Du har søgt på: Når der

- der blev fundet 580 resultater

Vælg område:

Søgeresultater, Præparater:

Adenuric (Der er ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

ADZYNMA^® (Der er ikke udført interaktionsstudier.)

AJOVY (...Der foreligger to doseringsmuligheder, der indgives s.c: 225 mg én gang om måneden eller 675 mg hver tredje måned Hvis der skiftes doseringsregime, skal den første dosis i det nye regime administreres på den næste planlagte doseringsdag fra det forrige regime. Når behandlingen med fremanezumab initieres, kan samtidig profylaktisk behandling med andre midler mod migræne fortsættes om nødvendigt. Fordelene ved behandlingen bør vurderes inden for de første 3 måneder. Derefter anbefales regelmæssig vurdering af behovet for fortsat behandling. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år. Der bør skiftes injektionssteder (abdomen, lår eller overarm), og injektionerne bør ikke gives i områder...)

AKANTIOR^® (Der er ikke udført interaktionsstudier.)

Alfentanil "Kalceks" (...Der kan være øget risiko for respirationskomplikationer ved anvendelse til nyfødte og meget små børn. Udstyr til assisteret ventilation skal være til rådighed. Forsigtighed ved: Hypovolæmi, ukontrolleret hypotyroidisme, respirationsdepression, hjertesvigt, kranio-cerebrale traumer og forhøjet intrakranielt tryk. Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre syntetiske opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente. Alfentanil har misbrugspotentiale i lighed med andre opioider. Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi. Natriumindhold Hvis store mængder af opløsningen indgives fx mere end 6,5 ml skal der...)

Alhemo^® (Der anbefales ingen dosisjustering ved nedsat leverfunktion, men der er begrænsede eller ingen data for denne patientgruppe.)

Alkindi (...Der er risiko for akut binyrebarkinsufficiens ved skift fra knuste tabletter eller magistrelt fremstillede orale formuleringer af hydrocortison til Alkindi. Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksomhed på indstilling af lavest effektive dosis til erstatningsterapi. For tidligt fødte spædbørn: Der...)

ANDEMBRY^® (Der er ikke udført interaktionsstudier. Interferens med koagulationstest: Kan forlænge aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT) i laboratorietest.)

Anidulafungin "Accord" (Der er med echinocandiner.)

Anidulafungin "Sandoz" (Der er med echinocandiner.)

Antitrombin III "Baxalta" (Der er ingen data vedr. anvendelse af antitrombin ved nedsat leverfunktion.)

Asacol^® (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)

Atenativ^® (Der er ingen data vedr. anvendelse af antitrombin ved nedsat leverfunktion.)

AYVAKYT (...Der skal foreligge negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Kvinder og mænd i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i 6 uger (kvinder...)

balance glucos calcium, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

BEKEMV (...Der er set komplikationer som følge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og...)

Bendamustine "Fresenius Kabi" (...Der er teoretisk mulighed for interaktion med andre lægemidler, som omsættes af CYP1A2, herunder enzymhæmmerne ciprofloxacin og...)

Bendamustinhydrochlorid "Accord" (...Der er teoretisk mulighed for interaktion med andre lægemidler, som omsættes af CYP1A2, herunder enzymhæmmerne ciprofloxacin og...)

Benlysta (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.)

Benysine (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Beyfortus^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Samtidig administration med andre vacciner: Der er begrænset erfaring med samtidig administration med vacciner. Når nirsevimab blev givet sammen med rutinemæssige børnevacciner i kliniske studier, svarede sikkerheds- og reaktogenicitetsprofilen for det samtidigt administrerede regime til, når børnevaccinerne blev givet alene. Nirsevimab kan gives samtidig med børnevacciner på forskellige injektionssteder...)

bicaVera Glucose, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

Bilaska (...Der skal der udvises forsigtighed, når der administreres bilastin til patienter, der er i øget risiko for QT-/QTc-forlængelse. Dette gælder også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypokaliæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der...)

Bilastin "2care4" (...Der skal der udvises forsigtighed, når der administreres bilastin til patienter, der er i øget risiko for QT-/QTc-forlængelse. Dette gælder også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypokaliæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der...)

Bilastin "Paranova" - Udgået: 11-05-2026 (...Der skal der udvises forsigtighed, når der administreres bilastin til patienter, der er i øget risiko for QT-/QTc-forlængelse. Dette gælder også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypokaliæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der...)

Bimatoprost "Stada" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Blenrep^® (...Der skal foreligge en negativ graviditetstest før behandlingsstart. Kvinder og mænd bør anvende sikker kontraception i henholdsvis 4 og 6 måneder...)

Bonjesta, komb. (...Der er ikke udført farmakokinetiske studier med patienter med nedsat leverfunktion. Det anbefales dog at være forsigtig på grund af muligheden for nedsat metabolisme. Der...)

Breyanzi^® (...Der behandles med én enkelt dosis til infusion (kan bestå af et eller flere hætteglas). Måldosis er 100 x 10 6 CAR-positive levende T-celler inden for et område på 44 -120 x 10 6 . Se medfølgende infusionsfrigivelsescertifikat for yderligere information. Lymfocytdepleterende kemoterapi Cyclophosphamid (300 mg/m2/dag) og fludarabin (30 mg/m2/dag) gives dgl. i 3 dage. Breyanzi® administreres 2-7 dage efter den lymfocytdepleterende behandling er afsluttet. Hvis infusionen med Breyanzi® forsinkes, så der går mere end 2 uger fra afslutningen af den lymfocytdepleterende behandling, skal den lymfocytdepleterende behandling gentages. Se i øvrigt cyclophosphamid og fludarabin for yderligere oplysninger. Præmedicinering 30-60 min. før infusionen gives præmedicinering i form af oral eller iv. paracetamol (fx 650-1.000 mg) samt antihistamin (fx diphenhydramin 25-50 mg). Der bør ikke gives systemisk kortikosteroid, da dette påvirker effekten af Breyanzi®. Bemærk: Er udelukkende beregnet til autolog anvendelse. Nødudstyr : Mindst én dosis 8 mg/kg (højst 800 mg) tocilizumab skal være tilgængelig inden infusionsstart i tilfælde af cytokinfrigivelsessyndrom. Yderligere én dosis skal være tilgængelig senest 8 timer efter hver forudgående dosis. Ingen erfaring vedr. børn og unge < 18 år. Før indsamling af celler til fremstilling af Breyanzi® skal patienten screenes for smittemarkører (herunder...)

Brintellix^® (...Der er ikke set seponeringsymptomer i de kliniske studier, men der er indberettet enkelte tilfælde af bl.a. svim...)

Briumvi^® (Der bør anvendes sikker kontraception under og i 4 måneder efter ophør af behandling.)

Briviact (Der er ingen kvantitative data for udskillelse i modermælk.)

Bromhexin "DAK" (...Der bør udvises forsigtighed til patienter med ulcus pepticum. Hjælpestoffer Alkoholindhold. Oral opløsning indeholder 4 % v/v alkohol. 1 dosis til børn under 2 år indeholderder...)

Buprefarm (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Bupremyl (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Buprenorphine "G.L.Pharma" (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Buprenorphine "Sandoz" depotplastre (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Buprenorphine "Stada" (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Buprenorphine "Teva" (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Caelyx^® pegylated liposomal (...Der er ikke udført interaktionsstudier med liposomalt doxorubicin. Doxorubicin er substrat for CYP3A4 og CYP2D6. Samtidig indgift af hæmmere eller induktorer af disse enzymer kan øge eller nedsætte koncentrationen af doxorubicin i blodet, se tabel 2 i . Doxorubicin er substrat for P-glykoprotein (P-gp), og derfor kan samtidig administration af P-gp-hæmmere (fx ciclosporin og verapamil) øge plasmakoncentrationen og der...)

CAMCEVI^® (...Der er rapporteret om øget risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og pludselig hjertedød, og patienter med kardiovaskulære risikofaktorer bør evalueres, før leuprorelinbehandling initieres, og bør monitoreres for kardiovaskulær sygdom under behandlingen. Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med leuprorelin påbegyndes. Der er rapporteret om idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) under behandlingen. Patienterne advares om symptomer som svær eller gentagen hovedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epider...)

Canoderm^® (Der er ikke udført interaktionsstudier.)

Capvaxive^®, komb. (Der er ikke data for udskillelse i modermælk.)

Carbamazepin "2care4" (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)

Carbetocin "Aguettant" (Der gives oxygen og evt. akut tocolyse (vehæmning). Ved vandforgiftning begrænses væskeindtaget, diuresen fremmes og elektrolytter kontrolleres.)

Carmustin "Waymade" (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Carmustine "Accord" (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Carmustine "Macure" (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Carmustine medac (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Carmyne (Der er ikke udført interaktionsstudier.)

CARVYKTI^® (...Der behandles med én enkelt dosis (én infusionspose) til infusion. Måldosis er 0,75 x 10 6 CAR-positive levende T-celler pr kg legemsvægt: Voksne ≤ 100 kg. 0,5 - 1,0 x 10 6 CAR-positive levende T-celler pr kg legemsvægt. Voksne > 100 kg. 0,5 - 1,0 x 10 8 CAR-positive levende T-celler (bemærk: ikke vægtbaseret). Bridging-terapi Før infusionen kan bridging-terapi overvejes mhp. reduktion af tumorbyrde eller stabilisering af sygdommen. Lymfocytdepleterende kemoterapi Cyclophosphamid (300 mg/m 2 ) og fludarabin (30 mg/m 2 ) gives dgl. i 3 dage. CARVYKTI® administreres 5-7 dage efter den lymfocytdepleterende behandling er påbegyndt. Hvis toksiciteten efter den lymfocytdepleterende behandling ikke bedres til grad 1 (efter CTCAE ) eller derunder inden for 14 dage, og derved forsinker infusionen med CARVYKTI®, gentages den lymfoctdepleterende behandling igen mindst 21 dage efter påbegyndelsen af den sidste lymfoctdepleterende behandling. Se i øvrigt cyclophosphamid og fludarabin for yderligere oplysninger. Præmedicinering 30-60 min. før infusionen gives præmedicinering i form af oral eller iv. paracetamol (650-1.000 mg) samt antihistamin (fx diphenhydramin 25-50 mg). Der bør ikke gives systemisk kortikosteroid. Bemærk: Er udelukkende beregnet til autolog anvendelse. Nødudstyr: Mindst én dosis 8 mg/kg (højst 800 mg) tocilizumab skal være tilgængelig inden infusionsstart i tilfælde af cytokinfrigivelsessyndrom. Yderligere én dosis skal være tilgængelig senest 8 timer efter hver forudgående dosis. Ingen erfaring vedr. børn og unge < 18 år. Før indsamling af celler til fremstilling af ciltacabtagene autoleucel skal patienten screenes for smittemarkører (herunder for HIV og hepatitis). Se medfølgende batchinformationsark (LIS) for yder...)

Casgevy^® (...Der er ingen data ved nedsat leverfunktion. Patienten skal vurderes mht. nedsat leverfunktion for at sikre, at administration af autolog HSPC-genterapi er hensigtsmæssig. Der...)

Caspofungin "Lorien" (Der er med echinocandiner.)

Caspofungin "Stada" (Der er med echinocandiner.)

Caspofungin "SUN" (Der er med echinocandiner.)

Catiolanze (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Cholestagel^® (...Der er lavet få interaktionsstudier. Ved behandling med lægemidler, hvor der kan være risiko for interaktion (fedtopl...)

Clindamycin "Abcur" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. Natriumindhold 1 ml indeholder...)

Clindamycin "Alternova" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales der...)

Clindamycin "Hameln" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. Natriumindhold 1 ml indeholder 0,37 mmol natrium, som svarer til ca. 22 mg natriumchlorid. Indhold af benzylalkohol Injektions- og infusionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under...)

Clindamycin "Kalceks" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. Natriumindhold 1 ml indeholder...)

Clindamycin "Navamedic" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales der...)

Clobetasolpropionat "Teva" (...Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)

Clobex^® (...Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)

Columvi^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Overvågning af patienter der behandles med CYP450-substrater med snævert terapeutisk indeks (fx, warfarin, ciclosporin) kan overvejes, især ved behandlingsstart, pga. frigivelsen af cytokiner som under...)

Corhum^®, komb. (Der er ingen specifikke data for anvendelse under graviditet.)

Cosentyx^® (Der er ingen data, men på grund af virkningsmekanismen frarådes anvendelse. Se endvidere Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis .)

Cystadane^® (...Der er i sjældne tilfælde set alvorligt, reversibelt cerebralt ødem, på grund af hypermethioninæmi. Plasma-methionin skal overvåges ved behandlingsstart og derefter som udgangspunkt halvårligt, og den skal holdes under...)

Cystadrops (Der er ikke udført interaktionsstudier.)

Cytarabin® "Fresenius Kabi" (...Der bør anvendes sikker kontraception under behandlingen. For kvinder i 6 måneder efter behandlingsophør, for mænd i 3 måneder...)

Cytarabin "Fresenius Kabi" (...Der bør anvendes sikker kontraception under behandlingen. For kvinder i 6 måneder efter behandlingsophør, for mænd i 3 måneder...)

Cytarabine "Accord" (...Der bør anvendes sikker kontraception under behandlingen. For kvinder i 6 måneder efter behandlingsophør, for mænd i 3 måneder...)

Cytarabine "Pfizer" (...Der bør anvendes sikker kontraception under behandlingen. For kvinder i 6 måneder efter behandlingsophør, for mænd i 3 måneder...)

Cytisiniclin "2care4" (...Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I produktresumeet angives lægemidlet som kontraindiceret under graviditet. Der...)

Cytisiniclin "Orifarm" (...Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I produktresumeet angives lægemidlet som kontraindiceret under graviditet. Der...)

Dalacin C hårde kapsler (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales der...)

Dalacin^® hårde kapsler og injektionsvæske, opl. (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. På grund af risiko for øsofagitis og sår i spiserøret er det vigtigt at følge anbefalingerne for administration. Natriumindhold Injektionsvæske: 1 ml indeholder 0,39 mmol natrium, som svarer til ca. 23 mg natriumchlorid. Indhold af benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under...)

Dawnzera^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Der forventes ingen klinisk relevante interaktioner, da doni...)

Decigatan (...Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I produktresumeet angives lægemidlet som kontraindiceret under graviditet. Der...)

Defitelio^® (Der er ingen specifik modgift mod en overdosis, og behandlingen er symptomatisk.)

Desmopressin "2care4" - Udgået: 22-12-2025 (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressin "Newbury" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressin "Sandoz" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressin "Stada" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressin "Teva B.V." (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressin "Teva" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressin "Zentiva" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressinacetat Carefarm (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Dipentum^® (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling, hvorfor nyrefunktionen bør moni...)

Dipeptiven^®, komb. (...Der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer /kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under monitorering af den ...)

Divigel^® (...Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Se endvider...)

Dolenio (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)

Donepezil "Jubilant" (Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)

Donepezil "Krka" (Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)

Donepezil "Sandoz" (Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)

Donepezil "Stada" (Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)

Donepezilhydrochlorid "Accord" (Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)

Dotarem Arthro (...Der foreligger ingen farmakokinetiske data hos mennesker efter intraartikulær injektion. Muligvis overføres gadoterinsyre langsomt fra ledhulen til blodet med en intraartikulær halveringstid på ca. to timer. Udskilles der...)

Duodopa^® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Følgende interaktioner er kendt fra den generiske kombination af levodopa/carbidopa: Alvorlige bivirkninger ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af selektive MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. På grund af synergisme øger levodopa den kardiotoksiske effekt af tricykliske antidepressiva. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Amantadin har en synergistisk virkning med levodopa og kan øge levodopa-relaterede bivirkninger. En dosisjustering kan være nødvendig. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder...)

Duosol^®, komb. (Når sufficient karadgang ikke kan etableres. Se endvidere .)

Duvyzat^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Dzuveo (Der bør udvises forsigtighed ved administration af sufentanil til patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion.)

Ebixa^® (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Ecalta^® (Der er med echinocandiner.)

Efedrin "Abboxia" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)

Efedrin "Aguettant" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)

Efedrin "SAD" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)

Efedrin "Unimedic" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)

Eligard^® (...Der er rapporteret om øget risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og pludselig hjertedød, og patienter med kardiovaskulære risikofaktorer bør evalueres, før leuprorelinbehandling initieres, og bør monitoreres for kardiovaskulær sygdom under behandlingen. Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med leuprorelin påbegyndes. Der er rapporteret om idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) under behandlingen. Patienterne advares om symptomer som svær eller gentagen hovedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epider...)

Eliquis^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier hos pædiatriske patienter. Interaktionsdata er indhentet hos voksne, og der skal tages højde for advarslerne i for den pædiatriske population. Kraftige CYP3A4- og P-glykoproteinhæmmere (fx ketoconazol, itraconazol, voriconazol og posaconazol) og HIV-proteasehæmmere (fx ritonavir) kan forstærke virkningen af apixaban. Kombination bør undgås. Svagere CYP3A4- og P-glykoproteinhæmmere forventes kun at øge plasmakoncentrationen af apixaban i mindre udstrækning. Kraftige CYP3A4- og P-glykoprotein-induktorer (fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital eller perikon) kan medføre et fald i plasmakoncentrationen af apixaban og dermed medføre risiko for terapisvigt. Skal anvendes med forsigtighed. Samtidig behandling med disse præparater frarådes ved behandling af DVT og LE. Samtidig behandling med andre antikoagulantia resulterer i additiv virkning på anti-faktor Xa-aktiviteten og er kontraindiceret. Samtidig behandling med ASA og/eller clopidogrel, SSRI eller SNRI øger blødningsrisikoen og bør derfor anvendes med forsigtighed. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der...)

Ellaone^® (Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

ELREXFIO^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. CYP-substrater Cytokinfrigivelsen i starten af behandling kan undertrykke aktiviteten af CYP-enzymer som kan resultere i øget eksponering for CYP-substrater. Den højeste risiko for interaktion forventes at være fra behandlingsstart og op til 14 dage efter sidste optrapningsdosis, samt under og op til 14 dage efter CRS, hvor monitorering for CYP-substrater med et snævert terapeutisk indeks anbefales (fx cyklosporin, phenytoin, warfarin). Vacciner Vaccination med levende vacciner frarådes i mindst 4 uger før behandlingsstart, under...)

Eltrombopag "Glenmark" (...Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin. Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes. In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at: Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed. Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger. Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin. Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal der...)

Eltrombopag "Zentiva" (...Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin. Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes. In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at: Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed. Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger. Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin. Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal der...)

Eltrombopag Viatris (...Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin. Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes. In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at: Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed. Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger. Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin. Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal der...)

Elucirem (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Emblaveo^®, komb. (Der er observeret forhøjede leverenzymer ved behandling med aztreonam-avibactam. Ved nedsat leverfunktion anbefales tæt overvågning under behandlingen.)

Enrylaze^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Asparaginase hæmmer hepatisk clearance af vincristin og samtidig anvendelse kan resultere i øget toksicitet af vincristin. Administration af asparaginase før eller samtidig med methotrexat og cytarbin kan være forbundet med nedsat virkning af methotrexat og cytarbin. Administration af asparaginase før eller samtidig med glukokortikoider...)

Ephedrine "Sintetica" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)

Epysqli^® (...Der er set komplikationer som følge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og...)

Erwinase (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Asparaginase hæmmer hepatisk clearance af vincristin og samtidig anvendelse kan resultere i øget toksicitet af vincristin. Administration af asparaginase før eller samtidig med methotrexat og cytarbin kan være forbundet med nedsat virkning af methotrexat og cytarbin. Administration af asparaginase før eller samtidig med glukokortikoider...)

Estrogel^® (...Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Se endvider...)

EURneffy^® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk, men den systemiske tilgængelighed hos et ammet barn skønnes meget lav.)

EXBLIFEP^®, komb. (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

EXDENSUR^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Exelon^® (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Extraneal^®, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

Febuxostat "Krka" (Der er ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Febuxostat "Teva" (Der er ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Filsuvez (...Der skal udvises forsigtighed ved: sårinfektioner i huden. I tilfælde af infektion anbefale...)

Finasterid "Amarox" (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Da de positive virkninger af finasterid ikke viser sig umiddelbart, bør patienter med stort residual urinvolumen og/eller kraftigt nedsat urinflow monitoreres omhyggeligt. Koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) reduceres under behandling med finasterid med ca. 50 %. Dette ændrer ikke den diagnostiske sikkerhed over for prostatacancer, blot den målte værdi ganges med 2. Stærkt nedsat leverfunktion. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Finasterid "Stada" 1 mg (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Finasterid "Stada" 5 mg (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Da de positive virkninger af finasterid ikke viser sig umiddelbart, bør patienter med stort residual urinvolumen og/eller kraftigt nedsat urinflow monitoreres omhyggeligt. Koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) reduceres under behandling med finasterid med ca. 50 %. Dette ændrer ikke den diagnostiske sikkerhed over for prostatacancer, blot den målte værdi ganges med 2. Stærkt nedsat leverfunktion. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Finasteride "Medical Valley" (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Da de positive virkninger af finasterid ikke viser sig umiddelbart, bør patienter med stort residual urinvolumen og/eller kraftigt nedsat urinflow monitoreres omhyggeligt. Koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) reduceres under behandling med finasterid med ca. 50 %. Dette ændrer ikke den diagnostiske sikkerhed over for prostatacancer, blot den målte værdi ganges med 2. Stærkt nedsat leverfunktion. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Finasteride "Teva" 1 mg (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Finasteride "Teva" 5 mg (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Da de positive virkninger af finasterid ikke viser sig umiddelbart, bør patienter med stort residual urinvolumen og/eller kraftigt nedsat urinflow monitoreres omhyggeligt. Koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) reduceres under behandling med finasterid med ca. 50 %. Dette ændrer ikke den diagnostiske sikkerhed over for prostatacancer, blot den målte værdi ganges med 2. Stærkt nedsat leverfunktion. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Foscarnet "Tillomed" (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Fucidin^® filmovertrukne tabletter - Udgået: 22-12-2025 (Der er påvist bilirubinfortrængende effekt af fusidinsyre in vitro, og pga. risiko for kernicterus bør fusidinsyre ikke gives til nyfødte.)

Fycompa^® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.)

Galantamin "Krka" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Galantamin "Nordic Prime" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Galantamin "Stada" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Galantamin Carefarm (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Glentek (Der foreligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)

Glucofarm Once (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)

Glucosamin "Copyfarm" (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)

Glucosamin "Pharma Nord"^® (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)

Gonapeptyl^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælken.)

Gonasi^® Set (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat.)

Granpidam (Der bevilliges enkelttilskud til patienter med pulmonal arteriel hypertension.)

Hemgenix^® (...Der er ikke udført in vivo interaktionsstudier. Potentielt hepatotoksiske lægemidler eller andre hepatotoksiske midler (herunder alkohol, poten...)

Hepcludex (...Der blev ikke fundet nogen udskillelse af bulevirtid i urin hos raske forsøgspersoner. Elimination via mål (NTCP)-binding formodes at være den primære udskillelsesvej. Både fordeling og elimination, efter gentagen dosering, blev reduceret sammenholdt med værdier, der...)

Holoclar (Der skal anvendes amoxicillin og ikke doxycyclin under amning.)

Hympavzi^® (...Der er ikke udført kliniske interaktionsstudier med marstacimab. Baseret på molekylvægten, ...)

Ikervis (Der er ikke udført interaktionsstudier, men der forventes ingen interaktioner, da den systemiske absorption er forsvindende lav.)

Ilaris^® (Der findes ingen formelle studier. Samtidig brug af TNF-hæmmere frarådes pga. øget risiko for immunsvækkelse.)

IMCIVREE^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

IMJUDO^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Primær eliminationsvej for tremelimumab er proteinkatabolisme via retikuloendotelsystemet hvor der ikke forv...)

IMULDOSA^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Inaqovi^®, komb. (Der er ikke humane data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

INOmax^® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Invicorp, komb. (...Der bør tilstræbes en dosis, der giver en erektion på højst 2 timer. Patienten skal søge læge, ...)

Iomeron^® (...Der er ingen kvantitative data for udskillelse i modermælken. Andre lignende non-ioniske monomere kontraststoffer udskilles i ringe grad i modermælken. Eventuelt kan brystmælken de første 12 timer efter indgift kasseres, og amningen genoptages der...)

Itovebi^® (...Der skal foreligge en negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Kvinder og mænd i fertile alder bør anvende sikker antikonception under...)

Ivermectin "Paranova" (...Der er ikke udført interaktionsstudier. In vitro studier har vist, at ivermectin fortrinsvis metaboliseres af CYP3A4. Der tilrådes derfor til forsigtighed, hvis ivermectin administreres samtidig med potente CYP3A4-hæmmere, da plasmaeksponeringen kan blive signifikant forhøjet. For yder...)

Kapruvia (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Samtidig administration af sederende antihistaminer, opioidanalgetika eller...)

Keppra^® (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Kevesy^® (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

KIMMTRAK^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Forsigtighed anbefales ved samtidig administration ...)

Klimadynon (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

Latanoprost "Stada" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Latanoprost "Viatris" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Lecigon^®, komb. (...Der er ikke udført interaktionsstudier med dette præparat. Følgende interaktioner er kendt fra andre kombinationer med levodopa: Alvorlige bivirkninger ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af selektive MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder...)

LEQEMBI^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Leuprorelin "Sandoz" (...Der er rapporteret om øget risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og pludselig hjertedød, og patienter med kardiovaskulære risikofaktorer bør evalueres, før leuprorelinbehandling initieres, og bør monitoreres for kardiovaskulær sygdom under behandlingen. Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med leuprorelin påbegyndes. Der er rapporteret om idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) under behandlingen. Patienterne advares om symptomer som svær eller gentagen hovedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epider...)

Leuprorelinacetat "Abacus Medicine" (...Der er rapporteret om øget risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og pludselig hjertedød hos mænd i behandling med GnRH-analoger, og patienter med kardiovaskulære risikofaktorer bør evalueres, før leuprorelinbehandling initieres, og bør monitoreres for kardiovaskulær sygdom under behandlingen. Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med leuprorelin påbegyndes. Der er rapporteret om idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) under behandlingen. Patienterne advares om symptomer som svær eller gentagen hovedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epider...)

Levetiracetam "1A Farma" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Accord Healthcare" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Accord" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Actavis Group" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Hospira" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Krka" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Medical Valley" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Nordic Prime" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Orion" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Stada" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "SUN" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Libmeldy (...Der er ingen undersøgelser ved nedsat leverfunktion. Patienten skal vurderes mht. nedsat leverfunktion for at sikre, at administration af autolog HSPC-genterapi er hensigtsmæssig. Der...)

LIVTENCITY (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Lumigan^® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Lunsumio^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Forsigtighed anbefales ved samtidig administration ...)

Luxturna^® (...Der kan forekomme forbigående ekskretion af lave mængder virus i patientens tårer. Patienter/omsorgspersoner skal instrueres i at håndtere affald fra forbindinger, tårer og næsesekret på passende vis, hvilket kan omfatte opbevaring af affald i forseglede poser inden bortskaffelse. Disse forholdsregler skal følges i 14 dage efter administration af voretigen neparvovec, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed. Patienter, der er blevet behandlet med voretigen-neparvovec, må ikke donere organer, væv og celler til transplantation. Det intraokulære tryk skal overvåges og evt. behandles før og efter administration af voretigen-neparvovec. Patienten skal informeres om at undgå flyrejser, indtil de luftbobler, der er dannet som følge af administration af voretigen-neparvovec, er helt forsvundet. Dette kan tage flere uger. Højdestigning med persisterende luftbobler i retina kan føre til irreversibelt synstab. Evt. persisterende luftbobler kan udelukkes ved en øjenundersøgelse. For at reducere risikoen for immunreaktioner skal patienten have systemiske kortikosteroider...)

Lyfnua^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Marbodin (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Memantin "Accord" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Memantin "Stada" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Memantine "Merz" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Mentixa (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Menveo^®, komb. (...Der opnås ikke nødvendigvis beskyttelse mod alle meningokoktyper indeholdt i vaccinen hos alle vaccinerede. Beskyttelse kan være utilstrækkelig hos immunkompromitterede personer. Bør anvendes med forsigtighed ved koagulationsforstyrrelser. Vaccination bør om muligt udsættes i tilfælde af akut sygdom med feber. Trods vaccination er der fortsat øget risiko for invasiv sygdom forårsaget af Neisseria meningitidis , gruppe A, C, W135 og Y hos personer: med familiære komplementdefekter (fx C5- eller C3-defekter) i behandling, der...)

Mesalazin "2care4" (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)

Mesalazin "Orion" (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der opstår idiopatisk intrakraniel hypertension, bør seponering af mesalazin overvejes. Natriumindhold 1 enterotablet indeholder 2,1 mmol natrium, der...)

Mesavancol (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)

Methoxsalen "Macopharma" (...Der skal udvises særlig forsigtighed ved samtidig lokal eller systemisk behandling med kendte fotosensibiliserende midler, fx fluorquinoloner, furosemid, levomepromazin, retinoider, sulfonamider, sulfonylurinstoffer, tetracyclin og thiazider...)

Mezavant (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)

Minirin^® (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Minirin Melt - Udgået: 24-11-2025 (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

MINJUVI^® (Der er ikke udført interaktionsstudier.)

Mixamin Glucos 200 mg/ml, komb. (...Der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under kontrol af den cereb...)

Monoprost (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Moventig^® (Derivat af naloxon. Selektiv opioidantagonist med binding til perifere µ-receptorer i gastro-intestinalkanalen uden hæmning af den opioidmedierede analgetiske effekt i CNS.)

Mozobil (Der er ingen data for udskillelse i modermælk.)

Multibic^®, komb. (Når sufficient karadgang ikke kan etableres. Se endvidere .)

Myalepta (...Der er ingen humane interaktionsstudier; men leptin er et cytokin og kan potentielt ændre dannelsen af CYP450. Denne virkning kan have klinisk relevans ved samtidig behandling med CYP450-substrater med smalt terapeutisk indeks, hvor dosis justeres individuelt, fx warfarin eller ciclosporin . Efter initiering eller seponering af metreleptin bør virkningen af disse CYP450-substrater monitoreres. Se også Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig brug af lægemidler til behandling af diabetes, især insulin eller β-cellestimulerende midler , er der...)

Mycamine^® (Der er med .)

Mydrane, komb. (...Der bør ikke injiceres supplerende dosis pga. risiko for tab af corneaendotelceller, og idet der ikke er dokumentation for en a...)

Mylotarg (...Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for...)

Natriumfusidat "Essential Pharma (M)" (Der er påvist bilirubinfortrængende effekt af fusidinsyre in vitro, og pga. risiko for kernicterus bør fusidinsyre ikke gives til nyfødte.)

Natriumklorid "SAD" (Nårder tilsættes lægemidler , vil opløsningens farmakokinetik afhænge af egenskaberne af det anvendte lægemiddel.)

Nemdatine (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

NexoBrid (...Der er ikke udført interaktionsstudier med dette lægemiddel. Absorberet gel er en hæmmer af CYP2C8 og CYP2C9. Det bør tages i betragtning, hvis lægemidlet anvendes til patienter, der får CYP2C8-substrater (fx amiodaron, chloroquin, paclitaxel, pioglitazon, repaglinid samt sorafenib) og CYP2C9-substrater (fx ibuprofen, glipizid, losartan, celecoxib, warfarin og phenytoin). Se endvider...)

Nexviadyme (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Avalglucosidase alfa er et rekombinant, humant prot...)

Nimenrix^®, komb. (...Der opnås ikke nødvendigvis beskyttelse mod alle meningokoktyper indeholdt i vaccinen hos alle vaccinerede. Beskyttelse kan være utilstrækkelig hos immunkompromitterede personer. Bør anvendes med forsigtighed ved koagulationsforstyrrelser. Vaccination bør om muligt udsættes i tilfælde af akut sygdom med feber. Trods vaccination er der fortsat øget risiko for invasiv sygdom forårsaget af Neisseria meningitidis , gruppe A, C, W135 og Y hos personer: med familiære komplementdefekter (fx C5- eller C3-defekter) i behandling, der...)

Nimvastid^® (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Nitisinone "Dipharma" (...Der bør foretages øjenundersøgelse med spaltelampe inden behandlingsstart og derefter mindst én gang årligt. Plasma-tyrosin kan stige under behandlingen. Da højt plasma-tyrosin er forbundet med oftalmologiske komplikationer (keratopati), bør øjengener følges op med måling af plasma-tyrosin med evt. efterfølgende regulering af diæt. Udover oftalmologiske komplikationer vil høj tyrosin sandsynligvis også være forbundet med kognitive problemer, og plasma-tyrosin bør derfor holdes < 400 mikromol/l ved begrænsning af tyrosin og phenylalanin i kosten. Dog accepteres værdier 600 mikromol/l hos voksne med alkaptonuri. Regelmæssig trombocyt- og leukocyttælling bør foretages. Opfølgning hver 6. måned og hyppigere ved bivirkninger. Ved behandling af alkaptonuri med nitisinon: Der følges samme forsigtighedsregler som ovenfor, dvs. regelmæssig øjenundersøgelse, måling af plasma-tyrosin og implementering af kost med begrænset indhold af tyrosin og fenylalanin. Hvis der...)

Nitrofurantoin "EQL Pharma" (...Der skal foretages lungefunktionsundersøgelse (spirometri ) ved behandlingsstart. Anvendelsen af nitrofurantoin i behandlingsmæssige doser i længere tid (mere end 2 uger) er behæftet med en del bivirkninger, herunder alvorlige, som irreversibel lungefibrose. Ved længerevarende behandling bør derderfor foretages regelmæssige monitoreringer for ændringer i lungefunktion. Det er vigtigt at være opmærksom på, at symptomer helt kan udeblive, indtil sygdommen er væsentligt fremskreden, således at forandringerne er irreversible. Ved de første tegn på ændringer i lungefunktionen (≥ 10 % fald i forceret vital kapacitet (FVC)) eller ved kliniske tegn på nedsat lungefunktion, skal nitrofurantoin seponeres (6650) . Alle patienter i længerevarende behandling skal screenes for dyspnø og tør hoste. Monitorering for leverskade med jævne mellemrum. I tilfælde af hepatitis skal nitrofurantoin straks seponeres. Nyrefunktionen bør monitoreres, hvis patienten udvikler perifer neuropati under...)

Nocdurna (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Nocutil (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Norspan^® (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Norvipren (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

NUBEQA^® (...Der anbefales brug af sikker kontraception under behandlingen. Dette er baseret på teoretiske overvejel...)

Nulojix^® (Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Nutrineal^® PD4, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

Nyxoid (...Der er seks trin, som altid skal følges, når du skal give en næsespray mod overdosis: 1: Ri...)

Obgemsa^® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat.)

Omjjara^® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Onpattro (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Orfadin^® (...Der bør foretages øjenundersøgelse med spaltelampe inden behandlingsstart og derefter mindst én gang årligt. Plasma-tyrosin kan stige under behandlingen. Da højt plasma-tyrosin er forbundet med oftalmologiske komplikationer (keratopati), bør øjengener følges op med måling af plasma-tyrosin med evt. efterfølgende regulering af diæt. Udover oftalmologiske komplikationer vil høj tyrosin sandsynligvis også være forbundet med kognitive problemer, og plasma-tyrosin bør derfor holdes < 400 mikromol/l ved begrænsning af tyrosin og phenylalanin i kosten. Dog accepteres værdier 600 mikromol/l hos voksne med alkaptonuri. Regelmæssig trombocyt- og leukocyttælling bør foretages. Opfølgning hver 6. måned og hyppigere ved bivirkninger. Ved behandling af alkaptonuri med nitisinon: Der følges samme forsigtighedsregler som ovenfor, dvs. regelmæssig øjenundersøgelse, måling af plasma-tyrosin og implementering af kost med begrænset indhold af tyrosin og fenylalanin. Hvis der...)

Orgovyx^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Osmohale^® (...Der anvendes ved fuld provokationstest 1 sæt kapsler bestående af 9 doser (0-160 mg pr. dos...)

Oxytocin "Orifarm" (Der gives oxygen og evt. akut tocolyse (vehæmning). Ved vandforgiftning begrænses væskeindtaget, diuresen fremmes og elektrolytter kontrolleres.)

Pabal (Der gives oxygen og evt. akut tocolyse (vehæmning). Ved vandforgiftning begrænses væskeindtaget, diuresen fremmes og elektrolytter kontrolleres.)

Padcev^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Forsigtighed anbefales ved brug af enfortumab vedotin sammen med: Stærke CYP3A-hæmmere (fx clarithromycin, ketoconazol, itraconazol, ritonavir, cobicistat) hvor der...)

Palynziq (Der er ikke udført kliniske studier til evaluering af effekten af nedsat leverfunktion.)

Pentamidine "Tillomed" (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Pentasa^® (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)

Perjeta (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælken. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Physioneal^®, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

Piasky^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Crovalimab forventes ikke at give farmakokinetiske ...)

Pifeltro^® (...Der er rapporteret svære kutane bivirkninger (SCARs), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS)/toksisk epidermal nekrolyse (TEN), efter markedsføring med regimer indeholdende doravirin. Der bør på ordinationstidspunktet informeres om tegn og symptomer på hudreaktioner, og overvåges nøje herfor. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal regimer, der indeholder doravirin, straks seponeres, og en (passende) alternativ behandling overvejes. Klinisk status bør monitoreres nøje, og passende behandling bør påbegyndes. Hvis der...)

Plasmalyte, komb. (Nårder tilsættes lægemidler , vil opløsningens farmakokinetik afhænge af egenskaberne af det anvendte lægemiddel.)

Plerixafor "Seacross" (Der er ingen data for udskillelse i modermælk.)

Plerixafor "Vivanta" (Der er ingen data for udskillelse i modermælk.)

Plerixafor Accord (Der er ingen data for udskillelse i modermælk.)

Polivy (Der er ikke udført kliniske interaktions-undersøgelser hos mennesker.)

Pombiliti^® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Praxbind (...Der er ikke gennemført formelle interaktionsstudier med andre lægemidler. Baseret på farmak...)

Premid^® (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling, hvorfor nyrefunktionen bør moni...)

Prosterid (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Pyzchiva^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Qdenga^® (Der er ikke udført farmakokinetiske studier.)

QINLOCK^® (...Der skal foreligge negativ graviditetstest før initiering af behandling. Der tilrådes sikker kontraception under og i mindst...)

Qlaira^®, komb. (...Der er ingen data for udskillelse af dienogest i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis for estradiolvalerat er under 1 %, h...)

Rapifen^® (...Der kan være øget risiko for respirationskomplikationer ved anvendelse til nyfødte og meget små børn. Udstyr til assisteret ventilation skal være til rådighed. Forsigtighed ved: Hypovolæmi, ukontrolleret hypotyroidisme, respirationsdepression, hjertesvigt, kranio-cerebrale traumer og forhøjet intrakranielt tryk. Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre syntetiske opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente. Alfentanil har misbrugspotentiale i lighed med andre opioider. Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi. Natriumindhold Hvis store mængder af opløsningen indgives fx mere end 6,5 ml skal der...)

Raxone (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Remifemin (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

Reminyl (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Revadol (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)

Revastad (Der bevilliges enkelttilskud til patienter med pulmonal arteriel hypertension.)

Revatio (Der bevilges enkelttilskud til patienter med pulmonal arteriel hypertension.)

Revolade^® (...Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin. Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes. In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at: Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed. Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger. Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin. Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal der...)

Rigmin^® (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Rilucare (Der foreligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)

Rilutek^® (Der foreligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)

Riluzol "Abacus Medicine" (Der foreligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)

Riluzol "Nordic Prime" (Der foreligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)

Rivastigmin "Orion" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Rivastigmin "Stada Arzneimittel" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Rivastigmin "Viatris" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Rivastor (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Rybrevant (...Der bør udvises forsigtighed ved moderat eller stærkt nedsat leverfunktion, da amivantamab ikke er undersøgt hos denne p...)

Ryeqo, komb. (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.)

Ryjunea^® (...Der er ikke udført farmakokinetiske forsøg hos pædiatriske patienter. PK-data er kun tilgængelige for voksne, som modtog den en højere dosis atropinsulfat. Absorberes fra slimhinder...)

Salofalk (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)

Samsca (...Der findes ingen specifik antidot. Tegn og symptomer på akut overdosering er overdrevne far...)

Sebadrin (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)

Sinalfa^® (Der er krydsallergi over for øvrige quinazolinderivater (alfuzosin og doxazosin).)

Sinupret og Sinupret Forte, komb. (Der bør udvises forsigtighed ved nedsat leverfunktion.)

Sinux (Der bør udvises forsigtighed ved nedsat leverfunktion.)

Sisare (...Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Se endvider...)

Soliris^® (...Der er set komplikationer som følge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og...)

Soolantra (...Der er ikke udført interaktionsstudier. In vitro studier har vist, at ivermectin fortrinsvis metaboliseres af CYP3A4. Der tilrådes derfor til forsigtighed, hvis ivermectin administreres samtidig med potente CYP3A4-hæmmere, da plasmaeksponeringen kan blive signifikant forhøjet. For yder...)

Spinraza^® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Stelara^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Steqeyma^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Sunosi (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Tabrecta^® (...Der er registreret tilfælde af svær pneumonitis med letalt udfald. Patienten monitoreres for nye eller forværrede lungesymptomer som kan være tegn på pneumonitis. Ved verificeret pneumonitis/ILD bør behandling seponeres. Leverfunktion skal følges hver 2. uge i de første 3 måneder og derefter en gang om måneden, samt efter behov. Amylase og lipase bør følges under behandlingen, da der er rapporteret akut pancreatitis under behandlingen. Det er potentielt risiko for fototoksicitet, og solbeskyttelse, samt solbriller bør benyttes under...)

Tagrisso (Der er rapporteret tilfælde af reaktivering af hepatitis B-virus med letal udgang. Der anbefales regelmæssig monitorering.)

TALVEY ^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. På grund af cytokinfrigivelsen kan aktiviteten af CYP-enzymer være nedsat, hvilket kan resultere i øget eksponering for CYP-substrater. Monitorering for toksicitet og bivirkninger ved samtidig administration af lægemidler som er substrater for fx CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6 anbefales. Den højeste risiko for interaktion forventes at være fra start af step-up-fasen og op til 9 dage efter første dosis i behandlingsfasen, samt under...)

TECVAYLI^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Den højeste risiko for interaktion forventes at vær...)

Tegretal Retard (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)

Tegretol^® (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)

Temgesic^® (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Tepkinly^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Overvågning af patienter der behandles med CYP450-substrater med snævert terapeutisk indeks (fx warfarin) kan overvejes pga. frigivelsen af cytokiner som under...)

TEPMETKO^® (...Der er registreret tilfælde af interstitiel lungesygdom (ILD) eller ILD lignende bivirkninger d med letalt udfald. Patienten skal monitoreres for nye eller forværrede lungesymptomer, som kan være tegn på ILD lignende reaktioner. Ved verificeret pneumonitis/ILD bør behandling seponeres. Leverfunktion (ALAT/ASAT/bilirubin) monitoreres inden opstart af behandling og efterfølgende efter klinisk vurdering. Forsigtighed ved QTc-forlængelse i anamnesen eller samtidig behandling med QTc - forlængede lægemidler, se Antiarytmika . Monitorering af fx elektrolytter, EKG anbefales efter klinisk vurdering. Tepotinib hæmmer transportproteiner i nyretubuli som kan føre til forhøjet s-Kreatinin urelateret til nyreskade. Påvirket s-Kreatinin og kreatininclearance skal der...)

Teysuno, komb. (...Der skal foreligge negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Kvinder og mænd i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i 6 måneder (kvinder) eller 3 måneder...)

Tezspire^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Timonil^® Retard (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)

Tolvaptan Accord (...Der findes ingen specifik antidot. Tegn og symptomer på akut overdosering er overdrevne far...)

Topimax^® (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)

Topinor (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)

Topiramat "Actavis" (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)

Topiramat "Aristo" (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)

Topiramat "Orion" (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)

Topogyne (Der henvises til indikationen. NB: Manglende ophør af graviditet efter anvendelse er forbundet med en væsentlig (2-3 gange forhøjet) øget risiko for medfødte misdannelser.)

Travatan^® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Travoprost "Stada" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Travoprost "Teva" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Trimonil^® Retard (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)

Trinordiol^®, komb. (...Der er data for mange tusinde børn, der er blevet eksponerede for p-piller i 1. trimester uden bet...)

Triregol, komb. (...Der er data for mange tusinde børn, der er blevet eksponerede for p-piller i 1. trimester uden bet...)

Trodelvy (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Forsigtighed anbefales dog ved brug af sacituzumab govitecan sammen med: UGT1A1-hæmmere, fx propofol, ketoconazol eller tyrosinkinasehæmmere (fx erlotinib, dasatinib, nilotinib), da der forventes en øget forekomst af bivirkninger pga. en mulig øget systemisk eksponering for SN-38. UGT1A1-inducere, fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin eller ritonavir, da der...)

TRUQAP^® (...Der skal foreligge negativ en graviditetstest før start af behandling. Der tilrådes sikker kontraception under behandlingen og efter behandlingsophør: 4 uger for kvinder...)

Ulinox (Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Uptravi (Der iværksættes understøttende tiltag efter behov. Dialyse er sandsynligvis ikke nyttig, idet selexipag og dets aktive metabolit har høj proteinbinding.)

Uromitexan^® (Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Usymro^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Uvadex (...Der skal udvises særlig forsigtighed ved samtidig lokal eller systemisk behandling med kendte fotosensibiliserende midler, fx fluorquinoloner, furosemid, levomepromazin, retinoider, sulfonamider, sulfonylurinstoffer, tetracyclin og thiazider...)

Uzpruvo (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Vasokinox (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Vaxchora^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Data og klinisk erfaring fra andre vacciner kan være relevant: Effekten kan påvirkes af samtidig indtagelse af føde- eller drikkevarer, som bør undgås 1 time før og 1 time efter indtagelse af vaccinen. Der bør være et mellemrum på 2 timer mellem administration af produktet og tyfusvaccine Ty21a (enterokapsler), eftersom den buffer, der administreres sammen med lægemidlet kan påvirke kapslernes passage gennem mave-tarm-kanalen. Samtidig administration med systemiske antibiotika med virkning mod V. cholerae bør undgås, da sådanne midler kan forhindre, at der opnås tilstrækkelig replikation til at inducere et beskyttende immunrespons. Bør ikke administreres, hvis der...)

Veklury (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Velsipity^® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.)

Ventizolve (...Der er seks trin, som altid skal følges, når du skal give en næsespray mod overdosis: 1: Ri...)

Veoza^® (Der er ikke humane data for udskillelse i modermælk.)

Verkazia (Der er ikke udført interaktionsstudier, men der forventes ingen interaktioner, da den systemiske absorption er forsvindende lav.)

Vevizye^® (Der er ikke udført interaktionsstudier, men der forventes ingen interaktioner, da den systemiske absorption er forsvindende lav.)

Virafosc (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Visudyne^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier hos mennesker. Samtidig brug af andre fotosensibiliserende midler, fx: tetracycliner sulfonamider phenothiaziner sulfonylurinstof hypoglykæmiske præparater tiaziddiuretika griseofulvin. kan forøge potentialet for lysfølsomhedsreaktioner. Calciumantagonister, polymyxin B og strålebehandling ændrer det vaskulære endotel og kan teoretisk set medføre øget optagelse af verteporfin i vævet. Midler, som neutraliserer frie radikaler (bl.a. alkohol), kan muligvis dæmpe de aktiverede oxygenmolekyler, som genereres af verteporfin og nedsætte dets virkning. Da verteporfins primære virkningsmekanisme er okklusion af blodkar, er der...)

VitaCare "Glucosamin JemoPharm" (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)

Vueway^® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Vyloy^® (Der anbefales sikker kontraception under behandlingen.)

Wakix (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

WEZENLA^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Xalatan^® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Xonvea^®, komb. (...Der er ikke udført farmakokinetiske studier med patienter med nedsat leverfunktion. Det anbefales dog at være forsigtig på grund af muligheden for nedsat metabolisme. Der...)

Xydalba (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Zejula (...Der er registreret tilfælde af myelodysplastisk syndrom/akut myeloid leukæmi (MDS/AML) med letal udgang. Ved mistanke om MDS/AML skal patient yderligere udredes og ved bekræftet mistanke, behandling med niraparib seponeres og adækvat behandling igangsættes. Indeholder tartrazin, der...)

