Du har søgt på: Færre
- der blev fundet 108 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Ampicillin "STADA" (...ængelighed på ca. 40 %. I stedet anbefales amoxicillin , som har høj biotilgængelig og færre gastro-intestinale bivirkninger. Parenteralt Voksne. Sædvanligvis 2 g 4 gange dgl. Bør...)
Baclofen "Epione Medicine" (...rer frigivelse af glutamat og aspartat. Den farmakodynamiske effekt er mindre tonus og færre...)
Baclofen "Medical Valley" (...rer frigivelse af glutamat og aspartat. Den farmakodynamiske effekt er mindre tonus og færre...)
Baclofen "Nordic Prime" (...rer frigivelse af glutamat og aspartat. Den farmakodynamiske effekt er mindre tonus og færre...)
Baclofen "Sintetica" (...rer frigivelse af glutamat og aspartat. Den farmakodynamiske effekt er mindre tonus og færre...)
Baklofen "2care4" (...rer frigivelse af glutamat og aspartat. Den farmakodynamiske effekt er mindre tonus og færre...)
Baklofen "Viatris" (...rer frigivelse af glutamat og aspartat. Den farmakodynamiske effekt er mindre tonus og færre...)
Efavirenz "Medical Valley" (Voksne og børn med legemsvægt > 40 kg 600 mg 1 gang dgl. ved sengetid. Bemærk: Nyere studier har vist samme effekt, men færre bivirkninger ved 400 mg som standard dosis.)
Efavirenz "Sandoz" (Voksne og børn med legemsvægt > 40 kg 600 mg 1 gang dgl. ved sengetid. Bemærk: Nyere studier har vist samme effekt, men færre bivirkninger ved 400 mg som standard dosis.)
Efavirenz "Teva" (Voksne og børn med legemsvægt > 40 kg 600 mg 1 gang dgl. ved sengetid. Bemærk: Nyere studier har vist samme effekt, men færre bivirkninger ved 400 mg som standard dosis.)
Efavirenz Aurobindo (Voksne og børn med legemsvægt > 40 kg 600 mg 1 gang dgl. ved sengetid. Bemærk: Nyere studier har vist samme effekt, men færre bivirkninger ved 400 mg som standard dosis.)
Gablofen® (...rer frigivelse af glutamat og aspartat. Den farmakodynamiske effekt er mindre tonus og færre...)
Levopidon® (...s. Nedtrapningen vil ofte strække sig over flere måneder. Langsom nedtrapning medfører færre abstinenser og øger sandsynligheden for gennemførelse. Bemærk: Levomethadon har en omt...)
Lionova® (...rer frigivelse af glutamat og aspartat. Den farmakodynamiske effekt er mindre tonus og færre...)
Lioresal® (...rer frigivelse af glutamat og aspartat. Den farmakodynamiske effekt er mindre tonus og færre...)
Marlodon (...s. Nedtrapningen vil ofte strække sig over flere måneder. Langsom nedtrapning medfører færre abstinenser og øger sandsynligheden for gennemførelse. Bemærk: Særlig forsigtighed und...)
Metadon "2care4" (...s. Nedtrapningen vil ofte strække sig over flere måneder. Langsom nedtrapning medfører færre abstinenser og øger sandsynligheden for gennemførelse. Bemærk: Særlig forsigtighed und...)
Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (...s. Nedtrapningen vil ofte strække sig over flere måneder. Langsom nedtrapning medfører færre abstinenser og øger sandsynligheden for gennemførelse. Bemærk: Særlig forsigtighed und...)
Provera® 5 mg (...På grund af det kontinuerlige regime supprimeres det endometrioide væv, og der afgives færre...)
Trilafon® Dekanoat (...l variation i plasmakoncentrationen og kan derfor gives med længere mellemrum og giver færre...)
Zapifen® (...rer frigivelse af glutamat og aspartat. Den farmakodynamiske effekt er mindre tonus og færre...)
Zapifen (...rer frigivelse af glutamat og aspartat. Den farmakodynamiske effekt er mindre tonus og færre...)
Haiprex (Anvendelsesområder: ... infektion. Kan anvendes som langtidsbehandling under forudsætning af, at det medfører færre urinvejsinfektioner end før opstart. Behandlingen bør pauseres efter ca. 12 mdr. for a...)
