Du har søgt på: Der foreligger
- der blev fundet 734 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Dermovat®
Adenuric (Der er ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
ADZYNMA® (Der er ikke udført interaktionsstudier.)
AJOVY (...Derforeligger to doseringsmuligheder, der indgives s.c: 225 mg én gang om måneden eller 675 mg hver tredje måned Hvis der skiftes doseringsregime, skal den første dosis i det nye regime administreres på den næste planlagte doseringsdag fra det forrige regime. Når behandlingen med fremanezumab initieres, kan samtidig profylaktisk behandling med andre midler mod migræne fortsættes om nødvendigt. Fordelene ved behandlingen bør vurderes inden for de første 3 måneder. Derefter anbefales regelmæssig vurdering af behovet for fortsat behandling. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år. Der bør skiftes injektionssteder (abdomen, lår eller overarm), og injektionerne bør ikke gives i områder...)
AKANTIOR® (Der er ikke udført interaktionsstudier.)
Alfentanil "Kalceks" (...Der kan være øget risiko for respirationskomplikationer ved anvendelse til nyfødte og meget små børn. Udstyr til assisteret ventilation skal være til rådighed. Forsigtighed ved: Hypovolæmi, ukontrolleret hypotyroidisme, respirationsdepression, hjertesvigt, kranio-cerebrale traumer og forhøjet intrakranielt tryk. Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre syntetiske opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente. Alfentanil har misbrugspotentiale i lighed med andre opioider. Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi. Natriumindhold Hvis store mængder af opløsningen indgives fx mere end 6,5 ml skal der...)
Alhemo® (Der anbefales ingen dosisjustering ved nedsat leverfunktion, men der er begrænsede eller ingen data for denne patientgruppe.)
Alkindi (...Der er risiko for akut binyrebarkinsufficiens ved skift fra knuste tabletter eller magistrelt fremstillede orale formuleringer af hydrocortison til Alkindi. Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksomhed på indstilling af lavest effektive dosis til erstatningsterapi. For tidligt fødte spædbørn: Der...)
ANDEMBRY® (Der er ikke udført interaktionsstudier. Interferens med koagulationstest: Kan forlænge aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT) i laboratorietest.)
Anidulafungin "Accord" (Der er med echinocandiner.)
Anidulafungin "Sandoz" (Der er med echinocandiner.)
Antitrombin III "Baxalta" (Der er ingen data vedr. anvendelse af antitrombin ved nedsat leverfunktion.)
Asacol® (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)
Atenativ® (Der er ingen data vedr. anvendelse af antitrombin ved nedsat leverfunktion.)
AYVAKYT (...Der skal foreligge negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Kvinder og mænd i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i 6 uger (kvinder...)
balance glucos calcium, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)
BEKEMV (...Der er set komplikationer som følge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og...)
Bendamustine "Fresenius Kabi" (...Der er teoretisk mulighed for interaktion med andre lægemidler, som omsættes af CYP1A2, herunder enzymhæmmerne ciprofloxacin og...)
Bendamustinhydrochlorid "Accord" (...Der er teoretisk mulighed for interaktion med andre lægemidler, som omsættes af CYP1A2, herunder enzymhæmmerne ciprofloxacin og...)
Benlysta (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.)
Benysine (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Beyfortus® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Samtidig administration med andre vacciner: Der er begrænset erfaring med samtidig administration med vacciner. Når nirsevimab blev givet sammen med rutinemæssige børnevacciner i kliniske studier, svarede sikkerheds- og reaktogenicitetsprofilen for det samtidigt administrerede regime til, når børnevaccinerne blev givet alene. Nirsevimab kan gives samtidig med børnevacciner på forskellige injektionssteder...)
bicaVera Glucose, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)
Bilaska (...Der skal der udvises forsigtighed, når der administreres bilastin til patienter, der er i øget risiko for QT-/QTc-forlængelse. Dette gælder også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypokaliæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der...)
Bilastin "2care4" (...Der skal der udvises forsigtighed, når der administreres bilastin til patienter, der er i øget risiko for QT-/QTc-forlængelse. Dette gælder også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypokaliæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der...)
Bilastin "Paranova" - Udgået: 11-05-2026 (...Der skal der udvises forsigtighed, når der administreres bilastin til patienter, der er i øget risiko for QT-/QTc-forlængelse. Dette gælder også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypokaliæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der...)
Bimatoprost "Stada" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Der er set store stigninger i øjentrykket ved samtidig brug af flere øjenmidler af prostaglandintypen, og kombinationen frarådes der...)
Blenrep® (...Der skal foreligge en negativ graviditetstest før behandlingsstart. Kvinder og mænd bør anvende sikker kontraception i henholdsvis 4 og 6 måneder...)
Bonjesta, komb. (...Der er ikke udført farmakokinetiske studier med patienter med nedsat leverfunktion. Det anbefales dog at være forsigtig på grund af muligheden for nedsat metabolisme. Der...)
Breyanzi® (...Der behandles med én enkelt dosis til infusion (kan bestå af et eller flere hætteglas). Måldosis er 100 x 10 6 CAR-positive levende T-celler inden for et område på 44 -120 x 10 6 . Se medfølgende infusionsfrigivelsescertifikat for yderligere information. Lymfocytdepleterende kemoterapi Cyclophosphamid (300 mg/m2/dag) og fludarabin (30 mg/m2/dag) gives dgl. i 3 dage. Breyanzi® administreres 2-7 dage efter den lymfocytdepleterende behandling er afsluttet. Hvis infusionen med Breyanzi® forsinkes, så der går mere end 2 uger fra afslutningen af den lymfocytdepleterende behandling, skal den lymfocytdepleterende behandling gentages. Se i øvrigt cyclophosphamid og fludarabin for yderligere oplysninger. Præmedicinering 30-60 min. før infusionen gives præmedicinering i form af oral eller iv. paracetamol (fx 650-1.000 mg) samt antihistamin (fx diphenhydramin 25-50 mg). Der bør ikke gives systemisk kortikosteroid, da dette påvirker effekten af Breyanzi®. Bemærk: Er udelukkende beregnet til autolog anvendelse. Nødudstyr : Mindst én dosis 8 mg/kg (højst 800 mg) tocilizumab skal være tilgængelig inden infusionsstart i tilfælde af cytokinfrigivelsessyndrom. Yderligere én dosis skal være tilgængelig senest 8 timer efter hver forudgående dosis. Ingen erfaring vedr. børn og unge < 18 år. Før indsamling af celler til fremstilling af Breyanzi® skal patienten screenes for smittemarkører (herunder...)
Brintellix® (...Der er ikke set seponeringsymptomer i de kliniske studier, men der er indberettet enkelte tilfælde af bl.a. svim...)
Briumvi® (Der bør anvendes sikker kontraception under og i 4 måneder efter ophør af behandling.)
Briviact (Der er ingen kvantitative data for udskillelse i modermælk.)
Bromhexin "DAK" (...Der bør udvises forsigtighed til patienter med ulcus pepticum. Hjælpestoffer Alkoholindhold. Oral opløsning indeholder 4 % v/v alkohol. 1 dosis til børn under 2 år indeholderder...)
Buprefarm (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)
Bupremyl (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)
Buprenorphine "G.L.Pharma" (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)
Buprenorphine "Sandoz" depotplastre (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)
Buprenorphine "Stada" (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)
Buprenorphine "Teva" (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)
Caelyx® pegylated liposomal (...Der er ikke udført interaktionsstudier med liposomalt doxorubicin. Doxorubicin er substrat for CYP3A4 og CYP2D6. Samtidig indgift af hæmmere eller induktorer af disse enzymer kan øge eller nedsætte koncentrationen af doxorubicin i blodet, se tabel 2 i . Doxorubicin er substrat for P-glykoprotein (P-gp), og derfor kan samtidig administration af P-gp-hæmmere (fx ciclosporin og verapamil) øge plasmakoncentrationen og der...)
CAMCEVI® (...Der er rapporteret om øget risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og pludselig hjertedød, og patienter med kardiovaskulære risikofaktorer bør evalueres, før leuprorelinbehandling initieres, og bør monitoreres for kardiovaskulær sygdom under behandlingen. Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med leuprorelin påbegyndes. Der er rapporteret om idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) under behandlingen. Patienterne advares om symptomer som svær eller gentagen hovedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epider...)
Canoderm® (Der er ikke udført interaktionsstudier.)
Capvaxive®, komb. (Der er ikke data for udskillelse i modermælk.)
Carbamazepin "2care4" (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)
Carbetocin "Aguettant" (Der gives oxygen og evt. akut tocolyse (vehæmning). Ved vandforgiftning begrænses væskeindtaget, diuresen fremmes og elektrolytter kontrolleres.)
Carmustin "Waymade" (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Carmustine "Accord" (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Carmustine "Macure" (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Carmustine medac (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Carmyne (Der er ikke udført interaktionsstudier.)
CARVYKTI® (...Der behandles med én enkelt dosis (én infusionspose) til infusion. Måldosis er 0,75 x 10 6 CAR-positive levende T-celler pr kg legemsvægt: Voksne ≤ 100 kg. 0,5 - 1,0 x 10 6 CAR-positive levende T-celler pr kg legemsvægt. Voksne > 100 kg. 0,5 - 1,0 x 10 8 CAR-positive levende T-celler (bemærk: ikke vægtbaseret). Bridging-terapi Før infusionen kan bridging-terapi overvejes mhp. reduktion af tumorbyrde eller stabilisering af sygdommen. Lymfocytdepleterende kemoterapi Cyclophosphamid (300 mg/m 2 ) og fludarabin (30 mg/m 2 ) gives dgl. i 3 dage. CARVYKTI® administreres 5-7 dage efter den lymfocytdepleterende behandling er påbegyndt. Hvis toksiciteten efter den lymfocytdepleterende behandling ikke bedres til grad 1 (efter CTCAE ) eller derunder inden for 14 dage, og derved forsinker infusionen med CARVYKTI®, gentages den lymfoctdepleterende behandling igen mindst 21 dage efter påbegyndelsen af den sidste lymfoctdepleterende behandling. Se i øvrigt cyclophosphamid og fludarabin for yderligere oplysninger. Præmedicinering 30-60 min. før infusionen gives præmedicinering i form af oral eller iv. paracetamol (650-1.000 mg) samt antihistamin (fx diphenhydramin 25-50 mg). Der bør ikke gives systemisk kortikosteroid. Bemærk: Er udelukkende beregnet til autolog anvendelse. Nødudstyr: Mindst én dosis 8 mg/kg (højst 800 mg) tocilizumab skal være tilgængelig inden infusionsstart i tilfælde af cytokinfrigivelsessyndrom. Yderligere én dosis skal være tilgængelig senest 8 timer efter hver forudgående dosis. Ingen erfaring vedr. børn og unge < 18 år. Før indsamling af celler til fremstilling af ciltacabtagene autoleucel skal patienten screenes for smittemarkører (herunder for HIV og hepatitis). Se medfølgende batchinformationsark (LIS) for yder...)
Casgevy® (...Der er ingen data ved nedsat leverfunktion. Patienten skal vurderes mht. nedsat leverfunktion for at sikre, at administration af autolog HSPC-genterapi er hensigtsmæssig. Der...)
Caspofungin "Lorien" (Der er med echinocandiner.)
Caspofungin "Stada" (Der er med echinocandiner.)
Caspofungin "SUN" (Der er med echinocandiner.)
Catiolanze (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)
Cholestagel® (...Der er lavet få interaktionsstudier. Ved behandling med lægemidler, hvor der kan være risiko for interaktion (fedtopl...)
Clindamycin "Abcur" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. Natriumindhold 1 ml indeholder...)
Clindamycin "Alternova" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales der...)
Clindamycin "Hameln" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. Natriumindhold 1 ml indeholder 0,37 mmol natrium, som svarer til ca. 22 mg natriumchlorid. Indhold af benzylalkohol Injektions- og infusionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under...)
Clindamycin "Kalceks" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. Natriumindhold 1 ml indeholder...)
Clindamycin "Navamedic" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales der...)
Clobetasolpropionat "Teva" (...Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)
Clobex® (...Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)
Columvi® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Overvågning af patienter der behandles med CYP450-substrater med snævert terapeutisk indeks (fx, warfarin, ciclosporin) kan overvejes, især ved behandlingsstart, pga. frigivelsen af cytokiner som under...)
Corhum®, komb. (Der er ingen specifikke data for anvendelse under graviditet.)
Cosentyx® (Der er ingen data, men på grund af virkningsmekanismen frarådes anvendelse. Se endvidere Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis .)
Cystadane® (...Der er i sjældne tilfælde set alvorligt, reversibelt cerebralt ødem, på grund af hypermethioninæmi. Plasma-methionin skal overvåges ved behandlingsstart og derefter som udgangspunkt halvårligt, og den skal holdes under...)
Cystadrops (Der er ikke udført interaktionsstudier.)
Cytarabin "Fresenius Kabi" (...Der bør anvendes sikker kontraception under behandlingen. For kvinder i 6 måneder efter behandlingsophør, for mænd i 3 måneder...)
Cytarabine "Accord" (...Der bør anvendes sikker kontraception under behandlingen. For kvinder i 6 måneder efter behandlingsophør, for mænd i 3 måneder...)
Cytarabine "Pfizer" (...Der bør anvendes sikker kontraception under behandlingen. For kvinder i 6 måneder efter behandlingsophør, for mænd i 3 måneder...)
Cytisiniclin "2care4" (...Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I produktresumeet angives lægemidlet som kontraindiceret under graviditet. Der...)
Cytisiniclin "Orifarm" (...Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I produktresumeet angives lægemidlet som kontraindiceret under graviditet. Der...)
Dalacin C hårde kapsler (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales der...)
Dalacin® hårde kapsler og injektionsvæske, opl. (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. På grund af risiko for øsofagitis og sår i spiserøret er det vigtigt at følge anbefalingerne for administration. Natriumindhold Injektionsvæske: 1 ml indeholder 0,39 mmol natrium, som svarer til ca. 23 mg natriumchlorid. Indhold af benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under...)
Dawnzera® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Der forventes ingen klinisk relevante interaktioner, da doni...)
Decigatan (...Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I produktresumeet angives lægemidlet som kontraindiceret under graviditet. Der...)
Defitelio® (Der er ingen specifik modgift mod en overdosis, og behandlingen er symptomatisk.)
Desmopressin "2care4" - Udgået: 22-12-2025 (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)
Desmopressin "Newbury" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)
Desmopressin "Sandoz" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)
Desmopressin "Stada" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)
Desmopressin "Teva B.V." (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)
Desmopressin "Teva" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)
Desmopressin "Zentiva" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)
Desmopressinacetat Carefarm (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)
Dipentum® (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling, hvorfor nyrefunktionen bør moni...)
Dipeptiven®, komb. (...Der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer /kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under monitorering af den ...)
Divigel® (...Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Se endvider...)
Dolenio (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)
Donepezil "Jubilant" (Derforeligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)
Donepezil "Krka" (Derforeligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)
Donepezil "Sandoz" (Derforeligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)
Donepezil "Stada" (Derforeligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)
Donepezilhydrochlorid "Accord" (Derforeligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)
Dotarem Arthro (...Derforeligger ingen farmakokinetiske data hos mennesker efter intraartikulær injektion. Muligvis overføres gadoterinsyre langsomt fra ledhulen til blodet med en intraartikulær halveringstid på ca. to timer. Udskilles der...)
Duodopa® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Følgende interaktioner er kendt fra den generiske kombination af levodopa/carbidopa: Alvorlige bivirkninger ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af selektive MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. På grund af synergisme øger levodopa den kardiotoksiske effekt af tricykliske antidepressiva. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Amantadin har en synergistisk virkning med levodopa og kan øge levodopa-relaterede bivirkninger. En dosisjustering kan være nødvendig. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder...)
Duvyzat® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Dzuveo (Der bør udvises forsigtighed ved administration af sufentanil til patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion.)
Ebixa® (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Ecalta® (Der er med echinocandiner.)
Efedrin "Abboxia" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)
Efedrin "Aguettant" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)
Efedrin "SAD" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)
Efedrin "Unimedic" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)
Eligard® (...Der er rapporteret om øget risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og pludselig hjertedød, og patienter med kardiovaskulære risikofaktorer bør evalueres, før leuprorelinbehandling initieres, og bør monitoreres for kardiovaskulær sygdom under behandlingen. Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med leuprorelin påbegyndes. Der er rapporteret om idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) under behandlingen. Patienterne advares om symptomer som svær eller gentagen hovedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epider...)
Eliquis® (...Der er ikke udført interaktionsstudier hos pædiatriske patienter. Interaktionsdata er indhentet hos voksne, og der skal tages højde for advarslerne i for den pædiatriske population. Kraftige CYP3A4- og P-glykoproteinhæmmere (fx ketoconazol, itraconazol, voriconazol og posaconazol) og HIV-proteasehæmmere (fx ritonavir) kan forstærke virkningen af apixaban. Kombination bør undgås. Svagere CYP3A4- og P-glykoproteinhæmmere forventes kun at øge plasmakoncentrationen af apixaban i mindre udstrækning. Kraftige CYP3A4- og P-glykoprotein-induktorer (fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital eller perikon) kan medføre et fald i plasmakoncentrationen af apixaban og dermed medføre risiko for terapisvigt. Skal anvendes med forsigtighed. Samtidig behandling med disse præparater frarådes ved behandling af DVT og LE. Samtidig behandling med andre antikoagulantia resulterer i additiv virkning på anti-faktor Xa-aktiviteten og er kontraindiceret. Samtidig behandling med ASA og/eller clopidogrel, SSRI eller SNRI øger blødningsrisikoen og bør derfor anvendes med forsigtighed. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der...)
Ellaone® (Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
ELREXFIO® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. CYP-substrater Cytokinfrigivelsen i starten af behandling kan undertrykke aktiviteten af CYP-enzymer som kan resultere i øget eksponering for CYP-substrater. Den højeste risiko for interaktion forventes at være fra behandlingsstart og op til 14 dage efter sidste optrapningsdosis, samt under og op til 14 dage efter CRS, hvor monitorering for CYP-substrater med et snævert terapeutisk indeks anbefales (fx cyklosporin, phenytoin, warfarin). Vacciner Vaccination med levende vacciner frarådes i mindst 4 uger før behandlingsstart, under...)
Eltrombopag "Glenmark" (...Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin. Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes. In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at: Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed. Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger. Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin. Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal der...)
Eltrombopag "Zentiva" (...Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin. Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes. In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at: Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed. Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger. Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin. Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal der...)
Eltrombopag Viatris (...Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin. Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes. In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at: Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed. Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger. Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin. Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal der...)
Elucirem (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Emblaveo®, komb. (Der er observeret forhøjede leverenzymer ved behandling med aztreonam-avibactam. Ved nedsat leverfunktion anbefales tæt overvågning under behandlingen.)
Enrylaze® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Asparaginase hæmmer hepatisk clearance af vincristin og samtidig anvendelse kan resultere i øget toksicitet af vincristin. Administration af asparaginase før eller samtidig med methotrexat og cytarbin kan være forbundet med nedsat virkning af methotrexat og cytarbin. Administration af asparaginase før eller samtidig med glukokortikoider...)
Ephedrine "Sintetica" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)
Epysqli® (...Der er set komplikationer som følge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og...)
Erwinase (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Asparaginase hæmmer hepatisk clearance af vincristin og samtidig anvendelse kan resultere i øget toksicitet af vincristin. Administration af asparaginase før eller samtidig med methotrexat og cytarbin kan være forbundet med nedsat virkning af methotrexat og cytarbin. Administration af asparaginase før eller samtidig med glukokortikoider...)
Estrogel® (...Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Se endvider...)
EURneffy® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk, men den systemiske tilgængelighed hos et ammet barn skønnes meget lav.)
EXBLIFEP®, komb. (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
EXDENSUR® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Exelon® (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Extraneal®, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)
Febuxostat "Krka" (Der er ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Febuxostat "Teva" (Der er ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Filsuvez (...Der skal udvises forsigtighed ved: sårinfektioner i huden. I tilfælde af infektion anbefale...)
Finasterid "Amarox" (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Da de positive virkninger af finasterid ikke viser sig umiddelbart, bør patienter med stort residual urinvolumen og/eller kraftigt nedsat urinflow monitoreres omhyggeligt. Koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) reduceres under behandling med finasterid med ca. 50 %. Dette ændrer ikke den diagnostiske sikkerhed over for prostatacancer, blot den målte værdi ganges med 2. Stærkt nedsat leverfunktion. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)
Finasterid "Stada" 1 mg (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)
Finasterid "Stada" 5 mg (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Da de positive virkninger af finasterid ikke viser sig umiddelbart, bør patienter med stort residual urinvolumen og/eller kraftigt nedsat urinflow monitoreres omhyggeligt. Koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) reduceres under behandling med finasterid med ca. 50 %. Dette ændrer ikke den diagnostiske sikkerhed over for prostatacancer, blot den målte værdi ganges med 2. Stærkt nedsat leverfunktion. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)
Finasteride "Medical Valley" (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Da de positive virkninger af finasterid ikke viser sig umiddelbart, bør patienter med stort residual urinvolumen og/eller kraftigt nedsat urinflow monitoreres omhyggeligt. Koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) reduceres under behandling med finasterid med ca. 50 %. Dette ændrer ikke den diagnostiske sikkerhed over for prostatacancer, blot den målte værdi ganges med 2. Stærkt nedsat leverfunktion. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)
Finasteride "Teva" 1 mg (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)
Finasteride "Teva" 5 mg (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Da de positive virkninger af finasterid ikke viser sig umiddelbart, bør patienter med stort residual urinvolumen og/eller kraftigt nedsat urinflow monitoreres omhyggeligt. Koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) reduceres under behandling med finasterid med ca. 50 %. Dette ændrer ikke den diagnostiske sikkerhed over for prostatacancer, blot den målte værdi ganges med 2. Stærkt nedsat leverfunktion. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)
Foscarnet "Tillomed" (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Fucidin® filmovertrukne tabletter - Udgået: 22-12-2025 (Der er påvist bilirubinfortrængende effekt af fusidinsyre in vitro, og pga. risiko for kernicterus bør fusidinsyre ikke gives til nyfødte.)
Fycompa® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.)
Galantamin "Krka" (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Galantamin "Nordic Prime" (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Galantamin "Stada" (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Galantamin Carefarm (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Glentek (Derforeligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)
Glucofarm Once (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)
Glucosamin "Copyfarm" (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)
Glucosamin "Pharma Nord"® (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)
Gonapeptyl® (Der er ingen data for udskillelse i modermælken.)
Gonasi® Set (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat.)
Granpidam (Der bevilliges enkelttilskud til patienter med pulmonal arteriel hypertension.)
Hemgenix® (...Der er ikke udført in vivo interaktionsstudier. Potentielt hepatotoksiske lægemidler eller andre hepatotoksiske midler (herunder alkohol, poten...)
Hepcludex (...Der blev ikke fundet nogen udskillelse af bulevirtid i urin hos raske forsøgspersoner. Elimination via mål (NTCP)-binding formodes at være den primære udskillelsesvej. Både fordeling og elimination, efter gentagen dosering, blev reduceret sammenholdt med værdier, der...)
Holoclar (Der skal anvendes amoxicillin og ikke doxycyclin under amning.)
Hympavzi® (...Der er ikke udført kliniske interaktionsstudier med marstacimab. Baseret på molekylvægten, ...)
Ikervis (Der er ikke udført interaktionsstudier, men der forventes ingen interaktioner, da den systemiske absorption er forsvindende lav.)
Ilaris® (Der findes ingen formelle studier. Samtidig brug af TNF-hæmmere frarådes pga. øget risiko for immunsvækkelse.)
IMCIVREE® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
IMJUDO® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Primær eliminationsvej for tremelimumab er proteinkatabolisme via retikuloendotelsystemet hvor der ikke forv...)
IMULDOSA® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Inaqovi®, komb. (Der er ikke humane data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
INOmax® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Invicorp, komb. (...Der bør tilstræbes en dosis, der giver en erektion på højst 2 timer. Patienten skal søge læge, ...)
Iomeron® (...Der er ingen kvantitative data for udskillelse i modermælken. Andre lignende non-ioniske monomere kontraststoffer udskilles i ringe grad i modermælken. Eventuelt kan brystmælken de første 12 timer efter indgift kasseres, og amningen genoptages der...)
Itovebi® (...Der skal foreligge en negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Kvinder og mænd i fertile alder bør anvende sikker antikonception under...)
Ivermectin "Paranova" (...Der er ikke udført interaktionsstudier. In vitro studier har vist, at ivermectin fortrinsvis metaboliseres af CYP3A4. Der tilrådes derfor til forsigtighed, hvis ivermectin administreres samtidig med potente CYP3A4-hæmmere, da plasmaeksponeringen kan blive signifikant forhøjet. For yder...)
Kapruvia (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Samtidig administration af sederende antihistaminer, opioidanalgetika eller...)
Keppra® (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
Kevesy® (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
KIMMTRAK® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Forsigtighed anbefales ved samtidig administration ...)
Klimadynon (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)
Latanoprost "Stada" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)
Latanoprost "Viatris" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)
Lecigon®, komb. (...Der er ikke udført interaktionsstudier med dette præparat. Følgende interaktioner er kendt fra andre kombinationer med levodopa: Alvorlige bivirkninger ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af selektive MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder...)
LEQEMBI® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Leuprorelin "Sandoz" (...Der er rapporteret om øget risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og pludselig hjertedød, og patienter med kardiovaskulære risikofaktorer bør evalueres, før leuprorelinbehandling initieres, og bør monitoreres for kardiovaskulær sygdom under behandlingen. Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med leuprorelin påbegyndes. Der er rapporteret om idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) under behandlingen. Patienterne advares om symptomer som svær eller gentagen hovedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epider...)
Leuprorelinacetat "Abacus Medicine" (...Der er rapporteret om øget risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og pludselig hjertedød hos mænd i behandling med GnRH-analoger, og patienter med kardiovaskulære risikofaktorer bør evalueres, før leuprorelinbehandling initieres, og bør monitoreres for kardiovaskulær sygdom under behandlingen. Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med leuprorelin påbegyndes. Der er rapporteret om idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) under behandlingen. Patienterne advares om symptomer som svær eller gentagen hovedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epider...)
Levetiracetam "1A Farma" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
Levetiracetam "Accord Healthcare" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
Levetiracetam "Accord" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
Levetiracetam "Actavis Group" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
Levetiracetam "Hospira" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
Levetiracetam "Krka" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
Levetiracetam "Medical Valley" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
Levetiracetam "Nordic Prime" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
Levetiracetam "Orion" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
Levetiracetam "Stada" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
Levetiracetam "SUN" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)
Libmeldy (...Der er ingen undersøgelser ved nedsat leverfunktion. Patienten skal vurderes mht. nedsat leverfunktion for at sikre, at administration af autolog HSPC-genterapi er hensigtsmæssig. Der...)
LIVTENCITY (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Lumigan® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Der er set store stigninger i øjentrykket ved samtidig brug af flere øjenmidler af prostaglandintypen, og kombinationen frarådes der...)
Lunsumio® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Forsigtighed anbefales ved samtidig administration ...)
Luxturna® (...Der kan forekomme forbigående ekskretion af lave mængder virus i patientens tårer. Patienter/omsorgspersoner skal instrueres i at håndtere affald fra forbindinger, tårer og næsesekret på passende vis, hvilket kan omfatte opbevaring af affald i forseglede poser inden bortskaffelse. Disse forholdsregler skal følges i 14 dage efter administration af voretigen neparvovec, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed. Patienter, der er blevet behandlet med voretigen-neparvovec, må ikke donere organer, væv og celler til transplantation. Det intraokulære tryk skal overvåges og evt. behandles før og efter administration af voretigen-neparvovec. Patienten skal informeres om at undgå flyrejser, indtil de luftbobler, der er dannet som følge af administration af voretigen-neparvovec, er helt forsvundet. Dette kan tage flere uger. Højdestigning med persisterende luftbobler i retina kan føre til irreversibelt synstab. Evt. persisterende luftbobler kan udelukkes ved en øjenundersøgelse. For at reducere risikoen for immunreaktioner skal patienten have systemiske kortikosteroider...)
Lyfnua® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Marbodin (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Memantin "Accord" (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Memantin "Stada" (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Memantine "Merz" (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Mentixa (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Menveo®, komb. (...Der opnås ikke nødvendigvis beskyttelse mod alle meningokoktyper indeholdt i vaccinen hos alle vaccinerede. Beskyttelse kan være utilstrækkelig hos immunkompromitterede personer. Bør anvendes med forsigtighed ved koagulationsforstyrrelser. Vaccination bør om muligt udsættes i tilfælde af akut sygdom med feber. Trods vaccination er der fortsat øget risiko for invasiv sygdom forårsaget af Neisseria meningitidis , gruppe A, C, W135 og Y hos personer: med familiære komplementdefekter (fx C5- eller C3-defekter) i behandling, der...)
Mesalazin "2care4" (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)
Mesalazin "Orion" (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der opstår idiopatisk intrakraniel hypertension, bør seponering af mesalazin overvejes. Natriumindhold 1 enterotablet indeholder 2,1 mmol natrium, der...)
Mesavancol (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)
Methoxsalen "Macopharma" (...Der skal udvises særlig forsigtighed ved samtidig lokal eller systemisk behandling med kendte fotosensibiliserende midler, fx fluorquinoloner, furosemid, levomepromazin, retinoider, sulfonamider, sulfonylurinstoffer, tetracyclin og thiazider...)
Mezavant (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)
Minirin® (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)
MINJUVI® (Der er ikke udført interaktionsstudier.)
Mixamin Glucos 200 mg/ml, komb. (...Der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under kontrol af den cereb...)
Monoprost (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)
Moventig® (Derivat af naloxon. Selektiv opioidantagonist med binding til perifere µ-receptorer i gastro-intestinalkanalen uden hæmning af den opioidmedierede analgetiske effekt i CNS.)
Mozobil (Der er ingen data for udskillelse i modermælk.)
Myalepta (...Der er ingen humane interaktionsstudier; men leptin er et cytokin og kan potentielt ændre dannelsen af CYP450. Denne virkning kan have klinisk relevans ved samtidig behandling med CYP450-substrater med smalt terapeutisk indeks, hvor dosis justeres individuelt, fx warfarin eller ciclosporin . Efter initiering eller seponering af metreleptin bør virkningen af disse CYP450-substrater monitoreres. Se også Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig brug af lægemidler til behandling af diabetes, især insulin eller β-cellestimulerende midler , er der...)
Mycamine® (Der er med .)
Mydrane, komb. (...Der bør ikke injiceres supplerende dosis pga. risiko for tab af corneaendotelceller, og idet der ikke er dokumentation for en a...)
Mylotarg (...Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for...)
Natriumfusidat "Essential Pharma (M)" (Der er påvist bilirubinfortrængende effekt af fusidinsyre in vitro, og pga. risiko for kernicterus bør fusidinsyre ikke gives til nyfødte.)
Nemdatine (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
NexoBrid (...Der er ikke udført interaktionsstudier med dette lægemiddel. Absorberet gel er en hæmmer af CYP2C8 og CYP2C9. Det bør tages i betragtning, hvis lægemidlet anvendes til patienter, der får CYP2C8-substrater (fx amiodaron, chloroquin, paclitaxel, pioglitazon, repaglinid samt sorafenib) og CYP2C9-substrater (fx ibuprofen, glipizid, losartan, celecoxib, warfarin og phenytoin). Se endvider...)
Nexviadyme (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Avalglucosidase alfa er et rekombinant, humant prot...)
Nimenrix®, komb. (...Der opnås ikke nødvendigvis beskyttelse mod alle meningokoktyper indeholdt i vaccinen hos alle vaccinerede. Beskyttelse kan være utilstrækkelig hos immunkompromitterede personer. Bør anvendes med forsigtighed ved koagulationsforstyrrelser. Vaccination bør om muligt udsættes i tilfælde af akut sygdom med feber. Trods vaccination er der fortsat øget risiko for invasiv sygdom forårsaget af Neisseria meningitidis , gruppe A, C, W135 og Y hos personer: med familiære komplementdefekter (fx C5- eller C3-defekter) i behandling, der...)
Nimvastid® (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Nitisinone "Dipharma" (...Der bør foretages øjenundersøgelse med spaltelampe inden behandlingsstart og derefter mindst én gang årligt. Plasma-tyrosin kan stige under behandlingen. Da højt plasma-tyrosin er forbundet med oftalmologiske komplikationer (keratopati), bør øjengener følges op med måling af plasma-tyrosin med evt. efterfølgende regulering af diæt. Udover oftalmologiske komplikationer vil høj tyrosin sandsynligvis også være forbundet med kognitive problemer, og plasma-tyrosin bør derfor holdes < 400 mikromol/l ved begrænsning af tyrosin og phenylalanin i kosten. Dog accepteres værdier 600 mikromol/l hos voksne med alkaptonuri. Regelmæssig trombocyt- og leukocyttælling bør foretages. Opfølgning hver 6. måned og hyppigere ved bivirkninger. Ved behandling af alkaptonuri med nitisinon: Der følges samme forsigtighedsregler som ovenfor, dvs. regelmæssig øjenundersøgelse, måling af plasma-tyrosin og implementering af kost med begrænset indhold af tyrosin og fenylalanin. Hvis der...)
Nitrofurantoin "EQL Pharma" (...Der skal foretages lungefunktionsundersøgelse (spirometri ) ved behandlingsstart. Anvendelsen af nitrofurantoin i behandlingsmæssige doser i længere tid (mere end 2 uger) er behæftet med en del bivirkninger, herunder alvorlige, som irreversibel lungefibrose. Ved længerevarende behandling bør derderfor foretages regelmæssige monitoreringer for ændringer i lungefunktion. Det er vigtigt at være opmærksom på, at symptomer helt kan udeblive, indtil sygdommen er væsentligt fremskreden, således at forandringerne er irreversible. Ved de første tegn på ændringer i lungefunktionen (≥ 10 % fald i forceret vital kapacitet (FVC)) eller ved kliniske tegn på nedsat lungefunktion, skal nitrofurantoin seponeres (6650) . Alle patienter i længerevarende behandling skal screenes for dyspnø og tør hoste. Monitorering for leverskade med jævne mellemrum. I tilfælde af hepatitis skal nitrofurantoin straks seponeres. Nyrefunktionen bør monitoreres, hvis patienten udvikler perifer neuropati under...)
Nocdurna (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)
Nocutil (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)
Norspan® (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)
Norvipren (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)
NUBEQA® (...Der anbefales brug af sikker kontraception under behandlingen. Dette er baseret på teoretiske overvejel...)
Nulojix® (Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Nutrineal® PD4, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)
Nyxoid (...Der er seks trin, som altid skal følges, når du skal give en næsespray mod overdosis: 1: Ri...)
Obgemsa® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat.)
Omjjara® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Onpattro (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Orfadin® (...Der bør foretages øjenundersøgelse med spaltelampe inden behandlingsstart og derefter mindst én gang årligt. Plasma-tyrosin kan stige under behandlingen. Da højt plasma-tyrosin er forbundet med oftalmologiske komplikationer (keratopati), bør øjengener følges op med måling af plasma-tyrosin med evt. efterfølgende regulering af diæt. Udover oftalmologiske komplikationer vil høj tyrosin sandsynligvis også være forbundet med kognitive problemer, og plasma-tyrosin bør derfor holdes < 400 mikromol/l ved begrænsning af tyrosin og phenylalanin i kosten. Dog accepteres værdier 600 mikromol/l hos voksne med alkaptonuri. Regelmæssig trombocyt- og leukocyttælling bør foretages. Opfølgning hver 6. måned og hyppigere ved bivirkninger. Ved behandling af alkaptonuri med nitisinon: Der følges samme forsigtighedsregler som ovenfor, dvs. regelmæssig øjenundersøgelse, måling af plasma-tyrosin og implementering af kost med begrænset indhold af tyrosin og fenylalanin. Hvis der...)
Orgovyx® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Osmohale® (...Der anvendes ved fuld provokationstest 1 sæt kapsler bestående af 9 doser (0-160 mg pr. dos...)
Oxytocin "Orifarm" (Der gives oxygen og evt. akut tocolyse (vehæmning). Ved vandforgiftning begrænses væskeindtaget, diuresen fremmes og elektrolytter kontrolleres.)
Pabal (Der gives oxygen og evt. akut tocolyse (vehæmning). Ved vandforgiftning begrænses væskeindtaget, diuresen fremmes og elektrolytter kontrolleres.)
Padcev® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Forsigtighed anbefales ved brug af enfortumab vedotin sammen med: Stærke CYP3A-hæmmere (fx clarithromycin, ketoconazol, itraconazol, ritonavir, cobicistat) hvor der...)
Palynziq (Der er ikke udført kliniske studier til evaluering af effekten af nedsat leverfunktion.)
Pentamidine "Tillomed" (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Pentasa® (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)
Perjeta (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælken. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Physioneal®, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)
Piasky® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Crovalimab forventes ikke at give farmakokinetiske ...)
Pifeltro® (...Der er rapporteret svære kutane bivirkninger (SCARs), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS)/toksisk epidermal nekrolyse (TEN), efter markedsføring med regimer indeholdende doravirin. Der bør på ordinationstidspunktet informeres om tegn og symptomer på hudreaktioner, og overvåges nøje herfor. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal regimer, der indeholder doravirin, straks seponeres, og en (passende) alternativ behandling overvejes. Klinisk status bør monitoreres nøje, og passende behandling bør påbegyndes. Hvis der...)
Plerixafor "Seacross" (Der er ingen data for udskillelse i modermælk.)
Plerixafor "Vivanta" (Der er ingen data for udskillelse i modermælk.)
Plerixafor Accord (Der er ingen data for udskillelse i modermælk.)
Polivy (Der er ikke udført kliniske interaktions-undersøgelser hos mennesker.)
Pombiliti® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Praxbind (...Der er ikke gennemført formelle interaktionsstudier med andre lægemidler. Baseret på farmak...)
Premid® (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling, hvorfor nyrefunktionen bør moni...)
Prosterid (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)
Pyzchiva® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Qdenga® (Der er ikke udført farmakokinetiske studier.)
QINLOCK® (...Der skal foreligge negativ graviditetstest før initiering af behandling. Der tilrådes sikker kontraception under og i mindst...)
Qlaira®, komb. (...Der er ingen data for udskillelse af dienogest i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis for estradiolvalerat er under 1 %, h...)
Rapifen® (...Der kan være øget risiko for respirationskomplikationer ved anvendelse til nyfødte og meget små børn. Udstyr til assisteret ventilation skal være til rådighed. Forsigtighed ved: Hypovolæmi, ukontrolleret hypotyroidisme, respirationsdepression, hjertesvigt, kranio-cerebrale traumer og forhøjet intrakranielt tryk. Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre syntetiske opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente. Alfentanil har misbrugspotentiale i lighed med andre opioider. Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi. Natriumindhold Hvis store mængder af opløsningen indgives fx mere end 6,5 ml skal der...)
Raxone (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Remifemin (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)
Reminyl (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Revadol (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)
Revastad (Der bevilliges enkelttilskud til patienter med pulmonal arteriel hypertension.)
Revatio (Der bevilges enkelttilskud til patienter med pulmonal arteriel hypertension.)
Revolade® (...Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin. Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes. In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at: Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed. Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger. Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin. Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal der...)
Rigmin® (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Rilucare (Derforeligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)
Rilutek® (Derforeligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)
Riluzol "Abacus Medicine" (Derforeligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)
Riluzol "Nordic Prime" (Derforeligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)
Rivastigmin "Orion" (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Rivastigmin "Stada Arzneimittel" (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Rivastigmin "Viatris" (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Rivastor (Derforeligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)
Rybrevant (...Der bør udvises forsigtighed ved moderat eller stærkt nedsat leverfunktion, da amivantamab ikke er undersøgt hos denne p...)
Ryeqo, komb. (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.)
Ryjunea® (...Der er ikke udført farmakokinetiske forsøg hos pædiatriske patienter. PK-data er kun tilgængelige for voksne, som modtog den en højere dosis atropinsulfat. Absorberes fra slimhinder...)
Saflutan® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)
Salofalk (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)
Samsca (...Der findes ingen specifik antidot. Tegn og symptomer på akut overdosering er overdrevne far...)
Sebadrin (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)
Sinalfa® (Der er krydsallergi over for øvrige quinazolinderivater (alfuzosin og doxazosin).)
Sinupret og Sinupret Forte, komb. (Der bør udvises forsigtighed ved nedsat leverfunktion.)
Sinux (Der bør udvises forsigtighed ved nedsat leverfunktion.)
Sisare (...Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Se endvider...)
Soliris® (...Der er set komplikationer som følge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og...)
Soolantra (...Der er ikke udført interaktionsstudier. In vitro studier har vist, at ivermectin fortrinsvis metaboliseres af CYP3A4. Der tilrådes derfor til forsigtighed, hvis ivermectin administreres samtidig med potente CYP3A4-hæmmere, da plasmaeksponeringen kan blive signifikant forhøjet. For yder...)
Spinraza® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Stelara® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Steqeyma® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Sunosi (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Tabrecta® (...Der er registreret tilfælde af svær pneumonitis med letalt udfald. Patienten monitoreres for nye eller forværrede lungesymptomer som kan være tegn på pneumonitis. Ved verificeret pneumonitis/ILD bør behandling seponeres. Leverfunktion skal følges hver 2. uge i de første 3 måneder og derefter en gang om måneden, samt efter behov. Amylase og lipase bør følges under behandlingen, da der er rapporteret akut pancreatitis under behandlingen. Det er potentielt risiko for fototoksicitet, og solbeskyttelse, samt solbriller bør benyttes under...)
Taflotan® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)
Tafluprost "Paranova" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)
Tagrisso (Der er rapporteret tilfælde af reaktivering af hepatitis B-virus med letal udgang. Der anbefales regelmæssig monitorering.)
TALVEY ® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. På grund af cytokinfrigivelsen kan aktiviteten af CYP-enzymer være nedsat, hvilket kan resultere i øget eksponering for CYP-substrater. Monitorering for toksicitet og bivirkninger ved samtidig administration af lægemidler som er substrater for fx CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6 anbefales. Den højeste risiko for interaktion forventes at være fra start af step-up-fasen og op til 9 dage efter første dosis i behandlingsfasen, samt under...)
TECVAYLI® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Den højeste risiko for interaktion forventes at vær...)
Tegretal Retard (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)
Tegretol® (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)
Tegretol CR (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)
Temgesic® (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)
Tepkinly® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Overvågning af patienter der behandles med CYP450-substrater med snævert terapeutisk indeks (fx warfarin) kan overvejes pga. frigivelsen af cytokiner som under...)
TEPMETKO® (...Der er registreret tilfælde af interstitiel lungesygdom (ILD) eller ILD lignende bivirkninger d med letalt udfald. Patienten skal monitoreres for nye eller forværrede lungesymptomer, som kan være tegn på ILD lignende reaktioner. Ved verificeret pneumonitis/ILD bør behandling seponeres. Leverfunktion (ALAT/ASAT/bilirubin) monitoreres inden opstart af behandling og efterfølgende efter klinisk vurdering. Forsigtighed ved QTc-forlængelse i anamnesen eller samtidig behandling med QTc - forlængede lægemidler, se Antiarytmika . Monitorering af fx elektrolytter, EKG anbefales efter klinisk vurdering. Tepotinib hæmmer transportproteiner i nyretubuli som kan føre til forhøjet s-Kreatinin urelateret til nyreskade. Påvirket s-Kreatinin og kreatininclearance skal der...)
Teysuno, komb. (...Der skal foreligge negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Kvinder og mænd i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i 6 måneder (kvinder) eller 3 måneder...)
Tezspire® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Timonil® Retard (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)
Tolvaptan Accord (...Der findes ingen specifik antidot. Tegn og symptomer på akut overdosering er overdrevne far...)
Topimax® (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)
Topinor (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)
Topiramat "Actavis" (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)
Topiramat "Aristo" (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)
Topiramat "Orion" (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)
Topogyne (Der henvises til indikationen. NB: Manglende ophør af graviditet efter anvendelse er forbundet med en væsentlig (2-3 gange forhøjet) øget risiko for medfødte misdannelser.)
Travatan® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)
Travoprost "Stada" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)
Travoprost "Teva" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)
Trimonil® Retard (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)
Trinordiol®, komb. (...Der er data for mange tusinde børn, der er blevet eksponerede for p-piller i 1. trimester uden bet...)
Triregol, komb. (...Der er data for mange tusinde børn, der er blevet eksponerede for p-piller i 1. trimester uden bet...)
Trodelvy (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Forsigtighed anbefales dog ved brug af sacituzumab govitecan sammen med: UGT1A1-hæmmere, fx propofol, ketoconazol eller tyrosinkinasehæmmere (fx erlotinib, dasatinib, nilotinib), da der forventes en øget forekomst af bivirkninger pga. en mulig øget systemisk eksponering for SN-38. UGT1A1-inducere, fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin eller ritonavir, da der...)
TRUQAP® (...Der skal foreligge negativ en graviditetstest før start af behandling. Der tilrådes sikker kontraception under behandlingen og efter behandlingsophør: 4 uger for kvinder...)
Ulinox (Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Uptravi (Der iværksættes understøttende tiltag efter behov. Dialyse er sandsynligvis ikke nyttig, idet selexipag og dets aktive metabolit har høj proteinbinding.)
Uromitexan® (Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Usymro® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Uvadex (...Der skal udvises særlig forsigtighed ved samtidig lokal eller systemisk behandling med kendte fotosensibiliserende midler, fx fluorquinoloner, furosemid, levomepromazin, retinoider, sulfonamider, sulfonylurinstoffer, tetracyclin og thiazider...)
Uzpruvo (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Vasokinox (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Vaxchora® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Data og klinisk erfaring fra andre vacciner kan være relevant: Effekten kan påvirkes af samtidig indtagelse af føde- eller drikkevarer, som bør undgås 1 time før og 1 time efter indtagelse af vaccinen. Der bør være et mellemrum på 2 timer mellem administration af produktet og tyfusvaccine Ty21a (enterokapsler), eftersom den buffer, der administreres sammen med lægemidlet kan påvirke kapslernes passage gennem mave-tarm-kanalen. Samtidig administration med systemiske antibiotika med virkning mod V. cholerae bør undgås, da sådanne midler kan forhindre, at der opnås tilstrækkelig replikation til at inducere et beskyttende immunrespons. Bør ikke administreres, hvis der...)
Veklury (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Velsipity® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.)
Ventizolve (...Der er seks trin, som altid skal følges, når du skal give en næsespray mod overdosis: 1: Ri...)
Veoza® (Der er ikke humane data for udskillelse i modermælk.)
Verkazia (Der er ikke udført interaktionsstudier, men der forventes ingen interaktioner, da den systemiske absorption er forsvindende lav.)
Vevizye® (Der er ikke udført interaktionsstudier, men der forventes ingen interaktioner, da den systemiske absorption er forsvindende lav.)
Virafosc (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Visudyne® (...Der er ikke udført interaktionsstudier hos mennesker. Samtidig brug af andre fotosensibiliserende midler, fx: tetracycliner sulfonamider phenothiaziner sulfonylurinstof hypoglykæmiske præparater tiaziddiuretika griseofulvin. kan forøge potentialet for lysfølsomhedsreaktioner. Calciumantagonister, polymyxin B og strålebehandling ændrer det vaskulære endotel og kan teoretisk set medføre øget optagelse af verteporfin i vævet. Midler, som neutraliserer frie radikaler (bl.a. alkohol), kan muligvis dæmpe de aktiverede oxygenmolekyler, som genereres af verteporfin og nedsætte dets virkning. Da verteporfins primære virkningsmekanisme er okklusion af blodkar, er der...)
VitaCare "Glucosamin JemoPharm" (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)
Vueway® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Vyloy® (Der anbefales sikker kontraception under behandlingen.)
Wakix (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
WEZENLA® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)
Xalatan® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinderivater samtidigt. Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)
Xonvea®, komb. (...Der er ikke udført farmakokinetiske studier med patienter med nedsat leverfunktion. Det anbefales dog at være forsigtig på grund af muligheden for nedsat metabolisme. Der...)
Xydalba (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)
Zejula (...Der er registreret tilfælde af myelodysplastisk syndrom/akut myeloid leukæmi (MDS/AML) med letal udgang. Ved mistanke om MDS/AML skal patient yderligere udredes og ved bekræftet mistanke, behandling med niraparib seponeres og adækvat behandling igangsættes. Indeholder tartrazin, der...)
Zeposia® (...Der bør udvises forsigtighed hos patienter med multipel sklerose > 55 år og hos patienter med colitis ulcerosa > 65 år, da der er en mulig forhøjet risiko for bivirkninger hos denne population, især ved langvarig behandling. Kardiologiske forholdsregler Før behandling skal der altid tages et ekg. Ozanimod kan føre til forbigående reduktioner i hjertefrekvensen, og derfor skal det indledende dosisoptrapningsprogram følges for at nå til vedligeholdelsesdosen (0,92 mg) på dag 8. Efter første dosis bør patienten med præeksisterende hjerteanomalier monitoreres mht. puls- og blodtrykskontrol hver time i 6 timer samt ekg-måling efter de 6 timer. Der anbefales yderligere overvågning efter 6 timer hos patienter: med en hjertefrekvens under 45 slag i minuttet hvor hjertefrekvensen i observationsperioden forbliver faldende. Dette kan tyde på, at hjertefrekvensen kan falde yderligere også efter de initiale 6 timers observation med evidens for et nyopstået 2. grads eller højere AV-blok på ekg 6 timer efter dosis med et QTc-interval ≥ 500 msek Hvis det er nødvendigt med medicinsk behandling, skal overvågningen fortsættes natten over, og der skal igen udføres en 6-timers overvågning efter den anden dosis ozanimod. Før initiering af behandling bør der rådføres med en kardiolog hos følgende patienter for at beslutte, om ozanimod kan påbegyndes på sikker vis, og for at bestemme den mest hensigtsmæssige overvågningsstrategi: anamnese med hjertestop, cerebrovaskulær sygdom, ukontrolleret hypertension eller svær, ubehandlet søvnapnø, anamnese med tilbagevendende synkope eller symptomatisk bradykardi, præeksisterende signifikant forlængelse af QT-intervallet (QTc over 500 msek) eller andre risici for QT-forlængelse, og hos patienter, der får andre lægemidler end β-blokkere og calciumantagonister, der kan potensere bradykardi. Levertal Der kan opstå forhøjede niveauer af aminotransferaser under behandling med ozanimod. Der bør foreligge nylige (dvs. inden for de seneste 6 måneder) levertransaminaser - og bilirubinniveauer, før behandling med ozanimod påbegyndes. Hvis der ikke er kliniske symptomer til stede, skal levertransaminaser og bilirubin kontrolleres ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 i løbet af behandlingen og derefter periodisk. Hvis levertransaminaserne stiger til over 5 gange den øvre normalgrænse (upper limit of normal, ULN), bør hyppigere kontroller iværksættes. Hvis levertransaminaserne bekræftes til at være over 5 gange ULN, skal behandlingen med ozanimod afbrydes og først genstartes, når niveauet af levertransaminaser er normaliseret. Patienter, der udvikler symptomer, der tyder på leverdysfunktion (uforklaret kvalme, opkastning, abdominalsmerter, træthed, anoreksi eller icterus og/eller mørk urin), skal have kontrolleret deres leverenzymer, og ozanimod skal seponeres, hvis signifikant leverskade bekræftes. Immunsystemet og infektioner Ozanimod har en immunsuppressiv virkning, der prædisponerer patienterne for en risiko for infektion, herunder opportunistiske infektioner, og kan øge risikoen for at udvikle maligniteter (inkl. i huden). Ozanimod forårsager en gennemsnitlig reduktion i det perifere lymfocyttal i blodet på 45 % af baseline-værdierne som følge af en reversibel tilbageholdelse af lymfocytter i det lymfoide væv. Virkningen kan vedvare flere uger efter seponering og ozanimod kan derfor øge følsomheden over for infektioner. Der skal indhentes en nylig (dvs. inden for 6 måneder efter seponering af tidligere MS- eller colitis ulcerosa-behandling) komplet blodtælling, herunder lymfocyttal, før ozanimod påbegyndes. Det anbefales også, at komplet blodtælling vurderes periodisk i løbet af behandlingen. Hvis der bekræftes et absolut lymfocyttal 0,5 x 10 9 /l, hvor det kan overvejes at genstarte behandlingen igen. Initiering af behandling med ozanimod hos patienter med en aktiv infektion skal udsættes, indtil infektionen er overstået. Patienterne skal instrueres i straks at indberette symptomer på infektion til lægen. Ved alvorlig infektion skal det overvejes at afbryde behandlingen. Da eliminationen af ozanimod efter seponering kan tage op til 3 måneder, skal overvågningen for infektioner fortsættes i denne periode. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er en opportunistisk virusinfektion af hjernen forårsaget af John Cunningham-virus (JCV), som typisk opstår hos immunkompromitterede, kan medføre døden eller svær invaliditet. Symptomer på PML kan ligne et skleroseattak og forværres i løbet af dage til uger. Typiske symptomer er nedsat kraft eller bevægeforstyrrelser i arm eller ben, synsforstyrrelser, kognitiv dysfunktion og personlighedsforstyrrelser. Lægerne skal være årvågne for kliniske symptomer på PML eller fund på MR-scanninger, der kan tyde på PML, da disse kan fremkomme før kliniske tegn eller symptomer. Ved mistanke om PML, skal behandlingen med ozanimod afsluttes, indtil PML er blevet udelukket. Hvis PML bekræftes, skal behandlingen med ozanimod seponeres. Vacciner Anvendelse af levende, svækkede vacciner bør undgås under og i 3 måneder efter behandling med ozanimod. Hvis immuniseringer med levende, svækkede vacciner er nødvendige, skal de administreres mindst 1 måned, før ozanimod påbegyndes. Vaccination mod varicella zoster-virus (VZV) af patienter, hvor der ikke er dokumenteret immunitet mod VZV, anbefales før behandling med ozanimod. Andre forhold Pga. mulig risiko for maligne hudvækster bør eksponering for sollys uden beskyttelse undgås. Tilsvarende må der ikke gives lysbehandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Makulært ødem med eller uden visuelle symptomer er observeret hos patienter med præeksisterende risikofaktorer eller komorbide sygdomme. Det anbefales, at patienter med diabetes, uveitis eller en anamnese med retinal sygdom gennemgår en oftalmologisk undersøgelse, før behandling med ozanimod påbegyndes, og at de har opfølgende evalueringer under behandlingen. Blodtrykket skal overvåges regelmæssigt under behandlingen. Forsigtighed ved svær luftvejssygdom, lungefibrose og kronisk obstruktiv lungesygdom. Svær sygdomsforværring, herunder...)
Ziagen® (...Der skal udvises særlig opmærksomhed ved hypersensibilitetsreaktioner, som kan være livstruende, og patienten skal følges tæt de første 2 måneder. Reaktion kan vise sig ved: Feber Hududslæt Gastro-intestinale gener Respirationsproblemer. Udvikles sådanne reaktioner, skal præparatet seponeres, og behandlingen må ikke genoptages. Patienter, der har holdt pause med abacavir på grund af bivirkninger, må ikke genoptage behandlingen hermed uden forudgående kontakt med lægen. Hypersensitivitet er tæt korreleret til bærertilstand af HLA-B*5701. Før initiering af behandling bør der screenes for eventuel bærertilstand, og abacavir bør aldrig anvendes til patienter, der bærer HLA-B*5701 allel. Præparatet skal seponeres ved: Mistanke om hypersensitivitetsreaktion Stigning i aminotransferaser Fremadskridende hepatomegali Metabolisk acidose Laktatacidose af ukendt årsag. Kliniske studier og observationsstudier har vist en association mellem myokardieinfarkt og brugen af abacavir. En årsagssammenhæng er ikke af- eller bekræftet. Ved ordinering af Ziagen® bør man minimere samtlige påvirkelige risikofaktorer (såsom rygning, hypertension og hyperlipidæmi). Desuden bør der overvejes alternative behandlingsmuligheder til abacavir regimet ved behandling af patienter med høj kardiovaskulær risiko. Den orale opløsning indeholder 50 mg/ml propylenglycol Når den tages i henhold til dosisanbefalingerne, indeholder hver 15 ml dosis cirka 750 mg propylenglycol. Der skal tages hensyn til dette ved samtidig administration med substrater til alkoholdehydrogenase, såsom ethanol, da det kan fremkalde bivirkninger hos børn under 5 år. Selvom propylenglycol ikke har påvist reproduktionstoksicitet eller skadelige virkninger på dyr eller mennesker, kan det optages i fosteret og er blevet fundet i brystmælken. Som følge heraf bør administration af propylenglycol til gravide eller ammende kvinder overvejes på baggrund af en benefit/risk vurdering for den enkelte. Monitorering er påkrævet ved nedsat nyre- eller leverfunktion, fordi der er rapporteret adskillige bivirkninger, der...)
Zolsketil® pegylated liposomal (...Der er ikke udført interaktionsstudier med liposomalt doxorubicin. Doxorubicin er substrat for CYP3A4 og CYP2D6. Samtidig indgift af hæmmere eller induktorer af disse enzymer kan øge eller nedsætte koncentrationen af doxorubicin i blodet, se tabel 2 i . Doxorubicin er substrat for P-glykoprotein (P-gp), og derfor kan samtidig administration af P-gp-hæmmere (fx ciclosporin og verapamil) øge plasmakoncentrationen og der...)
Zoviduo®, komb. (...Der er data for mere end 3.000 kvinder eksponeret for lokal aciclovir i første trimester uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. For topikalt administrerede glukokortikoider er den systemiske eksponering lav ved applikation på små hudflader...)
Abrysvo®, komb. (...Derforeligger kun begrænsede data for gravide under 18 år og deres spædbørn. Øvrige forhold Injektion Må kun gives intramuskulært. Foretrukne indstikssteder er deltamusklen på overarmen. Forhold til andre vacciner m.m. Kan administreres samtidig med sæsoninfluenzavaccine (quadrivalent, standarddosis, ikke-adjuveret, inaktiveret). Bør ikke gives samme sted/i samme muskel som andre vacciner. Der anbefales et minimumsinterval på 2 uger mellem administration af Abrysvo og administration af tetanus, difteri og acellulær pertussis (Tdap). Der var ingen sikkerhedsmæssige problemer, når Abrysvo blev administreret samtidig med Tdap til raske ikke-gravide. Beskyttelse Det er ikke sikkert, at Abrysvo® yder...)
Adriamycin® (...der tidligere behandlinger med cytotoksiske midler og / eller stråling Alvorlig hjerteinsufficiens Alvorlige arytmier Nyligt myokardieinfarkt Akut systemisk infektion Tidligere i.v. behandling med maksimale kumulative doser af doxorubicin, daunorubicin, epirubicin, idarubicin og /eller antracykliner og antracenedioner. For intravesikal administration: Invasive tumorer, der...)
Aimovig (...der responderer på behandlingen, opnår klinisk effekt inden for 3 måneder. Det anbefales at vurdere behovet for at fortsætte behandlingen regelmæssigt herefter. Behandlingen bør seponeres hos patienter, som ikke har vist respons efter 3 måneders behandling. Bemærk: Sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Derforeligger ingen data. Der bør skiftes injektionssteder (abdomen, lår eller overarm), og injektionerne bør ikke gives i områder med hudirritation (fx ved ømhed, blå mærker, erytem). Hele indholdet af den fyldte pen skal injiceres. Hver fyldt pen er kun til engangsbrug og er designet til at levere hele indholdet uden restindhold tilovers. Se evt. brugervejledning i indlægssedlen. Se video under...)
Ambirix®, komb. (...der data for henholdsvis omkring 500 og 250 eksponerede uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. For kombinationen er der < 100. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Atovaquon "Nordic Prime" (...der har problemer med at indtage præparatet sammen med mad. Effekten af præparatet er ikke systematisk undersøgt hos patienter med behandlingssvigt på anden PCP-behandling, ved svær PCP, som profylakse mod PCP eller sammenlignet med intravenøst pentamidin. Derforeligger ingen data for anvendelse hos immunkompromitterede patienter uden hiv med PCP. Patienter med lungesygdom bør udredes for anden ætiologi end PCP og behandles supplerende efter behov. Hjælpestoffer Oral suspension indeholder benzylalkohol der...)
Azathioprin "Orifarm" (...Der er indberettet dødelige tilfælde hos patienter i samtidig behandling med azathioprin og allopurinol. Azathioprin har antagonistisk effekt over for ikke-depolariserende muskelrelakserende midler. Azathioprin kan forstærke effekten af depolariserende muskelrelakserende midler, fx suxamethon. Azathioprin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon. Kombinationen af azathioprin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression. Infusion af infliximab kan i 1-3 uger herefter øge koncentrationen af azathioprins aktive metabolit. Reversibel levercellenekrose er påvist ved behandling med cyclophosphamid efter azathioprin. Derforeligger indberetninger om, at azathioprin påvirker effekten af intrauterine kontraceptiva. Det anbefales derfor at benytte anden eller supplerende antikonception. Hvis azathioprin kombineres med andre immunosuppressiva, fx ciclosporin, tacrolimus eller methotrexat, må den større risiko for udtalt immunsuppression tages i betragtning. Der har været sygdomstilfælde, som tyder på, at hæmatologiske abnormaliteter kan udvikle sig som følge af samtidig indtagelse af azathioprin og ACE-hæmmere. Vacciner med levende virus eller bakterier skal undgås under behandlingen og i mindst 3 måneder...)
Azatioprin "Viatris" (...Der er indberettet dødelige tilfælde hos patienter i samtidig behandling med azathioprin og allopurinol. Azathioprin har antagonistisk effekt over for ikke-depolariserende muskelrelakserende midler. Azathioprin kan forstærke effekten af depolariserende muskelrelakserende midler, fx suxamethon. Azathioprin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon. Kombinationen af azathioprin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression. Infusion af infliximab kan i 1-3 uger herefter øge koncentrationen af azathioprins aktive metabolit. Reversibel levercellenekrose er påvist ved behandling med cyclophosphamid efter azathioprin. Derforeligger indberetninger om, at azathioprin påvirker effekten af intrauterine kontraceptiva. Det anbefales derfor at benytte anden eller supplerende antikonception. Hvis azathioprin kombineres med andre immunosuppressiva, fx ciclosporin, tacrolimus eller methotrexat, må den større risiko for udtalt immunsuppression tages i betragtning. Der har været sygdomstilfælde, som tyder på, at hæmatologiske abnormaliteter kan udvikle sig som følge af samtidig indtagelse af azathioprin og ACE-hæmmere. Vacciner med levende virus eller bakterier skal undgås under behandlingen og i mindst 3 måneder...)
BCG "medac" (... Urinvejsinfektion, hvor behandling med præparatet bør afbrydes, indtil derforeligger negativ urindyrkning, og behandling med antibiotika og/eller antiseptik...)
BCG Vaccine "AJ Vaccines" (Baggrund: Levende vaccine. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger en konkret risiko. Se: Antineoplastiske midler .)
Bemfola (...viditeter) indikerer ikke misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet. Derforeligger...)
Betaferon® (...rferoner aktiviteten af cytokrom P450 i leveren. Derforeligger dog ingen kliniske undersøgelser, men forsigtighed tilrådes ved samtidig ...)
Bexsero® (...der Antal doser á 0,5 ml Interval mellem doser Antal doser á 0,5 ml Interval efter primært vaccinationsforløb Voksne og børn ≥ 11 år* 2 ≥ 1 md. Bør overvejes Børn 2-10 år 2 ≥ 1 mdr. Bør overvejes Børn 12-23 mdr.** 2 ≥ 2 mdr. 1 12-23 mdr. Børn 6-11 mdr.** 2 ≥ 2 mdr. 1 ≥ 2 mdr. i 2. leveår Spædbørn 2-5 mdr.**, *** 2 ≥ 2 mdr. 1 ≥ 6 mdr i 12 -15 mdr.s-alderen** 3 ≥ 1 mdr. * Derforeligger ingen data for voksne over 50 år. ** Behovet for og tidsplanen for yderligere boosterdoser er endnu ikke fastlagt. *** Ved evt. udsættelse bør boostervaccination gives senest i 24-mdrs-alderen. Der henvises til produktresumeet for yderligere information omkring vaccinationsforløb. Indgivelse Gives som intramuskulær injektion, gerne anterolateralt i låret hos spædbørn og i musculus deltoideus på overarmen hos ældre børn og voksne. Forhold til andre vacciner Kan gives samtidig med: Difteri-tetanus-pertussis-polio-Haemophilus influenzae type B som mono-/kombinationsvaccine Hepatitis B-vaccine Meningokok ACWY-vaccine MFR-vaccine. Vaccinerne skal gives i separate sprøjter og på separate injektionssteder. Beskyttelse Effekten af vaccinen er ikke undersøgt i kliniske studier, men baseret på serologiske data forventes det, at den beskytter mod invasiv infektion med hovedparten af meningokokker serogruppe B. Den giver ikke beskyttelse mod andre former for sepsis eller purulent meningitis end dem, der...)
Bondronat® konc. til infusionsvæske, opl. (...is patienten inden for dette tidsrum ikke er blevet normocalcæmisk, kan der gives yderligere en dosis. Inden behandlingen skal patienten være velhydreret. Beh...)
Boostrix®, komb. (...Der er data for flere tusinder eksponerede i graviditeten uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. Vaccination tidligt i graviditeten bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risikofyldt eksposition, og den bør under alle omstændigheder tilbydes i 3. trisemester. Sundhedsstyrelsen anbefaler anvendelse i 2. og 3. trimester efter aktuelle anbefalinger. Se SSI - Gratis kighostevaccination til gravide . Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Botox® (...der injiceret i det øvre øjenlågs mediale og laterale musculus orbicularis oculi og det nedre øjenlågs laterale musculus orbicularis oculi. Ekstra steder i pandeområdet, det laterale orbicularis og i det øvre ansigtsområde kan også injiceres, hvis spasmer her påvirker synet. Initialdosen må ikke overstige 25 enheder pr. øje. Til behandling af blefarospasme må den totale administrerede dosis ikke overstige 100 enheder hver 12. uge Spastisk torticollis Der gives efter individuel vurdering 50-100 (-200) enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. (På hvert injektionssted bør ikke gives mere end 50 enheder). En samlet dosis på 300 enheder pr. behandling bør ikke overskrides. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt indlægsseddel eller speciallitteratur. Spasticitet i arm, håndled, ankel og fod Voksne Individuelt. Arm og håndled: 10-60 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-2 injektionssteder, samlet dosis for hver behandlingsserie typisk 100-240 enheder. Ankel og fod: 25-75 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-3 injektionssteder. Den maksimale anbefalede dosis ved en behandling er 400 enheder. Der må tidligst gives reinjektion efter 12 uger. Cerebral parese Se speciallitteratur. Fokal spasticitet af ankel og fod i forbindelse med infantil cerebral parese Børn > 2 år Individuelt dog maksimalt 8 enheder/kg legemsvægt eller 300 enheder, afhængig af hvad der er lavest fordelt på flere injektionssteder. Ved behandling af begge underekstremiteter bør den totale dosis ikke overstige 10 enheder/kg legemsvægt eller 340 enheder, afhængig af hvad der er lavest. Hemiparese: Den initiale anbefalede dosis er 4 enheder/kg legemsvægt i den afficerede ekstremitet. Diplegi: Den initiale anbefalede dosis er 6 enheder/kg legemsvægt fordelt på de afficerede ekstremiteter. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Aksillær hyperhidrose 50 enheder intradermalt pr. aksil fordelt på flere steder. Behandlingen kan gentages med mindst 16 ugers intervaller. Overaktiv blære Voksne 100 enheder fordelt som injektioner 20 steder i detrusormusklen. Klinisk forbedring forekommer sædvanligvis inden for 2 uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget, dog tidligst 3 måneder efter den foregående blæreinjektion. Børn > 12 år Sikkerhed og virkning af botulinum A til den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. Urininkontinens som følge af neurogen detrusoroveraktivitet Voksne 200 enheder som injektioner 30 steder i detrusormusklen. Klinisk forbedring forekommer sædvanligvis inden for 2 uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget, dog tidligst 3 måneder efter den foregående blæreinjektion. Børn > 5 år Sikkerhed og virkning af botulinum A til den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. Kronisk migræne Individuelt. Op til 155-195 enheder i.m. Injektionerne bør fordeles hen over 7 specifikke muskelområder i hoved/nakke som injektioner a 5 enheder på 31 eller op til 39 injektionssteder. Bemærk: De angivne enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan ikke overføres på andre botulinum type A-toxin-præparater. Manglende erfaring vedr. børn under 12 år (med undtagelse af visse diagnoser som neurogen detrusoroveraktivitet og fokal spasticitet). Der er begrænset erfaring ved behandling af blefarospasme/halvsidig facialisspasme, cervikal dystoni eller aksillær hyperhidrose hos børn og unge mellem 12-17 år. Kronisk migræne bør diagnosticeres af speciallæge i neurologi, og præparatet kun administreres under supervision af neurologer med erfaring i behandling af kronisk migræne. Ved behandling af voksne patienter, herunder ved behandling af flere indikationer, bør den maksimale kumulative dosis ikke overstige 400 enheder i et 12 ugers interval. Derforeligger...)
Cloprinex - Udgået: 19-01-2026 (...der andre grænseværdier ved DANC, se Ændringer i ANC . Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Dyslipidæmi Triglycerider bør bestemmes regelmæssigt i blodprøver. Se endvidere Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Forlænget QT-interval Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der...)
Clozapin "Accord" (...der andre grænseværdier ved DANC, se Ændringer i ANC . Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Dyslipidæmi Triglycerider bør bestemmes regelmæssigt i blodprøver. Se endvidere Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Forlænget QT-interval Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der...)
Clozapin "Epione Medicine" (...der andre grænseværdier ved DANC, se Ændringer i ANC . Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Dyslipidæmi Triglycerider bør bestemmes regelmæssigt i blodprøver. Se endvidere Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Forlænget QT-interval Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der...)
Clozapin "Hexal" (...der andre grænseværdier ved DANC, se Ændringer i ANC . Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Dyslipidæmi Triglycerider bør bestemmes regelmæssigt i blodprøver. Se endvidere Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Forlænget QT-interval Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der...)
Clozapin "Nordic Prime" (...der andre grænseværdier ved DANC, se Ændringer i ANC . Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Dyslipidæmi Triglycerider bør bestemmes regelmæssigt i blodprøver. Se endvidere Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Forlænget QT-interval Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der...)
Concerta® (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under...)
Cyklokapron® (...toperativt. Hæmaturi 1-1,5 g 2-3 gange dgl., til makroskopisk hæmaturi ikke længere foreligger. Opmærksomhed ved blødning i øvre urinveje. Epistaxis 1-1,5 g 3 gange dgl. i 4-10 d...)
Cyklonova (...toperativt. Hæmaturi 1-1,5 g 2-3 gange dgl., til makroskopisk hæmaturi ikke længere foreligger. Opmærksomhed ved blødning i øvre urinveje. Epistaxis 1-1,5 g 3 gange dgl. i 4-10 d...)
Dehydrobenzperidol® (...ikke anvendes til børn < 2 år. Forebyggelse af morphin-induceret kvalme og opkastning under PCA Voksne. 15-50 mikrogram pr. mg morphin i.v. Maksimalt 5 mg dgl. Børn. Bør ikke anve...)
diTeBooster®, komb. (...Der er data for flere tusinde eksponerede i graviditeten uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risikofyldt eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
diTekiBooster, komb. (...Der er data for flere tusinder eksponerede i graviditeten uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. Vaccination tidligt i graviditeten bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risikofyldt eksposition, og den bør under alle omstændigheder tilbydes i 3. trisemester. Sundhedsstyrelsen anbefaler anvendelse i 2. og 3. trimester efter aktuelle anbefalinger. Se SSI - Gratis kighostevaccination til gravide . Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Doptelet® (...derforeligger begrænsede data ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C), bør behandling kun ske, hvis forventede fordele opvejer forventede risici. Nøje overvågning ved for tidlige tegn på forværret eller nyt udbrud af hepatisk encefalopati, ascites og tendens til trombose eller blødning. Der...)
Doxorubicin "Accord" (...der tidligere behandlinger med cytotoksiske midler og / eller stråling Alvorlig hjerteinsufficiens Alvorlige arytmier Nyligt myokardieinfarkt Akut systemisk infektion Tidligere i.v. behandling med maksimale kumulative doser af doxorubicin, daunorubicin, epirubicin, idarubicin og /eller antracykliner og antracenedioner. For intravesikal administration: Invasive tumorer, der...)
Doxorubicin "Teva" (...der tidligere behandlinger med cytotoksiske midler og / eller stråling Alvorlig hjerteinsufficiens Alvorlige arytmier Nyligt myokardieinfarkt Akut systemisk infektion Tidligere i.v. behandling med maksimale kumulative doser af doxorubicin, daunorubicin, epirubicin, idarubicin og /eller antracykliner og antracenedioner. For intravesikal administration: Invasive tumorer, der...)
Droperidol "Sintetica" (...ikke anvendes til børn < 2 år. Forebyggelse af morphin-induceret kvalme og opkastning under PCA Voksne. 15-50 mikrogram pr. mg morphin i.v. Maksimalt 5 mg dgl. Børn. Bør ikke anve...)
Dukoral® (...Der er data for mere end 1.500 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. For 1. trimester eksponeringer er tallet usikkert. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger en klar risiko for eksposition under rejsen. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Emgality (...Derefter 120 mg s.c. én gang om måneden. Patienterne skal instrueres i at injicere en oversprunget dosis så hurtigt som muligt og derefter fortsætte med månedlig dosering. Behandlingsfordelen bør vurderes inden for 3 måneder efter start af behandlingen. Bemærk: Sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Derforeligger ingen data. Der bør skiftes injektionssteder (abdomen, lår eller overarm), og injektionerne bør ikke gives i områder...)
Encepur® (...Der er data for 100 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Engerix-B® (...Der er data for omkring 250 eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængde udelukker ikke en øget en risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Equasym® Depot (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under...)
Equasym XL (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. børn under...)
Etoposid "Accord" (...der på hhv. ca. 1½ timer og 4-11 timer. Passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren. Metaboliseres tilsyneladende i udstrakt grad, men derforeligger ikke oplysninger vedr. metabolitterne og deres udskillelse. Ca. 45 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Oral administration . Der...)
Etoposid "Ebewe" (...der på hhv. ca. 1½ timer og 4-11 timer. Passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren. Metaboliseres tilsyneladende i udstrakt grad, men derforeligger ikke oplysninger vedr. metabolitterne og deres udskillelse. Ca. 45 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Oral administration . Der...)
Etoposid "Fresenius Kabi" (...der på hhv. ca. 1½ timer og 4-11 timer. Passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren. Metaboliseres tilsyneladende i udstrakt grad, men derforeligger ikke oplysninger vedr. metabolitterne og deres udskillelse. Ca. 45 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Oral administration . Der...)
Fendrix® (...Der er data for omkring 250 eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængde udelukker ikke en øget en risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Flucloxacillin "Nordic Prime" (...der opstår en allergisk reaktion, skal flucloxacillin seponeres og passende behandling iværksættes. Der er blevet rapporteret svære kutane bivirkninger, herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinifili og systemiske symptomer (drug reaction with eosinophilia and systemic symptoms, DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige hos patienter, der fik β-lactamantibiotika. På ordinationstidspunktet skal patienten informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Leverfunktionen skal kontrolleres pga. risiko for leverpåvirkning Det anbefales at monitorere nyrefunktionen jævnligt. Der skal udvises særlig forsigtighed hos nyfødte på grund af risikoen for høje serumniveauer af flucloxacillin på grund af nedsat udskillelseshastighed i nyrerne. Brug af flucloxacillin (som andre penicilliner) ved nedsat nyrefunktion kræver sædvanligvis ikke dosisreduktion, men ved alvorligt nedsat nyrefunktion (≤ 10 ml/min) bør en dosisreduktion eller en forlængelse af dosisintervallet overvejes på grund af risikoen for neurotoksicitet. Clostridioides difficile. Pseudomembranøs kolit er rapporteret med næsten alle antibakterielle midler. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, som får diarré, og iværksætte passende behandling, så snart diagnosen foreligger. Generaliseret eksantematøs pustulose. Hvis der ved behandlingsstart opstår febrilt generaliseret erytem med pustler, kan det være tegn på akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP). Hvis AGEP diagnosticeres, skal flucloxacillin seponeres, og senere behandling med flucloxacillin er kontraindiceret. Forværring af ødemtendens pga. natriumindholdet. Ved indgift af høje doser til ældre patienter er der set reversibel forhøjelse af serum- kreatinin. Derfor bør nyrefunktionen kontrolleres før og under behandlingen af denne gruppe patienter, og dosis bør reduceres, hvis nyrefunktionen er lav eller faldende. Hypokaliæmi kan forekomme, især ved høje doser. Metabolisk acidose med højt aniongap (HAGMA). Forsigtighed tilrådes, når flucloxacillin gives samtidigt med paracetamol pga. den forhøjede risiko for metabolisk acidose med højt anion-gap (HAGMA). Patienter med høj risiko for HAGMA er især dem med svært nedsat nyrefunktion, sepsis eller fejlernæring, især hvis de anvender de daglige maks. doser af paracetamol. Efter samtidig administration af flucloxacillin og paracetamol anbefales nøje overvågning for at opdage forekomst af syrebaseforstyrrelser, især HAGMA, herunder analyse for 5-oxoprolin i urinen. Hvis behandling med flucloxacillin fortsættes efter seponering af paracetamol, tilrådes det at sikre, at der ikke er tegn på HAGMA, da flucloxacillin muligvis kan fastholde det kliniske billede for HAGMA. Saccharoseindhold Dette lægemiddel indeholder 592 mg saccharose pr. ml. Diabetespatienter skal tage hensyn hertil. Bør ikke anvendes ved hereditær fructoseintolerans, glucose/galactose-malabsorption eller sucrase-isomaltase-mangel. Natriumindhold Dette lægemiddel indeholder 4,8 mg natrium pr. ml, svarende til 0,24 % af den WHO’s anbefalede maksimale daglige indtagelse af 2 g natrium for en voksen. Natriumbenzoat Dette lægemiddel indeholder 1 mg natriumbenzoat (E 211) pr. ml. Forøgelse af bilirubinæmi efter dets forskydning fra albumin kan øge neonatal gulsot, der...)
Folimet® (...Derefter evt. vedligeholdelsesbehandling med 0,2-0,4 mg dgl. Folsyremangel under lavdosisbehandling med methotrexat Voksne. 1 mg dgl. undtagen på dagen, hvor der...)
