Du har søgt på: Til forebyggelse

- der blev fundet 589 resultater

Vælg område:

Søgeresultater, Præparater:

Adempas (til behandling af pulmonal hypertension.)

Aethoxysklerol^® (til varicebehandling.)

Allergodil^® øjendråber, opløsning (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning. Har tillige nogen mastcellestabiliserende og antiinflammatorisk effekt.)

Ambrisentan "Accord" (til behandling af pulmonal hypertension.)

Ambrisentan Viatris (til behandling af pulmonal hypertension.)

Andolex (til lokal anvendelse i mundhulen.)

Atosiban "Ever Pharma" (...Tilstande hos moderen eller fosteret, hvor fortsættelse af graviditet er risikabel Bør ikke...)

Azarga^®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger. Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) alvorlige vaskulære lidelser hypertyroidisme syre/base-forstyrrelser Kan forværre myasthenia gravis. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

Benaliv^® øjendråber, suspension (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning.)

Berodual^®, komb. (Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) .)

Bimatoprost/Timolol "Stada", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Bimatoprost/Timolol "Zentiva", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Bimtim, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Bondronat^® konc. til infusionsvæske, opl. (...Forebyggelse af komplikationer ved osteolytiske knoglemetastaser Voksne. Sædvanligvis 6 mg hver...)

Bonjesta, komb. (...Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af doxylamin, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt eller takykardi Myastenia gravis Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Doxylamin er et middel med antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser Bonjesta skal bruges med forsigtighed ved astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser, såsom kronisk bronkitis og lungeemfysem. Det er blevet påvist, at antihistaminer reducerer mængden af bronkialsekreter og øger deres viskositet, hvorved bronkial ekspektoration vanskeliggøres. Dette kan resultere i respiratorisk obstruktion, som kan forværre disse tilstande. Der skal derfor udvises forsigtighed hos sådanne patienter Hyperemesis gravidarum Kombinationen doxylamin/pyridoxin er ikke undersøgt i tilfælde af hyperemesis gravidarum. Bonjesta er indiceret til behandling af graviditetskvalme og opkastning (NVP) hos gravide kvinder. Patienter med tegn på hyperemesis gravidarum skal behandles af en specialist. Tidlig behandling af symptomer relateret til graviditetskvalme og opkastning, anbefales for at forhindre progression til...)

Bosentan "Accord" (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Bosentan "Zentiva" (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Brinzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger. Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) alvorlige vaskulære lidelser hypertyroidisme syre/base-forstyrrelser Kan forværre myasthenia gravis. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

Brinzolamide/Timolol "Zentiva", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger. Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) alvorlige vaskulære lidelser hypertyroidisme syre/base-forstyrrelser Kan forværre myasthenia gravis. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

Budekron (til oral eller rektal anvendelse.)

Budenopar (til rektal anvendelse.)

Budesonid "Medical Valley" (til oral eller rektal anvendelse.)

Budesonid "Orifarm" (til rektal anvendelse.)

Cinqaero (til behandling af eosinofil astma.)

Clindonix, komb. (til behandling af acne vulgaris.)

Clindoxyl^®, komb. (til behandling af acne vulgaris.)

Clinimix N17G35E, komb. (...Tilfører essentielle aminosyrer, som er nødvendige for proteinsyntesen. Elektrolytterne bidrager til elektrolytbalancen. Glucose ...)

Clinoleic, komb. (Tilfører essentielle og ikke-essentielle langkædede fedtsyrer til energistofskiftet. Ingen hæmodynamiske ændringer ved anbefalet dosering.)

Cortiment (til oral anvendelse.)

Cosopt^®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

Costad, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

Dehydrobenzperidol^® (...Forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning Voksne. 0,625-1,25 mg i.v. Ældre. 0,625 mg i.v. Børn > 2 år. 20-50 mikrogram/kg legemsvægt i.v. Maksimalt 1,25 mg. Bemærk: Administreres 30 min. før forventet afslutning af operationen. Dosis kan gentages hver 6. time. Bør ikke anvendes til børn < 2 år. Forebyggelse...)

Diclac^® Forte (til lokal anvendelse på hud.)

diTeBooster^®, komb. (til .)

Divigel^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5-3,0 mg estradiol (1,5 - 3,0 g gel) appliceret på huden dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (0,5-1,5 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden måned eller i 14 dage hver tredje måned) Eller alternativt med gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger. Hænderne vaskes med vand og sæbe umiddelbart efter påsmøringen. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til...)

Dorlatim^®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

Droperidol "Sintetica" (...Forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning Voksne. 0,625-1,25 mg i.v. Ældre. 0,625 mg i.v. Børn > 2 år. 20-50 mikrogram/kg legemsvægt i.v. Maksimalt 1,25 mg. Bemærk: Administreres 30 min. før forventet afslutning af operationen. Dosis kan gentages hver 6. time. Forbedret forebyggelse af tidlig kvalme og sen opkastning er set ved doser over 0,75 mg hos voksne (maksimaldosis 1,25 mg). Bør ikke anvendes til børn < 2 år. Forebyggelse...)

Duodopa^® enteralgel, komb. (til duodenal anvendelse.)

Duokopt, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

DuoTrav^®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Emadine^® (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning.)

Entocort^® (til oral eller rektal anvendelse.)

Esketamine "Orifarm" (...Tilstande, hvor hypertension eller øgning af det intrakranielle tryk kan frembyde risiko. E...)

Estradiol "Sandoz" (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til...)

Estrofem^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til...)

Estrofem^® mite (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til...)

Estrogel^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt ovariel østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution i fysiologiske doser, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5 - 3,0 mg estradiol (2,5-5 g gel / 2-4 pump) appliceret på huden dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (1-2,5 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Første pump i doseringspumpen bør ikke anvendes grundet mindre mængde end planlagt dosering. Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden måned eller i 14 dage hver tredje måned) Eller alternativt med gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger. Hænderne vaskes med vand og sæbe umiddelbart efter påsmøringen. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til...)

EXDENSUR^® (...Til subcutan injektion Kan gives i låret eller maven (undtagen de 5 cm omkring navlen). Hvi...)

Fiasp^® (Tilsætning af nicotinamid medfører hurtigere initial absorption af insulin aspart. Maksimal plasmakoncentration efter 30-40 minutter.)

Finomel, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)

Fluconazol "Fresenius Kabi" (til systemisk anvendelse.)

Fluticasonpropionat "Nordic Prime" (Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) .)

Folimet^® (...Forebyggelse af folsyremangel hos gravide 0,4 mg 1 gang dgl. fra 4 uger før planlagt graviditet...)

Folsyre "Orifarm" (...Forebyggelse af folsyremangel hos gravide 0,4 mg 1 gang dgl. fra 4 uger før planlagt graviditet...)

Folsyre "Vitabalans" (...Forebyggelse af folsyremangel hos gravide 0,4 mg 1 gang dgl. fra 4 uger før planlagt graviditet...)

Fotil^®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Galieve^®, komb. (til behandling af gastro-øsofageal refluks.)

Ganfort^®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Gaviscon^®, komb. (til behandling og forebyggelse af halsbrand og sure regurgitationer.)

Glycerylnitrat "SAD" (til intravenøs anvendelse.)

Heparin "Leo"^® (...Forebyggelse af koagulation i venekanyler I.v.-katetre o.l. lukkes med heparinprop på 100 IE/ml hver 6.- 8. time. Ved anvendelse 1 gang i døgnet eller sjældnere anvendes 1.000 IE/ml. Behandling af dyb tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer 5.000 IE i.v. som bolus, efterfulgt af i.v. infusion af 1.000-1.200 IE/time eller af 20.000-40.000 IE/døgn fordelt på 2 s.c. injektioner. Dosis reduceres ved lav legemsvægt, høj alder, trombocytopeni eller nylig operation. APTT tilstræbes forlænget med en faktor 1,5-2,5 under i.v. infusion eller ved bestemmelse 4-6 timer efter s.c. indgift. Supplement til trombolysebehandling med alteplase eller tenecteplase ved akut myokardieinfarkt Intravenøs bolus 60 IE/kg (højst 4.000 IE) ved behandlingens start, efterfulgt af 12 IE/kg/time som infusion (højst 1.000 IE/time), justeret efter APTT (1,5-2 gange udgangsværdi). Gives ind til revaskularisering og højst i 2 døgn. Forebyggelse...)

Heparin "Panpharma" (...Forebyggelse af koagulation i venekanyler I.v.-katetre o.l. lukkes med heparinprop på 100 IE/ml hver 6.- 8. time. Ved anvendelse 1 gang i døgnet eller sjældnere anvendes 1.000 IE/ml. Behandling af dyb tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer 5.000 IE i.v. som bolus, efterfulgt af i.v. infusion af 1.000-1.200 IE/time eller af 20.000-40.000 IE/døgn fordelt på 2 s.c. injektioner. Dosis reduceres ved lav legemsvægt, høj alder, trombocytopeni eller nylig operation. APTT tilstræbes forlænget med en faktor 1,5-2,5 under i.v. infusion eller ved bestemmelse 4-6 timer efter s.c. indgift. Supplement til trombolysebehandling med alteplase eller tenecteplase ved akut myokardieinfarkt Intravenøs bolus 60 IE/kg (højst 4.000 IE) ved behandlingens start, efterfulgt af 12 IE/kg/time som infusion (højst 1.000 IE/time), justeret efter APTT (1,5-2 gange udgangsværdi). Gives ind til revaskularisering og højst i 2 døgn. Forebyggelse...)

Heparin ukonserveret "SAD" (...Forebyggelse af koagulation i venekanyler I.v.-katetre o.l. lukkes med heparinprop på 100 IE/ml hver 6.- 8. time. Ved anvendelse 1 gang i døgnet eller sjældnere anvendes 1.000 IE/ml. Behandling af dyb tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer 5.000 IE i.v. som bolus, efterfulgt af i.v. infusion af 1.000-1.200 IE/time eller af 20.000-40.000 IE/døgn fordelt på 2 s.c. injektioner. Dosis reduceres ved lav legemsvægt, høj alder, trombocytopeni eller nylig operation. APTT tilstræbes forlænget med en faktor 1,5-2,5 under i.v. infusion eller ved bestemmelse 4-6 timer efter s.c. indgift. Supplement til trombolysebehandling med alteplase eller tenecteplase ved akut myokardieinfarkt Intravenøs bolus 60 IE/kg (højst 4.000 IE) ved behandlingens start, efterfulgt af 12 IE/kg/time som infusion (højst 1.000 IE/time), justeret efter APTT (1,5-2 gange udgangsværdi). Gives ind til revaskularisering og højst i 2 døgn. Forebyggelse...)

Holoclar (...Til fremstillingen af Holoclar er en biopsi på 1 - 2 mm 2 ubeskadiget limbus nødvendig. Biopsien udføres ved hjælp af topikal anæstesi. Der henvises til manualen for produktet, som indeholder instruktion i biopsitagning fra limbus og implantation. Post-operativ behandling Efter implantationen skal der gives en passende lokal og systemisk antiinflammatorisk- og profylaktisk antibiotisk behandling. Følgende regime anbefales: Fra dagen, hvor indgreb udføres, og i 2 uger derefter: Doxycyclin 100 mg p.o. 2 gange dgl. (eller amoxicillin 500 mg p.o. 2 gange dgl.) Prednison 0,5 mg/kg legemsvægt p.o. dgl., dog maksimalt 25 mg dgl. 2 uger efter indgrebet: Systemisk antibiotikum seponeres. Prednison nedtrappes til: 0,25 mg/kg legemsvægt p.o. dgl., dog maksimalt 12,5 mg dgl. i 1 uge. Derefter 0,125 mg/kg legemsvægt p.o. dgl., dog maksimalt 5 mg dgl. i 1 uge. Dernæst seponeres prednison p.o. Lokal kortikoidbehandling initieres: Dexamethason øjendråber 1 dråbe 3 gange dgl. i 2 uger. Derefter reduceres til...)

Hydreringsvæske "SAD", komb. (...Tilstande med ødem og natriumretention. Tilstande med potentielt forhøjet intrakranielt tryk. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og til...)

Ibutop^® (til lokal anvendelse på hud.)

Icsori (Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) .)

Ilumetri (Tildrakizumab)

Intralipid^®, komb. (Tilfører essentielle og ikke-essentielle langkædede fedtsyrer til energistofskiftet. Ingen hæmodynamiske ændringer ved anbefalet dosering.)

Intrarosa^® (Til lokal anvendelse. Indeholder prasteron, en syntetisk form for DHEA (dehydroepiandrostendion (et androgen), der omdannes til østrogen og testosteron.)

Kabiven, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)

Kaliumiodid "SERB" (Forebyggelse af optagelse af radioaktivt jodid i thyroidea i tilfælde af en atomulykke.)

Kesimpta^® (...Tilfælde af John Cunningham (JC)-virusinfektion med progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) til følge er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer ved væsentligt højere doser anvendt til onkologiske indikationer. Læger bør være opmærksomme på anamnese og på kliniske symptomer eller MR-fund, som kan være tegn på PML. Ved mistanke om PML skal behandlingen med ofatumumab indstilles, indtil PML er blevet udelukket. Patienter med aktiv hepatitis B-sygdom bør ikke behandles med ofatumumab. Reaktivering af hepatitis B-virus er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer, i nogle tilfælde medførende fulminant hepatitis, leversvigt og død. Alle patienter bør screenes for HBV inden opstart af behandling. Screeningen bør som minimum omfatte testning for hepatitis B-overfladeantigen (HBsAg) og hepatitis B-kerneantistof (HBcAb). Disse kan suppleres med andre relevante markører i henhold til lokale retningslinjer. Patienter med positiv hepatitis B-serologi (enten HBsAg eller HBcAb) bør til...)

Ketazed (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning og mastcellestabiliserende virkning.)

Lacosamid "Viatris" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "1A Farma" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "Hameln" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "Krka" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "Stada" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "Strides" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "Vivanta" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "Zentiva" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide Accord (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lecigon^®, komb. (til duodenal anvendelse.)

Lenzetto^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5-3,0 mg estradiol (1- 2 spraydoser (pust) kutanspray) appliceret på huden dagligt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Højst 3 spraydoser (4,59 mg) dgl. Bemærk: Se Egenskaber, håndtering og holdbarhed vedr. klargøring og brug af kutanspray. Kutanspray pustes direkte på den ene underarm. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til...)

Levosimendan "Kalceks" - Udgået: 16-02-2026 (til behandling af hjerteinsufficiens.)

Levosimendan "Waymade" (til behandling af hjerteinsufficiens.)

Lipidem, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Triglycerider hydrolyseres til glycerol og fedtsyrer. Begge inkorporeres i fysiologiske processer til...)

Liraglutid "Zentiva" (...Til patienter i sulfonylurinstofbehandling kan dosis af sulfonylurinstof reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi. Dehydrering i relation til bivirkninger fra mave-tarm-kanalen. Der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør liraglutid ikke anvendes ved: diabetisk gastroparese inflammatorisk tarmsygdom. kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal liraglutid seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til...)

Methoxsalen "Macopharma" (...Tilstande hvor fotoferese er kontraindiceret: Sygdom, der medfører fotosensibilitet (fx por...)

Mixamin Glucos 200 mg/ml, komb. (Tilfører essentielle aminosyrer, som er nødvendige for proteinsyntesen. Glucose udgør den væsentligste energikilde i cellemetabolisme.)

Moventig^® (...Tilstande med øget risiko for gastro-intestinal perforation. Tilstande med betydelig beskadigelse af blod-hjernebarrieren med øget passage til...)

Mycostatin^® (til lokal anvendelse ved candidiasis.)

Natriumchlorid "Orifarm" (Tilskud af natrium.)

Neupro^® (til transdermal anvendelse. med virkning på både D 1 -, D 2 - og D 3 -receptorerne i hjernen.)

Nevanac^® (...Forebyggelse og behandling af postoperativ smerte og inflammation forbundet med kataraktoperati...)

Nexviadyme (Til langvarig enzymerstatningsterapi ved Pompes sygdom (sur α-glucosidasemangel).)

Nitroglycerin "DAK" (til sublingual anvendelse.)

Nitroglycerin "Macure" (til intravenøs anvendelse.)

Nitrolingual^® (til applicering på mundslimhinden.)

Numeta, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)

Nystimex (til lokal anvendelse ved candidiasis.)

Olimel, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)

Olopatadin "Epione" (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende og mastcellestabiliserende virkning.)

Olopatadin "Orifarm" (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende og mastcellestabiliserende virkning.)

Omegaven^®, komb. (...Tilstande med svært kompromiteret cirkulation og hypoxi (manglende oxidationskapacitet) Hyperlipidæmi Tilstande med risiko for lipi...)

Opatanol^® (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende og mastcellestabiliserende virkning.)

Opsumit (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Oxybutynin "Macure" (...Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt Mulig risiko for at en række tilstande kan forværres pga. den antikol...)

Oxybutynin "Unimedic" (...Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt Mulig risiko for at en række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge virkning, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, arytmier, prostatahyperplasi, tyrotoksikose, vandladningsbesvær og hypertension. Tandlægekontrol Den nedsatte spytproduktion kan øge risikoen for sygdomme i tænder og mundhule. Regelmæssig tandlægekontrol anbefales. Risiko for antikolinerg belastning Oxybutynin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt (risikoen for antikolinerge bivirkninger er dog lavere ved intravesikal administration i forhold til...)

Ozempic^® (...Til patienter i behandling med sulfonylurinstof eller insulin kan dosis af sulfonylurinstof/insulin reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi, især ved reduktion af insulindosis, som bør reduceres trinvist. Selvmonitorering af blodglucose kan være nødvendig ved behandlingsstart med semaglutid og ved justering af sulfonylurinstof-/insulin-dosis. Selvmonitorering af blodglucose er derimod ikke nødvendig ved justering af semaglutid. Dehydrering i relation til gastro-intestinale bivirkninger (kvalme, evt. opkastninger) - der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør semaglutid ikke anvendes ved kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal semaglutid seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Forsigtighed og tæt monitorering ved diabetisk retinopati, specielt hos patienter med proliferationer samt i dårlig glykæmisk kontrol pga. øget risiko for forværring af retinopati. Gastroparese Der kan opleves alvorligere og svære gastrointestinale bivirkninger hos patienter med gastroparese og semaglutid skal derfor anvendes med forsigtighed. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til...)

Pedismof^®, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)

Rapamune^® (...Forebyggelse af organafstødning Initialbehandling Voksne. Initialt 6 mg én gang efterfulgt af 2...)

Remodulin^® (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Revastad (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Revatio (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Ringer-Acetat "Baxter" Viaflo, komb. (...Tilstande med ødem og natriumretention. Tilstande med potentielt forhøjet intrakranielt tryk. Hyperkaliæmi. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium (5-15 mmol/l) hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og til...)

Ringer-acetat "Fresenius Kabi", komb. (...Tilstande med ødem og natriumretention. Tilstande med potentielt forhøjet intrakranielt tryk. Hyperkaliæmi. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium (5-15 mmol/l) hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og til...)

Rotigotine"Medical Valley" (til transdermal anvendelse. med virkning på både D 1 -, D 2 - og D 3 -receptorerne i hjernen.)

Rybelsus^® (...Til patienter i behandling med sulfonylurinstof eller insulin kan dosis af sulfonylurinstof/insulin reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi, især ved reduktion af insulindosis, som bør reduceres trinvist. Selvmonitorering af blodglucose kan være nødvendig ved behandlingsstart med semaglutid og ved justering af sulfonylurinstof-/insulin-dosis. Selvmonitorering af blodglucose er derimod ikke nødvendig ved justering af semaglutid. Dehydrering i relation til gastro-intestinale bivirkninger (kvalme, evt. opkastninger) - der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør semaglutid ikke anvendes ved kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal semaglutid seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Forsigtighed og tæt monitorering ved diabetisk retinopati, specielt hos patienter med proliferationer samt i dårlig glykæmisk kontrol pga. øget risiko for forværring af retinopati. Gastroparese Der kan opleves alvorligere og svære gastrointestinale bivirkninger hos patienter med gastroparese og semaglutid skal derfor anvendes med forsigtighed. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til...)

Sativex, komb. (til symptomatisk tillægsbehandling af spasticitet ved multipel sklerose (MS).)

Simdax^® (til behandling af hjerteinsufficiens.)

Sisare (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5-3,0 mg estradiol (1,5 - 3,0 g gel) appliceret på huden dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (0,5-1,5 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden måned eller i 14 dage hver tredje måned) Eller alternativt med gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger. Hænderne vaskes med vand og sæbe umiddelbart efter påsmøringen. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til...)

S-ketamin "Pfizer" (...Tilstande, hvor hypertension eller øgning af det intrakranielle tryk kan frembyde risiko. E...)

SmofKabiven^®, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)

SMOFlipid, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Triglycerider hydrolyseres til glycerol og fedtsyrer. Begge inkorporeres i fysiologiske processer til...)

Tantum Verde (til lokal anvendelse i mundhulen.)

Toredin (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende og mastcellestabiliserende virkning.)

Tracel^® Novum, komb. (til voksne og børn over 5 år.)

Tractocile^® (...Tilstande hos moderen eller fosteret, hvor fortsættelse af graviditet er risikabel Bør ikke...)

Travoprost/Timolol "Medical Valley", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Travoprost/Timolol "Stada", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Tresuvi (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Utrogestan^® (Tilførslen af progesteron reducerer den østrogen-inducerede risiko for endometriehyperplasi hos ikke-hysterektomerede kvinder.)

Uvadex (...Tilstande hvor fotoferese er kontraindiceret: Sygdom, der medfører fotosensibilitet (fx por...)

Valaciclovir "Bluefish" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)

Valaciclovir "Orion" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)

Valaciclovir "Sandoz" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)

Valaciclovir "Teva" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)

Valaciclovir "Viatris" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)

Ventavis (til behandling af pulmonal hypertension.)

Verdye (...Til identifikation af skildvagtslymfeknuder og visualisering af lymfevejene må den totale daglige dosis ikke overstige 10 mg. Bør ikke anvendes til børn og unge pga. util...)

Victoza^® (...Til patienter i sulfonylurinstofbehandling kan dosis af sulfonylurinstof reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi. Dehydrering i relation til bivirkninger fra mave-tarm-kanalen. Der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør liraglutid ikke anvendes ved: diabetisk gastroparese inflammatorisk tarmsygdom. kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal liraglutid seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til...)

Vimpat (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Vivelle Dot^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 100 mikrogram/24 timer transdermalt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 uger og dosis justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette svarer typisk til 25-50 mikrogram/24 timer transdermalt. Dosis (plasterstørrelse) justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Plaster skiftes to gange om ugen, og der bør skiftes applikationssted fra gang til gang. Plastret anbringes på et hårfrit, tørt hudområde, fx nedadtil...)

Volibris (til behandling af pulmonal hypertension.)

Voltaren^® gel (til lokal anvendelse på hud.)

Xarelto^® (...Forebyggelse ved koronar- og ateriesygdom og efter AKS: dosis 2,5 mg x 2 dgl.: Der fortsættes med den regelmæssige dosis på næste skemalagte tidspunkt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for manglende dosis. Forebyggelse...)

Xonvea^®, komb. (...Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af doxylamin, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt eller takykardi Myastenia gravis Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Doxylamin er et middel med antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser Xonvea® skal bruges med forsigtighed ved astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser, såsom kronisk bronkitis og lungeemfysem. Det er blevet påvist, at antihistaminer reducerer mængden af bronkialsekreter og øger deres viskositet, hvorved bronkial ekspektoration vanskeliggøres. Dette kan resultere i respiratorisk obstruktion, som kan forværre disse tilstande. Der skal derfor udvises forsigtighed hos sådanne patienter Hyperemesis gravidarum Kombinationen doxylamin/pyridoxin er ikke undersøgt i tilfælde af hyperemesis gravidarum. Xonvea® er indiceret til behandling af graviditetskvalme og opkastning (NVP) hos gravide kvinder. Patienter med tegn på hyperemesis gravidarum skal behandles af en specialist. Tidlig behandling af symptomer relateret til graviditetskvalme og opkastning, anbefales for at forhindre progression til...)

Zaditen^® (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning og mastcellestabiliserende virkning.)

Zalerg (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning og mastcellestabiliserende virkning.)

Zerbaxa, komb. (...Til behandling af flg. infektioner hos voksne (≥ 18 år) med GFR > 50 ml/min : Komplicerede intraabdominale infektioner 1 g ceftolozan/0,5 g tazobactam i.v. hver 8. time i 4-14 dage. Akut pyelonefritis og komplicerede urinvejsinfektioner 1 g ceftolozan/0,5 g tazobactam i.v. hver 8. time i 7 dage. Hospitalserhvervet pneumoni, herunder respirationsassocieret pneumoni 2 g ceftolozan/1 g tazobactam i.v. hver 8. time i 8-14 dage. Til behandling af flg. infektioner hos børn (fra fødsel til 50 ml/min: Komplicerede intraabdominale infektioner 20 mg/kg ceftolozan/10 mg/kg tazobactam op til en maksimaldosis på 1 g ceftolozan/0,5 g tazobactam i.v. hver 8. time i 5-14 dage*. Akut pyelonefritis og komplicerede urinvejsinfektioner 20 mg/kg ceftolozan/10 mg/kg tazobactam op til...)

Zyclara (til behandling af ikke-hyperkeratotiske, ikke-hypertrofiske synlige eller pabable aktiniske keratoser i ansigt og hårbund hos voksne.)

Zyx^® (til lokal anvendelse i mundhulen.)

Øjensalve Neutral "Ophtha" (Tilskudsberettiget ved tørre øjne ved primær keratoconjunctivitis sicca eller i forbindelse med anden sygdom, fx kollagenose eller facialisparese med lukkedefekt.)

Østradiol "DLF" (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til...)

Abboticin^® (...til oral suspension 30-50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-4 doser. Ved Chlamydia conjunctivitis gives behandlingen i 2 uger. Bør tages lige før et måltid. Parenteralt Voksne Infektioner 1 g i.v. i døgnet fordelt på 2-4 doser. Legionella infektion 1 g 4 gange i døgnet. Den intravenøse dosis kan ved livstruende infektioner øges til maksimalt 4 g i døgnet. Børn 15 mg/kg legemsvægt i.v. i døgnet fordelt på 2-4 doser. Den intravenøse dosis kan ved livstruende infektioner øges til...)

Abilify^® (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Oralt Skizofreni Voksne . Individuelt. Almindeligvis initialt 10-15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4846) (4847) (4848) . Unge > 15 år. Individuelt. Almindeligvis initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage, derefter 5 mg 1 gang dgl. i yderligere 2 dage og derefter 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4849) (4850) . I nogle tilfælde kan der være behov for højere initialdoser. Maniske episoder Voksne. Individuelt. Almindeligvis initialt 15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til højst 30 mg dgl. Unge > 13 år. Initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage og derefter 5 mg 1 gang dgl. i 2 dage. Normal vedligeholdelsesdosis 10 mg 1 gang dgl. i højest 12 uger. Doser over 10 mg dgl. kan anvendes i særlige tilfælde afhængig af effekt, men øget forekomst af bivirkninger er set ved 30 mg dgl. Forebyggelse af maniske episoder Voksne . Individuelt. Initialt samme dosis som tidligere anvendt ved manisk episode. Parenteralt 5,25 - 15 mg (0,7 - 2,0 ml) - almindeligvis initialt 9,75 mg (1,3 ml). Injiceres dybt i.m. Dosis kan gentages efter behov efter mindst 2 timer. Højst 3 injektioner dgl. og samlet højst 30 mg aripiprazol dgl. Lav dosis, 5,25 mg (0,7 ml) kan overvejes ud fra en individuel klinisk vurdering, bl.a. på baggrund af anden medicinering, se interaktioner. Der er vist effekt ved doseringer mellem 5,25 mg til...)

Alkacit^® (Klausuleret tilskud: Behandling og forebyggelse af nyresten hos patienter, hvor udredning og behandling er iværksat af en speciallæge i urologi eller nefrologi.)

Ancozan (...til 50 mg 1 gang dgl. Legemsvægt > 50 kg: 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan evt. øges til 100 mg 1 gang dgl. Hjerteinsufficiens Voksne Initialt 12,5 mg 1 gang dgl. Stigende med ugentlige intervaller til maksimal vedligeholdelsesdosis på 150 mg dgl. Forebyggelse af nefropati og kardiovaskulær morbiditet og mortalitet Voksne Sædvanligvis initialt 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 100 mg 1 gang dgl. Bemærk: Der er ingen anbefaling vedr. dosering til...)

Aripiprazol "Krka" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne . Individuelt. Almindeligvis initialt 10-15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4846) (4847) (4848) . Unge > 15 år. Individuelt. Almindeligvis initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage, derefter 5 mg 1 gang dgl. i yderligere 2 dage og derefter 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4849) (4850) . I nogle tilfælde kan der være behov for højere initialdoser. Maniske episoder Voksne. Individuelt. Almindeligvis initialt 15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til højst 30 mg dgl. Unge > 13 år. Initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage og derefter 5 mg 1 gang dgl. i 2 dage. Normal vedligeholdelsesdosis 10 mg 1 gang dgl. i højest 12 uger. Doser over 10 mg dgl. kan anvendes i særlige til...)

Aripiprazol "Stada" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne . Individuelt. Almindeligvis initialt 10-15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4846) (4847) (4848) . Unge > 15 år. Individuelt. Almindeligvis initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage, derefter 5 mg 1 gang dgl. i yderligere 2 dage og derefter 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4849) (4850) . I nogle tilfælde kan der være behov for højere initialdoser. Maniske episoder Voksne. Individuelt. Almindeligvis initialt 15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til højst 30 mg dgl. Unge > 13 år. Initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage og derefter 5 mg 1 gang dgl. i 2 dage. Normal vedligeholdelsesdosis 10 mg 1 gang dgl. i højest 12 uger. Doser over 10 mg dgl. kan anvendes i særlige til...)

Aripiprazole "Accord" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne . Individuelt. Almindeligvis initialt 10-15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4846) (4847) (4848) . Unge > 15 år. Individuelt. Almindeligvis initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage, derefter 5 mg 1 gang dgl. i yderligere 2 dage og derefter 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4849) (4850) . I nogle tilfælde kan der være behov for højere initialdoser. Maniske episoder Voksne. Individuelt. Almindeligvis initialt 15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til højst 30 mg dgl. Unge > 13 år. Initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage og derefter 5 mg 1 gang dgl. i 2 dage. Normal vedligeholdelsesdosis 10 mg 1 gang dgl. i højest 12 uger. Doser over 10 mg dgl. kan anvendes i særlige til...)

Aripiprazole "Medical Valley" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne . Individuelt. Almindeligvis initialt 10-15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4846) (4847) (4848) . Unge > 15 år. Individuelt. Almindeligvis initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage, derefter 5 mg 1 gang dgl. i yderligere 2 dage og derefter 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4849) (4850) . I nogle tilfælde kan der være behov for højere initialdoser. Maniske episoder Voksne. Individuelt. Almindeligvis initialt 15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til højst 30 mg dgl. Unge > 13 år. Initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage og derefter 5 mg 1 gang dgl. i 2 dage. Normal vedligeholdelsesdosis 10 mg 1 gang dgl. i højest 12 uger. Doser over 10 mg dgl. kan anvendes i særlige til...)

Aripiprazole "Teva" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne . Individuelt. Almindeligvis initialt 10-15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4846) (4847) (4848) . Unge > 15 år. Individuelt. Almindeligvis initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage, derefter 5 mg 1 gang dgl. i yderligere 2 dage og derefter 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4849) (4850) . I nogle tilfælde kan der være behov for højere initialdoser. Maniske episoder Voksne. Individuelt. Almindeligvis initialt 15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til højst 30 mg dgl. Unge > 13 år. Initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage og derefter 5 mg 1 gang dgl. i 2 dage. Normal vedligeholdelsesdosis 10 mg 1 gang dgl. i højest 12 uger. Doser over 10 mg dgl. kan anvendes i særlige til...)

Aripiprazole "Zentiva" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne . Individuelt. Almindeligvis initialt 10-15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4846) (4847) (4848) . Unge > 15 år. Individuelt. Almindeligvis initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage, derefter 5 mg 1 gang dgl. i yderligere 2 dage og derefter 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til 30 mg i døgnet (4849) (4850) . I nogle tilfælde kan der være behov for højere initialdoser. Maniske episoder Voksne. Individuelt. Almindeligvis initialt 15 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges afhængig af effekt og bivirkninger til højst 30 mg dgl. Unge > 13 år. Initialt 2 mg 1 gang dgl. i 2 dage og derefter 5 mg 1 gang dgl. i 2 dage. Normal vedligeholdelsesdosis 10 mg 1 gang dgl. i højest 12 uger. Doser over 10 mg dgl. kan anvendes i særlige til...)

Beyfortus^® (Humaniseret IgGκ monoklonalt antistof tilforebyggelse mod respiratorisk syncytialvirus (RSV).)

Biquetan (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den lavest effektive dosis ned til 50 mg dgl. bør anvendes. Hvis nødvendigt kan dosis fra dag 22 øges til 300 mg dgl. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Bisoprolol "2care4" (...til 20 mg dgl. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg (2,5 mg) dgl. Herefter øges dosis over uger-måneder til højst 10 mg dgl. Bisoprolol må først adderes til gængs standardterapi, når patienten er i klinisk stabil fase, dvs efter at ødemer og evt. lungestase er svundet. Ved opstart af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne i op til...)

Bisoprolol "Epione" (...til 20 mg dgl. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg (2,5 mg) dgl. Herefter øges dosis over uger-måneder til højst 10 mg dgl. Bisoprolol må først adderes til gængs standardterapi, når patienten er i klinisk stabil fase, dvs efter at ødemer og evt. lungestase er svundet. Ved opstart af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne i op til...)

Bisoprolol "Krka" (...til 20 mg dgl. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg (2,5 mg) dgl. Herefter øges dosis over uger-måneder til højst 10 mg dgl. Bisoprolol må først adderes til gængs standardterapi, når patienten er i klinisk stabil fase, dvs efter at ødemer og evt. lungestase er svundet. Ved opstart af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne i op til...)

Bisoprolol "Medical Valley" (...til 20 mg dgl. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg (2,5 mg) dgl. Herefter øges dosis over uger-måneder til højst 10 mg dgl. Bisoprolol må først adderes til gængs standardterapi, når patienten er i klinisk stabil fase, dvs efter at ødemer og evt. lungestase er svundet. Ved opstart af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne i op til...)

Bisoprolol "Paranova" (...til 20 mg dgl. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg (2,5 mg) dgl. Herefter øges dosis over uger-måneder til højst 10 mg dgl. Bisoprolol må først adderes til gængs standardterapi, når patienten er i klinisk stabil fase, dvs efter at ødemer og evt. lungestase er svundet. Ved opstart af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne i op til...)

Bisoprolol "Sandoz" (...til 20 mg dgl. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg (2,5 mg) dgl. Herefter øges dosis over uger-måneder til højst 10 mg dgl. Bisoprolol må først adderes til gængs standardterapi, når patienten er i klinisk stabil fase, dvs efter at ødemer og evt. lungestase er svundet. Ved opstart af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne i op til...)

Bisoprolol "Stada" (...til 20 mg dgl. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg (2,5 mg) dgl. Herefter øges dosis over uger-måneder til højst 10 mg dgl. Bisoprolol må først adderes til gængs standardterapi, når patienten er i klinisk stabil fase, dvs efter at ødemer og evt. lungestase er svundet. Ved opstart af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne i op til...)

Bisoprolol "Vitabalans" (...til 20 mg dgl. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg (2,5 mg) dgl. Herefter øges dosis over uger-måneder til højst 10 mg dgl. Bisoprolol må først adderes til gængs standardterapi, når patienten er i klinisk stabil fase, dvs efter at ødemer og evt. lungestase er svundet. Ved opstart af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne i op til...)

Bisoprolol "Zentiva" (...til 20 mg dgl. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg (2,5 mg) dgl. Herefter øges dosis over uger-måneder til højst 10 mg dgl. Bisoprolol må først adderes til gængs standardterapi, når patienten er i klinisk stabil fase, dvs efter at ødemer og evt. lungestase er svundet. Ved opstart af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne i op til...)

Bisoprololfumarat "2care4" (...til 20 mg dgl. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg (2,5 mg) dgl. Herefter øges dosis over uger-måneder til højst 10 mg dgl. Bisoprolol må først adderes til gængs standardterapi, når patienten er i klinisk stabil fase, dvs efter at ødemer og evt. lungestase er svundet. Ved opstart af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne i op til...)

Bisoprololfumarat "Nordic Prime" (...til 20 mg dgl. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg (2,5 mg) dgl. Herefter øges dosis over uger-måneder til højst 10 mg dgl. Bisoprolol må først adderes til gængs standardterapi, når patienten er i klinisk stabil fase, dvs efter at ødemer og evt. lungestase er svundet. Ved opstart af behandlingen kan patienterne opleve en midlertidig forværring af symptomerne i op til...)

Bomyntra^® (...ekombinant humant monoklonalt IgG2-antistof. Osteoklasthæmmende middel tilforebyggelse af knoglerelaterede hændelser som følge af knoglemetastaser fra solide...)

Calcitonin "Orifarm" (...til højst 400 IE hver 6.-8. time og i svære tilfælde til 10 IE/kg. givet i 500 ml isotonisk NaCl-opløsning som i.v. infusion over 6 timer (ofte givet som fx 600 IE i.v.). Forebyggelse af akut knogletab 100 IE 1 gang dgl. eller 50 IE 2 gange dgl. Ved påbegyndt remobilisering kan dosis reduceres til 50 IE 1 gang dgl. Gives i.m. eller s.c. Behandlingsvarighed sædvanligvis 2 uger og højst 4 uger. Ostitis deformans (Pagets knoglesygdom) Individuelt. Sædvanligvis 100 IE dgl., men effekt er også set ved 50 IE 3 gange ugtl. Gives i.m. eller s.c. Behandlingsvarighed normalt højst 3 mdr. og i særlige tilfælde maksimalt 6 mdr. Bemærk: Administration ved sovetid kan mindske risikoen for kvalme og opkastning. Behandlingsvarigheden bør være så kort som muligt pga. øget risiko for maligne sygdomme. Manglende erfaring vedr. brug til...)

Captopril "Stada" (...til maksimalt 150 mg dgl. Doser større end 100 mg dgl. er dog sjældent nødvendig. Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før captoprilbehandlingen indledes. Hjerteinsufficiens Initialt 6,25 mg 2 gange dgl. stigende efter effekt til 25-50 mg 2 gange dgl. under nøje kontrol af især blodtrykket. Nedsat uddrivningsfraktion efter akut myokardieinfarkt Initialt 6,25 mg 1-2 gange dgl., evt. stigende gradvis til...)

Cidofovir "Macure" (...tilskyndes, at der spises før hver probenecid-dosis. Anvendelse af et antiemetikum kan være nødvendigt. Desuden infunderes 1 liter 0,9 % natriumchlorid-infusionsvæske i.v. umiddelbart før hver infusion, givet over 1 time. Patienter, som kan tolerere yderligere væskemængde, kan indgives endnu 1 liter 0,9 % natriumchlorid-infusionsvæske i.v. infunderet i løbet af 1-3 timer og påbegyndt samtidig med eller umiddelbart efter cidofovir-infusionen. Bemærk: Erfaring savnes med børn og unge 60 år. Advarsel Koncentrat til...)

Cidofovir Carefarm - Udgået: 22-06-2026 (...tilskyndes, at der spises før hver probenecid-dosis. Anvendelse af et antiemetikum kan være nødvendigt. Desuden infunderes 1 liter 0,9 % natriumchlorid-infusionsvæske i.v. umiddelbart før hver infusion, givet over 1 time. Patienter, som kan tolerere yderligere væskemængde, kan indgives endnu 1 liter 0,9 % natriumchlorid-infusionsvæske i.v. infunderet i løbet af 1-3 timer og påbegyndt samtidig med eller umiddelbart efter cidofovir-infusionen. Bemærk: Erfaring savnes med børn og unge 60 år. Advarsel Koncentrat til...)

Cifin (...til Sundhedsstyrelsens Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af meningokoksygdom . Behandling af ukompliceret gonoré 500 mg som éngangsdosis, hvis gonokokkerne er følsomme. Ca. 40 % af gonokokker i Danmark er resistente over for ciprofloxacin. Akut pneumonisk eksacerbation af cystisk fibrose forårsaget af Pseudomonas aeroginosa Børn > 5 år 40 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 1.500 mg, fordelt på 2 doser. Se endvidere speciallitteratur. Komplicerede urinvejsinfektioner eller pyelonefritis Børn 10-20 mg/kg legemsvægt hver 12. time, højst 750 mg pr. dosis. Bemærk: Delekærven i tablet 750 mg kan anvendes til...)

Ciprofloxacin "Actavis" - Udgået: 11-05-2026 (...ngangsdosis. Børn 20 mg/kg legemsvægt, dog højst 500 mg, som éngangsdosis. Der henvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af men...)

Ciprofloxacin "HEXAL" (...ngangsdosis. Børn 20 mg/kg legemsvægt, dog højst 500 mg, som éngangsdosis. Der henvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af men...)

Ciprofloxacin "Krka" (...ngangsdosis. Børn 20 mg/kg legemsvægt, dog højst 500 mg, som éngangsdosis. Der henvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af men...)

Ciprofloxacin "Orion" (...ngangsdosis. Børn 20 mg/kg legemsvægt, dog højst 500 mg, som éngangsdosis. Der henvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af men...)

Ciprofloxacin "Teva" (...ngangsdosis. Børn 20 mg/kg legemsvægt, dog højst 500 mg, som éngangsdosis. Der henvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af men...)

Cozaar^® (...til 50 mg 1 gang dgl. Legemsvægt > 50 kg: 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan evt. øges til 100 mg 1 gang dgl. Hjerteinsufficiens Voksne Initialt 12,5 mg 1 gang dgl. Stigende med ugentlige intervaller til maksimal vedligeholdelsesdosis på 150 mg dgl. Forebyggelse af nefropati og kardiovaskulær morbiditet og mortalitet Voksne Sædvanligvis initialt 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 100 mg 1 gang dgl. Bemærk: Der er ingen anbefaling vedr. dosering til...)

Cymevene^® (...øgndosis reduceres. Hvis granulocyttallet falder til under 0,5 x 10 9 /l, bør behandlingen seponeres, indtil tegn på stigende aktivitet af knoglemarven er ob...)

Dabigatran etexilate "Sandoz" (...til initialt 75 mg 1-4 timer efter operation og dernæst 150 mg 1 gang dgl.: moderat nedsat nyrefunktion (GFR 30-50 ml/min) ældre ≥ 75 år samtidig behandling med amiodaron eller verapamil. Midlerne skal tages samtidig med dabigatranetexilat. Ved moderat nedsat nyrefunktion og samtidig behandling med verapamil bør 75 mg 1 gang dgl. overvejes. Hvis behandling påbegyndes senere end på operationsdagen, springes initialdosis over. Beregn eGFR her: Behandling af VTE og LE samt forebyggelse af recidiverende VTE og LE 150 mg 2 gange dgl. efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Ældre ≥ 80 år: Dosis reduceres til 110 mg 2 gange dgl. Samtidig behandling med verapamil: Dosis reduceres til 110 mg 2 gange dgl. Atrieflimren/-flagren 150 mg 2 gange dgl. Ældre ≥ 80 år: Dosis reduceres til 110 mg 2 gange dgl. Samtidig behandling med verapamil: Dosis reduceres til 110 mg 2 gange dgl. VTE/LE og Atrieflimren/-flagren Ved følgende patientgrupper skal man foretage en individuel afvejning af den tromboemboliske risiko og risikoen for blødning og vælge 150 mg 2 gange dagligt eller 110 mg 2 gange dagligt: ældre 75-80 år og patienter med høj blødningsrisiko patienter med moderat nedsat nyrefunktion (GFR 30-50 ml/min) patienter med gastritis, øsofagitis eller gastroøsofageal refluks. Patienter kan forblive på dabigatranetexilat i forbindelse med kardiovertering. Der kan udføres kateterablation ved behandling med 150 mg 2 gange dgl. uden seponering. Børn og unge 8-18 år Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Dosis tages morgen og aften, så vidt muligt med 12 timers mellemrum. I tabellen i parentes er vist forslag til, hvordan en dosis kan sammensættes af de tilgængelige styrker. Der kan ikke gives dosisanbefalinger for vægt- og alderskombinationer, som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8-17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til...)

Dabigatran etexilate Accord (...til initialt 75 mg 1-4 timer efter operation og dernæst 150 mg 1 gang dgl.: moderat nedsat nyrefunktion (GFR 30-50 ml/min) ældre ≥ 75 år samtidig behandling med amiodaron eller verapamil. Midlerne skal tages samtidig med dabigatranetexilat. Ved moderat nedsat nyrefunktion og samtidig behandling med verapamil bør 75 mg 1 gang dgl. overvejes. Hvis behandling påbegyndes senere end på operationsdagen, springes initialdosis over. Beregn eGFR her: Behandling af VTE og LE samt forebyggelse af recidiverende VTE og LE 150 mg 2 gange dgl. efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Ældre ≥ 80 år: Dosis reduceres til 110 mg 2 gange dgl. Samtidig behandling med verapamil: Dosis reduceres til 110 mg 2 gange dgl. Atrieflimren/-flagren 150 mg 2 gange dgl. Ældre ≥ 80 år: Dosis reduceres til 110 mg 2 gange dgl. Samtidig behandling med verapamil: Dosis reduceres til 110 mg 2 gange dgl. VTE/LE og Atrieflimren/-flagren Ved følgende patientgrupper skal man foretage en individuel afvejning af den tromboemboliske risiko og risikoen for blødning og vælge 150 mg 2 gange dagligt eller 110 mg 2 gange dagligt: ældre 75-80 år og patienter med høj blødningsrisiko patienter med moderat nedsat nyrefunktion (GFR 30-50 ml/min) patienter med gastritis, øsofagitis eller gastroøsofageal refluks. Patienter kan forblive på dabigatranetexilat i forbindelse med kardiovertering. Der kan udføres kateterablation ved behandling med 150 mg 2 gange dgl. uden seponering. Børn og unge 8-18 år Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Dosis tages morgen og aften, så vidt muligt med 12 timers mellemrum. I tabellen i parentes er vist forslag til, hvordan en dosis kan sammensættes af de tilgængelige styrker. Der kan ikke gives dosisanbefalinger for vægt- og alderskombinationer, som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8 - 17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til...)

Denbrayce^® (...ekombinant humant monoklonalt IgG2-antistof. Osteoklasthæmmende middel tilforebyggelse af knoglerelaterede hændelser som følge af knoglemetastaser fra solide...)

Diflucan^® (...til 6 mdr. Oral og øsofageal candidiasis Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl. i 1-2 uger. Ved esophageal candidiasis 200-400 mg 1 gang dgl. i 2 uger alternativt hos HIV-patienter 750 mg som enkeltdosis. Børn > 4 uger. 3 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Oral candidiasis hos immunsupprimerede patienter Voksne. Sædvanligvis 50-100 mg 1 gang dgl. i 6-8 uger, evt. som langtidsbehandling. Forebyggelse af oral candidiasis hos immuninkompetente patienter Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl., evt. 150 mg 1 gang ugtl. Forebyggelse af til...)

Diprofos Depot (.... Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)

Diprophos (.... Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)

Diprospan^® (.... Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)

Doxycyclin "Cabo" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp . Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp. , Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse af malaria samt til...)

Doxycyclin "Epione" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp . Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp. , Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse af malaria samt til...)

Doxycyclin "Orifarm" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp . Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp. , Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse af malaria samt til...)

Doxycyclin "Paranova" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp . Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp. , Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse af malaria samt til...)

Doxycyklin "2care4" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp . Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp. , Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse af malaria samt til...)

Doxyprim (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp . Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp. , Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse af malaria samt til...)

Efastad (...til maksimalt 375 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum, i alvorlige tilfælde med ned til 4 dages mellemrum. Ved forebyggelse af ny depressiv episode anvendes normalt samme dosis, som ved sidste episode. Generaliseret angst og socialfobi Initialt 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Panikangst Initialt 37,5 mg 1 gang dgl. Dosis øges efter 7 dage til 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Bemærk: Præparatet bør ikke anvendes til...)

Efexor^® Depot (...til maksimalt 375 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum, i alvorlige tilfælde med ned til 4 dages mellemrum. Ved forebyggelse af ny depressiv episode anvendes normalt samme dosis, som ved sidste episode. Generaliseret angst og socialfobi Initialt 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Panikangst Initialt 37,5 mg 1 gang dgl. Dosis øges efter 7 dage til 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Bemærk: Præparatet bør ikke anvendes til...)

Efient^® (...tilfælde vurderes at opveje risikoen for alvorlige blødninger. Risikofaktorer for blødning inkluderer: alder ≥ 75 år blødningstendens (fx nyligt traume, nylig kirurgi, nylig eller tilbagevendende gastro-intestinal blødning eller aktiv mavesårssygdom, trombocytopeni) legemsvægt < 60 kg samtidig administration af lægemidler, som kan øge blødningsrisikoen, herunder orale antikoagulantia, clopidogrel, NSAID og fibrinolytika. Allergi over for et andet thienopyridin, fx clopidogrel , da der er rapporteret til...)

Eliquis^® (...tilfælde af atrieflimren/-flagren 5 mg 2 gange dgl. Dosis reduceres til 2,5 mg 2 gange dgl. ved svært nedsat nyrefunktion (GFR 15-29 ml/min.) eller ved mindst 2 af 3 flg. karakteristika: alder ≥ 80 år kropsvægt ≤ 60 kg P-kreatinin ≥ 133 mikromol/l. Kardiovertering Patienter kan forblive på apixaban i forbindelse med kardiovertering. Hvis der er behov for kardiovertering, før der kan indgives 5 doser apixaban, skal der indgives en støddosis på 10 mg efterfulgt af 5 mg 2 gange dgl. Dosisregimet skal reduceres til en støddosis på 5 mg efterfulgt af 2,5 mg 2 gange dgl, hvis patienten opfylder kriterierne for dosisreduktion. Støddosis skal indgives mindst 2 timer før kardiovertering. Behandling af akut DVT og LE 10 mg 2 gange dgl. i 7 dage derefter 5 mg 2 gange dgl. i mindst 3 måneder. Forebyggelse af recidiverende DVT og LE Efter afsluttet 6 måneders behandling med apixaban (5 mg 2 x dgl.) eller andet antikoagulans reduceres dosis til 2,5 mg 2 gange dgl. Børn 28 dage - 17 år Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Efter mindst 5 dages behandling med parenteral antikoagulans Vægt ≥ 35 kg: 10 mg 2 gange dgl. i 7 dage Derefter 5 mg 2 gange dgl. Vægt < 35 kg: Se produktresumé for granulat (ikke markedsført). Bemærk: Begrænset erfaring ved børn 28 dage. Beregn eGFR her: Skift fra anden oral AK-behandling til apixaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til apixaban Ved INR < 2,0 kan apixaban opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til apixaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med apixaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra apixaban til anden oral AK-behandling Skift fra apixaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra apixaban til VKA-behandling gives apixaban og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis apixaban, da apixaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Apixaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra apixaban til andet DOAK Seponér apixaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og apixaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til apixaban påbegyndes apixaban på det tidspunkt, hvor næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia skulle være givet (seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra apixaban til...)

Fasturtec^® (Middel tilforebyggelse af nyresvigt ved cytostatisk behandling. Rekombinant urat-oxidaseenzym.)

Fluconazol "2care4" (...til 6 mdr. Oral og øsofageal candidiasis Voksne . 50-100 mg 1 gang dgl. i 1-2 uger. Ved esophageal candidiasis 200-400 mg 1 gang dgl. i 2 uger alternativt hos HIV-patienter 750 mg som enkeltdosis. Børn > 4 uger. 3 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Oral candidiasis hos immunsupprimerede patienter Voksne. Sædvanligvis 50-100 mg dgl. i 6-8 uger, evt. som langtidsbehandling. Forebyggelse af oral candidiasis hos immuninkompetente patienter Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl., evt. 150 mg 1 gang ugtl. Forebyggelse af til...)