Zeposia^® (...Der bør udvises forsigtighed hos patienter med multipel sklerose > 55 år og hos patienter med colitis ulcerosa > 65 år, da der er en mulig forhøjet risiko for bivirkninger hos denne population, især ved langvarig behandling. Kardiologiske forholdsregler Før behandling skal der altid tages et ekg. Ozanimod kan føre til forbigående reduktioner i hjertefrekvensen, og derfor skal det indledende dosisoptrapningsprogram følges for at nå til vedligeholdelsesdosen (0,92 mg) på dag 8. Efter første dosis bør patienten med præeksisterende hjerteanomalier monitoreres mht. puls- og blodtrykskontrol hver time i 6 timer samt ekg-måling efter de 6 timer. Der anbefales yderligere overvågning efter 6 timer hos patienter: med en hjertefrekvens under 45 slag i minuttet hvor hjertefrekvensen i observationsperioden forbliver faldende. Dette kan tyde på, at hjertefrekvensen kan falde yderligere også efter de initiale 6 timers observation med evidens for et nyopstået 2. grads eller højere AV-blok på ekg 6 timer efter dosis med et QTc-interval ≥ 500 msek Hvis det er nødvendigt med medicinsk behandling, skal overvågningen fortsættes natten over, og der skal igen udføres en 6-timers overvågning efter den anden dosis ozanimod. Før initiering af behandling bør der rådføres med en kardiolog hos følgende patienter for at beslutte, om ozanimod kan påbegyndes på sikker vis, og for at bestemme den mest hensigtsmæssige overvågningsstrategi: anamnese med hjertestop, cerebrovaskulær sygdom, ukontrolleret hypertension eller svær, ubehandlet søvnapnø, anamnese med tilbagevendende synkope eller symptomatisk bradykardi, præeksisterende signifikant forlængelse af QT-intervallet (QTc over 500 msek) eller andre risici for QT-forlængelse, og hos patienter, der får andre lægemidler end β-blokkere og calciumantagonister, der kan potensere bradykardi. Levertal Der kan opstå forhøjede niveauer af aminotransferaser under behandling med ozanimod. Der bør foreligge nylige (dvs. inden for de seneste 6 måneder) levertransaminaser - og bilirubinniveauer, før behandling med ozanimod påbegyndes. Hvis der ikke er kliniske symptomer til stede, skal levertransaminaser og bilirubin kontrolleres ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 i løbet af behandlingen og derefter periodisk. Hvis levertransaminaserne stiger til over 5 gange den øvre normalgrænse (upper limit of normal, ULN), bør hyppigere kontroller iværksættes. Hvis levertransaminaserne bekræftes til at være over 5 gange ULN, skal behandlingen med ozanimod afbrydes og først genstartes, når niveauet af levertransaminaser er normaliseret. Patienter, der udvikler symptomer, der tyder på leverdysfunktion (uforklaret kvalme, opkastning, abdominalsmerter, træthed, anoreksi eller icterus og/eller mørk urin), skal have kontrolleret deres leverenzymer, og ozanimod skal seponeres, hvis signifikant leverskade bekræftes. Immunsystemet og infektioner Ozanimod har en immunsuppressiv virkning, der prædisponerer patienterne for en risiko for infektion, herunder opportunistiske infektioner, og kan øge risikoen for at udvikle maligniteter (inkl. i huden). Ozanimod forårsager en gennemsnitlig reduktion i det perifere lymfocyttal i blodet på 45 % af baseline-værdierne som følge af en reversibel tilbageholdelse af lymfocytter i det lymfoide væv. Virkningen kan vedvare flere uger efter seponering og ozanimod kan derfor øge følsomheden over for infektioner. Der skal indhentes en nylig (dvs. inden for 6 måneder efter seponering af tidligere MS- eller colitis ulcerosa-behandling) komplet blodtælling, herunder lymfocyttal, før ozanimod påbegyndes. Det anbefales også, at komplet blodtælling vurderes periodisk i løbet af behandlingen. Hvis der bekræftes et absolut lymfocyttal 0,5 x 10 9 /l, hvor det kan overvejes at genstarte behandlingen igen. Initiering af behandling med ozanimod hos patienter med en aktiv infektion skal udsættes, indtil infektionen er overstået. Patienterne skal instrueres i straks at indberette symptomer på infektion til lægen. Ved alvorlig infektion skal det overvejes at afbryde behandlingen. Da eliminationen af ozanimod efter seponering kan tage op til 3 måneder, skal overvågningen for infektioner fortsættes i denne periode. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er en opportunistisk virusinfektion af hjernen forårsaget af John Cunningham-virus (JCV), som typisk opstår hos immunkompromitterede, kan medføre døden eller svær invaliditet. Symptomer på PML kan ligne et skleroseattak og forværres i løbet af dage til uger. Typiske symptomer er nedsat kraft eller bevægeforstyrrelser i arm eller ben, synsforstyrrelser, kognitiv dysfunktion og personlighedsforstyrrelser. Lægerne skal være årvågne for kliniske symptomer på PML eller fund på MR-scanninger, der kan tyde på PML, da disse kan fremkomme før kliniske tegn eller symptomer. Ved mistanke om PML, skal behandlingen med ozanimod afsluttes, indtil PML er blevet udelukket. Hvis PML bekræftes, skal behandlingen med ozanimod seponeres. Vacciner Anvendelse af levende, svækkede vacciner bør undgås under og i 3 måneder efter behandling med ozanimod. Hvis immuniseringer med levende, svækkede vacciner er nødvendige, skal de administreres mindst 1 måned, før ozanimod påbegyndes. Vaccination mod varicella zoster-virus (VZV) af patienter, hvor der ikke er dokumenteret immunitet mod VZV, anbefales før behandling med ozanimod. Andre forhold Pga. mulig risiko for maligne hudvækster bør eksponering for sollys uden beskyttelse undgås. Tilsvarende må der ikke gives lysbehandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Makulært ødem med eller uden visuelle symptomer er observeret hos patienter med præeksisterende risikofaktorer eller komorbide sygdomme. Det anbefales, at patienter med diabetes, uveitis eller en anamnese med retinal sygdom gennemgår en oftalmologisk undersøgelse, før behandling med ozanimod påbegyndes, og at de har opfølgende evalueringer under behandlingen. Blodtrykket skal overvåges regelmæssigt under behandlingen. Forsigtighed ved svær luftvejssygdom, lungefibrose og kronisk obstruktiv lungesygdom. Svær sygdomsforværring, herunder...)

Ziagen^® (...Der skal udvises særlig opmærksomhed ved hypersensibilitetsreaktioner, som kan være livstruende, og patienten skal følges tæt de første 2 måneder. Reaktion kan vise sig ved: Feber Hududslæt Gastro-intestinale gener Respirationsproblemer. Udvikles sådanne reaktioner, skal præparatet seponeres, og behandlingen må ikke genoptages. Patienter, der har holdt pause med abacavir på grund af bivirkninger, må ikke genoptage behandlingen hermed uden forudgående kontakt med lægen. Hypersensitivitet er tæt korreleret til bærertilstand af HLA-B*5701. Før initiering af behandling bør der screenes for eventuel bærertilstand, og abacavir bør aldrig anvendes til patienter, der bærer HLA-B*5701 allel. Præparatet skal seponeres ved: Mistanke om hypersensitivitetsreaktion Stigning i aminotransferaser Fremadskridende hepatomegali Metabolisk acidose Laktatacidose af ukendt årsag. Kliniske studier og observationsstudier har vist en association mellem myokardieinfarkt og brugen af abacavir. En årsagssammenhæng er ikke af- eller bekræftet. Ved ordinering af Ziagen® bør man minimere samtlige påvirkelige risikofaktorer (såsom rygning, hypertension og hyperlipidæmi). Desuden bør der overvejes alternative behandlingsmuligheder til abacavir regimet ved behandling af patienter med høj kardiovaskulær risiko. Den orale opløsning indeholder 50 mg/ml propylenglycol Når den tages i henhold til dosisanbefalingerne, indeholder hver 15 ml dosis cirka 750 mg propylenglycol. Der skal tages hensyn til dette ved samtidig administration med substrater til alkoholdehydrogenase, såsom ethanol, da det kan fremkalde bivirkninger hos børn under 5 år. Selvom propylenglycol ikke har påvist reproduktionstoksicitet eller skadelige virkninger på dyr eller mennesker, kan det optages i fosteret og er blevet fundet i brystmælken. Som følge heraf bør administration af propylenglycol til gravide eller ammende kvinder overvejes på baggrund af en benefit/risk vurdering for den enkelte. Monitorering er påkrævet ved nedsat nyre- eller leverfunktion, fordi der er rapporteret adskillige bivirkninger, der...)

Zolsketil^® pegylated liposomal (...Der er ikke udført interaktionsstudier med liposomalt doxorubicin. Doxorubicin er substrat for CYP3A4 og CYP2D6. Samtidig indgift af hæmmere eller induktorer af disse enzymer kan øge eller nedsætte koncentrationen af doxorubicin i blodet, se tabel 2 i . Doxorubicin er substrat for P-glykoprotein (P-gp), og derfor kan samtidig administration af P-gp-hæmmere (fx ciclosporin og verapamil) øge plasmakoncentrationen og der...)

Zoviduo^®, komb. (...Der er data for mere end 3.000 kvinder eksponeret for lokal aciclovir i første trimester uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. For topikalt administrerede glukokortikoider er den systemiske eksponering lav ved applikation på små hudflader...)

Acitretin "Orifarm" (...der skal foretages, før behandlingen indledes samt hver 3. måned, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, nårder forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 3 år efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes kvinden er informeret om, at der i tilfælde af graviditet under behandlingen vil være tungtvejende grunde til at anbefale svangerskabsafbrydelse. Vælges p-piller som antikonception, bør behandlingen med acitretin først indledes i 2. p-pille-cyklus. Knogleforandringer Patienter i længerevarende behandling bør undersøges med jævne mellemrum for så tidligt som muligt at afsløre evt. ændringer i knoglevæv. Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Risiko for psykiske bivirkninger Psykiske bivirkninger som angst, humørændringer og depression er forekommet ifm. behandling med retinoider...)

Alitretinoin "Nordic Prime" (...der bør monitoreres. Behandlingen bør seponeres, hvis der forekommer symptomer på pancreatitis. Medicinsk overvåget graviditetstest udføres 1 måned før behandlingsstart, ved behandlingens start, regelmæssigt under behandlingen (sædvanligvis 1 gang om måneden) og 5 uger efter behandlingens afslutning. Datoer og resultater skal dokumenteres. Ordination til kvinder i den fertile alder bør begrænses til 30 dages behandling og må kun finde sted, nårder forud er draget omsorg for: opfølgning på månedlig basis at kvinden ikke er gravid at der anvendes mindst én og helst to sikre præventionsmidler inkl. en barrieremetode i mindst 1 måned inden behandlingsstart, og at denne fortsættes i behandlingsperioden og mindst en måned efter behandlingsophør kvinden er informeret om, at der i tilfælde af graviditet under behandlingen vil være tungtvejende grunde til at anbefale svangerskabsafbrydelse kvinden bekræfter, at hun har forstået og accepterer ovenstående lægen sikrer sig, at patienten har tilstrækkeligt forståelsesniveau. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder...)

Alitretinoin "Orifarm" (...der bør monitoreres. Behandlingen bør seponeres, hvis der forekommer symptomer på pancreatitis. Medicinsk overvåget graviditetstest udføres 1 måned før behandlingsstart, ved behandlingens start, regelmæssigt under behandlingen (sædvanligvis 1 gang om måneden) og 5 uger efter behandlingens afslutning. Datoer og resultater skal dokumenteres. Ordination til kvinder i den fertile alder bør begrænses til 30 dages behandling og må kun finde sted, nårder forud er draget omsorg for: opfølgning på månedlig basis at kvinden ikke er gravid at der anvendes mindst én og helst to sikre præventionsmidler inkl. en barrieremetode i mindst 1 måned inden behandlingsstart, og at denne fortsættes i behandlingsperioden og mindst en måned efter behandlingsophør kvinden er informeret om, at der i tilfælde af graviditet under behandlingen vil være tungtvejende grunde til at anbefale svangerskabsafbrydelse kvinden bekræfter, at hun har forstået og accepterer ovenstående lægen sikrer sig, at patienten har tilstrækkeligt forståelsesniveau. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder...)

Alyftrek^®, komb. (...Der er ingen anbefaling om dosisjustering. Leverfunktionstest skal monitoreres tæt. Se under ”Forsigtighedsregler”. Moderat nedsat lever funktion (Child-Pugh B) Anvendelse frarådes og må kun overvejes, nårder er et klart lægeligt behov, og fordelen opvejer risikoen. I tilfælde af anvendelse er der...)

Anatera (... blod- og urinværdier i 3-4 dage efter anvendelsen. Forsigtighed tilrådes, nårder udføres terapeutisk lægemiddelovervågning for lægemidler med et smalt tera...)

Angusta (...nduktion (fx ikke-normal non-stresstest eller mekonium-farvet fostervand). Nårder allerede er givet andre lægemidler som led i induktion af fødslen (oxytoci...)

Artiss^®, komb. (...dering af patienter med allergi over for bovint aprotinin, da syntetisk aprotinin (som findes i præparatet) og bovint aprotinin har identisk struktur. Når vævsklæber sprayes ved anvendelse af trykluftsregulator , skal patientens blodtryk, puls, oxygenmætning og slut-tidal CO 2 overvåges tæt pga. risikoen for luft- eller gasemboli. Muligheden for at overføre smitsomme stoffer kan ikke udelukkes, nårder...)

Ascorbinsyre "Pascoe" (...der inducerer vævsdesaturation af ascorbinsyre, omfatter acetylsalicylsyre, jern, phenytoin, visse antikonvulsiva, østrogenkomponenten af orale præventionsmidler og tetracycliner . Høje doser ascorbinsyre kan gøre urinen sur, hvilket kan forårsage uventet renal tubulær reabsorption af sure lægemidler og dermed overdrevet respons. Omvendt kan basiske lægemidler udvise nedsat reabsorption, hvilket medfører en nedsat terapeutisk virkning. Høje doser kan nedsætte respons på orale antikoagulantia. Øget monitorering af INR anbefales, hvis høje doser ascorbinsyre anvendes sammen med warfarin. Brug af høje doser ascorbinsyre (> 200 mg dgl.) i kombination med deferoxamin ved jernophobning kan forværre jerntoksiciteten og give kardiale komplikationer. Det anbefales, at patienter med normal hjertefunktion ikke får ascorbinsyre den første måned efter opstart af behandling med deferoxamin. Ascorbinsyre bør ikke gives sammen med deferoxamin til patienter med hjertedysfunktion. Erfaring savnes vedr. samtidig kemoterapi eller strålebehandling. Derfor bør vitamin C tages med mindst 24 timers forskydning og et interval på 3-4 halveringstider for kemoterapeutika med plasmahalveringstider > 6 timer. Ascorbinsyre forsinker den oxidative nedbrydning af dobutamin og forstærker dermed dobutamins virkning med 22 %. Ved samtidig brug er det derfor nødvendigt at monitorere virkningen af dobutami. Hos organtransplanterede i behandling med ciclosporin ses fald i koncentrationen af ciclosporin, nårder samtidig gives en antioxidant i form af vitamin C eller vitamin E. Der...)

Elonva (...der med legemsvægt ≤ 60 kg og højst 36 år Enkeltdosis på 100 mikrogram. Kvinder med legemsvægt > 60 kg uanset alder eller Kvinder med legemsvægt ≥ 50 kg og ældre end 36 år Enkeltdosis på 150 mikrogram. Bemærk: På det danske marked findes præparatet kun i én styrke (150 mikrogam). Behandlingsforløb Stimulationsdag 1: Corifollitropin alfa skal gives som en enkelt s.c. injektion, fortrinsvis i maveskindet, i den tidlige follikulære fase i menstruationscyklus. Stimulationsdag 5 (eller 6): Behandling med en GnRH-antagonist bør startes på stimulationsdag 5 (eller 6) afhængigt af klinisk respons (dvs. antal og størrelse af voksende follikler) for at undgå præmatur stigning i luteiniserende hormon. Stimulationsdag 8: Daglige injektioner af follikelstimulerende hormon uden forlænget aktivitet (rFSH) påbegyndes, indtil kriteriet for follikelmodning (3 follikler ≥ 17mm) er nået. Normalt anbefales en daglig dosis på 150 IE rFSH, men dosis afhænger af det kliniske respons. Afhængigt af klinisk respons kan administration af rFSH undlades på dagen for administration af humant choriongonadotropin (hCG). Der opnås almindeligvis tilstrækkelig follikeludvikling på ca. 9. behandlingsdag (ml. 6-18 dage). Nårder ses 3 follikler ≥ 17mm, udløses ovulationen med en injektion af choriongonadotropin. Bemærk: Anvendelse af Corifollitropin alfa er kun fastslået i et behandlingsregime med en GnRH-antagonist, som blev administreret fra stimulationsdag 5 eller 6 og videre frem. Generelt udløser corifollitropin alfa et betydeligt ovarielt respons, hvorfor forsigtighed kræves hos kvinder med stort antal antral follikler og høj AMH. Hypogonadotrop hypogonadisme Administreres som s.c. injektion i bugvæggen af patienten selv eller en omsorgsperson efter oplæring. Dosis fastlægges ud fra legemsvægt: ≤ 60 kg. 100 mikrogram hver anden uge i 12 uger efterfulgt af 100 mikrogram hver anden uge samtidigt med hCG (der administreres 2 gange ugentligt). > 60 kg. 150 mikrogram hver anden uge i 12 uger efterfulgt af 150 mikrogram hver anden uge samtidigt med hCG (der administreres 2 gange ugentligt). Bemærk: Administreres om morgenen på samme ugedag. Hvis patientens vægt under behandlingen øges fra 60 kg eller derunder...)

Evrenzo^® (...derefter hver 4. uge eller som klinisk indiceret. Dosis af roxadustat justeres trinvist op eller ned i forhold til startdosis 4 uger efter behandlingsstart og derefter hver 4. uge, medmindre hæmoglobin-niveauet stiger med mere end 1,2 mmol/l. Hvis det sker, skal dosis omgående reduceres med ét trin. Når dosis justeres, skal der tages højde for det aktuelle hæmoglobin-niveau og ændringen af hæmoglobin-niveauet inden for de seneste 4 uger. Trinvise dosisjusteringer De trinvise dosisjusteringer skal følge de tilgængelige doser på 20 mg, 40 mg, 50 mg, 70 mg, 100 mg, 150 mg, 200 mg, 250 mg, 300 mg, 400 mg (kun til CKD-patienter i dialyse), og desuden regler i tabel 2. Tabel 2. Regler for dosisjustering Ændring af Hb-niveauet +0,62 mmol/l Ingen ændring Reducer dosis med 1 trin Reducer dosis med 1 trin Overvåg Hb-niveau uden dosering. Genoptag dosering, ved Hb-niveau < 7,5 mmol/l med en dosis, der er reduceret med to trin. -0,62 - +0,62 mmol/l Øg dosis med 1 trin Ingen ændring Reducer dosis med 1 trin -0,62 mmol/l Øg dosis med 1 trin Øg dosis med 1 trin Ingen ændring * Ændring i hæmoglobin (Hb) inden for de seneste 4 uger = (aktuel Hb-værdi) - (tidligere Hb-værdi målt 4 uger før). Ved behov for yderligere dosisreduktion ved den laveste dosis (20 mg 3 gange ugentligt), reducere dosishyppigheden til 2 gange ugentligt. Hvis der er behov for yderligere dosisreduktion, kan dosishyppigheden reduceres yderligere til én gang ugentligt. Vedligeholdelsesdosis Efter stabilisering til hæmoglobin-niveauer på 6,5-7,5 mmol/l skal hæmoglobin-niveauerne fortsat overvåges jævnligt, og reglerne for dosisjustering skal følges, som i tabel 2. Behandling med roxadustat bør ikke fortsætte ud over 24 uger, hvis der...)

Fluorescein Paranova (... blod- og urinværdier i 3-4 dage efter anvendelsen. Forsigtighed tilrådes, nårder udføres terapeutisk lægemiddelovervågning for lægemidler med et smalt tera...)

Isotracin (...der skal begrænses til 30 dages behandling, og fortsættelse af behandlingen kræver en ny recept. Ideelt set, bør graviditetstest, udstedelse af recept samt udlevering af isotretinoin foregå på samme dag. Kontrolforanstaltninger Kontrol af lever- og nyrefunktionen samt plasma-triglycerid, serum-kolesterol og blodglucose skal foretages, før behandlingen indledes. Endvidere skal der foretages kontrol af lever- og nyrefunktionen med 1-3 måneders interval, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, nårder forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 1 måned efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes at kvinden er informeret om, at abortus provocatus tilrådes, såfremt graviditet indtræder under/efter behandlingen. Vælges p-piller som antikonception, bør behandlingen med isotretinoin først indledes i 2. p-pille-cyklus. Fertilitet: Isotretinoin i terapeutiske doser påvirker ikke antallet, bevægeligheden og morfologien af sæd og faderens indtag af isotretinoin i terapeutiske doser truer ikke dannelsen og udviklingen af fosteret. Knogleforandringer Patienter i længerevarende behandling bør undersøges med jævne mellemrum for så tidligt som muligt at afsløre evt. ændringer i knoglevæv. Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved samtidig brug af isotretinoin, tilrådes det at supplere med en anden kontraceptionsmetode. Udsættelse for stærkt sollys og ultraviolet lys bør undgås. Om nødvendigt bør der anvendes et solbeskyttelsespræparat med en beskyttelsesfaktor på mindst 15. Isotretinoin kan potentielt påvirke evnen til at køre bil og betjene maskiner. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder...)

Isotretinoin "Cabo" (...der skal begrænses til 30 dages behandling, og fortsættelse af behandlingen kræver en ny recept. Ideelt set, bør graviditetstest, udstedelse af recept samt udlevering af isotretinoin foregå på samme dag. Kontrolforanstaltninger Kontrol af lever- og nyrefunktionen samt plasma-triglycerid, serum-kolesterol og blodglucose skal foretages, før behandlingen indledes. Endvidere skal der foretages kontrol af lever- og nyrefunktionen med 1-3 måneders interval, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, nårder forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 1 måned efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes at kvinden er informeret om, at abortus provocatus tilrådes, såfremt graviditet indtræder under/efter behandlingen. Vælges p-piller som antikonception, bør behandlingen med isotretinoin først indledes i 2. p-pille-cyklus. Fertilitet: Isotretinoin i terapeutiske doser påvirker ikke antallet, bevægeligheden og morfologien af sæd og faderens indtag af isotretinoin i terapeutiske doser truer ikke dannelsen og udviklingen af fosteret. Knogleforandringer Patienter i længerevarende behandling bør undersøges med jævne mellemrum for så tidligt som muligt at afsløre evt. ændringer i knoglevæv. Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved samtidig brug af isotretinoin, tilrådes det at supplere med en anden kontraceptionsmetode. Udsættelse for stærkt sollys og ultraviolet lys bør undgås. Om nødvendigt bør der anvendes et solbeskyttelsespræparat med en beskyttelsesfaktor på mindst 15. Isotretinoin kan potentielt påvirke evnen til at køre bil og betjene maskiner. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder...)

Isotretinoin "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (...der skal begrænses til 30 dages behandling, og fortsættelse af behandlingen kræver en ny recept. Ideelt set, bør graviditetstest, udstedelse af recept samt udlevering af isotretinoin foregå på samme dag. Kontrolforanstaltninger Kontrol af lever- og nyrefunktionen samt plasma-triglycerid, serum-kolesterol og blodglucose skal foretages, før behandlingen indledes. Endvidere skal der foretages kontrol af lever- og nyrefunktionen med 1-3 måneders interval, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, nårder forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 1 måned efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes at kvinden er informeret om, at abortus provocatus tilrådes, såfremt graviditet indtræder under/efter behandlingen. Vælges p-piller som antikonception, bør behandlingen med isotretinoin først indledes i 2. p-pille-cyklus. Fertilitet: Isotretinoin i terapeutiske doser påvirker ikke antallet, bevægeligheden og morfologien af sæd og faderens indtag af isotretinoin i terapeutiske doser truer ikke dannelsen og udviklingen af fosteret. Knogleforandringer Patienter i længerevarende behandling bør undersøges med jævne mellemrum for så tidligt som muligt at afsløre evt. ændringer i knoglevæv. Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved samtidig brug af isotretinoin, tilrådes det at supplere med en anden kontraceptionsmetode. Udsættelse for stærkt sollys og ultraviolet lys bør undgås. Om nødvendigt bør der anvendes et solbeskyttelsespræparat med en beskyttelsesfaktor på mindst 15. Isotretinoin kan potentielt påvirke evnen til at køre bil og betjene maskiner. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder...)

Isotretinoin "Orion" (...der skal begrænses til 30 dages behandling, og fortsættelse af behandlingen kræver en ny recept. Ideelt set, bør graviditetstest, udstedelse af recept samt udlevering af isotretinoin foregå på samme dag. Kontrolforanstaltninger Kontrol af lever- og nyrefunktionen samt plasma-triglycerid, serum-kolesterol og blodglucose skal foretages, før behandlingen indledes. Endvidere skal der foretages kontrol af lever- og nyrefunktionen med 1-3 måneders interval, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, nårder forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 1 måned efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes at kvinden er informeret om, at abortus provocatus tilrådes, såfremt graviditet indtræder under/efter behandlingen. Vælges p-piller som antikonception, bør behandlingen med isotretinoin først indledes i 2. p-pille-cyklus. Fertilitet: Isotretinoin i terapeutiske doser påvirker ikke antallet, bevægeligheden og morfologien af sæd og faderens indtag af isotretinoin i terapeutiske doser truer ikke dannelsen og udviklingen af fosteret. Knogleforandringer Patienter i længerevarende behandling bør undersøges med jævne mellemrum for så tidligt som muligt at afsløre evt. ændringer i knoglevæv. Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved samtidig brug af isotretinoin, tilrådes det at supplere med en anden kontraceptionsmetode. Udsættelse for stærkt sollys og ultraviolet lys bør undgås. Om nødvendigt bør der anvendes et solbeskyttelsespræparat med en beskyttelsesfaktor på mindst 15. Isotretinoin kan potentielt påvirke evnen til at køre bil og betjene maskiner. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder...)

Isotretinoin "Sandoz" (...der skal begrænses til 30 dages behandling, og fortsættelse af behandlingen kræver en ny recept. Ideelt set, bør graviditetstest, udstedelse af recept samt udlevering af isotretinoin foregå på samme dag. Kontrolforanstaltninger Kontrol af lever- og nyrefunktionen samt plasma-triglycerid, serum-kolesterol og blodglucose skal foretages, før behandlingen indledes. Endvidere skal der foretages kontrol af lever- og nyrefunktionen med 1-3 måneders interval, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, nårder forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 1 måned efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes at kvinden er informeret om, at abortus provocatus tilrådes, såfremt graviditet indtræder under/efter behandlingen. Vælges p-piller som antikonception, bør behandlingen med isotretinoin først indledes i 2. p-pille-cyklus. Fertilitet: Isotretinoin i terapeutiske doser påvirker ikke antallet, bevægeligheden og morfologien af sæd og faderens indtag af isotretinoin i terapeutiske doser truer ikke dannelsen og udviklingen af fosteret. Knogleforandringer Patienter i længerevarende behandling bør undersøges med jævne mellemrum for så tidligt som muligt at afsløre evt. ændringer i knoglevæv. Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved samtidig brug af isotretinoin, tilrådes det at supplere med en anden kontraceptionsmetode. Udsættelse for stærkt sollys og ultraviolet lys bør undgås. Om nødvendigt bør der anvendes et solbeskyttelsespræparat med en beskyttelsesfaktor på mindst 15. Isotretinoin kan potentielt påvirke evnen til at køre bil og betjene maskiner. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder...)

Isotretinoin "Teva" (...der skal begrænses til 30 dages behandling, og fortsættelse af behandlingen kræver en ny recept. Ideelt set, bør graviditetstest, udstedelse af recept samt udlevering af isotretinoin foregå på samme dag. Kontrolforanstaltninger Kontrol af lever- og nyrefunktionen samt plasma-triglycerid, serum-kolesterol og blodglucose skal foretages, før behandlingen indledes. Endvidere skal der foretages kontrol af lever- og nyrefunktionen med 1-3 måneders interval, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, nårder forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 1 måned efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes at kvinden er informeret om, at abortus provocatus tilrådes, såfremt graviditet indtræder under/efter behandlingen. Vælges p-piller som antikonception, bør behandlingen med isotretinoin først indledes i 2. p-pille-cyklus. Fertilitet: Isotretinoin i terapeutiske doser påvirker ikke antallet, bevægeligheden og morfologien af sæd og faderens indtag af isotretinoin i terapeutiske doser truer ikke dannelsen og udviklingen af fosteret. Knogleforandringer Patienter i længerevarende behandling bør undersøges med jævne mellemrum for så tidligt som muligt at afsløre evt. ændringer i knoglevæv. Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved samtidig brug af isotretinoin, tilrådes det at supplere med en anden kontraceptionsmetode. Udsættelse for stærkt sollys og ultraviolet lys bør undgås. Om nødvendigt bør der anvendes et solbeskyttelsespræparat med en beskyttelsesfaktor på mindst 15. Isotretinoin kan potentielt påvirke evnen til at køre bil og betjene maskiner. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder...)

Isotretinoin Ebb Medical (...der skal begrænses til 30 dages behandling, og fortsættelse af behandlingen kræver en ny recept. Ideelt set, bør graviditetstest, udstedelse af recept samt udlevering af isotretinoin foregå på samme dag. Kontrolforanstaltninger Kontrol af lever- og nyrefunktionen samt plasma-triglycerid, serum-kolesterol og blodglucose skal foretages, før behandlingen indledes. Endvidere skal der foretages kontrol af lever- og nyrefunktionen med 1-3 måneders interval, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, nårder forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 1 måned efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes at kvinden er informeret om, at abortus provocatus tilrådes, såfremt graviditet indtræder under/efter behandlingen. Vælges p-piller som antikonception, bør behandlingen med isotretinoin først indledes i 2. p-pille-cyklus. Fertilitet: Isotretinoin i terapeutiske doser påvirker ikke antallet, bevægeligheden og morfologien af sæd og faderens indtag af isotretinoin i terapeutiske doser truer ikke dannelsen og udviklingen af fosteret. Knogleforandringer Patienter i længerevarende behandling bør undersøges med jævne mellemrum for så tidligt som muligt at afsløre evt. ændringer i knoglevæv. Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved samtidig brug af isotretinoin, tilrådes det at supplere med en anden kontraceptionsmetode. Udsættelse for stærkt sollys og ultraviolet lys bør undgås. Om nødvendigt bør der anvendes et solbeskyttelsespræparat med en beskyttelsesfaktor på mindst 15. Isotretinoin kan potentielt påvirke evnen til at køre bil og betjene maskiner. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder...)

IXCHIQ^® (...der ikke findes data for sikkerhed og immunogenicitet efter samtidig administration. Bemærk: Sikkerhed og effekt er ikke fastlagt hos børn < 12 år. Uanset alder bør vaccinen kun administreres, nårder er en betydelig risiko for chikungunya-infektion, og efter en grundig individuel vurder...)

Jext^® (...dersiden af låret, og injektionen foretages automatisk, nårder høres et klik. Kan gå igennem tøj. Injektoren holdes fastpresset mod låret i 10 sek. Efter injektionen masseres injektionsstedet i 10 sek. Se endvider...)

Lucentis^® (...der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, dvs. ingen ændring i synsstyrke over 3 mdr. og i andre tegn og symptomer på sygdommen under fortsat behandling. Doseringsinterval mindst 1 måned. Derefter skal monitorerings- og behandlingsintervaller afgøres på basis af sygdomsaktivitet vurderet ved synsstyrke og/eller anatomiske parametre. Monitorering for sygdomsaktivitet kan inkludere klinisk undersøgelse, funktionstest eller billeddannende teknikker (fx optisk kohærenstomografi eller fluorescein-angiografi). Hvis det vurderes, at visuelle og anatomiske parametre indikerer, at patienten ikke får gavn af fortsat behandling, bør præparatet seponeres. Hvis patienterne behandles efter et treat-and-extend -regime, kan behandlingsintervallerne, nårder er opnået maksimal synsstyrke, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, øges trinvist, indtil der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet eller synsnedsættelse. Behandlingsintervallerne bør højst øges med to uger ad gangen ved våd AMD og kan øges med op til en måned ad gangen ved DME. Ved RVO kan behandlingsintervallerne ligeledes øges gradvist, der er dog ikke tilstrækkelige data til at konkludere på længden af disse intervaller. Hvis der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet, skal behandlingsintervallerne forkortes tilsvarende. m-CNV Voksne Initialt én enkelt injektion i det sygdomsramte øje. Behandling af synsnedsættelse grundet m-CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients sygdomsaktivitet. Mange patienter vil kun have behov for én eller to injektioner i løbet af det første år, nogle patienter kan dog have behov for hyppigere behandling. Derfor anbefales månedlig monitorering de første to måneder og derefter minimum hver tredje måned i det første år. Intervallet mellem to doser bør ikke være mindre end 1 måned. ROP Præmature børn Den anbefalede dosis er 0,2 mg givet som en enkelt injektion i det sygdomsramte øje. Dette svarer til et injiceret volumen på 0,02 ml. Inden for 6 måneder fra opstart af behandling må der i alt administreres op til tre injektioner pr. øje ved behov. Administration af mere end tre injektioner pr. øje er ikke blevet undersøgt. Intervallet mellem to doser injiceret i samme øje bør være mindst 4 uger. Bemærk: Erfaring savnes vedr. patienter under 18 år (fraset ROP). Der...)

Marlodon (...nårder er udviklet afhængighed, være nødvendigt at døgndosis samles til én daglig dosis for at kunne sikre overvåget indtag - med mindre der etableres samarbejde med en instans, der kan overvåge patienten efter indtag af den anden dosis, fx hjemmepleje eller bosted. Se endvidere Opioider...)

Marplan^® (...der risiko for alvorlige, livstruende interaktioner. Da isocarboxazid hæmmer MAO-A irreversibelt vil enzymaktiviteten først være på normalt niveau, nårder efter 2-3 uger er syntetiseret nyt enzym. De interaktioner, der skyldes manglende enzymaktivitet, vil derfor kunne ses i mindst 2 uger efter seponering af isocarboxazid. Midler med antikolinerg virkning Isocarboxazid kan øge den antikolinerge virkning af antikolinergika (fx visse antihistaminer , visse antiparkinsonmidler og højdosis antipsykotika). Midler med serotonerg virkning Samtidig anvendelse af midler med serotonerg virkning kan øge risikoen for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Det gælder bl.a.: Andre MAO-hæmmere Bupropion Buspiron Carbamazepin Naturlægemidler, som indeholder perikon Opioider med serotonerg virkning (dextromethorphan, fentanyl, tramadol samt evt. methadon og oxycodon) SNRI SSRI (bemærk fluoxetins lange halveringstid) TCA med serotonerg virkning (se tabel 4 i Antidepressiva ) Triptaner Tryptophan, se desuden forsigtighedsregler . Anvendelse af midlerne sammen med isocarboxazid vil normalt være kontraindiceret. Sympatomimetika Virkningen af sympatomimetika (fx adrenalin, amfetamin, dexamfetamin, dopamin, ephedrin, levodopa, noradrenalin) forstærkes og forlænges, evt. med udvikling af rastløshed, muskeltrækninger, kramper, hypertension og hyperpyreksi. Stoffer af denne type er derfor kontraindiceret under behandling med isocarboxazid. Brug af lokalanalgetika, øjendråber og hostemidler med indhold af sympatomimetiske stoffer bør undgås hos patienter i behandling med isocarboxazid. Tricycliske antidepressiva (TCA) Ved kombination med TCA er set hyperpyreksi, kramper og død. Kombinationen er dog anvendt med forsigtighed ved terapiresistente depressioner. Risikoen for uønskede virkninger synes størst, hvis man starter behandlingen med en MAO-hæmmer og derefter supplerer med eller skifter til et TCA. Hvis isocarboxazid gives som tillæg til behandling med et TCA, anbefales et TCA med overvejende noradrenerg virkning (fx amitriptylin, nortriptylin), se tabel 4 i Antidepressiva . Tyramin Indtag af tyramin fører til frigivelse af noradrenalin, hvis metabolisering er nedsat under behandling med isocarboxazid. Det øgede niveau af noradrenalin kan føre til blodtryksstigning og risiko for hypertensiv krise. Nogle levnedsmidler og drikkevarer har et højt indhold af tyramin. Disse bør undgås af patienter under behandling med isocarboxazid, se desuden forsigtighedsregler samt frida.fooddata.dk fra Fødevareinstituttet, DTU. Øvrige interaktioner Effekten af alkohol (bør undgås), barbiturater, CNS-stimulerende midler (fx methylphenidat), antidiabetika , lokalanalgetika og antihypertensiva kan forstærkes af isocarboxazid. Risiko for blodtryksfald og CNS-depression under...)

Mavenclad^® (...der efter behandlingsstart i hvert behandlingsår. Hvis lymfocyttallet er under 500 celler/mm³, skal det aktivt overvåges, indtil værdierne igen stiger. Der skal derudover overvåges aktivt for tegn på infektioner, særligt herpes zoster. Ved infektion behandles efter normale retningslinjer. Afbrydelse eller udsættelse af cladribin kan gives, indtil infektionen er tilstrækkeligt afhjulpet. Hvis lymfocyttallet falder til under 200 celler/mm³, bør der gives profylakse mod herpes i henhold til lokal standardpraksis i løbet af perioden med grad 4-lymfopeni. Screening for latente infektioner, især tuberkulose og hepatitis B og C før behandlingsstart i år 1 og år 2. Underliggende leversygdomme eller tidligere episoder med leverskade. Monitorering af leverfunktionstests inden behandlingsstart i år 1 og år 2. Vaccination af antistof-negative patienter for varicella zoster-virus anbefales før behandling med cladribin påbegyndes. Initiering af behandlingen med cladribin skal udsættes i 4 til 6 uger, så vaccinationen kan opnå sin fulde virkning. Nårder skiftes fra et andet MS-lægemiddel, bør der udføres en baseline MR-scanning, før første dosis af cladribin gives. Fructose-intolerans. Hos kvinder i den fertile alder skal graviditet udelukkes, før cladribin påbegyndes i år 1 og år 2, og forhindres ved at bruge sikker kontraception i mindst 6 måneder efter den sidste dosis. Det er aktuelt ukendt, om cladribin kan nedsætte virkningen af systemisk virkende hormonel kontraception. Derfor bør kvinder, der anvender systemisk virkende hormonel kontraception, tilføje en barrieremetode under behandlingen med cladribin og i mindst 4 uger efter den sidste dosis i hvert behandlingsår. Kvinder, som bliver gravide under behandlingen med cladribin, bør seponere behandlingen. Da cladribin påvirker DNA-syntesen, kan der forventes virkninger på den humane gametogenese. Derfor skal mandlige patienter tage forholdsregler for at undgå, at deres kvindelige partner bliver gravid i løbet af behandlingen med cladribin, og i mindst 6 måneder...)

Metadon "2care4" (...nårder er udviklet afhængighed, være nødvendigt at døgndosis samles til én daglig dosis for at kunne sikre overvåget indtag - med mindre der etableres samarbejde med en instans, der kan overvåge patienten efter indtag af den anden dosis, fx hjemmepleje eller bosted. Se endvidere Opioider...)

Metadon "DAK" tabletter (...nårder er udviklet afhængighed, være nødvendigt at døgndosis samles til én daglig dosis for at kunne sikre overvåget indtag - med mindre der etableres samarbejde med en instans, der kan overvåge patienten efter indtag af den anden dosis, fx hjemmepleje eller bosted. Se endvidere Opioider...)

Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (...nårder er udviklet afhængighed, være nødvendigt at døgndosis samles til én daglig dosis for at kunne sikre overvåget indtag - med mindre der etableres samarbejde med en instans, der kan overvåge patienten efter indtag af den anden dosis, fx hjemmepleje eller bosted. Se endvidere Opioider...)

Neotigason^® (...der skal foretages, før behandlingen indledes samt hver 3. måned, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, nårder forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 3 år efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes kvinden er informeret om, at der i tilfælde af graviditet under behandlingen vil være tungtvejende grunde til at anbefale svangerskabsafbrydelse. Vælges p-piller som antikonception, bør behandlingen med acitretin først indledes i 2. p-pille-cyklus. Knogleforandringer Patienter i længerevarende behandling bør undersøges med jævne mellemrum for så tidligt som muligt at afsløre evt. ændringer i knoglevæv. Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Risiko for psykiske bivirkninger Psykiske bivirkninger som angst, humørændringer og depression er forekommet ifm. behandling med retinoider...)

Nuvaxovid^® - Udgået: 16-02-2026 (Det bindende antistofrespons mod SARS-Co-V-2 var lavere, nårder samtidig blev givet en inaktiveret influenzavaccine.)

Otrivin^® ukonserveret (...der trykkes 4 gange på udløseren for at klargøre pumpen. Herefter er pumpen klar til anvendelse. Hvis pumpen ikke afgiver opløsningen, nårder trykkes på den, skal pumpen igen klargøres som beskrevet. Puds næsen. Fjern den klare plasthætte. Sprayen anbringes mellem fingrene. Der pumpes ved at trykke kraven ned mod flasken. Bøj hovedet let forover. Spidsen på flasken føres op i næseboret. Der pumpes en gang, samtidig med at vejret trækkes gennem næsen. Gentag proceduren i det andet næsebor. Lateralt tommelfinger aktiveret pumpe: Før første anvendelse Tryk 5-7 gange på udløseren for at klargøre pumpen. Når pumpen er klargjort vil den normalt forblive klar i hele behandlingsperioden ved regelmæssig brug. Fjern hætten. Puds næsen. Hold flasken lodret med tommelfingeren på udløseren. Forbliv oprejst og indsæt dysen i det ene næsebor, for at undgå at dryppe. Tryk på udløseren samtidig med, at du trækker vejret roligt ind gennem næsen. Gentag denne procedure (step 2 til 4) i det andet næsebor. Rengør og tør dysen af efter hver brug. Sæt hætten tilbage på næsesprayen, indtil der...)

Plasmalyte Glucos 50 mg/ml, komb. (...ng) og ved glykolyse (energifrigivelse med dannelse af kuldioxid og vand). Nårder tilsættes lægemidler, vil opløsningens farmakokinetik afhænge af egenskabe...)

Ranivisio^® (...der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, dvs. ingen ændring i synsstyrke over 3 mdr. og i andre tegn og symptomer på sygdommen under fortsat behandling. Doseringsinterval mindst 1 måned. Derefter skal monitorerings- og behandlingsintervaller afgøres på basis af sygdomsaktivitet vurderet ved synsstyrke og/eller anatomiske parametre. Monitorering for sygdomsaktivitet kan inkludere klinisk undersøgelse, funktionstest eller billeddannende teknikker (fx optisk kohærenstomografi eller fluorescein-angiografi). Hvis det vurderes, at visuelle og anatomiske parametre indikerer, at patienten ikke får gavn af fortsat behandling, bør præparatet seponeres. Hvis patienterne behandles efter et treat-and-extend -regime, kan behandlingsintervallerne, nårder er opnået maksimal synsstyrke, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, øges trinvist, indtil der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet eller synsnedsættelse. Behandlingsintervallerne bør højst øges med to uger ad gangen ved våd AMD og kan øges med op til en måned ad gangen ved DME. Ved RVO kan behandlingsintervallerne ligeledes øges gradvist, der er dog ikke tilstrækkelige data til at konkludere på længden af disse intervaller. Hvis der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet, skal behandlingsintervallerne forkortes tilsvarende. m-CNV Voksne Initialt én enkelt injektion i det sygdomsramte øje. Behandling af synsnedsættelse grundet m-CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients sygdomsaktivitet. Mange patienter vil kun have behov for én eller to injektioner i løbet af det første år, nogle patienter kan dog have behov for hyppigere behandling. Derfor anbefales månedlig monitorering de første to måneder og derefter minimum hver tredje måned i det første år. Intervallet mellem to doser bør ikke være mindre end 1 måned. ROP Præmature børn Den anbefalede dosis er 0,2 mg givet som en enkelt injektion i det sygdomsramte øje. Dette svarer til et injiceret volumen på 0,02 ml. Inden for 6 måneder fra opstart af behandling må der i alt administreres op til tre injektioner pr. øje ved behov. Administration af mere end tre injektioner pr. øje er ikke blevet undersøgt. Intervallet mellem to doser injiceret i samme øje bør være mindst 4 uger. Bemærk: Erfaring savnes vedr. patienter under 18 år (fraset ROP). Der...)

Rimmyrah^® (...der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, dvs. ingen ændring i synsstyrke over 3 mdr. og i andre tegn og symptomer på sygdommen under fortsat behandling. Doseringsinterval mindst 1 måned. Derefter skal monitorerings- og behandlingsintervaller afgøres på basis af sygdomsaktivitet vurderet ved synsstyrke og/eller anatomiske parametre. Monitorering for sygdomsaktivitet kan inkludere klinisk undersøgelse, funktionstest eller billeddannende teknikker (fx optisk kohærenstomografi eller fluorescein-angiografi). Hvis det vurderes, at visuelle og anatomiske parametre indikerer, at patienten ikke får gavn af fortsat behandling, bør præparatet seponeres. Hvis patienterne behandles efter et treat-and-extend -regime, kan behandlingsintervallerne, nårder er opnået maksimal synsstyrke, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, øges trinvist, indtil der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet eller synsnedsættelse. Behandlingsintervallerne bør højst øges med to uger ad gangen ved våd AMD og kan øges med op til en måned ad gangen ved DME. Ved RVO kan behandlingsintervallerne ligeledes øges gradvist, der er dog ikke tilstrækkelige data til at konkludere på længden af disse intervaller. Hvis der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet, skal behandlingsintervallerne forkortes tilsvarende. m-CNV Voksne Initialt én enkelt injektion i det sygdomsramte øje. Behandling af synsnedsættelse grundet m-CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients sygdomsaktivitet. Mange patienter vil kun have behov for én eller to injektioner i løbet af det første år, nogle patienter kan dog have behov for hyppigere behandling. Derfor anbefales månedlig monitorering de første to måneder og derefter minimum hver tredje måned i det første år. Intervallet mellem to doser bør ikke være mindre end 1 måned. ROP Præmature børn Den anbefalede dosis er 0,2 mg givet som en enkelt injektion i det sygdomsramte øje. Dette svarer til et injiceret volumen på 0,02 ml. Inden for 6 måneder fra opstart af behandling må der i alt administreres op til tre injektioner pr. øje ved behov. Administration af mere end tre injektioner pr. øje er ikke blevet undersøgt. Intervallet mellem to doser injiceret i samme øje bør være mindst 4 uger. Bemærk: Erfaring savnes vedr. patienter under 18 år (fraset ROP). Der...)

Serdolect^® (...der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Risiko for forlænget QT-interval Sertindol forlænger QT-intervallet. Denne effekt er mest udtalt ved højere doser (20 mg og 24 mg dgl.). Særlig forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Fx strukturel hjertesygdom, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se også kontraindikationer . Kramper Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling med sertindol. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Monitorering af ekg Ekg skal tages før behandlingsstart. Løbende ekg-kontrol under behandlingen: Første gang når steady state (normalt 3 uger efter behandlingsstart) eller en daglig dosis på 16 mg er nået. Derefter hver 3. måned samt før og efter hver dosisøgning. Dosisøgning kan således foretages, nårder foreligger et acceptabelt ekg. Efterfølgende ekg kan med fordel tages 2-3 uger efter dosisøgning, hvor plasmakoncentrationen af lægemidlet igen er i ligevægt. Ekg tages desuden ved påbegyndelse af behandling med midler, der kan øge koncentrationen af sertindol eller forlænge QT-intervallet og ved synkoper eller andre symptomer tydende på arytmier. Hvis QT-intervallet overstiger 500 msek, bør behandlingen seponeres. Monitorering af blodtryk Blodtrykket bør monitoreres i titreringsfasen og den tidlige vedligeholdelsesfase. Kontrol af kalium og magnesium Serum-kalium og serum-magnesium kontrolleres inden behandlingsstart, og evt. hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi bør korrigeres inden behandlingen. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Parkinsons sygdom Anvendes med forsigtighed. Parkinsonsymptomerne kan forværres. Ældre Behandling af ældre (> 65 år) bør kun påbegyndes efter kardiovaskulær undersøgelse. Desuden forsigtighed under...)

Shingrix (...der ved forkert s.c. injektion kan opstå forbigående lokale reaktioner. Se Forsigtighedsregler vedr. personer med trombocytopeni eller koagulationsforstyrrelser. Bemærk Kan ikke anvendes til forebyggelse af skoldkopper. Begrænset erfaring vedr. anamnese med herpes zoster, se Forsigtighedsregler . Erfaring savnes vedr. udskiftning af 2. dosis af Shingrix med en dosis af en anden herpes zoster vaccine. Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år. Forhold til andre vacciner Kan gives samtidig med: ikke-adjuveret, inaktiveret influenzavaccine 23-valent pneumokokppolysaccharidvaccine 13-valent konjugeret pneumokokvaccine (PCV13 difteri-tetanus-kighoste-vaccine coronavirussygdom 2019 (COVID-19) messenger ribonukleinsyre (mRNA) vaccine, nårder anvendes separate injektionssteder...)

Sibnayal, komb. (...der og vægt. Voksne Initialt 1 mEq/kg legemsvægt i døgnet med en maksimal gradvis forøgelse/reduktion på 0,5 mEq/kg/dag til optimal dosis. Unge ≥ 12 år Initialt 1 mEq/kg legemsvægt i døgnet med en maksimal gradvis forøgelse/reduktion på 1,0 mEq/kg/dag til optimal dosis. Børn ≥ 4 år og ≤ 11 år Initialt 2 mEq/kg legemsvægt i døgnet med en maksimal gradvis forøgelse/reduktion på 1,5 mEq/kg/dag til optimal dosis. Børn ≥ 1 år og ≤ 3 år Initialt 4 mEq/kg legemsvægt i døgnet med en maksimal gradvis forøgelse/reduktion på 1,5 mEq/kg legemsvægt i døgnet til optimal dosis. Den samlede daglige dosis fordeles på 2 doser, typisk med 12 timers mellemrum. Der titreres gradvist for at opnå optimal dosis, som giver tilstrækkelig regulering af metabolisk acidose baseret på plasmakoncentrationen af bicarbonat. Dosen skal tættest på måldosen og kan fastsættes ved at kombinere hele breve af de 2 tilgængelige styrker. Maksimal dosis, uanset aldersgruppe, er enten 10 mEq/kg/dag eller en samlet dgl. dosis på 336 mEq, alt efter laveste dosis. Bemærk: Nårder skiftes fra en anden alkaliserende behandling, bør behandlingen indledes med den måldosis, der blev anvendt ved den foregående behandling (i mEq/kg legemsvægt/dag) og om nødvendigt titreres. I tilfælde af opkastning inden for 2 timer efter indtagelse bør der...)

