A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
α
β
0-9

Præparatændringer

Nye præparater
Udgåede præparater
Genoptagne præparater
Ændrede præparatnavne
Ændrede firmanavne
NYHEDER
03.06.2026

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt

Alliance for Medicine Information (AMI) er launchet
Læs mere
NYHEDER
28.05.2026

Fornem pris til Medicin.dks chefredaktør

Professor, Aleksander Krag, har modtaget Hagedorn-prisen 2026
Læs mere

Du har søgt på: Kroniske

- der blev fundet 310 resultater
Vælg område:
 
Søgeresultater, Præparater:
Tapentadol "Krka" (...Kroniske smerter Depottabletter Voksne ikke tidligere opioidbehandlede. Sædvanligvis 50 mg 2 gange dgl. stigende efter behov hvert 3. døgn med 50 mg 2 gange dgl. til højst 500 mg i døgnet. Børn og unge > 6 år. 1.5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Startdosis maksimalt 50 mg. Dosis kan øges med 25 mg til patienter med legemsvægt under 40 kg eller dosisøgning på 25 mg eller 50 mg til patienter med legemsvægt over 40 kg, med mindst 2 dage mellem dosisøgningerne. Maksimalt 3.5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Totaldosis på 500 mg pr. dag (250 mg hver 12. time) bør ikke overskrides. Bemærk: Depottabletterne skal synkes hele med rigeligt væske. Kan tages med eller uden mad. Depottabletterne må ikke tygges eller knuses. Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller til smertegennembrud ved kroniske...)
 
Tapentadol "Medical Valley" (...Kroniske smerter Depottabletter Voksne ikke tidligere opioidbehandlede. Sædvanligvis 50 mg 2 gange dgl. stigende efter behov hvert 3. døgn med 50 mg 2 gange dgl. til højst 500 mg i døgnet. Børn og unge > 6 år. 1.5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Startdosis maksimalt 50 mg. Dosis kan øges med 25 mg til patienter med legemsvægt under 40 kg eller dosisøgning på 25 mg eller 50 mg til patienter med legemsvægt over 40 kg, med mindst 2 dage mellem dosisøgningerne. Maksimalt 3.5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Totaldosis på 500 mg pr. dag (250 mg hver 12. time) bør ikke overskrides. Bemærk: Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller til smertegennembrud ved kroniske...)
 
Tapentadol "Stada" (...Kroniske smerter Depottabletter Voksne ikke tidligere opioidbehandlede. Sædvanligvis 50 mg 2 gange dgl. stigende efter behov hvert 3. døgn med 50 mg 2 gange dgl. til højst 500 mg i døgnet. Børn og unge > 6 år. 1.5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Startdosis maksimalt 50 mg. Dosis kan øges med 25 mg til patienter med legemsvægt under 40 kg eller dosisøgning på 25 mg eller 50 mg til patienter med legemsvægt over 40 kg, med mindst 2 dage mellem dosisøgningerne. Maksimalt 3.5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Totaldosis på 500 mg pr. dag (250 mg hver 12. time) bør ikke overskrides. Bemærk: Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller til smertegennembrud ved kroniske...)
 
Tapentadol "Teva" (...Kroniske smerter Depottabletter Voksne ikke tidligere opioidbehandlede. Sædvanligvis 50 mg 2 gange dgl. stigende efter behov hvert 3. døgn med 50 mg 2 gange dgl. til højst 500 mg i døgnet. Børn og unge > 6 år. 1.5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Startdosis maksimalt 50 mg. Dosis kan øges med 25 mg til patienter med legemsvægt under 40 kg eller dosisøgning på 25 mg eller 50 mg til patienter med legemsvægt over 40 kg, med mindst 2 dage mellem dosisøgningerne. Maksimalt 3.5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Totaldosis på 500 mg pr. dag (250 mg hver 12. time) bør ikke overskrides. Bemærk: Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller til smertegennembrud ved kroniske...)
 
Tapentadol Carefarm (...Kroniske smerter Voksne ikke tidligere opioidbehandlede. Sædvanligvis 50 mg 2 gange dgl. stigende efter behov hvert 3. døgn med 50 mg 2 gange dgl. til højst 500 mg i døgnet. Børn og unge > 6 år. 1.5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Startdosis maksimalt 50 mg. Dosis kan øges med 25 mg til patienter med legemsvægt under 40 kg eller dosisøgning på 25 mg eller 50 mg til patienter med legemsvægt over 40 kg, med mindst 2 dage mellem dosisøgningerne. Maksimalt 3.5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Totaldosis på 500 mg pr. dag (250 mg hver 12. time) bør ikke overskrides. Bemærk: Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller til smertegennembrud ved kroniske...)
 
Adrenalin "2care4" (...Forsigtighed ved: Diabetes Hypertyroidisme Kroniske lungesygdomme Angina pectoris Kardiovaskulære lidelser, inkl. hypertension og cerebr...)
 
Adrenalin "Aguettant" (...Forsigtighed ved: Diabetes Hypertyroidisme Kroniske lungesygdomme Angina pectoris Kardiovaskulære lidelser, inkl. hypertension og cerebr...)
 
Adrenalin "Bradex" (...Forsigtighed ved: Diabetes Hypertyroidisme Kroniske lungesygdomme Angina pectoris Kardiovaskulære lidelser, inkl. hypertension og cerebr...)
 
Adrenalin "Epione Medicine" (...Forsigtighed ved: Diabetes Hypertyroidisme Kroniske lungesygdomme Angina pectoris Kardiovaskulære lidelser, inkl. hypertension og cerebr...)
 
Adrenalin "Ethypharm" (...Forsigtighed ved: Diabetes Hypertyroidisme Kroniske lungesygdomme Angina pectoris Kardiovaskulære lidelser, inkl. hypertension og cerebr...)
 
Adrenalin "Martindale Pharma" (...Forsigtighed ved: Diabetes Hypertyroidisme Kroniske lungesygdomme Angina pectoris Kardiovaskulære lidelser, inkl. hypertension og cerebr...)
 
Adrenalin "Paranova" (...Forsigtighed ved: Diabetes Hypertyroidisme Kroniske lungesygdomme Angina pectoris Kardiovaskulære lidelser, inkl. hypertension og cerebr...)
 
Adrenalin "SAD" (...Forsigtighed ved: Diabetes Hypertyroidisme Kroniske lungesygdomme Angina pectoris Kardiovaskulære lidelser, inkl. hypertension og cerebr...)
 
Allergone (Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Alnok® (Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Altifex® (Tabletter 120 mg Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Anafranil® (Angsttilstande Obsessiv-kompylsiv lidelse (OCD) Kroniske smertetilstande)
 
Androcur® (...Akutte og kroniske leversygdomme Levertumorer Kroniske sygdomme med kakeksi (bortset fra prostatacancer) Svær d...)
 
Bemeson (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Benaday (Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Benadryl® (Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Betamethason "Nordic Prime" (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Betamethason "Orifarm" (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Betnovat® (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Betnovate (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Bettamousse (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Biorphen (...hed ved: Aneurisme Angina pectoris Arteriosklerose Bradykardi Diabetes Fæokromocyton Kroniske hjertelidelser Obstruktiv kardiomyopati Snævervinklet glaukom Alvorlig hjerteinsuffi...)
 
Bopazir, komb. (...ukom. Psykiske sygdomme med psykotisk islæt. Akutte psykoser og konfusionstilstande. Kroniske depressioner. Samtidig behandling med non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, line...)
 
Buprefarm (...Klausuleret tilskud til patienter med opioidkrævende kroniske smerter, hvor behandling med orale smertestillende lægemidler med generelt tilskud i...)
 
Bupremyl (...Klausuleret tilskud til patienter med opioidkrævende kroniske smerter, hvor behandling med orale smertestillende lægemidler med generelt tilskud i...)
 
Buprenorphine "Sandoz" depotplastre (...Klausuleret tilskud til patienter med opioidkrævende kroniske smerter, hvor behandling med orale smertestillende lægemidler med generelt tilskud i...)
 
Buprenorphine "Stada" (...Klausuleret tilskud til patienter med opioidkrævende kroniske smerter, hvor behandling med orale smertestillende lægemidler med generelt tilskud i...)
 
Buprenorphine "Teva" (...Klausuleret tilskud til patienter med opioidkrævende kroniske smerter, hvor behandling med orale smertestillende lægemidler med generelt tilskud i...)
 
Cetimax (Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Cetirizin "Teva" (Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Clarityn® (Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Clobetasolpropionat "Teva" (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Columvi® (...ter med aktiv infektion og der skal udvises forsigtighed hos patienter med tidligere kroniske eller recidiverende infektioner. Tumorlysesyndrom Der er rapporteret tilfælde af tum...)
 
Depo-Medrol® (... bursitis. 4-30 mg afhængigt af tilstanden. Gentagne doser ved tilbagevendende eller kroniske tilfælde. Dermatologiske lidelser. 20-60 mg efter foregående antiseptisk rensning af...)
 
Dermovat® (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Dermovate® (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Desloratadin "Stada" (Klausuleret ved kroniske, allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Desloratadine "Sandoz" (Klausuleret ved kroniske, allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Diproderm® (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Ebetrex - Udgået: 02-02-2026 (...fgivet til cirkulationen. Orale ulcera og kendt aktiv gastro-intestinal ulcussygdom. Kroniske lungelidelser Methotrexat indgivet samtidig med stråleterapi øger muligvis risikoen ...)
 
Elocom (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Elocon® (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Elopar (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Emthexate tabletter - Udgået: 16-03-2026 (...fgivet til cirkulationen. Orale ulcera og kendt aktiv gastro-intestinal ulcussygdom. Kroniske lungelidelser Methotrexat indgivet samtidig med stråleterapi øger muligvis risikoen ...)
 
Fenylefrin "Aguettant" (...hed ved: Aneurisme Angina pectoris Arteriosklerose Bradykardi Diabetes Fæokromocyton Kroniske hjertelidelser Obstruktiv kardiomyopati Snævervinklet glaukom Alvorlig hjerteinsuffi...)
 
Fenylefrin "Unimedic" (...hed ved: Aneurisme Angina pectoris Arteriosklerose Bradykardi Diabetes Fæokromocyton Kroniske hjertelidelser Obstruktiv kardiomyopati Snævervinklet glaukom Alvorlig hjerteinsuffi...)
 
Fingolimod "Glenmark" (...risiko for opportunistiske infektioner Alvorlige aktive infektioner, herunder aktive kroniske infektioner (hepatitis, tuberkulose) Kendte, aktive maligne sygdomme Patienter med m...)
 
Fingolimod "Reddy" (...risiko for opportunistiske infektioner Alvorlige aktive infektioner, herunder aktive kroniske infektioner (hepatitis, tuberkulose) Kendte, aktive maligne sygdomme Patienter med m...)
 
Fingolimod "Zentiva" (...risiko for opportunistiske infektioner Alvorlige aktive infektioner, herunder aktive kroniske infektioner (hepatitis, tuberkulose) Kendte, aktive maligne sygdomme Patienter med m...)
 
