Du har søgt på: og kan
- der blev fundet 879 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Kan Jang® (Naturlægemiddel)
Kandrozid
Kanuma
Acular® (...Kan ligesom andre inflammationshæmmende midler skjule tegn på bakteriel og viral infektion. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på mesalazin-derivater og COX-2-hæmmere, selvom risikoen for krydsallergi er lav. Benzalkoniumchlorid kan...)
Aesculaforce forte (Kan muligvis forstærke virkningen af antikoagulantia og øge risikoen for blødning ved brug af non-steroide antireumatika.)
Alnok® (Kan i nogle tilfælde forstærke den sløvende effekt af alkohol og midler med CNS-deprimerende virkning.)
Amiodaron "Hameln" (...Kan udløse eller forværre sinusknudedysfunktion eller atrioventrikulære overledningsforstyrrelser. Behandling bør seponeres, hvis der opstår 2. eller 3. grads AV-blok, sinoatrialt blok eller bifascikulært blok. Forsigtighed ved svær respirationssvigt, kredsløbskollaps eller alvorlig arteriel hypotension, hypotension, hjertesvigt og kardiomyopati ved bolusinjektion. Indebærer risiko for proarytmier. Nøje overvågning af thyreoideafunktion og leverfunktion anbefales efter påbegyndt behandling og regelmæssigt under behandlingen. Dosis bør reduceres eller seponeres, hvis transaminotransferaserne stiger til mere end 3 gange normalværdierne. Hvis der opstår synsforstyrrelser, bør der udføres komplet oftalmologisk undersøgelse med fundoskopi. Ved patienter på venteliste til hjertetransplantation bør det overvejes at anvende et alternativt antiarytmikum pga. risiko for transplantatdysfunktion. Indhold af benzylalkohol Amiodaron Hameln indeholder benzylalkohol der kan...)
Amiodaronhydrochlorid "2care4" (...Kan udløse eller forværre sinusknudedysfunktion eller atrioventrikulære overledningsforstyr...)
Benaday (Kan i nogle tilfælde forstærke den sløvende effekt af alkohol og midler med CNS-deprimerende virkning.)
Bio-Biloba (Kan muligvis forstærke virkningen af orale antikoagulantia antiepileptika. Muligvis øget blødningsrisiko ved samtidig brug af NSAID (incl. ASA).)
Bio-Qinon Q10 (...Kan hæmme virkningen af antikoagulantia, fx warfarin og dikumarol. Ved påbegyndelse eller ophør af samtidig behandling med antikoagulantia og Bio-Qinon Q10 bør der være øget opmærksomhed på evt. stigning i INR. Dosisjustering kan...)
Calcium folinate "Kalceks" (...kan forstærke den toksiske virkning af fluoruracil. kan nedsætte eller helt ophæve virkningen af antibiotika med folsyreantagonistvirkning (trimethoprim). kan...)
Calciumfolinat "Fresenius Kabi" (...kan forstærke den toksiske virkning af fluoruracil. kan nedsætte eller helt ophæve virkningen af antibiotika med folsyreantagonistvirkning (trimethoprim). kan...)
Calciumfolinate "Sandoz" - Udgået: 22-12-2025 (...kan forstærke den toksiske virkning af fluoruracil. kan nedsætte eller helt ophæve virkningen af antibiotika med folsyreantagonistvirkning (trimethoprim). kan...)
Cereza (Kan i nogle tilfælde forstærke den sløvende effekt af alkohol og midler med CNS-deprimerende virkning.)
Cetimax (Kan i nogle tilfælde forstærke den sløvende effekt af alkohol og midler med CNS-deprimerende virkning.)
Cetirizin "Teva" (Kan i nogle tilfælde forstærke den sløvende effekt af alkohol og midler med CNS-deprimerende virkning.)
Cisatracurium "Kalceks" (Kan anvendes ved sectio.)
Cordan (...Kan udløse eller forværre sinusknudedysfunktion eller atrioventrikulære overledningsforstyr...)
Cordarone® (...Kan udløse eller forværre sinusknudedysfunktion eller atrioventrikulære overledningsforstyrrelser. Behandling bør seponeres, hvis der opstår 2. eller 3. grads AV-blok, sinoatrialt blok eller bifascikulært blok. Forsigtighed ved svær respirationssvigt, kredsløbskollaps eller alvorlig arteriel hypotension, hypotension, hjertesvigt og kardiomyopati ved bolusinjektion. Indebærer risiko for proarytmier. Nøje overvågning af thyreoideafunktion og leverfunktion anbefales efter påbegyndt behandling og regelmæssigt under behandlingen. Dosis bør reduceres eller seponeres, hvis transaminotransferaserne stiger til mere end 3 gange normalværdierne. Hvis der opstår synsforstyrrelser, bør der udføres komplet oftalmologisk undersøgelse med fundoskopi. Ved patienter på venteliste til hjertetransplantation bør det overvejes at anvende et alternativt antiarytmikum pga. risiko for transplantatdysfunktion. Indhold af benzylalkohol Cordarone® injektionsvæske indeholder benzylalkohol der kan...)
Doxycyclin "Cabo" (...Kan med forsigtighed anvendes til børn i alderen 8-12 år ved behandling af visse alvorlige sygdomme, fx erythema migrans eller neuroborreliose. Er fotosensibiliserende, og derfor bør solbadning og brug af solarier undgås. Patienter med manifest eller mistænkt aklorhydri. En mulig risiko for mindsket absorption og sænket plasmakoncentration af doxycyclin bør overvejes hos patienter, som har nedsat eller ingen produktion af saltsyre (hypoklorhydri eller aklorhydri) eller ved behandling med lægemidler, som hæmmer saltsyresekretionen i ventriklen. Seponering af doxycyclin samt undersøgelse for spiserørsforstyrrelse skal overvejes, hvis symptomer såsom dyspeptiske eller retrosternale smerter optræder. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med kendt refluxesophagitis. Tetracykliner kan...)
Doxycyclin "Epione" (...Kan med forsigtighed anvendes til børn i alderen 8-12 år ved behandling af visse alvorlige sygdomme, fx erythema migrans eller neuroborreliose. Er fotosensibiliserende, og derfor bør solbadning og brug af solarier undgås. Patienter med manifest eller mistænkt aklorhydri. En mulig risiko for mindsket absorption og sænket plasmakoncentration af doxycyclin bør overvejes hos patienter, som har nedsat eller ingen produktion af saltsyre (hypoklorhydri eller aklorhydri) eller ved behandling med lægemidler, som hæmmer saltsyresekretionen i ventriklen. Seponering af doxycyclin samt undersøgelse for spiserørsforstyrrelse skal overvejes, hvis symptomer såsom dyspeptiske eller retrosternale smerter optræder. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med kendt refluxesophagitis. Tetracykliner kan...)
Doxycyclin "Orifarm" (...Kan med forsigtighed anvendes til børn i alderen 8-12 år ved behandling af visse alvorlige sygdomme, fx erythema migrans eller neuroborreliose. Er fotosensibiliserende, og derfor bør solbadning og brug af solarier undgås. Patienter med manifest eller mistænkt aklorhydri. En mulig risiko for mindsket absorption og sænket plasmakoncentration af doxycyclin bør overvejes hos patienter, som har nedsat eller ingen produktion af saltsyre (hypoklorhydri eller aklorhydri) eller ved behandling med lægemidler, som hæmmer saltsyresekretionen i ventriklen. Seponering af doxycyclin samt undersøgelse for spiserørsforstyrrelse skal overvejes, hvis symptomer såsom dyspeptiske eller retrosternale smerter optræder. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med kendt refluxesophagitis. Tetracykliner kan...)
Doxycyclin "Paranova" (...Kan med forsigtighed anvendes til børn i alderen 8-12 år ved behandling af visse alvorlige sygdomme, fx erythema migrans eller neuroborreliose. Er fotosensibiliserende, og derfor bør solbadning og brug af solarier undgås. Patienter med manifest eller mistænkt aklorhydri. En mulig risiko for mindsket absorption og sænket plasmakoncentration af doxycyclin bør overvejes hos patienter, som har nedsat eller ingen produktion af saltsyre (hypoklorhydri eller aklorhydri) eller ved behandling med lægemidler, som hæmmer saltsyresekretionen i ventriklen. Seponering af doxycyclin samt undersøgelse for spiserørsforstyrrelse skal overvejes, hvis symptomer såsom dyspeptiske eller retrosternale smerter optræder. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med kendt refluxesophagitis. Tetracykliner kan...)
Doxycyklin "2care4" (...Kan med forsigtighed anvendes til børn i alderen 8-12 år ved behandling af visse alvorlige sygdomme, fx erythema migrans eller neuroborreliose. Er fotosensibiliserende, og derfor bør solbadning og brug af solarier undgås. Patienter med manifest eller mistænkt aklorhydri. En mulig risiko for mindsket absorption og sænket plasmakoncentration af doxycyclin bør overvejes hos patienter, som har nedsat eller ingen produktion af saltsyre (hypoklorhydri eller aklorhydri) eller ved behandling med lægemidler, som hæmmer saltsyresekretionen i ventriklen. Seponering af doxycyclin samt undersøgelse for spiserørsforstyrrelse skal overvejes, hvis symptomer såsom dyspeptiske eller retrosternale smerter optræder. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med kendt refluxesophagitis. Tetracykliner kan...)
Doxyprim (...Kan med forsigtighed anvendes til børn i alderen 8-12 år ved behandling af visse alvorlige sygdomme, fx erythema migrans eller neuroborreliose. Er fotosensibiliserende, og derfor bør solbadning og brug af solarier undgås. Patienter med manifest eller mistænkt aklorhydri. En mulig risiko for mindsket absorption og sænket plasmakoncentration af doxycyclin bør overvejes hos patienter, som har nedsat eller ingen produktion af saltsyre (hypoklorhydri eller aklorhydri) eller ved behandling med lægemidler, som hæmmer saltsyresekretionen i ventriklen. Seponering af doxycyclin samt undersøgelse for spiserørsforstyrrelse skal overvejes, hvis symptomer såsom dyspeptiske eller retrosternale smerter optræder. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med kendt refluxesophagitis. Tetracykliner kan...)
Idelvion® (...Kan indeholde spormængder af hamsterprotein, derfor risiko for allergiske reaktioner. Allergiske overfølsomhedsreaktioner er mulige. Patienterne bør informeres om tegn på overfølsomhedsreaktioner, herunder urticaria, generaliseret urticaria, trykken for brystet, hvæsende vejrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling for dette iværksættes. Alle patienter, der oplever allergiske reaktioner, bør undersøges for tilstedeværelse af inhibitor. Hos patienter med eksisterende kardiovaskulære risikofaktorer kan...)
Lactulose "Orifarm" (...Kan forstærke hypokaliæmi induceret af andre lægemidler (fx diuretika, kortikosteroider og amphotericin B). Kan forstærke virkningen a...)
Levocetirizin "Glenmark" (Kan i nogle tilfælde forstærke den sløvende effekt af alkohol og midler med CNS-deprimerende virkning.)
Levocetirizin "Krka" (Kan i nogle tilfælde forstærke den sløvende effekt af alkohol og midler med CNS-deprimerende virkning.)
Levocetirizin "Stada" (Kan i nogle tilfælde forstærke den sløvende effekt af alkohol og midler med CNS-deprimerende virkning.)
Nicorette® (...Kan anvendes til voksne og unge over 15 år. Mundhulespray Rygeophør: 1-2, evt 3 pust ved rygetrang i 6 uger, herefter nedtrapning over yderligere 6 uger. Rygereduktion: Kan anvendes mellem de perioder, hvor patienten ryger, for at forlænge de rygefrie perioder. Der anvendes 1-2 pust ad gangen (svarende til en cigaret). Forsøg på rygeophør bør foretages, så snart patienten føler sig klar og senest 12 uger efter behandlingsstart. Professionel rådgivning bør opsøges hvis rygereduktion ikke er opnået efter 6 uger. Regelmæssig anvendelse af mundhulespray i mere end 6 måneder anbefales ikke. Resoribletter Individuelt, 1-2 resoribletter anbringes under tungen hver time. Højst 40 stk. dgl. i 8 uger, derefter aftrapning over nogle uger. Sugetabletter 1 sugetablet ved rygetrang. Højst 15 stk. dgl. i 8 uger, derefter aftrapning. Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 stk. om dagen. Bemærk: Mulig risiko for kvælningsfare ved aspirations- og synkeproblemer. Tyggegummi 1 stk. tyggegummi ved rygetrang. Tyggeteknik. Tyg langsomt til ønsket effekt og lad tyggegummiet hvile på indersiden af kinden, indtil der igen skal tygges. Ved dagligt tobaksforbrug svarende til 20 cigaretter eller derover anvendes nicotintyggegummi 4 mg. Ved lavere cigaretforbrug bør anvendes nicotintyggegummi 2 mg. Anvendelse af nicotintyggegummi længere end 1 år anbefales ikke. Rygeophør De første 4-6 uger: 1 stk. tyggegummi tygges hver time. Hvis der stadig forekommer rygetrang, kan der suppleres med flere stykker tyggegummi - op til totalt 25 stk. om dagen. Efter 6 uger: 1 stk. tyggegummi tygges hver anden time. Aftrapning bør ske over nogle uger. Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 stk. om dagen. Rygereduktion Kan anvendes mellem de perioder, hvor patienten ryger, for at forlænge de rygefrie perioder. Forsøg på rygeophør skal foretages senest 6 måneder efter behandlingsstart. Professionel rådgivning bør opsøges hvis: Rygereduktion ikke er opnået efter 6 uger Forsøg på rygeophør efter 9 måneder ikke er opnået. Depotplaster Nicorette® Invisi, depotplaster. Personer, som ryger > 20 cigaretter/dag. 1 depotplaster 25 mg/16 timer dgl. i 8 uger, derefter 1 depotplaster 15 mg/16 timer dgl. i 2 uger og endelig 1 depotplaster 10 mg/16 timer dgl. i 2 uger. Personer, som ryger < 20 cigaretter/dag. 1 depotplaster 15 mg/16 timer dgl. i 8 uger og derefter 1 depotplaster 10 mg/16 timer dgl. i 4 uger. Maksimal behandlingstid er 6 måneder for Nicorette® Invisi, depotplaster. Der er dog ikke set øget effekt af behandling ud over 8 uger. Appliceres om morgenen og fjernes ved sengetid. Plastret sættes på ren, tør, hårfri og ubeskadiget hud, fx på maven, overarmen eller hoften, og fjernes igen efter ca. 16 timer. Applikationsstedet bør varieres, således at samme sted først anvendes igen efter 1 uge. Næsespray 1 pust i hvert næsebor ved rygetrang. Dosering afhænger af tidligere tobaksforbrug. Højst 4 pust/time. Den anbefalede behandlingsperiode er 8 uger. Herefter aftrappes behandlingen over nogle uger ved at reducere den daglige dosis. Anvendelse længere end 6 måneder anbefales ikke. Bemærk: Under anvendelse af næsespray bør der ikke synkes, og vejret bør ikke trækkes gennem næsen. Kombinationsbehandling Depotplaster kan...)
Nicotinell® (...Kan anvendes til voksne og unge over 15 år. Mundhulespray Rygeophør: 1-2, evt 3 pust ved rygetrang i 6 uger, herefter nedtrapning over yderligere 6 uger. Rygereduktion: Kan anvendes mellem de perioder, hvor patienten ryger, for at forlænge de rygefrie perioder. Der anvendes 1-2 pust ad gangen (svarende til en cigaret). Forsøg på rygeophør bør foretages, så snart patienten føler sig klar og senest 12 uger efter behandlingsstart. Professionel rådgivning bør opsøges hvis rygereduktion ikke er opnået efter 6 uger. Regelmæssig anvendelse af mundhulespray i mere end 6 måneder anbefales ikke. Sugetabletter Individuel dosering afpasset efter hidtidigt tobaksforbrug: 20 cigaretter eller mere daglig: 1 sugetabl. 2 mg ved rygetrang sædvanligvis hver 1.-2. time. Højst 15 sugetabl. dgl. Mindre end 20 cigaretter daglig: 1 sugetabl. 1 mg ved rygetrang sædvanligvis hver 1.-2. time. Højst 25 sugetabl. dgl. Anvendes i 8 uger, derefter aftrapning over nogle uger. Bemærk: Mulig risiko for kvælningsfare ved aspirations- og synkeproblemer. Tyggegummi 1 stk. tyggegummi ved rygetrang. Tyggeteknik. Tyg langsomt til ønsket effekt og lad tyggegummiet hvile på indersiden af kinden, indtil der igen skal tygges. Ved dagligt tobaksforbrug svarende til 20 cigaretter eller derover anvendes nicotintyggegummi 4 mg. Ved lavere cigaretforbrug bør anvendes nicotintyggegummi 2 mg. Rygeophør De første 4-6 uger: 1 stk. tyggegummi tygges hver time. Hvis der stadig forekommer rygetrang, kan der suppleres med flere stykker tyggegummi - op til totalt 25 stk. om dagen. Efter 6 uger: 1 stk. tyggegummi tygges hver anden time. Efter 2 uger trappes ned over nogle uger. Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 stk. om dagen. Rygereduktion Kan anvendes mellem de perioder, hvor patienten ryger, for at forlænge de rygefrie perioder. Forsøg på rygeophør skal foretages senest 6 måneder efter behandlingsstart. Professionel rådgivning bør opsøges hvis: Rygereduktion ikke er opnået efter 6 uger Forsøg på rygeophør efter 9 måneder ikke er opnået. Anvendelse af nicotintyggegummi længere end 1 år anbefales ikke. Depotplaster Individuel dosering afpasset efter hidtidigt tobaksforbrug: 20 cigaretter eller mere daglig: 1 depotplaster 21 mg/24 timer 1 gang dgl. i 3-4 uger, derefter 1 depotplaster 14 mg/24 timer 1 gang dgl. i 3-4 uger og endelig 1 depotplaster 7 mg/24 timer 1 gang dgl. i 3-4 uger. Mindre end 20 cigaretter daglig: 1 depotplaster 14 mg/24 timer 1 gang dgl. i 3-4 uger, derefter 1 depotplaster 7 mg/24 timer 1 gang dgl. i 3-4 uger. Maksimal behandlingstid 6 måneder. Der er dog ikke set øget effekt af behandling ud over 8 uger. Kombinationsbehandling Depotplaster kan...)
Nimbex® (Kan anvendes ved sectio.)
Nimodipin "Paranova" - Udgået: 19-01-2026 (Kan anvendes, men erfaringsgrundlaget er ringe. Forsigtighed tilrådes.)
Nimotop® (Kan anvendes, men erfaringsgrundlaget er ringe. Forsigtighed tilrådes.)
ReFacto® AF (...Kan indeholde spormængder af hamster- og museproteiner, derfor risiko for allergisk reaktio...)
Rocuronium "Fresenius Kabi" (Kan anvendes ved kejsersnit. Se endvidere Perifert virkende muskelrelaksantia .)
Rocuronium bromide "Aguettant" (Kan anvendes ved kejsersnit. Se endvidere Perifert virkende muskelrelaksantia .)
Suxamethonium chloride "Aguettant" (...Kan anvendes ved kejsersnit. Humane data tillader ikke et meningsfyldt risikoestimat. I praksis kan anvendelse til gravide dog v...)
Suxameton "SAD" (...Kan anvendes ved kejsersnit. Humane data tillader ikke et meningsfyldt risikoestimat. I praksis kan anvendelse til gravide dog v...)
Thiamazol Nordic Prime (...Kan om nødvendigt knusesIndividuel og afhængig af sygdommens sværhedsgrad (3284) (4995) . Som retningslinjer kan anføres: Voksne Svære tilfælde 30-60 mg dgl. fordelt på flere doser. I meget svære tilfælde med tyrotoksisk krise (fx ved intolerans over for propylthiouracil) op til 120 mg dgl. Dosis reduceres under kontrol af plasma-thyroxin og triiodthyronin til vedligeholdelsesdosis på 2,5-15 mg dgl. Lette tilfælde Initialt 10-20 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis . 2,5-10 mg dgl. Dosis på 15 mg eller mindre kan...)
Vialerg (Kan i nogle tilfælde forstærke den sløvende effekt af alkohol og midler med CNS-deprimerende virkning.)
Vibradox® (...Kan med forsigtighed anvendes til børn i alderen 8-12 år ved behandling af visse alvorlige sygdomme, fx erythema migrans eller neuroborreliose. Er fotosensibiliserende, og derfor bør solbadning og brug af solarier undgås. Patienter med manifest eller mistænkt aklorhydri. En mulig risiko for mindsket absorption og sænket plasmakoncentration af doxycyclin bør overvejes hos patienter, som har nedsat eller ingen produktion af saltsyre (hypoklorhydri eller aklorhydri) eller ved behandling med lægemidler, som hæmmer saltsyresekretionen i ventriklen. Seponering af doxycyclin samt undersøgelse for spiserørsforstyrrelse skal overvejes, hvis symptomer såsom dyspeptiske eller retrosternale smerter optræder. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med kendt refluxesophagitis. Tetracykliner kan...)
Xermelo (...Kan evt. hæmme effekten af lægemidler, som er substrater for CYP3A4; fx midazolam, everolimus, sunitinib, simvastatin, amlodipin, ciclosporin og hormonale kontraceptiva. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Telotristat kan ændre eksponeringen af CES2-substrater, fx capecitabin, flutamid, irinotecan eller prasugrel. Hvis samtidig brug ikke kan...)
Zoladex® (Kan nedsætte glucosetolerancen Anvendes med forsigtighed ved diabetes Blodsukker monitoreres under behandling Tidligere QT-forlængelse eller risiko herfor.)
Zoladex LA (Kan nedsætte glucosetolerancen Anvendes med forsigtighed ved diabetes Blodsukker monitoreres under behandling Tidligere QT-forlængelse eller risiko herfor.)
Zyrtec® (Kan i nogle tilfælde forstærke den sløvende effekt af alkohol og midler med CNS-deprimerende virkning.)
Abboticin® (...kan øge virkningen af sekalealkaloider med risiko for ergotisme. Kombinationen er kontraindiceret. Erythromycin øger plasmakoncentrationen af ebastin og atorvastatin. Kombination bør undgås. Ved samtidig indgift af erythromycin og atorvastatin eller simvastatin kan ses myopati, i svære tilfælde rhabdomyolyse. Kombination bør undgås. Samtidig indgift af bromocriptin øger biotilgængeligheden af bromocriptin. Kombination bør undgås. Da erythromycin metaboliseres via CYP3A4, øges risikoen for pludselig hjertedød markant ved samtidig indtagelse af lægemidler, som er kraftige CYP3A4-inhibitorer, fx fluconazol og itraconazol, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Kombination bør undgås. Tilsvarende ses med CYP3A4-inhibitorerne diltiazem og verapamil. Everolimus, sirolimus og tacrolimus omdannes via CYP3A4, og erythromycin kan hæmme denne omdannelse og dermed medføre meget høje plasmakoncentrationer af everolimus, sirolimus og tacrolimus og dermed risiko for nefrotoksiske bivirkninger. Kombination bør undgås. Hos enkelte patienter ses en øgning af serum-digoxin eller en øget antikoagulerende virkning af fx warfarin og rivaroxaban efter indgift af erythromycin. Erythromycin øger plasmakoncentrationen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, ciclosporin, felodipin, glukokortikoider, midazolam, oral lidocain, theophyllin, triazolam og zopiclon pga. hæmmet omsætning i leveren. Dosisjustering er nødvendig. Ved samtidig indgift af alfentanil kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Dosisjustering er nødvendig. Erythromycin virker antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Ved samtidig behandling med voriconazol er der risiko for forlænget QT-interval. Erythromycin reducerer clearance for quetiapin med ca. 50 %, dosis af quetiapin bør nedsættes pga. koncentrationsmålinger og bivirkninger. Samtidig behandling med phenprocoumon kræver hyppig kontrol af INR ved initiering og ophør af kombinationsbehandlingen. Ved samtidig behandling med sildenafil bør første dosis af sildenafil reduceres til det halve pga. stigning i AUC og maksimal plasmakoncentration. Ved samtidig behandling med vinblastin kan erythromycin øge risikoen for vinblastin bivirkninger. Ved samtidig behandling med sertralin kan der forekomme psykiske bivirkninger. Samtidig anvendelse med systemiske inhalerede kortikoider, som metaboliseres af CYP3A kan give mulighed for øget eksponering for kortikoider. Der bør monitoreres for uønskede virkninger. Samtidig anvendelse med chloroquin/hydroxychloroquin, da disse lægemidler forlænger QT-intervallet og kan...)
Abraxane (...Abraxane er en albuminbundet nanopartikelformulering af paclitaxel og kan have væsentligt forskellige farmakokinetiske og -dynamiske egenskaber sammenlignet med ...)
Aceinhib (...es eller nedsat nyrefunktion, GFR 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Der ...)
Adriamycin® (...kan ses som tidlige- eller sene-hændelser. Tidlige hændelser er ikke dosisafhængige og forekommer typisk inden for de første 24 - 48 timer efter behandlingsstart. Sene (forsinkede) hændelser er følger af dosisafhængig kumulativ toksicitet, er irreversible og kan ses inden for 2-3 måneder (nogle gange efter adskillige måneder eller år) efter afsluttet behandling. Forsigtighed ved tidligere behandling med antracyclinderivater eller tidligere mediastinal bestråling. Vaccination med en levende vaccine bør undgås. Udtalt vævsirriterende effekt. Ved paravenøs injektion må injektionsstedet behandles med ispose og infusion af dexrazoxan ( Savene® ). Ved forværring af symptomer skal patienten tilses af plastikkirurg. Der er registreret mucositis (hovedsageligt stomatitis, mindre almindelig øsofagitis). Stomatitis kan opstå kort tid efter administration og kan...)
AGAMREE® (...kan vare ved i flere måneder efter seponering af langvarig behandling. Graden af kronisk binyreinsufficiens varierer blandt patienterne og afhænger af dosis og behandlingens varighed. Akut binyreinsufficiens (også kaldet binyrekrise) kan forekomme i en periode med øget stress, eller hvis vamorolon-dosis nedsættes eller seponeres pludseligt. Denne tilstand kan være dødelig. Symptomer på binyrekrise kan omfatte ekstrem træthed, uventet svaghed, opkastning, svimmelhed eller forvirring. Risikoen sænkes ved gradvist at nedsætte dosis, når behandlingen nedtitreres eller seponeres. I perioder med øget stress (fx akut infektion, traumatiske skader eller kirurgisk indgreb), bør patienterne overvåges for tegn på akut binyreinsufficiens, og den regelmæssige behandling bør midlertidigt suppleres med systemisk hydrocortison for at forebygge risikoen for binyrekrise. Patienten bør rådes til at bære patientinformationskortet med vigtige sikkerhedsoplysninger til støtte for tidlig genkendelse og behandling af binyrekrise på sig. Et steroidabstinenssyndrom, som tilsyneladende ikke er forbundet med binyrebarkinsufficiens, kan også forekomme efter pludselig seponering af glukokortikoider. Dette syndrom omfatter symptomer som anoreksi, kvalme, opkastning, letargi, hovedpine, feber, ledsmerter, deskvamation, myalgi og/eller vægttab. Disse virkninger menes at skyldes den pludselige ændring i glukokortikoidkoncentrationen snarere end lave glukokortikoidniveauer. Andre forsigtigheder Patienter kan skifte fra anden oral glukokortikoidbehandling (prednison eller deflazacort) uden behov for afbrydelse af behandlingen eller en periode med forudgående nedsættelse af glukokortikoid-dosis. Ændringer i patientens skjoldbruskkirtelstatus kan nødvendiggøre en dosisjustering. Glukokortikoider kan inducere posterior subkapsulær katarakt, glaukom med potentiel beskadigelse af de optiske nerver og kan øge risikoen for sekundære øjeninfektioner forårsaget af bakterier, svampe eller virus. Aktivering af latente infektioner eller forværring af alvorlige infektioner kan forekomme. Disse infektioner kan ligefrem være dødelige, hvorfor udviklingen af infektioner bør overvåges. Supplering med hydrocortison bør overvejes hos patienter med moderate eller svære infektioner, som er i behandling med vamorolon. Langvarig behandling med kortikosteroider kan øge risikoen for diabetes. Blodsukkeret bør overvåges med regelmæssige intervaller hos patienter, der er i kronisk behandling med vamorolon. Respons på levende eller levende, svækkede vacciner kan ændres hos patienter, der får behandling med glukokortikoider. Risikoen ved AGAMREE® er ukendt. Levende, svækkede eller levende vacciner bør administreres mindst 6 uger før opstart af behandling. Hos patienter, der ikke tidligere har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør vaccination mod varicella zoster-virus initieres før behandlingen. Forsigtighed hos patienter, som har eller kan...)
AirFluSal®, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Airomir® (... mængde alkohol, < 0,1 g pr. dosis. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Alluzience (...kan gentages ved behov, dog højst hver 3. måned. Se i øvrigt speciallitteratur. Bemærk: De angivne Speywood-enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan...)
Alprazolam "2care4" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Alprazolam® "Grindeks" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Alprazolam "Grindeks" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Alprazolam "Krka d.d." (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Alprazolam "Krka" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Alprazolam "Viatris" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Alprox® (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Ambofoz®, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administeres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Ancozan (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler (fx trimethoprim), som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan...)
Ancozan Comp, komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Anoro Ellipta®, komb. (...bør om muligt have disse seponeret. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Apexelsin® (...Abraxane er en albuminbundet nanopartikelformulering af paclitaxel og kan have væsentligt forskellige farmakokinetiske og -dynamiske egenskaber sammenlignet med ...)
Apozepam® (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens, hvor dosisreduktion bør overvejes. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
AQUMELDI® (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan...)
Arsenic trioxide "Accord" (...kan optræde. Det er en akut tilstand karakteriseret ved feber og væskeretention inkl. vægtøgning, lungeinfiltrater, perikadie- og pleuraeksudater og kan være dødeligt. Ved tegn på dette skal arsentrioxid afbrydes, og behandling med glukokortikoid påbegyndes. Arsentrioxid kan genoptages, når symptomer er regredieret (se produktresumé ). Arsentrioxid kan forlænge QT-intervallet. Monitorering af S-elektrolyter og EKG (QT-interval) anbefales. Tidligere behandling med antracykliner kan...)
Arupsan (...kan hæmme CYP2C19. Interaktion er derfor mulig med lægemidler, der hovedsageligt metaboliseres af disse enzymsystemer, se tabel 2 i . Ved samtidig brug af phenytoin kan dosisøgning af eslicarbazepin og dosisreduktion af phenytoin være nødvendig. Ved samtidig brug af carbamazepin er der øget risiko for bivirkninger. Kombination med oxcarbazepin frarådes pga. risiko for overeksponering for de aktive metabolitter. Ved samtidig brug af warfarin skal INR monitoreres i de første uger. Eslicarbazepin kan...)
Atimos (...okaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Aubagio® - Udgået: 02-03-2026 (...kan tage op mod to år. Teriflunomid kan imidlertid elimineres ved behandling med cholestyramin eller aktivt kul i 11 dage. Interstitiel lungesygdom (ILD) ILD har været rapporteret efter markedsføring og kan forekomme akut og være dødelig. Ny indtræden eller forværring af lungerelaterede symptomer som fx persisterende hoste og dyspnø kan...)
Axitinib "Accord" (... 12 timers mellemrum. Vedligeholdelsesdosis fastsættes ud fra graden af bivirkninger og kan øges med mindst 2 ugers intervaller til først 7 mg 2 gange dgl. og siden til højst 10 m...)
Axitinib "Stada" (... 12 timers mellemrum. Vedligeholdelsesdosis fastsættes ud fra graden af bivirkninger og kan øges med mindst 2 ugers intervaller til først 7 mg 2 gange dgl. og siden til højst 10 m...)
Axiumopto (...kan der forekomme en forstærket intraokulær trykstigning. Interaktioner mellem orale glukokortikoider og kraftige CYP3A4-hæmmere (fx ritonavir) er beskrevet og kan...)
Azzalure (...kan gentages ved behov, dog højst hver 3. måned. Se i øvrigt speciallitteratur. Bemærk: De angivne Speywood-enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan...)
Bactroban® (...kan variere fra mild til livstruende. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der udvikler diarré - også selvom risikoen er meget lille ved topikale midler. Benzylalkohol Bactroban® creme indeholder benzylalkohol der kan...)
BCG "medac" (...lerer immunsystemet via flere mekanismer resulterende i en antitumoraktivitet. BCG bindes til fibronektin i blærevæggen og kan derved udøve sin virkning i læn...)
Befoair®, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administeres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Benlysta (...kan belimumab ikke anbefales ved svær, aktiv lupus i CNS tidligere eller aktuel hepatitis B eller C HIV hypogammaglobulinæmi (IgG < 4 g/l eller IgA 0,1 g/l) tidligere større organtransplantation eller stamcelletransplantation. Ved mistanke om multifokal leukoencefalopati (PML) skal behandlingen seponeres, indtil denne er udelukket. Svære kutane bivirkninger er rapporteret (SJS og TEN) og kan...)
Berodual®, komb. (...kan fremprovokere eller forværre eksisterende snævervinklet glaukom. På grund af fenoterol bør der udvises forsigtighed ved diabetes, fæokromocytom, myokardieinsufficiens og tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Forsigtighed ved øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Risiko for antikolinerg belastning Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Bør seponeres hos patienter i vedvarende behandling med langtidsvirkende antikolinergika. Se endvidere Kombinationspræparater til inhalation . Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Bevespi Aerosphere, komb. (...bør om muligt have disse seponeret. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Bevitrio, komb. (...kant den neurologiske toksicitet af cisplatin, men samtidig bliver varigheden af respons reduceret. Pyridoxin i daglige doser over 5 mg kan hæmme virkningen af levodopa, sandsynligvis som følge af en accelereret perifer decarboxylering. Folsyre kan øge metabolismen af visse antiepileptika, som fx phenytoin og kan også have indvirkning på folsyreantagonisters effekt fx methotrexat, trimethoprim og pyrimetamin. Phenytoin kan nedsætte plasmakoncentrationen af folsyre, specielt hos børn. Colestyramin/colestipol kan nedsætte absorptionen af folsyre, især hos patienter med bestående fedtmalabsorption, eller hvor dosis er over 24 g. Colchicin, para-aminosalicylsyre (langvarig behandling), omeprazol og stor alkohol indtagelse kan...)
Bexarotene "Amdipharm" (...Gemfibrozil kan øge plasmakoncentrationen af bexaroten. Bexaroten kan inducere CYP3A4 og kan derved muligvis svække virk...)
Bocouture (...en kan gentages ved behov, dog højst hver 3. måned. Se i øvrigt speciallitteratur. Bemærk : De angivne enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan ik...)
Bonjesta, komb. (...kan hæmme virkningen af levodopa, sandsynligvis som følge af en accelereret perifer decarboxylering. Virkningen af levodopa i kombination med dopa-decarboxylasehæmmere hindres ikke. Nogle lægemidler som fx. hydroxyzin, isoniazid eller penicillamin kan interferere med pyridoxin og kan øge behovet for vitamin B6. Antihypertensiva med beroligende virkning på CNS, fordi de kan forstærke den sedative virkning, når de administreres sammen med antihistaminer. Natriumoxybat er ikke anbefalet i kombination med doxylamin på grund af dets vigtige CNS-deprimerende effekt. Ototoksiske lægemidler: Sederende antihistaminer af ethanolamin-klassen som fx. doxylamin kan maskere advarselstegnene på skader forårsaget af ototoksiske lægemidler som fx. antibakterielle aminoglykosider, carboplatin, cisplatin, chloroquin og erythromycin. Fotosensibiliserende lægemidler: Samtidig brug af antihistaminer med andre fotosensibiliserende lægemidler som fx. amiodaron, amitriptylin, piroxicam, furosemid, captopril, kan forårsage forstærkede fotosensibiliserende virkninger. Da adskillige antihistaminer kan...)
Botox® (...kan også injiceres, hvis spasmer her påvirker synet. Initialdosen må ikke overstige 25 enheder pr. øje. Til behandling af blefarospasme må den totale administrerede dosis ikke overstige 100 enheder hver 12. uge Spastisk torticollis Der gives efter individuel vurdering 50-100 (-200) enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. (På hvert injektionssted bør ikke gives mere end 50 enheder). En samlet dosis på 300 enheder pr. behandling bør ikke overskrides. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt indlægsseddel eller speciallitteratur. Spasticitet i arm, håndled, ankel og fod Voksne Individuelt. Arm og håndled: 10-60 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-2 injektionssteder, samlet dosis for hver behandlingsserie typisk 100-240 enheder. Ankel og fod: 25-75 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-3 injektionssteder. Den maksimale anbefalede dosis ved en behandling er 400 enheder. Der må tidligst gives reinjektion efter 12 uger. Cerebral parese Se speciallitteratur. Fokal spasticitet af ankel og fod i forbindelse med infantil cerebral parese Børn > 2 år Individuelt dog maksimalt 8 enheder/kg legemsvægt eller 300 enheder, afhængig af hvad der er lavest fordelt på flere injektionssteder. Ved behandling af begge underekstremiteter bør den totale dosis ikke overstige 10 enheder/kg legemsvægt eller 340 enheder, afhængig af hvad der er lavest. Hemiparese: Den initiale anbefalede dosis er 4 enheder/kg legemsvægt i den afficerede ekstremitet. Diplegi: Den initiale anbefalede dosis er 6 enheder/kg legemsvægt fordelt på de afficerede ekstremiteter. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Aksillær hyperhidrose 50 enheder intradermalt pr. aksil fordelt på flere steder. Behandlingen kan gentages med mindst 16 ugers intervaller. Overaktiv blære Voksne 100 enheder fordelt som injektioner 20 steder i detrusormusklen. Klinisk forbedring forekommer sædvanligvis inden for 2 uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget, dog tidligst 3 måneder efter den foregående blæreinjektion. Børn > 12 år Sikkerhed og virkning af botulinum A til den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. Urininkontinens som følge af neurogen detrusoroveraktivitet Voksne 200 enheder som injektioner 30 steder i detrusormusklen. Klinisk forbedring forekommer sædvanligvis inden for 2 uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget, dog tidligst 3 måneder efter den foregående blæreinjektion. Børn > 5 år Sikkerhed og virkning af botulinum A til den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. Kronisk migræne Individuelt. Op til 155-195 enheder i.m. Injektionerne bør fordeles hen over 7 specifikke muskelområder i hoved/nakke som injektioner a 5 enheder på 31 eller op til 39 injektionssteder. Bemærk: De angivne enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan...)
Braltus (Overfølsomhed over for: Atropin Ipratropium Lactose (indeholder lactose fra kvæg og kan derfor også indeholde sporstoffer af komælksprotein).)
Bricanyl® Turbuhaler® (...kan derfor fremkalde en kraftigere blødning under operation. En β-blokker kan hæmme dette. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Brimica Genuair, komb. (...kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans eller glucose/galactosemalabsorption. Risiko for antikolinerg belastning Aclidinium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Patienter, der regelmæssigt anvender andre antikolinerge lægemidler, bør om muligt have disse seponeret. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Buccolam (...kan forlænge sovetiden. Induktorer af CYP3A4, fx carbamazepin og rifampicin, kan nedsætte både AUC og halveringstiden for midazolam. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Midazolam øger morphins smertestillende og respirationsdeprimerende virkninger. Lignende effekt kan...)
Bufomix Easyhaler®, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika) Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Buronil® (...kan derfor øge plasmakoncentrationen af midler, der metaboliseres via dette enzym. Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen. Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Risiko for potensering af den antikolinerge effekt ved kombination med atropin, tricykliske antidepressiva eller antihistaminer . Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer. Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricycliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan...)
Buventol® Easyhaler® (...okaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Byfavo (...kan forårsage anterograd amnesi - et studie har vist anterograd amnesi i relation til proceduren hos 76 % af patienterne. Ved vedvarende amnesi, skal patienten vurderes og rådgives om effekten før udskrivning. Langvarig brug af benzodiazepiner Patienter i langvarig behandling med benzodiazepiner har udviklet fysisk afhængighed og tolerans og kan have behov for højere kumulative doser af remimazolam. Myastenia gravis Forsigtighed ved anvendelse til patienter med myastenia gravis. Benzodiazepiner som remimazolam virker respirationsdeprimerende og kan...)
Calciumchlorid "SAD" (... specielt undgås hos patienter i digoxinbehandling. Calcium er uopløseligt i fedtvæv og kan derfor forårsage infiltration med efterfølgende abscesdannelse, vævsinduration og nekro...)
Calciumgluconat "2care4" (...rcalcæmi specielt bør undgås ved digoxinbehandling. Calcium er uopløseligt i fedtvæv og kan derfor forårsage infiltration med efterfølgende abscesdannelse, vævsinduration og nekro...)
Calciumgluconat "B. Braun" (...rcalcæmi specielt bør undgås ved digoxinbehandling. Calcium er uopløseligt i fedtvæv og kan derfor forårsage infiltration med efterfølgende abscesdannelse, vævsinduration og nekro...)
CAMZYOS® (...Mavacamten nedsætter LVEF og kan forårsage hjerteinsufficiens som følge af systolisk dysfunktion. Patienter med alvorlig...)
Capizid (...kan virke synergistisk ved hæmning af AV-overledningen og sinusknudefunktionen. Erythromycin og clarithromycin kan hæmme omsætningen af diltiazem i leveren med risiko for pludselig hjertedød. Samtidig brug af erythromycin bør undgås. Diltiazem øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Diltiazem hæmmer CYP3A4 og derved metaboliseringen af simvastatin og atorvastatin. Der er publiceret tilfælde af rhabdomyolyse. Ved samtidig brug af simvastatin, bør dosis ikke overstige 40 mg simvastatin i døgnet. En tilsvarende interaktion er ikke sandsynlig med pravastatin. Ved kombination med nifedipin øges både koncentrationen af nifedipin og diltiazem og dermed risikoen for bivirkninger. Diltiazem hæmmer desuden metaboliseringen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, midazolam, phenytoin, tamoxifen, theofyllin og triazolam med risiko for øget plasmakoncentration. Diltiazem øger den kliniske effekt af methylprednisolon, og dosisjustering kan være nødvendig. Diltiazem hæmmer metaboliseringen af mTOR-hæmmere som everolimus, sirolimus og tacrolimus, hvorved AUC stiger, og monitorering af serumkoncentrationen anbefales. Ved samtidig indgift af ciclosporin kan diltiazem øge plasmakoncentrationen af ciclosporin og dets aktive metabolitter. Diltiazem hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Som en moderat CYP3A4-hæmmer, kan diltiazem øge koncentration af lomitapid hvilket kan føre til forhøjede leverenzymer. Kombinationen er kontraindiceret. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin (via CYP3A4, hvor plasma amlodipin øges med 50 %) og virkningen af amlodipin forstærkes. Ved samtidig behandling med tricykliske antidepressiva (TCA) reduceres first-pass metabolismen for nortriptylin som resulterer i øget biotilgængelighed af TCA. Da diltiazem metaboliseres via CYP3A4, kan der være andre interaktioner med både inhibitorer og induktorer af CYP3A4, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Trombocytfunktionshæmmende lægemidler Det er påvist at diltiazem kan hæmme trombocytfunktionen. På trods af at den kliniske signifikans af dette fund ikke er kendt, bør den potentielt additive virkning tages i betragtning, ved samtidig behandling med trombocytfunktionshæmmende lægemidler. Direkte orale antikoagulanter Diltiazem kan...)
Captopril "Stada" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Carbocain-Adrenalin®, komb. (...kan forårsage hjertearytmi og ventrikelflimren. Entacapon potenserer den arrytmiske effekt af adrenalin. Virkningen hæmmes af α-receptorblokerende midler, herunder antipsykotika . Samtidig indgift af antikolinergika kan forårsage takykardi. Adrenalin kan øge blodtrykket med ca. 16 % ved anæstesibehandling med propofol. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan...)
Cardil (...kan virke synergistisk ved hæmning af AV-overledningen og sinusknudefunktionen. Erythromycin og clarithromycin kan hæmme omsætningen af diltiazem i leveren med risiko for pludselig hjertedød. Samtidig brug af erythromycin bør undgås. Diltiazem øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Diltiazem hæmmer CYP3A4 og derved metaboliseringen af simvastatin og atorvastatin. Der er publiceret tilfælde af rhabdomyolyse. Ved samtidig brug af simvastatin, bør dosis ikke overstige 40 mg simvastatin i døgnet. En tilsvarende interaktion er ikke sandsynlig med pravastatin. Ved kombination med nifedipin øges både koncentrationen af nifedipin og diltiazem og dermed risikoen for bivirkninger. Diltiazem hæmmer desuden metaboliseringen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, midazolam, phenytoin, tamoxifen, theofyllin og triazolam med risiko for øget plasmakoncentration. Diltiazem øger den kliniske effekt af methylprednisolon, og dosisjustering kan være nødvendig. Diltiazem hæmmer metaboliseringen af mTOR-hæmmere som everolimus, sirolimus og tacrolimus, hvorved AUC stiger, og monitorering af serumkoncentrationen anbefales. Ved samtidig indgift af ciclosporin kan diltiazem øge plasmakoncentrationen af ciclosporin og dets aktive metabolitter. Diltiazem hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Som en moderat CYP3A4-hæmmer, kan diltiazem øge koncentration af lomitapid hvilket kan føre til forhøjede leverenzymer. Kombinationen er kontraindiceret. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin (via CYP3A4, hvor plasma amlodipin øges med 50 %) og virkningen af amlodipin forstærkes. Ved samtidig behandling med tricykliske antidepressiva (TCA) reduceres first-pass metabolismen for nortriptylin som resulterer i øget biotilgængelighed af TCA. Da diltiazem metaboliseres via CYP3A4, kan der være andre interaktioner med både inhibitorer og induktorer af CYP3A4, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Trombocytfunktionshæmmende lægemidler Det er påvist at diltiazem kan hæmme trombocytfunktionen. På trods af at den kliniske signifikans af dette fund ikke er kendt, bør den potentielt additive virkning tages i betragtning, ved samtidig behandling med trombocytfunktionshæmmende lægemidler. Direkte orale antikoagulanter Diltiazem kan...)
Cardiostad (...es eller nedsat nyrefunktion, GFR 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Der ...)
CBD Olie "Stenocare" (Individuel. Startdosis bør være lav og kan øges langsomt. Bemærk : Mundhulevæsken anvendes under tungen.)
CBD100 Olie "Stenocare" (Individuel. Startdosis bør være lav og kan øges langsomt. Bemærk : Mundhulevæsken anvendes under tungen.)
Celluvisc® (...kan ændre bløde kontaktlinsers iltgennemtrængelighed og bør derfor anvendes med forsigtighed sammen med bløde kontaktlinser. Bør kun med forsigtighed anvendes sammen med hårde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før hver drypning og kan...)
Cifin (...xacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn i voksealderen. Dog kan det gives til børn som engangsdosis til profylakse mod meningokoksygdom og til børn ove...)
Cipralex® (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Escitalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desudsen tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Escitalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Cipramil® (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Citalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Citalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) og bør undgås, se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Ciprofloxacin "Actavis" - Udgået: 11-05-2026 (...xacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn i voksealderen. Dog kan det gives til børn som engangsdosis til profylakse mod meningokoksygdom og til børn ove...)
Ciprofloxacin "Fresenius Kabi" (...xacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn i voksealderen. Dog kan det gives til børn som engangsdosis til profylakse mod meningokoksygdom og til børn ove...)
Ciprofloxacin "HEXAL" (...xacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn i voksealderen. Dog kan det gives til børn som engangsdosis til profylakse mod meningokoksygdom og til børn ove...)
Ciprofloxacin "Krka" (...xacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn i voksealderen. Dog kan det gives til børn som engangsdosis til profylakse mod meningokoksygdom og til børn ove...)
Ciprofloxacin "Navamedic" (...xacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn i voksealderen. Dog kan det gives til børn som engangsdosis til profylakse mod meningokoksygdom og til børn ove...)
Ciprofloxacin "Orion" (...xacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn i voksealderen. Dog kan det gives til børn som engangsdosis til profylakse mod meningokoksygdom og til børn ove...)
Ciprofloxacin "Teva" (...xacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn i voksealderen. Dog kan det gives til børn som engangsdosis til profylakse mod meningokoksygdom og til børn ove...)
Ciqorin (...kan øge koncentrationen af tacrolimus. Kombinationen skal undgås. Samtidig brug af en calcineurinhæmmer (tacrolimus eller ciclosporin) og lægemidler med nefrotoksisk virkning bør man undgå. De nefrotoksiske lægemidler kan fx være NSAID, aminoglykosider, amphotericin B, melphalan eller sulfonamid/trimethoprim. Hvis samtidig administration ikke kan undgås, bør man monitore nyrefunktionen tæt. I tilfælde af akut nyrefunktionspåvirkning anbefales dosisreduktion eller ophør af det nefrotoksiske lægemiddel. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af digoxin, statiner og repaglinid. En række midler kan øge eller nedsætte koncentrationen af ciclosporin ved hæmning eller øgning af omsætningen af CYP3A4, fx kan P-ciclosporin øges ved samtidig indgift af diltiazem, erythromycin, glibenclamid, itraconazol, voriconazol, colchicin, lercanidipin og methylprednisolon. P-ciclosporin kan nedsættes ved samtidig indgift af carbamazepin, oxcarbazepin, bosentan, rifampicin og trimethoprim. Fuldblodskoncentrationer af ciclosporin bør kontrolleres, hvis andre lægemidler adderes eller seponeres. Ved samtidig indgift af epoetin kan dosisøgning af ciclosporin være nødvendig ved epoetininduceret stigning i hæmoglobinværdi. Ciclosporin er en meget potent inhibitor af P-glykoprotein og kan derfor øge koncentrationen af substrater for P-glykoprotein, fx kan AUC for samtidig administreret aliskiren øges ca. 5 gange, og kombinationen bør undgås. Naturlægemidler med perikon kan medføre en betydelig nedsættelse af plasmakoncentrationen af ciclosporin, og kombinationen bør undgås. Ciclosporin nedsætter biotilgængeligheden af mycophenolsyre med 20-50 %. Dette skal tages i betragtning især i tilfælde af afbrydelse eller seponering af ciclosporinbehandling. Ved samtidig brug af direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler kan ændringerne i leverfunktion under DAA-behandling påvirke ciclosporins farmakokinetik, Derfor anbefales tæt monitorering og eventuel dosisjustering af ciclosporin. Omsætningen kan påvirkes ved samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo, se Lægemiddelinteraktioner med føde . Samtidig administration med cannabidiol (Pgp-hæmmer) forventes at hæmme metabolisme og øge biotilgængelighed af ciclosporin. Monitorering og eventuelt dosis justering af ciclosporin anbefales. Samtidig anvendelse af en enkeltdosis ciclosporin (200 mg eller 600 mg) med en enkeltdosis eltrombopag (50 mg) kan nedsatte plasma eltrombopag (AUC) med 18 % til 24 % og Cmax med 25 % til 39 %. Eltrombopagdosis kan...)
Citalopram "Jubilant" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Citalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Citalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) og bør undgås, se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Citalopram "Nordic Prime" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Citalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Citalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) og bør undgås, se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Citalopram "Orion" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Citalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Citalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) og bør undgås, se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Citalopram "Sandoz" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Citalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Citalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) og bør undgås, se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Citalopram "Stada" 10, 20 og 40 mg (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Citalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Citalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) og bør undgås, se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Citalopram "Stada" 30 mg (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Citalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Citalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) og bør undgås, se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Citalopram "Teva" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Citalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Citalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) og bør undgås, se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Citalopram "Viatris" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Citalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Citalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) og bør undgås, se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Citanest Dental Octapressin®, komb. (...kanalgesi). Felypressin Virker vasokonstriktorisk, men har ingen katekolaminlignende virkning på hjertet. Forsinker absorptionen af lokalanalgetikum til blodbanen og kan...)
Colistimethatnatrium "Orifarm" (...kan muligvis forekomme med colistimethatnatrium. Sværhedsgraden kan være fra let til livstruende. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der udvikler diarré under eller efter behandling med colistimethatnatrium. Der er rapporteret om enkelte tilfælde af pseudo-Bartters syndrom hos børn og voksne ved i.v. anvendelse af colistimethatnatrium. Overvågning af serumelektrolytter bør iværksættes i formodede tilfælde, og passende behandling bør indledes, dog kan...)
Colistimethatnatrium "Xellia" (...kan muligvis forekomme med colistimethatnatrium. Sværhedsgraden kan være fra let til livstruende. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der udvikler diarré under eller efter behandling med colistimethatnatrium. Der er rapporteret om enkelte tilfælde af pseudo-Bartters syndrom hos børn og voksne ved i.v. anvendelse af colistimethatnatrium. Overvågning af serumelektrolytter bør iværksættes i formodede tilfælde, og passende behandling bør indledes, dog kan...)
Colobreathe (...kan muligvis forekomme med colistimethatnatrium. Sværhedsgraden kan være fra let til livstruende. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der udvikler diarré under eller efter behandling med colistimethatnatrium. Der er rapporteret om enkelte tilfælde af pseudo-Bartters syndrom hos børn og voksne ved i.v. anvendelse af colistimethatnatrium. Overvågning af serumelektrolytter bør iværksættes i formodede tilfælde, og passende behandling bør indledes, dog kan...)
Combivent®, komb. (...kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. På grund af salbutamol bør der udvises forsigtighed ved fæokromocytom og tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Desuden forsigtighed ved øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Risiko for antikolinerg belastning Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Bør seponeres hos patienter i vedvarende behandling med langtidsvirkende antikolinergika. Se endvidere Kombinationspræparater til inhalation . Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Confidex®, komb. (Øger plasmaniveauet af vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer og kan midlertidigt korrigere koagulationsdefekten ved mangel på en eller flere af disse faktorer.)
Corodil® (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan...)
Corodil® Comp, komb. (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan overvejes. Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Coverex-as Komb, komb. (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus). Indapamid Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af loop-diuretika, thiazider, glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning. Kombination bør undgås. Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan...)
Coversyl® Comp Novum, komb. (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus). Indapamid Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af loop-diuretika, thiazider, glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning. Kombination bør undgås. Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan...)
Coversyl® Novum (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Cozaar® (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler (fx trimethoprim), som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan...)
Cozaar® Comp., komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Cytisiniclin "2care4" (...r ovenstående behandlingsplan. Ved manglende effekt af behandlingen bør den afbrydes og kan...)
Cytisiniclin "Orifarm" (...r ovenstående behandlingsplan. Ved manglende effekt af behandlingen bør den afbrydes og kan...)
Dacogen (...kan forstærkes af decitabin. Der er set kardiomyopati med hjertedekompensation ved behandling med decitabin. Tæt monitorering, især ved hjertesygdom i anamnesen. Differentieringssyndrom er set ved behandling med decitabin. Syndromet medfører hurtig proliferation og differentiering af myeloide celler og kan...)
Darrow-glukose "SAD", komb. (...kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og tilstande med hjerneødem) kan...)
Darzalex (...kan forekomme. Daratumumab er et IgGκ-antistof, som kan interferere med måling af M-komponent ved elektroforese og immunfixation hos visse patienter med IgGκ-myelomatose. CD38 eksprimeres på erytrocytter og kan ved binding af daratumumab resultere i en positiv indirekte antiglobulintest (Coombs’ test), der kan vare ved i op til 6 måneder efter sidste daratumumab-infusion. Dertil kan...)
Decigatan (...r ovenstående behandlingsplan. Ved manglende effekt af behandlingen bør den afbrydes og kan...)
Deferasirox "Accord" (...kan øge metabolismen af deferasirox og nedsætte eksponeringen af deferasirox med ca. 44 %. Ved samtidig behandling bør S-ferritin monitoreres, og dosis af deferasirox justeres om nødvendigt. Deferasirox er en CYP1A2-hæmmer og kan...)
Deferasirox "Glenmark" (...kan øge metabolismen af deferasirox og nedsætte eksponeringen af deferasirox med ca. 44 %. Ved samtidig behandling bør S-ferritin monitoreres, og dosis af deferasirox justeres om nødvendigt. Deferasirox er en CYP1A2-hæmmer og kan...)
Deferipron "Orifarm" (...kanalen. Maksimal plasmakoncentration efter 45-60 min. Inaktiveres i leveren ved konjugering til glucuronsyre. Glucuronsyrederivat binder ikke jern. Glucuronideringsfraktionen er varierende og kan...)
Deflazacort "Nordic Prime" (...kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Samtidig brug af ikke-depolariserende muskelafslappende midler kan resultere i langvarig afslapningseffekt. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set ved kombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Glukokortikoider kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA, så S-salicylat falder. Ved seponering uden dosisjustering kan S-salicylat stige til toksiske doser. Myopati er set ved kombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Glukokortikoider reducerer immunresponset på vacciner og toksoider, og kan...)
Deflazacort "XGX Pharma" (...kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Samtidig brug af ikke-depolariserende muskelafslappende midler kan resultere i langvarig afslapningseffekt. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set ved kombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Glukokortikoider kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA, så S-salicylat falder. Ved seponering uden dosisjustering kan S-salicylat stige til toksiske doser. Myopati er set ved kombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Glukokortikoider reducerer immunresponset på vacciner og toksoider, og kan...)
Dentocaine, komb. (...åde α- og β-adrenoceptorer. Forsinker absorptionen af lokalanalgetikum til blodbanen og kan...)
Dexafree (...kan der forekomme en forstærket intraokulær trykstigning. Interaktioner mellem orale glukokortikoider og kraftige CYP3A4-hæmmere (fx ritonavir) er beskrevet og kan...)
Diacomit® (...g CYP3A4 og kan derved øge niveauet af andre antiepileptika. Det kan ikke udelukkes, at dette er en væsentlig virkningsmekanisme. Der er...)
Diazepam "Accord" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens, hvor dosisreduktion bør overvejes. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Diazepam "DAK" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens, hvor dosisreduktion bør overvejes. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Donepezil "Jubilant" (...kan forværre tilstanden. Bradykardi og AV-blok Forsigtighed ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Donepezil kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Udførelse af ekg, fx inden behandlingsopstart og efter klinisk vurdering bør overvejes. Epilepsi Bør anvendes med forsigtighed ved epilepsi, da kolinesterasehæmmere har været forbundet med forekomst af generaliserede kramper. Forlænget QT-interval Der er forekommet forlænget QT-interval og torsades de pointes under behandling med donepezil. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika. Gastro-intestinale ulcera Kolinesterasehæmmere bør anvendes med forsigtighed ved gastro-intestinale ulcera pga. risiko for øget mavesyresektretion. Risiko for vægttab Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling). Urinvejsobstruktion Kolinesterasehæmmere kan...)
Donepezil "Krka" (...kan forværre tilstanden. Bradykardi og AV-blok Forsigtighed ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Donepezil kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Udførelse af ekg, fx inden behandlingsopstart og efter klinisk vurdering bør overvejes. Epilepsi Bør anvendes med forsigtighed ved epilepsi, da kolinesterasehæmmere har været forbundet med forekomst af generaliserede kramper. Forlænget QT-interval Der er forekommet forlænget QT-interval og torsades de pointes under behandling med donepezil. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika. Gastro-intestinale ulcera Kolinesterasehæmmere bør anvendes med forsigtighed ved gastro-intestinale ulcera pga. risiko for øget mavesyresektretion. Risiko for vægttab Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling). Urinvejsobstruktion Kolinesterasehæmmere kan...)
Donepezil "Sandoz" (...kan forværre tilstanden. Bradykardi og AV-blok Forsigtighed ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Donepezil kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Udførelse af ekg, fx inden behandlingsopstart og efter klinisk vurdering bør overvejes. Epilepsi Bør anvendes med forsigtighed ved epilepsi, da kolinesterasehæmmere har været forbundet med forekomst af generaliserede kramper. Forlænget QT-interval Der er forekommet forlænget QT-interval og torsades de pointes under behandling med donepezil. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika. Gastro-intestinale ulcera Kolinesterasehæmmere bør anvendes med forsigtighed ved gastro-intestinale ulcera pga. risiko for øget mavesyresektretion. Risiko for vægttab Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling). Urinvejsobstruktion Kolinesterasehæmmere kan...)
Donepezil "Stada" (...kan forværre tilstanden. Bradykardi og AV-blok Forsigtighed ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Donepezil kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Udførelse af ekg, fx inden behandlingsopstart og efter klinisk vurdering bør overvejes. Epilepsi Bør anvendes med forsigtighed ved epilepsi, da kolinesterasehæmmere har været forbundet med forekomst af generaliserede kramper. Forlænget QT-interval Der er forekommet forlænget QT-interval og torsades de pointes under behandling med donepezil. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika. Gastro-intestinale ulcera Kolinesterasehæmmere bør anvendes med forsigtighed ved gastro-intestinale ulcera pga. risiko for øget mavesyresektretion. Risiko for vægttab Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling). Urinvejsobstruktion Kolinesterasehæmmere kan...)
Donepezilhydrochlorid "Accord" (...kan forværre tilstanden. Bradykardi og AV-blok Forsigtighed ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Donepezil kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Udførelse af ekg, fx inden behandlingsopstart og efter klinisk vurdering bør overvejes. Epilepsi Bør anvendes med forsigtighed ved epilepsi, da kolinesterasehæmmere har været forbundet med forekomst af generaliserede kramper. Forlænget QT-interval Der er forekommet forlænget QT-interval og torsades de pointes under behandling med donepezil. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika. Gastro-intestinale ulcera Kolinesterasehæmmere bør anvendes med forsigtighed ved gastro-intestinale ulcera pga. risiko for øget mavesyresektretion. Risiko for vægttab Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling). Urinvejsobstruktion Kolinesterasehæmmere kan...)
Doxorubicin "Accord" (...kan ses som tidlige- eller sene-hændelser. Tidlige hændelser er ikke dosisafhængige og forekommer typisk inden for de første 24 - 48 timer efter behandlingsstart. Sene (forsinkede) hændelser er følger af dosisafhængig kumulativ toksicitet, er irreversible og kan ses inden for 2-3 måneder (nogle gange efter adskillige måneder eller år) efter afsluttet behandling. Forsigtighed ved tidligere behandling med antracyclinderivater eller tidligere mediastinal bestråling. Vaccination med en levende vaccine bør undgås. Udtalt vævsirriterende effekt. Ved paravenøs injektion må injektionsstedet behandles med ispose og infusion af dexrazoxan ( Savene® ). Ved forværring af symptomer skal patienten tilses af plastikkirurg. Der er registreret mucositis (hovedsageligt stomatitis, mindre almindelig øsofagitis). Stomatitis kan opstå kort tid efter administration og kan...)
Doxorubicin "Teva" (...kan ses som tidlige- eller sene-hændelser. Tidlige hændelser er ikke dosisafhængige og forekommer typisk inden for de første 24 - 48 timer efter behandlingsstart. Sene (forsinkede) hændelser er følger af dosisafhængig kumulativ toksicitet, er irreversible og kan ses inden for 2-3 måneder (nogle gange efter adskillige måneder eller år) efter afsluttet behandling. Forsigtighed ved tidligere behandling med antracyclinderivater eller tidligere mediastinal bestråling. Vaccination med en levende vaccine bør undgås. Udtalt vævsirriterende effekt. Ved paravenøs injektion må injektionsstedet behandles med ispose og infusion af dexrazoxan ( Savene® ). Ved forværring af symptomer skal patienten tilses af plastikkirurg. Der er registreret mucositis (hovedsageligt stomatitis, mindre almindelig øsofagitis). Stomatitis kan opstå kort tid efter administration og kan...)
Dropizol® (...kan ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes. Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner. Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater. Morphin kan øge AUC for gabapentin med ca. 40 %. Ved samtidig behandling med orale P2Y12-hæmmere (fx clopidogrel) og med morphin er der set forsinket og nedsat eksponering for den trombocythæmmende behandling hos patienter med akut koronarsyndrom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal motilitet og kan...)
Duaklir Genuair, komb. (...kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans eller glucose/galactosemalabsorption. Risiko for antikolinerg belastning Aclidinium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Patienter, der regelmæssigt anvender andre antikolinerge lægemidler, bør om muligt have disse seponeret. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Dumirox (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Fluvoxamin er en potent hæmmer af CYP1A2 samt i mindre grad af CYP2C og CYP3A4. Mulighed for stigning i plasmakoncentrationen og langsommere metabolisering af midler, der omsættes via disse enzymer (fx alprazolam, clomipramin, clozapin, caffein, lansoprazol, midazolam, olanzapin, omeprazol, triazolam), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Særlig forsigtighed ved stoffer med snævert terapeutisk indeks (fx carbamazepin, ciclosporin, phenytoin, theophyllin, tizanidin, warfarin). Dosisjustering kan være nødvendig. Kombination med clozapin, lansoprazol, omeprazol og tizanidin bør undgås. For midler, som clopidogrel, hvor en prodrug aktiveres via et af ovennævnte CYP-enzymer, kan...)
Duodopa® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (...kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Amantadin har en synergistisk virkning med levodopa og kan øge levodopa-relaterede bivirkninger. En dosisjustering kan...)
Duodopa® enteralgel, komb. (...kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Amantadin har en synergistisk virkning med levodopa og kan øge levodopa-relaterede bivirkninger. En dosisjustering kan...)
DuoResp Spiromax, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika) Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Duovent, komb. (...kan fremprovokere eller forværre eksisterende snævervinklet glaukom. På grund af fenoterol bør der udvises forsigtighed ved fæokromocytom, myokardieinsufficiens og tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Forsigtighed ved øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Risiko for antikolinerg belastning Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Bør seponeres hos patienter i vedvarende behandling med langtidsvirkende antikolinergika. Se endvidere Kombinationspræparater til inhalation . Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Duroferon (...er afføringen sort. Aspiration af ferrosulfat tabletter kan give nekrose i bronkieslimhinderne og kan dermed medføre hoste, hæmoptyse, bronkostenose og/eller...)
Dysport® (...kanylens retning pege væk fra øjets centrum for at undgå levatormuskel. Afhængig af patientens respons og bivirkninger, kan dosis ved efterfølgende behandlinger, reduceres til 80 enheder pr. øje: 0,1 ml (20 enheder) medialt og 0,1 ml (20 enheder) lateralt over og under hvert øje som tidligere beskrevet. Dosis kan yderligere reduceres til 60 enheder pr. øje ved at udelade injektionen medialt i nedre øjenlåg. Spastisk torticollis Initialdosis til behandling af spasmodisk torticollis er 500 enheder (1 ml af en opløsning på 500 enheder/ml) pr. patient givet som en delt dosis - injiceret i de 2 eller 3 mest aktive halsmuskler. Ved efterfølgende administration kan doserne justeres på baggrund af både det kliniske respons og de observerede bivirkninger. Den maksimale administrerede dosis må ikke overstige 1.000 enheder. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt speciallitteratur. Fokal spasticitet af ankel og fod i forbindelse med infantil cerebral parese Børn > 2 år Der gives efter individiuel vurdering maksimalt 15 enheder pr. kg for unilaterale injektioner i nedre ekstremiteter eller 30 enheder pr. kg for bilaterale injektioner. Yderligere må den samlede Dysport dosis pr. behandlingssession ikke overskride 1.000 enheder eller 30E/kg, hvad der er lavest, fordelt på flere injektionssteder. Der må ikke administreres mere end 0,5 ml på hvert injektionssted. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Se i øvrigt produktresumeet. Aksillær hyperhidrose Initialt 100 enheder intradermalt i hver armhule fordelt på 10 steder. Dosis kan ved efterfølgende behandling øges til 200 enheder i hver armhule. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Fokal spasticitet i øvre ekstremiteter Højst 1.000 enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. Injektionerne kan gentages ca. hver 16. uge eller efter behov for at opretholde respons, dog ikke oftere end hver 12. uge. Symptomatisk behandling af fokal spasticitet i øvre ekstremiteter hos børn med cerebral parese i alderen > 2 år Der gives efter individuel vurdering maksimalt 16 enheder pr. kg for unilaterale injektioner i øvre ekstremiteter eller 640 enheder afhængigt af, hvad der er lavest. For bilaterale injektioner i øvre ekstremiteter gives 21 enheder pr. kg eller 840 enheder afhængigt af, hvad der er lavest. Der må ikke administreres mere end 0,5 ml på hvert injektionssted. Ved behandling af fokal spasticitet i både øvre og nedre ekstremiteter hos børn med cerebral parese i alderen fra 2 år bør Dysport-dosen, der skal injiceres til samtidig behandling, ikke overstige en total dosis pr. behandlingssession på 30 E/kg eller 1.000 E, alt efter, hvad der er lavest. Injektionerne kan gentages ca. hver 16. uge eller efter behov for at opretholde respons, dog ikke oftere end hver 12. uge. Urininkontinens hos voksne 600 enheder fordelt som injektioner 30 steder i detrusormusklen. Ved utilstrækkelig respons kan en dosis på 800 enheder anvendes, se produktresumé for vejledning i tilberedning af injektionsvæske til brug mod urininkontinens. Profylaktisk antibiotika bør påbegyndes i overensstemmelse med lokale guidelines. Antikoagulantia bør seponeres mindst 3 dage før behandling og først genoptages dagen efter administration. Hvis det er medicinsk indiceret, kan lavmolekylære hepariner administreres 24 timer før behandlingen. Inden injektion kan lokalanæstesi til urinrøret eller smørende gel administreres for at lette komfortabel indsættelse af cystoskop. Patienten skal observeres i mindst 30 minutter efter injektion. Indtræden af virkning ses normalt inden for 2 ugers behandling. Gentagen behandling bør først administreres, når virkningen af en tidligere injektion er aftaget, dog tidligst 12 uger efter den foregående injektion. Bemærk: De angivne enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan...)
Elektrolyt "SAD", komb. (...kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift svært hypoton, og kan derfor forårsage fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og tilstande med hjerneødem) kan...)
Eliquis® (...En glemt morgendosis skal tages, så snart det opdages, og kan tages sammen med aftendosis. En glemt aftendosis må kun tages samme aften, der må ikke ...)
Elonva (Har forlænget FSH-aktivitet sammenlignet med andre gonadotropiner og kan erstatte de første 7 daglige injektioner af et rFSH-præparat.)
Eltrombopag "Glenmark" (...kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved nye cytogenetiske anomalier skal fortsat behandling vurderes. Eltrombopag er stærkt farvet og kan...)
Eltrombopag "Zentiva" (...kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved nye cytogenetiske anomalier skal fortsat behandling vurderes. Eltrombopag er stærkt farvet og kan...)
Eltrombopag Viatris (...kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved nye cytogenetiske anomalier skal fortsat behandling vurderes. Eltrombopag er stærkt farvet og kan...)
Enacecor, komb. (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan overvejes. Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Enacodan® (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan...)
Enalapril "Accord" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan...)
Enalapril "Epione" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan...)
Enalapril "Krka" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan...)
Enalapril "Sandoz" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan...)
Enalapril "Teva" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan...)
Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan overvejes. Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Enalapril-Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan overvejes. Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Enalaprilmaleat "2care4" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus) eller med vildagliptin. Samtidig behandling med baclofen øger risiko for hypotension (især ortostatisk) og dosisjustering af antihypertensiva kan...)
Enerzair® Breezhaler®, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Indacaterol Risiko for hjertepåvirkning β 2 -agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval). Forsigtighed ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Glycopyrronium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan...)
Engerix-B® (...kan gives subkutant i sædvanlig dosis eller intradermalt i en dosis på 0,1 ml, hvilket dog kan medføre reduceret immunrespons. Ved ekspositionsuheld gentages dosis efter 1 md., 2 mdr. og 12 mdr. Accelereret vaccination Hvor en hurtig beskyttelse er påkrævet, kan til voksne ≥ 16 år gives 3 intramuskulære injektioner på dag 0, 7 og 21 med en boosterdosis 12 måneder efter den første dosis. Begrænset erfaring vedr. børn. Injektion Injiceres i.m. i regio deltoidea eller hos nyfødte lateralt på lårets forside. Forhold til andre vacciner Kan gives samtidig med human papillomavirus-vaccine, BCG-vaccine, hepatitis A-vaccine, MFR-vaccine, difteri- og tetanusvacciner. Beskyttelse Responderer patienten med udvikling af anti-HBs ≥ 10 IE/l, kan...)
Enrylaze® (...kan være aktuel i tilfælde af hyperglykæmi. Koagulationssygdomme Trombotiske hændelser som sagittal sinustrombose og pulmonal emboli er indberettet under behandling med crisantaspase. Behandling skal afbrydes ved blødningshændelser og kan genoptages når symptomerne forsvinder. Hepatotoksicitet Patienter skal monitoreres for tegn og symptomer for hepatotoksicitet. Bilirubin og transaminaser monitoreres inden behandlingsstart og efter klinisk indikation. Ved svær levertoksicitet skal behandling seponeres. Neurotoksicitet Der kan forekomme encefalopati, krampeanfald, CNS- depression samt posteriort reversibelt encefalopatisyndrom (PRES) under behandlingen. Patienten monitoreres for symptomer som væsentlig forhøjet blodtryk, krampeanfald, hovedpine, ændringer i mental tilstand og akut synsnedsættelse. Ved symptomer kan...)
Epionira, komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Epistatus (...kan forlænge sovetiden. Induktorer af CYP3A4, fx carbamazepin og rifampicin, kan nedsætte både AUC og halveringstiden for midazolam. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Midazolam øger morphins smertestillende og respirationsdeprimerende virkninger. Lignende effekt kan...)
Erwinase (...kan være aktuel i tilfælde af hyperglykæmi. Koagulationssygdomme Trombotiske hændelser som sagittal sinustrombose og pulmonal emboli er indberettet under behandling med crisantaspase. Behandling skal afbrydes ved blødningshændelser og kan genoptages når symptomerne forsvinder. Hepatotoksicitet Patienter skal monitoreres for tegn og symptomer for hepatotoksicitet. Bilirubin og transaminaser monitoreres inden behandlingsstart og efter klinisk indikation. Ved svær levertoksicitet skal behandling seponeres. Neurotoksicitet Der kan forekomme encefalopati, krampeanfald, CNS- depression samt posteriort reversibelt encefalopatisyndrom (PRES) under behandlingen. Patienten monitoreres for symptomer som væsentlig forhøjet blodtryk, krampeanfald, hovedpine, ændringer i mental tilstand og akut synsnedsættelse. Ved symptomer kan...)
Erythromycin "Panpharma" (...kan øge virkningen af sekalealkaloider med risiko for ergotisme. Kombinationen er kontraindiceret. Erythromycin øger plasmakoncentrationen af ebastin og atorvastatin. Kombination bør undgås. Ved samtidig indgift af erythromycin og atorvastatin eller simvastatin kan ses myopati, i svære tilfælde rhabdomyolyse. Kombination bør undgås. Samtidig indgift af bromocriptin øger biotilgængeligheden af bromocriptin. Kombination bør undgås. Da erythromycin metaboliseres via CYP3A4, øges risikoen for pludselig hjertedød markant ved samtidig indtagelse af lægemidler, som er kraftige CYP3A4-inhibitorer, fx fluconazol og itraconazol, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Kombination bør undgås. Tilsvarende ses med CYP3A4-inhibitorerne diltiazem og verapamil. Everolimus, sirolimus og tacrolimus omdannes via CYP3A4, og erythromycin kan hæmme denne omdannelse og dermed medføre meget høje plasmakoncentrationer af everolimus, sirolimus og tacrolimus og dermed risiko for nefrotoksiske bivirkninger. Kombination bør undgås. Hos enkelte patienter ses en øgning af serum-digoxin eller en øget antikoagulerende virkning af fx warfarin og rivaroxaban efter indgift af erythromycin. Erythromycin øger plasmakoncentrationen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, ciclosporin, felodipin, glukokortikoider, midazolam, oral lidocain, theophyllin, triazolam og zopiclon pga. hæmmet omsætning i leveren. Dosisjustering er nødvendig. Ved samtidig indgift af alfentanil kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Dosisjustering er nødvendig. Erythromycin virker antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Ved samtidig behandling med voriconazol er der risiko for forlænget QT-interval. Erythromycin reducerer clearance for quetiapin med ca. 50 %, dosis af quetiapin bør nedsættes pga. koncentrationsmålinger og bivirkninger. Samtidig behandling med phenprocoumon kræver hyppig kontrol af INR ved initiering og ophør af kombinationsbehandlingen. Ved samtidig behandling med sildenafil bør første dosis af sildenafil reduceres til det halve pga. stigning i AUC og maksimal plasmakoncentration. Ved samtidig behandling med vinblastin kan erythromycin øge risikoen for vinblastin bivirkninger. Ved samtidig behandling med sertralin kan der forekomme psykiske bivirkninger. Samtidig anvendelse med systemiske inhalerede kortikoider, som metaboliseres af CYP3A kan give mulighed for øget eksponering for kortikoider. Der bør monitoreres for uønskede virkninger. Samtidig anvendelse med chloroquin/hydroxychloroquin, da disse lægemidler forlænger QT-intervallet og kan...)
Escitalopram "Accord" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Escitalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desudsen tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Escitalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Escitalopram "Bluefish" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Escitalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desudsen tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Escitalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Escitalopram "Krka" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Escitalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desudsen tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Escitalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Escitalopram "STADA" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Escitalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desudsen tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Escitalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Escitalopram "Teva" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Escitalopram metaboliseres bl.a. via CYP2C19. Forsigtighed ved kombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol. Dosisjustering kan evt. overvejes. Se desudsen tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Escitalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan...)
Eslicarbazepinacetat "Stada" (...kan hæmme CYP2C19. Interaktion er derfor mulig med lægemidler, der hovedsageligt metaboliseres af disse enzymsystemer, se tabel 2 i . Ved samtidig brug af phenytoin kan dosisøgning af eslicarbazepin og dosisreduktion af phenytoin være nødvendig. Ved samtidig brug af carbamazepin er der øget risiko for bivirkninger. Kombination med oxcarbazepin frarådes pga. risiko for overeksponering for de aktive metabolitter. Ved samtidig brug af warfarin skal INR monitoreres i de første uger. Eslicarbazepin kan...)
Fem-Mono Retard - Udgået: 30-03-2026 (... Sildenafil, tadalafil og vardenafil forstærker den hypotensive virkning af nitrater og kan medføre alvorlige bivirkninger som synkope eller myokardieinfarkt. Må ikke anvendes sam...)
Ferriprox® (...kanalen. Maksimal plasmakoncentration efter 45-60 min. Inaktiveres i leveren ved konjugering til glucuronsyre. Glucuronsyrederivat binder ikke jern. Glucuronideringsfraktionen er varierende og kan...)
Ferro Duretter® (...er afføringen sort. Aspiration af ferrosulfat tabletter kan give nekrose i bronkieslimhinderne og kan dermed medføre hoste, hæmoptyse, bronkostenose og/eller...)
Finlee (...g CYP3A4 kan nedsætte hhv. øge plasmakoncentrationen af dabrafenib. Dabrafenib inducerer flere enzymsystemer, bl.a. CYP3A4, CYP2C and CYP2B6, og kan nedsætte...)
Fluconazol "Fresenius Kabi" (...kan også anvendes til den initiale induktionsbehandling af kryptokokmeningitis. Initialbehandling , første 2 uger. 1. valgs behandling. Liposomal amphotericin B 3 mg/kg/dgl. og flucytosin 25 mg/kg 4 gange dgl. i 2 uger. 2. valgs behandling. I udviklingslande anvendes følgende regime med gode resultater: Liposomal amphotericin B 10 mg/kg/, som én enkelt dosis kombineret med 2 ugers behandling med flucytosin 25 mg/kg 4 gange dgl. og fluconazol 1200 mg dgl. Konsoliderende behandling: Fluconazol 400-800 mg dgl. i 8 uger. Vedligeholdelsesbehandling: Fluconazol 200 mg dgl. ca. i 12 mdr, afhængig af konkret immun-parese vurdering. Børn > 4 uger Initialbehandling , første 2 uger: Liposomal amphotericin B 3 mg/kg/dgl. og flucytosin 25 mg/kg 4 gange dgl. i 2 uger. Konsoliderende behandling: Fluconazol 12 mg/kg (maksimum 800 mg) dgl. i 8 uger. Vedligeholdelsesbehandling: Fluconazol 6 mg/kg dgl. (maksimum 800 mg). Forebyggelse af tilbagefald af kryptokokmeningitis Voksne. 200 mg dgl. Børn > 4 uger. 6 mg/kg legemsvægt dgl. og højst 400 mg dgl. Systemiske mykoser Voksne. Sædvanligvis 800 mg 1. dag, derefter 400 mg dgl. Kan...)
Fluorouracil "Paranova" - Udgået: 24-11-2025 (...kan føre til en akkumulering af fluoruracil. Bestemmelse af DPD-enzymaktivitet kan være indiceret før behandling med fluoruracil. Patienter bør rådes til at beskytte huden mod yderligere overdreven eller kumulativ eksponering i solen, især det behandlede område. Præparatet indeholder lokalirriterende stoffer og kan give allergiske reaktioner (kan...)
Fluoxetin "Epione Medicine" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er normalt kontraindiceret - se Kontraindikationer. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Øger i klinisk betydende omfang plasmakoncentrationen af bl.a. tricykliske antidepressiva, antipsykotika, phenytoin, metoprolol (kontraindiceret), tamoxifen (bør undgås) og carbamazepin. Årsagen er fluoxetins hæmning af enzymet CYP2D6. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er set ændringer i plasmakoncentrationen for phenytoin ved kombination med fluoxetin, sandsynligvis pga. fluoxetins hæmning af CYP2C9 - forsigtig titrering af phenytoin bør overvejes. Øget insulinfølsomhed Fluoxetin øger følsomheden for insulin, hvilket medfører en potentiel risiko for hypoglykæmi hos patienter i antidiabetisk behandling. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan...)
Fluoxetin "HEXAL" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er normalt kontraindiceret - se Kontraindikationer. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Øger i klinisk betydende omfang plasmakoncentrationen af bl.a. tricykliske antidepressiva, antipsykotika, phenytoin, metoprolol (kontraindiceret), tamoxifen (bør undgås) og carbamazepin. Årsagen er fluoxetins hæmning af enzymet CYP2D6. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er set ændringer i plasmakoncentrationen for phenytoin ved kombination med fluoxetin, sandsynligvis pga. fluoxetins hæmning af CYP2C9 - forsigtig titrering af phenytoin bør overvejes. Øget insulinfølsomhed Fluoxetin øger følsomheden for insulin, hvilket medfører en potentiel risiko for hypoglykæmi hos patienter i antidiabetisk behandling. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan...)
Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er normalt kontraindiceret - se Kontraindikationer. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Øger i klinisk betydende omfang plasmakoncentrationen af bl.a. tricykliske antidepressiva, antipsykotika, phenytoin, metoprolol (kontraindiceret), tamoxifen (bør undgås) og carbamazepin. Årsagen er fluoxetins hæmning af enzymet CYP2D6. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er set ændringer i plasmakoncentrationen for phenytoin ved kombination med fluoxetin, sandsynligvis pga. fluoxetins hæmning af CYP2C9 - forsigtig titrering af phenytoin bør overvejes. Øget insulinfølsomhed Fluoxetin øger følsomheden for insulin, hvilket medfører en potentiel risiko for hypoglykæmi hos patienter i antidiabetisk behandling. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan...)
Fluoxetin "Orifarm" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er normalt kontraindiceret - se Kontraindikationer. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Øger i klinisk betydende omfang plasmakoncentrationen af bl.a. tricykliske antidepressiva, antipsykotika, phenytoin, metoprolol (kontraindiceret), tamoxifen (bør undgås) og carbamazepin. Årsagen er fluoxetins hæmning af enzymet CYP2D6. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er set ændringer i plasmakoncentrationen for phenytoin ved kombination med fluoxetin, sandsynligvis pga. fluoxetins hæmning af CYP2C9 - forsigtig titrering af phenytoin bør overvejes. Øget insulinfølsomhed Fluoxetin øger følsomheden for insulin, hvilket medfører en potentiel risiko for hypoglykæmi hos patienter i antidiabetisk behandling. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan...)
Fluoxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er normalt kontraindiceret - se Kontraindikationer. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Øger i klinisk betydende omfang plasmakoncentrationen af bl.a. tricykliske antidepressiva, antipsykotika, phenytoin, metoprolol (kontraindiceret), tamoxifen (bør undgås) og carbamazepin. Årsagen er fluoxetins hæmning af enzymet CYP2D6. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er set ændringer i plasmakoncentrationen for phenytoin ved kombination med fluoxetin, sandsynligvis pga. fluoxetins hæmning af CYP2C9 - forsigtig titrering af phenytoin bør overvejes. Øget insulinfølsomhed Fluoxetin øger følsomheden for insulin, hvilket medfører en potentiel risiko for hypoglykæmi hos patienter i antidiabetisk behandling. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan...)
Fluoxetin "Viatris" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er normalt kontraindiceret - se Kontraindikationer. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Øger i klinisk betydende omfang plasmakoncentrationen af bl.a. tricykliske antidepressiva, antipsykotika, phenytoin, metoprolol (kontraindiceret), tamoxifen (bør undgås) og carbamazepin. Årsagen er fluoxetins hæmning af enzymet CYP2D6. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er set ændringer i plasmakoncentrationen for phenytoin ved kombination med fluoxetin, sandsynligvis pga. fluoxetins hæmning af CYP2C9 - forsigtig titrering af phenytoin bør overvejes. Øget insulinfølsomhed Fluoxetin øger følsomheden for insulin, hvilket medfører en potentiel risiko for hypoglykæmi hos patienter i antidiabetisk behandling. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan...)
Fluoxetine "Orion" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er normalt kontraindiceret - se Kontraindikationer. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Øger i klinisk betydende omfang plasmakoncentrationen af bl.a. tricykliske antidepressiva, antipsykotika, phenytoin, metoprolol (kontraindiceret), tamoxifen (bør undgås) og carbamazepin. Årsagen er fluoxetins hæmning af enzymet CYP2D6. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er set ændringer i plasmakoncentrationen for phenytoin ved kombination med fluoxetin, sandsynligvis pga. fluoxetins hæmning af CYP2C9 - forsigtig titrering af phenytoin bør overvejes. Øget insulinfølsomhed Fluoxetin øger følsomheden for insulin, hvilket medfører en potentiel risiko for hypoglykæmi hos patienter i antidiabetisk behandling. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan...)
Flutiform, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Fluzap (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er normalt kontraindiceret - se Kontraindikationer. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Øger i klinisk betydende omfang plasmakoncentrationen af bl.a. tricykliske antidepressiva, antipsykotika, phenytoin, metoprolol (kontraindiceret), tamoxifen (bør undgås) og carbamazepin. Årsagen er fluoxetins hæmning af enzymet CYP2D6. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er set ændringer i plasmakoncentrationen for phenytoin ved kombination med fluoxetin, sandsynligvis pga. fluoxetins hæmning af CYP2C9 - forsigtig titrering af phenytoin bør overvejes. Øget insulinfølsomhed Fluoxetin øger følsomheden for insulin, hvilket medfører en potentiel risiko for hypoglykæmi hos patienter i antidiabetisk behandling. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan...)
Fontex® - Udgået: 08-12-2025 (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er normalt kontraindiceret - se Kontraindikationer. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Øger i klinisk betydende omfang plasmakoncentrationen af bl.a. tricykliske antidepressiva, antipsykotika, phenytoin, metoprolol (kontraindiceret), tamoxifen (bør undgås) og carbamazepin. Årsagen er fluoxetins hæmning af enzymet CYP2D6. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er set ændringer i plasmakoncentrationen for phenytoin ved kombination med fluoxetin, sandsynligvis pga. fluoxetins hæmning af CYP2C9 - forsigtig titrering af phenytoin bør overvejes. Øget insulinfølsomhed Fluoxetin øger følsomheden for insulin, hvilket medfører en potentiel risiko for hypoglykæmi hos patienter i antidiabetisk behandling. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan...)
Formo Easyhaler® (...okaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Formoterol "Medical Valley" (...okaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Forobec®, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administeres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Fragmin® (...kan forstærke den antikoagulerende virkning. Andexanet alfa til revertering af antikoagulation med apixaban eller rivaroxaban binder sig til heparinbundet antitrombin III (ATIII) og kan...)
Frisium® (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Galantamin "Krka" (...kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Mavesår Kolinerge midler kan øge syresekretionen i ventriklen og derved øge risikoen for forværring af ulcus. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab. Obstruktive lungesygdomme Galantamin har en kolinerg effekt. Forsigtighed ved astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom. Risiko for forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er forekommet og udvikling af torsades de pointes er set ved overdosering. Forsigtighed ved medfødt langt QT-interval eller anden eksisterende QT-forlængelse. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan...)
Galantamin "Nordic Prime" (...kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Mavesår Kolinerge midler kan øge syresekretionen i ventriklen og derved øge risikoen for forværring af ulcus. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab. Obstruktive lungesygdomme Galantamin har en kolinerg effekt. Forsigtighed ved astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom. Risiko for forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er forekommet og udvikling af torsades de pointes er set ved overdosering. Forsigtighed ved medfødt langt QT-interval eller anden eksisterende QT-forlængelse. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan...)
Galantamin "Stada" (...kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Mavesår Kolinerge midler kan øge syresekretionen i ventriklen og derved øge risikoen for forværring af ulcus. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab. Obstruktive lungesygdomme Galantamin har en kolinerg effekt. Forsigtighed ved astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom. Risiko for forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er forekommet og udvikling af torsades de pointes er set ved overdosering. Forsigtighed ved medfødt langt QT-interval eller anden eksisterende QT-forlængelse. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan...)
Galantamin Carefarm (...kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Mavesår Kolinerge midler kan øge syresekretionen i ventriklen og derved øge risikoen for forværring af ulcus. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab. Obstruktive lungesygdomme Galantamin har en kolinerg effekt. Forsigtighed ved astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom. Risiko for forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er forekommet og udvikling af torsades de pointes er set ved overdosering. Forsigtighed ved medfødt langt QT-interval eller anden eksisterende QT-forlængelse. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan...)
GHRYVELIN (Macimorelin er en Ghrelin-receptoragonist, som administreres oralt og kan anvendes til at diagnosticere GH-mangel hos voksne.)
Gopten (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Granpidam (...kan udløse svær hypotension og er kontraindiceret. Sildenafil metaboliseres via CYP3A4 og CYP2C9. Den potente CYP3A4-hæmmer ritonavir øger AUC for sildenafil med 1.000 % og den moderate hæmmer saquinavir øger AUC med 210 %. Erythromycin øger AUC med 180 %. Lignende effekter må forventes af andre CYP3A4-hæmmere, og anvendelse af potente CYP3A4-hæmmere som ritonavir og itraconazol er kontraindiceret. Dosisjustering bør overvejes ved samtidig anvendelse af andre CYP3A4-hæmmere. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo er en svag CYP3A4-hæmmer, og samtidig indtagelse frarådes. Sildenafil øger AUC for bosentan, mens bosentan, en CYP3A4-induktor, nedsætter AUC for sildenafil med ca. 50 %. En lignende eller mere udtalt effekt må forventes ved anvendelse af potente CYP3A4-induktorer som fx rifampicin, phenytoin og naturlægemidler indeholdende perikon. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for udvikling af postural hypotension ved samtidig behandling med α-blokerende midler. Under behandling med sacubitril/valsartan er set udvikling af signifikant større reduktion af blodtrykket ved indtag af en enkelt dosis sildenafil. Der skal udvises forsigtighed, når sildenafil initieres hos patienter, som behandles med sacubitril/valsartan. Samtidig behandling med andre PDE5-hæmmere er ikke undersøgt og kan...)
Halcion® (...kan forværre tilstanden. Lægemiddelinteraktioner Samtidig brug af efavirenz, itraconazol eller HIV-proteasehæmmere . Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Haloperidol "Orifarm" (...kan forværres af haloperidols kardiovaskulære bivirkninger. Skal undgås ved nylig AMI. Arytmier Kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere ventrikulære arytmier pga. risiko for forlænget QT-interval. Bevidsthedspåvirkning Haloperidol kan øge CNS-depression og er kontraindiceret ved komatøse tilstande og anden CNS-depression. Forlænget QT-interval Haloperidol kan forlænge QT-intervallet. Torsades de pointes og pludselig hjertedød er forekommet (særligt ved parenteral brug). Kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere forlænget QT-interval og ved samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Se Interaktioner . Hjertesvigt Tilstanden kan forværres af haloperidols kardiovaskulære bivirkninger. Skal undgås ved ubehandlet hjertesvigt. Hypokaliæmi Øget risiko for udvikling af ventrikulære arytmier. Hypokaliæmi skal korrigeres før behandlingen startes. Lewy Body Demens Patienter med Lewy Body demens er særligt følsomme over for haloperidols dopaminblokerende og antikolinerge virkning. Øget risiko for udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Parkinsons sygdom Haloperidol medfører bivirkninger, der ligner Parkinsons sygdom, og kan forværre parkinsonsymptomerne. Progressiv supranukleær parese (PSP) Haloperidol kan...)
Helius THC25 "Balancial" - Udgået: 02-03-2026 (...ten, og dosis sprøjtes ind i munden og synkes med det samme. Startdosis bør være lav og kan...)
Hoanaca (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er normalt kontraindiceret - se Kontraindikationer. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Øger i klinisk betydende omfang plasmakoncentrationen af bl.a. tricykliske antidepressiva, antipsykotika, phenytoin, metoprolol (kontraindiceret), tamoxifen (bør undgås) og carbamazepin. Årsagen er fluoxetins hæmning af enzymet CYP2D6. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er set ændringer i plasmakoncentrationen for phenytoin ved kombination med fluoxetin, sandsynligvis pga. fluoxetins hæmning af CYP2C9 - forsigtig titrering af phenytoin bør overvejes. Øget insulinfølsomhed Fluoxetin øger følsomheden for insulin, hvilket medfører en potentiel risiko for hypoglykæmi hos patienter i antidiabetisk behandling. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan...)
Hycamtin® (...kan fortsætte, indtil der er progression af sygdommen. Parenteralt Småcellet lungecancer og ovariecancer Voksne 1,5 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 30 min. 1 gang dgl. i 5 dage. Behandlingen gentages hver 3. uge og kan...)
Hydreringsvæske "SAD", komb. (...kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og tilstande med hjerneødem) kan...)
Hypernix Comp, komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Idefirix (...ulin (kanin)) og immunglobulin bør udsættes (se produktresume for anbefalede tidsintervaller). Imflidase spalter alle underklasser af IgG (human og kanin), h...)
Ikervis (...kan sættes i igen om morgenen. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Forsigtighed ved samtidig behandling af patienter som får β-blokkere, da disse er kendt for at reducere tåresekretionen. Indeholder cetalkoniumchlorid, som kan forårsage øjenirritation. Ved langvarig brug skal patienten monitoreres, da ciclosporins påvirkning af immunforsvaret kan...)
Imdur® (... Sildenafil, tadalafil og vardenafil forstærker den hypotensive virkning af nitrater og kan medføre alvorlige bivirkninger som synkope eller myokardieinfarkt. Må ikke anvendes sam...)
Imozop® (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Nedsat dosering kan overvejes ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
IMULDOSA® (...kan genoptages 2 uger efter vaccinationen. Langtidsbehandling undertrykker ikke det humorale immunrespons på pneumokok-polysaccharidvaccine og tetanusvaccine. Samtidig behandling med andre immunsupprimerende lægemidler. Alle patienter, og især patienter > 60 år, med langvarig immunsuppression i anamnesen og patienter, der tidligere har fået PUVA-behandling, skal monitoreres for forekomst af ikke-melanom hudkræft. Administration af levende vacciner (som fx BCG-vaccinen) til spædbørn, der har været eksponeret for ustekinumab in utero, frarådes i 12 måneder efter fødslen, eller indtil der ikke kan...)
Inlyta® (... 12 timers mellemrum. Vedligeholdelsesdosis fastsættes ud fra graden af bivirkninger og kan øges med mindst 2 ugers intervaller til først 7 mg 2 gange dgl. og siden til højst 10 m...)
Innovair® inhalationspulver og inhalationsspray, opløsning, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administeres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Ipramol Steri-Neb, komb. (...kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. På grund af salbutamol bør der udvises forsigtighed ved myokardieinsufficiens, fæokromocytom og tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Desuden forsigtighed ved øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Risiko for antikolinerg belastning Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Bør seponeres hos patienter i vedvarende behandling med langtidsvirkende antikolinergika. Se endvidere Kombinationspræparater til inhalation . Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Ipratropium/salbutamol "Orion", komb. (...kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. På grund af salbutamol bør der udvises forsigtighed ved fæokromocytom og tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Desuden forsigtighed ved øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Risiko for antikolinerg belastning Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Bør seponeres hos patienter i vedvarende behandling med langtidsvirkende antikolinergika. Se endvidere Kombinationspræparater til inhalation . Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Isomex® (... Sildenafil, tadalafil og vardenafil forstærker den hypotensive virkning af nitrater og kan medføre alvorlige bivirkninger som synkope eller myokardieinfarkt. Må ikke anvendes sam...)
Isoptin® Retard (...kant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan...)
Isoptine L.P. (...kant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan...)
Isosorbide Mononitraat Retard Mylan - Udgået: 27-04-2026 (... Sildenafil, tadalafil og vardenafil forstærker den hypotensive virkning af nitrater og kan medføre alvorlige bivirkninger som synkope eller myokardieinfarkt. Må ikke anvendes sam...)
Isosorbidmononitrat "2care4" - Udgået: 27-04-2026 (... Sildenafil, tadalafil og vardenafil forstærker den hypotensive virkning af nitrater og kan medføre alvorlige bivirkninger som synkope eller myokardieinfarkt. Må ikke anvendes sam...)
Isosorbidmononitrat "Epione Medicine" (... Sildenafil, tadalafil og vardenafil forstærker den hypotensive virkning af nitrater og kan medføre alvorlige bivirkninger som synkope eller myokardieinfarkt. Må ikke anvendes sam...)
Isosorbidmononitrat "Nordic Prime" - Udgået: 02-03-2026 (... Sildenafil, tadalafil og vardenafil forstærker den hypotensive virkning af nitrater og kan medføre alvorlige bivirkninger som synkope eller myokardieinfarkt. Må ikke anvendes sam...)
Jemperli® (...e dag. Behandling opretholdes indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet og kan fortsætte i op til 3 år. Bemærk: Vedr. dosisjustering ved immunrelaterede bivirkninger ...)
KIMMTRAK® (...kan have øget risiko for sequelaer forbundet med CRS og anbefales tæt monitorering. Akutte hudreaktioner som udslæt, pruritus, erytem og kutant ødem er rapporteret. Hudreaktioner er hovedsagelig set efter de første tre infusioner med tebentafusp og kan behandles med antihistaminer og topiske kortikosteroider. Ved vedvarende symptomer kan...)
Kineret® (...kan evt. genoptages, når infektionen er behandlet. Behandlingen af COVID-19 kan dog fortsættes trods (sekundære) infektioner. Behandling bør ikke påbegyndes ved granulocyttal < 1,5 x 10 9 /l. Granulocyttallet bør kontrolleres 1 gang månedligt de første 6 måneder. Den parakliniske monitorering omfatter hæmoglobin, leukocytter og differentialtælling, trombocytter og P-kreatinin. I starten udføres disse undersøgelser ugentligt, derpå hver 4.-6. uge. Inden behandlingsstart skal der screenes for latent tuberkulose og for hepatitis B og C. Selvom tilfælde af tuberkulose under behandling med anakinra endnu ikke er rapporteret, foretages screeningen også her. Virkningen af behandlingen er ikke klarlagt hos COVID-19-patienter med suPAR 6 ng/ml. Behandlingen bør ikke iværksættes hos patienter, der har behov for ikke-invasiv eller invasiv mekan...)
Klopoxid "DAK" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Porfyri Chlordiazepoxid er kontraindiceret ved porfyri, da det kan udløse anfald ved porfyrier med akut symptomatologi. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Kodimagnyl® Ikke-stoppende "DAK", komb. (...kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. nedsat albuminbinding. Dosisreduktion bør overvejes, selvom plasmakoncentrationen af valproat er i referenceområdet. ASA kan nedsætte den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyreinsufficiens. Samtidig behandling med højdosis methotrexat øger plasmakoncentrationen af methotrexat med 20-40 %. Forsigtighed, især ved nedsat nyrefunktion. Glukokortikoider kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Codein Codeins CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (se hypnotika , anxiolytika ), gabapentinoider (gabapentin og pregabalin) samt alkohol. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende midler skønnes nødvendig. Kombination med CYP2D6-hæmmere vil hæmme codeins metabolisering til morfin og reducere den analgetiske virkning. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Magnesium Magnesium kompleksbinder fluorchinoloner, jern og tetracycliner, så der risikeres en svagere effekt af disse midler ved samtidig indgift. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Magnesium kan nedsætte absorptionen af digoxin. Magnesium nedsætter AUC for sotalol med 20 %. Magnesium kan forlænge den neuromuskulære blokade af cisatracurium med op til 35 minutter. Absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol, kan...)
Kolistimetatnatrium "Accord" (...kan muligvis forekomme med colistimethatnatrium. Sværhedsgraden kan være fra let til livstruende. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der udvikler diarré under eller efter behandling med colistimethatnatrium. Der er rapporteret om enkelte tilfælde af pseudo-Bartters syndrom hos børn og voksne ved i.v. anvendelse af colistimethatnatrium. Overvågning af serumelektrolytter bør iværksættes i formodede tilfælde, og passende behandling bør indledes, dog kan...)
Kolistimetatnatrium "Noridem" (...kan muligvis forekomme med colistimethatnatrium. Sværhedsgraden kan være fra let til livstruende. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der udvikler diarré under eller efter behandling med colistimethatnatrium. Der er rapporteret om enkelte tilfælde af pseudo-Bartters syndrom hos børn og voksne ved i.v. anvendelse af colistimethatnatrium. Overvågning af serumelektrolytter bør iværksættes i formodede tilfælde, og passende behandling bør indledes, dog kan...)
Kombinor, komb. - Udgået: 22-12-2025 (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Koselugo ® (...kan give stigning i AUC af selumetinib og anbefales ikke. Hvis dette ikke kan undgås, bør dosis af selumetinib reduceres. Stærke CYP3A4- induktorer (fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin, perikon) kan nedsætte plasmakoncentration af selumetinib. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet for oversigt over hæmmere og induktorer af CYP2C19 og CYP3A4. Hæmning af organisk anion- transportpolypeptid (OAT3) Selumetinib hæmmer organisk anion- transportpolypeptid, som kan øge virkning af midler som er substrater for OAT3 (fx methotrexat og furosemid). Hæmning af P-gp Kapslerne indeholder E-vitamin som hjælpestof, D-alfa-tocopheryl polyethylenglycol 1.000 succinat (TPGS) . TPGS er en P-gp hæmmer og kan...)
Laberon®, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administeres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Lamictal® (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamonor (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamoprim (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamotab (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamotrigin "1A Farma" (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamotrigin "Bluefish" (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamotrigin "Epione" (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamotrigin "Nordic Prime" (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamotrigin "Orifarm" (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamotrigin "Orion" (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamotrigin "Stada" (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamotrigin "Teva" dispergible tabletter (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamotrigin "Teva" tabletter (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamotrigin "Viatris" (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lamotrigin 1A Pharma (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lanotok (...taboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan...)
Lapatinib "Newbury" (...tighed ved risikofaktorer, der kan disponere til forlænget QTc-interval. Behandlingen skal afbrydes ved alvorlig diarré og kan evt. genoptages ved lavere dos...)
Lesamor, komb. (...kan forårsage hyperkaliæmi. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af angiotensin II-antagonister og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Samtidig behandling skal ske med forsigtighed, især ved ældre. Koncentrationen af digoxin og lithium kan øges, og monitorering af plasmakoncentrationen af hhv. lithium og digoxin anbefales. Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Hvis dobbelthæmmende behandling er absolut nødvendigt, bør det kun ske under supervision af en speciallæge og under tæt monitorering. Ved samtidig anvendelse med baclofen, kan hypotensive virkning af telmisartan forstærkes. Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Levofloxacin "Macure" (...kan øge risikoen for hjerteklapinsufficiens, og brug til patienter med risiko for hjerteklapinsufficiens bør derfor kun ske efter grundig vurdering af fordel-/risiko-forholdet og efter overvejelse af andre behandlingsmuligheder. Prædisposition for hjerteklapinsufficiens (medfødt eller præeksisterende hjerteklapsygdom) omfatter fx Marfans syndrom/Ehlers-Danlos syndrom, Turner-syndrom, Behcets sygdom, hypertension, reumatoid artritis og infektiøs endocarditis. Patienter skal informeres om at søge øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af akut dyspnø, nyopstået hjertebanken eller ved udvikling af væskeansamling i abdomen eller underekstremiteter. Forsigtighed ved risiko for QT-forlængelse Medfødt forlænget QT-interval Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet (318345) Klinisk betydende bradykardi Svær hjerteinsufficiens Myokardieinfarkt Elektrolytforstyrrelser, fx hypokaliæmi. og hypomagnesiæmi. Tenditis og seneruptur Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres. Ved tegn på polyneuropati og senesygdomme, fx tendinitis (fx smertefuld hævelse eller inflammation) og seneruptur (specielt af akillessenen), skal behandlingen med levofloxacin seponeres. Patienter skal informeres om: at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet. at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da levofloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand. Øjensygdomme Patienter skal informeres om straks at kontakte: Øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene Praktiserende eller anden læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter. Levernekrose Der er rapporteret tilfælde af levernekrose op til letal leverinsufficiens. Patienter skal informeres om at kontakte egen læge, hvis der under behandling opstår symptomer på leversygdom, fx anoreksi, gulsot, mørk urin, hudkløe eller ømt abdomen. Perifer neuropati Akut pancreatitis Patienter skal informeres om at kontakte egen læge ved kvalme, generel utilpashed, ubehag i maveregionen, akutte mavesmerter eller opkastning, da der kan opstå akut pancreatitis under behandlingen. Laboratorieprøver Levofloxacin kan påvirke visse analyseresultater og derfor medføre: Falsk positivt resultat ved bestemmelse af opiater i urin Falsk negativt resultat ved dyrkningsmæssig undersøgelse for tuberkulose, idet levofloxacin kan hæmme væksten af Mycobacterium tuberculosis . Aortaneurisme Jf. studier er der øget risiko for aortaaneurisme og -dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre. Ved familieanamnese med aneurismer, ved tidligere diagnose med aortaaneurisme og/eller -dissektion eller ved andre risikofaktorer/tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (fx Marfans syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis, Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose) bør fluorquinoloner kun anvendes efter omhyggelig vurdering af fordel-/risiko-forhold og efter overvejelse af anden behandling. Patienter bør informeres om ved pludseligt opståede smerter i abdomen, bryst eller ryg at tage på skadestuen straks. Myoklunus Tilfælde af myoklonus er blevet rapporteret. Risikoen er øget hos ældre og ved nedsat nyrefunktion, hvis dosis af levofloxacin ikke justeres i henhold til kreatininclearance. Levofloxacin bør seponeres straks ved den første forekomst af myoklonus, og passende behandling bør påbegyndes. Blodsygdomme Knoglemarvssvigt inklusive leukopeni, neutropeni, pancytopeni, hæmolytisk anæmi, trombocytopeni, aplastisk anæmi eller agranulocytose kan udvikle sig under behandling med levofloxacin. Hvis der er mistanke om blodsygdomme, bør blodtallene overvåges. I tilfælde af unormale resultater bør seponering af behandling med levofloxacin overvejes. Superinfektion Langvarig anvendelse kan resultere i overvækst af ikke-følsomme organismer. Der skal tages passende forholdsregler, hvis superinfektion forekommer under behandlingen. Myasthenia gravis Fluoroquinoloner har neuromuskulært blokerende aktivitet og kan...)
