Søgning efter: "Piperacillin og tazo"

Antibiotikavejledning - generelt (...Piperacillin/tazobactam* 50-80 kg Normal dosering* 2 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i.v. x 3-4 80-100 kg 125 % af normal dosering 2,5 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i v. x 4 100-120 kg 150 % af normal dosering 3 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 3 > 120 kg 200 % af normal dosering 4 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 4 * Ved septisk shock, svær pneumoni og ved Pseudomonas-infektioner gives 4 g/0,5 g i.v. x 4 til normalvægtige. Eksempel: En mand med højde på 187 cm har IBW på 83 kg og aktuel vægt på 100 kg, og han har følgende ABW for β-laktamer: ABW = 83 kg + 0,3 x (100 kg - 83 kg) = 88 kg Der skal således ved behandling med fx piperacillin/tazobactam doseres med 125 % af normal dosering, dvs. 4 g/0,5 g i v. x 4. Der dosisjusteres normalt ikke for vægt hos voksne for metronidazol, moxifloxacin og linezolid. For aminoglykosider og vancomycin anbefales plasma-koncentrationsmåling. Plasma-koncentrationsmåling kan være relevant for andre antibiotika ved behandling af personer med svær overvægt og tvivl om korrekt dosis, fx ved længerevarende behandling og utilfredsstillende klinisk effekt. Oral indgift kan anvendes ved langt de fleste, ikke-livstruende infektioner. Hos den akut syge og medtagne patient kan absorptionen være utilstrækkelig pga. mave-tarmpåvirkning, så oral behandling frarådes. Parenteral indgift anvendes især til sygehusindlagte patienter med akutte, livstruende infektioner. Indgives almindeligvis intravenøst. Intramuskulær indgift bør begrænses mest muligt pga. risiko for vævsnekroser, fx ved behandling med β-laktam-antibiotika. Parenteral administration kan ændres til et relevant oralt antibiotikum, så snart der er stabil klinisk fremgang. Det skal dog sikres, at det valgte orale antibiotikum har en høj biotilgængelighed. Fx kan metronidazol efter den initiale parenterale behandling med fordel gives oralt eller rektalt, idet der opnås tilstrækkelige koncentrationer herved, mens dette ikke er tilfældet for fx cefuroxim , hvor biotilgængeligheden er lav. Lokal anvendelse bruges ved øjen- og øreinfektioner samt visse behandlingskrævende hudinfektioner som fx børnesår. Lokal anvendelse bør herudover undgås, idet risikoen for overfølsomhed og resistensudvikling er stor. Specielt for makrolidpræparater Roxithromycin anbefales ved oral behandling hos voksne og unge med legemsvægt over 40 kg. Clarithromycin findes både som oral suspension (til børn), tabletter og som parenteralt præparat. Azithromycin er nemt for patienten at tage pga. de få doser, men der foreligger videnskabelig evidens for, at azithromycin øger risikoen for resistensudvikling mere end clarithromycin. Azithromycin er førstevalg ved pneumoni forårsaget af Legionella pneumophila . Rationale: In vitro og dyreforsøg har vist ringere effekt af andre makrolider til behandling af L. pneumophila (6591) (6592) . For øvrige indikationer vurderes den kliniske effekt af de forskellige makrolider ligeværdig (6593) . På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin dog fravælges ved ekstracellulære infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag. Overvej interaktioner ved brug af makrolid Rationale: Interaktioner er især beskrevet for clarithromycin (via hæmning af CYP3A4), i mindre grad for azithromycin og mindst for roxithromycin. Dette kan for en del patienter begrænse muligheden for anvendelse af clarithromycin. Ved interaktion for clarithromycin i.v. anbefales azithromycin i.v. (6594) . Overvej risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved brug af makrolid Rationale: Ud fra observationelle data har der været en vis frygt for kardiovaskulære bivirkninger ved clarithromycin, hvilket svækkes af nyere metaanalyser af to RCT fra 2019 og 2023 (6594) (6595) . Når man blandede observationelle data med data fra RCT’er var der en øget og lige forekomst af ventrikulær arytmi og pludselig hjertedød ved både clarithromycin og azithromycin, samt flere tilfælde af myokardieinfarkt og kardiovaskulært betinget død ved azithromycin. All-cause mortaliteten blev ikke påvirket af makrolidbehandling (6596) . Overvej risiko for resistensudvikling Rationale: Der foreligger flest kliniske data på azithromycin og clarithromycin. Generelt øger makrolider risikoen for resistensudvikling under behandling signifikant, især for streptokokker og M. pneumoniae (6594) (6597) . Azithromycin ser ud til at forårsage mere resistens end clarithromycin, i luftvejspatogener, i bakterier på hud- og