Gazyvaro (...B kan forekomme. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med recidiverende eller kroniske infektioner i anamnesen. Vaccination med levende vacciner bør undgås under og efter ...)
 
Gilenya® (...risiko for opportunistiske infektioner Alvorlige aktive infektioner, herunder aktive kroniske infektioner (hepatitis, tuberkulose) Kendte, aktive maligne sygdomme Patienter med m...)
 
Hemgenix® (Aktive infektioner, enten akutte eller ukontrollerede kroniske.)
 
Injexate (...fgivet til cirkulationen. Orale ulcera og kendt aktiv gastro-intestinal ulcussygdom. Kroniske lungelidelser Methotrexat indgivet samtidig med stråleterapi øger muligvis risikoen ...)
 
Kestine (Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Klomipramin "Viatris" (Angsttilstande Obsessiv-kompylsiv lidelse (OCD) Kroniske smertetilstande)
 
Kodein "DAK" (...mg i døgnet. Kan med fordel tages sammen med fx paracetamol. Kroniske smerter Ved simple kroniske smertetilstande , fx artrose, kan gives op til 200 mg dgl., ...)
 
Kodein "EQL Pharma" (...mg i døgnet. Kan med fordel tages sammen med fx paracetamol. Kroniske smerter Ved simple kroniske smertetilstande , fx artrose, kan gives op til 200 mg dgl., ...)
 
Kodein "SAD" (...mg i døgnet. Kan med fordel tages sammen med fx paracetamol. Kroniske smerter Ved simple kroniske smertetilstande , fx artrose, kan gives op til 200 mg dgl., ...)
 
Kyntheum® (...cerosa er blevet indberettet. Behandlingen bør i givet fald seponeres. Patienter med kroniske eller tilbagevendende infektioner i anamnesen. Hvis en patient udvikler en alvorlig ...)
 
Levodopa/Benserazid "Orifarm", komb. (...ukom. Psykiske sygdomme med psykotisk islæt. Akutte psykoser og konfusionstilstande. Kroniske depressioner. Samtidig behandling med non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, line...)
 
Levodopa/Benserazid "Teva", komb. (...glaukom Psykiske sygdomme med psykotisk islæt Akutte psykoser og konfusionstilstande Kroniske depressioner Samtidig behandling med non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linez...)
 
Litfulo® (...der screenes for latent tuberkulose og for viral hepatitis. Forsigtighed ved aktive, kroniske eller tilbagevendende infektioner. Udvikles udbrud af herpes skal behandlingen afbry...)
 
Loratadin "Teva" (Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Mabthera® (...sigtighed ved disposition for alvorlige infektioner eller kendte recidiverende eller kroniske infektioner. Der er risiko for falsk negativ serologisk test af infektioner. Ved sym...)
 
Madopar®, komb. (...glaukom Psykiske sygdomme med psykotisk islæt Akutte psykoser og konfusionstilstande Kroniske depressioner. Samtidig behandling med non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, line...)
 
Metaoxedrin "SAD" (...hed ved: Aneurisme Angina pectoris Arteriosklerose Bradykardi Diabetes Fæokromocyton Kroniske hjertelidelser Obstruktiv kardiomyopati Snævervinklet glaukom Alvorlig hjerteinsuffi...)
 
Metex® (...fgivet til cirkulationen. Orale ulcera og kendt aktiv gastro-intestinal ulcussygdom. Kroniske lungelidelser Methotrexat indgivet samtidig med stråleterapi øger muligvis risikoen ...)
 
Methofill (...fgivet til cirkulationen. Orale ulcera og kendt aktiv gastro-intestinal ulcussygdom. Kroniske lungelidelser Methotrexat indgivet samtidig med stråleterapi øger muligvis risikoen ...)
 
Methotrexat "Sandoz" (...fgivet til cirkulationen. Orale ulcera og kendt aktiv gastro-intestinal ulcussygdom. Kroniske lungelidelser Methotrexat indgivet samtidig med stråleterapi øger muligvis risikoen ...)
 
Methotrexat Ebewe - Udgået: 22-12-2025 (...fgivet til cirkulationen. Orale ulcera og kendt aktiv gastro-intestinal ulcussygdom. Kroniske lungelidelser Methotrexat indgivet samtidig med stråleterapi øger muligvis risikoen ...)
 
Mildin (Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
MINJUVI® (...ekt og velkontrolleret behandling. Patienter med en anamnese med recidiverende eller kroniske infektioner bør monitoreres efter behov. Patienter skal instrueres i straks at indbe...)
 
Mometasonfuroat "2care4" (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Mometasonfuroat "Glenmark" (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Mycamine® (...Nedsat leverfunktion Kroniske leversygdomme med præneoplastiske tilstande, fx fremskreden leverfibrose eller . Nyr...)
 
Mycostatin® (...ne. Behandlingsvarighed sædvanligvis 1-2 uger for akutte infektioner og 4-6 uger ved kroniske infektioner. Der kan være behov for at gentage behandlingen, hvorfor behandlingsresp...)
 
Nicorette® (...aindikation. Depotplaster. Forsigtighed ved allergi for plaster og sværere akutte og kroniske hudlidelser. Næsespray. Forsigtighed hos personer med rhinitis, tendens til næseblod...)
 
Nicotinell® (...aindikation. Depotplaster: Forsigtighed ved allergi for plaster og sværere akutte og kroniske hudlidelser. Mundhulespray. Alkoholindhold: Mundhulespray indeholder en mindre mængd...)
 
Nordimet (...fgivet til cirkulationen. Orale ulcera og kendt aktiv gastro-intestinal ulcussygdom. Kroniske lungelidelser Methotrexat indgivet samtidig med stråleterapi øger muligvis risikoen ...)
 
Norspan® (...Klausuleret tilskud til patienter med opioidkrævende kroniske smerter, hvor behandling med orale smertestillende lægemidler med generelt tilskud i...)
 
Nystatin "Orifarm" (...ne. Behandlingsvarighed sædvanligvis 1-2 uger for akutte infektioner og 4-6 uger ved kroniske infektioner. Der kan være behov for at gentage behandlingen, hvorfor behandlingsresp...)
 
Nystimex (...ne. Behandlingsvarighed sædvanligvis 1-2 uger for akutte infektioner og 4-6 uger ved kroniske infektioner. Der kan være behov for at gentage behandlingen, hvorfor behandlingsresp...)
 
Olumiant (...ar røget i længere tid patienter med øget risiko for kræft. Forsigtighed ved aktive, kroniske eller tilbagevendende infektioner. Inden behandlingsstart skal der screenes for late...)
 
Ovison (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Ovixan - Udgået: 22-12-2025 (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
Palexia (...: Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller til smertegennembrud ved kroniske smerter. Bør ikke anvendes til børn og unge < 6 år pga. manglende erfaring. Skift me...)
 
Provera® 5 mg (... af utilstrækkelig ovariel progesteronproduktion og lindrer dysmenoré, dyspareuni og kroniske underlivssmerter ved endometriose ved at fremkalde atrofi af det endometrioide væv. ...)
 
Qdenga® (...i udsættelse af vaccination. Bemærk Der findes kun begrænsede data for patienter med kroniske...)
 
Relistor® (...Voksne med fremskreden sygdom i palliativ behandling: Legemsvægt Dosis s.c. hver 2. dag > 114 kg 0,15 mg...)
 
Rinvoq® (... neutrofiltallet (ANC) er < 1 x 10 9 celler/l. Herpes virus Forsigtighed ved aktive, kroniske eller tilbagevendende infektioner. Inden behandlingsstart skal der screenes for late...)
 
Rixathon (...sigtighed ved disposition for alvorlige infektioner eller kendte recidiverende eller kroniske infektioner. Der er risiko for falsk negativ serologisk test af infektioner. Ved sym...)
 
Ruxience (...sigtighed ved disposition for alvorlige infektioner eller kendte recidiverende eller kroniske infektioner. Der er risiko for falsk negativ serologisk test af infektioner. Ved sym...)
 
Seractiv® (...kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (ulcerøs colitis og Crohns sygdom) i anamnesen hæmoragisk diatese, da NSAID hæmmer trombocytternes aggregationsevne. samtidig antikoagulationsbehandling større kirurgiske procedurer allergisk rhinitis, næsepolypper eller kroniske...)
 
Sialanar (...atisk behandling af svær sialorré (kronisk patologisk spytflåd) hos børn og unge med kroniske neurologiske forstyrrelser i alderen 3-17 år. En betingelse for at opnå tilskud er, ...)
 
Synalar® (...årsaget af bakterier, virus, svampe, mykobakterier og parasitter, herunder akutte og kroniske infektioner i hud og underhud, idet topikale kortikosteroider kan maskere kliniske s...)
 
TALVEY ® (...ter med aktiv infektion og der skal udvises forsigtighed hos patienter med tidligere kroniske eller recidiverende infektioner. Hypogammaglobulinæmi Ved hypogammaglobulinæmi kan d...)
 
Telfast® (Tabletter 120 mg Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Testavan (...et risiko for søvnapnø, særligt ved eksisterende risikofaktorer (kraftig overvægt og kroniske lungesygdomme). Ældre Begrænset erfaring med anvendelse til ældre over 65 år. Hos mæ...)
 
Testogel® (...et risiko for søvnapnø, særligt ved eksisterende risikofaktorer (kraftig overvægt og kroniske lungesygdomme). Ældre Begrænset erfaring med anvendelse til ældre over 65 år. Hos mæ...)
 
Tizanidin "2care4" (...Klausuleret tilskud til behandling af kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet. For de patienter,...)
 
Tizanidin "Nordic Prime" (...Klausuleret tilskud til behandling af kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet. For de patienter,...)
 
Tizanidin "Paranova" (...Klausuleret tilskud til behandling af kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet. For de patienter,...)
 
Tizanidin "Teva" (...Klausuleret tilskud til behandling af kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet. For de patienter,...)
 
Tostran® (...et risiko for søvnapnø, særligt ved eksisterende risikofaktorer (kraftig overvægt og kroniske lungesygdomme). Ældre Begrænset erfaring med anvendelse til ældre over 65 år. Hos mæ...)
 
Trexan® (...fgivet til cirkulationen. Orale ulcera og kendt aktiv gastro-intestinal ulcussygdom. Kroniske lungelidelser Methotrexat indgivet samtidig med stråleterapi øger muligvis risikoen ...)
 
Uplizna® (...tis B-kerneantistof (HBcAb) pga. risiko for reaktivering af virus. Patienter, som er kroniske bærere af HBV [HBsAg+], skal rådgives af gastroenterolog/hepatolog før opstart af og...)
 
Velsipity® (...Kendt immundefekt Alvorlige aktive infektioner, herunder aktive kroniske infektioner (hepatitis, tuberkulose) Kendte, aktive maligne sygdomme Patienter med m...)
 