Fluconazol "Accord" (...til 6 mdr. Oral og øsofageal candidiasis Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl. i 1-2 uger. Ved esophageal candidiasis 200-400 mg 1 gang dgl. i 2 uger alternativt hos HIV-patienter 750 mg som enkeltdosis. Børn > 4 uger. 3 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Oral candidiasis hos immunsupprimerede patienter Voksne. Sædvanligvis 50-100 mg 1 gang dgl. i 6-8 uger, evt. som langtidsbehandling. Forebyggelse af oral candidiasis hos immuninkompetente patienter Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl., evt. 150 mg 1 gang ugtl. Forebyggelse af til...)

Fluconazol "Bluefish" (...til 6 mdr. Oral og øsofageal candidiasis Voksne . 50-100 mg 1 gang dgl. i 1-2 uger. Ved esophageal candidiasis 200-400 mg 1 gang dgl. i 2 uger alternativt hos HIV-patienter 750 mg som enkeltdosis. Børn > 4 uger. 3 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Oral candidiasis hos immunsupprimerede patienter Voksne. Sædvanligvis 50-100 mg dgl. i 6-8 uger, evt. som langtidsbehandling. Forebyggelse af oral candidiasis hos immuninkompetente patienter Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl., evt. 150 mg 1 gang ugtl. Forebyggelse af til...)

Fluconazol "Epione Medicine" (...til 6 mdr. Oral og øsofageal candidiasis Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl. i 1-2 uger. Ved esophageal candidiasis 200-400 mg 1 gang dgl. i 2 uger alternativt hos HIV-patienter 750 mg som enkeltdosis. Børn > 4 uger. 3 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Oral candidiasis hos immunsupprimerede patienter Voksne. Sædvanligvis 50-100 mg 1 gang dgl. i 6-8 uger, evt. som langtidsbehandling. Forebyggelse af oral candidiasis hos immuninkompetente patienter Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl., evt. 150 mg 1 gang ugtl. Forebyggelse af til...)

Fluconazol "HEXAL" (...til 6 mdr. Oral og øsofageal candidiasis Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl. i 1-2 uger. Ved esophageal candidiasis 200-400 mg 1 gang dgl. i 2 uger alternativt hos HIV-patienter 750 mg som enkeltdosis. Børn > 4 uger. 3 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Oral candidiasis hos immunsupprimerede patienter Voksne. Sædvanligvis 50-100 mg 1 gang dgl. i 6-8 uger, evt. som langtidsbehandling. Forebyggelse af oral candidiasis hos immuninkompetente patienter Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl., evt. 150 mg 1 gang ugtl. Forebyggelse af til...)

Fluconazol "KRKA" (...til 6 mdr. Oral og øsofageal candidiasis Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl. i 1-2 uger. Ved esophageal candidiasis 200-400 mg 1 gang dgl. i 2 uger alternativt hos HIV-patienter 750 mg som enkeltdosis. Børn > 4 uger. 3 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Oral candidiasis hos immunsupprimerede patienter Voksne. Sædvanligvis 50-100 mg 1 gang dgl. i 6-8 uger, evt. som langtidsbehandling. Forebyggelse af oral candidiasis hos immuninkompetente patienter Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl., evt. 150 mg 1 gang ugtl. Forebyggelse af til...)

Fluconazol "Nordic Prime" (...til 6 mdr. Oral og øsofageal candidiasis Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl. i 1-2 uger. Ved esophageal candidiasis 200-400 mg 1 gang dgl. i 2 uger alternativt hos HIV-patienter 750 mg som enkeltdosis. Børn > 4 uger. 3 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Oral candidiasis hos immunsupprimerede patienter Voksne. Sædvanligvis 50-100 mg 1 gang dgl. i 6-8 uger, evt. som langtidsbehandling. Forebyggelse af oral candidiasis hos immuninkompetente patienter Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl., evt. 150 mg 1 gang ugtl. Forebyggelse af til...)

Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (...til 6 mdr. Oral og øsofageal candidiasis Voksne . 50-100 mg 1 gang dgl. i 1-2 uger. Ved esophageal candidiasis 200-400 mg 1 gang dgl. i 2 uger alternativt hos HIV-patienter 750 mg som enkeltdosis. Børn > 4 uger. 3 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Oral candidiasis hos immunsupprimerede patienter Voksne. Sædvanligvis 50-100 mg dgl. i 6-8 uger, evt. som langtidsbehandling. Forebyggelse af oral candidiasis hos immuninkompetente patienter Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl., evt. 150 mg 1 gang ugtl. Forebyggelse af til...)

Fluconazol "Stada" (...til 6 mdr. Oral og øsofageal candidiasis Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl. i 1-2 uger. Ved esophageal candidiasis 200-400 mg 1 gang dgl. i 2 uger alternativt hos HIV-patienter 750 mg som enkeltdosis. Børn > 4 uger. 3 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Oral candidiasis hos immunsupprimerede patienter Voksne. Sædvanligvis 50-100 mg 1 gang dgl. i 6-8 uger, evt. som langtidsbehandling. Forebyggelse af oral candidiasis hos immuninkompetente patienter Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl., evt. 150 mg 1 gang ugtl. Forebyggelse af til...)

Fluconazol "Vitabalans" (...til 6 mdr. Oral og øsofageal candidiasis Voksne . 50-100 mg 1 gang dgl. i 1-2 uger. Ved esophageal candidiasis 200-400 mg 1 gang dgl. i 2 uger alternativt hos HIV-patienter 750 mg som enkeltdosis. Børn > 4 uger. 3 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Oral candidiasis hos immunsupprimerede patienter Voksne. Sædvanligvis 50-100 mg dgl. i 6-8 uger, evt. som langtidsbehandling. Forebyggelse af oral candidiasis hos immuninkompetente patienter Voksne. 50-100 mg 1 gang dgl., evt. 150 mg 1 gang ugtl. Forebyggelse af til...)

Fragmin^® (...til INR ligger på > 2 i mindst 2 dage, dog i alt i mindst 5 døgn, medmindre der foreligger særlig risiko for blødningskomplikationer, fx ved udtalt følsomhed for vitamin K-antagonist. Til behandling af dyb venøs trombose og lungeemboli hos patienter med aktiv cancersygdom kan i hele behandlingsperioden anvendes 200 IE/kg s.c. 1 x dgl. med dosisreduktion til 150 IE/kg efter 1 måned. Ustabil angina pectoris og non-ST-elevations myokardieinfarkt 120 IE/kg s.c. hver 12. time (maks. 10.000 IE x 2) i 5-7 dage, eller indtil revaskularisation er gennemført. Samtidig gives acetylsalicylsyre og clopidogrel begge i dosering på 75 mg dgl. Ticagrelor eller prasugrel kan anvendes i stedet for clopidogrel. Behandling af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald ved cancer 1. måneds behandling: 200 IE/kg legemsvægt s.c. 1 x dgl., højst 18.000 IE i døgnet. 2. - 6. måneds behandling: ca. 150 IE/kg legemsvægt s.c. 1 x dgl. Se tabel 1 for sprøjtestørrelse. Tabel 1 . Sprøjtestørrelse ved fortsat behandling i 2. - 6. måned: Legemsvægt (kg) Fyldt sprøjte (anti-Xa IE) ≤ 56 7.500 57 - 68 10.000 69 - 82 12.500 83 - 98 15.000 ≥ 99 18.000 Dosisreduktion ved kemoterapi-induceret trombocytopeni Ved antal blodplader ≤ 50.000/mm 3 bør behandlingen afbrydes, indtil antallet af blodplader overstiger 50.000/mm 3 . Ved antal blodplader 50.000-100.000/mm 3 , bør dosis reduceres med 17 % til 33 % af begyndelsesdosis afhængig af patientens vægt, se tabel 2. Når antal blodplader > 100.000/mm 3 , bør fuld dosis dalteparin anvendes. Tabel 2 . Dosisreduktion ved trombocytopeni 50.000-100.000/mm 3 : Legemsvægt (kg) Beregnet dosis (anti-Xa IE) Reduceret dosis (anti-Xa IE) Gennemsnitlig dosisreduktion (%) ≤ 56 7.500 5.000 33 57 - 68 10.000 7.500 25 69 - 82 12.500 10.000 20 83 - 98 15.000 12.500 17 ≥ 99 18.000 15.000 17 Børn Til børn under 3 år skal der anvendes en formulering uden benzylalkohol. Hvis dalteparin anvendes til børn, skal anti-faktor Xa-niveau monitoreres. Tabel 1 . Startdosis til pædiatriske patienter med symptomatisk VTE Aldersgruppe Startdosis 1 måned til < 2 år 150 IE/kg 2 gange dgl. 2 år til 8 år 125 IE/kg 2 gange dgl. 8 år til...)

Frivelle (...til at bruge et ikke-hormonalt nødpræventionsmiddel (fx en kobber-spiral). Hvis brug af kobberspiral ikke er muligt, anbefales kvinderne at fordoble den almindelige dosis levonorgestrel fra 1,5 mg til...)

Ganciclovir "Oresund Pharma" (...øgndosis reduceres. Hvis granulocyttallet falder til under 0,5 x 10 9 /l, bør behandlingen seponeres, indtil tegn på stigende aktivitet af knoglemarven er ob...)

Glucose-Na-K Baxter, komb. (Middel tilforebyggelse af eller korrektion af forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen .)

Hemgenix^® (...Produktresumeet fraråder brugen til kvinder i fertil alder, da der ikke er data som tillader at estimere en varighed af svangers...)

Ifirmasta^® (...gang dgl. Dosis kan øges til 300 mg 1 gang dgl. Forebyggelse af nefropati Sædvanligvis initialt 150 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 300 mg 1 gang dgl. Bemær...)

Inhixa^® (...til ukomplicerede patienter med lav risiko for tilbagevendende VTE. 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. 2 gange dgl. i ca. 10 dage til alle andre patienter, fx med svær overvægt, symptomatisk PE, cancer, tilbagevendende VTE eller proksimal (vena iliaca) trombose. Ved samtidig behandling med vitamin K-antagonister gives enoxaparin, indtil INR ligger på ≥ 2 i mindst 2 dage, dog i alt i mindst 5 døgn, medmindre der foreligger særlig risiko for blødningskomplikationer, fx ved udtalt følsomhed for vitamin K-antagonist. Udvidet behandling af DVT og PE og forebyggelse af tilbagefald ved aktiv cancer 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. 2 gange dgl. i 5-10 dage. Efterfulgt af 1,5 mg/kg (150 IE/kg) s.c. 1 gang dgl. i op til 6 måneder. Behandling af UAP og NSTEMI 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. hver 12. time i 5-7 dage eller indtil revaskularisation er gennemført. Samtidig gives acetylsalicylsyre og clopidogrel begge i en dosering på 75 mg dgl. Ticagrelor eller prasugrel kan anvendes i stedet for clopidogrel. Ved GFR 15-30 ml/min. gives 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. dgl. Behandling af akut STEMI 30 mg (3.000 IE) som i.v. bolus injektion samt en dosis på 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c., efterfulgt af 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. hver 12. time (de to første subkutane doser højst 100 mg (10.000 IE)). Hvis ikke kontraindiceret gives samtidig acetylsalicylsyre 75 mg dgl. Der behandles i 8 dage eller indtil udskrivelse. I forbindelse med trombolytika gives enoxaparin mellem 15 min. før og 30 min. efter opstart af fibrinolytisk behandling. Samtidig gives acetylsalicylsyre 75-300 mg dgl. så snart akut STEMI er konstateret. ældre ≥ 75 år . Der gives ikke initial i.v. bolus. Der indledes med 0,75 mg/kg (75 IE/kg) s.c. hver 12. time (de to første subkutane doser højst 75 mg (7.500 IE)). Patienter behandlet med perkutan koronar intervention (PCI). Hvis sidste dosis enoxaparin s.c. er givet 8 timer før ballonudvidelsen, er det nødvendigt med en i.v. bolusinjektion på 0,3 mg/kg (30 IE/kg) enoxaparin. Forebyggelse af trombosedannelse ved ekstrakorporal cirkulation under hæmodialyse 1 mg/kg (100 IE/kg). Ved høj risiko for ukontrolleret blødning nedsættes dosis til 0,5 mg/kg (50 IE/kg) ved karadgang med dobbeltlumenkateter og 0,75 mg/kg (75 IE/kg) ved enkeltlumenkateter. Under hæmodialyse administreres enoxaparin i den arterielle linje ved dialysens begyndelse. Denne dosis er som regel til...)

Irbesartan "Accord" (...gang dgl. Dosis kan øges til 300 mg 1 gang dgl. Forebyggelse af nefropati Sædvanligvis initialt 150 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 300 mg 1 gang dgl. Bemær...)

Irbesartan "Medical Valley" (...til 300 mg 1 gang dgl. Forebyggelse af nefropati Sædvanligvis initialt 150 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 300 mg 1 gang dgl. Bemærk Delekærven i 150 mg og 300 mg tablet kan anvendes til...)

Irbesartan "STADA" (...gang dgl. Dosis kan øges til 300 mg 1 gang dgl. Forebyggelse af nefropati Sædvanligvis initialt 150 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 300 mg 1 gang dgl. Bemær...)

Irbesartan Zentiva (...gang dgl. Dosis kan øges til 300 mg 1 gang dgl. Forebyggelse af nefropati Sædvanligvis initialt 150 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 300 mg 1 gang dgl. Bemær...)

Jaydess (...kker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan lægges op efter abor...)

Kaliumchlorid "Orifarm" (...tilskud gives til oral opløsning, til behandling og forebyggelse af hypokaliæmi hos patienter, hvor behandling med kaliumchlorid i fast formulering ikke er mulig For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet til...)

Kaliumklorid "PS" (...tilskud gives til oral opløsning, til behandling og forebyggelse af hypokaliæmi hos patienter, hvor behandling med kaliumchlorid i fast formulering ikke er mulig For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet til...)

Kalium-natrium-glucose "Braun", komb. (Middel tilforebyggelse af eller korrektion af forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen .)

Kalium-natrium-glukose "SAD", komb. (Middel tilforebyggelse af eller korrektion af forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen .)

Kyleena (...kker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan lægges op efter abor...)

Levodonna (...til at bruge et ikke-hormonalt nødpræventionsmiddel (fx en kobber-spiral). Hvis brug af kobberspiral ikke er muligt, anbefales kvinderne at fordoble den almindelige dosis levonorgestrel fra 1,5 mg til...)

Levosert One (...kker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan udskiftes når som he...)

Lixiana^® (...tilfælde af atrieflimren/-flagren bør behandlingen være langvarig. Behandling af DVT og LE, samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE Efter forudgående behandling med parenteral antikoagulation i mindst 5 dage gives 60 mg 1 gang dgl. i mindst 3 måneder Nedsættelse af dosis ved øvrige tilfælde af atrieflimren/-flagren og VTE 30 mg 1 gang dgl. ved en eller flere af flg. karakteristika: GFR 15 - 50 ml/min. Legemsvægt ≤ 60 kg. Samtidig anvendelse P-gp-hæmmere som ciclosporin, dronedaron, erythromycin eller ketoconazol. Bemærk Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år. Skift fra anden oral AK-behandling til edoxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til edoxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til edoxaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med edoxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra edoxaban til anden oral AK-behandling Skift fra edoxaban til vitamin K-antagonist (VKA) - oral mulighed . Ved skift fra edoxaban til VKA-behandling gives edoxaban og VKA initialt sideløbende. Ved dosis på 60 mg edoxaban gives 30 mg edoxaban 1 gang dgl. sammen med passende VKA-dosis. Ved dosis på 30 mg edoxaban gives 15 mg edoxaban 1 gang dgl. sammen med passende VKA-dosis. Ved INR ≥ 2,0 seponeres edoxaban. Efter 14 dage anbefales det at seponere edoxaban og fortsætte med at titrere VKA for at opnå en INR fra 2 til 3. Det anbefales at måle INR mindst 3 gange i løbet af de første 14 dages samtidig behandling. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis edoxaban, da edoxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Skift fra edoxaban til VKA - parenteral mulighed Seponer edoxaban administrer parenteral antikoagulation og VKA på tidspunktet for den næste planlagte edoxaban-dosis. Ved stabil INR ≥ 2,0, seponeres den parenterale antikoagulation, og behandling med VKA fortsætter. Skift fra edoxaban til andet DOAK Seponér edoxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og edoxaban Skift fra subkutant LMWH eller fondaparinux til edoxaban: Start behandling med edoxaban på tidspunktet for den næste planlagte subkutane dosis. Skift fra i.v.-infusion af ufraktioneret heparin til...)

Losartan "Medical Valley" (...til 50 mg 1 gang dgl. Legemsvægt > 50 kg: 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan evt. øges til 100 mg 1 gang dgl. Hjerteinsufficiens Voksne Initialt 12,5 mg 1 gang dgl. Stigende med ugentlige intervaller til maksimal vedligeholdelsesdosis på 150 mg dgl. Forebyggelse af nefropati og kardiovaskulær morbiditet og mortalitet Voksne Sædvanligvis initialt 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 100 mg 1 gang dgl. Bemærk: Der er ingen anbefaling vedr. dosering til...)

Losartan "Stada" (...til 50 mg 1 gang dgl. Legemsvægt > 50 kg: 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan evt. øges til 100 mg 1 gang dgl. Hjerteinsufficiens Voksne Initialt 12,5 mg 1 gang dgl. Stigende med ugentlige intervaller til maksimal vedligeholdelsesdosis på 150 mg dgl. Forebyggelse af nefropati og kardiovaskulær morbiditet og mortalitet Voksne Sædvanligvis initialt 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 100 mg 1 gang dgl. Bemærk: Der er ingen anbefaling vedr. dosering til børn 6 mdr. til...)

Losartankalium "Krka" (...til 50 mg 1 gang dgl. Legemsvægt > 50 kg: 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan evt. øges til 100 mg 1 gang dgl. Hjerteinsufficiens Voksne Initialt 12,5 mg 1 gang dgl. Stigende med ugentlige intervaller til maksimal vedligeholdelsesdosis på 150 mg dgl. Forebyggelse af nefropati og kardiovaskulær morbiditet og mortalitet Voksne Sædvanligvis initialt 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 100 mg 1 gang dgl. Bemærk: Der er ingen anbefaling vedr. dosering til børn 6 mdr. til...)

Losartankalium "TEVA" (...til 50 mg 1 gang dgl. Legemsvægt > 50 kg: 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan evt. øges til 100 mg 1 gang dgl. Hjerteinsufficiens Voksne Initialt 12,5 mg 1 gang dgl. Stigende med ugentlige intervaller til maksimal vedligeholdelsesdosis på 150 mg dgl. Forebyggelse af nefropati og kardiovaskulær morbiditet og mortalitet Voksne Sædvanligvis initialt 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 100 mg 1 gang dgl. Bemærk: Tabletter med delekærv kan deles og herefter synkes med et glas vand. Der er ingen anbefaling vedr. dosering til børn 6 mdr. til...)

Lymecyclin "Abacus Medicine" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp. Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp. Shigella spp . Yersinia spp . Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker desuden på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse...)

Lymecyclin "Actavis" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp. Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp. Shigella spp . Yersinia spp . Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker desuden på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse...)

Lymecyclin 2care4 - Udgået: 08-06-2026 (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp. Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp. Shigella spp . Yersinia spp . Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker desuden på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse...)

Miacalcic^® (...til højst 400 IE hver 6.-8. time og i svære tilfælde til 10 IE/kg. givet i 500 ml isotonisk NaCl-opløsning som i.v. infusion over 6 timer (ofte givet som fx 600 IE i.v.). Forebyggelse af akut knogletab 100 IE 1 gang dgl. eller 50 IE 2 gange dgl. Ved påbegyndt remobilisering kan dosis reduceres til 50 IE 1 gang dgl. Gives i.m. eller s.c. Behandlingsvarighed sædvanligvis 2 uger og højst 4 uger. Ostitis deformans (Pagets knoglesygdom) Individuelt. Sædvanligvis 100 IE dgl., men effekt er også set ved 50 IE 3 gange ugtl. Gives i.m. eller s.c. Behandlingsvarighed normalt højst 3 mdr. og i særlige tilfælde maksimalt 6 mdr. Bemærk: Administration ved sovetid kan mindske risikoen for kvalme og opkastning. Behandlingsvarigheden bør være så kort som muligt pga. øget risiko for maligne sygdomme. Manglende erfaring vedr. brug til...)

Mirena^® (...kker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan udskiftes når som he...)

NorLevo (...til at bruge et ikke-hormonalt nødpræventionsmiddel (fx en kobber-spiral). Hvis brug af kobberspiral ikke er muligt, anbefales kvinderne at fordoble den almindelige dosis levonorgestrel fra 1,5 mg til...)

Noxafil^® (...ateter. Må ikke gives som bolus. Erfaring savnes vedr. børn < 2 år. Advarsel Koncentrat til...)

Octreotid "Sun" (...til akromegali). GEP-tumorer Voksne. Individuelt, initialt sædvanligvis 50 mikrogram s.c. 1-2 gange dgl., stigende til 100-200 mikrogram 3 gange dgl. I specielle tilfælde kan en højere dosis være påkrævet. Benyttes som regel kun, hvis der kommer symptomgennembrud på octreotid LAR eller lanreotid. Forebyggelse af carcinoid krise forud for kirurgi /embolisering/ablation af metastaser . Voksne. 50 mikrogram/time i op til 24 timer efter kirurgi som kontinuerlig i.v. infusion. 100-200 mikrogram gives s.c. før ophængning af i.v infusion. Forebyggelse af komplikationer ved pancreaskirurgi 100 mikrogram s.c. 3 gange dgl. i 7 på hinanden følgende dage med start på operationsdagen mindst én time før laparotomi. Blødende gastro-øsofageale varicer Voksne. 25 mikrogram/time i op til...)

Oxytocin "Orifarm" (...tiltilfredsstillende uterinkontraktioner opnås (højst 5 veer pr. 10 min. med gode vepauser), dog maksimalt 0,03 IE/min svarende til 180 ml/time. Hvis 10 IE er infunderet uden resultat i forbindelse med fødselsigangsættelse, kan det være hensigtsmæssigt at holde pause og genoptage behandlingen efter nogle timer. Hvis stadig ingen effekt må alternativ igangsættelsesmetode overvejes. Der er klinisk erfaring for, at oxytocin er mest effektivt, når fostervandet er gået. Rutinemæssig blødningsprofylakse ved vaginal fødsel 10 IE intramuskulært umiddelbart efter barnets fødsel. Rutinemæssig blødningsprofylakse ved sectio 5-10 IE gives intravenøst eller direkte i uterus efter barnets fødsel. Gives langsomt (< 1 IE /min.), hvis det gives intravenøst, for at nedsætte risiko for blodtryksfald og myokardieiskæmi. Kan evt. opblandes i 10-20 ml NaCl. Uterusatoni efter fødslen Intravenøs infusion af oxytocin. Der kan anvendes opløsning 40-80 IE i 1.000 ml Nacl givet med 100-200 ml/t, idet infusionshastigheden afpasses efter effekt på kontraktion af uterus 1017 - Postpartum blødning. Forebyggelse og håndtering . Prostaglandininduceret abort Oxytocininfusion anvendes som supplerende vestimulerende middel. Oxytocininfusionen bør først begynde nogle timer efter indgiften af prostaglandin for at nedsætte risikoen for overstimulation med uterusruptur til følge. Der kan anvendes samme infusionsblanding og infusionshastighed som til vestimulation under fødslen, indtiltilfredsstil...)

Pamifos (...oser end angivet - indgivet for hurtigt - kan give nyrepåvirkning. Advarsel: Koncentrat til...)

Piasky^® (...Tilfælde af alvorlige eller dødelige meningokokinfektioner/sepsis er blevet rapporteret hos patienter behandlet med terminale komplementhæmmere, hvilket er en kendt klasseeffekt. For at reducere risikoen for infektion skal alle patienter vaccineres med en tetravalent meningokokvaccine mindst 2 uger før den første dosis crovalimab. Hvis en uvaccineret patient behandles, skal den påkrævede vaccine administreres så hurtigt som muligt efter behandlingsstart, og patienterne skal have profylaktisk antibiotika til 2 uger efter vaccination. Vacciner mod serogruppe A, C, Y, W og B anbefales. Alle patienter skal monitoreres for tidlige tegn på meningokokinfektion, og patienterne skal informeres om at søge læge, hvis de får disse tegn og symptomer. Andre infektioner og hæmolyse Vaccination kan aktivere komplementsystemet yderligere og medføre hæmolyse hos PNH-patienter. Monitorering anbefales efter vaccination. På grund af dets virkningsmekanisme skal crovalimab administreres med forsigtighed til patienter med aktive systemiske infektioner. Hvis lokale retningslinjer kræver vaccination tilforebyggelse af Streptococcus pneumoniae og Haemophilus influenzae type b (Hib) infektioner, bør dette ske mindst 2 uger før modtagelse af den første dosis crovalimab. Hvis behandling iværksættes til patienter med aktive systemiske infektioner, skal patienterne monitoreres nøje for tegn og symptomer på forværring af infektion. Immunkomplekser Dannelse af immunkomplekser forekommer hos patienter, der skifter mellem komplementhæmmere, som binder forskellige epitoper. Hos nogle patienter resulterer det i type III immunkompleksreaktioner. Tegn og symptomer på type III immunkompleksreaktioner kan være: artralgi og andre knogle-, led-, muskel- og bindevævssygdomme, udslæt og andre hud- og subkutane lidelser, pyreksi, asteni/træthed, gastro-intestinale forstyrrelser, hovedpine og aksonal neuropati. Baseret på tid til debut for type III immunkompleksreaktioner anbefales det, at patienterne monitoreres i de første 30 dage efter skift fra eculizumab eller ravulizumab (eller omvendt) til crovalimab. Ved lette eller moderate type III immunkompleksreaktioner kan administration af symptomatisk behandling (fx topikale kortikosteroider, antihistaminer, antipyretika og/eller analgetika) overvejes. Ved alvorlige reaktioner kan oral eller systemisk kortikosteroidbehandling påbegyndes og nedtrappes som klinisk indiceret. Infusions- og injektionsrelaterede reaktioner Ved alvorlig infusionsrelateret reaktion efter intravenøs administration skal behandlingen afbrydes og patienten overvåges for tegn og symptomer på alvorlig intravaskulær hæmolyse (forhøjede niveauer af laktatdehydrogenase (LDH), pludseligt fald i PNH-klonstørrelse eller hæmoglobin, træthed, hæmoglobinuri, abdominalsmerter, dyspnø, alvorlige vaskulære bivirkninger (inkl. trombose), dysfagi eller erektil dysfunktion). Hvis der forekommer tegn eller symptomer på hæmolyse efter seponering, herunder forhøjet LDH, skal det overvejes at genoptage passende behandling. Immunogenicitet Patienter kan udvikle antistoffer mod lægemidlet (ADA’er), som kan påvirke crovalimabeksponeringen og -virkning og medføre alvorlig intravaskulær hæmolyse. Et skift til...)

Posaconazole "Sandoz" (...rotabletter bør foretrækkes ved optimering af plasmakoncentrationen. Ved evt. skift fra/til oral suspension: Oral suspension og enterotabletter er ikke indbyrdes udskiftelige pga....)

Posaconazole "Stada" (...rotabletter bør foretrækkes ved optimering af plasmakoncentrationen. Ved evt. skift fra/til oral suspension: Oral suspension og enterotabletter er ikke indbyrdes udskiftelige pga....)

Posaconazole "Viatris" (...rotabletter bør foretrækkes ved optimering af plasmakoncentrationen. Ved evt. skift fra/til oral suspension: Oral suspension og enterotabletter er ikke indbyrdes udskiftelige pga....)

Posaconazole AHCL (...itialt 200 mg dgl. sammen med et måltid Derefter 100 mg dgl. sammen med et måltid. Forebyggelse af invasive svampeinfektioner 200 mg 3 gange dgl. sammen med et måltid. Bemærk: En...)

Prasugrel "Epione" - Udgået: 25-05-2026 (...tilfælde vurderes at opveje risikoen for alvorlige blødninger. Risikofaktorer for blødning inkluderer: alder ≥ 75 år blødningstendens (fx nyligt traume, nylig kirurgi, nylig eller tilbagevendende gastro-intestinal blødning eller aktiv mavesårssygdom, trombocytopeni) legemsvægt < 60 kg samtidig administration af lægemidler, som kan øge blødningsrisikoen, herunder orale antikoagulantia, clopidogrel, NSAID og fibrinolytika. Allergi over for et andet thienopyridin, fx clopidogrel , da der er rapporteret til...)

Prasugrel "EQL Pharma" (...tilfælde vurderes at opveje risikoen for alvorlige blødninger. Risikofaktorer for blødning inkluderer: alder ≥ 75 år blødningstendens (fx nyligt traume, nylig kirurgi, nylig eller tilbagevendende gastro-intestinal blødning eller aktiv mavesårssygdom, trombocytopeni) legemsvægt < 60 kg samtidig administration af lægemidler, som kan øge blødningsrisikoen, herunder orale antikoagulantia, clopidogrel, NSAID og fibrinolytika. Allergi over for et andet thienopyridin, fx clopidogrel , da der er rapporteret til...)

Prasugrel "G.L. Pharma" (...tilfælde vurderes at opveje risikoen for alvorlige blødninger. Risikofaktorer for blødning inkluderer: alder ≥ 75 år blødningstendens (fx nyligt traume, nylig kirurgi, nylig eller tilbagevendende gastro-intestinal blødning eller aktiv mavesårssygdom, trombocytopeni) legemsvægt < 60 kg samtidig administration af lægemidler, som kan øge blødningsrisikoen, herunder orale antikoagulantia, clopidogrel, NSAID og fibrinolytika. Allergi over for et andet thienopyridin, fx clopidogrel , da der er rapporteret til...)

Prasugrel "Krka" (...tilfælde vurderes at opveje risikoen for alvorlige blødninger. Risikofaktorer for blødning inkluderer: alder ≥ 75 år blødningstendens (fx nyligt traume, nylig kirurgi, nylig eller tilbagevendende gastro-intestinal blødning eller aktiv mavesårssygdom, trombocytopeni) legemsvægt < 60 kg samtidig administration af lægemidler, som kan øge blødningsrisikoen, herunder orale antikoagulantia, clopidogrel, NSAID og fibrinolytika. Allergi over for et andet thienopyridin, fx clopidogrel , da der er rapporteret til...)

Prednisolon "Actavis" (...til den laveste dosis, der giver den ønskede kontrol af sygdommen. Substitutionsterapi Voksne. Evt. 5 mg om morgenen og 50 % af morgendosis om aftenen. Børn. Typisk 4-5 mg pr m 2 legemsoverflade dgl. Status asthmaticus og akut eksacerbation af KOL Voksne. 0,5-1,0 mg/kg legemsvægt i 7-14 dage (fx 37,5-50 mg dgl - kort prednisolonkur). De første par dage kan dosis godt være større og fordeles på 3 dagsdoser, hvorefter behandlingen kan gives som éngangsdosis om morgenen. Se endvidere Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) . Autoimmun hepatitis 0,5-1 mg/kg legemsvægt, dog sjældent over 50 mg dgl. Forebyggelse mod kvalme ved cytostatikabehandling S vær emetogen kemoterapi. 100-150 mg 0,5-2 timer inden kemoterapi, og de efterfølgende 2-3 dage 50 mg 2 gange dgl. Moderat emetogen kemoterapi. 50 mg før kemoterapi og 25 mg 2 gange dgl. de efterfølgende dage. Total behandlingstid højst 5 dage efter kemoterapi. Ved samtidig behandling med neurokinin1-receptorantagonist reduceres dosis til 50 %. Bemærk: Anvendelse til...)

Prednisolon "DAK" (...til den laveste dosis, der giver den ønskede kontrol af sygdommen. Substitutionsterapi Voksne. Evt. 5 mg om morgenen og 50 % af morgendosis om aftenen. Børn. Typisk 4-5 mg pr m 2 legemsoverflade dgl. Status asthmaticus og akut eksacerbation af KOL Voksne. 0,5-1,0 mg/kg legemsvægt i 7-14 dage (fx 37,5-50 mg dgl - kort prednisolonkur). De første par dage kan dosis godt være større og fordeles på 3 dagsdoser, hvorefter behandlingen kan gives som éngangsdosis om morgenen. Se endvidere Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) . Autoimmun hepatitis 0,5-1 mg/kg legemsvægt, dog sjældent over 50 mg dgl. Forebyggelse mod kvalme ved cytostatikabehandling S vær emetogen kemoterapi. 100-150 mg 0,5-2 timer inden kemoterapi, og de efterfølgende 2-3 dage 50 mg 2 gange dgl. Moderat emetogen kemoterapi. 50 mg før kemoterapi og 25 mg 2 gange dgl. de efterfølgende dage. Total behandlingstid højst 5 dage efter kemoterapi. Ved samtidig behandling med neurokinin1-receptorantagonist reduceres dosis til 50 %. Bemærk: Anvendelse til...)

Prednisolon "EQL Pharma" (...til den laveste dosis, der giver den ønskede kontrol af sygdommen. Substitutionsterapi Voksne. Evt. 5 mg om morgenen og 50 % af morgendosis om aftenen. Børn. Typisk 4-5 mg pr m 2 legemsoverflade dgl. Status asthmaticus og akut eksacerbation af KOL Voksne. 0,5-1,0 mg/kg legemsvægt i 7-14 dage (fx 37,5-50 mg dgl - kort prednisolonkur). De første par dage kan dosis godt være større og fordeles på 3 dagsdoser, hvorefter behandlingen kan gives som éngangsdosis om morgenen. Se endvidere Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) . Autoimmun hepatitis 0,5-1 mg/kg legemsvægt, dog sjældent over 50 mg dgl. Forebyggelse mod kvalme ved cytostatikabehandling S vær emetogen kemoterapi. 100-150 mg 0,5-2 timer inden kemoterapi, og de efterfølgende 2-3 dage 50 mg 2 gange dgl. Moderat emetogen kemoterapi. 50 mg før kemoterapi og 25 mg 2 gange dgl. de efterfølgende dage. Total behandlingstid højst 5 dage efter kemoterapi. Ved samtidig behandling med neurokinin1-receptorantagonist reduceres dosis til 50 %. Bemærk: Anvendelse til børn bør kun ske på tvingende indikation. Ved seponering efter længerevarende behandling (> 3 uger) bør dette ske langsomt over uger eller måneder, afhængigt af dosis og behandlingsvarighed. Delekærv i tablet 2,5 mg og 25 mg kan anvendes til...)

Prednison "DAK" (...til den laveste dosis, der giver den ønskede kontrol af sygdommen. Forebyggelse mod kvalme ved cytostatikabehandling S vær emetogen kemoterapi. 100-150 mg 0,5-2 timer inden kemoterapi, og de efterfølgende 2-3 dage 50 mg 2 gange dgl. Moderat emetogen kemoterapi . 50 mg før kemoterapi og 25 mg 2 gange dgl. de efterfølgende dage. Total behandlingstid højst 5 dage efter kemoterapi. Ved samtidig behandling med neurokinin1-receptorantagonist reduceres dosis til 50 %. Bemærk: Anvendelse til...)

Pro-Epanutin (...til vedligeholdelsesbehandling er beregnet pr. kg legemsvægt. Status epilepticus Se endvidere Akutte anfald og status epilepticus . Voksne. Samlet bolusdosis 20 mg PÆ pr. kg legemsvægt. Den beregnede bolusdosis gives i.v. med 150 mg PÆ pr. minut: Voksne: Eksempler på legemsvægt, samlet bolusdosis og samlet infusionstid Legemsvægt Samlet bolusdosis (ved 20 mg PÆ pr. kg legemsvægt) Samlet infusionstid (ved 150 mg PÆ pr. minut) 45 kg 900 mg PÆ 6 minutter 60 kg 1.200 mg PÆ 8 minutter 75 kg 1.500 mg PÆ 10 minutter 90 kg 1.800 mg PÆ 12 minutter 105 kg 2.100 mg PÆ 14 minutter Børn > 5 år og 5 år: Eksempler på legemsvægt, samlet bolusdosis, maksimal infusionshastighed og samlet infusionstid Legemsvægt Samlet bolusdosis (ved 20 mg PÆ pr. kg) Maksimal infusionshastighed (ved 2 mg PÆ pr kg pr. minut) Samlet infusionstid (ved 2 mg PÆ pr. kg pr. minut) 15 kg 300 mg PÆ 30 mg PÆ pr. minut 10 minutter 20 kg 400 mg PÆ 40 mg PÆ pr. minut 10 minutter 30 kg 600 mg PÆ 60 mg PÆ pr. minut 10 minutter 40 kg 800 mg PÆ 80 mg PÆ pr. minut 10 minutter 50 kg 1.000 mg PÆ 100 mg PÆ pr. minut 10 minutter Behandling eller forebyggelse af anfald Voksne. Samlet bolusdosis 10-15 mg PÆ pr. kg legemsvægt. Den beregnede bolusdosis gives i.v. eller i.m. med 50-100 mg PÆ pr. minut (højst 150 mg PÆ pr. minut). Børn > 5 år og 5 år. Samlet dosis 5 mg PÆ pr. /kg legemsvægt pr. døgn fordelt på 2 doser. Midlertidig substitution af oral phenytoin Til patienter i phenytoinbehandling, hvor oral indgift forbigående ikke er mulig (fx ved operationer), gives samme dosis PÆ som patientens sædvanlige dosis phenytoin enten i.m. eller som i.v. infusion på sædvanligt tidspunkt for dosering. Voksne. Infusionshastighed: 50-100 mg PÆ pr. minut (højst 150 mg PÆ pr. minut). Børn > 5 år. Infusionshastighed: 1-2 mg PÆ pr. kg legemsvægt pr. minut (dog højst 100 mg PÆ pr. minut). Se endvidere tabel 5 i Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen. Bemærk: Ekg, blodtryk og respiration monitoreres løbende under indgiften og indtil 30 minutter efter afsluttet indgift. 1 ml Pro-Epanutin (75 mg/ml) svarer til...)

Propranolol "EQL Pharma" (...til 80-160 mg 2 gange dgl. Forebyggelse af angina pectoris Voksne 20-40 mg dgl. Takyarytmier Voksne 10-40 mg 4 gange dgl. Profylakse efter akut myokardieinfarkt Voksne Sædvanligvis 40 mg 3-4 gange dgl. i 2-3 dage, evt. stigende til 80 mg 3 gange dgl. Migræneprofylakse Voksne Initialt 40 mg 2-3 gange dgl. oftest stigende med 1 uges intervaller til sædvanligvis 80 mg 2-3 gange dgl. Generelt anbefales depottabletter. Børn > 7 år 0,2 - 3 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 3-4 doser, højst 240 mg dgl. Børn < 7 år Bør ikke anvendes pga. manglende erfaring. Essentiel tremor Voksne Initialt 40 mg 2-3 gange dgl. oftest stigende med 1 uges intervaller til sædvanligvis 80 mg 2-3 gange dgl. Tyrotoksikose Voksne 10-40 mg 3-4 gange dgl. Portal hypertension og øsofagusvaricer Voksne 40 mg 2 gange dgl. stigende til...)

Propranolol "Medical Valley" (...til 80-160 mg 2 gange dgl. Forebyggelse af angina pectoris Voksne 20-40 mg dgl. Takyarytmier Voksne 10-40 mg 4 gange dgl. Profylakse efter akut myokardieinfarkt Voksne Sædvanligvis 40 mg 3-4 gange dgl. i 2-3 dage, evt. stigende til 80 mg 3 gange dgl. Migræneprofylakse Voksne Initialt 40 mg 2-3 gange dgl. oftest stigende med 1 uges intervaller til sædvanligvis 80 mg 2-3 gange dgl. Generelt anbefales depottabletter. Børn > 7 år 0,2 - 3 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 3-4 doser, højst 240 mg dgl. Børn < 7 år Bør ikke anvendes pga. manglende erfaring. Essentiel tremor Voksne Initialt 40 mg 2-3 gange dgl. oftest stigende med 1 uges intervaller til sædvanligvis 80 mg 2-3 gange dgl. Tyrotoksikose Voksne 10-40 mg 3-4 gange dgl. Portal hypertension og øsofagusvaricer Voksne 40 mg 2 gange dgl. stigende til 80 mg 2 gange dgl., højst 160 mg 2 gange dgl. Børn 0,2 - 3 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 3-4 doser. Højst 240 mg dgl. Bemærk: Tabletter 10 mg og 40 mg . Delekærven kan anvendes til...)

Propranolol Retard "Nordic Prime" (...til 160-320 mg 1 gang dgl. Forebyggelse af angina pectoris Voksne . 80 mg 1 gang dgl. evt. stigende til 160 mg 1 gang dgl. Profylakse efter akut myokardieinfarkt Voksne . 40 mg 3-4 gange dgl. i 2-3 dage (tabl.), derefter 160 mg 1 gang dgl. Migræneprofylakse Voksne. 80 mg 1 gang dgl. Evt. stigende til 160 mg 1 gang dgl. Højst 240 mg 1 gang dgl. Generelt anbefales depottabletter. Essentiel tremor Voksne. Initialt 40 mg 2-3 gange dgl. (tabl.) oftest stigende med 1 uges interval til sædvanligvis 160 mg 1 gang dgl. Højst 240 mg 1 gang dgl. Tyrotoksikose Voksne. 80 mg 1 gang dgl., stigende til 160 mg 1 gang dgl. Portal hypertension og øsofagusvaricer Voksne . 80 mg 1 gang dgl., stigende til 160 mg 1 gang dgl. Højst 320 mg 1 gang dgl. Børn Depotkapsler bør ikke anvendes til børn. Se propranolol tabletter vedr. dosering til...)

Quetiapin "2care4" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den lavest effektive dosis ned til 50 mg dgl. bør anvendes. Hvis nødvendigt kan dosis fra dag 22 øges til 300 mg dgl. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Quetiapin "Accord" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Tabletter. Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt. Den normale vedligeholdelsesdosis er 300-750 mg fordelt på 2 doser. Depottabletter. Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Tabletter. Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 100 mg, 2. dag: 200 mg, 3. dag: 300 mg og 4. dag: 400 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt med maksimalt 200 mg i døgnet. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg fordelt på 2 doser. Depottabletter. Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Tabletter. Voksne < 65 år. Dosis tages ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Depottabletter. Voksne 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Tabletter og depottabletter. Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Depottabletter. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales: Tabletter . Initialt 25 mg dgl. og dosisøgning med 25-50 mg dgl. til effektiv dosis. Depottabletter. Initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. Depottabletter. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den lavest effektive dosis ned til 50 mg dgl. bør anvendes. Hvis nødvendigt kan dosis fra dag 22 øges til 300 mg dgl. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Quetiapin "Epione" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den lavest effektive dosis ned til 50 mg dgl. bør anvendes. Hvis nødvendigt kan dosis fra dag 22 øges til 300 mg dgl. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Quetiapin "KRKA" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Tabletter. Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt. Den normale vedligeholdelsesdosis er 300-750 mg fordelt på 2 doser. Depottabletter. Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Tabletter. Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 100 mg, 2. dag: 200 mg, 3. dag: 300 mg og 4. dag: 400 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt med maksimalt 200 mg i døgnet. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg fordelt på 2 doser. Depottabletter. Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Tabletter. Voksne < 65 år . Dosis tages ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Depottabletter. Voksne 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Tabletter og depottabletter. Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Depottabletter. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales: Tabletter . Initialt 25 mg dgl. og dosisøgning med 25-50 mg dgl. til effektiv dosis. Depottabletter. Initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. Depottabletter. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den lavest effektive dosis ned til 50 mg dgl. bør anvendes. Hvis nødvendigt kan dosis fra dag 22 øges til 300 mg dgl. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Quetiapin "Medical Valley" - Udgået: 02-03-2026 (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den lavest effektive dosis ned til 50 mg dgl. bør anvendes. Hvis nødvendigt kan dosis fra dag 22 øges til 300 mg dgl. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Quetiapin "Nordic Prime" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den lavest effektive dosis ned til 50 mg dgl. bør anvendes. Hvis nødvendigt kan dosis fra dag 22 øges til 300 mg dgl. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Quetiapin "Sandoz" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt. Den normale vedligeholdelsesdosis er 300-750 mg fordelt på 2 doser. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 100 mg, 2. dag: 200 mg, 3. dag: 300 mg og 4. dag: 400 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt med maksimalt 200 mg i døgnet. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg fordelt på 2 doser. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år . Dosis tages ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales: Initialt 25 mg dgl. Dosis øges med 25-50 mg dgl. til effektiv dosis. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år ved depressiv episode ved bipolar lidelse. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Quetiapin Carefarm (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den lavest effektive dosis ned til 50 mg dgl. bør anvendes. Hvis nødvendigt kan dosis fra dag 22 øges til 300 mg dgl. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Quetiapine "Teva" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Tabletter. Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt. Den normale vedligeholdelsesdosis er 300-750 mg fordelt på 2 doser. Depottabletter. Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Tabletter. Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 100 mg, 2. dag: 200 mg, 3. dag: 300 mg og 4. dag: 400 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt med maksimalt 200 mg i døgnet. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg fordelt på 2 doser. Depottabletter. Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Tabletter. Voksne < 65 år . Dosis tages ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Depottabletter. Voksne 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Tabletter og depottabletter. Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Depottabletter. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales: Tabletter . Initialt 25 mg dgl. og dosisøgning med 25-50 mg dgl. til effektiv dosis. Depottabletter. Initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. Depottabletter. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den lavest effektive dosis ned til 50 mg dgl. bør anvendes. Hvis nødvendigt kan dosis fra dag 22 øges til 300 mg dgl. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Ramipril "HEXAL" (...til maksimalt 10 mg 1 gang dgl. Kardiovaskulær forebyggelse inkl. med diabetes og mindst én kardiovaskulær risikofaktor Initialt 2,5 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 1-2 uger og forøge dosis til 10 mg 1 gang dgl. efter endnu 2-3 uger. Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 1,25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før ramiprilbehandlingen indledes. Diabetes og microalbuminuri Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Begyndende nefropati Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg 2 gange dgl. Dosis fordobles med 1-2 ugers interval. Vedligeholdelsesdosis. Maksimalt 10 mg dgl. fordelt på 2 doser. Profylakse efter akut myokardieinfarkt med hjerteinsufficiens Initialt 1,25-2,5 mg 2 gange dgl. i 2 dage. Dosis øges herefter til 2,5-5 mg 2 gange dgl. med 1-3 dages interval. Behandlingen bør indledes 2-10 dage efter det akutte myokardieinfarkt. Bemærk: Ældre. Initialt 1,25 mg dgl. Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år. Delekærven for tabl. 1,25 mg kan anvendes til...)

Ramipril "Krka" (...til maksimalt 10 mg 1 gang dgl. Kardiovaskulær forebyggelse inkl. med diabetes og mindst én kardiovaskulær risikofaktor Initialt 2,5 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 1-2 uger og forøge dosis til 10 mg 1 gang dgl. efter endnu 2-3 uger. Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 1,25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før ramiprilbehandlingen indledes. Diabetes og microalbuminuri Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Begyndende nefropati Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg 2 gange dgl. Dosis fordobles med 1-2 ugers interval. Vedligeholdelsesdosis. Maksimalt 10 mg dgl. fordelt på 2 doser. Profylakse efter akut myokardieinfarkt med hjerteinsufficiens Initialt 1,25-2,5 mg 2 gange dgl. i 2 dage. Dosis øges herefter til...)

Ramipril "Stada" (...til maksimalt 10 mg 1 gang dgl. Kardiovaskulær forebyggelse inkl. med diabetes og mindst én kardiovaskulær risikofaktor Initialt 2,5 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 1-2 uger og forøge dosis til 10 mg 1 gang dgl. efter endnu 2-3 uger. Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 1,25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før ramiprilbehandlingen indledes. Diabetes og microalbuminuri Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Begyndende nefropati Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg 2 gange dgl. Dosis fordobles med 1-2 ugers interval. Vedligeholdelsesdosis. Maksimalt 10 mg dgl. fordelt på 2 doser. Profylakse efter akut myokardieinfarkt med hjerteinsufficiens Initialt 1,25-2,5 mg 2 gange dgl. i 2 dage. Dosis øges herefter til...)

Ramipril "Teva" (...til maksimalt 10 mg 1 gang dgl. Kardiovaskulær forebyggelse inkl. med diabetes og mindst én kardiovaskulær risikofaktor Initialt 2,5 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 1-2 uger og forøge dosis til 10 mg 1 gang dgl. efter endnu 2-3 uger. Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 1,25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før ramiprilbehandlingen indledes. Diabetes og microalbuminuri Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Begyndende nefropati Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg 2 gange dgl. Dosis fordobles med 1-2 ugers interval. Vedligeholdelsesdosis. Maksimalt 10 mg dgl. fordelt på 2 doser. Profylakse efter akut myokardieinfarkt med hjerteinsufficiens Initialt 1,25-2,5 mg 2 gange dgl. i 2 dage. Dosis øges herefter til...)

Rivaroxaban "Hexal" (...tilfælde efter AKS 2,5 mg 2 gange dgl. Fortsat behandling vurderes efter 12 mdr. Forsigtighed ved alder > 75 år og ved vægt 75 år og ved vægt < 60 kg. Patienter med tidligere hæmoragisk eller lakunær apopleksi, eller iskæmisk, ikke-lakunær apopleksi inden for den sidste måned er ikke undersøgt. Bemærk: Begrænset erfaring vedr. børn og unge 18 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR < 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til rivaroxaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til...)

Rivaroxaban "Krka" (...tilfælde efter AKS 2,5 mg 2 gange dgl. Fortsat behandling vurderes efter 12 mdr. Forsigtighed ved alder > 75 år og ved vægt 75 år og ved vægt 6 mdr. 10 mg dgl. Ved høj tromboserisiko fastholdes 20 mg dgl. (GFR 15-49 ml/min. 15 mg dgl). Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli 20 mg 1 gang dgl. Individuel behandlingsvarighed. Ved GFR 15-49 ml/min: 15 mg 1 gang dgl. Beregn eGFR her: Kardiovertering Behandling med rivaroxaban kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 9 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til rivaroxaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til...)

Rivaroxaban "Medical Valley" (...tilfælde efter AKS 2,5 mg 2 gange dgl. Fortsat behandling vurderes efter 12 mdr. Forsigtighed ved alder > 75 år og ved vægt 75 år og ved vægt 6 mdr. 10 mg dgl. Ved høj tromboserisiko fastholdes 20 mg dgl. (GFR 15-49 ml/min. 15 mg dgl). Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli 20 mg 1 gang dgl. Individuel behandlingsvarighed. Ved GFR 15-49 ml/min: 15 mg 1 gang dgl. Beregn eGFR her: Kardiovertering Behandling med rivaroxaban kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 9 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til rivaroxaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til...)

Rivaroxaban "Orion" (...tilfælde efter AKS 2,5 mg 2 gange dgl. Fortsat behandling vurderes efter 12 mdr. Forsigtighed ved alder > 75 år og ved vægt 75 år og ved vægt 6 mdr. 10 mg dgl. Ved høj tromboserisiko fastholdes 20 mg dgl. (GFR 15-49 ml/min. 15 mg dgl). Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli 20 mg 1 gang dgl. Individuel behandlingsvarighed. Ved GFR 15-49 ml/min: 15 mg 1 gang dgl. Beregn eGFR her: Kardiovertering Behandling med rivaroxaban kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 9 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til rivaroxaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til...)

Rivaroxaban "Sandoz" (...til 12 måneder. Bemærk: Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR < 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til rivaroxaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til...)

Rivaroxaban "Stada" (...tilfælde efter AKS 2,5 mg 2 gange dgl. Fortsat behandling vurderes efter 12 mdr. Forsigtighed ved alder > 75 år og ved vægt 75 år og ved vægt 6 mdr. 10 mg dgl. Ved høj tromboserisiko fastholdes 20 mg dgl. (GFR 15-49 ml/min. 15 mg dgl). Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli 20 mg 1 gang dgl. Individuel behandlingsvarighed. Ved GFR 15-49 ml/min: 15 mg 1 gang dgl. Beregn eGFR her: Kardiovertering Behandling med rivaroxaban kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk: Kapsler og tabletter på 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR < 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til rivaroxaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til...)

