Du har søgt på: Som gruppe

- der blev fundet 998 resultater

Vælg område:

Søgeresultater, Præparater:

Airomir^® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Atimos (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Brinzolamid/Brimonidintartrat "2care4", komb. (...Som følge af brinzolamid-komponenten i midlet kan der forekomme elektrolyt-ubalance, udvikl...)

Brinzolamide/Brimonidine "Stada", komb. (...Som følge af brinzolamid-komponenten i midlet kan der forekomme elektrolyt-ubalance, udvikl...)

Buventol^® Easyhaler^® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Enerzair^® Breezhaler^®, komb. (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men der kan være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Formo Easyhaler^® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Formoterol "Medical Valley" (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Genotropin^® (Somatropin)

Konakion^® Novum (...Som del af et enzymsystem i leveren er phytomenadion (vitamin K 1 ) nødvendig for dannelsen...)

Navelbine^® (...Som følge af vinorelbins genotoksiske potentiale, bør kvinder i den fertile alder anvende sikker kontraception under og i 7 måneder efter behandlingen. Eftersom...)

Nitoman^® (Som ved antipsykotika, se .)

Norditropin^® (Somatropin)

Norvir^® (...Som led i boostning af andre proteasehæmmere Voksne. 100 mg 1-2 gange dgl. Børn (≥ 2 år) og...)

Omnitrope^® (Somatropin)

Onbrez^® Breezhaler^® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Oxaliplatin "Accord" (...Som adjuverende behandling Voksne. 85 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 2-6 timer 1 gang hver 2. uge i 12 cyklusser (6 mdr.). Metastatisk colorektal cancer Voksne. 85 mg/m2 legemsoverflade som...)

Oxaliplatin "Fresenius Kabi" (...Som adjuverende behandling Voksne. 85 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 2-6 timer 1 gang hver 2. uge i 12 cyklusser (6 mdr.). Metastatisk colorektal cancer Voksne. 85 mg/m2 legemsoverflade som...)

Oxis^® Turbuhaler^® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Ritonavir "Accord" (...Som led i boostning af andre proteasehæmmere Voksne. 100 mg 1-2 gange dgl. Børn (≥ 2 år) og...)

Ritonavir Viatris (...Som led i boostning af andre proteasehæmmere Voksne. 100 mg 1-2 gange dgl. Børn (≥ 2 år) og...)

Salamol (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Salbutamol "Teva" (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Salmeterol "2care4" (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Salmeterol "Orifarm" (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Serevent^® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Simbrinza, komb. (...Som følge af brinzolamid-komponenten i midlet kan der forekomme elektrolyt-ubalance, udvikl...)

Sogroya^® (Somapacitan)

Spiolto^® Respimat^®, komb. (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men der kan være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Striverdi^® Respimat^® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men der kan være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Tetmodis (Som ved antipsykotika, se .)

Ultibro^® Breezhaler^®, komb. (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men der kan være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Ventolin^® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Ventoline^® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Vildagliptin "Accord" - Udgået: 13-04-2026 (...Som monoterapi, i kombination med metformin eller glitazon, i kombination med metformin og ...)

Vildagliptin "Krka" (...Som monoterapi, i kombination med metformin eller glitazon, i kombination med metformin og ...)

Vildagliptin "Stada" (...Som monoterapi, i kombination med metformin eller glitazon, i kombination med metformin og ...)

Vildagliptin "Teva" (...Som monoterapi, i kombination med metformin eller glitazon, i kombination med metformin og ...)

Vinorelbin "Accord" (...Som følge af vinorelbins genotoksiske potentiale, bør kvinder i den fertile alder anvende sikker kontraception under og i 7 måneder efter behandlingen. Eftersom...)

Vinorelbine "Orifarm" (...Som følge af vinorelbins genotoksiske potentiale, bør kvinder i den fertile alder anvende sikker kontraception under og i 7 måneder efter behandlingen. Eftersom...)

Xoterna Breezhaler^®, komb. (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men der kan være risiko for forværret bronkialobstruktion.)

Abrysvo^®, komb. (...ing. Èn dosis indeholder 60 mikrogram RSV-subgruppe A stabiliseret præfusion F-antigen 60 mikrogram RSV-subgruppe...)

Acitretin "Orifarm" (Hudmiddel af retinoidgruppen til systemisk anvendelse. Syntetisk derivat af A-vitamin.)

Adalat LA ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Adalat^® Oros ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Ageniprim (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Agilus^® (.... Metaboliseres i leveren via 5-hydroxylering ved hydantoin ringen, reduktion af nitrogruppen til amin med efterfølgende acetylering. Udskilles primært gennem nyrerne og galdevej...)

Alhemo^® (Der anbefales ingen dosisjustering ved nedsat leverfunktion, men der er begrænsede eller ingen data for denne patientgruppe.)

Alitretinoin "Nordic Prime" (...mmer Sundhedsstyrelsen ansøgninger, hvor behandling med mycophenolatmofetil er afprøvet som eneste systemiske behandling. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, da et behandling...)

Alitretinoin "Orifarm" (...mmer Sundhedsstyrelsen ansøgninger, hvor behandling med mycophenolatmofetil er afprøvet som eneste systemiske behandling. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, da et behandling...)

Alkindi (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksom...)

Almogran^® (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion på antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol ...)

Alprazolam "2care4" (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Alprazolam "Grindeks" (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Alprazolam "Krka d.d." (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Alprazolam "Krka" (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Alprazolam "Viatris" (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Alprox^® (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Alyftrek^®, komb. (...rmed hurtig nedbrydning af proteinet (den hyppigste årsag) eller ændringer i proteinet, som forhindrer normal transport af chlorid gennem kanalen. Kombinationen deutivacaftor/teza...)

Ambirix^®, komb. (Se Sundhedsstyrelsens information om gratis hepatitisvaccination til særligt udsatte persongrupper på .)

Amikacin "Macure" (Antibiotikum af aminoglykosidgruppen .)

Amikacin "Medartuum" (Antibiotikum af aminoglykosidgruppen .)

Amikacin "Orifarm" (Antibiotikum af aminoglykosidgruppen .)

Amlodipin "2care4" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Amlodipin "Accord" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Amlodipin "Bluefish" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Amlodipin "Krka" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Amlodipin "Medical Valley" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Amlodipin® "Sandoz" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Amlodipin "Sandoz" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Amlodipin "Teva" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Amlodipin "Zentiva" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Amlodipine "Vitabalans" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Amlodipine/Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (Antihypertensivum. af amlodipin, en calciumantagonist, valsartan, en angiotensin II-receptorantagonist og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Amlodistad ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Amoxar (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Amoxicillin "2care4" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Amoxicillin "Abacus Medicine" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Amoxicillin "Epione Medicine" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Amoxicillin "Nordic Prime" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Amoxicillin "Orifarm" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Amoxicillin "Viatris" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Amoxicillin Carefarm (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Amoxicillin/clavulansyre "2care4", komb. (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som...)

Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo", komb. (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som...)

Amoxicillin/Clavulansyre "Orifarm", komb. (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som...)

Amoxonor (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Ampicillin "STADA" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op på grund af det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum. Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Ampres (...Allergi over for det aktive stof, lægemidler tilhørende estergruppen af parabenzoesyre, andre lokalanæstetika af estertypen eller over for et eller flere...)

Ancozan Comp, komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Antabus^® (...ronisk lungesygdom Hyper- eller hypotyroidisme Psykose i anamnesen. Man skal være opmærksom på leverstatus, herunder risiko for ikke-erkendt viral hepatitis eller andre forud eksi...)

Apozepam^® (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen. Krampestillende.)

Arcoxia^® (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trim-ester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For etoricoxib er der ikke data, som...)

ARIKAYCE liposomal (Antibiotikum af aminoglykosidgruppen til inhalation .)

Artesunate Amivas^® (...ktresumeet en del data for anvendelse senere i graviditeten efter intravenøs anvendelse som...)

Arthrotec^®, komb. (...nes aggregationsevne. Samtidig antikoagulationsbehandling. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på mesalazin-derivater og COX-2-hæmmere, selvom risikoen for krydsallergi e...)

Atacand Zid^® 16 mg/12,5 mg, komb. (Antihypertensivum. af candesartancilexetil, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Augmentin Forte, komb. (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som...)

Azithromycin "Stada" (...som: Enten 500 mg 1 gang dgl. Behandlingsvarighed: 3 dage. Eller Initialt 1. dag: 500 mg 1 gang. Derefter 2.-5. dag: 250 mg 1 gang dgl. Samlet behandlingsvarighed: 5 dage. Chlamydia urethritis og cervicitis 1.000 mg som engangsdosis. Urogenital infektion med Mycoplasma genitalium Initialt 1. dag: 500 mg 1 gang dgl. Derefter 2.-5. dag: 250 mg 1 gang dgl. Samlet behandlingsvarighed: 5 dage. Børn 1-14 år 10 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. i 3 dage eller 10 mg/kg legemsvægt første døgn som...)

Baxumil, komb. (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som...)

Bendroza^®, komb. (af -gruppen. Tilsat kaliumchlorid.)

Benzylpenicillin "Panpharma" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som ikke danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave, fx: Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Desuden: Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Over for de fleste følsomme grampositive bakterier er benzylpenicillin det antibiotikum, som...)

Benzylpenicillinnatrium "Sandoz" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som ikke danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave, fx: Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Desuden: Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Over for de fleste følsomme grampositive bakterier er benzylpenicillin det antibiotikum, som...)

Betaklav^®, komb. (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som...)

Bexsero^® (...gruppe B NHBA-fusionsprotein 50 mikrogram rekombinant Neisseria meningitidis gruppe B NadA-protein 50 mikrogram rekombinant Neisseria meningitidis gruppe B fHbp-fusionsprotein 25 mikrogram ydre membranvesikler (OMV) fra Neisseria meningitidis gruppe...)

Bioclavid^®, komb. (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som...)

Blenrep^® (...Erfaring savnes ved moderat og svær nedsat leverfunktion (gruppe C eller D efter kriterierne fra National Cancer Institute (NCIc)). Anvendelse bør kun...)

Bonyl^® (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Botox^® (...sområde kan også injiceres, hvis spasmer her påvirker synet. Initialdosen må ikke overstige 25 enheder pr. øje. Til behandling af blefarospasme må den totale administrerede dosis ikke overstige 100 enheder hver 12. uge Spastisk torticollis Der gives efter individuel vurdering 50-100 (-200) enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. (På hvert injektionssted bør ikke gives mere end 50 enheder). En samlet dosis på 300 enheder pr. behandling bør ikke overskrides. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt indlægsseddel eller speciallitteratur. Spasticitet i arm, håndled, ankel og fod Voksne Individuelt. Arm og håndled: 10-60 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-2 injektionssteder, samlet dosis for hver behandlingsserie typisk 100-240 enheder. Ankel og fod: 25-75 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-3 injektionssteder. Den maksimale anbefalede dosis ved en behandling er 400 enheder. Der må tidligst gives reinjektion efter 12 uger. Cerebral parese Se speciallitteratur. Fokal spasticitet af ankel og fod i forbindelse med infantil cerebral parese Børn > 2 år Individuelt dog maksimalt 8 enheder/kg legemsvægt eller 300 enheder, afhængig af hvad der er lavest fordelt på flere injektionssteder. Ved behandling af begge underekstremiteter bør den totale dosis ikke overstige 10 enheder/kg legemsvægt eller 340 enheder, afhængig af hvad der er lavest. Hemiparese: Den initiale anbefalede dosis er 4 enheder/kg legemsvægt i den afficerede ekstremitet. Diplegi: Den initiale anbefalede dosis er 6 enheder/kg legemsvægt fordelt på de afficerede ekstremiteter. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Aksillær hyperhidrose 50 enheder intradermalt pr. aksil fordelt på flere steder. Behandlingen kan gentages med mindst 16 ugers intervaller. Overaktiv blære Voksne 100 enheder fordelt som injektioner 20 steder i detrusormusklen. Klinisk forbedring forekommer sædvanligvis inden for 2 uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget, dog tidligst 3 måneder efter den foregående blæreinjektion. Børn > 12 år Sikkerhed og virkning af botulinum A til den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. Urininkontinens som følge af neurogen detrusoroveraktivitet Voksne 200 enheder som injektioner 30 steder i detrusormusklen. Klinisk forbedring forekommer sædvanligvis inden for 2 uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget, dog tidligst 3 måneder efter den foregående blæreinjektion. Børn > 5 år Sikkerhed og virkning af botulinum A til den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. Kronisk migræne Individuelt. Op til 155-195 enheder i.m. Injektionerne bør fordeles hen over 7 specifikke muskelområder i hoved/nakke som injektioner a 5 enheder på 31 eller op til 39 injektionssteder. Bemærk: De angivne enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan ikke overføres på andre botulinum type A-toxin-præparater. Manglende erfaring vedr. børn under 12 år (med undtagelse af visse diagnoser som neurogen detrusoroveraktivitet og fokal spasticitet). Der er begrænset erfaring ved behandling af blefarospasme/halvsidig facialisspasme, cervikal dystoni eller aksillær hyperhidrose hos børn og unge mellem 12-17 år. Kronisk migræne bør diagnosticeres af speciallæge i neurologi, og præparatet kun administreres under supervision af neurologer med erfaring i behandling af kronisk migræne. Ved behandling af voksne patienter, herunder ved behandling af flere indikationer, bør den maksimale kumulative dosis ikke overstige 400 enheder i et 12 ugers interval. Der foreligger begrænsede kliniske data fra ældre > 65 år og som...)

Brufen^® (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Brufen SR (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Buccolam (af benzodiazepingruppen.)

Buripal (Anxiolytikum af azapirongruppen. Partiel serotonin (5HT 1A )-agonist.)

Buspiron "Actavis" (Anxiolytikum af azapirongruppen. Partiel serotonin (5HT 1A )-agonist.)

Buspirone "Orion" (Anxiolytikum af azapirongruppen. Partiel serotonin (5HT 1A )-agonist.)

Calcipotriol/Betamethason "2care4", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethason Carefarm, komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethasone "Aristo", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethasone "Epione Medicine", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethasone "Orifarm", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethasone "Paranova", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethasone "Sandoz", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethasone "Teva", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Candemox^® Comp, komb. (Antihypertensivum. af candesartancilexetil, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion", komb. (Antihypertensivum. af candesartancilexetil, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Candesartancilexetil/Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (Antihypertensivum. af candesartancilexetil, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Candexil, komb. (Antihypertensivum. af candesartancilexetil, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Capizid ((gruppe III) med kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Carblit (...et. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som...)

Cardil ((gruppe III) med kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Caspofungin "Lorien" (...rfaring savnes vedr. mindre børn. Forsigtighed tilrådes ved behandling af denne aldersgruppe. Begrænsede data tyder på, at caspofungin 25 mg/m 2 dgl. til nyfødte og spædbørn (und...)

Caspofungin "Stada" (...rfaring savnes vedr. mindre børn. Forsigtighed tilrådes ved behandling af denne aldersgruppe. Begrænsede data tyder på, at caspofungin 25 mg/m 2 dgl. til nyfødte og spædbørn (und...)

Caspofungin "SUN" (...rfaring savnes vedr. mindre børn. Forsigtighed tilrådes ved behandling af denne aldersgruppe. Begrænsede data tyder på, at caspofungin 25 mg/m 2 dgl. til nyfødte og spædbørn (und...)

Catiolanze (...gl. om aftenen. Bemærk: Begrænset erfaring med aldersgruppen < 4 år. Hos børn (0-3 år), som lider af primær kongenit glaukom (PCG), er operation (fx trabekulotomi/goniotomi) stadi...)

Celebra^® (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Celecoxib "Krka" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Celecoxib "Medical Valley" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Celecoxib "Stada" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Centyl^® med Kaliumklorid, komb. (af -gruppen. Tilsat kaliumchlorid.)

Cholestagel^® (...les chlorid med galdesyrer, som fjernes med afføringen. Galdesyretabet fører til øget omdannelse af kolesterol til galdesyrer, som efterfølgende fører til en ...)

Cipotanor, komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Circadin^® (...af den endogene sekretion af melatonin og dermed den neuroendokrine akse er ukendt, ligesom...)

Clavuzop, komb. (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som...)

Clurizcare (...telidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Combiflure^®, komb. (Allergiske reaktioner over for andre lokalbedøvende midler fra gruppen af para-aminobenzoesyrer eller parabenadditiver.)

Comboval, komb. (...som risiko for et bredt udsnit af psykiatriske (ADHD og autismespektrumforstyrrelse (ASD) især) og somatiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er ingen af disse studier, som på rimelig vis har dokumenteret en kausal sammenhæng. Et nyt stort og meget velgennemført svensk populationsstudie tilbageviser for alle praktiske formål en meningsfuld kausal sammenhæng mellem paracetamol under graviditeten og risiko for ASD og ADHD hos børn. For NSAID somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Copaxone^® (...Patienter, som skal behandles med glatirameracetat, skal informeres om, at en reaktion med et eller fl...)

Copemyl^® (...Patienter, som skal behandles med glatirameracetat, skal informeres om, at en reaktion med et eller fl...)

Corodil^® Comp, komb. (Antihypertensivum. Kombination af enalapril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Cortinova B, komb. - Udgået: 08-12-2025 (...yxa . Polymyxin B er baktericidt og udelukkende virksomt over for gramnegative bakterier. Er især virksomt over for Pseudomonas aeruginosa . Virkningsmekanis...)

Cosentyx^® (...år anbefales at følge børnevaccinationsprogrammets anbefalinger for den enkelte aldersgruppe...)

Cozaar^® Comp., komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Crestor^® (...som kontraindiceret under graviditet på baggrund af teoretiske overvejelser om lægemidlets egenskaber. Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt estimat for rosuvastatin specifikt. Data for HMG-CoA-enzym hæmmere somgruppe...)

Cutaquig (...er mod infektiøse stoffer. De IgG-antistoffer, der er til stede i den befolkningsgruppe som donorerne er rekrutteret fra. Passende doser kan normalisere unormalt lave koncentratio...)

Cystadane^® (Virker som methylgruppedonor i remethyleringen af homocystein til methionin, hvorved koncentrationen af homocystein falder til 20-30 % af niveauet før behandling af homocystinuri.)

Dabigatran etexilate "Sandoz" (...som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8-17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det parenterale antikoagulantia administreres på tidspunktet for næste planlagte administration af dabigatranetexilat, som...)

Dabigatran etexilate Accord (...som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8 - 17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det parenterale antikoagulantia administreres på tidspunktet for næste planlagte administration af dabigatranetexilat, som...)

Daivobet^®, komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Deflazacort "Nordic Prime" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Synsændringer Ved synsforstyrrelser bør en øjenlæge konsulteres mhp. vurdering af mulige årsager, fx grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme som central serøs chorioretinopati (CSCR), som er blevet rapporteret efter brug af systemiske og topiske kortikosteroider. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Forsigtighed ved kramper og epilepsi, myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Deflazacort "XGX Pharma" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Synsændringer Ved synsforstyrrelser bør en øjenlæge konsulteres mhp. vurdering af mulige årsager, fx grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme som central serøs chorioretinopati (CSCR), som er blevet rapporteret efter brug af systemiske og topiske kortikosteroider. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Forsigtighed ved kramper og epilepsi, myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Delepsine^® (...som monoterapi”. Den justerede hazard ratio var 1,50 (1,09-2,07) for en ”udviklingsforstyrrelse” som en gruppe - specifikt ingen forskel i forhold til autisme eller ADHD. Dette studie er pålagt af EMA som et post-authorization safety study (PASS). På baggrund af dette angives en række forbehold ved behandling af mandlige patienter i forhold til behandlingsvalg, information og diskussion om brug af prævention. Imidlertid er disse data analyseret af adskillige andre grupper også, som ikke finder nogen association når man ser på de (samme) svenske og norske data sammenlagt. Der findes heller ikke et sådant signal i et kombineret studie af norske (igen - samme datagrundlag) og taiwanesiske data ved brug af propensity scores og aktive komparator sammenligning. Separate analyser af danske data fandt heller ikke nogen association, ligesom...)

Depakine Chrono (...som monoterapi”. Den justerede hazard ratio var 1,50 (1,09-2,07) for en ”udviklingsforstyrrelse” som en gruppe - specifikt ingen forskel i forhold til autisme eller ADHD. Dette studie er pålagt af EMA som et post-authorization safety study (PASS). På baggrund af dette angives en række forbehold ved behandling af mandlige patienter i forhold til behandlingsvalg, information og diskussion om brug af prævention. Imidlertid er disse data analyseret af adskillige andre grupper også, som ikke finder nogen association når man ser på de (samme) svenske og norske data sammenlagt. Der findes heller ikke et sådant signal i et kombineret studie af norske (igen - samme datagrundlag) og taiwanesiske data ved brug af propensity scores og aktive komparator sammenligning. Separate analyser af danske data fandt heller ikke nogen association, ligesom...)

Depo-Medrol^® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Derudover kan glukokortikoider forværre eksisterende infektioner samt øge risikoen for reaktivering eller forværring af latente infektioner. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Deprakine^® Retard (...som monoterapi”. Den justerede hazard ratio var 1,50 (1,09-2,07) for en ”udviklingsforstyrrelse” som en gruppe - specifikt ingen forskel i forhold til autisme eller ADHD. Dette studie er pålagt af EMA som et post-authorization safety study (PASS). På baggrund af dette angives en række forbehold ved behandling af mandlige patienter i forhold til behandlingsvalg, information og diskussion om brug af prævention. Imidlertid er disse data analyseret af adskillige andre grupper også, som ikke finder nogen association når man ser på de (samme) svenske og norske data sammenlagt. Der findes heller ikke et sådant signal i et kombineret studie af norske (igen - samme datagrundlag) og taiwanesiske data ved brug af propensity scores og aktive komparator sammenligning. Separate analyser af danske data fandt heller ikke nogen association, ligesom...)

Dexacur (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Dexametason "Abcur" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Dexamethason "2care4" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Dexamethasone "Krka" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Dexamethasone "Orifarm" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Dexamethasone phosphate "hameln" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Dexamethasone phosphate "Kalceks" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Dexavit (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Diazepam "Accord" (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen. Krampestillende.)

Diazepam "DAK" (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen. Krampestillende.)

Diclodan (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Diclofenac "Bluefish" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Diclofenac Rapid "Teva" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Diclofenacnatrium "2care4" Retard (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Diclofenacnatrium "Orifarm" depottabletter (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Diclofenacnatrium "Orifarm" suppositorier (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Diclofenacnatrium "Paranova" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Diclon^® (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Diclopar (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Dicloren (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Diclosup (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Dicloxacillin "Alternova" (...somhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Forværring af ødemtendens på grund af natriumindholdet. Ved indgift af høje doser til ældre patienter er der set reversibel forhøjelse af P-kreatinin. Derfor bør nyrefunktionen kontrolleres før og under behandlingen af denne gruppe patienter. Bør ikke anvendes til nyfødte, da der er utilstrækkelig dokumentation for dosis. Natriumindhold 250 mg og 500 mg kapsel indeholder 0,6 mmol henholdsvis 1,1 mmol natrium, som...)

Dicloxacillin "Bluefish" (...somhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Forværring af ødemtendens pga. natriumindholdet. Ved indgift af høje doser til ældre patienter er der set reversibel forhøjelse af P-kreatinin. Derfor bør nyrefunktionen kontrolleres før og under behandlingen af denne gruppe patienter. Bør ikke anvendes til nyfødte, da der er utilstrækkelig dokumentation for dosis. Natriumindhold 1 kapsel 250 mg og 500 mg indeholder 0,55 mmol henholdsvis 1,1 mmol natrium, som...)

Dicloxacillin "Orion" (...somhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Forværring af ødemtendens på grund af natriumindholdet. Ved indgift af høje doser til ældre patienter er der set reversibel forhøjelse af P-kreatinin. Derfor bør nyrefunktionen kontrolleres før og under behandlingen af denne gruppe patienter. Bør ikke anvendes til nyfødte, da der er utilstrækkelig dokumentation for dosis. Natriumindhold En 250 mg kapsel indeholder 0,6 mmol natrium, som svarer til ca. 35 mg natriumchlorid. En 500 mg kapsel indeholder 1,1 mmol natrium, som...)

Diklofenak "Orifarm" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Diprofos Depot (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje glukokortikoiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel og den anbefalede behandling. Benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)

Diprophos (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje glukokortikoiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel og den anbefalede behandling. Hjælpestoffer Benzylalkohol .Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)

Diprospan^® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje glukokortikoiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel og den anbefalede behandling. Benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)

Docetaxel "Accord" (... medfører hæmning af den normale dynamiske reorganisering af det mikrotubulære netværk, som er essentielt for cellens nødvendige funktioner i interfase og mitose. Desuden inducere...)

Docetaxel "Kabi" (... medfører hæmning af den normale dynamiske reorganisering af det mikrotubulære netværk, som er essentielt for cellens nødvendige funktioner i interfase og mitose. Desuden inducere...)

Dolatramyl (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Doleron, komb. (...som risiko for et bredt udsnit af psykiatriske (ADHD og autismespektrumforstyrrelse (ASD) især) og somatiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er ingen af disse studier, som på rimelig vis har dokumenteret en kausal sammenhæng. Et nyt stort og meget velgennemført svensk populationsstudie tilbageviser for alle praktiske formål en meningsfuld kausal sammenhæng mellem paracetamol under graviditeten og risiko for ASD og ADHD hos børn. For NSAID somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Dolol^® (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Dolol Retard UNO (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Doloproct^®, komb. (Middelstærkt virkende (gruppe II) glukokortikoidholdigt middel tilsat lokalanalgetikum af amidtypen.)

Dronedaron 2care4 (...gruppen medfører en kortere halveringstid og reduceret vævsakkumulering. Dronedaron har som amiodaron en kompleks elektrofysiologisk profil med multikanalblokade med bl.a. hæmning...)

Dronedarone "Stada" (...gruppen medfører en kortere halveringstid og reduceret vævsakkumulering. Dronedaron har som amiodaron en kompleks elektrofysiologisk profil med multikanalblokade med bl.a. hæmning...)

Dronedarone Aristo (...gruppen medfører en kortere halveringstid og reduceret vævsakkumulering. Dronedaron har som amiodaron en kompleks elektrofysiologisk profil med multikanalblokade med bl.a. hæmning...)

Dukoral^® (...mmet fra 1 time før til 1 time efter indtagelse af vaccinen. Beskyttelse I alle aldersgrupper 80-85 % de første 6 mdr. efter immunisering. Herefter falder den gradvis til 40 % i ...)

Dynastat^® (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trim-ester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For parecoxib er der ikke data, som...)

Dysport^® (...som tidligere beskrevet. Dosis kan yderligere reduceres til 60 enheder pr. øje ved at udelade injektionen medialt i nedre øjenlåg. Spastisk torticollis Initialdosis til behandling af spasmodisk torticollis er 500 enheder (1 ml af en opløsning på 500 enheder/ml) pr. patient givet som en delt dosis - injiceret i de 2 eller 3 mest aktive halsmuskler. Ved efterfølgende administration kan doserne justeres på baggrund af både det kliniske respons og de observerede bivirkninger. Den maksimale administrerede dosis må ikke overstige 1.000 enheder. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt speciallitteratur. Fokal spasticitet af ankel og fod i forbindelse med infantil cerebral parese Børn > 2 år Der gives efter individiuel vurdering maksimalt 15 enheder pr. kg for unilaterale injektioner i nedre ekstremiteter eller 30 enheder pr. kg for bilaterale injektioner. Yderligere må den samlede Dysport dosis pr. behandlingssession ikke overskride 1.000 enheder eller 30E/kg, hvad der er lavest, fordelt på flere injektionssteder. Der må ikke administreres mere end 0,5 ml på hvert injektionssted. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Se i øvrigt produktresumeet. Aksillær hyperhidrose Initialt 100 enheder intradermalt i hver armhule fordelt på 10 steder. Dosis kan ved efterfølgende behandling øges til 200 enheder i hver armhule. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Fokal spasticitet i øvre ekstremiteter Højst 1.000 enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. Injektionerne kan gentages ca. hver 16. uge eller efter behov for at opretholde respons, dog ikke oftere end hver 12. uge. Symptomatisk behandling af fokal spasticitet i øvre ekstremiteter hos børn med cerebral parese i alderen > 2 år Der gives efter individuel vurdering maksimalt 16 enheder pr. kg for unilaterale injektioner i øvre ekstremiteter eller 640 enheder afhængigt af, hvad der er lavest. For bilaterale injektioner i øvre ekstremiteter gives 21 enheder pr. kg eller 840 enheder afhængigt af, hvad der er lavest. Der må ikke administreres mere end 0,5 ml på hvert injektionssted. Ved behandling af fokal spasticitet i både øvre og nedre ekstremiteter hos børn med cerebral parese i alderen fra 2 år bør Dysport-dosen, der skal injiceres til samtidig behandling, ikke overstige en total dosis pr. behandlingssession på 30 E/kg eller 1.000 E, alt efter, hvad der er lavest. Injektionerne kan gentages ca. hver 16. uge eller efter behov for at opretholde respons, dog ikke oftere end hver 12. uge. Urininkontinens hos voksne 600 enheder fordelt som...)

Efmody (Naturligt glukokortikoid (gruppe I) med relativ stærk mineralokortikoidvirkning.)

Eletriptan "Nordic Prime" (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Eletriptan "Orion" (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Eletriptan Viatris (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Eliquis^® (...som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser sammenlignet med vitamin-K-antagonistbehandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som...)

Elocon^® (Stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoidholdigt hudmiddel.)

Elopar (Stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoidholdigt hudmiddel.)

Eltroxin^® (...ring alt efter hvilket plasma-TSH niveau, der tilstræbes - afhængigt af hvilken risikogruppe patienten tilhører. Se evt. Nationale retningslinjer for behandling af thyroideacance...)

Enacecor, komb. (Antihypertensivum. Kombination af enalapril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (Antihypertensivum. Kombination af enalapril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Enalapril-Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (Antihypertensivum. Kombination af enalapril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Engerix-B^® (...grupper på Sundhedsstyrelsen Tilskud til vacciner til risikogrupper og Statens Serum Institut Gratis vaccination mod hepatitis til udsatte persongruppe...)

Enstilar^®, komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Epionira, komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Epipotriol, komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Epistatus (af benzodiazepingruppen.)

Etodolac "2care4" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For etodolac er der ingen data, som...)

Etoricoxib "Krka" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trim-ester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For etoricoxib er der ikke data, som...)

Euthyrox^® (...ring alt efter hvilket plasma-TSH niveau, der tilstræbes - afhængigt af hvilken risikogruppe patienten tilhører. Se evt. Nationale retningslinjer for behandling af thyroideacance...)

Exelon^® (... har taget medicinske plastre af og tygget på dem (5147) , bør depotplastre hos denne gruppe patienter påsættes et sted på kroppen, hvor de ikke let kan tages af. Risiko for brad...)

Feiba^® pulver og solvens til infusionsvæske, opl. (...for komplicerende tromboemboli. Begrænset erfaring vedr. børn < 6 år. Samme dosisregime som...)

Felodin ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Felodipin "HEXAL" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Felodipin "Holsten" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Felodipin "Teva" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Flucloxacillin "Nordic Prime" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Meticillinfølsomme Staphylococcus aureus Meticillinfølsom...)

Flucloxacillin "Orion" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Meticillinfølsomme Staphylococcus aureus Meticillinfølsom...)

Foscarnet "Tillomed" (...som hæmmer alle kendte humane virus i herpesgruppen: Herpes simplex-virus type 1 og 2, human herpesvirus 6, varicella zoster-virus, Epstein-Barr-virus og cytomegalovirus (CMV) samt visse typer retrovirus, herunder human immundefektvirus (HIV) i koncentrationer, som...)

Fragmin^® (...n, medmindre der foreligger særlig risiko for blødningskomplikationer, fx ved udtalt følsomhed for vitamin K-antagonist. Til behandling af dyb venøs trombose og lungeemboli hos pa...)

Frisium^® (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Frovatriptan "Viatris" (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Gemadol^® Retard (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Gentamicin "B. Braun" (Antibiotikum af aminoglykosidgruppen .)

Gentamicin "Macure" (Antibiotikum af aminoglykosidgruppen .)

Gentamicin "Panpharma" (Antibiotikum af aminoglykosidgruppen .)

Granon^® (...etylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom...)

Halcion^® (Hypnotikum af benzodiazepingruppen.)

Hexamycin (Antibiotikum af aminoglykosidgruppen .)

Hizentra (...er mod infektiøse stoffer. De IgG-antistoffer, der er til stede i den befolkningsgruppe som donorerne er rekrutteret fra. Passende doser kan normalisere unormalt lave koncentratio...)

Hydrochlorothiazide "Orifarm" (af -gruppen.)

Hydrochlorthiazid "2care4" - Udgået: 08-12-2025 (af -gruppen.)

Hydrochlorthiazid "Nordic Prime" (af -gruppen.)

Hydrocortison "Activase" (Naturligt glukokortikoid (gruppe I) med relativ stærk mineralokortikoidvirkning.)

Hydrocortison "Strides" (Naturligt glukokortikoid (gruppe I) med relativ stærk mineralokortikoidvirkning.)

Hydrocortison m.terramycin^®+polymyxin-B, komb. (...yxa . Polymyxin B er baktericidt og udelukkende virksomt over for gramnegative bakterier. Er især virksomt over for Pseudomonas aeruginosa . Virkningsmekanis...)

Hydrokortison "DAK" (Naturligt glukokortikoid (gruppe I) med relativ stærk mineralokortikoidvirkning.)

Hydrokortison "Orion" (Naturligt glukokortikoid (gruppe I) med relativ stærk mineralokortikoidvirkning.)

Hydromed^® (af -gruppen.)

Hypernix Comp, komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Ibumax^® (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Ibumetin^® (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Ibuprofen "B. Braun" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Ibuprofen "Medical Valley" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Ibuprofen "Nordic Prime" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Ibuprofen "Orifarm" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Ibuprofen "Sandoz" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Ibuprofen "Teva" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Ibuprofen "XGX" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Ibuprofen "Zentiva" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Ifirmacombi^®, komb. (Antihypertensivum. Kombination af irbesartan, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Imacillin^® (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Imadrax^® (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Imaxi (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som...)

Imigran^® (...somhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Diagnosen medicinfremkaldt hovedpine bør overvejes hos patienter med hyppig eller daglig hovedpine på trods af (eller på grund af) regelmæssig brug af medicin mod akut migræne. Kontrolleret hypertension, da forbigående øgninger i blodtrykket er observeret hos en lille gruppe patienter. Kanylehætten på den fyldte injektionssprøjte kan indeholde tørt, naturligt latexgummi, der potentielt kan forårsage allergiske reaktioner, som kan være alvorlige, hos personer med overfølsom...)

Ipren^® filmovertrukne tabletter (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Iqtopam (Antiepileptikum af benzodiazepingruppen.)

Irbesartan Hydrochlorothiazide Zentiva, komb. (Antihypertensivum. Kombination af irbesartan, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Irbesartan/hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb. (Antihypertensivum. Kombination af irbesartan, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Irbesartan/hydrochlorthiazid "Stada", komb. (Antihypertensivum. Kombination af irbesartan, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Isoptin^® Retard (Calciumantagonist (gruppe I) med antiarytmisk, antianginøs, kardilaterende og negativ inotrop virkning.)

Isoptine L.P. (Calciumantagonist (gruppe I) med antiarytmisk, antianginøs, kardilaterende og negativ inotrop virkning.)

Jaydess (...plastlegeme med et hormondepot omkring den vertikale stamme, hvorfra gestagen af gonangruppen (levonorgestrel) afgives med kontrolleret hastighed. Til anbringelse i uterinkavitet...)

Jyseleca (Selektivt immunsuppressivt middel i gruppen JAK-hæmmere til behandling af reumatoid artritis og colitis ulcerosa.)

Kaftrio^®, komb. (...som forhindrer normal transport af chlorid gennem kanalen. Kombinationen elexacaftor/tezacaftor/ivacaftor vil øge mængden af CFTR-protein og proteinets funktionalitet hos målgruppen. Elexacaftor og t ezacaftor CFTR-korrigerende midler, som...)

Kenalog^® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Ved immunsupprimerende doser er der risiko for reaktivering af hepatitis B virus. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSC). Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Benzylalkohol Kenalog® indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)

Ketorolac trometamol "S.A.L.F." (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For etodolac er der ingen data, som...)

Ketromol (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For etodolac er der ingen data, som...)

Klaximol, komb. (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som...)

Klopoxid "DAK" (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Kodamid^® "DAK", komb. (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Kodein "DAK" (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Kodein "EQL Pharma" (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Kodein "SAD" (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Kodimagnyl^® Ikke-stoppende "DAK", komb. (...som er mindre, jo mere basisk urinen er. Dette forhold udnyttes ved overdosering ved alkalisering af urinen . Codein Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen, men biotilgængeligheden er ca. 50 % pga. first pass-metabolisme i leveren. 5-10 % metaboliseres i leveren via CYP2D6 til morfin. Ved normal dosering har genotypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsom...)

Kodipar^®, komb. (...som dermed overstiger mængden af gluthation i leveren. NAPQI bindes i stedet til makroproteiner i levercellen, hvilket forårsager levercelleskade og levercellenekrose. Codein Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen, men biotilgængeligheden er ca. 50 % pga. udtalt first pass-metabolisme. 5-10 % metaboliseres i leveren via CYP2D6 til morfin. Ved normal dosering har genotypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsom...)

Kombinor, komb. - Udgået: 22-12-2025 (Antihypertensivum. Kombination af lisinopril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Kyleena (...plastlegeme med et hormondepot omkring den vertikale stamme, hvorfra gestagen af gonangruppen (levonorgestrel) afgives med kontrolleret hastighed. Til anbringelse i uterinkavitet...)

Lacidipin "Teva" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Lacipil^® ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Lacosamid "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...ed alvorligt nedsat leverfunktion. Lacosamid bør derfor kun anvendes til denne patientgruppe, når de terapeutiske fordele forventes at opveje de mulige risici. Det kan være nødve...)

Lacosamid "Viatris" (...ed alvorligt nedsat leverfunktion. Lacosamid bør derfor kun anvendes til denne patientgruppe, når de terapeutiske fordele forventes at opveje de mulige risici. Det kan være nødve...)

Lacosamide "1A Farma" (...ed alvorligt nedsat leverfunktion. Lacosamid bør derfor kun anvendes til denne patientgruppe, når de terapeutiske fordele forventes at opveje de mulige risici. Det kan være nødve...)

Lacosamide "Hameln" (...ed alvorligt nedsat leverfunktion. Lacosamid bør derfor kun anvendes til denne patientgruppe, når de terapeutiske fordele forventes at opveje de mulige risici. Det kan være nødve...)

Lacosamide "Krka" (...ed alvorligt nedsat leverfunktion. Lacosamid bør derfor kun anvendes til denne patientgruppe, når de terapeutiske fordele forventes at opveje de mulige risici. Det kan være nødve...)

Lacosamide "Stada" (...ed alvorligt nedsat leverfunktion. Lacosamid bør derfor kun anvendes til denne patientgruppe, når de terapeutiske fordele forventes at opveje de mulige risici. Det kan være nødve...)

Lacosamide "Strides" (...ed alvorligt nedsat leverfunktion. Lacosamid bør derfor kun anvendes til denne patientgruppe, når de terapeutiske fordele forventes at opveje de mulige risici. Det kan være nødve...)

Lacosamide "Vivanta" (...ed alvorligt nedsat leverfunktion. Lacosamid bør derfor kun anvendes til denne patientgruppe, når de terapeutiske fordele forventes at opveje de mulige risici. Det kan være nødve...)

Lacosamide "Zentiva" (...ed alvorligt nedsat leverfunktion. Lacosamid bør derfor kun anvendes til denne patientgruppe, når de terapeutiske fordele forventes at opveje de mulige risici. Det kan være nødve...)

Lacosamide Accord (...ed alvorligt nedsat leverfunktion. Lacosamid bør derfor kun anvendes til denne patientgruppe, når de terapeutiske fordele forventes at opveje de mulige risici. Det kan være nødve...)

Latanoprost "Stada" (...gl. om aftenen. Bemærk: Begrænset erfaring med aldersgruppen < 1 år. Hos børn (0-3 år), som lider af primær kongenit glaukom (PCG), er operation (fx trabekulotomi/goniotomi) stadi...)

Latanoprost "Viatris" (...gl. om aftenen. Bemærk: Begrænset erfaring med aldersgruppen < 1 år. Hos børn (0-3 år), som lider af primær kongenit glaukom (PCG), er operation (fx trabekulotomi/goniotomi) stadi...)

Lederspan^® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)

LEQEMBI^® (...som ARIA-E med ødem og ARIA-H med hæmosiderinaflejringer. ARIA-E: Behandlingen kan fortsættes ved lette asymptomatiske tilfælde. Ved symptomatisk ARIA-E eller ved moderat til svær ARIA-E observeret radiografisk skal behandlingen pauseres og der skal foretages opfølgende MR-skanning efter 2-4 måneder. Hvis MR-skanningen viser resolution og evt. symptomer har fortaget sig, kan behandlingen genoptages efter klinisk vurdering. Ved gentagen forekomst af symptomatisk ARIA-E eller radiografisk observeret moderat til svær ARIA-E skal behandlingen seponeres. ARIA-H: Behandlingen kan fortsættes ved lette asymptomatiske tilfælde. Ved symptomatisk ARIA-H eller ved moderat ARIA-E observeret radiografisk skal behandlingen pauseres og der skal foretages opfølgende MR-skanning efter 2-4 måneder. Hvis MR-skanningen viser stabilisering og evt. symptomer har fortaget sig, kan behandlingen genoptages efter klinisk vurdering. Ved forekomst svær ARIA-H skal behandlingen seponeres. Ved vurdering af sværhedsgrad henvises til produktresume eller speciallitteratur. Revurdering af behandlingen Den kognitive funktion og kliniske symptomer på Alzheimers sygdom skal vurderes ca. hver 6. måned. Behandlingen seponeres, hvis patienten udvikler moderat Alzheimers sygdom eller ved manglende effekt vurderet ud fra kognitiv funktion og kliniske symptomer. Patientinformation Der skal udleveres et patientkort og patienterne skal informeres om risici og ulemper ved behandlingen, herunder tegn og symptomer på bivirkninger, der kræver kontakt til læge og behovet for MR-skanninger. Patientgrupper hvor erfaring savnes En række patientgrupper blev ikke medtaget i de kliniske studier. Der er derfor ingen erfaring vedr. sikkerhed og effekt. Det gælder patienter med: Tidligere TCI, apopleksi eller krampeanfald inden for 12 måneder. Ukontrollerede immunologiske lidelser eller samtidig behandling med immunglobeliner, systemiske monoklonale antistoffer, systemiske immunsupprimerende midler eller plasmaferese. Autosom...)

Lercanidipine "Accord" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Lercanidipine "Orion" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Lercanidipinhydrochlorid "Ebb Medical" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Lercanidipinhydrochlorid "Nordic Prime" - Udgået: 02-02-2026 ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Lercanidipinhydrochlorid "Omniapharm" - Udgået: 24-11-2025 ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Lercanidipinhydrochlorid "Rivopharm" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Lercastad ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Lercatio ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Lesamor, komb. (Antihypertensivum. Kombination af telmisartan, en angiotensin II-receptorantagonist (ARB), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Levosert One (...plastlegeme med et hormondepot omkring den vertikale stamme, hvorfra gestagen af gonangruppen (levonorgestrel) afgives med kontrolleret hastighed. Til anbringelse i uterinkavitet...)

Lexotan^® (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Lilinorm (Naturligt glukokortikoid (gruppe I) med relativ stærk mineralokortikoidvirkning.)

Lisinoplus, komb. (Antihypertensivum. Kombination af lisinopril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis", komb. (Antihypertensivum. Kombination af lisinopril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Litarex^® (...et. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som...)

Litiumkarbonat "OBA" (...et. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som...)

Lixiana^® (...som bør kontrolleres med måneders interval, hyppigst ved nedsat nyrefunktion. DOAKs frarådes til patienter med tromboser i anamnesen, som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som...)

Lorazepam "2care4" (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Lorazepam "Macure" (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Lorazepam "Orion" (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Losanova HCT, komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Losarstad Comp, komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Losartan/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Losartan/Hydrochlorothiazide "Stada", komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Losartan/Hydrochlorothiazide "Teva", komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Losartankalium/hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Losartankalium/hydrochlorthiazid "Nordic Prime", komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Losartankalium/hydrochlorthiazid "Teva", komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Mandolgin^® (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Marilamed, komb. (Antihypertensivum. Kombination af ramipril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Mavenclad^® (...som 1 behandlingsforløb på 1,75 mg/kg legemsvægt pr. år. Mange patienter vil herefter ikke have behov for behandling i år 3 og 4. Hvert behandlingsforløb består af 2 behandlingsuger, én i begyndelsen af den første måned og én i begyndelsen af den anden måned i det pågældende behandlingsår. Der gives 40-100 mg i hver behandlingsuge fordelt over 4 eller 5 dage. Dosis afhængig af legemsvægt, se tabellen herunder. Dosisfordeling Fordelingen af den totale dosis pr. år i 2 års-behandlingen kan ses i tabel 1. For nogle vægtgrupper kan antallet af tabletter variere fra én behandlingsuge til den næste. Tabel 1: Dosis pr. behandlingsuge efter legemsvægt i hvert behandlingsår. Vægtgruppe Dosis i mg pr. behandlingsuge Legemsvægt i kg Behandlingsuge 1 Behandlingsuge 2 40 til < 50 40 mg 40 mg 50 til 60 50 mg 50 mg 60 til < 70 60 mg 60 mg 70 til 80 70 mg 70 mg 80 til < 90 80 mg 70 mg 90 til 100 90 mg 80 mg 100 til < 110 100 mg 90 mg ≥ 110 100 mg 100 mg Vedr. detaljeret information om hvordan det totale antal tabletter pr. behandlingsuge fordeles over de enkelte dage i forløbet, se produktresumé . Daglig dosis skal tages som...)

Maxalt^® Smelt (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Mecastrin (...af den endogene sekretion af melatonin og dermed den neuroendokrine akse er ukendt, ligesom...)

Medoclav^®, komb. (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som...)

Medrol^® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Derudover kan glukokortikoider forværre eksisterende infektioner samt øge risikoen for reaktivering eller forværring af latente infektioner. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Melatonin "Bluefish" (...af den endogene sekretion af melatonin og dermed den neuroendokrine akse er ukendt, ligesom...)

Melatonin "Viatris" (...af den endogene sekretion af melatonin og dermed den neuroendokrine akse er ukendt, ligesom...)

Meloxicam "Bluefish" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For meloxicam er der ikke data, som...)

Meloxicam "Nordic Prime" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For meloxicam er der ikke data, som...)

Meloxicam Teva (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For meloxicam er der ikke data, som...)

