Du har søgt på: I Danmark
- der blev fundet 361 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Arsenic trioxide "Accord" (... oral administration ikke er mulig. Penicillamin og dimercaprol er ikke markedsført i Danmark...)
Benadryl® (...t under samme navn, men kan indeholde forskellige antihistaminer afhængigt af land. I Danmark indeholder Benadryl acrivastin, i Storbritannien findes præparater med både acrivasti...)
Capecitabin "Stada" (...Danmark...)
Capecitabin "Zentiva" (...Danmark...)
Capecitabine Accord (...Danmark...)
Carboprost Carefarm (...r intravasal injektion ved sidstnævnte. Intraamniotisk administration anvendes ikke i Danmark...)
Cerdelga (... 42 mg to gang dagligt * Kapsel i styrke 21 mg eliglustat er endnu ikke markedsført i Danmark...)
Cifin (...ikrogram/ml. Forekomsten af ciprofloxacinresistente enterobakterier er dog stigende i Danmark. Det er også virksomt over for de øvrige gramnegative stave, således: Pseudomonas spp...)
Ciprofloxacin "Actavis" - Udgået: 11-05-2026 (...ikrogram/ml. Forekomsten af ciprofloxacinresistente enterobakterier er dog stigende i Danmark. Det er også virksomt over for de øvrige gramnegative stave, således: Pseudomonas spp...)
Ciprofloxacin "Fresenius Kabi" (...ikrogram/ml. Forekomsten af ciprofloxacinresistente enterobakterier er dog stigende i Danmark. Det er også virksomt over for de øvrige gramnegative stave, således: Pseudomonas spp...)
Ciprofloxacin "HEXAL" (...ikrogram/ml. Forekomsten af ciprofloxacinresistente enterobakterier er dog stigende i Danmark. Det er også virksomt over for de øvrige gramnegative stave, således: Pseudomonas spp...)
Ciprofloxacin "Krka" (...ikrogram/ml. Forekomsten af ciprofloxacinresistente enterobakterier er dog stigende i Danmark. Det er også virksomt over for de øvrige gramnegative stave, således: Pseudomonas spp...)
Ciprofloxacin "Navamedic" (...ikrogram/ml. Forekomsten af ciprofloxacinresistente enterobakterier er dog stigende i Danmark. Det er også virksomt over for de øvrige gramnegative stave, således: Pseudomonas spp...)
Ciprofloxacin "Orion" (...ikrogram/ml. Forekomsten af ciprofloxacinresistente enterobakterier er dog stigende i Danmark. Det er også virksomt over for de øvrige gramnegative stave, således: Pseudomonas spp...)
Ciprofloxacin "Teva" (...ikrogram/ml. Forekomsten af ciprofloxacinresistente enterobakterier er dog stigende i Danmark. Det er også virksomt over for de øvrige gramnegative stave, således: Pseudomonas spp...)
Diflucan® (...eroldemethylase. Er overvejende fungistatisk. C. glabrata og Picha kudriazevii, der i Danmark udgør gennemsnitligt 35 % af candidæmitilfældene, er henholdsvis nedsat følsomme og r...)
Dopital® (Ingen begrænsning (i flg. Anti Doping Danmark).)
Ecansya® (...Danmark...)
Eltroxin® (...ienten tilhører. Se evt. Nationale retningslinjer for behandling af thyroideacancer i Danmark ( Danish Head and Neck Cancer Group ). Blok/substitutionsbehandling ved hyperthyreose...)
Euthyrox® (...ienten tilhører. Se evt. Nationale retningslinjer for behandling af thyroideacancer i Danmark ( Danish Head and Neck Cancer Group ). Blok/substitutionsbehandling ved hyperthyreose...)
Fluconazol "2care4" (...eroldemethylase. Er overvejende fungistatisk. C. glabrata og Picha kudriazevii, der i Danmark udgør gennemsnitligt 35 % af candidæmitilfældene, er henholdsvis nedsat følsomme og r...)
Fluconazol "Accord" (...eroldemethylase. Er overvejende fungistatisk. C. glabrata og Picha kudriazevii, der i Danmark udgør gennemsnitligt 35 % af candidæmitilfældene, er henholdsvis nedsat følsomme og r...)
Fluconazol "Bluefish" (...eroldemethylase. Er overvejende fungistatisk. C. glabrata og Picha kudriazevii, der i Danmark udgør gennemsnitligt 35 % af candidæmitilfældene, er henholdsvis nedsat følsomme og r...)
Fluconazol "Epione Medicine" (...eroldemethylase. Er overvejende fungistatisk. C. glabrata og Picha kudriazevii, der i Danmark udgør gennemsnitligt 35 % af candidæmitilfældene, er henholdsvis nedsat følsomme og r...)
Fluconazol "Fresenius Kabi" (...eroldemethylase. Er overvejende fungistatisk. C. glabrata og Picha kudriazevii, der i Danmark udgør gennemsnitligt 35 % af candidæmitilfældene, er henholdsvis nedsat følsomme og r...)
Fluconazol "HEXAL" (...eroldemethylase. Er overvejende fungistatisk. C. glabrata og Picha kudriazevii, der i Danmark udgør gennemsnitligt 35 % af candidæmitilfældene, er henholdsvis nedsat følsomme og r...)
Fluconazol "KRKA" (...eroldemethylase. Er overvejende fungistatisk. C. glabrata og Picha kudriazevii, der i Danmark udgør gennemsnitligt 35 % af candidæmitilfældene, er henholdsvis nedsat følsomme og r...)
Fluconazol "Nordic Prime" (...eroldemethylase. Er overvejende fungistatisk. C. glabrata og Picha kudriazevii, der i Danmark udgør gennemsnitligt 35 % af candidæmitilfældene, er henholdsvis nedsat følsomme og r...)
Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (...eroldemethylase. Er overvejende fungistatisk. C. glabrata og Picha kudriazevii, der i Danmark udgør gennemsnitligt 35 % af candidæmitilfældene, er henholdsvis nedsat følsomme og r...)
Fluconazol "Stada" (...eroldemethylase. Er overvejende fungistatisk. C. glabrata og Picha kudriazevii, der i Danmark udgør gennemsnitligt 35 % af candidæmitilfældene, er henholdsvis nedsat følsomme og r...)
Fluconazol "Vitabalans" (...eroldemethylase. Er overvejende fungistatisk. C. glabrata og Picha kudriazevii, der i Danmark udgør gennemsnitligt 35 % af candidæmitilfældene, er henholdsvis nedsat følsomme og r...)
Fluoxetin "Epione Medicine" (...ng halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele gr...)
Fluoxetin "HEXAL" (...ng halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele gr...)
Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (...ng halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele gr...)
Fluoxetin "Orifarm" (...ng halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele gr...)
Fluoxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...ng halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele gr...)
Fluoxetin "Viatris" (...ng halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele gr...)
Fluoxetine "Orion" (...ng halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele gr...)
Fluzap (...ng halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele gr...)
Hoanaca (...ng halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele gr...)
Kerendia® (...GFR Startdosis ≥ 60 20 mg ≥ 25 til 5,0 mmol/l bør behandling ikke påbegyndes. OBS: I Danmark anvendes oftest plasma-kalium værdier (6277) , se endvidere referenceintervaller på s...)
Namuscla® (Ingen begrænsning (i flg. Anti Doping Danmark))
Opsumit (...0 kg anbefales dispergible tabletter i lavere styrke. Disse er pt. ikke markedsført i Danmark...)
Penomax® (...t hos færinger, se Orientering til praktiserende læger om CTD blandt færinger bosat i Danmark . Ved diarré under eller efter behandlingen bør risikoen for pseudomembranøs colitis ...)
Pivmecillinamhydrochlorid "Orifarm" - Udgået: 29-09-2025 (...t hos færinger, se Orientering til praktiserende læger om CTD blandt færinger bosat i Danmark . Ved diarré under eller efter behandlingen bør risikoen for pseudomembranøs colitis ...)
Prostinfenem® (...r intravasal injektion ved sidstnævnte. Intraamniotisk administration anvendes ikke i Danmark...)
Rabipur® (...dog ikke velbehandlede HIV-positive med CD4-tal over 200 celler/mikroliter. Bemærk: I Danmark anbefales Essen-programmet* Injektion Vaccinen gives i.m. i deltoid-musklen. Hos børn...)
Rescueflow®, komb. (...ller 45 mg/kg legemsvægt (børn) i.v. dextran 1 (Promiten®), som er ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
Selexid® filmovertrukne® tabletter (...t hos færinger, se Orientering til praktiserende læger om CTD blandt færinger bosat i Danmark . Ved diarré under eller efter behandlingen bør risikoen for pseudomembranøs colitis ...)
Selexid® filmovertrukne tabletter (...t hos færinger, se Orientering til praktiserende læger om CTD blandt færinger bosat i Danmark . Ved diarré under eller efter behandlingen bør risikoen for pseudomembranøs colitis ...)
Somavert (...Danmark...)
Striroxin (...ienten tilhører. Se evt. Nationale retningslinjer for behandling af thyroideacancer i Danmark ( Danish Head and Neck Cancer Group ). Blok/substitutionsbehandling ved hyperthyreose...)
Tamiflu® (... bør om muligt foretrækkes. Tamiflu® pulver til oral suspension er ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
Terbinafin "Actavis" (...terbinafin 125 mg tablet efter vægt. Denne styrke af terbinafin er ikke markedsført i Danmark...)
Terbinafin "Epione Medicine" (...terbinafin 125 mg tablet efter vægt. Denne styrke af terbinafin er ikke markedsført i Danmark...)
Terbinafin "Hexal" (...terbinafin 125 mg tablet efter vægt. Denne styrke af terbinafin er ikke markedsført i Danmark...)
Terbinafin "Medical Valley" (...terbinafin 125 mg tablet efter vægt. Denne styrke af terbinafin er ikke markedsført i Danmark...)
Terbinafin "Nordic Prime" (...terbinafin 125 mg tablet efter vægt. Denne styrke af terbinafin er ikke markedsført i Danmark...)
Tetravac® (...dbørn Bemærk: Vaccinen indeholder ikke Haemophilus influenzae type B (Hib), hvilket i Danmark anbefales til alle børn < 6 år. Fuld grundvaccination består af 3 doser: Dosis Tidspu...)
Tirosint® (...ienten tilhører. Se evt. Nationale retningslinjer for behandling af thyroideacancer i Danmark ( Danish Head and Neck Cancer Group ). Blok/substitutionsbehandling ved hyperthyreose...)
Topimax® (...e ” crude ” absolutte risiko i disse studier er på 0,36 % versus en baggrundsrisiko i Danmark på ca. 0,2 %. De senere år har der været interesse for mulig effekt på børns udviklin...)
Topinor (...e ” crude ” absolutte risiko i disse studier er på 0,36 % versus en baggrundsrisiko i Danmark på ca. 0,2 %. De senere år har der været interesse for mulig effekt på børns udviklin...)
Topiramat "Actavis" (...e ” crude ” absolutte risiko i disse studier er på 0,36 % versus en baggrundsrisiko i Danmark på ca. 0,2 %. De senere år har der været interesse for mulig effekt på børns udviklin...)
Topiramat "Aristo" (...e ” crude ” absolutte risiko i disse studier er på 0,36 % versus en baggrundsrisiko i Danmark på ca. 0,2 %. De senere år har der været interesse for mulig effekt på børns udviklin...)
Topiramat "Orion" (...e ” crude ” absolutte risiko i disse studier er på 0,36 % versus en baggrundsrisiko i Danmark på ca. 0,2 %. De senere år har der været interesse for mulig effekt på børns udviklin...)
Trilafon® Dekanoat (...ndlingen skal normalt opstartes med oral perphanazin, men dette er ikke markedsført i Danmark...)
Trisenox (... oral administration ikke er mulig. Penicillamin og dimercaprol er ikke markedsført i Danmark...)
Søgeresultater, Artikler:
5 hurtige om flåtbid (...d Borrelia burgdorferi -bakterien, som er den mest almindelige flåroverførte sygdom i Danmark. Infektionen ses som regel som hævelse og ømhed på bidstedet, hvor der kan udvikles e...)
5 hurtige om angst (...f en alvorlig sygdom. 2. Hvem får angst? Angst er den mest udbredte psykiske sygdom i Danmark. Det vurderes, at ca. 400.000 danskere har angst (2015). Dobbelt så mange kvinder som...)
5 hurtige om nikotinposer (...riseret tobak og ligger i poser, som ikke er beregnet at tygge på. Snus er ulovligt i Danmark. Det er tyggetobak og nikotinposer ikke. 4. Hvad er behandlingen, hvis du gerne vil s...)
5 hurtige om resistente bakterier (...Danmark er lavt, sammenlignet med andre lande i verden. 3. Hvilke bakterier giver problemer? Bakterier, der aktuelt giver problemer med resistens: MRSA (Meticillin Resistent Stafylococcus Aureus), som bl.a. kommer fra svin. MRSA kan give infektion i sår, bylder , børnesår , infektion i knogler og led samt blodforgiftning . ESBL (Extended Spektrum BetaLactamase) er tarmbakterier fra især fjerkræ, som kan give blærebetændelse , nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning . Clostridium difficile er en tarmbakterie, som giver diarré og smitter via afføring. Den danner sporer, som betyder, at vand, sæbe og sprit ikke har nogen virkning. VRE (Vancomycin resistente enterokokker) er bakterier, som er født resistente over for en lang række antibiotika. VRE giver typisk blærebetændelse , men kan også give betændelse på hjerteklapperne (endocarditis). 4. Hvad kan vi gøre i Danmark...)
FAQ om Medicin.dk (...Danmark. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du undrer dig over, at du ikke kan finde det, du søger. Skriv til kontakt@medicin.dk. Hvorfor kan jeg ikke finde et udgået præparat? Præparater, der er udgået for mere end seks måneder siden, kan ikke søges frem på Medicin.dk. Du kan læse mere i artiklen Udgåede og ikke markedsførte lægemidler . Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om et udgået præparat, da vi på Medicin.dk internt har adgang til information om præparater udgået for mere end tre måneder siden. Skriv til os på kontakt@medicin.dk. Hvorfor er der ikke nogen indlægsseddel? Medicin.dk er afhængig af, at medicinvirksomhederne lægger nye indlægssedler på Lægemiddelstyrelsen hjemmeside indlægsseddel.dk , for at de kan vises på medicin.dk - indlægssedler. Er der derfor ikke nogen indlægsseddel, når du kommer fra Medicin.dk Professionel eller Borger, skyldes det formodentlig, at den endnu ikke er lagt på Lægemiddelstyrelsens side. 2. Om søgefunktionen Jeg kan ikke søge på *endelse, hvad gør jeg? Du skriver endelsen i søgefeltet og trykker enter. Så får du en række søgeresultater. Søgeresultaterne er grupperet efter emne. Du kan nu lede efter præparatet under gruppen Præparater. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan stave det ord, jeg vil søge på? Du staver ordet, så godt du kan i søgefeltet og klikker enter. Der er fonetisk søgning på Medicin.dk, så i de fleste tilfælde vil søgefunktionen give dig forskellige forslag til det ord, den tror, du mener. Hvis du kender det første bogstav, kan du også folde alfabetet (lige til højre for søgefeltet) ud, og søge ved hjælp af det. Søgeresultaterne vil blive grupperet efter emne. Hvorfor får jeg ikke noget søgeresultat? Prøv at stave ordet på en anden måde. Selvom der er fonetisk søgning på medicin.dk, så fanger maskinen ikke alle staveforslag. Hvis du søger på et præparat, og du staver det korrekt, kan det skyldes andre årsager, at du ikke får et søgeresultat. Se ovenfor under Hvorfor kan jeg ikke finde præparatet i Medicin.dk. Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du søger på ord, som du ikke får noget resultat på. Send en mail til kontakt@medicin.dk og skriv, hvad du søgte på, og at du ikke fik noget søgeresultat. 3. Om at undgå forsiden Hvordan undgår jeg forside-forsiden, når jeg skal på medicin.dk? Du sætter Medicin.dk Professionel, Medicin.dk Borger eller Medicin.dk Indlægssedler op som favorit på din computer. På den måde slipper du for at skulle forbi forsiden, hver gang du skal på din valgte underside på medicin.dk. 4. Om Medicin.dk Er Medicin.dk en offentlig instans? Nej. Medicin.dk ejes af Dansk Lægemiddel Information A/S , som er et datterselskab til Lægemiddelindustriforeningen , Lif, (Lægemiddelindustriens brancheorganisation). Læs mere om de redaktionelle retningslinjer for medicin.dk professionel og borger . Hører medicin.dk sammen med Lægemiddelstyrelsen? Nej, men Medicin.dk samarbejder med Lægemiddelstyrelsen . Medicin.dk modtager hver 14. dag Medicinpriser fra Lægemiddelstyrelsen. Medicinpriser er en fil, der indeholder de nyeste opdateringer på lægemiddelmarkedet i Danmark...)
Brugervilkår og ansvar - indlægssedler.dk (... er et website og database, der indeholder indlægssedler for lægemidler markedsført i Danmark. Indlægssedlerne her på siden er en kopi af den tekst, som findes på Lægemiddelstyrel...)
Børnesygdomme oversigt (...cineres mod mæslinger, røde hunde og fåresyge , så forekomsten af disse er faldende i Danmark: Klassiske børnesygdomme Skoldkopper Lussingesyge Hånd-fod-mund-syge Tre-dages feber ...)
Medicin.dk´s samarbejdspartnere (...ns Bekæmpelse Astma-Allergi Danmark Ældre sagen m.fl. Nordisk samarbejde om fotos af tabletter og kapsler I 2007 indledte Danmark og Sverige et samarbejde om...)
Medicinhåndbogen® og Medicin.dk Borger (... indeholdt information - på helt almindeligt dansk - om alle lægemidler markedsført i Danmark, direkte oversat fra de sundhedsfagliges Lægemiddelkataloget®. Medicinhåndbogen® udko...)
Original, generisk og parallelimporteret medicin (...Danmark. Parallelimporteret medicin og originalmedicin er i udgangspunktet ens, men emballage og medicinens udseende kan variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark...)
Sygeplejefaglig redaktør søges (...Danmark. Fokus er på at udvikle innovative og brugervenlige løsninger, der opfylder høje faglige kvalitetskrav, samt på at skabe nye informationsprodukter, der kan forbedre sikkerheden og kvaliteten i anvendelsen af lægemidler. Læs mere om Medicin.dk Redaktør til Medicin.dk (sygeplejefaglig redaktør) Vil du bruge din sygeplejefaglige viden til at sikre høj kvalitet, faglighed og tilgængelighed på Medicin.dk - til gavn for både sundhedsprofessionelle og borgere? Medicin.dk er Danmarks centrale platform for lægemiddelinformation. Websitet drives af Dansk Lægemiddel Information A/S som leverer opdateret, uvildig og evidensbaseret information om korrekt og sikker anvendelse af lægemidler i Danmark. Indholdet henvender sig både til sundhedsprofessionelle (pro.medicin.dk) og borgere (min.medicin.dk) og har årligt knap 70 millioner sidevisninger . Vi søger nu en redaktør til Medicin.dk med en stærk sygeplejefaglighed. Om stillingen Som redaktør bliver du en del af en redaktion, der i samarbejde med ca. 250 eksterne forfattere og referenter , udpeget af de lægevidenskabelige selskaber og et fast fagligt team, har ansvaret for indholdets faglige kvalitet, relevans og opdatering. Du vil arbejde med redaktionel vurdering, kvalitetssikring og videreudvikling af lægemiddelinformation, der understøtter rationel og sikker brug af lægemidler i hele sundhedsvæsenet. Dertil vil du skulle bidrage til den strategiske udvikling af Medicin.dk. Lægemiddelinformation er ofte kompleks: mange patienter - særligt ældre - behandles med flere lægemidler, og lægemidler håndteres på tværs af sektorer. Derfor er der et stigende behov for stærk redaktionel faglighed. Faglig profil Vi ønsker at styrke redaktionen med en sygeplejerske med både forskningsmæssig og klinisk erfaring - med særlig interesse for anvendelse af lægemidler. Ansøgere med andre sundhedsfaglige relevante profiler er dog også meget velkomne. Vi lægger vægt på, at du: har en stærk sygeplejefaglig baggrund har forskningserfaring (ph.d.) og interesse for lægemidler og klinisk farmakologi trives med at arbejde i krydsfeltet mellem klinik, evidens, formidling og kvalitetssikring kan overholde deadlines i den redaktionelle proces er klinisk aktiv (dette er et krav), gerne i plejesektoren er, eller har været, lektor (ikke et krav). Vi tilbyder En fagligt meningsfuld rolle med stor samfundsmæssig betydning Mulighed for at præge national lægemiddelinformation Tæt samarbejde med lægevidenskabelige selskaber og faglige eksperter Fleksibel tilrettelæggelse og et stærkt fagligt miljø. Praktisk: Du skal forvente at bruge i gennemsnit 6 timer ugentligt, som du kan lægge, hvor og hvornår det passer dig bedst. Der er mødepligt til 4 årlige redaktionsmøder i København, som typisk ligger i tidsrummet 13-17 på hverdage, og varer ca. 2 timer. En gang årligt holder vi en hel seminardag, hvor du forventes at tage fri fra dit øvrige arbejde. Derudover har medicin.dk værtskab for 3 årlige stormøder, hvor du som redaktør forventes at bidrage fagligt såvel fysisk på selve dagen. Løn forhandles ved samtalen. Kontakt os: Ønsker du at bruge din faglighed til at sikre, at lægemiddelinformation i Danmark...)
Lægevidenskabelig redaktør søges (...Danmark. Fokus er på at udvikle innovative og brugervenlige løsninger, der opfylder høje faglige kvalitetskrav, samt på at skabe nye informationsprodukter, der kan forbedre sikkerheden og kvaliteten i anvendelsen af lægemidler. Læs mere om Medicin.dk . Redaktør til Medicin.dk (lægevidenskabelig redaktør) Vil du bruge din lægefaglige viden til at sikre høj kvalitet, faglighed og tilgængelighed på Medicin.dk - til gavn for både sundhedsprofessionelle og borgere? Medicin.dk er Danmarks centrale platform for lægemiddelinformation. Websitet drives af Dansk Lægemiddel Information A/S som leverer opdateret, uvildig og evidensbaseret information om korrekt og sikker anvendelse af lægemidler i Danmark. Indholdet henvender sig både til sundhedsprofessionelle (pro.medicin.dk) og borgere (min.medicin.dk) og har årligt knap 70 millioner sidevisninger . Vi søger nu en redaktør til Medicin.dk med stærk lægevidenskabelig faglighed. Om stillingen Som redaktør bliver du en del af en redaktion, der i samarbejde med: ca. 250 eksterne forfattere og referenter , udpeget af de lægevidenskabelige selskaber og en fast faglig enhed har ansvaret for indholdets faglige kvalitet, relevans og opdatering. Du vil arbejde med redaktionel vurdering, kvalitetssikring og videreudvikling af lægemiddelinformation, der understøtter rationel og sikker brug af lægemidler i hele sundhedsvæsenet. Dertil vil du skulle bidrage til den strategiske udvikling af Medicin.dk. Lægemiddelinformation er ofte kompleks: mange patienter - særligt ældre - behandles med flere lægemidler, og lægemidler håndteres på tværs af sektorer. Derfor er der et stigende behov for stærk redaktionel faglighed. Faglig profil Vi ønsker at styrke redaktionen med en læge med baggrund inden for intern medicin , gerne med særlig interesse eller erfaring inden for geriatri . Ansøgere fra andre relevante specialer er dog også meget velkomne. Vi lægger vægt på, at du: har en stærk lægevidenskabelig baggrund har forskningserfaring og interesse for lægemidler og klinisk farmakologi gerne er speciallæge (ikke et krav) gerne har eller har haft universitetsansættelse (ikke et krav) trives med at arbejde i krydsfeltet mellem klinik, evidens, formidling og kvalitetssikring kan overholde deadlines i den redaktionelle proces Er klinisk aktiv (dette er et krav) Vi tilbyder En fagligt meningsfuld rolle med stor samfundsmæssig betydning Mulighed for at præge national lægemiddelinformation Tæt samarbejde med lægevidenskabelige selskaber og faglige eksperter Fleksibel tilrettelæggelse og et stærkt fagligt miljø. Praktisk: Du skal forvente at bruge i gennemsnit 6 timer ugentligt, som du kan lægge, hvor og hvornår det passer dig bedst. Der er mødepligt til 4 årlige redaktionsmøder i København, som typisk ligger i tidsrummet 13-17 på hverdage, og varer ca. 2 timer. En gang årligt holder vi en hel seminardag, hvor du forventes at tage fri fra dit øvrige arbejde. Derudover har medicin.dk værtskab for 3 årlige stormøder i København, hvor du som redaktør forventes at bidrage fagligt såvel fysisk på selve dagen. Løn forhandles ved samtalen. Kontakt os: Ønsker du at bruge din faglighed til at sikre, at lægemiddelinformation i Danmark...)
Dosisdispensering (... i de rette doser til den enkelte borger. Dosispakning foregår på en række apoteker i Danmark, som leverer den dosispakkede medicin i ruller af små plastikposer, pakket i en hvid ...)
Organisationen bag Medicin.dk (...r brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Medicin.dk har udgivet information om medicin siden 1975 under skiftende navn og via...)
Risikostyringsplan til lægemidler (...En lang række lægemidler har i forbindelse med godkendelse til markedsføring i Danmark fået tilknyttet en risikostyringsplan af Lægemiddelstyrelsen . En risikostyringsplan ...)
Information til medicinvirksomheder (...ges mit lægemiddel i Medicin.dk? Og hvad koster det? Når et lægemiddel markedsføres i Danmark, og optages i Medicinpriser, bliver det automatisk beskrevet på Medicin.dk. Læs om op...)
Gem din indlægsseddel på mobilen (... løsning her. App'en Indlægssedler indeholder indlægssedler fra medicin markedsført i Danmark. Informationen i app’en er den samme som informationen i medicinæsken, blot er den i ...)
Find og gem dine indlægssedler - gratis app (... løsning her. App'en Indlægssedler indeholder indlægssedler fra medicin markedsført i Danmark. Informationen i app’en er den samme som informationen i medicinæsken, blot er den i ...)