Levofloxacin "Nordic Prime" (...kan øge risikoen for hjerteklapinsufficiens, og brug til patienter med risiko for hjerteklapinsufficiens bør derfor kun ske efter grundig vurdering af fordel-/risiko-forholdet og efter overvejelse af andre behandlingsmuligheder. Prædisposition for hjerteklapinsufficiens (medfødt eller præeksisterende hjerteklapsygdom) omfatter fx Marfans syndrom/Ehlers-Danlos syndrom, Turner-syndrom, Behcets sygdom, hypertension, reumatoid artritis og infektiøs endocarditis. Patienter skal informeres om at søge øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af akut dyspnø, nyopstået hjertebanken eller ved udvikling af væskeansamling i abdomen eller underekstremiteter. Forsigtighed ved risiko for QT-forlængelse Medfødt forlænget QT-interval Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet (318345) Klinisk betydende bradykardi Svær hjerteinsufficiens Myokardieinfarkt Elektrolytforstyrrelser, fx hypokaliæmi. og hypomagnesiæmi. Tenditis og seneruptur Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres. Ved tegn på polyneuropati og senesygdomme, fx tendinitis (fx smertefuld hævelse eller inflammation) og seneruptur (specielt af akillessenen), skal behandlingen med levofloxacin seponeres. Patienter skal informeres om: at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet. at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da levofloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand. Øjensygdomme Patienter skal informeres om straks at kontakte: Øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene Praktiserende eller anden læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter. Levernekrose Der er rapporteret tilfælde af levernekrose op til letal leverinsufficiens. Patienter skal informeres om at kontakte egen læge, hvis der under behandling opstår symptomer på leversygdom, fx anoreksi, gulsot, mørk urin, hudkløe eller ømt abdomen. Perifer neuropati Akut pancreatitis Patienter skal informeres om at kontakte egen læge ved kvalme, generel utilpashed, ubehag i maveregionen, akutte mavesmerter eller opkastning, da der kan opstå akut pancreatitis under behandlingen. Laboratorieprøver Levofloxacin kan påvirke visse analyseresultater og derfor medføre: Falsk positivt resultat ved bestemmelse af opiater i urin Falsk negativt resultat ved dyrkningsmæssig undersøgelse for tuberkulose, idet levofloxacin kan hæmme væksten af Mycobacterium tuberculosis . Aortaneurisme Jf. studier er der øget risiko for aortaaneurisme og -dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre. Ved familieanamnese med aneurismer, ved tidligere diagnose med aortaaneurisme og/eller -dissektion eller ved andre risikofaktorer/tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (fx Marfans syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis, Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose) bør fluorquinoloner kun anvendes efter omhyggelig vurdering af fordel-/risiko-forhold og efter overvejelse af anden behandling. Patienter bør informeres om ved pludseligt opståede smerter i abdomen, bryst eller ryg at tage på skadestuen straks. Myoklunus Tilfælde af myoklonus er blevet rapporteret. Risikoen er øget hos ældre og ved nedsat nyrefunktion, hvis dosis af levofloxacin ikke justeres i henhold til kreatininclearance. Levofloxacin bør seponeres straks ved den første forekomst af myoklonus, og passende behandling bør påbegyndes. Blodsygdomme Knoglemarvssvigt inklusive leukopeni, neutropeni, pancytopeni, hæmolytisk anæmi, trombocytopeni, aplastisk anæmi eller agranulocytose kan udvikle sig under behandling med levofloxacin. Hvis der er mistanke om blodsygdomme, bør blodtallene overvåges. I tilfælde af unormale resultater bør seponering af behandling med levofloxacin overvejes. Superinfektion Langvarig anvendelse kan resultere i overvækst af ikke-følsomme organismer. Der skal tages passende forholdsregler, hvis superinfektion forekommer under behandlingen. Myasthenia gravis Fluoroquinoloner har neuromuskulært blokerende aktivitet og kan...)
Levopidon® (...kan føre til sekundær binyrebarkinsufficiens. Substitutionsbehandling kan være nødvendig. Anvendes med forsigtighed ved eksisterende binyrebarkinsufficiens, da tilstanden kan forværres. Forhøjet intrakranielt tryk Forsigtighed ved forhøjet intrakranielt tryk og/eller kranietraume pga. risiko for (yderligere) stigning i det intrakranielle tryk. Levomethadon kan desuden medføre miosis, der kan maskere omfang eller årsag til intrakraniel patalogi, samt bevidsthedspåvirkning, der kan influere evalueringen af patientens mentale status. Fæokromocytom Anvendes med forsigtighed pga. risikoen for hypertension og malign hypertension, der kan føre til tegn på respirationsdepression. Gastro-intestinal obstruktion Levomethadon har, som andre opioider, en peristaltikhæmmende virkning. Anvendes derfor med forsigtighed ved gastro-intestinal obstruktion (fx paralytisk ileus) og inflammatoriske tarmlidelser. Hypofyseinsufficiens Risiko for forlænget depression af CNS og respiration. Hypotyroidisme Bør anvendes med forsigtighed. Serumkoncentrationen af thyroxinbindende globulin, trijodthyronin og thyroxin kan øges. Monitorering af disse bør overvejes. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed ved kardiovaskulær lidelser, da der er en øget risiko for hypotension og synkope. Lidelser i galdeveje Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med lidelse i galdeveje, da levomethadon kan forårsage Sphincter Oddi kontraktion. Prostatahyperplasi Levomethadon øger tonus i den ydre sphincter og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for forgiftning og overdosering Dødelig forgiftning er set efter 40 mg racemisk methadon (svarende til 20 mg levomethadon) pr. døgn - forsigtighed ved ukendt opioidtolerans. Særlig opmærksomhed på information til patienten om at levomethadon er dobbelt så potent som racemisk methadon. Gentagne doseringer kan føre til akkumulation. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og overdosering af racemisk methadon. Monitorering af blodsukker anbefales ved dosisøgning. Risiko for QTc-forlængelse Levomethadon blokerer HERG-kan...)
Levosimendan "Kalceks" - Udgået: 16-02-2026 (...dtil patienten er klinisk stabil. Den hæmodynamiske virkning varer i mindst 24 timer og kan ses i op til 9 dage efter en afsluttet 24-timers infusion. Svær hypovolæmi og lav S-kal...)
Levosimendan "Waymade" (...dtil patienten er klinisk stabil. Den hæmodynamiske virkning varer i mindst 24 timer og kan ses i op til 9 dage efter en afsluttet 24-timers infusion. Svær hypovolæmi og lav S-kal...)
Lexotan® (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Libtayo (...kan nødvendiggøre undladelse af dosis eller seponering af behandlingen. Systemisk højdosis glukokortikoid evt. kombineret med andre immunosuppressiva kan være nødvendig pga. alvorlige immunrelaterede bivirkninger. Eksisterende autoimmun sygdom kan...)
Lidokain/Adrenalin "Aguettant", komb. (...kan forårsage hjertearytmi og ventrikelflimren. Entacapon potenserer den arytmiske effekt af adrenalin. Virkningen hæmmes af α-receptorblokerende midler, herunder antipsykotika . Samtidig indgift af antikolinergika kan forårsage takykardi. Adrenalin kan øge blodtrykket med ca. 16 % ved anæstesibehandling med propofol . Propranolol, metoprolol , fluvoxamin og ciprofloxacin øger plasmakoncentrationen af lidocain. Samtidig brug af propafenon øger risikoen for CNS-bivirkninger. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan...)
Lidokain-adrenalin "SAD", komb. (...kan forårsage hjertearytmi og ventrikelflimren. Entacapon potenserer den arytmiske effekt af adrenalin. Virkningen hæmmes af α-receptorblokerende midler, herunder antipsykotika . Samtidig indgift af antikolinergika kan forårsage takykardi. Adrenalin kan øge blodtrykket med ca. 16 % ved anæstesibehandling med propofol . Propranolol, metoprolol , fluvoxamin og ciprofloxacin øger plasmakoncentrationen af lidocain. Samtidig brug af propafenon øger risikoen for CNS-bivirkninger. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan...)
Lidokain-noradrenalin "SAD", komb. (...kan forårsage hjertearytmi og ventrikelflimren. Virkningen hæmmes af α-receptorblokerende midler, herunder antipsykotika . Samtidig indgift af antikolinergika kan forårsage takykardi. Propranolol, metoprolol, fluvoxamin og ciprofloxacin øger plasmakoncentrationen af lidocain. Samtidig brug af propafenon øger risikoen for CNS-bivirkninger. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan...)
Lisinoplus, komb. (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Lisinopril "2care4" (...es eller nedsat nyrefunktion, GFR 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Der ...)
Lisinopril "Actavis" (...es eller nedsat nyrefunktion, GFR 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Der ...)
Lisinopril "Epione" (...es eller nedsat nyrefunktion, GFR 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Der ...)
Lisinopril STADA (...es eller nedsat nyrefunktion, GFR 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Der ...)
Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis", komb. (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Lisipax (...es eller nedsat nyrefunktion, GFR 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Der ...)
Lojuxta (...Lomitapid metaboliseres overvejende i leveren og kan desuden medføre forhøjede levertal samt alvorlige leverbivirkninger. Højst anbefalede d...)
Lorazepam "2care4" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Lorazepam "Macure" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Lorazepam "Orion" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Losanova HCT, komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Losarstad Comp, komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Losartan "Medical Valley" (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler (fx trimethoprim), som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan...)
Losartan "Stada" (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler (fx trimethoprim), som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan...)
Losartan/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Losartan/Hydrochlorothiazide "Stada", komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Losartan/Hydrochlorothiazide "Teva", komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Losartankalium "Krka" (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler (fx trimethoprim), som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan...)
Losartankalium "TEVA" (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler (fx trimethoprim), som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan...)
Losartankalium/hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Losartankalium/hydrochlorthiazid "Nordic Prime", komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Losartankalium/hydrochlorthiazid "Teva", komb. (...kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo hæmmer CYP450 enzymer og kan reducere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive nyresvigt). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Lucentis® (...kan initielt være nødvendigt at indgive 3 eller flere konsekutive månedlige injektioner. Injektioner fortsættes, indtil maksimal synsstyrke er opnået, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, dvs. ingen ændring i synsstyrke over 3 mdr. og i andre tegn og symptomer på sygdommen under fortsat behandling. Doseringsinterval mindst 1 måned. Derefter skal monitorerings- og behandlingsintervaller afgøres på basis af sygdomsaktivitet vurderet ved synsstyrke og/eller anatomiske parametre. Monitorering for sygdomsaktivitet kan inkludere klinisk undersøgelse, funktionstest eller billeddannende teknikker (fx optisk kohærenstomografi eller fluorescein-angiografi). Hvis det vurderes, at visuelle og anatomiske parametre indikerer, at patienten ikke får gavn af fortsat behandling, bør præparatet seponeres. Hvis patienterne behandles efter et treat-and-extend -regime, kan behandlingsintervallerne, når der er opnået maksimal synsstyrke, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, øges trinvist, indtil der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet eller synsnedsættelse. Behandlingsintervallerne bør højst øges med to uger ad gangen ved våd AMD og kan øges med op til en måned ad gangen ved DME. Ved RVO kan behandlingsintervallerne ligeledes øges gradvist, der er dog ikke tilstrækkelige data til at konkludere på længden af disse intervaller. Hvis der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet, skal behandlingsintervallerne forkortes tilsvarende. m-CNV Voksne Initialt én enkelt injektion i det sygdomsramte øje. Behandling af synsnedsættelse grundet m-CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients sygdomsaktivitet. Mange patienter vil kun have behov for én eller to injektioner i løbet af det første år, nogle patienter kan...)
Lymecyclin "Abacus Medicine" (...ontraindicerede i 2. og 3. trimester, da de indbygges i fosterets tand- og knoglevæv og kan give leverskade hos moderen. Se endvidere Tetracycliner og tigecyclin (antibiotika til ...)
Lymecyclin "Actavis" (...ontraindicerede i 2. og 3. trimester, da de indbygges i fosterets tand- og knoglevæv og kan give leverskade hos moderen. Se endvidere Tetracycliner og tigecyclin (antibiotika til ...)
Lymecyclin 2care4 (...ontraindicerede i 2. og 3. trimester, da de indbygges i fosterets tand- og knoglevæv og kan give leverskade hos moderen. Se endvidere Tetracycliner og tigecyclin (antibiotika til ...)
Lynparza® (...kan øge plasmakoncentrationen af olaparib. Moderate eller potente CYP3A4-induktorer, fx rifampicin, carbamazepin, phenytoin og naturlægemidler med perikon, nedsætter plasmakoncentrationen af olaparib. Olaparib hæmmer CYP3A4 in vitro og kan...)
Magnyl® "DAK" enterotabletter (...kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. nedsat albuminbinding. Dosisreduktion bør overvejes, selvom plasmakoncentrationen af valproat er i referenceområdet. ASA kan nedsætte den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyreinsufficiens. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Bemærk: Lavdosis ASA (typisk 75-150 mg) virker primært som trombocyt-hæmmer og har minimal prostaglandin-hæmmende effekt i nyrerne, så den klassiske triple whammy-effekt ses oftest ikke ved lavdosis ASA. Samtidig behandling med højdosis methotrexat øger plasmakoncentrationen af methotrexat med 20-40 %. Forsigtighed, især ved nedsat nyrefunktion. Glukokortikoider kan...)
Marcain-Adrenalin®, komb. (...åde α- og β-adrenoceptorer. Forsinker absorptionen af lokalanalgetikum til blodbanen og kan...)
Marilamed, komb. (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Marlodon (...kan dog opstå allerede efter 14 dages behandling). Opmærksomhed på risikoen ved anvendelse til smertebehandling. Bevidsthedspåvirkning Anvendes med forsigtighed ved bevidsthedspåvirkning pga. den CNS-deprimerende virkning. Binyrebarkinsufficiens Opioider hæmmer produktionen af ACTH og kan føre til sekundær binyrebarkinsufficiens. Substitutionsbehandling kan være nødvendig. Anvendes med forsigtighed ved eksisterende binyrebarkinsufficiens, da tilstanden kan forværres. Forhøjet intrakranielt tryk Forsigtighed ved forhøjet intrakranielt tryk og/eller kranietraume pga. risiko for (yderligere) stigning i det intrakranielle tryk. Methadon kan desuden medføre miosis, der kan maskere omfang eller årsag til intrakraniel patologi, samt bevidsthedspåvirkning, der kan påvirke evalueringen af patientens mentale status. Fæokromocytom Anvendes med forsigtighed pga. risikoen for hypertension og malign hypertension, der kan føre til tegn på respirationsdepression. Gastro-intestinale lidelser Methadon har, som andre opioider, en peristaltikhæmmende virkning. Anvendes derfor med forsigtighed ved gastro-intestinal obstruktion (fx paralytisk ileus) og inflammatoriske tarmlidelser. Hypofyseinsufficiens Risiko for forlænget depression af CNS og respiration. Hypotyroidisme Bør anvendes med forsigtighed. Serumkoncentrationen af thyroxinbindende globulin, trijodthyronin og thyroxin kan øges. Monitorering af disse bør overvejes. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser, da der er en øget risiko for hypotension og synkope. Lidelser i galdeveje Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med lidelse i galdeveje, da methadon kan forårsage Sphincter Oddi kontraktion. Prostatahyperplasi Methadon øger tonus i den ydre sphincter og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og overdosering. Monitorering af blodsukker anbefales ved dosisøgning. Risiko for forgiftning og overdosering Dødelig forgiftning er set efter 40 mg pr. døgn - forsigtighed ved ukendt opioidtolerans. Gentagne doseringer kan...)
Maxidex® (...kan der forekomme en forstærket intraokulær trykstigning. Interaktioner mellem orale glukokortikoider og kraftige CYP3A4-hæmmere (fx ritonavir) er beskrevet og kan...)
Mekinist (...Trametinib kan forbigående hæmme transportørproteinet BCRP i tarmen og kan derfor øge virkningen af substrater af BCRP (f...)
Menelri (...kan øge koncentrationen af tacrolimus. Kombinationen skal undgås. Samtidig brug af en calcineurinhæmmer (tacrolimus eller ciclosporin) og lægemidler med nefrotoksisk virkning bør man undgå. De nefrotoksiske lægemidler kan fx være NSAID, aminoglykosider, amphotericin B, melphalan eller sulfonamid/trimethoprim. Hvis samtidig administration ikke kan undgås, bør man monitore nyrefunktionen tæt. I tilfælde af akut nyrefunktionspåvirkning anbefales dosisreduktion eller ophør af det nefrotoksiske lægemiddel. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af digoxin, statiner og repaglinid. En række midler kan øge eller nedsætte koncentrationen af ciclosporin ved hæmning eller øgning af omsætningen af CYP3A4, fx kan P-ciclosporin øges ved samtidig indgift af diltiazem, erythromycin, glibenclamid, itraconazol, voriconazol, colchicin, lercanidipin og methylprednisolon. P-ciclosporin kan nedsættes ved samtidig indgift af carbamazepin, oxcarbazepin, bosentan, rifampicin og trimethoprim. Fuldblodskoncentrationer af ciclosporin bør kontrolleres, hvis andre lægemidler adderes eller seponeres. Ved samtidig indgift af epoetin kan dosisøgning af ciclosporin være nødvendig ved epoetininduceret stigning i hæmoglobinværdi. Ciclosporin er en meget potent inhibitor af P-glykoprotein og kan derfor øge koncentrationen af substrater for P-glykoprotein, fx kan AUC for samtidig administreret aliskiren øges ca. 5 gange, og kombinationen bør undgås. Naturlægemidler med perikon kan medføre en betydelig nedsættelse af plasmakoncentrationen af ciclosporin, og kombinationen bør undgås. Ciclosporin nedsætter biotilgængeligheden af mycophenolsyre med 20-50 %. Dette skal tages i betragtning især i tilfælde af afbrydelse eller seponering af ciclosporinbehandling. Ved samtidig brug af direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler kan ændringerne i leverfunktion under DAA-behandling påvirke ciclosporins farmakokinetik, Derfor anbefales tæt monitorering og eventuel dosisjustering af ciclosporin. Omsætningen kan påvirkes ved samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo, se Lægemiddelinteraktioner med føde . Samtidig administration med cannabidiol (Pgp-hæmmer) forventes at hæmme metabolisme og øge biotilgængelighed af ciclosporin. Monitorering og eventuelt dosis justering af ciclosporin anbefales. Samtidig anvendelse af en enkeltdosis ciclosporin (200 mg eller 600 mg) med en enkeltdosis eltrombopag (50 mg) kan nedsatte plasma eltrombopag (AUC) med 18 % til 24 % og Cmax med 25 % til 39 %. Eltrombopagdosis kan...)
Metadon "2care4" (...kan dog opstå allerede efter 14 dages behandling). Opmærksomhed på risikoen ved anvendelse til smertebehandling. Bevidsthedspåvirkning Anvendes med forsigtighed ved bevidsthedspåvirkning pga. den CNS-deprimerende virkning. Binyrebarkinsufficiens Opioider hæmmer produktionen af ACTH og kan føre til sekundær binyrebarkinsufficiens. Substitutionsbehandling kan være nødvendig. Anvendes med forsigtighed ved eksisterende binyrebarkinsufficiens, da tilstanden kan forværres. Forhøjet intrakranielt tryk Forsigtighed ved forhøjet intrakranielt tryk og/eller kranietraume pga. risiko for (yderligere) stigning i det intrakranielle tryk. Methadon kan desuden medføre miosis, der kan maskere omfang eller årsag til intrakraniel patologi, samt bevidsthedspåvirkning, der kan påvirke evalueringen af patientens mentale status. Fæokromocytom Anvendes med forsigtighed pga. risikoen for hypertension og malign hypertension, der kan føre til tegn på respirationsdepression. Gastro-intestinale lidelser Methadon har, som andre opioider, en peristaltikhæmmende virkning. Anvendes derfor med forsigtighed ved gastro-intestinal obstruktion (fx paralytisk ileus) og inflammatoriske tarmlidelser. Hypofyseinsufficiens Risiko for forlænget depression af CNS og respiration. Hypotyroidisme Bør anvendes med forsigtighed. Serumkoncentrationen af thyroxinbindende globulin, trijodthyronin og thyroxin kan øges. Monitorering af disse bør overvejes. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser, da der er en øget risiko for hypotension og synkope. Lidelser i galdeveje Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med lidelse i galdeveje, da methadon kan forårsage Sphincter Oddi kontraktion. Prostatahyperplasi Methadon øger tonus i den ydre sphincter og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og overdosering. Monitorering af blodsukker anbefales ved dosisøgning. Risiko for forgiftning og overdosering Dødelig forgiftning er set efter 40 mg pr. døgn - forsigtighed ved ukendt opioidtolerans. Gentagne doseringer kan...)
Metadon "DAK" tabletter (...kan dog opstå allerede efter 14 dages behandling). Opmærksomhed på risikoen ved anvendelse til smertebehandling. Bevidsthedspåvirkning Anvendes med forsigtighed ved bevidsthedspåvirkning pga. den CNS-deprimerende virkning. Binyrebarkinsufficiens Opioider hæmmer produktionen af ACTH og kan føre til sekundær binyrebarkinsufficiens. Substitutionsbehandling kan være nødvendig. Anvendes med forsigtighed ved eksisterende binyrebarkinsufficiens, da tilstanden kan forværres. Forhøjet intrakranielt tryk Forsigtighed ved forhøjet intrakranielt tryk og/eller kranietraume pga. risiko for (yderligere) stigning i det intrakranielle tryk. Methadon kan desuden medføre miosis, der kan maskere omfang eller årsag til intrakraniel patologi, samt bevidsthedspåvirkning, der kan påvirke evalueringen af patientens mentale status. Fæokromocytom Anvendes med forsigtighed pga. risikoen for hypertension og malign hypertension, der kan føre til tegn på respirationsdepression. Gastro-intestinale lidelser Methadon har, som andre opioider, en peristaltikhæmmende virkning. Anvendes derfor med forsigtighed ved gastro-intestinal obstruktion (fx paralytisk ileus) og inflammatoriske tarmlidelser. Hypofyseinsufficiens Risiko for forlænget depression af CNS og respiration. Hypotyroidisme Bør anvendes med forsigtighed. Serumkoncentrationen af thyroxinbindende globulin, trijodthyronin og thyroxin kan øges. Monitorering af disse bør overvejes. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser, da der er en øget risiko for hypotension og synkope. Lidelser i galdeveje Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med lidelse i galdeveje, da methadon kan forårsage Sphincter Oddi kontraktion. Prostatahyperplasi Methadon øger tonus i den ydre sphincter og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og overdosering. Monitorering af blodsukker anbefales ved dosisøgning. Risiko for forgiftning og overdosering Dødelig forgiftning er set efter 40 mg pr. døgn - forsigtighed ved ukendt opioidtolerans. Gentagne doseringer kan...)
Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (...kan dog opstå allerede efter 14 dages behandling). Opmærksomhed på risikoen ved anvendelse til smertebehandling. Alkoholindhold Oral opløsning indeholder ca. 1,2 % v/v alkohol. Bevidsthedspåvirkning Anvendes med forsigtighed ved bevidsthedspåvirkning pga. den CNS-deprimerende virkning. Binyrebarkinsufficiens Opioider hæmmer produktionen af ACTH og kan føre til sekundær binyrebarkinsufficiens. Substitutionsbehandling kan være nødvendig. Anvendes med forsigtighed ved eksisterende binyrebarkinsufficiens, da tilstanden kan forværres. Forhøjet intrakranielt tryk Forsigtighed ved forhøjet intrakranielt tryk og/eller kranietraume pga. risiko for (yderligere) stigning i det intrakranielle tryk. Methadon kan desuden medføre miosis, der kan maskere omfang eller årsag til intrakraniel patologi, samt bevidsthedspåvirkning, der kan påvirke evalueringen af patientens mentale status. Fæokromocytom Anvendes med forsigtighed pga. risikoen for hypertension og malign hypertension, der kan føre til tegn på respirationsdepression. Gastro-intestinale lidelser Methadon har, som andre opioider, en peristaltikhæmmende virkning. Anvendes derfor med forsigtighed ved gastro-intestinal obstruktion (fx paralytisk ileus) og inflammatoriske tarmlidelser. Hypofyseinsufficiens Risiko for forlænget depression af CNS og respiration. Hypotyroidisme Bør anvendes med forsigtighed. Serumkoncentrationen af thyroxinbindende globulin, trijodthyronin og thyroxin kan øges. Monitorering af disse bør overvejes. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser, da der er en øget risiko for hypotension og synkope. Lidelser i galdeveje Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med lidelse i galdeveje, da methadon kan forårsage Sphincter Oddi kontraktion. Prostatahyperplasi Methadon øger tonus i den ydre sphincter og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og overdosering. Monitorering af blodsukker anbefales ved dosisøgning. Risiko for forgiftning og overdosering Dødelig forgiftning er set efter 40 mg pr. døgn - forsigtighed ved ukendt opioidtolerans. Gentagne doseringer kan...)
Midazolam "Accord" (...kan forstærke og forlænge virkningen. Dosisjustering af midazolam kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 kan nedsætte plasmakoncentrationen og AUC af midazolam. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet i.v. med ca. 60 % og forkorter halveringstiden med 50-60 %. Carbamazepin og phenytoin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet oralt med 96 %. Risiko for svagere og kortere virkning af midazolam. Dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Bemærk: Da hæmmere og induktorer af CYP3A4 ved oral administration også vil påvirke biotilgængeligheden (pga. CYP3A4 i mave-tarm-kanalen), vil interaktioner pga. CYP3A4 påvirkning være mere udtalte, hvis midazolam gives oralt. Opioider og andre sederende midler Midazolam øger morphins smertestillende, sederende og respirationsdeprimerende virkninger. Lignende effekt kan...)
Midazolam "Accordpharma" (...kan forstærke og forlænge virkningen. Dosisjustering af midazolam kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 kan nedsætte plasmakoncentrationen og AUC af midazolam. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet i.v. med ca. 60 % og forkorter halveringstiden med 50-60 %. Carbamazepin og phenytoin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet oralt med 96 %. Risiko for svagere og kortere virkning af midazolam. Dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Bemærk: Da hæmmere og induktorer af CYP3A4 ved oral administration også vil påvirke biotilgængeligheden (pga. CYP3A4 i mave-tarm-kanalen), vil interaktioner pga. CYP3A4 påvirkning være mere udtalte, hvis midazolam gives oralt. Opioider og andre sederende midler Midazolam øger morphins smertestillende, sederende og respirationsdeprimerende virkninger. Lignende effekt kan...)
Midazolam "B. Braun" (...kan forstærke og forlænge virkningen. Dosisjustering af midazolam kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 kan nedsætte plasmakoncentrationen og AUC af midazolam. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet i.v. med ca. 60 % og forkorter halveringstiden med 50-60 %. Carbamazepin og phenytoin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet oralt med 96 %. Risiko for svagere og kortere virkning af midazolam. Dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Bemærk: Da hæmmere og induktorer af CYP3A4 ved oral administration også vil påvirke biotilgængeligheden (pga. CYP3A4 i mave-tarm-kanalen), vil interaktioner pga. CYP3A4 påvirkning være mere udtalte, hvis midazolam gives oralt. Opioider og andre sederende midler Midazolam øger morphins smertestillende, sederende og respirationsdeprimerende virkninger. Lignende effekt kan...)
Midazolam "Hameln" (...kan forstærke og forlænge virkningen. Dosisjustering af midazolam kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 kan nedsætte plasmakoncentrationen og AUC af midazolam. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet i.v. med ca. 60 % og forkorter halveringstiden med 50-60 %. Carbamazepin og phenytoin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet oralt med 96 %. Risiko for svagere og kortere virkning af midazolam. Dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Bemærk: Da hæmmere og induktorer af CYP3A4 ved oral administration også vil påvirke biotilgængeligheden (pga. CYP3A4 i mave-tarm-kanalen), vil interaktioner pga. CYP3A4 påvirkning være mere udtalte, hvis midazolam gives oralt. Opioider og andre sederende midler Midazolam øger morphins smertestillende, sederende og respirationsdeprimerende virkninger. Lignende effekt kan...)
Midazolam "Medical Valley" (...kan forlænge sovetiden. Induktorer af CYP3A4, fx carbamazepin og rifampicin, kan nedsætte både AUC og halveringstiden for midazolam. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Midazolam øger morphins smertestillende og respirationsdeprimerende virkninger. Lignende effekt kan...)
Minirin® (...kan føre til væskeretention, ødemer og hyponatriæmi. Væskeindtaget skal minimeres fra 1 time før og til 8 timer efter administration. Der er øget risiko for hyponatriæmi hos ældre. Hvis ældre sættes i behandling, kontrolleres serum-natrium før behandlingsstart, i løbet af den første uges behandling, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følges tæt. Næsespray, opløsning : indeholder stabiliseringsmidlet chlorbutanol. Det er uvist, om chlorbutanol er systemisk tilgængeligt efter nasal administration. Ved fuldstændig absorption har chlorbutanol potentiale til at forlænge QT-intervallet og kan...)
MINJUVI® (...kan ved grad 1 genoptages med reduceret infusionshastighed. Oral lenalidomid kan dosisjusteres jf. produktresumé for lenalidomid kapsler. Follikulært non-Hodgkin-lymfom Kombination med lenalidomid og rituximab Voksne 12 mg/kg legemsvægt i.v. som infusion på flg. tidspunkter i cyklusser af 28 dage: Cyklus 1 ‑ 3: Dag 1, 8, 15 og 22. Cyklus 4 ‑ 12: Dag 1 og 15. Rituximab administreres på bestemte tidspunkter i cyklussen, se produktresumé. På dag 1 - 21 i hver cyklus tages oral lenalidomid med startdosis på 20 mg. Bemærk: Præmedicinering gives fra 30 minutter til 2 timer før infusion og kan omfatte antipyretika (fx paracetamol), diphenhydramin eller glukokortikoider (fx methylprednisolon). Infusionshastighed: De første 30 minutter af første infusion i cyklus 1 gives med en hastighed på 70 ml/time. Derefter øges hastigheden, så første infusion kan...)
Monopex® (...kan der forekomme en forstærket intraokulær trykstigning. Interaktioner mellem orale glukokortikoider og kraftige CYP3A4-hæmmere (fx ritonavir) er beskrevet og kan...)
Mupirocin Carefarm (...(MRSA) i næsen. Pseudomembranøs colitis er rapporteret ved anvendelse af antibiotika og kan variere fra mild til livstruende. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patient...)
Myalepta (...interaktionsstudier; men leptin er et cytokin og kan potentielt ændre dannelsen af CYP450. Denne virkning kan have klinisk relevans ved samtidig behandling me...)
Nasacort® (...kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør behandles sideløbende. Forsigtighed ved lungetuberkulose. Børn i langtidsbehandling bør kontrolleres for væksthæmning. Hjælpestoffer Næsesprayen indeholder konserveringsmiddel (Benzalkoniumchlorid), og kan...)
Natriumklorid-Glucos Baxter Viaflo, komb. (...kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og tilstande med hjerneødem) kan...)
Natriumklorid-glucose "Braun", komb. (...kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og tilstande med hjerneødem) kan...)
Natriumklorid-glukose isotonisk "SAD", komb. (...kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og tilstande med hjerneødem) kan...)
Navelbine® (...kan muligvis påvirke omsætningen af vinorelbin. Samtidig behandling med itraconazol kan øge risikoen for neurotoksicitet og paralytisk ileus, og kombinationen bør undgås. Vinorelbin hæmmer absorptionen af phenytoin, og kan...)
Naveruclif ® (...Abraxane er en albuminbundet nanopartikelformulering af paclitaxel og kan have væsentligt forskellige farmakokinetiske og -dynamiske egenskaber sammenlignet med ...)
Nerlynx (...ales de første 1-2 måneder efter behandlingsstart, da diarré er en hyppig bivirkning og kan være svær med risiko for dehydrering, specielt hos ældre og patienter med nedsat nyrefu...)
Nifrocal (...kan virke synergistisk ved hæmning af AV-overledningen og sinusknudefunktionen. Erythromycin og clarithromycin kan hæmme omsætningen af diltiazem i leveren med risiko for pludselig hjertedød. Samtidig brug af erythromycin bør undgås. Diltiazem øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Diltiazem hæmmer CYP3A4 og derved metaboliseringen af simvastatin og atorvastatin. Der er publiceret tilfælde af rhabdomyolyse. Ved samtidig brug af simvastatin, bør dosis ikke overstige 40 mg simvastatin i døgnet. En tilsvarende interaktion er ikke sandsynlig med pravastatin. Ved kombination med nifedipin øges både koncentrationen af nifedipin og diltiazem og dermed risikoen for bivirkninger. Diltiazem hæmmer desuden metaboliseringen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, midazolam, phenytoin, tamoxifen, theofyllin og triazolam med risiko for øget plasmakoncentration. Diltiazem øger den kliniske effekt af methylprednisolon, og dosisjustering kan være nødvendig. Diltiazem hæmmer metaboliseringen af mTOR-hæmmere som everolimus, sirolimus og tacrolimus, hvorved AUC stiger, og monitorering af serumkoncentrationen anbefales. Ved samtidig indgift af ciclosporin kan diltiazem øge plasmakoncentrationen af ciclosporin og dets aktive metabolitter. Diltiazem hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Som en moderat CYP3A4-hæmmer, kan diltiazem øge koncentration af lomitapid hvilket kan føre til forhøjede leverenzymer. Kombinationen er kontraindiceret. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin (via CYP3A4, hvor plasma amlodipin øges med 50 %) og virkningen af amlodipin forstærkes. Ved samtidig behandling med tricykliske antidepressiva (TCA) reduceres first-pass metabolismen for nortriptylin som resulterer i øget biotilgængelighed af TCA. Da diltiazem metaboliseres via CYP3A4, kan der være andre interaktioner med både inhibitorer og induktorer af CYP3A4, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Trombocytfunktionshæmmende lægemidler Det er påvist at diltiazem kan hæmme trombocytfunktionen. På trods af at den kliniske signifikans af dette fund ikke er kendt, bør den potentielt additive virkning tages i betragtning, ved samtidig behandling med trombocytfunktionshæmmende lægemidler. Direkte orale antikoagulanter Diltiazem kan...)
Nipruss® (...Cyanidet, der frigives fra nitroprussid, metaboliseres hovedsageligt af leverenzymer og kan...)
Nitisinone "Dipharma" (...kan stige under behandlingen. Da højt plasma-tyrosin er forbundet med oftalmologiske komplikationer (keratopati), bør øjengener følges op med måling af plasma-tyrosin med evt. efterfølgende regulering af diæt. Udover oftalmologiske komplikationer vil høj tyrosin sandsynligvis også være forbundet med kognitive problemer, og plasma-tyrosin bør derfor holdes < 400 mikromol/l ved begrænsning af tyrosin og phenylalanin i kosten. Dog accepteres værdier 600 mikromol/l hos voksne med alkaptonuri. Regelmæssig trombocyt- og leukocyttælling bør foretages. Opfølgning hver 6. måned og hyppigere ved bivirkninger. Ved behandling af alkaptonuri med nitisinon: Der følges samme forsigtighedsregler som ovenfor, dvs. regelmæssig øjenundersøgelse, måling af plasma-tyrosin og implementering af kost med begrænset indhold af tyrosin og fenylalanin. Hvis der udvikles keropatier (forhøjet plasma-tyrosin), seponeres nitisinon midlertidigt og kan...)
Nitrazepam "Accord" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Nitrazepam "DAK" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Normosang® (...Hæmin omsættes via CYP450-enzymer og kan derfor nedsætte virkningen af andre midler (fx østrogener, vitamin-K antagonister og di...)
Novastan® (...kan forøge blødningsrisikoen og bør ske med forsigtighed. Argatroban inducerer CYP450 og kan øge metabolismen af ciclosporin. Ved kombination af ciclosporin og argatroban bør niveau af ciclosporin løbende monitoreres. På grund af indhold af alkohol kan...)
Octaplex®, komb. (Øger plasmaniveauet af vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer og kan midlertidigt korrigere koagulationsdefekten ved mangel på en eller flere af disse faktorer.)
Octreoanne® (...kan være forbundet med cholecystitis og dilatation af galdegangen. Pancreasfunktion Der er observeret eksokrin pancreasinsufficiens (EPI) hos nogle patienter behandlet for GEP-tumorer. Screening og passende behandling bør overvejes ved symptomer på EPI som steatorré, løs afføring, abdominal oppustethed og vægttab. Monitorering Leverfunktionen bør monitoreres under behandlingen. Thyroideafunktionen bør monitoreres på klinisk indikation. Monitorering af blod-glucose er obligatorisk efter øsofagusvaricer pga. risiko for udvikling af type-1 diabetes eller for ændringer i insulinbehovet ved eksisterende diabetes. Absorptionen af fedtopløselige vitaminer kan forstyrres, da octreotid kan...)
Octreotid "Sun" (...kan være forbundet med cholecystitis og dilatation af galdegangen. Pancreasfunktion Der er observeret eksokrin pancreasinsufficiens (EPI) hos nogle patienter behandlet for GEP-tumorer. Screening og passende behandling bør overvejes ved symptomer på EPI som steatorré, løs afføring, abdominal oppustethed og vægttab. Monitorering Leverfunktionen bør monitoreres under behandlingen. Thyroideafunktionen bør monitoreres på klinisk indikation. Monitorering af blod-glucose er obligatorisk efter øsofagusvaricer pga. risiko for udvikling af type-1 diabetes eller for ændringer i insulinbehovet ved eksisterende diabetes. Absorptionen af fedtopløselige vitaminer kan forstyrres, da octreotid kan...)
Odrik® (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Oftagel® (... kan give øjenirritation og er kendt for at misfarve kontaktlinser. Undgå kontakt med bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før hver drypning og kan ...)
Omjjara® (...kan inducere CYP1A2 og CYP2B6 og kan hæmme CYP2B6. Forsigtighed ved samtidig administration med substrater for disse enzymer, fx theophyllin, tizanidin eller cyclophosphamid, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet. Transportører Organisk anion- transportpolypeptid (OATP) Momelotinib er et substrat af OATP1B1 og OATP1B3 transportører. Forsigtighed og monitorering af bivirkninger ved samtidig anvendelse med OATP-1B1/-1B3 hæmmere, fx ciclosporin. Organiske kationtransportører 1 (OCT1). Momelotinib kan hæmme organiske kationtransportører 1 (OCT1). Forsigtighed ved samtidig anvendelse med sensitive substrater fx metformin. Breast Cancer Restistance Protein (BCRP) Momelotinib er en BCRP hæmmer. Samtidig anvendelse med BCRP-substrater fx rosuvastatin, sulfasalazin kan øge risiko for bivirkninger. Hormonale kontraceptiva Virkning af samtidig anvendt oral kontraception kan...)
Onbrez® Breezhaler® (...behandling med inhalationssteroid). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Ondansetron "Accord" (...lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. Evt. indhold af benzylalkohol Zofran® frysetørrede ...)
Ondansetron "Accordpharma" (...lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. Evt. indhold af benzylalkohol Zofran® frysetørrede ...)
Ondansetron "Aurobindo" (...lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. Evt. indhold af benzylalkohol Zofran® frysetørrede ...)
Ondansetron "Bluefish" (...lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. Evt. indhold af benzylalkohol Zofran® frysetørrede ...)
Ondansetron "Epione Medicine" (...lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. Evt. indhold af benzylalkohol Zofran® frysetørrede ...)
Ondansetron "EQL Pharma" (...lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. Evt. indhold af benzylalkohol Zofran® frysetørrede ...)
Ondansetron "Fresenius Kabi" (...lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. Evt. indhold af benzylalkohol Zofran® frysetørrede ...)
Ondansetron "Hameln" (...lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. Evt. indhold af benzylalkohol Zofran® frysetørrede ...)
Ondansetron "Orifarm" (...lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. Evt. indhold af benzylalkohol Zofran® frysetørrede ...)
Ondansetron "Paranova" - Udgået: 08-12-2025 (...lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. Evt. indhold af benzylalkohol Zofran® frysetørrede ...)
Ondansetron "Stada" (...lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. Evt. indhold af benzylalkohol Zofran® frysetørrede ...)
Opdivo (...g kan nødvendiggøre udeladelse af dosis eller seponering af behandlingen. Systemisk højdosis glukokortikoid evt. kombineret med andre immunosuppressiva kan v...)
Oracea (...ontraindicerede i 2. og 3. trimester, da de indbygges i fosterets tand- og knoglevæv og kan...)
Orfadin® (...kan stige under behandlingen. Da højt plasma-tyrosin er forbundet med oftalmologiske komplikationer (keratopati), bør øjengener følges op med måling af plasma-tyrosin med evt. efterfølgende regulering af diæt. Udover oftalmologiske komplikationer vil høj tyrosin sandsynligvis også være forbundet med kognitive problemer, og plasma-tyrosin bør derfor holdes < 400 mikromol/l ved begrænsning af tyrosin og phenylalanin i kosten. Dog accepteres værdier 600 mikromol/l hos voksne med alkaptonuri. Regelmæssig trombocyt- og leukocyttælling bør foretages. Opfølgning hver 6. måned og hyppigere ved bivirkninger. Ved behandling af alkaptonuri med nitisinon: Der følges samme forsigtighedsregler som ovenfor, dvs. regelmæssig øjenundersøgelse, måling af plasma-tyrosin og implementering af kost med begrænset indhold af tyrosin og fenylalanin. Hvis der udvikles keropatier (forhøjet plasma-tyrosin), seponeres nitisinon midlertidigt og kan...)
Orlistat "Rivopharm" (...kan være forbundet med hyperoxaluri og oxalatnefropati og kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt. Risikoen er øget ved underliggende kronisk nyresygdom. Evt. antidiabetisk behandling bør monitoreres. Det anbefales at anvende supplement til oral antikonception, idet denne kan...)
Orlistat "Sandoz" (...kan være forbundet med hyperoxaluri og oxalatnefropati og kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt. Risikoen er øget ved underliggende kronisk nyresygdom. Evt. antidiabetisk behandling bør monitoreres. Det anbefales at anvende supplement til oral antikonception, idet denne kan...)
Orlistat "Teva" (...kan være forbundet med hyperoxaluri og oxalatnefropati og kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt. Risikoen er øget ved underliggende kronisk nyresygdom. Evt. antidiabetisk behandling bør monitoreres. Det anbefales at anvende supplement til oral antikonception, idet denne kan...)
Orphacol (...is justeres med 50 mg pr. gang. Daglig dosis > 50 mg kan fordeles på to doser. Højst 500 mg dgl., dog kan dosis forhøjes ved familiær hypertriglyceridæmi pga....)
Oxabenz® (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Oxazepam "Alternova" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Oxis® Turbuhaler® (...okaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Ozalin (...kan forstærke og forlænge virkningen. Dosisjustering af midazolam kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 kan nedsætte plasmakoncentrationen og AUC af midazolam. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet i.v. med ca. 60 % og forkorter halveringstiden med 50-60 %. Carbamazepin og phenytoin nedsætter plasmakoncentrationen af midazolam givet oralt med 96 %. Risiko for svagere og kortere virkning af midazolam. Dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Bemærk: Da hæmmere og induktorer af CYP3A4 ved oral administration også vil påvirke biotilgængeligheden (pga. CYP3A4 i mave-tarm-kanalen), vil interaktioner pga. CYP3A4 påvirkning være mere udtalte, hvis midazolam gives oralt. Opioider og andre sederende midler Midazolam øger morphins smertestillende, sederende og respirationsdeprimerende virkninger. Lignende effekt kan...)
Paroxar (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til dets bioaktive metabolitter hæmmes som følge af CYP2D6-hæmningen. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Pravastatin og risiko for blodsukkerstigning Der er set stigninger i blodsukkeret ved samtidig behandling med paroxetin og pravastatin. Øget kontrol af blodsukker ved diabetes anbefales. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som pethidin, buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Andre interaktioner Fosamprenavir nedsætter AUC for paroxetin med 55 %. Mekanismen er ukendt. Dosisjustering af paroxetin kan...)
Paroxetin "HEXAL" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til dets bioaktive metabolitter hæmmes som følge af CYP2D6-hæmningen. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Pravastatin og risiko for blodsukkerstigning Der er set stigninger i blodsukkeret ved samtidig behandling med paroxetin og pravastatin. Øget kontrol af blodsukker ved diabetes anbefales. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som pethidin, buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Andre interaktioner Fosamprenavir nedsætter AUC for paroxetin med 55 %. Mekanismen er ukendt. Dosisjustering af paroxetin kan...)
Paroxetin "Nordic Prime" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til dets bioaktive metabolitter hæmmes som følge af CYP2D6-hæmningen. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Pravastatin og risiko for blodsukkerstigning Der er set stigninger i blodsukkeret ved samtidig behandling med paroxetin og pravastatin. Øget kontrol af blodsukker ved diabetes anbefales. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som pethidin, buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Andre interaktioner Fosamprenavir nedsætter AUC for paroxetin med 55 %. Mekanismen er ukendt. Dosisjustering af paroxetin kan...)
Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til dets bioaktive metabolitter hæmmes som følge af CYP2D6-hæmningen. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Pravastatin og risiko for blodsukkerstigning Der er set stigninger i blodsukkeret ved samtidig behandling med paroxetin og pravastatin. Øget kontrol af blodsukker ved diabetes anbefales. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som pethidin, buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Andre interaktioner Fosamprenavir nedsætter AUC for paroxetin med 55 %. Mekanismen er ukendt. Dosisjustering af paroxetin kan...)
Paroxetin "Orion" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til dets bioaktive metabolitter hæmmes som følge af CYP2D6-hæmningen. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Pravastatin og risiko for blodsukkerstigning Der er set stigninger i blodsukkeret ved samtidig behandling med paroxetin og pravastatin. Øget kontrol af blodsukker ved diabetes anbefales. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som pethidin, buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Andre interaktioner Fosamprenavir nedsætter AUC for paroxetin med 55 %. Mekanismen er ukendt. Dosisjustering af paroxetin kan...)
Paroxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til dets bioaktive metabolitter hæmmes som følge af CYP2D6-hæmningen. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Pravastatin og risiko for blodsukkerstigning Der er set stigninger i blodsukkeret ved samtidig behandling med paroxetin og pravastatin. Øget kontrol af blodsukker ved diabetes anbefales. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som pethidin, buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Andre interaktioner Fosamprenavir nedsætter AUC for paroxetin med 55 %. Mekanismen er ukendt. Dosisjustering af paroxetin kan...)
Paroxetin "STADA" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til dets bioaktive metabolitter hæmmes som følge af CYP2D6-hæmningen. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Pravastatin og risiko for blodsukkerstigning Der er set stigninger i blodsukkeret ved samtidig behandling med paroxetin og pravastatin. Øget kontrol af blodsukker ved diabetes anbefales. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som pethidin, buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Andre interaktioner Fosamprenavir nedsætter AUC for paroxetin med 55 %. Mekanismen er ukendt. Dosisjustering af paroxetin kan...)
Paroxetin "Teva" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til dets bioaktive metabolitter hæmmes som følge af CYP2D6-hæmningen. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Pravastatin og risiko for blodsukkerstigning Der er set stigninger i blodsukkeret ved samtidig behandling med paroxetin og pravastatin. Øget kontrol af blodsukker ved diabetes anbefales. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som pethidin, buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Andre interaktioner Fosamprenavir nedsætter AUC for paroxetin med 55 %. Mekanismen er ukendt. Dosisjustering af paroxetin kan...)
Paxicur (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til dets bioaktive metabolitter hæmmes som følge af CYP2D6-hæmningen. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Pravastatin og risiko for blodsukkerstigning Der er set stigninger i blodsukkeret ved samtidig behandling med paroxetin og pravastatin. Øget kontrol af blodsukker ved diabetes anbefales. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som pethidin, buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Andre interaktioner Fosamprenavir nedsætter AUC for paroxetin med 55 %. Mekanismen er ukendt. Dosisjustering af paroxetin kan...)
Paxlovid, komb. (...kan øge plasmakoncentrationerne af lægemidler, der primært metaboliseres af CYP3A. Lægemidler, der i udstrakt grad metaboliseres af CYP3A og har en høj first-pass-metabolisme, synes at være mest påvirkelige med hensyn til store stigninger i eksponering, når de administreres samtidigt med Paxlovid. Ritonavir er en potent CYP3A-inhibitor og hæmmer CYP2D6 og der kan også forventes interaktioner med midler, der metaboliseres via dette enzym (bl.a. visse antidepressiva, antipsykotika og opioider). Samtidig administration af andre CYP3A4-substrater, der kan medføre potentielt signifikant interaktion, bør kun overvejes, hvis fordelene opvejer risiciene. Samtidig administration med calcineurinhæmmere og mTORhæmmere kan føre til livstruende og dødelige reaktioner på grund af farmakokinetiske interaktioner. På grund af risikoen for alvorlige interaktioner bør samtidig administration af disse immunsupressive kun overvejes, hvis det er muligt at overvåge serumkoncentrationerne af immunosuppressiva tæt og regelmæssigt. Overvågningen skal ikke kun foretages under samtidig administration af Paxlovid, men også efter behandlingen. Ved samtidig administration af ritonavir med methadon kan en øget methadondosis være nødvendig. Overvåg patienter på methadonvedligeholdelse nøje for tegn på abstinenssymptomer. Dosisjustering bør overvejes på baggrund af patientens kliniske respons på methadonbehandlingen. Kombination med følgende midler kan...)
Pentocur (...t output og kan udløse akut kredsløbssvigt. Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi. Astma. Hos patienter med astma kan anfald udlø...)
Perindoprilarginin "Krka" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Prixanor (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Promixin® (...kan muligvis forekomme med colistimethatnatrium. Sværhedsgraden kan være fra let til livstruende. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der udvikler diarré under eller efter behandling med colistimethatnatrium. Der er rapporteret om enkelte tilfælde af pseudo-Bartters syndrom hos børn og voksne ved i.v. anvendelse af colistimethatnatrium. Overvågning af serumelektrolytter bør iværksættes i formodede tilfælde, og passende behandling bør indledes, dog kan...)
Prostivas® (...skulatur. Prostaglandin E1 bidrager til at holde ductus arteriosus åben i føtallivet og kan efter fødslen udskyde den fysiologiske lukning af ductus arteriosus. Efter i.v. infusio...)
Prothromplex®, komb. (Øger plasmaniveauet af vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer og kan midlertidigt korrigere koagulationsdefekten ved mangel på en eller flere af disse faktorer.)
Pumunix, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administeres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Pyzchiva® (...kan genoptages 2 uger efter vaccinationen. Langtidsbehandling undertrykker ikke det humorale immunrespons på pneumokok-polysaccharidvaccine og tetanusvaccine. Samtidig behandling med andre immunsupprimerende lægemidler. Alle patienter, og især patienter > 60 år, med langvarig immunsuppression i anamnesen og patienter, der tidligere har fået PUVA-behandling, skal monitoreres for forekomst af ikke-melanom hudkræft. Administration af levende vacciner (som fx BCG-vaccinen) til spædbørn, der har været eksponeret for ustekinumab in utero, frarådes i 12 måneder efter fødslen, eller indtil der ikke kan...)
Qsiva, komb. (...kan nødvendiggøre dosisnedsættelse eller seponering. Risiko for misbrug Phentermin virker svagt CNS-stimulerende og kan have misbrugspotentiale. Risiko for nyresten Topiramat medfører øget risiko for dannelse af nyresten. Adækvat hydrering anbefales. Suicidaltanker- eller adfærd Behandling med antiepileptika som topiramat er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Efter markedsføring er der indberettet enkelte tilfælde af suicidaltanker og -forsøg ved anvendelse af Qsiva. Opmærksomhed på tegn på suicidaltanker eller -adfærd anbefales. Udvikling af snævervinklet glaukom Sulfonamid-afledte lægemidler som topiramat kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der medfører choroidal effusion med synsfeltsdefekter, forbigående myopi og akut vinkellukning (snævervinklet glaukom). Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør indsættes ved vedvarende forhøjet intraokulært tryk, da ubehandlet akut vinkellukning (snævervinklet glaukom) kan...)
Ramipril "HEXAL" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Ramipril "Krka" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Ramipril "Stada" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Ramipril "Teva" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Ramipril/hydrochlorthiazid "1A Farma", komb. (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Ranid, komb. (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus). Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Ranivisio® (...kan initielt være nødvendigt at indgive 3 eller flere konsekutive månedlige injektioner. Injektioner fortsættes, indtil maksimal synsstyrke er opnået, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, dvs. ingen ændring i synsstyrke over 3 mdr. og i andre tegn og symptomer på sygdommen under fortsat behandling. Doseringsinterval mindst 1 måned. Derefter skal monitorerings- og behandlingsintervaller afgøres på basis af sygdomsaktivitet vurderet ved synsstyrke og/eller anatomiske parametre. Monitorering for sygdomsaktivitet kan inkludere klinisk undersøgelse, funktionstest eller billeddannende teknikker (fx optisk kohærenstomografi eller fluorescein-angiografi). Hvis det vurderes, at visuelle og anatomiske parametre indikerer, at patienten ikke får gavn af fortsat behandling, bør præparatet seponeres. Hvis patienterne behandles efter et treat-and-extend -regime, kan behandlingsintervallerne, når der er opnået maksimal synsstyrke, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, øges trinvist, indtil der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet eller synsnedsættelse. Behandlingsintervallerne bør højst øges med to uger ad gangen ved våd AMD og kan øges med op til en måned ad gangen ved DME. Ved RVO kan behandlingsintervallerne ligeledes øges gradvist, der er dog ikke tilstrækkelige data til at konkludere på længden af disse intervaller. Hvis der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet, skal behandlingsintervallerne forkortes tilsvarende. m-CNV Voksne Initialt én enkelt injektion i det sygdomsramte øje. Behandling af synsnedsættelse grundet m-CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients sygdomsaktivitet. Mange patienter vil kun have behov for én eller to injektioner i løbet af det første år, nogle patienter kan...)
Rasagilin "Accord" (...kan resultere i voldsom hypertension, og kombinationen bør undgås. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere. Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med opioider eller tramadol kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med opioider eller tramadol og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås. Potente CYP1A2-hæmmere som fluoxetin, fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for rasagilin betydeligt og kan give risiko for serotoninsyndrom. En evt. behandling med rasagilin må først indledes 5 uger efter seponering af fluoxetin. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin, til behandling med fluoxetin eller fluvoxamin indledes. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Hos rygere kan...)
Rasagilin "Glenmark" (...kan resultere i voldsom hypertension, og kombinationen bør undgås. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere. Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med opioider eller tramadol kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med opioider eller tramadol og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås. Potente CYP1A2-hæmmere som fluoxetin, fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for rasagilin betydeligt og kan give risiko for serotoninsyndrom. En evt. behandling med rasagilin må først indledes 5 uger efter seponering af fluoxetin. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin, til behandling med fluoxetin eller fluvoxamin indledes. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Hos rygere kan...)
Rasagilin "Krka" (...kan resultere i voldsom hypertension, og kombinationen bør undgås. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere. Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med opioider eller tramadol kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med opioider eller tramadol og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås. Potente CYP1A2-hæmmere som fluoxetin, fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for rasagilin betydeligt og kan give risiko for serotoninsyndrom. En evt. behandling med rasagilin må først indledes 5 uger efter seponering af fluoxetin. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin, til behandling med fluoxetin eller fluvoxamin indledes. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Hos rygere kan...)
Rasagilin "Stada" (...kan resultere i voldsom hypertension, og kombinationen bør undgås. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere. Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med opioider eller tramadol kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med opioider eller tramadol og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås. Potente CYP1A2-hæmmere som fluoxetin, fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for rasagilin betydeligt og kan give risiko for serotoninsyndrom. En evt. behandling med rasagilin må først indledes 5 uger efter seponering af fluoxetin. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin, til behandling med fluoxetin eller fluvoxamin indledes. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Hos rygere kan...)
Rativor (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Raxone (...Metabolitterne af idebenon er farvede og kan medføre kromaturi i form af rødbrun misfarvning af urinen. Denne virkning er ikke forbu...)
Rayaldee (...kan hæmme enzymer, der er involveret i vitamin D-metabolismen (CYP24A1 og CYP27B1), og ændre S-calcifediol. Dosisjustering af calcifediol kan være påkrævet, og koncentrationen af S-25‑hydroxyvitamin D, intakt PTH og S-calcium bør overvåges nøje ved opstart eller seponering af behandling med en stærk CYP3A4-hæmmer. Thiazider Thiazider reducerer calciumudskillelsen i urin og kan øge risikoen for hypercalcæmi. Ved samtidig administration af thiazider og calcifediol kan hyppigere overvågning af S-calcium være nødvendig. Digoxin Hypercalcæmi kan forekomme under behandling med calfediol, hvilket øger risikoen for digitalistoksicitet (risiko for arytmier). Patienter i behandling med digoxin bør overvåges. Colestyramin Colestyramin kan reducere den intestinale absorption af fedtopløselige vitaminer og forringe absorptionen af calcifediol. Dosisjustering af calcifediol kan være påkrævet, og S-25‑hydroxyvitamin D, intakt PTH og S-calcium bør overvåges nøje ved opstart eller seponering af behandling med colestyramin. Andet Phenobarbital eller andre antikonvulsive midler reducerer halveringstiden for calcifediol, og dosisjustering af calcifediol kan...)
Relfydess® (...en kan gentages ved behov, dog højst hver 3. måned. Se i øvrigt speciallitteratur. Bemærk: De angivne enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan ik...)
Relvar® Ellipta®, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret binyrebarkhormon bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Vilanterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx myokardieinfarkt, koronar hjertesygdom, arytmier, hypertension) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Reminyl (...kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Mavesår Kolinerge midler kan øge syresekretionen i ventriklen og derved øge risikoen for forværring af ulcus. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab. Obstruktive lungesygdomme Galantamin har en kolinerg effekt. Forsigtighed ved astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom. Risiko for forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er forekommet og udvikling af torsades de pointes er set ved overdosering. Forsigtighed ved medfødt langt QT-interval eller anden eksisterende QT-forlængelse. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan...)
Revastad (...kan udløse svær hypotension og er kontraindiceret. Sildenafil metaboliseres via CYP3A4 og CYP2C9. Den potente CYP3A4-hæmmer ritonavir øger AUC for sildenafil med 1.000 % og den moderate hæmmer saquinavir øger AUC med 210 %. Erythromycin øger AUC med 180 %. Lignende effekter må forventes af andre CYP3A4-hæmmere, og anvendelse af potente CYP3A4-hæmmere som ritonavir og itraconazol er kontraindiceret. Dosisjustering bør overvejes ved samtidig anvendelse af andre CYP3A4-hæmmere. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo er en svag CYP3A4-hæmmer, og samtidig indtagelse frarådes. Sildenafil øger AUC for bosentan, mens bosentan, en CYP3A4-induktor, nedsætter AUC for sildenafil med ca. 50 %. En lignende eller mere udtalt effekt må forventes ved anvendelse af potente CYP3A4-induktorer som fx rifampicin, phenytoin og naturlægemidler indeholdende perikon. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for udvikling af postural hypotension ved samtidig behandling med α-blokerende midler. Under behandling med sacubitril/valsartan er set udvikling af signifikant større reduktion af blodtrykket ved indtag af en enkelt dosis sildenafil. Der skal udvises forsigtighed, når sildenafil initieres hos patienter, som behandles med sacubitril/valsartan. Samtidig behandling med andre PDE5-hæmmere er ikke undersøgt og kan...)
Revatio (...kan udløse svær hypotension og er kontraindiceret. Sildenafil metaboliseres via CYP3A4 og CYP2C9. Den potente CYP3A4-hæmmer ritonavir øger AUC for sildenafil med 1.000 % og den moderate hæmmer saquinavir øger AUC med 210 %. Erythromycin øger AUC med 180 %. Lignende effekter må forventes af andre CYP3A4-hæmmere, og anvendelse af potente CYP3A4-hæmmere som ritonavir og itraconazol er kontraindiceret. Dosisjustering bør overvejes ved samtidig anvendelse af andre CYP3A4-hæmmere. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo er en svag CYP3A4-hæmmer, og samtidig indtagelse frarådes. Sildenafil øger AUC for bosentan, mens bosentan, en CYP3A4-induktor, nedsætter AUC for sildenafil med ca. 50 %. En lignende eller mere udtalt effekt må forventes ved anvendelse af potente CYP3A4-induktorer som fx rifampicin, phenytoin og naturlægemidler indeholdende perikon. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for udvikling af postural hypotension ved samtidig behandling med α-blokerende midler. Under behandling med sacubitril/valsartan er set udvikling af signifikant større reduktion af blodtrykket ved indtag af en enkelt dosis sildenafil. Der skal udvises forsigtighed, når sildenafil initieres hos patienter, som behandles med sacubitril/valsartan. Samtidig behandling med andre PDE5-hæmmere er ikke undersøgt og kan...)
Revolade® (...kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved nye cytogenetiske anomalier skal fortsat behandling vurderes. Eltrombopag er stærkt farvet og kan...)
Rimmyrah® (...kan initielt være nødvendigt at indgive 3 eller flere konsekutive månedlige injektioner. Injektioner fortsættes, indtil maksimal synsstyrke er opnået, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, dvs. ingen ændring i synsstyrke over 3 mdr. og i andre tegn og symptomer på sygdommen under fortsat behandling. Doseringsinterval mindst 1 måned. Derefter skal monitorerings- og behandlingsintervaller afgøres på basis af sygdomsaktivitet vurderet ved synsstyrke og/eller anatomiske parametre. Monitorering for sygdomsaktivitet kan inkludere klinisk undersøgelse, funktionstest eller billeddannende teknikker (fx optisk kohærenstomografi eller fluorescein-angiografi). Hvis det vurderes, at visuelle og anatomiske parametre indikerer, at patienten ikke får gavn af fortsat behandling, bør præparatet seponeres. Hvis patienterne behandles efter et treat-and-extend -regime, kan behandlingsintervallerne, når der er opnået maksimal synsstyrke, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, øges trinvist, indtil der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet eller synsnedsættelse. Behandlingsintervallerne bør højst øges med to uger ad gangen ved våd AMD og kan øges med op til en måned ad gangen ved DME. Ved RVO kan behandlingsintervallerne ligeledes øges gradvist, der er dog ikke tilstrækkelige data til at konkludere på længden af disse intervaller. Hvis der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet, skal behandlingsintervallerne forkortes tilsvarende. m-CNV Voksne Initialt én enkelt injektion i det sygdomsramte øje. Behandling af synsnedsættelse grundet m-CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients sygdomsaktivitet. Mange patienter vil kun have behov for én eller to injektioner i løbet af det første år, nogle patienter kan...)
Ringer-Acetat "Baxter" Viaflo, komb. (...kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium (5-15 mmol/l) hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og tilstande med hjerneødem) kan...)
Ringer-acetat "Fresenius Kabi", komb. (...kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium (5-15 mmol/l) hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og tilstande med hjerneødem) kan...)
Ringer-lactat "Fresenius Kabi", komb. (...kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af: arytmier lungestase lungeødem (også hos patienter uden kendt hjertesygdom). Tilstande med ødem og natriumretention. Tilstande med potentielt forhøjet intrakranielt tryk. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og tilstande med hjerneødem) kan...)
Ringer-laktat "SAD", komb. (...kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af: arytmier lungestase lungeødem (også hos patienter uden kendt hjertesygdom). Tilstande med ødem og natriumretention. Tilstande med potentielt forhøjet intrakranielt tryk. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og tilstande med hjerneødem) kan...)
Risolid® (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Porfyri Chlordiazepoxid er kontraindiceret ved porfyri, da det kan udløse anfald ved porfyrier med akut symptomatologi. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Rivaroxaban "Krka" (...kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 9 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan...)
Rivaroxaban "Medical Valley" (...kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 9 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan...)
Rivaroxaban "Orion" (...kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 9 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan...)
Rivaroxaban "Sandoz" (...kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk: Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR < 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan...)
Rivaroxaban "Stada" (...kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk: Kapsler og tabletter på 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR < 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan...)
Rivaroxaban "Teva" (...kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk: Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Erfaring savnes vedr. børn < 9 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan...)
Rivaroxaban "Zentiva" (...kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 9 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan...)
Rivaroxaban Accord (...kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 18 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan...)
Rivaroxaban Viatris (...kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år og legemsvægt ≥ 30 kg Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Legemsvægt 30-50 kg: 15 mg 1 gang dgl. Legemsvægt ≥ 50 kg: 20 mg 1 gang dgl. Børn med legemsvægt 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabl. 15 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Begrænset erfaring vedr. børn og unge < 9 år. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan...)
Roclanda, komb. (...kan isættes igen 15 minutter efter drypningen. Patienten bør informeres om muligheden for permanent ændring af øjenfarven. På grund af manglende erfaring bør latanoprost anvendes med forsigtighed ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært og inflammatorisk glaukom kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom. Svær eller ustabil astma Herpetisk keratitis i anamnesen Benzalkoniumchlorid kan...)
Ryjunea® (...kan nedtrappes eller ophøre, når myopien er stabiliseret (progression på mindre end 0,5 D over 2 år) i løbet af barndommen. Monitorering i ét år efter behandlingsophør anbefales. Behandlingen kan...)
Salamol (...okaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Salbutamol "Teva" (...okaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Salflumix Easyhaler®, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Salmeterol "2care4" (...okaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Salmeterol "Orifarm" (...okaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Salmeterol/Fluticasonpropionat "Cipla", komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Salmex, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Sandimmun® (...kan øge koncentrationen af tacrolimus. Kombinationen skal undgås. Samtidig brug af en calcineurinhæmmer (tacrolimus eller ciclosporin) og lægemidler med nefrotoksisk virkning bør man undgå. De nefrotoksiske lægemidler kan fx være NSAID, aminoglykosider, amphotericin B, melphalan eller sulfonamid/trimethoprim. Hvis samtidig administration ikke kan undgås, bør man monitore nyrefunktionen tæt. I tilfælde af akut nyrefunktionspåvirkning anbefales dosisreduktion eller ophør af det nefrotoksiske lægemiddel. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af digoxin, statiner og repaglinid. En række midler kan øge eller nedsætte koncentrationen af ciclosporin ved hæmning eller øgning af omsætningen af CYP3A4, fx kan P-ciclosporin øges ved samtidig indgift af diltiazem, erythromycin, glibenclamid, itraconazol, voriconazol, colchicin, lercanidipin og methylprednisolon. P-ciclosporin kan nedsættes ved samtidig indgift af carbamazepin, oxcarbazepin, bosentan, rifampicin og trimethoprim. Fuldblodskoncentrationer af ciclosporin bør kontrolleres, hvis andre lægemidler adderes eller seponeres. Ved samtidig indgift af epoetin kan dosisøgning af ciclosporin være nødvendig ved epoetininduceret stigning i hæmoglobinværdi. Ciclosporin er en meget potent inhibitor af P-glykoprotein og kan derfor øge koncentrationen af substrater for P-glykoprotein, fx kan AUC for samtidig administreret aliskiren øges ca. 5 gange, og kombinationen bør undgås. Naturlægemidler med perikon kan medføre en betydelig nedsættelse af plasmakoncentrationen af ciclosporin, og kombinationen bør undgås. Ciclosporin nedsætter biotilgængeligheden af mycophenolsyre med 20-50 %. Dette skal tages i betragtning især i tilfælde af afbrydelse eller seponering af ciclosporinbehandling. Ved samtidig brug af direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler kan ændringerne i leverfunktion under DAA-behandling påvirke ciclosporins farmakokinetik, Derfor anbefales tæt monitorering og eventuel dosisjustering af ciclosporin. Omsætningen kan påvirkes ved samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo, se Lægemiddelinteraktioner med føde . Samtidig administration med cannabidiol (Pgp-hæmmer) forventes at hæmme metabolisme og øge biotilgængelighed af ciclosporin. Monitorering og eventuelt dosis justering af ciclosporin anbefales. Samtidig anvendelse af en enkeltdosis ciclosporin (200 mg eller 600 mg) med en enkeltdosis eltrombopag (50 mg) kan nedsatte plasma eltrombopag (AUC) med 18 % til 24 % og Cmax med 25 % til 39 %. Eltrombopagdosis kan...)
Sandostatin® (...kan være forbundet med cholecystitis og dilatation af galdegangen. Pancreasfunktion Der er observeret eksokrin pancreasinsufficiens (EPI) hos nogle patienter behandlet for GEP-tumorer. Screening og passende behandling bør overvejes ved symptomer på EPI som steatorré, løs afføring, abdominal oppustethed og vægttab. Monitorering Leverfunktionen bør monitoreres under behandlingen. Thyroideafunktionen bør monitoreres på klinisk indikation. Monitorering af blod-glucose er obligatorisk efter øsofagusvaricer pga. risiko for udvikling af type-1 diabetes eller for ændringer i insulinbehovet ved eksisterende diabetes. Absorptionen af fedtopløselige vitaminer kan forstyrres, da octreotid kan...)
Sandostatin® Lar (...kan være forbundet med cholecystitis og dilatation af galdegangen. Pancreasfunktion Der er observeret eksokrin pancreasinsufficiens (EPI) hos nogle patienter behandlet for GEP-tumorer. Screening og passende behandling bør overvejes ved symptomer på EPI som steatorré, løs afføring, abdominal oppustethed og vægttab. Monitorering Leverfunktionen bør monitoreres under behandlingen. Thyroideafunktionen bør monitoreres på klinisk indikation. Monitorering af blod-glucose er obligatorisk efter øsofagusvaricer pga. risiko for udvikling af type-1 diabetes eller for ændringer i insulinbehovet ved eksisterende diabetes. Absorptionen af fedtopløselige vitaminer kan forstyrres, da octreotid kan...)
Sapropterin "Sandoz" - Udgået: 16-02-2026 (...ningsfyldt risikoestimat. I praksis fortsættes behandling generelt under graviditet; og kan anvendes ved insufficient respons på diætbehandling hos saproterinnaive patienter, som ...)
Sapropterin "Stada" (...ningsfyldt risikoestimat. I praksis fortsættes behandling generelt under graviditet; og kan anvendes ved insufficient respons på diætbehandling hos saproterinnaive patienter, som ...)
Sapropterin Dipharma (...ningsfyldt risikoestimat. I praksis fortsættes behandling generelt under graviditet; og kan anvendes ved insufficient respons på diætbehandling hos saproterinnaive patienter, som ...)
Scandonest®-Adrenalin, komb. (...kan forårsage hjertearytmi og ventrikelflimren. Entacapon potenserer den arrytmiske effekt af adrenalin. Virkningen hæmmes af α-receptorblokerende midler, herunder antipsykotika . Samtidig indgift af antikolinergika kan forårsage takykardi. Adrenalin kan øge blodtrykket med ca. 16 % ved anæstesibehandling med propofol. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan...)
Scemblix® (...kan resultere i nedsat effekt af asciminib. Asciminib kan ændre plasmakoncentration af præparater med snævert terapeutisk indeks, der er CYP3A4- eller CYP2C9- substrater som hhv. fx fentanyl, ergotamin, midazolam eller fx warfarin, phenytoin. Lægemidler med kendt risiko for torsades de pointes fx clarithromycin, haloperidol, methadon, moxifloxacin, administreres forsigtig samtidig med asciminib pga. risiko for forlængelse af QT- intervallet. Asciminib hæmmer organisk anion- transportpolypeptid (OATP1B) og brystcancer resistensprotein (BCRP) og kan...)
Selincro® (...kan evt. verificeres med en urintest for opioider. Patienten bør advares om, at forsøg på at omgå nalmefens blokerende virkning ved indtag af opioider kan resultere i akut opioidforgiftning, som kan være livstruende. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende har fået ordineret nalmefen og kan...)
Septanest, komb. (...åde α- og β-adrenoceptorer. Forsinker absorptionen af lokalanalgetikum til blodbanen og kan...)
Septocaine, komb. (...åde α- og β-adrenoceptorer. Forsinker absorptionen af lokalanalgetikum til blodbanen og kan...)
Serefarm, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Serenase® (...kan forværres af haloperidols kardiovaskulære bivirkninger. Skal undgås ved nylig AMI. Arytmier Kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere ventrikulære arytmier pga. risiko for forlænget QT-interval. Bevidsthedspåvirkning Haloperidol kan øge CNS-depression og er kontraindiceret ved komatøse tilstande og anden CNS-depression. Forlænget QT-interval Haloperidol kan forlænge QT-intervallet. Torsades de pointes og pludselig hjertedød er forekommet (særligt ved parenteral brug). Kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere forlænget QT-interval og ved samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Se Interaktioner . Hjertesvigt Tilstanden kan forværres af haloperidols kardiovaskulære bivirkninger. Skal undgås ved ubehandlet hjertesvigt. Hypokaliæmi Øget risiko for udvikling af ventrikulære arytmier. Hypokaliæmi skal korrigeres før behandlingen startes. Lewy Body Demens Patienter med Lewy Body demens er særligt følsomme over for haloperidols dopaminblokerende og antikolinerge virkning. Øget risiko for udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Parkinsons sygdom Haloperidol medfører parkinsonlignende bivirkninger og kan forværre parkinsonsymptomerne. Progressiv supranukleær parese (PSP) Haloperidol kan...)
Serenase® Dekanoat (...kan forværres af haloperidols kardiovaskulære bivirkninger. Skal undgås ved nylig AMI. Arytmier Kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere ventrikulære arytmier pga. risiko for forlænget QT-interval. Bevidsthedspåvirkning Haloperidol kan øge CNS-depression og er kontraindiceret ved komatøse tilstande og anden CNS-depression. Forlænget QT-interval Haloperidol kan forlænge QT-intervallet. Torsades de pointes og pludselig hjertedød er forekommet (særligt ved parenteral brug). Kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere forlænget QT-interval og ved samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Se Interaktioner . Hjertesvigt Tilstanden kan forværres af haloperidols kardiovaskulære bivirkninger. Skal undgås ved ubehandlet hjertesvigt. Hypokaliæmi Øget risiko for udvikling af ventrikulære arytmier. Hypokaliæmi skal korrigeres før behandlingen startes. Lewy Body Demens Patienter med Lewy Body demens er særligt følsomme over for haloperidols dopaminblokerende og antikolinerge virkning. Øget risiko for udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Parkinsons sygdom Haloperidol medfører bivirkninger, der ligner Parkinsons sygdom, og kan forværre parkinsonsymptomerne. Progressiv supranukleær parese (PSP) Haloperidol kan...)
Seretide®, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Serevent® (...okaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Seroxat® (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til dets bioaktive metabolitter hæmmes som følge af CYP2D6-hæmningen. Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Pravastatin og risiko for blodsukkerstigning Der er set stigninger i blodsukkeret ved samtidig behandling med paroxetin og pravastatin. Øget kontrol af blodsukker ved diabetes anbefales. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som pethidin, buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Andre interaktioner Fosamprenavir nedsætter AUC for paroxetin med 55 %. Mekanismen er ukendt. Dosisjustering af paroxetin kan...)
Sertralin "2care4" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, perikon, rifampicin) kan potentielt nedsætte plasmakoncentrationen af sertralin. Opmærksomhed på risiko for svagere virkning af sertralin anbefales. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Andre interaktioner Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekan...)
Sertralin "Accord" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, perikon, rifampicin) kan potentielt nedsætte plasmakoncentrationen af sertralin. Opmærksomhed på risiko for svagere virkning af sertralin anbefales. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Andre interaktioner Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekan...)
Sertralin "Hexal" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, perikon, rifampicin) kan potentielt nedsætte plasmakoncentrationen af sertralin. Opmærksomhed på risiko for svagere virkning af sertralin anbefales. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Andre interaktioner Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekan...)
Sertralin "KRKA" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, perikon, rifampicin) kan potentielt nedsætte plasmakoncentrationen af sertralin. Opmærksomhed på risiko for svagere virkning af sertralin anbefales. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Andre interaktioner Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekan...)
Sertralin "Orion" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, perikon, rifampicin) kan potentielt nedsætte plasmakoncentrationen af sertralin. Opmærksomhed på risiko for svagere virkning af sertralin anbefales. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Andre interaktioner Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekan...)
Sertralin "Teva" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, perikon, rifampicin) kan potentielt nedsætte plasmakoncentrationen af sertralin. Opmærksomhed på risiko for svagere virkning af sertralin anbefales. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Andre interaktioner Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekan...)
Sertralin "Zentiva" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, perikon, rifampicin) kan potentielt nedsætte plasmakoncentrationen af sertralin. Opmærksomhed på risiko for svagere virkning af sertralin anbefales. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Andre interaktioner Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekan...)
Sertraline "Orifarm" (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, perikon, rifampicin) kan potentielt nedsætte plasmakoncentrationen af sertralin. Opmærksomhed på risiko for svagere virkning af sertralin anbefales. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Andre interaktioner Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekan...)
Sertramyl (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, perikon, rifampicin) kan potentielt nedsætte plasmakoncentrationen af sertralin. Opmærksomhed på risiko for svagere virkning af sertralin anbefales. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Andre interaktioner Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekan...)
Sertrone (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, perikon, rifampicin) kan potentielt nedsætte plasmakoncentrationen af sertralin. Opmærksomhed på risiko for svagere virkning af sertralin anbefales. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Andre interaktioner Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekan...)
Sibnayal, komb. (...idose baseret på plasmakoncentrationen af bicarbonat. Dosen skal tættest på måldosen og kan fastsættes ved at kombinere hele breve af de 2 tilgængelige styrker. Maksimal dosis, ua...)
Signifor® (...kan kontrolleres medicinsk, nedsættes dosis af pasireotid, eller behandlingen seponeres. Kontrol af leverpåvirkning Cushings sygdom. Leverpåvirkning kontrolleres før behandlingen og efter 1, 2, 4, 8 og 12 uger. Leverpåvirkningen monitoreres hyppigere, hvis klinik og/eller biokemi indicerer det. Akromegali. Leverfunktionen kontrolleres før behandlingen, efter 2-3 uger, derefter månedligt i 3 måneder og derefter hver 6. måned fremadrettet. Ved forhøjet niveau af ALAT gentages målingen. Ved fortsat forhøjet niveau foretages hyppige målinger af ALAT til værdien er normaliseret. Hvis pasireotidbehandlingen må pauseres eller seponeres, følges ALAT til normalisering, eventuelt foretages yderligere udredning for vedvarende ALAT-forhøjelse. Hjertepåvirkning Forsigtighed ved hjertesygdom pga. risiko for bradykardi eller forlænget QTc-interval. Der bør tages ekg før behandlingen, efter 1 uges behandling (ved Cushings sygdom) eller 21 dages behandling (ved akromegali) og ellers efter klinisk vurdering. Hypokaliæmi og hypomagnesiæmi skal korrigeres før behandlingen og skal monitoreres under behandlingen. Andre forhold Ved binyrebarkinsufficiens kan det være nødvendigt at nedsætte dosis af pasireotid, seponere behandlingen og/eller midlertidigt give hydrokortisonbehandling. Det er vigtigt at informere patienten initialt om risiko for udvikling af binyrebarkinsufficiens. Forsigtighed ved påvisning af galdesten før eller under behandling. Galdesten ses meget almindeligt og kan være forbundet med cholecystitis og dilatation af galdegangen. Ultralydsundersøgelse af galdeblæren kan...)
Simdax® (...dtil patienten er klinisk stabil. Den hæmodynamiske virkning varer i mindst 24 timer og kan ses i op til 9 dage efter en afsluttet 24-timers infusion. Svær hypovolæmi og lav S-kal...)
Skyclarys® (...kan øge plasmakoncentration af omaveloxolon. Hvis samtidig anvendelse ikke kan undgås, bør dosisreduktion af omaveloxolon til 100 eller 50 mg overvejes. Ved persisterende bivirkninger på trods af dosisnedsættelsen, bør samtidig administration ophøre. Stærke - moderate CYP3A4-induktorer Samtidig administration med stærk - moderat CYP3A4-induktor (fx carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, primidon, rifampicin, prikbladet perikon og efavirenz) kan nedsætte effekt af omaveloxolon. Samtidig anvendelse bør undgås og alternativer overvejes. CYP3A4-substrater Omaveloxolon kan nedsætte effekt af midazolam ved samtidig administration. Virkning af kombinerede hormonale kontraceptiva kan være nedsat ved samtidig anvendelse med omaveloxolon. CYP2C8-substrater Omaveloxolon er en svag induktor af CYP2C8 og kan nedsætte eksponeringen for CYP2C8-substrater, som fx repaglinid. BCRP-substrater Omaveloxolon kan...)
Somnols® (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Nedsat dosering kan overvejes ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Spexotras (...Trametinib kan forbigående hæmme transportørproteinet BCRP i tarmen og kan derfor øge virkningen af substrater af BCRP (f...)
Spiolto® Respimat®, komb. (...kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Risiko for antikolinerg belastning Tiotropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Patienter, der regelmæssigt anvender andre antikolinerge lægemidler, bør om muligt have disse seponeret. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Spiriva® (Overfølsomhed over for: Atropin Ipratropium Lactose (gælder kun inhalationspulver) (indeholder lactose fra kvæg og kan derfor også indeholde sporstoffer af komælksprotein).)
Spirix® (...kanalen. Metaboliseres i leveren. Maksimal plasmakoncentration efter 1-4 timer (spironolacton og kanrenon). Plasmahalveringstid 16-22 timer (kanrenon). Ca. 50 % udskilles gennem nyrerne som kan...)
Spiron (...kanalen. Metaboliseres i leveren. Maksimal plasmakoncentration efter 1-4 timer (spironolacton og kanrenon). Plasmahalveringstid 16-22 timer (kanrenon). Ca. 50 % udskilles gennem nyrerne som kan...)
Spironolactone "Accord" (...kanalen. Metaboliseres i leveren. Maksimal plasmakoncentration efter 1-4 timer (spironolacton og kanrenon). Plasmahalveringstid 16-22 timer (kanrenon). Ca. 50 % udskilles gennem nyrerne som kan...)
Spironolactone "Viatris" (...kanalen. Metaboliseres i leveren. Maksimal plasmakoncentration efter 1-4 timer (spironolacton og kanrenon). Plasmahalveringstid 16-22 timer (kanrenon). Ca. 50 % udskilles gennem nyrerne som kan...)
Spravato® (...unktion ( Child-Pugh C ). Anvendelse kan ikke anbefales. Levertoksicitet er set ved kronisk anvendelse af ketamin og kan ikke udelukkes ved langvarig brug af...)
Stelara® (...kan genoptages 2 uger efter vaccinationen. Langtidsbehandling undertrykker ikke det humorale immunrespons på pneumokok-polysaccharidvaccine og tetanusvaccine. Samtidig behandling med andre immunsupprimerende lægemidler. Alle patienter, og især patienter > 60 år, med langvarig immunsuppression i anamnesen og patienter, der tidligere har fået PUVA-behandling, skal monitoreres for forekomst af ikke-melanom hudkræft. Administration af levende vacciner (som fx BCG-vaccinen) til spædbørn, der har været eksponeret for ustekinumab in utero, frarådes i 12 måneder efter fødslen, eller indtil der ikke kan...)
Steqeyma® (...kan genoptages 2 uger efter vaccinationen. Langtidsbehandling undertrykker ikke det humorale immunrespons på pneumokok-polysaccharidvaccine og tetanusvaccine. Samtidig behandling med andre immunsupprimerende lægemidler. Alle patienter, og især patienter > 60 år, med langvarig immunsuppression i anamnesen og patienter, der tidligere har fået PUVA-behandling, skal monitoreres for forekomst af ikke-melanom hudkræft. Administration af levende vacciner (som fx BCG-vaccinen) til spædbørn, der har været eksponeret for ustekinumab in utero, frarådes i 12 måneder efter fødslen, eller indtil der ikke kan...)
Stesolid® (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens, hvor dosis reduktion bør overvejes. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Stilnoct® (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Striverdi® Respimat® (... hjertepåvirkning) Krampetilstande. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Sulfametoxazol med trimetoprim "SAD", komb. (...er betryggende lavt. Halveringstiden i nyfødte er betydeligt forlænget (15-37 timer) og kan teoretisk medføre akkumulation af lægemidlet. Amning af raske børn, der er født til ter...)
Sunlenca® (...kan restkoncentrationer af lenacapavir forblive i det systemiske kredsløb i længere perioder. Disse koncentrationer kan påvirke eksponeringerne af andre lægemidler (dvs. følsomme CYP3A-substrater), der påbegyndes inden for 9 mdr. efter sidste s.c. dosis. Disse koncentrationer forventes ikke at påvirke eksponeringerne for andre antiretrovirale midler, der påbegyndes, efter seponering. Hos HIV-inficerede med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af kombinations-antiretroviral terapi (CART) opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale opportunistiske patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af symptomer. Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få uger/ måneder efter påbegyndelsen af CART. Alle inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov. Autoimmunsygdomme (Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret i tilfælde af immunreaktivering. Den rapporterede tidsperiode før sådanne opstår er variabel og kan opstå mange måneder efter påbegyndelse af behandlingen. Der skal informeres om, at Sunlenca® eller anden antiretroviral behandling ikke kurerer HIV-infektion, og at der stadig kan...)
Symbicort®, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika) Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan...)
Tafil® (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Tafinlar® (...g CYP3A4 kan nedsætte hhv. øge plasmakoncentrationen af dabrafenib. Dabrafenib inducerer flere enzymsystemer, bl.a. CYP3A4, CYP2C and CYP2B6, og kan nedsætte...)
Targretin® (...Gemfibrozil kan øge plasmakoncentrationen af bexaroten. Bexaroten kan inducere CYP3A4 og kan derved muligvis svække virk...)
Tavneos (...kan påvirke farmakokinetikken af avacopan. Brug af stærke CYP3A4-enzyminduktorer (fx carbamazepin, enzalutamid, mitotan, phenobarbital, phenytoin, rifampicin og perikon) skal undgås, da det medfører fald af AUC og Cmax af avacopan på henholdsvis ca. 93 % og 79 % for fx carbamazepin. Hvis kortvarig samtidig administration ikke kan undgås, skal patienten overvåges for tilbagevendende sygdomsaktivitet. Forsigtighed ved brug af moderate CYP3A4-induktorer (fx bosentan, efavirenz, etravirin og modafinil). Samtidig brug af itraconazol, en stærk CYP3A4-enzymhæmmer, resulterer i en stigning i AUC og Cmax af avacopan på henholdsvis ca. 2,2 og 1,9 gange. Derfor bør stærke CYP3A4-enzymhæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ketoconazol, ritonavir, voriconazol) anvendes med forsigtighed. Patienterne skal overvåges for potentiel stigning i bivirkninger på grund af øget eksponering for avacopan. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan ligeledes øge koncentrationen af avacopan og bør undgås. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Avacopan er svag CYP3A4-hæmmer Avacopan er en svag CYP3A4-hæmmer in vivo og kan øge plasmaeksponeringen for samtidig administration af lægemidler, der er CYP3A4-substrater med et snævert terapeutisk indeks (fx alfentanil, ciclosporin, ergotamin, fentanyl, sirolimus og tacrolimus). Hjælpestoffet og Pgp-substrater En klinisk relevant virkning af hjælpestoffet macrogolglycerolhydroxystearat på følsomme Pgp-substrater med relativt lav biotilgængelighed (fx dabigatranetexilat) kan...)
Telmisartan "Actavis" (...kan forårsage hyperkaliæmi. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af angiotensin II-antagonister og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Samtidig behandling skal ske med forsigtighed, især ved ældre. Koncentrationen af digoxin og lithium kan øges, og monitorering af plasmakoncentrationen af hhv. lithium og digoxin anbefales. Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Hvis dobbelthæmmende behandling er absolut nødvendigt, bør det kun ske under supervision af en speciallæge og under tæt monitorering. Ved samtidig anvendelse med baclofen, kan...)
Telmisartan "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...kan forårsage hyperkaliæmi. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af angiotensin II-antagonister og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Samtidig behandling skal ske med forsigtighed, især ved ældre. Koncentrationen af digoxin og lithium kan øges, og monitorering af plasmakoncentrationen af hhv. lithium og digoxin anbefales. Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Hvis dobbelthæmmende behandling er absolut nødvendigt, bør det kun ske under supervision af en speciallæge og under tæt monitorering. Ved samtidig anvendelse med baclofen, kan...)
Telmisartan "Stada" (...kan forårsage hyperkaliæmi. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af angiotensin II-antagonister og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Samtidig behandling skal ske med forsigtighed, især ved ældre. Koncentrationen af digoxin og lithium kan øges, og monitorering af plasmakoncentrationen af hhv. lithium og digoxin anbefales. Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Hvis dobbelthæmmende behandling er absolut nødvendigt, bør det kun ske under supervision af en speciallæge og under tæt monitorering. Ved samtidig anvendelse med baclofen, kan...)
Telmisartan/Hydroklortiazid "Medical Valley", komb. (...kan forårsage hyperkaliæmi. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af angiotensin II-antagonister og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Samtidig behandling skal ske med forsigtighed, især ved ældre. Koncentrationen af digoxin og lithium kan øges, og monitorering af plasmakoncentrationen af hhv. lithium og digoxin anbefales. Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Hvis dobbelthæmmende behandling er absolut nødvendigt, bør det kun ske under supervision af en speciallæge og under tæt monitorering. Ved samtidig anvendelse med baclofen, kan hypotensive virkning af telmisartan forstærkes. Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Temelor (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Temesta® (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan...)
Terbutalinsulfat "2care4" (...kan derfor fremkalde en kraftigere blødning under operation. En β-blokker kan hæmme dette. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Terbutalinsulfat "Paranova" (...kan derfor fremkalde en kraftigere blødning under operation. En β-blokker kan hæmme dette. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Teriflunomide "Glenmark" (...kan tage op mod to år. Teriflunomid kan imidlertid elimineres ved behandling med cholestyramin eller aktivt kul i 11 dage. Interstitiel lungesygdom (ILD) ILD har været rapporteret efter markedsføring og kan forekomme akut og være dødelig. Ny indtræden eller forværring af lungerelaterede symptomer som fx persisterende hoste og dyspnø kan...)
Teriflunomide "Sandoz" (...kan tage op mod to år. Teriflunomid kan imidlertid elimineres ved behandling med cholestyramin eller aktivt kul i 11 dage. Interstitiel lungesygdom (ILD) ILD har været rapporteret efter markedsføring og kan forekomme akut og være dødelig. Ny indtræden eller forværring af lungerelaterede symptomer som fx persisterende hoste og dyspnø kan...)
Teriflunomide Accord (...kan tage op mod to år. Teriflunomid kan imidlertid elimineres ved behandling med cholestyramin eller aktivt kul i 11 dage. Interstitiel lungesygdom (ILD) ILD har været rapporteret efter markedsføring og kan forekomme akut og være dødelig. Ny indtræden eller forværring af lungerelaterede symptomer som fx persisterende hoste og dyspnø kan...)
Terramycin®-Polymyxin B salve, komb. (...ontraindicerede i 2. og 3. trimester, da de indbygges i fosterets tand- og knoglevæv og kan...)
Tetracyclin "Actavis" (...ontraindiceret i 2. og 3. trimester, da det indbygges i fosterets tand- og knoglevæv og kan...)
Tetracyklin "DAK" (...ontraindiceret i 2. og 3. trimester, da det indbygges i fosterets tand- og knoglevæv og kan...)
Tetralysal® (...ontraindicerede i 2. og 3. trimester, da de indbygges i fosterets tand- og knoglevæv og kan give leverskade hos moderen. Se endvidere Tetracycliner og tigecyclin (antibiotika til ...)
THC 25 "Scanleaf" (...ten, og dosis sprøjtes ind i munden og synkes med det samme. Startdosis bør være lav og kan...)
THC Olie "Stenocare" (Individuel. Startdosis bør være lav og kan øges langsomt. Bemærk : Mundhulevæsken anvendes under tungen.)
THC/CBD Olie "STENOCARE" (Individuel. Startdosis bør være lav og kan øges langsomt. Bemærk : Mundhulevæsken anvendes under tungen.)
Thiopental Life (...t output og kan udløse akut kredsløbssvigt. Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi. Astma. Hos patienter med astma kan anfald udlø...)
Tiogiva (Overfølsomhed over for: Atropin Ipratropium Lactose (gælder kun inhalationspulver) (indeholder lactose fra kvæg og kan derfor også indeholde sporstoffer af komælksprotein).)
Tiomebumalnatrium "SAD" (...t output og kan udløse akut kredsløbssvigt. Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi. Astma. Hos patienter med astma kan anfald udlø...)
Tiotropium "Stada" (Overfølsomhed over for: Atropin Ipratropium Lactose (gælder kun inhalationspulver) (indeholder lactose fra kvæg og kan derfor også indeholde sporstoffer af komælksprotein).)
Tizanidin "2care4" (.... Tizanidin reducerer modstanden over for passiv bevægelse, dæmper spasmer og klonus og kan...)
Tizanidin "Nordic Prime" (.... Tizanidin reducerer modstanden over for passiv bevægelse, dæmper spasmer og klonus og kan...)
Tizanidin "Paranova" (.... Tizanidin reducerer modstanden over for passiv bevægelse, dæmper spasmer og klonus og kan...)
Tizanidin "Teva" (.... Tizanidin reducerer modstanden over for passiv bevægelse, dæmper spasmer og klonus og kan...)
Tolak (...kan føre til en akkumulering af fluoruracil. Bestemmelse af DPD-enzymaktivitet kan være indiceret før behandling med fluoruracil. Patienter bør rådes til at beskytte huden mod yderligere overdreven eller kumulativ eksponering i solen, især det behandlede område. Præparatet indeholder lokalirriterende stoffer og kan give allergiske reaktioner (kan...)
Tolucombi®, komb. (...kan forårsage hyperkaliæmi. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af angiotensin II-antagonister og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Samtidig behandling skal ske med forsigtighed, især ved ældre. Koncentrationen af digoxin og lithium kan øges, og monitorering af plasmakoncentrationen af hhv. lithium og digoxin anbefales. Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Hvis dobbelthæmmende behandling er absolut nødvendigt, bør det kun ske under supervision af en speciallæge og under tæt monitorering. Ved samtidig anvendelse med baclofen, kan hypotensive virkning af telmisartan forstærkes. Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT). Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt. På grund af nedsat udskillelse, kan...)
Tolura® (...kan forårsage hyperkaliæmi. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af angiotensin II-antagonister og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Samtidig behandling skal ske med forsigtighed, især ved ældre. Koncentrationen af digoxin og lithium kan øges, og monitorering af plasmakoncentrationen af hhv. lithium og digoxin anbefales. Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Hvis dobbelthæmmende behandling er absolut nødvendigt, bør det kun ske under supervision af en speciallæge og under tæt monitorering. Ved samtidig anvendelse med baclofen, kan...)
Topotecan "Accord" (...m i.v. infusion over 30 min. 1 gang dgl. i 5 dage. Behandlingen gentages hver 3. uge og kan fortsætte, indtil der er progression af sygdommen. Cervixcancer i kombination med cispl...)
Topotecan "Ebewe" (...m i.v. infusion over 30 min. 1 gang dgl. i 5 dage. Behandlingen gentages hver 3. uge og kan fortsætte, indtil der er progression af sygdommen. Cervixcancer i kombination med cispl...)
Trandolapril "Aurobindo" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Trandolapril "Nordic Prime" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Trandolapril "Teva" (...kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan...)
Trasylol® (... 350 IE/kg legemsvægt. Heparintitrering Protamintitrering påvirkes ikke af aprotinin og kan derfor bruges til at måle heparinniveauer. Under bypass bør heparinniveauer holdes ≥ 2,...)
Trelegy Ellipta®, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Vilanterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx myokardieinfarkt, koronar hjertesygdom, arytmier, hypertension) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Umeclidinium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan...)
Trental (...kan forstærke virkningen af ciprofloxacin, antihypertensiva og andre lægemidler med blodtrykssænkende virkning. Den blodsukkersænkende virkning af insulin og orale antidiabetika kan forstærkes. Samtidig administration af pentoxifyllin, og kan medføre øget antikoagulerende aktivitet; monitorering anbefales. Samtidig administration af pentoxifyllin og theophyllin kan...)
Treo®, komb. (...kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. nedsat albuminbinding. Dosisreduktion bør overvejes, selvom plasmakoncentrationen af valproat er i referenceområdet. ASA kan nedsætte den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyreinsufficiens. Samtidig behandling med højdosis methotrexat øger plasmakoncentrationen af methotrexat med 20-40 %. Forsigtighed, især ved nedsat nyrefunktion. Glukokortikoider kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Caffein: Fluvoxamin er en potent hæmmer in vitro af CYP1A2, der katalyserer metabolismen af caffein. Eksperimentelle undersøgelser med raske forsøgspersoner viser, at fluvoxamin reducerer clearance af caffein fra 107 til 21 ml/min. Dette medfører en risiko for caffein-forgiftning ved samtidig indtagelse af midlerne og kombinationen kan...)
Treotabs, komb. (...kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. nedsat albuminbinding. Dosisreduktion bør overvejes, selvom plasmakoncentrationen af valproat er i referenceområdet. ASA kan nedsætte den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyreinsufficiens. Samtidig behandling med højdosis methotrexat øger plasmakoncentrationen af methotrexat med 20-40 %. Forsigtighed, især ved nedsat nyrefunktion. Glukokortikoider kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Caffein: Fluvoxamin er en potent hæmmer in vitro af CYP1A2, der katalyserer metabolismen af caffein. Eksperimentelle undersøgelser med raske forsøgspersoner viser, at fluvoxamin reducerer clearance af caffein fra 107 til 21 ml/min. Dette medfører en risiko for caffein-forgiftning ved samtidig indtagelse af midlerne og kombinationen kan...)
Trilafon® Dekanoat (...kan øge plasmakoncentrationen af perphenazin. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Perphenazin hæmmer CYP2D6 og kan derfor øge plasmakoncentrationen af midler, der metaboliseres via dette enzym. Både tricykliske antidepressiva og flere antipsykotika metaboliseres via CYP2D6 (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet ). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne. Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen. Ved samtidig indgift af antihypertensiva ses forstærket antihypertensiv virkning. Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Ved kombination med dopaminagonister (bromocriptin) er der set fald i prolaktinniveauet. Risiko for potensering af den antikolinerge effekt ved kombination med atropin, tricykliske antidepressiva eller antihistaminer . Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer. Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan...)
Trimbow, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Glycopyrronium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan...)
TrioBe®, komb. (...kant den neurologiske toksicitet af cisplatin, men samtidig bliver varigheden af respons reduceret. Pyridoxin i daglige doser over 5 mg kan hæmme virkningen af levodopa, sandsynligvis som følge af en accelereret perifer decarboxylering. Folsyre kan øge metabolismen af visse antiepileptika, som fx phenytoin og kan også have indvirkning på folsyreantagonisters effekt fx methotrexat, trimethoprim og pyrimetamin. Phenytoin kan nedsætte plasmakoncentrationen af folsyre, specielt hos børn. Colestyramin/colestipol kan nedsætte absorptionen af folsyre, især hos patienter med bestående fedtmalabsorption, eller hvor dosis er over 24 g. Colchicin, para-aminosalicylsyre (langvarig behandling), omeprazol og stor alkohol indtagelse kan...)
Trisenox (...kan optræde. Det er en akut tilstand karakteriseret ved feber og væskeretention inkl. vægtøgning, lungeinfiltrater, perikadie- og pleuraeksudater og kan være dødeligt. Ved tegn på dette skal arsentrioxid afbrydes, og behandling med glukokortikoid påbegyndes. Arsentrioxid kan genoptages, når symptomer er regredieret (se produktresumé ). Arsentrioxid kan forlænge QT-intervallet. Monitorering af S-elektrolyter og EKG (QT-interval) anbefales. Tidligere behandling med antracykliner kan...)
Trixeo Aerosphere, komb. (...kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Glycopyrronium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan...)
Tybost (...kan nedsætte plasmakoncentrationen af cobicistat. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af stærke CYP3A-inhibitorer, fx: Cariprazin kan nedsætte clearance af cobicistat. Kombination er kontraindiceret. Cobicistat kan øge plasmakoncentrationen af dabigatran. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af andre antiretrovirale lægemidler, der kræver farmakokinetisk boosting vha. samtidig indgivelse af en CYP3A4-inhibitor, skal undgås. Cobicistat må ikke kombineres med andre lægemidler indeholdende cobicistat eller ritonavir. Samtidig behandling med statiner kan medføre markante stigninger i plasmakoncentrationen af disse. Kombination med rifabutin bør undgås. Hvis kombinationen er nødvendig, skal dosis af rifabutin reduceres til 150 mg x 3 ugentligt på faste dage. Øget overvågning af rifabutin-associerede bivirkninger, herunder neutropeni og uveitis på grund af en forventet øget eksponering af desacetyl-rifabutin. Moderate til svage CYP3A-induktorer, fx bosentan, efavirenz, etravirin, fluticason eller nevirapin, kan nedsætte plasmakoncentrationen af cobicistat. Samtidig brug af CYP3A-inhibitorer kan nedsætte clearance af cobicistat og dermed medføre forhøjede plasmakoncentrationer af cobicistat. Cobicistat er en svag CYP2D6-inhibitor og kan derfor øge plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres via CYP2D6. Cobicistat hæmmer transportstofferne P-gp, BCRP, MATE1, OATP1B1 og OATP1B3. Ved samtidig behandling med lægemidler, der er substrater for disse transportstoffer, kan cobicistat medføre forøgede plasmakoncentrationer af disse. Ved samtidig behandling med azoler forøges plasmakoncentrationen af disse. Daglig dosis af itraconazol og ketoconazol bør ikke overskride 200 mg. Plasmakoncentrationen af voriconazol kan også reduceres, og voriconazol bør kun anvendes, hvis fordele anses for at opveje risici ved kombinationen. Ved samtidig indtagelse af digoxin kan...)
Tyverb (...tighed ved risikofaktorer, der kan disponere til forlænget QTc-interval. Behandlingen skal afbrydes ved alvorlig diarré og kan evt. genoptages ved lavere dos...)
Ultibro® Breezhaler®, komb. (...bør om muligt have disse seponeret. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Usymro® (...kan genoptages 2 uger efter vaccinationen. Langtidsbehandling undertrykker ikke det humorale immunrespons på pneumokok-polysaccharidvaccine og tetanusvaccine. Samtidig behandling med andre immunsupprimerende lægemidler. Alle patienter, og især patienter > 60 år, med langvarig immunsuppression i anamnesen og patienter, der tidligere har fået PUVA-behandling, skal monitoreres for forekomst af ikke-melanom hudkræft. Administration af levende vacciner (som fx BCG-vaccinen) til spædbørn, der har været eksponeret for ustekinumab in utero, frarådes i 12 måneder efter fødslen, eller indtil der ikke kan...)
Uzpruvo (...kan genoptages 2 uger efter vaccinationen. Langtidsbehandling undertrykker ikke det humorale immunrespons på pneumokok-polysaccharidvaccine og tetanusvaccine. Samtidig behandling med andre immunsupprimerende lægemidler. Alle patienter, og især patienter > 60 år, med langvarig immunsuppression i anamnesen og patienter, der tidligere har fået PUVA-behandling, skal monitoreres for forekomst af ikke-melanom hudkræft. Administration af levende vacciner (som fx BCG-vaccinen) til spædbørn, der har været eksponeret for ustekinumab in utero, frarådes i 12 måneder efter fødslen, eller indtil der ikke kan...)
Vafseo® (...kan ske oftere, se tabel 1. Ved skift fra behandling med ESA Startdosis 300 mg 1 gang dgl. Ved skift fra en høj dosis ESA ved baseline, kan der ses et indledende fald i Hb-niveauerne, før de gradvist vender tilbage til niveauerne ved baseline i uge 16 til 20. Hvis Hb-værdierne falder til under 9,0 g/dl, eller responset er uacceptabelt, kan der overvejes nødbehandling i form af transfusion af røde blodceller (RBC) eller ESA i overgangsfasen. Ved RBC-transfusion anbefales det at fortsætte behandling med vadadustat i transfusionsperioden. Vadadustat bør sættes på pause ved midlertidig nødbehandling med ESA, og kan...)
VANFLYTA® (...kan nedsætte virkning af quizartinib, og kombinationerne bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, fx antifungale azoler, ondansetron, granisetron, azithromycin, pentamidin, doxycyclin, moxifloxacin, atovaquon, tacrolimus, kan øge risikoen for QT-forlængelse. Quizartinib er en svag P-glykoprotein-hæmmer og kan...)
Ventolin® (...okaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Ventoline® (...kan derfor fremkalde en kraftigere blødning under operation. En β-blokker kan hæmme dette. Diabetes (β 2 -agonister kan øge risikoen for hyperglykæmi) Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) Tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning) Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Parenteralt: Infusionsbehandling ved truende for tidlig fødsel anbefales ikke pga. risiko for alvorlige bivirkninger for mor og barn. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Evt. indhold af benzylalkohol Ventoline oral opløsning indeholder benzylalkohol der kan...)
Veraloc® (...kant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan...)
Veramacor (...kant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan...)
Verapamil "2care4" (...kant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan...)
Verapamil "Epione Medicine" (...kant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan...)
Verapamil "HEXAL" (...kant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan...)
Verapamil "Nordic Prime" (...kant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan...)
Verapamilhydrochlorid "2care4" (...kant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan...)
Verdye (...kan ændres af lægemidler, som forstyrrer leverfunktionen. Probenecid og nogle af dets metabolitter kan udskilles i galden og kan mindske udskillelsen af indocyaningrønt, hvilket kan resultere i en forringet leverfunktionstest. Følgende lægemiddelstoffer kan...)
Verkazia (...kan sættes i igen om morgenen. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Forsigtighed ved samtidig behandling af patienter som får β-blokkere, da disse er kendt for at reducere tåresekretionen Indeholder cetalkoniumchlorid, som kan forårsage øjenirritation. Ved langvarig brug skal patienten monitoreres, da ciclosporins påvirkning af immunforsvaret kan...)
Verzenios (...infektioner anbefales, samt evt. dosisjustering jf. produktresumé. Diarré er hyppigt og kan forårsage dehydrering. Væskeindtag og behandling med loperamid startes ved første tegn ...)
Vesiculture (...lerer immunsystemet via flere mekanismer resulterende i en antitumoraktivitet. BCG bindes til fibronektin i blærevæggen og kan derved udøve sin virkning i læn...)
Vevizye® (...kan sættes i igen om morgenen. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Forsigtighed ved samtidig behandling af patienter som får β-blokkere, da disse er kendt for at reducere tåresekretionen Ved langvarig brug skal patienten monitoreres, da ciclosporins påvirkning af immunforsvaret kan...)
Vfend® (...kan voriconazol ved initiering og under dosistitreringsfasen med ventoclax øge plasmakoncentrationen af venetoclax signifikant og øge risikoen for tumorlysesyndrom. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lurasidon øges eksponeringen for lurasidon potentielt og kan medføre alvorlige bivirkninger. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af tolvaptan medfører signifikant øget plasmakoncentration af tolvaptan. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med naturlægemidler med perikon nedsættes effekten af voriconazol. Kombination er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Ved samtidig brug af højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gange dgl.) reduceres plasmakoncentrationen af voriconazol signifikan.t Samtidig behandling med højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gang dgl.) er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4 eller CYP2C9, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl.a. alfentanil og lignende kortidsvirkende opiater (AUC øges ca. 600 %), atorvastatin, ciclosporin (AUC øges ca. 70 %), HIV-proteasehæmmere, methadon (AUC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AUC øges ca. 220 %). Samtidig brug af voriconazol og everolimus anbefales ikke, da plasmakoncentrationen af everolimus kan øges signifikant. Voriconazol kan muligvis øge neurotoksiciteten af vincristin og vinorelbin. Voriconazol potenserer virkningen af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Voriconazol forlænger plasmahalveringstiden for alfentanil (4 gange) og for lignende korttidsvirkende opiater, hvorfor dosis af disse stoffer skal reduceres. Kraftige induktorer af CYP3A4, herunder bl.a. carbamazepin, phenytoin, rifabutin og rifampicin kan reducere plasmakoncentrationen af voriconazol med risiko for behandlingssvigt. Samtidig anvendelse er kontraindiceret. Hvis rifabutin findes nødvendig, så øges dosis af voriconazol til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan...)
Vinorelbin "Accord" (...kan muligvis påvirke omsætningen af vinorelbin. Samtidig behandling med itraconazol kan øge risikoen for neurotoksicitet og paralytisk ileus, og kombinationen bør undgås. Vinorelbin hæmmer absorptionen af phenytoin, og kan...)
Vinorelbine "Orifarm" (...kan muligvis påvirke omsætningen af vinorelbin. Samtidig behandling med itraconazol kan øge risikoen for neurotoksicitet og paralytisk ileus, og kombinationen bør undgås. Vinorelbin hæmmer absorptionen af phenytoin, og kan...)