Menveo^®, komb. (... er der fortsat øget risiko for invasiv sygdom forårsaget af Neisseria meningitidis , gruppe A, C, W135 og Y hos personer: med familiære komplementdefekter (fx C5- eller C3-defek...)

Mepidental (...som: Atrioventrikulære ledningsforstyrrelser, arytmier (særligt ventrikulære), perifer vaskulær sygdom, hjertesvigt og hypotension. Disse tilstande udviser særlig følsom...)

Methylprednisolone "Orion" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Derudover kan glukokortikoider forværre eksisterende infektioner samt øge risikoen for reaktivering eller forværring af latente infektioner. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu med den antimikrobielle behandling er påkrævet. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Monitorering anbefales hos patienter med hurtig prolifererende tumorer, høj tumorbyrde og høj følsomhed over for cytotoksiske midler. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Midazolam "Accord" (Hypnotikum af benzodiazepingruppen.)

Midazolam "Accordpharma" (Hypnotikum af benzodiazepingruppen.)

Midazolam "B. Braun" (Hypnotikum af benzodiazepingruppen.)

Midazolam "Hameln" (Hypnotikum af benzodiazepingruppen.)

Midazolam "Medical Valley" (af benzodiazepingruppen.)

Migea^® (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For tolfenamsyre er der ikke data, som...)

Mirena^® (...plastlegeme med et hormondepot omkring den vertikale stamme, hvorfra gestagen af gonangruppen (levonorgestrel) afgives med kontrolleret hastighed. Til anbringelse i uterinkavitet...)

Monoprost (...gl. om aftenen. Bemærk: Begrænset erfaring med aldersgruppen < 1 år. Hos børn (0-3 år), som lider af primær kongenit glaukom (PCG), er operation (fx trabekulotomi/goniotomi) stadi...)

Moxifloxacin "Accord" - Udgået: 24-11-2025 (...somerase IV. Hæmningen resulterer i bakteriedrab. Den tilsvarende humane topoisomerase er så forskellig fra gyrasen, at moxifloxacin ikke har nogen virkning på de menneskelige cellers DNA. Mikrobiologisk virkningsspektrum Moxifloxacin er relativt bredspektret. Det er virksomt over for både grampositive, gramnegative og anaerobe bakterier. Følsomme bakterier har MIC ≤ 0,5 mikrogram/ml Resistente bakterier har MIC > 1 mikrogram/ml. MIC for Staphylococcus aureus er < 0,1 mikrogram/ml Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) 0,24 mikrogram/ml Streptococcus pneumoniae 0,3 mikrogram/ml, inkl. de penicillin- og makrolidresistente stammer. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er tillige ofte moxifloxacinresistente. MIC over for enterokokker er 1-4 mikrogram/ml, og disse er derfor relativt resistente. De fleste Enterobacterales er følsomme . Pseudomonas spp . og Stenotrophomonas maltophilia er resistente. Haemophilus influenzae og Moraxella catarrhalis er følsomme med MIC på < 0,125 mikrogram/ml uanset evt. β-laktamaseproduktion. MIC over for Chlamydia pneumoniae, Mycoplasma pneumoniae og Legionella spp . er ≤ 1 mikrogram/ml, og de er dermed følsomme. Flere anaerobe bakterier er følsomme for moxifloxacin: Clostridium spp . Fusobacterium spp . Prevotella spp . Peptostreptokokker. Bacteroides fragilis er intermediært følsomme til resistente med MIC på ca. 2 mikrogram/ml. Moxifloxacin er aktivt over for Mycobacterium tuberculosis med MIC på 0,5 mikrogram/ml. Grænsen for fuldt følsom...)

Moxifloxacin "Krka" (...somerase IV. Hæmningen resulterer i bakteriedrab. Den tilsvarende humane topoisomerase er så forskellig fra gyrasen, at moxifloxacin ikke har nogen virkning på de menneskelige cellers DNA. Mikrobiologisk virkningsspektrum Moxifloxacin er relativt bredspektret. Det er virksomt over for både grampositive, gramnegative og anaerobe bakterier. Følsomme bakterier har MIC ≤ 0,5 mikrogram/ml Resistente bakterier har MIC > 1 mikrogram/ml. MIC for Staphylococcus aureus er < 0,1 mikrogram/ml Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) 0,24 mikrogram/ml Streptococcus pneumoniae 0,3 mikrogram/ml, inkl. de penicillin- og makrolidresistente stammer. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er tillige ofte moxifloxacinresistente. MIC over for enterokokker er 1-4 mikrogram/ml, og disse er derfor relativt resistente. De fleste Enterobacterales er følsomme . Pseudomonas spp . og Stenotrophomonas maltophilia er resistente. Haemophilus influenzae og Moraxella catarrhalis er følsomme med MIC på < 0,125 mikrogram/ml uanset evt. β-laktamaseproduktion. MIC over for Chlamydia pneumoniae, Mycoplasma pneumoniae og Legionella spp . er ≤ 1 mikrogram/ml, og de er dermed følsomme. Flere anaerobe bakterier er følsomme for moxifloxacin: Clostridium spp . Fusobacterium spp . Prevotella spp . Peptostreptokokker. Bacteroides fragilis er intermediært følsomme til resistente med MIC på ca. 2 mikrogram/ml. Moxifloxacin er aktivt over for Mycobacterium tuberculosis med MIC på 0,5 mikrogram/ml. Grænsen for fuldt følsom...)

Moxifloxacin "Orion" (...somerase IV. Hæmningen resulterer i bakteriedrab. Den tilsvarende humane topoisomerase er så forskellig fra gyrasen, at moxifloxacin ikke har nogen virkning på de menneskelige cellers DNA. Mikrobiologisk virkningsspektrum Moxifloxacin er relativt bredspektret. Det er virksomt over for både grampositive, gramnegative og anaerobe bakterier. Følsomme bakterier har MIC ≤ 0,5 mikrogram/ml Resistente bakterier har MIC > 1 mikrogram/ml. MIC for Staphylococcus aureus er < 0,1 mikrogram/ml Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) 0,24 mikrogram/ml Streptococcus pneumoniae 0,3 mikrogram/ml, inkl. de penicillin- og makrolidresistente stammer. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er tillige ofte moxifloxacinresistente. MIC over for enterokokker er 1-4 mikrogram/ml, og disse er derfor relativt resistente. De fleste Enterobacterales er følsomme . Pseudomonas spp . og Stenotrophomonas maltophilia er resistente. Haemophilus influenzae og Moraxella catarrhalis er følsomme med MIC på < 0,125 mikrogram/ml uanset evt. β-laktamaseproduktion. MIC over for Chlamydia pneumoniae, Mycoplasma pneumoniae og Legionella spp . er ≤ 1 mikrogram/ml, og de er dermed følsomme. Flere anaerobe bakterier er følsomme for moxifloxacin: Clostridium spp . Fusobacterium spp . Prevotella spp . Peptostreptokokker. Bacteroides fragilis er intermediært følsomme til resistente med MIC på ca. 2 mikrogram/ml. Moxifloxacin er aktivt over for Mycobacterium tuberculosis med MIC på 0,5 mikrogram/ml. Grænsen for fuldt følsom...)

Moxiva - Udgået: 02-03-2026 (...somerase IV. Hæmningen resulterer i bakteriedrab. Den tilsvarende humane topoisomerase er så forskellig fra gyrasen, at moxifloxacin ikke har nogen virkning på de menneskelige cellers DNA. Mikrobiologisk virkningsspektrum Moxifloxacin er relativt bredspektret. Det er virksomt over for både grampositive, gramnegative og anaerobe bakterier. Følsomme bakterier har MIC ≤ 0,5 mikrogram/ml Resistente bakterier har MIC > 1 mikrogram/ml. MIC for Staphylococcus aureus er < 0,1 mikrogram/ml Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) 0,24 mikrogram/ml Streptococcus pneumoniae 0,3 mikrogram/ml, inkl. de penicillin- og makrolidresistente stammer. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er tillige ofte moxifloxacinresistente. MIC over for enterokokker er 1-4 mikrogram/ml, og disse er derfor relativt resistente. De fleste Enterobacterales er følsomme . Pseudomonas spp . og Stenotrophomonas maltophilia er resistente. Haemophilus influenzae og Moraxella catarrhalis er følsomme med MIC på < 0,125 mikrogram/ml uanset evt. β-laktamaseproduktion. MIC over for Chlamydia pneumoniae, Mycoplasma pneumoniae og Legionella spp . er ≤ 1 mikrogram/ml, og de er dermed følsomme. Flere anaerobe bakterier er følsomme for moxifloxacin: Clostridium spp . Fusobacterium spp . Prevotella spp . Peptostreptokokker. Bacteroides fragilis er intermediært følsomme til resistente med MIC på ca. 2 mikrogram/ml. Moxifloxacin er aktivt over for Mycobacterium tuberculosis med MIC på 0,5 mikrogram/ml. Grænsen for fuldt følsom...)

Mucolysin^® (...etylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom...)

Mucolysin Skovbær^® (...etylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom...)

Mucomyst^® (...etylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom...)

Multaq^® (...gruppen medfører en kortere halveringstid og reduceret vævsakkumulering. Dronedaron har som amiodaron en kompleks elektrofysiologisk profil med multikanalblokade med bl.a. hæmning...)

Myozyme^® (...som i.v. infusion 1 gang hver 2. uge. Infusionen indledes med 1 mg/kg legemsvægt/time og øges gradvis med 2 mg/kg/time hver halve time indtil maksimal hastighed på 7 mg/kg legemsvægt/time. Det kan overvejes at give infusion i hjemmet til patienter, der tolererer deres infusioner godt, og som ikke har haft nogen moderat eller alvorlig IAR’er (infusionsrelaterede reaktioner) i nogle måneder. Beslutningen om at overgå til hjemmeinfusion skal træffes efter evaluering og anbefaling fra den behandlende læge. For mere information om hjemmeinfusion se produktresumeet . Dosisjustering ved IOPD (Pompes sygdom med debut i spædbørnsalderen): Til IOPD-patienter der får 20 mg/kg legemsvægt hver 2. uge og ikke opnår tilstrækkelig forbedring eller tilstrækkelig hjerte-, respiratorisk- og/eller motorisk funktions-respons, bør der overvejes dosisøgning til 40 mg/kg legemsvægt hver 2. uge, såfremt der ikke er nogen sikkerhedsproblemer (fx alvorlig overfølsomhed, anafylaktiske reaktioner eller risiko for overhydrering). Ofte vil immunmodulerende behandling også være nødvendig ved denne patientgruppe. Yderligere dosisøgning kan overvejes og hos patienter med initialt svær IOPD bør øget dosis og immunmodulerende behandling gives fra behandlingsstart. Ligeledes kan man for late-onset patienter, som...)

Naproxen "Evolan" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Naproxen "Mashal" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Naproxen "Nordic Prime" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Naproxen "Paranova" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Naratriptan "Ebb Medical" (...som årsag til hovedpinen bør udelukkes, inden behandling iværksættes. Bør ikke gives til patienter i risikogruppen for iskæmisk hjertelidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsom...)

Naratriptan "Teva" (...som årsag til hovedpinen bør udelukkes, inden behandling iværksættes. Bør ikke gives til patienter i risikogruppen for iskæmisk hjertelidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsom...)

Neofordex (...tion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendiciti...)

Neo-Mercazole^® - Udgået: 22-12-2025 (...som konstateres gravide under behandling med carbimazol/ thiamazol, skiftes til propylthiouracil i 1. trimester (propylthiouracil (PTU) kan fås ved magistrel ordination). Evidensgrundlaget for dette - for at mindske risikoen for carbimazol/ thiamazol inducerede misdannelser - er lavt og baserer sig primært på en teoretisk ekstrapolation. Epidemiologiske data fra flere tusinde patienter, som er blevet skiftet i behandling under 1. trimester, har ikke kunnet påvise en effekt på risikoen for medfødte misdannelser. Der er fagligt en del diskussion og uenighed om disse i forhold til nøjagtigheden af disse epidemiologiske data med tilstrækkelig nøjagtighed kan adskille skift fra carbimazol/ thiamazol til propylthiouracil i relation til konceptionstidspunktet. Carbimazol metaboliseres til thiamazol, og datagrundlaget er behandlet sammenlagt for disse to molekyler. Der er kliniske data for udfaldet af mere end 6.000 graviditeter eksponeret for carbimazol/ thiamazol tidligt i graviditeten, heraf omkring mere end 2.000 som er skiftet til propylthiouracil i løbet af 1. trimester. I disse studier er der overordnet set en noget øget risiko for misdannelser af størrelsesordenen 7-9 %. Opgørelsen af disse data er dog i de store datasæt foretaget på en måde, som ikke tvangfrit tillader sammenligning med andre data i litteraturen, idet samtlige kodede misdannelser er talt med. Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som...)

Neotigason^® (Hudmiddel af retinoidgruppen til systemisk anvendelse. Syntetisk derivat af A-vitamin.)

Nerbutix (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Meticillinfølsomme Staphylococcus aureus Meticillinfølsom...)

NEXPOVIO^® (Erfaring savnes ved moderat eller svært nedsat leverfunktion leverfunktion (gruppe C og D efter kriterierne fra National Cancer Institute (NCIc)). Dosisanbefaling kan ikke gives.)

Nifedipin "Paranova" ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Nifenova ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Nifrocal ((gruppe III) med kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Nimenrix^®, komb. (... er der fortsat øget risiko for invasiv sygdom forårsaget af Neisseria meningitidis , gruppe A, C, W135 og Y hos personer: med familiære komplementdefekter (fx C5- eller C3-defek...)

Nimodipin "Paranova" - Udgået: 19-01-2026 ((gruppe II) med overvejende .)

Nimotop^® ((gruppe II) med overvejende .)

Nitrazepam "Accord" (Hypnotikum af benzodiazepingruppen.)

Nitrazepam "DAK" (Hypnotikum af benzodiazepingruppen.)

Nobligan^® (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Norvasc^® ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Middel mod angina pectoris. Antihypertensivum.)

Oftasen (...Overfølsomhed over for det aktive stof eller hjælpestofferne. Kendt overfølsomhed over for andre lokale anæstetika, som tilhører gr...)

Olmesartan medoxomil/hydrochlorothiazide "Krka", komb. (Antihypertensivum. Kombination af olmesartan, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Ophtesic (...Lidocain er et velgennemprøvet topisk bedøvelsesmiddel fra amidgruppen, der stabiliserer den neuronale membran ved at hæmme de ionstrømme, der kræves for i...)

Ophthajod (...jeblikkelig antimikrobiel effekt, der varer i mindst 45 minutter. Det tilgængelige jod, som frigives fra forbindelsen under oxidations-reduktionsreaktionerne med aminosyregruppern...)

Orfiril^® (...som monoterapi”. Den justerede hazard ratio var 1,50 (1,09-2,07) for en ”udviklingsforstyrrelse” som en gruppe - specifikt ingen forskel i forhold til autisme eller ADHD. Dette studie er pålagt af EMA som et post-authorization safety study (PASS). På baggrund af dette angives en række forbehold ved behandling af mandlige patienter i forhold til behandlingsvalg, information og diskussion om brug af prævention. Imidlertid er disse data analyseret af adskillige andre grupper også, som ikke finder nogen association når man ser på de (samme) svenske og norske data sammenlagt. Der findes heller ikke et sådant signal i et kombineret studie af norske (igen - samme datagrundlag) og taiwanesiske data ved brug af propensity scores og aktive komparator sammenligning. Separate analyser af danske data fandt heller ikke nogen association, ligesom...)

Osmohale^® (...receptorantagonister pauseres 4 døgn før testen. Indtagelse af store mængder fødevarer, som...)

Ospen^® (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som ikke danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp . Bacillus anthracis Corynebacterium spp . Actinomyces spp . Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave, fx: Pasteurella spp . Capnocytophaga spp . Desuden: Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Over for de fleste følsomme grampositive bakterier er benzylpenicillin det antibiotikum, som...)

Oxabenz^® (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Oxazepam "Alternova" (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Oxybuprocainhydrochlorid "Agepha" (...Overfølsomhed over for det aktive stof eller hjælpestofferne. Kendt overfølsomhed over for andre lokale anæstetika, som tilhører gr...)

Oxybuprocainhydrochlorid "Nordic Prime" (...Overfølsomhed over for det aktive stof eller hjælpestofferne. Kendt overfølsomhed over for andre lokale anæstetika, som tilhører gr...)

Ozalin (Hypnotikum af benzodiazepingruppen.)

Paclitaxel "Accord" (... medfører hæmning af den normale dynamiske reorganisering af det mikrotubulære netværk, som er essentielt for cellens nødvendige funktioner i interfase og mitose. Desuden inducere...)

Paclitaxel "Fresenius Kabi" (... medfører hæmning af den normale dynamiske reorganisering af det mikrotubulære netværk, som er essentielt for cellens nødvendige funktioner i interfase og mitose. Desuden inducere...)

Pancillin^® (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som ikke danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp . Bacillus anthracis Corynebacterium spp . Actinomyces spp . Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave, fx: Pasteurella spp . Capnocytophaga spp . Desuden: Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Over for de fleste følsomme grampositive bakterier er benzylpenicillin det antibiotikum, som...)

Paracetamol/Ibuprofen "Viatris", komb. (...som risiko for et bredt udsnit af psykiatriske (ADHD og autismespektrumforstyrrelse (ASD) især) og somatiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er ingen af disse studier, som på rimelig vis har dokumenteret en kausal sammenhæng. Et nyt stort og meget velgennemført svensk populationsstudie tilbageviser for alle praktiske formål en meningsfuld kausal sammenhæng mellem paracetamol under graviditeten og risiko for ASD og ADHD hos børn. For NSAID somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Parecoxib "Macure" (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trim-ester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For parecoxib er der ikke data, som...)

PenHEXAL (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som ikke danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp . Bacillus anthracis Corynebacterium spp . Actinomyces spp . Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave, fx: Pasteurella spp . Capnocytophaga spp . Desuden: Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Over for de fleste følsomme grampositive bakterier er benzylpenicillin det antibiotikum, som...)

Penomax^® (...somhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Ved porfyri, da der kan være risiko for akutte anfald af porfyri. Pivmecillinam kan pga. pivoxy-gruppen medføre fald i serum-carnitin, hvilket kan være alvorligt hos personer med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger, se Orientering til praktiserende læger om CTD blandt færinger bosat i Danmark . Ved diarré under eller efter behandlingen bør risikoen for pseudomembranøs colitis overvejes. Indtagelse af pivmecillinam kort før fødsel kan forårsage falsk positiv test for isovalerianesyreæmi hos det nyfødte barn, som en del af neonatal screening. Det anbefales derfor at foretage en sekundær screeningstest for hver prøve fra nyfødte, der er blevet testet positiv for isovalerianesyreæmi, hvis disse fund mistænkes for at være pivmecillinam-relateret falsk positiv. Der er indberettet svære kutane bivirkninger (SCAR) såsom lægemiddelfremkaldt udslæt med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN), som...)

Pentavac^®, komb. (...e respiratoriske problemer i anamnesen. Da fordelen ved vaccination er stor for denne gruppe af spædbørn, bør vaccination ikke undlades eller udsættes. Alkoholindhold Vaccinen in...)

Permethrin "LMP" (...gruppe...)

Phenoxymethylpenicillin "EQL" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som ikke danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp . Bacillus anthracis Corynebacterium spp . Actinomyces spp . Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave, fx: Pasteurella spp . Capnocytophaga spp . Desuden: Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Over for de fleste følsomme grampositive bakterier er benzylpenicillin det antibiotikum, som...)

Phenoxymethylpenicillinkalium "EQL Pharma" (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som ikke danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp . Bacillus anthracis Corynebacterium spp . Actinomyces spp . Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave, fx: Pasteurella spp . Capnocytophaga spp . Desuden: Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Over for de fleste følsomme grampositive bakterier er benzylpenicillin det antibiotikum, som...)

Piasky^® (...som muligt efter behandlingsstart, og patienterne skal have profylaktisk antibiotika til 2 uger efter vaccination. Vacciner mod serogruppe A, C, Y, W og B anbefales. Alle patienter skal monitoreres for tidlige tegn på meningokokinfektion, og patienterne skal informeres om at søge læge, hvis de får disse tegn og symptomer. Andre infektioner og hæmolyse Vaccination kan aktivere komplementsystemet yderligere og medføre hæmolyse hos PNH-patienter. Monitorering anbefales efter vaccination. På grund af dets virkningsmekanisme skal crovalimab administreres med forsigtighed til patienter med aktive systemiske infektioner. Hvis lokale retningslinjer kræver vaccination til forebyggelse af Streptococcus pneumoniae og Haemophilus influenzae type b (Hib) infektioner, bør dette ske mindst 2 uger før modtagelse af den første dosis crovalimab. Hvis behandling iværksættes til patienter med aktive systemiske infektioner, skal patienterne monitoreres nøje for tegn og symptomer på forværring af infektion. Immunkomplekser Dannelse af immunkomplekser forekommer hos patienter, der skifter mellem komplementhæmmere, som binder forskellige epitoper. Hos nogle patienter resulterer det i type III immunkompleksreaktioner. Tegn og symptomer på type III immunkompleksreaktioner kan være: artralgi og andre knogle-, led-, muskel- og bindevævssygdomme, udslæt og andre hud- og subkutane lidelser, pyreksi, asteni/træthed, gastro-intestinale forstyrrelser, hovedpine og aksonal neuropati. Baseret på tid til debut for type III immunkompleksreaktioner anbefales det, at patienterne monitoreres i de første 30 dage efter skift fra eculizumab eller ravulizumab (eller omvendt) til crovalimab. Ved lette eller moderate type III immunkompleksreaktioner kan administration af symptomatisk behandling (fx topikale kortikosteroider, antihistaminer, antipyretika og/eller analgetika) overvejes. Ved alvorlige reaktioner kan oral eller systemisk kortikosteroidbehandling påbegyndes og nedtrappes som klinisk indiceret. Infusions- og injektionsrelaterede reaktioner Ved alvorlig infusionsrelateret reaktion efter intravenøs administration skal behandlingen afbrydes og patienten overvåges for tegn og symptomer på alvorlig intravaskulær hæmolyse (forhøjede niveauer af laktatdehydrogenase (LDH), pludseligt fald i PNH-klonstørrelse eller hæmoglobin, træthed, hæmoglobinuri, abdominalsmerter, dyspnø, alvorlige vaskulære bivirkninger (inkl. trombose), dysfagi eller erektil dysfunktion). Hvis der forekommer tegn eller symptomer på hæmolyse efter seponering, herunder forhøjet LDH, skal det overvejes at genoptage passende behandling. Immunogenicitet Patienter kan udvikle antistoffer mod lægemidlet (ADA’er), som...)

Pinex^® comp, komb. (...som dermed overstiger mængden af gluthation i leveren. NAPQI bindes i stedet til makroproteiner i levercellen, hvilket forårsager levercelleskade og levercellenekrose. Codein Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen, men biotilgængeligheden er ca. 50 % pga. udtalt first pass-metabolisme. 5-10 % metaboliseres i leveren via CYP2D6 til morfin. Ved normal dosering har genotypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsom...)

Pivmecillinamhydrochlorid "Orifarm" - Udgået: 29-09-2025 (...somhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Ved porfyri, da der kan være risiko for akutte anfald af porfyri. Pivmecillinam kan pga. pivoxy-gruppen medføre fald i serum-carnitin, hvilket kan være alvorligt hos personer med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger, se Orientering til praktiserende læger om CTD blandt færinger bosat i Danmark . Ved diarré under eller efter behandlingen bør risikoen for pseudomembranøs colitis overvejes. Indtagelse af pivmecillinam kort før fødsel kan forårsage falsk positiv test for isovalerianesyreæmi hos det nyfødte barn, som en del af neonatal screening. Det anbefales derfor at foretage en sekundær screeningstest for hver prøve fra nyfødte, der er blevet testet positiv for isovalerianesyreæmi, hvis disse fund mistænkes for at være pivmecillinam-relateret falsk positiv. Der er indberettet svære kutane bivirkninger (SCAR) såsom lægemiddelfremkaldt udslæt med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN), som...)

Plenadren (Naturligt glukokortikoid (gruppe I) med relativ stærk mineralokortikoidvirkning.)

Pneumovax, komb. (...finition af personer i øget risiko og særlig øget risiko henvises der til SSI ( Risikogrupper og vaccinationsmuligheder ). Injektion Gives subkutant eller intramuskulært. Må ikke...)

Prednisolon "Actavis" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bla. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som...)

Prednisolon "DAK" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som...)

Prednisolon "EQL Pharma" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som...)

Prednison "DAK" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som...)

Prevenar 13^®, komb. (...m med respiratorisk umodenhed i anamnesen. Da fordelen ved vaccination er høj i denne gruppe spædbørn, bør vaccination ikke tilbageholdes eller udskydes. Hvis vaccination med 23-...)

Primcillin^® (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som ikke danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp . Bacillus anthracis Corynebacterium spp . Actinomyces spp . Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave, fx: Pasteurella spp . Capnocytophaga spp . Desuden: Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Over for de fleste følsomme grampositive bakterier er benzylpenicillin det antibiotikum, som...)

Priminova (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som ikke danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp . Bacillus anthracis Corynebacterium spp . Actinomyces spp . Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave, fx: Pasteurella spp . Capnocytophaga spp . Desuden: Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Over for de fleste følsomme grampositive bakterier er benzylpenicillin det antibiotikum, som...)

Primve (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Mikrobiologisk virkningsspektrum Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , som ikke danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp . Bacillus anthracis Corynebacterium spp . Actinomyces spp . Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave, fx: Pasteurella spp . Capnocytophaga spp . Desuden: Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Over for de fleste følsomme grampositive bakterier er benzylpenicillin det antibiotikum, som...)

Proctosedyl^®, komb. (Svagtvirkende (gruppe I) glukokortikoid (hydrocortison) i kombination med antibiotikum (framycetin), lokalanalgetikum (cinchocain) og adstringerende middel (aesculin).)

Provera^® 250 mg (...ditet, skal behandlingen afbrydes, da enkelte undersøgelser af gestagener somgruppe har fundet en øget hyppighed af hypospadi - dog ikke ved kontraceptive do...)

Provera^® 5 mg (...ditet, skal behandlingen afbrydes, da enkelte undersøgelser af gestagener somgruppe har fundet en øget hyppighed af hypospadi - dog ikke ved kontraceptive do...)

Ramipril/hydrochlorthiazid "1A Farma", komb. (Antihypertensivum. Kombination af ramipril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Ranid, komb. (Antihypertensivum. Kombination af ramipril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Rasilez^® (... med lægemidler, der påvirker renin-angiotensinsystemet, øger risikoen for bivirkninger som hypotension, synkope, apopleksi, hyperkaliæmi og nyrepåvirkning. Væske- og elektrolytfo...)

Rativor (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Relpax^® (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Rigmin^® (... har taget medicinske plastre af og tygget på dem (5147) , bør depotplastre hos denne gruppe patienter påsættes et sted på kroppen, hvor de ikke let kan tages af. Risiko for brad...)

Risolid^® (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Rivaroxaban "Hexal" (...Tabletter 2,5 mg Klausuleret tilskud til patienter, som opfylder flg.: I tillæg til acetylsalicylsyre til: Patienter med symptomatisk perifer a...)

Rivaroxaban "Krka" (...Tabletter 2,5 mg Klausuleret tilskud til patienter, som opfylder flg.: I tillæg til acetylsalicylsyre til: Patienter med symptomatisk perifer a...)

Rivaroxaban "Medical Valley" (...Tabletter 2,5 mg Klausuleret tilskud til patienter, som opfylder flg.: I tillæg til acetylsalicylsyre til: Patienter med symptomatisk perifer a...)

Rivaroxaban "Orion" (...Tabletter 2,5 mg Klausuleret tilskud til patienter, som opfylder flg.: I tillæg til acetylsalicylsyre til: Patienter med symptomatisk perifer a...)

Rivaroxaban "Sandoz" (...som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som...)

Rivaroxaban "Stada" (...Tabletter 2,5 mg Klausuleret tilskud til patienter, som opfylder flg.: I tillæg til acetylsalicylsyre til: Patienter med symptomatisk perifer a...)

Rivaroxaban "Teva" (...som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som...)

Rivaroxaban "Zentiva" (...Tabletter 2,5 mg Klausuleret tilskud til patienter, som opfylder flg.: I tillæg til acetylsalicylsyre til: Patienter med symptomatisk perifer a...)

Rivaroxaban Accord (...Tabletter 2,5 mg Klausuleret tilskud til patienter, som opfylder flg.: I tillæg til acetylsalicylsyre til: Patienter med symptomatisk perifer a...)

Rivaroxaban Viatris (...Tabletter 2,5 mg Klausuleret tilskud til patienter, som opfylder flg.: I tillæg til acetylsalicylsyre til: Patienter med symptomatisk perifer a...)

Rivastigmin "Stada Arzneimittel" (... har taget medicinske plastre af og tygget på dem (5147) , bør depotplastre hos denne gruppe patienter påsættes et sted på kroppen, hvor de ikke let kan tages af. Risiko for brad...)

Rivastor (... har taget medicinske plastre af og tygget på dem (5147) , bør depotplastre hos denne gruppe patienter påsættes et sted på kroppen, hvor de ikke let kan tages af. Risiko for brad...)

Rivaxa^® (...som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som...)

Rivomoxi (...somerase IV. Hæmningen resulterer i bakteriedrab. Den tilsvarende humane topoisomerase er så forskellig fra gyrasen, at moxifloxacin ikke har nogen virkning på de menneskelige cellers DNA. Mikrobiologisk virkningsspektrum Moxifloxacin er relativt bredspektret. Det er virksomt over for både grampositive, gramnegative og anaerobe bakterier. Følsomme bakterier har MIC ≤ 0,5 mikrogram/ml Resistente bakterier har MIC > 1 mikrogram/ml. MIC for Staphylococcus aureus er < 0,1 mikrogram/ml Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) 0,24 mikrogram/ml Streptococcus pneumoniae 0,3 mikrogram/ml, inkl. de penicillin- og makrolidresistente stammer. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er tillige ofte moxifloxacinresistente. MIC over for enterokokker er 1-4 mikrogram/ml, og disse er derfor relativt resistente. De fleste Enterobacterales er følsomme . Pseudomonas spp . og Stenotrophomonas maltophilia er resistente. Haemophilus influenzae og Moraxella catarrhalis er følsomme med MIC på < 0,125 mikrogram/ml uanset evt. β-laktamaseproduktion. MIC over for Chlamydia pneumoniae, Mycoplasma pneumoniae og Legionella spp . er ≤ 1 mikrogram/ml, og de er dermed følsomme. Flere anaerobe bakterier er følsomme for moxifloxacin: Clostridium spp . Fusobacterium spp . Prevotella spp . Peptostreptokokker. Bacteroides fragilis er intermediært følsomme til resistente med MIC på ca. 2 mikrogram/ml. Moxifloxacin er aktivt over for Mycobacterium tuberculosis med MIC på 0,5 mikrogram/ml. Grænsen for fuldt følsom...)

Rivotril^® (af benzodiazepingruppen.)

Rizapax (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Rizasmelt (...telidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Rizatriptan "2care4" (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Rizatriptan "Glenmark" (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Rizatriptan "Sandoz" (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Rizatriptan "Stada" (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Rizatriptan "Viatris" (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Rizatriptan AL (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

RoActemra (...som ikke får systemiske kortikosteroider, da en stigning i dødeligheden ikke kan udelukkes i denne undergruppe. COVID-19 patienter med samtidig anden alvorlig aktiv infektion (fx diverticulitis, diabetes og interstitiel lungesygdom), forhøjet ALAT eller ASAT over 10 x øvre normalgrænse eller som...)

Rosuvastatin "Accord" - Udgået: 19-01-2026 (...som kontraindiceret under graviditet på baggrund af teoretiske overvejelser om lægemidlets egenskaber. Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt estimat for rosuvastatin specifikt. Data for HMG-CoA-enzym hæmmere somgruppe...)

Rosuvastatin "Glenmark" (...som kontraindiceret under graviditet på baggrund af teoretiske overvejelser om lægemidlets egenskaber. Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt estimat for rosuvastatin specifikt. Data for HMG-CoA-enzym hæmmere somgruppe...)

Rosuvastatin "Krka d.d." (...som kontraindiceret under graviditet på baggrund af teoretiske overvejelser om lægemidlets egenskaber. Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt estimat for rosuvastatin specifikt. Data for HMG-CoA-enzym hæmmere somgruppe...)

Rosuvastatin "Medical Valley" (...som kontraindiceret under graviditet på baggrund af teoretiske overvejelser om lægemidlets egenskaber. Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt estimat for rosuvastatin specifikt. Data for HMG-CoA-enzym hæmmere somgruppe...)

Rosuvastatin "Sandoz" (...som kontraindiceret under graviditet på baggrund af teoretiske overvejelser om lægemidlets egenskaber. Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt estimat for rosuvastatin specifikt. Data for HMG-CoA-enzym hæmmere somgruppe...)

Rosuvastatin "Stada" (...som kontraindiceret under graviditet på baggrund af teoretiske overvejelser om lægemidlets egenskaber. Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt estimat for rosuvastatin specifikt. Data for HMG-CoA-enzym hæmmere somgruppe...)

Rosuvastatin "Teva" (...som kontraindiceret under graviditet på baggrund af teoretiske overvejelser om lægemidlets egenskaber. Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt estimat for rosuvastatin specifikt. Data for HMG-CoA-enzym hæmmere somgruppe...)

Rosuvastatin "Viatris" (...som kontraindiceret under graviditet på baggrund af teoretiske overvejelser om lægemidlets egenskaber. Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt estimat for rosuvastatin specifikt. Data for HMG-CoA-enzym hæmmere somgruppe...)

Rosuvastatin "Zentiva" (...som kontraindiceret under graviditet på baggrund af teoretiske overvejelser om lægemidlets egenskaber. Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt estimat for rosuvastatin specifikt. Data for HMG-CoA-enzym hæmmere somgruppe...)

Rotarix^® (Målgruppen er spædbørn.)

Rubraca^® (...gruppe C efter kriterierne fra National Cancer Institute (NCIc)): Leverfunktion og forekomst af bivirkninger skal følges. Stærkt nedsat leverfunktion (gruppe...)

Rybrevant (... eller stærkt nedsat leverfunktion, da amivantamab ikke er undersøgt hos denne patientgruppe. Hvis behandlingen påbegyndes, skal patienten overvåges for bivirkninger, og dosis ju...)

Salazopyrin^® (...Sulfasalazin tilhører gruppen af konventionelle syntetiske DMARDs og er et middel med antiinflammatorisk virkning ...)

Salazopyrina (...Sulfasalazin tilhører gruppen af konventionelle syntetiske DMARDs og er et middel med antiinflammatorisk virkning ...)

Saphnelo^® (... den biologiske aktivitet af type 1-interferoner og normaliserer perifere T-celleundergrupper, hvilket genopretter balancen mellem adaptiv og medfødt immunitet, der er dysreguler...)

Scandonest^® (...som: Atrioventrikulære ledningsforstyrrelser, arytmier (særligt ventrikulære), perifer vaskulær sygdom, hjertesvigt og hypotension. Disse tilstande udviser særlig følsom...)

Selexid^® filmovertrukne tabletter (...somhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Ved porfyri, da der kan være risiko for akutte anfald af porfyri. Pivmecillinam kan pga. pivoxy-gruppen medføre fald i serum-carnitin, hvilket kan være alvorligt hos personer med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger, se Orientering til praktiserende læger om CTD blandt færinger bosat i Danmark . Ved diarré under eller efter behandlingen bør risikoen for pseudomembranøs colitis overvejes. Indtagelse af pivmecillinam kort før fødsel kan forårsage falsk positiv test for isovalerianesyreæmi hos det nyfødte barn, som en del af neonatal screening. Det anbefales derfor at foretage en sekundær screeningstest for hver prøve fra nyfødte, der er blevet testet positiv for isovalerianesyreæmi, hvis disse fund mistænkes for at være pivmecillinam-relateret falsk positiv. Der er indberettet svære kutane bivirkninger (SCAR) såsom lægemiddelfremkaldt udslæt med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN), som...)

Seractiv^® (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For dexibuprofen er der ikke specifikke data, som...)

Sibnayal, komb. (...doser, typisk med 12 timers mellemrum. Der titreres gradvist for at opnå optimal dosis, som giver tilstrækkelig regulering af metabolisk acidose baseret på plasmakoncentrationen a...)

Slenyto^® (...af den endogene sekretion af melatonin og dermed den neuroendokrine akse er ukendt, ligesom...)

Solu-Cortef^® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienterne ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling, særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling og hypertrofisk kardiomyopati hos for tidligt fødte. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som...)

Solu-medrol^® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Derudover kan glukokortikoider forværre eksisterende infektioner samt øge risikoen for reaktivering eller forværring af latente infektioner. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. For tidligt fødte børn: Der kan udvikles hypertrofisk kardiomyopati efter behandling af for tidligt fødte spædbørn, og der skal derfor udføres relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Evt. indhold af benzylalkohol Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 500 mg og 1 g indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)

Spektramox^®, komb. (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som...)

Stesolid^® (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen. Krampestillende.)

Striroxin (...ring alt efter hvilket plasma-TSH niveau, der tilstræbes - afhængigt af hvilken risikogruppe patienten tilhører. Se evt. Nationale retningslinjer for behandling af thyroideacance...)

Sulfametoxazol med trimetoprim "SAD", komb. (...som kontraindiceret i 1. trimester og i 4 uger før forventet fødsel. Der er data for mange tusinde første trimester eksponerede. Overordnet er der en potentiel lille øget risiko for medfødte misdannelser og spontanabort. Der er en del små, ældre studier og kasuistikker som angiver en betydelig øget risiko. I nyere, større studier med bedre mulighed for at kontrollere for konfoundere samt sammenligne med aktive komparatorer synes risikoen, om nogen, at være lille. I et studie fra 2025 med mere end 70.000 gravide behandlet for urinvejsinfektion i første trimester var den relative risiko for misdannelse let forhøjet til 1,35 (CI 1,04-1,75) for trimethoprim-sulfamethoxazol (N=3.500) sammenlignet med beta-laktam penicilliner, men ikke forhøjet sammenlignet med nitrofurantoin. Det største studie fra 2015 omfatter >7.500 første trimester eksponerede hvoraf 6.700 indgik i analysen efter covariat matching med børn eksponeret for penicilliner eller cephalosporiner, og ikke eksponerede børn. I dette studie undersøgte man alene for grupper af specifikke misdannelser som tidligere har været beskrevet for trimethoprim-sulfamethoxazol (hjertemisdannelser, klumpfod, læbe-ganespalte og misdannelser i urinvejene). Man fandt ikke forøget risiko for disse misdannelser i dette datasæt. Et dansk studie finder fordoblet risiko for spontanabort ved anvendelse af trimethoprim alene i 1. trimester og et canadisk datasæt med få eksponerede finder en tilsvarende øget risiko. Generelt er disse data vanskelige at fortolke med mange mulige konfoundere, som...)

Sulfasalazin "Hexal" (...Sulfasalazin tilhører gruppen af konventionelle syntetiske DMARDs og er et middel med antiinflammatorisk virkning ...)

Sumatriptan "2care4" (...e kvinder, mænd over 40 år samt personer med diabetes. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Sumatriptan "Accord" (...inder, mænd over 40 år samt hos personer med diabetes. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Sumatriptan "Bluefish" (...e kvinder, mænd over 40 år samt personer med diabetes. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Sumatriptan "Ebb Medical" (...inder, mænd over 40 år samt hos personer med diabetes. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Sumatriptan "Epione" (...e kvinder, mænd over 40 år samt personer med diabetes. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Sumatriptan "Nordic Prime" (...e kvinder, mænd over 40 år samt personer med diabetes. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Sumatriptan "Paranova" (...e kvinder, mænd over 40 år samt personer med diabetes. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Sumatriptan "Sandoz" (...inder, mænd over 40 år samt hos personer med diabetes. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Sumatriptan "Teva" (...e kvinder, mænd over 40 år samt personer med diabetes. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Sumatriptan "Viatris" (...inder, mænd over 40 år samt hos personer med diabetes. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Suxamethonium chloride "Aguettant" (...ke eksisterer, kan suxamethon administreres i.m. Muskelafslappelsen indtræder noget langsommere end efter i.v. indgift - hurtigere jo større dosis, der er givet. I forhold til i.v...)

Symkevi, komb. (...som forhindrer normal transport af chlorid gennem kanalen. Kombinationen tezacaftor/ivacaftor vil øge mængden af CFTR-protein og proteinets funktionalitet hos målgruppen. Tezacaftor Selektivt CFTR-korrigerende middel, som...)

Tadol (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Tafil^® (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Tamiflu^® (...ke for spædbørn med fosteralder < 36 uger) *** Immunkompromitterede 1 år: Samme dosis som ikke-immunkompromitterede. Bemærk: Behandlingen bør indledes inden for 48 timer efter s...)

Telmisartan/Hydroklortiazid "Medical Valley", komb. (Antihypertensivum. Kombination af telmisartan, en angiotensin II-receptorantagonist (ARB), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Temelor (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Temesta^® (Anxiolytikum af benzodiazepingruppen.)

Terramycin^®-Polymyxin B salve, komb. (...yxa . Polymyxin B er baktericidt og udelukkende virksomt over for gramnegative bakterier. Er især virksomt over for Pseudomonas aeruginosa . Virkningsmekanis...)

Terramycin^®-Polymyxin B øjensalve, komb. (...yxa . Polymyxin B er baktericidt og udelukkende virksomt over for gramnegative bakterier. Er især virksomt over for Pseudomonas aeruginosa . Virkningsmekanis...)

Tetravac^® (...ed en respiratorisk umodenhed i anamnesen. Da fordelen ved vaccination er høj i denne gruppe spædbørn, bør vaccination ikke undlades eller udskydes. Hos personer med kompromitter...)

Thiamazol "2care4" (...som konstateres gravide under behandling med carbimazol/ thiamazol, skiftes til propylthiouracil i 1. trimester (propylthiouracil (PTU) kan fås ved magistrel ordination). Evidensgrundlaget for dette - for at mindske risikoen for carbimazol/ thiamazol inducerede misdannelser - er lavt og baserer sig primært på en teoretisk ekstrapolation. Epidemiologiske data fra flere tusinde patienter, som er blevet skiftet i behandling under 1. trimester, har ikke kunnet påvise en effekt på risikoen for medfødte misdannelser. Der er fagligt en del diskussion og uenighed om disse i forhold til nøjagtigheden af disse epidemiologiske data med tilstrækkelig nøjagtighed kan adskille skift fra carbimazol/ thiamazol til propylthiouracil i relation til konceptionstidspunktet. Carbimazol metaboliseres til thiamazol, og datagrundlaget er behandlet sammenlagt for disse to molekyler. Der er kliniske data for udfaldet af mere end 6.000 graviditeter eksponeret for carbimazol/ thiamazol tidligt i graviditeten, heraf omkring mere end 2.000 som er skiftet til propylthiouracil i løbet af 1. trimester. I disse studier er der overordnet set en noget øget risiko for misdannelser af størrelsesordenen 7-9 %. Opgørelsen af disse data er dog i de store datasæt foretaget på en måde, som ikke tvangfrit tillader sammenligning med andre data i litteraturen, idet samtlige kodede misdannelser er talt med. Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som...)

Thiamazol "Paranova" - Udgået: 02-03-2026 (...som konstateres gravide under behandling med carbimazol/ thiamazol, skiftes til propylthiouracil i 1. trimester (propylthiouracil (PTU) kan fås ved magistrel ordination). Evidensgrundlaget for dette - for at mindske risikoen for carbimazol/ thiamazol inducerede misdannelser - er lavt og baserer sig primært på en teoretisk ekstrapolation. Epidemiologiske data fra flere tusinde patienter, som er blevet skiftet i behandling under 1. trimester, har ikke kunnet påvise en effekt på risikoen for medfødte misdannelser. Der er fagligt en del diskussion og uenighed om disse i forhold til nøjagtigheden af disse epidemiologiske data med tilstrækkelig nøjagtighed kan adskille skift fra carbimazol/ thiamazol til propylthiouracil i relation til konceptionstidspunktet. Carbimazol metaboliseres til thiamazol, og datagrundlaget er behandlet sammenlagt for disse to molekyler. Der er kliniske data for udfaldet af mere end 6.000 graviditeter eksponeret for carbimazol/ thiamazol tidligt i graviditeten, heraf omkring mere end 2.000 som er skiftet til propylthiouracil i løbet af 1. trimester. I disse studier er der overordnet set en noget øget risiko for misdannelser af størrelsesordenen 7-9 %. Opgørelsen af disse data er dog i de store datasæt foretaget på en måde, som ikke tvangfrit tillader sammenligning med andre data i litteraturen, idet samtlige kodede misdannelser er talt med. Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som...)

Thiamazol Nordic Prime (...som konstateres gravide under behandling med carbimazol/ thiamazol, skiftes til propylthiouracil i 1. trimester (propylthiouracil (PTU) kan fås ved magistrel ordination). Evidensgrundlaget for dette - for at mindske risikoen for carbimazol/ thiamazol inducerede misdannelser - er lavt og baserer sig primært på en teoretisk ekstrapolation. Epidemiologiske data fra flere tusinde patienter, som er blevet skiftet i behandling under 1. trimester, har ikke kunnet påvise en effekt på risikoen for medfødte misdannelser. Der er fagligt en del diskussion og uenighed om disse i forhold til nøjagtigheden af disse epidemiologiske data med tilstrækkelig nøjagtighed kan adskille skift fra carbimazol/ thiamazol til propylthiouracil i relation til konceptionstidspunktet. Carbimazol metaboliseres til thiamazol, og datagrundlaget er behandlet sammenlagt for disse to molekyler. Der er kliniske data for udfaldet af mere end 6.000 graviditeter eksponeret for carbimazol/ thiamazol tidligt i graviditeten, heraf omkring mere end 2.000 som er skiftet til propylthiouracil i løbet af 1. trimester. I disse studier er der overordnet set en noget øget risiko for misdannelser af størrelsesordenen 7-9 %. Opgørelsen af disse data er dog i de store datasæt foretaget på en måde, som ikke tvangfrit tillader sammenligning med andre data i litteraturen, idet samtlige kodede misdannelser er talt med. Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som...)