Rivaroxaban "Teva" (...til 12 måneder. Bemærk: Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Erfaring savnes vedr. børn < 9 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til rivaroxaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til...)

Rivaroxaban "Zentiva" (...tilfælde efter AKS 2,5 mg 2 gange dgl. Fortsat behandling vurderes efter 12 mdr. Forsigtighed ved alder > 75 år og ved vægt 75 år og ved vægt 6 mdr. 10 mg dgl. Ved høj tromboserisiko fastholdes 20 mg dgl. (GFR 15-49 ml/min. 15 mg dgl). Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli 20 mg 1 gang dgl. Individuel behandlingsvarighed. Ved GFR 15-49 ml/min: 15 mg 1 gang dgl. Beregn eGFR her: Kardiovertering Behandling med rivaroxaban kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 9 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til rivaroxaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til...)

Rivaroxaban Accord (...tilfælde efter AKS 2,5 mg 2 gange dgl. Fortsat behandling vurderes efter 12 mdr. Forsigtighed ved alder > 75 år og ved vægt 75 år og ved vægt 6 mdr. 10 mg dgl. Ved høj tromboserisiko fastholdes 20 mg dgl. (GFR 15-49 ml/min. 15 mg dgl). Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli 20 mg 1 gang dgl. Individuel behandlingsvarighed. Ved GFR 15-49 ml/min: 15 mg 1 gang dgl. Beregn eGFR her: Kardiovertering Behandling med rivaroxaban kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 18 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til rivaroxaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til...)

Rivaroxaban Viatris (...tilfælde efter AKS 2,5 mg 2 gange dgl. Fortsat behandling vurderes efter 12 mdr. Forsigtighed ved alder > 75 år og ved vægt 75 år og ved vægt 6 mdr. 10 mg dgl. Ved høj tromboserisiko fastholdes 20 mg dgl. (GFR 15-49 ml/min. 15 mg dgl). Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli 20 mg 1 gang dgl. Individuel behandlingsvarighed. Ved GFR 15-49 ml/min: 15 mg 1 gang dgl. Beregn eGFR her: Kardiovertering Behandling med rivaroxaban kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabl. 15 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 9 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til rivaroxaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til...)

Rivaxa^® (...tilfælde efter AKS 2,5 mg 2 gange dgl. Fortsat behandling vurderes efter 12 mdr. Forsigtighed ved alder > 75 år og ved vægt 75 år og ved vægt < 60 kg. Patienter med tidligere hæmoragisk eller lakunær apopleksi, eller iskæmisk, ikke-lakunær apopleksi inden for den sidste måned er ikke undersøgt. Bemærk: Begrænset erfaring vedr. børn og unge 18 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR < 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til rivaroxaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til...)

Ryeqo, komb. (...metriet, øger østrogener, der gives alene, risikoen for endometriehyperplasi og cancer. Tilførslen af gestagen (cyklisk eller kontinuerligt) reducerer den østrogen-inducerede risi...)

Sandostatin^® (...til akromegali). GEP-tumorer Voksne. Individuelt, initialt sædvanligvis 50 mikrogram s.c. 1-2 gange dgl., stigende til 100-200 mikrogram 3 gange dgl. I specielle tilfælde kan en højere dosis være påkrævet. Benyttes som regel kun, hvis der kommer symptomgennembrud på octreotid LAR eller lanreotid. Forebyggelse af carcinoid krise forud for kirurgi /embolisering/ablation af metastaser . Voksne. 50 mikrogram/time i op til 24 timer efter kirurgi som kontinuerlig i.v. infusion. 100-200 mikrogram gives s.c. før ophængning af i.v infusion. Forebyggelse af komplikationer ved pancreaskirurgi 100 mikrogram s.c. 3 gange dgl. i 7 på hinanden følgende dage med start på operationsdagen mindst én time før laparotomi. Blødende gastro-øsofageale varicer Voksne. 25 mikrogram/time i op til...)

Seroquel^® Prolong (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den lavest effektive dosis ned til 50 mg dgl. bør anvendes. Hvis nødvendigt kan dosis fra dag 22 øges til 300 mg dgl. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Shingrix (...Til immundeficiente/immunsupprimerede (eller forventning herom): 1-2 mdr. Injektion Må kun gives intramuskulært, primært i deltoidmusklen. Bør ikke indgives subkutant, da der ved forkert s.c. injektion kan opstå forbigående lokale reaktioner. Se Forsigtighedsregler vedr. personer med trombocytopeni eller koagulationsforstyrrelser. Bemærk Kan ikke anvendes tilforebyggelse af skoldkopper. Begrænset erfaring vedr. anamnese med herpes zoster, se Forsigtighedsregler . Erfaring savnes vedr. udskiftning af 2. dosis af Shingrix med en dosis af en anden herpes zoster vaccine. Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år. Forhold til...)

Siklos (Antineoplastisk middel tilforebyggelse af vaso-okklusive kriser ved seglcellesygdom.)

Solu-medrol^® (... kemoterapi. Ved samtidig behandling med neurokinin1-receptorantagonist reduceres dosis til 50 %. Anafylaktisk shock Supplerende behandling ved refraktære reaktioner eller vedvare...)

Stadaquel (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Skizofreni Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt. Den normale vedligeholdelsesdosis er 300-750 mg fordelt på 2 doser. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 100 mg, 2. dag: 200 mg, 3. dag: 300 mg og 4. dag: 400 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt med maksimalt 200 mg i døgnet. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg fordelt på 2 doser. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år . Dosis tages ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales: Initialt 25 mg dgl. Dosis øges med 25-50 mg dgl. til effektiv dosis. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år ved depressiv episode ved bipolar lidelse. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Sulfametoxazol med trimetoprim "SAD", komb. (...g sulfamethoxazol og 8 mg trimethoprim/kg legemsvægt i døgnet, fordelt på 2 doser. Forebyggelse af Pneumocystis jiroveci -pneumoni Voksne og børn > 12 år. 1-2 tabl. dgl. Behandli...)

Tetracyclin "Actavis" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske streptokokker non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp. Leptospira spp . Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp. Enterobacter spp. Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp. Legionella spp . Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse...)

Tetracyklin "DAK" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske streptokokker non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp. Leptospira spp . Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp. Enterobacter spp. Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp. Legionella spp . Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse...)

Tetralysal^® (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp. Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp. Shigella spp . Yersinia spp . Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker desuden på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse...)

Tomonil (...til at bruge et ikke-hormonalt nødpræventionsmiddel (fx en kobber-spiral). Hvis brug af kobberspiral ikke er muligt, anbefales kvinderne at fordoble den almindelige dosis levonorgestrel fra 1,5 mg til...)

Valcyte^® (...til 100 dage. Hos nyretransplanterede kan evt. fortsættes til 200 dage. Børn Dosis beregnes ud fra legemsoverflade, højde, legemsvægt og GFR. Se produktresumé . Oral opløsning: De medfølgende sprøjter er inddelt i milliliter. En dosis på 50 mg svarer til...)

Valganciclovir "Accord" (...10 dage efter transplantation og fortsætter ind til 100 dage. Hos nyretransplanterede kan evt. fortsættes til 200 dage. Børn Dosis beregnes ud fra legemsover...)

Valganciclovir "Medical Valley" (...10 dage efter transplantation og fortsætter ind til 100 dage. Hos nyretransplanterede kan evt. fortsættes til 200 dage. Børn Dosis beregnes ud fra legemsover...)

Valganciclovir "Sandoz" (...10 dage efter transplantation og fortsætter ind til 100 dage. Hos nyretransplanterede kan evt. fortsættes til 200 dage. Børn Dosis beregnes ud fra legemsover...)

Venlafaxin "Bluefish" (...til maksimalt 375 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum, i alvorlige tilfælde med ned til 4 dages mellemrum. Ved forebyggelse af ny depressiv episode anvendes normalt samme dosis, som ved sidste episode. Generaliseret angst og socialfobi Initialt 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Panikangst Initialt 37,5 mg 1 gang dgl. Dosis øges efter 7 dage til 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Bemærk: Præparatet bør ikke anvendes til...)

Venlafaxin "Krka" (...til maksimalt 375 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum, i alvorlige tilfælde med ned til 4 dages mellemrum. Ved forebyggelse af ny depressiv episode anvendes normalt samme dosis, som ved sidste episode. Generaliseret angst og socialfobi Initialt 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Panikangst Initialt 37,5 mg 1 gang dgl. Dosis øges efter 7 dage til 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Bemærk: Præparatet bør ikke anvendes til...)

Venlafaxin "Medical Valley" (...til maksimalt 375 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum, i alvorlige tilfælde med ned til 4 dages mellemrum. Ved forebyggelse af ny depressiv episode anvendes normalt samme dosis, som ved sidste episode. Generaliseret angst og socialfobi Initialt 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Panikangst Initialt 37,5 mg 1 gang dgl. Dosis øges efter 7 dage til 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Bemærk: Depottabletten udløser det aktive stof, men holder sin form gennem fordøjelsesprocessen og udskilles intakt i fæces. Præparatet bør ikke anvendes til...)

Venlafaxin "Nordic Prime" (...til maksimalt 375 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum, i alvorlige tilfælde med ned til 4 dages mellemrum. Ved forebyggelse af ny depressiv episode anvendes normalt samme dosis, som ved sidste episode. Generaliseret angst og socialfobi Initialt 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Panikangst Initialt 37,5 mg 1 gang dgl. Dosis øges efter 7 dage til 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Bemærk: Præparatet bør ikke anvendes til...)

Venlafaxin "Orion" (...til maksimalt 375 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum, i alvorlige tilfælde med ned til 4 dages mellemrum. Ved forebyggelse af ny depressiv episode anvendes normalt samme dosis, som ved sidste episode. Generaliseret angst og socialfobi Initialt 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Panikangst Initialt 37,5 mg 1 gang dgl. Dosis øges efter 7 dage til 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Bemærk: Præparatet bør ikke anvendes til...)

Venlafaxin "Sandoz" (...til maksimalt 375 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum, i alvorlige tilfælde med ned til 4 dages mellemrum. Ved forebyggelse af ny depressiv episode anvendes normalt samme dosis, som ved sidste episode. Generaliseret angst og socialfobi Initialt 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Panikangst Initialt 37,5 mg 1 gang dgl. Dosis øges efter 7 dage til 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Bemærk: Præparatet bør ikke anvendes til...)

Venlafaxin "Teva" (...til maksimalt 375 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum, i alvorlige tilfælde med ned til 4 dages mellemrum. Ved forebyggelse af ny depressiv episode anvendes normalt samme dosis, som ved sidste episode. Generaliseret angst og socialfobi Initialt 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Panikangst Initialt 37,5 mg 1 gang dgl. Dosis øges efter 7 dage til 75 mg 1 gang dgl. Ved behov kan dosis øges til maksimalt 225 mg pr. døgn. Dosisøgning normalt med 2 ugers mellemrum. Bemærk: Præparatet bør ikke anvendes til...)

Veyvondi^® (...til: bestemmelser af koagulationsfaktor VIII og mængden af von Willebrand-faktor legemsvægt type og sværhedsgrad af blødningsepisoder/kirurgisk indgreb klinisk vurdering og monitorering. 1 IE rvWF:RCo (vonicog alfa)/kg legemsvægt øger plasma-vWF:RCo med 0,02 IE/ml (2 %). Se detaljeret information i produktresumé . Krav vedr. FVIII Faktor VIII-koagulationsfaktor (FVIII:C) ≥ 0,4 IE/ml (≥ 40 % af normal aktivitet er nødvendig for at opnå hæmostase. Ved akut behandling gives rFVIII-præparat sammen med den første dosis af vonicog alfa (rvWF). Børn Dosering skal baseres på de samme retningslinjer som for voksne og skal tilpasses efter patientens kliniske til...)

Vfend^® (...til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan undgås, tilrådes dosisreduktion samt tæt klinisk monitorering. Hvis voriconazol anvendes sekventielt efter fluconazol, anbefales det, at der monitoreres for voriconazolrelaterede bivirkninger. Ved samtidig brug med benzodiazepiner bør dosisreduktion af benzodiazepiner overvejes. Hvis voriconazol anvendes samtidig med sulfonylurinstoffer (herunder, men ikke begrænset til...)

Vibradox^® (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp . Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp. , Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes tilforebyggelse af malaria samt til...)

Voriconazole "Accord" (...til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan undgås, tilrådes dosisreduktion samt tæt klinisk monitorering. Hvis voriconazol anvendes sekventielt efter fluconazol, anbefales det, at der monitoreres for voriconazolrelaterede bivirkninger. Ved samtidig brug med benzodiazepiner bør dosisreduktion af benzodiazepiner overvejes. Hvis voriconazol anvendes samtidig med sulfonylurinstoffer (herunder, men ikke begrænset til...)

Voriconazole "Hameln" (...til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan undgås, tilrådes dosisreduktion samt tæt klinisk monitorering. Hvis voriconazol anvendes sekventielt efter fluconazol, anbefales det, at der monitoreres for voriconazolrelaterede bivirkninger. Ved samtidig brug med benzodiazepiner bør dosisreduktion af benzodiazepiner overvejes. Hvis voriconazol anvendes samtidig med sulfonylurinstoffer (herunder, men ikke begrænset til...)

Voriconazole "Sandoz" (...til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan undgås, tilrådes dosisreduktion samt tæt klinisk monitorering. Hvis voriconazol anvendes sekventielt efter fluconazol, anbefales det, at der monitoreres for voriconazolrelaterede bivirkninger. Ved samtidig brug med benzodiazepiner bør dosisreduktion af benzodiazepiner overvejes. Hvis voriconazol anvendes samtidig med sulfonylurinstoffer (herunder, men ikke begrænset til...)

Wyost^® (...ekombinant humant monoklonalt IgG2-antistof. Osteoklasthæmmende middel tilforebyggelse af knoglerelaterede hændelser som følge af knoglemetastaser fra solide...)

Xbryk^® (...ekombinant humant monoklonalt IgG2-antistof. Osteoklasthæmmende middel tilforebyggelse af knoglerelaterede hændelser som følge af knoglemetastaser fra solide...)

Xgeva (...ekombinant humant monoklonalt IgG2-antistof. Osteoklasthæmmende middel tilforebyggelse af knoglerelaterede hændelser som følge af knoglemetastaser fra solide...)

ANDEMBRY^® (Anvendelsesområder: ...Rutinemæssig forebyggelse af tilbagevendende anfald af hereditært angioødem hos voksne og unge ≥ 12 å...)

Atorvastatin "Sandoz" (Anvendelsesområder: ...sstilsændringer ikke har haft tilstrækkelig effekt. Forebyggelse af kardiovaskulære hændelser, som supplement til r...)

Berinert^® (Anvendelsesområder: ...nfald, og forebyggelse af anfald før indgreb, af hereditært angioødem type I og II hos patienter med C1-esteraseinhibitormangel. Profylakse mod tilbagevenden...)

Brilique^® (Anvendelsesområder: ...I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) tilforebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos patienter med: Akut myokardie infark...)

Calcichew-D3^® Forte, komb. (Anvendelsesområder: ... Tilstande hvor tilførsel af calcium og vitamin D i øvrigt skønnes indiceret, herunder adjuverende terapi ved behandling og forebyggelse ...)

Canoderm^® (Anvendelsesområder: Fugtighedsbevarende behandling af tør hud og tilforebyggelse af tilbagevendende atopisk eksem.)

Certican^® (Anvendelsesområder: ...Forebyggelse af organafstødning med lav til moderat immunologisk risiko efter allogen nyre- eller hjertetransplantation Forebyggelse a...)

Cinryze^® (Anvendelsesområder: ...nfald, og forebyggelse af anfald før indgreb, af hereditært angioødem type I og II hos patienter med C1-esteraseinhibitormangel. Profylakse mod tilbagevenden...)

Cipramil^® (Anvendelsesområder: ...e til svære depressioner , inkl. forebyggelse af periodisk depression Socialfobi Panikangst Generaliseret angst Obsessiv-kompulsiv tilst...)

Citalopram "Jubilant" (Anvendelsesområder: ...e til svære depressioner , inkl. forebyggelse af periodisk depression Socialfobi Panikangst Generaliseret angst Obsessiv-kompulsiv tilst...)

Citalopram "Nordic Prime" (Anvendelsesområder: ...e til svære depressioner , inkl. forebyggelse af periodisk depression Socialfobi Panikangst Generaliseret angst Obsessiv-kompulsiv tilst...)

Citalopram "Orion" (Anvendelsesområder: ...e til svære depressioner , inkl. forebyggelse af periodisk depression Socialfobi Panikangst Generaliseret angst Obsessiv-kompulsiv tilst...)

Citalopram "Sandoz" (Anvendelsesområder: ...e til svære depressioner , inkl. forebyggelse af periodisk depression Socialfobi Panikangst Generaliseret angst Obsessiv-kompulsiv tilst...)

Citalopram "Stada" 10, 20 og 40 mg (Anvendelsesområder: ...e til svære depressioner , inkl. forebyggelse af periodisk depression Socialfobi Panikangst Generaliseret angst Obsessiv-kompulsiv tilst...)

Citalopram "Stada" 30 mg (Anvendelsesområder: ...e til svære depressioner , inkl. forebyggelse af periodisk depression Socialfobi Panikangst Generaliseret angst Obsessiv-kompulsiv tilst...)

Citalopram "Teva" (Anvendelsesområder: ...e til svære depressioner , inkl. forebyggelse af periodisk depression Socialfobi Panikangst Generaliseret angst Obsessiv-kompulsiv tilst...)

Citalopram "Viatris" (Anvendelsesområder: ...e til svære depressioner , inkl. forebyggelse af periodisk depression Socialfobi Panikangst Generaliseret angst Obsessiv-kompulsiv tilst...)

Clemastin "Paranova" (Anvendelsesområder: ...Tillægsbehandling ved anafylaktisk reaktion eller angioødem Forebyggelse eller behandling af allergiske eller pseudoallergiske reaktioner. Se endvidere tabel 2 i Antihistaminer til...)

Clopidogrel "Accord" (Anvendelsesområder: ...forebyggelse af aterotrombotiske tilfælde hos voksne med en anamnestisk, symptomatisk aterosklerotisk sygdom defineret ved: Apoplexia cerebri Akut myokardieinfarkt eller Etableret perifer arteriel lidelse. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) til voksne med: ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) Non ST-elevationsmyokardieinfarkt (non-STEMI) Ustabil angina pectoris (UAP) Moderat til høj risiko for transitorisk cerebral iskæmi (TCI) eller miniiskæmisk apopleksi, givet inden for 24 timer. Indsat stent i koronararterie, i op til...)

Clopidogrel "Actavis" (Anvendelsesområder: ...forebyggelse af aterotrombotiske tilfælde hos voksne med en anamnestisk, symptomatisk aterosklerotisk sygdom defineret ved: Apoplexia cerebri Akut myokardieinfarkt eller Etableret perifer arteriel lidelse. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) til voksne med: ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) Non ST-elevationsmyokardieinfarkt (non-STEMI) Ustabil angina pectoris (UAP) Moderat til høj risiko for transitorisk cerebral iskæmi (TCI) eller miniiskæmisk apopleksi, givet inden for 24 timer. Indsat stent i koronararterie, i op til...)

Clopidogrel "Epione" (Anvendelsesområder: ...forebyggelse af aterotrombotiske tilfælde hos voksne med en anamnestisk, symptomatisk aterosklerotisk sygdom defineret ved: Apoplexia cerebri Akut myokardieinfarkt eller Etableret perifer arteriel lidelse. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) til voksne med: ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) Non ST-elevationsmyokardieinfarkt (non-STEMI) Ustabil angina pectoris (UAP) Moderat til høj risiko for transitorisk cerebral iskæmi (TCI) ) eller miniiskæmisk apopleksi, givet inden for 24 timer. Indsat stent i koronararterie, i op til...)

Clopidogrel "Krka" (Anvendelsesområder: ...forebyggelse af aterotrombotiske tilfælde hos voksne med en anamnestisk, symptomatisk aterosklerotisk sygdom defineret ved: Apoplexia cerebri Akut myokardieinfarkt eller Etableret perifer arteriel lidelse. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) til voksne med: ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) Non ST-elevationsmyokardieinfarkt (non-STEMI) Ustabil angina pectoris (UAP) Moderat til høj risiko for transitorisk cerebral iskæmi (TCI) eller miniiskæmisk apopleksi, givet inden for 24 timer. Indsat stent i koronararterie, i op til...)

Clopidogrel "Medical Valley" (Anvendelsesområder: ...forebyggelse af aterotrombotiske tilfælde hos voksne med en anamnestisk, symptomatisk aterosklerotisk sygdom defineret ved: Apoplexia cerebri Akut myokardieinfarkt eller Etableret perifer arteriel lidelse. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) til voksne med: ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) Non ST-elevationsmyokardieinfarkt (non-STEMI) Ustabil angina pectoris (UAP) Moderat til høj risiko for transitorisk cerebral iskæmi (TCI) ) eller miniiskæmisk apopleksi, givet inden for 24 timer. Indsat stent i koronararterie, i op til...)

Clopidogrel "Stada" (Anvendelsesområder: ...forebyggelse af aterotrombotiske tilfælde hos voksne med en anamnestisk, symptomatisk aterosklerotisk sygdom defineret ved: Apoplexia cerebri Akut myokardieinfarkt eller Etableret perifer arteriel lidelse. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) til voksne med: ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) Non ST-elevationsmyokardieinfarkt (non-STEMI) Ustabil angina pectoris (UAP) Moderat til høj risiko for transitorisk cerebral iskæmi (TCI) ) eller miniiskæmisk apopleksi, givet inden for 24 timer. Indsat stent i koronararterie, i op til...)

Clopidogrel Zentiva (Anvendelsesområder: ...forebyggelse af aterotrombotiske tilfælde hos voksne med en anamnestisk, symptomatisk aterosklerotisk sygdom defineret ved: Apoplexia cerebri Akut myokardieinfarkt eller Etableret perifer arteriel lidelse. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) til voksne med: ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) Non ST-elevationsmyokardieinfarkt (non-STEMI) Ustabil angina pectoris (UAP) Moderat til høj risiko for transitorisk cerebral iskæmi (TCI) eller miniiskæmisk apopleksi, givet inden for 24 timer. Indsat stent i koronararterie, i op til...)

Cloriocard (Anvendelsesområder: ...forebyggelse af aterotrombotiske tilfælde hos voksne med en anamnestisk, symptomatisk aterosklerotisk sygdom defineret ved: Apoplexia cerebri Akut myokardieinfarkt eller Etableret perifer arteriel lidelse. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) til voksne med: ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) Non ST-elevationsmyokardieinfarkt (non-STEMI) Ustabil angina pectoris (UAP) Moderat til høj risiko for transitorisk cerebral iskæmi (TCI) eller miniiskæmisk apopleksi, givet inden for 24 timer. Indsat stent i koronararterie, i op til...)

Dawnzera^® (Anvendelsesområder: ...Rutinemæssig forebyggelse af tilbagevendende anfald af hereditært angioødem hos voksne og unge ≥ 12 å...)

Delepsine^® (Anvendelsesområder: ...si). Tilforebyggelse af hyppige feberkramper og fotosensitiv epilepsi. Kan også have effekt ved fokale anfald, der spreder sig til bila...)

Depakine Chrono (Anvendelsesområder: ...si). Tilforebyggelse af hyppige feberkramper og fotosensitiv epilepsi. Kan også have effekt ved fokale anfald, der spreder sig til bila...)

Deprakine^® Retard (Anvendelsesområder: ...si). Tilforebyggelse af hyppige feberkramper og fotosensitiv epilepsi. Kan også have effekt ved fokale anfald, der spreder sig til bila...)

Ducressa, komb. (Anvendelsesområder: ...Forebyggelse og behandling af inflammation og forebyggelse af infektion i forbindelse med kataraktoperation hos voksne. Der skal tages hensyn til...)

Ezetimib "Actavis" (Anvendelsesområder: ...Tillæg til diætbehandling. Primær hyperkolesterolæmi sammen med et statin til patienter, som ikke kan behandles optimalt med statin alene. I kombination med et statin tilforebyggelse af kardiovaskulære hændelser ved koronar hjertesygdom og akut koronarsyndrom i anamnesen. Som monoterapi til...)

Ezetimib "Krka" (Anvendelsesområder: ...Tillæg til diætbehandling. Primær hyperkolesterolæmi sammen med et statin til patienter, som ikke kan behandles optimalt med statin alene. I kombination med et statin tilforebyggelse af kardiovaskulære hændelser ved koronar hjertesygdom og akut koronarsyndrom i anamnesen. Som monoterapi til...)

Ezetimib "Medical Valley" (Anvendelsesområder: ...Tillæg til diætbehandling. Primær hyperkolesterolæmi sammen med et statin til patienter, som ikke kan behandles optimalt med statin alene. I kombination med et statin tilforebyggelse af kardiovaskulære hændelser ved koronar hjertesygdom og akut koronarsyndrom i anamnesen. Som monoterapi til...)

Ezetimib "Sandoz" (Anvendelsesområder: ...Tillæg til diætbehandling. Primær hyperkolesterolæmi sammen med et statin til patienter, som ikke kan behandles optimalt med statin alene. I kombination med et statin tilforebyggelse af kardiovaskulære hændelser ved koronar hjertesygdom og akut koronarsyndrom i anamnesen. Som monoterapi til...)

Ezetimib "Stada" (Anvendelsesområder: ...Tillæg til diætbehandling. Primær hyperkolesterolæmi sammen med et statin til patienter, som ikke kan behandles optimalt med statin alene. I kombination med et statin tilforebyggelse af kardiovaskulære hændelser ved koronar hjertesygdom og akut koronarsyndrom i anamnesen. Som monoterapi til...)

Ezetimib "Viatris" (Anvendelsesområder: ...Tillæg til diætbehandling. Primær hyperkolesterolæmi sammen med et statin til patienter, som ikke kan behandles optimalt med statin alene. I kombination med et statin tilforebyggelse af kardiovaskulære hændelser ved koronar hjertesygdom og akut koronarsyndrom i anamnesen. Som monoterapi til...)

Ezetimibe "Accord" (Anvendelsesområder: ...Tillæg til diætbehandling. Primær hyperkolesterolæmi sammen med et statin til patienter, som ikke kan behandles optimalt med statin alene. I kombination med et statin tilforebyggelse af kardiovaskulære hændelser ved koronar hjertesygdom og akut koronarsyndrom i anamnesen. Som monoterapi til...)

Ezetimibe "Zentiva" (Anvendelsesområder: ...Tillæg til diætbehandling. Primær hyperkolesterolæmi sammen med et statin til patienter, som ikke kan behandles optimalt med statin alene. I kombination med et statin tilforebyggelse af kardiovaskulære hændelser ved koronar hjertesygdom og akut koronarsyndrom i anamnesen. Som monoterapi til...)

Ezetrol^® (Anvendelsesområder: ...Tillæg til diætbehandling. Primær hyperkolesterolæmi sammen med et statin til patienter, som ikke kan behandles optimalt med statin alene. I kombination med et statin tilforebyggelse af kardiovaskulære hændelser ved koronar hjertesygdom og akut koronarsyndrom i anamnesen. Som monoterapi til...)

Farpenta^® (Anvendelsesområder: ...Skizofreni . Moderat til svær manisk episode . Forebyggelse af maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv s...)

Gardasil^® 9, komb. (Anvendelsesområder: ...Vaccination fra 9-års-alderen tilforebyggelse af HPV-associeret: Præmaligne cervikale, vulvale og vaginale læsioner ...)

Grepid (Anvendelsesområder: ...forebyggelse af aterotrombotiske tilfælde hos voksne med en anamnestisk, symptomatisk aterosklerotisk sygdom defineret ved: Apoplexia cerebri Akut myokardieinfarkt eller Etableret perifer arteriel lidelse. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) til voksne med: ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) Non ST-elevationsmyokardieinfarkt (non-STEMI) Ustabil angina pectoris (UAP) Moderat til høj risiko for transitorisk cerebral iskæmi (TCI) eller miniiskæmisk apopleksi, givet inden for 24 timer. Indsat stent i koronararterie, i op til...)

Innohep^® (Anvendelsesområder: ...Forebyggelse af venøs tromboembolisk sygdom. Behandling af dyb venøs trombose og tromboemboliske komplikationer. Langtidsbehandling af symptomatisk venøs tromboembolisme og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med aktiv cancer. Forebyggelse...)

IXCHIQ^® (Anvendelsesområder: Vaccine til voksne og børn > 12 år tilforebyggelse af sygdom forårsaget af chikungunya-virus (CHIKV).)

Olanzapin "Accord" (Anvendelsesområder: ...Skizofreni . Moderat til svær manisk episode . Forebyggelse af maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv s...)

Olanzapin "Actavis" (Anvendelsesområder: ...Skizofreni . Moderat til svær manisk episode . Forebyggelse af maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv s...)

Olanzapin "Stada" filmovertrukne tabletter (Anvendelsesområder: ...Skizofreni . Moderat til svær manisk episode . Forebyggelse af maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv s...)

Olanzapin "Stada" smeltetabletter (Anvendelsesområder: ...Skizofreni . Moderat til svær manisk episode . Forebyggelse af maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv s...)

Olanzapine "Glenmark Europe" (Anvendelsesområder: ...Skizofreni . Moderat til svær manisk episode . Forebyggelse af maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv s...)

Olanzapine "Glenmark" (Anvendelsesområder: ...Skizofreni . Moderat til svær manisk episode . Forebyggelse af maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv s...)

Olanzapine "Teva" (Anvendelsesområder: ...Skizofreni . Moderat til svær manisk episode . Forebyggelse af maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv s...)

Olanzapine "Viatris" (Anvendelsesområder: ...Skizofreni . Moderat til svær manisk episode . Forebyggelse af maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv s...)

Orfiril^® (Anvendelsesområder: ...si). Tilforebyggelse af hyppige feberkramper og fotosensitiv epilepsi. Kan også have effekt ved fokale anfald, der spreder sig til bila...)

Plavix^® (Anvendelsesområder: ...forebyggelse af aterotrombotiske tilfælde hos voksne med en anamnestisk, symptomatisk aterosklerotisk sygdom defineret ved: Apoplexia cerebri Akut myokardieinfarkt eller Etableret perifer arteriel lidelse. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) til voksne med: ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) Non ST-elevationsmyokardieinfarkt (non-STEMI) Ustabil angina pectoris (UAP) Moderat til høj risiko for transitorisk cerebral iskæmi (TCI) eller miniiskæmisk apopleksi, givet inden for 24 timer. Indsat stent i koronararterie, i op til...)

ReFacto^® AF (Anvendelsesområder: ...Kontrol og forebyggelse af blødningsepisoder hos patienter med hæmofili A Præparatet kan ikke anvendes til behandling af von Willebrands ...)

Rotarix^® (Anvendelsesområder: Aktiv immunisering af børn fra 6-24 ugers-alderen tilforebyggelse af gastroenteritis, der er forårsaget af rotavirusinfektion .)

Ticagrelor "Holsten" (Anvendelsesområder: ...I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) tilforebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos patienter med: Akut myokardie infark...)

Ticagrelor "Krka" (Anvendelsesområder: ...I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) tilforebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos patienter med: Akut myokardie infark...)

Ticagrelor "Medical Valley" (Anvendelsesområder: ...I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) tilforebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos patienter med: Akut myokardie infark...)

Ticagrelor "Newbury" (Anvendelsesområder: ...I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) tilforebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos patienter med: Akut myokardie infark...)

Ticagrelor "Stada" (Anvendelsesområder: ...I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) tilforebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos patienter med: Akut myokardie infark...)

Ticagrelor "Teva" (Anvendelsesområder: ...I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) tilforebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos patienter med: Akut myokardie infark...)

Ticagrelor "Zentiva" (Anvendelsesområder: ...I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) tilforebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos patienter med: Akut myokardie infark...)

Trelegy Ellipta^®, komb. (Anvendelsesområder: ...an anvendes til patienter med KOL i stadium E (se tabel 4 i Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)) med henblik på symptomreduktion og forebyggelse af eksacerb...)

Trimbow, komb. (Anvendelsesområder: ...til patienter med KOL i stadium E (se tabel 4 i Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)) med henblik på symptomreduktion og forebyggelse af eksacerbationer. Astma Fast forebyggende behandling hos voksne ved Astma , som ikke er til...)

Trimethoprim "Orifarm" (Anvendelsesområder: ...infektioner forårsaget af trimethoprimfølsomme bakterier. Kan anvendes tilforebyggelse...)

Trimopan^® (Anvendelsesområder: ...infektioner forårsaget af trimethoprimfølsomme bakterier. Kan anvendes tilforebyggelse...)

Trixeo^® Aerosphere^®, komb. (Anvendelsesområder: ...Anvendes til patienter med KOL i stadium E (se tabel 4 i Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)) med henblik på symptomreduktion og forebyggelse af eksacerb...)

Valproat "Life Medical" (Anvendelsesområder: ...si). Tilforebyggelse af hyppige feberkramper og fotosensitiv epilepsi. Kan også have effekt ved fokale anfald, der spreder sig til bila...)

VIMKUNYA^® (Anvendelsesområder: Vaccine til børn (≥ 12 år) og voksne tilforebyggelse af sygdom forårsaget af chikungunya-virus (CHIKV).)

Zalasta^® (Anvendelsesområder: ...Skizofreni . Moderat til svær manisk episode . Forebyggelse af maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv s...)

Zyprexa^® (Anvendelsesområder: ...Skizofreni . Moderat til svær manisk episode . Forebyggelse af maniske eller depressive episoder ved bipolar affektiv s...)

Søgeresultater, Apoteker:

Tilst Apotek

Søgeresultater, Artikler:

Mulighed for medicinvirksomheder (Til medicinvirksomheder)

5 hurtige om søvnproblemer (...til noget. Du kan have sværere ved at koncentrere dig og klare hverdagen. Selv kortvarig søvnløshed påvirker dit velvære og din funktionsevne. 3. Hvordan behandles søvnproblemer? Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at du indarbejder gode søvnvaner. I mange tilfælde er det den bedste forebyggelse mod søvnproblemer: Dyrk regelmæssig motion Drop middagsluren Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag Undgå stimulanser (kaffe, te, cola) og kraftig motion, lige inden du skal sove Sørg for ro, mørke og passende temperatur i soveværelset Medicinsk behandling Sovemidler bruges især, hvis du i kortere tid har haft problemer ved at falde i søvn og/eller sove igennem til næste morgen. Sovemidler bør kun bruges i korte perioder, for virkningen aftager som regel, hvis man tager dem over længere tid. 4. Hvad er årsagen til...)

Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...til blødende tyktarmsbetændelse skyldes mange ting, både genetik, miljø og muligvis ændret bakteriesammensætning (mikrobiom) i tyktarmen. I studier hvor man har set på, hvad befolkninger spiser, kan mere kødog færre grøntsager forbindes til udvikling af tarmsygdomme, men den præcise sammenhæng kendes ikke. Sygdommen blødende tyktarmsbetændelse medfører ikke særlige diæter, men et flertal af patienter med colitis ulcerosa vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og derfor ændrer mange deres kost. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer som diarré, oppustethed og mavesmerter. Det er kun den enkelte patient, der kan mærke det. Ernæring ved blødende tyktarmsbetændelse skal sikre tilstrækkelig tilførsel af energi, protein, vitamin og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis du har særlige behov, fx hvis du er blevet opereret, kan du få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved colitis Ved colitis (tyktarmsbetændelse) kan der opstå vægttab, men det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Det kan medføre tab af kræfter og energi, fordi det er muskelmasse, der mindskes. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, mavesmerter efter måltider, og tab fra tarmen pga. diarré. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i maden er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan måske have gavnlig effekt. Hvad skal man spise? Der er ingen særlig diæt, som alle med colitis skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel af forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at kostformer som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret kost med relevante indhold af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn fx havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød. Spis flere bælgfrugter fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve, at der er tarmsymptomer som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer tarmsymptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Ved betændelse (opblussen) i sygdommen kan der opstå smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og give vægttab. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning af protein højere, og tarmen taber mere protein fx hvis det bløder- det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit og vægttab kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg med patienter med colitis tyder det dog ikke på, at omega-3-fedtsyrer som kapsler kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. En sund fordeling af fedtsyrer i kosten anbefales, dvs. gerne mere fisk og lavere indtagelse af kød fra firbenede dyr. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved colitis kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Ved colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Undervejs opsuger fibrene væske og kan stabilisere tarmfunktionen. Hos nogle kan kostfibre virke afførende og hos andre mindske tendens til tynd afføring. Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Ved tarmsygdom kan der være forskellig tolerance overfor de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af kostfibre. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved inflammatorisk tarmsygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter med colitis at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstoffer fx emulgatorer og generelt ultra forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer og ultraforarbejdet mad, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Særlige fødevarer Normalt tåles mælk ved blødende tyktarmsbetændelse, men der er enkelte personer, der reagerer på mælkesukkeret. Her kan du i stedet vælge lactosefri mælk. Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Kalk . Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og D-vitamin for at undgå knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det påvises ved en blodprøve og kan skyldes blødning eller kronisk sygdomsaktivitet. Jerntilskud kan fås som tabletter eller gives som indsprøjtninger af jern gennem en blodåre efter rådgivning hos lægen. Hvis dine jerndepoter er normale, er jerntil...)

Kostråd ved Crohns sygdom (...til Crohns sygdom kan være mange ting, både genetik, miljø og ændret bakteriesammensætning (mikrobiom). I studier, hvor man har set på hvad befolkninger spiser, kan mere kød og færre grøntsager forbindes til udvikling af tarmsygdomme, men den præcise sammenhæng kendes ikke. Crohns sygdom kræver ikke særlige diæter, men et flertal af patienterne vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og der kan være fødevarer, der ikke længere tåles. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, at drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan have gavnlig effekt. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer (diarré, oppustethed og mavesmerter). Det er kun den enkelte, der kan mærke det, og derfor ændrer mange deres kost. Ernæring ved Crohns sygdom skal sikre tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis man har særlige behov, fx hvis ved en operation, kan man få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved Crohns sygdom Ved Crohns sygdom kan man i perioder tabe i vægt. Det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, tab fra tarmen pga. diarré eller som følge af operation. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i din kost er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Patienter med Crohns sygdom, som ikke kan behandles effektivt med medicin, blive opereret og få fjernet dele af tarmen. Er den sidste del af tyndtarmen syg eller bortopereret, opstår mangel på vitamin B12 og eventuelt tab af galdesyrer (malabsorption). Det betyder, at man vil reagere negativt på fed mad, da man bruger galdesyrer til at optage fedt fra maden. Kroppen har nedsat optagelse af jern ved sygdomsaktivitet i tyndtarmen, og jernmangel med nedsat blodprocent og kronisk træthed er et hyppigt problem ved Crohns sygdom. Ved opblussen af sygdommen kan der også komme smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. Hvis tarmen på grund af betændelse eller arvæv har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at man undgår grove fødevarer, fx rugbrød med hele kerner, frugt med skræl og hinder samt trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Hvad skal man spise? Ved Crohns sygdom kan der ikke anbefales en specifik diæt i forhold til at nedsætte risikoen for udvikling af selve sygdommen eller sygdomsaktivitet. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at diæter som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret diæt med relevante tilskud af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn (havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød). Spis flere bælgfrugter (brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Alle patienter med Crohns sygdom bør spise en sund, varieret kost med et moderat indhold af fedt og mere fokus på sunde fedtstoffer som raps-og olivenolie. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af mættet fedt og simple kulhydrater (særligt sukker) har gavnlig effekt. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve tarmsymptomer, som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer disse symptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning og dermed behov for protein højere og tarmen taber mere protein - det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (Ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist . Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg kan omega-3-fedtsyrer dog ikke mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved Crohns sygdom kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Hos enkelte med Crohns sygdom og forsnævring på tarmen kan et højt indtag af kostfibre medføre luftudvikling og smerter. Både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved Crohns sygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstofferne for eksempel emulgatorer og generelt meget forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Mælk Ca. en tredjedel af patienter med Crohns sygdom, og særligt ved opblussen af sygdommen, har Lactoseintolerans . De tåler ikke mælk, fordi de i tarmslimhinden mangler det enzym (laktase), der spalter mælkesukker (lactose). Får du tarmluft, diarré eller andet ubehag efter at have indtaget mælk, kan du med fordel erstatte almindelig mælk, yoghurt og fløde med lactosefri fødevarer . Mælk er en vigtig kilde til protein og kalk. Får du slet ikke mælk, bør du dække behovet for protein på anden vis og tage et kalktilskud for at undgå Knogleskørhed . Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Vitamin B 12 . Ved sygdom eller operation i tyndtarmen bliver du undersøgt for, om du mangler vitamin B 12 . Er vitamin B 12 lavt, tilbydes du behandling med vitamin B 12 -indsprøjtninger eller tabletter. Kalk. Kalk findes i mælk, syrnede mælkeprodukter, ost og visse grøntsager som broccoli og grønkål. Tilskud af kalk tages sammen med vitamin D, som øger optagelsen af kalk i tarmen. Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og vitamin D for at undgå udvikling af knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det påvises ved en blodprøve og kan skyldes blødning eller kronisk sygdomsaktivitet. Jerntilskud kan fås som tabletter eller gives som indsprøjtninger af jern gennem en blodåre efter rådgivning hos lægen. Hvis jerndepoterne er normale, er jerntil...)

Forhøjet blodtryk - hvad kan du selv gøre? (...til forhøjet blodtryk. Arvelige anlæg spiller også en rolle, men det er meget sjældent, at man finder en årsag til forhøjet blodtryk. Risikofaktorer Du har øget risiko for at få forhøjet blodtryk, hvis du: Er overvægtig Har et alkoholproblem Spiser meget salt og fed mad Får for lidt motion Har forhøjet kolesteroltal Bruger visse typer medicin fx binyrebarkhormon og slankepiller. Hvad kan du selv gøre? Du kan mindske risikoen for at få forhøjet blodtryk, eller du kan nedbringe dit blodtryk, hvis det allerede er forhøjet, ved at ændre i dine levevaner: 1. Undgå rygning Forhøjet blodtryk forværres af rygning . Det skyldes, at nikotin i tobakken øger frigivelsen af blandt andet adrenalin. Adrenalin får kroppens små blodkar til at trække sig lidt sammen, og samtidig får det hjertet til at slå lidt hurtigere, og så øges blodtrykket. 2. Tab dig i vægt Hvis du har overvægt og taber dig, kan det være med til at sænke dit blodtryk. Du skal spise færre kalorier enten ved at spise mindre mad eller spise mad, der indeholder få kalorier som fx frugt og grøntsager. Læs mere om kostråd længere nede på siden. Det er en god ide samtidig at øge din fysiske aktivitet, hvis du gerne vil tabe dig. Fysisk aktivitet bevarer din muskelmasse, og høj muskelmasse øger stofskiftet og dermed vægttabet. Efter et vægttab skal du fortsat spise færre kalorier og gerne røre dig mere end tidligere, hvis du skal holde vægten nede. 3. Dyrk motion Hvis du vil sænke dit blodtryk med motion, skal du træne mindst ½ time hver dag - og gerne mere. Det er mængden og ikke intensiteten af træningen, som giver den gode effekt. Personer med forhøjet blodtryk kan sænke deres diastoliske blodtryk (det lave tal) med ca. 5-10 millimeter kviksølv (mmHg) ved at motionere en halv time hver dag. Træningen kan fx være jogging, svømning, cykling eller en rask spadseretur. Hvis dit blodtryk er over 140/90, bør du tale med din læge, inden du begynder at motionere. 4. Spis hjerterigtigt Dit hjerte belastes, når du har forhøjet blodtryk, fordi det tvinges til at arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt. Samtidig vil det øgede tryk i karrene øge risikoen for åreforkalkning. Hvis du spiser hjerterigtigt, nedsætter du risikoen for at udvikle eller forværre hjertesygdom. Hjerteforeningen har udarbejdet en række anbefalinger for, hvordan du kan sammensætte din kost , så du passer bedst på dit hjerte. Andre gode råd, hvis du har forhøjet blodtryk Følg lægen eller sygeplejerskens råd om forebyggelse og behandling. Hvis blodtrykket kræver medicinsk behandling, er du sandsynligvis nødt til...)

Mød Medicin.dk - Mød Tone (...til at mennesker - uanset faglig baggrund - har den bedste mulighed, for at orientere sig om den behandling de får i forbindelse med forebyggelse eller en konkret sygdom. Ligesom jeg også gerne, vil være med til at give de sundhedsprofessionelle de bedste vilkår for at bruge lægemidler i behandlingen af patienterne. Jeg har været på Medicin.dk i maaange år - men i forskellige roller. Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? Jeg kan virkelig godt lide gode processer, hvor synergien af forskellige fagligheder gør, at 2 + 2 giver 5. Fx når vores eksperter kommer med den lægefaglige/farmaceutiske ekspertise, vores fagjournalist og sygeplejerske sikrer, at vi formidler i øjenhøjde til vores modtager og vores motion graphic designer animerer eller illustrerer. Og så synes jeg, det er meningsfyldt at blive ved med at lære og udvikle - både mig selv - og andre mennesker. Fun facts: I min fritid går jeg lige nu på et forløb, hvor jeg lærer om nordamerikanske indianeres visdomstraditioner. Det er spændende - og helt skønt at det meste foregår i naturen. Jeg er også åndedræts- og psykoterapeut, og giver åndedrætssessioner både på arbejdet, som en slags mindfulness - og privat. Og så har jeg fire virkelig dejlige, store børn, og en ret pjusket hyrdehund, der hedder Wilma. Andre facts: Jeg er Teamleder på Medicin.dk, og så leder jeg også det sundhedsfaglige formidlingsteam. Jeg har en stor del af vores kontakt udadtil...)

Coenzym Q10 (Generelt) (...velse af middel, der indeholder Coenzym Q10: Bio-Qinon Q10 . Anvendelse Bruges ved forebyggelse og behandling af Coenzym Q10-mangel. Virker det? Der er rimelige holdepunkter for ...)

Matrem urt (Generelt) (...tilfældet. Se beskrivelse af middel med matrem urt her Glitinum Anvendelse Bruges tilforebyggelse og lindring af symptomer ved migræne. Virker det? Der er lavet nogle studier i nyere tid, men der er ikke klare beviser for, at det virker. Dokumentation Nogle studier viser, at matrem urt kan mindske antallet af migræneanfald, men ikke hvor godt det virker eller hvor længe det varer. Andre studier finder ingen forskel mellem matrem urt og placebo . Det kan også have betydning, hvor matrem kommer fra (om det er bladene, ekstrakt eller hvor det dyrkes) og hvordan det er lavet. Derfor er det usikkert, om matrem urt er et godt middel mod migræne. Læs evt. mere om undersøgelser af effekt af matrem urt på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Der er muligvis let øget risiko blødning hos særlige patientgrupper. Ellers er bivirkninger som mave- og fordøjelsesbesvær, som ved placebo. Det anbefales at man undlader at tage matrem urt, hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. Samtidig brug af anden medicin Der er ikke meldinger om problemer med brugen, sammen med anden medicin. Men da matrem urt kan virke blodfortyndende, kunne man forestil...)

Tranebær (Generelt) (...tilforebyggelse og behandling af lettere, tilbagevendende urinvejsinfektioner (blærebetændelser). Virker det? Der er rimelige holdepunkter for, at tranebær nedsætter risikoen for urinvejsinfektion hos raske kvinder og børn med tilbagevendende symptomer. Dokumentation Flere undersøgelser har vist, at indtag af tranebær kan nedsætte risikoen for urinvejsinfektion hos patienter med øget risiko for infektion, fx kvinder med tilbagevendende urinvejsinfektion. Undersøgelserne var dog af videnskabelig ringe kvalitet. Læs mere om undersøgelser af effekt af tranebær på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Kapsler med koncentrat af tranebær har højt indhold af oxalat. Oxalat ser ud til...)

Om Medicin.dk (...til borgere og sundhedsprofessionelle i Danmark. Informationen er frit tilgængelig for alle på medicin.dk, og informationen er desuden integreret i en lang række sundheds it-platforme på fx hospitaler, kommuner, apoteket.dk mv. Baggrund Medicin.dk har udgivet information om medicin i knapt 50 år. Fra opstarten i 1975 som bøgerne Lægemiddelkataloget®, Kittelbogen og Medicinhåndbogen® til i dag udelukkende at være digital information, der både fungerer som opslagsværk og som integration med andre systemer. Vision Det er Medicin.dk's vision at levere et værdifuldt bidrag til det danske samfund ved at give sundhedsprofessionelle og borgere let og lige adgang til troværdig, dybtgående og brugbar viden om forebyggelse og behandling med lægemidler. Mission Det er Medicin.dk's mission at levere innovative løsninger til borgere, sundhedsvæsenet og samfundet. Services Medicin.dk services er blandt andet: frit tilgængelige websites; Medicin.dk Professionel , Medicin.dk Borger , Medicin.dk Indlægssedler . beslutningsstøtteredskaber, der understøtter ordination, integreret i lægesystemer i lægepraksisser og på hospitaler og sygehuse i Danmark. Læs mere om Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) . data der bruges i apotekssystemer, på andre sundhedswebsites (apoteket.dk, Patient- og Lægehåndbogen på Sundhed.dk). data der integreres i EPJ, EOJ og andre it-systemer, der indeholder medicinhåndteringselementer, fx bostedsystemer. apps. Læs mere om Medicin.dk services . Redaktionelt Medicin.dk udarbejdes af 250 lægefaglige eksperter en redaktion bestående af fire klinisk aktive speciallæger en række specialkonsulenter Interne medarbejdere på Medicin.dk Se film om Medicin.dk Strategi for 2025-2028 - Nye veje til en ny virkelighed Strategien er opdelt i fem strategitemaer med hver deres underlæggende ambition. 1. Styrket netværk og større synlighed Det er Medicin.dk's ambition at være en anerkendt, troværdig og synlig partner, som aktivt skaber nye forretningsmuligheder gennem synergi og forpligtigende samarbejder. 2. Nye formidlingsformer og målgrupper Det er Medicin.dk's ambition at være faglig førende i formidling til og udvikling af differentierede kommunikationsplatforme med fokus på nye teknologier og målgrupper. 3. Nye teknologier og muligheder Det er Medicin.dk's ambition at være nytænkende og skabe rum for udvikling af nye produkter og funktionaliteter som kan skabe vækst og overskud på mellemlang til lang sigt. 4. Strømlining og forbedringsprocesser Det er Medicin.dk's ambition at være en veldrevet attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække og udfordre de bedste medarbejdere, og skabe et fundament for faglig udvikling og en sund forretning. 5. Tilstødende strategier Det er Medicin.dk's ambition at være en smidig organisation, som hurtig fanger nye opgaver og trends og omsætter dem til...)

Type 2-diabetes -Fysisk træning som behandling (...sænke blodsukkeret til et normalt niveau danner din krop insulin, men når du har type 2-diabetes er din egen insulinproduktion ikke nok til selv at kunne sænk...)

Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...tilforebyggelse af malaria ) hydrochlorthiazid ( vanddrivende middel ). Under bivirkninger kan du se, om din medicin ofte giver øget følsomhed over for lys. Det vil også stå i indlægssedlen. Læs mere om sol og medicin på Sundhed.dk . De tre solråd Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til solbeskyttelse , som består af tre vigtige råd: Skygge - i sær mellem kl. 12 og 15 Solhat og tøj Solcreme - brug faktor 30 (én håndfuld til én krop) Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, du kan gøre, er at søge skygge. Har du ikke mulighed for det, eller vil du gerne være i solen, skal du bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme. Desuden indskærper Sundhedsstyrelsen, at du bør undgå solarie . Hvordan virker solcremen? Produkter, der beskytter mod solen, kan købes som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Vælg en vandfast solcreme, da den holder bedre. Ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for at blive solskoldet. Men vær opmærksom på, at risikoen for at få soleksem , solkeratoser og hudkræft øges jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme. Når du vælger en solcreme, skal du være opmærksom på: solcremens evne til at beskytte dig - solcremens faktor hvilken stråling, den beskytter mod hvilken type filter, der er i cremen. Om solfaktor Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktortallet siger noget om, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i huden med solcreme på, i forhold til, hvis du ikke havde solcreme på. Har en solcreme faktor 30, så vil du kunne opholde dig 30 gange så længe i solen, før du bliver rød, som hvis du ikke havde solcremen på. Jo højere faktor en solcreme har, des bedre beskytter den. Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Sundhedsstyrelsen anbefaler , at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 30 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter. Om UV-stråling… Der findes to typer UV stråling; UV-A og UV-B. De fleste solcremer beskytter både mod UV-A og UV-B stråling. UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. (Huskeregel: A for aldring) UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft . (Huskeregel: B for brændt) UV-indekset viser styrken af UV-strålingen, og hvornår du skal passe på i solen. Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig i solen. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Du kan finde information om UV-indekset i dit lokalområde på dmi.dk. Læs mere om DMIs UV-indeks her . Om filter… Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Det kan gøres med: fysisk filter, der lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer stråling kemisk filter, som trænger ind i huden og opsuger solens stråling. Fysisk filter Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid. Titaniumoxid optages ikke gennem huden. Cremer med fysisk filter kan give huden et hvidt skær, når de smøres på. Det er en vigtig del af solbeskyttelsen. Det hvide skær forsvinder hurtigt igen. Kemisk filter Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når de nedre hudlag og forårsager skade. Smør rigeligt på ! Det er vigtigt, at du bruger nok solcreme, hvor tøjet ikke dækker. En god tommelfingerregel er én krop - en håndfuld. Og husk at smøre ca. 20 min. før du går ud i solen. Når du har smurt dig med solcreme, holder virkningen i nogle timer, men du skal smøre dig igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med håndklæde. Børn skal som regel smøres flere gange om dagen. Holdbarhed Holdbarheden på de fleste solcremer er ca. to år. Holdbarheden og dermed effekten kan imidlertid være nedsat, hvis solcremen opbevares forkert. Du skal opbevare solcremen ved stuetemperatur, undgå at der kommer sand eller andet snavs ned i den, og ikke lade den ligge i direkte sol. Hvis cremen ser underlig ud eller lugter mærkeligt, skal du ikke bruge den - uanset udløbsdatoen. D-vitamin og sol Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin for at kunne optage kalk og opbygge og bevare stærke knogler livet igennem. D-vitamin forebygger også en række sygdomme. De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig i timerne midt på dagen. Om vinteren, hvor vi får meget lidt D-vitamin fra solen, bruger kroppen af det lagrede D-vitamin, der er optaget i vores krop. Huden danner ikke mere D-vitamin, når der er dannet nok. Der er derfor ikke vundet noget ved at være længe i solen - kort tid flere gange om ugen er bedst i forhold til...)

Søgeresultater, Indholdsstoffer:

Tilactase

Tildrakizumab

Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:

Forebyggelse af vaso-okklusive kriser ved seglcellesygdom

Forebyggelse af øjeninfektion ved operation

Tilskud til ernæringspræparater fra sygesikringen

Tilskud til osteoporosemidler

Tilskudsblandinger (mature børn)

Tranexamsyre (...Forebyggelse af blødning ved kirurgiske indgreb og traumer Forebyggelse af blødning efter knæ- og hoftealloplastik Forebyggelse og behandling af blødning ved hæmofili og von Willebrands sygdom. Behandling eller forebyggelse...)

Pentasaccharider (...Forebyggelse af dyb venøs trombose og tromboemboliske komplikationer i forbindelse med større ortopædkirurgiske indgreb i underekstremiteterne, visse former for abdominalkirurgi samt hos medicinske patienter, som har høj risiko for venøse tromboemboliske komplikationer. Forebyggelse...)

Mucosaprotektive midler (Forebyggelse af stress-ulcus. Langtidsbehandling med sucralfat har effekt over for recidiv af ulcus. Effekten ved refluksøsofagitis er dårligt dokumenteret.)

Østrogenreceptor-modulerende stoffer (SERM) (osteoporose) (...Forebyggelse af vertebrale osteoporotiske frakturer hos kvinder, som nyligt har passeret menopa...)

Glukokortikoider (kvalme og opkastning) (Til antiemetisk brug anses der ikke at være forskel mellem effekt og bivirkninger af de enkelte præparater, hvorfor det billigste kan vælges.)

Midler til behandling af arveligt angioødem (...Til behandling af hereditært angioødem findes en række præparater som kan anvendes ved dels akutte anfald, dels som profylakse mod tilbagevendende...)

β-blokkere og thiazider i kombination (...Til behandling af kan anvendes en kombination af et i moderat dosering og et i en lille ell...)

Antibakterielle midler til lokal brug (...Til behandling af kronisk inficerede hudlidelser, fx ulcus cruris, bør der aldrig anvendes topikale (lokale) antibiotika. Topisk behandling med clindamycin mod acne vulgaris bør ikke vare mere end 2-3 uger uden evaluering og bør kombineres med benzoylperoxid for at reducere risikoen for udvikling af antibiotikaresistens. Ved lokaliseret impetigo bør antiseptisk behandling med chlorhexidinsæbe og chlorhexidincreme være afprøvet, før eventuel behandling med fusidin creme. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at den eventuelt forkortede sygdomsvarighed ikke opvejer den øgede risiko for resistensudvikling. Det anbefales, at hudforandringerne podes, når patienten henvender sig første gang for at afgøre mikroorganismens antibiotikaresistens og følsomhed i forhold til...)

Midler mod vækstforstyrrelser (Til behandlingen af væksthormonmangel og væksthormon-insensitivitet anvendes henholdsvis væskthormon (somatropin) og insulinlignende vækstfaktor I (IGF-I).)

Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (Til immunsuppressiv terapi anvendes primært syntetiske glukokortikoider.)

Anæstetika til inhalation (...Til induktion af anæstesi ved inhalation foretrækkes sevofluran, da desfluran er luftvejsirriterende. Desfluran og sevofluran har lavere opløselighed i blod end de gamle inhalationsanæstetika, hvorfor optagelse og elimination i cerebrum sker noget hurtigere. Til...)

Lokalanalgetika med vasokonstriktor (...Til infiltrationsanalgesi bruges lidocain 2 % med vasokonstriktor. Ved forventet behov for stor dosis anbefales lidocain 1 % med adrenalin. Maksimal dosis for lidocain er 7 mg/kg ved adjuvering med vasokonstriktor. Til test af korrekt ekstravaskulær beliggenhed af epiduralkateter anvendes 3 ml lidocain 2 % med adrenalin. Ved intravenøs beliggenhed af epiduralkatetres spids ses takykardi og hypertension. Til epidural anæstesi anvendes lidocain 2 % med vasokonstriktor til kortvarige kirurgi. Til længerevarende indgreb kan anvendes bupivacain . Der er beskeden effekt af adrenalin på virkningsvarigheden af bupivacain. Derimod kan det være indiceret at tilsætte vasokonstriktor for at undgå blødning ved infiltrationanalgesi og perifer nerveblokade. Til spinalanæstesi er der ingen indikation for til...)

Sympatomimetika (mydriatika) (Til iritisbehandling og pupildilatation ved oftalmoskopi og før øjenoperation.)

Opioider (anæstetika) (...Til kortvarige anæstesier kan alle stofferne anvendes. De kortvirkende stoffer er lettere styrbare, men dyrere. Infusion af alfentanil og især remifentanil giver en god styrbarhed af analgesien, også til...)

Parenteral ernæring (...Til langt de fleste kliniske tilstande kan der anvendes standardblandinger af parenteral ernæring fremstillet på sygehusapotekerne eller industrielt producerede, hvis der tages hensyn til energibehovet. Hos patienter med påvirket organfunktion kan der være særlige hensyn i forhold til specielle tilskud eller valg af både aminosyrer og fedtemulsioner. Dette er omtalt under de enkelte præparater. Parenteral ernæring skal tilgodese behovet for energi og for alle livsvigtige fødekomponenter: protein, essentielle fedtsyrer, vand, elektrolytter, mineraler og vitaminer samt sporstoffer. Energikilder i parenteral ernæring er glucose og fedtemulsioner. Samtidig infusion af alle ernæringskomponenter er af metaboliske grunde mest hensigtsmæssig. Der anvendes ofte en eller nogle få standardblandinger, evt. to- eller tre-kammerposer med glucose, aminosyrer og fedtemulsion. Hvis standardblandingen er optimalt sammensat, vil behovet for de forskellige fødekomponenter blive til...)

Lokalanalgetika til overfladeanalgesi (...Til lokal analgesi inden anlæggelse af venekanyle eller blodprøvetagning bruges lidocain/prilocain. Til analgesi af slimhinder bruges typisk lidocain, evt. i kombination med chlorhexidin, hvis der ønskes samtidig desinficering. Ved behandling af hæmorider kan anvendes en kombination af glukokortikoider og lokalanalgetika. Til...)

Antiparkinsonmidler (...Til patienter under 70 år er levodopa eller de non-ergotderiverede dopaminagonister førstevalgspræparater, se behandlingsvejledning ovenfor. For dopaminagonister er det prisen og administrationsform, som afgør, hvilket der vælges. Vælges dopaminagonist som førstevalg er det meget vigtigt patient og pårørende er oplyst om impulskontrol bivirkninger, så der kan gribes ind i tide, se behandlingsvejledning ovenfor. Til...)

Glukokortikoider (...Til substitutionsterapi ved primær, sekundær og tertiær binyrebarkinsufficiens anvendes primært det naturligt forekommende glukokortikoid, hydrocortison, mens de syntetiske glukokortikoider primært anvendes til immunsuppressiv terapi. Substitutionsbehandling med hydrocortison bør generelt ikke erstattes af syntetisk glukokortikoid, men kan anvendes i nødstilfælde ved mangel på hydrocortison. Dexamethason kan undtagelsesvist være en del af behandlingen ved adrenogenitalt syndrom, hvor hydrokortison behandlingen kan suppleres med lavdosis dexamethason i udvalgte tilfælde. Ved anvendelse af et syntetisk glukokortikoid til substitutionsbehandling risikeres overbehandling med heraf følgende bivirkninger. Såfremt en patient har binyrebarkinsufficiens og behandles med syntetisk glukokortikoid som immunsuppressiv terapi, kan substitutionsbehandlingen med hydrocortison pauseres, hvis dosis af det syntetiske glukokortikoid overstiger den ækvivalente hydrcortison dosis. Men man kan vælge at bibeholde hydrokortison behandlingen, så alle er opmærksomme på behovet for substitutionsbehandling med hydrokortison. De syntetiske glukokortikoider, der anvendes ved inflammatoriske til...)

Acetylsalicylsyre (ASA) som trombocythæmmende middel (...Til tromboseprofylakse med ASA anbefales en vedligeholdelsesdosis på 75 mg daglig. Behandlingen medfører 2-3 gange stigning i risikoen for øvre gastro-intestinal blødning (ØGIB) (1719) (2872) . Risikoen stiger yderligere ved højere doser af ASA. Risikoen nedsættes ikke ved anvendelse af entero-coatede eller bufrede præparater. Til...)

Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...Tillægsbehandling med henblik på symptomforbedring hos patienter med moderat til svær spasticitet på grund af multipel sklerose (MS), som ikke har responderet til...)

Perampanel (Tillægsbehandling ved epilepsi med fokale anfald med og uden bilaterale tonisk-kloniske krampeanfald. Supplerende behandling ved generaliserede tonisk-kloniske anfald.)

Vehæmmende og uteruskontraktionshæmmende midler (...Tilstande, hvor en fortsættelse af graviditeten indebærer risiko for moder eller foster (bl...)

Antihistaminer til systemisk brug (...Tilstande, hvor histaminfrigørelse spiller en rolle: høfeber, rhinitis , conjunctivitis , urticaria , angioødem, hævelse efter insektstik, hudkløe, visse former for fødevareallergi eller -intolerans og serumsyge. Som supplement til adrenalin ved anafylaksi . Hudkløe, hvor stoffer i gruppen med antiserotonin- og antibradykininvirkning kan benyttes. Transportsyge , dvs. søsyge, køresyge og luftsyge, hvor stoffer med central antikolinerg virkning bør foretrækkes, se Kvalme og opkastning og tabel 2. Tilstande, hvor der som supplement til...)

Vitaminer (parenteral ernæring) (...Tilstrækkelige mængder af de forskellige vitaminer opnås lettest med kombinationspræparater indeholdende vitaminer i et indbyrdes forhold, som nogenlunde svarer til...)

ACE-hæmmere (hjerteinsufficiens) (...ng af patienter med og nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel. Anvendes desuden til behandling af og forebyggelse af nyresygdom hos patienter med diabetes og mikroalbuminu...)

Trombocytfunktionshæmmende midler (...til den aktiverede trombocytmembrans glykoprotein IIb-IIIa (GP IIb/IIIa), som via fibrinogen sammenbinder trombocytterne til et aggregat. Acetylsalicylsyre (ASA) hæmmer COX-1 irreversibelt. ASA har i profylakse dosis så kort halveringstid, at der hos patienter med normalt trombocyttal allerede efter 3 dages pause vil være tilstrækkeligt med funktionsdygtige trombocytter til...)

Tricykliske antidepressiva (TCA) (...til svær depression. Tilfredsstillende behandlingsresultat opnås i ca. 60 % af tilfældene i løbet af seks uger, men i mange tilfælde er det nødvendigt at prøve sig frem med det præparat, der virker bedst til den enkelte (2535) . Placeboeffekten er 10-40 %, afhængig af depressionstype og grad. Mindst ved svære depressioner. Symptomerne giver kun beskeden vejledning med hensyn til præparatvalg, men ved melankoliformt syndrom er tricykliske antidepressiva førstevalg hos indlagte patienter. Hos ambulante patienter begrænses brugen på grund af det smalle terapeutiske indeks. Forebyggende behandling Tricykliske antidepressiva synes at være lige så effektive som lithium ved forebyggelse af nye episoder ved tilbagevendende depressiv sygdom (affektiv sygdom, hvor kun depressive episoder forekommer). Angående profylakse i øvrigt, se Lithiumsalte . Angst Ved angsttilstande præget af panikanfald, hvor patienten er symptomfri mellem anfaldene, synes clomipramin at udøve en specifik virkning på anfaldene. Gennemsnitsdoseringen af stoffet er som ved behandling af depression. SSRI-præparater bør dog foretrækkes som førstevalg i kombination med psykoterapi. Se desuden Antidepressiva mod angst . Ved obsessiv-kompulsiv lidelse har clomipramin, SSRI og SNRI specifik virkning på nøglesymptomerne obsessioner og kompulsioner. Effekten indtræder langsommere end ved depressionsbehandling. Andre indikationer Antidepressive lægemidler anvendes i udstrakt grad ved behandling af neuropatiske smerter, hvor man stiler efter lavere doser/serumkoncentrationer ved smertebehandling end ved behandling af depression, se Kroniske smertetil...)

Kaliumcitrat (...til behandling af nyresten og hypocitraturi samt tilforebyggelse af tilbagevendende urinsyresten, cystinsten og visse typer af calciumholdige sten, hvor dannelsen af sten antages at være forårsaget af lav urin-pH og/ eller hypocitraturi. Det bruges også til...)

Calciumantagonister (...til hypertension . Nifedipin, amlodipin, diltiazem og verapamil anvendes desuden som forebyggelse mod angina pectoris . Diltiazem og verapamil har endvidere forebyggende og konverterende effekt på supraventrikulære reentry-takykardier og reducerer ventrikelfrekvensen ved atrieflimren . Endvidere anvendes dihydropyridinpræparaterne amlodipin og nifedipin ved vasospastiske tilstande som koronararteriespasmer og Raynauds syndrom . Nimodipin er kun indiceret ved vasospasmer i relation til...)

NSAID (øjenmidler) (...tilforebyggelse og reduktion af postoperativ inflammation efter øjenoperation. Diclofenac kan anvendes til smertelindring ved corneaødem og efter fjernelse af cornealt fremmedlegeme. Behandling bør her kun vare højst 2 døgn, da den kan maskere symptomer på keratitis. Ketorolac kan anvendes til allergisk conjunctivitis, men andre stoffer er mere virksomme, se Allergisk betinget conjunctivitis . Lokal diclofenac-behandling kan forsøges ved akut anterior uveitis eller episcleritis i tilfælde, hvor steroid er kontraindiceret. Lokal NSAID er dog sjældent tilstrækkeligt effektivt i disse situationer, og i stedet må anden immunsuppressiv behandling forsøges. Dette er en specialistopgave. Flere studier indikerer, at de øvrige NSAID-øjendråber også kan anvendes til...)

Valproat (epilepsi) (...Forebyggelse af migræne . Manisk episode ved bipolar lidelse . Bemærk : Ved brug skal der være speciel opmærksomhed på teratogeniciteten og hyppigt en kraftig vægtstigning. Bør kun bruges til fertile kvinder med epilepsi, hvor anden behandling har utilstrækkelig effekt. Bør ikke bruges til fertile kvinder tilforebyggelse...)

Lamotrigin (...rom. Effekten over for myoklonier er dog beskeden, og forværring af disse kan ses. Forebyggelse...)

Topiramat (epilepsi) (Alle typer epileptiske anfald inklusive anfald ved Lennox-Gastaut syndrom. Forebyggelse af migræne .)

Diagnostik (Type- I allergi) (...tilstrækkelig. Hudtest Hudtesten er meget pålidelig ved allergidiagnostik, specielt ved luftvejssymptomer som astma og høfeber. Ved hudtest undersøges om mastceller i huden er i stand til at degranulere med frigørelse af bl.a. histamin ved kontakt med allergenet. Denne degranulering ses som udtryk for en specifik IgE-sensibilisering og degranuleringen udløser rødme, kløe og hævelse ved indstiksstedet som udtryk for en positiv reaktion. Falsk positive reaktioner kan udløses alene ved nåleprik (uden allergen) hos patienter med urticariel dermografisme. Dette fænomen ses ikke helt sjældent ved atopisk dermatitis. Desuden kan dårligt oprensede ekstrakter medføre en degranulering af mastcellerne på grund af irritanter eller aktivering af komplementproteiner. Luftvejsallergi skyldes oftest pollen fra græs, birk, el, hassel og bynke, husstøvmider og disses efterladenskaber samt hår og skæl fra hund og kat og visse skimmelsvampe. Der findes et stort antal overlappende allergene komponenter, specielt inden for græsarterne, men også blandt træer og i mindre grad inden for gruppen af dyreepiteler. Det betyder, at man ved at benytte en testserie på 8-10 luftvejsallergener til screening kan dække en meget stor del af det allergene spektrum. Hudtest med kommercielle ekstrakter har en mere begrænset plads ved diagnosticering af fødevareallergi , dels fordi allergenaktiviteten i ekstrakterne kan være betydeligt lavere end i friske råvarer, dels fordi de kun indeholder native (ikke tilberedte eller enzymatisk påvirkede) emner, og endelig fordi fødevarereaktioner kan optræde, uden at IgE er involveret. Kontrollerede provokationer kan være et nødvendigt supplement til anamnesen. Såkaldt prik-prik-test, hvor der først prikkes i fødeemnet og derefter i huden, giver for de fleste fødevarer mere sikre resultater end anvendelse af kommercielt tilgængelige ekstrakter. Provokationstest Provokation , hvor patienten udsættes for allergen under kontrollerede omstændigheder, kan være relevant, hvis en sikker diagnose ikke kan stilles vha. hudtest og måling af allergenspecifikt IgE. Det kan være tilfældet, hvis disse metoder ikke er tilgængelige eller tilstrækkeligt følsomme/standardiserede, som det er tilfældet fx ved lægemiddel- og fødevareallergi. Ved provokation er det også muligt at graduere den kliniske følsomhed for et allergen. Det kan være nyttigt, når en behandlingseffekt skal vurderes eller krav til...)

Nitrater med hurtig virkning (...Angina pectoris, anfaldsbehandling og forebyggelse. Meget svær , som ikke kan behandles på anden måde, kan brydes med kontinuerlig in...)

Antacida (...tilfredsstillende, men kortvarig effekt, mens effekten er utilstrækkelig ved refluksøsofagitis. Antacida er obsolete ved behandling og forebyggelse af ulcussygdom. Antacida absorberes kun i meget ringe omfang og påvirker derfor ikke syre-basebalancen. Antacida giver anledning til en del bivirkninger, som gør dem mindre velegnede til...)

Antiarytmika (...til behandling af takykardier og udgør en inhomogen stofgruppe. Traditionelt anvendes Vaughan-Williams's klassifikation, som er baseret på effekten på den isolerede hjertecelles aktionspotentiale. Efter denne inddeling tilhører: lidocain (lb) og flecainid, propafenon (lc) klasse I, β-blokker klasse II, dronedaron, sotalol og amiodaron klasse III, calciumantagonister klasse IV, mens adenosin og digoxin ikke er klassificerbare. Denne klasseinddeling afspejler dog ikke risikoen for proarytmi, og dermed om behandlingsstart kræver indlæggelse med kontinuerlig ekg-overvågning. En klinisk anvendelig inddeling af antiarytmika er ud fra deres risiko for at udløse proarytmi selv ved korrekt dosering. Antiarytmika uden risiko for proarytmi β-blokkere (undtagen sotalol), calciumantagonister og digoxin . Behandlingen kan startes ambulant, herunder i almen praksis under iagttagelse af almindelige forholdsregler som risiko for bradykardier og hjertesvigt. Antiarytmika med risiko for proarytmi Flecainid , Propafenon , sotalol , dronedaron og amiodaron . Behandlingsstart og dosisøgning bør foregå under indlæggelse med kontinuerlig ekg-overvågning. Ved oral behandling med dronedaron og amiodaron kan behandling hos udvalgte patienter indledes ambulant. Lidocain og adenosin med kontinuerlig ekg-overvågning. Se Forsigtighedsregler . Tabel 1. Konverterende og anfaldsforebyggende behandling ved forskellige arytmier Arytmi Konvertering Forebyggelse Kommentar Supraventrikulær takykardi Vagusstimulation Adenosin i.v. Verapamil i.v. DC-konvertering Verapamil β-blokker Radiofrekvensablation Patienter med behov for forebyggende behandling bør orienteres om muligheden for ablationsbehandling. NB. Alle patienter med delta-tak på ekg bør vurderes af kardiolog, uanset symptomstatus. Atrieflimren 24 timer (persisterende) Farmakologisk konvertering < 7 dage DC-konvertering Flecainid Propafenon Amiodaron Vernakalant β-blokker Dronedaron Flecainid Propafenon Sotalol Amiodaron Konvertering skal forudgås af 3-4 ugers AK-behandling eller øsofagus-ekko uden tegn på atriale tromber. Efter konvertering anbefales AK-behandling til...)

Antibiotika (øjenmidler) (Antibiotika til øjnene indbefatter: Lokalbehandling af øjeninfektion Forebyggelse af øjeninfektion ved operation Systemisk behandling af øjeninfektion .)

Argatroban (Anvendes som antikoagulans ved forebyggelse og behandling af tromboemboliske komplikationer hos patienter med heparininduceret trombocytopeni type 2 (HIT-2).)

Aciclovir og valaciclovir (virusinfektioner) (Anvendes til behandling af infektioner, forårsaget af og tilforebyggelse af recidiver af herpes simplex virus. Se endvidere tabel 1 i .)

Famciclovir (virusinfektioner) (Anvendes til behandling af infektioner, forårsaget af samt tilforebyggelse af recidiver af herpes simplex virus læsioner.)

Oxygen (medicinske gasser) (...Anvendes til behandling eller forebyggelse af hypoksi, ved anæstesi og intensiv behandling og akut a...)

Kaliumiodid (...Anvendes tilforebyggelse af optagelse af radioaktivt iodid i thyroidea i tilfælde af en atomulykke. Dette anti...)

Behandling af medfødt ADAMTS13-mangel (Apadamtase alfa kan anvendes til behandling og forebyggelse af TTP-anfald ved medfødt ADAMTS13 mangel. Anvendes endnu ikke i Danmark.)

Atovaquon/proguanil (...Atovaquon/proguanil kan anvendes tilforebyggelse af malaria forårsaget af alle Plasmodium spp. samt til behandling af ukompliceret P. fa...)

Kolinesterasehæmmere og memantin (...til eventuelle seponeringsforsøg. Langtidsstudier, inklusive placebo kontrollerede seponeringsforsøg, viser effekt op til mindst 6 år (6748) . Ved tidlig diagnose og/eller langsom progression må der forventes effekt i længere tid, end hvis diagnosen stilles sent og/eller progression er hurtig. Seponering Når patienten tåler behandling, fortsættes som udgangspunkt til patientens sygdom ikke længere er i indikationsområdet, det vil sige, når demensen hos patienten er meget svær. Da behandlingen er symptomatisk, bør forværring i sig selv ikke føre til seponering. Når patienten er mutistisk (dvs. uden sprog) og sengeliggende, som følge af sin demenssygdom, skal seponering overvejes. Ved seponering anbefales opfølgning (evt. per telefon med omsorgsperson) inden for 4 uger. Hvis der i denne periode har været en accelereret progression, evt. med faldende ADL-niveau eller forværring i, eller udvikling af, adfærdsmæssige og psykiske symptomer (BPSD - Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia), bør behandlingen genoptages, medmindre uacceptable bivirkninger var årsag til...)

Ko-stimulatorisk signalblokkere (...til vedligeholdelsesbehandling ved organtransplantation. Belatacept er registreret i Danmark tilforebyggelse af akut afstødning ved nyretransplantation. Der foreligger få studier, hvor belatacept er afprøvet over for en calcineurin-hæmmer . Belatacept kan gives i kombinationsterapi med præparater såsom basiliximab eller kanin-antithymocyt globulin (rATG), mycophenolatmofetil , mTOR-hæmmer og prednisolon. Der er stadig kun få nyretransplanterede patienter i Danmark, som får belatacept som en del af den immundæmpende vedligeholdelsesbehandling. Kontrollerede studier har vist, at der er flere til...)

Vitamin B (...tilstrækkelig tilførsel af B-vitaminer ses sjældent her i landet og da især hos ældre, som lever af ensidig kost, samt patienter med svært stof- og alkoholmisbrug. En væsentlig undtagelse herfra er vitamin B 12 hvor op mod en tredjedel af veganere vil udvikle B 12 -mangel, hvis de ikke tager tilskud. Det samme er tilfældet hos patienter med nedsat intestinal absorption eller nedsat udnyttelse (leversygdomme). Længerevarende overforbrug af alkohol, ældre, som lever af ensidig kost og personer med meget lavt kostindtag kan udvikle B-vitaminmangel. Især thiaminmangel kan udvikle sig hurtigt da kroppens lager kun rækker til få uger. Ved indgift af glukose til...)

Hydroxychloroquin (...t på det danske marked. Chloroquin og hydroxychloroquin er ligeværdige tilforebyggelse...)

ADP-receptorhæmmere (...tilforebyggelse af aterotrombotiske tilfælde hos patienter med iskæmisk apopleksi, ved perifere kredsløbsforstyrrelser, patienter med stabilt iskæmisk hjertesygdom behandlet med perkutan koronar intervention (PCI) og hos patienter med akut koronart syndrom i kombination med ASA. Prasugrel , ticagrelor og cangrelor anvendes i kombination med ASA tilforebyggelse...)

Antidoter ved cytostatikabehandling (...til tider livstruende. Sådanne bivirkninger håndteres rutinemæssigt i klinikken bl.a. ved forebyggelse og korrektion af elektrolytforstyrrelser, forebyggelse og behandling af knoglemarvshæmning, og forebyggelse og behandling af kvalme og opkastninger. Lægemidler til disse understøttende behandlinger regnes ikke for antidoter, og gennemgås ikke nærmere her. Gruppen af cytostatika er meget omfattende og heterogen. Der findes ingen generelle antidoter, og kun ganske få præparater, der specifikt modvirker eller neutraliserer effekten af disse cellegifte. Det gælder generelt, at litteraturen vedrørende antidoter er meget sparsom. Ofte mangler der kliniske kontrollerede undersøgelser, og området kan være henvist til at basere sin praksis på kliniske erfaringer og kasuistikker. Ekstravasation er lækage af et injiceret eller infunderet lægemiddel fra blodkaret til det omkringliggende væv. Ekstravasation af cytostatika i forbindelse med infusion i perifer eller central vene er en potentielt alvorlig komplikation. Der kan opstå smerter, svien, brændende fornemmelse, og lokalt ødem. I de mest alvorlige tilfælde kan der opstå nekrose. Dette kan forårsage funktionsnedsættelse, og kan medføre forsinkelse af den planlagte behandling. Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle, der arbejder med cytostatika, har kendskab til forholdsregler for både forebyggelse og behandling af ekstravasation, herunder de antidoter og behandlingsmuligheder, der knytter sig til det enkelte cytostatikum. Historisk er cytostatika inddelt i grupper efter deres vævstoksiske potentiale. De ulcerogene (engelsk: vesicant) kan i selv mindre doser forårsage svær vævsnekrose. Gruppen omfatter fx anthracycliner, taxaner, alkylerende cytostatika, vincaalkaloider, mitomycin, og carmustin. To andre grupper omfatter cytostatika, der henholdsvis er potentielt ulcerogene og non-ulcerogene. Distinktionen mellem de sidstnævnte grupper er mere flydende, men fælles for dem er, at ulceration er sjælden, og kun ses i tilfælde med lækage af en stor mængde af lægemidlet. ASORS (The German working group for Supportive Care in Cancer) har i 2013 publiceret en expert opinion vedrørende diagnose, profylakse og behandling af cytotoksisk ekstravasation på baggrund af en systematisk litteratursøgning og et ekspertpanel (2151) . Der kan desuden henvises til reviews fra 2015 6090 - Management of the extravasation of anti-neoplastic agents og 2016 (2953) og til...)

Antiepileptika (...t. Området er dog ikke velundersøgt. Visse antiepileptika kan i et vist omfang benyttes til behandling af bipolar sindslidelse (lamotrigin og valproat) trigeminusneuralgi (carbama...)

Neurokinin-receptorantagonister (...er i den akutte fase (0-24 timer efter indgift af kemoterapi) er forudsat samtidig forebyggelse med serotonin-receptorantagonist og glukokortikoid. NK 1 -receptorantagonister har...)

Enteral ernæring (Standardpræparater) (...til sondeernæring. De hyppigste bivirkninger er aspiration og diarré. Enkelte bivirkninger kan have fatale følger, fx aspiration til lungerne, hvorfor kendskab til årsagerne til de mulige komplikationer er nødvendigt, og forebyggelse er meget vigtig især kontrol af sondebeliggenhed umiddelbart efter anlæggelse og før anvendelse. I langt de fleste tilfælde kan der optræde midlertidige gener fra tarmgas, som aftager med tiden. Aspiration af sondeernæring til lungerne forebygges ved at sikre sondens korrekte placering før hver dags brug af sonden, fx ved indblæsning af luft og samtidig stetoskopi over øvre abdomen, samt ved røntgenverifikation af beliggenhed efter anlæggelse. Hos patienter, hvor det er muligt, holdes hovedgærdet eleveret 30°-45° under indgift og indtil 2 timer efter. Aspiration kan desuden modvirkes ved placering af sondespidsen i tyndtarmen, men dette medfører øget diarré-risiko. Diarré er særlig hyppig hos kritisk syge og er formentlig oftest af multifaktoriel genese. De hyppigste årsager til diarré er samtidig antibiotikabehandling, for hurtig indløbshastighed, sondespids i tarm/duodenum, hyperosmolære opløsninger, kontaminerede opløsninger, bolusernæring og ikke tempererede opløsninger samt indgift af uhensigtsmæssige fødeemner i sonden (ernæringsdrikke, saftevand, frugtsuppe el.lign.). Behandling med obstipantia kan være nødvendig ved vedvarende diarré trods forsøg på korrektion af ovennævnte forhold. Hvis der er problemer med sondeernæringen, se da først og fremmest på osmolariteten i ernæringspræparatet. Er denne ≥ 300 mosmol/l, prøv da at skifte til et præparat med lavere osmolalitet/osmolaritet. Vær opmærksom på, at præparater indeholdende fibre kan give anledning til meteorisme. Hurtig infusionshastighed er også en hyppig årsag til diarré. Desuden overvejes displacering af sondespidsen, som hyppigt spontant kommer til...)

Tetracycliner (Doxycyclin er førstevalg på linje med atovaquon/proguanil tilforebyggelse af malaria.)

Antiepileptika mod migræne (...tile alder. Brugen af anti-epileptika hos disse kvinder er problematisk, da præparaterne ikke må bruges ved mulighed for graviditet. Lægemiddelstyrelsen har meddelt: Topiramat kan forårsage alvorlige medfødte misdannelser, neurologiske udviklingsforstyrrelser og væksthæmning hos fosteret, hvis det anvendes under graviditet. Topiramat må ikke bruges under graviditet og hos kvinder i den fødedygtige alder, som ikke bruger en meget effektiv form for svangerskabsforebyggelse. Hvis der benyttes hormonel svangerskabsforebyggelse, bør der også bruges en barrieremetode (fx kondom). Der skal foretages en graviditetstest, før behandlingen påbegyndes. Valproat kan ligeledes forårsage fosterskade, hvis det anvendes under graviditet. Behandlingen bør derfor følge samme forsigtighedsregler som for topiramat. Den europæiske bivirkningskomité, PRAC, anbefaler en række forebyggende til...)

Epoprostenol og iloprost (...til ekstrakorporal cirkulation ved hæmodialyse, når heparin er kontraindiceret. Primær pulmonal hypertension (PPH) hos patienter i NYHA-klasse III og IV samt sekundær pulmonal hypertension (SPH) hos patienter i NYHA-klasse III og IV som følge af sklerodermisygdomme, se endvidere . Iloprost : Behandling af fremskreden thrombangitis obliterans (morbus Bürger) med kritisk ekstremitetsiskæmi i til...)

Erytropoietiske vækstfaktorer (...til behandling af anæmi som følge af dialysekrævende nyresvigt. Lægemidlet anvendes også ved anæmi ved ikke-dialysekrævende kronisk nyresygdom stadium 3B-5, og der eksisterer guidelines for behandlingen af denne patientgruppe. Den underliggende nyresygdom eller progressionen heraf påvirkes ikke (4982) , det samme gælder forebyggelse af anæmi hos præmature børn. Andre tilstande med kronisk anæmi, specielt inden for onkologien og hæmatologien, kan også behandles med erytropoietin hos udvalgte patienter (1791) . Dette uanset om anæmien er opstået som direkte følge af sygdommen ved knoglemarvsinvolvering eller som bivirkning til administreret kemoterapi. Erytropoietin kan anvendes præoperativt til...)

Antistofbehandling (osteoporose) (...tilskud på 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin . Ved behandling af osteoporose administreres denosumab som en s.c. injektion af 60 mg hver 6. måned. Patentet på lægemidlet Prolia udløb i november 2025, og der er nyligt markedsført en række biosimilære (biologiske) injektionsvæsker med denosumab, som har samme styrke som Prolia. Disse kan i lighed med Prolia opnå generelt klausuleret tilskud ved behandling af osteoporose. Medicinrådet anbefaler, at læger ordinerer det billigste biosimilære alternativ ved skift eller opstart af behandling med denosumab 7075 - Patentudløb på lægemiddel mod knogleskørhed: Vælg det billigste alternativ . Når der er tale om biosimilære lægemidler, kan apotekerne ikke foretage substitution, hvorfor det billigste præparat skal ordineres specifikt. Ved behandling af knoglemetastaser fra solide tumorer hos voksne administreres denosumab som en s.c. injektion a 120 mg hver 4. uge. Se endvidere Lægemiddelrekommandation for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer, Medicinrådet , 2019. Hos patienter uden tegn på malign hypercalcæmi anbefales supplement med dagligt til...)

Flerfasepræparater (p-piller) (...stoffer og mængde af hormoner se kombinationspræparater (oversigt) . Flerfasepræparater til...)

Monofasepræparater (p-piller) (...stoffer og mængde af hormoner se kombinationspræparater (oversigt) . Monofasepræparater til kontraception findes som: 2. generations gestagen og ethinylestradiol 3. generations ge...)

Fluorpræparater (...ries eller øget cariesrisiko. Anvendelsen tilsigter en lokal effekt i mundhulen. Visse præparater anbefales ikke til børn eller unge med tænder under minerali...)

NSAID (...tilrådes ved: samtidig antikoagulationsbehandling pga. øget blødningsrisiko (nedsat trombocytaggregation, øget ventrikelslimhindeirritation og plasmaproteinbinding, som medfører øget antikoagulanskoncentration i blodet). Ved samtidig ASA- eller warfarinbehandling er risikoen for gastro-intestinal blødning ens for COX-2-hæmmere og uspecifikke NSAID. Lavdosis ASA som forebyggelse mod blodpropper kan ikke erstattes af hverken uspecifikke NSAID eller COX-2-hæmmere* ældre > 65 år* tidligere ulcussygdom* (ved ≥ 2 tidligere til...)

Antiandrogen og østrogen i kombination (...til det mere potente 5-α-dihydrotestosteron. Resultatet vil være mindre mængder cirkulerende frit androgen og nedsat stimulation af androgenreceptorer i perifert væv, specielt i talgkirtler og hårsække. Behandlingen har effekt på acne og seboré og hirsutisme. En målelig virkning kræver oftest mindst 3 måneders behandling. Nuværende evidens tyder på, at kombinationspræparater indeholdende et antiandrogen, såsom ethinylestradiol med cyproteronacetat (EE/CPA), kan være mere effektive end konventionelle p-piller til at reducere symptomer på hyperandrogenisme hos kvinder med PCOS. På grund af den øgede risiko for venøse tromboemboliske hændelser (VTE) forbundet med EE/CPA i den generelle befolkning, kan EE/CPA dog ikke anbefales som førstevalg til kvinder med PCOS, der muligvis har en øget risiko for tromboembolisk sygdom (6326) . Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at behandlingen seponeres fra 3. til 4. cykli, efter de udløsende symptomer er forsvundet, og at kombinationsbehandlingen herefter ikke anvendes udelukkende som svangerskabsforebyggende middel. Man vil i så fald anbefale p-piller, der indeholder 2. generations gestagen pga. den lavere risiko for venøs trombose. Optræder der bivirkninger, kan man alternativt forsøge andre p-pillepræparater med et gestagen af gonantype (gestoden, desogestrel, norgestimat), dienogest eller drospirenon, der ligeledes øger koncentrationen af SHBG, og dermed har klinisk antiandrogen effekt. Drospirenon har yderligere en vis androgenreceptor blokerende effekt. For alle kombinationspræparater gælder, at hirsutismen recidiverer, når behandlingen seponeres. Ved recidiv med svære acne eller hirsutisme og manglende effekt af alternative gestagener kan p-pillebehandling med cyproteronacetat genoptages hos yngre kvinder uden særlig disposition til...)

Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (...tilfælde tale om abstinenser. I øvrigt gælder de samme generelle betragtninger for benzodiazepinafhængighed som omtalt under opiater. En særlig problemstilling forligger, når det drejer sig om behandling for opblussen af skizofreni med brug af benzodiazepiner. Ved akut forværring af psykotiske symptomer, kan der være behov for benzodiazepinbehandling i den akutte fase. Det bør efterfølgende tilstræbes, at patienten i takt med at tilstanden bedres, reduceres i benzodiazepindosis, og der bør fastsættes en dato for hvornår behandlingen ophører, hvis der ikke var en ordination inden forværringen opstod. Behandling Som omtalt under behandling af opioidafhængighed (se Opioider (iatrogen afhængighed) ), er det vigtigt med en motivationsskabende indsats. Det medfører, at patienten nøje undervises i, hvad nedtrapningen indebærer og at man advarer og påpeger udfordringerne, samt der er fuld gennemsigtighed i, hvad man planlægger, og hvad patienten ønsker, også selvom det ikke er overensstemmende. For mange er det ikke en mulighed at fortsætte som vanligt, så det er vigtigt at pointere, at de skal i gang , men at de vil få gennemgribende indflydelse på nedtrapningen. Hvis patienten har trappet for hurtigt ned og dermed fået abstinenser, kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt med en mindre dosisøgning, eller fastholdelse af dosis, af nogle dages varighed, igen ud fra et skadesreduktionsperspektiv. Det er vigtigt at gøre sig klart, at nogle patienter er så afhængige, at det aldrig vil lykkes at få dem ud af afhængigheden. Der bør så lægges en plan for hvordan forløbet fremover skal sikres mod pludselige behandlingsophør, fx hvis der kommer en ny behandler, der ikke er enig i planen. Hvis en ny læge overtager behandlingen og ikke ønsker at fortsætte denne, kan en mulighed være, at få patienten henvist til andet behandlingssted, som så kan overtage behandlingen Patientens daglige forbrug af benzodiazepiner skal nøje kortlægges i samarbejde med patienten. Der kortlægges både hvad der er ordineret, om det tages som ordineret, om der suppleres (fra andre eller illegalt) og hvilke præparater, der anvendes hvornår og hvorfor. Hvis man opdager uregelmæssigheder, bør dette afklares med patienten med forståelse og åbenhed, for bedst muligt at sikre viden og alliance. Inden behandlingen påbegyndes, skal patientens medicinering skiftes til et benzodiazepin med lang halveringstid, fx diazepam - se tabel 1 i Benzodiazepiner (anxiolytika) . Den første opgave, inden en nedtrapning kan begynde, er at sikre at patienten ved, der skal ske noget nyt. Det kan være at tematisere at tage medicinen fast og udelukkende det ordinerede og derved også at udholde noget af det ubehag, der opstår, når man ikke umiddelbart indtager benzodiazepin ved angst eller uro. Egentlig bør man sigte imod - pga. den lange halveringstid for diazepam - at nøjes med at tage medicinen en gang dagligt, men for en del patienter har det en psykologisk betydning at få medicinen to eller flere gange dagligt. Andre kan opleve, at der kan opstå begyndende abstinenser sidst på døgnet, hvis der udelukkende administreres en gang dagligt. P.n.-situationer er typisk udløst af dagligdags frustrationer, stressfaktorer eller psykisk ubehag. Situationer patienten skal lære at håndtere på anden vis end ved indtagelse af benzodiazepiner. Hvis dette ikke kan opnås, kan en nedtrapning blive vanskelig. Det bør være tydeligt for patienten, at dette er en lang proces med ugentlig forværring, når et nyt trin påbegyndes. Patienten bør også være gjort bekendt med, at benzodiazepiner krydsreagerer med alkohol. Det betyder, at hvis patienten under nedtrapningen oplever ubehagelige abstinenser, bør man undgå at indtage alkohol i stedet, da risikoen for udvikling af et skadeligt alkoholforbrug dermed øges. Se i øvrigt Opioider (iatrogen afhængighed) . Patienter med langvarigt brug af benzodiazepiner, bør ikke have recepten fornyet, uden først at have haft en samtale om afrusnings- eller nedtrapningsstrategier med lægen. Det er en del af en god behandling for afhængighed at skabe muligheder for forandring. Se endvidere også Sundhedsstyrelsen vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger (2925) . Klinisk erfaring har vist, at mange patienter er ophørt med brugen af benzodiazepiner og hypnotika efter en relativ kort behandlingsindsats. Det er patienter, som antageligt ikke har været afhængige af benzodiazepiner. En anden gruppe patienter har brugt 1-2 år på at trappe ud, mens en tredje gruppe kontakter flere læger for at fortsætte med at få udskrevet benzodiazepiner. Det er vigtigt at pointere, at en lille gruppe patienter er så belastede af deres afhængighed eller grundlidelse, at de ikke kan ophøre behandlingen. For at disse patienter ikke skal udvikle et andet afhængighedsproblem, fx med alkohol, eller skaffe sig medicinen på illegal vis, er det vigtigt at sikre en fortsat behandling og løbende have en god drøftelse af mulighederne for at mindske dosis, med skadereduktion som mål. Recidivforebyggelse Patienter med tidligere benzodiazepinafhængighed, bør ikke tilbydes benzodiazepiner som førstevalg. Der bør sikres psykoterapeutisk behandling hvis indiceret. Man skal tilstræbe at håndtere søvnproblemer vha. non-farmakologisk behandling, eller med melatonin eller promethazin (se Hypnotika ) og ved lette angsttil...)

Sympatomimetika (adrenergika) (...til p.n.-behandling. Indacaterol og olodaterol anvendes kun til KOL, og da virkningsvarigheden er over 24 timer, administreres stofferne kun én gang dgl. Sammenligning mellem indacaterol og tiotropium (langstidvirekende antikolinergicum (LAMA)) over 3 måneder, hos patienter med moderat og svær KOL, viste samme effekt på lungefunktionen, men en lidt bedre effekt af indacaterol på åndenød (1753) . Sammenligning af de 2 lægemidler med fokus på forebyggelse af eksacerbationer, viste en lidt bedre effekt af tiotropium (2191) . Ved oral administration foretrækkes depotpræparater. Korttidsvirkende β2-agonister (SABA) - inhalationsdevices Device Styrker Antal doser Billigste DDD * Handelsnavne Kommentarer Salbutamol Autohaler (spray) 100 μg 200 5,95 Airomir® Bemærk: Autohaler kan ikke anvendes til spacer. Diskos® (pulver) 200 μg 60 4,82 Ventoline® Ventolin® Inhalatoren har dosistæller. Easyhaler® (pulver) 100 μg 200 3,80 Buventol® Easyhaler® Holdbar i 6 måneder efter anbrud af folien. Inhalatoren har dosistæller. 200 μg 60, 200 2,30 Salamolspray 100 μg 200 7,87 Salamol Bemærk: Kan ikke anvendes til...)

Progesteron og gestagener (...tilitetsbehandling af kvinder med insufficient lutealfase, som substitution ved mistanke om lutealinsufficiens ved habituel abort, som substitution efter nedregulering med GnRH, som substitution ved ægdonationsbehandling, eller som supplement til østrogenbehandling i peri- og postmenopausen. Gestagener er syntetiske præparater, som erstatter det naturlige hormon progesteron. Gestagen anvendes som svangerskabsforebyggelse (se Hormonale kontraceptiva ), til behandling af blødningsproblemer som følge af anovulation, som supplement til østrogenterapi og -substitution med henblik på kontrol af endometriet og som led i medicinsk behandling af endometriose samt endometriecancer. De forskellige gestagener har forskellig affinitet over for forskellige receptortyper, og de farmakologiske egenskaber varierer. Valg af gestagentype har derfor betydning for virkning og især bivirkninger. Tabel 1. Gestagenernes inddeling Gestagener inddeles i: Karakteristika: Estraner (derivater af testosteron) Omfatter norethisteron samt stoffer, som i organismen omdannes til norethisteron. Norethisteronacetat har først og fremmest affinitet for progesteronreceptorerne, men har også en svag østrogen- og androgen aktivitet in vitro. Gonaner (derivater af testosteron) Omfatter levonorgestrel og de nyere gestagener, desogestrel, gestoden og norgestimat . Disse gestagener har helt overvejende progesteronvirkning, men også ganske svag androgen virkning. Pregnaner (derivater af progesteron) Omfatter bl.a. medroxyprogesteron og cyproteronacetat, som har en høj affinitet for progesteronreceptorer men ingen signifikant androgen-, østrogen- eller antimineralokortikoid virkning. Cyproteronacetat har derimod en antiandrogen virkning. Dienogest (hybrid mellem pregnaner og estraner) Har en specifik affinitet for progesteronreceptoren, uden signifikant østrogen, androgen, antimineralokortikoid eller glukokortikoid aktivitet, men derimod en svag antiandrogen virkning in vitro. Sammenlignet med andre gestagener har dienogest en stærk progesteronaktivitet i endometriet in vivo. Drospirenon (derivat af spironolacton) Har foruden progesteronvirkning også en svag antimineralokortikoid og antiandrogen virkning. Den antimineralokortikoide virkning kan virke svagt vanddrivende og øge udskillelsen af natrium samt nedsætte udskillelsen af kalium gennem nyrerne. Lægemiddelformer Medroxyprogesteronacetat (MPA) og dienogest fås som orale gestagenpræparater . MPA og norethisteronacetat (NETA) findes i kombinationspræparater til hormonsubstitution og postmenopausal hormonterapi. Norethisteron, drospirenon og desogestrel findes i mini-piller til hormonal kontraception, se gestagener (hormonale kontraceptiva) . Levonorgestrel , MPA og etonogestrel fås som depotpræparater. De øvrige gestagener er udelukkende markedsført som del af kombinations- og flerfasepræparater til...)

Antifibrinolytika (...nt. C1-inhibitorer , til behandling af hereditært angioødem. Kallikreininhibitorer - Lanadelumab , tilforebyggelse af hereditært angioø...)

Midler mod herpesvirus (...til mononukleose Human herpesvirus 6 (HHV-6), der giver børnesygdommen exanthema subitum (3-dagesfeber) Human herpesvirus 8 (HHV-8), som er associeret med Kaposis sarkom. En oversigt over midler med effekt på herpesvirus og deres anvendelsesområde er vist i tabel 1. Tabel 1: Antivirale stoffers virkning på forskellige herpesvirus og deres anvendelsesområder Generisk navn Anvendelsesområde Aciclovir (guanin-analog) Valaciclovir * (aciclovir prodrug) Udbrud forårsaget af HSV-1, HSV-2 og VZV. Forebyggende mod HSV-1 og -2. Penciclovir (guanin-analog) Udbrud forårsaget af HSV-1. Famciclovir (penciclovir prodrug) Udbrud forårsaget af HSV-1, HSV-2 og VZV. Forebyggende mod HSV-udbrud. Ganciclovir (guanin-analog) Behandling og forebyggelse af CMV-infektioner hos immunsupprimerede patienter. Behandling af HHV-6 hos immundefekte. Valganciclovir (ganciclovir prodrug) Letermovir Non-nukleosid Forebyggelse af CMV-infektioner. Maribavir Enzymhæmmer Behandling af CMV-infektion hos immundefekte. Cidofovir Nukleosid analog Behandling af CMV-infektion resistent for andre behandlinger. Foscarnet ** Pyrofofat analog Behandling og forebyggelse af CMV-infektioner samt til...)

Mydriatika (...Hvor en stor pupil ønskes fx: til oftalmoskopi ved iritis (for at sprænge eller hindre synekier) ved ciliære smerter (ved...)

Prolaktinhæmmende midler (...tilfælde nedsættende på abnormt forhøjet S-somatropin ved akromegali. Hæmning af mælkesekretionen efter fødsel, hvor man ønsker at stoppe amningen. Suppression af galaktoré samt til genoprettelse af normal menstruationscyklus og fertilitet. Forebyggelse af tidlig ovariel hyperstimulationssyndrom ved in vitro fertilisation (6491) . Anvendes i sjældne tilfælde til at reducere galaktoré induceret af lægemidler, som øger sekretionen af prolaktin, såsom visse antipsykotika, cykliske antidepressiva eller metoclopramid. Man skal være opmærksom på, at den psykiske tilstand derved kan forværres (6490) . Anvendes til...)

Hæmostatika (...tilforebyggelse og behandling af blødning. Lægemiddelgruppen samler en række lægemidler, der anvendes til behandling af vidt forskellige sygdomme og inden for mange specialer. Antifibrinolytika i form af tranexamsyre anvendes ved blødning i forbindelse med kirurgi og ved hyperfibrinolyse. Antifibrinolytika omfatter derudover lægemidler tilforebyggelse og behandling af hereditært angioødem . Vitamin K anvendes til behandling af K-vitamin mangel eller overdosering af coumarinderivater, for sidstnævnte se afsnittet om antidoter . Hæmostatika til lokal brug omhandler vævsklæbere (lim), cellulosegaze og gelatinesvampe, der anvendes ved kirurgi. Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer anvendes til behandling af mangel på koagulationsfaktorer, herunder medfødt eller erhvervet hæmofili og von Willebrands sygdom. Gruppen omfatter også fibrinogenkoncentrat, der anvendes både ved medfødt fibrinogenmangel og nedsat fibrinogen pga. blødning og hyperfibrinolyse, samt protrombinkomplekskoncentrat, der anvendes til revertering af AK-behandling. Trombocytproduktions-stimulerende lægemidler og milt-tyrosinkinase-hæmmer anvendes til at behandle immuntrombocytopeni (ITP). Vasopressin-analogen desmopressin frisætter endogene koagulationsfaktorer og anvendes ved von Willebrands sygdom og mild hæmofili A. Oversigt: Antifibrinolytika Tranexamsyre Aprotinin C1-inhibitorer Kallikreininhibitorer Vitamin K og andre hæmostatika Vitamin K Hæmostatika til lokal brug Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer Midler til...)