Vialerg (Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Xeljanz (...r i lungerne og i dybe vener (venøs tromboemboli, VTE) hvis muligt. Forsigtighed ved kroniske eller tilbagevendende infektioner. Forsigtighed ved ophold i områder med endemiske m...)
 
Zeposia® (...yg sinusknude syndrom, medmindre patienten har en fungerende pacemaker. Svære aktive/kroniske...)
 
Zolgensma (...ehandling med kortikosteroider er ophørt. Behandlingen bør udsættes ved akutte eller kroniske ukontrollerede aktive infektioner. Tæt monitorering af leverfunktion, trombocyttal o...)
 
Zyrtec® (Klausuleret tilskud ved kroniske allergiske sygdomme. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud.)
 
Abstral (Anvendelsesområder: Gennembrudssmerter hos patienter, der i forvejen er i opioid vedligeholdelsesbehandling for kroniske .)
 
Aceinhib (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Actiq® (Anvendelsesområder: Gennembrudssmerter hos patienter, der i forvejen er i opioid vedligeholdelsesbehandling for kroniske cancersmerter .)
 
Ancozan (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Baclofen "Epione Medicine" (Anvendelsesområder: Kroniske forårsaget af lidelser i centralnervesystemet.)
 
Baclofen "Medical Valley" (Anvendelsesområder: Kroniske forårsaget af lidelser i centralnervesystemet.)
 
Baclofen "Nordic Prime" (Anvendelsesområder: Kroniske forårsaget af lidelser i centralnervesystemet.)
 
Baclofen "Sintetica" (Anvendelsesområder: ...Kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet. Er til patienter ...)
 
Baklofen "2care4" (Anvendelsesområder: Kroniske forårsaget af lidelser i centralnervesystemet.)
 
Baklofen "Viatris" (Anvendelsesområder: Kroniske forårsaget af lidelser i centralnervesystemet.)
 
Bedica "CannGros" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
Bediol "CannGros" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
Bediol "Scanleaf" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
Bedrobinol "CannGros" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
Bedrocan "CannGros" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
Bedrocan "Scanleaf" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
Bedrolite "CannGros" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
Captopril "Stada" (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Cardiostad (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
CBD Olie "Stenocare" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
CBD100 Olie "Stenocare" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
CBD20 OLIE "STENOCARE" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
Cerezyme® (Anvendelsesområder: ..., som har klinisk betydende manifestationer af sygdommen Gauchers sygdom type 3, den kroniske neuropatiske form af sygdommen. Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås ...)
 
Codilek Depot (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depottabletterne kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Contalgin® (Anvendelsesområder: . Depotpræparaterne kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Coxynon Depot (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depottabletterne kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Cozaar® (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Dasatinib "Sandoz" (Anvendelsesområder: ...kroniske fase. Kronisk, accelereret eller blastfase myeloid leukæmi (CML) med resistens eller intolerans over for tidligere behandling, inkl. imatinib. Ph+ akut lymfoblastær leukæmi (ALL) og CML i lymfoid blastfase med resistens eller intolerans over for tidligere behandling. Børn Nydiagnosticeret Ph+ ALL hos børn i kombination med kemoterapi Nydiagnosticeret Ph+CML i den kroniske...)
 
Dasatinib "Stada" (Anvendelsesområder: ...kroniske fase. Kronisk, accelereret eller blastfase myeloid leukæmi (CML) med resistens eller intolerans over for tidligere behandling, inkl. imatinib. Ph+ akut lymfoblastær leukæmi (ALL) og CML i lymfoid blastfase med resistens eller intolerans over for tidligere behandling. Børn Nydiagnosticeret Ph+ ALL hos børn i kombination med kemoterapi Nydiagnosticeret Ph+CML i den kroniske...)
 
Dasatinib "Zentiva" (Anvendelsesområder: ...kroniske fase. Kronisk, accelereret eller blastfase myeloid leukæmi (CML) med resistens eller intolerans over for tidligere behandling, inkl. imatinib. Ph+ akut lymfoblastær leukæmi (ALL) og CML i lymfoid blastfase med resistens eller intolerans over for tidligere behandling. Børn Nydiagnosticeret Ph+ ALL hos børn i kombination med kemoterapi Nydiagnosticeret Ph+CML i den kroniske...)
 
Dolatramyl (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Dolol Retard UNO (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter. Depotkapsler kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Doltard® (Anvendelsesområder: . Depottabletterne kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Esketamine "Orifarm" (Anvendelsesområder: ...å ulykkessteder præhospitalt. Ketamin har også fundet anvendelse peroperativt ved fx kroniske smertepatienter for at reducere behovet for primært opioider perioperativt. Langtids...)
 
Fentanyl "Orion" (Anvendelsesområder: Stærke, kroniske , hvor anden opioidbehandling ikke er gennemførlig. Bør kun anvendes som led i en integreret smertebehandling.)
 
Fentanyl "Sandoz" (Anvendelsesområder: Stærke, kroniske , hvor anden opioidbehandling ikke er gennemførlig. Bør kun anvendes som led i en integreret smertebehandling.)
 
Fentanyl Carefarm - Udgået: 16-02-2026 (Anvendelsesområder: Stærke, kroniske , hvor anden opioidbehandling ikke er gennemførlig. Bør kun anvendes som led i en integreret smertebehandling.)
 
Gablofen® (Anvendelsesområder: ...Kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet. Er til patienter ...)
 
Gemadol® Retard (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depotkapsler kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Helius THC25 "Balancial" - Udgået: 02-03-2026 (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
Hydroxyurea "Medac" (Anvendelsesområder: ...Kronisk myeloid leukæmi (CML) i den kroniske eller accelererende fase af sygdommen. Essentiel trombocytose eller polycythaemia ve...)
 
Ifirmasta® (Anvendelsesområder: . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske nefropatiformer med proteinuri.)
 
Influvactetra® (Anvendelsesområder: ...kroniske lungesygdomme hjerte-kar-sygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk) diabetes 1 eller diabetes 2 medfødt eller erhvervet immundefekt påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft kronisk lever- og nyresvigt, andre kroniske...)
 
Irbesartan "Accord" (Anvendelsesområder: . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske nefropatiformer med proteinuri.)
 
Irbesartan "Medical Valley" (Anvendelsesområder: . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske nefropatiformer med proteinuri.)
 
Irbesartan "STADA" (Anvendelsesområder: . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske nefropatiformer med proteinuri.)
 
Irbesartan Zentiva (Anvendelsesområder: . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske nefropatiformer med proteinuri.)
 
Lafene (Anvendelsesområder: Stærke, kroniske smerter, hvor anden opioidbehandling ikke er gennemførlig. Bør kun anvendes som led i en integreret smertebehandling .)
 
Lionova® (Anvendelsesområder: ...Kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet. Er til patienter ...)
 
Lioresal® (Anvendelsesområder: Kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet.)
 
Lisinopril "2care4" - Udgået: 08-06-2026 (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Lisinopril "Actavis" (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Lisinopril "Epione" (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Lisinopril STADA (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Lisipax (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Losartan® "Medical Valley" (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Losartan "Medical Valley" (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Losartan "Stada" (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Losartankalium "Krka" (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Losartankalium "TEVA" (Anvendelsesområder: ...MI . Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Malfin (Anvendelsesområder: . Depottabletterne kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Mandolgin® (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Matrifen® (Anvendelsesområder: Stærke, kroniske , hvor anden opioidbehandling ikke er gennemførlig. Bør kun anvendes som led i en integreret smertebehandling.)
 
Morphinsulfat "Carefarm" (Anvendelsesområder: . Depotpræparaterne kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Nobligan® (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
OxyContin® Depot (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depottabletterne kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Oxylan Depot (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depottabletterne kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Prialt (Anvendelsesområder: Stærke kroniske , som kræver intratekal analgesi. Bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med erfaring i intratekal indgift.)
 
Ramipril "HEXAL" (Anvendelsesområder: ...tor. Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Ramipril "Krka" (Anvendelsesområder: ...tor. Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Ramipril "Stada" (Anvendelsesområder: ...tor. Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Ramipril "Teva" (Anvendelsesområder: ...tor. Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske...)
 
Reltebon Depot (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depottabletterne kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
S-ketamin "Pfizer" (Anvendelsesområder: ...å ulykkessteder præhospitalt. Ketamin har også fundet anvendelse peroperativt ved fx kroniske smertepatienter for at reducere behovet for primært opioider perioperativt. Langtids...)
 
Sprycel (Anvendelsesområder: ...kroniske fase. Kronisk, accelereret eller blastfase myeloid leukæmi (CML) med resistens eller intolerans over for tidligere behandling, inkl. imatinib. Ph+ akut lymfoblastær leukæmi (ALL) og CML i lymfoid blastfase med resistens eller intolerans over for tidligere behandling. Børn Nydiagnosticeret Ph+ ALL hos børn i kombination med kemoterapi Nydiagnosticeret Ph+CML i den kroniske...)
 
Sublifen (Anvendelsesområder: Gennembrudssmerter hos patienter, der i forvejen er i opioid vedligeholdelsesbehandling for kroniske .)
 
Tapentadol "G.L. Pharma" (Anvendelsesområder: Stærke, kroniske smerter .)
 
Targin depottabletter, komb. (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depottabletterne kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
THC 25 "Scanleaf" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
THC Olie "Stenocare" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
THC/CBD Olie "STENOCARE" (Anvendelsesområder: ...ering kan flg. indikationer være relevante at behandle med medicinsk cannabis: Visse kroniske smertetilstande Multipel sklerose Rygmarvsskade (paraplegi) Kvalme og opkastning eft...)
 
Tradolan® (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Tramadol Retard "Actavis" (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Tramadol Retard "Hexal" (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter . Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Tramadolhydrochlorid "2care4" (Anvendelsesområder: Moderate til stærke smerter. Depotkapsler kan ikke anvendes til akutte smerter eller smertegennembrud hos patienter med kroniske smerter.)
 
Trimethoprim "Orifarm" (Anvendelsesområder: Urinvejsinfektioner forårsaget af trimethoprimfølsomme bakterier. Kan anvendes til forebyggelse hos patienter med recidiverende eller kroniske urinvejsinfektioner.)
 
Trimopan® (Anvendelsesområder: Urinvejsinfektioner forårsaget af trimethoprimfølsomme bakterier. Kan anvendes til forebyggelse hos patienter med recidiverende eller kroniske urinvejsinfektioner.)
 
Zapifen (Anvendelsesområder: Kroniske forårsaget af lidelser i centralnervesystemet.)
 
Zipzoc® (Anvendelsesområder: Hjælpemiddel i behandlingen af kroniske bensår. Kronisk venøs insufficiens.)
 
Søgeresultater, Artikler:
Behandling af kroniske smerter i almen praksis - film fra møde
 
Gode råd til samtalen med den kroniske smertepatient
 
5 hurtige om psykoser (...koser som kan opstå pga. svær infektionssygdom et rusmiddel eller alkoholabstinens . Kroniske psykoser som kan opstå pga. vedvarende skader på hjernen, fx efter en blodprop i hje...)
 
