Søgeresultat

Øjensalve Neutral "Ophtha"

Østradiol "DLF"

Aciclodan creme (Øjenkontakt bør undgås. Forsigtighed ved behandling af nyfødte under 4 uger med åbne sår eller store hudområder med beskadiget hud (bl.a. forbrændinger).)

Acivir (Øjenkontakt bør undgås. Forsigtighed ved behandling af nyfødte under 4 uger med åbne sår eller store hudområder med beskadiget hud (bl.a. forbrændinger).)

Activelle^®, komb. (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin, rifabutin, modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Acular^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg ketorolactrometamol.)

Aethoxysklerol^® (Ødelægger plasmamembranerne i endotelet, hvorved der bl.a. frigives vævstromboplastin, som fremmer koagulationprocessen. Samtidig begynder en indvækst af bindevæv i det dannede koagel, hvorved venen/varicen under ideelle forhold omdannes til en bindevævsstreng.)

Agodep - Udgået: 22-12-2025 (Øget risiko for suicidal adfærd i starten af behandlingen og hos unge under 25 år. Leverrelaterede bivirkninger ses oftere hos unge i forhold til voksne. Forsigtighed ved tidligere manifestationer af mani/hypomani. Behandlingen seponeres ved tegn på mani. Forsigtighed ved risikofaktorer for nedsat leverfunktion (fx stort alkoholforbrug). Monitorering af leverfunktion Leverfunktionen bør kontrolleres før behandlingsstart og efter 3, 6, 12 og 24 uger samt ved tegn på nedsat leverfunktion. Ved forhøjet niveau af aminotransferaser gentages målingen efter 48 timer. Ved dosisøgning foretages samme kontrol af leverfunktionen som ved behandlingsstart. Patienten bør være opmærksom på tegn på leverpåvirkning. Behandlingen seponeres, hvis niveauet af aminotransferaser overstiger 3 gange øverste normalgrænse eller ved symptomer på leverpåvirkning.)

Agomelatin "Glenmark" (Øget risiko for suicidal adfærd i starten af behandlingen og hos unge under 25 år. Leverrelaterede bivirkninger ses oftere hos unge i forhold til voksne. Forsigtighed ved tidligere manifestationer af mani/hypomani. Behandlingen seponeres ved tegn på mani. Forsigtighed ved risikofaktorer for nedsat leverfunktion (fx stort alkoholforbrug). Monitorering af leverfunktion Leverfunktionen bør kontrolleres før behandlingsstart og efter 3, 6, 12 og 24 uger samt ved tegn på nedsat leverfunktion. Ved forhøjet niveau af aminotransferaser gentages målingen efter 48 timer. Ved dosisøgning foretages samme kontrol af leverfunktionen som ved behandlingsstart. Patienten bør være opmærksom på tegn på leverpåvirkning. Behandlingen seponeres, hvis niveauet af aminotransferaser overstiger 3 gange øverste normalgrænse eller ved symptomer på leverpåvirkning.)

Agomelatin "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (Øget risiko for suicidal adfærd i starten af behandlingen og hos unge under 25 år. Leverrelaterede bivirkninger ses oftere hos unge i forhold til voksne. Forsigtighed ved tidligere manifestationer af mani/hypomani. Behandlingen seponeres ved tegn på mani. Forsigtighed ved risikofaktorer for nedsat leverfunktion (fx stort alkoholforbrug). Monitorering af leverfunktion Leverfunktionen bør kontrolleres før behandlingsstart og efter 3, 6, 12 og 24 uger samt ved tegn på nedsat leverfunktion. Ved forhøjet niveau af aminotransferaser gentages målingen efter 48 timer. Ved dosisøgning foretages samme kontrol af leverfunktionen som ved behandlingsstart. Patienten bør være opmærksom på tegn på leverpåvirkning. Behandlingen seponeres, hvis niveauet af aminotransferaser overstiger 3 gange øverste normalgrænse eller ved symptomer på leverpåvirkning.)

Agomelatin "Stada" (Øget risiko for suicidal adfærd i starten af behandlingen og hos unge under 25 år. Leverrelaterede bivirkninger ses oftere hos unge i forhold til voksne. Forsigtighed ved tidligere manifestationer af mani/hypomani. Behandlingen seponeres ved tegn på mani. Forsigtighed ved risikofaktorer for nedsat leverfunktion (fx stort alkoholforbrug). Monitorering af leverfunktion Leverfunktionen bør kontrolleres før behandlingsstart og efter 3, 6, 12 og 24 uger samt ved tegn på nedsat leverfunktion. Ved forhøjet niveau af aminotransferaser gentages målingen efter 48 timer. Ved dosisøgning foretages samme kontrol af leverfunktionen som ved behandlingsstart. Patienten bør være opmærksom på tegn på leverpåvirkning. Behandlingen seponeres, hvis niveauet af aminotransferaser overstiger 3 gange øverste normalgrænse eller ved symptomer på leverpåvirkning.)

AKANTIOR^® (Øjendråber, endosis. 1 ml indeholder 0,8 mg polihexanid.)

Allergodil^® øjendråber, opløsning (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 0,5 mg azelastinhydrochlorid.)

Alphagan^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 2 mg brimonidintartrat.)

Antistina^®-privin^®, komb. - Udgået: 02-03-2026 (Øjendråber. 1 ml indeholder 5 mg antazolin (som sulfat) og 0,25 mg naphazolin (som nitrat) i sterilt vand.)

Arava^® - Udgået: 08-06-2026 (Øget risiko for bivirkninger i tilfælde af nylig eller samtidig anvendelse af hepatotoksiske eller hæmatotoksiske lægemidler, eller såfremt leflunomidbehandlingen efterfølges af behandling med sådanne lægemidler uden forudgående udvaskningsperiode. Der er teoretisk risiko for interaktioner med lægemidler, der omsættes af CYP2C9, fx warfarin, se tabel 2 i . Colestyramin og aktivt kul nedsætter koncentrationen af den aktive metabolit.)

Arixtra^® (Øget blødningstendens Blødning i centralnervesystemet Blødning fra mave-tarm-kanalen Kort tid efter hjerne-, ryg- eller øjenkirurgi. Legemsvægt under 50 kg Ældre over 75 år Heparin-induceret trombocytopeni (HIT) i anamnesen, da der er set sjældne, spontane tilfælde af HIT under behandling med fondaparinux Overfladisk venetrombose, hvis der samtidig behandles med andre præparater, som øger risikoen for blødning. Kanylehylsteret indeholder latex, som kan give allergiske reaktioner. Ved neuraksial blokade kan kateteranlæggelse og fjernelse tidligst ske 34 timer efter seneste profylaksedosis. Efter kanylefjernelse skal der gå 4-12 timer, før næste s.c. injektion gives. Fondaparinux bør ikke gives til patienter i 24 timer før operation eller andre invasive indgreb. Behandlingen med fondaparinux kan genoptages mindst 6 timer efter operationen, hvis hæmostase er opnået.)

Artelac^® (Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 ml indeholder 3,2 mg hypromellose.)

Axiumopto (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg dexamethason.)

Azarga^®, komb. (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 10 mg brinzolamid og 5 mg timolol (som maleat).)

Azopt^® (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 10 mg brinzolamid.)

Azyter (Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 gram opløsning indeholder 15 mg azithromycin (som dihydrat).)

Balversa^® (Øjensygdomme Øget risiko for central serøs retinopati (CSR), særligt hos patienter ≥ 65 år. Oftalmologisk evaluering skal udføres før behandlingsstart, derefter månedligt i de første 4 måneder og herefter hver tredje måned. Ved symptomer på synsproblemer skal der udføres en akut øjenundersøgelse. Hvis patienten udvikler CSR under behandlingen, og symptomerne ikke forsvinder inden for 4 uger eller er meget alvorlige, bør behandling pauseres eller seponeres. Se, produktresumé . Monitorering På grund af risikoen for hyperfosfatæmi eller hypofosfatæmi under behandlingen bør plasma fosfatniveauet måles løbende. Se produktresumé for dosisjustering samt anbefalet fosfatindtag baseret på plasma fosfatkoncentrationen. Forlænget QT-interval Erdafitinib kan medføre hyperfosfatæmi, der kan give risiko for forlænget QT-interval. Forsigtighed ved samtidig administration af lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet eller kan fremkalde torsades de pointes. Forandringer i negle, hud og slimhinder På grund af risikoen for neglesygdomme, hudtoksicitet, oral mukositis og mundtørhed skal patienten overvåges for tegn og symptomer på disse bivirkninger. Behandlingen skal, pauseres, dosisjusteres eller seponeres baseret på bivirkningernes sværhedsgrad, se produktresumé . Lysfølsomhed Der bør udvises forsigtighed ved eksponering for sollys uden beskyttelse pga. risiko for lysfølsomhedsreaktioner. Forholdsregler Patienten bør informeres om passende forholdsregler for at mindske bivirkningerne (fx brug af fugtighedscreme og mundskyld med natron, at undgå overdreven badning og indtag af krydret eller syreholdig mad).)

Benaliv^® øjendråber, suspension (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 0,5 mg levocabastin (som hydrochlorid).)

Betoptic S (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 2,5 mg betaxolol (som hydrochlorid).)

Bicalustad (Øget risiko for QT-forlængelse Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, som kan inducere torsades de pointes, såsom antiarytmika af klasse III (fx dronedaron, sotalol og amiodaron), metadon, moxifloxacin og antipsykotika, skal vurderes nøje. Coumarinderivater (fx warfarin) Bicalutamid kan muligvis påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved samtidig behandling.)

Bicalutamid "Epione Medicine" (Øget risiko for QT-forlængelse Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, som kan inducere torsades de pointes, såsom antiarytmika af klasse III (fx dronedaron, sotalol og amiodaron), metadon, moxifloxacin og antipsykotika, skal vurderes nøje. Coumarinderivater (fx warfarin) Bicalutamid kan muligvis påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved samtidig behandling.)

Bicalutamid "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (Øget risiko for QT-forlængelse Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, som kan inducere torsades de pointes, såsom antiarytmika af klasse III (fx dronedaron, sotalol og amiodaron), metadon, moxifloxacin og antipsykotika, skal vurderes nøje. Coumarinderivater (fx warfarin) Bicalutamid kan muligvis påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved samtidig behandling.)

Bicalutamid "Sandoz" (Øget risiko for QT-forlængelse Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, som kan inducere torsades de pointes, såsom antiarytmika af klasse III (fx dronedaron, sotalol og amiodaron), metadon, moxifloxacin og antipsykotika, skal vurderes nøje. Coumarinderivater (fx warfarin) Bicalutamid kan muligvis påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved samtidig behandling.)

Bicalutamid Bluefish - Udgået: 16-03-2026 (Øget risiko for QT-forlængelse Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, som kan inducere torsades de pointes, såsom antiarytmika af klasse III (fx dronedaron, sotalol og amiodaron), metadon, moxifloxacin og antipsykotika, skal vurderes nøje. Coumarinderivater (fx warfarin) Bicalutamid kan muligvis påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved samtidig behandling.)

Bicalutamide "Accord" (Øget risiko for QT-forlængelse Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, som kan inducere torsades de pointes, såsom antiarytmika af klasse III (fx dronedaron, sotalol og amiodaron), metadon, moxifloxacin og antipsykotika, skal vurderes nøje. Coumarinderivater (fx warfarin) Bicalutamid kan muligvis påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved samtidig behandling.)