Folsyre "Orifarm" - Udgået: 25-05-2026 (...d neuralrørsdefekt gives 5 mg dgl . Folsyremangel Sædvanligvis 5-15 mg dgl. i 2-3 uger. Der...)
Folsyre "Vitabalans" (...Derefter evt. vedligeholdelsesbehandling med 0,2-0,4 mg dgl. Folsyremangel under lavdosisbehandling med methotrexat Voksne. 1 mg dgl. undtagen på dagen, hvor der...)
Fragmin® (...derat risiko for trombose (abdominalkirurgi) 2.500 IE s.c. 1-2 timer før operationen. Herefter 2.500 IE s.c. 1 x dgl. i 5 dage eller længere, afhængigt af patientens mobilisering. Ved maligne sygdomme og/eller andre risikofaktorer, der kan forøge tromboserisikoen, kan evt. anvendes en højere dosering: Tromboseprofylakse ved høj risiko for trombose (fx total hoftealloplastik) 5.000 IE s.c. aftenen før operation. Herefter 5.000 IE s.c. 1 x dgl. i 5 dage eller længere, afhængigt af patientens mobilisering. Alternativt gives på dagen for operation 2.500 IE s.c. 1-2 timer før operation og 2.500 IE s.c. 12 timer senere. Herefter 5.000 IE s.c. 1 x dgl. i 5 dage eller længere, afhængigt af patientens mobilisering og operationstype. Behandling af dyb venøs trombose 200 IE/kg s.c. i døgnet fordelt på 1-2 doser, højst 18.000 IE i døgnet. Ved samtidig behandling med vitamin K-antagonist gives dalteparin, indtil INR ligger på > 2 i mindst 2 dage, dog i alt i mindst 5 døgn, medmindre derforeligger særlig risiko for blødningskomplikationer, fx ved udtalt følsomhed for vitamin K-antagonist. Til behandling af dyb venøs trombose og lungeemboli hos patienter med aktiv cancersygdom kan i hele behandlingsperioden anvendes 200 IE/kg s.c. 1 x dgl. med dosisreduktion til 150 IE/kg efter 1 måned. Ustabil angina pectoris og non-ST-elevations myokardieinfarkt 120 IE/kg s.c. hver 12. time (maks. 10.000 IE x 2) i 5-7 dage, eller indtil revaskularisation er gennemført. Samtidig gives acetylsalicylsyre og clopidogrel begge i dosering på 75 mg dgl. Ticagrelor eller prasugrel kan anvendes i stedet for clopidogrel. Behandling af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald ved cancer 1. måneds behandling: 200 IE/kg legemsvægt s.c. 1 x dgl., højst 18.000 IE i døgnet. 2. - 6. måneds behandling: ca. 150 IE/kg legemsvægt s.c. 1 x dgl. Se tabel 1 for sprøjtestørrelse. Tabel 1 . Sprøjtestørrelse ved fortsat behandling i 2. - 6. måned: Legemsvægt (kg) Fyldt sprøjte (anti-Xa IE) ≤ 56 7.500 57 - 68 10.000 69 - 82 12.500 83 - 98 15.000 ≥ 99 18.000 Dosisreduktion ved kemoterapi-induceret trombocytopeni Ved antal blodplader ≤ 50.000/mm 3 bør behandlingen afbrydes, indtil antallet af blodplader overstiger 50.000/mm 3 . Ved antal blodplader 50.000-100.000/mm 3 , bør dosis reduceres med 17 % til 33 % af begyndelsesdosis afhængig af patientens vægt, se tabel 2. Når antal blodplader > 100.000/mm 3 , bør fuld dosis dalteparin anvendes. Tabel 2 . Dosisreduktion ved trombocytopeni 50.000-100.000/mm 3 : Legemsvægt (kg) Beregnet dosis (anti-Xa IE) Reduceret dosis (anti-Xa IE) Gennemsnitlig dosisreduktion (%) ≤ 56 7.500 5.000 33 57 - 68 10.000 7.500 25 69 - 82 12.500 10.000 20 83 - 98 15.000 12.500 17 ≥ 99 18.000 15.000 17 Børn Til børn under 3 år skal der anvendes en formulering uden benzylalkohol. Hvis dalteparin anvendes til børn, skal anti-faktor Xa-niveau monitoreres. Tabel 1 . Startdosis til pædiatriske patienter med symptomatisk VTE Aldersgruppe Startdosis 1 måned til < 2 år 150 IE/kg 2 gange dgl. 2 år til 8 år 125 IE/kg 2 gange dgl. 8 år til < 18 år 100 IE/kg 2 gange dgl. Bemærk: Fortyndingstabel: Se produktresume . Instruktionsfilm om subkutan injektion kan ses under...)
Froidir (...der andre grænseværdier ved DANC, se Ændringer i ANC . Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Dyslipidæmi Triglycerider bør bestemmes regelmæssigt i blodprøver. Se endvidere Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Forlænget QT-interval Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der...)
Gonal-f® (...viditeter) indikerer ikke misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet. Derforeligger...)
Havrix® (...Der er data for omkring 500 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Hemangiol® (...der ikke foreligger specifikke studier hos børn, er lægemiddelinteraktioner med propranolol de samme, som kendes fra behandling med voksne. De to følgende situationer bør overvejes i tilfælde af kombination: Børn, der samtidig får anden medicin, især dem nævnt nedenfor. Børn, der ammes af mødre, som indtager andre lægemidler, især dem nævnt nedenfor. Nødvendigheden af at afbryde amningen bør drøftes i sådanne tilfælde. Interaktioner for voksne: Verapamil, diltiazem, lidocain og antiarytmika, som har negativ inotrop effekt samtidig med, at de påvirker overledningstiden, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Både digoxin og β-blokkere forlænger AV-overledningstiden og nedsætter hjertefrekvensen. Samtidig brug kan øge risikoen for bradykardi. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af propranolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig administration af enzyminduktorer, som fx rifampicin eller phenobarbital kan nedsætte P-propranolol. Kombination med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske respons over for insulin. Administration af cholestyramin eller colestipol sammen med propranolol har resulteret i et fald på op til 50 % af S-propranolol. Halogenerede anæstesistoffer kan svække myokardiekontraktilitet, når de administreres sammen med propranolol. β-stimulerende midler kan anvendes til at modvirke β-blokaden. Ved samtidig indgift af theophyllin nedsættes den metaboliske omsætning af theophyllin, hvorved dettes plasmakoncentration og effekt øges, specielt ved langvarig dosering. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og der...)
Heparin "Leo"® (...der, trombocytopeni eller nylig operation. APTT tilstræbes forlænget med en faktor 1,5-2,5 under i.v. infusion eller ved bestemmelse 4-6 timer efter s.c. indgift. Supplement til trombolysebehandling med alteplase eller tenecteplase ved akut myokardieinfarkt Intravenøs bolus 60 IE/kg (højst 4.000 IE) ved behandlingens start, efterfulgt af 12 IE/kg/time som infusion (højst 1.000 IE/time), justeret efter APTT (1,5-2 gange udgangsværdi). Gives ind til revaskularisering og højst i 2 døgn. Forebyggelse af tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer Ved operationer gives 5.000 IE s.c. hver (8.-) 12. time, første dosis gives ca. 2 timer før operationen. Behandlingsvarighed 5-7 dage eller til mobilisering. Denne standarddosering kræver ingen laboratoriekontrol. Ved tromboseprofylakse under...)
Heparin "Panpharma" (...der, trombocytopeni eller nylig operation. APTT tilstræbes forlænget med en faktor 1,5-2,5 under i.v. infusion eller ved bestemmelse 4-6 timer efter s.c. indgift. Supplement til trombolysebehandling med alteplase eller tenecteplase ved akut myokardieinfarkt Intravenøs bolus 60 IE/kg (højst 4.000 IE) ved behandlingens start, efterfulgt af 12 IE/kg/time som infusion (højst 1.000 IE/time), justeret efter APTT (1,5-2 gange udgangsværdi). Gives ind til revaskularisering og højst i 2 døgn. Forebyggelse af tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer Ved operationer gives 5.000 IE s.c. hver (8.-) 12. time, første dosis gives ca. 2 timer før operationen. Behandlingsvarighed 5-7 dage eller til mobilisering. Denne standarddosering kræver ingen laboratoriekontrol. Ved tromboseprofylakse under...)
Heparin ukonserveret "SAD" (...der, trombocytopeni eller nylig operation. APTT tilstræbes forlænget med en faktor 1,5-2,5 under i.v. infusion eller ved bestemmelse 4-6 timer efter s.c. indgift. Supplement til trombolysebehandling med alteplase eller tenecteplase ved akut myokardieinfarkt Intravenøs bolus 60 IE/kg (højst 4.000 IE) ved behandlingens start, efterfulgt af 12 IE/kg/time som infusion (højst 1.000 IE/time), justeret efter APTT (1,5-2 gange udgangsværdi). Gives ind til revaskularisering og højst i 2 døgn. Forebyggelse af tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer Ved operationer gives 5.000 IE s.c. hver (8.-) 12. time, første dosis gives ca. 2 timer før operationen. Behandlingsvarighed 5-7 dage eller til mobilisering. Denne standarddosering kræver ingen laboratoriekontrol. Ved tromboseprofylakse under specielt sidste tredjedel af svangerskabet og ved særlig tromboserisiko (fx hofteoperationer) kan standarddoseringen være utilstrækkelig, og større og/eller hyppigere dosering være påkrævet. Børn Dosering ved tromboemboliske komplikationer: 35 uger: Initialt 75 IE/kg Dernæst 25 IE/kg/time Initialt 75 IE/kg Dernæst 25 IE/kg/time Initialt 75 IE/kg Der...)
Imurel® (...Der er indberettet dødelige tilfælde hos patienter i samtidig behandling med azathioprin og allopurinol. Azathioprin har antagonistisk effekt over for ikke-depolariserende muskelrelakserende midler. Azathioprin kan forstærke effekten af depolariserende muskelrelakserende midler, fx suxamethon. Azathioprin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon. Kombinationen af azathioprin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression. Infusion af infliximab kan i 1-3 uger herefter øge koncentrationen af azathioprins aktive metabolit. Reversibel levercellenekrose er påvist ved behandling med cyclophosphamid efter azathioprin. Derforeligger indberetninger om, at azathioprin påvirker effekten af intrauterine kontraceptiva. Det anbefales derfor at benytte anden eller supplerende antikonception. Hvis azathioprin kombineres med andre immunosuppressiva, fx ciclosporin, tacrolimus eller methotrexat, må den større risiko for udtalt immunsuppression tages i betragtning. Der har været sygdomstilfælde, som tyder på, at hæmatologiske abnormaliteter kan udvikle sig som følge af samtidig indtagelse af azathioprin og ACE-hæmmere. Vacciner med levende virus eller bakterier skal undgås under behandlingen og i mindst 3 måneder...)
Inhixa® (...derat risiko for trombose (abdominalkirurgi) 20 mg (2.000 IE) s.c. 2 timer før operation. Herefter 20 mg (2.000 IE) s.c. 1 gang dgl. i 7-10 dage eller længere, afhængigt af patientens mobilisering og operationstype. Tromboseprofylakse ved høj risiko for trombose (fx total hoftealloplastik) 40 mg (4.000 IE) s.c. 12 timer før operation. Herefter 40 mg (4.000 IE) s.c. 1 gang dgl. i 7-10 dage eller længere, afhængigt af patientens mobilisering. Ved større ortopædkirurgiske indgreb anbefales 5 ugers profylakse, ved cancerkirurgi i abdomen eller bækken anbefales 4 uger. Tromboseprofylakse hos medicinske patienter 40 mg (4.000 IE) s.c. 1 gang dgl. i 6-14 dage. Behandling af DVT og PE 1,5 mg/kg (150 IE/kg) s.c. 1 gang dgl. i ca. 10 dage til ukomplicerede patienter med lav risiko for tilbagevendende VTE. 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. 2 gange dgl. i ca. 10 dage til alle andre patienter, fx med svær overvægt, symptomatisk PE, cancer, tilbagevendende VTE eller proksimal (vena iliaca) trombose. Ved samtidig behandling med vitamin K-antagonister gives enoxaparin, indtil INR ligger på ≥ 2 i mindst 2 dage, dog i alt i mindst 5 døgn, medmindre derforeligger særlig risiko for blødningskomplikationer, fx ved udtalt følsomhed for vitamin K-antagonist. Udvidet behandling af DVT og PE og forebyggelse af tilbagefald ved aktiv cancer 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. 2 gange dgl. i 5-10 dage. Efterfulgt af 1,5 mg/kg (150 IE/kg) s.c. 1 gang dgl. i op til 6 måneder. Behandling af UAP og NSTEMI 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. hver 12. time i 5-7 dage eller indtil revaskularisation er gennemført. Samtidig gives acetylsalicylsyre og clopidogrel begge i en dosering på 75 mg dgl. Ticagrelor eller prasugrel kan anvendes i stedet for clopidogrel. Ved GFR 15-30 ml/min. gives 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. dgl. Behandling af akut STEMI 30 mg (3.000 IE) som i.v. bolus injektion samt en dosis på 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c., efterfulgt af 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. hver 12. time (de to første subkutane doser højst 100 mg (10.000 IE)). Hvis ikke kontraindiceret gives samtidig acetylsalicylsyre 75 mg dgl. Der behandles i 8 dage eller indtil udskrivelse. I forbindelse med trombolytika gives enoxaparin mellem 15 min. før og 30 min. efter opstart af fibrinolytisk behandling. Samtidig gives acetylsalicylsyre 75-300 mg dgl. så snart akut STEMI er konstateret. ældre ≥ 75 år . Der gives ikke initial i.v. bolus. Der indledes med 0,75 mg/kg (75 IE/kg) s.c. hver 12. time (de to første subkutane doser højst 75 mg (7.500 IE)). Patienter behandlet med perkutan koronar intervention (PCI). Hvis sidste dosis enoxaparin s.c. er givet 8 timer før ballonudvidelsen, er det nødvendigt med en i.v. bolusinjektion på 0,3 mg/kg (30 IE/kg) enoxaparin. Forebyggelse af trombosedannelse ved ekstrakorporal cirkulation under hæmodialyse 1 mg/kg (100 IE/kg). Ved høj risiko for ukontrolleret blødning nedsættes dosis til 0,5 mg/kg (50 IE/kg) ved karadgang med dobbeltlumenkateter og 0,75 mg/kg (75 IE/kg) ved enkeltlumenkateter. Under hæmodialyse administreres enoxaparin i den arterielle linje ved dialysens begyndelse. Denne dosis er som regel tilstrækkelig effektiv for en 4-timers dialyse. Ved opdagelse af fibrinringe, fx efter dialyse, som varer længere end normalt, kan gives yderligere en dosis på 0,5-1 mg/kg (50-100 IE/kg). Bemærk: Erfaring savnes vedr. behandling af børn og unge < 17 år. Bemærk: Instruktionsfilm om subkutan injektion kan ses under...)
Innohep® (...derat risiko for trombose (abdominalkirurgi) På operationsdagen 3.500 anti-X a IE s.c. 2 timer før operationen og derefter 3.500 anti-X a IE 1 gang dgl. indtil mobilisering eller udskrivelse, typisk 5-10 dage. Tromboseprofylakse ved høj risiko for trombose (fx total hoftealloplastik) På operationsdagen 4.500 anti-X a IE s.c. 12 timer før operationen. Derefter 4.500 anti-X a IE s.c. 1 gang dgl. i 7-10 dage eller længere, afhængigt af patientens mobilisering og operationstype. Ikke-kirurgiske patienter, som er immobiliseret pga. akut sygdom: Moderat risiko: 3.500 anti-Xa IE s.c. 1 gang dgl. Høj risiko: 4.500 anti-Xa IE s.c. 1 gang dgl. Behandlingen fortsættes, så længe der er risiko for VTE. Behandling af dyb venøs trombose og lungeemboli uden hæmodynamisk instabilitet Injektionsvæske 20.000 anti-X a IE/ml. 175 anti-X a IE/kg s.c. 1 gang dgl. Ved samtidig igangsat behandling med vitamin K-antagonister gives tinzaparin, indtil INR ligger mellem 2 og 3 i mindst 2 dage, dog i alt i mindst 5 døgn, medmindre derforeligger særlig risiko for blødningskomplikationer, fx ved udtalt følsomhed for vitamin K-antagonist. Langtidsbehandling af cancerpatienter 175 anti-Xa/kg s.c. 1 gang dgl. i 3-6 måneder. Hæmodialyse Ved hæmodialyse 4 timers varighed gives 2.500 anti-X a IE som bolusinjektion ved dialysens start, efterfulgt af infusion af 750 anti-X a IE/time. Bemærk: Der er begrænsede data for børn og unge < 18 år. Tilgængelige data findes i Produktresume . Tromboseprofylakse: Ved meget lav eller meget høj legemsvægt kan 50 anti-Xa pr. kg 1 gang dgl. overvejes, så længe der er risiko for VTE. Ved kirurgi gives 1. dosis s.c. 2 timer før operation. Instruktionsfilm om subkutan injektion kan ses under...)
Ixiaro® (...ydes - dog ikke, hvis derforeligger risiko for væsentlig eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Jaydess (...dersøges, om en graviditet er indtrådt, og om den evt. er lokaliseret ekstrauterint. Konstateres graviditet, skal spiralen fjernes. Derforeligger...)
Jayempi® (...Der er indberettet dødelige tilfælde hos patienter i samtidig behandling med azathioprin og allopurinol. Azathioprin har antagonistisk effekt over for ikke-depolariserende muskelrelakserende midler. Azathioprin kan forstærke effekten af depolariserende muskelrelakserende midler, fx suxamethon. Azathioprin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon. Kombinationen af azathioprin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression. Infusion af infliximab kan i 1-3 uger herefter øge koncentrationen af azathioprins aktive metabolit. Reversibel levercellenekrose er påvist ved behandling med cyclophosphamid efter azathioprin. Derforeligger indberetninger om, at azathioprin påvirker effekten af intrauterine kontraceptiva. Det anbefales derfor at benytte anden eller supplerende antikonception. Hvis azathioprin kombineres med andre immunosuppressiva, fx ciclosporin, tacrolimus eller methotrexat, må den større risiko for udtalt immunsuppression tages i betragtning. Der har været sygdomstilfælde, som tyder på, at hæmatologiske abnormaliteter kan udvikle sig som følge af samtidig indtagelse af azathioprin og ACE-hæmmere. Vacciner med levende virus eller bakterier skal undgås under behandlingen og i mindst 3 måneder...)
Kyleena (...dersøges, om en graviditet er indtrådt, og om den evt. er lokaliseret ekstrauterint. Konstateres graviditet, skal spiralen fjernes. Derforeligger...)
Leponex® (...der andre grænseværdier ved DANC, se Ændringer i ANC . Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Dyslipidæmi Triglycerider bør bestemmes regelmæssigt i blodprøver. Se endvidere Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Forlænget QT-interval Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der...)
Leqvio (Erfaring savnes hos patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C). Derforeligger ingen data.)
Levosert One (...dersøges, om en graviditet er indtrådt, og om den evt. er lokaliseret ekstrauterint. Konstateres graviditet, skal spiralen fjernes. Derforeligger...)
Medanef (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under 6 år. For at undgå søvnforstyrrelser bør sidste tablet tages mindst 4 timer før sengetid. Narkolepsi Voksne. Individuelt 10-60 mg dgl., sædvanligvis 20-30 mg dgl. fordelt på 2-3 doser. Sidste dosis bør tages senest 6 timer før sengetid. Bemærk - generelt: Delekærven i tablet 10 mg og 20 mg kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder...)
Medikinet® (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Narkolepsi Voksne. Tabletter. Individuelt 10-60 mg dgl., sædvanligvis 20-30 mg dgl. fordelt på 2-3 doser. Sidste dosis bør tages senest 6 timer før sengetid. Bemærk Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under...)
Methylphenidat "Alternova" (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under 6 år. For at undgå søvnforstyrrelser bør sidste tablet tages mindst 4 timer før sengetid. Narkolepsi Voksne. Individuelt 10-60 mg dgl., sædvanligvis 20-30 mg dgl. fordelt på 2-3 doser. Sidste dosis bør tages senest 6 timer før sengetid. Bemærk - generelt: Delekærven i tablet 10 mg og 20 mg kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder...)
Methylphenidate "Actavis" (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under...)
Methylphenidate "Consilient Health" (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Tages konsekvent med mad eller uden mad. For at undgå søvnforstyrrelser bør sidste dosis tages mindst 4 timer før sengetid. Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under...)
Methylphenidate "Medical Valley" (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under...)
Methylphenidate "Orifarm" (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under...)
Methylphenidate "Sandoz" (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under...)
Methylphenidate "Stada" (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under...)
Methylphenidate "Teva" (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under...)
Methylphenidate "Viatris" (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under...)
Methylphenidatehydrochlorid "Epione" (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under...)
Methylphenidathydrochlorid "2care4" (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under...)
Methylphenidathydrochlorid Copyfarm (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under...)
Metyrol® (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under...)
Mirena® (...dersøges, om en graviditet er indtrådt, og om den evt. er lokaliseret ekstrauterint. Konstateres graviditet, skal spiralen fjernes. Derforeligger...)
Motiron® (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: For at undgå søvnforstyrrelser bør sidste tablet tages mindst 4 timer før sengetid. Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under...)
Naloxon "B. Braun" (...traindikation, medmindre derforeligger livstruende forgiftning Ved indgift til narkomaner påvirket af opioider kan indgift af naloxon h...)
Naloxon "Hameln" (...traindikation, medmindre derforeligger livstruende forgiftning. Ved indgift til narkomaner påvirket af opioider kan indgift af naloxon h...)
Naloxone "Accord" (...traindikation, medmindre derforeligger livstruende forgiftning. Ved indgift til narkomaner påvirket af opioider kan indgift af naloxon h...)
Nerbutix (...der opstår en allergisk reaktion, skal flucloxacillin seponeres og passende behandling iværksættes. Der er blevet rapporteret svære kutane bivirkninger, herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinifili og systemiske symptomer (drug reaction with eosinophilia and systemic symptoms, DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige hos patienter, der fik β-lactamantibiotika. På ordinationstidspunktet skal patienten informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Leverfunktionen skal kontrolleres pga. risiko for leverpåvirkning Det anbefales at monitorere nyrefunktionen jævnligt. Der skal udvises særlig forsigtighed hos nyfødte på grund af risikoen for høje serumniveauer af flucloxacillin på grund af nedsat udskillelseshastighed i nyrerne. Brug af flucloxacillin (som andre penicilliner) ved nedsat nyrefunktion kræver sædvanligvis ikke dosisreduktion, men ved alvorligt nedsat nyrefunktion (≤ 10 ml/min) bør en dosisreduktion eller en forlængelse af dosisintervallet overvejes på grund af risikoen for neurotoksicitet. Clostridioides difficile. Pseudomembranøs kolit er rapporteret med næsten alle antibakterielle midler. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, som får diarré, og iværksætte passende behandling, så snart diagnosen foreligger. Generaliseret eksantematøs pustulose. Hvis der ved behandlingsstart opstår febrilt generaliseret erytem med pustler, kan det være tegn på akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP). Hvis AGEP diagnosticeres, skal flucloxacillin seponeres, og senere behandling med flucloxacillin er kontraindiceret. Forværring af ødemtendens pga. natriumindholdet. Ved indgift af høje doser til ældre patienter er der set reversibel forhøjelse af serum- kreatinin. Derfor bør nyrefunktionen kontrolleres før og under behandlingen af denne gruppe patienter, og dosis bør reduceres, hvis nyrefunktionen er lav eller faldende. Hypokaliæmi kan forekomme, især ved høje doser. Metabolisk acidose med højt aniongap (HAGMA). Forsigtighed tilrådes, når flucloxacillin gives samtidigt med paracetamol pga. den forhøjede risiko for metabolisk acidose med højt anion-gap (HAGMA). Patienter med høj risiko for HAGMA er især dem med svært nedsat nyrefunktion, sepsis eller fejlernæring, især hvis de anvender de daglige maks. doser af paracetamol. Efter samtidig administration af flucloxacillin og paracetamol anbefales nøje overvågning for at opdage forekomst af syrebaseforstyrrelser, især HAGMA, herunder analyse for 5-oxoprolin i urinen. Hvis behandling med flucloxacillin fortsættes efter seponering af paracetamol, tilrådes det at sikre, at der ikke er tegn på HAGMA, da flucloxacillin muligvis kan fastholde det kliniske billede for HAGMA. Saccharoseindhold Dette lægemiddel indeholder 592 mg saccharose pr. ml. Diabetespatienter skal tage hensyn hertil. Bør ikke anvendes ved hereditær fructoseintolerans, glucose/galactose-malabsorption eller sucrase-isomaltase-mangel. Natriumindhold Dette lægemiddel indeholder 4,8 mg natrium pr. ml, svarende til 0,24 % af den WHO’s anbefalede maksimale daglige indtagelse af 2 g natrium for en voksen. Natriumbenzoat Dette lægemiddel indeholder 1 mg natriumbenzoat (E 211) pr. ml. Forøgelse af bilirubinæmi efter dets forskydning fra albumin kan øge neonatal gulsot, der...)
Nerlynx (...der efter behandlingsstart, da diarré er en hyppig bivirkning og kan være svær med risiko for dehydrering, specielt hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion. Leverfunktionen (ALAT/ASAT og total bilirubin) bør monitoreres efter 1 uges behandling. Herefter hver måned i de første 3 måneder og efterfølgende hver 6. uge. Patienter med kendte risikofaktorer for hjertesygdom, herunder...)
Nevanac® (...der behandling i 2-3 uger, første gang dagen før operation. Der bør dryppes en ekstra dråbe 30-120 min. før operation. Reduktion af risikoen for postoperativt makulært ødem efter kataraktoperation hos patienter med diabetes Voksne Øjendråber 1 mg/ml. 1 dråbe 3 gange dgl. Øjendråber 3 mg/ml. 1 dråbe 1 gang dgl. For begge styrker gælder behandling i max 60 dage, første gang dagen før operationen. Der bør dryppes en ekstra dråbe 30 til 120 minutter før operation. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under...)
Nilotinib Accord (... produktresume . Erfaring savnes vedr. børn < 2 år. For nydiagnosticerede patienter foreligger ingen data for børn 10 år. Begrænsede data for imatinib-resistente eller intolera...)
Nintedanib "Zentiva" (...der set lidt højere forekomst af ikke-alvorlige blødning (fx epistaxis), mens forekomsten af alvorlige blødninger var på niveau med placebo. Efter markedsføring er der rapporteret enkelttilfælde af alvorlig blødning hos patienter i behandling med nintedanib. Forsigtighed ved øget risiko for blødning. Risiko for aneurismer/arterielle dissektioner Det er set, at VEGF-hæmmere kan fremme dannelse af aneurismer og/eller arterielle dissektioner. Risikoen bør overvejes for patienter med risikofaktorer - fx hypertension eller tidligere aneurismer (blodtrykket skal være velreguleret før behandlingen startes). Trombotisk mikroangiopati Der er set tilfælde af trombotisk mikroangiopati (TMF) hos patienter i behandling med VEGF-hæmmere - herunder meget få tilfælde hos patienter i behandling med nintedanib. Ved symptomer eller laboratoriefund, der kan associeres til TMF, bør behandlingen seponeres og evaluering for TMF foretages. Risiko for gastro-intestinal perforation og iskæmisk colitis Gastro-intestinal perforation og iskæmsik colitis er set i meget få tilfælde: Forsigtighed ved tidligere abdominalkirurgi og ulcus pepticum eller diverticulosis coli i anamnesen eller samtidig behandling med NSAID eller glukokortikoider. Pga. mulig risiko for hæmmet opheling og perforation anbefales det i produktresumeet, at behandlingen tidligst startes 4 uger efter evt. abdominalkirurgi, men dette må opvejes mod risikoen for akut forværring af IPF ved pausering. Ved gastro-intestinal perforation eller iskæmisk colitis bør behandlingen seponeres. Det kan overvejes at genoptage behandlingen efter en evt. iskæmisk colitis er væk. Sårheling Opmærksomhed på, at nintedanib potentielt kan hæmme sårheling iht. virkningsmekanismen, men kliniske data foreligger ikke. Elektiv kirurgi Ved kirurgi bør behandlingen med nintedanib pauseres, fx 1 uge før til 1 uge efter operationen. Blodtryk Blodtrykket skal være velkontrolleret før behandling med nintedanib og der bør, pga. risiko for hypertension, måles blodtryk regelmæssigt under behandlingen eller ved klinisk indikation. Monitorering af leverfunktion Ingen erfaring ved moderat ( Child-Pugh B) eller stærkt ( Child-Pugh C) nedsat leverfunktion. Mulig øget risiko for bivirkninger ved let nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A). ALAT bør måles: Før behandling påbegyndes Løbende under behandlingen, med højeste frekvens i starten af behandlingen, fx efter 2 uger, månedligt de næste 6 måneder og derefter hver 3. måned samt efter klinisk indikation. Særlig opmærksomhed anbefales ved øget risiko for forhøjede leverenzymer (fx vægt under 65 kg., kvinder, patienter af asiatisk herkomst): Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse nedsættes dosis, eller behandlingen seponeres, indtil ALAT er inden for normalområdet. Behandlingen kan herefter genoptages med enten fuld dosis (150 mg 2 gange dgl.) eller reduceret dosis (100 mg 2 gange dgl.), der så kan øges til fuld dosis. Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse med samtidige symptomer på nedsat leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Kontraception Det skal sikres, at fertile kvinder ikke er gravide, før behandlingen startes og der skal anvendes sikker prævention under behandlingen og i 3 måneder efter seponering. Da det er ukendt, om nintedanib kan påvirke effekten af hormonelle kontraceptiva, tilrådes det at supplere med en barrieremetode. Posterior reversibelt encefalopatisyndrom (PRES) Der...)
Nintedanib Viatris (...der set lidt højere forekomst af ikke-alvorlige blødning (fx epistaxis), mens forekomsten af alvorlige blødninger var på niveau med placebo. Efter markedsføring er der rapporteret enkelttilfælde af alvorlig blødning hos patienter i behandling med nintedanib. Forsigtighed ved øget risiko for blødning. Risiko for aneurismer/arterielle dissektioner Det er set, at VEGF-hæmmere kan fremme dannelse af aneurismer og/eller arterielle dissektioner. Risikoen bør overvejes for patienter med risikofaktorer - fx hypertension eller tidligere aneurismer (blodtrykket skal være velreguleret før behandlingen startes). Trombotisk mikroangiopati Der er set tilfælde af trombotisk mikroangiopati (TMF) hos patienter i behandling med VEGF-hæmmere - herunder meget få tilfælde hos patienter i behandling med nintedanib. Ved symptomer eller laboratoriefund, der kan associeres til TMF, bør behandlingen seponeres og evaluering for TMF foretages. Risiko for gastro-intestinal perforation og iskæmisk colitis Gastro-intestinal perforation og iskæmsik colitis er set i meget få tilfælde: Forsigtighed ved tidligere abdominalkirurgi og ulcus pepticum eller diverticulosis coli i anamnesen eller samtidig behandling med NSAID eller glukokortikoider. Pga. mulig risiko for hæmmet opheling og perforation anbefales det i produktresumeet, at behandlingen tidligst startes 4 uger efter evt. abdominalkirurgi, men dette må opvejes mod risikoen for akut forværring af IPF ved pausering. Ved gastro-intestinal perforation eller iskæmisk colitis bør behandlingen seponeres. Det kan overvejes at genoptage behandlingen efter en evt. iskæmisk colitis er væk. Sårheling Opmærksomhed på, at nintedanib potentielt kan hæmme sårheling iht. virkningsmekanismen, men kliniske data foreligger ikke. Elektiv kirurgi Ved kirurgi bør behandlingen med nintedanib pauseres, fx 1 uge før til 1 uge efter operationen. Blodtryk Blodtrykket skal være velkontrolleret før behandling med nintedanib og der bør, pga. risiko for hypertension, måles blodtryk regelmæssigt under behandlingen eller ved klinisk indikation. Monitorering af leverfunktion Ingen erfaring ved moderat ( Child-Pugh B) eller stærkt ( Child-Pugh C) nedsat leverfunktion. Mulig øget risiko for bivirkninger ved let nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A). ALAT bør måles: Før behandling påbegyndes Løbende under behandlingen, med højeste frekvens i starten af behandlingen, fx efter 2 uger, månedligt de næste 6 måneder og derefter hver 3. måned samt efter klinisk indikation. Særlig opmærksomhed anbefales ved øget risiko for forhøjede leverenzymer (fx vægt under 65 kg., kvinder, patienter af asiatisk herkomst): Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse nedsættes dosis, eller behandlingen seponeres, indtil ALAT er inden for normalområdet. Behandlingen kan herefter genoptages med enten fuld dosis (150 mg 2 gange dgl.) eller reduceret dosis (100 mg 2 gange dgl.), der så kan øges til fuld dosis. Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse med samtidige symptomer på nedsat leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Kontraception Det skal sikres, at fertile kvinder ikke er gravide, før behandlingen startes og der skal anvendes sikker prævention under behandlingen og i 3 måneder efter seponering. Da det er ukendt, om nintedanib kan påvirke effekten af hormonelle kontraceptiva, tilrådes det at supplere med en barrieremetode. Posterior reversibelt encefalopatisyndrom (PRES) Der er rapporteret PRES, en neurologisk lidelse, med symptomer som hovedpine, hypertension, synsforstyrrelser, kramper, letargi, forvirring og synsforstyrrelser, med letalt udfald. Ved bekræftet PRES, skal behandling seponeres. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder...)
Norvir® (...der levertoksicitet. Kombination er kontraindiceret. Ritonavir er en kraftig hæmmer af CYP3A4 og CYP2D6 i in vitro og in vivo-undersøgelser. Teoretisk er der mulighed for gensidig kompetitiv hæmning mellem ritonavir og de lægemidler, som omsættes af disse enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig brug af glecaprevir/pibrentasvir og ritonavir anbefales ikke, da koncentration af ritonavir eller glecaprevir/pibrentasvir herved kan øges. Indtil videre foreligger der dog kun sparsomme kliniske interaktionsstudier, men det er vist, at samtidig indgift af ritonavir og rifabutin øger koncentrationen af rifabutin samt øger antallet af rifabutinbivirkninger. Samtidig behandling med ergotamin øger risikoen for vasopastiske bivirkninger. Ritonavir giver alvorlige interaktioner med orale kontraceptiva. Derfor bør der anvendes en alternativ, effektiv og sikker kontraceptionsmetode under behandling (ved indgift af ritonavir sammen med antikonceptionsmidler, som indeholder estradiol nedsættes virkningen og den intrauterine blødninsprofil ændres). Antikoagulantia (DOAK) Ved samtidig brug med dabigatran og edoxaban kan koncentrationen øges på grund af ritonavirs hæmning af P-gp. Klinisk overvågning og/eller reduktion af dosis af direkte virkende orale antikoagulantia (DOAK) bør overvejes, når en DOAK, som transporteres af P-gp, men ikke metaboliseres af CYP3A4 bruges sammen med ritonavir. Ritonavir anbefales ikke til patienter, som får rivaroxaban. Hæmning af CYP3A og P-gp medfører øget plasma-niveau og farmakodynamisk virkning af rivaroxaban, som kan medføre en øget risiko for blødning. Samtidig brug med vorapaxar anbefales ikke. Serumkoncentrationen kan øges på grund af ritonavirs hæmning af CYP3A. Samtidig brug med wafarin giver lavere koncentrationer af R-wafarin, som kan kan medføre reduceret antikoagulation. Det anbefales at overvåge antikoagulationsparametre ved samtidig brug af warfarin og ritonavir doseret som et antiretroviralt stof eller som en farmakokinetisk forstærker. Der...)
Ofev® (...der set lidt højere forekomst af ikke-alvorlige blødning (fx epistaxis), mens forekomsten af alvorlige blødninger var på niveau med placebo. Efter markedsføring er der rapporteret enkelttilfælde af alvorlig blødning hos patienter i behandling med nintedanib. Forsigtighed ved øget risiko for blødning. Risiko for aneurismer/arterielle dissektioner Det er set, at VEGF-hæmmere kan fremme dannelse af aneurismer og/eller arterielle dissektioner. Risikoen bør overvejes for patienter med risikofaktorer - fx hypertension eller tidligere aneurismer (blodtrykket skal være velreguleret før behandlingen startes). Trombotisk mikroangiopati Der er set tilfælde af trombotisk mikroangiopati (TMF) hos patienter i behandling med VEGF-hæmmere - herunder meget få tilfælde hos patienter i behandling med nintedanib. Ved symptomer eller laboratoriefund, der kan associeres til TMF, bør behandlingen seponeres og evaluering for TMF foretages. Risiko for gastro-intestinal perforation og iskæmisk colitis Gastro-intestinal perforation og iskæmsik colitis er set i meget få tilfælde: Forsigtighed ved tidligere abdominalkirurgi og ulcus pepticum eller diverticulosis coli i anamnesen eller samtidig behandling med NSAID eller glukokortikoider. Pga. mulig risiko for hæmmet opheling og perforation anbefales det i produktresumeet, at behandlingen tidligst startes 4 uger efter evt. abdominalkirurgi, men dette må opvejes mod risikoen for akut forværring af IPF ved pausering. Ved gastro-intestinal perforation eller iskæmisk colitis bør behandlingen seponeres. Det kan overvejes at genoptage behandlingen efter en evt. iskæmisk colitis er væk. Sårheling Opmærksomhed på, at nintedanib potentielt kan hæmme sårheling iht. virkningsmekanismen, men kliniske data foreligger ikke. Elektiv kirurgi Ved kirurgi bør behandlingen med nintedanib pauseres, fx 1 uge før til 1 uge efter operationen. Blodtryk Blodtrykket skal være velkontrolleret før behandling med nintedanib og der bør, pga. risiko for hypertension, måles blodtryk regelmæssigt under behandlingen eller ved klinisk indikation. Monitorering af leverfunktion Ingen erfaring ved moderat ( Child-Pugh B) eller stærkt ( Child-Pugh C) nedsat leverfunktion. Mulig øget risiko for bivirkninger ved let nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A). ALAT bør måles: Før behandling påbegyndes Løbende under behandlingen, med højeste frekvens i starten af behandlingen, fx efter 2 uger, månedligt de næste 6 måneder og derefter hver 3. måned samt efter klinisk indikation. Særlig opmærksomhed anbefales ved øget risiko for forhøjede leverenzymer (fx vægt under 65 kg., kvinder, patienter af asiatisk herkomst): Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse nedsættes dosis, eller behandlingen seponeres, indtil ALAT er inden for normalområdet. Behandlingen kan herefter genoptages med enten fuld dosis (150 mg 2 gange dgl.) eller reduceret dosis (100 mg 2 gange dgl.), der så kan øges til fuld dosis. Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse med samtidige symptomer på nedsat leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Kontraception Det skal sikres, at fertile kvinder ikke er gravide, før behandlingen startes og der skal anvendes sikker prævention under behandlingen og i 3 måneder efter seponering. Da det er ukendt, om nintedanib kan påvirke effekten af hormonelle kontraceptiva, tilrådes det at supplere med en barrieremetode. Posterior reversibelt encefalopatisyndrom (PRES) Der er rapporteret PRES, en neurologisk lidelse, med symptomer som hovedpine, hypertension, synsforstyrrelser, kramper, letargi, forvirring og synsforstyrrelser, med letalt udfald. Ved bekræftet PRES, skal behandling seponeres. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder...)
Ovaleap (...viditeter) indikerer ikke misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet. Derforeligger...)
Ozurdex (...der opnår og bibeholder et forbedret syn eller oplever synsforværring, skal ikke behandles igen. Gentagelse af behandlingen kan overvejes ved respons efterfulgt af synstab og/eller en forøgelse i retinal tykkelse, sekundært til tilbagevendende eller forværring af diabetisk maculaødem. Derforeligger kun begrænset erfaring ved gentagelse af behandling i intervaller på under 6 mdr. Der...)
Palexia (...vist i kliniske forsøg ved nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Derforeligger...)
Paxlovid, komb. (...Derforeligger begrænsede data for svært immunkompromitterede personer. En behandlingsvarighed på 10 dage kan hjælpe med at mindske risikoen for virologisk rebound hos patienter med svær immundepression (fx. aktive hæmatologiske maligniteter, hæmatopoietisk stamcelletransplantation, CAR-T-celleterapi eller B-celle-depleterende terapier). Monitorering Ved samtidig administration af Bedaquilin/Delamanid anbefales hyppig EKG-monitorering. Ved samtidig behandling med steroider fx budesonid anbefales tæt monitorering af lokale og systemiske bivirkninger. Ved samtidig behandling med midazolam anbefales tæt klinisk monitorering og medicinsk behandling ved respirationsdepression og/eller forlænget sedation. Tilfælde af hypertension, som har været ikke-alvorlige og forbigående, er rapporteret under...)
Plegridy® (...rferoner aktiviteten af cytokrom P450 i leveren. Derforeligger dog ingen kliniske undersøgelser, men forsigtighed tilrådes ved samtidig ...)
Pneumovax, komb.® (...Der er data for omkring 300 3. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Pneumovax, komb. (...Der er data for omkring 300 3. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Prevenar 13®, komb. (...Der er ikke specifikke data for 13-valent vacciner. For 23-polyvalent vaccine er der data for omkring 300 3. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængden udelukker ikke en øget risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Prevenar 20®, komb. (...Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Prevymis® (...dering, men dosisjustering kan være nødvendig hos pædiatriske patienter, der vejer < 30 kg, når der skiftes mellem orale og intravenøse formuleringer. Stamcelletransplantation (HSCT) Voksne, børn og unge med legemsvægt ≥ 30 kg 480 mg 1 gang dgl. Opstart fra 0-28 dage efter transplantation. Fortsat profylakse i 100 dage efter transplantation. Kan initieres før eller efter engraftment. Dosisjustering ved samtidig behandling med ciclosporin Hvis letermovir gives samtidigt med ciclosporin , bør dosis nedsættes til 240 mg 1 gang dagligt. Hvis ciclosporin initieres efter opstart med letermovir, bør den efterfølgende dosis nedsættes til 240 mg 1 gang dagligt. Hvis ciclosporin seponeres efter opstart med letermovir, bør den efterfølgende dosis af letermovir øges til 480 mg 1 gang dagligt. Hvis doseringen af ciclosporin afbrydes midlertidigt på grund af høje niveauer af ciclosporin, er det ikke nødvendigt at justere dosis af letermovir . Børn og unge med legemsvægt ≥ 15 kg og 30 kg (stamcelletransplantation) Tabletter 240 mg 1 gang dgl. Dosisjustering ved samtidig behandling med ciclosporin Hvis letermovir gives samtidigt med ciclosporin , bør dosis nedsættes til 120 mg 1 gang dagligt. Hvis ciclosporin initieres efter opstart med letermovir, bør den efterfølgende dosis nedsættes til 120 mg 1 gang dagligt. Hvis ciclosporin seponeres efter opstart med letermovir, bør den efterfølgende dosis af letermovir øges til 240 mg 1 gang dagligt. Hvis doseringen af ciclosporin afbrydes midlertidigt på grund af høje niveauer af ciclosporin, er det ikke nødvendigt at justere dosis af letermovir. Børn og unge med legemsvægt < 30 kg (stamcelletransplantation) Koncentrat til infusionsvæske, opløsning: Legemsvægt Daglig i.v. dosis uden eller med ciclosporin ≥ 15 kg og 30 kg 120 mg ≥ 7,5 kg og < 15 kg 60 mg ≥ 5 kg og 7,5 kg 40 mg Nyretransplantation Behandlingen med letermovir bør initieres på transplantationsdagen og senest 7 dage efter nyretransplantationen og fortsættes til og med 200 dage efter transplantation. Voksne, børn og unge med legemsvægt ≥ 40 kg (nyretransplantation) 480 mg 1 gang dgl. Opstart 0-7 dage efter nyretransplantation. Forsat profylakse til og med 200 dage efter transplantation. Dosisjustering ved samtidig behandling med ciclosporin Hvis letermovir gives samtidigt med ciclosporin , bør dosis nedsættes til 240 mg 1 gang dagligt. Hvis ciclosporin initieres efter opstart med letermovir, bør den efterfølgende dosis nedsættes til 240 mg 1 gang dagligt. Hvis ciclosporin seponeres efter opstart med letermovir, bør den efterfølgende dosis af letermovir øges til 480 mg 1 gang dagligt. Hvis doseringen af ciclosporin afbrydes midlertidigt på grund af høje niveauer af ciclosporin, er det ikke nødvendigt at justere dosis af letermovir. Bemærk: Sikkerhed og virkning ved brug af letermovir i mere end 200 dage er ikke undersøgt i kliniske studier. Derforeligger ingen data for patienter med legemsvægt < 5 kg eller for patienter der har fået en nyretransplantation og som vejer 40 kg. Koncentrat til infusionsvæske Advarsel Koncentrat til infusionsvæske må ikke indgives ufortyndet. Se endvider...)
Prizapin (...der andre grænseværdier ved DANC, se Ændringer i ANC . Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Dyslipidæmi Triglycerider bør bestemmes regelmæssigt i blodprøver. Se endvidere Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Forlænget QT-interval Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der...)
Rabipur® (...Der er data for 270 eksponerede, heraf 40 i 1. trimester, uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Rapamune® (...dere speciallitteratur. Bemærk: Bør indtages 4 timer efter ciclosporin og konsekvent med eller uden mad. Lymfangioleiomyomatose Initialbehandling 2 mg dgl. Dosis justeres til fuldblodskoncentration 5-15 ng/ml. Vedligeholdelsesbehandling Når vedligeholdelsesdosis er justeret (se produktresumé ) skal yder...)
Ritalin® (...Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Narkolepsi Voksne. Tabletter. Individuelt 10-60 mg dgl., sædvanligvis 20-30 mg dgl. fordelt på 2-3 doser. Sidste dosis bør tages senest 6 timer før sengetid. Bemærk Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under...)
Ritonavir "Accord" (...der levertoksicitet. Kombination er kontraindiceret. Ritonavir er en kraftig hæmmer af CYP3A4 og CYP2D6 i in vitro og in vivo-undersøgelser. Teoretisk er der mulighed for gensidig kompetitiv hæmning mellem ritonavir og de lægemidler, som omsættes af disse enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig brug af glecaprevir/pibrentasvir og ritonavir anbefales ikke, da koncentration af ritonavir eller glecaprevir/pibrentasvir herved kan øges. Indtil videre foreligger der dog kun sparsomme kliniske interaktionsstudier, men det er vist, at samtidig indgift af ritonavir og rifabutin øger koncentrationen af rifabutin samt øger antallet af rifabutinbivirkninger. Samtidig behandling med ergotamin øger risikoen for vasopastiske bivirkninger. Ritonavir giver alvorlige interaktioner med orale kontraceptiva. Derfor bør der anvendes en alternativ, effektiv og sikker kontraceptionsmetode under behandling (ved indgift af ritonavir sammen med antikonceptionsmidler, som indeholder estradiol nedsættes virkningen og den intrauterine blødninsprofil ændres). Antikoagulantia (DOAK) Ved samtidig brug med dabigatran og edoxaban kan koncentrationen øges på grund af ritonavirs hæmning af P-gp. Klinisk overvågning og/eller reduktion af dosis af direkte virkende orale antikoagulantia (DOAK) bør overvejes, når en DOAK, som transporteres af P-gp, men ikke metaboliseres af CYP3A4 bruges sammen med ritonavir. Ritonavir anbefales ikke til patienter, som får rivaroxaban. Hæmning af CYP3A og P-gp medfører øget plasma-niveau og farmakodynamisk virkning af rivaroxaban, som kan medføre en øget risiko for blødning. Samtidig brug med vorapaxar anbefales ikke. Serumkoncentrationen kan øges på grund af ritonavirs hæmning af CYP3A. Samtidig brug med wafarin giver lavere koncentrationer af R-wafarin, som kan kan medføre reduceret antikoagulation. Det anbefales at overvåge antikoagulationsparametre ved samtidig brug af warfarin og ritonavir doseret som et antiretroviralt stof eller som en farmakokinetisk forstærker. Der...)
Ritonavir Viatris (...der levertoksicitet. Kombination er kontraindiceret. Ritonavir er en kraftig hæmmer af CYP3A4 og CYP2D6 i in vitro og in vivo-undersøgelser. Teoretisk er der mulighed for gensidig kompetitiv hæmning mellem ritonavir og de lægemidler, som omsættes af disse enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig brug af glecaprevir/pibrentasvir og ritonavir anbefales ikke, da koncentration af ritonavir eller glecaprevir/pibrentasvir herved kan øges. Indtil videre foreligger der dog kun sparsomme kliniske interaktionsstudier, men det er vist, at samtidig indgift af ritonavir og rifabutin øger koncentrationen af rifabutin samt øger antallet af rifabutinbivirkninger. Samtidig behandling med ergotamin øger risikoen for vasopastiske bivirkninger. Ritonavir giver alvorlige interaktioner med orale kontraceptiva. Derfor bør der anvendes en alternativ, effektiv og sikker kontraceptionsmetode under behandling (ved indgift af ritonavir sammen med antikonceptionsmidler, som indeholder estradiol nedsættes virkningen og den intrauterine blødninsprofil ændres). Antikoagulantia (DOAK) Ved samtidig brug med dabigatran og edoxaban kan koncentrationen øges på grund af ritonavirs hæmning af P-gp. Klinisk overvågning og/eller reduktion af dosis af direkte virkende orale antikoagulantia (DOAK) bør overvejes, når en DOAK, som transporteres af P-gp, men ikke metaboliseres af CYP3A4 bruges sammen med ritonavir. Ritonavir anbefales ikke til patienter, som får rivaroxaban. Hæmning af CYP3A og P-gp medfører øget plasma-niveau og farmakodynamisk virkning af rivaroxaban, som kan medføre en øget risiko for blødning. Samtidig brug med vorapaxar anbefales ikke. Serumkoncentrationen kan øges på grund af ritonavirs hæmning af CYP3A. Samtidig brug med wafarin giver lavere koncentrationer af R-wafarin, som kan kan medføre reduceret antikoagulation. Det anbefales at overvåge antikoagulationsparametre ved samtidig brug af warfarin og ritonavir doseret som et antiretroviralt stof eller som en farmakokinetisk forstærker. Der...)
Serdolect® (...der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Risiko for forlænget QT-interval Sertindol forlænger QT-intervallet. Denne effekt er mest udtalt ved højere doser (20 mg og 24 mg dgl.). Særlig forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Fx strukturel hjertesygdom, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se også kontraindikationer . Kramper Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling med sertindol. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Monitorering af ekg Ekg skal tages før behandlingsstart. Løbende ekg-kontrol under behandlingen: Første gang når steady state (normalt 3 uger efter behandlingsstart) eller en daglig dosis på 16 mg er nået. Derefter hver 3. måned samt før og efter hver dosisøgning. Dosisøgning kan således foretages, når derforeligger et acceptabelt ekg. Efterfølgende ekg kan med fordel tages 2-3 uger efter dosisøgning, hvor plasmakoncentrationen af lægemidlet igen er i ligevægt. Ekg tages desuden ved påbegyndelse af behandling med midler, der kan øge koncentrationen af sertindol eller forlænge QT-intervallet og ved synkoper eller andre symptomer tydende på arytmier. Hvis QT-intervallet overstiger 500 msek, bør behandlingen seponeres. Monitorering af blodtryk Blodtrykket bør monitoreres i titreringsfasen og den tidlige vedligeholdelsesfase. Kontrol af kalium og magnesium Serum-kalium og serum-magnesium kontrolleres inden behandlingsstart, og evt. hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi bør korrigeres inden behandlingen. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Parkinsons sygdom Anvendes med forsigtighed. Parkinsonsymptomerne kan forværres. Ældre Behandling af ældre (> 65 år) bør kun påbegyndes efter kardiovaskulær undersøgelse. Desuden forsigtighed under...)
Skyrizi® (...der og efter behandling med risankizumab. Antituberkuløs behandling skal overvejes hos patienter med latent eller aktiv tuberkulose i anamnesen, hvor et tidligere adækvat behandlingsforløb ikke kan bekræftes. Bør ikke anvendes sideløbende med levende vacciner. Derforeligger...)
Stamaril® (...Der er data for omkring 500 eksponerede, heraf 400 i 1. trimester, uden tegn på overhyppighed af større misdannelser, men i et studie med 300 1. trimester-eksponerede blev der fundet en øget hyppighed af mindre misdannelser, især naevus. Da vaccinen indeholder levende virus, bør vaccination normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
TachoSil®, komb. (...der anvendes lægemidler fremstillet af humant blod eller plasma. Derforeligger ikke tilstrækkelige data til at understøtte brugen til gastro-intestinal anastomose. Inden applikation skal det tilstødende væv omkring applikationsområdet rengøres omhyggeligt for at undgå vævsadhæsion uønskede steder. Før applikation skal det sikres, at vævsområder uden for det ønskede anvendelsesområde er tilstrækkeligt renset for tilbageværende blod for at forhindre adhæsion til uønskede områder og der...)
Takipril (...(fx multipel sklerose, hemiplegi, paraplegi eller neuromuskulære forstyrrelser), selvom der...)
Taltz (...xekizumab indledes. Bør ikke anvendes sideløbende med levende vacciner. Derforeligger ingen data om respons på levende vacciner. Forsigtighed til patienter m...)
Tapentadol "G.L. Pharma" (...vist i kliniske forsøg ved nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Derforeligger...)
Tapentadol "Krka" (...vist i kliniske forsøg ved nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Derforeligger...)
Tapentadol "Medical Valley" (...vist i kliniske forsøg ved nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Derforeligger...)
Tapentadol "Stada" (...vist i kliniske forsøg ved nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Derforeligger...)
Tapentadol "Teva" (...vist i kliniske forsøg ved nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Derforeligger...)
Tapentadol Carefarm (...vist i kliniske forsøg ved nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Derforeligger...)
Tasigna® (... produktresume . Erfaring savnes vedr. børn < 2 år. For nydiagnosticerede patienter foreligger ingen data for børn 10 år. Begrænsede data for imatinib-resistente eller intolera...)
TicoVac® (...Der er data for 100 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Tolak (Forhindrer dannelsen af thymin og hæmmer derfor både DNA-og RNA-syntesen, der resulterer i væksthæmning.)
Tracafour (...toperativt. Hæmaturi 1-1,5 g 2-3 gange dgl., til makroskopisk hæmaturi ikke længere foreligger. Opmærksomhed ved blødning i øvre urinveje. Epistaxis 1-1,5 g 3 gange dgl. i 4-10 d...)
Tranexamsyre "Nordic Prime" (...toperativt. Hæmaturi 1-1,5 g 2-3 gange dgl., til makroskopisk hæmaturi ikke længere foreligger. Opmærksomhed ved blødning i øvre urinveje. Epistaxis 1-1,5 g 3 gange dgl. i 4-10 d...)
Tremfya® (...der og efter behandling med guselkumab. Antituberkuløs behandling skal overvejes hos patienter med latent eller aktiv tuberkulose i anamnesen, hvor et tidligere adækvat behandlingsforløb ikke kan bekræftes. Bør ikke anvendes sideløbende med levende vacciner. Derforeligger ingen data om respons på levende vacciner. Behandling med guselkumab skal seponeres mindst 12 uger inden vaccination med levende svækkede vira eller bakterier, og den kan genoptages mindst 2 uger efter vaccination. Øget forekomst af forhøjede leverenzymer hos patienter med psoriasis artrit i behandling hver 4. uge. Observeres stigninger i ALAT eller ASAT, og der...)
Triaxis®, komb. (...Der er data for flere tusinder eksponerede i graviditeten uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. Vaccination tidligt i graviditeten bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risikofyldt eksposition, og den bør under alle omstændigheder tilbydes i 3. trisemester. Sundhedsstyrelsen anbefaler anvendelse i 2. og 3. trimester efter aktuelle anbefalinger. Se SSI - Gratis kighostevaccination til gravide . Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Trulicity (...derligere glykæmisk kontrol efter ≥ 4 uger kan dosis øges: fra 1,5 mg s.c. 1 gang ugentlig til 3 mg s.c. 1 gang ugentlig. fra 3 mg s.c. 1 gang ugentlig til 4,5 mg s.c. 1 gang ugentlig. Maksimal ugentlig dosis er 4,5 mg. Børn og unge ≥ 10 år Startdosis: 0,75 mg s.c. 1 gang ugentlig. Hvis nødvendigt, ved yderligere glykæmisk kontrol efter ≥ 4 uger kan dosis øges til: 1,5 mg s.c. 1 gang ugentlig. Maksimal ugentlig dosis er 1,5 mg. Bemærk: Glemt dosis: Glemt dosis kan tages indtil 3 døgn (72 timer) før næste dosis. Erfaring savnes vedr. børn og unge < 10 år. Derforeligger...)
Tuzulby® (...der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Erfaring med methylphenidat savnes vedr. ældre over 65 år og børn under...)
Twinrix®, komb. (...der data for henholdsvis omkring 500 og 250 eksponerede uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. For kombinationen er der < 100. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Typhim VI® (...Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Tyruko® (Forhindrer passage af pro-inflammatoriske lymfocytter over blod-hjerne-barrieren og undertrykker inflammatoriske reaktioner i hjernen ved MS.)
Tysabri® (Forhindrer passage af pro-inflammatoriske lymfocytter over blod-hjerne-barrieren og undertrykker inflammatoriske reaktioner i hjernen ved MS.)
Vaqta® (...Der er data for omkring 500 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Vaxneuvance®, komb. (...Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret risiko for eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Vepesid® (...der på hhv. ca. 1½ timer og 4-11 timer. Passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren. Metaboliseres tilsyneladende i udstrakt grad, men derforeligger ikke oplysninger vedr. metabolitterne og deres udskillelse. Ca. 45 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Oral administration . Der...)
Verorab® (...Der er data for 270 eksponerede, heraf 40 i 1. trimester, uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis derforeligger konkret eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under...)
Vesiculture (... Urinvejsinfektion, hvor behandling med præparatet bør afbrydes, indtil derforeligger negativ urindyrkning, og behandling med antibiotika og/eller antiseptik...)
Vfend® (...der er risiko for øget plasmakoncentration af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med CYP3A4-metaboliserede lægemidler, fx pimozid, sekalealkaloider og sirolimus er kontraindiceret. Samtidig behandling med CYP3A4-substrater, fx naloxegol og ivabradin, er kontraindiceret. Ved samtidig brug af ventolax kan voriconazol ved initiering og under dosistitreringsfasen med ventoclax øge plasmakoncentrationen af venetoclax signifikant og øge risikoen for tumorlysesyndrom. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lurasidon øges eksponeringen for lurasidon potentielt og kan medføre alvorlige bivirkninger. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af tolvaptan medfører signifikant øget plasmakoncentration af tolvaptan. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med naturlægemidler med perikon nedsættes effekten af voriconazol. Kombination er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Ved samtidig brug af højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gange dgl.) reduceres plasmakoncentrationen af voriconazol signifikan.t Samtidig behandling med højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gang dgl.) er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4 eller CYP2C9, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl.a. alfentanil og lignende kortidsvirkende opiater (AUC øges ca. 600 %), atorvastatin, ciclosporin (AUC øges ca. 70 %), HIV-proteasehæmmere, methadon (AUC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AUC øges ca. 220 %). Samtidig brug af voriconazol og everolimus anbefales ikke, da plasmakoncentrationen af everolimus kan øges signifikant. Voriconazol kan muligvis øge neurotoksiciteten af vincristin og vinorelbin. Voriconazol potenserer virkningen af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Voriconazol forlænger plasmahalveringstiden for alfentanil (4 gange) og for lignende korttidsvirkende opiater, hvorfor dosis af disse stoffer skal reduceres. Kraftige induktorer af CYP3A4, herunder bl.a. carbamazepin, phenytoin, rifabutin og rifampicin kan reducere plasmakoncentrationen af voriconazol med risiko for behandlingssvigt. Samtidig anvendelse er kontraindiceret. Hvis rifabutin findes nødvendig, så øges dosis af voriconazol til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan undgås, tilrådes dosisreduktion samt tæt klinisk monitorering. Hvis voriconazol anvendes sekventielt efter fluconazol, anbefales det, at der monitoreres for voriconazolrelaterede bivirkninger. Ved samtidig brug med benzodiazepiner bør dosisreduktion af benzodiazepiner overvejes. Hvis voriconazol anvendes samtidig med sulfonylurinstoffer (herunder, men ikke begrænset til tolbutamid, glipizid, glyburid) - anbefales omhyggelig monitorering af blodglucose og dosisreduktion af sulfonylurinstoffer bør overvejes. [CYP2C9-substrater] Se endvider...)
Voriconazole "Accord" (...der er risiko for øget plasmakoncentration af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med CYP3A4-metaboliserede lægemidler, fx pimozid, sekalealkaloider og sirolimus er kontraindiceret. Samtidig behandling med CYP3A4-substrater, fx naloxegol og ivabradin, er kontraindiceret. Ved samtidig brug af ventolax kan voriconazol ved initiering og under dosistitreringsfasen med ventoclax øge plasmakoncentrationen af venetoclax signifikant og øge risikoen for tumorlysesyndrom. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lurasidon øges eksponeringen for lurasidon potentielt og kan medføre alvorlige bivirkninger. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af tolvaptan medfører signifikant øget plasmakoncentration af tolvaptan. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med naturlægemidler med perikon nedsættes effekten af voriconazol. Kombination er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Ved samtidig brug af højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gange dgl.) reduceres plasmakoncentrationen af voriconazol signifikan.t Samtidig behandling med højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gang dgl.) er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4 eller CYP2C9, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl.a. alfentanil og lignende kortidsvirkende opiater (AUC øges ca. 600 %), atorvastatin, ciclosporin (AUC øges ca. 70 %), HIV-proteasehæmmere, methadon (AUC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AUC øges ca. 220 %). Samtidig brug af voriconazol og everolimus anbefales ikke, da plasmakoncentrationen af everolimus kan øges signifikant. Voriconazol kan muligvis øge neurotoksiciteten af vincristin og vinorelbin. Voriconazol potenserer virkningen af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Voriconazol forlænger plasmahalveringstiden for alfentanil (4 gange) og for lignende korttidsvirkende opiater, hvorfor dosis af disse stoffer skal reduceres. Kraftige induktorer af CYP3A4, herunder bl.a. carbamazepin, phenytoin, rifabutin og rifampicin kan reducere plasmakoncentrationen af voriconazol med risiko for behandlingssvigt. Samtidig anvendelse er kontraindiceret. Hvis rifabutin findes nødvendig, så øges dosis af voriconazol til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan undgås, tilrådes dosisreduktion samt tæt klinisk monitorering. Hvis voriconazol anvendes sekventielt efter fluconazol, anbefales det, at der monitoreres for voriconazolrelaterede bivirkninger. Ved samtidig brug med benzodiazepiner bør dosisreduktion af benzodiazepiner overvejes. Hvis voriconazol anvendes samtidig med sulfonylurinstoffer (herunder, men ikke begrænset til tolbutamid, glipizid, glyburid) - anbefales omhyggelig monitorering af blodglucose og dosisreduktion af sulfonylurinstoffer bør overvejes. [CYP2C9-substrater] Se endvider...)
Voriconazole "Hameln" (...der er risiko for øget plasmakoncentration af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med CYP3A4-metaboliserede lægemidler, fx pimozid, sekalealkaloider og sirolimus er kontraindiceret. Samtidig behandling med CYP3A4-substrater, fx naloxegol og ivabradin, er kontraindiceret. Ved samtidig brug af ventolax kan voriconazol ved initiering og under dosistitreringsfasen med ventoclax øge plasmakoncentrationen af venetoclax signifikant og øge risikoen for tumorlysesyndrom. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lurasidon øges eksponeringen for lurasidon potentielt og kan medføre alvorlige bivirkninger. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af tolvaptan medfører signifikant øget plasmakoncentration af tolvaptan. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med naturlægemidler med perikon nedsættes effekten af voriconazol. Kombination er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Ved samtidig brug af højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gange dgl.) reduceres plasmakoncentrationen af voriconazol signifikan.t Samtidig behandling med højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gang dgl.) er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4 eller CYP2C9, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl.a. alfentanil og lignende kortidsvirkende opiater (AUC øges ca. 600 %), atorvastatin, ciclosporin (AUC øges ca. 70 %), HIV-proteasehæmmere, methadon (AUC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AUC øges ca. 220 %). Samtidig brug af voriconazol og everolimus anbefales ikke, da plasmakoncentrationen af everolimus kan øges signifikant. Voriconazol kan muligvis øge neurotoksiciteten af vincristin og vinorelbin. Voriconazol potenserer virkningen af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Voriconazol forlænger plasmahalveringstiden for alfentanil (4 gange) og for lignende korttidsvirkende opiater, hvorfor dosis af disse stoffer skal reduceres. Kraftige induktorer af CYP3A4, herunder bl.a. carbamazepin, phenytoin, rifabutin og rifampicin kan reducere plasmakoncentrationen af voriconazol med risiko for behandlingssvigt. Samtidig anvendelse er kontraindiceret. Hvis rifabutin findes nødvendig, så øges dosis af voriconazol til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan undgås, tilrådes dosisreduktion samt tæt klinisk monitorering. Hvis voriconazol anvendes sekventielt efter fluconazol, anbefales det, at der monitoreres for voriconazolrelaterede bivirkninger. Ved samtidig brug med benzodiazepiner bør dosisreduktion af benzodiazepiner overvejes. Hvis voriconazol anvendes samtidig med sulfonylurinstoffer (herunder, men ikke begrænset til tolbutamid, glipizid, glyburid) - anbefales omhyggelig monitorering af blodglucose og dosisreduktion af sulfonylurinstoffer bør overvejes. [CYP2C9-substrater] Se endvider...)
Voriconazole "Sandoz" (...der er risiko for øget plasmakoncentration af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med CYP3A4-metaboliserede lægemidler, fx pimozid, sekalealkaloider og sirolimus er kontraindiceret. Samtidig behandling med CYP3A4-substrater, fx naloxegol og ivabradin, er kontraindiceret. Ved samtidig brug af ventolax kan voriconazol ved initiering og under dosistitreringsfasen med ventoclax øge plasmakoncentrationen af venetoclax signifikant og øge risikoen for tumorlysesyndrom. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lurasidon øges eksponeringen for lurasidon potentielt og kan medføre alvorlige bivirkninger. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af tolvaptan medfører signifikant øget plasmakoncentration af tolvaptan. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med naturlægemidler med perikon nedsættes effekten af voriconazol. Kombination er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Ved samtidig brug af højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gange dgl.) reduceres plasmakoncentrationen af voriconazol signifikan.t Samtidig behandling med højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gang dgl.) er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4 eller CYP2C9, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl.a. alfentanil og lignende kortidsvirkende opiater (AUC øges ca. 600 %), atorvastatin, ciclosporin (AUC øges ca. 70 %), HIV-proteasehæmmere, methadon (AUC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AUC øges ca. 220 %). Samtidig brug af voriconazol og everolimus anbefales ikke, da plasmakoncentrationen af everolimus kan øges signifikant. Voriconazol kan muligvis øge neurotoksiciteten af vincristin og vinorelbin. Voriconazol potenserer virkningen af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Voriconazol forlænger plasmahalveringstiden for alfentanil (4 gange) og for lignende korttidsvirkende opiater, hvorfor dosis af disse stoffer skal reduceres. Kraftige induktorer af CYP3A4, herunder bl.a. carbamazepin, phenytoin, rifabutin og rifampicin kan reducere plasmakoncentrationen af voriconazol med risiko for behandlingssvigt. Samtidig anvendelse er kontraindiceret. Hvis rifabutin findes nødvendig, så øges dosis af voriconazol til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan undgås, tilrådes dosisreduktion samt tæt klinisk monitorering. Hvis voriconazol anvendes sekventielt efter fluconazol, anbefales det, at der monitoreres for voriconazolrelaterede bivirkninger. Ved samtidig brug med benzodiazepiner bør dosisreduktion af benzodiazepiner overvejes. Hvis voriconazol anvendes samtidig med sulfonylurinstoffer (herunder, men ikke begrænset til tolbutamid, glipizid, glyburid) - anbefales omhyggelig monitorering af blodglucose og dosisreduktion af sulfonylurinstoffer bør overvejes. [CYP2C9-substrater] Se endvider...)
Xadago (Baggrund: Derforeligger ikke kvantitative oplysninger om udskillelse i modermælk.)
Xarelto® (...dom og efter AKS: dosis 2,5 mg x 2 dgl.: Der fortsættes med den regelmæssige dosis på næste skemalagte tidspunkt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatnin...)
Fintepla® (Anvendelsesområder: ...llægsterapi til andre antiepileptiske lægemidler. Bemærk: Derforeligger vurdering fra Medicinrådet vedr. fenfluramin, se: Anbefalinger o...)
Søgeresultater, Artikler:
Original, generisk og parallelimporteret medicin (...Der findes tre typer medicinprodukter på markedet: 1) originalmedicin 2) generisk medicin 3) parallelimporteret medicin. Her kan du læse om forskellen på de tre: Originalmedicin Originalmedicin er den medicin, der først kom på markedet. Når en medicinvirksomhed har udviklet et nyt lægemiddel, får de patent på produktet - det betyder, at de i en fastlagt periode, er de eneste, der må producere og sælge det. Patentet sikrer, at virksomheden, der har udviklet lægemidlet, så vidt muligt kan få dækket de udgifter, virksomheden har haft i forbindelse med udviklingen af produktet. Når patentet udløber, må andre virksomheder gerne kopiere medicinen. Parallelimporteret medicin Parallelimporteret medicin er også originalmedicin, men det er originalmedicin købt i andre EU-lande end Danmark. Parallelimporteret medicin og originalmedicin er i udgangspunktet ens, men emballage og medicinens udseende kan variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. I enkelte tilfælde kan hjælpe- og farvestoffer i medicinen variere fra originalproduktet. Læs mere om parallelimporteret medicin . Generisk medicin (generika) Generisk medicin, er lovlige kopier af det originale produkt, produceret efter patentets udløb. Det er ofte produceret af andre firmaer end det firma, der har udviklet medicinen. Generisk medicin indeholder det samme indholdsstof som originalproduktet, men hjælpe- og farvestoffer kan variere. Generika kaldes også misvisende for kopimedicin - en betegnelse der også bruges om ulovlig, forfalsket medicin. Generisk medicin er ikke forfalsket medicin, det er medicin, der...)
Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og derfor ændrer mange deres kost. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer som diarré, oppustethed og mavesmerter. Det er kun den enkelte patient, der kan mærke det. Ernæring ved blødende tyktarmsbetændelse skal sikre tilstrækkelig tilførsel af energi, protein, vitamin og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis du har særlige behov, fx hvis du er blevet opereret, kan du få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved colitis Ved colitis (tyktarmsbetændelse) kan der opstå vægttab, men det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Det kan medføre tab af kræfter og energi, fordi det er muskelmasse, der mindskes. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, mavesmerter efter måltider, og tab fra tarmen pga. diarré. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i maden er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan måske have gavnlig effekt. Hvad skal man spise? Der er ingen særlig diæt, som alle med colitis skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel af forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at kostformer som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret kost med relevante indhold af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn fx havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød. Spis flere bælgfrugter fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve, at der er tarmsymptomer som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer tarmsymptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Ved betændelse (opblussen) i sygdommen kan der opstå smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og give vægttab. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning af protein højere, og tarmen taber mere protein fx hvis det bløder- det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit og vægttab kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg med patienter med colitis tyder det dog ikke på, at omega-3-fedtsyrer som kapsler kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. En sund fordeling af fedtsyrer i kosten anbefales, dvs. gerne mere fisk og lavere indtagelse af kød fra firbenede dyr. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved colitis kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Ved colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Undervejs opsuger fibrene væske og kan stabilisere tarmfunktionen. Hos nogle kan kostfibre virke afførende og hos andre mindske tendens til tynd afføring. Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Ved tarmsygdom kan der være forskellig tolerance overfor de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af kostfibre. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved inflammatorisk tarmsygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter med colitis at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstoffer fx emulgatorer og generelt ultra forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer og ultraforarbejdet mad, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Særlige fødevarer Normalt tåles mælk ved blødende tyktarmsbetændelse, men der er enkelte personer, der reagerer på mælkesukkeret. Her kan du i stedet vælge lactosefri mælk. Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Kalk . Under...)
Kostråd ved Crohns sygdom (...deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og der kan være fødevarer, der ikke længere tåles. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, at drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan have gavnlig effekt. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer (diarré, oppustethed og mavesmerter). Det er kun den enkelte, der kan mærke det, og derfor ændrer mange deres kost. Ernæring ved Crohns sygdom skal sikre tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis man har særlige behov, fx hvis ved en operation, kan man få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved Crohns sygdom Ved Crohns sygdom kan man i perioder tabe i vægt. Det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, tab fra tarmen pga. diarré eller som følge af operation. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i din kost er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Patienter med Crohns sygdom, som ikke kan behandles effektivt med medicin, blive opereret og få fjernet dele af tarmen. Er den sidste del af tyndtarmen syg eller bortopereret, opstår mangel på vitamin B12 og eventuelt tab af galdesyrer (malabsorption). Det betyder, at man vil reagere negativt på fed mad, da man bruger galdesyrer til at optage fedt fra maden. Kroppen har nedsat optagelse af jern ved sygdomsaktivitet i tyndtarmen, og jernmangel med nedsat blodprocent og kronisk træthed er et hyppigt problem ved Crohns sygdom. Ved opblussen af sygdommen kan der også komme smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. Hvis tarmen på grund af betændelse eller arvæv har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at man undgår grove fødevarer, fx rugbrød med hele kerner, frugt med skræl og hinder samt trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Hvad skal man spise? Ved Crohns sygdom kan der ikke anbefales en specifik diæt i forhold til at nedsætte risikoen for udvikling af selve sygdommen eller sygdomsaktivitet. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at diæter som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret diæt med relevante tilskud af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn (havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød). Spis flere bælgfrugter (brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Alle patienter med Crohns sygdom bør spise en sund, varieret kost med et moderat indhold af fedt og mere fokus på sunde fedtstoffer som raps-og olivenolie. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af mættet fedt og simple kulhydrater (særligt sukker) har gavnlig effekt. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve tarmsymptomer, som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer disse symptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning og dermed behov for protein højere og tarmen taber mere protein - det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (Ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist . Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg kan omega-3-fedtsyrer dog ikke mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved Crohns sygdom kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Hos enkelte med Crohns sygdom og forsnævring på tarmen kan et højt indtag af kostfibre medføre luftudvikling og smerter. Både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved Crohns sygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstofferne for eksempel emulgatorer og generelt meget forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Mælk Ca. en tredjedel af patienter med Crohns sygdom, og særligt ved opblussen af sygdommen, har Lactoseintolerans . De tåler ikke mælk, fordi de i tarmslimhinden mangler det enzym (laktase), der spalter mælkesukker (lactose). Får du tarmluft, diarré eller andet ubehag efter at have indtaget mælk, kan du med fordel erstatte almindelig mælk, yoghurt og fløde med lactosefri fødevarer . Mælk er en vigtig kilde til protein og kalk. Får du slet ikke mælk, bør du dække behovet for protein på anden vis og tage et kalktilskud for at undgå Knogleskørhed . Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Vitamin B 12 . Ved sygdom eller operation i tyndtarmen bliver du undersøgt for, om du mangler vitamin B 12 . Er vitamin B 12 lavt, tilbydes du behandling med vitamin B 12 -indsprøjtninger eller tabletter. Kalk. Kalk findes i mælk, syrnede mælkeprodukter, ost og visse grøntsager som broccoli og grønkål. Tilskud af kalk tages sammen med vitamin D, som øger optagelsen af kalk i tarmen. Under...)
Gode råd, når dit barn er sygt (Forældre bliver ofte forskrækkede og bekymrede, når deres små børn er syge - her får du et par gode tips.)
Habilitet (...der indskærpes pligt til straks at oplyse hvis der optræder omstændigheder, der kan indebære en interessekonflikt. På Medicin.dk linkes til forfattere og referenters deklaration til Lægemiddelstyrelsens liste over sundhedspersoners tilknytning til virksomheder . Redaktion og specialkonsulenter er underlagt samme habilitetsregler som forfattere og referenter . Det er en forudsætning for Medicin.dks forfattere og referenter, at disse til enhver tid overholder Medicin.dks gældende regler for habilitet. Det er desuden en forudsætning, at forfatteren/referenten inden påbegyndelse af arbejdet afgiver en selvdeklarering i forhold til mulige interessekonflikter. Det er vigtigt, at der er åbenhed og klarhed omkring mulige interessekonflikter. Medicin.dk ønsker dog at understrege, at en selverklæret interessekonflikt ikke pr. automatik vil medføre, at man bliver udelukket fra at arbejde som forfatter/referent på Medicin.dk. I særlige tilfælde, hvor der opstår tvivl om betydningen af en specifik interessekonflikt, vil der blive foretaget en individuel vurdering. Vurderingen foretages af Medicin.dk’s chefredaktør og i tvivlstilfælde af Medicin.dk’s redaktion ud fra følgende hovedtemaer: Forfatteren/referenten har en særlig økonomisk interesse i artiklens emne - inkl. evt. aktier i en virksomhed relateret til emnet/lægemidlet. Forfatteren/referenten har en nærtstående relation (for eksempel familie), der har en særlig personlig eller økonomisk interesse i artiklens emne - inkl. evt. aktier i en virksomhed relateret til emnet/lægemidlet. Forfatteren/referenten har en nær tilknytning til en virksomhed, et selskab, forening eller lignende, der har en særlig interesse i artiklens emne. Eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kan vække tvivl om Forfatteren/referentens upartiskhed. Om selvdeklarering i Medicin.dk Alle Medicin.dk’s tilknyttede forfattere og referenter skal ved deres ansættelse selv deklarere, hvilken eventuel tilknytning vedkommende har i forhold til mulige interessekonflikter. Forfatteren/referentens eventuelle tilknytninger er offentlig tilgængelige ved, at der på siden hvor forfatteren/referenten præsenteres, linkes direkte til Lægemiddelstyrelsens liste over sundhedspersoners tilknytning til virksomheder. Forfatteren/referenten er ansvarlig for løbende at selvdeklarere, hvis der sker ændringer i vedkommendes arbejds- eller privatliv, som har betydning for vedkommendes habilitet. Ved løbende større opdateringer, sender sekretariatet en reminder til forfatteren/referenten om at selvdeklarere evt. nye tilknytninger. Hvert 5. år kontakter Medicin.dks redaktion alle forfattere og referenter og beder dem om at oplyse om eventuelle nye tilknytninger eller ændringer i disse. Hvad skal en selvdeklarering indeholde? Selvdeklarering skal indeholde oplysninger om beskæftigelse, herunder om man er medlem af bestyrelser/direktion/har ansættelsesforhold eller lignende i en eller flere lægemiddelvirksomheder, institutioner eller foreninger indenfor lægemiddelområdet. Til dette brug anvendes IMCJE (International Comittee of Medical Journal Editors) “Disclosure of Interest” . Forfatteren/referenten skal her oplyse om eventuelle tidligere og nuværende interessekonflikter, herunder tilknytning til medicinalindustrien, investeringer i disse, ansættelsesforhold etc. Dette gælder også deltagelse i kongresser arrangeret af medicinalindustrien, rejser, arbejdsgrupper og lignende. Hvis en forfatter/referent er i tvivl om et forhold er af betydning, så skal vedkommende påføre dette. Eksempler på forfatter/referents mulige interessekonflikter: Ansættelse ved eller modtaget betaling for opgaver udført for en eller flere virksomheder eller institutioner indenfor de sidste 3 år, som har interesser i emnet for artiklen. Har patent på et eller flere produkter inden for områder, der vedrører emnet for artiklen. Personlige eller økonomiske interesser i virksomheder, som kan blive kontraktpart eller på anden måde indgå i et privatretligt forhold til emnet for artiklen. Har fået vederlag og gaver af væsentligt omfang fra et firma eller patientforening. Chefredaktør, Medicin.dk, Aleksander...)