Sådan optages lægemidler i Medicin.dk (...Danmark og optages i Medicinpriser.dk, får vi på Medicin.dk automatisk besked om det - og lægemidlet optages samtidig på Medicin.dk. Indeholder lægemidlet et nyt indholdsstof, præsenteres straks en kort beskrivelse af lægemidlet på Medicin.dk. Inden for 2-4 uger, når beskrivelsen har været omkring vores forfattere og referenter, præsenteres en fuld beskrivelse. Opdateringer i SPC - du skal ikke gøre noget Medicin.dk registrerer på daglig basis ændringer i SPC og tilretter Medicin.dk derefter. Læs mere om, hvordan vi gør . Årlig licens Når et lægemiddel optages i Medicin.dk, modtager repræsentanten/distributøren af lægemidlet et velkomstbrev og bliver samtidig faktureret et engangs-oprettelsesgebyr og en årlig licens. Engangsgebyret opkræves kun ved helt nye lægemiddelstoffer eller nye kombinationer - ikke generika. Aktuel pris 1. oktober 2025 - 30. september 2026: Engangs-oprettelsesgebyr: 8.577 DKK/1.150 EUR. Prisen pr. lægemiddel pr. år er 17.172 DKK/2.304 EUR pr. 1.oktober. Indtil 1. oktober 2026 er prisen pr. mdr. pr. lægemiddel 1.431 DKK/192 EUR. Hvis et lægemiddel afregistreres Når et lægemiddel afregistreres på medicinpriser.dk sker der følgende på Medicin.dk: Produktbeskrivelsen på Medicin.dk får påført samme udgået dato, som der er anført på medicinpriser.dk Produktbeskrivelse, inkl. udgået dato, forbliver på Medicin.dk i 6 måneder herefter, inden den fjernes. Efter de første 3 måneder krediteres for resten af licensperioden, og de resterende 3 måneder faktureres ikke. Se film om Medicin.dk - og platformens centrale rolle i sundhedssektoren i Danmark...)
Gode råd ved høfeber (...Danmark skønner, at knap 1 mio. mennesker i Danmark* oplever symptomer på høfeber. Her får du et par gode råd til at mindske dine gener, hvis du har høfeber. GODE RÅD Indendørs Udendørs Undgå både aktiv og passiv rygning. Husk altid din medicin. Pollen- eller svampeallergi Sørg for at få luftet ud, så du får et godt indeklima, men hold døre og vinduer lukkede i perioder med høje koncentrationer af pollen og/eller sporer fra skimmelsvampe. Vent med at lufte ud til sent om aftenen, når duggen er faldet. Tag eventuelt et brusebad før sengetid for at skylle pollen ud af håret. Hold vinduerne lukkede i bilen, hvis den har pollenfilter. Har du et ventilationsanlæg i boligen, kan du undersøge, om der kan monteres et pollenfilter. Allergi for dyrehår Lad være at have det dyr, du er allergisk overfor. Overvej nøje, om du skal have andre dyr. Din risiko for også at få allergi over for dem er stor. Allergi for husstøvmider Hold luftfugtigheden lav. Tør ikke tøj i opholdsrum. Luft ud efter bad og madlavning. Luft ud, når du støvsuger. Husk altid din medicin. Pollen- eller svampeallergi Undgå eller begræns udendørsaktiviteter, hvis du får svære symptomer trods medicin. Brug solbriller eller cykelbriller, så mindsker du pollen i øjnene. Lad være at gå i skoven når det er fugtigt, eller lige har regnet, så undgår du at udsætte dig selv for store mængder skimmelsvampesporer. Pollen og svampesporer kan sætte sig i tøj, som er tørret ude. En kort tur i tørretumbleren kan blæse partiklerne af. Kan også bruges til sengetøjet. Gode redskaber: App og Pollenkalender Plantepollen, som er en hyppig kilde til høfeber, findes i luften på forskellige tidspunkter af året: Forår: Hasselpollen, ellepollen og elmepollen i de tidlige forårsmåneder og birkepollen i maj. Sommer: Græspollen i juni/juli og bynke i juli/august. Astma-Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut har udarbejdet en pollenkalender på baggrund af gennemsnitsværdier fra målestationen i København for perioden 1985-2009. På pollenkalenderen kan du se, hvordan en gennemsnitlig sæson ser ud og hvor i sæsonen, du er. Er du et sted, hvor kurven stadig er opadgående, kan du forvente endnu flere pollen. Er kurven derimod på vej ned, betyder det, at du højst sandsynligt er ovre det værste pollen-boom. På Astma-Allergi Danmark...)
Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...Forekomsten i Danmark af blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) er blandt de højeste i verden. Årsa...)
Kostråd ved Crohns sygdom (...Forekomsten i Danmark af Crohns sygdom er blandt de højeste i verden. Årsagen til Crohns sygdom kan være ma...)
Fotos af lægemidler - Nordisk Identifikations System (NIS) (...Danmark, der er hovedsæde for NIS-samarbejdet, dvs. det er her, fotograferingen foregår. I Danmark rekvirerer Medicin.dk præparaterne fra lægemiddelvirksomhederne, når et nyt produkt markedsføres og dermed optages i Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser. Det enkelte firma er selv ansvarlig for at indsende nye produkter, hvis et produkt ændrer udseende. Det enkelte firma bedes sende vareprøver til: Medicin.dk Dansk Lægemiddel Information A/S Lersø Parkallé 101 2100 København Ø Att. Helle Dyjak Når medicinen er fotograferet destrueres den efter gældende regler. Procedure for fotografering Medicin.dk fotograferer, ud over tabletter, kapsler og plastre, også penne, inhalatorer og sprays. Der gælder særlige regler for præparater, der indeholder euforiserende stoffer. Disse har AP4-udlevering eller i visse tilfælde A-udlevering. Præparater, der indeholder euforiserende stoffer, skal fotograferes under skærpede sikkerhedsmæssige forhold pga. deres indhold af euforiserende stoffer. Medicin.dks procedurer for fotograferingen af både almindelige produkter og AP4 mærkede produkter er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Kontakt Helle Dyjak på hd@medicin.dk, hvis du vil vide mere om proceduren for fotografering af lægemidler. Hvordan bruges identifikationssystemet? På identifikationssiden Genkend medicin kan du indtaste informationer om en tablet, kapsel eller et plasters udseende fx farve, kærv og præg. Du vil så få vist alle de produkter, der svarer til de informationer, du har indtastet: Hvem bruger identifikation af medicin i Danmark...)
Sygesikring på rejsen (... dit forsikringsselskab eller i forbindelse med køb af rejsen. Lande Sygesikring Info Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer du til skade på en rejse i Grønland eller på...)
Hvad er en "vent og se - recept"? (...er udvikler modtandsdygtighed (resistens) overfor medicinen. Virus eller bakterier? I Danmark kan lægen hurtigt teste, om fx en halsbetændelse skyldes bakterier. Lægen laver en po...)
Om min.medicin.dk app - app til borgere (...er nedenfor. Indhold Appen indeholder information om al medicin, der er markedsført i Danmark inklusiv information om tilskud - og udleveringsregler. Informationen hentes fra hjem...)
Rejsetid - hvad skal jeg huske? (...Danmark anbefaler man solcreme med faktor 15, og at du holder dig i skyggen, når UV-strålingen er kraftigst mellem kl. 12 og 15. Læs mere i artiklen Solcreme, D-vitamin og liv i solen. Men hvis du tager på solferie i lande på andre breddegrader end Danmark, kan det være nødvendigt med højere beskyttelsesfaktor. Det er forskelligt, hvor meget sol vi kan tåle uden at blive røde, men for os alle gælder, at UV-strålingen er kræftfremkaldende, og at for meget sol ælder huden før tid. Spørg på apoteket, hvordan du bedst beskytter dig. Hvis du nemt får soleksem, kan det være en god ide at have creme med binyrebarkhormon med dig. Se også Kræftens Bekæmpelses kampagne Skru ned for solen . Og maden… Duften af krydret, grillet lammekød, synet af store, farverige stabler af eksotiske frugter og grøntsager kan friste på udenlandske markedspladser. Men mad og drikke kan overføre infektionssygdomme. Typisk vil det være diarré , som skyldes bakterier, virus eller parasitter. Du skal generelt betragte al rå mad som smittefarligt. Tips til mad og drikke på rejsen Undgå rå grøntsager Undgå upasteuriserede mælkeprodukter inkl. is Spis kun gennemstegt eller kogt mad, der stadig er varmt Skræl selv frugt, lige inden du spiser det Undgå isklumper Kog vand, før du drikker det. Drik alternativt mineralvand med kulsyre fra dåse eller flaske. Op mod 50 % af rejsende til Afrika, Asien, Sydamerika og Mellemøsten får rejsediarré med tynd, vanddig afføring, mavekneb og kvalme. Som regel går det over af sig selv, men hvis du har høj feber mere end tre dage, eller diarréen fortsætter mere end 14 dage, bør du søge læge. Også hvis der er blod eller slim i afføringen, bør du søge læge. Antibiotika kan mildne og forkorte forløbet af diarré fra typisk tre til et døgn. Sex på rejsen? Kondom, kondom, kondom... Kondom er den eneste rigtige præventionsform på ferien. I mange udviklingslande er risikoen for at blive smittet med gonoré , syfilis , HIV og den seksuelt overførte leverbetændelse (Hepatitis B) langt større end i Danmark...)
Medicin med på rejsen (...Danmark er med i Schengen-aftalen. Det betyder, at du kan få en Schengen-attest, populært kaldet et pillepas (men det er ikke et krav), som dokumenterer, at medicinen, som indeholder euforiserende stoffer, er til dit eget brug. Aftalen gælder for disse lande: Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Hvilke midler er euforiserende? Euforiserende midler er fx stærke smertestillende lægemidler , som indeholder morfinlignende stoffer, eller beroligende, sløvende midler, fx sovepiller og benzodiazepiner . Disse lægemidler vil typisk være på recept og mærket med en rød trekant på æsken. Hvis du bruger flere slags medicin, skal der udstedes en attest for hvert præparat. På Sundhedsministeriets hjemmeside kan du se en liste over euforiserende stoffer . Hvor får jeg et pillepas? Du kan få lavet et gratis pillepas på dit apotek. Det er en fordel, hvis du henvender dig på det apotek, hvor du køber eller købte din medicin. Husk bon og emballage, hvis du allerede har købt medicinen. Hvis du ønsker et pillepas, skal du have en recept fra lægen, også selvom det drejer sig om medicin, der normalt er i håndkøb. Medbring også dit eget pas, da dit pasnummer skal stå på pillepasset. Du kan også bestille et pillepas på apoteket.dk , hvor du kan læse mere om pillepasset. Pris og gyldighed Pillepasset er gratis og er gyldigt i 30 dage. Skal du være væk i mere end 30 dage, kan du rette henvendelse til rejselandets ambassade i Danmark for at få oplyst, hvordan du skal forholde dig. Evt. skal du have en recept af en læge i det land, du skal opholde dig i. Medicin med til lande UDEN for Schengen-området Det er fx Afrika, Asien, Mellemøsten, Sydamerika og USA. Der gælder andre regler, hvis du skal have medicin og især euforiserende midler med til lande uden for Schengen-området. Reglerne kan variere fra land til land, og du bør derfor henvende dig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark...)
Hvad er en indlægsseddel? (...Danmark. Indlægssedlen kan også indeholde en brugsanvisning til, hvordan du skal klargøre og tage medicinen. Gode råd om indlægssedler Læs altid indlægssedlen grundigt, inden du begynder at tage medicinen, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Husk, du kan gemme dine indlægssedler elektronisk i den gratis Indlægssedler-app . Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt i indlægssedlen. For enkelte lægemidler findes der ikke en indlægsseddel. Det skyldes, at producenten ikke har udarbejdet en indlægsseddel, fordi medicinen kun gives af sundhedsfaglige til patienter. Hvem udarbejder indlægssedlen? Firmaet der har markedsføringstilladelsen af medicinen, udarbejder indlægssedlen på baggrund af det godkendte Produktresumé, som indgår som dokumentation, når medicinen godkendes af lægemiddelmyndighederne i Danmark...)
Kold eller varm lungebetændelse? (...marbejde mellem Sundhedsstyrelsen , Sundheds- og ældreministeriet , Danske Regioner , Danmarks Apotekerforening , Statens Serum Institut , Dansk Selskab for Almen Medicin og Lægef...)
FMB Fælles MedicinBeslutningsstøtte (...ger aktiv og patientspecifik beslutningsstøtte via alle EPJ- og lægepraksissystemer i Danmark. Sammenknytningen af data foregår i en beslutningsstøttemotor udviklet af Trifork. Se...)
Glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) (...Danmark og i alle andre EU-lande. Glutenfri: Angivelsen ’glutenfri’ må anvendes, hvis fødevaren indeholder mindre end 20 mg gluten pr. kg. Det kan være naturligt glutenfri fødevarer ( fx majsmel), fødevarer uden glutenholdige ingredienser (fx leverpostej uden hvedemel) eller fødevarer, hvor glutenindholdet er fjernet eller reduceret til under grænseværdien 20 mg gluten pr. kg (fx hvedestivelse). Det er dog ikke tilladt at anprise en fødevare som ’glutenfri’, hvis denne egenskab gælder for alle produkter i samme fødevaregruppe, fx frugt og grønsager. Meget lavt glutenindhold: Angivelsen ’meget lavt indhold af gluten’ må anvendes, hvis fødevaren har et glutenindhold under 100 mg/kg. Denne mærkning anvendes meget sjældent i Danmark...)
Hjerte og karsygdomme - en oversigt (...sygdomme, der optræder i hjerte eller blodkar. Hjerte-kar-sygdomme er meget udbredt i Danmark. Hjerteforeningen anslår, at mere end 468.800 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom...)
Generelt om kræft (...Danmark bliver ca. 45.000 personer ramt af kræft hvert år*. Ved udgangen af 2021 var der ca. 374.000 personer, der levede med diagnosen kræft her i landet*. Kræft er lige så almindeligt hos kvinder, som hos mænd, men det er lidt flere mænd end kvinder, der får stillet en kræftdiagnose. Årsagen og symptomer Kræft kan opstå i stort set ethvert organ i menneskets krop. Der findes over 200 forskellige kræftformer. Årsagen til kræft er ofte et samspil mellem livsstil, arv og miljø. Symptomer på kræft er meget forskellige og afhænger af hvilket organ, der er angrebet. Mere om årsagen og symptomerne findes i beskrivelsen af de forskellige kræftformer. Prognosen Hvert år dør ca. 16.000 mennesker af kræft i Danmark. Risiko for død er generelt lidt større hos mænd end hos kvinder. 67 pct. af mænd og 70 pct. af kvinder lever i minimum 5 år efter, at kræften blev konstateret*. Overlevelse er meget forskellig ved forskellige kræftformer. Ved Kræft i bugspytkirtlen (pancreas cancer) er der kun 1 ud af 20 patienter, som lever efter 5 år fra diagnosen er stillet**. Til gengæld er prognosen ved testikelkræft meget bedre, og ca. 95 pct. af patienterne lever efter 5 år fra diagnosen er stillet***. Udredning ved mistanke om kræft I Danmark foregår undersøgelser for kræft i kræftpakker. Pakkeforløbene giver patienter med kræft, eller mistanke om kræft, den bedst mulige udredning og behandling uden unødig ventetid. Når patienten henvender sig til en læge, og lægen vurderer, at en mulig årsag til patientens symptomer kan være kræft, bliver patienten henvist til den afdeling, som står for pakkeforløbet. De undersøgelser, som bliver foretaget, kan være ret forskellige. Det kommer an på, hvilken kræftform der mistænkes. Typisk kan følgende undersøgelser komme på tale: blodprøver kikkertundersøgelser, fx gastroskopi scanninger og billedundersøgelser. Kræftdiagnosen kan først stilles, når en vævsprøve (biopsi) taget fra knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der går som regel syv til ti dage, inden du kan få svar på, hvad en vævsprøve viser. Vævsprøven undersøges i mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller til stede, og hvilken type kræftceller det drejer sig om. Vævsprøven kan også vise, hvor aggressive kræftcellerne er. Alle disse oplysninger er nødvendige for, at lægen kan stille diagnosen og vælge den bedst mulige behandling til dig. Stadieinddeling Valg af den bedste behandling afhænger bl.a. af kræftstadium. Man vurderer bl.a. hvor meget kræften har bredt sig i kroppen. Denne procedure kaldes stadieinddeling (staging). Når det er muligt at få kræft fjernet ved operation, bliver stadieinddelingen suppleret med informationer fra den mikroskopiske undersøgelse af knuden, der blev fjernet. Der bedømmes tre ting: selve knudens størrelse, som kaldes T (fra latin tumor, der betyder knude) tilstedeværelse af kræftcellerne i lymfeknuder, der fjernes sammen med kræftknuden, som kaldes N (fra latin nodi, der betyder lymfeknuder) tilstedeværelse af metastaser i andre organer, som kaldes M (fra latin metastases, der betyder metastaser). Ved bogstaverne T, N og M sættes der forskellige tal. Ved T kan der stå enten 1, 2, 3 eller 4. Tallet er højere, jo større knuden er. Ved N kan der stå enten 0, 1, 2 eller 3. Jo højere tallet er, jo flere lymfekirtler med kræftceller, mens 0 betyder, at der ikke findes kræftceller i lymfekirtlerne. Ved M kan der stå enten 0 eller 1. Når der ikke findes metastaser, sættes der 0, mens 1 betyder, at kræften har bredt sig til andre organer og har dannet metastaser. Når både T, N og M er bedømt, tildeles der et romersk tal fra I til IV, der står for kliniske stadie: I eller II betyder, at der ikke findes kræftceller uden for knuden (I betyder en mindre knude og II betyder en større knude) III betyder, at der findes kræftceller i lymfekirtler omkring knuden IV betyder, at der findes metastaser i andre organer. Denne fordeling i fire kliniske stadier har meget stor betydning for valg af den bedst mulige behandling. De fleste patienter med kræft i stadium IV kan ikke helbredes. Til gengæld er fremtidsudsigterne ved stadium I eller II meget bedre, og de fleste patienter er helbredt for kræft 5 år efter, at diagnosen blev stillet. Behandling Når lægen skal vælge behandling for en patient, der er ramt af kræft, skal der tages hensyn til følgende faktorer: kræftform kliniske stadie - hvor fremskredent (avanceret) er kræften symptomer pga. kræftsygdommen patientens fysiske form og eventuelle andre sygdomme patientens medicin patientens ønsker. Lægen vælger mellem følgende behandlingsformer: operation strålebehandling medicinsk behandling, herunder kemoterapi, hvor der bruges celledræbende midler (antineoplastika). Når kræft kan fjernes fra kroppen, og patienten kan helbredes, er der tale om helbredende (kurativ) behandling. Når kræft er meget fremskreden og ikke kan fjernes, er der tale om livsforlængende (palliativ) behandling. Operation Operation bruges som regel ved klinisk stadie I eller II. Operation kan også gennemføres ved stadie III, men det kræver tit enten medicinsk behandling eller strålebehandling før operation. Flere patienter tilbydes også medicinsk behandling og strålebehandling efter operation. Denne behandling kaldes forebyggende (adjuverende) behandling, fordi den mindsker risikoen for at få tilbagefald (recidiv) af kræftsygdom. Ved nogle kræftformer (fx tyktarmskræft ) er det muligt at fjerne metastaser. Strålebehandling Strålebehandling kan bruges som forbehandling før operation og som forebyggende behandling efter operation. Strålebehandling bruges også mod kræft, som ikke kan fjernes ved operation. Medicinsk behandling Medicinsk behandling omfatter: kemoterapi antistoffer hormoner antihormoner biologisk medicin cytoregulatorer . Medicinsk behandling kan bruges både før og efter operation. Medicin bruges også som livsforlængende (palliativ) behandling, når det ikke er muligt at få kræft fjernet. Kemoterapi er den ældste form for medicinsk kræftbehandling. Den rammer både kræftceller og normale celler, og giver derfor flere bivirkninger. Antistoffer , som er rettet mod bestemte proteiner produceret af kræftcellerne, forstærker virkningen af kemoterapi. Mange antistoffer virker som immunoterapi, dvs. de forstærker kroppens immunforsvar mod kræftceller. Nogle af dem gør også kræftcellerne mere følsomme over for kroppens forsvarsmekanismer. Hormoner og antihormoner brugues mest mod brystkræft og prostatakræft , da begge kræftformer kan være afhængige af hormoner, hhv. østrogener og testosteron. Biologiske lægemidler bremser bestemte mekanismer i kræftcellerne. Det betyder, at kræftcellerne får mindre chance for at overleve. Herunder hører fx proteinkinasehæmmere. De gives typisk som tabletter og har relativt færre bivirkninger end kemoterapi. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) stimulerer immunforsvar rettet mod kræftcellerne. De gives som infusioner (drop) eller indsprøjtninger. Hovedproblemet ved medicinsk kræftbehandling er kræftcellernes forsvar mod medicinen. Denne mekanisme kaldes resistens. I begyndelsen af behandlingen er der tit god effekt, dvs. kræftcellerne bliver dræbt, og kræftknudens vækst går i stå, eller den skrumper. Som tiden går, lærer kræftcellerne desværre, hvordan de kan undgå at blive dræbt af medicinen. Når kræft ikke længere reagerer på behandlingen, skal der bruges anden medicin eller andre behandlingsformer. Standard og eksperimental behandling I Danmark...)
FAQ Medicin.dk - indlægssedler (...é, som indgår som dokumentation, når medicinen godkendes af lægemiddelmyndighederne i Danmark eller Europa. Hvor tit opdateres Medicin.dk - indlægssedler? Medicin.dk - indlægssedl...)
Polyfarmaci (...else, der bruges, hvis du får mere end fem lægemidler dagligt. Hvem har polyfarmaci I Danmark er der ca. 750.000 polyfarmaci-patienter. Ca. halvdelen af alle borgere over 75 år er...)
5 hurtige om testosteron (...der, og andre stoffer der ligner testosteron, er ulovligt i Danmark Læs mere på Antidoping Danmarks hjemmeside . Testosteronmolekyle, Kilde: Colourbox Hvordan...)
Hvilke lægemidler må pakkes i doseringsæsker? (...Magistrelle tabletter og kapsler er lægemidler, som ikke er godkendt og markedsført i Danmark. Det er fx Ammoniumklorid tabl. eller Melatonin tabl., som typisk er produceret på et...)
KOL og følelserne (...geforeningen Astma - Allergi Danmarks hjemmeside om KOL Kilder : KOL i almen praksis - klinisk vejledning Astma -Allergi Danmark...)
STOP TÆNK TJEK på INSULIN (...Danmarks Apotekerforening - fokus på håndtering af insulin i kampagnen STOP TÆNK TJEK på INSULIN. Insulin er en af de syv typer medicin, der ofte sker alvorlige fejl med, og som Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk tidligere har sat fokus på i kampagnen STOP TÆNK TJEK . I kampagnen kan du finde: en quiz, hvor du kan tjekke, om du har styr på grundreglerne. et lomme-postkort med huskeregler insulin-filmen fra STOP TÆNK TJEK. Du kan også læse generelt om insulin på Medicin.dk Professionel . Find kampagnemateriale her nedenfor: Quiz - fem spørgsmål Har du styr på hovedreglerne? Prøv quizzen. NB! Vær opmærksom på, at hvis du går videre til quizzen, bevæger du dig uden for Medicin.dks domæne og dermed til et website med andre regler for cookies og tracking . --------------------------- Lommekort ------------------------- Film Se film fra kampagnen STOP TÆNK TJEK om de ting, du skal være særlig opmærksom på, når du håndterer insulin: Denne kampagne er blevet til i et samarbejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed, Danmark...)
ADHD - se 6 film i tema om ADHD (... sætter vi fokus på behandling af ADHD - hos både børn og voksne. Vi har spurgt to af Danmarks dygtigste eksperter, Simon Hjerrild og Niels Bilenberg, som begge er forfattere på M...)
Ansøgning om udleveringstilladelse af ikke markedsførte præparater (...lde - og i begrænset omfang - kan man få udleveret medicin, der ikke er markedsført i Danmark . Det kræver en udleveringstilladelse til medicinen. Udleveringstilladelser gives kun...)
Kredsløbsforstyrrelser -Fysisk træning som behandling (...om stavgang, styrketræning eller cykling også have en positiv effekt. Alle kommuner i Danmark tilbyder træning til dig der har kredsløbsforstyrrelser. Træningen virker bedre, når ...)
FOKUS: Mad, medicin og mennesker (...g hos børn . Læs om de forskellige typer medicinsk ernæring, der findes på markedet i Danmark - se oversigt over Standardernæring som drikke, pulver, creme og budding Standardernæ...)
Om Medicin.dk (...Danmark. Informationen er frit tilgængelig for alle på medicin.dk, og informationen er desuden integreret i en lang række sundheds it-platforme på fx hospitaler, kommuner, apoteket.dk mv. Baggrund Medicin.dk har udgivet information om medicin i knapt 50 år. Fra opstarten i 1975 som bøgerne Lægemiddelkataloget®, Kittelbogen og Medicinhåndbogen® til i dag udelukkende at være digital information, der både fungerer som opslagsværk og som integration med andre systemer. Vision Det er Medicin.dk's vision at levere et værdifuldt bidrag til det danske samfund ved at give sundhedsprofessionelle og borgere let og lige adgang til troværdig, dybtgående og brugbar viden om forebyggelse og behandling med lægemidler. Mission Det er Medicin.dk's mission at levere innovative løsninger til borgere, sundhedsvæsenet og samfundet. Services Medicin.dk services er blandt andet: frit tilgængelige websites; Medicin.dk Professionel , Medicin.dk Borger , Medicin.dk Indlægssedler . beslutningsstøtteredskaber, der understøtter ordination, integreret i lægesystemer i lægepraksisser og på hospitaler og sygehuse i Danmark...)
Udgåede og ikke markedsførte præparater på medicin.dk (... på medicin.dk kan enten være: midlertidigt eller permanent udgået ikke markedsført i danmark og/eller kræve specialtilladelse frihandelsvarer og dermed ikke-lægemidler (fx myggeb...)