5 hurtige om søvnproblemer (...er? Alle kan opleve søvnproblemer i kortere perioder. Ca. 10-15 % af voksne lider af kroniske...)
 
Smerter i et nyt perspektiv (...kroniske smerter (6042) . Traumatiske livsbegivenheder Der er en stærk sammenhæng mellem kroniske smerter og traumatiske begivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, operationer, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . Behandling af smerter - Brug den forstuvede fod! Når du søger behandling for nye smerter, vil det oftest være for at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. Det kan være en hjælp for dig at få en afklaring på, hvor længe smerterne forventes at vare, og få nogle råd om hvordan du kan håndtere din situation bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere anbefalede man at aflaste det skadede område, så man undgik smerte. Men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men faktisk bør udsættes for så meget belastning som muligt, dog uden at der sker yderligere skade. Hvis du søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid (kroniske), skyldes det ofte utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller måske har du brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. Smerteuddannelse (smerte-edukation) Uddannelse i din smerte (smerte-edukation) er en vigtig del i behandlingen af langvarige/kroniske smerter. Når smerterne varer ved ud over den tid det normalt tager for væv at hele, så vil årsagen til smerterne typisk ikke længere kunne forklares ud fra de fysiske forandringer i kroppen. I stedet vil man ofte kunne forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer. Man kan sige, at hjernen kan lære en smerte udenad, og smerten kan derfor fortsætte, selv om kroppen er helet. Viden om smerter kan derfor give større tryghed og støtte en hensigtsmæssig adfærd. (6036) . Smerte-uddannelse kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning. Se oversigten Psykologisk behandling En række psykologiske behandlingsformer som fx kognitiv terapi og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen ved kroniske smerter (6036) . Det er også vist, at nogle terapiformer kan være med til at forebygge, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertebehandlingsformer, hvor man har fokus på: smerte-uddannelse ændring af overbevisninger om smerter ændring af undgåelsesmønster i forhold til smerter Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) bliver du guidet til at kunne genoptage bevægelser som du, på grund af negative overbevisninger om smerter, har frygtet at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) bliver du guidet i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, samtidig med at der skabes større tryghed i forhold til din krop, så smerterne føles mindre truende (6051) . Smertecentre Hvis du har langvarige smerter, som påvirker dig følelsesmæssigt eller nedsætter din evne til at fungere - og behandling hos din egen læge ikke har hjulpet dig nok, kan det være relevant, at du bliver henvist til smertebehandling på et smertecenter (6052) . På smertecentrene laves en samlet udredning af de faktorer, der ser ud til at påvirke dine smerter og dit funktionsniveau. Behandling på smertecentre foregår ofte holdbaseret og kan være fx smerte-uddannelse, teknikker til afspænding, mindfulness, fysioterapi eller psykoterapi (6052) . Referencer 6036. Edwards RR, Dworkin RH, Sullivan MD et al. The Role of Psychosocial Processes in the Development and Maintenance of Chronic Pain. J Pain. 2016; 17(9):T70-92, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27586832/ (Lokaliseret 27. november 2023) 6038. Vlaeyen JWS, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain. 2000; 85(3):317-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10781906/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6039. Hasenbring MI, Verbunt JA. Fear-avoidance and endurance-related responses to pain: new models of behavior and their consequences for clinical practice. Clin J Pain. 2010; 26(9):747-53, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20664333/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6040. Andrews NE, Strong J, Meredith PJ. Activity pacing, avoidance, endurance, and associations with patient functioning in chronic pain: a systematic review and meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2012; 93(11):2109-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22728699/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6042. Romeo A, Tesio V, Castelnuovo G et al. Attachment Style and Chronic Pain: Toward an Interpersonal Model of Pain. Front Psychol. 2017; 24:8:284, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28286493/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6047. Kent P, Haines T, O’Sullivan P et al. Cognitive functional therapy with or without movement sensor biofeedback versus usual care for chronic, disabling low back pain (RESTORE): a ovemberd, controlled, three-arm, parallel group, phase 3, clinical trial. Lancet. 2023; 401(10391):1866-77, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37146623/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6051. K Ashar YK, Gordon A, Schubiner H et al. Effect of Pain Reprocessing Therapy vs Placebo and Usual Care for Patients With Chronic Back Pain: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2022; 79(1):13-23, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34586357/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6052. Vaegter HB, Christoffersen LO, Enggaard TP et al. Socio-Demographics, Pain Characteristics, Quality of Life and Treatment Values Before and After Specialized Interdisciplinary Pain Treatment: Results from the Danish Clinical Pain Registry (PainData). J Pain Res. 2021; 14:1215-30, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33976571/ (Lokaliseret 29. november 2023) Patientcases Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænden, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang. Hans stopper straks havearbejdet, tager noget smertestillende og går i seng. Hans er bange for at komme til at fremprovokere en ny diskusprolaps, hvis han gør forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Der er nu gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har nu fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide, at hendes muskler er meget spændte. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske...)
 
Stormøde om mænd og overgangsalder - se film (...idligere afholdte stormøde r om blandt andet Kvinder og overgangsalder, Vaccination, Kroniske...)
 
Polyfarmaci (... polyfarmaci er, at befolkningen bliver ældre og risikoen for at have en eller flere kroniske sygdomme stiger med alderen. Og det er sygdomme, der ofte behandles med medicin. Det...)
 
Oversigt over kostråd ved forskellige sygdomme (...Hvis du lider af nogle typer kroniske sygdomme, er det ofte en væsentlig del af behandlingen, at du er omhyggelig med, hva...)
 
Film fra stormøder (...kroniske smerter, juni 2024 Hør oplæg og se slides fra mødet om smerter Tidligere: Overvægt - Stormøde om behandling af overvægt, november 2023 Hør oplæg og se slides fra mødet om overvægt Smerter - Stormøde om behandling af kroniske smerter i almen praksis, oktober 2022 Hør oplæg og se slides fra mødet om kroniske...)
 
Fyraftensmøde om smertebehandling i almen praksis (...kroniske smerter. Program: 16.30- 16.35 Velkommen V. Henrik Villadsen, direktør for Medicin.dk, speciallæge i kardiologi 16.35 - 17.10 Update på kroniske smerter Et oprids af den nyeste forståelse af smerter og baggrunden for de nye smertediagnoser. Hvad betyder behandlerens grundbehov for at hjælpe, for den måde vi behandler den kroniske smertepatient? Og hvad betyder de ord, vi - som sundhedsautoriteter - bruger, for patientens oplevelse af smerte? Undervejs præsenteres konkrete modeller og værktøjer til at forstå og intervenere i forhold til den kroniske smertepatient. V. Laila Bendix, læge, ph.d., terapeut og ansat ved Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 17.10 - 17.25 Pause - med tapas fra Life Science Husets gode køkken 17.25- 18 Erfaringer fra almen praksis Praktiske erfaringer med behandling af kroniske...)
 
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Calcium (...tivt transcellulært ved en mekanisme, der er reguleret af vitamin D. Ved steatoré og kroniske diarrétilstande øges det fækale calciumtab. Hypocalcæmi ved uræmi skyldes flere forh...)
 
Adstringerende øjenmidler (Adstringentia anvendes ved kroniske konjunktivale gener (conjunctivitis chronica simplex).)
 
Tricykliske antidepressiva (TCA) (...doser/serumkoncentrationer ved smertebehandling end ved behandling af depression, se Kroniske smertetilstande . Dokumentationen for denne anvendelse bygger på behandling af sygdo...)
 
Midler mod spasticitet (...n (oralt) og diazepam (rektalt). Klausuleret tilskud til behandling med tizanidin af kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet. For de patienter,...)
 
CD20-antistoffer (biologiske antireumatika) (...Analogt til brugen af andre biologiske lægemidler screenes patienterne for kroniske infektioner, herunder tuberkulose. Stoffets bivirkningsprofil på lang sigt, herunder...)
 
Ketamin (...stesi/analgesi på ulykkessteder præhospitalt. Ketamin anvendes også peroperativt hos kroniske smertepatienter for at reducere behovet for opioider under og efter operationen. Lan...)
 
ACE-hæmmere (Arteriel hypertension Hjerteinsufficiens Forsinkelse af udvikling og hæmning af progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske nefropatiformer med proteinuri.)
 
Behandling af cystisk fibrose (... inhalationsantibiotika og ofte intravenøs antibiotika for at forhindre udvikling af kroniske infektioner. Hvis infektionen bliver kronisk, gives der en kombination af oral og in...)
 
Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve (...f akutte tilstande med øjendråber bør ikke kombineres med brug af kontaktlinser. Ved kroniske tilstande kan øjendråbebehandling og brug af kontaktlinser i nogle tilfælde kombiner...)
 
Benzodiazepiner (anxiolytika) (...ession. Benzodiazepiner skal derfor anvendes med stor forsigtighed til patienter med kroniske lungesygdomme, fx astma og kronisk bronkitis. Kognition Benzodiazepiner svækker opmæ...)
 
Calcium og D-vitamin (osteoporose) (... folkesundhed, herunder en nedsat levetid samt en øget risiko for cancer og en række kroniske sygdomme (1335) (1898) (2324) . Imidlertid har nyere randomiserede kontrollerede stu...)
 
Calcineurin-hæmmere (...ens i glomeruli og akut nyrefunktionsnedsættelse. Det er en reversibel tilstand. Den kroniske nefrotoksicitet er en irreversibel tilstand, som udvikles over måneder til år, og so...)
 
Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (... at der ikke er god evidens for, at noget cannabis-deriveret præparat har effekt ved kroniske neuropatiske smerter. De potentielle gavnlige effekt på neuropatiske smerter af cann...)
 
Colchicin (...iinflammatorisk behandling ved akut artritis urica-anfald, som langtidsbehandling af kroniske symptomer på artritis urica og som forebyggende behandling mod flares under de først...)
 
Midler mod hyperseksualitet (Cyproteronacetat er kontraindiceret ved akutte og kroniske leversygdomme. For yderligere information om kontraindikationer henvises til præparatbeskrivelserne.)
 
Depotpræparater (antipsykotika) (...Depotantipsykotika anvendes til kroniske psykoser som vedligeholdelsesbehandling, især hvor der forekommer hyppige tilbagefal...)
 
Proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) (...eponere behandling med en calcineurinhæmmer . Det kan være pga. calcineurinhæmmerens kroniske nefrotoksicitet, at man ønsker at skifte til en mTOR-hæmmer. Der foreligger data, so...)
 
Diuretika (...Første middel ved moderate eller kroniske ødem-tilstande er i reglen et thiazid . Opnås der ikke tilstrækkeligt resultat, kan ...)
 
Gamma-hydroxy-butyrat (GHB, fantasy) (...egen læge mhp. abstinensmedicin. Der ses desuden et vist brug blandt socialt udsatte kroniske alkoholikere. Daglig indtagelse af GHB fører hurtigt til betydelig toleransudvikling...)
 