Thiamazole "Uni-Pharma" (...som konstateres gravide under behandling med carbimazol/ thiamazol, skiftes til propylthiouracil i 1. trimester (propylthiouracil (PTU) kan fås ved magistrel ordination). Evidensgrundlaget for dette - for at mindske risikoen for carbimazol/ thiamazol inducerede misdannelser - er lavt og baserer sig primært på en teoretisk ekstrapolation. Epidemiologiske data fra flere tusinde patienter, som er blevet skiftet i behandling under 1. trimester, har ikke kunnet påvise en effekt på risikoen for medfødte misdannelser. Der er fagligt en del diskussion og uenighed om disse i forhold til nøjagtigheden af disse epidemiologiske data med tilstrækkelig nøjagtighed kan adskille skift fra carbimazol/ thiamazol til propylthiouracil i relation til konceptionstidspunktet. Carbimazol metaboliseres til thiamazol, og datagrundlaget er behandlet sammenlagt for disse to molekyler. Der er kliniske data for udfaldet af mere end 6.000 graviditeter eksponeret for carbimazol/ thiamazol tidligt i graviditeten, heraf omkring mere end 2.000 som er skiftet til propylthiouracil i løbet af 1. trimester. I disse studier er der overordnet set en noget øget risiko for misdannelser af størrelsesordenen 7-9 %. Opgørelsen af disse data er dog i de store datasæt foretaget på en måde, som ikke tvangfrit tillader sammenligning med andre data i litteraturen, idet samtlige kodede misdannelser er talt med. Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som...)

Thycapzol^® - Udgået: 27-04-2026 (...som konstateres gravide under behandling med carbimazol/ thiamazol, skiftes til propylthiouracil i 1. trimester (propylthiouracil (PTU) kan fås ved magistrel ordination). Evidensgrundlaget for dette - for at mindske risikoen for carbimazol/ thiamazol inducerede misdannelser - er lavt og baserer sig primært på en teoretisk ekstrapolation. Epidemiologiske data fra flere tusinde patienter, som er blevet skiftet i behandling under 1. trimester, har ikke kunnet påvise en effekt på risikoen for medfødte misdannelser. Der er fagligt en del diskussion og uenighed om disse i forhold til nøjagtigheden af disse epidemiologiske data med tilstrækkelig nøjagtighed kan adskille skift fra carbimazol/ thiamazol til propylthiouracil i relation til konceptionstidspunktet. Carbimazol metaboliseres til thiamazol, og datagrundlaget er behandlet sammenlagt for disse to molekyler. Der er kliniske data for udfaldet af mere end 6.000 graviditeter eksponeret for carbimazol/ thiamazol tidligt i graviditeten, heraf omkring mere end 2.000 som er skiftet til propylthiouracil i løbet af 1. trimester. I disse studier er der overordnet set en noget øget risiko for misdannelser af størrelsesordenen 7-9 %. Opgørelsen af disse data er dog i de store datasæt foretaget på en måde, som ikke tvangfrit tillader sammenligning med andre data i litteraturen, idet samtlige kodede misdannelser er talt med. Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som...)

Tirosint^® (...ring alt efter hvilket plasma-TSH niveau, der tilstræbes - afhængigt af hvilken risikogruppe patienten tilhører. Se evt. Nationale retningslinjer for behandling af thyroideacance...)

Toctino (...er Lægemiddelstyrelsen ansøgninger, hvor behandling med mycophenolatmofetil er afprøvet som eneste systemiske behandling. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, da et behandling...)

Tolucombi^®, komb. (Antihypertensivum. Kombination af telmisartan, en angiotensin II-receptorantagonist (ARB), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Toradol^® (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom på disse risici. Anvendelse af NSAID i 3. trimester (fra uge 28) er kontraindiceret. Se endvidere NSAID . For etodolac er der ingen data, som...)

Tradolan^® (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Tramadol "Actavis" (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Tramadol "Krka" (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Tramadol Retard "Actavis" (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Tramadol Retard "Hexal" (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Tramadolhydrochlorid "2care4" (...ypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 %...)

Travatan^® (...rn < 2 mdr. er der ingen data for sikkerhed og virkning af travoprost. Hos børn 3 år, som fortrinsvis lider af primært medfødt glaukom, forbliver kirurgi førstevalgsbehandling (...)

Travoprost "Stada" (...rn < 2 mdr. er der ingen data for sikkerhed og virkning af travoprost. Hos børn 3 år, som fortrinsvis lider af primært medfødt glaukom, forbliver kirurgi førstevalgsbehandling (...)

Travoprost "Teva" (...rn < 2 mdr. er der ingen data for sikkerhed og virkning af travoprost. Hos børn 3 år, som fortrinsvis lider af primært medfødt glaukom, forbliver kirurgi førstevalgsbehandling (...)

Trelegy Ellipta^®, komb. (...Klausuleret tilskud til patienter med KOL i GOLD-gruppe D, hvor behandling med langtidsvirkende β2-agonist kombineret med langtidsvirkende an...)

Treo^®, komb. (...somgruppe (fraset lavdosis ASA = højest 150 mg dagligt) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Treotabs, komb. (...somgruppe (fraset lavdosis ASA = højest 150 mg dagligt) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Triamcinolonacetonid "Orifarm" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Ved immunsupprimerende doser er der risiko for reaktivering af hepatitis B virus. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSC). Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)

Triamcinolonacetonid "Paranova" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Ved immunsupprimerende doser er der risiko for reaktivering af hepatitis B virus. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSC). Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)

Triaxis^®, komb. (...parvist) i overensstemmelse med lokale anbefalinger. Der skal anvendes separate lemmer, som...)

Trisequens, komb. (Kombineret behandling med naturligt østrogen givet kontinuerligt og sekventielt gestagen af estrangruppen .)

Trumenba^® (...ombinant Neisseria meningitidis serogruppe B fHbp subfamilie A 60 mikrogram rekombinant Neisseria meningitidis serogruppe...)

Twinrix^®, komb. (Se Sundhedsstyrelsens information om gratis hepatitisvaccination til særligt udsatte persongrupper på .)

Tyenne^® (...som ikke får systemiske kortikosteroider, da en stigning i dødeligheden ikke kan udelukkes i denne undergruppe. COVID-19 patienter med samtidig anden alvorlig aktiv infektion (fx diverticulitis, diabetes og interstitiel lungesygdom), forhøjet ALAT eller ASAT over 10 x øvre normalgrænse eller som...)

Typhim VI^® (...ccine. Da tyfus sjældent forekommer hos børn under 2 år, må vaccination i denne aldersgruppe vurderes ud fra smitterisikoen. Indgivelse Den foretrukne indgivelsesmåde er intramus...)

Ultomiris (...som vist i tabellen. Vedligeholdelsesdosis gives første gang 2 uger efter støddosis og herefter hver 8. uge. Legemsvægt (kg) Støddosis (mg) Vedligeholdelses-dosis (mg) ≥ 100 3.000 3.600 60-100 2.700 3.300 40-59 2.400 3.000 Børn med legemsvægt 20 kg. Legemsvægt (kg) Støddosis (mg) Vedligeholdelses- dosis (mg) 30-39 1.200 2.700 20-29 900 2.100 10-19 600 600 Til børn, der skifter fra eculizumab til ravulizumab, skal støddosis med ravulizumab administreres 2 uger efter den sidste eculizumab-infusion, og vedligeholdelsesdoser skal derefter administreres i følge det vægtbaserede dosisregime i tabellen herover, begyndende 2 uger efter administration af støddosis. Bemærk: Gives som...)

Ultraproct, komb. (Middelstærkt virkende (gruppe II) glukokortikoidholdigt middel tilsat lokalanalgetikum af amidtypen.)

Uromitexan^® (Acrolein-inaktiverende middel. Antidot til visse nedbrydningsprodukter (bl.a. acrolein) af alkylerende stoffer tilhørende oxazaphosphorin-gruppen (cyclophosphamid, ifosfamid).)

Valproat "Life Medical" (...som monoterapi”. Den justerede hazard ratio var 1,50 (1,09-2,07) for en ”udviklingsforstyrrelse” som en gruppe - specifikt ingen forskel i forhold til autisme eller ADHD. Dette studie er pålagt af EMA som et post-authorization safety study (PASS). På baggrund af dette angives en række forbehold ved behandling af mandlige patienter i forhold til behandlingsvalg, information og diskussion om brug af prævention. Imidlertid er disse data analyseret af adskillige andre grupper også, som ikke finder nogen association når man ser på de (samme) svenske og norske data sammenlagt. Der findes heller ikke et sådant signal i et kombineret studie af norske (igen - samme datagrundlag) og taiwanesiske data ved brug af propensity scores og aktive komparator sammenligning. Separate analyser af danske data fandt heller ikke nogen association, ligesom...)

Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for valsartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant", komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for valsartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Valsartore Comp, komb. (...somme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. Der er ikke specifikke data for valsartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Hydrochlorthiazid For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. For thiazider somgruppe...)

Veraloc^® (alciumantagonist (gruppe I) med antiarytmisk, antianginøs, kardilaterende og negativ inotrop virkning.)

Veramacor (alciumantagonist (gruppe I) med antiarytmisk, antianginøs, kardilaterende og negativ inotrop virkning.)

Verapamil "2care4" (Calciumantagonist (gruppe I) med antiarytmisk, antianginøs, kardilaterende og negativ inotrop virkning.)

Verapamil "Epione Medicine" (Calciumantagonist (gruppe I) med antiarytmisk, antianginøs, kardilaterende og negativ inotrop virkning.)

Verapamil "HEXAL" (Calciumantagonist (gruppe I) med antiarytmisk, antianginøs, kardilaterende og negativ inotrop virkning.)

Verapamil "Nordic Prime" (Calciumantagonist (gruppe I) med antiarytmisk, antianginøs, kardilaterende og negativ inotrop virkning.)

Verapamilhydrochlorid "2care4" (Calciumantagonist (gruppe I) med antiarytmisk, antianginøs, kardilaterende og negativ inotrop virkning.)

Viclonor (...somgruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man være opmærksom...)

Vimpat (...ed alvorligt nedsat leverfunktion. Lacosamid bør derfor kun anvendes til denne patientgruppe, når de terapeutiske fordele forventes at opveje de mulige risici. Det kan være nødve...)

Virafosc (...som hæmmer alle kendte humane virus i herpesgruppen: Herpes simplex-virus type 1 og 2, human herpesvirus 6, varicella zoster-virus, Epstein-Barr-virus og cytomegalovirus (CMV) samt visse typer retrovirus, herunder human immundefektvirus (HIV) i koncentrationer, som...)

Visudyne^® (...nktion eller galdevejsobstruktion. Der er ingen tilgængelig erfaring med denne patientgruppe. Da verteporfin udskilles primært via galden (hepatisk), er der en øget mulighed for ...)

Voydeya^® (...n hæmning af C3 aflejring kan være klinisk vigtigt hos den gruppe af patienter med PNH, som har betydende hæmolyse trods C5-hæmmer (ravulizumab eller eculizumab) behandling. Hæmni...)

Wynzora^®, komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Xalatan^® (...gl. om aftenen. Bemærk: Begrænset erfaring med aldersgruppen < 1 år. Hos børn (0-3 år), som lider af primær kongenit glaukom (PCG), er operation (fx trabekulotomi/goniotomi) stadi...)

Xamiol, komb. - Udgået: 22-12-2025 (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid til lokal behandling af psoriasis.)

Xarelto^® (...som opfylder flg.: I tillæg til acetylsalicylsyre til: Patienter med symptomatisk perifer arteriesygdom i forlængelse af revaskularisering og høj tromboserisiko (samlet klinisk vurdering). Patienter med kronisk iskæmisk hjertesygdom, høj tromboserisiko (diabetes, tidligere akut myokardieinfarkt, perifer arteriesygdom) og lav/normal risiko for blødningskomplikation. For begge patientgrupper gælder, at i behandlingen skal være iværksat af en speciallæge i kardiologi eller karkirurgi. Granulat til oral opløsning Klausuleret tilskud til patienter, som...)

Xarelto^® Startpakke (...som er diagnosticeret med antifosfolipid-syndrom pga. mulig øget risiko for tilbagevendende trombotiske hændelser - sammenlignet med Vitamin-K-behandling. Dette gælder især højrisikogruppen, som...)

Xembify^® (...er mod infektiøse stoffer. De IgG-antistoffer, der er til stede i den befolkningsgruppe som donorerne er rekrutteret fra. Passende doser kan normalisere unormalt lave koncentratio...)

Xeomin (...grænses injektionerne til det angrebne øje. Patienter med hemifaciale spasmer behandles som ved ensidige blefarospasmer suppleret med injektion i de afficerede muskler. Muskler i ...)

Xilmac^®, komb. (...som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som...)

Xydalba (...som var følsomme for dalbavancin in vitro: Staphylococcus aureus Koagulase-negative stafylokokker Streptococcus pyogenes Streptococcus agalactiae Streptococcus dysgalactiae Streptococcus anginosus gruppe (heriblandt S. anginosus, S. intermedius og S. constellatus). Enterococcus faecalis og faecium (vancomycin-følsom...)

Zanidip^® ((gruppe II) med overvejende kardilaterende virkning. Antihypertensivum.)

Zeqmelit^® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)

Zitromax^® (...som: Enten 500 mg 1 gang dgl. Behandlingsvarighed: 3 dage. Eller Initialt 1. dag: 500 mg 1 gang. Derefter 2.-5. dag: 250 mg 1 gang dgl. Samlet behandlingsvarighed: 5 dage. Chlamydia urethritis og cervicitis 1.000 mg som engangsdosis. Urogenital infektion med Mycoplasma genitalium Initialt 1. dag: 500 mg 1 gang dgl. Derefter 2.-5. dag: 250 mg 1 gang dgl. Samlet behandlingsvarighed: 5 dage. Børn 1-14 år 10 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. i 3 dage eller 10 mg/kg legemsvægt første døgn som enkeltdosis, derefter 5 mg/kg legemsvægt 1 gang i døgnet i 4 døgn. Den daglige dosis på 500 mg må ikke overskrides. Børn 1-14 år med pharyngitis og/eller tonsillitis forårsaget af gruppe A-streptokokker Ved penicillinallergi kan gives 10 mg/kg eller 20 mg/kg i 3 dage. Den daglige dosis på 500 mg må ikke overskrides. Parenteralt Voksne Pneumoni 500 mg som i.v. infusion 1 gang dgl. i mindst 2 dage efterfulgt af 500 mg p.o. 1 gang dgl., samlet behandlingstid 7-10 dage. Underlivsbetændelse 500 mg som...)

Zolmitriptan "2care4" - Udgået: 05-01-2026 (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Zolmitriptan "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Zolmitriptan "Paranova" - Udgået: 08-12-2025 (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Zolmitriptan "Rivopharm" - Udgået: 19-01-2026 (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Zolmitriptan "Stada" (...elidelse uden forudgående kardiovaskulær undersøgelse. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)

Zomylac, komb. (...som kontraindiceret i 1. trimester og i 4 uger før forventet fødsel. Der er data for mange tusinde første trimester eksponerede. Overordnet er der en potentiel lille øget risiko for medfødte misdannelser og spontanabort. Der er en del små, ældre studier og kasuistikker som angiver en betydelig øget risiko. I nyere, større studier med bedre mulighed for at kontrollere for konfoundere samt sammenligne med aktive komparatorer synes risikoen, om nogen, at være lille. I et studie fra 2025 med mere end 70.000 gravide behandlet for urinvejsinfektion i første trimester var den relative risiko for misdannelse let forhøjet til 1,35 (CI 1,04-1,75) for trimethoprim-sulfamethoxazol (N=3.500) sammenlignet med beta-laktam penicilliner, men ikke forhøjet sammenlignet med nitrofurantoin. Det største studie fra 2015 omfatter >7.500 første trimester eksponerede hvoraf 6.700 indgik i analysen efter covariat matching med børn eksponeret for penicilliner eller cephalosporiner, og ikke eksponerede børn. I dette studie undersøgte man alene for grupper af specifikke misdannelser som tidligere har været beskrevet for trimethoprim-sulfamethoxazol (hjertemisdannelser, klumpfod, læbe-ganespalte og misdannelser i urinvejene). Man fandt ikke forøget risiko for disse misdannelser i dette datasæt. Et dansk studie finder fordoblet risiko for spontanabort ved anvendelse af trimethoprim alene i 1. trimester og et canadisk datasæt med få eksponerede finder en tilsvarende øget risiko. Generelt er disse data vanskelige at fortolke med mange mulige konfoundere, som...)

Zonegran^® (...somhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med carboanhydrasehæmmere, fx topiramat Zonisamid kan medføre anhidrose, og særligt børn er udsatte for overophedning og dehydrering. Barnet skal drikke rigeligt og afholde sig fra voldsom fysisk udfoldelse, især i varmt vejr. Ved symptomer på overophedning, fx konfusion, muskelkramper, hurtig puls eller åndedræt, skal barnet have omgående lægehjælp Udvikles alvorlige muskelsmerter eller -svaghed med eller uden feber, kontrolleres markører for muskelskade, herunder P-kreatinfosfokinase og -aldolase Zonisamidinduceret metabolisk acidose ved underliggende sygdomme med risiko for acidose. Hos patienter, der udvikler uforklarlig letargi eller ændringer i mentaltilstanden, anbefales det at tage højde for hyperammoniæmisk encefalopati og måle ammoniakniveauer. Nefrolitiasis, familieanamnese med nefrolithiasis og hypercalciuri Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Akut myopi forbundet med sekundært lukket-vinkel glaukom er blevet rapporteret med symptomerne som akut opstået nedsat synsskarphed og/eller okulære smerter og disse kan opstå inden for timer til uger efter behandlingsstart. Oftalmologiske fund kan omfatte myopi, forsnævring af øjets forkammer og okulær hyperæmi og øget intraokulært tryk. Hjælpestoffer Kapslerne indeholder soja. Læs mere om soja og overfølsom...)

Zonisamid "Desitin" (...somhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med carboanhydrasehæmmere, fx topiramat Zonisamid kan medføre anhidrose, og særligt børn er udsatte for overophedning og dehydrering. Barnet skal drikke rigeligt og afholde sig fra voldsom fysisk udfoldelse, især i varmt vejr. Ved symptomer på overophedning, fx konfusion, muskelkramper, hurtig puls eller åndedræt, skal barnet have omgående lægehjælp Udvikles alvorlige muskelsmerter eller -svaghed med eller uden feber, kontrolleres markører for muskelskade, herunder P-kreatinfosfokinase og -aldolase Zonisamidinduceret metabolisk acidose ved underliggende sygdomme med risiko for acidose. Hos patienter, der udvikler uforklarlig letargi eller ændringer i mentaltilstanden, anbefales det at tage højde for hyperammoniæmisk encefalopati og måle ammoniakniveauer. Nefrolitiasis, familieanamnese med nefrolithiasis og hypercalciuri Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Akut myopi forbundet med sekundært lukket-vinkel glaukom er blevet rapporteret med symptomerne som...)

Zonisamid "Epione Medicine" (...somhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med carboanhydrasehæmmere, fx topiramat Zonisamid kan medføre anhidrose, og særligt børn er udsatte for overophedning og dehydrering. Barnet skal drikke rigeligt og afholde sig fra voldsom fysisk udfoldelse, især i varmt vejr. Ved symptomer på overophedning, fx konfusion, muskelkramper, hurtig puls eller åndedræt, skal barnet have omgående lægehjælp Udvikles alvorlige muskelsmerter eller -svaghed med eller uden feber, kontrolleres markører for muskelskade, herunder P-kreatinfosfokinase og -aldolase Zonisamidinduceret metabolisk acidose ved underliggende sygdomme med risiko for acidose. Hos patienter, der udvikler uforklarlig letargi eller ændringer i mentaltilstanden, anbefales det at tage højde for hyperammoniæmisk encefalopati og måle ammoniakniveauer. Nefrolitiasis, familieanamnese med nefrolithiasis og hypercalciuri Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Akut myopi forbundet med sekundært lukket-vinkel glaukom er blevet rapporteret med symptomerne som...)

Zonisamid "Glenmark" (...somhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med carboanhydrasehæmmere, fx topiramat Zonisamid kan medføre anhidrose, og særligt børn er udsatte for overophedning og dehydrering. Barnet skal drikke rigeligt og afholde sig fra voldsom fysisk udfoldelse, især i varmt vejr. Ved symptomer på overophedning, fx konfusion, muskelkramper, hurtig puls eller åndedræt, skal barnet have omgående lægehjælp Udvikles alvorlige muskelsmerter eller -svaghed med eller uden feber, kontrolleres markører for muskelskade, herunder P-kreatinfosfokinase og -aldolase Zonisamidinduceret metabolisk acidose ved underliggende sygdomme med risiko for acidose. Hos patienter, der udvikler uforklarlig letargi eller ændringer i mentaltilstanden, anbefales det at tage højde for hyperammoniæmisk encefalopati og måle ammoniakniveauer. Nefrolitiasis, familieanamnese med nefrolithiasis og hypercalciuri Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Akut myopi forbundet med sekundært lukket-vinkel glaukom er blevet rapporteret med symptomerne som...)

Zonisamide "1A Farma" (...somhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med carboanhydrasehæmmere, fx topiramat Zonisamid kan medføre anhidrose, og særligt børn er udsatte for overophedning og dehydrering. Barnet skal drikke rigeligt og afholde sig fra voldsom fysisk udfoldelse, især i varmt vejr. Ved symptomer på overophedning, fx konfusion, muskelkramper, hurtig puls eller åndedræt, skal barnet have omgående lægehjælp Udvikles alvorlige muskelsmerter eller -svaghed med eller uden feber, kontrolleres markører for muskelskade, herunder P-kreatinfosfokinase og -aldolase Zonisamidinduceret metabolisk acidose ved underliggende sygdomme med risiko for acidose. Hos patienter, der udvikler uforklarlig letargi eller ændringer i mentaltilstanden, anbefales det at tage højde for hyperammoniæmisk encefalopati og måle ammoniakniveauer. Nefrolitiasis, familieanamnese med nefrolithiasis og hypercalciuri Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Akut myopi forbundet med sekundært lukket-vinkel glaukom er blevet rapporteret med symptomerne som...)

Zonisamide "Mylan" (...somhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med carboanhydrasehæmmere, fx topiramat Zonisamid kan medføre anhidrose, og særligt børn er udsatte for overophedning og dehydrering. Barnet skal drikke rigeligt og afholde sig fra voldsom fysisk udfoldelse, især i varmt vejr. Ved symptomer på overophedning, fx konfusion, muskelkramper, hurtig puls eller åndedræt, skal barnet have omgående lægehjælp Udvikles alvorlige muskelsmerter eller -svaghed med eller uden feber, kontrolleres markører for muskelskade, herunder P-kreatinfosfokinase og -aldolase Zonisamidinduceret metabolisk acidose ved underliggende sygdomme med risiko for acidose. Hos patienter, der udvikler uforklarlig letargi eller ændringer i mentaltilstanden, anbefales det at tage højde for hyperammoniæmisk encefalopati og måle ammoniakniveauer. Nefrolitiasis, familieanamnese med nefrolithiasis og hypercalciuri Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Akut myopi forbundet med sekundært lukket-vinkel glaukom er blevet rapporteret med symptomerne som...)

Zonisamide "Teva" (...somhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med carboanhydrasehæmmere, fx topiramat Zonisamid kan medføre anhidrose, og særligt børn er udsatte for overophedning og dehydrering. Barnet skal drikke rigeligt og afholde sig fra voldsom fysisk udfoldelse, især i varmt vejr. Ved symptomer på overophedning, fx konfusion, muskelkramper, hurtig puls eller åndedræt, skal barnet have omgående lægehjælp Udvikles alvorlige muskelsmerter eller -svaghed med eller uden feber, kontrolleres markører for muskelskade, herunder P-kreatinfosfokinase og -aldolase Zonisamidinduceret metabolisk acidose ved underliggende sygdomme med risiko for acidose. Hos patienter, der udvikler uforklarlig letargi eller ændringer i mentaltilstanden, anbefales det at tage højde for hyperammoniæmisk encefalopati og måle ammoniakniveauer. Nefrolitiasis, familieanamnese med nefrolithiasis og hypercalciuri Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Akut myopi forbundet med sekundært lukket-vinkel glaukom er blevet rapporteret med symptomerne som...)

Zoviduo^®, komb. (Nukleosidanalog, der hæmmer DNA-syntesen specifikt i herpesinficerede celler, kombineret med naturligt glukokortikoid (gruppe I).)

Søgeresultater, ATC-koder:

D07BC (Glukokortikoider (gruppe III) og antiinfektiva i kombination)

D07CC (Glukokortikoider (gruppe III) og antibiotika i kombination)

D07XC (Glukokortikoider (gruppe III), andre kombinationer)

Søgeresultater, Artikler:

Børnesygdomme oversigt (...Som forældre kender de fleste af os det; skiltet på døren i børnehaven Vi har i øjeblikket ...)

FAQ om Medicin.dk (...sområder på Medicin.dk Professionel. Hvor finder jeg regler for tilskud til medicin? Du finder regler for tilskud under fanen ”Om medicin. Hvorfor kan jeg ikke finde præparatet på medicin.dk? Hvis du er sikker på, at du har stavet ordet korrekt, så skyldes det formodentlig, at præparatet/indholdsstoffet ikke er optaget i medicin.dk’s database. Det kan skyldes, at det er udgået fra markedet, eller at det ikke er registreret som et lægemiddel i Danmark. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du undrer dig over, at du ikke kan finde det, du søger. Skriv til kontakt@medicin.dk. Hvorfor kan jeg ikke finde et udgået præparat? Præparater, der er udgået for mere end seks måneder siden, kan ikke søges frem på Medicin.dk. Du kan læse mere i artiklen Udgåede og ikke markedsførte lægemidler . Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om et udgået præparat, da vi på Medicin.dk internt har adgang til information om præparater udgået for mere end tre måneder siden. Skriv til os på kontakt@medicin.dk. Hvorfor er der ikke nogen indlægsseddel? Medicin.dk er afhængig af, at medicinvirksomhederne lægger nye indlægssedler på Lægemiddelstyrelsen hjemmeside indlægsseddel.dk , for at de kan vises på medicin.dk - indlægssedler. Er der derfor ikke nogen indlægsseddel, når du kommer fra Medicin.dk Professionel eller Borger, skyldes det formodentlig, at den endnu ikke er lagt på Lægemiddelstyrelsens side. 2. Om søgefunktionen Jeg kan ikke søge på *endelse, hvad gør jeg? Du skriver endelsen i søgefeltet og trykker enter. Så får du en række søgeresultater. Søgeresultaterne er grupperet efter emne. Du kan nu lede efter præparatet under gruppen Præparater. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan stave det ord, jeg vil søge på? Du staver ordet, så godt du kan i søgefeltet og klikker enter. Der er fonetisk søgning på Medicin.dk, så i de fleste tilfælde vil søgefunktionen give dig forskellige forslag til det ord, den tror, du mener. Hvis du kender det første bogstav, kan du også folde alfabetet (lige til højre for søgefeltet) ud, og søge ved hjælp af det. Søgeresultaterne vil blive grupperet efter emne. Hvorfor får jeg ikke noget søgeresultat? Prøv at stave ordet på en anden måde. Selvom der er fonetisk søgning på medicin.dk, så fanger maskinen ikke alle staveforslag. Hvis du søger på et præparat, og du staver det korrekt, kan det skyldes andre årsager, at du ikke får et søgeresultat. Se ovenfor under Hvorfor kan jeg ikke finde præparatet i Medicin.dk. Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du søger på ord, som du ikke får noget resultat på. Send en mail til kontakt@medicin.dk og skriv, hvad du søgte på, og at du ikke fik noget søgeresultat. 3. Om at undgå forsiden Hvordan undgår jeg forside-forsiden, når jeg skal på medicin.dk? Du sætter Medicin.dk Professionel, Medicin.dk Borger eller Medicin.dk Indlægssedler op som favorit på din computer. På den måde slipper du for at skulle forbi forsiden, hver gang du skal på din valgte underside på medicin.dk. 4. Om Medicin.dk Er Medicin.dk en offentlig instans? Nej. Medicin.dk ejes af Dansk Lægemiddel Information A/S , som er et datterselskab til Lægemiddelindustriforeningen , Lif, (Lægemiddelindustriens brancheorganisation). Læs mere om de redaktionelle retningslinjer for medicin.dk professionel og borger . Hører medicin.dk sammen med Lægemiddelstyrelsen? Nej, men Medicin.dk samarbejder med Lægemiddelstyrelsen . Medicin.dk modtager hver 14. dag Medicinpriser fra Lægemiddelstyrelsen. Medicinpriser er en fil, der indeholder de nyeste opdateringer på lægemiddelmarkedet i Danmark. Du kan også finde Medicinpriser på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. 5. Om indholdet i Medicin.dk Hvorfor kan der være uoverensstemmelse mellem informationen i produktresumé og Medicin.dk vedrørende graviditet og amning? Medicin.dk’s præparattekster tager udgangspunkt i de godkendte produktresuméer, men bruger også andre kilder bl.a. de nyeste videnskabelige undersøgelser og lægefaglige specialisters kliniske erfaring. Derfor kan Medicin.dk´s anbefalinger til gravide og ammende godt afvige fra det, som står i produktresuméet. Hvorfor er doseringen angivet anderledes på Medicin.dk end i produktresumé? Medicin.dk´s doseringstekster tager udgangspunkt i de godkendte produktresuméer, men bruger også andre kilder bl.a. de nyeste videnskabelige undersøgelser og lægefaglige specialisters kliniske erfaring. Derfor kan Medicin.dk´s anbefalinger til dosering af et lægemiddel godt afvige fra det, som...)

Brugervilkår og ansvar - medicin.dk (...som støtte, og ikke erstatning, i forholdet mellem patient/bruger og dennes læge eller anden sundhedsprofessionel. Oplysningerne i medicin.dk må ikke tages som erstatning for professionel rådgivning eller behandling af læge. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred, bør du altid konsultere en læge, før du begynder en behandling. De lægefaglige bidragsydere på medicin.dk kvalitetssikrer løbende informationen i medicin.dk, så den er i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer. På grund af ændringer i den lægefaglige viden, manglende konsensus blandt faglige autoriteter, specielle forhold i den enkelte konsultation og mulighed for menneskelige fejl, kan hverken lægefaglige, tekniske og administrative bidragsydere eller udgiver garantere, at alle oplysninger er korrekte og fuldstændige i alle henseender. Læger, sygeplejersker, studerende og andre brugere/læsere må derfor basere kliniske afgørelser på selvstændige vurderinger og om nødvendigt søge information fra andre kilder, standardværker og produktomtaler. Medicin.dk - og Dansk Lægemiddel Information A/S , der står bag medicin.dk - kan på ingen måde drages til ansvar - direkte eller indirekte - for nogen skader eller gener, der måtte være konsekvensen af brugen eller misbrugen af informationer indeholdt i medicin.dk. 2. Ansvarsfraskrivelse Alt indhold og alle oplysninger i medicin.dk er udelukkende til information og kan på ingen måde erstatte en lægekonsultation eller anden form for professionel medicinsk rådgivning og/eller behandling. Dansk Lægemiddel Information A/S fraskriver sig alt ansvar for ethvert muligt krav, som måtte opstå ved brug eller misbrug af indholdet i medicin.dk. Dette website kan indeholde links til eksterne websites. Medicin.dk har ingen kontrol over indholdet på disse sider og påtager sig intet ansvar for dem. 3. Ophavsret og brug af materiale Brug af indhold fra medicin.dk (tekster, billeder, slideshows og film) er kun tilladt på baggrund af en licensaftale eller anden skriftlig aftale med medicin.dk. Henvisning og/eller anvendelse af indhold fra medicin.dk skal angives med tydelig kildeangivelse og uden ændring af materialet. Det er tilladt at udskrive - og udlevere - patientformation fra medicin.dk - borger. 3.1 Vilkår for brug af Medicin.dk data i AI-løsninger Formål: Denne policy har til formål at beskytte integriteten og anvendelsen af data fra Medicin.dk i forbindelse med kunstig intelligens (AI) og beslægtede teknologier. Brug af Medicin.dk data i AI-sammenhænge Uden forudgående skriftlig aftale med Medicin.dk er det ikke tilladt at: Træne AI-modeller eller bots på data fra Medicin.dk. Crawle, scrape eller på anden måde systematisk indsamle data fra Medicin.dk med henblik på AI-genereret materiale. Anvende data fra Medicin.dk til at generere egne datasæt, modeller eller beslutningsstøtteværktøjer. Videresælge data til tredjepart. Krav til datakilder og kildehenvisning Alle data, der anvendes fra Medicin.dk, skal være tydeligt kildehenført og præsenteret med korrekt attribution. Det skal fremgå, at data stammer fra Medicin.dk, og hvilken version eller opdateringsdato, der er anvendt. Ansvarsfraskrivelse Medicin.dk fraskriver sig ethvert ansvar for, hvordan data anvendes og præsenteres uden for Medicin.dk’s egne platforme. Dette gælder både i kommercielle, undervisningsmæssige og forskningsmæssige sammenhænge. Medicin.dk kan ikke garantere nøjagtigheden, konteksten eller validiteten af data, der anvendes i eksterne AI-løsninger. Medicin.dk hæfter ikke for tab og skade, der direkte eller indirekte skyldes brug af data. Overtrædelse og konsekvenser Overtrædelse af denne policy kan medføre juridiske skridt, herunder ophævelse af eksisterende databrugsaftaler og krav om fjernelse af AI-genereret materiale baseret på Medicin.dk-data. 4. Links til medicin.dk Vi ser gerne, at data fra medicin.dk bruges så bredt som muligt. Hvis du linker til undersider i medicin.dk (professionel, borger eller indlægssedler), beder vi dig overholde disse retningslinjer: Du må gerne linke fra din egen side til forsiden af medicin.dk (eller forsiden på en af de tre undersider). Dybdelinker du systematisk til fx beskrivelser af sygdomme, lægemiddelgrupper eller medicin, skal du have en aftale med os. Den side, hvorfra du linker til medicin.dk, må ikke indeholde krænkende indhold. Det skal tydeligt fremgå, at der linkes til medicin.dk - eller den relevante underside. Kontakt os, for at høre om mulighederne: kontakt@medicin.dk. 5. Webservice eller integration af medicin.dk - data på din side Er du interesseret i at integrere dele af medicin.dk på dit website, sådan som fx apoteket.dk gør, så kontakt os på kontakt@medicin.dk for en aftale om, hvordan det kan lade sig gøre, og hvilken licens du skal betale. Læs mere om mulighederne for integration og dybdelinks . 6. Medicin.dk som reference Artikler fra medicin.dk kan citeres som...)

ATC-koder, hvad er det? (...gruppeoversigt på Lægemiddelgrupper på Pro.medicin.dk . Desuden er der på alle præparatbeskrivelser på Medicin.dk - Professionel angivet, hvilken ATC-gruppe lægemidlet tilhører. ATC-koden er placeret til højre, øverst i præparatbeskrivelsen (blå pil): Sådan opbygges en ATC-kode : ATC-systemet inddeler medicin i 14 hovedgrupper grupperet efter menneskets organsystemer: 1. niveau A: Fordøjelsesorganer og stofskifte B: Blod og bloddannende organer C: Kardiovaskulære system D: Dermatologiske midler G: Urogenitalsystem og kønshormoner H: Systemiske hormonpræparater ex kønshormoner J: Midler mod infektionssygdomme til systemisk brug L: Antineoplastiske og immunomodulerende midler M: Muskulo-skeletal system N: Nervesystemet P: Antiparasitære midler R: Respirationssystemet S: Sanseorganer V: Varia I 2. niveau underinddeles i terapeutisk/farmakologisk undergruppe. Dernæst inddeles i to kemiske/ terapeutiske/farmakologiske undergrupper, 3. og 4. niveau. Og til sidst en undergruppe for kemisk substans, 5. niveau . Eksempel fra Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside: En fuldstændig klassifikation af det smertestillende stof acetylsalicylsyre med ATC-koden N02BA01, viser opbygningen af ATC-systemet: N: Nervesystemet (anatomisk hovedgruppe, 1. niveau) 02: Analgetika (terapeutisk hovedgruppe, 2. niveau) B: Andre analgetica og antipyretica (terapeutisk/farmakologisk undergruppe, 3. niveau) A: Salicylsyre-derivater (kemisk/terapeutisk/farmakologisk undergruppe, 4. niveau) 01: Acetylsalicylsyre (undergruppe...)

Antidepressiva (...gruppe af nyere lægemidler, der virker på signalstoffet serotonin i hjernen (SSRI står for S elective S erotonin R euptake I nhibitor). Bruges både til behandling af akutte depressive episoder og i den forebyggende behandling. Midlerne bruges også ved angst og tvangstilstande. Midlerne kaldes i folkemunde misvisende for lykkepiller. Læs mere om SSRI-præparater . SNRI-præparater: En gruppe af lægemidler, der typisk påvirker de to signalstoffer serotonin og noradrenalin i hjernen (SNRI står for S erotonin og N oradrenaline R euptake I nhibitor). Har færre bivirkninger end de ældre typer antidepressiva; tricykliske antidepressiva og MAO-hæmmere. Læs mere om SNRI-præparater . NaSSA-præparater: Lægemidler, der især påvirker noradrenalin i hjernen (NaSSA står for N oradrenergic a nd S pecific S erotonergic A ntidepressants. Virker bedst ved moderate depressioner Læs mere om NaSSA-præparater . Tricykliske antidepressiva: En gruppe...)

Min.medicin.dk på mobilen - app eller website (...som fx antidepressiva eller antihistamin. Appen har også information om generelle udleverings- og tilskudsregler. NB. Appen virker ikke på nogle af de nyeste versioner af android. En opdateret version er på vej. Brug Min.medicin.dk - websitet, når du: Har god forbindelse til internettet Har brug for hele Min.medicin.dk - dvs også fotos af tabletter og kapsler, information om medicingrupper (fx antihistainer), sygdomsbeskrivelser (fx Mundbetændelse), artikler, oversigter mm. Sådan fastgør du Min.medicin.dk websitet til din hjemmeskærm: Åbn Min.medicin.dk på din telefon i den browser, du plejer at bruge. Klik på funktionen Send til. Den ser lidt forskellig ud fra device til device og fra browser til browser. Ofte en firkant med en pil ud af firkanten. Scroll hen/ned til funktionen Føj til hjemmeskærm eller Føj til startskærm - det kan også hedde noget forskelligt afhængigt af device og browser. Telefonen vil så lægge website-ikonet på din hjemmeskærm og du kan tilgå Min.medicin.dk sitet lige så nemt som...)

Seponering (...gruppen - se fx Aftrapning af antidepressiva . Seponeringsliste fra IRF i Sundhedsstyrelsen IRF i Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med regionerne udgivet en vejledning i seponering; Seponeringslisten . Listen indeholder lægemiddelgruppe...)

Brugerundersøgelse for unge (...som dig. Hvem kan deltage? Undersøgelsen er åben for alle unge i alderen 15 til 25 år, der har lyst til at dele deres erfaringer og idéer. Det har ingen betydning om, du tager medicin eller aldrig har gjort det, vi har brug for alle input. Du vil ikke blive spurgt om personlige informationer om medicin eller sygdom. Hvad indebærer det? Deltagelsen i undersøgelsen er enkel og ligetil: • Sammen med 7 andre vil du blive præsenteret for nogle små cases, som tager udgangspunkt i brugeroplevelsen af Medicin.dk Borger. • I vil blive inddelt i mindre grupper, hvor vi vil lave et gruppeinterview, hvor du har mulighed for at dele dine svar med os. • Undersøgelsen tager i alt 2 timer af din tid. Hvor og hvornår? Det foregår på Lersø Parkallé 101, 2100 København Ø. Tirsdag d. 22. april 2025 kl. 16-18 Eller Torsdag d. 24. april 2025 kl. 16-18. Vi serverer er lækker sandwich og noget at drikke undervejs. Hvordan tilmelder du dig? For at deltage, eller ved spørgsmål skal du blot skrive en mail til Anne Byskov på: aby@medicin.dk. Tak for din hjælp! Som...)

Tips og tricks til Medicin.dk (..., hvad det er. Eller se oversigt over beregnere , behandlingsvejledninger , lægemiddelgrupper og en række generelle artikler om fx interaktioner, bivirkninger, forgiftninger mv. ...)

Redaktionelle retningslinjer Medicin.dk Professionel (...onen , som har det fulde ansvar for teksterne. Redaktionen bestræber sig på at informere det kliniske personale så relevant, nuanceret og opdateret som muligt...)

Stemmelade (...somme stoffer: Indeholder det aktive stof stemmelade og tilhører medicingruppen chokolantikum. Anvendelse: Stemmelade anvendes som tidsfordriv under lange, kedelige oplæg. Midlet virker desuden mod lettere stress-symptomer, manglende overskud, dårlig planlægning og it-problemer. Kan desuden øge tålmodigheden, lette humøret samt øge opmærksom...)

Habilitet (...somheder . Redaktion og specialkonsulenter er underlagt samme habilitetsregler som forfattere og referenter . Det er en forudsætning for Medicin.dks forfattere og referenter, at disse til enhver tid overholder Medicin.dks gældende regler for habilitet. Det er desuden en forudsætning, at forfatteren/referenten inden påbegyndelse af arbejdet afgiver en selvdeklarering i forhold til mulige interessekonflikter. Det er vigtigt, at der er åbenhed og klarhed omkring mulige interessekonflikter. Medicin.dk ønsker dog at understrege, at en selverklæret interessekonflikt ikke pr. automatik vil medføre, at man bliver udelukket fra at arbejde som forfatter/referent på Medicin.dk. I særlige tilfælde, hvor der opstår tvivl om betydningen af en specifik interessekonflikt, vil der blive foretaget en individuel vurdering. Vurderingen foretages af Medicin.dk’s chefredaktør og i tvivlstilfælde af Medicin.dk’s redaktion ud fra følgende hovedtemaer: Forfatteren/referenten har en særlig økonomisk interesse i artiklens emne - inkl. evt. aktier i en virksomhed relateret til emnet/lægemidlet. Forfatteren/referenten har en nærtstående relation (for eksempel familie), der har en særlig personlig eller økonomisk interesse i artiklens emne - inkl. evt. aktier i en virksomhed relateret til emnet/lægemidlet. Forfatteren/referenten har en nær tilknytning til en virksomhed, et selskab, forening eller lignende, der har en særlig interesse i artiklens emne. Eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kan vække tvivl om Forfatteren/referentens upartiskhed. Om selvdeklarering i Medicin.dk Alle Medicin.dk’s tilknyttede forfattere og referenter skal ved deres ansættelse selv deklarere, hvilken eventuel tilknytning vedkommende har i forhold til mulige interessekonflikter. Forfatteren/referentens eventuelle tilknytninger er offentlig tilgængelige ved, at der på siden hvor forfatteren/referenten præsenteres, linkes direkte til Lægemiddelstyrelsens liste over sundhedspersoners tilknytning til virksomheder. Forfatteren/referenten er ansvarlig for løbende at selvdeklarere, hvis der sker ændringer i vedkommendes arbejds- eller privatliv, som har betydning for vedkommendes habilitet. Ved løbende større opdateringer, sender sekretariatet en reminder til forfatteren/referenten om at selvdeklarere evt. nye tilknytninger. Hvert 5. år kontakter Medicin.dks redaktion alle forfattere og referenter og beder dem om at oplyse om eventuelle nye tilknytninger eller ændringer i disse. Hvad skal en selvdeklarering indeholde? Selvdeklarering skal indeholde oplysninger om beskæftigelse, herunder om man er medlem af bestyrelser/direktion/har ansættelsesforhold eller lignende i en eller flere lægemiddelvirksomheder, institutioner eller foreninger indenfor lægemiddelområdet. Til dette brug anvendes IMCJE (International Comittee of Medical Journal Editors) “Disclosure of Interest” . Forfatteren/referenten skal her oplyse om eventuelle tidligere og nuværende interessekonflikter, herunder tilknytning til medicinalindustrien, investeringer i disse, ansættelsesforhold etc. Dette gælder også deltagelse i kongresser arrangeret af medicinalindustrien, rejser, arbejdsgrupper og lignende. Hvis en forfatter/referent er i tvivl om et forhold er af betydning, så skal vedkommende påføre dette. Eksempler på forfatter/referents mulige interessekonflikter: Ansættelse ved eller modtaget betaling for opgaver udført for en eller flere virksomheder eller institutioner indenfor de sidste 3 år, som har interesser i emnet for artiklen. Har patent på et eller flere produkter inden for områder, der vedrører emnet for artiklen. Personlige eller økonomiske interesser i virksomheder, som...)

Glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) (...som en samlet betegnelse for de lignende stoffer (komponenter) i rug og byg, dvs. de typer af korn, der giver reaktion hos patienter med Cøliaki (glutenintolerans) . Havre har en anden sammensætning end hvede, rug og byg, og undersøgelser har vist, at patienter med Cøliaki kan spise glutenfri havre. Dette gælder både børn og voksne med nydiagnosticeret Cøliaki. Ikke-glutenfri havre kan ikke indgå i en glutenfri kost. Havre og produkter med havre kan være forurenet eller opblandet med andre korn og er derfor ikke nødvendigvis fri for gluten. Man bør i stedet for anvende en særlig fremstillet ren og dermed glutenfri havre. Der er nogle få der ikke tåler glutenfri havre. Ernæringsmæssigt er der fordele ved anvendelse af havre på grund af indholdet af fuldkorn, fibre, vitaminer og mineraler. Ved indtag af havredrik bør de glutenfri varianter benyttes. Spelt, urhvede og emmer er hvede og kan ikke indgå i en glutenfri diæt. Glutenfri diæt Hvis du lider af Cøliaki, skal du undgå gluten, og din slimhinde i tarmen vil blive normal, når du følger en glutenfri diæt. Du skal holde diæten livet igennem. Den glutenfri diæt er baseret på de samme kostprincipper og kostråd, som for raske. Behovet for protein er ikke højere end hos andre, men da hvede, rug og byg har et relativt højt indhold af protein, vil indholdet af protein i kosten være lavere, hvis der i stedet kun anvendes meltyper som ris- og majsmel, der er fattige på protein. Patienter med Cøliaki skal derfor vejledes i at bruge proteinrige mel- og plantetyper, som fx quinoa og havre. De fleste med Cøliaki får tilstrækkeligt med protein i deres kost. Som erstatning for hvede, rug og byg anbefales andre typer af korn eller planter, fx mel af majs, hirse, boghvede, quinoa (en plante), kikærter eller soja, samt særlige typer af mel baseret på stivelse fra hvede. Du kan købe en række glutenfri varer specielt fremstillet til patienter med Cøliaki, fx brød, knækbrød, pasta, kiks, knækbrød, pizzabunde og mysli. Du kan selv bage glutenfrit brød eller købe det i supermarkeder, via internettet eller eventuelt hos bageren. Køber du brød hos bageren, skal det glutenfri brød bages før alt andet, da der ellers kan ske en tilblanding fra andre meltyper. Glutenfrit brød - fremstillet af stivelse fra hvede eller andre glutenfri typer af mel har sjældent det samme indhold af næringsstoffer som almindeligt brød og derfor anbefales brød og bagværk, der ikke udelukkende er halvfabrikata/færdigfremstillet. Det kan mangle fibre og fuldkorn. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at få vejledning hos en klinisk diætist også for at sikre, at du spiser sundt og varieret. Følgende meltyper kan anvendes til glutenfri brødbagning: amarant boghvede, boghvedegryn durra (sorghum) havre, glutenfri hirse kartofler kikærter linser majs quinoa ris sago soja tapioca teff. Varedeklarationer Der kan være gluten i en række madvarer som pølser, pålæg, middagsretter, sovse, bagværk, øl og slik. Du skal derfor lære at læse varedeklarationen, når du køber ind. Er der hvede, rug og byg i en vare, skal det deklareres. EU har fastsat regler for, hvornår og hvordan fødevarer kan mærkes som ’glutenfri’. Reglerne gælder i Danmark og i alle andre EU-lande. Glutenfri: Angivelsen ’glutenfri’ må anvendes, hvis fødevaren indeholder mindre end 20 mg gluten pr. kg. Det kan være naturligt glutenfri fødevarer ( fx majsmel), fødevarer uden glutenholdige ingredienser (fx leverpostej uden hvedemel) eller fødevarer, hvor glutenindholdet er fjernet eller reduceret til under grænseværdien 20 mg gluten pr. kg (fx hvedestivelse). Det er dog ikke tilladt at anprise en fødevare som ’glutenfri’, hvis denne egenskab gælder for alle produkter i samme fødevaregruppe, fx frugt og grønsager. Meget lavt glutenindhold: Angivelsen ’meget lavt indhold af gluten’ må anvendes, hvis fødevaren har et glutenindhold under 100 mg/kg. Denne mærkning anvendes meget sjældent i Danmark. Spor af gluten Køber man en fødevare, fx mælkechokolade, pølser eller tortillachips, hvor der ikke står hvede, rug eller byg i ingredienslisten, er varen som udgangspunkt glutenfri. I nogle tilfælde kan der være risiko for et utilsigtet indhold af gluten, fx fra hvede. I så fald kan produktet være mærket med ’Kan indeholde spor af hvede’ eller et andet glutenholdigt kornprodukt. Denne mærkning bruges for at gøre opmærksom på en mulig risiko for personer, som ikke tåler gluten eller hvede. Der findes ikke faste regler for, hvor meget gluten der skal være til stede, før det anses for sundhedsskadeligt. Der er i lovgivningen ikke fastsat grænseværdier for, hvornår en evt. forurening med hvede eller et anden glutenholdigt kornprodukt udgør en sundhedsfare. Hvis du har cøliaki, kan du som udgangspunkt spise fødevarer, der ikke indeholder hvede, rug, byg eller ikke glutenfri i ingredienslisten. Det er dog en god idé at tænke over, hvordan fødevaren er fremstillet. Hvis den fx er lavet hos en bager eller i en fabrik, hvor der også produceres fødevarer med gluten, kan der være risiko for, at den er blevet forurenet med gluten. I sådanne tilfælde må du vurdere, om du vil spise produktet. Alkohol Når man følger en glutenfri diæt, må man kun drikke øl, som er mærket ’Glutenfri’. Glutenfri øl kan være lavet på bygmalt. Når det produceres korrekt, indeholder det mindre end 20 mg gluten/kg og kan betegnes som glutenfri. Glutenfri øl kan også laves på naturligt glutenfri kornsorter. Almindelig øl, lavet på bygmalt, indeholder betydeligt mere end 20 mg gluten/kg, og almindelig øl lavet på hvede har et endnu højere indhold af gluten. Gluten i glutenfri øl kan let komme til at bidrage væsentligt til det daglige glutenindtag, da man ofte kan indtage større mængder væske end fast føde Spiritus er som udgangspunkt glutenfri. Ved destillering følger gluten ikke med over i det færdige produkt. Spiritus kan dog indeholde gluten, hvis gluten er tilsat efter destilleringen. Ligeledes kan færdigblandede drinks og shots indeholde gluten, da de består af spiritus, og det er derfor vigtigt at læse varedeklarationen for at være sikker på, at der ikke er tilsat glutenholdige ingredienser. Tilskudsdrikke og ernæring til sonde indeholder ikke gluten. Vitaminer og mineraler På det tidspunkt, hvor du får stillet diagnosen Cøliaki, får du som regel målt i en blodprøve , om du har mangel på vitaminer og mineraler . Det kan fx dreje sig om jern, folsyre, B 12 -vitamin og D-vitamin. Når tarmen er normal, kan du optage vitaminer og mineraler igen. Fibre og fuldkorn Når man følger en glutenfri diæt, kan indtaget af kostfibre og fuldkorn let blive for lavt. Det gælder især, hvis diæten indeholder mange produkter lavet af stivelse, da stivelse kun bidrager med ganske få kostfibre. Desuden varierer indholdet af kostfibre meget i de forskellige glutenfri meltyper og brødblandinger. For at sikre et tilstrækkeligt indtag af kostfibre er det derfor vigtigt at spise fødevarer, som er rig på kostfibre og fuldkorn. Du bør derfor bruge melblandinger med et højt indhold af fibre. Hvis man selv bager, kan man øge fiberindholdet ved at tilsætte fx tørret frugt, nødder, revne gulerødder, hørfrø, chiafrø eller loppefrøskaller (Psyllium). Fuldkorn med hele kornet får du fra havregryn, fuldkornsmajsmel, hel hirse og fuldkornsris (brune ris). Fiberrige fødevarer er desuden frugt og grønt, bælgfrugter, quinoa og kartofler. Ris i en glutenfri diæt Ris og risbaserede produkter kan let komme til at fylde mere i kosten, når fx pasta, kiks og knækbrød indeholder rismel i stedet for glutenholdige kornsorter. Ris og risprodukter indeholder uorganisk arsen, som ved dagligt indtag kan forøge risikoen for kræft. Indholdet af arsen er uafhængigt af, om risen er økologisk eller ej. Fuldkornsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris. Ris kan sagtens indgå i en sund og varieret kost, men det er vigtigt at variere med andre kornprodukter. Særligt for børn er det væsentligt at være opmærksom på indtaget af ris og risprodukter. Det anbefales, at børn ikke drikker risdrik eller spise riskiks, ligesom babyer ikke skal have risbaseret grød hver dag. Man kan mindske indholdet af uorganisk arsen i ris ved at skylle risen og herefter lade den stå i blød eller koge den i rigeligt vand og hælde overskydende vand fra efter kogning. Se mere om tilberedning af ris på Fødevarestyrelsen. Lactoseintolerans Hvis man har fået konstateret cøliaki, kan det i en periode være svært at tåle lactose (mælkesukker). Det kan give mavesmerter og diarré. Det kan være nødvendigt at nedsætte forbruget af eller helt undgå lakcose i nogle uger for at mindske symptomerne. Det forværrer ikke sygdommen at indtage lactose. Årsagen til, at man ikke kan tåle lactose, kan være, at den skadede tarm i en periode ikke danner enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde lactose i tarmen. Lactose findes i alle former for drikkemælk, i syrnede mælkeprodukter, i fløde og i is. Man kan fortsat spise fast ost og smør. Der findes en lang række lactosefri mælkeprodukter i supermarkeder. En anden mulighed er at købe enzymet laktase i håndkøb, som kan tages sammen med eller tilsættes lactoseholdig mad og drikke. Irritabel tyktarm ved Cøliaki En del patienter med Cøliaki oplever at de fortsat, trods overholdelse af diæt og normalisering af transglutaminase, har tarmsymptomer der minder om irritabel tyktarm (oppustethed, luftdannelse og skiftende afføringsmønster). Behandlingen vil være det samme som...)

5 hurtige om østrogen (...som det kvindelige kønshormon. Faktisk består østrogen af en gruppe af hormoner, som alle har betydning for kvinders menstruationscyklus, graviditet, overgangsalder og pubertet. Kvinder producerer størstedelen af deres østrogen i æggestokkene. Mænd producerer også østrogen (i testiklerne). Østrogen produceres i mindre grad hos begge køn også i fedtvævet. Hvordan virker østrogen? Østrogen er med til at udvikle de kvindelige kønskarakterer, dvs. udviklingen af bryster og kvindelige former. Hormonet påvirker også slimhinden i skeden og blæren. Når kvinder går i overgangsalderen, falder deres produktion af østrogen og de kan opleve blandt andet at få tørre slimhinder i skeden, søvnbesvær og humørsvingninger. Hvem får østrogen? Unge piger der endnu ikke er gået i pubertet, kan få behandling med østrogen for at sætte gang i puberteten/udviklingen. Kvinder i overgangsalderen eller kvinder der har fået fjernet æggestokkene kan behandles med østrogen. Østrogen gives også til transfeminine personer dvs. til en biologisk mand, der ønsker at blive mere feminin. Hvad er bivirkningerne ved østrogen? De hyppigste bivirkninger når du tager østrogen, er kvalme, hovedpine, tendens til ødemer og brystspænding. Ved behandling med østrogentabletter er der en øget risiko for blødningsforstyrrelser og livmoderkræft. Hvordan tager jeg østrogen? Østrogen kan tages som...)

Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (...somhed, fx mælkeallergi (lactoseintolerans ) eller glutenintolerans - de har oftest brug for hjælp til at finde ud af, hvilken type kost, de kan spise, når de ikke længere kan gøre, som de plejer. En tredje gruppe klienter vi ofte ser, er mennesker, der lider af de store folkesygdomme, og sidst skal nævnes, at også en del ældre borgere har brug for hjælp til at få den rette ernæring. Hvordan er et typisk forløb hos en diætist? Det afhænger af situationen. Hvis det drejer sig om at tabe sig i vægt eller genvinde nogle kilo for at få kræfter igen, så indleder vi ofte med hyppige besøg. Fx en gang om ugen eller en gang om måneden. Efterhånden som klientens vægt bevæger sig i den rigtige retning, drosler vi ned på hyppigheden. Til sidst kan der godt være tale om et årligt besøg, afhængig af klientens behov for stadig at have kontakt til diætisten, for at holde sig på ret kurs. Jeg gør mig umage for ikke at kalde det, at klienten kommer til kontrol, men at der er tale om et opfølgende besøg eller en motiverende samtale. Det er ikke min opgave at kontrollere, om klienten har gjort som aftalt, men i stedet at følge op og motivere. Hvordan sikrer du, at klienten kan holde diæten, når forløbet hos diætisten er slut? Det kan jeg jo selvfølgelig ikke sikre hundrede procent, desværre. Det er klientens liv og klientens ansvar, og det forklarer jeg også tidligt i forløbet. Men jeg gør naturligvis, hvad jeg kan for at udarbejde en så langtidsholdbar diæt som muligt - altså en diæt, som er realistisk og mulig for klienten at overholde. Jeg skal motivere klienten eller patienten lidt forskelligt afhængig af, om det fx er en klient med overfølsomhed, underernæring eller overvægt. Man skulle måske ikke tro det, men i mange tilfælde kan det faktisk være sværere at få en undervægtig patient at spise end at få en overvægtig til at spise mindre eller anderledes kost. Hvordan kan det være? Det skyldes, at de mennesker, der er alvorligt undervægtige, ofte er undervægtige, fordi de på den ene eller anden måde er syge. Og som en del af deres sygdom lider de ofte af kvalme, madlede og nedsat appetit. I de tilfælde kan det næsten være uoverskueligt for patienten at få stillet en portion mad foran sig. Uanset hvem vi arbejder med, er det vores opgave som diætister at give folk mod, lyst og vilje til at følge diæten. Det er altafgørende, at vi giver klienterne muligheder i stedet for begrænsninger. Så i stedet for at kigge på, hvad klienten ikke må spise, eller hvad klienten skal spise, bruger jeg kræfter på at opstille muligheder for, hvad der vil være godt for klienten at spise. Ja, for der er jo sådan lidt myter om, at diætister er strikse, og at en diæt primært går ud på, at alt usundt er bandlyst, og alt sundt er godt - hvordan ser virkeligheden ud? Ja, jeg ved det godt, men vi er faktisk ikke sådan nogle skrappe madammer griner Mette Borre og fortsætter: Vi sikrer os, at klienten får den viden om lige netop hendes situation, der gør, at hun kan se logikken i at følge diæten. Og vi gør meget ud af at rose og anerkende alle former for skridt i den rigtige retning - også de bittesmå. Er der sygdomme, der kan afhjælpes helt eller i nogen grad af en bestemt diæt? Ja. En række af de store folkesygdomme kan i høj grad afhjælpes ved kostomlægning. Type 2-diabetes , fedme , forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan i mange tilfælde helt reguleres ved kostomlægning, ofte kombineret med motion. Det kan i mange tilfælde betyde, at patienten kan trappe helt ud af sin medicin, eller mindske behovet for medicin væsentligt. Hvordan håndterer du det, hvis klienten får medicin? Jeg tjekker altid, hvilken medicin patienten får, inden jeg udarbejder en kostplan. Der er visse fødevarer, der reagerer med mange typer medicin, ligesom der er visse typer medicin, hvis virkning er mere påvirkelig af fødevarer end andre. Så det tjekker jeg altid. Jeg gør mig også umage for at spørge til naturmedicin, for der er faktisk mange mennesker, der ikke selv nævner naturmedicin, når jeg spørger til, om de tager medicin. For selvom det hedder natur-medicin, kan det jo have kraftig virkning, og det kan påvirke anden medicin og mad lige så kraftigt som almindelig medicin. Hvem kan have glæde af en diætist? Mange kan få glæde af en diætist, fordi man kan få ideer og vejledning til, hvad der er god kost til netop den type, man er, afhængig af højde, vægt, fysisk aktivitet, smag og lyst. Men det er bestemt ikke alle, der har brug for en diætist. Diætister er især gode at konsultere, hvis: Du er overvægtig Du er undervægtig Du har type 2-diabetes , forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol Du netop har fået konstateret en allergi eller overfølsomhed over for en fødevare (fx glutenintolerans (cøliaki) eller lactoseintolerans (mælkeallergi) ). Du godt kunne tænke dig generelt at vide mere om, hvilken type mad, der passer til dig og din situation. Hvordan får jeg fat i en diætist? Hvis du lider af en af de store folkesygdomme, kan din praktiserende læge som regel henvise dig til en klinisk diætist. Der er lidt forskellige regler i de forskellige regioner, så det er en god idé at tale med din læge om, hvilke regler der gælder der, hvor du bor. Hvis du ikke kan henvises af din læge, skal du selv betale for en konsultation. Det koster som regel 700-900 kr. for en times konsultation. Find din lokale diætist på Fagligt selskab af Kliniske Diætisters hjemmeside. [1] Betegnelsen klienter og patienter bruges forskelligt i artiklen- er der tale om indlagte personer kaldes disse patienter, er der tale om en person, der selv henvender sig til diætisten pga. fx overvægt bruges betegnelsen klient. [2] Der refereres til klient/patient som...)

Mød Medicin.dk - Mød Trine (...som jeg ønsker, samtidig med at det tager afsæt i ’real world problems’. Jeg får lov til at arbejde et sted, hvor vi forholder os til alle aspekter omkring ’medicin og mennesker’ - fx korrekt medicinering, konkret og tilpasset information til målgruppen og at arbejde med de problemstillinger sundhedsfaglige og borgere møder ude i deres dagligdag. Fun facts: Jeg har altid drømt om at blive forfatter og har stadig et stort ønske om at skrive og udgive en bog en dag. I 2025 læste jeg 47 bøger og jeg var 11 år gammel, da jeg første gang læste Jordens Søjler af Ken Follett. Jeg elsker dyr og har som barn haft hund, hest, kaniner, marsvin, hamstre og undulater - på én gang. I min fritid går jeg bl.a. til hundetræning og rally med min hund, som er en border collie. Hun hedder Oona efter en tegneseriefigur der hedder ’Queen Oona’, hvilket meget godt beskriver hendes rolle i husholdningen. Jeg har haft ca. 31 planter på én gang i en københavner lejlighed, men de er blevet kraftigt reduceret, efter vi har anskaffet os en hundehvalp. Andre facts: Jeg arbejder på Medicin.dk som informationsfarmaceut. Jeg er uddannet Cand.Pharm. fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet som...)

Matrem urt (Generelt) (...som er godkendt som et Tradionelt plantelægemiddel. Det er en plante som minder lidt om kamille (på latin hedder den Tanacetum parthenium L ). På engelsk kaldes den feverfew, da man tidligere troede at planten kunne modvirke feber - det er ikke tilfældet. Se beskrivelse af middel med matrem urt her Glitinum Anvendelse Bruges til forebyggelse og lindring af symptomer ved migræne. Virker det? Der er lavet nogle studier i nyere tid, men der er ikke klare beviser for, at det virker. Dokumentation Nogle studier viser, at matrem urt kan mindske antallet af migræneanfald, men ikke hvor godt det virker eller hvor længe det varer. Andre studier finder ingen forskel mellem matrem urt og placebo . Det kan også have betydning, hvor matrem kommer fra (om det er bladene, ekstrakt eller hvor det dyrkes) og hvordan det er lavet. Derfor er det usikkert, om matrem urt er et godt middel mod migræne. Læs evt. mere om undersøgelser af effekt af matrem urt på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Der er muligvis let øget risiko blødning hos særlige patientgrupper. Ellers er bivirkninger som mave- og fordøjelsesbesvær, som ved placebo. Det anbefales at man undlader at tage matrem urt, hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. Samtidig brug af anden medicin Der er ikke meldinger om problemer med brugen, sammen med anden medicin. Men da matrem urt kan virke blodfortyndende, kunne man forestille sig at der ville være risiko for blødning, hos patienter der i forvejen tager blodfortyndende medicin eller ginkgo biloba . Bloddonor Du må gerne donere blod, hvis du tager matrem urt i den mængde, som anbefales på pakningen. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler på Medicin.dk - Borger. Se en fuld beskrivelse af matrem urt som...)

STOP TÆNK TJEK (...or der sker flest fejl. Se, eller gense, de syv film om, hvad du skal være særlig opmærksom på, når du håndterer lægemidler fra en af de syv risikosituationslægemiddelgrupper. Se ...)

Hjælpestoffer (...somhed for visse hjælpestoffer Medicin.dk får jævnligt spørgsmål om, hvilke lægemidler, der indeholder visse hjælpestoffer, på grund af risiko for allergi og overfølsomhed, eller andet. På præparat beskrivelserne kan du under punktet Hjælpestoffer se hvilke hjælpestoffer der er anvendt i det enkle lægemiddel. Hjælpestof eller indholdsstof? Nogle hjælpestoffer bruges også som et indholdsstof (altså som en aktiv ingrediens). Det gælder bl.a.: Gentamicin - se lægemidler med gentamicin som indholdsstof . Lecithin (æg-phospholipid) - se lægemidler med æg-phospholipid som indholdsstof . Macrogol - se lægemidler med macrogol som indholdsstof; Macrogol 3350 og Macrogol 4000 . Sojaolie - se lægemidler med sojaolie som...)

Om Medicin.dk (...somhed, der leverer opdateret, videnskabelig information om medicin til borgere og sundhedsprofessionelle i Danmark. Informationen er frit tilgængelig for alle på medicin.dk, og informationen er desuden integreret i en lang række sundheds it-platforme på fx hospitaler, kommuner, apoteket.dk mv. Baggrund Medicin.dk har udgivet information om medicin i knapt 50 år. Fra opstarten i 1975 som bøgerne Lægemiddelkataloget®, Kittelbogen og Medicinhåndbogen® til i dag udelukkende at være digital information, der både fungerer som opslagsværk og som integration med andre systemer. Vision Det er Medicin.dk's vision at levere et værdifuldt bidrag til det danske samfund ved at give sundhedsprofessionelle og borgere let og lige adgang til troværdig, dybtgående og brugbar viden om forebyggelse og behandling med lægemidler. Mission Det er Medicin.dk's mission at levere innovative løsninger til borgere, sundhedsvæsenet og samfundet. Services Medicin.dk services er blandt andet: frit tilgængelige websites; Medicin.dk Professionel , Medicin.dk Borger , Medicin.dk Indlægssedler . beslutningsstøtteredskaber, der understøtter ordination, integreret i lægesystemer i lægepraksisser og på hospitaler og sygehuse i Danmark. Læs mere om Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) . data der bruges i apotekssystemer, på andre sundhedswebsites (apoteket.dk, Patient- og Lægehåndbogen på Sundhed.dk). data der integreres i EPJ, EOJ og andre it-systemer, der indeholder medicinhåndteringselementer, fx bostedsystemer. apps. Læs mere om Medicin.dk services . Redaktionelt Medicin.dk udarbejdes af 250 lægefaglige eksperter en redaktion bestående af fire klinisk aktive speciallæger en række specialkonsulenter Interne medarbejdere på Medicin.dk Se film om Medicin.dk Strategi for 2025-2028 - Nye veje til en ny virkelighed Strategien er opdelt i fem strategitemaer med hver deres underlæggende ambition. 1. Styrket netværk og større synlighed Det er Medicin.dk's ambition at være en anerkendt, troværdig og synlig partner, som aktivt skaber nye forretningsmuligheder gennem synergi og forpligtigende samarbejder. 2. Nye formidlingsformer og målgrupper Det er Medicin.dk's ambition at være faglig førende i formidling til og udvikling af differentierede kommunikationsplatforme med fokus på nye teknologier og målgrupper. 3. Nye teknologier og muligheder Det er Medicin.dk's ambition at være nytænkende og skabe rum for udvikling af nye produkter og funktionaliteter som kan skabe vækst og overskud på mellemlang til lang sigt. 4. Strømlining og forbedringsprocesser Det er Medicin.dk's ambition at være en veldrevet attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække og udfordre de bedste medarbejdere, og skabe et fundament for faglig udvikling og en sund forretning. 5. Tilstødende strategier Det er Medicin.dk's ambition at være en smidig organisation, som...)

Medicin.dk Professionel (...sområdet. Læs mere om, hvilke forskellige muligheder du har for at integrere data fra medicin.dk i dit system eller i din platform . Hvad kan du finde på Medicin.dk Professionel? Medicin.dk til professionelle indeholder en beskrivelse af alle markedsførte lægemidler i Danmark (til human brug), herunder SAD-præparater (der produceres på sygehusapoteker i Danmark og primært bruges på sygehus/hospital) alle naturlægemidler , der er godkendt i Lægemiddelstyrelsen . Desuden præparatbeskrivelser af alle ernæringspræparater med tilskud ved lægeordination. Vejledninger, beregnere, identifikation og meget mere Ud over de ca. 3.300 præparatbeskrivelser indeholder Medicin.dk til professionelle meget andet, fx: Behandlingsvejledninger, se fx antibiotikavejledningen Omtale af lægemiddelgrupper, se fx benzodiazepiner Præparatvalg, se fx hypertensio arterialis Udvalgte sygdomsbeskrivelser, se fx KOL eller type 1-diabetes Beregnere , fx overfladeberegner Særlige forholdsregler vedr. specielle patientgrupper, fx gravide og ammende Genkend medicin - en funktion, hvor du kan finde ud af, hvilken tablet du står med i hånden ved at indtaste dens udseende, fx præg, farve, kærv. Læs mere om det nordiske samarbejde om fotos af tabletter og kapsler Instruktionsfilm ved alle inhalatorer, spacere og ved visse pensystemer til subkutan injektion. Lægemiddelinformationen fra Medicin.dk er den mest anvendte lægemiddelinformation i Danmark. Den bruges bredt på alle hospitaler og sygehuse i Danmark og er integreret i en lang række læge- og omsorgssystemer. Medicin.dk har månedligt mere end 5 mio. sidevisninger (december 2023). Redaktionen, lægefaglige eksperter og Lægevidenskabelige Selskaber er garanter for, at lægemiddelinformationen på medicin.dk beskriver den gældende praksis i Danmark. Redaktionelle retningslinjer Medicin.dk har tilknyttet knap 250 sundhedsfaglige eksperter, der hver især skriver om deres specialområde i et redaktionelt setup, der sikrer teksternes aktualitet og neutralitet. Læs mere om de redaktionelle retningslinjer . Arbejdet med teksterne i medicin.dk foregår i et dokumenthåndteringssystem, som både forfattere, referenter, virksomheder, redaktion og sekretariat har adgang til. Du kan søge alfabetisk på forfattere og referenters navne . Redaktion Redaktionen består af fire klinisk aktive overlæger, der er deltidsansat på Medicin.dk. Læs mere om redaktionen . Lægevidenskabelige Selskaber Lægevidenskabelige Selskaber er ikke en egentlig del af organisationen bag Medicin.dk, da deres arbejde ikke lønnes af Medicin.dk . De skal dog nævnes her, da det er Lægevidenskabelige Selskaber, der udpeger forfattere og referenter til Medicin.dk - professionel. Lægevidenskabelige Selskaber er således med til at garantere, at informationen udarbejdes af den eller de - til enhver tid - mest vidende klinikere på et givent felt. Redaktionssekretariat Redaktionssekretariatet består primært af farmaceuter, der koordinerer og faciliterer arbejdsgange i redaktionsprocessen. De gennemgår løbende alle tekster, ensretter dem sprogligt og sikrer, at de nyeste opdateringer tilføjes. Læs mere om redaktionssekretariatet . Sådan finansieres Medicin.dk Medicin.dk finansieres primært ved at: Lægemiddelvirksomheder betaler en licens pr. præparat, de har optaget i pro.medicin.dk. Regioner og kommuner betaler for at integrere informationen fra Medicin.dk Professionel i deres hospitals- og omsorgssystemer. Organisation bag Medicin.dk til professionelle Medicin.dk til professionelle udgives af Medicin.dk , som er en del af Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI A/S). DLI A/S har, i næsten 50 år, formidlet en bred vifte af lægemiddelinformation i Danmark. DLI A/S er ejet af Lægemiddelindustriforeningen (Lif) , som er den danske lægemiddelindustris brancheorganisation. Informationen i medicin.dk udarbejdes efter armslængdeprincippet, dvs. på en sådan måde, at Medicin.dk's ejer ikke har indflydelse på informationens indhold. Læs mere om DLI . Om eventuelle interessekonflikter For at imødekomme behovet for størst mulig gennemsigtighed omkring udarbejdelsen af medicin.dk, har vi indsat link til Lægemiddelstyrelsens liste over læger og tandlæger med tilladt tilknytning til industrien . Linket er sat ind på de sider, hvor den enkelte forfatter, referent eller det enkelte redaktionsmedlem præsenteres. På den måde får du let adgang til information om den enkelte forfatter eller referents eventuelle interessekonflikter. Læs Medicin.dk's habilitetskriterier . Om cookies på medicin.dk Vi bruger kun nødvendige cookies på medicin.dk. Læs mere om cookies . Om brug af fotos på medicin.dk Når ikke andet er angivet, er fotos på medicin.dk egne fotos eller fra fotodatasen Colourbox . Statistik over besøg på medicin.dk - Matomo Vi følger dagligt søgestatistikken på medicin.dk ved hjælp af statistikværktøjet Matomo. Det gør vi for løbende at kunne justere på opsætning og indhold på medicin.dk, så indholdet bliver så relevant for brugeren som...)

Forfattere og referenter (... en eller flere forfattere og dernæst gennemgået af en eller flere referenter, der, ligesom forfatterne, har specialviden inden for de pågældende områder. Udvælgelse af forfattere...)

Online kursus i håndtering af risikosituationslægemidler (...ed. Kurset består af syv film, der hver sætter fokus på, hvad du skal være særlig opmærksom på med hver lægemiddeltype. De syv film er: Opioider Insulin Blodfortyndende medicin Me...)

Kurser, undervisning og events (...e. Webinarerne er udviklet på baggrund af en skabelon med tommelfingerregler formuleret som 5 hurtige om.... Webinarerne er frit tilgængelige på Medicin.dk . Undervisning on deman...)

Smerteplaster (...e fejl. Læs mere på pro.medicin.dk om de syv lægemiddelgrupper, der kræver særlig opmærksom...)

Fyraftensmøde om smertebehandling i almen praksis (...som sundhedsautoriteter - bruger, for patientens oplevelse af smerte? Undervejs præsenteres konkrete modeller og værktøjer til at forstå og intervenere i forhold til den kroniske smertepatient. V. Laila Bendix, læge, ph.d., terapeut og ansat ved Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital 17.10 - 17.25 Pause - med tapas fra Life Science Husets gode køkken 17.25- 18 Erfaringer fra almen praksis Praktiske erfaringer med behandling af kroniske smerter i almen praksis. Hvordan organiserer vi os mest effektivt? Og hvordan kan praksispersonalets kompetencer komme i spil i forhold til denne patientgruppe? Tips til konkrete tiltag og guidelines på området, som er lige til at tage i brug hjemme i egen praksis V. Gitte Krogh Madsen, praktiserende læge i Roskilde Tilmeld dig her senest 20. oktober (NB! Vær opmærksom...)

Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (...som anvendes i Lægemiddelstyrelsens medicinpriser.dk . Hvis navnet er et registreret varemærke, er det efterfulgt af ®. Indholdsstof(fer) Under præparatets navn angives præparatets indholdsstof(fer). Ved klik på indholdsstofnavn kan du se alle andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. ATC-kode The Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC) administreres af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, Oslo, og bruges til at inddele lægemidler i grupper efter hvilke organsystemer, de påvirker. Koden består af 5 niveauer, som vist i eksemplet her: N Nervesystemet N05 Psykoleptika N05B Anxiolytika N05BA Benzodiazepin (anxiolytika) N05BA01 Diazepam Læs mere om brug af ATC-koder i artiklen, Hvad er en ATC-kode . Se også WHO's hjemmeside . Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er klikbar. Med blåt er markeret de emner, der kan klikkes på. Er et emne gråt, betyder det, at der ikke er information om emnet i den pågældende præparatbeskrivelse. Klikker du på et blåt link, hopper du ned på siden til det emne, du har klikket på. Supplerende overvågning (sort trekant) Hvis lægemidlet er underlagt supplerende overvågning , vil det være angivet her efter en sort trekant. Kort karakteristik af præparatet Her angives, hvilken lægemiddeltype (fx anxiolytikum, antiepileptikum, opioidagonist) lægemidlet tilhører. Anvendelsesområder Her angives Lægemiddelstyrelsens registrerede indikation. Ny viden eller nye, bedre præparater kan medføre, at en registreret indikation ikke længere er relevant. I disse tilfælde anføres dette i det indledende afsnit med en forklarende tekst. Den registrerede indikation kan af redaktionelle årsager være forkortet eller omformuleret. Når en indikation er registreret for et præparat, angives denne indikation i Medicin.dk på alle tilsvarende præparater (dvs. præparater med samme stof i samme formulering og styrke). Den fulde ordlyd af de registrerede indikationer kan findes på produktresume.dk hos Lægemiddelstyrelsen eller på EMA , hvortil der er link fra Medicin.dk Professionel. Andre anvendelsesområder I de tilfælde, hvor der er overbevisende viden om, at et lægemiddelstof kan anvendes til andre indikationer end den registrerede, angives dette under afsnittet Andre anvendelsesområder. Her vil der linkes til et afsnit med yderligere information, bl.a. referencer, som viser baggrunden for at nævne pågældende anvendelsesområde. Dispenseringsform Dispenseringsformerne er angivet i følgende rækkefølge: orale, parenterale, rektale og lokale. Hver dispenseringsform er anført med kvantitativt indhold af virksomme stoffer. For tabletter findes også oplysning om evt. delekærv/krydskærv. De enkelte lægemiddelformer er omtalt i afsnittet Egenskaber ved lægemidler . Doseringsforslag Dosering er givet som doseringsforslag, hvilket vil sige en normal dosering til en normalvægtig patient, der ikke lider af anden sygdom eller er under indflydelse af andre lægemidler, som kan have interaktion med det pågældende middel. Doseringsforslagene er udarbejdet på grundlag af klinisk litteratur og godkendt produktresumé/SPC. Forslagene kan efter redaktionens vurderinger være mere forenklede og i enkelte tilfælde afvigende i forhold til produktresumé/SPC. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved overvægtige patienter. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittet Overvægtige . Dosis til ældre er angivet, hvor der foreligger konkrete oplysninger herom. Hvis der ikke er erfaring med behandling, anføres forsigtighed ved anvendelse til ældre. Se i øvrigt afsnittet om Ældre . Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn vedrørende dosering af lægemidler til børn. Hvis et præparat er uegnet til anvendelse til børn under en vis alder, er dette angivet. Nedsat nyrefunktion Feltet indeholder særlige forhold, der gælder ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion - dvs. med GFR 10 % meget almindelige 1-10 % almindelige 0,1-1 % ikke almindelige 0,01-0,1 % sjældne < 0,01 % meget sjældne ikke kendt frekvens. Disse tal skal tages som en rettesnor og tolkes med varsomhed, hvis man vælger at sammenligne bivirkningsfrekvensen for to præparater. Oplysningerne kan nemlig i visse tilfælde stamme fra randomiserede forsøg, hvor de registrerede bivirkningsfrekvenser typisk er høje, mens oplysningerne i andre tilfælde er opgjort på baggrund af kliniske erfaringer, hvor kun bivirkninger, der med sandsynlighed kan tilskrives præparatet, er medtaget. Under tabellen kan der være angivet yderligere oplysninger. Dette kan fx være uddybende information om konkrete bivirkninger anført i tabellen. For mange præparater er tabellen med de registrerede bivirkninger desuden suppleret med et afsnit om de kliniske aspekter. Dette afsnit indeholder en klinisk perspektivering på de registrerede bivirkninger og bygger bl.a. på input fra Medicin.dk's tilknyttede klinikere. Se endvidere afsnittet om Bivirkninger . Interaktioner I dette afsnit er omtalt de interaktioner, der skønnes at have praktisk betydning for behandlingen. Hvor det er muligt, gives en kort beskrivelse af interaktionens virkningsmekanisme. Hvis et lægemiddels anvendelse specifikt hviler på en interaktion, fx disulfiram ved alkoholindtagelse, er denne ikke omtalt i interaktionsafsnittet. Hvis samtidig indgift af to lægemidler er kontraindiceret, er dette tillige kort nævnt under kontraindikationer. Læs mere om Interaktioner . Graviditet En specialforfatter på Medicin.dk beskriver det enkelte præparats anvendelse til gravide. Det angives fx hvor mange gravide, der typisk i første trimester har fået præparatet, og hvilken evt. fosterskadende effekt dette har haft. Hver tekst indeholder en konklusion vedr. stoffets anvendelighed i forbindelse med graviditet, idet der primært er taget hensyn til de overvejelser, som kan forekomme i almen lægepraksis. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur, og referencerne vil vises nederst i afsnittet. I tilfælde af manglende data, vil dette fremgå. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Gravide . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Fertile kvinder og mænd Under denne overskrift vil det fremgå, hvis der er særlige forhold, der skal tages i betragtning i den fertile alder hos kvinder og/eller mænd. Er der data, vil kilden nævnes. Hvis der ingen data er, men stadig et forbehold i SPC, benyttes vendingen Fertile kvinder: I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Fertilitet hos kvinder Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos kvinder dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af uhensigtsmæssig påvirkning af oocytter. Evt. kilder angives. Fertilitet hos mænd Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos mænd dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af påvirkning af sædkvaliteten. Evt. kilder angives. Amning En specialforfatter beskriver det enkelte præparats anvendelse til ammende, herunder hvor meget, der kan findes i modermælken samt evt. skadevirkninger på de børn, der er ammet under behandling. Under de enkelte lægemidler er angivet kortfattet information og en konklusion om stoffets anvendelighed under amning. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Ammende . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Trafik Her angives det, med tekst og en rød trekant, hvis lægemidlet kan påvirke, den der tager det på en måde, så det nedsætter evnen til at køre bil eller andet motorkøretøj. Informationen er udarbejdet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over trafikfarlige lægemidler, som mærkes med en rød advarselstrekant. Denne mærkning er obligatorisk. Det betyder ikke, at lægemidler uden mærkning kan betegnes som trafiksikre. Mange lægemidler uden mærkning har - især i starten af behandlingen - en række bivirkninger, der gør, at der skal udvises særlig forsigtighed i trafikken. Se også afsnittet Trafik . Bloddonor Her er anført, om en donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) angiver, at donor ikke kan tappes umiddelbart. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne eller andre forholdsregler. Desuden er angivet, hvis der ingen karantæne er ved tapning af plasma til fraktionering. Se også afsnittet om Bloddonors karantæneforhold ved indtagelse af medicin . Doping Her er anført evt. dopingklausuler. Se endvidere afsnittet om Doping . Schengen-attest (Pillepas) Hvis lægemidlet kræver Schengen-attest ved udlandsrejse, vil det være angivet her. Forgiftning Her står de vigtigste forgiftningssymptomer og evt. karakteristika i forgiftningforløbet, samt summariske retningslinjer for behandlingen. Virkningen af en klinisk overdosering eller en kronisk forgiftning på grund af kumulation er omtalt i bivirkningsafsnittet. Se endvidere afsnittet om Forgiftninger . Farmakodynamik I dette afsnit er beskrives virkemåden for de præparater, hvor den skønnes at have betydning for forståelsen for behandling med lægemidlet. Farmakokinetik For hvert enkelt præparat beskrives absorption, biotilgængelighed, metabolisering, elimination, plasmahalveringstid, fordelingsvolumen og evt. clearance i det omfang, som antages at have klinisk interesse. Her nævnes kun forhold ved lægemiddelbrug hos mennesker. Læs mere om Farmakokinetik . Egenskaber, håndtering og holdbarhed Hvor det er relevant, er der for parenterale dispenseringsformer og visse andre dispenseringsformer angivet: Egenskaber Fx pH, osmolaritet, specifik aktivitet, elektrolytindhold og absorptionsareal. Håndtering Fx omrystning før brug, tilberedning af færdigblandede opløsninger, klargøring af infusions- eller dialyseposer, infusionsteknik, forligelighed og personalerisiko. Holdbarhed Opbevaringstemperatur anføres altid for præparater, som skal opbevares i køleskab eller fryser. Opbevaringstemperatur og/eller opbevaringstid efter åbning anføres for fx øjendråber. Det nævnes også, hvis et præparat fx ikke må fryses. Indholdsstoffer Her er indholdsstoffet nævnt, ligesom i toppen af beskrivelsen. Klikker du på indholdsstofnavn kan du se samtlige andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. Hjælpestoffer Her nævnes hjælpestoffer i følgende rækkefølge: Farve, konservering, smag og andre. En fuldstændig deklaration af samtlige hjælpestoffer er kun givet i de tilfælde, hvor risikoen for allergiske reaktioner skønnes mest udtalt, specielt ved præparater til injektion eller implantation eller til lokalapplikation på hud eller i øjne. For alle præparater er angivet evt. indhold af alkohol, aspartam, jordnødolie, farvestoffer, fenylalanin, iod, konserveringsmidler, lactose, sojaolie og æg. For orale væsker og smelte-/tyggetabletter anføres smag. Firma Her står hvilket firma, der markedsfører produktet i Danmark. Et klik på firmanavnet leder til kontaktinformationer for det pågældende firma, og en liste over alle de produkter, det pågældende firma markedsfører i Danmark. Tilskud Her nævnes kriterierne for, at der kan ydes klausuleret tilskud. Endvidere nævnes kriterierne for, at lægen kan ansøge om enkelttilskud. Udlevering, pakninger og priser Udleveringbestemmelserne for det pågældende lægemiddel, dispenseringsform og styrke, varenumre, pakninger, pris og pris pr. DDD*. Et link til de generelle tilskudsregler og udleveringsbestemmelser findes i skemaet. *DDD: Den definerede døgndosis (DDD) for en lægemiddelsubstans fastsættes af WHO og er en teknisk værdi, som...)

Hudsygdomme - oversigt (...i huden, det gælder fx flere , , kræftsygdomme og . Vi har samlet nogle af dem her og grupperet dem efter hvilke symptomer, de typisk giver. Røde prikker Hudsygdomme, der giver r...)

Samarbejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og medicin.dk (...som har læringspotentiale. 4. På den baggrund besluttes, hvilke advarsler der skal formidles på de relevante lægemiddelbeskrivelser og lægemiddelgrupper på medicin.dk. Se eksempel på formidling af patientsikkerhedsinformation på medicin.dk i feltet Typiske alvorlige fejl på Tresiba® . Historik Systematisk rapportering af utilsigtede hændelser begyndte i 2004. I 2007-2010 udarbejdede Sundhedsstyrelsen temarapporter om risikomedicin i Danmark og en liste over de daværende risikosituationslægemidler. Rapporterne havde fokus på de præparater, som i Danmark havde været involveret i faktuelle og alvorlige hændelser, som medførte død, alvorligt funktionstab, akut indlæggelse eller forlænget indlæggelsestid. Siden 2008 har medicin.dk udarbejdet information om risikosituationslægemidler på baggrund af Sundhedsstyrelsens rapporter. I 2011 overtog det daværende Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) administrationen af Rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser gennem Dansk patientsikkerhedsdatabase (DPSD) og vedligeholdelsen af listen over risikosituationslægemidler. I 2015 blev Styrelsen for Patientsikkerhed oprettet som fusion af Patientombuddet og tilsynsområdet fra den tidligere Sundhedsstyrelse. Siden 2012 har medicin.dk og Patientombuddet/Styrelsen for Patientsikkerhed, som...)

Syv typer medicin kræver særligt fokus (...som kun er relevant for sundhedsfaglige - se komplet liste på pro.medicin.dk) Warfarin , hepariner (kun relevant for sundhedsfaglige - se komplet liste på pro.medicin.dk), Direkte Orale Antikoagulantia (DOAKs) ( blodfortyndende midler ) Lavdosis methotrexat (bruges ved fx kræft, gigt og psoriasis ) Koncentreret kalium (bruges kun på hospitaler/sygehuse) Opioider (fx morfin , codein , fentanyl , methadon , oxycodon ) ( stærk smertestillende medicin ) Gentamicin (er en slags antibiotika, der fx bruges ved blodforgiftning (sepsis)) Digoxin (bruges ved forstyrrelser i hjerterytmen ). Hvad kan du se på medicin.dk borger? Ikonet vil fremgå i den øverste bjælke på ovenstående lægemiddelgrupper. På den måde kan du nemt og hurtigt danne dig et overblik over, om du skal være ekstra opmærksom når du tager din medicin. STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagnematerialet . Hvad kan du selv gøre - som patient eller pårørende? Kend din medicin. Hav styr på, hvilken medicin du får og af hvilken grund. Tjek din medicinliste, når du har været indlagt - er der dubletter? Spørg din læge eller på apoteket, hvis du er det mindste i tvivl. Oversigt over de syv typer medicin - og hvad du skal være opmærksom på: Hvis du eller din pårørende behandles med: Vær opmærksom på: Insulin Ikke at forveksle langsom...)

Særligt fokus på syv lægemiddelgrupper (...som depottabletter, oral opløsning og konc. til infusionsvæske) Opioider (fx morphin , fentanyl , methadon , oxycodon ) Gentamicin Digoxin . Print ud og hæng op! Hent skema over de syv lægemiddelgrupper - og hæng det i medicinrummet, på opslagstavlen eller hvor den bliver set: STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagne materialet . Forslag til sikkerhedsforanstaltninger Rapporten anbefaler samtidig en række sikkerhedsforanstaltninger, der kan mindske antallet af UTH'er (utilsigtede hændelser) med lægemidler: Forsøg at skabe ro omkring medicinhåndteringen Forsøg at gøre din kommunikation om lægemidler entydig og klar Bed en kollega dobbelttjekke, når du har beregnet en dosis Tjek indløbshastigheden på dråbetælleren og følg slangen fra patient til pumpe en ekstra gang Dobbeltkontrollér om ordinationen er i mg, i antal tabletter, i ml eller i.e. Vær særlig opmærksom på, om de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set Sørg for, at patienten kender den rette dosis og ved, hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages Vær med til at skabe en kultur, hvor det er i orden at spørge, hvis man er i tvivl. Medicin.dk og patientsikkerhed Medicin.dk har et fast samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og andre aktører, der arbejder med lægemiddelsikkerhed. Læs mere om samarbejdet her: Risikosituationslægemidler på Medicin.dk . Du har også mulighed for at købe adgang til kurset om risikosituationslægemidler , som...)

Forhøjet blodtryk - en patienthistorie (...Som ramt af lynet. Sådan føltes det lidt, da Susan Olsen for to år siden fik konstateret forhøjet blodtryk . Dengang var hun kun 42 år og syntes, det var meget tidligt, ja, for det er jo kun ældre, der har forhøjet blodtryk, husker hun, at hun tænkte. Hun kunne godt huske, at andre i familien havde levet med - og var døde af - forhøjet blodtryk, men de havde fået konstateret det langt senere end i 42-års-alderen. Som at blive presset på panden Susan havde gennem en periode gået med en fornemmelse af tunghed, trykken og summen i hovedet, træthed i øjnene - og følelsen af at blive presset på panden. Efter et par uger gik hun til lægen, som da konstaterede et meget forhøjet blodtryk. Så højt, at Susan ikke har lyst til at fortælle hvor højt. Og så bliver man altså bange, som hun siger, for hvad betyder det?. Betyder det, at jeg skal tage medicin resten af mit liv? Betyder det, at jeg lever kortere end andre, eller hvilke konsekvenser får det for mit liv fremover? Familiesvagheden og fysioterapeuten For Susan var forhøjet blodtryk ikke en ukendt størrelse. Hendes far fik det konstateret som 65-årig og hun ved, at hendes farmor døde af det som 77-årig. Det nye var mere det her med, at man kunne få det i så ung en alder. Da Susan fik sin diagnose, gik hun regelmæssigt til fysioterapi for at passe på en museskade i armen. I frustration over sin nye situation fortalte hun fysioterapeuten, at hun havde fået konstateret forhøjet blodtryk med et afsluttende lidt forarget og det kan da ikke passe, når man kun er 42 år!. Og stor var hendes overraskelse - og samtidig lettelse - da den 50-årige slanke og veltrænede fysioterapeut tørt svarede: Nå, det har jeg da været i behandling for, siden jeg var 38. Det hjalp meget at høre, at det ikke bare var mig, og at det fx ikke bare var fordi, jeg vejede lidt for meget. Det var virkelig en trøst, og samtidig en øjenåbner, for pludselig kunne jeg jo godt se, at det jo nok ikke bare var noget, jeg kunne tabe mig ud af. Højrisikogruppen Susan er en af den type patienter, der har høj risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Hun er disponeret til det fra sin fars side, hun er tidligere ryger , og blev, da hun holdt op med at ryge, ca. 15 kg overvægtig . Nu har hun tabt de 13 kg igen og hendes håb er, at hun ved at have tabt sig og lægge livsstilen om, kan klare sig på mindre medicin, end hun har taget hidtil. Jeg glæder mig nærmest til næste gang, jeg skal til tjek, siger hun for jeg håber virkelig, at det at jeg har tabt mig og motionerer, har gjort en forskel. Sidst jeg blev tjekket, var trykket allerede faldet lidt - og nu har jeg endda tabt mig endnu mere, så det kan vel kun være blevet bedre, siger hun med et smil. Medicin måske resten af livet? Når man har forhøjet blodtryk , kan det godt være svært at huske sin medicin, for som Susan udtrykker det: Jeg mærker jo ingenting til det, så det er lidt mærkeligt hver dag at skulle tage medicin for noget, jeg ikke er generet af. Man vil jo helst undgå at tage medicin - jeg tror, det er noget med frygten for bivirkninger , eller tanken om at medicinen går ind og ændrer ved noget naturligt i kroppen. Men jeg gør det altså alligevel. Jeg tager min medicin, for jeg ved, hvor alvorlige følger det kan få, hvis jeg ikke gør det. Det er så et livsvilkår, og det må jeg tage med. Men det kunne da være skønt, hvis jeg kunne tage lavere doser nu, hvor jeg har ændret min livsstil. Zumba, cykel og sund kost Susan er i dag meget aktiv. Hun cykler dagligt ca. ½ time de fire dage, hvor hun ikke går til Zumba. Og Zumba er bare skønt siger hun. Jeg får danset og bevæget mig og brugt min krop til god musik. Det betyder virkelig meget at finde en motionsform, man kan lide, så det ikke bliver en straf at motionere. Zumba vil jeg anbefale alle, der kan tænke sig at dyrke en skæg form for motion. Også kosten er anderledes hos Susan Olsen og hendes familie i dag, og så alligevel ikke. I virkeligheden laver jeg samme slags mad, som jeg gjorde før, jeg fik konstateret mit for høje blodtryk. Men jeg har gået hos en diætist, der har hjulpet mig med at tilpasse mængderne af de forskellige typer kost , jeg spiser. Så i dag laver jeg fx stadig pasta med kød og grønt til, men nu er det grovpasta, og på min tallerken er der nu mindre kød og mindre pasta og langt mere salat, end der var tidligere. På den måde kan min mand og mine børn spise, som...)