Medicin.dk Professionel (...Danmark (til human brug), herunder SAD-præparater (der produceres på sygehusapoteker i Danmark og primært bruges på sygehus/hospital) alle naturlægemidler , der er godkendt i Lægemiddelstyrelsen . Desuden præparatbeskrivelser af alle ernæringspræparater med tilskud ved lægeordination. Vejledninger, beregnere, identifikation og meget mere Ud over de ca. 3.300 præparatbeskrivelser indeholder Medicin.dk til professionelle meget andet, fx: Behandlingsvejledninger, se fx antibiotikavejledningen Omtale af lægemiddelgrupper, se fx benzodiazepiner Præparatvalg, se fx hypertensio arterialis Udvalgte sygdomsbeskrivelser, se fx KOL eller type 1-diabetes Beregnere , fx overfladeberegner Særlige forholdsregler vedr. specielle patientgrupper, fx gravide og ammende Genkend medicin - en funktion, hvor du kan finde ud af, hvilken tablet du står med i hånden ved at indtaste dens udseende, fx præg, farve, kærv. Læs mere om det nordiske samarbejde om fotos af tabletter og kapsler Instruktionsfilm ved alle inhalatorer, spacere og ved visse pensystemer til subkutan injektion. Lægemiddelinformationen fra Medicin.dk er den mest anvendte lægemiddelinformation i Danmark. Den bruges bredt på alle hospitaler og sygehuse i Danmark og er integreret i en lang række læge- og omsorgssystemer. Medicin.dk har månedligt mere end 5 mio. sidevisninger (december 2023). Redaktionen, lægefaglige eksperter og Lægevidenskabelige Selskaber er garanter for, at lægemiddelinformationen på medicin.dk beskriver den gældende praksis i Danmark. Redaktionelle retningslinjer Medicin.dk har tilknyttet knap 250 sundhedsfaglige eksperter, der hver især skriver om deres specialområde i et redaktionelt setup, der sikrer teksternes aktualitet og neutralitet. Læs mere om de redaktionelle retningslinjer . Arbejdet med teksterne i medicin.dk foregår i et dokumenthåndteringssystem, som både forfattere, referenter, virksomheder, redaktion og sekretariat har adgang til. Du kan søge alfabetisk på forfattere og referenters navne . Redaktion Redaktionen består af fire klinisk aktive overlæger, der er deltidsansat på Medicin.dk. Læs mere om redaktionen . Lægevidenskabelige Selskaber Lægevidenskabelige Selskaber er ikke en egentlig del af organisationen bag Medicin.dk, da deres arbejde ikke lønnes af Medicin.dk . De skal dog nævnes her, da det er Lægevidenskabelige Selskaber, der udpeger forfattere og referenter til Medicin.dk - professionel. Lægevidenskabelige Selskaber er således med til at garantere, at informationen udarbejdes af den eller de - til enhver tid - mest vidende klinikere på et givent felt. Redaktionssekretariat Redaktionssekretariatet består primært af farmaceuter, der koordinerer og faciliterer arbejdsgange i redaktionsprocessen. De gennemgår løbende alle tekster, ensretter dem sprogligt og sikrer, at de nyeste opdateringer tilføjes. Læs mere om redaktionssekretariatet . Sådan finansieres Medicin.dk Medicin.dk finansieres primært ved at: Lægemiddelvirksomheder betaler en licens pr. præparat, de har optaget i pro.medicin.dk. Regioner og kommuner betaler for at integrere informationen fra Medicin.dk Professionel i deres hospitals- og omsorgssystemer. Organisation bag Medicin.dk til professionelle Medicin.dk til professionelle udgives af Medicin.dk , som er en del af Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI A/S). DLI A/S har, i næsten 50 år, formidlet en bred vifte af lægemiddelinformation i Danmark...)
Original, generisk og parallelimporteret medicin (...Danmark. Parallelimporteret medicin og originalmedicin er i udgangspunktet ens, men emballage og medicinens udseende kan variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. I enkelte tilfælde kan hjælpe- eller farvestoffer i medicinen variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark...)
Dansk Lægemiddel Information A/S (...Danmark og resten af Europa, heriblandt Medicin.dk . DLI A/S består af Atrium, der tilbyder en bred vifte af kurser og uddannelser indenfor lægemiddelrelaterede emner. Atrium afholder selv kurser og uddannelser i det nyrenoverede Life Science Hus på Østerbro i København, ligesom Atrium tilbyder alle Life Science aktører at afholde møder, konferencer mm i Life Science Husets lokaler. Læs mere om Atrium , og kontakt Atrium på contact@atriumcph.com. Medicin.dk, der leverer hårdt strukturerede, opdaterede og videnskabelige data om lægemiddelinformation via et stort antal platforme. Læs mere om Medicin.dk . Desuden ejer DLI A/S en andel af Signum Life Science ApS (tidl. DLIMI), der tilbyder en lang række services indenfor rådgivning, analyse og markedsindsigt på lægemiddelområdet både i Danmark...)
Forkortelser og betegnelser (...Danmarks Apotekerforenings Kontrollaboratorium Betegnelse, der angiver at medicinen oprindeligt er udviklet i Apotekerforeningens eget laboratorium. Siden 1990 producerer Apotekerforeningen ikke længere medicin. Dem. Deminuatur = nedsættelse Bruges i journal om dosisnedsættelse af ordineret præparat. Forte Stærk Betegnelse der angiver et lægemiddels styrke - i modsætning til mite. DOAK Direkte orale antikoagulantia Nyere type blodfortyndende medicin, der virker på blodets evne til at størkne. Læs mere om DOAK s. GFR Glomerulær Filtrations Rate Er et udtryk for nyrernes evne til at rense blodet. HCG Humant Chorion Gonadotropin Kønshormon, der dannes i moderkagen. Kan måles i urin og blod ved en graviditetstest. IE Internationale Enheder Bruges til at angive mængde af visse typer medicin, fx penicillin og insulin. i.m. Intramuscularis = inden i muskel Angiver, at medicinen skal gives i en muskel. INR International Normaliseret Ratio Er et forhold mellem to værdier, der udtrykker blodets evne til at størkne. i.v. intravenøs = inden i vene Angiver, at medicinen skal gives i en vene (blodkar). Lavement Lavamentum = udvaskning Indhældning af væske i endetarmen mhp. at tømme tarmen. Mane Morgen Receptudtryk der angiver, at medicinen skal tages om morgenen. Mite Svag Betegnelse der angiver et lægemiddels styrke - i modsætning til forte. Nihil Intet Bruges i journalskrivning, hvis der intet er at notere. Fx at patienten ikke har allergi. Nocte Nat Receptudtryk der angiver, at medicinen skal tages om natten. p.n. pro necessitate = efter behov Recept- og journaludtryk, der bruges til at angive, at medicinen må tages/gives efter behov. p.o. per os = gennem munden Angiver, at medicinen skal gives gennem munden. Pt. Patient Recept- og journaludtryk. ® Registreret varemærke Betyder, at medicinens navn er beskyttet af patent, og at andre lægemidler derfor ikke må hedde det samme. Rapid Hurtig Bruges om lægemidler, der har hurtig indsættende virkning. Retard Retardatio = forsinket Bruges om medicin, der er fremstillet med forsinket virkning, så den frigives langsomt. PEP-fløjte Positive Expiratory Pressure = positivt tryk ved udånding PEP-fløjte er en fløjte, der bruges til lungepatienter for at forbedre lungefunktionen. PEP Post-Exposure Prophylaxis Forebyggende behandling mod HIV PrEP Pre-Exposure Prophylaxis Behandling efter eksponering for HIV SAD Sygehus Apotekerne i Danmark Betegnelse, der angiver, at medicinen produceres på sygehuse i Danmark...)
Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (...Danmark. Et klik på firmanavnet leder til kontaktinformationer for det pågældende firma, og en liste over alle de produkter, det pågældende firma markedsfører i Danmark...)
Redaktionelle principper på Medicin.dk Borger (...tering af medicin. Forgiftning. Ny medicin Når et nyt lægemiddel kommer på markedet i Danmark, optages det i Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser og kommer samtidig på Medicin.dk i ...)
Myggestik og erotik (...ilis , HIV og den seksuelt overførte leverbetændelse (Hepatitis B) langt større end i Danmark. Så selvom du er beskyttet mod graviditet, fordi du tager p-piller eller bruger anden...)
Medicin med på rejsen (...Danmark er med i Schengen-aftalen. Det betyder, at patienten kan få en Schengen-attest, populært kaldet et pillepas (men det er ikke et krav), som dokumenterer, at medicinen, som indeholder euforiserende stoffer, er til eget brug. Aftalen gælder for disse lande: Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Hvilke midler er euforiserende? Euforiserende midler er fx stærke smertestillende lægemidler, som indeholder morfinlignende stoffer, og beroligende, sløvende midler, fx benzodiazepiner, sovemidler og visse midler mod ADHD. Disse lægemidler vil typisk være på recept og mærket med en rød trekant på æsken. Hvis patienten bruger flere slags medicin, skal der udstedes en attest for hvert præparat. Bilag 1 i Bekendtgørelse om euforiserende stoffer er en liste med euforiserende stoffer. Du kan se på beskrivelsen af det enkelte lægemiddel på pro.medicin.dk, om der er behov for en Schengen-attest. Find det under overskriften Schengen-attest, se eksempel her . Bestilling af pillepas Man kan få lavet et gratis pillepas på apoteket. Det er en fordel, hvis man henvender sig på det apotek, hvor man køber eller købte medicinen. Er medicinen allerede købt, skal man medbringe en bon og emballage. Lægemidler - også håndkøbslægemidler - kræver lægerecept, før der kan udstedes et pillepas. Patienten skal desuden medbringe eget pas, da pasnummeret skal stå på pillepasset. Man kan også bestille et pillepas på apoteket.dk , hvor man kan læse mere om pillepasset. Pris og gyldighed Pillepasset er gratis og gyldigt i 30 dage. Skal patienten være væk i mere end 30 dage, kan personen rette henvendelse til rejselandets ambassade i Danmark for at få oplyst, hvordan man skal forholde sig. Evt. skal man have en recept af en læge i det land, man skal opholde sig i. Euforiserende midler til lande UDEN for Schengen-området Der gælder andre regler, hvis patienten skal have euforiserende midler med til lande uden for Schengen-området. Reglerne kan variere fra land til land, og man bør derfor henvende sig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark...)
Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 30 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter. Om UV-stråling… Der findes to typer UV stråling; UV-A og UV-B. De fleste solcremer beskytter både mod UV-A og UV-B stråling. UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. (Huskeregel: A for aldring) UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft . (Huskeregel: B for brændt) UV-indekset viser styrken af UV-strålingen, og hvornår du skal passe på i solen. Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig i solen. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af Danmark...)
Samarbejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og medicin.dk (...Danmark gennem Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). 2. Udvalgte alvorlige, utilsigtede hændelser vedrørende medicinhåndtering videreformidles til medicin.dk på fællesmøder afholdt ca. 3 gange årligt. 3. På møderne diskuteres de rapporterede hændelser og om de opfylder inklusionskriterierne, dvs. det er forebyggelige fejl, der faktuelt har gjort skade på patienten og som har læringspotentiale. 4. På den baggrund besluttes, hvilke advarsler der skal formidles på de relevante lægemiddelbeskrivelser og lægemiddelgrupper på medicin.dk. Se eksempel på formidling af patientsikkerhedsinformation på medicin.dk i feltet Typiske alvorlige fejl på Tresiba® . Historik Systematisk rapportering af utilsigtede hændelser begyndte i 2004. I 2007-2010 udarbejdede Sundhedsstyrelsen temarapporter om risikomedicin i Danmark og en liste over de daværende risikosituationslægemidler. Rapporterne havde fokus på de præparater, som i Danmark...)
Meld en bivirkning - brug bivirkningsmanageren (...ion Sjælland. Læs om bivirkningsmanageren i Region Sjælland . Er du ansat i Region Syddanmark , skal du melde bivirkninger direkte på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Find andre ...)
5 hurtige om fejl med medicin (...Danmark...)
Privatlivspolitik for DLI A/S (...akte DLI. DLI Dansk Lægemiddel Information A/S Lersø Parkallé 101 DK-2100 København Ø Danmark Separat indsigelsestekst vedr. interesseafvejning Version: 1.0., dato: januar 2018 Du...)
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Skleroserende midler til lokal injektion (...Danmark behandles ca. 20.000 patienter om året for varicer. Kirurgisk fjernelse af lange vene...)
Oxazolidinoner (...I Danmark er der markedsført linezolid i gruppen oxazolidinoner. Oxazolidinoner er syntetisk fr...)
Prolaktinhæmmende midler (...I Danmark er flere præparater med følgende virksomme stoffer til rådighed: cabergolin, bromocri...)
Vacciner i det danske børnevaccinationsprogram (...I Danmark vaccineres børn mod følgende sygdomme: Difteri Tetanus Kighoste Polio Haemophilus inf...)
Methyldopa (...e i forbindelse med . Kan anvendes under . Pt. er der ingen markedsførte præparater i Danmark...)
Intravenøs anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...Danmark. Det samme gælder gadolinium plaques. For så vidt angår cerebral ophobning af gadolinium, er det påvist efter gadobensyre og stoffer, der ikke markedsføres i Danmark...)
Albendazol (... reduktase, som er et specifikt enzym for helminter. Albendazol er ikke registreret i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
Alfa-1-antitrypsin (...Danmark, men der kendes mange andre genetiske varianter, hvor også allel S, som især forekommer i Sydeuropa, er associeret til øget forekomst af lungesygdom. I Danmark...)
Anæstetika til intravenøs brug (...s alene ved kontinuerlig infusion til længerevarende anæstesi. α2-receptoragonister I Danmark anvendes der i dag to α2-agonister (clonidin og dexmedetomidin) inden for klinisk anæ...)
Amphotericin B (systemiske svampeinfektioner) (...itaniae -isolater og er også påvist hos enkelte C. glabrata- og C. krusei- isolater i Danmark. Amphotericin B har et lavt terapeutisk indeks, men det er i visse studier vist, at p...)
Øjenmidler med enzymer og antienzymer (... lokalanalgesi (hyaluronidase). Hyaluronidase fra Wyeth Lederle er ikke registreret i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
Antineoplastiske midler (...Antineoplastiske midler I 2024 blev der registreret 48.458 nye tilfælde af kræft i Danmark (fraregnet basalcelle hudkræft). Ved udgangen af 2024 levede ca. 408.000 personer med...)
Hormonale kontraceptiva (...0,59) for ovariecancer. Studierne er retrospektive registerstudier og kommer fra hhv. Danmark og Finland. Det er til diskussion, hvor stor vægt man skal tillægge studier, der ikke...)
Behandling af medfødt ADAMTS13-mangel (Apadamtase alfa kan anvendes til behandling og forebyggelse af TTP-anfald ved medfødt ADAMTS13 mangel. Anvendes endnu ikke i Danmark.)
Artemisininer (...Danmark til behandling af kompliceret falciparum malaria, herunder infektioner, hvor der er organpåvirkning, eller hvor mere end 2 % af erytrocytterne er inficerede. Artemether 20 mg/lumefantrin 120 mg (fx Riamet® fra Novartis) kan anvendes til oral behandling af ukompliceret falciparum malaria eller afslutning af intravenøs behandling med artesunat. Er ikke markedsførte i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Artemisininer anbefales ikke til børn under 5 kg. Dihydroartemisinin 20(40) mg /piperaquintetrafosfat 160(320) mg (fx (Eurartesim® fra Sigma-Tau) kan anvendes til oral behandling af ukompliceret falciparum malaria eller afslutning af intravenøs behandling med artesunat. Er ikke markedsførte i Danmark...)
Reduktion af progression af nærsynethed (myopi) hos børn (...ndske myopiudvikling. Forskellige koncentrationer fra 0,01 % til 0,1 % er afprøvet. I Danmark markedsføres 0,1 %. Hos børn 3-14 år kan anvendes Atropin 0,1 %, 1 dråbe til natten. ...)
Ocrelizumab (...hed og funktionsnedsættelse og med tegn på inflammatorisk aktivitet på MR-scanning. I Danmark har Medicinrådet defineret ocrelizumab som en højeffektiv behandling til anvendelse h...)
Ofatumumab (...ed attakvis MS med aktiv sygdom defineret ved kliniske eller ved radiologiske fund. I Danmark har Medicinrådet defineret ofatumumab som en højeffektiv behandling til anvendelse ho...)
Monobactamer (β-laktamantibiotika) (...Aztreonam er det eneste monobactam, som er markedsført i Danmark. Det findes kun som inhalationspræparat og i kombination med avibactam til systemisk ...)
Behandling af cystisk fibrose (...Danmark behandles, også i fravær af akutte symptomer. Orale β-laktamantibiotika kombineres med probenecid (ikke markedsført pr. 16. marts 2026) for at hæmme udskillelsen og dermed øge koncentrationen. For de Gram-negative bakterier (fx Pseudomas, Burkholderia species, Achromobacter) følges et fast behandlingsregime med en kombination af oral og inhalationsantibiotika og ofte intravenøs antibiotika for at forhindre udvikling af kroniske infektioner. Hvis infektionen bliver kronisk, gives der en kombination af oral og inhalationsantibiotika, suppleret med 14 dages 2-stof intravenøs antibiotikabehandling, enten efter fast regime eller efter individuelt behov. Derudover suppleres ofte med lavdosis azithromycin som kontinuerlig behandling, da dette har vist, dels at forhindre biofilmdannelse, dels at modulere immunresponset i lungerne positivt. Ved mistanke om infektionsfokus i bihuler kan disse forsøges saneret med inhalationsantibiotika på speciel næsemaske, ellers saneres eventuelt ved bihuleoperation. Leverfunktion monitoreres ved brug af antibiotika ved iv- indgift med måling før og efter en fx 14 dages behandling. Ved længerevarende behandling af svampeinfektion med azoler monitoreres leverfunktion med 3 måneders interval. Nyrefunktion monitoreres under iv-indgift med tobramycin, og serumkoncentrationen monitoreres med serum dalværdi (på 10. dagen) og peakværdi (1/2 time efter indgift på 3. dagen). Behandling med svampemidler intravenøst monitoreres med måling af nyretal før, under og efter behandling (14 dage). Patienter, der regelmæssigt får iv antibiotika, monitoreres årligt med nyrefunktionsundersøgelse (EDTA clearence). Se endvidere Midler til behandling af luftvejssymptomer (cystisk fibrose) . Mave-tarm-kanal Basisbehandling: Fordøjelsesenzymer (amylase, lipase og protease) ved påvist fedtmalabsorption (pankreasinsufficiens). Tilskud af fedtopløselige vitaminer. I Danmark...)
Ko-stimulatorisk signalblokkere (...Danmark til forebyggelse af akut afstødning ved nyretransplantation. Der foreligger få studier, hvor belatacept er afprøvet over for en calcineurin-hæmmer . Belatacept kan gives i kombinationsterapi med præparater såsom basiliximab eller kanin-antithymocyt globulin (rATG), mycophenolatmofetil , mTOR-hæmmer og prednisolon. Der er stadig kun få nyretransplanterede patienter i Danmark...)
Benzodiazepiner (anxiolytika) (...hjemlige problemer, som måtte have bidraget til udvikling af de psykiske symptomer. I Danmark ses benzodiazepiner ikke aktuelt at udgøre et trafiksikkerhedsproblem (6393) . Ved la...)
Dextraner (plasmasubstitutter) (...r siden sidste dextraninfusion. Dextran 1 (Promiten ® ) er ikke længere markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
NSAID (...D kan variere meget fra individ til individ. Skønsmæssigt dør mere end 100 personer i Danmark hvert år pga. NSAID-induceret gastro-intestinal blødning og perforation. Risikoen er ...)
Antipsykotika mod angst (...mpende effekt er mangelfuld. Dixyrazin (Esucos® fra UCB Pharma) er ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) (... både MAO-A og MAO-B. Der markedsføres pt ingen reversible, selektive MAO-A-hæmmere i Danmark. Seponeringssymptomer. Efter seponering kan ses agitation, irritabilitet, ataksi, bev...)
Brutons tyrosin kinasehæmmere (...g zanubrutinib er eksempler på kovalente BTKi, mens pirtobrutinib (ikke markedsført i Danmark) er et eksempel på non-kovalent BTKi. Resistens mod de kovalente BTKi kan ses, hvis d...)
Antiparathyroide midler (...sitive receptor (CaSR) og sænker dermed PTH. I øjeblikket er cinacalcet markedsført i Danmark til oral brug mod primær og tertiær hyperparathyroidisme samt mod sekundær hyperparat...)
Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...va. Medicinsk cannabis er ingen steder i verden godkendt som et lægemiddel, men som i Danmark er omfattet af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. Spastisk parese er et af...)
Chloroquinderivater (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...Chloroquin (ikke markedsført i Danmark) og hydroxychloroquin tilhører begge gruppen af konventionelle syntetiske DMARDs. Sto...)
Hydroxychloroquin (...Chloroquin er ikke længere markedsført i Danmark, og hydroxychloroquin er det eneste chloroquinderivat på det danske marked. Chloroqui...)
Ciclosporin (øjenmidler) (...Danmark...)
Sympatomimetika til behandling af shock (...i relation til α- og β-stimulationen kan forventes. Dopamin er pt. ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
Midler mod myotoni (...Danmark...)
Organtransplantation (... , som indtil videre kun anvendes i meget beskedent omfang til organtransplanterede i Danmark. Azathioprin , en antimetabolit, har været anvendt ved organtransplantation i mange å...)
Dopaminagonister (...te dosis nævnt i tabellen. 2) Vær opmærksom på at pramipexol doser opgives som base i Danmark og som salt i andre lande. 3) Der eksisterer kun publicerede kliniske data for skift ...)
Diagnostika til påvisning af blærecancer (...Der diagnosticeres ca. 1.200 nye tilfælde af patienter med ikke-invasiv blæretumor i Danmark om året. Herudover diagnosticeres ca. 1.000 nye tilfælde af patienter med invasiv blæ...)
Calciumantagonister (..., og disse bør anvendes, hvis anvendelsen af calciumantagonister skønnes nødvendig. I Danmark er der tradition for at anvende nifedipin (2993) . Se endvidere Hypertension hos grav...)
Sulfonamider (antibiotika til systemisk brug) (Der er registreret to sulfonamider i Danmark: Sulfamethizol og sulfamethoxazol, hvor sidstnævnte kun indgår i kombinationspræparat med trimethoprim.)
Intraartikulær anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek) Gadoterinsyre - Dotarem® Arthro og Artitem (pt. ikke markedsført i Danmark...)
Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...an få behandling. Det er besluttet af WHO, at HCV skal eradikeres inden 2030, hvilket Danmark har tilsluttet sig. Behandlingerne er stort set bivirkningsfri, og man opnår den ønsk...)
Cannabis (...abidiol). Blandt de sederende illegale rusmidler er cannabis det mest udbredte stof i Danmark. Næsten halvdelen (42,9 %) af befolkningen i alderen 16 til 44 år har prøvet at ryge ...)
Hallucinogener (...er med hallucinogen virkning. Psylicybin svampen (Spids Nøgenhat), som vokser vildt i DanmarkMen derudover findes der på det danske marked en række syntetisk fremstillede hallucin...)
Midler mod parasitære infektioner (...erobiasis bør altid konfereres med en specialist. Præparaterne er ikke markedsførte i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...es dagligt hele året. Aitgrys® gives i 4 måneder op til og under græspollensæsonen (i Danmark fra medio januar til medio/slut juli). Ved Grazax® og Itulazax® vil behandlingsstart ...)
Plasmasubstitutter (...Danmark...)
Proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) (...hæmmer er ikke førstevalg som vedligeholdelsesbehandling efter organtransplantation i Danmark. En mTOR-hæmmer kan anvendes ved organtransplantation, hvor man ønsker at nedtrappe e...)
Andre antivirale midler mod HIV (...Danmark...)
Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...ningitis. Imipenem i kombination med cilastatin og relebactam (pt. ikke markedsført i Danmark) Erfaring savnes. Meropenem Der er langt størst dokumentation med meropenem og det an...)
Knoglemorfogene proteiner (...nes fornuftigt, at BMP ikke anvendes rutinemæssigt ved behandling af åbne frakturer i Danmark. I et randomiseret studie med 131 anteriore 1. niveau-deser af columna lumbalis med c...)
Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (...Forbruget af benzodiazepiner i Danmark er faldende, men alligevel bør der være opmærksomhed på den gruppe patienter, der lid...)
Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...Danmark revideret i 2021: Nogle bakterier har en mindre følsom vildtype for visse antibiotika. For at opnå tilstrækkelig effekt kræves høj standarddosis. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier enten som S (følsom) under forudsætning af, at der anvendes høj standard dosis eller som I (intermediær følsom). I begge tilfælde vil anbefalet dosis enten være angivet på prøvesvar, eller prøvesvar vil være forsynet med henvisning til lokal antibiotikatabel. Nogle bakterier kan have en erhvervet lav-resistens , som gør dem nedsat følsomme for et antibiotikum. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier som I (intermediær følsom) og betyder at højere dosering er nødvendig. Nogle bakterier mangler den nødvendige receptor eller har en uigennemtrængelig cellemembran og er naturligt resistente over for visse antibiotika, fx aerobe bakterier over for metronidazol eller anaerobe bakterier over for gentamicin. Ved erhvervet resistens er bakteriens bindingssted for et antibiotikum ændret gennem en mutation i genet for bindingsstedet, eller bakterien har fået overført genetisk materiale, som koder for en ændring i bindingsstedet eller for et enzym, der kan inaktivere et antibiotikum (fx aminoglycosid modificerende enzym eller kan nedbryde et antibiotikum, fx en β-laktamase). Der kan også overføres gener, som koder for ændringer i transporten over cellemembranen. Disse bakteriers følsomhed vil fra laboratoriet været angivet som R (resistent). Bakterien er resistent over for det pågældende lægemiddel, som ikke kan forventes at have effekt selv i høj dosis. Resistensudvikling Antimikrobiel resistens udgør én af de største trusler mod folkesundheden. Det er estimeret, at der i Europa dør 33.000 personer hvert år, som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) er steget markant over de senere år. Dette gælder også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler (4617) . Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, kan bakteriefloraen returnere til den oprindelige mikrobiota, hvis der stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Det koster som regel noget for en bakterie at opretholde en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien. Da livet i tarm eller på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, vil denne resistens-omkostning hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart, og de følsomme bakterier vil udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam og trimethoprim. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten hos E. coli og enterokokker i den normale danske befolknings tarmflora følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombinationsbehandling fx behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Resistens opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også skyldes et plasmidbårent gen. Sulfonamidresistensmekanismer Er velbeskrevet i Enterobacterales , hvor de specielt hos E. coli har været fremtrædende i mange år. Der er resistens hos ca. 30 % E. coli fra ukomplicerede urinvejsinfektioner i almen praksis og på sygehuse i Danmark. Et af de resistensgener, der koder for sulfonamidresistens, sul 1, forekommer ofte sammen med resistensgener for flere antibiotika, og det gælder specielt i Enterobacterales. Resistens mod trimethoprim Er udbredt, > 20 % af danske E. coli -stammer er resistente, og generne overføres via plasmider. Koblet resistens med sulfonamidresistens og ampicillinresistens er udbredt i Danmark...)
β-cellestimulerende midler (...atdosis kl. 22 af middellangt virkende insulin eller langsomtvirkende insulinanalog I Danmark er der tradition for at seponere sulfonylurinstof, når insulinbehandling opstartes pg...)
Gamma-hydroxy-butyrat (GHB, fantasy) (...leret afprøvning, men lægemidlet er ikke godkendt til behandling af GHB-abstinenser i Danmark...)
Antimykotika til systemisk brug (svampeinfektioner i huden) (... (2699) . Fluconazol er ikke registreret til behandling af børn på denne indikation i Danmark. Ved infektion med Trichophyton spp. er terbinafin sikkert og effektivt. Det drejer s...)
Glitazoner (...dglucose ved at nedsætte insulinresistensen (der er pt. ingen produkter markedsført i Danmark). Den glucosesænkende virkning indtræder langsomt med maksimal effekt på den glykæmis...)
GIP- og GLP-1-receptor agonister, samt DPP-IV-hæmmere (diabetes) (... forsinker udviklingen af den diabetiske nyresygdom. Exenatid (pt. ikke markedsført i Danmark) én gang ugentlig er vist at reducere total mortalitet, men havde en neutral effekt p...)
Høj-effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...adribin S1P-receptor modulatorer: Fingolimod Ozanimod Ponesimod (godkendt af EMA og i Danmark, men ikke vurderet af Medicinrådet. Ikke markedsført i DK) Siponimod Terapeutiske ant...)