Ansøgning om udleveringstilladelse af ikke markedsførte præparater (...der ikke er markedsført i Danmark . Det kræver en udleveringstilladelse til medicinen. Udleveringstilladelser gives kun til lægemidler, der er fremstillet af medicinalvirksomheder. Hvis du ønsker at søge om tilladelse til at benytte et magistrelt fremstillet lægemiddel (apoteksfremstillet), skal du ikke søge om udleveringstilladelse. Du skal derimod søge om en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til magistrel fremstilling af et lægemiddel. Dette skal kun ske i særlige tilfælde, hvor du udskriver et magistrelt lægemiddel, der har samme terapeutiske virkning, som et allerede markedsført lægemiddel. Du kan ansøge og læse mere om magistrelle lægemidler her . Hvem kan ansøge? Læger, dyrlæger og tandlæger kan søge Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelser til lægemidler til mennesker eller dyr via et særligt ansøgningsskema. Man skal selv give apoteket besked, når svaret på ansøgningen foreligger, ved at lægge en kopi af udleveringstilladelsen ved recepten. Ansøg her: Ansøgningsskemaet og vejledning til hvordan det udfyldes, finder du her: Lægemiddelstyrelsen (Udleveringstilladelse) . Har du en digital signatur (fx en medarbejder...)
Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (...der følgende type oplysninger i følgende rækkefølge. Kviklinks til borgerversionen af Medicin.dk og til indlægssedler Herfra kan du med et enkelt klik komme til beskrivelsen af samme lægemiddel på hhv. Medicin.dk Borger og Medicin.dk Indlægssedler . Præparatnavn Under præparatets handelsnavn er angivet eventuelle andre handelsnavne. Præparatnavnet er det samme navn, som anvendes i Lægemiddelstyrelsens medicinpriser.dk . Hvis navnet er et registreret varemærke, er det efterfulgt af ®. Indholdsstof(fer) Under præparatets navn angives præparatets indholdsstof(fer). Ved klik på indholdsstofnavn kan du se alle andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. ATC-kode The Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC) administreres af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, Oslo, og bruges til at inddele lægemidler i grupper efter hvilke organsystemer, de påvirker. Koden består af 5 niveauer, som vist i eksemplet her: N Nervesystemet N05 Psykoleptika N05B Anxiolytika N05BA Benzodiazepin (anxiolytika) N05BA01 Diazepam Læs mere om brug af ATC-koder i artiklen, Hvad er en ATC-kode . Se også WHO's hjemmeside . Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er klikbar. Med blåt er markeret de emner, der kan klikkes på. Er et emne gråt, betyder det, at der ikke er information om emnet i den pågældende præparatbeskrivelse. Klikker du på et blåt link, hopper du ned på siden til det emne, du har klikket på. Supplerende overvågning (sort trekant) Hvis lægemidlet er underlagt supplerende overvågning , vil det være angivet her efter en sort trekant. Kort karakteristik af præparatet Her angives, hvilken lægemiddeltype (fx anxiolytikum, antiepileptikum, opioidagonist) lægemidlet tilhører. Anvendelsesområder Her angives Lægemiddelstyrelsens registrerede indikation. Ny viden eller nye, bedre præparater kan medføre, at en registreret indikation ikke længere er relevant. I disse tilfælde anføres dette i det indledende afsnit med en forklarende tekst. Den registrerede indikation kan af redaktionelle årsager være forkortet eller omformuleret. Når en indikation er registreret for et præparat, angives denne indikation i Medicin.dk på alle tilsvarende præparater (dvs. præparater med samme stof i samme formulering og styrke). Den fulde ordlyd af de registrerede indikationer kan findes på produktresume.dk hos Lægemiddelstyrelsen eller på EMA , hvortil der er link fra Medicin.dk Professionel. Andre anvendelsesområder I de tilfælde, hvor der er overbevisende viden om, at et lægemiddelstof kan anvendes til andre indikationer end den registrerede, angives dette under afsnittet Andre anvendelsesområder. Her vil der linkes til et afsnit med yderligere information, bl.a. referencer, som viser baggrunden for at nævne pågældende anvendelsesområde. Dispenseringsform Dispenseringsformerne er angivet i følgende rækkefølge: orale, parenterale, rektale og lokale. Hver dispenseringsform er anført med kvantitativt indhold af virksomme stoffer. For tabletter findes også oplysning om evt. delekærv/krydskærv. De enkelte lægemiddelformer er omtalt i afsnittet Egenskaber ved lægemidler . Doseringsforslag Dosering er givet som doseringsforslag, hvilket vil sige en normal dosering til en normalvægtig patient, der ikke lider af anden sygdom eller er under indflydelse af andre lægemidler, som kan have interaktion med det pågældende middel. Doseringsforslagene er udarbejdet på grundlag af klinisk litteratur og godkendt produktresumé/SPC. Forslagene kan efter redaktionens vurderinger være mere forenklede og i enkelte tilfælde afvigende i forhold til produktresumé/SPC. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved overvægtige patienter. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittet Overvægtige . Dosis til ældre er angivet, hvor derforeligger konkrete oplysninger herom. Hvis der ikke er erfaring med behandling, anføres forsigtighed ved anvendelse til ældre. Se i øvrigt afsnittet om Ældre . Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn vedrørende dosering af lægemidler til børn. Hvis et præparat er uegnet til anvendelse til børn under en vis alder, er dette angivet. Nedsat nyrefunktion Feltet indeholder særlige forhold, der gælder ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion - dvs. med GFR 10 % meget almindelige 1-10 % almindelige 0,1-1 % ikke almindelige 0,01-0,1 % sjældne < 0,01 % meget sjældne ikke kendt frekvens. Disse tal skal tages som en rettesnor og tolkes med varsomhed, hvis man vælger at sammenligne bivirkningsfrekvensen for to præparater. Oplysningerne kan nemlig i visse tilfælde stamme fra randomiserede forsøg, hvor de registrerede bivirkningsfrekvenser typisk er høje, mens oplysningerne i andre tilfælde er opgjort på baggrund af kliniske erfaringer, hvor kun bivirkninger, der med sandsynlighed kan tilskrives præparatet, er medtaget. Under tabellen kan der være angivet yderligere oplysninger. Dette kan fx være uddybende information om konkrete bivirkninger anført i tabellen. For mange præparater er tabellen med de registrerede bivirkninger desuden suppleret med et afsnit om de kliniske aspekter. Dette afsnit indeholder en klinisk perspektivering på de registrerede bivirkninger og bygger bl.a. på input fra Medicin.dk's tilknyttede klinikere. Se endvidere afsnittet om Bivirkninger . Interaktioner I dette afsnit er omtalt de interaktioner, der skønnes at have praktisk betydning for behandlingen. Hvor det er muligt, gives en kort beskrivelse af interaktionens virkningsmekanisme. Hvis et lægemiddels anvendelse specifikt hviler på en interaktion, fx disulfiram ved alkoholindtagelse, er denne ikke omtalt i interaktionsafsnittet. Hvis samtidig indgift af to lægemidler er kontraindiceret, er dette tillige kort nævnt under kontraindikationer. Læs mere om Interaktioner . Graviditet En specialforfatter på Medicin.dk beskriver det enkelte præparats anvendelse til gravide. Det angives fx hvor mange gravide, der typisk i første trimester har fået præparatet, og hvilken evt. fosterskadende effekt dette har haft. Hver tekst indeholder en konklusion vedr. stoffets anvendelighed i forbindelse med graviditet, idet der primært er taget hensyn til de overvejelser, som kan forekomme i almen lægepraksis. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur, og referencerne vil vises nederst i afsnittet. I tilfælde af manglende data, vil dette fremgå. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Gravide . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Fertile kvinder og mænd Under denne overskrift vil det fremgå, hvis der er særlige forhold, der skal tages i betragtning i den fertile alder hos kvinder og/eller mænd. Er der data, vil kilden nævnes. Hvis der ingen data er, men stadig et forbehold i SPC, benyttes vendingen Fertile kvinder: I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Fertilitet hos kvinder Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos kvinder dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af uhensigtsmæssig påvirkning af oocytter. Evt. kilder angives. Fertilitet hos mænd Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos mænd dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af påvirkning af sædkvaliteten. Evt. kilder angives. Amning En specialforfatter beskriver det enkelte præparats anvendelse til ammende, herunder hvor meget, der kan findes i modermælken samt evt. skadevirkninger på de børn, der er ammet under behandling. Under de enkelte lægemidler er angivet kortfattet information og en konklusion om stoffets anvendelighed under amning. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Ammende . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Trafik Her angives det, med tekst og en rød trekant, hvis lægemidlet kan påvirke, den der tager det på en måde, så det nedsætter evnen til at køre bil eller andet motorkøretøj. Informationen er udarbejdet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over trafikfarlige lægemidler, som mærkes med en rød advarselstrekant. Denne mærkning er obligatorisk. Det betyder ikke, at lægemidler uden mærkning kan betegnes som trafiksikre. Mange lægemidler uden mærkning har - især i starten af behandlingen - en række bivirkninger, der gør, at der skal udvises særlig forsigtighed i trafikken. Se også afsnittet Trafik . Bloddonor Her er anført, om en donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) angiver, at donor ikke kan tappes umiddelbart. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne eller andre forholdsregler. Desuden er angivet, hvis der ingen karantæne er ved tapning af plasma til fraktionering. Se også afsnittet om Bloddonors karantæneforhold ved indtagelse af medicin . Doping Her er anført evt. dopingklausuler. Se endvidere afsnittet om Doping . Schengen-attest (Pillepas) Hvis lægemidlet kræver Schengen-attest ved udlandsrejse, vil det være angivet her. Forgiftning Her står de vigtigste forgiftningssymptomer og evt. karakteristika i forgiftningforløbet, samt summariske retningslinjer for behandlingen. Virkningen af en klinisk overdosering eller en kronisk forgiftning på grund af kumulation er omtalt i bivirkningsafsnittet. Se endvidere afsnittet om Forgiftninger . Farmakodynamik I dette afsnit er beskrives virkemåden for de præparater, hvor den skønnes at have betydning for forståelsen for behandling med lægemidlet. Farmakokinetik For hvert enkelt præparat beskrives absorption, biotilgængelighed, metabolisering, elimination, plasmahalveringstid, fordelingsvolumen og evt. clearance i det omfang, som antages at have klinisk interesse. Her nævnes kun forhold ved lægemiddelbrug hos mennesker. Læs mere om Farmakokinetik . Egenskaber, håndtering og holdbarhed Hvor det er relevant, er der for parenterale dispenseringsformer og visse andre dispenseringsformer angivet: Egenskaber Fx pH, osmolaritet, specifik aktivitet, elektrolytindhold og absorptionsareal. Håndtering Fx omrystning før brug, tilberedning af færdigblandede opløsninger, klargøring af infusions- eller dialyseposer, infusionsteknik, forligelighed og personalerisiko. Holdbarhed Opbevaringstemperatur anføres altid for præparater, som skal opbevares i køleskab eller fryser. Opbevaringstemperatur og/eller opbevaringstid efter åbning anføres for fx øjendråber. Det nævnes også, hvis et præparat fx ikke må fryses. Indholdsstoffer Her er indholdsstoffet nævnt, ligesom i toppen af beskrivelsen. Klikker du på indholdsstofnavn kan du se samtlige andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. Hjælpestoffer Her nævnes hjælpestoffer i følgende rækkefølge: Farve, konservering, smag og andre. En fuldstændig deklaration af samtlige hjælpestoffer er kun givet i de tilfælde, hvor risikoen for allergiske reaktioner skønnes mest udtalt, specielt ved præparater til injektion eller implantation eller til lokalapplikation på hud eller i øjne. For alle præparater er angivet evt. indhold af alkohol, aspartam, jordnødolie, farvestoffer, fenylalanin, iod, konserveringsmidler, lactose, sojaolie og æg. For orale væsker og smelte-/tyggetabletter anføres smag. Firma Her står hvilket firma, der markedsfører produktet i Danmark. Et klik på firmanavnet leder til kontaktinformationer for det pågældende firma, og en liste over alle de produkter, det pågældende firma markedsfører i Danmark. Tilskud Her nævnes kriterierne for, at der kan ydes klausuleret tilskud. Endvidere nævnes kriterierne for, at lægen kan ansøge om enkelttilskud. Udlevering, pakninger og priser Udleveringbestemmelserne for det pågældende lægemiddel, dispenseringsform og styrke, varenumre, pakninger, pris og pris pr. DDD*. Et link til de generelle tilskudsregler og udleveringsbestemmelser findes i skemaet. *DDD: Den definerede døgndosis (DDD) for en lægemiddelsubstans fastsættes af WHO og er en teknisk værdi, som anvendes ved forbrugsopgørelser, prissammenligninger og andre statistiske formål, hvor man ønsker en opgørelse uafhængig af fx styrkeforskelle og varierende pakningsstørrelser. DDD er således en teknisk værdi, der ikke nødvendigvis afspejler den i klinikken anbefalede daglige dosis. DDD for en substans angives pr. administrationsvej (fx oral, parenteral, rektal). Substitution Her er link til andre lægemidler, præparatet kan substitueres med i flg. Lægemiddelstyrelsen. Foto og identifikation I feltet identifikation kan man få oplysninger om farve, præg, kærv og se fotos af lægemidlet; det gælder tabletter, kapsler, insulinpenne, inhalatorer til astma og KOL samt enkelte andre lægemidler. Links til gældende produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen, EMA vises i en særskilt boks i venstre side af skærmen. Bemærk: For nogle præparaters vedkommende er enkelte af disse punkter udeladt, hvis omtalen er absurd (fx forgiftning med en inert salve), eller hvis der...)
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Dermatologiske midler
Knoglemorfogene proteiner (...Der anvendes bovint kollagen som carrier i præparatet, og pga. risiko for udvikling af antistoffer må der udvises forsigtighed ved ...)
β2-stimulerende midler (vehæmmende) (...Der anvendes salbutamol, som har relativt lille indvirkning på det kardiovaskulære system, ...)
Type- IV allergi (hudtest) (Der anvendes standardpaneler med hyppigt forekommende eksemfremkaldende stoffer i neutrale bærestoffer. Panelet må ofte suppleres med andre relevante komponenter.)
β-blokkere (hjerteinsufficiens) (...Der begyndes med en lav dosering (1/8-1/16-del af den ønskede måldosis, fx metoprolol 12,5 mg, bisoprolol 1,25 mg eller carvedilol 3,125 mg x 2 daglig). Dosis øges hver 2. uge, indtil måldosis er nået, eller der er bivirkninger, som forhindrer yder...)
Laksantia med lokal virkning i rectum (...Der bør fortrinsvis anvendes laksantia med primær effekt på tarmindholdet. Ved svær obstipation kan denne behandling suppleres med laksantia med primær virkning på tarmmotorikken. Rektal fækulit udrømmes digitalt, og der...)
Retinoider mod acne (systemisk behandling) (...Der bør løbende foretages en vurdering af effekt og bivirkninger, og herunder vurdere behovet for do...)
Glukokortikoider til udvortes brug (...Der bør løbende foretages en vurdering af effekt og eventuelle bivirkninger. Det gælder specielt ved behov for vedligeholdelsesbehandling, enten administreret som en kontinuerlig eller intermitterende dosering. Ved utilstrækkelig effekt bør diagnosen revurderes og det bør ligeledes vurderes om der...)
Behandling af ortostatisk hypotension (Der bør søges enkelttilskud til behandling.)
Diagnostika til påvisning af blærecancer (...Der diagnosticeres ca. 1.200 nye tilfælde af patienter med ikke-invasiv blæretumor i Danmark om året. Herudover diagnosticeres ca. 1.000 nye tilfælde af patienter med invasiv blærekræft (5468) . Prognosen for patienter uden spredning af sygdommen afhænger af tumorstadiet, differentieringsgrad, størrelse af tumor samt eventuel multifokal udbredelse i blæren inklusiv carcinoma in situ. Det antages, at en del tidlige lokalrecidiver skyldes oversete tumorer ved første resektion. Det er derfor afgørende at påvise og behandle alle urotelforandringer, når diagnosen stilles, og lokaliseret sygdom behandles. Som diagnostisk hjælpemiddel ved cystoskopi hos patienter med overfladisk blæretumor kan anvendes hexaminolevulinat , som optages i neoplastiske celler og fluorescerer i blåt lys. Der er en forbedret påvisning af primært overfladiske små blæretumorer og carcinoma in situ ved brug af fluorescenscystoskopi efter intravesikal instillation af hexaminolevulinat, når der sammenlignes med undersøgelse i hvidt lys alene (2830) . I et større studie, hvor man har undersøgt effekten ved brug af hexaminolevulinat ved opfølgende kontrolundersøgelser, fandt man kun en mindre effekt på recidivraten på kort sigt (5469) . Man anbefaler derfor ikke hexaminolevulinat som standard ved kontrolunder...)
Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor (ARNi) (Hjerteinsufficiens) (...Der er begrænset erfaring hos patienter, som ikke er i forudgående behandling med en ACE-hæmmer eller en Angiotensin II-receptorblokker. Der gælder samme forholdsregler for valsartan/sacubitril som ved opstart af ACE-hæmmer/ARB mht. at indlede behandlingen i lav dosis under nøje monitorering af blodtryk, nyrefunktion, og symptomer på angioødem. Startdosis er 50 mg (24 + 26 mg) x 2 og der optitreres efter 1-2 uger. Der...)
Antipsykotika (kvalme og opkastning) (Der er betydelige forskelle i bivirkningsmønstrene, der kan være afgørende for præparatvalg (se tabel 1 i ).)
Anti-thymocytglobulin (...Der er bivirkninger forbundet med indgift af ATG pga. et såkaldt cytokin-release syndrom , ...)
Calciumantagonister (...Der er generelt få data, som belyser sikkerheden ved anvendelse af calciumantagonister under graviditet. Der er flest data for verapamil og nifedipin, og disse bør anvendes, hvis anvendelsen af calciumantagonister skønnes nødvendig. I Danmark er der tradition for at anvende nifedipin (2993) . Se endvider...)
Diuretika (Der er generelt ingen tilfredsstillende data for anvendelse af diuretika under amning, og diuretika bør undgås.)
ACE-hæmmere (Der er generelt tilskud til captopril, enalapril, lisinopril, ramipril og trandolapril.)
Angiotensin II-receptorblokkere (ARB) og thiazider i kombination (...Der er generelt tilskud til: candesartan + hydrochlorthiazid irbesartan + hydrochlorthiazid...)
Melatoninagonister (...Der er god dokumentation for, at depression har en tæt sammenhæng med forstyrrelse af døgnrytmen. Agomelatin er det første og eneste middel af typen melatoninagonister. Det er vist i dyremodeller vedrørende døgnrytmeforstyrrelser, at døgnrytmen normaliseres ved indgift til natten. Stoffet virker ved at stimulere melatoninreceptorerne og blokere 5-HT2C serotoninreceptoren. Hos mennesket formindskes indsovningstiden samt faldet i legemstemperatur og frigivelse af melatonin fremskyndes (3041) . Agomelatin øger desuden frigivelsen af noradrenalin og dopamin i frontal cortex, men har ingen indflydelse på niveauet af ekstracellulær serotonin. Bindingsundersøgelser viser, at agomelatin ikke påvirker optagelsen af monoaminerne og ikke har affinitet til α-, β-adrenerge, histaminerge, kolinerge, dopaminerge og benzodiazepinreceptorer. Derved adskiller agomelatin sig fra SSRI , SNRI og TCA , som alle påvirker genoptagelsen af en eller flere monoaminer. Det betyder at bivirkningsprofilen er ander...)
Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...Der er godkendt fire carbapenemer: Ertapenem, imipenem i kombination med cilastatin, imipenem i kombination med cilastatin og relebactam og meropenem. Se endvider...)
Vitamin E (tocopherol) (...Der er identificeret 8 forskellige tocopheroler og tocotrienoler med vitamin E-aktivitet. Den fysiologiske virkning beror på vitaminets antioxiderende effekt, hvorved autooxidationen af umættede fede syrer i cellemembraner hæmmes. Vitamin E virker også hæmmende på trombocytaggregationen. Klinisk erkendelige symptomer på mangel er meget sjældne. Der er meddelelser om neuromuskulære symptomer ved langvarig svær vitamin E-mangel, som det specielt ses ved α-β-lipoproteinæmi, galdevejsatresi og i sjældne tilfælde ved fedtmalabsorption. Vitamin E-mangel kan hos præmature forårsage hæmolytisk anæmi, trombocytose og ødem. Anbefalet daglig indtag for spædbørn 4-5 mg, småbørn 7-8 mg, skolebørn 8-10 mg, kvinder 10 mg og mænd 11 mg. Vegetabilske olier er rige på vitamin E, som også findes i nødder...)
Hyaluronsyre (Der er ikke beskrevet systemiske bivirkninger, men på injektionsstedet er beskrevet smerte, kløe og lokale hudreaktioner i form af udslæt og hævelse.)
Oxcarbazepin (...Der er ikke bioækvivalens mellem Apydan® og de øvrige oxcarbazepin-præparater. Derfor kan der ikke substitueres mel...)
Antiepileptika mod migræne (Der er ikke dokumenteret forskel i effekten, så valg mellem topiramat og valproat bør foretages ud fra bivirkningsprofil og pris.)
Orale midler (jern og kombinationer) (Der er ikke dokumenteret forskel mellem de forskellige orale jernpræparater, hvad angår effekt.)
Parenterale midler (jern og kombinationer) (...Der er ikke grundlag for at antage, at der er forskelle mellem præparaterne, hvad angår effektivitet. Ferri-dextran kan administreres i.m. Total dose infusion (TDI) kan overvejes (gælder ikke alle præparater), hvis der er behov for en hurtig genskabelse af normale jerndepoter, eller hvis en fraktionering i flere infusioner ikke er mulig. Fordelen af en hurtigere jernrepletering bør stilles over for en mulig øget bivirkningsfrekevens, som TDI har været sat i forbindelse med. TDI bør begrænses til hospitaler. Bemærk Alle i.v.- jernprodukter kan forårsage alvorlige overfølsomhedsreaktioner, som kan være fatale. Reaktionerne kan opstå, selvom tidligere administration er tolereret, herunder en negativ testdosis. På denne baggrund anbefales anvendelse af testdosis ikke længere. Med hensyn til kontraindikationer og forsigtighedsregler henvises der...)
Humane immunglobuliner til i.v. brug (...Der er ikke påvist afgørende kliniske forskelle mellem de forskellige præparater. Generelt ...)
Humane immunglobuliner til s.c. eller evt. i.m. brug (Der er ikke påvist klinisk betydende forskelle mellem præparaterne.)
Gestagener (hormonale kontraceptiva) (Der er ikke påvist teratogen effekt. Konstateres graviditet bør behandlingen afbrydes.)
NSAID mod migræne (...Der er ikke sikker forskel i effekt. Ibuprofen og naproxen har den mest gunstige bivirkningsprofil og bør derfor foretrækkes (2814) (ikke-registreret indikation) . Se evt. også afsnittet NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) . Skrøbelige og ældre Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , med mindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der...)
NSAID (...Der er ikke sikker forskel i klinisk virkning mellem de enkelte NSAID eller de enkelte stoffers virkning ved forskellige reumatiske sygdomme. Der er imidlertid forskelle i bivirkningsmønstret mellem de enkelte NSAID, ligesom der er stor individuel variation fra præparat til præparat vedr. virkning og bivirkninger. Præparater med prolongeret virkning, som kun doseres 1-2 gange dgl., kan vælges ved behov for virkning døgnet igennem. Ved inflammatoriske ledsygdomme gives præparater med prolongeret effekt til natten for at forebygge morgensmerter og -stivhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler ibuprofen som førstevalg (se Basislisten ). Selektive COX-2-hæmmere er kun indicerede til patienter med betydelig risiko for mave-tarmblødning eller ulcus til behandling af inflammatoriske reumatiske smerter ( celecoxib , etoricoxib ) eller postoperative smerter ( parecoxib ). Hos hjerteraske anses naproxen (uafhængig af dosis) og ibuprofen i lav dosis (≤ 1.200 mg dgl.) som ligeværdige non-selektive NSAID, idet der ikke er fundet øget risiko for arteriel trombose eller død, hvorimod særlig diclofenac, men også ibuprofen i høj dosis (> 1.200 mg) medfører lille, men signifikant øget risiko for arteriel trombose eller død, også hos hjerteraske (2566) (4630) . Til patienter med kardiovaskulær risiko anbefales ved behov for NSAID naproxen i mindst mulige dosis (≤ 500 mg dgl.) eller ibuprofen (≤ 1.200 mg dgl.). COX-2 hæmmere anses af bl.a. Dansk Cardiologisk Selskab for uegnede til patienter med hjertesygdomme pga. den øgede tromboserisiko. Tabel 1: Opsummering af præparatvalg for de orale formuleringer af NSAID i henhold til risikofaktorer og GI blødning og hjerte-kar-sygdom (CV) Patientens risiko Behandlingsvarighed GI risiko CV risiko 0-14 dage ≥ 14 dage Lav Lav ibuprofen ≤ 1.800 mg daglig naproxen ≤ 1.000 mg daglig diclofenac ≤ 200 mg daglig celecoxib ≤ 400 mg daglig ibuprofen ≤ 1.200 mg daglig naproxen ≤ 1.000 mg daglig diclofenac ≤ 100 mg daglig celecoxib ≤ 200 mg daglig Høj Lav diclofenac ≤ 200 mg daglig celecoxib ≤ 400 mg daglig diclofenac ≤ 100 mg daglig celecoxib ≤ 200 mg daglig Lav Høj ibuprofen ≤ 1.800 mg daglig naproxen ≤ 500 mg daglig ibuprofen ≤ 1.200 mg daglig naproxen ≤ 500 mg daglig Høj Høj Undgå orale NSAID om muligt Alternativt: topikale NSAID oral NSAID i lavest mulige dosis, kortest mulige varighed og med samtidig ordination af relevant forebyggende behandling i forhold til GI bivirkninger. Risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom er eksempelvis arteriel hypertension, hyperlipidæmi, diabetes eller tobaksrygning. Risikofaktorer for ulcuskomplikation ved NSAID-behandling er eksempelvis alder (specielt > 65 år), tidligere ulcus, tidligere ulcusblødning/-perforation, dyspepsi, anden systemsygdom (herunder særligt diabetes og hjerte-kar-sygdom) og anden samtidig behandling (SSRI, trombocytaggregationshæmmere, AK-behandling, systemisk glukokortikoid). Kilde: IRF, Sundhedsstyrelsen (6654) . Diclofenac uanset dosis frarådes til patienter med kardiovaskulære risikofaktorer, herunder svær hypertension. Kan anvendes efter nøje overvejelse ved hypertension. ASA i lavdosis anvendes, hvis man ønsker en irreversibel hæmning af trombocytternes aggregationsevne. Risikofaktorer I Tabel 2 angives forslag til valg af NSAID-behandling afhængigt af, om den individuelle patient har risikofaktorer af gastro-intestinal (GI) eller kardiovaskulær (CV) karakter. Patienten kan kategoriseres til én af 8 forskellige risikogrupper afhængig af +/- tilstedeværelsen af følgende tre karakteristika: Trin 1: Tidligere GI-blødning eller ulcus Trin 2: Andre GI-risikofaktorer* Trin 3 : CV-risikofaktorer** Afhængigt af svaret (ja eller nej) til tilstedeværelsen af hvert enkelt karakteristikum kan patienten kategoriseres til én af de 8 forskellige risikogrupper. I den samme søjle angives forslaget til NSAID-valg med et X. Tabel 2. Afklar i de 3 trin hvilken af de 8 risikogrupper patienten tilhører ud fra, om der er Ja eller Nej til tilstedeværelse af de enkelte risikofaktorer Trin 1: Tidligere GI-blødning eller ulcus NB: Ved ≥ 2 tidligere tilfælde er NSAID kontraindiceret Nej ↓ Ja ↓ Trin 2: Andre GI-risikofaktorer: Alder...)
Glukokortikoider (...Der er ikke specifikke forsigtighedsregler ved substitutionsterapi med hydrocortison i fysiologiske doser ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. Ved immunsuppression med glukokortikoider svækkes de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, herunder feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner hos glukokortikoidbehandlede patienter. Da glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning ydermere nedsætter organismens forsvar mod infektion, herunder svampeinfektion, er særlig omhu med den antimikrobielle behandling påkrævet. Tilsvarende sløres de kliniske symptomer ved eksempelvis akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis). Omhyggelig kontrol af patienterne er nødvendig ved behandling med glukokortikoider til patienter med tilstande som diabetes, hypertension, hjerteinsufficiens, uræmi og psykiske lidelser. Anvendelse til børn kræver en særligt velbegrundet indikation. Alle patienter, der sættes i glukokortikoidbehandling med farmakologiske doser skal sikres adækvat tilskud af calcium + vitamin D, og disse patienter bør have foretaget knogledensitets (bone mineral density (BMD)-måling). Hvis glukokortikoiddosis gennemsnitligt er højere end svarende til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder, eller behandlingen er intermitterende med en samlet varighed på mere end 3 måneder inden for 1 år, og T-score i columna og/eller hoften ≤ -1,0 vurderet ved Dual-energy X-ray Absorptiometry (DXA)-scanning, anbefales antiresorptiv behandling. Seponering Ved seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling kan opstå: Opblussen/recidiv af den underliggende sygdom, som den immunsupprimerende glukokortikoidbehandling er givet for. Suppression af binyrebarken med heraf følgende svækket stressrespons (manglende relevant stigning i kortisol ved psykisk eller fysisk stress). Risikoen er højere ved høj dosis af glukokortikoid og længere behandlingsvarighed. Den glukokortikoidinducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling. Glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens er formentlig underdiagnosticeret i daglig klinik. Steroid seponeringssyndrom (symptomer på glukokortikoidmangel trods normal hypothalamus-hypofyse-binyre akse eller trods almindelig substitutionsdosis af hydrocortison) med myalgier, artralgier (steroid pseudoreumatisme), træthed, svaghed, feber, anoreksi, kvalme, hovedpine. Må ikke forveksles med reaktivering af sygdommen, der medførte indikation for behandling med glukokortikoider. Der ses tilsvarende symptomer efter vellykket behandling for endogen Cushings syndrom. Rutiner ved seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling sigter mod at undgå ovenstående komplikationer. Efter kortvarig behandling < 1 uge med glukokortikoid kan seponering ske hurtig Behandling i mere end 1-2 uger kræver nedtrapning, så binyrerne kan genvinde normal funktion og seponeringssymptomer minimeres. Jo længere behandlingsvarighed, desto længere nedtrapningsperiode. En rettesnor kan være dosisreduktion på 10-30 % hver til hver anden uge, men hastigheden af steroidnedtrapningen afhænger af aktiviteten af den underliggende sygdom. Når dosis er under det terapeutiske behov for glukokortikoid, svarende til 5-7,5 mg prednisolon dagligt, er det nødvendigt at udelukke binyrebarkinsufficiens. Ved reduktion i prednisolondosis til 5 mg dagligt kan der skiftes til hydrocortison 10 mg + 5 mg + 5 mg + relevant øgning ved stress, og efter et par uger, kan der måles et medicinfastende morgen plasma-kortisol eller udføres en Synacthen® -test med henblik på kortlægning af den endogene binyrebarkfunktion. Morgen plasma-kortisolniveauet er ikke så sensitivt og specifikt som en Synacthen®-test. Ved at indtage den immunsupprimerende glukokortikoid behandling hver 2.dag kan der...)
Erytropoietiske vækstfaktorer (Der er ikke tilstrækkelige data for nogen af præparaterne vedrørende graviditet og amning. Epoetin anvendes dog hertil i klinisk praksis.)
Midler mod alopeci (...Der er ikke udført sammenlignende undersøgelser af minoxidil og finasterid. Det ene produkt kan derfor ikke fremhæves ...)
Mineraler (...Der er ikke videnskabelige holdepunkter for at mineraltilskud har nogen gavnlig virkning hos raske personer, som spiser en gennemsnitskost. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede stærke vitaminer og mineraler. Se endvidere Lægemiddelstyrelsen: Stærke vitaminer og mineraler) . En del mineral-præparater er ikke registrerede som lægemidler, men som kosttilskud (fx Unikalk), og omtales der...)
Midler mod lungefibrose (...Der er ikke, i studier, påvist flere bivirkninger af antifibrotika hos ældre > 75 år eller patienter med flere komorbiditeter, men ikke desuagtet er der flere ældre, der ophører med behandlingen pga. bivirkninger, da livskvalitet prioriteres over opbremsning af sygdomsprogression. Pirfenidon: De hyppigste bivirkninger er kvalme, vægttab, træthed, dyspepsi og hududslæt (ofte pga. fotosensitivitet). Andre, lidt sjældnere bivirkninger er anoreksi, insomni, svimmelhed, abdominalia og leverpåvirkning. Bivirkningerne reduceres ved samtidigt indtag af føde. De øvre gastro-intestinale bivirkninger er værst de første 4-6 uger og kan imødegås ved langsommere optitrering, PPI-behandling og antiemetika. Ved vægttab anbefales kosttilskud, proteindrikke m.m. Fotosensitivitet forebygges ved brug af solcreme med høj solfaktor (50), der dækker både UVA- og UVB-lys, samt anbefaling om hat, langærmede skjorter/bluser og skygge, især når solen står højt. Ved problemer anbefales dosisreduktion og ved fortsat intolerabelt fotosensitivt udslæt skift til nintedanib. Nintedanib: De hyppigste bivirkninger er kvalme, diarré, anoreksi, vægttab, abdominalsmerter, opkastninger, hypertension og forhøjede leverenzymer. De gastro-intestinale symptomer synes især at forekomme de første 8 mdr. efter behandlingsstart. Ved diarré anbefales tilstrækkeligt væskeindtag samt loperamid 2 mg efter behov, eller ved hyppigere diarré loperamid 2 mg, 30 min før måltiderne. Er dette ikke tilstrækkeligt, anbefales dosisreduktion og ved vedvarende diarré, skift til pirfenidon. Ved vægttab anbefales kosttilskud, proteindrikke m.m. Ved medikamentelt induceret hepatitis hjælper dosisreduktion erfaringsmæssigt ikke, og der...)
Anionbyttere (...Der er ingen dokumenterede, klinisk betydende forskelle mellem præparaterne ved hyperkolesterolæmi, og de må betragtes som ligeværdige. Det er muligt, at colesevelam har større effekt, men der foreligger endnu ikke direkte sammenlignende under...)
Midler mod eksokrin pancreasinsufficiens (...Der er ingen klinisk forskel mellem de forskellige præparater givet i ækvipotente doser. Til patienter med bevaret ventrikel og pylorus anbefales enterogranulat i kapsler. Hos ventrikelopererede bør enterogranulat indtages efter åbning af kapslen. Er der behov for substitution med store mængder enzymer, må man vælge behandling ud fra en samlet vurder...)
Angiotensin II-receptorblokkere (...Der er ingen påviste væsentlige forskelle i effekt og bivirkninger mellem de forskellige an...)
Makrolider (...Der er ingen sikker forskel på den kliniske effekt af de forskellige makrolider. På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin fravælges ved infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag. Azithromycin, clarithromycin og roxithromycin foretrækkes frem for erythromycin pga. færre bivirkninger. Makrolider virker på Helicobacter pylori -associeret ulcus, men clarithromycin er mest undersøgt. Der er dog grund til at tro, at alle makrolider...)
Prostaglandinanaloger (midler mod glaukom) (...Der er ingen væsentlig forskel i den tryknedsættende virkning mellem de forskellige stoffer i gruppen. Prisen afgør dermed valget. Ved kon...)
Serotonin-receptorantagonister (...Der er ingen væsentlig forskel i effekt eller toksicitet, hvorfor det billigste præparat bør anvendes. Der skal dog tages hensyn til...)
Antikolinerge midler (Der er ingen væsentlige forskelle mellem de registrerede antikolinergika til behandling af Parkinsons sygdom. Prisen er dermed afgørende.)
Imlifidase (...Der er kun registeret få bivirkninger, som menes at have relation til imlifidase. I ovennævnte fase-2 studie havde 2 patienter mulige infusions-relaterede bivirkninger (ikke nærmere defineret), hvor man under...)
Integrasehæmmere (midler mod HIV) (...Der er markedsført fem integrasehæmmere. Raltegravir og dolutegravir som enkeltstoffer. Dolutegravir findes desuden i tre forskellige kombinationstabletter, hvor dolutegravir er kombineret med abacavir og lamivudin, med lamivudin eller med rilpivirin. Elvitegravir, der findes i to kombinationstabletter med tenofovir som tenofovirdisoproxilfumarat (TDF) eller tenofoviralafenamid (TAF), emtricitabin og den farmakologiske booster cobicistat. Bictegravir findes i en kombinationstablet med TAF og emtricitabin. Cabotegravir findes både som tablet og langtidsvirkende injektionsbehandling. Begge formuleringer er beregnet til kombination med tilsvarende formulering af rilpivirin. Alle fem integrasehæmmere har hos ikke tidligere behandlede patienter vist sig at have en effekt, der...)
Antibiotika mod diarré (...Der er meget sjældent indikation for behandling af diarré med antibiotika. Dels fordi diarréen ofte ophører spontant, dels fordi en sådan behandling ofte er virkningsløs. I øvrigt er der en risiko for forværring af tilstanden med udvikling af antibiotikaudløst bakteriel overvækst i tarmen inklusive Clostridioides difficile enteritis og resistensudvikling. Det er relevant at indsende afføringsprøve til undersøgelse for patogene tarmbakterier og parasitter, hvis behandling er indiceret, hvis smittesammenhæng ønskes belyst ved udbrud hos flere personer, efter udlandsrejser, eller hvis VTEC-infektion eller anden specifik ætiologi mistænkes. Diarré som led i en svær akut gastroenteritis (svær turistdiarré) kan forkortes ved 3 dages antibiotikabehandling med makrolider...)
Calciumantagonister (hypertension) (...Der er mulig interaktion mellem verapamil og og , da såvel verapamil som β-blokker/digoxin påvirker den atrio-ventrikulære overledning. Både β-blokker som verapamil har negativ inotrop virkning. Kombinationsbehandling med verapamil og β-blokkere kan hos særligt disponerede personer føre til hjerteinsufficiens og forskellige grader...)
Sulfonamider (antibiotika til systemisk brug) (Der er registreret to sulfonamider i Danmark: Sulfamethizol og sulfamethoxazol, hvor sidstnævnte kun indgår i kombinationspræparat med trimethoprim.)
Enteral ernæring (Standardpræparater) (...Der er som regel kun få alvorlige bivirkninger til sondeernæring. De hyppigste bivirkninger er aspiration og diarré. Enkelte bivirkninger kan have fatale følger, fx aspiration til lungerne, hvorfor kendskab til årsagerne til de mulige komplikationer er nødvendigt, og forebyggelse er meget vigtig især kontrol af sondebeliggenhed umiddelbart efter anlæggelse og før anvendelse. I langt de fleste tilfælde kan der optræde midlertidige gener fra tarmgas, som aftager med tiden. Aspiration af sondeernæring til lungerne forebygges ved at sikre sondens korrekte placering før hver dags brug af sonden, fx ved indblæsning af luft og samtidig stetoskopi over øvre abdomen, samt ved røntgenverifikation af beliggenhed efter anlæggelse. Hos patienter, hvor det er muligt, holdes hovedgærdet eleveret 30°-45° under indgift og indtil 2 timer efter. Aspiration kan desuden modvirkes ved placering af sondespidsen i tyndtarmen, men dette medfører øget diarré-risiko. Diarré er særlig hyppig hos kritisk syge og er formentlig oftest af multifaktoriel genese. De hyppigste årsager til diarré er samtidig antibiotikabehandling, for hurtig indløbshastighed, sondespids i tarm/duodenum, hyperosmolære opløsninger, kontaminerede opløsninger, bolusernæring og ikke tempererede opløsninger samt indgift af uhensigtsmæssige fødeemner i sonden (ernæringsdrikke, saftevand, frugtsuppe el.lign.). Behandling med obstipantia kan være nødvendig ved vedvarende diarré trods forsøg på korrektion af ovennævnte forhold. Hvis der er problemer med sondeernæringen, se da først og fremmest på osmolariteten i ernæringspræparatet. Er denne ≥ 300 mosmol/l, prøv da at skifte til et præparat med lavere osmolalitet/osmolaritet. Vær opmærksom på, at præparater indeholdende fibre kan give anledning til meteorisme. Hurtig infusionshastighed er også en hyppig årsag til diarré. Desuden overvejes displacering af sondespidsen, som hyppigt spontant kommer til at ligge i duodenum. Osmolaritetsproblemer opstår også, hvis der gives ernæringsdrikke i sonden, da de fleste ernæringsdrikke er hyperosmolære. Mange akutte patienter, patienter med smerter, patienter med gastroparese, patienter behandlet med morfika eller postoperative patienter har forsinket ventrikeltømning og vil således have risiko for gener, fx refluks og aspiration samt, at hyperosmolære væsker inducerer vand-flux ind i ventriklen. Der...)
Antiepileptika (...Der er størst risiko for klinisk betydende interaktioner ved anvendelse af carbamazepin, phenytoin, phenobarbital og primidon, idet disse er kraftige CYP-induktorer. P-piller er ikke effektive ved samtidig behandling med oxcarbazepin, phenobarbital, primidon, phenytoin og carbamazepin samt ved topiramat i doser over 200 mg. Omvendt øger p-piller udskillelsen af lamotrigin i betydelig grad. Erythromycin hæmmer metabolismen af oxcarbazepin og carbamazepin med risiko for at udløse toksiske symptomer. Valproat hæmmer metabolismen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin ses ved tillæg af lamotrigin ofte CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette skyldes en farmakodynamisk interaktion, og symptomerne svinder...)
ACE-hæmmere (hjerteinsufficiens) (...Der er særlig risiko for forstyrrelse i elektrolytbalance og nyrefunktion, hvis behandlingen kombineres med en aldosteronantagonist eller store doser diuretika. Se endvider...)
Nukleosid- og nukleotidanaloger (virusinfektioner) (...Der er tale om langvarig behandling. Hos patienter, der er HBeAg negative kan det efter 4 års succesfuld behandling målt på HBV-DNA overvejes at pausere behandlingen under...)
Acetylsalicylsyre (analgetika) (...Der er talrige undersøgelser af anvendelse af ASA i analgetiske doser i 1. trimester omfattende mange tusinde eksponerede. De fleste kontrollerede prospektive studier har ikke kunnet påvise en teratogen effekt. For NSAID generelt er der påvist en let øget risiko for spontan abort ved anvendelse i 1. trimester. ASA er i lighed med andre NSAID kontraindiceret i 3. trimester, da de dels kan reducere den renale gennemblødning hos fosteret med ledsagende oligohydramnion, dels fremkalde en lukning af ductus arteriosus intrauterint, som kan føre til pulmonal hypertension hos den nyfødte. Desuden kan uteruskontraktionen hæmmes med sen eller forlænget fødsel til følge. Endvidere øges blødningsrisikoen hos såvel mor som den nyfødte. Trombocythæmmende lavdosis ASA kan om nødvendigt anvendes, men antitrombotisk behandling under...)
Midler mod Niemann-Picks sygdom. Type C og Sur Sfinfomyelinase Defekt (ASMD) (...Der er tre typer af Niemann-Picks sygdom, typerne A, B og C. Typerne A og B forårsages af patogene varianter i SMPD1, som medfører defekt funktion af sur sphingomyelinase med resulterende progressiv ophobning af sphingmyelin i kroppen, særligt i det retikulo-endotheliale system - kaldes samlet ASMD. Type A kaldes også den infantile type og har CNS involvering, mens Type B kaldes den viscerale type og er uden CNS involvering. Sygdommen forekommer dog i et fænotypisk spektrum, og der er overgangsformer (type A/B). Klinisk ses hepato-splenomegali, respiratoriske symptomer, dårlig trivsel og ved A-typen progressiv neurodegeneration. Olipudase alfa er en enzymsubstitutionsbehandling, som er indiceret hos patienter med defekter i SMPD1 uden CNS involvering, altså primært Type B og evt. overgangsformer. Kliniske studier har dokumenteret blivende effekt på de extracerebrale, viscerale symptomer hos de fleste, herunder med reduceret lever/milt volumen og bedring i hæmatologiske parametre. Type C forårsages af patogene varianter i NPC1 og NPC2 og påvirker transporten i endosomer og lysosomer af lipider, særligt cholesterol med ophobning af GM1 og GM2 til følge. Miglustat virker ved at inhibere syntesen af glucocerebrosid og dermed af GM1 og GM2 gangliosider, og kan derved reducere ophobningen ved Niemann-Picks sygdom type C . Et klinisk studie viste forbedring/stabilisering i parametrene øjenbevægelser, synkeevne, hørelse og motoriske færdigheder...)
Insulinanaloger (...Der er udviklet en række nye insuliner - såkaldte insulinanaloger, hvis molekylestruktur er anderledes end det native humane insulins. Herved er det for nogle analogers vedkommende lykkedes at opnå en meget hurtigt indsættende - og ophørende - effekt, samt for andre analoger en længerevarende effekt samt også en mere forudsigelig dag til dag absorption fra underhuden til den systemiske cirkulation og virkning. Disse forbedrede absorptionskarakteristika har i nogle studier resulteret i færre klinisk betydende hypoglykæmi tilfælde specielt om natten. Se Insulin (Tabel 1) vedr. opdeling af insulinanalog-præparater efter virkningsvarighed m.m. Hurtigt virkende insulinanaloger Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og maksimal effekt efter 45-60 minutter. Virkningsvarighed 2-5 timer, afhængig af dosis. En bedret gennemsnitlig metabolisk kontrol (HbA 1c ) efter klinisk brug af insulinanaloger sammenlignet med humant insulin er ikke dokumenteret, men der er fundet en tendens til færre hypoglykæmitilfælde, specielt om natten (1082, 1083) . Det hurtigtvirkende insulin benyttes i forbindelse med måltider (måltidsinsulin). Insulin Fiasp har en meget hurtig initial insulinabsorption, og er speciel velegnet til brug i insulinpumper, hvor det infunderes alle 24 timer, og regulerer specielt glukosestigningerne under et måltid bedre end de øvrige hurtigtvirkende insulinanaloger. Langtidsvirkende insulinanaloger Virkningstiden af de langtidsvirkende analoger varierer fra omkring 24 timer op til en halveringstid på cirka 190 timer. Efter injektion af insulin glargin dannes mikropræcipitater, hvorfra insulin glargin langsomt frigives og absorberes. Glargin findes i 2 formuleringer som insulin Lantus® med en virkningstid på omkring 24 timer og insulin Toujeo® med en virkningstid på omkring 36 timer. I insulin detemir er insulinmolekylet acetyleret med en C14-fedtsyre, der medfører, at insulin bindes til albumin, hvorfra det frigøres, hvilket medfører mindre dag til dag variation i effekten end fx intermediært virkende insulin (NPH-insulin). Virkningstiden for insulin Levemir® er omkring 24 timer. I insulin degludec er molekylet modificeret, således at det i opløsning findes i dobbelhexamer form, men umiddelbart efter subkutan injektion dannes lange kæder af multihexamerer, som langsomt nedbrydes i monomerer, der absorberes til blodet. Virkningstiden er > 42 timer med en halveringstid på omkring 24 timer. Insulin icodec har en halveringstid på cirka 190 timer og doseres én gang om ugen. Brugen af insulin icodec adskiller sig således fra de øvrige langtidsvirkende insuliner, der doseres én evt. to gange i døgnet. Før opstart af insulin icodec bør afsnittet om praktisk brug af insulinet læses (henvisning). De langtidsvirkende insulinanaloger benyttes til behandling af type 2 diabetes, der ikke kan reguleres på orale tabletter eller en GLP-1 receptor agonist, ofte som en injektion om morgenen. Ved type 1 diabetes indgår de langtidsvirkende analoger i basal bolus regimet med langtidsvirkende insulin i kombination med hurtigtvirkende insulin til måltider. Jo mere kompliceret et insulinregime er desto flere blodglukosemålinger er nødvendige for at regulere på insulindoser. Insulinanalogernes virkninger er analoge til humant insulins, men de er ikke identiske. Insulin udøver såvel en metabol virkning gennem insulinreceptoren såvel som en mitogen virkning gennem IGF-I-receptoren. De forskellige insulinanalogernes affinitet til IGF-I-receptoren er indbyrdes forskellige og forskellig fra human insulins, men aktuelt er der...)
Midler med follikelstimulerende effekt (...Der er ved behandling med rFSH, uFSH, hMG, kombinationspræparat med rFSH og rLH og corifollitropin alfa øget risiko for ovarielt overstimulationssyndrom (OHSS), hvilket kan være en alvorlig komplikation med stærkt forstørrede ovarier, ascites, hæmokoncentrering og påvirket almentilstand. Tilstanden udvikles kun, hvis der er givet hCG (med henblik på ovulationsinduktion). Ved ovariel stimulation af kvinder med anovulation er der en betydelig risiko for flerfoldsgraviditet, hvorfor behandlingen skal afbrydes eller konverteres til in vitro fertilisering, hvis der udvikles mere end 2 modne follikler. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med stor ovariereserve herunder...)
Benzodiazepiner (anxiolytika) (...Der findes adskillige benzodiazepiner til oral anvendelse (se tabel 1). Benzodiazepinerne har alle næsten identiske terapeutiske virkninger og bivirkninger. Tabel 1: Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende farmaka til oral brug Modificeret efter: Gerlach J, Vestergaard P, Psykofarmaka, Psykiatrifondens Forlag. 2011; 3. udgave (1462) og www.benzo.org.uk: Benzodiazepine equivalence table . Det skal omkring de nedenfor angivede ækvivalente doser af forskellige benzodiazepiner bemærkes, at der er forskelle mellem guidelines, og at sådanne derfor skal tages med et forbehold samt at al omlægning er individuel og bør følges tæt. Generisk navn Ækvivalent dosis (mg) Tid til maksimal plasmakonc. T max i timer Betydende distributions- fase Plasma- halveringstider i eliminationsfasen i timer Aktive metabolitter bestemmende for halveringstiden Anxiolytika Alprazolam 0,5 1,5 12 Bromazepam 3 1,5 15 Chlordiazepoxid 12 2 72 N-desmethyl-diazepam Clobazam 10 2 40 N-desmethyl-clobazam Clonazepam * 0,5 2,5 40 Diazepam 5 1 + 72 Lorazepam (OH) 1 2 12 Oxazepam (OH) 15 2 10 Hypnotika Nitrazepam 5 1,5 + 24 Triazolam 0,125 1 3 Zolpidem 10 1,5 2 Zopiclon 7,5 1 5 N -oxide-zopiclon N -desmethyl-zopiclon Værdierne for ækvivalent dosis og T max gælder for tabletter og kapsler. * Er registreret som antiepileptikum Plasmahalveringstid i eliminationsfasen er angivet som gennemsnitsværdier (spredning ca. ± 50 %). I de tilfælde, hvor en aktiv metabolit er bestemmende for halveringstiden, er denne angivet. Ellers er metabolitterne ikke nævnt. T max er tiden der...)
β-laktamase-sensitive penicilliner med udvidet spektrum og med virkning også på gramnegative stave (Der findes amoxicillin , ampicillin og pivampicillin (udgået juni 2024), og der henvises til Penicilliner (β-laktamantibiotika) .)
β-laktamase-sensitive penicilliner (Der findes benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin , og der henvises til Penicilliner (β-laktamantibiotika) .)
Integrasehæmmer i kombination med RT-hæmmere (...Der findes et kombinationspræparat, der kombinerer en integrasehæmmer (elvitegravir) med det farmakoforstærkende stof cobicistat og de to RT- hæmmere emtricitabin samt tenofovirdisoproxilfumarat (TDF) og et andet kombinationspræparat, hvor tenofovir gives som tenofoviralafenamid (TAF). Desuden findes der...)
Nukleosid/nukleotid- og non-nukleosid-RT-hæmmere i komb. (...Der findes et kombinationspræparat, som indeholder både non-nukleosid-RT-hæmmeren efavirenz og nukleosid/nukleotid-RT-hæmmerne emtricitabin og tenofovir. Der findes to præparater, der indeholder rilpivirin, emtricitabin og tenofovir, sidstnævnte enten i form af tenofovirdisoproxilfumarat eller tenofoviralafenamid. Doravirin findes i kombination med tenofovirdisoproxilfumarat og lamivudin. Efavirenz er kontraindiceret hos patienter med aktuel eller tidligere psykiatrisk sygdom. Derudover er non-nukleosid analoger aktuelt ikke første valg til patienter, der...)
Intraartikulær anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...Der findes flg. præparater til magnetisk resonans artrografi: Gadopentetinsyre - Magnevist® (pt. ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek) Gadoterinsyre - Dotarem® Arthro og Artitem (pt. ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek) Præparaterne er ikke under...)
Vand og mineraler (parenteral ernæring) (...Der findes ikke nogen enkelt opløsning, som fuldstændigt dækker mineralbehovet. Der må ofte anvendes flere opløsninger eller additiver. Tabel 1 angiver behovet hos de fleste patienter: Tabel 1. Døgnbehov for vand og mineraler ved parenteral ernæring til den klinisk stabile patient Voksne og børn > 10 år Børn < 10 år Vand 2.000-4.000 ml 125-60 ml/kg Natrium 50-250 mmol 4-1 mmol/kg Kalium 50-150 mmol 3-2 mmol/kg Calcium 5-10 mmol 1,5-0,5 mmol/kg Magnesium 5-15 mmol 0,3-0,2 mmol/kg Chlorid 50-250 mmol 3-2 mmol/kg Fosfat 20-40 mmol 1,5-0,5 mmol/kg Zink 70-100 mikromol 4,0-1,0 mikromol/kg Jern 10-20 mikromol 1,5-0,5 mikromol/kg Mangan 1-3 mikromol 0,02 mikromol/kg Kobber 5-20 mikromol 0,3 mikromol/kg Chrom 0,2-0,4 mikromol 0,004 mikromol/kg Molybdæn 0,2-0,4 mikromol 0,003 mikromol/kg Selen 0,5-1,5 mikromol 0,03 mikromol/kg Fluorid 50-100 mikromol 3-2 mikromol/kg Iodid 0,8-1,2 mikromol 0,008 mikromol/kg Basale behov. Med stigende alder aftagende behov/kg legemsvægt. For de fleste spormineraler er behovet dårligt belyst. Hos patienter med store gastro-intestinale væsketab på grund af opkastninger, diarré eller høje tyndtarmsstomier er behovet for vand og flere mineraler, især natrium, øget. Ved akut eller kronisk nyreinsufficiens må ovennævnte værdier individuelt vurder...)
Midler mod hikke (...Der findes ingen data af høj kvalitet som udgangspunkt for behandlingsvejledning (2957) . Baseret på begrænsede data vedrørende effektivitet og sikkerhed kan baclofen og gabapentin betragtes som førstevalg til behandling af persisterende og intraktabel hikke med metoclopramid og chlorpromazin (udgået af det danske marked) som andet valg. Ved nyopstået vedvarende hikke bør der...)
Kontraceptiva til lokal brug (...Der findes ingen kontraceptiv metode, der er 100 % effektiv og samtidig fri for bivirkninger. Valget af metode afhænger af individuelle behov og ønsker, se evt. hormonale kontraceptiva og kemiske kontraceptiva . For at mindske brugerfejl er de såkaldte LARC metoder (Long-Acting-Reversible-Contraceptives) kommet mere og mere i fokus. Blandt LARC findes, som lokalt virkende kontraceptiva, spiraler, også kaldet Intra Uterine Devices (IUD), med kobber eller hormon , som kan anvendes hos flertallet af kvinder, der ønsker høj effektivitet på baggrund af lav risiko for brugerfejl. Effektiviteten af en kontraceptiv metode kan udtrykkes ved det såkaldte Pearl Indeks (1208) , som angiver, hvor mange kvinder ud af 100, der bliver gravide i løbet af det første års anvendelse af metoden. I tabel 1 er effektiviteten af flere metoder sammenlignet. Tabel 1. Antal graviditeter pr. 100 kvinder under første års anvendelse af forskellige kontraceptive metoder (Pearl Index) Metode Typisk anvendelse (brugerfejl inkluderet) Ideel anvendelse (brugerfejl ikke inkluder...)
Orale fumarater (dimethylfumarat og diroximelfumarat) (...Der findes ingen langvarige studier af diroximelfumarat, men bivirkningerne forventes at ligne de bivirkninger, der er beskrevet for dim...)
Direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler mod hepatitis C (HCV) (...Der findes mange direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler, der specifikt hæmmer forskellige faser af HCV’s livscyklus. Der er tale om stoffer, der hæmmer en viral protease (proteasehæmmere) samt stoffer, der hæmmer HCV-polymerase eller proteinet NS5A. DAA kan kombineres indbyrdes, og der gives typisk 8-12 ugers behandling, hvorefter hepatitis C-virus i ca. 95 % af patienterne er eradikeret. Proteasehæmmere Grazoprevir virker mod genotype 1 og 4, og det findes som kombinationstablet med 5A-hæmmeren elbasvir. Glecaprevir og voxilaprevir er pan-genotypiske. Glecaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren pibrentasvir, mens voxilaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren velpatasvir samt polymerasehæmmeren sofosbuvir. Nukleosid-polymerasehæmmere Nukleosidanaloger hæmmer den virale polymerase ved at blive indbygget i RNA-strengen; som derefter ikke kan forlænges. Den første og eneste markedsførte nukleosidanalog er sofosbuvir. Den antivirale aktivitet er pan-genotypisk. Resistensudvikling synes ikke at være et klinisk problem. Der synes heller ikke at være genetisk betingede forskelle i virus, der giver anledning til nedsat effekt. Kombinationsregimer med sofosbuvir har generelt haft markant færre bivirkninger end traditionel behandling, og fraktionen af patienter, der bliver kureret for deres virusinfektion, er væsentlig højere - afhængig af patienttype og virus genotype - mellem 90 og 100 %. Sofosbuvir kan kombineres med ledipasvir ved HCV-genotype 1 og 4. Kombinationen med velpatasvir har derimod effekt ved alle genotyper. Til denne kombination er yderligere tilføjet proteasehæmmeren voxilaprevir. Non-nukleosid-polymerasehæmmere Disse lægemidler hæmmer HCV ved direkte at blokere den virale polymerase. De har som hovedregel kun effekt over for genotype 1, og resistensudvikling er udtalt, hvis lægemidlet ikke indgår i et potent kombinationsregime. Der er ikke længere noget markedsført lægemiddel inden for denne gruppe. NS5A-hæmmere NS5A er et HCV-protein med multiple funktioner i virus replikationscyklus. Ledipasvir, elbasvir, velpatasvir og pibrentasvir hæmmer dette proteins funktion og dermed både viral RNA-replikation og dannelsen af virioner. Ved genotype 3 - især med cirrose - har de fem førstnævnte stoffer nedsat aktivitet, dette er mindst udtalt for velpatasvir. Derimod er pibrentasvir effektiv mod alle genotyper. Velpatasvir og ledipasvir har i kombination med sofosbuvir vist meget høj effektivitet hos patienter med HCV-genotype 1-infektion med og uden cirrose. Elbasvir kombineres i en tablet med proteasehæmmeren grazoprevir til genotype 1og 4. Pibrentasvir sammen med proteasehæmmeren glecaprevir findes i en kombinationstablet, der...)
β-laktamase-stabilt penicillin med virkning kun på gramnegative stave og Staphylococcus saprofyticus (β-laktamantibiotika) (Der findes mecillinam og pivmecillinam , og der henvises til Penicilliner (β-laktamantibiotika) .)
Penicilliner kombineret med β-laktamasehæmmere (β-laktamantibiotika) (...Der findes præparater med ampicillin i kombination med sulbactam , amoxicillin i kombination med clavulansyre samt piperacillin i kombination med tazobactam . Der...)
Interferon beta (Der findes to rekombinante interferon beta-typer: interferon beta-1b interferon beta-1a.)
PDGFR (...Der findes to typer af platelet-derived growth factors receptor (PDGFR), PDGFRα og PDGFRβ. De to receptorer har forskellige funktioner. PDGFRα spiller særligt en rolle indenfor den embryonale udvikling af fx lunger, men også flere andre organer. PDGFRβ har særlig betydning for kardannelse og hæmatopoiese. Begge receptorer er vigtige for sårheling og dannelse af fibrose. I lighed med andre receptor-tyrosinkinaser har PDGFR et ekstracellulært domæne, som interagerer med en ligand, et transmembrant domæne og et intracellulært domæne, som ved aktivering fungerer som en tyrosinkinase. Når PDGFR binder en ligand, aktiveres receptoren fosforylering af tyrosinkinasedomænet, som dernæst starter en kaskade af intracellulær signalering gennem bl.a. PI3K, JAK-STAT og MAPK signalvejene. Det fører til cellulære ændringer, herunder fremmes vækst, proliferation og overlevelse. Ved kræftsygdomme er PDGFR-signaleringen også af betydning for metastasering og angiogenese. PDGFR aktiveres af platelet-derived growth factors (PDGF), som findes i fire forskellige former, PDGF-A, PDGF-B, PDGF-C og PDGF-D. Vækstfaktorerne har forskellig affinitet for henholdsvis PDGFRα og PDGFRβ. Aktivering af PDGFR er yder...)
Methyldopa (...Derforeligger ingen meddelelser om human teratogenicitet. Ingen følgevirkninger kunne konstateres i follow-up studie til 7. leveår hos børn, hvis mødre blev behandlet under graviditeten. Passerer placenta. Erfaringsgrundlaget er stort. På grund af den indicerende lidelse er der...)
Immunsera fra dyr (...Derforeligger ingen meddelelser om teratogen effekt eller bivirkninger hos fosteret, men der er teoretisk risiko for sensibilisering. Anafylaktiske reaktioner hos moder...)
Barbitursyrederivater (...Derforeligger ingen meddelelser om teratogen effekt i dyreforsøg eller hos mennesker. Ved anvendelse tæt på fødselstidspunktet bør man være opmærksom på, at der...)
Reninhæmmere (hypertension) (...Derforeligger kun få kliniske undersøgelser, hvorfor aliskiren indtil videre kun anbefales ved let til middelsvær ukompliceret hos patienter, hvor behandlingsmål ikke er nået ved anvendelse af andre antihypertensiva. Se endvider...)
Antihistaminer til systemisk brug (...Derforeligger mange sammenlignende undersøgelser af de forskellige antihistaminers virkning på priktest med histamin på huden. Alle antagonister, der gives systemisk, nedsætter priktestreaktionerne, og de skal derfor pauseres før priktest. I daglig praksis anbefales en pause på 4 dage, selv om de forskellige præparater har forskellige halveringstider...)
Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...Derforeligger national guideline vedr. HCV udarbejdet af Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, se Hepatitis B og C på Guidelines og retningslinjer . Akut hepatitis C Hepatitis C diagnosticeres sjældent i den akutte fase. Fremkomst af meget effektive interferonfrie regimer til behandling af kronisk hepatitis C har medført, at strategien er ændret således, at man nu går efter at eliminere HCV, og en akut HCV vil udgøre en mulighed for videre smitte. Derfor behandles en akut HCV såvel som en kronisk. Kronisk hepatitis C Kronisk HCV infektion defineres ud fra positivt HCV-RNA > 6 mdr. Det vil aktuelt kun sjældent forekomme, da behandling indledes umiddelbart efter en positiv prøve - HCV patienter har det med at forsvinde fra opfølgning i sundhedssystemet. Er på lang sigt forbundet med risiko for udvikling af cirrose og hepatocellulært karcinom. Kronisk hepatitis C behandles med direkte aktive antivirale stoffer (DAA) . Behandlingerne gives i forskellige kombinationer, betinget af den virale genotype, graden af fibrose samt respons på eventuelle tidligere behandlinger. Behandlingstiden er typisk 8-12 uger. DAA (318352) opdeles i fire klasser, der kan kombineres. De fire klasser er proteasehæmmere (209076), NS5A-hæmmerere og polymerasehæmmere, hvor sidstnævnte underinddeles i nukleotidanaloger og non-nukleotidanaloger Målet med behandlingen er at helbrede patienten. Dette anses for opnået, når HCV-RNA i blodet er negativ 3 mdr. efter ophørt behandling. Mange af patienterne er smittet for 30-40 år siden. De befinder sig ofte på plejehjem eller psykiatriske institutioner. Behandlingen bliver gennemført ved at samarbejde med lokalt sundheds- eller social personale. Ofte uden at patienten kommer på hospitalet. Det samlede antal blodprøve kontroller er 3-4 gange. Alle patienter kan få behandling. Det er besluttet af WHO, at HCV skal eradikeres inden 2030, hvilket Danmark har tilsluttet sig. Behandlingerne er stort set bivirkningsfri, og man opnår den ønskede effekt (at virus cleares) i > 95 % af behandlingerne. De få, der ikke opnår effekt, kan behandles med andre regimer efter resistens undersøgelse. Hvis patienten ikke har udviklet svær fibrose eller cirrhose, er der ikke grund til fortsat kontrol, medmindre patienten fortsat har en risiko-adfærd. Det er derfor fortsat nødvendigt at fibrose-graduere patienterne, dette sker primært med fibroscanning, som også i nogle tilfælde giver vejledning mhp. valg af lægemiddel og behandlingslængde. Genotypning af virus bruges stadig, idet man til nogle genotyper kan anvende en billigere behandling. Men flere af de nyere behandlinger er pan-genotypiske. Der findes regimer anbefalet af Medicinrådet ultimo 2018: Genotype 1 eller 4 : Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1 i 8-12 uger*. Andet valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger. * ved cirrhose Child-Pugh A i 12 uger, ellers i 8 uger. Genotype 2 eller 3: Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger For yderligere information se retningslinjerne fra de lægevidenskabelige selskaber, der opdateres flere gange årligt: se Guidelines og retningslinjer . Det vigtigste non-farmakologiske tiltag ved hepatitis C-infektion er alkoholabstinens. Der...)
Cladribin (...Der gives en kumuleret dosis på 3,5 mg/kg legemsvægt i løbet af 2 år, administreret som ét behandlingsforløb på 1,75 mg/kg legemsvægt pr. år. Hvert behandlingsforløb består af 2 behandlingsuger, én i begyndelsen af den første måned og én i begyndelsen af den anden måned (uge 1 og 5). Der gives 40-100 mg fordelt som én daglig dosis i 4 eller 5 dage i hver behandlingsuge. Dosis afhængig af legemsvægt, se tabellen herunder. Før behandlingen tages: Hæmoglobulin, leukocytter og differentialtælling, CRP, elektrolytter, ALAT, bilirubin. Desuden undersøges anti-hepatitis B core antigen, anti-hepatitis C, anti-HIV. Quantiferon test og evt. røntgenundersøgelse af thorax foretages før hver behandlingsserie. For kvinder i fødedygtig alder suppleres med HCG (graviditetstest). HPV-vaccine kan overvejes. Der testes for anti-VZV-antistof (hvis negativ skal patienten vaccineres x 2 med 4 ugers interval, sidste gang mindst 4 uger før behandlingsstart). Der bør foreligge MR-scanning højst 3 måneder før behandling. Ved behandlingsskift fra natalizumab hos anti-JC-virus positive patienter foretages MR-scanning højst 4 uger forud for behandlingen, og lumbalpunktur med undersøgelse for JC-virus DNA bør overvejes. Behandlingen i andet behandlingsår gives kun hvis lymfocyttallet er > 0,8 millioner/ml. Den kan udskydes i op til 6 måneder. Opfølgning af behandling Der skal foretages klinisk kontrol efter 6-måneders behandling og herefter hver 12. måned. Det anbefales, at der udføres re-baseline MR-scanning efter 3-6 måneders behandling. MR-scanning gentages herefter årligt og på klinisk indikation. Lymfocyttallet skal bestemmes 1 (inden behandlingsuge nr. 2), 2 og 6 måneder efter behandlingsstart i hvert behandlingsår og før behandlingsstart i år 2. Hvis lymfocyttallet er under 500 celler/mm³, skal det aktivt overvåges, indtil værdierne igen stiger. Der bør gives profylaktisk behandling med aciclovir eller valaciclovir til patienter med lymfocyttal < 0,2 million/ml (sjældent forekommende), og dette kan overvejes til patienter med lymfocyttal 0,5 million/ml. Der...)
Levodopa, decarboxylasehæmmer og COMT-hæmmer i kombination (...Der henvises i øvrigt også til Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer og COMT-hæmmere for en oversigt over præparater med indholdsstofferne hver for sig. For yder...)
Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) (Der henvises til , og .)
Alkylerende midler (Der henvises til de enkelte lægemidler,)
Natalizumab (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller præparatbeskrivelsen.)
Ublituximab (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen .)
Fingolimod (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen.)
Ocrelizumab (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen.)
Ofatumumab (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen.)
Glukokortikoider til systemisk brug (tarm-anti-inflammatorika) (Der ikke er vist klinisk betydende forskelle i effekt eller bivirkninger i ækvipotente doser.)
Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...Der kræves en titreringsperiode for at nå den optimale dosis. Antal pust bør sættes op hver dag dog maksimalt til 12 pust pr. dag, indtil optimal symptomlindring opnås. Efter titreringsperioden tilrådes patienten at opretholde den optimale dosis. Når den optimale dosis er opnået, kan patienten sprede doserne ud over dagen efter individuel respons og tolerabilitet. Ny op- eller nedtitrering kan være relevant, hvis der forekommer ændringer i patientens tilstand eller i anden samtidig medicin, eller hvis der...)
Ændringer i syre-basebalancen (...Der skelnes mellem respiratoriske og metaboliske forstyrrelser. Begge former kan resultere ...)
Antacida (Der tages ikke hensyn til præparaternes fysisk-kemiske egenskaber, men i højere grad til patientens præference.)
Vitaminer (parenteral ernæring) (...Der tilsigtes en tilførsel af vandopløselige vitaminer i overskud. Behovet for visse vitaminer (fx thiamin og ascorbinsyre) er øget under metabolisk stress, og visse vitaminer (fx ascorbinsyre) er labile i infusionsblandingen. Cernevit indeholder ikke vitamin K, og man skal være opmærksom på, at patienterne på anden måde får dækket det daglige behov for tilførsel af vitamin K. Anbefalingerne tager ikke hensyn til behov for korrektion af sporstofunder...)
Midler mod dermatitis herpetiformis (Dermatitis herpetiformis.)
Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden) (...Dermatofytter Ved inficeret hud er førstevalg terbinafin, men azoler kan også anvendes. Ved dermatofytosis capitis anvendes systemisk behandling, ofte terbinafin i kombination med lokal antimykotikum. Ved dermatofytosis capitis forårsaget af Microsporum art anvendes griseofulvin. Behandling af dermatofytosis capitis er en specialistopgave. Ved dermatofytosis (tinea) unguis kan enkelte negle med overfladiske og/eller perifere forandringer behandles med effektivt penetrerende lokalt antimykotikum (amorolfin/ciclopirox) i kombination med nedfiling eller keratolytisk salve. Ved udtalt affektion af flere negle og ved neglematrix involvering vil systemisk behandling med terbinafin eller itraconazol med fordel kombineret med amorolfin eller ciclopirox være indiceret. Der er en stigende forekomst af terbinafin-resistens, og ved manglende respons eller hurtig recidiv efter normal dosis og varighed af behandling bør man foretage resistensundersøgelse og evt skift til azol præparat. Candida Der vælges blandt azolerne afhængig af Candida species (Tabel 1A). Ved infektion i mundhulen miconazolpræparater (eller nystatin). Ved recidiv eller manglende respons kan man foretage resistensbestemmelse. Malassezia Der vælges et præparat, der indeholder ciclopirox eller ketoconazol. Zinkpyrition, miconazol og clotrimazol kan også anvendes. I svære tilfælde systemisk behandling med itraconazol eller fluconazol (4876) . Topikal anvendelse af ketoconazol finder overvejende anvendelse ved vedligeholdelsesbehandlingbehandling af seboroisk dermatitis, men kan ligeledes anvendes ved ukomplicerede der...)
Lokalbedøvende hudmidler (Dermatologiske midler, der indeholder lidocain, kan fremkalde overfladeanalgesi.)
Stærkt og meget stærkt virkende glukokortikoider (gruppe III og IV) (Dermovat®)
Behandling med antipsykotika (...der foreligge en plan for både den akutte- og efterfølgende behandling, som tilsigter at monitorere bivirkninger, forebygge tilbagefald og optimere behandlingen i tilfælde af persisterende symptomer - så som positive, negative, depressive eller kognitive symptomer. Det vil ofte være nødvendigt at justere behandlingen løbende. Ved alvorlige bivirkninger, fx EPS eller metaboliske problemer, bør man, hvis dosisreduktion ikke afhjælper, tilstræbe skift til andet antipsykotikum. Ved alvorlige bivirkninger, fx EPS eller metaboliske problemer, bør man, hvis dosisreduktion ikke afhjælper, tilstræbe skift til andet antipsykotikum. Ved utilstrækkelig effekt af mindst 2 behandlingsforsøg med to 2. generationsantipsykotika, bør behandling med clozapin overvejes/forsøges. Depotpræparater Depotantipsykotika ser generelt ud til at nedsætte risikoen for tilbagefald, også tidligt i behandlingsforløbet og har mere stabile plasmakoncentrationer gennem døgnet. Depotbehandling bør derfor indgå som en behandlingsmulighed allerede tidligt i behandlingsforløbet. Det er dog især ved tidligere compliance-problemer eller kognitive problemer, at depotformuleringer af 2. generations antipsykotika ( risperidon , paliperidon , olanzapin eller aripipraxol ) eller 1. generationsantipsykotika ( perphenazin , flupentixol , haloperidol eller zuclopentizol ) bør overvejes under hensyntagen til medicinrådets behandlingsvejledning . Der er patienter, som foretrækker depotadministration for at undgå daglig indtagelse af medicin. Antipsykotisk polyfarmaci Som hovedregel skal antipsykotisk medicinering foregå som antipsykotisk monoterapi, da der ikke foreligger evidens, for at polyfarmaci forbedrer den samlede antipsykotiske effekt, ligesom der ved polyfarmaci vil være øget risiko for lægemiddelinteraktioner og bivirkninger. Normalt bør 3-4 antipsykotika inklusiv clozapin have været afprøvet i antipsykotisk monoterapi, før antipsykotisk polyfarmaci overvejes. Der kan dog være specielle situationer, hvor kombination af to antipsykotika kan være hensigtsmæssigt, fx en patient med dårlig nattesøvn, som er i behandling med et ikke-sederende dopamin D 2 -receptorspecifikt depotpræparat, hvor tillæg af et seder...)
Esketamin (...diagnosen korrekt? Foreligger der et uopdaget misbrug af alkohol eller euforisende stoffer? Er relevante somatiske sygdomme, der kan give depressive symptomer...)
Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...der er påvist en klinisk betydende type I-overfølsomhed over for det allergen, man påtænker at anvende. Effekten ved sublingual anvendelse er bedst dokumenteret ved rhinoconjunctivitis forårsaget af birkepollen-, græspollen- og husstøvmidersamt ved husstøvmideudløst astma. Ved vurdering af indikation og præparatvalg må der tages hensyn til muligheden for miljøsanering både af specifikke og uspecifikke provokerende faktorer samt tilgængelig medicinsk behandling og praktiske forhold, der kan påvirke behandlingsforløbet med allergen immunterapi. Derforeligger ikke dokumentation for en antiallergisk effekt af ekstrakter fra bakterier eller fødevarer. Enkelte studier har vist, at allergen immunterapi med pollenekstrakter kan give en bedring i de mundhulegener, der udløses af frugt og grøntsager (pollen-krydsreagerende fødeemner). Erhvervsallergener er kun begrænset undersøgt, men der...)
Teriparatid (osteoporose) (...der opfylder tilskudsklausulen . Behandlingen administreres som s.c. injektioner med pen. Der suppleres med dgl. tilskud af calcium og D-vitamin . Behandlingen bør styres i sygehusregi. De fleste patienter kan oplæres i egeninjektion. Behandlingens varighed er almindeligvis 24 mdr. For at opretholde effekten på BMD skal der efter endt behandling følges op med bisfosfonat eller denosumab efter sædvanlige retningslinjer (2712) . Ved skift fra anden osteoporosebehandling pga. behandlingssvigt kan behandling med teriparatid iværksættes umiddelbart. Pga. den ringe effekt på BMD i hofteregionen kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre eller injektion med denosumab hver 6. måned til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD mere end ved monoterapi med teriparatid. Derforeligger...)
Echinocandiner (systemiske svampeinfektioner) (...derfor bør der vælges fluconazol så snart der er dokumenteret følsomhed for dette (echinocandin anvendes indtil resultat af res.bestemmelse foreligger 6749 - How to interpret MICs of antifungal compounds according to the revised clinical breakpoints v. 10.0 European committee on antimicrobial susceptibility testing (EUCAST) . Echinocandinerne har ingen virkning på Cryptococcus neoformans , Fusarium spp. eller ikke-aspergillus skimmelsvampe. Hos ikke-neutropene patienter med invasiv candidiasis er echinocandinerne mindst lige så effektive som amphotericin B, men betydeligt mindre toksiske, og de er mere effektive over for C. glabrata og C. krusei . Hos neutropene patienter ses signifikant bedre effekt af caspofungin på svampeinfektionen og færre bivirkninger (587) end af amphotericin B (AmBisome®), dog uden forskel i total dødelighed. Alle tre echinocandiner har in vitro effekt mod Aspergillus , men flest kliniske data for anvendelse ved aspergillose findes for caspofungin, som i modsætning til de to andre echinocandiner er registreret til denne anvendelse. Hos patienter med aspergillose ses komplet eller partielt respons hos ca. 50 % behandlet med caspofungin, hvilket svarer til responsrater rapporteret for konventionelt amphotericin B. Dog har der inden for de seneste år været flere rapporter om gennembrud af aspergillus infektion under...)
Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik (...deres receptor. Det er velundersøgt, at et surt miljø som i prostatakirtlen eller i makrofagers fagolysosomer fører til såkaldt ion-trapping. På grund af det lave pH ioniseres basiske antibiotika, fx makrolider eller trimethoprim, men da de ioniserede molekyler ikke kan diffundere ud igen, sker der en koncentrering af antibiotika. Dette fører til høje koncentrationer i de pågældende celler, men den antibakterielle aktivitet er minimal, da hovedparten af stoffet er ioniseret og derfor inaktivt. Binding til serum-protein De fleste antibiotika bindes i varierende grad til serum-proteiner, overvejende albumin. Selv om bindingen er reversibel, er det kun den til enhver tid frie del af stoffet, der kan diffundere ekstravaskulært. Dosis skal derfor justeres, hvis koncentrationen af den ubundne del af stoffet ikke overstiger MIC. Dette er der taget højde for ved anbefaling af dosis under Doseringsprincipper. Proteinbindingsgraden fremgår sammen med de øvrige farmakokinetiske egenskaber ved antibiotika af tabel 2. Drabseffekt på bakterier Antibiotika kan opdeles i 3 grupper efter deres drabseffekt på bakterier. ß-laktamantibiotika er maksimalt baktericide ved koncentrationer 2-4 gange MIC-værdien, dvs. en yderligere øgning af koncentrationen forøger ikke drabseffekten nævneværdigt. Den baktericide effekt er derfor mere tidsafhængig end koncentrationsafhængig. Aminoglykosider og fluorquinoloner har koncentrationsafhængig drabseffekt, dvs. jo højere koncentration over MIC-værdien, jo hurtigere drab. De to stofgrupper har maksimal drabseffekt ved 10-12 gange MIC-værdien. Bakteriostatiske antibiotika, fx makrolider, tetracycliner, fusidin, linezolid og sulfonamider virker alene hæmmende på væksten af bakterierne. Doseringsprincipper Ved dosering af antibiotika gælder følgende hovedprincipper baseret på det pågældende antibiotikums drabseffekt (dette gælder den ikke-proteinbundne fraktion = den frie koncentration ): For antibiotika med tidsafhængig drabseffekt opnås optimal effekt ved at optimere Tiden > MIC, dvs. varigheden af koncentrationen - uanset niveauet - over MIC-værdien på infektionsstedet. Den bedste effekt opnås ved, at antibiotikakoncentrationen overstiger MIC så længe, som bakteriedrabet kræver. Ved nogle infektioner som gonoré er 7-10 timers eksponering for et ß-laktamantibiotikum tilstrækkelig, fx 500 mg ceftriaxon. Ved andre infektioner som pyelonefritis kræves 7-10 dages behandling, for endocarditis 4-6 uger. For antibiotika med kort halveringstid som benzylpenicillin er den optimale administration over længere tid kontinuerlig infusion. Hvis det gives som intermitterende dosering, skal koncentrationen i mindst 50 % af intervallet ligge over MIC. Dosis og doseringsinterval for antibiotika på det danske marked er vist i tabel 1 og baseres på MIC-værdier for den følsomme population af de mest relevante bakterier. En oversigt over bakteriers MIC-værdier for relevante antibiotika er tilgængelig på EUCAST.org (4616) . Effekten af antibiotika med koncentrationsafhængig drabseffekt optimeres ved at stile mod, at C max (eller peak-koncentrationen) ligger på 10-12 gange MIC-værdien allerede ved første dosis (dette kan også angives som en AUC/MIC-ratio (AUC = arealet under kurven)). For aminoglykosider gøres dette bedst ved at give hele dagsdosis i én intravenøs dosis, fx for gentamicin en dosis på 5-7 mg/kg legemsvægt hos voksne (resulterer i en C max på 10-15 mg/l, hvilket for en følsom E. coli med MIC på 0,5 mg/l giver en peak/MIC-ratio på 20-30). Dette øger ikke toksiciteten på nyreparenkymet, da der er en maksimal bindingskapacitet på de proksimale tubulusepitelceller. Ved at dosere aminoglykosid én gang i døgnet sker der en væsentlig udvaskning af gentamicin i mellemtiden, og dosering af døgndosis én gang dagligt er derfor mindre toksisk end dosering af døgndosis fordelt på tre doser. Samtidig fører optimering af peak/MIC-ratio til hurtigere effekt, og 3 dages behandling vil oftest være tilstrækkelig. Den samme optimering af effekten gælder for fluorquinoloner: En ciprofloxacindosis på 400 mg i.v. 2 gange dgl. eller 500 mg oralt 2 gange dgl. resulterer i en AUC/MIC-ratio > 100 eller peak/MIC-ratio > 10 for E. coli . For bakteriostatiske antibiotika er lovmæssigheden for farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD)-relationen mindre åbenlys: For makroliderne erythromycin, roxithromycin og clarithromycin er Tiden > MIC vigtigst, mens det er AUC/MIC-ratio for azithromycin. Se i øvrigt tabel 2. Ved at optimere antibiotikas PK/PD opnås flere fordele: Optimal effekt i løbet af kortest mulig tid giver kortere behandlingsvarighed og vil kunne reducere forekomsten af resistente bakterier, da denne afhænger af mængden og varigheden af antibiotikaekspositionen. Ved oral behandling af mindre alvorlige infektioner uden for sygehus regi kan hyppig dosering dog medføre problemer med compliance. Tabel 1: Standarddosis og optimalt dosisinterval for antibiotika hos voksne. Antibiotikum Standarddosis Optimalt dosisinterval ved normal nyrefunktion (timer) Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 1,0 mill IE 6 Benzylpenicillin (G-penicillin) 1,0 mill. IE 4 Ampicillin 1,0 g 6 Amoxicillin (med Clavulansyre ) 0,5 g 8 Mecillinam / Pivmecillinam 0,4 g 8 Piperacillin (med Tazobactam ) 4,0 g 6 Dicloxacillin 1,0 g 6 Flucloxacillin 1,0 g 6 Cefalexin 0,5 g 6 Cefuroxim 1,5 g 8 Ceftobiprol 0,5 g 8 Cefotaxim 1,0 g 12 Ceftriaxon 1,0 g 24 Ceftazidim 1,0 g 8 Ceftazidim (med Avibactam ) 2,0 g 8 Cefepim 2,0 g 12 Cefazolin 1,0 g 8 Ceftolozan (med Tazobactam ) 1,0 g 8 Meropenem 1,0 g 8 Ertapenem 1,0 g 24 Aztreonam (med Avibactam ) 2 g/0,67 g i.v. som infusion over 3 timer. Derefter 1,5 g/0,5 g i.v. som infusion over 3 timer 6 Gentamicin 5 mg/kg 24 Tobramycin 5 mg/kg 24 Erythromycin 0,5 g 6 Roxithromycin 0,3 g 12 Clarithromycin 0,5 g 12 Azithromycin 0,5 g 24 Clindamycin 0,6 g 8 Fusidin 0,5 g 12 Tetracyclin 0,5 g 6 Doxycyclin 0,2 g initialt, 0,1 g 24 Tigecyclin 50 mg 12 Rifampicin 0,6 g 12 Vancomycin 1,0 g 12 Dalbavancin 1,5 g Alternativt 1,0 g efterfulgt af 0,5 g efter 7 dage 1 uge Teicoplanin 6 mg/kg 24 Ciprofloxacin 0,5 g 12 Ofloxacin 0,4 g 12 Levofloxacin 0,5 mg 12 Moxifloxacin 0,4 g 24 Nitrofurantoin 0,1 g 6 Trimethoprim 0,2 g 12 Sulfamethoxazol (med Trimethoprim ) 0,8/0,16 g 12 Sulfamethizol 1 g 12 Metronidazol 0,5 g 12 Linezolid 0,6 g 12 Daptomycin 4 mg/kg 24 Fosfomycin 4 g 8 Cefiderocol 2 g 8 Farmakokinetiske og farmakodynamiske data Tabel 2: Farmakokinetiske og farmakodynamiske data for antibiotika. Hvor felter er tomme, foreligger ingen data for de pågældende lægemidler. Antibiotikum (oral absorption) Dosis Peak- serum Protein binding Fordelings- volumen Plasmahalveringstid PK/PD* g mg/l % l/kg timer Nyrefunktion Normal Nedsat (uræmi) H- dialyse P- dialyse V-penicillin (60 %) 0,5 3-5 60-80 0,2 0,5-1 4 Tid > MIC G-penicillin 3 400 40-60 0,2 0,5 7-10 5 Tid > MIC Ampicillin 1 i.v. 40 10-20 0,17-0,31 0,5-1 8-20 2-5 11 Tid > MIC Amoxicillin + clavulansyre (90 %) 0,5 5-11 10-20 0,17-0,31 1 16 2-4,5 Tid > MIC Mecillinam / Pivmecillinam 0,4 2-5 5-15 0,2-0,4 1 3,5-5,5 2 Tid > MIC Piperacillin + tazobactam 4 240 20-40 0,18-0,3 1,5 2-5 1,2-2,4 3,6 Tid > MIC Dicloxacillin (50-70 %) 0,5 p.o. 1 i.v. 15-18 30 91-98 0,13-0,19 0,7 1-2 1-2 1-2 Tid > MIC Flucloxacillin 0,5 11-20 95 0,13-0,19 0,75-1,5 0,75-1,5 0,75-1,5 0,75-1,5 Tid > MIC Cefalexin (100 %) 0,5 15-18 10-15 0,5-1,2 5-30 Tid > MIC Cefiderocol 2 150 34 0,26 2-3 7 10 Tid > MIC Cefuroxim (30-40 %) 0,5 p.o. 1,5 i.v. 7 65 33 0,13-0,18 1-2 15 3,75 5-14 Tid > MIC Ceftobiprol 0,5 i.v. 29-33 16 0,26 3 11 21 Tid > MIC Cefotaxim 1 40 37 0,15-0,55 1 2,5-3,5 1,6 2,9 Tid > MIC Ceftriaxon 1 150 85-95 0,12-0,14 8 12-15,5 16 12 Tid > MIC Ceftazidim 1 70-80 10 0,28 1,8 16-25 2,8 8,7 Tid > MIC Ceftazidim + Avibactam 2 90-110 (efter 30-60 min. infusion) 10 0,28 2-3 14-22 6 Tid > MIC Ceftarolin fosamil 0,6 19 20 0,29 1,6-2,5 4-6 7-10 (0,2 g x 3) Tid > MIC Cefepim 2 0,13-0,19 MIC Cefazolin 1 37-63 70-86 1,6-2 Tid > MIC Ceftolozan + tazobactam 1 16-21 0,19 Ca. 3 Tid > MIC Meropenem 0,5 26 2-13 0,27 1 6-20 Tid > MIC Ertapenem 1 155 85-95 0,08 14 Tid > MIC Aztreonam + Avibactam 1,5/0,5 50-65/10-12 38/8 0,29/0,37 2,3-2,8/1,8-2,2 Tid > MIC Gentamicin 5 mg/kg 15-20 0,5-1,5 0,23-0,26 2-3 24-60 AUC/MIC Tobramycin 5 mg/kg 15-20 MIC Roxithromycin 0,3 10 95 12 12 Tid > MIC Clarithromycin (50-55 %) 0,5 p.o. 1-3 70-80 3,0-5,0 2-6 12 Tid > MIC Azithromycin 0,5 p.o. 0,09-0,44 50 31 10-40 10-40 10-40 10-40 AUC/MIC Clindamycin 0,6 i.v. 10 60-95 0,6-1,2 2-3 2-3,5 Tid > MIC Fusidin 0,5 14-38 97 0,3-0,46 10-16 ? Tetracyclin (75-80 %) 0,5 3-4.5 65 1,3-1,6 6-12 57-120 AUC/MIC Doxycyclin 0,1 2,5 90 0,75 14-24 18-30 18-30 AUC/MIC Rifampicin (100 %) 0,6 7 90 1,6 2-5 2-5 2-5 2-5 ? Vancomycin 1 i.v. 25-30 55 0,5-1,25 4-6 44-400 AUC/MIC Dalbavancin 1,5 g i.v. >200 93 7,85-11,3 372 AUC/MIC Teicoplanin 6 mg/kg 112 98 0,7-0,9 40-70 125 160 AUC/MIC Ciprofloxacin 0,5 p.o. 0,4 i.v. 1,6-2,9 4,6 40 2,0-5,0 3-5 5-10 3,2-5,8 AUC/MIC Ofloxacin (85-100 %) 0,4 2,9-5,6 20-25 1,3-1,7 4-8 17-28 8-12 AUC/MIC Moxifloxacin (90 %) 0,4 p.o. 0,4 i.v. 3,1 3,9 40 2 9-16 AUC/MIC Levofloxacin 0,5 p.o. 1,4 9 27-35 Nitrofurantoin 0,1 MIC Sulfa/trim (85-90 %) 0,8/0,16 40-60/ 1-2 80/45 7-12/ 8-15 22-50/ 24 Tid > MIC Sulfamethizol (70-90 %) 1 30 85-90 0,29 4-8 58 Tid > MIC Metronidazol (80 %) 0,25 4,5-6,5 10 0,25-0,85 6-14 8-15 8-15 ? Linezolid (100 %) 0,6 12,7 30 0,8 5-7 AUC/MIC Daptomycin 4 mg/kg 60 90 0,09 7-11 28 30 30 AUC/MIC Fosfomycin 4 g 0,30 2-3,7 AUC/MIC Cefider...)
Midler mod kvalme og opkastning (...der og inddeles efter formodet virkningsmekanisme: Antikolinergika hyoscin (se Midler mod transportsyge ) Antihistaminer (H1) cyclizin doxylamin meclozin promethazin Dopamin-receptorantagonister Antipsykotika butyrophenoner (droperidol, haloperidol) dibenzodiazepinderivater (olanzapin) Motilitetsstimulerende midler metoclopramid domperidon Serotonin-receptorantagonister (5-HT3-receptorantagonister) granisetron ondansetron palonosetron Neurokinin-receptorantagonister aprepitant netupitant Benzodiazepiner lorazepam Glukokortikoider Cannabinoider Antikolinergika: Ved transportsyge med opkastning kan plaster ( hyoscin ) være at foretrække frem for tabletbehandling. Antihistaminer: De sederende antihistaminer har størst effekt ved transportsyge (dvs. vestibulært induceret kvalme og opkastning). Antihistaminer har ingen effekt på kemoterapi-induceret kvalme og opkastning. Kombinationen doxylaminsuccinat og pyridoxin (vitamin B 6 ) er registreret til graviditetsbetinget kvalme og opkastning. Dopamin-receptorantagonister: Den centrale kvalmestillende effekt er næppe væsentlig forskellig mellem stofferne, men variationer i bivirkningsmønstret kan bruges terapeutisk. Serotonin-receptorantagonister: Anvendes til postoperativ samt kemoterapi- og stråleterapi-induceret kvalme og opkastning. Der synes ikke at være forskel i effekt eller bivirkninger af de enkelte præparater, men ondansetron og granisetron er bedst undersøgt. Til kemoterapi-induceret kvalme og opkastning er serotonin-receptorantagonisterne effektive til behandling af den akut udløste kvalme og opkastning (dvs. opstået < 24 timer efter behandlingsstart), mens der ikke er dokumenteret effekt ved den sene kvalme og opkastning. En undtagelse er palonosetron , som har vist effekt op til 5 døgn efter kemoterapi. Der er ikke evidens for effekten af serotonin-receptorantagonister ved kvalme og opkastning hos patienter med kræft, der ikke er i kemo- eller stråleterapi, og bør ikke være førstevalg. Ved opioidinduceret kvalme og opkastning eller transportsyge er serotonin-receptorantagonister ikke effektive, ligesom evidensen ved graviditetsrelateret kvalme og opkastning er sparsom og derfor ikke tilrådes. Neurokinin-receptorantagonister: Aprepitant er bedst undersøgt ved kemoterapi-induceret kvalme og opkastning. I kombination med serotonin-receptorantagonist og binyrebarkhormon er aprepitant effektiv som forebyggelse af akut og sen kvalme udløst af visse former for kemoterapi. Ved sen postoperativ kvalme og opkastning er aprepitant effektiv hos udvalgte patienter. Netupitant findes kun i kombination med palonosetron. Benzodiazepiner: Der er ingen evidens for anvendelsen af benzodiazepin som antiemetikum. Imidlertid er der empirisk belæg for anvendelsen af lorazepam ved forventningskvalme og opkastning. Glukokortikoider: Methylprednisolon eller dexamethason er effektive enten som monoterapi eller i kombination med andre antiemetika. Andre glukokortikoider i ækvipotente doser kan formentlig anvendes med samme effekt. Glukokortikoider kan anvendes til postoperativ kvalme og opkastning og til kvalme og opkastning i forbindelse med kemoterapi og strålebehandling. Cannabinoider: Medicinsk cannabis kan anvendes ved refraktær kvalme og/eller opkastning efter kemoterapi, hvor behandling med konventionelle antiemetika har svigtet, jævnfør forsøgsordning med medicinsk cannabis. Evidensen for anvendelsen af cannabinoider er ganske sparsom, da der ikke foreligger sammenlignende studier mellem moderne antiemetisk behandling og cannabinoider (3475) . Cannabinoider...)
Antiprogesteroner (...der midlets effektivitet. Ved abort i 1. og 2. trimester kan mifepriston anvendes som forbehandling (i kombination med prostaglandin), idet aborttiden nedsættes. Igangsættelse af fødslen ved foetus mortuus. OBS: Ved igangsættelse af fødsel er det foreløbigt kun indiceret ved dødt foster, da der ikke foreligger tilstrækkelig viden om effekten på det levende foster. Andre anvendelsesområder...)
Glukokortikoider (diagnostika) (...g. Derforeligger ingen data om terapeutisk brug, og gentagen eller langvarig brug er ikke blevet undersøgt. Derfor...)
Ko-stimulatorisk signalblokkere (...Derforeligger få studier, hvor belatacept er afprøvet over for en calcineurin-hæmmer . Belatacept kan gives i kombinationsterapi med præparater såsom basiliximab eller kanin-antithymocyt globulin (rATG), mycophenolatmofetil , mTOR-hæmmer og prednisolon. Der er stadig kun få nyretransplanterede patienter i Danmark, som får belatacept som en del af den immundæmpende vedligeholdelsesbehandling. Kontrollerede studier har vist, at der...)
Lavmolekylære hepariner (...igt for at være ligeværdige, og det billigste præparat kan vælges, hvor derforeligger...)
Gastro-intestinale antikolinergika og spasmolytika (...a det parasympatiske nervesystem. Derfor anvendes visse spasmolytika ved tilstande, hvor derforeligger eller formodes at foreligge en sp...)
NSAID og prostaglandinanaloger i kombination (...Derforeligger ikke dokumentation fra randomiserede studier for, at den lave dosis af misoprostol (0,2 mg x 2) reducerer risikoen for alvorlige gastro-intestinale hændelser, men derimod for, at det forholdsvis hyppigt giver diarré som bivirkning. Se endvider...)
Proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) (...Derforeligger data, som indikerer, at der næppe vindes noget i nyrefunktionen ved at skifte fra en calcineurinhæmmer til en mTOR-hæmmer, hvis den glomerulære filtrationsrate (GFR) er < 35 ml/min. En anden grund til at minimere eller helt ophøre med en calcineurinhæmmer og opstarte med en mTOR-hæmmer kan være nyopstået malign sygdom hos den organtransplanterede patient, da signaltransduktionshæmmere muligvis har antineoplastiske virkninger. En mTOR-hæmmer kan erstatte en antimetabolit, hvis det gives sammen med lav dosis calcineurinhæmmer med eller uden prednisolon. Det kan være en mulighed, hvis der er betydelige bivirkninger til antimetabolit behandling. Der...)
Energitilførsel (parenteral ernæring) (...der skal genoprette en normal ernæringstilstand, og hos patienter med udtalt grad af oxidativt stress, fx som følge af udbredte forbrændinger. Tabellen nedenfor angiver omtrentlige energi- og proteinbehov. Tabel 1. Behov for energi og protein/kg legemsvægt/døgn Energi Protein kJ kcal g Voksne Vedligeholdelse af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 105-125 125-145 25-30 30-35 1,0-1,3 1,2 Opbygning af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 145 165 35 40 2,0 2,0 Børn 0-1 år 1-10 år 500-420 420-300 120-100 100-70 2,5-2,0 2,0-1,5 Ved feber øges hvilestofskiftet med ca. 15 % pr. grads temperaturstigning. De vigtigste non-protein energikilder til parenteral ernæring er glucose og fedtemulsioner. Glucose Glucose er den vigtigste cirkulerende kulhydratkilde, der kan metaboliseres af næsten alle kroppens celler. Centralnervesystemet har glucose som den helt dominerende energikilde. Ved parenteral ernæring er glucose den eneste kulhydratkilde, der er til rådighed. Kritisk sygdom og septiske tilstande er karakteriseret ved ændringer i glucose- og energistofskiftet, idet der ses en øget energiomsætning og en øget endogen produktion af glucose, som kan tilskrives et højere niveau af stresshormoner (især cortisol) samt nedsat insulinfølsomhed, der drives af stresshormoner og inflammatoriske cytokiner . Således kan nydannelsen af glucose ikke effektivt hæmmes ved glucosetilførsel, og den hormonelle modregulering kan føre til stigende plasmaglucose værdier og risiko for glycosuri, dehydrering og hyperosmolært koma. Der bør derfor ikke tilføres mere end 6-7 g glucose/kg legemsvægt/24 timer. Samtidig tæt monitorering af plasmaglucose anbefales. Grænsen for anbefaling af indgift af hurtigt virkende insulin diskuteres, men optimalt er et plasmaglucose-niveau på 5-10 mmol/l for at undgå hyperosmolære tilstande. Hyperglykæmi er særdeles hyppigt forekommende hos patienter med kritisk sygdom og øget stress metabolisme og er associeret med morbiditet og mortalitet. Der findes mange internationale kliniske retningslinjer, der anbefaler stram kontrol med plasma-glucose ved passende tilførsel af insulin, men vær opmærksom på risikoen for hypoglykæmi. Pludseligt ophør med glucoseinfusion kan også medføre symptomgivende hypoglykæmi på grund af stimulation af den endogene insulinproduktion. Vedvarende refraktær hyperglykæmi, trods relevant insulinbehandling, bør føre til overvejelser om reduktion i parenteral energitilførsel, samt give mistanke om mangel på co-enzymer (fx thiamin). Diabetes Hos patienter med diabetes kræver i.v. glucosetilførsel altid samtidig insulinindgift. En accelereret glucoseomsætning medfører ofte faldende serum-fosfat, som bør korrigeres. Ved mistanke om thiaminmangel, fx ved langvarigt skadeligt overforbrug af alkohol eller beskedent kostindtag, er det vigtigt at give store doser thiamin på 500 mg i.v. 3 gange dgl. inden evt. glucosetilførsel for at undgå udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom. Fedtemulsioner Intravenøse fedtemulsioner ligner meget i opbygning chylomicroner, der normalt optages fra tarmen, men fedtsyresammensætningen vil variere afhængig af, hvilket præparat der vælges. Infusion af energi i form af fedtemulsion indebærer den fordel, at der kan reduceres i tilførslen af glucose, og derved kan hyppighed og sværhedsgrad af hyperglykæmi mindskes. Anvendelsen af fedtemulsioner vil tillige sikre, at behovet for essentielle fedtsyrer tilgodeses. En passende balance energimæssigt mellem glucose og fedt kan bedre kvælstofbalancen, men den kliniske betydning heraf er uafklaret, men også sammensætningen af fedtemulsionen i forhold til fedtsyreprofil, mættet, umættet, ratio mellem omega-6 og omega-3 kan i nogle tilfælde være af klinisk betydning. Ideelt set skal fedtemulsioner til parenteral brug let kunne metaboliseres, uden at det påfører patienten inflammatorisk eller oxidativt stress. Med dette mål er der gennem tiden udviklet flere forskellige fedtemulsioner til klinisk brug. De fleste undersøgelser er dog koncentreret om spaltningen af triglycerid i glycerol og frie fedtsyrer. Glycerol kan oxideres hos alle, men fedtsyreoxidationen er hæmmet ved stress-metabole tilstande, hvilket medfører deponering af fedtsyrer i primært lever og immunceller. Det er uklart om tilført fedt metaboliseres bedre end kroppens eget depotfedt. Sojaolie De første fedtemulsioner, der blev kommercielt tilgængelige, var baseret på sojaolie, der indeholder langkædede triglycerider (LCT) med et højt indhold af polyumættede fedtsyrer (linolensyre). Teoretiske overvejelser om, at denne sammensætning kunne medføre dannelsen af proinflammatoriske fedtsyrer, var med til inspirere den videre udvikling. Olivenolie De olivenoliebaserede fedtemulsioner indeholder LCT med et højt indhold af monoumættede fedtsyrer. Indholdet af essentielle fedtsyrer i olivenoliebaserede præparater er lavere end i sojaoliebaserede. Soja- og olivenolie De soja- og olivenoliebaserede emulsioner har været tilgængelige i en lang årrække og en omfattende videnskabelig litteratur viser, at begge fedtemulsioner mht. bivirkninger er ligeværdige og sikre at anvende, også til langvarig parenteral ernæring. Der diskuteres, om der bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af fedtemulsioner alene baseret på sojaolie til patienter med kritisk sygdom og øget oxidativt stress. Flere studier og metaanalyser peger i retning af at de nyere fedtemulsioner med MCT og fiskeolie medfører kortere indlæggelsestid for patienter i intensivt regi. MCT Mellemkædede triglycerider (MCT) anvendes som anført nu som energikilde, men kun i kombination med LCT. SMOFlipid er en 20 % fedtemulsion, der består af en blanding af 30 % MCT, 30 % sojaolie, 25 % olivenolie og 15 % fiskeolie. Sammenlignet med de øvrige fedtemulsioner har denne blanding et mere balanceret forhold mellem linolsyre og den flerumættede alfa-linolensyre. Således kan denne type af fedtemulsion dels tilføre energi og muligvis skabe bedre balance i forhold til immunfunktion og regenererende mekanismer. Tilførslen af essentielle fedtsyrer er med SMOFlipid mindre end ved anvendelsen af fx olivenoliebaserede emulsioner, men det vil i de fleste tilfælde være uden klinisk betydning. Derforeligger en klinisk kontrolleret undersøgelse, der viser, at SMOFlipid sammenlignet med sojaoliebaseret lipidemulsion er sikkert at anvende i en periode på op til 4 uger. I forhold til anvendelsen af SMOFlipid til kritisk syge foreliggerder nu en relativt omfattende litteratur, der sammenfatter de ikke kontrollerede kliniske opgørelser over anvendelsen. Der beskrives her positiv effekt ved anvendelsen af SMOFlipid i forhold til immunfunktion og infektionskontrol, mindre udtalt biokemisk leverpåvirkning og generelt kortere indlæggelsestid. Det er vigtigt at notere sig, at det er retrospektive gennemgange af patientforløb . Omegaven® er baseret på fiskeolie. Denne fedtemulsion kan indgives i kombination med andre fx sojaoliebaserede emulsioner, så fiskeolieemulsionen bidrager med 10-20 % af infunderet fedt. Eksperimentelle data viser, at fiskeolie kan reducere produktionen af proinflammatoriske mediatorer, fx TNF-α. Klinisk kontrollerede studier med postoperative patienter, som fik tilskud af fiskeolieemulsion, viser en klar tendens i retning af reduceret sepsis rate og kortere liggetid i den behandlede gruppe . Det gælder dog ikke intensive, svært syge patienter med faldende immunfunktion (multi-organ-svigt). Oxidation af fedtsyrer Generelt er fedtemulsioner gjort isotoniske ved tilsætning af glycerol, som metaboliseres meget lig glucose. Energiværdien af metaboliseret fedt er 38 kJ (9 kcal)/g i laboratoriet, men forudsætter fuldstændig oxidation af fedtsyrer, hvilket sjældent er tilfældet hos stress-metabole patienter. Indgiften bør ikke være større end 0,11 g/kg legemsvægt/time og 1,5 g/kg legemsvægt/døgn , da der ellers er risiko for, at omsætningshastigheden overskrides, og at LCT fagocyteres af neutrofilocytter og makrofager, hvilket resulterer i nedsat immunforsvar. Fedtoverbelastningssyndrom Ved total parenteral ernæring er der også risiko for fedtoverbelastningssyndrom med hyperlipidæmi, feber, blødningstendens, anæmi, leukopeni, trombocytopeni, hepato-splenomegali og koma. Dette er dog kun beskrevet i ganske få tilfælde primært ved infusion af sojaoliebaseret fedtemulsion, men også ved anvendelse af fedtemulsioner, der består af blanding af flere typer fedt. Ved supplerende parenteral ernæring er problemerne i praksis få og små. Nyreinsufficiens Fedteliminationen er nedsat ved nyreinsufficiens (nedsat lipoprotein-lipase-aktivitet), og ved intravenøs fedttilførsel til disse patienter bør triglyceridkoncentrationen i plasma kontrolleres. Plasma-triglycerid bør ideelt set ligge inden for normalområdet under infusionen. De fleste nyreinsufficiente patienter tolererer dog 1-2 g fedt/kg legemsvægt/døgn. Pancreatitis Intravenøs fedtadministration kan også anvendes ved akut pancreatitis, men hypertriglyceridæmi må undgås, og hvis plasma-triglycerid stiger til > 12 mmol/l vedvarende, dvs., i > 72 timer anbefales stop for infusionen. Leversygdom Fedteliminationen er normal hos patienter med kronisk leversygdom, men fedttilførsel ved akut leverinsufficiens betragtes af nogle centre, der...)
Vitamin K-antagonister (...ere at ændre INR-niveau i forbindelse med invasive procedurer, og fordi derforeligger...)
CGRP-antistoffer og antagonister mod migræne (...sbehandling) og dokumenteret profylaktisk effekt ved episodisk migræne. Derforeligger ikke direkte sammenligninger mellem de enkelte lægemidler mod CGRP, lig...)
Generelt om vacciner og vaccination (...der indgår kvinder, der er vaccineret på et tidspunkt, hvor de ikke var erkendt gravide. Den tilgængelige evidens tyder ikke på, at der er risiko ved at vaccinere gravide med inaktiverede/dræbte vacciner. Datamængden er dog beskeden, og vaccination mod difteri og tetanus bør principielt kun gives i forhold til en konkret eksposition. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bliver vaccineret mod kighoste i andet eller tredje trimester for at forebygge kighoste hos spædbørn under 3 måneder, indtil de selv er gamle nok til at blive vaccineret mod kighoste som en del af børnevaccinationsprogrammet. Vaccination af gravide mod RS-virus beskytter spædbarnet mod RSV-sygdom i de første måneder efter fødslen. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle gravide, der føder op til og i løbet af RSV-sæsonen, bliver vaccineret mod RS-virus hos egen læge i forbindelse med anden graviditetsundersøgelse i graviditetsuge 32 fra 1. maj til og med 31. januar. Den gravide kan blive vaccineret hos egen læge i forbindelse med anden eller tredje rutinemæssige graviditetsundersøgelse i hhv. uge 25 eller i uge 32 eller i forbindelse med anden kontakt i andet eller tredje trimester. Det anbefales, at der går mindst to uger mellem vaccination mod kighoste og RSV. Undersøgelser har vist, at immunresponset på kighostevaccinen kan være en smule lavere, hvis vaccinerne gives samtidig. I praksis gives kighostevaccination i uge 25 og RSV-vaccination i uge 32. Vaccination mod influenza anbefales i efterårs- og vintersæsonen til raske gravide i 2. og 3. trimester samt i hele graviditeten hos gravide med medicinske risikofaktorer for alvorlig influenza. Raske gravide tilbydes ikke vaccination mod COVID-19. Sundhedsstyrelsen anbefaler at gravide, uanset trimester, der har en af ovenstående tilstande eller sygdomme, der udgør en risiko for alvorlig sygdom ved COVID-19, bliver vaccineret på linje med andre personer under 65 år. Det vurderes, at det er sikkert og effektivt at blive vaccineret med en af mRNA-vaccinerne, når man er gravid eller ammende. Inaktiverede polysaccharid-, toksoid- eller konjugerede vacciner kan gives, helst i 2. eller 3. trimester, hvis derforeligger en konkret risikosituation. Vacciner, der indeholder...)
Reninhæmmere (...Derforeligger endnu kun få kliniske undersøgelser, hvorfor aliskiren indtil videre kun anbefales ved let til middelsvær ukompliceret hypertension hos patienter, hvor behandlingsmål ikke er nået med andre antihypertensiva ( Institut for Rationel Farmakoterapi) . Kan anvendes sammen med øvrige antihypertensiva, dog bør kombination af flere præparater med virkning på renin-angiotensinsystemet kun undtagelsesvist anvendes og i givet fald fortrinsvis i specialistregi (se Kontraindikationer) under...)
Lokale midler (erektil dysfunktion) (...der, at der skal dosistitreres til en passende effekt. Effekten sætter ind ca. 10 minutter efter indgift og varer ½-6 timer, gennemsnitligt 2 timer - afhængigt af dosis. Derforeligger...)
2. generations gestagen og ethinylestradiol (hormonale kontraceptiva) (For en oversigt over samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se .)
3. generations gestagen og ethinylestradiol (hormonale kontraceptiva) (For en oversigt over samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se .)
4. generations gestagen og ethinylestradiol (hormonale kontraceptiva) (For en oversigt over samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se .)
Depotplastre (hormonale kontraceptiva) (For en oversigt over samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se .)
Fire-fasepræparater (hormonale kontraceptiva) (For en oversigt over samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se .)
Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (For en oversigt over samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se .)
Tre-fasepræparater (hormonale kontraceptiva) (For en oversigt over samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se .)
Vaginalindlæg (hormonale kontraceptiva) (For en oversigt over samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se .)
Flerfasepræparater (p-piller) (...For en oversigt over samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se kombinationspræparater (oversigt) . Flerfase...)
Monofasepræparater (p-piller) (...For en oversigt over samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se kombinationspræparater (oversigt) . Monofase...)
Pentasaccharider (...derekstremiteterne, visse former for abdominalkirurgi samt hos medicinske patienter, som har høj risiko for venøse tromboemboliske komplikationer. Forebyggelse af iskæmiske komplikationer hos patienter med ustabil angina pectoris og non-STEMI . Behandling af trombose i en overfladisk vene i under...)
Østrogenreceptor-modulerende stoffer (SERM) (osteoporose) (...der, som nyligt har passeret menopausen og er disponeret for brystkræft, eller som har bivirkninger af anden osteoporosebehandling. Da der ikke er påvist effekt på perifere frakturer, og behandlingen er ledsaget af en øget risiko for tromboemboliske komplikationer, bør raloxifen ikke være førstevalg og ikke anvendes til ældre. Der...)
Fluorpræparater (...t i mundhulen. Visse præparater anbefales ikke til børn eller unge med tænder under...)
Hæmostaseøgning ved endogen koagulationsfaktor-frisætning (...dere grader af von Willebrands sygdom type 1. Må ikke anvendes ved von Willebrands sygdom type II B. Bør kun anvendes klinisk, hvor man forud har dokumenteret den ønskede effekt ved konkret udmåling af de relevante hæmostaseparametre efter indgift af desmopressinacetat. Ved slimhindeblødning og efter tandekstraktion anbefales samtidig anvendelse af fibrinolyseinhibitor. Hæmofilicentrene har ekspertise med anvendelsen af DDAVP. Se endvider...)
Antiandrogen og østrogen i kombination (...der udredes for evt. hyperandrogenisme af anden årsag. Binyrebarkhyperplasi og androgenproducerende tumorer i binyrer og ovarier skal udelukkes. Trods en normal androgenstatus kan man godt forsøge behandling med cyproteronacetat kombineret med artificielt østrogen, især hvis der samtidig foreligger ønske om svangerskabsforebyggelse, idet denne suppressionsbehandling vil: øge koncentrationen af det kønshormonbindende globulin (SHBG), der med stor affinitet binder androgener kompetitivt blokere androgenreceptorer i perifert væv nedsætte aktiviteten af 5-α-reduktasen i hud, der omdanner testosteron til det mere potente 5-α-dihydrotestosteron. Resultatet vil være mindre mængder cirkulerende frit androgen og nedsat stimulation af androgenreceptorer i perifert væv, specielt i talgkirtler og hårsække. Behandlingen har effekt på acne og seboré og hirsutisme. En målelig virkning kræver oftest mindst 3 måneders behandling. Nuværende evidens tyder på, at kombinationspræparater indeholdende et antiandrogen, såsom ethinylestradiol med cyproteronacetat (EE/CPA), kan være mere effektive end konventionelle p-piller til at reducere symptomer på hyperandrogenisme hos kvinder med PCOS. På grund af den øgede risiko for venøse tromboemboliske hændelser (VTE) forbundet med EE/CPA i den generelle befolkning, kan EE/CPA dog ikke anbefales som førstevalg til kvinder med PCOS, der muligvis har en øget risiko for tromboembolisk sygdom (6326) . Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at behandlingen seponeres fra 3. til 4. cykli, efter de udløsende symptomer er forsvundet, og at kombinationsbehandlingen herefter ikke anvendes udelukkende som svangerskabsforebyggende middel. Man vil i så fald anbefale p-piller, der indeholder 2. generations gestagen pga. den lavere risiko for venøs trombose. Optræderder bivirkninger, kan man alternativt forsøge andre p-pillepræparater med et gestagen af gonantype (gestoden, desogestrel, norgestimat), dienogest eller drospirenon, der ligeledes øger koncentrationen af SHBG, og dermed har klinisk antiandrogen effekt. Drospirenon har yderligere en vis androgenreceptor blokerende effekt. For alle kombinationspræparater gælder, at hirsutismen recidiverer, når behandlingen seponeres. Ved recidiv med svære acne eller hirsutisme og manglende effekt af alternative gestagener kan p-pillebehandling med cyproteronacetat genoptages hos yngre kvinder...)
Heparin til udvortes brug (...il behandling af superficiel tromboflebitis og superficielt hæmatom, og derforeligger...)
Antivirale midler mod hepatitis B (virusinfektioner) (...der er smittet i forbindelse med fødslen eller i den tidlige barndom. Ved kronisk hepatitis B-virus (HBV) infektion er der på lang sigt risiko for cirrose og hepatocellulært karcinom. Derforeligger Europæiske guidelines vedr. HBV udarbejdet af EASL (European Association for the Study of the Liver) (6682) . Kronisk hepatitis B Kan behandles med peginterferon eller med nukleosid- og nukleotidanalogerne entecavir og tenofovir. Interferonbehandlingen har mange bivirkninger, og der er mange kontraindikationer, herunder inkompenseret cirrose. Erfaringsmæssigt er det kun få HBV-patienter, der behandles med interferon. Nukleosid- og nukleotidanalogerne giver færre bivirkninger, men til gengæld er der ikke så mange, der på kort sigt opnår selv at kunne kontrollere infektionen uden behandling. Den optimale behandlingsvarighed er uafklaret, hvilket betyder, at den kan trække ud og blive meget langvarig. Akut hepatitis B Det bør forsøges at behandle svære tilfælde med nukleosid- eller nukleotidanalog; selvom der ikke er udført kliniske studier, der...)
Clindamycin (antibiotika til systemisk brug) (...der i dyreforsøg beskrevet effekt af at kombinere penicillin med clindamycin. Det menes, at effekten skyldes en nedsat toksinproduktion hos bakterierne på grund af clindamycins hæmning af proteinsyntesen; men derforeligger ikke kontrollerede kliniske under...)
Andre NSAID (...der ofte foreligger en bevægelsesudløst accentuering af smerterne. NSAID har sammenlignet med paracetamol formentlig en bedre analgetisk effekt ved reumatoid artritis. Ved degenerative smertetilstande som knæ- og hofteartrose med relativt beskeden inflammatorisk komponent anbefales sædvanligvis som førstevalg paracetamol, da den analgetiske effekt er sammenlignelig med NSAID, og da paracetamol har en betydeligt lavere bivirkningsincidens. NSAID udnyttes også i kombinationsbehandling med paracetamol, opioider og adjuverende analgetika ved behandling af postoperative smerter, posttraumatiske smerter og kroniske cancersmerter. Topikal applikation af NSAID ved lokaliserede smertetilstande, fx sportsskader...)
Antitrombotiske midler (...der kræves individuelle hensyn på grund af komorbiditet, allergi, bivirkninger eller andet. For detaljeret vejledning i brug af midlerne henvises til beskrivelsen af de enkelte præparater. Se endvidere behandlingsvejledninger fra Cardio.dk . Atrieflimren/flagren Valvulær atrieflimren/-flagren. Der anvendes vitamin K-antagonist med terapeutisk INR-interval på 2,0-3,0, dog 2,5-3,5 hos patienter med mekaniske mitralklapper. Til sammenligning er referenceinterval for INR hos raske er 80 år Samtidig behandling med verapamil Andre patienter med øget blødningsrisiko 30 mg x 1 Gives ved ≥1 af flg.: Vægt ≤ 60 kg eGFR på 15-50 ml/min Samtidig behandling med P-gP-hæmmer 15 mg x 1 dgl. Bør overvejes ved eGFR på 15-50 ml/min. Ingen dosisreduktion Dosis ved langtidsbehandling (efter 6 mdr.s behandling) kan overvejes Ingen ændring af dosis Ingen ændring af dosis 10 mg x 1 dgl.* 2,5 mg x 2 dgl.* Krav til nyrefunktion eGFR > 30 ml/min eGFR > 15 ml/min eGFR > 15 ml/min eGFR > 15 ml/min * dosisreduktionen ved rivaroxaban og apixaban gælder udelukkende for patienter, hvor der er tvivl om indikationen for forlænget behandling. I en del tilfælde vil der være absolut indikation for forlænget behandling, og i så fald skal dosis ikke reduceres (5978) (5979) . Revurdering af behandlingen Risiko for recidiv Der gives som udgangspunkt antikoagulationsbehandling i ca. 3-6 måneder, hvorefter patientens risiko for recidiv ved behandlingsophør vurderes. Den gennemsnitlige hyppighed af recidiv er ca. 15 % det første år og ca. 30 % 5-10 år efter behandlingsophør. Generelt skønnes recidivrisikoen lav ved VTE, der er provokeret af forbigående risikofaktorer som nylig kirurgi, traume eller forbigående immobilisering. Det er vigtigt, at denne revurdering altid afvejer fordele af behandling og risiko for blødning ved fortsat behandling. Alvorlige, permanente risikofaktorer Livslang antikoagulationsbehandling er indiceret hos patienter med alvorlige, permanente risikofaktorer som fx medfødt mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden mutation, vedvarende tilstedeværelse af lupusantikoagulans, udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS) efter DVT eller kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) efter lungeemboli eller recidiv af lungemboli. Se endvidere Cardio.dk (Lungeemboli) . Patienter med cancer-associeret VTE Lavmolekylært heparin og DOAK (apixaban, rivaroxaban eller edoxaban) kan begge anvendes ved cancerassocieret venøs tromboemboli. Lægemiddelgrupperne er generelt ligestillede, men DOAK er som udgangspunkt kun indiceret hos patienter uden høj blødningsrisiko, og lavmolekylært heparin anbefales desuden til patienter med luminal gastro-intestinal eller urogenital cancer, alternativ kan apixaban overvejes. Lavmolekylært heparin anvendes ved nedsat nyrefunktion (eGFR 100 kg: 10 mg s.c. x 1 dgl. Dosis reduceres ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 20-50 ml/min). Fondaparinux er kontraindiceret ved GFR < 20 ml/min. Der gives da i stedet argatroban som kontinuerlig i.v. infusion begyndende med 1-2 mikrogram/kg/min. og herefter justeret, så APTT forlænges med en faktor 1,5-3,0. Dosis reduceres ved nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse B eller C). Der...)
Humant hepatitis B immunglobulin (...der profylaktisk anvendes administration af humant hepatitis B immunglobulin. Hyppighed af bivirkninger kendes ikke, idet der ikke foreligger kliniske studier med disse oplysninger. Der kan forventes bivirkninger af samme type som ved andre immunglobulin præparater. Der...)
Trimethoprim (systemisk brug) (...g ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen...)
Sulfonamider og trimethoprim i kombination (...g ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen...)
Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...der oftest spontant, men kan være forløbere for alvorlige komplikationer. Milde reaktioner skyldes ikke altid kontraststoffet, idet patienter, der scannes uden brug af kontraststof, klager over de samme milde bivirkninger. Derfor er det svært at afklare, om det var kontraststoffet, scanningen eller sygdommen, der foranledigede reaktionen. Allergi Præparaterne kan udløse allergiske (sjældent) eller allergilignende reaktioner. Disse viser sig initialt som hudkløe, følelse af halsirritation med hæshed eller hosteanfald. Injektionen skal i så fald stoppes. Det gælder for alle patienter, at de bør observeres 20-30 minutter efter intravasal administration af vandopløseligt kontraststof. Hvis der udvikles anafylaktisk shock, behandles dette som beskrevet i afsnittet om Kardiogent shock (shockbehandling) . Bemærk: På grund af risiko for anafylaksi skal genoplivningsudstyr være umiddelbart tilgængeligt. Ved hjælp af intradermal test kan det afklares, om patienten reelt er allergisk over for det anvendte kontraststof og andre stoffer (krydsreaktion). Krydsreaktion ses ikke hos alle. Langt de fleste reaktioner er hypersensitivitetsreaktioner; få er allergiske reaktioner. Der kan forekomme anafylaktoide reaktioner, men også - sjældnere - hjertearytmier og vagustilfælde. Ved intravasal brug sker der lettere vasodilatation, som viser sig bl.a. ved varmefølelse hos de fleste patienter og smerter ved perifer angiografi hos patienter med arteriosklerotisk karlidelse. Jo lavere osmolalitet i opløsningen jo færre smerter. Nyrefunktionsnedsættelse Der...)
Medicinsk cannabis (Sklerose) (...der kunne udstedes eller fornyes kørekort, så længe det er indtaget i overensstemmelse med recepten, og den ordinerende læge vurderer, at det er forsvarligt. Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler i Tillæg til Vejledning om helbredskrav til kørekort : For godkendt cannabisholdigt medicin, dvs. medicin udleveret fra et apotek og med et dansk produktresume, og for ikke godkendt cannabisholdig medicin på udleveringstilladelse: Kørselsforbud under optrapning, og mindst 2-4 uger efter stabil dosis er opnået. Lægen bør herefter, ud fra sygehistorien og konkrete observationer, nøje vurdere, om der er bivirkninger af trafiksikkerhedsmæssig betydning. Hvis lægen vurderer, at føreevne kriteriet ikke med sikkerhed vil være opfyldt, bør der udstedes et kørselsforbud, så længe behandlingen varer. Derforeligger ikke godkendte metoder til at vurdere denne kørselsegnethed, hvorfor det alene beror på lægens skøn. For medicinsk cannabis, dvs. produkter udleveret fra et apotek og uden et dansk produktresume, ordineret i henhold til forsøgsordningen, og for magistrelt fremstillede produkter som indeholder THC: Kørselsforbud i hele behandlingsperioden. For indtagelse af medicinsk cannabis er situationen således, at gældende lov bekendtgør , at patienten kan køre bil, hvis den ordinerende læge vurderer, at det er forsvarligt, og indtagelsen sker i overensstemmelse med ordinationen. Samtidig anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at der...)
Bisfosfonater (hypercalcæmi) (...Der kan anvendes: i.v. pamidronat 90 mg givet over 2-4 timer hver 3.-4. uge i.v. ibandronsyre 6 mg hver 3.-4. uge i.v zoledronsyre 4 mg givet over 15 minutter hver 3.-4. uge. På grund af den korte infusionstid er zoledronsyre velegnet til ambulant behandling. Intravenøs bisfosfonatbehandling giver i sjældne tilfælde alvorlige komplikationer som nyrepåvirkning, svær hypocalcæmi, kæbeosteonekrose, atypiske femurfrakturer, conjunctivitis, uveitis, scleritis og episcleritis. Kæbeosteonekrose defineres som et område af eksponeret knogle i den maxillofaciale region, som ikke heler i løbet af 8 uger hos en patient, der er eksponeret for et bisfosfonat, og som ikke har fået radioterapi i regionen (2709) . Komplikationen ses specielt ved langtidsbehandling af maligne lidelser med aminobisfosfonater (pamidronat og zoledronsyre). Patienter, der skal behandles med i.v. bisfosfonat hver 3.-4. uge pga. malign sygdom, bør om muligt vurderes af tandlæge, før behandlingen indledes. Der bør opretholdes god mundhygiejne, og invasive dentale procedurer bør om muligt foretages før opstart af behandling og undgås i behandlingsperioden. Disse tiltag kan reducere forekomsten af kæbeosteonekrose. Lignende kan ses ved denosumab . Behandling med i.v bisfosfonat bør hos patienter, der ikke er hypercalcæmiske, suppleres med et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at forebygge hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. På området findes Lægemiddelrekommandation for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer, Medicinrådet , 2020. Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med knoglemarvskræft (myelomatose), Medicinrådet , 2020. Pagets knoglesygdom Der er dokumenteret effekt af en række bisfosfonater ved Pagets knoglesygdom (ostitis deformans), herunder: i.v. zoledronsyre 5 mg efter behov i.v. pamidronat 60 mg hver 3. måned oral alendronat 40 mg dgl. i 6 mdr. oral risedronat 30 mg dgl. i 2 mdr. Den bedst dokumenterede og mest rationelle behandling er zoledronsyre 5 mg som i.v. infusion givet over mindst 15 minutter (5151) . Én behandling med zoledronsyre kan normalisere knogleomsætningen hos de fleste i to år eller mere og ofte livslangt (5151) . Behandlingen kan gentages ved recidiv. Behandlingen bør indledes på sygehusafdeling med særlig erfaring. Den bør ledsages af et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at undgå hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. Knoglemarkører, P-calcium, -magnesium, -kreatinin og -25-OH-vitamin D bør kontrolleres før infusionen. Fibrøs dysplasi Behandlingen bør indledes på sygehusafdeling med særlig erfaring (5152) . Behandlingen bør ledsages af et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at undgå hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. Der er dokumenteret effekt på knogleomsætning og kasuistisk på frakturer af bisfosfonater (5292) . Et systematisk review om effekten af bisfosfonat hos børn og unge er tilgængeligt på PubMed (4649) . Evidens for effekt af bisfosfonat er begrænset, især hos de ofte mildere tilfælde, der ses flest af i nyere tid. Osteogenesis imperfecta Behandlingen bør indledes på sygehusafdeling med særlig erfaring. Behandlingen bør ledsages af et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at undgå hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. Antifraktureffekten er dokumenteret hos børn med sværere osteogenesis imperfecta. Generelt er evidensen dog begrænset (2974) . Hos voksne er effekten på BMD og knogleomsætning dokumenteret, men derforeligger ikke frakturdata. Voksne kan behandles med bisfosfonat i.v. efter sædvanlige retningslinjer for osteoporose, fx zoledronsyre 5 mg årligt. Børn og unge kan behandles med pamidronat (pamidronat er ikke godkendt til denne indikation) (5153) (5154) (5155) (5156) med flg. dosering: 2,5 mg/kg legemsvægt/cyklus i.v. over 3 dage, fordelt med 0,5 mg/kg legemsvægt/dag 1. dag og 1 mg/kg legemsvægt/dag 2. og 3. dag. Zoledronsyre kan også anvendes (2973) . Primært anvendes derfor zoledronsyre. Pamidronat reducerer i ukontrollerede undersøgelser antallet af frakturer drastisk. Samtidig ses en markant stigning i knoglemineraltætheden, der...)
Midler mod narkolepsi og andre hypersomnier (...derforeligger kontrollerede undersøgelser, som understøtter anvendelse af modafinil. Pitolisant og solriamfetol kan anvendes til narkolepsi. Solriamfetol er yder...)
Midler mod ADHD (...der, vægt eller sværhedsgrad af ADHD-symptomerne (1686) (2886) . Det drejer sig om den enkelte patients følsomhed over for methylphenidat (gælder også for dexamfetamin-præparater), og det er derfor nødvendigt at titrere patienterne individuelt, startende med små doser og langsomt stigende (2282) (2280) (2885) . Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg daglig (1686) . I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give højere doser (RADS anbefaler højst 90 mg dgl. til børn og højst 100 mg dgl. til voksne). I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Der vil oftest være behov for, at doseringen hos voksne sikrer dækning i hele vågenperioden, hvilket medfører, at hurtigvirkende (immediate release) tabletter samt oral opløsning må gives 4-6 (i sjældne tilfælde op til 8) gange i løbet af dagen med 2-4 timers interval, hvorfor depotformuleringer generelt er at foretrække. Baggrunden er, at man herved undgår udmattelse/stress pga. påvirkning af vedvarende tankeaktivitet samtidigt med, at man skal koncentrere sig om arbejde eller andre aktiviteter. Et andet problem er, hvorvidt sidste dosis af centralstimulerende medicin gives for sent eller for tidligt. Nogle voksne skal i lighed med børn ikke have medicinen for sent, mens de fleste voksne helst skal være dækket til de falder i søvn, da den mentale hyperaktivitet ellers begynder igen og bevirker, at de ikke kan falde i søvn. Virkningen indtræder straks ved immidiate release og ved depotformuleringer efter 30 - 60 min. Efter titrering til optimal dagsdosis anbefales generelt skift til langtidsvirkende præparat (depotpræparat) for at bedre compliance. Det er ofte nødvendigt at give depotpræparaterne fordelt på 2-3 doser dgl. Dexamfetamin Dexamfetamin anvendes ved manglende effekt eller generende bivirkninger af methylphenidat. Børn. Initialt 5 mg 1-2 gange dgl. med 4-5 timers interval. Kan øges med 5 mg ugentlig. Højeste daglige dosis normalt 20 mg - i særlige tilfælde op til 40 mg dgl. Voksne. Initialt 5 mg 1-2 gange daglig med 4-5 timers interval. Kan øges med 5-10 mg ugentlig. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 15-80 mg daglig - oftest fordelt på 3-4 doser. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give højere doser. Som ved methylphenidat er den optimale dosis ikke afhængig af hverken alder, vægt eller sværhedsgrad af ADHD-symptomer, men af den enkelte patients følsomhed over for dexamfetamin. I fald der er tale om meget høje doser dexamfetamin, bør det overvejes om stoffet er effektivt eller derforeligger misbrug eller videresalg. Lisdexamfetamin Lisdexamfetamin er en prodrug, der langsomt omdannes til dexamfetamin i blodbanen ved kontakt med et enzym produceret i de røde blodlegemer. Lisdexamfetamin behandling initieres med 20 mg dgl. som éngangsdosering. Hos voksne kan døgndosis fordeles på to doser med 7-8 timers interval, for at sikre effekt i alle vågentimer. Kan øges med 10-20 mg ugentlig til sædvanligvis 20-70 mg daglig. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give højere doser. Dexamfetamin-indholdet i lisdexamfetamin (8,9 mg dexamfetamin eller 12,1 mg dexamfetaminsulfat pr. 30 mg lisdexamfetamin) er, muligvis på grund af mindsket first-pass metabolisme og/eller langsom frigivelse i blodbanen, ud fra klinisk erfaring dobbelt så effektiv som almindelig dexamfetamin. Optimal dosis er som beskrevet under dexamfetamin, afhængig af den enkelte patients følsomhed over for dexamfetamin. Lisdexamfetamin har som andre centralstimulerende stoffer et misbrugspotentiale, om end mindre end tilfældet er ved hurtigtvirkende methylphenidat og dexamfetamin grundet den langsommere aktivering. Farmakokinetikken af lisdexamfetamin ændres ikke hvis det fx injiceres eller tages nasalt, hvilket gør det mindre attraktivt ift. misbrug (6247) . Atomoxetin Atomoxetin vælges ved manglende effekt af stimulantia, men anvendes tillige hvor derforeligger komorbide tilstande som angst, forværring af tics og misbrugsrisiko, samt ved behov for døgndækning. Begyndelsesdosis er 0,2-0,5 mg/kg/døgn. Efter en uge øges dosis til 1,2-1,8 mg/kg/døgn. Dosis kan dog øges over en længere periode for at reducere bivirkninger under optrapningen. Dosis bør ikke overstige 1,8 mg/kg/dag (eller i alt 120 mg dgl.) (2285) . Unge og voksne, som vejer mere end 70 kg, får initialt 10-40 mg pr. døgn. Dosis øges i løbet af nogle uger til 60-120 mg, afhængigt af respons og eventuelle bivirkninger. Halveringstiden på atomoxetin er 3,5-5 timer. Behandlingseffekten indtræder gradvist og når maksimum efter 1-2 måneders behandlingstid. Dette indicerer en virkningsmekanisme som ved antidepressiv medicin og ikke som ved stimulantia. Af hensyn til eventuelle bivirkninger kan dosis dels i to. Behandlingen kan seponeres på en gang. Guanfacin Guanfacin er et ikke centralt stimulerende, døgndækkende lægemiddel (α2A-receptoragonist), godkendt til behandling af ADHD hos børn og unge. Det findes i depottabletform. Sædvanligvis startes med 1 mg dagligt, og der optitreres, afhængig af effekt og eventuelle bivirkninger, med 1 mg ugenligt op til højst 7 mg dgl. Effekt indtræder indenfor nogle ugers behandling. Guanfacin anvendes, når der ikke er effekt af methylphenidat, (lis-)dex-amfetamin og atomoxetin eller uacceptable bivirkninger (eksempelvis påvirkning/belastning af hjertet) er forekommet ved et af disse midler. Der ydes kun tilskud til behandlingen hvis dette er tilfældet (se Tilskud). Bupropion og modafinil Bupropion (ikke-registreret indikation). Sædvanligvis 150-450 mg dgl. Midlet kan være en mulighed, hvis der samtidig foreligger...)
Midler med virkning på PCSK9 (...derat nedsat nyrefunktion. Inclisiran Ved eGFR < 30 ml/min skal udvises forsigtighed grundet begrænset erfaring. Ved hæmodialyse bør dosis tages efter afsluttende dialyse, og hæmodialyse bør ikke udføres før 72 timer efter behandling med inclisiran. Nedsat leverfunktion Alirocumab Erfaring savnes ved svær nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) Evolocumab Forsigtighed ved moder...)
Antipsykotika - bivirkninger (...derende. Den bedste forebyggelse opnås generelt ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS). Øget mortalitet hos ældre Det er i flere undersøgelser påvist, at behandling med antipsykotika generelt, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget mortalitet hos ældre med demens (5920) (5921) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligeremyokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium 65 år) har i nogle studier vist sig at have en øget risiko for cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebobehandlede patienter. Antipsykotisk behandling af dementielle tilstande hos ældre bør som hovedregel undgås og antipsykotika bør ikke anvendes hos ældre patienter med demens, hvis formålet udelukkende er at dæmpe uro, aggression og rastløshed. I de situationer, hvor brug af antipsykotika til ældre patienter med demens alligevel er indiceret, bør behandlingen foretages med stor forsigtighed i lav dosering og som hovedregel kun i kortere perioder. Malignt neuroleptikasyndrom Malignt neuroleptikasyndrom bestående af varierende kombinationer af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase ses i ekstremt sjældne tilfælde og har kliniske ligheder med malign hypertermi og malign katatoni (se Malign hypertermi ). Alle symptomerne er ikke altid til stede. Den bagvedliggende patofysiologi er ukendt og synes at være en anden end ved malign hypertermi. Der kræves omgående seponering af den antipsykotiske behandling og ofte indlæggelse på specialafdeling. Behandling med benzodiazepiner, gerne parenteralt, og/eller elektrokonvulsiv terapi (ECT), er den primære behandlingstilgang i de sværere tilfælde. Behandling med dopaminerge receptoragonister er en anden foreslået behandlingsmulighed til behandling af malignt neuroleptikasyndrom, men primært ved samtidig forekomst af hypertermi. Behandlingen er en specialistopgave og bør som hovedregel foregå på intensiv somatisk afdeling. Andre bivirkninger I meget sjældne tilfælde, især ved anvendelse af 1. generations højdosispræparater, kan der...)
Opioider (analgetika) (...derne giver anledning til kvalme og opkastninger . Almindeligvis ses en toleransudvikling mod den emetogene effekt efter 1-2 ugers behandling. Symptomerne kan afhjælpes med antiemetika , visse antipsykotika i meget lav dosering eller 5-HT3-antagonister . Opioider øger tonus i den glatte muskulatur og hæmmer peristaltisk aktivitet gastro-intestinalt, i galdevejene og i urinvejene. Dette fører til formindsket ventrikeltømningshastighed, obstipation og evt. urinretention. Der ses ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt, og behandling med laksantia er derfor obligatorisk. Kognitive funktioner kan påvirkes og give anledning til konfusion, sedation og hallucinationer. Dosisændring, præparatskift eller ophør af behandling rekommanderes. Hudkløe er normalt forekommende efter opioider, specielt i forbindelse med epidural tilførsel. Dette kan behandles med 5-HT3-antagonister eller en meget lav dosis opioidantagonist naloxon (0,02-0,04 mg s.c.), en dosis, der ikke påvirker analgesien. Af øvrige bivirkninger kan nævnes svimmelhed og mundtørhed . Methadon kan give anledning til udvikling af forlænget QT-interval hvilket disponerer til arytmier , og ekg bør monitoreres både før behandlingsstart og under behandlingen. Ved svære lever- og nyrelidelser er der risiko for hæmmet elimination med forlænget halveringstid og toksiske plasmakoncentrationer. En morfin-metabolit, morfin-3-glucuronid (M3G), som elimineres renalt kan nå toksiske koncentrationer ved nyreinsufficiens. Dette kan give anledning til generel allodyni (let berøring af huden medfører smerte), myoklonier, fascikulationer, smerter og bevidsthedssvækkelse. Ved svær nyreinsufficiens bør man ved kroniske smerter skifte til metadon eller fentanyl. Buprenorphin kan også overvejes, men derforeligger utilstrækkelige kliniske data i denne sammenhæng. Ved akutte smerter kan oxycodon anvendes. Toleransudvikling mod opioidernes analgetiske effekt er sjældent et problem ved behandling af akutte smerter og cancersmerter. Ved langvarig opioidbehandling ses toleransudvikling meget ofte. Dette viser sig ved aftagende effekt og behov for dosisøgning. Det anbefales ikke at øge dosis gentagne gange, i stedet kan forsøges rotation til et andet opioid, idet der sjældent er fuld krydstolerance med andre opioider. Når tolerans indtræder, vil det desuden være relevant at overveje udtrapning hvis muligt. Langtidsbehandling med opioider kan give anledning til forstyrrelser i flere endokrine systemer . Mest velkendt er, at opioidbehandling kan medføre hypogonadisme, hvilket medfører nedsat libido, nedsat knogledensitet, nedsat muskelmasse, impotens hos mænd og amenoré hos kvinder. Desuden kan opioider stimulere prolaktinudskillelsen, hvilket kan føre til yderligere suppression af kønshormonaksen. Der er de senere år kommet mere opmærksomhed på, at opioider også kan hæmme binyrebarkhormon-aksen (5628) . Akut sekundær (opioid udløst) binyrebarkinsufficiens er kun rapporteret kasuistisk. Nyere studier viser dog, at forekomsten af lave kortisolværdier hos patienter i kronisk opioidbehandling er høj, og forekomsten af kronisk binyrebarkinsufficiens er formentlig underrapporteret. Symptomerne på lavt kortisol som træthed, appetitløshed, mavesmerter, almen svækkelse og ortostatisk hypotension kan ligne almindelige opioidbivirkninger eller ledsagesymptomer til den kroniske smertetilstand. Ved mistanke om forstyrrelser i de endokrine systemer, bør der udføres relevante laboratorietests. Da undertrykkelse af binyrebarkhormon-aksen ofte vil være reversibel, er behandlingen primært udtrapning af opioider. Ved regulær binyrebarkinsufficiens gives substitutionsbehandling med glukokortikoid. Psykisk afhængighed forekommer, men når opioider gives på korrekt indikation og i snævert samarbejde mellem patient og læge, er det sjældent forekommende. Symptomerne på, at der er udviklet en psykisk afhængighed, er, at patienten ikke kan styre sit forbrug og ikke overholder den dosering, der er aftalt. Pseudoafhængighed viser sig ved en lignende adfærd, men skyldes at smerterne er underbehandlet og symptomerne forsvinder, når dosis justeres korrekt. Fysisk afhængighed er almindelig efter nogle ugers indtagelse og viser sig ved abstinensfænomener ved pludselig seponering. Efter seponering af depotpræparater sker abstinensudviklingen betydeligt langsommere, og eventuelle abstinenser opstår senere end med korttidsvirkende præparater, hvilket kan give anledning til differentialdiagnostiske problemer. Abstinenssymptomer er almindeligt ubehag, uro, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, palpitationer, cyanose af læber, koliksmerter, diarré, tremor, feber og hovedpine. Ophør af symptomerne ved indgift af opioid er et diagnostisk kriterium. Abstinenssmerter kan være et stort problem, når patienter der har fået opioid i mange år, skal trappes ud. Abstinenssmerter viser sig ved, at patientens vanlige smerter øges i 1-2 uger efter nedtrapning, for så at stabilisere sig igen. Det er en vigtig pædagogisk opgave at informere grundigt om abstinenssmerter, hvis udtrapningen skal blive en succes. Behandling af abstinenssymptomer: Genoptagelse af sædvanlige opioidbehandling og efterfølgende langsom nedtrapning under samtidig indgift af clonidin, der formindsker abstinenssymptomer. Andre behandlingsprincipper ved behandling af abstinenssymptomer, se Opioider (iatrogen afhængighed) . Afvænning af narkomaner følger Vejledning om afhængighedsskabende lægemidler og Vejledning til læger, der...)
Intrauterine kontraceptiva (gestagenholdige) (...der er tale om en hormonafgivende IUD-model, og at hormonale bivirkninger og pletblødninger kan optræde, især de første måneder efter oplægningen. Senere kan ses amenoré og oligomenoré, uden at det er udtryk for graviditet eller manglende follikelfunktion. Ved en ændring i blødningsmønstret med udebleven menstruation i mere end 6 uger bør en graviditetstest foretages, men ved fortsat amenoré er der ikke behov for gentagne tests. Udstødningsrisikoen er fundet på niveau med det observerede for de kobberafgivende IUD-modeller. Ved graviditetssymptomer bør det altid undersøges, om en graviditet er indtrådt, og om den evt. er lokaliseret ekstrauterint. Konstateres graviditet, skal spiralen fjernes. Der er en teoretisk risiko for virilisering af pigefostre, men derforeligger...)
Antistofbehandling (osteoporose) (...der og mænd. I forhold til placebo er BMD på gruppeniveau øget allerede en måned efter første dosis, og risikoen for fraktur mindskes signifikant i løbet af det første år af behandlingen (1565) (1567) . Hos postmenopausale kvinder er 3 års behandling med denosumab i forhold til placebo vist at øge BMD og mindske risikoen for hoftenære frakturer og kompressionsfrakturer i columna med 60-68 % og risikoen for alle ikke-vertebrale frakturer med 20 % (1567) . Hos mænd med en histologisk verificeret ikke-metastaserende prostatacancer og hypogonadisme som følge af kirurgisk eller medicinsk (antiandrogenbehandling) kastration er 3 års behandling med denosumab vist at øge BMD og mindske risikoen for risiko for kompressionsfrakturer i columna med 62 % i forhold til placebo (1570) . Hos mænd med lavt BMD er der ligeledes vist en øgning af BMD ved behandling med denosumab, med derforeligger ikke frakturdata (2714) . Derforeligger ikke studier, som med tilstrækkelig statistisk styrke har undersøgt, om denosumab mindsker risikoen for fraktur i højere grad end andre midler mod osteoporose, og der er kun dokumentation for en gunstig effekt på BMD ved steroidinduceret osteoporose. Hos de fleste patienter er denosumab et ligeværdigt behandlingsalternativ til alendronat, risedronat og zoledronsyre. Grundet en billigere pris foretrækkes alendronat eller risedronat dog som førstevalg. Ved ønske om på et tidspunkt at kunne ophøre med behandlingen (se evt. Forsigtighedsregler )), vil denosumab ikke være førstevalg, da der ofte ses et betydeligt fald i BMD og øget risiko for fraktur i perioden efter ophør med denosumab. Ved nedsat nyrefunktion kan s.c.-behandling med denosumab overvejes, da det ikke elimineres renalt. Imidlertid er det en erfaring at denosumabbehandling af patienter med nedsat nyrefunktion jævnligt forårsager symptomgivende hypocalcæmi (specialistbehandling), hvorfor kontrol af plasma calcium både før og efter indgift af denosumab er påkrævet. Behandlingen kan nødvendiggøre ekstra tilskud af calcium og evt. aktivt D-vitamin (alfacalcidol). Romosozumab Romosozumab er indiceret til behandling af svær osteoporose hos postmenopausale kvinder med høj risiko for fraktur. Jf. Medicinrådets anbefalinger kan behandlingen giver som sygehusudleveret medicin (uden omkostninger for patienten) til postmenopausale kvinder med T-score under -2,5 og lavenergibrud på hofte, bækken, overarm, underarm eller rygsøjle (> 20 % sammenfald) inden for de seneste 3 år. Behandlingen er ikke godkendt til præ-menopausale kvinder eller til mænd. Den frakturforebyggende effekt er dokumenteret i to randomiserede kontrollerede fase III studier: 1. I et randomiseret studium, som inkluderede 7.180 postmenopausale kvinder med osteoporose, reducerede 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned antallet af nytilkomne morfometriske vertebrale frakturer fra 1,8 % i placebogruppen til 0,5 % i gruppen, der blev behandlet med romosozumab (relativ risikoreduktion på 73 %; 95 % konfidensinterval [KI]: 53 % til 84 %). Tillige var der en signifikant 36 % reduktion i forekomsten af kliniske frakturer, defineret som enten en symptomgivende vertebral fraktur eller en non-vertebral fraktur (4974) . 2. Behandling med romosozumab er sammenlignet med alendronatbehandling i et studium, som inkluderede 4.093 postmenopausale kvinder med osteoporose. Deltagerne blev randomiseret til 12 måneders behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned efterfulgt af tabletbehandling med alendronat 70 mg ugentligt i yderligere et år eller tabl. alendronat 70 mg ugentligt i alle 24 måneder. Sammenlignet med alendronat monoterapi, førte romosozumab efterfulgt af alendronat til en større øgning af BMD i lænderyg og hofte, ligesom risikoen for nye vertebrale frakturer, kliniske frakturer og for non-vertebrale frakturer blev reduceret signifikant med henholdsvis 48 %, 27 % og 19 % (4975) . Tillige er effekten af romosozumab sammenlignet med det knogleanabole lægemiddel teriparatid. I studiet indgik 436 postmenopausale kvinder, som forinden havde modtaget mindst 3 års oral behandling med et bisfosfonater. Deltagerne blev randomiseret til 1 års behandling med enten inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned eller daglig s.c. inj. teriparatid 20 mikrogram. I forhold til teriparatid førte behandling med romosozumab til en signifikant øgning af BMD i hoften (total hip) på 3,2 % (95 % KI, 2,7 % til 3,8 %). Denne forskel var resultatet af at teriparatid mindskede BMD med 0,6 % (95 % KI: -1,0 % til −0,2 %), mens romosozumab øgede BMD med 2,6 % (95 % KI 2,2 % til 3,0 %). Tillige var der en signifikant bedre effekt af romosozumab på BMD i lænderyggen (+9,8 %; 95 % KI, 9,0 % til 10,5 %) sammenlignet med teriparatid (+5,4 %; 95 % KI, 4,7 % til 6,1 %) (4976) . Studiet var ikke designet til at adressere effekt på frakturrisiko. Overordnet set er der en veldokumenteret frakturforebyggende effekt af 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned hos postmenopausale kvinder med svær osteoporose. De kliniske studier har dokumenteret en større frakturreduktion end ved behandling med alendronat. Målt på BMD-niveau tyder effekten på at være bedre end ved behandling med teriparatid. Der er ikke dokumentation for en specifik reduktion i risikoen for hoftenære frakturer eller for effekten hos mænd eller ved steroidinduceret osteoporose. Malign sygdom Denosumab er vist at kunne forebygge knoglerelaterede hændelser, som fx patologisk fraktur, rygmarvskompression eller behov for strålebehandling eller operation hos voksne med knoglemetastaser fra solide tumorer. Randomiserede dobbelt-blindede forsøg, hvor denosumab og zoledronsyre er sammenlignet head-to-head, har vist, at denosumab i højere grad end zoledronsyre mindsker risikoen for skeletrelaterede komplikationer ved knoglemetastaser som følge af prostata- eller brystcancer (1642) (1772) . Tillige er denosumab vist at være non-inferiort til behandling med zoledronsyre, hvad angår risiko for skeletrelaterede komplikationer ved andre cancertyper (1773) . I anførte studier er denosumab administreret i betydeligt højere doser (120 mg/4 uge) end den dosis, som anvendes ved osteoporosebehandling. I en serie af patienter (N=33) med malign hypercalcæmi, som ikke havde responderet på bisfosfonatbehandling, er behandling med denosumab vist at kunne sænke P-calcium (2537) . Som ofte anvendes en dosis på 120 mg pr. injektion ( Xgeva® ). Ved persisterende hypercalcæmi efter første injektion kan behandlingen gentages efter 8, 15, og 29 dage og dernæst hver 4. uge. Kan anvendes ved nedsat nyrefunktion, om end dette indebærer risiko for hypocalcæmi. Se endvider...)
Rationel antibiotikaterapi (...Der er behov for øget bevidstgørelse om, at antibiotika samlet påvirker mikroorganismer i miljøet og de humane mikrobiota og medfører selektion af resistente bakteriestammer. Herved øges andelen af bakterier, der er resistente, samt også risikoen for udvikling og spredning af resistente patogene bakterier. Visse bakterier er nu så resistente, at de infektioner, de giver anledning til, kun vanskeligt kan behandles med de nuværende tilgængelige antibiotika. Hertil kommer, at kun få nye antibiotika forventes at blive tilgængelige i nærmeste fremtid. WHO har fremskrevet, at i 2050 vil op mod 10 millioner personer dø om året som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Udviklingen maner til, at der udvises større forsigtighed vedrørende brug af antibiotika. Der påhviler således den enkelte læge et betydeligt medansvar ved enhver ordination af antibiotika. Antibiotisk behandling, der anses for livreddende, skal iværksættes umiddelbart. Målet med rationel antibiotikaterapi er derfor at begrænse uvirksom og unødvendig antibiotikabehandling. Sundhedsstyrelsen ønsker, at antibiotisk behandling i højere grad kommer til at basere sig på mikrobiologisk diagnostik. De basale regler, der gælder for alle lægers ordination af antibiotika til systemisk brug, er: Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at forhindre alvorlige/livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt. Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag. Det valgte antibiotikum skal være målrettet og påvirke mikrobiota så lidt som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika. Hvis den initiale behandling ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området. Den konkrete infektionsdiagnose, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives i ordinationssystemet, herunder på recept og i journal. Bortset fra Gruppe A streptokok-antigen test og mikroskopi af urin er der stor mangel på hurtigtests til påvisning af bakterieinfektioner i almen praksis. Til luftvejsinfektioner findes hurtigtests (eller POC-tests) til påvisning af virusinfektioner, og de anvendes på klinisk mikrobiologiske afdelinger samt på visse modtageafdelinger på hospitaler. Som eksempel på udmøntning af Sundhedsstyrelsens anbefalinger har fagudvalget for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika i primær- og sekundærsektoren under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS; nu Medicinrådet) i 2016 udgivet anbefalinger for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika ved nedre luftvejsinfektioner i almen praksis og på hospital. Anbefalingerne har fokus på differentieret udredning og behandling herunder behandlingsvarighed afhængig af sektor og sværhedsgrad af nedre luftvejsinfektion. Se RADS baggrundsnotat . I 2019 har Medicinrådet udgivet behandlingsvejledning vedrørende urinvejsinfektioner (5010) . I 2017 har Sundheds- og Ældreministeriet udarbejdet en national handlingsplan for antibiotika til mennesker (3375) . Handlingsplanen indeholdt tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod år 2020: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres. Der bør ske et skift i forbruget af bredspektrede til smalspektrede antibiotika. Forbruget af de tre antibiotikagrupper (cefalosporiner, quinoloner og carbapenemer), som er kritisk vigtige for behandling af infektioner, bør reduceres. Handlingsplanens resultater viste samlet set, at det var muligt at påvirke antibiotikaforbruget i gunstig retning. I 2018 har Sundhedsstyrelsen udarbejdet Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO . Vejledningen indeholder anbefalinger for undersøgelse for carbapenemase producerende organismer (CPO) og håndtering af CPO positive personer, herunder...)
Bupropion (...der (aktiv 16 %, placebo 9 %), men der var ikke signifikant forskel efter 12 måneder (10 % v.s. 8 %). Derforeligger...)
Vitamin B-kompleks (...Der er ingen videnskabelig dokumentation for specielle effekter af meget høje doser, hvis der ikke foreligger mangeltilstand. Dette gælder...)
Antityroide midler (...derforeliggerderfor ikke evidensbaserede behandlingsrekommendationer. Den antityroide behandling udgøres af tbl. propylthiouracil 200-400 mg initialt og herefter 200 mg hver 4. time (knuste tabletter opslæmmes i et par glas vand og indgives oralt eller gennem ventrikelsonde), og der opsættes intravenøst drop med natriumchlorid-glucose infusionsvæske. Alternativt gives 20 mg imidazolderivat hver 4. time. Propylthiouracil foretrækkes, da det også hæmmer deioderingen af T 4 til T 3 . En time efter hver tabletindgift gives 5 ml natriumiodid-injektionsvæske 50 mg/ml i det intravenøse drop. I det følgende døgn gives der yderligere 4 sådanne doser af de to medikamenter. Som alternativ til i.v. indgift af natriumiodid kan anvendes 400 mg kaliumiodid (tabletter eller oral opløsning) 4 gange dgl. Der fortsættes herefter med 200 mg propylthiouracil 4 gange dgl. i en uge, hvorefter der doseres afhængig af laboratorieresultater. Propranolol i døgndoser på 120-240 mg fordelt på 6 doser vil sædvanligvis have en god effekt. Evt. kan gives 2 mg propranolol som langsom i.v. injektion med 4-6 timers interval under elektrokardiografisk monitorering. Endvidere gives hydrocortison (Solu-cortef®) 100 mg intravenøst 3 gange dgl. i de første 2-3 døgn for yderligere at hæmme deioder...)