Temamøde om vaccination 23. september (...der oplever/har oplevet vaccineskader. Hør formand, Anne Marie Thorsens bud på, hvad du som sundhedsprofessionel kan gøre, når du møder disse borgere. V. Anne Marie Thorsen, sygep...)

Medicin.dk Borger (...som skriftlig information til patienterne - se det lille printer-ikon i øverste, højre hjørne på hver medicinbeskrivelse. Vil du integrere information fra medicin.dk i dit system eller på din hjemmeside? Mange aktører på sundhedsområdet har Medicin.dk's information integreret i deres systemer eller hjemmesider. Læs mere om, hvilke forskellige muligheder du har for at integrere medicin.dk-information på din side eller i dit system. Hvad kan jeg finde på Medicin.dk til borgere? Medicin: Beskrivelser af al medicin på det danske marked. For hvert lægemiddel kan du bl.a. læse, hvad medicinen bruges til, hvordan den virker, og hvilke bivirkninger du kan få, hvis du bruger medicinen. Læs mere om den information, der er i en præparatbeskrivelse . Sygdomme: Beskrivelser af sygdomme, og hvordan de behandles. Nogle sygdomsbeskrivelser indeholder tegninger, animationer eller fotos. Du kan også læse om de mest almindelige, relevante undersøgelser. Identifikation: Har du fundet en tablet eller en kapsel, du ikke ved, hvad indeholder, kan du finde det i funktionen Genkend medicin . Du kan søge på kærv, farve, figur, tekst eller tal på tabletten. Læs mere om det nordiske samarbejde om fotos af tabletter og kapsler . Hvordan udarbejdes Medicin.dk Borger? Vi skelner mellem udarbejdelsen af beskrivelser af medicin og andre tekster på Medicin.dk Borger: 1. Informationen om medicin tager udgangspunkt i informationen til professionelle, men er omskrevet af redaktionssekretariatet, efter en række redaktionelle principper , så de sprogligt og indholdsmæssigt passer til den ikke-sundhedsfaglige målgruppe. 2. Informationen om sygdomme, og den øvrige information på borger-delen af medicin.dk udarbejdes af redaktionen , redaktionssekretariatet og en lang række speciallæger. Forfatterens navn står efter teksten. Sådan finansieres Medicin.dk Medicin.dk finansieres på flere måder: • Lægemiddelvirksomheder betaler en licens for hvert lægemiddel, der omtales i medicin.dk. • Regioner og kommuner betaler for at integrere information fra medicin.dk i deres hospitals- og omsorgssystemer. • En række private kunder betaler for at bruge medicin.dk's information på deres egne sider. Om eventuelle interessekonflikter For at imødekomme behovet for størst mulig gennemsigtighed omkring udarbejdelsen af medicin.dk, er der indsat links til Sundhedsstyrelsens liste over læger og tandlæger med tilladt tilknytning til industrien ved alle forfattere og referenter på Medicin.dk. Herved får du let adgang til information om en forfatters eller referents eventuelle interessekonflikt. Om cookies på medicin.dk Når du besøger medicin.dk, sætter vi kun nødvendige cookies. Læs mere om cookies . Om brug af fotos på medicin.dk Når ikke andet er angivet, er fotos på medicin.dk egne fotos eller fra fotodatasen Colourbox . Statistik over besøgende på medicin.dk Vi følger dagligt søgestatistikken på medicin.dk ved hjælp af statistiksystemet Matomo. Det gør vi for løbende at kunne justere på opsætning og indhold på medicin.dk, så indholdet bliver så relevant for brugeren som muligt. Spørgsmål til sekretariatet Har du et spørgsmål til os vedrørende din egen eller pårørendes medicin, skal du, af hensyn til beskyttelse af dine persondata, henvende dig ved at bruge denne formular . NB! Vær opmærksom...)

Kostråd ved irritabel tarm (...som har forstoppelse , som det dominerende i deres tilstand, kan dog nogle gange have gavn af at få en gradvis optrapning af fibre, enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller. Da IBS symptomer varierer fra dag til dag, skal man være varsom med at tilskrive det man har spist, som årsag til symptomerne. Der kan ofte være tale om en tilfældighed, og det er vigtigt, at man spiser en fødevare flere gange (fx 10 gange), før den udelukkes fra kosten. Man skal være påpasselig med at udelukke mange fødevarer fra kosten, da den kan blive ensidig. En meget ensidig kost kan medføre mangeltilstande, påvirke livskvaliteten og i sig selv ende med at forværre symptomerne. Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse og/eller oppustethed, og helbreder ikke sygdommen. Som basisbehandling anbefaler man en forudsigelig og regelmæssig hverdag i relation til måltider, livsstil (stress), motion og toiletvaner. Indtagelse af frugt begrænses til ca. tre portioner om dagen. Hvis man har diarré, anbefales det at undgå sukkerfri pastiller og tyggegummi, som indeholder polyoler, der også ofte anvendes til slankeprodukter. Generelle kostråd ved irritabel tarm Spis tre hovedmåltider dagligt Spring ikke hovedmåltider over, og spis ikke sent om aftenen Spis flere måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Begræns indtaget af alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke Indtag 1.500 ml væske i form af vand eller ikke-koffeinholdige drikke dagligt Reducer indtaget af fedholdige/friturestegte fødeemner, såsom fast food, færdiglavede retter, snacks, kager, kiks, fede sovser Begræns frugtindtaget til ca. 3 stk. dagligt (240 g) Ved symptomer efter indtag af lactose anbefales at afprøve lactosefri produkter. Low FODMAP diet Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP (fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides og polyoler) er den, der i behandlingen af IBS er undersøgt i flest studier. Det er en kompliceret diæt, der består af tre faser; reduktion af FODMAPS, re-introduktion af enkeltvise FODMAPS og en efterfølgende individualiseret diæt. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som diarré og oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos mere end halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs. Diæten er krævende og bør altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at den ikke bliver for ensidig. Diæten ændrer bakteriesammensætningen i tarmen, hvilket gør at reintroduktion af fødevarer er vigtig og at diæten ikke bliver for omfattende og fiberfattig. Der er studier der tyder på, at en moderat/light udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen O ligosakkarider - en gruppe af korte kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder) D isakkarider - en gruppe af korte kulhydrater, der består af to molekyler M onosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle A nd - står for og P olyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer. (Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling. (Ananas, appelsin, kiwi og blåbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havregryn. En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af lactoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje lactose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten ofte lactosefri produkter. Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble, pære og vandmelon. Inulin er en lang kæde af fruktose og kaldes fructo-oligosakkarider. Det findes bl.a. i jordskokker og cikorie, men anvendes også som fiberkilde i fx mysli-og proteinbarer og visse kosttilskud. FODMAPS - som bør undgås i begyndelsen af diæten Monosakkarider Fruktoseholdige fødevarer Disakkarider Lactoseholdige fødevarer Oligosakkarider (fruktaner, galaktaner) Polyoler (sorbitol, mannitol, isom...)

Søgeresultater, Forfattere og referenter:

Somuncu Johansen, Isik

Søgeresultater, Indholdsstoffer:

Somapacitan

Somatorelin

Somatropin

Meningokokoligosaccharid gruppe A

Meningokokoligosaccharid gruppe C

Meningokokoligosaccharid gruppe W135

Meningokokoligosaccharid gruppe Y

Meningokokpolysaccharid gruppe A

Meningokokpolysaccharid gruppe W135

Meningokokpolysaccharid gruppe Y

Meningokokpolysaccharid gruppe C

Respiratorisk syncytialvirus, subgruppe A, F protein 847A

Respiratorisk syncytialvirus, subgruppe B, F protein 847B

Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:

Somatostatin (Antivæksthormon)

Somatostatinanaloger (endokrin terapi)

Somatropin og insulinlignende vækstfaktor-I

Somatropinantagonister

De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed) (...Gruppen af centralstimulerende stoffer er stor og nye kemiske forbindelser dukker løbende op. De stoffer, der især dominerer det illegale danske marked, er amfetamin, ecstasy (også kendt som MDMA) og kokain. Renheden af stofferne er meget svingende og dertil kommer, at de almindeligvis indtages i en blanding med andre stoffer, hvilket øger risikoen for dødelig forgiftning. Amfetamin Den bladløse plante Ephedra’s helbredende virkning over for astma har været kendt i mere end tusind år. Det var denne plantes aktive stof efedrin, der blev udgangspunktet for fremstillet af amfetamin i Tyskland omkring år 1900. Fra omkring 1930 havde amfetamin en medicinsk indikation til behandling af astma, lavt blodtryk, narkolepsi og minimal brain dysfunction. Efter at have været på markedet i nogle år, blev det almindelig kendt, at amfetamin også gav en oplevelse af øget energi, kunne holde en vågen og virkede sultstillende. I dag bliver amfetamin ofte indtaget sammen med alkohol, fordi man på den måde kan ophæve alkoholens sløvende og søvndyssende virkning. Det betyder, at hvor man normalt ville være faldet i søvn og stoppet med indtagelsen af alkohol, kan man i stedet fortsætte indtaget. Risikoen er, at alkoholpromillen bliver så høj, at man går over i en alkoholforgiftning, når effekten af amfetamin hører op efter 3 til 6 timer. Intranasal anvendelse (Snifning), er den mest almindelige måde at indtage amfetamin på. Der ses dog også bomber, hvor amfetamin er pakket ind i bagepapir formet som små papirskugler. Amfetamin bliver ødelagt af mavesyre. Da bagepapir kan tåle mavesyre, men bliver opløst i det basiske miljø i duodenum, undgår man dermed, at amfetaminet nedbrydes. En særlig form for amfetamin er met-amfetamin, hvor en metyl (CH 3 ) gruppe...)

Høj-effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...Gruppen af høj-effektive præparater mod MS dækker følgende: Tabletter/kapsler (små molekyler): Cladribin S1P-receptor modulatorer: Fingolimod Ozanimod Ponesimod (godkendt af EMA og i Danmark, men ikke vurderet af Medicinrådet. Ikke markedsført i DK) Siponimod Terapeutiske antistoffer: Natalizumab Anti-CD20 monoklonale antistoffer: Ocrelizumab Ofatumumab Ublituximab Høj sygdomsaktivitet (definitionen efter Dansk Multipel Sklerose Gruppe...)

Moderat effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...Gruppen af moderat effektive præparater mod MS dækker følgende: Selv-injicerbare immunmodule...)

Centralt virkende muskelrelaksantia (...Gruppen anvendes ved behandling af spasticitet (se Spasticitet ) og ved behandling af muskel...)

Mund-, svælg- og halsmidler (...Gruppen består af desinficerende eller overfladebedøvende midler til lokal anvendelse i mund...)

Anti-CD20 monoklonale antistoffer (Gruppen består af følgende tre stoffer, som alle tre bruges i behandlingen af MS: Ocrelizumab Ofatumumab Ublituximab .)

Progesteron og gestagener (...Gruppen omfatter det naturligt forekommende progesteron samt gestagener , der er syntetiske ...)

Progesteron (Gruppen omfatter det naturligt forekommende progesteron.)

Hæmostatika til lokal brug (...Gruppen omfatter forskellige vævsklæbere, der anvendes ved kirurgi. Hæmostatika til lokalt b...)

Glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) (...Gruppen omfatter glukokortikoider, der kan appliceres lokalt i næsen. I terapeutiske doser g...)

Specifikke humane immunglobuliner (...Gruppen omfatter humane immunglobulin-præparater, der er fremstillet på basis af humant plas...)

Kombinationspræparater til anvendelse i næsen (...Gruppen omfatter: Glukokortikoider i kombination med antihistamin til lokal anvendelse i næs...)

β-laktamantibiotika (...Gruppen omfatter: Penicilliner Cefalosporiner Monobactamer Carbapenemer . Vedrørende virkemåde og resistensforhold henvises til Antibiotika virkemåde og resistens . β-laktamerne bindes til transpeptidaser, som også kaldes penicillinbindende proteiner (PBP), der er vigtige for dannelsen af bakteriernes cellevæg. β-laktamerne adskiller sig ved deres varierende evne til at trænge gennem den ydre lipoproteinholdige cellevæg (outer envelope), som de gramnegative bakterier er omgivet af, samt ved deres varierende følsomhed over for β-laktamaser, dvs. bakterielle enzymer, der bryder amidbindingen i β-laktamringen. Anvendelsen af bredspektrede β-laktamer, dvs. antibiotika, der virker på mange grampositive og -negative bakterier, fx meropenem og cefuroxim / ceftriaxon / cefotaxim , har medført betydelige problemer i form af selektion af bakterier med omfattende multiresistens mod β-laktamer, fx extended spectrum β-laktamases (ESBL). Derfor må der advares mod udbredt brug af disse midler. De bør kun anvendes, hvor de mere smalspektrede midler er uvirksomme. Penicilliner kombineret med β-laktamasehæmmere (amoxicillin i kombination med clavulansyre, piperacillin i kombination med tazobactam, ceftazidim i kombination med avibactam og ceftolozan i kombination med tazobactam) har ligeledes bredt virkningsspektrum. Der er de senere år registreret en kraftig stigning i forbrug af amoxicillin i kombination med clavulansyre og af piperacillin i kombination med tazobactam. Deres anvendelse bør begrænses ved at følge Antibiotikavejledningen . Eksempler på smal- og bredspektrede β-laktamantibiotika Smalspektrede Bredspektrede Penicillin ; Ampicillin *; Mecillinam ; Aztreonam β-laktam/β-laktam-hæmmer kombinationer, fx amoxicillin med clavulansyre; 2. generations cefalosporiner , fx cefuroxim; 3. generations cefalosporiner ,fx ceftriaxon; Carbapenemer , fx meropenem. * Tilhører gruppe...)

Antifibrinolytika (...Gruppen omfatter: Tranexamsyre , der anvendes ved mange former for blødning og forebyggende ...)

Vitamin K og andre hæmostatika (...Gruppen omfatter: Vitamin K (hæmostatika) til brug ved spontan og iatrogen vitamin K-mangel....)

Angiotensin II-receptorblokkere (...Som ACE-hæmmere veltolererede, og der er ikke øget tendens til tør hoste sammenlignet med placebo, hvilket formentlig skyldes, at bradykininniveauet ikke stiger under behandling. Øvrige bivirkninger er ligeledes på placeboniveau. Der kan ses svimmelhed samt ortostatisk hypotension. Sjældent udslæt, hyperkaliæmi (ved samtidig behandling med aldosteron-antagonist eller ACE-hæmmer) samt forhøjede levertal, som...)

Opioider (anæstetika) (...Som analgetisk komponent i en total intravenøs anæstesi. Hvis opioider i meget høj dosis, fx fentanyl 50 mikrog/kg, anvendes som eneste anæstes...)

Barbitursyrederivater (...Som anæstesimidler anvendes ultrakortvirkende barbiturater. Barbituraterne har ingen smerte...)

Aminosyrer (parenteral ernæring) (...Som del af et parenteralt ernæringsprogram. Nyreinsufficiens Ved nyreinsufficiens bør forholdet mellem energi og protein være relativt højt, så carbamidproduktionen og dermed et evt. dialysebehov bliver lavest muligt, men meget tyder på, at der samtidigt tabes muskelmasse. Hos kritisk syge patienter med nyreinsufficiens er det nødvendigt at tilføre protein i normal/øget mængde, hvorfor et øget dialysebehov accepteres. Aminosyreopløsninger, som...)

Cefalosporiner (β-laktamantibiotika) (...Somgruppe formodes cefalosporiner ikke at være forbundet med en øget risiko for uøn...)

Angiotensin II-receptorblokkere (ARB) og thiazider i kombination (...Som initial behandling hos patienter med døgn- eller hjemmeblodtryksverificeret moderat til...)

β-blokkere og thiazider i kombination (...Som initial behandling hos patienter med døgn- eller hjemmeblodtryksverificeret moderat til...)

Angiotensin II-receptorblokkere og calciumantagonister i kombination (...Som initial behandling hos patienter med døgn- eller hjemmeblodtryksverificeret moderat til...)

ACE-hæmmere og thiazider i kombination (...Som initialbehandling hos patienter med døgn- eller hjemmeblodtryksverificeret moderat til ...)

Dopaminagonister (...Som monoterapi (eller evt. i kombination med selegilin eller rasagilin) anvendes dopaminagonister som første behandlingsvalg til unge og midaldrende patienter for at udskyde udvikling af motoriske komplikationer. Dopaminagonister er ikke så effektive som levodopa, men er i sygdommens første år sufficiente, og behovet for levodopa kan udsættes fra 1-5 år. Som initial monoterapi af IPS udmærker agonister sig ved ikke at prime udviklingen af de hyperkinesier, der er næsten uundgåelige efter nogle års levodopabehandling. Som...)

Sulfasalazin (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...Som monoterapi ved aktiv reumatoid artritis med inflammatorisk sygdomsaktivitet, persistere...)

Antidepressiva mod angst (...Som omtalt betragtes antidepressiva i dag som førstevalgspræparater ved farmakologisk behandling af a...)

Midler mod kondylomer (Som primær behandlingsvalg ved kondylomer bør podophyllotoxin anvendes. Ved behandlingssvigt med podophyllotoxin kan imiquimod anvendes.)

Calcium og D-vitamin (osteoporose) (...Som udgangspunkt anbefales D-vitaminmangel korrigeret gennem livsstilsintervention, herunder i særdeleshed: Sol-eksposition Ophold i solen med eksponering af arme og ben tilrådes flere gange ugentligt i sommerhalvåret. Eksponeringen, der skal være så kort (5-30 min. afhængig af hudtype), at der ikke opstår erytem (1355) . Hudens syntesekapacitet for D-vitamin aftager med alderen, men UVB-bestråling er vist også at være af betydning hos ældre. D-vitaminrig kost Den danske kost indeholder i gennemsnit kun ca. 3 mikrogram vitamin D pr. dag. Dette er betydeligt under den mængde, som anbefales i de nordiske næringsrekommandationer (2318) , hvor børn og voksne anbefales et indtag på 10 mikrogram D-vitamin pr. dag og ældre (> 75 år) et indtag på 20 mikrogram pr. dag. Hovedparten (ca. 40 %) af kostens indhold af D-vitamin stammer fra (fede-)fisk (1496) . Margarine og enkelte mælkeprodukter er beriget med D-vitamin (0,75 mikrogram pr. 100 ml mælk), men i praksis har det ingen betydning. Kun få fødeemner indeholder betydelige mængder D-vitamin, fx laks, ørred og makrel. Mængden afhænger af tilberedning og fiskens oprindelse. Vildlaks indeholder typisk 25 mikrogram pr. 100 g, hvilket er 3-5 gange mere end indholdet i opdrættet laks. Kosttilskud kan med fordel anvendes, hvis en sufficient D-vitaminstatus ikke kan opretholdes gennem kostindtag og soleksposition. Dosering af D-vitamintilskud Vitamin D deponeres i fedtvæv og i mindre grad i muskulatur og forbruges, når den endogene syntese er insufficient, typisk i vinterhalvåret. Randomiserede, kontrollerede dosis-responsstudier udført i lande på samme breddegrad som Danmark har vist, at et tilskud på hhv. 25 og 40 mikrogram cholecalciferol dgl. er nødvendigt for, at 97,5 % af den voksne del af befolkningen kan opretholde en acceptabel D-vitaminstatus i slutningen af vinterhalvåret defineret ved P- 25OHD > hhv. 50 og 80 nmol/l (1497) . Anbefalinger for D-vitamintilskud og kontrol af D-vitaminstatus I foråret 2021 har fødevarestyrelsen udsendt nye anbefalinger om tilskud med D vitamin til den generelle befolkning (primær profylakse) afhængig af alder. Forhåndenværende anbefaler sundhedsmyndighederne således (uden forudgående måling af P-25OHD): Målgruppe Dosis Primær profylakse Børn fra 2 uger - 4 år 10 µg (400IE) dagligt som D-dråber* Børn > 4 år og voksne** 5-10 µg D-vitamin dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april) Særlige andre grupper Gravide og ammende 10 µg D-vitamin dagligt hele året Børn og voksne med mørk hud Børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om sommeren Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys Ældre og personer i øget risiko for knogleskørhed Personer over 70 år 20 µg D-vitamin dagligt (kombineret med 800-1.000 mg calcium) anbefales hele året Beboere på plejecentre Personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder * Tilskuddet kan dog undlades hos spædbørn, som indtager modermælkserstatning i en mængde på ≥ 800 ml dagligt med et indhold på ≥ 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml. ** Som ikke tilhører de andre grupper omtalt nedenfor. Hos personer med påvist D-vitaminmangel kan D-vitamin doseres som anført i tabel 3. Hos personer med habituelt lavt calciumindtag ( 50 μg dgl. anbefales kontrol af P-25OHD både sommer og vinter. Særlige patientgrupper Malabsorption: Ved fedtmalabsorption, der ikke kan korrigeres, tilrådes primært livsstilsmodifikation med soleksposition. Evt. kan kunstig UVB-bestråling (solarielys) anvendes efter vejledning 2-3 gange ugentligt i vinterhalvåret. Varigheden af hver seance bør individualiseres efter hudtypen, idet rødme bør undgås, dvs. typisk nogle få minutters bestråling pr. gang. Alternativt kan i.m. injektioner med vitamin D 2 eller D 3 anvendes under kontrol af P-25OHD. Der anbefales kontrol efter 4-5 mdr. samt én gang årligt (februar til april). Osteoporose: Dgl. tilskud på 20-40 μg D 3 i kombination med 400-1.000 mg calcium (fordelt på 2 doser). Da behandling med bisfosfonat (særligt ved i.v. administration), denosumab og romosozumab kan føre til symptomgivende hypocalcæmi, anbefales det i sådanne tilfælde at sikre en sufficient D-vitaminstatus (P-25OHD > 50 nmol/l) forud for behandlingen. P-25OHD måles ved start af osteoporosebehandling: P-25OHD: > 25 nmol/l: Ikke behov for efterfølgende kontrol. P-25OHD < 25 nmol/l: Bør føre til udredning og kontrol som...)

Midler mod vækstforstyrrelser (...Somatropin Væksthormonmangel (GH-mangel) hos børn. Turners syndrom. Small for Gestational Age (SGA): Vækstforstyrrelse hos børn, som er født små i forhold til deres gestationsalder og som ikke ved 4 års-alderen har opnået en højde over -2,5 SD. Væksthæmmede børn (præpubertale) med kronisk nyreinsufficiens. Børn med Prader-Willis syndrom. Børn med mangel på short stature homeobox-genet (SHOX). Voksne med GH-mangel. Som...)

Benzodiazepinlignende midler (Somnols®)

Acetylsalicylsyre (analgetika) (...produktionen i trombocytten. ASA's effektive hæmning af trombocytaggregationen udnyttes som profylakse mod arterielle tromboser (lav dosis), men ved brug i analgetiske doser ses e...)

Alkylerende midler (Afhænger af tumortypen. Der er i reglen krydsresistens mellem de enkelte midler i gruppen af alkylerende stoffer.)

Antiallergika til øjnene (...Akut behandling Der anbefales som førstevalgs-præparat antihistamin med samtidig mastcelle-stabiliserende virkning (olopa...)

Tricykliske antidepressiva (TCA) (...som lithium ved forebyggelse af nye episoder ved tilbagevendende depressiv sygdom (affektiv sygdom, hvor kun depressive episoder forekommer). Angående profylakse i øvrigt, se Lithiumsalte . Angst Ved angsttilstande præget af panikanfald, hvor patienten er symptomfri mellem anfaldene, synes clomipramin at udøve en specifik virkning på anfaldene. Gennemsnitsdoseringen af stoffet er som ved behandling af depression. SSRI-præparater bør dog foretrækkes som førstevalg i kombination med psykoterapi. Se desuden Antidepressiva mod angst . Ved obsessiv-kompulsiv lidelse har clomipramin, SSRI og SNRI specifik virkning på nøglesymptomerne obsessioner og kompulsioner. Effekten indtræder langsommere end ved depressionsbehandling. Andre indikationer Antidepressive lægemidler anvendes i udstrakt grad ved behandling af neuropatiske smerter, hvor man stiler efter lavere doser/serumkoncentrationer ved smertebehandling end ved behandling af depression, se Kroniske smertetilstande . Dokumentationen for denne anvendelse bygger på behandling af sygdomsgrupper frem for behandling af specifikke smertekvaliteter. Dysæstesier, brændende, sviende, stikkende smerter, som...)

Albendazol (...som Giardia og visse Microsporidium -arter. Albendazol hæmmer polymeriseringen af tubulin, hvilket blokerer celledelingen. Andre mekanismer er hæmmet glucoseoptagelse, reduktion af glukogen depoter, nedsat indhold af ATP og hæmning af fumarat reduktase, som...)

Intravenøs anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...Alle de makrocycliske gadolinium-baserede kontraststoffer (4 produkter) er nu godkendt til undersøgelse ...)

Østrogen og gestagen i kombination (...ionspræparater). Kontinuerlig behandling med såvel østrogen som gestagen uden pauser. Anvendes som blødningsfrit regime i hormonterapi. Flerfasepræparater (se...)

Non-nukleosid-RT-hæmmere (midler mod HIV) (...i denne gruppe kan give hududslæt, som specielt ved etravirin kan være alvorlig. Efavirenz giver bivirkninger fra CNS, som dog oftest forsvinder efter nogle ...)

Calciumantagonister (hypertension) (...ister kan anvendes til behandling af hypertension . Hyppigst anvendes dihydropyridiner, som...)

Diagnostik (Type- I allergi) (...som astma og høfeber. Ved hudtest undersøges om mastceller i huden er i stand til at degranulere med frigørelse af bl.a. histamin ved kontakt med allergenet. Denne degranulering ses som udtryk for en specifik IgE-sensibilisering og degranuleringen udløser rødme, kløe og hævelse ved indstiksstedet som udtryk for en positiv reaktion. Falsk positive reaktioner kan udløses alene ved nåleprik (uden allergen) hos patienter med urticariel dermografisme. Dette fænomen ses ikke helt sjældent ved atopisk dermatitis. Desuden kan dårligt oprensede ekstrakter medføre en degranulering af mastcellerne på grund af irritanter eller aktivering af komplementproteiner. Luftvejsallergi skyldes oftest pollen fra græs, birk, el, hassel og bynke, husstøvmider og disses efterladenskaber samt hår og skæl fra hund og kat og visse skimmelsvampe. Der findes et stort antal overlappende allergene komponenter, specielt inden for græsarterne, men også blandt træer og i mindre grad inden for gruppen af dyreepiteler. Det betyder, at man ved at benytte en testserie på 8-10 luftvejsallergener til screening kan dække en meget stor del af det allergene spektrum. Hudtest med kommercielle ekstrakter har en mere begrænset plads ved diagnosticering af fødevareallergi , dels fordi allergenaktiviteten i ekstrakterne kan være betydeligt lavere end i friske råvarer, dels fordi de kun indeholder native (ikke tilberedte eller enzymatisk påvirkede) emner, og endelig fordi fødevarereaktioner kan optræde, uden at IgE er involveret. Kontrollerede provokationer kan være et nødvendigt supplement til anamnesen. Såkaldt prik-prik-test, hvor der først prikkes i fødeemnet og derefter i huden, giver for de fleste fødevarer mere sikre resultater end anvendelse af kommercielt tilgængelige ekstrakter. Provokationstest Provokation , hvor patienten udsættes for allergen under kontrollerede omstændigheder, kan være relevant, hvis en sikker diagnose ikke kan stilles vha. hudtest og måling af allergenspecifikt IgE. Det kan være tilfældet, hvis disse metoder ikke er tilgængelige eller tilstrækkeligt følsomme/standardiserede, som det er tilfældet fx ved lægemiddel- og fødevareallergi. Ved provokation er det også muligt at graduere den kliniske følsom...)

Thiazider (Allergi over for antidiabetika af sulfonylurinstofgruppen, da der kan optræde krydsallergi mellem thiazider, sulfonamider og sulfonylurinstoffer.)

Thiazider og kalium i kombination (Allergi over for sulfonamider og antidiabetika af sulfonylurinstof-gruppen, da der kan optræde krydsallergi mellem thiazider, sulfonamider og sulfonylurinstoffer.)

Ko-stimulatorisk signalblokkere (...rin-behandlede patienter. Det er patienter, som er Epstein-Barr-virus-antistofnegative ved transplantationen, som...)

Amphotericin B (systemiske svampeinfektioner) (...som nystatin tilhører gruppen af polyen-antimykotika. Stoffet bindes reversibelt til ergosterol i svampenes cellemembran, hvorved membranpermeabiliteten øges. Amphotericin B er overvejende fungicidt, og virkningen er uafhængig af svampens væksthastighed. Resistens ses hos Aspergillus terreus, Aspergillus flavus og C. lusitaniae -isolater og er også påvist hos enkelte C. glabrata- og C. krusei- isolater i Danmark. Amphotericin B har et lavt terapeutisk indeks, men det er i visse studier vist, at præmedicinering med 0,5 l isotonisk natriumchlorid og paracetamol reducerede bivirkningerne. Konventionelt amphotericin B er ikke længere markedsført, men kan fås med udleveringstilladelse. Liposomal amphotericin B i form af et lipidkompleks, indesluttet i liposomer eller i kompleks med natriumcholesterylsulfat adskiller sig farmakokinetisk og toksikologisk fra konventionelt amphotericin B, da disse lipidformuleringer i mindre grad kumuleres i nyrevæv med lavere nyretoksicitet til følge. Selv om disse formuleringer er meget dyrere, bør de generelt foretrækkes - specielt hos patienter med nyresygdom eller ved samtidig behandling med andre potentielt nyretoksiske farmaka, da toksicitet af konventionel amphotericin B ofte fører til seponering og forlænget indlæggelse på grund af nyreinsufficiens. AmBisom...)

Anionbyttere (...som colestyramin og colesevelam indeholder en aktiv anionbyttergruppe, bundet til et inaktivt polymerskelet. I tarmen udveksles chlorid med galdesyrer, som fjernes med afføringen. Det resulterende galdesyretab fører til øget omdannelse af kolesterol til galdesyrer, som...)

Antiarytmika (...som er baseret på effekten på den isolerede hjertecelles aktionspotentiale. Efter denne inddeling tilhører: lidocain (lb) og flecainid, propafenon (lc) klasse I, β-blokker klasse II, dronedaron, sotalol og amiodaron klasse III, calciumantagonister klasse IV, mens adenosin og digoxin ikke er klassificerbare. Denne klasseinddeling afspejler dog ikke risikoen for proarytmi, og dermed om behandlingsstart kræver indlæggelse med kontinuerlig ekg-overvågning. En klinisk anvendelig inddeling af antiarytmika er ud fra deres risiko for at udløse proarytmi selv ved korrekt dosering. Antiarytmika uden risiko for proarytmi β-blokkere (undtagen sotalol), calciumantagonister og digoxin . Behandlingen kan startes ambulant, herunder i almen praksis under iagttagelse af almindelige forholdsregler som...)

Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik (...som synligt hæmmer væksten af en given population af bakterier. Antibiotikas effekt in vivo Afhænger bl.a. af, om et antibiotikums koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette: Fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik og farmakodynamik. Ændres bakteriens vækstforhold, fx ved at den vokser i en biofilm på fremmedlegemer, kan MIC forøges mangefold. Ioniseringsgraden har stor betydning Kun ikke-ioniserede antibiotika kan trænge ind gennem en bakteries cellevæg og -membran og nå deres receptor. Det er velundersøgt, at et surt miljø som i prostatakirtlen eller i makrofagers fagolysosomer fører til såkaldt ion-trapping. På grund af det lave pH ioniseres basiske antibiotika, fx makrolider eller trimethoprim, men da de ioniserede molekyler ikke kan diffundere ud igen, sker der en koncentrering af antibiotika. Dette fører til høje koncentrationer i de pågældende celler, men den antibakterielle aktivitet er minimal, da hovedparten af stoffet er ioniseret og derfor inaktivt. Binding til serum-protein De fleste antibiotika bindes i varierende grad til serum-proteiner, overvejende albumin. Selv om bindingen er reversibel, er det kun den til enhver tid frie del af stoffet, der kan diffundere ekstravaskulært. Dosis skal derfor justeres, hvis koncentrationen af den ubundne del af stoffet ikke overstiger MIC. Dette er der taget højde for ved anbefaling af dosis under Doseringsprincipper. Proteinbindingsgraden fremgår sammen med de øvrige farmakokinetiske egenskaber ved antibiotika af tabel 2. Drabseffekt på bakterier Antibiotika kan opdeles i 3 grupper efter deres drabseffekt på bakterier. ß-laktamantibiotika er maksimalt baktericide ved koncentrationer 2-4 gange MIC-værdien, dvs. en yderligere øgning af koncentrationen forøger ikke drabseffekten nævneværdigt. Den baktericide effekt er derfor mere tidsafhængig end koncentrationsafhængig. Aminoglykosider og fluorquinoloner har koncentrationsafhængig drabseffekt, dvs. jo højere koncentration over MIC-værdien, jo hurtigere drab. De to stofgrupper har maksimal drabseffekt ved 10-12 gange MIC-værdien. Bakteriostatiske antibiotika, fx makrolider, tetracycliner, fusidin, linezolid og sulfonamider virker alene hæmmende på væksten af bakterierne. Doseringsprincipper Ved dosering af antibiotika gælder følgende hovedprincipper baseret på det pågældende antibiotikums drabseffekt (dette gælder den ikke-proteinbundne fraktion = den frie koncentration ): For antibiotika med tidsafhængig drabseffekt opnås optimal effekt ved at optimere Tiden > MIC, dvs. varigheden af koncentrationen - uanset niveauet - over MIC-værdien på infektionsstedet. Den bedste effekt opnås ved, at antibiotikakoncentrationen overstiger MIC så længe, som bakteriedrabet kræver. Ved nogle infektioner som gonoré er 7-10 timers eksponering for et ß-laktamantibiotikum tilstrækkelig, fx 500 mg ceftriaxon. Ved andre infektioner som pyelonefritis kræves 7-10 dages behandling, for endocarditis 4-6 uger. For antibiotika med kort halveringstid som benzylpenicillin er den optimale administration over længere tid kontinuerlig infusion. Hvis det gives som intermitterende dosering, skal koncentrationen i mindst 50 % af intervallet ligge over MIC. Dosis og doseringsinterval for antibiotika på det danske marked er vist i tabel 1 og baseres på MIC-værdier for den følsomme population af de mest relevante bakterier. En oversigt over bakteriers MIC-værdier for relevante antibiotika er tilgængelig på EUCAST.org (4616) . Effekten af antibiotika med koncentrationsafhængig drabseffekt optimeres ved at stile mod, at C max (eller peak-koncentrationen) ligger på 10-12 gange MIC-værdien allerede ved første dosis (dette kan også angives som en AUC/MIC-ratio (AUC = arealet under kurven)). For aminoglykosider gøres dette bedst ved at give hele dagsdosis i én intravenøs dosis, fx for gentamicin en dosis på 5-7 mg/kg legemsvægt hos voksne (resulterer i en C max på 10-15 mg/l, hvilket for en følsom E. coli med MIC på 0,5 mg/l giver en peak/MIC-ratio på 20-30). Dette øger ikke toksiciteten på nyreparenkymet, da der er en maksimal bindingskapacitet på de proksimale tubulusepitelceller. Ved at dosere aminoglykosid én gang i døgnet sker der en væsentlig udvaskning af gentamicin i mellemtiden, og dosering af døgndosis én gang dagligt er derfor mindre toksisk end dosering af døgndosis fordelt på tre doser. Samtidig fører optimering af peak/MIC-ratio til hurtigere effekt, og 3 dages behandling vil oftest være tilstrækkelig. Den samme optimering af effekten gælder for fluorquinoloner: En ciprofloxacindosis på 400 mg i.v. 2 gange dgl. eller 500 mg oralt 2 gange dgl. resulterer i en AUC/MIC-ratio > 100 eller peak/MIC-ratio > 10 for E. coli . For bakteriostatiske antibiotika er lovmæssigheden for farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD)-relationen mindre åbenlys: For makroliderne erythromycin, roxithromycin og clarithromycin er Tiden > MIC vigtigst, mens det er AUC/MIC-ratio for azithromycin. Se i øvrigt tabel 2. Ved at optimere antibiotikas PK/PD opnås flere fordele: Optimal effekt i løbet af kortest mulig tid giver kortere behandlingsvarighed og vil kunne reducere forekomsten af resistente bakterier, da denne afhænger af mængden og varigheden af antibiotikaekspositionen. Ved oral behandling af mindre alvorlige infektioner uden for sygehus regi kan hyppig dosering dog medføre problemer med compliance. Tabel 1: Standarddosis og optimalt dosisinterval for antibiotika hos voksne. Antibiotikum Standarddosis Optimalt dosisinterval ved normal nyrefunktion (timer) Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 1,0 mill IE 6 Benzylpenicillin (G-penicillin) 1,0 mill. IE 4 Ampicillin 1,0 g 6 Amoxicillin (med Clavulansyre ) 0,5 g 8 Mecillinam / Pivmecillinam 0,4 g 8 Piperacillin (med Tazobactam ) 4,0 g 6 Dicloxacillin 1,0 g 6 Flucloxacillin 1,0 g 6 Cefalexin 0,5 g 6 Cefuroxim 1,5 g 8 Ceftobiprol 0,5 g 8 Cefotaxim 1,0 g 12 Ceftriaxon 1,0 g 24 Ceftazidim 1,0 g 8 Ceftazidim (med Avibactam ) 2,0 g 8 Cefepim 2,0 g 12 Cefazolin 1,0 g 8 Ceftolozan (med Tazobactam ) 1,0 g 8 Meropenem 1,0 g 8 Ertapenem 1,0 g 24 Aztreonam (med Avibactam ) 2 g/0,67 g i.v. som infusion over 3 timer. Derefter 1,5 g/0,5 g i.v. som...)

Dalbavancin (...dt S. anginosus, S. intermedius og S. constellatus ), som er resistente over for β-laktamantibiotika som...)

Vitamin K-antagonister (...ateriale fra Styrelsen for Patientsikkerhed (4737) . Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicinrummet, på opsl...)

Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) (... huskelister og hæfte om risikosituationslægemidler . DOAK er blandt de syv lægemiddelgrupper, der ofte er involverede i alvorlige utilsigtede hændelser. Hent skemaet . Hæng det ...)

Antineoplastiske antistoffer og Fc-fusionsproteiner (...som udtrykkes på tumorceller, vaskulære celler relateret til tumorceller eller på immunceller. Antistofferne har forskellige virkningsmekanismer, og antistoffer rettet mod samme antigen kan også have forskellig virkningsmekanisme afhængig af, hvilken epitop af antigenet det genkender og/eller deres interaktion med det øvrige immunsystem. Nogle antistoffer er bi-specifikke og rettet mod to forskellige antigener. Nogle antistoffer er koblet til et toxin (cytostatika), som internaliseres i tumorcellerne, når antistoffet binder sig til antigenet på celleoverfladen. Antistofferne i gruppen er humane eller kimære. De kimæreantistoffer består af antistofkomponenter fra både mennesker og dyr. Virkningsmekanismer omfatter: Nedregulering af vækstfaktorreceptorer på cellerne og/eller blokade af receptors interaktion med vækstfaktor, hvorved intracellulære signalkaskader, der stimulerer cellevækst og overlevelse, inhiberes. Aktivering af det immunologiske respons mod tumor, herunder aktivering af komplementmedieret cytolyse og antistofafhængig cellulær cytotoksicitet. Blokering af receptorer på T-lymfocytten eller tilhørende ligander i tumorvæv, som ellers ved indbyrdes interaktion ville inhibere T-lymfocyt responset. En mekanisme, som også kaldes ”checkpoint inhibition”. Et antistof-lægemiddelkonjugat består af et nonspecifikt celletoksisk stof bundet til et monoklonalt antistof. Ved antistoffets binding til antigen bringes det celletoksiske stof direkte til tumorcellen. Bispecifikke T-celle engager (BiTE) antistof. Et antistof med to bindingssteder, som binder sig til hhv. CD3 på T-lymfocytten samt til et antigen på den maligne celle. Når de to celler er forbundne, aktiveres T-lymfocytten og bliver cytotoksisk, hvorved den maligne celle elimineres. De bivirkninger, som hyppigst ses, er specifikke og afhængige af target. Fælles er, at de er mere eller mindre immunogene og har potentiale for at give infusionsreaktioner. Ud over infusionsreaktioner kan der ved de nyere antistoffer, som potenserer T-celleresponset mod tumor ved at blokere inhibitorer af T-celler (fx PD1), ses andre immunrelaterede bivirkninger, der ligner autoimmune sygdomme. De skyldes, at antistofferne også kan reducere tolerancen for normalt væv. En anden alvorlig bivirkning er cytokinfrigivelsessyndrom (CRS) og ICANS (neurologiske bivirkninger), som især ses ved de antistoffer, som aktiverer T-lymfocytter, og som skyldes en voldsom frigivelse af inflammatoriske cytokiner. Antineoplastiske Fc-fusionsproteiner består af et Fc-immunglobulindomæne koblet til et andet protein. Det er oftest det fusionerede protein, som...)

Antineoplastiske midler (...somhæmmere m.fl. Cytostatika (klassiske cellegifte) Cytostatika virker uspecifikt ved at hæmme både raske og maligne cellers funktion og deling (vækst). De nøjagtige mekanismer er kendt i varierende grad for de forskellige typer af cytostatika. En fællesnævner for effekten er induktion af programmeret celledød (apoptose). Det er karakteristisk, at væv med aktiv celledeling (vækst) er mest følsom...)

Antiparkinsonmidler (...som yderligere forstærkes af levodopas korte halveringstid. Det er især yngre patienter under 70 år, som udvikler disse komplikationer, som...)

Antiinflammatoriske og antireumatiske midler (...som omfattede de klassiske kemiske stoffer og biologiske stoffer, men i takt med at nye immunmodulerende stoffer, som ikke kan klassificeres som biologiske (fx JAK-hæmmerne) er kommet til, omtales grupperne som csDMARD (conventionel synthetic),bDMARD (biologic) og tsDMARD (targeted synthetic). csDMARD (conventionel synthetic disease modifying anti-rheumatic drugs) omfatter: visse cytostatika ( methotrexat og cyclophosphamid ) sulfasalazin ciclosporin leflunomid azathioprin mycophenolatmofetil chloroquin og derivater . De anvendes ved reumatoid artritis og andre inflammatoriske sygdomme. Virkningen indtræder i løbet af 2-4 måneder. Tidlig diagnostik og csDMARD-terapi er, sammen med intraartikulær binyrebarkhormon, hjørnestenene i behandlingen af artritis. Behandling med DMARD er en specialistopgave. Methotrexat er førstevalg ved reumatoid artritis, typisk kombineret med intraartikulære injektioner. Behandlingen bør startes samme dag, som diagnosen stilles. Ved utilstrækkelig virkning af methotrexat efter 3 måneder eller bivirkninger af oral monoterapi er der dokumentation for effekt ved skift til s.c./i.m. methotrexat. Hvis der fortsat ikke er remission efter 2-3 måneder, skiftes til kombinationsbehandling, såkaldt trippelterapi i form af methotrexat + sulfasalazin + hydroxychloroquin eller b/tsDMARD behandling efter Medicinrådets rekommandationer og gældende NBV . Se endvidere de nævnte behandlingsvejledninger i Inflammatoriske reumatiske sygdomme . Mere end 20 % af patienter med reumatoid artritis får behandlingen suppleret med et biologisk præparat. Glukokortikoider Injektion af glukokortikoider i led, slimsække og seneskeder har en lokal antiinflammatorisk effekt, se Glukokortikoider til injektion i led og bløddele . Særligt tidligt i sygdomsforløbet har intraartikulære injektioner stor betydning for at få sygdommen hurtigt i ro. De vigtigste indikationer for systemisk anvendelse af glukokortikoider ved inflammatoriske reumatiske sygdomme er akutte inflammatoriske forandringer i interne organsystemer, hvor aktiviteten ikke lader sig kontrollere med andre antireumatika. Effekten er hurtig indsættende og kan være livsreddende. Anvendelsen af systemisk glukokortikoid begrænses af risikoen for alvorlige uønskede virkninger. Systemisk steroid ved reumatoid artrtitis bør begrænses til udvalgte tilfælde og bør anvendes i lavest mulige dosis i kortest mulige tid. Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) . b/tsDMARD (biologiske antireumatika og JAK-hæmmere) På basis af bioteknologi og viden om den immuninflammatoriske proces i leddene ved reumatoid artritis er der udviklet lægemidler, der specifikt hæmmer eller blokerer celler eller signalstoffer i den inflammatoriske kaskade. Eksempler herpå er: TNF-hæmmere (adalimumab, certolizumab pegol, etanercept, golimumab og infliximab) Interleukin-1-hæmmere (anakinra) CD20-antistoffer (rituximab) Co-stimulationshæmmere (abatacept) Interleukin-6-hæmmere (tocilizumab, sarilumab) Interleukin-17-hæmmere (secukinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis, psoriasis artritis og spondylartritis Interleukin-12-/Interleukin-23-hæmmere (ustekinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Fosfodiesterase-4-hæmmere (apremilast). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Januskinase-inhibitorer (JAK-hæmmere/jakinibs) hæmmer aktiviteten af en eller flere af januskinase-familiens enzymer (JAK1, JAK2, JAK3, TYK2) og påvirker derigennem den såkaldte JAK-STAT pathway. JAK-hæmmere har terapeutisk effekt ved behandlingen af kræftsygdomme og inflammatoriske sygdomme, fx reumatoid artritis og psoriasis artritis. Effekten ved behandling af reumatoid artritis synes at være på niveau med den effekt, som...)