Visc-ophtal (... kan give øjenirritation og er kendt for at misfarve kontaktlinser. Undgå kontakt med bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før hver drypning og kan ...)
Viscotears® (... kan give øjenirritation og er kendt for at misfarve kontaktlinser. Undgå kontakt med bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før hver drypning og kan ...)
Viskøse Øjendråber "Ophtha" (...kan ændre bløde kontaktlinsers iltgennemtrængelighed og bør derfor anvendes med forsigtighed sammen med bløde kontaktlinser. På grund af indhold af benzalkoniumchlorid bør øjendråberne kun med forsigtighed anvendes sammen med hårde kontaktlinser. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før hver drypning og kan...)
Vistabel® (...en kan gentages ved behov, dog højst hver 3. måned. Se i øvrigt speciallitteratur. Bemærk: De angivne enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan ik...)
Visudyne® (...kan forøge potentialet for lysfølsomhedsreaktioner. Calciumantagonister, polymyxin B og strålebehandling ændrer det vaskulære endotel og kan teoretisk set medføre øget optagelse af verteporfin i vævet. Midler, som neutraliserer frie radikaler (bl.a. alkohol), kan muligvis dæmpe de aktiverede oxygenmolekyler, som genereres af verteporfin og nedsætte dets virkning. Da verteporfins primære virkningsmekanisme er okklusion af blodkar, er der en teoretisk mulighed for, at vasodilatorer og midler, som reducerer koagulation og blodpladeaggregation (fx tromboxan-A2-hæmmere) kan...)
VitaCare Modigen (...kan øge metaboliseringshastigheden af hormonale kontraceptiva og kan derfor medføre gennembrudsblødning eller nedsat antikonceptionel virkning. Perikon er en potent induktor af CYP3A4 og muligvis CYP2C9 og p-glycoprotein. Den inducerende virkning kan vare ved i mindst 2 uger efter seponering. Serotoninsyndrom, som kan...)
Voltaren® øjendråber, opløsning (Potentialet for interaktioner med andre lægemidler er meget lavt, dog kan samtidig anvendelse af topikale NSAID’ere og topikale steroider muligvis forsinke opheling.)
Voriconazole "Accord" (...kan voriconazol ved initiering og under dosistitreringsfasen med ventoclax øge plasmakoncentrationen af venetoclax signifikant og øge risikoen for tumorlysesyndrom. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lurasidon øges eksponeringen for lurasidon potentielt og kan medføre alvorlige bivirkninger. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af tolvaptan medfører signifikant øget plasmakoncentration af tolvaptan. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med naturlægemidler med perikon nedsættes effekten af voriconazol. Kombination er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Ved samtidig brug af højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gange dgl.) reduceres plasmakoncentrationen af voriconazol signifikan.t Samtidig behandling med højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gang dgl.) er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4 eller CYP2C9, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl.a. alfentanil og lignende kortidsvirkende opiater (AUC øges ca. 600 %), atorvastatin, ciclosporin (AUC øges ca. 70 %), HIV-proteasehæmmere, methadon (AUC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AUC øges ca. 220 %). Samtidig brug af voriconazol og everolimus anbefales ikke, da plasmakoncentrationen af everolimus kan øges signifikant. Voriconazol kan muligvis øge neurotoksiciteten af vincristin og vinorelbin. Voriconazol potenserer virkningen af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Voriconazol forlænger plasmahalveringstiden for alfentanil (4 gange) og for lignende korttidsvirkende opiater, hvorfor dosis af disse stoffer skal reduceres. Kraftige induktorer af CYP3A4, herunder bl.a. carbamazepin, phenytoin, rifabutin og rifampicin kan reducere plasmakoncentrationen af voriconazol med risiko for behandlingssvigt. Samtidig anvendelse er kontraindiceret. Hvis rifabutin findes nødvendig, så øges dosis af voriconazol til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan...)
Voriconazole "Hameln" (...kan voriconazol ved initiering og under dosistitreringsfasen med ventoclax øge plasmakoncentrationen af venetoclax signifikant og øge risikoen for tumorlysesyndrom. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lurasidon øges eksponeringen for lurasidon potentielt og kan medføre alvorlige bivirkninger. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af tolvaptan medfører signifikant øget plasmakoncentration af tolvaptan. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med naturlægemidler med perikon nedsættes effekten af voriconazol. Kombination er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Ved samtidig brug af højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gange dgl.) reduceres plasmakoncentrationen af voriconazol signifikan.t Samtidig behandling med højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gang dgl.) er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4 eller CYP2C9, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl.a. alfentanil og lignende kortidsvirkende opiater (AUC øges ca. 600 %), atorvastatin, ciclosporin (AUC øges ca. 70 %), HIV-proteasehæmmere, methadon (AUC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AUC øges ca. 220 %). Samtidig brug af voriconazol og everolimus anbefales ikke, da plasmakoncentrationen af everolimus kan øges signifikant. Voriconazol kan muligvis øge neurotoksiciteten af vincristin og vinorelbin. Voriconazol potenserer virkningen af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Voriconazol forlænger plasmahalveringstiden for alfentanil (4 gange) og for lignende korttidsvirkende opiater, hvorfor dosis af disse stoffer skal reduceres. Kraftige induktorer af CYP3A4, herunder bl.a. carbamazepin, phenytoin, rifabutin og rifampicin kan reducere plasmakoncentrationen af voriconazol med risiko for behandlingssvigt. Samtidig anvendelse er kontraindiceret. Hvis rifabutin findes nødvendig, så øges dosis af voriconazol til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan...)
Voriconazole "Sandoz" (...kan voriconazol ved initiering og under dosistitreringsfasen med ventoclax øge plasmakoncentrationen af venetoclax signifikant og øge risikoen for tumorlysesyndrom. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lurasidon øges eksponeringen for lurasidon potentielt og kan medføre alvorlige bivirkninger. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af tolvaptan medfører signifikant øget plasmakoncentration af tolvaptan. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med naturlægemidler med perikon nedsættes effekten af voriconazol. Kombination er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Ved samtidig brug af højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gange dgl.) reduceres plasmakoncentrationen af voriconazol signifikan.t Samtidig behandling med højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gang dgl.) er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4 eller CYP2C9, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl.a. alfentanil og lignende kortidsvirkende opiater (AUC øges ca. 600 %), atorvastatin, ciclosporin (AUC øges ca. 70 %), HIV-proteasehæmmere, methadon (AUC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AUC øges ca. 220 %). Samtidig brug af voriconazol og everolimus anbefales ikke, da plasmakoncentrationen af everolimus kan øges signifikant. Voriconazol kan muligvis øge neurotoksiciteten af vincristin og vinorelbin. Voriconazol potenserer virkningen af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Voriconazol forlænger plasmahalveringstiden for alfentanil (4 gange) og for lignende korttidsvirkende opiater, hvorfor dosis af disse stoffer skal reduceres. Kraftige induktorer af CYP3A4, herunder bl.a. carbamazepin, phenytoin, rifabutin og rifampicin kan reducere plasmakoncentrationen af voriconazol med risiko for behandlingssvigt. Samtidig anvendelse er kontraindiceret. Hvis rifabutin findes nødvendig, så øges dosis af voriconazol til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan...)
WEZENLA® (...kan genoptages 2 uger efter vaccinationen. Langtidsbehandling undertrykker ikke det humorale immunrespons på pneumokok-polysaccharidvaccine og tetanusvaccine. Samtidig behandling med andre immunsupprimerende lægemidler. Alle patienter, og især patienter > 60 år, med langvarig immunsuppression i anamnesen og patienter, der tidligere har fået PUVA-behandling, skal monitoreres for forekomst af ikke-melanom hudkræft. Administration af levende vacciner (som fx BCG-vaccinen) til spædbørn, der har været eksponeret for ustekinumab in utero, frarådes i 12 måneder efter fødslen, eller indtil der ikke kan...)
Xarelto® (...kan initieres eller fortsættes hos patienter, der får behov for kardiovertering. Børn og unge < 18 år Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Behandling af VTE påbegyndes efter forudgående parenteral antikoagulansbehandling i mindst 5 dage. Bemærk : 1 mg rivaroxaban svarer til 1 ml oral suspension. Legemsvægt i kg Dosis pr. gang Antal dgl. doser ≥ 2,6 3 0,8 mg 3 3 4 0,9 mg 3 4 5 1,4 mg 3 5 7 1,6 mg 3 7 8 1,8 mg 3 8 9 2,4 mg 3 9 10 2,8 mg 3 10 12 3 mg 3 12 30 5 mg 2 30 50 15 mg 1 50 20 mg 1 Børn/unge med legemsvægt ≥ 30 kg behandles med tabletter eller oral suspension. Børn/unge med legemsvægt < 30 kg behandles kun med oral suspension. Behandlingen fortsættes i mindst 3 måneder og kan forlænges op til 12 måneder. Bemærk Tabletter Tabl. 15 mg og 20 mg skal indtages sammen med mad, da fødeindtagelse øger absorptionen fra ca. 66 % til ca. 90 %. Oral suspension Vedr. tilberedning af oral suspension, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed . Oral suspension skal tages sammen med mad eller oral ernæring efterfulgt af væske. Vedr. brug af oral suspension i sonde, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed . Erfaring savnes vedr. børn 6 mdr., som er født efter < 37 gestationsuger eller har legemsvægt 2,6 kg eller har fået oral ernæring < 10 dage. Skift fra anden oral AK-behandling til rivaroxaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til rivaroxaban Ved INR 2,0 kan skift ske umiddelbart. Ved INR 2,0 - 2,5 kan...)
Xenical® - Udgået: 02-03-2026 (...kan være forbundet med hyperoxaluri og oxalatnefropati og kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt. Risikoen er øget ved underliggende kronisk nyresygdom. Evt. antidiabetisk behandling bør monitoreres. Det anbefales at anvende supplement til oral antikonception, idet denne kan...)
Xeomin (...kanylen væk fra centrum for at undgå levatormusklen. Totaldosis bør ikke overstige 50 enheder pr. øje pr. behandlingsforløb. Behandlingen bør generelt ikke gives hyppigere end hver 12. uge. I tilfælde af ensidige blefarospasmer begrænses injektionerne til det angrebne øje. Patienter med hemifaciale spasmer behandles som ved ensidige blefarospasmer suppleret med injektion i de afficerede muskler. Muskler i underansigtet bør ikke behandles på grund af udtalt risiko for lokal muskelsvækkelse. Spastisk torticollis Der gives 50-100 (-200) enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. (På hvert injektionssted bør ikke gives mere end 50 enheder). En samlet dosis på 300 enheder pr. behandling bør ikke overskrides. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt indlægsseddel eller speciallitteratur. Spasticitet i arm Voksne Individuelt. 25-100 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-2 injektionssteder. Den maksimale totaldosis til behandling af spasticitet af overekstremitet bør ikke overstige 500 enheder pr. behandlingsforløb, og der bør højst administreres 250 enheder i skuldermusklerne. Der må tidligst gives reinjektion efter 12 uger. Kronisk hypersalivation Voksne Individuelt. Der bør anvendes en rekonstitueret opløsning med en koncentration på 5 enheder/0,1 ml. 50 enheder bilateralt fordelt med 30 enheder i glandula parotidea og 20 enheder i glandula submandibularis. Den anbefalede dosis pr. behandling er 100 enheder. Denne maksimale dosis bør ikke overskrides. Behandlingen bør ikke gives hyppigere end hver 16. uge. Børn 2- 17 år (> 12 kg) Der bør anvendes en rekonstitueret opløsning med en koncentration på 2,5 enheder/0,1 ml. Injiceres i glandula parotidea og glandula submandibularis på begge sider (i alt fire injektioner pr. behandling) i forholdet 3:2 mellem glandula parotidea og glandula submandibularis. Der henvises til produktresuméet for nøjagtig dosisberegning. Behandlingen bør ikke gives hyppigere end hver 16. uge. Bemærk: De angivne enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan...)
Xion®, komb. (...kan forårsage hjertearytmi og ventrikelflimren. Entacapon potenserer den arytmiske effekt af adrenalin. Virkningen hæmmes af α-receptorblokerende midler, herunder antipsykotika . Samtidig indgift af antikolinergika kan forårsage takykardi. Adrenalin kan øge blodtrykket med ca. 16 % ved anæstesibehandling med propofol. Propranolol, metoprolol, fluvoxamin og ciprofloxacin øger plasmakoncentrationen af lidocain. Samtidig brug af propafenon øger risikoen for CNS-bivirkninger. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan...)
Xonvea®, komb. (...kan hæmme virkningen af levodopa, sandsynligvis som følge af en accelereret perifer decarboxylering. Virkningen af levodopa i kombination med dopa-decarboxylasehæmmere hindres ikke. Nogle lægemidler som fx. hydroxyzin, isoniazid eller penicillamin kan interferere med pyridoxin og kan øge behovet for vitamin B6. Antihypertensiva med beroligende virkning på CNS, fordi de kan forstærke den sedative virkning, når de administreres sammen med antihistaminer. Natriumoxybat er ikke anbefalet i kombination med doxylamin på grund af dets vigtige CNS-deprimerende effekt. Ototoksiske lægemidler: Sederende antihistaminer af ethanolamin-klassen som fx. doxylamin kan maskere advarselstegnene på skader forårsaget af ototoksiske lægemidler som fx. antibakterielle aminoglykosider, carboplatin, cisplatin, chloroquin og erythromycin. Fotosensibiliserende lægemidler: Samtidig brug af antihistaminer med andre fotosensibiliserende lægemidler som fx. amiodaron, amitriptylin, piroxicam, furosemid, captopril, kan forårsage forstærkede fotosensibiliserende virkninger. Da adskillige antihistaminer kan...)
Xospata (...kan være letal uden behandling. Symptomerne feber, dyspnø, pleural effusion, perikardieeffusion, pulmonalt ødem, hypotension, hurtig vægtøgning, perifert ødem, udslæt og nyreinsufficiens. Ved mistanke initieres behandling med glukokortikoid og hæmodynamisk monitorering, se endvidere produktresumé . Gilteritinib kan...)
Xoterna Breezhaler®, komb. (...bør om muligt have disse seponeret. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan...)
Xydalba (...kan forekomme kryds-overfølsomhedsreaktioner. Antibiotika-associeret- og pseudomembranøs colitis er rapporteret ved brug af antibiotika og kan variere fra let til livstruende. Hvis der er mistanke om gramnegative bakterier, bør der behandles med et passende antibiotikum mod gramnegative bakterier. Antibiotikabehandling kan fremme vækst af ikke-følsomme mikroorganismer. Hvis der optræder superinfektion under behandlingen, skal de nødvendige foranstaltninger tages. Den samlede infusionstid bør være 30 minutter for at minimere risikoen for infusionsrelaterede reaktioner. Indtagelse af dalbavancin kan...)
Xylocain-Adrenalin®, komb. (...kan forårsage hjertearytmi og ventrikelflimren. Entacapon potenserer den arytmiske effekt af adrenalin. Virkningen hæmmes af α-receptorblokerende midler, herunder antipsykotika . Samtidig indgift af antikolinergika kan forårsage takykardi. Adrenalin kan øge blodtrykket med ca. 16 % ved anæstesibehandling med propofol . Propranolol, metoprolol , fluvoxamin og ciprofloxacin øger plasmakoncentrationen af lidocain. Samtidig brug af propafenon øger risikoen for CNS-bivirkninger. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan...)
Xyloplyin Dental Adrenalin, komb. (...kan forårsage hjertearytmi og ventrikelflimren. Entacapon potenserer den arytmiske effekt af adrenalin. Virkningen hæmmes af α-receptorblokerende midler, herunder antipsykotika . Samtidig indgift af antikolinergika kan forårsage takykardi. Adrenalin kan øge blodtrykket med ca. 16 % ved anæstesibehandling med propofol. Propranolol, metoprolol, fluvoxamin og ciprofloxacin øger plasmakoncentrationen af lidocain. Samtidig brug af propafenon øger risikoen for CNS-bivirkninger. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan...)
Zanacodar (...kan forårsage hyperkaliæmi. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af angiotensin II-antagonister og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Samtidig behandling skal ske med forsigtighed, især ved ældre. Koncentrationen af digoxin og lithium kan øges, og monitorering af plasmakoncentrationen af hhv. lithium og digoxin anbefales. Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Hvis dobbelthæmmende behandling er absolut nødvendigt, bør det kun ske under supervision af en speciallæge og under tæt monitorering. Ved samtidig anvendelse med baclofen, kan...)
Zebinix (...kan hæmme CYP2C19. Interaktion er derfor mulig med lægemidler, der hovedsageligt metaboliseres af disse enzymsystemer, se tabel 2 i . Ved samtidig brug af phenytoin kan dosisøgning af eslicarbazepin og dosisreduktion af phenytoin være nødvendig. Ved samtidig brug af carbamazepin er der øget risiko for bivirkninger. Kombination med oxcarbazepin frarådes pga. risiko for overeksponering for de aktive metabolitter. Ved samtidig brug af warfarin skal INR monitoreres i de første uger. Eslicarbazepin kan...)
Zejula (...tformin Niraparib hæmmerMATE1/2K og kan potentielt øge plasmakoncentrationen af metformin. Dosisjustering af metformin kan være nødvendig. Andre mulige intera...)
Zeltacin® (...rcalcæmi specielt bør undgås ved digoxinbehandling. Calcium er uopløseligt i fedtvæv og kan derfor forårsage infiltration med efterfølgende abscesdannelse, vævsinduration og nekro...)
Zeposia® (...kan føre til forbigående reduktioner i hjertefrekvensen, og derfor skal det indledende dosisoptrapningsprogram følges for at nå til vedligeholdelsesdosen (0,92 mg) på dag 8. Efter første dosis bør patienten med præeksisterende hjerteanomalier monitoreres mht. puls- og blodtrykskontrol hver time i 6 timer samt ekg-måling efter de 6 timer. Der anbefales yderligere overvågning efter 6 timer hos patienter: med en hjertefrekvens under 45 slag i minuttet hvor hjertefrekvensen i observationsperioden forbliver faldende. Dette kan tyde på, at hjertefrekvensen kan falde yderligere også efter de initiale 6 timers observation med evidens for et nyopstået 2. grads eller højere AV-blok på ekg 6 timer efter dosis med et QTc-interval ≥ 500 msek Hvis det er nødvendigt med medicinsk behandling, skal overvågningen fortsættes natten over, og der skal igen udføres en 6-timers overvågning efter den anden dosis ozanimod. Før initiering af behandling bør der rådføres med en kardiolog hos følgende patienter for at beslutte, om ozanimod kan påbegyndes på sikker vis, og for at bestemme den mest hensigtsmæssige overvågningsstrategi: anamnese med hjertestop, cerebrovaskulær sygdom, ukontrolleret hypertension eller svær, ubehandlet søvnapnø, anamnese med tilbagevendende synkope eller symptomatisk bradykardi, præeksisterende signifikant forlængelse af QT-intervallet (QTc over 500 msek) eller andre risici for QT-forlængelse, og hos patienter, der får andre lægemidler end β-blokkere og calciumantagonister, der kan potensere bradykardi. Levertal Der kan opstå forhøjede niveauer af aminotransferaser under behandling med ozanimod. Der bør foreligge nylige (dvs. inden for de seneste 6 måneder) levertransaminaser - og bilirubinniveauer, før behandling med ozanimod påbegyndes. Hvis der ikke er kliniske symptomer til stede, skal levertransaminaser og bilirubin kontrolleres ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 i løbet af behandlingen og derefter periodisk. Hvis levertransaminaserne stiger til over 5 gange den øvre normalgrænse (upper limit of normal, ULN), bør hyppigere kontroller iværksættes. Hvis levertransaminaserne bekræftes til at være over 5 gange ULN, skal behandlingen med ozanimod afbrydes og først genstartes, når niveauet af levertransaminaser er normaliseret. Patienter, der udvikler symptomer, der tyder på leverdysfunktion (uforklaret kvalme, opkastning, abdominalsmerter, træthed, anoreksi eller icterus og/eller mørk urin), skal have kontrolleret deres leverenzymer, og ozanimod skal seponeres, hvis signifikant leverskade bekræftes. Immunsystemet og infektioner Ozanimod har en immunsuppressiv virkning, der prædisponerer patienterne for en risiko for infektion, herunder opportunistiske infektioner, og kan øge risikoen for at udvikle maligniteter (inkl. i huden). Ozanimod forårsager en gennemsnitlig reduktion i det perifere lymfocyttal i blodet på 45 % af baseline-værdierne som følge af en reversibel tilbageholdelse af lymfocytter i det lymfoide væv. Virkningen kan vedvare flere uger efter seponering og ozanimod kan derfor øge følsomheden over for infektioner. Der skal indhentes en nylig (dvs. inden for 6 måneder efter seponering af tidligere MS- eller colitis ulcerosa-behandling) komplet blodtælling, herunder lymfocyttal, før ozanimod påbegyndes. Det anbefales også, at komplet blodtælling vurderes periodisk i løbet af behandlingen. Hvis der bekræftes et absolut lymfocyttal 0,5 x 10 9 /l, hvor det kan overvejes at genstarte behandlingen igen. Initiering af behandling med ozanimod hos patienter med en aktiv infektion skal udsættes, indtil infektionen er overstået. Patienterne skal instrueres i straks at indberette symptomer på infektion til lægen. Ved alvorlig infektion skal det overvejes at afbryde behandlingen. Da eliminationen af ozanimod efter seponering kan tage op til 3 måneder, skal overvågningen for infektioner fortsættes i denne periode. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er en opportunistisk virusinfektion af hjernen forårsaget af John Cunningham-virus (JCV), som typisk opstår hos immunkompromitterede, kan medføre døden eller svær invaliditet. Symptomer på PML kan ligne et skleroseattak og forværres i løbet af dage til uger. Typiske symptomer er nedsat kraft eller bevægeforstyrrelser i arm eller ben, synsforstyrrelser, kognitiv dysfunktion og personlighedsforstyrrelser. Lægerne skal være årvågne for kliniske symptomer på PML eller fund på MR-scanninger, der kan tyde på PML, da disse kan...)
Zofran® (...lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. Evt. indhold af benzylalkohol Zofran® frysetørrede ...)
Zolcare (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Zoloft® (...kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Alkohol SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, perikon, rifampicin) kan potentielt nedsætte plasmakoncentrationen af sertralin. Opmærksomhed på risiko for svagere virkning af sertralin anbefales. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Risiko for øgning af den serotonerge effekt Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , andre serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika samt afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Andre interaktioner Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekan...)
Zolpidem "2care4" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Zolpidem "Actavis" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Zolpidem "Hexal" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Zolpidem "Vitabalans" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Zolpidem Carefarm (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Zolpidemtartrat "Epione Medicine" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Zomylac, komb. (...er betryggende lavt. Halveringstiden i nyfødte er betydeligt forlænget (15-37 timer) og kan teoretisk medføre akkumulation af lægemidlet. Amning af raske børn, der er født til ter...)
Zonoct (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Zopiclon "Epione" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Nedsat dosering kan overvejes ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Zopiclon "Stada" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Nedsat dosering kan overvejes ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Zopiclone "Grindeks" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Nedsat dosering kan overvejes ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Zopiclone "Jubilant" (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Nedsat dosering kan overvejes ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Zopinox (...kan forværre tilstanden. Myasthenia gravis Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepinlignende midler bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Nedsat dosering kan overvejes ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepinlignende midler kan...)
Cernevit, komb. (Anvendelsesområder: Vitaminsupplement til intravenøs ernæring. Indeholder ikke vitamin K, og kan derfor med fordel anvendes til patienter i antikoagulans behandling med vitamin K-antagonister.)
Søgeresultater, Artikler:
5 hurtige om OCD (...kan sige, at der findes to typer af OCD. Den ene handler mest om tvangstanker - altså tanker eller billeder, der bliver ved med at poppe op i hovedet, selvom man ikke ønsker det. Den anden handler mest om tvangshandlinger - det er ting, man føler, man skal gøre, som fx at vaske hænder igen og igen eller tjekke noget mange gange. Nogle har kun tvangstanker, andre kun tvangshandlinger, men de fleste har begge dele. OCD er en forkortelse for obsessive-compulsive disorder. På dansk bliver det kaldt obsessiv-kompulsiv tilstand eller bare OCD. De mest almindelige tvangshandlinger At vakse hænder mange gange At gentage betemte handlinger At have overdrevent fokus på orden og symmetri At tælle ting At tjekke ting, fx låse døren, sikre kogepladen er slukket osv. 2. Hvem får OCD? Alle kan få OCD - både børn, unge og voksne. Mange oplever de første symptomer i barndommen eller ungdommen. OCD rammer ca. 2-3 % af befolkningen. 3. Hvad er symptomerne på OCD De fleste, der har OCD, ved godt, at deres tanker og handlinger er for voldsomme. Men det er angsten, der styrer det hele. Angsten kan føles så voldsom, at man ender med at gøre det, OCD’en kræver for at få ro . Tvangshandling, som fx at vaske hænder igen og igen, kan give en følelse af, at angsten falder lidt. Det holder ofte kun kortvarigt, da uroen og tankerne kommer igen - og så udføres de samme tvangshandlinger igen. Og igen. Og igen. Det bliver en ond cirkel, der er svær at komme ud af. OCD kan være meget forskelligt fra person til person. Nogle har det i mild grad og kan leve et ret normalt liv, mens andre kæmper med det hver dag. 4. Hvordan behandles OCD? Der findes flere måder at behandle OCD på: Kognitiv adfærdsterapi (KAT) - især en metode kaldet ERP (eksponering med responshindring), hvor du lærer at møde dine tanker uden at handle på dem. Støtte og viden - det hjælper at forstå, hvad OCD er, og hvordan du kan arbejde med det. Medicin - ofte SSRI (en type antidepressiv medicin), som kan mindske symptomerne. 5. Hvad kan du selv gøre? Lær din OCD at kende Find ud af, hvad der trigger dine tanker og handlinger - jo bedre du forstår det, jo nemmere er det at tage kontrollen tilbage. Tjek dine vaner Prøv at lægge mærke til, hvad du plejer at gøre, når OCD’en dukker op - og tænk over, hvad du kunne gøre anderledes. Vær ærlig med din behandler Det kan være svært, men jo mere ærlig du er, jo bedre hjælp kan du få. Din behandler er der for at støtte dig - ikke dømme dig. Pas på dig selv Stress gør det hele værre. Sørg for at få søvn, pauser og tid til ting, du godt kan...)
5 hurtige om stress (...kan klare. Det kan både være krav på jobbet og i privatlivet. Stress kan opdeles i kortvarig eller kronisk stress: Kortvarig stress er helt naturligt - kroppen sætter tempoet op, så du kan klare en travl eller presset situation. Men hvis stressen står på for længe og bliver kronisk, kan det blive skadeligt for både krop og sind. 2. Hvem får stress? Alle kan få stress. Stress handler ikke om at være svag, men om at havne i en situation hvor kravene overstiger dine ressourcer. To mennesker kan stå i samme situation - den ene bliver stresset, den anden gør ikke - fordi vi oplever og tolker ting forskelligt. 3. Hvad er symptomerne på stress? Stress kan vise sig på mange måder og kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige: Fysiske tegn Hjertebanken Hovedpine Svedeture Maveproblemer fx diarre Svimmelhed Rysten Psykiske tegn Træthed og dårlig søvn Ulyst og tristhed Angst eller uro Koncentrationsbesvær Kort lunte Adfærdsmæssige tegn Du kan: have svært ved at overskue ting have ustabilt humør du rækker dig fra andre du glemmer aftaler eller mister overblikket. 4. Hvordan behandles stress? Stress behandles oftest ved en kombination af ro, støtte og ændringer i hverdagen. Din læge kan hjælpe dig med at få overblik over, hvad der stresser, og hvordan du gradvist kan ændre det. Dette kan hjælpe: Samtaler med lægen for at finde årsagen og få struktur i hverdagen Eventuel henvisning til psykolog Justering af arbejdsbelastning (fx mulighedserklæring) Gennemgang af søvn, motion, vaner og sociale behov. 5. Hvad kan du selv gøre? Skab mere ro Hold flere pauser Giv dig selv tid til at restituere Prioritér søvn højt Få overblik Skriv ned, hvad der stresser dig Skriv ned, hvad der giver dig energi Sortér i opgaver - hvad kan...)
5 hurtige om søvnapnø (...kan have flere hundrede af dem i løbet af en enkelt nat. 2. Hvem får søvnapnø? Det er ofte midaldrende overvægtige mænd, som lider af søvnapnø. Det er langtfra alle, der snorker, som har søvnapnø. 3. Hvad er symptomerne på søvnapnø? Det er ikke sikkert, at du selv bemærker dine vejrtrækningspauser om natten, men du vil ofte få at vide, at du snorker meget og sover meget uroligt. Når du har søvnapnø, er din søvnkvalitet dårlig, og du føler dig ikke udhvilet om morgenen, når du vågner. Om dagen er du derfor ofte træt og kan have tendens til at falde i søvn fx i biografen, til møder - eller i trafikken. 4. Hvordan behandles søvnapnø? Som regel behandles søvnapnø med en CPAP-maskine ( C ontinuous P ositive A irway P ressure). Det er en maske, der blæser lidt luft igennem næsen, når du sover, så den nederste del af svælget, og hermed de øverste luftveje, holdes åbne af den luft, som kommer ind. De fleste der har mange gener, er glade for denne behandling, selvom masken skal bruges hver nat. Det er sygehuset, der stiller maskinen til rådighed, hvis lægen vurderer, at du kan have gavn af den. Nogle voksne får foretaget en operation i ganen, eller får rettet forsnævringer i næsen for at mindske søvnapnø. Hos børn kan man ved svær snorken eller søvnapnø fjerne polypper eller mandler. 5. Hvad kan du selv gøre? Hvis du har søvnapnø og er overvægtig, kan sygdommen muligvis forsvinde helt, hvis du taber dig. Kilder Medicin.dk Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan...)
Brugervilkår og ansvar - indlægssedler.dk (...kan der - sammen med indlægssedlen - ligge film, fotos, slideshows eller andre beskrivelser, der fx viser, hvordan lægemidlet bruges. Indlægssedler opdateres løbende på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside indlægsseddel.dk, som vi henter data fra. Man vil derfor kunne opleve, at den seddel, der ligger i pakken, er af ældre dato end den, der er på Indlægssedler.dk. 3. Ansvarsfraskrivelse Informationen på Indlægssedler.dk udgør generel information og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnosticering eller behandling. Konsulter altid en læge eller en anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling. Indholdet på Indlægssedler.dk stammer fra Lægemiddelstyrelsen og lægemiddelvirksomhederne, og Indlægssedler.dk er ikke ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i dette materiale, herunder fejl, der måtte være opstået i forbindelse med overførslen af data fra Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Vi tilstræber at præsentere informationen korrekt og opdateret, men kan ikke garantere for indholdets nøjagtighed, fuldstændighed eller aktualitet. Dansk Lægemiddel Information A/S påtager sig intet ansvar for krav, som måtte opstå ved brugen af dette materiale. Websitet kan...)
Brugervilkår og ansvar - medicin.dk (...kan hverken lægefaglige, tekniske og administrative bidragsydere eller udgiver garantere, at alle oplysninger er korrekte og fuldstændige i alle henseender. Læger, sygeplejersker, studerende og andre brugere/læsere må derfor basere kliniske afgørelser på selvstændige vurderinger og om nødvendigt søge information fra andre kilder, standardværker og produktomtaler. Medicin.dk - og Dansk Lægemiddel Information A/S , der står bag medicin.dk - kan på ingen måde drages til ansvar - direkte eller indirekte - for nogen skader eller gener, der måtte være konsekvensen af brugen eller misbrugen af informationer indeholdt i medicin.dk. 2. Ansvarsfraskrivelse Alt indhold og alle oplysninger i medicin.dk er udelukkende til information og kan på ingen måde erstatte en lægekonsultation eller anden form for professionel medicinsk rådgivning og/eller behandling. Dansk Lægemiddel Information A/S fraskriver sig alt ansvar for ethvert muligt krav, som måtte opstå ved brug eller misbrug af indholdet i medicin.dk. Dette website kan indeholde links til eksterne websites. Medicin.dk har ingen kontrol over indholdet på disse sider og påtager sig intet ansvar for dem. 3. Ophavsret og brug af materiale Brug af indhold fra medicin.dk (tekster, billeder, slideshows og film) er kun tilladt på baggrund af en licensaftale eller anden skriftlig aftale med medicin.dk. Henvisning og/eller anvendelse af indhold fra medicin.dk skal angives med tydelig kildeangivelse og uden ændring af materialet. Det er tilladt at udskrive - og udlevere - patientformation fra medicin.dk - borger. 3.1 Vilkår for brug af Medicin.dk data i AI-løsninger Formål: Denne policy har til formål at beskytte integriteten og anvendelsen af data fra Medicin.dk i forbindelse med kunstig intelligens (AI) og beslægtede teknologier. Brug af Medicin.dk data i AI-sammenhænge Uden forudgående skriftlig aftale med Medicin.dk er det ikke tilladt at: Træne AI-modeller eller bots på data fra Medicin.dk. Crawle, scrape eller på anden måde systematisk indsamle data fra Medicin.dk med henblik på AI-genereret materiale. Anvende data fra Medicin.dk til at generere egne datasæt, modeller eller beslutningsstøtteværktøjer. Videresælge data til tredjepart. Krav til datakilder og kildehenvisning Alle data, der anvendes fra Medicin.dk, skal være tydeligt kildehenført og præsenteret med korrekt attribution. Det skal fremgå, at data stammer fra Medicin.dk, og hvilken version eller opdateringsdato, der er anvendt. Ansvarsfraskrivelse Medicin.dk fraskriver sig ethvert ansvar for, hvordan data anvendes og præsenteres uden for Medicin.dk’s egne platforme. Dette gælder både i kommercielle, undervisningsmæssige og forskningsmæssige sammenhænge. Medicin.dk kan ikke garantere nøjagtigheden, konteksten eller validiteten af data, der anvendes i eksterne AI-løsninger. Medicin.dk hæfter ikke for tab og skade, der direkte eller indirekte skyldes brug af data. Overtrædelse og konsekvenser Overtrædelse af denne policy kan medføre juridiske skridt, herunder ophævelse af eksisterende databrugsaftaler og krav om fjernelse af AI-genereret materiale baseret på Medicin.dk-data. 4. Links til medicin.dk Vi ser gerne, at data fra medicin.dk bruges så bredt som muligt. Hvis du linker til undersider i medicin.dk (professionel, borger eller indlægssedler), beder vi dig overholde disse retningslinjer: Du må gerne linke fra din egen side til forsiden af medicin.dk (eller forsiden på en af de tre undersider). Dybdelinker du systematisk til fx beskrivelser af sygdomme, lægemiddelgrupper eller medicin, skal du have en aftale med os. Den side, hvorfra du linker til medicin.dk, må ikke indeholde krænkende indhold. Det skal tydeligt fremgå, at der linkes til medicin.dk - eller den relevante underside. Kontakt os, for at høre om mulighederne: kontakt@medicin.dk. 5. Webservice eller integration af medicin.dk - data på din side Er du interesseret i at integrere dele af medicin.dk på dit website, sådan som fx apoteket.dk gør, så kontakt os på kontakt@medicin.dk for en aftale om, hvordan det kan lade sig gøre, og hvilken licens du skal betale. Læs mere om mulighederne for integration og dybdelinks . 6. Medicin.dk som reference Artikler fra medicin.dk kan...)
ADHD - en voksen kvindes historie (...kan have ADHD, for så kan man da ikke blive jurist. Jo, forklarer Anne, det kan man godt, for ADHD har ikke noget med intelligens at gøre. Jeg fik sat mig i hovedet som en af mine impulser, at dét ville jeg. Og så lavede jeg et system for, hvordan jeg skulle læse og holde pauser og tage tusindvis af noter og opsætte systemer- og så gik det, forklarer hun og tilføjer, at det var på jurastudiet, hun knækkede koden til, hvordan systemer og struktur kunne hjælpe hende med at få styr på det kaos, hun konstant har inde i hovedet. Ingen tidsfornemmelse Noget af det, der er rigtig svært for Anne, er at fornemme tid. Hver tirsdag svømmer Anne. Alligevel er det svært for hende hver gang at bedømme, hvor lang tid det tager at pakke svømmetasken og køre af sted, så hun kan være der til tiden. Så nu har hun udviklet et system, hvor hun skriver i den elektroniske vægkalender, hvornår hun skal pakke sit svømmetøj, og så bipper den, når det er tid. Så går hun hen til en anden tavle, hvor der hænger en liste over det, hun skal have med. Jeg kan jo godt se, det virker mærkeligt for andre, at jeg har brug for en huskeseddel, når det er det samme, jeg skal have med hver gang, men det giver mig ro, at jeg har det hele på en seddel - så sidder jeg ikke i bilen og stresser over, at jeg måske har glemt noget. Anne har både ADHD og Asperger. Hendes datter har også ADHD og Asperger, og hendes søn har ADD (ADHD uden den kropslige hyperaktivitet) og Asperger. Anne er gift med børnenes far - som ikke har nogen diagnoser. Lister og guidelines Anne forklarer, at når man har ADHD, er der ingenting, der kommer intuitivt. Hun så gerne, at der var lister eller guidelines til alt. Fx er det svært for mig, når vi skal ud. Jeg ved godt, at man skal have en værtindegave med, men jeg ved ikke, hvad en rigtig værtindegave er. Jeg kunne godt have brug for en liste over, hvilke ting man kan give som værtindegave. Eller fx nu hvor jeg snart skal til at holde min datters fødselsdag, der har jeg tænkt mig at lave en liste med de ting, der skal til, for at hun får en god dag - vi skal huske gave, hvem skal inviteres, hvad skal vi spise osv. Der er ikke noget af det her, der kommer naturligt til mig, jeg skal analysere og tænke mig frem til det, så derfor kører min hjerne i høj fart det meste af tiden, forklarer hun. Jeg er ikke medicinforskrækket Anne tager flere typer medicin for hendes ADHD. Det er jeg overhovedet ikke bange for, jeg ved jo, hvordan jeg får det, hvis jeg ikke får min medicin. Så er der total kaos i hjernen og uro i kroppen. Jeg har prøvet flere forskellige slags medicin og er nu landet et godt sted, hvor jeg ikke har bivirkninger af medicinen mere, og hvor jeg kan fungere med den medicin, jeg får. Jeg får fast medicin tre gange om dagen, og derudover har jeg en ekstra pille, jeg kan tage, hvis jeg har behov for det. Mindfullness for en ADHD’er Min omgangskreds spørger nogen gange, hvorfor jeg ikke bare lægger mig på sofaen med et dameblad og hviler mig når alt bliver kaos i mit hoved. Det er så svært for folk at forstå at det er lige præcis det, jeg ikke kan. Det er nærmest tortur for mig. Jeg har det rigtig godt, når jeg sætter mig ved computeren og oversætter bøger fra engelsk. Så er min hjerne beskæftiget på en måde som ikke skaber kaos. Jeg ved, hvad jeg skal, og hvordan jeg skal gøre det - så oversættelse er min mindfullness. Ser muligheder i stedet for begrænsninger Anne har valgt at se udfordringer som muligheder i stedet for begrænsninger. Hun er, som hun er. Og det at være så initiativrig og igangsættende kan have masser gode aspekter, siger Anne, og hentyder til hendes oversættelser, medvirken i bøger, træning, rejser og meget andet. I dag er Anne førtidspensionist, men som hun selv siger kan hun ikke rigtig forlige sig med den titel. Hun er meget adræt - i super form, lynhurtig og kvik, men der skal ikke så meget til, før hendes hoved nedsmelter. Udover ADHD har Anne også Aspergers syndrom, og størstedelen af hendes liv har hun levet uden at kende diagnoserne. Derfor har hun heller ikke kunnet tage de nødvendige forholdsregler, og det er hendes oplevelse, at det har gjort hendes hjerne træt. Indimellem går jeg simpelthen i sort og bliver næsten som lammet, ligesom de folk man hører om, der ligger i narkose og kan mærke al smerten, men ikke kan bevæge sig - sådan føles det forklarer hun. Derfor er det i dag ikke muligt for Anne at passe et almindeligt arbejde. Omverdenen skal ADHD-uddannes For Anne er det vigtigt at uddanne sine omgivelser og skabe mere forståelse for ADHD, og det gør hun bl.a. ved at finde relevante fagbøger og oversætte dem til dansk. Det har hun haft stor succes med. Hun er nu i gang med den femte bog. Jeg vælger altid bøger, som er skrevet af personer med ADHD eller fagpersoner med stor viden. Det er jo os med ADHD, der er de bedste til at fortælle, hvad det handler om. Vi er de eneste, der virkelig ved, hvad det vil sige at leve med ADHD. Annes tips til andre med ADHD Skaf dig viden om ADHD (læs om det, gå til foredrag, hør andres historier - det vil give dig en større selvindsigt og ro) Find ud af om medicin kan hjælpe dig (sørg for at finde en psykiater, der har viden og erfaring med ADHD og gå til regelmæssig kontrol - vær tålmodig, det kan tage tid at finde den rette medicin og dosis) Strukturer din hverdag (det kan kraftigt anbefales at få nogen til at hjælpe og støtte dig. Og brug de rigtige hjælpemidler; kalender, smartphone, Memoplanner, skemaer, Time Timer-ur og lignende) Husk at sætte tid af til dig selv (gør noget du kan lide, og som giver dig ro i hovedet) Prøv at se muligheder i stedet for begrænsninger - der er også mange gode sider ved ADHD, som du kan...)
Smerter i et nyt perspektiv (...kan du læse 2 patient-cases som tager udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model. Hvad er smerter? Den internationale beskrivelse af smerter: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Smerter er altså en ubehagelig oplevelse, som både er noget vi sanser og føler, og som kan være til stede på trods af, at der ikke er nogen skade i eller på kroppen. Den vigtigste funktion smerte har, er at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter, som hvis du brænder dig, sikrer, at du bliver opmærksom og forebygger yderligere skade. Når du oplever smerte, vil du typisk gøre noget for at overkomme smerten, og det du vælger at gøre, afhænger af, hvad du tænker og føler om smerten, og om du har støtte fra mennesker omkring dig. Se oversigten Smerter fra et bio-psyko-socialt perspektiv Oplevelsen af smerter påvirkes som nævnt af, hvad du føler, tænker og hvilken social støtte du har, og dette vil have positiv eller negativ effekt på din oplevelse af smerter (tabel 1). Tabel 1. Eksempler på hvad der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter (Fx Det går nok over) Tillid til egen mestring (Det kan jeg godt håndtere) Kognitiv fleksibilitet Positive følelser Robusthed over for stress Tryg tilknytning i barndommen Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Katastrofetanker (fx Nu går det helt galt) Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negative følelser Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning i barndommen Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Følelser og tankers betydning Smerter aktiverer som noget helt naturligt frygt. Frygt forbereder dig på at kunne handle i farlige situationer. Hjernen foretager automatisk en vurdering af smerten baseret på tidligere oplevelser, overbevisninger og forventninger for at afgøre, om smerten er farlig. Dine tidligere erfaringer med smerte kan derfor påvirke din reaktion på smerte. Den naturlige frygt-reaktionen er som regel kortvarig. Men nogle kan opleve, at smerterne medfører en konstant bekymring ledsaget af følelser af utryghed og magtesløshed. Det kaldes også ”smerte-katastrofering” og kan forstærke smerteoplevelsen og øge risikoen for, at der udvikles kronisk smerte. Smerteadfærd Når du har smerter, vil din adfærd ofte være et resultat af, hvordan du tolker smerten, og hvad du har lært gennem egne eller pårørendes erfaringer. Adfærden vil typisk blive forstærket, hvis du oplever, at den giver dig færre smerter eller øget støtte og omsorg. Hvis du har langvarige smerter, kan den adfærd, der var god i den akutte fase (fx aflastning og brug af smertestillende medicin), blive dårlig for dig på længere sigt. Undgå smerte eller overaktivitet? Når du skal klare smerter bedst muligt, er det vigtigt, at du hverken bruger en ”undgåelses-strategi”, hvor du ikke tør bevæge dig for at undgå smerter - eller en ”overaktivitets-strategi”, hvor du knokler på af frygt for at være svag. Men at du i stedet er fleksibel i forhold til din krops signaler. Personer, der er overaktive, klarer sig dårligere end personer, der er mere fleksible, men klarer sig generelt bedre end patienter, der forsøger at undgå smerten (6038)(6039)(6040) . Figur 1. Smerteoplevelse ved undgåelse eller overaktivitet. Andre faktorer Der er mange andre faktorer, som kan påvirke, hvordan du oplever og håndterer smerte. Social støtte Social støtte er oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen i positiv retning, så du oplever at have mindre smerte. Omsorg kan dog også have en negativ effekt, særligt hvis dine pårørende - for at hjælpe - overtager dine funktioner i stedet for at støtte dig i, at du kan selv. Tilknytningsmønster Tilknytningsmønstre udvikles i den tidlige barndom og afhænger af forældres eller andre omsorgspersoners evner til at støtte barnet følelsesmæssigt. Hvis barnet får den bedste følelsesmæssige omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Jo mere utryg du var som barn, jo større er sandsynligheden for, at du også som voksen føler dig utryg, og ikke har tillid til dine egne evner til at overkomme smerter. Det kan give øget smertefølsomhed og kroniske smerter (6042) . Traumatiske livsbegivenheder Der er en stærk sammenhæng mellem kroniske smerter og traumatiske begivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, operationer, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . Behandling af smerter - Brug den forstuvede fod! Når du søger behandling for nye smerter, vil det oftest være for at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. Det kan være en hjælp for dig at få en afklaring på, hvor længe smerterne forventes at vare, og få nogle råd om hvordan du kan håndtere din situation bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere anbefalede man at aflaste det skadede område, så man undgik smerte. Men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men faktisk bør udsættes for så meget belastning som muligt, dog uden at der sker yderligere skade. Hvis du søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid (kroniske), skyldes det ofte utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller måske har du brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. Smerteuddannelse (smerte-edukation) Uddannelse i din smerte (smerte-edukation) er en vigtig del i behandlingen af langvarige/kroniske smerter. Når smerterne varer ved ud over den tid det normalt tager for væv at hele, så vil årsagen til smerterne typisk ikke længere kunne forklares ud fra de fysiske forandringer i kroppen. I stedet vil man ofte kunne forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer. Man kan sige, at hjernen kan lære en smerte udenad, og smerten kan derfor fortsætte, selv om kroppen er helet. Viden om smerter kan derfor give større tryghed og støtte en hensigtsmæssig adfærd. (6036) . Smerte-uddannelse kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning. Se oversigten Psykologisk behandling En række psykologiske behandlingsformer som fx kognitiv terapi og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen ved kroniske smerter (6036) . Det er også vist, at nogle terapiformer kan være med til at forebygge, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertebehandlingsformer, hvor man har fokus på: smerte-uddannelse ændring af overbevisninger om smerter ændring af undgåelsesmønster i forhold til smerter Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) bliver du guidet til at kunne genoptage bevægelser som du, på grund af negative overbevisninger om smerter, har frygtet at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) bliver du guidet i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, samtidig med at der skabes større tryghed i forhold til din krop, så smerterne føles mindre truende (6051) . Smertecentre Hvis du har langvarige smerter, som påvirker dig følelsesmæssigt eller nedsætter din evne til at fungere - og behandling hos din egen læge ikke har hjulpet dig nok, kan det være relevant, at du bliver henvist til smertebehandling på et smertecenter (6052) . På smertecentrene laves en samlet udredning af de faktorer, der ser ud til at påvirke dine smerter og dit funktionsniveau. Behandling på smertecentre foregår ofte holdbaseret og kan være fx smerte-uddannelse, teknikker til afspænding, mindfulness, fysioterapi eller psykoterapi (6052) . Referencer 6036. Edwards RR, Dworkin RH, Sullivan MD et al. The Role of Psychosocial Processes in the Development and Maintenance of Chronic Pain. J Pain. 2016; 17(9):T70-92, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27586832/ (Lokaliseret 27. november 2023) 6038. Vlaeyen JWS, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain. 2000; 85(3):317-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10781906/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6039. Hasenbring MI, Verbunt JA. Fear-avoidance and endurance-related responses to pain: new models of behavior and their consequences for clinical practice. Clin J Pain. 2010; 26(9):747-53, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20664333/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6040. Andrews NE, Strong J, Meredith PJ. Activity pacing, avoidance, endurance, and associations with patient functioning in chronic pain: a systematic review and meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2012; 93(11):2109-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22728699/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6042. Romeo A, Tesio V, Castelnuovo G et al. Attachment Style and Chronic Pain: Toward an Interpersonal Model of Pain. Front Psychol. 2017; 24:8:284, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28286493/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6047. Kent P, Haines T, O’Sullivan P et al. Cognitive functional therapy with or without movement sensor biofeedback versus usual care for chronic, disabling low back pain (RESTORE): a ovemberd, controlled, three-arm, parallel group, phase 3, clinical trial. Lancet. 2023; 401(10391):1866-77, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37146623/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6051. K Ashar YK, Gordon A, Schubiner H et al. Effect of Pain Reprocessing Therapy vs Placebo and Usual Care for Patients With Chronic Back Pain: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2022; 79(1):13-23, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34586357/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6052. Vaegter HB, Christoffersen LO, Enggaard TP et al. Socio-Demographics, Pain Characteristics, Quality of Life and Treatment Values Before and After Specialized Interdisciplinary Pain Treatment: Results from the Danish Clinical Pain Registry (PainData). J Pain Res. 2021; 14:1215-30, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33976571/ (Lokaliseret 29. november 2023) Patientcases Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænden, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang. Hans stopper straks havearbejdet, tager noget smertestillende og går i seng. Hans er bange for at komme til at fremprovokere en ny diskusprolaps, hvis han gør forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Der er nu gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har nu fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide, at hendes muskler er meget spændte. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete kan...)
Gem din indlægsseddel på mobilen (...e egne indlægssedler - så kan de åbnes med et enkelt klik. Hent indlægssedler-appen her App'en er udviklet til iOS og android og kan hentes gratis her (app'en...)
Find og gem dine indlægssedler - gratis app (...sedler - så kan de åbnes med et enkelt klik fra forsiden i app'en. Hent indlægssedler-appen her App'en er lige nu kun tilgængelig til iOS, og kan hentes grat...)
Korrekt rådgivning om nødprævention: valg og vejledning (...kan postcoital kontraception også hedde ’fortrydelsespiller’, ’nødprævention’ eller ’Plan B’. Vigtige rådgivningspunkter til patienten ved udlevering af nødprævention er samlet herunder: Tages hurtigst muligt for bedst effekt; virker ved at forsinke eller forhindre ægløsning. Ved opkastning inden for 3 timer: tag en ny tablet. Ubeskyttet sex efter indtagelse kræver ny nødprævention. Visse lægemidler (fx epilepsi-, HIV-, tuberkulosemedicin, perikon) kan nedsætte effekten. Må kun bruges én gang pr. cyklus og ikke som fast prævention. Mulige bivirkninger: kvalme, opkast, hovedpine, mavesmerter, træthed, uregelmæssig blødning, ømme bryster, diarré, svimmelhed. Tag graviditetstest efter ca. 3 uger, især ved forsinket eller usædvanlig menstruation. Sædvanlig prævention fortsættes og brug kondom indtil næste menstruation. Nedenstående flowdiagram giver et hurtigt overblik over valg af nødprævention afhængigt af cyklus og tidspunkt for ubeskyttet samleje. Bemærk, at samtidig brug af ulipristalacetat og levonorgestrel frarådes, da effekten af begge præparater kan nedsættes. Hormonel kontraceptiva efter nødprævention Fortsat brug af eller opstart på hormonel kontraceptiva efter indtagelse af nødprævention adskiller sig efter det valgte præparat: Brug af ulipristalacetat Ulipristalacetat binder med høj affinitet til progesteronreceptoren og kan derfor påvirke virkningen af hormonelle kontraceptiva (fx p-piller, hormonspiral, p-plaster, p-ring). Derfor anbefales det at bruge barriereprævention (fx kondom) indtil næste menstruation, selvom man fortsætter eller starter hormonel prævention. Brug af levonorgestrel Levonorgestrel nedsætter ikke virkningen af hormonelle kontraceptiva og kan fortsættes som normalt, men bør suppleres med barriereprævention indtil næste menstruation. Interaktion med andre lægemidler Hvis patienten har taget et eller flere af nedenstående lægemidler inden for de seneste 4 uger, kan...)
Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...kan mere kødog færre grøntsager forbindes til udvikling af tarmsygdomme, men den præcise sammenhæng kendes ikke. Sygdommen blødende tyktarmsbetændelse medfører ikke særlige diæter, men et flertal af patienter med colitis ulcerosa vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og derfor ændrer mange deres kost. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer som diarré, oppustethed og mavesmerter. Det er kun den enkelte patient, der kan mærke det. Ernæring ved blødende tyktarmsbetændelse skal sikre tilstrækkelig tilførsel af energi, protein, vitamin og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis du har særlige behov, fx hvis du er blevet opereret, kan du få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved colitis Ved colitis (tyktarmsbetændelse) kan der opstå vægttab, men det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Det kan medføre tab af kræfter og energi, fordi det er muskelmasse, der mindskes. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, mavesmerter efter måltider, og tab fra tarmen pga. diarré. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i maden er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan måske have gavnlig effekt. Hvad skal man spise? Der er ingen særlig diæt, som alle med colitis skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel af forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at kostformer som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret kost med relevante indhold af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn fx havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød. Spis flere bælgfrugter fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve, at der er tarmsymptomer som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer tarmsymptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Ved betændelse (opblussen) i sygdommen kan der opstå smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og give vægttab. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning af protein højere, og tarmen taber mere protein fx hvis det bløder- det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit og vægttab kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg med patienter med colitis tyder det dog ikke på, at omega-3-fedtsyrer som kapsler kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. En sund fordeling af fedtsyrer i kosten anbefales, dvs. gerne mere fisk og lavere indtagelse af kød fra firbenede dyr. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved colitis kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Ved colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Undervejs opsuger fibrene væske og kan stabilisere tarmfunktionen. Hos nogle kan kostfibre virke afførende og hos andre mindske tendens til tynd afføring. Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Ved tarmsygdom kan der være forskellig tolerance overfor de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af kostfibre. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved inflammatorisk tarmsygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter med colitis at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstoffer fx emulgatorer og generelt ultra forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer og ultraforarbejdet mad, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Særlige fødevarer Normalt tåles mælk ved blødende tyktarmsbetændelse, men der er enkelte personer, der reagerer på mælkesukkeret. Her kan du i stedet vælge lactosefri mælk. Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Kalk . Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og D-vitamin for at undgå knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det påvises ved en blodprøve og kan skyldes blødning eller kronisk sygdomsaktivitet. Jerntilskud kan fås som tabletter eller gives som indsprøjtninger af jern gennem en blodåre efter rådgivning hos lægen. Hvis dine jerndepoter er normale, er jerntilskud ikke nødvendigt. Du kan...)
Kostråd ved Crohns sygdom (...kan være mange ting, både genetik, miljø og ændret bakteriesammensætning (mikrobiom). I studier, hvor man har set på hvad befolkninger spiser, kan mere kød og færre grøntsager forbindes til udvikling af tarmsygdomme, men den præcise sammenhæng kendes ikke. Crohns sygdom kræver ikke særlige diæter, men et flertal af patienterne vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og der kan være fødevarer, der ikke længere tåles. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, at drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan have gavnlig effekt. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer (diarré, oppustethed og mavesmerter). Det er kun den enkelte, der kan mærke det, og derfor ændrer mange deres kost. Ernæring ved Crohns sygdom skal sikre tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis man har særlige behov, fx hvis ved en operation, kan man få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved Crohns sygdom Ved Crohns sygdom kan man i perioder tabe i vægt. Det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, tab fra tarmen pga. diarré eller som følge af operation. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i din kost er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Patienter med Crohns sygdom, som ikke kan behandles effektivt med medicin, blive opereret og få fjernet dele af tarmen. Er den sidste del af tyndtarmen syg eller bortopereret, opstår mangel på vitamin B12 og eventuelt tab af galdesyrer (malabsorption). Det betyder, at man vil reagere negativt på fed mad, da man bruger galdesyrer til at optage fedt fra maden. Kroppen har nedsat optagelse af jern ved sygdomsaktivitet i tyndtarmen, og jernmangel med nedsat blodprocent og kronisk træthed er et hyppigt problem ved Crohns sygdom. Ved opblussen af sygdommen kan der også komme smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. Hvis tarmen på grund af betændelse eller arvæv har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at man undgår grove fødevarer, fx rugbrød med hele kerner, frugt med skræl og hinder samt trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Hvad skal man spise? Ved Crohns sygdom kan der ikke anbefales en specifik diæt i forhold til at nedsætte risikoen for udvikling af selve sygdommen eller sygdomsaktivitet. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at diæter som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret diæt med relevante tilskud af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn (havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød). Spis flere bælgfrugter (brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Alle patienter med Crohns sygdom bør spise en sund, varieret kost med et moderat indhold af fedt og mere fokus på sunde fedtstoffer som raps-og olivenolie. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af mættet fedt og simple kulhydrater (særligt sukker) har gavnlig effekt. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve tarmsymptomer, som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer disse symptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning og dermed behov for protein højere og tarmen taber mere protein - det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (Ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist . Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg kan omega-3-fedtsyrer dog ikke mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved Crohns sygdom kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Hos enkelte med Crohns sygdom og forsnævring på tarmen kan et højt indtag af kostfibre medføre luftudvikling og smerter. Både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved Crohns sygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstofferne for eksempel emulgatorer og generelt meget forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Mælk Ca. en tredjedel af patienter med Crohns sygdom, og særligt ved opblussen af sygdommen, har Lactoseintolerans . De tåler ikke mælk, fordi de i tarmslimhinden mangler det enzym (laktase), der spalter mælkesukker (lactose). Får du tarmluft, diarré eller andet ubehag efter at have indtaget mælk, kan du med fordel erstatte almindelig mælk, yoghurt og fløde med lactosefri fødevarer . Mælk er en vigtig kilde til protein og kalk. Får du slet ikke mælk, bør du dække behovet for protein på anden vis og tage et kalktilskud for at undgå Knogleskørhed . Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Vitamin B 12 . Ved sygdom eller operation i tyndtarmen bliver du undersøgt for, om du mangler vitamin B 12 . Er vitamin B 12 lavt, tilbydes du behandling med vitamin B 12 -indsprøjtninger eller tabletter. Kalk. Kalk findes i mælk, syrnede mælkeprodukter, ost og visse grøntsager som broccoli og grønkål. Tilskud af kalk tages sammen med vitamin D, som øger optagelsen af kalk i tarmen. Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og vitamin D for at undgå udvikling af knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det påvises ved en blodprøve og kan skyldes blødning eller kronisk sygdomsaktivitet. Jerntilskud kan fås som tabletter eller gives som indsprøjtninger af jern gennem en blodåre efter rådgivning hos lægen. Hvis jerndepoterne er normale, er jerntilskud ikke nødvendigt. Du kan...)
Generisk medicin (...kan erstatte hinanden (substitueres). Generisk medicin kaldes også for kopimedicin, men den betegnelse er misvisende, da den også bruges om forfalsket medicin. Generisk medicin er lovlige kopier af originalprodukter. Hvorfor har medicinvirksomheder patent? Når et nyt lægemiddel er blevet godkendt og kommer på markedet, har det firma, der har forsket, udviklet og produceret produktet, patent på det i en fastlagt periode. Patentets funktion er at give virksomheden mulighed for at få dækket de udgifter, der har været i forbindelse med udviklingen af produktet. Generisk medicin er kopier af originalen Når patentet udløber, har andre firmaer ret til også at producere det pågældende produkt. De produkter, der altså er kopier af originalen, kaldes da generiske eller generika og kan gives på lige fod med originalproduktet. Apoteket skal altid tilbyde dig det billigste produkt på markedet - det kaldes substitution . Du skal være opmærksom på, at hjælpe- og farvestoffer i generisk medicin kan variere fra originalproduktet. Du kan...)
Kostråd ved forstoppelse (...kan skyldes mangel på fibre, men kan også skyldes eller forværres af forskellige former for medicin (fx stærkt smertestillende midler ), sygdom, men evt. også manglende væske eller for lidt motion. Brug af afføringsmiddel kan nogle gange være nødvendigt. Det kan drøftes med lægen. Kostfibre er kulhydrater fra vegetabilske fødevarer som kornprodukter, frugt og grøntsager. De kaldes også ufordøjelige kulhydrater, men de adskiller sig fra andre kulhydrater, da de ikke nedbrydes af tarmens fordøjelsesenzymer. De når derfor næsten uforandrede frem til tyktarmen. Her nedbrydes de af tarmbakterierne. Kostfibre øger indholdet af væske i afføringen og dermed volumen. Derved reduceres tiden (passagetiden) gennem tyktarmen, og afføringens konsistens ændres dvs. afføringen bliver mere blød. Nogle fødevarer som fx svesker og chiafrø og hørfrø er kendt for at virke afførende. I det lange løb er det dog bedst at omlægge kosten til en generelt mere fiberrig kost, gerne suppleret med et fibertilskud. Ved behov for fibertilskud anbefales vandopløselige fibre i form af loppefrøskaller, men ikke hvedeklid. Rugbrød og rugknækbrød har det højeste fiberindhold. Mængden af fibre i brød kan variere, men er brødet mærket med Fuldkornslogoet , er der en del hele eller forarbejdede kerner i brødet og dermed et højt fiberindhold. Gryn fra havre eller rug er også gode fiberkilder og kan spises med mælk eller koges til grød. Kartofler, ris og pasta indeholder fibre. Fuldkornspasta og fuldkornsris har et højere indhold af fibre end almindelig pasta og hvide ris. Bulgur, perlebyg og perlerug kan bruges som variation for pasta og kartofler. Kartofler anbefales frem for ris og pasta bla. på indholdet af vitaminer. Frugt og grøntsager giver mange vitaminer og mineraler samt mange fibre, og det anbefales at spise 500-800 g (600 g) frugt, bær og grøntsager dagligt. Grøntsager kan spises rå, men må også gerne være kogte, tilberedt i ovn, i suppe eller i en smoothie. De grøntsager, der har det højeste indhold af fibre, er blomkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, broccoli, gulerod, pastinak, selleri, porre, løg, ærter og grønne bønner. Forskellige typer af frugt og bær bør spises hver dag. Fibre findes også i tørret frugt, henkogt frugt og frugtgrød. Fibre findes også i tørrede bælgfrugter som kikærter, linser, sorte-, hvide og brune bønner samt edamamebønner. Effekt af fibre ved forstoppelse Øger du din indtagelse af fibre, får du normalt mere regelmæssig afføring. Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, bevægelserne i tarmen stimuleres, og afføringen passerer hurtigere. Fibre øger mængden af gavnlige bakterier i tyktarmen. Alt dette er normalt en fordel ved forstoppelse. Mad med et højt fiberindhold er også gavnlig på andre måder. Groft brød, kartofler, grøntsager og frugt giver mange vitaminer og mineraler, har et lavt indhold af fedt og sukker, fylder godt i maven og er med til at give god mæthedsfølelse. Fiberrig kost Der er ingen fødevarer, der i sig selv giver forstoppelse. Anbefalinger for kostfibre til raske og ved forstoppelse er en daglig fiberindtagelse på 25-35 g fibre dagligt. En fiberrig kost kan give mere luft og uro i maven. Luft kan dog også skyldes forstoppelse og hård afføring. Nedenstående forslag er et eksempel på, hvordan en dags fibre kan indtages: Forslag til fiberholdig mad pr. dag Indhold af fibre 1 dl havregryn (30 g) 3 g 4 halve skiver rugbrød 9 g 1 stk. rugknækbrød 2 g 1 skive groft franskbrød 1 g 1 gulerod 3 g 1 dl ærter 2 g 1 tomat 1 g 3 kartofler (størrelse som et æg) 3 g 1 æble eller 1 pære 2 g 1 appelsin 2 g 1/2 dl kikærter, tilberedt 2 g I alt 30 g Fiberrige mellemmåltider Mellemmåltider kan give et godt tilskud af fibre. Forslag til mellemmåltid: ½ skive rugbrød med hytteost eller mager skæreost, 1 banan med ½ skive rugbrød 1 portion syrnet mælkeprodukt med rugbrødsdrys 1 smoothie med blendede bær og syrnet mælkeprodukt 1 gulerod, 1 æble, 1 stk. groft knækbrød, fx rugknækbrød 1 skive groft franskbrød med 1-2 stk. pålægschokolade eller 1 skive pålæg, fx skinke og tomat 1 revet gulerod med appelsinsaft 1 portion frugtgrød med mælk Fibertilskud Et fibertilskud kan afhjælpe forstoppelse og træg mave. Her kan loppefrøsskaller fx. HUSK have en gavnlig effekt. Loppefrøskallerne blødgør afføringen, hvis den er for hård. Væske Kroppen har brug for væske, ca. 1,5-2 liter hver dag. Du kan ikke fjerne forstoppelse ved at drikke ekstra meget væske dvs. mere end 2 liter hver dag. Undersøgelser viser, at en øgning af fiberindtaget virker bedst, når man samtidig drikker tilstrækkeligt. Gode drikkevarer er vand, mineralvand og magre mælkeprodukter. Te og kaffe tæller med i den daglige mængde væske. Kaffe i større mængder kan hos nogle medvirke til at give øget rumlen, luft og tynd afføring. De fleste tåler to-tre kopper pr. dag. Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen Motion har betydning for vægt og trivsel, men også for tarmens normale funktion. Alle former for fysisk aktivitet kan anbefales. Læs også, hvordan den mad du spiser, kan...)
Gode råd, når dit barn er sygt (...kan komme af med varmen. Mål barnets temperatur - lægen vil ofte spørge til barnets temperatur og om, hvordan den har udviklet sig. Lidt om feber og hoste Feber i sig selv er ikke farligt, det en del af kroppens måde at bekæmpe sygdommen på. Hvis barnet har høj feber, så hold godt øje med barnet. Vær sikker på, at barnet drikker - og især tisser. Det er vigtigt, at den væske barnet drikker, kommer gennem kroppen og ikke bare svedes ud. Tag tøj af barnet, og hav fx barnet sovende i dit eget soveværelse, så du kan holde øje med barnet. Hvis du føler dig utryg omkring barnets sygdom, så søg læge. Hoste er heller ikke farligt, hvis der fx er tale om hoste i forbindelse med influenza , bronchitis eller en forkølelse . Hvis hosten ikke holder op efter ca. fire uger, kan der være andre årsager til den fx astma , og det er en god ide at søge læge. Hvis hosten gør, at barnet har svært ved at trække vejret, eller hvis barnet hoster blod op, skal du søge læge. Fakta om feber Temperatur omkring 37 ºC (i endetarmen) c er normalt Temperatur mellem 37 ºC og 38 ºC kaldes, at man er subfebril, og kan...)
Om min.medicin.dk app - app til borgere (...kan hentes i Google Play eller App store eller ved at scanne QR-koderne nedenfor. Poster Hent til at hænge op i fx venteværelse eller ambulatorium. QR-kode til at hente appen til Android (minimum systemkrav er Android 2.2). QR-kode til at hente appen til iOs (iPhone og iPad) (minimum systemkrav er iOS 6.1). Vær opmærksom på, at du skal hente store mængder data første gang, du downloader, så sørg for at gøre det et sted, hvor du har en god internetforbindelse. Læs mere under Praktiske detaljer nedenfor. Indhold Appen indeholder information om al medicin, der er markedsført i Danmark inklusiv information om tilskud - og udleveringsregler. Informationen hentes fra hjemmesiden min.medicin.dk og er på almindeligt dansk. Ønsker du en app med medicininformation til fagfolk, kan du læse mere og hente appen til sundhedsprofessionelle her . Min visning Informationen om medicinen er struktureret på samme måde som på medicin.dk - borger. På app'en har du mulighed for selv at vælge, hvordan du ønsker informationen vist. Du kan flytte rundt på afsnittene, så du fx altid får vist Bivirkninger og Anvendelse øverst, hvis det er mest relevant for dig. Den visning du sætter op, vil gælde på alle præparater. Du ændrer din visning i min visning. Favoritsider Hvis det typisk er de samme lægemidler, du henter information om, kan du gøre dem til dine favoritsider. Du gør et lægemiddel til en favorit på 1) iPhone ved at klikke på + i øvre højre hjørne, når du er inde på præparatbeskrivelsen. På 2) Android telefoner skal du klikke på menu-knappen, når du er på det præparat, du vil have som favorit og dernæst vælge Føj til favoritter. Derefter kan du hente dine favoritsider frem igen ved at klikke på bogikonet helt til højre i søgefeltet. Bogikonet kommer først frem, når du har gemt din første favorit. Hvis du er i tvivl om, hvordan app'en virker, så besøg FAQ iPhone brugere og FAQ Android brugere. Praktiske detaljer Når du henter app'en, er den tom. Det betyder, at første gang du åbner den, skal den hente alle data. Da det er store mængder data, der skal hentes, vil det typisk tage 1-5 minutter afhængig af din forbindelses hastighed. Vi anbefaler derfor, at du henter data et sted, hvor du har en hurtig internetforbindelse. Når data er hentet, ligger de på din telefon og kan...)
Om pro.medicin.dk-app (...kan du læse mere og hente appen her . Vær opmærksom på, at du skal hente store mængder data første gang, du downloader, så sørg for at gøre det et sted, hvor du har en god internetforbindelse. Læs mere under Praktiske detaljer nedenfor. Forskel på app og website Appen indeholder udelukkende præparatinformation fra pro.medicin.dk. Vær opmærksom på, at der kan være enkelte informationer, som fremgår på websitets beskrivelser, som ikke er med i appen. Appen indeholder ikke film og du ka kun se fotos, når du er online. Har du brug for at se fx instruktionsfilm, skal du bruge websitet, som du også kan tilgå fra mobil eller tablet. Det kræver naturligvis, at du har netforbindelse. Bruger du appen, kan den tilgås uden netforbindelse, når først data er hentet ned på telefonen. Praktiske detaljer Når du henter appen, er den tom. Det betyder, at første gang du åbner den, skal den hente alle data. Da det er store mængder data, der skal hentes, kan det tage lidt tid afhængig af din forbindelses hastighed. Vi anbefaler derfor, at du henter data et sted, hvor du har en hurtig internetforbindelse. Når data er hentet, ligger de på din telefon og kan...)
Hjertesvigt -Fysisk træning som behandling (...kan betyde færre symptomer som åndenød og træthed, og færre indlæggelser på grund af hjertesvigt. Hvordan skal jeg træne? Din træning bør indeholde både: Konditionstræning: Gang, cykling, eller løb Styrketræning : Øvelser med elastikker eller lette vægte Det anbefales, at du deltager i træning mindst 2 gange om ugen i 30-60 minutter , i mindst 12 uger (men meget gerne længere). Træningen skal passe til dig og din situation, det gælder både med hensyn til intensitet og varighed. Udover den planlagte træning bør du også være fysisk aktiv i hverdagen i mindst 30 minutter dagligt . Det kan fx være gåture, havearbejde eller cykling, alt efter hvad du kan og har lyst til. Det er vigtigt at du er opmærksom på, at smerter fra hjertet eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at du skal sætte tempoet ned eller holde en pause. Hvis du ikke har trænet før, eller det er meget lang tid siden, kan du starte med korte, daglige træninger. Når du kan træne i 30 minutter ad gangen, kan du nøjes med 2-3 træningsdage om ugen og øge intensiteten i takt med, at du kommer i bedre form. Hvornår skal du være forsigtig med at træne? I nogle situationer kan fysisk træning være skadelig hvis du har hjertesvigt. Derfor skal du ikke træne uden at tale med en læge, hvis du: Har haft en blodprop i hjertet inden for den sidste uge Har alvorlig forværring i hjertesvigt med fx åndenød i hvile Har alvorlige hjerterytmeforstyrrelser eller ubehandlet sygdom i hjerteklapperne Har akut betændelse i hjertet eller lungerne. Fysisk aktivitet er en vigtig og sikker del af behandlingen af hjertesvigt, når det sker under de rette forhold. Det handler om at finde den rette mængde og type træning, der passer til dig og dit helbred. Tal altid med din læge eller sundhedspersonalet i klinikken, så du kan få hjælp til at finde den rigtige form for aktivitet for dig. Dansk Cardiologisk selskab anbefaler, at alle med hjertesvigt henvises til et genoptræningsforløb hvor fysisk træning er en del af forløbet. Du kan...)
Glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) (...kan spise glutenfri havre. Dette gælder både børn og voksne med nydiagnosticeret Cøliaki. Ikke-glutenfri havre kan ikke indgå i en glutenfri kost. Havre og produkter med havre kan være forurenet eller opblandet med andre korn og er derfor ikke nødvendigvis fri for gluten. Man bør i stedet for anvende en særlig fremstillet ren og dermed glutenfri havre. Der er nogle få der ikke tåler glutenfri havre. Ernæringsmæssigt er der fordele ved anvendelse af havre på grund af indholdet af fuldkorn, fibre, vitaminer og mineraler. Ved indtag af havredrik bør de glutenfri varianter benyttes. Spelt, urhvede og emmer er hvede og kan ikke indgå i en glutenfri diæt. Glutenfri diæt Hvis du lider af Cøliaki, skal du undgå gluten, og din slimhinde i tarmen vil blive normal, når du følger en glutenfri diæt. Du skal holde diæten livet igennem. Den glutenfri diæt er baseret på de samme kostprincipper og kostråd, som for raske. Behovet for protein er ikke højere end hos andre, men da hvede, rug og byg har et relativt højt indhold af protein, vil indholdet af protein i kosten være lavere, hvis der i stedet kun anvendes meltyper som ris- og majsmel, der er fattige på protein. Patienter med Cøliaki skal derfor vejledes i at bruge proteinrige mel- og plantetyper, som fx quinoa og havre. De fleste med Cøliaki får tilstrækkeligt med protein i deres kost. Som erstatning for hvede, rug og byg anbefales andre typer af korn eller planter, fx mel af majs, hirse, boghvede, quinoa (en plante), kikærter eller soja, samt særlige typer af mel baseret på stivelse fra hvede. Du kan købe en række glutenfri varer specielt fremstillet til patienter med Cøliaki, fx brød, knækbrød, pasta, kiks, knækbrød, pizzabunde og mysli. Du kan selv bage glutenfrit brød eller købe det i supermarkeder, via internettet eller eventuelt hos bageren. Køber du brød hos bageren, skal det glutenfri brød bages før alt andet, da der ellers kan ske en tilblanding fra andre meltyper. Glutenfrit brød - fremstillet af stivelse fra hvede eller andre glutenfri typer af mel har sjældent det samme indhold af næringsstoffer som almindeligt brød og derfor anbefales brød og bagværk, der ikke udelukkende er halvfabrikata/færdigfremstillet. Det kan mangle fibre og fuldkorn. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at få vejledning hos en klinisk diætist også for at sikre, at du spiser sundt og varieret. Følgende meltyper kan anvendes til glutenfri brødbagning: amarant boghvede, boghvedegryn durra (sorghum) havre, glutenfri hirse kartofler kikærter linser majs quinoa ris sago soja tapioca teff. Varedeklarationer Der kan være gluten i en række madvarer som pølser, pålæg, middagsretter, sovse, bagværk, øl og slik. Du skal derfor lære at læse varedeklarationen, når du køber ind. Er der hvede, rug og byg i en vare, skal det deklareres. EU har fastsat regler for, hvornår og hvordan fødevarer kan mærkes som ’glutenfri’. Reglerne gælder i Danmark og i alle andre EU-lande. Glutenfri: Angivelsen ’glutenfri’ må anvendes, hvis fødevaren indeholder mindre end 20 mg gluten pr. kg. Det kan være naturligt glutenfri fødevarer ( fx majsmel), fødevarer uden glutenholdige ingredienser (fx leverpostej uden hvedemel) eller fødevarer, hvor glutenindholdet er fjernet eller reduceret til under grænseværdien 20 mg gluten pr. kg (fx hvedestivelse). Det er dog ikke tilladt at anprise en fødevare som ’glutenfri’, hvis denne egenskab gælder for alle produkter i samme fødevaregruppe, fx frugt og grønsager. Meget lavt glutenindhold: Angivelsen ’meget lavt indhold af gluten’ må anvendes, hvis fødevaren har et glutenindhold under 100 mg/kg. Denne mærkning anvendes meget sjældent i Danmark. Spor af gluten Køber man en fødevare, fx mælkechokolade, pølser eller tortillachips, hvor der ikke står hvede, rug eller byg i ingredienslisten, er varen som udgangspunkt glutenfri. I nogle tilfælde kan der være risiko for et utilsigtet indhold af gluten, fx fra hvede. I så fald kan produktet være mærket med ’Kan indeholde spor af hvede’ eller et andet glutenholdigt kornprodukt. Denne mærkning bruges for at gøre opmærksom på en mulig risiko for personer, som ikke tåler gluten eller hvede. Der findes ikke faste regler for, hvor meget gluten der skal være til stede, før det anses for sundhedsskadeligt. Der er i lovgivningen ikke fastsat grænseværdier for, hvornår en evt. forurening med hvede eller et anden glutenholdigt kornprodukt udgør en sundhedsfare. Hvis du har cøliaki, kan du som udgangspunkt spise fødevarer, der ikke indeholder hvede, rug, byg eller ikke glutenfri i ingredienslisten. Det er dog en god idé at tænke over, hvordan fødevaren er fremstillet. Hvis den fx er lavet hos en bager eller i en fabrik, hvor der også produceres fødevarer med gluten, kan der være risiko for, at den er blevet forurenet med gluten. I sådanne tilfælde må du vurdere, om du vil spise produktet. Alkohol Når man følger en glutenfri diæt, må man kun drikke øl, som er mærket ’Glutenfri’. Glutenfri øl kan være lavet på bygmalt. Når det produceres korrekt, indeholder det mindre end 20 mg gluten/kg og kan betegnes som glutenfri. Glutenfri øl kan også laves på naturligt glutenfri kornsorter. Almindelig øl, lavet på bygmalt, indeholder betydeligt mere end 20 mg gluten/kg, og almindelig øl lavet på hvede har et endnu højere indhold af gluten. Gluten i glutenfri øl kan let komme til at bidrage væsentligt til det daglige glutenindtag, da man ofte kan indtage større mængder væske end fast føde Spiritus er som udgangspunkt glutenfri. Ved destillering følger gluten ikke med over i det færdige produkt. Spiritus kan dog indeholde gluten, hvis gluten er tilsat efter destilleringen. Ligeledes kan færdigblandede drinks og shots indeholde gluten, da de består af spiritus, og det er derfor vigtigt at læse varedeklarationen for at være sikker på, at der ikke er tilsat glutenholdige ingredienser. Tilskudsdrikke og ernæring til sonde indeholder ikke gluten. Vitaminer og mineraler På det tidspunkt, hvor du får stillet diagnosen Cøliaki, får du som regel målt i en blodprøve , om du har mangel på vitaminer og mineraler . Det kan fx dreje sig om jern, folsyre, B 12 -vitamin og D-vitamin. Når tarmen er normal, kan du optage vitaminer og mineraler igen. Fibre og fuldkorn Når man følger en glutenfri diæt, kan indtaget af kostfibre og fuldkorn let blive for lavt. Det gælder især, hvis diæten indeholder mange produkter lavet af stivelse, da stivelse kun bidrager med ganske få kostfibre. Desuden varierer indholdet af kostfibre meget i de forskellige glutenfri meltyper og brødblandinger. For at sikre et tilstrækkeligt indtag af kostfibre er det derfor vigtigt at spise fødevarer, som er rig på kostfibre og fuldkorn. Du bør derfor bruge melblandinger med et højt indhold af fibre. Hvis man selv bager, kan man øge fiberindholdet ved at tilsætte fx tørret frugt, nødder, revne gulerødder, hørfrø, chiafrø eller loppefrøskaller (Psyllium). Fuldkorn med hele kornet får du fra havregryn, fuldkornsmajsmel, hel hirse og fuldkornsris (brune ris). Fiberrige fødevarer er desuden frugt og grønt, bælgfrugter, quinoa og kartofler. Ris i en glutenfri diæt Ris og risbaserede produkter kan let komme til at fylde mere i kosten, når fx pasta, kiks og knækbrød indeholder rismel i stedet for glutenholdige kornsorter. Ris og risprodukter indeholder uorganisk arsen, som ved dagligt indtag kan forøge risikoen for kræft. Indholdet af arsen er uafhængigt af, om risen er økologisk eller ej. Fuldkornsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris. Ris kan sagtens indgå i en sund og varieret kost, men det er vigtigt at variere med andre kornprodukter. Særligt for børn er det væsentligt at være opmærksom på indtaget af ris og risprodukter. Det anbefales, at børn ikke drikker risdrik eller spise riskiks, ligesom babyer ikke skal have risbaseret grød hver dag. Man kan mindske indholdet af uorganisk arsen i ris ved at skylle risen og herefter lade den stå i blød eller koge den i rigeligt vand og hælde overskydende vand fra efter kogning. Se mere om tilberedning af ris på Fødevarestyrelsen. Lactoseintolerans Hvis man har fået konstateret cøliaki, kan det i en periode være svært at tåle lactose (mælkesukker). Det kan give mavesmerter og diarré. Det kan være nødvendigt at nedsætte forbruget af eller helt undgå lakcose i nogle uger for at mindske symptomerne. Det forværrer ikke sygdommen at indtage lactose. Årsagen til, at man ikke kan tåle lactose, kan være, at den skadede tarm i en periode ikke danner enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde lactose i tarmen. Lactose findes i alle former for drikkemælk, i syrnede mælkeprodukter, i fløde og i is. Man kan fortsat spise fast ost og smør. Der findes en lang række lactosefri mælkeprodukter i supermarkeder. En anden mulighed er at købe enzymet laktase i håndkøb, som kan tages sammen med eller tilsættes lactoseholdig mad og drikke. Irritabel tyktarm ved Cøliaki En del patienter med Cøliaki oplever at de fortsat, trods overholdelse af diæt og normalisering af transglutaminase, har tarmsymptomer der minder om irritabel tyktarm (oppustethed, luftdannelse og skiftende afføringsmønster). Behandlingen vil være det samme som hos patienter med irritabel tyktarm, og undersøgelser viser at Low FODMAP-diæten kan være gavnlig til at lindre symptomerne. Du kan...)
5 hurtige om KOL (...kan have svært ved at gå, spise og tale, fordi de ikke får luft nok, når de trækker vejret. De kan opleve følelsen af at de trækker vejret gennem et sugerør. Hvad er hvad? Emfysem (for store lunger) er en betegnelse for, når de fineste forgreninger i luftvejene er beskadigede. Kronisk bronkitis er en vedvarende betændelse i forgreningerne i lungerne (bronkierne). KOL (tidligere kaldt rygerlunger) er en betegnelse som bruges, når luftvejene enten er forsnævrede pga. kronisk bronkitis, emfysem eller begge dele. Symptomerne på astma kan ligne symptomer på KOL, men ofte skyldes astma helt andre faktorer end KOL, fx allergi . 2. Hvem får KOL? Den typiske patient med KOL er over 50 år og ryger, eller tidligere ryger . En del undersøgelser tyder på, at kvinder, der har røget eller været passive rygere, har større risiko for at udvikle KOL end mænd. I meget sjældne tilfælde kan en medvirkende faktor til udviklingen af KOL være en genetisk mangel på et protein (Alfa-1-antitrypsin). Det drejer sig dog kun om ca. 1-2 % af alle patienter med KOL. 3. Hvilke årsager er der til KOL? Den hyppigste årsag til KOL er rygning. Blandt storrygere vil ca. 3 ud af 10 udvikle KOL i en sådan grad, at de er hæmmet i deres daglige gøremål. Andre årsager er den førnævnte sjældne Alfa-1-antitrypsinmangel. Hvis du er under 40 år og har svære KOL-symptomer, bør du få taget en blodprøve for at undersøge, om du har Alfa-1-antitrypsinmangel. 4. Hvad er symptomerne på KOL? Typiske symptomer på KOL er: • Åndenød • Hoste med opspyt • Hyppige lungeinfektioner (lungebetændelse) • Udtalt træthed. 5. Hvordan behandles KOL? Hvis du ryger, er første led i behandlingen, at du holder op med at ryge . Hvis du holder op med at ryge, kan din lungefunktion blive lidt bedre eller stabiliseres, også selvom du har fået KOL. Mange kommuner tilbyder forskellige former for træning og rygestop-kurser, der kan være med til at forbedre din lungefunktion. Ud over de ting du selv kan gøre , findes der flere forskellige slags medicin, der kan hjælpe på dine symptomer. Noget medicin mindsker irritationen i lungerne, mens anden medicin kan udvide de små rør i lungerne, så du bedre kan få ilt til dit blod. KOL kan ikke helbredes, men symptomerne kan mindskes eller stabiliseres med forskellig medicinsk behandling. Du kan læse mere om medicin mod KOL i beskrivelsen af sygdommen KOL . Læs også KOL og følelserne eller KOL- hvad kan...)
Lactosereduceret diæt (...kan også opstå ved sygdomme i tyndtarmen, der ødelægger slimhinden og dermed laktase-enzymet. Lactoseintolerans kan udvikle sig i voksenalderen og skyldes hyppigt cøliaki eller andre sygdomme som Crohns sygdom . Når sygdommen behandles bliver slimhinden og dermed laktase-aktiviteten normal igen, men det kan tage flere måneder. De fleste mennesker med lactoseintolerans kan tåle små mængder lactose per måltid og undersøgelser viser at det svarer til 6-7 g lactose ad gangen. Det svarer til ca. 1,5 dl mælk. Nogle tåler mere og andre mindre, det kan kun den enkelte mærke. Lavere indhold af lactose i fødevarer er basisbehandling for personer med lactoseintolerance. I almindelig dagligvarehandel kan købes lactosefri mælk, kakaomælk, fløde og yoghurt. ”Mælk” lavet af soja, havre, mandel og ris er naturligt uden lactose og kan evt. drikkes eller anvendes som erstatning for mælk i madlavning. Men da indholdet af kalk og vitaminer er lavere end i almindelig mælk, anbefales normalt mælk og mælkeprodukter, der er lactosefri. Kvaliteten og mængden af protein i havre-, ris- og mandeldrik, men ikke sojadrik, er dårligere end i almindelig mælk. Indholdet af sukker er meget højt i risdrik. I risdrik har man desuden fundet små mængder af det giftige grundstof arsen. Derfor bør små børn undgå risdrik i store mængder, fx som erstatning for komælk. Særligt små børn under 10 kg bør man ikke give risdrik som mælkeerstatning, da den daglige indtagelse af stoffet arsen kan nå op på et for højt niveau. Indhold af lactose i en række fødevarer: Smør og fast ost indeholder kun spor af lactose og kan spises uden problemer. Hytteost indeholder lactose og kan spises i små mængder. Myseost indeholder relativt meget lactose og bør udelades. Almindelig mælk, dvs. sød-, let-, mini-, kærne-, kakao-, og skummetmælk indeholder 9,4 g lactose pr. glas mælk. Syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt, skyr, ymer og tykmælk, indeholder mindre lactose svarende til 7,4 g lactose pr. 2 dl. Der findes ingen danske oplysninger om indholdet af lactose i mælke- og flødeis, og det må derfor frarådes at spise mælke-og flødeis. Fødevarer, som kan være tilsat mælk, fx leverpostej, pølser, brød og flødechokolade, indeholder som regel under 1 g lactose pr. 100 g og vil derfor tåles af de fleste uden symptomer. Medicinske ernæringsdrikke, som blandt andet forhandles på apoteket, indeholder med få undtagelser meget lidt lactose (< 0,5 g pr. 100 ml). Sondeernæring indeholder ikke lactose. Enzymet laktase Laktase er et enzym, der opløser mælkesukker. Det kan enten tilsættes mælk, fløde, syrnede mælkeprodukter, retter med mælk, fx risengrød og lasagne, eller det kan indtages til et måltid, som indeholder lactose. Det betyder, at du kan indtage mælk og retter, hvor mælk indgår, uden problemer. Findes som tabletter og kapsler . Tabletterne skal tages, lige før du skal drikke eller spise et måltid med lactose. Kapslerne tilsættes mælk eller retter med mælk. Laktase tåler ikke opvarmning, og derfor skal varme retter afkøle lidt, før du tilsætter enzymet. Der er ingen mulighed for overdosering. Laktase som kapsler og tabletter kan købes i håndkøb på apoteket. Der kan ikke søges om tilskud. Kalktilskud Kalk findes i mejeriprodukter som mælk og ost, samt i visse grønsager og bælgfrugter, for eksempel kål som grønkål, broccoli og hvide bønner. Det daglige behov for kalk (950-1150 mg pr dag ifølge de Nordiske Anbefalinger 2023) dækkes normalt af ovenstående fødevarer dvs. ca. ½ liter mælkeprodukt, ost og visse grønsager. Hvis du ikke er i stand til at få dækket dit kalkbehov fra mælkeprodukter og ost, kan...)
Interaktioner mellem mad og lægemidler (...kan føre til en utilsigtet nedsættelse eller øgning af lægemidlets effekt. Konsekvenser i form af behandlingssvigt eller udvikling af toksiske bivirkninger kan bidrage til øget sygelighed og medføre forlængelse af behandlingstid eller indlæggelse. Mekanismer bag føde-lægemiddelinteraktioner Føde-lægemiddelinteraktioner kan inddeles i farmakokinetiske og farmakodynamiske. De farmakokinetiske føde-lægemiddelinteraktioner, hvor fødeindtagelsen interagerer med lægemidlets absorption, fordeling, metabolisme eller elimination, er langt de hyppigste. Der er kun få eksempler på betydende farmakodynamiske føde-lægemiddelinteraktioner, hvor elementer fra føden interagerer med lægemidlet på dettes virkningssted i organismen. Se tabel med indholdsstoffer og interaktionsmekanismer med føde i artiklen Lægemiddelinteraktioner med føde . Lægemidlets egenskaber Lægemidlernes fysisk-kemiske egenskaber har betydning for deres potentiale for føde-lægemiddelinteraktioner, og såvel forskellige lægemidler fra samme stofgruppe som forskellige formuleringer af identiske lægemidler kan have vidt forskellige kemiske egenskaber og dermed forskellige føde-lægemiddelinteraktioner. Det er dog generelt ikke muligt alene ud fra kendskab til et lægemiddels fysisk-kemiske egenskaber at forudsige føde-lægemiddelinteraktioner. Læs mere om absorption af lægemidler . Måltidets egenskaber Også måltidets størrelse, sammensætning og nøjagtige tidsmæssige relation til lægemiddelindtagelsen har indflydelse på udvikling af føde-lægemiddelinteraktioner. Således øges biotilgængeligheden (lægemidlets tilgængelighed for det væv, det skal virke i) af lipofile lægemidler - ofte af fedtrig føde fx som følge af øget opløselighed (fx isotretionin ). Omvendt kan fiberrig føde reducere biotilgængeligheden af visse lægemidler som følge af binding til fiberkomponenterne (fx digoxin ). Disse forhold er ofte dårligt belyst, og tillige anvendes flere forskellige definitioner på faste. Generelt forstås ved ’faste’ i denne sammenhæng, at fødeindtagelse undlades i mindst en time før og mindst to timer efter lægemiddelindtagelsen. Farmakokinetiske effektmål I studier af føde-lægemiddelinteraktioner er ændring i biotilgængelighed som følge af fødeindtagelse et centralt farmakokinetisk effektmål, da lægemiddeleffekten for mange lægemidler er korreleret til biotilgængeligheden . Biotilgængelighed afhænger af lægemiddelabsorption og en eventuel first-pass metabolisme. Ændringer i omfanget af lægemiddelabsorption enten som følge af en direkte kemisk reaktion mellem lægemiddel og føde (fx kelatdannelse) eller som følge af det fysiologiske respons på fødeindtagelse (fx ændring i ventrikel-pH, galdesekretion og gastro-intestinal motilitet) er den dominerende årsag til betydende farmakokinetiske føde-lægemiddelinteraktioner. Føde-lægemiddelinteraktioner, hvor kun hastigheden af lægemiddelabsorptionen påvirkes er hyppige, men sjældent klinisk relevante. Dog kan en høj absorptionshastighed give anledning til høje maksimalkoncentrationer, der kan være ledsaget af koncentrationsafhængige bivirkninger. For andre lægemidler deriblandt mange antibiotika afhænger lægemiddeleffekten snarere af det tidsrum, hvor stofkoncentrationen overstiger en vis terapeutisk grænseværdi. Ved rigelig dosering øges dette tidsrum typisk, hvis absorptionshastigheden reduceres. Føde-lægemiddelinteraktioner, der påvirker metabolisme, fordeling eller elimination er sjældne. Kliniske effektmål Da der ikke altid er en simpel sammenhæng mellem farmakokinetiske effektmål og farmakologisk effekt, kan ændringer i biotilgængelighed kun indicere, at en føde-lægemiddelinteraktion er til stede. For at afgøre om føde-lægemiddelinteraktionen også har klinisk betydning, må indvirkningen på lægemidlets farmakologiske effekt kvantificeres. De benyttede effektmål vil da afhænge af typen af lægemiddeleffekt (fx antibakteriel, antihypertensiv, lipidsænkende eller antikoagulans-effekt), og for mange lægemidler er en simpel eller nøjagtig kvantitering af den farmakologiske effekt ikke mulig. I de efterfølgende afsnit gives nogle eksempler på farmakokinetiske effektmål (oftest biotilgængelighed) samt en vurdering af den kliniske betydning af nogle vigtige føde-lægemiddelinteraktioner. Antikoagulantia Biotilgængeligheden af warfarin påvirkes ikke af fødeindtagelse. Derimod nedsættes effekten af warfarin som følge af direkte antagonisme ved indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer som kål, broccoli og lever samt diverse ernæringspræparater og kosttilskud. Enkeltstående eksessiv indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer fører dog ikke til klinisk betydende ændring af den antikoagulerende effekt, og behandlingsresistens ses først ved betydelig daglig indtagelse gennem mindst en uge. Trods lavt K-vitaminindhold kan stor indtagelse af avocado nedsætte effekten af warfarin , men mekanismen er ukendt. Af de nye antitrombotiske lægemidler ( DOAKs ) er det særligt rivaroxaban , der kan interagere med mad. Samtidig fødeindtagelse øger absorbtionen af rivaroxaban, og sikrer en høj biotilgængelighed og effekt. Det anbefales derfor, at rivaroxaban tages med mad. Hjerteglykosider Almindelig fødeindtagelse påvirker ikke biotilgængeligheden af digoxin . Derimod kan et højt indhold af kostfiber fx i form af fibertilskud reducere biotilgængeligheden af digoxin med 16-32 %. Da det terapeutiske index for digoxin er snævert, kan en generel kostomlægning til en fiberrig diæt (fx indiceret af samtidig hypercholesterolæmi) give risiko for behandlingssvigt og medføre behov for dosisjustering. Diuretika Eksessiv indtagelse af kaliumholdige fødevarer som bananer og spinat sammen med kaliumbesparende diuretika kan føre til udvikling af hyperkaliæmi. Dette gælder også natrium-fattig saltsubstitution, der kan indeholde store mængder kalium, hvilket har medført livstruende hyperkaliæmi hos patienter i behandling med spironolakton . Calciumantagonister Effekten af fødeindtagelse på absorptionen af nifedipin afhænger af formuleringen. Da den blodtryksnedsættende effekt afhænger af koncentrationen, er større fluktuationer uhensigtsmæssige, og meget høje koncentrationer er forbundet med risiko for bivirkninger som hypotension, flushing og hovedpine. For nifedipinkapsler samt nifedipintabletter reduceres den initiale maksimale koncentration og dermed risikoen for bivirkninger ved samtidig fødeindtagelse, mens biotilgængeligheden og den kliniske effekt bevares. For ’sustained release’ depottabletter øges biotilgængeligheden af nifedipin med 31 % ved fødeindtagelse, hvilket medfører en signifikant yderligere blodtryksreduktion. Derimod har fødeindtagelse ingen større indvirkning på absorptionen af nifedipin fra ’controlled release’ depottabletter. Dermatologiske midler Biotilgængeligheden af aknemidlet isotretinoin øges med 72-86 % ved indtagelse til eller kort efter et måltid, hvilket øger effekten. Da dosering af isotretinoin titreres efter klinisk effekt og forekomst af bivirkninger, bør isotrenoin tages med en fast måltidrelation. Ved samtidig fødeindtagelse øges biotilgængelighed af psoriasismidlet acitretin med 91 %, og den interindividuelle variabilitet i biotilgængelighed mindskes, hvorfor dosering af acitretin til et måltid ofte foretrækkes. Tetracycliner Biotilgængeligheden af tetracyclin reduceres med 46-57 % ved samtidig fødeindtagelse, med 50-65 % ved samtidig indtagelse af mælkeprodukter og med op til 81 % ved samtidig indtagelse af jern pga. kelatdannelse. Dette giver risiko for behandlingssvigt over for visse lavfølsomme organismer. Selv beskeden anvendelse af mælk i te eller kaffe er tilstrækkeligt til at reducere absorptionen af tetracyclin med 49 %. Alle tetracycliner har høj affinitet for kelatdannelse med polyvalente kationer (fx jern, calcium, magnesium og aluminium), som kan indeholdes i forskellige kosttilskud. Quinoloner Biotilgængeligheden af ciprofloxacin påvirkes ikke af fødeindtagelse, men reduceres med 30-36 % ved indtagelse af mælkeprodukter pga. kelatdannelse. Da ciprofloxacin sjældent væsentligt overdoseres, kan dette medføre risiko for behandlingssvigt over for moderat følsomme organismer. Også sondeernæringsprodukter kan pga. indholdet af divalente kationer (fx jern, magnesium og zink) give anledning til kelatdannelse med quinoloner. Antimykotika Biotilgængeligheden af itraconazolkapsler øges med 31-163 % ved samtidig fødeindtagelse, hvilket afspejles i et bedre klinisk respons. Interaktionen tilskrives effekten af mavesyre, idet itraconazol er en svag base, der kun er opløselig ved lavt pH. Tuberkulosemidler Fødeindtagelse nedsætter biotilgængelighed af isoniazid med 12-43 %, hvilket kan give risiko for behandlingssvigt. Isoniazid er endvidere en monoaminoxidasehæmmer, hvorfor forsigtighed med tyraminholdige fødevarer må anbefales. For rifampicin reduceres biotilgængeligheden med op til 26 %, men da tidsrummet med baktericide koncentrationer ikke påvirkes, er risikoen for behandlingssvigt ringe. Antiinflammatoriske og antireumatiske midler Absorptionen af de fleste NSAID -præparater forsinkes, men reduceres ikke i væsentlig grad af samtidig fødeindtagelse. Medmindre en hurtigindsættende effekt er påkrævet, foretrækkes ofte indtagelse til måltider for at mindske de gastro-intestinale bivirkninger. Midler mod knoglesygdomme For bisfosfonater er effekten af fødeindtagelse meget markant som følge af udtalt kelatdannelse med divalente kationer i føden. Biotilgængeligheden af alendronat reduceres med 85-90 % ved indtagelse samtidig med og i mindst 2 timer efter et måltid, hvilket kan medføre behandlingssvigt. Indtagelse af kaffe eller appelsinsaft er tilstrækkeligt til at reducere biotilgængeligheden af alendronat med 60 %. Ligeledes nedsættes absorptionsfraktionen af ibandronsyre meget markant (ca. 90 %) ved samtidig indtagelse af føde og drikkevarer, undtagen postevand. Ibandronsyre skal derfor indtages om morgenen efter mindst 6 timers faste, med et glas postevand, mindst 1 time før andre føde- og drikkevarer, kosttilskud eller lægemidler. A lendronat skal indtages med vand mindst 2 timer efter og mindst ½-1 time før fødeindtagelse (fx før morgenmåltidet). Konklusion Som det fremgår, er der stor variation i omfang og klinisk relevans af føde-lægemiddelinteraktioner. De vigtigste tilfælde er forbundet med stor risiko for behandlingssvigt ved fødeindtagelse. For en del lægemidler er der farmakokinetisk evidens for en føde-lægemiddelinteraktion, uden at denne synes væsentligt at påvirke den kliniske effekt og for visse lægemidler medfører fødeindtagelse en øget biotilgængelighed og klinisk effekt, der oftest er hensigtsmæssig. For lægemidler med et snævert terapeutisk index, kan selv små ændringer i dosis/respons-forhold have stor konsekvens. Hos enkelte patienter, hvor vedligeholdelsesdosis af et sådant lægemiddel varierer uforklarligt, kan føde-lægemiddelinteraktion være en årsag, og lægemiddelindtagelse med en fast måltidsrelation bør forsøges. For lægemidler, hvor samtidig fødeindtagelse mindsker de subjektive gener for patienten, kan kendskab til disse forhold hjælpe til at sikre komplians. Mange variable forhold hos patienter så som kostvaner, sygdomstilstande, polyfarmaci, komplians og særlig følsomhed for enkelte lægemidler gør, at behandlingen ofte må individuelt tilpasses patienten. Lægen må forudsættes at have kendskab til potentielle føde-lægemiddelinteraktioner og derudfra afgøre, om de er relevante for den enkelte patient. Referencer Schmidt LE, Dalhoff K. Food-drug interactions. Drugs 2002; 62: 1481-1502 Schmidt LE, Dalhoff K. Interaktioner mellem føde og lægemidler. Rationel Farmakoterapi. November 2002. Dalhoff K, Kan...)
FOKUS: Mad, medicin og mennesker (...kan påvirke din medicins virkning i artiklen Mad og medicin skrevet af overlæge på Bispebjerg hospital, Kim P. Dalhoff . Folkesygdomme og kost Hvis du lider af en af de store folkesygdomme, type 2-diabetes , fedme , forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol er der meget, du selv kan gøre ved at ændre din kost og dyrke motion. Læs om kostrådene under den enkelte sygdom, og hør evt. din læge om mulighederne for at blive henvist til en diætist. Hvad laver en diætist - og kan en diætist hjælpe dig? Er du overvægtig, undervægtig eller kan du ikke spise almindelig mad af andre grunde? Læs interviewet med klinisk diætist på Århus Universitetshospital, Mette Borre, Hvad kan diætisten hjælpe dig med? Artiklen handler om diætistens arbejde, og hvad hun kan hjælpe dig med. Andre sygdomme og særlige kostråd Se eksempler på sygdomme, hvor der gælder særlige kostråd Kostråd ved forstoppelse Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) Kostråd ved irritabel tyktarm Kostråd ved Crohns sygdom Kostråd til glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) Kostråd til lactosefri diæt ved lactoseintolerans (mælkeallergi) Undervægt - behov for ernæring Hvis du er underernæret, er det vigtigt, at du får hjælp til at få de vitaminer og mineraler og den næring, som din krop har brug for. Læs, hvad du kan...)
Alkohol og medicin (...kan være en farlig blanding. Medicin.dk skelner mellem: 1. Medicin, hvor du ikke må drikke alkohol. 2. Situationer, hvor alkohol forstærker medicinens sløvende effekt, eller medicinen forstærker alkoholens sløvende effekt. 3. Medicin, hvor du skal være forsigtig, hvis du har et alkoholmisbrugoverforbrug . 1. Medicin, hvor du ikke må drikke alkohol For disse lægemidler gælder, at medicinen hæmmer nedbrydningen af alkohol. Det medførergiver en øget koncentration af stoffet acetaldehyd i kroppen, og kan derved giveså får man symptomer på forgiftning som kvalme, hovedpine og generelt ubehag. Drikker du store mængder alkohol sammen med disse lægemidler, kan du falde om, fordi dit blodtryk bliver alt for lavt. Medicin, hvor du ikke må drikke alkohol: Disulfiram (Antabus®) bruges ved et alkoholoverforbrug, så patienten ikke skal drikke alkohol. Virkningen holder mindst 14 dage efter sidste dosis. Selv små mængder alkohol, i fx madvarer, kan give ubehag så som opkast og kvalme. Metronidazol er et middel der bruges mod infektion, fx svamp i skeden. Patienter, der drikker alkohol sammen med metronidazol, kan få symptomer, der svarer til symptomerne beskrevet ovenfor. Derfor må du ikke drikke alkohol, hvis du får metronidazol. Man anbefaler, at der skal gå tre dage, fra du har taget metronidazol, til du kan drikke alkohol. 2. Situationer, hvor alkohol forstærker medicinens sløvende effekt, eller medicinen forstærker alkoholens sløvende effekt Alkohol påvirker som bekendt din hjerne og dit nervesystem. Det er der også forskellige typer medicin, der gør. Hvis Så når du tager alkohol sammen med den type medicin, vil de ofte forstærke hinandens virkning. I nogle tilfælde er det medicinen, der forstærker alkoholens virkning, i andre tilfælde er det omvendt. I begge tilfælde kan...)
Feber, hoste og ondt i halsen? (...kan indeholde store mængder virus eller bakterier, der er lige klar til at besøge sit næste offer - så husk altid at nyse ned i ærmet. Ud over nys, er vores hænder en af de helt store smittekilder. Læs artiklen Håndvask eller sprit ? Oversigt over typiske vintersygdomme, der kan give hoste, forkølelse og feber: Influenza Kold lungebetændelse (Mycoplasma lungebetændelse) Lungebetændelse Forkølelse Hoste Falsk strubehoste Halsbetændelse Akut bronchitis hos børn . Læs også om forskellen på Kold og varm lungebetændelse . Hvornår skal jeg have medicin? De fleste af disse infektionssygdomme skyldes virus, og når det er tilfældet, er der ingen virkning af antibiotika (fx penicillin ). Smertestillende medicin kan bruges til at lindre symptomerne, men det kurerer ikke sygdommen. Læs mere og se den lille tegnefilm om antibiotika og udviklingen af resistente bakterier. På vej til lægen? Det er almindeligt at være sløj lidt over en uge af vintersygdommene, men du kan godt hoste lidt længere tid. Bliver du ved med at føle dig utilpas, hoste eller have feber, bør du kontakte din læge. Det er altid en god ide at have målt din temperatur, før du besøger lægen. Husk at måle dit barns temperatur, hvis det er dit barn, der er sygt. Fakta om feber Temperatur omkring 37 ºC (målt i endetarmen) er normalt Temperatur mellem 37 ºC og 38 ºC kaldes at man er subfebril, og kan oversættes som højere temperatur end normalt, men ikke egentlig feber. Temperatur over 38 ºC kaldes feber Hvorfor får man feber? Når bakterier og virus trænger ind i kroppen, aktiveres kroppens immunforsvar. En del af den proces gør, at kroppens temperatur stiger. Den proces, der skal medvirke til at bekæmpe virus og bakterier, forløber mest effektivt, når kropstemperaturen er mellem 38 ºC og 39 ºC. På den måde kan feber med moderat temperaturforhøjelse ses som et tegn på, at kroppen er i gang med at bekæmpe sygdommen. Det er derfor en god ide at undlade febernedsættende medicin, når temperaturen er moderat forhøjet. Stiger temperaturen til op omkring 40 ºC, kan...)