Bicalutamide "Teva" (Øget risiko for QT-forlængelse Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, som kan inducere torsades de pointes, såsom antiarytmika af klasse III (fx dronedaron, sotalol og amiodaron), metadon, moxifloxacin og antipsykotika, skal vurderes nøje. Coumarinderivater (fx warfarin) Bicalutamid kan muligvis påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved samtidig behandling.)

Bimatoprost "Stada" (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 0,1 mg eller 0,3 mg bimatoprost.)

Bimatoprost/Timolol "Stada", komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Bimatoprost/Timolol "Zentiva", komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Bimtim, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Brimonidintartrat "2care4" (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 2 mg brimonidintartrat (svarende til 1,3 mg brimonidin).)

Brimonidintartrat "Paranova" (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 2 mg brimonidintartrat.)

Brinzolamid "Stada" (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 10 mg brinzolamid.)

Brinzolamid/Brimonidintartrat "2care4", komb. - Udgået: 08-06-2026 (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 10 mg brinzolamid og 2 mg brimonidintartrat (svarende til 1,3 mg brimonidin).)

Brinzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 10 mg brinzolamid og 5 mg timolol (som maleat).)

Brinzolamide "Accord" - Udgået: 05-01-2026 (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 10 mg brinzolamid.)

Brinzolamide "Sandoz" (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 10 mg brinzolamid.)

Brinzolamide/Brimonidine "Stada", komb. (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 10 mg brinzolamid og 2 mg brimonidintartrat.)

Brinzolamide/Timolol "Zentiva", komb. (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 10 mg brinzolamid og 5 mg timolol (som maleat).)

Casodex^® (Øget risiko for QT-forlængelse Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, som kan inducere torsades de pointes, såsom antiarytmika af klasse III (fx dronedaron, sotalol og amiodaron), metadon, moxifloxacin og antipsykotika, skal vurderes nøje. Coumarinderivater (fx warfarin) Bicalutamid kan muligvis påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved samtidig behandling.)

Catiolanze (Øjendråber, emulsion . 1 ml indeholder 50 mikrogram latanoprost. En enkeltdosisbeholder med 0,3 ml øjendråbeemulsion indeholder 15 mikrogram latanoprost.)

Celluvisc^® (Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 ml indeholder 10 mg carmellosenatrium.)

Cetraxal^® (Øredråber, opløsning i enkeltdosisbeholder. 1 ml indeholder 2 mg ciprofloxacin (som hydrochlorid).)

Cetraxal^® Comp, komb. (Øredråber, opløsning. 1 ml indeholder 3 mg ciprofloxacin (som hydrochlorid) og 0,25 mg fluocinolon (som acetonid).)

Ciflox, komb. (Øredråber, suspension. 1 ml indeholder 2 mg ciprofloxacin (som hydrochlorid) og 10 mg hydrocortison.)

Cilodex, komb. (Øredråber, suspension. 1 ml indeholder 3 mg ciprofloxacin (som hydrochlorid) og 1 mg dexamethason.)

Ciloxadex, komb. (Øredråber, suspension. 1 ml indeholder 3 mg ciprofloxacin (som hydrochlorid) og 1 mg dexamethason.)

Ciloxan^® øjendråber, opløsning og øjensalve (Øjendråber Initialt. 1 dråbe i det afficerede øje hver 2. time de første 2 dage. Derefter 1 dråbe hver 4. time. Øjensalve Initialt. 1 salvestreng (ca. 1,25 cm) indføres under nederste øjenlåg hver eller hver 2. time de første 2 dage, derefter hver 4. time. Bemærk: Begrænset erfaring vedr. børn under 1 år. Ciprofloxacin til okulær brug anbefales ikke til nyfødte børn med ophthalmia neonatorum forårsaget af gonokokker eller klamydia, da virkningen hos disse patienter ikke er klarlagt. Nyfødte børn med ophthalmia neonatorum skal have en hensigtsmæssig behandling for deres tilstand . Ved kombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. Øjensalve skal administreres sidst. Ved nasolakrimal okklusion af øjet i 2 minutter reduceres den systemiske absorption.)

Ciloxan^® øredråber, opløsning (Øredråber, opløsning. 1 ml indeholder 3 mg ciprofloxacin (som hydrochlorid).)

Cinacalcet "Accordpharma" (Øger den calciumsensitive receptors (CaSR) følsomhed over for ekstracellulært calcium, hvilket medfører nedsat sekretion af parathyroideahormon.)

Cinacalcet "Amarox" (Øger den calciumsensitive receptors (CaSR) følsomhed over for ekstracellulært calcium, hvilket medfører nedsat sekretion af parathyroideahormon.)

Cinacalcet "Epione" (Øger den calciumsensitive receptors (CaSR) følsomhed over for ekstracellulært calcium, hvilket medfører nedsat sekretion af parathyroideahormon.)

Cinacalcet "Glenmark" (Øger den calciumsensitive receptors (CaSR) følsomhed over for ekstracellulært calcium, hvilket medfører nedsat sekretion af parathyroideahormon.)

Cinacalcet "Orion" - Udgået: 22-12-2025 (Øger den calciumsensitive receptors (CaSR) følsomhed over for ekstracellulært calcium, hvilket medfører nedsat sekretion af parathyroideahormon.)

Cinacalcet "Stada" (Øger den calciumsensitive receptors (CaSR) følsomhed over for ekstracellulært calcium, hvilket medfører nedsat sekretion af parathyroideahormon.)

Cinacalcet "Viatris" (Øger den calciumsensitive receptors (CaSR) følsomhed over for ekstracellulært calcium, hvilket medfører nedsat sekretion af parathyroideahormon.)

Cliovelle, komb. (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin, rifabutin, modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Colistimethatnatrium "Orifarm" (Ødelægger funktionen af bakteriernes cytoplasmamembran og virker derfor baktericidt på bakterier såvel i hvile som i vækstfase. Virkningsspektrum: Virker på de fleste gramnegative stave. Følsomme bakterier er følsomme: E. coli Klebsiella spp. Enterobacter spp. Shigella spp. Pseudomonas aeruginosa Acinetobacter calcoaceticus . Følgende er resistente: De fleste Proteus spp. Serratia marcescens Haemophilus influenzae Brucella spp. Intracellulært lejrede bakterier som Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi.)

Colistimethatnatrium "Xellia" (Ødelægger funktionen af bakteriernes cytoplasmamembran og virker derfor baktericidt på bakterier såvel i hvile som i vækstfase. Virkningsspektrum: Virker på de fleste gramnegative stave. Følsomme bakterier er følsomme: E. coli Klebsiella spp. Enterobacter spp. Shigella spp. Pseudomonas aeruginosa Acinetobacter calcoaceticus . Følgende er resistente: De fleste Proteus spp. Serratia marcescens Haemophilus influenzae Brucella spp. Intracellulært lejrede bakterier som Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi.)

Colobreathe (Ødelægger funktionen af bakteriernes cytoplasmamembran og virker derfor baktericidt på bakterier såvel i hvile som i vækstfase. Virkningsspektrum: Virker på de fleste gramnegative stave. Følsomme bakterier er følsomme: E. coli Klebsiella spp. Enterobacter spp. Shigella spp. Pseudomonas aeruginosa Acinetobacter calcoaceticus . Følgende er resistente: De fleste Proteus spp. Serratia marcescens Haemophilus influenzae Brucella spp. Intracellulært lejrede bakterier som Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi.)

Combiflure^®, komb. (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 1,25 mg fluoresceinnatrium og 3 mg oxybuprocainhydrochlorid.)

Combigan^®, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika (bl.a. intravenøst lidocain) digoxin parasympatomimetika CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Samtidig indgift af MAO-hæmmere kan forøge bivirkningerne. Forsigtighed ved samtidig brug af iodholdige kontrastmidler. Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Confidex^®, komb. (Øger plasmaniveauet af vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer og kan midlertidigt korrigere koagulationsdefekten ved mangel på en eller flere af disse faktorer.)

Cosopt^®, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika monoaminooxidase (MAO)-hæmmere CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Mydriasis ved samtidig brug af adrenalin. Bør ikke anvendes sammen med oral carboanhydrasehæmmer. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Costad, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika monoaminooxidase (MAO)-hæmmere CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Mydriasis ved samtidig brug af adrenalin. Bør ikke anvendes sammen med oral carboanhydrasehæmmer. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Cyclogyl^® (Øjendråber, opløsning 1 %. 1 ml indeholder 10 mg cyclopentolat-hydrochlorid.)

Cystadrops (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 3,8 mg mercaptamin (som cysteamin).)

Dabigatran etexilate "Glenmark" (Øget blødningsrisiko Øsofagitis, gastritis eller gastroøsofageal refluks, der kræver behandling, pga. forhøjet risiko for mave-tarm-blødning Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur; første dosis bør tidligst gives 2 timer efter fjernelse af kateter pga. risiko for spinal/epidural hæmatom Alder > 75 år pga. hyppigt nedsat nyrefunktion Legemsvægt < 50 kg hos voksne pga. begrænset erfaring, tæt klinisk overvågning anbefales Der er ingen erfaring med behandling af patienter, som er opereret for hoftefraktur, og anvendelse af dabigatranetexilat som tromboseprofylakse frarådes. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kontrol af nyrefunktion Alle patienter skal have nyrefunktionen kontrolleret før påbegyndelse af behandling. Nyrefunktionen bør desuden vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om et fald i nyrefunktionen. Hos personer over 75 år og hos personer med nedsat nyrefunktion skal nyrefunktionen vurderes én gang om året. Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle patienter med atrieflimren desuden får kontrolleret nyrefunktionen hver tredje måned i det første år og herefter én gang om året. Beregn eGFR her: Kirurgi og invasive indgreb Dabigatranetexilat pauseres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 36 timer før GFR > 50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før GFR 30-50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 30-50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 96 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Akut kirurgi og indgreb Dabigatranetexilat pauseres midlertidigt. Den antikoagulerende virkning kan om nødvendigt hurtigt modvirkes med den specifikke antidot idarucizumab . Konference med koagulationsekspert anbefales forud for administration af idarucizumab.)

Dabigatran etexilate "Krka" (Øget blødningsrisiko Øsofagitis, gastritis eller gastroøsofageal refluks, der kræver behandling, pga. forhøjet risiko for mave-tarm-blødning Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur; første dosis bør tidligst gives 2 timer efter fjernelse af kateter pga. risiko for spinal/epidural hæmatom Alder > 75 år pga. hyppigt nedsat nyrefunktion Legemsvægt < 50 kg hos voksne pga. begrænset erfaring, tæt klinisk overvågning anbefales Der er ingen erfaring med behandling af patienter, som er opereret for hoftefraktur, og anvendelse af dabigatranetexilat som tromboseprofylakse frarådes. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kontrol af nyrefunktion Alle patienter skal have nyrefunktionen kontrolleret før påbegyndelse af behandling. Nyrefunktionen bør desuden vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om et fald i nyrefunktionen. Hos personer over 75 år og hos personer med nedsat nyrefunktion skal nyrefunktionen vurderes én gang om året. Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle patienter med atrieflimren desuden får kontrolleret nyrefunktionen hver tredje måned i det første år og herefter én gang om året. Beregn eGFR her: Kirurgi og invasive indgreb Dabigatranetexilat pauseres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 36 timer før GFR > 50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før GFR 30-50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 30-50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 96 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Akut kirurgi og indgreb Dabigatranetexilat pauseres midlertidigt. Den antikoagulerende virkning kan om nødvendigt hurtigt modvirkes med den specifikke antidot idarucizumab . Konference med koagulationsekspert anbefales forud for administration af idarucizumab.)