slimhindeflora inkl. i vagina og i gastro-intestinal-kanalen (6598) (5602) . Mekanismen synes velbelyst af bl.a. den lange halveringstid og høje intracellulær koncentration, som efterlader subinhibitoriske koncentrationer ekstracellulært i diverse væv. Et epidemiologisk canadisk studie med registrering over 7 år viste, at makrolidresistens i pneumokokker var høj i geografiske områder, hvor azithromycin blev anvendt sammenlignet med lav makrolidresistens, hvor man anvendte clarithromycin. Herhjemme registreredes en prompte stigning i makrolidresistens hos pneumokokker i forbindelse med kortvarig øget brug af makrolider ifm. Mycoplasma pneumoniae udbrud. Stigning i makrolidresistens syntes især at have været relateret til øget forbrug af azithromycin. Makrolidresistens i hæmolytiske streptokokker gruppe A er i stigning og er også høj i hæmolytiske streptokokker gruppe B og C. Yderligere resistensudvikling indebærer risiko for behandlingssvigt, fx ved behandling af erysipelas og tonsillitis acuta med makrolider. Den ugunstige effekt er langvarig. I en sammenligning mellem clarithromycin og azithromycin kunne øgede resistensrater efter behandling påvises i 6 uger hos hhv. 17 % og 85 % af behandlede børn. Se omtalen i de enkelte præparatbeskrivelser. Specielt for quinoloner Indikationsområder for fluorquinolon-antibiotika er skærpet pga. risiko for invaliderende, langvarige og potentielt irreversible bivirkninger. Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation (DHPC) må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner således ikke ordineres til: behandling af infektioner, som er lette eller selvbegrænsende, fx akut tonsillitis og akut bronchitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk bronchitis og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til disse infektioner, ikke anses for at være hensigtsmæssige. Særlig forsigtighed skal udvises hos ældre patienter, patienter med nedsat nyrefunktion, transplanterede organer samt patienter, der samtidigt behandles med kortikosteroider. Skift fra intravenøs til oral antibiotikabehandling Der kan typisk overgås til p.o. behandling, hvis tilstanden er bedre klinisk og para-klinisk med faldende CRP, faldende temperatur, stabil respiratorisk tilstand, normalt fungerende gastro-intestinal funktion og ikke-påvirket CNS-funktion. Generelt ses en tendens til at behandle med i.v. antibiotika i længere tid end nødvendigt, hvor patienten har kunnet overgå til p.o. behandling. At skifte fra i.v. til p.o. behandling har flere gevinster, bl.a.: Risiko for kateterrelaterede infektioner reduceres, når den intravenøse adgang fjernes. Patienten kan hurtigere udskrives fra hospitalet. Større patienttilfredshed, når patienten selv kan tage sin medicin. Sygeplejersker sparer tid med dispensering af p.o. fremfor i.v. Økonomisk gevinst ved, at p.o. antibiotika er billigere end i.v. antibiotika. Behandlingens varighed (i.v. + p.o.) Generelt gælder, at behandling med antibiotika bør fortsætte, indtil der er tilfredsstillende klinisk og paraklinisk respons. Klinisk dokumentation for behandlingsvarighed savnes ofte, men for følgende udvalgte infektioner anbefales til voksne: Luftveje Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, let (CURB65 0-2 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, moderat-svær (CURB65 3-5 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, svær (CURB65: 3-5 og iltkrav >4 liter/min): 5 dage Pneumokok pneumoni: 5-7 dage afhængig af ovenstående sværhedsgrad Mycoplasma pneumoniae , Chlamydia pneumoniae og Chlamydia psittaci pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad (ved azithromycin 3-5 dage) Legionella pneumophila pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad ved azithromycin KOL i akut eksacerbation: 5 dage Akut tonsillitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Akut rhinosinuitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7-10 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Urinveje Ukompliceret cystitis: 3 dage Komplicereret cystitis: 5 dage Akut pyelonefritis ved p.o. behandling i almen praksis: 7-10 dage (hos børn 10 dage). Børn behandles i hospitalsregi. Akut pyelonefritis ved initial i.v. behandling: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring Urosepsis: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring. Hud og bløddele Erythema migrans: 10 dage Dybe bidsår, profylakse: 3 dage (i.v. ikke indiceret) Dybe bidsår, etableret infektion: 10 dage. Bevægeapparatet Osteomyelitis acuta og purulent artritis: 6 uger hos voksne. Særligt om antibiotisk behandling