Profylakse (antibiotika til systemisk brug) (...men med betydelige resistensproblemer til følge. Den fluorquinolonresistens, der er i Danmark hos fx E. coli , medfører en reduceret effekt af profylaksen. Effekten er endvidere a...)
Makrolider (...g af lipiderne i sekretet. Resistensforhold Se Antibiotika virkemåde og resistens . I Danmark forekommer makrolidresistens hos < 5 % af pneumokokker, 1-2 % af Mycoplasma pneumonia...)
Midler mod lus (ektoparasitmidler) (Hovedlusen er langt den hyppigste lus i Danmark i dag. Der er markedsført et middel mod lus, permethrin, der findes som shampoo.)
Hydralazin (hypertension) (Hydralazin er ikke markedsført i Danmark, men kan med rekvireres fra apotek/sygehusapotek.)
Oversigt over mikroorganismer (...Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Indtages oftest med ikke-pasteuriserede mælkeprodukter, fx gedeost. Har forårsaget infektioner, oftest bakteriæmi og artritis eller osteomyelitis, hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark. Campylobacter jejuni og coli Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis blandt zoonoser på verdens plan og i Danmark. C. jejuni infektion skyldes oftest indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminering af andre fødevarer grundet dårlig køkken hygiejne. C. coli infektioner er sjældnere, hvor smittekilde oftest er svinekød. Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika. Candida species Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species. Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni. Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarm-kanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling. Hos immunkompetente også årsag til vaginitis. Hyppigste art er C. albicans. Visse Candida arter (fx C. krusei , C. glabrata ) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling. Fungæmi med Candida arter kan kompliceres med endophthalmitis, hvorfor kontrol ved øjenlæge er nødvendig. Capnocytophaga canimorsus Er kendt som hundebidsbakterien. Forekommer sjældnere efter kattebid. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet. Chlamydia pneumoniae Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn. Chlamydia psittaci Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle. Chlamydia trachomatis Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase. Citrobacter species Tilhører Enterobacterales og findes i colon. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis. Clostridium botulinum Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Findes i naturen (jord, støv). Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk. Clostridioides difficile (tidligere Clostridium difficile ) Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter. Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling. Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion. De fleste infektioner er sygehuserhvervede. Sygdomsmekanismen er toksinproduktion: Toksin B, evt. også toksin A. Nogle stammer har et tillægstoksin benævnt binært toksin, og nogle stammer producerer store mængder af toksiner, fx CD027. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis. Behandles med vancomycin, sjældnere med fidaxomicin. Metronidazol kan anvendes, hvis der ikke er umiddelbar adgang til vancomycin og som supplement til vancomycin ved svære infektioner. Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30 % og øges med antal recidiver). Recidiverende infektioner anbefales behandlet med Fækal Mikrobiotisk Transplantation (FMT). Clostridium perfringens Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Sporedanner, findes i tarmen og i miljøet. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved traumer med stor vævsskade og stærk forurening. Clostridium tetani Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe) . Findes i miljøet, fx jord. Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet . I skadestuen gives der også rutinemæssigt re-vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer. Corynebacterium diphtheriae Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri er meget sjælden i Danmark, men endemisk i en stor del af verden. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen. Coxiella burnetii Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser) . Cryptococcus neoformans Har reservoir hos fugle. Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi hos svært immunsvækkede personer. Cutibacterium (tidligere Propionibacterium) acnes Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder som i ansigt og aksiller. Medvirker til acne. Kan forårsage knogleinfektioner, og er hyppig årsag til dybe infektioner efter skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling. Enterobacterales (enterobakterier) Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer. Enterobacter cloacae Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Kan også være årsag til sepsis. Enterococcus faecalis Er en af tarmens streptokok lignende bakterier. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt er hyppig årsag til endocarditis. Enterococcus faecium En af tarmens streptokok lignende bakterier. Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer og endocarditis. Ses ofte som i.v. kateterinfektion. Er oftest særdeles resistent, men dog oftest følsom for vancomycin . Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse. Vancomycin-variable stammer (kaldet VVE) forekommer også. Disse stammer er fænotypisk følsomme for vancomycin, men ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. Escherichia coli Tilhører Enterobacterales. Forekommer i tarmen hos de fleste mennesker. Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. Nogle stammer af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) kan give hæmoragisk colitis og to subtyper, vtx2a og vtx2d, er årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Disse stammer benævnes HUS-associeret STEC, øvrige lav-risiko STEC. Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til selvlimiterende turistdiarré. Fusarium species Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed. Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol. Fusobacterium species Findes i mundhulen og i mave-tarm-kanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. F. necrophorum er årsag til en alvorlig halsbetændelse (Lemierres syndrom). Gardnerella vaginalis Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende. Haemophilus influenzae Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae . De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae -infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib -vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet . De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom . Helicobacter pylori Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget. Klebsiella species Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis. Legionella pneumophila Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60 °C. Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber). Leptospira species Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug. Listeria monocytogenes Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. I Danmark er koldrøget laks og ørred, gravad fisk og kødpålæg hyppigst påviste smittekilder. Kan formere sig ved køleskabstemperatur. Ældre, immunsupprimerede og gravide er i særlig risiko. Er årsag til sepsis, meningitis og abort. Moraxella catarrhalis Findes normalt i næsesvælgrummet. Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. Morganella morganii Tilhører Enterobacterales og den ligner Proteus -arterne. Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse. Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis. Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier. Mycobacterium leprae Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre. Smitter mellem mennesker. Mycobacterium tuberculosis Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion fra ubehandlet patient. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer. Mycoplasma genitalium Forekommer naturligt i uretralsekret. Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Kan være vanskelig at behandle og er tiltagende resistent over for makrolider. Mycoplasma hominis Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10 % af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. Mycoplasma pneumoniae Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum. Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) Giver gonorré og conjunctivitis hos nyfødte. Neisseria meningitidis (meningokokker) Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom. Nocardia species Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS. Pasteurella multocida Findes i mundhulens sekret hos dyr og er hyppig årsag til sårinfektion efter dyrebid - oftest efter katte- eller hundebid. Peptostreptococcus og Peptococcus species Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen. Pneumocystis jiroveci En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi. Prevotella species Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. Kan give infektioner, der udgår herfra. Proteus species Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacterales. Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner ligesom andre enterobakterier biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre. Providencia species Tilhører Enterobacterales og ligner Proteus . Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis. Pseudomonas aeruginosa Findes udbredt i naturen bl.a. i vand. Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Er hyppig årsag til asymptomatisk kolonisation af blærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles med 2 antibiotika for at undgå yderligere resistensudvikling. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis. Rickettsia species Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark. Salmonella species Tilhører Enterobacterales . Indtages som regel via uopvarmede fødevarer. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B. Desuden findes mange zoonotiske serotyper, hvoraf Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de mest udbredte, men antallet af registrerede infektioner er faldet de seneste årtier. De zoonotiske serotyper er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion. Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling. Serratia marcescens Tilhører Enterobacterales. Kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Shigella species Tilhører Enterobacterales og ligner E. coli. Giver diarré med blod og slim (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet. Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske med lavt inokulum, hvorfor sekundær smitte er hyppig, især blandt børn. Der har været udbrud i Danmark, der var relateret til importerede fækalt forurenede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater. Væskebehandling og elektrolytsubstitution er vigtigste terapi. Staphylococcus aureus Findes som normalflora i næsen hos 10-15 % af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen. Giver abscesser og er hyppigste årsag til sårinfektioner. Kan også give ostitis og endocarditis. Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner. S. aureus er oftest resistent over for penicillin, men følsom for cloxacillin, dicloxacillin og cefalosporiner. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for vancomycin og andre glycopeptider samt oxazolidinoner og kan være følsomme for makrolider og clindamycin. Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe suppleret med mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere. Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion. En særlig MRSA type (CC398) er påvist hos husdyr - især svin - og er de senere år i stort omfang påvist hos personer med kontakt til svin. Der er beskrevet flere tilfælde af infektioner med denne type - også hos mennesker, der ikke har direkte kontakt med svin. Staphylococcus epidermidis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen. Kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led. Staphylococcus saprophyticus Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder. Staphylococcus lugdunensis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker, men er mere virulent. Findes på huden som en del af normalfloraen og kan give sår- og knogleinfektioner samt sepsis. Stenotrophomonas maltophilia Findes udbredt i naturen. Kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika (selektion). Hos immunkompetente kræver påvisning sjældent antibiotikabehandling. Streptococcus α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker) Findes som normalflora i mundhulen, og kan forårsage endocarditis og hjerneabsces. Streptococcus agalactiae (gruppe B-streptokokker) Findes hos 20-30 % i vagina og tarm som en del af normalfloraen. Kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort. Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (gruppe C og G-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give erysipelas, sårinfektioner, artritis, tonsillitis og sepsis. Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis. I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte penicillinresistens. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007. Desuden anbefales vaccination mod pneumokokker af alle, der er fyldt 65 år, og til visse risikogrupper, fx kronisk syge under 65 år. Læs mere på Pneumokok . Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give tonsillitis, otitis media, sinuitis, erysipelas og sepsis. Kan i mere sjældne tilfælde give en særdeles voldsom infektion, nekrotiserende bløddelsinfektioner (fasciitis/myositis), som ud over antibiotisk behandling kræver kirurgisk intervention. Treponema pallidum Spirokæt, som er årsag til syfilis, en seksuelt overført sygdom med stigende forekomst i Danmark. Trichomonas vaginalis (en protozo) Kan findes i vagina. Kan være årsag til udflåd, eventuelt tillige kløe og smerter. Vibrio cholerae Toksinproducerende stammer findes i troper og subtroper, hvor fækalt forurenet vand giver anledning til smitte. Toksinproducerende isolater især af serotype O1 og O139 har forårsaget større epidemiske udbrud. Sygdommen kolera er en diarrésygdom, der er præget af et meget stort væske- og elektrolyttab, som det er vigtigt at erstatte. Ikke-toksinproducerende stammer er årsag til øre- og hudinfektioner efter kontakt med saltvand med temperatur over typisk 20 °C. Forekommer også i Danmark...)
Midler mod intestinale protozoer (...en patogene E. histolytica og den non-patogene E. dispar , der ikke skal behandles. I Danmark er PCR blevet rutine på de fleste mikrobiologiske afdelinger, men mange vil fra udlan...)
Imlifidase (...i-thymocytglobulin (kanin) og rituximab som typisk anvendes ved nyretransplantation i Danmark (I produktresumé for imlifidase anbefales det, at præparater såsom basiliximab og rit...)
Lecanemab (...t demens stadie. Behandlingen anbefales ikke af Medicinrådet som standardbehandling i Danmark. Dvs. behandlingen tilbydes ikke via det offentlige sundhedsvæsen. Rådet har vurderet...)
Anæstetika til inhalation (...O), som er i luftform, samt de halogenerede midler isofluran (anvendes ikke længere i Danmark), desfluran og sevofluran , som er i væskeform. Inhalationsanæstesimidlernes potens k...)
KRAS hæmmer (..., hvormed K-Ras låses i sin inaktive form. Sotorasib og adagrasib (ikke markedsført i Danmark...)
Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer (...t plasma. Nedenstående tabel giver en oversigt over tilgængelige faktorkoncentrater i Danmark, inddelt efter faktorkomponent. Oversigt over koagulationsfaktorkoncentrater Faktorma...)
MR-kontraststoffer (...Danmark er nu kun de stoffer, der holder bedst på gadolinium, registreret til lægeligt brug. Alle MR-kontraststoffer, der aktuelt er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, indeholder gadolinium. Jern- og manganholdige kontraststoffer er for tiden ikke registreret i Danmark...)
Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...Kvalme og opkastning ses relativt hyppigt og svinder oftest spontant, men kan være forløbere for alvorli...)
Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer (...uden at åbne kraniet. Behandlingen udføres som regel kun ensidigt og er tilgængelig i Danmark til behandling a familiær tremor på et offentligt hospital og både til essentiel trem...)
Antidoter (...Danmark. De kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Tabellen viser antidotvalg ved forskellige lægemiddelforgiftninger, og om antidoten er registreret. Tabel 1. Forgiftninger og antidoter Se i øvrigt Giftlinjen / Antidothåndbogen (For læger (bispebjerghospital.dk)) Anvendelse Antidot Evt. handelsnavn (specialtilladelse) Adjuvans (giftbinding) Aktivt kul (antidoter) Adrenerge agonister Phentolamin (antidoter) * * Regitin® Acetylkolinesterase-hæmmere Atropin (antidoter) Alkohol, toksiske Fomepizol (antidoter) Antikolinergika Physostigmin (antidoter) * * Anticholium® Benzodiazepiner Flumazenil (antidoter) Beta-blokkere Atropin (antidoter) Glucagon (antidoter) Calciumantagonister Calciumsalte (antidoter) Coumarinderivater Phytomenadion (antidoter) Cyanid Hydroxocobalamin (antidoter) Dabigatran Idarucizumab (antidoter) Digoxin Antidigitalis fab-fragment * * DigiFAB® Ekstrapyramidale symptomer Biperiden (antidoter) Folsyreantagonister (methotrexat) Calciumfolinat (antidoter ved cytostatikabehandling) Heparin Protamin (antidoter) Insulin Glucagon (antidoter) Isoniazid Pyridoxin (antidoter) ** Hugormebid Hugormegift antiserum (antidoter) Jernforbindelser Deferoxamin (antidoter) Kalium Calciumsalte (antidoter) Polystyrensulfonater (midler mod hyperkaliæmi) Methæmoglobindannere Methylthionin (methylenblåt) (antidoter) Opioider Naloxon (antidoter) Paracetamol Acetylcystein (antidoter) Methionin (antidoter) ** Rocuronium-induceret neuromuskulær blokade Sugammadex (antidoter) Salicylsyrederivater Phytomenadion (antidoter) * Ikke-registreret antidot. Kan rekvireres med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen fra apotek/sygehusapotek. ** Ikke-registreret antidot. Fremstilles magistrelt og kan uden tilladelse rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Vejledning til læger i brug af antidoter kan fås ved henvendelse til Giftlinjen på telefon 3863 5555. Se i øvrigt Forgiftninger Antidoter - Antidotberedskab i Danmark...)
Midler mod stressinkontinens (Medicinsk behandling tilbydes stort set ikke i Danmark med baggrund i reduceret effekt og intraktabel bivirkninger. Se i øvrigt også stressinkontinens hos kvinder .)
Oral ernæring (Standardpræparater) (...DANMARK 200 630 5,6 (M) 5,8 355-405 Fuldgyldig Cenaman Drink Energy Fiber 1,5 *) MEDIQ DANMARK 200 630 5,6 (M) 5,8 400-440 Fuldgyldig Cenaman Drink Protein Energy 1,5 *) MEDIQ DANMARK 200 630 10,0 (M) 6,7 380-390 Ikke-fuldgyldig Cenaman Drink Energy 2,0 *) MEDIQ DANMARK...)
Midler mod ADHD (...Danmark. Der er tale om en selektiv alfa IIa adrenerg receptoragonist, der ud over at bedre ADHD-symptomer også sænker blodtrykket og mindsker angst og tics. Virkningsmekanismen er muligvis påvirkning af den adrenerge tonus og foregår hovedsageligt i præfrontale cortex og locus coeruleus, hvilket medfører bedre hukommelse og fokusering og mindsker distraktion. Modafinil er et ikke CNS-stimulerende stof, der anvendes ved narkolepsi og søvnapnø. Det øger neuronal aktivitet selektivt i hypothalamus, aktiverer tuberomammilære neuroner, der frigør histamin og aktiverer andre hypothalamiske neuroner, der frigør hypocretin. Bupropion er oprindeligt et antidepressivum og er i Danmark...)
Mineraler (...Danmark (med undtagelse af jern), og raske mennesker, der spiser en dansk gennemsnitskost, har ikke behov for mineraltilskud. I de Nordiske Næringsstofanbefalinger (2318) angives anbefalede eller tilstrækkelige daglige indtag for de mest essentielle mineraler, se Tabel 1 nedenfor. Ændringer i blodets koncentration af natrium, kalium, jern og calcium er hyppigt forekommende blandt syge, men en bestemmelse af magnesium, fosfat og zink i blodet kan også være indiceret hos flere patientgrupper (se nedenfor). Hvad angår de øvrige mineraler, er en bestemmelse af deres blodkoncentration kun meget sjældent nødvendig. Ydermere er sammenhængen mellem diverse sporstoffers plasmaværdier og kroppens reelle behov i vid udstrækning uafklaret. Nedenfor følger en kort omtale af de mineraler, som vides at være essentielle for mennesket. Tabel 1. Oversigt over det anbefalede daglige indtag, samt de nedre og øvre grænser for indtagelse af mineraler for raske voksne . Mineral Anbefalet dagligt indtag Nedre grænse Øvre grænse Calcium 950 mg 750 mg 2.500 mg Fosfor 520 mg 420 mg 3.000 mg Iod 150 mikrogram 120 mikrogram 600 mikrogram Jern Mænd: 9 mg Mænd: 7 mg Mænd: Ukendt Kvinder: 15 mg Kvinder: 9 mg Kvinder: Ukendt Kalium 3.500 mg 2.800 mg Ukendt Kobber 900 mikrogram 700 mikrogram 5.000 mg Magnesium Mænd: 350 mg Mænd: 280 mg Mænd: 250 mg* Kvinder: 300 mg Kvinder: 240 mg Kvinder: 250 mg* Mangan 3 mg 2,4 mg Ukendt Natrium 1,5 g Ukendt Ukendt Selen 60 mikrogram 20 mikrogram 300 mikrogram Zink 9-12 mg 5 mg Voksne: 25 mg Børn: 12,5 mg * Gælder kun for magnesium i kosttilskud . Ved substitution ifm. mangeltilstande, nedsat indtagelse, optagelse (malabsorptionstilstande) eller øget udskillelse vil substitutionsbehovet ofte være større. Calcium Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium . Chrom Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke (2318) . Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. Fosfor Findes i knogler og flere organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. Fosfat findes i en række fødeemner bundet til nukleotider (DNA) og cellemembraner, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grøntsager. Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt ved længerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel som følge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis (osteomalaci). Iod Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og ved svær iodmangel hypotyreose. Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. Jern Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet (erythronet) og i musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå som følge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel . Kalium Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium . Kobber Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. Magnesium Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi. Øvre dosis af tilskud (ud over anbefalet daglig dosis) er omkring 250 mg om dagen. En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke nærmere beskrevet på Medicin.dk. Mangan Generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke (2332) . Mangel forekommer ikke i Danmark. Molybdæn Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012 (2318) . Mangel forekommer ikke i Danmark...)
Midler mod mukopolysakkaridoser (...ter, som tilhører de lysosomale ophobningssygdomme. Enzymsubstitutionsbehandling er i Danmark aktuelt tilgængelig for fire MPS: Mukopolysakkaridose type I Laronidase Mukopolysakka...)
Neuromyelitis optica spektrumsygdom (NMOSD) (...a spektrumsygdom (NMOSD) er en sjælden årsag til opticus neurit med ca. 40 tilfælde i Danmark om året. Ved NMOSD ses demyelisering i synsnerven og rygmarven. Klassiske symptomer e...)
Nicotinsyre og derivater (...ek efter magistrel ordination. Et derivat af nicotinsyre, acipimox , er markedsført i Danmark. Acipimox påvirker ikke glucoseintolerans og plasma-urat og bør derfor foretrækkes fr...)
Antihistaminer til systemisk brug (...onale handelsnavne kan være misvisende. Benadryl® indeholder eksempelvis acrivastin i Danmark, cetirizin/acrivastin i Storbritannien og diphenhydramin i USA. Tabel 2 kan være vejl...)
Enteral ernæring (Standardpræparater) (...DANMARK 500 1.000 630 5,6 5,8 330 Fuldgyldig Cenaman Energy Fiber *) MEDIQ DANMARK 500 1.000 630 5,6 5,8 325 Fuldgyldig Cenaman Fiber Neutral *) MEDIQ DANMARK 500 1.000 420 3,8 3,4 285 Fuldgyldig Cenaman Soja Fiber *) MEDIQ DANMARK 500 1.000 420 3,8 3,6 410 Fuldgyldig Cenaman Standard *) MEDIQ DANMARK...)
Quinin (...Danmark mod restless legs. Intravenøst kan quinin anvendes, hvis intravenøst artesunat ikke er til rådighed. Quinin til parenteral anvendelse er ikke markedsført i Danmark...)
Lokalanalgetika til øjnene (...ion til at fremme absorptionen. Hyaluronidase fra Wyeth Lederle er ikke registreret i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
Ozanimod (...) hos voksne med aktiv sygdom defineret ved kliniske fund eller ved billeddannelse. I Danmark har Medicinrådet defineret ozanimod som en højeffektiv behandling til anvendelse hos ...)
Phenytoin og fosphenytoin (...natriumkanalernes refraktærperiode. Phenytoin tabletter er ikke længere markedsført i Danmark...)
Physostigmin (Physostigmin injektionsvæske er ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres på apotek/sygehusapotek.)
Primaquin (midler mod malaria) (...rimaquin tabletter 15 mg (som primaquinbase) fra sanofi-aventis er ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
Neuraminidasehæmmere (influenza) (...oftest kunne anvendes som substitut. Zanamivir (til inhalation) er ikke markedsført i Danmark, men det kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/...)
Midler mod eksokrin pancreasinsufficiens (... 8.000 IU, 16.000 IU, 24.000 IU - er godkendt af FDA i USA, men endnu ikke godkendt i Danmark...)
Bariumsulfat (Pt. er der ikke markedsført præparater, som indeholder bariumsulfat, i Danmark.)
Rho-kinase hæmmere (...Rho-kinase hæmmere er en ny gruppe stoffer til brug ved behandling af grøn stær. I Danmark markedsføres kun netarsudil i et kombinationsprodukt med latanoprost. Ingen af de rho...)
Ribavirin (virusinfektioner) (...ektioner. Ribavirin-tabletter, -aerosol og -injektionsvæske er dog ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
Midler mod amyotrofisk lateral sklerose (...iær ALS, der skyldes en mutation i superoxiddismutase 1(SOD1)-genet (SOD1-ALS), som i Danmark...)
Midler mod scabies (ektoparasitmidler) (...behandles med permethrin, som er det eneste markedsførte dermale middel mod scabies i Danmark. Der findes også en meget smitsom og mere aggressiv form, der skal behandles med andr...)
Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (...stente. Se Antibiotika virkemåde og resistens . Campylobacter infektioner erhvervet i Danmark er quinolonresistente i ca. 40 % af tilfældene, primært betinget af importeret infice...)
Sekalealkaloider (...og kan anvendes til at fremkalde kontraktion af uterus efter en abort eller fødsel. I Danmark...)
SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer (...r ketoacidose. Der findes empagliflozin, dapagliflozin og canagliflozin markedsført i Danmark. Empagliflozin er i et stort kardiovaskulært endepunktsstudie vist at reducere MACE, ...)
Thiouracilderivater og imidazolderivater (...der af behandling, men effekten af en sådan monitorering er omdiskuteret, og der er i Danmark enighed om ikke at monitorere med henblik på hverken bloddyskrasier eller leverfunkti...)
S1P-receptor modulatorer (...Danmark, men ikke vurderet af Medicinrådet. Ikke markedsført i Danmark...)
Vitamin K-antagonister (... tabl. menadion 5-10 mg 36 timer præoperativt (menadion er ikke længere markedsført i Danmark). Postoperativt genoptages VKA i vedligeholdelsesdosis, så snart patienten kan indtag...)
Calcium og D-vitamin (osteoporose) (...domiserede, kontrollerede dosis-responsstudier udført i lande på samme breddegrad som Danmark har vist, at et tilskud på hhv. 25 og 40 mikrogram cholecalciferol dgl. er nødvendigt...)
Darvadstrocel (...Danmark...)
Calcium (...de 900 mg og lakterende 1.200 mg. Som følge af en høj indtagelse af mejeriprodukter i Danmark er den gennemsnitlige indtagelse af calcium større end anbefalingerne i praktisk talt...)
Adrenalin og dopamin (...Danmark...)
Melatonin (...Søvnforstyrrelser og søvnløshed. Melatonin er i Danmark registeret til: Søvnløshed og dårlig søvnkvalitet hos patienter over 55 år. Søvnløshe...)
Enteral ernæring (Specialpræparater) (...rb Energy *) NUTRICIA 500 630 4,2 6,6 392 Tilsat MCT fedtstof Cenaman Peptid *) MEDIQ DANMARK 500 420 4,5 2,8 350 Fresubin® HP Energy *) FRESENIUS KABI 500 1.000 630 7,5 (M) 5,8 %...)
Orale antidiabetika (...Danmark...)
Generelt om vacciner og vaccination (...Danmark blev udført i 1801, og den kongelige kokoppe indpodningsanstalt blev oprettet i 1802. I Danmark var der i perioden 1931-1976 tvungen vaccination mod kopper. Kopper blev i 1980, som den første infektionssygdom, erklæret udryddet af WHO. Ophør med vaccination mod kopper har været medvirkende årsag til at der nu ses udbrud af Mpox. Europa blev erklæret poliofrit i 1982, og det forventes, at polio bliver den næste sygdom, der bliver udryddet globalt ved anvendelse af vaccination. Indførelse af det danske børnevaccinationsprogram har reduceret forekomsten af tidligere almindelige infektionssygdomme med 90-100 %. Det sidste tilfælde af klassisk halsdifteri i Danmark blev påvist i 1998, mens der er påvist enkelte tilfælde af kutan difteri hos indvandrere/asylansøgere. I perioden 1994-2016 er der set 29 tilfælde af tetanus svarende til 0-4 tilfælde om året. Særligt ældre over 70-75 år, som måske aldrig er blevet vaccineret, er i risiko, hvis de får et forurenet sår. Det Danske Vaccinationsregister (DDV) giver sundhedspersonale og borgere adgang til et fælles vaccinationskort. Læger har fra 15. november 2015 pligt til at registrere alle givne vaccinationer i DDV, herunder også rejsevaccinationer, influenzavaccinationer givet på arbejdspladsen og vaccinationer givet på skadestuen. Man måler en vaccines effektivitet ved at undersøge, hvor meget vaccinen reducerer risikoen for sygdom sammenlignet med uvaccinerede. Vaccineefficacy måles i randomiserede kliniske forsøg (kontrollerede forsøg), mens vaccineeffectiveness (virkeligheden) efter godkendelse måler effekten i befolkningen gennem registerstudier, kohortestudier eller case-control studier. Nogle vacciner er alene godkendt på immunologiske mål (surrogatmarkører) som antistofniveauer, neutraliserende antistoffer eller T-celle respons. Når man taler om vaccineeffektivitet skal man være opmærksom på endemål og observationsperiode. Vaccineindhold og virkning De fleste vacciner indeholder antigen, adjuvans og diverse andre hjælpestoffer. Antigenet kan bestå af en hel mikroorganisme eller dele af den mikroorganisme, som vaccinen skal beskytte mod. Nogle vacciner er såkaldte levende vacciner og indeholder levende svækkede bakterier, fx BCG-vaccine, eller virus, fx gul feber-vaccine. Andre vacciner er inaktiverede/dræbte vacciner, hvor antigenet kan være hele dræbte mikroorganismer, fx hepatitis A-vaccine, oprensede kapselpolysaccharider, fx pneumokokvaccine, toksoid, fx tetanusvaccine, rekombinant protein, fx hepatitis B-vaccine, eller dele af mikroorganismen (split vaccine), fx influenzavaccine. I forbindelse med coronapandemien er der blevet udviklet og godkendt vacciner mod COVID-19, der bygger på nye vaccineteknologier. mRNA-vacciner består af nanolipidpartikler indeholdende kopier af det arvemateriale (mRNA), der koder for antigenet. I COVID-19 vacciner anvendes således mRNA, der koder for spike-proteinet. Efter injektion intramuskulært trænger nanolipidpartiklerne ind i kroppens celler og programmerer dem til at fremstille antigenet. I vektor-baserede vacciner indsættes den genetiske kode (DNA) for antigenet i et virus, fx adenovirus, der ikke giver sygdom. Der anvendes normalt et non-replikerende vektorvirus, hvilket betyder, at virus ikke kan formere sig i kroppen, og at den vaccinerede, ikke udvikler en virussygdom. Efter vaccination vil celler i kroppen selv producere antigenet, som vil give anledning til et immunrespons. Formålet med adjuvans (adjuvare = at hjælpe) er at binde og transportere antigenet, så det præsenteres for immunsystemet. Desuden giver det en uspecifik immunstimulation. Aluminiumsalte har gennem tiderne været et af de mest anvendte adjuvanser og anvendes forsat. De senere år er der dog udviklet nye adjuvanser, fx Toll-like receptor (TLR) agonister, som forstærker immunresponset på antigenet. Dette har bl.a. betydning for effektivitet ved vaccination af ældre og immunsupprimerede. Andre hjælpestoffer kan være konserveringsmidler, fx thiomersal, ligesom nogle vacciner kan indeholde æggeproteiner (rester fra produktionen) eller antibiotika (rester fra produktionen). Det skal nævnes at thiomersal, ethylkviksølv, blev udfaset af børnevaccinerne i Danmark...)