Dabigatran etexilate "Medical Valley" (Øget blødningsrisiko Øsofagitis, gastritis eller gastroøsofageal refluks, der kræver behandling, pga. forhøjet risiko for mave-tarm-blødning Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur; første dosis bør tidligst gives 2 timer efter fjernelse af kateter pga. risiko for spinal/epidural hæmatom Alder > 75 år pga. hyppigt nedsat nyrefunktion Legemsvægt < 50 kg hos voksne pga. begrænset erfaring, tæt klinisk overvågning anbefales Der er ingen erfaring med behandling af patienter, som er opereret for hoftefraktur, og anvendelse af dabigatranetexilat som tromboseprofylakse frarådes. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kontrol af nyrefunktion Alle patienter skal have nyrefunktionen kontrolleret før påbegyndelse af behandling. Nyrefunktionen bør desuden vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om et fald i nyrefunktionen. Hos personer over 75 år og hos personer med nedsat nyrefunktion skal nyrefunktionen vurderes én gang om året. Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle patienter med atrieflimren desuden får kontrolleret nyrefunktionen hver tredje måned i det første år og herefter én gang om året. Beregn eGFR her: Kirurgi og invasive indgreb Dabigatranetexilat pauseres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 36 timer før GFR > 50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før GFR 30-50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 30-50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 96 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Akut kirurgi og indgreb Dabigatranetexilat pauseres midlertidigt. Den antikoagulerende virkning kan om nødvendigt hurtigt modvirkes med den specifikke antidot idarucizumab . Konference med koagulationsekspert anbefales forud for administration af idarucizumab.)

Dabigatran etexilate "Orion" (Øget blødningsrisiko Øsofagitis, gastritis eller gastroøsofageal refluks, der kræver behandling, pga. forhøjet risiko for mave-tarm-blødning Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur; første dosis bør tidligst gives 2 timer efter fjernelse af kateter pga. risiko for spinal/epidural hæmatom Alder > 75 år pga. hyppigt nedsat nyrefunktion Legemsvægt < 50 kg hos voksne pga. begrænset erfaring, tæt klinisk overvågning anbefales Der er ingen erfaring med behandling af patienter, som er opereret for hoftefraktur, og anvendelse af dabigatranetexilat som tromboseprofylakse frarådes. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kontrol af nyrefunktion Alle patienter skal have nyrefunktionen kontrolleret før påbegyndelse af behandling. Nyrefunktionen bør desuden vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om et fald i nyrefunktionen. Hos personer over 75 år og hos personer med nedsat nyrefunktion skal nyrefunktionen vurderes én gang om året. Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle patienter med atrieflimren desuden får kontrolleret nyrefunktionen hver tredje måned i det første år og herefter én gang om året. Beregn eGFR her: Kirurgi og invasive indgreb Dabigatranetexilat pauseres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 36 timer før GFR > 50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før GFR 30-50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 30-50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 96 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Akut kirurgi og indgreb Dabigatranetexilat pauseres midlertidigt. Den antikoagulerende virkning kan om nødvendigt hurtigt modvirkes med den specifikke antidot idarucizumab . Konference med koagulationsekspert anbefales forud for administration af idarucizumab.)

Dabigatran etexilate "Sandoz" (Øget blødningsrisiko Øsofagitis, gastritis eller gastroøsofageal refluks, der kræver behandling, pga. forhøjet risiko for mave-tarm-blødning Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur; første dosis bør tidligst gives 2 timer efter fjernelse af kateter pga. risiko for spinal/epidural hæmatom Alder > 75 år pga. hyppigt nedsat nyrefunktion Legemsvægt < 50 kg hos voksne pga. begrænset erfaring, tæt klinisk overvågning anbefales Der er ingen erfaring med behandling af patienter, som er opereret for hoftefraktur, og anvendelse af dabigatranetexilat som tromboseprofylakse frarådes. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kontrol af nyrefunktion Alle patienter skal have nyrefunktionen kontrolleret før påbegyndelse af behandling. Nyrefunktionen bør desuden vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om et fald i nyrefunktionen. Hos personer over 75 år og hos personer med nedsat nyrefunktion skal nyrefunktionen vurderes én gang om året. Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle patienter med atrieflimren desuden får kontrolleret nyrefunktionen hver tredje måned i det første år og herefter én gang om året. Beregn eGFR her: Kirurgi og invasive indgreb Dabigatranetexilat pauseres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 36 timer før GFR > 50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før GFR 30-50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 30-50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 96 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Akut kirurgi og indgreb Dabigatranetexilat pauseres midlertidigt. Den antikoagulerende virkning kan om nødvendigt hurtigt modvirkes med den specifikke antidot idarucizumab . Konference med koagulationsekspert anbefales forud for administration af idarucizumab.)

Dabigatran etexilate "Stada Nordic" (Øget blødningsrisiko Øsofagitis, gastritis eller gastroøsofageal refluks, der kræver behandling, pga. forhøjet risiko for mave-tarm-blødning Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur; første dosis bør tidligst gives 2 timer efter fjernelse af kateter pga. risiko for spinal/epidural hæmatom Alder > 75 år pga. hyppigt nedsat nyrefunktion Legemsvægt < 50 kg hos voksne pga. begrænset erfaring, tæt klinisk overvågning anbefales Der er ingen erfaring med behandling af patienter, som er opereret for hoftefraktur, og anvendelse af dabigatranetexilat som tromboseprofylakse frarådes. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kontrol af nyrefunktion Alle patienter skal have nyrefunktionen kontrolleret før påbegyndelse af behandling. Nyrefunktionen bør desuden vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om et fald i nyrefunktionen. Hos personer over 75 år og hos personer med nedsat nyrefunktion skal nyrefunktionen vurderes én gang om året. Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle patienter med atrieflimren desuden får kontrolleret nyrefunktionen hver tredje måned i det første år og herefter én gang om året. Beregn eGFR her: Kirurgi og invasive indgreb Dabigatranetexilat pauseres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 36 timer før GFR > 50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før GFR 30-50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 30-50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 96 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Akut kirurgi og indgreb Dabigatranetexilat pauseres midlertidigt. Den antikoagulerende virkning kan om nødvendigt hurtigt modvirkes med den specifikke antidot idarucizumab . Konference med koagulationsekspert anbefales forud for administration af idarucizumab.)

Dabigatran etexilate "Zentiva" (Øget blødningsrisiko Øsofagitis, gastritis eller gastroøsofageal refluks, der kræver behandling, pga. forhøjet risiko for mave-tarm-blødning Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur; første dosis bør tidligst gives 2 timer efter fjernelse af kateter pga. risiko for spinal/epidural hæmatom Alder > 75 år pga. hyppigt nedsat nyrefunktion Legemsvægt < 50 kg hos voksne pga. begrænset erfaring, tæt klinisk overvågning anbefales Der er ingen erfaring med behandling af patienter, som er opereret for hoftefraktur, og anvendelse af dabigatranetexilat som tromboseprofylakse frarådes. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kontrol af nyrefunktion Alle patienter skal have nyrefunktionen kontrolleret før påbegyndelse af behandling. Nyrefunktionen bør desuden vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om et fald i nyrefunktionen. Hos personer over 75 år og hos personer med nedsat nyrefunktion skal nyrefunktionen vurderes én gang om året. Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle patienter med atrieflimren desuden får kontrolleret nyrefunktionen hver tredje måned i det første år og herefter én gang om året. Beregn eGFR her: Kirurgi og invasive indgreb Dabigatranetexilat pauseres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 36 timer før GFR > 50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før GFR 30-50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 30-50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 96 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Akut kirurgi og indgreb Dabigatranetexilat pauseres midlertidigt. Den antikoagulerende virkning kan om nødvendigt hurtigt modvirkes med den specifikke antidot idarucizumab . Konference med koagulationsekspert anbefales forud for administration af idarucizumab.)

Dabigatran etexilate Accord (Øget blødningsrisiko Øsofagitis, gastritis eller gastroøsofageal refluks, der kræver behandling, pga. forhøjet risiko for mave-tarm-blødning Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur; første dosis bør tidligst gives 2 timer efter fjernelse af kateter pga. risiko for spinal/epidural hæmatom Alder > 75 år pga. hyppigt nedsat nyrefunktion Legemsvægt < 50 kg hos voksne pga. begrænset erfaring, tæt klinisk overvågning anbefales Der er ingen erfaring med behandling af patienter, som er opereret for hoftefraktur, og anvendelse af dabigatranetexilat som tromboseprofylakse frarådes. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kontrol af nyrefunktion Alle patienter skal have nyrefunktionen kontrolleret før påbegyndelse af behandling. Nyrefunktionen bør desuden vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om et fald i nyrefunktionen. Hos personer over 75 år og hos personer med nedsat nyrefunktion skal nyrefunktionen vurderes én gang om året. Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle patienter med atrieflimren desuden får kontrolleret nyrefunktionen hver tredje måned i det første år og herefter én gang om året. Beregn eGFR her: Kirurgi og invasive indgreb Dabigatranetexilat pauseres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 36 timer før GFR > 50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før GFR 30-50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 30-50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 96 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Akut kirurgi og indgreb Dabigatranetexilat pauseres midlertidigt. Den antikoagulerende virkning kan om nødvendigt hurtigt modvirkes med den specifikke antidot idarucizumab . Konference med koagulationsekspert anbefales forud for administration af idarucizumab.)

Dabigatran etexilate Teva (Øget blødningsrisiko Øsofagitis, gastritis eller gastroøsofageal refluks, der kræver behandling, pga. forhøjet risiko for mave-tarm-blødning Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur; første dosis bør tidligst gives 2 timer efter fjernelse af kateter pga. risiko for spinal/epidural hæmatom Alder > 75 år pga. hyppigt nedsat nyrefunktion Legemsvægt < 50 kg hos voksne pga. begrænset erfaring, tæt klinisk overvågning anbefales Der er ingen erfaring med behandling af patienter, som er opereret for hoftefraktur, og anvendelse af dabigatranetexilat som tromboseprofylakse frarådes. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kontrol af nyrefunktion Alle patienter skal have nyrefunktionen kontrolleret før påbegyndelse af behandling. Nyrefunktionen bør desuden vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om et fald i nyrefunktionen. Hos personer over 75 år og hos personer med nedsat nyrefunktion skal nyrefunktionen vurderes én gang om året. Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle patienter med atrieflimren desuden får kontrolleret nyrefunktionen hver tredje måned i det første år og herefter én gang om året. Beregn eGFR her: Kirurgi og invasive indgreb Dabigatranetexilat pauseres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 36 timer før GFR > 50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før GFR 30-50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 30-50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 96 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Akut kirurgi og indgreb Dabigatranetexilat pauseres midlertidigt. Den antikoagulerende virkning kan om nødvendigt hurtigt modvirkes med den specifikke antidot idarucizumab . Konference med koagulationsekspert anbefales forud for administration af idarucizumab.)

Dexafree (Øjendråber, opløsning , enkeltdosisbeholder . 1 ml indeholder 1 mg dexamethasonphosphat (som dexamethasonnatriumphosphat).)

Dexamcol, komb. (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg chloramphenicol og 1 mg dexamethasonnatriumphosphat.)

Diacomit^® (Øger muligvis GABA-niveauet i hjernen. Stiripentol hæmmer imidlertid også CYP2C19 og CYP3A4 og kan derved øge niveauet af andre antiepileptika. Det kan ikke udelukkes, at dette er en væsentlig virkningsmekanisme. Der er således kun påvist effekt af stiripentol i kombinationsbehandling med valproat og clobazam.)