Hiprex (Anvendelsesområder: ... infektion. Kan anvendes som langtidsbehandling under forudsætning af, at det medfører færre urinvejsinfektioner end før opstart. Behandlingen bør pauseres efter ca. 12 mdr. for a...)
Methenamine hippurate "EQL Pharma" (Anvendelsesområder: ... infektion. Kan anvendes som langtidsbehandling under forudsætning af, at det medfører færre urinvejsinfektioner end før opstart. Behandlingen bør pauseres efter ca. 12 mdr. for a...)
Søgeresultater, Artikler:
5 hurtige om PNES (...lingen er typisk psykoterapi.Ca. 40-60 % af dem der modtager behandling, oplever at få færre anfald. Behandling af PNES foregår ofte som et samarbejde mellem flere fagpersoner. De...)
Antidepressiva (...nalin i hjernen (SNRI står for S erotonin og N oradrenaline R euptake I nhibitor). Har færre bivirkninger end de ældre typer antidepressiva; tricykliske antidepressiva og MAO-hæmm...)
Biologiske og biosimilære lægemidler (... virker mere præcist det sted i kroppen, man ønsker det, og at man derfor ofte oplever færre bivirkninger ved brug af biologiske lægemidler end ved brug af gængse kemisk fremstill...)
Smerter i et nyt perspektiv (...es erfaringer. Adfærden vil typisk blive forstærket, hvis du oplever, at den giver dig færre smerter eller øget støtte og omsorg. Hvis du har langvarige smerter, kan den adfærd, d...)
Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...) i tyktarmen. I studier hvor man har set på, hvad befolkninger spiser, kan mere kødog færre grøntsager forbindes til udvikling af tarmsygdomme, men den præcise sammenhæng kendes ...)
Kostråd ved Crohns sygdom (... (mikrobiom). I studier, hvor man har set på hvad befolkninger spiser, kan mere kød og færre grøntsager forbindes til udvikling af tarmsygdomme, men den præcise sammenhæng kendes ...)
Hjertesvigt -Fysisk træning som behandling (...dicin er en vigtig del af din behandling og kan betyde færre symptomer som åndenød og træthed, og færre indlæggelser på grund af hjertesvigt. Hvordan skal jeg...)
Generelt om kræft (... Herunder hører fx proteinkinasehæmmere. De gives typisk som tabletter og har relativt færre bivirkninger end kemoterapi. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) stimulerer immunfo...)
Forhøjet blodtryk - hvad kan du selv gøre? (...færre kalorier enten ved at spise mindre mad eller spise mad, der indeholder få kalorier som fx frugt og grøntsager. Læs mere om kostråd længere nede på siden. Det er en god ide samtidig at øge din fysiske aktivitet, hvis du gerne vil tabe dig. Fysisk aktivitet bevarer din muskelmasse, og høj muskelmasse øger stofskiftet og dermed vægttabet. Efter et vægttab skal du fortsat spise færre...)
Iskæmisk hjertesygdom -Fysisk aktivitet som behandling (... er en vigtig del af din behandling, der kan betyde færre symptomer som åndenød og brystsmerter, og færre indlæggelser på grund af sygdommen. Hvordan skal je...)
KOL - hvad kan du selv gøre? (...tab/undervægt og forværring af KOL. Forværringen af din sygdom skyldes også, at du har færre kræfter, og derfor bliver mindre aktiv, når du ikke får næring nok .Tab af muskelmasse...)
Kostråd ved irritabel tarm (...r - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. F...)
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Kolinesterasehæmmere og memantin (...olinesterasehæmmerne, ophører på grund af bivirkninger. Ved langsommere optrapning ses færre bivirkninger. Hyppigst ses gastro-intestinale bivirkninger, livlige drømme og hovedpin...)
Behandling med antipsykotika (...ejledning vedrørende psykotiske tilstande. 2. generations antipsykotika har som gruppe færre EPS end 1. generations antipsykotika , men hvis patienten tidligere har været velbehan...)
Orale midler (jern og kombinationer) (...af, at dosering hver anden dag med højere enkeltdosis vil være lige så effektiv og med færre bivirkninger til følge (2765) . Ascorbinsyre i moderate doser (50-100 mg daglig) kan ø...)