NSAID (...kroniske smertetilstande i almen praksis, hvor en non-farmakologisk tilgang har interesse, kan der ligeledes hentes inspiration her: Gode råd til samtalen med den kroniske...)
 
Heroin (...gighed, der medfører en del af de afledte effekter af intravenøst forbrug: Flebitis, kroniske virale infektioner, seksuelt overførte sygdomme, endokardit samt abscesser efter fej...)
 
Paracetamol (...rvationer er uafklaret. Paracetamol er ofte uden virkning ved konstant behandling af kroniske non-maligne smerter og bør forsøges seponeret. Langvarig behandling - også i doser i...)
 
Andre NSAID (...rende analgetika ved behandling af postoperative smerter, posttraumatiske smerter og kroniske cancersmerter. Topikal applikation af NSAID ved lokaliserede smertetilstande, fx spo...)
 
Hudbeskyttende midler (Hudpleje. Hjælpemiddel (gaze) til behandling af kroniske bensår/venøs insufficiens (Zipzoc®).)
 
Oversigt over mikroorganismer (...lærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles me...)
 
Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...f en række proinflammatoriske cytokiner. Anvendelsen af systemisk glukokortikoid ved kroniske, inflammatoriske og allergiske sygdomme begrænses af risikoen for alvorlige bivirkni...)
 
Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (...ivende GvHD optræder hos omkring halvdelen af patienterne for både den akutte og den kroniske form, til trods for immundæmpende profylakse. Rejektion ses kun hos få procent ved a...)
 
Methoxyfluran (...ran ikke egnet til lindring af gennembrudssmerter/smerteforværring hos patienter med kroniske smertetilstande. Methoxyfluran er heller ikke egnet til lindring af traume-relatered...)
 
Mineraler (...kleinsyre, protein og mukopolysaccharid. Zinkmangel kan ses ved kronisk alkoholisme, kroniske lever- og nyresygdomme og ved malabsorption. Ændringer i lugt- og smagssans, nedsat ...)
 
Rene agonister (...kroniske smertetilstande anvendes primært depotmorfin. Såfremt patienten ikke har tilstrækkelig effekt og/eller har uacceptable bivirkninger, bør skiftes til et andet oralt opioid. Transdermal behandling kan være indiceret til kroniske...)
 
Medicinsk cannabis (Sklerose) (...sykisk afhængighed kan forekomme. Et nyligt studie fra Israel antyder, at 10-20 % af kroniske smertepatienter behandlet med medicinsk cannabis kan udvikle symptomer forenelige me...)
 
Metabolisk acidose (ændringer i syre-basebalancen) (...r for acidose, som typisk ses ved kroniske nyrelidelser (især interstitielle nefropatier, renal tubulær acidose) og kroniske...)
 
Opioider (analgetika) (...kroniske smerter skifte til metadon eller fentanyl. Buprenorphin kan også overvejes, men der foreligger utilstrækkelige kliniske data i denne sammenhæng. Ved akutte smerter kan oxycodon anvendes. Toleransudvikling mod opioidernes analgetiske effekt er sjældent et problem ved behandling af akutte smerter og cancersmerter. Ved langvarig opioidbehandling ses toleransudvikling meget ofte. Dette viser sig ved aftagende effekt og behov for dosisøgning. Det anbefales ikke at øge dosis gentagne gange, i stedet kan forsøges rotation til et andet opioid, idet der sjældent er fuld krydstolerance med andre opioider. Når tolerans indtræder, vil det desuden være relevant at overveje udtrapning hvis muligt. Langtidsbehandling med opioider kan give anledning til forstyrrelser i flere endokrine systemer . Mest velkendt er, at opioidbehandling kan medføre hypogonadisme, hvilket medfører nedsat libido, nedsat knogledensitet, nedsat muskelmasse, impotens hos mænd og amenoré hos kvinder. Desuden kan opioider stimulere prolaktinudskillelsen, hvilket kan føre til yderligere suppression af kønshormonaksen. Der er de senere år kommet mere opmærksomhed på, at opioider også kan hæmme binyrebarkhormon-aksen (5628) . Akut sekundær (opioid udløst) binyrebarkinsufficiens er kun rapporteret kasuistisk. Nyere studier viser dog, at forekomsten af lave kortisolværdier hos patienter i kronisk opioidbehandling er høj, og forekomsten af kronisk binyrebarkinsufficiens er formentlig underrapporteret. Symptomerne på lavt kortisol som træthed, appetitløshed, mavesmerter, almen svækkelse og ortostatisk hypotension kan ligne almindelige opioidbivirkninger eller ledsagesymptomer til den kroniske...)
 
Neuromyelitis optica spektrumsygdom (NMOSD) (...ling (2024). Eculizumab Medicinrådet anbefaler ikke eculizumab til patienter med den kroniske neurologiske sygdom neuromyelitis optica spektrum sygdom (NMSOD). Medicinrådet finde...)
 
Paracetamol og NSAID m.v. (...Paracetamol og NSAID kan anvendes til akutte smerter , kroniske smerter og cancersmerter , men NSAID bør kun anvendes i kortere perioder, dage til f...)
 
Parasitære infektioner (...se infektioner er en differentialdiagnostisk mulighed. Invasive ormesygdomme er ofte kroniske, langvarige infektioner med få symptomer. Det kan fx være Schistosomiasis, Echinococ...)
 
Parenteral ernæring (...efunktion Til patienter med akut eller kronisk nedsat nyrefunktion, ved akutte eller kroniske tilstande, skal der ved indikation for parenteral ernæring som udgangspunkt ikke anv...)
 
Trimethoprim (systemisk brug) (...kroorganismer. Kan anvendes til langtidsbehandling af patienter med recidiverende og kroniske urinvejsinfektioner, men risikoen for resistens er betydelig, dvs., efter en måneds ...)
 
Vacciner, der fortrinsvis anvendes til voksne (...familiebesøg, rygsæk m.m.), adfærd og aktiviteter samt faktorer hos den rejsende som kroniske sygdomme, alder, tidligere reaktioner på vaccinationer og immunstatus. Der anbefales...)
 
Vitamin K-antagonister (...ller mangelfuld venøs rekanalisering uden tilstedeværelse af posttrombotisk syndrom, kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom, tidligere overfladisk ...)
 
Behandlingsvarighed (antibiotika til systemisk brug) (... i indre organer. I disse tilfælde bør der behandles med antibiotika i 4-8 uger. Ved kroniske infektioner skal man som hovedregel behandle med antibiotika i flere måneder - kroni...)
 
Systemiske glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) (...ortikoidinjektion. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der hyppigt er tale om kroniske eosinofilt inflammerede lidelser i luftvejene og at systemisk steroid kun kan forven...)
 
Vitamin D og analoger (...teroider have tilskud af vitamin D og calcium (3612) . Det samme gælder ved en række kroniske tarm-, lever- og pancreassygdomme. Vitamin D bruges også til forebyggelse og behandl...)
 
Vitaminer (...kroniske lever- og nyresygdomme), øget behov (hyperkatabolisme) og ved en kombination af disse faktorer. Anbefalede daglige vitaminindtag Tabellen angiver det anbefalede eller tilstrækkelige daglige indtag samt de nedre og øvre grænser for vitaminer for raske voksne i henhold til anbefalingerne fra Nordisk Råd (2318) . Den anbefalede indtagelse er højere end behovet, fordi der er indbygget en sikkerhedsfaktor. Længere tids indtagelse under den nedre eller over den øvre grænse øger risikoen for henholdsvis mangelsymptomer og toksiske virkninger. Tabel 1. Oversigt over det daglige anbefalede indtag og de nedre og øvre grænser for indtagelse af vitaminer for raske voksne Vitamin Anbefalet dagligt indtag Nedre grænse Øvre grænse Vitamin A * Kvinder : 700 mikrogram Gravide : 750 mikrogram Ammende : 1.400 mikrogram Mænd : 800 mikrogram Børn 7-10 år : 450 mikrogram Børn 4-6 år : 350 mikrogram Børn 1-3 år: 300 mikrogram Kvinder : 540 mikrogram Mænd : 630 mikrogram Voksne : 3.000 mikrogram Vitamin D 75 år : 20 mikrogram 7,5 mikrogram 100 mikrogram Vitamin E Kvinder : 10 mg Mænd : 11 mg Kvinder : 8 mg Mænd : 9 mg 300 mg Vitamin K Kvinder : 65 mikrogram Mænd : 75 mikrogram Kvinder : 50 mikrogram Mænd : 60 mikrogram Ukendt Thiamin Kvinder : 0,9 mg Mænd : 1,1 mg Kvinder : 0,65 mg Mænd : 0,75 mg Ukendt Riboflavin 1,6 mg 1,3 mg Ukendt Niacin Kvinder : 14 mg Mænd : 18 mg Kvinder : 12 mg Mænd : 15 mg Nicotinamid: 900 mg Nicotinsyre: 10 mg Pyridoxin (vitamin B 6 ) Kvinder : 1,6 mg Mænd : 1,8 mg Kvinder : 1,3 mg Mænd : 1,5 mg 12 mg Folat 330 mikrogram 250 mikrogram 1.000 mikrogram B12-vitamin 4,0 mikrogram 3,2 mikrogram Ukendt Vitamin C Kvinder : 95 mg Mænd : 110 mg Kvinder : 75 mg Mænd : 90 mg Ukendt * I NNR angives tallene som RE = retinolækvivalenter Patienter med kroniske...)
 
Ziconotid (...r neuropatisk smerte hos cancerpatienter, men der er også set signifikant effekt ved kroniske non-maligne tilstande. Behandlingen bør kun foretages af smertespecialist med erfari...)
 
Søgeresultater, Om medicin:
Skrøbelige og ældre (...m og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig me...)
 
Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) (...kroniske orale problemer, herunder oral candidose. Organisationen The Multinational Association of Supportive Care in Cancer (MASCC) har udarbejdet mundplejevejledninger til patienter i kemoterapi eller stråleterapi på 20 forskellige sprog, herunder dansk, som kan downloades på organisationens hjemmeside . Præparatvalg Lokalbehandling er førstevalg til behandling af oral candidose eller cheilitis angularis (rhagader), men der kan være problemer med compliance pga. den hyppige dosering (3-4 x dgl.) og den lange behandlingsperiode af kroniske infektioner (4-6 uger) (2781) . Nystatin 100.000 IE sukkerfrit , er førstevalgspræparat, hvor der er risiko for interaktion med patientens daglige medicin. Nystatin passerer uomdannet gennem mave-tarm-kanalen og har ingen kendte interaktioner med andre lægemidler. Sukkerholdigt nystatin øger risikoen for caries hos betandede patienter, da præparatet skal doseres 4 x dgl. i op til 4-6 uger. Creme anvendes til behandling af cheilitis angularis: clotrimazol creme 1 % eller miconazol 2 %. Fluconazol 50-100 mg er systemisk behandling og doseres 1 x dgl., og derfor nemt for patient eller hjælpepersonale at administrere. Fluconazol fås som kapsler og som oral suspension/mikstur (højt sukker indhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml), til patienter med synkeproblemer. Effekten ved lokalbehandlingen er umiddelbart ligeværdig med systemisk behandling. Behandlingsvejledning Akutte infektioner behandles i 1-2 uger - typisk hvor akut udløsende faktor kan identificeres og er indtruffet kort forinden. Kroniske...)
 
