Arvelig tyrosinæmi type 1

Revideret: 09.09.2021

Hepatorenal tyrosinæmi eller hereditær tyrosinæmi type 1 (HT-1) debuterer oftest i barnealderen med leverinsufficiens og renalt Fanconis syndrom med rakitis. Ubehandlet tilkommer neurologiske komplikationer og hepatocellulært karcinom (HCC). 

 

HT-1 forårsages af en autosomal recessiv defekt i enzymet fumarylacetoacetathydrolase (FAH), som katalyserer det sidste trin i katabolismen af aminosyren tyrosin. Nogle metabolitter proksimalt for det defekte FAH ophobes, herunder tyrosin, mens andre omdannes til bl.a. succinylacetone (SA) og succinylacetoacetat (SAA), som er primært ansvarlige for nyre- og leverskaderne. Herudover hæmmer SA enzymet porphobilinogen (PBG)-syntase og forårsager herigennem porfyrilignende kriser med neurologiske symptomer, hypertension og respirationspåvirkning.  

Diagnostik

HT-1 indgår i det danske screeningsprogram for nyfødte, og diagnosen fastslås ved påvisning af SA i urin med efterfølgende molekylærgenetisk analyse af genet for FAH. 

Behandlingsvejledning

Non-farmakologisk behandling med tyrosin- og fenylalaninbegrænset diæt kombineret med farmakologisk behandling med nitisinon, som hæmmer dannelse af SA og SAA (se nedenfor). Effekten af behandlingen afhænger af tidspunkt for behandlingsstart: Ved start før 6-måneders-alderen vil risikoen for død, leversvigt og levertransplantation være betydeligt reduceret. Ved start i 6-12-måneders-alderen er risikoen for HCC lille. En lille andel udvikler mild kognitiv skade, hvilket kan være sekundært til diætetisk betinget for lavt niveau af p-fenylalanin eller for høj p-tyrosin.  

Behandlingen følges op ved regelmæssige kliniske undersøgelser, biokemiske analyser, herunder plasma-tyrosin, plasma-fenylalanin, α-føtoprotein, plasma-nitisinon, p-succinylacetone og koagulationstal, samt kontroller ved specialiseret klinisk diætist. 

 

Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til tyrosinæmi. 

Referencer

5374. Ute Spiekerkoetter, Maria L Couce, Anibh M Das et al. Long-term safety and outcomes in hereditary tyrosinaemia type 1 with nitisinone treatment: a 15-year non-interventional, multicentre study. Lancet Diabetes Endocrinol. 2021; 9(7):427-35, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34023005/ (Lokaliseret 9. marts 2022)

 

4854. van Ginkel WG, Rodenburg IL, Harding CO et al. Long-Term Outcomes and Practical Considerations in the Pharmacological Management of Tyrosinemia Type 1. Paediatr Drugs. 2019; 21(6):413-26, https://link.springer.com/article/10.1007/s40272-019-00364-4 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

3332. Guffon N, Bröijersén A, Palmgren I et al. Open-Label Single-Sequence Crossover Study Evaluating Pharmacokinetics, Efficacy, and Safety of Once-Daily Dosing of Nitisinone in Patients with Hereditary Tyrosinemia Type 1. JIMD Rep. 2017; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28643275 (Lokaliseret 22. februar 2022)

 

4684. Chinsky JM, Singh R, Ficicioglu C et al. Diagnosis and treatment of tyrosinemia type I: a US and Canadian consensus group review and recommendations. Genet Med. 2017; 19(12), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28771246 (Lokaliseret 3. marts 2022)