Bivirkninger (antibiotika til systemisk brug) (... som en del af den normale flora, blot i meget ringe mængde. I de senere år har der i Danmark været øget forekomst af hospitalserhvervede C. difficile infektioner, se Oversigt ove...)
Medicinsk cannabis (Sklerose) (...lsen har godkendt flere cannabis-mellemprodukter og udgangsprodukter til anvendelse i Danmark i form af tørrede plantedele til henholdsvis indtagelse via fordamper eller som te, s...)
Thyroideahormoner (...4. T3 til oral brug er i lighed med T3 og L-thyroxin til i.v. brug ikke markedsført i Danmark, men kan med Udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres på apotek/sygeh...)
Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...or de fleste ESBL (extended spectrum beta-lactamase)-producerende E. coli , der ses i Danmark, og kan derfor anvendes til behandling af urinvejsinfektion forårsaget af disse bakte...)
Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (...å P-pille analyse. Med fokus på brugere og bivirkningsindberetninger om blodpropper i Danmark...)
Azoler (systemiske svampeinfektioner) (...calis- isolater er fluconazolresistente. Derimod er C . glabrata og C. krusei , der i Danmark udgør ca. 35 % af candidæmitilfældene, henholdsvis nedsat følsomme og resistente. Cry...)
Søgeresultater, Medicinvirksomheder:
BeOne Medicines Danmark
Cabo Medicine (Danmark)
Navamedic Danmark
Perrigo Danmark
Servier Danmark
Søgeresultater, Om medicin:
Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Danmark er der 1,7 millioner kronikere der dagligt tager medicin for ofte flere sygdomme samtidigt. Ved dagligt indtag af mere end et lægemiddel er der tale om polyfarmaci. Graden af polyfarmaci betegnes som minor, hvis der behandles med mellem 2-4 lægemidler og major, når der anvendes 5 eller flere lægemidler dagligt. Mere end 700.000 borgere i Danmark...)
Gravide (...Danmark generelt har et nogenlunde realistisk billede af de involverede risici. En fejlagtig overdreven frygt for at behandle gravide medicinsk kan medføre, at man fraråder graviditet, en insufficient behandling, unødvendige lidelser for den gravide eller ubegrundet svangerskabsafbrydelse. I praksis vil man til de fleste sygdomme kunne finde lægemidler, der kan anvendes med meget lille risiko for fosterpåvirkning. Selv ved lav risiko for fosterpåvirkning skal man selvfølgelig altid vurdere nytten af behandlingen i forhold til de mulige risici og tilgængelige sikkerhedsdata. Under graviditet sker en række fysiologiske ændringer, der kan have betydning for, hvorledes et lægemiddel skal anvendes. Det gælder især lægemidler, som overvejende elimineres renalt, idet den glomerulære filtrationshastighed øges med op til 50 % under graviditeten. Dosisjustering kan derfor være nødvendig, hvis der er tale om renalt udskilte lægemidler med et snævert terapeutisk indeks, fx lithium og digoxin . Dosisjusteringen bør vejledes af koncentrationsbestemmelser af lægemidlerne. Det er vigtigt straks efter fødslen at reducere dosis igen, idet den glomerulære filtrationshastighed normaliseres kort efter fødslen. Visse lægemiddelmetaboliserende enzymer i lever induceres i betydeligt omfang under graviditeten. Dette gælder især CYP2D6, CYP3A4 og CYP2C9. Dette kan medføre subterapeutiske plasmakoncentrationer, og man bør være opmærksom på muligheden for dette. Såfremt der er tale om prodrugs, kan det modsatte gøre sig gældende (5670) (5671) . Andre fysiologiske ændringer under graviditeten, fx nedsat plasma-albumin, induceret hepatisk enzymaktivitet og øget hepatisk blodgennemstrømning, har ingen praktiske konsekvenser for valg af lægemiddel eller dosis. Klinisk Farmakologiske Afdelinger De Klinisk Farmakologiske Afdelinger i Danmark...)
Bloddonorers karantæneforhold ved indtagelse af medicin (...oral® Kan tappes (ingen karantæne) Koppe- og mpox vaccine Imvanex (ikke markedsført i Danmark) Må ikke tappes (4 ugers karantæne) Meningoencephalitis (TBE) vaccine Encepur® TicoVa...)
Non-gonoroisk urethritis/cervicitis (...lium- infektion er som anført. Imidlertid er ca. 50 % af M. genitalium- infektioner i Danmark forårsaget af resistente bakteriestammer. Hos en patient med vedvarende NGU eller non...)
Gonoré (...Danmark resistente eller nedsat følsomme over for fluorquinoloner og har dermed en fortsat faldende tendens i forhold til peak på 75 % i 2009, mens 10 % var højresistente over for penicillin. 6 % var resistente eller nedsat følsomme for azithromycin. Ceftriaxon resistente gonokokker er beskrevet i udlandet, men i Danmark...)
Gastroenteritis acuta (...Danmark og blandt hjemvendt rejsende er Campylobacter spp . Azithromycin er førstevalg ved behov for behandling af Campylobacter spp. Aktuel Campylobacter quinolonresistens er 35 % ved danskerhvervede infektioner og 80 % hos hjemvendt rejsende. Behandling på sygehus Anbefalet behandling Antibiotisk behandling er som hovedregel ikke indiceret. Ved langvarig, pusholdig eller blodig diarré samt ved akut påvirket almen tilstand kan forsøges: Voksne Azithromycin 500 mg p.o. x 1 i 3 dage eller Ciprofloxacin 500 mg p.o. x 2 i 5 dage. Mikrobiologi Norovirus hyppig i vinterhalvåret, hos spæd- og småbørn er rotavirus hyppig. Bakterielle årsager: Campylobacter spp. Zoonotiske Salmonella spp. Yersinia enterocolitica Shigella spp . Diarréfremkaldende E. coli . Kommentarer Rehydrering er primær behandling uanset agens. Antibiotisk behandling bør reserveres til langvarig, pusholdig eller blodig diarré samt ved akut påvirket almentilstand. Antibiotikabehandling kan forværre forløbet af infektion med visse typer af shigatoksinproducerende E. coli (STEC), tidligere benævnt E. coli (VTEC), især hos børn, hvorfor børn med blodig diarré som udgangspunkt ikke bør behandles med antibiotika, medmindre samtidig sepsis. Hyppigste bakterielle årsag i Danmark...)
Maks. dosis som beslutningsstøtte (...f forfattere/referenter på pro.medicin.dk (udpegede af Lægevidenskabelige Selskaber i Danmark). Opdateringer og ændringer 14. dages opdateringer fra medicinpriser.dk Nye lægemidde...)
Lægemiddelbivirkninger (...Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark...)
Ammende (...søvnperiode. Klinisk Farmakologiske Afdelinger De Klinisk Farmakologiske Afdelinger i Danmark tilbyder systematisk Lægemiddelinformation til sundhedsprofessionelle i den pågældend...)
Sygesikring på rejsen (...Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer man til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International , +45 70 10 50 50. EU og EØS : Azorerne Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Gibraltar Grækenland Irland Island Italien Kanariske øer Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Madeira Malta Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Vatikanstaten Østrig Blåt kort Det blå EU-sygesikringskort giver ret til offentlig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også den rejsende fra Danmark...)
Doping (...Danmark og implementeret i dansk lovgivning. Anti Doping Danmark (ADD) definerer doping som “forekomsten af én eller flere overtrædelser af de antidopingregler, der findes i WADA (World Anti-Doping Agency) -kodeksets artikel 2.1-2.8”. Formålet med dopingslisten er at sikre fair konkurrence, beskytte udøvernes sundhed og bevare sportens integritet ved at forhindre brug af stoffer og metoder, der giver kunstig præstationsfremme, medfører helbredsskader eller strider mod sportens etiske grundlag. Du kan læse mere om antidopingreglerne i afsnittet 'Nationale regler for antidoping' på ADD’s hjemmeside , hvor du også kan finde den aktuelle Dopingliste . Dopinglisten Dopinglisten indeholder stoffer og metoder, der er henholdsvis forbudt i og uden for konkurrence, kun i konkurrence og i specikke idrætsgrene. Tjek din medicin Du kan selv let og hurtigt tjekke, om din medicin er på Dopinglisten ved at søge i ADD’s Medicinsøgningsapp, som kan downloades i App Store og Google Play . Du kan også søge direkte på Anti Doping Danmarks hjemmeside på fanen Medicin . Vær opmærksom på, at du ikke kan tjekke naturmedicin og kosttilskud via medicinsøgningen. Vil du vide mere om kosttilskud og risikoen for doping, kan du læse mere på ADD's hjemmeside under afsnittet Kosttilskud Anabole steroider, væksthormon og EPO Udover regler for den medicin, man tager, mens man dyrker idræt, er en række dopingstoffer blevet kriminaliseret, når de ikke er lægeordinerede. Det drejer sig om anabole steroider, testosteron, væksthormon, erytropoietin og stoffer, som stimulerer dannelse og frigørelse af disse stoffer. Det betyder, at det er strafbart at forhandle, udlevere, fordele eller besidde disse stoffer. ( Lov om forbud mod visse dopingmidler ). For mere information om ADD, kan du tjekke hjemmesiden www.antidoping.dk eller kontakte ADD: Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby Telefon: +45 72 240 240 E-mail: kontakt@antidoping.dk Medicinsk dispensation (TUE) For idrætsudøvere, der har sygdomme, som kræver behandling med forbudte stoffer og/eller metoder i henhold til Dopinglisten kan man søge en medicinsk dispensation, kaldet en TUE (Therapeutic Use Exemption). Læs mere om, hvem der skal søge TUE samt proceduren for ansøgning på ADD’s hjemmeside om Medicinsk dispensation - TUE . Anti Doping Danmarks rådgivningstelefon Har du spørgsmål til Anti Doping Danmark...)
Personer med svær overvægt (...Dosering af lægemidler til personer med overvægt I Danmark opfylder ca. 52 % af den voksne befolkning kriterierne for overvægt (Body Mass Index ...)
Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) (... administreres hjemme af patienten selv, men også professionelt af tandplejeteamet. I Danmark er det fornuftigt at fokusere på daglig brug af fluoridtandpasta som cariesprofylakse...)
Antibiotikavejledning - generelt (...Danmark er forbruget af bredspektrede antibiotika stigende (se DANMAP ). Sideløbende med denne stigning i forbruget ses en øget forekomst af antibiotikaresistens såvel i praksis som på hospitaler. Specielt har anvendelsen af bredspektrede stoffer som cefalosporiner , fluorquinoloner og carbapenemer vist sig at fremme forekomsten af fx Clostridiodes difficile , ESBL- og CPO-producerende enterobakterier (tarmbakterier med resistens over for en lang række β-laktamantibiotika og ofte også over for fluorquinoloner og aminoglykosider) og vancomycin resistente enterokokker. Tilbageholdenhed med anvendelse af disse bredspektrede stoffer må derfor anbefales. Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledning til landets læger med specifikt krav om at begrænse anvendelsen af cefalosporiner , carbapenemer og fluorquinoloner (se afsnittene om carbapenemer ), cefalosporiner og fluorquinoloner samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika . Almen praksis står for ca. 75 % af antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark...)
Dosispakket medicin og patientsikkerhed (...rbejdet af Danmarks Apotekerforening og Medicin.dk. Er der spørgsmål til dosisdispensering kan man henvende sig til det lokale apotek eller Danmarks Apotekerf...)
Claudicatio intermittens (Fysisk aktivitet som behandling) (...rviseret træning har bedre effekter end ikke-superviseret træning, og alle kommuner i Danmark er forpligtet til at tilbyde træning til patienter med claudicatio intermittens (6564...)
Parallelimporterede og paralleldistribuerede lægemidler (...oduktet importeres til Danmark via andre salgskanaler. Parallelimport omfatter lægemidler fremstillet enten i udlandet eller i Danmark. Parallelimporteret læ...)
Medicintilskud - generelle forhold (...gemidlet, får tilskud, uanset hvad de fejler. Vi har ikke priskontrol på lægemidler i Danmark. Det betyder, at virksomhederne kan sælge deres lægemidler til de priser, de ønsker. ...)
Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) (...n-resistente arter. I Sundhedsdatabanken fremgår udviklingen i antibiotikaforbruget i Danmark opgjort ift. geografi (hele landet, regioner og kommuner), lægetype (herunder tandlæg...)
Personlig medicin (... nyere studier peger endog på at nytteværdien ikke er entydig på populationsniveau. I Danmark genotypetestes alle før behandling; i nogle regioner bruges en supplerende fænotypete...)
Polyfarmaci (...g. Definerer man polyfarmaci som samtidig behandling af mindst 5 lægemidler, er der i Danmark ca. 750.000 patienter med polyfarmaci. Ser man kun på den del af befolkningen, der er...)
Typiske alvorlige fejl med lægemidler på medicin.dk (...Danmark, knyttes en advarsel på medicin.dk til alle de præparater, som har dette indholdsstof og dispenseringsform. Under afsnittet ’typiske alvorlige fejl’ i præparatbeskrivelsen bliver hændelsen beskrevet kort med dens konsekvens, samt hvor i beslutningsprocessen (ordination, administration/dispensering mm.) fejlen er sket. Til vurdering af en hændelses alvorlighed følger medicin.dk WHO's-kriterier, som Styrelsen for Patientsikkerhed også benytter. Følgende indholdsstoffer og lægemiddelgrupper har været involveret i alvorlige utilsigtede hændelser og har i dag advarsler på Medicin.dk under Typiske alvorlige fejl: A Acetylcystein (inf. væske) Adrenalin (inj. væske) Alendronat (tabl.) Amiodaron (inj. væske og tabl.) Amphotericin B (pulver til inf. væske) Antitrombin (inf. konc.) Apixaban (tabl.) Argatroban (inf. konc.) Atropin (inj. væske) B Baclofen (inj. væske) Bivalirudin (inj.- og inf. væske) Bupivacain (inj. væske) C Carboplatin (inf. væske) Ciclosporin (kaps., oral opl. og inf. væske) Cisplatin (inf. væske) Clopidogrel (tabl.) Clozapin (tabl.) D Dabigatranetexilat (kaps.) Diclofenac (tabl.) Digoxin (inj. væske, oral opløs. og tabl.) DOAKs ( epixaban , dabigatranetexilat , edoxaban og rivaroxaban ) Domperidon (tabl.) Donepezil (tabl.) E Enoxaparin (inj. væske) Erythromycin (tabl.) Etoposid (inf. væske) Ephedrin (inj. væske) F Fentanyl (inj. væske) Ferri-salte (inj.- og inf. væske) Fluconazol (oral susp, kaps. og inf. væske) Fluoruracil (inj. væske) Folinsyre (tabl.) Fondaparinux (inj. væske) Fosphenytoin (inj. væske/konc. til inf. opløs.) G Gabapentin (tabl. og kaps.) Galantamin (tabl.) Gentamicin (inj.- og inf. væske) GLP-1-agonister (semaglutid, dulaglutid, liraglutid, tirzepatid) Glucose (inj.- og inf. væske) Glyceryltrinitrat - nitroglycerin (inf. konc.) H Haloperidol (inj. væske) Heparin (inj.væske) Humant normalt immunglobulin (inf. væske) Hydrocortison (inj. væske) Hydromorphon (inj. væske) I Insulin og -analoger (inj. væske). Her er der tale om: Insulin og isophaninsulin (human), insulin (glulisin, aspart, lispro, glargin, decludec, aspart protamin) Interferon (inj. væske) Itraconazol (tabl.) Isavuconazol (kaps.) K Kalium (inf. væske, oral opløs. og tabletter) L Lamotrigin (tabl.) Lavmolekylære hepariner (inj. væske) Dalteparin Enoxaparin Tinzaparin Levomepromazin (tabl.) Lithium (tabl.) M Magnesiumoxid (tabl.) Magnesiumsulfat (inf. væske) Memantin (oral opløs.) Metformin (tabl.) Methadon (inj. væske og oral opløs.) Methotrexat (inj. væske og tabl.) Metoprolol (tabl.) Miconazol (mundhulegel) Midazolam (inj. væske) N Natriumhydrogencarbonat (tabl., inj.- og inf. væske) Noradrenalin (inj. væske) NSAID inkl. ASA, COX-2-hæmmere og komb. (tabl., supp., oral opløs. og susp. og inj. væske) Celecoxib Dexibuprofen Diclofenac Etodolac Etoricoxib Ibuprofen Ketorolac Meloxicam Naproxen Parecoxib Phenylbutazon Tolfenamsyre O Opioider (rene opioidagonister minus codein - alle disp.) Alfentanil Buprenorphin Fentanyl Hydromorphon Methadon Morphin Oxycodon Remifentanil Sufentanil Orale antidiabetika (β-cellestimulerende midler, metformin, SGLT-2-hæmmere, DPP-IV-hæmmere) Oxcarbazepin (oral susp.) P Paracetamol (alle disp.) Parenteral ernæring (inf. væske) Benzylpenicillin (inj.- og inf. væske + komb.) + udvalgte penicilliner hvor handelsnavnet lyder forskelligt fra indholdsstoffet (Bioclavid, Tazocin, Dicillin, Diclocil, Penomax, Selexid, Imadrax, Amoxar, Ospen, Vepicombin, Pentrexyl, Heracillin, Augmentin Forte) og penicilliner med børnedosering. Phenobarbital (inj. væske) Phenprocoumon (tabl.) Phenylephrin (inj. væske) Phenytoin (tabl.) Posaconazol (tabl., oral susp. og inf. væske) Pramipexol (tabl.) Prasugrel (tabl.) Prednisolon (tabl.) Pregabalin (oral opl.) Propofol (inj. væske) Q Quetiapin (tabl. og depottabl.) R Ramipril Ramipril (tabl.) Risperidon (oral opl.) Rivaroxaban (tabl.) Rivastigmin (kaps. og depotplastre) S Simvastatin (tabl.) Sufentanil (inj.væske) Suxamethon (inj. væske) T Tacrolimus (kaps. og depotkaps.) Thiamazol (tabl.) Thiopental (inj. væske) Ticagrelor (tabl.) Topiramat (tabl.) Tramadol (tabl.) V Vacciner ( Gardasil® 9 + M-M-Rvaxpro® ) Vancomycin (inf. væske og kaps.) Vinorelbin (tabl.) Voriconazol (tabl. og inf. væske) W Warfarin (tabl. og inj. væske) Z Zoledronsyre (inf. væske) Zuclopenthixol (orale dråber) Bemærk: Advarsler gælder alle styrker af et præparat, men ikke alle dispenseringsformer. I praksis betyder det, at fx opioid-plastre ikke har samme advarsler som opioid-injektionsvæsker, da advarsler om fx forveksling af mg og ml kun gælder injektionsvæsken. Denne differentiering af advarsler på dispenseringsform sikrer, at sundhedspersonale, når de ordinerer/dispenserer/udleverer et lægemiddel, kun får advarsler relateret til netop den dispenseringsform, patienten skal have (webservices). Evidensbaseret og opdateret Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) varetager den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. Der er etableret et særligt forum, hvis formål er at vedligeholde den nationale liste over lægemidler involveret i alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser. Her defineres de særlige grupper af lægemidler, der ofte optræder i indrapporteringerne og som skaber alvorlige situationer både i det primære og sekundære sundhedsvæsen. Det drejer sig særligt om 7 lægemiddelgrupper/stoffer, som kaldes for risikosituationslægemidler . Listen over lægemidler revideres løbende, og der tages stilling til både nye hændelser og de hændelser, der kan være forældede (bl.a. på grund af lægemidler, der udgår fra markedet). Medicin.dk´s kilder om medicineringsfejl omfatter bl.a.: Hændelser rapporteret til Dansk patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Offentlige klagesager fra STPS. Danske og udenlandske publikationer, nyhedsbreve og OBS-meddelelser (Sundhedsstyrelsen, STPS (inkl. Patientombuddet), EMA, FDA, IRF m.fl.). Hvordan laves advarslerne? Det er ikke alle indberetninger, der har læringspotentiale, eller som er lige relevante at kommunikere ud i de faglige miljøer. Derfor følger advarslerne en række in- og eksklusionskriterier. Inklusion- og eksklusionskriterier Følgende hændelser inkluderes på Medicin.dk: Inklusion Alvorlige forebyggelige lægemiddelrelaterede hændelser Faktuelle hændelser (både i Danmark og udlandet) dvs. hændelser der er sket og ikke blev afværget Hændelser som giver læring, og hvor der er sandsynlighed for, at fejlen kan ske igen Visse hændelser, hvor der behandles trods kontraindikation, forsigtighedsregel eller kendt interaktion. Eksklusion Compliance problemer (inkl. misbrug og suicidaladfærd) CAVE Manglende læring eller enkeltstående hændelser. Siden 2012 har medicin.dk deltaget i det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet (DRUM) som også har repræsentanter fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Universitetshospitalerne, Pharmakon, Danmark...)
Inhalationsanæstetika: klimaeffekt og reduktionsmuligheder (...Danmark anvendes overvejende sevofluran, mens desfluran og isofluran i vid udstrækning er udfaset (6990) . Derudover anvendes N₂O i lave koncentrationer til smertelindring, især i forbindelse med fødsler og mindre procedurer. Inhalationsanæstetika er kemisk stabile molekyler, som kun i meget begrænset omfang metaboliseres i kroppen. Efter administration udåndes de derfor næsten uændrede og udledes til atmosfæren, enten direkte eller via hospitalets ventilations- og udsugningssystemer (6991) . Klimapåvirkning Anvendelsen af inhalationsanæstesimidler bidrager til sundhedssektorens klimaaftryk. Globalt estimeres de flygtige anæstesigasser at udgøre omkring 0,01-0,1 % af de samlede drivhusgasemissioner (6991) . Klimaeffekten varierer imidlertid betydeligt mellem de enkelte inhalationsanæstetika. Desfluran vurderes at stå for hovedparten af klimaeffekten fra inhalationsanæstetika, anslået op mod 80 % (6992) . Atmosfæriske målinger har samtidig vist stigende koncentrationer af især desfluran og sevofluran, som kan detekteres globalt, herunder over Antarktis (6993) . Internationalt estimeres inhalationsanæstetika at udgøre omkring 5 % af hospitalers CO₂-ækvivalente (CO₂e) emissioner og op til 50 % af emissionerne fra perioperative afdelinger i højindkomstlande (6992) (6994) . Klimaeffekten af inhalationsanæstetika beskrives ofte ved stoffernes globale opvarmningspotentiale (global warming potential, GWP), som angiver opvarmningseffekten over 100 år af 1 kg gas sammenlignet med 1 kg CO₂. GWP bestemmes især af stoffets atmosfæriske levetid og dets evne til at absorbere infrarød stråling i atmosfæren (6995) . Ved vurdering af klimaaftrykket fra inhalationsanæstetika er det imidlertid ikke tilstrækkeligt alene at se på GWP pr. kg stof. Der skal også tages højde for midlernes kliniske potens, da der kræves forskellige koncentrationer for at opnå tilstrækkelig anæstesidybde. Denne potens angives ved MAC (minimum alveolar concentration). Tabel 1. Atmosfærisk levetid og globalt opvarmningspotentiale for inhalationsanæstetika (6996) Inhalationsanæstetika ved MAC Atmosfærisk livstid (år) GWP 100 * Isofluran 1,2 % 3,6 539 Sevofluran 2,2 % 1,9 144 Desfluran 6,7 % 14 2540 60 % N 2 O (0,6 MAC) 114 273 * GWP100 angiver det globale opvarmningspotentiale pr. kg sammenlignet med 1 kg CO₂, hvor GWP for CO₂ = 1. Desfluran har det højeste GWP100 blandt inhalationsanæstetika. Samtidig har desfluran en lav klinisk potens, hvilket betyder, at der ved samme friskgasflow skal anvendes en markant højere koncentration end ved sevofluran eller isofluran for at opnå tilsvarende anæstesidybde. Kombinationen af et højt globalt opvarmningspotentiale og et større gasforbrug betyder, at desfluran er forbundet med et markant højere klimaaftryk end andre inhalationsanæstetika. Lattergas har ikke samme infrarøde absorptionsevne som de halogenerede inhalationsmidler, men bidrager alligevel betydeligt til klimaeffekten på grund af sin meget lange atmosfæriske levetid. Dertil kommer, at N₂O har lav klinisk potens og anvendes i store mængder. N₂O bidrager desuden til nedbrydning af ozonlaget (6997) . Reduktionstiltag Mulighederne for at reducere klimaaftrykket fra inhalationsanæstetika spænder fra ændret valg af anæstesiform til tekniske tilpasninger af forsynings- og udsugningssystemer. Data på området er dog præget af betydelig heterogenitet. Desuden er der forskelle mellem sundhedssystemer, forsyningsformer, kliniske arbejdsgange og anvendelsesmønstre, hvilket betyder, at internationale estimater ikke uden videre kan overføres til danske forhold. Dette ændrer dog ikke ved, at flere indsatser fremstår fagligt velbegrundede. Total intravenøs anæstesi frem for inhalationsanæstesi Anvendelse af total intravenøs anæstesi (TIVA) med propofol er generelt forbundet med et lavere klimaaftryk end inhalationsanæstesi. Propofol har et globalt opvarmningspotentiale, der er mange gange lavere end inhalationsanæstetika (7008) , (6998) , (6999) . Derfor bør TIVA, når det er klinisk relevant og praktisk muligt, overvejes som standardvalg frem for inhalationsanæstesi. Reduktion af friskgasflow Friskgasflow har stor betydning for forbruget af inhalationsanæstetika og dermed også for klimaaftrykket. Jo højere friskgasflow, desto større forbrug af inhalationsanæstetika. Medium-flow anæstesi defineres typisk som 1-2 L/minut, low-flow som 500-1000 ml/minut og minimal-flow som 250-500 ml/minut (7000) . Ved lavere flow øges graden af genånding i anæstesikredsløbet. Dette forudsætter anvendelse af et cirkelsystem med ensretterventiler og CO₂-absorber, som muliggør genbrug af den udåndede gas og dermed også af den ikke-metaboliserede andel af inhalationsanæstetika, eksempelvis sevofluran. På den måde reduceres det samlede forbrug. Ved anvendelse af minimal-flow er det estimeret, at CO₂-udledningen kan halveres (7001) . Nedlæggelse af centrale lattergas-rørsystemer og overgang til trykflasker For lattergas er klimabelastningen ikke alene knyttet til den mængde, der gives til patienten, men også til et betydeligt upstream-spild. Internationale studier viser, at mere end 80 % af lattergas kan gå tabt som følge af lækager i centrale rørsystemer (7002) , (7003) . Dermed kan en stor del af den indkøbte lattergas være udledt, allerede inden den når patienten. Interventionsstudier har vist, at overgang fra central rørforsyning til cylinderbaseret forsyning kan reducere det samlede forbrug af N₂O med op til 96-97 % (7004) , (7005) . Denne reduktion skyldes dels mindre lækagespild, dels ændret og dels mere restriktiv anvendelse. Opsamling og destruktion De halogenerede midler For de halogenerede inhalationsmidler findes teknologier, der kan opsamle og enten destruere eller genanvende gasserne, hvorved udledningen til atmosfæren reduceres (7006) . I nogle lande, herunder Tyskland, Østrig og Canada, er genanvendelse godkendt, men dette er ikke tilfældet i Danmark. Teknologiernes effektivitet estimeres til omkring 25-70 % (6991) . Den dokumenterede effektivitet er imidlertid fortsat usikker (6991) og der er derfor behov for yderligere uafhængige livscyklusanalyser. Lattergas Der findes også destruktionsanlæg til lattergas. Disse kan enten være lokale, placeret i det rum hvor N₂O anvendes, eller centrale, hvor den udåndede lattergas ledes tilbage via hospitalets rørsystem til destruktion. I en dansk kontekst er effekten af centrale destruktionsanlæg imidlertid tæt knyttet til rørsystemets tæthed. Hvis en betydelig del af lattergassen går tabt gennem lækager i de centrale forsynings- eller returrør, vil denne andel aldrig nå frem til destruktoren og derfor heller ikke blive uskadeliggjort. På Hvidovre Hospital har der siden 2023 været installeret en central lattergasdestruktor, som destruerer over 50 % af den lattergas, der returneres efter anvendelse (7007) . Efterhånden er flere hospitaler i Danmark...)