Echinocandiner (systemiske svampeinfektioner) (...utropene patienter ses signifikant bedre effekt af caspofungin på svampeinfektionen og færre bivirkninger (587) end af amphotericin B (AmBisome®), dog uden forskel i total dødelig...)
Behandling af cystisk fibrose (...Basal defekt Der er nu fem præparater på markedet, som virker ved at modulere den defekte Cystic Fibrosi...)
Medicinsk cannabis (Analgetika) (...rygmarvsskader. Der mangler generelt god evidens for effekt og bivirkninger, og kun de færreste klinikere har erfaring med behandling med cannabis. For behandling med cannabis mod...)
Parenteral ernæring (...kulære, respiratoriske og leverrelaterede komplikationer. Jo mere fysisk aktivitet, jo færre problemer i denne fase. Opstart af total eller næsten total parenteral ernæring bør sk...)
Calcineurin-hæmmere (...e påvirkelig af tarmmotiliteten end ciclosporins. Det tilskrives det faktum, at der er færre tacrolimusmolekyler, som skal absorberes, fordi stoffet er mere potent og derfor admin...)
Antidepressiva (...r antagonistisk virkning på postsynaptiske serotoninreceptorer af typen 5HT 2C , giver færre seksuelle bivirkninger end stoffer, der øger den serotonerge neurotransmission, uden s...)
Mycophenolat (...o-intestinale gener kan man prøve at skifte til mycophenolat-natriumsalt, som kan have færre bivirkninger. Knoglemarvspåvirkning er også en velkendt bivirkning, specielt ses leuko...)
Tricykliske antidepressiva (TCA) (...ion ledsaget af svær angst eller søvnløshed. Nortriptylin er mindre sederende og giver færre orthostatiske gener. Se Tabel 5 i Antidepressiva . Amitriptylin kan forværre kognitive...)
Endothelin-receptorantagonister (ET-blokker) (...e forbedres ved PAH (funktionsklasse II-III). Macitentan er mindre levertoksisk og har færre interaktioner end bosentan. Ambrisentan er en selektiv blokker af ET A -receptorundert...)
Proteasehæmmere (midler mod HIV) (...ed proteasehæmmer. Det giver fordele som behov for færre tabletter, uafhængighed af fødeindtagelse og færre daglige doseringer. Da plasmakoncentrationen stige...)
Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (...gestagenet i de nyeste 4. generations p-piller, er udviklet fra spironolacton. Det har færre androgene bivirkninger end de øvrige gestagener, men risikoen for trombose er den samm...)
Makrolider (.... Azithromycin, clarithromycin og roxithromycin foretrækkes frem for erythromycin pga. færre bivirkninger. Makrolider virker på Helicobacter pylori -associeret ulcus, men clarithr...)
Insulinanaloger (...færre klinisk betydende hypoglykæmi tilfælde specielt om natten. Se Insulin (Tabel 1) vedr. opdeling af insulinanalog-præparater efter virkningsvarighed m.m. Hurtigt virkende insulinanaloger Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og maksimal effekt efter 45-60 minutter. Virkningsvarighed 2-5 timer, afhængig af dosis. En bedret gennemsnitlig metabolisk kontrol (HbA 1c ) efter klinisk brug af insulinanaloger sammenlignet med humant insulin er ikke dokumenteret, men der er fundet en tendens til færre...)
Direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler mod hepatitis C (HCV) (...edning til nedsat effekt. Kombinationsregimer med sofosbuvir har generelt haft markant færre bivirkninger end traditionel behandling, og fraktionen af patienter, der bliver kurere...)
Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...tioner over længere tid. Ved slimsække, seneskeder og senehæfter bør man holde sig til færrest mulige injektioner og længst mulige intervaller. Skrøbelige og ældre Behandling af æ...)