Medicinrester og -affald (...kan se, hvad du afleverer. Medicinen må gerne være i blisterpakning eller i glas eller hældt løst ned i posen. En evt. papæske skal ikke med - den skal blot i din egen affaldsspand til pap. Dette er medicinaffald og skal afleveres på apoteket: Medicin - både recept og håndkøb. Tabletter (piller), inhalatorer (med restfyld), medicinsk plaster (foldet sammen), salver, cremer, dråber, væsker til både mennesker og dyr. Injektionspenne fx insulinpenne Penne kan afleveres i en gennemsigtig pose ligesom andre medicinrester. Nogle insulinpenne kan afleveres i en returpen-pose til genbrug. Det gælder fx injektionspenne fra Novo Nordisk, Lilly og Sanofi. Returpen-posen er gratis, og kan fås på apoteket. NB! Du skal altid fjerne nålen fra pennen, før du afleverer den på apoteket. Nålen lægges i en kanyleboks, som du får på apoteket (i nogle kommuner gratis - andre steder mod betaling). Skarpe genstande kan afleveres på apoteket, men apoteket er ikke forpligtet til at tage imod det. (Kontakt din kommune eller apoteket for at få mere at vide): Sprøjter, kanyler, ampuller og skalpeller skal lægges i en kanyleboks. Husk at lukke låget ordentligt på den fyldte kanyleboks, inden du afleverer boksen. Dette er IKKE medicinaffald og kan smides i din egen affaldsspand: Tom emballage Tomme medicinbøtter i plast eller glas samt tomme blisterpakninger skal du sortere efter din kommunens retningslinjer. Fx som plast, glas, pap eller restaffald. Elektronik Elektroniske termometre, blodtryksmålere m.m. skal du sortere som elektronisk affald. Plejeprodukter og kosttilskud Solcreme, kosmetik, lusemidler og andre plejeprodukter der ikke indeholder lægemidler, skal sorteres som husholdningsaffald efter de regler, der er i din kommune. Det samme gælder kosttilskud som fx vitaminer og mineraler. 1. Særlige regler for overskydende creme og gel på huden Hvis du får for meget creme eller gel på hænderne, når du bruger fx hormoncreme eller smertestillende geler, skal du tørre hænderne af med køkkenrulle, før du vasker dem, for at undgå creme eller gel i spildevandet. Smid papiret i skraldespanden - ikke i toilettet . På den måde hjælper du med at passe på miljøet og undgår, at unødvendige medicinrester ender i vores vand. Læs mere om Klima og miljø og lægemidler . 2. Særlige regler for kviksølv Termometre og batterier fra høreapparater som indeholder kviksølv, skal samles i en lufttæt kviksølvsbeholder (frysepose/syltetøjsglas). Sørg for at pakke knuste og defekte termometre ind, så hverken glasskår eller kviksølvrester kan give skade. Kviksølvsaffaldet kan afleveres på visse apoteker eller som farligt affald til genbrugspladsen. Hvorfor er medicinrester farligt affald? Medicinrester betragtes som farligt affald af flere grunde; For det første fordi mange typer medicin (fx antibiotika og medicin med hormoner) forurener miljøet. For det andet fordi medicin kan...)
Slidgigt -Fysisk træning som behandling (...kan du opleve at få smerter, og at det er sværere at bevæge sig. Området omkring leddet med muskler, knogler og ledkapsel bliver tykkere og mere stive, og kan gøre ondt. Fysisk aktivitet kan i nogen grad lindre symptomerne ved slidgigt, især i knæ og hofter, men typisk ikke fjerne smerterne helt. Alligevel er det en vigtig del af behandlingen. Det skyldes at fysisk aktivitet også har en positiv effekt på andre sygdomme, som mange med slidgigt har, fx hjerte-kar-sygdomme og overvægt . Fysisk aktivitet skader ikke leddene, tværtimod. Derfor er det vigtigt at du bliver ved med at bevæge dig, også selvom du har ondt. Hvordan skal jeg træne? Du kan frit vælge den form for træning, du bedst kan lide, det vigtigste er, at du er fysisk aktiv. Både konditionstræning som gang, cykling og svømning, samt styrketræning virker. Hvis du har smerter, kan det være en fordel at starte med træning i varmtvandsbassin. Det anbefales, at du starter med et træningsforløb med en fagperson, så du lærer at træne på en måde, der passer til dine behov. Derefter kan du fortsætte med hjemme- eller selvtræning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Det er uklart, om mere motion giver større effekt - men det skader ikke at prøve. Hvis du har andre sygdomme, som hjerteproblemer eller diabetes, bør du tale med din læge eller sundhedspersonalet i klinikken, før du starter træning. Du kan...)
Søgeresultater, Forfattere og referenter:
Kanstrup, Helle
Søgeresultater, Indholdsstoffer:
Kanamycin
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Artificielle steroider med påvirkning af østrogen-, progesteron- og androgenreceptorer (...Kan anvendes som hormonterapi ved behov for symptomlindring efter menopausen. Er især velegnet, hvis nedsat libido er et dominerende problem. Ved mastalgi under kombineret østrogen- gestagenbehandling kan...)
Ekspektorantia (...Kan anvendes til patienter med sejt ekspektorat, men effekten er beskeden. Kan tillige anvendes til at forebygge eksac...)
Hostestillende midler (...Kan anvendes til patienter med tør irritationshoste, men effekten er beskeden. Ved langvarig, tør hoste, som skyldes lungekræft eller lungefibrose, kan li...)
β-receptorblokerende midler og kombinationer (midler mod glaukom) (Kan anvendes ved alle glaukom typer. Ved akut vinkellukningstilfælde (akut glaukom) bør β-blokker ikke gives som eneste behandling.)
Midler til lukning af ductus arteriosus (...Kan forsøges hos børn født før graviditetsuge 30. Effekten aftager med stigende postnatal a...)
Vitamin K (hæmostatika) (Kan hos patienter i behandling med vitamin K-antagonister blokere for effektiv antikoagulation i dage til uger.)
Albendazol (Kan om nødvendigt anvendes Der er data for mere end 900 1. trimester-eksponerede gravide (400 mg som enkeltdosis) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.)
Cefalosporiner (β-laktamantibiotika) (Kan om nødvendigt anvendes.)
Propofol (...Kan om nødvendigt anvendes. Den relative vægtjusterede dosis er under 1 % og da den gastro-...)
Barbitursyrederivater (Kan om nødvendigt anvendes. Den relative vægtjusterede dosis er under 3 % og der er ikke beskrevet bivirkninger hos ammede børn.)
Glukokortikoider til lokal brug (Kan om nødvendigt anvendes. Den systemiske absorption er ringe.)
Makrolider (...Kan om nødvendigt anvendes. Den vægtjusterede dosis er mellem 1 % og 5 %, hvilket vil resultere i tilførsel af doser via modermælken, som i alle tilfælde er væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. Der er kun beskrevet milde bivirkninger. Et epidemiologisk studie fandt en ikke-signifikan...)
Anæstetika til inhalation (Kan tillades efter udmalkning og bortkastning af første portion mælk.)
Angiotensin II-receptorblokkere (Kandrozid)
Midler mod lysosomal sur lipase (LAL)-mangel (Kanuma)
Benzodiazepiner (anxiolytika) (, og kan om nødvendigt anvendes, da den relative vægtjusterede dosis er begrænset og bivirkninger kun sjældent beskrevet. Diazepam bør undgås.)
β-receptorblokerende midler (...kan være udtalt, specielt hos patienter med hårdt fysisk arbejde, hvor arbejdsevnen kan blive nedsat. Denne bivirkning ses mindre hyppigt med β-blokkere med vasodilaterende effekt. Ligeledes ses nedsat maksimal arbejdsevne hos yngre sportsaktive, hvor maksimalpulsen falder med 10-15 %. Bivirkninger fra centralnervesystemet kan ses i form af søvnforstyrrelser, mareridt og depression. Disse bivirkninger opstår sandsynligvis lidt hyppigere med de lipofile β-blokkere. Fra mave-tarm-kanalen kan ses bivirkninger i form af kvalme og tendens til diarré. Bivirkninger fra hjerte og kredsløb kan være bradykardi, som sjældent i sig selv er symptomgivende, endvidere kan ses atrio-ventrikulært (AV) blok . Hvis bradykardi er et problem, kan forsøges med β-blokker med vasodilaterende eller egenstimulerende effekt, hvis det er foreneligt med indikationsstillingen. Kolde hænder og fødder som følge af perifer vasokontraktion kan ses, men er mindre hyppigt med β-blokkere med egenstimulerende eller vasodilaterende effekt. Hypotension kan ses, men er relativt sjælden, hvis kontraindikationerne for behandlingen med β-blokkere overholdes. Bronkospasmer hos patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse ses primært med non-selektive β-blokkere, men også tidvist ved brug af β-blokkere med selektivitet og egenstimulerende effekt. Anafylaktiske reaktioner kan forstærkes under behandling med β-blokkere samtidig med, at det normale terapeutiske respons på adrenalin svækkes. Impotens forekommer under β-blokkerbehandling, men er dog en relativt sjælden bivirkning. Hos patienter med iskæmisk hjertesygdom har impotens i 90 % af tilfældene psykologiske årsager frem for farmakologiske, og det behandles lige så effektivt med placebo som sildenafil. Omkring 3 % med iskæmisk hjertesygdom får reelt farmakologisk betingede potensforstyrrelser. β-blokkere har en lettere diabetogen effekt og kan hos patienter med nedsat insulinfølsomhed fremskynde udvikling af egentlig diabetes. β-blokkere kan sløre symptomerne ved hypoglykæmi , og non-selektive β-blokkere forlænger restitutionsfasen ved hypoglykæmi, hvorfor forsigtighed bør udvises ved behandling af insulinbehandlede personer med diabetes. β-blokkere kan også forårsage hypoglykæmi hos personer, der ikke har diabetes, fx præmature, nyfødte og ældre. β-blokkere kan...)
Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (...xacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn i voksealderen. Dog kan det gives til børn som engangsdosis til profylakse mod meningokoksygdom og til børn ove...)
Allergener (...kan udløse allergiske straksreaktioner via specifikke IgE antistoffer, eller de kan udløse senreaktioner, der involverer sensibiliserede T-celler, primært i huden. IgE medierede straksreaktioner ( Type- I allergi ) opstår minutter til få timer efter eksponering og kan udløses af luftvejsallergener fra pollen, pelsdyr, husstøvmider og skimmelsvampe, som primært fører til symptomer som rhinoconjunctivitis og astma. Allergener fra fødevarer, insektgift og lægemidler kan også udløse rhinit og astma, men udløser desuden urticaria gastro-intestinale symptomer og sjældnere livstruende anafylaktiske reaktioner. T-celle medierede senreaktioner ( Type IV-allergi (hudtest) ) er primært hudreaktioner som opstår timer til dage efter eksponering og kan...)
Generelt om vacciner og vaccination (...kan indeholde restmængder af æggeprotein. Store internationale studier har vist, at der ikke er øget risiko for straksallergisk reaktion på influenzavaccine hos patienter med allergi over for æg, uanset hvor svær reaktionen på æg har været. Der er derfor ikke indikation for at spørge om allergi forud for vaccination. Personer med allergi over for æg, kan vaccineres med vanlige influenzavacciner, og der anbefales en efterfølgende observationstid på 30 minutter (6908) . Tilsvarende indeholder nogle vacciner ekstremt små mængder formaldehyd, neomycin, gentamycin eller andre aminoglykosider. Allergi over for disse er meget sjælden, og der er typisk tale om kontaktallergi, som manifesterer sig med lokaliseret eksem på hud, som eksponeres for fx. neomycin, og aldrig som anafylaksi. Dansk Selskab for Allergologi anbefaler, at der ikke spørges specifikt til allergi over for disse indholdsstoffer. Desuden anbefales, at voksne patienter, som oplyser allergi overfor neomycin, gentamicin og andre aminoglykosider samt formaldehyd, kan...)
Intrauterine kontraceptiva (kobberholdige) (...kan i princippet gøres på et hvilket som helst tidspunkt i cyklus. Oplægningen bør ikke foretages, hvis der er symptomer på bakteriel vaginose , cervicit eller anden underlivsinfektion (rødme, ømhed eller abnorm fluor, ledsaget af leukocytter i wet smear fra cervikalkanalen). Disse tilstande bør behandles for at forebygge ascenderende infektion. På grund af risikoen for asymptomatisk chlamydiainfektion bør der hos kvinder under 30 år foretages undersøgelse herfor før eller samtidig med oplægning af IUD. Hvis det efter oplægningen viser sig, at prøven er positiv, kan kvinden behandles uden seponering af spiralen, forudsat at der ikke er symptomer. Oplægning kan ske i umiddelbar forbindelse med et kirurgisk abortindgreb, hvor motivation for kontraception normalt er stor. Efter en fødsel bør spiralen ikke oplægges før involutionsprocessen i uterus er afsluttet 6-8 uger post partum. Postcoital oplægning kan forhindre implantationen af det befrugtede æg og kan finde sted op til 5 dage efter det formodede ovulationstidspunkt. Denne form for profylakse bør dog kontrolleres med en graviditetstest 3 uger senere. Den postcoitale beskyttelse med IUD synes mindst lige så sikker som postcoital hormonbehandling, og metoden indebærer den fordel, at IUD kan blive liggende, hvis fortsat beskyttelse ønskes. Udtagning af en IUD foretages sædvanligvis let ved et behersket træk i markeringstråden. Hvis tråden ikke er synlig, bør man undersøge, om den ligger retraheret i cervikalkan...)
Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden) (...kan anvendes i behandling af seboroisk dermatitis og andre inflammatoriske tilstande med relation til Malassezia species, såsom psoriasis i hårbund og ansigt (sebopsoriasis) og atopisk dermatitis (head and neck dermatitis) via hæmning af Malassezia svampen (2693) . Ciclopirox og miconazol (samt visse andre imidazolderivater) har tillige en antibakteriel effekt og kan anvendes til behandling af erythrasma. Terbinafin er en allylamin, der har bedst effekt over for dermatofytter, hvor det er fungicidt. Effekten på gærsvampe er mindre udtalt (høje MIC-værdier). Ved lokal applikation kan en tilstrækkelig høj koncentration af terbinafin dog opnås. Udover de omtalte præparater, findes en række frihandelsvarer inden for fx shampoo, som man kan...)
Antiinflammatoriske og antireumatiske midler (...kan inddeles i følgende grupper: NSAID Virkningen af NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) er symptomatisk og beror først og fremmest på, at de hæmmer cyclooxygenaseenzymer og dermed bl.a. prostaglandinsyntesen. De fleste af stofferne hæmmer både cyclooxygenase 1 og 2 og virker antiinflammatorisk, antipyretisk, analgetisk og trombocytagglutinationshæmmende. Se endvidere NSAID . csDMARD - (konventionelle antireumatika) DMARD står for disease modifying antirheumatic drugs. Tidligere skelnede man mellem DMARD, som omfattede de klassiske kemiske stoffer og biologiske stoffer, men i takt med at nye immunmodulerende stoffer, som ikke kan klassificeres som biologiske (fx JAK-hæmmerne) er kommet til, omtales grupperne som csDMARD (conventionel synthetic),bDMARD (biologic) og tsDMARD (targeted synthetic). csDMARD (conventionel synthetic disease modifying anti-rheumatic drugs) omfatter: visse cytostatika ( methotrexat og cyclophosphamid ) sulfasalazin ciclosporin leflunomid azathioprin mycophenolatmofetil chloroquin og derivater . De anvendes ved reumatoid artritis og andre inflammatoriske sygdomme. Virkningen indtræder i løbet af 2-4 måneder. Tidlig diagnostik og csDMARD-terapi er, sammen med intraartikulær binyrebarkhormon, hjørnestenene i behandlingen af artritis. Behandling med DMARD er en specialistopgave. Methotrexat er førstevalg ved reumatoid artritis, typisk kombineret med intraartikulære injektioner. Behandlingen bør startes samme dag, som diagnosen stilles. Ved utilstrækkelig virkning af methotrexat efter 3 måneder eller bivirkninger af oral monoterapi er der dokumentation for effekt ved skift til s.c./i.m. methotrexat. Hvis der fortsat ikke er remission efter 2-3 måneder, skiftes til kombinationsbehandling, såkaldt trippelterapi i form af methotrexat + sulfasalazin + hydroxychloroquin eller b/tsDMARD behandling efter Medicinrådets rekommandationer og gældende NBV . Se endvidere de nævnte behandlingsvejledninger i Inflammatoriske reumatiske sygdomme . Mere end 20 % af patienter med reumatoid artritis får behandlingen suppleret med et biologisk præparat. Glukokortikoider Injektion af glukokortikoider i led, slimsække og seneskeder har en lokal antiinflammatorisk effekt, se Glukokortikoider til injektion i led og bløddele . Særligt tidligt i sygdomsforløbet har intraartikulære injektioner stor betydning for at få sygdommen hurtigt i ro. De vigtigste indikationer for systemisk anvendelse af glukokortikoider ved inflammatoriske reumatiske sygdomme er akutte inflammatoriske forandringer i interne organsystemer, hvor aktiviteten ikke lader sig kontrollere med andre antireumatika. Effekten er hurtig indsættende og kan...)
Fusidin (systemisk brug) (...kan anvendes. Pga. risiko for resistensudvikling bør behandlingen foregå på basis af resistensbestemmelse og i kombination med andre midler som dicloxacillin, cefuroxim, rifampicin eller et makrolid. Har ved oral anvendelse til hudinfektioner vist samme effekt som makrolider. Lokal anvendelse Kan anvendes til mindre hudinfektioner, fx impetigo forårsaget af S. aureus , og som øjendråber til bakteriel conjunctivitis. Pga. risiko for resistensudvikling bør fusidin ikke anvendes lokalt på kronisk inficerede hudområder og sår. Fusidinsalve indeholder natriumfusidat, som ikke må anvendes i øjnene eller øjenomgivelserne pga. lokalirriterende virkning. Fusidincreme og -gel har ikke denne bivirkning og kan...)
Midler mod tremor (...kan virke dæmpende på både postural- og kinetisk tremor. Begyndelsesdosis er 30-60 om dagen i 2 eller 3 doser. Fuld effekt ses ofte først efter et par dage. En gradvis dosisøgning op til 360 mg fordelt på 3 doser kan forsøges under kontrol af BT. Hvis generne er overvejende situationsbetingede, kan propranolol tages efter behov fx 1 time før effekt ønskes. Andre non-selektive og β-1-selektive blokkere har også vist effekt, herunder metoprolol , og kan evt. og med forsigtighed anvendes, hvis patienten har astma . Primidon Hvis propranolol giver utilstrækkelig effekt eller er kontraindiceret, er alternativet behandling med primidon ( ikke-registreret indikation ). Der startes med 25 mg eller 50 mg til natten i 1 uge, herefter langsom dosisøgning til 500 mg dagligt. Dosis gives til natten eller 1/3 dosis om morgen, 2/3 til natten. Kombinations behandling med propranolol og primidon kan forsøges. Topiramat Topiramat ( ikke-registreret indikation ). Start 25 mg x 1 dagligt stigende med 25 mg ugentlig til max dosis 200 x 2. Effekt opnås først ved daglige doser > 200 mg. Ofte vil bivirkninger eller patient specifikke hensyn afgøre valg af præparat og dosis. Se topiramat (epilepsi) . Gabapentin Gabapentin ( ikke-registreretindikation ) med start på 300 mg dagligt med langsom optrapning til 1200- 2400 mg fordelt på 3 daglige doser. Clozapin I invaliderende tilfælde kan...)
Benzodiazepiner (epilepsi) (...d ved status epilepticus. Nogle benzodiazepiner har desuden en forebyggende virkning og kan anvendes i epilepsibehandlingen. Stofferne er effektive til behandling af en række fors...)
Bezafibrat (...asmakoncentrationen af VLDL-kolesterol og kan øge HDL-kolesterol. LDL-kolesterol nedsættes som regel. Bezafibrat kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddels...)
Modermælkserstatning (ved allergi) (...kan allerede i første leveuge ernæres med en almindelig modermælkserstatning. Sundhedsstyrelsen har 2022 revideret anbefalingerne på baggrund af en gennemgang af den videnskabelige litteratur på området, foretaget af det europæiske selskab for allergologi (EAAIC). Gennemgangen har ikke fundet evidens for, at brug af højt hydrolyseret modermælkserstatning efter første leveuge forebygger allergi hos spædbørn. Fra anden leveuge kan man derfor give almindelig modermælkserstatning, enten som fuld ernæring eller som supplement til modermælken. Hvis forældrene foretrækker at fortsætte med at give barnet højt hydrolyseret modermælkserstatning, kan de vælge dette, men der ydes kun tilskud ved påvist komælksprotein allergi. Konstateres der komælksprotein allergi kan anvendes modermælkserstatning, der er baseret på højt hydrolyseret protein, 90 % af børn med IgE-medieret komælks-proteinallergi tåler dette. I meget sjældne tilfælde kan børn med komælks-proteinallergi dog også reagere med allergi på disse produkter. I sådanne tilfælde kan der gives et produkt, hvor proteindelen består af frie aminosyrer, som Neocate® LCP, Nutramigen® PURAMINO eller Alfamino . Althéra og Pepticate 1 indeholder lactose, mens de øvrige hydrolyserede produkter (se tabel) ikke indeholder lactose. Ved komælks-proteinallergi er der ingen grund til at undgå lactose. De lactosefri produkter er fx Nutramigen 1 og 2 og kan anvendes til spædbørn, som ikke tåler lactose, fx ved galactosæmi. Pregestimil® DHA er ligeledes hypoallergent og lactosefrit og adskiller sig fra de øvrige produkter ved at have en højere andel af MCT-fedt. Børn med komælks-proteinallergi bør ikke ernæres med soja-produkter, da de er i risiko for også at udvikle soja-allergi. Gedemælksbasseret modermælkserstatning kan...)
Calcineurin-hæmmere (...kan give gener af både akut og kronisk karakter. Akut nefrotoksicitet opstår, når dosis af medikamentet er uforholdsmæssig høj. Det medfører vasokonstriktion af karrene i vas afferens i glomeruli og akut nyrefunktionsnedsættelse. Det er en reversibel tilstand. Den kroniske nefrotoksicitet er en irreversibel tilstand, som udvikles over måneder til år, og som opstår pga. calcineurinhæmmerens evne til at inducere dannelse af interstitiel stribet fibrose i nyrevæv med gradvist nyrefunktionstab til følge. Ciclosporin kan forårsage hirsutisme og gingival hyperplasi, hvor sidstnævnte kan forværres ved samtidig behandling med en calciumkanalblokker. Både tandkødsvækst og hirsutisme kan være generende og retfærdiggøre skift til tacrolimus. Hårtab eller abdominalsmerter kan medføre skift fra tacrolimus til ciclosporin. Diabetesudvikling og neurotoksicitet med tremor, paræstesier og perifer neuropati ses hyppigere ved tacrolimus end ved ciclosporin. Tacrolimus medfører i reglen en bedre lipidprofil med lavere LDL-kolesterol end ciclosporin. Hypertension, leverpåvirkning, hyperkaliæmi, hypomagnesiæmi og hyperurikæmi er andre bivirkninger ved calcineurin-hæmmere. Trombotiske mikroangopatier kan...)
α2-receptoragonister (...kan være noget længere hos visse individer. Clonidin udskilles renalt (70 %) og hepatisk, der er ingen aktive metabolitter. Den terminale eliminationshalveringstid er varierende (6-24 timer) og kan være fordoblet hos patienter med nedsat nyrefunktion. Doseringen til børn (> 6 mdr.) er: bolusdosis 0,5-2,0 µg/kg, og infusion 0,2 µg/kg/time. Til voksne anvendes 150 µ x 2-3 i døgnet som supplement til opioider eller ved abstinens tilstande. Clonidin påvirker ikke respirationen eller mave-tarmmotiliteten, kan...)
Antidoter ved cytostatikabehandling (...kan være alvorlige, og til tider livstruende. Sådanne bivirkninger håndteres rutinemæssigt i klinikken bl.a. ved forebyggelse og korrektion af elektrolytforstyrrelser, forebyggelse og behandling af knoglemarvshæmning, og forebyggelse og behandling af kvalme og opkastninger. Lægemidler til disse understøttende behandlinger regnes ikke for antidoter, og gennemgås ikke nærmere her. Gruppen af cytostatika er meget omfattende og heterogen. Der findes ingen generelle antidoter, og kun ganske få præparater, der specifikt modvirker eller neutraliserer effekten af disse cellegifte. Det gælder generelt, at litteraturen vedrørende antidoter er meget sparsom. Ofte mangler der kliniske kontrollerede undersøgelser, og området kan være henvist til at basere sin praksis på kliniske erfaringer og kasuistikker. Ekstravasation er lækage af et injiceret eller infunderet lægemiddel fra blodkaret til det omkringliggende væv. Ekstravasation af cytostatika i forbindelse med infusion i perifer eller central vene er en potentielt alvorlig komplikation. Der kan opstå smerter, svien, brændende fornemmelse, og lokalt ødem. I de mest alvorlige tilfælde kan der opstå nekrose. Dette kan forårsage funktionsnedsættelse, og kan medføre forsinkelse af den planlagte behandling. Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle, der arbejder med cytostatika, har kendskab til forholdsregler for både forebyggelse og behandling af ekstravasation, herunder de antidoter og behandlingsmuligheder, der knytter sig til det enkelte cytostatikum. Historisk er cytostatika inddelt i grupper efter deres vævstoksiske potentiale. De ulcerogene (engelsk: vesicant) kan i selv mindre doser forårsage svær vævsnekrose. Gruppen omfatter fx anthracycliner, taxaner, alkylerende cytostatika, vincaalkaloider, mitomycin, og carmustin. To andre grupper omfatter cytostatika, der henholdsvis er potentielt ulcerogene og non-ulcerogene. Distinktionen mellem de sidstnævnte grupper er mere flydende, men fælles for dem er, at ulceration er sjælden, og kun ses i tilfælde med lækage af en stor mængde af lægemidlet. ASORS (The German working group for Supportive Care in Cancer) har i 2013 publiceret en expert opinion vedrørende diagnose, profylakse og behandling af cytotoksisk ekstravasation på baggrund af en systematisk litteratursøgning og et ekspertpanel (2151) . Der kan...)
SGLT-2-hæmmer (hjerteinsufficiens) (...Dapaglifozin og empagliflozin kan overvejes til symptomatiske patienter med kronisk hjerteinsufficiens, hvis følgende kri...)
Mycophenolat (...kan mindskes ved at fordele døgndosis over 4 doseringer i stedet for 2 eller ved reduktion af døgndosis. Ved gastro-intestinale gener kan man prøve at skifte til mycophenolat-natriumsalt, som kan have færre bivirkninger. Knoglemarvspåvirkning er også en velkendt bivirkning, specielt ses leukopeni. Ved reduktion af døgndosis som følge af bivirkninger skal man være opmærksom på, at der kan...)
Prolaktinhæmmende midler (...kan anvendes til hæmning af såvel fysiologisk som patologisk hyperprolaktinæmi . Hæmning af prolaktinsekretionen nedsætter mælkesekretionen og brystspændingen i puerperiet. Galaktoré - den patologiske mælkesekretion uden for puerperiet - ses ved øget prolaktinsekretion. Ætiologien er mangeartet. Ved udtalt hyperprolaktinæmi vil tilstanden næsten altid være ledsaget af menstruationsforstyrrelse - hyppigst i form af oligo- eller amenoré - hos mænd evt. gynækomasti - samt infertilitet (hos begge køn). Ved fund af hyperprolaktinæmi bør udelukkes fejltolkninger som følge af enten stress eller medikamentelt betinget hyperprolaktinæmi. Man må også være opmærksom på, at plasma-prolaktin kan...)
Motilitetsstimulerende midler (kvalme og opkastning) (...kanalen. Også en parasympatomimetisk virkning samt en direkte effekt på den glatte muskulatur har været fremhævet som mulige virkningsmekanismer. Sfinkterfunktionen i den nedre del af øsofagus potenseres. Styrken og koordinationen af de antrale og duodenale kontraktioner bedres, samtidig med at pylorussfinkteren afslappes, således at ventrikeltømningen til duodenum accelereres. Domperidon passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren og kan...)
Foscarnet (virusinfektioner) (...kan forebygges ved dosisreduktion ved nedsat nyrefunktion samt ved en høj, daglig væsketilførsel. Nefropatien er oftest reversibel ved ophør med behandling. Der kan...)
Biologiske midler mod astma og KOL (...kan være mål for nye behandlingsprincipper. Der skelnes mellem såkaldt type-2 inflammation, hvor signalstoffer som interleukin (IL)-4, IL-5, IL-9 og IL-13 spiller en fremherskende rolle og non-type-2 inflammation, hvor de inflammatoriske mediatorer omfatter tumour necrosis factor (TNF), IL-1, IL-6, IL-8, IL-23 og IL-17. Skelnen mellem de forskellige typer af luftvejsinflammation ved astma er især vigtig hos patienter med svær grad af sygdommen, som, til trods for behandling med højdosis inhalationssteroid sammen med en bronkodilator (LABA og/eller LAMA), ikke opnår tilfredsstillende grad af astmakontrol. Type-2 inflammation overlapper i høj grad eosinofil astma, som kan være allergisk eller non-allergisk. Ved den allergiske type spiller immunglobulin E (IgE) en vigtig rolle for sygdomsforløbet. Ved at binde sig til IgE-receptorer på mastceller, eosinofile granulocytter, macrophager og dendritiske celler i lungen kan IgE starte en inflammatorisk kaskade, hvor der frigøres en række pro-inflammatoriske mediatorer og cytokiner. Omalizumab er et monoklonalt IgG-antistof fremstillet ved rekombinant DNA-teknik, som bindes specifikt til humant IgE, hvorved mængden af frit IgE, som kan udløse den allergiske reaktion, reduceres. Klinisk korrelerer IgE-reduktionen til en forbedring af symptomerne og reduktion i antallet af astmaeksacerbationer. Også ikke- IgE medierede mekanismer kan drive type-2-inflammation, herunder eksposition for luftvejsvira, bakterier eller irritanter. En vigtig mediator, som ligger højt i den inflammatoriske kaskade, er TSLP (thymisk stromal lymphopoietin), som produceres i luftvejsepitelet. Biomarkører for type2-inflammation er eosinofile i blod eller i luftvejssekreter og FeNO, som kan måles online i udåndingsluften (6623) . Selv om kortikosteroider, herunder inhalationssteroider, generelt virker godt ved type-2 inflammation, har nogle patienter såkaldt svær refraktær eosinofil astma, hvor man selv under behandling med høje doser inhalationssteroid ser eosinofil luftvejsinflammation med høje eosinofiltal i perifert blod (> 300 celler/mikroliter) og høje niveauer af FeNO. Klinisk har disse patienter betydende luftvejssymptomer, nedsat lungefunktion og hyppige eksacerbationer. Patienter med svær refraktær eosinofil astma skønnes at udgøre omkring halvdelen af patienter med svær astma (trin 5), som ses hos ca. 5-10 % af alle patienter med astma. Opgørelser fra databaser, som inkluderer patienter med svær astma, viser at biologisk behandling forbedrer lungefunktion, reducerer symptomer og eksacerbationer og kan i nogle tilfælde normalisere lungefunktionen (6189) (6190) (6626) . Benralizumab, depemokimab, dupilumab, mepolizumab og reslizumab er rekombinante humaniserede monoklonale antistoffer, der påvirker funktionen af humane interleukiner, som ses ved type-2-inflammation. Benralizumab, depemokimab, mepolizumab og reslizumab er rettet mod humant IL-5, som er det cytokin, der har størst betydning for produktion, modning, aktivering og overlevelse af eosinofilocytter. Mens depemokimab, mepolizumab og reslizumab retter sig mod selve IL-5, virker benralizumab ved at binde sig til IL-5 receptoren på den eosinofile granulocyt. Begge mekan...)
Midler mod lungefibrose (... indtag af føde. De øvre gastro-intestinale bivirkninger er værst de første 4-6 uger og kan imødegås ved langsommere optitrering, PPI-behandling og antiemetika. Ved vægttab anbefa...)
Midler mod Niemann-Picks sygdom. Type C og Sur Sfinfomyelinase Defekt (ASMD) (...er ved at inhibere syntesen af glucocerebrosid og dermed af GM1 og GM2 gangliosider, og kan derved reducere ophobningen ved Niemann-Picks sygdom type C . Et klinisk studie viste f...)
Antiarytmika (...kan korrigeres herfor ved hjælp af Bazetts formel hvor QT c er det frekvenskorrigerede interval i ms, og R-R afstanden mellem de 2 forudgående QRS-komplekser i sek. Beregn QTc-intervallet her: Under sinusrytme er QTc-intervallet normalt kortere end 440 ms. En række andre lægemidler kan, oftest ved overdosering eller kombinationsbehandling, forlænge QT-intervallet og øge risikoen for proarytmier. QT-ændringerne er bedst beskrevet for erythromycin, som omsættes via cytokrom P450 3A. Ved samtidig anvendelse af antimykotika, verapamil, diltiazem eller en række andre lægemidler, der hæmmer cytokrom P450 3A, er konstateret en op til fem gange øget risiko for pludselig hjertedød (432) . Listen over lægemidler, som kan...)
Midler mod atopisk dermatitis (...kan desuden forsøges anvendt ved øjenlågseksem, pruritus ani, ved psoriasis i ansigt og i hudfolder (invers psoriasis) samt ved tegn på kortikosteroidatrofi. Hos børn kan man anvende tacrolimussalve 0,03 %. Ved meget aktivt eksem er det muligt at anvende begge stoffer kontinuerligt eller med få behandlingspauser, i modsætning til kortikosteroiderne. For begge præparater bør der udvises forsigtighed i sommerperioden, og behandlede områder bør ikke udsættes for kraftig soleksponering. Samtidig lysbehandling med UVB eller UVA (solarium) bør ikke finde sted. Hud inficeret med bakterier eller virus bør ikke behandles. Behandling med både dupilumab, tralokinumab, lebrikizumab, bariticinib, upadacitinib og abroticinib er forbeholdt speciallæger i dermatologi i hospitalsregi, som har erfaring med biologisk behandling af patienter med atopisk dermatitis og kan...)
Øjensalve (...st koncentration i kammervæsken med dråber. Lipiderne i salven forstyrrer tårefilmen og kan...)
Diuretika (...kan behandling med thiazider og loop-diuretika også medføre hypomagnesiæmi. Magnesium skal ikke kontrolleres rutinemæssigt, men hypomagnesiæmi bør mistænkes ved behandlingsresistent hypokaliæmi. Af metaboliske bivirkninger ses ofte hyperurikæmi, men dog sjældent anfald af arthritis urica, som typisk optræder i forbindelse med hurtig afvanding i forbindelse med intravenøs administration af loop-diuretika. Hyperglykæmi og nedsat glucosetolerance ses, men sjældent ved lav dosering og kan...)
Dopaminagonister (...kan man i stedet vælge at indlede behandling med det mere effektive levodopa. Indtræder motoriske komplikationer kan suppleres med en levodopa sparende dopaminagonist (4674) . Der er tillige evidens for, at der ikke er klinisk relevant forskel på motorisk funktion eller komplikationer, uanset om man indleder behandling med dopaminagonist eller levodopa, hvis levodopa behandling ved motoriske komplikationer suppleres med dopaminagonist. I dag anvendes stort set udelukkende non-ergotderiverede dopaminagonister som pramipexol, ropinirol og rotigotin. De ergotderiverede dopaminagonister giver stor risiko for udvikling af kardial valvulær fibrose, og det anbefales ikke længere at anvende disse præparater i parkinsonbehandling. . Årsagen menes at være disse præparaters 5-HT 2B -agonistiske aktivitet og induktion af fibrose i hjerteklapperne. Det antages, at der er tale om en klasseeffekt medinddragende andre ergotaminderiverede præparater med 5-HT 2B -agonistisk aktivitet som ergotamin og methysergid. For yderligere oplysninger om behandling af Parkinsons sygdom , se antiparkinsonmidler . Ergotderiverede dopaminagonister Cabergolin er et ergotderivat med lang plasmahalveringstid på 65 timer. Det betyder teoretisk en særlig langvarig virkning på receptorerne og muliggør dosering med kun én daglig dosis. Effekt og bivirkningsfrekvens er sammenlignelig med carbidopa/levodopa, og cabergolin har vist udtalt levodopabesparende effekt og kan desuden udskyde udviklingen af fluktuationer og hyperkinesier sammenlignet med levodopa/carbidopa som monoterapi. Man bør være opmærksom på den mulige risiko for kardial valvulær fibrose, og cabergolin er derfor fremover at betragte som andetvalgspræparat efter et non-ergotderivat (1002) . Pergolid er udgået fra det danske marked, men kan rekvireres med særlig udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . For yderligere vedr. ergotderiverede dopaminagonister, se Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser´s anbefalinger . Non-ergotderiverede dopaminagonister Ropinirol er et non-ergolinderivat. I den tidlige sygdomsfase er virkning og bivirkninger sammenlignelige med levodopas. Initial og fortsat behandling med ropinirol udskyder signifikant tidspunktet for udvikling af hyperkinesier og fluktuationer sammenlignet med levodopa/benserazid som monoterapi. Pramipexol er et non-ergolinderivat, som er fundet effektiv som monoterapi i initialbehandlingen af IPS. I langtidsstudier over 4 år har behandling med pramipexol vist sig at have en levodopabesparende effekt. Godt 1/3 kunne i denne periode klare sig uden tilskud af levodopa. Sammenlignet med levodopa var der signifikant bedre reduktion af de motoriske komplikationer, men den symptomdæmpende effekt var ringere. I avancerede sygdomsfaser reducerer pramipexol i kombination med levodopa de motoriske komplikationer. Rotigotin er et non-ergolinderivat, som er fundet effektiv som monoterapi i initialbehandlingen af IPS og i senere stadier i kombination med levodopa. Rotigotin administreres transdermalt over 24 timer. Påsættes en gang daglig i en siliconebaseret plasterformulering. Transdermal administration kan også være en fordel i situationer, hvor patienten ikke kan tage parkinsonmedicin per os. Bortset fra en mulig hudreaktion synes bivirkningsprofilen ikke væsentlig forskellig fra andre dopaminagonister. Sikkerheden ved anvendelse af rotigotin ligger fuldt på højde med sikkerheden ved anvendelse af ropinirol. Apomorphin er en opløselig dopaminagonist, som anvendes i behandlingen af de svært invaliderende off- perioder, der kan optræde i sene faser af levodopabehandlet IPS. Patienten forbehandles i mindst 3 døgn med domperidon, der blokerer ekstracerebrale dopaminreceptorer, og som eliminerer kvalme forårsaget af apomorphin. Apomorphin administreres som s.c. injektion i individuelt optitrerede enkeltdoser på 1,5-7 mg ved begyndende off -tilstand op til 10 gange dgl. Ved behov for mere end 6 daglige doser eller mere end 30 mg pr. døgn kan...)
Antiepileptika (...kan optræde ved alle antiepileptika, men med varierende frekvens og er især udtalt ved lamotrigin. Dog er lette hudreaktioner i forbindelse med carbamazepin og oxcarbazepin ofte forbigående og kan ses an under tæt kontrol. Hvis umiddelbar seponering er nødvendig, vil der være alvorlig risiko for forværring af anfald, evt. status epilepticus , hvorfor indlæggelse kan være indiceret. Under antiepileptisk behandling ses af og til nedsat potens hos mænd og nedsat libido hos kvinder, måske som følge af ændret hormonmetabolisme. Flere af præparaterne har mere specifikke bivirkninger. Hyppigst drejer det sig om påvirkning af lever, knoglemarv eller nyrefunktion, hvorfor patienten må kontrolleres, især med henblik på det hæmatopoietiske system samt lever- og nyrefunktion. Dette gælder specielt i de første måneder af behandlingen. D-vitaminernes metabolisme er ændret under behandling med phenobarbital, phenytoin, carbamazepin og primidon, hvorfor profylaktisk behandling med D-vitamin kan anbefales, især ved mangeårig behandling. D-vitamin supplement kan...)
Midler mod dystoni (...mmentrækninger. Dystone bevægelser optræder i mønstre og kan være vridende eller tremolerende og kan ofte startes eller forværres af frivillige bevægelser. S...)
Antineoplastiske midler (...kanningen (fx CT/MR/PET‑CT). Derved kan targetlæsioner monitorers løbende. Resultatet klassificeres som komplet respons (CR), delvis respons (PR), stabil sygdom (SD) eller progression (PD). Ved tvivl gentages skanningen efter kort interval eller suppleres med yderligere diagnostik. For lymfekræft lægges der vægt på metabolisk aktivitet fremfor billeddiagnostik, og for leukæmier anvendes helt andre kriterier. Systematisk løbende monitorering af bivirkninger og performance status er vigtig for at sikre en rimelig balance mellem gavn af behandlingen og bivirkninger. Bivirkninger kvantificeres ved hver cyklus fx ved hjælp af Common Terminology Criteria for Adverse Events . Performance status vurderes fx efter ECOG Performance Status Scale . Monitoreringen er ligeledes vigtig for at afgøre om patienten kan forventes at være i stand til at tåle næste behandling. Her er det ofte knoglemarvsfunktionen (leukocytter, trombocytter og erythrocytter) der kan være begrænsende faktor, men fx også neuropatier, gastro-intestinale bivirkninger, og hudreaktioner. Afhængig af grad og varighed fortsættes behandlingen, eller der foretages dosisreduktion, behandlings--udskydelse eller seponering. For palliative forløb stoppes behandlingen typisk ved progression eller uacceptabel toksicitet. For potentielt kurativ behandling er det rationelt at acceptere langt højere grad af toksicitet. Den beskrevne monitorering passer bedst til behandlinger der gives i kortere tid som fx kemoterapi med ugers mellemrum. Monitoreringen tilpasses forholdene i de tilfælde hvor behandlingen strækker sig over længere tid fx fast tabletbehandling gennem måneder eller år. Resultater af respons‑ og toksicitetsvurderinger dokumenteres i patientjournalen, ligesom beslutninger vedrørende fortsat behandling, ændringer eller ophør, sammen med plan for næste evaluering. Ældre og sårbare patienter Kræft opstår hyppigst hos ældre. Ældre har oftere reduceret organfunktion og kan have nedsat performance status. De har også oftere andre sygdomme, og er i behandling med andre lægemidler. Dette betyder at ældre tåler kemoterapi dårligere, har øget risiko for bivirkninger og øget risiko for lægemiddelinteraktioner. Af den grund er det vigtigt at afgøre, om den ældre patient kan forventes at tåle standardbehandlingen i standard doser, eller om det er nødvendigt at reducere dosis eller udelade enkelte lægemidler ved kombinationsbehandling. Dette er i høj grad relevant ved klassisk cytotoksisk kemoterapi hvor bivirkningerne er systemiske og kan...)
Proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) (...kan derfor påvirkes af lægemidler, der har indflydelse på CYP3A4 og P-glykoprotein. En blokade af P-glykoprotein kan nedsætte udstrømningen af en mTOR-hæmmer fra tarmceller og øge blodkoncentrationen. Administration af en stærk CYP3A4-hæmmer øger fuldblodskoncentrationen af mTOR-hæmmeren, mens indtag af en stærk CYP3A4-induktor øger metabolismen og nedsætter koncentrationen af mTOR-hæmmeren. Ciclosporin øger blodkoncentrationen af sirolimus og everolimus. Signaltransduktionshæmmere er selv kompetitive hæmmere af CYP3A4 og CYP2D6 og kan...)
Zonisamid (...til bilaterale tonisk-kloniske krampeanfald. Zonisamid er sandsynligvis bredspektret og kan...)
Erytropoietiske vækstfaktorer (...kan øges ved præparater med forlænget elimination. Skal opbevares i køleskab. HIF-PHI: Effekt og bivirkning er sammenlignelig med Epoetin og kan anvendes som epoetinerne til behandling af renal anæmi. Kan evt. vælges ved behov for oral administration, udtalt nåleskræk, epoetin-intolerans, IV-jernintolerans og som alternativt forsøg ved EPO-refraktær tilstand ledsaget af kronisk inflammation. Kan...)
Midler med follikelstimulerende effekt (...kan fremstilles rekombinant (rFSH) eller ud fra klimakterielle kvinders urin (uFSH). Humant menopause gonadotropin (hMG = menotropin) fremstilles ud fra klimakterielle kvinders urin og indeholder lige dele FSH- og LH-aktivitet. Der findes også et kombinationspræparat, der indeholder rekombinant FSH og LH. Follitropin delta har en anden farmakokinetisk profil end de øvrige FSH-præparater til daglig injektion, og må derfor doseres anderledes. Corifollitropin alfa, fremstillet ved rekombinant DNA-teknik, har en markant forlænget FSH-aktivitet og kan erstatte de første 7 daglige injektioner af et rFSH-præparat. rFSH- og uFSH-præparater samt corifollitropin alfa har udelukkende FSH-aktivitet og har ligesom hMG vist sig effektive til at fremkalde follikelstimulation - også i behandlingsregimer hvor såvel den endogene FSH- som LH-sekretion er supprimeret med en GnRH-analog. Corifollitropin alfa anvendes i kombination med en GnRH-antagonist, sjældnere i kombination med en GnRH-agonist. Alle præparater kan...)
Antistofbehandling (osteoporose) (...kan suppleres med måling af total kolesterol, HbA1C, blodtryk og EKG. Under pågående behandling med både denosumab og romosozumab bør man være opmærksom på, om der tilkommer symptomer på hypocalcæmi. Risiko for hypocalcæmi er særligt udtalt hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min), hvorfor der tilrådes kontrol af P-calcium forud for hver injektion samt ca. 1-2 uger efter injektionen. I modsætning til bisfosfonater deponeres denosumab og romosozumab ikke i knoglevævet, hvorfor effekten er fuld reversibel. God compliance er derfor særdeles vigtig. I forlængelse af 12 måneders behandling med romosozumab anbefales det at iværksætte antiresorptiv behandling. Ved behandling med denosumab vil manglende re-administration hver 6. måned føre til et betydeligt accelereret knogletab, hvor BMD mindskes med 5-7 % i løbet af de første 12 mdr. efter ophør af behandlingen. Dette er associeret med en betydeligt øget frakturrisiko (1571) , ligesom der er rapporteret hypercalcæmi efter ophør af langtidsbehandling med denosumab (3021) (3408) . Behandlingspause med denosumab kan ikke anbefales. Ved behov for ophør af behandling med denosumab anbefales det at iværksætte anden antiresorptiv behandling (bisfosfonat) 6 måneder efter sidste injektion med denosumab, om end der endnu mangler god dokumentation for effekten (4978) . Atypisk (inkomplet) femurfraktur og aseptisk knoglenekrose af kæben er en sjælden bivirkning ved behandling af osteoporose med denosumab eller romosozumab. Patienter med uforklarlige smerter i lyske eller lårben bør udredes for atypisk (inkomplet) femurfraktur (4463) . Odontologisk vurdering overvejes, da det er hensigtsmæssigt, at evt. tandekstraktion, tandimplantation og/eller andre kirurgiske indgreb i mundhulen foretages forud for iværksættelse af behandlingen (2719) . Under pågående behandling tilrådes god mundhygiejne med regelmæssige tandeftersyn. Mundsymptomer så som tandmobilitet, smerter og hævelse bør vurderes ved odontolog. Risiko for knoglenekrose af kæben er særlig høj hos patienter med malign sygdom særligt ved samtidig behandling med bl.a. kemoterapi, kortikosteroid, stråleterapi mod hoved-halsregionen o.l. Da denosumab kan øge risikoen for infektioner, må behandlingsindikationen overvejes hos patienter med alvorlige infektioner. Denosumab er ikke vist at øge forekomsten af neoplasier, men i flere kliniske studier er der observeret en øget forekomst af overvejende milde infektioner (1770) (1771) . En immunsupprimerende virkning af denosumab ikke kan...)
Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (...kan betragtes som belastende for patientens funktionsniveau, alvorlig og af en vis varighed. Behandling ud over to uger anses som uhensigtsmæssig, og allerede ved starten af behandlingen bør man træffe aftale om varighed og aftrapning. Hvis det ved mere kronisk forløbende angsttilstande skulle vise sig nødvendigt at fortsætte behandlingen ud over to uger, tilrådes det, at behandlingen vurderes med jævne mellemrum. I vejledningen påpeges det, at benzodiazepiner ikke bør bruges kritikløst mod stress, kriser eller bekymringer over almenmenneskelige problemer. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika) . Når man skal vælge et beroligende middel, er det centralt at overveje indikation og seponeringsdato. Det er også vigtigt at indtænke regler for kørsel (se Trafik i Benzodiazepiner (anxiolytika) ) og aftale et mål for behandlingen. Ofte vil det anbefales at anvende et relativt korttidsvirkende lægemiddel og det bør overvejes, om der er behov for behandling ud over helt kortvarigt, dvs mindre end 14 dage. Ved søvnbesvær er der bedre evidens for god søvnhygiejne, eller ordentlig behandling for evt. psykisk lidelse (se evt. Søvnløshed ), men det kan være patientens oplevelse, at et bestemt benzodiazepin er en god løsning. Det anbefales at drøfte fordele og ulemper ved behandlingen med patienten, som led i at vurdere hvorfor patienten synes det hjælper eller er den bedste løsning. Bivirkningsprofilen er ret ens for de fleste benzodiazepiner. Forgiftning Benzodiazepinforgiftning kræver ofte ingen behandling. Den er præget af sedation og svigtende muskelkoordination, men er mestendels ufarlig. Kun ved svær forgiftning med respirationsdepression, eller hvor benzodiazepiner er indtaget samtidig med andre sløvende medikamenter, vil det være indiceret at anvende benzodiazepinantagonisten flumazenil . Se endvidere Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (forgiftninger) . Abstinenser Hyppige abstinenssymptomer efter et benzodiazepinforbrug i normale doser gennem en eller flere måneder består i søvnløshed, rastløshed, rysten, hovedpine, appetitløshed og overfølsomhed for sanseindtryk. Sværere abstinenssymptomer er blodtryksfald, temperaturstigning og konfusion. Alvorligste symptomer er generaliserede krampeanfald og delirøs abstinenstilstand. En mindre andel har lav-intensive abstinenser i en længere periode af måneders varighed, der fluktuerer og kan...)
Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...kan nå frem til receptorerne, dvs. passere cellevæg og -membran i en tilstrækkelig koncentration. En bakteries følsomhed for et antibiotikum angives ved stoffets mindste hæmmende koncentration (minimal inhibitory concentration, MIC). MIC-værdien er afgørende for, om et antibiotikum kan forventes at have effekt in vivo. Samtidig kræves det, at stoffet kan administreres på en måde, som sikrer, at der på infektionsstedet opnås en koncentration over MIC-værdien. Svaret på resistensbestemmelsen udført af laboratoriet vil være angivet som: S (følsom), I (intermediær) eller R (resistent). Betydningen af disse betegnelser er i Danmark revideret i 2021: Nogle bakterier har en mindre følsom vildtype for visse antibiotika. For at opnå tilstrækkelig effekt kræves høj standarddosis. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier enten som S (følsom) under forudsætning af, at der anvendes høj standard dosis eller som I (intermediær følsom). I begge tilfælde vil anbefalet dosis enten være angivet på prøvesvar, eller prøvesvar vil være forsynet med henvisning til lokal antibiotikatabel. Nogle bakterier kan have en erhvervet lav-resistens , som gør dem nedsat følsomme for et antibiotikum. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier som I (intermediær følsom) og betyder at højere dosering er nødvendig. Nogle bakterier mangler den nødvendige receptor eller har en uigennemtrængelig cellemembran og er naturligt resistente over for visse antibiotika, fx aerobe bakterier over for metronidazol eller anaerobe bakterier over for gentamicin. Ved erhvervet resistens er bakteriens bindingssted for et antibiotikum ændret gennem en mutation i genet for bindingsstedet, eller bakterien har fået overført genetisk materiale, som koder for en ændring i bindingsstedet eller for et enzym, der kan inaktivere et antibiotikum (fx aminoglycosid modificerende enzym eller kan nedbryde et antibiotikum, fx en β-laktamase). Der kan også overføres gener, som koder for ændringer i transporten over cellemembranen. Disse bakteriers følsomhed vil fra laboratoriet været angivet som R (resistent). Bakterien er resistent over for det pågældende lægemiddel, som ikke kan forventes at have effekt selv i høj dosis. Resistensudvikling Antimikrobiel resistens udgør én af de største trusler mod folkesundheden. Det er estimeret, at der i Europa dør 33.000 personer hvert år, som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) er steget markant over de senere år. Dette gælder også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler (4617) . Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, kan bakteriefloraen returnere til den oprindelige mikrobiota, hvis der stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Det koster som regel noget for en bakterie at opretholde en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien. Da livet i tarm eller på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, vil denne resistens-omkostning hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart, og de følsomme bakterier vil udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam og trimethoprim. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten hos E. coli og enterokokker i den normale danske befolknings tarmflora følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombinationsbehandling fx behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Resistens opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også skyldes et plasmidbårent gen. Sulfonamidresistensmekan...)
Gamma-hydroxy-butyrat (GHB, fantasy) (...kan købes på nettet. GBL bruges bl.a. til rengøring af aluminiumsfælge på biler. GHB omtales derfor nogle gange fejlagtig som fælgrens. GHB forhandles almindeligvist i væskeform i plastflasker med skruelåg, hvor skruelåget brugs som målebæger, en hætte anses for en dosis. GHB virker ved at binde sig til GABA B -receptorerne i CNS, og krydsreagerer derfor med alkohol og ikke med benzodiazepiner. Især blandingen af GHB og alkohol kan være problematisk, da GHB’s terapeutiske vindue er snævert. Det betyder, at hvis man efter indtagelse af alkohol supplerer rusen med GHB, er der stor risiko for forgiftning, hvor symptomerne er bevidsthedspåvirkning, udsættende respiration og bradykardi. Ved samtidig indtagelse af centralstimulerende stoffer kan der optræde kramper. GHB er en klar, lugtfri, vandig opløsning, der kun smager en smule salt, så det kan let blandes i en drink, uden det kan smages. Stoffer bliver derfor i nogle tilfælde brugt som date-rape drug med den potentielt alvorlige konsekvens, at ofret, kan få udsættende respiration. Endeligt forhandles stoffet også i krystallinsk form. Der kan ses få tilfælde, hvor alkoholafhængige, for ikke at lugte af alkohol og kunne klare en arbejdsdag uden abstinenser, erstatter alkoholen med GHB. På den måde undgår man, at ens problem opdages, ligesom man heller ikke behøver at kontakte egen læge mhp. abstinensmedicin. Der ses desuden et vist brug blandt socialt udsatte kroniske alkoholikere. Daglig indtagelse af GHB fører hurtigt til betydelig toleransudvikling, så der skal indtages større og større mængder. Derudover har GHB en kort halveringstid, så hvis personen ikke skal fremstå beruset eller abstinent, kræver det, at GHB indtages i små doser med fire til fem timers interval, og helt ned til hver anden time ved alvorlig toleransudvikling. Efter længere tids misbrug af GHB indtræder abstinenserne efter få timer og kan være voldsomme. Da benzodiazepiner primært virker på GABA A -receptorerne, har denne behandling kun ringe effekt og de nødvendige benzodiazepindoser kan derfor blive så store, at respiratorbehandling kan komme på tale. Behandling af akut intoksikation og abstinenser er en specialistopgave, men vigtige kliniske oplysninger er, om der anvendes GHB om natten, dvs. om brugeren står op for at indtage og modvirke abstinenser, og hvor hyppigt i vågen tilstand det anvendes. Giftlinjen på Bispebjerg Hospital kontaktes for råd og vejledning. Ved den akutte forgiftning med GHB ses påvirket respiration, lavt blodtryk, uregelmæssig hjerterytme og opkastning. Symptomer der kræver intensiv observation. Mentalt er patienten konfus, agiteret og præget af svimmelhed, men der kan også optræde hallucinationer og delirium. Behandlingen er symptomatisk. Abstinenser er ofte behandlingsrefraktære for benzodiazepiner, og vil oftest kræve behandling i intensiv regi med meget høje doser for at forhindre udvikling af generaliserede kramper og delir. Der er i øjeblikket tiltagende erfaring med behandling med natriumoxybat i en protokolleret afprøvning, men lægemidlet er ikke godkendt til behandling af GHB-abstinenser i Danmark. Giftlinjen kan kontaktes mhp. instrukser om, hvor behandlingen kan...)
Opioider (iatrogen afhængighed) (...kan smertedække på, hvis smerterne stadig er en central problematik. Ud fra klinisk erfaring vil smertepatienter generelt - til sammenligning med afhængige af illegale rusmidler - have en anden social profil, og være i besiddelse af andre mentale ressourcer. Til gengæld er tilgangen, både for dem og behandler, kompleks, da patienterne måske har grundlæggende psykiske problemer, som de ikke er meget for at opleve igen, og et højt beredskab af forsvar, da lægemidlerne er ordinerede på lovlig vis. Behandlingen Patienten bør motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Motivationsindsatsen skal tage udgangspunkt i psykoedukation og en åben og spørgende tilgang, fx ved brug af motivational interviewing (MI). Psykoedukation bør indeholde information om: De ændringer, som afhængighedsskabende lægemidler eller rusmidler påfører hjernen og de deraf følgende adfærdsændringer Udvikling af tolerans og abstinenser Krydsreaktion i forhold til andre rusmidler Hvilke tiltag i dagligdagen, der kan mindske det almindelige ubehag, enhver nedtrapning vil afstedkomme. Dette ubehag bør kortlægges tydeligt sammen med patienten, da det vil have værdi i forhold til at imødegå det, ligesom det at der evt. er en anden slags rus end den klassiske, bør afdækkes, fx nogle timer hvor man er uden smerter og derfor også fx uden angst. Et væsentligt spørgsmål for mange patienter, der lider af et afhængighedssyndrom, er angsten for abstinenser. Indledningsvist skal rollefordelingen være klar. Der bør være åbenhed om planen, og man er nødt til at informere om, at der kan komme betydelige udfordringer undervejs. Som udgangspunkt bør patienten medvirke til at udarbejde planen, både hvad angår tempo og evt. pauser samt endelige mål. Man kan ikke love, at forløbet og alle aftaler vil blive fulgt, men lægge op til, at dem der er ansvarlige, står ved de aftaler, der laves, ligesom man kan drøfte åbent hvilken mulighed, der skal være for at gå tilbage til det oprindelige udgangspunkt, dvs. pausere en evt. nedtrapning eller genordinere den oprindelige medicin. Inden nedtrapningen begynder, skal patientens opioidbehandling skiftes til morphin depotkapsler/tabletter, methadon eller buprenorphin. Fordelen ved disse præparater er den lange halveringstid. Methadon bør kun undtagelsesvist anvendes, da det har et potentiale som rusmiddel, høj handelsværdi illegalt og kan blive toksisk ved for hurtig optrapning. Medicinen skal tages regelmæssigt en til to gange i døgnet, idet p.n.-medicinering skal undgås. Hvis patienten har svært ved at leve op til dette krav, bør nedtrapning ikke finde sted, før patienten er indstillet på at gennemføre processen vha. kognitive værktøjer. Indledningsvist stabiliseres patienten på en fast daglig dosis. Medicinen udleveres i doseringsæske til en uge ad gangen. Da patienter reagerer meget forskelligt på medicinnedtrapning, bør den valgte dosisreduktion nøje aftales med patienten, ligesom yderligere medicinreduktion først skal ske, når ny steady-state er opnået, fx efter 7 x plasmahalveringstiden. Når patienten når mindre doser, kan det være nødvendigt at holde en længere steady-state periode inden yderligere medicinreduktion. Et helt særligt problem opstår ved sidste dosisindtag. Det kan derfor anbefales, at patienten på dette tidspunkt bryder med sin hverdag, eller sørger for, der er tid og ro til at komme igennem den sidste fase. Behandlingsforløbet kan være langvarigt og for nogle patienter kan...)
Progesteron og gestagener (...kan det være lettere at anvende et dertil beregnet kombinationspræparat. En kontinuerlig behandling med gestagen vil supprimere endometriet, men også endometrielignende væv uden for livmoderkaviteten, og kan derfor anvendes som medicinsk behandling af endometriose, og i sjældne tilfælde ved recidiverende eller metastaserende endometriecancer. Hvis der ved truende eller gentagne aborter er konstateret corpus luteuminsufficiens, kan...)
Pancreashormoner (...agon anvendes til behandling af insulin eller sulfonylurinstof induceret hypoglykæmi og kan doseres subkutant, intramuskulært eller intravenøst. Glucagon anvendes ved enkelte sjæl...)
HER tyrosinkinasehæmmere (...kan være overeksprimeret i flere cancertyper. HER2 er særligt hyppigt forekommende indenfor brystkræft, hvor hæmning af HER2 udgør et vigtigt element af behandlingen af HER2+ brystkræft. HER2 receptoren kan hæmmes ved antistofbehandling, men signaleringen via receptoren kan også reduceres ved brug af tyrosinkinasehæmmere. HER2 receptoren aktiveres når der dannes en dimer, der medfører fosporylering af det intracellulære domæne af HER2 receptoren. Dette øger aktiviteten i PI3K og MAPK signalvejene, som spiller en vigtig rolle for celledeling, vækst og apoptose. HER2 genet kan være overeksprimeret bl.a. som følge af amplifikation af genet. Der findes flere tyrosinkinasehæmmere, der kan...)
Buspiron (...kan evt. gives samtidigt, i så fald med start før selve nedtrapningen (af hensyn til den langsomt indsættende virkning), uden at det dog kan øge nedtrapningstakten. Fraværet af sedation og af påvirkning af kognitive funktioner kan gøre præparatet nyttigt i behandlingen af angst hos mennesker i aktive funktioner, ligesom fraværet af misbrugsrisiko måske kan...)
Sympatomimetika (adrenergika) (...kan her være tale om inhalationsmanøvren eller en direkte irriterende effekt udløst af sprayen, især drivgasser. Man må prøve sig frem: Nogle patienter tolererer pulver bedre end spray, mens situationen er omvendt hos andre patienter. Stoffer med β 2 -receptorstimulerende virkning giver især efter infusion dilatation af arteriolerne i den tværstribede muskulatur med kompensatorisk takykardi. En direkte stimulation af receptorer i den tværstribede skeletmuskulatur er årsagen til tremor hos nogle patienter. Denne synes at aftage efter ugers behandling og kan reduceres, hvis man nedsætter dosis. Behandling med β 2 -agonister kan medføre hypokaliæmi, og store doser kan give anledning til ekstrasystoli og hjertearytmi. Hyperglykæmi kan forventes hos personer med type 1 diabetes. Søvnbesvær kan...)
Fluorpræparater (... til udvikling af dental fluorose og kan medføre emalje hypomineralisering, der afhængig af hypomineraliseringsgraden kan manifesterer sig ved hvidlige, opake...)
Oversigt over mikroorganismer (...kansasii Mycobacterium leprae Mycobacterium tuberculosis Mycoplasma pneumoniae Rickettsia species Treponema pallidum Andre mikroorganismer Pneumocystis jiroveci (svamp) Trichomonas vaginalis (protozo) Candida species Aspergillus species Fusarium species Hyppigt anvendte forkortelser Tabel 2. Hyppigt anvendte forkortelser Forkortelse Forklaring ESBL-producerende bakterie Extended-Spectrum-β-lactamase-producerende stammer af især E. coli og K. pneumoniae , der er resistente over for cefalosporiner og mange typer af penicilliner. Resistensgener er overførbare. Carbapenemase producerende organismer (CPO) Stammer af især enterobakterier , der udover at være resistente mod cefalosporiner og penicilliner også er resistente over for carbapenemer. Resistensmekanisme er produktion af β-laktamase. Resistensgener, som koder for disse enzymer, er overførbare. MRSA Meticillin-resistente stammer af Staphylococcus aureus , der er resistente over for næsten alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer, og som ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider. VRE Vancomycinresistente stammer af enterokokker, hyppigst E. faecium , som også er resistent over for andre antibiotika som penicilliner og cefalosporiner. Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer Acinetobacter calcoaceticus Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer. Kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner. Actinomyces species Findes normalt i mundhulen og i vagina. Kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus. Medfører ofte fistulering. Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel, og det kan være nødvendigt at give antibiotika langvarigt. Aeromonas species Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne. Kan give akut gastroenteritis og sårinfektioner. Aspergillus species Skimmelsvampe, der kan give systemisk infektion, oftest hos immunsupprimerede patienter Hyppigst er A. fumigatus . Akut invasiv pulmonal aspergillose er hyppigste manifestation og ses især hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller efter transplantation samt ved kronisk obstruktiv lungesygdom. Aspergillom ses især hos patienter med tuberkulose, bronkiektasi eller sarkoidose. Kan give allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) hos personer med atopiske lidelser og patienter med cystisk fibrose (CF). Bacillus anthracis Giver miltbrand. Er toksinproducerende og sporedannende. En af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme. Bacillus cereus Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin. Bacteroides fragilis Er den hyppigste årsag til alvorlige infektioner med anaerobe bakterier. Findes normalt i tarmfloraen i colon og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår herfra. Bordetella pertussis Giver kighoste. Bakterien findes kun hos mennesker. Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned og revaccination 5. leveår. Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling med et makrolid kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Borrelia burgdorferi En spirokæt, som overføres via skovflåten. Giver borreliose, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses 2. stadie med bl.a. neuroborreliosis, carditis eller artritis. Brucella species , Brucella abortus og Brucella melitensis Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber). Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Indtages oftest med ikke-pasteuriserede mælkeprodukter, fx gedeost. Har forårsaget infektioner, oftest bakteriæmi og artritis eller osteomyelitis, hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark. Campylobacter jejuni og coli Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis blandt zoonoser på verdens plan og i Danmark. C. jejuni infektion skyldes oftest indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminering af andre fødevarer grundet dårlig køkken hygiejne. C. coli infektioner er sjældnere, hvor smittekilde oftest er svinekød. Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika. Candida species Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species. Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni. Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarm-kanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling. Hos immunkompetente også årsag til vaginitis. Hyppigste art er C. albicans. Visse Candida arter (fx C. krusei , C. glabrata ) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling. Fungæmi med Candida arter kan kompliceres med endophthalmitis, hvorfor kontrol ved øjenlæge er nødvendig. Capnocytophaga canimorsus Er kendt som hundebidsbakterien. Forekommer sjældnere efter kattebid. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet. Chlamydia pneumoniae Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn. Chlamydia psittaci Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle. Chlamydia trachomatis Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase. Citrobacter species Tilhører Enterobacterales og findes i colon. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis. Clostridium botulinum Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Findes i naturen (jord, støv). Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk. Clostridioides difficile (tidligere Clostridium difficile ) Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter. Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling. Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion. De fleste infektioner er sygehuserhvervede. Sygdomsmekanismen er toksinproduktion: Toksin B, evt. også toksin A. Nogle stammer har et tillægstoksin benævnt binært toksin, og nogle stammer producerer store mængder af toksiner, fx CD027. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis. Behandles med vancomycin, sjældnere med fidaxomicin. Metronidazol kan anvendes, hvis der ikke er umiddelbar adgang til vancomycin og som supplement til vancomycin ved svære infektioner. Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30 % og øges med antal recidiver). Recidiverende infektioner anbefales behandlet med Fækal Mikrobiotisk Transplantation (FMT). Clostridium perfringens Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Sporedanner, findes i tarmen og i miljøet. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved traumer med stor vævsskade og stærk forurening. Clostridium tetani Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe) . Findes i miljøet, fx jord. Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet . I skadestuen gives der også rutinemæssigt re-vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer. Corynebacterium diphtheriae Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri er meget sjælden i Danmark, men endemisk i en stor del af verden. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen. Coxiella burnetii Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser) . Cryptococcus neoformans Har reservoir hos fugle. Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi hos svært immunsvækkede personer. Cutibacterium (tidligere Propionibacterium) acnes Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder som i ansigt og aksiller. Medvirker til acne. Kan forårsage knogleinfektioner, og er hyppig årsag til dybe infektioner efter skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling. Enterobacterales (enterobakterier) Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer. Enterobacter cloacae Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Kan også være årsag til sepsis. Enterococcus faecalis Er en af tarmens streptokok lignende bakterier. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt er hyppig årsag til endocarditis. Enterococcus faecium En af tarmens streptokok lignende bakterier. Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer og endocarditis. Ses ofte som i.v. kateterinfektion. Er oftest særdeles resistent, men dog oftest følsom for vancomycin . Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse. Vancomycin-variable stammer (kaldet VVE) forekommer også. Disse stammer er fænotypisk følsomme for vancomycin, men ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. Escherichia coli Tilhører Enterobacterales. Forekommer i tarmen hos de fleste mennesker. Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. Nogle stammer af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) kan give hæmoragisk colitis og to subtyper, vtx2a og vtx2d, er årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Disse stammer benævnes HUS-associeret STEC, øvrige lav-risiko STEC. Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til selvlimiterende turistdiarré. Fusarium species Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed. Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol. Fusobacterium species Findes i mundhulen og i mave-tarm-kanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. F. necrophorum er årsag til en alvorlig halsbetændelse (Lemierres syndrom). Gardnerella vaginalis Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende. Haemophilus influenzae Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae . De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae -infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib -vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet . De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom . Helicobacter pylori Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget. Klebsiella species Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis. Legionella pneumophila Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60 °C. Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber). Leptospira species Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug. Listeria monocytogenes Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. I Danmark er koldrøget laks og ørred, gravad fisk og kødpålæg hyppigst påviste smittekilder. Kan formere sig ved køleskabstemperatur. Ældre, immunsupprimerede og gravide er i særlig risiko. Er årsag til sepsis, meningitis og abort. Moraxella catarrhalis Findes normalt i næsesvælgrummet. Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. Morganella morganii Tilhører Enterobacterales og den ligner Proteus -arterne. Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse. Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis. Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier. Mycobacterium leprae Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre. Smitter mellem mennesker. Mycobacterium tuberculosis Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion fra ubehandlet patient. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer. Mycoplasma genitalium Forekommer naturligt i uretralsekret. Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Kan være vanskelig at behandle og er tiltagende resistent over for makrolider. Mycoplasma hominis Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10 % af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. Mycoplasma pneumoniae Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum. Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) Giver gonorré og conjunctivitis hos nyfødte. Neisseria meningitidis (meningokokker) Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom. Nocardia species Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS. Pasteurella multocida Findes i mundhulens sekret hos dyr og er hyppig årsag til sårinfektion efter dyrebid - oftest efter katte- eller hundebid. Peptostreptococcus og Peptococcus species Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen. Pneumocystis jiroveci En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi. Prevotella species Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. Kan give infektioner, der udgår herfra. Proteus species Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacterales. Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner ligesom andre enterobakterier biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre. Providencia species Tilhører Enterobacterales og ligner Proteus . Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis. Pseudomonas aeruginosa Findes udbredt i naturen bl.a. i vand. Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Er hyppig årsag til asymptomatisk kolonisation af blærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles med 2 antibiotika for at undgå yderligere resistensudvikling. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis. Rickettsia species Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark. Salmonella species Tilhører Enterobacterales . Indtages som regel via uopvarmede fødevarer. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B. Desuden findes mange zoonotiske serotyper, hvoraf Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de mest udbredte, men antallet af registrerede infektioner er faldet de seneste årtier. De zoonotiske serotyper er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion. Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling. Serratia marcescens Tilhører Enterobacterales. Kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Shigella species Tilhører Enterobacterales og ligner E. coli. Giver diarré med blod og slim (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet. Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske med lavt inokulum, hvorfor sekundær smitte er hyppig, især blandt børn. Der har været udbrud i Danmark, der var relateret til importerede fækalt forurenede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater. Væskebehandling og elektrolytsubstitution er vigtigste terapi. Staphylococcus aureus Findes som normalflora i næsen hos 10-15 % af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen. Giver abscesser og er hyppigste årsag til sårinfektioner. Kan også give ostitis og endocarditis. Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner. S. aureus er oftest resistent over for penicillin, men følsom for cloxacillin, dicloxacillin og cefalosporiner. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for vancomycin og andre glycopeptider samt oxazolidinoner og kan være følsomme for makrolider og clindamycin. Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe suppleret med mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere. Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion. En særlig MRSA type (CC398) er påvist hos husdyr - især svin - og er de senere år i stort omfang påvist hos personer med kontakt til svin. Der er beskrevet flere tilfælde af infektioner med denne type - også hos mennesker, der ikke har direkte kontakt med svin. Staphylococcus epidermidis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen. Kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led. Staphylococcus saprophyticus Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder. Staphylococcus lugdunensis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker, men er mere virulent. Findes på huden som en del af normalfloraen og kan give sår- og knogleinfektioner samt sepsis. Stenotrophomonas maltophilia Findes udbredt i naturen. Kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika (selektion). Hos immunkompetente kræver påvisning sjældent antibiotikabehandling. Streptococcus α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker) Findes som normalflora i mundhulen, og kan forårsage endocarditis og hjerneabsces. Streptococcus agalactiae (gruppe B-streptokokker) Findes hos 20-30 % i vagina og tarm som en del af normalfloraen. Kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort. Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (gruppe C og G-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give erysipelas, sårinfektioner, artritis, tonsillitis og sepsis. Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis. I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte penicillinresistens. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007. Desuden anbefales vaccination mod pneumokokker af alle, der er fyldt 65 år, og til visse risikogrupper, fx kronisk syge under 65 år. Læs mere på Pneumokok . Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give tonsillitis, otitis media, sinuitis, erysipelas og sepsis. Kan i mere sjældne tilfælde give en særdeles voldsom infektion, nekrotiserende bløddelsinfektioner (fasciitis/myositis), som ud over antibiotisk behandling kræver kirurgisk intervention. Treponema pallidum Spirokæt, som er årsag til syfilis, en seksuelt overført sygdom med stigende forekomst i Danmark. Trichomonas vaginalis (en protozo) Kan findes i vagina. Kan være årsag til udflåd, eventuelt tillige kløe og smerter. Vibrio cholerae Toksinproducerende stammer findes i troper og subtroper, hvor fækalt forurenet vand giver anledning til smitte. Toksinproducerende isolater især af serotype O1 og O139 har forårsaget større epidemiske udbrud. Sygdommen kolera er en diarrésygdom, der er præget af et meget stort væske- og elektrolyttab, som det er vigtigt at erstatte. Ikke-toksinproducerende stammer er årsag til øre- og hudinfektioner efter kontakt med saltvand med temperatur over typisk 20 °C. Forekommer også i Danmark i varme somre. Yersinia enterocolitica Tilhører Enterobacterales og findes hos flere dyr, hvoraf svin er vigtigst som smittekilde til mennesker. Svin bærer bakterien i tonsiller og tarmkanal. Smitte sker fødemiddelbårent, og bakterien kan formere sig ved køleskabstemperatur. Kan især hos børn give diarré og sepsis, og den kan...)
HDAC-hæmmere (...kanismer, der regulerer genekspression, har histonernes acetyleringsgrad en vigtig betydning. Er histonerne acetyleret, åbnes der op for DNA-histonstrukturen, og generne kan transskriberes. Når histonerne er deacetylerede, vil DNA være tæt pakket og dermed reduceres transskriptionen. Histondeacetylaser (HDACs, histone deacetylases), er en gruppe enzymer, der regulerer acetyleringsgraden af histoner. Der findes flere forskellige HDAC klasser og indenfor hver klasse finder der forskellige HDAC typer. Histondeacetylase-hæmmere (HDAC-hæmmere) udøver en af deres antineoplastiske virkninger ved at hæmme histondeacetylase enzymerne. som under normale forhold fjerner acetylgrupper fra histoner. Dermed øges histonernes acetyleringsgrad og transkribtion af gener, der er vigtige i forbindelse med kontrol af cellecyklus og celleoverlevelse, opreguleres. Blandt disse gener findes vigtige tumorsuppressorgener (fx Tp53) og pro-apoptotiske gener. Samlet medfører ændringerne hæmmet celledeling og øget apoptose. HDAC-hæmmere er ikke specifikke for histondeacetylaser, men rammer også deacetylaser, som regulerer acetyleringsgraden af en række andre proteiner, hvis funktion dermed ændres og kan...)
Antitrombotiske midler (...kan der kræves individuelle hensyn på grund af komorbiditet, allergi, bivirkninger eller andet. For detaljeret vejledning i brug af midlerne henvises til beskrivelsen af de enkelte præparater. Se endvidere behandlingsvejledninger fra Cardio.dk . Atrieflimren/flagren Valvulær atrieflimren/-flagren. Der anvendes vitamin K-antagonist med terapeutisk INR-interval på 2,0-3,0, dog 2,5-3,5 hos patienter med mekaniske mitralklapper. Til sammenligning er referenceinterval for INR hos raske er 80 år Samtidig behandling med verapamil Andre patienter med øget blødningsrisiko 30 mg x 1 Gives ved ≥1 af flg.: Vægt ≤ 60 kg eGFR på 15-50 ml/min Samtidig behandling med P-gP-hæmmer 15 mg x 1 dgl. Bør overvejes ved eGFR på 15-50 ml/min. Ingen dosisreduktion Dosis ved langtidsbehandling (efter 6 mdr.s behandling) kan overvejes Ingen ændring af dosis Ingen ændring af dosis 10 mg x 1 dgl.* 2,5 mg x 2 dgl.* Krav til nyrefunktion eGFR > 30 ml/min eGFR > 15 ml/min eGFR > 15 ml/min eGFR > 15 ml/min * dosisreduktionen ved rivaroxaban og apixaban gælder udelukkende for patienter, hvor der er tvivl om indikationen for forlænget behandling. I en del tilfælde vil der være absolut indikation for forlænget behandling, og i så fald skal dosis ikke reduceres (5978) (5979) . Revurdering af behandlingen Risiko for recidiv Der gives som udgangspunkt antikoagulationsbehandling i ca. 3-6 måneder, hvorefter patientens risiko for recidiv ved behandlingsophør vurderes. Den gennemsnitlige hyppighed af recidiv er ca. 15 % det første år og ca. 30 % 5-10 år efter behandlingsophør. Generelt skønnes recidivrisikoen lav ved VTE, der er provokeret af forbigående risikofaktorer som nylig kirurgi, traume eller forbigående immobilisering. Det er vigtigt, at denne revurdering altid afvejer fordele af behandling og risiko for blødning ved fortsat behandling. Alvorlige, permanente risikofaktorer Livslang antikoagulationsbehandling er indiceret hos patienter med alvorlige, permanente risikofaktorer som fx medfødt mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden mutation, vedvarende tilstedeværelse af lupusantikoagulans, udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS) efter DVT eller kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) efter lungeemboli eller recidiv af lungemboli. Se endvidere Cardio.dk (Lungeemboli) . Patienter med cancer-associeret VTE Lavmolekylært heparin og DOAK (apixaban, rivaroxaban eller edoxaban) kan begge anvendes ved cancerassocieret venøs tromboemboli. Lægemiddelgrupperne er generelt ligestillede, men DOAK er som udgangspunkt kun indiceret hos patienter uden høj blødningsrisiko, og lavmolekylært heparin anbefales desuden til patienter med luminal gastro-intestinal eller urogenital cancer, alternativ kan apixaban overvejes. Lavmolekylært heparin anvendes ved nedsat nyrefunktion (eGFR 100 kg: 10 mg s.c. x 1 dgl. Dosis reduceres ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 20-50 ml/min). Fondaparinux er kontraindiceret ved GFR < 20 ml/min. Der gives da i stedet argatroban som kontinuerlig i.v. infusion begyndende med 1-2 mikrogram/kg/min. og herefter justeret, så APTT forlænges med en faktor 1,5-3,0. Dosis reduceres ved nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse B eller C). Der er dog også rapporteret enkelte tilfælde af krydsreaktion ved behandling med det syntetiske pentasaccharid fondaparinux . Ved behov for længerevarende antikoagulant behandling påbegyndes warfarin når trombocyttallet er ≥150x10⁹/l. DOAK kan...)
Acetylsalicylsyre (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...kan ved brug af større doser hæmme leverens produktion af protrombin. For at opnå en antiinflammatorisk effekt er det nødvendigt at benytte doser nær det toksiske niveau, hvorfor en del patienter ved optimal antiinflammatorisk behandling får bivirkninger i form af øresusen, hørenedsættelse og svimmelhed. Da plasmahalveringstiden er over 1 døgn ved høje doser ASA, øges risikoen for accidentel intoksikation i forbindelse med indtagelse af ASA-holdige analgetika, som kan...)
Imlifidase (...kanin), hvorved imlifidase kan inaktivere IVIG og antistofbaserede lægemidler såsom basiliximab, anti-thymocytglobulin (kanin) og rituximab som typisk anvendes ved nyretransplantation i Danmark (I produktresumé for imlifidase anbefales det, at præparater såsom basiliximab og rituximab kan gives 4 dage efter imlifidase, kanin-antihuman thymocytglobulin kan gives 1 uge efter imlifidase, medens IVIG kan administreres 12 timer efter imlifidase). Man kan give ATGAM (heste-antithymocytglobulin) i stedet, da det ikke nedbrydes af imlifidase. IVIG kan indeholde neutraliserende antistoffer mod imlifidase, som kan...)
Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...kan sikre en tilstrækkelig koncentration i infektionsfokus. Benzylpenicillin er ca. 10 gange så potent som phenoxymethylpenicillin og er ofte et rationelt valg ved utilstrækkelig effekt af phenoxymethylpenicillin. Ved subakut bakteriel endocarditis, der er forårsaget af α-hæmolytiske eller non-hæmolytiske streptokokker, bør penicillin anvendes i kombination med et aminoglykosid, med mindre stammen er penicillinfølsom (MIC ≤ 0,125 mg/l). Phenoxymethylpenicillin Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) anvendes ved infektioner, hvor oral behandling er tilstrækkelig, fx akut otitis media, akut tonsillitis, akut rhinosinuitis og pneumoni. Erythema migrans, forårsaget af Borrelia burgdorferi , kan også behandles med phenoxymethylpenicillin. Da absorptionen af phenoxymethylpenicillin kan være meget langsom og variabel, bør det aldrig anvendes ved akutte livstruende infektioner. β-laktamase-stabile penicilliner Penicillinasestabile penicilliner Anvendes til behandling af infektioner, der er forårsaget af Staphylococcus aureus , som danner penicillinase. Stafylokokinfektioner i centralnervesystemet, fx meningitis, bør ikke behandles med penicillinasestabile penicilliner på grund af stoffernes ringe penetration af blod-hjerne barrieren. Til sådanne infektioner kan vælges fx cefuroxim. Peroperativ profylakse ved ortopæd-, thorax- og neurokirurgiske operationer med særlig risiko for stafylokokinfektioner. β-laktamase-stabilt penicillin med virkning kun på gramnegative stave og Staphylococcus saprofyticus Mecillinam Mecillinam er relativ stabilt over for de fleste β-laktamaser, også dem med udvidet spektrum - ESBL (Extended Spectrum β-Lactamases) - og kan derfor forsøges anvendt til behandling af infektioner med ESBL-producerende bakterier. Pga. den høje koncentration i urinen er det velegnet til behandling af urinvejsinfektioner. Pivmecillinam Den orale prodrug af mecillinam kan anvendes ved urinvejsinfektioner pga. den høje koncentration i urinen og ved infektioner med Salmonella, Yersinia enterocolitica og Shigella species. Penicilliner med udvidet spektrum Penicilliner med virkning også på gramnegative stave Ampicillin og amoxicillin Ampicillin og amoxicillin bør fortrinsvis anvendes ved infektioner, hvor der er behov for at behandle med et penicillin med udvidet spektrum, da de giver anledning til en forøget, uønsket effekt på kroppens mikrobiota sammenlignet med benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin. Pga. den høje koncentration i urinen er disse penicilliner meget velegnede til behandling af urinvejsinfektioner forårsaget af følsomme bakterier. Pga. den relativt høje koncentration i galden kan penicilliner med udvidet spektrum også anvendes til behandling af cholecystitis og cholangitis - i kombination med et aminoglykosid. Ampicillin absorberes dårligt fra tarmkanalen, hvorfor amoxicillin foretrækkes ved oral behandling. Ulcussygdomme med forekomst af Helicobacter pylori kan behandles med amoxicillin i kombination med metronidazol og en syrepumpehæmmer, bismuthsubcitrat eller en H 2 -receptorantagonist. Se endvidere Helicobacter pylori . Penicilliner kombineret med β-laktamasehæmmere Amoxicillin i kombination med clavulansyre Kan anvendes ved infektioner, der er forårsaget af β-lactamaseproducerende stammer . Amoxicillin/clavulansyre kan ved ukendt ætiologi benyttes efter piperacillin/tazobactam, når man ønsker skift fra i.v. til oral administration. Ved kendt ætiologi kan ofte skiftes til smallere specifik behandling, fx phenoxymethylpenicillin eller amoxicillin. Piperacillin i kombination med tazobactam Kan...)
Metronidazol (systemisk brug) (...kan med fordel behandles med metronidazol. Profylaktisk over for anaerobe infektioner i forbindelse med gynækologiske operationer og tarmkirurgi, hvor infektionsrisikoen skønnes særlig stor. Den profylaktiske behandling bør gives oralt eller rektalt 2 timer henholdsvis 4 timer før operationen. Hvis det ikke er muligt, kan...)
Antivirale midler mod influenzavirus (...kan fremstilles magistrelt. Størst effekt af behandlingen opnås, hvis den indledes inden for to døgn efter symptomdebut, hvilket kan være svært at opnå i klinisk praksis. Midlerne virker både ved akut sygdom og profylaktisk behandling (ikke generelt anbefalet). Resistensudvikling har været et problem ved behandling med rimantadin og amantadin og forekommer også ved behandling med oseltamivir og sjældnere ved zanamivir. I 2025 ses resistens primært hos immundefekte patienter, der er lang tid om at bekæmpe virus. Specielt blev resistente isolater af H1N1 set i Europa under sæsoninfluenza i vinteren 07/08. Derimod var pandemivirus A(H1N1)v fra 2009-10 som hovedregel følsom over for oseltamivir, men resistent over for amantadin. Resistensudvikling ses også mod baloxavir. Amantadin og rimantadin virker kun mod influenza A og kan...)
ACTH (kortikotropin) (...uer (e.g. graviditet) eller østrogenbehandling øger serumkoncentrationen af kortisol og kan således maskere binyrebarkinsufficiens. Der tilstræbes pause med østrogenbehandling i 6...)
Nitrater med protraheret virkning (...Isosorbidnitrater har samme virkningsmekanisme som nitroglycerin, men mere protraheret effekt og kan derfor anvendes som profylakse mod anfald af an...)
Kaliumbesparende diuretika (...kan forekomme hos patienter, der har været behandlet med andre diuretika gennem længere tid. En sådan sekundær hyperaldosteronisme må mistænkes, når serum-kalium hos en diuretikumbehandlet patient vedbliver at være lavt trods stigende tilskud af kaliumchlorid oralt. Hyperaldosteronisme ses også ved svær ubehandlet lever- og hjerteinsufficiens og nefrotisk syndrom. Spironolacton har antihypertensiv virkning og kan...)
Knoglemorfogene proteiner (...rnational og dansk litteratur. De er signalmolekyler, der stimulerer knogledannelse, og kan anvendes til at stimulere og accelerere knoglehelingen ved åbne tibiafrakturer, ved stø...)
Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer (...kan ikke anvendes til behandling af akut opstået blødning, kun til forebyggelse. Ved mild hæmofili A kan desmopressin anvendes til behandling og forebyggelse og blødning. Ved svær hæmofili A vil ca. 30 % af patienterne udvikle neutraliserende antistoffer (inhibitor) mod faktor VIII inden for de første 100 behandlingsdage, og det er en hyppig bivirkning ved alle faktor VIII-koncentrater, når de anvendes til tidligere ubehandlede patienter med hæmofili A. Ved inhibitor bliver faktor-koncentratet uvirksomt, og kan ikke anvendes til at forebygge eller behandle blødning. I stedet behandles blødninger med såkaldte by-passing agents, rekombinant aktiveret faktor VII og aktiveret protrombinkomplekskoncentrat , der udenom faktor VIII aktiverer koagulationskaskaden. Emicizumab kan også anvendes til forebyggelse af blødning hos patienter med hæmofili A og inhibitor. Hæmofili B Hæmofili B er mangel på koagulationsfaktor IX og forekommer hos 1/30.000 drenge. Ved svær hæmofili B opstår spontane blødninger i led og muskler, der med alderen medfører ledforandringer og invaliditet. Derfor er patienter med svær og moderat hæmofili B i forebyggende hjemmebehandling med faktor IX-koncentrat, der administreres intravenøst en gang om ugen. Omkring 10 % af patienterne med hæmofili B udvikler neutraliserende antistoffer (inhibitor) mod faktor IX, når de påbegynder forebyggende behandling. Der vil samtidig være risiko for anafylaksi og nefrotisk syndrom. Ved inhibitor bliver faktor-koncentratet uvirksomt, og kan ikke anvendes til at forebygge eller behandle blødning. I stedet behandles blødninger med rekombinant aktiveret faktor VII . Genterapi Hemgenix er genterapi til behandling af hæmofili B. Faktor IX-genet er udtrykt i virus vektor, der indgives som en enkelt infusion. Virus inficerer levercellerne, der derefter udtrykker faktor IX. I løbet af 3-6 uger stiger faktor IX til lige under normalområdet. Effekten kan vare i mange år. Hemgenix er kun godkendt til voksne med svær og moderat hæmofili B. von Willebrands sygdom von Willebrands sygdom er den hyppigste medfødte blødersygdom med en prævalens på 0.1-1 %. Sygdommen forekommer hos begge køn, og medfører tendens til slimhindeblødning, blå mærker og menoragi. Langt de fleste tilfælde er milde, og blødning kan behandles med tranexamsyre eller desmopressin , der frisætter karvæggens lager af von Willebrand-faktor og faktor VIII. Ved svær von Willebrands sygdom vil der både være mangel på von Willebrand-faktor og faktor VIII, der hos raske er bundet til von Willebrand-faktor. Patienter med svær von Willebrands sygdom har behov for behandling med von Willebrand-faktorkoncentrat for at forebygge og behandle blødning. Erhvervet hæmofili Erhvervet hæmofili er oftest forårsaget af autoantistoffer mod koagulationsfaktor VIII. Det er en sjælden tilstand, der opstår hos 1-2 pr. million/år. Patienterne er oftest ældre, og hos halvdelen er der underliggende kræftsygdom eller autoimmun sygdom. Erhvervet hæmofili kan...)
Øjendråber (...kanalen, næsen og svælget kan mindskes ved aflukning af tårevejene umiddelbart efter øjendrypning (nasolakrimal okklusion). Dette gøres ved at lukke øjenlågene og sætte en finger i øjenkrogen i ca. 2 minutter. Målinger viser dog, at der skal startes komprimering få sekunder efter dråben er givet, hvis det skal have nogen praktisk betydning. Den tilbageblevne fraktion i konjunktivalhulen vil blive absorberet ind i øjet gennem conjunctiva. Forlænget virkning Nogle øjendråber er tilsat polyvinylalkohol eller methylcellulose, der øger kontakttiden og præcornealfilmens stabilitet. Disse præparater benævnes i daglig tale depotpræparater. Sterilitet Øjendråber er sterile i uåbnet tilstand. Flaskens spids må ikke berøre nogen overflader inklusiv øjet, da dette kan beskadige øjet og kontaminere opløsningen. Konserveringsmidler Til konservering af øjenmidler anvendes hyppigt benzalkoniumchlorid. Det kan give anledning til svie samt allergiske og toksiske reaktioner. Enkelte præparater er konserveret med polyquaternium, som er mindre lokalirriterende end benzalkonium. For at undgå sådanne lokale gener kan benyttes ukonserverede øjendråber i enkeltdosisbeholdere. Skift til ukonserverede enkeltdosisbeholdere er en afvejning, idet de både er dyrere og kan være sværere for ældre at bruge korrekt. Ved tilstande hvor der må forventes langvarig eller livsvarig brug, fx grøn stær, bør ukonserverede produkter foretrækkes. Holdbarhed Konserverede øjendråber kan...)
Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...kan være forløbere for alvorlige komplikationer. Milde reaktioner skyldes ikke altid kontraststoffet, idet patienter, der scannes uden brug af kontraststof, klager over de samme milde bivirkninger. Derfor er det svært at afklare, om det var kontraststoffet, scanningen eller sygdommen, der foranledigede reaktionen. Allergi Præparaterne kan udløse allergiske (sjældent) eller allergilignende reaktioner. Disse viser sig initialt som hudkløe, følelse af halsirritation med hæshed eller hosteanfald. Injektionen skal i så fald stoppes. Det gælder for alle patienter, at de bør observeres 20-30 minutter efter intravasal administration af vandopløseligt kontraststof. Hvis der udvikles anafylaktisk shock, behandles dette som beskrevet i afsnittet om Kardiogent shock (shockbehandling) . Bemærk: På grund af risiko for anafylaksi skal genoplivningsudstyr være umiddelbart tilgængeligt. Ved hjælp af intradermal test kan det afklares, om patienten reelt er allergisk over for det anvendte kontraststof og andre stoffer (krydsreaktion). Krydsreaktion ses ikke hos alle. Langt de fleste reaktioner er hypersensitivitetsreaktioner; få er allergiske reaktioner. Der kan forekomme anafylaktoide reaktioner, men også - sjældnere - hjertearytmier og vagustilfælde. Ved intravasal brug sker der lettere vasodilatation, som viser sig bl.a. ved varmefølelse hos de fleste patienter og smerter ved perifer angiografi hos patienter med arteriosklerotisk karlidelse. Jo lavere osmolalitet i opløsningen jo færre smerter. Nyrefunktionsnedsættelse Der kan opstå en forbigående nyrefunktionsnedsættelse, som dog kan blive permanent. Bestående parenkymatøs nyrelidelse, særligt diabetisk nefropati, forøger risikoen for nyreskade flerfold. Aktiv hydrering bør iværksættes hos patienter med GFR 1 time efter indgift) kan ses op til en uge efter indgiften. Det er hyppigst hududslæt. Det forekommer signifikan...)
Østrogener (...kan forekomme og vil typisk være dosisafhængig. Behandling med systemisk østrogen alene medfører øget risiko for blødningsforstyrrelser, endometriehyperplasi og -cancer. Disse problemer undgås eller mindskes ved at kombinere østrogenbehandlingen med gestagen eller progesteron administreret cyklisk eller kontinuerligt (systemisk eller intrauterint). Blødningsforstyrrelser under østrogenbehandling bør altid udredes. Som udgangspunkt bør østrogenbehandling kun gives til kvinder under 60 år, dvs. indenfor 10 år efter naturlig menopausealder. Dette er vejledende og bør tilpasses individuelt. Indikation for postmenopausal østrogenbehandling bør derfor revurderes med års mellemrum. De 10 år åbner mulighed for opstart ind til 10 år efter menopausen. Arteriel tromboemboli Der skelnes mellem kvinder med præmatur menopause, og peri- eller postmenopausale kvinder med naturlig menopause. Kvinder med udsættende østrogenproduktion og præmatur menopause før 40-års alderen (Premature Ovarian Insufficiency, POI) har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom og øget kardiovaskulær mortalitet. Dette kan forebygges med østrogensubstitution, idet østrogen blandt andet beskytter endothelet, styrker karvæggen og forbedrer de hæmodynamiske forhold og således hæmmer tidlig udvikling af aterosklerose. Til gengæld påvirker peroral østrogen de hæmostatiske faktorer i protrombotisk retning. Postmenopausale kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer får derfor en øget risiko for arterielle tromboembolier ved peroral østrogenbehandling, men transdermal behandling kan evt. anvendes efter vurdering af specialist. Postmenopausale kvinder tæt på naturlig menopause og uden kendt hjerte-kar-sygdom har ikke øget risiko for arteriel tromboemboli med østrogenbehandling og kan anvende dette både peroralt og transdermalt. Venøs tromboemboli Risikoen for dyb venetrombose og lungeemboli øges med oral postmenopausal østrogenbehandling, men ikke ved transdermal østrogenbehandling. Endometriecancer Ikke-hysterektomerede kvinder, som anvender systemisk østrogen alene uden supplerende gestagen, har 2-6 gange øget risiko for at udvikle endometriecancer. Derfor skal alle kvinder med en livmoder ved østrogenbehandling have gestagen eller progesteronbehandling for at modvirke denne effekt. Kontinuerlig behandling med gestagen eller progesteron beskytter endometriet bedst. Til dette kan gestagenspiral anvendes. Sekventiel behandling med gestagen eller progesteron giver ringere beskyttelse af endometriet; HR 1.88 ved mere end 10 års brug postmenopausalt. Der er ikke påvist øget risiko for endometriecancer ved lokal vaginal østrogenbehandling. Ovariecancer Postmenopausal hormonterapi, både østrogen alene og i kombination med gestagen, medfører en lille øget risiko for ovariecancer (RR = 1,3). Mammacancer Postmenopausal hormonterapi øger risikoen for udvikling af mammacancer. Risikoen øges med dosis og varighed af behandlingen, og afhænger desuden af sammensætningen af hormoner. Risikoen er højere med kontinuerligt kombineret østrogen-gestagen end med østrogen kombineret med sekventiel gestagenbehandling. Risikoen er mindst ved hormonterapi med østrogen alene. Lokal vaginal behandling med østrogen øger ikke risikoen for mammacancer, se behandlingsvejledning ved den naturlige menopause . Den relative risiko for mammacancer hos postmenopausale kvinder, som har anvendt kontinuerligt kombineret østrogen-gestagen i mere end 5 år efter menopausen, er RR=2.08. Hvis man tager højde for incidensen af mammacancer hos kvinder i alderen 50-55 år svarer dette til en absolut risikoøgning på 2 % eller 1 ekstra tilfælde per 70 kvinder. Risikoen er først signifikan...)
Lavmolekylære hepariner (...forskellige spaltningsmetoder, og præparaterne har ikke helt samme molekylvægtprofil og kan derfor ikke anses for at være synonympræparater. Det gælder dog for alle LMH-præparater...)
Midler mod Lebers hereditære opticus-neuropati (LHON) (...kan sygdommen ikke gå i arv fra mænd. Sygdommen er karakteriseret ved tab af centralsynet i løbet af dage til uger på det ene øje. Andet øje bliver typisk ramt nogle uger eller måneder senere. Synstabet kommer typisk i 10-20-års alderen. Det er uklart, hvad der trigger det pludselige synstab. Synstabet er sædvanligvis blivende; dog kan...)
Leflunomid (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...rans over for methotrexat kan leflunomid anvendes. Ved psoriasis artritis reducerer leflunomid ligeledes artritis-aktiviteten og kan ligeledes have effekt på ...)
Methionin (L-methionin) (L-methionin fremstilles magistrelt og kan uden tilladelse rekvireres fra sygehusapotek/apotek.)
Loop-diuretika (...kan for kortere perioder øges med 25 % ud over det normale. Oralt Efter oral administration indtræder virkningen efter 0,5-1 time og varer 4-6 timer. Efter indgift af depotpræparaterne indtræder virkningen efter 3-4 timer, og virkningsvarigheden er 10-12 timer. Loop-diuretika nedsætter nyrernes koncentreringsevne. Loop-diuretika øger tillige udskillelsen af calcium og magnesium. Til forskel fra andre diuretika er de effektive hos patienter med svært nedsat nyrefunktion og kan...)
Thiazider (...kan derfor næsten altid blive behandlet radikalt ved lokal kirurgi. Det findes derfor hensigtsmæssigt hos yngre patienter med lang forventet behandlingsvarighed eller med tidligere hudkræft at seponere hydrochlorthiazid, hvis man kan...)
Insulin (...kanismer fra det autonome nervesystem, fra binyremarv og binyrebark samt hypofyse og Langerhans´ glukagonsecernerende alfa-celler. Symptomerne udvikler sig med forskellig hastighed og kan omfatte: mathed, koldsved, varmefølelse, kuldefornemmelse, sultfølelse svimmelhed, svigtende koncentrationsevne, indre uro, fjernhed, paræstesier, motorisk uro, tremor, indre skælven, hovedpine, ukoordineret tale, evt. afasi og parese, kan virke berusede og agiterede, mani, kramper, bevidstløshed palpitationer, evt. angina pectoris-anfald dobbeltsyn. Symptomerne optræder især før måltiderne, hvis måltider udskydes, og i tilslutning til øget fysisk aktivitet. I sidstnævnte tilfælde kan symptomerne indtræde op til adskillige timer efter den fysiske aktivitet, fx om natten. Tågesyn ved ændring i glykæmisk kontrol Ændringer af refraktionen i pupillen (tågesyn) ses navnlig ved overgang fra en periode med dårlig metabolisk kontrol til en periode med bedre kontrol, fx efter påbegyndt insulin hos ny-diagnosticerede type 1-patienter, og varer som regel nogle dage. Væskekumulation Væskekumulation, som forbigående kan føre til store ødemer, ses specielt ved hurtigt øget insulindosis, fx ved behandlingsstart og hos gravide. Lokale bivirkninger I form af lipodystrofi er almindelige. Lipodystrofien optræder enten som fedtvævshypertrofi omkring injektionsstederne eller sjældnere som fedtvævsatrofi. Dette kan være af stor betydning for insulinabsorptionen og kan være af kosmetisk betydning for patienten. Endvidere kan kutan insulinallergi ses, om end meget sjældent. Lipodystrofi undgås ved, at injektionerne spredes over et større område, så det samme injektionssted benyttes så sjældent som muligt. Insulin-antistofdannelse Insulinantistofferne har formentlig ringe klinisk betydning, men de kan...)
Antidoter (...kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Tabellen viser antidotvalg ved forskellige lægemiddelforgiftninger, og om antidoten er registreret. Tabel 1. Forgiftninger og antidoter Se i øvrigt Giftlinjen / Antidothåndbogen (For læger (bispebjerghospital.dk)) Anvendelse Antidot Evt. handelsnavn (specialtilladelse) Adjuvans (giftbinding) Aktivt kul (antidoter) Adrenerge agonister Phentolamin (antidoter) * * Regitin® Acetylkolinesterase-hæmmere Atropin (antidoter) Antikolinergika Physostigmin (antidoter) * * Anticholium® Benzodiazepiner Flumazenil (antidoter) Beta-blokkere Atropin (antidoter) Glucagon (antidoter) Calciumantagonister Calciumsalte (antidoter) Coumarinderivater Phytomenadion (antidoter) Cyanid Hydroxocobalamin (antidoter) Dabigatran Idarucizumab (antidoter) Digoxin Antidigitalis fab-fragment * * DigiFAB® Folsyreantagonister (methotrexat) Calciumfolinat (antidoter ved cytostatikabehandling) Heparin Protamin (antidoter) Insulin Glucagon (antidoter) Isoniazid Pyridoxin (antidoter) ** Jernforbindelser Deferoxamin (antidoter) Kalium Calciumsalte (antidoter) Polystyrensulfonater (midler mod hyperkaliæmi) Methæmoglobindannere Methylthionin (methylenblåt) (antidoter) Opioider Naloxon (antidoter) Paracetamol Acetylcystein (antidoter) Methionin (antidoter) ** Rocuronium-induceret neuromuskulær blokade Sugammadex (antidoter) Salicylsyrederivater Phytomenadion (antidoter) * Ikke-registreret antidot. Kan rekvireres med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen fra apotek/sygehusapotek. ** Ikke-registreret antidot. Fremstilles magistrelt og kan uden tilladelse rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Vejledning til læger i brug af antidoter kan...)
SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (...forhold peger på andet SSRI-præparat, men escitalopram er på mange måder ligeværdigt og kan...)
Probiotika (...kanismen for deres eventuelle effekt på diverse sygdomstilstande er ikke tilstrækkeligt kendt, men formodes bl.a. at skyldes en udkonkurrering af patogene mikroorganismer med normalisering af bakteriefloraen til følge. Tarmens bakterieflora, den intestinale mikroflora (mikrobiom) er essentiel for udvikling og vedligeholdelse af tarmens immunsystem. Normalt er der kun få bakterier i ventrikel og duodenum, men antallet øges distalt i tarmen, således at der i den anale colon findes ca. 10 11 bakterier/ml. Anaerobe bakterier udgør mere end 99 % af det totale bakterietal. Efter indgift af antibiotika kan der opstå en symptomgivende ændring af tarmfloraen. Symptomerne kan variere fra løs afføring over varierende grader af diarré til pseudomembranøs enterocolitis, som skyldes overvækst af toksindannende mikroorganismer, fortrinsvis Clostridioides difficile . Abnorm bakterieflora i tyndtarmen (bakteriel overvækst) kan endvidere forekomme efter bl.a. tyndtarms- og ventrikelresektion, gastro-intestinal bypass-kirurgi, ved dysmotilitet (herunder diabetisk neuropati), aklorhydri, divertikler i tyndtarmen og levercirrose . Dette kan medføre bakterielt induceret malabsorption. Abnorme mængder af anaerobe bakterier i den proksimale tyndtarm kan bl.a. dekonjugere galdesalte og derved forårsage malabsorption og diarré. Den terapeutiske effekt ved forskellige sygdomme for ændring af tarmfloraen med probiotika og fæces transplantation efterforskes intensivt og kan...)
Oral ernæring (Standardpræparater) (...kan protein og energiindtagelsen øges væsentligt, uden at det mindsker indtagelsen ved de øvrige måltider. Der er en dokumenteret klinisk gavnlig effekt ved anvendelse af flydende energi- og proteintilskud. Proteinkilden er oftest mælkeprotein, men kan også være plantebaseret. Målgruppen for de plantebaserede ernæringsdrikke er patienter med sygdomsrelateret underernæring, som lever vegansk. Et standardpræparat med mælkeprotein kan ikke substitueres med et plantebaseret. Fuldgyldige ernæringspræparater (drikkeprodukter/ernæringsdrikke) med forskellige smagsvarianter er især velegnede som ernæringstilskud, fx til småtspisende patienter, men kan også anvendes som eneste ernæringskilde i en periode. Drikkene har forskellig osmolaritet og kan være tilsat fibre. Ikke-fuldgyldige drikkeprodukter , som er baseret på saft , er kun egnede, hvis man ikke bryder sig om smagen af mælk. Man bør afprøve de mælkebaserede, før de saftbaserede vælges, da de ikke bidrager med alle madens næringsstoffer, men indeholder energi (protein og kulhydrat). De indeholder ikke fedt, men er tilsat en vis mængde vitaminer og mineraler. Indholdet af protein og elektrolytter er generelt meget lavt, og osmolariteten er høj. Ernæringspræparater (drikkeprodukter, pulver, creme og budding), som er baseret på mælk, kan have et meget højt indhold af protein. De bidrager med alle madens næringsstoffer, protein, fedt, kulhydrat samt vitaminer og mineraler og er beregnet som ernæringstilskud til patienter med højt proteinbehov, fx postoperative patienter. Flere af disse drikke har et meget højt indhold af protein svarende til 27 % af energien. Drikkene har forskellig osmolaritet og kan være tilsat fibre. Det vil altid være nødvendigt at supplere disse præparater med en betydelig væskeindtagelse. Anvendelsen bør individualiseres mest muligt. Generelt bør den småtspisende have mulighed for at vælge mellem flere ernæringspræparater. Der findes præparater i pulverform, som kan...)
Midler mod ADHD (...kan virke euforiserende og medføre psykisk afhængighed, og der er misbrugsrisiko, som bør overvåges. Ved behandling af ADHD ses toleransudvikling praktisk taget aldrig og behandlingen giver generelt ikke anledning til misbrug (risikoen for misbrug kan måske endda modvirkes). De doser der anvendes terapeutisk, er 10 gange mindre end misbrugsdoser. Da lisdexamfetamin er en prodrug med langsommere aktivering, har det mindre misbrugspotentiale end det hurtigere virkende dexamfetamin. Centralstimulerende medicin og atomoxetin har en stimulerende effekt på hjerte-karsystemet og kan potentielt øge puls og blodtryk. Det kan derfor være kontraindiceret at give methylphenidat, dexamfetamin og atomoxetin til patienter med kardielle arytmier, hypertension og angina pectoris. Skønnes behandling alligevel nødvendig, bør der konfereres med kardiolog. Se i øvrigt Fokusrapport fra sundhedsstyrelsen vedr. vurdering af sikkerhed ved brug af methylphenidat (1687) , Mulig kardiovaskulær risiko hos børn, unge og voksne ved medicinsk behandling af ADHD - et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab (5557) og Faraone SV, Perlis RH, Doyle AE et al (2005) (4809) . Det er kendt, at misbrugsdoser af centralstimulantia kan udløse psykose eller mani. Ved regelret behandling med anbefalede doser er det yderst sjældent, at dette ses. Ved skrøbelige patienter med uregelmæssig døgnrytme, søvnproblemer og eventuelle perioder med misbrug bør der udvises tilbageholdenhed med behandling med centralstimulantia, idet risikoen for at udløse psykose her formentlig er betydeligt øget. Man anbefalede tidligere pause i medicineringen hos børn og unge årligt for at monitorere, om medicin fortsat er indiceret. Dette på baggrund af, at man erfaringsmæssigt ved, at hjernen modnes frem mod adolescensen. Nu er reglen, at man kun efter nøje overvejelser holder pause i den farmakologiske behandling for kernesymptomer hos børn og unge, idet pauser kan...)