Dorlatim^®, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika monoaminooxidase (MAO)-hæmmere CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Mydriasis ved samtidig brug af adrenalin. Bør ikke anvendes sammen med oral carboanhydrasehæmmer. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Dorzolamid "STADA" (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 20 mg dorzolamid (som hydrochlorid).)

Dorzolamid/Timolol "2care4", komb. - Udgået: 22-12-2025 (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika monoaminooxidase (MAO)-hæmmere CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Mydriasis ved samtidig brug af adrenalin. Bør ikke anvendes sammen med oral carboanhydrasehæmmer. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Dorzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika monoaminooxidase (MAO)-hæmmere CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Mydriasis ved samtidig brug af adrenalin. Bør ikke anvendes sammen med oral carboanhydrasehæmmer. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Dorzolamide/Timolol "Stada", komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika monoaminooxidase (MAO)-hæmmere CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Mydriasis ved samtidig brug af adrenalin. Bør ikke anvendes sammen med oral carboanhydrasehæmmer. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Dorzostill (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 20 mg dorzolamid (som hydrochlorid).)

Ducressa, komb. (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg dexamethason og 5 mg levofloxacin.)

Duokopt, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika monoaminooxidase (MAO)-hæmmere CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Mydriasis ved samtidig brug af adrenalin. Bør ikke anvendes sammen med oral carboanhydrasehæmmer. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

DuoTrav^®, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal inden operation informeres, hvis patienten får timolol.)

Efient^® (Øget risiko for blødning ved samtidig administration af andre antitrombotiske midler eller NSAID. I kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med blodfortyndende lægemiddel er påkrævet. Samtidig behandling med morfin og andre opioider kan muligvis medføre forsinket og nedsat eksponering af prasugrel og dets aktive metabolitter.)

Eliquis^® (Øget blødningsrisiko Ældre patienter, der samtidig behandles med trombocythæmmere (fx acetylsalicylsyre). Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur: første dosis bør tidligst gives 5 timer efter fjernelse af kateter. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser sammenlignet med vitamin-K-antagonistbehandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er trippelpositiv for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-1-antistoffer (5983) . Kirurgi og invasive indgreb Apixaban skal seponeres inden elektiv kirurgi eller invasive indgreb: GFR ≥ 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR ≥ 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis kirurgi eller invasive indgreb ikke kan udsættes, skal der udvises forsigtighed pga. øget blødningsrisiko. Blødningsrisikoen bør afvejes imod vigtigheden af indgrebet. Behandling med apixaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Eltroxin^® (Østrogener øger den totale koncentration af thyroideahormon i blodet, og ved start af østrogenterapi kan dosisjustering af levothyroxin være nødvendig. Colestyramin/colestipol mindsker absorptionen af levothyroxin, hvorfor indgift bør være forskudt med 4-6 timer. Hypotyroidisme er set ved kombination med ciprofloxacin. 6 timers dosisforskydning anbefales. Forværring af hypotyroidisme er forekommet ved kombination med tyrosinkinase-hæmmere (fx imatinib og sunitinib). Dosisjustering af levothyroxin kan være nødvendig. Påvirkning af plasma-TSH er set ved brug af visse proteasehæmmere (indinavir, lopinavir og ritonavir). Skyldes muligvis stoffernes påvirkning af glucuronosyl transferase. TSH bør overvåges den første måned efter start/afslutning på behandling med en proteasehæmmer. Aluminiumholdige præparater (antacida, sucralfat), jernholdige præparater og calciumcarbonat kan nedsætte virkningen af levothyroxin, og levothyroxin bør derfor administreres mindst 2 timer (for sucralfat 8 timer) før indtagelse af disse præparater. Levothyroxin øger virkningen af orale antikoagulantia , idet nedbrydningshastigheden af koagulationsfaktorer øges. Phenytoin påvirker effekten af levothyroxin ved at fortrænge levothyroxin fra plasmaproteiner, men nedsætter samtidigt metaboliseringen af levothyroxin. Øget monitorering anbefales. Carbamazepin, rifampicin og prikbladet perikon kan øge metaboliseringen af thyroideahormoner. Simvastatin kan øge behovet for levothyroxin, og dosisjustering kan være nødvendig. Det er uvist om dette gælder andre statiner - pravastatin påvirker ikke plasma-TSH. Stigning i plasma-TSH er set ved kombination med sertralin, chloroquin og proguanil. Levothyroxin kan mindske effekten af orale antidiabetika . Der kan forekomme hypotyroidisme og/eller dårligere kontrol af hypotyroidisme, når orlistat og levothyroxin indtages samtidigt. Orlistat og levothyroxin bør indtages med mindst 4 timers mellemrum. Thyroideafunktionen bør monitoreres regelmæssigt. Sevelamer kan nedsætte absorptionen af levothyroxin. Dosisjustering af levothyroxin kan være nødvendig. Der er set øget plasma-TSH hos patienter i kronisk behandling med levothyroxin ved kombination med syrepumpehæmmere . En række midler kan hæmme omdannelsen af T 4 til T 3 . Det gælder bl.a.: Glukokortikoider , beta-blokkere , amiodaron, lithium og jod. Produkter indeholdende soja samt kost med højt fiberindhold kan nedsætte optaget af levothyroxin fra tarmen. Biotin (vitamin B 7 ) kan interferere med thyroidea-immunoassays, der er baseret på biotin/streptavidin-interaktion, hvilket kan føre til falske analyseresultater og dermed forkert vurdering af thyroideafunktionen. Risikoen for interferens stiger med øget biotin-dosis.)

Emadine^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 0,5 mg emedastin (som difumarat). Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 ml indeholder 0,5 mg emedastin (som difumarat).)

Estradiol "Sandoz" (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Estrofem^® (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Estrofem^® mite (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Euthyrox^® (Østrogener øger den totale koncentration af thyroideahormon i blodet, og ved start af østrogenterapi kan dosisjustering af levothyroxin være nødvendig. Colestyramin/colestipol mindsker absorptionen af levothyroxin, hvorfor indgift bør være forskudt med 4-6 timer. Hypotyroidisme er set ved kombination med ciprofloxacin. 6 timers dosisforskydning anbefales. Forværring af hypotyroidisme er forekommet ved kombination med tyrosinkinase-hæmmere (fx imatinib og sunitinib). Dosisjustering af levothyroxin kan være nødvendig. Påvirkning af plasma-TSH er set ved brug af visse proteasehæmmere (indinavir, lopinavir og ritonavir). Skyldes muligvis stoffernes påvirkning af glucuronosyl transferase. TSH bør overvåges den første måned efter start/afslutning på behandling med en proteasehæmmer. Aluminiumholdige præparater (antacida, sucralfat), jernholdige præparater og calciumcarbonat kan nedsætte virkningen af levothyroxin, og levothyroxin bør derfor administreres mindst 2 timer (for sucralfat 8 timer) før indtagelse af disse præparater. Levothyroxin øger virkningen af orale antikoagulantia , idet nedbrydningshastigheden af koagulationsfaktorer øges. Phenytoin påvirker effekten af levothyroxin ved at fortrænge levothyroxin fra plasmaproteiner, men nedsætter samtidigt metaboliseringen af levothyroxin. Øget monitorering anbefales. Carbamazepin, rifampicin og prikbladet perikon kan øge metaboliseringen af thyroideahormoner. Simvastatin kan øge behovet for levothyroxin, og dosisjustering kan være nødvendig. Det er uvist om dette gælder andre statiner - pravastatin påvirker ikke plasma-TSH. Stigning i plasma-TSH er set ved kombination med sertralin, chloroquin og proguanil. Levothyroxin kan mindske effekten af orale antidiabetika . Der kan forekomme hypotyroidisme og/eller dårligere kontrol af hypotyroidisme, når orlistat og levothyroxin indtages samtidigt. Orlistat og levothyroxin bør indtages med mindst 4 timers mellemrum. Thyroideafunktionen bør monitoreres regelmæssigt. Sevelamer kan nedsætte absorptionen af levothyroxin. Dosisjustering af levothyroxin kan være nødvendig. Der er set øget plasma-TSH hos patienter i kronisk behandling med levothyroxin ved kombination med syrepumpehæmmere . En række midler kan hæmme omdannelsen af T 4 til T 3 . Det gælder bl.a.: Glukokortikoider , beta-blokkere , amiodaron, lithium og jod. Produkter indeholdende soja samt kost med højt fiberindhold kan nedsætte optaget af levothyroxin fra tarmen. Biotin (vitamin B 7 ) kan interferere med thyroidea-immunoassays, der er baseret på biotin/streptavidin-interaktion, hvilket kan føre til falske analyseresultater og dermed forkert vurdering af thyroideafunktionen. Risikoen for interferens stiger med øget biotin-dosis.)

Evo-Conti^®, komb. (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler som fx carbamazepin, phenytoin og visse antibiotika (bl.a. rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Evo-Sequi^®, komb. (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler som fx carbamazepin, phenytoin og visse antibiotika (bl.a. rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Femanor^®, komb. (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin, rifabutin, modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Fixopost, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika andre prostaglandinanaloger og/eller -derivater CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Fotil^®, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Fucithalmic^® (Øjendråber, suspension 1 %, i tube. 1 g indeholder 10 mg fusidin (som fusidinsyre).)

Fulvestrant "Accord" (Østrogenreceptor degraderende med en affinitet sammenlignelig med østradiol. Virkningsmekanismen hænger sammen med en signifikant nedregulering af niveauet af østrogenreceptorprotein i østrogenreceptorpositive tumorer i forhold til placebo.)

Fulvestrant "Ever Pharma" (Østrogenreceptor degraderende med en affinitet sammenlignelig med østradiol. Virkningsmekanismen hænger sammen med en signifikant nedregulering af niveauet af østrogenreceptorprotein i østrogenreceptorpositive tumorer i forhold til placebo.)

Fulvestrant "Medical Valley" (Østrogenreceptor degraderende med en affinitet sammenlignelig med østradiol. Virkningsmekanismen hænger sammen med en signifikant nedregulering af niveauet af østrogenreceptorprotein i østrogenreceptorpositive tumorer i forhold til placebo.)

Fulvestrant "Reddy" (Østrogenreceptor degraderende med en affinitet sammenlignelig med østradiol. Virkningsmekanismen hænger sammen med en signifikant nedregulering af niveauet af østrogenreceptorprotein i østrogenreceptorpositive tumorer i forhold til placebo.)

Fulvestrant "Stada" (Østrogenreceptor degraderende med en affinitet sammenlignelig med østradiol. Virkningsmekanismen hænger sammen med en signifikant nedregulering af niveauet af østrogenreceptorprotein i østrogenreceptorpositive tumorer i forhold til placebo.)

Furix^® (Ødemer og hypertension Voksne. 20-160 mg dgl. fordelt på 1-3 doser (maksimalt 1.500 mg dgl.). Evt. større doser ved renal insufficiens. Ved akut og kronisk nyresvigt meget store doser, op til 4 g i døgnet, under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for fx elektrolyt- og kreatininkoncentrationer Børn. 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved meget svær hjerteinsufficiens op til 5 mg/kg legemsvægt i døgnet i kortere tid.)