Knoglemorfogene proteiner (...færre komplikationer end uden vækstfaktor (1873) . Et randomiseret studie med 227 åbne tibiafrakturer behandlet med reamet marvsøm viste ingen effekt af rhBMP-2-implantation på helingstid eller komplikationsrate (1874) . En metaanalyse af 8 randomiserede studier inddragende 1.113 patienter undersøgte effekt af BMP på heling af akutte tibiafrakturer og tibia non-unions (3377) . BMP syntes at give hurtigere heling ved akutte frakturer, mens BMP gav tilsvarende resultater som autolog knoglegraft ved behandling af tibial non-union. Den kliniske evidens for brug af BMP bygger således på få studier med et samlet lavt antal patienter. Studierne er af ældre dato, og der er ikke tilkommet nye randomiserede studier i de seneste år. Det synes fornuftigt, at BMP ikke anvendes rutinemæssigt ved behandling af åbne frakturer i Danmark. I et randomiseret studie med 131 anteriore 1. niveau-deser af columna lumbalis med cage fyldt med allograft anvendtes i den ene gruppe rhBMP-2 til stimulering af knogleheling og autolog knogle høstet fra crista iliaca i den anden. Der fandtes radiologisk bedre heling, kortere operationstid og færre smerter i BMP-gruppen. En metaanalyse af kliniske studier, som undersøgte effekten af autograft og BMP ved posterolateral dese af columna lumbalis, påviste bedre radiologisk heling , bedre funktionelt behandlingsresultat og færre re-operationer ved brug af rhBMP-2 (men ikke rhBMP-7) i forhold til autograft (5197) . Brug af BMP i forbindelse med spondylodesekirurgi i columna udviste initielt en stærk stigning i den seneste 10 års periode. Initiale randomiserede studier viste øget helingsrate og bedre funktionelt behandlingsresultat ved brug af BMP. Efterfølgende er der dog udført kritisk gennemgang af undersøgelserne, som bekræfter øget helingsrate, men ikke bedre funktionelt behandlingsresultat (2857) . Nyere studier fokuserer på effekt af BMP på helingsrater ved deformitetskirurgi, hvor der kan påvises signifikant bedre helingsrater og dermed færre...)
Fomepizol (antidoter) (...mmer metabolismen af myresyre til mindre toksiske forbindelser. Fomepizol har generelt færre bivirkninger og mere forudsigelig farmakokinetik end ethanol, som tidligere blev anven...)
Antineoplastiske midler (...en. Dette opnås ved fx at anvende mindre bivirkningstunge lægemidler, mindre doser, og færre...)
Midler mod CMV (...dling hos organ- og stamcelletransplanterede trænger maribavir sig på som det stof med færre...)
Høj-effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...færre attakker* 42 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS* Infusionsreaktioner; reaktion på indstiksstedet ved subkutan administration, urinvejsinfektioner; blokerende antistoffer; luftvejsinfektioner; progressiv multifokal leukoencephalitis. Ocrelizumab 600 mg i.v. eller 920 mg s.c. hver 6. måned Monoklonalt antistof selektivt rettet mod B-celler, der udtrykker antigenet CD20 på celleoverfladen. Ocrelizumab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. 46-47 % færre attakker og 37 %-43 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med interferon beta-1a 44 mikrogram subkutant 3 gange ugentligt Hyppigst er infusionsrelaterede reaktioner. Desuden ses infektion i øvre luftveje, nasopharyngitis, influenzalignende symptomer, hypoglobulinæmi (fald i IgM), virale infektioner, herpes zoster. Ofatumumab 20 mg subkutant hver 4. uge Monoklonalt antistof selektivt rettet mod B-celler, der udtrykker antigenet CD20 på celleoverfladen. Ofatumumab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. Administreres subkutant. 51-59 % færre attakker og 34 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med teriflunomid 14 mg oralt dagligt. Hyppigst er infektioner i øvre luftveje og urinveje. Desuden ses hyppigt systemiske og lokale injektions-relaterede reaktioner (hyppigst efter første injektion). Herudover forekommer hypoglobulinæmi (fald i IgM), herpes zoster og andre virale infektioner. Ublituximab 150 mg i.v. og 2 uger senere 450 mg i.v. Herefter 450 mg hver 24. uge. Monoklonalt immunglobulin G1 (IgG1)-antistof rettet mod CD20 overfladereceptoren på lymfocytter. Ublituximab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. Administreres intravenøst. 