Mineraler (...kan også være indiceret hos flere patientgrupper (se nedenfor). Hvad angår de øvrige mineraler, er en bestemmelse af deres blodkoncentration kun meget sjældent nødvendig. Ydermere er sammenhængen mellem diverse sporstoffers plasmaværdier og kroppens reelle behov i vid udstrækning uafklaret. Nedenfor følger en kort omtale af de mineraler, som vides at være essentielle for mennesket. Tabel 1. Oversigt over det anbefalede daglige indtag, samt de nedre og øvre grænser for indtagelse af mineraler for raske voksne . Mineral Anbefalet dagligt indtag Nedre grænse Øvre grænse Calcium 950 mg 750 mg 2.500 mg Fosfor 520 mg 420 mg 3.000 mg Iod 150 mikrogram 120 mikrogram 600 mikrogram Jern Mænd: 9 mg Mænd: 7 mg Mænd: Ukendt Kvinder: 15 mg Kvinder: 9 mg Kvinder: Ukendt Kalium 3.500 mg 2.800 mg Ukendt Kobber 900 mikrogram 700 mikrogram 5.000 mg Magnesium Mænd: 350 mg Mænd: 280 mg Mænd: 250 mg* Kvinder: 300 mg Kvinder: 240 mg Kvinder: 250 mg* Mangan 3 mg 2,4 mg Ukendt Natrium 1,5 g Ukendt Ukendt Selen 60 mikrogram 20 mikrogram 300 mikrogram Zink 9-12 mg 5 mg Voksne: 25 mg Børn: 12,5 mg * Gælder kun for magnesium i kosttilskud . Ved substitution ifm. mangeltilstande, nedsat indtagelse, optagelse (malabsorptionstilstande) eller øget udskillelse vil substitutionsbehovet ofte være større. Calcium Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium . Chrom Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke (2318) . Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. Fosfor Findes i knogler og flere organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. Fosfat findes i en række fødeemner bundet til nukleotider (DNA) og cellemembraner, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grøntsager. Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt ved længerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel som følge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis (osteomalaci). Iod Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og ved svær iodmangel hypotyreose. Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. Jern Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet (erythronet) og i musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå som følge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel . Kalium Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium . Kobber Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. Magnesium Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi. Øvre dosis af tilskud (ud over anbefalet daglig dosis) er omkring 250 mg om dagen. En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke nærmere beskrevet på Medicin.dk. Mangan Generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke (2332) . Mangel forekommer ikke i Danmark. Molybdæn Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012 (2318) . Mangel forekommer ikke i Danmark, men er beskrevet i sjældne tilfælde ved langvarig parenteral ernæring. Natrium Se Ændringer i væske- og elektrolytbalancen . Største indtag fås gennem forarbejdede fødevarer som brød, ost, kød og fiskeprodukter. Der er en sammenhæng mellem øget natriumindtag og forhøjet blodtryk, og også en sammenhæng mellem begrænsning af natriumindtag og faldende blodtryk (2594) . En pragmatisk vurdering er at begrænse natriumindtaget til mindre end 2,5 g om dagen. Selen Selen spiller en vigtig rolle i en række af kroppens funktioner og er essentiel for mennesker. Den biologiske funktion af selen er relateret til indbygningen gennem selencystein i strukturen af proteiner, som er vigtige for metabolismen. Selen findes både i en organisk (selenmethionin og selencystein) og en uorganisk form (selenat, selenit, selenid og grundstoffet selen), hvor den uorganiske form er den største diætetiske ressource. Skeletmuskulatur indeholder de største mængder af selen. Selen findes særligt i kød, æg og mælkeprodukter. Selen måles oftest i plasma eller serum, men kan også måles i urinen, og afspejler nyligt selenindtag, hvorimod analyser af hår eller negle kan anvendes til at monitorere langtidsindtagelsen over måneder eller år. Kvantificering af et eller flere selenproteiner (fx glutathion peroxydase og selenprotein P) bliver også anvendt som et funktionelt mål for selenstatus (5626) . Funktionen af selen er bl.a. regulering af immunsystemet, antioxydantvirkning, antimutagen effekt (forhindrer ødelæggelse af DNA), nedsætter risikoen for oksidative skader på hjernen og stimulerer flere faktorer i det reproduktive system. Selenmangel er sjælden, og symptomer herpå er sjældne. Selenmangel forekommer i andre lande og kan også ses hos veganere eller vegetarer. Endvidere kan mangel ses ved overvejende parenteral ernæring (uden tilskud af selen), patienter i dialyse, levercirrose, reumatoid artrit og hos HIV-patienter. Patienter med svær malabsorption er ligeledes i risiko for selenmangel. Behovet for selen hos voksne er omkring 55-70 mikrogram/dag, og ved selenmangel 100 mikrogram/dag, hvor maksimal dosis hos voksne er op til 300 mikrogram/dag. Selen har vist sig at være associeret med CVD (hjerte-kar-sygdom), men ikke sikker effekt på behandlingen af disse. Der er desuden set effekt på reduktion af tumorstørrelse (prostata, lunge og colon), ligesom selen spiller en rolle for udvikling af T2 DM og er associeret til thyroidealidelser. Supplement af selen kan muligvis have effekt på sædcellernes kvalitet. Tilførsel af i.v. selen i høje doser (1.000-4.000 mikrogram/dag) til kritisk syge patienter (SIRS) har vist at kunne reducere dødeligheden (5627) . Zink Indgår i en lang række enzymer, bl.a. kulsyreanhydrase, alkoholdehydrogenase og alkalisk fosfatase. Zink er nødvendig for normal metabolisme af nukleinsyre, protein og mukopolysaccharid. Zinkmangel kan...)
Antipsykotika - bivirkninger (...kan forårsage neurologiske bivirkninger i form af rastløshed og indre uro (akatisi), ufrivillige bevægelser (dystoni), Parkinsons sygdom og bevægeforstyrrelser (dyskinesi), som kan blive irreversible, og hvor tardiv dyskinesi og især tardiv dystoni kan være invaliderende. Den bedste forebyggelse opnås generelt ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS). Øget mortalitet hos ældre Det er i flere undersøgelser påvist, at behandling med antipsykotika generelt, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget mortalitet hos ældre med demens (5920) (5921) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligeremyokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium 65 år) har i nogle studier vist sig at have en øget risiko for cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebobehandlede patienter. Antipsykotisk behandling af dementielle tilstande hos ældre bør som hovedregel undgås og antipsykotika bør ikke anvendes hos ældre patienter med demens, hvis formålet udelukkende er at dæmpe uro, aggression og rastløshed. I de situationer, hvor brug af antipsykotika til ældre patienter med demens alligevel er indiceret, bør behandlingen foretages med stor forsigtighed i lav dosering og som hovedregel kun i kortere perioder. Malignt neuroleptikasyndrom Malignt neuroleptikasyndrom bestående af varierende kombinationer af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase ses i ekstremt sjældne tilfælde og har kliniske ligheder med malign hypertermi og malign katatoni (se Malign hypertermi ). Alle symptomerne er ikke altid til stede. Den bagvedliggende patofysiologi er ukendt og synes at være en anden end ved malign hypertermi. Der kræves omgående seponering af den antipsykotiske behandling og ofte indlæggelse på specialafdeling. Behandling med benzodiazepiner, gerne parenteralt, og/eller elektrokonvulsiv terapi (ECT), er den primære behandlingstilgang i de sværere tilfælde. Behandling med dopaminerge receptoragonister er en anden foreslået behandlingsmulighed til behandling af malignt neuroleptikasyndrom, men primært ved samtidig forekomst af hypertermi. Behandlingen er en specialistopgave og bør som hovedregel foregå på intensiv somatisk afdeling. Andre bivirkninger I meget sjældne tilfælde, især ved anvendelse af 1. generations højdosispræparater, kan...)
Nitroglycerin (tokolyse) (...troglycerin administreret som mundspray, sublingualt relakserer uterus øjeblikkeligt og kan anvendes i forbindelse med vanskelig forløsning af fosteret ved kejsersnit som alternat...)
NSAID (...kan endog være større end effekten af morfika. NSAID med protraheret virkning bruges ofte til natten, da effekten er til stede om morgenen og modvirker den klassiske morgenstivhed, man ser ved de inflammatoriske ledlidelser. Andre virkninger NSAID virker antipyretisk og hæmmer trombocytters aggregationsevne via en hæmning af tromboxansyntesen. Lavdosis acetylsalicylsyre (ASA) og COX-2-hæmmere kan...)
Parasitære infektioner (...kan inddeles på forskellige måder, fx tarmprotozoer som Giardia, Cryptosporidier og amøber, ormeinfektioner i tarmene som fx spolorm (Ascaris) og hageorm. Invasive protozoer, som fx malaria, sovesyge og flere andre, er almindelige i troperne og subtropiske områder, og rejseanamnese er vigtig for at vurdere, om disse infektioner er en differentialdiagnostisk mulighed. Invasive ormesygdomme er ofte kroniske, langvarige infektioner med få symptomer. Det kan...)
ACE-hæmmere (...kan have større risiko for at få angioneurotisk ødem under behandling med en ACE-hæmmer. Nyrearteriestenose En klinisk mistanke om nyrearteriestenose (mislyd over abdomen, resistent hypertension, recidiverende lungeødem eller nedsat nyrefunktion uden anden god forklaring) bør afkræftes, før behandling indledes. Aktiveret renin-angiotensinsystem Hos patienter med aktiveret renin-angiotensinsystem, fx ved hjertesvigt, aortastenose, levercirrhose, ascites, dehydratio eller samtidig massiv diuretikabehandling, kan anvendelse af ACE-hæmmere medføre betydeligt blodtryksfald. Selvom proteintabende nefropati er en væsentlig indikation for ACE-hæmmerbehandling, kan enkelte patienter med kronisk nefropati udvikle hastigt aftagende nyrefunktion efter behandling med ACE-hæmmere. Dette bør føre til dosisreduktion eller seponering. Kombinationsbehandling Kombinationen af ACE-hæmmer og angiotensin II-antagonist/receptor-blokkere (ARB) bør som hovedregel undgås på grund af mistanke om let øget cancerrisiko (3143) . Ingen af de to stofgrupper er i sig selv associeret med øget cancerrisiko. Desuden er en gavnlig effekt af kombinationsbehandling ved hypertension eller diabetisk nyresygdom ikke dokumenteret. Kombinationsbehandling kan overvejes, fx til patienter med resistent hypertension, som ikke kan behandles med diuretika (afløbsproblemer, svær hyponatriæmi), men med risiko for hypotension og akut nyrepåvirkning. Kombinationsbehandling bør forbeholdes specialister. Behandling bør kun i enkelte udvalgte tilfælde kombineres med reninhæmmere (sædvanligvis i specialistregi, se kontraindikationer). Dette kan forsøges hos patienter med vedvarende resistent hypertension på trods af anvendelse af samtlige farmaka i førstevalgsgruppen suppleret med spironolacton samt diuretikabehandling i forøget dosis. Ligeledes, hvis andre farmaka ikke tåles. Behandling med angiotensin Converting Enzyme (ACE)-hæmmere eller angiotensin II-receptor-blokkere (ARB) kombineres ofte med diuretika for at opnå synergistisk blodtrykssænkende effekt, men kombinationen kan potentielt øge belastningen af nyrerne. Ved tillæg af smertebehandling med en NSAID (Non-steroid antiinflammatorisk middel) øges belastningen af nyrerne yderligere med risiko for såkaldt Triple Whammy effekt , en tredobbelt belastning af nyrerne. Derfor bør der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med ACE-hæmmer /ARB, diuretika og NSAID. ACE-hæmmere/ ARB udvider den efferente arteriole i glomerulus og sænker eGFR Diuretika reducerer plasmavolumen og sænker yderligere eGFR NSAID kontraherer den afferente arteriole i glomerulus og nedsætter dermed blodgennemstrømningen i nyrerne og kan føre til medicininduceret akut nyresvigt. Risikoen er størst hos patienter med diabetes, nyrefunktionsnedsættelse eller hjertesvigt samt hos ældre patienter. Kan kombination ikke undgås, anbefales monitorering af kreatinin og elektrolytter, samt situationer som pludselig opstået sygdom og dehydrering. Anbefalet monitorering ved kombination: Behandling Interaktion med NSAID Anbefaling ACE hæmmer/ ARB ↓ Antihypertensiv effekt ↑ Risiko for nyrepåvirkning hyperkaliæmi Monitorer blodtryk, vægt, nyrefunktion og p-kalium. ACE hæmmer/ ARB + diuretika ↑ Risiko for nyresvigt Undgå kombination med NSAID hvis muligt. Kan...)
Midler med virkning på PCSK9 (...kan man opnå en øget LDL-receptor effektivitet og dermed en mere effektiv clearing af LDL-kolesterol fra blodet. Hæmning af PCSK9 anses som en dokumenteret farmakologisk behandlingsmulighed til reduktion af LDL-kolesterol med henblik på at reducere risikoen for aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom. Der findes to typer lægemidler, der på hver sin måde virker via påvirkning af PCSK9-proteinet og medfører signifikant reduktion af LDL-kolesterol i blodet. Lægemidlerne omfatter de kendte PCSK9-hæmmere, som er antistoffer, og en ny lægemiddelgruppe, der betegnes som PCSK9-syntesehæmmere. PCSK9-hæmmere PCSK9-hæmmere ( alirocumab , evolocumab ) omfatter en gruppe monoklonale antistoffer, der forhindrer binding af proteinet PCSK9 til LDL-receptoren, hvorved nedbrydningen af LDL-receptoren i leveren reduceres, og dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med alirocumab eller evolocumab i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 45-65 %. Der foreligger to positive endepunktsstudier med PCSK9-hæmmer behandling i kombination med statin og flere studier pågår (3243) (4659) . Behandling med PCSK9-hæmmere anvendes ved primær hyperkolesterolæmi og til patienter med kardiovaskulær sygdom eller diabetes, hvor den lipidsænkende behandling med statin i maksimal tolereret dosis (eller hvor statin er kontraindiceret), kolesterolabsorptionshæmmere og eventuelt anionbytter ikke er tilfredsstillende. PCSK9-hæmmere gives subkutant med dosering hver anden eller hver fjerde uge og kan i enkelte tilfælde medføre reaktioner på applikationsstedet. Det er kun speciallæger i kardiologi, endokrinologi og neurologi, der kan ordinere PCSK9-hæmmere. Præparaterne udleveres fra hospital vederlagsfrit til patienten og følger medicinrådets kriterier for iværksættelse af behandlingen, se anbefalinger fra Medicinrådet . PCSK9-syntesehæmmere PCSK9-syntesehæmmere ( inclisiran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA). Incliseran er en syntetisk fremstillet kolesterolsænkende, dobbeltstrenget, lille siRNA, som er konjugeret på den kodende streng med triantennært N-acetylgalactosamin (GalNAc) for at sikre optagelsen i hepatocytterne. I hepatocytterne udnytter inclisiran RNA-interferensmekanismen, hvilket medfører katalytisk nedbrydning af mRNA for PCSK9-proteinet. Denne intracellulære hæmning af PCSK9-syntesen medfører en øget recirkulation af LDL-C-receptoren og ekspression på hepatocytcelleoverfladen, hvilket øger optagelsen af LDL-kolesterol og reducerer LDL-kolesterol-niveauerne i cirkulationen. En samlet fase III-analyse af inclisiran viste en reduktion af LDL-kolesterol på mellem 50-55 % efter 90 dage, som blev opretholdt ved langvarig behandling. Virkningen af inclisiran på den kardiovaskulære morbiditet og mortalitet er imidlertid endnu ikke klarlagt. Behandling med PCSK9-syntesehæmmeren inclisiran anvendes ved primær hyperkolesterolæmi og til patienter med kardiovaskulær sygdom, hvor den lipidsænkende behandling med statin i maksimal tolereret dosis (eller hvor statin er kontraindiceret), kolesterolabsorptionshæmmere og eventuelt anionbytter ikke er tilfredsstillende. PCSK9-syntesehæmmeren gives som en enkel subkutan injektion ved start, igen efter tre måneder og herefter hver 6. måned. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. Det er kun speciallæger i kardiologi, endokrinologi og neurologi, der kan...)
Præmatur ejakulation (...kan anvendes uden hensyn til anden medicinering eller andre sygdomme/tilstande. Tramadol 50 mg indtaget ca. 2 timer før seksuel aktivitet kan forsøges ( ikke-registreret indikation ), idet bivirkningerne er beskedne. SSRI-præparaterne kan forsøgsvis anvendes, men bivirkningerne kan...)
PI3K-hæmmere (...kan aktiveres fx af vækstfaktorer under normale forhold. Når PI3K aktiveres, katalyserer enzymet fosforylering af phosphatidylinositol 4,5-bisfosfat (PIP2) til phosphatidylinositol-3,4,5-trifosfat (PIP3). PIP3 aktiverer AKT, som fører til øget aktivitet i mTOR signalvejen og en række andre intracellulære signalveje, fx NF-k B. Der findes tre forskellige klasser af PI3K enzymer, klasse I-III, som har forskellige strukturer og enzymaktivitet. Der er også flere isoformer indenfor klasserne. PI3K aktiviteten kan være øget via forskellige mekanismer i kræftceller. Der kan bl.a. være aktiverende mutationer i den katalytiske subunit af PI3K, fx ses PIK3CA mutationer ofte ved brystkræft. Der kan også være tab af PTEN (phosphatase og tensin homologue) aktivitet pga. mutationer eller deletioner og derved reduceres cellernes evne til selv at regulere PIP3 niveauet. PI3K aktiviteten kan også øges, hvis de receptorer, der aktiverer PI3K, amplificeres. Som følge af PI3K's vigtige rolle i signalveje, der regulerer cellevækst og apoptose, har der været stor interesse for at udvikle små molekyler, der hæmmer PI3K. Der findes i dag flere PI3K hæmmere, som er udviklet til at hæmme specifikke PI3K isotyper eller flere undertyper. Idelalisib hæmmer PI3K p110δ (PI3Kδ), som kan...)
Primaquin (midler mod malaria) (...kan derved forebygge relaps af malaria, der er forårsaget af P. vivax og P. ovale. Virkningen synes at bero på en hæmning af mitokondriernes respiration. I nogle endemiske områder udnyttes, at primaquin kan...)
Cinacalcet og etelcalcetid (...kan anvendes ved symptomatisk PHPT, hvis det ikke lykkes at kontrollere sygdommen ved kirurgisk behandling, eller hvis kirurgi er kontraindiceret (6348) . Medicinsk behandling er endvidere hensigtsmæssig i tilfælde af hypercalcæmisk krise, som skyldes hyperparatyroid hypercalcæmi. Dosis er 30 mg 2 gange dgl., evt. stigende til 60 mg 2 gange dgl. Behandlingen kan suppleres med i.v. bisfisfonat eller denosumab. Man skal være opmærksom på risikoen for kvalme, der kan vanskeliggøre adækvat væskeindtag (6348) . Behandlingen øger ikke knoglemineraltætheden (bone mineral density - BMD) (1476) , og der findes ikke evidens for effekt på hårde endepunkter. Ved samtidig osteoporose kan der suppleres med fx et bisfosfonat eller denosumab (6349) . Sekundær hyperparatyroidisme (SHPT) ved kronisk nyresygdom Denne tilstand forebygges og behandles konventionelt med et calciumtilskud, fosfatbindere og 1α-hydroxylerede D-vitaminmetabolitter eller paricalcitol. Se endvidere Midler mod hyperfosfatæmi og Vitamin D og analoger . Denne behandling kan imidlertid medføre episoder af hypercalcæmi og hyperfosfatæmi, der ofte forværres ved brug af større doser calcium som fosfatbinder - særligt i forbindelse med aktive D-vitaminmetabolitter, der øger den intestinale absorption af calcium og fosfat. Disse metaboliske forstyrrelser medfører ofte utilstrækkelig biokemisk kontrol og dermed progression af knoglesygdommen. Desuden øger de risikoen for vaskulære forkalkninger og død. Ved sammenligning af de forskellige vitamin D-receptoragonister (alfacalcidol, calcitriol og paricalcitol) skal det erindres, at disse ikke er ækvipotente. Samtidig behandling med cinacalcet medfører bedre kontrol af SHPT i form af et fald i P-fosfat, Ca x PO 4 -produktet og basisk fosfatase (2880) . Der er vist signifikant reduktion i hyppigheden af paratyroidektomi ved brug af cinacalcet 6882 - Calcimimetics treatment strategy for serum calcium and phosphate management in patients with secondary hyperparathyroidism undergoing dialysis: A systematic review and meta-analysis of randomized studies . Ved mild SHPT ved nedsat nyrefunktion, synes cinacalcet ikke at forebygge frakturer, omend en subgruppe-analyse kunne tyde på en effekt ved svær SHPT (2880) . Nyere studier 6883 - Effectiveness of calcimimetics on fractures in dialysis patients with secondary hyperparathyroidism: meta-analysis of randomized trials har peget på en reduktion af frakturer. Behandlingen bør varetages af specialist i nefrologi. Aktivt vitamin D synes ikke med sikkerhed i et observationelt studie at forebygge frakturer (6350) . Etelcalcetid kan bruges på linje med cinacalcet ved denne tilstand og kan være superiort til dette i forhold til at kontrollere SHPT i nogle tilfælde (4666) . Tertiær hyperparatyroidisme (THPT) ved nyreinsufficiens eller efter nyretransplantation Behandlingen ved THPT er primært kirurgisk (2879) . Cinacalcet kan anvendes ved symptomatisk THPT, såfremt det ikke lykkes at kontrollere sygdommen ved kirurgisk behandling, eller hvis kirurgi er kontraindiceret (2880) . Doseringen er 30 mg 1 gang dgl. stigende til maksimalt 180 mg 1 gang dgl. afhængig af graden af hypercalcæmi og serum-PTH. Cancer parathyroidea Behandlingen er primært kirurgisk. Ved persisterende symptomatisk hypercalcæmi (specialistopgave) kan...)
Modermælkserstatning (standard) (...kan dække spædbørns fulde behov for næringsstoffer i de første 6 levemåneder. De opfylder alle EU's direktiver og kan anvendes fra fødslen, uanset at produktet anbefales fra en bestemt alder. Alle produkter kan anvendes resten af 1. leveår sammen med overgangskosten. Det er således ikke nødvendigt at skifte til tilskudsblandinger eller juniormælk i løbet af det første leveår. Standardmodermælkserstatninger findes enten som pulver eller som UHT (ultrahøj temperatur) -behandlede drikkeklare produkter. De drikkeklare produkter er dyrere, men adskiller sig i øvrigt ikke væsentligt fra de pulver-baserede produkter. De specielle produkter er - ligesom standardmodermælkserstatninger - fuldgyldige og dækker spædbarnets fulde ernæringsbehov. Udover de produkter, der ses i tabellen nedenfor, findes der også et produkt baseret på gedemælk, som ikke er egnet til børn med komælks-proteinallergi. Der findes derudover et sojabaseret produkt, som heller ikke anbefales til børn med komælks-proteinallergi pga øget risiko for sojaallergi. Generelt frarådes sojabaseret modermælkserstatning til børn under 6 mdr. på grund af højt indhold af phytoestrogen. Der er aktuel en enkelt fuldgyldig sojabasseret modermælkserstatning samt en enkelt risbasseret modermælkserstatning som kan benyttes ved ønske om veganskernæring. Disse modermælkserstatninger kan benyttes fx optil 2 års alder for at sikre at barnet får sufficient tilbud af mikro- og makro næringsstoffer. Fuldgyldige modermælkserstatninger (Kan alle anvendes til mature nyfødte og spædbørn) Standard modermælkserstatninger Allomin® 1 SEMPER Tilsat LCPUFA, nukleotider og præbiotika. Baby and Me Organic® 1 ARLA Tilsat LCPUFA. Nan Supreme 1 NESTLÉ Tilsat LCPUFA og nukleotider. NAN PRO 1 NESTLÉ Tilsat LCPUFA, nukleotider og probiotika. NAN Sensilac 1 NESTLÉ Tilsat LCPUFA, nukleotider og præbiotika samt Lactobacillus reuteri. Andre fuldgyldige modermælkserstatninger Allomin® Syrnet 1 SEMPER Tilsat LCPUFA, nukleotider og præbiotika. Tilsat citronsyre. Ikke dokumenteret effekt mod obstipation. Allomin® Syrnet Sensi Pro 1 SEMPER Tilsat LCPUFA, nukleotider og præbiotika samt Lactobacillus reuteri. NAN® H.A. 1 NESTLÉ Tilsat LCPUFA og probiotika. Delvist hydrolyseret. Kan IKKE anvendes til børn med komælks-proteinallergi. NAN EXPERTPRO A.R. NESTLÉ Delvist hydrolyseret, tilsat kartoffelstivelse, til børn der gylper. Må ikke gives samtidig med PPI´er. Præbiotika: Kostfibre (FOS og GOS) Probiotika: Mælkesyrebakterier, som kan...)
Anti-D immunglobulin (specifikke humane immunglobuliner) (...kan efterfølgende bestemmes på en navlesnorsprøve med henblik på, om der er indikation for post partum profylakse. Normalt svangerskab, kvinde med svag ekspression af D-antigen Personer med svag ekspression af D-antigen (svag D-type, weak D) kan i nogle tilfælde være registreret som RhD-negativ i blodbankens database. En sikker konklusion på kvindens D-type kræver en udredning med genomisk RHD-bestemmelse. Kun meget få med en svag D-type vil kunne udvikle anti-D (for weak D type 1, 2, eller 3 er udvikling af anti-D ikke beskrevet). Som for personer med RhD-variant kan fosterets RhD-type ikke konkluderes pga. tilstedeværelse af et maternelt RHD. Såfremt kvinden er vist at være weak D type 1, 2 eller 3, er det ikke nødvendigt at give anti-D. For alle øvrige weak D-typer anbefales, at der gives Rh-immunprofylakse. Hvis det er relevant, kan post partum immunprofylakse gives efter bestemmelse af den nyfødtes RhD-type på en navlesnorsprøve. RhD-negativ kvinde med immunt anti-D Der er ikke evidens for, at administration af Rh-immunprofylakse til gravide, som allerede har udviklet anti-D, uanset styrken på antistoffet, kan forsinke eller hæmme yderligere immunisering. Profylakse på særlige indikationer Før 8. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her er der ved fx abort eller indgreb ikke indikation for behandling med Rh-immunprofylakse. Fra 8. til og med 19. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her gives 100-150 mikrogram anti-D immunglobulin ved abort, ekstrauterin graviditet, mola, abortus imminens eller kraftig vaginalblødning. Fra og med 20. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her gives 250-300 mikrogram anti-D immunglobulin på samme indikationer som ovenfor samt ved foetus mortuus, mistanke om placentaløsning og ved udvendig vending. Stor føtomaternel blødning (> 12 ml) Typisk efter flowcytometrisk kvantitering af den føtomaternelle blødning. Der gives jf. anbefaling fra producenten typisk 20 mikrogram anti-D per 1 ml pakkede blodlegemer (sv. til ca. 2 ml føtalt blod) post partum. For en komplet beskrivelse af indikationer, se Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen. Intervention efter transfusion af RhD-positiv blodkomponent Rh-profylakse kan overvejes til RhD-negative recipienter af RhD-positive blodkomponenter. Erytrocytsuspension: Såfremt den indgivne mængde af RhD-positive erytrocytter er beskeden (< 10 ml pakkede erytrocytter), er behandlingen enkel og kan ofte begrænses til en enkelt dosis anti-D immunglobulin. Profylakse i dette regi kan...)
Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...ndholdsstoffer INR >3 Intraartikulær fraktur Systemisk infektion kræver forsigtighed og kan være en kontraindikation afhængig af infektionen (risiko for iatrogen led-infektion, fx...)
Pyridoxin (Pyridoxin injektionsvæske fremstilles magistrelt og kan uden tilladelse rekvireres fra sygehusapotek/apotek.)
Rifamyciner (...kan derfor ophæve virkningen af hormonale kontraceptiva og medføre menstruationsforstyrrelser. P-pillebrugere bør informeres om, at samtidig indtagelse af rifampicin medfører en usikker antikonceptionel virkning. Øget omsætningshastighed af vitamin D kan ved langtidsbehandling medføre osteomalaci, specielt hos børn og gravide. Spaltningen af olsalazin og sulfasalazin hæmmes, hvorved virkningen af disse stoffer nedsættes. Den enzyminducerende virkning ophører 2-3 uger efter seponering af rifampicin. Det er vist, at samtidig indgift af rifabutin og ritonavir eller indinavir øger koncentrationen af rifabutin og antallet af rifabutinbivirkninger. Endvidere interagerer rifampicin med fusidin, clindamycin, moxifloxacin og linezolid og kan...)
ADP-receptorhæmmere (...antia ( DOAK ) skal kriterierne for generel dosisreduktion som udgangspunkt følges. Dog kan dosisreduktion af DOAK overvejes ved høj blødningsrisiko. Til patienter med normal nyre...)
Forebyggelse af vaso-okklusive kriser ved seglcellesygdom (...kan øge andelen af HbF yderligere hos de fleste patienter med seglcellesygdom og forebygger derved kronisk organsmerte og kan nedsætte hyppigheden af vasookklusive kriser. Forebyggende behandling med hydroxycarbamid anbefales livslangt til alle patienter med HbS homozygoti eller alvorlige typer af compound heterozygot seglcellesygdom. Ikke alle patienter tåler eller har tilstrækkelig effekt af hydroxycarbamid. Blodtransfusioner Blodtransfusioner kan også benyttes til behandling og forebyggelse af vaso-okklusion. Dette kan være simple transfusioner, men oftest benyttes udskiftningstransfusioner, hvor man ved sidstnævnte med rask donorblod kan...)
Sekalealkaloider (...Sekalealkaloider fremkalder langvarige kontraktioner af uterinmuskulaturen og kan anvendes til at fremkalde kontraktion af uterus efter en abort eller fødsel. I Danmark ...)
Midler mod migræne (...kan vurderes endeligt om de er effektive. Generelt bør effekt og bivirkninger af forebyggende behandlinger mod hovedpine revurderes hver 6-12 måned. Dette er særligt vigtigt for ovennævnte grupper, da de ofte har flere komorbide sygdomme, ofte får polyfarmaci og kan...)
Stiripentol (...g CYP3A4 og kan derved øge niveauet af andre antiepileptika. Det kan ikke udelukkes, at dette er en væsentlig virkningsmekanisme. Der er...)
Calciumantagonister (...kan øge plasmakoncentrationen af calciumantagonister. Calciumantagonister er selv inhibitorer af CYP34A og øger plasmakoncentrationen af ciclosporin , everolimus , sirolimus og tacrolimus . Induktorer af CYP3A4 , som fx barbiturater , carbamazepin , rifampicin , phenytoin og naturlægemidler indeholdende perikon , kan reducere plasmakoncentrationen af calciumantagonister. Calciumantagonisterne øger risikoen for statininduceret rhabdomyolyse. Kombinationen af verapamil/diltiazem og simvastatin bør derfor undgås, og simvastatin kun gives i lave doser (< 20 mg) i kombination med andre calciumantagonister. Risikoen kan formentlig reduceres ved anvendelse af pravastatin eller rosuvastatin , som ikke omsættes via CYP3A4. Verapamil, diltiazem, felodipin og nifedipin hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. β-blokkere og verapamil virker synergistisk, og ved samtidig indgift må doseringen være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin . Samtidig anvendelse af de to stoffer kan...)
Calcium (...kan ved simple kostomlægninger sikre den daglige tilførsel af calcium uden behov for ekstra calciumtilskud. En beskeden nedsættelse af calciumionkoncentrationen øger den neuromuskulære irritabilitet og kan...)
Perifert virkende muskelrelaksantia (...kan om nødvendigt anvendes. Dog kan virkningen i de første uger efter fødsel være forlænget på grund af nedsat plasma-kolinesteraseaktivitet. Ikke-depolariserende midler bør kun anvendes på tvingende indikation, da data er utilstrækkelige. Rocuronium kan anvendes til akut indledning under kejsersnit, og alle lægemidlerne kan...)
Teicoplanin (...med aminoglykosider eller rifampicin. Det absorberes ikke fra mave-tarm-kanalen og kan derfor anvendes oralt til behandling af Clostridioides difficile infekt...)
Inhalationssystemer (...kan rumme mange doser, kræver ingen vedligeholdelse. Kan være svær at bruge. Relativ stor deponering i mund og svælg. Ikke tæller på alle inhalatorer. Indeholder klimaskadelige HFC-gasser. Patienter med god inhalationsteknik ** Patienter der ikke kan anvende andre typer inhalationssystem (fx ved behov for spacer). Soft mist inhaler Respimat® (inhalationsvæske) Lettere at bruge end vanlig spray, da aerosolskyen kommer langsomt ud, hvorved der er god tid til inhalation. Høj lungedeponering. Kræver ingen vedligeholdelse. Har dosisindikator. Findes kun til få typer medicin. Kræver indsættelse af patron med medicin, før inhalatoren kan tages i brug. Kan bruges af de fleste KOL-patienter. Pulverinhalator Generelt lettere at bruge end spray. Lille. Mange modeller har dosistæller. Kræver ingen vedligeholdelse. Indeholder ikke klimaskadelige HFC-gasser. Enkelte patienter med svær KOL kan have svært ved at generere tilstrækkelig inhalationsflow (især ved akut eksacerbation). Inhalatorer med kapsler, som skal placeres i apparatet, kræver fingerfærdighed. Kan bruges af de fleste patienter. Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacer) Mindre deponering i mund og svælg, som især har betydning ved højdosis inhalationssteroid. Der anvendes tidal-ånding under inhalationen, hvorved lungedeponering er høj og der kræves ikke højt inspiratorisk flow. Kræver nogen vedligeholdelse (priming, vask). Fylder en del. Enkelte spacere kan kun anvendes med bestemte inhalationsspray. Højdosis inhalationssteroid. Patienter, som har svært ved at bruge inhalationsspray eller pulverinhalator, fx patienter med lavt inspiratorisk flow. Forstøverapparat Inhalationen kræver ganske lidt kooperation. Der anvendes tidal-ånding under inhalationen og der kræves ikke højt inspiratorisk flow. Kræver en del vedligeholdelse. Fylder meget. Kræver strøm eller batteri. Ikke mere effektiv end inhalationsspray med åndingsbeholder eller pulverinhalator, hvis disse kan anvendes. Der gives som regel meget store doser med risiko for bivirkninger og ved anvendelse af ansigtsmaske kan der komme irritation på huden. Akut behandling på sygehus, hvor der er behov for store doser af bronkodilatator. Behandling af patienter med meget svær KOL, hvor akut åndenød kan udløse så stor angst, at andre inhalationssystemer ikke kan anvendes. * Spray med ekstra fine partikler (fx HFA beclometasondipropionatspray, ciclesonidspray samt spray med kombinationen beclometasondipropionat/formoterol) har en 2-3 gange så stor lungedeponering som de øvrige inhalationsspray. ** Selvudløsende inhalationssprays kræver ikke samme koordinering som andre devices. Inhalation er den foretrukne behandlingsform ved astma og KOL og der er udviklet en lang række inhalationssystemer til at optimere behandlingen, se tabel 1. Når man taler om et inhalationssystems effektivitet, fokuseres der på, hvor stor en del af den afmålte dosis der deponeres i de nedre luftveje (4887) . En inhalationsspray kan udvides med en spacer (åndingsbeholder), hvilket stiller færre krav til patientens koordinationsevner og øger lungedeponeringen (især relevant ved svær KOL og til børn op til ca. 4 år). Forstøverapparater anvendes hovedsageligt til administration af store doser bronkodilatatorer ved akutte eksacerbationer af astma og KOL. Forstøverapparat til inhalationsvæske kræver mindst kooperation af patienten og kan benyttes af patienter med lavt inspiratorisk flow. Forstøverapparat tillader, at dårlige patienter kan...)
Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (... de indbygges i fosterets tand- og knoglevæv og kan give leverskade hos moderen. Tetracyclin og doxycyclin kan om nødvendigt anvendes i 1. trimester. Lymecycl...)
Tilskudsblandinger (mature børn) (...kan således ikke anvendes som barnets eneste ernæring. Tilskudsblandinger kan have højere indhold af visse mineraler end modermælkserstatning. Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er der ingen grund til at skifte fra modermælkserstatning til at supplere med en tilskudsblanding. Vællinger er også tilskudsblandinger, der er karakteriseret ved at indeholde en betydelig mængde stivelse. Tilskudsblandinger (Ikke egnet fra fødslen) Allomin® 2 SEMPER Tilsat LCPUFA, nukleotider og præbiotika. Allomin Syrnet 2 SEMPER Tilsat LCPUFA, nukleotider, præbiotika og citronsyre. Baby & Me® Organic 2 ARLA Tilsat LCPUFA. Baby Combiotik 2 HIPP Tilsat LCPUFA og præbiotika. Nan supreme 2 NESTLÉ Tilsat LCPUFA og nukleotider. NAN® PRO 2 NESTLÉ Tilsat LCPUFA, nukleotider og probiotika. NAN® H.A. 2 NESTLÉ Tilsat LCPUFA, nukleotider og probiotika. Delvist hydrolyseret. Må ikke anvendes til børn med komælks-proteinallergi. Præbiotika: Kostfibre (FOS og GOS). Probiotika: Mælkesyrebakterier, som kan...)
Tjæreholdige midler mod psoriasis (...hthammol) og tjæreholdige cremer er mindre afsmittende og kan anvendes ambulant. Tjæreekstrakter kan...)
Vasopressinantagonister (Tolvaptan er et CYP3A4-substrat og kan øge eksponeringen for andre CYP3A4-substrater.)
Artificielle steroider med påvirkning af progesteronreceptorer (...kan anvendes til behandling af moderate til svære gener fra uterusfibromer hos præmenopausale kvinder, der ønsker at bevare livmoderen, og hvor kirurgisk behandling ikke er relevant. Ulipristalacetat har en direkte virkning på fibromerne og kan...)
Ultralydkontraststoffer (...kan anvendes til: Påvisning og evaluering af fokale processer i leveren. ULK er velegnet til differentiering mellem maligne og benigne processer i leveren. Ved leverkirurgi og radiofrekvens (RF)-behandling af maligne levertumorer anvendes ULK som peroperativ behandlingskontrol. Indikationsområdet omfatter også evaluering af fokale processer i mammae, pancreas, milt og nyrer. Kardiovaskulære indikationer omfatter opaficering af venstre ventrikel og undersøgelse af kranspulsårerne. Ved andre vaskulære undersøgelser kan ULK anvendes til signalforstærkning, fx ved undersøgelse af vena portae, ekstrakranielle carotider eller ved transkraniel Doppler-undersøgelse af intrakranielle kar. ULK kan anvendes i urinvejene til undersøgelse af vesico-ureteral reflux. Både SonoVue® og Optison® er perfluor-forbindelser, der ikke metaboliseres, men elimineres respiratorisk og kan anvendes til undersøgelse af patienter med nedsat nyrefunktion. Indikationerne i produktresumeet for SonoVue® ((sulphurhexafluorid) omfatter ekkokardiografi, transkraniel UL-scanning af hjernens blodkar, UL-scanning af ekstrakraniel carotis, vena portae, perifere arterier samt af lever- og brysttumorer. SonoVue® er desuden godkendt til undersøgelse af urinveje hos børn og voksne (reflux). Al anden anvendelse er off-label. Indikationsområdet for Optison® (perflutren) i produktresumeet omfatter ekkokardiografi. Al anden anvendelse er off-label. Off-label anvendelse indebærer, at der skal indhentes specielt samtykke fra patienten eller dennes forældre, før ULK anvendes. ULK bør ikke anvendes under graviditet eller amning ved direkte UL-scanning af øjne eller hjerne til patienter som har højre-venstreshunt, alvorlig pulmonal hypertension (>90 mmHg), ukontrolleret hypertoni eller RDS. i kombination med dobutamin hos patienter med kardiovaskulær ustabilitet eller under stress-ekkokardiografi neonatalt, da risiko for induceret mikrovaskulær beskadigelse er uafklaret inden for dette område Optison® indeholder humant albumin og bør ikke anvendes ved kendt allergi over for blodprodukter. Generel vejledning for ULK Efter konventionel UL-scanning, evt. suppleret med Doppler-UL, anlægges intravenøs adgang perifert, og UL-apparaturets kontrast-specifikke program aktiveres. En bolus ULK tilføres i.v., UL-scannerens stopur aktiveres, og i.v. adgangen skylles med isotonisk saltvand. I leveren kan...)
Enteral ernæring (Standardpræparater) (...kan medføre vægttab, tab af muskelmasse og øvrigt proteinholdigt væv samt have negative konsekvenser for patientens kliniske forløb i form af øget risiko for komplikationer især infektioner og tromboser, øget behov for (gen)indlæggelse, nedsat fysisk funktion og øget dødelighed. Fx bør voksne med erhvervet hjerneskade, opstarte enteral ernæring indenfor 48 timer efter indlæggelse, hvis ikke der er medicinske kontraindikationer. Læs mere i Sundhedsstyrelsens, Nationale Kliniske Retningslinje, NKR: Ernæring af voksne patienter med erhvervet hjerneskade . En for høj energitilførsel kan dog have negative konsekvenser i form af hyperglykæmi, øget infektionsrisiko, øget respiratorisk belastning grundet øget CO2-udskillelse samt ophobning af fedt i leveren (steatose) med følgende påvirket leverfunktion. Ernæring via mave-tarm-kanalen er nødvendig for at opretholde tarmens slimhindes integritet, og det er vist, at tidlig enteral ernæring (mad, medicinske ernæringspræparater, drikke og/eller sondeernæring) hos kritisk syge patienter kan reducere det metaboliske stressrespons og mindske risikoen for især infektiøse komplikationer. Disse effekter medieres både via et større antal lymfocytter i tarmvæggen og via et øget minutvolumen til lever og tarm, samt en større tæthed af tyndtarmsepitelet. Således kan et enteralt ernæringstilskud, startende med 2.100-4.200 kJ (500-1.000 kcal) og højt indhold af protein svarende til 1,3-1,5 g/kg/døgn inden for det første postoperative døgn hos laparotomerede patienter reducere hyppigheden af postoperative infektioner og tromboser. Dette er formentligt også tilfældet for alle andre typer af kirurgi, men kun sikkert vist efter åbne abdominale indgreb. Det er derfor hensigtsmæssigt at give så meget ernæring som muligt via mave-tarm-kanalen. Energibehovet kan skønsmæssigt beregnes til 125 kJ (30 kcal/kg/døgn). Jo mere syg, patienten er, jo større risiko for død er der ved at give for meget energi, hvorimod der ikke ser ud til at være samme risiko ved at give protein i overskud. Senere i forløbet når det akutte forløb er stabiliseret, vil udnyttelsen af energi bedres og tilførsel af energi kan øges. Da muskelvæv har meget (mindst x 6 afhængigt af muskelaktiviteten) højere metabolisk aktivitet og dermed større energiomsætning end fedtvæv, vil energibehovet pr. kg. legemsvægt være lavere hos en patient med en større fedtmasse end hos en undervægtig patient, hvor fedtmassen er mindre. Adipøse (BMI > 30) skal derfor have mindre energitilførsel/kg legemsvægt. Der er ikke konsensus om den bedste måde at beregne energibehov hos patienten med svær overvægt, hvis ikke indirekte kolorimetri er muligt, og kropssammensætningen og dermed energibehovet kan desuden variere betydeligt hos patienter med sammenlignelig vægt og BMI. Hvis patienten er sengeliggende, kan anvendes aktuel vægt x 85 kJ (20 kcal/kg/døgn, og hvis patienten er oppegående anvendes aktuel vægt x 100 (25 kcal) kJ/kg/døgn (gennemsnitstal, da kropssammensætningen bestemmer de individuelle behov). Energiomsætningen i fedtceller er kun ca. 15 % af omsætningen i muskelceller målt pr. gram væv. Hos nogle patientkategorier kan en høj vægt være misvisende grundet øget væskeindhold, eksempelvis hos patienter med ødemer eller ascites, og det samme gør sig gældende hos patienten med markant nedsat nyrefunktion/dialyse, hvor der ofte anvendes en tørvægt til beregning af behov. Protein Proteinbehovet varierer efter sygdommens art og sværhedsgrad samt efter patientens alder. Mens minimumsanbefalingen for raske voksne er 0,8-1,0 g. protein pr. kg. legemsvægt, er visse patientgruppers proteinbehov betydeligt højere og anbefalinger for protein er 1,2-1,5 g protein pr kg legemsvægt. Proteinbehovet stiger i takt med stigende grad af stressmetabolisme, og mens kroppen i den svære akutte fase af stressmetabolisme ikke kan udnytte ekstra energitilførsel optimalt, så er der stadig behov for øget proteintilførsel for at spare på tabet af endogent protein, der omdannes til glucose. Hos personer med overvægt og BMI over 30 er anbefalingen for protein > 1 g/kg legemsvægt/dag. Udover at det tilstræbes at det samlede proteinbehov dækkes, er det vigtigt at behovet for de enkelte aminosyrer dækkes og da det ofte er en udfordring at få dækket det samlede proteinbehov i forbindelse med sygdom, er det særligt vigtigt, at proteinet f.eks. mælkeprotein, der tilføres, er af høj kvalitet. Hovedårsagerne til det øgede proteinbehov er produktion af såkaldte akut fase reaktanter som led i et inflammatorisk respons og nydannelse af glucose (gluconeogese) fra aminosyrer overvejende hentet fra muskler. Animalsk protein er meget lettere optageligt gennem tarmen end vegetabilske proteinkilder. Da vegetabilske proteiner samtidig ofte har lavere aminosyrescores end animalske, bør der i en vegetarisk/vegansk kost i forbindelse med sygdom være stor opmærksomhed på, at aminosyrebehovet dækkes gennem kombination af proteinkilder, mens vegansk kost under sygdom frarådes af ESPEN. Det er muligt, men ikke dokumenteret, at vegetabilske proteiner optages bedre, hvis patienterne forud for sygdommen har levet plantebaseret i mange år. Der er fokus på at leve plantebaseret, og der er kommet en række ernæringsdrikke og sondeernæring hvor proteinkilden er plantebaseret. Det er vigtigt at understrege, at præparaterne ikke er bedre i forhold til sundhed og klima. Målgruppen er patienter med sygdomsrelateret underernæring, som lever vegansk, og som ikke kan få dækket deres behov fra almindelige fødevarer, der er plantebaserede proteinkilder. Beregn BMI her: Patienter, som har indtaget en rimelig mængde ernæring oralt, indtil de overgår til sondeernæring, kan starte med fuld dagsration, dvs. opfyldelse af det beregnede behov. Patienter, som ikke har spist i længere tid, bør starte med 1/4 - 1/2 af udregnet ernæringsbehov 1. døgn og 1/2 - 2/3 af behovet 2. døgn. Fuld ration kan først gives efter kontrol af blodprøver. Mange underernærede patienter, der får for meget energi for hurtigt, udvikler et såkaldt refeeding syndrom. Refeeding syndrom er en alvorlig og hyppigt overset tilstand med akut udvikling af elektrolytmangel i plasma (især kalium og fosfat), væskeretention (øget mængde natrium i kroppen) og forstyrrelse i glucosehomeostasen. Diagnosen stilles ved et markant fald i P-fosfat samtidig over få dage med symptomer som ødemer (hurtig vægtstigning), konfusion, takykardi og/eller hypotension. De væsentligste biokemiske markører for refeeding syndrom er fald i plasma fosfat, magnesium, kalium, calcium og eventuelt metabolisk acidose. En forudsætning for re-feeding er feeding, Det forudsættes, at ernæringstilførsel er foregået i mindst 1 døgn, samt at tilstanden er forudgået af adaptation, dvs. langsomt udviklet vægttab med tilvænning til den nye energibalance (nyt steady-state). Optrapning af ernæring skal således foretages efter en individuel vurdering, og der skal tilføres i.v. tilskud af fx fosfat, kalium og thiamin. Refeeding syndrom ses også hos patienter, der får parenteral ernæring. Den væsentligste behandling er natriumrestriktion og reduktion af energitilførslen (til fx halv dosis), især kulhydrattilførsel. Vand For at undgå tilstopning af sonde skylles med 25-50 ml vand før og efter indgift af enteral ernæring. Kun hos svært syge patienter anbefales sterilt vand, især hvis immunsystemet er svagt. Det er vigtigt, at patienten er velhydreret, specielt hvis der gives store doser protein (karbamid-dannelse), hvorfor supplerende tilførsel af vand altid er påkrævet for at holde diuresen på et rimeligt niveau. Ved tilførsel af ca. 100 g protein daglig hos akut syge patienter skal der gives mindst 3 liter væske pr. døgn. Årsagen er, at karbamid øger osmolariteten i plasma og urin. Medicin Til patienter, der får enteral ernæring, er det bedst at anvende medicin, som allerede er i flydende form. Anvendes tabletter, knuses de og blandes/opslæmmes med vand. Hårde kapsler kan åbnes, og bløde kapsler kan evt. opslæmmes. Gives derefter som medicin i flydende form. Vær opmærksom på, at mange tabletter og kapsler ikke er egnet til sonde, fx hvor kapsel- eller tabletformuleringen har til formål at sørge for, at lægemiddelstoffet beskyttes mod mavesyre, frigives langsomt eller på et bestemt sted i mave-tarm-kanalen, hvilket i nogle tilfælde er essentielt for virkningen. Et andet eksempel er, hvor formuleringen beskytter sundhedspersonalet, der administrerer medicinen, fx ved cytostatika. Sonden skylles før og efter indgift med 25-50 ml vand. Patienter, der får fuld sondeernæring, fx 1.500 ml, behøver normalt ikke ekstra vitamin- og mineraltilskud, hvis der ikke var sygdomsbetinget mangeltilstand før ernæringsstart. Det er vigtigt at se på de enkelte præparater, hvorvidt behovet for vitaminer og mineraler er dækket ved den dosering, der gives. I enkelte præparater er behovet for vitaminer og mineraler dækket ved en dosering på fx 1.000-1.200 ml. Sondeernærede patienter kan uden problemer spise og indtage medicin ved siden af sonden, hvis der er en tilstrækkelig synkefunktion. Hvis sonden stopper eller sondeernæringen løber langsomt kan sonden renses med en lille ernæringssprøjte (2-10 ml) eller ved at sprøjte varmt vand (27 til 43 ºC). Lad væsken stå i sonden i 5 min og forsøg herefter at skubbe væsken frem og tilbage med en lille ernæringssprøjte. Skabes flow i sonden skylles sonden godt igennem med vand. Hvis sondeernæringen løber langsomt, kan indløbshastigheden også øges ved at hænge sondeernæringsposen så højt som muligt. Blodprøvekontrol Blodprøvekontrol i forbindelse med intensiv, enteral ernæring bør foretages af hensyn til risikoen for refeeding syndrom. Syndromet optræder hyppigst hos patienter, der har været underernæret i længere tid og derfor har små eller manglende depoter af kofaktorer til metabolismen. Hyppigst ses fosfatmangel ved tilførsel af store mængder glucose og zinkmangel ved accelereret proteinomsætning. Syndromet optræder inden for den første uge efter start af ernæringsindgift. Ved intensiv sondeernæring tages prøver som ved parenteral ernæring, dvs. initialt 2-3 gange ugentligt: Elektrolytter, fosfat, zink, magnesium, albumin, kreatinin, carbamid og hæmoglobin. Senere i forløbet kontrol ugentligt. Desuden er der ofte risiko for udvikling af thiaminmangel (coenzym ved glykolyse), hvorfor tilskud ofte er nødvendigt. Ved længerevarende sondeernæring kan udvikles markant hyponatriæmi, da ernæringspræparaternes saltindhold er i underkanten til dette formål. Det er ikke klarlagt, på hvilket tidspunkt i forløbet de kronisk sondeernærede patienter bør have kontrolleret blodprøver, men et skøn vil være efter to mdr. Sondeteknik Ved sondeernæring anvendes nasogastrisk/nasojejunal sonde, gastrostomisonde, oftest i form af perkutan endoskopisk gastrostomi (PEG) eller jejunostomisonde. PEG-sonder anvendes især til længere tids enteral ernæring af fx patienter med dysfagi. Ernæring via jejununalsonder er hensigtsmæssig ved kompromitteret ventrikelfunktion. Nasojejunale sonder bliver ofte displaceret og er ikke egnede til længere tids enteral ernæring. Jejunalsonder kan anlægges via PEG (PEGJ), som direkte perkutan endoskopisk jejunostomi (DPJ) eller ved laparotomi. Sondeernæring ved jejunal indgift bør altid gives som kontinuerlig infusion, fx 30-50 ml/time initialt stigende til 100-125 ml/time, og det anvendte ernæringspræparat skal være iso- eller hypoosmolært. Der vælges mellem kontinuerlig dvs. langsom indgift med 50-125 ml/time eller bolusindgift (intervalindgift) dvs. der gives en portion som et måltid flere gange i døgnet. Vælges kontinuerlig indgift kobles sonden til ernæringssæt eller ernæringspumpe (1 dråbe/min = 3 ml/time). Ved bolusindgift gives et passende antal milliliter, fx 150-200 ml pr. måltid ved hjælp af en pumpe eller manuelt (sprøjte) fordelt over dagen. Hvis patienten har en jejunalsonde, skal der altid gives kontinuerlig sondeernæring. Det er individuelt, hvor meget der tolereres ved indgift i tyndtarmen, men som regel kan der gradvist opnås en indgift på 125 ml/time. Sædvanligvis startes med kontinuerlig indgift dvs. sondeernæring, der løber ind over det meste af døgnet med 50-125 ml/time. Langsom indgift medfører mindre risiko for diarré end bolusindgift. Dag 1 gives 500 ml i løbet af 10 timer, stigende i løbet af 3-4 dage til fuld dosis. Hos langt de fleste patienter er der ingen grund til gradvist at optrappe doseringen af sondeernæring. Ved længerevarende underernæring (måneder) vil det dog være klogt, da risiko for refeeding syndrom er større, og da ventriklen ikke er vant til at indeholde store mængder ernæring. Ved indgift og opsætning af sondeernæring er fokus på patientsikkerhed afgørende. Derfor anbefales brug af sonder og sondeernæringsremedier, som overholder det ISO-certificerede system ENfit. ENfit studser og tilkoblinger anvendes kun til ernæringssonder og remedier og kan...)
Allopurinol (Antidoter ved cytostatikabehandling) (...ilfælde solide tumorer kan der udvikles tumorlysesyndrom med metaboliske forstyrrelser. Hyperurikæmi er en del af dette syndrom og kan medføre nyreskade pga....)
Rasburikase (...ilfælde solide tumorer kan der udvikles tumorlysesyndrom med metaboliske forstyrrelser. Hyperurikæmi er en del af dette syndrom og kan medføre nyreskade pga....)
Hæmofiltreringsvæsker (...kan indebære forskellig praksis med samme formål og resultat. På baggrund af generelle forskelle i sammensætning og anvendelse, er væskerne inddelt i 4 kategorier; væsker til generel anvendelse, kategori a., og mere specifikke formål, kategori b, c og d. Alle væsker indeholder natriumkoncentration 140 mmol/l. Se skema om væskernes sammensætning, i skemaet er udvalgte forskelle fremhævet med fed. Skema med hæmofiltreringsvæskers indhold af elektrolytter mm. Substans i mmol/l Na K Cl Bicar- bonat Ca Mg Fosfat Lactat Citrat Glu- cose pH Osmolaritet mosmol/l Præparat Biphozyl C) 140 4 122 22 0 0,75 1 0 0 0 7-8 290 Cifoban D) 480 0 0 0 0 0 0 0 136 0 7,1-7,5 544 Duosol Kaliumfri A) 140 0 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 292 Duosol Kalium 2 mmol/l A) 140 2 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 296 Duosol Kalium 4 mmol/l A) 140 4 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 300 Hemosol B0 A) 140 0 109,5 32 1,75 0,5 0 3 0 0 7-7,5 287 Multibic Kaliumfri A) 140 0 109 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,4 292 Multibic 2 mmol/l kalium A) 140 2 111 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,4 296 Multibic 4 mmol/l kalium A) 140 4 113 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,5 300 Phoxilium B) 140 4 115,9 30 1,25 0,6 1,2 0 0 0 7-8,5 293 Prismasol 2 mmol/l Kalium A) 140 2 111,5 32 1,75 0,5 0 3 0 6,1 7-8,5 297 Prismasol 4 mmol/l Kalium A) 140 4 113,5 32 1,75 0,5 0 3 0 6,1 7-8,5 301 Regiocit D) 140 0 86 0 0 0 0 0 18 0 7,4 244 Kategori A) Udgør væsker til generel anvendelse - enten alene- eller i kombination med væsker fra andre kategorier. Alle væsker har bicarbonatbuffer og er uden fosfat. Vigtigste forskelle er indholdet af kalium, calcium og glucose. Således varierer koncentrationen af kalium (0-4 mmol/l) og calcium (1,25-1,75 mmol/l) samt glucose (5,0-6,1 mmol/l) i væskerne. Væskerne kan vælges til formål rettet mod korrektion af P-kalium og P-calcium. Kategori B) Kun Phoxilium® . Indeholder elektrolytter og fosfat i fysiologisk koncentration, er uden glucose. Kan anvendes som vedligeholdelsesvæske i længerevarende dialysekrævende forløb, specielt for at undgå hypofosfatæmi. Kategori C) Kun Biphozyl® . Er en calcium-fri væske med fysiologisk koncentration af fosfat og elektrolytter, men relativ lav bicarbonatkoncentration. Kræver behovstyret supplement af calcium og bicarbonat fra en anden væske i kombination under - eller efter dialysefilteret. Kan anvendes ved citrat-stabiliseret ekstrakorporalt kredsløb og tilstande med hypercalcæmi. Kategori D) Regiocit® og Cifoban® . Er ikke-fysiologiske væsker og kan...)
Vitamin K-antagonister (...kan behandlingen indledes med det dobbelte af denne dosis de første 1-2 døgn. Vedligeholdelsesdosis for voksne af warfarin er gennemsnitligt 5 mg dgl., men kan variere fra 1 mg til 20 mg dgl., og for phenprocoumon 3 mg dgl. med variation fra 0,5 mg til 10 mg dgl. Behandlingen monitoreres med måling af INR. Ændringer i INR afspejler i starten af behandlingen kun det hurtige fald i faktor VII og giver således et falsk indtryk af den antitrombotiske effekt af behandlingen. Hvis behandling med VKA indledes med samtidig heparinbehandling, bør heparin gives i mindst 5 døgn, og indtil VKA-behandlingen har været i terapeutisk niveau i mindst 2 døgn, da patienten ellers er dårligt beskyttet mod tromboemboliske komplikationer. Ved de fleste indikationer for VKA-behandling stiles efter et INR-niveau på 2,0-3,0. Mere detaljerede rekommandationer fremgår af Tabel 1. Tabel 1: Behandling med vitamin K-antagonister (VKA). Indikationer, rekommanderede INR-intervaller og varighed. Venøs tromboembolisk sygdom (VTE) INR: 2,0-3,0 Varighed Kirurgi-/traumeprovokeret VTE med lav recidivrisiko* 3 mdr. Idiopatisk, isoleret dyb crusvenetrombose med lav recidivrisiko* 3 mdr. Anden idiopatisk VTE med lav recidivrisiko* 3-6 mdr. VTE med øget recidivrisiko pga. langvarige (> 3 mdr.) temporære risikofaktorer* Indtil de temporære risikofaktorer er elimineret. VTE med moderat øget recidivrisiko 6 mdr. Længerevarende evt. livslang behandling bør overvejes ved mere end 1 risikofaktor for recidiv. VTE med høj recidivrisiko* Livslangt. * Recidivrisiko: L av recidivrisiko: Fravær af efterfølgende nævnte risikofaktorer. Langvarige temporære risikofaktorer: Graviditet og puerperium, temporær immobilisering, fx pga. bandageret ben, traktabel malign lidelse, temporær forekomst af antifosfolipidantistoffer. Moderat øget recidivrisiko: Tilstedeværelse af en enkelt biokemisk lavrisikofaktor (heterozygot faktor V Leiden mutation eller protrombin G20210A mutation, høj faktor VIII, anticardiolipin antistoffer, hyperhomocysteinæmi) eller mangelfuld venøs rekanalisering uden tilstedeværelse af posttrombotisk syndrom, kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom, tidligere overfladisk flebit. Høj recidivrisiko: Cancer, tilstedeværelse af biokemiske højrisikofaktorer (mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden eller protrombin G20210A mutation, kombination af kongenit trombofili, lupusantikoagulans, vedvarende forhøjet D-dimer), tidligere idiopatisk VTE med vedvarende kompromitteret venøst afløb fra benene eller vedvarende større pulmonale perfusionsdefekter. Atrieflimren/-flagren (AF) INR: 2,0-3,0 Varighed AF med varighed > 24 timer. Behandling med VKA i terapeutisk INR-niveau før DC-konvertering eller radiofrekvensablation Minimum 3 uger uanset CHA 2 DS 2 -VA-score. AF med varighed 60 ml/m 2 eller supplerende risikofaktorer* 2,0-3,0 * Kombination med ASA er indiceret hos patienter med emboli på trods af relevant AK-behandling og kan overvejes hos patienter med mekan...)
Glukokortikoider til inhalation (...kan reducere risikoen for eksacerbationer og død. De kan formentlig forhindre udvikling af permanent nedsat lungefunktion, som ses ved nogle typer af astma, men der foreligger ikke tilstrækkelig lange studier. Langtidsbehandling af skolebørn med astma med inhaleret steroid har vist sig at forbedre lungefunktionen, hvorimod der hos ubehandlede blev observeret et relativt fald i lungefunktion, hvorfor behandling tidligt i sygdomsforløbet er vigtig. Effekten er størst ved de typer astma, hvor der er tegn på type-2-inflammation, dvs. forhøjet ekshaleret nitrogenoxid (FeNO) og/eller eosinofili i blod eller sputum. Ved KOL anvendes inhalerede glukokortikoider primært til at forebygge eksacerbationer og stofferne gives oven i de langtidsvirkende bronkodilatorer (LABA og LAMA) som såkaldt triple-behandling. Afhængig af inhalationssystemet når kun en mindre del af den inhalerede dosis ned i bronkierne, hvor det er virksomt. Resten forbliver i apparaturet eller i munden og svælget, hvor det kan...)
Glukokortikoider til udvortes brug (...kan fremkalde: Perioral dermatitis Rosacea- og akneiformt udslæt. Sløret syn, som kan skyldes glaukom, katarakt og central serøs chorioretinopati. Glaukom er beskrevet efter anvendelse af potent kortikosteroid i øjenomgivelserne. Allergisk kontaktdermatitis over for kortikosteroidmolekylet er beskrevet for flere præparater. Ved seponering efter længerevarende kontinuerlig anvendelse kan der optræde rebound-fænomen med pludselig og voldsomt tilbagefald af hudlidelsen. Dette kan undgås ved aftrapning af behandlingen. Behandling af udbredt psoriasis med potent kortikosteroid bør undgås, da der ved aftrapning eller seponering af behandlingen kan optræde rebound-fænomen med udvikling af pustuløs psoriasis eller psoriasis erythrodermi. Systemiske bivirkninger: Systemiske bivirkninger er sjældne og kan...)
Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...kan vælges hos voksne og børn > 5 år med moderat til svær allergisk rhinitis og conjunctivitis ved symptomer trods symptomlindrende behandling og allergi for. Sublingual behandling med Acarizax® kan vælges hos voksne og børn > 5 år, og med Aitmyte® til voksne og børn > 12 år, ved moderat til svær husstøvmideudløst allergisk rhinitis trods behandling. Hos voksne desuden ved husstøvmideudløst astma (kun Acarizax® ), som ikke er velkontrolleret på inhalationssteroid, og med ledsagende husstøvmideallergisk rhinitis, når sanering ikke har haft tilstrækkelig effekt, og praktiske forhold besværliggør subkutan behandling, eller denne ikke kan gennemføres pga. bivirkninger. Sublingual behandling ( Itulazax® ) kan vælges hos voksne og børn > 5 år med moderat til svær allergisk rhinitis og conjunctivitis ved symptomer trods symptomlindrende behandling og allergi for pollen fra birk og evt. for træpollen, der har allergenfællesskab med birk (hassel, eg, el, bøg eller avnbøg). Sublingual behandling har klausuleret tilskud, som forudsætter at anden behandling har været forsøgt først. Se Aitgrys® , Aitmyte® , Grazax® , Itulazax® og Acarizax® . Soluprick® indeholder glycerol og kan...)
β-blokkere (hypertension) (...etalol anvendes ved akut svær hypertension (se Vejledning i Akut svær hypertension ) og kan...)
Antibakterielle midler til lokal brug (...Visse antimikrobielle midler kan anvendes lokalt på hud, slimhinder, øjne, luftveje, tarm og sår samt i knoglevæv, og kan appliceres i præformerede hulrum...)
Somatropin og insulinlignende vækstfaktor-I (...kan ikke bedømmes ud fra en enkel GH-bestemmelse. GH's vækstfremmende virkning medieres delvis af den cirkulerende insulinlignende vækstfaktor 1, Insulin-like Growth Factor-I (IGF-I), der primært dannes i leveren. GH har også direkte (IGF-I-uafhængige) virkninger på substratmetabolismen, såsom glucose- og lipidstofskiftet. Til vurdering af GH-sekretionen anvendes særlige GH-stimulationstests samt bestemmelse af serum-IGF-I-koncentrationen, idet denne reflekterer døgnproduktionen af GH og ikke udviser døgnvariation. Andre faktorer såsom leverfunktion, ernæringsstatus og nyrefunktion kan...)
Lokale øremidler (sygdomme i det ydre øre) (...Øredråber kan anvendes af patienten selv, mens der kræves hjælp ved brug af salve og creme, da appliceringen i øregangen er vanskelig og kan resultere i t...)
Søgeresultater, Om medicin:
Skrøbelige og ældre (...kan få store konsekvenser. Skrøbelige har større risiko for komplikationer, længere indlæggelser, funktionstab, fald, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering og død. Skrøbelighed er dynamisk og kan modificeres eller interveneres på. Blandt andet, kan motion og tilstrækkelig energi og protein i kosten gøre den enkelte mindre skrøbelig. Man kan vurdere skrøbelighed ud fra Clinical Frailty scale (CFS). CFS er en ren anamnestisk skala, som skal baseres på individets habituelle niveau. Figur 1: Clinical Frailty Scale, version 2, Rockwood et al 2005-2020. Dansk version oversat af Fournaise A, Kabell Nielsen S, Lauridsen JT et al, University of Southern Denmark (6518) . CFS score Beskrivelse 1 Meget god form Mennesker der er robuste, aktive, energiske og motiverede. De motionerer typisk regelmæssigt og er blandt dem i bedst form for deres alder. 2 God form Mennesker uden aktive symptomer på sygdom, men i mindre god form end kategori 1. Ofte motionerer de, eller er meget aktive en gang imellem, fx på bestemte årstider. 3 Klarer sig godt Mennesker med velkontrollerede sygdomsproblemer, selv om de indimellem har symptomer. Oftest er de ikke regelmæssigt aktive udover rutinemæssige gåture. 4 Lever med meget mild skrøbelighed Denne kategori markerer en overgang fra komplet uafhængighed. Mennesker der ikke er afhængige af andre til daglige gøremål, men som ofte har symptomer, der begrænser aktiviteterne. En almindelig klage er at føle sig ”langsom” eller træt i løbet af dagen. 5 Lever med mild skrøbelighed Mennesker der ofte er mere tydeligt langsomme, og har behov for hjælp til komplekse daglige gøremål (Instrumental Activities of Daily Living - økonomi, transport, hovedrengøring). Typisk vil mild skrøbelighed i stigende grad hæmme indkøb, gåture alene udenfor, madlavning, medicin og begynde at begrænse let husarbejde. 6 Lever med moderat skrøbelighed Mennesker der har behov for hjælp til alle udendørs aktiviteter og med at holde hus. Ofte har de problemer med indendørs trappegang og behøver hjælp til at gå i bad og kan evt. have brug for minimal hjælp til påklædning (stikord, let støtte ved behov). 7 Lever med svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til egenomsorg, uanset årsag (fysisk eller kognitiv). Alligevel virker de stabile og ikke i høj risiko for at dø inden for ca. 6 måneder. 8 Lever med meget svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til personlig pleje og nærmer sig livets afslutning. Typisk vil de ikke engang komme sig efter let sygdom. 9 Terminalt syg Mennesker der nærmer sig livets afslutning. Denne kategori gælder mennesker med en forventet levetid på mindre end 6 måneder, som ikke lever med svær skrøbelighed i øvrigt (mange terminalt syge mennesker kan stadig motionere helt til livets afslutning. Se desuden: geriatri.dk - Clinical Frailty Scale . Polyfarmaci Polyfarmaci defineres typisk som samtidig anvendelse af fem eller flere lægemidler og er særligt udbredt blandt ældre med multisygdom og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og når der sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for mangeltilstande. Farmakodynamik Øget følsomhed over for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner , psykofarmaka , opioider og warfarin. Dette skyldes en øget fedtmasse og reduceret muskelmasse, hvilket forlænger halveringstiden for fedtopløselige stoffer og dermed øger tiden til steady state og eliminering. Derudover medfører en øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren en mere udtalt CNS-påvirkning af sløvende lægemidler. Nedsat baroreceptorsensitivitet og -respons bidrager desuden til en øget risiko for ortostatisk hypotension, som ofte optræder som bivirkning ved flere lægemidler hos ældre. Nedsat evne til at regulere salt- og vandbalancen, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger. Denne følsomhed forstærkes yderligere af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt. Revurdering, afmedicinering og prognose Hos skrøbelige ældre patienter, særligt hvor der er begrænset restlevetid, bør lægemiddelbehandling løbende revurderes med fokus på prognose, behandlingsmål og patientens præferencer. Skrøbelighed er en stærkere prognostisk faktor end kronologisk alder og bør derfor inddrages i vurderingen af, om et lægemiddels bivirkninger/negative effekter overstiger den potentielle gavnlige effekt. Behandlingsstrategien bør balancere mellem profylaktisk og symptomatisk terapi, hvor forebyggende behandling ofte har begrænset relevans hos skrøbelige ældre med kort forventet levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optimering af symptomlindring, smertebehandling og livskvalitet bør prioriteres. Afmedicinering er en vigtig, men ofte kompleks proces. Den ældres ønsker og behandlingsmål bør inddrages i beslutningen, men det kræver også en lægefaglig vurdering af, hvilke præparater, der sikkert kan seponeres, samt en plan for monitorering af eventuelle seponeringsreaktioner. Visse lægemidler, såsom betablokkere, psykotrope midler og protonpumpehæmmere (PPI), kan give rebound-effekter ved seponering. Dette kan resultere i forbigående forværring af symptomer, som fejltolkes som sygdomsprogression og kan fører til inkorrekt genopstart af behandlingen. Afmedicinering bør ske gradvist og velovervejet med information til den ældre om fordele og ulemper. En systematisk tilgang med regelmæssig medicingennemgang sikrer en målrettet, rationel og sikker farmakoterapi tilpasset funktionsevne, livskvalitet og forventet restlevetid. Praktiske forholdsregler ved ordination af lægemidler til skrøbelige ældre Vurdér med regelmæssige mellemrum, om der fortsat er indikation for at anvende de ordinerede midler, fx årlig medicingennemgang med afsæt i den ældres prognose, behov og ønsker. Særligt ved større ændringer, som indlæggelser eller indflytning på plejehjem. Lav en grundig og kritisk vurdering af lægemiddelbehandlingen ved indlæggelse på hospital, nogle lægemidler kan...)
Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) (...kan ignoreres, hvor især multi-resistente Candidaarter som C. auris er svære at behandle og udbrudskontrollere (5423) . Derfor det er vigtigt KUN at udskrive antimykotisk behandling, når der er diagnosticeret svampeinfektion (5059) . Svampeinfektion med Candidaarter i mundslimhinden og den periorale hud kan forekomme hos patienter, hvor Candidasvampe er en del af normalfloraen. Omkring halvdelen af befolkningen er bærere af Candida i mundhulen, og de kan derfor få Candidainfektion . Diagnosen oral candidose stilles på baggrund af kliniske manifestationer og/eller symptomer sammenholdt med positive parakliniske testresultater. Mundslimhindeskrab med efterfølgende PAS-farvning er for tiden bedste parakliniske test til vurdering af svampeinfektion i mundslimhinde, hvor patolog vurderer forekomst af Candidahyfer og blastosporer (2781) . Fasekontrast mikroskopi og dyrkning er også diagnostiske muligheder, men det er vigtigt, at kunne skelne mellem Candida -bærerstatus og Candida -infektion. Pseudomembranøs candidose kan diagnosticeres ud fra sit kliniske udseende, mens erytematøs og hyperplastisk candidose ikke kan skelnes med sikkerhed fra kliniske manifestationer af andre mundslimhindelidelser, fx bakteriel dysbiose, erytematøs oral lichen planus og leukoplaki. En grundig anamnese er nødvendig, da det er vigtigt at identificere prædisponerende faktorer for oral candidose, da intervention på disse har betydning for behandlingssucces. Dårlig mund- og protesehygiejne samt rygning er hyppige lokalt prædisponerende faktorer, der kræver ændring af patientens adfærd. Alvorlige generelle prædisponerende faktorer, der er vigtige at identificere, er forstyrrelser i immunforsvaret (fx HIV og leukæmi) samt mangeltilstande (vitamin- og mikronæringsstofsmangel). Dette vil ofte kræve samarbejde med patientens læge. Nylig antibiotikabehandling er ofte årsag til akut oral candidose (2781) . Patienter i, eller som har været i, anti-cancerbehandling kan have akutte og kroniske orale problemer, herunder oral candidose. Organisationen The Multinational Association of Supportive Care in Cancer (MASCC) har udarbejdet mundplejevejledninger til patienter i kemoterapi eller stråleterapi på 20 forskellige sprog, herunder dansk, som kan downloades på organisationens hjemmeside . Præparatvalg Lokalbehandling er førstevalg til behandling af oral candidose eller cheilitis angularis (rhagader), men der kan være problemer med compliance pga. den hyppige dosering (3-4 x dgl.) og den lange behandlingsperiode af kroniske infektioner (4-6 uger) (2781) . Nystatin 100.000 IE sukkerfrit , er førstevalgspræparat, hvor der er risiko for interaktion med patientens daglige medicin. Nystatin passerer uomdannet gennem mave-tarm-kanalen og har ingen kendte interaktioner med andre lægemidler. Sukkerholdigt nystatin øger risikoen for caries hos betandede patienter, da præparatet skal doseres 4 x dgl. i op til 4-6 uger. Creme anvendes til behandling af cheilitis angularis: clotrimazol creme 1 % eller miconazol 2 %. Fluconazol 50-100 mg er systemisk behandling og doseres 1 x dgl., og derfor nemt for patient eller hjælpepersonale at administrere. Fluconazol fås som kapsler og som oral suspension/mikstur (højt sukker indhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml), til patienter med synkeproblemer. Effekten ved lokalbehandlingen er umiddelbart ligeværdig med systemisk behandling. Behandlingsvejledning Akutte infektioner behandles i 1-2 uger - typisk hvor akut udløsende faktor kan identificeres og er indtruffet kort forinden. Kroniske infektioner behandles ved lokalbehandling i 4-6 uger og systemisk behandling i 2-3 uger. Dosering af de forskellige præparater fremgår af præparatbeskrivelserne. Det er vigtigt at doseringsvejledningen følges. Ikke alle Candidaarter er følsomme for azol-holdige præparater (fx fluconazol, miconazol), og selektion skal sammen med resistensudvikling overvejes ved manglende behandlingssucces. Fluconazol 1x 150 mg/uge som profylakse ved hyppigt recidiverende oral candidose - dog bør der jævnligt undersøges for evt. (iatrogen) selektion af azol-insensitive Candidaarter . Iatrogen selektion kan minimeres ved skift mellem behandlingsregimer, fx nystatinbehandling ved recidiv efter behandlingsperiode med azol-præparat. Resultatet af antimykotisk behandling bør altid vurderes efter endt behandling. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn 28 dage -11 år Fluconazol: Initaldosis 6 mg/kg. Efterfølgende dosis: 3 mg/kg én gang dagligt p.o. Findes også som mikstur (højt sukkerindhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml). Til børn bør en maksimaldosis på 400 mg dagligt ikke overskrides, hvilket er langt over den dosis, der anbefales til voksne ved oral candidose, hvor daglig dosis er 50-100 mg. Unge 12-17 år Ud fra patientens vægt og udvikling må det vurderes om voksen- eller barnedosering er mest hensigtsmæssig. Store patienter og patienter med overvægt Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige ved systemisk behandling: Fluconazol: dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 50 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) . Se Personer med svær overvægt og Vejledning i brug af antibiotika . Forsigtighed Der kan være patienter med særlige sygdomme, fx hjertesvigt, lever- og nyresygdom, hvor man skal være opmærksom på særlige forholdsregler. Dette fremgår at præparatbeskrivelserne. Under graviditet må lokalbehandling foretrækkes. Påpasselighed med miconazolgel ved applikation hos nyfødte og små børn for at undgå, at gelen tilstopper luftvejene. Xylitol og andre sukkeralkoholer kan give blodsukkerstigning hos personer med diabetes. Vær opmærksom på at der kan være højt sukkerindhold i granulater til oral suspension/mikstur. Interaktioner Azol-holdige præparater må ikke doseres samtidig med potente CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin og erythromycin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Azol-præparaterne hæmmer alle de lægemiddelnedbrydende cytokrom p450-enzymer i større eller mindre grad. Interaktioner med patientens daglige medicin skal udelukkes, tjek www.interaktionsdatabasen.dk og præparatbeskrivelserne. Antikoagulantia: Interaktion med azol-holdige præparater hos patienter i warfarinbehandling, hvorfor disse bør undgås. Dog kan dosisjustering af warfarin aftales i samarbejde med egen læge (3027) , men også patienter i behandling med nyere antikoagulantia kan få øget antikoagulerende effekt pga. interaktioner med azol-holdige præparater (4500) . Azol-holdige præparater er alle svage baser, hvor surt pH i ventriklen fremmer absorptionen. Således kan...)
Akut tonsillitis (...Centor-kriterier og er alment påvirkede, har med stor sandsynlighed en GAS-infektion og kan påbegynde antibiotikabehandling med Phenoxymethylpenicillin uden antigenpåvisning. Ved ...)
Purulent conjunctivitis (...loxacin eller levofloxacin. P. aeruginosa er naturlig resistent overfor moxifloxacin og kan...)
Lægemidler til applikation på huden (...kan være flydende (fx kutanopløsning (tidl. liniment), -spray), halvfaste (fx salve, creme, gel, pasta) eller faste (fx pudder). De forskellige halvfaste lægemiddelformer til huden adskiller sig fra hinanden ved deres konsistens, indhold af en eller flere faser og/eller art af anvendte hjælpestoffer. Nogle hudpræparater indeholder absorptionsfremmende stoffer. Hudpræparater kan være tilsat antioxidanter, uden at det fremgår af etiketten, idet hjælpestoffer kan være stabiliseret med de i parentes anførte stoffer, fx hvid/gul blød paraffin (tidligere kaldet vaseline) og paraffinolie (0,001 % tocopherol), eller lanolin (0,01 % butylhydroxytoluen). Hudens pH varierer med stedet på kroppen og kan være i intervallet 4-7. De fleste steder er pH på rask hud 5,5. Flere hudpræparater med pH ca. 5 og stødpudekapacitet kan således anvendes til normalisering af en afvigende, ofte forhøjet pH-værdi, der ses ved flere hudlidelser. Salve Salver har en blød, halvfast konsistens, og vehiklet er et homogent étfasesystem hvori lægemiddelstoffet er opløst eller suspenderet. En hydrofil salve (fx macrogoler ), eller en salve, som kan optage vand (fx lanolin), anvendes på fugtig/beskadiget hud, mens en salve til tør hud, evt. med skorpedannelse, bør være hydrofob (vandafvisende, fx hvid/gul blød paraffin). Til normal hud kan både hydrofile og hydrofobe salver anvendes. Applikation af en hydrofob salve hæmmer fordampning fra huden og øger derved hornlagets hydreringsgrad. Dette har ofte en positiv indflydelse på absorptionshastigheden af lægemiddelstoffet. Creme Cremer har en blød konsistens og formuleres som en emulsion, dvs. et tofasesystem, som består af en vand- og oliefase, som stabiliseres med emulgatorer. Pga. vandindholdet i en creme kan man ikke opnå samme okklusive effekt med en creme som med en hydrofob salve. Ved et vandindhold over 20 % tilsættes konserveringsmiddel, hvis ikke øvrige indholdsstoffer besidder antimikrobiel effekt. Gel Geler har en halvfast konsistens og er et tofasesystem bestående af en geldanner og en basis som enten er hydrofil eller hydrofob. Lægemiddelstoffet er enten opløst eller suspenderet i basis. Hydrofile geler er særligt velegnede til behårede hudpartier, idet de er ikke-fedtende, lette at afvaske med vand og oftest ikke-synlige efter applikation. Pasta Pastaer har en særlig fast konsistens som følge af et stort indhold af fast lægemiddelstof. Pasta har ofte god hudkontakt. Depotplastre Der kan opnås flere fordele med et depotplaster sammenlignet med oral dosering. Med et depotplaster kan der opnås en jævn koncentration af lægemiddelstof i plasma over længere tid, fordi plasteret afgiver en konstant mængde lægemiddelstof (fx XX mg/time) direkte til det systemiske kredsløb, hvorved gastro-intestinale gener og en evt. førstepassage-metabolisme i leveren undgås. Desuden færre daglige doseringer og kan anvendes til personer med fx synkebesvær. For at forebygge fejlmedicinering er det særdeles vigtigt at informere brugeren om doseringsinterval, som for nogle plastre kan være atypisk, fx plasterskift hver tredje dag sammenlignet med anden tidligere behandling, som doseres én eller flere gange dagligt. Man kan notere dato og tid på et stykke englehud ved siden af plasteret, om hvornår det påsættes, og hvornår det skal skiftes, alternativt anvend et kropsskema til dokumentation af placering og doseringstidspunkt. Plasteret påsættes på tør, hårløs og intakt hud. Ved kontinuerlig behandling skal det gamle plaster fjernes, før et nyt plaster påsættes for at forebygge overdosering. For at imødegå utilsigtede hændelser, fx har tygning af plaster ført til overdosering, bør plaster til børn, personer med nedsatte kognitive evner og demens placeres, så det ikke kan tages af, fx placering på ryggen. Rettidigt plasterskift forebygger underdosering. Sædvanligvis er ydersiden af et depotplaster vandtæt og brugeren kan bade på normal vis. Huden har forskellig permeabilitet på forskellige steder af kroppen. Permeabiliteten gennem huden stiger med stigende hudtemperatur, og dermed utilsigtet hurtigere frigivelse og hurtigere optag af lægemiddelstof med risiko for først overdosering og efterfølgende underdosering. Et depotplaster skal derfor beskyttes mod eksterne varmekilder i længere tid ad gangen, et forhold brugeren bør være opmærksom på i forbindelse med direkte varmt vand fra en bruser i længere tid, brug af varmetæppe og ophold i direkte sol, solarium og sauna. Efter fjernelse af et depotplaster vil der gå nogen tid, før hudens indhold af resterende lægemiddelstof er nået over i blodbanen. Applikationsstedet bør sædvanligvis varieres for at forebygge hudirritation. Depotplastre kan enten være formuleret som en matrix, der indeholder lægemiddelstoffet eller bestå af en diffusionskontrollerende membran nærmest huden. Generelt anbefales det aldrig at klippe et plaster over for fx at halvere dosis. Hvis plaster med diffusionskontrollerende membran klippes over eller membranen på anden måde beskadiges kan...)
Lægemiddelinteraktioner (...kan udnyttes terapeutisk, men i det følgende omtales kun de uønskede virkninger. Klinisk betydning En meget stor del af de interaktioner, som findes omtalt i den klinisk-farmakologiske litteratur, er helt uden klinisk betydning. Mange lægemiddelinteraktioner kan forudsiges ud fra et kendskab til lægemidlets farmakodynamik og -kinetik, og kan derfor forebygges. Muligheden for interaktion udelukker ikke nødvendigvis kombinationsbehandling, når blot der tages passende forholdsregler i form af fx dosisjustering. En given interaktion behøver ikke at optræde hos alle patienter. De interindividuelle variationer kan bl.a. skyldes genetiske faktorer. Langt de fleste lægemiddelinteraktionsstudier er udført med 2 forskellige lægemidler. Den kliniske betydning, når en patient er i behandling med mange lægemidler på én gang, er stort set uafklaret, idet der næsten aldrig foreligger studier med mere end 2 lægemidler. Kontakt Klinisk Farmakologisk Afdeling Er du læge eller anden sundhedsprofessionel, og har du brug for klinisk farmakologisk rådgivning, kan...)
Cytostatikabehandling og immunterapi (risikopatienter i tandlægepraksis) (...kan være mundtørhed og ofte reversibel påvirkning af spytkirtelfunktionen. Der er de seneste år kommet stor opmærksomhed på at visse former for biologisk immunterapi (checkpoint inhibitorer) kan give alvorlige senfølger som mundtørhed, irreversibel hyposalivation og øjentørhed - checkpoint inhibitor-induced sicca syndrom (6869) . Mundslimhindereaktioner som lichenoide forandringer og hyperpigmenteringer forekommer også hos patienter, der er i kræftbehandling (6870) (5649) . Særlige forhold før behandling Informer patienten om gode mundhygiejne-procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Særlige forhold under behandling Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft, har fået kemoterapi, immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling og som har betydelige dokumenterede tandproblemer” og kan påvise nedsat spytsekretion, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i cytostatika- eller anden anticancerbehandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie (5636) . Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed). Fjerne skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Infektion: Profylakse ved herpes simplexinfektion, som kan forekomme hyppigere hos patienter i anticancerbehandling (5651) . Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruer i at fugte mundslimhinden for at forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp med at opretholde motivationen for at opretholde oral sundhed. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion som følge af kræftbehandling. Ansøgning om enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud, fx høj-fluorid tandpasta): Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan...)
Dosispakket medicin og patientsikkerhed (...kan være med til at skabe overblik over medicinbrugerens samlede medicinering, gøre det lettere for medicinbrugeren at tage medicinen og dermed være med til, at lægens ordination efterleves bedre. Hvilke lægemidler kan dosispakkes? Det er muligt at dosispakke tabletter og kapsler. Du kan se på den enkelte lægemiddelbeskrivelse på pro.medicin.dk se, om lægemidlet må dosisdispenseres . Halve tabletter kan dosisdispenseres, hvis tabletten har en godkendt delekærv, og pakkeapoteket har den i sortiment. Ikke alle tabletter med godkendt delekærv kan tåle den maskinelle håndtering. Spørg derfor på apoteket om det er muligt for det ønskede lægemiddel. Informationen om hvilke lægemidler, der er egnet til at blive dosispakket, hentes fra Lægemiddelstyrelsens hjemmeside (2959) . Her kan du også finde information om lægemidlernes opbevaringstid uden for originalemballage. Apotekerne må, så længe de overholder bekendtgørelsens bestemmelser, også dosispakke lægemidler, der ikke er med på Lægemiddelstyrelsens liste. Dog ikke eksempelvis antibiotika eller cytostatika, se Receptbekendtgørelsen . De dosispakkede lægemidler bliver typisk pakket og udleveret til en periode på 14 dage. Derfor er denne form for dispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid og til patienter i et stabilt behandlingsforløb, men kan for eksempel også bruges i forbindelse med planlagte op- og nedtrapninger. Det er ofte den ordinerende læge, som vurderer om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Apotekets behandlerfarmaceuter har også mulighed for at ordinere dosisdispensering med tilskud til medicinbrugere, hvis medicinbrugeren opfylder de gældende kriterier (5210) Dosisdispenseringsmodul i FMK Dosisdispenseringskortet, også kaldet DD-kortet, som apoteket opretter og bruger til at pakke medicinen efter, fremgår af FMK. Alle parter i sundhedsvæsnet har hermed adgang til de samme oplysninger, om den medicin der dosisdispenseres, hvilket øger patientsikkerheden. Lægers ændringer af lægemidlerne til dosisdispensering foretages direkte på FMK, og alle sundhedsfaglige med relevante rettigheder kan se præcist, hvad medicinbrugeren får af dosisdispenseret medicin, og hvornår eventuelle ændringer vil slå igennem. Ved akutte ændringer, der kræver pakning af en ny dosisrulle, skal apoteket kontaktes. FMK-dosisdispenseringsmodulet sender en fornyelsesanmodning på baggrund af DD-receptens udløbsdato. Det betyder, at lægen ca. 1 måned før en DD-recept udløber modtager en anmodning om fornyelse. Skal dosispakningen fortsætte skal anmodningen godkendes. Er der ikke en gyldig dosisrecept tilknyttet den ordination der skal dosispakkes efter, må apoteket ikke pakke lægemidlet efter receptens udløb. Det er muligt for lægen at regulere dosisreceptens gyldighed ved oprettelsen af den. Gyldigheden kan være op til 2 år. Korrekte ordinationer DD-kortet er dannet ud fra lægemiddelordinationer i FMK, og forud for hver pakning af en dosisrulle, laver apoteket med hjælp fra FMK en validering af, at det der står på DD-kortet, er det samme som det, der står i ordinationen. For at FMK kan læse doseringen og dermed foretage denne validering, kræver det, at ordinationen er oprettet med en struktureret dosering. Doseringer som har fritekst gør, at FMK ikke kan anvendes til validering af data, og apoteket får en meddelelse om, at data på DD-kort ikke stemmer overens med data i ordinationen. For at sikre optimal udnyttelse af de sikkerhedsvalideringer FMK tilbyder, er det derfor vigtigt, at lægemiddelordinationer bliver oprettet med strukturerede doseringer. Eksempler på strukturerede doseringer kan være: 1 tablet 2 gange dagligt, 2 tabletter om aftenen eller 1 kapsel kl.12.00. Ved at vælge de fortrykte doseringer i klinikkens it-system, sikres brug af struktureret dosering. Skærpet opmærksomhed ved brug af datoer i FMK Ved lægemiddelordinationer til brug ved dosisdispensering bør der ikke anvendes datoerne ’doseringsslut’ og ’behandlingsslut’ ved faste behandlinger. Dette skyldes, at der er risiko for, at pakningen af et lægemiddel stopper utilsigtet, og medicinbrugeren derfor ikke får sin lægemiddelbehandling som forventet. Fordi angivelse af datoerne er noget, der sker som et aktivt valg fra lægens side, vil FMK ikke give advarsler om, at pakningen af et lægemiddel stopper - heller ikke selvom det skulle ske midt i en dosisrulle. Brug af datoerne ’doseringsslut’ og behandlingsslut’ bør alene bruges, når det er klinisk relevant. Ved ændringer af de dosisdispenserede lægemidler skal disse foretages direkte på lægemiddelordinationen i FMK. Der skal dog være en gyldig dosisrecept tilknyttet lægemiddelordinationen for, at apoteket må dosispakke og udlevere lægemidlet. Hvis en lægemiddelordination, der dosispakkes, får slettet sin dosisrecept eller dosisrecepten udløber, vil lægemiddelordinationen ikke længere fremgå af DD-kortet, og lægemidlet pakkes ikke. Ca. 1 måned før dosisreceptens udløb, sendes der automatisk en receptfornyelsesanmodning til lægen. FMK skriver, at receptfornyelsesanmodningen kommer fra FMK, og hvis der ligger ubehandlede receptfornyelsesanmodninger hos lægen. Hvis lægen afviser anmodningen, viser FMK afvisningsårsagen, Hvis anmodningen ikke håndteres, vil den forsvinde. FMK sender ikke en ny anmodning. Apoteket får ikke besked om afvisning eller årsag til afvisning. Utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin Man ved fra tidligere, at problematikker i medicineringsprocessen ikke er unikke for dosispakket medicin, men svarer til de problemstillinger, som generelt er beskrevet i litteraturen for medicingivning. Selvom det er muligt i FMK at håndtere dosispakket medicin, og alle sundhedsprofessionelle kan se DD-kortet, er det stadig særdeles vigtigt, at der samarbejdes og kommunikeres parterne imellem. De rapporterede UTH´er viser, at de hyppigste utilsigtede hændelser i administrationen af dosispakket medicin er, at medicinen ikke bliver givet til medicinbrugeren, eller at medicinen gives på forkert tidspunkt eller til forkert medicinbruger. Årsagerne til, at medicinen ikke bliver givet, kan være flere. I nogle tilfælde er det ikke muligt at dosispakke al medicin en medicinbruger får. Konsekvensen er, at medicinbrugeren både får medicin, der er maskinelt dosispakket og medicin, som skal gives ved siden af (sidedosering). Ligger medicinen ikke samme sted, er der en større risiko for, at enten den dosispakkede eller den sidedoserede medicin glemmes. Til tider skyldes den manglende medicingivning, at det ikke er tydeligt angivet på medicinlisten, at der sammen med den dosispakkede medicin skal gives en sidedosering. De utilsigtede hændelser viser også, at der tages fejl af dage og tider, når medicinen skal udleveres. For de alvorlige hændelser er en af grundene ofte, at personalet tror, at medicinen ikke er givet, eller at personalet internt ikke har informeret hinanden, når en medicinbruger har fået udleveret medicin. Dette resulterer i, at den næste dosispose på rullen bliver taget, men uden at personalet, som administrerer medicinen, tjekker dato og tid - hvorved medicinbrugeren fejlmedicineres. Styrket patientsikkerhed i dosisdispenseringen 1) Kommandoveje og ansvar Generelt er medicineringsprocessen, og især i overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren, en organisatorisk omfattende proces med mange led, aktører og kommunikationsveje. Denne kompleksitet samt kommuner og regioners forskellige håndtering af medicineringsprocessen gør ændringer i den medicinske behandling til en risikofaktor. For at dosispakningen kan fungere optimalt, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem medicinbruger, læge, plejepersonale og apotek, se Dosisdispensering - MedCom . Alle aktører bør have fokus på arbejdsgange og kommunikationen - også på tværs af sektorer. Der anbefales ensrettede arbejdsgange, så alt involveret sundhedspersonale, som håndterer dosisdispensering, kender og forstår kommandoveje og ansvar. I samarbejdet kan materialer udarbejdet af tværfaglige aktører anbefales. Materialerne er samlet hos MedCom og kan tilgås via deres hjemmeside om dosispakket medicin. Med kompleksitet i medicineringsprocessen er det også vigtigt, at ansvarsfordelingen de forskellige aktører imellem fungerer optimalt. Det er apotekets ansvar, at indholdet i dosisrullen er korrekt, men dette kan kun ske ved, at ændringer i medicineringen bliver kommunikeret hurtigt og korrekt til apoteket. Når der foretages ændringer, har lægen mulighed for at se, hvornår den vil kunne træde i kraft. Skal ændringen træde i kraft før det der angivet i FMK, skal apoteket kontaktes. Ifølge vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (2965) skal den udskrivende læge tage stilling til om en medicinbruger der fik sin medicin dosispakket inden indlæggelse skal fortsætte med dette efter udskrivelse. Er dette tilfældet skal evt. ændringer i lægemiddelbehandlingen ske via lægemiddelordinationer på FMK. På den måde sikres det at apoteket får besked. Har dosispakningen desuden været sat i bero i forbindelse med indlæggelsen, skal den genoptages, førend der kan pakkes medicin. Det plejepersonale, der ved leveringen modtager dosisrullen fra apoteket, skal foretage den samme varemodtagelseskontrol, som når der modtages andre lægemidler fra apoteket. 2) Ændringer skal nøje overvejes Da dosispakkede lægemidler som regel bliver udleveret til 14 dage ad gangen, er dosisdispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid eller til planlagte op- og nedtrapninger. Det er derfor vigtigt, når der skal ændres i medicineringen, at det overvejes, hvornår en effektuering af ændringen i medicineringen skal eller kan finde sted. Om ændringen kan vente til næste pakning og levering af medicin, eller om ændringen skal ske akut. Typisk vil ændringer kunne afvente næste pakning, men i de tilfælde hvor der er behov for en akut ændring, skal tabletterne kunne identificeres sikkert og entydigt. Ellers skal al medicinen i den eller de berørte dosisposer eller rum i doserings-æsken kasseres, og medicinen skal dispenseres på ny. Med FMK Dosismodulet er det under den enkelte patient muligt at se hvornår en ændring i lægemiddelbehandlingen vil træde i kraft for netop denne person. Er det nødvendigt, at ændringen sker akut, skal medicinbruger, plejepersonale og apotek have besked. Det skal tillige aftales med apoteket, om der skal pakkes en ny rulle, eller om ændringen skal ske som en tillægsrulle/sidedosering indtil evt. ny medicin kan indgå i den samlede dosisrulle og indgå i den normale 14 dages rutine. 3) Ro og tid til administration Medicin udleveret på forkert tidspunkt eller til forkert person er ofte en konsekvens af manglende kontrol af oplysningerne på dosisposen eller manglende kommunikation personalet imellem. Det er derfor vigtigt, at alle involverede i medicinhåndteringen kender sine opgaver og ansvar, således at hvert trin i medicinhåndteringen udføres korrekt. Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet et værktøj til dette formål (2967) . Forstyrrelser er i de utilsigtede hændelser en hyppig årsag til, at der sker fejl i administrationen af medicin. Det anbefales, at der er ro og tid til fokus omkring administration. 4) Sidedosering til dosispakket medicin Det er ikke muligt at eliminere sidedoseringer fuldstændigt, da nogle lægemidler ikke kan eller bør dosispakkes. Sundhedspersonale og den ordinerende læge bør derfor have problematikken med sidedoseringer for øje. Det skal tydeligt fremgå af medicinlisten, om det enkelte præparat er dosispakket eller sidedoseret. Sidedoseret medicin skal også dokumenteres, og der må kun være én medicinliste. Dosispakket og sidedoseret medicin bør om muligt ligge samme sted. Vejledninger Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet informationsmateriale og vejledninger til sundhedsprofessionelle om FMK (5209) . Ovenstående tekst om dosispakket medicin er udarbejdet af Danmarks Apotekerforening og Medicin.dk. Er der spørgsmål til dosisdispensering kan...)
Polyfarmaci (...kan således anvendes til at identificere risikopatienter. Polyfarmaci eller multimorbiditet Begreberne polyfarmaci og multisygdom er tæt forbundne. Polyfarmaci opstår ofte på baggrund af behandlingsregimer, hvor hvert lægemiddel isoleret set kan være velindiceret inden for det enkelte terapiområde. Polyfarmaci er derved ofte hensigtsmæssig og helt i henhold til kliniske retningslinjer. Det er derfor vigtigt for forståelsen af polyfarmaci som risikomarkør, at polyfarmaci er uløseligt forbundet med multisygdom. Polyfarmaci er i sig selv ikke negativt, men blot associeret med flere risikosituationer og negative konsekvenser. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende lidelser (som altså har ført til behandling med flere lægemidler) er den egentlige årsag til, at polyfarmaci er markør til den tidligere nævnte række af ufavorable tilstande. Polyfarmaci er et selvstændigt problem På trods af at behandling med flere lægemidler i mange tilfælde kan være helt efter retningslinjerne, så er der alligevel holdepunkter for, at polyfarmaci udgør et selvstændigt problem, som bør adresseres. Et centralt problem ved polyfarmaci er en udtalt mangel på viden om, hvorvidt en given behandling virker hos den multisyge, polymedicinerede patient. Evidensen for lægemiddelbehandling baserer sig næsten udelukkende på store randomiserede kliniske fase 3-studier i forbindelse med lægemiddeludvikling . I disse studier er ældre, multisyge patienter oftest ekskluderet, og gavnlige effekter for denne subgruppe ser generelt ud til at være mindre end for yngre patienter (3216) . Samtidig ved vi, at medicin påvirker ældre mennesker anderledes end yngre. Den renale lægemiddeludskillelse bliver nedsat i takt med faldende aldersbetinget fysiologisk og evt. sygdomsbetinget nyrefunktionsnedsættelse, hvilket medfører risiko for overdosering og bivirkninger. Det er også velkendt, at ældre på baggrund af nedsat fysisk formåen og modstandsdygtighed generelt er mere udsatte for lægemiddelbivirkninger, bl.a. større følsomhed for CNS-aktive midler, større risiko for svimmelhed ved antihypertensiva, større blødningstendens ved antikoagulantia og øget risiko for hypoglykæmi ved nogle antidiabetika. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende multisygdom har betydning for effekten af lægemidler. Det er derfor fornuftigt at være særlig opmærksom på og forholde sig kritisk til ældre polyfarmacipatienters medicinering. Det er imidlertid ikke med sikkerhed vist, at systematisk gennemgang af patienters medicin mindsker dødelighed, men en del studier tyder på, at systematiske medicingennemgange hos patienter med polyfarmaci medfører mindre risiko for hospitalsindlæggelser (3215) . Individualiseret polyfarmaci - en udfordring Det kan hævdes, at behandlingen i den polymedicinerede patient i høj grad bør individualiseres. Hovedårsagen er, som omtalt ovenfor, manglende viden om de gavnlige effekter og et ændret og måske endda ufavorabelt effekt-bivirkningsforhold af det enkelte lægemiddel, når det er givet sammen med flere lægemidler. Der er imidlertid også andre faktorer, som gør det værd i højere grad at individualisere behandlingen til ældre, multisyge patienter. Faktorer som nedsat restlevetid (og dermed kortere tid til opnåelse af effekt af forebyggende medicin) og patientpræferencer vil typisk være ændret i multisyge, polymedicinerede patienter - og kan være mere tungtvejende end eventuelle teoretiske gavnlige langtidseffekter af en given behandling. Et tillæg af et nyt lægemiddel kan endda medføre dårligere compliance af den igangværende behandling. Det er veldokumenteret, at compliance ofte er nedsat hos polyfarmacipatienter. En klar udfordring ved at individualisere behandlingen kan være, at der kan opstå en konflikt med behandlingsvejledninger. De fleste kliniske retningslinjer italesætter ikke den manglende evidens i forhold til ældre multisyge patienter (3217) . Som en direkte konsekvens af dette anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kliniske behandlingsvejledninger søger at beskrive begrænsninger i evidensgrundlaget i forhold til alder og multisygdom, om det ordinerede lægemiddel har den forventede effekt hos den multisyge patient, og hvornår seponering kan overvejes (5971) . Patientperspektivet mangler ligeledes ofte i kliniske behandlingsvejledninger. Det kan være svært at sikre sig, at patienten er informeret og medinddraget og således har forstået hvilke gode og mindre gode effekter, der kan...)
Perikon/hyperikum (...kanismen er delvis ukendt, men skyldes formentlig en hæmmet præsynaptisk optagelse af en række neurotransmittere, herunder serotonin, dopamin og γ-aminosmørsyre. Anvendelse Naturlægemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Ekstrakt af perikon er undersøgt i mange kontrollerede studier over for placebo eller almindeligt anvendte antidepressiva hos patienter med mild til moderat depression . En metaanalyse af 35 klinisk kontrollerede studier viste, at perikon havde en bedre antidepressiv effekt end placebo (n = 18 studier), og at perikon var lige så effektiv som og ledsaget af færre bivirkninger end standardbehandling (n = 17 studier) (4559) . En anden meta-analyse (n= 27 studier) viser, at perikon er fuldt ud lige så effektiv som SSRI ved let til moderate depressioner, og der var langt færre drop-outs i perikongruppen (5855) . Disse positive tilkendegivelser støttes desuden af yderligere to meta-analyser, hvoraf den seneste er fra 2022 (6740) (6741) . Tolkningen af analysens resultater besværliggøres imidlertid af forskelle mellem de anvendte præparater, specielt mht. deres farmaceutiske kvalitet. Dosis har varieret mellem 300 mg og 1.800 mg ekstrakt, oftest 300 mg drogeekstrakt 3 gange dgl., længden af studierne har været 4-12 uger, og effekten er sædvanligvis indtrådt efter 1-2 ugers behandling. Mangel på langtidsstudier betyder, at risikoen for tilbagefald ikke kendes. Det vides heller ikke, om perikon virker ved svær depression eller ved manio-depressiv (bipolær) sygdom . Det er dog vist, at produktet synes at være mere effektivt hos non-dystyme end hos dystyme patienter (5854) . Der er usikker evidens for effekt ved angsttilstande (2138) . Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde fremkalde serotoninsyndrom, hvorfor kombinationsbehandling med andre antidepressiva eller serotonerge lægemidler ikke kan anbefales. Perikon kan i meget store doser give fotosensibilisering. Perikon kan, som tricykliske antidepressiva , formentlig fremkalde mani ved bipolær sygdom. Langtidsbivirkninger kendes ikke. Interaktioner Perikon (primært indholdet af hyperforin) øger aktiviteten af leverens cytokromsystem (P450, primært isoenzym CYP3A4 og 2C) og kan...)
Primularod (...ksperimentelle studier har vist, at primulaekstrakt har antiinflammatoriske effekter og kan nedsætte mucinproduktionen uafhængigt af den antiinflammatoriske effekt. Det registrere...)
Probiotika (Naturlægemidler) (...kan udøve gunstig effekt på sygdomssymptomer. Virkningsmekanismen for deres eventuelle effekt på diverse sygdomstilstande er ikke tilstrækkeligt kendt, men formodes bl.a. at skyldes en udkonkurrering af patogene mikroorganismer med normalisering af bakteriefloraen til følge. De to registrerede produkter indeholder henholdsvis Enterococcus faecium og Bifidobacterium longum (oralt brug) og Lactobacillus gasseri og Lactobacilllus rhamnosus (vaginalt brug). Anvendelse Naturlægemiddel til normalisering af tarmfloraen i forbindelse med forebyggelse og behandling af mild diarré ved fx lettere tarminfektion ved rejser eller behandling med antibiotika. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af kløe, svie, tørhedsfornemmelse, lugt og/eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i vagina. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt ved antibiotikainduceret diarré og utilstrækkelig evidens ved rejsediarré. Der er utilstrækkelig evidens for, at probiotika har effekt ved vaginal infektion. Baseret på adskillige kontrollerede undersøgelser er der god evidens for, at probiotika kan nedsætte risikoen for antibiotikainduceret diarré (n = 23 studier; number needed to treat : 10) (4563) kan afkorte varigheden af akut infektiøs diarré hos børn med 1-2 døgn (n = 31 studier) (1850) . En Cochrane-analyse af 31 randomiserede undersøgelser viste nedsat risiko for antibiotikainduceret Clostridium difficile -associeret diarré ( number needed to treat : 42), men synes ikke at reducere risikoen for at få en infektion med denne bakterie ved antibiotikabehandling (4565) . Baseret på et begrænset antal kontrollerede undersøgelser er der ikke fundet en sikker forebyggende effekt mod rejsediarré ved tilskud af probiotika (4569) . Supplerende indtag af probiotika (de fleste undersøgelser foretaget med Lactobaccillus ) i mindst 2 uger før og under behandling med standard antibiotisk behandling kan øge eradikationsraten af Helicobacter pylori -infektion med omkring 10 % og kan desuden reducere gastro-intestinale bivirkninger ved den antibiotiske behandling. Denne effekt er set hos både børn (4562) og voksne (4571) . Få og heterogene studier peger på, at probiotika, specielt i kombination med antibiotika, er effektiv i behandlingen af bakteriel overvækst i tyndtarm. Der er heller ikke, ligeledes baseret på få studier, fundet effekt af probiotikatilskud hos børn med koliksmerter (4570) . Probiotikas mulige betydning i behandlingen af colon irritabile (4575) kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og Crohns sygdom) (4567) , hepatisk encefalopati (4561) , NAFLD (non-alcoholic fatty liver disease) (4568) eller stråleinduceret diarré (4574) er ikke tilstrækkeligt klarlagt. Der er ingen eller usikker evidens (som følge af inklusion af studier med heterogene design og af generel lav kvalitet) for, at probiotika indtaget oralt eller lokalt, alene eller i kombination med sædvanlig antibiotisk behandling, kan bedre symptomer eller nedsætte relapsraten på kort eller langt sigt hos kvinder med vaginal infektion (4566) (4573) (3508) (5856) (5857) . Hos præmature kan...)