Foscarnet (virusinfektioner) (...arnet direkte uden forudgående fosforylering. Foscarnet hæmmer replikationen af herpesgruppens virus ( herpes simplex virus , varicella zoster virus , Cytomegalovirus , Epstein-B...)

Trombocytfunktionshæmmende midler (...isk Selskab (5178) . Tabel 1. Trombocytfunktionshæmmende midler er en meget heterogen gruppe lægemidler, der omfatter følgende: Hæmning af TXA 2 -medieret trombocytaggregation CO...)

Artemisininer (...gruppe af lægemidler med virkning mod malaria . Lægemidlerne blev identificeret på baggrund af 1.000 år gamle kinesiske skrifter, der fortalte om en febernedsættende effekt af et ekstrakt af kinesisk malurt ( Artemesia annua ). Dette medførte isolation af en ny gruppe...)

Artificielle steroider (kønshormonanaloger) (...Artificielle steroider inddeles i to grupper: Artificielle steroider med påvirkning af østrogen-, progesteron- og androgenrecepto...)

Fingolimod (...ltipel sklerose (MS) med høj sygdomsaktivitet defineret efter Dansk Multipel Sklerose Gruppe...)

Natalizumab (...nter med attakvis MS med høj sygdomsaktivitet defineret efter Dansk Multipel Sklerose Gruppe konsensus kriterier. Før behandling skal der foretages test for JC-virus antistoffer ...)

Ocrelizumab (...som en højeffektiv behandling til anvendelse hos patienter med høj sygdomsaktivitet. Høj sygdomsaktivitet defineres efter Dansk Multipel Sklerose Gruppe konsensus kriterier . Medicinrådet har desuden vurderet, at ocrelizumab kan anvendes som...)

Ofatumumab (...d kliniske eller ved radiologiske fund. I Danmark har Medicinrådet defineret ofatumumab som en højeffektiv behandling til anvendelse hos patienter med høj sygdomsaktivitet. Høj sy...)

Ublituximab (...ed høj sygdomsaktivitet. Høj sygdomsaktivitet defineres efter Dansk Multipel Sklerose Gruppe konsensus kriterier . Der henvises til Medicinrådets gældende behandlingsvejledning: ...)

Azathioprin (...som er klassificeret som en antimetabolit. Visse cytostatika bruges som immunosuppressiva, og azathioprin tilhører denne gruppe sammen med cyclophosphamid og methotrexat. Azathioprin har været anvendt siden de første nyretransplantationer for mere end 50 år siden. Azathioprin er ikke længere førstevalg ved nyre-, hjerte- og levertransplantationer. Azathioprin er blevet erstattet af mycophenolat , som...)

Thiouracilderivater og imidazolderivater (...som ikke tvangsfrit tillader sammenligning med andre data i litteraturen, idet samtlige kodede misdannelser er talt med. Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som en egentlig misdannelse, fx rententio testis, epicantus og laryngeal stridor. For propylthiouracil er mild neonatal hypotyroidisme beskrevet i nogle studier med en frekvens på omkring 10 %. For imidazolpræparater er der, i en række kasuistikker og i to større epidemiologiske studier, beskrevet en øget risiko for en særlig gruppe af misdannelser: Aplasia cutis, choanal atresi, esophagus atresi og omphalocele. Der er ikke tvivl om, at dette signal er reelt, men den absolutte risiko er i disse to opgørelser lav, omkring 1,5 %. Patienter, som påtænker graviditet og er i imidazol-behandling, eller patienter som...)

Midler mod Tourettes syndrom (...som 2. valg (særligt hos børn) se europæiske guidleines. Fokal behandling af tics med med botulinum toxin. Deep Brain Stimulation (DBS) kan anvendes ved svære medicinsk refraktære motoriske tics (specialist opgave). Bemærk: Kontraindikation ved samtidig behandling med pimozid og SSRI-præparater samt tricykliske antidepressiva. Der findes nye midler indenfor samme gruppe (VVMAT2 Inhibitors of presynaptic vesicular monoamine); deutetrabenazine og valbenazine, som begge har en væsentlig bedre bivirkningsprofil end og samme effektivitet som...)

Antiepileptika (...ret 0,4 % i placebo-kontrollerede undersøgelser. Risikoen kan ikke relateres til undergrupper af patienter eller specifikke antiepileptika 6072 - Antiepileptic drugs and suicidal...)

Midler mod narkolepsi og andre hypersomnier (...dominerende. Søvnighed: Ved overvejende søvnanfald ved narkolepsi eller idiopatisk hypersomni anvendes et centralstimulerende lægemiddel. Til behandling af søvnighed (excessive da...)

Benzodiazepiner (anxiolytika) (...som de let passerer blod-hjernebarrieren. I tabel 1 er angivet benzodiazepinernes T max , der kan betragtes som et udtryk for absorptionshastighed. De hurtigt absorberede benzodiazepiner har en hurtigt indsættende hypnotisk og anxiolytisk effekt, men det indebærer også størst risiko for misbrug, idet de hos prædisponerede individer kan fremkalde det såkaldte sus, en følelse af eufori. Efter absorptionsfasen fordeles stofferne i kroppens forskellige væv og organer. For en del benzodiazepiner (fx diazepam og nitrazepam) resulterer denne fordeling i et mærkbart plasmakoncentrationsfald af 2-4 timers varighed. Dette bratte koncentrationsfald kan være hensigtsmæssigt, når benzodiazepiner anvendes som hypnotika. Den høje koncentration under distributionen er velegnet til at fremkalde søvn, mens den lavere koncentration under eliminationsfasen evt. kan udnyttes til at dæmpe angst den efterfølgende dag. Af tabel 1 fremgår, hvilke benzodiazepiner der har en betydende distributionsfase. Benzodiazepinerne nedbrydes via leverens enzymer til aktive og inaktive metabolitter. De aktive metabolitter er undertiden mere aktive og har mere langvarig virkning end modersubstansen. Det gælder diazepam og - i mindre grad - chlordiazepoxid samt de øvrige benzodiazepiner, som nedbrydes via N -desmethyldiazepam, der har en plasmahalveringstid i eliminationsfasen på 2-4 døgn. For at kunne udskilles, må benzodiazepinmolekylet have inkorporeret en hydroxylgruppe, som derefter glucuronideres. Det dannede glucuronid er vandopløseligt og kan derfor hurtigt udskilles gennem nyrerne. Hydroxyleringen er en langsom...)

Midler mod homocystinuri (...Betain remethylerer homocystein til methionin ved at fungere som methylgruppedonor. Herved korrigeres den væsentligste patogenetiske mekanisme ved methy...)

Vitamin B (...som coenzymer i mange intracellulære reaktioner. Mangelsymptomer alene på grund af utilstrækkelig tilførsel af B-vitaminer ses sjældent her i landet og da især hos ældre, som lever af ensidig kost, samt patienter med svært stof- og alkoholmisbrug. En væsentlig undtagelse herfra er vitamin B 12 hvor op mod en tredjedel af veganere vil udvikle B 12 -mangel, hvis de ikke tager tilskud. Det samme er tilfældet hos patienter med nedsat intestinal absorption eller nedsat udnyttelse (leversygdomme). Længerevarende overforbrug af alkohol, ældre, som...)

NSAID (...som ventrikelblødning eller ventrikelperforation samt slimhindeulcerationer længere nede i tarmen, og dette kan opstå uanset præparatets formulering og administrationsvej. Øvre dyspepsi angives af ca. 30 %, og gastroskopisk påvises ventrikelulcerationer hos ca. 30 %, men fundene korrelerer meget dårligt. 1,5 % i langvarig NSAID-behandling får pr. behandlingsår kompliceret ulcus med en gastro-intestinal blødning eller perforation med en mortalitet på 10 %. Risikoen er især høj hos patienter > 65 år, ved samtidig glukokortikoidbehandling, dårlig almentilstand og ved anamnestisk tidligere ulcussygdom. Risikoen øges med højere doser, men ses også ved lavdosis ASA-behandling. Der er ligeledes risiko for nedre gastro-intestinal ulcus. Andre mindre alvorlige gastro-intestinale bivirkninger (diarré eller obstipation) forekommer hos 1-10 %. Alvorlige gastro-intestinale bivirkninger forekommer også ved COX-2-selektive NSAID, men sjældnere. Kardiovaskulære (CV) bivirkninger Behandling med NSAID øger risikoen for arteriel trombose. Tromboserisikoen er specielt øget ved eksisterende CV-sygdom eller ved disponerende risikofaktorer hertil, og risikoen er generelt relateret til dosis og behandlingsvarighed. Visse præparater og doser er dog ikke sikkert fundet associeret til tromboserisiko, og en hel del præparater har indtil nu ikke været mulige at evaluere pga. utilstrækkelige data. Selektive COX-2-hæmmere var de første præparater, hvor en dosisafhængig øget risiko for kardielle og cerebrale tromboser blev påvist. Siden er øget risiko også påvist for visse non-selektive NSAID endog hos hjerteraske personer. Flere registerundersøgelser har således påvist dosisafhængig øget risiko for død eller AMI ved hjerteraske, ikke blot ved COX-2-hæmmere (absolut risikoøgning var 1 dødsfald pr. hhv. 14.000 og 20.000 behandlede pr. år), men også ved diclofenac (1 dødsfald pr. 77.000 behandlede pr. år) og i mindre grad ved ibuprofen (1 dødsfald pr. 432.000 behandlede pr. år) (1389) . I undersøgelsen var kun ovennævnte NSAID, samt COX-2-selektive NSAID, evaluerbare. Fundet af tromboserisiko er i overensstemmelse med en metaanalyse (1749) , inkluderende de samme præparater, også ved non-selektive NSAID. Samme ses i et tidligere stort amerikansk kohortestudie, hvor tromboserisikoen (AMI eller apopleksi) ved selektive COX-2-hæmmere i forhold til placebo var øget relativt x 2,5-3,9 afhængigt af præparat, dosering og patientgruppe. Den absolutte risikoforøgelse for celecoxib var dosisafhængig, og ved 400 mg eller 800 mg dgl. henholdsvis 1,3 % og 2,1 %. IRF/Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab fraråder selektive COX-2-hæmmere og non-selektive NSAID med overvejende COX-2-hæmning, såsom etodolac, diclofenac og meloxicam til patienter med erkendt kardiovaskulær sygdom grundet formodet større kardiovaskulær risikoprofil af disse stoffer. Selskabets anbefalinger ved behov for NSAID er naproxen (≤ 500 mg dgl.) eller ibuprofen (≤ 1.200 mg dgl.) (6929) (5516) . Et prospektivt studie med > 24.000 reumatologiske patienter behandlet i > 20 måneder viste ingen forskel i CV-bivirkninger mellem ibuprofen, naproxen og celecoxib i lav dosis (2995) . Flere studier viser, at patienter med reumatoid artritis har mindre risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved NSAID-behandling end non-RA patienter (2565) . Pga. en vand- og natriumretinerende virkning af NSAID og dermed hæmning af loop-diuretikas effekt, kan det være nødvendigt at øge dosis af loop-diuretika ved behandling af hjerteinkompensation eller hypertension. Samme mekanismer menes at være forklaringen på fundet i en dansk case-control-undersøgelse, hvor non-selektive NSAID (eksklusiv ASA) og COX-2-hæmmere synes at øge risikoen for atrieflimren, om end i ringe grad. 4-7 ekstra tilfælde af atrieflimren pr. 1.000 nye NSAID-brugere opstår pr. år. Naproxen og ibuprofen var også i denne undersøgelse forbundet med laveste risiko (1893) . Allergiske reaktioner Allergiske og allergilignende bivirkninger omfatter både hududslæt (herunder urticaria) og Quinckes ødem, allergisk rhinitis, næsepolypper, astma og optræden af symptomer som ved serumsyge. I sjældnere tilfælde kan der forekomme anafylaktisk shock. Det er muligt, at de allergiske symptomer skyldes hæmningen af prostaglandinsyntesen med sekundær øget dannelse af leukotriener. Dette kan være forklaringen på en tilsyneladende krydsallergi mellem NSAID. Alvorlige hudreaktioner (hvoraf nogle var fatale, inkluderende eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) har været rapporteret, men meget sjældent. Risikoen synes at være størst den første måned, hvor enhver optræden af hududslæt, mucosalæsioner eller ethvert andet tegn på hypersensitivitet bør føre til behandlingsophør. Hæmatologiske bivirkninger For flere af stofferne er der beskrevet enkelte tilfælde med udvikling af agranulocytose, trombocytopeni og aplastisk anæmi, heraf få med dødelig udgang. Den årlige incidens er < 1/100.000. Disse bivirkninger optræder hyppigst ved brug af fenylbutazon, som ikke bør anvendes til langtidsbehandling. ASAs hæmning af trombocytternes aggregationsevne er irreversibel i modsætning til de øvrige NSAID. Enkelte tilfælde af autoimmun hæmolytisk anæmi er beskrevet. Symptomer fra centralnervesystemet Hovedpine, svimmelhed, konfusion og evt. kognitiv dysfunktion kan ses - og relativt hyppigt hos ældre. Sjældne bivirkninger er søvnforstyrrelser, depression og paræstesier. Sjældent er beskrevet tilfælde med aseptisk meningitis eller neuritis optica. Ved intoksikation kan ses koma og kramper. Hepatotoksicitet Enzymstigninger, der tyder på påvirkninger af leverparenkymet, kan ses ved de fleste NSAID. Forandringerne er sædvanligvis reversible ved seponering, men svær - undertiden kolestatisk - toksisk hepatitis er beskrevet i enkelte tilfælde. Nyre- og urinvejssymptomer En hæmning af nyrernes prostaglandiner ved brug af NSAID kan medføre: aftagende nyrefunktion hyponatriæmi ødemer hyperkaliæmi. Disse bivirkninger ses især hos patienter med kronisk nyresygdom, kronisk lever- og hjerteinsufficiens, sekundær hyperaldosteronisme eller saltdepleterede patienter i diuretisk behandling og ved shocktilstande i forbindelse med fx blødning og sepsis. Generel anæstesi angives at øge risikoen for uønskede renale NSAID-virkninger. Akut nyreinsufficiens kan indtræde inden for den første uge efter påbegyndt behandling med NSAID. Risiko for nyreinsufficiens øges ved samtidig brug af ACE-hæmmere, som dilaterer de efferente nyrearterioler, mens NSAID kontraherer de afferente arterioler. Desuden ses akut interstitiel nefritis, nefrotisk syndrom og papilnekroser, hvoraf sidstnævnte opstår på iskæmisk basis i forbindelse med NSAID-behandling. Triple Whammy Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Mekanismen bag er en kombination af tre effekter, der alle medvirker til at nedsætte det hydrostatiske tryk i glomerulus og dermed filtrationen (GFR). ACE/AT-II kan dilatere den efferente arteriole fra glomerulus, mens NSAID kan medføre kontraktion af den afferente arteriole til glomerulus. Diuretika medfører nedsat volumen i karbanen. Samtidig brug øger derfor risikoen for nyresvigt betydeligt. Hvorvidt dette gælder for behandling med lavdosis ASA (75 mg en gang dagligt) er uvist. Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Fertilitet En hæmning af COX-2-enzymet kan hæmme ovulationen. Dyreforsøg tyder på, at prostaglandinhæmmere hæmmer blastocyst-implantationen. Kvinder, som...)

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) (...eres alvorlige interaktioner med andre stoffer. Inddeling. MAO-hæmmere deles ind i to grupper, de Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere og de Reversible, selektive MAO-A-hæmmer...)

Vitamin D-derivater, kombinationer (...Calcipotriol i kombination med det potente kortikosteroid, betamethasondipropionat, som kutanskum, creme, salve eller gel, kan anvendes til induktion af remission hos patiente...)

Fluorpræparater (... Præparater indeholdende fluorid anvendes til at forebygge caries hos borgere i aldersgrupper med øget cariesrisiko. Desuden kan fluorid standse igangværende caries gennem remine...)

Chloroquinderivater (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...Chloroquin (ikke markedsført i Danmark) og hydroxychloroquin tilhører begge gruppen af konventionelle syntetiske DMARDs. Stofferne benyttes i behandlingen af reumatoid ...)

Cladribin (...ltipel sklerose (MS) med høj sygdomsaktivitet defineret efter Dansk Multipel Sklerose Gruppe...)

Antidoter ved cytostatikabehandling (...isse cellegifte. Det gælder generelt, at litteraturen vedrørende antidoter er meget sparsom. Ofte mangler der kliniske kontrollerede undersøgelser, og området kan være henvist til...)

Hormonale kontraceptiva (...som udgangspunkt at starte med en 2. generationspille med lavest muligt indhold af ethinylestradiol. Risikoen for tromboemboliske komplikationer er ca. dobbelt så høj ved 3. og 4. generations p-piller i forhold til 1. og 2. generation, hvor risikoen er ca. fordoblet i forhold til ikke-brugere. Den absolutte risiko for venetrombose (VTE) er imidlertid meget lille. Hos kvinder i aldersgruppen 15 -49 år uden brug af p-piller og uden graviditet er risikoen 2-3 per 10.000 kvinder per år. Hos kvinder, der anvender 1. og 2. generations p-piller, er den 4-6 tilfælde per år, og hos kvinder, der anvender 3. og 4. generations p-piller, er den 6-9 tilfælde per 10.000 kvinder per år (2846) . Risikoen for VTE ved anvendelse af ring er identisk med risikoen ved 3. og 4. generations p-piller i overensstemmelse med, at gestagenet i ringen er 3. generation. Risikoen for VTE ved anvendelse af plaster er i de danske registerbaserede studier ca. 7 gange højere end risikoen hos ikke p-pille brugere. Der er dog tale om et relativt lille antal brugere af plaster og antallet af VTE i denne gruppe er følgelig meget lille. Også risikoen for arteriel trombose (hjerte og hjerne) øges ved anvendelse af et kombineret hormonelt kontraceptivum, dog i mindre grad end risikoen for venøs trombose (RR 1,5 - 2,0). Der ser ikke ud til at være forskel på de forskellige gestagener i forhold til risikoen for arteriel tromboemboli. Kombinationspræparater kan mindske mælkedannelsen . Anvendelse af kombinationspræparater bør derfor først begyndes, når amningen er veletableret, i almindelighed ikke tidligere end 6 uger efter fødsel. Virkningen på mælkeproduktionen er reversibel. Ophør med indtagelse af kombinationspræparat vil normalisere produktionen. Kontraceptiva udelukkende med gestagen Kontraceptiva udelukkende med gestagen er særligt egnede under laktation, da gestagenet ikke påvirker mælkeproduktionen. De kan desuden anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, samt ved andre kontraindikationer mod ethinylestradiol. Ved anvendelse af rene gestagenpræparater er der ikke påvist øget risiko for kredsløbssygdomme. Endelig kan de forsøges til den lille gruppe kvinder, som har almene bivirkninger (fx kvalme, vægtstigning, hovedpine, depression) ved anvendelsen af kombinationspræparater. De traditionelle minipillers ulemper er en lidt lavere svangerskabsforebyggende effekt pga. den manglende ovulationshæmning samt tendensen til at give blødningsuregelmæssigheder og et snævert tidsinterval (3 timer) for tabletindtagelsen. Kontinuerlig behandling med gestagen i større doser kan administreres i form af implantater (gestagenstav), som er virksomme over en 3-årig periode, i form af depotinjektion af medroxyprogesteronacetat hver 3. måned eller som en høj-gestagen minipille indeholdende desogestrel eller drospirinon i doser på henholdsvis 75 mikrogram eller 4 mg daglig. Alle tre metoder virker ovulationsblokerende, men virker også på endometriet og cervixslimen. En ulempe ved disse præparater er uregelmæssige blødninger, som...)

Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) (...sområde og behandlingsvalg ved etableret diagnose i tabel 2 og 3. For behandling før kendskab til svampens art, se Systemiske svampeinfektioner , Invasiv candidiasis og Invasiv aspergillose . Tabel 1. Systemiske antimykotika - Farmakologiske aspekter Antimykotikum Protein- binding Penetration til CNS Renal elimination Væsentligste bivirkninger Bemærkninger Liposomalt Amphotericin B (AmBisom...)

Glukokortikoider til udvortes brug (...kosteroider findes som cremer og salver. Da fedtindholdet ofte er en del af behandlingen, bør man i reglen vælge så fedtede præparater, som patienten kan tole...)

Antidepressiva (...som derfor omtales som noradrenerge, histaminerge og antikolinerge bivirkninger. Stoffer, som har antagonistisk virkning på postsynaptiske serotoninreceptorer af typen 5HT 2C , giver færre seksuelle bivirkninger end stoffer, der øger den serotonerge neurotransmission, uden samtidigt at blokere receptoren. Nogle antidepressiva har en krampetærskelsænkende virkning, hvis farmakologiske mekanismer ikke er klarlagt, men dette udgør sjældent et klinisk problem. Det gælder især for TCA, der også har quininlignende virkning, hvorved de på uhensigtsmæssig måde kan påvirke hjertets overledningssystem. Serotoninsyndromet er en betegnelse for en række symptomer, som...)

Anæstetika til intravenøs brug (...De intravenøse midler kan opdeles i tre grupper: Propofol Barbitursyrederivater Ketamin α2-receptoragonister Disse lægemidler passer...)

Hypnotika (... benzodiazepiner, anxiolytika, sederende antidepressiva og hyoscin. Se endvidere undergruppe...)

Mineraler (...som spiser en gennemsnitskost. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede stærke vitaminer og mineraler. Se endvidere Lægemiddelstyrelsen: Stærke vitaminer og mineraler) . En del mineral-præparater er ikke registrerede som lægemidler, men som...)

Prostaglandinanaloger (midler mod glaukom) (...orskellige stoffer i gruppen. Prisen afgør dermed valget. Ved konjunktivale gener kan man prøve at skifte til andet stof inden for gruppen, idet graden af kon...)

Direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler mod hepatitis C (HCV) (...som kombinationstablet med 5A-hæmmeren elbasvir. Glecaprevir og voxilaprevir er pan-genotypiske. Glecaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren pibrentasvir, mens voxilaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren velpatasvir samt polymerasehæmmeren sofosbuvir. Nukleosid-polymerasehæmmere Nukleosidanaloger hæmmer den virale polymerase ved at blive indbygget i RNA-strengen; som derefter ikke kan forlænges. Den første og eneste markedsførte nukleosidanalog er sofosbuvir. Den antivirale aktivitet er pan-genotypisk. Resistensudvikling synes ikke at være et klinisk problem. Der synes heller ikke at være genetisk betingede forskelle i virus, der giver anledning til nedsat effekt. Kombinationsregimer med sofosbuvir har generelt haft markant færre bivirkninger end traditionel behandling, og fraktionen af patienter, der bliver kureret for deres virusinfektion, er væsentlig højere - afhængig af patienttype og virus genotype - mellem 90 og 100 %. Sofosbuvir kan kombineres med ledipasvir ved HCV-genotype 1 og 4. Kombinationen med velpatasvir har derimod effekt ved alle genotyper. Til denne kombination er yderligere tilføjet proteasehæmmeren voxilaprevir. Non-nukleosid-polymerasehæmmere Disse lægemidler hæmmer HCV ved direkte at blokere den virale polymerase. De har som...)

Cannabis (...som er en harpikslignende olie, hampeplanten udskiller på sin overflade, for at undgå udtørring. Der er fundet mere end et halvt hundrede forskellige cannabinoler, men de to hyppigst forkomne er THC (Tetra-Hydro-cannabinol) og CBD (Cannabidiol). Blandt de sederende illegale rusmidler er cannabis det mest udbredte stof i Danmark. Næsten halvdelen (42,9 %) af befolkningen i alderen 16 til 44 år har prøvet at ryge cannabis, og 3,9 % indenfor den sidste måned (5723) . Anvendelsen er udbredt i mange aldersgrupper, og ved en række tilstande kan man nu behandle med medicinsk cannabis. Forbrug i festligt lag er mestendels indtagelse ved rygning, men cannabis kan også tilsættes fødevarer og indtages per os. For den gruppe, som udvikler et egentligt cannabis-afhængighedssyndrom , er der ofte psykiatrisk komorbiditet 6272 - Time trends in co-occurring substance use and psychiatric illness (dual diagnosis) from 2000 to 2017 - a nationwide study of Danish register data , så som angstlidelser, personlighedsforstyrrelse eller skizofreni. En del, der anvender cannabis regelmæssigt, beskriver, at de får det bedre eller mindre dårligt, når de ryger cannabis. Dermed er forbruget ofte et symptom på andre problemstillinger, så som...)

Hallucinogener (...som vokser vildt i DanmarkMen derudover findes der på det danske marked en række syntetisk fremstillede hallucinogener af typen tryptaminer, som fx DMT (DiMethylTryptamin). Denne gruppe af hallucinogener udøver deres virkning ved at blokere serotonerge receptorer. LSD Meget få, om nogle, omtaler LSD som deres hovedstof. LSD forhandles som Frimærker, da det er en meget lille dosis på 0,125 mg LSD der skal til et syre trip. Der laves en vandig opløsning af LSD, hvor en dråbe fra en pipette indeholder den angivne mængde LSD, som afsættes på et stykke trækpapir. Stoffet indtages så ved at spise trækpapiret. Meget få individer udvikler afhængighed af hallucinogener. Det er mere den akutte skade under rusen, der kan udgøre en fare. LSD-rusen LSD-rusen indledes med en metallisk smag i munden. Dette efterfølges af kuldegysning, en svag fornemmelse af angst eller fysisk uro, rastløshed, øget muskeltonus i ansigt og hals og endeligt kan der optræde sovende fornemmelse i ekstremiteterne. Sanserne bliver bombarderet, da alle sanseindtryk intensiveres. Farver bliver kraftigere, flimrer og vibrerer, samtidig med at afstandsbedømmelsen ophæves. Lyde høres højere, og objekter bliver levende. Der kan optræde synæstesier, hvor farver kan høres og lyd kan ses. Grænserne mellem krop og rum ophæves, hvilket kan give en ud af kroppen- oplevelse. LSD-forgiftning En LSD-forgiftning kan være en meget skræmmende oplevelse præget af angst, og i enkelte tilfælde optræder en egentlig psykotisk tilstand. Der findes ingen antidot og behandlingen består primært i at sikre rolige omgivelser i et stille lokale med dæmpet belysning. Derudover er der behov for tilstedeværelsen af en person, der konstant prøver at berolige den forgiftede. At blive efterladt alene kan forværre symptomerne. Hvis angsttilstanden bliver for voldsom, kan et benzodiazepin som diazepam være indiceret. Symptomerne fortager sig langsomt over timer. Phencyclidin og Ketamin Phencyclidine er et psykoaktivt stof, som er kendt under navnet PCP, hvilket er en forkortelse for phencyclidin. Ketamin, der er nært beslægtet med PCP, er kendt på det danske illegale marked. Blandt unge i rusmiddelmiljøet er stoffet kendt som keto eller hestebedøvelsesmiddel. Ud over at PCP og ketamin har en sløvende, stigende til anæstetisk, virkning, optræder der også hallucinationer. Det helt specielle ved ketamin er, at respirationen ikke påvirkes, når stoffet indtages i anæstesidoser. Af denne grund har stoffet en medikamentel indikation som akut anæstesimiddel ved transport af svært traumatiserede patienter. Ketamin bruges desuden som veterinært anæstesimiddel. Fælles for stoffer i denne gruppe er at de virker som antagonister på NMDA (N-Methyl D-Aspartat) glutamatreceptorerne. Ketaminrusen Ketaminrusen opleves meget forskellig fra person til person og afhængig af den dosis, der indtages. I almindelige doser indtræder der en tilstand, som lidt kan sammenlignes med alkoholberuselse. Der optræder sløvhed, snøvlende tale, sløret syn og dårlig koordination af ekstremiteter. Der kan indtræde en følelse af at være afsondret og distanceret fra det sociale miljø. I større doser er der ingen oplevelser af smerte. De hallucinatoriske symptomer er forvrængning af visuelle indtryk, perceptionsforstyrrelser eller illusioner og hørelseshallucinationer. Noget helt specielt ved rusen er den dissociative tilstand, hvilket er en ud af kroppen-oplevelse, hvor nogle endog føler sig udødelige. Endelig er der ved indtagelse af ketamin i anæstesidoser en fuldstændig amnesi efter rusen. Ketaminforgiftning Ved forgiftning kan der ses kramper, lungeødem og hjertestop. Patienten skal overvåges i rolige omgivelser, idet der i opvågningsfasen kan optræde voldsom...)

Melatonin (...tyrrelser fx ved psykiatrisk og neurologisk sygdom men også ved døgnrytmeforstyrrelser, som fx ved jetlag og skifteholdsarbejde. I de senere år har melatonin vist sig at blive bru...)

Digoxin (...asning som følge af monitorering af serum-digoxin Manglende skift til vedligeholdelsesdosis efter anvendt mætningsdosis Der ordineres mætningsdosis som vedlig...)

Stærkt og meget stærkt virkende glukokortikoider (gruppe III og IV) (...som indledningsbehandling, dels hvor andre midler har svigtet, og dels hvor midlet skal virke gennem stærkt fortykkede hornlag. Risikoen for bivirkninger - såvel lokale som...)

Middelstærkt virkende glukokortikoider (gruppe II) (...syntetisk fremstillede glukokortikoider. Bivirkningerne er noget mere udtalte end ved gruppe I steroidpræparater, og specielt lokale bivirkninger kan forventes ved længerevarende...)

Diuretika (nyre- og uretersten) (...som på muligheden for udvikling af hypokaliæmi, magnesiumdepletering samt hypocitraturi, der vil kompromittere behandlingseffekten. Jævnlig kontrol er nødvendig. Kombinationspræparater med kalium eller kaliumtilskud bør ofte anvendes. Se endvidere Diuretika . Patienter med hypercalciuri på baggrund af hyperparathyroidisme bør som...)

Diuretika (...n alle diuretika kan i princippet anvendes til behandling af hypertension. De enkelte gruppe...)

Plasmasubstitutter (...tatbufret elektrolytopløsninger anvendes (6435) , fraset dem, der har akut hjerneskade, som bør have isotonisk natriumchlorid. Disse patienter bør heller ikke have albumin, da det...)

Bisfosfonater (osteoporose) (...som udgangspunkt, at infusionen først indgives 2 uger efter kirurgi for frakturen. Anbefalingen bygger på post-hoc analyser, som har vist en signifikant mindre øgning af BMD inden for de første 12 måneder hos patienter, som modtog behandling inden for 2 uger i forhold til patienter, som først fik behandlingen efter 2 uger. Bedømt 2 år efter frakturen var der imidlertid ikke forskel i BMD mellem grupperne. Hvad angår antifraktureffekt, tydede resultaterne på en mindre, gunstig effekt blandt de, som...)

ACE-hæmmere (...0 %. Efter dosisreduktion eller seponering falder P-kreatinin i reglen til samme niveau som...)

Antiepileptika mod migræne (...som ikke bruger en meget effektiv form for svangerskabsforebyggelse. Hvis der benyttes hormonel svangerskabsforebyggelse, bør der også bruges en barrieremetode (fx kondom). Der skal foretages en graviditetstest, før behandlingen påbegyndes. Valproat kan ligeledes forårsage fosterskade, hvis det anvendes under graviditet. Behandlingen bør derfor følge samme forsigtighedsregler som...)

Medikamentelt forlænget QT-interval (...som i omkring 10 % af tilfældene resulterer i ventrikelflimren. QT-interval Repolariseringen repræsenteres elektrokardiografisk af QT-intervallet. QT-intervallet måles fra starten af QRS-komplekset til slutningen af T-takken (fig.1). Fig. 1. QT-intervallet QT-intervallet er den elektriske ækvivalent til den mekaniske systole og er resultatet af et komplekst samspil af ionstrømme i hjertets myocytter. Korrigeret QT-interval QT-intervallet varierer med hjertefrekvensen, og derfor benyttes en korrigeret parameter, QTc-intervallet (c for corrected ). Der findes forskellige korrektioner, men den i praksis mest udbredte og benyttede (men næppe den mest eksakte) er Bazetts korrektion (fig. 2). Fig. 2. Bazetts korrektion: Bazetts korrektion overvurderer dog QTc ved takykardi og undervurderer samme ved hjertefrekvens 41.000 uselekterede indlagte patienter var QTc > 500ms hos 0,7 %. Blandt disse knap 300 patienter med QTc > 500ms havde 6 % livstruende arytmier eller synkope (4483) . Ved QTc på mere end 470ms eller 480ms for henholdsvis mænd og kvinder, eller hvis QTc-forlænges med mere end 60ms fra udgangspunktet, bør behandlingen som udgangspunkt seponeres. Skønnes behandling med lægemidler, som kan forlænge QTc, nødvendig i en sådan situation, bør det konfereres med en kardiolog. QTc på mere end 500ms synes i særlig grad at øge risikoen for TdP og bør under alle omstændigheder medføre behandlingspause og kontakt til en kardiolog. En generel gennemgang og nyttige kommentarer findes tillige i Sundhedsstyrelsens Rationel Farmakoterapi 6/2012 . Prækliniske studier af QT-forlængelse Det er standard, at alle lægemidler undersøges for potentielt QT-forlængende egenskaber i prækliniske modeller. I den tidlige kliniske udvikling vil der, afhængigt af den prækliniske evaluering, blive gennemført dedikerede kliniske studier til vurdering af QTc-forlængelse efter en specifik EMA-guideline. Den regulatoriske grænse, som ikke giver anledning til bekymringer for proarytmiske egenskaber bedømt fra disse studier, er en gennemsnitlig QTc-forlængelse på højest 5ms med en øvre 95 % konfidensgrænse på < 10ms. Disse grænser er ud fra en klinisk betragtning ekstremt konservative. QT-forlængende lægemidler QT-forlængende lægemidler findes blandt mange forskellige terapeutiske lægemiddelgrupper bl.a. visse antibiotika (især blandt makrolider og fluorquinoloner ) antiarytmika antidepressiva antipsykotika mange tyrosinkinase-hæmmere methadon svampemidler . Der er særligt fokus på psykofarmaka som, i varierende grad og med varierende klinisk betydning, kan påvirke QTc-intervallet. Nogle af disse lægemidler, specielt antidepressiva, er af samme grund pålagt EKG-bestemmelse før behandlingsstart ( Behandling af voksne med antidepressive lægemidler ). For en grundig gennemgang af dette særlige område henvises til en guideline udgivet i 2022 af Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka . Derudover findes en detaljeret liste på et veldokumenteret website, QT Drug Lists by Risk Groups . Adgang kræver, at man registrerer sig som bruger. Hos de fleste patienter har disse lægemidler kun minimal betydning for den absolutte risiko for arytmier, men hos patienter med reduceret repolariseringsreserve kan disse lægemidler øge risikoen for alvorlig arytmi. Samtidig behandling med flere QT-forlængende stoffer kan øge risikoen væsentligt, selv om der oftest ikke er videnskabelige data, som tillader at sætte tal på denne additive eller synergetiske effekt. Interaktioner kan ligeledes medføre en øget risiko, hvis omsætningen af et QT-forlængende lægemiddel hæmmes. Specielt ved den sjældne arvelige hjertesygdom, langt QT-syndrom (forekomst 1 ud af 5.000 individer) med mutationer i de gener, der koder for hjertets ionkanaler, kan indtagelse af QT-forlængende stoffer være farligt og bør kun overvejes efter grundig afvejning af risici og fordele. Ekg Generelt behøver man ikke at tage ekg på alle patienter, der skal have QT-forlængende lægemidler, men det bør overvejes på patienter med kendt hjertesygdom og før behandling med klasse Ia og klasse III antiarytmika . For visse stoffer, fx sertindol er det et krav fra Sundhedsstyrelsen , at QTc-intervallet monitoreres, og det anbefales ved højdosis behandling med methadon . Fraset patienter med arveligt langt QT, så er risikoen for TdP-proarytmi lav ved QTc 500 ms. Forlænges QTc-intervallet ≥ 500 ms., bør man overveje, om der er alternative behandlingsmuligheder. Man bør vurdere eventuelle interaktioner med andre QT-forlængende stoffer og/eller lægemidler, som hæmmer omsætningen af QT-forlængende lægemidler samt korrigerbare faktorer som...)

Energitilførsel (parenteral ernæring) (...som følge af udbredte forbrændinger. Tabellen nedenfor angiver omtrentlige energi- og proteinbehov. Tabel 1. Behov for energi og protein/kg legemsvægt/døgn Energi Protein kJ kcal g Voksne Vedligeholdelse af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 105-125 125-145 25-30 30-35 1,0-1,3 1,2 Opbygning af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 145 165 35 40 2,0 2,0 Børn 0-1 år 1-10 år 500-420 420-300 120-100 100-70 2,5-2,0 2,0-1,5 Ved feber øges hvilestofskiftet med ca. 15 % pr. grads temperaturstigning. De vigtigste non-protein energikilder til parenteral ernæring er glucose og fedtemulsioner. Glucose Glucose er den vigtigste cirkulerende kulhydratkilde, der kan metaboliseres af næsten alle kroppens celler. Centralnervesystemet har glucose som den helt dominerende energikilde. Ved parenteral ernæring er glucose den eneste kulhydratkilde, der er til rådighed. Kritisk sygdom og septiske tilstande er karakteriseret ved ændringer i glucose- og energistofskiftet, idet der ses en øget energiomsætning og en øget endogen produktion af glucose, som kan tilskrives et højere niveau af stresshormoner (især cortisol) samt nedsat insulinfølsomhed, der drives af stresshormoner og inflammatoriske cytokiner . Således kan nydannelsen af glucose ikke effektivt hæmmes ved glucosetilførsel, og den hormonelle modregulering kan føre til stigende plasmaglucose værdier og risiko for glycosuri, dehydrering og hyperosmolært koma. Der bør derfor ikke tilføres mere end 6-7 g glucose/kg legemsvægt/24 timer. Samtidig tæt monitorering af plasmaglucose anbefales. Grænsen for anbefaling af indgift af hurtigt virkende insulin diskuteres, men optimalt er et plasmaglucose-niveau på 5-10 mmol/l for at undgå hyperosmolære tilstande. Hyperglykæmi er særdeles hyppigt forekommende hos patienter med kritisk sygdom og øget stress metabolisme og er associeret med morbiditet og mortalitet. Der findes mange internationale kliniske retningslinjer, der anbefaler stram kontrol med plasma-glucose ved passende tilførsel af insulin, men vær opmærksom på risikoen for hypoglykæmi. Pludseligt ophør med glucoseinfusion kan også medføre symptomgivende hypoglykæmi på grund af stimulation af den endogene insulinproduktion. Vedvarende refraktær hyperglykæmi, trods relevant insulinbehandling, bør føre til overvejelser om reduktion i parenteral energitilførsel, samt give mistanke om mangel på co-enzymer (fx thiamin). Diabetes Hos patienter med diabetes kræver i.v. glucosetilførsel altid samtidig insulinindgift. En accelereret glucoseomsætning medfører ofte faldende serum-fosfat, som bør korrigeres. Ved mistanke om thiaminmangel, fx ved langvarigt skadeligt overforbrug af alkohol eller beskedent kostindtag, er det vigtigt at give store doser thiamin på 500 mg i.v. 3 gange dgl. inden evt. glucosetilførsel for at undgå udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom. Fedtemulsioner Intravenøse fedtemulsioner ligner meget i opbygning chylomicroner, der normalt optages fra tarmen, men fedtsyresammensætningen vil variere afhængig af, hvilket præparat der vælges. Infusion af energi i form af fedtemulsion indebærer den fordel, at der kan reduceres i tilførslen af glucose, og derved kan hyppighed og sværhedsgrad af hyperglykæmi mindskes. Anvendelsen af fedtemulsioner vil tillige sikre, at behovet for essentielle fedtsyrer tilgodeses. En passende balance energimæssigt mellem glucose og fedt kan bedre kvælstofbalancen, men den kliniske betydning heraf er uafklaret, men også sammensætningen af fedtemulsionen i forhold til fedtsyreprofil, mættet, umættet, ratio mellem omega-6 og omega-3 kan i nogle tilfælde være af klinisk betydning. Ideelt set skal fedtemulsioner til parenteral brug let kunne metaboliseres, uden at det påfører patienten inflammatorisk eller oxidativt stress. Med dette mål er der gennem tiden udviklet flere forskellige fedtemulsioner til klinisk brug. De fleste undersøgelser er dog koncentreret om spaltningen af triglycerid i glycerol og frie fedtsyrer. Glycerol kan oxideres hos alle, men fedtsyreoxidationen er hæmmet ved stress-metabole tilstande, hvilket medfører deponering af fedtsyrer i primært lever og immunceller. Det er uklart om tilført fedt metaboliseres bedre end kroppens eget depotfedt. Sojaolie De første fedtemulsioner, der blev kommercielt tilgængelige, var baseret på sojaolie, der indeholder langkædede triglycerider (LCT) med et højt indhold af polyumættede fedtsyrer (linolensyre). Teoretiske overvejelser om, at denne sammensætning kunne medføre dannelsen af proinflammatoriske fedtsyrer, var med til inspirere den videre udvikling. Olivenolie De olivenoliebaserede fedtemulsioner indeholder LCT med et højt indhold af monoumættede fedtsyrer. Indholdet af essentielle fedtsyrer i olivenoliebaserede præparater er lavere end i sojaoliebaserede. Soja- og olivenolie De soja- og olivenoliebaserede emulsioner har været tilgængelige i en lang årrække og en omfattende videnskabelig litteratur viser, at begge fedtemulsioner mht. bivirkninger er ligeværdige og sikre at anvende, også til langvarig parenteral ernæring. Der diskuteres, om der bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af fedtemulsioner alene baseret på sojaolie til patienter med kritisk sygdom og øget oxidativt stress. Flere studier og metaanalyser peger i retning af at de nyere fedtemulsioner med MCT og fiskeolie medfører kortere indlæggelsestid for patienter i intensivt regi. MCT Mellemkædede triglycerider (MCT) anvendes som anført nu som energikilde, men kun i kombination med LCT. SMOFlipid er en 20 % fedtemulsion, der består af en blanding af 30 % MCT, 30 % sojaolie, 25 % olivenolie og 15 % fiskeolie. Sammenlignet med de øvrige fedtemulsioner har denne blanding et mere balanceret forhold mellem linolsyre og den flerumættede alfa-linolensyre. Således kan denne type af fedtemulsion dels tilføre energi og muligvis skabe bedre balance i forhold til immunfunktion og regenererende mekanismer. Tilførslen af essentielle fedtsyrer er med SMOFlipid mindre end ved anvendelsen af fx olivenoliebaserede emulsioner, men det vil i de fleste tilfælde være uden klinisk betydning. Der foreligger en klinisk kontrolleret undersøgelse, der viser, at SMOFlipid sammenlignet med sojaoliebaseret lipidemulsion er sikkert at anvende i en periode på op til 4 uger. I forhold til anvendelsen af SMOFlipid til kritisk syge foreligger der nu en relativt omfattende litteratur, der sammenfatter de ikke kontrollerede kliniske opgørelser over anvendelsen. Der beskrives her positiv effekt ved anvendelsen af SMOFlipid i forhold til immunfunktion og infektionskontrol, mindre udtalt biokemisk leverpåvirkning og generelt kortere indlæggelsestid. Det er vigtigt at notere sig, at det er retrospektive gennemgange af patientforløb . Omegaven® er baseret på fiskeolie. Denne fedtemulsion kan indgives i kombination med andre fx sojaoliebaserede emulsioner, så fiskeolieemulsionen bidrager med 10-20 % af infunderet fedt. Eksperimentelle data viser, at fiskeolie kan reducere produktionen af proinflammatoriske mediatorer, fx TNF-α. Klinisk kontrollerede studier med postoperative patienter, som fik tilskud af fiskeolieemulsion, viser en klar tendens i retning af reduceret sepsis rate og kortere liggetid i den behandlede gruppe . Det gælder dog ikke intensive, svært syge patienter med faldende immunfunktion (multi-organ-svigt). Oxidation af fedtsyrer Generelt er fedtemulsioner gjort isotoniske ved tilsætning af glycerol, som metaboliseres meget lig glucose. Energiværdien af metaboliseret fedt er 38 kJ (9 kcal)/g i laboratoriet, men forudsætter fuldstændig oxidation af fedtsyrer, hvilket sjældent er tilfældet hos stress-metabole patienter. Indgiften bør ikke være større end 0,11 g/kg legemsvægt/time og 1,5 g/kg legemsvægt/døgn , da der ellers er risiko for, at omsætningshastigheden overskrides, og at LCT fagocyteres af neutrofilocytter og makrofager, hvilket resulterer i nedsat immunforsvar. Fedtoverbelastningssyndrom Ved total parenteral ernæring er der også risiko for fedtoverbelastningssyndrom med hyperlipidæmi, feber, blødningstendens, anæmi, leukopeni, trombocytopeni, hepato-splenomegali og koma. Dette er dog kun beskrevet i ganske få tilfælde primært ved infusion af sojaoliebaseret fedtemulsion, men også ved anvendelse af fedtemulsioner, der består af blanding af flere typer fedt. Ved supplerende parenteral ernæring er problemerne i praksis få og små. Nyreinsufficiens Fedteliminationen er nedsat ved nyreinsufficiens (nedsat lipoprotein-lipase-aktivitet), og ved intravenøs fedttilførsel til disse patienter bør triglyceridkoncentrationen i plasma kontrolleres. Plasma-triglycerid bør ideelt set ligge inden for normalområdet under infusionen. De fleste nyreinsufficiente patienter tolererer dog 1-2 g fedt/kg legemsvægt/døgn. Pancreatitis Intravenøs fedtadministration kan også anvendes ved akut pancreatitis, men hypertriglyceridæmi må undgås, og hvis plasma-triglycerid stiger til > 12 mmol/l vedvarende, dvs., i > 72 timer anbefales stop for infusionen. Leversygdom Fedteliminationen er normal hos patienter med kronisk leversygdom, men fedttilførsel ved akut leverinsufficiens betragtes af nogle centre, der behandler patienter med fulminant leversvigt, som...)

Erytropoietiske vækstfaktorer (...som følge af dialysekrævende nyresvigt. Lægemidlet anvendes også ved anæmi ved ikke-dialysekrævende kronisk nyresygdom stadium 3B-5, og der eksisterer guidelines for behandlingen af denne patientgruppe. Den underliggende nyresygdom eller progressionen heraf påvirkes ikke (4982) , det samme gælder forebyggelse af anæmi hos præmature børn. Andre tilstande med kronisk anæmi, specielt inden for onkologien og hæmatologien, kan også behandles med erytropoietin hos udvalgte patienter (1791) . Dette uanset om anæmien er opstået som direkte følge af sygdommen ved knoglemarvsinvolvering eller som bivirkning til administreret kemoterapi. Erytropoietin kan anvendes præoperativt til stimulation af erytropoiesen i forbindelse med senere autolog blodtransfusion ved elektive kirurgiske indgreb, hvor store blodmængder skønnes påkrævet, og/eller hvor der er formodet risiko for komplikationer i forbindelse med blodtransfusion. Livstruende anæmi hos patienter, som...)