Lægemiddelbivirkninger (...e og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og...)
 
Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) (...Fluoridbehandling indgår i forebyggelsen af caries hos patienter i alle aldre, altid i kombination med m...)
 
Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) (...kroniske sygdomme og polyfarmaci er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Hjælp med at opretholde motivationen - det er ofte en livslang problemstilling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci har øget risiko for interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Vejl. kriterier for enkelttilskud . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumenter disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen. Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) , (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med kroniske...)
 
Lægemiddeludvikling (...valitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk ...)
 
Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) (...5776) . Patienter, som er eller har været i kræftbehandling, har også ofte akutte og kroniske orale problemer, herunder xerostomi og hyposalivation (5777) . Livsstilsfaktorer Ove...)
 
Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...indgreb. Der gives lavest mulig dosis i kortest mulig tid. Således bør behandling af kroniske smerter fra det orofaciale område, fx kæbeledssmerter, varetages af specialist eller...)
 
Paracetamol (forgiftninger) (...ksne, > 75 mg/kg for personer med induktion af P-450 og/eller små gluthationdepoter (kroniske alkoholikere, behandling med en række CYP-inducerende lægemidler, faste, malnutritio...)
 
Søgeresultater, Sygdomme:
Kroniske smertetilstande
 
Forebyggelse af kroniske senfølger ved alkoholoverforbrug
 
Perifere kredsløbsforstyrrelser (...Kroniske perifere kredsløbslidelser domineres af arteriesygdom med forsnævring eller afluknin...)
 
Alkoholabstinens (...er med risiko for at symptomerne kan overgå til delirium og kramper, som kan medføre kroniske skader, herunder Wernickes demens. Hypoglykæmi med risiko for dødelig udgang kan ses...)
 
Respiratorisk syncytialvirus (RSV) (...kroniske sygdomme medføre en alvorlig lungebetændelse med behov for indlæggelse på hospital og i sjældne tilfælde død. Næsten 70 % af børn bliver smittet inden de er et år og stort set alle inden de er to år gamle. RSV er således den hyppigste årsag til indlæggelse pga. luftvejsinfektion hos børn under 5 år. Omkring 2-3 % af børn udvikler svær RSV-infektion med behov for indlæggelse. Der er størst risiko for udvikling af svær RSV-infektion i de første tre levemåneder. Et nyligt Europæisk studie har vist at 1,8 % af børn bliver indlagt med RSV-infektion i det første leveår. Der er aktuelt ingen markedsført RSV-vaccine til børn, men i stedet kan de monoklonale antistoffer, pavilizumab eller det nyere nirsevimab, anvendes til forebyggelse af alvorlige infektioner i de nedre luftveje forårsaget af RSV (Medicinrådet anbefaler nirsevimab som forebyggende behandling mod RS-virus til spædbørn med særlig risiko for alvorlige sygdomsforløb - læs mere ). Det estimeres, at 3-7 % af ældre årligt rammes af RSV-infektion og at RSV er årsag til 3-10 % af nedre luftvejsinfektioner. En metaanalyse fandt at 1,62 % af voksne på 60 år eller ældre bliver ramt af RSV-infektion og 0,15 % bliver indlagt på hospital. Mortaliteten blandt indlagte var omkring 7 %. Især personer med komorbiditet i form af KOL, astma, iskæmisk hjertesygdom, stroke, diabetes, kronisk nyresygdom (CKD) og kronisk leversygdom har risiko for udvikling af en alvorlig indlæggelseskrævende RSV-infektion. Man har i mere end 60 år forsøgt at udvikle vacciner mod RSV. Allerede i 1967 blev en formalin inaktiveret hel-celle RSV-vaccine udviklet til vaccination af børn, men vaccinen viste sig at øge risikoen for udvikling af svær RSV-infektion. Der har siden været mange vacciner under udvikling, men først i 2023 er de første vacciner godkendte til vaccination mod RSV af voksne over 60 år og til beskyttelse mod sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV hos spædbørn, fra fødslen til 6 måneders alderen efter immunisering af moderen under graviditeten. RSV udtrykker kun tre overflade proteiner og mere end 92 % af neutraliserende antistoffer er rettet mod fusionsproteinet, glykoprotein F, som anvendes som antigen i vaccinen. En udfordring har været, at glykoprotein F findes både i en præfusion- og en postfusion form, hvor kun præfusion formen har vist sig effektiv i vacciner. Det er nu lykkedes at modificere glykoprotein F, så det holder sig i præfusion formen. Der er i løbet efteråret 2023 blevet godkendt og markedsført to vacciner, Arexvy ® og Abrysvo ® , til beskyttelse af voksne på 60 år og derover mod nedre luftvejsinfektion forårsaget af RSV. Abrysvo ® er desuden godkendt til vaccination af gravide, for at beskytte nyfødte mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i de første 6 levemåneder (6488) . Begge vacciner anvender RSV rekombinant glykoprotein F i præfusionform (RSVPreF3), som antigen. Arexvy ® er en rekombinant adjuveret vaccine, som indeholder RSVPreF3 adjuveret med AS01 E . Arexvy ® er godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje, forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I et studie hos næsten 25 000 voksne i alderen 60 år og derover blev risikoen for at få en sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV mindsket med 83 % hos dem, der fik Arexvy ® , sammenlignet med dem, der fik en uvirksom indsprøjtning under aktuelle RSV-sæson. Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 75 %, 56 % i anden sæson. De hyppigste bivirkninger er lokal reaktion på indstiksstedet i form af smerter (61 %), rødme (8 %) og hævelse (6 %) og systemiske bivirkninger som træthed (34 %), hovedpine (27 %), muskelsmerter (29 %) og ledsmerter (18 %), mens feber (2 %) er sjælden. Disse bivirkninger er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen (6007) . Abrysvo ® er ligeledes en rekombinant vaccine indeholdende RSVPreF3, men anvender ikke et adjuvans. Abrysvo ® er ligeledes godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I det kliniske studie RENOIR, med over 36.000 deltagere i alderen 60 år eller derover, var beskyttelsen mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i aktuelle RSV-sæson 89 % (6012) . Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 84 %, 79 % i sæson 2. Den hyppigste bivirkning var smerter på indstiksstedet (11 %). De fleste reaktioner er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen. Både Arexvy ® og Abrysvo ® kan administreres samtidig med vaccination mod sæsoninfluenza. Behov for revaccination er ikke klarlagt. For ingen af vaccinerne var der forskel i forekomst af alvorlige bivirkninger hos dem, der fik vaccine sammenlignet med placebo. Man kan ikke umiddelbart sammenligne resultaterne fra de to kliniske studier, da der er forskelle i definitioner på RSV-relateret nedre luftvejsinfektion og varighed af RSV-sæsonerne. Ingen af studierne har styrke til at vise effekt af vaccination på RSV-relateret indlæggelse og død (6007) (6008) (6012) . Målgrupper for vaccination mod RSV-infektion vil være nogenlunde de samme som målgrupper for vaccination mod influenza og COVID-19. Det vil sige personer over 60 år med en kronisk medicinsk sygdom (KOL, astma, hjertekarsygdom, immunsvækket, diabetes, kronisk nyre- eller leversygdom, blodsygdom eller neurologisk sygdom) eller som er plejehjemsbeboer. Der er på nuværende tidspunkt ingen nationale anbefalinger omkring vaccination af ældre eller personer med kroniske...)
 
Hjerteinsufficiens hos børn (...konventionel hjertesvigt terapi. Aktuelt RCT (6910) undersøger dette. 9. Intravenøse kroniske terapier (kontinuerlig milrinon eller intermitterende levosimendan ). Anvendes som b...)
 
Akutte smerter (...ærksom på, om der er psykosociale faktorer, der kan forøge risikoen for udvikling af kroniske smerter. Akutte smerter er oftest nociceptive og typiske eksempler på nociceptive vi...)
 
Sygdomme i næse og bihuler (... sygdom, der typisk er bakterielt eller svampe forårsaget. Af de diffuse, bilaterale kroniske sinonasale tilstande, udover ovennævnte, bør specielt nævnes flowdynamisk rhinitis, ...)
 
Alkoholrelaterede problemer (...Alkoholoverforbrug Forebyggelse af kroniske senfølger ved alkoholoverforbrug Wernicke - Korsakoff syndrom Thiamintilskud Alkohol...)
 
Tromboemboliske sygdomme (...kroniske helbredsmæssige problemer, og hvis det er sandsynligt, at reetablering af normal karfunktion kan opnås med ringe risiko for komplikationer, fx ved nylig iliofemoral venetrombose, hvor normal karfunktion ofte kan opnås ved kateterdirigeret fibrinolysebehandling og stentning af iliacastenose. Fjernelse af tromber i dybe vener i benene og centrale vener i lungerne kan ske inden for 2 uger efter opståen. I løbet af dette tidsrum vil tromben i venerne i benene gradvis organiseres, hvorved der sker skade på endotel og veneklapper, så senere fjernelse af tromben vil være forbundet med høj risiko for reokklusion. Ved centrale og proksimale, dybe venetromboser foretrækkes kateterdirigeret, regional fibrinolysebehandling frem for systemisk behandling, da den regionale behandling medfører betydeligt mindre risiko for alvorlige blødningskomplikationer. Ved lungeemboli ledsaget af shock eller hypotension med eller uden højre ventrikel dysfunktion gives systemisk fibrinolysebehandling for hurtigst muligt at afhjælpe belastningen af højre hjertehalvdel, medmindre der er kontraindikationer. I tilfælde af kontraindikationer bør højt specialiseret center kontaktes mhp. mulighed for kirurgisk embolektomi, kateterbaseret fibrinolyse eller embolektomi eller mekanisk kredsløbsstøtte. Behandlingen af lungeemboli uden shock eller hypotension baseres på 30-dages mortalitetsrisikoen ud fra den simplificerede Pulmonary Embolism Severity Index (sPESI) score, tegn på højre ventrikeldysfunktion ved billeddannende modalitet og hjertespecifikke biomarkører (troponiner og/eller natriuretiske peptider). Se Cardio.dk, Lungeemboli og DVT . Fjernelse af karokklusioner Den optimale behandling af tromboemboliske sygdomme er genoprettelse af normalt flow i det okkluderede kar, men dette er kun muligt i visse tilfælde. Fjernelse af okklusioner kan ske kirurgisk (åben kirurgi eller endovaskulære procedurer), ved percutane interventioner eller medicinsk (systemisk eller kateterdirigeret fibrinolysebehandling). Antikoagulantia har ingen direkte trombolytisk virkning, men hæmmer trombevæksten og øger derved muligheden for, at tromben kan nedbrydes ved endogen fibrinolyse. Fjernelse af en trombe afslører ofte en signifikant karstenose, som kan behandles med ballondilatation af karret og eventuelt efterfølgende indsættelse af en endovaskulær stent for at undgå restenose. Hæmning af trombedannelse Til hæmning af trombedannelse anvendes trombocythæmmende midler og antikoagulantia. Trombocythæmmende midler bruges ved arterielle tromboser, idet trombocytterne spiller en væsentlig rolle for dannelse af tromber i små kar med høj gennemstrømningshastighed. Trombocythæmmende midler har derimod ringe virkning på dannelsen af tromber i venesystemet, hvor der er store kar med lavt flow. Venøse tromber indeholder betydeligt mere fibrin end arterielle tromber, og deres dannelse hæmmes bedst med antikoagulerende midler. Antikoagulantia hæmmer også dannelsen af arterielle tromber, da disse også kræver fibrindannelse, og da antikoagulantia hæmmer trombininduceret trombocytaggregation. Til behandling af arterielle tromboser anvendes ofte kombinationer af trombocythæmmende midler og antikoagulantia i den akutte fase, hvorimod langtidsbehandlingen oftest består af en eller flere trombocythæmmere. Forebyggelse af trombosedannelse Forebyggelse af ATE og VTE sker ved at reducere eller om muligt eliminere foreliggende risikofaktorer. Alle patienter bør opfordres til daglig motion og sund kost, så overvægt undgås. Der anbefales passende daglig væskeindtagelse, så dehydrering undgås. Der anbefales mådeholdent alkoholforbrug . Kvinder med øget risiko for tromboembolisk sygdom frarådes brug af oral hormonal antikonception og oral postmenopausal hormonbehandling. Tromboseprofylakse anbefales til akut syge medicinske patienter og efter større kirurgiske indgreb, specielt ved langvarigt sengeleje. Kroniske...)
 