af børn Antibiotikas farmakokinetik og virkninger/bivirkninger er kun undtagelsesvist undersøgt specifikt for børn. Generelt gælder der, at absorption fra den gastro-intestinale kanal er nedsat og præget af variabilitet, specielt i neonatalperioden. Nyrefunktionen er stærkt nedsat ved fødslen, særligt hos præmature; men den glomerulære filtrationshastighed og den aktive tubulære sekretion modnes i løbet af første leveår. Leverfunktionen målt ved lægemiddelmetaboliserende enzymer er øget i barneårene undtagen i neonatalperioden. Derfor skal børn efter neonatalperioden typisk have en relativt større dosis end voksne. Ved beregning af vægtjusteret dosis til børn bør den totale dosis ikke være højere end den angivne voksendosis. Se endvidere Børn . Vurderingsværktøjer Se Vurderingsværktøjer til voksne . Nedsat nyrefunktion Doserne angiver normale vedligeholdelsesdoser for normalvægtige voksne. Glomerulærﬁltration rate, GFR: Let nedsat nyrefunktion: GFR 60-89 ml/min. Let/moderat - moderat/svært nedsat nyrefunktion og ved kontinuerlig dialyse: GFR 15-59 ml/min. Svært nedsat nyrefunktion og ved anuri uden dialyse: GFR 30 ml/min: 750 mg p.o. hver 8. time 750 mg p.o. hver 24. time Amoxicillin / Clavulansyre 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 12. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 24. time Azithromycin 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Aztreonam / Avibactam 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 1,5/0,5 g i.v. hver 6. time 1,35/0,45 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 til ≤ 50 ml/min: 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 0,75/0,25 g i.v. hver 6. time. Normal dosis ved GFR > 50 ml/min 1/0,33 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 12. time* Cefepim / Enmetazobactam 2 g/0,5 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 12 time Cefiderocol 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 1,5 g i.v. hver 8. time 0,75 g i.v. hver 12. time Ceftazidim 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time 2 g i.v. hver 24. time Ceftobiprol *** 500 mg i.v. hver 8. time 250-500 mg i.v. hver 12. time 250 mg i.v. hver 12. time Ceftriaxon 2 g i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Cefuroxim 1,5 g i.v. hver 8. time 1,5 g i.v. hver 12. time. 1,5 g i.v. hver 24. time Ciprofloxacin 400 mg i.v. hver 12. time Normal dosis 200 mg i.v. hver 12. time 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 250 mg p.o. hver 12. time Clarithromycin 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Clindamycin 600 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Cloxacillin 1 g i.v./p.o. hver 6. time Normal dosis Normal dosis 2 g i.v. hver 6. time 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time Colistimethatnatrium 4,5 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 24. time Doxycyclin 100 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Ertapenem 1-2 g i.v. hver 24. time 500 mg i.v. hver 24. time 250 mg i.v. hver 24. time Fosfomycin **** 12-24 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus 6-12 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus Ikke undersøgt Fusidin 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Gentamicin 5 mg/kg i.v. hver 24. time Doseres efter serumkoncentration Doseres efter serumkoncentration Levofloxacin 500 mg p.o hver 12. - 24. time Initialdosis 500 mg. Herefter højst 250 mg i døgnet Bør ikke anvendes Linezolid 600 mg i.v./p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Metronidazol 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis 250 mg i.v./p.o. hver 8. time 1 g rektalt hver 12. time Normal dosis 1 g rektalt hver 24. time Mecillinam / Pivmecillinam 1 g i.v./400 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Meropenem 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time 1 g i.v. hver 24. time 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time Moxifloxacin 400 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Benzylpenicillin Phenoxymethylpenicillin 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 6. time 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 8. time 1 mill. IE i.v./p.o. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 4. time 2 mill. IE i.v. hver 4. time 1 mill. IE i.v. hver 4. time 5 mill. IE i.v. hver 6. time 5 mill. IE i.v. hver 8. time 2 mill. IE i.v. hver 8. time Piperacillin...)

Præparatændringer

Lav risiko for smitte med hantavirus

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt

Du har søgt på: Piperacillin og tazo

Kontakt

Om medicin.dk – professionel