Dual action agonister (...Derforeligger kun begrænsede data for behandling af cancersmerter. Tramadol Tramadol er et opioid med µ-agonistisk virkning og samtidig hæmning af genoptagelsen af noradrenalin og serotonin i CNS. Tramadol har lav affinitet til µ-receptoren, men omdannes til en aktiv metabolit, der har høj affinitet til receptoren. På grund af dette er der samme risiko for at udvikle tolerans samt fysisk og/eller psykisk afhængighed af tramadol som ved de rene agonister . Ca. 10 % af befolkningen er langsomme omdannere af tramadol, og da effekten af tramadol i væsentlig grad skyldes omsætningen til en aktiv metabolit (200 x større affinitet til µ-receptoren end moder...)
Humant tetanus immunglobulin (...der er mistanke om fremmedlegemer (træsplinter, torne, søm) Læsioner efter 3. gradsforbrændinger (især forårsaget af ild) og 2. gradsforbrændinger, der er større end 3 % af legemets overflade Læsioner på underekstremiteter (især på fod og tæer), ulcus cruris Glatte snitlæsioner, hvor derforeligger forurening med jord, eller hvor der senere er opstået infektion Læsioner, der er mere end 5 timer gamle, når patienten kommer til behandling. Primær suturering må frarådes i ovennævnte tilfælde. Som profylakse mod tetanus har antibiotika alene ingen værdi. Specifik tetanusprofylakse Specifik tetanusprofylakse kan enten være aktiv (immunisering med toksoidvaccine) eller aktiv plus passiv (antitoksininjektion) i kombination. Patientens dokumenterede vaccinationsstatus og lægens skøn over tetanusrisikoen er afgørende for valget. Retningslinjer fremgår af tabel 1. Tabel 1. Tetanusprofylakse hos patienter med vævslæsioner, anbefalet af Statens Serum Institut, EPI NYT uge 5b, 2015 . Humant tetanus immunglobulin (TIG) Vaccinationsstatus Vaccine (VAT) Mindre risiko Stor risiko A. 2 eller 3 primær- vaccinationer Tidspunktet er inden for beskyttende interval 0 0 0 Interval for beskyttelsens varighed er overskredet 2 vacciner + + + 3 vacciner + 0 + B. 1 eller ingen vaccinationer eller manglende oplysninger + +** + C. Uafhængig af vaccinations-status Ved ekstremt store blodtab** gives både vaccine og tetanus immunglobulin * 2 vaccinationer giver beskyttelse i 1 år, 3 vaccinationer i 5 år og revaccination i 10 år. ** Hos voksen transfusionsbehov > 5 portioner blod. Startes eller færdiggøres primærvaccinationsserien i forbindelse med en læsion, gives samtidig TIG (250-500 IE i.m) (ved klinisk mistanke om tetanus gives TIG i væsentlig højere dosering (3.000-6.000 IE i.m)), hvilket indebærer, at der skal gives en ekstra dosis tetanusvaccine (VAT) en måned efter. Er der tvivl om vaccinationsanamnesen, suppleres også med TIG. Er personen Aldrig tidligere vaccineret: dag 0: TIG + VAT, 1 måned: VAT, 2 måneder...)
Interleukin-1-hæmmere (biologiske antireumatika) (...dersøgelser tyder på en gunstig effekt ved adult-onset morbus Still. Derforeligger kontrollerede studier, der dokumenterer, at anakinra i kombination med methotrexat har en begrænset sygdomsaktivitetsdæmpende effekt hos patienter med reumatoid artritis, hvor der har været utilstrækkelig effekt af et eller flere DMARD. Behandling med anakinra er en specialistopgave. Se endvider...)
Parasympatolytika (antikolinergika) (...derat KOL til patienter, der ikke ønsker fast behandling med LAMA. Ipratropium og LAMA bør ikke anvendes samtidigt. Ved svær astma med mange eksacerbationer og nedsat lungefunktion, til trods for inhaleret kortikosteroid og inhaleret langtidsvirkende β 2 -agonist, anbefales der at tillægge tiotropium, uanset om derforeligger tegn på type2-inflammation (2518) (5407) . Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA) - inhalationsdevices Device Styrker Antal doser Billigste DDD * Handelsnavne Kommentarer Aclidinium Genuair (pulver) 322 μg 60 9,29 Bretaris Genuair Eklira Genuair Holdbar i 3 måneder efter anbrud af folien. Inhalatoren har dosistæller. Glycopyrronium Breezhaler® (pulver) 44 μg 1 20,67 Seebri Breezhaler Tovanor Breezhaler Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. Glycopyrronium Medical Valley inhalator (pulver) 44 μg 1 8,88 Glycopyrronium Medical Valley Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. Tiotropium HandiHaler® (pulver) 18 μg (10 μg frigivet) 1 7,17 Spiriva® Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. MRX300-R (pulver) 18 μg (10 μg frigivet) 1 6,29 Tiogiva Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. Respimat® (spray) 2,5 μg 30 10,61 Spiriva® Patronen er holdbar i 3 måneder efter anbrud. En markør angiver, hvornår inhalatoren er tom. Vertcal-Haler® (pulver) 18 μg (10 μg frigivet) 1 6,56 Tiotropium Stada Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. Zonda® (pulver) 13 μg (10 μg frigivet) 1 8,10 Braltus Der...)
Cefalosporin kombineret med β-laktamasehæmmer (β-laktamantibiotika) (...g ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen...)
Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...g ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen...)
Daptomycin (...der er forårsaget af stafylokokker og streptokokker, har daptomycin vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin og penicilliner, som er virksomme over for stafylokokker. Daptomycin har også vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin til behandling af S. aureus -bakteriæmi, både meticillinfølsomme og meticillinresistente stammer, inkl. ved højresidig endocarditis. Derforeligger kun kasuistiske meddelelser om effekten af daptomycin ved venstresidig endocarditis, herunder proteseendocarditis. Indtil vider...)
Glukokortikoider til inhalation (...der opnås lokal virkning i bronkieslimhinden, og de systemiske virkninger er ringe ved terapeutiske doser. Ved astma virker stofferne på symptomer, lungefunktion samt den bronkiale hyperreaktivitet og kan reducere risikoen for eksacerbationer og død. De kan formentlig forhindre udvikling af permanent nedsat lungefunktion, som ses ved nogle typer af astma, men derforeligger ikke tilstrækkelig lange studier. Langtidsbehandling af skolebørn med astma med inhaleret steroid har vist sig at forbedre lungefunktionen, hvorimod der hos ubehandlede blev observeret et relativt fald i lungefunktion, hvorfor behandling tidligt i sygdomsforløbet er vigtig. Effekten er størst ved de typer astma, hvor der er tegn på type-2-inflammation, dvs. forhøjet ekshaleret nitrogenoxid (FeNO) og/eller eosinofili i blod eller sputum. Ved KOL anvendes inhalerede glukokortikoider primært til at forebygge eksacerbationer og stofferne gives oven i de langtidsvirkende bronkodilatorer (LABA og LAMA) som såkaldt triple-behandling. Afhængig af inhalationssystemet når kun en mindre del af den inhalerede dosis ned i bronkierne, hvor det er virksomt. Resten forbliver i apparaturet eller i munden og svælget, hvor det kan give anledning til udvikling af candida, hvorfor det anbefales at skylle munden efter inhalationen. Se endvidere administrationsmuligheder...)
Fosfomycin (...g ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen...)
Nitrofurantoin (...g ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen...)
Loop-diuretika (...der og ikke-depolariserende neuromuskulært blokerende midler forstærkes ved samtidig indgift af loop-diuretika på grund af loop-diuretikainduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Det samme gælder ved samtidig behandling med thiazid-diuretika. Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) nedsættes af loop-diuretika. NSAID-behandling fører til hæmmet prostaglandinsynteseaktivitet i nyrerne, hvilket giver nedsat diuretisk effekt af loop-diuretika, og øget risiko for NSAID-relateret nyreinsufficiens. Loop-diuretika forstærker den nefro- og ototoksiske effekt af aminoglykosider og cisplatin. Dosisreduktion af loop-diuretika kan være nødvendigt. Loop-diuretika har ingen sikker indflydelse på den renale lithiumclearance. Derforeligger...)
Okulær genterapi (...der voretigen-neparvovec viruspartikler, som kan overføre arvemateriale, der koder for normalt RPE65-protein. RPE65-proteinet indgår i A-vitamin-cyklus, som er nødvendig for den normale funktion af nethindens lysfølsomme sanseceller (fotoreceptorer). Manglende RPE65- produktion kan føre til sygdomme som Lebers kongenitte amaurosis og Retinitis Pigmentosa, Når lægemidlet bliver injiceret under nethinden (subretinalt), kan det blive optaget i nethindens pigment-epitelceller, som herefter kan danne normalt RPE65-protein. Medicinrådet (4826) har i sin seneste vurder...)
Søgeresultater, Om medicin:
Sygesikring på rejsen (...Der er tre muligheder: Det gule sundhedskort Det blå EU-sygesikringskort, som bestilles på borger.dk . Privat rejseforsikring. Lande Sygesikring Info Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer man til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International , +45 70 10 50 50. EU og EØS : Azorerne Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Gibraltar Grækenland Irland Island Italien Kanariske øer Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Madeira Malta Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Vatikanstaten Østrig Blåt kort Det blå EU-sygesikringskort giver ret til offentlig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også den rejsende fra Danmark. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, også ved kronisk lidelse eller graviditet, men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, den rejsende opholder sig i. Hvis man ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan man henvende sig til de lokale myndigheder i rejselandet. Man skal være opmærksom på, at i visse lande har man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde ekstra betaling. Hjemrejse Man skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis man vil være fuldt dækket i Europa, bør man have en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan man i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Læs mere om dækning i de enkelte lande på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man Kanaløerne Makedonien Moldavien Monaco Montenegro Rusland San Marino Serbien Tyrkiet Ukraine Verdensdelene: Afrika Antarktis Asien Australien Nordamerika Sydamerika Privat rejseforsikring Her dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, og man bør tegne en privat rejsesygeforsikring. Nyttige links På Styrelsen for Patientsikkerhed kan man se, hvad det blå EU-sygesikringskort dækker i de enkelte lande. På www.borger.dk kan man bestille det gratis Blå EU-sygesikringskort. På SOS International kan man anmelde skade, hvis man er på Færøerne eller i Grønland. På Udenrigsministeriet (Rejse til udlandet) finder...)
Cytostatikabehandling og immunterapi (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Der ses ofte akutte orale forandringer ved cytostatikabehandling og immunterapi i forbindelse med kræftbehandling. Akut er især mucositis, spytkirteldysfunktion, orale infektioner og mundslimhindeulcerationer årsag til morbiditet (5649) (5650) . Tandbehandling af patienter under kræftbehandling er ofte en specialistopgave (6868) . Orale senfølger til cytostatikabehandling kan være mundtørhed og ofte reversibel påvirkning af spytkirtelfunktionen. Der er de seneste år kommet stor opmærksomhed på at visse former for biologisk immunterapi (checkpoint inhibitorer) kan give alvorlige senfølger som mundtørhed, irreversibel hyposalivation og øjentørhed - checkpoint inhibitor-induced sicca syndrom (6869) . Mundslimhindereaktioner som lichenoide forandringer og hyperpigmenteringer forekommer også hos patienter, der er i kræftbehandling (6870) (5649) . Særlige forhold før behandling Informer patienten om gode mundhygiejne-procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Særlige forhold under behandling Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft, har fået kemoterapi, immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling og som har betydelige dokumenterede tandproblemer” og kan påvise nedsat spytsekretion, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i cytostatika- eller anden anticancerbehandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområderder afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie (5636) . Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed). Fjerne skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Infektion: Profylakse ved herpes simplexinfektion, som kan forekomme hyppigere hos patienter i anticancerbehandling (5651) . Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruer i at fugte mundslimhinden for at forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp med at opretholde motivationen for at opretholde oral sundhed. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion som følge af kræftbehandling. Ansøgning om enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud, fx høj-fluorid tandpasta): Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin-relateret gingivahyperplasi i relation til ciclosporin og oral candidose. Anden og nyere biologisk immunterapi tilbydes også som anticancerbehandling, og her skal tandlægen være opmærksom på påvirkning af mundhulens væv, da der endnu er begrænset viden om dette. Der er dog efterhånden stor viden om de alvorlige orale bivirkninger forbundet med check point-inhibitorer, og tandlægen skal være opmærksom på disse, anmelde sicca symptomer og hjælpe med at patienten hurtigt får vejledning på den kræftafdeling denne er tilknyttet. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder...)
Diabetisk fodsår (...60 mg (1 mill. IE) p.o. x 4 evt. suppleret med Dicloxacillin 1 g p.o. x 4. Mikrobiologi Der bør såvidt muligt fremsendes materiale til dyrkning og resistensbestemmlese, væv foretr...)
Gonoré (...Der skal altid laves dyrkning og resistensbestemmelse . Hvis derforeligger analysesvar på evt. samtidig Chlamydia trachomatis infektion, kan der suppleres med Doxycyclin 100 mg p.o. x 2 i 7 dage eller Azithromycin 1 g p.o. som engangsdosis. I 2018 var 40 % af gonokokker i Danmark resistente eller nedsat følsomme over for fluorquinoloner og har dermed en fortsat faldende tendens i forhold til peak på 75 % i 2009, mens 10 % var højresistente over for penicillin. 6 % var resistente eller nedsat følsomme for azithromycin. Ceftriaxon resistente gonokokker er beskrevet i udlandet, men i Danmark er der...)
Meningitis (akut bakteriel) (...der og spinalvæske: 1) skyet eller 2) celletal > 1.000 mill./l, eller 3) protein > 1 g/l og pleocytose og/eller 4) bakterier ved akut mikroskopi. Dexamethason skal ikke gives i tilfælde, hvor adækvat antibiotika behandling i meningitisdoser allerede har været givet i 4 timer. Steroidbehandling må ikke forsinke antibiotikabehandling. Dexamethason er det eneste steroid, hvor derforeligger evidens for effekt af behandling. Det antages, at andre steroider, fx Methylprednisolonsuccinat 40 mg i.v. x 4, i ækvivalent dosering (voksne), vil have samme effekt og bruges, indtil Dexamethason kan skaffes. Steroid kan seponeres, hvis patienten ikke diagnosticeres med akut bakteriel meningitis, eller hvis de påviste bakterier er andre end pneumokokker eller Haemophilus influenzae type B. Hvis patienten har akut purulent meningitis, men det ikke lykkes at påvise ætiologi (fx som følge af forudgående antibiotikabehandling), behandles med Ceftriaxon i 10 dage, hvorimod penicillin kan seponeres efter de første 2 dage ved ingen vækst i bloddyrkning. I en akut situation med usikkerhed om penicillinallergi er behandling med 3. generations cefalosporiner (fx ceftriaxon og ceftazidim) ikke kontraindiceret, da den terapeutiske gevinst, i forhold til alternative regimer uden β-laktamantibiotika, overstiger risikoen for anafylaksi. Dette gælder...)
Gastroenteritis acuta (... resistensundersøgelse foreligger. Ved hjemkomst fra Pakistan og septisk shock anbefales meropenem 1 g i.v. x 3 indtil dyrkning og resistensundersøgelse fore...)
Akut pyelonefritis/urosepsis (.... coli Klebsiella spp. og andre enterobakterier. Kommentarer * Så snart derforeligger mikrobiologi, bør behandlingen justeres og indsnævres i overensstemmels...)
Candida sepsis med kendt ætiologi (...Derefter 100 mg i.v. dgl. eller Caspofungin 70 mg i.v. dag 1 Derefter Caspofungin 50 mg i.v. dgl., dog fortsat 70 mg dgl. ved legemsvægt > 80 kg. Ved fluconazol følsomt isolat Voksne Efter 5* dages echinocandinbehandling Fluconazol i.v. eller p.o.: 12 mg/kg x 1 (oftest 800 mg) første dag, herefter 6-12 mg/kg x 1 (oftest 400-600 mg). * C. parapsilosis er næsten altid fluconazol-følsom. Fluconazol har overordnet bedre aktivitet ved C. parapsilosis end echinocandiner, hvorfor fluconazol foretrækkes, så snart derforeligger følsomhedsbestemmelse. Børn Caspofungin Børn 3 mdr. Caspofungin 70 mg/m 2 i.v. 1. dag (højst 70 mg), derefter 50 mg/m 2 legemsoverflade dgl. (højst 70 mg). eller Børn > 1 md. Anidulafungin 1. døgn: 3 mg/kg i.v. (højst 200 mg). Derefter1,5 mg/kg i.v. (højst 100 mg). Ved fluconazolfølsomt isolat: Børn ≤ 4 uger Fluconazol 25 mg/kg x 1 første dag, herefter 12 mg/kg i.v. x 1. Børn > 4 uger Fluconazol 12 mg/kg i.v. x 1 (højst 400 mg). Ved nedsat nyrefunktion med GFR 80 kg. Børn Caspofungin Børn 3 mdr. 1. døgn Caspofungin 70 mg/m 2 i.v. x 1 Derefter Caspofungin 50 mg/m 2 i.v. x 1 Højst 70 mg pr. dosis. eller Børn > 1 md. Anidulafungin 1. døgn: 3 mg/kg i.v. (højst 200 mg). Derefter 1,5 mg/kg i.v. (højst 100 mg). Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Kommentar Serum-koncentrationen af fluconazol kan måles og bidrage til vurdering af optimal dosering, især ved behov for længerevarende behandling. C. krusei er azolresistent, og C. glabrata er enten resistent eller har nedsat følsomhed for azoler. I udvalgte tilfælde kan højdosis fluconazol eller andre azoler anvendes som efterfølgende oral konsolider...)
Lægemiddelbivirkninger (...der ved normalt anvendte doser af lægemidlet, og reaktioner, som er en følge af medicineringsfejl, forkert brug og misbrug af lægemidlet. Endvidere omfatter lægemiddelbivirkninger utilsigtede og skadelige reaktioner opstået i forbindelse med off-label brug af midlet, dvs. hvis det anvendes til formål, som det ikke er godkendt til, eller hvis det anvendes anderledes, end godkendelsen af lægemidlet tilskriver (se Nyt Om Bivirkninger #8 2012 ). Bivirkninger er et væsentligt klinisk problem og primær årsag til 5-8 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger. Ca. 2 % af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes bivirkninger til medicin (294) . Selvom bivirkninger er en hyppig årsag til lægekontakt, så er forekomsten af alvorlige bivirkninger lav (980) . Klassifikation Lægemiddelbivirkninger kan inddeles i: Type A-bivirkninger skyldes farmakologiske reaktioner på lægemidlet og følger samme farmakodynamiske principper som de tilstræbte virkninger. De er forudsigelige, kræver ingen særlig disposition, er dosisafhængige, hyppige og sjældent alvorlige. Eksempler på type A-bivirkninger er sløvhed og koncentrationsbesvær ved brug af benzodiazepiner, hypokaliæmi ved brug af diuretika og hypoglykæmi ved brug af insulin. Type B-bivirkninger har ikke relation til lægemidlets farmakologiske egenskaber, men skyldes andre reaktioner, fx allergiske manifestationer. De er oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler på type B-bivirkninger er Quinckes ødem, urticaria, agranulocytose og Stevens-Johnsons syndrom. Hvordan opdages bivirkninger? Før markedsføring af et nyt lægemiddel er virkningsmekanismer, metabolisme og toksikologi først undersøgt på forsøgsdyr, senere på et mindre antal frivillige raske forsøgspersoner og til sidst på patienter med den sygdom, lægemidlet er tiltænkt at virke på (fase I-III-forsøg): Fase I er første gang lægemidlet testes på mennesker. Dette gøres typisk på en lille gruppe raske (20-80 personer). I denne fase undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger. I fase I-studier giver man kun forsøgspersonerne en relativt lille del af den mængde, som gives til forsøgsdyr, eftersom effekten på mennesker endnu er helt ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter (20-300), der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod, for at undersøge hvor effektivt det er til at behandle sygdommen i forhold til forskellige doser, samt dets bivirkningsprofil. Fase III udføres på en meget stor gruppe patienter (typisk 300-3.000), der lider af den sygdom, som lægemidlet er rettet imod, for at give en endegyldig vurdering af behandlingens virkning. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre og tidsforbrugende. På basis af fase III-undersøgelsen kan lægemidlet blive godkendt af myndighederne, selvom den måske ikke er tilstrækkeligt egnet til at opdage de sjældne og ekstremt sjældne bivirkninger. Efter godkendelse og markedsføring kan man udføre såkaldte Fase IV -undersøgelser, som typisk gennemføres via registerdata omfattende et meget stort antal individer. Fase IV-undersøgelser er særlig værdifulde til at finde sjældne bivirkninger, som ikke blev opdaget i Fase I-III-forsøgene. De fleste type A-bivirkninger afsløres før markedsføring, og disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning. Derimod vil type B-bivirkninger typisk først afsløres, efter at lægemidlet er kommet på markedet, hvor det bliver anvendt i stor skala. Ca. 3 % af alle nye markedsførte lægemidler bliver efterfølgende afregistreret på grund af alvorlige type B-bivirkninger, som ikke var erkendte ved markedsføringen. Eksempler herpå er COX-2-hæmmeren rofecoxib (Vioxx®), som blev afregistreret på baggrund af en øget risiko for blodpropper samt slankemidlerne sibutramin (Reductil®) og rimonabant (Acomplia®), der blev afregistreret, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fandt, at bivirkningerne vejede tungere end fordelene (førstnævnte pga. øget risiko for hjertetilfælde og sidstnævnte pga. markant risiko for depression). De kliniske afprøvninger, der ligger til grund for registreringen af nye lægemidler, er ikke velegnede til at give omfattende viden om bivirkninger. I kliniske studier er den statistiske styrke til at opdage sjældne bivirkninger ringe, populationen stærkt selekteret og behandlingsvarigheden kort. På tidspunktet for markedsføring er viden om et præparats bivirkninger derfor ofte mangelfuld. Specielt er der sparsom viden om: risici ved langtidsbehandling risici ved behandling af patienter, der er i samtidig behandling med andre lægemidler (polyfarmaci) risici ved behandling af gravide, ældre og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og nyrefunktion risici for sjældne bivirkninger. Derfor er overvågning af nye lægemidler meget vigtig. Etablering af ny viden om bivirkninger afhænger af indberetning fra behandlere og behandlede. Kasuistikker og undersøgelser af lægemidlet, efter at det er kommet i handelen (postmarketing-undersøgelser), udgør væsentlige kilder til erkendelse af nye bivirkninger. Disse studier kan være en del af en Risk Minimization Plan, som kan være en betingelse for godkendelsen fra myndighederne. Der kan være specielle formodede bivirkninger ved lægemidlet, som bør observeres nærmere i et fastsat program, eller som lægerne bør informeres særskilt om. Lægemiddelproducenterne er juridisk forpligtiget til at indsamle og analysere alle spontane indberetninger og litteraturoplysninger om bivirkninger. På grundlag heraf revideres præparatets produktresumé. Indberetning af bivirkninger Pharmacovigilance betyder overvågning af lægemidlers sikkerhed. Denne overvågning omfatter forskellige aktiviteter som at indhente information om, hvor sikre lægemidlerne er at bruge, at identificere og analysere de problemer og bivirkninger, som viser sig i behandlingen, og at udarbejde planer for, hvordan risici kan minimeres. Overvågningen involverer både patienter, læger, lægemiddelindustrien og myndighederne i ind- og udland. Overvågning af lægemidlers sikkerhed i Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark. Det er imidlertid kun en beskeden del af de faktisk forekommende bivirkninger, der indberettes. Man har således vurderet, at 10 % Almindelige: 1-10 % Ikke almindelige: 0,1-1 % Sjældne: 0,01-0,1 % Meget sjældne: < 0,01 % Ikke kendt hyppighed. Man må være opmærksom på den måde, bivirkninger registreres på ved afprøvning af nye lægemidler i randomiserede kliniske undersøgelser. Som regel registreres alle symptomer, og det kan føre til, at bivirkningsfrekvenser overestimeres - fx vil 1 dags hovedpine i et 1-årigt studie blive registreret. Hvis forekomsten er 7 % i den behandlede population og 4 % i placebogruppen, så registreres hyppigheden som 7 %. Af denne grund er der en generel tendens til, at bivirkninger registreres hyppigere for nyere lægemidler end for ældre lægemidler, selv om den reelle bivirkningsrisiko måske er den samme. På Medicin.dk ensrettes bivirkningerne for generika, således at alle præparater med samme indholdsstof og dispenseringsform har samme bivirkningstabel. Det betyder, at der kan opstå diskrepans mellem det enkelte lægemiddel og dets godkendte produktresumé (SPC), da hvert firma udfører egne kliniske forsøg af forskellig størrelse og design og derfor også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte være andre konkurrerende forklaringer på den mistænkte tilstand. Som led i kausalitetsudredningen bør man forsøge at besvare følgende spørgsmål: Har patienten haft symptomet før han/hun tog medicin? Er der en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens start og symptomets opståen? Kan der påvises lægemiddelkoncentrationer over terapeutisk niveau? Har patienten tidligere haft lignende symptom under behandling? Svandt symptomet efter seponering (eller dosisreduktion) af lægemidlet? Genopstod symptomet i forbindelse med ny eksponering for lægemidlet? Kan symptomet påvises objektivt? Hvordan forebygger man bivirkninger? Det kan ikke helt undgås, at patienter udvikler bivirkninger, men en del bivirkninger kan undgås ved omhyggeligt gennemført farmakoterapi, hvor man vurderer den forventede effekt i forhold til den forventede risiko for bivirkninger. Ved mange forebyggende behandlinger er number needed to treat (NNT) så højt, at det kun er en lille brøkdel af de behandlede patienter, som får gavn af behandlingen. Hvis NNT er højere end NNH (number needed to harm) betyder det, at sandsynligheden for at opleve en bivirkning er større end sandsynligheden for at opleve en effekt. Er man i den situation, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man udskriver recepten. Man bør også orientere patienten om, at det er mere sandsynligt, at man får en bivirkning i forbindelse med behandlingen, end at man oplever den tilstræbte effekt. I en dansk undersøgelse fandt man, at omkring halvdelen af bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været undgået, hvis der var blevet taget forholdsregler fra lægens side (739) . En af de vigtigste forudsætninger for at undgå bivirkninger er en god farmakologisk viden og et godt kendskab til de præparater, man anvender. Praktiserende læger håndterer mange forskellige lægemidler inden for en bred vifte af behandlingsprincipper, og det kan være vanskeligt at holde sin viden ajour om bivirkninger ved lægemidler inden for så mange terapeutiske områder. Risikoen er, at man kan komme til at tolke en bivirkning som et nyt symptom, der i sig selv udløser en behandling. Det kan føre til en uhensigtsmæssig polyfarmaci. Det er vist, at risikoen for medicinrelaterede problemer, herunder bivirkninger, er mindre, hvis lægen benytter sig af et begrænset lægemiddelsortiment, som han/hun har et godt kendskab til. Der findes i dag rekommandationslister for lægemidler, både på regionalt og nationalt plan. Læger, der indretter deres sortiment efter en rekommandationsliste, har mulighed for at opnå et større kendskab til de anvendte lægemidler og dermed mindre risiko for at udsætte deres patienter for bivirkninger, der kunne have været undgået. De fleste lægepraksissystemer har indbygget et interaktionsmodul, som reagerer ved udskrivning af medicin, hvor derforeligger en øget risiko for bivirkninger på grund af en lægemiddelinteraktion. Patientforsikringen Erstatning for lægemiddelskader kan søges ved Patienterstatningen . Med oprettelsen af den fælles portal Styrelsen for Patientsikkerhed er der skabt en ny samlet adgang til klager og erstatningssager, der vedrører behandlinger i sundhedsvæsenet. Kontakt Klinisk Farmakologisk Enhed Er du læge eller anden sundhedsprofessionel, og har du brug for klinisk farmakologisk rådgivning, kan du kontakte din regions Klinisk Farmakologiske Enhed. Se oversigt og kontaktinformation til de Klinisk Farmakologiske Enheder...)
Lægemiddelinteraktioner (...derfor forebygges. Muligheden for interaktion udelukker ikke nødvendigvis kombinationsbehandling, når blot der tages passende forholdsregler i form af fx dosisjustering. En given interaktion behøver ikke at optræde hos alle patienter. De interindividuelle variationer kan bl.a. skyldes genetiske faktorer. Langt de fleste lægemiddelinteraktionsstudier er udført med 2 forskellige lægemidler. Den kliniske betydning, når en patient er i behandling med mange lægemidler på én gang, er stort set uafklaret, idet der næsten aldrig foreligger studier med mere end 2 lægemidler. Kontakt Klinisk Farmakologisk Afdeling Er du læge eller anden sundhedsprofessionel, og har du brug for klinisk farmakologisk rådgivning, kan du kontakte din regions klinisk farmakologiske afdeling. Se oversigt og kontaktinformation til de Klinisk Farmakologiske Enheder...)
Personer med svær overvægt (...der ca. 52 % af den voksne befolkning kriterierne for overvægt (Body Mass Index (BMI) = vægt/højde 2 ≥ 25 kg/m 2 ), og knap 19 % opfylder kriterierne for svær overvægt (BMI ≥ 30 kg/m 2 ) (5351) . Overvægt og svær overvægt kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, med bl.a. en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme (5352) , cancer (5353) og type 2-diabetes (6633) . Overvægt, men i særdeleshed svær overvægt, ledsages af fysiologiske forandringer, der kan have betydning for lægemidlers metabolisering i kroppen, og derfor kan farmakologisk behandling af patienter med svær overvægt være kompliceret. Doseres lægemidler ud fra generelle anbefalinger, er der en risiko for underdosering, og øges dosis lineært alene på baggrund af vægt, fås i de fleste tilfælde en overdosering (6634) . Forskelle i lægemidlers metabolisering i kroppen hos patienter med svær overvægt, sammenlignet med patienter med normalvægt, er sjældent blevet undersøgt i kliniske studier. Lægemiddeldosis til personer med svær overvægt må derfor ofte vælges ud fra ekstrapolering af data fra farmakokinetiske studier af personer med normalvægt, kliniske effektparametre og kendskabet til farmakokinetiske grundprincipper. Man må være opmærksom på, at der er stor interindividuel forskel på, hvordan svær overvægt påvirker lægemiddelomsætningen, idet mange faktorer spiller ind. Det gælder bl.a. det enkelte præparats fysisk-kemiske egenskaber, graden af overvægt samt patientens organfunktion og medicinske tilstand (1768) 6634 - Pharmacokinetics of obese adults: Not only an increase in weight . Mål for overvægt Overvægt er en tilstand, hvor mængden af kropsfedt er forøget i en sådan grad, at det kan have negative helbredsmæssige konsekvenser. Definitionen tager udgangspunkt i størrelsen af BMI (vægt/højde 2 ): BMI ≥ 25 kg/m 2 : Moderat overvægt BMI 30-35 kg/m 2 : Svær overvægt grad I BMI 35-40 kg/m 2 : Svær overvægt grad II BMI ≥ 40 kg/m 2 : Svær overvægt grad III (5355) Beregn BMI her: BMI giver ingen direkte information om kroppens fordeling af fedt og muskelmasse. Kroppens idealvægt kan vurderes ud fra Ideal Body Weight (IBW) (1545) : IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Farmakokinetik ved overvægt Størrelsen af fordelingsvolumen er den væsentligste farmakokinetiske faktor, der adskiller personer med svær overvægt fra personer med normalvægt, mens lægemiddelclearance i praksis ikke påvirkes af overvægt. Fordelingsvolumenn Ved svær overvægt er massen af både fedtvæv og ikke-fedtvæv forøget. Massetilvæksten er fordelt på ca. 60 % fedtmasse og 40 % fedtfri masse (1546) . Fordelingsvolumen øges for både lipofile og vandopløselige lægemidler, men da lipofile lægemidler som udgangspunkt har let ved at trænge over i fedtholdigt væv, vil deres fordelingsvolumen derfor ofte være væsentligt mere forøget end de vandopløselige lægemidlers. Metabolisme Generelt er der ikke praktisk klinisk belæg for særlige forholdsregler ved ordination af lægemidler, der overvejende metaboliseres i leveren. Induktion af P450-systemets CYP2E1 er dokumenteret ved overvægt, men enzymet har begrænset betydning for oxidation af lægemidler. Leverens øvrige CYP-systemer kan også induceres i forbindelse med overvægt, hvilket kan føre til højere clearance af lægemidler, som metaboliseres af disse systemer. Metabolisk fedtleversygdom, Metabolic dysfunction-associated fatty liver disease (MAFLD), kan påvirke enzymaktivitet i leveren, men betydningen i praksis er endnu uaflaret. Elimination Den glomerulære filtration (GFR) er øget hos raske overvægtige (1549) . Ved ukompliceret overvægt er der på nuværende tidspunkt ikke videnskabelig grund til at tro, at denne forskel har klinisk betydning for lægemiddeldoseringen. Ved overvægt relaterede sygdomme er sekundært nedsat nyrefunktion derimod mulig. Muligheder for dosis-korrektion ved svær overvægt Kliniske effektparametre Kan dosisjusteringen ske under vejledning af lægemidlets kliniske virkninger, skal man benytte sig af denne mulighed, fx blodtryk ved antihypertensiv behandling og smertelindring ved smertebehandling. Dosisjusteringen kan også ske på grundlag af laboratoriemålinger, fx koagulationsparametre ved antikoagulationsbehandling, blodsukker ved antidiabetisk behandling og kolesterol ved kolesterolsænkende behandling. Styret terapi Ved styret terapi foregår doseringen under vejledning af måling af lægemidlets plasmakoncentration. Styret terapi anvendes i forvejen ved situationer, hvor den farmakokinetiske variation er stor, eller det terapeutiske index er lille, fx antiepileptika, aminoglykosider, lithium, digoxin og antipsykotika. Dosisestimering I situationer, hvor det ikke er muligt at foretage rutinemæssig koncentrationsbestemmelse af et lægemiddel eller evaluere dets effekt ved andre effektparametre, må dosering ske på teoretisk baggrund ud fra kendskab til farmakokinetiske grundprincipper. Når et lægemiddel doseres til en patient med svær overvægt med henblik på at opnå og vedligeholde en given steady-state koncentration ved flergangsdosering, kan man dosere ud fra de almindelige anbefalinger uden at tage hensyn til vægten. Det skyldes, at skønt fordelingsvolumen for et lægemiddel er forøget, og plasmahalveringstiden øges proportionalt hermed, så påvirkes plasmakoncentrationen ved steady-state ikke. Det vil dog tage længere tid (ca. 5 halveringstider), førend steady-state indtræffer. Studier tyder ikke på, at overvægt påvirker et lægemiddels binding til albumin. Hvis lægemidlets peak-koncentration har betydning, kan der være behov for at korrigere dosis efter vægt ved behandling af overvægtige i situationer, hvor et lægemiddel anvendes som éngangsbehandling, eller hvor en vedvarende behandling ønskes indledt med en mætningsdosis. Det skyldes, at et lægemiddels maksimale plasmakoncentration efter indgift mindskes, når fordelingsvolumenet øges. Vægtkorrigeret dosering er beskrevet for lægemidler som antibiotika og lavmolekylære hepariner, men praktiske retningslinjer for øvrige lægemidler eksisterer i mange henseender ikke (se sektion i antibiotikavejledning om Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) ) (909) . Behovet for dosiskorrektion ved svær overvægt er imidlertid ikke entydigt og ikke nødvendigvis påkrævet, hvis lægemidlet har et stort terapeutisk index. Er det terapeutiske index lille, hvilket vil sige, at det optimale plasmakoncentrationsinterval er snævert, så skal dosis tilpasses den enkelte patient. En vejledende dosis kan udregnes ud fra den korrigerede kropsvægt (ABW, adjusted body weight ): ABW = IBW + C x (vægt - IBW) Beregn ABW her: hvor den ideale kropsvægt (IBW) tillægges en procentdel af den ekstra kropvægt (vægt - IBW), som formodes at bidrage med forøgelsen i fordelingsvolumen. C er en korrektionsfaktor, der repræsenterer fraktionen af den tillagte ekstra kropsvægt, og sættes til 0,4 for hydrofile lægemidler med lille fordelingsvolumen og 0,6 for lipofile lægemidler med stort fordelingsvolumen. Størrelsen af C er fastsat ud fra farmakokinetiske studier af de hydrofile aminoglykosider (1546) . Derforeligger imidlertid endnu ikke studier, der...)
Bakteriel sepsis (...Empirisk behandling ved ukendt fokus Anbefalet behandling Voksne 1. Ampicillin 2 g i.v. x 4 i kombinatio...)
Antibiotikavejledning - generelt (...der typisk ses i almen praksis, og de, der typisk ses på sygehus. Formålet med vejledningen er først og fremmest at opstille retningslinjer for den initiale antibiotiske behandling, før mikrobiologisk diagnostik og følsomhedsbestemmelse foreligger. Resultatet af de mikrobiologiske undersøgelser er vejledende for den fortsatte antibiotiske behandling. Rationel anvendelse af antibiotika forudsætter, at lægen har en begrundet mistanke om, at patientens tilstand skyldes en bakteriel infektion. Undertiden er det kliniske billede tilstrækkeligt, men ofte er der behov for, at mistanken styrkes gennem fx mikrobiologisk diagnostik og/eller måling af inflammationsparametre. Ved en række infektioner er der spontan helbredelse, hvor antibiotika ikke forkorter sygdomsperioden, eller hvor anvendelsen af antibiotika ikke er nødvendig for at forhindre, at der opstår komplikationer til infektionen. Mikrobiologisk diagnostik Antibiotisk behandling forudsætter ideelt mikrobiologisk diagnostik med henblik på at identificere den kausale mikroorganisme. I almen praksis stilles diagnosen i de fleste tilfælde ud fra det kliniske billede, evt. understøttet af point-of-care-tests (patientnære analyser) til måling af CRP, påvisning af Streptococcus pyogenes (gr. A) i svælget eller mikroskopi/dyrkning af urin/vaginalsekret udført i lægepraksis. De klinisk mikrobiologiske afdelinger tilbyder generel mikrobiologisk diagnostik til almen praksis, og laboratoriernes øgede anvendelse af molekylærbiologiske tests med korte svartider giver også almen praksis større mulighed for at kvalificere den kliniske diagnose. På sygehuse bør der ved mistanke om en bakteriel infektion altid foretages relevant mikrobiologisk diagnostik. Hos den akut syge og systemisk påvirkede patient kan resultatet af mikrobiologisk diagnostik ikke afventes. Her er det livreddende at starte bredspektret antibiotikabehandling så hurtigt som muligt (inden for få timer). Antibiotikaresistensproblemer I Danmark er forbruget af bredspektrede antibiotika stigende (se DANMAP ). Sideløbende med denne stigning i forbruget ses en øget forekomst af antibiotikaresistens såvel i praksis som på hospitaler. Specielt har anvendelsen af bredspektrede stoffer som cefalosporiner , fluorquinoloner og carbapenemer vist sig at fremme forekomsten af fx Clostridiodes difficile , ESBL- og CPO-producerende enterobakterier (tarmbakterier med resistens over for en lang række β-laktamantibiotika og ofte også over for fluorquinoloner og aminoglykosider) og vancomycin resistente enterokokker. Tilbageholdenhed med anvendelse af disse bredspektrede stoffer må derfor anbefales. Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledning til landets læger med specifikt krav om at begrænse anvendelsen af cefalosporiner , carbapenemer og fluorquinoloner (se afsnittene om carbapenemer ), cefalosporiner og fluorquinoloner samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika . Almen praksis står for ca. 75 % af antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark. Flere undersøgelser har vist, at brugen af vent og se-recepter i almen praksis nedsætter forbruget af antibiotika, uden at det påvirker patienternes sygdomsforløb negativt. Vent og se - recepten kan anbefales i de kliniske situationer, hvor man ikke umiddelbart hverken kan be- eller afkræfte behovet for antibiotika, og hvor det derfor bliver varighed og intensitet af patientens symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er indiceret. Det gælder fx ved akut otitis media hos børn > 2 år og ved akut rhinosinuitis. Recepterne anføres tidsbegrænsning for indløsning, fx 8 dage. Farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD) Antibiotikas aktivitet in vitro bestemmes ved den mindste hæmmende koncentration, MIC. Et antibiotikums effekt in vivo afhænger af, om dets koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette forhold: Fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik samt farmakodynamik (dvs. den teoretiske sammenhæng mellem dosering og virkning). Kendskab til et antibiotikums farmakokinetiske egenskaber er nødvendigt for at kunne dosere det korrekt. Stoffets mulige optagelse efter oral dosering, fordelingen i vævsvæskerne, udskillelseshastigheden, fx målt ved plasmahalveringstiden, er alle afgørende for effekten. Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Dosering og administration Den initiale dosering for voksne er angivet for en person på ca. 70 kg. Doser og hyppighed er baseret på de data, der fremgår af tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Hvor det er relevant, er anført børnedoser. Børnedoser beregnes ud fra legemsvægt. Dosis pr. kg legemsvægt er ofte højere end for voksne. Beregnet total børnedosis hos andre end spædbørn skal på vægtbasis være på niveau med voksendosis. Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) Overvægt medfører en signifikant forhøjet risiko for underbehandling ved infektioner, idet en standarddosis af et antibiotikum ikke giver sufficiente koncentrationer. Det er ofte størrelsen af dosis, der bør øges, hvorimod doseringsintervallet kan være som hos personer med normalvægt. Beregn BMI her: Korrigeret vægt (ABW) bestemmes ved at måle patientens aktuelle vægt og udregne idealvægten (IBW): IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Beregn ABW her: For β-laktamer og glykopeptider: ABW = IBW + 0,3 x (aktuel vægt - IBW). For aminoglykosider: ABW = IBW + 0,4 x (aktuel vægt - IBW). For fluorquinoloner og azoler: ABW = IBW + 0,5 x (aktuel vægt - IBW). Hydrofile antibiotika: Fx β-laktamer, aminoglykosider og glycopeptider. Lipofile antibiotika: Fx fluorquinoloner og makrolider. Dosis gives svarende til udregnet ABW. ABW Dosis Fx Ampicillin Fx Piperacillin/tazobactam* 50-80 kg Normal dosering* 2 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i.v. x 3-4 80-100 kg 125 % af normal dosering 2,5 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i v. x 4 100-120 kg 150 % af normal dosering 3 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 3 > 120 kg 200 % af normal dosering 4 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 4 * Ved septisk shock, svær pneumoni og ved Pseudomonas-infektioner gives 4 g/0,5 g i.v. x 4 til normalvægtige. Eksempel: En mand med højde på 187 cm har IBW på 83 kg og aktuel vægt på 100 kg, og han har følgende ABW for β-laktamer: ABW = 83 kg + 0,3 x (100 kg - 83 kg) = 88 kg Der skal således ved behandling med fx piperacillin/tazobactam doseres med 125 % af normal dosering, dvs. 4 g/0,5 g i v. x 4. Der dosisjusteres normalt ikke for vægt hos voksne for metronidazol, moxifloxacin og linezolid. For aminoglykosider og vancomycin anbefales plasma-koncentrationsmåling. Plasma-koncentrationsmåling kan være relevant for andre antibiotika ved behandling af personer med svær overvægt og tvivl om korrekt dosis, fx ved længerevarende behandling og utilfredsstillende klinisk effekt. Oral indgift kan anvendes ved langt de fleste, ikke-livstruende infektioner. Hos den akut syge og medtagne patient kan absorptionen være utilstrækkelig pga. mave-tarmpåvirkning, så oral behandling frarådes. Parenteral indgift anvendes især til sygehusindlagte patienter med akutte, livstruende infektioner. Indgives almindeligvis intravenøst. Intramuskulær indgift bør begrænses mest muligt pga. risiko for vævsnekroser, fx ved behandling med β-laktam-antibiotika. Parenteral administration kan ændres til et relevant oralt antibiotikum, så snart der er stabil klinisk fremgang. Det skal dog sikres, at det valgte orale antibiotikum har en høj biotilgængelighed. Fx kan metronidazol efter den initiale parenterale behandling med fordel gives oralt eller rektalt, idet der opnås tilstrækkelige koncentrationer herved, mens dette ikke er tilfældet for fx cefuroxim , hvor biotilgængeligheden er lav. Lokal anvendelse bruges ved øjen- og øreinfektioner samt visse behandlingskrævende hudinfektioner som fx børnesår. Lokal anvendelse bør herudover undgås, idet risikoen for overfølsomhed og resistensudvikling er stor. Specielt for makrolidpræparater Roxithromycin anbefales ved oral behandling hos voksne og unge med legemsvægt over 40 kg. Clarithromycin findes både som oral suspension (til børn), tabletter og som parenteralt præparat. Azithromycin er nemt for patienten at tage pga. de få doser, men derforeligger videnskabelig evidens for, at azithromycin øger risikoen for resistensudvikling mere end clarithromycin. Azithromycin er førstevalg ved pneumoni forårsaget af Legionella pneumophila . Rationale: In vitro og dyreforsøg har vist ringere effekt af andre makrolider til behandling af L. pneumophila (6591) (6592) . For øvrige indikationer vurderes den kliniske effekt af de forskellige makrolider ligeværdig (6593) . På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin dog fravælges ved ekstracellulære infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag. Overvej interaktioner ved brug af makrolid Rationale: Interaktioner er især beskrevet for clarithromycin (via hæmning af CYP3A4), i mindre grad for azithromycin og mindst for roxithromycin. Dette kan for en del patienter begrænse muligheden for anvendelse af clarithromycin. Ved interaktion for clarithromycin i.v. anbefales azithromycin i.v. (6594) . Overvej risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved brug af makrolid Rationale: Ud fra observationelle data har der været en vis frygt for kardiovaskulære bivirkninger ved clarithromycin, hvilket svækkes af nyere metaanalyser af to RCT fra 2019 og 2023 (6594) (6595) . Når man blandede observationelle data med data fra RCT’er var der en øget og lige forekomst af ventrikulær arytmi og pludselig hjertedød ved både clarithromycin og azithromycin, samt flere tilfælde af myokardieinfarkt og kardiovaskulært betinget død ved azithromycin. All-cause mortaliteten blev ikke påvirket af makrolidbehandling (6596) . Overvej risiko for resistensudvikling Rationale: Derforeligger flest kliniske data på azithromycin og clarithromycin. Generelt øger makrolider risikoen for resistensudvikling under behandling signifikant, især for streptokokker og M. pneumoniae (6594) (6597) . Azithromycin ser ud til at forårsage mere resistens end clarithromycin, i luftvejspatogener, i bakterier på hud- og slimhindeflora inkl. i vagina og i gastro-intestinal-kanalen (6598) (5602) . Mekanismen synes velbelyst af bl.a. den lange halveringstid og høje intracellulær koncentration, som efterlader subinhibitoriske koncentrationer ekstracellulært i diverse væv. Et epidemiologisk canadisk studie med registrering over 7 år viste, at makrolidresistens i pneumokokker var høj i geografiske områder, hvor azithromycin blev anvendt sammenlignet med lav makrolidresistens, hvor man anvendte clarithromycin. Herhjemme registreredes en prompte stigning i makrolidresistens hos pneumokokker i forbindelse med kortvarig øget brug af makrolider ifm. Mycoplasma pneumoniae udbrud. Stigning i makrolidresistens syntes især at have været relateret til øget forbrug af azithromycin. Makrolidresistens i hæmolytiske streptokokker gruppe A er i stigning og er også høj i hæmolytiske streptokokker gruppe B og C. Yderligere resistensudvikling indebærer risiko for behandlingssvigt, fx ved behandling af erysipelas og tonsillitis acuta med makrolider. Den ugunstige effekt er langvarig. I en sammenligning mellem clarithromycin og azithromycin kunne øgede resistensrater efter behandling påvises i 6 uger hos hhv. 17 % og 85 % af behandlede børn. Se omtalen i de enkelte præparatbeskrivelser. Specielt for quinoloner Indikationsområder for fluorquinolon-antibiotika er skærpet pga. risiko for invaliderende, langvarige og potentielt irreversible bivirkninger. Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation (DHPC) må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner således ikke ordineres til: behandling af infektioner, som er lette eller selvbegrænsende, fx akut tonsillitis og akut bronchitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk bronchitis og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til disse infektioner, ikke anses for at være hensigtsmæssige. Særlig forsigtighed skal udvises hos ældre patienter, patienter med nedsat nyrefunktion, transplanterede organer samt patienter, der samtidigt behandles med kortikosteroider. Skift fra intravenøs til oral antibiotikabehandling Der kan typisk overgås til p.o. behandling, hvis tilstanden er bedre klinisk og para-klinisk med faldende CRP, faldende temperatur, stabil respiratorisk tilstand, normalt fungerende gastro-intestinal funktion og ikke-påvirket CNS-funktion. Generelt ses en tendens til at behandle med i.v. antibiotika i længere tid end nødvendigt, hvor patienten har kunnet overgå til p.o. behandling. At skifte fra i.v. til p.o. behandling har flere gevinster, bl.a.: Risiko for kateterrelaterede infektioner reduceres, når den intravenøse adgang fjernes. Patienten kan hurtigere udskrives fra hospitalet. Større patienttilfredshed, når patienten selv kan tage sin medicin. Sygeplejersker sparer tid med dispensering af p.o. fremfor i.v. Økonomisk gevinst ved, at p.o. antibiotika er billigere end i.v. antibiotika. Behandlingens varighed (i.v. + p.o.) Generelt gælder, at behandling med antibiotika bør fortsætte, indtil der er tilfredsstillende klinisk og paraklinisk respons. Klinisk dokumentation for behandlingsvarighed savnes ofte, men for følgende udvalgte infektioner anbefales til voksne: Luftveje Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, let (CURB65 0-2 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, moderat-svær (CURB65 3-5 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, svær (CURB65: 3-5 og iltkrav >4 liter/min): 5 dage Pneumokok pneumoni: 5-7 dage afhængig af ovenstående sværhedsgrad Mycoplasma pneumoniae , Chlamydia pneumoniae og Chlamydia psittaci pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad (ved azithromycin 3-5 dage) Legionella pneumophila pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad ved azithromycin KOL i akut eksacerbation: 5 dage Akut tonsillitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Akut rhinosinuitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7-10 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Urinveje Ukompliceret cystitis: 3 dage Komplicereret cystitis: 5 dage Akut pyelonefritis ved p.o. behandling i almen praksis: 7-10 dage (hos børn 10 dage). Børn behandles i hospitalsregi. Akut pyelonefritis ved initial i.v. behandling: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring Urosepsis: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring. Hud og bløddele Erythema migrans: 10 dage Dybe bidsår, profylakse: 3 dage (i.v. ikke indiceret) Dybe bidsår, etableret infektion: 10 dage. Bevægeapparatet Osteomyelitis acuta og purulent artritis: 6 uger hos voksne. Særligt om antibiotisk behandling af børn Antibiotikas farmakokinetik og virkninger/bivirkninger er kun undtagelsesvist undersøgt specifikt for børn. Generelt gælderder, at absorption fra den gastro-intestinale kanal er nedsat og præget af variabilitet, specielt i neonatalperioden. Nyrefunktionen er stærkt nedsat ved fødslen, særligt hos præmature; men den glomerulære filtrationshastighed og den aktive tubulære sekretion modnes i løbet af første leveår. Leverfunktionen målt ved lægemiddelmetaboliserende enzymer er øget i barneårene undtagen i neonatalperioden. Derfor skal børn efter neonatalperioden typisk have en relativt større dosis end voksne. Ved beregning af vægtjusteret dosis til børn bør den totale dosis ikke være højere end den angivne voksendosis. Se endvidere Børn . Vurderingsværktøjer Se Vurderingsværktøjer til voksne . Nedsat nyrefunktion Doserne angiver normale vedligeholdelsesdoser for normalvægtige voksne. Glomerulærfiltration rate, GFR: Let nedsat nyrefunktion: GFR 60-89 ml/min. Let/moderat - moderat/svært nedsat nyrefunktion og ved kontinuerlig dialyse: GFR 15-59 ml/min. Svært nedsat nyrefunktion og ved anuri uden dialyse: GFR 30 ml/min: 750 mg p.o. hver 8. time 750 mg p.o. hver 24. time Amoxicillin / Clavulansyre 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 12. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 24. time Azithromycin 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Aztreonam / Avibactam 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 1,5/0,5 g i.v. hver 6. time 1,35/0,45 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 til ≤ 50 ml/min: 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 0,75/0,25 g i.v. hver 6. time. Normal dosis ved GFR > 50 ml/min 1/0,33 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 12. time* Cefepim / Enmetazobactam 2 g/0,5 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 12 time Cefiderocol 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 1,5 g i.v. hver 8. time 0,75 g i.v. hver 12. time Ceftazidim 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time 2 g i.v. hver 24. time Ceftobiprol *** 500 mg i.v. hver 8. time 250-500 mg i.v. hver 12. time 250 mg i.v. hver 12. time Ceftriaxon 2 g i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Cefuroxim 1,5 g i.v. hver 8. time 1,5 g i.v. hver 12. time. 1,5 g i.v. hver 24. time Ciprofloxacin 400 mg i.v. hver 12. time Normal dosis 200 mg i.v. hver 12. time 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 250 mg p.o. hver 12. time Clarithromycin 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Clindamycin 600 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Cloxacillin 1 g i.v./p.o. hver 6. time Normal dosis Normal dosis 2 g i.v. hver 6. time 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time Colistimethatnatrium 4,5 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 24. time Doxycyclin 100 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Ertapenem 1-2 g i.v. hver 24. time 500 mg i.v. hver 24. time 250 mg i.v. hver 24. time Fosfomycin **** 12-24 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus 6-12 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus Ikke undersøgt Fusidin 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Gentamicin 5 mg/kg i.v. hver 24. time Doseres efter serumkoncentration Doseres efter serumkoncentration Levofloxacin 500 mg p.o hver 12. - 24. time Initialdosis 500 mg. Herefter højst 250 mg i døgnet Bør ikke anvendes Linezolid 600 mg i.v./p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Metronidazol 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis 250 mg i.v./p.o. hver 8. time 1 g rektalt hver 12. time Normal dosis 1 g rektalt hver 24. time Mecillinam / Pivmecillinam 1 g i.v./400 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Meropenem 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time 1 g i.v. hver 24. time 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time Moxifloxacin 400 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Benzylpenicillin Phenoxymethylpenicillin 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 6. time 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 8. time 1 mill. IE i.v./p.o. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 4. time 2 mill. IE i.v. hver 4. time 1 mill. IE i.v. hver 4. time 5 mill. IE i.v. hver 6. time 5 mill. IE i.v. hver 8. time 2 mill. IE i.v. hver 8. time Piperacillin / Tazobactam 4,0 g/0,5 g i.v. hver 6-8. time 4,0 g/0,5 g i.v. hver 12. time 4,0 g/0,5 g i.v. hver 24. time Pivampicillin 500 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Rifampicin 600 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Roxithromycin 150 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Sulfamethizol 1 g p.o. hver 12. time. Normal dosis 1 g p.o. hver 24. time Vancomycin 15-20 mg/kg i.v. hver 8.-12. time. Højst 2 g pr. dosis Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration 15 mg/kg i.v. hver 12.-24. time. Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration 15 mg/kg i.v. som initial dosis. Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration Antivirale midler og antimykotika til systemisk brug Aciclovir i.v. (ved alvorlige infektioner som herpes encephalitis) 10 mg/kg i.v. hver 8. time 10 mg/kg i.v. hver 12. time 5 mg/kg i.v. hver 24. time Valaciclovir p.o. 1 g p.o. hver 8. time 0,5 g p.o. hver 8. time 0,5 g p.o. hver 24. time Amphotericin B (liposomal) 3 mg/kg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Amphotericin B 0,25-1 mg/kg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Anidulafungin 100 mg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Caspofungin 50 mg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Fluconazol 400 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis 200-400 mg i.v./p.o. hver 24. time Posaconazol p.o. 300 mg p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Voriconazol 200 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis 200 mg i.v. hver 14. time Bør ikke anvendes i.v. Bør ikke anvendes i.v. * Dosering ved intermitterende hæmodialyse (IHD): Hvis der gives kun én dosis pr. døgn, gives denne umiddelbart efter dialyse på dialysedage. Gives der to eller flere doser pr. døgn, gives anden eller tredje dosis umiddelbart efter dialyse. ** Aztreonam-avibactam må ikke anvendes ved GFR ≤ 15 ml/min, medmindre der iværksættes hæmodialyse eller en anden form for renal erstatningsterapi. *** Ceftobiprol: Se yderligere information i præparatbeskrivelsen; Zevtera . **** Fosfomycin oralt er udgået juni 2025. Ved let-moderat nedsat nyrefunktion (GFR 50-90 ml/min.) anvendes normal dosis. Gentamicin og vancomycin doseres efter serumkoncentration. Nedsat leverfunktion og yderligere information ved nedsat nyrefunktion Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik og de enkelte præparatbeskrivelser. Antibiotika virker ikke altid! Klinisk effekt af antibiotika vil ofte vise sig inden for det første døgn, men effekten kan indtræde op til 3 døgn senere. Hvis der ikke har været klinisk effekt inden for 1-3 døgn, kan det skyldes, at det ikke er en bakteriel infektion at infektionen kan være forårsaget af en bakterie, hvor det valgte antibiotikum enten ikke virker på den pågældende mikroorganisme eller ikke virker i den givne dosis at antibiotisk behandling alene ikke er tilstrækkelig til, at infektionen kan saneres, fx ved abscesser, hvor drænage er nødvendig at der...)
Klassifikation - amningstekster (...der amning er lægemidlerne i Medicin.dk klassificeret efter følgende principper: Må ikke anvendes Denne overskrift anvendes, hvis et af følgende kriterier er opfyldt: lægemidlets egenskaber giver grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning der er evidens for uønsket neonatal påvirkning RVD ( relative vægtjusterede dosis ) er > 10 %. Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data Denne overskrift anvendes, hvis et af følgende kriterier er opfyldt: der er ikke tilstrækkelige data til at estimere RVD RVD er over 5 % men mindre end 10 %, uden at derforeligger data, der tyder på fravær af neonatal påvirkning. Må kun anvendes under visse forudsætninger Denne overskrift anvendes, hvis der er specifikke forbehold, der skal iagttages - typisk vedrørende præmaturitet, dosis, behandlingsvarighed eller skærpet opmærksomhed på bivirkninger hos det ammede barn. Kan om nødvendigt anvendes Denne overskrift anvendes, hvis ét af tre nedenstående sæt af kriterier er opfyldt: 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Derforeligger ikke data, der tyder på neonatal påvirkning, 3. RVD er maksimalt 5 %, 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Derforeligger data, der tyder på fravær af neonatal påvirkning, 3. RVD er maksimalt 10 %, 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Den systemiske absorption er minimal. Ikke relevant Denne overskrift anvendes, hvis amning skønnes irrelevant i forhold til lægemidlets indikationsområde og praktiske anvendelse. I visse tilfælde vil lægemidler med en høj RVD få en klassifikation som Må kun anvendes under visse forudsætninger i stedet for Må ikke anvendes. Det vil typisk være i tilfælde, hvor derforeligger betydelige mængder af kliniske data, som sandsynliggør, at klinisk betydende påvirkning af barnet er usandsynligt, fx lamotrigin. Overskriften efterfølges i nogle tilfælde af en uddybende brødtekst. Her resumeres kort den kendte viden om lægemidlet, RVD og eventuel yderligere specifik information. Læs evt. yder...)
Hestekastanjefrø (...der i in vitro -undersøgelser kan nedsætte aktiviteten af enzymerne elastase og hyaluronidase. Begge enzymer medvirker til at nedbryde proteoglykaner i kapillærendotelet og i ekstravaskulær matrix med øget væskeudsivning og væskeophobning til følge. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af hævelser, tyngdefølelse, kløe, nattekramper og uro i benene. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Hestekastanjefrø er afprøvet i en række randomiserede undersøgelser over for placebo og anden aktiv behandling (hydroxyethylrutosider) ved kronisk venøs insufficiens (5844) (2126) 6721 - Horse chestnut - eficacy and safety in chronic venous insufficiency: an overview 6722 - Comparative Efficacy and Safety of a Horse Chestnut Formulation vs. Diosmin-Hesperidin in Chronic Venous Insufficiency: Randomized Double-Blind Trial . I disse undersøgelser reducerede hestekastanjefrø læg- og ankelomkreds samt de subjektive symptomer (smerter, kløe, træthedsfølelse og spænding) signifikant bedre end placebo og af samme størrelsesorden som anden aktiv behandling, fx støttestrømpe. Effektiv oral dosis er 600-900 mg standardiseret ekstrakt svarende til 100-150 mg aescin dgl. fordelt på 2 doser. Bivirkninger Bivirkninger omfatter mave-tarmgener, svimmelhed, hovedpine og kløe. Hyppigheden af disse kan ikke oplyses, da der ikke foreligger systematisk undersøgelse heraf. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager hestekastanjefrø i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Aesculaforce forte på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder...)
Passionsblomst (...Derforeligger i dag to randomiserede, placebo-kontrollerede, dobbelt-blinde undersøgelser af passionsblomst samt tre større oversigtsartikler. Der synes at være nogenlunde grundlag for at mene, at ekstrakter af passionsblomst kan have en gavnlig effekt på lettere søvnforstyrrelser, da to placebo-kontrollerede undersøgelser viser bedre søvnkvalitet og længere søvnperiode under behandling med ekstrakt fra passionsblomst (6496) (6497) . Den ene af undersøgelserne (6496) fokuserer også på stress og viser, at ekstrakt af passionsblomst i et vist omfang kan dæmpe stress. De tre oversigtsartikler fokuserer overvejende på lettere angst og udtaler sig med varierende forbehold (6498) (6499) (2138) , men udelukker dog ikke, at passionsblomst i visse tilfælde kan have en vis effekt på lettere angst, om end det ikke kan vises i alle kliniske studier. Der er skepsis hvad angår ekstraktionsmetoderne - ekstrakter fra passionsblomst er ikke nødvendigvis ens hvad angår indholdet af aktive stoffer (6500) . Bivirkninger Bivirkninger er meget sjældne. Kan være kvalme og mild allergisk reaktion. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager passionsblomst i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Se også præparatbeskrivelse af Sedix® Forte på Medicin.dk. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes der en database, der indeholder...)
Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...der rejsen eller efter hjemkomsten. Sygdomsrisiko Ud fra rejsens karakter og varighed kan risikoen for at pådrage sig sygdom groft inddeles i fire grupper. Risikoen er generelt mindst ved korttidsrejse til storbyer (fx forretningsrejser) moderat ved arrangeret turistrejse af nogle ugers varighed med dagudflugter højere ved individuel rejse af måneders varighed højest ved langvarig individuel rejse eller udstationering samt for indvandrere på familiebesøg. InformationskilderDer findes flere internetkilder, hvorfra dagsaktuelle anbefalinger kan hentes. Som eksempler kan nævnes Statens Serum Institut: Rejser og smitsomme sygdomme og Travelers' Health . En god kilde til information er EPI-NYT , der udgives af Statens Serum Institut. En gang om året bringes en opdatering af Vaccinationsforslag ved udlandsrejse, og løbende redegøres for aktuelle sygdomsudbrud samt særlige vaccinationsforslag og andre råd til rejsende. Rådene er opdelt, så de dækker alt fra forretningsrejse i storby til rygsæksrejser af længere tids varighed. EPI-NYT er primært målrettet sundhedspersoner, men mange almindelige brugere kan også med fordel søge oplysninger i EPI-NYT og efterfølgende drøfte det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt til lokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt ved vedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved rejser til Schengenlande, det kan fås på apoteket. Undersøgelse af den rejsende efter hjemkomst De fleste infektioner vil vise sig under rejsen eller inden for den første uge efter hjemkomst. Sygdomme med længere inkubationstid, fx malaria , giardiasis, amøbiasis, virushepatitis og tuberkulose , kan begynde uger eller måneder efter hjemkomst. Hvis man er uden sygdomstegn efter hjemkomsten, så har man sædvanligvis ikke udbytte af rutinemæssig helbredsundersøgelse efter hjemkomst, medmindre derforeligger særlig eksposition, fx for seksuelt overførte sygdomme (inkl. HIV og hepatitis B). For langtidsrejsende, udstationerede og korttidsrejsende med særligt risikofyldte ophold er det rimeligt, at de får en almindelig objektiv undersøgelse suppleret med undersøgelse af fæces for parasitter, urinstix for blod (schistosomiasis), bestemmelse af leukocyttal og differentialtælling, leverblodprøver, eosinofiltælling, samt undersøgelse for HIV og hepatitis. Hvis der...)
Naturlægemidler (...derforeligger en gennemgang af den vigtigste faglitteratur, der viser, at den foreslåede indikation er velkendt og velbeskrevet. Dette krav behøver ikke at omfatte klinisk kontrollerede undersøgelser. Flere naturlægemidler har aldrig været afprøvet i klinisk kontrollerede undersøgelser, hvorfor deres plads i sygdomsbehandlingen er usikker. Ved godkendelse får hvert naturlægemiddel et nummer (MT-nummer), der skal stå på etiketten. Mange af de registrerede naturlægemidler er kombinationsprodukter (indeholdende flere droger). I de enkelte underafsnit følger en nærmere beskrivelse af de registrerede naturlægemidler, for kombinationspræparaterne med udgangspunkt i formodentligt aktiv droge. To kombinationspræparater indeholder adskillige plantedroger ( Padma® 28 og Sinova, Sinupret, Sinux ) og omtales derfor underderes produktnavn. Naturlægemidler kan - trods deres tillidsvækkende navn - medføre bivirkninger, undertiden er alvorlige bivirkninger beskrevet (4546) , ligesom man må være opmærksom på, at interaktioner med almindelige lægemidler også kan forekomme (4544) (4545) . Lægen bør derfor ved evaluering af lægemidler altid spørge til brug af naturlægemidler. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede naturlægemidler, se Produktresumé - naturlægemidler . Graviditet og amning Der er ikke nogen af de godkendte naturlægemidler, hvor derforeligger videnskabelige data i et omfang, som kan bruges til at vurdere sikkerheden ved anvendelse under graviditet eller amning. Formentligt er en eventuel risiko beskeden i de allerfleste tilfælde, alene vurderet ud fra mængden af de formodet aktive stoffer i naturlægemidlerne. Dette kan man imidlertid ikke lægge til grund for en egentlig sikkerhedsvurdering og rådgivning om anvendelsen. Man skal til dette formål have et betydeligt antal videnskabeligt dokumenterede observationer af gravide, som har indtaget lægemidlet og udfaldet af denne graviditet i forhold til misdannelser, spontanaborter, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Disse data findes ikke. I forhold til amning skal man have målinger af de formodet aktive stoffer i modermælken, og sådanne findes heller ikke. Du vil derfor se, at Medicin.dk fraråder anvendelser af næsten alle naturlægemidler under graviditet og amning. Nogle naturlægemidler må, af forskellige grunde som vil fremgå, ikke anvendes under...)
Doseringsforslag (...der ikke lider af anden sygdom eller er under indflydelse af andre lægemidler, der kan have interaktion med det pågældende middel. Doseringen til en given patient bør altid fastlægges ud fra en konkret faglig vurdering. Doseringsforslaget er udarbejdet på grundlag af Lægemiddelstyrelsens/EMAs produktresumeer og klinisk litteratur. Forslaget kan efter forfatterens og redaktionens vurdering være mere forenklet og i enkelte tilfælde afvigende i forhold til firmaets oplysninger. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved fx nedsat lever- og nyrefunktion eller patienter med overvægt. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittene: Nedsat leverfunktion , Nedsat nyrefunktion og Personer med svær overvægt . Dosis til ældre eller evt. forsigtighedsregler er angivet, hvor derforeligger konkrete oplysninger herom. Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn vedrørende dosering af lægemidler til børn. Hvis et præparat er uegnet til anvendelse til børn under en vis alder, eller der...)
Pneumoni (...dering af patienter i henhold til CURB-65 CURB-65 score Point Confusion 1 Uræmi (carbamid ≥ 7 mmol/l) 1 Respirationsfrekvens > 30/min. 1 Blodtryk (diastolisk ≤ 60 mmHg eller systolisk 4 liter/min) Piperacillin / Tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 4 i kombination med Clarithromycin * 500 mg i.v. x 2 i 2 dage Clarithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 2. dag (medmindre derforeligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). Ved overgang til oral behandling (og fortsat ukendt ætiologi) anvendes phenoxymethylpenicillin 2 mill. IE p.o. hver 6. time i kombination med roxithromycin 150 mg p.o. hver 12. time. Antibiotika i 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet. Ved penicillinallergi Cefuroxim ** 1,5 g i.v. x 3 i kombination med Clarithromycin * 500 mg i.v. x 2 i 2 dag. Clarithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 2. dag (medmindre derforeligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). Ved overgang til oral behandling (og fortsat ukendt ætiologi) anbefales monoterapi med roxithromycin 150 mg p.o. hver 12. time. Antibiotika i 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet. Børn (svær pneumoni) Amoxicillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser***. eller Benzylpenicillin 100 mg (0,17 mill. IE)/kg/døgn i.v. fordelt på 3 doser. Ved penicillinallergi Børn Cefuroxim ** 100 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. eller Clarithromycin * 15 mg/kg i.v. fordelt på 2 doser. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Ved interaktion/kontraindikation for clarithromycin anvendes hos voksne azithromycin 500 mg i.v. som engangsdosis. Azithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 1. døgn (medmindre derforeligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). ** Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. *** Ved let pneumoni kan behandlingsvarighed på 5 dage anvendes, hvis barnet er blevet rask, jf. (5699) . Mikrobiologi Hyppigt: Pneumokokker Mycoplasma pneumoniae (kun i epidemitider) Undertiden: Haemophilus influenzae Chlamydia pneumoniae Sjældent: Legionella pneumophila Staphylococcus aureus Hæmolytiske streptokokker Hos børn 1 måned Piperacillin / Tazobactam 300 mg/37,5 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser, evt. 400 mg/50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser (højst 12 g/1,5 g). Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3. Ved overgang til oral behandling (og fortsat ukendt ætiologi) anbefales Moxifloxacin 400 mg p.o. x 1 Antibiotika i 7 dage. Børn Cefuroxim * 100 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Svær sygehuserhvervet pneumoni (iltkrav over 4 liter/min) Voksne Piperacillin / Tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 4 i kombination med Clarithromycin * 500 mg i.v. x 2 i 2 dage. Clarithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 2. dag (medmindre derforeligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). Ved overgang til oral behandling gives om muligt efter dyrkningssvar. Antibiotika i 7 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet. Ved penicillinallergi Voksne Meropenem ** 1 g i.v. x 3 i kombination med Clarithromycin * 500 mg i.v. x 2 i 2 dage Clarithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 2. dag (medmindre derforeligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). Ved overgang til oral behandling gives om muligt efter dyrkningssvar. Antibiotika i 7 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Ved interaktion/kontraindikation for clarithromycin anvendes hos voksne azithromycin 500 mg i.v. som engangsdosis. Azithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 1. døgn (medmindre derforeligger...)
Udleveringsbestemmelser (...der 'Udlevering' i feltet Pakninger, priser, tilskud og udlevering nederst i præparatbeskrivelsen ved brug af flg. forkortelser: (A) - Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen. (AP4) - Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler , §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §22. (AP4BG) - Må kun udleveres til sygehuse. Udlevering sker efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe AP4. (AP4NB) - Må kun udleveres til sygehuse eller efter ordination af nærmere bestemte speciallæger. Udlevering sker efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe AP4. (B) - Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen eller at receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted. (BEGR) - Må kun udleveres til sygehuse. Udlevering sker efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A. (GH) - Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt. Medicinske gasser. (HA) - Håndkøb - apoteksforbeholdt. (HA18) - Håndkøb - apoteksforbeholdt. Må kun udleveres til personer over 18 år. Hvis der ikke foreligger en recept, må apoteket udlevere op til 2 pakninger med samme aktivt stof, samme formulering og styrke, pr. kunde pr. dag. Bekendtgørelse om udleveringsbestemmelser for håndkøbslægemidler til mennesker og dyr (HF) - Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt. (HX) - Håndkøb - Ikke apoteksforbeholdt. Højst 1 pakning pr. kunde pr. dag (gælder dog ikke ved køb på apotek). (HX18) - Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt. Må kun udleveres til personer over 18 år. Ved køb uden for apotek må der højst udleveres 1 pakning pr. kunde pr. dag. Ved køb på apotek, må apoteket, hvis der ikke foreligger en recept, højst udlevere 2 pakninger med samme aktivt stof, samme formulering og styrke, pr. kunde pr. dag. Bekendtgørelse om udleveringsbestemmelser for håndkøbslægemidler til mennesker og dyr (NBS) - Apoteket må kun udlevere til sygehuse eller efter anvisning af læger på sygehuse samt efter anvisning af nærmere bestemte speciallæger. Lægemidlerne skal udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe (A). Lægemiddelstyrelsen fastsætter for hvert enkelt lægemiddel, hvilke speciallæger der må anvise lægemidlet. Disse er angivet i tabellen vha. følgende koder: Kode Speciale Almmed.end Almen/intern medicin, endokrinologi Anæstesi Anæstesi Anæst,Kiru Anæstesi, kirurgi B/u.ps,psy Børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri Barn/ung.p Børne- og ungdomspsykiatri De.Gas.Oft Dermatologi, gastroenterologi, oftalmologi De.neu.pl. Dermatologi, neurologi, plastikkirurgi De.pæd.all Dermatologi, pædiatri, allergologi De.pæd.reu Dermatologi, pædiatri, reumatologi Deneofplur Dermato-venerologi, neurologi, oftalmologi, plastikkirurgi, urologi Deneuoftpl Dermato-venerologi, neurologi, oftalmologi, plastikkirurgi Der.pla.pæ Dermatologi, plastikkirurgi, pædiatri Der.Reu.Of Dermatologi, reumatologi, oftalmologi DeReHæOnPæ Dermatologi, reumatologi, hæmatologi, onkologi, pædiatri Derm.reuma Dermatologi, reumatologi Derm.Ven. Dermato-venerologi Dermatolog Dermatologi D-v,G+h,Re Dermato-venerologi, gastroenterologi, hepatologi, reumatologi D-v,LPØrnh Dermato-venerologi, lungemedicin, pædiatri, øre-næse-hals D-v,Lu,Pæd Dermato-venerologi, lungemedicin, pædiatri DvGaLuPæØn Dermato-venerologi, gastroenterologi, lungemedicin, pædiatri, øre-næse-hals En.ge.r.im Endokrinologi, geriatri, reumatologi, intern medicin End.ge.reu Endokrinologi, geriatri, reumatologi Endokrin. Endokrinologi Ga+heCaLuN Gastroenterologi, hepatologi, kardiologi, lungemedicin, nefrologi Gas+he,Reu Gastroenterologi, hepatologi, reumatologi Gas+he,Ki Gastroenterologi, hepatologi, kirurgi Gastroente Gastroenterologi Ger.ps.ne. Geriatri, psykiatri, neurologi Gyn.obstr. Gynækologi/obstetrik Inf.lun.pæ Infektionssygdomme, lungesygdomme, pædiatri Infekm.kmb Infektionsmedicin, klinisk mikrobiologi Int. med. Intern medicin Kar.end.im Kardiologi, endokrinologi, intern medicin Kar.End.Ne Kardiologi, endokrinologi, neurologi Kard.endo Kardiologi, endokrinologi Kardiologi Kardiologi Lungesygd. Lungesygdomme Med.endok. Intern medicin, endokrinologi Med.hepat. Intern medicin, hepatologi Med. hæmat. Intern medicin. hæmatologi Med.Rheum. Intern medicin, reumatologi Nefr.kard. Nefrologi, kardiologi Nefr.pæd. Nefrologi, pædiatri Nefrologi Nefrologi Neur,pæd. Neurologi, pædiatri Neur.psyk. Neurologi, psykiatri Neurologi Neurologi Oftal.neur Oftalmologi, neurologi Oftal.Pædi Oftalmologi, pædiatri Oftalmol. Oftalmologi Onkologi Onkologi Ortopædkir Ortopædkirurgi Ortopæ.urol. Ortopædkirurgi, urologi Plastikkir Plastikkirurgi Psy,neu.pæ Børne-/ungdomspsykiatri, neurologi, psykiatri, pædiatri Psyk,pæd. Børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri Psykiatri Psykiatri Pæd.med. Pædiatri, intern medicin Pædiatri Pædiatri Rheumatol. Reumatologi Thoraxkiru Thoraxkirurgi Urologi Urologi Vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte patienter I visse tilfælde kan ikke-indlagte patienter få udleveret medicin vederlagsfrit fra sygehuset. Regionerne har udarbejdet fælles retningslinjer for alle regioner, således at der tilstræbes ensartet praksis på alle landets sygehuse. Se endvidere Veder...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Akromegali (...Der diagnosticeres omkring 20 nye tilfælde af akromegali i Danmark om året, og prævalensen er 85 pr. million. Akromegali (gigantisme) opstår på grund af et hypofyseadenom i langt de fleste tilfælde. Hypofyseadenomet producerer væksthormon (GH) og giver anledning til et forhøjet niveau af IGF-I (insulinlignende vækstfaktor). Et GH producerende hypofyseadnom er ofte synligt ved MR-skanning af hypofysen, hvor ca. 70 % af patienterne har et makrohypofyseadenom (≥ 10 mm) (3085) . I den internationale litteratur er der...)