Diagnostik af astma og KOL (... og forebyggelse af eksacerbationer. Ved KOL er lungeskaderne irreversible og der er kroniske symptomer og permanent nedsat lungefunktion. Det primære mål for behandlingen er sym...)
 
Porfyri (...Kroniske symptomer Nogle patienter har kronisk aktivering af sygdommen, hvilket resulterer i konstant forhøjet udskillelse af de 2 forstadier i urinen. Disse patienter kan med tiden udvikle mere kroniske, porfyri-relaterede gener, der ofte omfatter muskulære smerter (især i ryg og lænd) samt træthed og kvalme. Hæmin har desværre ikke vist overbevisende effekt som profylaktisk middel mod kroniske...)
 
Primært åbenvinklet glaukom (...kelige som monoterapi. Årelang anvendelse af dråber med konserveringsmiddel kan give kroniske konjunktivale gener og er under mistanke for skader på linse og retina. Brug af ukon...)
 
Cancersmerter (...kroniske maligne smertetilstande tager udgangspunkt i principperne fra WHO's smertetrappe. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af cancersmerter fremgår af Smerteguiden og af klinisk vejledning for praksis palliation . Svage analgetika udgør basisbehandling, og ved sværere smerter suppleres smertebehandling individuelt efter behov med depotopioid. Her er morfin førstevalg. Der bør anvendes orale formuleringer så længe patienten er i stand til at tage disse, da depotplastre er svære at titrere og forbundet med øget risiko for alvorlige medicineringsfejl. Adjuverende analgetika som tricykliske antidepressiva eller antidepressiva af typen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) , hvoraf kun duloxetin har godkendt indikation samt gabapentin / pregabalin anvendes parallelt med svage analgetika og/eller opioider, hvis neuropatiske smertekomponenter er involveret. Ved fremskreden cancersygdom med behandlingsrefraktære smerter kan der være behov for glukokortikoider, palliativ stråling eller kirurgi (4474) . Specifik behandlingsstrategi af cancersmerter Non-farmakologisk behandling spiller en vigtig rolle ved cancersmerter. Behandlingen kan have smertelindrende sigte, fx massage, akupunktur, varmebehandling, musikterapi. Eller behandlingen kan være samtale med præst, psykolog eller andre behandlere og være rettet mod den psykologiske og eksistentielle del af smerten. Paracetamol benyttes som første valg ved lettere cancersmerter. Behandling med paracetamol er dog ofte uden virkning ved længerevarende smertetilstande. Langvarig behandling med paracetamol - også i doser der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter (det samme gælder for NSAID og opioider). Denne form for hovedpine forsvinder, når behandlingen med de pågældende lægemidler ophører. NSAID kan kortvarigt benyttes som tillæg til paracetamol ved lettere cancersmerter, hvis der er mistanke om en inflammatorisk komponent. Behandling med NSAID bør ikke fortsættes ud over få uger, idet fortsat behandling øger risikoen for udvikling af bl.a. gastro-intestinale og/eller kardielle bivirkninger. Ved behov for NSAID i længere perioder bør der tillægges behandling med syrepumpe-hæmmende midler, og effekten af den smertestillende behandling bør jævnligt følges op. Glukokortikoider kan være relevante ved smertetilstande med betydelig inflammatorisk komponent (knoglemetastaser, cancersår, initiale smerter efter strålebehandling). Samtidig behandling med NSAID og glukokortikoider har synergistisk effekt i forhold til risiko for mavesår, og risikoen for alvorlige GI-komplikationer kan være 4-15 gange højere sammenlignet med ingen af delene (6657) . Eftersom at denne risiko er til stede allerede ved kortvarig behandling, anbefales tillæg af PPI ved kombinationsbehandling. Opioider benyttes, når smerterne ikke længere kan dækkes af svage analgetika. Opioider skal så vidt muligt gives oralt. Førstevalg er depot morfin, som typisk doseres fordelt på 3 daglige doser. Der vil ofte være behov for behandling af gennembrudssmerter med korttidsvirkende opioider. PN dosis kan variere, men vil som tommelfinger regel være ca. 1/6 af døgndosis. Behandling med fentanylplaster kan forsøges hvis oral opioid behandling har været forsøgt uden succes. Her kan benyttes Abstral® resoriblet eller Instanyl ® næsespray ved gennembrudssmerter. Opioder som tramadol, tapentadol og codein har ingen plads i behandlingen af cancersmerter pga. ceiling effekt. Methadon har fået en vigtig plads i behandlingen af cancersmerter, pga. at der udover effekt på opioidreceptorerne også er en virkning på NMDA-receptorerne, hvilket gør methadon særligt velegnet til blandede nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Behandling med methadon er dog en specialistopgave. Hos den terminale patient kan PN opioid evt. administreres via et subkutant kateter som let kan lægges via hjemmesygeplejen. Intramuskulære injektioner bør undgås, da absorptionen er uforudsigelig, og injektionerne forårsager vævsdestruktion og smerter. OBS: Vær opmærksom på at reducere dosis ved skift til formulering med højere biotilgængelighed. Så snart behandlingen med et opioid startes, er det vigtigt at påbegynde laksantia som obstipationsprofylakse. Der er ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt i modsætning til kvalmen, som for de fleste opioider i reglen aftager i løbet af 1-2 uger. Da mange patienter ved start af opioidbehandling får kvalme, bør man overveje profylaktisk behandling med et antiemetikum. I særlige tilfælde kan det være relevant at give opioidbehandling via epiduralt eller intratekalt smertekateter. Metoden kræver en medicinsk specialviden og stiller også store krav til det plejemæssige. Neuropatiske smerter ved cancer Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Neuropatiske smerter kan være relativt opioidresistente, men kan søges behandlet med opioider til bivirkningsgrænsen. Da ødem omkring tumor kan være medvirkende årsag til smerterne, kan der suppleres med et glukokortikoid. Hyppigt anvendte adjuverende analgetika er tricykliske antidepressiva , SNRI og antikonvulsiva af typen gabapentin og pregabalin. Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Eksempelvis kan TCA ikke anbefales under pågående behandling med tyrosinkinasehæmmer grundet risiko for Qt-forlængelse. Af andre adjuverende analgetika ved neuropatiske smerter kan nævnes NMDA-receptorantagonisten S-ketamin . Lokal applikation af lokalanæstetikum (lidocain) kan mindske kutan allodyni og hyperalgesi. Behandling med ketamin er en specialistopgave. Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort som en forsøgsordning for visse typer af smerter og ubehag (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra den 1. januar 2026 gjort permanent. I Lægemiddelstyrelsens vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det kan være relevant at behandle cancersmerter med medicinsk cannabis, idet cancersmerter ofte har en neuropatisk smertekomponent. For mere information om behandling af smerter med medicinsk cannabis, se under afsnittet om behandling af kroniske...)
 
COVID-19 (vaccination) (...VID-19 til følgende målgrupper: Personer, der er fyldt 65 år Personer, der lever med kroniske sygdomme Personer med svær overvægt (BMI over 35) Personer med andre alvorlige sygdo...)
 
Søvnløshed (...ke, multipel sklerose, epilepsi med natlige anfald, natlige hovedpine m.v. Akutte og kroniske smerter. Medicinsk sygdom: Insomni er meget hyppigt ved bl.a. lunge-, hjerte,- ,endo...)
 
Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...kroniske smerter (6035) (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6040) (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (6036) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (6036) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved lokaliserede smertetilstande med moderat funktionspåvirkning (6047) (6051) . Der mangler stadig studier som kan vise, om disse behandlingsformer er effektive hos kroniske smertepatienter med sværere emotionel og funktionspåvirkning. Der er desuden indtil videre begrænset adgang til disse nye behandlingsformer i Danmark. Inspiration til samtalen i praksis kan hentes i artiklen Gode råd til samtalen med den kroniske...)
 
Behandling af astma hos voksne (...nist p.n. Man skal dog være ekstra opmærksom på, at mange patienter underrapporterer kroniske luftvejssymptomer, som de har vænnet sig til, og starte behandling med ICS ved minds...)
 
Svampeinfektioner i huden (...lfælde af overfladiske dermatomykoser er lokale midler tilstrækkelige. Ved udbredte, kroniske eller recidiverende tilstande og involvering af hårfollikler er systemiske antimykot...)
 
Infektiøse og inflammatoriske tarmsygdomme (...hører i reglen inden for 3 uger. Inflammatoriske tarmsygdomme Disse sygdomme er alle kroniske og med ukendt ætiologi. Gruppen omfatter colitis ulcerosa, Crohns sygdom og mikrosko...)
 
Eksem (...dem, papler og vesikler i det akutte stadium og afskalning, tørhed og fissurer i det kroniske stadium. På grund af svækkelse af hudens barrierefunktion og ekskoriationer kan seku...)
 
Endometriose (...mmer hos op til 10 % af alle kvinder i den fertile alder, hos 25-30 % af kvinder med kroniske underlivssmerter og hos op til 40 % af kvinder med fertilitetsproblemer. Årsagen til...)
 