Klima/Miljø og Lægemidler (...Danmark spiller sundhedsvæsenet en afgørende rolle i at beskytte menneskers sundhed, samt behandle og lindre syge mennesker, men det bidrager også til klimaændringer gennem sit betydelige klimaaftryk. Ifølge diverse kilder står sundhedsvæsenet for op til 6 % af de globale CO2-udledninger (6465) . Der er derfor et presserende behov for at reducere klimaaftrykket fra sundhedssektoren. Beregninger fra Danske Regioner (6466) , og det engelske sundhedsvæsen, NHS (6467) , viser at 20-25 % af sundhedsvæsenets klimaaftryk stammer fra lægemidler. Derfor er der kommet skærpet fokus på lægemidlers bæredygtighed. Et lægemiddel sætter klima og miljø aftryk gennem hele dets livscyklus. Et bæredygtigt lægemiddel defineres ved et lægemiddel, som er produceret, transporteret, brugt og bortskaffet på en måde, der minimerer dets klima og miljømæssige påvirkninger. Figur 1 , viser et lægemiddels livscyklus, som inkluderer både produktion, forbrug og bortskaffelse. Lægemidlernes klima og miljø aftryk Et lægemiddels klima aftryk refererer til den samlede mængde drivhusgasser, der udledes i forbindelse med dets livscyklus. Et lægemiddel sætter også et miljø aftryk, som dækker over lidt bredere miljø påvirkninger, end et klimaaftryk, herunder forurening af vand og jord, samt effekter på økosystemer og biodiversitet. Effekterne opstår, når lægemiddelrester diffunderer ud i miljøet, typisk via spildevandet. Klima- og miljøaftryk inkluderer faserne produktion, transport, anvendelse, forbrug og bortskaffelse af lægemidlet, som er illustreret i figur 1 . Klimaaftrykket kan beregnes på forskellige måder. Det mest brugte i sundhedssektoren, er aktuelt det man kalder en ”top down analyse”, hvor aftrykket (CO2-aftrykket) er beregnet ud fra en monetær enhed, dvs. at det er baseret på et indkøbsbudget i monetære enheder (kr.) (6468) . I praksis vil det sige, at man tager udgangspunkt i et overordnet indkøbsbudget, og ud fra det beregner et CO2-aftryk. Metoden har både usikkerheder og udfordringer, og derfor er der efterhånden fokus på at finde andre metoder til at beregne lægemidlers klimaaftryk på. Et alternativ er en livscyklusanalyse, kaldet LCA, som kvantificerer udledningerne fra hver fase i processen, eksempelvis energi- og ressourceforbrug under produktion, transporten, brændstofforbrug, aftryk i forbrugsfasen, og affaldshåndtering (6469) . En LCA inkluderer også et miljøaftryk, og vil derfor altid være mere korrekt og retvisende at anvende, hvis man har sådan en. Desværre har alle lægemidler ikke som udgangspunkt en LCA, og derfor kan det aktuelt være svært at sammenligne lægemidlers klimaaftryk og miljøaftryk, relativt set. Der kommer dog heldigvis løbende mere evidens på dette område. Tiltag for at fremme bæredygtighed Indsatser der kører internationalt og nationalt Flere organisationer og initiativer arbejder allerede på at fremme bæredygtighed inden for sundhedsvæsenet. Bl.a. findes der den internationale organisation Health Care Without Harm Europe , en organisation, der arbejder for at reducere sundhedsvæsenets klimaaftryk og fremme miljøvenlige løsninger i Europa. National Health Service, NHS i England var et af de første lande, der var ude og sætte krav og ambitioner om at opnå en mere bæredygtig sundhedssektor. De har en specifik ambition om, at de skal opnå klimaneutralitet. Samme mål har Danske Regioner lanceret i starten af 2024, via deres strategi Grønne Hospitaler (6470) . Lægemiddelindustriforeningen, LiF (6471) , Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, IgL (6472) , og Foreningen for Parallelimport af Medicin, FPM, har politikker og strategier for, hvorledes der fremadrettet kan arbejdes mod mere bæredygtig medicin. Amgros bidrager også til indsatsen, og har indført kriterier i grønne udbud, der tager miljøhensyn i betragtning (6473) . Grøn Praksis (6474) , som er forankret under Dansk Selskab for Almen Medicin er med til at skubbe almen praksis i en mere bæredygtig retning. Læger for Klimaet (6475) er en forening bestående af læger og andre, som ønsker at oplyse og medvirke til den grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Hvad kan du selv gøre? Særlige hensyn. Orienter dig, om der er særlige hensyn til det lægemiddel der udskrives, hvad angår klima og miljø, fx via feltet Klima og Miljø på præparatbeskrivelserne på Medicin.dk. Affaldssortering. Udfør korrekt affaldssortering, og aflever ubrugt medicin på primær apotek, eller send til destruktion ved medicinaffald. Husk at frasortere pap og plastisk fra lægemiddelfraktionen. Informer patienterne om, at lægemidler ikke skal smides ud i restaffald i husholdningen, og det må ikke smides i toilettet. Læs også artiklen Medicinrester og -affald . Mindste lægemiddelpakning. Ordinerende læge bør udskrive små startpakninger, hvor det er muligt, og tilpasse pakningsstørrelsen til behandlingsvarighed og behov (mængde). Eksempler på yderligere indsatser Inhalationsmedicin Mange inhalatorer bruger drivgasser med høj global opvarmningspotentiale (GWP). Skift til mere miljøvenlige inhalatorer, som fx pulverinhalatorer, dette vil reducere udledningerne betydeligt (6476) . Anæstesigasser Gasser som desfluran og sevofluran har en stor klimabelastning. Desfluran er den mest forurenende anæstesigas, og der er ikke tungtvejende kliniske fordele i at anvende desfluran i stedet for den mere klimavenlige gas sevofluran. I Danmark...)
Kliniske beslutningsværktøjer ved lægemiddelbehandling (... og dermed en del af de elektroniske patientjournaler/systemer i almen praksis i hele Danmark...)
Lægemidler og graviditet (...Danmark) og 177 praktiserende læger (i Region Syd), var der relativt beskedne forskelle i opfattelsen af risici og faktuelle forhold for 10 almindeligt anvendte lægemidler. Blandt gravide viste et norsk internetbaseret spørgeskemastudie blandt > 8.000 gravide fra 18 lande i 2014 et uændret væsentligt misforhold mellem opfattelse af risiko og faktuel risiko (5667) (5668) . Baggrundshyppighed af uønskede hændelser Baggrundshyppigheden af medfødte misdannelser og andre uønskede graviditetsudfald som spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt er ikke præcist beskrevet. Frekvensen af medfødte misdannelser i Danmark synes svagt stigende, uden at årsagen er klar, men en væsentlig komponent er formentlig en bedre registrering (5653) . For praktiske forhold kan det antages, at hyppigheden af medfødte misdannelser i populationen er 5 %, og at spontanabortfrekvensen i Danmark...)
Lægemiddelgodkendelse (...Danmark. Ved godkendelse af et lægemiddel udsteder myndighederne en markedsføringstilladelse for det pågældende lægemiddel, og den godkendte produktinformation (kaldet produktresumé eller SPC, indlægsseddel og labelling) bliver tilgængelig enten hos EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur) eller hos Lægemiddelstyrelsen. Der kan ansøges om markedsføringstilladelse for lægemidler efter én af flg. procedurer: Den centrale procedure Den decentrale procedure (DCP) Den gensidige anerkendelsesprocedure (MRP) Den nationale procedure Den centrale procedure (CP) Den centrale procedure varetages af EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur). Den centrale procedure er obligatorisk for bioteknologisk fremstillede lægemidler, nye lægemidler til behandling af visse sygdomme samt lægemidler til behandling af sjældne sygdomme (orphan drugs) . En godkendelse gælder i alle EU-lande, herunder Danmark, på én gang. De enkelte lande er på skift ansvarlige for den faglige vurdering af ansøgningerne . Produktresuméet kan tilgås centralt fra EMA . Den decentrale procedure (DCP) En godkendelse gælder samtidigt i Danmark og visse andre EU- eller EØS-lande. Et referenceland (RMS) er ansvarlig for proceduren og den faglige vurdering af ansøgningen . Produktresumé et kan tilgås fra Lægemiddelstyrelsen. Den gensidige anerkendelsesprocedure (MRP) En godkendelse gælder i Danmark og oftest flere EU- eller EØS-lande og udstedes på basis af en national godkendelse i et EU- eller EØS-land . Produktresumé et kan tilgås fra Lægemiddelstyrelsen. Den nationale procedure En godkendelse gælder kun i det enkelte EU eller EØS-land, fx Danmark . Produktresumé et kan tilgås fra Lægemiddelstyrelsen. Godkendte lægemidler i Danmark...)
Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...Læs om Rejsesygesikring her . Vi rejser mere og mere, vi rejser i længere tid og til fjernere rejsemål. ...)
Matrem urt (...men det er mindre relevant i aktuelle sammenhæng, da det produkt der er tilgængelig i Danmark formentlig er produceret fra andre plantetyper end den iranske, og er baseret på tørr...)
Lægemiddelallergi (...Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark...)
Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) (...Danmark opgives eGFR ved enhver måling af P-kreatinin på personer > 18 år, og den er beregnet med CKD-EPIkrea, 2009 formlen, der er korrigeret for alder og køn (men ikke race). Ved tilstande med svært nedsat muskelmasse, hvor P-kreatinin skønnes upålideligt kan eGFR med fordel beregnes på baggrund af P-Cystatin C baserede formler. Bestemmelse af GFR med eksogene markører er den mest præcise metode til bestemmelse af GFR i daglig klinik. I Danmark...)
Sederende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...ral: 0,25 mg/kg legemsvægt er den godkendte dosering for de registrerede præparater i Danmark. I en litteraturgennemgang fra 2021 udgået fra European Association of Paediatric Den...)
Forbudte stoffer, metoder og stofgrupper i visse idrætsgrene (...oder og stoffer, der er forbudte i visse idrætsgrene. Links viser hen til Anti Doping Danmarks side. I. Stoffer og metoder, der er forbudt i og uden for konkurrence Forbudte stoff...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Human papillomavirus (...I Danmark får 375-400 kvinder årligt konstateret cervixcancer, og ca. 100 kvinder dør af sygdom...)
Demens (...I Danmark skønnes der at være ca. 100.000 personer med demenssygdomme ( Forekomst af demens i Danmark | Nationalt Videnscenter for...)
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...Danmark bruges benævnelsen hyperkinetisk forstyrrelse efter WHO’s klassifikation ICD-10. ICD-11 kommer til at ændre nomenklaturen og dette klassifikationssystem forventes ratificeret i Danmark, men implementeringsprocessen er lige nu sat på pause (1.2.2024). Dermed overgår vi til benævnelsen ADHD, som svarer til det amerikanske diagnosesystem DSM-5 (2883) . Hyperkinetisk forstyrrelse er den sværest ramte undergruppe af ADHD: ADHD af kombinationstypen. Mellem 4 og 8 % af alle børn og unge og 2,5-5 % af voksne har ADHD (2285) (2885) (6246) (6245) . Færre studier har undersøgt forekomsten af hyperkinetisk forstyrrelse hos børn og unge, men der regnes med, at 1-2 % af alle børn og unge har lidelsen (2281) . Sygdommen diagnosticeres dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger og hos voksne er forholdet mellem mænd og kvinder 1,6 til 1 (2883) . Drenge henvises også langt oftere til udredning og behandling for ADHD end piger. Piger har oftere undertypen opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet samt et ko-morbiditetsmønster præget af angst og depression, mens drenge oftere har oppositionel, trodsig adfærdsforstyrrelse eller usocialiseret adfærdsforstyrrelse. Diagnostiske kriterier, børn Tabel 1: Hyperkinetiske forstyrrelser - diagnostiske kriterier (ICD-10) A : Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med mindst 6 af følgende: Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B: Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C: Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer, før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget, uden situationsfornemmelse. Øvrige kriterier: D: Begyndelsesalder under 7 år. E: Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F: Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G: Skyldes ikke affektive lidelser (F30-F39) eller angsttilstande (F40-41) og opfylder ikke kriterierne for F84. For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter. Hos børn stilles diagnosen først og fremmest på det kliniske billede og en omhyggelig anamnese med deltagelse af barnet og forældre. Der suppleres sideløbende med spørgeskemaer (se www.bupnet.dk ) og interviews vedrørende symptomer og sværhedsgraden af disse (spørgeskema om ADHD symptomer for før-skolebørn og skolebørn; forældre og pædagog-/lærerversion - ADHD-RS (Attention Deficit Hyperactive Disorder-Rating Scale) (1903) (1904) ). Diagnostiske kriterier, voksne Hos voksne er diagnostikken i praksis en smule anderledes, idet diagnosen først og fremmest stilles på anamnesen, meget gerne med deltagelse af nære pårørende, suppleret med det kliniske billede og bedømmelsesskalaer - Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. (2278) og et semistrukturetet diagnostisk interview, fx DIVA (se www.divacenter.eu ). Hos voksne kompliceres diagnostikken af, at hyperaktivitet ofte træder i baggrunden og bliver til indre rastløshed. De voksne ADHD-patienter bliver bedre til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder, men der resterer fortsat vanskeligheder med opmærksomhed. Dette medfører planlægningsvanskeligheder, uddannelses- og arbejdsmæssige problematikker samt sociale problemer, bl.a. i familielivet. Dertil ses ADHD oftere i kombination med andre psykiske forstyrrelser (komorbiditet) hos voksne, end tilfældet er hos børn. Da en lang række psykiske og somatiske lidelser kan give kognitive vanskeligheder med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse og eksekutive/overbliksvanskeligheder, er det vigtigt først at udrede for tilstedeværelsen af anden psykisk eller somatisk sygdom, inden man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark...)
Hjerteinsufficiens hos børn (...yttes til bridge til recovery (myokarditis) eller bridge to candidacy. Det benyttes i Danmark sjældent/aldrig som destinationsterapi. Hjertetransplantation er bedste mulighed ved ...)
Akut koronart syndrom (...5.000 patienter årligt i Danmark med mistanke om AKS, og ca. 1/3 af disse har akut myokardieinfarkt. Behandlingen af AKS er i Danmark i dag centreret omkring ...)
Amyotrofisk lateral sklerose (...Danmark er ca. 200 årligt. Sygdommen forekommer i alle aldersklasser, men er hyppigst i 50-80-års-alderen. En familiær form af ALS omfatter ca. 10 % af patienterne, hvor flere patogene mutationer kendes. Disse ses dog også hos en mindre del af tilsyneladende sporadiske patienter. Familiær ALS forårsaget af en mutation i superoxiddismutase 1(SOD1)-genet repræsenterer omkring 2 % af patienter med ALS, men i Danmark...)
De illegale rusmidler (...d behov for en mere samlet redegørelse over de illegale rusmidler, der beslaglægges i Danmark, henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside om narkotika eller kontakt til Giftlinjen...)
Diagnostik af astma og KOL (...Først og fremmest forårsaget af aktiv tobaksrygning (ca. 80 %-90 % af alle tilfælde i Danmark). Ca. 25 % af rygere udvikler moderat eller svær KOL. Erhvervsmæssig udsættelse for s...)
Gruppe B-streptokokker (GBS) (...os enkelte gravide resultere i præterm fødsel eller early-onset neonatal infektion. I Danmark vælger man fortsat primært at behandle efter risikovurdering af den gravide, hvor man...)
Vaginitis (...ualiniumchlorid anvendes x1dgl til nat i 6 dage. Dequaliniumchlorid forhandles ikke i Danmark, men er et ikke receptpligtigt lægemiddel under handelsnavnene fluomizin/donaxyl i hh...)
Mpox (abekopper) (...s at være i risiko for udvikling af alvorlig infektion. Tecovirmat er ikke på lager i Danmark, men kan fremskaffes fra udlandet ved behov. Vacciner Historiske data viser, at den k...)
Intestinale rundorme (nematoder) (...Danmark. Patientens nærmiljø, dvs. boligen, anses for at være kontamineret med æg og udgør dermed en risiko for reinfektion fra miljøet. Enterobiusæg kan overleve i miljøet op til 3 uger. Recidiv anses for at være forårsaget af reinfektion. Undersøgelser viser, at et behandlingsinterval på 14 dage ikke er optimalt ved recidiverende børneorm. Hvis en patient bliver smittet lige efter at have taget en dosis mebendazol, kan nye orm nå at udvikles, så patienten udskiller æg 10.-14. dag efter sidste dosis. Behandlingsintervallet ved recidiv bør derfor være 100 mg mebendazol 1 gang hver uge i 6 uger. Enterobius kan også findes i vagina, og da mebendazol ikke absorberes, opnås der ikke terapeutiske koncentrationer her. Ved infektion hos piger bør der spørges, om der er udflåd eller kløe omkring vagina. Hvis det er tilfældet, skal patienten behandles med albendazol, 400 mg én gang om ugen i 6 uger (børn < 20 kg halv dosis). Der er erfaring for god klinisk effekt på vaginalt lokaliseret Enterobius infektion. Albendazol er ikke registreret i Danmark...)
Chikungunya vaccine (...ejsende til Europa. Ifølge SSI er der i perioden 2010-2024 importeret 70 tilfælde til Danmark. Virkning og smitte CHIKV overføres af de samme myg, Aedes aegypti og Aedes albopictu...)
COVID-19 (vaccination) (...Danmark i bølger med forskellige dominerende varianter, den originale Wuhan-stamme, Alpha, Delta og senest Omicron. Globalt er der mere end 750 millioner bekræftede tilfælde og næsten 7 millioner dødsfald. I Danmark var der per 25. september 2022 omkring 3,3 millioner bekræftede tilfælde og ca. 7.000 dødsfald. Dødeligheden var initielt 0,7-1 %, men er i 2022 faldet til under 0,1 %. Siden juni 2022 har undervarianter af Omicron-varianten været dominerende. De viruslinjer, der cirkulerer nu, stammer alle fra Omikron-slægten, især nyere subvarianter af JN.1-linjen. Vacciner Der er på nuværende tidspunkt seks COVID-19 vacciner (Comirnaty, Spikevax, Nuvaxovid, COVID-19 Vaccine Valneva (udgået aug. 2024), Jcovden (ikke markedsført i DK) og Vaxzevria (udgået Nov. 23)), der har fået en betinget godkendelse i EU, herunder også i Danmark. Disse har tidligere været baseret på den originale Wuhan-stamme, men der er siden godkendt flere variantopdaterede mRNA-vacciner, senest Comirnaty LP.8.1 og Spikevax LP.8.1. Man har de seneste år kun anvendt mRNA-vaccinerne i det nationale vaccinationsprogram. I sæsonen 2025/2026 anvendes Comirnaty LP.8.1. SARS-CoV-2 udtrykker på overfladen et Spike-protein (S-protein), som det bruger til at binde sig til angiotensin-konverterende enzym 2 (ACE2) -receptoren og inficere humane celler. Mere end 95 % af COVID-19 patienter har efter infektion neutraliserende antistoffer rettet mod S-proteinet, som beskytter dem mod infektion. Stort set alle COVID-19 vacciner bruger derfor S-proteinet som antigen. Vaccinerne anvender forskellige teknikker til at præsentere antigenet: rekombinant S-protein, virus-lignende-partikel (VLP), inaktiveret/dræbt virus, levende svækket virus, vektorbaserede vacciner og mRNA-vacciner. Virkningsmekanisme mRNA vacciner Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) (Pfizer/BioNTech) og Spikevax® (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna) er de første vacciner, der er blevet betinget godkendt i Danmark til vaccination mod Covid-19. Både Comirnaty og Spikevax er mRNA-vacciner og er de første vacciner udviklet med denne teknik. mRNA-vaccine er en ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. Det vil sige, at der ikke er risiko for infektion ved vaccination. ”Vaccineantigenet” i hætteglasset består af let modificeret messenger-RNA (mRNA), indlejret i et beskyttende lag af nanolipid, som koder for det spike-protein, som sidder på overfladen af SARS-CoV-2, og som i kroppen udgør det antigen, der genkendes af det humane immunsystem. Efter injektion i en muskel vil mRNA blive optaget i celler, hvorfra det føres til cellens proteinsyntesecenter (ribosomer). Dette vil læse mRNA-koden via såkaldt translation, og cellerne vil midlertidig producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres derefter for både B- og T-celler, hvilket betyder, at kroppen via B-lymfocytter danner neutraliserende antistoffer, og at der dannes et specifikt T-celle-medieret immunrespons. mRNA bliver i kroppen nedbrudt via de normale cellulære nedbrydningssystemer kort tid efter, at cellen er færdig med at bruge mRNA-koden. Vektorbaserede vacciner I vektorbaserede vacciner indsættes den genetiske kode for spike-protein i et virus, der ikke giver sygdom. Efter vaccination optages virusvektoren i cellerne, hvor den frigiver det kodende DNA i cellekernen, hvor der produceres mRNA. Dette mRNA transporteres igen ud af cellekernen og translateres, så cellerne midlertidig vil producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres efterfølgende på cellens overflade og vil dermed aktivere den vaccineredes immunsystem og inducere produktion af beskyttende antistoffer samt udløse et specifikt cellulært (T-celle-medieret) immunrespons mod SARS-CoV-2. Rekombinante vacciner Nuvaxovid er den første rekombinante adjuverede vaccine mod COVID-19, der har fået betinget godkendelse i Danmark. Vaccinen indeholder oprenset rekombinant fuldlængde SARS-CoV-2 Spike-protein, der er stabiliseret i sin præfusionskonfirmation samt det saponin-baserede Matrix-M adjuvans. Matrix-M fremmer aktiveringen af det innate immunsystem og øger det specifikke immunrespons mod Spike-proteinet. Efter injektion i en muskel medfører de to vaccinekomponenter både et humoralt og cellulært immunrespons mod Spike-proteinet, hvilket medfører beskyttelse mod COVID-19. Immunisering Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) (Pfizer/BioNTech) blev initialt godkendt til vaccination af personer på 16 år og ældre, men nyere varianter er også godkendt til børn fra 6 måneder. Primærvaccination med de gamle varianter omfattede to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 21 dages interval. Vaccinen har i registreringsstudiet vist at give ca. 95 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 16 år. Der kan først forventes fuld beskyttelse 7 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne så man allerede en beskyttelse på 52 % mellem 1. og 2. vaccinedosis (5263) . Den mediane opfølgningstid var kun 2 måneder. Cominarty® er godkendt til revaccination af personer over 12 år tidligst 3 måneder efter andet stik i det primære vaccinationsprogram. Der kan revaccineres med fuld dosis (0,3 ml). Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination 3 måneder efter 2. stik. Desuden kan der gives en tredje dosis, som en del af primærvaccination, til svært immunsvækkede over 12 år, tidligst 28 dage efter anden dosis. Cominarty® Original/Omicron BA.1 er kun godkendt til revaccination af voksne og unge fra 12 år, der tidligere er primærvaccineret. Der skal være et minimumsinterval på 3 måneder fra primær- eller boostervaccination. Comirnaty ® LP.8.1 er godkendt til vaccination mod COVID-19 af voksne og børn fra 6 måneder. Vaccinen findes i forskellige formuleringer og doseringer: Til voksne og unge over 12 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 30 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Grå hætte). Til børn fra 5 år til og med 11 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 10 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Blå hætte). Til børn 6 måneder til og med 4 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 3 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Gul hætte) Booster-vaccination med Comirnaty ® LP.8.1 kan tidligst ske 3 måneder fra sidst givne dosis COVID-vaccine. Myocarditis og perikarditis ses i sjældne tilfælde efter vaccination med Cominarty®. Tilfældene er primært set hos yngre mænd under 30 år, og forekommer hyppigere efter 2. dosis end 1. dosis. I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne spontant, og der er gode behandlingsmuligheder. Spikevax® (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna) blev initialt godkendt til vaccination af personer på 18 år og ældre, men er efterfølgende også blevet godkendt til brug til børn/unge 12-17 år. Spikevax LP.8.1 er dog godkendt til vaccination af børn fra 6 måneder. Primær vaccination med de originale varianter omfattede to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 28 dages interval. Vaccinen har i registreringsstudiet vist at give ca. 94 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 18 år. Der kan først forventes fuld beskyttelse 14 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne er der observeret omkring 80 % beskyttelse efter 1. dosis (5278) . Den mediane opfølgningstid var kun 2 måneder efter 2. vaccinedosis. Spikevax® er blevet godkendt til revaccination af personer på 12 år eller ældre givet mindst 3 måneder efter primærvaccination. Til revaccination anvendes halv dosis, 50 mikrogram. Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination 3 måneder efter 2. stik. Der kan gives en tredje dosis Spikevax ® , som en del af primærvaccination, til svært immunsvækkede på 6 år eller derover, tidligst 28 dage efter anden dosis. Spikevax ® bivalent Original/Omicron BA.1 er kun godkendt til revaccination af voksne og unge fra 12 år, der tidligere er primærvaccineret. Der skal være et minimumsinterval på 3 måneder fra primær- eller boostervaccination. Spikevax ® LP.8.1 er godkendt til vaccination mod COVID-19 af voksne og børn fra 6 måneder. Boostervaccination kan tidligst ske 3 måneder fra sidst givne dosis COVID-vaccine. Spikevax JN.1 anvendes ikke i det generelle gratis vaccinationsprogram. Myocarditis og perikarditis ses i sjældne tilfælde efter vaccination med Spikevax®. Tilfældene er primært set hos yngre mænd under 30 år, og forekommer hyppigere efter 2. dosis end 1. dosis. I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne spontant og der er gode behandlingsmuligheder. Da nogle studier tyder på at der er en øget risiko for myokarditis og perikarditis efter vaccination med Spikevax sammenlignet med Comirnaty®, har Sundhedsstyrelsen anbefalet at børn og unge under 18 år vaccineres med Comirnaty®. De der er primært vaccineret med Spikevax kan dog revaccineres med Spikevax. EMA har 20. december 2021 givet Nuvaxovid® betinget markedsførelsestilladelse. Nuvaxovid er godkendt til vaccination mod COVID-19 forårsaget af SARS-CoV-2-virus hos voksne (≥ 18 år). Der gives to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 21 dages interval. Vaccinen har i registeringsstudierne (5593) (5594) vist at give ca. 90 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 18 år over en periode på tre måneder. Ingen i vaccinegruppen blev indlagt med eller døde af COVID-19. Der kan først forventes fuld beskyttelse 7 dage efter 2. vaccinedosis. Alfa-varianten (B.1.1.7) var den dominerende variant i opfølgningsperioden. Infektion efter vaccination og vaccineeffektivitet De første godkendte COVID-19 vacciner er alle baseret på den originale SARS-CoV-2 variant, Wuhan-Hu-1. SARS-CoV-2 muterer løbende og erhverver mutationer i S-proteinet, hvilket kan medføre øget smitsomhed og/eller nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer. Dette kan medføre lavere vaccineeffektivitet både over for infektion med SARS-CoV-2 og mod symptomatisk COVID-19. Der cirkulerer globalt allerede flere såkaldte variants of concern. Hidtil anvendte vacciner har vist nedsat effekt over for flere varianter, det gælder for Delta-varianten, men især Omikron-varianten. Delta-varianten var indtil december 2021 været den dominerende i Danmark...)