Kroniske smertetilstande (...Der er sket et paradigmeskifte i behandlingen af kroniske smerter inden for de seneste årtier. Tidligere har man overvejende behandlet alle typer af smerter ud fra en bio-medicinsk forståelsesramme, hvor udredning har haft fokus på at finde enkle mekanistiske forklaringer på smerterne. Behandlinger som fx blokader, kirurgi og fysiurgiske behandlinger har ligeledes været mekanisme-baserede. Med paradigmeskiftet anerkendes det i større omfang, at der ved kroniske smerter sjældent er en god sammenhæng mellem smerter og vævsforandringer, og at de mekanisme-baserede behandlinger i bedste fald er uvirksomme, i værste fald kan forværre den kroniske smerte. Tendensen går således i retning af mindre behandling og mere fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres smerter. Behandlingen af simple kroniske smertetilstande og mildere grader af komplekse kroniske smertetilstande kan varetages i primærsektoren, men ved sværere funktionsnedsættelse og/eller sværere psykologiske eller sociale problemstillinger bør behandlingen foregå i tværfaglige behandlingsmiljøer, hvor man integrerer bio-psyko-sociale behandlingstiltag tilrettet den enkelte patients samlede situation. Det anslås at ca. 3-5 % af den danske befolkning har en sværere kronisk kompleks smertetilstand. Disse patienter er vanskelige at behandle og er meget ressourcekrævende både sundheds- og socioøkonomisk set (mange indlæggelser, stort medicinforbrug, tab af arbejde m.v.). Sådanne patienter skal gerne så tidligt som muligt henvises til integreret tværfaglig intervention på et smertecenter (6073) (2590) (5134) . Generel behandlingsstrategi ved kroniske smerter Ved kroniske smerter er non-farmakologiske behandlinger førstevalg. Ved simple kroniske smerter vil træning, afspænding og en god balance mellem aktivitet og hvile ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Der er evidens for, at smerteedukation er noget af det, der virker bedst ved kroniske smerter (6025) . Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordines fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes, at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Eksempler på non-farmakologiske behandlingstiltag der kan varetages i primærsektor: Smerteedukation Træning Afspænding Søvn hygiejne Råd om balance mellem aktivitet og hvile Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertercenter som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på vedligeholdende bevægemønstre og aktivitetsregulering Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske smertetilstande og ved smertetilstande betinget af ændret nociception (nociplastiske smerter) er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (4474) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med Qtc-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (5135) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan også foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioiderder er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring af paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienten udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også Trigeminusneuralgi . Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort i en forsøgsordning for visse typer af smerter (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra d. 1. januar 2026 gjort permanent. Se endvidere Medicinsk cannabis . Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det er uklart, hvor medicinsk cannabis skal placeres i en behandlingsalgoritme for kroniske smerter. Det kan være relevant at behandle neuropatiske smerter med medicinsk cannabis, idet medicinsk cannabis kan have en svag analgetisk virkning ved både perifere og centrale neuropatiske smerter. Ved generaliserede smerter i bevægeapparatet, smerter ved slidgigt, smerter ved inflammatoriske ledsygdomme og smerter ved osteoporose vurderes det ikke relevant at behandle med medicinsk cannabis på grund af manglende evidens herfor (3224) . Kontraindikationer: Medicinsk cannabis skal ikke anvendes af patienter med kendt allergi over for indholdsstofferne. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med svært nedsat lever- eller nyrefunktion. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med skizofreni, eller med skizofreni i familieanamnesen, eller til patienter med andre alvorlige psykotiske tilstande, depression eller tidligere selvmordsforsøg i anamnesen. Særlig forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre, idet bivirkninger som takykardi, svimmelhed og blodtryksfald øger risikoen for faldulykker For information om bivirkninger og øvrige forsigtighedsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens vejledning (3224) . Ved behandling med medicinsk cannabis er der skærpet indberetningspligt af bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen har ikke opfanget signaler, der har givet anledning til mistanke om sikkerhedsproblemer ved anvendelsen af medicinsk cannabis (Vejledning til lægerne, LMST rapport (5425) . Ved behandling med THC-holdige præparater under forsøgsordningen med medicinsk cannabis anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at der...)
Svær pruritus ved hæmodialyse (...Der er usikker effekt af behandling med bl.a. antihistaminer, gabapentin, pregabalin, ultraviolet stråling, topisk behandling med fede cremer eller steroider...)
Acanthamøbe hornhindebetændelse (...Der findes ikke et enkelt virksomt middel mod amøben, hvorfor forskellige, langvarige behandlinger må forsøges. I første række kan forsøges kombinationer af antiseptiske stoffer som klorhexidin 0,02 %, propamidin 0,1 % og polyhexamethylene biguanide (PHMB) 0,02 %. I anden række kan forsøges tillæg afaminoglykosider (Neomycin 10.000 U/ml) eller imidazoler (Miconazol 1 %). PHMB (polihexanid) 0,08 % markedsføres i Danmark til oftalmologisk brug. Det har i randomiseret undersøgelse vist sig lige så effektivt som den klassiske kombinationsbehandling af PHMB 0,02 % og propamidin 0,1 %. Promidin 0,1 % markedsføres ikke i Danmark, men sælges i øvrige Europa under...)
Osteoartrose (...Der findes ingen kausal behandling. Behandlingen er primært symptomatisk. Den non-farmakologiske behandling er væsentlig og omfatter patientinformation, vægttab, hjælpemidler, ledaflastning (fx tommelfinger-ortose og stok) og træning . Den farmakologiske behandling består primært af smertestillende midler under hensyntagen til disses bivirkningsprofil. Kirurgiske behandlingsmuligheder omfatter alloplastik og artrodese. Effekten af intraartikulær glukokortikoid er i bedste fald kortvarig (få uger), og litteraturen er præget af metodemæssige begrænsninger, hvorfor behandlingen generelt ikke anbefales. Det er uafklaret, om der er langtidsbivirkninger ved behandlingen fx acceleration af OA udviklingen. Det er derfor vigtigt at registrere om behandlingen for den enkelte har effekt mere end få uger, hvis der skal være et rationale i at gentage behandlingen. Se afsnittet om intraartikulær steroid . Der er interessante resultater fra forsøg med stamcelle-transplantation, hvor et Cochrane review fra 2025 finder evidensen lav og med risiko for publikationsbias. Behandlingsmodaliteten er meget langt fra at være en del at den kliniske hverdag (5422) . De medikamentelle behandlingsmuligheder omfatter: Paracetamol . NSAID, som bør anvendes særdeles varsomt hos ældre pga. øget risiko for gastro-intestinale og tromboemboliske bivirkninger, se NSAID . Opioider bør generelt undgås men kan evt. anvendes kortvarigt (fx i ventetiden på operation). I givet fald kræves særlig opmærksomhed på bivirkninger herunder risiko for afhængighed. Allerede ved ordination bør lægges plan for nedtrapning og ophør af opioider. Hyaluronat til intraartikulær anvendelse. Der er ikke dokumenteret behandlingseffekt. Glukosamin. Der er ikke dokumenteret klinisk betydende effekt. Skrøbelige og ældre Medicinsk behandling skal revurderes regelmæssigt med henblik på fortsat relevans, effektivitet og sikkerhed. Ved overvejelser om kirurgi skal inddrages overvejelser om effekten af nonfarmakologiske og farmakologiske behandlingsindsastser, smerteintensitet, funktionsevnebegrænsning, komorbiditet og genoptræningspotentiale efter operation. Revurder...)
Viral øjenbetændelse (...Der findes ingen specifik behandling mod adenovirus. Ved adenovirus er behandling smørende (lubrikerende) øjendråber , der lindrer og øger patientens komfort. Svære tilfælde af adenovirusinfektion bør ses af øjenlæge og kan behandles med kombinationspræparat af steroid og antibiotika under kontrol af det intraokulære tryk. Behandling mildner og afkorter det kliniske forløb ved at dæmpe inflammationen og forhindre sekundær bakteriel infektion. Adenovirusinfektion svinder spontant, men der kan være sløret syn og irritabel slimhinde i op til 6 måneder...)
Hypertension hos gravide (Der skelnes mellem følgende former for hypertension i graviditeten: Prægestationel hypertension til stede før graviditeten eller tidligt i graviditeten ( 0,3 g/24 timer.)
Svampeinfektioner i huden (...Dermatofytter I de fleste tilfælde af overfladiske dermatomykoser er lokale midler tilstrækkelige. Ved udbredte, kroniske eller recidiverende tilstande og involvering af hårfollikler er systemiske antimykotika indicerede. Neglemykose behandles ofte med systemiske midler, da lokale midler kun i ganske milde og overfladiske tilfælde kan forventes at have effekt. Kombinationsbehandling med oral antimykotikum og antimykotisk lak til negle synes at bedre prognosen ved svære tilfælde af neglemykose. Candida spp Kutane, lokaliserede former for candidiasis behandles med lokale midler , mens recidiverende infektioner og mere udbredte former behandles med systemiske midler , fx fluconazol eller itraconazol (Tabel 1A). Malassezia spp Pityriasis versicolor kan i lokaliserede tilfælde behandles med shampoo kombineret med creme, begge indeholdende et lokalt virkende antimykotikum. Seboroisk dermatitis og andre inflammatoriske tilstande, hvor Malassezia spp. spiller en rolle, behandles med cremer, der indeholder azol eller ciclopirox, evt. kombineret med et svagt virkende steroid eller en calcineurin inhibitor. Malassezia folliculitis kan i lette tilfælde behandles med shampoo, der indeholder svampemiddel kombineret med acnemidler med effekt på de okkluderede talgkirtler. I svære tilfælde af Malassezia folliculitis kan et systemisk antimykotikum (fluconazol, itraconazol) evt. kombineret med antimykotisk shampoo forsøges. Tabel 1A: Midler til Candida infektioner C. albicans C. glabrata S. cerevisiae C. krusei C. norvegensis C. parapsilosis C. tropicalis Topikale midler Nystatin +++ +++ +++ +++ Miconazol +++ ++ 0 ++ Econazol * +++ ++ 0 ++ Clotrimazol +++ +-0 ++ +++ Systemiske midler Fluconazol +++ +-0 0 +++ Itraconazol +++ + +-0 +++ Voriconazol ** +++ ++ +++ +++ Posaconazol ** +++ ++ +++ +++ 0: Ingen effekt +: Lille effekt ++: Nogen effekt +++: God effekt * Findes kun i kombination med triamcinolonacetonid på det danske marked. ** Specialistbehandling. Bemærk: Taksonomiske ændringer. Nye navne: Nakaseomyces glabrata, syn. Pichia kudriavzevii, Pichia norvegensis (6178) Tabel 1B: Midler til Malassezia og dermatofyt infektioner Malassezia Microsporum Trichophyton Epidermophyton Topikale midler Miconazol ++ ++ ++ Econazol *** ++ + + Clotrimazol ++ + + Ketoconazol +++ ++ ++ Terbinafin + ++ +++ Amorolfin ir + +++ Ciclopirox (-amin)* ++ + +++ Systemiske midler Terbinafin ir + +++ Griseofulvin ir +++ ++ Fluconazol ++ + + Itraconazol ++ ++ ++ Voriconazol ir (+++)** (+++)** Posaconazol ir (+++)** (+++)** Ir: Ikke rekommanderet 0: Ingen effekt +: Lille effekt ++: Nogen effekt +++: God effekt * Ciclopirox har tillige en vis antibakteriel effekt og anvendes derfor til erytrasma. ** Vori- og posaconazol har in vitro effekt overfor dermatofytter, men er ikke registreret til denne indikation. Almindeligvis er billigere og effektive alternativer tilgængelige. Specialistbehandling. Der henvises i øvrigt til Produktinformation på EMAs hjemmeside. *** Findes kun i kombination med triamcinolonacetonid på det danske marked. Tabel 1A og 1B. Dansk Der...)
Acne (Dermatologiske lidelser)
Eksem (Dermatologiske lidelser)
Psoriasis (Dermatologiske lidelser)
Rosacea (Dermatologiske lidelser)
Urticaria (Dermatologiske lidelser)
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...der forskellige benævnelser beskrevet i lægelige skrifter siden 1775 (5552) (5553) (5554) . I Danmark bruges benævnelsen hyperkinetisk forstyrrelse efter WHO’s klassifikation ICD-10. ICD-11 kommer til at ændre nomenklaturen og dette klassifikationssystem forventes ratificeret i Danmark, men implementeringsprocessen er lige nu sat på pause (1.2.2024). Dermed overgår vi til benævnelsen ADHD, som svarer til det amerikanske diagnosesystem DSM-5 (2883) . Hyperkinetisk forstyrrelse er den sværest ramte undergruppe af ADHD: ADHD af kombinationstypen. Mellem 4 og 8 % af alle børn og unge og 2,5-5 % af voksne har ADHD (2285) (2885) (6246) (6245) . Færre studier har undersøgt forekomsten af hyperkinetisk forstyrrelse hos børn og unge, men der regnes med, at 1-2 % af alle børn og unge har lidelsen (2281) . Sygdommen diagnosticeres dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger og hos voksne er forholdet mellem mænd og kvinder 1,6 til 1 (2883) . Drenge henvises også langt oftere til udredning og behandling for ADHD end piger. Piger har oftere undertypen opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet samt et ko-morbiditetsmønster præget af angst og depression, mens drenge oftere har oppositionel, trodsig adfærdsforstyrrelse eller usocialiseret adfærdsforstyrrelse. Diagnostiske kriterier, børn Tabel 1: Hyperkinetiske forstyrrelser - diagnostiske kriterier (ICD-10) A : Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med mindst 6 af følgende: Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B: Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C: Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer, før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget, uden situationsfornemmelse. Øvrige kriterier: D: Begyndelsesalder under 7 år. E: Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F: Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G: Skyldes ikke affektive lidelser (F30-F39) eller angsttilstande (F40-41) og opfylder ikke kriterierne for F84. For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter. Hos børn stilles diagnosen først og fremmest på det kliniske billede og en omhyggelig anamnese med deltagelse af barnet og forældre. Der suppleres sideløbende med spørgeskemaer (se www.bupnet.dk ) og interviews vedrørende symptomer og sværhedsgraden af disse (spørgeskema om ADHD symptomer for før-skolebørn og skolebørn; forældre og pædagog-/lærerversion - ADHD-RS (Attention Deficit Hyperactive Disorder-Rating Scale) (1903) (1904) ). Diagnostiske kriterier, voksne Hos voksne er diagnostikken i praksis en smule anderledes, idet diagnosen først og fremmest stilles på anamnesen, meget gerne med deltagelse af nære pårørende, suppleret med det kliniske billede og bedømmelsesskalaer - Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. (2278) og et semistrukturetet diagnostisk interview, fx DIVA (se www.divacenter.eu ). Hos voksne kompliceres diagnostikken af, at hyperaktivitet ofte træder i baggrunden og bliver til indre rastløshed. De voksne ADHD-patienter bliver bedre til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder, men der resterer fortsat vanskeligheder med opmærksomhed. Dette medfører planlægningsvanskeligheder, uddannelses- og arbejdsmæssige problematikker samt sociale problemer, bl.a. i familielivet. Dertil ses ADHD oftere i kombination med andre psykiske forstyrrelser (komorbiditet) hos voksne, end tilfældet er hos børn. Da en lang række psykiske og somatiske lidelser kan give kognitive vanskeligheder med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse og eksekutive/overbliksvanskeligheder, er det vigtigt først at udrede for tilstedeværelsen af anden psykisk eller somatisk sygdom, inden man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark. Ved diagnostik screenes initialt med Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. eller evt. senere versioner (2278) . Derefter bruges, som anført i DMPG, DIVA-5 (diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (3. version 2019), se endvidere: www.divacenter.eu ). Det må understreges, at selvom sensitivitet af ASRS er høj er dens specificitet lav, især når der også er anden komorbiditet, hvorfor den primært tjener til at identificere de patienter, der bør udredes med fx DIVA-5 (5893) . Kriterierne i DIVA-5 er nu rettet og afstemt med DSM-5 og en ikke uvæsentlig diskrepans mellem DIVA-2 og DSM er dermed elimineret. For at få diagnosen ADHD som voksen kræves nu kun 5 ud af 9 uopmærksomhedssymptomer og/eller 5 ud af 9 hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer som voksen, og der skal i barndommen nu kun have været 3 eller flere uopmærksomhedssymptomer og/eller hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer før 12-års alderen. Et centralt aspekt i diagnostikken er, at symptomerne medfører et konkret nedsat funktionsniveau samt at symptomerne ikke bedre må kunne forklares af anden psykisk eller somatisk lidelse. Derfor vil en udredning for ADHD også indbefatte en udredning for anden psykisk lidelse, fx ved brug af et semi-struktureret diagnostisk interview som Present State Examination (PSE) og i nogle tilfælde vurdering af PTSD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der kan i DSM-5 samtidigt kodes for autismespektrum forstyrrelse. ICD-11 kriterier for ADHD lægger sig tæt op ad DSM-5. Ved brug af ICD-10´s diagnosekoder skrives ved ADHD af kombinationstype og ved ADHD af overvejende hyperaktivitets/impulsivitetstype F90.0 (forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed). Ved ADHD af overvejende uopmærksomhedstype bruges F98.8 (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet). Yderligere symptomer Ud over ovennævnte symptomer observeres der hos såvel børn og voksne ofte også en række overlappende fænomener (2281) (2282) (2886) : Eksekutiv dysfunktion Vanskeligheder med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver. Emotionel labilitet Større emotionelle udsving end normalt. Ved ADHD kan udsvingene typisk skifte hurtigt (flere gange dagligt), i modsætning til udsvingene ved unipolar og bipolar sygdom, hvor der generelt ses udsving af uger til måneders varighed. Dertil er der oftest tale om affektsvingninger og ikke ændringer i stemningsleje som ved affektive lidelser (2281) (1686) . Mental hyperaktivitet At dagdrømme er et universelt menneskeligt fænomen. Mental hyperaktivitet/”excessively mind wandering” er uophørlig tankeaktivitet, der ikke kan stoppes. Tankerne springer fra et emne til et andet, der kan være flere tankesæt på en gang. Der kan være relevante og fokuserede tanker, men typisk også mange irrelevante, tilfældige og ufokuserede tanker. Tankerne giver ofte problemer med indsovningsbesvær. En god måde at påvise dette er anvendelsen af MEWS (The Mind Excessively Wandering Scale (4804) . Mental hyperaktivitet/ “Excessively Mind Wandering” findes hos de fleste voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, men kan ved børn være vanskeligere at registrere. Ved patienter med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet kan det være nyttigt at bruge MEWS-skalaen for at stille diagnosen. Attention dysregulation Vedrørende attention deficit er der stigende enighed om, at betegnelsen mere korrekt er attention dysregulation, idet man ud over hypofokusering også ser hyperfokusering, fx ved interessante eller belønnende opgaver, mens man ved kedelige opgaver hypofokuserer. Dermed understreges det, at det ved ADHD er et centralt aspekt at have vanskeligt ved at styre opmærksomhedsfunktionen, men at der ikke som sådan er tale om et deficit. Det optimale er relevant anvendelse af koncentration og tid på en given opgave (fx ikke at bruge 4-8 timer daglig på gaming, men gerne bruge tilsvarende antal timer på fx at læse op til en eksamen) (1686) (2881) . Spektrum/high functioning ADHD ADHD er ikke en binær lidelse (normal eller syg), men udtryk for vanskeligheder, der befinder sig på et spektrum eller kontinuum. Det vil sige, at de fleste genkender ADHD-træk/symptomer hos sig selv, men at det kun er de få, der har en markant tilstedeværelse af disse, der får diagnosen. Dette har medført interesse i ”high-functioning ADHD”. Det vil sige (4805) (4806) : voksne med svære ADHD-symptomer, som alligevel er højtfungerende, eller voksne med milde ADHD-symptomer, som fungerer rimeligt vel, men på et lavere niveau end deres potentiale, eller patienter som har udtalte symptomer og betydelig funktionsnedsættelse på nogle områder, men er højt fungerende på andre. Forskning i dette område er i sin vorden. Kronobiologiske forstyrrelser Et ofte undervurderet eller overset symptombillede. Forstyrrelser i alt hvad der har med tid at gøre. Kronobiologiske problemer ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, men har da en anden karakter (5555) . Aftaler: Patienten har svært ved at håndtere aftaler. Aftaler glemmes fuldstændigt eller man møder op på forkerte tidspunkter. Tidsfornemmelse: Patienten kan have svært ved at vurdere, om der er gået fx 2 minutter eller 2-3 timer og kan have svært ved at huske bl.a. måltider, tandbørstning og lign. Overgange fra en tilstand til en anden: Fx indsovning, hvor patienten har svært ved at falde i søvn, ofte pga. vedvarende tankemylder eller indre/ydre uro. Opvågning : Patienten har ofte besvær med at vågne og kommer kun langsomt i gang over 1-2 timer. Hyperfokusering : Patienten kan opretholde koncentrationen i mange timer på aktivitet, der interesserer vedkommende meget (fx computerspil) også i situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, at stoppe langt tidligere. Søvnkvalitet : Patienten har en dårlig søvnkvalitet, evt. med opvågninger og problemer med at falde i søvn igen. Som følge af dette har patienten problemer med vågenhedsgrad om dagen (hyppig fornemmelse af træthed og risiko for at falde i søvn, hvis lejligheden byder sig). Hormonelle ændringer. ADHD-symptomer kan mindskes under graviditet og forværres præmenstruelt (5556) . Perceptionsforstyrrelser Nogle patienter fortæller, at lyd, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigt generende. Differential diagnostik og co-morbiditet Diagnostikken af ADHD kompliceres i høj grad af den psykiatriske co-morbiditet, der hos børn er op imod 70 % og hos voksne op imod 85 %. Hos voksne regner man med, at ADHD-patienter i gennemsnit har 3 andre psykiatriske diagnoser. Et tilbagevendende problem er stillingtagen til, om derforeligger differential diagnostiske symptomer eller ko-morbiditets symptomer. Se evt. tabel 2.9 i Kooij JJS. Adult ADHD. Diagnostic Assessment and Treatment vedr. forskelle og ligheder mellem ADHD, bipolar forstyrrelse og borderline personality disorder (1686) . Hos børn ses ofte ko-morbiditet i form af: Adfærdsforstyrrelse (især oppositionel adfærdsforstyrrelse) Søvnforstyrrelse (børn med ADHD har ofte svært ved at falde i søvn og vil nødigt i seng, når det er fornuftigt. Som konsekvens har de svært ved at komme op om morgenen, søvnkvaliteten er nedsat og de er ofte søvnige i løbet af dagen) Indlæringsvanskeligheder Enuresis Motoriske vanskeligheder Angstforstyrrelse Depressiv forstyrrelse (1686) Tics og Tourette Autismespektrumforstyrrelse (ca 40 % af børn med autismespektrumlidelser har også mange ADHD-karakteristika og ca. 20 % af dem med ADHD-karakteristika har også autismespektrumforstyrrelser (1686) ). Hos voksne ses ofte ko-morbiditet i form af: Søvnforstyrrelse (samme problematik som ved børn) Indlæringsvanskeligheder (dysleksi ses hos 3-4 % af befolkningen og ses hyppigt sammen med ADHD (1686) ) Affektive lidelser (tilbagevendende depressive perioder ses hos ca. halvdelen af voksne med ADHD, bipolar affektiv sindslidelse) Angstlidelser (26-63 % har en eller flere angstlidelser) OCD (patienter med ADD-symptomer udvikler ofte OCD-symptomer som kompensering (1686) ) Afhængighedslidelser (hash, (cannabinol), alkohol, andet misbrug, ludomani og andre adfærdsafhængigheder) (1686) Personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil og dyssocial personlighedsforstyrrelse) Vedr. differential diagnostik mellem borderline og ADHD; borderline har hverken hyperaktivitet eller opmærksomhedsproblemer. Ved borderline søges emotionel spænding, mens patienter med ADHD søger kognitiv spænding (Kirley A, Chapter 3: Diagnosis and Classification of ADHD in Adulthood, s 45) (5553) . Tics og Tourette (ved tics forstyrrelser mindskes de som regel med alderen, men persisterer hos ca. 20 % (1686) (1086) ) Autismespektrumforstyrrelser (se ovenfor under komorbiditet hos børn) Spiseforstyrrelser (især Binge Eating Disorder (BED - tvangsoverspisning) og overvægt ses hyppigt hos unge og voksne med ADHD (1686) (4808) ). Ætiologi Ætiologien til ADHD er uafklaret, men udvikling af det fulde syndrom sker i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. 60-80 % af variansen for ADHD skyldes genetiske faktorer (1686) (2881) (4809) . En del af kernesymptomerne kan forklares ved en ændret funktion i hjernens frontallapper på grund af relativ dysfunktion af transmitterstofferne dopamin og noradrenalin i synapsespalterne. Desuden ses dysfunktion svarende til parietallapper, basalganglier og cerebellum samt tegn på en afvigende neurofysiologisk reaktion på stress. Det er også påvist at hjernens modning (myelinisering) i barndommen er forsinket 2-3 år i forhold til raske kontrolindivider...)
Non-farmakologisk frakturprofylakse (...der tilkommer risikofaktorer/at den første fraktur opstår, og som en vigtig del af behandlingen hos patienter med osteoporose. De vigtigste elementer i den non-farmakologiske frakturprofylakse omfatter: Optimering af D-vitaminstatus i kombination med et sufficient calciumindtag Den frakturforebyggende effekt anses for bedst dokumenteret ved samtidigt tilskud med calcium og D-vitamin (1633) . Flere nyere metaanalyser, som har samlet resultaterne fra en lang række randomiserede kontrollerede studier, har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om tilskud med calcium og D-vitamin er af betydning for at mindske risikoen for fraktur i den generelle (overvejende raske) del af befolkningen (4457) . Som udgangspunkt anbefales alle et sufficient indtag af calcium gennem et dagligt tilskud på 800-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram (800-1.600 IE) cholecalciferol (vitamin D 3 ). Dette for at sikre mod mangeltilstande. Ved et højt habituelt indtag af calcium gennem kosten kan det daglige tilskud med calcium reduceres, idet der bør sigtes mod et dagligt total indtag på 1.000-1.200 mg calcium (kost + tilskud). En persons habituelle kostindtag af calcium kan estimeres ved at spørge til, hvor mange portioner mælkeprodukter som dagligt indtages (glas mælk, ostemadder, portioner yoghurt mv). Mælk indeholder typisk 100 mg pr. dl og ost 75 mg pr. 10 gram. Calciumindholdet i kosten kan estimeres ud fra følgende formel: calcium (mg/døgn) = 300 + (150 x antal glas mælk) + (150 x antal ostemadder) + (250 x portioner surmælksprodukter). Tilskud med D-vitamin i form af høje daglige doser (70-100 mikrogram (2.800-4.000 IE) såvel som intermitterende behandling med meget høje (suprafysiologiske) doser (fx 3-500.000 IE hver 3.-12. måned) frarådes, da det kan være forbundet med nedsat muskelstyrke og en øget risiko for fald og frakturer (3012) (3013) (4456) . Se endvidere Calcium og D-vitamin (osteoporose) . Fysisk aktivitet Interventionsstudier har vist, at fysisk træning forbedrer muskelstyrken, balancen og koordinationsevnen, selv hos ældre. I metaanalyser er der påvist positive effekter af både gangtræning og vægtbærende træning på BMD i lændecolumna og hofteregionen (1221) . Desværre foreligger der ikke randomiserede kontrollerede studier, hvor risikoen for fraktur er undersøgt i relation til fysisk træning/aktivitet. I en dansk nested case-kontrol undersøgelse var moderat fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen) - i forhold til inaktive - associeret med en ca. 25 % nedsat risiko for hoftenære frakturer (1222) . Inaktivitet må således forebygges ved at tilråde regelmæssig fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen), mens længerevarende excessiv fysisk aktivitet kombineret med lav legemsvægt frarådes, da der herved kan tilkomme amenoré, tab af knoglemineral og følgelig en øget frakturrisiko. Ligeledes bør immobilisation, fx længerevarende sengeleje, undgås, da dette fører til et betydeligt knogletab. Faldulykker Faldulykker spiller en betydelig rolle for forekomsten af osteoporotiske brud. Hver tredje > 65 år og hver anden > 80 år falder mindst én gang årligt. Faldforebyggelse omfattende multiple interventioner herunder optimering af D-vitaminstatus (5119) , seponering af medicin, der forårsager sløvhed eller påvirker balanceevnen, og behandling af katarakt mv. (5120) . Hoftebeskyttere er i nogle studier vist at være effektive, når de anvendes systematisk på plejehjem og institutioner med beboere med høj frakturrisiko. Nyere metaanalyser har imidlertid sat spørgsmålstegn ved effekten bl.a. som følge af en ofte meget ringe compliance (5121) . Øvrig livsstilsintervention Flere undersøgelser har vist, at rygning er associeret med en øget risiko for fraktur, og at rygeophør mindsker frakturrisikoen (3014) , hvorfor der må tilskyndes til rygeafvænning. Et alkoholindtag over 2 genstande pr. dag frarådes (1353) . Under...)
Morbus Menière (...derende antihistaminerg virkning, er effektiv mod vertigo. Profylaktisk, konservativ behandling Ikke-farmakologisk behandling Der er level IV evidens for reduktion af saltindtaget, men ingen evidens for effekten af andre livstilsændringer i form af reduktion af indtagelse af nicotin, chokolade, koffein og alkohol; men vestibulær rehabilitering anbefales (1846) . Farmakologisk behandling Betahistin kan forsøges som medicinsk behandling, men det bør ikke anvendes rutinemæssigt jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières sygdom (4636) , som giver en svag anbefaling mod at anvende betahistin. Evidensen baseres på et Cochrane-review, som ikke kunne påvise bedre effekt af betahistin end placebo (1847) samt et multicenter RCT studie, hvor man ikke kunne påvise en effekt af 2x24 mg betahistin dagligt eller 3x48 mg betahistin dagligt, der adskilte sig fra placebo (3444) . Vælger man at forsøge behandling med betahistin anbefales det jf. National Klinisk Retningslinje om behandling af Menières sygdom, at der planlægges et seponeringsforsøg ved eksempelvis manglende effekt eller efter symptomfrihed allerede ved opstart af behandlingen. Diuretika såsom hydrochlorthiazid og acetazolamid er hyppigt anvendt internationalt til at opnå en reduktion af svimmelhedsanfaldets sværhedsgrad og hyppighed (3445) (3446) . Et Cochrane-review har dog ikke fundet tilstrækkelig kvalitet af de udførte studier til at give evidens for deres effekt på Menière, og brugen er forbundet med potentielt alvorlige bivirkninger, specielt hos ældre (1848) . Ligeså er der ikke fundet egnede studier, som kan understøtte brugen af thiaziddiuretika, og der er en god praksisanbefaling imod at anvende thiaziddiuretika til behandling af Meniére jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières (4636) . Behandling med trommehindedræn og pulserende overtryksterapi Det næste trin på behandlingstrappen er anlæggelse af dræn i trommehinden på det syge øre i 2-3 uger. Behandlingen er en god praksisanbefaling ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières, da der ikke foreligger studier, der kan dokumentere effekten (4636) . Ved utilstrækkelig effekt af dræn-behandling kan pulserende overtryksterapi (Meniett behandling) overvejes. Evidensen for denne behandling i forhold til placebo vurderes ufuldstændig i et Cochrane-review basseret på 5 RCT studier (3082) . Generelt er der ikke reduktion i antal af vertigo-tilfælde ved overtryksterapi sammenlignet med placebo, men en signifikant subjektiv forbedring af svimmelhedssymptomerne ses ved overtryksbehandling (3082) (3083) . Et RCT-studie af Meniett-behandlingen over for placebo har ikke bekræftet, at Meniett-behandlingen reducerede hyppigheden af eller sværhedsgrad af svimmelheds-tilfælde (4638) . Studiet er medtaget i en ny metaanalyse, som heller ikke kan bekræfte at Meniett-behandlingen signifikant reducerer anfaldshyppighed i forhold til placebo (4639) . En metaanalyse baseret på andre studier end RCT-studier, som ikke er placebokontrollerede viser en signifikant reduktion af svimmelhedsanfald (3080) . Lokal appliceret overtryks behandling bør derfor anvendes med omtanke under hensyntagen til, at placeboeffekten er betydelig. Ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der således også kun en svag anbefaling for brug af overtryksterapi, og det anbefales at aftale et seponeringsforsøg efter en behandlingsperiode (4636) . Intratympanisk steroid behandling Intratympanisk steroidbehandling med dexamethason har vist lovende resultater i et velgennemført men lille placebokontrolleret studie (3079) , men det anbefales i et Cochrane-review af 10 RCT studier med i alt 952 patienter, at yderligere og større placebokontrollerede studier gennemføres med konsensus omkring de valgte outcomes for at tilvejebringe yderligere dokumentation (6278) . Et systematisk review (4637) konkluderer endvidere, at evidensen fortsat er sparsom, og at der er behov for flere studier af høj kvalitet. Jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der en svag anbefaling for at overveje behandling med intratympanisk steroid, hvis der er manglende effekt af anden behandling (4636) . Et RCT-studie, som ikke indgår i ovennævnte reviews, sammenligner methylprednisolon med gentamycin, og her fandt man, at methylprednisolon var lige så effektivt til at reducere hyppigheden af svimmelhedsanfald som gentamycin (3462) . Profylaktisk, destruktiv behandling Ved insufficient behandlingseffekt kan der foretages instillation af gentamicin i mellemøret, hvilket er en specialistopgave. Absorption af små mængder gentamicin foregår gennem det runde vindues membran og ødelægger funktionen af både den kokleare og den vestibulære del af det indre øre, om end sidstnævnte er mere følsom for behandlingen. Der er evidens for, at gentamicin effektivt reducerer eller ophæver svimmelhedsanfald hos patienter med Ménières sygdom i forhold til placebo (3447) . Reduktion og ophør af svimmelhedssymptomer opnås hos omkring 40 % af patienterne efter bare en instillation af gentamicin i mellemøret. 10 % af disse får recidiv inden for 5 år og må behandles igen. Der er fortsat behov for placebokontrollerede studier, der kan dokumentere langtidseffekterne af gentamicin behandling (3448) . Et nyere Cochrane review af 5 placebo kontrollerede RCT-studier, der inkluderer 137 patienter, når frem til at evidensen for gentamicin fortsat er usikker, da studierne er små og bruger forskellige outcomes, der vanskeliggør metaanalyser (6279) . På trods af god effekt i forhold til at behandle svimmelhedssymptomerne, så tilrådes forsigtighed med behandlingen, da der er en betydelig risiko for at lave stor skade på en evt. rest-hørelse (3084) . Jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières anbefales gentamicin kun brugt ved manglende effekt af anden behandling og under hensyntagen til evt. risiko for yderligere høreskade (4636) . I behandlingsrefraktære tilfælde kan operative indgreb (vestibulær neurektomi og transmastoidal labyrintektomi) være indicerede. Andre indgreb kan være endolymfatisk sækkirurgi, hvilket der...)
De illegale rusmidler (...der beslaglægges i Danmark, henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside om narkotika eller kontakt til Giftlinjen på tlf. 3863 5555 (nr. til sundhedspersonale). Kun de hyppigst forekomne illegale stoffer, vil blive omtalt her. Den illegale rusmiddelkultur. Tilgængeligheden af illegale rusmidler er betydelig her i landet. Den seneste undersøgelse (2020) fra Sundhedsstyrelsen (5720) viser, at blandt de 16 til 44-årige har: 42,6 % har prøvet at ryge cannabis nogensinde 10,3 % prøvet at ryge cannabis det sidste år 4,8 % prøvet at ryge cannabis den sidste måned. De tilsvarende tal for brugen af alle andre illegale rusmidler er: 18,3 % har prøvet nogensinde 5,3 % har prøvet det sidste år 1,8 % har prøvet den sidste måned. Der kan være mange grunde til at anvende illegale rusmidler, både som ung og ældre, men en hyppig grund er antagelsen om at være en del af et fællesskab, for unge i særdeleshed. Første gang unge prøver et illegalt rusmiddel, sker det ofte sammen med venner, der har adgang til rusmidlet. Da der ikke foreligger kvalitetskontrol af de illegale rusmidler, ved man reelt ikke, hvad man indtager. Dette er årsagen til, at urin screening bør tolkes med forsigtighed og tolkning af symptomer bør baseres på såkaldte toxidromer (se forgiftningsafsnit), idet falsk positive-, falsk negative- samt krydsreaktioner er hyppigt forekommende. Antallet af narkotikarelaterede dødsfald ligger ret stabilt: fra 256 i 2017 til 268 i 2019. Ud af de 280 dødsfald i 2023 skyldtes de fleste forgiftninger, mens resten var uheld og andre følgetilstande af rusmiddel indtag (5721) . Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 en vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger (2925) . Af indledningen fremgår det, at vejledningen er gældende, uanset hvor behandling af rusmiddelforgiftede patienter finder sted. Der...)
Ascites og hepatisk nefropati (...der ikke er perifere ødemer, skal vægttabet højst være 0,5 kg/dag og op til ca. 1 kg/dag ved samtidige ødemer. Basisbehandlingen består af natriumrestriktion (ca. 2 g natrium dagligt sv.t. ca. 90 mmol i døgnet) og behandling med kaliumbesparende aldosteronantagonist (spironolacton), startdosis 100 mg dgl. Ved utilstrækkelig effekt suppleres med loop-diuretikum (furosemid 40 mg dgl.). Dosis af begge præparater øges gradvist, indtil der opnås det angivne vægttab. Maksimaldoser er normalt: spironolacton 3-400 mg dagligt furosemid 160 mg dagligt. Spændt ascites behandles med terapeutisk paracentese (komplet ascitestømning under samtidig tilførsel af albumin ). Albumin gives typisk i dosis 6-8 g pr. liter fjernet ascitesvæske. Ved ascites protein 250 x10 6 /l startes straks empirisk behandling med bredspektret antibiotikum. Kun 50 % er dyrkningspositive og oftest først efter flere dages dyrkning. Førstevalgsbehandling er piperacillin/tazobactam 4 g i.v. 3 gange dgl. eller cefotaxim 2 g i.v. 2 gange dgl. i kombination med osmoterapi med albumin for at undgå nyresvigt. Hvis derforeligger positiv D+R, målrettes behandlingen herefter. Efter overstået antibiotikabehandling anbefales sekundær profylakse med ciprofloxacin 500 mg dgl. så længe der er ascites. Hepatorenalt syndrom og cirrose-relateret nyrepåvirkning Ved mistanke om HRS-AKI pauseres diuretika og nefrotoksiske lægemidler og der sikres optimal cirkulatorisk volumen med albumin (1130) . Hvis nyrefunktionen ikke bedres kan behandling med terlipressin i kombination med albumin (1130) iværksættes. Terlipressin kan gives som bolus eller kontinuerlig infusion. Kontinuerlig infusion er associeret med færre bivirkninger og en bedre farmakodynamisk profil end bolus. Der gives terlipressin 1 mg/12 timer (opløst i 250 ml 5 % glukose) stigende til maksimalt 12 mg/døgn kombineret med albumin. Hvis bolus vælges, anvendes doser fra 0,5-1 mg × 4 stigende til maksimalt 2 mg × 6. Noradrenalin-infusion kan anvendes som alternativ behandling, særligt på intensiv afdeling. Hos patienter med lavt blodtryk (< 110 mmHg systolisk) med betydelig nyrepåvirkning bør behandling med β-blokade pauseres. Levertransplantation bør overvejes hos egnede patienter, da udvikling af HRS er forbundet med dårlig prognose. Svigt af behandling Manglende behandlingseffekt bør føre til revurdering af diagnosen, compliance og mulige udløsende faktorer. Ved ascites, der ikke responderer på maksimal tolereret diuretikabehandling (spironolacton og furosemid), eller hvor behandlingen begrænses af bivirkninger som nyrepåvirkning, elektrolytforstyrrelser eller hypotension, klassificeres tilstanden som refraktær ascites. I disse tilfælde bør gentagne terapeutiske paracentese med albumintilførsel eller anlæggelse af TIPS overvejes. Ved spontan bakteriel peritonitis bør manglende klinisk eller biokemisk bedring inden for 48 timer føre til revurdering af antibiotikabehandlingen, herunder resistens, sekundær peritonitis eller andre infektionsfoci. Ved HRS-AKI bør manglende respons på behandling med terlipressin og albumin føre til revurdering af diagnosen og overvejelse af alternative årsager til nyrepåvirkning. Hos egnede patienter bør levertransplantation overvejes. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter med cirrose og ascites bør behandlingen individualiseres med særlig opmærksomhed på risiko for hypotension, dehydrering, elektrolytforstyrrelser og nyrepåvirkning. Diuretika bør titreres forsigtigt, og vægt, nyrefunktion og elektrolytter monitoreres tæt. Polyfarmaci er hyppig i denne patientgruppe, og medicinlisten bør derfor gennemgås regelmæssigt med henblik på reduktion eller seponering af lægemidler, der kan forværre cirkulatorisk instabilitet eller nyrefunktion, herunder diuretika i høje doser, NSAID og andre nefrotoksiske lægemidler. Ved behandlingsrefraktær ascites eller udvikling af HRS bør behandlingsstrategien afvejes i forhold til patientens funktionsniveau, komorbiditet og behandlingsmål, herunder om invasiv behandling med TIPS er hensigtsmæssig. Ernæringstilstand og risiko for sarkopeni bør samtidig vurder...)
Epilepsi hos voksne (...Derimod har den medicinske behandling formentlig ingen indflydelse på muligheden for remission på længere sigt, og prognosen forværres ikke ved at afvente behandlingsstart, til derforeligger...)
Gruppe B-streptokokker (GBS) (...dersøges for asymptomatisk bakteriuri ved 1. og 2. undersøgelse hos egen læge. Ved fund af GBS i urinen: Hos disse kvinder behandles med phenoxymethylpenicillin 800 mg x 3 dagligt i 7 døgn. Ved penicillinallergi kan gives tabl. nitrofurantoin 50 mg x 3 i 7 dage. Kontrol efter behandlingen anbefales ikke. GBS kan hos enkelte gravide resultere i præterm fødsel eller early-onset neonatal infektion. I Danmark vælger man fortsat primært at behandle efter risikovurdering af den gravide, hvor man i USA i stedet foretager generel screening af den gravide med podning i uge 35-37 og behandling af alle GBS-positive under fødslen. GBS-bærer status skifter hos mange under graviditeten. Der er flere pålidelige hurtigtests for GBS, og denne metode har vist sig egnet til diagnostik af den enkelte kvinde i fødsel. Resultatet af disse test foreligger typisk inden for 1-2 timer og er vurderet med høj specificitet og sensitivitet. Antibiotikaprofylaksen under fødslen kan således rettes imod dem, der er GBS-positive i fødsel (4871) (4872) . Hos gravide med risikofaktorer: I afdelinger, som endnu ikke har adgang til hurtigtest for GBS, gives antibiotikaprofylakse under fødslen til gravide med følgende risikofaktorer: Tidligere fødsel af barn med invasiv GBS sygdom, præterm fødsel < 37. uge, vandafgang i mere end 18 timer, feber under fødslen samt hos gravide med GBS bakteriuri, diagnosticeret på et hvilket som helst tidspunkt under aktuelle graviditet, anbefales antibiotikabehandling under fødslen i form af penicillin 5 MIO i.v. initialt + 2,5-3 MIO i.v./4. time til fødsel af barn. Ved usikkerhed om penicillinallergi gives cefuroxim 1,5 gr i.v/8 time til fødsel, og ved sikker type I allergisk reaktion tidligere gives clindamycin 600 mg i.v./8 time til fødsel af barn. I afdelinger med hurtigtest for GBS, vil gruppen af kvinder...)
Primært åbenvinklet glaukom (...derate synsfeltskader ( Zeiss Humphrey MD under 12 dB, Haag-Streit Octopus MD under 9,5 dB) kan startes med medicinsk behandling eller laser behandling (SLT-laser) (2366) (7017) . Derforeligger en række studier om effekten af SLT. I et landmark-studie (LIGHT studiet) var 93% i SLT gruppen mod 91,3% i gruppen med medicinsk behandling alene på eller under måltrykket efter 3 år. I SLT gruppen var 25,8% efter 3 år suppleret med medicinsk behandling (7018) . Flere Real World Data har ikke kunnet vise samme succes for SLT 7020 - Real-world outcomes of selective laser trabeculoplasty and medical treatment in primary open-angle glaucoma and ocular hypertension . I Real World Studie fra England var 73% af SLT-behandlede suppleret med medicin eller anden glaukombehandling efter 2 år (7019) . Ved fremskreden grøn stær vælges medicinsk behandling ( Zeiss Humphrey MD over 12 dB, Haag-Streit Octopus MD over 9,5 dB) (2366) . Ved medinsk behandling indledes med monoterapi. Hvis patienten ikke opnår tilstrækkelig tryknedsættende effekt af et præparat, kan man forsøge et andet præparat, inden man skifter til terapi med to præparater. Der opnås sjældent øget tryksænkende effekt ved behandling med mere end tre typer øjendråber. Man bør i stedet supplere med kirurgi (2366) . Foruden regelmæssig kontrol af IOP og synsfelt foretages bedømmelse af nervetrådslaget og synsnerven. Præparatvalg Førstevalg er en prostaglandinanalog , som har den største tryknedsættende effekt. Vigtigste bivirkninger er lette; ofte forbigående hyperæmi og vækst af øjenvipper. I løbet af en årrække vil blå og grønne irides få en permanent farveændring og blive brune. Systemiske bivirkninger er sjældnere. Alternativt kan en non-selektiv β-blokker forsøges (dvs. timolol). Forlænget okulær virkning ses ved β-blokkere formuleret i suspension eller gel. Ved behandling med β-blokkere kan ses systemiske bivirkninger. β-blokkere kan forværre en bestående astma eller hjertesygdom. Ved behov for yderligere tryknedsættende behandling kan prostaglandinanalog og β-blokker gives samtidigt evt. som kombinationspræparat. Andre supplerende muligheder er α-stimulerende stoffer, carbonanhydrasehæmmere, en selektiv betablokker (dvs. betaxolol) eller en Rho-kinase hæmmer. Mindst effekt har lokale carboanhydrasehæmmere, α-stimulerende stoffer og miotikum , og disse stoffer er sjældent tilstrækkelige som monoterapi. Årelang anvendelse af dråber med konserveringsmiddel kan give kroniske konjunktivale gener og er under mistanke for skader på linse og retina. Brug af ukonserverede præparater bør derfor foretrækkes. Nogle ukonserverede dråber distribueres i engangspipetter, andre i flasker med bakteriefilter på. For begge gælder dog, at de kan være sværere at håndtere for ældre og dyrere i indkøb. Graviditet Alle stoffer til behandling af glaukom er rubriceret som stoffer, hvor fosterskade ikke kan udelukkes. Risikoen ved alle stoffer vurderes dog som lav. Ved graviditet ses øjentrykket at falde let. Under tæt kontrol kan man derfor forsøge at pausere glaukombehandling under graviditeten. Ved behov for tryknedsættende behandling anbefales β-receptorblokerende midler (0,1 % gel) som førstevalg. Amning Ved behov under...)
Vaginitis (...der bør behandles ved kløe og udflåd, hvis wet-smear fra vaginalsekret viser hyfer og sporer som tegn på en svampeinfektion. Ved valg af behandling skelnes mellem behandling af den sporadiske candida vaginitis og den recidiverende candida vaginitis. Candida vaginitis Den sporadiske candida vaginitis er den hyppigste. Den optræder hos raske, ikke immunsvækkede kvinder og skyldes sædvanligvis Candida albicans . Hos over 80 % svinder symptomerne efter en enkelt behandling, uanset om kvinden behandles med systemisk eller lokal terapi. Der er ingen forskel i effekt mellem de forskellige lokale svampemidler . Det er ikke afgørende, hvor længe behandlingen varer, men derimod er dosisstørrelsen afgørende for behandlingsresultatet. Engangsbehandling med høj dosis er mindst lige så effektiv som en 3-dages eller 7-dages behandling. Da compliance er bedst ved den kortvarige behandling, anbefales denne. Oral behandling har samme effekt som lokalbehandling. Behandling af gravide Candida vaginitis forekommer med en højere frekvens hos gravide. Førstevalg er lokalbehandling med imidazoler ( clotrimazol ). Der er valide data for, at oral behandling med enkeltdosis af fluconazol ikke øger risikoen for misdannelser, men længerevarende behandling kan være teratogen, hvorfor den bør forbeholdes de svære tilfælde. Recidiverende candida vaginitis Hvis en kvinde har fire eller flere verificerede candidaepisoder årligt, taler man om recidiverende candida vaginitis. Recidiverne skyldes i almindelighed ikke ny smitte, men reaktivering af saprofytær forekomst af candida. I omkring en fjerdedel af tilfældene skyldes infektionen andre candidaarter end albicans, herunder C. glabrata (hyppigst) og C. tropicalis . Diabetes, nedsat immunforsvar og behandling med bredspektrede antibiotika disponerer til svampeinfektioner. Behandling af recidiverende candidainfektion retter sig dels mod symptomerne ved den akutte episode, dels en forebyggende indsats mod nye recidiver. Behandlingsvalget ved den akutte behandling er det samme som ved den sporadiske candida vaginitis. Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af: fluconazol 150 mg én gang ugentligt itraconazol 200-400 mg én gang ugentligt. Derforeligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata , anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombination af systemisk og lokal behandling. I dag anbefales individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidiv frihed: ugentlig behandling de første 2 måneder herefter hver 2 uge i 4 måneder herefter hver måned i 6 måneder. Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år. I flere nyere randomiserede studier (3104) (3105) (3106) er der, som ved BV, forsøgt supplement med probiotika til den vanlige behandling for candida vaginitis, og ved dette påvist mindre recidiv rate. Et Cochrane review vurderer effekten af probiotika ved vulvovaginal candidiasis hos ikke gravide (3508) . Det konkluderes fra 10 lav-kvalitets RCT-studier med ialt 1656 deltagere, at adjuverende probiotika behandling muligvis øger den kliniske og mykologiske behandlingseffekt på kort sigt, og mindsker recidiv-frekvensen den første måned, men ikke har effekt på længere sigt. Det anbefales, at det undersøges yderligere i velplanlagte randomiserede undersøgelser. Partnerbehandling Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis, og stammerne fra partnerne er enten identiske eller genetisk lignende de, som er fundet hos kvinden (3509) . I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden (3107) (3108) . Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis. Behandling af aerob vaginit (bakteriel tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er lokal clindamycin 2 % (1 applikator) til natten i 7-21 dage. Behandling af Desquamativ inflammatorisk vaginit (inflammatorisk tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er ikke veletableret, men man kan forsøge med suppositorie med luocortolon 21-pivalat og lidocain i kombination 2 gange dgl. i 10 dage eller middelstærkt lokalvirkende ( gruppe II eller gruppe III ) glukokortikoid til natten i 21 dage. Hvis patienten har en atrofisk komponent, er det vigtigt at behandle denne samtidigt. Opfølgning er vigtig hos disse patienter, da behandlingsrespons på det givne medikament ofte hjælper til korrekt diagnose. Behandling af Trichomonas vaginitis Der kan behandles med metronidazol enten lokalt eller oralt. Systemisk behandling er mest effektiv. Der...)
Steroidinduceret osteoporose (...der iværksættes frakturprofylakse (4458) . I et dobbeltblindet randomiseret studie, som inkluderede 227 mænd og kvinder i langtidsbehandling med glukokortikoid, havde 30 % en prævalent vertebral fraktur ved baseline. 1 års behandling med risedronat førte til en 71 % reduceret risiko for en incident vertebral fraktur (5,7 % i behandlingsgruppen vs. 17,3 % i placebogruppen) (2216) . Knogletabet sætter hurtigt ind, hvorfor det anbefales at iværksætte frakturprofylakse samtidigt med, at der påbegyndes systemisk behandling med glukokortikoid. Da glukokortikoider bl.a. mindsker den intestinale calciumabsorption, bør alle patienter i behandling med glukokortikoid tilrådes et dagligt tilskud af calcium (800-1.200 mg) og D-vitamin (20-40 mikrogram). Desuden bør patienten henvises til (subakut) DXA-scanning. Afhængigt af T-score, glukokortikoiddosis og behandlingens varighed anbefales antiresorptiv behandling: T-score ≤ -1,0 og nuværende eller planlagt systemisk glukokortikoidbehandling (mindst 5 mg prednisolon/døgn i mere end 3 mdr. eller intermitterende glukokortikoidbehandling med en samlet varighed på mere end 3 mdr. inden for 1 år). Behandling med glukokortikoid fører i særdeleshed til tab af trabekulært knoglevæv, hvorfor frakturrisiko er særlig stor i columna. Der er bedre frakturforebyggende effekt af anabol behandling med teriparatid end antiresorptiv behandling med alendronat (1384) , hvorfor det er tilrådeligt at være særligt opmærksom på forekomsten af kompressionsfrakturer i columna hos disse patienter. Hos patienter med kompressionsfrakturer i columna, og som opfylder kriterierne for enkelttilskud til knogleanabol behandling, anbefales 24 måneders behandling med teriparatid efterfulgt af antiresorptiv behandling. Hos patienter, som ikke opfylder kriterierne for anabol behandling, er der ingen væsentlige præparatforskelle mellem alendronat, risedronat og zoledronsyre, hvorfor billigste præparat/mest hensigtsmæssige administrationsvej kan vælges (3017) . Tillige er det dokumenteret, at denosumab øger BMD ved steroidinduceret osteoporose hos kvinder, men derforeligger endnu ikke frakturdata (2717) (4459) . Derforeligger ikke data for effekten af romosozumab ved steroidinduceret osteoporose (5317) . Da frakturprofylakse ved behandling med glukokortikoid anbefales iværksat allerede ved T-score < -1,0, vil mange patienter kunne stoppe den antiresorptive behandling (1 år) efter afsluttet glukokortikoidbehandling. Efter ophør med denosumab-behandling er der rapporteret et betydelig øget knogletab med øget risiko for fraktur (se afsnit om Behandlingsvarighed ). Denosumab kan derfor ikke anses for førstevalg ved steroidinduceret osteoporose, da man må forvente, at mange patienter vil kunne ophøre med behandlingen, hvilket muligvis vil føre til et betydeligt knogletab (4458) . Korrektion af en glukokortikoidinduceret hypogonadisme bør tillige overvejes, da der er dokumentation for, at såvel behandling med testosteron og østrogen øger BMD. Opfølgning Patienter, som ikke opfylder T-score-kriterierne for farmakologisk osteoporosebehandling ved indledning af steroidbehandlingen, bør ved fortsat glukokortikoidbehandling re-scannes efter (6-)12 måneder. Ved osteoporosebehandling anbefales kontrol af BMD efter det første år og dernæst med 2 års mellemrum. Behandling anbefales opretholdt i minimum 6-12 måneder efter ophør af glukokortikoidbehandling. Mange patienter, som behandles med glukokortikoid, har imidlertid også andre risikofaktorer for fraktur, hvorfor der...)
Øjenbetændelse hos nyfødte (...ektion. Chlamydia . Nyfødte. Azithromycin oral suspension 20 mg/kg x 1 i 3 dage. Også moder og dennes partner skal behandles. Præparatvalg - nyfødte Afhænger af ætiologien: ved ch...)
Nyre- og uretersten (...der 5 mm har høj sandsynlighed for spontan afgang og kan ofte behandles konservativt med analgetika og planlagt opfølgning (NCCT). Ved distale uretersten over 5 mm kan alfa-blokker overvejes hos udvalgte stabile patienter. Indikation for aktiv stenfjernelse foreligger ved vedvarende eller svære smerter, infektion, påvirket nyrefunktion, obstruktion, solitær nyre, lav sandsynlighed for spontan afgang eller betydelig stenbyrde. Uretersten behandles typisk med ureteroskopi eller ESWL afhængigt af stenstørrelse og lokalisation. Nyresten behandles med ESWL, fleksibel ureteroskopi eller perkutan nefrolithotomi afhængigt af stenbyrde, anatomi og andre patientspecifikke omstændigheder, herunder komorbiditet og patientpræferencer. Tendensen er stigende anvendelse af endoskopiske teknikker. Ved mistanke om pyonefrose eller urosepsis på baggrund af obstruerende sten er akut aflastning med nefrostomi eller JJ-kateter obligatorisk og kombineres med intravenøs antibiotika. Farmakologisk behandling af idiopatisk calciumurolithiasis Formålet er at reducere risikoen for recidiv hos patienter med dokumenteret metabolisk afvigelse og klinisk betydende stensygdom. Farmakologisk profylakse overvejes ved Recidiverende idiopatisk calciumurolithiasis, særligt hos højrisikopatienter (tidlig debut, stor stenbyrde, bilateral sygdom, solitær nyre eller nedsat nyrefunktion) Påvist hypercalciuri, hypocitraturi eller andre relevante metaboliske afvigelser ved døgnurin. Valg af behandling Hypercalciuri: thiazid-diuretika kan anvendes profylaktisk for at reducere calciuri og risiko for recidiv. Effekten synes størst hos patienter med udtalt hypercalciuri og samtidig livsstilsintervention (særligt saltreduktion). Hypocitraturi og urinsyre-/cystinprædisposition: kaliumcitrat anvendes til at øge urin-pH og citratudskillelse og dermed hæmme dannelsen af calciumoxalat-, urinsyre- og cystinsten. Monitorering og sikkerhed Patienter i behandling med thiazid eller kaliumcitrat skal være indstillet på regelmæssig monitorering: Væsketal: kreatinin, natrium, kalium, eventuelt calcium Klinisk vurdering af blodtryk, hudundersøgelse Ved behandling med kaliumcitrat skal man være særligt opmærksom på risiko for hyperkaliæmi Patienter med kendt tendens til hyperkaliæmi, moderat til svær nedsat nyrefunktion eller samtidig behandling med kaliumbesparende lægemidler er ofte ikke egnede til behandling med kaliumcitrat. Behandlingen bør revurderes regelmæssigt ud fra stenaktivitet, metabolisk respons og bivirkningsprofil. Farmakologisk behandling af MIAF urolithiasis MIAF-urolithiasis (metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel årsag) kræver målrettet behandling af den bagvedliggende tilstand og er i praksis næsten altid en specialistopgave. Eksempler på MIAF-tilstande Urinsyresten Primær eller sekundær hyperparathyroidisme Cystinuri Renal tubulær acidose Enterisk hyperoxaluri (fx efter bariatrisk kirurgi eller ved inflammatorisk tarmsygdom) Infektionssten (struvit, carbonatapatit) Farmakologisk behandling tilpasses den konkrete tilstand, fx alkalinisering og allopurinol ved urinsyresten, specifik cystinbehandling ved cystinuri, korrektion af acidose ved renal tubulær acidose samt fuldstændig stenfjernelse og infektionssanering ved infektionssten. Behandling af stensmerter Målet er hurtig og sikker smertelindring samt forebyggelse af nyreskade og infektiøse komplikationer. Behandling af smerter udløst af nyresten kan ske efter følgende principper Analgetika (NSAID, opioder, paracetamol) Reduktion af tryk (NSAID, aflastning med JJ-kateter eller nefrostomi) Reduktion af ureter-tonus (NSAID, alfa-blokker) Reduktion af inflammation (NSAID) Analgetika Førstevalg er NSAID (parenteralt eller rektalt ved kvalme/opkastning), eventuelt suppleret med paracetamol. Ved utilstrækkelig effekt kan opioider anvendes som tillæg. Rationale Koliksmerter skyldes primært højt intraluminalt tryk i øvre urinveje og lokal inflammation. Prostaglandiner dilaterer nyrens afferente arterioler og øger den glomerulære filtrationsrate, hvilket forværrer trykket i nyrepelvis. NSAID hæmmer prostaglandinsyntesen, så de afferente arterioler kontraheres, GFR falder moderat, og trykket i nyrepelvis reduceres. Det mindsker både ødemet omkring stenen og smerteoplevelsen. NSAID har desuden en direkte analgetisk effekt. Forsigtighed med NSAID Nedsat nyrefunktion: øget risiko for akut nyresvigt, da nyrernes autoregulation kompromitteres ved obstruktion. Ved GFR 5 mm (sten under karkrydsningen), forudsat normal cirkulation og blodtryk og mulighed for klinisk opfølgning. Akut aflastning Anlæggelse af perkutan nefrostomi eller intern drænage med JJ-kateter er en effektiv smertelindrende og nyrebeskyttende procedure. Aflastning er indiceret ved: Mistanke om pyonefrose eller urosepsis (feber, påvirket almentilstand, udtalt flankesmerte) Truende eller manifest påvirket nyrefunktion, solitær nyre eller bilateral obstruktion Akut anlæggelse af nefrostomi eller JJ-kateter er obligatorisk i disse situationer Der er ikke påvist forskel i patientsikkerhed eller effekt mellem nefrostomi og JJ-kateter ved obstruerende infektion; valg afhænger af lokale forhold, ekspertise og patientens tilstand. Nefrostomi kan ofte anlægges i lokalbedøvelse og muliggør direkte observation af diuresen fra den afficerede nyre. Konservativ behandling af små uretersten Små uretersten (< 5 mm) vil ofte afgå spontant og kan behandles konservativt med analgetika og observation, forudsat at patienten er afebril, velbefindende og uden tegn på nyrefunktionspåvirkning. Kontrol med NCCT, eventuelt suppleret med renografi, anbefales typisk efter 2-4 uger. Ved persisterende obstruktion ud over 1-2 uger skal steneliminerende behandling iværksættes, da længerevarende obstruktion medfører risiko for permanent nyrefunktionstab. Kliniske aspekter Kaliumcitrat giver hyppigst gastrointestinale bivirkninger, særligt i opstartsfasen. Hyperkaliæmi er den alvorligste potentielle bivirkning og ses især hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion eller samtidig kaliumforøgende medicin. Tilstanden er reversibel ved seponering. Thiazid-diuretika kan medføre elektrolytforstyrrelser, herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypomagnesiæmi og hypocitraturi, samt metaboliske bivirkninger som hyperurikæmi og glukoseintolerans, især ved længerevarende behandling. Fotosensibilisering er en kendt bivirkning, og langvarig behandling med især hydrochlorothiazid er associeret med øget risiko for non-melanom hudkræft, særligt planocellulært karcinom, hvorfor solbeskyttelse og hudkontrol anbefales. Et større randomiseret schweizisk studie har for nylig stillet spørgsmålstegn ved effekten af thiazider til forebyggelse af nyresten, idet der ikke fandtes signifikant reduktion i stenrecidiv (6896) . Studiet omfattede imidlertid ikke stratificering efter hypercalciuri, og resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til patienter med dokumenteret hypercalciuri, hvor thiazidbehandling fortsat anses som relevant hos udvalgte højrisikopatienter. Allopurinol er generelt veltålt, men hududslæt og hypersensitivitetsreaktioner kan forekomme, især ved nedsat nyrefunktion og høj dosis. Langsom dosisoptrapning reducerer risikoen. NSAID er førstevalg ved akut stensmerte og reducerer både smerte og intrarenalt tryk, men kan påvirke nyrefunktionen og bør anvendes med forsigtighed ved nedsat GFR. Opioider anvendes ved NSAID-resistente smerter. Skrøbelige og ældre patienter Hos skrøbelige og ældre patienter bør behandlingen af nyre- og uretersten individualiseres med særlig opmærksomhed på polyfarmaci, nedsat nyrefunktion, dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Med stigende alder ses ofte reduceret glomerulær filtrationsrate, ændret væskebalance og nedsat tolerance over for både obstruktion og farmakologisk behandling, hvilket øger risikoen for bivirkninger og behandlingsrelaterede komplikationer. Farmakologisk profylakse med thiazider eller kaliumcitrat bør derfor initieres i lav dosis med langsom optrapning og kræver tæt monitorering af nyrefunktion og væsketal. Hos denne patientgruppe bør indikationen for langvarig recidivprofylakse vurderes kritisk, især ved lav stenaktivitet eller betydelig komorbiditet. Fokus kan i højere grad være rettet mod symptomkontrol, forebyggelse af akutte komplikationer som obstruktion og infektion samt bevarelse af funktionsevne og livskvalitet frem for aggressiv forebyggelse af fremtidige recidiver. Se i øvrigt midler mod nyre- og uretersten . Revurdering af behandling Behandling bør revurderes løbende. Efter akut stenepisode eller intervention anbefales billeddiagnostisk kontrol for at bekræfte stenfrihed og vurdere ny stenaktivitet. Farmakologisk profylakse kræver kontrol af nyrefunktion og elektrolytter kort efter opstart (14 dage) og derefter regelmæssigt. Metabolisk profil kan gentages efter 6-12 måneder for at sikre behandlingseffekt. Revurdering er særlig vigtig ved manglende effekt, voksende stenbyrde, bivirkninger, ændret nyrefunktion, ændret komorbiditet eller ændret stentype. Hos patienter uden recidiv over længere tid kan dosisreduktion eller seponering overvejes efter individuel vurder...)
Chikungunya vaccine (...Derforeligger ingen officielle danske anbefalinger for vaccination mod chikungunya, men foreløbige anbefalinger fra de engelske myndigheder (JCVI) er: Vaccination mod chikungunya kan overvejes til: Personer på 12 år og derover, som rejser til områder med aktuelt udbrud af Chikungunya; Langtidsrejsende eller hyppige rejsende til regioner, hvor der har været transmission indenfor de seneste 5 år. På European Center of Disease Control (ECDC)´s hjemmeside er der en oversigt over hvor der aktuelt er tilfælde af chikungunya og på Center of Disease Control (CDC)´s hjemmeside et kort med oversigt over områder...)
Akutte smerter (...der er tale om en alvorlig lidelse, der kræver kirurgisk behandling. Hvis der ikke er mistanke om alvorlig vævspatologi, er grundig information om årsagen, prognose for varighed og rådgivning om håndtering ofte tilstrækkeligt. En eventuel farmakologisk behandling har til formål at fremme mobiliseringen i ophelingsfasen. Generel behandlingsstrategi af akutte smerter Anbefalinger vedr. farmakologisk behandling af akutte smerter er specificeret i Smerteguiden , der er en dansk behandlingsvejledning for den ikke-specialiserede smertebehandling. Her anbefales det fortsat at benytte princippet fra WHO's smertetrappe, hvor man starter med svage analgetika, paracetamol og/eller NSAID, afhængigt af smertetype. Hvis denne behandling ikke slår til, kan man overveje at tillægge et opioid. Man skelner ikke længere imellem svage og stærke opioider. Den tidligere anvendte betegnelse svage opioider henviste til opioider med lav affinitet til opioid receptoren. Men da disse opioider alle har aktive metabolitter med høj affinitet til opioid receptoren, giver denne opdeling ingen praktisk mening. Ved akutte smertetilstande hvor der er en neuropatisk smertekomponent kan det være relevant at tillægge adjuverende analgetika. Specifik behandlingsstrategi af akutte smerter Ved ikke inflammatoriske muskuloskeletale smerter er paracetamol førstevalg. Paracetamol kan med fordel gives i fast dosering fx 1 g 4 gange dagligt i starten, og efterhånden som den akutte smerte aftager, kan man overgå til behovsdosering. Ved inflammatoriske muskuloskeletale smerter kan NSAID anvendes i en afgrænset periode. Der bør benyttes lavest mulige effektive dosis. og i kortest mulige tid. NSAID vil også være førstevalgs-præparat ved akutte nyre - eller galdestensanfald, evt. som injektion. Vær dog her opmærksom på evt. kontraindikationer og vær især tilbageholdende med NSAID til patienter > 65 år, eller hvis derforeligger andre risikofaktorer for udvikling af gastro-intestinal blødning og/eller hjerte-karlidelser, se NSAID . Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til benigne muskuloskeletale smerter fraset ved frakturer, større traumer eller svære smertetilstande som fx discitis. Den akutte smerte er ofte hurtigt aftagende og dynamisk, og de korttidsvirkende opioider benyttes derfor overvejende til denne type af smerter. Hvis der er behov for behandling med opioider i mere end 1-2 uger, kan der med fordel omlægges til et depotopioid. Husk altid opfølgning og udtrapningsplan. Til ambulante patienter, hvor der er behov for opioid, startes med morfin tabletter 5-10 mg p.n. ( især hos ældre samt patienter med nedsat nyrefunktion, bør der udvises forsigtighed) og sjældent over 60 mg i døgnet hos opioid naive. Behandling med injektions-opioid vil kun meget sjældent være indiceret ved akutte benigne smerter, men kan være indiceret fx ved stensmerter. NB: Der bør aldrig gives opioid som injektion til en opioid naiv patient, hvis der ikke er mulighed for observation, pga. væsentlig risiko for overdosering, evt. med fatalt udfald. Til indlagte patienter, hvor der er behov for opioider, kan der enten gives morfin tabletter a 5-10 mg p.n. eller der kan titreres med intravenøst morfin 2,5 mg ad gangen med 10-15 minutters intervaller til der opnås sufficient smertedækning. Hvis der anvendes parenteral behandling til indlagte patienter, er intravenøs behandling at foretrække, idet den er atraumatisk og let styrbar, hvorimod subkutane og intramuskulære injektioner kan være vanskeligere at kontrollere og altid skal undgås hos patienter, som er cirkulatorisk ustabile. For børn og ældre bør startdoserne være lavere, og monitoreringen af patientens tilstand tættere. Såfremt en smertetilstand er morfinkrævende ud over mere end 1-2 uger, kan patientens samlede døgnbehov gennem de sidste 2-3 dage beregnes, og den samlede døgndosis af opioid omlægges til et langtidsvirkende opioid, fx morfin i depotformulering, og fordeles på 2-3 lige store doser med lige lange intervaller. Såfremt patienten har brug for yderligere morfin til smertegennembrud gives 1/6 af døgndosis ved hver p.n. dosis. Den samlede døgndosis vil kun sjældent være over 100 mg/døgn hos opioid naive. Hos patienter, som i forvejen er i fast opioidbehandling, kan opioidbehovet være noget større grundet toleranceudvikling. Patientens samlede behov revurderes en gang i døgnet, og om nødvendigt øges behandlingen med langtidsvirkende opioider. Husk opfølgning og udtrapningsplan. Ved akutte smertetilstande der har en neuropatisk smertekomponent, fx akutte lænderygsmerter med radikulær udstråling, kan det være relevant at benytte et adjuverende analgetikum. Af hensyn til at der ved akutte smerter er behov for en relativt hurtig optitrering, vil gabapentin typisk være førstevalg. Her kan startes med 300 mg x 1 og øges med 300 mg ad gangen fx med 1 døgns interval, til 300-600 mg x 3. Det kan være nødvendigt med langsommere optrapning af hensyn til bivirkninger. Hvis gabapentin ikke tolereres kan alternativt benyttes pregabalin, hvor der er mulighed for at starte med lavere doser, fx 25 mg x 2. Dosis øges gradvist under hensyn til effekt og bivirkninger. Ved nedsat nyrefunktion øges langsommere og max. dosis er lavere afhængigt af GFR. Desuden bør der udvises særlig forsigtighed ved ældre. Se endvidere: Gabapentinoider . Postoperative smerter Postoperative smerter er et betydeligt problem. Det anslås, at ca. 75 % oplever smerter efter et kirurgisk indgreb, og at smerterne er moderate til svære hos ca. 50 %. Det overordnede formål med behandlingen af postoperative smerter er symptomatisk og sigter mod at reducere ubehag og angst forbundet med smerteoplevelsen. Desuden stiles der imod bedst mulig smertelindring under mobilisering, så den postoperative rehabilitering fremmes. Endelig sigtes mod at reducere den postoperative morbiditet og mortalitet, idet smerter øger sympatikus aktiviteten som sammen med det kirurgiske stress respons og en smertebetinget immobilisation øger risikoen for en lang række komplikationer (kardiel iskæmi, tarmparalyse, tromboemboli m.m.) Postoperativ smertebehandling bør derfor ses som en integreret del af den postoperative pleje og rehabiliteringsproces. Generel behandlingsstrategi af postoperative smerter Behandlingen af postoperative smerter følger samme principper som håndtering af akutte smerter; svage analgetika udgør basisbehandling og ved sværere smerter, suppleres smertebehandling individuelt efter behov, typisk med korttidsvirkende morfin. Håndteringen af postoperative smerter starter allerede præ-eller perioperativt, så den analgetiske effekt er sat ind ved operationens afslutning. Her gives smertebehandlingen på baggrund af den forventede postoperative smerteintensitet baseret på størrelsen af det kirurgiske indgreb: Mindre indgreb: Paracetamol og evt. NSAID Lidt større indgreb: Paracetamol og evt. NSAID + Lokal infiltrationsanæstesi, perifere nerveblok (evt. med glukokortikoider) Store indgreb: Paracetamol og evt NSAID + Epidural analgesi med lokalanæstetika, systemisk opioid (evt ketamin eller gabapentinoider) Det overordnede formål med denne multimodale behandlingsstrategi er at opnå en opioidbesparende effekt med henblik på at reducere uønskede opioidrelaterede bivirkninger som kvalme, opkastning, urinretention, paralytisk ileus, obstipation, sedation og circulatorisk og respiratorisk depression. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af smerter i det postoperative forløb fremgår af Smerteguiden (5274) . Specifik behandlingsstrategi af postoperative smerter Paracetamol har en dokumenteret opioidbesparende effekt og anvendes som basisbehandling. Ved kortvarige operative indgreb med ringe vævsskade gives paracetamol oralt 30-60 minutter før operationen. Parenteral tilførsel af paracetamol kan overvejes, når oral eller rektal tilførsel ikke er mulig, fx postoperativt eller inden for pædiatrisk onkologi. Rektal tilførsel er på grund af meget langsom absorption og yderst variable plasmakoncentrationer ikke egnet til voksne. Den postoperative analgetiske effekt af paracetamol er signifikant mindre end for NSAID, men har færre bivirkninger, hvilket stadig gør det til førstevalg ved operationer med begrænset inflammatorisk respons. NSAID kan anvendes i kombination med paracetamol som basisbehandling, såfremt patienten ikke frembyder risikofaktorer eller ikke har komorbiditet i form af gastro-intestinale lidelser, nyreinsufficiens eller sværere hjerte-kar-sygdom. Vær varsom med NSAID til ældre . Behandlingen med især NSAID bør ikke fortsætte ud over få uger, uden at der bliver taget stilling til, om der fortsat er indikation for behandlingen. Såfremt derforeligger risikofaktor(er) for udvikling af gastro-intestinal blødning, bør NSAID-behandling suppleres med behandling med syrepumpehæmmer. Hvis det af operationstekniske eller helingsmæssige årsager ikke er ønskværdigt med selv let øget perioperativ blødning, bør man være tilbageholdende med brug af NSAID, da denne gruppe lægemidler hæmmer trombocytaggregationen. Der er ingen evidens for, at knogleheling hæmmes klinisk betydende af NSAID, hvorimod evidensen tyder på, at NSAID kan øge risikoen for anastomose lækage. Ved brug af NSAID er ibuprofen eller naproxen førstevalg (5125) (5126) (5274) . Opioider udgør fortsat hjørnestenen i den postoperative smertebehandling ved moderate til svære postoperative smerter. Fordi postoperative smerter hurtigt ændrer intensitet, er det en god strategi for behandlingen at vælge præparater, der gør behandlingen hurtig titrerbar - og dermed styrbar. Med andre ord benytter man korttidsvirkende midler og ikke langtidsvirkende eller depotformulerede præparater, hvoraf morfin er førstevalg (5274) . Under indlæggelse, kan patientstyret analgesi være en behandlingsmulighed (patient controlled analgesia - PCA). PCA er et smertebehandlingsregime, hvor patienten selv kan aktivere typisk en pumpe til at give en forudindstillet mængde analgetikum. Den mest effektive basisbehandling af smerter efter større kirurgiske indgreb med omfattende vævsskade er dog kontinuerlig kateterbaseret epidural tilførsel af lokalananæstetikum tilsat opioid. Dette er også den metode, som mest effektivt dæmper og beskytter mod det kirurgiske stressrespons. Behandling med gabapentinoider (gabapentin og pregabalin) har vist sig at have minimal effekt på akutte postoperative smerter og fordobler desuden risikoen for overdosering hvis det gives i kombination med opioider. Omvendt øges sandsynligheden for tidligere ophør med opioider (se referenceliste). Gabapentinoider spiller i dag en beskeden rolle i den postoperative smertebehandling. Patienter, der allerede inden operation, er i opioidbehandling for kroniske smertetilstande, udgør en særlig gruppe og kan kun undtagelsesvis forventes at skulle behandles i et rutine- eller pakkeforløb; disse patienter kræver særlig opmærksomhed. Patienterne skal behandles for deres kroniske smerter i hele det perioperative forløb samtidig med, at de behandles for deres akutte postoperative smerter. Patienterne vil ofte have et behov for mere analgetika, herunder opioider, end andre patienter, og en del af dem vil med fordel kunne behandles med relevante blokader til den akutte smerte. Akut smertebehandling hos ældre og børn Generelt anbefales brug af lavere doser til ældre og smertebehandling til den ældre patient kan med fordel tilrettelægges efter start low and go slow princippet. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Det særlige hos børn i forhold til voksne er, at børns CYP-system først er færdigmodnet i 12-13-års-alderen, de har større renal clearance og hepatisk gennemblødning samt stor overflade sammenlignet med voksne. De helt små børn kan ikke kommunikere og derfor anvendes forskellige redskaber i den kliniske monitorering for smerter. Hjælpestoffet propylengykol, kan være problematisk hos børn under 5 år - så det bør der også tages hensyn til ved præparatvalg. Det skal bemærkes, at da størstedelen af analgetika er gamle præparater, har der fra regulatorisk side ikke været krav om pædiatriske investigation plans (PIPs) - det betyder...)
