A
Fordøjelsesorganer og stofskifte
Midler mod Wilsons sygdom
A16A
Trientin er et kobber-chelatdannende middel. Trientin danner således et stabilt kompleks med absorberet kobber, og komplekset kan herefter udskilles fra kroppen gennem nyrerne, hvorved kroppen kan afgiftes for kobber. Der er markedsført to forskellige formuleringer af trientin, tabletter og kapsler, og ved skift mellem præparaterne er det vigtigt at være opmærksom på den forskellige biotilgængelighed af formuleringerne.
Zink inducerer dannelsen af metallothionein i enterocytter. Metallothionein binder kobber og hæmmer dermed optagelsen af kobber i blodbanen. Når enterocytten dør, udskilles kobber med fæces. Herved opnås negativ kobberbalance. Induktionen af metallothionein tager op til 3 uger, hvorfor effekt først kan forventes herefter.
Behandlingerne er effektive, og studier dokumenterer effekt hos > 90 % af både børn og voksne med Wilsons sygdom.
Præparater

Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris enh. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|
Trientin | Cufence® Univar
|
hårde kapsler 200 mg | 100 stk. (Abacus) | 374,70 | 843,08 |
Trientin | Cufence® Univar
|
hårde kapsler 200 mg | 100 stk. | 374,70 | 843,08 |
Trientin | Cuprior gmp-orphan
|
filmovertrukne tabletter 150 mg | 72 stk. (blister) | 520,41 | 1.561,24 |
Zink | Wilzin® Recordati
|
hårde kapsler 25 mg | 250 stk. | 8,43 | 50,57 |
Zink | Wilzin® Recordati
|
hårde kapsler 50 mg | 250 stk. | 15,40 | 46,19 |