Cystisk fibrose (...Danmark er ca 12- 15 per år, og omkring 3 % af befolkningen er raske bærere af genet for CF. CFTR-proteinet findes i de eksokrine kirtler, hvor det via en anion-kanal er ansvarligt for cellernes vandbalance. Mangel på dette protein medfører dannelse af abnormt sejt sekret, der tilstopper kirtler og udførselsgange i forskellige organer. I luftvejene medfører utilstrækkelig hydrering, at luftvejssekretet bliver sejt og den mukociliære clearence kompromitteres. Diagnose Siden 1. maj 2016 screenes alle nyfødte børn for CF på hælblodprøven (PKU). Findes den positiv for CF, indkaldes barnet til bekræftende diagnostik jf. nedenstående undersøgelser. Svedtest, hvor saltindholdet (Na og Cl) i sveden måles. Sved-Cl > 60 mmol/l er diagnostisk for CF, men værdier mellem 30-60 udelukker ikke diagnosen. Påvisning af pankreasinsufficiens (fækal-elastase). Nogle patienter har milde CFTR-mutationer, og kan have normal fækal elastase, dvs. være pankreassufficiente. DNA-analyse for specifikke CF-mutationer (CFTR) gennem hel genom sekventering (NGS). Symptomer Luftvejssymptomer Langvarig hoste og opspyt. Hyppige luftvejsinfektioner, som ofte progredierer til kronisk infektion. Evt. bronkial hyperreaktivitet med obstruktivt præg. Aftagende lungefunktion. Mavetarmsymptomer Mekoniumileus (10-15 %). Dårlig trivsel. Malabsorption (bl.a. steatoré). Obstipation. Galdestenssymptomer hos børn. Levercirrhose (5-10 %), evt. kompliceret af portal hypertension. Endokrinologiske symptomer Diabetes kan opstå fra ca. 10-års-alderen og hos voksne med CF har ca 1/3 udviklet insulinkrævende diabetes. Forsinket pubertet. Osteopeni og osteoporose, dels som følge af nedsat D-vitaminniveau, dels pga. nedsat aktivitet og steroidbehandling Andre symptomer Øget svedtendens pga. øget saltudskillelse og efterfølgende risiko for hypokloremisk alkalose. Nyresten (oxalatsten) pga. ændret oxalat metabolisme i tarmen. Infertilitet hos mænd. Forløb og prognose Sygdommen er progressiv, og lungemanifestationerne er afgørende for livskvalitet og -længde. Den gennemsnitlige levealder er internationalt 40 til over 50 år, og er stigende. I Danmark er 70 % af patienterne voksne, mod kun 52 % i Europa som helhed og flere patienter i Danmark...)
Porfyri (...Danmark, som i andre lande, ses hyppigst akut intermitterende porfyri (defekt i porfobilinogen (PBG)-deaminase), mens heriditær koproporfyri (defekt i koproporfyrinogenoxidase) og variegat porfyri (defekt i protoporfyrinogenoxidase) findes hos cirka 25 % (6903) . I Danmark...)
Vaccination af immunsupprimerede mod COVID-19 med mRNA-vacciner (...er og lavere vaccineeffektivitet. I efteråret 2022 blev alle immunsvækkede personer i Danmark, Finland og Sverige tilbudt en booster-vaccination med én af de opdaterede covid-19 v...)
Svær overvægt (... BMI i mindre grad end tidligere antaget er en risikofaktor for død (6293) . Data fra Danmark tyder på, at overvægt tegner sig for godt 2 % af alle dødsfald, svarende til et tab i...)
Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...ning. Der er desuden indtil videre begrænset adgang til disse nye behandlingsformer i Danmark. Inspiration til samtalen i praksis kan hentes i artiklen Gode råd til samtalen med d...)
Denguefeber vaccine (... er ikke anmeldelsespligtig, men der diagnosticeres omkring 50-100 tilfælde om året i Danmark. Denguefeber skyldes denguevirus (DENV), som er et flavivirus, der overføres af myg t...)
Akromegali (...Der diagnosticeres omkring 20 nye tilfælde af akromegali i Danmark om året, og prævalensen er 85 pr. million. Akromegali (gigantisme) opstår på grund af...)
Acanthamøbe hornhindebetændelse (...Danmark til oftalmologisk brug. Det har i randomiseret undersøgelse vist sig lige så effektivt som den klassiske kombinationsbehandling af PHMB 0,02 % og propamidin 0,1 %. Promidin 0,1 % markedsføres ikke i Danmark...)
Diabetes insipidus (...ive tilstande) være hensigtsmæssig. Præparater til dette formål er ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
Hepatitis B (...Danmark, sker smitte med HBV overvejende ved seksuel kontakt eller blodkontakt. Inkubationstiden er 1-6 måneder, og de fleste har et subklinisk forløb. Det er kun omkring 40 % af voksne, der udvikler klinisk hepatitis og kun få procent af børn. Cirka 3-5 % af voksne vil udvikle en kronisk hepatitis, mens det er tilfældet for > 90 % af børn smittet ved fødslen. Udover at være smittefarlige risikerer patienter med kronisk hepatitis B på sigt at udvikle levercirrose eller hepatocellulært karcinom (HCC). Personer, der bliver smittet som voksne, har dog kun en lille risiko for at udvikle disse komplikationer. Vacciner mod hepatitis B indeholder rekombinant overfladeantigen, hepatitis B surface antigen (rHBsAg) og giver beskyttende niveau af antistoffer (anti-HBs). Hepatitis B-vaccination kan gives fra fødslen, og børnevacciner (0-15 år) indeholder den halve antigenmængde af voksenvacciner. Vaccinen gives i.m. i deltoideus. Vaccinen bør ikke gives i glutealregionen, da dette medfører dårligere vaccinationseffekt. Fuldt vaccinationsprogram omfatter 3 doser til tiden 0, 1 og 6-12 måneder. Efter de første to doser er den vaccinerede beskyttet i et år. Vaccination giver beskyttende antistoffer hos mere end 90 % af de vaccinerede efter en vaccinationsserie på tre doser. Engerix-B® i voksendosis (20 mikrogram/ml) kan anvendes til børn i alderen 1-15 år ved et 2-dosis vaccinationsprogram med immunisering ved 0 og 6 måneder. Beskyttelse mod hepatitis B-infektion opnås imidlertid først med sikkerhed efter den anden dosis. Der er betydelige holdepunkter for, at vaccination giver meget langvarig, måske livslang beskyttelse mod sygdom hos raske personer, der serokonverterer (anti-HBs ≥ 10 U/l). Rutinemæssig serologisk kontrol af anti-HBs-titer efter vaccination anbefales ikke, dog efter vaccination af børn af HBV-inficerede kvinder, personer med nedsat immunforsvar, dialysepatienter, patienter med HIV, personer med intravenøst stofmisbrug eller Downs Syndrom. Ved vaccination efter eksposition gives fire doser, måned 0, 1, 2 og 12. Vaccination bør startes snarest efter eksposition og senest efter 48 timer. En enkelt vaccine (Fendrix®) indeholder udover rHBsAg et nyere adjuvans (ASO4C) og er registreret til vaccination af voksne > 15 år med nyreinsufficiens, men kan forsøges til personer, der ikke er serokonverteret efter vaccination med anden hepatitis B-vaccine. I Danmark anbefales vaccination af: Børn af HBsAg positive mødre Husstandsmedlemmer til personer med kronisk hepatitis B Seksualpartnere til patienter med akut eller kronisk hepatitis B Mænd, der har sex med mænd Intravenøse stofmisbrugere Børn i daginstitutioner, hvor der går et barn med kronisk hepatitis B Personer med Downs Syndrom, også hjemmeboende Alle beboere i institutioner for udviklingshæmmede, der bor under husstandslignende forhold sammen med personer med kronisk hepatitis B Patienter, der er eller skal i kronisk hæmodialysebehandling eller skal organtransplanteres Patienter med hæmofili Patienter med HIV eller kronisk hepatitis C Udlandsrejsende Visse personalegrupper. Der er tilbud om gratis vaccination mod hepatitis B til nogle af disse grupper. Der er aktuelt generelt klausuleret tilskud til hepatitis B-vaccination af personer med Downs Syndrom og personer udsat for relevant stikuheld. For rejsende anbefales vaccination af både børn og voksne, der skal opholde sig i længere tid i områder med intermediær eller høj endemisk forekomst af kronisk hepatitis B, og som vil få tæt fysisk kontakt med lokalbefolkningen, herunder børn af indvandrere, der skal på familiebesøg i hjemlandet. Vaccination af korttidsrejsende med risikoadfærd bør også overvejes. WHO har siden 1992 anbefalet, at vaccination mod hepatitis B indgår i børnevaccinationsprogrammet, men Danmark...)
Difteri (...cterium diphteriae. Pga. vaccinationsdækningen forekommer sygdommen yderst sjældent i Danmark - det sidste tilfælde blev diagnosticeret i 1998. Sygdommen forekommer jævnligt i and...)
Eksokrin pancreasinsufficiens (...Eksokrin pancreasinsufficiens eller inadækvat pancreasenzymaktivitet er forårsaget af enten insufficient...)
Helicobacter pylori (...kur anbefales fortsat som førstevalgsbehandling så længe clarithromycin-resistensen i Danmark er forholdsvis lav ( 80 % af patienterne Ulcusmiddel Antibiotikum Antibiotikum Behand...)
Epilepsi (...ovokerede anfald. Der er mere end 40.000 patienter med behandlingskrævende epilepsi i Danmark. På området findes bl.a.: National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi ...)
Familiært chylomikronæmisyndrom (FCS) (...iæt og triglycerid-reducerende behandling. Aktuelt er volanesorsen ikke markedsført i Danmark. Behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til FCS. Nedsat nyrefunktion Ved...)
Fåresyge (... orchitis, pancreatitis og oophoritis. Efter indførelse af vaccination mod fåresyge i Danmark anmeldes nu årligt ca. 15 tilfælde. Se endvidere Det danske børnevaccinationsprogram ...)
Hib (...dførelse af Hib-vaccination i 1993 var der 60-80 tilfælde af Hib-meningitis om året i Danmark. Mortaliteten var ca. 2 %, og 10-20 % fik hørenedsættelse eller andre neurologiske sk...)
Infektioner med helminter (...Danmark er der kun markedsført midler mod intestinale rundorme, men midler mod andre ormeinfektioner, som jævnligt importeres fra udlandet, vil blive kort omtalt. Import af helminter til Danmark...)
Hepatitis A (...Danmark har de seneste år ligget under 50, hvoraf under halvdelen er smittet i udlandet. Inkubationstiden er 4-6 uger. 70-80 % af voksne udvikler en akut leverbetændelse, mens det kun er tilfældet for 40-50 % af børn i alderen 6-14 år og 50 år har særlig risiko for alvorligt forløb af hepatitis A. Der er to vacciner, Havrix® og Vaqta®, udelukkende mod hepatitis A på markedet. Begge indeholder inaktiveret HAV dyrket på cellekulturer og anvender aluminiumsalt som adjuvans. Vaccinerne er registeret til voksne og børn > 1 år. Der anvendes halv dosis (0,5 ml) til børn, for Vaqta® i alderen 1-17 år og for Havrix® i alderen 1-16 år. Næsten alle raske immunkompetente serokonverterer efter første dosis givet i.m. og er beskyttede i op til 5 år. Efter revaccination med 2. dosis opnås langvarig beskyttelse, 30-40 år. Booster-dosis kan gives op til 10 år efter første dosis. Vaccinerne er udskiftelige, hvilket betyder at man kan booste Havrix® med Vaqta® og omvendt. Internationalt er der enighed om, at der for raske og immunkompetente gælder at hvis der er givet to hepatitis A-vacciner og minimumsintervallerne er overholdt, regnes personen for livsvarigt beskyttet mod hepatitis A. Der er derfor ikke behov for booster-dosis, heller ikke selvom det anbefalede interval imellem vaccinationerne er overskredet. Hepatitis A-vaccinen kan gives umiddelbart før afrejse og kan også anvendes forebyggende op til 14 dage efter eksposition. Der er registret kombinationsvacciner mod hepatitis A og - B, Twinrix® og Ambirix®, som kan anvendes til beskyttelse mod hepatitis A. Incidensen af hepatitis A hos rejsende er faldet betydeligt over de seneste årtier og er på de fleste turistmål < 1 pr. 10.000 rejsende pr. måned. Der anbefales dog forsat vaccination mod hepatitis A til alle voksne og børn over 1 år, der rejser uden for Vesteuropa, Nordamerika og Oceanien. Immundefekte og -supprimerede, der ikke forventes at kunne serokonvertere efter vaccination, kan beskyttes med immunglobulin . Intravenøse stofmisbrugere, husstandsmedlemmer under 18 år til hepatitis B-smittede og personer med hepatitis C bør anbefales vaccine mod både hepatitis A og B. Der har i Europa, inkl. Danmark...)
Herpes zoster (...Danmark er 98 % af voksne VZV-seropositive, og 20-30 % får HZ på et tidspunkt i deres liv og 50 % af 85-årige har haft mindst én episode af HZ. Der er en øget incidens hos ældre personer og immunsupprimerede patienter. Hos patienter > 50 år med HZ vil 10-20 % udvikle langvarige nervesmerter, kaldet postherpetiske neuralgier (PHN). Der findes to forskellige vacciner til forebyggelse af HZ og PHN. En levende svækket vaccine, Zostavax og en rekombinant adjuveret vaccine, Shingrix. Vaccinerne virker ved at booste den allerede erhvervede cellulære immunitet mod VZV. Zostavax er i 2022 afregistreret i Danmark...)
Endometriose (...n december 2023 har relugolix i kombination med østrogen og gestagen været godkendt i Danmark til symptomatisk behandling af endometriose hos kvinder, der tidligere har været i me...)
Pneumokokker - Streptococcus pneumoniae (...7 årligt rapporteret omkring 20 tilfælde af pneumokokmeningitis hos børn under 2 år i Danmark, og i næsten hvert tredje tilfælde var der alvorlige senfølger som høre- og hjerneska...)
Hypertensio arterialis (...else af hjertesygdom ). Når man anvender SCORE2/SCORE2-OP skal man være opmærksom på: Danmark regnes for at være et lavrisikoland, hvilket særligt skyldes mange års fokus på både ...)
Inflammatoriske tarmsygdomme (...ed målrettede syntetiske lægemidler af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme følges i Danmark en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Denne behandlingsvejledning opdateres fle...)
Migræne og anden hovedpine (...Danmark. Kontrollerede undersøgelser af effekten af akupunktur har givet divergerende, men overvejende positive, resultater med en beskeden effektstørrelse. Medikamentel anfaldsbehandling Der er ikke påvist sikker forskel i effekt mellem svage analgetika (paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre) alene eller i kombination med antiemetika og triptaner. Svage analgetika evt. kombineret med antiemetika er derfor førstevalg (6672) . Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med caffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider ( ergotamin ) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Per 18. december 2024 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelt tilskud til andre triptaner. En metaanalyse tyder på, at eletriptan er det mest effektive triptan. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Rimegepant har fået generelt klausuleret tilskud til følgende: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, hos patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst 3 triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage 8 tabletter pr. måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på 3 forskellige anfald. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg *Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark...)
Svær pruritus ved hæmodialyse (...ltage med sværhedsgraden af nyresvigt, højest hos hæmodialysepatienter. Hyppigheden i Danmark er ukendt (dec-2022). Ætiologi Ufuldstændigt belyst. Hypoteser omfatter mekanismer in...)
Inflammatoriske øjenlidelser (...ersiden af øjenlågene, som mekanisk kan beskadige hornhinden. Tilstanden er sjælden i Danmark. På området findes desuden VKC-Klinisk-retningslinje , og der henvises ligeledes til ...)
Influenza (... gentog sig i 2016-17. Influenzaepidemier rammer ca. hver anden vinter befolkningen i Danmark og forårsager betydelig sygelighed og en overdødelighed. Klinik De typiske symptomer ...)
Invasiv candidiasis (...Danmark dokumenteres årligt ca. 500 candidæmier (gærsvampe i bloddyrkninger) men den reelle incidens af invasiv sygdom er højere på grund af diagnostiske vanskeligheder, især kan bloddyrkning være negativ trods invasiv organ-infektion. Den hyppigste gærsvamp ved candidæmi er Candida albicans , herefter kommer C. glabrata, C. tropicalis og C. krusei (4709) . De vigtigste risikogrupper udgøres af kritisk syge patienter i intensiv terapi, især i forbindelse med abdominalkirurgi (1907) (5111) . C. glabrata, C. krusei og andre Candida species (sp.), der ikke er fuldt følsomme for fluconazol, forårsager nu på landsplan ca. 40 % af candidæmier blandt voksne. Candidæmi er associeret med høj mortalitet på grund af patienternes oftest meget svære komorbiditet, der især omfatter kritisk sygdom med behov for intensiv indlæggelse og svær immunsuppression. Candidæmi skal altid behandles, bl.a. på grund af risiko for udvikling af sekundære foci. Ved mistanke om systemisk candidiasis foretages bloddyrkninger (fra perifer vene og eventuelt også intravenøst kateter), podning eller bioptering fra relevante sterile foci til dyrkning, species-bestemmelse, resistensundersøgelse og, histopatologi, evt. suppleret med metoder som PCR-påvisning i væv, Candida mannan antigen i blod (5112) . Ved påvist candidæmi bør behandling indledes omgående med samtidig identifikation af primært fokus for infektionen. Udgangspunktet for candidæmi er ofte et intravenøst kateter, abdominalt fokus eller en anden fremmedlegemeinfektion. Sanering af fokus ved fjernelse/udskiftning af potentielt kontaminerede katetre og/eller andre fremmedlegemer er afgørende for behandlingssucces. Tolkning af dyrkningsfund bør foretages med forsigtighed, mange patienter kan være koloniserede med candida i slimhinder, tarm, luftveje eller urin uden at have reel infektion, hvorfor dyrkningsfund fra normalt sterilt væv har størst diagnostisk værdi. Ved candidæmi anbefales daglig bloddyrkning mhp. vurdering af behandlingens effekt. Ved candidæmi ses sjældent (< 5 % af patienterne) sekundær okulær involvering. Påvisning kræver oftalmoskopi. Oftalmoskopi anbefales fortrinsvis ved øjensymptomer, ved vedvarende candidæmi, betydelig immunsupppression, samt hos patienter med manglende evne til at ytre sig (3652) (5103) (5104) (5984) . Verificeret infektion defineres som sikker påvisning i normalt sterilt væv. Profylaktisk behandling defineres som behandling uden kliniske eller parakliniske tegn på infektion. Hos særlige risikopatienter kan der anvendes en profylaktisk strategi. Fluconazol kan således anvendes som profylakse ved mistænkt eller dokumenteret gastro-intestinal lækage. Præemptiv behandling defineres som behandling, hvor risikofaktorer og surrogatmarkører i kombination giver mistanke om svampeinfektion, uden at kriterierne for verificeret infektion er opfyldt. Der er generelt lav evidens for anvendelsen af præemptiv behandling rettet mod Candida og Aspergillus til kritisk syge patienter med risikofaktorer og eventuelt påviste surrogatmarkører (3086) . Empirisk behandling foregår på grundlag af kliniske og parakliniske tegn på infektion, hvor agens/fokus ikke er kendt. En empirisk behandlingsstrategi anvendes ved betydelig risiko for invasiv svampeinfektion, fx ved uafklaret feber/sepsis trods antibiotika behandling og kompliceret lækage fra mave-tarm-kanalen eller svær immunsuppression, og især kemoterapi-induceret langvarig neutropeni. I betragtning af denne patientgruppes meget høje mortalitet og betydningen af tidlig behandling anbefales det at indlede antifungal behandling med et echinocandin (315409) pga. den høje frekvens af non- Candida albicans candidæmi (ca. 60 %) i Danmark...)
Kighoste (...ldt forløb. Der rapporteres normalt mellem 500 og 1.000 tilfælde af kighoste pr. år i Danmark. I 2019 blev der dog diagnosticeret over 3.500 tilfælde af kighoste, hvilket var bety...)
Rabies (...Danmark har været fri for klassisk rabies siden 1982, mens europæisk flagermusrabies (EBLV) anses for værende endemisk forekommende i danske flagermus. EBLV er dog senest påvist hos en vandflagermus i 2015. Klassisk rabies forekommer endemisk i Grønland hos polarræve. Rabiate dyr udskiller virus i spyt og smitter gennem bid, hvor virus introduceres i bidsåret, opformerer sig lokalt, går ind i nervebanerne og bevæger sig via disse op til hjernen, hvor det medfører en svær hjernebetændelse. Smitte kan også ske via spyt ved kontakt med ikke intakt hud eller slimhinder. Inkubationstiden for rabies varierer fra 4 IU/ml er påkrævet for at være beskyttet mod EBLV. I 2024 blev i alt 340 personer vurderet at have være eksponeret for mulig rabies efter dyrebid og sat i rabies post ekspositions profylakse (PEP)-behandling. Tidligere vaccinerede, der bliver eksponeret for rabies, skal have to doser vaccine dag 0 og 3. Til ikke tidligere vaccinerede anvendes der globalt forskellige vaccineregimer til rabies PEP. De hyppigst anvendte er Essen regimet og Zagreb regimet, som begge er godkendte af WHO. I det klassiske Essen regime gives 5 doser vaccine dag 0, 3, 7, 14 og 28, mens man i det reducerede kun giver 4 doser vaccine dag 0, 3, 7 og 14. I Zagreb regimet gives 2 doser vaccine dag 0 og herefter én dosis vaccine dag 7 og 14, i alt 4 doser. I Danmark anbefales Essen-programmet. Til ikke tidligere vaccinerede raske og immunkompetente anvendes 4 dosis Essen regimet (dag 0, 3, 7 og 14). Til immunsupprimerede anvendes, uanset tidligere vaccination, 5 dosis Essen regimet (dag 0, 3, 7, 14, 28). Intervallet mellem de første to vaccinationer skal som hovedregel overholdes, men den tredje vaccine kan udskydes et par dage, uden at det forringer den beskyttende effekt. Hvis tredje vaccination flyttes til fx dag 9, skal fjerde vaccination ligeledes flyttes frem, så intervallet på 7 til 21 dage mellem tredje og fjerde vaccination overholdes. Hos rejsende, der i udlandet er påbegyndt rabies PEP ifølge Zagreb regimet, kan dette færdiggøres herhjemme. Ikke-tidligere vaccinerede, der bliver eksponeret for rabies, skal, som hovedregel, have human rabies-immunglobulin (HRIG). Hvis HRIG ikke kan skaffes inden for 7 dage efter første vaccination, skal der ikke gives HRIG. Dette skyldes, at vaccination da har medført dannelse af antistoffer ( SSI, Nye retningslinjer for rabies ). Det er ikke kontraindiceret at vaccinere gravide, der har været eksponeret for rabies. Profylaktisk behandling efter mulig eksposition drøftes med Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut, hvorfra human rabies immunglobulin (HRIG) og vaccine kan rekvireres af praktiserende læger på regionens regning. Bortset fra akut udlevering kan PEP tilrettelægges, så den i de fleste tilfælde kan gives af egen læge. Hvis den vagthavende epidemiolog vurderer, at PEP skal initieres akut, kan det blive nødvendigt, at den første vaccine/HRIG administreres fra infektionsmedicinsk afdeling eller skadestue. Vaccination mod rabies bør tilbydes personer i Danmark...)
Kolera (...komstlande i Asien, Afrika og Latinamerika. Der importeres 0-2 tilfælde af kolera til Danmark om året. I 2019 blev der anmeldt et enkelt tilfælde af kolera. Der findes to forskell...)