Hypercalcæmi (...der her foretrækkes isotonisk natriumchlorid for at øge udskillelsen i nyrerne og ekspandere plasmavolumenet og at fx Ringer-Acetat inf. indeholder betydende mængder calcium, hvorfor det ikke er egnet ved hypercalcæmi. Andre elektrolytabnormiteter som hypokaliæmisk alkalose og hypomagnesiæmi skal korrigeres. Loop-diuretika , der i modsætning til thiaziddiuretika øger den renale calciumudskillelse, kan anvendes i små doser som adjuvans ved symptomer på overhydrering, specielt hos ældre. Rutinebrug af potente diuretika kan være skadelig, medmindre de først anvendes efter at ekstracellulærvolumen er ekspanderet. Der skal derfor udvises forsigtighed med brug af loop-diuretika. Der pauseres med igangværende behandling med farmaka, der kan øge P-calcium, fx lithium, thiaziddiuretika, calcium, D-vitamin og aktiverede D-vitaminmetabolitter. Der er kun indikation for diætetisk calciumrestriktion, hvis derforeligger vitamin D-intoksikation eller en øget endogen syntese af 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D), fx ved sarkoidose og visse lymfomer. Ved fx primær hyperparatyroidisme vil diætetisk calciumrestriktion blot forværre afkalkningen af knoglerne uden at sænke P-calcium. Behandling af lettere hypercalcæmi Disse patienter kan ofte klare sig med en øget oral væskeindtagelse på typisk over 30-40 ml/kg pr. døgn kombineret med behandling af den udløsende årsag (primær hyperparatyroidisme, tyrotoksikose, lithiumbehandling, thiaziddiuretika, immobilisation). Behandling af sværere hypercalcæmi Ved malign hypercalcæmi suppleres med intravenøst bisfosfonat evt. kombineret med glukokortikoid. Som alternativ - hvis bisfosfonat ikke tåles (fx nedsat nyrefunktion eller allergi) eller utilstrækkelig effekt - kan denosumab anvendes. Ved meget højt P-calcium kan calcitonin bruges i den akutte fase - se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Ved D-vitaminforgiftning, lymfomer og granulomatøse sygdomme suppleres med glukokortikoider. Familiær hypocalciurisk hypercalcæmi (FHH) behandles ikke. Ved primær hyperparatyroidisme foretrækkes operation med fjernelse af den eller de syge parathyroideakirtler. Præparatvalg Afhængig af ætiologi, sværhedsgrad og behandlingsresistens kan forskellige lægemidler anvendes: Tabel 1: Oversigt over virkningsprofil ved medikamentel behandling af hypercalcæmi Sygdom Præparatvalg Bisfosfonat Calcitonin Glukokortikoid Cinacalcet Denosumab Knoglemetastaser +++ + ++ - +++ Malign humoral hypercalcæmi + ++ +++ - ++ Primær hyperparatyroidisme + ++ - +++* ++ Sarkoidose - - +++ - - D-vitamin-forgiftning - - +++ - - A-vitamin-forgiftning +++ - ++ - (++) Immobilisation +++ + - - (++) Markeringen angiver den forventede effekt på P-calcium: (+: lille effekt, ++: middel effekt, +++: betydelig effekt) - dog ses betydelig interindividuel variabilitet i respons. * Bør primært opereres, da cinacalcet ikke har dokumenteret effekt på hårde endepunkter (4648) . (++): Kan anvendes, dokumentation foreligger ikke, formodes at have effekt svarende til bisfosfonat Bisfosfonater Bruges ved malign hypercalcæmi og metastatisk knoglesygdom. Grundsygdommen søges behandlet. Bisfosfonater er ofte effektive (2975) , om end recidiv af hypercalcæmi kan ses efter kortere eller længere tid. Derforeligger kun få sammenlignende undersøgelser af effekten af de forskellige bisfosfonater ved hypercalcæmi. Zoledronsyre er marginalt mere effektivt end pamidronat på et kombineret endepunkt af patologiske frakturer, tværsnitssyndrom, strålebehandling eller operation på knogler. Andre former for hypercalcæmi. I mindre kliniske undersøgelser er bisfosfonater fundet effektive ved behandling af hypercalcæmi, der er betinget af øget osteoklastisk resorption ved bl.a. primær og tertiær hyperparatyroidisme, immobilisation og tyrotoksikose. Hvis patienten har primær hyperparatyroidisme, eller hypercalcæmi pga PTHrP, er effekten af bisfosfonat ofte ringe og kortvarig mht. P-calcium (4648) . Se endvidere Bisfosfonater (hypercalcæmi) . I.v. bisfosfonatbehandling kan i sjældne tilfælde kompliceres af alvorlige komplikationer (nyrepåvirkning, svær hypocalcæmi, kæbeosteonekrose, conjunctivitis, uveitis, scleritis og episcleritis (2709) . Kæbeosteonekrose er specielt beskrevet ved anvendelse af aminobisfosfonaterne pamidronat og zoledronsyre samt denosumab til langtidsbehandling af patienter med malign sygdom, se Bisfosfonater (hypercalcæmi) Denosumab Hos patienter med skeletmetastaser eller bisfosfonatrefraktær hypercalcæmi kan denosumab i nogle tilfælde være indiceret (2708) . Eksempler på dette kunne være ved manglende effekt af zoledronsyre 10 dage efter infusion af dette eller hos patienter med nedsat nyrefunktion (2537) . Der henvises til onkologisk litteratur på området. Calcitonin Calcitonin medfører en hurtig (timer) sænkning af P-calcium, til gengæld er effekten ikke langvarig (holder typisk 1-2 døgn). Ved gentagen brug kan opstå takyfylaksi med svigt af virkning. Calcitonin kan således bruges som bridging inden effekten af fx bisfosfonater sætter ind. Se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Glukokortikoider Glukokortikoider kan være effektive ved behandling af hypercalcæmi, afhængig af ætiologien. De virker bedst ved vitamin D-forgiftning og ved øget endogen produktion af 1,25(OH) 2 D (fx sarkoidose og visse lymfomer). De er desuden ofte virksomme ved myelomatose og maligne tumorer med eller uden knoglemetastaser, idet de reducerer produktionen af cytokiner og PTHrP. Der anvendes typisk doser på 50 mg prednisolon / prednison dagligt enten over få dage som ved D-vitaminforgiftning eller over længere perioder ved malign hypercalcæmi. Se Glukokortikoider . Ved langtidsbrug af glukokortikoider skal man være opmærksom på risikoen for diabetes, binyrebarkinsufficiens ved seponering samt osteoporose, om end grundsygdommen ofte dominerer. Calcimimetika Behandlingen er kun indiceret ved svær symptomatisk hyperparatyroid hypercalcæmi, indtil operation kan gennemføres, eller ved hypercalcæmi pga. primær og tertiær hyperparatyroidisme eller cancer parathyroideae, der ikke kan kontrolleres kirurgisk. Bemærk risikoen for kvalme, der kan gøre adækvat væskeindtag vanskeligt. Se Lidelser i calciumstofskiftet . Behandling af hypercalcæmisk krise uden kendt ætiologi Hypercalcæmisk krise defineres ved ioniseret calcium > 2,00 mmol/l (total P-calcium > 4,00 mmol/l) eller ioniseret calcium > 1,85 mmol/l (total P-calcium > 3,5 mmol/l) ledsaget af udtalte kliniske symptomer eller P-kreatinin > 200 mikromol/l. Kliniske symptomer kan være mangeartede (3237) og gå fra CNS-affektion med hukommelsesbesvær, depression samt i sværere tilfælde bevidsthedspåvirkning, over mave-tarm-kanal med nedsat motilitet førende til kvalme og opkastning, forstoppelse og mavesmerter til urinvejene med polyuri og deraf følgende polydipsi samt smerter pga. nyre og urinvejssten, udtalt træthed og muskelsvaghed. Nogle patienter er a- eller oligosymptomatiske, hvis hypercalcæmien har udviklet sig langsomt. Behandlingen omfatter: Rehydrering med 3 l isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske i.v./døgn (evt. givet oralt som vandindtag hvis muligt - bemærk at de 3 liter er summen af i.v. og oralt indtag - hos nogle patienter kan højere eller lavere indtag være indiceret afhængigt af hydreringsgrad, nyrefunktion og hjertefunktion), korrektion af hypokaliæmi og hypomagnesiæmi. Bemærk, at væskeindtag er vægtafhængigt - hos normale personer indtages typisk 30 ml/kg/dag, ved hypercalcæmi skal man typisk over 40-45 ml/kg/dag. Ved kendt hjerteinsufficiens eller tegn på overhydrering suppleres med loop-diuretika efter korrektion af dehydrering. Bisfosfonat i.v. efter initial rehydrering. Der bør primært vælges et potent 3. generations aminobisfosfonat, fx zoledronsyre 4 mg, pamidronat 60-90 mg eller ibandronat 3-4 mg. Som rescue kan anvendes denosumab , fx 120 mg. For pamidronat og ibandronat gives varierende doser afhængig af graden af hypercalcæmi (se de enkelte præparater). Ved nedsat nyrefunktion reduceres dosis, og infusionstiden øges. P-calcium, elektrolytter, nyrefunktion og hydrering monitoreres dgl. Effekten på P-calcium indtræder efter 1-3 døgn. Calcitonin. Der gives 600 IE (MRC-enheder) calcitonin som infusion over 6 timer i 1. og evt. 2. døgn. Herved opnås et hurtigere initialt fald i P-calcium. Behandlingsmodifikation ved kendt ætiologi (se tabel 1) Ved malign sygdom med mistanke om en væsentlig humoral komponent (få eller ingen knoglemetastaser, forhøjet S-PTHrP, hypofosfatæmi eller forhøjet S-1,25(OH) 2 D (lymfomer)) suppleres med glukokortikoider. Initial i.v. bisfosfonatbehandling kan følges op med oral behandling ( ibandronat ). Alternativt kan patienten følges, og evt. recidiv af hypercalcæmi kan behandles med fornyet i.v. bisfosfonat. I behandlingsrefraktære tilfælde kan denosumab overvejes. (Bemærk, at der kan gå flere dage før effekten af bisfosfonat sætter fuldt ind). Ved primær hyperparatyroidisme bør der primært stiles mod operativ behandling, hvis dette er indiceret iht. guidelines (3238) . Bisfosfonater er mindre effektive, da de ikke korrigerer den renale komponent af hypercalcæmien. Præoperativt kan der ved sværere symptomgivende hypercalcæmi evt. behandles med cinacalcet 30 mg 2 gange dgl. stigende til 90 mg 2 (-4) gange dgl. Vedvarende calcimimetisk behandling kan være indiceret ved primær hyperparatyroidisme og cancer parathyroideae, hvor hypercalcæmien ikke kan kontrolleres operativt, se endvidere Cinacalcet og etelcalcetid . Cinacalcet kan kombineres med fx bisfosfonat (4648) og denosumab (6341) . Ved primær hyperparatyroidisme kan længerevarende blokering af knogleresorptionen med bisfosfonat forstærke tendensen til postoperativ hypocalcæmi. Ved andre tilstande med hypercalcæmi betinget af øget osteoklastisk knoglenedbrydning , fx immobilisation, hypertyroidisme og A-vitaminforgiftning, er behandling med bisfosfonat effektiv. Patienten bør så vidt muligt mobiliseres ved immobilisation, og der...)
Antidepressiv behandling af gravide (...der, der tidligere har haft depression, er risikoen for tilbagefald i graviditeten eller puerperalperioden stor. Dette gælder i særlig grad for kvinder med bipolar sygdom, hvorfor forebyggende stemningsstabiliserende behandling er vigtig i forbindelse med graviditet og fødsel. Ved antidepressiv behandling af gravide er der flere forhold, man skal være opmærksom på. Indikationen skal være klar og man skal have overvejet mulighederne for ikke-medicinsk behandling, herunder kognitiv terapi eller interpersonel psykoterapi, som der er evidens for virker mod depression og angst. Herudover skal man være opmærksom på flg. problemer, som vil blive nøjere omtalt: risikoen for abort og for tidlig fødsel, medfødte misdannelser og komplikationer i perinatalperioden. Endelig mulig påvirkning af barnets psykiske og fysiske udvikling under opvæksten. På mange af disse områder er forskningen sparsom, men der kommer hele tiden nye undersøgelser til. Står man som læge i den situation, at man overvejer behandling af en gravid med antidepressiv medicin, bør man konsultere særligt interesseret psykiater vedr. dette for at sikre, at ens viden er opdateret. De ovennævnte risici skal vejes op imod, at en ubehandlet depression efter alt at dømme kan skade fostret og medføre øget risiko for præmatur fødsel og fødselskomplikationer (2536) . Hertil kommer risikoen for selvmord. Desuden fortsætter en ubehandlet depression under graviditeten ofte i puerperalperioden og kan derved påvirke mor-barn-tilknytningen og barnets motoriske og psykiske udvikling uheldigt (5814) . Disse forhold er omtalt i en publikation fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Gynækologi og obstetrik, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (2536) . Denne kan downloades fra www.dpsnet.dk og er under opdatering. Alle antidepressiva (AD) passerer placentabarrieren. Risiko for abort og for tidlig fødsel Risikoen for abort ved eksponering for AD er i nogle undersøgelser fundet let øget (5099) , primært undersøgt for SSRI . AD har været associeret med bl.a. præterm fødsel og lav fødselsvægt i nogle, men ikke alle, studier. Der er imidlertid en lang række fejlkilder i undersøgelserne, i det selve depressionssygdommen vides at påvirke foster og graviditetsforløb uheldigt. En metaanalyse, hvor man justerede for forskellige confoundere, viste et odds-ratio på 1,24 (95 % CI 1.09-1.41) for fødsel før uge 37, når man sammenlignede deprimerede kvinder, der fik SSRI med en kontrolgruppe af deprimerede kvinder uden behandling samt ikke deprimerede (3040) . En helt ny dansk registerundersøgelse af 46.000 kvinder bestyrker disse fund (5815) . Risiko for medfødte misdannelser Der er generelt ca. 5 % risiko for medfødte misdannelser (alle typer) for alle gravide; for alvorlige misdannelser er frekvensen omkring 3 %. Nogle store registerundersøgelser tyder på, at denne risiko er den samme uanset behandling med SSRI , men enkelte finder en let forøget risiko. Den hidtil største metaanalyse med mere end 9 mill. fødsler, hvoraf ca. 60.000 var eksponerede for SSRI, viste en let øget risiko for væsentlige medfødte misdannelser (RR 1.11, 95 % CI 1.03 til 1.19) og for hjertemisdannelser (RR 1.24, 95 % CI 1.11 to 1.37). Sammenlignede man med psykisk syge gravide, som ikke fik behandling, forsvandt denne risiko dog, hvilket tyder på, at fx uhensigtsmæssig livsstil hos ubehandlede deprimerede kvinder kan øge risikoen for fostret (4526) (4527) (5099) (5098) . Særligt risikoen for hjertemisdannelser er i nogle undersøgelser fundet øget fra ca. 1 % til 2 %, specielt ved eksponering for paroxetin og fluoxetin . Selv om nyere studier ikke syntes at kunne genfinde, at disse to lægemidler skiller sig ud, anbefales brugen heraf som udgangspunkt ikke til gravide - ud over den mulige ugunstige effekt på fostret er netop disse to lægemidler forbundet med et meget væsentligt klinisk interaktionspotentiale. Undersøgelserne er dog hverken samstemmende eller entydige og man kan ikke sikkert afgøre, om risikoen også findes for de øvrige SSRI. Samlet set tyder data på en sammenhæng mellem SSRI og primært septale hjertemisdannelser, dog med en begrænset absolut risiko med et number needed to harm, på omkring 200. Et generelt problem ved undersøgelserne er som nævnt såkaldt confounding by indication. Dvs. at kvindernes depression og der af følgende livsstil i sig selv kan påvirke fostret uheldigt (5099) . Fx er patienter med depression oftere rygere, og har større forbrug af alkohol, stoffer samt anden medicin og alt dette påvirker fostret, ligesom det forhøjede cortisolniveau, man ser hos ca. 50 % af alle med depression, formentligt også kan påvirke fostret uheldigt. Gravide kvinder med depression vides også at udnytte tilbuddene i svangreprofylaksen dårligere. For TCA er hovedparten af studierne ældre og mindre. Opgørelse fra det svenske fødselsregister viser, at TCA (de fleste eksponeret for clomipramin ) er associeret med en lille øget risiko for septale hjertemisdannelser, og de senest opdaterede data fra registret underbygger en sammenhæng mellem TCA og hjertemisdannelser, men kausaliteten er usikker pga. confounding by indication. Derforeligger sparsomme eller ingen data om de øvrige AD, herunder SNRI , hvorfor de generelt ikke bør anvendes. Datamængden er dog klart størst for venlafaxin , så i de sjældne tilfælde hvor SNRI anses for mest hensigtsmæssigt, kan venlafaxin om nødvendigt anvendes. Datamængden for duloxetin er også ret omfattende uden tegn på uønsket fosterpåvirkning (4838) . Neonatale komplikationer Hos børn af mødre behandlet med både SSRI og TCA ses forstyrrelser i form af bl.a. irritabilitet, gråd, uro, sove- og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress. I de bedste større undersøgelser forekommer neonatal påvirkning hos eksponerede børn i mellem 15 og 20 % af tilfældene. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere, men forekommer også hos ikke-eksponerede nyfødte. I en stor svensk undersøgelse var hyppigheden af respiratorisk distress blandt 558 børn eksponeret for SSRI i tredje trimester på 5,6 % sammenlignet med 2,9 % i hele fødselskohorten. Det er ikke afklaret, om grunden er serotonerg overstimulation eller seponeringssymptomer. Symptomerne kan forekomme timer til dage efter fødslen, men er selvlimiterende, og der er ikke beskrevet dødsfald. I en dansk undersøgelse fandt man en sammenhæng med SSRI og bl.a. lavere Apgar-score og indlæggelser på et neonatalt afsnit (1690) (5099) . Potentielt dødelige komplikationer Ved anvendelsen af SSRI kan der ses potentielt dødelige komplikationer i form af persisterende pulmonal hypertension hos den nyfødte (PPHN). Denne tilstand opstår typisk umiddelbart efter fødslen i form af alvorlige respirationsproblemer og cyanose hos barnet og er i visse opgørelser associeret med en mortalitet på 10 %. En ny meta-analyse af over 7 mill. fødsler viste en pooled odds ratio på 1.5 (95 % CL 1.03-2.01 p < 0.001) for PPHN ved eksposition for SSRI (4528) . Dette svarer til NNH (number needed to harm) på omkring 1.600 eksponerede. Hvilket er i overensstemmelse med en anden nyere metaanalyse af 11 studier inkluderende 156.978 mødre med pooled odds ration 1.82 (95 % confidence interval, 1.31-2.54). Den absolutte risiko er således lav og bør ikke alene begrunde et fravalg af behandling. Hjerneudviklingen Hjerneudviklingen er sparsomt undersøgt for menneskefostre eksponeret for SSRI og TCA , men der er ikke fundet sammenhæng mellem eksponering og føtal hjerneudvikling målt på en række emotionelle og motoriske parametre. I et amerikansk og i et dansk studie (1691) har man dog fundet associationer til let forsinket motorisk udvikling. Studierne er vanskelige at tolke på grund af mange fejlkilder, bl.a. manglende styrke samt confounding by indication. Der har i nogle studier været rejst mistanke om øget forekomst af autismespektrumforstyrrelser hos børn, som blev eksponeret for antidepressiva under graviditeten. Der er imidlertid metodologiske problemer i disse studier, idet en metaanalyse tyder på, at confounding by indication kan forklare fundene (3502) og resultaterne er da heller ikke genfundet i skandinaviske registerundersøgelser (2786) . Konklusion Det er principielt umuligt at frikende et præparat for risici ved anvendelse under graviditeten. Inkonsistente resultater og vekslende kvalitet af undersøgelserne gør ydermere rådgivningen vanskelig. Overordnet er der dog, især for sertralin, citalopram og escitalopram, mange og relativt betryggende safety-data for anvendelse under graviditet. Sammenfattende synes risikoen for uønsket påvirkning af graviditeten og fostret lav og bør ikke i sig selv forhindre en klinisk velindiceret medikamentel behandling. Hele området er gennemgået i en publikation af Dansk Psykiatrisk selskab, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, Dansk pædiatrisk selskab og Dansk selskab for klinisk farmakologi (2536) . For SSRI skal man være opmærksom på den mulige risiko for hjertemisdannelser og neonatale komplikationer, herunder specielt PPHN, som kan være dødelig. Generelt er risikoen lav, men specielt paroxetin har i nogle studier givet signal for hjertemisdannelser. Nyere studier synes dog ikke at kunne bekræfte dette. Der mangler sikker evidens for eventuelle forskelle mellem de øvrige SSRI, men valget af lægemiddel inden for gruppen af SSRI bør være begrænset til: Sertralin Citalopram Escitalopram . De få undersøgelser, der findes med TCA , tyder ikke på, at TCA har en gunstigere profil end SSRI mht. misdannelser og neonatale komplikationer. Valget af lægemiddel inden for denne gruppe begrænses til: Amitriptylin Nortriptylin Clomipramin . Effekten på barnets senere udvikling er utilstrækkeligt undersøgt for både SSRI og TCA, men de tilgængelige data tyder i værste fald kun på en meget begrænset effekt. Da ingen AD er uden potentielle problemer, må man drøfte med den gravide og gerne barnefaderen, hvilke fordele og risici der er. Det optimale er, at man allerede under planlægningen af graviditet får gennemgået den psyko-farmakologiske behandling samt fordele, ulemper og risici ved at blive gravid og gennemføre graviditeten i medicinsk behandling. Ligesom muligheden for at trappe ud af medicin, med de ricisi dette måtte indebære, også skal drøftes. Det er vigtigt også at tage hensyn til eventuelle kliniske erfaringer med tidligere AD for den enkelte kvinde. Grundig information til kvinden om risici ved AD-behandling hhv. ikke-behandling er særdeles vigtig, ligesom muligheder...)
Behandling af dyslipidæmi (...dersøgelser hos patienter med tidligere myokardieinfarkt har vist nedsat morbiditet og total mortalitet efter 1-2 år med en modificeret middelhavskost. Fedtmodificeret kost anvendes til behandling af hyperkolesterolæmi. Fedtindtagelsen begrænses til 30 %, evt. 20 % af energiindtagelsen, ligeligt fordelt mellem mættede, polyumættede og monoumættede fedtsyrer. Kolesterolindtagelsen begrænses til 200-300 mg/døgn, og fiberindtagelsen øges til ca. 30 g/døgn. Ved strikt diætoverholdelse ses maksimal effekt inden for seks uger. Kan der ikke på denne måde opnås tilstrækkeligt kolesterolfald, indledes medikamentel behandling. Fedtfattig diæt anvendes til behandling af svær hypertriglyceridæmi med chylomikroner. Fedtindtagelsen begrænses til ca. 15 % af energiindtagelsen, dvs. til ca. 30 g fedt, hvis energiindtagelsen er 8.000 kJ/døgn. Denne diætform er vanskelig at gennemføre, men den kan være nødvendig for at forhindre recidiv af pancreatitis, og det tilrådes, at patienten henvises til en klinisk diætist. Højdosis Omega-3 fedtsyre præparater (fiskeolie) kan ofte reducere høje triglyceridkoncentrationer. Det samme er tilfældet for de såkaldte mellemkædede triglycerid-præparater. Alkohol Mistænkes alkohol for at være årsag til hypertriglyceridæmi, kan man foreslå patienten et forsøg på få dages alkoholabstinens . Normalisering af triglyceriderne i denne situation taler for sig selv . I tilfælde, hvor svær hypertriglyceridæmi er på baggrund af stort indtag af hurtigt omsættelige kulhydrater, er diætistvejledning særlig vigtig. Se også Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) . Medikamentel behandling De lipidsænkende lægemidler er opdelt i syv grupper: Statiner , anionbyttere , fibrater , kolesterolabsorptionshæmmere , nicotinsyre derivater , PCSK9-hæmmere , Omega 3-fedtsyre-hæmmere samt microsomalt transferprotein (MTP)-hæmmere . Før valg af lægemiddel er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken tilgrundliggende form for dyslipidæmi, man ønsker at behandle, og hvilke plasma-lipidfraktioner man ønsker at ændre hos den enkelte patient, se tabel 1. Tabel 1: Klassifikation af de vigtigste lipidforstyrrelser og deres farmakologiske behandling Type Lipider Lipoproteiner Risikosygdom Monoterapi Kombinations- behandling Andre præparater Isoleret hyper- kolesterolæmi ↑ Kolesterol Triglycerid 10 mmol/l (↑) Kolesterol ↑ VLDL ↑ Kylomikroner ↓ LDL ↓ HDL Pankreatitis (aterosklerose) Fibrat + Statin Fiskeolie VLDL = very low density lipoprotein kolesterol, IDL= intermediate density lipoprotein kolesterol, LDL= low density lipoprotein kolesterol, HDL= high density lipoprotein kolesterol. Statinerne ( atorvastatin , pravastatin , simvastatin og rosuvastatin ) er i stand til at sænke LDL-kolesterol med 20-55 % - afhængigt af præparat og dosering. Atorvastatin 80 mg eller rosuvastatin 40 mg vil medføre den største reduktion af LDL-kolesterol. Herudover er statiner særdeles effektive i kombination med anionbyttere og kolesterolabsorptionshæmmere. Korttidsbivirkningerne er få og sjældne, og blandt disse er muskelsmerter langt den hyppigste. Der er ikke rapporteret langtidsbivirkninger udover (dosisrelateret) let til marginal øget hyppighed af type 2-diabetes inden for en observationsperiode på mere end 30 år med de første statiner. Anionbyttere som colestyramin anvendes til ren LDL-kolesterol-forhøjelse, fx familiær hyperkolesterolæmi. For at mindske gastro-intestinale bivirkninger øges dosis gradvis over uger til maksimalt 8 g colestyramin 3 gange dgl. Anionbytterne kan hæmme absorptionen af andre lægemidler, hvorfor de skal indtages 4 timer før eller 1 time efter anden oral medicin. Selv med disse tidsintervaller kan interaktion forekomme. En enkelt døgndosis af 4-12 g colestyramin er ofte en hensigtsmæssig administrationsform. Anionbytterbehandling kan evt. kombineres med nicotinsyre, fibrat eller statin. Colesevelam , der administreres som kapsler (angives at have færre bivirkninger), kan forsøges hvis ovenstående ikke tolereres. Anionbyttere kan reducere LDL-kolesterol med 18-25 %. Fibrater ( gemfibrozil og bezafibrat ) kan sænke triglyceriderne ret effektivt (20-50 %). Som bivirkning kan LDL-kolesterol undertiden stige, men hos normotriglyceridæmiske patienter med LDL-kolesterol forhøjelse kan fibrater på den anden side nedsætte LDL-kolestol. Ligesom nicotinsyre øger fibrater HDL-kolesterol. Kolesterolabsorptionshæmmere ( Ezetimib ) hæmmer selektivt den intestinale absorption af kolesterol og lignende plantesteroler i tyndtarmens børstesøm, hvilket medfører et fald i transporten af intestinalt kolesterol til leveren og reducerer total- og LDL-kolesterol samtidig med, at HDL-kolesterol evt. øges. Ezetimib reducerer LDL-kolesterol med 15-22 % og har i kombination med et statin vist at give en yderligere reduktion i LDL-kolesterol på 21-27 % i forhold til intensiv statinbehandling alene. Ezetimib bør forbeholdes patienter, som ikke tåler statin i relevante doser eller i kombination med statin hos de patienter, som ikke opnår behandlingsmålet med statin alene. Statinbehandlingen nedsætter kolesterolsyntesen, en effekt der er komplementær til ezetimibs hæmning af transporten af intestinal kolesterol til leveren. Nicotinsyre og derivater : Nicotinsyre kan anvendes til hyperkolesterolæmi og til hyperlipidæmi, hvor forhøjet VLDL-kolesterol indgår, fx familiær kombineret hyperlipidæmi og dysbetalipoproteinæmi, idet nicotinsyre hæmmer dannelse af hepatisk VLDL-kolesterol. Desuden opnås en markant øgning af HDL-kolesterol og sænkning af det aterogene lipoprotein(a). Kutane bivirkninger (kløe og flushing) kan reduceres ved indtagelse af 75-300 mg acetylsalicylsyre 30 min. før nicotinsyrederivat. Dosis øges langsomt til vedligeholdelsesdosis efter 4 uger. PCSK9-hæmmere ( alirocumab , evolocumab ) er et behandlingsprincip med monoklonale antistoffer, der doseres subkutant og ved hæmning af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) reducerer nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med alirocumab eller evolocumab i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 45-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. PCSK9-syntesehæmmere ( incliseran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA), som doseres subkutant og ved hæmning af syntesen af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) i leveren reduceres nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med inclisiran i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 50-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. Omega-3 fedtsyre-præparatet , icosapentethyl er en stærk oprenset stabil ethylester af omega-3 fedtsyren icosapentaensyre (fiskeolie), som reducerer leverens syntese og frigivelse af triglycerider samt VLDL-kolesterol. Virkemåde af icosapentethyl er ikke fuldt afklaret. Icosapentethyl anvendes til at reducere risikoen for kardiovaskulære hændelser hos statin-behandlede patienter med triglyceridværdier ≥ 1,7 mmol/l/≥150 mg/dl, som har kardiovaskulær sygdom eller diabetes og mindst en anden kardiovaskulær risikofaktor. Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere ( lomitapid ) repræsenterer en gruppe lægemidler, der kan påvirke produktionen af lipoproteiner i både leveren og tyndtarmen. Anvendes kun til patienter med den yderst sjældne tilstand homozygot familiær hyperkolesterolæmi, som skønnes at optræde hos 1 ud af 1 mill. danskere. Behandling varetages af højt specialiserede afdelinger. Graviditet Derforeligger kun få meddelelser om teratogen effekt af de lipidsænkende lægemidler. Erfaringsgrundlaget er ringe, og de bør derfor så vidt muligt ikke anvendes under graviditet. Findes indikation for kolesterolsænkende behandling under graviditet, bør et præparat fra gruppen af anionbyttere foretrækkes, da disse stoffer ikke absorberes fra mave-tarm-kanalen. Behandling af svær graviditetsassocieret hypertriglyceridæmi (5-10 mmol/l eller mere) er en specialistopgave med bistand fra klinisk diætist. Amning Pravastatin udskilles i modermælk. Erfaring savnes vedr. atorvastatin , rosuvastatin og simvastatin . Bør derfor ikke anvendes under amning. Er der indikation for kolesterolsænkende behandling i ammeperioden, bør et præparat af gruppen anionbyttere foretrækkes. Tilskud Der er generelt tilskud til kolesterolsænkende midler indeholdende atorvastatin , ezetimib , rosuvastatin , simvastatin og pravastatin . Ved præparater indeholdende colestyramin , acipimox samt ved kombinationerne atorvastatin/ezetimib og simvastatin/ezetimib er der klausuleret tilskud til patienter, hvor behandling med generelt tilskudsberettiget statinpræparat ikke har tilstrækkelig effekt eller ikke tåles. For præparater indeholdende gemfibrozil er der klausuleret tilskud til patienter med isoleret svær forhøjelse af triglycerid eller patienter med kombineret hyperlipidæmi evt. i kombination med statin (specialistopgave). Behandling med PCSK9-hæmmere og PCSK9-syntesehæmmere er ligeledes en specialistopgave, og præparaterne kan kun udskrives af speciallæger i endokrinologi, kardiologi og neurologi. Medicinrådet har fastsat grænseværdier for behandlingen, og medicinen udleveres fra sygehuset til patienter, der opfylder...)
Akutte anfald og status epilepticus (...der overvejende sandsynlighed for, at anfaldet fortsætter, og behandling bør iværksættes med henblik på at afbryde anfaldet. Der skelnes primært mellem to typer epileptisk status afhængigt af motorisk involvering konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus non-konvulsivt status epilepticus (vedvarende fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absence status epilepticus) Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus, voksne og børn Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus er en akut livstruende tilstand, som kræver hurtig og konsekvent behandling, hvorfor det er vigtigt, at der på alle hospitalsafdelinger foreligger en instruks for status-behandling. Hvis patienten er set af læge præhospitalt, kan der behandles med diazepam og midzolam i.v. i samme doser. Præhospital behandling Præhospital behandling omfatter diazepam rektalvæske eller midazolam mundhulevæske (vægtafhængig dosering til børn, til voksne typisk midazolam bukkalt 10 mg eller diazepam 10 mg rektalt). Hvis patienten er set af læge præhospitalt kan der behandles med diazepam og midzolam i.v. i samme doser. Hospitalsbehandling Der gives umiddelbart ilt på maske (10 l/min) og måles blodsukker. Derefter etableres intravenøs adgang med NaCl, og der tages blodprøver inkl. som minimum elektrolytter, levertal og plasmaniveau for evt. igangværende antiepileptisk behandling. Om muligt følges også iltmætning. Sideløbende med nedenstående symptomatiske behandling er det vigtigt at afklare eventuel udløsende årsag, som kan være apopleksi, tumor, forgiftning (alkohol eller andre rusmidler), metaboliske forstyrrelser, neuroinfektioner m.m. Mistænkes hypoglykæmi, gives glucose (i.v.) forudgået af thiamin til voksne (300 mg i.v.). VOKSNE Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus behandling af VOKSNE Indtil der hurtigst muligt er etableret i.v. adgang, kan gives: Diazepam rektalvæske: 10 mg rektalt, max 2 gange. eller Midazolam mundhulevæske 10 mg bukkalt, max 2 gange. Trin 1: Den medicinske i.v. behandling startes med indgift af: Indgiften kan gentages 1 gang efter 5 minutter Diazepam: 0,2 mg/kg i.v., typisk 10 mg. Injektionshastighed 5-10 mg/minut. Alternativt kan anvendes Midazolam 0,2 mg/kg i.v., typisk 10 mg, givet over 2 minutter. Lorazepam 0,1 mg/kg i.v., typisk 4 mg. Injektionshastighed max 2 mg/minut. Clonazepam 1 mg i.v., max 1 mg, givet over 5 minutter. Trin 2: Hvis anfaldet ikke stopper efter 2 doser, bør der gives i.v. mætningsdosis af: Fosphenytoin ( Pro-Epanutin ): 20 mg PÆ/kg som i.v. infusion. Infusionshastighed max 150 mg PÆ/minut. Indgiften skal ske under EKG-monitorering og kontrol af blodtryk. ELLER Valproat: 40 mg/kg. Injektionshastighed max 5 mg/kg/minut ELLER Levetiracetam : 60 mg/kg givet over 15 minutter ELLER (særligt ved mistanke om abstinensudløst status) Phenobarbital: 10 mg/kg. Injektionshastighed 1 måned og 1 måned) Dansk Pædiatrisk Selskab, september 2023. Non-konvulsivt status epilepticus Behandles primært med intravenøs diazepam (evt. under EEG-monitorering), dog vælges valproat ved absence-status. Der...)
Epilepsi (...der øger risikoen for yderligere anfald til mere end 60 % (fx et paroxystisk EEG eller stort cerebralt infarkt med involvering af cortex), eller 3) der kan stilles en syndromdiagnose på baggrund af et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald og karakteristisk sygehistorie eller EEG forandringer forenelig med en syndromdiagnose. Provokerede anfald, der er fremkaldt af fx CNS-infektioner, infarkt, blødning eller akutte hovedtraumer, er ikke tilstrækkeligt til at stille diagnosen epilepsi. Ved epilepsi lægges vægt på, at der er tale om uprovokerede epileptiske anfald, dvs. at der minimum skal gå 7 dage efter en skade på hjernen, før man kan tale om uprovokerede anfald. Der er mere end 40.000 patienter med behandlingskrævende epilepsi i Danmark. På området findes bl.a.: National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Epileptiske anfald Det første trin i diagnosticering af et epileptisk anfald er en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. For at en episode skal kunne klassificeres som epileptisk, skal der foreligge symptomer og tegn forenelige med kendte epileptiske anfald. Kategorisering af anfald sker på baggrund af anfaldets start og øvrige symptomer i forbindelse med anfaldet. Anfaldene inddeles i fokale anfald, generaliserede anfald eller anfald, hvor det er uvist, om det drejer sig om fokale eller generaliserede anfald. Fokale anfald er definerede som anfald, der begynder i neuronale netværk i den ene cerebrale hemisfære. For fokale anfald er det vigtigt at beskrive patientens bevidsthed under anfaldet. Under fokale anfald kan bevidstheden være intakt, eller bevidstheden kan være påvirket. Dernæst klassificeres de fokale anfald ud fra anfaldets symptomer og inddeles i anfald med motorisk eller ikke-motorisk start. Om muligt bør anfaldet specificeres yderligere (Tabel 1): Tabel 1. Fokale anfald (anfald med start i den ene cerebrale hemisfære) Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Bevaret eller påvirket bevidsthed Motorisk start: Automatismer, toniske, kloniske og myoklone. Sjældnere atoniske og hyperkinetiske Fokale epilepsi. Akutte neurologiske sygdomme med kortikal påvirkning Ikke-motorisk start: Adfærdsstop eller kognitive, emotionelle, sensoriske og autonome symptomer Fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald med involvering af begge hemisfærer. Når et anfald har udviklet sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald, vil der være påvirket bevidsthed. Generaliserede anfald er defineret som anfald, der starter i netværk med udbredning i begge cerebrale hemisfærer. Generaliserede anfald opdeles i anfald med motoriske eller ikke-motoriske symptomer. Generaliserede anfald er altid ledsaget af påvirket bevidsthed. Typiske absencer er generaliserede anfald med ikke-motorisk start, der begynder med pludseligt ophør af aktivitet og bevidsthed. De er som regel ikke ledsaget af automatismer, men kan undertiden være svære at skelne fra fokale anfald med adfærdsstop og påvirket bevidsthed (Tabel 2): Tabel 2. Generaliserede anfald = Anfald med start i begge cerebrale hemisfærer Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Motoriske: Tonisk-kloniske anfald Sekunder varende stivnen (tonisk anfald) fulgt af rytmiske trækninger (klonier) Generaliserede tonisk-kloniske anfald ved opvågning Toniske anfald Vedvarende stivnen typisk 5 min. (konvulsivt status epilepticus) Generaliset tonisk-klonisk status epilepticus eller fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk (konvulsivt) status epilepticus. Tonisk anfald, der fortsætter med vedvarende rytmiske trækninger (klonier). Ved udtrætning kan anfaldene gå over i en vedvarende klinisk tilstand af fortsat status epilepticus, men med udelukkende diskrete motoriske fænomener i form af lette klonier. Vedvarende fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning Fokale motoriske eller ikke-motoriske anfald. Vedvarende lokaliserede klonier (epilepsia partialis continua). Ophobede anfald, hvor patienten ikke genvinder bevidstheden imellem anfald Fokale eller generaliserede anfald. Alle typer anfald kan optræde som ophobede anfald (både fokale og generaliserede). Non-konvulsive status epilepticus (fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absencer, hvor der altid er påvirket bevidsthed) > 10 min. På EEG findes iktale forandringer, der bekræfter diagnosen. Fokal status epilepticus eller absence-status. Bevidsthedspåvirket, kan svinge i intensitet. Epileptiske sygdomme Diagnosticering af epilepsi indebærer 3 trin: Anfaldstype, epilepsitype og evt. epileptisk syndrom. Diagnosen epilepsi stilles primært på baggrund af en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. Den korrekte anfaldsklassifikation er afgørende for valget af den rette behandling. Diagnosen støttes af undersøgelser primært i form af EEG og MR-scanning. Diagnosen bør stilles af neurolog eller neuropædiater med viden om epilepsi og differentialdiagnoser hertil. På alle 3 niveauer af processen skal ætiologien vurderes og så vidt muligt afklares, da det kan have såvel behandlingsmæssige konsekvenser som betydning for prognose og rådgivning. De primære årsager til epilepsi er: Strukturel: Læsioner påvist ved CT- eller MR-scanning, som med rimelig sandsynlighed er årsag til patientens anfald. Genetiske: I visse tilfælde kan der identificeres en sygdomsfremkaldende variant i et specifikt gen. Genetisk årsag er ikke det samme som nedarvet, da det kan dreje sig om nyopståede (de novo) varianter. I andre tilfælde kan mulig genetisk ætiologi være fastlagt ved populationsstudier for specifikke epileptiske syndromer, hvor der er påvist høj grad af arvelighed, men hvor flere gener formentlig er involverede. Infektiøs: Er en meget almindelig årsag i udviklingslande, men ses også hyppigt ved fx HIV og tuberkulose. Metabolisk: Med metabolisk årsag menes en veldefineret metabolisk defekt, fx porfyri, uræmi, cerebral folatmangel m.fl. Immunologisk: Optræder ved forstyrrelse i immunsystemet, hvor anfald er et centralt symptom, fx limbiske encefalitter - det kan være relevant at udrede nærmere med undersøgelse af specifikke auto-antistoffer. Ukendt: For en stor del af patienter med epilepsi kan en sandsynlig årsag ikke identificeres. Ved diagnosticering af epilepsi skal man desuden være opmærksom på komorbiditeter. Det kan dreje sig om indlæringsvanskeligheder eller psykologiske, psykiatriske og adfærdsmæssige problemstillinger, som alle kan have betydelig psykosociale konsekvenser. Ved sværere epilepsier kan der ses cerebral parese, bevægeforstyrrelser, søvnforstyrrelser m.m. Epilepsi kan camouflere somatiske og psykiatriske sygdomme og resultere i forsinket diagnostik. Epileptiske sygdomme spænder over et stort spektrum fra forløb, som svinder spontant eller let lader sig behandle, til svære sygdomme med progredierende hjerneskader (Tabel 5): Tabel 5. Epileptiske sygdomme (Se endvidere www.epilepsydiagnosis.org ) Sygdomsgrupper Undertyper og anfaldstyper Kliniske karakteristika Typiske syndromer Genetiske fokale epilepsier Fokale epilepsier i barndommen Sjældent behandlingskrævende Selvbegrænset epilepsi med centrotemporale spikes (SeLECTS) Autosomale dominante fokale epilepsier Sædvanligvis lette at behandle Autosomal dominant natlig frontallapsepilepsi Fokale epilepsier (strukturelle eller med ukendt årsag) Frontallapsepilepsi Parietallapsepilepsi Occipitallapsepilepsi Temporallapsepilepsi Symptomerne ved anfaldsstart er afgørende for lokalisering af fokus Temporallapsepilepsi med hippocampussklerose Generaliserede epilepsier med typisk aldersdebut Absencer, myoklonier eller generaliserede tonisk-kloniske anfald evt. i kombination Karakteristisk aldersdebut. Normal neurologisk under...)
Unipolare depressive tilstande (...der Forekomst af komplicerende somatiske lidelser Tilstedeværelse af kognitive deficits Forekomst af angst eller svær søvnløshed Mulighed for støtte i hjemmet Graviditet og amning (se Antidepressiv behandling af gravide ) Anden medikamentel behandling med risiko for interaktion Samtidig forekomst af alkohol- eller andet misbrug. Den aktuelle depressions sværhedsgrad vurderes, fx ved hjælp af Hamiltons depressionsskala eller Major Depression Inventory (MDI), og danner baggrund for vurdering af det videre forløb: dels om antidepressiva er indiceret, dels om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Ved lette depressioner (svarende til Hamilton 8-17 point, MDI 21-25 point) vil bivirkningerne ofte opveje eventuelle positive effekter af medikamentel antidepressiv behandling. Man skal dog være opmærksom på, at hos patienter, der tidligere har haft svær depression, kan det være indiceret at starte medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor derforeligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølgende handlingsplan, hvis der skulle komme tilbagefald. Har patienten haft to depressioner inden for en 5 års-periode, bør behandlingen vare 1½-2 år. Efter tre depressioner inden for 5 år bør behandlingen fortsætte 5-10 år, måske livslangt. Det er vigtigt, at behandlingen ikke stoppes for tidligt, særligt hos ældre, hvor riskoen for en ny depression er forøget. For patienter med debut af depression efter 50 års-alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor længerevarende behandling skal overvejes allerede efter første depressive episode. Ved overgang til vedligeholdelsesbehandling fortsættes oftest med uændret dosis, dog afhængig af det enkelte præparat, bivirkninger og evt. kombinationsbehandling. En stor metaanalyse har belyst, hvilke præparater der synes at have bedst tolerabilitet over en længere behandlingsperiode (5811) . Det anbefales, at der vedvarende monitoreres for bivirkninger og ved behandling med fx TCA, SSRI, SNSRI eller lithium, kontrol af plasmaniveau, vægt, blodtryk, puls og EKG iht. anbefalinger for de enkelte præparater. Det er væsentligt, at der spørges struktureret til bivirkninger, da disse kan ændre sig over tid, fx træthed, vægtøgning eller seksuelle bivirkninger. Med jævne mellemrum, fx en gang om året, bør lægen sammen med patienten overveje, om behandlingen skal aftrappes. Se i øvrigt dette i RADS' baggrundsnotatet (2535) . En række forhold, bør tages op i en individuel rådgivning af patienten, når denne skal beslutte sig for om behandlingen skal udtrappes eller fortsættes, se tabel 1. Disse forhold er uddybet i Din patient, der er i antidepressiv behandling i Månedsskrift For Almen Praksis (6609) . Tabel 4: Eksempler på fokuspunkter i rådgivningen af en patient vedr. fortsættelse af antidepressiv medicinsk behandling. Eksempler på fokuspunkter Taler for seponering Taler for at fortsætte Uacceptable bivirkninger + Diagnosen usikker + Ingen tidligere svære depressioner + Manglende effekt + Restsymptomer + Persisterende psykosocial belastning + Disposition til bipolar sygdom* + Udvikling af tegn på hypomani/mani* + Tidligere hypomani/mani* + Tidligere selvmordsfare + Tidligere depression svær at behandle + Mere end to episoder + Tidlig debut + Kronisk somatisk sygdom + Psykiatrisk komorbiditet (fx angst) + Psykotisk depression + * Inddragelse af speciallæge i psykiatri bør overvejes. Non-farmakologisk behandling Grundig information om depressionssygdommen er vigtig i en hver form for depressionsbehandling. Kognitiv adfærdsterapi og Interpersonel psykoterapi er veldokumenterede behandlinger, som praktiseres som korttidsterapi, dvs. med en ugentlig samtale i 3-4 måneder. Effekten sætter typisk langsommere ind end den medicinske behandling, men er på niveau med denne over for moderat depression. Ved let depression anbefales “watchfull monitoring fremfor medicinsk behandling, medmindre patienten tidligere har haft en svær depression. Se i øvrigt indikationerne for medicinsk behandling ovenfor. Det er i flere metaanalyser vist, at kombinationen af antidepressiv medicin og psykoterapi er overlegen i forhold til hver af behandlingerne givet enkeltvis (2784) (5097) (5503) . Danske Regioner har indført pakkeforløb til behandling af moderat til svær depression, hvor man tilbyder...)
Invasiv candidiasis (...der kan efter ca. 5 dage om muligt skiftes til fluconazol efter species-bestemmelse og resistensundersøgelse. Efter speciesidentifikation Der anbefales: Fluconazol ved følsomme isolater af eksempelvis C. albicans, C. parapsilosis og C. tropicalis. Et Echinocandin anbefales ved infektioner med C. glabrata, C. krusei og andre mindre almindelige Candida -arter med naturlig azol resistens. Amphotericin B . Amphotericin B (Ambisome®), hvor liposomalt er det foretrukne valg. Højdosis Fluconazol , Voriconazol eller Posaconazol kan i udvalgte tilfælde være en mulighed som oral konsoliderende behandling ved C. glabrata- infektioner. Endocarditis og protese infektioner fordrer som hovedregel kombineret antimykotisk og kirurgisk behandling med fjernelse eller udskiftning af fremmedlegemet/protesen. Her anvendes induktion med Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) evt. i kombination med Flucytosin *, alternativt ved endocarditis, og ved knogle-/led-infektion et Echinocandin . Langvarig efterbehandling med fluconazol er oftest nødvendig. Ved hepatosplenisk eller renal candidiasis eller peritonitis anvendes initialt et echinocandin eller Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) og såfremt derforeligger et følsomt candida isolat, Fluconazol som konsoliderende behandling. Ved CNS-infektion og endophthalmitis er echinocandiners penetration ikke sufficient og første valg er liposomalt Amphotericin B ofte kombineret med Flucytosin *, alternativt Voriconazol eller højdosis Fluconazol . I alvorlige tilfælde af endophthalmitis suppleret med vitrektomi og eventuelt intravitreal amphotericin B. Esophageal candidiasis: Fluconazol er førstevalg. Cystitis: Ved tilfælde uden urinkateter anvendes Fluconazol . Ved urinkateter er primærbehandling skift af kateter, der ofte vil være kurativt uden anden behandling. Ved fluconazol-resistent verificeret vedvarende candida cystitis kan der anvendes instillation af konventionelt (ikke liposomalt) Amphotericin B 50 mg/liter forudsat verificeret vedvarende candida cystitis. *Ikke markedsført, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandlingsvarighed Candidæmi: Minimum 14 dage efter sidste positive bloddyrkning og resolution af symptomer. Ved Candida- endokarditis, -endophtalmitis, -osteomyelitis, -mediastinitis eller ved protese/fremmedlegeme-associeret infektion, hvor protesen eller fremmedlegemet ikke kan fjernes operativt, er den anbefalede behandlingslængde minimum 6 uger og kan i nogle tilfælde være livsvarig pga. Candida biofilmdannelse. Indikation Situation Præparatvalg Candidæmi, Candida peritonitis eller anden invasiv abdominal infektion Initial/empirisk behandling 1.valg: Echinocandin 2.valg: Liposomal amphotericin B Fluconazol-følsomt isolat Fluconazol Candida endocarditis Empirisk. Klap/protese kirurgi oftest påkrævet Liposomalt amphotericin B +/- flucytosin** eller Echinocandin +/- flucytosi CNS-infektion Endophtalmitis Initial behandling I svære tilfælde af endophtalmitis suppleret med vitrektomi og evt. intravitreal amphotericin B Liposomal amphotericin B* +/- flucytosin** Konsoliderende ved følsomt isolat Højdosis fluconazol eller voriconazol * Ambisome® har bedre effekt end de øvrige lipidformuleringer ved CNS-infektioner (5105) (5106) . ** Flucytosin er ikke markedsført, men det kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Empirisk behandling Da overlevelsen ved candidæmi er størst ved tidligt indsat behandling, kan behandling af risikopatienter være relevant før svar på bloddyrkning foreligger. Værdien af empirisk behandling er dog omdiskuteret. I en nylig randomiseret undersøgelse af empirisk echinocandin behandling hos intensive patienter med høj risiko for invasiv candidiasis, uden neutropeni, transplantation eller anden svær immunsuppression, var der ingen forskel i overlevelse efter 28 dage 3656 - Emperical Micafungin Treatmant and Survival Without Invasive Fungal Infection in Adults With ICU-Acquired Sepsis, Candida Colonization, and Multiple Organ Fail-ure: The EMPIRICUS Randomized Clinical Trial . Profylakse/empirisk behandling skal specielt overvejes i følgende situationer: Patientgrupper Patienter med underliggende malign sygdom, akut nekrotiserende pancreatitis, abdominal hul-organs-perforation, anastomoselækage og/eller fækal peritonitis Spædbørn med fødselsvægt < 1 kg og/eller ≤ 27. gestationsuge og med behov for intravenøs terapi og invasive procedurer (3086) . Faktorer Længerevarende bredspektret antibiotisk behandling, centralt venekateter, total parenteral ernæring, enhver form for dialyse, anvendelse af steroid, kemoterapi eller anden immunsuppresiv behandling. Bemærk, at ovenstående risikofaktorer har relativt begrænset værdi som prædiktorer for invasiv candidiasis 3654 - Problematic Dichotomization of Risk for Intensive Care Unit (ICU)-Aquired Invasive Candidiasis: Results Using a Risk-Predictive Model to Categorize 3 Levbels of Risk Fropm a Multicenter Prospective Cohort of Australian ICU Patients , og at empirisk behandling i et nyere studie (3656) af højrisiko non-neutropene patienter ikke har kunne vise overlevelses-gevinst (3654) (3655) . Førstevalg ved profylaktisk behandling af risikopatienter vil almindeligvis være fluconazol. Præparatvalg De tre echinocandiner caspofungin, anidulafungin og micafungin er formentligt terapeutisk ligeværdige ved candidiasis, men har ikke helt enslydende indikationer, idet effekten af de enkelte stoffer er undersøgt i forskellige patient subpopulationer i de foreliggende registreringsstudier. De har desuden visse forskelle mht. interaktioner og bivirkninger. I de prækliniske studier af micafungin blev der observeret risiko for udvikling af levermalignitet blandt rotter, hvorfor de andre echinocandiner anbefales frem for micafungin. Når der...)
Svær overvægt (...deres individuelt (5895) . Man har de seneste år opereret med begrebet metabolisk sund svær overvægt (Metabolically Healthy Obese) (6295) (6296) , hvor disse personer adskilles fra de tilsvarende usunde. Ifm. med denne opdeling ser fysisk aktivitet ud til at spille en vigtig rolle, men også at personer som på et tidspunkt karakteriseres med metabolisk sund svær overvægt, på trods af dette er i øget risiko for at udvikle overvægts-relaterede følgetilstande (5895) . Indikationen for farmakologisk behandling af overvægt og svær overvægt bør altid være, at behandlingen medfører en vægttabs-relateret sundhedsgevinst hos voksne med 1) BMI > 30 kg/m 2 eller 2) BMI > 27 kg/m 2 (eller taljemål > 80 cm (kvinder)/> 94 cm (mænd)) med samtidige komplikationer, som type 2-diabetes, hypertension, hjerte-kar-sygdom søvnapnø, knæartrose mv. (se under Komplikationer). Inden behandlingen opstartes bør patienten informeres grundigt om betydningen af en samtidig non-farmakologisk indsats (se nedenfor), det forventede vægttabs størrelse, om det valgte præparats virkning og bivirkninger samt om at patienten ved ophør af den farmakologiske behandling kan forvente en vægtøgning. Virkning af præparat ophører, når behandlingen ophører. Under behandlingen bør patienten løbende informeres om ovenstående forhold (6297) . Derudover er det vigtigt at sikre sig, at patienten ikke har en aktiv spiseforstyrrelse, da vægttabsindsatser kan være en kontraindikation i forbindelse med en spiseforstyrrelse (fx BED). Sundhedseffekter af vægttabsbehandling Kirurgisk behandling af svær overvægt med store (gennemsnit 25-30 % af udgangsvægten) og blivende vægttab (opretholdt over adskillige år) er associeret med reduceret dødelighed og reduktion af de mange overvægts-relaterede komplikationer ved svær overvægt (se afsnit om Kirurgi). I modsætning til kirurgisk behandling er vægttab opnået ved livsstilændringer og farmakologisk behandling ofte relativt små og midlertidige. I Look AHEAD-studiet, der har været det længste og mest intensive studie med konventionel vægttabsintervention hos personer med type 2-diabetes, fandtes efter 10 år ingen ændring i total mortalitet eller i kardiovaskulære endpoints (3530) . I post hoc analyser (6298) (6299) har man dog fundet, at deltagere, der kunne vedligeholde et vægttab på mindst 7 % (4 år efter afslutningen af studiet, kombineret med øget fysisk aktivitet), faktisk fik reduceret både forekomsten af kardiovaskulær sygdom og total dødelighed med mellem 20-60 %. Man må dog have in mente, at disse post hoc analyser er observationsstudier, som ikke var justeret for socioøkonomisk status. Det er derfor muligt, at det er effekten af social ulighed man har målt snarere end effekten af vægttabet. I et observationsstudie af et repræsentativt udsnit af patienter med type 2-diabetes i almen praksis i Danmark fandt man ingen sammenhæng mellem vægttab og 13 års forekomst af kardiovaskulær sygdom eller total dødelighed (3531) . I en metaanalyse af vægttabsstudier fandt man, at livsstilsinterventioner med henblik på vægttab hos personer med overvægt resulterede i let nedsat dødelighed (4592) . Det kan dog ikke umiddelbart konkluderes, om det var kostændringerne, motionen eller vægttabet i sig selv, der var årsagen. En metaanalyse af langtidsopfølgning af livsstilsbaserede vægttabsindsatser til patienter med type 2 diabetes eller prædiabetes, viste at indsatserne ikke reducerede forekomsten af hjertekar-events og ikke reducerede dødeligheden. Studier af vægttab opnået ved forskellige livsstilsinterventioner er således ikke entydige i forhold til om der opnås en reduktion i forekomsten af hjerte-kar-sygdom eller dødelighed. Observationsstudier tyder på at vægttab skal være af en vis størrelse og opretholdt i flere år, hvis der skal opnås effekt på kardiovaskulær sygdom og mortalitet. Et stort antal interventioner har dog vist, at selv mindre vægttab (ca. 5 % efter 1 år) er i stand til at forbedre og forbygge nogle af de overvægts-relaterede sygdomme, især type 2-diabetes. I relation til type 2-diabetes har flere nyere studier vist, at vægttab på omkring 15 kg (svarende til ca. 15 %) vedligeholdt i 2 år medfører remission af type 2-diabetes hos 70-80 % (4926) . Større og vedvarende vægttab kan forbedre dyslipidæmi og hypertension , men der savnes god dokumentation for effekt på kardiovaskulære events. Det er et grundlæggende problem, at kun de færreste er i stand til at opretholde et opnået vægttab gennem lang tid, da stigende vægt (rebound) oftest resulterer i, metaboliske forbedringer efter vægttabet forsvinder igen. Man må dog også være opmærksom på, at vægttabsindsatser også kan have skadelige effekter. Fx. er afkalkning af knoglerne en kendt bivirkning til store vægttab, og en langtidsopfølgning af LookAHEAD studiet viste øget forekomst af osteoporotiske frakturer med Number needed to harm på 90 (6300) (6301) . Ved konventionel behandling af svær overvægt er sandsynligheden for at opnå blivende normalvægt lille, hvorfor svær overvægt kan betragtes som en kronisk tilstand. Derfor anbefales det at råde personer med overvægt (BMI 25-30 kg/m 2 ) uden komplikationer med øget abdominalomfang til en sundere livsstil, der kan imødegå vægtøgning (5400) . Beregn BMI her: Typer af behandling Non-farmakologisk behandling Kost Fysisk aktivitet Adfærdsændring Farmakologisk behandling Amfepramon Orlistat Naltrexon-bupropion Human GLP-1-receptor agonist Phentermin - topiramat Kirurgisk behandling Non-farmakologisk behandling Kost En energireduceret kost er afgørende med henblik på at opnå et vægttab. I Nordisk Næringsstofsanbefalinger (2318) foreslås, at energireduktionen primært opnås ved at reducere indtaget af fedt, kulhydrater og alkohol. For børn, der stadig vokser i højden, anbefales vægtvedligeholdelse frem for vægttab. Hos voksne nedsættes det daglige energiindtag med 500-1.000 kcal de første måneder, hvilket gennemsnitligt medfører et vægttab på 0,5-1 kg/uge. Valg af energitrin må afpasses efter overvægtens grad, alvoren af evt. komplikationer og patientens motivation. Det er vanskeligt med almindelige fødevarer at opnå en lødig og afvekslende diæt ved energiindtag på 800 kcal/dag, hvorfor diæten bør suppleres med et kombineret vitamin-mineralpræparat. Very Low Calorie Diet (VLCD) i form af næringspulvere med et energiindhold på 600-800 kcal har dokumenteret effekt og kan anvendes initialt som eneste næring eller senere som måltidserstatning. VLCD har i nyere studier vist sig at være en mulighed i op til 20 uger med gode effekter på både vægttab og blodsukkerregulering hos personer med type 2-diabetes (4926) (4927) . Det er dog vigtigt at konsultere personer med viden om sådanne produkter, fx en autoriseret klinisk diætist inden påbegyndelse af et længerevarende VLCD-forløb. VLCD-behandling alene frarådes bl.a. til børn, patienter med hjertesygdom og gravide. Efter et tilfredsstillende vægttab på VLCD må energitilførslen langsomt øges, indtil vægten er stabil på en ernæringsmæssig forsvarlig og for patienten acceptabel kost. Den anbefalede kost er svarende til de officielle 7 kostråd med et højt indtag af frugt, grønt og fuldkornsprodukter (5399) . Betydningen af en langsigtet ændring af livsstilen, der både involverer kostomlægning og tilstrækkelig motion, understreges af, at den opnåede vægtreduktion kun opretholdes af relativt få patienter på længere sigt (> 1 år). Langtidseffekten er især afhængig af intensiteten af opfølgningen, mens det har mindre betydning, hvilken diætform der anvendes. Langt de fleste tager dog de tabte kilo på igen. Et systematisk review og metaanalyse viser et gennemsnitligt bevaret vægttab på 1.8 kg efter 24 måneder ved højintensive livsstilsindsatser mhp. vægttab (6302) . Fysisk aktivitet Øget fysisk aktivitet er godt for sundheden generelt, men vægttabseffekten hos personer med svær overvægt er relativt beskeden. Fysisk aktivitet har dog i sig selv, også uden vægttab, en gavnlig virkning på en lang række overvægts-relaterede symptomer og sygdomme - også for personer med svær overvægt (4754) (6076) . Mens personer med let overvægt godt kan udføre vægtbærende motion som gang, løb og fitness, kan motionsformen til nogle personer med meget højt BMI med fordel være ikke-vægtbærende som fx svømning, roning og cykling. Ved fysisk aktivitet øges den magre legemsmasse på bekostning af fedtmassen. Med øget mager legemsmasse øges også den basale energiomsætningshastighed, hvilket kan medvirke til at vedligeholde et opnået vægttab (6303) (6304) . Selv almindelig motion i dagligdagen som trappegang, gåture og cykling kan således være med til at forebygge yderligere vægtøgning samt tilbagefald efter vægttab (5401) . Samtidigt øger fysisk aktivitet insulinfølsomheden og reducerer blodtryk og lipider, hvorved den samlede risikoprofil bedres. Hvis den øgede fysiske aktivitet kan opretholdes, er effekten uafhængig af evt. samtidigt vægttab. Værdien af understøttende foranstaltninger er stor. Hyppige patientkontroller med vejning, indskærpelse af ernæringsmæssig rådgivning, kost- og motionsdagbog samt opmuntring øger behandlingseffekten. Behandling i grupper er ressourcebesparende, og patienternes indbyrdes støtte bedrer overholdelsen af forskrifterne. Et væsentligt element for størrelsen af det opnåede vægttab efter 1 år skyldes mere de sociale understøttende foranstaltninger så som mødehyppigheden mv. end den ordinerede absolutte energireduktion og øgning i fysisk aktivitet (4923) . Livsstilsinterventioner generelt På trods af at mange typer livsstilsbaserede vægttabsindsatser er effektive til at opnå en lavere vægt på kort sigt, skal det pointeres at kun ganske få personer kan opretholde et betydende vægttab i det lange løb. Sundhedsstyrelsen fandt i deres systematiske litteraturgennemgang, at livsstilsindsatser med adfærdsændringer kombineret med øget fysisk aktivitet og en energi reduceret kost med henblik på vægttab resulterede i et gennemsnitligt varigt vægttab på 1,5 - 3,5 kg , målt efter 2 år (4923) . Et systematisk review og metaanalyse fandt 1.8 kg bevaret vægttab efter 2 år (6302) . Farmakologisk behandling Hvis der er indikation for et vægttab (jf. de overvægts-relaterede følgetilstande beskrevet ovenfor), og formodning om en vægttabsrelateret sundhedsgevinst kan farmakologisk behandling tilbydes som supplement til den motiverede patient, der ikke har tabt sig tilfredsstillende efter 3-6 måneder på non-farmakologisk behandling. Derforeligger dokumentation for effekten af op til 3,5 års farmakologisk behandling i kombination med kost- og livsstilsintervention (6305) . Disse studier viser, at selv vægttab på 3-5 kg fra udgangsvægten nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes og det metaboliske syndrom (734) . Denne effekt ses både ved farmakologisk og non-farmakologisk behandling af overvægt. Har patienten ikke opnået et vægttab på 5 % af udgangsvægten efter 12 uger, bør den farmakologiske behandling seponeres. Der er i 2022 publiceret et studie udført med børn, mellem 12-18 år, som fandt at farmakologisk-kombineret med non-farmakologisk behandling medførte et vægttab på ca. 15 % af udgangsvægten (6306) , men der er endnu ikke dokumentation for effekt af farmakologisk behandling af overvægt eller svær overvægt hos børn yngre end 12 år. SELECT studiet viste, at behandling med Semaglutid 2,4 mg/uge hos patienter med etableret hjertekarsygdom (men ikke type 2-diabetes), reducerede forekomsten af MACE og all-cause mortality (NNTT i 3½ år hhv. 65 og 106). Det er fortsat til debat hvilken plads semaglutid eller andre GLP-1 analoger skal have i behandlingen af patienter med kendt hjertekarsygdom og svær overvægt. Foreløbig er der ingen studier som har undersøgt om behandling af patienter, i medium eller lav kardiovaskulær risiko, påvirker risikoen for kardiovaskulær sygdom. Farmakologisk behandling af svær overvægt opdeles sædvanligvis i anoreksika og Malabsorptiva . Anoreksika nedsætter appetitten. Semaglutid (2,4 mg) er et anoreksikum af gruppen glucagon-lignende peptid-1 receptor agonister (GLP-1ra) og tages som én subkutan injektion ugentligt. Der er lavet en række randomiserede kliniske studier, som belyser effekten af semaglutid som vægttabsmedicin - STEP-studierne (A quick guide to the STEP trials), hvor det længste har opfølgning på ca. 40 måneder (6305) . Samlet har disse studier vist, at semaglutid i kombination med livsstilsintervention (non-farmakologisk behandling) giver vægttab på op til 15 % af udgangsvægten efter 40 ugers behandling. Ser man på, hvor mange som taber sig ≥ 15 % af deres udgangsvægt, har et studie fundet, at halvdelen af de patienter, som fik semaglutid reducerede vægten ≥ 15 %, mens det var 7 % blandt dem, der fik placebo (5896) (5897) (5898) . Liraglutid (3 mg) er et anoreksikum af GLP-1ra gruppen, og tages som én subkutan injektion dagligt. Derforeligger studier på op til 3 år, der viser et placebo-fratrukket vægttab på 4-6 kg (5-6 %) efter 1 år og 4,3 % efter 3 år (4593) (4928) . Et års data viser, at 33 % opnår et vægttab på mere end 10 % (mod 11 % i placebogruppen), og at efter 3 år opnår ca. 25 % dette. Anoreksika reducerer risikofaktorer for følgesygdomme (2664) (4589) , men der savnes langtidsstudier. Et tredje middel i denne gruppe er et kombinationspræparat bestående af opioidantagonisten naltrexon og antirygemidlet bupropion. Denne kombination nedsætter fødeindtaget og giver efter ét års behandling et placebo-fratrukket vægttab på 5-6 % af udgangsvægten svarende til 5-6 kg. Efter ét års behandling opnår ca. 35 % et vægttab på mere end 10 %, mens ca. 20 % opnår dette i placebobehandling (3528) (3529) . Malabsorptiva virker ved at nedsætte fødeoptaget i tarmen. Orlistat er det eneste middel i den gruppe, og orlistat begrænser fedtoptagelsen i tarmen ved hæmning af mave-tarm-kanalens lipaser. Efter 1 års behandling med orlistat (120 mg x 3 dgl.) er vægttabet 2,5-3,5 kg større sammenlignet med placebo (4922) . Et studie med orlistatbehandling (120 mg x 3 dgl.) i 4 år viste et vægttab på 2,2-2,8 kg sammenlignet med placebo. I dette studie var behandling med orlistat associeret med en 37 % reduktion i udviklingen af type 2-diabetes (734) . Præparatvalg Semaglutid (2,4 mg ugentligt) er vist at medføre vægttab på 14-15 % af udgangsvægten, liraglutid (3 mg dagligt) på 10 %. Naltrexon og bupropion (2 tbl. X 2 dgl.) op til 5-7 % og orlistat (120 mg x 3 dgl.) på 5 % (4929) . Liraglutid og semaglutid skal tages som en subkutan injektion, og de to andre stoffer tages som tabletter. Valget af præparat må tages under hensyntagen til patient præference, effekten, bivirkninger, kontraindikationer og prisen. Derforeligger ingen konsensus om, hvilket præparat der skal være førstevalg, så det må indtil videre bero på en individuel vurdering mellem patient og læge. Hos patienter med hjertekarsygdom overvejes semaglutid dog som førstevalg. Som udgangspunkt frarådes kombination af flere præparater grundet manglende evidens og øget risiko for bivirkninger. Orlistat er også markedsført i en svagere receptfri håndkøbsversion på 60 mg. Med denne dosis opnås ca. ⅔ af vægttabseffekten i forhold til den dobbelte receptpligtige dosis (4594) . Bivirkningerne er lidt svagere for 60 mg tabletterne i forhold til 120 mg tabletterne (se disse). Orlistat 60 mg anbefales indtil videre kun anvendt i 6 mdr., hvorefter patienten anbefales at henvende sig til egen læge mht. den videre behandling. Kirurgisk behandling Hvis non-farmakologisk og farmakologisk behandling ikke er tilstrækkelig i forhold til. at opnå de ønskede sundhedsmæssige effekter, er kirurgisk behandling et alternativ blandt personer med den sværeste overvægt. I Danmark tilbydes gastrisk bypass og sleeve gastrectomi, begge udført laparoskopisk. Det maximale vægttab opnås ca. 2 år efter operationen og er på 25-30 % af udgangsvægten svarende til 25-50 kg afhængig af udgangsvægten. Vægttabene er mere permanente end ved andre former for vægttabsbehandling. Observationsstudier tyder på, at det større vægttab medfører overbevisende effekt på komplikationer som type-2 diabetes , hjerte-kar-sygdom og søvnapnø samt en reduktion i den øgede dødelighed ved svær overvægt (2176) (4595) (4930) . Patienter med BMI > 35 kg/m 2 ledsaget af sværere overvægts-relaterede komplikationer og patienter med BMI > 40 kg/m 2 kan henvises til vurdering af indikation for kirurgisk behandling i offentligt regi. Kirurgisk behandling af svær overvægt kan tilbydes efter en individuel vurdering, når derforeligger en væsentlig sundhedsfaglig begrundelse. Der foretages en medicinsk og psykiatrisk/psykologisk risikovurdering mht., om kirurgi i det enkelte tilfælde er tilrådeligt. En forudsætning for kirurgi for svær overvægt er rygestop mindst 6 uger før operation og mindst 3 uger efter samt et forudgående vægttab på 8 % opnået lige forud for operationstidspunktet (inden for 3 måneder). Den postoperative mortalitet er opgjort til ca. 0,1 %. Sværere komplikationer ses hos op til 5 % af de opererede, og de samlede kirurgiske komplikationer på kort og langt sigt ligger på ca. 10 % (4595) . Desuden får en del patienter ernæringsmæssige problemer - især efter gastrisk bypass (dumping, hypoglykæmi og malabsorption). Der er en del kontraindikationer så som betydelig øget operativ risiko, sværere psykiatriske lidelser (psykoser), spiseforstyrrelser og misbrugsproblematikker. Desuden skal personen forstå indgrebets karakter og vurderes til at være i stand til at følge de efterfølgende nødvendige livsstilsændringer samt løbende livslange kontroller. Tilskud Enkelttilskud til orlistat 120 mg Vil normalt kunne imødekommes, hvis følgende betingelser er opfyldt: Svær overvægt med BMI > 35 kg/m 2 og livstruende, relaterede alvorlige følgesygdomme (fx type 2-diabetes eller hjerte-kar-sygdom) og Patienten har over en længere periode forsøgt seriøst og superviseret non-farmakologisk vægttabsbehandling, men har ikke responderet tilstrækkeligt herpå og Patienten har forsøgt behandling med billigere farmakologisk behandling med utilstrækkelig effekt eller uacceptable bivirkninger, eller der er kontraindikationer og Patienten er stærkt motiveret for vægttab og følges i et vægtreducerende program, fx hos egen læge eller i et kommunalt tilbud. Se yderligere information under...)
Alkoholafhængighed (...Der er en akut håndtering ved alkoholforgiftning. En stabilisering ved behandlingen af abstinenser, og en livsstilstilpasning mhp at patienten får et liv med mindst mulig alkohol. Alle 3 faser skal adresseres sufficient. Fx er en insufficient abstinensbehandling en forløber for, at patienten genoptager sit alkoholforbrug (for at dæmpe abstinenserne), og derudover kan krampetærskelen sænkes. Det er vigtigt at få patienterne undersøgt for ko-morbide tilstande. De optræder hyppigt, dels somatiske og dels psykiske (især depression , angst og personlighedsforstyrrelser). Psykiatriske lidelselser interagerer med behandlingen af afhængighed og skal adresseres sideløbende. Det er vigtigt at erkende, at behandlingen af den ko-morbide tilstand hyppigt ikke kan stå alene, når der er tale om afhængighed. Men hvis den co-morbide tilstand ikke bringes under kontrol, er risikoen for recidiv betydeligt større. De bedste behandlingsresultater opnås, hvis behandleren mestrer behandlingen af både den psykiske lidelse og afhængighedstilstanden (National Klinisk Retningslinje: Udredning og behandling af personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse ). Livsstilstilpasningen af afhængigheden består af et forløb med en struktureret terapiform, fx kognitiv adfærdsterapi. Nogle patienter er glade for selvhjælpsgrupper, som både findes i det offentlige behandlingsregi, og i form af Anonyme Alkoholikere. Hvis det lykkes at holde patienten recidivfri i et år, samtidig med at patientens sociale, fysiske og psykiske tilstand rettes op, er prognosen i forhold til recidivfrihed bedre. Den farmakologiske behandling af alkoholafhængighedssyndromet omhandler den akutte behandling af følgetilstande (abstinenser), midler der nedsætter trangen til alkohol (anticravingmidler) samt forebyggende behandling med disulfiram . Patienter der i starten ønsker at være sikre på ikke at få tilbagefald, kan tilbydes disulfiram. Samtidigt bør patienterne informeres om anden medicinsk behandling af alkoholafhængighed. Normal praksis er kun at give et trangdæmpendemiddel ad gangen. Præparatvalg Sundhedsstyrelsen har i november 2018 udsendt opdaterede Nationale kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed (3117) . De kliniske retningslinjer er forældede og skal revurderes. I retningslinjerne tages der stilling til, hvordan de 4 godkendte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed ( acamprosat , disulfiram , nalmefen og naltrexon ) indbyrdes forholder sig til hinanden for personer, som ønsker afholdenhed/reduktion af alkoholforbrug. Det slås fast, at medikamentel behandling skal gives sammen med struktureret samtalebehandling. Der er kun svag evidens for forslagene i retningslinjerne. Alkoholafhængige, der ønsker længerevarende afholdenhed, bør tilbydes acamprosat eller naltrexon før eller i kombination med disulfiram. Alkoholafhængige, der ønsker reduktion i alkoholforbruget, bør tilbydes naltrexon i stedet for acamprosat eller nalmefen. For personer, der har et storforbrug af alkohol, vil en reduktion af forbruget medføre en reduktion i omfanget af alkoholrelaterede skader - selvom forbruget evt. stadig ligger over det anbefalede. Stoffer der modvirker alkoholtrang Acamprosat . Langvarig alkoholindtagelse medfører en nedregulering af GABA-(Gaba Amino Buturic Acid) systemet, et hæmmende system, med potentielt øget rastløshed til følge. Acamprosat stimulerer GABA-systemet og har desuden en specifik hæmmede virkning på NMDA-receptoren, et stimulerende system. Derforeligger placebokontrollerede studier med omkring 4.000 deltagende patienter, og stoffet har dokumenteret effekt på følgende effektmål: Total afholdenhed Antal afholdende dage Varighed af afholdenhed Fastholdelse i behandling. Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat er stor grad af trang og samtidige angstsymptomer. Stoffet kan tilbydes patienter, der er i behandling for alkoholafhængighed, og gives op til 1 år. Som med andre psykofarmaka bør man aftale en aftrapning med patienten. Behandling kan starte umiddelbart efter abstinensbehandling. Det bør på forhånd nøje drøftes med patienterne, om de er villige til at følge behandlingen. Acamprosat kan suppleres med disulfiram, hvis der er problemer med craving, uro og høj risiko for impulsive tilbagefald, som ikke dæmpes nok af acamprosat i sig selv. Patienten understøttes på denne måde af den ydre kontrol fra antabus. Der skal tages hensyn til patientens leverstatus og kognition i forbindelse med risiko for at drikke under medicinering med antabus. Det er vist, at en kombination af stofferne er mere effektiv end hver af stofferne for sig (186) og resulterer i færre alkoholrelaterede indlæggelser (270) . Naltrexon er en opioidantagonist (kompetitiv antagonist til hovedsageligt my- og i mindre grad kappa-receptorerne), der modvirker den belønnende effekt af alkohol, der medieres gennem my-receptorerne. Den antagonistiske virkning på kappa-receptorerne spiller muligvis også en rolle, særligt ved kronisk alkoholafhængighed, hvor den hæmmende kappa-receptor tonus er opreguleret (5708) . Et Cochrane review fra 2010 (1860) viste, at naltrexon reducerede risikoen for recidiv og var med til at fastholde patienterne i behandling. Endvidere nedsætter naltrexon antal dage med stor alkoholindtagelse og craving. Det er uklart, om naltrexon har effekt i langtidsbehandling. Naltrexon synes mest effektivt til behandling af patienter med tidlig debut, dvs. før det 25. år, af alkoholafhængighedssymptomer, samtidigt med, at der ofte er en mere tydelig familiær disposition hos denne gruppe patienter. Det er vigtigt, at ordinerende læge er opmærksom på eventuelt brug af opioider (også i form af codein), idet naltrexon kan mindske eller forhindre effekten af opioider og dermed udløse abstinenssymptomer og evt. smerter. Endvidere kan indgift af store doser opioider med lang halveringstid (fx methadon) eller i depotformulering til personer i naltrexonbehandling medføre respirationsdepression og livstruende opioidforgiftning, når blokaden ophører. Hos personer i substitutionsbehandling med methadon eller buprenorphin vil naltrexon således ikke være en mulighed. Opioidblokkere må ikke anvendes ved samtidig opioidbaseret smertebehandling, da de kan udløse smertegennembrud. Hos personer med opioidinduceret tolerance kan de desuden fremkalde opioidabstinenssyndrom. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende er i naltrexonbehandling. Nalmefen påvirker ligeledes det centrale opioidsystem. Det er en invers agonist til my-receptoren, en svag partiel agonist til kappa-receptoren og en antagonist til delta-receptoren (dog med lav affinitet). Det inddrager således flere af opioidreceptorerne end naltrexon i sin virkningsprofil og ændrer derfor dynamikken mellem de forskellige opioid-receptorer. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende har fået ordineret nalmefen og kan være under påvirkning af stoffet. Det bør desuden sikres, at patienten er klar over vigtigheden af at oplyse tidspunktet for sidste indtag af nalmefen, hvis behandling med opioid bliver nødvendig. Disulfiram Disulfiram er en enzymhæmmer, der hæmmer alkohols nedbrydning på overgangen fra acetaldehyd til eddikesyre. Hvis der drikkes alkohol, fremkaldes en akut acetaldehydforgiftning. Der er store individuelle forskelle i tolerancen, ligesom størrelsen af disulfiramdosis har betydning. Ved normal disulfiramdosering er ca. 2 g alkohol nok til at udløse en let, men mærkbar reaktion. Reaktion kan dog ses efter indtagelse af mindre end 2 g alkohol. Skal anvendes med forsigtighed ved fremskreden leverlidelse. Behandlingen skal opvejes mod den leverlidelse, der er forårsaget, og evt. forværres, af et aktivt alkoholmisbrug. Bivirkninger og toksisk effekt af disulfiram er dosisafhængig og relateret til allerede etableret alkoholisk leversygdom og lavt serum albumin, som medfører øget fri mængde af metabolitter. Der bør derfor iværksættes test af lever og nyreparametre samt ses efter tegn på immunreaktion inden opstart af behandling. I sjældne tilfælde (1 af 30.000 behandlede pr år) ses fatal hepatitis, som ikke er dosisafhængig. Endvidere ses i sjældne tilfælde psykoser, konfusionstilstande, epileptiforme kramper samt perifer neuropati og optisk neuritis, som er dosisafhængig (5706) (5707) . Disulfiram er kun indiceret hos patienter, som ønsker total afholdenhed. Hvis dette holdes for øje, bliver disulfiram mere opfattet som en støtte end en frihedsberøvelse. Patienter med alkoholafhængighed kan som regel slippe disulfiram gradvis efter ca. 1 år, men mange ønsker at fortsætte i længere tid af hensyn til deres personlige tryghedsfølelse. Andre tager stoffet i perioder, hvor de skønner faren for tilbagefald øget. Virkning af alkohol efter indtagelse af disulfiram. Ved svag reaktion forekommer ansigtsrødme, hjertebanken, pulsacceleration, hurtig respiration, pulserende hovedpine. Ved middel reaktion forekommer kvalme, opkastning, bleghed, hypotension. Ved kraftig reaktion forekommer besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps, i sjældne tilfælde hjertestop. Behandling af kraftig reaktion er lejring med hovedet lavt. I tilfælde af truende kredsløbskollaps, blodtryksfald mv. gives tillige dopamin i.v. under overvågning. Lettere reaktioner afsvækkes af antihistaminika . Derforeligger kun få randomiserede studier over stoffets effektivitet, men konklusionen er, at skal det gives, bør det være under kontrollerede former. SSRI Selvom serotoninsystemet er involveret i alkoholafhængighed, er der i dag ingen dokumentation for effekt af SSRI på selve alkoholafhængigheden. Derimod er stofferne effektive til behandling af depression- og angstsygdomme, som er hyppige ledsagefænomener hos alkoholafhængige, og præparaterne tåles godt af disse patienter. Revurdering af behandling Ved behandling med disulfiram bør der følges med kontrol af leverfunktion ALAT/ASAT og gammaglutamyl enten ved egen læge eller hos læge i rusmiddelcenter i 3 mdr efter behandlingstart eller efter vurdering. Ved opstart bør man hos ældre personer være opmærksom på mulig langsom metabolisme og nedsat udskillelse, hjerte og leversygdomme og kognitive probleme. Polyfarmaci hos ældre patienter giver større risiko for interaktioner og utilsigtede bivirkninger. Hvis der er kognitive og eller hukommelsesproblemer kan den ældre være mere udsat for accidentiel eller vanemæssig alkoholindtagelse og det bør derfor vurderes om det er sikkert at udskrive disulfiram til den enkelte. Disulfiram i sig selv kan forværre en dementiel tilstand. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Kontraindikationer ved nedsat leverfunktion Acamprosat Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion (kan anvendes med forsigtighed og evt. nedsat dosis). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ). Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. Kontraindikationer ved nedsat nyrefunktion Acamprosat Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min). Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat nyrefunktion (obs. på evt. lavt S-albumin medførende øget mængde frit aktivt stof). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 30 ml/min Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion. Se i øvrigt præparatbeskrivelserne. Graviditet Alkohol er vist at have en klar teratogen effekt. Stofferne til behandling af alkoholafhængighed anbefales generelt ikke til gravide. I den kliniske hverdag må man derfor opveje de to risici over for hinanden. Hvis den gravide tidligere har været i farmakologisk behandling for alkoholafhængighed med god effekt, og hvis det har vist sig, at seponering af stofferne har medført recidiv, bør den farmakologiske behandling anbefales at fortsætte efter en grundig orientering om fordele og ulemper ved behandlingen. Ligeledes bør det overvejes at starte medikamentel behandling hos patienter med et nyopstået alkoholafhængighedssyndrom som uundgåeligt er forbundet med indtagelse af store doser alkohol ved recidiv, idet recidiver er forventelige i et behandlingsforløb. Evt. henvises patienten til et specialforløb i svangreambulatorium. Tilskud Klausuleret tilskud til acamprosat og naltrexon som supplement til samtalebehandling hos alkoholafhængige, der ønsker afholdenhed. For de patienter, der opfylder...)