Furosemid "Accord" (Ødemer 20-40 mg (2-4 ml) i.v. eller i.m. Lungeødem 40-120 mg (4-12 ml) i.v., kan gentages efter ca. 20 min. Lungeødemer ved nyreinsufficiens 250-500 mg (25-50 ml) i.v. Hypertensive kriser Voksne . 40-80 mg (4-8 ml) i.v. Børn . 1 mg/kg legemsvægt i.v. eller i.m. Forceret diurese Initialt 20-40 mg (2-4 ml) i.v. Interval og dosis afpasses efter ønsket diurese. Bemærk: Vedr. S.c- anvendelse til patienter med palliative behov se afsnittet Patienter med palliative behov .)

Furosemid "Hameln" (Ødemer 20-40 mg (2-4 ml) i.v. eller i.m. Lungeødem 40-120 mg (4-12 ml) i.v., kan gentages efter ca. 20 min. Lungeødemer ved nyreinsufficiens 250-500 mg (25-50 ml) i.v. Hypertensive kriser Voksne . 40-80 mg (4-8 ml) i.v. Børn . 1 mg/kg legemsvægt i.v. eller i.m. Forceret diurese Initialt 20-40 mg (2-4 ml) i.v. Interval og dosis afpasses efter ønsket diurese. Bemærk: Vedr. S.c- anvendelse til patienter med palliative behov se afsnittet Patienter med palliative behov .)

Ganfort^®, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Glaudin (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 2 mg brimonidintartrat.)

Glycopyrronium bromide "Martindale" (Øget bivirkningsrisiko ved brug til børn, ældre og patienter med Downs syndrom. Generel forsigtighed ved reflukssygdom, diarré, colitis ulcerosa, AMI, hypertension og tilstande med takykardi. På grund af den svedhæmmende effekt, bør patienter med forhøjet temperatur observeres nøje.)

Glyoktyl^®, komb. (Øger vandindholdet i fæces, som derved blødgøres. Glycerol stimulerer nerveenderne i rectum og fremkalder derved defækationsrefleks. Virkningen indtræder efter 5-20 minutter.)

Glyronul (Øget bivirkningsrisiko ved brug til børn, ældre og patienter med Downs syndrom. Generel forsigtighed ved reflukssygdom, diarré, colitis ulcerosa, AMI, hypertension og tilstande med takykardi. På grund af den svedhæmmende effekt, bør patienter med forhøjet temperatur observeres nøje.)

Holoclar (Øjendråber, der indeholder benzalkoniumchlorid og/eller andre konserveringsmidler, skal undgås. Samtidig brug af topisk lidocain eller anæstetika indeholdende adrenalin, skal undgås, da de reducerer effektiviteten af kolonidannelsen.)

Hydrocortison m.terramycin^®+polymyxin-B, komb. (Øjen- og øredråber, suspension. 1 ml indeholder 15 mg hydrocortisonacetat, 5 mg oxytetracyclin (som hydrochlorid) og 10.000 IE polymyxin-B-sulfat.)

Hyprosan^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 3,2 mg hypromellose.)

Ikervis (Øjendråber, emulsion. 1 ml indeholder 1 mg ciclosporin.)

Iluvien (Øjenmiddel indeholdende stærkt virkende glukokortikoid.)

Indivina^®, komb. (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin, rifabutin, modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Inhixa^® (Øget blødningsrisiko, bl.a. nedsat hæmostase, svær hypertension, mavesår i anamnesen. Akut infektiøs endocarditis Ældre Trombocyttælling anbefales, før behandling indledes, og regelmæssigt under behandlingen pga. risiko for heparin-induceret trombocytopeni (HIT). Ved neuraksial blokade kan kateteranlæggelse og fjernelse tidligst ske 12 timer efter profylaktiske doser og tidligst 24 timer efter terapeutisk dosis. Efter kanylefjernelse skal der gå mindst 4 timer, før næste s.c. injektion af enoxaparin gives. Ved GFR 15-30 ml/min. bør det overvejes at udskyde tidspunkt for fjernelse af kateteret til mindst 24 timer efter profylaktiske doser og mindst 48 timer efter terapeutisk dosis. Ved ikke-vægtjusteret dosering anbefales omhyggelig monitorering af kvinder med legemsvægt < 45 kg og mænd med legemsvægt < 57 kg. Patienter med svær overvægt (BMI > 30 kg/m 2 ) bør observeres nøje pga. øget risiko for tromboemboli, da sikkerheden og virkningen af profylaktiske doser hos patienter med svær overvægt ikke er helt fastlagt.)

Iopidine^® (Øjendråber 5 mg/ml 1 dråbe 3 gange dgl. Da behandlingen kombineres med andre glaukommidler, skal applikation af præparaterne foregå med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe. Bemærk: Da effekten aftager med tiden, bør behandlingstiden ikke overstige 1 måned. Øjendråber 10 mg/ml Voksne 1 dråbe i det øje, som skal opereres, 1 time før kirurgi og laserkirurgi påbegyndes, og 1 dråbe straks efter afsluttet kirurgi.)

Ketazed (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 0,25 mg ketotifen (som hydrogenfumarat).)

Kliogest^®, komb. (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin, rifabutin, modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Kloramfenikol "2care4" (Øjensalve. 1 g indeholder 10 mg chloramphenicol. Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg chloramphenicol.)

Kloramfenikol "DAK" (Øjendråber, opløsning 0,5 %. 1 ml indeholder 5 mg chloramphenicol. Øjensalve 1 %. 1 g indeholder 10 mg chloramphenicol.)

Kloramfenikol "Orifarm" (Øjensalve. 1 g indeholder 10 mg chloramphenicol.)

Kloramfenikol "Santen" (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg chloramphenicol. Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 ml indeholder 5 mg chloramphenicol. Øjensalve. 1 g indeholder 10 mg chloramphenicol.)

Klyx^®, komb. (Øger vandindholdet i fæces, som derved blødgøres. Virkningen indtræder efter 5-20 minutter.)

Kolistimetatnatrium "Accord" (Ødelægger funktionen af bakteriernes cytoplasmamembran og virker derfor baktericidt på bakterier såvel i hvile som i vækstfase. Virkningsspektrum: Virker på de fleste gramnegative stave. Følsomme bakterier er følsomme: E. coli Klebsiella spp. Enterobacter spp. Shigella spp. Pseudomonas aeruginosa Acinetobacter calcoaceticus . Følgende er resistente: De fleste Proteus spp. Serratia marcescens Haemophilus influenzae Brucella spp. Intracellulært lejrede bakterier som Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi.)

Kolistimetatnatrium "Noridem" (Ødelægger funktionen af bakteriernes cytoplasmamembran og virker derfor baktericidt på bakterier såvel i hvile som i vækstfase. Virkningsspektrum: Virker på de fleste gramnegative stave. Følsomme bakterier er følsomme: E. coli Klebsiella spp. Enterobacter spp. Shigella spp. Pseudomonas aeruginosa Acinetobacter calcoaceticus . Følgende er resistente: De fleste Proteus spp. Serratia marcescens Haemophilus influenzae Brucella spp. Intracellulært lejrede bakterier som Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi.)

Lacosamid "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (Øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler.)

Lacosamid "Viatris" (Øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler.)

Lacosamide "1A Farma" (Øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler.)

Lacosamide "Hameln" (Øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler.)

Lacosamide "Krka" (Øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler.)

Lacosamide "Stada" (Øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler.)

Lacosamide "Strides" (Øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler.)

Lacosamide "Vivanta" (Øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler.)

Lacosamide "Zentiva" (Øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler.)

Lacosamide Accord (Øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler.)

Latacomp^®, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika andre prostaglandinanaloger og/eller -derivater CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Latanoprost "Stada" (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 50 mikrogram latanoprost.)

Latanoprost "Viatris" (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 50 mikrogram latanoprost.)

Latanoprost/Timolol "Nordic Prime", komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika andre prostaglandinanaloger og/eller -derivater CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Latanostad comp, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika andre prostaglandinanaloger og/eller -derivater CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Lecrolyn^® sine (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 40 mg natriumcromoglicat.)

Leflunomide medac - Udgået: 30-03-2026 (Øget risiko for bivirkninger i tilfælde af nylig eller samtidig anvendelse af hepatotoksiske eller hæmatotoksiske lægemidler, eller såfremt leflunomidbehandlingen efterfølges af behandling med sådanne lægemidler uden forudgående udvaskningsperiode. Der er teoretisk risiko for interaktioner med lægemidler, der omsættes af CYP2C9, fx warfarin, se tabel 2 i . Colestyramin og aktivt kul nedsætter koncentrationen af den aktive metabolit.)

Leflunomide Zentiva (Øget risiko for bivirkninger i tilfælde af nylig eller samtidig anvendelse af hepatotoksiske eller hæmatotoksiske lægemidler, eller såfremt leflunomidbehandlingen efterfølges af behandling med sådanne lægemidler uden forudgående udvaskningsperiode. Der er teoretisk risiko for interaktioner med lægemidler, der omsættes af CYP2C9, fx warfarin, se tabel 2 i . Colestyramin og aktivt kul nedsætter koncentrationen af den aktive metabolit.)

Lenzetto^® (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig.)

Levothyroxinnatrium "SERB" (Østrogener øger den totale koncentration af thyroideahormon i blodet, og ved start af østrogenterapi kan dosisjustering af levothyroxin være nødvendig. Colestyramin/colestipol mindsker absorptionen af levothyroxin, hvorfor indgift bør være forskudt med 4-6 timer. Hypotyroidisme er set ved kombination med ciprofloxacin. 6 timers dosisforskydning anbefales. Forværring af hypotyroidisme er forekommet ved kombination med tyrosinkinase-hæmmere (fx imatinib og sunitinib). Dosisjustering af levothyroxin kan være nødvendig. Påvirkning af plasma-TSH er set ved brug af visse proteasehæmmere (indinavir, lopinavir og ritonavir). Skyldes muligvis stoffernes påvirkning af glucuronosyl transferase. TSH bør overvåges den første måned efter start/afslutning på behandling med en proteasehæmmer. Aluminiumholdige præparater (antacida, sucralfat), jernholdige præparater og calciumcarbonat kan nedsætte virkningen af levothyroxin, og levothyroxin bør derfor administreres mindst 2 timer (for sucralfat 8 timer) før indtagelse af disse præparater. Levothyroxin øger virkningen af orale antikoagulantia , idet nedbrydningshastigheden af koagulationsfaktorer øges. Phenytoin påvirker effekten af levothyroxin ved at fortrænge levothyroxin fra plasmaproteiner, men nedsætter samtidigt metaboliseringen af levothyroxin. Øget monitorering anbefales. Carbamazepin, rifampicin og prikbladet perikon kan øge metaboliseringen af thyroideahormoner. Simvastatin kan øge behovet for levothyroxin, og dosisjustering kan være nødvendig. Det er uvist om dette gælder andre statiner - pravastatin påvirker ikke plasma-TSH. Stigning i plasma-TSH er set ved kombination med sertralin, chloroquin og proguanil. Levothyroxin kan mindske effekten af orale antidiabetika . Der kan forekomme hypotyroidisme og/eller dårligere kontrol af hypotyroidisme, når orlistat og levothyroxin indtages samtidigt. Orlistat og levothyroxin bør indtages med mindst 4 timers mellemrum. Thyroideafunktionen bør monitoreres regelmæssigt. Sevelamer kan nedsætte absorptionen af levothyroxin. Dosisjustering af levothyroxin kan være nødvendig. Der er set øget plasma-TSH hos patienter i kronisk behandling med levothyroxin ved kombination med syrepumpehæmmere . En række midler kan hæmme omdannelsen af T 4 til T 3 . Det gælder bl.a.: Glukokortikoider , beta-blokkere , amiodaron, lithium og jod. Produkter indeholdende soja samt kost med højt fiberindhold kan nedsætte optaget af levothyroxin fra tarmen. Biotin (vitamin B 7 ) kan interferere med thyroidea-immunoassays, der er baseret på biotin/streptavidin-interaktion, hvilket kan føre til falske analyseresultater og dermed forkert vurdering af thyroideafunktionen. Risikoen for interferens stiger med øget biotin-dosis.)