Antitrombotiske midler (...til præparatvalg og dosering i almindelige kliniske situationer. Hos visse patienter kan der kræves individuelle hensyn på grund af komorbiditet, allergi, bivirkninger eller andet. For detaljeret vejledning i brug af midlerne henvises til beskrivelsen af de enkelte præparater. Se endvidere behandlingsvejledninger fra Cardio.dk . Atrieflimren/flagren Valvulær atrieflimren/-flagren. Der anvendes vitamin K-antagonist med terapeutisk INR-interval på 2,0-3,0, dog 2,5-3,5 hos patienter med mekaniske mitralklapper. Til sammenligning er referenceinterval for INR hos raske er 80 år Samtidig behandling med verapamil Andre patienter med øget blødningsrisiko 30 mg x 1 Gives ved ≥1 af flg.: Vægt ≤ 60 kg eGFR på 15-50 ml/min Samtidig behandling med P-gP-hæmmer 15 mg x 1 dgl. Bør overvejes ved eGFR på 15-50 ml/min. Ingen dosisreduktion Dosis ved langtidsbehandling (efter 6 mdr.s behandling) kan overvejes Ingen ændring af dosis Ingen ændring af dosis 10 mg x 1 dgl.* 2,5 mg x 2 dgl.* Krav til nyrefunktion eGFR > 30 ml/min eGFR > 15 ml/min eGFR > 15 ml/min eGFR > 15 ml/min * dosisreduktionen ved rivaroxaban og apixaban gælder udelukkende for patienter, hvor der er tvivl om indikationen for forlænget behandling. I en del tilfælde vil der være absolut indikation for forlænget behandling, og i så fald skal dosis ikke reduceres (5978) (5979) . Revurdering af behandlingen Risiko for recidiv Der gives som udgangspunkt antikoagulationsbehandling i ca. 3-6 måneder, hvorefter patientens risiko for recidiv ved behandlingsophør vurderes. Den gennemsnitlige hyppighed af recidiv er ca. 15 % det første år og ca. 30 % 5-10 år efter behandlingsophør. Generelt skønnes recidivrisikoen lav ved VTE, der er provokeret af forbigående risikofaktorer som nylig kirurgi, traume eller forbigående immobilisering. Det er vigtigt, at denne revurdering altid afvejer fordele af behandling og risiko for blødning ved fortsat behandling. Alvorlige, permanente risikofaktorer Livslang antikoagulationsbehandling er indiceret hos patienter med alvorlige, permanente risikofaktorer som fx medfødt mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden mutation, vedvarende tilstedeværelse af lupusantikoagulans, udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS) efter DVT eller kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) efter lungeemboli eller recidiv af lungemboli. Se endvidere Cardio.dk (Lungeemboli) . Patienter med cancer-associeret VTE Lavmolekylært heparin og DOAK (apixaban, rivaroxaban eller edoxaban) kan begge anvendes ved cancerassocieret venøs tromboemboli. Lægemiddelgrupperne er generelt ligestillede, men DOAK er som udgangspunkt kun indiceret hos patienter uden høj blødningsrisiko, og lavmolekylært heparin anbefales desuden til patienter med luminal gastro-intestinal eller urogenital cancer, alternativ kan apixaban overvejes. Lavmolekylært heparin anvendes ved nedsat nyrefunktion (eGFR 100 kg: 10 mg s.c. x 1 dgl. Dosis reduceres ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 20-50 ml/min). Fondaparinux er kontraindiceret ved GFR < 20 ml/min. Der gives da i stedet argatroban som kontinuerlig i.v. infusion begyndende med 1-2 mikrogram/kg/min. og herefter justeret, så APTT forlænges med en faktor 1,5-3,0. Dosis reduceres ved nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse B eller C). Der er dog også rapporteret enkelte til...)

Glukokortikoider til inhalation (...til 4 i Tabel 4 i Behandling af astma hos voksne ). Ved KOL anvendes inhalationssteroid sammen med langtidsvirkende bronkodilatatorer tilforebyggelse af non-infektiøse eksacerbationer hos patienter i GOLD gruppe E (dvs. KOL, hvor der i det sidste år har været mindst 2 eksacerbationer eller én indlæggelseskrævende eksacerbation). Effekten er størst hos patienter med et eosinofiltal i blodet på over 300 celler per mikroliter (0,3 x 10 9 celler per liter), mens ICS frarådes til patienter med eosinofile under 100 celler per mikroliter (0,1 x 10 9 celler per liter) (2524) (5405) . Det anbefales, at inhalationssteroid anvendes i middeldosis sammen med en langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator (dokumentationen for effekt er bedst for kombinationen inhalationssteroid sammen med LABA - langtidsvirkende β2-agonist ). Hvis patienten oplever betydende bivirkninger som følge af inhalationssteroid, herunder gentagne til...)

Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer (Koagulationsfaktorer anvendes tilforebyggelse og behandling af blødning hos patienter med medfødt eller erhvervet faktormangel.)

Uteruskontraherende midler (...terus i forbindelse med igangsættelse af fødsel, ved vesvækkelse under fødsel, som forebyggelse af abnorm blødning efter barnets fødsel, som behandling ved blødning som følge af ...)

Antipsykotika (kvalme og opkastning) (...til lindring af kvalme og opkastning i palliativt øjemed. Vejl. dosering: 0,5-2 mg dgl. Olanzapin kan i lighed med haloperidol anvendes til lindring af kvalme og opkastning i palliativt øjemed (off label anvendelse). Olanzapin anvendes også i kombination med serotonin-receptorantagonist, glukokortikoid og NK1-receptorantagonist tilforebyggelse af kvalme og opkastning efter højemetogen kemoterapi, hvor olanzapin gives forud for kemoterapi og de følgende 3 dage. Doseringen er 5-10 mg dgl. og ved bekymring for sedation kan præparatet administreres til nat. Ved gennembrudskvalme/opkastning, hvor olanzapin ikke har været anvendt som profylakse, kan forsøges med olanzapin 5-10 mg dgl. i højst 4 dage. Droperidol har en dokumenteret effekt ved forebyggelse...)

Lithiumsalte (...til behandling og forebyggelse af maniske og depressive episoder ved (maniodepressiv sygdom). Lithium er førstevalg tilforebyggelse af episoder på baggrund af solid og også nylig evidens. Lithium kan også anvendes som supplement til...)

Lavmolekylære hepariner (...til det lokale laboratoriums retningslinjer. Hvis LMH-behandling ikke medfører den forventede effekt, bør plasma-antitrombin kontrolleres. Ved familiær eller erhvervet antitrombinmangel, fx på grund af leverinsufficiens eller nefrotisk syndrom, kan antitrombinaktiviteten være så lav, at heparin bliver uvirksomt. I sådanne tilfælde indgives antitrombin. Se endvidere Antitrombin . Ved forebyggelse af postoperativ venøs tromboembolisk sygdom gives LMH, indtil patienten er mobiliseret eller udskrives, typisk i 5-10 dage. Længerevarende profylakse anbefales til...)

Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva (...til individ efter indgift af lige store doser. Dette gælder samtlige præparater. Hvilken betydning, denne variation har for den terapeutiske effekt, er indtil nu kun påvist for nortriptylin, amitriptylin og clomipramin, se tabel 6 i Antidepressiva . Plasmakoncentrationer over de nævnte grænser forøger risikoen for alvorlige bivirkninger. Ved brug af TCA, skal TDM altid benyttes pga. det snævre terapeutiske interval og fordi sammenhængen med koncentration og klinisk effekt er velbelyst. Ved brug af SSRI og SNRI, er TDM hovedsageligt indiceret i disse tilfælde: Insufficient klinisk respons Uventede bivirkninger på trods af at anbefalede doser er anvendt Mistanke om interaktioner eller brug af kombination af medikamenter med interaktionspotentiale Forebyggelse af tilbagefald ved vedligeholdelsesbehandling Tilbagefald trods god compliance og tilstrækkelige doser Genetiske forhold, der kan påvirke metabolismen af lægemidlet Børn og unge Ældre patienter (over 65 år) Patienter med somatisk komorbiditet (fx leversygdom, hjertesygdom) Problemer ved skift fra én generisk form til en anden Mistanke om compliance-problemer Gravide og ammende Mistanke om forgiftning Særligt ved brug af serotonerge præparater: mistanke om serotoninsyndrom. Cirka. en uge efter behandlingsstart med TCA tages den første plasmakoncentrationsmåling og det vurderes om dosis skal ændres. Det er en forudsætning for pålidelige målinger, at patienten befinder sig i steady-state, dvs. som tommelfingerregel mindst én uge efter sidste dosisjustering. Dosis justeres under hensyn til den målte plasmakoncentration. Plasmakoncentrationsværdien af antidepressiva er vejledende og skal ses i sammenhæng med den kliniske til...)

Mesalazin (5-ASA) (...til behandling og forebyggelse af Crohns sygdom . I randomiserede, kontrollerede forsøg har det imidlertid været vanskeligt at påvise en klinisk betydende effekt ved Crohns sygdom. Sulfasalazin kan forsøges ved mild aktiv Crohns sygdom lokaliseret i venstre side af colon, men i øvrigt er præparaterne ikke indiceret til...)

Bisfosfonater (hypercalcæmi) (...til ambulant behandling. Intravenøs bisfosfonatbehandling giver i sjældne tilfælde alvorlige komplikationer som nyrepåvirkning, svær hypocalcæmi, kæbeosteonekrose, atypiske femurfrakturer, conjunctivitis, uveitis, scleritis og episcleritis. Kæbeosteonekrose defineres som et område af eksponeret knogle i den maxillofaciale region, som ikke heler i løbet af 8 uger hos en patient, der er eksponeret for et bisfosfonat, og som ikke har fået radioterapi i regionen (2709) . Komplikationen ses specielt ved langtidsbehandling af maligne lidelser med aminobisfosfonater (pamidronat og zoledronsyre). Patienter, der skal behandles med i.v. bisfosfonat hver 3.-4. uge pga. malign sygdom, bør om muligt vurderes af tandlæge, før behandlingen indledes. Der bør opretholdes god mundhygiejne, og invasive dentale procedurer bør om muligt foretages før opstart af behandling og undgås i behandlingsperioden. Disse tiltag kan reducere forekomsten af kæbeosteonekrose. Lignende kan ses ved denosumab . Behandling med i.v bisfosfonat bør hos patienter, der ikke er hypercalcæmiske, suppleres med et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at forebygge hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. På området findes Lægemiddelrekommandation for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer, Medicinrådet , 2020. Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med knoglemarvskræft (myelomatose), Medicinrådet , 2020. Pagets knoglesygdom Der er dokumenteret effekt af en række bisfosfonater ved Pagets knoglesygdom (ostitis deformans), herunder: i.v. zoledronsyre 5 mg efter behov i.v. pamidronat 60 mg hver 3. måned oral alendronat 40 mg dgl. i 6 mdr. oral risedronat 30 mg dgl. i 2 mdr. Den bedst dokumenterede og mest rationelle behandling er zoledronsyre 5 mg som i.v. infusion givet over mindst 15 minutter (5151) . Én behandling med zoledronsyre kan normalisere knogleomsætningen hos de fleste i to år eller mere og ofte livslangt (5151) . Behandlingen kan gentages ved recidiv. Behandlingen bør indledes på sygehusafdeling med særlig erfaring. Den bør ledsages af et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at undgå hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. Knoglemarkører, P-calcium, -magnesium, -kreatinin og -25-OH-vitamin D bør kontrolleres før infusionen. Fibrøs dysplasi Behandlingen bør indledes på sygehusafdeling med særlig erfaring (5152) . Behandlingen bør ledsages af et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at undgå hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. Der er dokumenteret effekt på knogleomsætning og kasuistisk på frakturer af bisfosfonater (5292) . Et systematisk review om effekten af bisfosfonat hos børn og unge er tilgængeligt på PubMed (4649) . Evidens for effekt af bisfosfonat er begrænset, især hos de ofte mildere tilfælde, der ses flest af i nyere tid. Osteogenesis imperfecta Behandlingen bør indledes på sygehusafdeling med særlig erfaring. Behandlingen bør ledsages af et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at undgå hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. Antifraktureffekten er dokumenteret hos børn med sværere osteogenesis imperfecta. Generelt er evidensen dog begrænset (2974) . Hos voksne er effekten på BMD og knogleomsætning dokumenteret, men der foreligger ikke frakturdata. Voksne kan behandles med bisfosfonat i.v. efter sædvanlige retningslinjer for osteoporose, fx zoledronsyre 5 mg årligt. Børn og unge kan behandles med pamidronat (pamidronat er ikke godkendt til denne indikation) (5153) (5154) (5155) (5156) med flg. dosering: 2,5 mg/kg legemsvægt/cyklus i.v. over 3 dage, fordelt med 0,5 mg/kg legemsvægt/dag 1. dag og 1 mg/kg legemsvægt/dag 2. og 3. dag. Zoledronsyre kan også anvendes (2973) . Primært anvendes derfor zoledronsyre. Pamidronat reducerer i ukontrollerede undersøgelser antallet af frakturer drastisk. Samtidig ses en markant stigning i knoglemineraltætheden, der hos nogle næsten normaliseres efter 1-2 års behandling. Et nyere systematisk review om effekten af bisfosfonat hos børn og unge er tilgængeligt på PubMed (4649) . Bemærk: Bør kun anvendes til...)

Antipsykotika - bivirkninger (...til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligeremyokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium 65 år) har i nogle studier vist sig at have en øget risiko for cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebobehandlede patienter. Antipsykotisk behandling af dementielle tilstande hos ældre bør som hovedregel undgås og antipsykotika bør ikke anvendes hos ældre patienter med demens, hvis formålet udelukkende er at dæmpe uro, aggression og rastløshed. I de situationer, hvor brug af antipsykotika til ældre patienter med demens alligevel er indiceret, bør behandlingen foretages med stor forsigtighed i lav dosering og som hovedregel kun i kortere perioder. Malignt neuroleptikasyndrom Malignt neuroleptikasyndrom bestående af varierende kombinationer af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase ses i ekstremt sjældne tilfælde og har kliniske ligheder med malign hypertermi og malign katatoni (se Malign hypertermi ). Alle symptomerne er ikke altid til stede. Den bagvedliggende patofysiologi er ukendt og synes at være en anden end ved malign hypertermi. Der kræves omgående seponering af den antipsykotiske behandling og ofte indlæggelse på specialafdeling. Behandling med benzodiazepiner, gerne parenteralt, og/eller elektrokonvulsiv terapi (ECT), er den primære behandlingstilgang i de sværere tilfælde. Behandling med dopaminerge receptoragonister er en anden foreslået behandlingsmulighed til behandling af malignt neuroleptikasyndrom, men primært ved samtidig forekomst af hypertermi. Behandlingen er en specialistopgave og bør som hovedregel foregå på intensiv somatisk afdeling. Andre bivirkninger I meget sjældne tilfælde, især ved anvendelse af 1. generations højdosispræparater, kan der ses priapisme, hvilket kræver akut kirurgisk indgriben, se Lokale midler (erektil...)

Opioider (iatrogen afhængighed) (...tillende effekt eller der ønskes sedation. På den positive side er der en langt lavere kardiel risikoprofil ved buprenorphin og en højere grad af frihed, fx ifm. ferie og arbejde, pga. lavere grad af kontrol. Buprenorphin er således anbefalet som førstevalg, men det er centralt, at man får kortlagt om, i så fald hvorfor, patienten evt. ønsker behandling med methadon. Særligt i disse tilfælde er det vigtigt, at patientens overvejelser medinddrages. Ved en eksisterende smerteproblematik kan det opleves, at buprenorphin er mindre smertestillende, og dette bør være en del af afvejningen. I disse tilfælde bør der ligeledes være et samarbejde med en smerteklinik, der har erfaring med at håndtere smertepatienter uden afhængighed og hvor vidensdeling vil være nyttig. Buprenorphin Førstevalgspræparat på grund af lav toksicitet, færre interaktioner og lavt afhængighedspotentiale, bør være buprenorphin. Endvidere er risikoen for forgiftning og abstinenssymptomer ved ophør langt mindre end for traditionelle opioider. Buprenorphin er en partiel opioid-receptoragonist og kan dermed virke som antagonist, hvis receptoren er mættet med opioider med lavere affinitet. Denne virkning opnås, fordi buprenorphin har en meget høj affinitet til µ-opioidreceptoren, men også en mindre maksimal effekt end rene agonister. Det betyder, at en patient, som skifter fra høje doser af andre opioider til buprenorphin, vil opleve abstinenssymptomer, såkaldte præcipiterede abstinenser. Skift til buprenorphin må derfor frarådes, hvis patienten er i behandling med en opioiddosis højere, end hvad der i effekt svarer til 40 mg methadon dagligt. Efter brug af methadon skal der gå ca. 24 timer før skift til buprenorphin, og der skal være begyndende abstinenser, mens der kan gå kortere tid ved andre opioider (ofte 8-12 timer), afhængig af dosis. Smertepatienten, der skal skiftes fra anden opioid til buprenorphen, bør pausere med sit vanlige opioid, indtil vedkommende oplever abstinenser, inden første dosis buprenorphin indtages, da der ellers er risiko for præcipiterede abstinenser. Mange, der kommer til behandling for opioidafhængighed, har afprøvet buprenorphin og har dårlige oplevelser af ovenstående årsag. Methadon Kan anvendes til smertepatienter, som er i behandling med høje doser af andre opioider, men med forsigtighed ved samtidig behandling med antipsykotika eller benzodiazepiner grundet risiko for forlænget QTc-interval. Methadon er en fuld opioid-receptoragonist. Fordelene ved methadon er den høje maksimale effekt, sedation og langsomme absorption (maksimal plasmakoncentration 2-6 timer) samt lange halveringstid (15-50 timer). Det betyder, at man ved dosering to gange dagligt fuldstændigt fjerner rusen, hvilket i sig selv kan være svært for nogle patienter at undvære. Problemet med methadon kan være, at det for nogle patienter kan være særdeles vanskeligt at trappe ned, hvis der har været tale om en længerevarende methadonbehandling, ofte med afsæt i, at der så er en tiltagende smerteproblematik. Ved skift fra høje doser opioid til methadon skal dette ske med ækvivalente doser målt i mg, men pga. tab af rusfølelsen kan nogle patienter opleve behov for en noget højere dosis methadon i starten. Fra begyndelsen bør det tilstræbes, at methadondosis reduceres til et tilstrækkeligt lavt niveau, med henblik på at skifte til buprenorphin. Præparatskift fra methadon til buprenorphin bør gennemføres efter nøje motivation af den opioidafhængige, og derudover med meget præcis information om processen. Fordelen er, at nedtrapning af buprenorphin i højere grad kan individualiseres, når doseringen nærmer sig nul. Methadondosis skal forinden nedtrappes til 30-40 mg i døgnet, og buprenorphinbehandlingen bør først iværksættes, når der fremkommer abstinenssymptomer efter sidste methadonindtagelse. Begyndelsesdosis er normalt 2 mg, gentaget hver 2. time til abstinensfrihed ved en mætningsdosis på almindeligvis 8-16 mg og maksimalt op til 24 mg buprenorphin. Optitreringen kan tage mange timer og kræver tålmodighed fra patientens side. Det kræver grundig forberedelse og bør foregå hvor tæt opfølgning mindst hver anden time er mulig. Levomethadon Dette præparat er på markedet igen. Levomethadon er den isomer af methadon, der har kraftigst opioid virkning. Det er et alternativ til anden substitutionsbehandling, men grundet risiko for fejldosering; levomethadon er noget mere potent end metadon, bør der udvises særlig forsigtighed ved anvendelse, hvor dette ikke er implementeret i klinisk praksis. Det anbefales at sikre arbejdsgange, herunder opbevaring og administration, ved ordination af levomethadon. Recidivforebyggelse Patienter, der tidligere i forbindelse med smertebehandling har udviklet opioidafhængighed og er blevet behandlet for dette, bør ved fornyet behov for smertebehandling forsøges behandlet med andre typer analgetika end opioider. Hvis tilstanden kræver brug af opioider, skal førstevalgspræparatet være buprenorphin og hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan der skiftes til methadon. Ved afslutning af behandlingen skal patienten tilbydes fornyet afrusning som ovenfor beskrevet. Det kan nævnes, at moderne smertebehandling opererer efter den bio-psyko-sociale model, og mange non-farmakologiske faktorer kan og bør inddrages, inden man genoptager opioidbehandling mod smerter. Se desuden Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv . I de tilfælde, hvor patienten ikke kan trappes ud af opioid, skal målet for behandlingen være, at patienten tilbydes en fortløbende daglig dosis af buprenorphin eller, hvis tilstrækkelig effekt ikke kan opnås ved buprenorphin, subsidiært methadon. Patienten vil typisk over tid opleve trang til en højere opioiddosis, dels pga. toleransudvikling, men også pga. trangen til at genopleve rusen. I de tilfælde kan det komme på tale at undervise om, at dosis-effektkurven flader ud ved høje doser. Desuden kan man opfordre og støtte patienten til...)

Phytomenadion (antidoter) (Overdosering af oral AK-behandling, se . Forebyggelse og behandling af hypoprotrombinæmi ved salicylatforgiftning, se .)

Lokalanalgetika til øjnene (...til inddrypning i konjunktivalsækken. Nepafenac og diclofenac kan benyttes ved forebyggelse og behandling af postoperativ smerte ved grå stær eller laser-operation. Oxybuprocain og lidocain kan anvendes til undersøgelse af hornhinden fx ved traumer, til tonometri og ved fjernelse af fremmedlegemer på hornhinden. Til grå stær kirurgi kan anvendes ukonserveret lidocain gel 2 % (20 mg/g) til anæstesi af hornhinden med efterfølgende skylning af forreste kammer med lidocain uden adrenalin 10 mg/ml. Stærkest virkende analgetikum er cocain 40 mg/ml ( fremstilles magistrelt ). Analgetika til drypning bør aldrig ordineres til hjemmebehandling, da der er risiko for, at patienten ikke søger læge på grund af manglende smertereaktion. Helingshastigheden af epitelsår nedsættes, og faren for sekundær infektion i cornea, denerveringskeratopati og toksisk påvirkning øges. På området findes desuden en National Klinisk Vejledning fra Sundhedsstyrelsen. Svejseøjne Ved keratoconjunctivitis fotoelectrica (svejseøjne) kan anvendes diclofenac øjendråber i endosisbeholder. Der bør kun udleveres én beholder for at sikre, at lokalanalgetikum højst anvendes i ét døgn. Hvis patienten ikke er symptomfri inden for et døgn, skal patienten søge læge, idet anden årsag til smerter bør udelukkes. Injektion Ved infiltrationsanalgesi i conjunctiva, fx inden anlæggelse af et subkonjunktivalt depot af glukokortikoid eller antibiotikum, injiceres 0,5-1,0 ml analgesivæske med adrenalin subkonjunktivalt efter forudgående drypning med et overfladeanalgetikum. Ved retrobulbær analgesi anlægges depotet af analgesivæske i nærheden af ganglion ciliare i orbita bag bulbus oculi. Der injiceres sædvanligvis 2-5 ml analgesivæske med eller uden adrenalin. Injektionen foretages langsomt. Ved retrobulbær injektion bør præparater uden adrenalin overvejes ved fremskreden simplex glaucom, svær diabetes og svær aterosklerose, eller hvis patienten er i behandling med MAO-hæmmer. Virkningsvarighed ved injektion Indholdsstof Virkningsvarighed Lidocain 10-20 mg/ml 0,5-1 time, 1-2 timer med adrenalin Mepivacain 10-20 mg/ml 2-3 timer Bupivacain 5 mg/ml 4-12 timer Der kan vælges injektion med adrenalin 5 mikrogram/ml tilsat. Hyaluronidase Analgesivæsken kan blandes med hyaluronidase for at øge diffusionen ud i vævet. Hyaluronidase anvendes som tilsætning til lokalanalgetika ved periokulær eller retrobulbær injektion til at fremme absorptionen. Hyaluronidase fra Wyeth Lederle er ikke registreret i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Tilsætning af adrenalin For at forlænge virkningsvarighed kan vælges et præparat med adrenalin. Til patienter, som ikke tåler adrenalin pga. interaktioner med andre lægemidler, kan overvejes kombinationen prilocain med felypressin ( Citanest Dental Octapressin® ). Se endvidere Lokalanalgetika , Lokalanalgetika til...)

Oxytocin og analoger (uteruskontraherende midler) (... fødsel. Igangværende eller prostaglandininduceret abort. Uterusatoni. Carbetocin. Forebyggelse af uterusatoni efter fødsel ved kejsersnit under epidural- eller spinalanæstesi el...)

Paricalcitol og calcifedol (...Paricalcitol og calcifediol anvendes ved forebyggelse og behandling af sekundær hyperparatyroidisme, der er associeret med kronisk nyres...)

Aprotinin (...ggende studier er det nu godkendt ved særlige hjertekirurgiske indgreb tilforebyggelse af blodtab. I praksis anvendes præparatet ikke længere grundet øget ri...)

Rationel antibiotikaterapi (...til, kun vanskeligt kan behandles med de nuværende tilgængelige antibiotika. Hertil kommer, at kun få nye antibiotika forventes at blive tilgængelige i nærmeste fremtid. WHO har fremskrevet, at i 2050 vil op mod 10 millioner personer dø om året som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Udviklingen maner til, at der udvises større forsigtighed vedrørende brug af antibiotika. Der påhviler således den enkelte læge et betydeligt medansvar ved enhver ordination af antibiotika. Antibiotisk behandling, der anses for livreddende, skal iværksættes umiddelbart. Målet med rationel antibiotikaterapi er derfor at begrænse uvirksom og unødvendig antibiotikabehandling. Sundhedsstyrelsen ønsker, at antibiotisk behandling i højere grad kommer til at basere sig på mikrobiologisk diagnostik. De basale regler, der gælder for alle lægers ordination af antibiotika til systemisk brug, er: Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at forhindre alvorlige/livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt. Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag. Det valgte antibiotikum skal være målrettet og påvirke mikrobiota så lidt som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika. Hvis den initiale behandling ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området. Den konkrete infektionsdiagnose, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives i ordinationssystemet, herunder på recept og i journal. Bortset fra Gruppe A streptokok-antigen test og mikroskopi af urin er der stor mangel på hurtigtests til påvisning af bakterieinfektioner i almen praksis. Til luftvejsinfektioner findes hurtigtests (eller POC-tests) til påvisning af virusinfektioner, og de anvendes på klinisk mikrobiologiske afdelinger samt på visse modtageafdelinger på hospitaler. Som eksempel på udmøntning af Sundhedsstyrelsens anbefalinger har fagudvalget for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika i primær- og sekundærsektoren under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS; nu Medicinrådet) i 2016 udgivet anbefalinger for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika ved nedre luftvejsinfektioner i almen praksis og på hospital. Anbefalingerne har fokus på differentieret udredning og behandling herunder behandlingsvarighed afhængig af sektor og sværhedsgrad af nedre luftvejsinfektion. Se RADS baggrundsnotat . I 2019 har Medicinrådet udgivet behandlingsvejledning vedrørende urinvejsinfektioner (5010) . I 2017 har Sundheds- og Ældreministeriet udarbejdet en national handlingsplan for antibiotika til mennesker (3375) . Handlingsplanen indeholdt tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod år 2020: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres. Der bør ske et skift i forbruget af bredspektrede til...)

Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...ning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Anvendelsen af carbapenemer begrænses til patienter med alvorlige infektioner, hvor det skønnes, at andre antibiotikavalg ikke er...)

Vitamin D og analoger (...tilskudspræparater er ikke registreret som lægemidler, men som kosttilskud, og findes derfor ikke på Medicin.dk. 1-α,25-dihydroxycholecalciferol (samt 1-α-hydroxycholecalciferol (alfacalcidol)) er især effektiv i behandlingen af renal osteodystrofi og ved en sjælden medfødt stofskiftelidelse med manglende dannelse af 25-hydroxycholecalciferol-1-hydroxylase (vitamin D-afhængig rakitis). Paricalcitol anvendes alene tilforebyggelse og behandling af sekundær hyperparatyroidisme i forbindelse med kronisk nyreinsufficiens, se Paricalcitol . Kombinationspræparater med calcium- og D-vitamin-indhold svarende til anbefalede til...)

Syrepumpehæmmere (...tilstrækkelig symptomatisk effekt af normal eller af dobbelt dosis syrepumpehæmmer bør føre til, at indikationen genovervejes. Yderligere øgning af dosis eller præparatskift inden for gruppen har sjældent den ønskede effekt. Midlerne er ligeværdige, der kan vælges efter pris under hensyntagen til...)

Generelt om vacciner og vaccination (...til formål at beskytte børn mod almindelige infektioner, der kan have dødelig udgang eller give varige skader. Immunoscenescens samt frailty øger ældres sårbarhed for alvorlige infektionsforløb, hvilket medfører en øget risiko for hospitalsindlæggelser, funktionstab og død. Vaccinationer af ældre er en oplagt forebyggelsesindsats og har derudover potentialet til at forbedre den enkelte ældre medborgers livskvalitet og antallet af raske leveår. I Danmark har vi et vaccinationsprogram for alle ældre mod influenza, COVID-19 og pneumokokker. Derudover er der tilgængelige vacciner, som er relevante for ældre mod bl.a. RSV og herpes zoster. Risikosituationer kan skyldes en øget risiko for eksposition, fx for hepatitis A i forbindelse med udlandsrejse, eller når en person pga. alder eller kronisk sygdom har en særlig risiko for at få et alvorligt forløb af den pågældende sygdom, fx influenza. I nogle situationer kan der være krav om at kunne dokumentere vaccination mod visse sygdomme, fx gul feber ved indrejse til en række lande. Endelig kan visse vacciner, fx hepatitis A-vaccine og rabiesvaccine, også anvendes som postekspositions profylakse efter udsættelse for smitte. Der er tiltagende evidens for at vacciner ikke kun beskytter mod den specifikke infektion, men også reducerer risikoen for stroke, hjerteinfarkt og udvikling af demens. Desuden kan vacciner være med til...)

Parasympatolytika (antikolinergika) (...til at forebygge eksacerbationer (en relativ risikoreduktion på ca. 11 % for moderate og 27 % for svære eksacerbationer) (1668) . I en stor 4-årig undersøgelse (UPLIFT), hvor tiotropium blev givet sammen med anden medicinsk behandling, sås en 20-25 % nedgang i antallet af eksacerbationer og en signifikant øgning af FEV 1 , men stoffet kunne ikke bremse det årlige fald i FEV 1 i løbet af undersøgelsesperioden (1315) . En nyere undersøgelse antyder en mulig effekt blandt patienter med mild KOL (3308) . UPLIFT undersøgelsen tyder på, at tiotropiumbehandling har en gavnlig effekt på overlevelsen, men effekten er beskeden (NNT = ca. 50 efter ca. 4 års behandling) (1315) . Nyere undersøgelser af tiotropium, som blev givet oven i inhalationssteroid og en langtidsvirkende β 2 -agonist til...)

Okulær genterapi (...thindens lysfølsomme sanseceller (fotoreceptorer). Manglende RPE65- produktion kan føre til sygdomme som Lebers kongenitte amaurosis og Retinitis Pigmentosa, Når lægemidlet bliver...)

Søgeresultater, Medicinvirksomheder:

Tillomed (Tyskland)

Tillotts (Sverige)

Søgeresultater, Om medicin:

Lægemidler til applikation i urethra (Til applikation i urethra findes lægemiddelformen uretralstift.)

Antiresorptiv behandling (risikopatienter i tandlægepraksis) (...tilfælde. Risikoen for MRONJ afhænger umiddelbart af dosis og varighed af behandlingen, hvor især høj-dosisbehandling er forbundet med MRONJ, men MRONJ rapporteres også i relation til patienter i lav-dosisbehandling. MRONJ behandles ved, at en større eller mindre del af kæben og tænder i nærheden bortopereres på hospital. Afhængig af hvor udbredt knoglenekrosen har været, nedsættes patientens basale funktioner som tale, synkning og indtag af føde og drikkevarer. Knoglenekroser kan desuden medføre stor smerte, påvirke udseendet og drastisk nedsætte livskvaliteten hos patienten. MRONJ defineres som tilstedeværelse af blottet kæbeknogle ≥ 8 uger hos en patient i antiresorptivbehandling, som ikke har modtaget strålebehandling på kæberne (5654) . I princippet bør alle patienter være uden infektioner i eller omkring tænderne før start af antiresorptivbehandling (5655) . Risikofaktorer for udvikling af osteonekrose i kæberne (5656) : Dosis - jo højere knoglestyrkende dosis, jo højere risiko. Varighed af den knoglestyrkende behandling - jo længere, jo højere risiko. Rygning. Diabetes. Dårlig mundhygiejne og/eller tandstatus. Orale infektionstilstande - fx parodontitis/ periimplantitis og apikal parodontitis. Exostoser i kæben - fx tori og knoglefremspring (5656) . Symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5656) : Smerter, hævelser, tryksår og/eller føleforstyrrelser. Dårlig smag (grundet infektion). Blottet knogle. Manglende heling efter ekstraktion (> 4 uger). Mobile tænder uden umiddelbar årsag. Fistel - intraoral eller ekstraoral. Mølædt knogle på røntgenbilleder. Det estimeres, at der ikke er blottet knogle ved 25 % af MRONJ-tilfældene. Ved mistanke om eller tegn på MRONJ skal patienten henvises til Tand-, Mund-, og Kæbekirurgiskafdeling på sygehus. Se endvidere: Forebyggelse af osteonekrose i kæberne, Styrelsen for Patientsikkerhed . Særlige forhold før behandling Patienter i høj-dosis antiresorptivbehandling har allerede efter ca. 3 måneders behandling øget risiko for MRONJ. Patienter i lav-dosis antiresorptivbehandling har efter 3 års behandling en stigende risiko for MRONJ. Således har ostoporosepatienter i lav-dosisbehandling i > 4 år antagelig højere, men endnu ukendt, risiko for MRONJ (5655) . Patienten bør konsultere tandlægen regelmæssigt for forebyggelse og tidlig behandling af oral sygdom. Oftest er der behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt) (5657) . Særlige forhold under behandling Informer om risiko for MRONJ (5657) . Opmærksomhed på symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) . Forebyg oral sygdom - infektion (apikalt og marginalt) er årsag til MRONJ ifm. tandekstraktion. Undgå dårlig protesefunktion, idet traumatisk betingende ulcerationer disponerer for MRONJ. Oprethold god mundhygiejne - løbende kontrol og re-instruktion. Oprethold god oral sundhed - dokumentér i journalen. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger, da traumatisering disponerer for MRONJ. Patienter i lavdosisbehandling 4 år eller høj-dosisbehandling: Der foretrækkes endodontisk behandling frem for tandekstraktion (5658) . Patienter i højdosisbehandling: Undlad tandekstraktioner og anden nødvendig oral kirurgi - henvis til kæbekirurgisk afdeling (5656) . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i knoglestyrkende behandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse, se Mukomimetika . Hjælp med at opretholde motivationen - det er oftest livslang forebyggelse. Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilskud, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion som følge af kræftbehandling. Se Vejl. kriterier for enkelttilskud . Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling som patienten er tilknyttet (ud fra dennes privatadresse) ved mistanke om MRONJ (se symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) ). Antiresorptivbehandling omfatter bl.a. behandling med bisfosfonater (alendronat, zolendronsyre, ibandronsyre, risedronat), biologiske antiresorptiv lægemidler (bl.a. denosumab) og målrettet (monotargeted) behandling (bl.a. tyrosin-kinase-hæmmere). Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til...)

Infusionspumper og patientsikkerhed (...tilstrækkelig nøjagtighed over et passende tidsrum for at sikre jævn behandlingeffekt og for at undgå toksiske peak-værdier, som ellers kan ses ved bolusindgift eller ukontrolleret infusion. Anvendelsen af infusionspumper har derved løst en række patientsikkerhedsmæssige problemer, mens både design, funktionalitet og anvendelsen af pumperne har introduceret nye risikomomenter. Der findes i sundhedsvæsenet i dag en lang række forskellige infusionspumper, hvor variationer i fysisk design, software og ergonomi i sig selv stiller krav til det sundhedsfaglige personales uddannelse og træning for at opnå tilstrækkelig sikkerhed ved betjeningen. Principielt skelner man mellem to typer infusionspumper: Sprøjtepumper og volumetriske infusionspumper . Herudover benyttes en række mindre pumper til fokuseret smertebehandling, og forhold vedr. disse pumper er ikke medtaget i her. Fejl med anvendelsen af pumper Brugen af infusionspumper er forbundet med en række patientsikkerhedsmæssige udfordringer, og forekomsten af fejl er hyppig. De kliniske konsekvenser for patienterne afhænger af typen af medikament som indgives over pumpen. Ofte er der tale om særdeles potente lægemidler med snævert terapeutisk indeks, hvor både ophør med eller øgning i indgift kan få pludselige og fatale konsekvenser. I et standardiseret enkelt blindet observations studie fra 2003 (2516) , hvor man sammenlignede 426 konkrete pumpeindstillinger med de bagved liggende ordinationer, fandt man i alt 389 fejl (67 %). Fejlene fordelte sig i følgende kategorier: Manglende eller mangelfuld markering af den infunderede medicin (50 %), indgift uden skriftlig ordination (16 %), mangelfuld patient identifikation (13 %), fejl i infusionshastighed ift. ordinationen (13 %), indgift af forkert medikament (3 %). I en dansk undersøgelse fra 2007 (2517) af 55 utilsigtede hændelser rapporteret til DPSD vedrørende infusionspumper, skyldtes 40 % betjenings- eller programmeringsfejl. Talrige internationale studier har siden bekræftet dette mønster. De hyppigste programmerings- og brugerfejl: Forkert indstilling af infusionsrate (hyppigste fejl) Ombytning af infusionsrater ved samtidig infusion af mere end et lægemiddel Faktor 10-fejl ved opblanding eller indstilling Manglende skift tilbage til basisraten efter indgift af bolusdosis Utilsigtet slukning af pumpen og forkert indstilling af sprøjtestørrelse på sprøjtepumpen. Anvendelse af sprøjtetype (fabrikat) som ikke er beregnet til pumpen. Hændelser, der skyldtes andet end betjenings- eller programmeringsfejl af selve pumpen: Afklemning af infusionssættet med klemskrue Kinkning af slangen eller frakobling af infusionssættet fra patienten. Øvrige risici : Rester af potente lægemidler (fx morfika eller hjerte-kar stimulantia) efterlades i infusionssystemet og indgives efterfølgende upåagtet ved ny anvendelse af infusionssystemet. Kombination af to gensidigt afhængige infusioner (fx glucose/ernæring og insulin) hvor standsning af kun den ene medfører relativ overdosering af den anden (fx potentiel fatal hypoglykæmi når glucose-infusion standses, mens insulin-infusion fortsættes). Det anbefales generelt ikke at anvende meget små infusionshastigheder (fx mindre end 5 ml/time), da pumperne er mindre præcise i dette interval, og det tager længere tid at opdage et stop hhv. lækage. Ved alarm for okklusion, skal pumpen frakobles fra patienten, inden problemet findes og løses for at undgå en utilsigtet bolusinfusion. Patientombuddet udsendte i 2013 en OBS-meddelelse vedr. Risiko for fejldosis, ved brug af forskellige sprøjtetyper i sprøjtepumper, hvor baggrunden var en række utilsigtede hændelser med fejldosering som følge af anvendelse af andre fabrikater af sprøjter i sprøjtepumper designet til dedikerede sprøjter, idet forskelle i indre diameter medfører forskellig dosis per tidsenhed. Den amerikanske FDA opdaterede i 2017 en Whitepaper: Infusion Pump Improvement Initiative . Baggrunden var indrapporteringen af ca. 56.000 hændelser med infusionspumper i perioden 2005-2009, hvoraf adskillelige medførte skade eller død. De hyppigste problemer berørte svigt i software, mangler i bruger-interface, mekaniske eller elektriske svigt, samt fejlbetjening som i nogle tilfælde skyldtes mangelfulde kompetencer eller træning af det sundhedsfaglige personale. FDA har oprettet et website hvor man løbende opdaterer iagttagne problemer og forslag tilforebyggelse heraf: Infusion Pumps . Forebyggelse af fejl Anbefalinger i litteraturen til øgning af patientsikkerheden i forbindelse med brug af infusionspumper er talrige (5962) (5963) (5964) . På baggrund af den eksisterende evidens og erfaringer, kan man opdele problemerne med indgift af intravenøse lægemidler under anvendelse af infusionspumper i følgende hovedområder, med tilhørende forslag tilforebyggelse af fejl: Problem Løsningsforslag Pumperne og tilhørende sprøjter og infusionssæt Mange forskellige fabrikater af pumper er tilgængelige for samme personale. Minimer antallet at pumpetyper og fabrikater, benyt MTV og systematiserede brugertests ved nyanskaffelser, benyt centrale pumpedepoter, benyt kun pumper med mekanisk frit-løbssikring. Mangelfuld grundindstilling og vedligeholdelse. Minimer software-indstillingerne til de konkret klinisk relevante, systematiser vedligeholdelse/eftersyn og benyt logbøger som er tilgængelige for det kliniske personale. Mulighed for anvendelse af forskellige typer sprøjter og infusionssæt til pumper som kræver dedikeret udstyr. Anvend kun én type infusionsudstyr i den pågældende lokation, eller sørg for klar fysisk adskillelse og markering ved opbevaring. Sørg for kontrol af compliance inden produktskift af sprøjter eller infusionssæt. Forsinket alarmering for infusionsstop, fx med baggrund i lukket trevejshane eller kinkning af infusionsslange. Risikoen er størst ved anvendelse af lave infusionshastigheder fx hos børn, hvorved opbygningen af overtryk i infusionssystemet sker langsomt, og derfor først detekteres af pumpen efter længere tid. Undgå lav infusionshastighed, og kend den anvendte pumpes alarmeringsgrænse ift. infusionshastighed og type/størrelse af sprøjte eller infusionssæt. Fejl ved pumpen: Hvad skal man gøre? Benyt en indøvet back-up plan: hurtig systematisk analyse af årsag hvilke eksperter kan evt. tilkaldes? hvordan skaffes en reservepumpe? hvordan skal patienten observeres og behandles i mellemtiden? Tilslutningen til patientens intravenøse adgang Infusionen tilsluttes højt opstrøms på centrale infusionslinje, og variationer i den samlede infusionshastighed giver variationer i indgift per tid af potente lægemidler. Tilslut altid lægemidler så tæt på iv-adgangen som muligt. Infusion af potent lægemiddel standses, og en medicinrest efterlades i infusionssystemet. Frakobl infusionssættet fra patienten, og skyl med fx saltvand, eller udskift hele eller dele af infusionssættet. Der er kemisk interaktion mellem samtidigt indgivne lægemidler og/eller infusionsvæske. Benyt kortfattede, entydige vejledninger og tjeklister for anvendelse, opblanding og indgift. Tilslutningen af infusionen til den centrale infusionslinje bliver utæt. Benyt altid Luer-lock, hold altid tilslutningen synlig, observer tilslutningen regelmæssigt eller benyt underliggende indikator papir fx et stykke operationsafdækning (m. plastbagside) som mørkfarves ved væskeudsivning. Forvekslinger - der tilsluttes, afkobles eller lukkes for en anden type medikament end det var intenderet, herunder forvekslinger mellem intravenøs, epidural eller enteral indgift. Hver type infusion markeres tydeligt (medikament og administrationsvej) direkte ved tilkoblingen til den centrale infusionslinje. Til enteral indgift benyttes særligt farvede sprøjter og infusionsslanger. Kompetencer og træning hos det sundhedsfaglige personale Det personale, som dispenserer, opsætter og administrerer medicin til infusion over pumpe, efterlever ikke altid de vedtagne regler for de sikre trin i processen. Løbende fokus på audit af medicineringsprocessen specielt ift. intravenøs medicinering, og evt. reimplementering af regler og sikre arbejdsgange. Løbende kontrol Kontrollér medicin og pumper ved vagtskifte opsætning af ny medicin justering af infusionshastighed Det personale, som betjener og anvender infusionspumperne, har ikke altid den nødvendige træning eller kompetence. Benyt institutions eller afdelingsbaserede undervisnings og træningsprogrammer for relevant personale i anvendelsen af den konkrete pumpe. Sikre at nyt personale - inkl. vikarer - har den fornødne træning og uddannelse i anvendelsen af den konkrete pumpe. Udvikle og anvende enkle brugervejledninger som er tilgængelige ved pumpen. Beregningsfejl ved dispensering eller indstilling af pumpen, idet lægelige ordinationer vanligvis er i vægt-enhed per tid, som derefter af sygeplejerske skal omregnes ved opløsning af koncentrat og igen ved indstilling af pumpehastighed i volumen per tid. Den lægelige ordination bør baseres på standard tabeller (mg dosis/legemsvægt/tidsenhed). Til...)

Demens (risikopatienter i tandlægepraksis) (...til 40-50-års-alderen. Mennesker med demens er skrøbelige og derfor i større risiko for bl.a. komplikationer, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering end mennesker uden demens. Også pga. høj alder er der øget risiko for komorbiditet og polyfarmaci (5689) (se evt. Skrøbelige og ældre samt Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) . Da demens er mange forskellige sygdomme, er der stor variation i symptomer og forløb. Demens inddeles dog ofte i tre grader; mild, moderat og svær demens, som kan overlappe individuelt. Der vil være forskellige forhold gældende i de tre stadier, der har betydning for tandbehandling både for praktiserende tandlæger og specialtandlæger (5690) . Mild demens: Her ses hukommelsesproblemer og problemer med at navngive ting og mennesker. Her kan der også opstå problemer med orientering, beslutningstagning og at udføre rutineopgaver. På dette stadie er personen selvkørende, evt. erhvervsaktiv. De tidlige symptomer kan fejlagtigt antages som almindelige aldersforandringer. Ængstelighed, irritabilitet og nedtrykthed kan forekomme. Moderat demens: Betegnes som det længste stadie, der kan vare i årevis. Udover mere udtalte hukommelsesproblemer, forværres funktionsevnen og sprogfunktionen, og personen trækker sig måske socialt. Mindsket sygdomsindsigt gør, at symptomer benægtes, den personlige pleje forværres og der kan opstå adfærdsændringer som neuropsykiatriske symptomer (BPSD). Forstyrrede døgnrytmer kan være et problem. Nogle demenssygdomme medfører høre-, lugt- eller synshallucinationer. Svær demens: Tidsfornemmelse, genkendelse af personer, steder og begivenheder forsvinder og personen er i høj grad afhængig af hjælp og pleje. Der opstår passivitet og lav respons på ydre stimuli. Der kan stadig forekomme adfærdsproblemer (BPSD), som fx aggressivitet, men impulsive reaktioner, som at slå armen ud kan også skyldes forvirring eller smerter. BPSD kan opstå i alle stadier af sygdommen i kortere eller længere perioder og medfører ofte, at patienterne får psykofarmaka og antidepressiva (5682) (5691) . BPSD er de symptomer hvor der kan være størst udfordring i forhold til tandbehandling, men de har oftest fluktuerende forløb. Kendte psykofarmakabivirkninger er ufrivillige ansigts- og mundbevægelser (tardiv dyskinesi) (6751) , som er irreversible, også efter seponering af præparatet. Selv om de ikke er lige så hyppige ved nyere præparater, forekommer de stadig hos denne gruppe. Dette kan yderligere komplicere både professionel og daglig tand- og mundpleje. God planlægning og tæt samarbejde med plejeperson giver bedst mulighed for patientens kooperation. Sygdomsprogressionen svækker også immunforsvaret, og i de senere stadier kan der forekomme hyppige infektioner, især urinvejsinfektioner og pneumonier. Privatpraktiserende tandlæge har mulighed for at henvise til visitation til Omsorgstandplejen, når der vurderes, at patienten ikke længere har gavn af at komme på privatklinikken (5692) . Demenssygdomme og orale forhold Det er kendt, at personer med demenssygdomme har udtalte orale problemer, især i de senere stadier af sygdommen. De har signifikant færre tænder, flere carierede tænder, dårligere oral hygiejne og dårligere parodontal status (5693) . Der er risiko for både krone- og rodcaries, som kan være opstået allerede inden diagnosticeringen af sygdommen (6750) . Der er også mange studier, der har påvist sammenhæng mellem systemisk patologi og oral sygdom (5694) . Den store mængde af mikroorganismer og ændring i mundhulefloraen (dysbiose) udgør også en potentiel risiko for det generelle helbred. Nedsat oral funktion, mundtørhed, dysfagi og dårlig mundhygiejne medfører høj risiko for aspirationspneumoni, hvor orale bakterier inficerer lungerne. Den nedsatte orale funktion påvirker tygning og synkning, som har stor indflydelse på ernæringstilstanden. Rodcaries kan medføre fraktur af kroner samt løsning af broer og partielle proteser, med risiko for fejlsynkning. Mekanisk påvirkning på grund af tandfrakturer og løse proteser kan medføre ulcerationer og andre skader af slimhinder, tunge og læber - især ved nedsat oral motorisk funktion. Særlige forhold før behandling Patienter med demenssygdom kræver særlig forberedelse før hver behandling, da der er mange faktorer og forhold, der kan ændre sig mellem klinikbesøgene. Der kan fx være ændring i sygdomssymptomer, andre sygdomme, medicinindtag, indlæggelser, funktionsevne eller sociale forhold (fx indflytning på plejehjem). Tandlægen bør være opmærksom på, og løbende vurdere, hvorvidt sygdommen påvirker patientens mulighed for at overholde klinikaftaler, kooperere til optagelse af fyldestgørende anamnese (herunder medicinindtag og sygdomme) og klinisk oral behandling (herunder også røntgenoptagelse). Der skal også tages hensyn til, at patienten kan have problemer med at udtrykke samtykke, symptomer og forstå information. Ved mild demens (de første år) er der langt henad vejen mulighed for at tage røntgenbilleder og foretage tandbehandling. Det er derfor vigtigt at lave en langsigtet behandlingsplan for hele sygdomsforløbet, hvor tandbehandling i høj grad skal foregå i de første år og hvor der tages hensyn til, at personens funktions- og kooperationsevne forværres. Behandling skal planlægges med henblik på optimal oral funktion, daglig mundpleje (også af plejeperson) og professionel tandpleje i hele sygdomsforløbet. Større kirurgiske og protetiske behandlinger bør udføres i dette stadie. Behandlinger bør være af høj kvalitet og lette at vedligeholde. Rutinemæssige hyppige forebyggende tiltag (både private og professionelle) bør indsættes her, så der indføres gode tandplejevaner tidligt. Indsættelse af implantater er ikke kontrindiceret, men det skal grundigt overvejes, hvorvidt den profylaktiske indsats fremadrettet kan bibeholdes og eventuelle komplicerende forhold skal inddrages. Behandlingsplanen bør løbende revurderes i forhold til opståede ændringer, forværring eller problemer. Ved moderat demens bør der fokuseres mere på forebyggende og vedligeholdende behandling. Patienten kan være fysisk velfungerende, men de kognitive funktioner er nedsat. I dette stadie kan patienten være verbalt eller fysisk udadreagerende, hvilket kan forværre eller umuliggøre almindelig behandling. Her kan sedering og generel anæstesi være en mulig løsning i tæt samarbejde med patientens læge eller speciallæge. Der vil typisk være behov for yderligere forebyggelse og kortere intervaller. Ved svær demens er patienten fuldstændig plejekrævende og er ofte også fysisk påvirket. Den orale funktion er hyppigt markant nedsat, og der er stor risiko for dysfagi. Kooperationen kan være nedsat, men patienten er typisk mere passiv og ikke så udadreagerende. Behandlingen bør her fokusere på forebyggelse og vedligeholdelse af oral komfort og funktion samt akut behandling. Som sygdommen progredierer, bør behandlingen være så non-invasiv som muligt og prioriteringen af behandlingen skal sættes op imod ulemperne og risikoen for patientens helbred og livskvalitet (5695) . Tandlægen skal sørge for: Klarlæggelse af demenssygdommen og dens stadie, herunder symptomer af betydning og adfærdsforstyrrelser. På grund af sygdomsprogression skal dette opdateres løbende. Klarlæggelse af detaljeret medicinsk anamnese og risikofaktorer. Både i forhold til det generelle helbred, og oral sundhed og funktion. Klarlæggelse af informeret samtykke til behandling (se afsnit om lovgivning). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx nedsat funktionsevne, kulhydratrig kost, nedsat sygdomsindsigt, mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom, herunder fysiske tegn på orale symptomer (5696) . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der vil opstå behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt), fx hver 3. måned ved let til moderat demens og evt. ned til en gang om måneden ved moderat til svær demens. Særlige forhold under behandling Der kan være forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx ledsagelse eller skal foregå på et bestemt tidspunkt på dagen. Demenssymptomer kan medføre at sanseopfattelsen ændres, bl.a. forekommer lyd- og lysfølsomhed samt ændret rumopfattelse, som kan resultere i stress og forvirring. Guidning af patienten er vigtig. Impulshandlinger og udadreagerende adfærd ses også hyppigt og derfor bør patienten aldrig lades alene på klinikken. Magtanvendelse og tvang kan gennemføres i helt særlige tilfælde (se afsnit om lovgivning nedenfor). Mulighed for behandling af patienten ved sedering eller generel anæstesi skal, i tæt samarbejde med patientens læge, overvejes og afprøves, når alle andre muligheder er forsøgt anvendt. Der kan være behov for dette i en kortere eller længere periode, men almindelig behandling bør altid være første valg fra gang til gang (Se Sedering - Odontologisk medicinvejledning ). Særlig profylaktiske foranstaltninger Sygdomsforløbet er individuelt og derfor vil profylaksebehovet være forskelligt, men i de senere stadier af sygdommen, vil stort set alle have behov for massive profylaktiske tiltag og hjælp til den daglige mundhygiejne. Da funktionsevnen forværres i forløbet, vil det være en plejeperson, der må varetage mundplejen på et tidspunkt. Her er angivet forslag til indsatsområder, men disse vil afhænge af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og oral sygdomshistorie. Tandlægen bør sørge for: Hyppig kontrol og reinstruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset), som involverer eller rettes mod plejeperson ved behov Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres, hvis patienten er cariesaktiv (5637) Intensiv fluorterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko Hyppig fluorpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries (6687) Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger - herefter pause Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose Nedsat orofacial og oral motorik samt tygge- og synkereflekser: Instruere plejeperson i fjernelse af madrester efter måltid Instruere plejeperson i pleje af rhagader Kendskab til risiko for nedsat tyggefunktion og fejlsynkning Kendskab til dårlig proteseretention og risiko for fejlsynkning af proteser i sent stadie Motivationen må især rettes mod plejeperson, da patienterne ikke vil være i stand til at fastholde optimal mundhygiejne uden støtte og hjælp pga. sygdomsprogression. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ved tiltagende alder skal tandlægen generelt være opmærksom på, at ældre har en ændret medicinmetabolisme pga. nedsat metabolisk funktion i leveren, forårsaget af nedsat levermasse og gennemblødning samt aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se evt. Medicin.dk - Ældre ). Der er forskellige lægemidler for de forskellige demenssygdomme og patienter med demens får hyppigt også andre præparater, såsom antidepressiv og antipsykotisk medicin . Dertil har de ofte en eller flere andre sygdomme ( polyfarmaci ). Der kan således være stor risiko for interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelse eller Interaktionsdatabasen.dk ). Patienter med demenssygdomme har risiko for hurtigere at få bivirkninger af smertestillende præparater, og opioider bør kun anvendes kortvarigt ved postoperative smerter (5697) . Personer med demens er ofte ikke i stand til at udtrykke smerter og andre symptomer, hvilket medfører risiko for underbehandling. Det er derfor vigtigt, at patienterne får samme mulighed for og adgang til behandling, som alle andre (5698) . Generelt bør egen læge/plejehjemslæge kontaktes, for korrekt aktuel medicinliste og før lægemiddelordination. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder Informeret samtykke. Ifølge Sundhedsloven må en behandling ikke igangsættes uden informeret samtykke. Som udgangspunkt er det personen selv, der skal give samtykke, men en del personer med demens bliver erklæret varigt inhabile, når sygdomsprogressionen er udtalt. I disse tilfælde kan nærmeste pårørende eller en værge give samtykke til behandling. Personen selv kan også have afgivet en fremtidsfuldmagt, som kan bruges som samtykkeerklæring, hvis den omfatter helbredsforhold. Hvis ingen af ovennævnte er opfyldt, kan en sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson er enig i beslutningen. Det kræver dog, at den anden sundhedsperson ikke aktuelt eller i fremtiden er involveret i behandlingen af den pågældende person. Magtanvendelse og tvang. I helt særlige undtagelsessituationer kan det være nødvendigt at anvende tvang over for personer med demens. Hvilken lovgivning, der skal følges, afhænger af både diagnose, magtanvendelsens form samt af, hvor tvangen udføres. Uanset hvilken lov, der træder i anvendelse, gælder det, at en magtanvendelse kun må udføres, hvis det ikke er muligt at opnå frivillighed, og hvis indgrebet er absolut nødvendigt. Se evt. Styrelsen for Patientsikkerhed's sundhedsfaglige vejledning vedr. tvang ved somatisk behandling . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumentér disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen eller EMA . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering. Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin skal derfor laves (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk) Patienter med demenssygdomme er ofte medicinerede med forskellige og mange lægemidler, herunder psykofarmaka, hvorfor mundtørhed (xerostomi) kan være en bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til...)