49-59 % færre attakker. Ingen reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med teriflunomid 14 mg oralt dagligt Hyppigst ses Infektioner i øvre luftveje og infusionsrelaterede reaktioner. Desuden ses herpesvirusinfektioner, infektioner i nedre luftveje, neutropeni og smerter i ekstremiteter. S1P-modulatorer Fingolimod 0,5 mg daglig p.o. Fingolimod metaboliseres til det aktive fingolimodfosfat, der ved binding til lymfocytternes sphingosin 1-phosphat (S1P)-receptorer blokerer lymfocytternes evne til at forlade lymfeknuderne medførende lymfopeni, som reducerer lymfocytternes infiltration af centralnervesystemet. 48-54 % færre attakker* 17 % (§)-30 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS* 42 % færre attakker sammenlignet med interferon beta-1a 30 mikrogram intramuskulært ugentligt i etårigt forsøg. Bradykardi og kardielle ledningsforstyrrelser efter første administration; hypersensibilitets reaktioner; luftvejsinfektioner; urinvejsinfektioner; maculaødem; dyspnø; herpes-virus infektioner; leverpåvirkning; enkelte tilfælde af progressiv multifokal leukoencephalitis. Ozanimod 1 mg daglig p.o. Ozanimod metaboliseres til flere aktive metabolitter, der bindes selektivt til lymfocytternes sphingosin-1-fosfat (S1P)-receptor-undertype 1 og 5. Ved bindingen blokeres lymfocytternes evne til at forlade lymfeknuderne medførende lymfopeni, som reducerer lymfocytternes infiltration af centralnervesystemet. 38-48 % færre attakker og 5 % (§) reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med interferon beta-1a 30 mikrogram intramuskulært ugentligt. Hyppigst ses lymfopeni og luftvejsinfektioner. Andre hyppige bivirkninger er urinvejsinfektion, hypertension, forhøjede leverenzymer og bilirubin. Sjældnere ses nedsat lungefunktion, herpes zoster, overfølsomhed (herunder udslæt og urticaria) Sjældent forekommer maculaødem og meget sjældent symptomgivende bradykardi, ortostatisk hypotension eller kardielle overledningsforstyrrelser efter første administration (ved dosisoptrapning). Andre højeffektive behandlinger Cladribin 3,5 mg/ kg legemsvægt over 2 år p.o. Cladribin er en syntetisk purin nukleosid analog, der aktiveres og ophobes specielt i lymfocytter, hvilket fører til hæmning af DNA-syntesen og apoptose af lymfocytter. Ved den langvarige depletering af lymfocytter påvirkes de autoimmune processer, som er involveret i patofysiologien af MS. 58 % færre...)
Moderat effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...færre attakker* Hyppigt forekommende: Influenzasymptomer inkl. hovedpine, feber og led/muskelsmerter; reaktioner på indstiksstedet, neutraliserende antistoffer, leverpåvirkning. Glatirameracetat Immunmodulerende peptidblanding. Inducerer anti-inflammatoriske T2-celler, der ved aktivering ved glatirameracetat kan passere blod-hjerne-barrieren og frigøre antiinflammatoriske cytokiner, der i CNS hæmmer aktiviteten af omkringliggende autoaggressive T-celler (bystander-suppression) Ca. 30 % færre attakker* Hyppigt forekommende: Reaktioner på indstiksstedet, atrofiske hudforandringer på indstiksstedet, systemiske reaktioner med palpitationer, takykardi, vasodilatation og dyspnø (optræder sjældent mere end enkelte gange hos den samme patient); overfølsomheds-reaktioner med hududslæt, ødemer eller urticaria. Teriflunomid Hæmmer enzymet dihydroorotat-dehydrogenase, hvorved pyrimidinsyntesen hæmmes i prolifererende celler, hvilket giver en immunsupprimerende effekt med hæmning af proliferation af autoreaktive B- og T-celler Ca. 30 % færre attakker* Relativt hyppigt ses: Gastro-intestinale gener, hårtab (15 %), leverpåvirkning. Dimethylfumarat Dimethylfumarat har antiinflammatoriske og immunmodulerende effekter og menes at aktivere Nrf2 proteinet, der inducerer antioxidantgener og beskytter mod cellebeskadigelse, samt effekter på immunceller medførende et fald i cirkulerende lymfocytter Ca. 50 % færre attakker* Hyppigt optræder: Gastro-intestinale gener (15 %), flushing (15 %). Enkelte tilfælde af progressiv multifokal leukoencephalitis er rapporteret, primært hos patienter med lymfopeni. Diroximelfumarat Anden-generationsfumarsyreester med samme virkningsmekanisme som dimethylfumarat (se ovenfor) Ikke testet i placebokontrollerede fase III undersøgelser. Effekt formentlig som dimethylfumarat (se ovenfor). Færre...)