Endometriose (...derlivssmerter. Effekten på fertiliteten er usikker. Ved mistanke om endometriose hos en yngre kvinde er førstevalg af behandling p-piller med et monofasisk præparat med lavdosis østrogen kombineret med gestagen. Af hensyn til risikoen for venøs tromboemboli vil præparater med 2. generations gestagen være at foretrække, se kombinationspræparater (oversigt) . Behandlingen gives kontinuerligt, hvor der enten fast hver 3. måned eller ved gennembrudsblødning holdes pause med behandlingen i 4-5 dage, hvorefter behandlingen genoptages. Herved fremkaldes en bortfaldsblødning, som efterfølgende stopper gennembrudsblødningerne. Der kan også behandles med gestagen i et kontinuerligt regime, fx ved kontraindikation mod p-piller. Der ses ofte god effekt af desogestrel (75 mikrogram dgl.) (OBS: Off-label indikation ) (5020) (5021) (5022) . Alternativt kan forsøges medroxyprogesteronacetat (5-15 mg dgl.) eller dienogest (2 mg dgl.), se gestagener mod endometriose . Særligt medroxyprogesteronacetat kræver ofte højere doser for at opnå god effekt på smerter. Et godt alternativ er lokal behandling med kontinuerligt intrauterint gestagen . Flere studier har vist en effektiv smertelindrende effekt af gestagenspiral, især hos kvinder med rektovaginal endometriose eller adenomyose. Ved utilstrækkelig effekt viser klinisk erfaring, at gestagenspiralen kan kombineres med p-piller eller systemisk gestagen. Der er de senere år tilkommet nye, lidt mindre, gestagenspiraler, der passer bedre til uterinkaviteten hos unge nulligravidae. Disse afgiver mindre gestagen i forhold til den oprindelige gestagenspiral og derforeligger endnu ingen data til belysning af behandlingseffekten ved endometriose. Gestagenspiral og oralt gestagen kan anvendes til kvinder i alle aldre. Hvilken af ovennævnte behandlinger, der vælges, må bero på et samlet skøn af behandlingsbehov sammenholdt med evt. andre helbredsfaktorer fx kontraindikationer mod p-piller eller udtalte bivirkninger. I klinisk praksis er den mest effektive behandling GnRH-agonister , om end randomiserede studier ikke har kunnet påvise nogen sikker forskel sammenlignet med kontinuert behandling med p-piller. GnRH-behandlingen kan fx gives som depotbehandling hver 4. eller 12. uge. Derved hæmmes sekretionen af LH og FSH fra hypofysen, og der induceres en medicinsk overgangsalder. På grund af det kraftige fald i ovariernes produktion af østrogen giver denne behandling ikke blot bivirkninger i form af klimakterielle gener, men på sigt også en øget risiko for afkalkning af knoglerne. Behandling med GnRH-agonister er derfor specialistbehandling. Behandling i mere end 4 måneder bør kombineres med add-back af lav-dosis, kontinuerligt østrogen-gestagen præparat for at kvinden ikke får østrogenmangel symptomer. Østrogen monoterapi bør aldrig anvendes til endometriose patienter, heller ikke i denne situation. GnRH-agonist behandling bør forestås på højt specialiseret niveau. Relugolix er en oral GnRH-antagonist, og siden december 2023 har relugolix i kombination med østrogen og gestagen været godkendt i Danmark til symptomatisk behandling af endometriose hos kvinder, der tidligere har været i medicinsk eller kirurgisk behandling for endometriose. Dette er baseret på studier, som har vist signifikant effekt af relugolix på endometrioserelaterede smerter overfor placebo (6487) . Der er foreløbig ikke publiceret studier, som har sammenlignet effekten af relugolix i forhold til p-piller, oralt gestagen eller gestagenspiral, som alle er væsentligt billigere behandlinger med veldokumenteret effekt. Kirurgisk behandling Formålet med den kirurgiske behandling er at fjerne eller destruere alt tilgængeligt endometriosevæv. Laparoskopisk fjernelse af endometriosevæv reducerer smerterne og øger formentlig også chancen for graviditet, og er indiceret hvor tolerabel hormonel behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv. Indgrebet bør stile mod at være radikalt, men små elementer af endometriose kan unddrage sig peroperativ diagnose. Uden supprimerende hormonel efterbehandling vil man derfor hyppigt se recidiv. For at forebygge dette, vil man postoperativt tilbyde langtidsbehandling med monofasiske p-piller, gestagenspiral eller systemisk gestagen, hvis kvinden ikke har et aktuelt graviditetsønske. Patienter med svær endometriose, herunder infiltrerende endometriose i tarm eller urinveje, henvises til højt specialiseret behandling. Fertilitetsbehandling Hvis det primære behandlingsbehov skyldes uhonoreret graviditetsønske, bør patienten henvises til fertilitetsklinik med henblik på inseminationsbehandling eller IVF. Fertilitetsraten for IUI øges ved forudgående kirurgi med excision af peritoneal endometriose. Ved IVF-behandling vil man omvendt se, at resektion af endometriosecyster (endometriomer) nedsætter follikelreserven. Derfor bør indikationen for indgreb ved infertile patienter overvejes nøje, gerne i samarbejde mellem endometriosekirurger og fertilitetslæger. Indgrebet bør i givet fald udføres af erfarne operatører. Andre behandlinger Smertebehandling tilrettelægges efter behov, men anbefales altid givet fast under menstruationen. Effektiv smertelindring kan opnås med NSAID, evt. i kombination med paracetamol. Regulering af tarmfunktionen i henhold til principperne for behandling af colon irritable kan for nogle afhjælpe de gastro-intestinale gener. En stor del af patienterne har sekundære smerter relateret til myoser i muskulaturen omkring underlivet og vil derfor kunne have gavn af fysioterapi og øvelser. Regelmæssig styrke- og konditionstræning kan i nogle tilfælde også hjælpe på både de kroniske smerter og den træthedsfølelse, der...)
Måling af lungefunktionen (...derforeligger obstruktion. Ved udredning af åndenød og især ved mistanke om interstitiel lungesygdom eller emfysem foretages også måling af diffusionskapacitet og de statiske lungevolumina, herunder total lungekapacitet (TLC) og residualvolumen (RV). Lungediffusionskapacitet er udtryk for lungernes evne til at transportere gasser mellem alveoleluften og lungekapillærer. Det måles oftest som lungediffusion for kulilte (CO) ved enkelt åndedrag-metoden (single-breath) og angives som DLco, også kaldet transfer factor (T L CO). Princippet er, at patienten inhalerer en luftblanding, med en lille koncentration af CO, som diffunderer hurtigt over alveolemembranen og binder sig til hæmoglobin, samt en lille koncentration af inert gas, fx metan eller helium, som fordeler sig i lungen og benyttes til udregning af fortyndingsvolumen (det alveolære volumen (VA)). Luftblandingen udåndes efter en kort vejtrækningspause og mængden af sporgasserne i udåndingsluften analyseres med henblik på en udregning af, hvor meget af CO er forsvundet og hvor meget den inerte gas er fortyndet. Ved at divider...)
Migræne og anden hovedpine (...der generelt er sparsom videnskabelig evidens for effekten. For en opdateret oversigt over den tilgængelige evidens for de hyppigste ikke-medicinske behandlingsmetoder mod migræne, henvises til Retningslinjen for ikke-medicinsk behandling fra det Nationale Videnscenter for Hovedpine. Medikamentel behandling af migræne omfatter anfaldsbehandling og forebyggende behandling (6672) . Ikke-medikamentel behandling Behandlingens trin er i det følgende kort skitseret: Information om årsagerne til migræne og mulighederne for behandling samt grundig undersøgelse så patienten føler sig tryg og ikke frygter at fejle noget livstruende, kan hos nogle patienter have en gavnlig effekt. Behandler bør identificere og reducere så vidt muligt disponerende faktorer som fx stress og depression/angst. Ligeledes bør behandleren identificere og så vidt muligt motivere patienten til at minimere udløsende faktorer, fx uregelmæssig levevis (bl.a. dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse) og indtag af provokerende fødeemner som rødvin og visse oste. Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive hjemmeøvelser. Fysisk aktivitet formodes at have en gavnlig forebyggende effekt. Biofeedback terapi (EMG-vejledt afspændingstræning) har dokumenteret effekt ved migræne, men er ressourcekrævende og derfor ikke standardbehandling. Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) er sandsynligvis effektivt, men tilbydes kun i begrænset omfang i Danmark. Kontrollerede undersøgelser af effekten af akupunktur har givet divergerende, men overvejende positive, resultater med en beskeden effektstørrelse. Medikamentel anfaldsbehandling Der er ikke påvist sikker forskel i effekt mellem svage analgetika (paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre) alene eller i kombination med antiemetika og triptaner. Svage analgetika evt. kombineret med antiemetika er derfor førstevalg (6672) . Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med caffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider ( ergotamin ) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Per 18. december 2024 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelt tilskud til andre triptaner. En metaanalyse tyder på, at eletriptan er det mest effektive triptan. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Rimegepant har fået generelt klausuleret tilskud til følgende: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, hos patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst 3 triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage 8 tabletter pr. måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på 3 forskellige anfald. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg *Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til speciallæger i neurologi. Behandler bør være opmærksom på: Langsom optitrering af migræneprofylaktika er ofte nødvendig for at minimere bivirkninger. Behandler bør foreslå brugen af en hovedpinekalender for at dokumentere effekten. Profylaksebehandlingen bør forsøges i min. 2 mdr. på fuld dosis, før det endeligt kan vurderes, om der er effekt (medmindre det ikke tolereres pga. bivirkninger). Ved effekt bør medicinen forsøges seponeret hver 6.-12. mdr. for at sikre, at der fortsat er behov for og effekt af medicinen. Manglende effekt af en type profylakse udelukker ikke effekt af andre typer profylakse. Derforeligger ikke evidens for effekt ved kombination af flere former for profylakse. Ved ≥ 4 anfald pr. måned eller ≥ 10 hovedpinedage pr. måned skal medicinoverforbrug udelukkes. Ved medicinoverforbrug skal der foretages sanering af overforbrug samtidig med at profylaktisk behandling iværksættes. Forebyggende behandling anses generelt for succesfuld, hvis hyppigheden eller styrken af migræne kan halveres, uden at der...)
Helicobacter pylori (...Der er korrelation mellem ulcussygdom og Helicobacter pylori -infektion, og NSAID er en uafhængig risikofaktor for udvikling af ulcus, idet epidemiologiske data viser, at Helicobacter pylori -infektion fordobler ulcusrisikoen hos NSAID-brugere. Prævalensen af Helicobacter pylori -infektion er faldende, både i befolkningen og blandt patienter med ulcussygdom. Skønsmæssigt 15-20 % af alle danskere er inficeret med Helicobacter pylori. Helicobacter pylori -prævalensen blandt patienter med ulcussygdom er 40-60 %. Kontrol af eradikationsbehandlingens effekt (fx ved pusteprøve eller fæces antigentest 4-6 uger efter afsluttet kur) anbefales, særligt hos patienter med kompliceret ulcussygdom. Ved ulcusrecidiv efter tidligere forsøg på Helicobacter pylori- eradikation er det altid relevant at undersøge for Helicobacter pylori. Diagnostik Mulighederne er: dyrkning fra antrumbiopsi mikroskopi af antrumbiopsi ureasereaktion på antrumbiopsi pusteprøver (breath tests) efter oral indtagelse af carbamid, mærket med 13 C eller 14 C påvisning af cirkulerende antistoffer mod Helicobacter pylori påvisning af Helicobacter pylori -antigen i fæces. Pusteprøve og fæces-antigentest er de optimale metoder. Kommercielle kits foreligger, se Diagnostika til påvisning af Helicobacter pylori . Serologiske metoder er ikke egnet til påvisning af behandlingseffekt, da antistoftiteren er forhøjet flere måneder efter eradikation af infektionen. Den lave prævalens af Helicobacter pylori -infektion hos yngre øger risikoen for falsk positive test. Diagnostisk strategi Patienter med dyspepsi: Helicobacter pylori -diagnostik og efterfølgende behandling af Helicobacter pylori -positive patienter, anses for at være en acceptabel strategi til udredning og behandling af yngre ( 45 år med nyopstået dyspepsi. Helicobacter pylori -negative patienter, der ikke indtager NSAID og ikke har alarmsymptomer, har med stor sandsynlighed funktionel dyspepsi. Gastroskopi er ikke indiceret til disse patienter. Patienter med påvist ulcus: Da forekomsten af Helicobacter pylori -associeret ulcussygdom er faldende, skal Helicobacter-status være under...)
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...derforeligger luftvejsobstruktion, defineret som en postbronkodilatatorisk FEV 1 /FVC-ratio på under 0,7. FEV 1 i % af den forventede normalværdi anvendes til at gradere lungefunktionsnedsættelsen i såkaldte GOLD 1-4 stadier, hvor GOLD henviser til den internationale arbejdsgruppe Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease : GOLD 1: FEV 1 /FVC < 0,7 og FEV 1 over 80 % af forventet værdi GOLD 2: FEV 1 /FVC 0,7 og FEV 1 mellem 50 % og 80 % af forventet værdi GOLD 3: FEV 1 /FVC < 0,7 og FEV 1 mellem 30 % og 50 % af forventet værdi GOLD 4: FEV 1 /FVC 0,7 og FEV 1 under 30 % af forventet værdi Den spirometriske GOLD 1-4 stadieinddeling siger noget om sygdommens sværhedsgrad og har stor prognostisk værdi med hensyn til overlevelse og udvikling af respirationsinsufficiens. Patienter med nydiagnosticeret KOL, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling, inddeles i kliniske grupper A, B og E på baggrund af sværhedsgraden af daglige symptomer og hyppigheden af eksacerbationer. Symptomerne bedømmes enten ved Medical Research Councils Dyspnoea Scale (MRC, som går fra grad 1 til grad 5) eller modified MRC (mMRC, som går fra grad 0 til grad 4) eller ved hjælp af såkaldt COPD assessment test (CAT) (2524) . Patienter uden tilbøjelighed til eksacerbationer, men med flere daglige symptomer placeres i gruppen B, mens patienter uden svære symptomer placeres i gruppen A. Vurderingen af risikoen for fremtidige eksacerbationer baseres på antallet af eksacerbationer det sidste år. 2 eksacerbationer indenfor det seneste år, som krævede behandling med prednisolon eller antibiotika, eller én indlæggelseskrævende eksacerbation indikerer en høj eksacerbationsrisiko og patienten placeres i GOLD gruppe E. Inddeling i grupperne A, B og E er mest relevant på diagnosetidspunktet, hvor man skal starte medicinsk behandling. Efter at patienten er sat i behandling, er GOLD A-E grupperne mindre relevante, og den videre behandling baseres på, om der fortsat er dyspnø og eksacerbationer. Principperne for gruppering i GOLD A-D og forslag til medicinsk behandling fremgår af tabel 4. Tabel 4. Klassifikation af sværhedsgrad af KOL i grupper GOLD A, B og E og forslag til medicinsk behandling Stadie Karakteristika Behandling A: KOL med få symptomer og få eksacerbationer. MRC* < 3 Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år Inhaleret bronkodilator: Enten korttidsvirkende bronkodilator SABA eller SAMA Langtidsvirkende inhaleret bronkodilator: LABA eller LAMA** B: KOL med flere symptomer men få eksacerbationer. MRC* på 3 eller højere Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år LABA eller LAMA** Ved fortsat åndenød på én bronkodilator, bør man afprøve effekten af to langtidsvirkende bronkodilatorer samtidigt; dvs. LABA + LAMA E: KOL med flere eksacerbationer, uanset graden af de daglige symptomer. Mindst 2 eksacerbationer det sidste år eller én hospitalsindlæggelse på grund af eksacerbation Førstevalg er LABA + LAMA Ved fortsatte eksacerbationer, kan behandlingen intensiveres til LABA + LAMA + ICS (triple-behandling). Evidensen for gavnlig effekt af tillæg af ICS er størst ved eosinofiltal i blod over 300 celler/mikrol., mens ICS frarådes ved eosinofiltal under 100 celler/mikrol. Supplerende behandlinger som kan anvendes i specialist regi er tillæg af: PDe4-hæmmer Langtidsbehandling med makrolid. * I stedet for MRC kan benyttes CAT-test, hvor en score på 10 svarer til en MRC-værdi på 3. Benyttes mMRC, svarer en værdi på 2 til en MRC-værdi på 3. ** LABA og LAMA er nævnt i alfabetisk rækkefølge, da man ikke kan fremhæve den ene gruppe frem for den anden blandt patienter med GOLD A eller B. SABA: inhaleret kortidsvirkende β2-agonist SAMA: inhaleret kortidsvirkende antikolinergikum LABA: inhaleret langtidsvirkende β2-agonist LAMA: inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum ICS: inhalationssteroid PDe4-hæmmer: fosfodiesterase 4-hæmmer Effekten af den iværksatte medicinske behandling vurderes efter 3-6 måneder. På dette tidspunkt anvendes GOLD A, B og E gruppering ikke længere, da den er målrettet patienter, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling. Ved fortsat åndenød modificeres inhalationsbehandling med eventuelt tillæg af yderligere bronkodilator eller et supplement med inhalationssteroid. Der kan også overvejes at skifte inhalationsdevice eller selve lægemidlet. Ved manglende effekt af ICS, eller bivirkninger, bør ICS seponeres. Det bør overvejes, om andre tilstande end KOL kan være årsagen til patientens åndenød (fx atrieflimmer, hjertesvigt, overvægt eller dårlig kondition). Ved fortsat åndenød bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på vurdering af indikation for specielle behandlinger som fx volumenreducerende terapi, hvilket kan være relevant for patienter med svær lokaliseret emfysem. Ved fortsatte eksacerbationer på LABA+LAMA og høje eosinofiltal (se Tabel 4) suppleres med ICS. Ved fortsatte eksacerbationer, bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på yderligere udredning, herunder stillingtagen til eventuel behandling med roflumilast eller lavdosis azithromycin. KOL-patienten skal vurderes for hyppigt forekommende komorbiditeter: osteoporose, iskæmisk hjertesygdom, lungekræft, under...)
Obstipation (...der, at man ikke kender årsagen til symptomet. Prævalensen stiger med stigende alder. Ved behandling af obstipation skal man tage stilling til, om derforeligger akut eller kronisk obstipation, colon- eller rectum-obstipation (rektaleksploration), og især om der...)
Tuberkulose og andre mykobakterioser (...derforeligger et resistenssvar, indsnævres behandling til de to nøgle-stoffer, rifampicin og isoniazid. For at modvirke isoniazidudløst neuropati suppleres behandlingen med pyridoxin. Den samlede behandlingsvarighed er for de fleste tuberkulose-manifestationer 6 måneder. Patienter, som er dyrkningspositive efter 2 måneder, behandles i 9 måneder. Som noget nyt anerkender WHO et TB-behandlingsregime med varighed på 4 måneder, hvor rifampicin erstattes af rifapentin, og hvor ethambutol erstattes med moxifloxacin (5512) . Rifapentin er EMA-godkendt, men ikke markedsført i Danmark. Tabel 1: Standardbehandling og dosering* til voksne (1681) : Stofnavn Dosering Behandlings-varighed/doser Isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) 300 mg (5 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Rifampicin 600 mg (10 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Ethambutol 1.200 mg (20 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyrazinamid 2.000 mg (30 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyridoxin 20 mg 1 gang dgl. ** * Maksimale doser, øges kun for pyrazinamid ved vægt > 90 kg. ** Så længe isoniazid gives (kombinationspræparat fremstilles på Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, 2730 Herlev). Et nyt regime er ved at vinde indpas med kun 4 måneders behandling med isoniazid, rifapentin, moxifloxacin og pyrazinamid i 2 mdr. Behandlingen kan som udgangspunkt gives til alle med antibiotika-følsom pulmonal TB, men den anbefales endnu ikke til ekstra-pulmonal TB (erfaring savnes) eller HIV-positive patienter med CD4< 100. Behandlingen skal forlænges, hvis der fortsat er vækst af M. tuberculosis i ekspektorat efter to måneders behandling af pulmonal TB. Ved vanligt regime forlænges behandlingen fra 6 til 9 måneder. Ved alternativt regime med plan om 4 måneders behandling skal behandlingsvarigheden også forlænges efter individuel vurdering (til 6-9 måneder). Hvis der var kavernedannelse på det initiale røntgenbillede, så anbefales kontinuationsbehandlingen også forlænget, så der i alt gives henholdsvis 9 og 6 måneders behandling. Kombinationspræparater kan anvendes, hvis antallet af tabletter vurderes at have betydning for, om patienten gennemfører behandlingen, eller hvis der er risiko for, at patienten vil fravælge et enkelt præparat. Rifampar indeholder rifampicin 150 mg, isoniazid 75 mg, pyrazinamid 400 mg og ethambutol 275 mg. En patient med legemsvægt 55-70 kg skal have 4 tabl. dagligt i de første 8 uger (samt pyridoxin 20 mg). Ethambutol kan, hvis det er indiceret, erstattes af moxifloxacin uden ændring af behandlingslængde. Rifabutin kan erstatte rifampicin. Alle andre substitutioner vil medføre forlængelse af behandlingstiden til mindst 9 mdr. og ofte 12 mdr. Hvis der hverken gives isoniazid eller rifampicin, skal behandlingen yderligere forlænges. Dette er en specialistopgave. Det er vigtigt at monitorere behandlingseffekten af pulmonal tuberkulose med ekspektoratundersøgelser til dyrkningsnegativitet. Serumkoncentrationsbestemmelse af rifampicin, isoniazid, ethambutol og pyrazinamid kan rekvireres via afdelingen Tuberkulose & Mykobakterier, Statens Serum Institut . Det kan være relevant ved mistanke om nedsat absorption eller ved compliance problemer. I enkelte situationer kan supplerende behandling med glukokortikoid komme på tale. Behandlingsregimet ved tuberkuløs meningitis inkluderer prednisolon 1 mg/kg i de første uger. Et studie fra Vietnam med mere end 500 patienter over 14 år har bekræftet, at dexamethason nedsætter mortaliteten ved tuberkuløs meningitis (777) . Steroid anbefales i de første ugers behandling af tuberkuløs pericarditis for at undgå constrictio cordis. Anden-linje lægemidler Ved resistens eller pga. bivirkninger kan det være nødvendigt at erstatte et eller flere af standardstofferne med anden-linje lægemidler. Fluorquinolonet moxifloxacin hører til disse stoffer. Rifabutin kan vælges til tuberkulosebehandling, hvis der er interaktionsproblemer med andre CYP3A4-inducerende stoffer fx HIV-midler tilhørende proteasehæmmergruppen. Rifabutin er ofte uegnet, hvis problemet er rifampicinresistens, da der i mere end 70 % af tilfældene er krydsresistens mellem rifampicin og rifabutin. Bedaquilin, et diarylquinolin, er markedsført med indikationen MDR/XDR-tuberkulose, og para-aminosalicylsyre (PAS) er registreret til samme indikation. Delaminid (Deltyba) og Pretomanid (Dovprela)er godkendt af EMA, men ikke markedsført i Danmark. Disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. WHO har i den seneste guideline (3039) vedrørende behandling af resistent TB prioriteret moxifloxacin , bedaquilin og linezolid som essentielle i sammensætningen af et regime til behandling af MDR-TB. Clofazimin er også anbefalet af WHO som et kerne anden-linje stof. Der er lang erfaring med stoffet i behandlingen af lepra, og det tolereres vanligvis godt. Clofazimin (Lamprene) er ikke markedsført i DK, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Endelig er Cycloserine og Terizidone opgraderet i rækken af anden-linje stofferne: det drejer som ældre præparater, som ikke er markedsført i Europa og kræver derfor udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Amikacin (Amikacin Biklin fra Bristol-Myers Squibb) har veldokumenteret virkning, men skal gives intravenøst eller intramuskulært. Amikacin kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Aminoglycosider er i de seneste WHO -guidelines nedprioriteret i forhold til linezolid og bedaquilin (3039) . Behandling af tuberkulose infektion Behandling af latent inficerede kan komme på tale hos børn og unge, som har været udsat for tuberkulosesmitte, og som er Mantoux-positive eller reagerer positivt i interferon-gamma-release assays (IGRA) (fx Quantiferon®, Cellestis, T-spot.TB, Oxford Immunotech). Hvis der ikke er tegn på aktiv sygdom, kan behandling med isoniazid 300 mg (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) samt pyridoxin 20 mg daglig i 6 måneder eller rifampicin 600 mg i 4 måneder eller en kombination af rifampicin og isoniazid/pyridoxin i 3 måneder anvendes (3039) . WHO anbefaler nu også et 12-dosis regime bestående af rifapentin og højdosis isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), som skal administreres én gang ugentlig i 12 uger (4493) . Rifapentin er registreret i Europa, og kan rekvireres med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det kan også gives helt ned til én måned med rifapentin plus isoniazid dagligt (28 doser) (1HP): Isoniazid, 300 mg/dag + Rifapentin, 600 mg/dag. WHO anfører, at patienter og klinikere foretrækker de korte regimer, som der forventeligt vil være færre problemer med og højere gennemførelsesrate, men der er ikke evidens for bedre effektivitet 6253 - WHO Consolidated Guidelines on Tuberculosis, Module 1: Prevention.Tuberculosis preventive treatment . Behandling af latent infektion tilbydes Mantoux- eller IGRA-positive voksne, der skal organtransplanteres eller i behandling med TNF-hæmmende midler. Både IGRA og Mantoux-testen kan være falsk negative. Behandling af andre mykobakterier Valg af behandling afhænger af den isolerede bakterieart. Et regime, der består af azithromycin (250-500 mg 1 gang dagligt) eller clarithromycin (500 mg 2 gange daglig), ethambutol (1.200 mg 1 gang daglig) og rifampicin (600 mg 1 gang daglig) eller rifabutin (300 mg 1 gang daglig), vil være effektivt over for M. avium og M. intracellulare samt en del andre langsomt-voksende NTM. Der er ringe overensstemmelse mellem in vitro -resistensprofil og klinisk virkning. Kun resistensudvikling over for makrolider: clarithromycin og azithromycin menes at have klinisk relevans. Typisk vælges en 12-måneders behandlingsvarighed efter konvertering til dyrkningsnegativitet. BCG-infektion Vaccination med den levende, svækkede Calmette vaccine, Bacillus Calmette Guérin (BCG). BCG anses for særdeles sikker og administreres i mange lande til nyfødte. I sjældne tilfælde kan der efter vaccination opstå en behandlingskrævende lokal absces. Behandling af carcinoma in situ forandringer i blæren med BCG-installation kan ligeledes medføre infektion enten regionalt i glandler, som lokale abscesser, spondylit eller som dissemineret infektion. Betydende infektion med den ellers lavpatogene vaccinestamme BCG bør føre til overvejelser vedrørende den vaccineredes immunstatus. Behandling af BCG-infektion består af rifampicin og isoniazid i 6 måneder suppleret med etambutol i de første 2 måneder. M. bovis , herunder også BCG er naturligt resistent over for pyrazinamid. Børn Børn tåler generelt tuberkulosebehandling godt. Data viser, at der ikke er fare for, at ethambutol i en døgndosis på 20 mg/kg (15-25 mg/kg) legemsvægt giver opticus neuritis hos børn, som behandles med stoffet i 2 måneder, og derfor anbefales ethambutol i den initiale kombinationsbehandling til alle børn uanset alder (1682) . Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Generelt anbefales klinisk og paraklinisk monitorering af behandlingsbivirkningerne kvalme, abdominalsmerter samt lever- og nyrefunktionsmarkørblodprøver. Bedaquilin og pyrazinamid er kontraindicerede ved stærkt nedsat leverfunktion. Paraaminosalicylsyre og myambutol er kontradindicerede ved stærkt nedsat nyrefunktion. Alle andre tuberkulostatika kan anvendes ved nedsat lever og/eller nyrefunktion. Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved nedsat nyre- eller leverfunktion. Gravide og ammende Af hensyn til såvel den gravide som fosteret er tuberkulose en absolut behandlingsindikation. Rifampicin, isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), ethambutol og pyrazinamid kan alle anvendes til ammende kvinder...)
Restless Legs Syndrome (...der kan forværre RLS. Evt ubehandlet søvnapnø kan med fordel forsøges behandlet. Disse rekommandationer hviler på svag evidens. Dog anbefales jerntilskud (oral, iv - hvilket der ikke er tradition for i DK) hvis der findes lav Jern/ferritin. For børn med RLS og lav jern/ferritin anbefales oral ferritin og bør gøres af pædiater med særlig interesse herfor. Farmakologisk behandling Hos voksne med RLS: Antiepileptika Gabapentin (døgndosis 800-1.800 mg) kan reducere RLS og natlig PLM vist i dobbeltblindt kontrollerede undersøgelser (ikke-registreret indikation), især hvor smerter dominerer sygdomsbilledet og ved sekundær RLS. Pregabalin (dosis omkring 300 mg) til behandling af RLS med og uden neuropatiske smerter (ikke-registreret indikation). Valproat (døgndosis 600 mg) og carbamazepin (døgndosis 100-300 mg) til behandling af RLS (ikke-registreret indikation) primært baseret på erfaringer fra ukontrollerede studier, og evidensen er lav. Dopaminerge lægemidler Dopaminerge lægemidler medfører reduktion af RLS, bedrer subjektiv søvnkvalitet og søvnvariable, herunder PLMs vurderet ved polysomnografi. Herudover findes en varierende grad af reduktion af dagtræthed. Lægemidlerne omfatter non-ergot-deriverede dopaminagonister samt levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer. Man anvender væsentligt lavere doser (typisk 1/5) til behandling af RLS (ikke-registreret indikation) end de doser, der anvendes i parkinsonbehandlingen. En væsentlig bivirkning ved de dopaminerge stoffer er forstærkning (augmentation). Forstærkning karakteriseres ved forværring af de sensori-motoriske fænomener under behandling i form af tidligere debut på dagen, sværere symptomer, medinddragelse af andre legemsdele samt kortere virkningsvarighed af lægemidlet. Forstærkning udløses i høj grad af levodopa (op til 80 % er rapporteret - formentlig på grund af levodopas korte halveringstid), men kan også udløses af dopaminagonisterne. På grund af høj risiko for forstærkning med levodopa anbefales levodopa nu kun til p.n.-brug ved mild RLS. Ergot-deriverede dopaminagonister bør ikke anvendes til RLS pga. kardiel risiko. Non-ergotderiverede dopaminagonister De non-ergotderiverede dopaminagonister pramipexol, ropinirol og rotigotin plaster er fundet effektive mod primær RLS. Såvel pramipexol og ropinirol findes nu som depottabletter, der med fordel kan anvendes, hvis patienten har generende symptomer i en stor del af døgnet, se midler mod RLS . Depotpræparaterne er dog ikke helt så effektive som den almindelige formulering. Man skal være opmærksom på at disse lægemidler kan give forstærkning/augmentation (nedsættelse af effekt og forværring af symptomer) hvilket medfører at patienterne oplever symptom acceleration og vanskeligheder ved at ophøre /reducere behandlingen. Opioider Opioider har effekt på RLS, effekten er oftest kortvarig og der er betydelig risiko for tilvænning med tilhørende risiko for opiodafhængighed. Opioider bør som udgangspunkt ikke anvendes som led i behandling af RLS. Benzodiazepiner nævnes undertiden som mulig behandling ( ikke-registreret indikation ), men har ingen dokumenteret effekt, og evidensen for behandlingen hviler på et svagt grundlag. Benzodiazepiner bør derfor ikke anvendes som led i behandling af RLS (selvom om kortvarig behandling kan have effekt på søvnforstyrrelserne, se afsnit om insomni ). Quinin har været og bliver anvendt ved natlige lægkramper, men der er ikke evidensbaseret dokumentation for effekt ved RLS ( ikke-registreret indikation ). Magnesium tabletter er kasuistisk beskrevet som effektive, men evidensen er svag, og derforeligger ikke kontrollerede undersøgelser heraf. Særlige grupper: Behandling af gravide og børn RLS hos gravide er hyppigt associeret til lavt ferritin og folat, men kan også være et tidligt symptom ved idiopatisk RLS. Derfor anbefales tilskud af folat, jern og B 12 . RLS kan også forekomme hos børn og kan ligne vokseværk. Medicinsk behandling kan ikke anbefales til gravide, ammende eller børn, da evidensgrundlaget er ringe, og langtidseffekterne er ukendte. Patienter med nedsat nyrefunktion og RLS Gabapentin i lavere doser kan som udgangspunkt forsøges. Patienter med PLM PLM findes ofte som tilfældig fund ved polysomnografi og skal som sådan ikke behandles. PLM med arousal (PLM disorder) kan forsøges behandlet som RLS (se ovenfor). Ved PLM ved RLS behandlet primær symptomer som RLS (se ovenfor). Præparatvalg Nedenfor angives behandlingsprincipperne for typiske scenarier (986) : Intermitterende RLS Der foreslås primært ikke-medikamentelle behandlingsprincipper. Hvis det er utilstrækkeligt, kan medikamentel behandling overvejes, se ovenfor. Daglig (hyppig) RLS Se ovenfor. I lighed med ovenstående forsøges primært ikke-medikamentel behandling. Gabapentin/pregabalin er kun førstevalg, hvis smerter er fremtrædende. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Indholdsstoffer Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion Pramipexol Nej Nej Ropinirol Ja (GFR < 30ml/min.)* Ja* Rotigotin Nej Nej *Pga. manglende erfaring. For yder...)
Osteoporose (...der medfører nedsat knoglestyrke og dermed øget risiko for knoglebrud. Diagnosen osteoporose kan stilles før den første fraktur indtræder ved måling af knoglevævets mineraltæthed (Bone Mineral Density [BMD]) ved en Dual energi X-ray Absorption (DXA)-scanning. Osteoporose defineres her som en T-score ≤ -2,5 i columna lumbalis, total hofte eller lårbenshals, se DXA-scanning i Diagnostik (1216) . Manifest osteoporose defineres som tilstedeværelse af en lavenergifraktur ved T-score ≤ -2,5. Ved lavenergifraktur forstås en fraktur opstået ved almindelig belastning eller et mindre traume såsom fald på samme niveau. I den daglige klinik anses lavenergifrakturer i ryg eller proksimale femur (såkaldt hoftenære frakturer) for at være diagnostisk for osteoporose, uanset resultatet af en DXA-scanning. Lavenergifrakturer i andre knogler, fx distale underarm, proksimale humerus, ribben og bækken , kan også være tegn på osteoporose, hvorfor det anbefales at udrede patienter med sådan fraktur for osteoporose. Epidemiologi I Danmark har ca. 40 % af alle kvinder og ca. 20 % af alle mænd > 50 år osteoporose (709) . For kvinder stiger tallet fra ca. 10 % i alderen 50-54 år til ca. 90 % i alderen > 95 år. De tilsvarende tal for mænd er 7 % og 64 %. Blandt danskere > 50 år forekommer der årligt ca. 10.000 hoftenære frakturer og 7.000 underarmsfrakturer, og der diagnosticeres ca. 2.000 columnafrakturer. Forekomsten af underarmsfrakturer hos kvinder stiger gradvist fra omkring 40-års-alderen med medianalder på ca. 65 år. Hoftebruddene opstår typisk senere, idet incidensen stiger eksponentielt efter 70-års-alderen hos begge køn (median 83 år). Nyere danske data for perioden 1995-2010 tyder på en lidt faldende tendens af hoftenære frakturer, der er mere udtalt for kvinder end mænd, mens mænd i forhold til kvinder har en let øget forekomst af rygsammenfald (5312) . Derforeligger ikke nøjagtige tal for antallet af frakturer i columna, da op til 80 % af disse frakturer er asymptomatiske eller fejltolkes som anden ryglidelse. Incidensen stiger fra 60-års-alderen med en medianalder på ca. 70 år. Asymptomatiske kompressionsfrakturer er en risikomarkør for yderligere frakturer i samme størrelsesorden som symptomgivende frakturer (1489) . Både kompressionsfrakturer i columna og hoftenære frakturer er associeret med en øget mortalitet. I en metaanalyse af resultater fra randomiserede kontrollerede studier er behandling med både bisfosfonat og denosumab vist at mindske mortaliteten signifikant med 10 %, hvor den reducerede mortalitet er uafhængig af effekten på risiko for frakturer (1632) . Typer af osteoporose Primær osteoporose: Senil osteoporose: Med alderen aftager den intestinale calciumabsorption, mens det renale calciumtab øges. Som følge heraf stiger plasmakoncentrationen af parathyroideahormon (PTH), hvorved knogleomsætningen øges. Dette i kombination med en aldersbetinget mindsket knogleformation fører efter 50-års-alderen til et årligt fald i knoglemassen på ½-1 %. Postmenopausal osteoporose: Kan tilskrives et accelereret knogletab på 2-6 % årligt i årene omkring menopausen pga. nedsat østrogensyntese. Sekundær osteoporose: Skyldes ydre eller indre faktorer, der påvirker knogletabet. Særligt hyppigt forekommer mangel på D-vitamin . Mangel på D-vitamin fører bl.a. til en øget plasmakoncentration af PTH (sekundær hyperparatyroidisme), hvorved knogleomsætningen og dermed knogletabet øges. Ved svær mangel på D-vitamin kan børn udvikle rakitis og voksne osteomalaci, en tilstand som hos patienter med osteoporose betegnes osteoporomalaci. Epidemiologiske studier tyder på, at risikoen for fraktur er lavest når P-25OHD ligger i intervallet 75-120 nmol/l (1350) . Se endvidere Non-farmakologisk frakturprofylakse . Andre årsager til sekundær osteoporose omfatter nedsat fysisk aktivitet (immobilisation), malabsorption, fejlernæring, toksiner og medikamenter (alkohol, tobak, glukokortikoider...)
COVID-19 (...Derforeligger desuden antigentest, der også kan bruges i hjemmet. Antistof-målinger mod nukleocapsid vil kunne identificere en tidligere infektion; mens måling af antistoffer mod spike-proteinet, som indikerer enten vaccination eller tidligere infektion, kan give en begrænset information om den aktuelle beskyttelse. Sygdomsforløb Det kliniske forløb varierer fra asymptomatiske/milde symptomer til svær lungebetændelse, multiorganssvigt og død. Heldigvis er de fleste (90 %) symptomfri eller har et mildt forløb, hvor de hyppigste symptomer er feber, tør hoste og træthed. Sjældnere symptomer er ondt i halsen, hovedpine, muskelsmerter, diarré, øjenbetændelse samt tab af lugte- og smagssans. Nogle vil efter 7-10 dage udvikle symptomer på lungebetændelse med vejtrækningsbesvær eller åndenød og smerter eller trykkende fornemmelse i brystet og iltbehov. Få vil udvikle svær COVID-19 med respirationsvigt/ARDS med behov for respiratorbehandling, sepsis, multiorgansvigt og død. I 2025 er forløbet af infektionen helt overvejende godartet. Dette skyldes den høje vaccinationsdækning blandt ældre, i kombination med immunitet efter tidligere COVID-19 infektion samt de cirkulerende varianter, der godt nok er meget smitsomme, men kun undtagelsesvis forårsager en alvorlig sygdom. Til definition af højrisikopatienter i denne behandlingsvejledning skeles til rapporter om COVID-19 i Danmark. Det er i 2025 - modsat tidligere - kun patienter i højrisiko der skal have antiviral behandling. Disse patienter vil oftest have en tilknytning til en specialiseret afdeling. Højrisikopatient (Svær immunsuppression): Hæmatologiske patienter med særlig høj risiko. Listen er vejledende: Autolog/allogen haematopoietisk stamcelletransplantation Malignt lymfom i aktiv behandling CLL i aktiv behandling Myelomatose i aktiv behandling MDS og akut leukæmi Malign B-celle sygdom med anti-CD20-antistofbehandling behandling indenfor 12 mdr Myelofibrose i behandling med JAK-hæmmer. Solid organtransplantation og alder ≥ 65 år. I særlige tilfælde til patient med anden svær immunsuppression efter individuel vurder...)
Farmakologisk frakturprofylakse (...dermed knogleomsætningen. Knoglemineraltætheden stiger i begrænset omfang, styrken øges, og risikoen for fraktur mindskes. Typisk reduceres den relative risiko for fraktur med 30-70 %. Antiresorptive farmaka omfatter bisfosfonater (alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronsyre) antistofbehandling (denosumab) selektive østrogenreceptor-modulerende stoffer (raloxifen). Gruppen af antiresorptive lægemidler omfatter tillige østrogener . Længerevarende postmenopausal østrogenbehandling frarådes pga. uhensigtsmæssig bivirkningsprofil (bl.a. øget risiko for brystkræft) (3015) . Hos yngre kvinder med hypogonadisme kan østrogenbehandling dog anvendes frem til det forventede menopausetidspunkt. Der pågår i øjeblikket en diskussion af, om det også kan anses for hensigtsmæssigt at bruge postmenopausal østrogenbehandling, hvis denne iværksættes i forlængelse af den naturlige monopause (5316) . Kosttilskud med calcium og D-vitamin har også en antiresorptiv effekt ved bl.a. at modvirke udviklingen af sekundær hyperparatyroidisme . Anabole farmaka Anabole farmaka (knogleopbyggende behandling) omfatter parathyroideaanalogen teriparatid og antistofbehandling med romosozumab . Behandlingen stimulerer primært knogleformationen, hvorved BMD øges og risikoen for fraktur mindskes. Effekten er særligt udtalt i trabekulært knoglevæv (fx columna). Romosozumab har tillige en vis antiresorptiv virkning. Behandlingsvarigheden med teriparatid er almindeligvis 24 mdr., hvor det administreres én gang dagligt (20 mikrogram s.c.), mens romosozumab administreres én gang om måneden (210 mg s.c.) i 12 måneder. Knogleanabol behandling bør efterfølges af antiresorptiv behandling (4975) . Med anabole farmaka reduceres den relative risiko for frakturer i columna typisk med 50-90 %, mens risikoen for non-vertebrale frakturer mindskes med omkring 40 % (4974) (234) . Præparatvalg Som udgangspunkt anbefales det at vælge et lægemiddel med dokumenteret effekt på den frakturtype, som patienten har fået eller er i størst risiko for at pådrage sig (se tabel 1). Hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid gør særlige forhold sig gældende, se Glukokortikoider . Nytilkommen ( 40 år med én nytilkommen ( 25 % kompression) og T-score 25 % sammenfald), nytilkomne lavenergifrakturer i columna (uanset T-score). Da teriparatid kun har begrænset effekt på BMD i hofteregionen, kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD i hofteregionen uden at kompromittere den anabole effekt på BMD i columna (1636) (2713) . Dog foreligger der ikke frakturdata, hvad angår kombinationsbehandling. Hos mænd og kvinder med kompressionsfrakturer i columna, som ikke opfylder kriterierne for anabolbehandling, er alendronat førstevalg. Hvis der er kontraindikation for alendronatbehandling anses andre bisfosfonater og denosumab for ligeværdige alternativer (tabel 1). Patienter med en hoftenær fraktur: Hos patienter med tidligere hoftenær fraktur er der bedst dokumentation for en frakturreducerende effekt af zoledronsyre. Selvom der ikke er dokumentation for en effekt specifikt hos patienter med en tidligere hoftenær fraktur, må romosozumab, alendronat og denosusumab også antages at have en gunstig effekt. Kvinder uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Romosozumab kan overvejes hos postmenopausale kvinder med osteoporose, der inden for de sidste 3 år har haft en lavenergifraktur i bækken, over- eller underarm. Hos patienter der ikke opfylder kriterierne for romosozumab, overvejes oral behandling med alendronat eller risedronat, da begge præparater har dokumenteret effekt på alle typer af frakturer og er væsentligt billigere end de øvrige antiresorptive midler. S.c. injektion med denosumab eller i.v. infusion med zoledronsyre anses som ligeværdige behandlingsalternativer til oral behandling. Mænd uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Alendronat er førstevalg. Zoledronsyre og denosumab anses for ligeværdige andenvalg om end en mindsket frakturrisiko ved behandling med denosumab kun er dokumenteret i en population med prostatacancer og iatrogen hypogonadisme samt på BMD niveau hos mænd med lavt BMD (1570) (2714) . Tabel 1. Oversigt over effekten af farmakologisk osteoporoseforebyggelse dokumenteret ved randomiserede kliniske undersøgelser*) Kvinder Steroidinduceret osteoporose Osteoporose hos mænd Columna frakturer Hoftenære frakturer Perifere frakturer Calcium og D-vitamin Calcium- og D-vitamintilskud + + + Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Alendronat + + + + + Risedronat + + + + Ibandronat + Zoledronsyre + + + + + Denosumab + + + + 2) + 1) Raloxifen + Knogleanabol behandling Teriparatid (PTH1-34) + + + + 2) Romosozumab + + *) Der er ikke medtaget resultater fra sub-analyser af randomiserede kliniske forsøg, hvis der ved randomiseringen ikke er stratificeret for den population, som indgår i sub-analysen. 1) For denosumab er effekten hos mænd kun dokumenteret ved prostatacancer med iatrogen hypogonadisme samt på BMD-niveau hos mænd med lavt BMD. 2) Effekt dokumenteret på BMD-niveau. Monitorering af behandlingseffekt Det anbefales, at patienter i behandling for osteoporose følges med en DXA-scanning hvert 2.-3. år. Ved behandling med antiresorptive farmaka forventes, at BMD holder sig på et stabilt niveau. Initialt kan der dog ses en mindre øgning af BMD. En nyopstået fraktur er ikke nødvendigvis udtryk for behandlingssvigt. Nye kompressionsfrakturer i columna opstået under pågående antiresorptiv behandling kan dog tale for behandlingsskift. En mangelfuld effekt af behandling kan gradueres som: Absolut behandlingssvigt: Hvis BMD mindskes med mere end least significant difference (LSD) for det pågældende målested svarende til ca. 3 % i columna lumbalis, 4 % i total hip eller 7 % i femoral neck. Tillige anses ≥ 2 lavenergifrakturer efter mindst 1 års behandling med god compliance som behandlingssvigt (2715) . Hvis der ikke foreligger en oplagt forklaring på den svigtende effekt, anbefales skift til anden behandling. Relativt behandlingssvigt: Hvis BMD 2 år efter initieret behandling måles til mindre end udgangsværdien, men hvor ændringen ikke overstiger LSD. I sådanne tilfælde anbefales det at sikre compliance samt ny kontrol af BMD efter yderligere 1-2 år. Behandlingsvarighed Den optimale behandlingsvarighed er uafklaret. Efter 5 års behandling med alendronat eller 3 års behandling med zoledronsyre kan behandlingen evt. pauseres, hvis følgende kriterier er opfyldt: T-score > -2.5 i hofte Fravær af lavenergifraktur i columna og hofte Fravær af andre lavenergifrakturer i behandlingsperioden Dette på baggrund af, at alendronat og zoledronsyre bindes kraftigt til knoglevævet og derved fortsætter med at have effekt lang tid efter ophør med behandlingen (3016) . Det er uvist, om der på tilsvarende vis opnås en depotvirkning ved behandling med andre bisfosfonater (risedronat og ibandronat). Ligeledes er der...)
Multipel (dissemineret) sklerose (...derende spasticitet, særligt i underekstremiteterne, er intratekal baclofen (baclofen-pumpe behandling) en mulighed. Hvor der ikke opnås tilstrækkelig virkning med disse præparater, kan forsøges behandling med nabiximols, se Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) . Endelig har Lægemiddelstyrelsen efter beslutning af Folketinget gjort det muligt som en forsøgsordning at behandle MS patienter med smertefulde spasmer eller neuropatiske smerter med medicinsk cannabis på recept. Dette indtages som te, der drikkes eller inhaleres eller som cannabis olie. Det anbefales dog primært at anvende nabiximols mod spasticitet og magistrelt ordineret delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) eller cannabidiol (CBD) mod smerter. Forsøgsordningen, der udløb i 2025, er ved Folketingsbeslutning gjort permanent fra 2026. Gangbesvær kan søges mindsket ved behandling med kaliumkanal-blokkeren fampridin . For fampridin og nabiximols findes desuden en Behandlingsvejledning fra RADS og fra Medicinrådet . Akutte sygdomsattakker Methylprednisolon mindsker symptomerne og afkorter varigheden af et attak, men effekt på den endelige grad af remission af et attak er aldrig påvist. Der anbefales 1 g intravenøst i 3 dage eller 500 mg intravenøst eller oralt i 5 dage, evt. med efterfølgende oral aftrapning af behandlingen over 10-14 dage. Sygdomsmodificerende behandling af attakvis multipel sklerose En række præparater er godkendt som sygdomsmodificerende behandling af MS. Virkningsmekanisme, behandlingseffekt og bivirkninger er omtalt under de enkelte præparater. Undersøgelser har vist, at behandling med sygdomsmodificerende medicin efter den første demyeliniserende episode (CIS) forsinker udviklingen af klinisk sikker MS. Flere studier viser, at tidlig behandling giver et bedre terapeutisk respons også på langt sigt, ligesom tidlig behandling anbefales af den europæiske behandlingsvejledning (3433) . Det gælder for alle sygdomsmodificerende behandlinger, at MR-scanning bør foretages før behandlingsstart, 3-6 måneder efter behandlingsstart (re-baseline MR) og herefter årligt. I henhold til gældende europæiske vejledende retningslinjer for behandling af multipel sklerose og den danske Neurologisk National Behandlingsvejledning , samt Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (tidligere RKKP) ( Sclerosebehandlingsregistret (SCBH) - RKKP ) foretages MR-scanning 3-6 måneder efter start af ny behandling eller behandlingsskift for at sikre, at det nye præparat virker før denne nye basis-scanning foretages. Traditionelt opdeles de sygdomsmodificerende behandlinger i moderat effektive behandlinger og høj-effektive behandlinger . Moderat effektive behandlinger Interferon beta Interferon beta-1a intramuskulært: 30 mikrogram en gang ugentlig. Interferon beta-1a subkutant: 44 mikrogram (anbefalet) eller 22 mikrogram 3 gange ugentlig (hvis 44 mikrogram ikke tolereres). Interferon beta-1b subkutant: 250 mikrogram hver 2. dag. Peginterferon beta-1a subkutant 125 mikrogram hver 2. uge. Glatirameracetat 40 mg subkutant 3 gange ugentligt (eller 20 mg subkutant dagligt). Medicinrådet har vurderet, at de former af glatirameracetat, som markedsføres i Danmark, er ækvivalente. Teriflunomid 14 mg oralt daglig. Dimethylfumarat 240 mg oralt 2 gange daglig. Diroximelfumarat 462 mg oralt 2 gange daglig. Høj-effektive behandlinger Natalizumab 300 mg intravenøst hver 4. uge eller 300 mg subkutant hver 4. uge. Fingolimod 0,5 mg oralt daglig. Ozanimod 0,92 mg oralt daglig. Ponesimod 20 mg oralt daglig (godkendt af EMA og i DK, men ikke vurderet af Medicinrådet). Siponimod 2 mg oralt daglig (kun godkendt til behandling af sekundær progressiv MS). Ocrelizumab 600 mg intravenøst hver 6. måned eller 920 mg subkutant hver 6. måned. Ofatumumab 20 mg subkutant hver 4. uge. Ublituximab 450 mg intravenøst hver 24. uge. Cladribin 3,5 mg/kg oralt fordelt på 2 behandlingsuger med et års interval, én i begyndelsen af den første måned og én i begyndelsen af den anden måned i det pågældende behandlingsår. Disse høj-effektive behandlinger bør anvendes: 1. Hos patienter, der har et suboptimalt behandlingsrespons på et moderat effektivt præparat 1 eller flere attakker seneste år eller 2 eller flere nye /forstørrede læsioner på MR-scanning seneste år eller 1 eller flere kontrastopladende læsionerpå MR-scanning seneste år 2. Som første behandlingsvalg til patienter med høj sygdomsaktivitet, eksemplificeret som: 2 eller flere attakker seneste år eller 1 attak seneste år og residual EDSS på 3.0 eller 1 attak seneste år og 9 eller flere læsioner (både cerebrum og medulla) samt en eller flere kontrastopladende læsioner eller 1 eller flere nye/forstørrede læsioner i forhold til en tidligere MR-scanning. Udover ovennævnte kriterier kan faktorer som multifokal debut, infratentorielle læsioner, rygmarvslæsioner samt kortikale læsioner tale for start af høj-effektiv behandling som første behandlingsvalg. Patienter med moderat sygdomsaktivitet (førstegangs-behandlede) Der findes én sammenlignende undersøgelse mellem teriflunomid og interferon beta-1a subkutant 44 mikrogram 3 gange ugentlig og en placebo-kontrolleret undersøgelse af dimethylfumarat med glatirameracetat som referencebehandling, men ingen undersøgelser mellem de orale præparater indbyrdes. Derforeligger en række sammenlignende undersøgelser imellem forskellige interferon beta præparater og en sammenlignende undersøgelse af interferon beta-1a intramuskulært og glatirameracetat. Konklusionen af disse undersøgelser er: Der ses ingen forskel i effekt mellem teriflunomid og interferon beta-1a subkutant. Der ses hurtigere og evt. større effekt af interferon beta-1b og interferon beta-1a subkutant i forhold til interferon beta-1a intramuskulært. Modsat er risikoen for udvikling af neutraliserende antistoffer mindre og injektionshyppigheden lavere for interferon beta-1a intramuskulært og peginterferon beta-1a subkutant, dernæst for interferon beta-1a subkutant. Glatirameracetat har samme effekt som interferonerne og indebærer ikke risiko for udvikling af neutraliserende antistoffer eller influenzalignende bivirkninger. Injektionspræparater skønnes at indebære risiko for større non-adhærence sammenlignet med de orale præparater. Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose - version 2.6 (Godkendt den 11. april 2025 og gældende fra den 1. august 2025) giver anbefalinger vedrørende sygdomsmodificerende behandling. Medicinrådet har endnu ikke indplaceret ponesimod i behandlingsvejledningen (og ikke modtaget nogen anmodning om dette for nuværende). Nydiagnosticerede patienter med moderat sygdomsaktivitet Til nydiagnosticerede mænd og kvinder, som anvender antikonception og ikke har graviditetsønske Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Teriflunomid 14 mg p.o. 1 gang dgl. 2. valg Dimethylfumarat 240 mg p.o. 2 gange dgl. 3. valg Diroximelfumerat 462 mg p.o. 2 gange dgl. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Til nydiagnosticerede kvinder, som har graviditetsønske inden for ca. et år, men anvender antikonception Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Dimethylfumarat 240 mg p.o. 2 gange dgl. 2. valg Diroximelfumerat 462 mg p.o. 2 gange dgl. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Til kvinder, som ikke anvender antikonception og har aktuelt graviditetsønske eller er gravide Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn og styrke Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Glatirameracetat 40 mg 40 mg s.c. x 3 ugtl. 2. valg Glatirameracetat 20 mg 20 mg s.c. x 1 dgl. 3. valg Interferon beta-1a 22 mikrogram 22 mikrogram s.c. x 3 ugtl. 4. valg Interferon beta-1a 30 mikrogram 30 mikrogram i.m. x 1 ugtl. 5. valg Interferon beta-1a 44 mikrogram 44 mikrogram s.c. x 3 ugtl. 6. valg Peginterferon beta-1a 125 mikrogram s.c. hver 2. uge 7. valg (overvej) Interferon beta-1b 250 mikrogram s.c. hver 2. dag * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Se i øvrigt også midler mod multipel (dissemineret) sklerose . Nydiagnosticerede patienter med høj sygdomsaktivitet Patienter, som er JC-virus antistof-negative: Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Ublituximab 150 mg i.v. ved uge 0. 450 mg i.v. ved uge 2 og 24. Herefter 450 mg i.v. hver 24. uge. 2. valg Natalizumab s.c. 300 mg s.c. hver 4. uge. 3. valg Ofatumumab s.c. 20 mg s.c. i uge 0, 1, 2 og 4. Herefter én gang hver måned. 4. valg Natalizumab i.v. 300 mg i.v. hver 4. uge. 5. valg Ocrelizumab s.c. 920 mg s.c. hver 6. måned. 6. valg Ocrelizumab i.v. 600 mg i.v. på dag 1 og 15. Herefter 600 mg i.v. hver 6. måned. 7. valg Cladribin Cladribin 1,75 mg/kg p.o. over to uger i år 1 og 2. Herefter ikke behov for cladribin i år 3 og 4. 8. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Fingolimod 0,5 mg p.o. x 1 dagligt. 9. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Ozanimod 0,92 mg p.o. x 1 dagligt. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Patienter, der er JC-virus antistof positive: Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Ublituximab 150 mg i.v. ved uge 0. 450 mg i.v. ved uge 2 og 24. Herefter 450 mg i.v. hver 24. uge. 2. valg Ofatumumab 20 mg s.c. i uge 0, 1, 2 og 4. Herefter én gang hver måned. 3. valg Ocrelizumab s.c. 920 mg s.c. hver 6. måned. 4. valg Ocrelizumab i.v. 300 mg i.v. på dag 1 og 15. Herefter 600 mg i.v. hver 6. måned. 5. valg (overvej) Cladribin Cladribin 1,75 mg/kg p.o. over to uger i år 1 og 2. Herefter ikke behov for cladribin i år 3 og 4. 6. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Fingolimod 0,5 mg p.o. x 1 dagligt. 7. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Ozanimod 0,92 mg p.o. x 1 dagligt. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. På grund af risikoen for udvikling af PML kan det som hovedregel ikke anbefales at starte behandling med natalizumab hos JC-virus antistof-positive patienter, og behandling udover 12-24 måneder hos JC-virus antistof-positive patienter må generelt frarådes. Se i øvrigt også midler mod multipel (dissemineret) sklerose . Patienter med sygdomsaktivitet eller uacceptable bivirkninger under sygdomsmodificerende behandling Patienter, som er JC-virus antistof-negative: Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Ublituximab 150 mg i.v. ved uge 0. 450 mg i.v. ved uge 2 og 24. Herefter 450 mg i.v. hver 24. uge. 2. valg Natalizumab s.c. 300 mg s.c. hver 4. uge. 3. valg Ofatumumab 20 mg s.c. i uge 0, 1, 2 og 4. Herefter én gang hver måned. 4. valg Natalizumab i.v. 300 mg i.v. hver 4. uge. 5. valg Ocrelizumab s.c. 920 mg s.c. hver 6. måned. 6. valg Ocrelizumab i.v. 300 mg i.v. på dag 1 og 15. Herefter 600 mg i.v. hver 6. måned. 7. valg (overvej) Cladribin Cladribin 1,75 mg/kg p.o. over to uger i år 1 og 2. Herefter ikke behov for cladribin i år 3 og 4. 8. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Fingolimod 0,5 mg p.o. x 1 dagligt. 9. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Ozanimod 0,92 mg p.o. x 1 dagligt. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Patienter, der er JC-virus antistof-positive: Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Ublituximab 150 mg i.v. ved uge 0. 450 mg i.v. ved uge 2 og 24. Herefter 450 mg i.v. hver 24. uge. 2. valg Ofatumumab 20 mg s.c. i uge 0, 1, 2 og 4. Herefter én gang hver måned. 3. valg Ocrelizumab s.c. 920 mg s.c. hver 6. måned. 4. valg Ocrelizumab i.v. 300 mg i.v. på dag 1 og 15. Herefter 600 mg i.v. hver 6. måned. 5. valg Cladribin Cladribin 1,75 mg/kg p.o. over to uger i år 1 og 2. Herefter ikke behov for cladribin i år 3 og 4. 6. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Fingolimod 0,5 mg p.o. x 1 dagligt. 7. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Ozanimod 0,92 mg p.o. x 1 dagligt. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Behandling af primær og sekundær progressiv MS Sygdomsmodificerende behandling af primær progressiv multipel sklerose Patienter med tidlig primær progressiv multipel sklerose (PPMS) defineret ved sygdomsvarighed, graden af funktionsnedsættelse samt radiologiske fund, der er karakteristiske for inflammatorisk aktivitet, kan behandles med ocrelizumab. Ocrelizumab reducerer risikoen for sygdomsprogression med 24 % i forhold til placebo. Medicinrådet har vurderet, at ocrelizumab giver en lille klinisk merværdi for voksne patienter til og med 45 år med primær progressiv multipel sklerose, sammenlignet med placebo (meget lav evidenskvalitet). Medicinrådet anbefaler ocrelizumab som mulig standardbehandling til voksne patienter til og med 45 år med primær progressiv multipel sklerose (PPMS). Sygdomsvarighed må være højst 10 år for patienter med EDSS-score mellem 3-5 og højst 15 år for patienter med EDSS-score mellem 5-6,5. Se i øvrigt ocrelizumab til behandling af attakvis multipel sklerose mht. administration, bivirkninger og opfølgning af behandlingen. Sygdomsmodificerende behandling af sekundær progressiv multipel sklerose Siponimod Medicinrådet anbefalede d. 21.juni 2023, at siponimod anvendes til patienter med aktiv sekundær progressiv multipel sklerose, der ikke modtager sygdomsmodificerende behandling, og patienter, der er i behandling med interferon beta-1a, interferon beta-1b eller glatirameracetat og har sygdomsaktivitet trods denne behandling. Afgrænsningen af populationen er baseret på datagrundlaget i det kliniske fase-III studie. Interferon beta Interferon beta-1b medfører, hos patienter i tidlig fase af sekundær progressiv MS, der inden for de sidste 2 år har haft attakker eller hurtig progression af neurologiske udfaldssymptomer, en mindre reduktion af sygdomsaktivitet og -progression (se behandling af MS ). Der er ikke påvist effekt af interferon beta ved fremskreden sekundær progressiv MS. Revurdering af behandlingen Som resultat af fremskridt inden for sygdomsmodificerende behandling af MS, længere levetid for mennesker med MS, og en stigning i antallet af MS-patienter, der diagnosticeres senere i livet, ældes den del af MS-populationen, der er i sygdomsmodificerende behandling. MS sygdommens naturlige forløb viser en tendens i ældre alder til færre attakker og mindre inflammatorisk aktivitet på MR-scanning. Denne formindskede aktivitet sætter spørgsmålstegn ved det fortsatte behov for antiinflammatorisk immunmodulation. Samtidig kendetegnes ældre patienter ofte ved komorbiditeter og polyfarmaci, og sygdomsmodificerende behandling giver udfordringer i form af risiko for infektion, kardiovaskulære problemer og nedsat nyrefunktion, hvilket medfører, at risiko-fordel-forholdet kan ændre sig ugunstigt med alderen og rejser spørgsmål om hensigtsmæssigheden og sikkerheden ved fortsat behandling. Endelig kan ældre patienter prioritere livskvalitet frem for fortsat behandling, især hvis de oplever bivirkninger eller at behandlingen ikke forbedrer/bevarer deres daglige funktion signifikant. Hos ældre patienter, der igennem en årrække har været fri for sygdomsaktivitet, klinisk og ved MR-scanning, kan behandlingsophør derfor overvejes. Der er relativt sparsomme kliniske forsøg og real-world data vedrørende behandlingsophør hos patienter over 55 eller 60 år, og resultaterne er ikke entydige. Ophør med sygdomsmodificerende behandling kan, selv hos patienter uden attakker og væsentlig aktivitet på MR-scanning igennem 5 år, medføre recidiv af inflammatorisk aktivitet, og beslutning om seponering af behandling hos ældre MS-patienter er kompleks og kræver en individuel vurder...)
Det danske børnevaccinationsprogram (...der Vaccination mod 3 mdr. Di-Te-Ki-Pol-Hib + pneumokok 1 5 mdr. (samtidig børneundersøgelse) Di-Te-Ki-Pol-Hib + pneumokok 2 12 mdr. (samtidig børneundersøgelse) Di-Te-Ki-Pol-Hib + pneumokok 3 15 mdr. MFR 1 4 år (samtidig børneundersøgelse) MFR 2 5 år (samtidig børneundersøgelse) Di-Te-Ki-Pol/Revaccination 12 år * HPV: 2 doser med minimum 5 måneders interval. Hvis der ikke er givet 2 doser indenfor 13 måneder, bør der gives en 3. dosis. Kvinder fra 18 år, som ikke er beskyttet mod røde hunde** Røde hunde (gives som MFR-vaccine) Alle voksne, der ikke allerede er vaccineret eller har haft mæslinger** Mæslinger (gives som MFR-vaccine) * Pr. 1. september 2019 er også drenge, der er fyldt 12 år 1. juli 2019 eller senere, tilbudt HPV-vaccine. ** Alle voksne over 18 år, som ikke er vaccineret tidligere eller har haft mæslinger, få en gratis MFR-vaccination. Kvinder, som ikke er immune for røde hunde, kan ligeledes vaccineres gratis med MFR-vaccinen. Det er besluttet, at der skal bruges flg. vacciner i børnevaccinationsprogrammet : Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinen Pentavac®. Pneumokokvaccinen Prevenar® 13. MFR-vaccinen M-M-Rvaxpro. Di-Te-Ki-Pol-vaccinen Tetravac® HPV-vaccinen Gardasil® 9. Vacciner, som er nævnt i tabel 1, kan rekvireres gratis til lægepraksis. Tilpasning til det danske børnevaccinationsprogram Vaccinationsprogrammer i alle lande er normalt bygget op om DTwP/DTaP (Difteri-Tetanus-Pertussis, w = helcelle, a = acellulær) og poliovaccine (OPV eller IPV), som gives samtidigt, evt. i kombination. Pertussis-komponenten kan være enten helcelle kighostevaccine, som fortsat er den mest anvendte på verdensplan, eller acellulære kighostevacciner, som anvendes i de fleste Europæiske lande, herunder Danmark. De to vaccinetyper anses for ligeværdige til at opnå beskyttelse mod kighoste. Tilsvarende anses OPV (Oral Polio Vaccine) og IPV (Inaktiveret Polio Vaccine) for ligeværdige til at opnå beskyttelse mod polio. Starttidspunktet i andre landes vaccinationsprogram er ofte tidligere, og der gives ofte flere vacciner med kortere interval end i det danske program. Ved planlægning af det enkelte barns vaccinationsprogram anbefales det kun at medregne vaccinationer, for hvilke derforeligger tilfredsstillende skriftlig eller mundtlig dokumentation. Vaccination mod difteri, tetanus, kighoste og polio indgår i børnevaccinationsprogrammet i de fleste lande uden for Europa. Hvad angår kighoste, kan der være tale om både helcelle kighostevaccine og acellulær vaccine, ligesom der for polio kan være tale om både oral poliovaccine (levende svækket vaccine) og inaktiveret poliovaccine. Starttidspunktet er ofte tidligere, og intervallerne mellem vaccinationerne ofte kortere end i Danmark. Usikkerhed om vaccinationsstatus Børn under 5 år Ved usikre oplysninger om tidligere vaccinationer begyndes forfra med samme interval som i det danske børnevaccinationsprogram. Ved kraftige lokale reaktioner anbefales det at måle antistoffer mod difteri og tetanus én måned efter vaccination. Ved antistofniveau > 0,2 kIE/L for tetanus og > 0,1klE/L for difteri er barnet beskyttet, og i så fald fortsættes svarende til danske børnevaccinationsprogram i relation til barnets alder. Ved antistofniveau 0,2 klE/L for tetanus og > 0,1klE/L for difteri er barnet beskyttet, og barnet har sandsynligvis fået primærvaccinationerne. I så fald fortsættes svarende til det danske børnevaccinationsprogram efter 5-års-alderen. Ved antistofniveau 12 mdr. gives 1 vaccination. Vaccinationer givet i hjemlandet medregnes. For børn > 5 år er Hib- og pneumokokvaccine ikke indiceret. 1-3 * Der medregnes kun vaccinationer, for hvilke derforeligger tilfredsstillende dokumentation. MFR Vaccinationer givet før 12-mdrs.-alder...)
Variceller og herpes zoster (virusinfektioner) (...Derforeligger ikke sammenlignende undersøgelser af de to stoffer; men valaciclovir er væsentligt billigere. Valaciclovir har i sammenligning med aciclovir vist signifikant hurtigere smertelindring af zoster-relaterede smerter samt signifikant lavere forekomst af postherpetisk neuralgi (3415) . Variceller behandles med antivirale lægemidler: hos voksne hos immundefekte. Herpes zoster behandles med antivirale lægemidler: hos patienter over 50 år, hvor behandlingen kan indledes inden for 72 timer efter fremkomst af hududslæt ved risiko for okulær involvering og ved andre tilstande, hvor andet end huden er afficeret yngre, der inden for 72 timer har meget kraftige smerter immundefekte patienter. Graviditet Variceller hos gravide har ofte et sværere forløb og medfører hyppigere komplikationer, og derfor er der altid indikation for behandling. Gravide, der er mistænkt for variceller, bør vurderes af en infektionsmediciner. Ved svær infektion behandles med parenteral aciclovir. Variceller før 20. graviditetsuge medfører risiko (1-2 %) for kongenit varicellasyndrom. Fra 20. graviditetsuge til ca. 1 uge før fødslen er der ingen risiko for barnet, der får overført maternelle antistoffer og selv danner antistoffer. Variceller hos den gravide fra ca. 1 uge før til 4 uger efter fødslen medfører stor risiko for, at barnet, der ikke har nået at få overført maternelle antistoffer, udvikler neonatale variceller, der...)
Diagnostik (osteoporose) (...derforeligger risikofaktorer for fraktur . Hvis dette er tilfældet, udredes med DXA-scanning (Dual energy X-ray Absorptiometry) og evt. røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis med henblik på, om der er indikation for at iværksætte farmakologisk osteoporosebehandling. Nydiagnosticerede patienter udredes med supplerende undersøgelser for at udelukke mulige årsager til sekundær osteoporose (se nedenfor). Andre årsager til knoglebrud - fx (metastaserende) cancersygdom - bør medtænkes. DXA-scanning DXA-scanning til bestemmelse af knoglemineraltætheden (Bone Mineral Density [BMD], gram/cm 2 ) regnes for guldstandard til diagnostik af osteoporose. Desuden anvendes DXA til kontrol af behandlingseffekt, se Monitorering af behandlingseffekt i Farmakologisk frakturprofylakse. Ved en DXA-scanning måles dæmpningen af røntgenstråler ved passage gennem knoglevævet, hvorved BMD, kan beregnes. Strålebelastningen ved en DXA-scanning er lav ( -1,0 Osteopeni: T-score mellem -1,0 og -2,4 Osteoporose: T-score ≤ -2,5 Lav knoglemineraltæthed øger risikoen for fraktur. Et fald i T-score på 1 indebærer omtrentlig en fordobling af risiko for fraktur. Gentagne DXA-scanninger Knoglevævets mineraltæthed (BMD) monitoreres ved gentagne DXA-scanninger hos: personer i behandling for osteoporose med henblik på vurdering af behandlingseffekt (se Monitorering af behandlingseffekt og Behandlingsvarighed nederst i Farmakologisk frakturprofylakse ), herunder muligheden for pausering. personer med risikofaktorer for fraktur , med henblik på, om der er tilkommet osteoporose og dermed indikation for at iværksætte behandling. For at mindske måleusikkerheden anbefales det at opfølgende scanninger foretages på samme apparat. Typisk anses en ændring i columna lumbalis på ≥ 3 %, i total hofte ≥ 5 % og i lårbenshals ≥7 % for at være signifikant (svarende til least significant change [LSC]). På baggrund af metodeusikkerheden sammenholdt med forventede ændringer i BMD bør kontrolintervallerne ved antiresorptiv behandling være mindst 2 år. Intervallet mellem scanninger kan være kortere ved anabol behandling og under glukokortikoidbehandling. Ved BMD mellem -2,5 og -1 samt uændret risikoprofil kan der udføres en kontrol-scanning efter 3-5 år, mens behov for en ny scanning ved T-score > -1 beror på en individuel vurdering. Røntgenundersøgelse Da såvel symptomatiske som asymptomatiske kompressionsfrakturer i columna thoracolumbalis indicerer behandling og er af betydning for behandlingsvalg (se Farmakologisk frakturprofylakse ) anbefales røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis på relativt vid indikation ved diagnostik af osteoporose, herunder ved: Rygsmerter forenelige med mulig kompressionsfraktur En dokumenteret eller anamnestisk højdereduktion på mere end henholdsvis 2 og 4 cm Thorakal kyfose Costa-crista afstand 50 år med en hoftenær lavenergifraktur (5117) (5313) Mistanke om fraktur eller anden patologi ved inspektion af hvirvlerne på DXA-scanningen. Pga. en relativ stor strålebelastning er opfølgende røntgenbilleder kun indiceret i de tilfælde, hvor en mulig nytilkommen kompressionsfraktur må formodes at have terapeutiske konsekvenser. På nyere DXA-scannere kan der foretages Vertebral Fracture Assessment (VFA), hvorved det er muligt at diagnosticere kompressionsfrakturer med en mindre strålebelastning end ved en konventionel røntgenoptagelse. Supplerende undersøgelser Med henblik på at udelukke sekundære årsager til osteoporose anbefales hos nydiagnosticerede patienter et screeningspanel bestående af følgende blodanalyser: hæmoglobin leukocytter trombocytter kreatinin natrium kalium magnesium calcium parathyroideahormon (PTH) 25-hydroxyvitamin D basisk fosfatase alanintransaminase (ALAT) thyroideastimulerende hormon (TSH) ved sammenfald i ryg tillige serum-M-komponent og frie lette kappa og lambda kæder (kappa/lambda ratio) testosteron (mænd) og evt. FSH (kvinder). Afhængig af patientens sygehistorie kan der evt. suppleres med relevant udredning for fx malabsorption, cøliaki, reumatoid artritis mv. Yderligere billeddiagnostisk udredning er indiceret ved mistanke om fx (metastaserende) malign sygdom. En række biokemiske markører for knogleomsætningen er gennem de seneste år blevet tilgængelige i klinisk praksis. Nogle af disse knoglemarkører afspejler knogleformation (fx knoglespecifik basisk fosfatase og P-Prokollagen I, N-terminal propeptid [P1NP]), mens andre er et udtryk for knogleresorption (fx collagen I, krydsbundne [CTx]). CTx er i reglen supprimeret ved behandling med bisfosfonater efter 8 uger og efter få dage ved behandling med denosumab. P1NP er lavest efter 3-6 måneder. Ved antiresorptiv behandling kan fravær af fald i markører på mindst 25 % i forhold til baseline eller manglende suppression under nedre normalområde være forklaret af problemer med compliance, adherence, frakturer, sekundær osteoporose eller reelt fravær af effekt. Knogleanabol behandling fører derimod til et øget niveau af knoglemarkører. Der mangler endnu evidens for betydningen af ændringer i niveauet af knoglemarkører hos den enkelte patient (fx er positiv prædiktiv værdi endnu ikke klarlagt). Brug af knoglemarkører i den kliniske behandling af osteoporose er fortsat under...)