Sulfametoxazol med trimetoprim "SAD", komb. (...der danner uopløselige forbindelser i urinvejene, nårder samtidig gives methenamin (hexamethylentetraamin). Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og methotrexat kan virkning og bivirkninger af methotrexat øges. Kombinationen bør undgås. Ved samtidig indgift af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer), phenytoin eller warfarin ses øget virkning pga. hæmmet hepatisk metabolisme. Sulfonamid/trimethoprim i kombination med ciclosporin øger risikoen for reversibel nedsættelse af nyrefunktionen, specielt hos nyretransplanterede. Sulfonamid/trimethopriminduceret folsyremangel forstærkes ved samtidig indgift af antimalariamidlerne proguanil og pyrimethamin samt sulfoner og antiepileptika med risiko for udvikling af megaloblastær anæmi. Trimethoprim kan øge virkningen af lamivudin. Zidovudin forlænger halveringstiden for trimethoprim, sulfamethoxazol og acetylsulfamethoxazol med hhv. 77 %, 39 % og 115 %, hvilket tyder på, at zidovudin øger risikoen for dosisafhængige bivirkninger af trimethoprim/sulfamethoxazol. Thiazider: Der synes at være en øget risiko for trombocytopeni, med eller uden purpura hos ældre patienter, som samtidig behandles med diuretika, primært thiazider Pyrimethamin: Rapporter tyder på, at pyrimethamin kan medføre udvikling af megaloblastisk anæmi, når det gives samtidig med trimethoprim/sulfamethoxazol. Digoxin: Trimethoprim synes at nedsætte den tubulære udskillelse af digoxin, hvilket fører til øgede plasmakoncentrationer. Dette er påvist hos ældre patienter behandlet med trimethoprim som monoterapi. Hyperkaliæmi: Der bør udvises forsigtighed, hvis der tages andre lægemidler, som kan forårsage hyperkaliæmi, såsom ACE-hæmmere, angiotensinreceptorblokkere og kaliumbesparende diuretika såsom spironolacton. Samtidig behandling med trimethoprim/sulfamethoxazol kan føre til klinisk relevant hyperkaliæmi. Azathioprin: Der er modstridende kliniske data, som rapporterer om interaktioner mellem azathioprin og trimethoprim/sulfamethoxazol, hvilket fører til en øget risiko for myelosuppression. Repaglinid: Trimethoprim kan øge eksponeringen for repaglinid, hvilket kan føre til hypoglykæmi. Folsyre: Folsyretilskud har vist sig at interferere med den antimikrobielle virkning af trimethoprim/sulfamethoxazol. Dette er blevet observeret ved profylakse og behandling af Pneumocystis jirovecii-pneumoni. Disulfiram: Da dette lægemiddel indeholder ethanol, kan der være interaktioner mellem ethanol og disulfiram, der fører til bivirkninger. For yderligere oplysninger henvises til produktresuméet for disulfiram. Gliclazid: Hvis en kombination af sulfonamid og sulfonylurinstof ikke kan undgås, bør blodsukkerniveauet følges tæt. Phenprocoumon: Andre antibiotika bør foretrækkes ved samtidig behandling med phenprocoumon. Såfremt kombinationen er nødvendig, bør phenprocoumon dosis reduceres 15-20 % under kombinationsbehandling og INR bør kontrolleres ved indledning og ophør af behandlingen. Venlafaxin: Øget opmærksomhed på evt. risiko for udvikling af serotonin syndrom ved samtidig behandling med venlafaxin og sulfamethoxazol/trimethoprim. Wafarin: Andre antibiotika bør foretrækkes ved samtidig behandling med warfarin. Såfremt kombinationen er nødvendig, bør coumarin dosis reduceres 15-20 % under kombinationsbehandling og INR bør kontrolleres ved indledning og ophør af behandlingen. For yderligere information henvises der...)

TachoSil^®, komb. (...nårder anvendes lægemidler fremstillet af humant blod eller plasma. Der foreligger ikke tilstrækkelige data til at understøtte brugen til gastro-intestinal anastomose. Inden applikation skal det tilstødende væv omkring applikationsområdet rengøres omhyggeligt for at undgå vævsadhæsion uønskede steder. Før applikation skal det sikres, at vævsområder uden for det ønskede anvendelsesområde er tilstrækkeligt renset for tilbageværende blod for at forhindre adhæsion til uønskede områder og der...)

Tigecycline "Accord" (...deren 8-18 år, nårder ikke findes anden mulig antibakteriel behandling. Leverfunktion, koagulationsparametre, hæmatologiske parametre, amylase og lipase skal monitoreres inden behandling med tigecyclin samt regelmæssigt under...)

Tigecycline "EQL Pharma" (...deren 8-18 år, nårder ikke findes anden mulig antibakteriel behandling. Leverfunktion, koagulationsparametre, hæmatologiske parametre, amylase og lipase skal monitoreres inden behandling med tigecyclin samt regelmæssigt under...)

Tisseel^®, komb. (...Når vævsklæber sprayes ved anvendelse af trykluftsregulator, skal patientens blodtryk, puls, oxygenmætning og slut-tidal CO 2 overvåges tæt pga. risikoen for luft- eller gasemboli. Muligheden for at overføre smitsomme stoffer kan ikke udelukkes, nårder...)

Toctino (...der bør monitoreres. Behandlingen bør seponeres, hvis der forekommer symptomer på pancreatitis. Medicinsk overvåget graviditetstest udføres 1 måned før behandlingsstart, ved behandlingens start, regelmæssigt under behandlingen (sædvanligvis 1 gang om måneden) og 5 uger efter behandlingens afslutning. Datoer og resultater skal dokumenteres. Ordination til kvinder i den fertile alder bør begrænses til 30 dages behandling og må kun finde sted, nårder forud er draget omsorg for: opfølgning på månedlig basis at kvinden ikke er gravid at der anvendes mindst én og helst to sikre præventionsmidler inkl. en barrieremetode i mindst 1 måned inden behandlingsstart, og at denne fortsættes i behandlingsperioden og mindst en måned efter behandlingsophør kvinden er informeret om, at der i tilfælde af graviditet under behandlingen vil være tungtvejende grunde til at anbefale svangerskabsafbrydelse kvinden bekræfter, at hun har forstået og accepterer ovenstående lægen sikrer sig, at patienten har tilstrækkeligt forståelsesniveau. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder...)

Tygacil^® (...deren 8-18 år, nårder ikke findes anden mulig antibakteriel behandling. Leverfunktion, koagulationsparametre, hæmatologiske parametre, amylase og lipase skal monitoreres inden behandling med tigecyclin samt regelmæssigt under...)

Zomylac, komb. (...der danner uopløselige forbindelser i urinvejene, nårder samtidig gives methenamin (hexamethylentetraamin). Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og methotrexat kan virkning og bivirkninger af methotrexat øges. Kombinationen bør undgås. Ved samtidig indgift af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer), phenytoin eller warfarin ses øget virkning pga. hæmmet hepatisk metabolisme. Sulfonamid/trimethoprim i kombination med ciclosporin øger risikoen for reversibel nedsættelse af nyrefunktionen, specielt hos nyretransplanterede. Sulfonamid/trimethopriminduceret folsyremangel forstærkes ved samtidig indgift af antimalariamidlerne proguanil og pyrimethamin samt sulfoner og antiepileptika med risiko for udvikling af megaloblastær anæmi. Trimethoprim kan øge virkningen af lamivudin. Zidovudin forlænger halveringstiden for trimethoprim, sulfamethoxazol og acetylsulfamethoxazol med hhv. 77 %, 39 % og 115 %, hvilket tyder på, at zidovudin øger risikoen for dosisafhængige bivirkninger af trimethoprim/sulfamethoxazol. Thiazider: Der synes at være en øget risiko for trombocytopeni, med eller uden purpura hos ældre patienter, som samtidig behandles med diuretika, primært thiazider Pyrimethamin: Rapporter tyder på, at pyrimethamin kan medføre udvikling af megaloblastisk anæmi, når det gives samtidig med trimethoprim/sulfamethoxazol. Digoxin: Trimethoprim synes at nedsætte den tubulære udskillelse af digoxin, hvilket fører til øgede plasmakoncentrationer. Dette er påvist hos ældre patienter behandlet med trimethoprim som monoterapi. Hyperkaliæmi: Der bør udvises forsigtighed, hvis der tages andre lægemidler, som kan forårsage hyperkaliæmi, såsom ACE-hæmmere, angiotensinreceptorblokkere og kaliumbesparende diuretika såsom spironolacton. Samtidig behandling med trimethoprim/sulfamethoxazol kan føre til klinisk relevant hyperkaliæmi. Azathioprin: Der er modstridende kliniske data, som rapporterer om interaktioner mellem azathioprin og trimethoprim/sulfamethoxazol, hvilket fører til en øget risiko for myelosuppression. Repaglinid: Trimethoprim kan øge eksponeringen for repaglinid, hvilket kan føre til hypoglykæmi. Folsyre: Folsyretilskud har vist sig at interferere med den antimikrobielle virkning af trimethoprim/sulfamethoxazol. Dette er blevet observeret ved profylakse og behandling af Pneumocystis jirovecii-pneumoni. Disulfiram: Da dette lægemiddel indeholder ethanol, kan der være interaktioner mellem ethanol og disulfiram, der fører til bivirkninger. For yderligere oplysninger henvises til produktresuméet for disulfiram. Gliclazid: Hvis en kombination af sulfonamid og sulfonylurinstof ikke kan undgås, bør blodsukkerniveauet følges tæt. Phenprocoumon: Andre antibiotika bør foretrækkes ved samtidig behandling med phenprocoumon. Såfremt kombinationen er nødvendig, bør phenprocoumon dosis reduceres 15-20 % under kombinationsbehandling og INR bør kontrolleres ved indledning og ophør af behandlingen. Venlafaxin: Øget opmærksomhed på evt. risiko for udvikling af serotonin syndrom ved samtidig behandling med venlafaxin og sulfamethoxazol/trimethoprim. Wafarin: Andre antibiotika bør foretrækkes ved samtidig behandling med warfarin. Såfremt kombinationen er nødvendig, bør coumarin dosis reduceres 15-20 % under kombinationsbehandling og INR bør kontrolleres ved indledning og ophør af behandlingen. For yderligere information henvises der...)

Acnatac, komb. (Anvendelsesområder: Acne vulgaris, nårder forekommer komedoner, papler og pustler hos voksne og børn over 12 år.)

Confidex^®, komb. (Anvendelsesområder: ...der behandling med vitamin K-agonist, nårder kræves en hurtig korrektion af INR. Desuden hos patienter med medfødt mangel på de vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer II og X, når...)

Jyseleca (Anvendelsesområder: ...derat til svær aktiv reumatoid artritis , nårder er opnået utilstrækkeligt respons på eller er intolerance over for et eller flere disease-modifying anti-rheumatic drugs (DMARD’er), som monoterapi eller i kombination med methotrexat. Moderat til svær colitis ulcerosa , nårder har været et utilstrækkeligt respons med, tabt respons til, eller var intolerance over for enten konventionel behandling eller en biologisk agens. Filgotinib bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i overnævnte sygdomme. Der...)

Octaplex^®, komb. (Anvendelsesområder: ...der behandling med vitamin K-agonist, nårder kræves en hurtig korrektion af INR. Desuden hos patienter med medfødt mangel på de vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer II og X, når...)

Poteligeo (Anvendelsesområder: ...der har fået mindst én tidligere systemisk behandling. Mogamulizumab bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling, og nårder...)

Prothromplex^®, komb. (Anvendelsesområder: ...nårder kræves en hurtig korrektion af mangeltilstanden. Desuden hos patienter med medfødt mangel på en af de vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer, når...)

Rozlytrek (Anvendelsesområder: ...nårder er lokalt avanceret, metastatisk sygdom, eller kirurgisk resektion sandsynligvis vil resultere i svær morbiditet, og der ikke tidligere er behandlet med en NTRK-inhibitor der ikke er andre behandlingsmuligheder. Voksne Som enkeltstofbehandling af ROS1-positiv, fremskreden ikke-småcellet lungecancer (NSCLC), som ikke tidligere er behandlet med ROS1. Entretinib bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og der...)

Søgeresultater, Artikler:

Original, generisk og parallelimporteret medicin (...Der findes tre typer medicinprodukter på markedet: 1) originalmedicin 2) generisk medicin 3) parallelimporteret medicin. Her kan du læse om forskellen på de tre: Originalmedicin Originalmedicin er den medicin, der først kom på markedet. Når en medicinvirksomhed har udviklet et nyt lægemiddel, får de patent på produktet - det betyder, at de i en fastlagt periode, er de eneste, der må producere og sælge det. Patentet sikrer, at virksomheden, der har udviklet lægemidlet, så vidt muligt kan få dækket de udgifter, virksomheden har haft i forbindelse med udviklingen af produktet. Når patentet udløber, må andre virksomheder gerne kopiere medicinen. Parallelimporteret medicin Parallelimporteret medicin er også originalmedicin, men det er originalmedicin købt i andre EU-lande end Danmark. Parallelimporteret medicin og originalmedicin er i udgangspunktet ens, men emballage og medicinens udseende kan variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. I enkelte tilfælde kan hjælpe- og farvestoffer i medicinen variere fra originalproduktet. Læs mere om parallelimporteret medicin . Generisk medicin (generika) Generisk medicin, er lovlige kopier af det originale produkt, produceret efter patentets udløb. Det er ofte produceret af andre firmaer end det firma, der har udviklet medicinen. Generisk medicin indeholder det samme indholdsstof som originalproduktet, men hjælpe- og farvestoffer kan variere. Generika kaldes også misvisende for kopimedicin - en betegnelse der også bruges om ulovlig, forfalsket medicin. Generisk medicin er ikke forfalsket medicin, det er medicin, der...)

Type 2-diabetes -Fysisk træning som behandling (...Når du har type 2-diabetes , er dit blodsukker for højt. For at sænke blodsukkeret til et normalt niveau danner din krop insulin, men når du har ty...)

Original, generisk og parallelimporteret medicin (...Når du køber medicin på recept på apoteket, vil du ofte opleve, at din medicin kan ændre navn og udseende. Det skyldes, at apoteket altid skal tilbyde dig det billigste produkt af de ligeværdige produkter, der er på markedet. Det kaldes generisk substitution (latin: Substituo=erstatning). Der findes tre typer medicinprodukter på markedet: 1) originalmedicin 2) generisk medicin 3) parallelimporteret medicin. Her kan du læse om forskellen på de tre: Originalmedicin Originalmedicin er den medicin, der først kom på markedet. Når en medicinvirksomhed har udviklet et nyt lægemiddel, får de patent på produktet - det betyder, at de i en fastlagt periode, er de eneste, der må producere og sælge det. Patentet sikrer, at virksomheden, der har udviklet lægemidlet, så vidt muligt kan få dækket de udgifter, virksomheden har haft i forbindelse med udviklingen af produktet. Når...)

5 hurtige om infertilitet (...der det infertilitet hvis et par, ønsker et barn, og kvinden ikke har kunne blive gravid ved ubeskyttet sex inden for 1 år. Det gælder også, hvis et par allerede har fået et eller flere fælles børn, men ikke opnår graviditet inden for et år ved ønske om flere børn. 2. Hvor hyppig er infertilitet? Ca. hvert fjerde par eller kvinde oplever at have svært ved at opnå graviditet. 3. Hvilke undersøgelser laves ved infertilitet? Ved infertilitet bliver der typisk foretaget fire undersøgelser: Undersøgelse af kvindens livmoder og passagen gennem æggeledere. Undersøgelse af kvindens ægløsning (blodprøve i sidste halvdel af cyklus. Måling af indholdet af AMH (Anti Müllersk Hormon) i kvindens blod, som viser et udtryk for antallet af æg, der kan modnes. Undersøgelse af mandens sæd. Før henvisning til behandling skal både manden og kvinden testes i en blodprøve for HIV og hepatitis B og C . 4. Hvad er skyldes infertilitet? En væsentlig årsag til infertilitet er, at kvinder bliver ældre og ældre, før de forsøger at få børn. Derudover kan årsagerne til infertilitet være meget forskellige, fx sygdom, sundhedsadfærd og miljø (fx hvis du arbejder med kemikalier, organiske opløsningsmidler osv.). Hos 75 % af alle der oplever infertilitet findes årsagen. De væsentligste årsager er: Kvinden mangler passage i æggelederne på grund af tidligere betændelse i underlivet, (fx klamydia, kronisk betændelse i eller uden for livmoderen (endometriose) eller operation i underlivet) Nårder ikke er passage i æggelederne kan ægget ikke vandre ned til livmoderen. Kvinden har ikke ægløsning og har uregelmæssig menstruation på grund af en hormonforstyrrelse. Manden har nedsat sædkvalitet. Kombinationer af forskellige årsager hos kvinden og manden. 5. Hvordan behandles infertilitet? Mangler kvinden passage gennem æggelederne, består behandlingen i kunstig befrugtning ved hjælp af IVF ( reagensglasteknik). IVF betyder In Vitro Fertilisering, dvs. at selve befrugtningen foretages i et glas (vitro) uden for livmoderen. Mangler kvinden ægløsning, kan hun få hormoner, enten med tabletter eller daglige indsprøjtninger, der gør, at ægløsningen kommer. Hvis manden har let til moderat nedsat sædkvalitet, tilbydes behandling med insemination. Ved insemination opkoncentreres de fungerende sædceller, og placeres med et lille kateter i toppen af livmoderen, så de ikke skal svømme så langt. Hvis sædkvaliteten er stærkt nedsat, kan parret behandles med såkaldt mikro-insemination, hvor én sædcelle indsprøjtes direkte i et udtaget æg, og derefter placeres i livmoderen. I meget sjældne tilfælde kan mandens sædkvalitet forbedres ved medicinsk behandling. Sæd fra en anonym donor, kan også være en løsning for nogle par. Ved uforklarlig infertilitet er insemination af kvinden den første behandling, parret får tilbudt. Hvis graviditet ikke opnås, tilbydes IVF behandling. Kilder...)

Fakta om blodsukker (...derfor meget vigtigt, at du holder øje med, hvordan dit blodsukker ændrer sig i løbet af dagen. Fakta om blodsukker Når du spiser, nedbrydes maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet og danner det, man kalder blodsukkeret. Hormonet insulin sørger for, at sukkerstofferne transporteres fra blodet og ind i cellerne i kroppens væv. Kroppens celler har brug for energi, og det får de i form af sukker. Hvis du har diabetes 1 , vil de celler (betaceller) i bugspytkirtlen, som producerer insulin, gradvist gå til grunde, hvorved produktionen af insulin vil ophøre. Sukkerstofferne kan dermed ikke komme ind i kroppens celler, eller har meget svært ved det, og bliver derfor i blodet. Ved diabetes 2 har du et øget behov for insulin, da effekten af insulin på sukkerstofskiftet er nedsat. Det kaldes insulinresistens. Den nedsatte virkning af insulin hæmmer optagelsen af sukker i kroppens fedtvæv og muskler. Når sukkeret på den måde ikke kan komme ind i cellerne, bliver sukkeret i blodet og så stiger blodsukkeret. Nårder er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles der også sukker i urinen . For højt blodsukker Hvis du har diabetes og ikke bliver behandlet, vil du have for meget sukker i dit blod. Det vil sige, du får for højt blodsukker (hyperglykæmi). Lang tid med forhøjet blodsukker kan give skader i dine blodkar. Både i de små blodkar i øjne og nyrer og i de store kar i kroppen. Det kaldes sen-komplikationer. Symptomer på for højt blodsukker er: Du føler dig træt. Du har kvalme. Du får mundtørhed. Du skal ofte tisse. Du er mere tørstig end normalt. For lavt blodsukker For lavt blodsukker betyder, at du har for lidt sukker i dit blod. Hvis du har diabetes, kan du fx få for lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvis du har taget for meget insulin eller andre midler mod diabetes. Eller hvis du har glemt at spile, eller været mere aktiv end normalt, fx dyrket mere sport. Lavt blodsukker kan også optræde hos personer, der ikke har diabetes. Det er ikke sikkert, du får symptomer, hvis du har for lavt blodsukker. De mest almindelige symptomer er: Du sveder. Du ryster. Du føler dig mat. Du har hjertebanken. Du bliver svimmel. Du får hovedpine og kvalme. Du får koncentrationsbesvær. Du kan få kramper. Du besvimer. Hvis du har diabetes og får meget lavt blodsukker, kan du gå i insulinchok, hvor du bliver bevidstløs og får kramper. Ved symptomer på lavt blodsukker skal du derfor straks sørge for at få noget sukker (kulhydrater), der hurtigt optages i kroppen. Det kan være juice, druesukker eller almindeligt sukker. Derefter bør du spise fx rugbrød eller et stykke groft brød med pålæg for at undgå, at blodsukkeret bliver lavt igen efter kort tid. Ved ekstremt lavt blodsukker kan du blive behandlet med glucagon , som indsprøjtes i en blodåre, i en muskel eller under huden. Hvad skal dit blodsukker være? Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter (mmol/l). Er du rask, vil du normalt have et fasteblodsukker mellem 4 og 6 mmol/l. Fasteblodsukker tages om morgenen, efter du har været fastende fra midnat, i mindst 6 timer. Hvis dit fasteblodsukker er 7 mmol/l eller derover, er det tegn på, at du har diabetes, enten Diabetes type 1 eller Diabetes type 2 . Det kan være svært for en person med diabetes at opnå normale værdier af sit blodsukker. Hvis du har diabetes, Vil du sammen med din læge finde ud af behandlingsmålet for dit blodsukker. Ofte skal det ligge mellem 4-7 mmml/l. Hvordan måles blodsukkeret? Blodsukkeret kan måles meget simpelt og hurtigt med et blodsukkerapparat. Der findes mange typer apparater, men de indeholder alle en lille engangsstiks eller chip. Stiksen sættes ind i apparatet og påføres en lille dråbe blod når apparatet melder klar. I løbet af få sekunder kan du læse blodsukkerværdien på et display. Når du måler blodsukkeret, er det en fordel, hvis du har varme hænder. Det er også vigtigt, at du vasker dine hænder først, da sved, håndlotion og andre cremer kan føre til et forkert resultat. Hæmoglobin A 1c Du skal ca. hver 3. måned have målt din Hæmoglobin A 1c (HbA 1c ) hos lægen. HbA 1c, som også kaldes langtids-blodsukker eller sladrehanken, viser den gennemsnitlige værdi af dit blodsukker de seneste 8-12 uger. HbA 1c angives i mmol/mol, og værdien bør være under 53 mmol/mol, hvis du har type 1 diabetes, men det er meget individuelt, hvilken værdi, man stræber efter. Hvad påvirker dit blodsukker? Der er mange faktorer, som påvirker dit blodsukker: Mad Slik, sodavand og chips Ændrede rutiner, fx ferie, fest, nyt job eller andet, som du ikke er vant til, Sport og motion Sygdom og utilpashed Ændringer i medicinen. Ved Type 1 diabetes er det derfor vigtigt, at du i løbet af dagen måler dit blodsukker ca. 4 gange. Tal med din læge om, hvornår...)

5 hurtige om fortrydelsespiller (...der hormoner (enten ulipristalacetat eller levonorgestrel), der blokerer eller udskyder ægløsning. Nårder ikke er æg i dine æggeledere eller livmoder, kan du ikke blive gravid. Hvis ægget derimod allerede er løsnet fra æggestokken, virker fortrydelsespiller ikke. 3. Hvordan bruges fortrydelsespiller? Hvis du har haft ubeskyttet sex og ikke ønsker graviditet, kan du tage en fortrydelsespille så hurtigt som muligt, efter du har haft sex. Helst inden for de første 12 -24 timer. Levonorgestrel som er det mest anvendte hormon virker kun indenfor 72 timer. Ulipristalacetat kan du tage op til 5 døgn (120 timer) efter ubeskyttet sex, men det er mest sikkert, hvis du tager det inden 3 døgn (72 timer). Du kan købe fortrydelsespiller på apoteket, og du behøver ikke en recept fra lægen. 4. Kan jeg bruge fortrydelsespiller som prævention? Nej. Som ordet understreger, er fortrydelsespiller kun beregnet til at anvendes som nød- prævention, da de kun forebygger 52-85 % af alle forventede graviditeter. 5. Er det farligt at tage fortrydelsespiller? Nej, men du kan godt få forstyrrelse i dine blødninger og opleve, at du bliver lidt utilpas med kvalme og svimmelhed. I alle indlægssedler til fortrydelsespiller står der, at man kun må tage en fortrydelsespille i samme menstruationscyklus. Der er dog ikke noget farligt i at tage flere, hvis der er behov for det, det der kan ske er, at du vil kunne opleve værre bivirkninger og flere blødningsforstyrrelser. Der er ingen blodpropsrisiko ved behandling med fortrydelsespiller. Fortrydelsespiller påvirker ikke din evne til at blive gravid senere hen. Kilder...)

Dosisdispensering (...der er pakket i de rette doser til den enkelte borger. Dosispakning foregår på en række apoteker i Danmark, som leverer den dosispakkede medicin i ruller af små plastikposer, pakket i en hvid æske. På hver pose er trykt posens indhold af medicin. Hvis fx morgendosis består af mange tabletter eller kapsler, deles dosis i to poser. Hvad må pakkes? Det er kun tabletter og kapsler, der kan dosispakkes. Det gælder dog ikke alle tabletter og kapsler. Visse typer antibiotika, penicilliner og cefalosporiner, og visse typer af cytostatika, fx methotrexat, må ikke dosispakkes for ikke at forurene maskinen, hvori pakningen foregår. En række andre lægemidler, som brusetabletter og smeltetabletter, må heller ikke dosispakkes. Det skyldes, at de suger fugt, smuldrer eller bliver ustabile på anden vis, når de tages ud af originalemballagen. Halve tabletter kan dosispakkes, hvis tabletten har en godkendt delekærv til at dele tabletten i to (fire) dele . Tabletter med delekærv for nemmere indtagelse må ikke dosisdispenseret på apoteket. De dosispakkede lægemidler bliver typisk pakket og udleveret til en periode på 14 dage. Dosisdispenseret medicin egner sig derfor kun til medicin, der gives i samme dosis over længere tid. Det er den ordinerende læges ansvar at vurdere, om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Medicin i doseringsæske Generelt gælder, at hvis et lægemiddel kan dosisdispenseres, så kan det også lægges i doseringsæske - også selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares i original emballage. Nårder står, at medicinen skal opbevares i original emballage skyldes det som regel, at lægemidlets holdbarhed udelukkende er testet i den originale emballage. Antibiotika og cytostatika, som ikke må dosisdispenseres på apoteket, kan godt manuelt dosisdispenseres, dvs. lægges i en doseringsæske til den enkelte borger, for her er der ikke risiko for at forurene andre borgeres medicin. Læs om UTH'er i forbindelse med brug af dosispakket medicin. Information om dosisdispensering på pro.medicin.dk På medicin.dk kan du læse, om et lægemiddel kan dosisdispenseres, i afsnittet der hedder Pakninger, priser, tilskud og udlevering. Der...)

Gode råd, når dit barn er sygt (Forældre bliver ofte forskrækkede og bekymrede, nårderes små børn er syge - her får du et par gode tips.)

Kostråd ved forstoppelse (...nårderfor næsten uforandrede frem til tyktarmen. Her nedbrydes de af tarmbakterierne. Kostfibre øger indholdet af væske i afføringen og dermed volumen. Derved reduceres tiden (passagetiden) gennem tyktarmen, og afføringens konsistens ændres dvs. afføringen bliver mere blød. Nogle fødevarer som fx svesker og chiafrø og hørfrø er kendt for at virke afførende. I det lange løb er det dog bedst at omlægge kosten til en generelt mere fiberrig kost, gerne suppleret med et fibertilskud. Ved behov for fibertilskud anbefales vandopløselige fibre i form af loppefrøskaller, men ikke hvedeklid. Rugbrød og rugknækbrød har det højeste fiberindhold. Mængden af fibre i brød kan variere, men er brødet mærket med Fuldkornslogoet , er der en del hele eller forarbejdede kerner i brødet og dermed et højt fiberindhold. Gryn fra havre eller rug er også gode fiberkilder og kan spises med mælk eller koges til grød. Kartofler, ris og pasta indeholder fibre. Fuldkornspasta og fuldkornsris har et højere indhold af fibre end almindelig pasta og hvide ris. Bulgur, perlebyg og perlerug kan bruges som variation for pasta og kartofler. Kartofler anbefales frem for ris og pasta bla. på indholdet af vitaminer. Frugt og grøntsager giver mange vitaminer og mineraler samt mange fibre, og det anbefales at spise 500-800 g (600 g) frugt, bær og grøntsager dagligt. Grøntsager kan spises rå, men må også gerne være kogte, tilberedt i ovn, i suppe eller i en smoothie. De grøntsager, der har det højeste indhold af fibre, er blomkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, broccoli, gulerod, pastinak, selleri, porre, løg, ærter og grønne bønner. Forskellige typer af frugt og bær bør spises hver dag. Fibre findes også i tørret frugt, henkogt frugt og frugtgrød. Fibre findes også i tørrede bælgfrugter som kikærter, linser, sorte-, hvide og brune bønner samt edamamebønner. Effekt af fibre ved forstoppelse Øger du din indtagelse af fibre, får du normalt mere regelmæssig afføring. Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, bevægelserne i tarmen stimuleres, og afføringen passerer hurtigere. Fibre øger mængden af gavnlige bakterier i tyktarmen. Alt dette er normalt en fordel ved forstoppelse. Mad med et højt fiberindhold er også gavnlig på andre måder. Groft brød, kartofler, grøntsager og frugt giver mange vitaminer og mineraler, har et lavt indhold af fedt og sukker, fylder godt i maven og er med til at give god mæthedsfølelse. Fiberrig kost Der er ingen fødevarer, der i sig selv giver forstoppelse. Anbefalinger for kostfibre til raske og ved forstoppelse er en daglig fiberindtagelse på 25-35 g fibre dagligt. En fiberrig kost kan give mere luft og uro i maven. Luft kan dog også skyldes forstoppelse og hård afføring. Nedenstående forslag er et eksempel på, hvordan en dags fibre kan indtages: Forslag til fiberholdig mad pr. dag Indhold af fibre 1 dl havregryn (30 g) 3 g 4 halve skiver rugbrød 9 g 1 stk. rugknækbrød 2 g 1 skive groft franskbrød 1 g 1 gulerod 3 g 1 dl ærter 2 g 1 tomat 1 g 3 kartofler (størrelse som et æg) 3 g 1 æble eller 1 pære 2 g 1 appelsin 2 g 1/2 dl kikærter, tilberedt 2 g I alt 30 g Fiberrige mellemmåltider Mellemmåltider kan give et godt tilskud af fibre. Forslag til mellemmåltid: ½ skive rugbrød med hytteost eller mager skæreost, 1 banan med ½ skive rugbrød 1 portion syrnet mælkeprodukt med rugbrødsdrys 1 smoothie med blendede bær og syrnet mælkeprodukt 1 gulerod, 1 æble, 1 stk. groft knækbrød, fx rugknækbrød 1 skive groft franskbrød med 1-2 stk. pålægschokolade eller 1 skive pålæg, fx skinke og tomat 1 revet gulerod med appelsinsaft 1 portion frugtgrød med mælk Fibertilskud Et fibertilskud kan afhjælpe forstoppelse og træg mave. Her kan loppefrøsskaller fx. HUSK have en gavnlig effekt. Loppefrøskallerne blødgør afføringen, hvis den er for hård. Væske Kroppen har brug for væske, ca. 1,5-2 liter hver dag. Du kan ikke fjerne forstoppelse ved at drikke ekstra meget væske dvs. mere end 2 liter hver dag. Undersøgelser viser, at en øgning af fiberindtaget virker bedst, når man samtidig drikker tilstrækkeligt. Gode drikkevarer er vand, mineralvand og magre mælkeprodukter. Te og kaffe tæller med i den daglige mængde væske. Kaffe i større mængder...)

Generelt om kræft (...når nogle celler et sted i kroppen mister selvkontrol. Cellerne begynder at dele sig og vokse uden hæmning. Det sker, fordi et arvemateriale (DNA), som styrer cellernes aktivitet, bliver beskadiget. Ændringer i arvematerialet, som står bag kræftens udvikling, kaldes mutationer. De voksende celler med beskadiget arvemateriale kan enten danne en knude (svulst, tumor), fx ved brystkræft , lungekræft eller tarmkræft , eller sprede sig i kroppen uden at danne en knude, fx ved leukæmi . Hvordan forløber kræft? En kræftsvulst kan ødelægge et livsvigtigt organ i kroppen, fx leveren, hjernen eller lungen. Kræft kan også beskadige hele kroppen, ved fx at beskadige immunforsvaret. Derfor er kræft en livstruende sygdom. Kræft kaldes en ondartet (malign) sygdom og en kræftknude kaldes en ondartet knude. Når kræftcellerne vokser, bliver de normale celler omkring kræftsvulsten ødelagt. Kræftcellerne kan også flytte sig fra det organ, hvor kræften er opstået, til andre organer, og der kan komme metastaser (dattersvulster). Tyktarmskræft kan fx sprede sig til lymfeknuder, leveren og lungerne. Kræftcellerne kan vandre via lymfe- og blodbaner. Hvem får kræft? I Danmark bliver ca. 45.000 personer ramt af kræft hvert år*. Ved udgangen af 2021 var der ca. 374.000 personer, der levede med diagnosen kræft her i landet*. Kræft er lige så almindeligt hos kvinder, som hos mænd, men det er lidt flere mænd end kvinder, der får stillet en kræftdiagnose. Årsagen og symptomer Kræft kan opstå i stort set ethvert organ i menneskets krop. Der findes over 200 forskellige kræftformer. Årsagen til kræft er ofte et samspil mellem livsstil, arv og miljø. Symptomer på kræft er meget forskellige og afhænger af hvilket organ, der er angrebet. Mere om årsagen og symptomerne findes i beskrivelsen af de forskellige kræftformer. Prognosen Hvert år dør ca. 16.000 mennesker af kræft i Danmark. Risiko for død er generelt lidt større hos mænd end hos kvinder. 67 pct. af mænd og 70 pct. af kvinder lever i minimum 5 år efter, at kræften blev konstateret*. Overlevelse er meget forskellig ved forskellige kræftformer. Ved Kræft i bugspytkirtlen (pancreas cancer) er der kun 1 ud af 20 patienter, som lever efter 5 år fra diagnosen er stillet**. Til gengæld er prognosen ved testikelkræft meget bedre, og ca. 95 pct. af patienterne lever efter 5 år fra diagnosen er stillet***. Udredning ved mistanke om kræft I Danmark foregår undersøgelser for kræft i kræftpakker. Pakkeforløbene giver patienter med kræft, eller mistanke om kræft, den bedst mulige udredning og behandling uden unødig ventetid. Når patienten henvender sig til en læge, og lægen vurderer, at en mulig årsag til patientens symptomer kan være kræft, bliver patienten henvist til den afdeling, som står for pakkeforløbet. De undersøgelser, som bliver foretaget, kan være ret forskellige. Det kommer an på, hvilken kræftform der mistænkes. Typisk kan følgende undersøgelser komme på tale: blodprøver kikkertundersøgelser, fx gastroskopi scanninger og billedundersøgelser. Kræftdiagnosen kan først stilles, når en vævsprøve (biopsi) taget fra knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der går som regel syv til ti dage, inden du kan få svar på, hvad en vævsprøve viser. Vævsprøven undersøges i mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller til stede, og hvilken type kræftceller det drejer sig om. Vævsprøven kan også vise, hvor aggressive kræftcellerne er. Alle disse oplysninger er nødvendige for, at lægen kan stille diagnosen og vælge den bedst mulige behandling til dig. Stadieinddeling Valg af den bedste behandling afhænger bl.a. af kræftstadium. Man vurderer bl.a. hvor meget kræften har bredt sig i kroppen. Denne procedure kaldes stadieinddeling (staging). Når det er muligt at få kræft fjernet ved operation, bliver stadieinddelingen suppleret med informationer fra den mikroskopiske undersøgelse af knuden, der blev fjernet. Der bedømmes tre ting: selve knudens størrelse, som kaldes T (fra latin tumor, der betyder knude) tilstedeværelse af kræftcellerne i lymfeknuder, der fjernes sammen med kræftknuden, som kaldes N (fra latin nodi, der betyder lymfeknuder) tilstedeværelse af metastaser i andre organer, som kaldes M (fra latin metastases, der betyder metastaser). Ved bogstaverne T, N og M sættes der forskellige tal. Ved T kan der stå enten 1, 2, 3 eller 4. Tallet er højere, jo større knuden er. Ved N kan der stå enten 0, 1, 2 eller 3. Jo højere tallet er, jo flere lymfekirtler med kræftceller, mens 0 betyder, at der ikke findes kræftceller i lymfekirtlerne. Ved M kan der stå enten 0 eller 1. Nårder ikke findes metastaser, sættes der 0, mens 1 betyder, at kræften har bredt sig til andre organer og har dannet metastaser. Når både T, N og M er bedømt, tildeles der et romersk tal fra I til IV, der står for kliniske stadie: I eller II betyder, at der ikke findes kræftceller uden for knuden (I betyder en mindre knude og II betyder en større knude) III betyder, at der findes kræftceller i lymfekirtler omkring knuden IV betyder, at der findes metastaser i andre organer. Denne fordeling i fire kliniske stadier har meget stor betydning for valg af den bedst mulige behandling. De fleste patienter med kræft i stadium IV kan ikke helbredes. Til gengæld er fremtidsudsigterne ved stadium I eller II meget bedre, og de fleste patienter er helbredt for kræft 5 år efter, at diagnosen blev stillet. Behandling Når lægen skal vælge behandling for en patient, der er ramt af kræft, skal der tages hensyn til følgende faktorer: kræftform kliniske stadie - hvor fremskredent (avanceret) er kræften symptomer pga. kræftsygdommen patientens fysiske form og eventuelle andre sygdomme patientens medicin patientens ønsker. Lægen vælger mellem følgende behandlingsformer: operation strålebehandling medicinsk behandling, herunder kemoterapi, hvor der bruges celledræbende midler (antineoplastika). Når kræft kan fjernes fra kroppen, og patienten kan helbredes, er der tale om helbredende (kurativ) behandling. Når kræft er meget fremskreden og ikke kan fjernes, er der tale om livsforlængende (palliativ) behandling. Operation Operation bruges som regel ved klinisk stadie I eller II. Operation kan også gennemføres ved stadie III, men det kræver tit enten medicinsk behandling eller strålebehandling før operation. Flere patienter tilbydes også medicinsk behandling og strålebehandling efter operation. Denne behandling kaldes forebyggende (adjuverende) behandling, fordi den mindsker risikoen for at få tilbagefald (recidiv) af kræftsygdom. Ved nogle kræftformer (fx tyktarmskræft ) er det muligt at fjerne metastaser. Strålebehandling Strålebehandling kan bruges som forbehandling før operation og som forebyggende behandling efter operation. Strålebehandling bruges også mod kræft, som ikke kan fjernes ved operation. Medicinsk behandling Medicinsk behandling omfatter: kemoterapi antistoffer hormoner antihormoner biologisk medicin cytoregulatorer . Medicinsk behandling kan bruges både før og efter operation. Medicin bruges også som livsforlængende (palliativ) behandling, når det ikke er muligt at få kræft fjernet. Kemoterapi er den ældste form for medicinsk kræftbehandling. Den rammer både kræftceller og normale celler, og giver derfor flere bivirkninger. Antistoffer , som er rettet mod bestemte proteiner produceret af kræftcellerne, forstærker virkningen af kemoterapi. Mange antistoffer virker som immunoterapi, dvs. de forstærker kroppens immunforsvar mod kræftceller. Nogle af dem gør også kræftcellerne mere følsomme over for kroppens forsvarsmekanismer. Hormoner og antihormoner brugues mest mod brystkræft og prostatakræft , da begge kræftformer kan være afhængige af hormoner, hhv. østrogener og testosteron. Biologiske lægemidler bremser bestemte mekanismer i kræftcellerne. Det betyder, at kræftcellerne får mindre chance for at overleve. Herunder hører fx proteinkinasehæmmere. De gives typisk som tabletter og har relativt færre bivirkninger end kemoterapi. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) stimulerer immunforsvar rettet mod kræftcellerne. De gives som infusioner (drop) eller indsprøjtninger. Hovedproblemet ved medicinsk kræftbehandling er kræftcellernes forsvar mod medicinen. Denne mekanisme kaldes resistens. I begyndelsen af behandlingen er der tit god effekt, dvs. kræftcellerne bliver dræbt, og kræftknudens vækst går i stå, eller den skrumper. Som tiden går, lærer kræftcellerne desværre, hvordan de kan undgå at blive dræbt af medicinen. Når kræft ikke længere reagerer på behandlingen, skal der bruges anden medicin eller andre behandlingsformer. Standard og eksperimental behandling I Danmark er kræftbehandlingen godt struktureret. Det betyder, at der findes nationale retningslinjer for behandling af de forskellige kræftformer. Hver afdeling, der behandler kræft, har også detaljerede instrukser og retningslinjer for behandling. Disse retningslinjer og instrukser omfatter de former for kræftbehandling, der anses for at være videnskabeligt begrundet og accepteret internationalt. De behandlinger, der anvendes i henhold til retningslinjer kaldes standardbehandlinger. Når en standardbehandling ikke længere kan bruges, kan kræftpatienten få tilbudt at deltage i et videnskabeligt forsøg, hvor der under...)

Hvilken medicin må du lægge i doseringsæsken? (...der det for holdbarheden? Må de lægges i doseringsæsken, nårder står i indlægssedlen, at de skal blive i den originale pakning? Svarene afhænger af flere ting, og her kommer et par tommelfingerregler: De fleste tabletter og kapsler kan godt lægges i doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Nogle tabletter egner sig ikke til at blive taget ud af den originale emballage, fx smeltetabletter, da de suger fugt. For visse lægemidler gælder særlige regler, fx Pradaxa® mod blodpropper og Nitroglycerin mod hjertekrampe. Doseringsæsker med låg De allerfleste tabletter og kapsler kan godt tåle at blive taget ud af pakningen og lagt i lukkede doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Hvad kan ikke pakkes? Der er en række lægemiddelformer , som IKKE egner sig til at blive puttet i doseringsæsker, fx fordi de suger fugt. Det er: Brusetabletter , som skal opløses i vand Dispergible tabletter , som opløses i meget lidt vand Frysetørrede tabletter , som kan lægges på tungen Opløselige tabletter , som kan opløses i meget lidt vand Resoribletter , som lægges under tungen Smeltetabletter , som lægges på tungen Sugetabletter . Hvad gør man så? Hvis du skal pakke tabletter og kapsler, som nemt suger fugt, skal tabletten eller kapslen blive i blisteren. Evt. kan du klippe blisteren til og lægge den ned i doseringsæsken. De kan så tages ud af blisteren lige inden brug. Alternativt må du have disse typer medicin ved siden af doseringsæsken. Særlige forhold ved udvalgte præparater Der er et par præparater, som du absolut ikke må pakke i doseringsæsker: Pradaxa® kapsler (blodfortyndende medicin) Indholdsstoffet bliver ustabilt, hvis det suger fugt, og du risikerer at få nedsat virkning. Pradaxa® kapsler skal derfor blive i blisterarket, indtil du skal tage medicinen. Nitroglycerin resoribletter ( Nitrolingual DAK ) mod hjertekrampe (angina pectoris) Lægemiddelstoffet kan fordampe, og resoribletten mister sin virkning. Resoribletterne skal blive i glasset, og låget skal skrues godt fast. Hvis du lægger resoribletterne i en pilleæske, skal de skiftes hver 3. dag. Hvis du lægger en resoriblet på natbordet, skal den skiftes hver dag. Dosispakket medicin på apoteket Det eneste sted, hvor Lægemiddelstyrelsen giver nogle retningslinjer for holdbarheden af medicin uden for den originale pakning, er ved dosispakket medicin på apoteket . Generelt kan medicin i dosisruller og doseringsæsker holde sig i 4 uger. Hvor kan du se, om medicinen må dosispakkes på apoteket? På min.medicin vil der i afsnittet Pakninger, priser, tilskud og udlevering på et præparat stå kan dosisdisp. i en parentes efter dispenseringsform og styrke, hvis det må dosispakkes på apoteket. Generelt gælder, at hvis medicin må dosispakkes på apoteket, må det også lægges i doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Det gælder også, selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares i original pakning. Antibiotika og cytostatika? Antibiotika (fx penicillin) og cytostatika (celledræbende medicin mod fx kræft) må ikke dosispakkes på apoteket, da de forurener pakkemaskinen - men de kan godt pakkes i doseringsæsken, medmindre de suger fugt. Flere tips ved medicin i medicinæsker Hvis du pakker medicin for andre: husk handsker, når...)

Medicin.dk og Lægemiddelstyrelsen (...der om lægemiddelinformation på en række områder. Løbende opdateringer - medicinpriser Medicin.dk har adgang til Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser, der opdateres hver 14. dag. På den måde er data på medicin.dk opdateret fra gældende dato. Medicinpriser indeholder information om bl.a. gældende medicinpriser og pakningsstørrelser for lægemidler på det danske marked, ligesom information om udgåede pakninger fremgår. Medicin.dk opdateres i takt med Medicinpriser. Desuden orienteres medicin.dk direkte af Lægemiddelstyrelsen, nårder er ændringer i tilskudsregler . Det gælder både overordnede ændringer og ændringer på lægemiddelniveau. Indlægssedler og produktresumeer Medicin.dk henter automatisk hver nat de nyeste indlægssedler og produktresuméer (det dokument et lægemiddel godkendes på baggrund af) fra Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Opdateringer vedrørende indlægssedler, lægges på Medicin.dk - indlægssedler hurtigst muligt. Relevante opdateringer fra produktresuméer overføres til hhv. Medicin.dk - professionel og medicin.dk - borger i 14. dages intervaller. Bivirkninger Desuden er der...)

Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...der solrådene? Hvad er forskellen på fysisk og kemisk filter i solcreme? Og hvilke UV-stråler er de skadelige...? Læs det hele her: Sol og medicin Visse typer af medicin overfølsomhed over for lys som en bivirkning. Det kaldes fotosensibilisering eller fotosensitivitet. Det betyder, at din hud bliver mere følsom over for solens stråler, når du tager medicinen. Du bør være ekstra forsigtig med solen, hvis du regelmæssigt tager medicin, som bl.a. indeholder: amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelse ) isotretinoin (mod akne ) doxycyklin (til forebyggelse af malaria ) hydrochlorthiazid ( vanddrivende middel ). Under bivirkninger kan du se, om din medicin ofte giver øget følsomhed over for lys. Det vil også stå i indlægssedlen. Læs mere om sol og medicin på Sundhed.dk . De tre solråd Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til solbeskyttelse , som består af tre vigtige råd: Skygge - i sær mellem kl. 12 og 15 Solhat og tøj Solcreme - brug faktor 30 (én håndfuld til én krop) Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, du kan gøre, er at søge skygge. Har du ikke mulighed for det, eller vil du gerne være i solen, skal du bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme. Desuden indskærper Sundhedsstyrelsen, at du bør undgå solarie . Hvordan virker solcremen? Produkter, der beskytter mod solen, kan købes som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Vælg en vandfast solcreme, da den holder bedre. Ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for at blive solskoldet. Men vær opmærksom på, at risikoen for at få soleksem , solkeratoser og hudkræft øges jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme. Når du vælger en solcreme, skal du være opmærksom på: solcremens evne til at beskytte dig - solcremens faktor hvilken stråling, den beskytter mod hvilken type filter, der er i cremen. Om solfaktor Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktortallet siger noget om, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i huden med solcreme på, i forhold til, hvis du ikke havde solcreme på. Har en solcreme faktor 30, så vil du kunne opholde dig 30 gange så længe i solen, før du bliver rød, som hvis du ikke havde solcremen på. Jo højere faktor en solcreme har, des bedre beskytter den. Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Sundhedsstyrelsen anbefaler , at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 30 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter. Om UV-stråling… Der findes to typer UV stråling; UV-A og UV-B. De fleste solcremer beskytter både mod UV-A og UV-B stråling. UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. (Huskeregel: A for aldring) UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft . (Huskeregel: B for brændt) UV-indekset viser styrken af UV-strålingen, og hvornår du skal passe på i solen. Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig i solen. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Du kan finde information om UV-indekset i dit lokalområde på dmi.dk. Læs mere om DMIs UV-indeks her . Om filter… Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Det kan gøres med: fysisk filter, der lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer stråling kemisk filter, som trænger ind i huden og opsuger solens stråling. Fysisk filter Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid. Titaniumoxid optages ikke gennem huden. Cremer med fysisk filter kan give huden et hvidt skær, når de smøres på. Det er en vigtig del af solbeskyttelsen. Det hvide skær forsvinder hurtigt igen. Kemisk filter Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når de nedre hudlag og forårsager skade. Smør rigeligt på ! Det er vigtigt, at du bruger nok solcreme, hvor tøjet ikke dækker. En god tommelfingerregel er én krop - en håndfuld. Og husk at smøre ca. 20 min. før du går ud i solen. Når du har smurt dig med solcreme, holder virkningen i nogle timer, men du skal smøre dig igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med håndklæde. Børn skal som regel smøres flere gange om dagen. Holdbarhed Holdbarheden på de fleste solcremer er ca. to år. Holdbarheden og dermed effekten kan imidlertid være nedsat, hvis solcremen opbevares forkert. Du skal opbevare solcremen ved stuetemperatur, undgå at der kommer sand eller andet snavs ned i den, og ikke lade den ligge i direkte sol. Hvis cremen ser underlig ud eller lugter mærkeligt, skal du ikke bruge den - uanset udløbsdatoen. D-vitamin og sol Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin for at kunne optage kalk og opbygge og bevare stærke knogler livet igennem. D-vitamin forebygger også en række sygdomme. De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig i timerne midt på dagen. Om vinteren, hvor vi får meget lidt D-vitamin fra solen, bruger kroppen af det lagrede D-vitamin, der er optaget i vores krop. Huden danner ikke mere D-vitamin, nårder er dannet nok. Der er der...)