Reninhæmmere (...arende resistent hypertension på trods af anvendelse af samtlige farmaka i førstevalgsgruppen suppleret med spironolacton samt diuretikabehandling i forøget dosis. Ligeledes, hvi...)

Midler mod overaktivt blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens (...som ikke har haft gavn af konservativ behandling. Præparatgruppen adskiller sig gennem deres farmakologiske profiler, som fx lipidopløselighed, halveringstid og formulering. Mundtørhed er den hyppigste bivirkning, selvom forstoppelse, akkommodationssbesvær, træthed og kognitiv dysfunktion kan forekomme (3513) . De fleste patienter er vist at ophøre med den antikolinerge behandling inden for de første tre måneder på grund af utilstrækkelig effekt, bivirkninger og/eller omkostninger. Specielt hos ældre bør der i behandlingsovervejelserne indgå den multifaktorelle ætiologi af urinvejsinkontinens hos patientgruppen, komorbiditet såsom kognitiv svækkelse, medikamentel behandlingseffekt samt risikoen for bivirkninger. Oxybutynin har i modsætning til solifenacin, darifenacin, fesoterodin og trospium vist sig med risiko at forårsage eller forværre kognitiv dysfunktion hos ældre (3514) . Resultatet er ved en senere opgørelse genfundet ved behandling af 65+ årige med oral oxybutin (4840) , mens korttidsbehandling af 65-80 årige patienter med transdermal oxybutynin ikke genfandt risikoen for kognitiv dysfunktion (4841) . Oxybutynin kan nu hos voksne og børn > 5 år administreres intravesikalt, når ren intermitterende kateterisering er etableret. Særligt risikoen for antikolinerge bivirkninger er herved fundet lavere i forhold til oral anvendelse (5546) . Mirabegron er den første klinisk tilgængelige beta3-agonist. Beta3-adrenoceptorer dominerer beta-receptorerne i detrusorens glatte muskelceller. Stimulering af receptorerne fremkalder detrusor-afslapning. Mirabegron er fundet placebo overlegen og lige så effektiv som...)

Knoglemorfogene proteiner (...som er sammenfattet nedenfor, samt mere end 10 års klinisk brug. Det hidtil største randomiserede studie med 450 patienter viste, at rhBMP-2 er sikkert at anvende ved åbne tibiafrakturer, som stabiliseres med reamet eller ureamet marvsøm, og fører til hurtigere heling og færre komplikationer end uden vækstfaktor (1873) . Et randomiseret studie med 227 åbne tibiafrakturer behandlet med reamet marvsøm viste ingen effekt af rhBMP-2-implantation på helingstid eller komplikationsrate (1874) . En metaanalyse af 8 randomiserede studier inddragende 1.113 patienter undersøgte effekt af BMP på heling af akutte tibiafrakturer og tibia non-unions (3377) . BMP syntes at give hurtigere heling ved akutte frakturer, mens BMP gav tilsvarende resultater som autolog knoglegraft ved behandling af tibial non-union. Den kliniske evidens for brug af BMP bygger således på få studier med et samlet lavt antal patienter. Studierne er af ældre dato, og der er ikke tilkommet nye randomiserede studier i de seneste år. Det synes fornuftigt, at BMP ikke anvendes rutinemæssigt ved behandling af åbne frakturer i Danmark. I et randomiseret studie med 131 anteriore 1. niveau-deser af columna lumbalis med cage fyldt med allograft anvendtes i den ene gruppe rhBMP-2 til stimulering af knogleheling og autolog knogle høstet fra crista iliaca i den anden. Der fandtes radiologisk bedre heling, kortere operationstid og færre smerter i BMP-gruppen. En metaanalyse af kliniske studier, som undersøgte effekten af autograft og BMP ved posterolateral dese af columna lumbalis, påviste bedre radiologisk heling , bedre funktionelt behandlingsresultat og færre re-operationer ved brug af rhBMP-2 (men ikke rhBMP-7) i forhold til autograft (5197) . Brug af BMP i forbindelse med spondylodesekirurgi i columna udviste initielt en stærk stigning i den seneste 10 års periode. Initiale randomiserede studier viste øget helingsrate og bedre funktionelt behandlingsresultat ved brug af BMP. Efterfølgende er der dog udført kritisk gennemgang af undersøgelserne, som bekræfter øget helingsrate, men ikke bedre funktionelt behandlingsresultat (2857) . Nyere studier fokuserer på effekt af BMP på helingsrater ved deformitetskirurgi, hvor der kan påvises signifikant bedre helingsrater og dermed færre reoperationer (2858) . I et randomiseret multicenterstudie på 113 patienter, hvor rhBMP-7 blev sammenlignet med autograft, fandtes, at rhBMP-7 ikke var lige så effektivt som autograft til at opnå heling ved ét-nivaeu posterolateral dese af columna lumbalis (3378) . Der er således ikke evidens for rutinemæssig brug af BMP ved spondylodeser på få niveauer. Der synes at være nogle holdepunkter for, at brug ved større deformitetskirurgi, hvor opnåelse af knogleindheling kan være problematisk, kan være indiceret hos den selekterede patient. BMP bør ikke anvendes ved spondylodese i cervikal columna, ved posterior lumbar interbody fusion (PLIF) eller ved transforaminal lumbar interbody fusion (TLIF) pga. høj hyppighed af ektopisk knogledannelse i spinalkanalen, hvilket medfører øget hyppighed af neurologiske komplikationer og livstruende halsødem ved anvendelse cervikalt. Der er ikke evidens for, at BMP blandet med autograft er mere effektivt end BMP eller autograft alene. Der er ikke evidens for, at BMP blandet med allograft kan erstatte behandling med knogle autograft ved knogledefekter efter åbne tibiafrakturer initialt behandlet med marvsøm (4609) . Internationalt førende kirurger, der behandler kongenit tibia pseudartrose, anbefaler off-label brug af recombinant BMP-2 som adjuverende behandling (level IV evidens) (5583) . Da kongenit tibia pseudartrose er en meget sjælden lidelse, har det vist sig praktisk umuligt at gennemføre randomiserede studier, som...)

Acetylcystein (...som. Ved langtidsbehandling med acetylcystein af patienter med kronisk bronkitis ses en lille reduktion i antallet af eksacerbationer (259) . Et 3-årigt studie af 523 patienter med KOL kunne ikke vise nogen forskel i antallet af eksacerbationer eller i det årlige FEV 1 -fald mellem acetylcystein og placebo, men en subanalyse viste en reduktion i antallet af eksacerbationer på ca. 20 % i gruppen, som...)

Aldosteronantagonister (diabetes) (...gruppen mod 9,8 % i placebogruppen et serum-kalium over 5,5 mmol/l. Der vil være grund til at monitorere serum kalium under behandling, fx ved en opfølgning 4 uger efter opstart og derefter regelmæssigt ved kliniske kontroller. Doser af finerenon var hos 67 %, 20 mg, og 10 mg hos 30 %, mens 3 % afbrød behandlingen. Subgruppe...)

Diuretika og kaliumbesparende diuretika i kombination (...varierende fra patient til patient, kræver disse præparater dog kontrol af serum-kalium som...)

Opioider (analgetika) (...For opioider somgruppe er der mange tusinde eksponerede gravide, og der er ikke fundet tegn på v...)

Antistofbehandling (osteoporose) (...som på, om der tilkommer symptomer på hypocalcæmi. Risiko for hypocalcæmi er særligt udtalt hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min), hvorfor der tilrådes kontrol af P-calcium forud for hver injektion samt ca. 1-2 uger efter injektionen. I modsætning til bisfosfonater deponeres denosumab og romosozumab ikke i knoglevævet, hvorfor effekten er fuld reversibel. God compliance er derfor særdeles vigtig. I forlængelse af 12 måneders behandling med romosozumab anbefales det at iværksætte antiresorptiv behandling. Ved behandling med denosumab vil manglende re-administration hver 6. måned føre til et betydeligt accelereret knogletab, hvor BMD mindskes med 5-7 % i løbet af de første 12 mdr. efter ophør af behandlingen. Dette er associeret med en betydeligt øget frakturrisiko (1571) , ligesom der er rapporteret hypercalcæmi efter ophør af langtidsbehandling med denosumab (3021) (3408) . Behandlingspause med denosumab kan ikke anbefales. Ved behov for ophør af behandling med denosumab anbefales det at iværksætte anden antiresorptiv behandling (bisfosfonat) 6 måneder efter sidste injektion med denosumab, om end der endnu mangler god dokumentation for effekten (4978) . Atypisk (inkomplet) femurfraktur og aseptisk knoglenekrose af kæben er en sjælden bivirkning ved behandling af osteoporose med denosumab eller romosozumab. Patienter med uforklarlige smerter i lyske eller lårben bør udredes for atypisk (inkomplet) femurfraktur (4463) . Odontologisk vurdering overvejes, da det er hensigtsmæssigt, at evt. tandekstraktion, tandimplantation og/eller andre kirurgiske indgreb i mundhulen foretages forud for iværksættelse af behandlingen (2719) . Under pågående behandling tilrådes god mundhygiejne med regelmæssige tandeftersyn. Mundsymptomer så som tandmobilitet, smerter og hævelse bør vurderes ved odontolog. Risiko for knoglenekrose af kæben er særlig høj hos patienter med malign sygdom særligt ved samtidig behandling med bl.a. kemoterapi, kortikosteroid, stråleterapi mod hoved-halsregionen o.l. Da denosumab kan øge risikoen for infektioner, må behandlingsindikationen overvejes hos patienter med alvorlige infektioner. Denosumab er ikke vist at øge forekomsten af neoplasier, men i flere kliniske studier er der observeret en øget forekomst af overvejende milde infektioner (1770) (1771) . En immunsupprimerende virkning af denosumab ikke kan udelukkes, da flere af immunforsvarets celler har RANK-receptorer, herunder dendritiske celler samt T- og B-lymfocytter. I et studie, som inkluderede patienter med prostatacancer, der fik androgen deprivationsbehandling, blev der observeret en overhyppighed af grå stær hos de, som...)

Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (...somhed på den gruppe patienter, der lider af iatrogent afhængighedssyndrom. I Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler (1969) er det anført, at benzodiazepiner ved angst højst bør ordineres i 4 uger, før behandlingen skal vurderes igen. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika) . Ved anvendelse på indikationen søvnløshed bør de kun bruges ved invaliderende tilfælde af søvnløshed, som belaster patienten alvorligt, og højst i 1-2 uger. Herefter bør situationen vurderes på ny. Se endvidere Hypnotika . Ved anvendelse på indikationen angst bør de kun bruges, hvor angst kan betragtes som belastende for patientens funktionsniveau, alvorlig og af en vis varighed. Behandling ud over to uger anses som uhensigtsmæssig, og allerede ved starten af behandlingen bør man træffe aftale om varighed og aftrapning. Hvis det ved mere kronisk forløbende angsttilstande skulle vise sig nødvendigt at fortsætte behandlingen ud over to uger, tilrådes det, at behandlingen vurderes med jævne mellemrum. I vejledningen påpeges det, at benzodiazepiner ikke bør bruges kritikløst mod stress, kriser eller bekymringer over almenmenneskelige problemer. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika) . Når man skal vælge et beroligende middel, er det centralt at overveje indikation og seponeringsdato. Det er også vigtigt at indtænke regler for kørsel (se Trafik i Benzodiazepiner (anxiolytika) ) og aftale et mål for behandlingen. Ofte vil det anbefales at anvende et relativt korttidsvirkende lægemiddel og det bør overvejes, om der er behov for behandling ud over helt kortvarigt, dvs mindre end 14 dage. Ved søvnbesvær er der bedre evidens for god søvnhygiejne, eller ordentlig behandling for evt. psykisk lidelse (se evt. Søvnløshed ), men det kan være patientens oplevelse, at et bestemt benzodiazepin er en god løsning. Det anbefales at drøfte fordele og ulemper ved behandlingen med patienten, som led i at vurdere hvorfor patienten synes det hjælper eller er den bedste løsning. Bivirkningsprofilen er ret ens for de fleste benzodiazepiner. Forgiftning Benzodiazepinforgiftning kræver ofte ingen behandling. Den er præget af sedation og svigtende muskelkoordination, men er mestendels ufarlig. Kun ved svær forgiftning med respirationsdepression, eller hvor benzodiazepiner er indtaget samtidig med andre sløvende medikamenter, vil det være indiceret at anvende benzodiazepinantagonisten flumazenil . Se endvidere Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (forgiftninger) . Abstinenser Hyppige abstinenssymptomer efter et benzodiazepinforbrug i normale doser gennem en eller flere måneder består i søvnløshed, rastløshed, rysten, hovedpine, appetitløshed og overfølsom...)

Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...Følgende fem grupper af principielt forskellige penicilliner anvendes: β-laktamase-sensitive penicilliner...)

Midler mod benign prostatahyperplasi (Følgende lægemiddelgrupper anvendes til behandling af benign prostatahyperplasi:)

Andre sygdomme i bevægeapparatet (...Følgende lægemiddelgrupper omtales: Knoglemorfogene proteiner Midler mod myotoni Midler mod hypofosfatæmisk rak...)

Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...somhedsbestemmelse Bakteriers følsomhed over for et antibiotikum afhænger dels af tilstedeværelsen af den eller de receptorer, som stoffet virker på, dels af, om stoffet kan nå frem til receptorerne, dvs. passere cellevæg og -membran i en tilstrækkelig koncentration. En bakteries følsomhed for et antibiotikum angives ved stoffets mindste hæmmende koncentration (minimal inhibitory concentration, MIC). MIC-værdien er afgørende for, om et antibiotikum kan forventes at have effekt in vivo. Samtidig kræves det, at stoffet kan administreres på en måde, som sikrer, at der på infektionsstedet opnås en koncentration over MIC-værdien. Svaret på resistensbestemmelsen udført af laboratoriet vil være angivet som: S (følsom), I (intermediær) eller R (resistent). Betydningen af disse betegnelser er i Danmark revideret i 2021: Nogle bakterier har en mindre følsom vildtype for visse antibiotika. For at opnå tilstrækkelig effekt kræves høj standarddosis. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier enten som S (følsom) under forudsætning af, at der anvendes høj standard dosis eller som I (intermediær følsom). I begge tilfælde vil anbefalet dosis enten være angivet på prøvesvar, eller prøvesvar vil være forsynet med henvisning til lokal antibiotikatabel. Nogle bakterier kan have en erhvervet lav-resistens , som gør dem nedsat følsomme for et antibiotikum. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier som I (intermediær følsom) og betyder at højere dosering er nødvendig. Nogle bakterier mangler den nødvendige receptor eller har en uigennemtrængelig cellemembran og er naturligt resistente over for visse antibiotika, fx aerobe bakterier over for metronidazol eller anaerobe bakterier over for gentamicin. Ved erhvervet resistens er bakteriens bindingssted for et antibiotikum ændret gennem en mutation i genet for bindingsstedet, eller bakterien har fået overført genetisk materiale, som koder for en ændring i bindingsstedet eller for et enzym, der kan inaktivere et antibiotikum (fx aminoglycosid modificerende enzym eller kan nedbryde et antibiotikum, fx en β-laktamase). Der kan også overføres gener, som koder for ændringer i transporten over cellemembranen. Disse bakteriers følsomhed vil fra laboratoriet været angivet som R (resistent). Bakterien er resistent over for det pågældende lægemiddel, som ikke kan forventes at have effekt selv i høj dosis. Resistensudvikling Antimikrobiel resistens udgør én af de største trusler mod folkesundheden. Det er estimeret, at der i Europa dør 33.000 personer hvert år, som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) er steget markant over de senere år. Dette gælder også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler (4617) . Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, kan bakteriefloraen returnere til den oprindelige mikrobiota, hvis der stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Det koster som regel noget for en bakterie at opretholde en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien. Da livet i tarm eller på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, vil denne resistens-omkostning hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart, og de følsomme bakterier vil udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam og trimethoprim. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten hos E. coli og enterokokker i den normale danske befolknings tarmflora følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombinationsbehandling fx behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Resistens opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også skyldes et plasmidbårent gen. Sulfonamidresistensmekanismer Er velbeskrevet i Enterobacterales , hvor de specielt hos E. coli har været fremtrædende i mange år. Der er resistens hos ca. 30 % E. coli fra ukomplicerede urinvejsinfektioner i almen praksis og på sygehuse i Danmark. Et af de resistensgener, der koder for sulfonamidresistens, sul 1, forekommer ofte sammen med resistensgener for flere antibiotika, og det gælder specielt i Enterobacterales. Resistens mod trimethoprim Er udbredt, > 20 % af danske E. coli -stammer er resistente, og generne overføres via plasmider. Koblet resistens med sulfonamidresistens og ampicillinresistens er udbredt i Danmark og det øvrige Europa. Trimethoprim (TMP) hæmmer enzymet dihydrofolatreductase, som...)

Gemfibrozil (...Gemfibrozil er et fibrat, som nedsætter plasmakoncentrationen af VLDL-kolesterol og øger HDL-kolesterol. Tillige er d...)

Opioider (iatrogen afhængighed) (...som de ikke er meget for at opleve igen, og et højt beredskab af forsvar, da lægemidlerne er ordinerede på lovlig vis. Behandlingen Patienten bør motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Motivationsindsatsen skal tage udgangspunkt i psykoedukation og en åben og spørgende tilgang, fx ved brug af motivational interviewing (MI). Psykoedukation bør indeholde information om: De ændringer, som afhængighedsskabende lægemidler eller rusmidler påfører hjernen og de deraf følgende adfærdsændringer Udvikling af tolerans og abstinenser Krydsreaktion i forhold til andre rusmidler Hvilke tiltag i dagligdagen, der kan mindske det almindelige ubehag, enhver nedtrapning vil afstedkomme. Dette ubehag bør kortlægges tydeligt sammen med patienten, da det vil have værdi i forhold til at imødegå det, ligesom det at der evt. er en anden slags rus end den klassiske, bør afdækkes, fx nogle timer hvor man er uden smerter og derfor også fx uden angst. Et væsentligt spørgsmål for mange patienter, der lider af et afhængighedssyndrom, er angsten for abstinenser. Indledningsvist skal rollefordelingen være klar. Der bør være åbenhed om planen, og man er nødt til at informere om, at der kan komme betydelige udfordringer undervejs. Som udgangspunkt bør patienten medvirke til at udarbejde planen, både hvad angår tempo og evt. pauser samt endelige mål. Man kan ikke love, at forløbet og alle aftaler vil blive fulgt, men lægge op til, at dem der er ansvarlige, står ved de aftaler, der laves, ligesom man kan drøfte åbent hvilken mulighed, der skal være for at gå tilbage til det oprindelige udgangspunkt, dvs. pausere en evt. nedtrapning eller genordinere den oprindelige medicin. Inden nedtrapningen begynder, skal patientens opioidbehandling skiftes til morphin depotkapsler/tabletter, methadon eller buprenorphin. Fordelen ved disse præparater er den lange halveringstid. Methadon bør kun undtagelsesvist anvendes, da det har et potentiale som rusmiddel, høj handelsværdi illegalt og kan blive toksisk ved for hurtig optrapning. Medicinen skal tages regelmæssigt en til to gange i døgnet, idet p.n.-medicinering skal undgås. Hvis patienten har svært ved at leve op til dette krav, bør nedtrapning ikke finde sted, før patienten er indstillet på at gennemføre processen vha. kognitive værktøjer. Indledningsvist stabiliseres patienten på en fast daglig dosis. Medicinen udleveres i doseringsæske til en uge ad gangen. Da patienter reagerer meget forskelligt på medicinnedtrapning, bør den valgte dosisreduktion nøje aftales med patienten, ligesom...)

Calciumantagonister (...som lige effektive til behandling af ukompliceret hypertension og angina pectoris. På basis af erfaringsgrundlag, pris, bivirkningsprofil og interaktioner er amlodipin et logisk førstevalg blandt calciumantagonisterne ved behandling af hypertension og som angina pectoris-profylakse. Verapamil anvendes især ved supraventrikulære arytmier og som...)

Aminoglykosider til systemisk brug (...for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicinrummet, på opsl...)

Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist (ICS/LABA) (...som p.n. behandling. Ved Trin 2-5 anvendes kombination af inhalationssteroid med langtidsvirkende β2-agonist som basisbehandling til de fleste patienter. Dosis bør justeres løbende afhængigt af astmakontrollen. Ved nyopstået astma, hvor man vurderer, at behandlingen svarer til Trin 3, kan en fast kombination af inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist benyttes, indtil der er opnået astmakontrol. KOL Ved svær KOL med tendens til eksacerbationer kan kombinationen af inhalationsteroid og langtidsvirkende β 2 -agonist anvendes i fast dosering som eksacerbationsprofylakse og daglig symptomkontrol. Det ser også ud til, at kombinationen fluticason/salmeterol kan reducere det fald i FEV 1 , som ses ved KOL (1316) , og behandlingen har vist en beskeden effekt på overlevelsen (absolut risikoreduktion for død, 2-3 %) (1314) . Et nyt studie, gennemført i regi af almen praksis, viser, at et simpelt regime bestående af ICS/LABA-kombinationen, var andre kombinationer overlegen hvad angår eksacerbationsprofylakse (3034) . I den seneste version af de internationale anbefalinger af behandling af KOL ( GOLD Report) foreslås trestof-behandling (LABA/LAMA/ICS) som førstevalg frem for ICS/LABA til patienter med hyppige eksacerbationer (GOLD gruppe E) og et eosinofiltal i blod > 300 celler/mikroliter svt. 0,3 x 10 9 celler per liter. Det foreslås, at ICS/LABA forbeholdes til de GOLD E patienter med forhøjet eosinofiltal, som...)

Glukokortikoider og antiinfektiva i kombination (dermatologi) (...r og antiinfektiva i kombination. Bemærk, at for alle antibiotikaholdige præparater i gruppen gælder, at længerevarende anvendelse øger risikoen for resistensudvikling og bør ikk...)

Midler mod herpesvirus (...som er associeret med Kaposis sarkom. En oversigt over midler med effekt på herpesvirus og deres anvendelsesområde er vist i tabel 1. Tabel 1: Antivirale stoffers virkning på forskellige herpesvirus og deres anvendelsesområder Generisk navn Anvendelsesområde Aciclovir (guanin-analog) Valaciclovir * (aciclovir prodrug) Udbrud forårsaget af HSV-1, HSV-2 og VZV. Forebyggende mod HSV-1 og -2. Penciclovir (guanin-analog) Udbrud forårsaget af HSV-1. Famciclovir (penciclovir prodrug) Udbrud forårsaget af HSV-1, HSV-2 og VZV. Forebyggende mod HSV-udbrud. Ganciclovir (guanin-analog) Behandling og forebyggelse af CMV-infektioner hos immunsupprimerede patienter. Behandling af HHV-6 hos immundefekte. Valganciclovir (ganciclovir prodrug) Letermovir Non-nukleosid Forebyggelse af CMV-infektioner. Maribavir Enzymhæmmer Behandling af CMV-infektion hos immundefekte. Cidofovir Nukleosid analog Behandling af CMV-infektion resistent for andre behandlinger. Foscarnet ** Pyrofofat analog Behandling og forebyggelse af CMV-infektioner samt til behandling af HSV-infektioner hos immunsupprimerede patienter, hvor nukleosid-analogerne ikke har effekt. * Valaciclovir er i studier fra 1999 vist at have en beskeden effekt som profylaktisk behandling mod CMV-sygdom hos nyretransplanterede. Andre stoffer er imidlertid væsentligt mere effektive, så selv om valaciclovir har indikationen profylakse mod CMV-infektion hos nyretransplanterede patienter, frarådes brugen på denne indikation ( (4598) , (4599) ). ** Også virksom...)

Calciumantagonister (PAH) (...Hos en lille gruppe af patienter med idiopatisk, hereditær eller medicininduceret pulmonal arteriel hyper...)

Makrolider (...som er allergiske over for penicillin , dvs. ved pneumoni, akut tonsillitis, scarlatina, erysipelas, sårinfektioner, akut otitis media og akut rhinosinuit. Stofferne kan anvendes ved infektioner forårsaget af Mycoplasma pneumoniae, Mycoplasma genitalium, Chlamydia pneumoniae, Chlamydia trachomatis og Legionella spp. Tussis convulsiva: Makroliderne kan afkorte den tid, som patienten er smittefarlig ved behandling i det kataralske stadium eller tidligt i det konvulsive stadium. Stofferne kan også anvendes som profylakse mod kighoste hos spædbørn, som har været udsat for smitte. I sådanne tilfælde gives clarithromycin. Der er kun mindre effekt på det kliniske forløb hos smittede. Makroliderne (især azithromycin) anvendes til behandling af urethritis og cervicitis forårsaget af Chlamydia trachomatis . Monobehandling af gonoré med øvrige makrolider kan ikke anbefales, da resistens over for makrolider er udbredt. Foruden de nævnte indikationer anvendes makrolider som...)

Midler mod dyskinesi (...ine); deutetrabenazine og valbenazine, som begge har en væsentlig bedre bivirkningsprofil end og samme effektivitet som tetrabenazine, men disse præparater er...)

Hæmostatika (...Hæmostatika er lægemidler, som anvendes til forebyggelse og behandling af blødning. Lægemiddelgruppen samler en række ...)

Oversigt over mikroorganismer (...som mikroorganismerne giver anledning til. Omtalen er ikke en lærebog i klinisk mikrobiologi, men en kort gennemgang. Navngivning af bakterier Generiske bakterienavne skrives med kursiv. Genus (slægtsnavnet) skrives med stort begyndelsesbogstav og må forkortes. Species (artsnavnet) skrives med småt og må aldrig forkortes. Staphylococcus species omfatter derfor alle stafylokokker, og Staphylococcus aureus , eventuelt forkortet til S. aureus , er én af dem. Bakteriers form, lejring og gramfarvning Tabel 1. Opdeling af bakterierne i forhold til form, lejring og gramfarvning Mikroskopisk udseende gramfarvning Eksempler på generiske navne Diplokokker Grampositive Streptococcus pneumoniae Gramnegative Moraxella catarrhalis Neisseria gonorrhoeae Neisseria meningitidis Kokker i kæde Grampositive α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker): Streptokokker af anginosusgruppen Streptokokker af mitisgruppen Streptokokker af bovisgruppen Streptokokker af mutansgruppen Streptokokker af salivariusgruppen β-hæmolytiske streptokokker: Gruppe A-streptokokker - Streptococcus pyogenes Gruppe B-streptokokker - Streptococcus agalactiae Gruppe C og G streptokokker - Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis Enterokokker: Enterococcus faecalis Enterococcus faecium Anaerobe kokker: Peptostreptococcus species Kokker i hobe Grampositive Staphylococcus aureus Staphylococcus epidermidis Staphylococcus saprophyticus Stave Grampositive Bacillus anthracis Bacillus cereus Clostridium botulinum Clostridi oides (tidligere Clostridium ) difficile Clostridium perfringens Clostridium tetani Listeria monocytogenes Gramnegative Enterobacterales: Citrobacter species Enterobacter cloacae Escherichia coli Klebsiella species Morganella morganii Proteus mirabilis Proteus vulgaris Providencia species Salmonella Paratyphi Salmonella Typhi Serratia marcescens Shigella species Yersinia enterocolitica Andre gramnegative stave: Acinetobacter calcoaceticus Aeromonas species Bordetella pertussis Brucella species Campylobacter jejuni Capnocytophaga canimorsus Coxiella burnetii Gardnerella vaginalis Haemophilus influenzae Helicobacter pylori Legionella pneumophila Pasteurella multocida Pseudomonas aeruginosa Stenotrophomonas maltophilia Vibrio cholerae Anaerobe: Bacteroides fragilis Fusobacterium species Prevotella species Stave kølleformede Grampositive Corynebacterium diphtheriae Cutibacterium acnes Stave forgrenede Grampositive Actinomyces species Nocardia species Ikke gramfarvebare bakterier Borrelia burgdorferi Chlamydia pneumoniae Chlamydia psittaci Chlamydia trachomatis Leptospira species Mycobacterium avium/intracellulare Mycobacterium kansasii Mycobacterium leprae Mycobacterium tuberculosis Mycoplasma pneumoniae Rickettsia species Treponema pallidum Andre mikroorganismer Pneumocystis jiroveci (svamp) Trichomonas vaginalis (protozo) Candida species Aspergillus species Fusarium species Hyppigt anvendte forkortelser Tabel 2. Hyppigt anvendte forkortelser Forkortelse Forklaring ESBL-producerende bakterie Extended-Spectrum-β-lactamase-producerende stammer af især E. coli og K. pneumoniae , der er resistente over for cefalosporiner og mange typer af penicilliner. Resistensgener er overførbare. Carbapenemase producerende organismer (CPO) Stammer af især enterobakterier , der udover at være resistente mod cefalosporiner og penicilliner også er resistente over for carbapenemer. Resistensmekanisme er produktion af β-laktamase. Resistensgener, som koder for disse enzymer, er overførbare. MRSA Meticillin-resistente stammer af Staphylococcus aureus , der er resistente over for næsten alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer, og som ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider. VRE Vancomycinresistente stammer af enterokokker, hyppigst E. faecium , som også er resistent over for andre antibiotika som penicilliner og cefalosporiner. Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer Acinetobacter calcoaceticus Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer. Kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner. Actinomyces species Findes normalt i mundhulen og i vagina. Kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus. Medfører ofte fistulering. Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel, og det kan være nødvendigt at give antibiotika langvarigt. Aeromonas species Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne. Kan give akut gastroenteritis og sårinfektioner. Aspergillus species Skimmelsvampe, der kan give systemisk infektion, oftest hos immunsupprimerede patienter Hyppigst er A. fumigatus . Akut invasiv pulmonal aspergillose er hyppigste manifestation og ses især hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller efter transplantation samt ved kronisk obstruktiv lungesygdom. Aspergillom ses især hos patienter med tuberkulose, bronkiektasi eller sarkoidose. Kan give allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) hos personer med atopiske lidelser og patienter med cystisk fibrose (CF). Bacillus anthracis Giver miltbrand. Er toksinproducerende og sporedannende. En af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme. Bacillus cereus Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin. Bacteroides fragilis Er den hyppigste årsag til alvorlige infektioner med anaerobe bakterier. Findes normalt i tarmfloraen i colon og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår herfra. Bordetella pertussis Giver kighoste. Bakterien findes kun hos mennesker. Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned og revaccination 5. leveår. Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling med et makrolid kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Borrelia burgdorferi En spirokæt, som overføres via skovflåten. Giver borreliose, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses 2. stadie med bl.a. neuroborreliosis, carditis eller artritis. Brucella species , Brucella abortus og Brucella melitensis Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber). Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Indtages oftest med ikke-pasteuriserede mælkeprodukter, fx gedeost. Har forårsaget infektioner, oftest bakteriæmi og artritis eller osteomyelitis, hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark. Campylobacter jejuni og coli Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis blandt zoonoser på verdens plan og i Danmark. C. jejuni infektion skyldes oftest indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminering af andre fødevarer grundet dårlig køkken hygiejne. C. coli infektioner er sjældnere, hvor smittekilde oftest er svinekød. Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika. Candida species Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species. Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni. Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarm-kanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling. Hos immunkompetente også årsag til vaginitis. Hyppigste art er C. albicans. Visse Candida arter (fx C. krusei , C. glabrata ) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling. Fungæmi med Candida arter kan kompliceres med endophthalmitis, hvorfor kontrol ved øjenlæge er nødvendig. Capnocytophaga canimorsus Er kendt som hundebidsbakterien. Forekommer sjældnere efter kattebid. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet. Chlamydia pneumoniae Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn. Chlamydia psittaci Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle. Chlamydia trachomatis Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase. Citrobacter species Tilhører Enterobacterales og findes i colon. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis. Clostridium botulinum Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Findes i naturen (jord, støv). Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk. Clostridioides difficile (tidligere Clostridium difficile ) Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter. Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling. Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion. De fleste infektioner er sygehuserhvervede. Sygdomsmekanismen er toksinproduktion: Toksin B, evt. også toksin A. Nogle stammer har et tillægstoksin benævnt binært toksin, og nogle stammer producerer store mængder af toksiner, fx CD027. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis. Behandles med vancomycin, sjældnere med fidaxomicin. Metronidazol kan anvendes, hvis der ikke er umiddelbar adgang til vancomycin og som supplement til vancomycin ved svære infektioner. Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30 % og øges med antal recidiver). Recidiverende infektioner anbefales behandlet med Fækal Mikrobiotisk Transplantation (FMT). Clostridium perfringens Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Sporedanner, findes i tarmen og i miljøet. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved traumer med stor vævsskade og stærk forurening. Clostridium tetani Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe) . Findes i miljøet, fx jord. Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet . I skadestuen gives der også rutinemæssigt re-vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer. Corynebacterium diphtheriae Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri er meget sjælden i Danmark, men endemisk i en stor del af verden. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen. Coxiella burnetii Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser) . Cryptococcus neoformans Har reservoir hos fugle. Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi hos svært immunsvækkede personer. Cutibacterium (tidligere Propionibacterium) acnes Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder som i ansigt og aksiller. Medvirker til acne. Kan forårsage knogleinfektioner, og er hyppig årsag til dybe infektioner efter skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling. Enterobacterales (enterobakterier) Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer. Enterobacter cloacae Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Kan også være årsag til sepsis. Enterococcus faecalis Er en af tarmens streptokok lignende bakterier. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt er hyppig årsag til endocarditis. Enterococcus faecium En af tarmens streptokok lignende bakterier. Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer og endocarditis. Ses ofte som i.v. kateterinfektion. Er oftest særdeles resistent, men dog oftest følsom for vancomycin . Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse. Vancomycin-variable stammer (kaldet VVE) forekommer også. Disse stammer er fænotypisk følsomme for vancomycin, men ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. Escherichia coli Tilhører Enterobacterales. Forekommer i tarmen hos de fleste mennesker. Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. Nogle stammer af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) kan give hæmoragisk colitis og to subtyper, vtx2a og vtx2d, er årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Disse stammer benævnes HUS-associeret STEC, øvrige lav-risiko STEC. Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til selvlimiterende turistdiarré. Fusarium species Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed. Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol. Fusobacterium species Findes i mundhulen og i mave-tarm-kanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. F. necrophorum er årsag til en alvorlig halsbetændelse (Lemierres syndrom). Gardnerella vaginalis Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende. Haemophilus influenzae Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae . De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae -infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib -vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet . De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom . Helicobacter pylori Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget. Klebsiella species Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis. Legionella pneumophila Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60 °C. Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber). Leptospira species Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug. Listeria monocytogenes Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. I Danmark er koldrøget laks og ørred, gravad fisk og kødpålæg hyppigst påviste smittekilder. Kan formere sig ved køleskabstemperatur. Ældre, immunsupprimerede og gravide er i særlig risiko. Er årsag til sepsis, meningitis og abort. Moraxella catarrhalis Findes normalt i næsesvælgrummet. Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. Morganella morganii Tilhører Enterobacterales og den ligner Proteus -arterne. Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse. Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis. Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier. Mycobacterium leprae Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre. Smitter mellem mennesker. Mycobacterium tuberculosis Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion fra ubehandlet patient. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer. Mycoplasma genitalium Forekommer naturligt i uretralsekret. Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Kan være vanskelig at behandle og er tiltagende resistent over for makrolider. Mycoplasma hominis Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10 % af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. Mycoplasma pneumoniae Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum. Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) Giver gonorré og conjunctivitis hos nyfødte. Neisseria meningitidis (meningokokker) Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom. Nocardia species Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS. Pasteurella multocida Findes i mundhulens sekret hos dyr og er hyppig årsag til sårinfektion efter dyrebid - oftest efter katte- eller hundebid. Peptostreptococcus og Peptococcus species Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen. Pneumocystis jiroveci En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi. Prevotella species Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. Kan give infektioner, der udgår herfra. Proteus species Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacterales. Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner ligesom andre enterobakterier biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre. Providencia species Tilhører Enterobacterales og ligner Proteus . Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis. Pseudomonas aeruginosa Findes udbredt i naturen bl.a. i vand. Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Er hyppig årsag til asymptomatisk kolonisation af blærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles med 2 antibiotika for at undgå yderligere resistensudvikling. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis. Rickettsia species Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark. Salmonella species Tilhører Enterobacterales . Indtages som regel via uopvarmede fødevarer. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B. Desuden findes mange zoonotiske serotyper, hvoraf Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de mest udbredte, men antallet af registrerede infektioner er faldet de seneste årtier. De zoonotiske serotyper er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion. Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling. Serratia marcescens Tilhører Enterobacterales. Kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Shigella species Tilhører Enterobacterales og ligner E. coli. Giver diarré med blod og slim (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet. Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske med lavt inokulum, hvorfor sekundær smitte er hyppig, især blandt børn. Der har været udbrud i Danmark, der var relateret til importerede fækalt forurenede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater. Væskebehandling og elektrolytsubstitution er vigtigste terapi. Staphylococcus aureus Findes som normalflora i næsen hos 10-15 % af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen. Giver abscesser og er hyppigste årsag til sårinfektioner. Kan også give ostitis og endocarditis. Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner. S. aureus er oftest resistent over for penicillin, men følsom for cloxacillin, dicloxacillin og cefalosporiner. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for vancomycin og andre glycopeptider samt oxazolidinoner og kan være følsomme for makrolider og clindamycin. Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe suppleret med mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere. Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion. En særlig MRSA type (CC398) er påvist hos husdyr - især svin - og er de senere år i stort omfang påvist hos personer med kontakt til svin. Der er beskrevet flere tilfælde af infektioner med denne type - også hos mennesker, der ikke har direkte kontakt med svin. Staphylococcus epidermidis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen. Kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led. Staphylococcus saprophyticus Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder. Staphylococcus lugdunensis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker, men er mere virulent. Findes på huden som en del af normalfloraen og kan give sår- og knogleinfektioner samt sepsis. Stenotrophomonas maltophilia Findes udbredt i naturen. Kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika (selektion). Hos immunkompetente kræver påvisning sjældent antibiotikabehandling. Streptococcus α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker) Findes som normalflora i mundhulen, og kan forårsage endocarditis og hjerneabsces. Streptococcus agalactiae (gruppe B-streptokokker) Findes hos 20-30 % i vagina og tarm som en del af normalfloraen. Kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort. Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (gruppe C og G-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give erysipelas, sårinfektioner, artritis, tonsillitis og sepsis. Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis. I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte penicillinresistens. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007. Desuden anbefales vaccination mod pneumokokker af alle, der er fyldt 65 år, og til visse risikogrupper, fx kronisk syge under 65 år. Læs mere på Pneumokok . Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give tonsillitis, otitis media, sinuitis, erysipelas og sepsis. Kan i mere sjældne tilfælde give en særdeles voldsom infektion, nekrotiserende bløddelsinfektioner (fasciitis/myositis), som ud over antibiotisk behandling kræver kirurgisk intervention. Treponema pallidum Spirokæt, som er årsag til syfilis, en seksuelt overført sygdom med stigende forekomst i Danmark. Trichomonas vaginalis (en protozo) Kan findes i vagina. Kan være årsag til udflåd, eventuelt tillige kløe og smerter. Vibrio cholerae Toksinproducerende stammer findes i troper og subtroper, hvor fækalt forurenet vand giver anledning til smitte. Toksinproducerende isolater især af serotype O1 og O139 har forårsaget større epidemiske udbrud. Sygdommen kolera er en diarrésygdom, der er præget af et meget stort væske- og elektrolyttab, som det er vigtigt at erstatte. Ikke-toksinproducerende stammer er årsag til øre- og hudinfektioner efter kontakt med saltvand med temperatur over typisk 20 °C. Forekommer også i Danmark i varme somre. Yersinia enterocolitica Tilhører Enterobacterales og findes hos flere dyr, hvoraf svin er vigtigst som...)

HDAC-hæmmere (...som under normale forhold fjerner acetylgrupper fra histoner. Dermed øges histonernes acetyleringsgrad og transkribtion af gener, der er vigtige i forbindelse med kontrol af cellecyklus og celleoverlevelse, opreguleres. Blandt disse gener findes vigtige tumorsuppressorgener (fx Tp53) og pro-apoptotiske gener. Samlet medfører ændringerne hæmmet celledeling og øget apoptose. HDAC-hæmmere er ikke specifikke for histondeacetylaser, men rammer også deacetylaser, som regulerer acetyleringsgraden af en række andre proteiner, hvis funktion dermed ændres og kan medføre en antitumoreffekt. Fx øges acetyleringen af proteiner som...)

Oxazolidinoner (...I Danmark er der markedsført linezolid i gruppen oxazolidinoner. Oxazolidinoner er syntetisk fremstillet og har virkning på gramposit...)

Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere (I denne gruppe findes kun isocarboxazid.)

Antitrombotiske midler (...som udgangspunkt antikoagulationsbehandling i ca. 3-6 måneder, hvorefter patientens risiko for recidiv ved behandlingsophør vurderes. Den gennemsnitlige hyppighed af recidiv er ca. 15 % det første år og ca. 30 % 5-10 år efter behandlingsophør. Generelt skønnes recidivrisikoen lav ved VTE, der er provokeret af forbigående risikofaktorer som nylig kirurgi, traume eller forbigående immobilisering. Det er vigtigt, at denne revurdering altid afvejer fordele af behandling og risiko for blødning ved fortsat behandling. Alvorlige, permanente risikofaktorer Livslang antikoagulationsbehandling er indiceret hos patienter med alvorlige, permanente risikofaktorer som fx medfødt mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden mutation, vedvarende tilstedeværelse af lupusantikoagulans, udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS) efter DVT eller kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) efter lungeemboli eller recidiv af lungemboli. Se endvidere Cardio.dk (Lungeemboli) . Patienter med cancer-associeret VTE Lavmolekylært heparin og DOAK (apixaban, rivaroxaban eller edoxaban) kan begge anvendes ved cancerassocieret venøs tromboemboli. Lægemiddelgrupperne er generelt ligestillede, men DOAK er som udgangspunkt kun indiceret hos patienter uden høj blødningsrisiko, og lavmolekylært heparin anbefales desuden til patienter med luminal gastro-intestinal eller urogenital cancer, alternativ kan apixaban overvejes. Lavmolekylært heparin anvendes ved nedsat nyrefunktion (eGFR 100 kg: 10 mg s.c. x 1 dgl. Dosis reduceres ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 20-50 ml/min). Fondaparinux er kontraindiceret ved GFR < 20 ml/min. Der gives da i stedet argatroban som...)

Icosapentethyl (... en stærk oprenset stabil ethylester af omega-3 fedtsyren icosapentaensyre (fiskeolie), som reducerer leverens syntese og frigivelse af triglycerider samt VLDL-kolesterol. Virkemå...)

Midler mod Lebers hereditære opticus-neuropati (LHON) (...som udøver sin antioxidante effekt ved en elektrontransport forbi en defekt i ATP-stofskiftet. I den oprindelige randomiserede undersøgelse med placebokontrol blev indholdsstoffet givet som en kur på 24 uger. Man så en synsfremgang i gruppen, der fik det aktive stof. I behandlingsgruppen fik ca. 50 % med behandlingsstart inden 1 år fra debut klinisk relevant synsfremgang. Ved en gen-undersøgelse 30 måneder senere (median) sås stadig effekt over for placebogruppen. Evidensen for behandling hviler kun på en enkelt undersøgelse på 85 patienter, og evidensen må derfor forsat betegnes som spinkel. Ud fra teoretiske betragtninger kan stoffet med fordel gives så tidligt i sygdomsudbruddet som...)

Imlifidase (...som er på venteliste til en ny nyre, og som har vævstypeantistoffer (anti-HLA antistoffer) og en positiv crossmatch-test mod en mulig afdød nyredonor. Imlifidase bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med erfaring i brug af immunsuppressiva og behandling af HLA-immuniserende patienter. En positiv crossmatch-test mod en mulig nyredonor kontraindicerer nyretransplantation, da det kan medføre hyperakut afstødning af det transplanterede organ. HLA-immuniserede patienter kan have antistoffer rettet specifikt mod den potentielle nyredonor, og det kan give anledning til en positiv crossmatch-test. I Danmark anvendes CDC-crossmatch test i den akutte situation, når der er et nyretilbud fra en afdød donor. Under normale omstændigheder vil nyretransplantation ikke blive gennemført, hvis CDC-crossmatch for T-celler er positiv, da det er for immunologisk risikabelt. Imlifidase kan kortvarigt nedbryde IgG i blodet. Derved kan imlifidase konvertere en positiv crossmatch-test til negativ, hvilket efterfølgende kan gøre det muligt for patienten at blive nyretransplanteret. Imlifidase blev godkendt af EMA i forbindelse med offentliggørelsen af det seneste kliniske studie med imlifidase, som er et internationalt multicenter fase-2 studie, ikke-blindet og uden kontrolgruppe og med 6 måneders opfølgning. I alt 19 højtimmuniserede patienter med positiv crossmatch-test over for mulig nyredonor fik imlifidase. Dog var det kun 2 af de 19 patienter, som...)

Immunsupprimerende midler (...nterleukin-2-hæmmere Mycophenolat Azathioprin Belimumab og anifrolumab Andre lægemidler som også har immunsuppressiv virkning er: prednisolon (se Glukokortikoider ) methotrexat (s...)

Kemiske kontraceptiva til lokal brug (...endes en ny portion ved hvert samleje. Gruppen omfatter vagitorier samt cremer og skum, som anvendes sammen med pessar. Midlerne er ikke registrerede farmaceutiske specialiteter o...)

Antivirale midler mod influenzavirus (...somhed er ikke dokumenteret i kliniske studier. Amantadin og rimantadin er ikke markedsført. Amantadin kan fremstilles magistrelt. Størst effekt af behandlingen opnås, hvis den indledes inden for to døgn efter symptomdebut, hvilket kan være svært at opnå i klinisk praksis. Midlerne virker både ved akut sygdom og profylaktisk behandling (ikke generelt anbefalet). Resistensudvikling har været et problem ved behandling med rimantadin og amantadin og forekommer også ved behandling med oseltamivir og sjældnere ved zanamivir. I 2025 ses resistens primært hos immundefekte patienter, der er lang tid om at bekæmpe virus. Specielt blev resistente isolater af H1N1 set i Europa under sæsoninfluenza i vinteren 07/08. Derimod var pandemivirus A(H1N1)v fra 2009-10 som hovedregel følsom over for oseltamivir, men resistent over for amantadin. Resistensudvikling ses også mod baloxavir. Amantadin og rimantadin virker kun mod influenza A og kan have en del neurologiske bivirkninger. Fugleinfluenza af typen H5N1 har indtil videre været følsom...)

Anæstetika til inhalation (...som er i luftform, samt de halogenerede midler isofluran (anvendes ikke længere i Danmark), desfluran og sevofluran , som er i væskeform. Inhalationsanæstesimidlernes potens kan sammenlignes ved hjælp af deres minimum alveolar concentration (MAC). MAC er defineret som...)