Locacorten^®-Vioform, komb. (Øredråber, opløsning. 1 ml indeholder 10 mg clioquinol og 0,2 mg flumetasonpivalat.)

Lomudal^® øjendråber, opløsning og øjendråber, endosis (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 20 mg natriumcromoglicat. Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 ml indeholder 20 mg natriumcromoglicat.)

Lumigan^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 0,1 mg eller 0,3 mg bimatoprost. Øjendråber, opløsning, i enkeltdosisbeholder. 1 ml indeholder 0,3 mg bimatoprost.)

Lyomet (Øger insulinfølsomheden. Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen. Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne. Hæmmer glucosenydannelsen i leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.)

Maxidex^® (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 1 mg dexamethason.)

Metformin "Accord" (Øger insulinfølsomheden. Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen. Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne. Hæmmer glucosenydannelsen i leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.)

Metformin "Actavis" (Øger insulinfølsomheden. Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen. Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne. Hæmmer glucosenydannelsen i leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.)

Metformin "Aurobindo" (Øger insulinfølsomheden. Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen. Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne. Hæmmer glucosenydannelsen i leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.)

Metformin "Bluefish" (Øger insulinfølsomheden. Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen. Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne. Hæmmer glucosenydannelsen i leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.)

Metformin "Medical Valley" (Øger insulinfølsomheden. Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen. Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne. Hæmmer glucosenydannelsen i leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.)

Metformin "Orifarm" (Øger insulinfølsomheden. Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen. Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne. Hæmmer glucosenydannelsen i leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.)

Metformin "Sandoz" (Øger insulinfølsomheden. Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen. Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne. Hæmmer glucosenydannelsen i leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.)

Metformin "Teva B.V." (Øger insulinfølsomheden. Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen. Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne. Hæmmer glucosenydannelsen i leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.)

Metformin "Teva" (Øger insulinfølsomheden. Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen. Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne. Hæmmer glucosenydannelsen i leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.)

Metformin "Zentiva" (Øger insulinfølsomheden. Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen. Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne. Hæmmer glucosenydannelsen i leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.)

Microlax^®, komb. (Øger vandindholdet i fæces, som derved blødgøres. Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter.)

Mitforgen (Øger insulinfølsomheden. Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen. Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne. Hæmmer glucosenydannelsen i leveren. Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.)

Monopex^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg dexamethasonphosphat (som dexamethasonnatriumphosphat).)

Monoprost (Øjendråber, opløsning, endosis. 1 ml indeholder 50 mikrogram latanoprost.)

Mydriacyl^® (Øjendråber, opløsning 0,5 % eller 1 %. 1 ml indeholder 5 mg eller 10 mg tropicamid. Egenskaber pH 4,3-5,7.)

Nevanac^® (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 1 mg eller 3 mg nepafenac.)

Noresmea^®, komb. (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin, rifabutin, modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Norethisteron/estrogen "2care4", komb. - Udgået: 05-01-2026 (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin, rifabutin, modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Novastan^® (Øget blødningstendens Andre parenterale antikoagulantia bør seponeres før indgift af argatroban. Bør tidligst indgives 1 time efter seponering af heparin. Alkoholindhold Koncentrat til infusionsvæske indeholder 50 % v/v alkohol. 1 daglig dosis til en person med en legemsvægt på 70 kg indeholder op til ca. 4 g alkohol, der svarer til ca. 33 % af én genstand.)

Novofem^®, komb. (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan samt CYP3A4-inducerende lægemidler som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin rifabutin, modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Nulojix^® (Øget risiko for PTLD sammenlignet med ciclosporinbehandlede patienter. PLTD skal især overvejes ved nye eller forværrede CNS-symptomer. Pga. risiko for opportunistiske infektioner tilrådes CMV-profylakse i mindst 3 måneder og pneumocystis jiroveci -profylakse i mindst 6 måneder. Progressiv multifokal leukoencefalopati skal overvejes ved CNS-symptomer. Vaccination med levende vacciner bør undgås under behandling. Effekten af andre vacciner vil formentlig svækkes. Bør ikke anvendes til levertransplanterede patienter, da belatacepts sikkerhed og effekt er ikke fastlagt. Natriumindhold Hvert hætteglas indeholder 0,65 mmol natrium, som svarer til 38 mg natriumchlorid.)

Octaplex^®, komb. (Øger plasmaniveauet af vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer og kan midlertidigt korrigere koagulationsdefekten ved mangel på en eller flere af disse faktorer.)

Oculokom, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika andre prostaglandinanaloger og/eller -derivater CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Oftagel^® (Øjengel. 1 g indeholder 2,5 mg carbomer 974P.)

Oftaquix (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg levofloxacin (som levofloxacinhemihydrat). Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 enkeltdosisbeholder (0,5 ml) indeholder 2,5 mg levofloxacin (som levofloxacinhemihydrat).)

Oftasen (Øjendråber, opløsning i endosisbeholder. 1 ml indeholder 4 mg oxybuprocain som hydrochlorid.)

Okicare - Udgået: 22-12-2025 (Øjensalve 3 %. 1 g indeholder 30 mg aciclovir.)

Olopatadin "Epione" (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg olopatadin (som hydrochlorid).)

Olopatadin "Orifarm" (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg olopatadin (som hydrochlorid).)

Opatanol^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg olopatadin (som hydrochlorid).)

Ophtesic (Øjengel, endosisbeholder. 1 g gel indeholder 20 mg lidocainhydrochlorid (som monohydrat).)

Ophthajod (Øjendråber, opløsning. En 1 ml indeholder 50 mg povidon, ioderet.)

Optimol^® (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika samt CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Risiko for mydriasis ved samtidig behandling med øjendråber med adrenalin. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Oridecin, komb. - Udgået: 16-03-2026 (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 1 mg dexamethason og 3 mg tobramycin.)

Osmohale^® (Øger ved inhalation osmolariteten i luftvejene. Dette fører til frigivelse af bronkokonstriktoriske mediatorer, som forårsager sammentrækning af den glatte muskulatur og dermed bronkokonstriktion.)

Otazem (Øredråber, opløsning i enkeltdosisbeholder . 1 enkeltdosisbeholder indeholder 100 mikrogram fluocinolacetonid (svarende til 250 mikrogram pr. ml øredråber).)

Oxybuprocainhydrochlorid "Agepha" (Øjendråber. 1 ml indeholder 4 mg oxybuprocain som hydrochlorid.)

Oxybuprocainhydrochlorid "Nordic Prime" (Øjendråber. 1 ml indeholder 4 mg oxybuprocain som hydrochlorid.)

Oxybutynin "Macure" (Øger den maksimale urinblærekapacitet og volumen til første detrusorkontraktion og formindsker således pludselig vandladningstrang og hyppigheden af både inkontinensepisoder og frivillig vandladning.)

Oxybutynin "Unimedic" (Øger den maksimale urinblærekapacitet og volumen til første detrusorkontraktion og formindsker således pludselig vandladningstrang og hyppigheden af både inkontinensepisoder og vandladninger.)

Pradaxa^® (Øget blødningsrisiko Øsofagitis, gastritis eller gastroøsofageal refluks, der kræver behandling, pga. forhøjet risiko for mave-tarm-blødning Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur; første dosis bør tidligst gives 2 timer efter fjernelse af kateter pga. risiko for spinal/epidural hæmatom Alder > 75 år pga. hyppigt nedsat nyrefunktion Legemsvægt < 50 kg hos voksne pga. begrænset erfaring, tæt klinisk overvågning anbefales Der er ingen erfaring med behandling af patienter, som er opereret for hoftefraktur, og anvendelse af dabigatranetexilat som tromboseprofylakse frarådes. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kontrol af nyrefunktion Alle patienter skal have nyrefunktionen kontrolleret før påbegyndelse af behandling. Nyrefunktionen bør desuden vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om et fald i nyrefunktionen. Hos personer over 75 år og hos personer med nedsat nyrefunktion skal nyrefunktionen vurderes én gang om året. Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at alle patienter med atrieflimren desuden får kontrolleret nyrefunktionen hver tredje måned i det første år og herefter én gang om året. Beregn eGFR her: Kirurgi og invasive indgreb Dabigatranetexilat pauseres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 36 timer før GFR > 50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før GFR 30-50 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 30-50 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 96 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Akut kirurgi og indgreb Dabigatranetexilat pauseres midlertidigt. Den antikoagulerende virkning kan om nødvendigt hurtigt modvirkes med den specifikke antidot idarucizumab . Konference med koagulationsekspert anbefales forud for administration af idarucizumab.)

Prasugrel "Epione" - Udgået: 25-05-2026 (Øget risiko for blødning ved samtidig administration af andre antitrombotiske midler eller NSAID. I kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med blodfortyndende lægemiddel er påkrævet. Samtidig behandling med morfin og andre opioider kan muligvis medføre forsinket og nedsat eksponering af prasugrel og dets aktive metabolitter.)

Prasugrel "EQL Pharma" (Øget risiko for blødning ved samtidig administration af andre antitrombotiske midler eller NSAID. I kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med blodfortyndende lægemiddel er påkrævet. Samtidig behandling med morfin og andre opioider kan muligvis medføre forsinket og nedsat eksponering af prasugrel og dets aktive metabolitter.)

Prasugrel "G.L. Pharma" (Øget risiko for blødning ved samtidig administration af andre antitrombotiske midler eller NSAID. I kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med blodfortyndende lægemiddel er påkrævet. Samtidig behandling med morfin og andre opioider kan muligvis medføre forsinket og nedsat eksponering af prasugrel og dets aktive metabolitter.)

Prasugrel "Krka" (Øget risiko for blødning ved samtidig administration af andre antitrombotiske midler eller NSAID. I kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med blodfortyndende lægemiddel er påkrævet. Samtidig behandling med morfin og andre opioider kan muligvis medføre forsinket og nedsat eksponering af prasugrel og dets aktive metabolitter.)

Pravastatin "Sandoz" (Øget risiko for muskelrelaterede bivirkninger (herunder rhadomyolyse) er set ved samtidig behandling med fibrater og statiner. Samtidig behandling med fibrater og pravastatin bør normalt undgås og hvis nødvendig kun foregå under nøje monitorering af kreatinkinase og kliniske tegn på muskelpåvirkning. Kombinationen er en specialistopgave. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Ciclosporin, rifampicin og makrolider kan øge koncentrationen af pravastatin, og derved øges risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Kombinationerne skal anvendes med forsigtighed. Der forventes ingen interaktioner mellem rifampicin og pravastatin, hvis de administreres med mindst 2 timers mellemrum. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som pravastatin øges risikoen for myopati. Pravastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - pravastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Øget risiko for muskelbivirkninger er forekommet, når statiner kombineres med: Colchicin, nicotinsyre og lenalidomid. Forsigtighed anbefales. Pravastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Monitorering af INR anbefales ved behandlingsstart, dosisjustering og seponering af pravastatin. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin.)