Meld en bivirkning - brug bivirkningsmanageren (...der du en bivirkning Husk altid at indberette bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Det gælder både ved naturmedicin , medicin i håndkøb og medicin på recept. Det er især vigtigt, når produktet har skærpet indberetning , eller nårder er tale om en ny bivirkning, der ikke står nævnt i produktresumeet. Lægemiddelstyrelsen bruger disse informationer til at vurdere sikkerheden ved den medicin, som er på markedet. Se, hvordan sundhedsprofessionelle skal gøre på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside , eller hent indberetningsblanketten her. Brug bivirkningsmanageren, hvis du er ansat i Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland eller Region Sjælland I Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland er der ansat bivirkningsmanagere til at samle og melde de bivirkninger, som regionens læger og andet sundhedspersonale registrerer. Hensigten med bivirkningsmanagerordningen er at få flere læger/sundhedsprofessionelle til at melde det, når...)

5 hurtige om fejl med medicin (...der. Her får du overblik over typiske fejl, og hvad du selv kan gøre, for at undgå dem - uanset om du selv tager medicin, eller om du administrerer andres medicin. 1. Hvad er fejl med medicin? Fejl med medicin er ikke det samme som bivirkninger. Nårder er tale om fejl med medicin, er det fejl der kan ske i processen omkring medicinen. Det kan fx være en fejl i lægens ordination, fejl i udleveringen af medicinen, forkert dosis, eller fejl i den måde medicinen indgives på. Man siger, at der er sket en fejl i en af disse processer, hvis det forårsager skade eller indebærer risiko for at skade patienten. 2. Hvilke fejl sker ofte? Du får en forkert recept. Lægen giver dig medicin, som du allerede får, så du risikerer at få dobbelt dosis. Lægen, sygeplejersken, apoteket eller du selv forveksler to lægemidler med enslydende navne eller forveksler samme præparat i to forskellige styrker, fx 5 mg og 50 mg. Du får en recept med en forkert dosering, fx to tabletter daglig i stedet for én tablet daglig. LEller lægen laver en kommafejl og giver for lidt eller for meget medicin. Du misforstår behandlingen og tager medicin fx 1 gang daglig, hvor det skulle have været 1 gang ugentligt. Du får medicin, som du ikke kan tåle pga. allergi eller andet. 3 . Hvad kan du selv gøre for at undgå fejl? Læs grundigt, hvad der står på medicinæsken . Før en liste over al den medicin, du tager. Sig til lægen, sygeplejersken og apoteket, hvis du ikke tåler bestemt medicin - hver gang, du sættes i ny behandling. Bed om at få ændringer i medicindosering skriftligt. Gentag over for lægen, hvordan du har forstået, du skal bruge medicinen. Vær opmærksom på, hvis der sker ændringer i medicinens navn, farve eller pakning. Hvis medicinen er anderledes, skal du spørge lægen, sygeplejersken eller på apoteket. Vær opmærksom på, om du, lægen, sygeplejersken og apotekspersonalet taler om det samme. Ind imellem sker der fejl, fordi sundhedspersonen fx taler om 5 milligram af medicinen, og patienten tror, sundhedspersonen taler om 5 stk. tabletter. 4 . Hvem oplever medicinfejl? Alle kan opleve fejl med medicin, men fejl med medicin sker af naturlige årsager hyppigst for de patienter, der får meget medicin. Hvis du har været indlagt og kommer hjem igen, kan der ske fejl, hvis ikke lægens og sygehusets notater ikke er ajourførteopdateret. Hvis du samtidig også har været i et genoptræningsforløb, og derderfor har været endnu en behandler ind over dit forløb, kanså er der være tre forskellige steder, hvor din behandling kan gå galt. Sørg derfor selv for at have styr på, hvilken medicin du tager og hvorfor. Og spørg altid, hvis du er i tvivl. 5. Hvordan er forløbet? Forløbet ved en fejl med medicin kan være harmløst, hvis det drejer sig om en smertestillende tablet, du glemmer at tage. Omvendt kan det også få alvorlige følger, hvis du får/tager fx en ti-dobbelt dosis af den medicin, du skal have. Se hvilke typer medicin, der oftest er involveret i alvorlige fejl med medicin . Læs mere om typiske medicinfejl og patientsikkerhed . Læs mere om, hvordan du bruger din medicin korrekt . Læs om, hvad du kan finde ud af blot ved at læse på æsken og etiketten . Besøg Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside Besøg Godt du spør' - et samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden, der arbejder...)

Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:

Dermatologiske midler

Knoglemorfogene proteiner (...Der anvendes bovint kollagen som carrier i præparatet, og pga. risiko for udvikling af antistoffer må der udvises forsigtighed ved ...)

β₂-stimulerende midler (vehæmmende) (...Der anvendes salbutamol, som har relativt lille indvirkning på det kardiovaskulære system, ...)

Type- IV allergi (hudtest) (Der anvendes standardpaneler med hyppigt forekommende eksemfremkaldende stoffer i neutrale bærestoffer. Panelet må ofte suppleres med andre relevante komponenter.)

β-blokkere (hjerteinsufficiens) (...Der begyndes med en lav dosering (1/8-1/16-del af den ønskede måldosis, fx metoprolol 12,5 mg, bisoprolol 1,25 mg eller carvedilol 3,125 mg x 2 daglig). Dosis øges hver 2. uge, indtil måldosis er nået, eller der er bivirkninger, som forhindrer yder...)

Laksantia med lokal virkning i rectum (...Der bør fortrinsvis anvendes laksantia med primær effekt på tarmindholdet. Ved svær obstipation kan denne behandling suppleres med laksantia med primær virkning på tarmmotorikken. Rektal fækulit udrømmes digitalt, og der...)

Retinoider mod acne (systemisk behandling) (...Der bør løbende foretages en vurdering af effekt og bivirkninger, og herunder vurdere behovet for do...)

Glukokortikoider til udvortes brug (...Der bør løbende foretages en vurdering af effekt og eventuelle bivirkninger. Det gælder specielt ved behov for vedligeholdelsesbehandling, enten administreret som en kontinuerlig eller intermitterende dosering. Ved utilstrækkelig effekt bør diagnosen revurderes og det bør ligeledes vurderes om der...)

Behandling af ortostatisk hypotension (Der bør søges enkelttilskud til behandling.)

Diagnostika til påvisning af blærecancer (...Der diagnosticeres ca. 1.200 nye tilfælde af patienter med ikke-invasiv blæretumor i Danmark om året. Herudover diagnosticeres ca. 1.000 nye tilfælde af patienter med invasiv blærekræft (5468) . Prognosen for patienter uden spredning af sygdommen afhænger af tumorstadiet, differentieringsgrad, størrelse af tumor samt eventuel multifokal udbredelse i blæren inklusiv carcinoma in situ. Det antages, at en del tidlige lokalrecidiver skyldes oversete tumorer ved første resektion. Det er derfor afgørende at påvise og behandle alle urotelforandringer, når diagnosen stilles, og lokaliseret sygdom behandles. Som diagnostisk hjælpemiddel ved cystoskopi hos patienter med overfladisk blæretumor kan anvendes hexaminolevulinat , som optages i neoplastiske celler og fluorescerer i blåt lys. Der er en forbedret påvisning af primært overfladiske små blæretumorer og carcinoma in situ ved brug af fluorescenscystoskopi efter intravesikal instillation af hexaminolevulinat, når der sammenlignes med undersøgelse i hvidt lys alene (2830) . I et større studie, hvor man har undersøgt effekten ved brug af hexaminolevulinat ved opfølgende kontrolundersøgelser, fandt man kun en mindre effekt på recidivraten på kort sigt (5469) . Man anbefaler derfor ikke hexaminolevulinat som standard ved kontrolunder...)

Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor (ARNi) (Hjerteinsufficiens) (...Der er begrænset erfaring hos patienter, som ikke er i forudgående behandling med en ACE-hæmmer eller en Angiotensin II-receptorblokker. Der gælder samme forholdsregler for valsartan/sacubitril som ved opstart af ACE-hæmmer/ARB mht. at indlede behandlingen i lav dosis under nøje monitorering af blodtryk, nyrefunktion, og symptomer på angioødem. Startdosis er 50 mg (24 + 26 mg) x 2 og der optitreres efter 1-2 uger. Der...)

Antipsykotika (kvalme og opkastning) (Der er betydelige forskelle i bivirkningsmønstrene, der kan være afgørende for præparatvalg (se tabel 1 i ).)

Anti-thymocytglobulin (...Der er bivirkninger forbundet med indgift af ATG pga. et såkaldt cytokin-release syndrom , ...)

Calciumantagonister (...Der er generelt få data, som belyser sikkerheden ved anvendelse af calciumantagonister under graviditet. Der er flest data for verapamil og nifedipin, og disse bør anvendes, hvis anvendelsen af calciumantagonister skønnes nødvendig. I Danmark er der tradition for at anvende nifedipin (2993) . Se endvider...)

Diuretika (Der er generelt ingen tilfredsstillende data for anvendelse af diuretika under amning, og diuretika bør undgås.)

ACE-hæmmere (Der er generelt tilskud til captopril, enalapril, lisinopril, ramipril og trandolapril.)

Angiotensin II-receptorblokkere (ARB) og thiazider i kombination (...Der er generelt tilskud til: candesartan + hydrochlorthiazid irbesartan + hydrochlorthiazid...)

Melatoninagonister (...Der er god dokumentation for, at depression har en tæt sammenhæng med forstyrrelse af døgnrytmen. Agomelatin er det første og eneste middel af typen melatoninagonister. Det er vist i dyremodeller vedrørende døgnrytmeforstyrrelser, at døgnrytmen normaliseres ved indgift til natten. Stoffet virker ved at stimulere melatoninreceptorerne og blokere 5-HT2C serotoninreceptoren. Hos mennesket formindskes indsovningstiden samt faldet i legemstemperatur og frigivelse af melatonin fremskyndes (3041) . Agomelatin øger desuden frigivelsen af noradrenalin og dopamin i frontal cortex, men har ingen indflydelse på niveauet af ekstracellulær serotonin. Bindingsundersøgelser viser, at agomelatin ikke påvirker optagelsen af monoaminerne og ikke har affinitet til α-, β-adrenerge, histaminerge, kolinerge, dopaminerge og benzodiazepinreceptorer. Derved adskiller agomelatin sig fra SSRI , SNRI og TCA , som alle påvirker genoptagelsen af en eller flere monoaminer. Det betyder at bivirkningsprofilen er ander...)

Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...Der er godkendt fire carbapenemer: Ertapenem, imipenem i kombination med cilastatin, imipenem i kombination med cilastatin og relebactam og meropenem. Se endvider...)

Vitamin E (tocopherol) (...Der er identificeret 8 forskellige tocopheroler og tocotrienoler med vitamin E-aktivitet. Den fysiologiske virkning beror på vitaminets antioxiderende effekt, hvorved autooxidationen af umættede fede syrer i cellemembraner hæmmes. Vitamin E virker også hæmmende på trombocytaggregationen. Klinisk erkendelige symptomer på mangel er meget sjældne. Der er meddelelser om neuromuskulære symptomer ved langvarig svær vitamin E-mangel, som det specielt ses ved α-β-lipoproteinæmi, galdevejsatresi og i sjældne tilfælde ved fedtmalabsorption. Vitamin E-mangel kan hos præmature forårsage hæmolytisk anæmi, trombocytose og ødem. Anbefalet daglig indtag for spædbørn 4-5 mg, småbørn 7-8 mg, skolebørn 8-10 mg, kvinder 10 mg og mænd 11 mg. Vegetabilske olier er rige på vitamin E, som også findes i nødder...)

Hyaluronsyre (Der er ikke beskrevet systemiske bivirkninger, men på injektionsstedet er beskrevet smerte, kløe og lokale hudreaktioner i form af udslæt og hævelse.)

Oxcarbazepin (...Der er ikke bioækvivalens mellem Apydan® og de øvrige oxcarbazepin-præparater. Derfor kan der ikke substitueres mel...)

Antiepileptika mod migræne (Der er ikke dokumenteret forskel i effekten, så valg mellem topiramat og valproat bør foretages ud fra bivirkningsprofil og pris.)

Orale midler (jern og kombinationer) (Der er ikke dokumenteret forskel mellem de forskellige orale jernpræparater, hvad angår effekt.)

Parenterale midler (jern og kombinationer) (...Der er ikke grundlag for at antage, at der er forskelle mellem præparaterne, hvad angår effektivitet. Ferri-dextran kan administreres i.m. Total dose infusion (TDI) kan overvejes (gælder ikke alle præparater), hvis der er behov for en hurtig genskabelse af normale jerndepoter, eller hvis en fraktionering i flere infusioner ikke er mulig. Fordelen af en hurtigere jernrepletering bør stilles over for en mulig øget bivirkningsfrekevens, som TDI har været sat i forbindelse med. TDI bør begrænses til hospitaler. Bemærk Alle i.v.- jernprodukter kan forårsage alvorlige overfølsomhedsreaktioner, som kan være fatale. Reaktionerne kan opstå, selvom tidligere administration er tolereret, herunder en negativ testdosis. På denne baggrund anbefales anvendelse af testdosis ikke længere. Med hensyn til kontraindikationer og forsigtighedsregler henvises der...)

Humane immunglobuliner til i.v. brug (...Der er ikke påvist afgørende kliniske forskelle mellem de forskellige præparater. Generelt ...)

Humane immunglobuliner til s.c. eller evt. i.m. brug (Der er ikke påvist klinisk betydende forskelle mellem præparaterne.)

Gestagener (hormonale kontraceptiva) (Der er ikke påvist teratogen effekt. Konstateres graviditet bør behandlingen afbrydes.)

NSAID mod migræne (...Der er ikke sikker forskel i effekt. Ibuprofen og naproxen har den mest gunstige bivirkningsprofil og bør derfor foretrækkes (2814) (ikke-registreret indikation) . Se evt. også afsnittet NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) . Skrøbelige og ældre Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , med mindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der...)

NSAID (...Der er ikke sikker forskel i klinisk virkning mellem de enkelte NSAID eller de enkelte stoffers virkning ved forskellige reumatiske sygdomme. Der er imidlertid forskelle i bivirkningsmønstret mellem de enkelte NSAID, ligesom der er stor individuel variation fra præparat til præparat vedr. virkning og bivirkninger. Præparater med prolongeret virkning, som kun doseres 1-2 gange dgl., kan vælges ved behov for virkning døgnet igennem. Ved inflammatoriske ledsygdomme gives præparater med prolongeret effekt til natten for at forebygge morgensmerter og -stivhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler ibuprofen som førstevalg (se Basislisten ). Selektive COX-2-hæmmere er kun indicerede til patienter med betydelig risiko for mave-tarmblødning eller ulcus til behandling af inflammatoriske reumatiske smerter ( celecoxib , etoricoxib ) eller postoperative smerter ( parecoxib ). Hos hjerteraske anses naproxen (uafhængig af dosis) og ibuprofen i lav dosis (≤ 1.200 mg dgl.) som ligeværdige non-selektive NSAID, idet der ikke er fundet øget risiko for arteriel trombose eller død, hvorimod særlig diclofenac, men også ibuprofen i høj dosis (> 1.200 mg) medfører lille, men signifikant øget risiko for arteriel trombose eller død, også hos hjerteraske (2566) (4630) . Til patienter med kardiovaskulær risiko anbefales ved behov for NSAID naproxen i mindst mulige dosis (≤ 500 mg dgl.) eller ibuprofen (≤ 1.200 mg dgl.). COX-2 hæmmere anses af bl.a. Dansk Cardiologisk Selskab for uegnede til patienter med hjertesygdomme pga. den øgede tromboserisiko. Tabel 1: Opsummering af præparatvalg for de orale formuleringer af NSAID i henhold til risikofaktorer og GI blødning og hjerte-kar-sygdom (CV) Patientens risiko Behandlingsvarighed GI risiko CV risiko 0-14 dage ≥ 14 dage Lav Lav ibuprofen ≤ 1.800 mg daglig naproxen ≤ 1.000 mg daglig diclofenac ≤ 200 mg daglig celecoxib ≤ 400 mg daglig ibuprofen ≤ 1.200 mg daglig naproxen ≤ 1.000 mg daglig diclofenac ≤ 100 mg daglig celecoxib ≤ 200 mg daglig Høj Lav diclofenac ≤ 200 mg daglig celecoxib ≤ 400 mg daglig diclofenac ≤ 100 mg daglig celecoxib ≤ 200 mg daglig Lav Høj ibuprofen ≤ 1.800 mg daglig naproxen ≤ 500 mg daglig ibuprofen ≤ 1.200 mg daglig naproxen ≤ 500 mg daglig Høj Høj Undgå orale NSAID om muligt Alternativt: topikale NSAID oral NSAID i lavest mulige dosis, kortest mulige varighed og med samtidig ordination af relevant forebyggende behandling i forhold til GI bivirkninger. Risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom er eksempelvis arteriel hypertension, hyperlipidæmi, diabetes eller tobaksrygning. Risikofaktorer for ulcuskomplikation ved NSAID-behandling er eksempelvis alder (specielt > 65 år), tidligere ulcus, tidligere ulcusblødning/-perforation, dyspepsi, anden systemsygdom (herunder særligt diabetes og hjerte-kar-sygdom) og anden samtidig behandling (SSRI, trombocytaggregationshæmmere, AK-behandling, systemisk glukokortikoid). Kilde: IRF, Sundhedsstyrelsen (6654) . Diclofenac uanset dosis frarådes til patienter med kardiovaskulære risikofaktorer, herunder svær hypertension. Kan anvendes efter nøje overvejelse ved hypertension. ASA i lavdosis anvendes, hvis man ønsker en irreversibel hæmning af trombocytternes aggregationsevne. Risikofaktorer I Tabel 2 angives forslag til valg af NSAID-behandling afhængigt af, om den individuelle patient har risikofaktorer af gastro-intestinal (GI) eller kardiovaskulær (CV) karakter. Patienten kan kategoriseres til én af 8 forskellige risikogrupper afhængig af +/- tilstedeværelsen af følgende tre karakteristika: Trin 1: Tidligere GI-blødning eller ulcus Trin 2: Andre GI-risikofaktorer* Trin 3 : CV-risikofaktorer** Afhængigt af svaret (ja eller nej) til tilstedeværelsen af hvert enkelt karakteristikum kan patienten kategoriseres til én af de 8 forskellige risikogrupper. I den samme søjle angives forslaget til NSAID-valg med et X. Tabel 2. Afklar i de 3 trin hvilken af de 8 risikogrupper patienten tilhører ud fra, om der er Ja eller Nej til tilstedeværelse af de enkelte risikofaktorer Trin 1: Tidligere GI-blødning eller ulcus NB: Ved ≥ 2 tidligere tilfælde er NSAID kontraindiceret Nej ↓ Ja ↓ Trin 2: Andre GI-risikofaktorer: Alder...)

Glukokortikoider (...Der er ikke specifikke forsigtighedsregler ved substitutionsterapi med hydrocortison i fysiologiske doser ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. Ved immunsuppression med glukokortikoider svækkes de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, herunder feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner hos glukokortikoidbehandlede patienter. Da glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning ydermere nedsætter organismens forsvar mod infektion, herunder svampeinfektion, er særlig omhu med den antimikrobielle behandling påkrævet. Tilsvarende sløres de kliniske symptomer ved eksempelvis akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis). Omhyggelig kontrol af patienterne er nødvendig ved behandling med glukokortikoider til patienter med tilstande som diabetes, hypertension, hjerteinsufficiens, uræmi og psykiske lidelser. Anvendelse til børn kræver en særligt velbegrundet indikation. Alle patienter, der sættes i glukokortikoidbehandling med farmakologiske doser skal sikres adækvat tilskud af calcium + vitamin D, og disse patienter bør have foretaget knogledensitets (bone mineral density (BMD)-måling). Hvis glukokortikoiddosis gennemsnitligt er højere end svarende til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder, eller behandlingen er intermitterende med en samlet varighed på mere end 3 måneder inden for 1 år, og T-score i columna og/eller hoften ≤ -1,0 vurderet ved Dual-energy X-ray Absorptiometry (DXA)-scanning, anbefales antiresorptiv behandling. Seponering Ved seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling kan opstå: Opblussen/recidiv af den underliggende sygdom, som den immunsupprimerende glukokortikoidbehandling er givet for. Suppression af binyrebarken med heraf følgende svækket stressrespons (manglende relevant stigning i kortisol ved psykisk eller fysisk stress). Risikoen er højere ved høj dosis af glukokortikoid og længere behandlingsvarighed. Den glukokortikoidinducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling. Glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens er formentlig underdiagnosticeret i daglig klinik. Steroid seponeringssyndrom (symptomer på glukokortikoidmangel trods normal hypothalamus-hypofyse-binyre akse eller trods almindelig substitutionsdosis af hydrocortison) med myalgier, artralgier (steroid pseudoreumatisme), træthed, svaghed, feber, anoreksi, kvalme, hovedpine. Må ikke forveksles med reaktivering af sygdommen, der medførte indikation for behandling med glukokortikoider. Der ses tilsvarende symptomer efter vellykket behandling for endogen Cushings syndrom. Rutiner ved seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling sigter mod at undgå ovenstående komplikationer. Efter kortvarig behandling < 1 uge med glukokortikoid kan seponering ske hurtig Behandling i mere end 1-2 uger kræver nedtrapning, så binyrerne kan genvinde normal funktion og seponeringssymptomer minimeres. Jo længere behandlingsvarighed, desto længere nedtrapningsperiode. En rettesnor kan være dosisreduktion på 10-30 % hver til hver anden uge, men hastigheden af steroidnedtrapningen afhænger af aktiviteten af den underliggende sygdom. Når dosis er under det terapeutiske behov for glukokortikoid, svarende til 5-7,5 mg prednisolon dagligt, er det nødvendigt at udelukke binyrebarkinsufficiens. Ved reduktion i prednisolondosis til 5 mg dagligt kan der skiftes til hydrocortison 10 mg + 5 mg + 5 mg + relevant øgning ved stress, og efter et par uger, kan der måles et medicinfastende morgen plasma-kortisol eller udføres en Synacthen® -test med henblik på kortlægning af den endogene binyrebarkfunktion. Morgen plasma-kortisolniveauet er ikke så sensitivt og specifikt som en Synacthen®-test. Ved at indtage den immunsupprimerende glukokortikoid behandling hver 2.dag kan der...)

Erytropoietiske vækstfaktorer (Der er ikke tilstrækkelige data for nogen af præparaterne vedrørende graviditet og amning. Epoetin anvendes dog hertil i klinisk praksis.)

Midler mod alopeci (...Der er ikke udført sammenlignende undersøgelser af minoxidil og finasterid. Det ene produkt kan derfor ikke fremhæves ...)

Mineraler (...Der er ikke videnskabelige holdepunkter for at mineraltilskud har nogen gavnlig virkning hos raske personer, som spiser en gennemsnitskost. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede stærke vitaminer og mineraler. Se endvidere Lægemiddelstyrelsen: Stærke vitaminer og mineraler) . En del mineral-præparater er ikke registrerede som lægemidler, men som kosttilskud (fx Unikalk), og omtales der...)

Midler mod lungefibrose (...Der er ikke, i studier, påvist flere bivirkninger af antifibrotika hos ældre > 75 år eller patienter med flere komorbiditeter, men ikke desuagtet er der flere ældre, der ophører med behandlingen pga. bivirkninger, da livskvalitet prioriteres over opbremsning af sygdomsprogression. Pirfenidon: De hyppigste bivirkninger er kvalme, vægttab, træthed, dyspepsi og hududslæt (ofte pga. fotosensitivitet). Andre, lidt sjældnere bivirkninger er anoreksi, insomni, svimmelhed, abdominalia og leverpåvirkning. Bivirkningerne reduceres ved samtidigt indtag af føde. De øvre gastro-intestinale bivirkninger er værst de første 4-6 uger og kan imødegås ved langsommere optitrering, PPI-behandling og antiemetika. Ved vægttab anbefales kosttilskud, proteindrikke m.m. Fotosensitivitet forebygges ved brug af solcreme med høj solfaktor (50), der dækker både UVA- og UVB-lys, samt anbefaling om hat, langærmede skjorter/bluser og skygge, især når solen står højt. Ved problemer anbefales dosisreduktion og ved fortsat intolerabelt fotosensitivt udslæt skift til nintedanib. Nintedanib: De hyppigste bivirkninger er kvalme, diarré, anoreksi, vægttab, abdominalsmerter, opkastninger, hypertension og forhøjede leverenzymer. De gastro-intestinale symptomer synes især at forekomme de første 8 mdr. efter behandlingsstart. Ved diarré anbefales tilstrækkeligt væskeindtag samt loperamid 2 mg efter behov, eller ved hyppigere diarré loperamid 2 mg, 30 min før måltiderne. Er dette ikke tilstrækkeligt, anbefales dosisreduktion og ved vedvarende diarré, skift til pirfenidon. Ved vægttab anbefales kosttilskud, proteindrikke m.m. Ved medikamentelt induceret hepatitis hjælper dosisreduktion erfaringsmæssigt ikke, og der...)

Anionbyttere (...Der er ingen dokumenterede, klinisk betydende forskelle mellem præparaterne ved hyperkolesterolæmi, og de må betragtes som ligeværdige. Det er muligt, at colesevelam har større effekt, men der foreligger endnu ikke direkte sammenlignende under...)

Midler mod eksokrin pancreasinsufficiens (...Der er ingen klinisk forskel mellem de forskellige præparater givet i ækvipotente doser. Til patienter med bevaret ventrikel og pylorus anbefales enterogranulat i kapsler. Hos ventrikelopererede bør enterogranulat indtages efter åbning af kapslen. Er der behov for substitution med store mængder enzymer, må man vælge behandling ud fra en samlet vurder...)

Angiotensin II-receptorblokkere (...Der er ingen påviste væsentlige forskelle i effekt og bivirkninger mellem de forskellige an...)

Makrolider (...Der er ingen sikker forskel på den kliniske effekt af de forskellige makrolider. På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin fravælges ved infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag. Azithromycin, clarithromycin og roxithromycin foretrækkes frem for erythromycin pga. færre bivirkninger. Makrolider virker på Helicobacter pylori -associeret ulcus, men clarithromycin er mest undersøgt. Der er dog grund til at tro, at alle makrolider...)

Prostaglandinanaloger (midler mod glaukom) (...Der er ingen væsentlig forskel i den tryknedsættende virkning mellem de forskellige stoffer i gruppen. Prisen afgør dermed valget. Ved kon...)

Serotonin-receptorantagonister (...Der er ingen væsentlig forskel i effekt eller toksicitet, hvorfor det billigste præparat bør anvendes. Der skal dog tages hensyn til...)

Antikolinerge midler (Der er ingen væsentlige forskelle mellem de registrerede antikolinergika til behandling af Parkinsons sygdom. Prisen er dermed afgørende.)

Imlifidase (...Der er kun registeret få bivirkninger, som menes at have relation til imlifidase. I ovennævnte fase-2 studie havde 2 patienter mulige infusions-relaterede bivirkninger (ikke nærmere defineret), hvor man under...)

Integrasehæmmere (midler mod HIV) (...Der er markedsført fem integrasehæmmere. Raltegravir og dolutegravir som enkeltstoffer. Dolutegravir findes desuden i tre forskellige kombinationstabletter, hvor dolutegravir er kombineret med abacavir og lamivudin, med lamivudin eller med rilpivirin. Elvitegravir, der findes i to kombinationstabletter med tenofovir som tenofovirdisoproxilfumarat (TDF) eller tenofoviralafenamid (TAF), emtricitabin og den farmakologiske booster cobicistat. Bictegravir findes i en kombinationstablet med TAF og emtricitabin. Cabotegravir findes både som tablet og langtidsvirkende injektionsbehandling. Begge formuleringer er beregnet til kombination med tilsvarende formulering af rilpivirin. Alle fem integrasehæmmere har hos ikke tidligere behandlede patienter vist sig at have en effekt, der...)

Antibiotika mod diarré (...Der er meget sjældent indikation for behandling af diarré med antibiotika. Dels fordi diarréen ofte ophører spontant, dels fordi en sådan behandling ofte er virkningsløs. I øvrigt er der en risiko for forværring af tilstanden med udvikling af antibiotikaudløst bakteriel overvækst i tarmen inklusive Clostridioides difficile enteritis og resistensudvikling. Det er relevant at indsende afføringsprøve til undersøgelse for patogene tarmbakterier og parasitter, hvis behandling er indiceret, hvis smittesammenhæng ønskes belyst ved udbrud hos flere personer, efter udlandsrejser, eller hvis VTEC-infektion eller anden specifik ætiologi mistænkes. Diarré som led i en svær akut gastroenteritis (svær turistdiarré) kan forkortes ved 3 dages antibiotikabehandling med makrolider...)

Calciumantagonister (hypertension) (...Der er mulig interaktion mellem verapamil og og , da såvel verapamil som β-blokker/digoxin påvirker den atrio-ventrikulære overledning. Både β-blokker som verapamil har negativ inotrop virkning. Kombinationsbehandling med verapamil og β-blokkere kan hos særligt disponerede personer føre til hjerteinsufficiens og forskellige grader...)

Sulfonamider (antibiotika til systemisk brug) (Der er registreret to sulfonamider i Danmark: Sulfamethizol og sulfamethoxazol, hvor sidstnævnte kun indgår i kombinationspræparat med trimethoprim.)

Enteral ernæring (Standardpræparater) (...Der er som regel kun få alvorlige bivirkninger til sondeernæring. De hyppigste bivirkninger er aspiration og diarré. Enkelte bivirkninger kan have fatale følger, fx aspiration til lungerne, hvorfor kendskab til årsagerne til de mulige komplikationer er nødvendigt, og forebyggelse er meget vigtig især kontrol af sondebeliggenhed umiddelbart efter anlæggelse og før anvendelse. I langt de fleste tilfælde kan der optræde midlertidige gener fra tarmgas, som aftager med tiden. Aspiration af sondeernæring til lungerne forebygges ved at sikre sondens korrekte placering før hver dags brug af sonden, fx ved indblæsning af luft og samtidig stetoskopi over øvre abdomen, samt ved røntgenverifikation af beliggenhed efter anlæggelse. Hos patienter, hvor det er muligt, holdes hovedgærdet eleveret 30°-45° under indgift og indtil 2 timer efter. Aspiration kan desuden modvirkes ved placering af sondespidsen i tyndtarmen, men dette medfører øget diarré-risiko. Diarré er særlig hyppig hos kritisk syge og er formentlig oftest af multifaktoriel genese. De hyppigste årsager til diarré er samtidig antibiotikabehandling, for hurtig indløbshastighed, sondespids i tarm/duodenum, hyperosmolære opløsninger, kontaminerede opløsninger, bolusernæring og ikke tempererede opløsninger samt indgift af uhensigtsmæssige fødeemner i sonden (ernæringsdrikke, saftevand, frugtsuppe el.lign.). Behandling med obstipantia kan være nødvendig ved vedvarende diarré trods forsøg på korrektion af ovennævnte forhold. Hvis der er problemer med sondeernæringen, se da først og fremmest på osmolariteten i ernæringspræparatet. Er denne ≥ 300 mosmol/l, prøv da at skifte til et præparat med lavere osmolalitet/osmolaritet. Vær opmærksom på, at præparater indeholdende fibre kan give anledning til meteorisme. Hurtig infusionshastighed er også en hyppig årsag til diarré. Desuden overvejes displacering af sondespidsen, som hyppigt spontant kommer til at ligge i duodenum. Osmolaritetsproblemer opstår også, hvis der gives ernæringsdrikke i sonden, da de fleste ernæringsdrikke er hyperosmolære. Mange akutte patienter, patienter med smerter, patienter med gastroparese, patienter behandlet med morfika eller postoperative patienter har forsinket ventrikeltømning og vil således have risiko for gener, fx refluks og aspiration samt, at hyperosmolære væsker inducerer vand-flux ind i ventriklen. Der...)

Antiepileptika (...Der er størst risiko for klinisk betydende interaktioner ved anvendelse af carbamazepin, phenytoin, phenobarbital og primidon, idet disse er kraftige CYP-induktorer. P-piller er ikke effektive ved samtidig behandling med oxcarbazepin, phenobarbital, primidon, phenytoin og carbamazepin samt ved topiramat i doser over 200 mg. Omvendt øger p-piller udskillelsen af lamotrigin i betydelig grad. Erythromycin hæmmer metabolismen af oxcarbazepin og carbamazepin med risiko for at udløse toksiske symptomer. Valproat hæmmer metabolismen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin ses ved tillæg af lamotrigin ofte CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette skyldes en farmakodynamisk interaktion, og symptomerne svinder...)

ACE-hæmmere (hjerteinsufficiens) (...Der er særlig risiko for forstyrrelse i elektrolytbalance og nyrefunktion, hvis behandlingen kombineres med en aldosteronantagonist eller store doser diuretika. Se endvider...)

Nukleosid- og nukleotidanaloger (virusinfektioner) (...Der er tale om langvarig behandling. Hos patienter, der er HBeAg negative kan det efter 4 års succesfuld behandling målt på HBV-DNA overvejes at pausere behandlingen under...)

Acetylsalicylsyre (analgetika) (...Der er talrige undersøgelser af anvendelse af ASA i analgetiske doser i 1. trimester omfattende mange tusinde eksponerede. De fleste kontrollerede prospektive studier har ikke kunnet påvise en teratogen effekt. For NSAID generelt er der påvist en let øget risiko for spontan abort ved anvendelse i 1. trimester. ASA er i lighed med andre NSAID kontraindiceret i 3. trimester, da de dels kan reducere den renale gennemblødning hos fosteret med ledsagende oligohydramnion, dels fremkalde en lukning af ductus arteriosus intrauterint, som kan føre til pulmonal hypertension hos den nyfødte. Desuden kan uteruskontraktionen hæmmes med sen eller forlænget fødsel til følge. Endvidere øges blødningsrisikoen hos såvel mor som den nyfødte. Trombocythæmmende lavdosis ASA kan om nødvendigt anvendes, men antitrombotisk behandling under...)

Midler mod Niemann-Picks sygdom. Type C og Sur Sfinfomyelinase Defekt (ASMD) (...Der er tre typer af Niemann-Picks sygdom, typerne A, B og C. Typerne A og B forårsages af patogene varianter i SMPD1, som medfører defekt funktion af sur sphingomyelinase med resulterende progressiv ophobning af sphingmyelin i kroppen, særligt i det retikulo-endotheliale system - kaldes samlet ASMD. Type A kaldes også den infantile type og har CNS involvering, mens Type B kaldes den viscerale type og er uden CNS involvering. Sygdommen forekommer dog i et fænotypisk spektrum, og der er overgangsformer (type A/B). Klinisk ses hepato-splenomegali, respiratoriske symptomer, dårlig trivsel og ved A-typen progressiv neurodegeneration. Olipudase alfa er en enzymsubstitutionsbehandling, som er indiceret hos patienter med defekter i SMPD1 uden CNS involvering, altså primært Type B og evt. overgangsformer. Kliniske studier har dokumenteret blivende effekt på de extracerebrale, viscerale symptomer hos de fleste, herunder med reduceret lever/milt volumen og bedring i hæmatologiske parametre. Type C forårsages af patogene varianter i NPC1 og NPC2 og påvirker transporten i endosomer og lysosomer af lipider, særligt cholesterol med ophobning af GM1 og GM2 til følge. Miglustat virker ved at inhibere syntesen af glucocerebrosid og dermed af GM1 og GM2 gangliosider, og kan derved reducere ophobningen ved Niemann-Picks sygdom type C . Et klinisk studie viste forbedring/stabilisering i parametrene øjenbevægelser, synkeevne, hørelse og motoriske færdigheder...)

Insulinanaloger (...Der er udviklet en række nye insuliner - såkaldte insulinanaloger, hvis molekylestruktur er anderledes end det native humane insulins. Herved er det for nogle analogers vedkommende lykkedes at opnå en meget hurtigt indsættende - og ophørende - effekt, samt for andre analoger en længerevarende effekt samt også en mere forudsigelig dag til dag absorption fra underhuden til den systemiske cirkulation og virkning. Disse forbedrede absorptionskarakteristika har i nogle studier resulteret i færre klinisk betydende hypoglykæmi tilfælde specielt om natten. Se Insulin (Tabel 1) vedr. opdeling af insulinanalog-præparater efter virkningsvarighed m.m. Hurtigt virkende insulinanaloger Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og maksimal effekt efter 45-60 minutter. Virkningsvarighed 2-5 timer, afhængig af dosis. En bedret gennemsnitlig metabolisk kontrol (HbA 1c ) efter klinisk brug af insulinanaloger sammenlignet med humant insulin er ikke dokumenteret, men der er fundet en tendens til færre hypoglykæmitilfælde, specielt om natten (1082, 1083) . Det hurtigtvirkende insulin benyttes i forbindelse med måltider (måltidsinsulin). Insulin Fiasp har en meget hurtig initial insulinabsorption, og er speciel velegnet til brug i insulinpumper, hvor det infunderes alle 24 timer, og regulerer specielt glukosestigningerne under et måltid bedre end de øvrige hurtigtvirkende insulinanaloger. Langtidsvirkende insulinanaloger Virkningstiden af de langtidsvirkende analoger varierer fra omkring 24 timer op til en halveringstid på cirka 190 timer. Efter injektion af insulin glargin dannes mikropræcipitater, hvorfra insulin glargin langsomt frigives og absorberes. Glargin findes i 2 formuleringer som insulin Lantus® med en virkningstid på omkring 24 timer og insulin Toujeo® med en virkningstid på omkring 36 timer. I insulin detemir er insulinmolekylet acetyleret med en C14-fedtsyre, der medfører, at insulin bindes til albumin, hvorfra det frigøres, hvilket medfører mindre dag til dag variation i effekten end fx intermediært virkende insulin (NPH-insulin). Virkningstiden for insulin Levemir® er omkring 24 timer. I insulin degludec er molekylet modificeret, således at det i opløsning findes i dobbelhexamer form, men umiddelbart efter subkutan injektion dannes lange kæder af multihexamerer, som langsomt nedbrydes i monomerer, der absorberes til blodet. Virkningstiden er > 42 timer med en halveringstid på omkring 24 timer. Insulin icodec har en halveringstid på cirka 190 timer og doseres én gang om ugen. Brugen af insulin icodec adskiller sig således fra de øvrige langtidsvirkende insuliner, der doseres én evt. to gange i døgnet. Før opstart af insulin icodec bør afsnittet om praktisk brug af insulinet læses (henvisning). De langtidsvirkende insulinanaloger benyttes til behandling af type 2 diabetes, der ikke kan reguleres på orale tabletter eller en GLP-1 receptor agonist, ofte som en injektion om morgenen. Ved type 1 diabetes indgår de langtidsvirkende analoger i basal bolus regimet med langtidsvirkende insulin i kombination med hurtigtvirkende insulin til måltider. Jo mere kompliceret et insulinregime er desto flere blodglukosemålinger er nødvendige for at regulere på insulindoser. Insulinanalogernes virkninger er analoge til humant insulins, men de er ikke identiske. Insulin udøver såvel en metabol virkning gennem insulinreceptoren såvel som en mitogen virkning gennem IGF-I-receptoren. De forskellige insulinanalogernes affinitet til IGF-I-receptoren er indbyrdes forskellige og forskellig fra human insulins, men aktuelt er der...)

Midler med follikelstimulerende effekt (...Der er ved behandling med rFSH, uFSH, hMG, kombinationspræparat med rFSH og rLH og corifollitropin alfa øget risiko for ovarielt overstimulationssyndrom (OHSS), hvilket kan være en alvorlig komplikation med stærkt forstørrede ovarier, ascites, hæmokoncentrering og påvirket almentilstand. Tilstanden udvikles kun, hvis der er givet hCG (med henblik på ovulationsinduktion). Ved ovariel stimulation af kvinder med anovulation er der en betydelig risiko for flerfoldsgraviditet, hvorfor behandlingen skal afbrydes eller konverteres til in vitro fertilisering, hvis der udvikles mere end 2 modne follikler. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med stor ovariereserve herunder...)

Benzodiazepiner (anxiolytika) (...Der findes adskillige benzodiazepiner til oral anvendelse (se tabel 1). Benzodiazepinerne har alle næsten identiske terapeutiske virkninger og bivirkninger. Tabel 1: Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende farmaka til oral brug Modificeret efter: Gerlach J, Vestergaard P, Psykofarmaka, Psykiatrifondens Forlag. 2011; 3. udgave (1462) og www.benzo.org.uk: Benzodiazepine equivalence table . Det skal omkring de nedenfor angivede ækvivalente doser af forskellige benzodiazepiner bemærkes, at der er forskelle mellem guidelines, og at sådanne derfor skal tages med et forbehold samt at al omlægning er individuel og bør følges tæt. Generisk navn Ækvivalent dosis (mg) Tid til maksimal plasmakonc. T max i timer Betydende distributions- fase Plasma- halveringstider i eliminationsfasen i timer Aktive metabolitter bestemmende for halveringstiden Anxiolytika Alprazolam 0,5 1,5 12 Bromazepam 3 1,5 15 Chlordiazepoxid 12 2 72 N-desmethyl-diazepam Clobazam 10 2 40 N-desmethyl-clobazam Clonazepam * 0,5 2,5 40 Diazepam 5 1 + 72 Lorazepam (OH) 1 2 12 Oxazepam (OH) 15 2 10 Hypnotika Nitrazepam 5 1,5 + 24 Triazolam 0,125 1 3 Zolpidem 10 1,5 2 Zopiclon 7,5 1 5 N -oxide-zopiclon N -desmethyl-zopiclon Værdierne for ækvivalent dosis og T max gælder for tabletter og kapsler. * Er registreret som antiepileptikum Plasmahalveringstid i eliminationsfasen er angivet som gennemsnitsværdier (spredning ca. ± 50 %). I de tilfælde, hvor en aktiv metabolit er bestemmende for halveringstiden, er denne angivet. Ellers er metabolitterne ikke nævnt. T max er tiden der...)

β-laktamase-sensitive penicilliner med udvidet spektrum og med virkning også på gramnegative stave (Der findes amoxicillin , ampicillin og pivampicillin (udgået juni 2024), og der henvises til Penicilliner (β-laktamantibiotika) .)

β-laktamase-sensitive penicilliner (Der findes benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin , og der henvises til Penicilliner (β-laktamantibiotika) .)

Integrasehæmmer i kombination med RT-hæmmere (...Der findes et kombinationspræparat, der kombinerer en integrasehæmmer (elvitegravir) med det farmakoforstærkende stof cobicistat og de to RT- hæmmere emtricitabin samt tenofovirdisoproxilfumarat (TDF) og et andet kombinationspræparat, hvor tenofovir gives som tenofoviralafenamid (TAF). Desuden findes der...)

Nukleosid/nukleotid- og non-nukleosid-RT-hæmmere i komb. (...Der findes et kombinationspræparat, som indeholder både non-nukleosid-RT-hæmmeren efavirenz og nukleosid/nukleotid-RT-hæmmerne emtricitabin og tenofovir. Der findes to præparater, der indeholder rilpivirin, emtricitabin og tenofovir, sidstnævnte enten i form af tenofovirdisoproxilfumarat eller tenofoviralafenamid. Doravirin findes i kombination med tenofovirdisoproxilfumarat og lamivudin. Efavirenz er kontraindiceret hos patienter med aktuel eller tidligere psykiatrisk sygdom. Derudover er non-nukleosid analoger aktuelt ikke første valg til patienter, der...)

Intraartikulær anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...Der findes flg. præparater til magnetisk resonans artrografi: Gadopentetinsyre - Magnevist® (pt. ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek) Gadoterinsyre - Dotarem® Arthro og Artitem (pt. ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek) Præparaterne er ikke under...)

Vand og mineraler (parenteral ernæring) (...Der findes ikke nogen enkelt opløsning, som fuldstændigt dækker mineralbehovet. Der må ofte anvendes flere opløsninger eller additiver. Tabel 1 angiver behovet hos de fleste patienter: Tabel 1. Døgnbehov for vand og mineraler ved parenteral ernæring til den klinisk stabile patient Voksne og børn > 10 år Børn < 10 år Vand 2.000-4.000 ml 125-60 ml/kg Natrium 50-250 mmol 4-1 mmol/kg Kalium 50-150 mmol 3-2 mmol/kg Calcium 5-10 mmol 1,5-0,5 mmol/kg Magnesium 5-15 mmol 0,3-0,2 mmol/kg Chlorid 50-250 mmol 3-2 mmol/kg Fosfat 20-40 mmol 1,5-0,5 mmol/kg Zink 70-100 mikromol 4,0-1,0 mikromol/kg Jern 10-20 mikromol 1,5-0,5 mikromol/kg Mangan 1-3 mikromol 0,02 mikromol/kg Kobber 5-20 mikromol 0,3 mikromol/kg Chrom 0,2-0,4 mikromol 0,004 mikromol/kg Molybdæn 0,2-0,4 mikromol 0,003 mikromol/kg Selen 0,5-1,5 mikromol 0,03 mikromol/kg Fluorid 50-100 mikromol 3-2 mikromol/kg Iodid 0,8-1,2 mikromol 0,008 mikromol/kg Basale behov. Med stigende alder aftagende behov/kg legemsvægt. For de fleste spormineraler er behovet dårligt belyst. Hos patienter med store gastro-intestinale væsketab på grund af opkastninger, diarré eller høje tyndtarmsstomier er behovet for vand og flere mineraler, især natrium, øget. Ved akut eller kronisk nyreinsufficiens må ovennævnte værdier individuelt vurder...)

Midler mod hikke (...Der findes ingen data af høj kvalitet som udgangspunkt for behandlingsvejledning (2957) . Baseret på begrænsede data vedrørende effektivitet og sikkerhed kan baclofen og gabapentin betragtes som førstevalg til behandling af persisterende og intraktabel hikke med metoclopramid og chlorpromazin (udgået af det danske marked) som andet valg. Ved nyopstået vedvarende hikke bør der...)

Kontraceptiva til lokal brug (...Der findes ingen kontraceptiv metode, der er 100 % effektiv og samtidig fri for bivirkninger. Valget af metode afhænger af individuelle behov og ønsker, se evt. hormonale kontraceptiva og kemiske kontraceptiva . For at mindske brugerfejl er de såkaldte LARC metoder (Long-Acting-Reversible-Contraceptives) kommet mere og mere i fokus. Blandt LARC findes, som lokalt virkende kontraceptiva, spiraler, også kaldet Intra Uterine Devices (IUD), med kobber eller hormon , som kan anvendes hos flertallet af kvinder, der ønsker høj effektivitet på baggrund af lav risiko for brugerfejl. Effektiviteten af en kontraceptiv metode kan udtrykkes ved det såkaldte Pearl Indeks (1208) , som angiver, hvor mange kvinder ud af 100, der bliver gravide i løbet af det første års anvendelse af metoden. I tabel 1 er effektiviteten af flere metoder sammenlignet. Tabel 1. Antal graviditeter pr. 100 kvinder under første års anvendelse af forskellige kontraceptive metoder (Pearl Index) Metode Typisk anvendelse (brugerfejl inkluderet) Ideel anvendelse (brugerfejl ikke inkluder...)

Orale fumarater (dimethylfumarat og diroximelfumarat) (...Der findes ingen langvarige studier af diroximelfumarat, men bivirkningerne forventes at ligne de bivirkninger, der er beskrevet for dim...)

Direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler mod hepatitis C (HCV) (...Der findes mange direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler, der specifikt hæmmer forskellige faser af HCV’s livscyklus. Der er tale om stoffer, der hæmmer en viral protease (proteasehæmmere) samt stoffer, der hæmmer HCV-polymerase eller proteinet NS5A. DAA kan kombineres indbyrdes, og der gives typisk 8-12 ugers behandling, hvorefter hepatitis C-virus i ca. 95 % af patienterne er eradikeret. Proteasehæmmere Grazoprevir virker mod genotype 1 og 4, og det findes som kombinationstablet med 5A-hæmmeren elbasvir. Glecaprevir og voxilaprevir er pan-genotypiske. Glecaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren pibrentasvir, mens voxilaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren velpatasvir samt polymerasehæmmeren sofosbuvir. Nukleosid-polymerasehæmmere Nukleosidanaloger hæmmer den virale polymerase ved at blive indbygget i RNA-strengen; som derefter ikke kan forlænges. Den første og eneste markedsførte nukleosidanalog er sofosbuvir. Den antivirale aktivitet er pan-genotypisk. Resistensudvikling synes ikke at være et klinisk problem. Der synes heller ikke at være genetisk betingede forskelle i virus, der giver anledning til nedsat effekt. Kombinationsregimer med sofosbuvir har generelt haft markant færre bivirkninger end traditionel behandling, og fraktionen af patienter, der bliver kureret for deres virusinfektion, er væsentlig højere - afhængig af patienttype og virus genotype - mellem 90 og 100 %. Sofosbuvir kan kombineres med ledipasvir ved HCV-genotype 1 og 4. Kombinationen med velpatasvir har derimod effekt ved alle genotyper. Til denne kombination er yderligere tilføjet proteasehæmmeren voxilaprevir. Non-nukleosid-polymerasehæmmere Disse lægemidler hæmmer HCV ved direkte at blokere den virale polymerase. De har som hovedregel kun effekt over for genotype 1, og resistensudvikling er udtalt, hvis lægemidlet ikke indgår i et potent kombinationsregime. Der er ikke længere noget markedsført lægemiddel inden for denne gruppe. NS5A-hæmmere NS5A er et HCV-protein med multiple funktioner i virus replikationscyklus. Ledipasvir, elbasvir, velpatasvir og pibrentasvir hæmmer dette proteins funktion og dermed både viral RNA-replikation og dannelsen af virioner. Ved genotype 3 - især med cirrose - har de fem førstnævnte stoffer nedsat aktivitet, dette er mindst udtalt for velpatasvir. Derimod er pibrentasvir effektiv mod alle genotyper. Velpatasvir og ledipasvir har i kombination med sofosbuvir vist meget høj effektivitet hos patienter med HCV-genotype 1-infektion med og uden cirrose. Elbasvir kombineres i en tablet med proteasehæmmeren grazoprevir til genotype 1og 4. Pibrentasvir sammen med proteasehæmmeren glecaprevir findes i en kombinationstablet, der...)

β-laktamase-stabilt penicillin med virkning kun på gramnegative stave og Staphylococcus saprofyticus (β-laktamantibiotika) (Der findes mecillinam og pivmecillinam , og der henvises til Penicilliner (β-laktamantibiotika) .)

Penicilliner kombineret med β-laktamasehæmmere (β-laktamantibiotika) (...Der findes præparater med ampicillin i kombination med sulbactam , amoxicillin i kombination med clavulansyre samt piperacillin i kombination med tazobactam . Der...)

Interferon beta (Der findes to rekombinante interferon beta-typer: interferon beta-1b interferon beta-1a.)

PDGFR (...Der findes to typer af platelet-derived growth factors receptor (PDGFR), PDGFRα og PDGFRβ. De to receptorer har forskellige funktioner. PDGFRα spiller særligt en rolle indenfor den embryonale udvikling af fx lunger, men også flere andre organer. PDGFRβ har særlig betydning for kardannelse og hæmatopoiese. Begge receptorer er vigtige for sårheling og dannelse af fibrose. I lighed med andre receptor-tyrosinkinaser har PDGFR et ekstracellulært domæne, som interagerer med en ligand, et transmembrant domæne og et intracellulært domæne, som ved aktivering fungerer som en tyrosinkinase. Når PDGFR binder en ligand, aktiveres receptoren fosforylering af tyrosinkinasedomænet, som dernæst starter en kaskade af intracellulær signalering gennem bl.a. PI3K, JAK-STAT og MAPK signalvejene. Det fører til cellulære ændringer, herunder fremmes vækst, proliferation og overlevelse. Ved kræftsygdomme er PDGFR-signaleringen også af betydning for metastasering og angiogenese. PDGFR aktiveres af platelet-derived growth factors (PDGF), som findes i fire forskellige former, PDGF-A, PDGF-B, PDGF-C og PDGF-D. Vækstfaktorerne har forskellig affinitet for henholdsvis PDGFRα og PDGFRβ. Aktivering af PDGFR er yder...)

Methyldopa (...Der foreligger ingen meddelelser om human teratogenicitet. Ingen følgevirkninger kunne konstateres i follow-up studie til 7. leveår hos børn, hvis mødre blev behandlet under graviditeten. Passerer placenta. Erfaringsgrundlaget er stort. På grund af den indicerende lidelse er der...)

Immunsera fra dyr (...Der foreligger ingen meddelelser om teratogen effekt eller bivirkninger hos fosteret, men der er teoretisk risiko for sensibilisering. Anafylaktiske reaktioner hos moder...)

Barbitursyrederivater (...Der foreligger ingen meddelelser om teratogen effekt i dyreforsøg eller hos mennesker. Ved anvendelse tæt på fødselstidspunktet bør man være opmærksom på, at der...)

Reninhæmmere (hypertension) (...Der foreligger kun få kliniske undersøgelser, hvorfor aliskiren indtil videre kun anbefales ved let til middelsvær ukompliceret hos patienter, hvor behandlingsmål ikke er nået ved anvendelse af andre antihypertensiva. Se endvider...)

Antihistaminer til systemisk brug (...Der foreligger mange sammenlignende undersøgelser af de forskellige antihistaminers virkning på priktest med histamin på huden. Alle antagonister, der gives systemisk, nedsætter priktestreaktionerne, og de skal derfor pauseres før priktest. I daglig praksis anbefales en pause på 4 dage, selv om de forskellige præparater har forskellige halveringstider...)

Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...Der foreligger national guideline vedr. HCV udarbejdet af Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, se Hepatitis B og C på Guidelines og retningslinjer . Akut hepatitis C Hepatitis C diagnosticeres sjældent i den akutte fase. Fremkomst af meget effektive interferonfrie regimer til behandling af kronisk hepatitis C har medført, at strategien er ændret således, at man nu går efter at eliminere HCV, og en akut HCV vil udgøre en mulighed for videre smitte. Derfor behandles en akut HCV såvel som en kronisk. Kronisk hepatitis C Kronisk HCV infektion defineres ud fra positivt HCV-RNA > 6 mdr. Det vil aktuelt kun sjældent forekomme, da behandling indledes umiddelbart efter en positiv prøve - HCV patienter har det med at forsvinde fra opfølgning i sundhedssystemet. Er på lang sigt forbundet med risiko for udvikling af cirrose og hepatocellulært karcinom. Kronisk hepatitis C behandles med direkte aktive antivirale stoffer (DAA) . Behandlingerne gives i forskellige kombinationer, betinget af den virale genotype, graden af fibrose samt respons på eventuelle tidligere behandlinger. Behandlingstiden er typisk 8-12 uger. DAA (318352) opdeles i fire klasser, der kan kombineres. De fire klasser er proteasehæmmere (209076), NS5A-hæmmerere og polymerasehæmmere, hvor sidstnævnte underinddeles i nukleotidanaloger og non-nukleotidanaloger Målet med behandlingen er at helbrede patienten. Dette anses for opnået, når HCV-RNA i blodet er negativ 3 mdr. efter ophørt behandling. Mange af patienterne er smittet for 30-40 år siden. De befinder sig ofte på plejehjem eller psykiatriske institutioner. Behandlingen bliver gennemført ved at samarbejde med lokalt sundheds- eller social personale. Ofte uden at patienten kommer på hospitalet. Det samlede antal blodprøve kontroller er 3-4 gange. Alle patienter kan få behandling. Det er besluttet af WHO, at HCV skal eradikeres inden 2030, hvilket Danmark har tilsluttet sig. Behandlingerne er stort set bivirkningsfri, og man opnår den ønskede effekt (at virus cleares) i > 95 % af behandlingerne. De få, der ikke opnår effekt, kan behandles med andre regimer efter resistens undersøgelse. Hvis patienten ikke har udviklet svær fibrose eller cirrhose, er der ikke grund til fortsat kontrol, medmindre patienten fortsat har en risiko-adfærd. Det er derfor fortsat nødvendigt at fibrose-graduere patienterne, dette sker primært med fibroscanning, som også i nogle tilfælde giver vejledning mhp. valg af lægemiddel og behandlingslængde. Genotypning af virus bruges stadig, idet man til nogle genotyper kan anvende en billigere behandling. Men flere af de nyere behandlinger er pan-genotypiske. Der findes regimer anbefalet af Medicinrådet ultimo 2018: Genotype 1 eller 4 : Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1 i 8-12 uger*. Andet valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger. * ved cirrhose Child-Pugh A i 12 uger, ellers i 8 uger. Genotype 2 eller 3: Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger For yderligere information se retningslinjerne fra de lægevidenskabelige selskaber, der opdateres flere gange årligt: se Guidelines og retningslinjer . Det vigtigste non-farmakologiske tiltag ved hepatitis C-infektion er alkoholabstinens. Der...)

Cladribin (...Der gives en kumuleret dosis på 3,5 mg/kg legemsvægt i løbet af 2 år, administreret som ét behandlingsforløb på 1,75 mg/kg legemsvægt pr. år. Hvert behandlingsforløb består af 2 behandlingsuger, én i begyndelsen af den første måned og én i begyndelsen af den anden måned (uge 1 og 5). Der gives 40-100 mg fordelt som én daglig dosis i 4 eller 5 dage i hver behandlingsuge. Dosis afhængig af legemsvægt, se tabellen herunder. Før behandlingen tages: Hæmoglobulin, leukocytter og differentialtælling, CRP, elektrolytter, ALAT, bilirubin. Desuden undersøges anti-hepatitis B core antigen, anti-hepatitis C, anti-HIV. Quantiferon test og evt. røntgenundersøgelse af thorax foretages før hver behandlingsserie. For kvinder i fødedygtig alder suppleres med HCG (graviditetstest). HPV-vaccine kan overvejes. Der testes for anti-VZV-antistof (hvis negativ skal patienten vaccineres x 2 med 4 ugers interval, sidste gang mindst 4 uger før behandlingsstart). Der bør foreligge MR-scanning højst 3 måneder før behandling. Ved behandlingsskift fra natalizumab hos anti-JC-virus positive patienter foretages MR-scanning højst 4 uger forud for behandlingen, og lumbalpunktur med undersøgelse for JC-virus DNA bør overvejes. Behandlingen i andet behandlingsår gives kun hvis lymfocyttallet er > 0,8 millioner/ml. Den kan udskydes i op til 6 måneder. Opfølgning af behandling Der skal foretages klinisk kontrol efter 6-måneders behandling og herefter hver 12. måned. Det anbefales, at der udføres re-baseline MR-scanning efter 3-6 måneders behandling. MR-scanning gentages herefter årligt og på klinisk indikation. Lymfocyttallet skal bestemmes 1 (inden behandlingsuge nr. 2), 2 og 6 måneder efter behandlingsstart i hvert behandlingsår og før behandlingsstart i år 2. Hvis lymfocyttallet er under 500 celler/mm³, skal det aktivt overvåges, indtil værdierne igen stiger. Der bør gives profylaktisk behandling med aciclovir eller valaciclovir til patienter med lymfocyttal < 0,2 million/ml (sjældent forekommende), og dette kan overvejes til patienter med lymfocyttal 0,5 million/ml. Der...)

Levodopa, decarboxylasehæmmer og COMT-hæmmer i kombination (...Der henvises i øvrigt også til Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer og COMT-hæmmere for en oversigt over præparater med indholdsstofferne hver for sig. For yder...)

Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) (Der henvises til , og .)

Alkylerende midler (Der henvises til de enkelte lægemidler,)

Natalizumab (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller præparatbeskrivelsen.)

Ublituximab (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen .)

Fingolimod (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen.)

Ocrelizumab (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen.)

Ofatumumab (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen.)

Glukokortikoider til systemisk brug (tarm-anti-inflammatorika) (Der ikke er vist klinisk betydende forskelle i effekt eller bivirkninger i ækvipotente doser.)

Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...Der kræves en titreringsperiode for at nå den optimale dosis. Antal pust bør sættes op hver dag dog maksimalt til 12 pust pr. dag, indtil optimal symptomlindring opnås. Efter titreringsperioden tilrådes patienten at opretholde den optimale dosis. Når den optimale dosis er opnået, kan patienten sprede doserne ud over dagen efter individuel respons og tolerabilitet. Ny op- eller nedtitrering kan være relevant, hvis der forekommer ændringer i patientens tilstand eller i anden samtidig medicin, eller hvis der...)

Ændringer i syre-basebalancen (...Der skelnes mellem respiratoriske og metaboliske forstyrrelser. Begge former kan resultere ...)

Antacida (Der tages ikke hensyn til præparaternes fysisk-kemiske egenskaber, men i højere grad til patientens præference.)

Vitaminer (parenteral ernæring) (...Der tilsigtes en tilførsel af vandopløselige vitaminer i overskud. Behovet for visse vitaminer (fx thiamin og ascorbinsyre) er øget under metabolisk stress, og visse vitaminer (fx ascorbinsyre) er labile i infusionsblandingen. Cernevit indeholder ikke vitamin K, og man skal være opmærksom på, at patienterne på anden måde får dækket det daglige behov for tilførsel af vitamin K. Anbefalingerne tager ikke hensyn til behov for korrektion af sporstofunder...)

Midler mod dermatitis herpetiformis (Dermatitis herpetiformis.)

Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden) (...Dermatofytter Ved inficeret hud er førstevalg terbinafin, men azoler kan også anvendes. Ved dermatofytosis capitis anvendes systemisk behandling, ofte terbinafin i kombination med lokal antimykotikum. Ved dermatofytosis capitis forårsaget af Microsporum art anvendes griseofulvin. Behandling af dermatofytosis capitis er en specialistopgave. Ved dermatofytosis (tinea) unguis kan enkelte negle med overfladiske og/eller perifere forandringer behandles med effektivt penetrerende lokalt antimykotikum (amorolfin/ciclopirox) i kombination med nedfiling eller keratolytisk salve. Ved udtalt affektion af flere negle og ved neglematrix involvering vil systemisk behandling med terbinafin eller itraconazol med fordel kombineret med amorolfin eller ciclopirox være indiceret. Der er en stigende forekomst af terbinafin-resistens, og ved manglende respons eller hurtig recidiv efter normal dosis og varighed af behandling bør man foretage resistensundersøgelse og evt skift til azol præparat. Candida Der vælges blandt azolerne afhængig af Candida species (Tabel 1A). Ved infektion i mundhulen miconazolpræparater (eller nystatin). Ved recidiv eller manglende respons kan man foretage resistensbestemmelse. Malassezia Der vælges et præparat, der indeholder ciclopirox eller ketoconazol. Zinkpyrition, miconazol og clotrimazol kan også anvendes. I svære tilfælde systemisk behandling med itraconazol eller fluconazol (4876) . Topikal anvendelse af ketoconazol finder overvejende anvendelse ved vedligeholdelsesbehandlingbehandling af seboroisk dermatitis, men kan ligeledes anvendes ved ukomplicerede der...)

Lokalbedøvende hudmidler (Dermatologiske midler, der indeholder lidocain, kan fremkalde overfladeanalgesi.)

Stærkt og meget stærkt virkende glukokortikoider (gruppe III og IV) (Dermovat®)

Acetylcystein (...Når acetylcystein gives som inhalation sker der hurtigt en ændring i ekspektoratets viskosi...)

Opioider (iatrogen afhængighed) (...Nårder skal vælges en substitutionsbehandling, er det centralt, at bivirkningsprofilen medtænkes og at det er en samvalgsproces med patienten. Sundhedstyrelsen anbefaler som førstevalg behandling med buprenorphin (4442) . Ofte er der dog den obstruktion, at der er behov for smertestillende effekt eller der ønskes sedation. På den positive side er der en langt lavere kardiel risikoprofil ved buprenorphin og en højere grad af frihed, fx ifm. ferie og arbejde, pga. lavere grad af kontrol. Buprenorphin er således anbefalet som førstevalg, men det er centralt, at man får kortlagt om, i så fald hvorfor, patienten evt. ønsker behandling med methadon. Særligt i disse tilfælde er det vigtigt, at patientens overvejelser medinddrages. Ved en eksisterende smerteproblematik kan det opleves, at buprenorphin er mindre smertestillende, og dette bør være en del af afvejningen. I disse tilfælde bør der ligeledes være et samarbejde med en smerteklinik, der har erfaring med at håndtere smertepatienter uden afhængighed og hvor vidensdeling vil være nyttig. Buprenorphin Førstevalgspræparat på grund af lav toksicitet, færre interaktioner og lavt afhængighedspotentiale, bør være buprenorphin. Endvidere er risikoen for forgiftning og abstinenssymptomer ved ophør langt mindre end for traditionelle opioider. Buprenorphin er en partiel opioid-receptoragonist og kan dermed virke som antagonist, hvis receptoren er mættet med opioider med lavere affinitet. Denne virkning opnås, fordi buprenorphin har en meget høj affinitet til µ-opioidreceptoren, men også en mindre maksimal effekt end rene agonister. Det betyder, at en patient, som skifter fra høje doser af andre opioider til buprenorphin, vil opleve abstinenssymptomer, såkaldte præcipiterede abstinenser. Skift til buprenorphin må derfor frarådes, hvis patienten er i behandling med en opioiddosis højere, end hvad der i effekt svarer til 40 mg methadon dagligt. Efter brug af methadon skal der gå ca. 24 timer før skift til buprenorphin, og der skal være begyndende abstinenser, mens der kan gå kortere tid ved andre opioider (ofte 8-12 timer), afhængig af dosis. Smertepatienten, der skal skiftes fra anden opioid til buprenorphen, bør pausere med sit vanlige opioid, indtil vedkommende oplever abstinenser, inden første dosis buprenorphin indtages, da der ellers er risiko for præcipiterede abstinenser. Mange, der kommer til behandling for opioidafhængighed, har afprøvet buprenorphin og har dårlige oplevelser af ovenstående årsag. Methadon Kan anvendes til smertepatienter, som er i behandling med høje doser af andre opioider, men med forsigtighed ved samtidig behandling med antipsykotika eller benzodiazepiner grundet risiko for forlænget QTc-interval. Methadon er en fuld opioid-receptoragonist. Fordelene ved methadon er den høje maksimale effekt, sedation og langsomme absorption (maksimal plasmakoncentration 2-6 timer) samt lange halveringstid (15-50 timer). Det betyder, at man ved dosering to gange dagligt fuldstændigt fjerner rusen, hvilket i sig selv kan være svært for nogle patienter at undvære. Problemet med methadon kan være, at det for nogle patienter kan være særdeles vanskeligt at trappe ned, hvis der har været tale om en længerevarende methadonbehandling, ofte med afsæt i, at der så er en tiltagende smerteproblematik. Ved skift fra høje doser opioid til methadon skal dette ske med ækvivalente doser målt i mg, men pga. tab af rusfølelsen kan nogle patienter opleve behov for en noget højere dosis methadon i starten. Fra begyndelsen bør det tilstræbes, at methadondosis reduceres til et tilstrækkeligt lavt niveau, med henblik på at skifte til buprenorphin. Præparatskift fra methadon til buprenorphin bør gennemføres efter nøje motivation af den opioidafhængige, og derudover med meget præcis information om processen. Fordelen er, at nedtrapning af buprenorphin i højere grad kan individualiseres, når doseringen nærmer sig nul. Methadondosis skal forinden nedtrappes til 30-40 mg i døgnet, og buprenorphinbehandlingen bør først iværksættes, nårder fremkommer abstinenssymptomer efter sidste methadonindtagelse. Begyndelsesdosis er normalt 2 mg, gentaget hver 2. time til abstinensfrihed ved en mætningsdosis på almindeligvis 8-16 mg og maksimalt op til 24 mg buprenorphin. Optitreringen kan tage mange timer og kræver tålmodighed fra patientens side. Det kræver grundig forberedelse og bør foregå hvor tæt opfølgning mindst hver anden time er mulig. Levomethadon Dette præparat er på markedet igen. Levomethadon er den isomer af methadon, der har kraftigst opioid virkning. Det er et alternativ til anden substitutionsbehandling, men grundet risiko for fejldosering; levomethadon er noget mere potent end metadon, bør der udvises særlig forsigtighed ved anvendelse, hvor dette ikke er implementeret i klinisk praksis. Det anbefales at sikre arbejdsgange, herunder opbevaring og administration, ved ordination af levomethadon. Recidivforebyggelse Patienter, der tidligere i forbindelse med smertebehandling har udviklet opioidafhængighed og er blevet behandlet for dette, bør ved fornyet behov for smertebehandling forsøges behandlet med andre typer analgetika end opioider. Hvis tilstanden kræver brug af opioider, skal førstevalgspræparatet være buprenorphin og hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan der skiftes til methadon. Ved afslutning af behandlingen skal patienten tilbydes fornyet afrusning som ovenfor beskrevet. Det kan nævnes, at moderne smertebehandling opererer efter den bio-psyko-sociale model, og mange non-farmakologiske faktorer kan og bør inddrages, inden man genoptager opioidbehandling mod smerter. Se desuden Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv . I de tilfælde, hvor patienten ikke kan trappes ud af opioid, skal målet for behandlingen være, at patienten tilbydes en fortløbende daglig dosis af buprenorphin eller, hvis tilstrækkelig effekt ikke kan opnås ved buprenorphin, subsidiært methadon. Patienten vil typisk over tid opleve trang til en højere opioiddosis, dels pga. toleransudvikling, men også pga. trangen til at genopleve rusen. I de tilfælde kan det komme på tale at undervise om, at dosis-effektkurven flader ud ved høje doser. Desuden kan man opfordre og støtte patienten til at trappe ned i gode perioder for dermed at kunne opleve en virkning, nårder i dårlige perioder...)

Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...Når et enkelt eller få led er sæde for udtalt aktiv synovitis, især ved reumatoid artritis, psoriasisartritis, enteropatisk artritis, reaktiv artritis og krystalartrit (arthritis urica eller pyrofosfatartritis) samt juvenil idiopatisk artritis. Særligt tidligt i sygdomsforløbet har intraartikulære injektioner stor betydning for hurtigst muligt at opnå sygdomskontrol. Glukokortikoidinjektion kan være indiceret ved osteoartrose, når...)

Lokalanalgetika med vasokonstriktor (...Når lokalanalgetika adjuveres med adrenalin som vasokonstriktor, gælder de almindelige kont...)

Calcineurin-hæmmere (...Når lymfocyttens T-cellereceptor præsenteres for fremmed antigen, medfører det en række int...)

Parenteral ernæring (Når patienten har genvundet normal funktion af mave-tarm-kanalen, kan behandlingen stoppes uden nedtrapning. Der bør dog altid lægges en ernæringsplan.)

Hæmofiltreringsvæsker (Når sufficient karadgang ikke kan etableres.)

Polymyxiner (...nårder er dokumenteret behov og forventet effekt. Ved systemiske infektioner revurderes indikationen som ved anden i.v. antibiotikabehandling ud fra klinisk respons, mikrobiologiske svar og resistensbestemmelse. Behandlingen bør varetages af eller drøftes med læger med særlig erfaring i brug af polymyxiner, gerne i multidisciplinært team. Ved inhalationsbehandling bør kolonisering/infektion være veldefineret og langvarig, og effekten monitoreres med gentagne sputumdyrkninger og klinisk vurdering. Langvarig behandling bør regelmæssigt revurder...)

Perifert virkende muskelrelaksantia (...der vejledning af anæstesiologer eller andre klinikere, der er oplært i brugen af muskelrelaksantia. Lægemidlerne anvendes under generel anæstesi, når frie luftveje og kontrolleret ventilation kan etableres. Neuromuskulær monitorering er obligatorisk under anvendelsen af stofferne. Suxamethon anvendes til total muskelafslappelse, specielt ved endotrakeal intubation af patienter, der ikke er fastende (akut indledning). Desuden anvendes suxamethon, nårder er behov for kortvarig muskelafslappelse, fx ved elektrochokbehandling (ECT). De ikke-depolariserende midler anvendes til at lette endotrakeal intubation, ophæve reflekser og til at lette nogle former for kirurgi. I sjældne tilfælde anvendes lægemidlerne under...)

Andre midler mod lidelser i nervesystemet (...der viljens kontrol, men forbundet med koordinering og regulering af kroppens viscerale funktioner, omfattende kontrol af hjerte og kredsløb, fordøjelsen, vandladning og afføring. Det autonome nervesystem er opbygget af refleksbuer. Integrationen af signaler fra de afferente nerver sker i rygmarv og medulla oblongata. De efferente nerver til de indre organer omfatter sympatiske og parasympatiske nerver. Der udøves både en ekscitatorisk og en inhibitorisk virkning på de innerverede organer, hvis funktionstilstand således reguleres af balance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Acetylkolin fungerer som transmitter i de autonome ganglier for begge systemer. I de postganglionære nerveterminaler er acetylkolin og nitrogenoxid de primære transmittere i det parasympatiske nervesystem, mens noradrenalin, adenosin trifosfat og neuropeptid Y er de primære transmittere i det sympatiske nervesystem. Midler med virkning på det autonome nervesystem. Lægemidler med en stimulerende virkning på det parasympatiske nervesystem (parasympatomimetika) anvendes til behandling af forhøjet tryk i øjet (glaukom), og manglende peristaltik i urinveje og tarm (blære-og tarmatoni) efter operation. Nårder anvendes acetylkolinesterasehæmmere, (der kan bruges, nårder er behov for forstærket virkningen på det perifere somatiske nervesystem, fx af den neuromuskulære kontakt i tværstribet muskulatur), kan det være nødvendigt at anvende lægemidler, fx glycopyrron, som blokerer acetylkolins virkning i det parasympatiske nervesystem . Lægemidler med blokerende virkning på det parasympatiske nervesystem (parasympatolytika) anvendes til behandling af overaktiv blære (se Midler mod overaktiv blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens ). Lægemidler, der stimulerer receptorer i det sympatiske nervesystem (sympatomimetika), anvendes ved akut hjerteinsufficiens, kardiogent shock samt anafylaktisk- og septisk shock. Lægemidler med virkning på det perifere somatiske nervesystem Lægemidler som hæmmer nedbrydningen af acetylkolin (acetylkolinesterasehæmmere), udnyttes i behandlingen af den neuromuskulære lidelse myasthenia gravis, der er en autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod den nikotine (acetylkolin)-receptor i den neuromuskulære kontakt. Endvidere anvendes kolinesterasehæmmere til revertering af ikke-depolariserende neuromuskulær blokade ved fx anæstesi for at genoprette den neuromuskulære transmission i det somatiske nervesystem. Hæmning af acetylkolinesterase fører til bivirkninger ved acetylkolins aktivering af muskarine receptorer. Disse hæmmes ved samtidig indgift af en muskarinreceptor-antagonist, fx glykopyrron. Der...)

Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) (...deres i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om fald i nyrefunktionen (fx infektion, dehydrering). Ældre og skrøbelige DOAK hos ældre er bedst undersøgt blandt patienter med atrieflimren. Farmakokinetik: Aldersbetinget lav kropsvægt, muskelmassetab og nedsat nyre- og leverfunktion øger DOAK-koncentration og blødningsrisiko. Effekten mod apopleksi er stabil på tværs af aldersgrupper, når man sammenligner DOAK med warfarin, men sikkerhedsprofilen varierer. Apixaban og edoxaban er generelt bedst tolereret hos ældre. Risici: Høj alder, skrøbelighed, fald og polyfarmaci øger risiko for blødning. Tidligere blødningstilfælde medfører højere recidivrisiko. Kliniske pointer, især med fokus hos de ældre: Vælg DOAK med omtanke ift. alder, nyre-/leverfunktion og interaktioner. Reducér polyfarmaci og undgå unødige antitrombotika (fx er ASA kun sjældent indiceret i kombination med antikoagulationsbehandling). Monitorér nyre- og leverfunktion løbende. Behandl årsager til tidligere blødning for at forebygge recidiv. Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI-formlen: Tabel 1. Oversigt over DOAK Rivaroxaban (Xarelto®) Apixaban (Eliquis) Edoxaban (Lixiana) Dabigatran-etexilat (Pradaxa®) Virkning Faktor Xa-hæmmer Faktor Xa-hæmmer Faktor Xa-hæmmer Trombinhæmmer Prodrug Nej Nej Nej Ja Biotilgængelighed > 80 % 50 % 62 % 6,5 % T½ ved normal nyrefunktion Unge: 5-9 timer Ældre: 11-13 timer Ca. 12 timer 10-14 timer 12-14 timer Renal clearance 33 % 27 % 50 % 85 % Sensitiv analyse Kalibreret anti-faktor Xa Kalibreret anti-faktor Xa Kalibreret anti-faktor Xa Ecarintid eller Hemoclot® Farmakokinetiske interaktioner Påvirkninger P-gp og CYP3A4 P-gp P-gp og CYP3A4 P-gp Eksempler på farmaka med forstærkende virkning på effekten Azol-antimykotika, HIV-protease-hæmmere Azol-antimykotika, HIV-protease- hæmmere P-gp-hæmmere Ciclosporin, dronedaron, erythromycin eller ketoconazol Azol-antimykotika, Verapamil, Dronedaron Eksempler på farmaka med hæmmende virkning på effekten Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Dosering hofte-/ knæalloplastik GFR > 50 ml/min 10 mg x 1 dgl. 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt 220 mg x 1 dgl. GFR 30-50 ml/min 10 mg x 1 dgl. 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt 150 mg x 1 dgl. GFR 15-29 ml/min 10 mg x 1 dgl. (F)* 2,5 mg x 2 dgl. (F)* Ikke godkendt Kontraindiceret Akut koronart syndrom GFR >15 ml/min 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt til behandling af akut koronart syndrom (juli 2019) Behandling af atrieflimren/-flagren: se tabel 2 under Atrieflimren/flagren Behandling af DVT/lungeemboli : se tabel 3 under Behandling af venøs tromboemboli * (F) = Forsigtighed tilrådes Monitorering Behandling med DOAK kræver ikke monitorering af koagulationsparametre. Aktiveret partiel tromboplastintid (APTT) og INR stiger kun beskedent. APTT og INR er således ikke egnet til at kvantitere den antikoagulerende virkning af DOAK. Ved mistanke om overdosering kan den antikoagulerende effekt bestemmes med specialanalyser, der er kalibreret til måling af det anvendte DOAK. Bestemmelse af kalibreret, fortyndet trombintid (dTT) kan anvendes til vurdering af effekten af dabigatran, men dTT er også forlænget ved fx heparinbehandling og er således ikke specifik. Heparin influerer ikke på analysen Ecarintid. Analysen anti-faktor Xa anvendes til kvantitering af den antikoagulerende effekt af LMH og DOAK af typen faktor Xa-hæmmere. For korrekt resultat er det vigtigt, at analysen er kalibreret til måling af det anvendte antikoagulans. Operation og andre invasive procedurer hos patienter i DOAK-behandling Ved operationer og andre invasive procedurer må man afveje risikoen for tromboemboliske komplikationer ved pausering af DOAK mod risikoen for blødning ved fortsat behandling (2774) . Simple procedurer med ringe blødningsrisiko kan foretages uden pausering af DOAK. Ved planlagte procedurer med lav-moderat og høj blødningsrisiko holdes inden indgrebet en behandlingspause svarende til 2-3 henholdsvis 5 halveringstider af det anvendte DOAK. Heparin-bridging er oftest ikke indiceret. Efter indgrebet genoptages behandlingen, idet der gives profylaksedosis de første 2 døgn og stiges til terapeutisk dosering, nårder...)

HER tyrosinkinasehæmmere (...dermal growth factor receptor 2 (HER2) er en del af epidermal growth factor receptor familien og kan være overeksprimeret i flere cancertyper. HER2 er særligt hyppigt forekommende indenfor brystkræft, hvor hæmning af HER2 udgør et vigtigt element af behandlingen af HER2+ brystkræft. HER2 receptoren kan hæmmes ved antistofbehandling, men signaleringen via receptoren kan også reduceres ved brug af tyrosinkinasehæmmere. HER2 receptoren aktiveres nårder dannes en dimer, der medfører fosporylering af det intracellulære domæne af HER2 receptoren. Dette øger aktiviteten i PI3K og MAPK signalvejene, som spiller en vigtig rolle for celledeling, vækst og apoptose. HER2 genet kan være overeksprimeret bl.a. som følge af amplifikation af genet. Der findes flere tyrosinkinasehæmmere, der...)

Dopaminagonister (...Nårder indledes behandling med dopaminagonister, bør dosis øges langsomt. Dette mindsker forekomsten af bivirkninger, fordi der gradvis opbygges tolerance. Dopaminagonister bør anvendes med særlig forsigtighed til patienter med tendens til ortostatisk hypotension og til ældre, som lettere end yngre udvikler bivirkninger som konfusion, hallucinationer og psykose. Dopaminagonister bør anvendes med forsigtighed til patienter med dementielle symptomer. Undertiden vil bivirkninger til dopaminagonister, bl.a. i form af uvarslede søvnanfald og impulskontrol sygdom, nødvendiggøre reduktion af dosis eller seponering og erstatning af dopaminagonister med levodopa på trods af risiko for tidligere udvikling af motoriske komplikationer (1615) . Behandling med levodopa uden dopaminagonister udelukker dog ikke helt risikoen for impuls kontrol sygdom, og 3-4 % af patienter behandlet med levodopa udvikler dopaminergt dysreguleringssyndrom, som er kendetegnet ved et stigende krav fra patienten om øget medicinering, som ikke er begrundet i sygdomsprogression. Det betegnes også levodopaafhængighed (1616) . Monoterapi eller evt. i kombination med en MAO-B-hæmmer anbefales især til yngre og midaldrende med henblik på at udskyde behandling med levodopa. Dopaminagonister har sædvanligvis ikke effekt, når behandling med levodopa har vist sig virkningsløs. Dopaminagonister kan i enkelte tilfælde forsøges til forsigtig behandling af atypiske degenerative parkinsonsygdomme, som MSA-P. Behandlingseffekt af IPS med dopaminagonister, se (622) . Erfaringer med skift fra en dopaminagonist til en anden er beskrevet i nedennævnte referencer (656) (1125) . Forudsigelsen af ækvipotente doser er behæftet med usikkerhed. Der er enighed om, at hos den velkontrollerede patient er overnight switch den mest effektive og sikreste metode. Initialt skal patienten næste dag have imellem 80 og 100 % af den ækvipotente dosis, som er anført i tabel 1, afhængigt af patientens aktuelle status. Reduktionen vil minimere en negativ reaktion på det ny middel og sikre imod overdosering. Der...)

Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere (...der bl.a. serotonin og noradrenalin og hæmning af enzymet øger mængden af disse neurotransmittere. Dette medfører en antidepressiv effekt, men kan også give anledning til en række alvorlige interaktioner. Det gælder bl.a. ved kombination med serotonerge midler som fx visse TCA, alle SSRI, SNRI, tramadol og triptaner, hvor der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom . Ligesom der ved kombination med midler, der øger niveauet af noradrenalin, bl.a. CNS-stimulerende midler, er risiko for udvikling af hypertensiv krise. Kost: Tyramin er en biogen amin, der dannes ud fra aminosyren tyrosin, fx ved fermentering af fødevarer. Indtag af tyramin fører til øget frigivelse af noradrenalin, hvilket kan medføre blodtryksstigning og i værste fald hypertensiv krise, når nedbrydningen af noradrenalin er nedsat gennem hæmning af MAO-A. Under behandling med isocarboxazid bør man derfor undgå at indtage meget tyraminholdige fødevarer, dvs. typisk fødevarer, der har været gennem fermentering eller lignende, fx lagret ost, pølser, marineret sild, fermenterede sojaprodukter (sojasovs, tofu), se i øvrigt frida.fooddata.dk fra Fødevareinstituttet, DTU. Da isocarboxazid hæmmer MAO-A irreversibelt vil enzymaktiviteten først være på normalt niveau, nårder efter 2-3 uger er syntetiseret nyt enzym. De interaktioner og kostrestriktioner, der skyldes manglende enzymaktivitet, vil der...)

Mesna (...der. Derfor er det vigtigt at der gives multiple doser af mesna. Det er afgørende for effekten, at mesna er til stede i blæren, nårder gives kemoterapi - mesna bør der...)

Midler mod ADHD (...der er komorbide tilstande som angst, forværring af tics og misbrugsrisiko, samt hvis der er behov for døgndækning. Guanfacin er godkendt til børn og unge og anvendes, nårder ikke er effekt af methylphenidat, (lis-)dex-amfetamin og atomoxetin eller ved uacceptable bivirkninger (fx påvirkning/belastning af hjertet) ved et af disse midler. Generelt kan alle formuleringer af methylphenidat erstatte hinanden i ækvivalent dosering, ligesom der...)

Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...deres brede spektrum, deres høje aktivitet og gode penetrationsevne har tetracycliner i det enkelte tilfælde ofte en god klinisk effekt. Ved udbredt anvendelse er resistensudvikling og selektion af resistente stammer imidlertid så betydelige, at der skal udvises tilbageholdenhed med anvendelse af tetracycliner. Ved infektion med følgende mikroorganismer kan tetracycliner være indiceret: Rickettsia (plettyfus, Rocky Mountain spotted fever, African Tick Bite Fever m.fl.) Coxiella burnetii (Q-feber) Chlamydia (ornitose, lymphogranuloma inguinale, trakom, pneumoni og urethritis/cervicitis) Leptospira (Weils sygdom m.fl.) Mycoplasma Legionella Listeria Pasteurella Brucella (kalvekastningsfeber, Maltafeber) Spirokæter (fx syfilis) Vibrioner Borrelia (også ved neuroborreliose) Francisella tularensis (tularæmi). Ved acne vulgaris i den cystisk nekrotiske form vil langvarig behandling have en gavnlig effekt, da tetracycliner indbygges i talgkirtlernes sekret og forhindrer den bakterielt betingede dekomposition af lipiderne til vævsbeskadigende fede syrer. Behandlingen skal fortsættes gennem uger til måneder, men dokumentation herfor er mangelfuld og forbundet med en del resistensudvikling ikke kun overfor tetracycliner men også flere andre antibiotikagrupper. Ved bakterielle infektioner i øvre og nedre luftveje bør tetracycliner kun anvendes, hvis det ikke er muligt at anvende et β-laktam, et makrolid eller et fluorquinolon. Til behandling af infektion med Chlamydia psittaci er doxycyclin førstevalg. Til behandling af urethritis/cervicitis, forårsaget af Chlamydia trachomatis anbefales doxycyclin i 7 dage eller azithromycin som engangs-ordination. Azithromycin bør foretrækkes ved forventet ringe compliance. Ved kompliceret chlamydiainfektion anbefales doxycyclin med en behandlingstid på 14 dage. Tetracycliner kan anvendes til akut behandling af og profylakse mod malaria, se Tetracycliner . Tetracycliner dispenseres også i form af salve og øjendråber til lokalbehandling. Pga. den øgede risiko for sensibilisering, resistensudvikling og superinfektion bør lokalbehandling kun undtagelsesvis finde sted og aldrig til kronisk inficerede sår som ulcus cruris og decubitus, fordi tetracycliner selekterer resistente hæmolytiske streptokokker af gruppe A og penicillinasedannende stafylokokker, som i fællesskab kan være årsag til synergistisk gangræn. Tigecyklin har vist god effekt ved behandling af alvorlige hud- og bløddelsinfektioner. Andre anvendelsesområder (2050) (2051) , nårder ikke er andre behandlingsmuligheder til multiresistente bakterier: Et andet muligt indikationsområde for tigecyclin og eravacyclin er infektioner forårsaget af ESBL-producerende og carbapenemase-producerende enterobakterier og Acinetobacter spp . (2050) . I kliniske sammenlignende studier vedrørende behandling af gramnegative lunge- og abdominalinfektioner har tigecyklin imidlertid vist lavere effekt inklusive højere mortalitet (2051) . Dette forklares med, at opnåelige koncentrationer i plasma, ELF (extrabronchial lining fluid) og interstitialvæske kun i kort tid overstiger MIC-værdierne. Da det samtidig er et bakteriostatisk antibiotikum, er det ikke så effektivt som β-laktamer, aminoglykosider og fluorquinoloner. Det bør derfor kun anvendes, hvis der ikke er andre behandlingsmuligheder til multiresistente bakterier (2051) . Eravacyclin har i kliniske under...)

Cannabinoider (Kvalme og opkastning) (...der etableret en 4-årig forsøgsordning med medicinsk cannabis, hvor der bl.a. er givet mulighed for at lindre kvalme og/eller opkastning efter kemoterapi med medicinsk cannabis. Virkningen af og bivirkninger til medicinsk cannabis er ikke undersøgt over for godkendte moderne antiemetika, hvorfor medicinsk cannabis kun bør anvendes, nårder...)

SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer (...der ikke har diabetes, forhindres derved, hvilket medfører glucosuri på 50-60 gram per døgn. Det renale tab af glucose reducerer plasma-glucose, og kalorietabet fører på sigt til vægttab (2-4 kg) og en reduktion i systolisk blodtryk på 3-5 mm Hg. SGLT-2-hæmmere reducerer HbA1c med 0,5-1,0 % anvendt som monoterapi (dvs. samme størrelsesorden som andre tilgængelige orale antidiabetika), men i længerevarende studier (> 1 år) er de vist at være mere effektive end sulfonylurinstof og DPP-IV-hæmmere til at regulere blodglucose. SGLT-2-hæmmere frarådes til behandling af type 1-diabetes pga. risikoen for ketoacidose. Der findes empagliflozin, dapagliflozin og canagliflozin markedsført i Danmark. Empagliflozin er i et stort kardiovaskulært endepunktsstudie vist at reducere MACE, der er sammensat endepunkt, som omfatter død af hjerte-kar-sygdom, ikke-fatalt myokardieinfarkt og ikke-fatalt apopleksia cerebri, og kardiovaskulær død samt indlæggelse for hjertesvigt (3650) . I tre store efterfølgende studier er vist, at empagliflozin beskytter med hjertesvigt hos patienter med nedsat eller bevaret venstre ventrikelfunktion og progressionen af den diabetiske nyrefunktion hos patienter med en eGFR ned til 20 ml/min (5358) (5359) . Empagliflozin har fået indikationerne behandling af diabetisk nyresygdom, symptomatisk kronisk hjertesvigt og behandling af type 2-diabetes, som supplement til diæt og motion, som monoterapi (nårder er intolerans overfor metformin) eller som supplement til andre antidiabetika hos patienter med en eGFR ned til 30 ml/min. Behandlingen bør fortsættes pga. den organbeskyttende effekt indtil dialysegrænsen eller nyretransplantation. Dapagliflozin er vist at reducere MACE og kardiovaskulær død, om end ikke statistisk signifikant (5360) . Dapagliflozin er i efterfølgende studier vist at reducere risikoen for hjertesvigt hos patienter med nedsat eller bevaret venstre ventrikel funktion og progressionen af den diabetiske nyresygdom ned til eGFR på 25 ml/min (5361) (5362) . Studierne har medført, at dapagliflozin også har fået indikationen behandling af symptomatisk hjertesvigt (10 mg) med reduceret eller bevaret ejektionsfraktion og behandling af kronisk nyresvigt hos patienter med GFR > 20 ml/min., også hos patienter uden diabetes. Canagliflozin er vist at reducere MACE, hjertesvigt og progression af den diabetiske nyresygdom (3651) (4602) . Ertagliflozin (pt. ikke markedsført i DK) reducerer signifikant hjertesvigt og progressionen af den diabetiske nyresygdom Cardiovascular Outcomes with Ertugliflozin in Type 2 Diabetes (5366) . Det diskuteres, om der reelt er forskelle mellem de kliniske effekter af SGLT-2 hæmmerne, eller om de forskellige resultater kan tillægges studiernes varighed, design af studierne og forskelle i patientpopulationer, der...)

Klassifikation af antipsykotika (...derstoffet og de vigtigste aktive metabolitter) *** Akatisi **** Formentlig som for risperidon, idet risperidon primært nedbrydes til paliperidon (9-OH-risperidon) Asenapin er udgået af det danske marked, og kræver udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Antipsykotika inddeles i 1. generations og 2. generations antipsykotika. Inddelingen baseres primært på graden af ekstrapyramidale bivirkninger (EPS). 2. generations antipsykotika fremkalder generelt færre EPS end 1. generations. Opdelingen er dog ikke absolut, idet en række 2. generations antipsykotika medfører EPS, mens flere 1. generations antipsykotika også kan medføre vægtøgning og metaboliske symptomer, hvorfor opdelingen har mindre klinisk betydning, men fastholdes til trods for dette. Øverst i tabel 1 ses de såkaldte lavdosis antipsykotika , der har relativt ringe sedativ og autonom effekt, men som kan fremkalde svære EPS, og nederst de såkaldte højdosis antipsykotika , der primært medfører sedation, autonome bivirkninger, højere risiko for vægtøgning og metaboliske forstyrrelser, men relativt få EPS. Imellem disse findes middeldosis antipsykotika , der indtager en mellemstilling. Disse bivirkningsprofiler svarer til, at lavdosis antipsykotika binder sig relativt selektivt og højpotent til dopaminreceptorerne (og giver derfor EPS), mens højdosis antipsykotika binder sig svagere til dopaminreceptorerne og blokerer andre receptorer, herunder kolinerge receptorer, hvilket er med til at modvirke EPS. 2. generations antipsykotika inddeles ud fra deres effekt på dopaminreceptoren (D 2 -receptor antagonist eller D 2 -receptor partiel agonist) og analogt med 1. generations præparaterne er de inddelt efter dosis (se tabel 2). Hvad angår dopamin-D 2 -receptor-bindingsaffinitet er den kraftigst for amisulpirid og herefter følger paliperidon og risperidon (næsten lig hinanden), sertindol og ziprasidon . På grund af en relativt kraftig dopamin-D 2 -receptorblokering synes risperidon kun at opfylde kravene (lav risiko for EPS) til et 2. generationsantipsykotikum i det lave dosisområde (< 4 mg). Lurasidon kan medføre motoriske og metaboliske bivirkninger. Den næste gruppe udgøres af de receptorbredspektrede antipsykotika clozapin , olanzapin og quetiapin . Clozapin og quetiapin har i rekommanderede doser den laveste dopaminreceptorblokering (40-50 % af D 2 -receptorerne mod olanzapins 60-80 %). Det bevirker, at behandling med clozapin og quetiapin ofte medfører færre EPS. Til gengæld giver clozapin sedation og talrige autonome og metaboliske bivirkninger, hvilket også ses i mindre grad ved behandling med olanzapin og quetiapin. Endelig følger aripiprazol , brexipripazol og cariprazin , hvis partielle agonist virkning på dopamin D 2 receptoren forårsager relativt få motoriske bivirkninger, fraset akatasi - særlig i lavere doser. Den delvist dopaminreceptorstimulerende virkning kan også medføre kvalme og opkastning, især i starten af behandlingen. 1. generations antipsykotika som haloperidol og zuclopenthixol har kraftig dopaminblokerende virkning. Aripiprazol, brexipripazol og cariprazin binder sig kraftigt til dopamin-D 2 -receptoren, men har partiel dopamin-D 2 -agonistvirkning og beskrives derfor at virke som receptorantagonist, nårder er øget dopaminaktivitet, og som receptoragonist, nårder er lav dopamintonus. Denne partielle receptoragonistvirkning indebærer bl.a., at risikoen for at aripiprazol , brexipripazol og cariprazin fremkalder Parkinsons sygdom og prolaktinstigning er beskeden. Præparaterne kan der...)

Triptaner (...Der kan imidlertid være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald og evt. i forskellige formuleringer. Der er betydelige prisforskelle mellem triptanerne. Da der ikke er væsentlig forskel i effekt og bivirkninger er førstevalget det billigste, nårder samtidig også tages hensyn til tilskudsreglerne. Skrøbelige og ældre Disse grupper har generelt øget kardiovaskulær risiko i forhold til yngre. Der...)

Lavmolekylære hepariner (...dere ved ekstrakorporal cirkulation, hæmodialyse, akut koronart syndrom (ustabil angina pectoris og akut myokardieinfarkt), som reokklusionsprofylakse efter trombolysebehandling, til instillation i intravenøse katetre og til forebyggelse af abort og venøs tromboembolisk sygdom hos gravide med antifosfolipid-antistof-syndrom eller familiært betinget trombosetendens. Heparin bridging LMH kan anvendes som overlappende tromboseprofylakse (heparin bridging) til patienter, der skønnes at have høj tromboserisiko under pause med VKA-behandling i forbindelse med invasive procedurer. LMH gives da i terapeutisk dosering frem til et døgn før den invasive procedure og i profylaksedosis på operationsdagen. Herefter øges dosis over et par dage gradvis til terapeutisk dosering, som gives, indtil VKA-behandlingen har bragt INR i terapeutisk niveau. LMH i terapeutisk dosering medfører signifikant øget blødningsrisiko og bør derfor kun anvendes til patienter med høj tromboserisiko. Postoperativt bør terapeutisk dosis først gives, nårder...)

Tumorlyse syndrom (...der er særlig høj risiko for TLS. Behandlingsinduceret TLS kan ses også ved indolente kræftformer som kronisk lymfatisk leukæmi, nårder indledes behandling med specielt BCL2 inhibitorer som venetoclax . Her reduceres risikoen betydeligt ved at indlede behandling med lave doser med optitrering til fuld dosis over flere uger. Store tumormasser er en risikofaktor. Det samme gælder forudgående nyresygdom, dehydrering og hypotension. Brug af kaliumtilskud eller medikamenter, der hæmmer udskillelse af kalium, bør undgås hos patienter med høj risiko for TLS medmindre det anses for at være nødvendigt. TLS skyldes henfald af et stor antal kræftceller indenfor kort tid. TLS kan opstå spontant eller i det behandling påbegyndes. TLS skyldes frigørelse af store mængder intracellulære elektrolytter (phosphat og kalium) og affaldsstoffer (urat). Ifølge Cairo og Bisphop klassifikationen skelnes der mellem biokemisk TLS (laboratory TLS) og klinisk TLS. Biokemisk TLS kræver mindst 2 ud af de 4 følgende elektrolytforstyrrelser: hyperurikæmi, hyperkaliæmi, hypocalciæmi og hyperphosphatæmi. Hypocalciæmien udløses af de store mængder phosphat, som frigøres fra det intracellulære kompartment og binder calcium. Kombinationen af biokemisk TLS og kliniske manifestationer i form af nyrepåvirkning (forhøjet kreatinin), arytmi, kramper eller dødsfald definerer klinisk TLS. Nyrefunktionspåvirkning, evt. nyresvigt, udløses blandt andet af udfældning af urat og calcium-phosphat i nyrerne. Arytmierne udløses af elektrolytforstyrrelserne, især hyperkaliæmi. TLS kan forebygges hos patienter, der skal starte behandling for en kræftsygdom med høj TLS-risiko ved at sikre rigelig hydrering, herunder i.v. væsketerapi. Samtidig bør der gives allopurinol eller rasburikase for at sænke urat. I praksis anvendes allopurinol ofte når risikoen ikke er betydelig, men til patienter med høj risiko for TLS anvendes ofte rasburikase . Man kan også reducere risikoen for TLS ved at give en for-fasebehandling, fx en periode med steroidbehandling med eller uden en mindre dosis kemoterapi samtidig med at patienter hydreres godt og behandles med et uratsænkende medicin. Patienter i risiko for TLS skal monitoreres tæt med hyppige blodprøver. Hjerteovervågning kan også komme på tale. Hvis der udvikles klinisk TLS er det en ganske alvorlig tilstand. Der...)