Lægemiddelinteraktioner med føde (...kan føre til en utilsigtet nedsættelse eller øgning af lægemidlets effekt. Konsekvenser i form af behandlingssvigt eller udvikling af toksiske bivirkninger kan bidrage til øget sygelighed og medføre forlængelse af behandlingstid eller indlæggelse. Fødeindtagelse påvirker en række fysiologiske processer, der kan ændre biotilgængeligheden af et lægemiddel: pH i ventriklen ændres ventrikeltømningshastigheden falder galdesekretionen forøges motiliteten i mave-tarm-kanalen forøges blodgennemstrømningen af mave-tarm-kanalen og leveren stiger den fysiske barriere ind mod ventrikel- og tarmmucosa forøges. Optagelsen af et lægemiddel fra tarmen er i de fleste tilfælde afhængig af, om lægemidlet indtages på tom mave eller sammen med føde, men sjældent i en grad, så det påvirker den kliniske effekt. Imidlertid er der eksempler på lægemidler, hvor der sker en betydende ændring i biotilgængeligheden. Tabel 1 viser eksempler på lægemidler, hvor interaktion med føden har klinisk relevans, og hvor man derfor er nødt til at tage højde for tidspunktet for indtagelse i forhold til føden. Tabellen angiver anbefalinger for indtagelse samt den mekanisme, der ligger til grund for interaktionen (698) . Se endvidere Interaktioner mellem mad og lægemidler . Tabel 1. Eksempler på klinisk relevante føde-lægemiddelinteraktioner. Lægemiddel Effekt af fødeindtagelse Interaktionsmekanisme Rekommandation for indtagelse Alendronat Svært nedsat optagelse Chelatdannelse ½-1 time før morgenmåltid Ciprofloxacin Svært nedsat optagelse Chelatdannelse (med mælk) Uden mælkeprodukter Ibandronsyre Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Mindst 1 time før morgenmåltid Isotretinoin Øget optagelse Fedt øger opløseligheden Med fast måltidsrelation Itraconazol Øget optagelse Opløses kun ved lav pH Til måltid MAO-hæmmere Farmakodynamisk interaktion med tyramin MAO-virkningen forstærkes Undgå tyraminholdige fødevarer Melphalan Nedsat optagelse Konkurrence med aminosyrer i føden Fastende Risedronat Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Mindst 1 time før morgenmåltid Tacrolimus Variabelt nedsat optagelse Fedt øger opløseligheden Med fast måltidsrelation Tetracyclin Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Let måltid uden mælkeprodukter Voriconazol Nedsat optagelse Chelatdannelse Fastende Warfarin Farmakodynamisk interaktion med K-vitaminholdig føde K-vitamin antagoniserer virkningen Undgå excessiv indtagelse af fx grønkål, persille eller rosenkål Absorption Hvis en føde-lægemiddelinteraktion alene medfører en ændret absorptionshastighed af lægemidlet, vil det kun i enkelte tilfælde have indflydelse på den terapeutiske effekt. En mindsket absorptionshastighed kan dog betyde en reduceret effekt af fx lægemidler mod angina pectoris ( nifedipin ), hvor en høj peakværdi er nødvendig. En lavere absorptionshastighed kan desuden betyde færre bivirkninger i de tilfælde, hvor bivirkningerne skyldes en høj plasma-peakværdi. Omvendt vil en forøget absorptionshastighed kunne give de modsatte effekter. Betydning af fødens sammensætning Fødens sammensætning kan påvirke et lægemiddels biotilgængelighed: Højt proteinindhold øger aktiviteten af de enzymer, der er involveret i fase 1-reaktionerne i leveren. Det er således vist, at theophyllins og propranolols plasmahalveringstid reduceres i forbindelse med indtagelse af proteinrig kost. Allopurinols metaboliseringshastighed reduceres ved lavt proteinindhold i føden. Mangelfuld fedtindtagelse eller reduceret indhold i føden af essentielle fedtsyrer kan føre til en reduktion af fase-1-reaktionerne i leveren. Ved faste nedbrydes triglycerider i organismen til fedtsyrer. Frie fedtsyrer bindes til plasma-albumin og kan derved kompetitivt hæmme bindingen af et lægemiddel. Omvendt udløser et fedtrigt måltid en øget galdesekretion, som kan forkorte henfaldstiden af lipofile tabletter og granula samt øge udløsningshastigheden fra depotpræparater baseret på lipid/voksmatriks. Ved indtagelse i forbindelse med et fedtrigt måltid ses endvidere større biotilgængelighed af fx, acitretin kapsler og tabletter med atovaquon og proguanil . Mælk og mælkeprodukter kan give anledning til chelatdannelse mellem calcium og lægemidlet, fx tetracycliner , og derved reducere biotilgængeligheden af begge komponenter. Flere bisfosfonater danner chelater såvel med calciumioner som med andre almindeligt forekommende divalente ioner i føden i så høj grad, at de bedst indtages 1 time før eller 2 timer efter et måltid. Hos patienter i behandling med isoniazid eller en MAO-hæmmer, fx isocarboxacid , har fødeemner med højt indhold af tyramin forårsaget hypertensive reaktioner. Det antages, at tyramin hos disse patienter på grund af enzymhæmning ikke undergår oxidativ deaminering og derfor frigøres fra lokale depoter i nerveender. Tyramin i en mængde på 10-25 mg kan forventes at udløse alvorlig hypertension. Den hypertensive virkning ses 0,5-1 time efter indtagelsen. Øget vitaminindtagelse, fx pyridoxin (vitamin B6) under levodopabehandling af Parkinsons sygdom , kan give anledning til en reduceret terapeutisk virkning. Det skyldes formentlig, at pyridoxin er en cofaktor for dopadecarboxylase. Calciumfolinat i overskud reducerer virkningen af methotrexat . En større indtagelse af vitamin K forårsager en reduceret virkning af warfarin , se tabel 3 i Vitamin K-antagonister . Fiberholdig føde eller føde med et højt indhold af pektin kan medføre adsorption og deraf følgende retention af lægemiddelstof, fx digoxin og paracetamol . Derved kan absorptionen forsinkes og evt. reduceres. Nogle grøntsager af korsblomstfamilien, kål som broccoli, rosenkål og blomkål, indeholder en række indolderivater. De er vist at øge metabolismen af paracetamol . Indtagelse af bananer/spinat, der indeholder relativt meget kalium, kan medføre hyperkaliæmi, hvis de indtages sammen med kaliumbesparende diuretika , fx spironolacton. Samtidig indtagelse af avocado og warfarin har ført til nedsat effekt af warfarin . Årsagen hertil er ikke klarlagt. Det er vist, at indtagelse af et glas grapefrugtjuice i op til 24 timer forud for oral administration af nifedipin øger såvel C max som biotilgængeligheden. Nifedipin metaboliseres bl.a. ved en CYP3A4-katalyseret oxidation. Lignende påvirkninger af biotilgængeligheden ved interaktion med grapefrugtjuice er set for bl.a. felodipin (op til ca. 100 % forhøjelse af C max ) og midazolam , triazolam , verapamil og ciclosporin (op til ca. 50 % øget biotilgængelighed). Biotilgængeligheden af simvastatin er sædvanligvis kun ca. 5 %, men det er vist, at en samtidig indtagelse af ca. 400 ml grapefrugtjuice kan øge biotilgængeligheden med en faktor ca. 10, og indtagelse af samme mængde grapefrugtjuice 24 timer før medicinering kan øge biotilgængeligheden med en faktor ca. 2. C max blev øget med tilsvarende faktorer. En øget og forlænget opioideffekt kan ses efter samtidig indtagelse af fentanyl og grapefrugtjuice. Ud over den nævnte effekt via CYP3A4 aktiverer grapefrugtjuice formentlig P-glykoprotein-medieret lægemiddelstoftransport over tarmvæggen. Da P-glykoprotein-medieret transport er en effluxmekanisme, giver denne effekt en reduceret absorption. Kaffe, te, kakao og chokolade indeholder methylxanthiner. Indtagelse af methylxanthiner med føde- og drikkevarer kan...)
Kliniske beslutningsværktøjer ved lægemiddelbehandling (...kan bruges til at optimere medicinordination ved ideelt set at integrere data om patientens helbred (fx medicinforbrug, allergier, nyre- og leverfunktion) med viden om lægemidlers effekt og bivirkninger og evidensbaserede retningslinjer for at vejlede sundhedspersonalet i at vælge de mest hensigtsmæssige og sikre behandlingsmuligheder. Formålet vil være at reducere menneskelige fejl, fremme evidensbaseret praksis og sikre, at behandlingen er skræddersyet til den enkelte patients behov. Der er evidens for at kliniske beslutningsstøtteværktøjer brugt til medicinordination kan bidrage til at forbedre lægers præstationer og bedre patientbehandlingen, især ved at reducere medicineringsfejl og øge overholdelse af kliniske retningslinjer indenfor en bred vifte af sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og lungesygdomme (6441) . Kliniske beslutningsstøttesystemer hjælper sundhedsprofessionelle med at træffe bedre beslutninger ved at bruge alarmer, påmindelser og anbefalinger baseret på patientdata og evidensbaserede retningslinjer. Systemerne integreres ofte med elektroniske patientjournaler og kan tjekke for lægemiddelinteraktioner, doseringsfejl og allergier, og foreslå behandlinger ved hjælp af påmindelser og advarsler. Brugen af kliniske beslutningsstøtteværktøjer ved lægemiddelbehandling er ikke uden udfordringer. Kombinationen af mangelfulde datakilder og ringe tilpasning af systemerne til den kliniske virkelighed er en helt central problemstilling. Kompleksiteten i virkelighedens verdens er ikke godt belyst af den teoretiske viden, som i høj grad består af mangelfulde data. For eksempel er den generel viden om lægemidlernes effekt og sikkerhed ofte svær at appliceret på den enkelte patient (se fx afsnit om polyfarmaci) og der er hyppigt mangelfuld integration mellem datakilder fx flere sideløbende eksisterende journalsystemer of registre, hvilket begrænser systemernes fuldkommenhed og effektivitet. Derfor er det essentielt, at sundhedspersonalet ikke stoler blindt på systemet, men også anvender deres kliniske vurdering i beslutningsprocessen. Alarmtræthed ved kliniske beslutningsstøtteværktøjer Alarmtræthed (Eng: Alert fatigue) er en af de udfordringer, der ofte opstår ved brugen af kliniske beslutningsstøtteværktøjer. Alarmtræthed refererer til den tilstand, hvor sundhedspersonale ikke reagerer på advarsler og alarmer, som systemerne genererer. Dette kan ske når systemet udsender et stort antal advarsler, hvoraf nogle kan være irrelevante eller ikke umiddelbart presserende. Alarmtræthed opstår typisk, når beslutningsstøttesystemet genererer for mange alarmer, herunder falske positive advarsler, som ikke er klinisk relevante for patientens aktuelle situation. Dette kan skabe en overflod af information, hvilket gør det svært for sundhedspersonalet at prioritere og reagere på de alarmer, der reelt kræver opmærksomhed. For at minimere risikoen for alarmtræthed er det vigtigt, at de kliniske beslutningsstøtteværktøjer er tilpasset den kliniske kontekst, så advarslerne er relevante og præcise. Desuden bør systemet tillade en vis grad af tilpasning, så sundhedspersonalet kan justere alarmernes følsomhed og hyppighed, hvilket kan...)
Lægemidler til applikation i øjnene (...kan være flydende (fx øjendråber , øjenbadevand), halvfaste (fx øjengel, øjensalve ) eller faste (fx øjenlamel ). Okulære lægemidler er beregnet til administration på øjeæble og/eller conjunctiva, eller til indsættelse i conjunctivalsækken. Vandige præparater til administration i øjnene bør om muligt være isohydriske (pH ca. 7,4) og isotoniske med tårevæske (ca. 300 mOsm/kg) for ikke at fremkalde svie eller øget tåresekretion og dermed nedsat kontakttid. Flydende okulære vandige præparater i flerdosisbeholder tilsættes oftest konserveringsmiddel og må efter åbning kun anvendes i det foreskrevne tidsrum. Hvis brugeren ikke tåler konserveringsmidlet, findes flere præparater i sterile enkeldosispakninger eller i stigende grad flasker. Ved præparatskift anbefales det, at effekten af lægemidlet følges i klinikken. En væsentlig ulempe ved anvendelse af vandige øjendråber er kort kontakttid med absorptionsstedet og dermed kort virkningsvarighed. En øget virkningsvarighed kan...)
Matrem urt (...kan læses i the Lancet, datidens måske højest renomerede lægetidsskrift, hvor man i 1988 kunne læse, at der i blindet undersøgelse var påvist reel effekt mod hyppigheden af migræne anfald, ved at anvende matrem (6015) . I 1998 publicerer Palevitch et al., der anvendte et ekstrakt fra matrem blade, at der var effekt både hvad angik smerter og de symptomer, der normalt er relateret til migræne så som kvalme, opkast og støjfølsomhed (6016) . Den artikel følges op af Pfaffenrath et al., i 2002 der oplyser, at matrem kunne begrænse hyppigheden af migræneanfald, dog kun i en prædefineret subgruppe (6017) . En systematisk oversigtsartikel fra 2004 af Pittler og Ernst (6018) konkluderer, at 5 studier på i alt 343 patienter ikke tilstrækkeligt bekræfter, at matrem skulle være bedre end placebo, når man vurderer hyppighed og alvor af migræneanfald, men at der ikke er sikkerhedsproblemer ved at anvende produktet. En bredt systematisk oversigtsartikel (6019) klargør i 2011, at de aktive bestanddele i matrem er terpenlactoner den vigtigste måske parthenolid (findes kun i bladene). Visse terpen lactoner hæmmer blodpladers (trombocytters) frisætning af serotonin og kan måske forklare matrems moderate trombocythæmmende effekt. Andre potentielle aktive indholdsstoffer kan være flavon glycosider. Den seneste originale publikation, der er tilgængelig, er fra 2015, og man tester et ekstrakt produceret fra en plante, der avles i Iran. Der påvises effekt (6020) , men det er mindre relevant i aktuelle sammenhæng, da det produkt der er tilgængelig i Danmark formentlig er produceret fra andre plantetyper end den iranske, og er baseret på tørrede planter - ikke ekstraktion. Det seneste tilgængelige større skrift vedrørende matrem er en Cochrane Database Systematisk Review, ligeledes fra 2015 (6021) . En mindre dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret undersøgelse fra 2021 beskriver, at kombinationen af Matrem blade og Salix Alba synes at have moderat effekt ved migraine (6736) . Konklusionen fra den store artikel fra 2015 der er baseret på 561 patienter er, at der kan være en mindre forskel til fordel for matrem hvad angår hyppighed af migræne anfald. Denne forskel er angivet til 0,6 anfald pr. måned, hos patienter, der har mere end 4 anfald pr måned. Der synes ikke at være signifikante forskelle på intensitet og varighed af migræneanfald ej heller symptomer så som kvalme og opkast, når matrem og placebo sammenlignes. Den seneste artikel fra 2021, der ser på Matrem i kombination med Salix Alba, finder også blot en mindre effekt. Den endelige konklusion draget ud fra den citerede litteratur: på den foreliggende tvivlsomme effekt. Visse studier anvender ekstrakter andre tørrede plantedele, hvilket gør sammenligninger vanskelige. Det er også ofte svært at vurdere hvilken artstype af matrem, der er anvendt. Større og veldefinerede studier er ønskelige, og måske skal man satse på tørrede blade (pulver) i stedet for ekstrakter. Til gengæld synes der ikke at være væsentlige bivirkninger ved at anvende matrem, om end det ikke har været muligt at finde studier, der var længere end 6 måneder. Interaktioner Der er ikke rapporteret interaktioner med anden medicin eller for den sags skyld kosttilskud. Men flere steder kan man læse, at matrem har trombocythæmmende effekt, så teoretisk kunne man tro at der kunne være øget blødningsresiko ved indtagelse af matrem, hvorfor nogle advarer mod at tage matrem sammen med NSAIDs, acetylsalicylsyre, ginkgo biloba og blodfortynding (warfarin). Matrem anbefales ikke til gravide og ammende, da der ikke er data på matrems effekt hos disse. Bivirkninger Som omtalt ovenfor muligvis let øget tilbøjelighed for blødning hos særlig udvalgte patienter. Ellers er de angivne bivirkninger som ved placebo. Det anbefales, at man undlader at tage matrem, hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. Bloddonor Der er ikke rapporteret forsigtighed ved bloddonation, hvorfor man godt kan donere blod, selv om man tager matrem. Yderligere information Ud fra den foreliggende litteratur kan man ikke udelukke, at det at tage hele tørrede blade som et tørret pulver (der jo i princippet indeholder alt, hvad der findes i bladene) kan...)
Lægemiddeludvikling (...kanaler og enzymer i forskellige organer. Dette førte til lægemidler med færre bivirkninger, idet man mere specifikt kunne ramme det syge organ. Den selektive H 2 -receptorantagonist, cimetidin (afregistreret), og den selektive adrenerge β 2 -receptoragonist, salbutamol , er klassiske eksempler på denne udvikling. I begyndelsen af 80'erne blev klonet DNA for de første receptorer, ionkanaler og enzymer isoleret. Hermed blev den molekylære farmakologi født, og ved hjælp af nye biokemiske assays kunne man profilere nye stoffers subtypeselektivitet med hidtil uset præcision og hastighed. I løbet af 90'erne blev disse biokemiske metoder udviklet yderligere, og man udviklede high-throughput screening assays (farmakologiske assays med høj kapacitet), hvor tusindvis af stoffer kunne testes om dagen. DNA-sekventering High-throughput DNA-sekventering (DNA-sekvensbestemmelse) åbnede for mulighed for sekventering af hele genomer, hvilket bl.a. har ført til sekventering af en række vigtige patogene mikroorganismer og parasitter. Denne udvikling kulminerede i 2001 med den endelige afdækning af det humane genom. Siden er genomerne for mus og rotter blevet afdækket, hvilket især har betydning i lægemiddeludvikling pga. deres udbredte anvendelse som forsøgsdyr. Alle disse genomsekvenser har medført identifikation af utallige nye potentielle lægemiddel- targets. En af de største udfordringer i dag er at identificere de rigtige targets - dvs. dem, der er involveret i en given sygdom, og som samtidigt kan påvirkes farmakologisk. Denne proces kaldes target-identifikation og -validering . Target-identifikation og -validering Der er udviklet en lang række teknologier, som kan hjælpe med at identificere og validere nye lægemiddel- targets . Nedenfor er et lille udvalg beskrevet nærmere. For sygdomme, der er karakteriseret ved mutation af ét enkelt gen, har man haft stor succes med at identificere genet, men disse teknikker står i dag over for den store udfordring at identificere den genetiske årsag til multifaktorielle sygdomme som fx astma og diabetes . Det er langt mere kompliceret - ikke mindst fordi fx miljø og livsstil også spiller en rolle. DNA-sekventering er efterhånden blevet så billig, at man nu rutinemæssigt sekventerer hele eller dele (typisk exomet - den kodende del af genomet) af genomet fra fx raskt og sygt væv i kræftpatienter og derigennem finder de specifikke mutationer, der har givet anledning til kræftsvulsten. Desuden kan man sekventere store patientpopulationer og derigennem finde mere sjældne DNA-variationer som årsag til mere komplekse sygdomme. I dag er der således offentligt tilgængelige databaser med exom/helgenom-data på over 100.000 mennesker, som kortlægger den genomiske variation. Epigenetik Epigenetik er arvelige forandringer som er modificerbare, men ikke ændrer den grundlæggende DNA-sekvens, hvilket kan føre til ændringer i genekspression. De seneste år har der været stærkt stigende fokus på epigenetiske forandringer som årsag til sygdom. Dette kan fx foranlediges via reversible modifikationer af DNA'et eller de proteiner, som DNA'et er pakket omkring (histoner). Genetisk modifikation af mus En anden udbredt teknik er genetisk modifikation af mus. Oprindeligt blev teknikken udviklet til at fjerne specifikke gener fra musens genom, hvorved man fik fremstillet knock-out mus, men siden har man bl.a. udviklet teknikken, så man fx kan indføre mutationer i musen, såkaldte knock-in mus, og dermed efterligne mutationer fundet i mennesker. Disse genetiske modifikationer har været med til at afdække den fysiologiske funktion af en lang række gener, og samtidigt har de ofte kunnet indikere, om generne var involveret i udviklingen af sygdom og dermed kunne være lægemiddel -targets . De ændringer blev oprindeligt indført via homolog rekombination, der var tidskrævende og begrænset til anvendelse i mus. CRISPR De sidste par år har en ny gen-editeringsteknik, kaldet 'CRISPR/Cas9' revolutioneret mulighederne for genetisk modifikation, idet den er meget hurtigere og kan anvendes på mange flere arter inkl. rotter, grise og mennesker. Man kan således nu indføre genetiske modifikationer i vigtige dyremodeller og potentielt lave genterapi baseret på CRISPR/Cas9-teknikken. Teknikken er endnu så ny, at der ikke er udviklet lægemidler baseret på den, men den har allerede ført til nye vigtige dyremodeller og den første genmodifikation i mennesker i Kina, som dog har ført til store etiske diskussioner. De fleste anser stadig teknikken for at være for præmatur til anvendelse til genterapi, idet CRISPR/Cas9 ikke er 100 % præcis og således kan medføre utilsigtede mutationer. RNA-interrerens En anden nyere teknik er anvendelse af RNA-interferens (RNAi) til at nedregulere ekspressionen af specifikke gener. I praksis kan man enten indgive korte RNA-sekvenser (siRNA) i celler, væv eller hele dyr, eller man kan lave knock-down mus, hvor cellerne i et givet væv modificeres, så de selv udtrykker den korte RNA-sekvens. På samme vis som en knock-out mus kan man hermed fjerne/nedregulere ekspressionen af et givet gen og herefter få indsigt i dets fysiologiske funktion og terapeutiske potentiale. En tilsvarende teknik baseret på DNA 'anti-sense ' kan også anvendes til at reducere udtrykket af et gen ved at indgive nukleotidsekvenser, der er komplimentære til en del af DNA-sekvensen på det gen, man gerne vil ramme. Typisk anvendes modificerede nukleotider som 'locked nucleic acid' (LNA) og ' peptide nucleic acid' (PNA), der har bedre egenskaber end DNA; såsom større resistens for at blive nedbrudt af nukleaseenzymer. mRNA-vacciner mRNA-vacciner er udviklet med en ny ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. COVID-19 vaccinen, Comirnaty (Pfizer/BioNTech) er mRNA-vacciner, se COVID-19 . Transcriptomics og proteomics I de seneste år har transcriptomics og proteomics også fundet anvendelse ved target- identifikation. Førstnævnte teknologi måler indholdet af mRNA i et givet væv ved hjælp af fx genchips , og sidstnævnte teknologi bestemmer vævets indhold af proteiner. Ved at sammenligne raskt og sygt væv kan man således undersøge, hvilke gener der op- eller nedreguleres, hvilket kan indikere, at de er involveret i sygdommen og dermed potentielt er lægemiddel -targets . Disse og andre -omics-teknologier har ført til akkumulering af enorme datasæt ('Big data'), som man i stigende grad bruger i 'Articifical Intelligence (AI)' og 'Machine learning' computerteknikker til at analysere. Validering af targets Der er dog langt fra at vise, at et target er involveret i en given sygdom, til at vise, at det også kan anvendes terapeutisk. Validering af et target vil således ofte indebære, at man udvikler et stof med den ønskede farmakologiske virkning på det pågældende target og efterfølgende viser, at det har den forudsagte terapeutiske virkning i en dyremodel for sygdommen. Her står man dog ofte over for det problem, at man langt fra altid har en god dyremodel, der præcist svarer til sygdommen i mennesker. Et andet problem er forskel i fx farmakokinetik og -dynamik mellem dyremodellen og mennesker. Den endelige validering af et nyt target får man først, når det nye stof har været afprøvet hos mennesker i kliniske forsøg. Lægemiddelmodaliteter Small molecules Small molecules er lavmolekylære kemiske forbindelser, typisk med en molekylvægt under ca. 900 Da. De passerer ofte cellemembraner via passiv diffusion og interagerer med intracellulære eller membranbundne proteiner, såsom enzymer, receptorer eller ionkanaler. Virkningsmekanismen består typisk i selektiv binding til et biologisk target, hvorved enzymaktivitet eller signal transduktionen enten inhiberes eller aktiveres. Small molecules syntetiseres som regel ved kemisk syntese og udgør en stor andel af konventionelle farmaceutiske præparater, blandt andet inden for behandling af infektionssygdomme, metaboliske sygdomme og cancer. Deres relativt lille størrelse, kemiske stabilitet og gunstige farmakokinetiske egenskaber muliggør ofte oral administration. Peptider Peptider som lægemidler er korte kæder af aminosyrer, der fungerer som biologisk aktive molekyler med høj specificitet over for deres molekylære mål, såsom receptorer, enzymer eller signalproteiner. De anvendes terapeutisk til at efterligne eller modulere kroppens egne peptidhormoner og signalmolekyler og spiller en vigtig rolle i behandling af blandt andet metaboliske sygdomme, hormonelle lidelser og visse former for cancer. Peptidbaserede lægemidler er karakteriseret ved høj målselektivitet og relativt lav toksicitet, men deres kliniske anvendelse kan være begrænset af lav stabilitet over for enzymatisk nedbrydning samt begrænset oral biotilgængelighed. Derfor administreres de ofte parenteralt fx via subkutan eller intravenøs injektion. Antistoffer Antistoffer som lægemidler er biologiske behandlinger baseret på monoklonale antistoffer, som er designet til selektivt at binde til specifikke antigener, typisk proteiner på celleoverflader eller opløste signalmolekyler. Ved denne binding kan antistofferne enten blokere biologiske signalveje, neutralisere sygdomsfremkaldende molekyler eller markere celler til destruktion via immunsystemet. Antistofbaserede lægemidler anvendes bredt inden for behandling af blandt andet cancer, autoimmune sygdomme og inflammatoriske tilstande. De produceres typisk ved rekombinant DNA-teknologi i levende cellekulturer og karakteriseres ved høj målselektivitet, men også ved relativt stor molekylestørrelse, hvilket ofte nødvendiggør parenteral administration fx via intravenøs eller subkutant injektion. Udvælgelse af potentielle lægemiddel-hits Første skridt i moderne lægemiddeludvikling er altså udvælgelse af target , og herefter vil man normalt identificere hits - dvs. stoffer, der har den ønskede farmakologiske virkning - såsom at aktivere eller hæmme proteinet. I langt de fleste tilfælde vil man få adskillige hits ud af en screening. Denne kan så optimeres ved medicinalkemi, hvor den kemiske struktur ændres systematisk og sammenholdes med farmakologiske og andre biologiske parametre som fx farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber (kaldes ofte for ADME-Tox: A bsorption, D istribution, M etabolism, E xcretion and Tox icology). ADME-Tox-karakteriseringen accelererede især efter, at undersøgelser viste, at mange stoffer fejlede i klinikken pga. manglende biotilgængelighed eller uventede bivirkninger. Problemet i begyndelsen af den nye æra var, at man nu kunne identificere langt flere stoffer, end man efterfølgende kunne karakterisere mht. ADME-Tox-egenskaber. Dette har ført til udvikling af langt mere effektive in vitro- tests. Denne udvikling har således gjort det muligt at frasortere problematiske stoffer, inden de dyre og langsomme prækliniske og kliniske faser påbegyndes. Computerprogrammer For at forbedre hit -identifikation og -optimering samt ADME-Tox-karakterisering arbejdes der ihærdigt med udvikling af computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan et kemisk stof binder til sit target og dets farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber. Sådanne programmer bruges i stigende grad i forbindelse med udvælgelse og optimering af potentielle lægemiddel-hits. De computermæssige forudsigelser er i de seneste år blevet forbedret betragteligt af et stigende antal tredimensionelle strukturer af de proteiner, som stofferne binder til, opnået ved en teknik kaldet røntgenkrystallografi. De samlede data fra in vitro testningen vil føre til udvælgelse af nogle få lægemiddelkandidater, som vil gå videre i den prækliniske udvikling. Præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Formålet med den prækliniske udvikling er at nå frem til én lægemiddelkandidat, som kan bringes i human klinisk testning via en Investigational New Drug (IND)-ansøgning til myndighederne. Denne prækliniske udvikling vil typisk omfatte dele af de tidligere nævnte in vitro studier og herudover farmakologiske og ADME-Tox studier in vivo i dyremodeller. Herudover vil man undersøge, hvordan lægemiddelstoffet bedst produceres i den nødvendig kvantitet og kvalitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk 1-5 år at gennemføre. Formålet med den efterfølgende humane kliniske afprøvning er at kortlægge lægemidlets sikkerhed og effekt mod sygdommen. Denne afprøvning er inddelt i tre kliniske faser: Fase 1 Udføres typisk på et mindre antal (20-80) raske forsøgspersoner eller patienter i stigende doser med henblik på at kortlægge den humane farmakokinetik og maksimale dosis, og indlede undersøgelser af lægemidlets sikkerhed i mennesker. Fase 2 Udføres typisk på nogle få hundrede patienter for at undersøge lægemidlets effekt mod sygdommen og etablere dosis til anvendelse i den efterfølgende store fase 3-undersøgelse. Det stigende antal personer og den længere behandlingsvarighed i forhold til fase 1 gør det muligt at kortlægge mere sjældne bivirkninger. Fase 3 Udføres typisk på nogle få tusinde patienter med det formål at bestemme lægemidlets effekt mod sygdommen, dets sikkerhed/bivirkninger og sammenligne det med den nuværende standardbehandling. Hvis alt går vel, fører den humane kliniske afprøvning til en New Drug Application (NDA) hos myndighederne og deres godkendelse af lægemidlet til markedsføring. Læse mere om godkendelse og kontrol hos Lægemiddelstyrelsen . Fase 4 Den kliniske udvikling tager typisk 2-10 år og efterfølges normalt af en fase 4-undersøgelse, hvor lægemidlets effekt og sikkerhed følges post-marketing for at optimere dets brug og monitorere fx forekomsten af sjældne bivirkninger . Man vil efterfølgende ofte afprøve lægemidlet mod andre sygdomme, hvor samme target er involveret, for dermed at udvide dets indikationsområde. Dette sparer mange ressourcer/tid i forhold til udvikling af et helt nyt lægemiddel, idet man ofte vil kunne genbruge de prækliniske og fase 1-studier og gå direkte til at teste lægemidlet i fase 2 mod den nye sygdom. Optimering af den kliniske fase i lægemiddeludviklingen Der er fokus på at optimere den kliniske fase, da det er den absolut dyreste del af lægemiddeludviklingen. Der er meget at vinde ved bl.a. at reducere antallet af stoffer, der fejler. Kun ca. 10 % af de stoffer, der starter i fase 1-studie, ender med at komme på markedet, og jo længere de når, inden de fejler - jo dyrere er det. Der er øget fokus på individuelt tilpasset lægemiddelbehandling. Ved hjælp af pharmacogenomics får man i stigende grad mulighed for at korrelere lægemidlernes virkning/bivirkning til hver enkelt patients genetiske profil. Man vil således kunne redde et lægemiddel, der fx ikke har vist effekt i fase 3-studierne, ved at genanalysere data og sammenholde resultaterne med patienternes genetik. Eksempler på denne strategi er trastuzumab ( Herceptin® ), der kun har effekt hos brystkræftpatienter med overudtryk af HER2-receptoren, og et kombinationspræparat med hydralazin og isosorbiddinitrat (godkendt i USA), der kun har vist effekt mod hjertesvigt i sorte befolkningsgrupper. Disse lægemidler ville ikke have vist effekt i en blandet patientpopulation, og firmaerne har således reddet deres lægemiddel gennem godkendelsen. Bagsiden er, at man herved også reducerer markedet ganske betragteligt, og der er således en balance mellem, hvornår det kan eller ikke kan...)
Lægemidler til oral administration (...kan være flydende, halvfaste eller faste og er beregnet til absorption eller lokal virkning i mave-tarm-kanalen. Orale lægemidler skal indtages gennem munden og synkes. Flydende orale formuleringer Brugsfærdige flydende orale formuleringer omfatter oral væske (tidl. mikstur) (en kort patientvenlig term for lægemiddelformerne oral opløsning, oral emulsion eller oral suspension) og dråber til dosering af henholdsvis et større eller mindre volumen. Af holdbarhedsmæssige årsager kan flydende orale formuleringer være formuleret som et koncentrat, granulat eller pulver og orale dråber som pulver, der skal opløses eller opslæmmes i vand inden indtagelse. Oral væske eller dråber er især beregnet til individuel dosering og til personer, som har svært ved at synke en tablet eller kapsel. Af hensyn til doseringsnøjagtigheden skal medfølgende doseringsmål, fx bæger eller pipette, anvendes. Opløselige tabletter, dispergible tabletter og brusetabletter er lægemiddelformer, som skal opløses/opslæmmes i væske umiddelbart inden oral administration i flydende form. Hensigten med disse formuleringer er at opnå en hurtigere indsættende virkning end fra tilsvarende konventionelle orale faste formuleringer. Endvidere beregnet til personer, som har svært ved at synke en fast doseret lægemiddelform. Halvfaste orale formuleringer Som halvfaste orale formuleringer findes oral pasta eller gel, som skal synkes efter indtagelse. Faste orale lægemiddelformer Faste orale lægemiddelformer omfatter primært tabletter og kapsler og i mindre omfang anvendes pulver og granulater. For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om at tabletter eller kapsler, som emballeres enkeltvis i blisterpakning, skal udtages af den beskyttende plast-/folieemballage umiddelbart før indtagelse. Som udgangspunkt er væskeindtagelse yderst vigtig ved indtagelse af faste orale lægemidler, og postevand er førstevalg. Væskeindtagelse sikrer, at lægemidlet ikke klæber sig fast til mundhulen eller spiserøret, og at der opnås en reproducerbar frigivelse af lægemiddelstoffet ved flergangsdosering. Surt og basisk reagerende væsker, fx cola og mælk, bør ikke vælges, idet ændret pH i mavesaften kan ændre opløseligheden og frigivelsen af et ioniserbart lægemiddelstof, fx kan syreresistent overtræk opløses for tidligt. I særlige tilfælde vil det fremgå af indlægssedlen at præparatet ikke må indtages med kaffe, te eller mineralvand (med eller uden brus) fordi lægemiddelstoffet kan danne uønskede kemiske komplexer med mineraler, og disse komplexer har endnu lavere absorptionsfraktion end selve lægemiddelstoffet (fx bisfosfomater). Dog kan væskeindtagelse undlades eller i særlige tilfælde ligefrem være fordelagtig ved behandling af en given lidelse med orale faste lægemiddelformer, se 'Orale hurtigere frigivelsespræparater' nedenfor. Det er yderst vigtigt at sikre, at lægemidler, der indeholder slimhindeirriterende stoffer, ikke klæber sig fast til slimhinderne, fx skal patienten indtage i lodret position sammen med mindst 200 ml postevand, synke tabletten hel og forblive oprejst - siddende eller stående - mindst 30 minutter for at undgå slimhindeætsning. Piller er i almindelig daglig lægmands sprogbrug synonymt med de forskellige faste orale lægemiddelformer, især massebetegnelse for tabletter og kapsler. Lægemiddelformen piller var karakteriseret ved at lægemiddelstoffet var doseret i en fast kuglerund form, men anvendes ikke længere, da de er uegnede til at blive fremstillet ved maskinel masseproduktion. Konventionelle faste orale præparater Konventionelle tabletter og granulater er formuleret, så det er lægemiddelstoffets egne fysisk-kemiske egenskaber og de fysiologiske forhold på administrationsstedet/ absorptionsstedet/ virkningsstedet, der er afgørende for biotilgængeligheden af lægemiddelstoffet. Konventionelle tabletter og granulater kan være overtrukket med film eller sukker. Efter synkning skal de henfalde til mindre partikler inden for 15 minutter. Fra partiklerne frigives lægemiddelstoffet, som derpå skal gå i opløsning i mave-tarmsaften, før det enten kan absorberes eller virke lokalt. Orale hurtigere frigivelsespræparater Sammenlignet med konventionelle tabletter kan en hurtigere indsættende virkning kan opnås ved at forkorte henfaldstiden ved fx at formulere med hydrofile hjælpestoffer og et super-sprængemiddel, som let befugtes med og opløses i spyt eller vand; eller at fremstille tabletten ved frysetørring af en væske eller halvfast formulering. En smeltetablet, som lægges på tungen, skal være henfaldet/opløst inden for 3 minutter. Smeltetabletter er velegnede til brugere med synkebesvær og kan oftest synkes uden vand. Smeltetabletter anvendes bl.a. til hurtig smertelindring (fx paracetamol). Lægemiddelformen frysetørret tablet er en hurtigt udløsende tablet beregnet til placering i munden, fx sublingualt, og kan med fordel administreres uden samtidig væskeindtagelse til behandling af fx natlig inkontinens (fx desmopressin). Lægemiddelstof kan også administreres via tyggetabletter, der, som navnet angiver, skal tygges, før de synkes. Tyggetabletter anvendes bl.a. til børn og er meget nemmere at dosere end oral væske. Orale modificerede frigivelsespræparater Tabletter, kapsler og granulater kan være formuleret med modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet. De tilhørende lægemiddelformer betegnes depot-, entero- eller med modificeret udløsning. Kapsler kan være formuleret som hårde eller som bløde kapsler. Kapsler er principielt beregnet til at skulle synkes hele, inkl. kapselhylstrene, for at opnå en god doseringsnøjagtighed. Kapselhylstrene består hovedsageligt af gelatine. De fyldes med lægemiddelstoffet og evt. hjælpestoffer, som kan have en flydende, halvfast eller fast form. I bløde kapsler er der tilsat et blødgørende hjælpestof, fx glycerol eller sorbitol. Indholdet i hårde kapsler kan i nogle tilfælde hældes ud af kapselhylstret og opslæmmes i væske inden indtagelse. Figur 1: Principskitse af plasmakoncentrations-tidskurver efter oral administration af en konventionel tablet, en enterotablet og en depottablet. Orale depotpræparater Formålet med orale depotpræparater er primært at opnå en længere virkningsvarighed, se figur 1. Ved ordination af orale depotpræparater, evt. skift fra konventionel til depotpræparat, er det vigtig at informere om, at virkningen indtræder langsommere og senere end et konventionelt præparat, så at brugeren ikke tager flere doser inden for kort tid på grund af den manglende effekt. Nogle orale depotpræparater er imidlertid formuleret således, at de umiddelbart efter indtagelse afgiver en del af dosis som en boosted initialdosis for dermed hurtigt at bringe plasmakoncentrationen op på et terapeutisk niveau. Eksempler herpå er tabletter med modificeret udløsning til smertelindring og morgendosering af personer med reumatoid artritis (fx paracetamol), bemærk at tabletterne skal synkes hele. Eller depottyggetabletter ved Attention Deficit Hyperactivity Disorder ( fx methylphenidat), bemærk at deporttyggetabletter skal tygges og tabletterne ikke må synes hele - og de må IKKE forveksles med depottabletter som netop SKAL synkes hele. Karakteristisk for de fleste orale depotpræparater er, at de indeholder en dosis, der er betydeligt større end dosis i konventionelle orale formuleringer. Ordination af orale depotpræparater rummer derfor en særlig risiko for overdosering hvis præparaterne fejlhåndteres, fx knuses eller tygges (undtagen depottyggebaletter) under indtagelse. Orale depotpræparater kan fremstilles efter to hovedprincipper og inddeles herefter som orale monodepot- eller polydepotpræparater: Monodepotpræparater er som regel karakteriserede ved at skulle indtages og synkes hele. Dette skyldes, at de er formuleret, så de ikke skal henfalde, men forblive en enhed under mave-tarmtransitforløbet. Lægemiddelstoffet i en monodepotformulering kan være indlejret i en tabletmatriks bestående af lipid, plast eller andet vanduopløseligt, evt. kvældbart materiale, hvorfra lægemiddelstoffet frigives over længere tid under mave-tarmtransitforløbet. Den udtømte matriks kan udskilles med fæces. Monodepottabletter kan også være formuleret som en osmotisk pumpe, der er forsynet med et semipermeabelt filmovertræk. Den semipermeable film tillader kun vand fra mave-tarmvæsken at trænge ind i tabletten, hvorved lægemiddelstoffet opløses inde i tabletten og er uafhængig af omgivende miljø, fx pH lokalt i tarmen. Herved stiger det osmotiske tryk inde i formuleringen, og lægemiddelstoffet presses ud gennem et eller flere velafgrænsede huller i den semipermeable film. Monodepottabletter kan desuden være formuleret som eroderbare flerlagstabletter, der langsomt eroderes under mave-tarmtransitforløbet, hvorved lægemiddelstoffet frigives. Det er vigtigt at informere patienten om, at monodepottabletter som hovedregel ikke må knuses eller tygges og skal synkes hele, samt at der er risiko for overdosering, hvis dette ikke overholdes. Polydepotformuleringer er som regel designet således, at kapselhylstrene eller tabletternes (film)overtræk opløses allerede under transitforløbet i ventriklen, hvorved polydepotgranula frisættes. Lægemiddelstoffet frisættes afhængigt af overtrækkets egenskaber fra granula i tarmen. Orale depottabletter og depotkapsler, der er formuleret som polydepotpræparater, er beregnet til at skulle synkes hele, men kan som regel, til forskel fra monodepotformuleringer, opslæmmes i vand umiddelbart inden indtagelsen, uden at dette vil ændre på præparaternes depotvirkning. Med polydepotformuleringer opnås en mere ensartet biotilgængelighed af lægemiddelstoffet, idet granula har en størrelse, så de kan passere maveporten uhindret og uafhængig af ventrikeltømningshastigheden. Enteropræparater Orale enteropræparater har forsinket frigivelse af lægemiddelstof sammenlignet med et konventionelt oralt præparat, idet plasmakoncentrationen tidsforskydes, se figur 1. I orale enteropræparater udnytter man, at pH i ventrikelvæsken er 1-2, mens tarmvæskens pH er 5,5-8. Orale enteropræparater er således forsynet med et syreresistent overtræk, hvilket forhindrer lægemiddelstoffers frigivelse i mavesækken. Den forsinkede udløsning fra enteropræparater kan...)
Lokalanalgetika - overfladeanalgesi (Odontologisk medicinvejledning) (...kan være indiceret ved tandbehandling inden injektion gennem mundslimhinden for at reducere ubehag ved behandling (fx ved injektion af lokalanalgesi, tandrensning og aftrykstagning) og reduktion af brækreflekser. Tillige kan overfladeanalgesi anvendes til kortvarig lindring af mundslimhindesmerter. Det er vigtigt, at årsagen til symptomerne er under udredning eller diagnosticeret, da mundslimhindesmerter kan være tegn på alvorlig sygdom. Præparatvalg Overfladeanalgesi giver analgetisk effekt på den yderste del af mundslimhinden (2-3 mms dybde) (2373) . Gel adhærerer bedre til den fugtige mundslimhinde og kan placeres præcist modsat salve og creme. Spray kan påføres et større område uden at berøre området, men med mindre præcision. Sugetabletter kan afgive lægemidlet gradvist over længere tid. Sugetabletter fungerer dårligt hos patienter med hyposalivation, hvor der ikke er meget fungerende spytkirtelvæv, fx patienter med Sjögrens syndrom, patienter i immunterapi eller ved strålepåvirkning af kirtelvævet. Sugetabletter bør ikke anvendes til mindre børn pga. risiko for fejlsynkning og blokering af luftveje. Mundskyl kan...)
Lægemiddelallergi (...kanisme kan påvises og er betinget af en forudgående sensibilisering. I klinisk praksis skelnes mellem straksreaktioner, som opstår minutter til få timer efter eksponering for lægemidlet, og senreaktioner, som opstår timer til dage efter eksponering. Straksreaktioner kan være IgE-medierede (Type I reaktioner), mens senreaktioner ofte er T-cellemedierede (type IV reaktioner). Størstedelen af lægemiddelallergiske reaktioner manifesterer sig som hudsymptomer, mens svære systemiske reaktioner er sjældnere. Symptomer Straksreaktioner Urticaria og hudkløe er hyppige symptomer ved straksreaktioner og kan være ledsaget af angioødem. IgE kan være involveret i disse reaktioner. Specielt ved akut debut kan symptomerne være et varsel om sværere generaliserede reaktioner som led i anafylaksi. Anafylaksi er den livstruende manifestation af lægemiddelallergi. Den er sjælden og omfatter hudsymptomer i ca. 80 % af tilfældene ledsaget af symptomer fra andre organsystemer, fx blodtryksfald og/eller respiratorisk påvirkning. Akut opstået, svær kløe i håndflader og behårede områder kan være et tegn på begyndende anafylaksi. Mekanismen er ofte IgE-medieret. Senreaktioner Makulopapuløst udslæt er den hyppigste manifestation af lægemiddelallergi. Tilstanden kan ledsages af kløe eller brænden i huden. Mekanismen er oftest T-cellemedieret, og de mildeste senallergiske hudreaktioner tilhører denne kategori. En vigtig differentialdiagnose kan være virale hududslæt især hos børn. Allergisk kontakteksem er ikke sjældent, men sædvanligvis kun lokaliseret til de hudområder, der har været i kontakt med lægemidlet. Svære sene hudreaktioner med forskellige grader af bulladannelse, epidermolyse, erytrodermi og erosion af slimhinder evt. ledsaget af organpåvirkning og/eller eosinofili er sjældne. De tilgrundliggende mekanismer er oftest ukendte. Denne gruppe omfatter sygdomme som erythema multiforme, akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og drug reaction with eosinophilia systemic symptoms (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Drug fever med stabil temperaturforhøjelse vil være en differentialdiagnose ved manglende respons sent i en antibiotisk behandling. Mekanismen er ukendt. Organpåvirkning af lunger, lever, nyrer og knoglemarv forekommer yderst sjældent som led i allergiske lægemiddelreaktioner. Hyppighed Alle lægemidler kan potentielt give allergi. Rapporterede hyppigheder af allergi over for enkelte lægemidler er både påvirket af anvendelseshyppighed af lægemidlet, den eksponerede patientgruppe samt registreringspraksis for allergiske reaktioner. I Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det vigtigt, at CAVE noteres i såvel hospitalsvæsenets som i den praktiserende læges elektroniske journaler, og at oplysninger om lægemiddelallergi videregives i både henvisninger og i epikriser. I mangel af mere ’autoriserede’ CAVE-kort kan...)
Hjerte- og kredsløbssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer. Det er vigtigt at kontrollere for interaktioner - se de enkelte præparatbeskrivelser, www.interaktionsdatabasen.dk samt NSAID . NSAID: Selv kortvarig behandling frarådes til patienter med erkendt eller høj risiko for hjertekarsygdom pga. general øget risiko for alvorlige komplikationer . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering, hvor især hyposalivation og gingivahyperplasi ( calciumantagonister ) er hyppigt forekommende ifm. hjerte-karmedicin og kan medføre betydelig oral sygdom. Generelt skal kontakt til patientens læge overvejes mhp. på mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan...)
Medicineringsfejl og patientsikkerhed (...kan defineres på flere måder. Følger man den europæiske definition, er medicineringsfejl et ikke intenderet svigt i processen for lægemiddelbehandling som medfører, eller har potentialet til at medføre, skade på patienten (3766) . For at kunne forebygge eventuelle medicineringsfejl og skabe læring, er det lovpligtigt for sundhedspersoner i alle dele af sundhedsvæsenet at indrapportere utilsigtede hændelser, mhp. at øge patientsikkerheden. Patienter og pårørende kan indrapportere utilsigtede hændelser på frivillig basis (3767) . Med den nye rapporteringspligt, der trådte i kraft 1. juli 2023, har sundhedspersoner pligt til at rapportere de hændelser, der har haft alvorlige eller dødelige konsekvenser eller kunne have haft det, samt øvrige hændelser, hvor der er læring at hente, og hvor rapporteringen dermed kan bidrage til at forbedre patientsikkerheden. Der er formentlig en væsentlig grad af underrapportering, men omfanget kendes ikke. Af figur 1 fremgår det, at antallet af indrapporterede UTH' er i 2023 i alt var 409.815 hændelser, hvoraf de 152.290 var individuelt indrapporterede, mens resten var grupperet som samlerapporteringer. Samlerapportering er en forenklet UTH-rapporteringsmetode i kommunerne, hvor et minimum af oplysninger anføres manuelt på papirskemaer for en måned ad gangen. Det omfatter kun ikke-alvorlige utilsigtede hændelser, hvor patienten er faldet eller ikke har fået sin medicin. Alle øvrige hændelser inklusiv hændelser med ”faktisk” eller ”mulig” alvorlig konsekvens skal rapporteres enkeltvis til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Samlerapporteringerne for 2023 har fordelt sig på 74.210 indrapporteringer for området 'fald' og 183.315 hændelser på området 'medicin ikke givet'. Der ses fortsat en stor stigning i antallet af utilsigtede hændelser rapporteret ved samlerapportering, og det er fortsat hændelser omhandlende 'Medicin ikke givet', som der samlerapporteres flest af. Det stigende antal tyder på, at den forenklede metode medvirker til, at der rapporteres flere hændelser, men kan også være tegn på et øget fokus på læring og vidensdeling. Figur 1. Udviklingen i antallet af rapporterede UTH i perioden 2018-2023. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Neden for vises den årlige udvikling af utilsigtede hændelser siden 2018 fordelt på hændelsesstederne hospital, andet regional, kommune samt privathospital og hospice. Samlerapporteringer har overtaget en del af indrapporteringerne fra kommunerne, hvilket også forklarer faldet i kommunale indrapporteringer. For de øvrige hændelsessteder ses et stabilt rapporteringsmønster med meget små variationer, når man sammenligner med de forrige år. Figur 2. Udviklingen i antal rapporterede utilsigtede hændelser inkl. samlerapporteringer i kommunerne i perioden 2018 til og med 2023 fordelt på hændelsesstederne: Andet regional, Hospital, Kommune samt Privathospital og hospice. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . For alle rapporteringssteder gælder, at medicineringsfejl er den hyppigst rapporterede form for utilsigtede hændelser. Frekvensen af medicineringsfejl blandt alle rapporterede hændelser udgjorde i 2023 ca. 51 % fordelt på ca. 27 % af alle indrapporterede hændelser på hospitaler, ca. 58 % af andet regionalt (primært almen praksis, speciallæger og tandlæger), ca. 64 % i kommunerne (kommunale tandpleje, forebyggelsescentre, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, kommunelæger, misbrugsbehandling mm.) og ca. 33 % i den private sektor (privathospitaler og hospices). Mønstrene i utilsigtede hændelser rapporteret af patienter og pårørende viser, at indrapporteringer inden for området medicinering også fylder en del. Mens det i 2023 var 51 % af sagerne indrapporteret blandt sundhedspersonale, der omhandlede medicinering, var tallet 30 % blandt patienter og pårørende (6337) . Rapporterede hændelser i læringsdatabaser suppleret med patientsikkerhedsanalyser af hændelserne giver et detaljeret billede af, hvad personalet oplever som bagvedliggende årsager til utilsigtede hændelser. Omvendt kan observation og journalgennemgang give et mere præcist billede af frekvenser af risici og hændelser. Data om medicineringsfejl kan underopdeles på forskellige måder. Almindeligvis klassificeres data i patientkategorier, alvor af skade og trin i medicineringsprocessen. Hertil kommer klassifikation efter fejltyper fx: Forkert lægemiddel Forkert patient Forkert dosis Forkert tidspunkt Forkert administrationsvej Intet lægemiddel givet. Der findes et internationalt klassifikationssystem MedDRA som benyttes til klassifikation af bivirkninger. Dette system beskriver samtidig et omfattende sæt af fejltyper. Alvor af skade Dødeligheden af medicinrelaterede utilsigtede hændelser er lav. Det skyldes en kombination af, at mange fejl er harmløse eller at patienterne blot får forbigående toksisk effekt fx en for høj dosering af et lægemiddel. I en engelsk undersøgelse af medicinrelaterede utilsigtede hændelser, som medførte indlæggelse, var dødeligheden estimeret til 0,15 % (465) . Fordelingen af hændelser efter alvorlighed illustrerer, at de fleste hændelser er alvorlighedsklassificeret som 'ingen skade' eller 'mild'. Styrelsen for Patientsikkerhed har offentliggjort nyere opgørelser af dette, og angiver fordelingen af hændelser efter alvorlighed opdelt efter hændelsessted i den seneste Årsberetning 2023 (6337) . Figur 3 viser fordelingen af UTH individuelt rapporteret i 2023 inden for de 20 forskellige DPSD-hovedgrupper. Figur 3. Figur 4. Ovenstående figur 4 viser, hvor mange UTH, der er rapporteret i de forskellige hovedgrupper inden for de fire lokationsgrupper; Kommune, Hospital. Andet regionalt samt Privathospital og hospice. Oversigten indeholder kun individuelt rapporterede UTH, ikke UTH, der er samlerapporteret. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Samlet patientsikkerhedsrisiko Med den ændrede rapporteringspligt, der trådte i kraft 1. juli 2023, blev det obligatorisk for sundhedspersoner at rapportere UTH med faktiske eller mulige alvorlige eller dødelige konsekvenser samt UTH, der kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne ikke var eller kunne være alvorlige eller dødelige. Fra 1. juli 2023 har den, der rapporterer en UTH, både skullet angive den faktiske konsekvens og den mulige konsekvens af hændelsen. En hændelse, der kunne have haft dødelige konsekvenser, men som blev afværget, så der ikke var nogen faktisk konsekvens for patienten eller borgeren, kan afspejle en situation med en høj risiko for patientsikkerheden. Her kan der være potentiale for at sætte ind med forebyggende tiltag for at forhindre, at en lignende situation får alvorlige konsekvenser for den næste patient. Kombinationen af den faktiske og den mulige konsekvens af en UTH udgør den samlede patientsikkerhedsrisiko. Figur 5. Oversigt over den samlede patientsikkerhedsrisiko ud fra den faktiske og mulige konsekvens. Tallene for det første halve år med den nye måde at rapportere UTH på viser, at der blandt de i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH fra 1. juli til og med 31. december 2023 er rapporteret 53.467 UTH med lav patientsikkerhedsrisiko. Det svarer til 77 % af de rapporterede UTH i perioden. Figur 6. Samlet patientsikkerhedsrisiko for i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH 1. juli-31.december 2023. Medicineringsfejlene er fordelt således, at 1 % af alle medicineringsfejl fra kommunerne, 3 % fra hospitalerne, 2 % fra andet regionalt og 2 % fra privathospital og hospice skønnes at have en høj patientsikkerhedsrisiko. Lægemidler og risikosituationer Den mest almindelige konsekvens for patienten ved rapporterede medicineringsfejl er overdosering (1235) . En anden hyppig konsekvens er manglende medicinindgift, underdosering og evt. dermed behandlingssvigt. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis de overdoseres, selvom de indgives i få doser eller kort tid er: Insulin Koncentreret kalium Suxamethon Morphin. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis givet i for høj dosis over længere tid er: Warfarin Methotrexat. Se hele bruttolisten over samtlige risikosituationslægemidler, som optræder på medicin.dk her . Typer af fejl ved almindeligt anvendte lægemiddelgrupper - hovedbudskaber: Risici Eksempler Overset lægemiddelallergi Overset CAVE for penicilliner. Manglende hensyntagen til nedsat lever- eller nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion: NSAID og opioider, digoxin, cytostatika. Navneforvekslinger Trandate og Tramadol, Cardil og Corodil, Capoten, Coversyl og Corodil. Forvekslinger af styrken Morphin (fx 10 mg vs.100 mg), digoxin (mikrogram vs. mg). Lægemiddel dispenseret/administreret til forkert patient Fx lægemidler dispenseret på bosteder/plejehjem eller lægemidler administreret til bevidsthedspåvirkede patienter. Utilstrækkelig monitorering efter indgift Kontraststoffer, cytostatika, kalium, gentamicin. Særlig opmærksomhed på syv lægemiddelgrupper Nogle lægemidler er sværere at håndtere korrekt end andre og kræver derfor også særlig opmærksomhed fra sundhedspersonalet. Disse lægemidler er identificeret og kan inddeles i syv hovedgrupper, som står for største delen af de utilsigtede hændelser med medicin, som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne. Bedre håndtering af risikosituationslægemidler indebærer et meget stort potentiale for at forbedre patientsikkerheden. De 7 særlige risikosituationslægemidler er en del af bruttolisten over samtlige lægemidler, der har været involveret i alvorlige utilsigtede medicineringshændelser. Særlige opmærksomhedspunkter ved de syv lægemiddelgrupper: Antidiabetika ( insulin og -insulinanaloger samt sulfonylurinstoffer og metfomin) Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-glucoseværdier. Forveksling af hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin. Dosisjustering eller seponering af metformin ved nedsat nyrefunktion. Antikoagulantia ( Vitamin K-antagonister , hepariner og lavmolekylære hepariner samt Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) ) Manglende monitorering eller manglende reaktion på en høj eller lav værdi af INR (warfarin). Manglende ordination af anden AK-behandling under pause af fx warfarin hos patient i høj tromboserisiko. Manglende antitrombotisk behandling i den perioperative fase (før og efter operation). Lavdosis methotrexat ( tabletter og inj. væsker ) Forveksling af dagsdosis og ugedosis, så der overdoseres. Samtidig indgift af inj. væske og tabletter. Manglende monitorering og/eller aktion på blodprøver og nyretal. Kalium ( koncentreret kalium til infusion og midler til oral behandling af kaliummangel ) Oral opløsning indgivet i.v. Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-kalium-koncentrationsværdier. Fejlagtig fremstilling af for stærke infusionsvæsker. Infusionen blev givet med for høj hastighed. Opioider ( morphin , tramadol , tapentadol , fentanyl , methadon , oxycodon , hydromorphon , buprenorphin ) Dobbeltordination. Man overså, at patienten i forvejen fik behandling med andet opioid med risiko for additiv respirationsdæmpende effekt. Manglende dosisreduktion til ældre. Gamle plastre blev ikke fjernet og deres placering var ikke dokumenteret. Regnefejl ved beregning af dosis fra mg/ml til ml. Forveksling af styrker (fx 5 mg/ml og 20 mg/ml morphin) og enheder (fx mg og ml). Gentamicin ( inf.- og inj. væskerne ) Manglende monitorering af døgndosis efter patientens plasmakoncentration og/eller nyrefunktion. Overdosering ved ordination. Patienten var overvægtig (BMI > 25), og der skal derfor udregnes en korrigeret legemsvægt. Overset kontraindikation. Behandling gives på trods af, at patienten har stærkt nedsat nyrefunktion. Digoxin ( tabletter og inj. væske ) Forveksling af styrker. Ingen dosistilpasning som følge af monitorering af serum-digoxin. Forvirring omkring mætningsdosis og vedligeholdelsesdosis. Dobbeltadministration. Man overså, at patienten allerede havde fået ordineret og administreret digoxin. Forslag til sikkerhedsforanstaltninger Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet syv anbefalinger for at reducere risikoen for medicineringsfejl. Anbefalingerne er udviklet på baggrund af rapporterede medicineringsfejl (3770) . Forsøg at skabe ro omkring medicinhåndteringen. Forsøg at gøre kommunikationen om lægemidlerne entydig og klar. Bed en kollega om at dobbelttjekke, når der er beregnet en dosis. Tjek indløbshastigheden på dråbetælleren og følg slangen fra patient til pumpe en ekstra gang. Dobbeltkontrollere om ordinationen er i mg eller i antal tabletter, i antal ml eller i.e. Særlig opmærksomhed rettet mod de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set. Hjælp patienten med at kende den rette dosis, og vide hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages (fx antal enheder eller at lægemidlet kun tages en gang om ugen). Skabe en kultur, hvor det er i orden at spørge, hvis man er i tvivl. For hver af de syv lægemiddelgrupper, som kræver særlig opmærksomhed findes yderligere materiale baseret på lægemidlernes individuelle fejlmønstre. Medicin.dk har haft et fast samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og andre aktører, der arbejder med lægemiddelsikkerhed. Læs mere om samarbejdet her . STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagne materialet . Har du spørgsmål vedrørende patientsikkerhed, risikosituationslægemidler eller utilsigtede hændelser med medicin, så kontakt informationsfarmaceut Christianna Marinakis på kontakt@medicin.dk. Lovgivning og organisering Loven om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet trådte i kraft i 2004. Den forpligter en sundhedsperson, der bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse i forbindelse med en patients behandling eller ophold på sygehus, til at rapportere den utilsigtede hændelse. Pligten omfatter også hændelser i relation til medicinering. Indberetningen kræver ikke patientens samtykke. I forbindelse med den videre behandling af indberetningerne fremgår lægens navn og afdeling. Sundhedspersonen kan ikke som følge af indberetningen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafretslige sanktioner af domstolene. De eksisterende muligheder for sanktioner lokalt via Patientklagenævn, tilsynsråd og embedslæger består dog. Loven sikrer central indberetning og både lokal og central bearbejdning af indberetningerne, således at læring fra utilsigtede hændelser prioriteres. I det regionale sundhedsvæsen er der opbygget et system af risikomanagere, der kan behandle konkrete utilsigtede hændelser og rådgiver om og faciliterer patientsikkerhedsanalyser samt samarbejder med patientsikkerheds- og praksiskonsulenter og risikomanagere fra øvrige sektorer og de andre regioner. Den centrale sagsbehandling af sager om medicineringsfejl foregår i Styrelsen for Patientsikkerhed. Rapporter, som inkluderer oplysninger om et konkret lægemiddel, sendes videre til Lægemiddelstyrelsen med henblik på, om rapporten skal bevirke ændringer i markedsføringstilladelsen for lægemidlet. Primærsektoren blev pr. 1. september 2010 inkluderet i Lov om Patientsikkerhed. Det betyder, at patientsikkerhedsordningen, udover hospitalerne, også omfatter praksissektoren, vagtlæger, den kommunale sundhedssektor (plejehjem, hjemmeplejen mm.), apotekerne samt det præhospitale område (ambulancer). Desuden kan...)
Lokalanalgetika - injektion (Odontologisk medicinvejledning) (...kan være at foretrække under lange behandlingsseancer og som forlængelse af den postoperative smertedækning. Langtidsvirkende lokalanalgetika anbefales ikke til børn eller andre patienter med risiko for selvinducerede blødtvævstraumer pga. bedøvelse (2372) (2373) . Lokalanalgetika virker længst i blødt væv (2372) (2373) . Infektion i injektionsområdet (lavt vævs-pH) og hyperventilation (øget vævs-pH) kan nedsætte/kompromittere virkningen af lokalanalgetika. Behandlingsvejledning Lednings-, infiltrations- og intraligamentær analgesi er indiceret i forskellige behandlingssituationer, og fordele og ulemper må vurderes i hver situation. I journalen anføres præparat, dosis, administrationsteknik og behandlingsprocedure. Injektion må ikke være intravenøs, hvorfor der skal aspireres inden injektion. Patienten skal instrueres så postoperativt traume af blødtvæv undgås. Maksimaldosis Viden om maksimaldosis for lokalanalgetika og vasokonstriktor forudsættes, se Lokalanalgetika med vasokonstriktor og de enkelte præparatbeskrivelser, hvor der yderligere linkes til Lægemiddelstyrelsens produktresumeer. Generelle retningslinjer for voksne: Lokalanalgetika uden vasokonstriktor: 200 mg Lokalanalgetika med vasokonstriktor: 500 mg Adrenalin/noradrenalin: 100 mikrogram Børn: Umiddelbart bliver børn > 12 år vurderet som voksne ift. lokalanalgesidosis, dog kan...)
Supplerende overvågning og Skærpet indberetningspligt (...kant i produktresumé og indlægsseddel ▼ sammen med teksten: ”Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning”. EMA har en EU-liste over lægemidler med supplerende overvågning , der opdateres på måneds basis. Alle lægemidler overvåges nøje, efter de er bragt på markedet i EU. Lægemidler med den sorte trekant overvåges dog mere intensivt end andre lægemidler, sædvanligvis fordi der er mindre viden for fx helt nye lægemidler på markedet. På Medicin.dk er lægemidler med Supplerende overvågning mærket med en sort trekant øverst i præparatbeskrivelsen. Sundhedspersonalet anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger af lægemidler med sort trekant til Lægemiddelstyrelsen, brug Meld bivirkninger ved medicin og vacciner til mennesker . Hvorfor overvåges lægemidler, efter de er godkendt? De Europæiske lægemiddelmyndigheder træffer beslutning om godkendelse af lægemidler efter at have vurderet resultaterne af laboratorieundersøgelser og kliniske studier. Lægemidler kan kun markedsføres, hvis deres fordele er påvist at være større end risiciene. Derved sikres det, at patienterne har adgang til den behandling, de har behov for, uden at de udsættes for uacceptable bivirkninger. Kliniske studier omfatter sædvanligvis kun et begrænset antal patienter, der deltager i et bestemt tidsrum under kontrollerede betingelser. I praksis vil lægemidlet blive anvendt af en større og mere uensartet gruppe af patienter. De kan have andre sygdomme og kan tage andre lægemidler. Visse mindre almindelige bivirkninger vil muligvis først vise sig, efter at lægemidlet har været anvendt i lang tid af et stort antal mennesker. Det er derfor afgørende, at sikkerheden af alle lægemidler fortsat overvåges, mens de er på markedet. Nyere lægemidler Et lægemiddel sættes under supplerende overvågning bl.a. i disse tilfælde: hvis det indeholder et nyt stof, der er godkendt i EU efter 1. januar 2011 hvis det er et biologisk lægemiddel, fx en vaccine, eller et præparat udvundet af plasma (blod), og der kun er begrænsede erfaringer med lægemidlet efter markedsføring hvis det har fået en betinget godkendelse (dvs. at den virksomhed, der markedsfører lægemidlet, er blevet pålagt at fremskaffe mere viden om det) eller er godkendt under særlige omstændigheder (dvs. at der er særlige grunde til, at virksomheden ikke kan fremskaffe tilstrækkelig viden om det) hvis den virksomhed, der markedsfører lægemidlet, er blevet pålagt at udføre supplerende undersøgelser af fx langvarig brug af lægemidlet eller en sjælden bivirkning, der har vist sig i de kliniske undersøgelser. hvis der er særlige forpligtelser vedrørende registrering af bivirkninger ved lægemidlet. Andre lægemidler kan også sættes under supplerende overvågning, hvis det besluttes af EU's bivirkningskomité, Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) . Læs mere om Medicin under supplerende overvågning og Lægemiddelgodkendelse . Skærpet indberetningspligt jf. Lægemiddelstyrelsen Mange af de lægemidler, som er mærket med sort trekan...)
Tricykliske antidepressiva (forgiftninger) (...kan være livstruende. Effekten varierer mellem præparater, og der er stor individuel variation i følsomhed. Børn er særligt følsomme. Klinik Kardiovaskulære symptomer. Overledningsforstyrrelser (forlænget PR-interval, breddeforøget QRS-komplex, QT c -forlængelse), dysrytmier (sinus takykardi, AV-blok, torsades de pointes, ventrikulær takykardi og flimmer). Hypotension. Svær kardiovaskulær toksicitet udvikles genenrelt inden for 6 timer og kan bestå 24-48 timer efter. Neurologiske symptomer. Tiltagende sedation, konfusion og antikolinergt delirium, koma, grand mal anfald. Rhabdomyolyse og nyresvigt på grund af prolongerede krampeanfald. Andre symptomer. Respirationsdepression, samt både hyper- og hypotermi er rapporteret. Mydriasis, urinretention, nedsat gastro-intestinal motilitet, mundtørhed pga. den antikolinerge effekt. Plasmakoncentrationsmålinger alene giver ikke et sikkert mål for prognosen, men bør foretages. Når en forgiftet er vågnet op af forgiftningen og ikke frembyder kardielle ledningsforstyrrelser, er prognosen god. Undersøgelser EKG, kardial monitorering, elektrolytter, syre-basestatus, kreatinin, glucose. Behandling Aktivt kul , evt. flere doser - også sent i forløbet pga. forsinket ventrikeltømning. Symptomatisk og understøttende behandling er vigtigt, specielt tilstrækkelig ventilation samt korrektion af acidose og elektrolytforstyrrelser. Epileptiforme kramper kræver aggressiv behandling, da acidose vil forværre kardiotoksiciteten. Behandles med diazepam og natriumhydrogencarbonat . Breddeøget QRS, rytmeforstyrrelser og overledningsforstyrrelser behandles primært med i.v. bolus af hyperton natriumhydrogencarbonat 1-2 mEq/kg, evt. gentaget hvert 3.-5. min. Alternativt gives hydrogencarbonat som kontinuerlig infusion. OBS : pH skal være < 7,55. Behandling af takyarytmi med lidocain . Torsades de pointes-arytmi behandles med magnesiumsulfat , evt. med pacemaker. Klasse IA, IC og klasse III antiarytmika samt phenytoin er kontraindiceret. Bradyarytmi behandles med pacemaker - atropin er ikke effektivt. Relaksation og respiratorbehandling er oftest indiceret. OBS: Indgift af flumazenil er kontraindiceret ved TCA-forgiftning, da benzodiazepin kan...)
Theophyllin og andre methylxanthiner (forgiftninger) (...kan være forsinkede op til 12 timer ved depotpræparat. Caffein : Alvorlig forgiftning med 100 mg/kg. Småbørn og ældre er risikogrupper. Klinik Kvalme, opkastning, uro, rastløshed, irritabilitet, tremor, takykardi, hypokaliæmi, hyperglykæmi, evt. metabolisk acidose. Kramper og betydende arytmi ved svær akut og kronisk forgiftning. Behandling Gastro-intestinal dekontaminering , evt. gentagen indgift af aktivt kul mhp. binding af depottheophyllin og øget elimination. Kulbehandling vanskeliggøres af udtalt bræktendens, som kan nødvendiggøre behandling med antiemetikum, fx metoclopramid . Phenothiazin er kontraindiceret. Hæmoperfusion eller hæmodialyse i svære tilfælde (P-theophyllin > 550 mikromol/l (100 mg/l). Hypotension, takykardi og arytmier skyldes bl.a. aktivering af β-receptorer og kan forsigtigt behandles med β-blokker. Let hypokaliæmi er som regel udtryk for redistribution og svinder ofte uden aggressiv behandling. Kramper behandles primært med diazepam , men er svært behandlelige og kan...)
Lithium (forgiftninger) (...kanismen er kun begrænset belyst. Forgiftning kan opdeles i akut, kronisk og akut i kronisk. Kinetikken med langsom passage af cellemembraner og til CSF er centralt for klinikken. De alvorligste forgiftninger opstår efter længere tids akkumulering af lithium, evt. præcipiteret af sygdom med reduceret væske-/natriumindtagelse eller interaktion med thiaziddiuretika, ACE-hæmmer, ASA, NSAID. Toksisk dosis: Patienter med P-lithium på 3 mmol/l kan være uden symptomer eller have livstruende symptomer. Den afgørende forskel ligger her, om patienten i forvejen er i fast behandling. En lithium-naiv patient kan tåle en større enkeltdosis end en patient i fast lithiumbehandling. Nyresygdom og tilstande med påvirket væskebalance øger risiko. Klinik Forgiftning kan ses efter indtagelse af stor enkeltdosis eller ved nedsat udskillelsesevne. De første tegn på forgiftning kan være tremor, sløvhed, søvnighed, utydelig tale, muskelrykninger, usikker gang. Lette forgiftningstegn, hvor P-lithium som regel er 2,5 mmol/l, og symptomerne er domineret af cerebrale manifestationer, fx ataksi, dyskinesier, chorea, konfusion, hyperrefleksi, kramper, bevidsthedssvækkelse og koma og kan ubehandlet medføre døden. Endvidere væske- og elektrolytforstyrrelser, nyresvigt og ekg-forandringer. P-lithium er i reglen > 2 mmol/l, men kan være lavere, hvis blodprøven er taget længe efter sidste lithiumdosis. Svær lithiumforgiftning kan efterlade skader på hjerne- og nyrevæv med varige funktionsforstyrrelser til følge. Akutte forgiftninger er præget af initiale gastro-intestinale symptomer, mens neurologiske symptomer kan progrediere over 1-2 døgn. P-lithium kan være højt trods få forgiftningstegn, og symptomerne kan progrediere, mens P-lithium falder. Undersøgelser P-lithium, elektrolytter, nyrefunktion, syre-basestatus, ekg, kardial monitorering. Behandling Seponering af lithium. Indlæggelse. I øvrigt symptomatisk behandling med korrektion af væske- og elektrolytbalance. Behandling med aktivt kul er ikke virksomt ved lithiumforgiftning. Whole bowel irrigation overvejes ved indtagelse af store mængder depotpræparat. I øvrigt lægges hovedvægt på rehydrering, initialt med NaCl-holdige infusionsvæsker og korrektion af elektrolytforstyrrelser. Dialyse især ved kronisk forgiftning for at fjerne lithium fra CNS, mens formålet ved akut forgiftning primært er at hindre overgang af lithium til CNS. P-lithium, kliniske kriterier og forgiftningstype indgår i indikationen. Dialyse vil som hovedregel være indiceret til patienter med P-lithium > 4 mmol/l. Ved klinisk påvirkning eller nedsat nyrefunktion kan behandling være indiceret ved væsentligt lavere serumkoncentrationer. Akut forgiftning forløber ofte gunstigt trods højt P-lithium. Reboundfænomen ses især ved dialyse af kronisk forgiftede, og gentagen behandling kan være nødvendig. Ved P-lithium < 1 mmol/l, målt 6-8 timer efter dialyse, kan...)
Elimination (...kan de dannede metabolitter i nogle tilfælde også være farmakologisk aktive. Langt de fleste lægemiddelstoffer metaboliseres gennem oxidation i leverens cytokrom P450-system . Stoffernes metabolitter er almindeligvis kun omtalt i pro.medicin.dk, hvis de er terapeutisk aktive eller kan give bivirkninger. Ekskretion kan finde sted gennem nyrerne eller med galde, sved, spyt eller ekspirationsluft. Kvantitativt spiller nyrerne langt den største rolle. De fleste stoffer udskilles ved glomerulær filtration og koncentreres i urinen ved passagen gennem tubuli. Hvis sekretionen er tubulær, betyder det i reglen en hurtig elimination. Urinens pH kan spille en rolle. Syreholdige stoffer ioniseres og har en højere vandopløselighed i alkalisk urin (fx carboxylsyrer som salicylater og penicilliner) og vil derfor elimineres hurtigst ved alkalisk urin. Basiske stoffer (fx aminer som ephedrin) ioniseres og har en højere vandopløselighed i surt miljø og vil derfor elimineres hurtigst ved sur urin. En nedsat glomerulær filtration ved nyreinsufficiens kan kræve dosisreduktion for at undgå kumulation. Hvor disse forhold har klinisk betydning, er der i pro.medicin.dk angivet dosering til patienter med nedsat nyrefunktion. Mange lægemiddelstoffer findes i ret høje koncentrationer i galden , men da galdeproduktionen kun udgør 0,5-1 l i døgnet, spiller galden kun en væsentlig rolle for nogle få stoffers udskillelse, fx glukokortikoider og fusidinsyres metabolitter. Den biliære ekskretion kan i en række tilfælde være efterfulgt af reabsorption fra tarmen. Clearance (Cl) for et lægemiddelstof er et udtryk for organismens evne til at eliminere det pågældende stof. Clearance er pr. definition en proportionalitetsfaktor: Eliminationshastighed = Clearance x plasmakoncentration En fysiologisk analogi for clearance udtrykker således det volumen plasma, som organismen renser for lægemiddelstof pr. minut. Clearance er af stor betydning ved opstilling af et rationelt doseringsregime, idet det normalt gælder, at clearance for et bestemt lægemiddelstof er uafhængig af plasmakoncentrationen i de sædvanlige kliniske koncentrationsområder. Plasmakoncentrationen, som opnås i steady state, kan...)
Søgeresultater, Sygdomme:
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...kanske diagnosesystem DSM-5 (2883) . Hyperkinetisk forstyrrelse er den sværest ramte undergruppe af ADHD: ADHD af kombinationstypen. Mellem 4 og 8 % af alle børn og unge og 2,5-5 % af voksne har ADHD (2285) (2885) (6246) (6245) . Færre studier har undersøgt forekomsten af hyperkinetisk forstyrrelse hos børn og unge, men der regnes med, at 1-2 % af alle børn og unge har lidelsen (2281) . Sygdommen diagnosticeres dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger og hos voksne er forholdet mellem mænd og kvinder 1,6 til 1 (2883) . Drenge henvises også langt oftere til udredning og behandling for ADHD end piger. Piger har oftere undertypen opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet samt et ko-morbiditetsmønster præget af angst og depression, mens drenge oftere har oppositionel, trodsig adfærdsforstyrrelse eller usocialiseret adfærdsforstyrrelse. Diagnostiske kriterier, børn Tabel 1: Hyperkinetiske forstyrrelser - diagnostiske kriterier (ICD-10) A : Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med mindst 6 af følgende: Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B: Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C: Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer, før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget, uden situationsfornemmelse. Øvrige kriterier: D: Begyndelsesalder under 7 år. E: Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F: Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G: Skyldes ikke affektive lidelser (F30-F39) eller angsttilstande (F40-41) og opfylder ikke kriterierne for F84. For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter. Hos børn stilles diagnosen først og fremmest på det kliniske billede og en omhyggelig anamnese med deltagelse af barnet og forældre. Der suppleres sideløbende med spørgeskemaer (se www.bupnet.dk ) og interviews vedrørende symptomer og sværhedsgraden af disse (spørgeskema om ADHD symptomer for før-skolebørn og skolebørn; forældre og pædagog-/lærerversion - ADHD-RS (Attention Deficit Hyperactive Disorder-Rating Scale) (1903) (1904) ). Diagnostiske kriterier, voksne Hos voksne er diagnostikken i praksis en smule anderledes, idet diagnosen først og fremmest stilles på anamnesen, meget gerne med deltagelse af nære pårørende, suppleret med det kliniske billede og bedømmelsesskalaer - Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. (2278) og et semistrukturetet diagnostisk interview, fx DIVA (se www.divacenter.eu ). Hos voksne kompliceres diagnostikken af, at hyperaktivitet ofte træder i baggrunden og bliver til indre rastløshed. De voksne ADHD-patienter bliver bedre til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder, men der resterer fortsat vanskeligheder med opmærksomhed. Dette medfører planlægningsvanskeligheder, uddannelses- og arbejdsmæssige problematikker samt sociale problemer, bl.a. i familielivet. Dertil ses ADHD oftere i kombination med andre psykiske forstyrrelser (komorbiditet) hos voksne, end tilfældet er hos børn. Da en lang række psykiske og somatiske lidelser kan give kognitive vanskeligheder med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse og eksekutive/overbliksvanskeligheder, er det vigtigt først at udrede for tilstedeværelsen af anden psykisk eller somatisk sygdom, inden man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark. Ved diagnostik screenes initialt med Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. eller evt. senere versioner (2278) . Derefter bruges, som anført i DMPG, DIVA-5 (diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (3. version 2019), se endvidere: www.divacenter.eu ). Det må understreges, at selvom sensitivitet af ASRS er høj er dens specificitet lav, især når der også er anden komorbiditet, hvorfor den primært tjener til at identificere de patienter, der bør udredes med fx DIVA-5 (5893) . Kriterierne i DIVA-5 er nu rettet og afstemt med DSM-5 og en ikke uvæsentlig diskrepans mellem DIVA-2 og DSM er dermed elimineret. For at få diagnosen ADHD som voksen kræves nu kun 5 ud af 9 uopmærksomhedssymptomer og/eller 5 ud af 9 hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer som voksen, og der skal i barndommen nu kun have været 3 eller flere uopmærksomhedssymptomer og/eller hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer før 12-års alderen. Et centralt aspekt i diagnostikken er, at symptomerne medfører et konkret nedsat funktionsniveau samt at symptomerne ikke bedre må kunne forklares af anden psykisk eller somatisk lidelse. Derfor vil en udredning for ADHD også indbefatte en udredning for anden psykisk lidelse, fx ved brug af et semi-struktureret diagnostisk interview som Present State Examination (PSE) og i nogle tilfælde vurdering af PTSD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der kan i DSM-5 samtidigt kodes for autismespektrum forstyrrelse. ICD-11 kriterier for ADHD lægger sig tæt op ad DSM-5. Ved brug af ICD-10´s diagnosekoder skrives ved ADHD af kombinationstype og ved ADHD af overvejende hyperaktivitets/impulsivitetstype F90.0 (forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed). Ved ADHD af overvejende uopmærksomhedstype bruges F98.8 (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet). Yderligere symptomer Ud over ovennævnte symptomer observeres der hos såvel børn og voksne ofte også en række overlappende fænomener (2281) (2282) (2886) : Eksekutiv dysfunktion Vanskeligheder med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver. Emotionel labilitet Større emotionelle udsving end normalt. Ved ADHD kan udsvingene typisk skifte hurtigt (flere gange dagligt), i modsætning til udsvingene ved unipolar og bipolar sygdom, hvor der generelt ses udsving af uger til måneders varighed. Dertil er der oftest tale om affektsvingninger og ikke ændringer i stemningsleje som ved affektive lidelser (2281) (1686) . Mental hyperaktivitet At dagdrømme er et universelt menneskeligt fænomen. Mental hyperaktivitet/”excessively mind wandering” er uophørlig tankeaktivitet, der ikke kan stoppes. Tankerne springer fra et emne til et andet, der kan være flere tankesæt på en gang. Der kan være relevante og fokuserede tanker, men typisk også mange irrelevante, tilfældige og ufokuserede tanker. Tankerne giver ofte problemer med indsovningsbesvær. En god måde at påvise dette er anvendelsen af MEWS (The Mind Excessively Wandering Scale (4804) . Mental hyperaktivitet/ “Excessively Mind Wandering” findes hos de fleste voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, men kan ved børn være vanskeligere at registrere. Ved patienter med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet kan det være nyttigt at bruge MEWS-skalaen for at stille diagnosen. Attention dysregulation Vedrørende attention deficit er der stigende enighed om, at betegnelsen mere korrekt er attention dysregulation, idet man ud over hypofokusering også ser hyperfokusering, fx ved interessante eller belønnende opgaver, mens man ved kedelige opgaver hypofokuserer. Dermed understreges det, at det ved ADHD er et centralt aspekt at have vanskeligt ved at styre opmærksomhedsfunktionen, men at der ikke som sådan er tale om et deficit. Det optimale er relevant anvendelse af koncentration og tid på en given opgave (fx ikke at bruge 4-8 timer daglig på gaming, men gerne bruge tilsvarende antal timer på fx at læse op til en eksamen) (1686) (2881) . Spektrum/high functioning ADHD ADHD er ikke en binær lidelse (normal eller syg), men udtryk for vanskeligheder, der befinder sig på et spektrum eller kontinuum. Det vil sige, at de fleste genkender ADHD-træk/symptomer hos sig selv, men at det kun er de få, der har en markant tilstedeværelse af disse, der får diagnosen. Dette har medført interesse i ”high-functioning ADHD”. Det vil sige (4805) (4806) : voksne med svære ADHD-symptomer, som alligevel er højtfungerende, eller voksne med milde ADHD-symptomer, som fungerer rimeligt vel, men på et lavere niveau end deres potentiale, eller patienter som har udtalte symptomer og betydelig funktionsnedsættelse på nogle områder, men er højt fungerende på andre. Forskning i dette område er i sin vorden. Kronobiologiske forstyrrelser Et ofte undervurderet eller overset symptombillede. Forstyrrelser i alt hvad der har med tid at gøre. Kronobiologiske problemer ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, men har da en anden karakter (5555) . Aftaler: Patienten har svært ved at håndtere aftaler. Aftaler glemmes fuldstændigt eller man møder op på forkerte tidspunkter. Tidsfornemmelse: Patienten kan have svært ved at vurdere, om der er gået fx 2 minutter eller 2-3 timer og kan have svært ved at huske bl.a. måltider, tandbørstning og lign. Overgange fra en tilstand til en anden: Fx indsovning, hvor patienten har svært ved at falde i søvn, ofte pga. vedvarende tankemylder eller indre/ydre uro. Opvågning : Patienten har ofte besvær med at vågne og kommer kun langsomt i gang over 1-2 timer. Hyperfokusering : Patienten kan opretholde koncentrationen i mange timer på aktivitet, der interesserer vedkommende meget (fx computerspil) også i situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, at stoppe langt tidligere. Søvnkvalitet : Patienten har en dårlig søvnkvalitet, evt. med opvågninger og problemer med at falde i søvn igen. Som følge af dette har patienten problemer med vågenhedsgrad om dagen (hyppig fornemmelse af træthed og risiko for at falde i søvn, hvis lejligheden byder sig). Hormonelle ændringer. ADHD-symptomer kan mindskes under graviditet og forværres præmenstruelt (5556) . Perceptionsforstyrrelser Nogle patienter fortæller, at lyd, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigt generende. Differential diagnostik og co-morbiditet Diagnostikken af ADHD kompliceres i høj grad af den psykiatriske co-morbiditet, der hos børn er op imod 70 % og hos voksne op imod 85 %. Hos voksne regner man med, at ADHD-patienter i gennemsnit har 3 andre psykiatriske diagnoser. Et tilbagevendende problem er stillingtagen til, om der foreligger differential diagnostiske symptomer eller ko-morbiditets symptomer. Se evt. tabel 2.9 i Kooij JJS. Adult ADHD. Diagnostic Assessment and Treatment vedr. forskelle og ligheder mellem ADHD, bipolar forstyrrelse og borderline personality disorder (1686) . Hos børn ses ofte ko-morbiditet i form af: Adfærdsforstyrrelse (især oppositionel adfærdsforstyrrelse) Søvnforstyrrelse (børn med ADHD har ofte svært ved at falde i søvn og vil nødigt i seng, når det er fornuftigt. Som konsekvens har de svært ved at komme op om morgenen, søvnkvaliteten er nedsat og de er ofte søvnige i løbet af dagen) Indlæringsvanskeligheder Enuresis Motoriske vanskeligheder Angstforstyrrelse Depressiv forstyrrelse (1686) Tics og Tourette Autismespektrumforstyrrelse (ca 40 % af børn med autismespektrumlidelser har også mange ADHD-karakteristika og ca. 20 % af dem med ADHD-karakteristika har også autismespektrumforstyrrelser (1686) ). Hos voksne ses ofte ko-morbiditet i form af: Søvnforstyrrelse (samme problematik som ved børn) Indlæringsvanskeligheder (dysleksi ses hos 3-4 % af befolkningen og ses hyppigt sammen med ADHD (1686) ) Affektive lidelser (tilbagevendende depressive perioder ses hos ca. halvdelen af voksne med ADHD, bipolar affektiv sindslidelse) Angstlidelser (26-63 % har en eller flere angstlidelser) OCD (patienter med ADD-symptomer udvikler ofte OCD-symptomer som kompensering (1686) ) Afhængighedslidelser (hash, (cannabinol), alkohol, andet misbrug, ludomani og andre adfærdsafhængigheder) (1686) Personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil og dyssocial personlighedsforstyrrelse) Vedr. differential diagnostik mellem borderline og ADHD; borderline har hverken hyperaktivitet eller opmærksomhedsproblemer. Ved borderline søges emotionel spænding, mens patienter med ADHD søger kognitiv spænding (Kirley A, Chapter 3: Diagnosis and Classification of ADHD in Adulthood, s 45) (5553) . Tics og Tourette (ved tics forstyrrelser mindskes de som regel med alderen, men persisterer hos ca. 20 % (1686) (1086) ) Autismespektrumforstyrrelser (se ovenfor under komorbiditet hos børn) Spiseforstyrrelser (især Binge Eating Disorder (BED - tvangsoverspisning) og overvægt ses hyppigt hos unge og voksne med ADHD (1686) (4808) ). Ætiologi Ætiologien til ADHD er uafklaret, men udvikling af det fulde syndrom sker i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. 60-80 % af variansen for ADHD skyldes genetiske faktorer (1686) (2881) (4809) . En del af kernesymptomerne kan...)
Anafylaktisk shock (...kan ikke anbefales på grund af den usikre optagelse. Intravenøs injektion bør kun gives til patienter med vedvarende svær hypotension og i refrakte doser a 10-50 mikrogram til voksne (1 mikrogram/kg legemsvægt til børn) afhængig af effekt. Normaldosis adrenalin intramuskulært Adrenalin er den vigtigste behandling og kan gives som enten autoinjektor eller adrenalininjektionsvæske (begge indeholder 1 mg/ml). Alle symptomer responderer på adrenalin. Doseringsvejledning Voksne og børn > 25 kg. 0,3 mg adrenalin (svarende til 0,3 ml i.m. adrenalininjektionsvæske 1 mg/ml) Børn 25 kg. 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (højst 0,5 mg i.m. pr. dosis) Børn < 25 kg. 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (højst 0,25 mg i.m. pr. dosis). Adrenalin skal gives umiddelbart efter symptomdebut, kan evt. gentages efter 10-15 min. ved manglende eller utilstrækkelig effekt. Der er ingen absolutte kontraindikationer. Evt. luftvejssymptomer (astma eller larynxødem) behandles med hhv. inhalation β2-agonist eller inhalation adrenalin. Efter initial behandling med adrenalin kan...)
Respiratorisk syncytialvirus (RSV) (...kan blive smittet med RSV. RSV-infektion viser sig i de fleste tilfælde som en mild forkølelse, men kan hos især spædbørn, immunsvækkede og ældre med kroniske sygdomme medføre en alvorlig lungebetændelse med behov for indlæggelse på hospital og i sjældne tilfælde død. Næsten 70 % af børn bliver smittet inden de er et år og stort set alle inden de er to år gamle. RSV er således den hyppigste årsag til indlæggelse pga. luftvejsinfektion hos børn under 5 år. Omkring 2-3 % af børn udvikler svær RSV-infektion med behov for indlæggelse. Der er størst risiko for udvikling af svær RSV-infektion i de første tre levemåneder. Et nyligt Europæisk studie har vist at 1,8 % af børn bliver indlagt med RSV-infektion i det første leveår. Der er aktuelt ingen markedsført RSV-vaccine til børn, men i stedet kan de monoklonale antistoffer, pavilizumab eller det nyere nirsevimab, anvendes til forebyggelse af alvorlige infektioner i de nedre luftveje forårsaget af RSV (Medicinrådet anbefaler nirsevimab som forebyggende behandling mod RS-virus til spædbørn med særlig risiko for alvorlige sygdomsforløb - læs mere ). Det estimeres, at 3-7 % af ældre årligt rammes af RSV-infektion og at RSV er årsag til 3-10 % af nedre luftvejsinfektioner. En metaanalyse fandt at 1,62 % af voksne på 60 år eller ældre bliver ramt af RSV-infektion og 0,15 % bliver indlagt på hospital. Mortaliteten blandt indlagte var omkring 7 %. Især personer med komorbiditet i form af KOL, astma, iskæmisk hjertesygdom, stroke, diabetes, kronisk nyresygdom (CKD) og kronisk leversygdom har risiko for udvikling af en alvorlig indlæggelseskrævende RSV-infektion. Man har i mere end 60 år forsøgt at udvikle vacciner mod RSV. Allerede i 1967 blev en formalin inaktiveret hel-celle RSV-vaccine udviklet til vaccination af børn, men vaccinen viste sig at øge risikoen for udvikling af svær RSV-infektion. Der har siden været mange vacciner under udvikling, men først i 2023 er de første vacciner godkendte til vaccination mod RSV af voksne over 60 år og til beskyttelse mod sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV hos spædbørn, fra fødslen til 6 måneders alderen efter immunisering af moderen under graviditeten. RSV udtrykker kun tre overflade proteiner og mere end 92 % af neutraliserende antistoffer er rettet mod fusionsproteinet, glykoprotein F, som anvendes som antigen i vaccinen. En udfordring har været, at glykoprotein F findes både i en præfusion- og en postfusion form, hvor kun præfusion formen har vist sig effektiv i vacciner. Det er nu lykkedes at modificere glykoprotein F, så det holder sig i præfusion formen. Der er i løbet efteråret 2023 blevet godkendt og markedsført to vacciner, Arexvy ® og Abrysvo ® , til beskyttelse af voksne på 60 år og derover mod nedre luftvejsinfektion forårsaget af RSV. Abrysvo ® er desuden godkendt til vaccination af gravide, for at beskytte nyfødte mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i de første 6 levemåneder (6488) . Begge vacciner anvender RSV rekombinant glykoprotein F i præfusionform (RSVPreF3), som antigen. Arexvy ® er en rekombinant adjuveret vaccine, som indeholder RSVPreF3 adjuveret med AS01 E . Arexvy ® er godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje, forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I et studie hos næsten 25 000 voksne i alderen 60 år og derover blev risikoen for at få en sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV mindsket med 83 % hos dem, der fik Arexvy ® , sammenlignet med dem, der fik en uvirksom indsprøjtning under aktuelle RSV-sæson. Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 75 %, 56 % i anden sæson. De hyppigste bivirkninger er lokal reaktion på indstiksstedet i form af smerter (61 %), rødme (8 %) og hævelse (6 %) og systemiske bivirkninger som træthed (34 %), hovedpine (27 %), muskelsmerter (29 %) og ledsmerter (18 %), mens feber (2 %) er sjælden. Disse bivirkninger er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen (6007) . Abrysvo ® er ligeledes en rekombinant vaccine indeholdende RSVPreF3, men anvender ikke et adjuvans. Abrysvo ® er ligeledes godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I det kliniske studie RENOIR, med over 36.000 deltagere i alderen 60 år eller derover, var beskyttelsen mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i aktuelle RSV-sæson 89 % (6012) . Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 84 %, 79 % i sæson 2. Den hyppigste bivirkning var smerter på indstiksstedet (11 %). De fleste reaktioner er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen. Både Arexvy ® og Abrysvo ® kan administreres samtidig med vaccination mod sæsoninfluenza. Behov for revaccination er ikke klarlagt. For ingen af vaccinerne var der forskel i forekomst af alvorlige bivirkninger hos dem, der fik vaccine sammenlignet med placebo. Man kan ikke umiddelbart sammenligne resultaterne fra de to kliniske studier, da der er forskelle i definitioner på RSV-relateret nedre luftvejsinfektion og varighed af RSV-sæsonerne. Ingen af studierne har styrke til at vise effekt af vaccination på RSV-relateret indlæggelse og død (6007) (6008) (6012) . Målgrupper for vaccination mod RSV-infektion vil være nogenlunde de samme som målgrupper for vaccination mod influenza og COVID-19. Det vil sige personer over 60 år med en kronisk medicinsk sygdom (KOL, astma, hjertekarsygdom, immunsvækket, diabetes, kronisk nyre- eller leversygdom, blodsygdom eller neurologisk sygdom) eller som er plejehjemsbeboer. Der er på nuværende tidspunkt ingen nationale anbefalinger omkring vaccination af voksne mod RSV fra sundhedsstyrelsen eller statens seruminstitut. Vaccination mod RSV indgår ikke i noget vaccinationsprogram og vaccinen skal derfor betales af den vaccinerede selv. Dog kan...)
Arveligt angioødem (...kan dæmpe symptomerne og afkorte det akutte anfald. Behandlingen bør forestås af læger med specialviden i behandling af hereditært angioødem. Langtidsforebyggende behandling: Til HAE-patienter med hyppige og/eller alvorlige angioødem tilfælde kan man tilbyde langtidsforebyggende behandling. Lanadelumab er et rekombinant monoklonalt antistof, der kan anvendes profylaktisk mod tilbagevende anfald af heriditært angioødem. Berotralstat hæmmer plasmakallikrein og nedsætter frigørelse af bradykinin og kan derfor anvendes profylaktisk mod hereditær angioødem. Herudover findes også s.c. Berinert og i.v Cinryze, som kan...)
Sygdomme i næse og bihuler (...kan udvise kvalme, påvirket balance, hovedpine, opkast, nakkestivhed og varierende nonspecifikke symptomer. Sinus cavernosus trombose er yderst sjælden (12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Påvirket lugtesans Ved børn er sygdommen defineret som vedvarende (>12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Hoste Skal diagnosen verificeres, må der herudover i begge tilfælde kunne ses endoskopiske tegn på sino-nasale polypper og/eller mukopurulent sekret og/eller slimhinde ødem, primært i meatus medius, og/eller foreligge relevante radiologiske fund ved CT-scanning af ansigtsskelettet. Kronisk rhinosinuitis inddeltes tidligere diagnostisk i sygdom med (chronic rhinosinusitis with nasal polyposis - CRSwNP) henholdsvist uden polypose (chronic rhinosinusitis without nasal polyps - CRSsNP). Overordnet set er der nærmere tale om et spektrum af en kompliceret sygdomsentitet, bestående af flere diverse sygdomsvarianter og forskellige underliggende patofysiologier, hvor det fænotypiske udtryk ikke nødvendigvist giver fuld indsigt i en pågældende patogenese. Korrekt subdiagnostik er relevant grundet sammenhængen med sygdom i de dybere luftveje, (astma prævalens ved CRSw/sNP er 25-50 %, i baggrundsbefolkningen 5 %); men også for at sikre et individualiseret behandlingstilbud eventuelt inkluderende bla. endoskopisk bihule kirurgi, kombinations behandling steroid/antihistamin og/eller systemisk medicinsk terapi. Den tidligere forståelsesmodel, hvorunder CSRSsNP blev anset som en kronisk bakterielt betinget sygdom og forekomsten af sino-nasale polypper som en følge af systemisk eller lokal allergi, har man dementeret i EPOS 2020 (5141) . Man differentierer på samme måde som ved astma imellem en Th2 drevet inflammatorisk tilstand (type 2 inflammation) karakteriseret ved blandt andet en øget produktion af IL-4, IL-5 og IL-13, som bidrager til rekruttering og aktivering af eosinofile granulocytter og mastceller og en heterogen nontype 2 sygdomsmodalitet, hvor mekanismerne til stor del er uafklarede, men Th1 dominans med bl.a. produktion af IFN- γ og Th17 og Th22 aktivitet kan spille en rolle. Den førstnævnte sygdomsentitet, er væsentligt mere behandlingsresistent og udviser en højere tendens til sygdomsrecidiv. Netop type 2 responset, som egentligt er påregnet infektion med parasitter og således hverken er velegnet til bekæmpelse af vira eller bakterier, udviser en høj grad af vævsremodellering i form af bægercelle hyperplasi, polypformation, og øget permeabilitet af den epiteliale barriere. Behandlingstilbuddet til denne patientkohorte, bør rettes imod eosinofil vævsinflammation med primær topisk og eventuel sekundær systemisk medicinering og vurderingen af behandlingsniveau er en specialistopgave. Forekomsten og behandlingsresistensen afhænger af graden af inflammation og ikke af, hvorvidt sygdommen præsenterer sig med polypose. Eventuel pulmonal komorbiditet i form af type 2 astma (eosinophil astma) bør udredes. Det er væsentligt at uddifferentiere ensidig sygdom, der typisk er bakterielt udløst. Af de diffuse, bilaterale kroniske sinonasale tilstande, udover ovennævnte, bør specielt nævnes flowdynamisk rhinitis, som det ses ved devierende eller perforeret næseskillevæg og den svært behandlelige løbenæse ved autonom dysfunktion. 20 % af gravide kvinder får gestationel rhinosinuitis, der typisk svinder spontant post partum. Lugtesans Påvirket lugtesans i form af hyposmi/anosmi er et af de fire hovedsymptomer ved CRS og er associeret med graden af eosinophil inflammation i neuroepithelet i fossa olfaktoria og på conchae superiores. Undersøgelse og kontrol af lugtesans er derfor essentiel, såfremt patientens lugte- og smagssans skal forsøges rehabiliteret. Kirurgien bør optimeres for at lette passagen af nasalsteroid til de olfaktoriske subsites. Den eosinophile inflammation bør forsøges kontrolleret igennem et optimeret konservativt regime som beskrevet nedenfor. Ønskes en yderligere indsats, kan der herudover tillægges næsedråber auto-appliceret af patienten selv i Kaiteki position. Allergisk rhinosinuitis Skyldes Type I-allergi (IgE-medieret allergi). Straksreaktionen domineres af symptomer på histaminfrigørelse i forbindelse med mastcelledegranulering; klart nasalflåd, kløe, nysen og nasal tillukning. Efter 4-8 timer (< 24 timer) indtræder en senreaktion, der domineres af nasal tillukning, men som foruden lokale symptomer ofte også giver almensymptomer som træthed, uoplagthed, irritabilitet og almen sygdomsfølelse. Allergisk rhinosinuitis kan dels optræde sæsonrelateret ved pollenallergi (høfeber) eller være årstidsuafhængig som det ses i tilfælde af allergi overfor fx kæledyr og husstøvmider. En kausal sammenhæng med kronisk rhinosinuitis, som ovenfor defineret, er ikke entydigt beskrevet, men antages at være hyppigst forekommende ved de årstidsuafhængige allergiske rhinosinuitter, sekundært til den vedvarende påvirkning af slimhinden, medførende ødem og eosinofil vævsinflammation (type 2 inflammation) (5145) (5146) . I disse tilfælde kan...)
Brug af antidepressiva ved andre psykiske tilstande end depression (...yser (5816) (5817) . Dystymi Lidelsen medfører betydende indskrænket social funktion og kan forsøges behandlet med antidepressiva. Man skal være opmærksom på, at denne tilstand of...)
Diagnostik af astma og KOL (...kan med tiden føre til respirationsinsufficiens. Dødeligheden er høj, hvis patienten fortsætter med at ryge. Ætiologi Genetisk disposition. Risikofaktorer: Atopi (ved astmadebut i barndom og yngre voksenalder), allergisk rhinitis og ikke-allergisk kronisk rhinitis, erhvervsmæssig eksponering (fx svejserøg, melstøv, mm). Akutte forværringer ved luftvejsinfektioner, udsættelse for allergener og irritanter. Hos småbørn spiller udsættelse for passiv rygning en rolle for udvikling af astma og for hyppighed af forværringer. Først og fremmest forårsaget af aktiv tobaksrygning (ca. 80 %-90 % af alle tilfælde i Danmark). Ca. 25 % af rygere udvikler moderat eller svær KOL. Erhvervsmæssig udsættelse for støv og røg. Akutte forværringer (eksacerbationer) skyldes især virale og bakterielle infektioner, men kan også udløses af eksposition for øget udendørs og indendørs luftforurening herunder passiv rygning. Vigtigste symptomer Perioder med langvarig, ofte natlig hoste, åndenød som ledsages af pibende eller hvæsende vejrtrækning. Symptomfri perioder er almindelige. Progredierende åndenød, initialt ved større efterhånden også ved små anstrengelser. Ofte ledsaget af kronisk hoste og opspyt og af hyppige eksacerbationer. Fysiologi Normal lungefunktion eller let til moderat luftvejsobstruktion af varierende grad (peak flow variabilitet). Bronkial hyperreaktivitet hvor udsættelse for irritanter, kold luft og anstrengelse kan udløse bronkospasme. Forværring udløses også af luftvejsinfektioner og allergener, udendørs og indendørs luftforurening. Ofte udtalt forbedring i lungefunktionen ved behandling. Ofte eosinofili i ekspektorat og i blodet samt forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndingsluften (FE NO ). Luftvejsobstruktion (FEV 1 /FVC 10 % af den forventede normalværdi anses som statistisk signifikant. Man kan også angive bronkodilatorresponset i forhold til den initiale FEV 1 værdi, hvor en stigning > 12 %, dog mindst 200 ml, anses for at være signifikan...)
Øsofagusvaricer (...kan anvendes ved bivirkninger eller kontraindikation til terlipressin. Diagnostisk og terapeutisk gastroskopi udføres snarest muligt og inden for 12 timer. Endoskopisk ligaturbehandling (banding) er førstevalg og er mere effektiv og med færre bivirkninger end skleroterapi. Ved manglende blødningskontrol kan midlertidig behandling med stent i esofagus (Ella-Danis stent) eller dobbelt-ballon tamponadesonde (Sengstaken sonde) anvendes som bro til definitiv behandling. Tidlig vurdering med henblik på transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS) anbefales hos patienter med høj risiko for behandlingssvigt. Pre-emptive TIPS inden for 72 timer, ideelt inden for 24 timer, bør således overvejes hos patienter med høj risiko, især Child-Pugh C;10-13 eller Child-Pugh B; > 7 med aktiv blødning ved endoskopi. Som antibiotikaprofylakse anbefales ciprofloxacin . Der gives 400 mg x 2 dgl. i.v., indtil der er hæmostase. Derefter gives 500 mg 2 gange dgl. oralt til i alt 7 dages behandling. Profylaktisk behandling Primær profylakse Hos patienter med cirrose kan elastografi anvendes til risikovurdering for varicer. Patienter med leverstivhed (TE) 150 ×10⁹/L har lav risiko for klinisk betydende varicer og kan ofte undgå screening med gastroskopi. Ved stigning i elastografiværdi >20 kPa eller faldende trombocyttal foretages gastroskopi mhp gradering af varicer. Hos patienter med klinisk signifikant portal hypertension og øsofagusvaricer grad II-III anbefales farmakologisk behandling med non-selektiv betablokker, hvor carvedilol ofte er førstevalg. Alternativt kan endoskopisk ligaturbehandling anvendes ved kontraindikation eller intolerance over for betablokkere. Carvedilol er første valg og optrappes fra 3,25 mg × 2 dagligt til 6,25 mg × 2 dagligt. Propranolol 40 mg dagligt i stigende dosering til maksimal tolerabel dosis (160 mg dagligt) med monitorering af puls (ikke under 55) og BT (systolisk tryk ikke under 90 mm Hg) kan også anvendes, specielt blandt patienter med mere fremskreden leversygdom, der dårligt tåler α-blokade og med risiko for nyrepåvirkning. Da endoskopisk og farmakologisk behandling er fundet ligeværdige, afhænger valg af behandling af lokal ekspertise og patientens præferencer (2836) . Farmakologisk behandling forebygger ikke udvikling af nye varicer. I forbindelse med akutte blødningsepisoder pauseres den farmakologiske behandling med carvedolil/propranolol. Carvedilol og propranolol bør også overvejes seponeret ved behov for gentagen ascitestapning. Sekundær profylakse Efter en første variceblødning anbefales kombinationsbehandling med non-selektiv betablokker (fx carvedilol eller propranolol) og gentagen endoskopisk ligaturbehandling, indtil varicerne er eradikeret. Ved recidiverende blødning trods optimal behandling bør TIPS overvejes. Levertransplantation bør vurderes hos egnede patienter. Revurdering af behandling Behandlingseffekten bør vurderes løbende under indlæggelsen. Ved manglende blødningskontrol trods vasoaktiv behandling med betablokade og endoskopisk ligatur bør yderligere intervention overvejes, herunder esofagusstent eller ballonsonde som midlertidig behandling ligesom tidlig vurdering med henblik på TIPS. Efter stabilisering revurderes behovet for sekundær profylakse med non-selektiv betablokker og gentagen ligaturbehandling. Ved recidiverende blødning trods optimal behandling bør TIPS og eventuelt levertransplantation overvejes. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter med øsofagusvaricer bør behandling tilpasses individuelt med særlig opmærksomhed på hypotension, nyrepåvirkning og polyfarmaci. Non-selektive betablokkere, herunder carvedilol og propranolol , bør initieres og titreres forsigtigt med tæt monitorering af blodtryk, puls og nyrefunktion. Vasoaktiv behandling ved akut blødning (fx terlipressin) kan...)