Pravastatin "Stada" (Øget risiko for muskelrelaterede bivirkninger (herunder rhadomyolyse) er set ved samtidig behandling med fibrater og statiner. Samtidig behandling med fibrater og pravastatin bør normalt undgås og hvis nødvendig kun foregå under nøje monitorering af kreatinkinase og kliniske tegn på muskelpåvirkning. Kombinationen er en specialistopgave. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Ciclosporin, rifampicin og makrolider kan øge koncentrationen af pravastatin, og derved øges risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Kombinationerne skal anvendes med forsigtighed. Der forventes ingen interaktioner mellem rifampicin og pravastatin, hvis de administreres med mindst 2 timers mellemrum. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som pravastatin øges risikoen for myopati. Pravastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - pravastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Øget risiko for muskelbivirkninger er forekommet, når statiner kombineres med: Colchicin, nicotinsyre og lenalidomid. Forsigtighed anbefales. Pravastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Monitorering af INR anbefales ved behandlingsstart, dosisjustering og seponering af pravastatin. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin.)

Pravastatinnatrium "Teva" (Øget risiko for muskelrelaterede bivirkninger (herunder rhadomyolyse) er set ved samtidig behandling med fibrater og statiner. Samtidig behandling med fibrater og pravastatin bør normalt undgås og hvis nødvendig kun foregå under nøje monitorering af kreatinkinase og kliniske tegn på muskelpåvirkning. Kombinationen er en specialistopgave. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Ciclosporin, rifampicin og makrolider kan øge koncentrationen af pravastatin, og derved øges risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Kombinationerne skal anvendes med forsigtighed. Der forventes ingen interaktioner mellem rifampicin og pravastatin, hvis de administreres med mindst 2 timers mellemrum. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som pravastatin øges risikoen for myopati. Pravastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - pravastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Øget risiko for muskelbivirkninger er forekommet, når statiner kombineres med: Colchicin, nicotinsyre og lenalidomid. Forsigtighed anbefales. Pravastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Monitorering af INR anbefales ved behandlingsstart, dosisjustering og seponering af pravastatin. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin.)

Promixin^® (Ødelægger funktionen af bakteriernes cytoplasmamembran og virker derfor baktericidt på bakterier såvel i hvile som i vækstfase. Virkningsspektrum: Virker på de fleste gramnegative stave. Følsomme bakterier er følsomme: E. coli Klebsiella spp. Enterobacter spp. Shigella spp. Pseudomonas aeruginosa Acinetobacter calcoaceticus . Følgende er resistente: De fleste Proteus spp. Serratia marcescens Haemophilus influenzae Brucella spp. Intracellulært lejrede bakterier som Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi.)

Prothromplex^®, komb. (Øger plasmaniveauet af vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer og kan midlertidigt korrigere koagulationsdefekten ved mangel på en eller flere af disse faktorer.)

Qlaira^®, komb. (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan, retinoider (bl.a. isotretinoin, acitretin), proteasehæmmere samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler som fx visse antiepileptika (bl.a phenytoin, carbamazepin, perampanel, topiramat), visse antibiotika (bl.a. rifampicin, rifabutin), modafinil og naturlægemidler indeholdende perikon kan øge metaboliseringshastigheden af hormonale kontraceptiva. Dette kan medføre gennembrudsblødning eller nedsat antikonceptionel virkning. Anvendelse af supplerende barrieremetode og evt. undladelse af den sædvanlige 7-dage pause bør overvejes ved samtidig behandling og de efterfølgende 28 dage. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Rivaroxaban "Hexal" (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Rivaroxaban "Krka" (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Rivaroxaban "Medical Valley" (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Rivaroxaban "Orion" (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Rivaroxaban "Sandoz" (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Rivaroxaban "Stada" (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Rivaroxaban "Teva" (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Rivaroxaban "Zentiva" (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Rivaroxaban Accord (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Rivaroxaban Viatris (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Rivaxa^® (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Robinul^® (Øget bivirkningsrisiko ved brug til børn, ældre og patienter med Downs syndrom. Generel forsigtighed ved glaukom, astma, reflukssygdom, diarré, colitis ulcerosa, AMI, hypertension og tilstande med takykardi, samt hypertyroidisme. Kan forværre myastenia gravis. På grund af den svedhæmmende effekt, bør patienter med forhøjet temperatur observeres nøje.)

Roclanda, komb. (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 50 mikrogram latanoprost og 200 mikrogram netarsudil (som mesylat).)

Ryjunea^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 0,1 mg (0,01 %) atropin (som sulfat).)

Saflutan^® (Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 ml indeholder 15 mikrogram tafluprost.)

Simbrinza, komb. (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 10 mg brinzolamid og 2 mg brimonidintartrat.)

Softacort (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 3,35 mg hydrocortisonnatriumphosphat.)

Spirix^® (Ødemer Voksne 100 mg dgl. med morgenmåltidet. Eller 25-50 mg 2 gange dgl. Maksimalt 400 mg dgl. I særlige tilfælde op til 600 mg dgl. i kort tid. Børn Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 1-4 doser. Herefter 1-2 mg/kg legemsvægt/døgn som vedligeholdelse eller ved kombination med andre diuretika. Maksimal døgndosis er 240 mg. Neonatale 0,8-1 mg/kg legemsvægt hver 8. time. Primær hyperaldosteronisme Voksne Op til 400 mg dgl. fordelt på flere doser. Hjerteinsufficiens Voksne 25 mg dgl. Bemærk: Ældre. Initialt 12,5 mg dgl., derefter optrapning indtil den optimale virkning opnås. Forsigtighed ved nedsat nyrefunktion.)

Spiron (Ødemer Voksne 100 mg dgl. med morgenmåltidet. Eller 25-50 mg 2 gange dgl. Maksimalt 400 mg dgl. I særlige tilfælde op til 600 mg dgl. i kort tid. Børn Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 1-4 doser. Herefter 1-2 mg/kg legemsvægt/døgn som vedligeholdelse eller ved kombination med andre diuretika. Maksimal døgndosis er 240 mg. Neonatale 0,8-1 mg/kg legemsvægt hver 8. time. Primær hyperaldosteronisme Voksne Op til 400 mg dgl. fordelt på flere doser. Hjerteinsufficiens Voksne 25 mg dgl. Bemærk: Ældre. Initialt 12,5 mg dgl., derefter optrapning indtil den optimale virkning opnås. Forsigtighed ved nedsat nyrefunktion.)

Spironolactone "Accord" (Ødemer Voksne 100 mg dgl. med morgenmåltidet. Eller 25-50 mg 2 gange dgl. Maksimalt 400 mg dgl. I særlige tilfælde op til 600 mg dgl. i kort tid. Børn Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 1-4 doser. Herefter 1-2 mg/kg legemsvægt/døgn som vedligeholdelse eller ved kombination med andre diuretika. Maksimal døgndosis er 240 mg. Neonatale 0,8-1 mg/kg legemsvægt hver 8. time. Primær hyperaldosteronisme Voksne Op til 400 mg dgl. fordelt på flere doser. Hjerteinsufficiens Voksne 25 mg dgl. Bemærk: Ældre. Initialt 12,5 mg dgl., derefter optrapning indtil den optimale virkning opnås. Forsigtighed ved nedsat nyrefunktion.)

Spironolactone "Viatris" (Ødemer Voksne 100 mg dgl. med morgenmåltidet. Eller 25-50 mg 2 gange dgl. Maksimalt 400 mg dgl. I særlige tilfælde op til 600 mg dgl. i kort tid. Børn Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 1-4 doser. Herefter 1-2 mg/kg legemsvægt/døgn som vedligeholdelse eller ved kombination med andre diuretika. Maksimal døgndosis er 240 mg. Neonatale 0,8-1 mg/kg legemsvægt hver 8. time. Primær hyperaldosteronisme Voksne Op til 400 mg dgl. fordelt på flere doser. Hjerteinsufficiens Voksne 25 mg dgl. Bemærk: Ældre. Initialt 12,5 mg dgl., derefter optrapning indtil den optimale virkning opnås. Forsigtighed ved nedsat nyrefunktion.)

Striroxin (Østrogener øger den totale koncentration af thyroideahormon i blodet, og ved start af østrogenterapi kan dosisjustering af levothyroxin være nødvendig. Colestyramin/colestipol mindsker absorptionen af levothyroxin, hvorfor indgift bør være forskudt med 4-6 timer. Hypotyroidisme er set ved kombination med ciprofloxacin. 6 timers dosisforskydning anbefales. Forværring af hypotyroidisme er forekommet ved kombination med tyrosinkinase-hæmmere (fx imatinib og sunitinib). Dosisjustering af levothyroxin kan være nødvendig. Påvirkning af plasma-TSH er set ved brug af visse proteasehæmmere (indinavir, lopinavir og ritonavir). Skyldes muligvis stoffernes påvirkning af glucuronosyl transferase. TSH bør overvåges den første måned efter start/afslutning på behandling med en proteasehæmmer. Aluminiumholdige præparater (antacida, sucralfat), jernholdige præparater og calciumcarbonat kan nedsætte virkningen af levothyroxin, og levothyroxin bør derfor administreres mindst 2 timer (for sucralfat 8 timer) før indtagelse af disse præparater. Levothyroxin øger virkningen af orale antikoagulantia , idet nedbrydningshastigheden af koagulationsfaktorer øges. Phenytoin påvirker effekten af levothyroxin ved at fortrænge levothyroxin fra plasmaproteiner, men nedsætter samtidigt metaboliseringen af levothyroxin. Øget monitorering anbefales. Carbamazepin, rifampicin og prikbladet perikon kan øge metaboliseringen af thyroideahormoner. Simvastatin kan øge behovet for levothyroxin, og dosisjustering kan være nødvendig. Det er uvist om dette gælder andre statiner - pravastatin påvirker ikke plasma-TSH. Stigning i plasma-TSH er set ved kombination med sertralin, chloroquin og proguanil. Levothyroxin kan mindske effekten af orale antidiabetika . Der kan forekomme hypotyroidisme og/eller dårligere kontrol af hypotyroidisme, når orlistat og levothyroxin indtages samtidigt. Orlistat og levothyroxin bør indtages med mindst 4 timers mellemrum. Thyroideafunktionen bør monitoreres regelmæssigt. Sevelamer kan nedsætte absorptionen af levothyroxin. Dosisjustering af levothyroxin kan være nødvendig. Der er set øget plasma-TSH hos patienter i kronisk behandling med levothyroxin ved kombination med syrepumpehæmmere . En række midler kan hæmme omdannelsen af T 4 til T 3 . Det gælder bl.a.: Glukokortikoider , beta-blokkere , amiodaron, lithium og jod. Produkter indeholdende soja samt kost med højt fiberindhold kan nedsætte optaget af levothyroxin fra tarmen. Biotin (vitamin B 7 ) kan interferere med thyroidea-immunoassays, der er baseret på biotin/streptavidin-interaktion, hvilket kan føre til falske analyseresultater og dermed forkert vurdering af thyroideafunktionen. Risikoen for interferens stiger med øget biotin-dosis.)

Taflotan^® (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk. .)

Tafluprost "Paranova" (Øjendråber, opløsning . 1 ml indeholder 15 mikrogram tafluprost. Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 ml indeholder 15 mikrogram tafluprost.)

Taptiqom^®, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin), se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske β-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Terramycin^®-Polymyxin B øjensalve, komb. (Øjensalve. 1 g indeholder 5 mg oxytetracyclin (som hydrochlorid) og 1 mg polymyxin B-sulfat.)