Egenskaber ved lægemidler (...til a) behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller b) kan anvendes i eller gives til mennesker enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagnose. Et lægemiddel består af et lægemiddelstof (eller i kombinationspræparater flere lægemiddelstoffer) og må oftest tilblandes farmaceutiske Hjælpestoffer for at opnå et kemisk og mikrobiologisk stabilt præparat med god doseringsnøjagtighed i en egnet emballage, og som er brugervenligt at håndtere. Valg af administrationsvej, lægemiddelform og formuleringens sammensætning har stor indflydelse på mængden og hastigheden, hvormed en effektiv koncentration af lægemiddelstoffet opnås på virkningsstedet og som følge der af varigheden af effekten og evt. bivirkninger af lægemidlet. Lægemiddelstoffer Jævnfør Lægemiddelloven, er et lægemiddelstof den aktive bestanddel af lægemidlet, der udøver en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning mhp. at forbygge eller behandle sygdomme; genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner eller at stille en medicinsk diagnose. Ifølge Danske Lægemiddelstandarder er synonymer for lægemiddelstof: Aktiv substans, drug substance, aktiv ingrediens, active pharmaceutical ingredient (API). Lægemidler indeholder oftest det aktive lægemiddelstof, men det kan også være formuleret som en prodrug , hvorved forstås en inaktiv modifikation af lægemiddelstoffet, der in vivo omdannes til den aktive bestandel. Hensigten med en prodrugformulering kan fx være at optimere absorption for derved at fremme biotilgængeligheden af præparatet. Hjælpestoffer Farmaceutiske hjælpestoffer er de øvrige bestanddele af et lægemiddel bortset fra det aktive lægemiddelstof og emballeringsmaterialerne. Farmaceutiske hjælpestoffer har flere funktioner, som sikrer: en god doseringsnøjagtighed et stabilt præparat kemisk stabilitet, fx pH-justering af flydende vandigt præparat (fx saltsyre, natriumhydroxid); antioxidanter i en hydrofob salve (fx tocopherol) eller i et vandigt flydende præparat (fx ascorbinsyre) fysisk stabilitet, fx opløselighedsfremmende stoffer, der forhindrer stofudfældning i flydende præparater, som er opløsninger (fx ethanol, glycerol, propylenglycol, polysorbat); viskositetsforøgende stoffer, der nedsætter sedimentationshastigheden af uopløst lægemiddelstof i flydende præparater, som er suspensioner (fx xantangummi), så korrekt dosis kan afmåles mikrobiel stabilitet, fx konserveringsmiddel i vandige flerdosispræparater en forbedret biotilgængelighed forlænget opholdstid på administrationsstedet vil øge mængden af lægemiddelstof som kan absorberes, fx mucoadhæsiv hjælpestof i en gel (fx hydroxypropylmetylcellulose) eller viskositetsforøgende hjælpestof i øjendråber (glycerol). en modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet, herunder en kontrolleret forlænget frigivelse af lægemiddelstof, fx depotformulering, som frigør lægemiddelstoffet over et længere tidsrum med en konstant hastighed. Formålet med en depotformulering kan være at undgå en høj maksimal plasmakoncentration, hvis dette er årsag til bivirkninger, eller at opnå en forlænget virkningsvarighed, så lægemidlet kan doseres færre gange i døgnet et kontrolleret frigivelsessted af lægemiddelstoffet, fx syreresistent overtræk, som opløses ved en specifik pH i en bestemt del af tarmsystemet, hvor der er et absorptionsvindue (fx omeprazol i jejunum) eller lokalt virkningssted (fx pancreasenzymer i duodenum, sulfasalazin i colon), for at beskytte et syrelabilt lægemiddelstof under passage af ventriklen (fx erythromycin , omeprazol ) eller beskytte ventrikelslimhinden mod ventrikelirriterende lægemiddelstoffer (fx kaliumchlorid , acetylsalicylsyre ) en pulserende frigivelse af lægemiddelstof en kombination af hurtig frigivelse efterfulgt af kontrolleret forlænget frigivelse af lægemiddelstof (fx paracetamol ) en god forligelighed med blod, tåre- og vævsvæske r, fx kan en flydende vandig opløsning tilsættes tonicitetsgivende stof (fx natriumchlorid, glycerol) pH-regulerende stof for at opnå samme pH som på applikationsstedet. Hensigten er bl.a. at mindske svie og smerte på applikationsstedet, undgå vævsbeskadigelse, øge kontakttiden (fx øjendråber ) og dermed øge virkningsvarigheden en forbedret brugervenlighed , herunder forbedrede egenskaber af orale formuleringer, der indeholder et lægemiddelstof med en ubehagelig smag, ved at tilsætte smagsmaskering, sødemidler og aromastoffer til flydende formuleringer overtrække tabletter og granulater - enten med en film (filmovertrukne) eller i sjældne tilfælde et sukkerovertræk (sukkerovertrukne) en forbedret identifikation af forskellige præparater ved til...)

Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) (...til at undgå fluorideksponering, da det påvirker fosteret. Fluorid kan administreres hjemme af patienten selv, men også professionelt af tandplejeteamet. I Danmark er det fornuftigt at fokusere på daglig brug af fluoridtandpasta som cariesprofylakse. Her er det vigtigt at instruere i korrekt anvendelse og informere om, at børn 16 år: 5.000 ppm fluoridtandpasta: patienter med meget-høj cariesrisiko. Bruges om aftenen inden sengetid i angivet dosis. Dosis kan øges til børstning 3 x dgl. Instrueres i ikke at synke tandpasta. Instrueres i ikke at skylle munden efter tandbørstning (alle tandpastatyper der indeholder fluorid). Der kan være forskel på indholdsstoffer, hvilket kan have betydning for patientens præference. Fluoridgel til skinnebehandling 0,2-1 % NaF i 5 minutter: patienter med meget høj cariesaktivitet/-risiko, fx efter stråleterapi i hoved-halsregionen (5424) . Daglig eller ugentlig behandling. Bemærk: Fluoridgel og -mundskyl bør ikke anvendes til cariesprofylakse af primære tænder hos børn 0,7 mg fluorid/l i drikkevandet. Kontraindikationer Overfølsomhed overfor indholdsstoffer. Må ikke appliceres på pulpa eller pulpanær dentin. Gravide og ammende. Forsigtighed Anvendelse af fluoridholdige præparater til...)

Hypertension (Fysisk aktivitet som behandling) (...tilsintervention, herunder øget fysisk aktivitet (5965) . For personer med milde grader af hypertension anbefales livsstilsintervention som monoterapi, mens det anbefales i tillæg til farmakologisk antihypertensiv behandling til personer med sværere grader af hypertension. Påviste effekter Et systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2019 inkluderede data fra studier med i alt over 500.000 personer, der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention (6536) . I gennemsnit opnåede personer, der gennemførte træningsinterventionen statistisk signifikante fald i såvel systolisk (SBT) som diastolisk (DBT) blodtryk, sammenlignet med personer, der blev randomiseret til kontrolinterventionen. De blodtrykssænkende effekter af regelmæssig fysisk aktivitet var større i hypertensive end i normotensive personer, således at regelmæssig fysisk aktivitet i hypertensive personer i gennemsnit reducerede SBT med ca. 10 mmHg og DBT med ca. 5 mmHg. Der sås blodtrykssænkende effekter af såvel kredsløbs- som styrketræning, og størrelsen af effekterne var nogenlunde ens, noget der også er fundet i andre opgørelser (6537) . Et systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2019 inkluderede data fra i alt 5.763 voksne personer, der blev randomiseret til regelmæssig gangtræning vs. ingen træning, og konkluderede, at regelmæssig gangtræning medførte statistisk signifikante fald i såvel systolisk (SBT) som diastolisk (DBT) blodtryk (6538) . De gangtrænings-inducerede blodtryksfald var noget mindre end i ovenstående studie, og var for hypertensive personer i gennemsnit ca. 5 mmHg for SBT og ca. 4 mmHg for DBT. Træningstyper og mængder Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at reducere blodtrykket, og den blodtrykssænkende effekt af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning der bør anbefales. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6076) (6520) (6521) , men der kan forventes større blodtrykssænkende effekter ved større træningsmængde. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Akut fysisk aktivitet fører til en stigning i særligt systolisk blodtryk under selve aktiviteten. For kredsløbstræning er stigningen beskeden (typisk ca. 10 mmHg), men for styrketræning kan stigningen være en del højere (6539) . Der er ikke overbevisende data, der kobler denne fysisk aktivitets-inducerede blodtryksstigning til kardiovaskulære events, men af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det, at personer med grad 3-hypertension (SBT>175 mmHg og/eller DBT>105 mmHg), indleder farmakologisk blodtrykssænkende behandling forud for opstart af fysisk aktivitet, samt at man er tilbageholdende med at anbefale tung styrketræning til sådanne patienter (6076) . En del personer med hypertension vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse til...)

Loppefrøskaller (psyllium) (...tilsætning af vand) og kun delvis fermenterbare (nedbrydes ikke fuldstændigt af tyktarmens bakterier, men giver anledning til produktion af kort-kædede fedtsyrer i colon). Begge egenskaber er afgørende for skallernes effekt på obstipation og diarré (bulk-laksantia), medens geldannelsen er nødvendig for virkningen på lipidstofskiftet. Anvendelse Naturlægemiddel ved obstipation og træg mave. Naturlægemiddel ved ublodig diarré i kortere tid (2-3 dage). Naturlægemiddel ved behov for øget fiberindtag, fx som supplement ved irritabel tyktarm, når anden årsag til symptomerne er udelukket. Naturlægemiddel tilforebyggelse og behandling af lettere hyperkolesterolæmi som supplement til diæt. Behandlingen skal foregå i samråd med læge. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt på de godkendte anvendelser. Randomiserede placebo-kontrollerede undersøgelser har vist, at indtagelse af isolerede geldannende, ikke-fermenterbare kostfibre (loppefrøskaller var det mest brugte i undersøgelserne) i daglige doser på 5-10 gram kan bedre symptomer og afføringsvaner hos patienter med irritabel tyktarm (4558) . Der er også vist effekt på afføringskonsistens og -hyppighed ved kronisk obstipation og ved kronisk diarré (4557) . Flere randomiserede undersøgelser har vist, at geldannende kostfibre, herunder loppefrøskaller, i daglige doser på 10 gram kan nedsætte koncentrationen i blodet af total- og LDL-kolesterol med 5-10 %, men har ingen virkning på HDL-kolesterol eller triglycerid. Effekten af fibrene var større hos patienter med hyperkolesterolæmi (4554) (2123) . Den kolesterolnedsættende virkning er additiv til den effekt, der opnås ved behandling med statiner (4555) . Tilskud af loppefrøskaller kan bedre den glykæmiske kontrol (nedsætte fasteblodsukker, insulin og glykosyleret hæmoglobin) hos personer med type 2 diabetes (4556) 6735 - The beneficial effects of psyllium on cardiovascular diseases and their risk factors: Systematic review and dose-responce meta-analysis of randomized controlled trials . Tilskud kan også reducere systolisk og diastolisk blodtryk hos hypertonikere med overvægt (5852) . Bivirkninger Bivirkninger fra mave-tarm-kanalen er ikke ualmindelige i form af oppustethed, flatulens og smerter, oftest i starten af behandlingen. Indtagelse af geldannende fibre bør altid ske med samtidig indtagelse af til...)

Coenzym Q10 (...til (ubique = overalt). Coenzym Q10 er elektronbærer i respirationskæden ved biosyntese af ATP og fungerer desuden som antioxidant og har membranstabiliserende virkning. Mennesket får Q10 gennem føden, men kan også selv danne Q10 (styres af enzymet hydroxymetylglutaryl coenzym A reduktase (HMGCoA reduktase)). Der er ikke beskrevet mangelsymptomer på Q10. Kroppens indhold af Q10 falder med alderen og ved flere sygdomstilstande, bl.a. inkompenseret hjertesygdom (6710) . Der er således påvist en direkte relation mellem grad af hjertesvigt og Q10-indhold i hjertemuskulaturen. Anvendelse Forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel. Evidens for virkning Der er rimelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Coenzym Q10 er især undersøgt for sin virkning på hjertesvigt. En metaanalyse af 14 placebokontrollerede undersøgelser kunne påvise signifikant nedsat mortalitet og en forbedret fysisk kapacitet hos patienter med hjerteinsufficiens ved daglig indtagelse af Q10 på mellem 100 og 800 mg sammenlignet med placebo, medens der ikke kunne vises forskelle i NYHA-klassifikation eller LVEF (left ventricular ejection fraction). Undersøgelserne var dog små, inkluderede patienter med varierende grad af insufficiens, og end points var utilstrækkeligt beskrevet (4548) . Effekt på oxidativ stress og på fysisk aktivitet (performance): Tilskud af Q10 til såvel raske som syge personer, øger kroppens totale oxidative kapacitet (evnen til at neutralisere oxidative anioner). Sådanne anioner opstår blandt andet under fysisk arbejde) (5835) . Et systematisk review publiceret i Lancet i 2022, viser tillige effekt af Q10 på glykæmisk kontrol specielt hos diabetikere (6711) . Selv om subgruppe analyser viser, at patienter med hjertesvigt og diabetes-2 synes at have større effekt af Q10, end raske, er det sandsynligt at raske individer kan styrke såvel den fysiske præstation som evnen til at genvinde kræfter efter hård fysisk aktivitet ved indtagelse af Q10, om end der stadig kræves yderligere forskning før endelig stadfæstelse (5836) . Indtagelse af statiner hæmmer kroppens produktion af Q10. Det har derfor været en hypotese, om årsagen til...)

Probiotika (Naturlægemidler) (...tilstande er ikke tilstrækkeligt kendt, men formodes bl.a. at skyldes en udkonkurrering af patogene mikroorganismer med normalisering af bakteriefloraen til følge. De to registrerede produkter indeholder henholdsvis Enterococcus faecium og Bifidobacterium longum (oralt brug) og Lactobacillus gasseri og Lactobacilllus rhamnosus (vaginalt brug). Anvendelse Naturlægemiddel til normalisering af tarmfloraen i forbindelse med forebyggelse og behandling af mild diarré ved fx lettere tarminfektion ved rejser eller behandling med antibiotika. Naturlægemiddel tilforebyggelse og behandling af kløe, svie, tørhedsfornemmelse, lugt og/eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i vagina. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt ved antibiotikainduceret diarré og utilstrækkelig evidens ved rejsediarré. Der er utilstrækkelig evidens for, at probiotika har effekt ved vaginal infektion. Baseret på adskillige kontrollerede undersøgelser er der god evidens for, at probiotika kan nedsætte risikoen for antibiotikainduceret diarré (n = 23 studier; number needed to treat : 10) (4563) kan afkorte varigheden af akut infektiøs diarré hos børn med 1-2 døgn (n = 31 studier) (1850) . En Cochrane-analyse af 31 randomiserede undersøgelser viste nedsat risiko for antibiotikainduceret Clostridium difficile -associeret diarré ( number needed to treat : 42), men synes ikke at reducere risikoen for at få en infektion med denne bakterie ved antibiotikabehandling (4565) . Baseret på et begrænset antal kontrollerede undersøgelser er der ikke fundet en sikker forebyggende effekt mod rejsediarré ved tilskud af probiotika (4569) . Supplerende indtag af probiotika (de fleste undersøgelser foretaget med Lactobaccillus ) i mindst 2 uger før og under behandling med standard antibiotisk behandling kan øge eradikationsraten af Helicobacter pylori -infektion med omkring 10 % og kan desuden reducere gastro-intestinale bivirkninger ved den antibiotiske behandling. Denne effekt er set hos både børn (4562) og voksne (4571) . Få og heterogene studier peger på, at probiotika, specielt i kombination med antibiotika, er effektiv i behandlingen af bakteriel overvækst i tyndtarm. Der er heller ikke, ligeledes baseret på få studier, fundet effekt af probiotikatilskud hos børn med koliksmerter (4570) . Probiotikas mulige betydning i behandlingen af colon irritabile (4575) kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og Crohns sygdom) (4567) , hepatisk encefalopati (4561) , NAFLD (non-alcoholic fatty liver disease) (4568) eller stråleinduceret diarré (4574) er ikke tilstrækkeligt klarlagt. Der er ingen eller usikker evidens (som følge af inklusion af studier med heterogene design og af generel lav kvalitet) for, at probiotika indtaget oralt eller lokalt, alene eller i kombination med sædvanlig antibiotisk behandling, kan bedre symptomer eller nedsætte relapsraten på kort eller langt sigt hos kvinder med vaginal infektion (4566) (4573) (3508) (5856) (5857) . Hos præmature kan tilskud af probiotika nedsætte risikoen for nekrotiserende enterocolitis og sepsis samt sænke mortalitet og indlæggelsestid (4572) . Probiotika er desuden i metaanalyser undersøgt for deres effekt ved en lang række andre sygdomstilstande, herunder overvægt, reumatoid artritis, urinvejsinfektion, luftvejsinfektion, hypertension, hyperkolesterolæmi, allergisk rhinitis og eksem. Nogle af disse studier har vist klinisk effekt, men det er karakteristisk, at de inkluderede undersøgelser er små, af ringe videnskabelig kvalitet og præget af betydelig heterogenicitet. Dosis af probiotika har i de fleste undersøgelser været 10 9 -10 11 CFU dgl. Bivirkninger Bivirkninger beskrives som meget sparsomme. Udvikling af infektioner inklusive septikæmi hos særligt disponerede patienter (med centralt venekateter, nedsat immunforsvar) er beskrevet i enkelte tilfælde i forbindelse med behandling med probiotika. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager Lactobacillus acidophilus i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Idoform eller Vivag Plus på Medicin.dk. Derudover findes en del kosttil...)

Tranebær (...til at adhærere til urotelceller, som menes at være en forudsætning for udvikling af infektion. De aktive indholdsstoffer i tranebær (hvad angår adhæsionshæmningen af E. coli ) synes at være fructose og/eller proanthocyanidin (PAC). Den mindste effektive dosis er ukendt, men er formentlig svarende til 300 ml saft om dagen, svarende til omkring 35 mg PAC. Anvendelse Naturlægemiddel tilforebyggelse og behandling af lettere, recidiverende urinvejsinfektioner. Evidens for virkning Der er rimelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse hvad angår raske kvinder og børn især hvad angår forebyggelseseffekten. Flere metaanalyser omfattende randomiserede, placebo-kontrollerede studier har vist nedsat risiko for urinvejsinfektion hos patienter med øget risiko for infektion, herunder kvinder med recidiverende urinvejsinfektion (2148) (2149) (4581) . De inkluderede undersøgelser var generelt små og af ringe videnskabelig kvalitet. Der var statistisk heterogenicitet blandt de inkluderede studier, og signifikans syntes kun at kunne opnås ved eksklusion af studier, der især bidrog til...)

Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...til fjernere rejsemål. Op til 60 % af rejsende til udviklingslande vil opleve helbredsproblemer i relation til rejsen. De fleste af disse problemer er milde og selvbegrænsende, men 5-10 % bliver så syge, at de søger lægehjælp under rejsen eller efter hjemkomsten. Sygdomsrisiko Ud fra rejsens karakter og varighed kan risikoen for at pådrage sig sygdom groft inddeles i fire grupper. Risikoen er generelt mindst ved korttidsrejse til storbyer (fx forretningsrejser) moderat ved arrangeret turistrejse af nogle ugers varighed med dagudflugter højere ved individuel rejse af måneders varighed højest ved langvarig individuel rejse eller udstationering samt for indvandrere på familiebesøg. Informationskilder Der findes flere internetkilder, hvorfra dagsaktuelle anbefalinger kan hentes. Som eksempler kan nævnes Statens Serum Institut: Rejser og smitsomme sygdomme og Travelers' Health . En god kilde til information er EPI-NYT , der udgives af Statens Serum Institut. En gang om året bringes en opdatering af Vaccinationsforslag ved udlandsrejse, og løbende redegøres for aktuelle sygdomsudbrud samt særlige vaccinationsforslag og andre råd til rejsende. Rådene er opdelt, så de dækker alt fra forretningsrejse i storby til rygsæksrejser af længere tids varighed. EPI-NYT er primært målrettet sundhedspersoner, men mange almindelige brugere kan også med fordel søge oplysninger i EPI-NYT og efterfølgende drøfte det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt til lokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt ved vedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved rejser til...)

Strålebehandling af hoved- halsregionen (risikopatienter i tandlægepraksis) (...til stråleterapi også i mundens væv, fx spytkirtelpåvirkning (6867) . Senfølger i blødtvævene er typisk fibrose, der kompromitterer vævenes normale funktion, bl.a. hyposalivation, trismus, sårdannelse, infektioner, smagssanspåvirkning. Hårdtvævene påvirkes også, hvor der i knoglen ses mindre vaskularisering og påvirkning af knoglens celler og væv. Tændernes vaskularisering kan ligeledes blive påvirket, men det er især hårdvævspåvirkningen, der synes at være problematisk ift. cariesudvikling. Overgangen mellem dentin og emalje synes at blive svækket, hvor der i den efterfølgende spaltedannelse er adgang for mikroorganismer, der muliggør udvikling af atypisk hurtigt progredierende caries (5647) . Den umiddelbart mest alvorlige senfølge er osteoradionekrose. Osteoradionekrose i det orale område forekommer hyppigst i mandiblen (dosis ≥ 50 Gy har øget risiko (6386) ) og incidensen er faldet i takt med mere målrettet stråleterapi. I et dansk studie fandt man en incidens på 4,6 %, hvor tidspunktet for osteoradionekrosediagnosen varierede fra mellem 1,8 til 89,7 måneder efter strålebehandling (5648) . Osteoradionekrose opstår enten spontant eller som følge af kompromitteret knogleheling efter tandekstraktion/andre kirurgiske indgreb. En patient, der har modtaget stråleterapi, der involverer kæbeknoglen, er i princippet i risiko for at udvikle osteoradionekrose resten af sit liv og dento-alveolær kirurgi bør undgås fremadrettet (6386) . Osteoradionekrose er karakteriseret ved stråleinduceret knogleeksponering gennem mundslimhinden og/eller radiolucente områder i kæbeknoglen som fremstår mølædt. Indikation for radiologiske kontroller må vurderes individuelt. I forhold til at forebygge osteoradionekrose skal patienter, der har modtaget stråleterapi, som involverer de orale væv vurderes ift. strålebehandling (antal behandlinger, behandlingsdosis og samlet stråledosis), bestrålede område (mandibel eller maxil), omfanget og arten af dento-alveolære interventioner og rehabilitering samt risikofaktorer for osteoradionekrose (6386) . Behandlingen af osteoradionekrose på kæbekirurgisk afdeling: Små læsioner observeres og behandlings konservativt med renhold med klorhexidin. Ved større områder fjernes det nekrotiske knoglevæv kirurgisk evt. suppleret med hyperbar iltbehandling i trykkammer. Store knogleeksponeringer kan kræve kontinuitetsresektion evt. suppleret med hyperbar iltbehandling - kræver ofte efterfølgende rekonstruktion. Risikofaktorer for osteoradionekrose: Tandekstraktioner som led i odontologisk fokussanering inden radioterapi. Rygning. Høj stråleeksponering af mandiblen (5648) . Særlige forhold før behandling Informer om og instruer i gode mundhygiejne procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Informer patienten om risiko for osteoradionekrose (knogledød som følge af stråleterapi) - denne risiko er livslang. Afklar og informer patienten ift. risikofaktorer for udvikling af osteoradionekrose. Indkald patienten regelmæssigt. Oftest er der behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver eller hver 3. måned. Inden behandling, der involverer knoglevæv, bør tandlægen konferere med Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik . Vær opmærksom på risici grundet dårlig vævsvaskularisering af bestrålet væv. Se Behandling og forebyggelse af osteoradionekrose 2020 (National RKKP Guideline). Særlige forhold under behandling Hold øje med tegn på recidiv af cancer. Undgå tandekstraktioner i bestrålet kæbeområde og konferer med/henvis til specialtandlæge i Tand-Mund- og Kæbekirurgi. Vær opmærksom på: Tilstedeværelse af blottet knogle. Tilstedeværelse af fistel. Dårlig oral sundhed, da det disponerer for tandfraktur og infektioner. Dårlig protesefunktion for at undgå traumatisering af mundslimhinden. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger. Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024). Patienterne behøver ikke have hyposalivation for at få økonomisk tilskud. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden: Fjern skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden. Instruktion i skånsom: Børsteteknik, evt med ultrablød tandbørste. Brug af tandtråd/interdentalbørster for at undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse hurtigst muligt efter kræftdiagnose , hvis patienten > 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af alle tanddele (herunder rodflader), hvor der kan opstå caries, da dette kan gå lynhurtigt . Tandskinne, fluoridgel 1 %, neutralt pH (fremstilles magistrelt via apotek, se www.magistrel.dk ) - anvendes hver aften inden sengetid i 5 minutter (5424) . Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret svampeinfektion (oral candidose ). Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Der kan være behov for varig antimykotisk profylakse, hvor det er vigtigt at undersøge for selektion af ikke-følsomme Candidaarter og resistensudvikling. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Caries: Cariesterapi (Glasionomer om muligt, hvis patienten ikke anvender fluoridskinne, ellers kompositplast ) (5424) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruere i at fugte mundslimhinden bl.a. for at forebygge friktionsbetingende sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at fastholde motivationen for at opretholde oral sundhed - det er livslang forebyggelse. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Bestrålet væv har typisk dårligere vaskularisering, hvorfor lokalangetika med vasokontriktorer skal anvendes med forsigtighed . Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopælsregion. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilkud som fx højfluoridtandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion som følge af strålebehandling mod hoved-halsregionen: Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling, som patienten er tilknyttet (ud fra patientens privatadresse) ved mistanke om osteroradionekrose (kæbesmerter, blottet knogle, fistel, radiologiske tegn). Partikel og immunterapi er nye behandlingsformer for såvel hoved-halskræft som andre kræftformer, og pga. kort erfaringstid er det endnu uvist, hvordan mundhulens væv påvirkes. Se Cytostatikabehandling og immunterapi . Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til...)

Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...Til præoperativ og postoperativ smertebehandling ved kortvarige operative indgreb. Der gives lavest mulig dosis i kortest mulig tid. Således bør behandling af kroniske smerter fra det orofaciale område, fx kæbeledssmerter, varetages af specialist eller i samarbejde med kvalificeret tandlæge eller læge. Præparatvalg Ved forventning om akutte smerter: Lette smerter: Paracetamol . Moderate smerter: Ibuprofen , evt. kombination med paracetamol (5055) , hvor kombinationsterapi umiddelbart har bedre effekt (5056) . Stærke smerter: Opioid - morfin er 1. valg (5274) . Kodein (5056) eller tramadol , eventuelt i kombination med NSAID og/eller paracetamol . Ibuprofen er det NSAID der er bedst undersøgt i forbindelse med tandsmerter (5055) . Opmærksomhed på, at nogle præparater kun er til behandling af voksne og at dosisjustering kan være nødvendig hos ældre. Behandlingsvejledning Præoperativ smertebehandling (1 time præoperativt) med analgetika nedsætter de postoperative smerter, og optimal postoperativ smertebehandling er nødvendig for at undgå endokrin stressrespons med risiko for øget morbiditet. Paracetamol og NSAID Paracetamol 1 g x 4 er førstevalg. Vurderet døgndosis: 3.000 mg (højst 4.000 mg) (5275) . Paracetamol + caffein. Døgndosis: 3.000 mg paracetamol/390 mg caffein (højst 3.000 mg/390 mg]). Additiv analgetisk virkning ved kombination af paracetamol og caffein er usikker, men kombinationen kan forsøges. Bør seponeres ved manglende effekt efter 2-4 dage (5275) . Hvis der er akutte smerter i forbindelse med inflammation, kan kortvarig behandling med NSAID ved lavest mulig dosis være relevant ved fravær af risikofaktorer. Det anbefales ikke at anvende NSAID mere end 2 uger. Ibuprofen 400 mg x 3 er førstevalg (5274) , vurderet døgndosis: 1.200 mg (højst 1.800 mg) (5275) . Der er synergetisk effekt ved paracetamol og NSAID, men her skal risikofaktorer ved NSAID-behandling tages med i behandlingsovervejelserne - NSAID anvendt til kronisk smertebehandling er forbundet med øget risiko pga. gastro-intestinale og kardiovaskulære bivirkninger (2375) . Se endvidere NSAID, præparatvalg . Opioider Ved smerter, der ikke behandles sufficient med paracetamol og/eller NSAID, anbefales behandling med opioider. Pro necissitate (p.n.) dosis er 1/6 af den maksimale døgndosis (5274) . Anvend kun et opioidpræparat ad gangen, da der IKKE er synergieffekt ved brug af forskellige opioider. Skift til andet opioid ved manglende effekt eller uacceptable bivirkninger. Se evt. tabel 1 i Rene agonister for oversigt over vejledende ækvivalente doser for udvalgte opioider. Morfin Voksne og børn > 12 år: Morfin ( ren opioid agonist ) er 1. valg ved behandling med opioid. Morfin er et korttidsvirkende opioid. Der er betydelig variation i dosisbehov og -respons, også hos patienter med normal lever- og nyrefunktion. Depotmorfin giver bedre smertedækning, færre gennembrudssmerter og mindre euforiserende effekt end korttidsvirkende morfin. Doseres på faste klokkeslæt for stabil smertedækning (5274) . Voksne: Sædvanligvis 10-30 mg hver 4. time. Dosis kan øges med 5-10 mg ad gangen til ønsket effekt. Ældre: Pas på overdosering- dosis skal nedsættes. Børn > 12 år: Initialt 0,2-0,4 mg/kg legemsvægt/dosis. Dosis justeres herefter, således at smertegennembrud så vidt muligt undgås. Maksimal virkning efter 1-1,5 timer. Virkningsvarighed 4 timer. Se evt. de enkelte præparatbeskrivelser . Kodein Kodein er en prodrug, hvor 10 % omdannes af CYP2D6 til morfin ( ren opioid agonist ). Morfin er 10 gange stærkere end kodein. Voksne og børn > 12 år: 25-50 mg hver 6. time efter behov. Maksimal døgndosis: 200 mg. Maksimal virkning efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 6 timer (5274) . Kodein i kombination med paracetamol (60 mg/600 mg) giver ekstra effekt i forbindelse med amotio (5276) af 3. molar. Vurderet døgndosis: 183,6 mg kodein + 3.000 mg paracetamol (højst 244,8 mg + 4.000 mg). Tramadol Tramadol ( dual action opioid agonist ) er en prodrug, der omdannes til den aktive metabolit via CYP2D6. Morfin er > 5 gange stærkere end tramadol. Voksne og børn > 12 år: Korttidsvirkende: 50-100 mg tramadol x 3-4. Maksimal virkning efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4 timer (5274) . Startdosis langtidsvirkende (depot): 50-100 mg tramadol x 2. Maksimal virkning efter 5-6 timer. Virkningsvarighed 12 timer (5274) . Opmærksomhedspunkter Behandlingsvarighed med opioider er højst 1-2 uger pga. afhængighedsrisiko. Korttidsvirkende opioider anvendes ved få dages behandlingsbehov. Langtidsvirkende opioider anvendes, hvis behandlingen forventes at vare mere end en uge, idet der er mindre risiko for afhængighed ved langtidsvirkende opioider (5275) . Behandling med opioider bør suppleres med laksantia for at modvirke obstipation (5275) . Umiddelbart er der en trafiksikkerhedsmæssig risiko forbundet med opioidbehandling, og som udgangspunkt er korttidsbehandling med opioider ikke forenelig med bilkørsel . Ordination og udstedelse af recepter på afhængighedsskabende lægemidler skal ske ved personligt fremmøde og ikke over e-konsultation eller pr. telefon. Da opioider er afhængighedsskabende, skal mindst mulig pakkestørrelse udskrives. Patienter med nedsat eller manglende CYP2D6-aktivitet (5-10 % af befolkningen) får ingen eller reduceret effekt af behandling med kodein og tramadol og bør behandles med andre opioider. Se Elimination og cytokrom P450-systemet . Patienter med ultrahurtig CYP2D6-aktivitet (1 % af befolkningen) risikerer at få forgiftning i forbindelse med normal dosis af kodein og tramadol og bør behandles med andre opioider eller med dosisreduktion. Se Elimination og cytokrom P450-systemet . Kontraindikationer Børn 65 år: Til...)

Hjerte- og kredsløbssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...tilpasset hyppige fluoridpensling af tanddele (specielt rodflader) hvor der er øget risiko for caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se endvidere Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider. Instruer i at fugte mundslimhinden, fx forebyggelse af mundslimhindesår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se endvidere Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp patienten med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det er et livslangt behov. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kardielle problemstillinger er ofte multimedicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer. Det er vigtigt at kontrollere for interaktioner - se de enkelte præparatbeskrivelser, www.interaktionsdatabasen.dk samt NSAID . NSAID: Selv kortvarig behandling frarådes til patienter med erkendt eller høj risiko for hjertekarsygdom pga. general øget risiko for alvorlige komplikationer . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering, hvor især hyposalivation og gingivahyperplasi ( calciumantagonister ) er hyppigt forekommende ifm. hjerte-karmedicin og kan medføre betydelig oral sygdom. Generelt skal kontakt til patientens læge overvejes mhp. på mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Medicingennemgang hos egen læge eller apotek bør overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlægen er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab, kæbeknogledød eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger på mennesker og dyr anmeldes til...)

Risikopatienter i tandlægepraksis (...tilpas ofte, at det giver en unik mulighed for tidligt at opdage symptomer på begyndende eller uerkendt systemisk sygdom. Dette muliggør hurtig og korrekt udredning i samarbejde med egen læge. Efterfølgende er der visse patientgrupper der kræver særlig bevågenhed i forbindelse med tandbehandling, dels pga. risiko for interaktioner med patientens sygdom, medicinforbrug (tjek ordinationer FMK-online ) og livsstil, dels pga. øget risiko for oral sygdom. Høj alder, psykisk sygdom, hypertension, diabetes, hjertekarsygdom og osteroporose er påvist at være betydelige risikofaktorer for dårlig tandstatus (5633) . Således har nogle patienter forhøjet risiko for høj cariesaktivitet grundet meget forskellige baggrundsfaktorer, hvilket ikke ændrer på at de cariesprofylaktiske tiltag ofte er de samme fx høj- fluoridtandpasta og professionelle fluoridapplikationer. Derfor er det vigtigt at have en opdateret anamnese og løbende vurdere patientens risikofaktorer og status for oral sygdom. Tandlægen bør have særlig fokus på patientens livsstil...)

Søgeresultater, Sygdomme:

Forebyggelse af kroniske senfølger ved alkoholoverforbrug

Tilstande relateret til kønshormoner

Hypocalcæmi (...Til behandling kan anvendes oralt calciumtilskud eller kombinationer af calcium og D-vitamin (oftest i form af kosttilskud eller håndkøbspræparater) (3235) (3236) . Dosis af calcium kan variere, men vil typisk være 1-4 g dgl. afhængigt af P-calcium (3235) . Ved meget store doser calcium kan der være risiko for deponering af calcium i vævet (fx i nyrerne og karvæggene eller muskler og sener) eller i urinvejene. Hvis dette er tilfældet, vælges oftest at supplere med aktiveret vitamin D og reducere indtag af calcium. Ofte er patienterne relativt resistente over for tilførsel af alfacalcidol og calcium, dvs. der skal store doser til for at øge P-calcium. Regulering af calciumniveauer i blod og urin omfatter regelmæssig måling af plasma-calcium, fosfat og kreatinin. Døgnurinudskillelsen af calcium kan monitoreres og justeres ved justering af indtag af calcium og aktivt D-vitamin samt hos nogle tillæg af thiaziddiuretikum (3235) (3236) . Forebyggelse og kontrol for nyresten indebærer justering af væskeindtag, justering af calcium-fosfor-produkt samt døgnurin-calcium og evt. ultralyd eller CT af nyrer og urinveje ved behov. Der henvises til urologiske vejledninger på området. Supplerende D-vitamin Hos nogle er det nødvendigt at supplere behandlingen med aktiveret D-vitamin ( alfacalcidol ) for at opretholde et tilfredsstillende P-calcium ved at øge absorptionsfraktionen i tarmen samt nedsætte tabet i nyrerne. Dosis af alfacalcidol kan variere, men vil typisk være 1-4 mikrogram dgl (3235) (3236) . Ved meget høje doser af aktiveret D-vitamin kan der ses forskydninger i P-calcium, således at calcium-fosfor-produktet bliver for højt med deraf følgende symptomer på udfældning af calciumforbindelser i vævene, fx i karvægge (åreforkalkning med blodpropsrisiko), sener med smerter etc. Hos disse patienter kan det være nødvendigt at reducere brugen af aktiveret D-vitamin og omlægge til et højere calciumtilskud, der også virker som fosfatbindere. Parathyroidektomerede patienter Hos parathyroidektomerede er det ikke altid nødvendigt at hæve P-calcium til normalområdet - blot symptomfrihed opnås. Dette skyldes, at der hos totalt parathyroidektomerede ikke er risiko for sekundær hyperparathyroidisme. Hos subtotalt parathyroidektomerede, hvor der tilstræbes reetablering af normal parathyroideafunktion, vil P-calcium lige under normalområdet befordre reetablering af parathyroideafunktion i modsætning til P-calcium højt i normalområdet. Hertil kommer, at risikoen for hypercalcæmi mindskes, hvis calciumniveauerne holdes lige under eller i nedre del af normalområdet (typisk i området ioniseret calcium 1,10-1,17 mmol/l, albuminkorrigeret P-calcium eller totalcalcium i området 2,00-2,20 mmol/l. Disse grænser er dog meget variable, og der er stor variabilitet i de af patienterne oplevede symptomer, hos nogle ses døgnvariation i symptomerne afhængigt af virkningsvarigheden af de benyttede calcium og D-vitaminpræparater. Akutte situationer I helt akutte situationer med svær akut symptomgivende hypocalcæmi med tetani eller andre svære symptomer kan anvendes i.v. calcium enten som engangsinjektion eller som kontinuerlig infusion, hvis engangsinjektion med calcium i.v. ikke er tilstrækkelig til symptomlindring. Det er vanskeligt at angive eksakte grænser for, hvornår behandling med i.v. calcium bør overvejes, men typisk vil P-ioniseret calcium < 0,9 mmol/l (albuminkorrigeret P-calcium eller total calcium 1,45 mmol/l) kunne afgive indikation for i.v. behandling, om end en del patienter er asymptomatiske og derfor ikke kræver i.v. behandling. Hos nogle kan supplement med parathyroideahormon eller hormonanaloger være nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende P-calcium både i den akutte fase og hos nogle også i den kroniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummangel bidrage til hypocalcæmi, idet magnesium er en co-faktor for syntese og sekretion af PTH, hvorfor der kan ses funktionel hypoparathyreoidisme (5291) . Korrektion af hypomagnesiæmi vil så genoprette PTH-sekretionen, så calciumtilskud og tilskud af D-vitamin ikke altid er nødvendigt. Se endvidere: Calcium Vitamin D og analoger . Præparatvalg Calcium og vitamin D i kombination Der vælges typisk en kombination af calcium og vitamin D, hvis der er tale om insufficient indtag af både calcium og vitamin D. Hos de fleste kan de relativt billige kosttilskud anvendes uden problemer. I en del af disse midler er der også vitamin D i doser på 5-38 mikrogram pr. tablet. Tabletter med disse mængder vitamin D kan bruges. Hos ganske få patienter, hvor kosttilskud med calcium (ofte som calciumcarbonat eller -citrat) og vitamin D ikke kan opretholde P-calcium, kan andre calciumpræparater forsøges (fx Calcium-Sandoz® ). I stedet for fx Calcium-Sandoz® brusetabletter kan nogle patienter behandles med kosttilskud såsom calcium-tyggetabletter eller citratholdige calciumtabletter. De fleste tabletter indeholder vitamin D 3 (cholecalciferol), der foretrækkes pga. bl.a. længere virkningsvarighed. Enkelte præparater indeholder vitamin D 2 (ergocalciferol). Vitamin D Ved kostbetinget insufficiens kan langt de fleste klare sig med et lægemiddel med indhold af cholecalciferol (D3). Hvis der er tale om nedsat aktivering af vitamin D, fx ved kronisk nyreinsufficiens, skal der anvendes aktiveret vitamin D, fx alfacalcidol. En tommelfingerregel siger, at P-25OHD (plasma-25-dihydroxyvitamin D) stiger med 50-100 % af den daglige dosis i mikrogram efter 5-6 måneder. Er P-25OHD fx 10 nmol/l, vil tilførsel af 70 mikrogram cholecalciferol (D3) få P-25OHD til at stige mellem 35 og 70 nmol/l, dvs. til 45-80 nmol/l. Jo mere adipøs patienten er, des mindre stiger P-25OHD. Hos patienter med svære symptomer kan en oral støddosis med fx 100.000-300.000 IE (2.500-7.500 mikrogram) anvendes. De fleste patienter med hypoparatyroidisme (3236) kan ikke klare sig med vitamin D, men har brug for farmakologiske doser af aktiveret vitamin D. Calcium Der findes en lang række kosttilskud, som kan anvendes ved behov for calciumtilskud. Disse produkter bliver ikke nærmere omtalt på medicin.dk. Se endvidere Calcium . Parathyreoideahormon og analoger I udvalgte til...)

Malign hypertermi (...Tilkald hjælp Stands tilførslen af anæstesigasser og suxamethon Fortsæt med i.v.-anæstesimidler Anmod om hurtig afslutning af operationen Hyperventiler på respirator med 100 % oxygen i højt flow 2-3 gange det normale minutvolumen Anlæg gode i.v.-adgange, A-kanyle og urinkateter (gerne med temperaturføler) Flyt ikke patienten i den akutte fase. Såfremt patientens tilstand ikke omgående bedres, påbegyndes straks indgift af: Dantrolen 2-2,5 mg/kg legemsvægt i.v. Dog maksimalt 300 mg/dosis. Gentaget hvert 10. minut, indtil patienten retter sig. Det kan blive nødvendigt at overskride den anbefalede maksimaldosis for Dantrolen på 10 mg/kg (revurder i så fald differentialdiagnoser). Dantrolen-indgiften stoppes ved Paco2 50 ml/time) understøttes med krystaloid-infussion (gerne afkølede væsker) evt. suppleret med furosemid Behandling med antiarytmika ( amiodaron eller β-blokker efter behov) Natriumhydrogencarbonat-infusion ved svær acidose (pH < 7,2). På grund af interaktion med Dantrolen er calcium-antagonister kontraindiceret ved behandling af MH. Patienten skal overvåges nøje under behandlingen og i mindst 1 døgn efter symptomernes ophør. Ved genopblussen startes behandlingen forfra. Dantrolen Dantrolen virker ved at hæmme frigivelsen af calcium fra det sarcoplasmatiske reticulum og dermed bremse processen. Dantrolen stopper en MH-reaktion hvis det indgives i tide. Dantrolen dispenseres som pulver i 120 mg hætteglas som før injektionen tilsættes 20 ml sterilt vand og rystes kraftigt, til opløsningen er helt klar. Dantrolen bør findes tilgængelig på alle afdelinger, der anvender triggerstoffer. Der bør være umiddelbar adgang til mindst 720 mg Dantrolen. Fjernt beliggende afdelinger bør have adgang til mindst 1.200 mg Dantrolen. Samtidig med at behandlingen med Dantrolen påbegyndes, rekvireres yderligere Dantrolen fra omkringliggende sygehuse. Diagnostik af MH-følsomhed Diagnosen MH-følsom, stilles ved In-Vitro Kontraktur Testning (IVCT) af muskelfibre udtaget ved åben muskelbiopsi. Testen foretages hos Dansk Malign Hypertermi Center, Herlev Hospital, tlf.nr. 3868 9722, hvor også Dansk Malign Hypertermi Register findes. I nogle tilfælde kan diagnosen stil...)

Pneumocystis jirovecii (...til henholdsvis intravenøs og oral behandling. Sulfamethoxazol og trimethoprim i kombination er hovedmidlet tilforebyggelse og behandling af P. jirovecii -infektioner. Sulfamethoxazol og trimethoprim er kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. Sulfamethoxazol og trimethoprim er kontraindiceret ved GFR 9.3 kPa uden ilttil...)