Malaria (...Danmark. Ukomplicerede tilfælde behandles med chloroquin, komplicerede tilfælde med ACT, og der er ikke rapporteret resistens for knowlesi malaria. Inddeling af malariamidler Malariamidler inddeles efter deres angrebspunkt i malariaparasitternes livscyklus: Midler med virkning på leverstadierne Ved virkning på de primære vævsskizonter i levercellerne opnås kausal profylakse mod P. falciparum . Det eneste i Danmark registrerede middel, der er effektivt over for leverstadierne, er en fast kombination af atovaquon og proguanil. Primaquin (og tafenoquin) er de eneste midler med virkning på lever-schizonten og på de hvilende leverstadier, hypnozoitter, af P. vivax og P. ovale og anvendes til radikal behandling. Da primaquin som et af få midler dræber gametocytten, der er den kønnede form af malariaparasitten og ansvarlig for smitten til myggen, er der håb om, at tillæg med primaquin til behandling i fremtiden vil udgøre et vigtigt bidrag til eradikation af malaria. Primaquin er i USA godkendt til profylakse til rejsende, men kræver forudgående negativ test for G6PD-mangel. Tafenoquin er et fremtidigt alternativ til primaquin, der er i godkendelsesproces hos EMA (godkendt i 2018 af FDA til både profylakse til rejsende og radikal behandling af P. vivax og P. ovale under forudsætning af negativ test for G6PD-mangel. Midler med virkning på blodschizonterne Til disse midler hører: artemisininer (artesunat) hydroxychloroquin mefloquin (ikke markedsført i Danmark...)
Nicotinafhængighed (...st betydende enkeltstående årsag til død, sygdom, tabte leveår og ulighed i sundhed i Danmark. Nicotin er svært afhængighedsskabende, men er ikke carcinogent eller årsag til udvik...)
Andre stofskiftesygdomme (...Danmark. For nogle af de sjældne sygdomme er hyppighedsestimaterne ret usikre, og der er her angivet et bredt interval for prævalensen. Det kan bl.a. skyldes etniske forskelle og usikker registrering. Sygdommene i tabellen har alle autosomal recessiv arvegang, undtagen OTC, Mukopolysaccharidose II (Hunter syndrom) og Fabrys sygdom, som nedarves kønsbundent. Tabel 1. Hyppighed af stofskiftesygdomme , for hvilke der er markedsførte lægemidler i Danmark...)
Meningitis / meningokoksygdom (...Danmark har været faldende de seneste årtier og der er aktuelt under 50 tilfælde om året, med serotype B og -W135 som de hyppigste. Coronarestriktioner under COVID-19 pandemien medførte at der i 2021 kun blev registreret 10 tilfælde af invasiv meningokoksygdom, hvilket er det laveste antal årlige tilfælde nogensinde. I 2024 og 2025 er der anmeldt henholdsvis 26 og 35 tilfælde. Omkring 8 % af jordens befolkning er asymptomatiske bærere af meningokokken i næsen og svælget. Smitte sker ved direkte kontakt eller dråbesmitte og kræver således tæt kontakt med en bærer. Inkubationstiden er kort, 2-10 døgn, og en livstruende infektion med svær sepsis og dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) kan udvikles i løbet af få timer. Selv behandlet er dødeligheden 10-15 %. Vaccinerne mod serotype A, C, W135 og Y er baseret på oprensede polysaccharidkapsler. De tetravalente konjugerede vacciner har erstattet de tidligere rene polysaccharidvacciner. Vaccinerne beskytter både mod invasiv meningokoksygdom og udvikling af bærertilstand for serogruppe A, C, W135 og Y. Til voksne og børn > 1 år gives én dosis (0,5 ml) i.m. ( Nimenrix® er registreret til brug fra 6 ugers alderen og Menveo® fra 2 år). Nimenrix® er registreret til spædbørn fra 6-ugers-alderen til 6 måneder, hvor der gives to doser med minimum to måneders interval. Børn i alderen 6-12 måneder gives én dosis. Der anbefales en boosterdosis ved 12 måneder, men minimum 2 måneder efter primær vaccination. Der er for Menveo® og Nimenrix® påvist persistens af antistoffer i henholdsvis 5 år og 10 år efter vaccination. Varighed af beskyttelsen anses tilsvarende at være 5 år for Menveo® og 10 år for Nimenrix®. Behovet for boosterdosis er ikke fastlagt, men bør overvejes til personer, der fortsat er i risiko for invasiv meningokoksygdom med vaccinetyperne mere end 1 år efter seneste vaccination. Fraset allergi mod indholdsstoffer er der ingen kontraindikationer mod vaccination. Der anbefales vaccination af husstandskontakter og evt. andre med tæt kontakt til patienter med meningokoksygdom, forårsaget af gruppe A, B, C, W135 eller Y (vaccination tilbydes den samme personkreds, som har modtaget antibiotikaprofylakse). Der anbefales rutinemæssigt vaccination af patienter med komplement defekt eller aspleni. Der er krav om vaccination af pilgrimsrejsende til Mekka. Vaccination anbefales af udstationerede i højendemiske områder, langtidsrejsende i det såkaldte meningitisbælte i Afrika, især i perioden december-juni og med forventet nærkontakt med lokalbefolkningen, rejsende til områder med aktuel eller nylig overstået epidemi, studerende, der skal til udlandet (USA, England og Australien) og bo på college. Der er to forskellige vacciner til beskyttelse mod gruppe B meningokoksygdom, Bexsero® og Trumenba®. Bexsero® er en multikomponent proteinvaccine, som indeholder tre meningokokproteiner NHBA (Neisseria heparinbindende antigen), NadA (Neisserial adhesin A) og fHbp (faktor H-bindende protein) samt meningokok gruppe B ydre membran vesikler (Outer Membrane Vesicles). Denne vaccine er godkendt til forebyggelse af infektion med Neisseria meningitidis gruppe B for individer > 2 måneder. Flere europæiske lande, bl.a. England, anvender Bexsero® i deres børnevaccinationsprogrammer. Trumenba® er en bivalent vaccine indeholdende rekombinant fHbp fra to forskellige bakteriestammer. Trumenba® er godkendt til voksne og børn ≥ 10 år. Vaccinen kan gives som et 2- eller 3-dosis program, og data viser, at den giver bred beskyttelse mod de meningokok serogruppe B-stammer, som i øjeblikket cirkulerer i Europa. Baseret på serologiske data er effekten af de to programmer ligeværdige, men 3-dosis regimet giver hurtigere beskyttelse. Derfor anbefales dette til personer i øget risiko for meningokoksygdom, mens 2-dosis regimet anbefales til personer, der ønsker at være beskyttet mod meningokokker gruppe B, men ikke er i øget risiko. Bexsero® eller Trumenba® vil blive tilbudt som postekspositionsprofylaktisk vaccine til personer, som har været nære kontakter til en person med gruppe B meningokoksygdom, men de kan også anvendes i andre situationer, hvor vaccination er fundet indiceret. For både Bexsero® og Trumenba® gælder, at de begge er godkendt på baggrund af serologiske studier. Behovet for boosterdosis er ikke afklaret, og de beskytter formentlig ikke mod alle stammer af gruppe B meningokokker. Studier har vist, at Trumenba® kan boostes efter 4 år, men antistofniveauet efter primærvaccination falder hurtigt, og der kan være behov for revaccination tidligere. Vaccination anbefales i Danmark...)
Leishmaniasis (...nvises til infektionsmedicinsk afdeling. Miltefosine (Impavido) er ikke registreret i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/syge...)
Mukopolysakkaridoser (...en har ingen direkte effekt på CNS-manifestationer. Enzymsubstitutionsbehandling er i Danmark aktuelt tilgængelig for fire MPS-sygdomme. Mukopolysakkaridose type I Mukopolysakkari...)
Multipel (dissemineret) sklerose (...olle ved progressiv multipel sklerose. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde af MS i Danmark har været stigende gennem de sidste årtier specielt hos kvinder, som udgør 2/3, men s...)
Tuberkulose og andre mykobakterioser (...Danmark. Tabel 1: Standardbehandling og dosering* til voksne (1681) : Stofnavn Dosering Behandlings-varighed/doser Isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) 300 mg (5 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Rifampicin 600 mg (10 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Ethambutol 1.200 mg (20 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyrazinamid 2.000 mg (30 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyridoxin 20 mg 1 gang dgl. ** * Maksimale doser, øges kun for pyrazinamid ved vægt > 90 kg. ** Så længe isoniazid gives (kombinationspræparat fremstilles på Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, 2730 Herlev). Et nyt regime er ved at vinde indpas med kun 4 måneders behandling med isoniazid, rifapentin, moxifloxacin og pyrazinamid i 2 mdr. Behandlingen kan som udgangspunkt gives til alle med antibiotika-følsom pulmonal TB, men den anbefales endnu ikke til ekstra-pulmonal TB (erfaring savnes) eller HIV-positive patienter med CD4< 100. Behandlingen skal forlænges, hvis der fortsat er vækst af M. tuberculosis i ekspektorat efter to måneders behandling af pulmonal TB. Ved vanligt regime forlænges behandlingen fra 6 til 9 måneder. Ved alternativt regime med plan om 4 måneders behandling skal behandlingsvarigheden også forlænges efter individuel vurdering (til 6-9 måneder). Hvis der var kavernedannelse på det initiale røntgenbillede, så anbefales kontinuationsbehandlingen også forlænget, så der i alt gives henholdsvis 9 og 6 måneders behandling. Kombinationspræparater kan anvendes, hvis antallet af tabletter vurderes at have betydning for, om patienten gennemfører behandlingen, eller hvis der er risiko for, at patienten vil fravælge et enkelt præparat. Rifampar indeholder rifampicin 150 mg, isoniazid 75 mg, pyrazinamid 400 mg og ethambutol 275 mg. En patient med legemsvægt 55-70 kg skal have 4 tabl. dagligt i de første 8 uger (samt pyridoxin 20 mg). Ethambutol kan, hvis det er indiceret, erstattes af moxifloxacin uden ændring af behandlingslængde. Rifabutin kan erstatte rifampicin. Alle andre substitutioner vil medføre forlængelse af behandlingstiden til mindst 9 mdr. og ofte 12 mdr. Hvis der hverken gives isoniazid eller rifampicin, skal behandlingen yderligere forlænges. Dette er en specialistopgave. Det er vigtigt at monitorere behandlingseffekten af pulmonal tuberkulose med ekspektoratundersøgelser til dyrkningsnegativitet. Serumkoncentrationsbestemmelse af rifampicin, isoniazid, ethambutol og pyrazinamid kan rekvireres via afdelingen Tuberkulose & Mykobakterier, Statens Serum Institut . Det kan være relevant ved mistanke om nedsat absorption eller ved compliance problemer. I enkelte situationer kan supplerende behandling med glukokortikoid komme på tale. Behandlingsregimet ved tuberkuløs meningitis inkluderer prednisolon 1 mg/kg i de første uger. Et studie fra Vietnam med mere end 500 patienter over 14 år har bekræftet, at dexamethason nedsætter mortaliteten ved tuberkuløs meningitis (777) . Steroid anbefales i de første ugers behandling af tuberkuløs pericarditis for at undgå constrictio cordis. Anden-linje lægemidler Ved resistens eller pga. bivirkninger kan det være nødvendigt at erstatte et eller flere af standardstofferne med anden-linje lægemidler. Fluorquinolonet moxifloxacin hører til disse stoffer. Rifabutin kan vælges til tuberkulosebehandling, hvis der er interaktionsproblemer med andre CYP3A4-inducerende stoffer fx HIV-midler tilhørende proteasehæmmergruppen. Rifabutin er ofte uegnet, hvis problemet er rifampicinresistens, da der i mere end 70 % af tilfældene er krydsresistens mellem rifampicin og rifabutin. Bedaquilin, et diarylquinolin, er markedsført med indikationen MDR/XDR-tuberkulose, og para-aminosalicylsyre (PAS) er registreret til samme indikation. Delaminid (Deltyba) og Pretomanid (Dovprela)er godkendt af EMA, men ikke markedsført i Danmark...)
Mæslinger (...Danmark. Udbrud forekommer dog stadig i Europa på grund af utilstrækkelig vaccinationstilslutning, og mæslinger forekommer endemisk i mange lavindkomstlande. Virus er meget smitsomt og overføres såvel dråbe- som luftbårent. I 2011 var der et udbrud af mæslinger i Danmark, hvor der blev påvist 84 mæslingetilfælde, men siden har der kun været enkelte tilfælde, i 2024 var der 25 tilfælde. I 2017 blev mæslinger erklæret elimineret i Danmark af WHO. Dette betyder, at der ikke har været vedvarende transmission af mæslinger inden for de sidste 3 år. Inden indførelse af mæslingevaccination i Danmark i 1987 var mortaliteten 1:10.000. Vaccinationsdækningen for MFR-2 i Danmark...)
Behandling af angst (...vangshandlinger skal eksponering ledsages af hindring af tvangshandlingerne. Der er i Danmark tradition for samtalebehandling baseret på psykodynamisk terapi, men der er begrænset...)
Polycystisk ovariesyndrom (...et (6307) , men Letrozol er endnu ikke registreret til brug ved ovulationsinduktion i Danmark. Kvinderne skal derfor informeres om, at behandlingen er off-label. Dette indebærer l...)
Lungefibrose (...øres af > 200 forskellige sygdomsenheder. Der er mere end 1.500 nye tilfælde årligt i Danmark. Udredning og behandling af ILS er en højt specialiseret opgave. En række ILS kan rel...)
Tuberkulose (...Danmark og der blev i 2025 kun anmeldt 191 tilfælde svarende til en incidens på 3,3 per 100.000 per år. Der er dog forsat en høj forekomst at TB i særlige risikogrupper i Danmark, herunder personer fra TB højendemiske områder og blandt socialt udsatte befolkningsgrupper. M. tuberculosis smitter ved dråbesmitte, når en person med aktiv lunge-TB hoster, og smitte kræver således tæt kontakt. Det er kun omkring 10 % af dem, der bliver smittet, der udvikler aktiv TB. Hyppigst inden for de første to år. Børn og immunsvækkede har større risiko for at udvikle aktiv TB. Globalt er der stigende problemer med multidrug-resistent (MDR) og extended drug-resistent (XDR) TB, som er vanskeligt at behandle. Man har i Danmark haft rutinemæssig Bacille-Calmette-Guérin (BCG)-vaccination af tuberkulin-negative børn i perioden 1946-1986. BCG-vaccinen er en levende svækket vaccine indeholdende en svækket stamme af M. bovis og er blevet anvendt siden 1924. Den eneste del af rigsfællesskabet der fortsat er med en højere incidensrate omkring 100 per 100.000 for tuberkulose er Grønland, hvor nyfødte fortsat tilbydes vaccine. BCG-vaccinen skal gives intradermalt, 0,1 ml til voksne og børn > 1 år og 0,05 ml til børn 40 per 100.000 indbyggere). Primært fordi disse børn har en øget risiko for at blive udsat for smitte med TB i Danmark...)
Herpes simplex virus (virusinfektioner) (...r udvikles synstruende keratitis. HSV-encefalitis er en sjælden (20 årlige tilfælde i Danmark), men alvorlig tilstand. De fleste tilfælde hos større børn og voksne skyldes HSV-1 (...)
Osteoporose (...r det anbefales at udrede patienter med sådan fraktur for osteoporose. Epidemiologi I Danmark har ca. 40 % af alle kvinder og ca. 20 % af alle mænd > 50 år osteoporose (709) . For...)
Søvnløshed (... overordnet sket et fald i forbruget af de langtidsvirkende benzodiazepinpræparater i Danmark igennem de sidste 20 år. Se i øvrigt Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) ...)
Parkinsons sygdom (...Danmark har de praktiserende neurologer og neurologiske afdelinger estimeret, at de følger henholdsvis ca. 5.000 og 7.000 med diagnosen Parkinsons sygdom. Der er taget hensyn til overlap ( www.parkinson.dk ). På verdensplan er Parkinsons sygdom den hastigst stigende neurologiske sygdom primært pga. en stigende ældrebefolkning. Årsagerne kan være: tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra (præsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved IPS inkl. hereditære former som udgør ca. 5-7 % af alle former for IPS i Danmark...)
Pneumokok (...Pneumokokker, Streptococcus pneumoniae , er den hyppigste årsag til samfundserhvervet pneumoni (CAP). Mi...)
Polio (...ccine (OPV), som er en levende svækket vaccine. Denne vaccine anvendes ikke længere i Danmark. I 2023 har der været ca. 200 rapporterede tilfælde af infektion med vaccinederivered...)
Rotavirus - gastroenteritis (...øres let, og smitte sker fækalt-oralt. Der er registreret en vaccine til oralt brug i Danmark og denne kan tilbydes spædbørn fra 6-ugers-alderen. Første dosis bør gives senest ved...)
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...nhalationsmedicin med begge stofgrupper i samme inhalator (LABA/LAMA ) markedsføres i Danmark som en kombination af indacaterol/glycopyrronium, vilanterol/umeclidinium, formoterol...)
Røde hunde (...hed, blindhed, hjertefejl og hypogammaglobulinæmi. Efter indførelsen af vaccination i Danmark i 1987 er sygdommen udryddet. Der er således kun anmeldt 19 tilfælde hos gravide side...)
Scabies (...have udviklet tolerans, bliver slået ihjel. Toleranceudvikling hos humane fnatmider i Danmark er ikke systematisk undersøgt, men der er klinisk erfaring, som viser behandlingssvig...)
COVID-19 (...f højrisikopatienter i denne behandlingsvejledning skeles til rapporter om COVID-19 i Danmark. Det er i 2025 - modsat tidligere - kun patienter i højrisiko der skal have antiviral...)
Tetanus (...består i sårrevision, tetanusantitoksin og antibiotika og er i øvrigt symptomatisk. I Danmark har dødeligheden været uændret (ca. 25 %) gennem mange år trods intensiv behandling a...)
Narkolepsi og andre hypersomnier (...Danmark anslås at være op mod 2-3.000 patienter. Ifølge Landspatientregisteret har mere end 1.800 fået diagnosen narkolepsi, men formentlig harkun omkring 5-700 patienter narkolepsi med katapleksi. Idiopatisk hypersomni, der karakteriseres af øget søvnighed og øget total søvntid opstår overvejende i puberteten, forekomsten er formentlig lavere end for narkolepsi. Kleine-Levin syndrom, der karakteriseres ved anfald af hypersomni/øget søvnighed vekslende med normale perioder, opstår typisk i puberteten, men er forholdsvis sjælden, idet der diagnosticeres mindre end 20 tilfælde per år i Danmark...)
Det danske børnevaccinationsprogram (...Danmark. De to vaccinetyper anses for ligeværdige til at opnå beskyttelse mod kighoste. Tilsvarende anses OPV (Oral Polio Vaccine) og IPV (Inaktiveret Polio Vaccine) for ligeværdige til at opnå beskyttelse mod polio. Starttidspunktet i andre landes vaccinationsprogram er ofte tidligere, og der gives ofte flere vacciner med kortere interval end i det danske program. Ved planlægning af det enkelte barns vaccinationsprogram anbefales det kun at medregne vaccinationer, for hvilke der foreligger tilfredsstillende skriftlig eller mundtlig dokumentation. Vaccination mod difteri, tetanus, kighoste og polio indgår i børnevaccinationsprogrammet i de fleste lande uden for Europa. Hvad angår kighoste, kan der være tale om både helcelle kighostevaccine og acellulær vaccine, ligesom der for polio kan være tale om både oral poliovaccine (levende svækket vaccine) og inaktiveret poliovaccine. Starttidspunktet er ofte tidligere, og intervallerne mellem vaccinationerne ofte kortere end i Danmark...)
Skovflåtbåren meningoencephalitis (Tick-Borne Encephalitis (TBE)) (...Danmark forekommer heldigvis kun TBEV-Eu, som har det mildeste kliniske forløb. TBE forekommer i Centraleuropa, Skandinavien, Baltikum, Balkan, Rusland og Sibirien i øst. TBE forekommer i mikrofoci, som kan være helt ned til 0,5 km 2 . Mikrofoci kan forsvinde og nye kan dukke op. Derfor kan der være stor forskel på risikoen for at få TBE i forskellige områder indenfor et enkelt land, og det kan være vanskeligt præcist at afgrænse risikoområder. Der er de senere år set en stigning i antal TBE-tilfælde og geografisk spredning i mange lande. Der blev i 2022 rapporteret om 3.650 tilfælde af TBE i Europa. I 2023 var der alene i Sverige næsten 600 tilfælde. TBE er forsat en sjælden sygdom i Danmark, men siden 2018 har der også været en stigende tendens i antallet af TBE-tilfælde med formodet smitte i Danmark. I 2023 blev der påvist 12 tilfælde af TBE med formodet smitte i Danmark og der er påvist 14 tilfælde i 2024, primært smittet på Bornholm eller i Nordsjælland. Dog blev der i 2025 kun påvist 4 tilfælde. Infektion med TBEV-Eur forløber i de fleste tilfælde (75-90 %) asymptomatisk. TBE har i sit karakteristiske symptomatiske form et tofaset forløb. Efter en inkubationstid på 7-14 dage optræder et influenzalignende sygdomsbillede, der varer nogle få dage. Cirka 1/3 af patienterne udvikler tegn på lymfocytær meningitis eller meningoencephalitis efter et symptomfrit interval på få dage op til tre uger. Risikoen for at få CNS-infektion stiger med alderen. Børn i førskolealderen udvikler sjældent encephalitis. Omtrent 35 % vil have neurologiske sekvelae. Der er flere vacciner på markedet. I Danmark...)
Forebyggelse af kroniske senfølger ved alkoholoverforbrug (...ndtagelse, thiaminmangel og Wernickes encephalopathy (WE) Epidemiologi og patologi: I Danmark optræder fulminant WE for alle praktiske forhold i forbindelse med alkoholoverforbrug...)
Endometriecancer (...i (immun checkpoint inhibitorer). Stråleterapi reserveres til selekterede patienter i Danmark. Ved metastatisk eller tilbagevendende sygdom (recidiv) anbefales systemisk behandlin...)
Tyfus (...Tyfus er betegnelsen for infektion med Salmonella typhi , som er en ren human patogen bakterie. Smitteki...)
Vaccination mod Hepatitis B (...B indgår i dag efter WHO's anbefaling i de fleste landes børnevaccinationsprogrammer. Danmark har valgt ikke at følge WHO's anbefaling, da smittetrykket af hepatitis B i den dansk...)
Skoldkopper (...n disse er ikke indført i det danske vaccinationsprogram . Varicel-vaccine anvendes i Danmark til Varicel Zoster Virus-antistofnegative børn forud for organtransplantation eller v...)
Influenza (vaccination) (...Danmark typisk er fra november til april, er den på den sydlige halvkugle fra april til oktober. Det skal understreges, at der i troperne og subtroperne er influenzaaktivitet hele året. Anvendte vacciner De influenzavacciner, som anvendes i Danmark, indeholder overfladeantigener (hæmagglutinin og neuraminidase) fra formalininaktiveret influenza A- og influenza B-virus, som er dyrket i befrugtede hønseæg. Der er tidligere anvendt 4-valente inaktiverede influenzavacciner, der indeholder to influenza A-stammer og to B-stammer. Imidlertid er influenza B/Yamagata ikke påvist siden 2020. Derfor er der influenzasæsonen 2025/26 anvendt 3-valente inaktiverede influenza vacciner. I 2025/26 bliver ældre personer i alderen fra 70 år og opefter tilbudt en 3-valent adjuveret influenzavaccine, Fluad®. Personer under 70 år er vaccineret med standarddosis 3-valent inaktiveret influenzavaccine - Influvac og Vaxigrip. Der er i et forskningsprojekt blevet tilbudt vaccination af ældre med en højdosis 3-valent inaktiveret influenzavaccine - Efluelda. Da influenzavirus løbende ændrer sig, udvikles der hvert år en ny sæsoninfluenzavaccine, der indeholder to influenza A-vira og én influenza B-virus. WHO kommer årligt med anbefalinger om, hvilke influenzastammer der skal være indeholdt i sæsonens influenzavacciner. For at nedbringe smitte og belastning af sundhedsvæsenet har Sundhedsstyrelsen i en periode siden coronaepidemien 2020-2021 anbefalet vaccination af børn 2-6 år med en levende svækket influenzavaccine, Fluenz Tetra ® (udgået juni 2024) der administreres som næsespray. Tilslutningen har dog ikke været tilstrækkeligt til at opnå den smitteforebyggende effekt på samfundsniveau og derved den ønskede effekt af vaccinationsprogrammet. Derfor tilbydes ikke længere gratis influenzavaccination til børn i alderen 2-6 år. Børn, der ikke tidligere er vaccineret mod influenza, skal have to doser med 4 ugers interval. Beskyttelse Influenzavacciner er ikke 100 % effektive. Yngre raske mennesker kan regne med at være beskyttet i 50-70 % af de tilfælde, hvor de bliver udsat for smitte. Ældre vaccineret med standarddosis-influenzavaccine er kun beskyttet i 30-50 % af tilfældene. Vaccination reducerer dog risikoen for at få et alvorligt forløb, herunder indlæggelse og død, hvis man alligevel bliver smittet. Fluad Tetra® (udleveres via Statens Serum Institut) har vist sig at give ældre et højere niveau af antistoffer, sammenlignet med de vanlige vacciner. Efluelda®, som ikke er indgået i det offentlige vaccinationsprogram i sæsonen 2024/25, er en 3-valent højdosis-influenzavaccine, har et fire gange højere antigenindhold, 60 mikrogram i stedet for 15 mikrogram pr. virusantigen, end standarddosis-influenzavaccinerne. Vaccination af ældre over 65 år med højdosis-influenzavaccine medfører en højere serokonverteringsrate, et højere niveau af beskyttende antistoffer og i et stort dansk randomiseret studie, DANFLU-2, viste 43,6 % relativ reduktion i indlæggelse med influenza sammenlignet med vaccination med standarddosis-influenzavaccine. Influenzavaccination beskytter også mod alvorlige følgesygdomme, hospitalsindlæggelse og dødsfald. Et nyt dansk registerstudie viser, at vaccination af gravide udover at beskytte de gravide mod influenza også beskytter spædbørnene op til 6 måneders-alderen mod influenza (4748) . Beskyttelsen varierer dog med, hvor god overensstemmelse der er mellem vaccinestammerne og de cirkulerende influenzastammer. Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter vaccination. Beskyttelsen varer 6 måneder, så vaccination hvert år er nødvendig. Dosis Influvac® og Vaxigrip®: Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne og børn 9 år og derover. Samme dosering gælder for børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som tidligere er vaccineret mod influenza. Børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som ikke tidligere er influenzavaccineret, bør have to vaccinationer med mindst fire ugers interval. Fluad ® (udleveres via Statens Serum Institut): Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne i alderen 50 år og derover. Efluelda® (højdosis influenzavaccine): Èn dosis (0,5 ml) i.m. til ældre personer på 60 år og derover. Gratis influenzavaccination Ifølge Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper og Bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme har følgende personer med bopæl i Danmark...)
Wernicke - Korsakoff syndrom (...løvhed, nedsat balanceevne og tab af spontanitet. Den altoverskyggende årsag til WE i Danmark er højt alkoholindtag. Det anslås at mere end 95 % af tilfælde af WE skyldes alkohol....)