Vaginitis (...kan være teratogen, hvorfor den bør forbeholdes de svære tilfælde. Recidiverende candida vaginitis Hvis en kvinde har fire eller flere verificerede candidaepisoder årligt, taler man om recidiverende candida vaginitis. Recidiverne skyldes i almindelighed ikke ny smitte, men reaktivering af saprofytær forekomst af candida. I omkring en fjerdedel af tilfældene skyldes infektionen andre candidaarter end albicans, herunder C. glabrata (hyppigst) og C. tropicalis . Diabetes, nedsat immunforsvar og behandling med bredspektrede antibiotika disponerer til svampeinfektioner. Behandling af recidiverende candidainfektion retter sig dels mod symptomerne ved den akutte episode, dels en forebyggende indsats mod nye recidiver. Behandlingsvalget ved den akutte behandling er det samme som ved den sporadiske candida vaginitis. Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af: fluconazol 150 mg én gang ugentligt itraconazol 200-400 mg én gang ugentligt. Der foreligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata , anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombination af systemisk og lokal behandling. I dag anbefales individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidiv frihed: ugentlig behandling de første 2 måneder herefter hver 2 uge i 4 måneder herefter hver måned i 6 måneder. Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år. I flere nyere randomiserede studier (3104) (3105) (3106) er der, som ved BV, forsøgt supplement med probiotika til den vanlige behandling for candida vaginitis, og ved dette påvist mindre recidiv rate. Et Cochrane review vurderer effekten af probiotika ved vulvovaginal candidiasis hos ikke gravide (3508) . Det konkluderes fra 10 lav-kvalitets RCT-studier med ialt 1656 deltagere, at adjuverende probiotika behandling muligvis øger den kliniske og mykologiske behandlingseffekt på kort sigt, og mindsker recidiv-frekvensen den første måned, men ikke har effekt på længere sigt. Det anbefales, at det undersøges yderligere i velplanlagte randomiserede undersøgelser. Partnerbehandling Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis, og stammerne fra partnerne er enten identiske eller genetisk lignende de, som er fundet hos kvinden (3509) . I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden (3107) (3108) . Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis. Behandling af aerob vaginit (bakteriel tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er lokal clindamycin 2 % (1 applikator) til natten i 7-21 dage. Behandling af Desquamativ inflammatorisk vaginit (inflammatorisk tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er ikke veletableret, men man kan forsøge med suppositorie med luocortolon 21-pivalat og lidocain i kombination 2 gange dgl. i 10 dage eller middelstærkt lokalvirkende ( gruppe II eller gruppe III ) glukokortikoid til natten i 21 dage. Hvis patienten har en atrofisk komponent, er det vigtigt at behandle denne samtidigt. Opfølgning er vigtig hos disse patienter, da behandlingsrespons på det givne medikament ofte hjælper til korrekt diagnose. Behandling af Trichomonas vaginitis Der kan...)
Bipolar lidelse (...kan forsøges behandling med lithium . Hvis patienten i forvejen er i behandling med antimanisk medicin, kan dosis øges. Ved indlæggelseskrævende mani behandles ofte med et atypisk antipsykotikum , evt. i kombination med lithium eller valproat (1862) (2675) . Alternativt kan anvendes lithium eller valproat i monoterapi. Behandling af bipolar depression Der kan primært forsøges behandling med lithium , quetiepin eller lamotrigin i monoterapi. Ved manglende respons kan kombinationsbehandling forsøges (2675) . Det er omdiskuteret, om der er effekt af antidepressiva ved bipolar depression, og effekten er i alle tilfælde begrænset som tillægsbehandling til stemningstabiliserende medicin ved bipolar depression (6086) . Da der endvidere kan være øget risiko for induktion af efterfølgende mani og blandingstilstand, skal tillægsbehandling med antidepressiv medicin kun foretages undtagelsesvist ved bipolar lidelse, type I, og efter at andre behandlingsmuligheder er forsøgt (2675) . Behandling med antidepressiv medicin må kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin (1863) (2675) . Ved sværere depression overvejes ECT, som er lige så effektivt ved bipolar depression som ved tilbagevendende (unipolar) depression. Vedligeholdelsesbehandling ved bipolar sygdom Vedligeholdelsesbehandling anbefales efter første mani eller blandingstilstand. Behandlingen er mangeårig og kan være livslang. Lithium er førstevalg, da effekten er bedst dokumenteret (1864) (2675) (4918) , men der er i dag flere andre behandlingsmuligheder i form af visse typer atypiske antipsykotika ( aripiprazol , quetiapin , olanzapin ) og antiepileptiske midler ( valproat , lamotrigin ) (2476) . Rapport fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) anbefaler ved bipolar lidelse, type 1, vedligeholdelse i monoterapi med enten lithium, quetiapin eller alternativt aripiprazol , hvis formålet særligt er at forebygge mani (2675) . Hvis formålet særligt er at forebygge depression, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin (2477) (2675) . Ved bipolar lidelse, type 2, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin. Ofte er kombinationsbehandling nødvendigt, afhængigt af episodesværhedsgrad, episodehyppighed, typen af affektive episoder (mani, blandingstilstand, depression). Den hyppigste grund til kombinationsbehandling er gennembrudsdepression hos patienter i stemningsstabiliserende behandling. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet nationale kliniske retningslinjer specifikt for valg af kombinationsbehandling efter gennembrudsdepression (2477) . Tilrettelæggelse af vedligeholdelsesbehandling er en opgave for speciallæger i psykiatri. Adhærens til den medicinske behandling er ofte nedsat. Det er derfor en meget væsentlig del af behandlingen, at understøtte og undersøge, om patienterne tager medicinen som anbefalet. Det anbefales ligeledes regelmæssigt at måle serum-værdier af den ordinerede medicin ved mistanke om mangelfuldt indtag. Revurdering af behandlingen Den medicinske behandling skal løbende revurderes ift. effekt og bivirkninger. Ved udvikling af nye affektive episoder skal årsagen søges kortlagt, herunder om der har været nedsat adhærens (komplians) til medicinen. Ved nedsat adhærens skal årsagen søges klarlagt og indikation for fortsat medicinsk behandling, ændring af behandlingen eller evt. aftrapning af medicinen skal diskuteres med patienten, gerne med inddragelse af nær pårørende. Seponering Behandlingen er som anført mangeårig og kan være livslang, idet der formentlig er livslang øget risiko for udvikling af nye affektive episoder. Evt. nedtrapning eller aftrapning skal derfor kun gennemføres efter nøje afvejning af effekt/bivirkninger af medicinen og risikoen for tilbagefald. Beslutning om nedtrapning/aftrapning er en opgave for speciallæge i psykiatri. Besluttes aftrapning i samråd med patient og pårørende, skal denne foretages i stabil remitteret fase, og helst hvor patienten er i en afbalanceret livsfase. Aftrapningen skal foretages forsigtigt, helst så langsomt som muligt, over fx et halvt til et år, mhp. at mindske risiko for tilbagefald samt tidlig identifikation af evt. nyopståede affektive symptomer. Psykologisk behandling Den medicinske behandling bør tidligt i sygdomsforløbet kombineres med psykologisk behandling i form af struktureret gruppepsykoedukation, som har vist betydelig effekt i randomiserede undersøgelser (1865) (1866) (4919) , om muligt i specialiserede ambulante klinikker for affektive lidelser, herunder Kliniske Akademiske Grupper (CAG). Hvis patienten ikke kan...)
Steroidinduceret osteoporose (...kanismer. Glukokortikoid hæmmer direkte knogleformationen, inducerer en negativ calciumbalance, virker katabolt på muskelvæv (myopati) og kan forårsage hypogonadisme gennem en mindsket sekretion af hypofysegonadotropiner, testosteron og østrogen. Tilsammen fører disse effekter til et dosisafhængigt knogletab og en dosisafhængig øget risiko for fraktur (4458) . Systemisk prednisolonbehandling i dgl. dosis > 2,5 mg øger frakturrisikoen. Inhaleret steroid i høje doser har tillige negativ indflydelse på BMD, om end inhalationsbehandling ikke fører til en betydelig øget frakturrisiko (3409) . Blandt patienter i kronisk behandling med systemisk glukokortikoid vil 30-50 % pådrage sig en fraktur, medmindre der iværksættes frakturprofylakse (4458) . I et dobbeltblindet randomiseret studie, som inkluderede 227 mænd og kvinder i langtidsbehandling med glukokortikoid, havde 30 % en prævalent vertebral fraktur ved baseline. 1 års behandling med risedronat førte til en 71 % reduceret risiko for en incident vertebral fraktur (5,7 % i behandlingsgruppen vs. 17,3 % i placebogruppen) (2216) . Knogletabet sætter hurtigt ind, hvorfor det anbefales at iværksætte frakturprofylakse samtidigt med, at der påbegyndes systemisk behandling med glukokortikoid. Da glukokortikoider bl.a. mindsker den intestinale calciumabsorption, bør alle patienter i behandling med glukokortikoid tilrådes et dagligt tilskud af calcium (800-1.200 mg) og D-vitamin (20-40 mikrogram). Desuden bør patienten henvises til (subakut) DXA-scanning. Afhængigt af T-score, glukokortikoiddosis og behandlingens varighed anbefales antiresorptiv behandling: T-score ≤ -1,0 og nuværende eller planlagt systemisk glukokortikoidbehandling (mindst 5 mg prednisolon/døgn i mere end 3 mdr. eller intermitterende glukokortikoidbehandling med en samlet varighed på mere end 3 mdr. inden for 1 år). Behandling med glukokortikoid fører i særdeleshed til tab af trabekulært knoglevæv, hvorfor frakturrisiko er særlig stor i columna. Der er bedre frakturforebyggende effekt af anabol behandling med teriparatid end antiresorptiv behandling med alendronat (1384) , hvorfor det er tilrådeligt at være særligt opmærksom på forekomsten af kompressionsfrakturer i columna hos disse patienter. Hos patienter med kompressionsfrakturer i columna, og som opfylder kriterierne for enkelttilskud til knogleanabol behandling, anbefales 24 måneders behandling med teriparatid efterfulgt af antiresorptiv behandling. Hos patienter, som ikke opfylder kriterierne for anabol behandling, er der ingen væsentlige præparatforskelle mellem alendronat, risedronat og zoledronsyre, hvorfor billigste præparat/mest hensigtsmæssige administrationsvej kan vælges (3017) . Tillige er det dokumenteret, at denosumab øger BMD ved steroidinduceret osteoporose hos kvinder, men der foreligger endnu ikke frakturdata (2717) (4459) . Der foreligger ikke data for effekten af romosozumab ved steroidinduceret osteoporose (5317) . Da frakturprofylakse ved behandling med glukokortikoid anbefales iværksat allerede ved T-score < -1,0, vil mange patienter kunne stoppe den antiresorptive behandling (1 år) efter afsluttet glukokortikoidbehandling. Efter ophør med denosumab-behandling er der rapporteret et betydelig øget knogletab med øget risiko for fraktur (se afsnit om Behandlingsvarighed ). Denosumab kan...)
Enuresis nocturna hos børn (...kan anvendes alene eller i kombination med ringeapparat og kan for visse patientgrupper forbedre behandlingsresultatet i forhold til ringeapparat alene. Behandlingspauser af 1 uges varighed bør foretages med jævne mellemrum for at evaluere, om barnet kan undvære medicin og /eller ringeapparat. Ved manglende effekt af antidiuretisk hormon kan behandling med amitriptylin forsøges. Behandlingseffekten synes dog mindre end ved brug af ringeapparat (2977) . Risikoen for tilbagefald ved seponering er stor, men behandlingspauser bør foretages for at evaluere, om medicin kan...)
Hypofosfatasi (...de. Enzymerstatningsbehandling med asfotase alfa fremmer mineraliseringen af knogler og kan reducere patienternes rachitis, øge vækst og reducere behov for ventilationsunderstøtte...)
Arthritis urica og anden symptomgivende hyperurikæmi (...kan denne gives i maksimalt tolererede dosis, fx ibuprofen 600 mg x 3 eller naproxen 500 mg x 2 dgl. Supplerende eller i stedet kan gives colchicin 0,5 mg x 2-3 dgl. Supplerende eller i stedet kan desuden gives glukokortikoider i form af intraartikulær eller intramuskulær injektion (2 ml som engangsordination) eller oralt i form af prednisolon 25 mg dgl. i 5-10 dage. I sjældne tilfælde, hvor hverken NSAID, colchicin eller glukokortikoider er brugbare, kan det komme på tale at benytte specifikke interleukin-1-hæmmende midler . Uratsænkende kurativ langtidsbehandling Behandlingsmålet ved uratsænkende behandling er P-urat 30 ml/min), hvis de ikke anamnestisk har haft urinvejssten. Effekten af probenecid er mindre end ved behandling med xanthinoxidasehæmmere. Probenecid kan benyttes alene eller som supplement til allopurinolbehandling. Startdosis af probenecid er 250 mg x 2 dgl. stigende til 500 mg x 2 dgl. Alkalinisering af urinen med natriumhydrogencarbonat 1 g x 2 dgl. p.o. ved behandlingsstart anbefales. Anfaldsforebyggende behandling i forbindelse med uratsænkende behandling Behandling med colchicin 0,5 mg x 1-2 dgl. kan reducere antallet og sværhedsgraden af flares i forbindelse med start af uratsænkende behandling. Behandlingsvarighed 3-6 måneder. Derefter kan...)
Kvalme og opkastning (...kan være relevant i nogle tilfælde, ligesom forebyggende behandling kan være indiceret, fx i forbindelse med kemoterapi, strålebehandling og anæstesi. Vestibulært udløst Vestibulært udløst kvalme forebygges og behandles bedst med antihistaminer (cinnarizin, cyclizin, meclozin eller promethazin) samt for transportsyges vedkommende, hyoscin. Se endvidere Midler mod transportsyge . Migræneudløst Migræneudløst kvalme og opkastning behandles bedst med domperidon eller metoclopramid , som også er værdifulde til at opnå en bedre effekt af orale analgetika, fordi ventrikeltømningen accelereres. Gastro-intestinal udløsende årsag Ved kvalme og opkastning som led i gastro-intestinale sygdomme kan metoclopramid og domperidon anvendes, dog ikke ved manifest mekanisk ileus, hvor stoffer med prokinetisk effekt kan medføre smerter. Medikamentelt udløst En del lægemidler udløser kvalme og opkastning efter kort tids brug, fx cytostatika, opioider, ergotamin, bromocriptin, theophyllin, salicylater og NSAID. Andre lægemidler, herunder digoxin, antibiotika og hormonale kontraceptiva, forårsager typisk først kvalme efter længere tids brug. Opioider udløser ofte kvalme og opkastning, og symptomerne er mest udtalte ved behandlingsstart, ved dosisøgning eller skift til andet opioid (opioidrotation). Metoclopramid eller domperidon anbefales til opioidudløst kvalme. Såfremt kvalme og opkastning er vedvarende, seponeres eller erstattes det udløsende præparat, hvis muligt. Kemoterapi- og stråleterapi-induceret kvalme og opkastning Der findes evidensbaserede guidelines for forebyggelse og behandling af kvalme og opkastning som følge af strålebehandling og kemoterapi. Se evt. MASCC/ESMO Antiemetic Guidelines . Forløbet af kemoterapi-induceret kvalme og opkastning kan opdeles i en akut fase (0-24 timer efter kemoterapi) og en sen fase (25-120 timer efter kemoterapi). Valg af antiemetika afhænger dels af fase, dels af det emetogene potentiale (tilbøjeligheden til at udløse opkastning) af det givne kemoterapeutikum (6418) . Alt efter det emetogene potentiale bør antiemetika gives forud for kemoterapi og herefter fortsætte i en periode. Dopamin-receptorantagonister, serotonin-receptorantagonister, glukokortikoider og neurokinin-receptorantagonister har effekt i den akutte fase, og i senfasen har de to sidstnævnte samt serotonin-receptorantagonisten palonosetron også effekt. Oftest gives kombinationsbehandling. Administrationsformen, (p.o. eller i.v.), har ikke indflydelse på behandlingens effektivitet. Undertiden kan der opstå kvalme og/eller opkastning på trods af optimal forebyggelse med antiemetika. Gennembrudskvalme/opkastning kan forsøges lindret med dopamin-receptorantagonister, serotonin-receptorantagonister eller glukokortikoider, og såfremt disse godkendte lægemidler ikke har effekt, da er der jævnfør forsøgsordningen mulighed for at forøge at lindre med medicinsk cannabis. Forventningskvalme, som kan opstå hos patienter, der tidligere er behandlet med kemoterapi, kan behandles kortvarigt med benzodiazepiner. Stråleterapi-induceret kvalme og opkastning kan alt efter det emetogene potentiale af strålebehandlingen behandles med dopamin- eller serotonin-receptorantagonist alene eller i kombination med glukokortikoid (6417) . Postoperativ kvalme og opkastning Der er evidens for effekten af glukokortikoid og serotonin-receptorantagonister som forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning. Kombinationsbehandling er mere virksomt end monoterapi (2154) . Der er udarbejdet et valideret risikoindeks for postoperativ kvalme og opkastning. Efter inhalationsanæstesi giver en anamnese med transportsyge eller tidligere postoperativ kvalme og opkastning og postoperativt forbrug af opioider en øget risiko, ligesom kvinder og ikke-rygere har øget risiko. Kvalme og opkastning ved dissemineret cancersygdom Kvalme og opkastning er et hyppigt symptom ved fremskreden cancersygdom. Komplikationer til cancersygdommen, fx svampeinfektion i øvre mave-tarm-kanal, elektrolytforstyrrelser og smerte, kan medføre kvalme og opkastning, og behandling rettet mod den udløsende årsag er nødvendig. Der er yderst sparsom evidens for antiemetisk behandling ved dissemineret cancer (728) . Hyppigst anvendt er metoclopramid , glukokortikoider, haloperidol og olanzapin (4531) . Det vides ikke, om serotonin-receptorantagonister er bedre end disse. Benzodiazepinet lorazepam kan anvendes, når angst og smerter forstærker kvalmen. Ved behov for subkutan injektion/infusion i palliativ behandling kan fx haloperidol anvendes, om end evidensen er sparsom og mest beror på ekspertviden, ligesom octreotid kan bruges i konservativ behandling af malign tarmobstruktion (2155) (2156) . Graviditetsbetinget kvalme og opkastning Kvalme og opkastning rammer ca. 70 % af gravide, 0,3-3 % udvikler dog regulær hyperemesis gravidarum (1890) , som hyppigst forekommer i 7.-12. graviditetsuge. Graviditetsbetinget kvalme og opkastning kan forsøges behandlet med kostændringer og små hyppige måltider. Såvel pyridoxin (vitamin B 6 , 10-25 mg x 3 dgl.) som ingefær har i få undersøgelser vist effekt på kvalme (1890) . Er dette ikke tilstrækkeligt, kan behandling med antiemetika blive nødvendig. Sederende antihistaminer er førstevalg. Ved behandling i 1. trimester er der blandt antihistaminer flest data for en god sikkerhedsprofil for meclozin , cyclizin og promethazin . Kombinationen af antihistamin og vitamin B 6 kan ligeledes anvendes, herunder kombinationspræparat indeholdende doxylaminsuccinat og pyridoxin . For ondansetron er der data for over 100.000 1. trimester-eksponerede. Sammenlagt er der i de største og nyeste datasæt ikke nogen overrisiko generelt eller for hjertesygdomme. Enkelte studier har tidligere rejst mistanke om en mindre øget risiko for hjertemisdannelser - denne har været omdiskuteret og må betragtes som afvist med et nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan...)
Nyre- og uretersten (...kan ofte behandles konservativt med analgetika og planlagt opfølgning (NCCT). Ved distale uretersten over 5 mm kan alfa-blokker overvejes hos udvalgte stabile patienter. Indikation for aktiv stenfjernelse foreligger ved vedvarende eller svære smerter, infektion, påvirket nyrefunktion, obstruktion, solitær nyre, lav sandsynlighed for spontan afgang eller betydelig stenbyrde. Uretersten behandles typisk med ureteroskopi eller ESWL afhængigt af stenstørrelse og lokalisation. Nyresten behandles med ESWL, fleksibel ureteroskopi eller perkutan nefrolithotomi afhængigt af stenbyrde, anatomi og andre patientspecifikke omstændigheder, herunder komorbiditet og patientpræferencer. Tendensen er stigende anvendelse af endoskopiske teknikker. Ved mistanke om pyonefrose eller urosepsis på baggrund af obstruerende sten er akut aflastning med nefrostomi eller JJ-kateter obligatorisk og kombineres med intravenøs antibiotika. Farmakologisk behandling af idiopatisk calciumurolithiasis Formålet er at reducere risikoen for recidiv hos patienter med dokumenteret metabolisk afvigelse og klinisk betydende stensygdom. Farmakologisk profylakse overvejes ved Recidiverende idiopatisk calciumurolithiasis, særligt hos højrisikopatienter (tidlig debut, stor stenbyrde, bilateral sygdom, solitær nyre eller nedsat nyrefunktion) Påvist hypercalciuri, hypocitraturi eller andre relevante metaboliske afvigelser ved døgnurin. Valg af behandling Hypercalciuri: thiazid-diuretika kan anvendes profylaktisk for at reducere calciuri og risiko for recidiv. Effekten synes størst hos patienter med udtalt hypercalciuri og samtidig livsstilsintervention (særligt saltreduktion). Hypocitraturi og urinsyre-/cystinprædisposition: kaliumcitrat anvendes til at øge urin-pH og citratudskillelse og dermed hæmme dannelsen af calciumoxalat-, urinsyre- og cystinsten. Monitorering og sikkerhed Patienter i behandling med thiazid eller kaliumcitrat skal være indstillet på regelmæssig monitorering: Væsketal: kreatinin, natrium, kalium, eventuelt calcium Klinisk vurdering af blodtryk, hudundersøgelse Ved behandling med kaliumcitrat skal man være særligt opmærksom på risiko for hyperkaliæmi Patienter med kendt tendens til hyperkaliæmi, moderat til svær nedsat nyrefunktion eller samtidig behandling med kaliumbesparende lægemidler er ofte ikke egnede til behandling med kaliumcitrat. Behandlingen bør revurderes regelmæssigt ud fra stenaktivitet, metabolisk respons og bivirkningsprofil. Farmakologisk behandling af MIAF urolithiasis MIAF-urolithiasis (metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel årsag) kræver målrettet behandling af den bagvedliggende tilstand og er i praksis næsten altid en specialistopgave. Eksempler på MIAF-tilstande Urinsyresten Primær eller sekundær hyperparathyroidisme Cystinuri Renal tubulær acidose Enterisk hyperoxaluri (fx efter bariatrisk kirurgi eller ved inflammatorisk tarmsygdom) Infektionssten (struvit, carbonatapatit) Farmakologisk behandling tilpasses den konkrete tilstand, fx alkalinisering og allopurinol ved urinsyresten, specifik cystinbehandling ved cystinuri, korrektion af acidose ved renal tubulær acidose samt fuldstændig stenfjernelse og infektionssanering ved infektionssten. Behandling af stensmerter Målet er hurtig og sikker smertelindring samt forebyggelse af nyreskade og infektiøse komplikationer. Behandling af smerter udløst af nyresten kan ske efter følgende principper Analgetika (NSAID, opioder, paracetamol) Reduktion af tryk (NSAID, aflastning med JJ-kateter eller nefrostomi) Reduktion af ureter-tonus (NSAID, alfa-blokker) Reduktion af inflammation (NSAID) Analgetika Førstevalg er NSAID (parenteralt eller rektalt ved kvalme/opkastning), eventuelt suppleret med paracetamol. Ved utilstrækkelig effekt kan opioider anvendes som tillæg. Rationale Koliksmerter skyldes primært højt intraluminalt tryk i øvre urinveje og lokal inflammation. Prostaglandiner dilaterer nyrens afferente arterioler og øger den glomerulære filtrationsrate, hvilket forværrer trykket i nyrepelvis. NSAID hæmmer prostaglandinsyntesen, så de afferente arterioler kontraheres, GFR falder moderat, og trykket i nyrepelvis reduceres. Det mindsker både ødemet omkring stenen og smerteoplevelsen. NSAID har desuden en direkte analgetisk effekt. Forsigtighed med NSAID Nedsat nyrefunktion: øget risiko for akut nyresvigt, da nyrernes autoregulation kompromitteres ved obstruktion. Ved GFR 5 mm (sten under karkrydsningen), forudsat normal cirkulation og blodtryk og mulighed for klinisk opfølgning. Akut aflastning Anlæggelse af perkutan nefrostomi eller intern drænage med JJ-kateter er en effektiv smertelindrende og nyrebeskyttende procedure. Aflastning er indiceret ved: Mistanke om pyonefrose eller urosepsis (feber, påvirket almentilstand, udtalt flankesmerte) Truende eller manifest påvirket nyrefunktion, solitær nyre eller bilateral obstruktion Akut anlæggelse af nefrostomi eller JJ-kateter er obligatorisk i disse situationer Der er ikke påvist forskel i patientsikkerhed eller effekt mellem nefrostomi og JJ-kateter ved obstruerende infektion; valg afhænger af lokale forhold, ekspertise og patientens tilstand. Nefrostomi kan ofte anlægges i lokalbedøvelse og muliggør direkte observation af diuresen fra den afficerede nyre. Konservativ behandling af små uretersten Små uretersten (< 5 mm) vil ofte afgå spontant og kan behandles konservativt med analgetika og observation, forudsat at patienten er afebril, velbefindende og uden tegn på nyrefunktionspåvirkning. Kontrol med NCCT, eventuelt suppleret med renografi, anbefales typisk efter 2-4 uger. Ved persisterende obstruktion ud over 1-2 uger skal steneliminerende behandling iværksættes, da længerevarende obstruktion medfører risiko for permanent nyrefunktionstab. Kliniske aspekter Kaliumcitrat giver hyppigst gastrointestinale bivirkninger, særligt i opstartsfasen. Hyperkaliæmi er den alvorligste potentielle bivirkning og ses især hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion eller samtidig kaliumforøgende medicin. Tilstanden er reversibel ved seponering. Thiazid-diuretika kan medføre elektrolytforstyrrelser, herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypomagnesiæmi og hypocitraturi, samt metaboliske bivirkninger som hyperurikæmi og glukoseintolerans, især ved længerevarende behandling. Fotosensibilisering er en kendt bivirkning, og langvarig behandling med især hydrochlorothiazid er associeret med øget risiko for non-melanom hudkræft, særligt planocellulært karcinom, hvorfor solbeskyttelse og hudkontrol anbefales. Et større randomiseret schweizisk studie har for nylig stillet spørgsmålstegn ved effekten af thiazider til forebyggelse af nyresten, idet der ikke fandtes signifikant reduktion i stenrecidiv (6896) . Studiet omfattede imidlertid ikke stratificering efter hypercalciuri, og resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til patienter med dokumenteret hypercalciuri, hvor thiazidbehandling fortsat anses som relevant hos udvalgte højrisikopatienter. Allopurinol er generelt veltålt, men hududslæt og hypersensitivitetsreaktioner kan forekomme, især ved nedsat nyrefunktion og høj dosis. Langsom dosisoptrapning reducerer risikoen. NSAID er førstevalg ved akut stensmerte og reducerer både smerte og intrarenalt tryk, men kan påvirke nyrefunktionen og bør anvendes med forsigtighed ved nedsat GFR. Opioider anvendes ved NSAID-resistente smerter. Skrøbelige og ældre patienter Hos skrøbelige og ældre patienter bør behandlingen af nyre- og uretersten individualiseres med særlig opmærksomhed på polyfarmaci, nedsat nyrefunktion, dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Med stigende alder ses ofte reduceret glomerulær filtrationsrate, ændret væskebalance og nedsat tolerance over for både obstruktion og farmakologisk behandling, hvilket øger risikoen for bivirkninger og behandlingsrelaterede komplikationer. Farmakologisk profylakse med thiazider eller kaliumcitrat bør derfor initieres i lav dosis med langsom optrapning og kræver tæt monitorering af nyrefunktion og væsketal. Hos denne patientgruppe bør indikationen for langvarig recidivprofylakse vurderes kritisk, især ved lav stenaktivitet eller betydelig komorbiditet. Fokus kan i højere grad være rettet mod symptomkontrol, forebyggelse af akutte komplikationer som obstruktion og infektion samt bevarelse af funktionsevne og livskvalitet frem for aggressiv forebyggelse af fremtidige recidiver. Se i øvrigt midler mod nyre- og uretersten . Revurdering af behandling Behandling bør revurderes løbende. Efter akut stenepisode eller intervention anbefales billeddiagnostisk kontrol for at bekræfte stenfrihed og vurdere ny stenaktivitet. Farmakologisk profylakse kræver kontrol af nyrefunktion og elektrolytter kort efter opstart (14 dage) og derefter regelmæssigt. Metabolisk profil kan gentages efter 6-12 måneder for at sikre behandlingseffekt. Revurdering er særlig vigtig ved manglende effekt, voksende stenbyrde, bivirkninger, ændret nyrefunktion, ændret komorbiditet eller ændret stentype. Hos patienter uden recidiv over længere tid kan dosisreduktion eller seponering overvejes efter individuel vurdering. Ved recidiv sten kan...)
Hornhindebetændelse (keratitis) (...ndelse i hornhinden kan være forårsaget af bakterier eller vira , og i sjældne tilfælde amøber eller svampe . Lidelsen er alvorlig og kan medføre varigt neds...)
Bevægeforstyrrelser (...kan være vridende eller tremolerende og kan ofte startes eller forværres af frivillige bevægelser, se i øvrigt også midler mod dystoni . Chorea er ufrivillige, hurtige og uregelmæssige ryk med skiftende lokalisation. Choreoathetose er en mere langsom form for chorea med mere vridende bevægelser lokaliseret mere distalt på ekstremiteterne, se i øvrigt også midler mod chorea . Tics er kortvarige, gentagne stereotype bevægelser eller lyde. Tics kan...)
Brystkræft (...kan overvejes til unge, præmenopausale kvinder med østrogenreceptor-positiv brystkræft, når patienten er ≤ 35 år og vurderes at have en høj risiko for recidiv. Doseres s.c. hver 4. uge i 2 år. Endokrin behandling gives adjuverende som en daglig dosis i 5 år til postmenopausale kvinder samt mænd og 5-10 år til præmenopausale kvinder efter operation eller indtil recidiv. Ved metastatisk sygdom gives den endokrine behandling dagligt indtil progression af sygdommen. Fulvestrant gives som i.m. injektion hver 4. uge initialt med en loading-dosis efter 2 uger. Fulvestrant er udelukkende registreret til metastatisk brystkræft og kan...)
Astma hos børn (...kan fast behandling med inhalationssteroid forsøges ved: en meget svær akut episode krævende indlæggelse og/eller oral prednisolon to mindre svære akutte episoder inden for en 3-måneders periode 3-5 akutte episoder inden for en 6-måneders periode. Når symptomerne har været under kontrol i minimum 3 måneder, kan dosis gradvist forsøges reduceret. Tabel 1. Trinvis behandling af astma hos børn fra 0 til og med 5 år Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Anfaldsmedicin SABA p.n. Specialistopgave Forebyggende medicin, 1. valg Lavdosis ICS* Mediumdosis ICS* Mediumdosis ICS* + leukotrienantagonist Specialistopgave Forebyggende medicin, 2. valg Leukotrienantagonist Lavdosis ICS* + leukotrienantagonist ICS = Glukokortikoider til inhalation SABA = Korttidsvirkende β 2 -agonist * For angivelse af lav- og middeldoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . Børn over 5 år Hjørnestenen i medicinsk behandling af astma hos børn > 5 år er fast behandling med inhalationssteroid samt inhaleret β2-agonist ved behov og profylaktisk før anstrengelse. Ved nydiagnosticeret astma foreslås at begynde med en lav eller moderat daglig dosis inhalationssteroid i en periode på minimum 3 måneder for at reducere luftvejsinflammationen. Effekten monitoreres ved spirometri, dagbogsregistreringer af symptomer og behov for β2-agonist . Størstedelen opnår optimal astmakontrol (normal lungefunktion (FEV 1 > 90 % af den forventede værdi), symptomfrihed, normalt aktivitetsniveau og ingen/ringe behov for p.n. β2-agonist ). Er optimal kontrol opnået, reduceres dosis af inhalationssteroid gradvist til den mindste dosis, der kan opretholde optimal kontrol. Tabel 2. Trinvis behandling af astma hos børn fra 6 til og med 18 år Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Anfaldsmedicin SABA eller kombinationspræparat med ICS og LABA p.n.* Specialistopgave Forebyggende medicin, 1. valg Lavdosis ICS** Mediumdosis ICS** Mediumdosis ICS** + LABA og/eller leukotrienantagonist Specialistopgave Forebyggende medicin, 2. valg Leukotrienantagonist eller kombinationspræparat med ICS og LABA p.n.*** Lavdosis ICS** + LABA eller leukotrienantagonist Højdosis ICS** ICS = Glukokortikoider til inhalation LABA = Langtidsvirkende β 2 -agonist SABA = Korttidsvirkende β 2 -agonist * Kombinationspræparat med inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist anbefales p.n. til børn fra 12 år (primært teenagere i transitionsfase til voksenmedicin), der er skiftet til dette præparat som fast forebyggende behandling. Denne behandlingsstrategi har vist sig at reducere antal eksacerbationer i forhold til korttidsvirkende β2-agonist p.n. (5567) , men anbefales kun med kombinationspræparater, der indeholder formoterol og budesonid . ** For angivelse af lav-, middel- og højdoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . *** Anbefales til børn fra 12 år (særligt teenagere, der ikke er adhærente til fast forebyggende behandling). Denne behandlingsstrategi er non-inferior for risiko for eksacerbationer, men inferior for daglig symptombyrde i forhold til lavdosis fast forebyggende inhalationssteroid. Revurdering af behandlingen Monitorering og kontrol Spirometri, inhalationsteknik samt dagbogsoptegnelser over symptomer, aktivitetsniveau og behovet for korttidsvirkende β2-agonist bør vurderes mindst 1-2 gange pr. år mhp. eventuel behandlingsjustering. Barnets højde bør måles mindst en gang årligt under behandling med inhaleret steroid. Børn med astma har ofte en langsom vækst/forsinket pubertet. Dette ses også hos børn som ikke får inhalationssteroid . Tabel 3. Astmasymptomkontrol hos børn Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Vurdering af nuværende astma kontrol baseres på en vurdering af barnets symptomer, påvirkning af aktivitetsniveau og behov for anfaldsmedicin i de sidste 4 uger. Hos større børn desuden lungefunktion. Karakteristika Kontrolleret (alle nedenstående) Delvist kontrolleret (én af nedenstående) Ukontrolleret Symptomer i dagtimerne Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Tre eller flere tegn på delvist kontrolleret Begrænsning af aktivitet Ingen Enhver Symptomer i nattetimerne/opvågning Ingen Enhver Behov for β 2 -agonist Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Lunge funktion (FEV 1 ) hos børn fra ca. 6 års alderen som kan koopere hertil Normal ≥ 80 % af forventet eller personligt bedste 92 %. Der kræves særlig opmærksomhed, hvis pCO 2 stiger til > 5,3 kPa og O 2 -saturation falder til under 92 %. Børn, der har et let til moderat astmaanfald med en O 2 -saturation > 92 %, kan forsøges behandlet med β2-agonist inhalationsspray via spacer. Der gives 4 pust umiddelbart efter hinanden. Evaluer efter 10-15 min. Inhalation kan gentages med 20 min. intervaller den første time. Børn, der har været indlagt med en svær eksacerbation, bør være i fast behandling med inhalationssteroid ved udskrivelsen, og der bør arrangeres et follow-up besøg 1-2 uger efter udskrivelsen. Inhalatorer til børn Inhalationsspray . Det anbefales ikke at anvende en inhalationsspray til børn uden et spacersystem. Spacersystemer . Affyr dosis, når masken er sat om barnets mund. En dosisaffyring skal efterfølges af 5-10 rolige vejrtrækninger hos barnet. Hvis der anvendes ansigtsmaske ved administrationen, bør barnets ansigt aftørres efter inhalationen for at fjerne rester af steroid fra huden. Pulverinhalatorer . Inhalationsflow skal i alle pulverinhalatorer være så højt som muligt. Ved anvendelse af steroid anbefales mundskylning eller indtagelse af mad umiddelbart efter inhalationen. Tabel 4: Valg af inhalationsbehandling af børn i forskellige aldersgrupper. Inhalator Alder Lægemidler Optimal teknik Problemer Inhalationsspray på spacersystem A) Børn ≤ 4 år (+ ansigtsmaske) B) Børn 4-5 år (- ansigtsmaske) Alle astmamidler. Langsom dyb inhalation (30 l/min.) eller almindelig langsom tidal-ånding umiddelbart efter affyring. Kun affyring af én dosis pr. inhalation. Fylder meget. Statisk elektricitet, fx efter rengøring, nedsætter effekten. Pulverinhalator Børn > 5 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Højt inhalationsflow (mindste effektive flow varierer med inhalatortype). Manglende effekt, hvis barnet ekspirerer gennem inhalatoren. Autohaler Børn > 7 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Langsom (30 l/min.) dyb inhalation, hvorefter vejret skal holdes i 10 sek. Langsom inhalation er vanskelig. Forstøver Børn 200 mikrogram kan...)
Cystisk fibrose (...kanal er ansvarligt for cellernes vandbalance. Mangel på dette protein medfører dannelse af abnormt sejt sekret, der tilstopper kirtler og udførselsgange i forskellige organer. I luftvejene medfører utilstrækkelig hydrering, at luftvejssekretet bliver sejt og den mukociliære clearence kompromitteres. Diagnose Siden 1. maj 2016 screenes alle nyfødte børn for CF på hælblodprøven (PKU). Findes den positiv for CF, indkaldes barnet til bekræftende diagnostik jf. nedenstående undersøgelser. Svedtest, hvor saltindholdet (Na og Cl) i sveden måles. Sved-Cl > 60 mmol/l er diagnostisk for CF, men værdier mellem 30-60 udelukker ikke diagnosen. Påvisning af pankreasinsufficiens (fækal-elastase). Nogle patienter har milde CFTR-mutationer, og kan have normal fækal elastase, dvs. være pankreassufficiente. DNA-analyse for specifikke CF-mutationer (CFTR) gennem hel genom sekventering (NGS). Symptomer Luftvejssymptomer Langvarig hoste og opspyt. Hyppige luftvejsinfektioner, som ofte progredierer til kronisk infektion. Evt. bronkial hyperreaktivitet med obstruktivt præg. Aftagende lungefunktion. Mavetarmsymptomer Mekoniumileus (10-15 %). Dårlig trivsel. Malabsorption (bl.a. steatoré). Obstipation. Galdestenssymptomer hos børn. Levercirrhose (5-10 %), evt. kompliceret af portal hypertension. Endokrinologiske symptomer Diabetes kan opstå fra ca. 10-års-alderen og hos voksne med CF har ca 1/3 udviklet insulinkrævende diabetes. Forsinket pubertet. Osteopeni og osteoporose, dels som følge af nedsat D-vitaminniveau, dels pga. nedsat aktivitet og steroidbehandling Andre symptomer Øget svedtendens pga. øget saltudskillelse og efterfølgende risiko for hypokloremisk alkalose. Nyresten (oxalatsten) pga. ændret oxalat metabolisme i tarmen. Infertilitet hos mænd. Forløb og prognose Sygdommen er progressiv, og lungemanifestationerne er afgørende for livskvalitet og -længde. Den gennemsnitlige levealder er internationalt 40 til over 50 år, og er stigende. I Danmark er 70 % af patienterne voksne, mod kun 52 % i Europa som helhed og flere patienter i Danmark er > 60 år (3392) . Ny behandling, der modulerer den defekte kloridkan...)
Akutte smerter (...kan i langt de fleste tilfælde varetages i primærsektoren, men indlæggelse kan være relevant for at afklare, om der er tale om en alvorlig lidelse, der kræver kirurgisk behandling. Hvis der ikke er mistanke om alvorlig vævspatologi, er grundig information om årsagen, prognose for varighed og rådgivning om håndtering ofte tilstrækkeligt. En eventuel farmakologisk behandling har til formål at fremme mobiliseringen i ophelingsfasen. Generel behandlingsstrategi af akutte smerter Anbefalinger vedr. farmakologisk behandling af akutte smerter er specificeret i Smerteguiden , der er en dansk behandlingsvejledning for den ikke-specialiserede smertebehandling. Her anbefales det fortsat at benytte princippet fra WHO's smertetrappe, hvor man starter med svage analgetika, paracetamol og/eller NSAID, afhængigt af smertetype. Hvis denne behandling ikke slår til, kan man overveje at tillægge et opioid. Man skelner ikke længere imellem svage og stærke opioider. Den tidligere anvendte betegnelse svage opioider henviste til opioider med lav affinitet til opioid receptoren. Men da disse opioider alle har aktive metabolitter med høj affinitet til opioid receptoren, giver denne opdeling ingen praktisk mening. Ved akutte smertetilstande hvor der er en neuropatisk smertekomponent kan det være relevant at tillægge adjuverende analgetika. Specifik behandlingsstrategi af akutte smerter Ved ikke inflammatoriske muskuloskeletale smerter er paracetamol førstevalg. Paracetamol kan med fordel gives i fast dosering fx 1 g 4 gange dagligt i starten, og efterhånden som den akutte smerte aftager, kan man overgå til behovsdosering. Ved inflammatoriske muskuloskeletale smerter kan NSAID anvendes i en afgrænset periode. Der bør benyttes lavest mulige effektive dosis. og i kortest mulige tid. NSAID vil også være førstevalgs-præparat ved akutte nyre - eller galdestensanfald, evt. som injektion. Vær dog her opmærksom på evt. kontraindikationer og vær især tilbageholdende med NSAID til patienter > 65 år, eller hvis der foreligger andre risikofaktorer for udvikling af gastro-intestinal blødning og/eller hjerte-karlidelser, se NSAID . Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til benigne muskuloskeletale smerter fraset ved frakturer, større traumer eller svære smertetilstande som fx discitis. Den akutte smerte er ofte hurtigt aftagende og dynamisk, og de korttidsvirkende opioider benyttes derfor overvejende til denne type af smerter. Hvis der er behov for behandling med opioider i mere end 1-2 uger, kan der med fordel omlægges til et depotopioid. Husk altid opfølgning og udtrapningsplan. Til ambulante patienter, hvor der er behov for opioid, startes med morfin tabletter 5-10 mg p.n. ( især hos ældre samt patienter med nedsat nyrefunktion, bør der udvises forsigtighed) og sjældent over 60 mg i døgnet hos opioid naive. Behandling med injektions-opioid vil kun meget sjældent være indiceret ved akutte benigne smerter, men kan være indiceret fx ved stensmerter. NB: Der bør aldrig gives opioid som injektion til en opioid naiv patient, hvis der ikke er mulighed for observation, pga. væsentlig risiko for overdosering, evt. med fatalt udfald. Til indlagte patienter, hvor der er behov for opioider, kan der enten gives morfin tabletter a 5-10 mg p.n. eller der kan titreres med intravenøst morfin 2,5 mg ad gangen med 10-15 minutters intervaller til der opnås sufficient smertedækning. Hvis der anvendes parenteral behandling til indlagte patienter, er intravenøs behandling at foretrække, idet den er atraumatisk og let styrbar, hvorimod subkutane og intramuskulære injektioner kan være vanskeligere at kontrollere og altid skal undgås hos patienter, som er cirkulatorisk ustabile. For børn og ældre bør startdoserne være lavere, og monitoreringen af patientens tilstand tættere. Såfremt en smertetilstand er morfinkrævende ud over mere end 1-2 uger, kan patientens samlede døgnbehov gennem de sidste 2-3 dage beregnes, og den samlede døgndosis af opioid omlægges til et langtidsvirkende opioid, fx morfin i depotformulering, og fordeles på 2-3 lige store doser med lige lange intervaller. Såfremt patienten har brug for yderligere morfin til smertegennembrud gives 1/6 af døgndosis ved hver p.n. dosis. Den samlede døgndosis vil kun sjældent være over 100 mg/døgn hos opioid naive. Hos patienter, som i forvejen er i fast opioidbehandling, kan opioidbehovet være noget større grundet toleranceudvikling. Patientens samlede behov revurderes en gang i døgnet, og om nødvendigt øges behandlingen med langtidsvirkende opioider. Husk opfølgning og udtrapningsplan. Ved akutte smertetilstande der har en neuropatisk smertekomponent, fx akutte lænderygsmerter med radikulær udstråling, kan det være relevant at benytte et adjuverende analgetikum. Af hensyn til at der ved akutte smerter er behov for en relativt hurtig optitrering, vil gabapentin typisk være førstevalg. Her kan startes med 300 mg x 1 og øges med 300 mg ad gangen fx med 1 døgns interval, til 300-600 mg x 3. Det kan være nødvendigt med langsommere optrapning af hensyn til bivirkninger. Hvis gabapentin ikke tolereres kan alternativt benyttes pregabalin, hvor der er mulighed for at starte med lavere doser, fx 25 mg x 2. Dosis øges gradvist under hensyn til effekt og bivirkninger. Ved nedsat nyrefunktion øges langsommere og max. dosis er lavere afhængigt af GFR. Desuden bør der udvises særlig forsigtighed ved ældre. Se endvidere: Gabapentinoider . Postoperative smerter Postoperative smerter er et betydeligt problem. Det anslås, at ca. 75 % oplever smerter efter et kirurgisk indgreb, og at smerterne er moderate til svære hos ca. 50 %. Det overordnede formål med behandlingen af postoperative smerter er symptomatisk og sigter mod at reducere ubehag og angst forbundet med smerteoplevelsen. Desuden stiles der imod bedst mulig smertelindring under mobilisering, så den postoperative rehabilitering fremmes. Endelig sigtes mod at reducere den postoperative morbiditet og mortalitet, idet smerter øger sympatikus aktiviteten som sammen med det kirurgiske stress respons og en smertebetinget immobilisation øger risikoen for en lang række komplikationer (kardiel iskæmi, tarmparalyse, tromboemboli m.m.) Postoperativ smertebehandling bør derfor ses som en integreret del af den postoperative pleje og rehabiliteringsproces. Generel behandlingsstrategi af postoperative smerter Behandlingen af postoperative smerter følger samme principper som håndtering af akutte smerter; svage analgetika udgør basisbehandling og ved sværere smerter, suppleres smertebehandling individuelt efter behov, typisk med korttidsvirkende morfin. Håndteringen af postoperative smerter starter allerede præ-eller perioperativt, så den analgetiske effekt er sat ind ved operationens afslutning. Her gives smertebehandlingen på baggrund af den forventede postoperative smerteintensitet baseret på størrelsen af det kirurgiske indgreb: Mindre indgreb: Paracetamol og evt. NSAID Lidt større indgreb: Paracetamol og evt. NSAID + Lokal infiltrationsanæstesi, perifere nerveblok (evt. med glukokortikoider) Store indgreb: Paracetamol og evt NSAID + Epidural analgesi med lokalanæstetika, systemisk opioid (evt ketamin eller gabapentinoider) Det overordnede formål med denne multimodale behandlingsstrategi er at opnå en opioidbesparende effekt med henblik på at reducere uønskede opioidrelaterede bivirkninger som kvalme, opkastning, urinretention, paralytisk ileus, obstipation, sedation og circulatorisk og respiratorisk depression. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af smerter i det postoperative forløb fremgår af Smerteguiden (5274) . Specifik behandlingsstrategi af postoperative smerter Paracetamol har en dokumenteret opioidbesparende effekt og anvendes som basisbehandling. Ved kortvarige operative indgreb med ringe vævsskade gives paracetamol oralt 30-60 minutter før operationen. Parenteral tilførsel af paracetamol kan overvejes, når oral eller rektal tilførsel ikke er mulig, fx postoperativt eller inden for pædiatrisk onkologi. Rektal tilførsel er på grund af meget langsom absorption og yderst variable plasmakoncentrationer ikke egnet til voksne. Den postoperative analgetiske effekt af paracetamol er signifikant mindre end for NSAID, men har færre bivirkninger, hvilket stadig gør det til førstevalg ved operationer med begrænset inflammatorisk respons. NSAID kan anvendes i kombination med paracetamol som basisbehandling, såfremt patienten ikke frembyder risikofaktorer eller ikke har komorbiditet i form af gastro-intestinale lidelser, nyreinsufficiens eller sværere hjerte-kar-sygdom. Vær varsom med NSAID til ældre . Behandlingen med især NSAID bør ikke fortsætte ud over få uger, uden at der bliver taget stilling til, om der fortsat er indikation for behandlingen. Såfremt der foreligger risikofaktor(er) for udvikling af gastro-intestinal blødning, bør NSAID-behandling suppleres med behandling med syrepumpehæmmer. Hvis det af operationstekniske eller helingsmæssige årsager ikke er ønskværdigt med selv let øget perioperativ blødning, bør man være tilbageholdende med brug af NSAID, da denne gruppe lægemidler hæmmer trombocytaggregationen. Der er ingen evidens for, at knogleheling hæmmes klinisk betydende af NSAID, hvorimod evidensen tyder på, at NSAID kan øge risikoen for anastomose lækage. Ved brug af NSAID er ibuprofen eller naproxen førstevalg (5125) (5126) (5274) . Opioider udgør fortsat hjørnestenen i den postoperative smertebehandling ved moderate til svære postoperative smerter. Fordi postoperative smerter hurtigt ændrer intensitet, er det en god strategi for behandlingen at vælge præparater, der gør behandlingen hurtig titrerbar - og dermed styrbar. Med andre ord benytter man korttidsvirkende midler og ikke langtidsvirkende eller depotformulerede præparater, hvoraf morfin er førstevalg (5274) . Under indlæggelse, kan patientstyret analgesi være en behandlingsmulighed (patient controlled analgesia - PCA). PCA er et smertebehandlingsregime, hvor patienten selv kan aktivere typisk en pumpe til at give en forudindstillet mængde analgetikum. Den mest effektive basisbehandling af smerter efter større kirurgiske indgreb med omfattende vævsskade er dog kontinuerlig kateterbaseret epidural tilførsel af lokalananæstetikum tilsat opioid. Dette er også den metode, som mest effektivt dæmper og beskytter mod det kirurgiske stressrespons. Behandling med gabapentinoider (gabapentin og pregabalin) har vist sig at have minimal effekt på akutte postoperative smerter og fordobler desuden risikoen for overdosering hvis det gives i kombination med opioider. Omvendt øges sandsynligheden for tidligere ophør med opioider (se referenceliste). Gabapentinoider spiller i dag en beskeden rolle i den postoperative smertebehandling. Patienter, der allerede inden operation, er i opioidbehandling for kroniske smertetilstande, udgør en særlig gruppe og kan kun undtagelsesvis forventes at skulle behandles i et rutine- eller pakkeforløb; disse patienter kræver særlig opmærksomhed. Patienterne skal behandles for deres kroniske smerter i hele det perioperative forløb samtidig med, at de behandles for deres akutte postoperative smerter. Patienterne vil ofte have et behov for mere analgetika, herunder opioider, end andre patienter, og en del af dem vil med fordel kunne behandles med relevante blokader til den akutte smerte. Akut smertebehandling hos ældre og børn Generelt anbefales brug af lavere doser til ældre og smertebehandling til den ældre patient kan med fordel tilrettelægges efter start low and go slow princippet. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Det særlige hos børn i forhold til voksne er, at børns CYP-system først er færdigmodnet i 12-13-års-alderen, de har større renal clearance og hepatisk gennemblødning samt stor overflade sammenlignet med voksne. De helt små børn kan ikke kommunikere og derfor anvendes forskellige redskaber i den kliniske monitorering for smerter. Hjælpestoffet propylengykol, kan...)
Syrerelaterede sygdomme (...kan behandles empirisk med syrepumpehæmmer (4469) . Øvrige patienter kan testes for Helicobacter pylori , fx med en pusteprøve eller en fæces-antigentest. Disse to tests er diagnostisk ligeværdige. Kun patienter med verificeret Helicobacter pylori-infektion behandles med eradikationskur (se Tabel 1 i Helicobacter pylori ) (2595) . Henvisning til udredning (gastroskopi) skal altid ske ved faresignaler (vægttab, synkebesvær, anæmi etc.) og kan...)
Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...kan beskrives som en ramme til forståelse af sygdom, baseret på en række teoretiske ideer som desuden guider, hvordan forskning i sygdom praktiseres. Den biomedicinske (BM) sygdomsmodel opstod i det nittende århundrede i kølvandet på de tekniske fremskridt, der gjorde det muligt at forske i patofysiologiske forandringer som mulige forklaringer på en række kendte sygdomme. Ud fra den BM-model antages der at være en forudsigelig og universel sammenhæng mellem biologiske afvigelser og symptomer hos de ramte individer, hvorimod modellen ikke tager højde for personlige faktorers betydning for, hvordan sygdom kommer til udtryk. Den BM-model har været dominerende i den vestlige verden de seneste to århundreder, og er det stadig i dag på trods af de åbenlyse begrænsninger modellen har (6030) . Fra midten af det tyvende århundrede begyndte en mere systemisk tankegang at vinde indpas, og flere forskere foreslog, at biologiske systemer aldrig fungerer isoleret, men altid er påvirket af omgivelserne. I forlængelse af denne debat foreslog George Engel i 1977 den bio-psyko-sociale (BPS) model som erstatning for den BM-model. Engel bruger begrebet ”illness model” frem for ”disease model”, en sproglig sondring som ikke findes på dansk, men som illustrerer en meget bredere forståelse for sygdom end i den BM-model. I modellen antages det, at sundhed afhænger af graden af både intra- og inter- systemisk harmoni, som kan forstyrres på mange forskellige niveauer, fx på celle-, organ-, individ- eller samfundsniveau. I den BPS-model fokuseres på individets oplevelse af sygdom, hvorved modellen rummer, at personer med målbare patofysiologiske afvigelser måske ikke føler sig syge, hvorimod andre personer ikke føler sig raske på trods af, at der ikke kan påvises biologiske forandringer. Det afgørende bliver derfor, hvorvidt en person søger behandling i sundhedssystemet og derved påtager sig sygerollen. Ifølge den BPS-model må lægen/behandleren, ud over udredning for patofysiologiske eller biologiske afvigelser, også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er altså et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (6035) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6035) (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6040) (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (6036) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (6036) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved lokaliserede smertetilstande med moderat funktionspåvirkning (6047) (6051) . Der mangler stadig studier som kan vise, om disse behandlingsformer er effektive hos kroniske smertepatienter med sværere emotionel og funktionspåvirkning. Der er desuden indtil videre begrænset adgang til disse nye behandlingsformer i Danmark. Inspiration til samtalen i praksis kan hentes i artiklen Gode råd til samtalen med den kroniske smertepatient . Multidisciplinær behandling I tilfælde af langvarige smertetilstande hvor der er høj grad af emotionel og/eller funktionspåvirkning, og hvor behandling i primærsektoren ikke har været tilstrækkelig, kan det være relevant at henvise til smertebehandling på et multidisciplinært smertecenter (6052) . Hos et flertal af de patienter der har brug for tværfaglig smertebehandling, vil man kunne opfatte smerterne som en sygdom i sig selv, hvor der ud over forstyrrelser i smerte processering ses forstyrrelser i flere kortikale netværk, hvilket giver anledning til ledsagende symptomer som fx fatigue, insomni og kognitive forstyrrelser (6033) (6053) . På de tværfaglige smertecentre foretages en samlet udredning af patienten, herunder hvilke biologiske, kognitive, emotionelle, sociale og adfærdsmæssige faktorer der ser ud til at påvirke patientens smerter og funktionsniveau. De tværfaglige smertecentre råder over en række tilbud, som er designet til at støtte patienten i aktive frem for passive coping strategier. Disse tilbud kan sammensættes, så de er tilpasset den enkelte patients behov. Behandling foregår ofte holdbaseret og kan...)
Naturlig menopause (...kan for den enkelte kvinde være så invaliderende, at fordelene ved hormonterapi opvejer de mulige risici, der er forbundet med behandlingen. Man bør vælge den lavest mulige hormondosis, der medfører symptomlindring, og opstart af HT bør ideelt være forudgået af tre måneders livsstilsintervention samt udredning af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Livsstilsintervention består i vægttab ved overvægt, motion ved inaktivitet, reduktion i alkoholforbrug ved stort forbrug og rygestop ved rygning. Kvinder med høj risiko for hjerte-kar-sygdom bør frarådes hormonterapi. Kvinder med moderat risiko for hjerte-kar-sygdom og menopause inden for de sidste 10 år anbefales primært transdermal behandling. Valg af hormonbehandling Hos kvinder uden uterus gives østrogen alene. Dog bør kvinder med histologisk verificeret endometriose suppleres med kontinuerligt gestagen. Hos kvinder med intakt uterus skal østrogenbehandling altid kombineres med progesteron eller gestagen med henblik på endometriebeskyttelse. Progesteron/gestagen kan administreres: kontinuerligt (systemisk eller via gestagenholdig IUD) cyklisk i 10 dage hver måned eller sekventielt i 14 dage i en forlænget cyklus på 2-3 måneder. Kombination af østrogen og kontinuerligt progesteron/gestagen medfører som regel blødningsfri behandling. Denne behandlingsform bør dog først initieres, når kvinden er postmenopausal (eller >50 år), for at reducere risikoen for blødningsforstyrrelser. Kontinuerlig kombinationsbehandling er forbundet med en større risikoøgning for mammacancer, men yder effektiv beskyttelse mod endometriecancer. Evidensen er dog fortsat begrænset for mikroniseret progesteron. Sekventiel eller cyklisk kombinationsbehandling gives med henblik på kontrolleret bortfaldsblødning og kan initieres, før kvinden er ophørt med egne menstruationer. Denne behandlingsform er associeret med lavere risikoøgning for mammacancer end kontinuerlig behandling, men beskytter ikke i samme grad mod endometriehyperplasi og -cancer. Også her er evidensen begrænset ved brug af mikroniseret progesteron. Hvis kvinden allerede har en gestagenholdig IUD, anbefales denne bibeholdt i den godkendte virkningsperiode, forudsat at der ikke forekommer blødningsforstyrrelser. Ved isolerede urogenitale symptomer kan behandling med lokalt vaginalt østrogen alene anvendes. Administration Transdermalt østrogen foretrækkes frem for oralt østrogen på grund af lavere tromboserisiko. Gestagen kan administreres oralt, transdermalt eller intrauterint. Mikroniseret progesteron administreres oralt. Dosering og præparatvalg Naturligt, bioidentisk 17β-østradiol foretrækkes frem for syntetiske østrogener. Behandlingen bør gives i lavest mulige effektive dosis, som sikrer sufficient symptomlindring. Dosis bør dog ikke være så lav, at forventet effekt udebliver, og kan eventuelt nedtitreres efter cirka 3 måneder. Da risikoen for mammacancer generelt vurderes at være større end risikoen for endometriecancer, foretrækkes sekventielt frem for kontinuerligt gestagenregime. Mikroniseret progesteron kan overvejes ved bivirkninger til gestagen eller ved ønske om mulig lindring af søvnforstyrrelser. Ved persisterende seksuel dysfunktion uden tilstrækkelig effekt af vaginal og/eller systemisk østrogenbehandling kan testosteron overvejes som supplement (off-label) (6894) (6895) . Kvinder der ikke ønsker, ikke har haft effekt af eller ikke tåler HT og som har moderate til svære vasomotoriske symptomer (VMS) associeret med menopausen kan anvende en selektiv neurokinin 3 receptor (NK3R) antagonist ( fezolinetant ), der primært har effekt på de vasomotoriske gener associeret til menopausen. Blødningsforstyrrelserne i perimenopausen er oftest anovulatoriske, og den mest effektive handling er oplægning af en gestagenspiral . Det kan være en fordel at afstøde det hypertrofiske endometrium med gestagen inden oplægning af gestagenspiral. Gestagenspiralen yder samtidig effektiv kontraception og kan suppleres med systemisk østrogenterapi, hvis tilstanden ledsages af generende og svære vasomotoriske symptomer. Alternativt kan man nøjes med at behandle med cyklisk gestagen i 10 dage hver måned eller tranexamsyre og NSAID efter behov ved kraftig blødning (6894) . Se behandlingsregimer i figur 1 i Østrogen og gestagen i kombination . Behandlingsvarighed Behandling kan fortsættes, så længe der er behov for lindring af peri- og postmenopausale symptomer, forudsat at kvinden er informeret om den øgede risiko for brystkræft ved mere end 5 års kombineret østrogen-gestagenbehandling efter 50-årsalderen og ved mere end 7 års behandling med østrogen alene efter 50-årsalderen. Ved ønske om seponering af menopausal hormonbehandling (MHT) anbefales gradvis nedtrapning over 3-6 måneder. Lokalt vaginalt østrogen kan...)
Antidepressiv behandling af gravide (...kan skade fostret og medføre øget risiko for præmatur fødsel og fødselskomplikationer (2536) . Hertil kommer risikoen for selvmord. Desuden fortsætter en ubehandlet depression under graviditeten ofte i puerperalperioden og kan derved påvirke mor-barn-tilknytningen og barnets motoriske og psykiske udvikling uheldigt (5814) . Disse forhold er omtalt i en publikation fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Gynækologi og obstetrik, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (2536) . Denne kan downloades fra www.dpsnet.dk og er under opdatering. Alle antidepressiva (AD) passerer placentabarrieren. Risiko for abort og for tidlig fødsel Risikoen for abort ved eksponering for AD er i nogle undersøgelser fundet let øget (5099) , primært undersøgt for SSRI . AD har været associeret med bl.a. præterm fødsel og lav fødselsvægt i nogle, men ikke alle, studier. Der er imidlertid en lang række fejlkilder i undersøgelserne, i det selve depressionssygdommen vides at påvirke foster og graviditetsforløb uheldigt. En metaanalyse, hvor man justerede for forskellige confoundere, viste et odds-ratio på 1,24 (95 % CI 1.09-1.41) for fødsel før uge 37, når man sammenlignede deprimerede kvinder, der fik SSRI med en kontrolgruppe af deprimerede kvinder uden behandling samt ikke deprimerede (3040) . En helt ny dansk registerundersøgelse af 46.000 kvinder bestyrker disse fund (5815) . Risiko for medfødte misdannelser Der er generelt ca. 5 % risiko for medfødte misdannelser (alle typer) for alle gravide; for alvorlige misdannelser er frekvensen omkring 3 %. Nogle store registerundersøgelser tyder på, at denne risiko er den samme uanset behandling med SSRI , men enkelte finder en let forøget risiko. Den hidtil største metaanalyse med mere end 9 mill. fødsler, hvoraf ca. 60.000 var eksponerede for SSRI, viste en let øget risiko for væsentlige medfødte misdannelser (RR 1.11, 95 % CI 1.03 til 1.19) og for hjertemisdannelser (RR 1.24, 95 % CI 1.11 to 1.37). Sammenlignede man med psykisk syge gravide, som ikke fik behandling, forsvandt denne risiko dog, hvilket tyder på, at fx uhensigtsmæssig livsstil hos ubehandlede deprimerede kvinder kan øge risikoen for fostret (4526) (4527) (5099) (5098) . Særligt risikoen for hjertemisdannelser er i nogle undersøgelser fundet øget fra ca. 1 % til 2 %, specielt ved eksponering for paroxetin og fluoxetin . Selv om nyere studier ikke syntes at kunne genfinde, at disse to lægemidler skiller sig ud, anbefales brugen heraf som udgangspunkt ikke til gravide - ud over den mulige ugunstige effekt på fostret er netop disse to lægemidler forbundet med et meget væsentligt klinisk interaktionspotentiale. Undersøgelserne er dog hverken samstemmende eller entydige og man kan ikke sikkert afgøre, om risikoen også findes for de øvrige SSRI. Samlet set tyder data på en sammenhæng mellem SSRI og primært septale hjertemisdannelser, dog med en begrænset absolut risiko med et number needed to harm, på omkring 200. Et generelt problem ved undersøgelserne er som nævnt såkaldt confounding by indication. Dvs. at kvindernes depression og der af følgende livsstil i sig selv kan påvirke fostret uheldigt (5099) . Fx er patienter med depression oftere rygere, og har større forbrug af alkohol, stoffer samt anden medicin og alt dette påvirker fostret, ligesom det forhøjede cortisolniveau, man ser hos ca. 50 % af alle med depression, formentligt også kan påvirke fostret uheldigt. Gravide kvinder med depression vides også at udnytte tilbuddene i svangreprofylaksen dårligere. For TCA er hovedparten af studierne ældre og mindre. Opgørelse fra det svenske fødselsregister viser, at TCA (de fleste eksponeret for clomipramin ) er associeret med en lille øget risiko for septale hjertemisdannelser, og de senest opdaterede data fra registret underbygger en sammenhæng mellem TCA og hjertemisdannelser, men kausaliteten er usikker pga. confounding by indication. Der foreligger sparsomme eller ingen data om de øvrige AD, herunder SNRI , hvorfor de generelt ikke bør anvendes. Datamængden er dog klart størst for venlafaxin , så i de sjældne tilfælde hvor SNRI anses for mest hensigtsmæssigt, kan venlafaxin om nødvendigt anvendes. Datamængden for duloxetin er også ret omfattende uden tegn på uønsket fosterpåvirkning (4838) . Neonatale komplikationer Hos børn af mødre behandlet med både SSRI og TCA ses forstyrrelser i form af bl.a. irritabilitet, gråd, uro, sove- og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress. I de bedste større undersøgelser forekommer neonatal påvirkning hos eksponerede børn i mellem 15 og 20 % af tilfældene. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere, men forekommer også hos ikke-eksponerede nyfødte. I en stor svensk undersøgelse var hyppigheden af respiratorisk distress blandt 558 børn eksponeret for SSRI i tredje trimester på 5,6 % sammenlignet med 2,9 % i hele fødselskohorten. Det er ikke afklaret, om grunden er serotonerg overstimulation eller seponeringssymptomer. Symptomerne kan forekomme timer til dage efter fødslen, men er selvlimiterende, og der er ikke beskrevet dødsfald. I en dansk undersøgelse fandt man en sammenhæng med SSRI og bl.a. lavere Apgar-score og indlæggelser på et neonatalt afsnit (1690) (5099) . Potentielt dødelige komplikationer Ved anvendelsen af SSRI kan der ses potentielt dødelige komplikationer i form af persisterende pulmonal hypertension hos den nyfødte (PPHN). Denne tilstand opstår typisk umiddelbart efter fødslen i form af alvorlige respirationsproblemer og cyanose hos barnet og er i visse opgørelser associeret med en mortalitet på 10 %. En ny meta-analyse af over 7 mill. fødsler viste en pooled odds ratio på 1.5 (95 % CL 1.03-2.01 p < 0.001) for PPHN ved eksposition for SSRI (4528) . Dette svarer til NNH (number needed to harm) på omkring 1.600 eksponerede. Hvilket er i overensstemmelse med en anden nyere metaanalyse af 11 studier inkluderende 156.978 mødre med pooled odds ration 1.82 (95 % confidence interval, 1.31-2.54). Den absolutte risiko er således lav og bør ikke alene begrunde et fravalg af behandling. Hjerneudviklingen Hjerneudviklingen er sparsomt undersøgt for menneskefostre eksponeret for SSRI og TCA , men der er ikke fundet sammenhæng mellem eksponering og føtal hjerneudvikling målt på en række emotionelle og motoriske parametre. I et amerikansk og i et dansk studie (1691) har man dog fundet associationer til let forsinket motorisk udvikling. Studierne er vanskelige at tolke på grund af mange fejlkilder, bl.a. manglende styrke samt confounding by indication. Der har i nogle studier været rejst mistanke om øget forekomst af autismespektrumforstyrrelser hos børn, som blev eksponeret for antidepressiva under graviditeten. Der er imidlertid metodologiske problemer i disse studier, idet en metaanalyse tyder på, at confounding by indication kan forklare fundene (3502) og resultaterne er da heller ikke genfundet i skandinaviske registerundersøgelser (2786) . Konklusion Det er principielt umuligt at frikende et præparat for risici ved anvendelse under graviditeten. Inkonsistente resultater og vekslende kvalitet af undersøgelserne gør ydermere rådgivningen vanskelig. Overordnet er der dog, især for sertralin, citalopram og escitalopram, mange og relativt betryggende safety-data for anvendelse under graviditet. Sammenfattende synes risikoen for uønsket påvirkning af graviditeten og fostret lav og bør ikke i sig selv forhindre en klinisk velindiceret medikamentel behandling. Hele området er gennemgået i en publikation af Dansk Psykiatrisk selskab, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, Dansk pædiatrisk selskab og Dansk selskab for klinisk farmakologi (2536) . For SSRI skal man være opmærksom på den mulige risiko for hjertemisdannelser og neonatale komplikationer, herunder specielt PPHN, som kan...)
Kroniske smertetilstande (...kanistiske forklaringer på smerterne. Behandlinger som fx blokader, kirurgi og fysiurgiske behandlinger har ligeledes været mekanisme-baserede. Med paradigmeskiftet anerkendes det i større omfang, at der ved kroniske smerter sjældent er en god sammenhæng mellem smerter og vævsforandringer, og at de mekanisme-baserede behandlinger i bedste fald er uvirksomme, i værste fald kan forværre den kroniske smerte. Tendensen går således i retning af mindre behandling og mere fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres smerter. Behandlingen af simple kroniske smertetilstande og mildere grader af komplekse kroniske smertetilstande kan varetages i primærsektoren, men ved sværere funktionsnedsættelse og/eller sværere psykologiske eller sociale problemstillinger bør behandlingen foregå i tværfaglige behandlingsmiljøer, hvor man integrerer bio-psyko-sociale behandlingstiltag tilrettet den enkelte patients samlede situation. Det anslås at ca. 3-5 % af den danske befolkning har en sværere kronisk kompleks smertetilstand. Disse patienter er vanskelige at behandle og er meget ressourcekrævende både sundheds- og socioøkonomisk set (mange indlæggelser, stort medicinforbrug, tab af arbejde m.v.). Sådanne patienter skal gerne så tidligt som muligt henvises til integreret tværfaglig intervention på et smertecenter (6073) (2590) (5134) . Generel behandlingsstrategi ved kroniske smerter Ved kroniske smerter er non-farmakologiske behandlinger førstevalg. Ved simple kroniske smerter vil træning, afspænding og en god balance mellem aktivitet og hvile ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Der er evidens for, at smerteedukation er noget af det, der virker bedst ved kroniske smerter (6025) . Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordines fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes, at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Eksempler på non-farmakologiske behandlingstiltag der kan varetages i primærsektor: Smerteedukation Træning Afspænding Søvn hygiejne Råd om balance mellem aktivitet og hvile Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertercenter som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på vedligeholdende bevægemønstre og aktivitetsregulering Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske smertetilstande og ved smertetilstande betinget af ændret nociception (nociplastiske smerter) er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (4474) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med Qtc-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (5135) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan også foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring af paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienten udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også Trigeminusneuralgi . Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort i en forsøgsordning for visse typer af smerter (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra d. 1. januar 2026 gjort permanent. Se endvidere Medicinsk cannabis . Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det er uklart, hvor medicinsk cannabis skal placeres i en behandlingsalgoritme for kroniske smerter. Det kan være relevant at behandle neuropatiske smerter med medicinsk cannabis, idet medicinsk cannabis kan...)
Viral øjenbetændelse (...kan behandles med kombinationspræparat af steroid og antibiotika under kontrol af det intraokulære tryk. Behandling mildner og afkorter det kliniske forløb ved at dæmpe inflammationen og forhindre sekundær bakteriel infektion. Adenovirusinfektion svinder spontant, men der kan være sløret syn og irritabel slimhinde i op til 6 måneder efter infektionen. Præparatvalg Udvalget af smørende øjendråber er stort, og det ene præparat kan...)
Funktionelle gastro-intestinale tilstande (...kan rettes mod de dominerende symptomer: Obstipation (ikke-stimulerende laksantia , linaclotid ) Diarré ( Peristaltikhæmmende midler ) og Abdominalsmerter ( Gastro-intestinale antikolinergika og spasmolytika , lavdosis tricykliske antidepressiva ). Medikamentel behandling af øvrige funktionelle gastro-intestinale tilstande kan...)
Psoriasis (...kan der være behov for histologisk verificering ved atypisk præsentation. Lokalbehandling vil ofte være tilstrækkelig ved mild til moderat psoriasis, mens fototerapi og systemisk behandling anvendes ved sværere former, herunder psoriasis artritis. Lokalbehandling Første valg: Calcipotriol i kombination med gruppe III-kortikosteroidet betamethason har effekt på linje med meget stærkt virkende kortikosteroider (gruppe IV), og kan ved daglig anvendelse i 4 uger inducere hurtig remission. Efter 4 uger aftrappes behandlingen gradvis. Ved relaps kan gentagen behandling med calcipotriol i kombination med betamethasondipropionat initieres efter behov. Andet valg: Kortikosteroider kan være virksomme ved mild til moderat nummulat-plaque psoriasis. Generelt anvendes stærkere virkende kortikosteroider til hårbund, krop og ekstremiteter, og svagerevirkende kortikosteroider til ansigt, hudfolder og ano-genitalregionen. Stærkt virkende kortikosteroider bør ikke anvendes ved svær udbredt psoriasis på grund af risiko for præcipitering af pustuløs- eller erytrodermisk psoriasis. I starten bør salver foretrækkes frem for cremer, idet salvegrundlaget er med til at opløse psoriasisskæl. Ved meget hyperkeratotiske forandringer kan det være en fordel dagligt at fjerne det tykke stearinagtige skællag med madolie eller salicylsalve 5 % eller 10 % før påsmøring af det aktive stof, dog er det ikke nødvendigt at fjerne skæl før anvendelse af calcipotriol-betamethason-holdige produkter til psoriasis, herunder skalp psoriasis. Tredje valg: Tjæresalve eller -bade, ofte givet under indlæggelse, kan være et alternativ til kortikosteroid- og calcipotriolbehandling. Se endvidere Tjæreholdige midler mod psoriasis . Systemisk behandling og fototerapi Ved udbredt psoriasis eller svær psoriasis på hænder og fødder, eller svær ano-genital psoriasis, vil man ofte vælge at behandle systemisk med fotokemoterapi (PUVA), methotrexat, acitretin, dimethylfumarat, ciclosporin, apremilast, deucravacitinib eller et biologisk middel. Systemisk behandling kan med fordel kombineres med lokalbehandling med calcipotriol, idet der opnås additiv effekt. Ved i øvrigt behandlingsrefraktær moderat til svær psoriasis eller ved intolerans/kontraindikationer mod anden systemisk behandling kan et biologisk middel, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat anvendes. Det er alment accepteret, at man før anvendelse af et af de biologiske midler, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat har forsøgt behandling med mindst en anden systemisk behandling, herunder methotrexat. De biologiske lægemidler, der anvendes til psoriasis, er etanercept, adalimumab, ustekinumab, ixekizumab, brodalumab, secukinumab, guselkumab, certolizumab pegol, tildrakinumab, risankizumab, bimekizumab, eller infliximab, se Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis . De biologiske midler og apremilast er forbeholdt til sygehusbrug. Pustuløs psoriasis og psoriasis erythrodermi behandles altid systemisk. Man skal være opmærksom på, at 10-20 % af patienterne med psoriasis samtidig har artritis som led i sygdommen. Hvis NSAID ikke kan...)
Diagnostik af angst (...kan man anvende: Angst Symptom Skemaet ( ASS ) kan anvendes til udredning og monitorering af angsttilstande. Hamiltons angstskala ( HAMA ) kan ligeledes anvendes til graduering og monitorering af angsttilstande. Begge skemaer kan findes på www.dsam.dk . I ICD-10 inddeles i følgende hovedgrupper: 1 Fobiske angsttilstande Agorafobi (F40.0) - fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet. Dette er en relativt veldefineret gruppe af fobier omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog, bus eller fly. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf 1 autonomt. Socialfobi (F40.1) - fobisk angst i sociale situationer. Frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker eller frygt for at komme til at gøre noget pinligt, førende til tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mere gennemgribende sociale fobier er sædvanligvis ledsaget af lav selvfølelse og frygt for kritik. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf 1 autonomt, samt mindst 1 af følgende: ansigtsrødmen, frygt for at kaste op eller vandladnings- eller afføringstrang. Enkelfobi (F40.2) - fobisk angst i særlige situationer. Fobier begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, synet af blod eller legemsbeskadigelse. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt. 2 Andre angsttilstande Panikangst (F41.0). Tilbagevendende anfald af pludseligt indsættende svær panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder, og som derfor optræder uforudsigeligt. Der skal være mindst 4 panikanfald inden for 4 uger med mindst 4 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt. Generaliseret angst (F41.1). Det essentielle træk er angst, som er knyttet til mange forskellige situationer og længerevarende (≥ 6 måneder), præget af anspændthed og almen ængstelse, men ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Der skal være mindst 4 angst-spændingssymptomer, heraf 1 autonomt. Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) (F42). Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger gennem mindst 2 uger. Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på stereotyp måde. De er praktisk talt altid pinagtigt generende, og patienten prøver ofte uden held at afvise dem. De erkendes imidlertid af patienten som hans eller hendes egne tanker, selv om de er ufrivillige og ofte i modstrid med patientens følelser. Angst er næsten altid til stede, især hvis patienten prøver at modstå tvangshandlingerne. I modsætning til de øvrige angsttilstande er der ikke krav om tilstedeværelsen af autonome symptomer for at stille diagnosen OCD. 3 Akut og posttraumatisk belastningsreaktion Akut belastningsreaktion (F43). En forbigående tilstand, som udvikler sig som reaktion på exceptionel fysisk eller psykisk belastning. Tilstanden udvikler sig kort efter traumet (inden for 1 time) og fortager sig hurtigt, dvs. i løbet af timer eller få dage. Symptomerne viser et blandet og skiftende billede og omfatter initialt en tilstand af omtågethed, indsnævring af opmærksomhedsfeltet, desorientering og sanseforstyrrelser og kan stige til dissociativ stupor eller uro og overaktivitet. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) (F43.1). En tilstand, der opstår som en forsinket eller protraheret reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation (af kortere eller længere varighed) af exceptionel truende eller katastrofeagtig natur, som hos praktisk talt enhver vil medføre kraftig påvirkning. Tilstanden opstår inden for seks måneder efter den traumatiske hændelse. Der ses tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flashbacks), søvnløshed, mareridt eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. Der er undgåelse af alt, der minder om traumet. Der skal enten være delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse, eller vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mindst 2 af følgende: Ind- eller gennemsovningsbesvær Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrationsbesvær Årvågenhed Tilbøjelighed til sammenfaren Differentialdiagnostik Det er vigtigt at udelukke, at angst er et symptom på andre psykiske lidelser end de nævnte. Vigtige differentialdiagnostiske karakteristika i forhold til andre psykiske lidelser: Ved primær affektiv lidelse er angstsymptomer kun til stede under en episode med depressive symptomer eller sjældnere ved mani, hypomani eller blandingstilstand ved bipolar affektiv sindslidelse. Ved psykotiske tilstande er der ud over angstsymptomer typisk hallucinationer og vrangforestillinger. Ved organiske tilstande inkl. misbrugstilstande er der symptomer på organisk sygdom eller misbrug af alkohol- eller rusmidler. Hvis nogle af angstsymptomerne har været til stede siden puberteten, kan der foreligge en personlighedsforstyrrelse. Angstsymptomer kan...)
Dyslipidæmi (...kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi ). Diabetes Hos diabetespatienter og følgende risikofaktorer: mikroalbuminuri (urin-albumin-kreatinin ratio > 30 mg/g) eller moderat nedsat nyrefunktion (eGFR 30-60mL/min/1,73 m 2 ) eller ≥ 2 af følgende andre risikofaktorer: hypertension, familiær disposition til aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom eller aktiv rygning er målet for LDL- kolesterol 10 % anbefales lipidsænkende behandling ved alder 8 mmol/l), der ofte er betinget af monogen arvelig hyperlipidæmi, hvor den hyppigste er familiær hyperkolesterolæmi (se primær hyperlipidæmi) Den alvorligste arvelige lipid-omsætnings-defekt er familiær hyperkolesterolæmi, hvor der er meget markant forhøjelse af LDL-kolesterol og ubehandlet meget høj risiko for udvikling af kardiovaskulær sygdom (se primær hyperlipidæmi). Familiær kombineret dyslipidæmi er den hyppigste arvelige lipid-omsætnings-defekt. Tilstanden karakteriseres ved moderat forhøjelse af LDL-kolesterol og triglycerid samt ofte samtidigt lavt HDL-kolesterol. Langt de fleste tilfælde af let til moderat hyperlipidæmi kan diagnosticeres og behandles i almen praksis, mens patienter med svær hyperlipidæmi bør udredes for arvelig betinget dyslipidæmi, herunder familiær hyperkolesterolæmi i en lipidklinik (se Dansk Cardiologisk Selskab: Holdningspapir, Familiær hyperkolesterolæmi ). Sekundær forebyggelse Sekundær forebyggelse bør tilbydes patienter, der har dokumenteret kardiovaskulær sygdom og en forventet levetid på mere end nogle få år. Behandlingsmål er LDL-kolesterol 8 mmol/l), eller patienten har haft pancreatitis eller hudmanifestationer (eruptive xantomer), kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi Hos godt halvdelen af yngre og midaldrende (mænd 0,5 mmol/l) foretages en ekstra måling til fastlæggelse af niveauet. Det anbefales, at P-lipoprotein(a), som er associeret med øget risiko for udvikling af aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom, måles hos alle, specielt patienter med tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom ( 400 nmol/l) kan måling af lipoprotein (a) blandt voksne førsteledsslægtninge overvejes især ved tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom i familien. Primær hyperlipidæmi Primær hyperlipidæmi kan klassificeres i følgende undergrupper: Familiær hyperkolesterolæmi . Ren LDL-kolesterol forhøjelse. Hos heterozygote (prævalens 0,3-0,5 %) er total-kolesterol ofte > 8 mmol/l. Sygdommen er meget aterogen, ca. 50 % af ubehandlede heterozygote mænd får et myokardieinfarkt før 50-års-alderen, og hos ubehandlede heterozygote kvinder ses dette hos ca. 30 % før 60-års-alderen Familiær kombineret hyperlipidæmi. Forhøjet VLDL-kolesterol og evt. LDL-kolesterol. Total-kolesterol er oftest 6-8 mmol/l, og/eller triglycerid 2,5-5,0 mmol/l. Prævalens 0,3 %. Sygdommen er aterogen Familiær dysbetalipoproteinæmi. Kendetegnes ved optræden af βVLDL-kolesterol i plasma. Prævalens 0,01-0,02 %. Sygdommen er aterogen Familiære hypertriglyceridæmier. Triglycerid er typisk over 5 mmol/l - undertiden ses værdier på op til 50 mmol/l. Prævalens ca. 1 %. Sygdommen er undertiden aterogen, og kan forårsage pancreatitis Metabolisk syndrom. Metabolisk syndrom er karakteriseret ved trunkal fedme, hyperglykæmi, hypertension, insulinresistens med hyperinsulinæmi, hyperurikæmi, hypertriglyceridæmi og lavt HDL-kolesterol. Antagelig er abdominal adipositas og insulinresistens patogenetisk centrale faktorer, mens hypertriglyceridæmi i kombination med hypertension bidrager som aterogene komponenter. Normal legemsvægt uden abdominal adipositas forhindrer manifestation af den stærke genetiske disposition til syndromet. Sekundær hyperlipidæmi Sygdomme, der er kompliceret med sekundær hyperlipidæmi, er diabetes , hypotyroidisme, obstruktiv leversygdom og nefrotisk syndrom. Alkohol er en hyppig årsag til hypertriglyceridæmi. Behandling med visse lægemidler ( thiazider , β-blokkere , østrogener , steroider , isotretinoin , ciclosporin , antiretrovirale, psykofarmaka og konktraceptiva) kan fremkalde hyperlipidæmi. Tilstanden skal naturligvis udelukkes ud fra relevante kliniske oplysninger og biokemiske undersøgelser, inden der opstartes lipidmodificerende behandling. Børn Hos nyfødte er gennemsnits LDL-kolesterol ca. 1 mmol/l, senere stigende til ca. 2,5 mmol/l. Først fra pubertetsstadiet stiger det imod voksenværdi. Børn får oftest målt lipidprofil som led i udredning for familiær hyperkolesterolæmi. Et barn fra en familie med familiær hyperkolesterolæmi har høj sandsynlighed for at have familiær hyperkolesterolæmi ved LDL-kolesterol ≥ 3,5 mmol/l. Ved familiær hyperkolesterolæmi kan endotheldysfunktion og øget carotis intima-media-tykkelse allerede erkendes fra 7-10-års-alderen. Ved familiær kombineret hyperlipidæmi er det væsentligt at være opmærksom på, at tilstanden ofte først penetrerer efter puberteten, hvorfor kontrol-lipidprofil skal foretages til voksenalder. En sjælden - men i barndommen vigtig - hyperlipidæmi er familiær hyperchylomikronæmi, som kan...)
Epilepsi hos børn (...kan også stilles efter første epileptiske anfald, hvis der er overvejende sandsynlighed for, at der vil optræde yderligere anfald, fx ved underliggende hjerneskade, et karakteristisk EEG eller en epilepsi syndromdiagnose (6360) . EEG bør foretages inden behandlingsstart hvis muligt, men er ikke af afgørende diagnostisk betydning, da epilepsi er en klinisk diagnose. Det er til gengæld vigtigt at forsøge klassifikation af epilepsi og anfald, og hertil er EEG af betydning. Omkring halvdelen af børnene kan have et normalt standard-EEG ved sygdomsdebut, men et positivt fund understøtter diagnosen og kan evt. bidrage til syndromklassifikation. Differentialdiagnoser omfatter bl.a. affektanfald, ufrivillige bevægelser, mareridt, besvimelser, hjertesygdom og kortvarig fjernhed (pauser), som kan ses hos børn med indlæringsproblemer. Forældres videooptagelse af anfald kan bidrage til diagnosen. EEG med søvn og/eller døgnvideo-EEG med optagelse af et anfald med iktale EEG-forandringer kan...)
Helicobacter pylori (...Eradikationsbehandling med en kombination af en syrepumpehæmmer og to antibiotika er nødvendig for at op...)
Hyperfenylalaninæmi (...kan med godt resultat behandles fra fødslen med en fenylalanin restriktiv diæt med meget lav mængde af naturligt protein, hvorved indtaget af fenylalanin mindskes og fenylalanin i blodet kan holdes i terapeutisk niveau. En alternativ diætetisk behandling involverer udnyttelse af store neutrale aminosyrers, inkl. fenylalanins, fælles transport via LAT1-transporteren over blod-hjerne-barrieren, hvorved højt indtag i kosten af disse aminosyrer (eksl. fenylalanin) kan nedsætte transport af fenylalanin ind i hjernen. Hos patienter, som har en restaktivitet af PAH-enzymet, og som responderer på BH4 (i form af Sapropterin ), kan tilførsel af BH4 medføre en øget omsætning af fenylalanin, så fenylalanin i blodet sænkes til terapeutisk niveau. BH4 anvendes som udgangspunkt som tillægsbehandling til diæt, der dog kan gennemføres mindre restriktivt. Endelig kan fenylalanin i blodet reduceres ved anvendelse af fenylalaninammoniaklyase (rAvPAL). Sapropterin er en syntetisk udgave af naturligt forekommende 6R-BH4, som er kofaktor for både fenylalanin-, tyrosin- og tryptofanhydrolaserne. Hos patienter med BH4-defekter, som responderer på BH4, kan substitutionsbehandling med sapropterin kompensere for denne mangel, men behandlingen skal suppleres med bl.a. L-dopa, carbidopa, 5-hydroxytryptofan, calciumfolinat og evt. proteinbegrænset diæt, afhængigt af den specifikke enzymdefekt. Fenylalaninammoniaklyase (rAvPAL, pegvaliase) omdanner fenylalanin til ammoniak og trans-kanelsyre, som primært elimineres ved metabolisering i leveren. Herved kan...)
Ændringer i væske- og elektrolytbalancen (...kan gives væskebolus Ringer-acetat/lactat eller 0,9 % NaCl på 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) over 15 til 30 minutter. Vitalparametre revurderes inden fornyet bolus. Er der behov for større væskemængder og hos risikopatienter (meget unge/gamle, nyre-/hjerte-/leversvigt, kritisk syge m.fl.) involveres specialist tidligt. Har patient ikke kritisk hypovolæmi, behandles eventuel vand- og elektrolytdeficit gradvist. Langt de fleste patienter har ikke større væske-/elektrolytforstyrrelser, og her er dækning af basale tab (perspiration ca. 10 ml/kg/døgn og diureser) tilstrækkeligt uden større udredning/monitorering. Ved abnorme tab, fx diarré, er monitorering af væskebehandlingen afgørende med vitalparametre, vægt og elektrolytmåling, så indgivet mængde og kvalitet kan justeres. Bemærk: Indlagte patienter har ofte nonosmotisk frigivelse af arginin-vasopressin (antidiuretisk hormon). Dette medfører nedsat renal vandudskillelse. Ved indgift af væsker som bliver svært hypotone efter indgift (fx 5 % glucose, Darrow-glucose, K-Na-glucose og Hydreringsvæske SAD) er der risiko for hospitalserhvervet hyponatriæmi, som kan være farligt pga. udvikling af hjerneødem og er associeret til øget mortalitet. Selv mindre fald i plasma-natrium (~2-4 mmol/l) som følge af væsker, som bliver hypotone efter indgift, kan være svært kritisk hos en patient med øget intrakranielt tryk (fx den bevidsthedspåvirkede med muligt hovedtraume eller intrakraniel patologi inklusiv meningitis og blødning). Derfor anvendes som udgangspunkt 0.9 % NaCl til denne patientkategori, og væsker, som bliver hypotone efter indgift, undgås inklusiv moderat hypotone væsker som Ringer-lactat/acetat. Omvendt er overdreven indgift af natrium (og vand) uhensigtsmæssig og kan give anledning til ødemer, nedsat sårheling, nyresvigt og kardiopulmonale komplikationer. Hos operationspatienter, børn, ældre og kritisk syge kan den renale natriumudskillelse være reduceret, og der skal udvises særlig opmærksomhed ved dosering. Til sammenligning anbefaler WHO et maksimalt dagligt natriumindtag på 100 mmol til den raske voksne, dette svarer til 0,6 liter 0,9 % NaCl. Patologiske tab og sepsis kan...)
Unipolare depressive tilstande (...kan det være indiceret at starte medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor der foreligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølgende handlingsplan, hvis der skulle komme tilbagefald. Har patienten haft to depressioner inden for en 5 års-periode, bør behandlingen vare 1½-2 år. Efter tre depressioner inden for 5 år bør behandlingen fortsætte 5-10 år, måske livslangt. Det er vigtigt, at behandlingen ikke stoppes for tidligt, særligt hos ældre, hvor riskoen for en ny depression er forøget. For patienter med debut af depression efter 50 års-alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor længerevarende behandling skal overvejes allerede efter første depressive episode. Ved overgang til vedligeholdelsesbehandling fortsættes oftest med uændret dosis, dog afhængig af det enkelte præparat, bivirkninger og evt. kombinationsbehandling. En stor metaanalyse har belyst, hvilke præparater der synes at have bedst tolerabilitet over en længere behandlingsperiode (5811) . Det anbefales, at der vedvarende monitoreres for bivirkninger og ved behandling med fx TCA, SSRI, SNSRI eller lithium, kontrol af plasmaniveau, vægt, blodtryk, puls og EKG iht. anbefalinger for de enkelte præparater. Det er væsentligt, at der spørges struktureret til bivirkninger, da disse kan...)
Invasiv candidiasis (...kan liposomalt amphotericin B anvendes. Echinocandin fortsættes ved dokumenteret invasiv candidiasis, og der kan efter ca. 5 dage om muligt skiftes til fluconazol efter species-bestemmelse og resistensundersøgelse. Efter speciesidentifikation Der anbefales: Fluconazol ved følsomme isolater af eksempelvis C. albicans, C. parapsilosis og C. tropicalis. Et Echinocandin anbefales ved infektioner med C. glabrata, C. krusei og andre mindre almindelige Candida -arter med naturlig azol resistens. Amphotericin B . Amphotericin B (Ambisome®), hvor liposomalt er det foretrukne valg. Højdosis Fluconazol , Voriconazol eller Posaconazol kan i udvalgte tilfælde være en mulighed som oral konsoliderende behandling ved C. glabrata- infektioner. Endocarditis og protese infektioner fordrer som hovedregel kombineret antimykotisk og kirurgisk behandling med fjernelse eller udskiftning af fremmedlegemet/protesen. Her anvendes induktion med Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) evt. i kombination med Flucytosin *, alternativt ved endocarditis, og ved knogle-/led-infektion et Echinocandin . Langvarig efterbehandling med fluconazol er oftest nødvendig. Ved hepatosplenisk eller renal candidiasis eller peritonitis anvendes initialt et echinocandin eller Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) og såfremt der foreligger et følsomt candida isolat, Fluconazol som konsoliderende behandling. Ved CNS-infektion og endophthalmitis er echinocandiners penetration ikke sufficient og første valg er liposomalt Amphotericin B ofte kombineret med Flucytosin *, alternativt Voriconazol eller højdosis Fluconazol . I alvorlige tilfælde af endophthalmitis suppleret med vitrektomi og eventuelt intravitreal amphotericin B. Esophageal candidiasis: Fluconazol er førstevalg. Cystitis: Ved tilfælde uden urinkateter anvendes Fluconazol . Ved urinkateter er primærbehandling skift af kateter, der ofte vil være kurativt uden anden behandling. Ved fluconazol-resistent verificeret vedvarende candida cystitis kan der anvendes instillation af konventionelt (ikke liposomalt) Amphotericin B 50 mg/liter forudsat verificeret vedvarende candida cystitis. *Ikke markedsført, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandlingsvarighed Candidæmi: Minimum 14 dage efter sidste positive bloddyrkning og resolution af symptomer. Ved Candida- endokarditis, -endophtalmitis, -osteomyelitis, -mediastinitis eller ved protese/fremmedlegeme-associeret infektion, hvor protesen eller fremmedlegemet ikke kan fjernes operativt, er den anbefalede behandlingslængde minimum 6 uger og kan i nogle tilfælde være livsvarig pga. Candida biofilmdannelse. Indikation Situation Præparatvalg Candidæmi, Candida peritonitis eller anden invasiv abdominal infektion Initial/empirisk behandling 1.valg: Echinocandin 2.valg: Liposomal amphotericin B Fluconazol-følsomt isolat Fluconazol Candida endocarditis Empirisk. Klap/protese kirurgi oftest påkrævet Liposomalt amphotericin B +/- flucytosin** eller Echinocandin +/- flucytosi CNS-infektion Endophtalmitis Initial behandling I svære tilfælde af endophtalmitis suppleret med vitrektomi og evt. intravitreal amphotericin B Liposomal amphotericin B* +/- flucytosin** Konsoliderende ved følsomt isolat Højdosis fluconazol eller voriconazol * Ambisome® har bedre effekt end de øvrige lipidformuleringer ved CNS-infektioner (5105) (5106) . ** Flucytosin er ikke markedsført, men det kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Empirisk behandling Da overlevelsen ved candidæmi er størst ved tidligt indsat behandling, kan...)
Overproduktion af gastro-entero-pankreatiske endokrine hormoner (...kanalen (GEP-NENs) og 25 % i lungerne. De hyppigste primære lokationer for GEP-NEN er tyndtarm (oftest ileum), pankreas og appendix. Kolorektal og gastrisk NEN er mindre hyppigt. Der er samme incidens for mænd og kvinder. Diagnosealderen er hyppigst mellem 50-70 år. Ved diagnosetidspunktet vil ca. 1/3 af patienterne have lokaliseret sygdom, 1/3 har regionale metastaser og 1/3 har fjernmetastaser. Terminologi, grad og stadie-inddeling Den patologiske diagnose stilles ved vækstmønstre samt immunhistokemi med de neuroendokrine markører som synaptophysin og chromogranin A (CgA). Bestemmelse af Ki-67 index (proliferations index) er obligatorisk. NEN inddeles vha. Ki-67 indexet og differentieringen i neuroendokrine tumorer (NET) og neuroendokrine carcinomer (NEC) (Tabel 1). Veldifferentierede, grad 1 (Ki-67-index 20) tumorer, defineres som NET. Lavt differentierede grad 3 tumorer defineres som NEC. Tabel 1. Klassifikation af NEN Ki67-index Differentiering NET G1 20 Højt NEC G3 > 20 Lavt Stadie Der benyttes TNM klassifikation til stadieinddeling. Somatostatin receptor scanning udføres med positron emission tomography (PET) med 68 Ga eller 64 Cu , koblet til en somatostatin-analog og skal altid kombineres med en diagnostisk CT. Ved G3 NET og NEC bør der udføres 18 FDG -PET. Symptomer og komplikationer NEN kan være enten “fungerende” (producerer specifikke symptomgivende hormoner) eller ikke-fungerende (60-70 %). De fleste uden hormonproduktion er asymptomatiske og opdages tilfældigt. Symptomer ved fungerende NEN domineres af det specifikke hormon der produceres og har en meget heterogen præsentation. Den hyppigste manifestation ses ved dissemineret tyndtarms NET som oftest vil producere serotonin og kan...)
Gastro-øsofageal reflukssygdom (...kan udløses fra øsofagus og kan til forveksling ligne kardiale smerter. Epidemiologiske undersøgelser viser, at op mod 40 % af den voksne befolkning jævnligt generes af halsbrand, således 7-10 % dagligt, 10-20 % ugentligt, og 20-40 % månedligt. Halsbrand optræder ofte som et normalfysiologisk fænomen, fx efter et måltid, og kun et mindretal konsulterer læge pga. symptomet. Diagnostik Symptomevaluering, herunder vurdering af evt. alarmsymptomer/fund (fx dysfagi, uforklaret vægttab, opkastninger, abdominal udfyldning, anæmi etc.), er vigtig. Endoskopi har en lav sensitivitet til at diagnosticere reflukssygdom og må derfor betragtes som et diagnostisk supplement, som er værdifuldt til vurdering af sværhedsgraden af den patologi, som forårsager symptomerne, og til påvisning af evt. komplikationer (fx Barretts øsofagus) samt til at udelukke differentialdiagnoser som ulcussygdom, andre årsager til øsofagitis (eosinofil, svampe, medikamentel) og cancer. Mange patienter med generende reflukssymptomer har normal endoskopi. Prøvebehandling i 1-2 uger med en syrepumpehæmmer uden forudgående øsofagoskopi har ringe diagnostisk sensitivitet for reflukssygdom. Et positivt respons på behandlingsforsøget kan være udtryk for placeboeffekt eller for anden underliggende patologi, fx ulcussygdom . Manglende respons på behandlingen taler noget imod, men kan...)
Hortons hovedpine (klyngehovedpine) (...kan benyttes, hvis ilt ikke er effektivt eller tilgængeligt. Andre anvendelsesområder: Sumatriptan intranasalt. 10-20 mg, maksimal døgndosis 40 mg, doseringsinterval mindst 2 timer. Orale formuleringer af triptaner og analgetika er oftest for længe om at virke og anbefales ikke. Se evt. også triptaner. Forebyggende behandling Andre anvendelsesområder: Verapamil depottabletter er førstevalg til forebyggelse af klyngehovedpine (6676) . Der kan...)
Svær overvægt (...kan godt have et BMI > 30 og være sund, men det er vigtigt, at patienterne vurderes individuelt (5895) . Man har de seneste år opereret med begrebet metabolisk sund svær overvægt (Metabolically Healthy Obese) (6295) (6296) , hvor disse personer adskilles fra de tilsvarende usunde. Ifm. med denne opdeling ser fysisk aktivitet ud til at spille en vigtig rolle, men også at personer som på et tidspunkt karakteriseres med metabolisk sund svær overvægt, på trods af dette er i øget risiko for at udvikle overvægts-relaterede følgetilstande (5895) . Indikationen for farmakologisk behandling af overvægt og svær overvægt bør altid være, at behandlingen medfører en vægttabs-relateret sundhedsgevinst hos voksne med 1) BMI > 30 kg/m 2 eller 2) BMI > 27 kg/m 2 (eller taljemål > 80 cm (kvinder)/> 94 cm (mænd)) med samtidige komplikationer, som type 2-diabetes, hypertension, hjerte-kar-sygdom søvnapnø, knæartrose mv. (se under Komplikationer). Inden behandlingen opstartes bør patienten informeres grundigt om betydningen af en samtidig non-farmakologisk indsats (se nedenfor), det forventede vægttabs størrelse, om det valgte præparats virkning og bivirkninger samt om at patienten ved ophør af den farmakologiske behandling kan forvente en vægtøgning. Virkning af præparat ophører, når behandlingen ophører. Under behandlingen bør patienten løbende informeres om ovenstående forhold (6297) . Derudover er det vigtigt at sikre sig, at patienten ikke har en aktiv spiseforstyrrelse, da vægttabsindsatser kan være en kontraindikation i forbindelse med en spiseforstyrrelse (fx BED). Sundhedseffekter af vægttabsbehandling Kirurgisk behandling af svær overvægt med store (gennemsnit 25-30 % af udgangsvægten) og blivende vægttab (opretholdt over adskillige år) er associeret med reduceret dødelighed og reduktion af de mange overvægts-relaterede komplikationer ved svær overvægt (se afsnit om Kirurgi). I modsætning til kirurgisk behandling er vægttab opnået ved livsstilændringer og farmakologisk behandling ofte relativt små og midlertidige. I Look AHEAD-studiet, der har været det længste og mest intensive studie med konventionel vægttabsintervention hos personer med type 2-diabetes, fandtes efter 10 år ingen ændring i total mortalitet eller i kardiovaskulære endpoints (3530) . I post hoc analyser (6298) (6299) har man dog fundet, at deltagere, der kunne vedligeholde et vægttab på mindst 7 % (4 år efter afslutningen af studiet, kombineret med øget fysisk aktivitet), faktisk fik reduceret både forekomsten af kardiovaskulær sygdom og total dødelighed med mellem 20-60 %. Man må dog have in mente, at disse post hoc analyser er observationsstudier, som ikke var justeret for socioøkonomisk status. Det er derfor muligt, at det er effekten af social ulighed man har målt snarere end effekten af vægttabet. I et observationsstudie af et repræsentativt udsnit af patienter med type 2-diabetes i almen praksis i Danmark fandt man ingen sammenhæng mellem vægttab og 13 års forekomst af kardiovaskulær sygdom eller total dødelighed (3531) . I en metaanalyse af vægttabsstudier fandt man, at livsstilsinterventioner med henblik på vægttab hos personer med overvægt resulterede i let nedsat dødelighed (4592) . Det kan dog ikke umiddelbart konkluderes, om det var kostændringerne, motionen eller vægttabet i sig selv, der var årsagen. En metaanalyse af langtidsopfølgning af livsstilsbaserede vægttabsindsatser til patienter med type 2 diabetes eller prædiabetes, viste at indsatserne ikke reducerede forekomsten af hjertekar-events og ikke reducerede dødeligheden. Studier af vægttab opnået ved forskellige livsstilsinterventioner er således ikke entydige i forhold til om der opnås en reduktion i forekomsten af hjerte-kar-sygdom eller dødelighed. Observationsstudier tyder på at vægttab skal være af en vis størrelse og opretholdt i flere år, hvis der skal opnås effekt på kardiovaskulær sygdom og mortalitet. Et stort antal interventioner har dog vist, at selv mindre vægttab (ca. 5 % efter 1 år) er i stand til at forbedre og forbygge nogle af de overvægts-relaterede sygdomme, især type 2-diabetes. I relation til type 2-diabetes har flere nyere studier vist, at vægttab på omkring 15 kg (svarende til ca. 15 %) vedligeholdt i 2 år medfører remission af type 2-diabetes hos 70-80 % (4926) . Større og vedvarende vægttab kan forbedre dyslipidæmi og hypertension , men der savnes god dokumentation for effekt på kardiovaskulære events. Det er et grundlæggende problem, at kun de færreste er i stand til at opretholde et opnået vægttab gennem lang tid, da stigende vægt (rebound) oftest resulterer i, metaboliske forbedringer efter vægttabet forsvinder igen. Man må dog også være opmærksom på, at vægttabsindsatser også kan have skadelige effekter. Fx. er afkalkning af knoglerne en kendt bivirkning til store vægttab, og en langtidsopfølgning af LookAHEAD studiet viste øget forekomst af osteoporotiske frakturer med Number needed to harm på 90 (6300) (6301) . Ved konventionel behandling af svær overvægt er sandsynligheden for at opnå blivende normalvægt lille, hvorfor svær overvægt kan betragtes som en kronisk tilstand. Derfor anbefales det at råde personer med overvægt (BMI 25-30 kg/m 2 ) uden komplikationer med øget abdominalomfang til en sundere livsstil, der kan imødegå vægtøgning (5400) . Beregn BMI her: Typer af behandling Non-farmakologisk behandling Kost Fysisk aktivitet Adfærdsændring Farmakologisk behandling Amfepramon Orlistat Naltrexon-bupropion Human GLP-1-receptor agonist Phentermin - topiramat Kirurgisk behandling Non-farmakologisk behandling Kost En energireduceret kost er afgørende med henblik på at opnå et vægttab. I Nordisk Næringsstofsanbefalinger (2318) foreslås, at energireduktionen primært opnås ved at reducere indtaget af fedt, kulhydrater og alkohol. For børn, der stadig vokser i højden, anbefales vægtvedligeholdelse frem for vægttab. Hos voksne nedsættes det daglige energiindtag med 500-1.000 kcal de første måneder, hvilket gennemsnitligt medfører et vægttab på 0,5-1 kg/uge. Valg af energitrin må afpasses efter overvægtens grad, alvoren af evt. komplikationer og patientens motivation. Det er vanskeligt med almindelige fødevarer at opnå en lødig og afvekslende diæt ved energiindtag på 800 kcal/dag, hvorfor diæten bør suppleres med et kombineret vitamin-mineralpræparat. Very Low Calorie Diet (VLCD) i form af næringspulvere med et energiindhold på 600-800 kcal har dokumenteret effekt og kan anvendes initialt som eneste næring eller senere som måltidserstatning. VLCD har i nyere studier vist sig at være en mulighed i op til 20 uger med gode effekter på både vægttab og blodsukkerregulering hos personer med type 2-diabetes (4926) (4927) . Det er dog vigtigt at konsultere personer med viden om sådanne produkter, fx en autoriseret klinisk diætist inden påbegyndelse af et længerevarende VLCD-forløb. VLCD-behandling alene frarådes bl.a. til børn, patienter med hjertesygdom og gravide. Efter et tilfredsstillende vægttab på VLCD må energitilførslen langsomt øges, indtil vægten er stabil på en ernæringsmæssig forsvarlig og for patienten acceptabel kost. Den anbefalede kost er svarende til de officielle 7 kostråd med et højt indtag af frugt, grønt og fuldkornsprodukter (5399) . Betydningen af en langsigtet ændring af livsstilen, der både involverer kostomlægning og tilstrækkelig motion, understreges af, at den opnåede vægtreduktion kun opretholdes af relativt få patienter på længere sigt (> 1 år). Langtidseffekten er især afhængig af intensiteten af opfølgningen, mens det har mindre betydning, hvilken diætform der anvendes. Langt de fleste tager dog de tabte kilo på igen. Et systematisk review og metaanalyse viser et gennemsnitligt bevaret vægttab på 1.8 kg efter 24 måneder ved højintensive livsstilsindsatser mhp. vægttab (6302) . Fysisk aktivitet Øget fysisk aktivitet er godt for sundheden generelt, men vægttabseffekten hos personer med svær overvægt er relativt beskeden. Fysisk aktivitet har dog i sig selv, også uden vægttab, en gavnlig virkning på en lang række overvægts-relaterede symptomer og sygdomme - også for personer med svær overvægt (4754) (6076) . Mens personer med let overvægt godt kan udføre vægtbærende motion som gang, løb og fitness, kan motionsformen til nogle personer med meget højt BMI med fordel være ikke-vægtbærende som fx svømning, roning og cykling. Ved fysisk aktivitet øges den magre legemsmasse på bekostning af fedtmassen. Med øget mager legemsmasse øges også den basale energiomsætningshastighed, hvilket kan medvirke til at vedligeholde et opnået vægttab (6303) (6304) . Selv almindelig motion i dagligdagen som trappegang, gåture og cykling kan således være med til at forebygge yderligere vægtøgning samt tilbagefald efter vægttab (5401) . Samtidigt øger fysisk aktivitet insulinfølsomheden og reducerer blodtryk og lipider, hvorved den samlede risikoprofil bedres. Hvis den øgede fysiske aktivitet kan opretholdes, er effekten uafhængig af evt. samtidigt vægttab. Værdien af understøttende foranstaltninger er stor. Hyppige patientkontroller med vejning, indskærpelse af ernæringsmæssig rådgivning, kost- og motionsdagbog samt opmuntring øger behandlingseffekten. Behandling i grupper er ressourcebesparende, og patienternes indbyrdes støtte bedrer overholdelsen af forskrifterne. Et væsentligt element for størrelsen af det opnåede vægttab efter 1 år skyldes mere de sociale understøttende foranstaltninger så som mødehyppigheden mv. end den ordinerede absolutte energireduktion og øgning i fysisk aktivitet (4923) . Livsstilsinterventioner generelt På trods af at mange typer livsstilsbaserede vægttabsindsatser er effektive til at opnå en lavere vægt på kort sigt, skal det pointeres at kun ganske få personer kan opretholde et betydende vægttab i det lange løb. Sundhedsstyrelsen fandt i deres systematiske litteraturgennemgang, at livsstilsindsatser med adfærdsændringer kombineret med øget fysisk aktivitet og en energi reduceret kost med henblik på vægttab resulterede i et gennemsnitligt varigt vægttab på 1,5 - 3,5 kg , målt efter 2 år (4923) . Et systematisk review og metaanalyse fandt 1.8 kg bevaret vægttab efter 2 år (6302) . Farmakologisk behandling Hvis der er indikation for et vægttab (jf. de overvægts-relaterede følgetilstande beskrevet ovenfor), og formodning om en vægttabsrelateret sundhedsgevinst kan farmakologisk behandling tilbydes som supplement til den motiverede patient, der ikke har tabt sig tilfredsstillende efter 3-6 måneder på non-farmakologisk behandling. Der foreligger dokumentation for effekten af op til 3,5 års farmakologisk behandling i kombination med kost- og livsstilsintervention (6305) . Disse studier viser, at selv vægttab på 3-5 kg fra udgangsvægten nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes og det metaboliske syndrom (734) . Denne effekt ses både ved farmakologisk og non-farmakologisk behandling af overvægt. Har patienten ikke opnået et vægttab på 5 % af udgangsvægten efter 12 uger, bør den farmakologiske behandling seponeres. Der er i 2022 publiceret et studie udført med børn, mellem 12-18 år, som fandt at farmakologisk-kombineret med non-farmakologisk behandling medførte et vægttab på ca. 15 % af udgangsvægten (6306) , men der er endnu ikke dokumentation for effekt af farmakologisk behandling af overvægt eller svær overvægt hos børn yngre end 12 år. SELECT studiet viste, at behandling med Semaglutid 2,4 mg/uge hos patienter med etableret hjertekarsygdom (men ikke type 2-diabetes), reducerede forekomsten af MACE og all-cause mortality (NNTT i 3½ år hhv. 65 og 106). Det er fortsat til debat hvilken plads semaglutid eller andre GLP-1 analoger skal have i behandlingen af patienter med kendt hjertekarsygdom og svær overvægt. Foreløbig er der ingen studier som har undersøgt om behandling af patienter, i medium eller lav kardiovaskulær risiko, påvirker risikoen for kardiovaskulær sygdom. Farmakologisk behandling af svær overvægt opdeles sædvanligvis i anoreksika og Malabsorptiva . Anoreksika nedsætter appetitten. Semaglutid (2,4 mg) er et anoreksikum af gruppen glucagon-lignende peptid-1 receptor agonister (GLP-1ra) og tages som én subkutan injektion ugentligt. Der er lavet en række randomiserede kliniske studier, som belyser effekten af semaglutid som vægttabsmedicin - STEP-studierne (A quick guide to the STEP trials), hvor det længste har opfølgning på ca. 40 måneder (6305) . Samlet har disse studier vist, at semaglutid i kombination med livsstilsintervention (non-farmakologisk behandling) giver vægttab på op til 15 % af udgangsvægten efter 40 ugers behandling. Ser man på, hvor mange som taber sig ≥ 15 % af deres udgangsvægt, har et studie fundet, at halvdelen af de patienter, som fik semaglutid reducerede vægten ≥ 15 %, mens det var 7 % blandt dem, der fik placebo (5896) (5897) (5898) . Liraglutid (3 mg) er et anoreksikum af GLP-1ra gruppen, og tages som én subkutan injektion dagligt. Der foreligger studier på op til 3 år, der viser et placebo-fratrukket vægttab på 4-6 kg (5-6 %) efter 1 år og 4,3 % efter 3 år (4593) (4928) . Et års data viser, at 33 % opnår et vægttab på mere end 10 % (mod 11 % i placebogruppen), og at efter 3 år opnår ca. 25 % dette. Anoreksika reducerer risikofaktorer for følgesygdomme (2664) (4589) , men der savnes langtidsstudier. Et tredje middel i denne gruppe er et kombinationspræparat bestående af opioidantagonisten naltrexon og antirygemidlet bupropion. Denne kombination nedsætter fødeindtaget og giver efter ét års behandling et placebo-fratrukket vægttab på 5-6 % af udgangsvægten svarende til 5-6 kg. Efter ét års behandling opnår ca. 35 % et vægttab på mere end 10 %, mens ca. 20 % opnår dette i placebobehandling (3528) (3529) . Malabsorptiva virker ved at nedsætte fødeoptaget i tarmen. Orlistat er det eneste middel i den gruppe, og orlistat begrænser fedtoptagelsen i tarmen ved hæmning af mave-tarm-kanalens lipaser. Efter 1 års behandling med orlistat (120 mg x 3 dgl.) er vægttabet 2,5-3,5 kg større sammenlignet med placebo (4922) . Et studie med orlistatbehandling (120 mg x 3 dgl.) i 4 år viste et vægttab på 2,2-2,8 kg sammenlignet med placebo. I dette studie var behandling med orlistat associeret med en 37 % reduktion i udviklingen af type 2-diabetes (734) . Præparatvalg Semaglutid (2,4 mg ugentligt) er vist at medføre vægttab på 14-15 % af udgangsvægten, liraglutid (3 mg dagligt) på 10 %. Naltrexon og bupropion (2 tbl. X 2 dgl.) op til 5-7 % og orlistat (120 mg x 3 dgl.) på 5 % (4929) . Liraglutid og semaglutid skal tages som en subkutan injektion, og de to andre stoffer tages som tabletter. Valget af præparat må tages under hensyntagen til patient præference, effekten, bivirkninger, kontraindikationer og prisen. Der foreligger ingen konsensus om, hvilket præparat der skal være førstevalg, så det må indtil videre bero på en individuel vurdering mellem patient og læge. Hos patienter med hjertekarsygdom overvejes semaglutid dog som førstevalg. Som udgangspunkt frarådes kombination af flere præparater grundet manglende evidens og øget risiko for bivirkninger. Orlistat er også markedsført i en svagere receptfri håndkøbsversion på 60 mg. Med denne dosis opnås ca. ⅔ af vægttabseffekten i forhold til den dobbelte receptpligtige dosis (4594) . Bivirkningerne er lidt svagere for 60 mg tabletterne i forhold til 120 mg tabletterne (se disse). Orlistat 60 mg anbefales indtil videre kun anvendt i 6 mdr., hvorefter patienten anbefales at henvende sig til egen læge mht. den videre behandling. Kirurgisk behandling Hvis non-farmakologisk og farmakologisk behandling ikke er tilstrækkelig i forhold til. at opnå de ønskede sundhedsmæssige effekter, er kirurgisk behandling et alternativ blandt personer med den sværeste overvægt. I Danmark tilbydes gastrisk bypass og sleeve gastrectomi, begge udført laparoskopisk. Det maximale vægttab opnås ca. 2 år efter operationen og er på 25-30 % af udgangsvægten svarende til 25-50 kg afhængig af udgangsvægten. Vægttabene er mere permanente end ved andre former for vægttabsbehandling. Observationsstudier tyder på, at det større vægttab medfører overbevisende effekt på komplikationer som type-2 diabetes , hjerte-kar-sygdom og søvnapnø samt en reduktion i den øgede dødelighed ved svær overvægt (2176) (4595) (4930) . Patienter med BMI > 35 kg/m 2 ledsaget af sværere overvægts-relaterede komplikationer og patienter med BMI > 40 kg/m 2 kan henvises til vurdering af indikation for kirurgisk behandling i offentligt regi. Kirurgisk behandling af svær overvægt kan...)