Respiratorisk syncytialvirus (RSV) (...forebyggelse af alvorlige infektioner i de nedre luftveje forårsaget af respiratorisk syncytialvirus (RSV) hos voksne ≥ 60 år. Vacciner Respiratorisk syncytial virus (RSV) er et almindeligt forekommende luftvejsvirus, som blev isoleret første gang allerede i 1956. Mennesket er det eneste reservoir og der findes to subtyper, henholdsvis subtype A og subtype B. Ligesom influenza er RSV-infektion typisk en vintersygdom, der optræder i epidemier af 6-10 ugers varighed, normalt i perioden december til marts. Dog har man efter nedlukningen under COVID-19 set en usædvanlig stigning i antal bekræftede RSV-tilfælde i sensommeren 2021, som førte til en epidemi uden for den normale sæson. Igen i 2022 så man en stigning af RSV-tilfælde uden for den normale sæson. Ligesom influenzavirus og SARS-CoV-2 smitter RSV gennem små dråber fra hoste, nys og lignende og alle kan blive smittet med RSV. RSV-infektion viser sig i de fleste tilfælde som en mild forkølelse, men kan hos især spædbørn, immunsvækkede og ældre med kroniske sygdomme medføre en alvorlig lungebetændelse med behov for indlæggelse på hospital og i sjældne tilfælde død. Næsten 70 % af børn bliver smittet inden de er et år og stort set alle inden de er to år gamle. RSV er således den hyppigste årsag til indlæggelse pga. luftvejsinfektion hos børn under 5 år. Omkring 2-3 % af børn udvikler svær RSV-infektion med behov for indlæggelse. Der er størst risiko for udvikling af svær RSV-infektion i de første tre levemåneder. Et nyligt Europæisk studie har vist at 1,8 % af børn bliver indlagt med RSV-infektion i det første leveår. Der er aktuelt ingen markedsført RSV-vaccine til børn, men i stedet kan de monoklonale antistoffer, pavilizumab eller det nyere nirsevimab, anvendes tilforebyggelse af alvorlige infektioner i de nedre luftveje forårsaget af RSV (Medicinrådet anbefaler nirsevimab som forebyggende behandling mod RS-virus til spædbørn med særlig risiko for alvorlige sygdomsforløb - læs mere ). Det estimeres, at 3-7 % af ældre årligt rammes af RSV-infektion og at RSV er årsag til 3-10 % af nedre luftvejsinfektioner. En metaanalyse fandt at 1,62 % af voksne på 60 år eller ældre bliver ramt af RSV-infektion og 0,15 % bliver indlagt på hospital. Mortaliteten blandt indlagte var omkring 7 %. Især personer med komorbiditet i form af KOL, astma, iskæmisk hjertesygdom, stroke, diabetes, kronisk nyresygdom (CKD) og kronisk leversygdom har risiko for udvikling af en alvorlig indlæggelseskrævende RSV-infektion. Man har i mere end 60 år forsøgt at udvikle vacciner mod RSV. Allerede i 1967 blev en formalin inaktiveret hel-celle RSV-vaccine udviklet til vaccination af børn, men vaccinen viste sig at øge risikoen for udvikling af svær RSV-infektion. Der har siden været mange vacciner under udvikling, men først i 2023 er de første vacciner godkendte til vaccination mod RSV af voksne over 60 år og til beskyttelse mod sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV hos spædbørn, fra fødslen til 6 måneders alderen efter immunisering af moderen under graviditeten. RSV udtrykker kun tre overflade proteiner og mere end 92 % af neutraliserende antistoffer er rettet mod fusionsproteinet, glykoprotein F, som anvendes som antigen i vaccinen. En udfordring har været, at glykoprotein F findes både i en præfusion- og en postfusion form, hvor kun præfusion formen har vist sig effektiv i vacciner. Det er nu lykkedes at modificere glykoprotein F, så det holder sig i præfusion formen. Der er i løbet efteråret 2023 blevet godkendt og markedsført to vacciner, Arexvy ® og Abrysvo ® , til beskyttelse af voksne på 60 år og derover mod nedre luftvejsinfektion forårsaget af RSV. Abrysvo ® er desuden godkendt til vaccination af gravide, for at beskytte nyfødte mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i de første 6 levemåneder (6488) . Begge vacciner anvender RSV rekombinant glykoprotein F i præfusionform (RSVPreF3), som antigen. Arexvy ® er en rekombinant adjuveret vaccine, som indeholder RSVPreF3 adjuveret med AS01 E . Arexvy ® er godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje, forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I et studie hos næsten 25 000 voksne i alderen 60 år og derover blev risikoen for at få en sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV mindsket med 83 % hos dem, der fik Arexvy ® , sammenlignet med dem, der fik en uvirksom indsprøjtning under aktuelle RSV-sæson. Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 75 %, 56 % i anden sæson. De hyppigste bivirkninger er lokal reaktion på indstiksstedet i form af smerter (61 %), rødme (8 %) og hævelse (6 %) og systemiske bivirkninger som træthed (34 %), hovedpine (27 %), muskelsmerter (29 %) og ledsmerter (18 %), mens feber (2 %) er sjælden. Disse bivirkninger er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen (6007) . Abrysvo ® er ligeledes en rekombinant vaccine indeholdende RSVPreF3, men anvender ikke et adjuvans. Abrysvo ® er ligeledes godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I det kliniske studie RENOIR, med over 36.000 deltagere i alderen 60 år eller derover, var beskyttelsen mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i aktuelle RSV-sæson 89 % (6012) . Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 84 %, 79 % i sæson 2. Den hyppigste bivirkning var smerter på indstiksstedet (11 %). De fleste reaktioner er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen. Både Arexvy ® og Abrysvo ® kan administreres samtidig med vaccination mod sæsoninfluenza. Behov for revaccination er ikke klarlagt. For ingen af vaccinerne var der forskel i forekomst af alvorlige bivirkninger hos dem, der fik vaccine sammenlignet med placebo. Man kan ikke umiddelbart sammenligne resultaterne fra de to kliniske studier, da der er forskelle i definitioner på RSV-relateret nedre luftvejsinfektion og varighed af RSV-sæsonerne. Ingen af studierne har styrke til at vise effekt af vaccination på RSV-relateret indlæggelse og død (6007) (6008) (6012) . Målgrupper for vaccination mod RSV-infektion vil være nogenlunde de samme som målgrupper for vaccination mod influenza og COVID-19. Det vil sige personer over 60 år med en kronisk medicinsk sygdom (KOL, astma, hjertekarsygdom, immunsvækket, diabetes, kronisk nyre- eller leversygdom, blodsygdom eller neurologisk sygdom) eller som er plejehjemsbeboer. Der er på nuværende tidspunkt ingen nationale anbefalinger omkring vaccination af ældre eller personer med kroniske sygdomme og vaccinen skal derfor betales af den vaccinerede selv. Dog kan personer på 60 år og derover med KOL få klausuleret tilskud til Abrysvo eller Arexvy. Siden 1. oktober til...)

Alkoholrelaterede problemer (...ggelse af kroniske senfølger ved alkoholoverforbrug Wernicke - Korsakoff syndrom Thiamintilskud Alkoholafhængighed Midler mod alkoholoverforbrug og -afhængighed Akut alkoholforgif...)

Non-farmakologisk frakturprofylakse (...tilbydes non-farmakologisk osteoporosebehandling. Denne suppleres med farmakologisk frakturprofylakse , hvis indikationen herfor er opfyldt. Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) har udformet en national behandlingsvejledning (NBV) til patienter med postmenopausal osteoporose og mænd over 50 (7063) . Osteopeni Non-farmakologisk frakturprofylakse anbefales til alle patienter med osteopeni (T-score mellem -1 og -2,5). Ved osteopeni anbefales farmakologisk osteoporosebehandling kun i udvalgte tilfælde, fx hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid i doser ≥ 5 mg prednisolon dgl. i > 3 mdr., se Steroidinduceret osteoporose . Den non-farmakologiske frakturprofylakse anvendes både som primær profylakse med henblik på at forebygge, at der tilkommer risikofaktorer/at den første fraktur opstår, og som en vigtig del af behandlingen hos patienter med osteoporose. De vigtigste elementer i den non-farmakologiske frakturprofylakse omfatter: Optimering af D-vitaminstatus i kombination med et sufficient calciumindtag Den frakturforebyggende effekt anses for bedst dokumenteret ved samtidigt tilskud med calcium og D-vitamin (1633) . Flere nyere metaanalyser, som har samlet resultaterne fra en lang række randomiserede kontrollerede studier, har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om tilskud med calcium og D-vitamin er af betydning for at mindske risikoen for fraktur i den generelle (overvejende raske) del af befolkningen (4457) . Som udgangspunkt anbefales alle et sufficient indtag af calcium gennem et dagligt tilskud på 800-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram (800-1.600 IE) cholecalciferol (vitamin D 3 ). Dette for at undgå mangeltilstande. Ved et højt habituelt indtag af calcium gennem kosten kan det daglige tilskud med calcium reduceres, idet der bør sigtes mod et dagligt total indtag på 1.000-1.200 mg calcium (kost + tilskud). En persons habituelle kostindtag af calcium kan estimeres ved at spørge til, hvor mange portioner mælkeprodukter som dagligt indtages (glas mælk, ostemadder, portioner yoghurt mv). Mælk indeholder typisk 100 mg pr. dl og ost 75 mg pr. 10 gram. Calciumindholdet i kosten kan estimeres ud fra følgende formel: calcium (mg/døgn) = 300 + (150 x antal glas mælk) + (150 x antal ostemadder) + (250 x portioner surmælksprodukter). Tilskud med D-vitamin i form af høje daglige doser (70-100 mikrogram (2.800-4.000 IE) såvel som intermitterende behandling med meget høje (suprafysiologiske) doser (fx 3-500.000 IE hver 3.-12. måned) frarådes, da det kan være forbundet med nedsat muskelstyrke og en øget risiko for fald og frakturer (3012) (3013) (4456) . Se endvidere Calcium og D-vitamin (osteoporose) . Fysisk aktivitet Interventionsstudier har vist, at fysisk træning forbedrer muskelstyrken, balancen og koordinationsevnen, selv hos ældre. I metaanalyser er der påvist positive effekter af både gangtræning og vægtbærende træning på BMD i lændecolumna og hofteregionen (1221) . Desværre foreligger der ikke randomiserede kontrollerede studier, hvor risikoen for fraktur er undersøgt i relation til fysisk træning/aktivitet. I en dansk nested case-kontrol undersøgelse var moderat fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen) - i forhold til inaktive - associeret med en ca. 25 % nedsat risiko for hoftenære frakturer (1222) . Inaktivitet må således forebygges ved at tilråde regelmæssig fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen), mens længerevarende excessiv fysisk aktivitet kombineret med lav legemsvægt frarådes, da der herved kan tilkomme amenoré, tab af knoglemineral og følgelig en øget frakturrisiko. Ligeledes bør immobilisation, fx længerevarende sengeleje, undgås, da dette fører til et betydeligt knogletab. Faldulykker Faldulykker spiller en betydelig rolle for forekomsten af osteoporotiske brud. Hver tredje > 65 år og hver anden > 80 år falder mindst én gang årligt. Faldforebyggelse omfattende multiple interventioner herunder optimering af D-vitaminstatus (5119) , seponering af medicin, der forårsager sløvhed eller påvirker balanceevnen, og behandling af katarakt mv. (5120) . Hoftebeskyttere er i nogle studier vist at være effektive, når de anvendes systematisk på plejehjem og institutioner med beboere med høj frakturrisiko. Nyere metaanalyser har imidlertid sat spørgsmålstegn ved effekten bl.a. som følge af en ofte meget ringe compliance (5121) . Øvrig livsstilsintervention Flere undersøgelser har vist, at rygning er associeret med en øget risiko for fraktur, og at rygeophør mindsker frakturrisikoen (3014) , hvorfor der må tilskyndes til rygeafvænning. Et alkoholindtag over 2 genstande pr. dag frarådes (1353) . Undervisning og øget indsigt i egen sygdom må til...)

Tromboemboliske sygdomme (...Arterielle og venøse tromboser Ved forebyggelse og behandling af tromboemboliske sygdomme er det vigtigt at skelne mellem arteriel...)

Diagnostik af astma og KOL (...til gruppen af obstruktive lungesygdomme, men der er en række forskelle mellem de to sygdomme, som har betydning for forebyggelse, behandling og prognose. Tabel 1 viser de vigtigste karakteristika for de to sygdomme. Tabel 1: Oversigt over de væsentligste karakteristika af astma og KOL Karakteristika Astma KOL Definition og karakteristika Kronisk inflammatorisk sygdom i luftvejene karakteriseret ved reversibel og varierende luftvejsobstruktion. God effekt af antiinflammatorisk behandling. Vedvarende og progredierende obstruktiv lungefunktionsnedsættelse som følge af permanent forsnævring og svind af de små luftveje og/eller emfysem. Lungefunktionsnedsættelsen er meget lidt reversibel og kan med tiden føre til respirationsinsufficiens. Dødeligheden er høj, hvis patienten fortsætter med at ryge. Ætiologi Genetisk disposition. Risikofaktorer: Atopi (ved astmadebut i barndom og yngre voksenalder), allergisk rhinitis og ikke-allergisk kronisk rhinitis, erhvervsmæssig eksponering (fx svejserøg, melstøv, mm). Akutte forværringer ved luftvejsinfektioner, udsættelse for allergener og irritanter. Hos småbørn spiller udsættelse for passiv rygning en rolle for udvikling af astma og for hyppighed af forværringer. Først og fremmest forårsaget af aktiv tobaksrygning (ca. 80 %-90 % af alle tilfælde i Danmark). Ca. 25 % af rygere udvikler moderat eller svær KOL. Erhvervsmæssig udsættelse for støv og røg. Akutte forværringer (eksacerbationer) skyldes især virale og bakterielle infektioner, men kan også udløses af eksposition for øget udendørs og indendørs luftforurening herunder passiv rygning. Vigtigste symptomer Perioder med langvarig, ofte natlig hoste, åndenød som ledsages af pibende eller hvæsende vejrtrækning. Symptomfri perioder er almindelige. Progredierende åndenød, initialt ved større efterhånden også ved små anstrengelser. Ofte ledsaget af kronisk hoste og opspyt og af hyppige eksacerbationer. Fysiologi Normal lungefunktion eller let til moderat luftvejsobstruktion af varierende grad (peak flow variabilitet). Bronkial hyperreaktivitet hvor udsættelse for irritanter, kold luft og anstrengelse kan udløse bronkospasme. Forværring udløses også af luftvejsinfektioner og allergener, udendørs og indendørs luftforurening. Ofte udtalt forbedring i lungefunktionen ved behandling. Ofte eosinofili i ekspektorat og i blodet samt forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndingsluften (FE NO ). Luftvejsobstruktion (FEV 1 /FVC 10 % af den forventede normalværdi anses som statistisk signifikant. Man kan også angive bronkodilatorresponset i forhold til den initiale FEV 1 værdi, hvor en stigning > 12 %, dog mindst 200 ml, anses for at være signifikant. Den diagnostiske sikkerhed (positiv prædiktive værdi) for astma er højere ved en reversibilitet på 15 %/400 ml. Det er dog vigtigt at bemærke, at negativ reversibilitetstest ikke udelukker astma, ligesom en FEV 1 -reversibilitet på op til 300 ml heller ikke udelukker KOL. Op til 70-80 % af alle patienter med astma har samtidigt rhinitis både ved allergisk og ikke-allergisk astma. Der er velbeskrevet, at antallet af eosinofile leukocytter i blod hos patienter med KOL og hyppige eksacerbationer prædicerer gavnlig effekt af inhalationssteroid, som er størst hos patienter med over 300 celler/mikroliter og ikke til stede hos patienter med under 100 celler/mikroliter. De internationale retningslinjer anbefaler derfor måling af eosinofile i blodet i stabilfasen af KOL med henblik på det mest optimale behandlingsvalg (2524) . Behandlingsmål Ved både astma og KOL er princippet at fastslå sygdommens sværhedsgrad og indlede en behandling omfattende medikamenter, rygestop, hvor det er relevant, samt uddannelse af patienterne til egenomsorg. Ved KOL vil mange patienter have glæde af henvisning til...)

Epilepsi hos voksne (...til patienten om håndtering af anfald, anfalds- og skadeforebyggende tiltag og betydning af livsstilsfaktorer for udløsning af anfald. Formålet med medicinsk behandling af epilepsi er forebyggelse af anfald. Derimod har den medicinske behandling formentlig ingen indflydelse på muligheden for remission på længere sigt, og prognosen forværres ikke ved at afvente behandlingsstart, til...)

Porfyri (...til 10-15 g/time). Ved sukkertilførsel hæmmes det første trin i hæmsyntesen. Det er endvidere vigtigt at eliminere eventuelle udløsende faktorer, som kan vedligeholde eller forværre anfaldet (herunder medikamenter). Hvis dette ikke medfører bedring i løbet af nogle dage, bør indlæggelse på sygehus overvejes. På sygehus er den initiale behandling glucose-infusion (300-400 g/døgn). Behandlingen skal fortsætte, til symptomerne er svundet. Anfaldsbehandling Ved alvorlige anfald eller manglende effekt af glucose kan hæmin benyttes. Hæmin-infusion medfører en negativ feedback hæmning af det første og hastighedslimiterende enzym i hæmsyntesen og bremser således effektivt hæmsyntesen og dermed den excessive porfyrinproduktion. Hæmin infunderes dagligt i en stor vene i op til 4 døgn. Klinisk effekt på smerter og viscerale symptomer sætter ind efter 1-2 døgn, mens effekt på evt. pareser og lammelser er langsommere indsættende og dårligere. Biokemisk kan effekten monitoreres ved daglig måling af ALA og PBG i urinen. Oftest falder ALA og PBG med 50-75 % allerede i løbet af det første døgn og normaliseres efter 4 døgn. Ældre og skrøbelige patienter Der er ikke påvist særlige problemer med administration af hæmin til ældre patienter. Mayo Clinic, USA anbefaler dog opmærksomhed på ældre patienter, da disse ofte er mere tilbøjelige til at have aldersrelaterede problemer med lever, nyrer eller hjerte, hvilket kan kræve forsigtighed og en justering af dosis hos patienter, der modtager hæmin (6904) . Yderligere kan ældre have mere skrøbelige kar, hvorfor man kan overveje CVK fremfor PVK. Givosiran ikke er afprøvet i denne befolkningsgruppe (ENVISION-studiernes deltageres gennemsnitsalder var omkring de 40 år). Langtidsbehandling (op til 48 måneder) viser at det er vigtig med monitorering af følgende faktorer, især hos ældre population, da: nogle deltagere fik leverpåvirkning (15 % med ALAT-stigning) specielt præ-eksisterende nedsat nyrefunktion forblev lidt forværret (20 %) hos alle deltagere med lille fald i eGFR som normaliseredes hos de fleste. Der er registreret homocysteinstigning (15 %) (6905) . Behandling af patienter med hyppigt recidiverende svære akutte porfyrianfald Langt de fleste patienter med akut porfyri oplever heldigvis ingen eller kun få akutte porfyrianfald, når råd og vejledninger følges. Enkelte patienter oplever dog hyppigt recidiverende svære porfyrianfald, som kan være invaliderende og svære at behandle (5269) . Kroniske symptomer Nogle patienter har kronisk aktivering af sygdommen, hvilket resulterer i konstant forhøjet udskillelse af de 2 forstadier i urinen. Disse patienter kan med tiden udvikle mere kroniske, porfyri-relaterede gener, der ofte omfatter muskulære smerter (især i ryg og lænd) samt træthed og kvalme. Hæmin har desværre ikke vist overbevisende effekt som profylaktisk middel mod kroniske porfyri-symptomer. RNAi-teknologi Der er i 2020 udviklet en ny behandling baseret på RNAi (RNA-interferens) teknologi til denne patientgruppe. Givosiran indeholder siRNA, der specifikt hæmmer aminolevulinsyresyntase 1 (ALAS 1) mRNA i hepatocytterne via RNA-interferens, hvilket reducerer ALAS 1-aktiviteten i leveren mod normale niveauer. ALAS 1 er det hastighedslimiterende enzym i porfyrinsyntesen. Givosiran gives subkutant 2,5 mg/kg en gang om måneden, og er i et klinisk kontrolleret 6 måneder varende studie (6906) vist at nærnormalisere porfyrinudskillelsen (ALA og PBG) samt at reducere hyppigheden af akutte porfyrianfald med 90 % sammenlignet med placebo. Et follow-up studium har efterfølgende vist, at givosiran også over 48 måneder er i stand til at hæmme anfaldshyppigheden med 90 % (6905) Effekten af givosiran synes således at være vedvarende. Symptomatisk behandling Symptomatisk medikamentel behandling er oftest nødvendig under anfald. De stærke smerter kræver ofte store doser morfika. Morphin kan anvendes. Mod kvalme evt. metoclopramid eller ondansetron . Hyponatriæmi behandles efter sædvanlige retningslinjer. Takykardi og hypertension kan behandles med små doser propranolol (initialt 10 mg x 3). Mod obstipation anvendes lactulose , ved tarmparese anbefales neostigmin . Til lokalanæstesi anbefales bupivacain . Revurdering af behandling Behandling af et akut porfyrianfald med hæmin-infusion har ofte klinisk effekt efter 24-48 timer, med langsom bedring over de 4 dage infusionerne pågår. Det er vigtigt at identificere evt. udløsende årsager (f.eks. ny medicin eller infektion). Obstipationen kan ofte være ret svær og man bør allerede fra starten have fokus på forebyggende brug af laksantia. Manglende klinisk effekt af hæmin-behandling bør udløse differential-diagnostiske overvejelser. Forebyggelse Patienter med verificeret porfyrianfald (dvs. forhøjet PBG under anfald) tilbydes DNA-analyse, hvis familiens mutation ikke allerede er kendt. Hvis mutationen er kendt, er det relativt enkelt at undersøge, om de øvrige familiemedlemmer også har mutationen og derved er i risiko for at kunne få porfyrianfald. Akutte porfyrianfald forebygges med information om og undgåelse af udløsende faktorer. Vigtig information til patienten og behandlere er viden om hvilke lægemidler, der kan udløse porfyrianfald, og hvilke lægemidler, der oftest tåles. Denne information fremgår ikke af gængse kilder til lægemiddelinformation. Man bør aldrig indlede medicinsk behandling af en person med anlæg for akut porfyri, før man har sikret sig medikamentets status i forhold til porfyri. En opdateret medikamentliste (safety-liste) og informationsdatabase med søgefunktion drives af det norske Nasjonalt Kompetansesenter for Porfyrisykdommer (NAPOS) og findes på drugs-porphyria.org . Databasen drives på vegne af European Porphyria Iniative (EPI). Registrerede lægemidler og stavemåder kan variere mellem landene, men aktuel vurdering af de enkelte lægemidler kan altid ses under info i højre kolonne udfor de enkelte ATC-koder, også selvom lægemidlet ikke er registreret i det pågældende land. Alle registrerede lægemidler er grupperet i fem grupper markeret med pædagogiske farvekoder fra grøn ikke-porfyrinogent (kan anvendes) til...)

Depressioner ved bipolar lidelse (...til, hvad der er tilfældet for behandling af unipolar depression, bør behandling af bipolar depression med antidepressiva hos de fleste patienter med bipolar type I være af kortere varighed eller altid kombineres med profylakse for manisk gennembrud, fx lithium. Ved bipolar type II, bipolar affektiv sindslidelse, hvor der i forløbet har været hypomanier, men ikke manier, kan SSRI og SNRI dog også anvendes profylaktisk. Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) har i 2015 udgivet et notat om den medicinske behandling af bipolar lidelse, herunder depressioner ved bipolar lidelse, der opsummerer den kendte evidens på området (2675) (4934) . Behandling af bipolar depression bør foregå i et samarbejde med speciallæge i psykiatri. Man skal være opmærksom på switch til hypomani eller mani. Denne risiko er særlig stor for tricykliske antidepressiva (5813) . Forebyggelse af bipolar depression Lithium er førstevalgspræparat tilforebyggelse af manier og depression, men mest effektivt tilforebyggelse af mani. Se Lithiumsalte . Lamotrigin kan anvendes, som skitseret i RADS rapport vedr. behandling af bipolar lidelse (2675) , og er mest effektiv tilforebyggelse af depression ved bipolar type II lidelse. Andre stemningsstabiliserende lægemidler som valproat er mindre effektive end lithium og lamotrigin mht. forebyggelse af depressive episoder ved bipolar lidelse og valproat frarådes til kvinder i den fertil...)

Stabil angina pectoris (...tilsændringer ( rygeophør , motion , diæt) og kontrol af lipider, diabetes og blodtryk er vigtige tiltag. Uanset niveauet af kolesterol reducerer statiner risikoen for akut myokardie infarkt (AMI), stroke samt behovet for revaskularisering med ca. 25 %. Statinbehandling er derfor indiceret hos alle patienter med iskæmisk hjertesygdom. Behandlingsmål er LDL < 1,4 mmol/l. Acetylsalicylsyre gives livslangt i en dosis på 75 mg daglig. Tåles acetylsalicylsyre ikke, anvendes clopidogrel 75 mg x 1. Efter evt. PCI suppleres acetylsalicylsyre med clopidogrel i 6 måneder. 2. Medikamentel antianginøs behandling Nitroglycerin er mest effektivt som anfaldsbrydende behandling. β-blokkerbehandling er førstevalg tilforebyggelse af stabil angina. Kombination af to antianginøse præparater giver mere symptomlindring end enkeltstofbehandling, men der er ikke dokumentation for, at 3-stofsbehandling giver yderligere effekt. β-blokkere, calciumantagonister , ivabradin , nitrater og nicorandil har samme antianginøse effekt. 3. Revaskularisering og ICD Revaskularisering af myokardiet reducerer symptomerne, øger arbejdskapaciteten og bedrer oftest livskvaliteten. Afhængig af koronarsygdommens udbredelse vil revaskularisering tillige reducere mortaliteten. Vurdering af revaskulariseringsbehov bør derfor være en integreret del af behandlingstilbuddet til patienter med angina pectoris, se Tabel 1. Ved nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel (EF 35 % og symptomer på hjerteinsufficiens) er der indikation for ICD-pacemaker, se afsnittet Hjerteinsufficiens . Tabel 1. Behandlingsstrategi ved kronisk iskæmisk hjertesygdom Ingen angina Anginaanfald Ved fortsat angina Modifikation af risikofaktorer inkl. farmakologisk basisbehandling ved iskæmisk hjertesygdom Livsstilsændringer Kontrol af hypertension, diabetes og lipider Statiner Acetylsalicylsyre ACE-hæmmer ** Anfaldsprofylakse β-blokker * β-blokker + dihydropyridin calciumantagonist , ivabradin eller nitrat / nicorandil Anfaldsbehandling Glyceryltrinitrat Glyceryltrinitrat Revaskularisering Ved prognostisk indikation*** Ved prognostisk indikation***. Overvejes på symptomatisk indikation Anbefales på symptomatisk indikation * Ved β-blokker-intolerans eller kontraindikation anvendes calciumantagonister, ivabradin eller nicorandil som 1. valg. Nitrater anvendes ikke i monoterapi. ** Evt. forbeholdes ACE-hæmmer til patienter med høj risiko (fx post-AMI, hypertension, diabetes, nedsat venstre ventrikelfunktion). *** Bedømt på graden af koronararterielæsioner ved angiografi. Præparatvalg Anfaldsbehandling Til det aktuelle anfald anvendes de hurtigt virkende nitratpræparater . Nitroglycerin (glycerylnitrat) i mundhulen som resoribletter eller spray er den mest effektive behandling af det akutte angina pectoris anfald. Kan også anvendes forud for fx fysisk aktivitet, som forventeligt udløser smerter. Ved mistanke om ustabil angina pectoris er der behov for akut indlæggelse. Profylaktisk behandling β-blokkere , calciumantagonister , sinusknude-hæmmeren ivabradin og kaliumkanalåbneren nicorandil kan alle anvendes i døgndækkende monoterapi. Nitratpræparater med protraheret virkning bør kun undtagelsesvis anvendes i monoterapi. Som 1. valgspræparat tilrådes β-blokker, hvor der titreres til fuld dosis under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens, så bradykardi (puls < 50 slag pr. minut) og/eller blodtryksfald undgås. Ved utilstrækkelig effekt suppleres med enten dihydropyridin calciumantagonist, ivabradin, langtidsvirkende nitrat eller nicorandil. Den bedste dokumentation findes for kombinationen af β-blokker og amlodipin (billigst) og β-blokker og ivabradin (dyrest). Kombinationsbehandling med β-blokker, verapamil og diltiazem frarådes. Tåles β-blokade ikke, skiftes til...)

Nyre- og uretersten (...tilsintervention (særligt saltreduktion). Hypocitraturi og urinsyre-/cystinprædisposition: kaliumcitrat anvendes til at øge urin-pH og citratudskillelse og dermed hæmme dannelsen af calciumoxalat-, urinsyre- og cystinsten. Monitorering og sikkerhed Patienter i behandling med thiazid eller kaliumcitrat skal være indstillet på regelmæssig monitorering: Væsketal: kreatinin, natrium, kalium, eventuelt calcium Klinisk vurdering af blodtryk, hudundersøgelse Ved behandling med kaliumcitrat skal man være særligt opmærksom på risiko for hyperkaliæmi Patienter med kendt tendens til hyperkaliæmi, moderat til svær nedsat nyrefunktion eller samtidig behandling med kaliumbesparende lægemidler er ofte ikke egnede til behandling med kaliumcitrat. Behandlingen bør revurderes regelmæssigt ud fra stenaktivitet, metabolisk respons og bivirkningsprofil. Farmakologisk behandling af MIAF urolithiasis MIAF-urolithiasis (metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel årsag) kræver målrettet behandling af den bagvedliggende tilstand og er i praksis næsten altid en specialistopgave. Eksempler på MIAF-tilstande Urinsyresten Primær eller sekundær hyperparathyroidisme Cystinuri Renal tubulær acidose Enterisk hyperoxaluri (fx efter bariatrisk kirurgi eller ved inflammatorisk tarmsygdom) Infektionssten (struvit, carbonatapatit) Farmakologisk behandling tilpasses den konkrete tilstand, fx alkalinisering og allopurinol ved urinsyresten, specifik cystinbehandling ved cystinuri, korrektion af acidose ved renal tubulær acidose samt fuldstændig stenfjernelse og infektionssanering ved infektionssten. Behandling af stensmerter Målet er hurtig og sikker smertelindring samt forebyggelse af nyreskade og infektiøse komplikationer. Behandling af smerter udløst af nyresten kan ske efter følgende principper Analgetika (NSAID, opioder, paracetamol) Reduktion af tryk (NSAID, aflastning med JJ-kateter eller nefrostomi) Reduktion af ureter-tonus (NSAID, alfa-blokker) Reduktion af inflammation (NSAID) Analgetika Førstevalg er NSAID (parenteralt eller rektalt ved kvalme/opkastning), eventuelt suppleret med paracetamol. Ved utilstrækkelig effekt kan opioider anvendes som tillæg. Rationale Koliksmerter skyldes primært højt intraluminalt tryk i øvre urinveje og lokal inflammation. Prostaglandiner dilaterer nyrens afferente arterioler og øger den glomerulære filtrationsrate, hvilket forværrer trykket i nyrepelvis. NSAID hæmmer prostaglandinsyntesen, så de afferente arterioler kontraheres, GFR falder moderat, og trykket i nyrepelvis reduceres. Det mindsker både ødemet omkring stenen og smerteoplevelsen. NSAID har desuden en direkte analgetisk effekt. Forsigtighed med NSAID Nedsat nyrefunktion: øget risiko for akut nyresvigt, da nyrernes autoregulation kompromitteres ved obstruktion. Ved GFR 5 mm (sten under karkrydsningen), forudsat normal cirkulation og blodtryk og mulighed for klinisk opfølgning. Akut aflastning Anlæggelse af perkutan nefrostomi eller intern drænage med JJ-kateter er en effektiv smertelindrende og nyrebeskyttende procedure. Aflastning er indiceret ved: Mistanke om pyonefrose eller urosepsis (feber, påvirket almentilstand, udtalt flankesmerte) Truende eller manifest påvirket nyrefunktion, solitær nyre eller bilateral obstruktion Akut anlæggelse af nefrostomi eller JJ-kateter er obligatorisk i disse situationer Der er ikke påvist forskel i patientsikkerhed eller effekt mellem nefrostomi og JJ-kateter ved obstruerende infektion; valg afhænger af lokale forhold, ekspertise og patientens tilstand. Nefrostomi kan ofte anlægges i lokalbedøvelse og muliggør direkte observation af diuresen fra den afficerede nyre. Konservativ behandling af små uretersten Små uretersten (< 5 mm) vil ofte afgå spontant og kan behandles konservativt med analgetika og observation, forudsat at patienten er afebril, velbefindende og uden tegn på nyrefunktionspåvirkning. Kontrol med NCCT, eventuelt suppleret med renografi, anbefales typisk efter 2-4 uger. Ved persisterende obstruktion ud over 1-2 uger skal steneliminerende behandling iværksættes, da længerevarende obstruktion medfører risiko for permanent nyrefunktionstab. Kliniske aspekter Kaliumcitrat giver hyppigst gastrointestinale bivirkninger, særligt i opstartsfasen. Hyperkaliæmi er den alvorligste potentielle bivirkning og ses især hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion eller samtidig kaliumforøgende medicin. Tilstanden er reversibel ved seponering. Thiazid-diuretika kan medføre elektrolytforstyrrelser, herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypomagnesiæmi og hypocitraturi, samt metaboliske bivirkninger som hyperurikæmi og glukoseintolerans, især ved længerevarende behandling. Fotosensibilisering er en kendt bivirkning, og langvarig behandling med især hydrochlorothiazid er associeret med øget risiko for non-melanom hudkræft, særligt planocellulært karcinom, hvorfor solbeskyttelse og hudkontrol anbefales. Et større randomiseret schweizisk studie har for nylig stillet spørgsmålstegn ved effekten af thiazider tilforebyggelse af nyresten, idet der ikke fandtes signifikant reduktion i stenrecidiv (6896) . Studiet omfattede imidlertid ikke stratificering efter hypercalciuri, og resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til patienter med dokumenteret hypercalciuri, hvor thiazidbehandling fortsat anses som relevant hos udvalgte højrisikopatienter. Allopurinol er generelt veltålt, men hududslæt og hypersensitivitetsreaktioner kan forekomme, især ved nedsat nyrefunktion og høj dosis. Langsom dosisoptrapning reducerer risikoen. NSAID er førstevalg ved akut stensmerte og reducerer både smerte og intrarenalt tryk, men kan påvirke nyrefunktionen og bør anvendes med forsigtighed ved nedsat GFR. Opioider anvendes ved NSAID-resistente smerter. Skrøbelige og ældre patienter Hos skrøbelige og ældre patienter bør behandlingen af nyre- og uretersten individualiseres med særlig opmærksomhed på polyfarmaci, nedsat nyrefunktion, dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Med stigende alder ses ofte reduceret glomerulær filtrationsrate, ændret væskebalance og nedsat tolerance over for både obstruktion og farmakologisk behandling, hvilket øger risikoen for bivirkninger og behandlingsrelaterede komplikationer. Farmakologisk profylakse med thiazider eller kaliumcitrat bør derfor initieres i lav dosis med langsom optrapning og kræver tæt monitorering af nyrefunktion og væsketal. Hos denne patientgruppe bør indikationen for langvarig recidivprofylakse vurderes kritisk, især ved lav stenaktivitet eller betydelig komorbiditet. Fokus kan i højere grad være rettet mod symptomkontrol, forebyggelse af akutte komplikationer som obstruktion og infektion samt bevarelse af funktionsevne og livskvalitet frem for aggressiv forebyggelse...)

Denguefeber vaccine (...tilfælde af denguefeber, hvoraf 100 mio. er symptomatiske, med 250.000-500.000 tilfælde af svær denguefeber og omkring 24.000 dødsfald årligt. Risikoen for rejsende for at få denguefeber ved ophold i endemiske områder er omkring 0,1-1 % pr. måned. Denguefeber er den hyppigste arbovirus infektion og en af de væsentligste årsager til feber under og efter rejser i troperne- og subtroperne. Denguefeber er ikke anmeldelsespligtig, men der diagnosticeres omkring 50-100 tilfælde om året i Danmark. Denguefeber skyldes denguevirus (DENV), som er et flavivirus, der overføres af myg tilhørende arten Aedes. Der findes fire forskellige serotyper DENV 1-4, hvilket betyder at man kan få denguefeber mere en én gang. Den primære vektor er Aedes aegypti, som er tilpasset til at trives og yngle i bymæssig bebyggelse. Den stikker i de tidlige morgentimer samt sen eftermiddag (efter solopgang og før solnedgang). Risikoen for at få denguefeber er derfor størst tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen ved ophold i bymæssig bebyggelse. Den asiatiske tigermyg, Aedes albopictus, som også kan overføre DENV er den mest invasive myggeart og findes nu på populære feriemål i Sydeuropa, som Spanien, Italien, Frankrig, Kroatien og Grækenland. Den er også i 2024 påvist i både Tyskland og Sverige. Siden 2010 er der set flere udbrud af denguefeber i Europa og ifølge ECDC har der i 2024 været 213 tilfælde af denguefeber smittet i Italien, 83 i Frankrig og 8 i Spanien, mens der i 2025 kun var 35 tilfælde i Europa. Klinik Det er kun omkring 25 % af smittede, der får symptomer. Symptomerne begynder 3-8 dage efter smitte og er typisk høj feber, hovedpine, retroorbitale smerter, muskel- og ledsmerter (breakbone fever), og de fleste udvikler et makuløst eksantem. Under 1 % vil udvikle hæmoragiske komplikationer og kredsløbskollaps, tidligere kaldet dengue hæmorragisk feber og dengue shock syndrom. Risikoen for svær dengue er størst ved sekundær DENV-infektion med en anden serotype og ses derfor hyppigst hos børn og unge, der vokser op i endemiske områder, men er sjælden hos turister. Vacciner Qdenga er en levende svækket denguevaccine, der er baseret på et levende, svækket denguevirus serotype 2, som udgør den genetiske rygrad i alle de fire denguevirus-serotyper. Det betyder, at gener der koder for serotypespecifikke overfladeproteiner er indsat i denguevirus type-2 skelettet. Vaccinen produceres på Vero-celler og er sammensat til at beskytte mod alle fire serotyper. Qdenga er godkendt tilforebyggelse...)

Hortons hovedpine (klyngehovedpine) (...tilgængeligt. Andre anvendelsesområder: Sumatriptan intranasalt. 10-20 mg, maksimal døgndosis 40 mg, doseringsinterval mindst 2 timer. Orale formuleringer af triptaner og analgetika er oftest for længe om at virke og anbefales ikke. Se evt. også triptaner. Forebyggende behandling Andre anvendelsesområder: Verapamil depottabletter er førstevalg tilforebyggelse af klyngehovedpine (6676) . Der kan fx startes med depottabletter 100 mg x 2 stigende til 200 mg x 2 efter 3 dage. Terapeutisk dosis er typisk 400-600 mg i døgnet, men hos enkelte patienter er der behov for doser op til...)

Spændingshovedpine (...til så vidt muligt at minimere udløsende faktorer fx ufysiologiske arbejdsstillinger eller stress. Informer om årsagerne til spændingshovedpine. Det kan forklares, at de enkelte hovedpineepisoder kan skyldes muskelspændinger eller stress, mens der ved kronisk hovedpine desuden kan være en forstyrrelse i de smerteregulerende centre i nervesystemet. Ikke-medicinsk behandling : Ikke-medikamentel forebyggelse og behandling af spændingshovedpine skal altid overvejes, selv om der generelt er sparsom videnskabelig evidens for effekten. For en opdateret oversigt over den tilgængelige evidens for de hyppigste ikke-medicinske behandlingsmetoder mod spændingshovedpine, henvises til National klinisk retningslinje og (5839) . Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive daglige hjemmeøvelser som sigter mod at reducere muskuloskeletale spændinger. Anfaldsbehandling NSAID og paracetamol har dokumenteret effekt ved de enkelte episoder af spændingshovedpine, mens effekten ofte er begrænset ved den kroniske form. Følgende behandlinger kan anbefales: Ibuprofen 200-600 mg Paracetamol 1.000 mg Naproxen 250-500 mg Kontrollerede studier tyder på, at NSAID er mere effektive end paracetamol, mens der ikke er nogen sikker forskel på bivirkninger. Kombinationer har ikke vist bedre effekt end præparaterne givet enkeltvis. Det billigste NSAID kan derfor vælges. Forebyggende behandling Profylaktisk behandling kan være indiceret hos patienter med kronisk spændingshovedpine. Første valg er det tricykliske antidepressivum amitriptylin. Effekten er uafhængig af eventuelt tilstedeværende depression. Startdosis er 10 mg x 1 i en uge, stigende med 10 mg per uge til...)

Hepatitis A (...til person. Hepatitis A er derfor udbredt i områder med dårlige sanitære og hygiejniske forhold. Lande med moderat til høj risiko . Antallet af anmeldte tilfælde af akut hepatitis A i Danmark har de seneste år ligget under 50, hvoraf under halvdelen er smittet i udlandet. Inkubationstiden er 4-6 uger. 70-80 % af voksne udvikler en akut leverbetændelse, mens det kun er tilfældet for 40-50 % af børn i alderen 6-14 år og 50 år har særlig risiko for alvorligt forløb af hepatitis A. Der er to vacciner, Havrix® og Vaqta®, udelukkende mod hepatitis A på markedet. Begge indeholder inaktiveret HAV dyrket på cellekulturer og anvender aluminiumsalt som adjuvans. Vaccinerne er registeret til voksne og børn > 1 år. Der anvendes halv dosis (0,5 ml) til børn, for Vaqta® i alderen 1-17 år og for Havrix® i alderen 1-16 år. Næsten alle raske immunkompetente serokonverterer efter første dosis givet i.m. og er beskyttede i op til 5 år. Efter revaccination med 2. dosis opnås langvarig beskyttelse, 30-40 år. Booster-dosis kan gives op til 10 år efter første dosis. Vaccinerne er udskiftelige, hvilket betyder at man kan booste Havrix® med Vaqta® og omvendt. Internationalt er der enighed om, at der for raske og immunkompetente gælder at hvis der er givet to hepatitis A-vacciner og minimumsintervallerne er overholdt, regnes personen for livsvarigt beskyttet mod hepatitis A. Der er derfor ikke behov for booster-dosis, heller ikke selvom det anbefalede interval imellem vaccinationerne er overskredet. Hepatitis A-vaccinen kan gives umiddelbart før afrejse og kan også anvendes forebyggende op til 14 dage efter eksposition. Der er registret kombinationsvacciner mod hepatitis A og - B, Twinrix® og Ambirix®, som kan anvendes til beskyttelse mod hepatitis A. Incidensen af hepatitis A hos rejsende er faldet betydeligt over de seneste årtier og er på de fleste turistmål < 1 pr. 10.000 rejsende pr. måned. Der anbefales dog forsat vaccination mod hepatitis A til alle voksne og børn over 1 år, der rejser uden for Vesteuropa, Nordamerika og Oceanien. Immundefekte og -supprimerede, der ikke forventes at kunne serokonvertere efter vaccination, kan beskyttes med immunglobulin . Intravenøse stofmisbrugere, husstandsmedlemmer under 18 år til hepatitis B-smittede og personer med hepatitis C bør anbefales vaccine mod både hepatitis A og B. Der har i Europa, inkl. Danmark, været udbrud af hepatitis A blandt MSM (mænd, der har sex med mænd). MSM er i særlig risiko for hepatitis A og SSI anbefaler derfor at disse bliver vaccineret. Familier, der modtager adoptivbørn fra områder, hvor hepatitis A er endemisk, anbefales ligeledes vaccineret før barnets ankomst. Ikke-immune personer, der har været tæt på en smittet og derved eksponeret for smitte med HAV inden for 2 uger, anbefales beskyttet med enten hepatitis A-vaccination eller immunglobulin. En enkelt dosis hepatitis A vaccine har vist sig lige så effektiv tilforebyggelse af hepatitis A som immunglobulin i aldersgruppen 2-40 år og giver samtidig langtidsbeskyttelse. Derfor anbefales generelt vaccination, mens der til...)

Herpes zoster (...til et dermatom, som skyldes reaktivering af varicella-zoster-virus (VZV). I Danmark er 98 % af voksne VZV-seropositive, og 20-30 % får HZ på et tidspunkt i deres liv og 50 % af 85-årige har haft mindst én episode af HZ. Der er en øget incidens hos ældre personer og immunsupprimerede patienter. Hos patienter > 50 år med HZ vil 10-20 % udvikle langvarige nervesmerter, kaldet postherpetiske neuralgier (PHN). Der findes to forskellige vacciner tilforebyggelse af HZ og PHN. En levende svækket vaccine, Zostavax og en rekombinant adjuveret vaccine, Shingrix. Vaccinerne virker ved at booste den allerede erhvervede cellulære immunitet mod VZV. Zostavax er i 2022 afregistreret i Danmark og der anvendes alene Shingrix. Shingrix er er en rekombinant subunit vaccine, som indeholder rekombinant VZV glykoprotein E samt et adjuvans AS01B. Vaccinen er registeret tilforebyggelse af HZ og PHN hos personer over 50 år og personer over 18 år med særlig risiko for HZ. Der gives to doser á 0,5 ml intramuskulært med et anbefalet interval på 2 måneder. Man kan administrere anden dosis helt ned til 1 måned efter første dosis. Det anbefales, at begge doser gives inden for 6 måneder, men selv om denne tid overskrides, startes der ikke forfra. Vaccinen giver > 90 % beskyttelse mod HZ og PHN uafhængig af alder. Varighed af beskyttelsen er mindst 10 år. Behovet for revaccination er ikke afklaret. Shingrix er ikke kontraindiceret til patienter med svækket immunsystem og har vist sig immunogen og effektiv hos flere grupper immunsvækkede. Shingrix er i internationale guidelines den foretrukne vaccine. Der er ingen danske retningslinjer eller anbefalinger for vaccination mod HZ, men det er indført i vaccinationsprogrammet i flere europæiske lande. Dog anbefaler Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Transplantationsselskab transplantationskandidater og -recipienter ≥18 år vaccineret mod HZ. Generelt bør vaccination mod HZ overvejes til ældre over 50 år og immunsvækkede patienter. Man kan få HZ mere end én gang og personer, der tidligere har haft udbrud af HZ, kan også vaccineres. Der er ikke nogen data for hvor lang tid der skal gå fra et aktuelt udbrud til vaccination, men det anbefales ikke at vaccinere før de akutte symptomer er ovre. Vaccinen er veltolereret, og der er ikke set alvorlige bivirkninger. Der kan gives klausuleret tilskud til personer på 18 år og derover med immunsuppression enten som følge af medicinsk behandling (planlagt eller igangværende) eller som følge af medfødte eller erhvervede sygdomme og til...)

Hypovolæmisk shock (shockbehandling) (...til forbedring af markører for hypoperfusion. Initiale behandlingsmål Systolisk blodtryk > 85 mmHg, puls 60-100 pr. min., diurese, lactat 92 % og rimelig perifer perfusion. Midler til at opnå behandlingsmålene Initial behandling af hypovolæmi bør foregå med krystalloid opløsninger som isotonisk natriumchlorid eller Ringer-lactat/-acetat. Ved mistanke om CNS-patologi eller hyponatriæmi bør natriumchlorid anvendes. Metaanalyser har ikke kunnet vise forbedret overlevelse ved anvendelsen af kolloid til væskeresuscitering. Ved pågående blødning anbefales tidlig blodkomponentterapi. Kontrollérbar blødning erstattes primært med krystalloider svarende til 2-3 ml/ml blodtab. Erytrocytsuspension gives ved hæmoglobinkoncentration 65 %, normal plasma-natrium og blod-hæmoglobin/hæmatocrit. Stigende hæmoglobin-/hæmatocrit-værdier indikerer vandtab, som erstattes med vand oralt eller 5 % glucose i.v. under tæt observation af plasma-natrium. Fase 2. (8-24 timer) I de 16 timer gives i alt 1,5 ml Ringer-lactat eller Ringer-acetat/kg legemsvægt/procent 2. og 3. grads forbrænding således, at patienten samlet har fået 3 ml krystalloid/kg legemsvægt/procent 2. og 3. grads forbrænding i de første 24 timer. Fase 3. (24-48 timer) Væskeinfusionen fortsættes vejledt af diurese, hæmoglobin, base excess/lactat, perifer perfusion og oxygenering til patienten er stabil. Mange patienter vil i denne fase også få infusion af noradrenalin grundet vasodilatation. Herefter ændres væskebehandlingen til...)

Hypertensio arterialis (...tilles på baggrund af tilstedeværelse af risikofaktorer, tegn på hypertensionsmedieret organskade, komorbiditet samt sværhedsgraden af blodtryksforhøjelsen ved anvendelse af Figur 27.1. Hypertensionsmedieret organskade eftersøges primært ved let forhøjet blodtryk og inkluderer: Venstre ventrikelhypertrofi på EKG såfremt et af følgende kriterier er opfyldt: i. aVL > 1,1 mV ii. V1 + V5 eller RV6 (den højeste R-tak vælges) ≥ 3,5 mV iii. hos mænd : (aVL + V3) x QRS varighed ≥ 244 mV ms, hos kvinder : (aVL + V3 + 6mm) x QRS varighed ≥ 244 mV ms, eGFR 30-60ml/min/1,73m2, Mikroalbuminuri 30-300 mg/g svarende til 3,4 mg/mmol på morgen spoturin svarende til 30-300 mg/døgn udskillelse. I indikation for behandling indgår SCORE2/SCORE2-OP systemet primært ved let forhøjet blodtryk. Det estimerer 10 års-risikoen for kardiovaskulær død, non-fatal myokardieinfarkt eller apopleksi ud fra alder, køn, non-HDL-kolesterol, systolisk blodtryk og rygestatus ( NBV kap. 34 Forebyggelse af hjertesygdom ). Når man anvender SCORE2/SCORE2-OP skal man være opmærksom på: Danmark regnes for at være et lavrisikoland, hvilket særligt skyldes mange års fokus på både non-farmakologisk og farmakologisk forebyggelse, specielt blodtryks- og kolesterolsænkende behandling, hvorfor man bør overveje farmakologisk forebyggelse allerede ved 10 års-kardiovaskulær risiko > 5 %. Man uanset den estimerede kardiovaskulære risiko fortsat anbefaler farmakologisk behandling af grad 1-3 hypertension samt til patienter med let forhøjet blodtryk OG hypertensionsmedieret organskade (se ovenfor), kardiovaskulær sygdom, kronisk nyresygdom, diabetes eller ubehandlet familiær hyperkolesterolæmi (Figur 27.1, NBV kap. 27 Arteriel hypertension ) uanset SCORE2/SCORE2-OP estimat. SCORE2/SCORE2-OP ikke kan anvendes ved sekundær hypertension. SCORE2/SCORE2-OP er baseret på klinikblodtryk, som i gennemsnit er 5/5 mmHg højere end de ambulante blodtryk og uobserveret automatiske klinikblodtryk. Hvis man ønsker at anvende SCORE2 til personer yngre end 40 år, kan med forbehold benyttes værdier for 40-45 år, men der bør specielt fokuseres på relativ risiko og livstidsgevinst ved beslutning om behandling. Det er vigtigt at understrege, at farmakologisk behandling baseret på SCORE2/SCORE2-OP i særlige grad bør foretages i samråd med patienten med en prioritering af den mest effektive farmakologiske behandling. Det vil sige, hvis patientens høje kardiovaskulære risiko primært er betinget af et høj non-HDL-kolesterol, bør man først behandle dette og efterfølgende tage stilling til evt. farmakologisk behandling af et let forhøjet ambulant blodtryk, da den nu lavere kardiovaskulære risiko bedømt ved SCORE2/SCORE2-OP nu muligvis ikke længere berettiger til...)

Migræne og anden hovedpine (...forebyggelse og behandling af migræne skal altid overvejes, selv om der generelt er sparsom videnskabelig evidens for effekten. For en opdateret oversigt over den tilgængelige evidens for de hyppigste ikke-medicinske behandlingsmetoder mod migræne, henvises til Retningslinjen for ikke-medicinsk behandling fra det Nationale Videnscenter for Hovedpine. Medikamentel behandling af migræne omfatter anfaldsbehandling og forebyggende behandling (6672) . Ikke-medikamentel behandling Behandlingens trin er i det følgende kort skitseret: Information om årsagerne til migræne og mulighederne for behandling samt grundig undersøgelse så patienten føler sig tryg og ikke frygter at fejle noget livstruende, kan hos nogle patienter have en gavnlig effekt. Behandler bør identificere og reducere så vidt muligt disponerende faktorer som fx stress og depression/angst. Ligeledes bør behandleren identificere og så vidt muligt motivere patienten til at minimere udløsende faktorer, fx uregelmæssig levevis (bl.a. dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse) og indtag af provokerende fødeemner som rødvin og visse oste. Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive hjemmeøvelser. Fysisk aktivitet formodes at have en gavnlig forebyggende effekt. Biofeedback terapi (EMG-vejledt afspændingstræning) har dokumenteret effekt ved migræne, men er ressourcekrævende og derfor ikke standardbehandling. Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) er sandsynligvis effektivt, men tilbydes kun i begrænset omfang i Danmark. Kontrollerede undersøgelser af effekten af akupunktur har givet divergerende, men overvejende positive, resultater med en beskeden effektstørrelse. Medikamentel anfaldsbehandling Der er ikke påvist sikker forskel i effekt mellem svage analgetika (paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre) alene eller i kombination med antiemetika og triptaner. Svage analgetika evt. kombineret med antiemetika er derfor førstevalg (6672) . Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med koffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider (ergotamin) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Ibuprofen, naproxen og paracetamol bør tages max. 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Pr. 23. februar 2026 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelttilskud til andre triptaner. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Ved behov kan der ansøges om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg * Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab, galcanezumab og atogepant som mulig standardbehandling tilforebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til...)