Antivirale midler mod hepatitis B (virusinfektioner) (...å HBV-patienter, der behandles med interferon. Nukleosid- og nukleotidanalogerne giver færre bivirkninger, men til gengæld er der ikke så mange, der på kort sigt opnår selv at kun...)
Andre NSAID (...osteoartrose og reumatoid artritis, kan være et alternativ til systemisk tilførsel med færre...)
Ovulationsstimulerende syntetiske midler (...specifikt til D 2 -receptorerne på de lactotropiske celler og er derfor associeret med færre bivirkninger. Clomifen, som er et syntetisk non-steroid med svag østrogenvirkning, har...)
Prolaktinhæmmende midler (...ocriptin med hensyn til at normalisere plasmaprolaktin og har længere halveringstid og færre bivirkninger. I praksis anvendes quinagolid næsten udelukkende ved prolaktinproduceren...)
Lokale midler (erektil dysfunktion) (...nspræparatet aviptadil/phentolamin. Kombinationspræparatet aviptadil/phentolamin giver færre smerter efter injektion. Ved manglende effekt kan forsøges magistrelt fremstillede præ...)
Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...hos patienter med arteriosklerotisk karlidelse. Jo lavere osmolalitet i opløsningen jo færre smerter. Nyrefunktionsnedsættelse Der kan opstå en forbigående nyrefunktionsnedsættels...)
Lanadelumab (...state-koncentration er ca. 70 dage. I fase III studiet HELP medførte behandlingen 87 % færre anfald end i placebogruppen. 40 % af patienterne fik let forlænget aktiveret partiel t...)
Aciclovir og valaciclovir (virusinfektioner) (...om sammenlignet med oral aciclovir har fordele i form af bedre absorption og frembyder færre daglige doseringer. Valaciclovir er i sammenligning med aciclovir vist at have signifi...)
Opioider (iatrogen afhængighed) (...nsdeling vil være nyttig. Buprenorphin Førstevalgspræparat på grund af lav toksicitet, færre interaktioner og lavt afhængighedspotentiale, bør være buprenorphin. Endvidere er risi...)
CD20-antistoffer (biologiske antireumatika) (...så effektivt som standarddosis 1.000 mg 2 gange med 14 dages interval, til gengæld ses færre bivirkninger og behandlingen er mere cost-effektiv (5259) . Effekten kan være langsomt...)
Antidepressiva mod angst (...ndling af angsttilstande. De nyere antidepressiva foretrækkes almindeligvis, da de har færre bivirkninger end de klassiske tricykliske antidepressiva. Påvirkning af QTc-intervalle...)
SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (...bivirkningsprofil hos ældre og/eller hos patienter med hjertesygdomme har præparaterne færre og mere tolerable bivirkninger end de tricykliske antidepressiva. Se Tricykliske antid...)