Hortons hovedpine (klyngehovedpine) (...gligt under hyppig EKG-kontrol ( ikke-registreret dosering ). Behandling af især den kroniske...)
 
Spændingshovedpine (...d de enkelte episoder af spændingshovedpine, mens effekten ofte er begrænset ved den kroniske form. Følgende behandlinger kan anbefales: Ibuprofen 200-600 mg Paracetamol 1.000 mg...)
 
Ordination af afhængighedsskabende lægemidler (...kroniske non-maligne smerter, hvor det måske ikke umiddelbart er tydeligt for patienten, at det er afhængighed, netop fordi det er ordinerede lægemidler. Det karakteristiske er, at patienterne ikke tager den foreskrevne medicin regelmæssigt, men ofte over tid klager over nedsat effekt, at recepter skal fornys uregelmæssigt og at der er gennembrudssymptomer på abstinenser. De abstinenser patienten oplever, er typisk en forværring af den oprindelige tilstand (fx smerter, søvnproblemer). Patienter, der er i langvarig behandling med afhængighedsskabende lægemidler, bør jævnligt screenes for udvikling af afhængighed og ved positive fund tilbydes behandling for afhængighed eller alternativt skifte til anden farmakologisk behandling. Denne undersøgelse er en vanskelig proces, da en lægeordineret behandling ofte ses som en legitimering af anvendelsen, og alliancen med patienten kan være truet af denne screening. Dertil kommer, at det primært er udskrivelsen af smertestillende eller beroligende lægemidler, der kommer til at generere afhængighed, og at behandlingen er opstartet med afsæt i en eksisterende tilstand, der ofte ikke er forsvundet eller i bedring, selvom der er udviklet en afhængighed. Dette kunne fx være en smertetilstand, der ikke er behandlet tilstrækkeligt med andre tiltag, og derfor er en komplicerende faktor. Det er ved en dansk undersøgelse vist, at ca. 20 % af patienter i behandling med opioider for kroniske...)
 
Alkoholafhængighed (...Grundkonceptet i behandling af alkoholafhængighed svarer til håndtering af andre kroniske lidelser, som fx diabetes. Der er en akut håndtering ved alkoholforgiftning. En stab...)
 
Hepatisk encefalopati (...nedsat restlevetid. Hepatisk encefalopati inddeles efter om det er persisterende med kroniske symptomer, eller om det er episodisk, og benævnes da rekurrent med tilbagevendende a...)
 
Øjenlågsbetændelse (blefaritis) (...rlige renseprodukter til øjenomgivelserne (fx Blephagel m.fl.). Behandlingen ved den kroniske øjenlågsbetændelse er langvarig. Fedt er en vigtig komponent i tårefilmen. Derfor br...)
 
Hoste (...efluks, men som ikke bedres tilfredsstillende ved behandling af disse tilstande. Den kroniske hoste kan nedsætte livskvaliteten betragteligt på grund af smerter fra brystkassen o...)
 
Inflammatoriske tarmsygdomme (...edrørende biologisk behandling og behandling med målrettede syntetiske lægemidler af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme følges i Danmark en behandlingsvejledning fra Medicinrå...)
 
Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...orrhagica og erythema nodosum-forandringer er hyppige. Behandlingen er som ved andre kroniske inflammatoriske gigtsygdomme i form af intraartikulær steroid , NSAID , DMARD og i s...)
 
Invasiv aspergillose (...kroniske, ikke-akutte sygdomsbilleder, fx kronisk pulmonal aspergillose hos patienter med præ-eksisterende lungesygdom (1914) . Hyppigheden af invasiv aspergillose og kronisk pulmonal aspergillose, er estimeret til henholdsvis ca 4.4 og 3.1 per 100.000. Andelen af patienter med komorbiditet er høj, og mortaliteten er ca. 40 %. Aspergillus fumigatus er langt den hyppigste art og almindeligvis følsom over for azoler, som voriconazol, isavuconazol, posaconazol og itraconazol. Imidlertid ses nu stigende hyppighed af erhvervet resistens mod et eller flere azoler, bl.a. på grund af azolforbrug i landbruget og i tekstiler (1602) (4710) . Andre risikogrupper for invasiv aspergillose er: Svær influenza pneumoni eller COVID-19 pneumoni. Observationsstudier indikerer, at op til 15 % af patienter indlagt på intensiv afdeling med svær influenza eller COVID-19 udvikler invasiv aspergillose. I disse studier var mediantiden fra indlæggelse på intensiv afdeling til diagnose af invasiv aspergillose 3 dage. Aspergillus tracheobronchitis kan være vanskelig at diagnosticere, idet hovedmanifestationerne er tracheal og bronkial fortykkelse, hvorfor visualisering ved bronkoskopi er nødvendig (5107) . Svær COVID-19 infektion medfører betydelig risiko for COVID-19-associeret pulmonal aspergillose (CAPA). I observationsstudier er hyppigheden af CAPA stærkt varierende (op til 30 %), men overordnet ca. 15 %. Risikofaktorer er ud over behov for intensiv terapi især alder, immunsuppression herunder længevarende kortikosteroid-behandling og tocalizumab (5488) (5489) . Kronisk obstruktiv lungesygdom: Ved ødelagt lungearkitektur og længerevarende steroidbehandling ses øget risiko for kronisk invasiv aspergillose. De kroniske...)
 
Hæmorider og analfissur (...kroniske fissurer efter 6-8 uger, fx glyceryltrinitratsalve 0,4 % eller diltiazemgel 2 % (fremstilles magistrelt) (3250) (6177) . Bivirkninger til den lokale behandling er desværre hyppige (hovedpine ved glyceryltirnitrat/lokal allergisk reaktion pga. diltiazem gel). Anden lokalbehandling med ikke registrerede lægemidler som Levorag Emulgel eller E-Vitamin salve kan muligvis være virksomt (5476) (6176) . Behandlingshierarki til kronisk analfissur Pragmatisk anbefales et behandlingshierarki med afføringsregulering, sædebade, salve med lokalanæstetikum uden glukocortikoid i en uge og først derefter andre lokalbehandlinger i form af nitroglycerin- eller diltiazemgel (3250) . Ved manglende effekt kan overvejes henvisning til speciallæge med henblik på inj. botulinum A-toxin eller lateral sfinkterotomi. Lokal specifik behandling er på sigt kun marginalt bedre end placebo ved kroniske...)
 
Pneumokok (..., fx børn under 2 år, personer uden milt eller uden miltfunktion, personer med visse kroniske medicinske sygdomme samt ældre, der er fyldt 65 år. Pneumokokker forekommer naturlig...)
 
Pulmonal hypertension (...ler associeret til andre tilstande især venstresidige eller medfødte hjertesygdomme, kroniske lungesygdomme eller bindevævssygdomme. Pulmonal hypertension (PH) defineres som en f...)
 
Nicotinafhængighed (...re (6840) . Præparaterne til rygeophør har også vist sig effektive til patienter med kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, KOL og psykiske lidelser (6841) . Rådgivning alene...)
 
Smerter (...kroniske smerter . Denne kliniske inddeling bliver efterfølgende behandlet i specifikke afsnit. Smerter kan, uanset om de er akutte, kroniske eller skyldes cancersygdom, inddeles efter tilgrundliggende mekanisme. De to klassiske smertedescriptorer er nociceptive smerter og neuropatiske smerter: Nociceptive somatiske smerter udgår fra knogler, led, muskler eller hud. Smerter fra disse områder er ofte vellokaliserede. Ved vævsskader medfører den inflammatorisk betingede perifere sensibilisering ofte en bevægelsesrelateret smerte. Nociceptive viscerale smerter udgår fra slimhinder eller organer og vil typisk have en mere diffus udbredning, og der er ofte meddelte smerter til andre og mere fjerne regioner af kroppen, fx hjertesmerter til venstre arm eller galdesmerter til højre skulderblad. Neuropatiske smerter er smerter, der opstår som følge af skade på eller sygdom i det somatosensoriske nervesystem. Ved en neuropatisk smerte vil smerteudbredningen følge innervationsområdet for det beskadigede nervevæv og der vil være enten positive eller negative sensoriske fund svarende til det innerverede område. Smerterne vil ofte blive beskrevet som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød. Alle disse smertebeskrivelser er klinisk vigtige for at rejse mistanken om neuropatiske smerter, men er ikke diagnostiske. Ved længerevarende smertetilstande ses ofte en blanding af nociceptive og neuropatiske smertemekanismer. Desuden kan smertesystemet over tid blive oversensitivt således, at der ses en vedvarende perifer og/eller central sensibilisering af smerteførende nervefibre på trods af, at en oprindelig vævsskade er ophelet. The International Association for the Study of Pain (IASP) har for nyligt vedtaget en tredje smertedescriptor: Nociplastiske smerter , defineret som smerter, der skyldes ændret nociception på trods af, at der ikke findes tegn på vævskade eller tegn på skade eller sygdom i det somatosensoriske nervesystem (4476) . Der er forskel på, hvordan smerterne skal behandles, alt efter om de er akutte, kroniske eller skyldes cancersygdom. Den akutte smerte er typisk et symptom, hvor behandleren finder årsagen til smerterne og behandler den, hvorimod der ved kroniske...)
 
Hypocalcæmi (...t opnå et tilfredsstillende P-calcium både i den akutte fase og hos nogle også i den kroniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummang...)
 
Tuberkulose og andre mykobakterioser (...kroniske lungesygdomme og kan være behandlingskrævende. For patienter med cystisk fibrose er mykobakterieinfektioner med, fx M. abscessus en alvorlig komplikation. M. marinum kan give kroniske...)
 
Influenza (vaccination) (...kroniske lungesygdomme Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk) Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge) Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft Personer med kronisk lever- eller nyresygdom Personer med andre kroniske...)
 
Wernicke - Korsakoff syndrom (...agnostisk er man henvist til at forholde sig til den generelle kliniske tilstand. De kroniske hukommelsesproblemer ved Korsakoff-demens kan være svære at få øje på umiddelbart, d...)
 
 

Kontakt

 
 
 
  
Facebook
       
  
Youtube

Om medicin.dk – professionel

Medicin.dk – professionel er en del af Medicin.dk. Medicin.dk leverer information om medicin, sygdom og behandling til hele Danmark. Medicin.dk ejes af Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI A/S). Medicin.dk består af Medicin.dk – professionel til sundhedsfaglige, Medicin.dk – borger til borgere - og Medicin.dk – indlægssedler, der indeholder indlægssedler i et let tilgængeligt format. Læs mere om Medicin.dk og organisationen bag navnet.
 
Om Medicin.dk     Privatlivspolitik     Cookiepolitik     Brugervilkår og ansvar
©&nbsp;2026&nbsp;Dansk&nbsp;Lægemiddel&nbsp;Information&nbsp;A/S · Lersø Parkallé 101 · 2100 København Ø