Rabies (...til hjernen, hvor det medfører en svær hjernebetændelse. Smitte kan også ske via spyt ved kontakt med ikke intakt hud eller slimhinder. Inkubationstiden for rabies varierer fra 4 IU/ml er påkrævet for at være beskyttet mod EBLV. I 2024 blev i alt 340 personer vurderet at have være eksponeret for mulig rabies efter dyrebid og sat i rabies post ekspositions profylakse (PEP)-behandling. Tidligere vaccinerede, der bliver eksponeret for rabies, skal have to doser vaccine dag 0 og 3. Til ikke tidligere vaccinerede anvendes der globalt forskellige vaccineregimer til rabies PEP. De hyppigst anvendte er Essen regimet og Zagreb regimet, som begge er godkendte af WHO. I det klassiske Essen regime gives 5 doser vaccine dag 0, 3, 7, 14 og 28, mens man i det reducerede kun giver 4 doser vaccine dag 0, 3, 7 og 14. I Zagreb regimet gives 2 doser vaccine dag 0 og herefter én dosis vaccine dag 7 og 14, i alt 4 doser. I Danmark anbefales Essen-programmet. Til ikke tidligere vaccinerede raske og immunkompetente anvendes 4 dosis Essen regimet (dag 0, 3, 7 og 14). Til immunsupprimerede anvendes, uanset tidligere vaccination, 5 dosis Essen regimet (dag 0, 3, 7, 14, 28). Intervallet mellem de første to vaccinationer skal som hovedregel overholdes, men den tredje vaccine kan udskydes et par dage, uden at det forringer den beskyttende effekt. Hvis tredje vaccination flyttes til fx dag 9, skal fjerde vaccination ligeledes flyttes frem, så intervallet på 7 til 21 dage mellem tredje og fjerde vaccination overholdes. Hos rejsende, der i udlandet er påbegyndt rabies PEP ifølge Zagreb regimet, kan dette færdiggøres herhjemme. Ikke-tidligere vaccinerede, der bliver eksponeret for rabies, skal, som hovedregel, have human rabies-immunglobulin (HRIG). Hvis HRIG ikke kan skaffes inden for 7 dage efter første vaccination, skal der ikke gives HRIG. Dette skyldes, at vaccination da har medført dannelse af antistoffer ( SSI, Nye retningslinjer for rabies ). Det er ikke kontraindiceret at vaccinere gravide, der har været eksponeret for rabies. Profylaktisk behandling efter mulig eksposition drøftes med Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut, hvorfra human rabies immunglobulin (HRIG) og vaccine kan rekvireres af praktiserende læger på regionens regning. Bortset fra akut udlevering kan PEP tilrettelægges, så den i de fleste tilfælde kan gives af egen læge. Hvis den vagthavende epidemiolog vurderer, at PEP skal initieres akut, kan det blive nødvendigt, at den første vaccine/HRIG administreres fra infektionsmedicinsk afdeling eller skadestue. Vaccination mod rabies bør tilbydes personer i Danmark, der har erhvervsbetinget flagermuskontakt, personer, især børn, der skal udstationeres i rabies endemiske områder, rejsende, der via deres arbejde får kontakt med dyr, sundhedspersonale, der forventes at komme i kontakt med rabies patienter og rejsende, der opholder sig længere tid i rabies endemiske områder. Selv ved kortere rejser til lande, hvor rabies forekommer endemisk, kan det overvejes at tilbyde præeksposure vaccination mod rabies. For vaccination taler især omstændigheder ved rejsen, der gør det vanskeligt at nå til...)

Malaria (...tilstand. Der skal altid overvejes malaria som mulig årsag til feber hos patienter, der er hjemvendt fra malariaområder. Resistensforhold Der eksisterer en række definitioner på resistens hos malaria-parasitter. Der findes ingen anvendelige laboratorietest til måling af resistens mod malariamidler. Resistens og følsomhed defineres derfor ud fra klinisk og parasitologisk effekt af behandlingen. P. falciparum I store områder af Asien, hele Afrika og i Amazonas er der betydelig resistens over for chloroquin. Chloroquin og chloroquinderivater som fx hydroxychloroquin anses derfor for obsolet som førstevalg tilforebyggelse og behandling. I Thailands grænseområder til Cambodia, Laos, Vietnam og Myanmar (tidligere Burma) er der konstateret nedsat følsomhed for artemisininpræparater og i berørte områder arbejdes der konstant på strategier for at nedsætte hastigheden i spredning af resistens. I Afrika er der voksende udbredelse af P. falciparum varianter med potentiale til artemisinresistens, men dette udgør foreløbig ikke et klinisk problem. P. vivax Visse stammer - fra store dele af SØ-Asien og senest rapporteret fra Afghanistan og Irak - udviser nedsat følsomhed af hypnozoitstadiet overfor primaquin, så det må gives i højere totaldosis for at opnå helbredelse. Fra samme område i SØ-Asien samt flere steder i Oceanien og Amazonas er der fundet P. vivax -stammer med nedsat følsomhed for chloroquin og hydroxychloroquin. P. ovale og P. malaria Begge regnes for chloroquinfølsomme, for P.ovale er der modsat P.vivax ikke rapporteret om primaquin-resistens mod hypnozoitstadiet. P. knowlesi Udbredt i SØ-Asien. Smitter ved jungleophold og er primært en malaria, der smitter bestemte abe-arter, få tilfælde diagnosticeret i Danmark. Ukomplicerede tilfælde behandles med chloroquin, komplicerede tilfælde med ACT, og der er ikke rapporteret resistens for knowlesi malaria. Inddeling af malariamidler Malariamidler inddeles efter deres angrebspunkt i malariaparasitternes livscyklus: Midler med virkning på leverstadierne Ved virkning på de primære vævsskizonter i levercellerne opnås kausal profylakse mod P. falciparum . Det eneste i Danmark registrerede middel, der er effektivt over for leverstadierne, er en fast kombination af atovaquon og proguanil. Primaquin (og tafenoquin) er de eneste midler med virkning på lever-schizonten og på de hvilende leverstadier, hypnozoitter, af P. vivax og P. ovale og anvendes til radikal behandling. Da primaquin som et af få midler dræber gametocytten, der er den kønnede form af malariaparasitten og ansvarlig for smitten til myggen, er der håb om, at tillæg med primaquin til behandling i fremtiden vil udgøre et vigtigt bidrag til eradikation af malaria. Primaquin er i USA godkendt til profylakse til rejsende, men kræver forudgående negativ test for G6PD-mangel. Tafenoquin er et fremtidigt alternativ til primaquin, der er i godkendelsesproces hos EMA (godkendt i 2018 af FDA til både profylakse til rejsende og radikal behandling af P. vivax og P. ovale under forudsætning af negativ test for G6PD-mangel. Midler med virkning på blodschizonterne Til disse midler hører: artemisininer (artesunat) hydroxychloroquin mefloquin (ikke markedsført i Danmark) langsommere virkende midler: tetracycliner (3576) atovaquon i kombination med proguanil. Ikke-markedsførte midler kan med udleveringstil...)

Meningitis / meningokoksygdom (...tilfælde i Danmark har været faldende de seneste årtier og der er aktuelt under 50 tilfælde om året, med serotype B og -W135 som de hyppigste. Coronarestriktioner under COVID-19 pandemien medførte at der i 2021 kun blev registreret 10 tilfælde af invasiv meningokoksygdom, hvilket er det laveste antal årlige tilfælde nogensinde. I 2024 og 2025 er der anmeldt henholdsvis 26 og 35 tilfælde. Omkring 8 % af jordens befolkning er asymptomatiske bærere af meningokokken i næsen og svælget. Smitte sker ved direkte kontakt eller dråbesmitte og kræver således tæt kontakt med en bærer. Inkubationstiden er kort, 2-10 døgn, og en livstruende infektion med svær sepsis og dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) kan udvikles i løbet af få timer. Selv behandlet er dødeligheden 10-15 %. Vaccinerne mod serotype A, C, W135 og Y er baseret på oprensede polysaccharidkapsler. De tetravalente konjugerede vacciner har erstattet de tidligere rene polysaccharidvacciner. Vaccinerne beskytter både mod invasiv meningokoksygdom og udvikling af bærertilstand for serogruppe A, C, W135 og Y. Til voksne og børn > 1 år gives én dosis (0,5 ml) i.m. ( Nimenrix® er registreret til brug fra 6 ugers alderen og Menveo® fra 2 år). Nimenrix® er registreret til spædbørn fra 6-ugers-alderen til 6 måneder, hvor der gives to doser med minimum to måneders interval. Børn i alderen 6-12 måneder gives én dosis. Der anbefales en boosterdosis ved 12 måneder, men minimum 2 måneder efter primær vaccination. Der er for Menveo® og Nimenrix® påvist persistens af antistoffer i henholdsvis 5 år og 10 år efter vaccination. Varighed af beskyttelsen anses tilsvarende at være 5 år for Menveo® og 10 år for Nimenrix®. Behovet for boosterdosis er ikke fastlagt, men bør overvejes til personer, der fortsat er i risiko for invasiv meningokoksygdom med vaccinetyperne mere end 1 år efter seneste vaccination. Fraset allergi mod indholdsstoffer er der ingen kontraindikationer mod vaccination. Der anbefales vaccination af husstandskontakter og evt. andre med tæt kontakt til patienter med meningokoksygdom, forårsaget af gruppe A, B, C, W135 eller Y (vaccination tilbydes den samme personkreds, som har modtaget antibiotikaprofylakse). Der anbefales rutinemæssigt vaccination af patienter med komplement defekt eller aspleni. Der er krav om vaccination af pilgrimsrejsende til Mekka. Vaccination anbefales af udstationerede i højendemiske områder, langtidsrejsende i det såkaldte meningitisbælte i Afrika, især i perioden december-juni og med forventet nærkontakt med lokalbefolkningen, rejsende til områder med aktuel eller nylig overstået epidemi, studerende, der skal til udlandet (USA, England og Australien) og bo på college. Der er to forskellige vacciner til beskyttelse mod gruppe B meningokoksygdom, Bexsero® og Trumenba®. Bexsero® er en multikomponent proteinvaccine, som indeholder tre meningokokproteiner NHBA (Neisseria heparinbindende antigen), NadA (Neisserial adhesin A) og fHbp (faktor H-bindende protein) samt meningokok gruppe B ydre membran vesikler (Outer Membrane Vesicles). Denne vaccine er godkendt tilforebyggelse af infektion med Neisseria meningitidis gruppe B for individer > 2 måneder. Flere europæiske lande, bl.a. England, anvender Bexsero® i deres børnevaccinationsprogrammer. Trumenba® er en bivalent vaccine indeholdende rekombinant fHbp fra to forskellige bakteriestammer. Trumenba® er godkendt til voksne og børn ≥ 10 år. Vaccinen kan gives som et 2- eller 3-dosis program, og data viser, at den giver bred beskyttelse mod de meningokok serogruppe B-stammer, som i øjeblikket cirkulerer i Europa. Baseret på serologiske data er effekten af de to programmer ligeværdige, men 3-dosis regimet giver hurtigere beskyttelse. Derfor anbefales dette til personer i øget risiko for meningokoksygdom, mens 2-dosis regimet anbefales til personer, der ønsker at være beskyttet mod meningokokker gruppe B, men ikke er i øget risiko. Bexsero® eller Trumenba® vil blive tilbudt som postekspositionsprofylaktisk vaccine til personer, som har været nære kontakter til en person med gruppe B meningokoksygdom, men de kan også anvendes i andre situationer, hvor vaccination er fundet indiceret. For både Bexsero® og Trumenba® gælder, at de begge er godkendt på baggrund af serologiske studier. Behovet for boosterdosis er ikke afklaret, og de beskytter formentlig ikke mod alle stammer af gruppe B meningokokker. Studier har vist, at Trumenba® kan boostes efter 4 år, men antistofniveauet efter primærvaccination falder hurtigt, og der kan være behov for revaccination tidligere. Vaccination anbefales i Danmark til nære kontakter til person med gruppe B meningokoksygdom og til...)

Alkoholabstinens (...tilstødte skader under beruselsen, fx commotio, mens alkoholen elimineres, samt at bringe de kliniske abstinenssymptomer og evt. delirøse symptomer til ophør og skal derudover forebygge abstinenskramper. Abstinensbehandling på hospital Truende delirium og udviklet delirium skal ubetinget behandles på sygehus. Førstevalgspræparat er et benzodiazepin med lille misbrugspotentiale og lang halveringstid, fx chlordiazepoxid . Til indlagte patienter vil man ofte bruge chlordiazepoxid 50-100 mg oralt pr. dosering og vurdere patienten 1 gang i timen. Doseringen fortsættes, indtil patienten falder til ro. Undertiden vil der hos patienter med svær alkoholabstinens eller delirium tremens være behov for store doser, fx 800-1.100 mg chlordiazepoxid inden for det første døgn. Såfremt den nødvendige dosis inden for 1 døgn overstiger 600 mg chlordiazepoxid, bør det altid nøje overvejes, inden der gives yderligere behandling, om årsagen til de vedvarende symptomer er et blandingsmisbrug eller en interkurrent lidelse og ikke isoleret alkohol abstinens. Er oral behandling umulig, kan vælges behandling med diazepam , enten som suppositorier à 10 mg, gentaget indtil patienten sover, eller som i.v. infusion af 100 mg diazepam i 1 l isotonisk natriumklorid-infusionsvæske. Barbiturater anvendes kun i særlige tilfælde af svært behandleligt delir, der ikke kan kontrolleres med benzodiazepiner og kun i forbindelse med indlæggelse. Anvendelse af barbiturater er en specialistopgave og skal begrænses til hospitalsafdelinger med stor erfaring i brug af stoffet. Abstinensbehandling i praksis Almindeligvis påbegyndes behandlingen i 1. alkoholfri døgn, men under alle omstændigheder skal man påbegynde behandling, når der optræder abstinenssymptomer, uanset promille. Doseringen afgøres af abstinenssymptomernes sværhedsgrad. Ved alkoholabstinenser, kan det ikke forudses om abstinenserne er for opadgående eller for nedadgående. Behandlingen bliver derfor ofte symptomatisk. Kontrollen og effekten af den givne behandling kan ofte varetages af nærmeste pårørende. Benyttes denne procedure, bør patienten eller pårørende have udleveret doseringsskema og tabletter til 1 døgns forbrug, det vil sige 4-12 chlordiazepoxidtabletter a 10-25 mg. Begyndelsesdosis for chlordiazepoxid ligger mellem 75 mg og 250 mg/døgn, men højere dosering kan bruges ved svære abstinenssymptomer. Mange patienter ved, hvor mange abstinenspiller de plejer at skulle have for at være velbehandlede, det er derfor ofte en god ide at spørge patienten. Regulering af søvnrytmen opnås ved brug af 2-3 dagdoser + dobbeltdosis til natten, fx 25 + 25 + 25 + 50 mg i døgnet. Dosis nedsættes med 10-15 % af initialdosis/dag, hvilket betyder en jævn aftrapning i løbet af 7-10 dage. På grund af stoffets relativt lange halveringstid kan aftrapningsskemaet forenkles, fx med en reduktion hver 3. dag på 33 % af initialdosis = 9 dages abstinensbehandling. Krampebehandling, se Akutte anfald og status epilepticus . Carbamazepin kan anvendes som supplerende behandling - af - og tilforebyggelse...)

Pneumokok (...til samfundserhvervet pneumoni (CAP). Mindre alvorlige, men hyppige pneumokokinfektioner er akut otitis media (AOM) og sinuitis. De alvorligste sygdomme, der forårsages af denne bakterieart, er pneumokokmeningitis og pneumokoksepsis, som er omfattet af begrebet invasiv pneumokoksygdom (IPS). Nogle personer har forhøjet risiko for IPS, fx børn under 2 år, personer uden milt eller uden miltfunktion, personer med visse kroniske medicinske sygdomme samt ældre, der er fyldt 65 år. Pneumokokker forekommer naturligt på slimhinderne i næse og svælg, som en såkaldt bærertilstand hos raske mennesker i alle aldre overalt i verden, men det er primært spædbørn, der er bærere. Pneumokokkerne opdeles i serotyper efter sammensætningen af kapselpolysaccharidet. Der kendes på nuværende tidspunkt over 100 forskellige serotyper og ingen vacciner dækker mod alle serotyper. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007 for at beskytte spædbørn mod IPS. Initialt med en konjugeret pneumokokvaccine mod syv serotyper (PCV7), som i 2010 blev erstattet af en 13-valent vaccine (PCV13) og aktuelt anvendes en 13-valent vaccine (PCV15/Vaxneuvance). Dette har betydet, at forekomsten af IPS hos børn 65 år med PVC13 medførte 75 % beskyttelse mod IPS og 35 % beskyttelse mod non-invasiv pneumokokpneumoni med serotyper indeholdt i vaccinen (5676) . Indførelse af PCV13 i børnevaccinationsprogrammet har medført, at andelen af serotyper, der er dækket af PCV13, er faldet til 16 % af IPS-tilfælde blandt personer over 64 år (4746) (4747) . EMA har godkendt to nye konjugerede pneumokokvacciner. Vaxneuvance (PCV15) er en 15-valent og Prevenar 20 (tidl. Apexxnar) (PCV20) en 20-valent konjugeret pneumokokvaccine til vaccination mod IPS og pneumokokpneumoni. Vaxneuvance (PCV15) indeholder to pneumokokserotyper (22F og 23F) og Prevenar 20 syv pneumokokserotyper (8, 10A, 11A, 12F, 15B, 22F og 33F) udover de tretten indeholdt i PCV13. Det er vist, at vaccinerne giver ligeværdigt immunrespons på de tretten serotyper indeholdt i PCV13. PCV20 beskytter mod 54 % af de serotyper, der er årsag til IPS hos personer over 64 år (4746) . (https://www.ssi.dk/vaccinationer/risikogrupper/invasiv-pneumokoksygdom). Vaxneuvance (PCV15) vil erstatte Prevenar13 i det danske vaccinationsprogram. Capvaxive er en ny 21-valent konjugeret udviklet til vaccination af voksne mod IPS. Den indeholder 8 unikke serotyper (15A, deOAc15B, 16F, 23A, 23B, 24F, 31, 35B), som ikke indgår i de øvrige pneumokokvacciner. Til gengæld er der fjernet 8 serotyper, som indgår i PCV13 og som sjældnere er årsag til IPS hos voksne. Capvaxive formodes at beskytte mod 80 % af de pneumokoktyper, der er årsag til IPS hos voksne over 50 år. Der er endnu ikke anbefalinger for brugen af Capvaxive i det offentlige vaccineprogram. Der har løbende været ændringer i anbefalinger for pneumokokvaccination af voksne og børn over 2 år med høj risiko og særlig høj risiko for IPS (6481) . Tidligere, hvor PCV13 var den eneste konjugerede vaccine, blev det anbefalet, at borgere med særlig høj risiko for IPS blev vaccineret med både med PCV13 og PPV23 for at give den bredeste og længstvarende beskyttelse. Aktuelt er anbefalingerne for voksne og børn over 2 år med både høj og særlig høj risiko for IPS: Ikke tidligere vaccineret mod pneumokokker: Anbefales vaccineret med enten PCV20, PCV21 eller PPV23. Vaccineres der med PCV20 eller PCV21, er der hverken anbefaling om revaccination eller efterfølgende vaccination med PPV23. Tidligere vaccineret med PPV23: Anbefales revaccineret med PPV23 eller vaccineret med PCV20 eller PCV21. Revaccination med PPV23 kan ske 6 år efter seneste dosis, eller tidligere ved mistanke om nedsat immunrespons. Behov for revaccination tidligere end 6 år siden sidste vurderes efter antistofmåling. Vaccination med PCV20 kan tidligst gives 12 måneder efter seneste PPV23. Tidligere vaccineret med PCV13 og PPV23: Forslås revaccineret med PPV23 eller PCV20 eller PCV21. Revaccination med PPV23 kan ske 6 år efter seneste dosis, eller tidligere ved mistanke om nedsat immunrespons. Behov for revaccination tidligere end 6 år siden sidste vurderes efter antistofmåling. Vaccination med PCV20 eller PCV21 kan tidligst gives 12 måneder efter seneste PPV23. Sundhedsstyrelsen yder klausuleret tilskud til vaccination med de tre pneumokokvacciner, PPV23, PCV20 pg PCV21, til visse personer med høj eller særlig høj risiko for invasiv pneumokokinfektion (7021) . Antistofniveauet efter brug af PPV23 er tilbage til præ-vaccinationsniveau efter 5-10 år, men der er dog en betydelig individuel variation i beskyttelsens varighed. Generelt kan revaccination foretages 6 år efter primærvaccination uden forudgående antistofmåling. Der kan hos visse risikogrupper være behov for revaccination tidligere, men dette bør ske efter forudgående antistofmåling. Personer med usikker vaccinationsstatus bør få målt antistoffer før eventuel vaccination. Behovet for revaccination med en efterfølgende dosis PCV13, PCV15, PCV20 eller PCV21 er ikke fastlagt. Ud over allergi over for indholdsstoffer og hjælpestoffer, samt tidligere alvorlige bivirkninger fra vaccinen er der ingen kontraindikationer. Almindelige bivirkninger som rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, util...)

Akut højdesyge (...til sluthøjde og rigelig væskeindtagelse (3-4 liter i døgnet). Hertil kan gives medicinsk profylakse ( ikke-registreret indikation og dosering ) med carboanhydrasehæmmeren acetazolamid 125 mg 2 gange dgl. fra 2 dage før opstigning til et døgn efter opnået sluthøjde. Der er ikke påvist forøget effekt i forhold tilforebyggelse af højdesyge ved højere dosering. Effekten ved lavere dosering (62,5 mg x 2) er reduceret i forhold til den anbefalede dosering (5834) (2357) (2358) (2359) . Medikamentel profylakse udelukker ikke mulighed for højdesyge og effekten menes størst hos patienter disponeret til højdesyge, hvilket i praksis kan vurderes på baggrund af anamnese om tidligere symptomer på højdesyge (2356) (2357) (2358) (2359) . Bivirkninger Ved kortere anvendelse som medicinsk profylakse mod højdesyge er paræstesier i hænder og fødder samt forbigående øget diurese de primære bivirkninger. I øvrigt henvises til præparatbeskrivelsen. Behandling Ved symptomer anbefales umiddelbart hvile samt reduktion af højde. Ved manifest svær højdesyge, eventuelt med lunge- eller hjerneødem, skal gives ilt, og personen skal flyttes til...)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...til rygeophør og information om nikotinsubstitution samt evt. supplerende medikamentel behandling for at hjælpe patienten med rygeophør er uhyre vigtig (se Tobaksafhængighed ). Hvis patienten holder op med at ryge, vil sygdomsprogressionen i de fleste tilfælde aftage med et fremtidigt fald i lungefunktionen på niveau med ikke-rygeres. Samtidig aftager hoste og opspyt og risikoen for eksacerbationer nedsættes hos de fleste patienter. Det er også vigtigt at undgå andre irritanter, herunder passiv rygning. Medikamentel behandling Forslag til den initiale medikamentelle behandling fremgår af tabel 4 og afhænger af symptomerne (især åndenød), samt af risikoen for eksacerbationer. De tre vigtigste stofgrupper er langtidsvirkende β2-agonister (LABA) , langtidsvirkende antikolinergika (LAMA) og inhalerede kortikosteroider (ICS) , som alle tages som inhalationer. Derfor er det uhyre vigtigt, at man sikrer, at patienten kan anvende inhalatoren korrekt. Kontrol af korrekt inhalationsteknik bør foretages med jævne mellemrum. Vedrørende valg af inhalator henvises til afsnittet om inhalationssystemer . Dansk Lungemedicinsk Selskab har i deres seneste kliniske retningslinier fra 2023 introduceret en behandlingstrappe, som lægger sig tæt op ad de internationale anbefalinger i GOLD. I de følgende omtales de enkelte terapigruppers rolle ved KOL. Ved daglige symptomer behandles med langtidsvirkende inhalerede bronkodilatorer - LABA og LAMA. Behandlingen bør vurderes efter nogle måneder og ved manglende effekt på symptomerne, til trods for tilstrækkelig dosis og korrekt inhalationsteknik, bør der tages stilling til seponering af medicinen. Begge stofgrupper har gavnlig effekt på livskvaliteten og nedsætter frekvensen af eksacerbationer. Direkte sammenligninger af LAMA med LABA, viser en større effekt af LAMA hvad angår forebyggelsen af eksacerbationer, hvilket gør at LAMA anbefales til patienter med tendens til eksacerbationer. En direkte sammenligning af tiotropium med indacaterol viste lidt bedre effekt af indacaterol på åndenød (1753) . Der kan hos nogle patienter opnås en større effekt på lungefunktion, de daglige symptomer og på forebyggelsen af eksacerbationer ved at kombinere begge stofgrupper. Inhalationsmedicin med begge stofgrupper i samme inhalator (LABA/LAMA ) markedsføres i Danmark som en kombination af indacaterol/glycopyrronium, vilanterol/umeclidinium, formoterol/aclidinium og olodaterol/tiotropium. Ved KOL anvendes inhalationssteroiderne (ICS) primært til at forebygge eksacerbationer og disse medikamenter er relevante til patienterne som, til trods for behandling med LABA og LAMA, fortsætter med at have eksacerbationer. Ved KOL skal ICS altid tages sammen med en langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator. ICS er en vigtig del af behandlingen hos patienter, som har blanding af astma og KOL (ACO). Flere studier viser, at det især er KOL-patienter med blod-eosinofili (typisk over 300 celler/mikroliter svarende til ca. 0,3 x 10 9 celler per liter), som har god effekt af ICS (3030) (3031) . Dette indgår i de internationale guidelines (2524) og i en National Klinisk retningslinje . Patienter, som har et blodeosinofiltal på 16 timer dgl. Patienter med moderat hypoxæmi (perifer saturation mellem 88 % og 92 %) har ikke gavn af hjemmeilt (3033) . Behandlingen styres fra de lokale lungemedicinske afdelinger. Patienter, som udvikler svær KOL før 50-års alderen, bør undersøges for kongenit α1-antitrypsinmangel , henvises til den lokale lungemedicinske afdeling og vurderes med henblik på eventuel supplerende behandling med α 1 -proteinaseinhibitor, kirurgisk behandling af emfysem eller lungetransplantation. KOL-eksacerbation Akut KOL-eksacerbation er karakteriseret ved øget dyspnø, tiltagende ekspektoration og øget purulens af ekspektoratet. KOL-eksacerbation skyldes som regel infektion med virus eller bakterier (ofte en blanding af begge). De hyppigst fundne bakterier er Haemophilus influenzae (ofte non-kapsulate stammer), pneumokokker og Moraxella catarrhalis . Disse bakterier ses også i stabilfasen, men ved eksacerbation optræder de i ekspektoratet i øget mængde. Behandling af KOL - eksacerbation (5406) Behandlingen omfatter intensivering af bronkodilaterende behandling og oral glukokortikoid . Standardbehandlingen er i dag prednisolon 37,5 mg daglig i 5 dage, men nogle patienter kan have behov for en længere behandling. Der er indikation for antibiotisk behandling, hvis patienten både har øget dyspnø og øget mængde ekspektorat, som er blevet purulent (gullig eller grønlig). Høj temperatur, CRP over 40 og almen påvirkning taler også for at antibiotika vil have effekt. Anbefalet behandling i dag er : Amoxicillin 750 mg 3 gange dgl. oralt i 5 dage (eller 500 mg 4 gange dgl. i 5 dage). Til patienter med svær KOL og hyppige eksacerbationer kan man overveje Amoxicillin + clavulansyre 500/125 mg 3 gange dgl. oralt i 10 dage. Ved penicillinallergi gives doxycyclin i 9 dage (200 mg dag 1 og derefter 100 mg) eller moxifloxacin 400 mg 1 gang dgl. oralt i 7 dage. Hvis der ud fra undersøgelsen af ekspektorat kan påvises en relevant bakterie, bør den antibiotiske behandling rette sig efter resistensmønstret (3305) . Ved eksacerbation med påvirket almen til...)

Nicotinafhængighed (...tilbydes rygestopmedicin. Afhængighed af nicotin, ved øvrige administrationsformer, må være individuelt ift. administrationsform. Behandling af nicotinafhængighed er mere cost-effektivt, sammenlignet med alle andre behandlings- og forebyggelsestiltag. 73 % af alle daglig-rygere har et ønske om at holde op, og halvdelen af disse ønsker hjælp til rygestop (6843) . Alene sundhedspersoners rutinemæssige registrering af patienters rygestatus har vist at øge rygestopraten. Uden hverken non-farmakologisk eller farmakologisk behandling er den spontane rygestoprate efter 1 år 2-3 %. Den mest effektive behandling af tobaksafhængighed er en kombination af professionel rygestopvejledning og farmakologisk behandling hvorved der opnås en rygestoprate på omkring 20-30 %/år jvf nedenstående tabel. Behandling af nicotinafhængighed, ved andre øvrige indtag af nicotin, er endnu ikke veldokumenteret. Det kan dog ikke afvises at afvænningsbehandling indeholdende nicotin, er en potentiel behandling, der kan opretholde behovet for nicotin, og dermed risiko for tilbagefald. Alle nicotinmisbrugere - også rygere med rygerelaterede sygdomme - bør motiveres til rygeafvænning. Individuel rådgivning om rygeophør medfører øget chance for rygestop og stop for nicotinmisbrug (6839) . De fleste kommuner tilbyder gratis rygestopkurser, og i nogle tilfælde gives tilskud til ikke-receptpligtig rygestopmedicin (NRT) ved deltagelse. Rådgivning ledsaget af 8-12 ugers behandling med nedennævnte midler øger chancen for vellykket rygestop yderligere (6840) . Præparaterne til rygeophør har også vist sig effektive til patienter med kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, KOL og psykiske lidelser (6841) . Rådgivning alene Rådgivning plus NRT Rådgivning plus bupropion Rådgivning plus vareniclin Rådgivning plus cytisin 10 % 20 % 20 % 30 % Ukendt Præparatvalg Nicotinsubstitution ved rygeophør mindsker abstinenssymptomer som rastløshed og koncentrationsbesvær og har i årtier været det foretrukne medicinske hjælpemiddel til tobaksafvænning på baggrund af et omfattende antal forskningsartikler samt lav bivirkningsprofil. Desuden er nicotinplaster den enestetype medicinsk behandling, som det er muligt at ordinere til indlagte patienter med tobaksabstinenssymptomer. Anvendelse af NRT i op til 6 mdr. efter rygeophør fordobler chancen for røgfrihed efter 1 år. For nylig er det vist, at NRT i højere styrker eller kombinationsbehandling med et langsomt virkende (fx plaster) og et hurtigt virkende præparat (fx tyggegummi) er mere effektiv end et enkelt lavdosis præparat eller Bupropion (4714) . Nicotin udøver sin effekt direkte på nicotinreceptorerne i hjernen. Uafhængig af hvilken vej nicotin indtages, må det det formodes at have samme effekt ved intervention/behandling. Vareniclin og det nyere præparat på det danske marked Cytisin er plantebaserede alkaloider og virker begge som partielle agonister på nicotinreceptorerne, hvorved nicotinabstinenssymptomerne ved rygeophør aftager. Når stofferne binder sig til nicotinreceptorerne, virker de som nicotinantagonister og nedsætter derved den positive effekt (belønning) af nicotin. Begge præparater er receptpligtige. Vareniclin er mere effektivt end bupropion og et enkelt nicotinprodukt. Bupropion er et tricyclisk antidepressivum, som hæmmer genoptagelsen af dopamin og noradrenalin og dermed mindskes rygetrangen og de fysiske abstinenser. Bupropion har en række kontraindikationer pga. lægemiddelinteraktioner og kan i sjældne tilfælde udløse universelle krampeanfald, hvorfor det først anvendes, når nicotinprodukter har været prøvet. Bupropion må desuden ikke anvendes til gravide. Førstevalgspræparater: Nicotinprodukter Vareniclin Cytisin Som andetvalg anvendes Bupropion I Danmark anbefales ikke andre behandlinger til nikotinafvænning end de ovennævnte. E-cigaretter har været kendt i mange år og nogle studier har vist, at de er effektive til rygestop. Imidlertid viser studierne også at e-cigaretterne oftest anvendes længere end de anbefalede 6 mdr. samt at de hyppigt bruges samtidig med cigaretrygning (dual use). Desuden er de potentielt helbredsskadelige langtidseffekter af indholdet i E-væsken fortsat ukendte (6842) . De nye nikotinposer, som bruges i stigende grad af især teenagere og unge voksne indeholder nikotin, men anbefales ikke til...)

Scabies (...til læge. Cremen/gelen smøres på fra kæberanden og nedefter. Hos børn under 3 år smøres hele kroppen inkl. ansigt og hårbund. Det er vigtigt for effektiviteten af behandlingen, at dette gøres grundigt, herunder skal særligt områderne mellem fingre og tæer, under negle, håndled, armhuler, ydre kønsdele, bryster og balder indsmøres (4446) . Området omkring øjnene undgås. Cremen/gelen skal sidde i 8-12 timer, hvorefter den vaskes af. Der smøres ny creme/gel på efter fx håndvask. Behandlingen gentages efter en uge hos den smittede. Samtidigt med den farmakologiske behandling skal hjemmet saneres for fnatmider, se vejledning fra Sundhedsstyrelsen . Det indebærer støvsugning af senge og stofmøbler og rengøring af hjemmet med almindelige rengøringsmidler samt vask af tøj ved 60 °C. Hvis tøjet ikke kan vaskes ved 60 °C, så bør det henstå urørt (fx i en plastpose) i mindst 3 døgn, evt. op til 1 uge (4448) . Denne fremgangsmåde kan også benyttes ved stofmøbler, madrasser og lignende. Der er manglende viden om fnatmiders overlevelsestid i almindelige frysere, hvor temperaturen ofte er -15 til -20 °C (4449) . Man kan derfor ikke generelt anbefale, at tøj lægges i almindelig fryser. Det anbefales at udlevere skriftlig information om den farmakologiske behandling og de infektionshygiejniske forholdsregler til patienten (se nedenfor). Forebyggelse af smitte Se også Håndtering af fnat Undgå tæt hudkontakt med smittede personer Undgå at dele håndklæder, tøj eller sengetøj med smittede personer Støvsug senge og møbler med betræk/polstring, og rengør hjemmet med almindelige rengøringsmidler. Vask tøj, sengetøj og håndklæder ved 60 °C. Alternativt henstand af tøj eller stofmøbler ved mindst 25 °C og lav luftfugtighed i 3 døgn eller ved lavere temperaturer eller høj luftfugtighed henstand i 1 uge. Der er sparsom viden om resistensforhold hos humane fnatmider, men data fra 1994-2000 viser en klar udvikling i tolerance for permethrin (4450) . Der er ingen nyere data tilgængelige, men da der er udbredt resistens mod permethrin hos hovedlus, sandsynliggør dette, at det samme kan være gældende hos fnatmider (4450) . Udvikling af resistens mindskes ved at følge behandlingsanvisningen om to påsmøringer med rigelig creme eller gel med en uges mellemrum, samt behandling af tætte kontakter. Revurdering af behandling Ved behandlingssvigt med permethrin bør der skiftes til et andet lægemiddel, så afkom, der kan have udviklet tolerans, bliver slået ihjel. Toleranceudvikling hos humane fnatmider i Danmark er ikke systematisk undersøgt, men der er klinisk erfaring, som viser behandlingssvigt med permethrin trods umiddelbar korrekt brug af creme eller gel og hygiejniske tiltag. Opleves der behandlingssvigt (se afsnit om opfølgning) med permethrin til trods for, at lægemidlet er anvendt korrekt, kan anden behandling forsøges. Se tabel 1. Ivermectin er det eneste lægemiddel, som kan administreres oralt, hvilket gør det belejligt at bruge ved større udbrud på institutioner, hvor den topikale behandling kan være vanskelig at gennemføre på grund af antallet, der skal behandles (4446) . Ved tilfælde af Scabies crustosa kombineres lokal og systemisk behandling. Scabies crustosa kræver desuden midesanering i miljøet, hvilket svarer til en hovedrengøring med vand og sæbe. Ud over hovedrengøring bør øvrige hygiejniske tiltag konfereres med lokal hygiejnesygeplejerske eller speciallæge i dermatologi. Ingen af behandlingsformerne forebygger reinfestation efter endt behandling, så samtidig behandling af tætte kontakter og efterlevelse af de infektionshygiejniske forholdsregler er derfor helt essentielt. Tabel 1. Lægemidler mod scabies (fnat) Behandlingsregime Bemærk Udleveringstilladelse Topikale lægemidler Permethrin 5 % Påføres dag 0 og 7. Skal sidde 8-12 timer. Kan give hudirritation. Kræves ikke. Ivermectin creme 1 % Påføres dag 0 og 7. Skal sidde i 24 timer. Er ikke godkendt behandling. Kræves ikke (udlevering B). Benzylbenzoat + disulfiram (Tenutex®)* Påføres dag 0 og 7. Skal sidde i 24 timer. Manglende viden om sikkerhed hos småbørn og gravide. Kan give hudirritation. Alle læger kan søge Lægemiddelstyrelsen om generel udleveringstilladelse. Svovlvaselin 10 % (magistrelt fremstillet) Påføres 3 dage i træk. Skal sidde i 24 timer. Kan give hudirritation. Kræves ikke Systemiske lægemidler Ivermectin 3 mg 200 mikrogram/kg på dag 0 og 7. Kontraindiceret hos børn med legemsvægt < 15 kg, gravide og ammende. Kræves ikke (udlevering B). * Kan kun rekvireres fra apotek/sygehusapotek med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det anbefales at tabletterne tages sammen med et måltid (4446) (5205) . Forsigtig dosering af ivermectin anbefales ved svært nedsat lever- og nyrefunktion. Der er som udgangspunkt ikke rationale for fraværsmelding pga. smitterisiko. Sundhedspersonale med konstateret fnat bør dog ikke deltage i direkte pleje- og behandlingsopgaver før 8-12 timer efter 1. påsmøring med permethrin (4447) . Børn kan komme i institution 8-12 timer efter iværksat behandling. Patienten anses for at være fri for fnat, hvis der en uge efter endt behandling ikke længere er nogle aktive læsioner. Det er vigtigt at informere patienterne om, at kløen kan fortsætte i op til...)

Farmakologisk frakturprofylakse (...tilskud på 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram (800-1.600 IE) D-vitamin. Tillige tilrådes supplerende Non-farmakologisk frakturprofylakse . Evt. D-vitaminmangel bør korrigeres, før medikamentel behandling iværksættes, hvor plasmakoncentrationen af 25-hydroxyvitamin D bør være større end 50 nmol/l. Antiresorptive farmaka Antiresorptiv behandling betegnes også knoglebevarende behandling og virker primært ved at nedsætte den osteoklastiske aktivitet. Herved hæmmes nedbrydningen af knoglevævet og dermed knogleomsætningen. Knoglemineraltætheden stiger i begrænset omfang, styrken øges, og risikoen for fraktur mindskes. Typisk reduceres den relative risiko for fraktur med 30-70 %. Antiresorptive farmaka omfatter bisfosfonater (alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronsyre) antistofbehandling (denosumab) selektive østrogenreceptor-modulerende stoffer (raloxifen). Gruppen af antiresorptive lægemidler omfatter tillige østrogener . Længerevarende postmenopausal østrogenbehandling frarådes pga. uhensigtsmæssig bivirkningsprofil (bl.a. øget risiko for brystkræft) (3015) . Hos yngre kvinder med hypogonadisme kan østrogenbehandling dog anvendes frem til det forventede menopausetidspunkt. Der pågår i øjeblikket en diskussion af, om det også kan anses for hensigtsmæssigt at bruge postmenopausal østrogenbehandling, hvis denne iværksættes i forlængelse af den naturlige monopause (5316) (7064) . Kosttilskud med calcium og D-vitamin har også en antiresorptiv effekt ved bl.a. at modvirke udviklingen af sekundær hyperparatyroidisme . Anabole farmaka Anabole farmaka (knogleopbyggende behandling) omfatter parathyroideaanalogen teriparatid og antistofbehandling med romosozumab . Behandlingen stimulerer primært knogleformationen, hvorved BMD øges og risikoen for fraktur mindskes. Effekten er særligt udtalt i trabekulært knoglevæv (fx columna). Romosozumab har tillige en vis antiresorptiv virkning. Behandlingsvarigheden med teriparatid er almindeligvis 24 mdr., hvor det administreres én gang dagligt (20 mikrogram s.c.), mens romosozumab administreres én gang om måneden (210 mg s.c.) i 12 måneder. Knogleanabol behandling bør efterfølges af antiresorptiv behandling (4975) . Med anabole farmaka reduceres den relative risiko for frakturer i columna typisk med 50-90 %, mens risikoen for non-vertebrale frakturer mindskes med omkring 40 % (4974) (234) . Præparatvalg Som udgangspunkt anbefales det at vælge et lægemiddel med dokumenteret effekt på den frakturtype, som patienten har fået eller er i størst risiko for at pådrage sig (se tabel 1). Hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid gør særlige forhold sig gældende, se Glukokortikoider . Nytilkommen ( 40 år med én nytilkommen ( 25 % kompression) og T-score 25 % sammenfald), nytilkomne lavenergifrakturer i columna (uanset T-score). Da teriparatid kun har begrænset effekt på BMD i hofteregionen, kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD i hofteregionen uden at kompromittere den anabole effekt på BMD i columna (1636) (2713) . Dog foreligger der ikke frakturdata, hvad angår kombinationsbehandling. Hos mænd og kvinder med kompressionsfrakturer i columna, som ikke opfylder kriterierne for anabolbehandling, er alendronat førstevalg. Hvis der er kontraindikation for alendronatbehandling anses andre bisfosfonater og denosumab for ligeværdige alternativer (tabel 1). Patienter med en hoftenær fraktur: Hos patienter med tidligere hoftenær fraktur er der bedst dokumentation for en frakturreducerende effekt af zoledronsyre. Selvom der ikke er dokumentation for en effekt specifikt hos patienter med en tidligere hoftenær fraktur, må romosozumab, alendronat og denosusumab også antages at have en gunstig effekt. Kvinder uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Romosozumab kan overvejes hos postmenopausale kvinder med osteoporose, der inden for de sidste 3 år har haft en lavenergifraktur i bækken, over- eller underarm. Hos patienter der ikke opfylder kriterierne for romosozumab, overvejes oral behandling med alendronat eller risedronat, da begge præparater har dokumenteret effekt på alle typer af frakturer og er væsentligt billigere end de øvrige antiresorptive midler. S.c. injektion med denosumab eller i.v. infusion med zoledronsyre anses som ligeværdige behandlingsalternativer til oral behandling. Mænd uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Alendronat er førstevalg. Zoledronsyre og denosumab anses for ligeværdige andenvalg om end en mindsket frakturrisiko ved behandling med denosumab kun er dokumenteret i en population med prostatacancer og iatrogen hypogonadisme samt på BMD niveau hos mænd med lavt BMD (1570) (2714) . Tabel 1. Oversigt over effekten af farmakologisk osteoporoseforebyggelse dokumenteret ved randomiserede kliniske undersøgelser*) Kvinder Steroidinduceret osteoporose Osteoporose hos mænd Columna frakturer Hoftenære frakturer Perifere frakturer Calcium og D-vitamin Calcium- og D-vitamintilskud + + + Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Alendronat + + + + + Risedronat + + + + Ibandronat + Zoledronsyre + + + + + Denosumab + + + + 2) + 1) Raloxifen + Knogleanabol behandling Teriparatid (PTH1-34) + + + + 2) Romosozumab + + *) Der er ikke medtaget resultater fra sub-analyser af randomiserede kliniske forsøg, hvis der ved randomiseringen ikke er stratificeret for den population, som indgår i sub-analysen. 1) For denosumab er effekten hos mænd kun dokumenteret ved prostatacancer med iatrogen hypogonadisme samt på BMD-niveau hos mænd med lavt BMD. 2) Effekt dokumenteret på BMD-niveau. Monitorering af behandlingseffekt Det anbefales, at patienter i behandling for osteoporose følges med en DXA-scanning hvert 2.-3. år. Ved behandling med antiresorptive farmaka forventes, at BMD holder sig på et stabilt niveau. Initialt kan der dog ses en mindre øgning af BMD. En nyopstået fraktur er ikke nødvendigvis udtryk for behandlingssvigt. Nye kompressionsfrakturer i columna opstået under pågående antiresorptiv behandling kan dog tale for behandlingsskift. En mangelfuld effekt af behandling kan gradueres som: Absolut behandlingssvigt: Hvis BMD mindskes med mere end least significant difference (LSD) for det pågældende målested svarende til ca. 3 % i columna lumbalis, 5 % i total hip eller 7 % i femoral neck. Tillige anses ≥ 2 lavenergifrakturer efter mindst 1 års behandling med god compliance som behandlingssvigt (2715) . Hvis der ikke foreligger en oplagt forklaring på den svigtende effekt, anbefales skift til anden behandling. Relativt behandlingssvigt: Hvis BMD 2 år efter initieret behandling måles til mindre end udgangsværdien, men hvor ændringen ikke overstiger LSD. I sådanne tilfælde anbefales det at sikre compliance samt ny kontrol af BMD efter yderligere 1-2 år. Behandlingsvarighed Den optimale behandlingsvarighed er uafklaret. Efter 5 års behandling med alendronat eller 3 års behandling med zoledronsyre kan behandlingen evt. pauseres, hvis følgende kriterier er opfyldt: T-score > -2.5 i hofte Fravær af lavenergifraktur i columna og hofte Fravær af andre lavenergifrakturer i behandlingsperioden Dette på baggrund af, at alendronat og zoledronsyre bindes kraftigt til knoglevævet og derved fortsætter med at have effekt lang tid efter ophør med behandlingen (3016) . Det er uvist, om der på tilsvarende vis opnås en depotvirkning ved behandling med andre bisfosfonater (risedronat og ibandronat). Ligeledes er der ikke langtidseffekter efter ophør af behandling med denosumab eller raloxifen, og den optimale behandlingsvarighed for disse lægemidler er endnu uafklaret (1492) (1571) . Forsigtighed tilrådes ved ophør af behandling med denosumab, da dette fører til en betydelig øget knogleomsætning og er forbundet men en øget risiko for vertebrale frakturer (3408) . Ved ønske om ophør med denosumab-behandling til...)

Præmatur ovariel insufficiens, POI (...tilstræbe at efterligne den normale menstruationscyklus. Der substitueres med naturligt østrogen i fysiologiske doser og desuden cyklisk gestagen. Startdosis af østradiol er typisk 4 mg oralt østradiol eller 100 mikrogram transdermalt østradiol. Endnu højere doser kan være nødvendigt hos de yngste. Serumniveauet lægges typisk på 0,4-0,6 nmol/l. Behandlingen bør dog ikke styres udelukkende efter blodprøveværdier, men sammenholdes med den kliniske effekt og resultat af DEXA, hvor BMD skal holdes stabilt på aldersvarende niveau (6308) (6056) (6311) . For at forhindre ukontrolleret proliferation af endometriet suppleres behandlingen med cyklisk gestagen, 10 dage hver måned. Ved valg af et long-cycle regime gives cyklisk gestagen i 12-14 dage hver anden eller tredje måned. Ved long-cycle er den endometriebeskyttende virkning formentlig lige så god som ved månedlig administration af gestagen. Alternativt kan gestagenet administreres intrauterint i form af en gestagenspiral. Kvinder, som er hysterektomeret, eller som aldrig har udviklet en livmoder, substitueres med østradiol alene. Good clinical practice vil være regelmæssig kontrol ved start af behandling og herefter ved behov. Vedr. behandlingsregimer, se figur 1 om østrogen og gestagen i kombination . Ved nedsat seksuallyst - trods relevant østradiol substitution og hvor andre tiltag i form af sexologisk udredning og rådgivning ikke har haft effekt kan man overveje behandling med transdermalt testosteron i fysiologiske doser. Der findes ikke et registreret testosteronpræparat til brug hos kvinder og testosteronbehandlingen er derfor off-label. Før behandlingsstart anbefales måling af lipider, levertal samt eventuelt frit og total-testosteron på indikation, ved klinisk mistanke om hyperandrogenisme. Behandling med testosteron bør følges op med en blodprøve efter 3 måneder med henblik på at undgå overdosering idet frit og totalt testosteron bør ligge indenfor præmenopausalt reference interval. Det anbefales at kontrollere testosteron hver 6.-12. måned med henblik på at undgå overdosering og bivirkninger. Testosteronbehandling er kontraindiceret hos kvinder med leversygdom eller hyperlipidæmi, da disse tilstande kan forværres under behandlingen. Behandlingen bør desuden undgås hos kvinder med tegn på klinisk hyperandrogenisme, såsom akne og hirsutisme. Endelig bør testosteron ikke anvendes hos kvinder med hormonafhængige neoplasier, medmindre behandlingen sker i samråd med en onkolog 6894 - Menopausal Hormon Terapi (MHT) . Patienten skal informeres om risiko for milde-moderate bivirkninger i form af øget akne samt øget ansigts- og kropsbehåring. Behandlingsvarighed Kvinder med tidlig menopause eller POI anbefales substitution med kvindelige kønshormoner indtil alderen for naturlig menopause (ca. 50 år). Præparatvalg Naturlige østrogener foretrækkes frem for artificielle østrogener på grund af veldokumenteret effekt på de helbredsmæssige konsekvenser af nedsat østrogenproduktion. Hvis kvinden har en livmoder, suppleres behandlingen med gestagen, som beskrevet ovenfor. Se endvidere figur 1 i Østrogen og gestagen i kombination . Valg af præparat og administrationsform afhænger først og fremmest af patientens præferencer og prisen. Nogle patienter kan have fordel af gestagenskift ved bivirkninger. Den transdermale administrationsform inducerer en mere naturlig balance mellem de forskellige østrogener end oral administration og er at foretrække hos kvinder med påvirket leverfunktion, hos rygere, hos kvinder med migræne og hos kvinder med risikofaktorer for venøs tromboemboli. Der er indikation for behandling med calcium og D-vitamin ved lav tilførsel eller mangeltilstande. Forebyggelse af osteoporose er vigtig, men manifest osteoporose dog sjældent forekommende i denne patientgruppe. Specifik behandlingsindikation for farmakologisk behandling mod osteoporose skal stilles af endokrinolog. I sædvanlige terapeutiske doser virker de naturlige østrogener ikke ovulationshæmmende, hvilket er vigtigt at informere om, hvis graviditet ikke er ønskelig, og hvis der blot er en lille sandsynlighed for, at ovulation kan forekomme. Intermitterende ovariefunktion ses således hos op til 25 % af kvinder med idiopatisk POI de første år efter diagnosen. Gennemsnitligt opnår højest 5 % af kvinder med idiopatisk POI spontan graviditet. Ved behov for sikker prævention kan man vælge at erstatte den sekventielle gestagenbehandling med gestagenspiral eller skifte behandlingen til...)

Øjenbetændelse hos børn i daginstitutioner (...e startes behandling med chloramphenicol, og den behandlende læge tager stilling til, hvornår barnet må modtages i institution. Yderligere information, se si...)

Søgeresultater, Nyheder:

Tilfælde af ny Mpox (abekopper) i Danmark

Tilmelding er nu åben til stormøde om ADHD

Præparatændringer

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt

Fornem pris til Medicin.dks chefredaktør

Du har søgt på: Til forebyggelse

Kontakt

Om medicin.dk – professionel