Klassifikation af antipsykotika (...færre EPS end 1. generations. Opdelingen er dog ikke absolut, idet en række 2. generations antipsykotika medfører EPS, mens flere 1. generations antipsykotika også kan medføre vægtøgning og metaboliske symptomer, hvorfor opdelingen har mindre klinisk betydning, men fastholdes til trods for dette. Øverst i tabel 1 ses de såkaldte lavdosis antipsykotika , der har relativt ringe sedativ og autonom effekt, men som kan fremkalde svære EPS, og nederst de såkaldte højdosis antipsykotika , der primært medfører sedation, autonome bivirkninger, højere risiko for vægtøgning og metaboliske forstyrrelser, men relativt få EPS. Imellem disse findes middeldosis antipsykotika , der indtager en mellemstilling. Disse bivirkningsprofiler svarer til, at lavdosis antipsykotika binder sig relativt selektivt og højpotent til dopaminreceptorerne (og giver derfor EPS), mens højdosis antipsykotika binder sig svagere til dopaminreceptorerne og blokerer andre receptorer, herunder kolinerge receptorer, hvilket er med til at modvirke EPS. 2. generations antipsykotika inddeles ud fra deres effekt på dopaminreceptoren (D 2 -receptor antagonist eller D 2 -receptor partiel agonist) og analogt med 1. generations præparaterne er de inddelt efter dosis (se tabel 2). Hvad angår dopamin-D 2 -receptor-bindingsaffinitet er den kraftigst for amisulpirid og herefter følger paliperidon og risperidon (næsten lig hinanden), sertindol og ziprasidon . På grund af en relativt kraftig dopamin-D 2 -receptorblokering synes risperidon kun at opfylde kravene (lav risiko for EPS) til et 2. generationsantipsykotikum i det lave dosisområde (< 4 mg). Lurasidon kan medføre motoriske og metaboliske bivirkninger. Den næste gruppe udgøres af de receptorbredspektrede antipsykotika clozapin , olanzapin og quetiapin . Clozapin og quetiapin har i rekommanderede doser den laveste dopaminreceptorblokering (40-50 % af D 2 -receptorerne mod olanzapins 60-80 %). Det bevirker, at behandling med clozapin og quetiapin ofte medfører færre...)
Inhalationssystemer (...87) . En inhalationsspray kan udvides med en spacer (åndingsbeholder), hvilket stiller færre krav til patientens koordinationsevner og øger lungedeponeringen (især relevant ved sv...)
Ganciclovir og valganciclovir (virusinfektioner) (...herpes virus gruppen foretrækkes aciclovir, valaciclovir og famciclovir pga. væsentlig færre bivirkninger. Ganciclovir hæmmer Cytomegalovirus-DNA-polymerasen i koncentrationer, de...)
Carbamazepin (Ved behandling af epilepsi bør et depotpræparat foretrækkes for at opnå bedst mulig anfaldskontrol og færrest mulige bivirkninger.)
Progesteron og gestagener (...erfor at foretrække. Intrauterin gestagenbehandling kan være at foretrække på grund af færre...)
Aminosyrer (parenteral ernæring) (...et øget stress-metabolisme. I relation til kirurgi er glutamintilførsel associeret med færre infektiøse komplikationer og kortere indlæggelsestid, men påvirker ikke mortaliteten. ...)
Søgeresultater, Om medicin:
Lægemidler til applikation på huden (...astro-intestinale gener og en evt. førstepassage-metabolisme i leveren undgås. Desuden færre daglige doseringer og kan anvendes til personer med fx synkebesvær. For at forebygge f...)
Lægemiddelbivirkninger (...Definition og hyppighed Ved en bivirkning til et lægemiddel forstås en skadelig og utilsigtet reaktion p...)
Demens (risikopatienter i tandlægepraksis) (...har udtalte orale problemer, især i de senere stadier af sygdommen. De har signifikant færre tænder, flere carierede tænder, dårligere oral hygiejne og dårligere parodontal status...)
Egenskaber ved lægemidler (... bivirkninger, eller at opnå en forlænget virkningsvarighed, så lægemidlet kan doseres færre gange i døgnet et kontrolleret frigivelsessted af lægemiddelstoffet, fx syreresistent ...)
Perikon/hyperikum (...færre bivirkninger end standardbehandling (n = 17 studier) (4559) . En anden meta-analyse (n= 27 studier) viser, at perikon er fuldt ud lige så effektiv som SSRI ved let til moderate depressioner, og der var langt færre...)
Lægemiddelinteraktioner med føde (... hvor en høj peakværdi er nødvendig. En lavere absorptionshastighed kan desuden betyde færre bivirkninger i de tilfælde, hvor bivirkningerne skyldes en høj plasma-peakværdi. Omven...)
Lægemiddeludvikling (...eceptorer, ionkanaler og enzymer i forskellige organer. Dette førte til lægemidler med færre bivirkninger, idet man mere specifikt kunne ramme det syge organ. Den selektive H 2 -r...)
Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...os patienter med normal lever- og nyrefunktion. Depotmorfin giver bedre smertedækning, færre gennembrudssmerter og mindre euforiserende effekt end korttidsvirkende morfin. Doseres...)