Timogel øjengel, endosis (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika samt CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Risiko for mydriasis ved samtidig behandling med øjendråber med adrenalin. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Timosan^® Depot øjengel (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika samt CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Risiko for mydriasis ved samtidig behandling med øjendråber med adrenalin. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Timosan^® Depot øjengel, endosis (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika samt CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Risiko for mydriasis ved samtidig behandling med øjendråber med adrenalin. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Tirosint^® (Østrogener øger den totale koncentration af thyroideahormon i blodet, og ved start af østrogenterapi kan dosisjustering af levothyroxin være nødvendig. Colestyramin/colestipol mindsker absorptionen af levothyroxin, hvorfor indgift bør være forskudt med 4-6 timer. Hypotyroidisme er set ved kombination med ciprofloxacin. 6 timers dosisforskydning anbefales. Forværring af hypotyroidisme er forekommet ved kombination med tyrosinkinase-hæmmere (fx imatinib og sunitinib). Dosisjustering af levothyroxin kan være nødvendig. Påvirkning af plasma-TSH er set ved brug af visse proteasehæmmere (indinavir, lopinavir og ritonavir). Skyldes muligvis stoffernes påvirkning af glucuronosyl transferase. TSH bør overvåges den første måned efter start/afslutning på behandling med en proteasehæmmer. Aluminiumholdige præparater (antacida, sucralfat), jernholdige præparater og calciumcarbonat kan nedsætte virkningen af levothyroxin, og levothyroxin bør derfor administreres mindst 2 timer (for sucralfat 8 timer) før indtagelse af disse præparater. Levothyroxin øger virkningen af orale antikoagulantia , idet nedbrydningshastigheden af koagulationsfaktorer øges. Phenytoin påvirker effekten af levothyroxin ved at fortrænge levothyroxin fra plasmaproteiner, men nedsætter samtidigt metaboliseringen af levothyroxin. Øget monitorering anbefales. Carbamazepin, rifampicin og prikbladet perikon kan øge metaboliseringen af thyroideahormoner. Simvastatin kan øge behovet for levothyroxin, og dosisjustering kan være nødvendig. Det er uvist om dette gælder andre statiner - pravastatin påvirker ikke plasma-TSH. Stigning i plasma-TSH er set ved kombination med sertralin, chloroquin og proguanil. Levothyroxin kan mindske effekten af orale antidiabetika . Der kan forekomme hypotyroidisme og/eller dårligere kontrol af hypotyroidisme, når orlistat og levothyroxin indtages samtidigt. Orlistat og levothyroxin bør indtages med mindst 4 timers mellemrum. Thyroideafunktionen bør monitoreres regelmæssigt. Sevelamer kan nedsætte absorptionen af levothyroxin. Dosisjustering af levothyroxin kan være nødvendig. Der er set øget plasma-TSH hos patienter i kronisk behandling med levothyroxin ved kombination med syrepumpehæmmere . En række midler kan hæmme omdannelsen af T 4 til T 3 . Det gælder bl.a.: Glukokortikoider , beta-blokkere , amiodaron, lithium og jod. Produkter indeholdende soja samt kost med højt fiberindhold kan nedsætte optaget af levothyroxin fra tarmen. Biotin (vitamin B 7 ) kan interferere med thyroidea-immunoassays, der er baseret på biotin/streptavidin-interaktion, hvilket kan føre til falske analyseresultater og dermed forkert vurdering af thyroideafunktionen. Risikoen for interferens stiger med øget biotin-dosis.)

Tobradex^®, komb. (Øjendråber, suspension. 1 ml indeholder 1 mg dexamethason og 3 mg tobramycin.)

Toredin (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg olopatadin (som hydrochlorid).)

Travatan^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 40 mikrogram travoprost.)

Travoprost "Stada" (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 40 mikrogram travoprost.)

Travoprost "Teva" (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 40 mikrogram travoprost.)

Travoprost/Timolol "Medical Valley", komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal inden operation informeres, hvis patienten får timolol.)

Travoprost/Timolol "Stada", komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal inden operation informeres, hvis patienten får timolol.)

Trental (Øger erytrocytternes evne til at ændre form, reducerer blodets viskositet og hæmmer trombocytternes aggregation og adhæsion og dermed tendensen til trombedannelse.)

Trisekvens^®, komb. (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan samt CYP3A4-inducerende lægemidler som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin rifabutin, modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Trisequens, komb. (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, bosentan samt CYP3A4-inducerende lægemidler som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin rifabutin, modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Trusopt^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 20 mg dorzolamid (som hydrochlorid). Trusopt® Ukonserveret, øjendråber, opløsning i endosisbeholder . 1 ml indeholder 20 mg dorzolamid (som hydrochlorid).)

Ultracortenol^® (Øjensalve 0,5 %. 1 g indeholder 5 mg prednisolon (som pivalat).)

Valdoxan (Øget risiko for suicidal adfærd i starten af behandlingen og hos unge under 25 år. Leverrelaterede bivirkninger ses oftere hos unge i forhold til voksne. Forsigtighed ved tidligere manifestationer af mani/hypomani. Behandlingen seponeres ved tegn på mani. Forsigtighed ved risikofaktorer for nedsat leverfunktion (fx stort alkoholforbrug). Monitorering af leverfunktion Leverfunktionen bør kontrolleres før behandlingsstart og efter 3, 6, 12 og 24 uger samt ved tegn på nedsat leverfunktion. Ved forhøjet niveau af aminotransferaser gentages målingen efter 48 timer. Ved dosisøgning foretages samme kontrol af leverfunktionen som ved behandlingsstart. Patienten bør være opmærksom på tegn på leverpåvirkning. Behandlingen seponeres, hvis niveauet af aminotransferaser overstiger 3 gange øverste normalgrænse eller ved symptomer på leverpåvirkning.)

Verkazia (Øjendråber, emulsion. 1 ml indeholder 1 mg ciclosporin.)

Vevizye^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg ciclosporin.)

Vigamox^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg moxifloxacin (som hydrochlorid).)

Vimpat (Øger den langsomme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler.)

Visc-ophtal (Øjengel. 1 g indeholder 2 mg carbomer.)

Viscotears^® (Øjengel. 1 g indeholder 2 mg carbomer. Øjengel, enkeltdosisbeholder. 1 g indeholder 2 mg carbomer.)

Viskøse Øjendråber "Ophtha" (Øjendråber. 1 ml indeholder 3,5 mg hypromellose.)

Vivelle Dot^® (Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet .)

Voltaren^® øjendråber, opløsning (Øjendråber, opløsning, flerdosisbeholder: Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved smertelindring efter hornhindelæsioner bør behandling kun vare højst 2 døgn, da symptomer på keratitis kan maskeres. NSAID kan øge risikoen for blødning i øjenvæv under operation. Forsigtighed anbefales ved brug af diclofenac øjendråber til patienter med kendt blødningstendens eller til patienter som får lægemidler, der kan forlænge blødningstiden. Kan ligesom andre inflammationshæmmende midler skjule tegn på bakteriel og viral infektion. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på mesalazin-derivater og COX-2-hæmmere, selvom risikoen for krydsallergi er lav.)

Xalatan^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 50 mikrogram latanoprost.)

Xalcom^®, komb. (Øget risiko for hypotension og bradyarytmier ved samtidig administration af: calciumantagonister β-blokkere antiarytmika digoxin parasympatomimetika andre prostaglandinanaloger og/eller -derivater CYP2D6-hæmmere (bl.a. fluoxetin og paroxetin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . β-blokkere kan øge den hypoglykæmiske virkning af antidiabetiske midler og sløre tegn og symptomer på hypoglykæmi. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Bemærk: Oftalmologiske β-blokkere kan blokere effekten af systemiske beta-agonister, fx adrenalin. Anæstesiologen skal informeres inden operation, hvis patienten får timolol.)

Xarelto^® (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Xarelto^® Startpakke (Øget blødningsrisiko, fx pga. ukontrolleret, svær arteriel hypertension. GFR 30-49 ml/min. og samtidig behandling med lægemidler, der kan øge koncentrationen af rivaroxaban, se interaktioner . Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved ældre) efter den seneste indtagelse af rivaroxaban, og næste dosis må tidligst gives 6 timer efter fjernelse. Hvis traumatisk punktur forekommer, skal indtagelse af rivaroxaban udskydes i 24 timer. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det, og adækvat hæmostase er opnået.)

Xorox (Øjensalve 3 %. 1 g indeholder 30 mg aciclovir.)

Zaditen^® (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 0,25 mg ketotifen (som hydrogenfumarat). Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 ml indeholder 0,25 mg ketotifen (som hydrogenfumarat).)

Zalerg (Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 0,25 mg ketotifen (som hydrogenfumarat).)

Zovir^® creme (Øjenkontakt bør undgås. Forsigtighed ved behandling af nyfødte under 4 uger med åbne sår eller store hudområder med beskadiget hud (bl.a. forbrændinger).)

Bendroza^®, komb. (Anvendelsesområder: Ødemer Arteriel hypertension Diabetes insipidus Forebyggende ved recidiverende calciumholdige nyresten .)

Bumetanid "Nordic Prime" (Anvendelsesområder: Ødemer Arteriel hypertension Hypertensiv krise Akut og kronisk nyreinsufficiens Fremkaldelse af forceret diurese.)

Bumetanid Carefarm - Udgået: 13-04-2026 (Anvendelsesområder: Ødemer. Arteriel hypertension Akut og kronisk nyreinsufficiens.)

Burinex^® (Anvendelsesområder: Ødemer Arteriel hypertension Hypertensiv krise Akut og kronisk nyreinsufficiens Fremkaldelse af forceret diurese.)

Capiven^®, komb. - Udgået: 05-01-2026 (Anvendelsesområder: Ødemer og andre symptomer på venøse insufficienstilstande. .)

Centyl^® med Kaliumklorid, komb. (Anvendelsesområder: Ødemer Arteriel hypertension Diabetes insipidus Forebyggende ved recidiverende calciumholdige nyresten .)

Diural^® (Anvendelsesområder: Ødemer Arteriel hypertension .)

Frusamil, komb. (Anvendelsesområder: Ødemer , hvor hypokaliæmi vanskeligt kan forebygges med kaliumtilskud.)

Furosemid "2care4" (Anvendelsesområder: Ødemer Arteriel hypertension .)

Furosemid "EQL Pharma" (Anvendelsesområder: Ødemer Arteriel hypertension .)

Furosemid "HEXAL" (Anvendelsesområder: Ødemer Arteriel hypertension .)

Furosemid "Medical Valley" (Anvendelsesområder: Ødemer Arteriel hypertension .)

Furosemid "Nordic Prime" (Anvendelsesområder: Ødemer Arteriel hypertension .)

Hydrochlorothiazide "Orifarm" (Anvendelsesområder: Ødemer .)

Hydrochlorthiazid "Nordic Prime" (Anvendelsesområder: Ødemer .)

Hydromed^® (Anvendelsesområder: Ødemer .)

Lasix^® Retard - Udgået: 08-06-2026 (Anvendelsesområder: Ødemer .)

Metolazon "Abcur" (Anvendelsesområder: Ødemer ved nyresygdomme, som er resistente over for anden behandling. Behandlingen bør forestås af læger med særlig indsigt i nefrologi og kardiologi.)

Venoruton^® (Anvendelsesområder: Ødemer og andre symptomer på venøse insufficienstilstande. Hæmorider . Der er ikke påvist effekt af præparatet ved ødemer i underekstremiteter pga. hjerte-, lever- eller nyresygdomme.)

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt

Fornem pris til Medicin.dks chefredaktør

Du har søgt på: Ø

Kontakt

Om medicin.dk – professionel