Aminosyrer (parenteral ernæring) (...der er byggestenen for proteiner med et utal af specifikke funktioner. Tilstrækkelig aminosyretilførsel er nødvendig for at opretholde kroppens cellemasse og for at understøtte mange biokemiske funktioner, herunder immunapparatet. Essentielle og non-essentielle Der er 20 forskellige aminosyrer i menneskets proteiner, heraf er 8 såkaldt essentielle, da de ikke kan syntetiseres i tilstrækkeligt omfang og dermed må tilføres fra ernæringskilder. Der er stigende evidens for, at behovet for visse non-essentielle aminosyrer ikke kan dækkes ved specifikke sygdomstilstande, og det kan understøtte anvendelse af særlige aminosyreblandinger. Nogle non-essentielle aminosyrer bliver således at betragte som essentielle ved stress-metabole tilstande, hvor plasmakoncentrationen af disse falder markant i løbet af få timer. Alle præparater indeholder essentielle og non-essentielle aminosyrer i et indbyrdes mængdeforhold, der sikrer dækning af døgnbehovet, nårder tilføres 1-2 g aminosyrer/kg legemsvægt i døgnet hos voksne og 1,5-2,5 g/kg legemsvægt i døgnet hos børn. Det er vigtigt at tilføre tilstrækkeligt med non-protein energi for at sikre, at tilførte aminosyrer udnyttes optimalt og ikke oxideres mere end nødvendigt. Aminosyrebehovet er størst ved udtalt oxidativt stress (svære traumer, udbredte forbrændinger, komplicerede operationer, svære infektioner) og ved genopretning af normal ernæringstilstand hos afmagrede patienter. Sidstnævnte er forløb, der typisk strækker sig over uger til måneder. Et gunstigt indbyrdes forhold mellem den samlede mængde essentielle og non-essentielle aminosyrer er formentlig af stor betydning. Det er ikke afklaret, hvor meget behovet for de individuelle aminosyrer ændrer sig ved forskellige metaboliske tilstande, men der er studier, der peger på at behovet for visse non-essentielle aminosyrer er større ved specifikke sygdomstilstande, fx er tyrosin essentiel for patienter med nyreinsufficiens (manglende fenylalaninhydroxylaseaktivitet). Dog er der generel enighed om, at man kan ernære patienter med nyresvigt parenteralt med standardblandinger. Glutamin Metabolisk stress medfører glutaminmangel. Glutamin er et vigtigt substrat for hurtigt prolifererende celler som enterocytter, lymfocytter og fibroblaster. Glutamin er derved vigtig for immunsystemets funktion. Glutamin syntetiseres i skeletmuskulaturen og er under normale omstændigheder ikke en essentiel aminosyre. Glutamin har været anset for at være en essentiel og ikke undværlig aminosyre ved kritisk sygdom med stærkt øget stress metabolisme. Supplementering med glutamin har generelt været anbefalet i guidelines fra de videnskabelige selskaber. Der er en omfattende litteratur om dette emne. Resultaterne af kliniske studier med uselekteret inklusion af alle patienter med kritisk sygdom viste tidligt en positiv effekt på overlevelse og indlæggelsestid. Over de seneste år har studier fokuseret på, at glutamintilførsel ikke kan anses for nødvendig til alle kritisk syge, og resultater af studier og af metaanalyser viser, at glutamintilførsel til visse undergrupper af patienter kan påføre dem mere skade en gavn. Hypotesen om, at patienter med lavt niveau af glutamin ved kritisk sygdom kunne have gavn af tilførsel, er ikke blevet videnskabeligt efterprøvet. Som status er, kan tilførsel af glutamin til kritisk syge ikke generelt anbefales. Den kliniske effekt ser ud til at være bedst ved tilstande med moderat metabolisk stress og dårligst ved svært metabolisk stress og nedsat nyrefunktion. Glutamin er ustabil, men kan tilføres i form af dipeptid. Der findes også et infusionskoncentrat med alanin-glutamin ( Dipeptiven® ), som kan tilsættes aminosyreopløsninger. Det er vist i flere kontrollerede studier, at glutamindipeptid kan forbedre proteinbalance, tarmbarriere og immunforsvar hos parenteralt ernærede patienter med let øget stress-metabolisme. I relation til kirurgi er glutamintilførsel associeret med færre infektiøse komplikationer og kortere indlæggelsestid, men påvirker ikke mortaliteten. Protein Der er ikke holdepunkter, for at for høj tilførsel af protein generelt har negativ effekt, hvis ikke der generelt hyperalimenteres. En del af de tilførte aminosyrer vil omdannes til glucose (gluconeogenese), men kan spare nedbrydningen af tilsvarende mængder endogent protein. Ethvert overskud af aminosyrer i forhold til den mængde, der kan omsættes, betyder...)

Søgeresultater, Om medicin:

Sygesikring på rejsen (...Der er tre muligheder: Det gule sundhedskort Det blå EU-sygesikringskort, som bestilles på borger.dk . Privat rejseforsikring. Lande Sygesikring Info Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer man til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International , +45 70 10 50 50. EU og EØS : Azorerne Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Gibraltar Grækenland Irland Island Italien Kanariske øer Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Madeira Malta Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Vatikanstaten Østrig Blåt kort Det blå EU-sygesikringskort giver ret til offentlig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også den rejsende fra Danmark. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, også ved kronisk lidelse eller graviditet, men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, den rejsende opholder sig i. Hvis man ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan man henvende sig til de lokale myndigheder i rejselandet. Man skal være opmærksom på, at i visse lande har man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde ekstra betaling. Hjemrejse Man skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis man vil være fuldt dækket i Europa, bør man have en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan man i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Læs mere om dækning i de enkelte lande på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man Kanaløerne Makedonien Moldavien Monaco Montenegro Rusland San Marino Serbien Tyrkiet Ukraine Verdensdelene: Afrika Antarktis Asien Australien Nordamerika Sydamerika Privat rejseforsikring Her dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, og man bør tegne en privat rejsesygeforsikring. Nyttige links På Styrelsen for Patientsikkerhed kan man se, hvad det blå EU-sygesikringskort dækker i de enkelte lande. På www.borger.dk kan man bestille det gratis Blå EU-sygesikringskort. På SOS International kan man anmelde skade, hvis man er på Færøerne eller i Grønland. På Udenrigsministeriet (Rejse til udlandet) finder...)

Cytostatikabehandling og immunterapi (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Der ses ofte akutte orale forandringer ved cytostatikabehandling og immunterapi i forbindelse med kræftbehandling. Akut er især mucositis, spytkirteldysfunktion, orale infektioner og mundslimhindeulcerationer årsag til morbiditet (5649) (5650) . Tandbehandling af patienter under kræftbehandling er ofte en specialistopgave (6868) . Orale senfølger til cytostatikabehandling kan være mundtørhed og ofte reversibel påvirkning af spytkirtelfunktionen. Der er de seneste år kommet stor opmærksomhed på at visse former for biologisk immunterapi (checkpoint inhibitorer) kan give alvorlige senfølger som mundtørhed, irreversibel hyposalivation og øjentørhed - checkpoint inhibitor-induced sicca syndrom (6869) . Mundslimhindereaktioner som lichenoide forandringer og hyperpigmenteringer forekommer også hos patienter, der er i kræftbehandling (6870) (5649) . Særlige forhold før behandling Informer patienten om gode mundhygiejne-procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Særlige forhold under behandling Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft, har fået kemoterapi, immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling og som har betydelige dokumenterede tandproblemer” og kan påvise nedsat spytsekretion, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i cytostatika- eller anden anticancerbehandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområderder afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie (5636) . Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed). Fjerne skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Infektion: Profylakse ved herpes simplexinfektion, som kan forekomme hyppigere hos patienter i anticancerbehandling (5651) . Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruer i at fugte mundslimhinden for at forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp med at opretholde motivationen for at opretholde oral sundhed. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion som følge af kræftbehandling. Ansøgning om enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud, fx høj-fluorid tandpasta): Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin-relateret gingivahyperplasi i relation til ciclosporin og oral candidose. Anden og nyere biologisk immunterapi tilbydes også som anticancerbehandling, og her skal tandlægen være opmærksom på påvirkning af mundhulens væv, da der endnu er begrænset viden om dette. Der er dog efterhånden stor viden om de alvorlige orale bivirkninger forbundet med check point-inhibitorer, og tandlægen skal være opmærksom på disse, anmelde sicca symptomer og hjælpe med at patienten hurtigt får vejledning på den kræftafdeling denne er tilknyttet. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder...)

Skrøbelige og ældre (...der. Der findes ingen fast aldersgrænse for, hvornår en person betragtes som ældre. På grund af den store variation i aldringsprocessen er kronologisk alder anvendt alene en utilstrækkelig indikator for risiko for bivirkninger eller uhensigtsmæssig medicinering. Derfor bør graden af skrøbelighed vurderes som led i en differentieret tilgang til medicinsk behandling. Der er flere årsager til at ældre er i større risiko for at få medicinbivirkninger end yngre. Der er højere forekomst af polyfarmaci blandt ældre og de er underrepræsenteret i lægemiddelstudier. Således er en stor del af evidensen for medicinsk behandling ekstrapoleret fra yngre med få sygdomme. Skrøbelighed Skrøbelighed er et klinisk syndrom på baggrund af individets fysiske, kognitive, psykiske og sociale ressourcer. Syndromet skyldes primært nedsat reservekapacitet, nedsat modstandsdygtighed og øget sårbarhed og manifesterer sig ved, at selv små påvirkninger/belastninger kan få store konsekvenser. Skrøbelige har større risiko for komplikationer, længere indlæggelser, funktionstab, fald, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering og død. Skrøbelighed er dynamisk og kan modificeres eller interveneres på. Blandt andet, kan motion og tilstrækkelig energi og protein i kosten gøre den enkelte mindre skrøbelig. Man kan vurdere skrøbelighed ud fra Clinical Frailty scale (CFS). CFS er en ren anamnestisk skala, som skal baseres på individets habituelle niveau. Figur 1: Clinical Frailty Scale, version 2, Rockwood et al 2005-2020. Dansk version oversat af Fournaise A, Kabell Nielsen S, Lauridsen JT et al, University of Southern Denmark (6518) . CFS score Beskrivelse 1 Meget god form Mennesker der er robuste, aktive, energiske og motiverede. De motionerer typisk regelmæssigt og er blandt dem i bedst form for deres alder. 2 God form Mennesker uden aktive symptomer på sygdom, men i mindre god form end kategori 1. Ofte motionerer de, eller er meget aktive en gang imellem, fx på bestemte årstider. 3 Klarer sig godt Mennesker med velkontrollerede sygdomsproblemer, selv om de indimellem har symptomer. Oftest er de ikke regelmæssigt aktive udover rutinemæssige gåture. 4 Lever med meget mild skrøbelighed Denne kategori markerer en overgang fra komplet uafhængighed. Mennesker der ikke er afhængige af andre til daglige gøremål, men som ofte har symptomer, der begrænser aktiviteterne. En almindelig klage er at føle sig ”langsom” eller træt i løbet af dagen. 5 Lever med mild skrøbelighed Mennesker der ofte er mere tydeligt langsomme, og har behov for hjælp til komplekse daglige gøremål (Instrumental Activities of Daily Living - økonomi, transport, hovedrengøring). Typisk vil mild skrøbelighed i stigende grad hæmme indkøb, gåture alene udenfor, madlavning, medicin og begynde at begrænse let husarbejde. 6 Lever med moderat skrøbelighed Mennesker der har behov for hjælp til alle udendørs aktiviteter og med at holde hus. Ofte har de problemer med indendørs trappegang og behøver hjælp til at gå i bad og kan evt. have brug for minimal hjælp til påklædning (stikord, let støtte ved behov). 7 Lever med svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til egenomsorg, uanset årsag (fysisk eller kognitiv). Alligevel virker de stabile og ikke i høj risiko for at dø inden for ca. 6 måneder. 8 Lever med meget svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til personlig pleje og nærmer sig livets afslutning. Typisk vil de ikke engang komme sig efter let sygdom. 9 Terminalt syg Mennesker der nærmer sig livets afslutning. Denne kategori gælder mennesker med en forventet levetid på mindre end 6 måneder, som ikke lever med svær skrøbelighed i øvrigt (mange terminalt syge mennesker kan stadig motionere helt til livets afslutning. Se desuden: geriatri.dk - Clinical Frailty Scale . Polyfarmaci Polyfarmaci defineres typisk som samtidig anvendelse af fem eller flere lægemidler og er særligt udbredt blandt ældre med multisygdom og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og nårder sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, nårder skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for mangeltilstande. Farmakodynamik Øget følsomhed over for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner , psykofarmaka , opioider og warfarin. Dette skyldes en øget fedtmasse og reduceret muskelmasse, hvilket forlænger halveringstiden for fedtopløselige stoffer og dermed øger tiden til steady state og eliminering. Derudover medfører en øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren en mere udtalt CNS-påvirkning af sløvende lægemidler. Nedsat baroreceptorsensitivitet og -respons bidrager desuden til en øget risiko for ortostatisk hypotension, som ofte optræder som bivirkning ved flere lægemidler hos ældre. Nedsat evne til at regulere salt- og vandbalancen, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger. Denne følsomhed forstærkes yderligere af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt. Revurdering, afmedicinering og prognose Hos skrøbelige ældre patienter, særligt hvor der er begrænset restlevetid, bør lægemiddelbehandling løbende revurderes med fokus på prognose, behandlingsmål og patientens præferencer. Skrøbelighed er en stærkere prognostisk faktor end kronologisk alder og bør derfor inddrages i vurderingen af, om et lægemiddels bivirkninger/negative effekter overstiger den potentielle gavnlige effekt. Behandlingsstrategien bør balancere mellem profylaktisk og symptomatisk terapi, hvor forebyggende behandling ofte har begrænset relevans hos skrøbelige ældre med kort forventet levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optimering af symptomlindring, smertebehandling og livskvalitet bør prioriteres. Afmedicinering er en vigtig, men ofte kompleks proces. Den ældres ønsker og behandlingsmål bør inddrages i beslutningen, men det kræver også en lægefaglig vurdering af, hvilke præparater, der sikkert kan seponeres, samt en plan for monitorering af eventuelle seponeringsreaktioner. Visse lægemidler, såsom betablokkere, psykotrope midler og protonpumpehæmmere (PPI), kan give rebound-effekter ved seponering. Dette kan resultere i forbigående forværring af symptomer, som fejltolkes som sygdomsprogression og kan fører til inkorrekt genopstart af behandlingen. Afmedicinering bør ske gradvist og velovervejet med information til den ældre om fordele og ulemper. En systematisk tilgang med regelmæssig medicingennemgang sikrer en målrettet, rationel og sikker farmakoterapi tilpasset funktionsevne, livskvalitet og forventet restlevetid. Praktiske forholdsregler ved ordination af lægemidler til skrøbelige ældre Vurdér med regelmæssige mellemrum, om der fortsat er indikation for at anvende de ordinerede midler, fx årlig medicingennemgang med afsæt i den ældres prognose, behov og ønsker. Særligt ved større ændringer, som indlæggelser eller indflytning på plejehjem. Lav en grundig og kritisk vurder...)

Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) (...Derfor det er vigtigt KUN at udskrive antimykotisk behandling, nårder er diagnosticeret svampeinfektion (5059) . Svampeinfektion med Candidaarter i mundslimhinden og den periorale hud kan forekomme hos patienter, hvor Candidasvampe er en del af normalfloraen. Omkring halvdelen af befolkningen er bærere af Candida i mundhulen, og de kan derfor få Candidainfektion . Diagnosen oral candidose stilles på baggrund af kliniske manifestationer og/eller symptomer sammenholdt med positive parakliniske testresultater. Mundslimhindeskrab med efterfølgende PAS-farvning er for tiden bedste parakliniske test til vurdering af svampeinfektion i mundslimhinde, hvor patolog vurderer forekomst af Candidahyfer og blastosporer (2781) . Fasekontrast mikroskopi og dyrkning er også diagnostiske muligheder, men det er vigtigt, at kunne skelne mellem Candida -bærerstatus og Candida -infektion. Pseudomembranøs candidose kan diagnosticeres ud fra sit kliniske udseende, mens erytematøs og hyperplastisk candidose ikke kan skelnes med sikkerhed fra kliniske manifestationer af andre mundslimhindelidelser, fx bakteriel dysbiose, erytematøs oral lichen planus og leukoplaki. En grundig anamnese er nødvendig, da det er vigtigt at identificere prædisponerende faktorer for oral candidose, da intervention på disse har betydning for behandlingssucces. Dårlig mund- og protesehygiejne samt rygning er hyppige lokalt prædisponerende faktorer, der kræver ændring af patientens adfærd. Alvorlige generelle prædisponerende faktorer, der er vigtige at identificere, er forstyrrelser i immunforsvaret (fx HIV og leukæmi) samt mangeltilstande (vitamin- og mikronæringsstofsmangel). Dette vil ofte kræve samarbejde med patientens læge. Nylig antibiotikabehandling er ofte årsag til akut oral candidose (2781) . Patienter i, eller som har været i, anti-cancerbehandling kan have akutte og kroniske orale problemer, herunder oral candidose. Organisationen The Multinational Association of Supportive Care in Cancer (MASCC) har udarbejdet mundplejevejledninger til patienter i kemoterapi eller stråleterapi på 20 forskellige sprog, herunder dansk, som kan downloades på organisationens hjemmeside . Præparatvalg Lokalbehandling er førstevalg til behandling af oral candidose eller cheilitis angularis (rhagader), men der kan være problemer med compliance pga. den hyppige dosering (3-4 x dgl.) og den lange behandlingsperiode af kroniske infektioner (4-6 uger) (2781) . Nystatin 100.000 IE sukkerfrit , er førstevalgspræparat, hvor der er risiko for interaktion med patientens daglige medicin. Nystatin passerer uomdannet gennem mave-tarm-kanalen og har ingen kendte interaktioner med andre lægemidler. Sukkerholdigt nystatin øger risikoen for caries hos betandede patienter, da præparatet skal doseres 4 x dgl. i op til 4-6 uger. Creme anvendes til behandling af cheilitis angularis: clotrimazol creme 1 % eller miconazol 2 %. Fluconazol 50-100 mg er systemisk behandling og doseres 1 x dgl., og derfor nemt for patient eller hjælpepersonale at administrere. Fluconazol fås som kapsler og som oral suspension/mikstur (højt sukker indhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml), til patienter med synkeproblemer. Effekten ved lokalbehandlingen er umiddelbart ligeværdig med systemisk behandling. Behandlingsvejledning Akutte infektioner behandles i 1-2 uger - typisk hvor akut udløsende faktor kan identificeres og er indtruffet kort forinden. Kroniske infektioner behandles ved lokalbehandling i 4-6 uger og systemisk behandling i 2-3 uger. Dosering af de forskellige præparater fremgår af præparatbeskrivelserne. Det er vigtigt at doseringsvejledningen følges. Ikke alle Candidaarter er følsomme for azol-holdige præparater (fx fluconazol, miconazol), og selektion skal sammen med resistensudvikling overvejes ved manglende behandlingssucces. Fluconazol 1x 150 mg/uge som profylakse ved hyppigt recidiverende oral candidose - dog bør der jævnligt undersøges for evt. (iatrogen) selektion af azol-insensitive Candidaarter . Iatrogen selektion kan minimeres ved skift mellem behandlingsregimer, fx nystatinbehandling ved recidiv efter behandlingsperiode med azol-præparat. Resultatet af antimykotisk behandling bør altid vurderes efter endt behandling. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn 28 dage -11 år Fluconazol: Initaldosis 6 mg/kg. Efterfølgende dosis: 3 mg/kg én gang dagligt p.o. Findes også som mikstur (højt sukkerindhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml). Til børn bør en maksimaldosis på 400 mg dagligt ikke overskrides, hvilket er langt over den dosis, der anbefales til voksne ved oral candidose, hvor daglig dosis er 50-100 mg. Unge 12-17 år Ud fra patientens vægt og udvikling må det vurderes om voksen- eller barnedosering er mest hensigtsmæssig. Store patienter og patienter med overvægt Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige ved systemisk behandling: Fluconazol: dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 50 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) . Se Personer med svær overvægt og Vejledning i brug af antibiotika . Forsigtighed Der kan være patienter med særlige sygdomme, fx hjertesvigt, lever- og nyresygdom, hvor man skal være opmærksom på særlige forholdsregler. Dette fremgår at præparatbeskrivelserne. Under graviditet må lokalbehandling foretrækkes. Påpasselighed med miconazolgel ved applikation hos nyfødte og små børn for at undgå, at gelen tilstopper luftvejene. Xylitol og andre sukkeralkoholer kan give blodsukkerstigning hos personer med diabetes. Vær opmærksom på at der kan være højt sukkerindhold i granulater til oral suspension/mikstur. Interaktioner Azol-holdige præparater må ikke doseres samtidig med potente CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin og erythromycin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Azol-præparaterne hæmmer alle de lægemiddelnedbrydende cytokrom p450-enzymer i større eller mindre grad. Interaktioner med patientens daglige medicin skal udelukkes, tjek www.interaktionsdatabasen.dk og præparatbeskrivelserne. Antikoagulantia: Interaktion med azol-holdige præparater hos patienter i warfarinbehandling, hvorfor disse bør undgås. Dog kan dosisjustering af warfarin aftales i samarbejde med egen læge (3027) , men også patienter i behandling med nyere antikoagulantia kan få øget antikoagulerende effekt pga. interaktioner med azol-holdige præparater (4500) . Azol-holdige præparater er alle svage baser, hvor surt pH i ventriklen fremmer absorptionen. Således kan neutralt pH i ventriklen fx i forbindelse med behandling med syrepumpehæmmere nedsætte absorptionen af systemisk administrerede azoler. Nystatin: For nuværende kendes der...)

Elimination og cytokrom P450-systemet (...derende P450-enzymer, som er en gruppe på knap 10 forskellige hæmproteiner (tabel 2), indbygge et iltatom i et meget stort antal lægemiddelmolekyler. Den oxiderede metabolit videreomdannes som regel spontant til en hydroxyleret eller demethyleret metabolit. P450-enzymerne (og de tilhørende gener) inddeles i familier og subfamilier på grundlag af forskelle i aminosyresammensætning. Hvert enzym betegnes med præfixet CYP ( C ytokrom P 450) efterfulgt af et arabertal for familie, et bogstav (A, B, C, D etc.) for subfamilie og endelig et tal for det enkelte enzym, fx CYP2D6. De fleste lægemidler omdannes parallelt og i serie til et større antal oxiderede metabolitter, som herefter angribes af såkaldte fase II- eller konjugerende enzymer, der sammenkobler lægemiddel eller hydroxyleret metabolit med fx glucuronsyre, sulfat eller acetat. En oxideret metabolit vil ofte have den samme eller højst en let ændret virkning sammenlignet med modersubstansen, mens en konjugeret metabolit er meget polær og næsten altid farmakologisk inaktiv. Tabel 2: Nogle klinisk farmakokinetiske karakteristika for lægemiddelnedbrydende P450-enzymer Bemærk: tabellen er ikke en komplet liste over alle substrater, inhibitorer og induktorer. Se også Indiana University - Clinical Pharmacology. Drug Interactions, Flockhart Table . Enzym Substrater* Inhibitorer Induktorer Genvariationer CYP1A2 Udgør ca. 10 % af det totale P450-indhold i leveren. Apremilast Caffein Clomipramin Clozapin Duloxetin Estradiol Fezolinetant Fluvoxamin Haloperidol Imipramin Lidocain Melatonin Mexiletin Naproxen Olanzapin Ondansetron Pirfenidon Pomalidomid Propranolol Riluzol Roflumilast Ropinirol Ropivacain Theophyllin Tizanidin Warfarin Zolmitriptan Ciprofloxacin Citalopram Efavirenz Fluvoxamin Ribociclib Rucaparib Vemurafenib Broccoli Carbamazepin Omeprazol Rifampicin Teriflunomid Tobaksrygning Udviser betydelig genetisk variation. CYP2B6 Bupropion Clobazam Cyclophosphamid Efavirenz Ifosfamid Ketamin Methadon Nevirapin Propofol Selegilin Sorafenib Tramadol Velpatasvir Clopidogrel Thiotepa Voriconazol Carbamazepin Efavirenz Nevirapin Rifampicin CYP2C8 Dabrafenib Enzalutamid Iptacopan Olodaterol Paclitaxel Ponatinib Repaglinid Selexipag Sorafenib Tucatinib Abirateron Clopidogrel Deferasirox Efavirenz Gemfibrozil Lapatinib Teriflunomid Trimethoprim Tucatinib Rifampicin CYP2C9 Udgør 10-15 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Avatrombopag Capecitabin Celecoxib Clopidogrel Diclofenac Fluoxetin Flurbiprofen Fosphenytoin Glimepirid Glipizid Ibuprofen Irbesartan Losartan Meloxicam Naproxen Olodaterol Ruxolitinib Siponimod Tamoxifen Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Amiodaron Capecitabin Ceritinib Efavirenz Fluconazol Isoniazid Metronidazol Rucaparib Sulfamethoxazol Voriconazol Carbamazepin Dabrafenib Enzalutamid Nevirapin Phenobarbital Rifampicin Perikon Ca. 4 % er langsomme omdannere pga. polymorfi i CYP2C9-genet. CYP2C19 Udgør ca. 5 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Atomoxetin Brivaracetam Chloramphenicol Citalopram Clobazam Clomipramin Clopidogrel Cyclophosphamid Diazepam Escitalopram Esomeprazol Fosphenytoin Imipramin Labetalol Lansoprazol Mavacamten Moclobemid Omeprazol Pantoprazol Proguanil Primidon Progesteron Proguanil Propranolol Tofacitinib Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Esomeprazol Fluconazol Fluoxetin Fluvoxamin Isoniazid Ketoconazol Modafinil Omeprazol Orale kontra-ceptiva Rucaparib Voriconazol Efavirenz Enzalutamid Letermovir Rifampicin Ritonavir Perikon Mangler i leveren hos 3 % af europæisk oprindelse, hos 10 % af vestgrønlændere og hos 20 % af asiatisk oprindelse (langsomme omdannere). Adskillige inaktiverende mutationer i CYP2C19-genet. Genotypning af langsomme omdannere er mulig. CYP2D6 Antiarytmika: Flecainid Mexiletin Propafenon Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Haloperidol Perphenazindecanoat Risperidon Zuclopenthixol β-Blokkere: Atenolol Carvedilol Metoprolol Propranolol Timolol TCA: Amitriptylin Clomipramin Imipramin Maprotilinhydrochlorid Nortriptylin Opioider: Codein Dextromethorphan Oxycodon Tramadol SNRI: Duloxetin Venlafaxin SSRI: Fluoxetin * Fluvoxamin Paroxetin * Diverse: Atomoxetin Carvedilol Donepezil Eliglustat Metoclopramid Mianserin Mirtazapin Nebivolol Ondansetron Palonosetron Ponatinib Pomalidomid Promethazin Tamoxifen Tetrabenazin Tolterodin Abirateron Amiodaron Bupropion Celecoxib Cinacalcet Citalopram Clobazam Clomipramin Diphenhydramin Duloxetin Escitalopram Fluoxetin Hydroxychloroquin Methadon Panobinostat Paroxetin Promethazin Ritonavir Sertralin Terbinafin (oral) Vemurafenib Genetisk polymorfisme (spartein/debrisoquintypen). Mangler i leveren hos 7-8 % af europæisk oprindelse og hos 1-2 % af afrikansk eller asiatisk oprindelse (langsomme omdannere) pga. multiple inaktiverende mutationer i CYP2D6-genet. Genotypning af hurtige og langsomme omdannere er mulig. Ca. 1 % er ultrahurtige omdannere pga. duplikationer i CYP2D6-genet. CYP2E1 Udgør ca. 5 % af cytokrom P450-indholdet i leveren. Chlorzoxazon Isofluran Methoxyfluran Paracetamol Sevofluran Theophyllin Disulfiram Ethanol Isoniazid CYP3A4 Udgør ca. 25 % af det totale P450-indhold i leveren. Antineoplastiske midler: Abemaciclib Acalabrutinib Alectinib Axitinib Bosutinib Brigatinib Ceritinib * Crizotinib Dabrafenib Dasatinib Docetaxel Everolimus Ibrutinib Imatinib Irinotecan Neratinib Olaparib Osimertinib Palbociclib Panobinostat Ponatinib Regorafenib Ribociclib * Ruxolitinib Sonidegib Sotorasib Sunitinib Tamoxifen Vandetanib Vemurafenib Venetoclax Vinblastin Vincristin Antiemetika: Aprepitant Netupitant Ondansetron Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Cariprazin Haloperidol Pimozid Quetiapin Ziprasidon Benzodiazepiner: Alprazolam Clobazam Diazepam Midazolam Triazolam Calciumantagonister: Amlodipin Diltiazem Felodipin Lercanidipin Nifedipin Verapamil DOAK: Apixaban Rivaroxaban Glukokortikoider: Deflazacort Dexamethason Hydrocortison Prednisolon Prednison Immunsuppressiva: Ciclosporin Sirolimus Tacrolimus Tofacitinib Proteasehæmmere: Atazanavir Elbasvir Lopinavir Nevirapin Ritonavir * Andre antivirale midler: Dolutegravir Letermovir Nevirapin Nirmatrelvir Rilpivirin Velpatasvir PDE-5-hæmmere: Avanafil Sildenafil Tadalafil Vardenafil Statiner: Atorvastatin Simvastatin Diverse: Abirateron Alfentanil Avatrombopag Bosentan Buspiron Carbamazepin Clarithromycin * Colchicin Dapson Donepezil Domperidon Eplerenon Erythromycin Estradiol Fentanyl Finasterid Isavuconazol Ivabradin Ivacaftor Linagliptin Macitentan Methadon Mirtazapin Naldemedin Naloxon Omeprazol Oxycodon Progesteron Quinin Roflumilast Ropivacain Testosteron Ticagrelor Tolvaptan Voriconazol * Zolpidem Zopiclon Amlodipin Aprepitant Atomoxetin Ceritinib Ciprofloxacin Clarithromycin Crizotinib Diltiazem Entrectinib Erythromycin Esomeprazol Fluconazol Grapefrugt og pomelo Idelalisib Imatinib Itraconazol Ivacaftor Ketoconazol Letermovir Mifepriston Netupitant Omeprazol Ribociclib Ritonavir Rucaparib Tucatinib Verapamil Voriconazol Betamethason Brigatinib Carbamazepin Clobazam Dabrafenib Dexamethason Efavirenz Enzalutamid Eslicarbazepin Fosphenytoin Lorlatinib Methylprednisolon Modafinil Nevirapin Oxcarbazepin Phenobarbital Perikon Prednisolon Prednison Rifabutin Rifampicin Sotorasib Telotristat Vemurafenib Ingen klinisk relevante genvariationer. Substrater mærket med * er samtidig meget effektive eller potente hæmmere af det CYP-enzym, de nedbrydes af. Kraftige inhibitorer eller induktorer er vist med kursiv. Det enkelte CYP-enzym er i stand til at oxidere et meget stort antal lægemidler (tabel 2). Det har vist sig, at mange lægemidler ved terapeutiske koncentrationer hovedsageligt elimineres af et bestemt enzym, hvis funktionelle karakteristika derfor bliver hovedansvarlig for inter- såvel som intraindividuelle variationer i lægemidlets eliminationskinetik. Kendskab til et lægemiddels enzymspecifikke metabolisme kan danne grundlag for en rationel forudsigelse af farmakokinetiske interaktioner. Hæmning af metabolismen Lægemiddelmetabolismen kan hæmmes ved: reduceret levergennemblødningen hindring af substratets adgang til de lægemiddelmetaboliserende enzymer hæmning af enzymernes funktion kompetitiv enzymhæmning se endvidere tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Metaboliseringen af højclearance lægemidler afhænger af blodgennemstrømningen gennem leveren. Derfor falder fx lidocains clearance ved samtidig behandling med propranolol og andre β-blokkere , som nedsætter levergennemblødningen. Ved samtidig indgift af to lægemiddelstoffer, som begge metaboliseres af det samme enzym, vil der opstå kompetitiv hæmning og dermed mulighed for en farmakokinetisk interaktion. Man kan dog ikke med sikkerhed regne med en interaktion, førend denne er dokumenteret in vivo med samtidig indgift af de to lægemidler i terapeutisk relevante doser. CYP2D6 er hovedansvarlig for eliminationen af en lang række lægemidler: tricykliske antidepressiva , visse antipsykotika ( haloperidol , perphenazin og zuclopenthixol ), visse β-blokkere (bl.a. metoprolol ) og visse antiarytmika ( flecainid , propafenon ). Funktionen af CYP2D6 udviser genetisk polymorfi (spartein/debrisoquin-typen), idet ca. 7 % af den danske befolkning som følge af en autosomal recessiv defekt mangler dette enzym. Disse individer betegnes som langsomme omdannere (slow metabolizers). Total clearance af lægemidler hos langsomme omdannere er i gennemsnit 2-5 gange lavere end hos hurtige omdannere. På tilsvarende måde kendes enzymspecifikke interaktioner, som vedrører andre P450-enzymer. Enzymet CYP1A2, som oxiderer bl.a. imipramin , clozapin , theophyllin og caffein , hæmmes meget potent af fluvoxamin . Ketoconazol hæmmer flere P450-enzymer, men særligt CYP3A4, som er et af leverens vigtigste lægemiddeloxiderende enzymer. En lang række lægemidler mod HIV er både substrater for og hæmmere af såvel P-glykoprotein som CYP3A4. Dette giver anledning til et stort antal klinisk betydningsfulde interaktioner, idet behandlingen altid består af kombinationer af flere lægemidler. Øgning af metabolismen En række lægemidler stimulerer lægemiddelmetabolismen ved at øge mængden af lægemiddelmetaboliserende enzymer, såkaldt induktion. Induktion er mere udtalt for P450-enzymer end for fase II-enzymer. Induktion udviser en vis enzymspecificitet, idet phenobarbital (og formentlig phenytoin , carbamazepin m.fl.) inducerer to specifikke enzymer, ethanol inducerer et andet enzym, mens glukokortikoider og rifampicin inducerer et helt tredje enzym. De fleste induktorer inducerer dog mere end et P450-enzym. Ved behandling med et inducerende lægemiddel bør induktion forventes, og effekten udviser ofte betydelige interindividuelle forskelle. Det kan være nødvendigt at kontrollere plasmakoncentrationen af det primære lægemiddel. En række induktorer, specielt rifampicin , inducerer tillige P-glykoprotein, hvilket reducerer absorptionen fra tarmen og øger den biliære og renale udskillelse af substrater for dette transportprotein. Induktion kan først registreres klinisk, nårder er sket en nydannelse af CYP-enzym (hæmprotein) via DNA og RNA. Når det inducerende lægemiddel ikke administreres længere, ophører induktionens effekt efter 4-5 halveringstider svarende til CYP-enzymets halveringstid. Den øgede metabolisme giver sig kvantitativt udtryk i en stigning af clearance og dermed et fald i steady state-plasmakoncentrationen ved uændret dosering. Hvis et terapeutisk plasmakoncentrationsniveau opnås ved at øge dosis, risikerer man at overdosere patienten, hvis det inducerende lægemiddel efterfølgende seponeres. Renal ekskretion Renal ekskretion af lægemidler kan ske ved glomerulær filtration, passiv tubulær reabsorption og aktiv tubulær sekretion, se tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Frit, ikke-proteinbundet lægemiddelstof udfiltreres passivt i glomeruli, medmindre lægemiddelmolekylet er for stort til at passere membranen. Der er tale om en passiv proces, og interaktioner i forbindelse med lægemidlers glomerulære filtration kendes ikke. Lægemiddelkoncentrationen vil stige i tubulusvæsken i takt med reabsorption af natrium og vand. Da de fleste lægemidler er små lipofile molekyler, vil en koncentrationsgradient i forhold til plasma ikke kunne opretholdes, og lægemidlet vil derfor tilbagediffundere ved passiv reabsorption. Den passive reabsorption kan nedsættes, hvis lægemidlets polaritet øges ved ionisering. Mange lægemidler er svage syrer eller svage baser, og deres ioniseringsgrad er derfor pH-afhængig. Polariteten og dermed udskillelsen af en svag base kan øges ved acidificering af urinen. Det samme vil ske for en svag syre ved alkalinisering. Disse forhold har man udnyttet ved behandling af visse lægemiddelforgiftninger, fx acetylsalicylsyre-forgiftning , men generelt har denne type interaktioner ikke den store betydning. En række NSAID øger reabsorptionen af lithium i de proksimale nyretubuli, hvilket kan medføre lithiumforgiftning . Samme effekt kan natriumdepletering under behandling med thiazider eller loop-diuretika have. En del lægemidler udskilles ved aktiv sekretion i de proksimale tubuli. Der findes to uafhængige sekretionssystemer, ét for svage baser og ét for svage syrer. Det enkelte system er relativt uspecifikt, hvilket betyder, at samtidig indgift af to syrer ved kompetitiv hæmning vil nedsætte udskillelseshastigheden for begge stoffer. Salicylater og visse NSAID hæmmer sekretionen af methotrexat , hvilket i sjældne tilfælde kan medføre alvorlige forgiftninger, bl.a. nyreskader...)

Demens (risikopatienter i tandlægepraksis) (...der svækkes. Demens ledsages ofte af Behavioral Psychiatric Symptoms of Dementia (BPSD), som er psykiatriske og adfærdsmæssige symptomer (fx apati, depression, agitation og hallucinationer). De hyppigst forekommende demenssygdomme er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy body og frontotemporal demens. Stort set alle demenssygdomme er kendetegnet ved progredierende tab af funktionsevne med dødelig udgang. Størstedelen, der diagnosticeres, er over 80 år, men demens kan også forekomme ned til 40-50-års-alderen. Mennesker med demens er skrøbelige og derfor i større risiko for bl.a. komplikationer, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering end mennesker uden demens. Også pga. høj alder er der øget risiko for komorbiditet og polyfarmaci (5689) (se evt. Skrøbelige og ældre samt Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) . Da demens er mange forskellige sygdomme, er der stor variation i symptomer og forløb. Demens inddeles dog ofte i tre grader; mild, moderat og svær demens, som kan overlappe individuelt. Der vil være forskellige forhold gældende i de tre stadier, der har betydning for tandbehandling både for praktiserende tandlæger og specialtandlæger (5690) . Mild demens: Her ses hukommelsesproblemer og problemer med at navngive ting og mennesker. Her kan der også opstå problemer med orientering, beslutningstagning og at udføre rutineopgaver. På dette stadie er personen selvkørende, evt. erhvervsaktiv. De tidlige symptomer kan fejlagtigt antages som almindelige aldersforandringer. Ængstelighed, irritabilitet og nedtrykthed kan forekomme. Moderat demens: Betegnes som det længste stadie, der kan vare i årevis. Udover mere udtalte hukommelsesproblemer, forværres funktionsevnen og sprogfunktionen, og personen trækker sig måske socialt. Mindsket sygdomsindsigt gør, at symptomer benægtes, den personlige pleje forværres og der kan opstå adfærdsændringer som neuropsykiatriske symptomer (BPSD). Forstyrrede døgnrytmer kan være et problem. Nogle demenssygdomme medfører høre-, lugt- eller synshallucinationer. Svær demens: Tidsfornemmelse, genkendelse af personer, steder og begivenheder forsvinder og personen er i høj grad afhængig af hjælp og pleje. Der opstår passivitet og lav respons på ydre stimuli. Der kan stadig forekomme adfærdsproblemer (BPSD), som fx aggressivitet, men impulsive reaktioner, som at slå armen ud kan også skyldes forvirring eller smerter. BPSD kan opstå i alle stadier af sygdommen i kortere eller længere perioder og medfører ofte, at patienterne får psykofarmaka og antidepressiva (5682) (5691) . BPSD er de symptomer hvor der kan være størst udfordring i forhold til tandbehandling, men de har oftest fluktuerende forløb. Kendte psykofarmakabivirkninger er ufrivillige ansigts- og mundbevægelser (tardiv dyskinesi) (6751) , som er irreversible, også efter seponering af præparatet. Selv om de ikke er lige så hyppige ved nyere præparater, forekommer de stadig hos denne gruppe. Dette kan yderligere komplicere både professionel og daglig tand- og mundpleje. God planlægning og tæt samarbejde med plejeperson giver bedst mulighed for patientens kooperation. Sygdomsprogressionen svækker også immunforsvaret, og i de senere stadier kan der forekomme hyppige infektioner, især urinvejsinfektioner og pneumonier. Privatpraktiserende tandlæge har mulighed for at henvise til visitation til Omsorgstandplejen, nårder vurderes, at patienten ikke længere har gavn af at komme på privatklinikken (5692) . Demenssygdomme og orale forhold Det er kendt, at personer med demenssygdomme har udtalte orale problemer, især i de senere stadier af sygdommen. De har signifikant færre tænder, flere carierede tænder, dårligere oral hygiejne og dårligere parodontal status (5693) . Der er risiko for både krone- og rodcaries, som kan være opstået allerede inden diagnosticeringen af sygdommen (6750) . Der er også mange studier, der har påvist sammenhæng mellem systemisk patologi og oral sygdom (5694) . Den store mængde af mikroorganismer og ændring i mundhulefloraen (dysbiose) udgør også en potentiel risiko for det generelle helbred. Nedsat oral funktion, mundtørhed, dysfagi og dårlig mundhygiejne medfører høj risiko for aspirationspneumoni, hvor orale bakterier inficerer lungerne. Den nedsatte orale funktion påvirker tygning og synkning, som har stor indflydelse på ernæringstilstanden. Rodcaries kan medføre fraktur af kroner samt løsning af broer og partielle proteser, med risiko for fejlsynkning. Mekanisk påvirkning på grund af tandfrakturer og løse proteser kan medføre ulcerationer og andre skader af slimhinder, tunge og læber - især ved nedsat oral motorisk funktion. Særlige forhold før behandling Patienter med demenssygdom kræver særlig forberedelse før hver behandling, da der er mange faktorer og forhold, der kan ændre sig mellem klinikbesøgene. Der kan fx være ændring i sygdomssymptomer, andre sygdomme, medicinindtag, indlæggelser, funktionsevne eller sociale forhold (fx indflytning på plejehjem). Tandlægen bør være opmærksom på, og løbende vurdere, hvorvidt sygdommen påvirker patientens mulighed for at overholde klinikaftaler, kooperere til optagelse af fyldestgørende anamnese (herunder medicinindtag og sygdomme) og klinisk oral behandling (herunder også røntgenoptagelse). Der skal også tages hensyn til, at patienten kan have problemer med at udtrykke samtykke, symptomer og forstå information. Ved mild demens (de første år) er der langt henad vejen mulighed for at tage røntgenbilleder og foretage tandbehandling. Det er derfor vigtigt at lave en langsigtet behandlingsplan for hele sygdomsforløbet, hvor tandbehandling i høj grad skal foregå i de første år og hvor der tages hensyn til, at personens funktions- og kooperationsevne forværres. Behandling skal planlægges med henblik på optimal oral funktion, daglig mundpleje (også af plejeperson) og professionel tandpleje i hele sygdomsforløbet. Større kirurgiske og protetiske behandlinger bør udføres i dette stadie. Behandlinger bør være af høj kvalitet og lette at vedligeholde. Rutinemæssige hyppige forebyggende tiltag (både private og professionelle) bør indsættes her, så der indføres gode tandplejevaner tidligt. Indsættelse af implantater er ikke kontrindiceret, men det skal grundigt overvejes, hvorvidt den profylaktiske indsats fremadrettet kan bibeholdes og eventuelle komplicerende forhold skal inddrages. Behandlingsplanen bør løbende revurderes i forhold til opståede ændringer, forværring eller problemer. Ved moderat demens bør der fokuseres mere på forebyggende og vedligeholdende behandling. Patienten kan være fysisk velfungerende, men de kognitive funktioner er nedsat. I dette stadie kan patienten være verbalt eller fysisk udadreagerende, hvilket kan forværre eller umuliggøre almindelig behandling. Her kan sedering og generel anæstesi være en mulig løsning i tæt samarbejde med patientens læge eller speciallæge. Der vil typisk være behov for yderligere forebyggelse og kortere intervaller. Ved svær demens er patienten fuldstændig plejekrævende og er ofte også fysisk påvirket. Den orale funktion er hyppigt markant nedsat, og der er stor risiko for dysfagi. Kooperationen kan være nedsat, men patienten er typisk mere passiv og ikke så udadreagerende. Behandlingen bør her fokusere på forebyggelse og vedligeholdelse af oral komfort og funktion samt akut behandling. Som sygdommen progredierer, bør behandlingen være så non-invasiv som muligt og prioriteringen af behandlingen skal sættes op imod ulemperne og risikoen for patientens helbred og livskvalitet (5695) . Tandlægen skal sørge for: Klarlæggelse af demenssygdommen og dens stadie, herunder symptomer af betydning og adfærdsforstyrrelser. På grund af sygdomsprogression skal dette opdateres løbende. Klarlæggelse af detaljeret medicinsk anamnese og risikofaktorer. Både i forhold til det generelle helbred, og oral sundhed og funktion. Klarlæggelse af informeret samtykke til behandling (se afsnit om lovgivning). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx nedsat funktionsevne, kulhydratrig kost, nedsat sygdomsindsigt, mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom, herunder fysiske tegn på orale symptomer (5696) . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der vil opstå behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt), fx hver 3. måned ved let til moderat demens og evt. ned til en gang om måneden ved moderat til svær demens. Særlige forhold under behandling Der kan være forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx ledsagelse eller skal foregå på et bestemt tidspunkt på dagen. Demenssymptomer kan medføre at sanseopfattelsen ændres, bl.a. forekommer lyd- og lysfølsomhed samt ændret rumopfattelse, som kan resultere i stress og forvirring. Guidning af patienten er vigtig. Impulshandlinger og udadreagerende adfærd ses også hyppigt og derfor bør patienten aldrig lades alene på klinikken. Magtanvendelse og tvang kan gennemføres i helt særlige tilfælde (se afsnit om lovgivning nedenfor). Mulighed for behandling af patienten ved sedering eller generel anæstesi skal, i tæt samarbejde med patientens læge, overvejes og afprøves, når alle andre muligheder er forsøgt anvendt. Der kan være behov for dette i en kortere eller længere periode, men almindelig behandling bør altid være første valg fra gang til gang (Se Sedering - Odontologisk medicinvejledning ). Særlig profylaktiske foranstaltninger Sygdomsforløbet er individuelt og derfor vil profylaksebehovet være forskelligt, men i de senere stadier af sygdommen, vil stort set alle have behov for massive profylaktiske tiltag og hjælp til den daglige mundhygiejne. Da funktionsevnen forværres i forløbet, vil det være en plejeperson, der må varetage mundplejen på et tidspunkt. Her er angivet forslag til indsatsområder, men disse vil afhænge af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og oral sygdomshistorie. Tandlægen bør sørge for: Hyppig kontrol og reinstruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset), som involverer eller rettes mod plejeperson ved behov Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres, hvis patienten er cariesaktiv (5637) Intensiv fluorterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko Hyppig fluorpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries (6687) Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger - herefter pause Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose Nedsat orofacial og oral motorik samt tygge- og synkereflekser: Instruere plejeperson i fjernelse af madrester efter måltid Instruere plejeperson i pleje af rhagader Kendskab til risiko for nedsat tyggefunktion og fejlsynkning Kendskab til dårlig proteseretention og risiko for fejlsynkning af proteser i sent stadie Motivationen må især rettes mod plejeperson, da patienterne ikke vil være i stand til at fastholde optimal mundhygiejne uden støtte og hjælp pga. sygdomsprogression. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ved tiltagende alder skal tandlægen generelt være opmærksom på, at ældre har en ændret medicinmetabolisme pga. nedsat metabolisk funktion i leveren, forårsaget af nedsat levermasse og gennemblødning samt aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se evt. Medicin.dk - Ældre ). Der er forskellige lægemidler for de forskellige demenssygdomme og patienter med demens får hyppigt også andre præparater, såsom antidepressiv og antipsykotisk medicin . Dertil har de ofte en eller flere andre sygdomme ( polyfarmaci ). Der kan således være stor risiko for interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelse eller Interaktionsdatabasen.dk ). Patienter med demenssygdomme har risiko for hurtigere at få bivirkninger af smertestillende præparater, og opioider bør kun anvendes kortvarigt ved postoperative smerter (5697) . Personer med demens er ofte ikke i stand til at udtrykke smerter og andre symptomer, hvilket medfører risiko for underbehandling. Det er derfor vigtigt, at patienterne får samme mulighed for og adgang til behandling, som alle andre (5698) . Generelt bør egen læge/plejehjemslæge kontaktes, for korrekt aktuel medicinliste og før lægemiddelordination. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder Informeret samtykke. Ifølge Sundhedsloven må en behandling ikke igangsættes uden informeret samtykke. Som udgangspunkt er det personen selv, der skal give samtykke, men en del personer med demens bliver erklæret varigt inhabile, når sygdomsprogressionen er udtalt. I disse tilfælde kan nærmeste pårørende eller en værge give samtykke til behandling. Personen selv kan også have afgivet en fremtidsfuldmagt, som kan bruges som samtykkeerklæring, hvis den omfatter helbredsforhold. Hvis ingen af ovennævnte er opfyldt, kan en sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson er enig i beslutningen. Det kræver dog, at den anden sundhedsperson ikke aktuelt eller i fremtiden er involveret i behandlingen af den pågældende person. Magtanvendelse og tvang. I helt særlige undtagelsessituationer kan det være nødvendigt at anvende tvang over for personer med demens. Hvilken lovgivning, der skal følges, afhænger af både diagnose, magtanvendelsens form samt af, hvor tvangen udføres. Uanset hvilken lov, der træder i anvendelse, gælder det, at en magtanvendelse kun må udføres, hvis det ikke er muligt at opnå frivillighed, og hvis indgrebet er absolut nødvendigt. Se evt. Styrelsen for Patientsikkerhed's sundhedsfaglige vejledning vedr. tvang ved somatisk behandling . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumentér disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen eller EMA . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering. Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin skal derfor laves (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk) Patienter med demenssygdomme er ofte medicinerede med forskellige og mange lægemidler, herunder psykofarmaka, hvorfor mundtørhed (xerostomi) kan være en bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder...)

Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) (...der indeholder fluorid). Der kan være forskel på indholdsstoffer, hvilket kan have betydning for patientens præference. Fluoridgel til skinnebehandling 0,2-1 % NaF i 5 minutter: patienter med meget høj cariesaktivitet/-risiko, fx efter stråleterapi i hoved-halsregionen (5424) . Daglig eller ugentlig behandling. Bemærk: Fluoridgel og -mundskyl bør ikke anvendes til cariesprofylakse af primære tænder hos børn 0,7 mg fluorid/l i drikkevandet. Kontraindikationer Overfølsomhed overfor indholdsstoffer. Må ikke appliceres på pulpa eller pulpanær dentin. Gravide og ammende. Forsigtighed Anvendelse af fluoridholdige præparater til børn bør kun finde sted, hvis det lokale drikkevand indeholder < 0,7 mg fluorid/l. Kontakt evt. den stedlige embedslæge eller det lokale vandværk. Børn med tænder under mineralisering. Forgiftning: Natriumfluorid danner med ventriklens saltsyre flussyre, som er stærkt ætsende. Toksisk dosis: 5 mg fluorid/kg legemsvægt - se endvider...)

Dosispakket medicin og patientsikkerhed (...dermed være med til, at lægens ordination efterleves bedre. Hvilke lægemidler kan dosispakkes? Det er muligt at dosispakke tabletter og kapsler. Du kan se på den enkelte lægemiddelbeskrivelse på pro.medicin.dk se, om lægemidlet må dosisdispenseres . Halve tabletter kan dosisdispenseres, hvis tabletten har en godkendt delekærv, og pakkeapoteket har den i sortiment. Ikke alle tabletter med godkendt delekærv kan tåle den maskinelle håndtering. Spørg derfor på apoteket om det er muligt for det ønskede lægemiddel. Informationen om hvilke lægemidler, der er egnet til at blive dosispakket, hentes fra Lægemiddelstyrelsens hjemmeside (2959) . Her kan du også finde information om lægemidlernes opbevaringstid uden for originalemballage. Apotekerne må, så længe de overholder bekendtgørelsens bestemmelser, også dosispakke lægemidler, der ikke er med på Lægemiddelstyrelsens liste. Dog ikke eksempelvis antibiotika eller cytostatika, se Receptbekendtgørelsen . De dosispakkede lægemidler bliver typisk pakket og udleveret til en periode på 14 dage. Derfor er denne form for dispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid og til patienter i et stabilt behandlingsforløb, men kan for eksempel også bruges i forbindelse med planlagte op- og nedtrapninger. Det er ofte den ordinerende læge, som vurderer om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Apotekets behandlerfarmaceuter har også mulighed for at ordinere dosisdispensering med tilskud til medicinbrugere, hvis medicinbrugeren opfylder de gældende kriterier (5210) Dosisdispenseringsmodul i FMK Dosisdispenseringskortet, også kaldet DD-kortet, som apoteket opretter og bruger til at pakke medicinen efter, fremgår af FMK. Alle parter i sundhedsvæsnet har hermed adgang til de samme oplysninger, om den medicin der dosisdispenseres, hvilket øger patientsikkerheden. Lægers ændringer af lægemidlerne til dosisdispensering foretages direkte på FMK, og alle sundhedsfaglige med relevante rettigheder kan se præcist, hvad medicinbrugeren får af dosisdispenseret medicin, og hvornår eventuelle ændringer vil slå igennem. Ved akutte ændringer, der kræver pakning af en ny dosisrulle, skal apoteket kontaktes. FMK-dosisdispenseringsmodulet sender en fornyelsesanmodning på baggrund af DD-receptens udløbsdato. Det betyder, at lægen ca. 1 måned før en DD-recept udløber modtager en anmodning om fornyelse. Skal dosispakningen fortsætte skal anmodningen godkendes. Er der ikke en gyldig dosisrecept tilknyttet den ordination der skal dosispakkes efter, må apoteket ikke pakke lægemidlet efter receptens udløb. Det er muligt for lægen at regulere dosisreceptens gyldighed ved oprettelsen af den. Gyldigheden kan være op til 2 år. Korrekte ordinationer DD-kortet er dannet ud fra lægemiddelordinationer i FMK, og forud for hver pakning af en dosisrulle, laver apoteket med hjælp fra FMK en validering af, at det der står på DD-kortet, er det samme som det, der står i ordinationen. For at FMK kan læse doseringen og dermed foretage denne validering, kræver det, at ordinationen er oprettet med en struktureret dosering. Doseringer som har fritekst gør, at FMK ikke kan anvendes til validering af data, og apoteket får en meddelelse om, at data på DD-kort ikke stemmer overens med data i ordinationen. For at sikre optimal udnyttelse af de sikkerhedsvalideringer FMK tilbyder, er det derfor vigtigt, at lægemiddelordinationer bliver oprettet med strukturerede doseringer. Eksempler på strukturerede doseringer kan være: 1 tablet 2 gange dagligt, 2 tabletter om aftenen eller 1 kapsel kl.12.00. Ved at vælge de fortrykte doseringer i klinikkens it-system, sikres brug af struktureret dosering. Skærpet opmærksomhed ved brug af datoer i FMK Ved lægemiddelordinationer til brug ved dosisdispensering bør der ikke anvendes datoerne ’doseringsslut’ og ’behandlingsslut’ ved faste behandlinger. Dette skyldes, at der er risiko for, at pakningen af et lægemiddel stopper utilsigtet, og medicinbrugeren derfor ikke får sin lægemiddelbehandling som forventet. Fordi angivelse af datoerne er noget, der sker som et aktivt valg fra lægens side, vil FMK ikke give advarsler om, at pakningen af et lægemiddel stopper - heller ikke selvom det skulle ske midt i en dosisrulle. Brug af datoerne ’doseringsslut’ og behandlingsslut’ bør alene bruges, når det er klinisk relevant. Ved ændringer af de dosisdispenserede lægemidler skal disse foretages direkte på lægemiddelordinationen i FMK. Der skal dog være en gyldig dosisrecept tilknyttet lægemiddelordinationen for, at apoteket må dosispakke og udlevere lægemidlet. Hvis en lægemiddelordination, der dosispakkes, får slettet sin dosisrecept eller dosisrecepten udløber, vil lægemiddelordinationen ikke længere fremgå af DD-kortet, og lægemidlet pakkes ikke. Ca. 1 måned før dosisreceptens udløb, sendes der automatisk en receptfornyelsesanmodning til lægen. FMK skriver, at receptfornyelsesanmodningen kommer fra FMK, og hvis der ligger ubehandlede receptfornyelsesanmodninger hos lægen. Hvis lægen afviser anmodningen, viser FMK afvisningsårsagen, Hvis anmodningen ikke håndteres, vil den forsvinde. FMK sender ikke en ny anmodning. Apoteket får ikke besked om afvisning eller årsag til afvisning. Utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin Man ved fra tidligere, at problematikker i medicineringsprocessen ikke er unikke for dosispakket medicin, men svarer til de problemstillinger, som generelt er beskrevet i litteraturen for medicingivning. Selvom det er muligt i FMK at håndtere dosispakket medicin, og alle sundhedsprofessionelle kan se DD-kortet, er det stadig særdeles vigtigt, at der samarbejdes og kommunikeres parterne imellem. De rapporterede UTH´er viser, at de hyppigste utilsigtede hændelser i administrationen af dosispakket medicin er, at medicinen ikke bliver givet til medicinbrugeren, eller at medicinen gives på forkert tidspunkt eller til forkert medicinbruger. Årsagerne til, at medicinen ikke bliver givet, kan være flere. I nogle tilfælde er det ikke muligt at dosispakke al medicin en medicinbruger får. Konsekvensen er, at medicinbrugeren både får medicin, der er maskinelt dosispakket og medicin, som skal gives ved siden af (sidedosering). Ligger medicinen ikke samme sted, er der en større risiko for, at enten den dosispakkede eller den sidedoserede medicin glemmes. Til tider skyldes den manglende medicingivning, at det ikke er tydeligt angivet på medicinlisten, at der sammen med den dosispakkede medicin skal gives en sidedosering. De utilsigtede hændelser viser også, at der tages fejl af dage og tider, når medicinen skal udleveres. For de alvorlige hændelser er en af grundene ofte, at personalet tror, at medicinen ikke er givet, eller at personalet internt ikke har informeret hinanden, når en medicinbruger har fået udleveret medicin. Dette resulterer i, at den næste dosispose på rullen bliver taget, men uden at personalet, som administrerer medicinen, tjekker dato og tid - hvorved medicinbrugeren fejlmedicineres. Styrket patientsikkerhed i dosisdispenseringen 1) Kommandoveje og ansvar Generelt er medicineringsprocessen, og især i overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren, en organisatorisk omfattende proces med mange led, aktører og kommunikationsveje. Denne kompleksitet samt kommuner og regioners forskellige håndtering af medicineringsprocessen gør ændringer i den medicinske behandling til en risikofaktor. For at dosispakningen kan fungere optimalt, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem medicinbruger, læge, plejepersonale og apotek, se Dosisdispensering - MedCom . Alle aktører bør have fokus på arbejdsgange og kommunikationen - også på tværs af sektorer. Der anbefales ensrettede arbejdsgange, så alt involveret sundhedspersonale, som håndterer dosisdispensering, kender og forstår kommandoveje og ansvar. I samarbejdet kan materialer udarbejdet af tværfaglige aktører anbefales. Materialerne er samlet hos MedCom og kan tilgås via deres hjemmeside om dosispakket medicin. Med kompleksitet i medicineringsprocessen er det også vigtigt, at ansvarsfordelingen de forskellige aktører imellem fungerer optimalt. Det er apotekets ansvar, at indholdet i dosisrullen er korrekt, men dette kan kun ske ved, at ændringer i medicineringen bliver kommunikeret hurtigt og korrekt til apoteket. Nårder foretages ændringer, har lægen mulighed for at se, hvornår den vil kunne træde i kraft. Skal ændringen træde i kraft før det der angivet i FMK, skal apoteket kontaktes. Ifølge vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (2965) skal den udskrivende læge tage stilling til om en medicinbruger der fik sin medicin dosispakket inden indlæggelse skal fortsætte med dette efter udskrivelse. Er dette tilfældet skal evt. ændringer i lægemiddelbehandlingen ske via lægemiddelordinationer på FMK. På den måde sikres det at apoteket får besked. Har dosispakningen desuden været sat i bero i forbindelse med indlæggelsen, skal den genoptages, førend der kan pakkes medicin. Det plejepersonale, der ved leveringen modtager dosisrullen fra apoteket, skal foretage den samme varemodtagelseskontrol, som nårder modtages andre lægemidler fra apoteket. 2) Ændringer skal nøje overvejes Da dosispakkede lægemidler som regel bliver udleveret til 14 dage ad gangen, er dosisdispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid eller til planlagte op- og nedtrapninger. Det er derfor vigtigt, nårder skal ændres i medicineringen, at det overvejes, hvornår en effektuering af ændringen i medicineringen skal eller kan finde sted. Om ændringen kan vente til næste pakning og levering af medicin, eller om ændringen skal ske akut. Typisk vil ændringer kunne afvente næste pakning, men i de tilfælde hvor der er behov for en akut ændring, skal tabletterne kunne identificeres sikkert og entydigt. Ellers skal al medicinen i den eller de berørte dosisposer eller rum i doserings-æsken kasseres, og medicinen skal dispenseres på ny. Med FMK Dosismodulet er det under den enkelte patient muligt at se hvornår en ændring i lægemiddelbehandlingen vil træde i kraft for netop denne person. Er det nødvendigt, at ændringen sker akut, skal medicinbruger, plejepersonale og apotek have besked. Det skal tillige aftales med apoteket, om der skal pakkes en ny rulle, eller om ændringen skal ske som en tillægsrulle/sidedosering indtil evt. ny medicin kan indgå i den samlede dosisrulle og indgå i den normale 14 dages rutine. 3) Ro og tid til administration Medicin udleveret på forkert tidspunkt eller til forkert person er ofte en konsekvens af manglende kontrol af oplysningerne på dosisposen eller manglende kommunikation personalet imellem. Det er derfor vigtigt, at alle involverede i medicinhåndteringen kender sine opgaver og ansvar, således at hvert trin i medicinhåndteringen udføres korrekt. Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet et værktøj til dette formål (2967) . Forstyrrelser er i de utilsigtede hændelser en hyppig årsag til, at der sker fejl i administrationen af medicin. Det anbefales, at der er ro og tid til fokus omkring administration. 4) Sidedosering til dosispakket medicin Det er ikke muligt at eliminere sidedoseringer fuldstændigt, da nogle lægemidler ikke kan eller bør dosispakkes. Sundhedspersonale og den ordinerende læge bør derfor have problematikken med sidedoseringer for øje. Det skal tydeligt fremgå af medicinlisten, om det enkelte præparat er dosispakket eller sidedoseret. Sidedoseret medicin skal også dokumenteres, og der må kun være én medicinliste. Dosispakket og sidedoseret medicin bør om muligt ligge samme sted. Vejledninger Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet informationsmateriale og vejledninger til sundhedsprofessionelle om FMK (5209) . Ovenstående tekst om dosispakket medicin er udarbejdet af Danmarks Apotekerforening og Medicin.dk. Er der...)

Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) (...der 1,7 millioner kronikere der dagligt tager medicin for ofte flere sygdomme samtidigt. Ved dagligt indtag af mere end et lægemiddel er der tale om polyfarmaci. Graden af polyfarmaci betegnes som minor, hvis der behandles med mellem 2-4 lægemidler og major, nårder anvendes 5 eller flere lægemidler dagligt. Mere end 700.000 borgere i Danmark eksponeres for major polyfarmaci (5659) . Når patienten udsættes for flere lægemidler samtidigt, kan der opstå lægemiddelinteraktioner og øget bivirkningsbelastning (fx ved flere lægemidler med antikolinerg effekt). Desuden kan patientens sygdomme og evt. høje alder have betydning for elimination af lægemidler, fx i leveren og nyrerne. Der er fundet dosis-afhængig association mellem antal lægemidler og mundtørhed (xerostomi), og mere end 1.800 lægemidler fra over 80 terapeutiske grupper er blevet associeret med xerostomi/hyposalivation, fx antipsykotika , antidepressiva , diuretika , antihistaminer , antihypertensiva og syrepumpehæmmere (5660) . Særlige forhold før behandling Optag grundig anamnese med løbende opdatering af sygdomme og medicinliste - herunder naturlægemidler og kosttilskud. Vær opmærksom på at især calciumantagonister , ciclosporin og antiepileptika kan give medicin-induceret gingivahyperplasi. Udspørg om symptomer på bivirkninger fx mundtørhed. Opmærksomhed på risikofaktorer for medicin-induceret gingivalhyperplasi (phenytoin, ciclosporin og calciumantagonister ) og for oral sygdom. Særlige forhold under behandling Opmærksomhed på øget/ændret udvikling af oral sygdom. Fokus på mulige orale bivirkninger, fx mundtørhed, ulcerationer, medicin-induceret gingivahyperplasi, infektioner. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Hjælp med at opretholde motivationen - det er ofte en livslang problemstilling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci har øget risiko for interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Vejl. kriterier for enkelttilskud . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumenter disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen. Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) , (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci klager ifølge international litteratur ofte over mundtørhed (xerostomi) (XIV). Mundtørhed kan fremgå af nogle lægemidlers produktresuméer. Hyposalivation fremgår sjældent af produktresumeerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektiv vurdering af spytkirtelfunktionen og tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet som følge af nedsat spytsekretion bør anmeldes som en både alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (fremgår sjældent af produktresumeerne) bivirkning. Medicin-induceret gingivahyperplasi fremgår af nogle lægemidlers produktresumé, men ofte som en meget sjælden bivirkning, hvorfor det er vigtigt, at den anmeldes, da den kan få alvorlige konsekvenser for patientens orale funktion. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicin. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og der er mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder...)

Lægemidler og graviditet (...der graviditet Et nyt dansk populationsstudie omhandlende Region Nordjylland viste, at fra 1999 til 2009 steg andelen af førstegangsgravide, som indløste mindst én recept under graviditeten, fra 55 % til 61 %. For systemiske antibiotika viser en ny publikation over landsdækkende data, at henholdsvis 13 % (2000), 16 % (2011) og 14 % (2014) af gravide indløste en recept i første trimester (4731) . Brugen af antidepressive lægemidler er i de senere år faldet målbart fra lidt over 4 % i 2011 til ca. 2,7 % i 2016 (4732) . Der er ingen valide data for anvendelse af håndkøbsmedicin blandt gravide. Opfattelse af teratogent potentiale Perceptionen af lægemidlers potentiale for uønsket fosterpåvirkning er dokumenteret overestimeret blandt sundhedsprofessionelle såvel som blandt patienter. I et spansk studie fra 2001 dokumenteredes det, at sundhedsprofessionelles og gravides opfattelse af risikoen ved anvendelse af lægemidler generelt, såvel som for specifikke lægemidler, under graviditeten er ude af proportion med faktuelle dokumenterede forhold (5667) . Nyere danske data viser dog en klart bedre overensstemmelse mellem faktuelle forhold og risikoopfattelse blandt sundhedsprofessionelle. Blandt 175 speciallæger i gynækologi og obstetrik (hele Danmark) og 177 praktiserende læger (i Region Syd), var der relativt beskedne forskelle i opfattelsen af risici og faktuelle forhold for 10 almindeligt anvendte lægemidler. Blandt gravide viste et norsk internetbaseret spørgeskemastudie blandt > 8.000 gravide fra 18 lande i 2014 et uændret væsentligt misforhold mellem opfattelse af risiko og faktuel risiko (5667) (5668) . Baggrundshyppighed af uønskede hændelser Baggrundshyppigheden af medfødte misdannelser og andre uønskede graviditetsudfald som spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt er ikke præcist beskrevet. Frekvensen af medfødte misdannelser i Danmark synes svagt stigende, uden at årsagen er klar, men en væsentlig komponent er formentlig en bedre registrering (5653) . For praktiske forhold kan det antages, at hyppigheden af medfødte misdannelser i populationen er 5 %, og at spontanabortfrekvensen i Danmark er ca. 15 %. Nyere tal med en mere stringent definition af major misdannelser (se nedenfor) reducerer baggrundshyppigheden til ca. 3 % i henhold til opgørelser fra European Surveilliance of Congenital Abnormalities, EUROCAT. En del misdannelser erkendes først i løbet af de første leveår; dette gælder fx nogle kardielle misdannelser og funktionelle påvirkninger af centralnervesystemet. Det er uklart, i hvilket omfang medfødte misdannelser kan tilskrives anvendelse af lægemidler under graviditeten, men de udgør utvivlsomt kun en mindre del af alle misdannelser. Definitioner Ved en teratogen effekt (teratos er græsk for monster) forstås en strukturel udviklingsdefekt hos fostret. Disse kan klassificeres som minor eller major , hvor major misdannelser typisk er karakteriseret ved at medføre en livstruende tilstand, større kirurgiske indgreb eller væsentlige, varige handicap. Opdelingen er præciseret i forskellige internationale registre, fx det europæiske EUROCAT -samarbejde. En funktionel udviklingsdefekt er typisk relateret til CNS-defekter med varierende grader af mental retardering og hæmmet psykosocial udvikling. Ud over disse klassiske teratogene påvirkninger er interessen for andre uønskede påvirkninger, som kan medføre en øget risiko for spontan abort, lav fødselsvægt og tidlig fødsel, stigende. Der forskes også i mulige langtidseffekter; fx er der stor interesse for psykosocial udvikling hos børn, som har været eksponeret for psykofarmaka og andre CNS-aktive lægemidler under graviditeten. Faktorer af betydning for fosterpåvirkning Tidspunktet for eksponering for lægemidlet er den vigtigste risikofaktor for skadelig påvirkning af fosteret. Organogenesen finder især sted i 3.-10. graviditetsuge, og fosteret vil i denne periode være mest følsom for påvirkninger, som kan medføre strukturelle misdannelser. Dosis er af stor betydning. Såvel humane data fra thalidomidbehandlede kvinder, som data fra dyreforsøg tyder konsistent på en dosisafhængig toksicitet, som dog ikke nødvendigvis er lineær. Lægemidlets farmakodynamiske karakteristika og varigheden af eksponeringen er andre betydende faktorer. De mest potente teratogene lægemidler som thalidomid og tretinoider resulterer i alvorlige misdannelser hos ca. 35 % af 1. trimester-eksponerede fostre. Konsekvenserne af lægemiddelpåvirkning meget tidligt i graviditeten er der meget lidt faktuel viden om. Det antages, at en betydelig toksisk påvirkning er uforenelig med embryomets overlevelse.; en såkaldt all-or-nothing periode, som arbitrært angives til at omfatte de første 14 dage efter konceptionen. Resultatet vil være meget tidlig fosterdød og spontan abort, men da graviditeten oftest ikke er erkendt på dette tidspunkt, vil det typisk gå upåagtet hen. Eksponering under uopdaget graviditet Medicin.dk's tekster vedrørende graviditet er primært rettet mod situationer, hvor det overvejes, om et lægemiddel skal ordineres under en kendt graviditet. Her har risikovurderingen et alment profylaktisk perspektiv, og beslutningen om ordination beror på en afvejning af den forventede nyttevirkning over for den mulige risiko. Ved rådgivning af kvinder, som har indtaget lægemidler under en uopdaget graviditet, tager risikovurderingen udgangspunkt i en række forhold omkring det enkelte individ. En vurdering af graviditetslængden på tidspunktet for medicinindtagelsen og dosisstørrelse er vigtige for en vurdering af størrelsesorden og art af den risiko, som antages at være forbundet med den aktuelle påvirkning. Tilstedeværelse af andre faktorer, kvindens fertilitet og graviditetsønske samt mulighederne for relevant prænatal diagnostik kan være betydningsfulde aspekter at inddrage ligesom en vurdering af niveauet for den risiko, som er acceptabelt for kvinden. Eksposition for lægemidler tidligt i graviditeten bør kun undtagelsesvis - typisk ved eksponering for isotretinoin og acitretin - inddrages i overvejelser vedrørende svangerskabsafbrydelse. Datakilder og datakvalitet Mængden af tilgængelig viden om de enkelte lægemidlers skadelige virkninger under graviditet varierer meget, afhængig af lægemidlets indikationsområde og af, hvor længe det har været markedsført. Kasuistiske meddelelser har kun begrænset signalværdi og ingen kausal værdi, og brugbare data om lægemiddeleksposition og graviditetsudfald må derfor i alt overvejende grad tilvejebringes gennem epidemiologiske studier. Kohorteundersøgelser, case-kontrolundersøgelser og systematisk pharmacovigilance kan give værdifulde oplysninger. Ingen af disse metoder er imidlertid ideelle, og den videnskabelige kvalitet af data vil typisk variere meget. De databaser, som ligger til grund for epidemiologiske studier, er af varierende kvalitet både med hensyn til dækningsgrad og validiteten af data for såvel eksponering som registrering af uønsket fosterpåvirkning. Desuden ses metodologisk variation forskergrupperne imellem, således at sammenligning af selv to gode farmakoepidemiologiske studier kan være vanskelig. I vurderingen vil derderfor også indgå data, hvor der fx kan rejses tvivl om den anvendte lægemiddeldosering og eksponeringens varighed. Der indgår også upublicerede (men typisk offentligt tilgængelige) data fra fx det svenske fødselsregister, Janusinfo , forskellige internationale misdannelsesregistre (specielt for antiepileptika og antiretrovirale lægemidler ) og upublicerede store kohorter som Michigan Medicaid (refereres i Briggs (3878) ). En videnskabelig rigoristisk tilgang til data vil betyde, at den behandlende læge i langt de fleste situationer vil stå uden et meningsfyldt beslutningsgrundlag ved valg af lægemiddel til en gravid patient. Den samlede datamængde repræsenterer således et vist nødvendigt kompromis mellem kvalitet og kvantitet. Den prædiktive værdi af reproduktive dyreundersøgelser er ukendt, og fortolkningen af disse er ganske kompleks. Resultater fra dyreforsøg indgår derfor som hovedregel ikke i Medicin.dk's vægtning af data. Bivirkningsindberetninger I de danske mediers fokus på dette emne gennem de senere år har enkeltsager og indberettede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen spillet en meget synlig rolle. Det synes meget vanskeligt at formidle det faktum, at et sammenfald af hændelser (lægemiddelbehandling under graviditet og uønsket fosterpåvirkning) ikke siger noget om en eventuel kausalitet. Det er vigtigt at forholde sig til denne type af data og gøre sig klart at: indberetning er en vigtig signalkilde for sjældne og alvorlige hændelser, fortolkningsmæssigt skal disse data altid sættes i perspektiv: Øvrig tilgængelig datamængde Baggrundshyppighed af uønsket fosterpåvirkning Forbrug af lægemidlet blandt gravide Komorbiditet bivirkningsindberetning om formodede medfødte misdannelser er lovpligtig for læger, den enkelte læge skal indberette alene på formodning (mistanke) og skal ikke tage beslutning om graden af kausalitet. Risikoestimat Ved anvendelse af historiske data for baggrundsfrekvensen af uønsket fosterpåvirkning kan man groft estimere at: 200 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 3 gange højere end baggrundsrisikoen. 700 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 2 gange højere end baggrundsrisikoen. Dette er bevidst valgte arbitrære cut-off-punkter. Hvis der ønskes sikkerhed for en endnu lavere risiko, vil det kræve, at der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede gravide. Sådanne data findes imidlertid kun for få lægemidler. Regulatoriske forhold Produktresumeet er en integreret del af markedsføringstilladelsen. Produktresumeet binder producenten i forhold til markedsføringen, men er ikke bindende i forhold til lægers kliniske anvendelse af lægemidlet, heller ikke hvad angår anvendelse under graviditet. Produktresumeet baseres på den viden, der er om et givet lægemiddel på markedsføringstidspunktet, men skal løbende opdateres, nårder tilkommer ny viden. Med hensyn til anvendelse under graviditeten er der på markedsføringstidspunktet typisk ingen eller meget få humane data, og der refereres typisk til dyreforsøg i det omfang, de har fundet sted. Det er producentens pligt at opdatere disse oplysninger i forhold til løbende indsamlet eller publiceret viden. Producentens interesse i forhold til anvendelse under graviditeten er entydigt af defensiv karakter, og motivationen for at klassificere et lægemiddel som anvendeligt under graviditeten er næsten ikke eksisterende, primært af medikolegale hensyn. Siden 2009 har der eksistereret en EMA guideline specifikt på dette område, hvor det beskrives hvilke krav, som skal opfyldes, for at et givent lægemiddel kan tilføjes specifikke rekommandationer under graviditeten. Her angives nogle ret konservative statistiske estimater med tilhørende forslag til rekommandationstekst: > 300 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 10 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig men evidensniveauet er lavt > 1.000 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 2 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig, evidensniveauet er højt I praksis følges denne guideline ikke særlig ofte, da det er producenten, der som udgangspunkt skal tage initiativet til den løbende opdatering. Producentens interesse er ekstraordinært konservativ hvilket ikke nødvendigvis er sammenfaldende med patientens og det ufødte barns bedste interesser. Derudover er der fortsat ikke altid konsistens i produktresumeernes anbefalinger for de samme indholdsstoffer, selv om der...)

Leversygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Der skal ligeledes tages højde for, at nedsat leverblodgennemstrømning og nedsat fungerende levermasse kan reducere patientens evne til at nedbryde og dermed tolerere lægemidler. Reduceret first pass effekt kan betyde, at det aktive lægemiddel forekommer i forhøjet koncentration, men også at aktivering af prodrugs kan være uforudsigelig. Leversygdom og tegn på leversygdom skal, som anden tegn på sygdom hos patienter, medføre udredning hos egen læge, da hurtig behandling kan have stor betydning for sygdomsprogressionen og patientens overlevelse . Særlige forhold før behandling Patientens almentilstand vurderes, herunder tegn på koagulationsforstyrrelse, infektion og mangeltilstand. Ved planlægning af blødende kirurgiske indgreb bør patientens koagulationsparametre og almene tilstand konfereres med egen læge. Det vurderes, om der er behov for profylaktisk antibiotika og i fald hvilken, da de fleste lægemidler metaboliseres i leveren. Se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved nedsat leverfunktion skal tandlæge være opmærksom på at first pass effekten gennem leveren kan være nedsat, hvor især høj-clearance lægemidler risikerer langsom nedbrydning, fx lidokain og morfin. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ændret lægemiddelmetabolisme betyder også, at tandlægen skal være særlig opmærksom på risikofaktorer og forsigtighed samt mulige ændringer i interaktioner, nårder ordineres lægemidler (se evt. relevante præparatbeskrivelser, Nedsat leverfunktion eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion. Miconazol bør ikke anvendes ved leverinsufficiens. Clarithromycin må ikke anvendes til patienter der lider af alvorligt leversvigt i kombination med nedsat nyrefunktion. Roxithromycin frarådes til patienter med svært nedsat leverfunktion. Acetylsalicylsyre og NSAID er umiddelbart ikke velegnede, da de kan påvirke koagulationen. Amoxicillin skal dosisjusteres, og leverfunktion monitoreres hos patienter med nedsat leverfunktion. Clindamycin . Evt. behov for dosisreduktion. Metronidazol anvendes med forsigtighed til patienter med svært nedsat leverfunktion. Lidocain bør anvendes med forsigtighed . Paracetamol bør anvendes med forsigtighed til patienter med dårlig ernæringstilstand, skadeligt alkoholforbrug og leverfunktionspåvirkning. Benzodiazepiner bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion. Fluconazol anvendes med forsigtighed (manglende erfaring). Nystatin kan anvendes da det ikke metaboliseres i leveren. Phenoxymethylpenicillin kan anvendes. Orale bivirkninger Pga. nedsat lægemiddelomsætning er det vigtigt at være opmærksom på mulige orale og systemiske bivirkninger, da ophobning af lægemidler og/eller metabolitter kan skade leveren yderligere. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder...)

Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m²) (...der er en passiv proces. Kun den frie plasmafraktion af et lægemiddel elimineres ved glomerulær filtration. Enkelte lægemidler udskilles også ved aktiv tubulær sekretion i nyrernes tubuli. Den glomerulære filtrationsrate (GFR) anvendes som mål for nyrernes ekskretoriske funktion, selv om udskillelsen af nogle lægemidler også bestemmes af en efterfølgende tubulær sekretion og/eller reabsorption. GFR betegner det volumen blodplasma, der filtreres i nyrernes samlede antal glomeruli pr. tid, og angives i ml/min. GFR standardiseres i forhold til kropsstørrelse med tilhørende referenceinterval. Bestemmelse af estimeret GFR (eGFR) hos voksne eGFR kan anvendes i daglig klinik til dosering af de fleste lægemidler. I Danmark opgives eGFR ved enhver måling af P-kreatinin på personer > 18 år, og den er beregnet med CKD-EPIkrea, 2009 formlen, der er korrigeret for alder og køn (men ikke race). Ved tilstande med svært nedsat muskelmasse, hvor P-kreatinin skønnes upålideligt kan eGFR med fordel beregnes på baggrund af P-Cystatin C baserede formler. Bestemmelse af GFR med eksogene markører er den mest præcise metode til bestemmelse af GFR i daglig klinik. I Danmark anvendes plasma-clearance af 99 mTc-DTPA. GFR bestemt med denne metode kan overestimeres, hvis patienten har ekspanderet ekstracellulærvolumen (fx ødemer eller ascites). Bestemmelse af GFR med denne metode anvendes, nårder er behov for et meget pålideligt resultat og anbefales ved: Dosering af toksiske lægemidler, hvor dosering kræver præcis bestemmelse af GFR, fx visse typer af cytostatika. Før og efter nogle kirurgiske indgreb på nyrer og urinveje med det formål at forudsige fald i GFR og eventuelt ved efterfølgende kontrol af dette. Personer 1 år, idet der anvendes særlige formler: eGFR anvendes ikke til børn 90 ml/min/1,73 m² beskrives som normal nyrefunktion. I daglig klinik er der ikke behov for dosisreduktion af lægemidler ved GFR > 60 ml/min/1,73 m². Stadium Deskriptivt GFR (ml/min/1,73 m²) G1 Normal eller høj ≥90 G2 Let nedsat 60-89 G3a Let/moderat nedsat 45-59 G3b Moderat/stærkt nedsat 30-44 G4 Stærkt nedsat 15-29 G5 Terminalt nyresvigt < 15 Dosering af lægemidler ved nedsat nyrefunktion Ved nedsat GFR kan lægemidler eller deres metabolitter, som i aktiv form hovedsalig udskilles renalt, akkumuleres med risiko for alvorlige bivirkninger eller forgiftninger. Dosis skal derfor reduceres enten ved at reducere enkeltdosis eller ved at forlænge dosisintervallet. Indledes behandlingen med bolusdosis (mætningsdosis, opfyldningsdosis) af lægemidlet, skal denne gives uafhængigt af GFR. Ved nedsat GFR forlænges tiden til opnåelse af steady state koncentrationen i blodet, da denne er afhængig af eliminationshastigheden og dermed GFR. Eksempler på almindelige lægemidler, hvor dosis skal justeres afhængig af GFR Orale antidiabetika, fx Metformin , SGLT-2-hæmmere , GLP-1-receptor agonister og DPP-IV-hæmmere Digoxin Atenolol Bisoprolol Visse direkte orale antikoagulantia (DOAKs) Gabapentin Opioider En række antibiotika og antivirale midler. Læs mere på Nyrelisten til almen praksis , som er en oversigt over hyppigt anvendte lægemidler, der...)

Søgeresultater, Sygdomme:

Akromegali (...Der diagnosticeres omkring 20 nye tilfælde af akromegali i Danmark om året, og prævalensen er 85 pr. million. Akromegali (gigantisme) opstår på grund af et hypofyseadenom i langt de fleste tilfælde. Hypofyseadenomet producerer væksthormon (GH) og giver anledning til et forhøjet niveau af IGF-I (insulinlignende vækstfaktor). Et GH producerende hypofyseadnom er ofte synligt ved MR-skanning af hypofysen, hvor ca. 70 % af patienterne har et makrohypofyseadenom (≥ 10 mm) (3085) . I den internationale litteratur er der...)

Svær pruritus ved hæmodialyse (...Der er usikker effekt af behandling med bl.a. antihistaminer, gabapentin, pregabalin, ultraviolet stråling, topisk behandling med fede cremer eller steroider...)

Acanthamøbe hornhindebetændelse (...Der findes ikke et enkelt virksomt middel mod amøben, hvorfor forskellige, langvarige behandlinger må forsøges. I første række kan forsøges kombinationer af antiseptiske stoffer som klorhexidin 0,02 %, propamidin 0,1 % og polyhexamethylene biguanide (PHMB) 0,02 %. I anden række kan forsøges tillæg afaminoglykosider (Neomycin 10.000 U/ml) eller imidazoler (Miconazol 1 %). PHMB (polihexanid) 0,08 % markedsføres i Danmark til oftalmologisk brug. Det har i randomiseret undersøgelse vist sig lige så effektivt som den klassiske kombinationsbehandling af PHMB 0,02 % og propamidin 0,1 %. Promidin 0,1 % markedsføres ikke i Danmark, men sælges i øvrige Europa under...)

Osteoartrose (...Der findes ingen kausal behandling. Behandlingen er primært symptomatisk. Den non-farmakologiske behandling er væsentlig og omfatter patientinformation, vægttab, hjælpemidler, ledaflastning (fx tommelfinger-ortose og stok) og træning . Den farmakologiske behandling består primært af smertestillende midler under hensyntagen til disses bivirkningsprofil. Kirurgiske behandlingsmuligheder omfatter alloplastik og artrodese. Effekten af intraartikulær glukokortikoid er i bedste fald kortvarig (få uger), og litteraturen er præget af metodemæssige begrænsninger, hvorfor behandlingen generelt ikke anbefales. Det er uafklaret, om der er langtidsbivirkninger ved behandlingen fx acceleration af OA udviklingen. Det er derfor vigtigt at registrere om behandlingen for den enkelte har effekt mere end få uger, hvis der skal være et rationale i at gentage behandlingen. Se afsnittet om intraartikulær steroid . Der er interessante resultater fra forsøg med stamcelle-transplantation, hvor et Cochrane review fra 2025 finder evidensen lav og med risiko for publikationsbias. Behandlingsmodaliteten er meget langt fra at være en del at den kliniske hverdag (5422) . De medikamentelle behandlingsmuligheder omfatter: Paracetamol . NSAID, som bør anvendes særdeles varsomt hos ældre pga. øget risiko for gastro-intestinale og tromboemboliske bivirkninger, se NSAID . Opioider bør generelt undgås men kan evt. anvendes kortvarigt (fx i ventetiden på operation). I givet fald kræves særlig opmærksomhed på bivirkninger herunder risiko for afhængighed. Allerede ved ordination bør lægges plan for nedtrapning og ophør af opioider. Hyaluronat til intraartikulær anvendelse. Der er ikke dokumenteret behandlingseffekt. Glukosamin. Der er ikke dokumenteret klinisk betydende effekt. Skrøbelige og ældre Medicinsk behandling skal revurderes regelmæssigt med henblik på fortsat relevans, effektivitet og sikkerhed. Ved overvejelser om kirurgi skal inddrages overvejelser om effekten af nonfarmakologiske og farmakologiske behandlingsindsastser, smerteintensitet, funktionsevnebegrænsning, komorbiditet og genoptræningspotentiale efter operation. Revurder...)

Viral øjenbetændelse (...Der findes ingen specifik behandling mod adenovirus. Ved adenovirus er behandling smørende (lubrikerende) øjendråber , der lindrer og øger patientens komfort. Svære tilfælde af adenovirusinfektion bør ses af øjenlæge og kan behandles med kombinationspræparat af steroid og antibiotika under kontrol af det intraokulære tryk. Behandling mildner og afkorter det kliniske forløb ved at dæmpe inflammationen og forhindre sekundær bakteriel infektion. Adenovirusinfektion svinder spontant, men der kan være sløret syn og irritabel slimhinde i op til 6 måneder...)

Hypertension hos gravide (Der skelnes mellem følgende former for hypertension i graviditeten: Prægestationel hypertension til stede før graviditeten eller tidligt i graviditeten ( 0,3 g/24 timer.)

Svampeinfektioner i huden (...Dermatofytter I de fleste tilfælde af overfladiske dermatomykoser er lokale midler tilstrækkelige. Ved udbredte, kroniske eller recidiverende tilstande og involvering af hårfollikler er systemiske antimykotika indicerede. Neglemykose behandles ofte med systemiske midler, da lokale midler kun i ganske milde og overfladiske tilfælde kan forventes at have effekt. Kombinationsbehandling med oral antimykotikum og antimykotisk lak til negle synes at bedre prognosen ved svære tilfælde af neglemykose. Candida spp Kutane, lokaliserede former for candidiasis behandles med lokale midler , mens recidiverende infektioner og mere udbredte former behandles med systemiske midler , fx fluconazol eller itraconazol (Tabel 1A). Malassezia spp Pityriasis versicolor kan i lokaliserede tilfælde behandles med shampoo kombineret med creme, begge indeholdende et lokalt virkende antimykotikum. Seboroisk dermatitis og andre inflammatoriske tilstande, hvor Malassezia spp. spiller en rolle, behandles med cremer, der indeholder azol eller ciclopirox, evt. kombineret med et svagt virkende steroid eller en calcineurin inhibitor. Malassezia folliculitis kan i lette tilfælde behandles med shampoo, der indeholder svampemiddel kombineret med acnemidler med effekt på de okkluderede talgkirtler. I svære tilfælde af Malassezia folliculitis kan et systemisk antimykotikum (fluconazol, itraconazol) evt. kombineret med antimykotisk shampoo forsøges. Tabel 1A: Midler til Candida infektioner C. albicans C. glabrata S. cerevisiae C. krusei C. norvegensis C. parapsilosis C. tropicalis Topikale midler Nystatin +++ +++ +++ +++ Miconazol +++ ++ 0 ++ Econazol * +++ ++ 0 ++ Clotrimazol +++ +-0 ++ +++ Systemiske midler Fluconazol +++ +-0 0 +++ Itraconazol +++ + +-0 +++ Voriconazol ** +++ ++ +++ +++ Posaconazol ** +++ ++ +++ +++ 0: Ingen effekt +: Lille effekt ++: Nogen effekt +++: God effekt * Findes kun i kombination med triamcinolonacetonid på det danske marked. ** Specialistbehandling. Bemærk: Taksonomiske ændringer. Nye navne: Nakaseomyces glabrata, syn. Pichia kudriavzevii, Pichia norvegensis (6178) Tabel 1B: Midler til Malassezia og dermatofyt infektioner Malassezia Microsporum Trichophyton Epidermophyton Topikale midler Miconazol ++ ++ ++ Econazol *** ++ + + Clotrimazol ++ + + Ketoconazol +++ ++ ++ Terbinafin + ++ +++ Amorolfin ir + +++ Ciclopirox (-amin)* ++ + +++ Systemiske midler Terbinafin ir + +++ Griseofulvin ir +++ ++ Fluconazol ++ + + Itraconazol ++ ++ ++ Voriconazol ir (+++)** (+++)** Posaconazol ir (+++)** (+++)** Ir: Ikke rekommanderet 0: Ingen effekt +: Lille effekt ++: Nogen effekt +++: God effekt * Ciclopirox har tillige en vis antibakteriel effekt og anvendes derfor til erytrasma. ** Vori- og posaconazol har in vitro effekt overfor dermatofytter, men er ikke registreret til denne indikation. Almindeligvis er billigere og effektive alternativer tilgængelige. Specialistbehandling. Der henvises i øvrigt til Produktinformation på EMAs hjemmeside. *** Findes kun i kombination med triamcinolonacetonid på det danske marked. Tabel 1A og 1B. Dansk Der...)

Acne (Dermatologiske lidelser)

Eksem (Dermatologiske lidelser)

Psoriasis (Dermatologiske lidelser)

Rosacea (Dermatologiske lidelser)

Urticaria (Dermatologiske lidelser)

Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler (...Når dopamin, ofte i et komplekst samspil med andre transmittersystemer, som fx serotonin, glutamat og GABA, frigives i dette område, kan det medføre en eufori, psykisk velvære, eller alternativt fravær af smerter eller psykisk ubehag, der opleves som gavnligt for den, der anvender rusmidlet. Fælles for de psykoaktive kemiske stoffer, vi kender som rusmidler, er, at de blandt andet kan aktivere belønningssystemet, når man indtager stoffet regelmæssigt og således medføre oplevelse af trang, og en stærkt ansporende og uimodståelig vaneindtagelse (kompulsiv adfærd). For nogle personer er trangen til rusmidlet så udtalt, at de, på trods af gentagne forsøg, ikke er i stand til at kontrollere eller ophøre med rusmiddelforbruget og der udvikles et afhængighedssyndrom, som medfører dagligt eller hyppigt indtag, ofte med tilbagefald ved forsøg på at ophøre med indtaget. Tolerans og abstinenser Abstinenstilstande optræder ved behandlingsophør eller dosisreduktion af de rusmidler, der skaber tolerans - uanset om dette sker på egen hånd eller planlagt, og ligegyldigt om et rusmiddel er lægeordineret eller illegalt. Der kan også optræde en mere psykologisk variant, hvor man i mangel af sit rusmiddel får en række symptomer, der er forbundet med fraværende effekt af rusmidlet. Eksempelvis kan det ses, at man ved et længerevarende forbrug af et rusmiddel, som man har indtaget for at opnå søvn, kan genopleve søvnproblemet ved ophør, hvilket kan opleves som stærkt ubehageligt. Fænomenet kan delvis forklares ud fra toleransudvikling, som optræder pga. ned- eller opregulering af receptoraktiviteten i de involverede hjerneområder. Ved abstinenser ses derfor hyppigt den modsatte reaktion af den virkning, man ønskede at opnå med medicinen eller det illegale rusmiddel. Abstinenstilstande kan være lette og til at acceptere for brugeren, men kan også kompliceres af symptomer på delir og krampeanfald, som fx ved ophør med brug af benzodiazepiner, alkohol eller gammahydroxybutyrat (GHB). Skadeligt forbrug Der skelnes mellem skadeligt forbrug og afhængighed. Skadeligt forbrug er af WHO defineret ved, i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år, at have et forbrug af psykoaktive stoffer i et sådant omfang, at det giver anledning til mærkbare psykiske forstyrrelser og/eller nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer, og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. Det er således muligt at have et skadeligt forbrug uden afhængighed. I klinikken er det vigtigt at adskille disse to fænomener diagnostisk, da det psykosocialt ofte er lettere at ændre på en adfærd eller et indtagelsesmønster, nårder er tale om et skadeligt forbrug uden afhængighed. Afhængighedssyndrom I henhold til WHO har man udviklet et afhængighedssyndrom, hvis tre eller flere af følgende faktorer har været til stede i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: en stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving) svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse toleransudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug fortsat brug trods erkendt skadevirkning. Ved afhængighed, og dermed trang til rusmidlet, etableres der biologiske forandringer i hjernen, som for nogle patienter kan gøre tilstanden kronisk og i værste fald dødeligt forløbende. Ifølge det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM-5 er kriterierne for afhængighedssyndromet ikke alene knyttet til rusmidler, men også til overspisning, ekstrem sextrang eller ludomani. Dette er ikke en del af ICD-10 kriterierne, men kan bidrage til en samlet forståelse af begrebet afhængighed på tværs af rusmidler eller anden adfærd. Biologisk/genetisk variation I befolkningen ses en udtalt variation i, hvordan personer reagerer på rusmidler. Nogle får det dårligt, andre tåler rusmidlet uden særlige psykiske virkninger, og nogle oplever virkningen særdeles gunstig, enten ved at generende fænomener som søvnløshed eller angst ophører, eller ved eufori eller opstemthed. Mange faktorer har betydning for, hvor hurtigt rusmiddelafhængighed opstå. Det er blandt andet alder, indtagelsesmåde og - vej samt hvor hurtigt, og hvor voldsomt, rusen opleves. Både tiden fra administration til maksimal koncentration i blodet og hvor hurtigt et rusmiddel passerer blod-hjernebarrieren, har betydning. Således kan rusmidler, der indtages intravenøst eller ryges, ofte hurtigere nå en høj koncentration og vil oftere starte en afhængighedsudvikling. Forskellige reaktioner ses på en lang række rusmidler som opioider, alkohol, cannabis, kokain, amfetamin m.fl. Endelig er såvel positiv som negativ forstærkning vigtige faktorer for etablering af afhængighed. Positiv forstærkning ses ved brug af kokain, hvor personen oplever rusens behagelige virkning på humør og selvtillid og derfor får lyst til gentagelse. Kokains positive virkning fører til, at adfærden gentages. Negativ forstærkning er hvor stoffets positive virkning, fører til fjernelse af ubehagelige følelser eller oplevelser, som det opleves hos smertepatienten ved brug af opioider. Rusens fire faser Reaktionen (rusen) på rusmidler kan inddeles i faser: Først indtræder rusen, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i CNS. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver rusen. Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren, indtages intravenøst, intranasalt eller inhaleres, giver oftere en kraftigere rus. Det er behagelige følelser som fx opstemthed, bortfald af hæmninger, en følelse af afslappethed og bortfald af problemer, som gør rusen eftertragtet. Rusen varer typisk kort, dvs. minutter til en time. Suset afløses af en tilstand af at føle sig høj, eller påvirket. Denne fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen. Så kommer et tidsrum, hvor koncentrationen falder. Virkningen begynder at aftage, og behovet bliver gradvist større for gentagelse af cyklus. I den sidste fase kan opleves begyndende abstinenser, eller følger efter indtaget, ofte ubehagelige. Disse oplevelser kan udløse trang til igen at indtage rusmidlet. Nogle rusmidler er akut farlige, herunder alkohol og centralstimulantia, men alle genererer helbredsproblemer på længere sigt. Tilgangen bør tilpasses farlighedsgrad, og ønsket om at reducere risikoen ved anvendelse. Dosisreduktion eller skadesreduktion som behandlingsmål I behandlingen af afhængighed kan det give god mening ikke blot at have total afholdenhed som mål for behandlingen. Reduktion i rusmiddeldoisis og skadereduktion kan også være legitime behandlingsstrategier, hvor sidstnævnte går ud på at identificere indsatser, der bedrer patientens chance for overlevelse og et godt liv, også selvom det ikke er muligt helt at ophøre med rusmiddelindtaget. Eksempler kunne være at afdække somatiske lidelser, reducere indtag, ændre dosis, ændre en risikofyldt administrationsvej eller håndtere sociale udfordringer og derved minimere risiko for selvmord eller kriminalitet. Dette kan give mening i komplekse patientforløb, hvor man ikke kan løse de samlede problemer, men måske dele af problemerne. Skadesreduktion som begreb er omdiskuteret, men i en klinisk kontekst kan det være et konkret mål. Trafik Af færdselslovens § 54 fremgår det, at kørsel med motordrevet køretøj er strafbart, hvis man er påvirket af rusmidler. Også selvom man ikke oplever at være påvirket, kan der...)