Alkoholafhængighed (...kan krampetærskelen sænkes. Det er vigtigt at få patienterne undersøgt for ko-morbide tilstande. De optræder hyppigt, dels somatiske og dels psykiske (især depression , angst og personlighedsforstyrrelser). Psykiatriske lidelselser interagerer med behandlingen af afhængighed og skal adresseres sideløbende. Det er vigtigt at erkende, at behandlingen af den ko-morbide tilstand hyppigt ikke kan stå alene, når der er tale om afhængighed. Men hvis den co-morbide tilstand ikke bringes under kontrol, er risikoen for recidiv betydeligt større. De bedste behandlingsresultater opnås, hvis behandleren mestrer behandlingen af både den psykiske lidelse og afhængighedstilstanden (National Klinisk Retningslinje: Udredning og behandling af personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse ). Livsstilstilpasningen af afhængigheden består af et forløb med en struktureret terapiform, fx kognitiv adfærdsterapi. Nogle patienter er glade for selvhjælpsgrupper, som både findes i det offentlige behandlingsregi, og i form af Anonyme Alkoholikere. Hvis det lykkes at holde patienten recidivfri i et år, samtidig med at patientens sociale, fysiske og psykiske tilstand rettes op, er prognosen i forhold til recidivfrihed bedre. Den farmakologiske behandling af alkoholafhængighedssyndromet omhandler den akutte behandling af følgetilstande (abstinenser), midler der nedsætter trangen til alkohol (anticravingmidler) samt forebyggende behandling med disulfiram . Patienter der i starten ønsker at være sikre på ikke at få tilbagefald, kan tilbydes disulfiram. Samtidigt bør patienterne informeres om anden medicinsk behandling af alkoholafhængighed. Normal praksis er kun at give et trangdæmpendemiddel ad gangen. Præparatvalg Sundhedsstyrelsen har i november 2018 udsendt opdaterede Nationale kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed (3117) . De kliniske retningslinjer er forældede og skal revurderes. I retningslinjerne tages der stilling til, hvordan de 4 godkendte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed ( acamprosat , disulfiram , nalmefen og naltrexon ) indbyrdes forholder sig til hinanden for personer, som ønsker afholdenhed/reduktion af alkoholforbrug. Det slås fast, at medikamentel behandling skal gives sammen med struktureret samtalebehandling. Der er kun svag evidens for forslagene i retningslinjerne. Alkoholafhængige, der ønsker længerevarende afholdenhed, bør tilbydes acamprosat eller naltrexon før eller i kombination med disulfiram. Alkoholafhængige, der ønsker reduktion i alkoholforbruget, bør tilbydes naltrexon i stedet for acamprosat eller nalmefen. For personer, der har et storforbrug af alkohol, vil en reduktion af forbruget medføre en reduktion i omfanget af alkoholrelaterede skader - selvom forbruget evt. stadig ligger over det anbefalede. Stoffer der modvirker alkoholtrang Acamprosat . Langvarig alkoholindtagelse medfører en nedregulering af GABA-(Gaba Amino Buturic Acid) systemet, et hæmmende system, med potentielt øget rastløshed til følge. Acamprosat stimulerer GABA-systemet og har desuden en specifik hæmmede virkning på NMDA-receptoren, et stimulerende system. Der foreligger placebokontrollerede studier med omkring 4.000 deltagende patienter, og stoffet har dokumenteret effekt på følgende effektmål: Total afholdenhed Antal afholdende dage Varighed af afholdenhed Fastholdelse i behandling. Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat er stor grad af trang og samtidige angstsymptomer. Stoffet kan tilbydes patienter, der er i behandling for alkoholafhængighed, og gives op til 1 år. Som med andre psykofarmaka bør man aftale en aftrapning med patienten. Behandling kan starte umiddelbart efter abstinensbehandling. Det bør på forhånd nøje drøftes med patienterne, om de er villige til at følge behandlingen. Acamprosat kan suppleres med disulfiram, hvis der er problemer med craving, uro og høj risiko for impulsive tilbagefald, som ikke dæmpes nok af acamprosat i sig selv. Patienten understøttes på denne måde af den ydre kontrol fra antabus. Der skal tages hensyn til patientens leverstatus og kognition i forbindelse med risiko for at drikke under medicinering med antabus. Det er vist, at en kombination af stofferne er mere effektiv end hver af stofferne for sig (186) og resulterer i færre alkoholrelaterede indlæggelser (270) . Naltrexon er en opioidantagonist (kompetitiv antagonist til hovedsageligt my- og i mindre grad kappa-receptorerne), der modvirker den belønnende effekt af alkohol, der medieres gennem my-receptorerne. Den antagonistiske virkning på kappa-receptorerne spiller muligvis også en rolle, særligt ved kronisk alkoholafhængighed, hvor den hæmmende kappa-receptor tonus er opreguleret (5708) . Et Cochrane review fra 2010 (1860) viste, at naltrexon reducerede risikoen for recidiv og var med til at fastholde patienterne i behandling. Endvidere nedsætter naltrexon antal dage med stor alkoholindtagelse og craving. Det er uklart, om naltrexon har effekt i langtidsbehandling. Naltrexon synes mest effektivt til behandling af patienter med tidlig debut, dvs. før det 25. år, af alkoholafhængighedssymptomer, samtidigt med, at der ofte er en mere tydelig familiær disposition hos denne gruppe patienter. Det er vigtigt, at ordinerende læge er opmærksom på eventuelt brug af opioider (også i form af codein), idet naltrexon kan mindske eller forhindre effekten af opioider og dermed udløse abstinenssymptomer og evt. smerter. Endvidere kan indgift af store doser opioider med lang halveringstid (fx methadon) eller i depotformulering til personer i naltrexonbehandling medføre respirationsdepression og livstruende opioidforgiftning, når blokaden ophører. Hos personer i substitutionsbehandling med methadon eller buprenorphin vil naltrexon således ikke være en mulighed. Opioidblokkere må ikke anvendes ved samtidig opioidbaseret smertebehandling, da de kan udløse smertegennembrud. Hos personer med opioidinduceret tolerance kan de desuden fremkalde opioidabstinenssyndrom. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende er i naltrexonbehandling. Nalmefen påvirker ligeledes det centrale opioidsystem. Det er en invers agonist til my-receptoren, en svag partiel agonist til kappa-receptoren og en antagonist til delta-receptoren (dog med lav affinitet). Det inddrager således flere af opioidreceptorerne end naltrexon i sin virkningsprofil og ændrer derfor dynamikken mellem de forskellige opioid-receptorer. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende har fået ordineret nalmefen og kan være under påvirkning af stoffet. Det bør desuden sikres, at patienten er klar over vigtigheden af at oplyse tidspunktet for sidste indtag af nalmefen, hvis behandling med opioid bliver nødvendig. Disulfiram Disulfiram er en enzymhæmmer, der hæmmer alkohols nedbrydning på overgangen fra acetaldehyd til eddikesyre. Hvis der drikkes alkohol, fremkaldes en akut acetaldehydforgiftning. Der er store individuelle forskelle i tolerancen, ligesom størrelsen af disulfiramdosis har betydning. Ved normal disulfiramdosering er ca. 2 g alkohol nok til at udløse en let, men mærkbar reaktion. Reaktion kan dog ses efter indtagelse af mindre end 2 g alkohol. Skal anvendes med forsigtighed ved fremskreden leverlidelse. Behandlingen skal opvejes mod den leverlidelse, der er forårsaget, og evt. forværres, af et aktivt alkoholmisbrug. Bivirkninger og toksisk effekt af disulfiram er dosisafhængig og relateret til allerede etableret alkoholisk leversygdom og lavt serum albumin, som medfører øget fri mængde af metabolitter. Der bør derfor iværksættes test af lever og nyreparametre samt ses efter tegn på immunreaktion inden opstart af behandling. I sjældne tilfælde (1 af 30.000 behandlede pr år) ses fatal hepatitis, som ikke er dosisafhængig. Endvidere ses i sjældne tilfælde psykoser, konfusionstilstande, epileptiforme kramper samt perifer neuropati og optisk neuritis, som er dosisafhængig (5706) (5707) . Disulfiram er kun indiceret hos patienter, som ønsker total afholdenhed. Hvis dette holdes for øje, bliver disulfiram mere opfattet som en støtte end en frihedsberøvelse. Patienter med alkoholafhængighed kan som regel slippe disulfiram gradvis efter ca. 1 år, men mange ønsker at fortsætte i længere tid af hensyn til deres personlige tryghedsfølelse. Andre tager stoffet i perioder, hvor de skønner faren for tilbagefald øget. Virkning af alkohol efter indtagelse af disulfiram. Ved svag reaktion forekommer ansigtsrødme, hjertebanken, pulsacceleration, hurtig respiration, pulserende hovedpine. Ved middel reaktion forekommer kvalme, opkastning, bleghed, hypotension. Ved kraftig reaktion forekommer besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps, i sjældne tilfælde hjertestop. Behandling af kraftig reaktion er lejring med hovedet lavt. I tilfælde af truende kredsløbskollaps, blodtryksfald mv. gives tillige dopamin i.v. under overvågning. Lettere reaktioner afsvækkes af antihistaminika . Der foreligger kun få randomiserede studier over stoffets effektivitet, men konklusionen er, at skal det gives, bør det være under kontrollerede former. SSRI Selvom serotoninsystemet er involveret i alkoholafhængighed, er der i dag ingen dokumentation for effekt af SSRI på selve alkoholafhængigheden. Derimod er stofferne effektive til behandling af depression- og angstsygdomme, som er hyppige ledsagefænomener hos alkoholafhængige, og præparaterne tåles godt af disse patienter. Revurdering af behandling Ved behandling med disulfiram bør der følges med kontrol af leverfunktion ALAT/ASAT og gammaglutamyl enten ved egen læge eller hos læge i rusmiddelcenter i 3 mdr efter behandlingstart eller efter vurdering. Ved opstart bør man hos ældre personer være opmærksom på mulig langsom metabolisme og nedsat udskillelse, hjerte og leversygdomme og kognitive probleme. Polyfarmaci hos ældre patienter giver større risiko for interaktioner og utilsigtede bivirkninger. Hvis der er kognitive og eller hukommelsesproblemer kan den ældre være mere udsat for accidentiel eller vanemæssig alkoholindtagelse og det bør derfor vurderes om det er sikkert at udskrive disulfiram til den enkelte. Disulfiram i sig selv kan forværre en dementiel tilstand. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Kontraindikationer ved nedsat leverfunktion Acamprosat Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion (kan...)
Hepatitis A (...kan også overføres direkte fra person til person. Hepatitis A er derfor udbredt i områder med dårlige sanitære og hygiejniske forhold. Lande med moderat til høj risiko . Antallet af anmeldte tilfælde af akut hepatitis A i Danmark har de seneste år ligget under 50, hvoraf under halvdelen er smittet i udlandet. Inkubationstiden er 4-6 uger. 70-80 % af voksne udvikler en akut leverbetændelse, mens det kun er tilfældet for 40-50 % af børn i alderen 6-14 år og 50 år har særlig risiko for alvorligt forløb af hepatitis A. Der er to vacciner, Havrix® og Vaqta®, udelukkende mod hepatitis A på markedet. Begge indeholder inaktiveret HAV dyrket på cellekulturer og anvender aluminiumsalt som adjuvans. Vaccinerne er registeret til voksne og børn > 1 år. Der anvendes halv dosis (0,5 ml) til børn, for Vaqta® i alderen 1-17 år og for Havrix® i alderen 1-16 år. Næsten alle raske immunkompetente serokonverterer efter første dosis givet i.m. og er beskyttede i op til 5 år. Efter revaccination med 2. dosis opnås langvarig beskyttelse, 30-40 år. Booster-dosis kan gives op til 10 år efter første dosis. Vaccinerne er udskiftelige, hvilket betyder at man kan booste Havrix® med Vaqta® og omvendt. Internationalt er der enighed om, at der for raske og immunkompetente gælder at hvis der er givet to hepatitis A-vacciner og minimumsintervallerne er overholdt, regnes personen for livsvarigt beskyttet mod hepatitis A. Der er derfor ikke behov for booster-dosis, heller ikke selvom det anbefalede interval imellem vaccinationerne er overskredet. Hepatitis A-vaccinen kan gives umiddelbart før afrejse og kan også anvendes forebyggende op til 14 dage efter eksposition. Der er registret kombinationsvacciner mod hepatitis A og - B, Twinrix® og Ambirix®, som kan anvendes til beskyttelse mod hepatitis A. Incidensen af hepatitis A hos rejsende er faldet betydeligt over de seneste årtier og er på de fleste turistmål < 1 pr. 10.000 rejsende pr. måned. Der anbefales dog forsat vaccination mod hepatitis A til alle voksne og børn over 1 år, der rejser uden for Vesteuropa, Nordamerika og Oceanien. Immundefekte og -supprimerede, der ikke forventes at kunne serokonvertere efter vaccination, kan...)
Arvelig tyrosinæmi type 1 og Alkaptonuri (...nsyre ikke kan nedbrydes. I stedet ophobes syren i kroppen og gør urin, hud og sclera mørk (okronose), giver smerter og inflammation af led og kan forårsage ...)
Hoste (...kan ved infektion med Adenovirus eller Mycoplasma Pneumoniae vare op til 8 uger og efter infektion med Bordetella Pertussis (kighoste) vare op til 12 uger. Hos børn er persisterende bakteriel bronkitis, en relativ hyppig årsag til kronisk våd hoste og i disse tilfælde er behandling med antibiotika effektiv med en number needed to treat (NNT) på 3 (4833) . Årsager til kronisk hoste er mange og kan være pulmonale (fx astma, lungetumorer, kronisk bronkitis, bronkiektasier, lungefibrose mm.) eller ekstrapulmonale (fx bihuleproblemer, gastroøsophagal refluks, hjertesygdom, behandling med ACE-hæmmer m.m.). Vedvarende hoste kan også ses efter overstået COVID-19. En ikke ubetydelig gruppe af patienter med kronisk hoste er meget svære at behandle (4453) . Nogle af disse patienter har uforklarlig hoste, dvs. kronisk hoste, som man ikke kan finde årsagen til, mens andre kategoriseres, som havende refraktær hoste, dvs. hoste som kan tilskrives fx astma, rhinitis eller gastroøsofagal refluks, men som ikke bedres tilfredsstillende ved behandling af disse tilstande. Den kroniske hoste kan nedsætte livskvaliteten betragteligt på grund af smerter fra brystkassen og urininkontinens og i svære tilfælde kan...)
Ændringer i plasma-natrium (...kan skelnes mellem: Dehydrering (vandmangel med negativ væskebalance og vægttab). Natrium/kaliumoverskud (positiv væskebalance [vægtøgning] med overskud af natrium og kalium i kroppen pga. indgift af natrium og kalium som ikke udskilles tilstrækkeligt evt. pga. behandling med loop diuretika). Saltforgiftning ved accidentiel saltindtagelse (meget sjældent). Ved dehydrering med betydende hypovolæmi vurderet ud fra vitalparametre (blodtryk, puls, kapillærrespons, hudtemperatur) behandles med bolus Ringer-laktat/acetat eller 0,9 % NaCl 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) til effekt. Når der ikke er betydende hypovolæmi, korrigeres vandmanglen med vand p.o./sonde eller hypotone i.v.-væsker ud fra plasma-natrium og legemsvægt. Ved natrium/kaliumoverskud er behandlingen primært reduktion af natrium/kalium indgift og øgning af udskillelsen (eks. med kortvarig behandling med thiazid diuretika , spironolacton og om muligt pauseres evt. loop diuretika ). Det kan dog - trods vandoverskud - være nødvendigt også at behandle disse patienter med vand. Accidentiel saltforgiftning er sjældent og kræver specialistviden at behandle, kontakt Giftlinjen og/eller se behandlingsalgoritme i Fatal case of hospital-acquired hypernatremia (5347) . Det er vigtigt at korrigere hypernatriæmi (bl.a. for at undgå svær tørst/delir). Stort og hurtigt fald i plasma-natrium kan dog forårsage hjerneødem. Undgå derfor fald > 10 mmol/l/døgn. Er patienten vågen og kan observeres cerebralt, kan større fald accepteres. For uddybning af årsager til og behandling af hypernatriæmi se fx National behandlingsvejledning inklusiv Natriumfolder med væskeoversigt. Se også Lægemiddelstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds Informationsmateriale om i.v. væsker , bl.a. folder med oversigt over hyppigt anvendte i.v. væsker. Hyponatriæmi Defineres som plasma-natrium 144 mmol/l) Plasma-natrium måles hyppigt (ved P-Na 8 mmol/l/24 timer eller > 6 mmol/l/24 timer (risikopatient) oftest pga. store diureser: 10 ml/kg vand po/sonde over 2 timer eller 10 ml/kg 5 % glukose iv over 2 timer (OBS hyperglykæmi og korrektion af målt P-Na) Ved fortsat ukontrollabel stigning i P-Na pga. store diureser kan der anvendes desmopressin 2 µg IV, eller 20 µg nasalt eller 120 µg smelt tablet. Gentages ved behov, evt. hver - 8. time. Thiaminmangel kan...)
Mandlig hypogonadisme (...kan således indebære nedsat androgenproduktion fra Leydigcellerne såvel som nedsat spermatogenese. I folkemunde opfattes hypogonadisme dog som ensbetydende med hypoandrogenisme (for lavt testosteron). Denne tilstand er en indikation for testosteronsubstitution, hvorimod testosteronebehandling ikke er indiceret med henblik på bedring af fertiliteten. Nedsat testosteronkoncentration kan skyldes en primær testikelsygdom (også kaldet hypergonadotrop hypogonadisme) fx som følge af testikelcancer, Testikulært Dysgenese Syndrom (TDS), Klinefelter syndrom mm. Det kan...)
Hypovolæmisk shock (shockbehandling) (...kanismer for at opretholde hjertets minutvolumen: Hjertefrekvensen og myokardiets kontraktilitet øges. Arteriolekontraktion omfordeler kredsløbet, hvorved perfusionen til livsvigtige organer som hjerne, hjerte, lever og diafragma søges bevaret på bekostning af den til ekstremiteterne. Venekonstriktion reducerer det venøse systems kapacitet for at opretholde/øge hjertets fyldning. Interstitiel væske rekrutteres ved øget lymfedrænage og ved regulering af det parakapillære kredsløb. Blodtryksfald optræder i reglen først, når det centrale blodvolumen er reduceret med 30 % og kan...)
Human papillomavirus (...kan forårsage cervixcancer, analcancer, peniscancer, tonsil -og pharynxcancer samt kondylomer. Antallet af tilfælde af HPV-relateret kræft i endetarmsåbningen er fordoblet sammenlignet med for 30 år siden, og der er flere yngre, der får sygdommen. Der findes over 100 typer HPV-virus, og heraf er mindst 12 typer er cancerfremkaldende, såkaldte højrisikotyper. Der gives 2 doser HPV-vaccine i alderen 12-14 år og 3 doser fra 15 år og opefter. Denne anbefaling er baseret på, at 2 doser givet til 9-14 årige medfører antistof-niveauer, der ikke er lavere end, hvad der opnås efter 3 doser hos kvinder i alderen 15-26 år. Pr. 1. september 2019 blev vaccinen tilbudt drenge, hvis de er fyldt 12 år 1. juli 2019 eller senere. Det er vist, at vaccination med HPV-vaccine kan forebygge udvikling af præmaligne genitale læsioner, præmaligne anale læsioner, cervixcancer og analcancer relateret til vaccine-specifikke HPV-typer. I alt 70 % af tilfælde af cervixcancer skyldes HPV-type 16 eller 18, Gardasil® 9-vaccinen beskytter herudover mod type 6, 11, 31, 33, 45, 52 og 58, og den forventes derfor at give en beskyttelse på 90 % mod HPV-associeret cervixcancer. Pr. 1. februar 2016 blev Gardasil® erstattet med Cervarix, og pr. 1.november 2017 er Gardasil® 9 indført i det danske børnevaccinationsprogram. Vedrørende bivirkningsprofilerne vurderet ved kliniske studier og postmarketing indberetninger, så er der indtil videre ikke påvist væsentlige forskelle i bivirkningsprofilerne mellem vaccinerne. Det anbefales, at der ved vaccination mod HPV ikke skiftes mellem vaccinerne, men at der færdigvaccineres med den vaccine, der blev givet ved første vaccination. Hvis Gardasil® er givet som primær vaccine, og denne ikke er tilgængelig, kan man dog erstatte de manglende doser med Gardasil® 9. Vaccinationsdækningen var markant faldende efter den megen omtale af mulige bivirkninger relateret til HPV vaccine i 2013-2015. I 2017 faldt antallet af indberettede mulige alvorlige indberetninger igen markant, og antallet er nu tilbage til perioden før 2013. Samtidig er der sket en stigning i antallet af vaccinerede piger til tidligere niveau. Der er ikke fundet videnskabeligt grundlag for en relation mellem vaccinen og de mange indberettede mulige bivirkninger. Se opgørelse fra SSI og Lægemiddelstyrelsens overvågning af bivirkninger ved HPV-vaccinen. Statens Serum Institut, EPI-NYT, uge 39 2017 . Sundhedsstyrelsen henstiller fortsat til, at alle mulige bivirkninger indberettes på www.meldenbivirkning.dk , med alle relevante oplysninger. Se endvidere Ny videografik om HPV-vaccinen . Se endvidere Det danske børnevaccinationsprogram . Human papillomavirus hos voksne kvinder og drenge Gardasil® 9 beskytter mod HPV-type 16 og 18, som udgør 70 % af de oncogene typer, samt mod type 6 og 11, som forårsager hovedparten af tilfælde af kondylomer. Den beskytter yderligere mod typerne 31, 33, 45, 52 og 58. Det vides endnu ikke, hvor længe beskyttelsen holder, eller om der på længere sigt er betydende forskelle mellem de forskellige vacciner, hvad angår beskyttelse mod cancer. Vaccination (mod egenbetaling) kan overvejes for kvinder i alderen 18-45 år. Derudover kan...)
Demens (...kan der opstå adfærdsforstyrrelser (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia, BPSD) så som apati/nedsat initiativ, depressive symptomer, aggression, vrangforestillinger eller hallucinationer. Ved Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom er de kognitive symptomer oftest fluktuerende (fra dag til dag, evt. time til time) og der forekommer ekstrapyramidale symptomer (langsomme bevægelser, stivhed, tremor) tidligt i forløbet samt lav konfusionstærskel herunder lav tærskel for delir, visuelle hallucinationer, REM-søvnforstyrrelser, autonome forstyrrelser og udtalt sensitivitet overfor antipsykotika. Diagnosen ICD-10 kriterierne for demens kræver, at der objektivt kan konstateres en signifikant nedsat hukommelse i forhold til alder og uddannelse. Samtidig skal mindst en anden kognitiv funktion (fx sprog, rumretningssans eller tænkning) være påvirket, og de kognitive deficit skal påvirke ADL (Activities of Daily Living)-funktioner. Det skal dog nævnes, at patienter i praksis kan have demens uden påvirkning af hukommelsen. Patienten må ikke være delirøs, og tilstanden skal have varet i mindst 6 måneder. Andre årsager til kognitive forstyrrelser, herunder anden sygdom, mangeltilstande, delir, depression samt alkohol- eller medicinbivirkninger skal udelukkes. Alzheimer-diagnosen stilles formelt på grundlag af diagnostiske kriterier for demens (ICD-10 eller DSM-5) samtidig med typiske symptomer på Alzheimers sygdom (831) (832) . Neurodegenerative sygdomme er fremadskridende sygdomme. MCI (Mild Cognitive Impairment) er et begreb, der dækker over patienter med lettere hukommelses- /kognitive problemer, hvor ICD-10 kriterier for demens ikke er opfyldt, fordi ADL-funktionerne ikke eller kun i meget lille grad, er påvirkede. MCI kan være udtryk for en begyndende neurodegenerativ demenssygdom og biomarkører kan bestyrke mistanken herom (se afsnittet Undersøgelser). Idet MCI kan forårsages af mange andre sygdomme (nogle behandlelige og reversible), er grundig udredning vigtig - også i denne patientgruppe. For Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom gælder andre, specifikke diagnostiske kriterier (1157) . Undersøgelser Der bør tages blodprøver (som minimum: rødt blodbillede, trombocytter, leukocytter, kreatinin, Na, K, Ca, glucose, albumin, ALAT eller ASAT, TSH, cobalamin, folat, SR/CRP) (833) (1294) , ekg og CT- eller MR scanning af hjernen. Sigtet med disse undersøgelser er primært at undersøge for medicinske tilstande (ofte behandlelige og reversible), der kan give et demenslignende billede, og kan normalt iværksættes af egen læge. Der skal også altid foretages en vurdering af kognitive funktioner som minimum med en kort kognitiv test. Der kan i sekundærsektor være behov for supplerende undersøgelser som for eksempel neuropsykologisk undersøgelse, lumbalpunktur med undersøgelser af bl.a. Alzheimermarkører (β-amyloid, total Tau og fosforyleret Tau), måling af hjernens metabolisme eller kortikal beta-amyloidaflejring med PET-scanning samt dopaminaktivitet i basalganglierne (PET eller SPECT scanning) (2854) , foruden neurologisk undersøgelse og psykiatrisk vurdering. Diagnosen bør som udgangspunkt hvile på sygehistorien. Man kan med fordel konsultere følgende i forhold til undersøgelsesmetoder ved demens: Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme . Gradsinddeling af demens Sværhedsgraden af demens har betydning for valg af præparat. I henhold til ICD-10 inddeles demens i 3 sværhedsgrader: Let demens : Sygdommen påvirker evnen til at udføre dagligdags aktiviteter, men patienten er stort set selvhjulpen eller klarer sig med ganske let støtte. Moderat demens : Patienten kan ikke klare sig uden hjælp fra andre. Svær demens : Tilstanden kræver kontinuerlig pleje og overvågning. Mini-Mental State Eksamination-skalaen (MMSE) kan være vejledende til at vurdere sværhedsgraden af demens, men det er den samlede kliniske vurdering, der ligger til grund for gradsinddelingen. Ved let demens er MMSE-scoren oftest over 20 point, ved moderat demens fra 10 til 20 point og svær demens almindeligvis under 10 point. MMSE-pointtal skal vurderes i forhold til patientens alder, uddannelsesniveau og specielt graden af sprogforstyrrelser, der kan give en lav score, alene fordi patienten ikke forstår den mundtlige instruktion eller kan...)
Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...kant bedret effekten af den antiinflammatoriske behandling og dermed prognosen for disse sygdomme. Der udvikles fortsat nye diagnostiske kriterier med baggrund i international konsensus, samtidigt bedres de diagnostiske muligheder. Ligeledes udvikles der løbende nye potente antiinflammatoriske stoffer med forskellige virkningsmekanismer. Karakteristika og behandling af artritissygdommene omtales i det følgende. Reumatoid artritis (RA) RA er en kronisk autoimmun sygdom karakteriseret ved perifer og symmetrisk artritis. Der findes internationale klassifikationskriterier, der ved seneste revision i 2010 lagde vægt på tidlig diagnostik. Sygdommen, hvis årsager er ukendte, udvikles ved et komplekst samspil mellem disponerende gener, miljøfaktorer som tobak og infektioner, nedsat selvtolerance, kvindekøn etc. Den symmetriske polyartritis tager udgangspunkt i synovium (cartilage-pannus junction) og involverer især små led i flere ledområder, ofte med affektion af hænder, fødder og håndled. Der er typisk morgenstivhed af mere end en times varighed og almensymptomer, primært træthed. Biokemisk kan ses forhøjet CRP, positiv IgM-reumafaktor og antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider (anti-CCP). Med tiden kan der forekomme radiologiske forandringer som erosiv knogledestruktion, hvis ikke patienten behandles hurtigt og aggressivt. Der er øget risiko for udvikling af osteoporose og hjerte-kar-sygdom. Tidligere så man i sygdommens senstadier noduli reumatici samt sjældnere serositis og vasculitis. Disse symptomer er blevet meget sjældne og bør fremover ikke forekomme ved tilstrækkelig behandling. Tidlig diagnostik og behandling er særdeles vigtig for prognosen. Patienter mistænkt for RA bør snarest henvises til speciallæge i reumatologi med henblik på at få fastlagt diagnosen, så de hurtigt kan starte behandling med et sygdomskontrollerende lægemiddel - (disease modifying anti-rheumatic drug) DMARD . Vurdering og behandling af RA er en specialistopgave. Når reumatologisk lidelse mistænkes, skal man være opmærksom på, at de moderne potente behandlingsmidler hæmmer patientens immunforsvar i en grad, der påvirker både bestående latente infektioner (TB, herpes zoster) og nye infektioner (pneumoni, Covid). Patienten bør tidlig i forløbet vurderes mhp. evt. re- og nyvaccinationer. Se også: Tilskud til vacciner til visse persongrupper Vaccination af patienter med reumatolgiske lidelser. NBV På området findes flg. behandlingsvejledninger: Medicinrådet: Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab: Leddegigt (NBV) , National Behandlingsvejledning. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742) . Aksial spondylartritis (axSpA) axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også kaldet ankyloserende spondylit eller Morbus Bechterew), og patienter uden røntgenforandringer, såkaldt non-radiografisk axSpA. Der forekommer familiær ophobning og genetisk disposition (association til vævstype HLA-B27) til sygdommene. Tilstanden er hyppigst hos mænd og debuterer oftest inden 45-års-alderen. Aksial spondylartritis omfatter mb. Bechterew, reaktiv artritis, artritis/spondylitis ved inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og mb. Crohn) eller psoriasis. SpA omfatter en gruppe af sygdomme med forskellige kliniske manifestationer og kan inddeles efter deres kliniske præsentation som enten overvejende aksial SpA eller overvejende perifer SpA. Der er således ikke tale om én sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der præsenterer sig forskelligt klinisk, men som har indbyrdes relationer. Dette forsøgt illustreret ved nedenstående figur. Se desuden NBV for området på danskreumatologi.dk . Kilde: Beyond the horizon: Innovations and future directions in axial-spondyloarthritis Debut mistænkes ved inflammatoriske ryg- og /eller ballesmerter af > 3 måneders varighed hos yngre (< 45 år). Karakteristika for SpA er følgende: • Inflammatoriske smerter i glutealregion og/eller ryg • Artritis* • Entesitis (hæl - fascia plantaris og achillesene) • Anterior uveitis* • Daktylitis • Positiv HLA-B27 • Psoriasis* • Crohn´s sygdom/colitis ulcerosa* • Godt respons på NSAID • Familiær disposition • Forhøjet CRP Tilstandende markeret med * øger særligt sandsynligheden for axSpA. AxSpA kan behandles med træning, NSAID , TNF-hæmmere , JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere . Internationalt anvendes forskellige klassifikationskriterier for sygdommen. De seneste er Assessment of SpondyloArthritis Society (ASAS) klassifikationskriterier for aksial og perifer SpA fra 2009, hvor formålet har været at kunne imødekomme tidlig diagnostik. MR-scanning af sacroiliacaleddene har fået en central placering. På området findes flg. behandlingsvejledninger: Dansk Reumatologisk Selskab: Aksial Spondylartritis , National Behandlingsvejledning. ASAS-EULAR: ASAS-EULAR recommendations for axial spondyloarthritis (3477) . Psoriasis artritis (PsA) Psoriasis artritis (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der rammer patienter med psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Sygdommen er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50 % ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med DMARD , TNF-hæmmere , IL-12/IL-23-hæmmer , IL-17A hæmmere eller JAK-hæmmere er således vigtig. Vurdering af PsA er en specialistopgave. På området findes flg. vejledninger: Medicinrådet: Psoriasisartrit (PsA). Behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab : Psoriasis arthritis , National Behandlingsvejledning. Reaktiv artritis (ReA) Reaktiv artritis (ReA) eller postinfektiøs artritis er en inflammatorisk artritis, der udvikles i forbindelse med en infektion eller i ugerne efter. Den er ofte selvlimiterende, men kan recidivere og blive kronisk. Ofte er der tale om gastro-intestinal eller urogenital infektion. Bærere af vævstypen HLA-B27 har størst risiko for at udvikle sygdommen. ReA kan...)
Akromegali (...kan man forsøge at skifte mellem de to primære og konventionelle præparater, Sandostatin® LAR og Ipstyl® Autogel . En somatostatin-analog kan kombineres med væksthormonreceptor-antagonisten pegvisomant , hvis der ikke opnås remission eller ved bivirkninger på monoterapi med en somatostatin-analog. Ved denne kombinationsbehandling vil ca. 15 % af patienterne, udvikle et forhøjet niveau af levertransaminase. Somatostatin-analoger kan også kombineres med en dopamin-agonist, cabergolin , der kan have nogen effekt hos en mindre del af patienter. Pasireotid Pasireotid er en nyere somatostatin-analog med bredere somatostatin-receptorbindingsprofil. Behandling med pasireotid medfører meget ofte hyperglykæmi eller manifest diabetes. Dets plads i behandlingen er derfor endnu uafklaret, men præparatet kan...)
Risikofaktorer for fraktur (...un valideret hos personer, som ikke tidligere har været i behandling for osteoporose og kan således ikke bruges til vurdering af behandlingseffekt eller til at afgøre, hvorvidt de...)
Leptinmangel (...kan give manglende pubertetsudvikling og infertilitet (5561) Lipodystrofi Lipodystrofi er en fællesbetegnelse for en række syndromer, som er karakteriseret ved partiel eller total mangel på fedtvæv (lipoatrofi) og dermed manglende sekretion af leptin (5560) . Den kongenitte form af generaliseret lipodystrofi (Berardinelli-Seips syndrom) skyldes et sjældent autosomalt recessivt syndrom med debut ved eller umiddelbart efter fødslen, hvor der ses næsten totalt fravær af fedtvæv. Den erhvervede form (Lawrences syndrom) udvikles i løbet af barndommen eller teenageårene over uger til måneder og kan opstå efter debut af autoimmun eller inflammatorisk sygdom, men er i halvdelen af tilfældene idiopatisk. Det manglende fedtvæv medfører meget lave niveauer af leptin (og adiponectin) og hyperfagi. Ved lipodystrofi kan overskud af energi ikke kan lagres i fedtvævet, hvorfor der i i cirkulationen kan måles meget høje niveauer af lipider, især triglycerider. Da triglycerider ikke kan optages i fedtvæv lagres det istedet som ektopisk fedt i eksempelvis leveren og muskelvæv. Konsekvensen af det manglende fedtvæv er derfor metaboliske abnormaliteter som svær insulinresistens, svær hyperlipidæmi/hypertriglyceridæmi med risiko for pancreatitis,, type 2 diabetes og leversteatose som kan...)
Sygdomme i det ydre øre (...kan næsten altid gennemføres og er ofte tilstrækkelig. Oprensningen af øregangen er lige så vigtig som den medicinske behandling: Øregangen rengøres omhyggeligt, så det lokalt applicerede medikament kan komme i tæt kontakt med epitelet. Der er evidens for, at lokalbehandling alene med antibiotika og steroid til ukompliceret akut otitis externa, som kun involverer øregangen uden involvering af det ydre øre, er effektiv. Eddikevandsopløsning i koncentrationen 1 dl husholdningseddike opløst i 1 liter vand kan også anvendes i kortvarige og ukomplicerede tilfælde, hvor der ikke er trommehindeperforation, men det er underlegent i forhold til antibiotikaholdige øredråber, hvis behandlingsvarigheden er over en uge (3005) (3006) (3007) . Eddikevandsopløsningen skal tempereres til 37 °C for at undgå påvirkningen af balanceorganet, og kan appliceres som en skylning af øret med en 10.- eller 20 ml. sprøjte. Det er afgørende for behandlingen med øredråber, at øregangen er tilpas stor til, at dråberne kan løbe ind i bunden, hvilket kan volde problemer med nogle meget viskøse øredråber. Ved kraftigt ødem kan det være nødvendigt at ilægge antibiotikavædet meche (specialistopgave). Der henvises til øremidler til lokal brug , øremidler indeholdende antibiotika og øremidler indeholdende glukokortikoider . Behandling af otitis externa med samtidig trommehindeperforation er en specialistopgave. Ved svampeinfektion suppleres evt. med systemisk behandling, da der ikke er registreret lokal applicerbare antimykotika, som er velegnede til selvadministration. Behandlingen af svampeinfektion (specialistopgave) er ofte langvarig og bør udstrækkes til mindst 14 dage efter symptomophør. Glukokortikoid er kontraindiceret, medmindre der samtidig behandles med antimykotikum. Det væsentligste ved behandling af den allergiske otitis externa er at fjerne allergenet. Derefter kan...)
Lus (...kan kun leve på dette. Hos mennesker ses hovedlus ( Pediculus capitis ) og de nu sjældne fladlus ( Phthirus pubis , morpioner) og kropslus Pediculus corporis ). Hovedlusene, der er 2-3 mm lange, lever på hårbunden, hvor temperatur og fugtighed er optimale for lusenes udvikling. Tæt ved hårbunden kittes æggene fast til håret, og de klækkes efter ca. 8 dage. Ca. 8 dage senere er de udviklede til kønsmodne lus. Lusens livscyklus varer således 2-3 uger. Smitte sker ved direkte kontakt eller ved at dele kam, børste eller hue. Smitte forekommer ofte i skoleklasser og børneinstitutioner. Hovedlusen kan kun leve i ca. 2 døgn uden sin vært, og derfor kan bekæmpelsen i miljøet indskrænkes til vask af sengetøj og vask eller rensning af tøj som huer og halstørklæder. Tøj, der ikke tåler vask, kan lægges i fryseren natten over. Kamme og børster kan lægges i sulfosæbevand. Bekæmpelse i skoler og institutioner kræver en velorganiseret indsats. Fladlus er tilpassede til udvikling i behåringen i genitalregionen, på kroppen, i aksillerne og sjældnere i skægregionen og cilierne. Smitte sker ved samleje, men tilfælde af morpioner i cilierne hos småbørn viser, at smitte også kan...)
Dacryocystitis og orbital flegmone (...n betændelsestilstand i øjenhulen. Orbital flegmone er infektion bag septum orbitale og kan...)
Migræne og anden hovedpine (...kan også ses. Typisk er gradvis udvikling af symptomerne over minutter, en varighed af hvert aurasymptom på 5-60 minutter, og at forskellige typer af symptomer efterfølger hinanden. Hvis auraen inkluderer lammelser, klassificeres den som hemiplegisk migræne. Det skal bemærkes, at aura hyppigt, men ikke nødvendigvis, ledsages af hovedpine, der opfylder kriterier for migræne uden aura (6670) . Hovedpinedagbog Brug af Diagnostisk hovedpinedagbog er vigtig for at stille den korrekte diagnose, specielt for at skelne mellem milde migræneanfald og spændingshovedpine, samt for at udelukke medicinoverforbrugshovedpine. Diagnostisk hovedpinedagbog kan downloades hos Nationalt Videnscenter for Hovedpine . I almen praksis kan den praktiserende læge sende en Webreq rekvisition Diagnostisk hovedpinedagbog til patienten. Den udfyldte dagbog kommer direkte ind i patientens journal hos rekvirerende praktiserende læge. Ved opfølgning og løbende kontrol af behandlingen bør hovedpinekalenderen benyttes, som kan downloades samme sted som hovedpinedagbogen: Nationalt Videnscenter for Hovedpine . Komorbide sygdomme, fx hypertension, astma, svær overvægt og depression, skal ligeledes diagnosticeres og behandles. Eventuelle komorbide sygdomme er af afgørende betydning ved valg af forebyggende medicin. Bemærk: Rygning og østrogenholdige p-piller bør så vidt muligt undgås hos patienter med migræne med aura (6671) . Dette skyldes, at patienter med migræne med aura har en let øget risiko for apopleksi, og at denne risiko øges, hvis patienten samtidig ryger eller benytter østrogenholdige p-piller. Skrøbelige og ældre Vurdering af mulige bivirkninger og risici til medikamentel behandling er altid vigtig men særlig vigtig hos skrøbelige og ældre. Generelt bør effekt og bivirkninger af forebyggende behandlinger mod hovedpine revurderes hver 6-12 måned. Dette er særligt vigtigt for ovennævnte grupper, da de ofte har flere komorbide sygdomme, ofte får polyfarmaci og kan...)
Multipel (dissemineret) sklerose (...kan påvises i blodet hos raske personer, men det antages, at disse autoreaktive T-celler holdes i skak af regulatoriske immunceller, og en nedsat funktion af de regulatoriske celler er påvist ved MS. Når autoreaktive T-celler aktiveres, aktiveres adhæsionsmolekyler på celleoverfladen, hvorved de kan fæstnes til endotelcellerne og migrere over blod-hjerne-barrieren. Det menes, at autoreaktive CD4 og CD8 T-celler herefter genkender myelin autoantigener, der præsenteres af specialiserede antigenpræsenterende celler, aktiveres og producerer proinflammatoriske cytokiner, heriblandt TNF-alfa of interferon-gamma. Herefter udløses en kaskade af inflammatoriske processer, der fører til rekruttering af yderligere T-celler, antistofproducerende B-celler og plasmaceller samt monocytter fra blodbanen med produktion af proteinnedbrydende enzymer, cytokiner, og frie radikaler, som forårsager destruktion af myelinskeder, oligodendrocytter og aksoner. I den progressive fase af sygdomsforløbet vedligeholdes inflammationen bl.a. i B-celle-follikel-lignende strukturer i meninges og aktiverede mikrogliaceller i hjerneparenkymet, og der kan optræde degenerative processer som følge af tidligere skader på aksoner og oligodendrocytter. Aktivering af immunceller uden for CNS spiller derfor en mindre rolle ved progressiv multipel sklerose. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde af MS i Danmark har været stigende gennem de sidste årtier specielt hos kvinder, som udgør 2/3, men synes de sidste år at have stabiliseret sig på ca. 600 nye tilfælde om året. Det totale antal patienter med MS er ca. 19.000. Sygdomsforløb MS kan traditionelt på basis af det kliniske forløb inddeles i: attakvis primær progressiv sekundær progressiv. De fleste patienter med MS (85-90 %) debuterer med et attakvis (recidiverende-remitterende) forløb. Den første begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). Det er imidlertid ofte muligt at stille diagnosen MS allerede ved den første demyeliniserende episode ved hjælp af MR-scanning og undersøgelse af spinalvæsken. Attakvis MS er karakteriseret ved anfaldsvise neurologiske udfaldssymptomer af mindst 24-48 timers varighed, som typisk udvikles i løbet af timer til få dage, og med efterfølgende hel eller delvis remission. Mellem de enkelte attakker er tilstanden stort set stabil uden tegn på klinisk sygdomsaktivitet. Hos nogle patienter kan registreres perioder med forværring af de permanente neurologiske deficit, uden at der er registreret attakker, kaldet PIRA ( P rogression I ndependent of R elapse A ctivity) . Dette skyldes formentlig subkliniske inflammatoriske forandringer i hjerne og rygmarv, der ikke registreres som kliniske attakker. De fleste patienter med attakvis MS overgår efter en længere årrække (typisk 10-20 år) til den sekundære progressive fase, hvor patienten, uafhængigt af attakker, har progression af sygdoms-manifestationerne. En mindre del (10-15 %) har primær progressiv MS med gradvis progredierende symptomer uden sikre attakker fra sygdomsdebut. Disse patienter er ofte ældre, når diagnosen stilles (alder ved diagnose for primær progressiv MS er godt 50 år, mod midt i 30'erne for patienter med attakvis MS). I dag defineres det kliniske forløb ikke alene ved attakvis eller progressiv MS, men disse betegnelser modificeres på grundlag af, om sygdommen er aktiv (klinisk aktiv med attakker og/eller aktiv ved MR-scanning i form af gadolinium-kontrast optagende læsioner eller nye læsioner på T2 vægtede optagelser sammenlignet med tidligere MR-scanning foretaget inden for forudgående 1-2 år), og om der er tegn på sygdomsprogression, hvilket traditionelt måles på Expanded Disability Status Scale (EDSS). Denne vurdering anbefales i udgangspunktet ca. en gang om året. Ovenstående tabel er modificeret efter artiklen: Defining the clinical course of multiple sclerosis: The 2013 revisions (4683) . Det samlede billede af sygdomsforløbet er i dag mildere end tidligere på grund af tidligere diagnose, ændrede diagnostiske kriterier, tidligere og mere effektiv behandling og ændret epidemiologi (5002) . Diagnostisk udredning Der eksisterer ikke en enkel, sikker diagnostisk test for MS. For at stille diagnosen kræves symptomer og tegn forenelig med en demyeliniserende sygdom og påvisning af flere (mindst to) inflammatoriske CNS-læsioner, der er tidsmæssigt og anatomisk adskilte samt udelukkelse af andre sygdomme, der kunne være årsag til de påviste symptomer og kliniske tegn. Diagnosen klinisk sikker MS kræver 2 adskilte attakker fra forskellig lokalisation i centralnervesystemet. En enkeltstående begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). MR-scanning og tilstedeværelsen af oligoklonale bånd i cerebrospinalvæsken (CSF) er de vigtigste parakliniske undersøgelser til diagnostik af MS og kan anvendes til at påvise disseminering af sygdommen både i tid og sted, hvorved diagnosen MS kan stilles. Med anvendelse af nyeste gældende (2024) McDonald diagnostiske kriterier (3432) kan diagnosen MS nu hos en stor del af patienterne stilles i forbindelse med første attak, hvis MR-scanning viser læsioner spredt i CNS (disseminering i sted), hvor involvering af n. opticus vist ved MR-scanning, optisk kohærens tomografi (OCT), visuelt evokerede potentialer (VEP) kan medregnes som en ny diagnostisk CNS lokalisation. Påvisning af centralt vene tegn (Central Vein Sign - CVS) eller paramagnetisk randlæsion (Paramagnetic Rim Lesions - PRL) ved MR-scanning og koncentrationen af kappa frie lette kæder i CSF, kan, når det er tilgængeligt, styrke diagnosen. Såvel oligoklonale bånd i CSF som øget IgG-index er tegn på intratekal immunaktivering. Sensitiviteten af oligoklonale bånd ved klinisk sikker MS er højere end 90 %, dog noget mindre ved klinisk isoleret syndrom, mens specificiteten er lavere, da intratekal immunaktivering af andre årsager også kan fremkalde oligoklonale bånd. I visse tilfælde kan Radiologisk Isoleret Syndrom (Radiological Isolated Syndrome - RIS) eller neurologiske symptomer, der ikke udgør et klart anfald eller en progression af invaliditet, opfylde kriterierne for multipel sklerose diagnosen. I dag medregnes RIS til multipel sklerose-spektret. Ved RIS forstås, at der hos personer, der af anden årsag får foretaget en MR-skanning af hjernen, ses forandringer karakteristiske for MS, uden at personen på noget tidspunkt har frembudt symptomer på demyeliniserende sygdom. I visse tilfælde kan...)
Tuberkulose og andre mykobakterioser (...kan som udgangspunkt gives til alle med antibiotika-følsom pulmonal TB, men den anbefales endnu ikke til ekstra-pulmonal TB (erfaring savnes) eller HIV-positive patienter med CD4< 100. Behandlingen skal forlænges, hvis der fortsat er vækst af M. tuberculosis i ekspektorat efter to måneders behandling af pulmonal TB. Ved vanligt regime forlænges behandlingen fra 6 til 9 måneder. Ved alternativt regime med plan om 4 måneders behandling skal behandlingsvarigheden også forlænges efter individuel vurdering (til 6-9 måneder). Hvis der var kavernedannelse på det initiale røntgenbillede, så anbefales kontinuationsbehandlingen også forlænget, så der i alt gives henholdsvis 9 og 6 måneders behandling. Kombinationspræparater kan anvendes, hvis antallet af tabletter vurderes at have betydning for, om patienten gennemfører behandlingen, eller hvis der er risiko for, at patienten vil fravælge et enkelt præparat. Rifampar indeholder rifampicin 150 mg, isoniazid 75 mg, pyrazinamid 400 mg og ethambutol 275 mg. En patient med legemsvægt 55-70 kg skal have 4 tabl. dagligt i de første 8 uger (samt pyridoxin 20 mg). Ethambutol kan, hvis det er indiceret, erstattes af moxifloxacin uden ændring af behandlingslængde. Rifabutin kan erstatte rifampicin. Alle andre substitutioner vil medføre forlængelse af behandlingstiden til mindst 9 mdr. og ofte 12 mdr. Hvis der hverken gives isoniazid eller rifampicin, skal behandlingen yderligere forlænges. Dette er en specialistopgave. Det er vigtigt at monitorere behandlingseffekten af pulmonal tuberkulose med ekspektoratundersøgelser til dyrkningsnegativitet. Serumkoncentrationsbestemmelse af rifampicin, isoniazid, ethambutol og pyrazinamid kan rekvireres via afdelingen Tuberkulose & Mykobakterier, Statens Serum Institut . Det kan være relevant ved mistanke om nedsat absorption eller ved compliance problemer. I enkelte situationer kan supplerende behandling med glukokortikoid komme på tale. Behandlingsregimet ved tuberkuløs meningitis inkluderer prednisolon 1 mg/kg i de første uger. Et studie fra Vietnam med mere end 500 patienter over 14 år har bekræftet, at dexamethason nedsætter mortaliteten ved tuberkuløs meningitis (777) . Steroid anbefales i de første ugers behandling af tuberkuløs pericarditis for at undgå constrictio cordis. Anden-linje lægemidler Ved resistens eller pga. bivirkninger kan det være nødvendigt at erstatte et eller flere af standardstofferne med anden-linje lægemidler. Fluorquinolonet moxifloxacin hører til disse stoffer. Rifabutin kan vælges til tuberkulosebehandling, hvis der er interaktionsproblemer med andre CYP3A4-inducerende stoffer fx HIV-midler tilhørende proteasehæmmergruppen. Rifabutin er ofte uegnet, hvis problemet er rifampicinresistens, da der i mere end 70 % af tilfældene er krydsresistens mellem rifampicin og rifabutin. Bedaquilin, et diarylquinolin, er markedsført med indikationen MDR/XDR-tuberkulose, og para-aminosalicylsyre (PAS) er registreret til samme indikation. Delaminid (Deltyba) og Pretomanid (Dovprela)er godkendt af EMA, men ikke markedsført i Danmark. Disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. WHO har i den seneste guideline (3039) vedrørende behandling af resistent TB prioriteret moxifloxacin , bedaquilin og linezolid som essentielle i sammensætningen af et regime til behandling af MDR-TB. Clofazimin er også anbefalet af WHO som et kerne anden-linje stof. Der er lang erfaring med stoffet i behandlingen af lepra, og det tolereres vanligvis godt. Clofazimin (Lamprene) er ikke markedsført i DK, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Endelig er Cycloserine og Terizidone opgraderet i rækken af anden-linje stofferne: det drejer som ældre præparater, som ikke er markedsført i Europa og kræver derfor udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Amikacin (Amikacin Biklin fra Bristol-Myers Squibb) har veldokumenteret virkning, men skal gives intravenøst eller intramuskulært. Amikacin kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Aminoglycosider er i de seneste WHO -guidelines nedprioriteret i forhold til linezolid og bedaquilin (3039) . Behandling af tuberkulose infektion Behandling af latent inficerede kan komme på tale hos børn og unge, som har været udsat for tuberkulosesmitte, og som er Mantoux-positive eller reagerer positivt i interferon-gamma-release assays (IGRA) (fx Quantiferon®, Cellestis, T-spot.TB, Oxford Immunotech). Hvis der ikke er tegn på aktiv sygdom, kan behandling med isoniazid 300 mg (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) samt pyridoxin 20 mg daglig i 6 måneder eller rifampicin 600 mg i 4 måneder eller en kombination af rifampicin og isoniazid/pyridoxin i 3 måneder anvendes (3039) . WHO anbefaler nu også et 12-dosis regime bestående af rifapentin og højdosis isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), som skal administreres én gang ugentlig i 12 uger (4493) . Rifapentin er registreret i Europa, og kan rekvireres med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det kan også gives helt ned til én måned med rifapentin plus isoniazid dagligt (28 doser) (1HP): Isoniazid, 300 mg/dag + Rifapentin, 600 mg/dag. WHO anfører, at patienter og klinikere foretrækker de korte regimer, som der forventeligt vil være færre problemer med og højere gennemførelsesrate, men der er ikke evidens for bedre effektivitet 6253 - WHO Consolidated Guidelines on Tuberculosis, Module 1: Prevention.Tuberculosis preventive treatment . Behandling af latent infektion tilbydes Mantoux- eller IGRA-positive voksne, der skal organtransplanteres eller i behandling med TNF-hæmmende midler. Både IGRA og Mantoux-testen kan være falsk negative. Behandling af andre mykobakterier Valg af behandling afhænger af den isolerede bakterieart. Et regime, der består af azithromycin (250-500 mg 1 gang dagligt) eller clarithromycin (500 mg 2 gange daglig), ethambutol (1.200 mg 1 gang daglig) og rifampicin (600 mg 1 gang daglig) eller rifabutin (300 mg 1 gang daglig), vil være effektivt over for M. avium og M. intracellulare samt en del andre langsomt-voksende NTM. Der er ringe overensstemmelse mellem in vitro -resistensprofil og klinisk virkning. Kun resistensudvikling over for makrolider: clarithromycin og azithromycin menes at have klinisk relevans. Typisk vælges en 12-måneders behandlingsvarighed efter konvertering til dyrkningsnegativitet. BCG-infektion Vaccination med den levende, svækkede Calmette vaccine, Bacillus Calmette Guérin (BCG). BCG anses for særdeles sikker og administreres i mange lande til nyfødte. I sjældne tilfælde kan der efter vaccination opstå en behandlingskrævende lokal absces. Behandling af carcinoma in situ forandringer i blæren med BCG-installation kan ligeledes medføre infektion enten regionalt i glandler, som lokale abscesser, spondylit eller som dissemineret infektion. Betydende infektion med den ellers lavpatogene vaccinestamme BCG bør føre til overvejelser vedrørende den vaccineredes immunstatus. Behandling af BCG-infektion består af rifampicin og isoniazid i 6 måneder suppleret med etambutol i de første 2 måneder. M. bovis , herunder også BCG er naturligt resistent over for pyrazinamid. Børn Børn tåler generelt tuberkulosebehandling godt. Data viser, at der ikke er fare for, at ethambutol i en døgndosis på 20 mg/kg (15-25 mg/kg) legemsvægt giver opticus neuritis hos børn, som behandles med stoffet i 2 måneder, og derfor anbefales ethambutol i den initiale kombinationsbehandling til alle børn uanset alder (1682) . Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Generelt anbefales klinisk og paraklinisk monitorering af behandlingsbivirkningerne kvalme, abdominalsmerter samt lever- og nyrefunktionsmarkørblodprøver. Bedaquilin og pyrazinamid er kontraindicerede ved stærkt nedsat leverfunktion. Paraaminosalicylsyre og myambutol er kontradindicerede ved stærkt nedsat nyrefunktion. Alle andre tuberkulostatika kan anvendes ved nedsat lever og/eller nyrefunktion. Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved nedsat nyre- eller leverfunktion. Gravide og ammende Af hensyn til såvel den gravide som fosteret er tuberkulose en absolut behandlingsindikation. Rifampicin, isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), ethambutol og pyrazinamid kan...)
Restless Legs Syndrome (...kan forværre RLS. Evt ubehandlet søvnapnø kan med fordel forsøges behandlet. Disse rekommandationer hviler på svag evidens. Dog anbefales jerntilskud (oral, iv - hvilket der ikke er tradition for i DK) hvis der findes lav Jern/ferritin. For børn med RLS og lav jern/ferritin anbefales oral ferritin og bør gøres af pædiater med særlig interesse herfor. Farmakologisk behandling Hos voksne med RLS: Antiepileptika Gabapentin (døgndosis 800-1.800 mg) kan reducere RLS og natlig PLM vist i dobbeltblindt kontrollerede undersøgelser (ikke-registreret indikation), især hvor smerter dominerer sygdomsbilledet og ved sekundær RLS. Pregabalin (dosis omkring 300 mg) til behandling af RLS med og uden neuropatiske smerter (ikke-registreret indikation). Valproat (døgndosis 600 mg) og carbamazepin (døgndosis 100-300 mg) til behandling af RLS (ikke-registreret indikation) primært baseret på erfaringer fra ukontrollerede studier, og evidensen er lav. Dopaminerge lægemidler Dopaminerge lægemidler medfører reduktion af RLS, bedrer subjektiv søvnkvalitet og søvnvariable, herunder PLMs vurderet ved polysomnografi. Herudover findes en varierende grad af reduktion af dagtræthed. Lægemidlerne omfatter non-ergot-deriverede dopaminagonister samt levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer. Man anvender væsentligt lavere doser (typisk 1/5) til behandling af RLS (ikke-registreret indikation) end de doser, der anvendes i parkinsonbehandlingen. En væsentlig bivirkning ved de dopaminerge stoffer er forstærkning (augmentation). Forstærkning karakteriseres ved forværring af de sensori-motoriske fænomener under behandling i form af tidligere debut på dagen, sværere symptomer, medinddragelse af andre legemsdele samt kortere virkningsvarighed af lægemidlet. Forstærkning udløses i høj grad af levodopa (op til 80 % er rapporteret - formentlig på grund af levodopas korte halveringstid), men kan også udløses af dopaminagonisterne. På grund af høj risiko for forstærkning med levodopa anbefales levodopa nu kun til p.n.-brug ved mild RLS. Ergot-deriverede dopaminagonister bør ikke anvendes til RLS pga. kardiel risiko. Non-ergotderiverede dopaminagonister De non-ergotderiverede dopaminagonister pramipexol, ropinirol og rotigotin plaster er fundet effektive mod primær RLS. Såvel pramipexol og ropinirol findes nu som depottabletter, der med fordel kan anvendes, hvis patienten har generende symptomer i en stor del af døgnet, se midler mod RLS . Depotpræparaterne er dog ikke helt så effektive som den almindelige formulering. Man skal være opmærksom på at disse lægemidler kan give forstærkning/augmentation (nedsættelse af effekt og forværring af symptomer) hvilket medfører at patienterne oplever symptom acceleration og vanskeligheder ved at ophøre /reducere behandlingen. Opioider Opioider har effekt på RLS, effekten er oftest kortvarig og der er betydelig risiko for tilvænning med tilhørende risiko for opiodafhængighed. Opioider bør som udgangspunkt ikke anvendes som led i behandling af RLS. Benzodiazepiner nævnes undertiden som mulig behandling ( ikke-registreret indikation ), men har ingen dokumenteret effekt, og evidensen for behandlingen hviler på et svagt grundlag. Benzodiazepiner bør derfor ikke anvendes som led i behandling af RLS (selvom om kortvarig behandling kan have effekt på søvnforstyrrelserne, se afsnit om insomni ). Quinin har været og bliver anvendt ved natlige lægkramper, men der er ikke evidensbaseret dokumentation for effekt ved RLS ( ikke-registreret indikation ). Magnesium tabletter er kasuistisk beskrevet som effektive, men evidensen er svag, og der foreligger ikke kontrollerede undersøgelser heraf. Særlige grupper: Behandling af gravide og børn RLS hos gravide er hyppigt associeret til lavt ferritin og folat, men kan også være et tidligt symptom ved idiopatisk RLS. Derfor anbefales tilskud af folat, jern og B 12 . RLS kan også forekomme hos børn og kan ligne vokseværk. Medicinsk behandling kan ikke anbefales til gravide, ammende eller børn, da evidensgrundlaget er ringe, og langtidseffekterne er ukendte. Patienter med nedsat nyrefunktion og RLS Gabapentin i lavere doser kan som udgangspunkt forsøges. Patienter med PLM PLM findes ofte som tilfældig fund ved polysomnografi og skal som sådan ikke behandles. PLM med arousal (PLM disorder) kan forsøges behandlet som RLS (se ovenfor). Ved PLM ved RLS behandlet primær symptomer som RLS (se ovenfor). Præparatvalg Nedenfor angives behandlingsprincipperne for typiske scenarier (986) : Intermitterende RLS Der foreslås primært ikke-medikamentelle behandlingsprincipper. Hvis det er utilstrækkeligt, kan...)
Alkoholoverforbrug (...kan tilbydes ved overforbrug, skadelig brug og afhængighed ved behandlingsmål afholdenhed og reduktion. Behandlingen skal suppleres af non farmakologiske interventioner og kan ikke stå alene Præparatet er førstevalg. Naltrexon kan benyttes som supplement til den non-farmakologiske behandling, til personer, som ønsker afholdenhed eller reduktion af indtagelse. Behandling bør seponeres, hvis der ikke er effekt efter 4-6 uger, men bør vare 3-6 måneder ved effekt. Disulfiram kan benyttes sammen med og som supplement til strukturerede samtaleforløb, hvis der er behandlingsmål med fuld afholdenhed, men er ikke anbefalet behandling i NKA (indsat ref) og bør benyttes som 3. valg. Man bør stile mod en samlet behandlingstid på mindst 6 måneder, men acceptere, at det ikke er muligt hos alle. Det er vigtigt at screene for psykiatrisk komorbiditet der kan vedligeholde forbruget, og sikre behandling af denne såfremt der findes tegn på eksisterende psykiatrisk tilstand En forudsætning for at behandlingen lykkes, er, at patienten møder op og er villig til at diskutere muligheder. Motivation for forandring kan fluktuere og behandlingen sigter mod at skabe en mere vedvarende adfærdsændring samt forebygge. Følgeskader til alkoholoverforbruget vil i den del tilfælde svinde af sig selv når alkoholindtaget mindskes, men bør i øvrigt identificeres og behandles hurtigst muligt og sideløbende. Revurdering af behandling I forbindelse med behandlingsstart bør opsættes behandlingsmål som kan være afholdenhed eller kontrolleret indtag, eller i svære tilfælde, skadereducerende tiltag med mål om at reducere forbruget til under genstandsgrænserne. Screeningsværktøjet AUDIT vil være relevant at inddrage ved samtalen. (Ref. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Dialog-om-alkohol---raadgivnings--og-implementeringsmateriale) Den der varetager den medicinske behandling bør tilse patienten i praksis med forholdsvis korte mellemrum, fx månedligt i begyndelsen, afløst af intervaller på 3-6 måneder senere i forløbet. Ved kontakten bør det aktuelle forløb gennemgås og monitoreres, eventuelt ved hjælp af AUDIT. Det bør sikres at patienten modtager non-farmakologisk behandling et relevant sted sideløbende hvis man ikke selv varetager denne. Det kan...)
Behandling af angst (...kan i et vist omfang behandles med samtaleterapi i almen praksis, jf. DSAM vejledning om angsttilstande (2028) . Patienter med lette til moderate angsttilstande kan fra 18-års alderen henvises fra almen praksis til psykologbehandling med 60 % offentligt tilskud. Danske Regioner har endvidere indført pakkeforløb for angst og social fobi, OCD, PTSD og belastningsreaktioner. Henvisning kræver behov for en tværfaglig indsats, der ikke kan varetages i primærsektoren. Se Sundhed.dk . Farmakologisk behandling De vigtigste grupper af lægemidler til farmakologisk angstbehandling er følgende: Antidepressiva betragtes i dag som førstevalgspræparater ved behandling af angsttilstande. Effekten af SSRI og SNRI på angsttilstande er formentligt en klasseeffekt. Effekten indtræder i løbet af 2-3 uger. Mange patienter med angsttilstande er meget følsomme for medicinbivirkninger. Af hensyn til compliance er det derfor i mange tilfælde hensigtsmæssigt at begynde med en lav medicindosis og efterfølgende langsom dosisøgning. Benzodiazepiner har god angstdæmpende og hurtigt indsættende virkning, også over for normale former for situationsbetinget angst (fx forestående operation). På grund af risiko for udvikling af afhængighed og tolerans bør behandlingen være tidsbegrænset. Efter 4-8 ugers behandling kan der optræde seponeringssymptomer, der kan være så udtalte, at de vanskeliggør ophør med behandlingen. Behandling ud over 4 uger anses i almindelighed som uhensigtsmæssig, og allerede ved starten af behandlingen bør man træffe aftale om varighed og aftrapning. Hvis det ved mere kronisk forløbende angsttilstande skulle vise sig nødvendigt at fortsætte behandlingen ud over 4 uger, tilrådes det, at behandlingen vurderes med jævne mellemrum (1969) . Antiepilepsimidlet Pregabalin er et GABA-derivat, der anvendes ved behandlingsrefraktære fokale epileptiske anfald og perifere neuropatiske smerter. Indikationen er generaliseret angst. Virkningen indsætter i løbet af 1 uge med effekt på nøglesymptomer som anspændthed, bekymringstendens og somatiske angstsymptomer. Azapironer . Buspiron har langsommere indsættende anxiolytisk effekt end benzodiazepinerne, men medfører ikke sedation, amnesi, abstinenssymptomer eller misbrugsrisiko. Anvendes især ved generaliseret angst. Antipsykotika har i lave doser nogen anxiolytisk effekt over for ikke-psykotisk angst og kan anvendes til patienter med risiko for udvikling af misbrug af benzodiazepiner, men herudover har de kun begrænset anvendelse ved angsttilstande. Kan eventuelt anvendes som augmentationsbehandling. I psykiatrien foretrækkes quetiapin ofte. Antihistaminet hydroxyzin har en vis anxiolytisk effekt ved generaliseret angst. Sammenlignet med øvrige anxiolytika er hydroxyzin kun begrænset undersøgt. Adrenerge β-receptorblokerende midler (β-blokkere) kan...)
Perifere kredsløbsforstyrrelser (...ng af perifere vaskulære sygdomme ( iloprost , pentoxifyllin ) har en usikker effekt og kan ikke erstatte ovenstående tiltag. Der er derimod gunstig effekt af vasodilatationsbehan...)
Polycystisk ovariesyndrom (...kan normalisere blødningsmønsteret og mindske akne og hirsutismegener, samtidig med at risikoen for følgesygdomme (særligt type II diabetes og metabolisk syndrom) aftager. Farmakologisk behandling Ved graviditetsønske opnår 3 ud af 4 patienter ovulation og omkring halvdelen graviditet med clomifen. Clomifen er udgået fra det danske marked, men kan rekvireres på udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Desuden anvendes nu letrozol i stigende omfang, se nedenfor. Hvis patienter ikke ovulerer på clomifen-behandling, påbegyndes FSH - eller menotropin -behandling, hvilket ligeledes er specialistopgaver. Der er nu evidens for, at metformin øger chancen for graviditet og fødsel, både som monoterapi og i forbindelse med gonadotropinbehandling (3249) . Metformin er mest effektivt til ikke-overvægtige kvinder med PCOS og blødningsforstyrrelser, og overvægtige bør først og fremmest tabe sig før en evt. medicinsk behandling. Metformin bør generelt seponeres, hvis graviditet indtræder, da der ikke er nogen sikker gevinst af metformin ved graviditet, herunder i forhold til risiko for abort. Letrozol anbefales som 1. valg ved anovulatorisk infertilitet hos kvinder med PCOS af det europæiske fertilitetsselskab (ESHRE). Den gældende guideline om ovulationsinduktion fra Dansk Fertilitetsselskab er nu opdateret (6307) , men Letrozol er endnu ikke registreret til brug ved ovulationsinduktion i Danmark. Kvinderne skal derfor informeres om, at behandlingen er off-label. Dette indebærer lægens pligt til grundig information om virkning og bivirkninger samt en skærpet indberetningspligt af bivirkninger . Såfremt der ikke er graviditetsønske, er p-piller en god behandling af symptomerne ved PCOS. Med p-pillebehandlingen opnås blødningsregulering samt suppression af ovariernes androgene sekretion og en stigning i SHBG. Herved sænkes niveauet af frit testosteron, hvilket som regel giver en reduktion i akne- og hirsutismeforekomst. Effekten på hirsutisme er mindre udtalt end effekten på akne. Spironolacton er en aldosteronantagonist, der samtidig virker som androgenreceptorblokker (hæmmer 5-alfareduktase i omdannelsen af testosteron til dihydrostestosteron i perifert væv). Behandlingen skal gives i en relativ høj dosis (100-200 mg daglig) i denne sammenhæng, og bivirkninger med træthed, svimmelhed og gastro-intestinale gener kan ses. Spironolacton bør ikke anvendes under graviditet, hvorfor sikker prævention anbefales ved behandling med spironolacton. S-kalium bør kontrolleres under behandlingen med blodprøver 4 uger efter behandlingsstart og herefter halv-helårligt. De tre behandlingsformer (p-piller, metformin, androgenreceptorblokker) kan kombineres. Kirurgisk behandling Laparoskopisk elektro- eller laserkoagulation af ovariekapslen inducerer ofte ovulation og regelmæssig cyklus. Behandlingen inducerer et fald i den ovarielle androgensekretion. Virkningen er oftest af års varighed, men kan ikke anbefales generelt pga. follikeldestruktion. Ved hirsutisme har kutan IPL (intenst pulserende lys) eller laserterapi god effekt. Ikke alle hud- og hårtyper egner sig dog til IPL eller laserbehandling. Behandlingen bør generelt først opstartes ved samtidig medicinsk intervention for at sikre en længerevarende effekt af behandlingen, hvor formålet med den medicinske behandling er at bremse fremvækst af nye hår, mens IPL eller laserbehandlingen fjerner eksisterende hår. Lokalbehandling med eflornithin har nogen effekt og kan også anvendes på mørk hud. Revurdering af behandling Behandlingen tilpasses kvindens alder og symptomer, som kan...)
Lungefibrose (...kan relateres til en udløsende årsag, som det er vigtigt at identificere og fjerne eller behandle (erhvervsudløst pneumokoniose, medikamentelt udløst pneumonitis, allergisk alveolitis, ILS i relation til bindevævssygdomme m.m.). Hovedparten af ILS er imidlertid idiopatiske, og heraf er idiopatisk pulmonal fibrose (IPF) den hyppigste. Diagnosen IPF baseres på anamnese og et karakteristisk mønster (usual interstitial pneumonitis, UIP) på høj opløseligheds CT-scanning af lungerne og/eller i lungebiopsi. Prognosen ved IPF er dårlig med en gennemsnitlig overlevelse på 3-5 år uden behandling, hvorimod andre idiopatiske former ofte har en bedre prognose ved behandling med immunsuppression. Tilstedeværelsen af manifest fibrose er afgørende for behandlingseffekt og prognose. Der er ingen eller ubetydende inflammation ved IPF, hvorfor immunsuppression ikke har plads i behandlingen. Behandlingsstrategien rettes mod opbremsning af sygdomsprogression ved hjælp af antifibrosemidler, palliation og evt. lungetransplantation. En gruppe af non-IPF fibrotiske lungesygdomme vil udvikle sig fænotypisk som IPF, fx fibrotisk ILS i relation til bindevævssygdomme, fibrotisk allergisk alveolitis, fibrotisk idiopatisk ILS m.fl. Denne gruppe af fibrotisk ILS er karakteriseret ved et progressivt fald i lungefunktion, forværrede respiratoriske symptomer, radiologisk forværring, faldende livskvalitet og nedsat overlevelse. Ved inflammatorisk ILS benyttes oftest steroid som førstevalg, enten oralt eller intravenøst, afhængigt af sygdommens sværhedsgrad. Ved visse typer af ILS kan behandlingen aftrappes i løbet af 6-12 måneder, mens behandlingen ved andre typer af ILS bør suppleres med evt. årelang steroidbesparende behandling som fx azathioprin , methotrexat , mycophenolat , cyclophosphamid og og rituximab m.fl. Pirfenidon og nintedanib er antifibrosemidler til behandling af IPF, og nintedanib er også godkendt til behandling af progressiv non-IPF fibrotisk ILS. Trods de farmakologiske behandlingsmuligheder vil sygdommen ofte progrediere og palliation er derfor væsentlig. Iltbehandling tilbydes efter vanlig indikation, men mange patienter kan evt. også have glæde af ilt ved fysisk aktivitet. Rehabilitering med fysisk træning er vigtig. Infektioner bør forebygges med vaccination. Refluks, søvnapnø og andre komorbiditeter bør behandles. Codein kan lindre hosten hos nogle, og morfika kan...)
Type 2-diabetes (...kan vælges hos ældre skrøbelige patienter og nogle gange accepteres hos patienter med dårlig compliance. Hos den yngre og/eller debuterende patient vil målet være en normalisering af HbA1c eller nærnormalisering (HbA1c 48-53 mmol/mol). Behandlingsstrategien afhænger som anført af tilstedeværende hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt og diabetisk nyresygdom. Ellers er lægemidlets effekt på hyperglykæmi, legemsvægt, hjerte-kar- og nyresygdom, kompleksitet af behandlingen, risiko for hypoglykæmi, vægtstigning, bivirkninger i øvrigt og pris afgørende for valg af lægemiddel. Hos en undergruppe af patienter med normalvægt (BMI 60 år, mandligt køn, disposition til kardiovaskulært sygdom, dysreguleret hypertension, > 130/80 trods behandling, LDL > 1.8 trods behandling, rygning > 10 pakkeår)), er der evidens for, at behandling med SGLT-2 hæmmerne empagliflozin, dapagliflozin og canagliflozin og GLP-1-RA liraglutid, semaglutid og dulaglutid sænker den kardiovaskulære risiko. Liraglutid og empaglilfozin er desuden vist at reducere mortaliteten. Dapagliflozin er vist at sænke den kardiovaskulære risiko og mortalitet i en subgruppe af patienter med tidligere myokardieinfarkt. Derfor bør en SGLT-2 -hæmmer eller en GLP-1-RA med dokumenteret effekt på den kardiovaskulære risiko foretrækkes som 1. valg ved klinisk hjertesygdom og bør opstartes uafhængig af individualiseret HbA1c mål. Der anbefales at stile mod HbA1c 300 mg/g) uanset eGFR eller mikroalbuminuri (albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g) kombineret med eGFR 60 ml/min eller eGFR uden albuminuri er der også påvist nyrebeskyttende effekt af SGLT-2-hæmmere, og her skal behandling overvejes. Behandling med en SGLT-2-hæmmer er den mest effektive behandling for diabetisk nyresygdom, og hos patienten der er i behandling med ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-antagonist bør den indgå i behandlingen uafhængig af HbA1c målet. Væsketal bør kontrolleres, da der ofte ses et midlertidigt ca. 8 % fald i eGFR (≈ 3-5 ml/min/1,73 m 2 ) ved initiering af SGLT-2-hæmmer. Hvis en SGLT-2-hæmmer ikke tolereres, kan en GLP-1 receptor agonist alternativt benyttes. GLP-1 RA (semaglutid) har vist nedsat progression af diabetisk nyresygdom, hjertekarsygdom og dødelighed ved type 2 diabetes med albuminuri > 100 mg/g og eGFR 25-50 ml/min/1,73m2 eller albuminuri > 300 mg/g og eGFR 50-75 trods RAS blokade (6621) . Studier designet til at afklare en eventuel effekt af kombinationsbehandling med en GLP-1 RA og en SGLT-2 hæmmer afventes. Kombinationsbehandling med SGLT-2-hæmmer og GLP-1 RA hos patienter med etableret hjerte-kar-sygdom kan overvejes afhængigt af HbA1c. Ved vedvarende/stigende albuminuri trods ARB/ACE-I og SGLT-2-hæmmer kan tillægges lavdosis spironolakton (12,5-25 mg) under monitorering af serumkalium eller finerenon, der har klausuleret tilskud til behandling af voksne med type 2-diabetes og diabetisk nyresygdom eGFR ≥ 25 - 30 mg/g, trods behandling med de for patienten maksimalt tolerable doser af ACE-hæmmer/ARB og SGLT-2-hæmmere. Finerenon er vist at reducere udviklingen af nyresvigt og kardiovaskulær sygdom, især indlæggelser pga. hjertesvigt. Patienter med alene nedsat nyrefunktion (fald i eGFR) uden albuminuri (fx betinget af høj alder) formodentlig vil have en mindre absolut risikoreduktion ved brug af SGLT-2 hæmmer sammenlignet med patienter, som også har albuminuri. Evidensen for absolut risikoreduktion patienter med albuminuri ≥ 30-200 mg/g er ikke så god som ved højere grader af albuminuri. Nyrefunktionen monitoreres ved hjælp af eGFR og albumin/kreatinin-ratio med måneders interval, og patienter henvises til nefrolog ved eGFR 54 mmol/mol) pga. af risikoen for hypoglykæmi. For den ældre patient kan kognitiv svækkelse med glemsomhed og forvirring, synsproblemer, dårlig økonomi, praktiske problemer med fx blisterpakninger, der kan være svære at åbne, synkevanskeligheder mv. alle være faktorer, der bidrager til manglende komplians. Det anbefales i særlig grad til denne patientgruppe at anvende enkle regimer (højst medicin 2 x dagligt) og sørge for skriftlig information til den ældre patient, samt evt. pårørende og hjemmesygeplejen. Insulinbehandling ved type 2 diabetes En simpel - og ofte effektiv - behandlingsalgoritme er, når insulinbehandling bliver nødvendigt, at fortsætte med orale antidiabetika bortset fra sulfonylurinstof og kombinere denne med isophaninsulin (NPH), insulin detemir, insulin glargin eller insulin degludec indgivet om morgenen, evt. ved sengetid. Specielt gennem de senere år er det blevet mere almindeligt at fortsætte med en GLP-1-receptor agonist eller SGLT-2-hæmmer foruden metformin. Derved reduceres insulinbehovet og risikoen for hypoglykæmi samt en eventuel vægtstigning sammenlignet med metformin alene plus insulin. Endvidere opnås hos den hjertesyge patient en reduktion i risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser ved at fortsætte med GLP-1-receptor agonisten (liraglutid,semaglutid eller dulaglutid) og/eller en SGLT-2-hæmmer (empagliflozin, dapagliflozin eller canagliflozin). Disse præparaterne reducerer også progressionen af den diabetiske nyresygdom. Insulinbehandling initieres ofte med 10 enheder af basal insulin eller 0,2 enhed per kg legemsvægt. Insulindosis titreres med 4-7 dages interval under vejledning af hjemmemåling af blod-glucose og HbA 1c . Når dosis overstiger 40 IE, deles dosis initialt ligeligt mellem morgen- og aftensmåltidet, dog ikke for insulin degludec, der altid doseres én gang i døgnet. Det samme vil ofte også gælde for insulin glargin 300. En døgndosis på 1,0-1,5 IE/kg kan være nødvendig. En anden mulighed er at benytte bifasisk insulin 2 gange i døgnet før morgen- og aftensmad. En tredje injektion før frokost kan blive nødvendig for at opnå eller vedligeholde behandlingsmålet. Hos enkelte patienter kan behandling med multiple injektioner (basal-bolus) være nødvendig. Kombinationen med metformin er insulinbesparende (25-30 %) samtidig med, at metformin reducerer vægtstigningen, der ofte ses efter start af insulinbehandling. Hos patienter, hvor behandling med metformin og insulin ikke har medført en tilfredsstilende kontrol af hyperglykæmien, kan tillæg af en DPP-IV-hæmmer, en GLP-1-receptor agonist eller en SGLT-2-hæmmer være med til at bedre den glykæmiske kontrol samtidig med, at risikoen for vægtøgning reduceres. Specielt kombinationen med semaglutid og insulin har signifikant forbedret den glykæmiske kontrol, og forhindret store vægtstigninger under insulinbehandling. Dansk Endokrinologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejleding (NBV): Type 2 diabetes, diskuterer i detaljer insulinbehandling ved type 2 diabetes (6540) . Beregn eGFR her: Revurdering af behandling Type 2-diabetes er for de fleste patienter en progredierende sygdom, hvor god glykæmisk kontrol er let at opnå de første år efter diagnosen. Efterfølgende med stigende blodglukose adderes orale antidiabetika eventuel en GLP-1 receptor agonist. Senere i forløbet kan...)
Præmatur ovariel insufficiens, POI (...kan ses ved mangelfuldt anlæg af normale ovarier (fx Turner syndrom eller gonadedysgenesi), efter tidlig skade på ovarierne som følge af sygdomsbehandling (fx efter kemoterapi eller strålebehandling for cancer), ved autoimmune lidelser, receptordefekter eller bilateral oophorektomi. Det er dog ikke altid, man finder årsagen til den ovarielle dysfunktion, formentlig fordi der findes en række endnu ukendte genetiske lidelser, som disponerer til POI. Nedsat eller ophørt østrogenproduktion medfører degenerative forandringer og øger risikoen for osteoporose samt aterosklerotiske lidelser. Nyere studier har desuden fundet sammenhæng mellem POI og en række psykiske problemstillinger såsom dårligere mentalt helbred, lavere selvværd og øget forekomst af seksuel dysfunktion. Genere afhjælpes eller forsvinder helt ved hormonsubstitution (6309) (6310) . Ved menopause, før kvinden er fyldt 45 år, er der derfor indikation for substitution med kvindelige kønshormoner for at forebygge de helbredsmæssige konsekvenser af nedsat eller ophørt ovariefunktion før det naturlige menopausetidspunkt (6056) . Amenoré (primær eller sekundær) kan være et symptom på mangelfuld produktion af østrogen og progesteron og bør derfor altid udredes. I sjældne tilfælde kan der også være tale om medfødte misdannelser i genitalia. Amenoré ses ved forstyrrelser af hypofyse-gonade aksen og kan enten skyldes ovariel dysfunktion (hypergonadotrop hypogonadisme) eller nedsat hormonsekretion fra hypothalamus eller hypofysen (hypogonadotrop hypogonadisme). Forstyrrelser i hypothalamus eller hypofyse kan skyldes spiseforstyrrelser, hypofyseadenom eller lidelser i andre endokrine organer med feedback til hypofysen. Hvis det ikke lader sig gøre at regulere hormonbalancen ved behandling af grundlidelsen, kan der være indikation for substitution med kvindelige kønshormoner. Seksuel dysfunktion hos kvinder med POI Kvinder med POI har omtrent tre gange så høj forekomst af seksuelle dysfunktioner som præmenopausale kvinder. Selv ved behandling med HRT oplever omkring halvdelen fortsat seksuelle problemer (6885) (6886) . Uanset årsag rapporterer kvinder med POI nedsat seksuel lyst samt vanskeligheder med ophidselse, lubrikation og orgasme, reduceret seksuel tilfredshed og hyppigt forekommende dyspareuni (6885) (6886) (6884) 6887 - The silent grief: psychosocial aspects of premature ovarian failure (6888) (6889) . Der er påvist nedsat plasmaniveau af testosteron hos kvinder med POI, men det er fortsat uklart, om dette kan...)
Overfølsomhed (...kan være forårsaget af en specifik immunologisk mekanisme (allergisk) eller den kan være immunologisk uspecifik (nonallergisk). De allergiske overfølsomhedssygdomme kan yderligere inddeles i immunglobulin E (IgE)-medierede og non-IgE-medierede allergier, fx kontaktallergi som skyldes en T-lymfocytmedieret mekanisme. Allergisk rhinoconjunctivitis er den hyppigste IgE-allergiske lidelse. Symptomerne udløses af luftbårne allergener og er sæsonbestemte ved allergi for pollen og skimmelsvampe, men kan optræde hele året ved andre allergier, typisk ved husstøvmide- og pelsdyrsallergi. Hos nogle dominerer øjenkløe, hos andre nyseture, næsekløe, nasal sekretion eller nasalstenose. Op mod 50 % har også astma . En del pollenallergikere oplever kløe i munden efter indtag af nødder og visse typer frugt og grønt. Urticaria med stærkt kløende kvadler, der inden for 24 timer skifter placering. Optræder i en akut form (mindre end 6 uger), som i mange tilfælde opstår uden påviselig grund eller som reaktion på infektioner, samt allergiske eller non allergiske reaktioner på fødevarer, medikamenter og insektstik. Urticaria optræder også i en kronisk form (6 uger eller mere), der sjældent skyldes allergi, og kan inddeles i kronisk spontan urticaria og/eller kronisk inducerbar urticaria, hvor bl.a. fysiske eller termiske stimuli kan være symptomfremkaldende. Anafylaksi med kredsløbspåvirkning ledsages hyppigt af hudkløe/urticaria og evt. også af astma og/eller gastro-intestinale symptomer. Årsagerne er oftest lægemidler, fødevarer eller insektstik, evt. i kombination med anstrengelse. Astma skyldes IgE-medieret allergi hos ca. 50 %. Det drejer sig primært om luftbårne allergener - medmindre symptomerne optræder sammen med urticaria eller anafylaksi. Eksem med kløe, rødme, små blærer og afskalning, vil ofte være irritativt/ toksisk betinget, men kan også fremkaldes pga. en kontaktallergi/ type IV allergisk reaktion over for små kemiske stoffer eller metaller. Angioødem ses almindeligvis som en urticariel, dvs. histaminerg, reaktion i form af et ødem i den dybere del af huden. Er ofte blegere og mere smertende end egentlig kløende og ødemet kan bestå i op til 72 timer. Kan forekomme som led i en allergisk reaktion, men er oftest ikke allergisk betinget. Dog kan signalstoffet bradykinin være involveret ved ACE-hæmmer induceret angioødem og den sjældne tilstand hereditært angioødem (HAE). Andre former for overfølsomhed Nonallergisk/noninfektiøs rhinitis. Er en mere diffus tilstand med symptomer fra næsen, hvor sensorisk neurogen dysregulation synes betydende fremfor specifikke immunologiske mekanismer. Hvor fødevareallergikere kan...)
Rosacea (...lefaritis, optræder hos ca. 50 % af patienterne og kan debutere før de kutane manifestationer. Hos mænd kan...)
Nicotinafhængighed (...kan dog ikke afvises at afvænningsbehandling indeholdende nicotin, er en potentiel behandling, der kan opretholde behovet for nicotin, og dermed risiko for tilbagefald. Alle nicotinmisbrugere - også rygere med rygerelaterede sygdomme - bør motiveres til rygeafvænning. Individuel rådgivning om rygeophør medfører øget chance for rygestop og stop for nicotinmisbrug (6839) . De fleste kommuner tilbyder gratis rygestopkurser, og i nogle tilfælde gives tilskud til ikke-receptpligtig rygestopmedicin (NRT) ved deltagelse. Rådgivning ledsaget af 8-12 ugers behandling med nedennævnte midler øger chancen for vellykket rygestop yderligere (6840) . Præparaterne til rygeophør har også vist sig effektive til patienter med kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, KOL og psykiske lidelser (6841) . Rådgivning alene Rådgivning plus NRT Rådgivning plus bupropion Rådgivning plus vareniclin Rådgivning plus cytisin 10 % 20 % 20 % 30 % Ukendt Præparatvalg Nicotinsubstitution ved rygeophør mindsker abstinenssymptomer som rastløshed og koncentrationsbesvær og har i årtier været det foretrukne medicinske hjælpemiddel til tobaksafvænning på baggrund af et omfattende antal forskningsartikler samt lav bivirkningsprofil. Desuden er nicotinplaster den enestetype medicinsk behandling, som det er muligt at ordinere til indlagte patienter med tobaksabstinenssymptomer. Anvendelse af NRT i op til 6 mdr. efter rygeophør fordobler chancen for røgfrihed efter 1 år. For nylig er det vist, at NRT i højere styrker eller kombinationsbehandling med et langsomt virkende (fx plaster) og et hurtigt virkende præparat (fx tyggegummi) er mere effektiv end et enkelt lavdosis præparat eller Bupropion (4714) . Nicotin udøver sin effekt direkte på nicotinreceptorerne i hjernen. Uafhængig af hvilken vej nicotin indtages, må det det formodes at have samme effekt ved intervention/behandling. Vareniclin og det nyere præparat på det danske marked Cytisin er plantebaserede alkaloider og virker begge som partielle agonister på nicotinreceptorerne, hvorved nicotinabstinenssymptomerne ved rygeophør aftager. Når stofferne binder sig til nicotinreceptorerne, virker de som nicotinantagonister og nedsætter derved den positive effekt (belønning) af nicotin. Begge præparater er receptpligtige. Vareniclin er mere effektivt end bupropion og et enkelt nicotinprodukt. Bupropion er et tricyclisk antidepressivum, som hæmmer genoptagelsen af dopamin og noradrenalin og dermed mindskes rygetrangen og de fysiske abstinenser. Bupropion har en række kontraindikationer pga. lægemiddelinteraktioner og kan i sjældne tilfælde udløse universelle krampeanfald, hvorfor det først anvendes, når nicotinprodukter har været prøvet. Bupropion må desuden ikke anvendes til gravide. Førstevalgspræparater: Nicotinprodukter Vareniclin Cytisin Som andetvalg anvendes Bupropion I Danmark anbefales ikke andre behandlinger til nikotinafvænning end de ovennævnte. E-cigaretter har været kendt i mange år og nogle studier har vist, at de er effektive til rygestop. Imidlertid viser studierne også at e-cigaretterne oftest anvendes længere end de anbefalede 6 mdr. samt at de hyppigt bruges samtidig med cigaretrygning (dual use). Desuden er de potentielt helbredsskadelige langtidseffekter af indholdet i E-væsken fortsat ukendte (6842) . De nye nikotinposer, som bruges i stigende grad af især teenagere og unge voksne indeholder nikotin, men anbefales ikke til rygestop. Poserne kan...)
Scabies (...kan højst leve i 2 døgn, hvis den er borte fra sin vært. Historisk set har der været scabies epidemier i 1930 og 1940'erne samt i 1970'erne, og senest aktuelt i 2019-2020. En mulig forklaring kan være immunologiske forhold i befolkningen, og resistensudvikling over for udbredt anvendelse af kun ét behandlingsmiddel. Den befrugtede hunmide graver gange i stratum corneum, hvor den lægger 2-3 æg dagligt. Æggene udvikles til larver i løbet af 3-4 dage. Larverne forlader gangen og graver sig ned ved siden af en hårfollikel eller i bunden af en hudfold. Larverne udvikler sig til fuldt udviklede, fertile mider i løbet af ca. 7 dage. Scabiesmidens livscyklus varer således ca. 14 dage. Den udbredte hudkløe skyldes formentlig sensibilisering over for mider, nymfer, larver og disses ekskrementer. Ved første scabiesinfestation begynder kløen efter 3-4 uger, men ved reinfestation begynder kløen efter få dage. Efter afsluttet kur kan kløen fortsætte i 2-6 uger. Diagnosen stilles ved mikroskopisk påvisning af en scabiesmide, som er udtaget med nål fra en scabiesgang i huden eller ved dermatoskopisk påvisning af scabiesmide i en scabiesgang. Scabies crustosa skyldes fnatmiden og kan ses hos immunsupprimerede patienter. Der fremkommer udbredte ikke-kløende, skællende plaque indeholdende myriader af mider, som afstødes sammen med skællene, så luftbåren smitte er mulig. Scabies crustosa kan imitere kronisk eksem eller psoriasis, hvorfor diagnosen ofte stilles sent. En forsinket diagnose kan...)
Ventrikulær takykardi (VT) (...Skyldes enten en re-entry mekanisme eller øget automaticitet i ventriklerne. QRS-bredden er > 120 millisekunder og kan fremstå med et ensartet QRS-mønst...)
Svimmelhed (...kan inddeles i: Ekstravestibulær svimmelhed Vestibulær svimmelhed Ekstravestibulær svimmelhed skyldes sygdomme uden for vestibulærapparatet: Øjensygdomme, visse neurologiske sygdomme, sygdomme i columna cervicalis og andre dele af bevægeapparatet, hæmatologiske, kardiovaskulære og pulmonale lidelser, metaboliske og endokrinologiske lidelser samt psykiske lidelser - fobisk postural vertigo. Vestibulær svimmelhed skyldes sygdomme i vestibulærapparatet og tilhørende nervebaner og medfører en uligevægt mellem det vestibulære, visuelle og det proprioceptive system og kan inddeles i central og perifer svimmelhed. Ved central vestibulær svimmelhed sidder affektionen omkring det vestibulære kerneområde i hjernestammen. Svimmelheden har oftest mere konstant karakter uden anfald. Dette ses ved encephalit, multipel sklerose, epilepsi, sarkoidose og toksisk cerebral affektion, fx ved antiepileptika, antiparkinsonmidler, antidepressiva og opioider. Perifer vestibulær svimmelhed omfatter det vestibulære system, receptororganerne i det indre øre og buegangene. Svimmelheden har oftest anfaldsvis karakter og kan udløses af bevægelser af hovedet, hvor impulser fra det vestibulære apparat sendes til hjernestammen. Akut vestibulær svimmelhed Den perifere vestibulære svimmelhed er ofte kraftig, anfaldsvis og næsten altid ledsaget af bevægeillusioner, nystagmus, balanceproblemer, kvalme og opkastning. Ved hyppig og gentagen stimulation af vestibulærsystemet aftager symptomerne, og der kommer gradvis en fysiologisk kompensation af balanceforstyrrelsen. Årsager til akut vestibulær svimmelhed Symptomerne skyldes påvirkning af vestibulærapparatet og kan ses ved: benign paroxysmal positionsvertigo (BPPV) (incidens 11-64 pr. 100.000) (3440) neuritis vestibularis (incidens 11,7-15,5 pr. 100.000) morbus Menière (incidens 4,3 - 15,3 pr. 100.000) (3441) (3442) transportsyge perilymfatisk fistel. Ved BPPV oplever patienten voldsom, men kortvarig (under et minut) svimmelhed, når han/hun ændrer hovedposition, fx vender sig i sengen, bukker sig ned, kigger op eller foretager andre veldefinerede bevægelser. Tilstanden kan bestå i lang tid og fremprovokeres af specifikke bevægelser. Patienten har normal hørelse, og der er ingen spontan nystagmus og normal neurologisk undersøgelse. Nystagmus fremkaldes kun, når patienten lægger sig ned til den side, der fremkalder svimmelhedsanfaldet. Nystagmus kan have en torsional komponent, hvor øjeæblet roterer og retningen er typisk mod den syge side. Ved vestibularis neurit oplever patienterne pludselig svimmelhed af voldsom og ret konstant karakter med opkastning og horisontal nystagmus med den hurtige fase væk fra den syge side. Der er ingen neurologiske symptomer eller udfald og sædvanligvis intet høretab. Den akutte fase varer få dage med komplet eller partial remission af symptomerne efter uger til måneder. Vestibulopati svarende til en eller flere buegange og otolithorganer kan ses som en permanent følge af en tidligere vestibularis neurit. Morbus Menière har en ukendt ætiologi, og klinikken er karakteriseret ved: Unilateral, perceptivt fluktuerende høretab. Timers varende vertigo. Konstant eller intermitterende tinnitus. Fyldningsfornemmelse i øret. Ikke alle symptomer behøver være til stede. Ved transportsyge er der inkongruens med hensyn til information fra synet, den proprioceptive sans og det vestibulære organ. Det er de vegetative symptomer, der dominerer: Bleghed, svedudbrud, kvalme og opkastning. Tidligt i forløbet er symptomerne mere ukarakteristiske: Døsighed, hovedpine og almen utilpashed. Perilymfatisk fistel kan...)
Forebyggelse af kroniske senfølger ved alkoholoverforbrug (...kan maksimalt optages 4,5 mg fra en oral dosis. Thiamin optages fra 12-fingertarmen og videre ind over blodkar- og blod-hjernebarrieren via både passive og aktive transportsystemer. Thiamin omdannes til thiaminpyrofosfat i neuroner og gliaceller af enzymet transketolase. Thiaminpyrofosfat spiller en vigtig rolle i energiomsætningen i hjerneceller både i energiproduktion, lipidstofskifte og aminosyresyntese. Thiaminmangel Thiaminmangel fører til sygdommen beriberi, som kendes i en Asiatisk og Europæisk form. Om man rammes af våd (karakteriseret ved kardiovaskulær påvirkning) eller tør (karakteriseret ved påvirkning af nervesystemet) beriberi skyldes sandsynligvis de metaboliske problemer som opstår i forbindelse med høj alkoholindtagelse. Den asiatiske form er kendetegnet ved tab af appetit, generel træthed, problemer med fordøjelse og en følelse af nedsat sensibilitet og svaghed i ekstremiteterne, som skyldes en gradvis degeneration af de perifere nerver med deraf følgende muskelatrofi og tab af reflekser. Den europæiske form, våd beriberi, ses ved mere generelle malabsorptionsproblemer, som vedvarende opkastning og diarré, cancer, fejl- og mangelfuld ernæring og kan optræde ved interne stomier, plastikker, gastrisk ballon etc. Denne form optræder ofte mere akut. Der er typisk ødemer, som skyldes kardiel insufficiens og dårlig cirkulation på grund af påvirkning af hjertemuskulaturen. Allerede efter få dages thiaminmangel er der tegn på skader i områder af hjernen med høj energiomsætning, på grund af fald i aktiviteten af enzymet transketolase, som er essentielt i neuronernes energistofskifte og som benytter thiaminpyrofosfat som co-enzym. Dysfunktion i cerebrale endotelceller medfører problemer med blod-hjernebarrieren og frisættelse af cytotoksiske frie radikaler, fører til fragmentering af DNA og neuronnekrose. Ved mikroskopisk undersøgelse ses multiple småblødninger i hjernestammen og thalamus, som blandt andet styrer opmærksomhed og sensomotoriske signaler til hjernebarken. Samtidigt alkoholindtag medfører i sig selv en neurotoksicitet, som interagerer med den thiaminmangel, der opstår på grund af malabsorption, og som betyder, at der er behov for betydeligt større thiaminindgift, som skal være parenteral, og gerne intravenøs. Alkoholindtagelse, thiaminmangel og Wernickes encephalopathy (WE) Epidemiologi og patologi: I Danmark optræder fulminant WE for alle praktiske forhold i forbindelse med alkoholoverforbrug. Det må antages, at der forud for udvikling af kliniske tegn på WE, er et længere forløb med thiaminmangel og sandsynligvis klinisk beriberi. Der findes et klart behov for bedre diagnostik, da kun en lille andel af personer med tegn på WE opdages, mens de er i live. Alkoholoverforbrug øger presset på neuroners energiomsætning og sammen med malabsorption kan det over 2-3 uger føre til udtømning af cerebrale thiamindepoter og skader på særligt sårbare områder med stort forbrug af Thiamin. Udløsende faktorer for udvikling af WE er mangel på thiamin og/eller et øget forbrug af thiamin i hjernen, som ikke kan...)
Tinnitus (...kan høres af andre end patienten selv. Omkring 10-15 % af befolkningen angiver at have tinnitus. Hyppigheden af tinnitus er dog væsentligt højere, hvis episodiske tinnitus-tilfælde medregnes. De episodiske tinnitus-tilfælde kan være af kortere eller længere varighed og kan ses efter en periode med kraftig lydpåvirkning. Kun hos ca. 1 % af befolkningen er tinnitus en stor gene i dagligdagen med påvirkning af livskvalitet 6074 - Udredning og behandling af patienter med tinnitus (3075) . Tinnitus kan opstå ved alle former for høretab så som aldersbetinget og støjbetinget hørenedsættelse. Derudover er tinnitus ofte et ledsagesymptom ved mange øresygdomme, hvori der indgår et høretab: Otosklerose, sekretorisk og kronisk otitis media, acusticus neurinom og morbus Menière. Lidelser i halscolumna, specielt artrose og kæbeledsdysfunktioner med ledsagende myoser, kan tillige give anledning til tinnitus. Hypo-/hypertension og anæmi kan også give tinnitus. Objektiv tinnitus er fornemmelse af en lyd, der også kan høres af andre end patienten selv. Det vil typisk være undersøgeren, der kan høre lyden, fx når man stetoskoperer over halsen. Objektiv tinnitus er sjælden og udgør kun 1 % af alle tinnitus-tilfælde og kan være en følge af muskulær eller vaskulær patologi. Ved muskulær tinnitus drejer det sig om myokloni af musculus stapedius, musculus tensor tympani eller muskler til rhinopharynx og bløde gane. Det er af og til muligt at se bevægelser af trommehinden ved otoskopi synkront med den oplevede lyd. Vaskulær tinnitus er oftest pulssynkron og skyldes sædvanligvis ændringer i den cervikale eller kranielle blodtilførsel, vaskulær anormalitet eller tumorer i mellemøret. Vaskulær tinnitus kan...)
Søgeresultater, Vejledninger:
Mave-tarm-kanal