Lægemiddelallergi (...færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre...)
Søgeresultater, Sygdomme:
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...g 8 % af alle børn og unge og 2,5-5 % af voksne har ADHD (2285) (2885) (6246) (6245) . Færre studier har undersøgt forekomsten af hyperkinetisk forstyrrelse hos børn og unge, men ...)
Ascites og hepatisk nefropati (...n gives som bolus eller kontinuerlig infusion. Kontinuerlig infusion er associeret med færre bivirkninger og en bedre farmakodynamisk profil end bolus. Der gives terlipressin 1 mg...)
Øsofagusvaricer (...imer. Endoskopisk ligaturbehandling (banding) er førstevalg og er mere effektiv og med færre bivirkninger end skleroterapi. Ved manglende blødningskontrol kan midlertidig behandli...)
Bakteriel vaginose (...ed systemisk behandling er, at den er billigere, nemmere at anvende og måske fører til færre recidiver. Fordelen ved lokal behandling er, at systemiske bivirkninger samt risiko fo...)
Epilepsi hos voksne (...ert antiepileptikum. Før graviditeten bør behandlingen med antiepileptika justeres til færrest mulige medikamenter - helst i monoterapi - i lavest mulige dosis. Dosis bør deles i ...)
Mpox (abekopper) (...ions levende svækkede non-replikerende vacciner mod kopper baseret på vaccinavirus med færre bivirkninger. Vaccinen Imvanex, som også markedsføres under navnene Jynneos og Imvamun...)
Nyre- og uretersten (...Behandlingsstrategien afhænger af stenstørrelse, lokalisation, symptomer, infektionsstatus, nyrefunktion...)
Akutte smerter (...erative analgetiske effekt af paracetamol er signifikant mindre end for NSAID, men har færre bivirkninger, hvilket stadig gør det til førstevalg ved operationer med begrænset infl...)
Overaktivt blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens (... øget warning time. Objektive mål for effekt kan registreres ved færre vandladninger og færre inkontinensepisoder i vandladningsdagbogen (4952) (6342) . Der e...)
Svær overvægt (... måneder for mænd og 8 måneder for kvinder. Mænd med svær overvægt kan forvente knap 5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end mænd med normalvægt. For danske kvinder me...)
Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre...)
Behandling af dyslipidæmi (...yre, fibrat eller statin. Colesevelam , der administreres som kapsler (angives at have færre bivirkninger), kan forsøges hvis ovenstående ikke tolereres. Anionbyttere kan reducere...)
Fibromer i uterus (...t, tidlig menarche, få graviditeter, stort indtag af sojabønner og D-vitaminmangel. De færreste kvinder mærker deres fibromer. Eventuelle symptomer afhænger typisk af fibromernes ...)
Unipolare depressive tilstande (...e depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har star...)
Alkoholafhængighed (...tion af stofferne er mere effektiv end hver af stofferne for sig (186) og resulterer i færre alkoholrelaterede indlæggelser (270) . Naltrexon er en opioidantagonist (kompetitiv an...)
Epilepsi hos børn (... barn og forældre om formålet med den medicinske behandling: anfaldsfrihed/-reduktion, færrest mulige bivirkninger og prognose, herunder risiko for påvirkning af barnets kognitive...)
Allergi over for antibiotika (...raindicerede hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes mo...)
Tuberkulose og andre mykobakterioser (... at patienter og klinikere foretrækker de korte regimer, som der forventeligt vil være færre problemer med og højere gennemførelsesrate, men der er ikke evidens for bedre effektiv...)
Søvnløshed (...klopyrrolon ). Der er ikke dokumentation for at disse er mindre vanedannende eller har færre bivirkninger end almindelige benzodiazepiner med samme halveringstid. Til behandling a...)
Invasiv aspergillose (...at have mindst samme behandlingseffekt som konventionel amphotericin B med signifikant færre bivirkninger. Caspofungin er det eneste echinocandin godkendt til behandling af asperg...)
Multipel (dissemineret) sklerose (...icerende behandling. MS sygdommens naturlige forløb viser en tendens i ældre alder til færre attakker og mindre inflammatorisk aktivitet på MR-scanning. Denne formindskede aktivit...)