Alkoholabstinens (...derate symptomer, som omfatter intensivering af ovenstående symptomer og eventuelt forbigående hallucinationer. Svære symptomer, som kan vare op til 3 døgn efter alkoholophør. Disse omfatter ovennævnte symptomer med risiko for at symptomerne kan overgå til delirium og kramper, som kan medføre kroniske skader, herunder Wernickes demens. Hypoglykæmi med risiko for dødelig udgang kan ses efter længere tids stort alkoholindtag. Nogle patienter med stort langvarigt forbrug udvikler abstinenser, selvom promillen endnu ikke er faldet til 0. Det skal understreges, at abstinensbehandling bør påbegyndes, nårder...)

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...der forskellige benævnelser beskrevet i lægelige skrifter siden 1775 (5552) (5553) (5554) . I Danmark bruges benævnelsen hyperkinetisk forstyrrelse efter WHO’s klassifikation ICD-10. ICD-11 kommer til at ændre nomenklaturen og dette klassifikationssystem forventes ratificeret i Danmark, men implementeringsprocessen er lige nu sat på pause (1.2.2024). Dermed overgår vi til benævnelsen ADHD, som svarer til det amerikanske diagnosesystem DSM-5 (2883) . Hyperkinetisk forstyrrelse er den sværest ramte undergruppe af ADHD: ADHD af kombinationstypen. Mellem 4 og 8 % af alle børn og unge og 2,5-5 % af voksne har ADHD (2285) (2885) (6246) (6245) . Færre studier har undersøgt forekomsten af hyperkinetisk forstyrrelse hos børn og unge, men der regnes med, at 1-2 % af alle børn og unge har lidelsen (2281) . Sygdommen diagnosticeres dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger og hos voksne er forholdet mellem mænd og kvinder 1,6 til 1 (2883) . Drenge henvises også langt oftere til udredning og behandling for ADHD end piger. Piger har oftere undertypen opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet samt et ko-morbiditetsmønster præget af angst og depression, mens drenge oftere har oppositionel, trodsig adfærdsforstyrrelse eller usocialiseret adfærdsforstyrrelse. Diagnostiske kriterier, børn Tabel 1: Hyperkinetiske forstyrrelser - diagnostiske kriterier (ICD-10) A : Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med mindst 6 af følgende: Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B: Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C: Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer, før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget, uden situationsfornemmelse. Øvrige kriterier: D: Begyndelsesalder under 7 år. E: Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F: Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G: Skyldes ikke affektive lidelser (F30-F39) eller angsttilstande (F40-41) og opfylder ikke kriterierne for F84. For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter. Hos børn stilles diagnosen først og fremmest på det kliniske billede og en omhyggelig anamnese med deltagelse af barnet og forældre. Der suppleres sideløbende med spørgeskemaer (se www.bupnet.dk ) og interviews vedrørende symptomer og sværhedsgraden af disse (spørgeskema om ADHD symptomer for før-skolebørn og skolebørn; forældre og pædagog-/lærerversion - ADHD-RS (Attention Deficit Hyperactive Disorder-Rating Scale) (1903) (1904) ). Diagnostiske kriterier, voksne Hos voksne er diagnostikken i praksis en smule anderledes, idet diagnosen først og fremmest stilles på anamnesen, meget gerne med deltagelse af nære pårørende, suppleret med det kliniske billede og bedømmelsesskalaer - Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. (2278) og et semistrukturetet diagnostisk interview, fx DIVA (se www.divacenter.eu ). Hos voksne kompliceres diagnostikken af, at hyperaktivitet ofte træder i baggrunden og bliver til indre rastløshed. De voksne ADHD-patienter bliver bedre til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder, men der resterer fortsat vanskeligheder med opmærksomhed. Dette medfører planlægningsvanskeligheder, uddannelses- og arbejdsmæssige problematikker samt sociale problemer, bl.a. i familielivet. Dertil ses ADHD oftere i kombination med andre psykiske forstyrrelser (komorbiditet) hos voksne, end tilfældet er hos børn. Da en lang række psykiske og somatiske lidelser kan give kognitive vanskeligheder med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse og eksekutive/overbliksvanskeligheder, er det vigtigt først at udrede for tilstedeværelsen af anden psykisk eller somatisk sygdom, inden man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark. Ved diagnostik screenes initialt med Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. eller evt. senere versioner (2278) . Derefter bruges, som anført i DMPG, DIVA-5 (diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (3. version 2019), se endvidere: www.divacenter.eu ). Det må understreges, at selvom sensitivitet af ASRS er høj er dens specificitet lav, især nårder også er anden komorbiditet, hvorfor den primært tjener til at identificere de patienter, der bør udredes med fx DIVA-5 (5893) . Kriterierne i DIVA-5 er nu rettet og afstemt med DSM-5 og en ikke uvæsentlig diskrepans mellem DIVA-2 og DSM er dermed elimineret. For at få diagnosen ADHD som voksen kræves nu kun 5 ud af 9 uopmærksomhedssymptomer og/eller 5 ud af 9 hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer som voksen, og der skal i barndommen nu kun have været 3 eller flere uopmærksomhedssymptomer og/eller hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer før 12-års alderen. Et centralt aspekt i diagnostikken er, at symptomerne medfører et konkret nedsat funktionsniveau samt at symptomerne ikke bedre må kunne forklares af anden psykisk eller somatisk lidelse. Derfor vil en udredning for ADHD også indbefatte en udredning for anden psykisk lidelse, fx ved brug af et semi-struktureret diagnostisk interview som Present State Examination (PSE) og i nogle tilfælde vurdering af PTSD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der kan i DSM-5 samtidigt kodes for autismespektrum forstyrrelse. ICD-11 kriterier for ADHD lægger sig tæt op ad DSM-5. Ved brug af ICD-10´s diagnosekoder skrives ved ADHD af kombinationstype og ved ADHD af overvejende hyperaktivitets/impulsivitetstype F90.0 (forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed). Ved ADHD af overvejende uopmærksomhedstype bruges F98.8 (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet). Yderligere symptomer Ud over ovennævnte symptomer observeres der hos såvel børn og voksne ofte også en række overlappende fænomener (2281) (2282) (2886) : Eksekutiv dysfunktion Vanskeligheder med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver. Emotionel labilitet Større emotionelle udsving end normalt. Ved ADHD kan udsvingene typisk skifte hurtigt (flere gange dagligt), i modsætning til udsvingene ved unipolar og bipolar sygdom, hvor der generelt ses udsving af uger til måneders varighed. Dertil er der oftest tale om affektsvingninger og ikke ændringer i stemningsleje som ved affektive lidelser (2281) (1686) . Mental hyperaktivitet At dagdrømme er et universelt menneskeligt fænomen. Mental hyperaktivitet/”excessively mind wandering” er uophørlig tankeaktivitet, der ikke kan stoppes. Tankerne springer fra et emne til et andet, der kan være flere tankesæt på en gang. Der kan være relevante og fokuserede tanker, men typisk også mange irrelevante, tilfældige og ufokuserede tanker. Tankerne giver ofte problemer med indsovningsbesvær. En god måde at påvise dette er anvendelsen af MEWS (The Mind Excessively Wandering Scale (4804) . Mental hyperaktivitet/ “Excessively Mind Wandering” findes hos de fleste voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, men kan ved børn være vanskeligere at registrere. Ved patienter med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet kan det være nyttigt at bruge MEWS-skalaen for at stille diagnosen. Attention dysregulation Vedrørende attention deficit er der stigende enighed om, at betegnelsen mere korrekt er attention dysregulation, idet man ud over hypofokusering også ser hyperfokusering, fx ved interessante eller belønnende opgaver, mens man ved kedelige opgaver hypofokuserer. Dermed understreges det, at det ved ADHD er et centralt aspekt at have vanskeligt ved at styre opmærksomhedsfunktionen, men at der ikke som sådan er tale om et deficit. Det optimale er relevant anvendelse af koncentration og tid på en given opgave (fx ikke at bruge 4-8 timer daglig på gaming, men gerne bruge tilsvarende antal timer på fx at læse op til en eksamen) (1686) (2881) . Spektrum/high functioning ADHD ADHD er ikke en binær lidelse (normal eller syg), men udtryk for vanskeligheder, der befinder sig på et spektrum eller kontinuum. Det vil sige, at de fleste genkender ADHD-træk/symptomer hos sig selv, men at det kun er de få, der har en markant tilstedeværelse af disse, der får diagnosen. Dette har medført interesse i ”high-functioning ADHD”. Det vil sige (4805) (4806) : voksne med svære ADHD-symptomer, som alligevel er højtfungerende, eller voksne med milde ADHD-symptomer, som fungerer rimeligt vel, men på et lavere niveau end deres potentiale, eller patienter som har udtalte symptomer og betydelig funktionsnedsættelse på nogle områder, men er højt fungerende på andre. Forskning i dette område er i sin vorden. Kronobiologiske forstyrrelser Et ofte undervurderet eller overset symptombillede. Forstyrrelser i alt hvad der har med tid at gøre. Kronobiologiske problemer ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, men har da en anden karakter (5555) . Aftaler: Patienten har svært ved at håndtere aftaler. Aftaler glemmes fuldstændigt eller man møder op på forkerte tidspunkter. Tidsfornemmelse: Patienten kan have svært ved at vurdere, om der er gået fx 2 minutter eller 2-3 timer og kan have svært ved at huske bl.a. måltider, tandbørstning og lign. Overgange fra en tilstand til en anden: Fx indsovning, hvor patienten har svært ved at falde i søvn, ofte pga. vedvarende tankemylder eller indre/ydre uro. Opvågning : Patienten har ofte besvær med at vågne og kommer kun langsomt i gang over 1-2 timer. Hyperfokusering : Patienten kan opretholde koncentrationen i mange timer på aktivitet, der interesserer vedkommende meget (fx computerspil) også i situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, at stoppe langt tidligere. Søvnkvalitet : Patienten har en dårlig søvnkvalitet, evt. med opvågninger og problemer med at falde i søvn igen. Som følge af dette har patienten problemer med vågenhedsgrad om dagen (hyppig fornemmelse af træthed og risiko for at falde i søvn, hvis lejligheden byder sig). Hormonelle ændringer. ADHD-symptomer kan mindskes under graviditet og forværres præmenstruelt (5556) . Perceptionsforstyrrelser Nogle patienter fortæller, at lyd, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigt generende. Differential diagnostik og co-morbiditet Diagnostikken af ADHD kompliceres i høj grad af den psykiatriske co-morbiditet, der hos børn er op imod 70 % og hos voksne op imod 85 %. Hos voksne regner man med, at ADHD-patienter i gennemsnit har 3 andre psykiatriske diagnoser. Et tilbagevendende problem er stillingtagen til, om der foreligger differential diagnostiske symptomer eller ko-morbiditets symptomer. Se evt. tabel 2.9 i Kooij JJS. Adult ADHD. Diagnostic Assessment and Treatment vedr. forskelle og ligheder mellem ADHD, bipolar forstyrrelse og borderline personality disorder (1686) . Hos børn ses ofte ko-morbiditet i form af: Adfærdsforstyrrelse (især oppositionel adfærdsforstyrrelse) Søvnforstyrrelse (børn med ADHD har ofte svært ved at falde i søvn og vil nødigt i seng, når det er fornuftigt. Som konsekvens har de svært ved at komme op om morgenen, søvnkvaliteten er nedsat og de er ofte søvnige i løbet af dagen) Indlæringsvanskeligheder Enuresis Motoriske vanskeligheder Angstforstyrrelse Depressiv forstyrrelse (1686) Tics og Tourette Autismespektrumforstyrrelse (ca 40 % af børn med autismespektrumlidelser har også mange ADHD-karakteristika og ca. 20 % af dem med ADHD-karakteristika har også autismespektrumforstyrrelser (1686) ). Hos voksne ses ofte ko-morbiditet i form af: Søvnforstyrrelse (samme problematik som ved børn) Indlæringsvanskeligheder (dysleksi ses hos 3-4 % af befolkningen og ses hyppigt sammen med ADHD (1686) ) Affektive lidelser (tilbagevendende depressive perioder ses hos ca. halvdelen af voksne med ADHD, bipolar affektiv sindslidelse) Angstlidelser (26-63 % har en eller flere angstlidelser) OCD (patienter med ADD-symptomer udvikler ofte OCD-symptomer som kompensering (1686) ) Afhængighedslidelser (hash, (cannabinol), alkohol, andet misbrug, ludomani og andre adfærdsafhængigheder) (1686) Personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil og dyssocial personlighedsforstyrrelse) Vedr. differential diagnostik mellem borderline og ADHD; borderline har hverken hyperaktivitet eller opmærksomhedsproblemer. Ved borderline søges emotionel spænding, mens patienter med ADHD søger kognitiv spænding (Kirley A, Chapter 3: Diagnosis and Classification of ADHD in Adulthood, s 45) (5553) . Tics og Tourette (ved tics forstyrrelser mindskes de som regel med alderen, men persisterer hos ca. 20 % (1686) (1086) ) Autismespektrumforstyrrelser (se ovenfor under komorbiditet hos børn) Spiseforstyrrelser (især Binge Eating Disorder (BED - tvangsoverspisning) og overvægt ses hyppigt hos unge og voksne med ADHD (1686) (4808) ). Ætiologi Ætiologien til ADHD er uafklaret, men udvikling af det fulde syndrom sker i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. 60-80 % af variansen for ADHD skyldes genetiske faktorer (1686) (2881) (4809) . En del af kernesymptomerne kan forklares ved en ændret funktion i hjernens frontallapper på grund af relativ dysfunktion af transmitterstofferne dopamin og noradrenalin i synapsespalterne. Desuden ses dysfunktion svarende til parietallapper, basalganglier og cerebellum samt tegn på en afvigende neurofysiologisk reaktion på stress. Det er også påvist at hjernens modning (myelinisering) i barndommen er forsinket 2-3 år i forhold til raske kontrolindivider...)

Akutte smerter (...der 3 måneder. Ved vævskader vil smerten dog betegnes som akut, så længe den ligger inden for den tidsperiode som er forventelig for normal opheling. Varer smerterne ved ud over forventet ophelingstid, bør man være opmærksom på, om der er psykosociale faktorer, der kan forøge risikoen for udvikling af kroniske smerter. Akutte smerter er oftest nociceptive og typiske eksempler på nociceptive viscerale smerter er galdesten eller nyresten, mens eksempler på nociceptive somatiske smerter er distorsioner, tendinitter og frakturer. Ved akutte lænderygsmerter vil der ofte kunne ses en blanding af nociceptive og neuropatiske smertekomponenter, hvilket der bør tages højde for, nårder lægges en behandlingsplan. Ifølge de nyeste nationale kliniske anbefalinger for behandling af akutte lænderygsmerter, bør langt de fleste tilfælde dog håndteres udelukkende med non-farmakologiske tiltag (6683) . Akutte smertetilstande er sjældent rent neuropatiske. Det kan dog forekomme fx ved akut kompression af nerverødder...)

Arthritis urica og anden symptomgivende hyperurikæmi (...der ikke er kontraindikationer til NSAID-behandling kan denne gives i maksimalt tolererede dosis, fx ibuprofen 600 mg x 3 eller naproxen 500 mg x 2 dgl. Supplerende eller i stedet kan gives colchicin 0,5 mg x 2-3 dgl. Supplerende eller i stedet kan desuden gives glukokortikoider i form af intraartikulær eller intramuskulær injektion (2 ml som engangsordination) eller oralt i form af prednisolon 25 mg dgl. i 5-10 dage. I sjældne tilfælde, hvor hverken NSAID, colchicin eller glukokortikoider er brugbare, kan det komme på tale at benytte specifikke interleukin-1-hæmmende midler . Uratsænkende kurativ langtidsbehandling Behandlingsmålet ved uratsænkende behandling er P-urat 30 ml/min), hvis de ikke anamnestisk har haft urinvejssten. Effekten af probenecid er mindre end ved behandling med xanthinoxidasehæmmere. Probenecid kan benyttes alene eller som supplement til allopurinolbehandling. Startdosis af probenecid er 250 mg x 2 dgl. stigende til 500 mg x 2 dgl. Alkalinisering af urinen med natriumhydrogencarbonat 1 g x 2 dgl. p.o. ved behandlingsstart anbefales. Anfaldsforebyggende behandling i forbindelse med uratsænkende behandling Behandling med colchicin 0,5 mg x 1-2 dgl. kan reducere antallet og sværhedsgraden af flares i forbindelse med start af uratsænkende behandling. Behandlingsvarighed 3-6 måneder. Derefter kan tages colchicin 0,5 mg x 2 p.n. ved optræk til flares. Ved behov for yderligere behandling af flares anvendes symptomatisk smertestillende og inflammationshæmmende behandling som beskrevet. Kliniske Guidelines: Dansk Reumatologisk Selskab: Arthritis urica. (senest revider...)

Benign prostatahyperplasi (...der udredning eller sideløbende med anden behandling bør der gives supplerende livsstilsråd om bl.a. hensigtsmæssige vaner i forhold til væskeindtagelse (mængder og tidpunkt), om praktisering af dobbelt vandladning ved dårlig blæretømning samt strygning af perineum ved efterdryp. Medicinsk behandling Medicinsk behandling kan foregå med enten: adrenerge α-receptorblokerende midler 5-α-reduktasehæmmere PDE-5-hæmmere . Adrenerge α-receptorblokerende midler medfører relaksation af den glatte muskulatur i blærebunden, urethra og prostata med gunstig effekt på såvel strålekraft som blæretømning og dermed på vandladningssymptomerne. Virkningen indtræder i løbet af dage til uger. Omkring 70 % opnår klinisk respons med en mærkbar symptomreduktion. Der er dokumenteret forbedret ProstataSymptomScore og maksimale flowhastighed (Qmax) på op til henholdsvis 50 % og 40 % (4955) (4956) . Der er dokumenteret langtidseffekt af adrenerge α-receptorblokerende midler med hensyn til symptomreduktion, men de reducerer ikke risikoen for symptomrecidiv (akut urinretention eller behov for kirurgisk behandling) ved yderligere vækst af prostata. Såfremt der ikke er tilstrækkelig effekt efter 4 ugers behandling, bør anden behandling eller yderligere udredning på urologisk specialafdeling overvejes. Præparaterne har relativt få og reversible, men almindeligt forekommende bivirkninger, såsom ortostatisk hypotension og svimmelhed. På grund af manglende erfaring anbefales forsigtighed i forhold til behandling med adrenerge α-receptorblokerende midler ved såvel stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 40 ml, dvs. en størrelse, hvor prostata skønnes mærkbart forstørret ved rektal eksploration. Adrenerge α-receptorblokerende midler virker på prostata og symptomer uanset prostatas størrelse, men kan være utilstrækkelig ved betydelig forstørrelse af kirtlen. Kombinationsbehandling af de to regimer (relaksation af den glatte muskulatur plus reduktion af kirtelmassen) medfører en additiv effekt, i form af en større symptomreduktion ved kombinationsbehandling end ved monoterapi, ligesom risikoen for sygdomsprogression reduceres. Kombinationsbehandling bør især overvejes hos patienter med moderate til svære symptomer, med mærkbart forstørret prostata og ikke mindst et ønske om en hurtig og langtidsholdbar løsning. Hos patienter med formodet BPH med kombinerede tømnings- og fyldningssymptomer og hvor monoterapi med adrenerge α-receptorblokkere ikke har tilstrækkelig effekt på fyldningssymptomerne, kan en kombination af α-blokker og et middel mod overaktiv urinblære (fx en β3-adrenoreceptoragonist) overvejes. Ved denne kombinationsbehandling anbefales kontrol af residualurin, hvorfor denne behandlingsform med fordel kan varetages i urologisk regi. 5-α-reduktasehæmmere kan efter udelukkelse af andre årsager til hæmaturi forsøges anvendt til patienter med recidiverende hæmaturi på grund af BPH. PDE-5-hæmmeren tadalafils effekt på infravesikal obstruktion er sammenlignelig med α-receptorblokkere, men bør på grund af højere pris ikke være førstevalgsbehandling, medmindre patienten samtidig har behandlingskrævende erektil dysfunktion. Kombinationsbehandling med adrenerge α-receptorblokerende midler kan forsøges, idet randomiserede studier har vist en øget symptomreduktion i forhold til α-receptorblokkerende monoterapi. Dog er kombination med terazosin og doxazosin kontraindiceret pga. risikoen for blodtryksfald. Der...)

Chikungunya vaccine (...der i verden. Chikungunya forekommer aktuelt i 119 lande i Asien, Afrika, Syd og Nordamerika samt Europa. Det vurderes, at der har været 5 millioner tilfælde i løbet af de seneste 15 år. I 2024 er der globalt rapporteret om 480.000 tilfælde med 200 dødsfald. Hvert år ses et antal importerede tilfælde hos rejsende til Europa. Ifølge SSI er der i perioden 2010-2024 importeret 70 tilfælde til Danmark. Virkning og smitte CHIKV overføres af de samme myg, Aedes aegypti og Aedes albopictus (den asiatiske tigermyg), som overfører denguefeber og zika. Aedes albopictus er udbredt i Europa og der var i både 2007 og 2017 udbrud i Italien med få hundrede tilfælde, ligesom der er set smittespredning i Frankrig. Der har alene i 2025 været omkring 400 såkaldte autoktone tilfælde i Frankrig. Chikungunya betyder på det østafrikanske lokalsprog makonde ”den der går sammenbøjet”. Navnet hentyder til de karakteristiske ledsymptomer, der kendetegner sygdommen især i den akutte fase. Næsten alle (> 90 %), der bliver smittet med CHIKV bliver syge. Der går 3-7 dage (1-14) dage fra smitte til debut af symptomer i form af almen sygdomsfornemmelse, feber, ledsmerter (oftest ankel- og håndled), udslæt (ca. 50 %), hovedpine, kvalme, opkastninger og diarre (15-50 %). Et par dage efter symptomerne er opstået, kan et rødt hududslæt opstå, som forsvinder igen i løbet af nogle dage. De akutte symptomer varer normalt 7-10 dage, men det særlige ved Chikungunya er at 13-52 % får langvarige invaliderende ledsmerter/-betændelse, der kan ligne kronisk leddegigt (reumatoid arthritis). Chikungunya går over af sig selv og kræver i princippet ikke behandling. Behandlingen er symptomatisk i form af febernedsættende og smertestillende medicin. Vacciner IXCHIQ® er en levende svækket vaccine, der i 2024 blev godkendt af EMA til vaccination af personer på 12 år og derover mod chikungunya. IXCHIQ® indeholder levende svækket CHIKV (strain CHIKV LR2006-OPY1). Der gives en enkelt dosis (0,5 ml) i.m. i m. deltoideus. Det anbefales ikke at administrere IXCHIQ® sammen med andre vacciner, idet der ikke findes data for sikkerhed og immunogenicitet efter samtidig administration af IXCHIQ® med andre vacciner. I kliniske forsøg har vaccinen vist, at næsten alle (99 %), selv ældre over 65 år, får beskyttende niveau af antistoffer mod chikungunya. Man er beskyttet 29 dage efter vaccination. I det kliniske studie har 96 % forsat beskyttende antistofniveau tre år efter vaccination, men beskyttelsen er formentlig betydelig længere. Behovet for revaccination er ikke kendt. Bivirkninger De mest almindelige reaktioner på indstiksstedet var ømhed (10,8 %) og smerte (6,1 %). De mest almindelige systemiske bivirkninger var hovedpine (32 %), træthed (29,4 %), muskelsmerter (23,7 %), ledsmerter (16,6 %), feber (13,8 %) og kvalme (11,4 %). IXCHIQ® kan forårsage alvorlige eller langvarige chikungunya-lignende bivirkninger. Efter markedsføring er der observeret alvorlige bivirkninger, især hos personer i alderen 65 år og derover og hos personer med komorbiditet. Disse omfattede især encefalitis, encefalopati, forvirringstilstand, utilpashed og nedsat appetit og resulterede undertiden i hospitalsindlæggelse og i nogle få tilfælde i dødsfald. Det er kontraindiceret, at vaccinere personer med nedsat immunforsvar enten medfødt, pga. sygdom eller immunsvækkende behandling, gravide og ammende. Samlet gælder, at vaccinen kun bør gives, nårder er betydelig risiko for chikungunya, og efter nøje overvejelse af fordele og ulemper. VIMKUNYA ® er en adjuveret Virus Like Particle (VLP) rekombinant proteinvaccine, der i april 2025 blev godkendt til vaccination af personer på 12 år og derover mod chikungunya. VIMKUNYA® indeholder CHIKV capsidprotein (C) og kappeproteiner E1 og E2 fra CHIKV Senegal-stamme 37997. Der gives en enkelt dosis (0,8 ml) i.m. i m. deltoideus. Samtidig administration af VIMKUNYA ® og andre vacciner er ikke undersøgt. Kliniske studier viste, at efter 22 dage havde 98 % af personer i alderen 12-64 år beskyttende antistofniveau mod chikungunya og efter 180 dage var det 85 %. For personer over 65 år er det 87 % og 76 %, der er beskyttede, efter henholdsvis 22 dage og 180 dage. Varighed af beskyttelsen og behov for revaccination er endnu ikke kendt. Bivirkninger Den mest almindelige lokale bivirkning på injektionsstedet efter vaccineadministration var smerter på injektionsstedet (24 %). De hyppigste systemiske bivirkninger, der...)

Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...der, hvordan forskning i sygdom praktiseres. Den biomedicinske (BM) sygdomsmodel opstod i det nittende århundrede i kølvandet på de tekniske fremskridt, der gjorde det muligt at forske i patofysiologiske forandringer som mulige forklaringer på en række kendte sygdomme. Ud fra den BM-model antages der at være en forudsigelig og universel sammenhæng mellem biologiske afvigelser og symptomer hos de ramte individer, hvorimod modellen ikke tager højde for personlige faktorers betydning for, hvordan sygdom kommer til udtryk. Den BM-model har været dominerende i den vestlige verden de seneste to århundreder, og er det stadig i dag på trods af de åbenlyse begrænsninger modellen har (6030) . Fra midten af det tyvende århundrede begyndte en mere systemisk tankegang at vinde indpas, og flere forskere foreslog, at biologiske systemer aldrig fungerer isoleret, men altid er påvirket af omgivelserne. I forlængelse af denne debat foreslog George Engel i 1977 den bio-psyko-sociale (BPS) model som erstatning for den BM-model. Engel bruger begrebet ”illness model” frem for ”disease model”, en sproglig sondring som ikke findes på dansk, men som illustrerer en meget bredere forståelse for sygdom end i den BM-model. I modellen antages det, at sundhed afhænger af graden af både intra- og inter- systemisk harmoni, som kan forstyrres på mange forskellige niveauer, fx på celle-, organ-, individ- eller samfundsniveau. I den BPS-model fokuseres på individets oplevelse af sygdom, hvorved modellen rummer, at personer med målbare patofysiologiske afvigelser måske ikke føler sig syge, hvorimod andre personer ikke føler sig raske på trods af, at der ikke kan påvises biologiske forandringer. Det afgørende bliver derfor, hvorvidt en person søger behandling i sundhedssystemet og derved påtager sig sygerollen. Ifølge den BPS-model må lægen/behandleren, ud over udredning for patofysiologiske eller biologiske afvigelser, også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er altså et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (6035) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6035) (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, nårder er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, nårder ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6040) (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (6036) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (6036) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved lokaliserede smertetilstande med moderat funktionspåvirkning (6047) (6051) . Der mangler stadig studier som kan vise, om disse behandlingsformer er effektive hos kroniske smertepatienter med sværere emotionel og funktionspåvirkning. Der er desuden indtil videre begrænset adgang til disse nye behandlingsformer i Danmark. Inspiration til samtalen i praksis kan hentes i artiklen Gode råd til samtalen med den kroniske smertepatient . Multidisciplinær behandling I tilfælde af langvarige smertetilstande hvor der er høj grad af emotionel og/eller funktionspåvirkning, og hvor behandling i primærsektoren ikke har været tilstrækkelig, kan det være relevant at henvise til smertebehandling på et multidisciplinært smertecenter (6052) . Hos et flertal af de patienter der har brug for tværfaglig smertebehandling, vil man kunne opfatte smerterne som en sygdom i sig selv, hvor der ud over forstyrrelser i smerte processering ses forstyrrelser i flere kortikale netværk, hvilket giver anledning til ledsagende symptomer som fx fatigue, insomni og kognitive forstyrrelser (6033) (6053) . På de tværfaglige smertecentre foretages en samlet udredning af patienten, herunder hvilke biologiske, kognitive, emotionelle, sociale og adfærdsmæssige faktorer der ser ud til at påvirke patientens smerter og funktionsniveau. De tværfaglige smertecentre råder over en række tilbud, som er designet til at støtte patienten i aktive frem for passive coping strategier. Disse tilbud kan sammensættes, så de er tilpasset den enkelte patients behov. Behandling foregår ofte holdbaseret og kan omfatte smerteedukation (herunder aktivitetsregulering og smerte-tackling), afspændingsteknikker, samt mindfulness eller compassion fokuserede terapiformer. Endvidere vil der...)

Eksokrin pancreasinsufficiens (...der enzymer, herunder lipase, der er ansvarlig for ca. 90 % af lipidfordøjelsen. Endvidere indeholder sekretet enzymer, der medvirker til nedbrydningen af protein og kulhydrater. Eksokrin pancreasinsufficiens opstår, nårder er 7 g/døgn eller 25 mmol/døgn kan der foreligge eksokrin pancreasinsufficiens. Øget fæcesfedt kan dog også ses ved fx tyndtarmslidelser og bakteriel overvækst. Den test, der oftest anvendes i dag, er bestemmelse af elastase i en enkelt fæces-prøve. Det er en mere patientvenlig måde til påvisning af moder...)

Invasiv candidiasis (...der kan efter ca. 5 dage om muligt skiftes til fluconazol efter species-bestemmelse og resistensundersøgelse. Efter speciesidentifikation Der anbefales: Fluconazol ved følsomme isolater af eksempelvis C. albicans, C. parapsilosis og C. tropicalis. Et Echinocandin anbefales ved infektioner med C. glabrata, C. krusei og andre mindre almindelige Candida -arter med naturlig azol resistens. Amphotericin B . Amphotericin B (Ambisome®), hvor liposomalt er det foretrukne valg. Højdosis Fluconazol , Voriconazol eller Posaconazol kan i udvalgte tilfælde være en mulighed som oral konsoliderende behandling ved C. glabrata- infektioner. Endocarditis og protese infektioner fordrer som hovedregel kombineret antimykotisk og kirurgisk behandling med fjernelse eller udskiftning af fremmedlegemet/protesen. Her anvendes induktion med Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) evt. i kombination med Flucytosin *, alternativt ved endocarditis, og ved knogle-/led-infektion et Echinocandin . Langvarig efterbehandling med fluconazol er oftest nødvendig. Ved hepatosplenisk eller renal candidiasis eller peritonitis anvendes initialt et echinocandin eller Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) og såfremt der foreligger et følsomt candida isolat, Fluconazol som konsoliderende behandling. Ved CNS-infektion og endophthalmitis er echinocandiners penetration ikke sufficient og første valg er liposomalt Amphotericin B ofte kombineret med Flucytosin *, alternativt Voriconazol eller højdosis Fluconazol . I alvorlige tilfælde af endophthalmitis suppleret med vitrektomi og eventuelt intravitreal amphotericin B. Esophageal candidiasis: Fluconazol er førstevalg. Cystitis: Ved tilfælde uden urinkateter anvendes Fluconazol . Ved urinkateter er primærbehandling skift af kateter, der ofte vil være kurativt uden anden behandling. Ved fluconazol-resistent verificeret vedvarende candida cystitis kan der anvendes instillation af konventionelt (ikke liposomalt) Amphotericin B 50 mg/liter forudsat verificeret vedvarende candida cystitis. *Ikke markedsført, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandlingsvarighed Candidæmi: Minimum 14 dage efter sidste positive bloddyrkning og resolution af symptomer. Ved Candida- endokarditis, -endophtalmitis, -osteomyelitis, -mediastinitis eller ved protese/fremmedlegeme-associeret infektion, hvor protesen eller fremmedlegemet ikke kan fjernes operativt, er den anbefalede behandlingslængde minimum 6 uger og kan i nogle tilfælde være livsvarig pga. Candida biofilmdannelse. Indikation Situation Præparatvalg Candidæmi, Candida peritonitis eller anden invasiv abdominal infektion Initial/empirisk behandling 1.valg: Echinocandin 2.valg: Liposomal amphotericin B Fluconazol-følsomt isolat Fluconazol Candida endocarditis Empirisk. Klap/protese kirurgi oftest påkrævet Liposomalt amphotericin B +/- flucytosin** eller Echinocandin +/- flucytosi CNS-infektion Endophtalmitis Initial behandling I svære tilfælde af endophtalmitis suppleret med vitrektomi og evt. intravitreal amphotericin B Liposomal amphotericin B* +/- flucytosin** Konsoliderende ved følsomt isolat Højdosis fluconazol eller voriconazol * Ambisome® har bedre effekt end de øvrige lipidformuleringer ved CNS-infektioner (5105) (5106) . ** Flucytosin er ikke markedsført, men det kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Empirisk behandling Da overlevelsen ved candidæmi er størst ved tidligt indsat behandling, kan behandling af risikopatienter være relevant før svar på bloddyrkning foreligger. Værdien af empirisk behandling er dog omdiskuteret. I en nylig randomiseret undersøgelse af empirisk echinocandin behandling hos intensive patienter med høj risiko for invasiv candidiasis, uden neutropeni, transplantation eller anden svær immunsuppression, var der ingen forskel i overlevelse efter 28 dage 3656 - Emperical Micafungin Treatmant and Survival Without Invasive Fungal Infection in Adults With ICU-Acquired Sepsis, Candida Colonization, and Multiple Organ Fail-ure: The EMPIRICUS Randomized Clinical Trial . Profylakse/empirisk behandling skal specielt overvejes i følgende situationer: Patientgrupper Patienter med underliggende malign sygdom, akut nekrotiserende pancreatitis, abdominal hul-organs-perforation, anastomoselækage og/eller fækal peritonitis Spædbørn med fødselsvægt < 1 kg og/eller ≤ 27. gestationsuge og med behov for intravenøs terapi og invasive procedurer (3086) . Faktorer Længerevarende bredspektret antibiotisk behandling, centralt venekateter, total parenteral ernæring, enhver form for dialyse, anvendelse af steroid, kemoterapi eller anden immunsuppresiv behandling. Bemærk, at ovenstående risikofaktorer har relativt begrænset værdi som prædiktorer for invasiv candidiasis 3654 - Problematic Dichotomization of Risk for Intensive Care Unit (ICU)-Aquired Invasive Candidiasis: Results Using a Risk-Predictive Model to Categorize 3 Levbels of Risk Fropm a Multicenter Prospective Cohort of Australian ICU Patients , og at empirisk behandling i et nyere studie (3656) af højrisiko non-neutropene patienter ikke har kunne vise overlevelses-gevinst (3654) (3655) . Førstevalg ved profylaktisk behandling af risikopatienter vil almindeligvis være fluconazol. Præparatvalg De tre echinocandiner caspofungin, anidulafungin og micafungin er formentligt terapeutisk ligeværdige ved candidiasis, men har ikke helt enslydende indikationer, idet effekten af de enkelte stoffer er undersøgt i forskellige patient subpopulationer i de foreliggende registreringsstudier. De har desuden visse forskelle mht. interaktioner og bivirkninger. I de prækliniske studier af micafungin blev der observeret risiko for udvikling af levermalignitet blandt rotter, hvorfor de andre echinocandiner anbefales frem for micafungin. Nårder...)

Ændringer i plasma-natrium (...Der kan skelnes mellem: Dehydrering (vandmangel med negativ væskebalance og vægttab). Natrium/kaliumoverskud (positiv væskebalance [vægtøgning] med overskud af natrium og kalium i kroppen pga. indgift af natrium og kalium som ikke udskilles tilstrækkeligt evt. pga. behandling med loop diuretika). Saltforgiftning ved accidentiel saltindtagelse (meget sjældent). Ved dehydrering med betydende hypovolæmi vurderet ud fra vitalparametre (blodtryk, puls, kapillærrespons, hudtemperatur) behandles med bolus Ringer-laktat/acetat eller 0,9 % NaCl 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) til effekt. Nårder ikke er betydende hypovolæmi, korrigeres vandmanglen med vand p.o./sonde eller hypotone i.v.-væsker ud fra plasma-natrium og legemsvægt. Ved natrium/kaliumoverskud er behandlingen primært reduktion af natrium/kalium indgift og øgning af udskillelsen (eks. med kortvarig behandling med thiazid diuretika , spironolacton og om muligt pauseres evt. loop diuretika ). Det kan dog - trods vandoverskud - være nødvendigt også at behandle disse patienter med vand. Accidentiel saltforgiftning er sjældent og kræver specialistviden at behandle, kontakt Giftlinjen og/eller se behandlingsalgoritme i Fatal case of hospital-acquired hypernatremia (5347) . Det er vigtigt at korrigere hypernatriæmi (bl.a. for at undgå svær tørst/delir). Stort og hurtigt fald i plasma-natrium kan dog forårsage hjerneødem. Undgå derfor fald > 10 mmol/l/døgn. Er patienten vågen og kan observeres cerebralt, kan større fald accepteres. For uddybning af årsager til og behandling af hypernatriæmi se fx National behandlingsvejledning inklusiv Natriumfolder med væskeoversigt. Se også Lægemiddelstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds Informationsmateriale om i.v. væsker , bl.a. folder med oversigt over hyppigt anvendte i.v. væsker. Hyponatriæmi Defineres som plasma-natrium 144 mmol/l) Plasma-natrium måles hyppigt (ved P-Na 8 mmol/l/24 timer eller > 6 mmol/l/24 timer (risikopatient) oftest pga. store diureser: 10 ml/kg vand po/sonde over 2 timer eller 10 ml/kg 5 % glukose iv over 2 timer (OBS hyperglykæmi og korrektion af målt P-Na) Ved fortsat ukontrollabel stigning i P-Na pga. store diureser kan der anvendes desmopressin 2 µg IV, eller 20 µg nasalt eller 120 µg smelt tablet. Gentages ved behov, evt. hver - 8. time. Thiaminmangel kan udløse/forværre osmotisk demyelinisering og thiamin gives på liberal indikation. Endelig korrektion af plasma-natrium afhænger af årsagerne bag hyponatriæmien. Oftest er der...)

Tuberkulose og andre mykobakterioser (...nårder foreligger et resistenssvar, indsnævres behandling til de to nøgle-stoffer, rifampicin og isoniazid. For at modvirke isoniazidudløst neuropati suppleres behandlingen med pyridoxin. Den samlede behandlingsvarighed er for de fleste tuberkulose-manifestationer 6 måneder. Patienter, som er dyrkningspositive efter 2 måneder, behandles i 9 måneder. Som noget nyt anerkender WHO et TB-behandlingsregime med varighed på 4 måneder, hvor rifampicin erstattes af rifapentin, og hvor ethambutol erstattes med moxifloxacin (5512) . Rifapentin er EMA-godkendt, men ikke markedsført i Danmark. Tabel 1: Standardbehandling og dosering* til voksne (1681) : Stofnavn Dosering Behandlings-varighed/doser Isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) 300 mg (5 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Rifampicin 600 mg (10 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Ethambutol 1.200 mg (20 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyrazinamid 2.000 mg (30 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyridoxin 20 mg 1 gang dgl. ** * Maksimale doser, øges kun for pyrazinamid ved vægt > 90 kg. ** Så længe isoniazid gives (kombinationspræparat fremstilles på Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, 2730 Herlev). Et nyt regime er ved at vinde indpas med kun 4 måneders behandling med isoniazid, rifapentin, moxifloxacin og pyrazinamid i 2 mdr. Behandlingen kan som udgangspunkt gives til alle med antibiotika-følsom pulmonal TB, men den anbefales endnu ikke til ekstra-pulmonal TB (erfaring savnes) eller HIV-positive patienter med CD4< 100. Behandlingen skal forlænges, hvis der fortsat er vækst af M. tuberculosis i ekspektorat efter to måneders behandling af pulmonal TB. Ved vanligt regime forlænges behandlingen fra 6 til 9 måneder. Ved alternativt regime med plan om 4 måneders behandling skal behandlingsvarigheden også forlænges efter individuel vurdering (til 6-9 måneder). Hvis der var kavernedannelse på det initiale røntgenbillede, så anbefales kontinuationsbehandlingen også forlænget, så der i alt gives henholdsvis 9 og 6 måneders behandling. Kombinationspræparater kan anvendes, hvis antallet af tabletter vurderes at have betydning for, om patienten gennemfører behandlingen, eller hvis der er risiko for, at patienten vil fravælge et enkelt præparat. Rifampar indeholder rifampicin 150 mg, isoniazid 75 mg, pyrazinamid 400 mg og ethambutol 275 mg. En patient med legemsvægt 55-70 kg skal have 4 tabl. dagligt i de første 8 uger (samt pyridoxin 20 mg). Ethambutol kan, hvis det er indiceret, erstattes af moxifloxacin uden ændring af behandlingslængde. Rifabutin kan erstatte rifampicin. Alle andre substitutioner vil medføre forlængelse af behandlingstiden til mindst 9 mdr. og ofte 12 mdr. Hvis der hverken gives isoniazid eller rifampicin, skal behandlingen yderligere forlænges. Dette er en specialistopgave. Det er vigtigt at monitorere behandlingseffekten af pulmonal tuberkulose med ekspektoratundersøgelser til dyrkningsnegativitet. Serumkoncentrationsbestemmelse af rifampicin, isoniazid, ethambutol og pyrazinamid kan rekvireres via afdelingen Tuberkulose & Mykobakterier, Statens Serum Institut . Det kan være relevant ved mistanke om nedsat absorption eller ved compliance problemer. I enkelte situationer kan supplerende behandling med glukokortikoid komme på tale. Behandlingsregimet ved tuberkuløs meningitis inkluderer prednisolon 1 mg/kg i de første uger. Et studie fra Vietnam med mere end 500 patienter over 14 år har bekræftet, at dexamethason nedsætter mortaliteten ved tuberkuløs meningitis (777) . Steroid anbefales i de første ugers behandling af tuberkuløs pericarditis for at undgå constrictio cordis. Anden-linje lægemidler Ved resistens eller pga. bivirkninger kan det være nødvendigt at erstatte et eller flere af standardstofferne med anden-linje lægemidler. Fluorquinolonet moxifloxacin hører til disse stoffer. Rifabutin kan vælges til tuberkulosebehandling, hvis der er interaktionsproblemer med andre CYP3A4-inducerende stoffer fx HIV-midler tilhørende proteasehæmmergruppen. Rifabutin er ofte uegnet, hvis problemet er rifampicinresistens, da der i mere end 70 % af tilfældene er krydsresistens mellem rifampicin og rifabutin. Bedaquilin, et diarylquinolin, er markedsført med indikationen MDR/XDR-tuberkulose, og para-aminosalicylsyre (PAS) er registreret til samme indikation. Delaminid (Deltyba) og Pretomanid (Dovprela)er godkendt af EMA, men ikke markedsført i Danmark. Disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. WHO har i den seneste guideline (3039) vedrørende behandling af resistent TB prioriteret moxifloxacin , bedaquilin og linezolid som essentielle i sammensætningen af et regime til behandling af MDR-TB. Clofazimin er også anbefalet af WHO som et kerne anden-linje stof. Der er lang erfaring med stoffet i behandlingen af lepra, og det tolereres vanligvis godt. Clofazimin (Lamprene) er ikke markedsført i DK, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Endelig er Cycloserine og Terizidone opgraderet i rækken af anden-linje stofferne: det drejer som ældre præparater, som ikke er markedsført i Europa og kræver derfor udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Amikacin (Amikacin Biklin fra Bristol-Myers Squibb) har veldokumenteret virkning, men skal gives intravenøst eller intramuskulært. Amikacin kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Aminoglycosider er i de seneste WHO -guidelines nedprioriteret i forhold til linezolid og bedaquilin (3039) . Behandling af tuberkulose infektion Behandling af latent inficerede kan komme på tale hos børn og unge, som har været udsat for tuberkulosesmitte, og som er Mantoux-positive eller reagerer positivt i interferon-gamma-release assays (IGRA) (fx Quantiferon®, Cellestis, T-spot.TB, Oxford Immunotech). Hvis der ikke er tegn på aktiv sygdom, kan behandling med isoniazid 300 mg (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) samt pyridoxin 20 mg daglig i 6 måneder eller rifampicin 600 mg i 4 måneder eller en kombination af rifampicin og isoniazid/pyridoxin i 3 måneder anvendes (3039) . WHO anbefaler nu også et 12-dosis regime bestående af rifapentin og højdosis isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), som skal administreres én gang ugentlig i 12 uger (4493) . Rifapentin er registreret i Europa, og kan rekvireres med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det kan også gives helt ned til én måned med rifapentin plus isoniazid dagligt (28 doser) (1HP): Isoniazid, 300 mg/dag + Rifapentin, 600 mg/dag. WHO anfører, at patienter og klinikere foretrækker de korte regimer, som der forventeligt vil være færre problemer med og højere gennemførelsesrate, men der er ikke evidens for bedre effektivitet 6253 - WHO Consolidated Guidelines on Tuberculosis, Module 1: Prevention.Tuberculosis preventive treatment . Behandling af latent infektion tilbydes Mantoux- eller IGRA-positive voksne, der skal organtransplanteres eller i behandling med TNF-hæmmende midler. Både IGRA og Mantoux-testen kan være falsk negative. Behandling af andre mykobakterier Valg af behandling afhænger af den isolerede bakterieart. Et regime, der består af azithromycin (250-500 mg 1 gang dagligt) eller clarithromycin (500 mg 2 gange daglig), ethambutol (1.200 mg 1 gang daglig) og rifampicin (600 mg 1 gang daglig) eller rifabutin (300 mg 1 gang daglig), vil være effektivt over for M. avium og M. intracellulare samt en del andre langsomt-voksende NTM. Der er ringe overensstemmelse mellem in vitro -resistensprofil og klinisk virkning. Kun resistensudvikling over for makrolider: clarithromycin og azithromycin menes at have klinisk relevans. Typisk vælges en 12-måneders behandlingsvarighed efter konvertering til dyrkningsnegativitet. BCG-infektion Vaccination med den levende, svækkede Calmette vaccine, Bacillus Calmette Guérin (BCG). BCG anses for særdeles sikker og administreres i mange lande til nyfødte. I sjældne tilfælde kan der efter vaccination opstå en behandlingskrævende lokal absces. Behandling af carcinoma in situ forandringer i blæren med BCG-installation kan ligeledes medføre infektion enten regionalt i glandler, som lokale abscesser, spondylit eller som dissemineret infektion. Betydende infektion med den ellers lavpatogene vaccinestamme BCG bør føre til overvejelser vedrørende den vaccineredes immunstatus. Behandling af BCG-infektion består af rifampicin og isoniazid i 6 måneder suppleret med etambutol i de første 2 måneder. M. bovis , herunder også BCG er naturligt resistent over for pyrazinamid. Børn Børn tåler generelt tuberkulosebehandling godt. Data viser, at der ikke er fare for, at ethambutol i en døgndosis på 20 mg/kg (15-25 mg/kg) legemsvægt giver opticus neuritis hos børn, som behandles med stoffet i 2 måneder, og derfor anbefales ethambutol i den initiale kombinationsbehandling til alle børn uanset alder (1682) . Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Generelt anbefales klinisk og paraklinisk monitorering af behandlingsbivirkningerne kvalme, abdominalsmerter samt lever- og nyrefunktionsmarkørblodprøver. Bedaquilin og pyrazinamid er kontraindicerede ved stærkt nedsat leverfunktion. Paraaminosalicylsyre og myambutol er kontradindicerede ved stærkt nedsat nyrefunktion. Alle andre tuberkulostatika kan anvendes ved nedsat lever og/eller nyrefunktion. Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved nedsat nyre- eller leverfunktion. Gravide og ammende Af hensyn til såvel den gravide som fosteret er tuberkulose en absolut behandlingsindikation. Rifampicin, isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), ethambutol og pyrazinamid kan alle anvendes til ammende kvinder...)

Præparatændringer

Lav risiko for smitte med hantavirus

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt

Du har søgt på: Når der

Kontakt

Om medicin.dk – professionel