Glukokortikoider til inhalation (...med LABA - langtidsvirkende β2-agonist ). Hvis patienten oplever betydende bivirkninger som følge af inhalationssteroid, herunder gentagne tilfælde af røntgenverificeret pneumoni,...)

Hurtigt virkende insulin (...et gælder også supplering efter skema (sliding scale), der altid bør være simpelt, evt. som blodglukose over 16 mmol/l: gives 4-6 enheder hurtigtvirkende insulin. Under de enkelte...)

Insulin (...du læse mere om Patientsikkerhed på pro.medicin.dk . Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicinrummet, på opsl...)

Insulinanaloger (...for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicinrummet, på opsl...)

Intermediært virkende insulin (...for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicinrummet, på opsl...)

Teriparatid (osteoporose) (...hyroideahormon (som ved primær hyperparatyroidisme ), der fører til en katabol tilstand med udvikling af osteoporose. Forskellen i effekt som følge af kontin...)

Virkemåde (antibiotika til systemisk brug) (...som hæmmer cellevægssyntesen β-laktamer Fællesbetegnelse for Penicilliner Cefalosporiner Monobactamer Carbapenemer , der alle indeholder den firleddede β-laktamring. β-laktamer binder sig til enzymer (transpeptidaser) på cellemembranen og forhindrer tværbinding af peptidoglycanlagene, så cellevæggen bliver ustabil og bakterien går til grunde. β-laktamer virker dermed bactericidt. Ikke alle følsomme bakterier går til grunde, fx vil bakterier (persisters), som ikke er i vækst (hvilefase eller dvaletilstand), være upåvirkelige af β-laktamantibiotika. Glycopeptider ( vancomycin , dalbavancin og teicoplanin ) Stofferne hæmmer opbygningen af de grampositive bakteriers cellevæg på et trin, der ligger før β-laktam antibiotikas hæmningssted. Virker baktericidt på bakterier i vækstfasen. Midler, som hæmmer proteinsyntesen Tetracycliner / glycylcykliner Stofferne optages i mikroorganismerne ved en kombination af aktiv transport og passiv diffusion. De bindes reversibelt til 30S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Aminoglykosider Virker baktericidt, og hastigheden af bakteriedrabet stiger med stigende koncentrationer over mindste hæmmende koncentration (MIC). Aminoglykosiderne transporteres aktivt ind i bakteriecellen og bindes irreversibelt til receptorer på 30S-delen af bakteriernes ribosomer. Dette medfører dannelse af abnorme proteiner med en efterfølgende dysfunktion af bakteriecellen. Ud over effekten på ribosomniveau virker aminoglykosiderne gennem en direkte binding til celleoverfladen, hvorved den ydre membrans permeabilitet øges. Virkningen af aminoglykosiderne er stærkest ved pH 7,8 og aftager kraftigt ved sur reaktion. Aminoglykosider har ingen virkning på intracellulært lejrede bakterier. Aminoglykosider virker ikke under anaerobe forhold og har derfor ikke effekt på anaerobe bakterier. Makrolider og Clindamycin Bindes reversibelt til 50S-delen af bakteriernes ribosomer og blokerer transpeptideringen, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Den reversible binding bevirker, at både makrolider og clindamycin kun har bakteriostatisk virkning. Fusidin Hæmmer den såkaldte elongeringsfaktor, der indgår i proteinsyntesen. Fusidin virker bakteriostatisk. Oxazolidinoner Virker ved at blokere dannelse af et funktionelt 70 S-initieringskompleks, som er en vigtig komponent i proteinsyntesen. Virkningen af oxazolidinoner er overvejende bakteriostatisk, dog baktericid over for streptokokker. Midler med virkning på den cytoplasmatiske membran Polymyxiner Virker ved at interagere med lipopolysaccharider og fosfolipider på den ydre cytoplasmamembran hos gramnegative bakterier. Derved forstyrres både den aktive transport over membranen og permeabilitetsbarrieren. Stofferne er baktericide. Daptomycin Binder sig til cytoplasmamembranen hos grampositive bakterier. Virkningen er calciumafhængig og forårsager depolarisering af membranen med efflux af kalium til følge. Stoffet virker baktericidt. Daptomycin binder til surfactant i lungevæv og anbefales derfor ikke til behandling af pneumoni. Midler med virkning på DNA- og/eller RNA-syntesen Fluorquinoloner Virker baktericidt på bakterier både i hvilefase og i vækstfase. Fluorquinolonerne virker ved specifikt at hæmme enzymet DNA-gyrase, der bringer DNA-dobbeltstrengen i en form, der tillader replikation og transskription. Det tilsvarende enzym hos den menneskelige celle er ufølsomt over for quinolonernes aktivitet. Metronidazol Passerer cellemembranen og trænger ind i mikroorganismerne. I mikroorganismer med obligat anaerobt stofskifte omdannes det til aktive metabolitter, som bindes til DNA og forårsager brud på DNA-strengene. Metronidazol virker derfor baktericidt. En lignende omdannelse kan ikke finde sted i celler med aerobt eller fakultativt anaerobt stofskifte, og metronidazol har derfor ingen virkning på sådanne celler. Rifamyciner , ethambutol og isoniazid Se under de enkelte stoffer. Antimetabolitter Sulfonamider Er analoger til para-aminobenzoesyre og virker kompetitivt hæmmende på indbygningen af para-aminobenzoesyre i folsyre. En del mikroorganismer kan selv syntetisere para-aminobenzoesyre, de er således sulfonamidresistente. Ved de koncentrationer, som kan opnås i blod og vævsvæsker, virker sulfonamiderne udelukkende bakteriostatisk. Ved de høje koncentrationer, som kan opnås i urin, ses en langsom baktericid effekt. Trimethoprim Hæmmer specifikt mikroorganismernes dihydrofolsyrereduktase, som...)

Kaliumbesparende diuretika (...og kan med fordel anvendes ved forhøjet blodtryk i forbindelse med hyperaldosteronisme, som ikke er en helt usædvanlig årsag til resistent hypertension, se Diuretika (hypertension...)

Midler mod ændringer i plasma-kalium (...kerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Se filmene og hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicinrummet, på opsl...)

Uteruskontraherende midler (...svækkelse under fødsel, som forebyggelse af abnorm blødning efter barnets fødsel, som behandling ved blødning som følge af atoni efter fø...)

Laksantia (... tarmvæggen. Inddeling af laksantia Laksantia kan inddeles efter virkemåde: Laksantia grupperet efter virkemåde Indholdsstof Præparater Peristaltikfremmende laksantia Bisacodyl D...)

Lanadelumab (...forebygge anfald af angioødem hos patienter med hereditært angioødem. Lanadelumab gives som subkutan injektion, initialt 300 mg hver 2. uge. Tiden til maksimal plasmakoncentration...)

Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer (...som ikke kan passere blod-hjernebarrieren, og som giver perifere bivirkninger. For at sikre et tilstrækkelig højt intracerebralt niveau af levodopa indgives levodopa derfor altid i kombination med en decarboxylasehæmmer. Dopaminsubstitution med levodopa i kombination med decarboxylasehæmmer er den mest effektive symptomdæmpende behandling. Virkningen af kombinationspræparaterne er så sikker ved IPS, at manglende effekt af adækvate doser næsten udelukker diagnosen. I de første sygdomsår er der som regel en næsten total symptomdæmpning ved behandling med levodopa. Virkningen er mest markant på ekstremitetsrigiditet og hypokinesi, men ikke altid tilfredsstillende på hviletremor. Behandling af tremor kræver ofte større doser. Medicinsk intraktabel parkinson tremor behandles godt med Deep Brain Stimulation (DBS)* eller MR-vejledt fokuseret ultralyd**. Aksiale symptomer som dysartri, dysfagi og gang- og balanceforstyrrelser reagerer mindre godt på levodopabehandling og på behandling med DBS. Evt. behandling af parkinson tremor med antikolinerge midler er problematisk grundet risiko for bl.a. centrale antikolinerge bivirkninger i form af svimmelhed, faldtendens, hukommelsesbesvær, konfusion og delirsymptomer, se Sundhedsstyrelsens vejledning om Antikolinerge lægemidler . For yderligere oplysninger se Parkinsons sygdom og antiparkinsonmidler . Senbehandlingskomplikationer i form af motoriske fluktuationer med wearing-off -symptomer (slut-på-dosis-forværring) og senere on-off- fænomener samt dyskinesier optræder hos op til 50 % af patienterne efter 5-10 års behandling med levodopa og hos 70 % efter mere end 15 års behandling og især hos patienter med tidlig sygdomsdebut. Wearing-off - optræder typisk før næste dosering. On-off- fænomener er uforudsigelige - og ofte pludselige - skift mellem on- og off- perioder uden relation til tidspunktet for indtagelse af parkinsonmedicinen. Off -perioderne kan vare fra minutter til timer. På grund af det progredierende tab af dopaminproducerende nerveceller og dermed af endogen dopaminsyntese og deponeringsmuligheder for dopamin i striatum bliver virkningsvarigheden af levodopadoserne med tiden kortere og kortere. Medvirkende til tiltagende fluktuationer i det terapeutiske respons er også uforudsigelig absorption fra mave-tarm-kanalen og transport over blod-hjerne-barrieren. Levodopa-inducerede dyskinesier (LID) kan vise sig som en abnorm dyston stilling af en ekstremitet typisk i off- perioder eller som choreatiske bevægelser, typisk når medicinen virker bedst. Såkaldte difasiske dyskinesier fremkommer ved start og slut på dosisrespons. Levodopas korte halveringstid og dermed korte virkningsvarighed medfører en pulserende påvirkning af dopaminreceptorerne og anses for at være en væsentlig medvirkende faktor til udvikling af dyskinesier. To randomiserede og kontrollerede studier viser, at depotpræparater er lige så effektive som standardlevodopa til kontrol af parkinsonsymptomer, men ikke udskyder tiden til debut af levodoparelaterede motoriske komplikationer (818) . Et tillæg af COMT-hæmmere kan forlænge virkningsvarigheden af levodopa og forlænge on -tiden med 1-2 timer dagligt. I modsætning til det forventede giver tillæg af entacapon fra starten af levodopabehandling, sammenlignet med levodopabehandling uden entacapon, dyskinesier på et tidligere tidspunkt i sygdommen og med større hyppighed. Denne effekt er mere udtalt for de patienter, som også behandles med dopaminagonister. Tidspunktet for wearing-off symptomer er ikke signifikant forskellig i de to grupper. Med andre ord vil tillæg af entacapon fra starten af levodopa behandling ikke udskyde tidspunktet for motoriske komplikationer (1563) . Behandling med Deep Brain Stimulation og kontinuerlig dopaminerg stimulation, herunder subkutan apomorphin-pumpebehandling og levodopainfusion via en perkutan endoskopisk anlagt sonde, en såkaldt PEG-sonde i duodenum, eller subkutan infusion af foslevodopa reducerer i væsentlig grad motoriske fluktuationer og dyskinesier. Oral og perkutan (plaster) administration af agonist stabiliserer ligeledes fluktuationerne til en vis grad. * Deep Brain Stimulation (DBS): elektroder implanteret bilateralt i nucleus subthalamicus (STN) eller den ventrointermediære kerne (VIM) i thalamus forbindes til et kabel som føres subkutant bag øret til en pulsgenerator implanteret subkutant på thorax forflade. Ved STN DBS dæmpes hypokinesi, rigiditet og tremor. Ved VIM DBS dæmpes blot tremor. Behandlingen udføres som regel kun ensidigt grundet risiko for bivirkninger ved bilateral behandling. ** MR-vejledt fokuseret ultralyd kan udføres meget præcist og uden at åbne kraniet. Behandlingen udføres som...)

Intrauterine kontraceptiva (gestagenholdige) (...som antikonception af kvinder med menoragi og dysmenoré. Generelt kan anlæggelse af IUD være forbundet med større smerte hos kvinder, der ikke har født end hos kvinder, der har født, men levonorgestrel-IUD kan anvendes af begge grupper. Anlæggelse af levonorgestrel -IUD med højere styrker kan desuden opleves mere smertefuld hos kvinder, der ikke har født, sammenlignet med anlæggelse af levonorgestrel-IUD med lav styrke (MiniLNG-IUD). Ud over en mulig mindre smertefuld anlæggelse, findes ingen tungtvejende grunde til at vælge levonorgestrel-IUD med lav styrke frem for de højere styrker hos kvinder, der ikke har født. Kvinder, som...)

Tilskud til ernæringspræparater fra sygesikringen (...som repræsenterer lægefaglig- og diætetisk specialviden. Den offentlige sygesikring dækker 60 % af patientens udgifter til klinisk ernæring samt det tilbehør, som er nødvendigt for tilførsel af ernæring. Det er en betingelse for at opnå tilskud, at det tilskudsberettigede ernæringspræparat er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom. Eksempler er patienter med kræft i mund eller hals, patienter med neurologiske lidelser og andre patientgrupper med sygdomme, der medfører svær anoreksi eller nedsat optagefunktion i tarmen. Der ydes tilskud ved alvorlig svækkelse . Der er typisk tale om personer, som har gennemgået langvarig hospitalsbehandling, store eller gentagne kirurgiske indgreb eller svære infektioner, der er ledsaget af eller risikerer at være ledsaget af sygdomsbetinget vægttab på mere end 10 pct. i løbet af 3-6 måneder. Gennem dette krav sikres, at der alene ydes tilskud til personer, der har et helbredsmæssigt begrundet behov for ernæringspræparater: Tilskuddet til ernæring lægeordineres på grøn ernæringsblanket også kaldet grøn recept (Ordination af ernæringspræparater) (OS 91.105). Blanketten udfyldes med produktnavn og daglig dosis og ordinationen gælder i 6 måneder. Bemærk, at den udfyldte blanket ikke kan fremsendes elektronisk, men kan faxes til apoteket eller medgives patienten. Nødvendigt tilbehør (sonder, tilslutningssæt og sprøjter samt leje af pumpe) skrives ligeledes på blanketten, da dette også er tilskudsberettiget, hvis følgende er opfyldt: Hjælpemidler er ordineret som led i behandling og opstartet på hospitalet. Der er på hospitalet givet undervisning i anvendelsen af remedier inkl. ernæringspumpe. Hospitalet medvirker ved kontrol af anvendelsen af hjælpemidler. I praksis er disse forhold opfyldt, når patientens ernæringsterapi, herunder anvendelsen af de nødvendige hjælpemidler er etableret under indlæggelse med relevant undervisning af patient eller pårørende, eller hvis ernæringsterapien monitoreres af afdelingen. Tilskuddet dækkes ved, at der ordineres på en grøn recept og skrives ”100 % refusion”, hvorefter hjælpemidler købes direkte fra grossist med levering til patienten. Dette gælder også til PEG-sonder. Til patienter, der er i kontakt med hjemmesygeplejen, udleveres disse remedier som regel vederlagsfrit af hjemmesygeplejen, men det er meget forskelligt fra kommune til kommune og afhænger også af, i hvilken region man er bosat. Det forudsættes, at hjemmesygeplejen vil fortsætte denne vederlagsfrie udlevering i det hidtidige omfang. For patienter, der ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen, omfatter tilskudsordningen også de nødvendige remedier i forbindelse med sondeernæring, men kun hvis patienten som...)

Oral ernæring (Standardpræparater) (...som får energi-og proteinoptimeret kost og/eller tygge-/synkevenlig kost. Energi- og proteintilskud bør i disse tilfælde forsøges, før sondeernæring overvejes. Mange syge drikker ofte en vis mængde næringsfattige produkter uden for hovedmåltiderne. Hvis de erstattes med næringsrige energi- og proteintilskud, oftest i flydende form, kan protein og energiindtagelsen øges væsentligt, uden at det mindsker indtagelsen ved de øvrige måltider. Der er en dokumenteret klinisk gavnlig effekt ved anvendelse af flydende energi- og proteintilskud. Proteinkilden er oftest mælkeprotein, men kan også være plantebaseret. Målgruppen for de plantebaserede ernæringsdrikke er patienter med sygdomsrelateret underernæring, som lever vegansk. Et standardpræparat med mælkeprotein kan ikke substitueres med et plantebaseret. Fuldgyldige ernæringspræparater (drikkeprodukter/ernæringsdrikke) med forskellige smagsvarianter er især velegnede som ernæringstilskud, fx til småtspisende patienter, men kan også anvendes som eneste ernæringskilde i en periode. Drikkene har forskellig osmolaritet og kan være tilsat fibre. Ikke-fuldgyldige drikkeprodukter , som er baseret på saft , er kun egnede, hvis man ikke bryder sig om smagen af mælk. Man bør afprøve de mælkebaserede, før de saftbaserede vælges, da de ikke bidrager med alle madens næringsstoffer, men indeholder energi (protein og kulhydrat). De indeholder ikke fedt, men er tilsat en vis mængde vitaminer og mineraler. Indholdet af protein og elektrolytter er generelt meget lavt, og osmolariteten er høj. Ernæringspræparater (drikkeprodukter, pulver, creme og budding), som er baseret på mælk, kan have et meget højt indhold af protein. De bidrager med alle madens næringsstoffer, protein, fedt, kulhydrat samt vitaminer og mineraler og er beregnet som ernæringstilskud til patienter med højt proteinbehov, fx postoperative patienter. Flere af disse drikke har et meget højt indhold af protein svarende til 27 % af energien. Drikkene har forskellig osmolaritet og kan være tilsat fibre. Det vil altid være nødvendigt at supplere disse præparater med en betydelig væskeindtagelse. Anvendelsen bør individualiseres mest muligt. Generelt bør den småtspisende have mulighed for at vælge mellem flere ernæringspræparater. Der findes præparater i pulverform, som...)

Methotrexat (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (... et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl, som de pågældende lægemidler har været involveret i. Ønsker du yderligere information, kan ...)

Midler mod ADHD (...som methylphenidat. Lisdexamfetamin er et inaktivt prodrug, der efter indtagelse og optagelse via tarmen til blodkredsløbet langsomt gennemgår en hydrolysering ved kontakt med de røde blodlegemer. Pga. den tilkoblede lycin-gruppe er der muligvis i mindre grad first-pass metabolisme samtidig med, at dexamfetamin kun langsom...)

Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere (...somalt transferprotein (MTP)-hæmmere ( lomitapid ) repræsenterer en ny gruppe af kolesterol og triglyceridsænkende lægemidler, der kan påvirke produktionen af lipoproteiner i både leveren og tyndtarmen. MTP er et intraluminalt lipid-transporterende protein, der er nødvendigt i både leveren og tarmen for optagelsen af apolipoprotein B (ApoB)-holdige lipoproteiner. Hæmning af MTP nedsætter udskillelsen af hepatisk VLDL-kolesterol og chylomichroner fra tarmen, hvorved plasma triglycerid og LDL-kolesterol reduceres betydeligt. MTP-hæmning kan medføre en reduktion af LDL-kolesterol på 70-80 % og plasma triglycerid på 30-40 %, men anvendes kun til patienter med den yderst sjældne tilstand homozygot familiær hyperkolesterolæmi, som...)

Mycophenolat (...som antages at være immunologisk virksom. Halveringstiden for mycophenolat er 14-16 timer. Mycophenolat glucuronideres til mycophenolatglucuronid, som ikke er farmakologisk aktiv. Mycophenolatglucuronid udskilt med galden dekonjugeres til modersubstansen vha. tarmbakterier og reabsorberes i tarmen. Som...)

Midler mod mukopolysakkaridoser (...Mukopolysakkaridoser (MPS) er en gruppe af arvelige enzymdefekter, som tilhører de lysosomale ophobningssygdomme. Enzymsubstitutionsbehandling er i Danmark a...)

Antipsykotika - bivirkninger (...som kan blive irreversible, og hvor tardiv dyskinesi og især tardiv dystoni kan være invaliderende. Den bedste forebyggelse opnås generelt ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS). Øget mortalitet hos ældre Det er i flere undersøgelser påvist, at behandling med antipsykotika generelt, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget mortalitet hos ældre med demens (5920) (5921) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligeremyokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium 65 år) har i nogle studier vist sig at have en øget risiko for cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebobehandlede patienter. Antipsykotisk behandling af dementielle tilstande hos ældre bør som hovedregel undgås og antipsykotika bør ikke anvendes hos ældre patienter med demens, hvis formålet udelukkende er at dæmpe uro, aggression og rastløshed. I de situationer, hvor brug af antipsykotika til ældre patienter med demens alligevel er indiceret, bør behandlingen foretages med stor forsigtighed i lav dosering og som hovedregel kun i kortere perioder. Malignt neuroleptikasyndrom Malignt neuroleptikasyndrom bestående af varierende kombinationer af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase ses i ekstremt sjældne tilfælde og har kliniske ligheder med malign hypertermi og malign katatoni (se Malign hypertermi ). Alle symptomerne er ikke altid til stede. Den bagvedliggende patofysiologi er ukendt og synes at være en anden end ved malign hypertermi. Der kræves omgående seponering af den antipsykotiske behandling og ofte indlæggelse på specialafdeling. Behandling med benzodiazepiner, gerne parenteralt, og/eller elektrokonvulsiv terapi (ECT), er den primære behandlingstilgang i de sværere tilfælde. Behandling med dopaminerge receptoragonister er en anden foreslået behandlingsmulighed til behandling af malignt neuroleptikasyndrom, men primært ved samtidig forekomst af hypertermi. Behandlingen er en specialistopgave og bør som hovedregel foregå på intensiv som...)

Nicotinsubstitution (... i hjernen. I et Cochrane review fra 2019, der inkluderer 136 forsøg med 64.640 rygere, som ønsker rygestop, fandt man, at alle former for nicotinsubstitution øgede sandsynlighede...)

Midler mod RSV-infektion, (virusinfektioner) (...læggelser på grund af RSV-infektion 4,8 % i palivizumabgruppen sammenlignet med 10,5 % i placebogruppen (P < 0,001). Derimod synes behandlingen ikke med sikk...)

Arytmi-risiko ved antidepressiva (...somatiske lægemidler Nedsat levermetabolisme (pga. nedsat leverfunktion eller lægemiddelinteraktion) Høj dosis og anvendelse af lægemidler med interaktion, der øger koncentrationen af QT forlængende lægemidler Anoreksia nervosa 3. Patienter med grenblok (venstre (LBBB) som højresidigt (RBBB) eller ventrikulært pacet rytme og forlænget QTc-interval anbefales konfereret med kardiolog. En metode til vurdering af QTc-intervallet hos denne gruppe er QT (målt i ms) fratrukket 50 % af QRS-bredden i ms og efterfølgende vanlig korrektion for hjertefrekvens. Der kan ligeledes benyttes vurdering af JT-intervallet, som dog ikke har stor klinisk udbredelse. Følgende antidepressiva klassificeres i henhold til algoritme som...)

Antihistaminer til systemisk brug (... der vælges mellem fexofenadin , bilastin , desloratadin , levocetirizin og cetirizin , som alle kan benyttes i op til 4 gange sædvanlig dosis, ofte, fraset cetirizin, uden betyde...)

Orale antidiabetika (...estimulerende midler (sulfonylurinstoffer, meglitinider) Midler med effekt på insulinfølsomheden (biguanider (metformin)) Glitazoner DPP-IV-hæmmere og kombinationer (gliptiner) Se...)

Neuraminidasehæmmere (influenza) (...ke aktivitet af influenzavirusneuraminidase. Stofferne er aktive mod såvel influenza A- som influenza B-virusstammer. Klinisk virkning Influenza er en lokal infektion i luftvejene...)

Ozanimod (...d kliniske fund eller ved billeddannelse. I Danmark har Medicinrådet defineret ozanimod som en højeffektiv behandling til anvendelse hos patienter med høj sygdomsaktivitet. Høj sy...)

Parasitære infektioner (...som Giardia, Cryptosporidier og amøber, ormeinfektioner i tarmene som fx spolorm (Ascaris) og hageorm. Invasive protozoer, som fx malaria, sovesyge og flere andre, er almindelige i troperne og subtropiske områder, og rejseanamnese er vigtig for at vurdere, om disse infektioner er en differentialdiagnostisk mulighed. Invasive ormesygdomme er ofte kroniske, langvarige infektioner med få symptomer. Det kan fx være Schistosomiasis, Echinococcose, Strongyloidiasis, Filariasis. Mistanke om parasitære infektioner hviler på rejseanamnesen enten som...)

Vitamin K (...ke kan korrigeres med kost, men med et tablettilskud. K-vitamin mangel i denne patientgruppe anses for medansvarlig for den accelererede atherosclerose hos patienterne. Der henvi...)

Midler med virkning på PCSK9 (...som kodes af genet PCSK9, der blev det tredje kendte gen, der er relateret til familiær hyperkolesterolæmi. PCSK9 produceres i leveren og frisættes til blodbanen, hvorfra det udøver sin effekt ved at binde sig til LDL-receptoren. Denne binding forhindrer genbrug af LDL-receptoren, hvilket mindsker den generelle LDL-receptors effektivitet. Ved hæmning af enten funktionen af PCSK9 eller syntesen af PCSK9 kan man opnå en øget LDL-receptor effektivitet og dermed en mere effektiv clearing af LDL-kolesterol fra blodet. Hæmning af PCSK9 anses som en dokumenteret farmakologisk behandlingsmulighed til reduktion af LDL-kolesterol med henblik på at reducere risikoen for aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom. Der findes to typer lægemidler, der på hver sin måde virker via påvirkning af PCSK9-proteinet og medfører signifikant reduktion af LDL-kolesterol i blodet. Lægemidlerne omfatter de kendte PCSK9-hæmmere, som er antistoffer, og en ny lægemiddelgruppe, der betegnes som PCSK9-syntesehæmmere. PCSK9-hæmmere PCSK9-hæmmere ( alirocumab , evolocumab ) omfatter en gruppe monoklonale antistoffer, der forhindrer binding af proteinet PCSK9 til LDL-receptoren, hvorved nedbrydningen af LDL-receptoren i leveren reduceres, og dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med alirocumab eller evolocumab i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 45-65 %. Der foreligger to positive endepunktsstudier med PCSK9-hæmmer behandling i kombination med statin og flere studier pågår (3243) (4659) . Behandling med PCSK9-hæmmere anvendes ved primær hyperkolesterolæmi og til patienter med kardiovaskulær sygdom eller diabetes, hvor den lipidsænkende behandling med statin i maksimal tolereret dosis (eller hvor statin er kontraindiceret), kolesterolabsorptionshæmmere og eventuelt anionbytter ikke er tilfredsstillende. PCSK9-hæmmere gives subkutant med dosering hver anden eller hver fjerde uge og kan i enkelte tilfælde medføre reaktioner på applikationsstedet. Det er kun speciallæger i kardiologi, endokrinologi og neurologi, der kan ordinere PCSK9-hæmmere. Præparaterne udleveres fra hospital vederlagsfrit til patienten og følger medicinrådets kriterier for iværksættelse af behandlingen, se anbefalinger fra Medicinrådet . PCSK9-syntesehæmmere PCSK9-syntesehæmmere ( inclisiran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA). Incliseran er en syntetisk fremstillet kolesterolsænkende, dobbeltstrenget, lille siRNA, som er konjugeret på den kodende streng med triantennært N-acetylgalactosamin (GalNAc) for at sikre optagelsen i hepatocytterne. I hepatocytterne udnytter inclisiran RNA-interferensmekanismen, hvilket medfører katalytisk nedbrydning af mRNA for PCSK9-proteinet. Denne intracellulære hæmning af PCSK9-syntesen medfører en øget recirkulation af LDL-C-receptoren og ekspression på hepatocytcelleoverfladen, hvilket øger optagelsen af LDL-kolesterol og reducerer LDL-kolesterol-niveauerne i cirkulationen. En samlet fase III-analyse af inclisiran viste en reduktion af LDL-kolesterol på mellem 50-55 % efter 90 dage, som blev opretholdt ved langvarig behandling. Virkningen af inclisiran på den kardiovaskulære morbiditet og mortalitet er imidlertid endnu ikke klarlagt. Behandling med PCSK9-syntesehæmmeren inclisiran anvendes ved primær hyperkolesterolæmi og til patienter med kardiovaskulær sygdom, hvor den lipidsænkende behandling med statin i maksimal tolereret dosis (eller hvor statin er kontraindiceret), kolesterolabsorptionshæmmere og eventuelt anionbytter ikke er tilfredsstillende. PCSK9-syntesehæmmeren gives som...)

Methylxanthinderivater (... stoffet efter oral indgift vist sig at kunne øge gangdistancen marginalt hos en undergruppe af patienter med perifer arteriosklerose og claudicatio intermittens, effekten af pen...)

Perifert virkende muskelrelaksantia (...ikke-depolariserende antagonister cisatracurium og rocuronium , der generelt har en langsom...)

Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...som engangs-ordination. Azithromycin bør foretrækkes ved forventet ringe compliance. Ved kompliceret chlamydiainfektion anbefales doxycyclin med en behandlingstid på 14 dage. Tetracycliner kan anvendes til akut behandling af og profylakse mod malaria, se Tetracycliner . Tetracycliner dispenseres også i form af salve og øjendråber til lokalbehandling. Pga. den øgede risiko for sensibilisering, resistensudvikling og superinfektion bør lokalbehandling kun undtagelsesvis finde sted og aldrig til kronisk inficerede sår som ulcus cruris og decubitus, fordi tetracycliner selekterer resistente hæmolytiske streptokokker af gruppe A og penicillinasedannende stafylokokker, som i fællesskab kan være årsag til synergistisk gangræn. Tigecyklin har vist god effekt ved behandling af alvorlige hud- og bløddelsinfektioner. Andre anvendelsesområder (2050) (2051) , når der ikke er andre behandlingsmuligheder til multiresistente bakterier: Et andet muligt indikationsområde for tigecyclin og eravacyclin er infektioner forårsaget af ESBL-producerende og carbapenemase-producerende enterobakterier og Acinetobacter spp . (2050) . I kliniske sammenlignende studier vedrørende behandling af gramnegative lunge- og abdominalinfektioner har tigecyklin imidlertid vist lavere effekt inklusive højere mortalitet (2051) . Dette forklares med, at opnåelige koncentrationer i plasma, ELF (extrabronchial lining fluid) og interstitialvæske kun i kort tid overstiger MIC-værdierne. Da det samtidig er et bakteriostatisk antibiotikum, er det ikke så effektivt som β-laktamer, aminoglykosider og fluorquinoloner. Det bør derfor kun anvendes, hvis der ikke er andre behandlingsmuligheder til multiresistente bakterier (2051) . Eravacyclin har i kliniske undersøgelser vist samme effekt, som ertapenem over for intraabdominale infektioner. Det har endnu ikke været afprøvet til nedre luftvejsinfektioner (5767) . Dosering ved infektioner forårsaget af ESBL- eller carbapenaseproducerende enterobakterier samt Acinetobacter spp.: Tigecyclin: Voksne. Initialt 100 mg som i.v. infusion over 30-60 minutter. Vedligeholdelsesdosis. 50 mg i.v. hver 12. time i 5-14 dage. Ved stærkt nedsat leverfunktion reduceres vedligeholdelsesdosis til 25 mg. Eravacyclin: Voksne. 1 mg/kg som...)

Cinacalcet og etelcalcetid (...som skyldes hyperparatyroid hypercalcæmi. Dosis er 30 mg 2 gange dgl., evt. stigende til 60 mg 2 gange dgl. Behandlingen kan suppleres med i.v. bisfisfonat eller denosumab. Man skal være opmærksom på risikoen for kvalme, der kan vanskeliggøre adækvat væskeindtag (6348) . Behandlingen øger ikke knoglemineraltætheden (bone mineral density - BMD) (1476) , og der findes ikke evidens for effekt på hårde endepunkter. Ved samtidig osteoporose kan der suppleres med fx et bisfosfonat eller denosumab (6349) . Sekundær hyperparatyroidisme (SHPT) ved kronisk nyresygdom Denne tilstand forebygges og behandles konventionelt med et calciumtilskud, fosfatbindere og 1α-hydroxylerede D-vitaminmetabolitter eller paricalcitol. Se endvidere Midler mod hyperfosfatæmi og Vitamin D og analoger . Denne behandling kan imidlertid medføre episoder af hypercalcæmi og hyperfosfatæmi, der ofte forværres ved brug af større doser calcium som...)

Thyroideahormoner (...som typisk vil være 100-150 mikrogram T 4 dgl. afhængig af ætiologien og positivt relateret til fedtfri kropsmasse. Hos unge og hos personer med hurtigt udviklet myksødem fx postoperativt, kan man derimod påbegynde substitutionsbehandling med langt større doser (typisk 100 mikrogram dgl.). Herefter måling af plasma TSH med 4-6 ugers interval med henblik på dosis justering op til substitutionsdosis. Ved T 4 -behandling efter operation for cancer thyroidea tilstræbes et plasma-TSH, som afhænger af, hvilken risikogruppe patienten tilhører. For højrisikopatienter tilstræbes plasma-TSH < 0,1 IE/l. For nærmere detaljer henvises til www. dahanca.dk . Sekundært myksødem Behandling med T4 skal først initieres, når det er afklaret, om patienten har normal hypofyse-binyre funktion, eller der er startet medicinsk behandling med binyrebarkhormon i relevant dosering. Herefter startes med en lille dosis, ofte 50 mikrogram T4 dgl. Dosis justeres på basis af klinik og niveauet af serum T4. Myksødemkoma Er en livstruende tilstand (mortalitet 30-40 %), som...)

Epoprostenol og iloprost (...Prostacyclin betegnes i syntetisk form epoprostenol. Gruppen omfatter ud over epoprostenol også prostacyclinanalogen iloprost. Begge har både kra...)

Rationel antibiotikaterapi (...som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Udviklingen maner til, at der udvises større forsigtighed vedrørende brug af antibiotika. Der påhviler således den enkelte læge et betydeligt medansvar ved enhver ordination af antibiotika. Antibiotisk behandling, der anses for livreddende, skal iværksættes umiddelbart. Målet med rationel antibiotikaterapi er derfor at begrænse uvirksom og unødvendig antibiotikabehandling. Sundhedsstyrelsen ønsker, at antibiotisk behandling i højere grad kommer til at basere sig på mikrobiologisk diagnostik. De basale regler, der gælder for alle lægers ordination af antibiotika til systemisk brug, er: Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at forhindre alvorlige/livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt. Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag. Det valgte antibiotikum skal være målrettet og påvirke mikrobiota så lidt som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika. Hvis den initiale behandling ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området. Den konkrete infektionsdiagnose, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives i ordinationssystemet, herunder på recept og i journal. Bortset fra Gruppe A streptokok-antigen test og mikroskopi af urin er der stor mangel på hurtigtests til påvisning af bakterieinfektioner i almen praksis. Til luftvejsinfektioner findes hurtigtests (eller POC-tests) til påvisning af virusinfektioner, og de anvendes på klinisk mikrobiologiske afdelinger samt på visse modtageafdelinger på hospitaler. Som eksempel på udmøntning af Sundhedsstyrelsens anbefalinger har fagudvalget for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika i primær- og sekundærsektoren under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS; nu Medicinrådet) i 2016 udgivet anbefalinger for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika ved nedre luftvejsinfektioner i almen praksis og på hospital. Anbefalingerne har fokus på differentieret udredning og behandling herunder behandlingsvarighed afhængig af sektor og sværhedsgrad af nedre luftvejsinfektion. Se RADS baggrundsnotat . I 2019 har Medicinrådet udgivet behandlingsvejledning vedrørende urinvejsinfektioner (5010) . I 2017 har Sundheds- og Ældreministeriet udarbejdet en national handlingsplan for antibiotika til mennesker (3375) . Handlingsplanen indeholdt tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod år 2020: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres. Der bør ske et skift i forbruget af bredspektrede til smalspektrede antibiotika. Forbruget af de tre antibiotikagrupper (cefalosporiner, quinoloner og carbapenemer), som...)

Østrogenreceptor-modulerende stoffer (SERM) (osteoporose) (...Raloxifen tilhører gruppen af Selective Estrogen Receptor Modulators (SERM), der udgøres af stoffer, der har va...)

Terapeutiske antistoffer (...angvarig depletering af B-cellerne i blodet (ocrelizumab, ofatumumab og ublituximab). Gruppe...)

Rene agonister (...ter lungeødem og terminal respirationsinsufficiens med dyspnø og hoste kroniske smerter som supplement til anden konsekvent gennemført behandling, når denne har vist sig utilstræk...)

Reverse transcriptase-hæmmere (midler mod HIV) (...Reverse transcriptase-hæmmere kan inddeles i to hovedgrupper: Nukleosid- og nukleotid-RT-hæmmere (midler mod HIV) Non-nukleosid-RT-hæmmere (midle...)

Rho-kinase hæmmere (...har netarsudil i kombination med latanoprost vist sig mere effektiv end stofferne givet som monoterapi. I registreringsstudiet var øjentrykket ved kombinationsbehandling med latan...)

Fosfodiesterase-4-hæmmere (...vil sige en undergruppe af de patienter, som er placeret i gruppe C og D i den nye GOLD-klassifikation). Anvendes som vedligeholdelsesbehandling i tillæg til ...)

SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer (...som monoterapi (dvs. samme størrelsesorden som andre tilgængelige orale antidiabetika), men i længerevarende studier (> 1 år) er de vist at være mere effektive end sulfonylurinstof og DPP-IV-hæmmere til at regulere blodglucose. SGLT-2-hæmmere frarådes til behandling af type 1-diabetes pga. risikoen for ketoacidose. Der findes empagliflozin, dapagliflozin og canagliflozin markedsført i Danmark. Empagliflozin er i et stort kardiovaskulært endepunktsstudie vist at reducere MACE, der er sammensat endepunkt, som omfatter død af hjerte-kar-sygdom, ikke-fatalt myokardieinfarkt og ikke-fatalt apopleksia cerebri, og kardiovaskulær død samt indlæggelse for hjertesvigt (3650) . I tre store efterfølgende studier er vist, at empagliflozin beskytter med hjertesvigt hos patienter med nedsat eller bevaret venstre ventrikelfunktion og progressionen af den diabetiske nyrefunktion hos patienter med en eGFR ned til 20 ml/min (5358) (5359) . Empagliflozin har fået indikationerne behandling af diabetisk nyresygdom, symptomatisk kronisk hjertesvigt og behandling af type 2-diabetes, som supplement til diæt og motion, som monoterapi (når der er intolerans overfor metformin) eller som...)

S1P-receptor modulatorer (...rerne, eller metabolitter af disse, bindes til lymfocytternes S1P-receptorer, virker de som en funktionel antagonist og blokerer reversibelt lymfocytternes evne til at forlade lym...)

Midler mod migræne (...e ofte har flere komorbide sygdomme, ofte får polyfarmaci og kan nedbryde medicinen langsom...)

Parasympatolytika (mydriatika) (...Stofferne i denne gruppe lammer m. sphincter pupilae og fremkalder derved en udvidelse af pupillen. Cyclopento...)

Calcium (...ørn 600 mg, skolebørn 700-900 mg, voksne 800 mg, gravide 900 mg og lakterende 1.200 mg. Som følge af en høj indtagelse af mejeriprodukter i Danmark er den gennemsnitlige indtagels...)

Svagt virkende glukokortikoider (gruppe I)

Sympatomimetika (...Sympatomimetika omfatter lægemidler med samme virkemåde som noradrenalin og adrenalin. Gruppen omfatter stoffer med overvejende perifert angrebspun...)

Klassifikation af antipsykotika (...som for risperidon, idet risperidon primært nedbrydes til paliperidon (9-OH-risperidon) Asenapin er udgået af det danske marked, og kræver udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Antipsykotika inddeles i 1. generations og 2. generations antipsykotika. Inddelingen baseres primært på graden af ekstrapyramidale bivirkninger (EPS). 2. generations antipsykotika fremkalder generelt færre EPS end 1. generations. Opdelingen er dog ikke absolut, idet en række 2. generations antipsykotika medfører EPS, mens flere 1. generations antipsykotika også kan medføre vægtøgning og metaboliske symptomer, hvorfor opdelingen har mindre klinisk betydning, men fastholdes til trods for dette. Øverst i tabel 1 ses de såkaldte lavdosis antipsykotika , der har relativt ringe sedativ og autonom effekt, men som kan fremkalde svære EPS, og nederst de såkaldte højdosis antipsykotika , der primært medfører sedation, autonome bivirkninger, højere risiko for vægtøgning og metaboliske forstyrrelser, men relativt få EPS. Imellem disse findes middeldosis antipsykotika , der indtager en mellemstilling. Disse bivirkningsprofiler svarer til, at lavdosis antipsykotika binder sig relativt selektivt og højpotent til dopaminreceptorerne (og giver derfor EPS), mens højdosis antipsykotika binder sig svagere til dopaminreceptorerne og blokerer andre receptorer, herunder kolinerge receptorer, hvilket er med til at modvirke EPS. 2. generations antipsykotika inddeles ud fra deres effekt på dopaminreceptoren (D 2 -receptor antagonist eller D 2 -receptor partiel agonist) og analogt med 1. generations præparaterne er de inddelt efter dosis (se tabel 2). Hvad angår dopamin-D 2 -receptor-bindingsaffinitet er den kraftigst for amisulpirid og herefter følger paliperidon og risperidon (næsten lig hinanden), sertindol og ziprasidon . På grund af en relativt kraftig dopamin-D 2 -receptorblokering synes risperidon kun at opfylde kravene (lav risiko for EPS) til et 2. generationsantipsykotikum i det lave dosisområde (< 4 mg). Lurasidon kan medføre motoriske og metaboliske bivirkninger. Den næste gruppe udgøres af de receptorbredspektrede antipsykotika clozapin , olanzapin og quetiapin . Clozapin og quetiapin har i rekommanderede doser den laveste dopaminreceptorblokering (40-50 % af D 2 -receptorerne mod olanzapins 60-80 %). Det bevirker, at behandling med clozapin og quetiapin ofte medfører færre EPS. Til gengæld giver clozapin sedation og talrige autonome og metaboliske bivirkninger, hvilket også ses i mindre grad ved behandling med olanzapin og quetiapin. Endelig følger aripiprazol , brexipripazol og cariprazin , hvis partielle agonist virkning på dopamin D 2 receptoren forårsager relativt få motoriske bivirkninger, fraset akatasi - særlig i lavere doser. Den delvist dopaminreceptorstimulerende virkning kan også medføre kvalme og opkastning, især i starten af behandlingen. 1. generations antipsykotika som haloperidol og zuclopenthixol har kraftig dopaminblokerende virkning. Aripiprazol, brexipripazol og cariprazin binder sig kraftigt til dopamin-D 2 -receptoren, men har partiel dopamin-D 2 -agonistvirkning og beskrives derfor at virke som receptorantagonist, når der er øget dopaminaktivitet, og som...)

Midler mod atopisk dermatitis (...Tacrolimus salve har potens som et gruppe II-III steroid, mens potensen af pimecrolimus creme er svarende til gruppe I ...)

Dual action agonister (...ysisk og/eller psykisk afhængighed af tramadol som ved de rene agonister . Ca. 10 % af befolkningen er langsomme omdannere af tramadol, og da effekten af tra...)

Angiotensin II-receptorblokkere og calciumantagonister i kombination med hydrochlorthiazid (...ceret til patienter med diabetes eller med moderat til alvorligt nedsat nyrefunktion og som samtidig er i behandling med en angiotensin II-antagonist. I forhold til alle andre pat...)

Antihistaminer (hostemidler) (... lægemidler anses for at være obsolet. Den effekt, som kan ses hos børn, der behandles for natlig hoste som led i akut bronkitis, skal nok primært tilskrives ...)

Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...tet på grund af multipel sklerose (MS), som ikke har responderet tilstrækkeligt på anden antispastisk medicin, og som viser klinisk signifikant forbedring i ...)

TNF-hæmmere (biologiske antireumatika) (...or tuberkulose, hepatitis B og C. Desuden også for HIV, hvis patienten tilhører risikogruppe. Med hensyn til alvorlige langtidsbivirkninger, viser forskning på området, at TNF-hæ...)

Antibakterielle midler til inhalation (...som er resistente over for β-laktamantibiotika, eller til patienter, som er allergiske over for disse antibiotika. Aztreonam og levofloxacin kan anvendes til behandling af kronisk lungeinfektion forårsaget af Pseudomonas aeruginosa hos voksne med cystisk fibrose. Valget af præparater afhænger af bakteriernes resistensforhold. Som regel anvendes en kombination af præparater fra to forskellige antibiotika grupper ved P. aeruginosa, Acinetobacter spp. eller lignende multiresistente bakterier for at undgå yderligere resistensudvikling. Liposomal amikacin til inhalation virker på non-tuberkuløse mykobakterielle (NTM) lungeinfektioner forårsaget af Mycobacterium avium- kompleks (MAC) og anvendes hos voksne med begrænsede behandlingsmuligheder, som...)

Triptaner (...De fleste eksperter er dog enige om, at risikoen ved brug af triptaner i disse patientgrupper er meget ringe (6674) . Der mangler dog stadig større studier. Østrogenholdige p-pil...)

Lavmolekylære hepariner (...som reokklusionsprofylakse efter trombolysebehandling, til instillation i intravenøse katetre og til forebyggelse af abort og venøs tromboembolisk sygdom hos gravide med antifosfolipid-antistof-syndrom eller familiært betinget trombosetendens. Heparin bridging LMH kan anvendes som overlappende tromboseprofylakse (heparin bridging) til patienter, der skønnes at have høj tromboserisiko under pause med VKA-behandling i forbindelse med invasive procedurer. LMH gives da i terapeutisk dosering frem til et døgn før den invasive procedure og i profylaksedosis på operationsdagen. Herefter øges dosis over et par dage gradvis til terapeutisk dosering, som gives, indtil VKA-behandlingen har bragt INR i terapeutisk niveau. LMH i terapeutisk dosering medfører signifikant øget blødningsrisiko og bør derfor kun anvendes til patienter med høj tromboserisiko. Postoperativt bør terapeutisk dosis først gives, når der efter to eller flere dage er opnået sikker hæmostase (2774) . Manifest venøs tromboembolisk sygdom Højdosisbehandling. LMH er mindst lige så effektivt og sikkert til behandling af dybe venetromboser og lungeemboli, som ufraktioneret heparin , og LMH og DOAK ligestilles som behandlingsvalg ved cancerassocieret venøs tromboemboli. Lægemiddelgrupperne er generelt ligestillede, men DOAK er som...)

Andre vacciner overvejende anvendt til børn (...Ud over de vacciner, som indgår i børnevaccinationsprogrammet er der mulighed for at vaccinere børn mod bl.a. he...)

Generelt om vacciner og vaccination (... år og derover med immunsuppression enten som følge af medicinsk behandling (planlagt eller igangværende) eller som følge af medfødte eller erhvervede sygdom...)

Enteral ernæring (Standardpræparater) (...som muligt via mave-tarm-kanalen. Energibehovet kan skønsmæssigt beregnes til 125 kJ (30 kcal/kg/døgn). Jo mere syg, patienten er, jo større risiko for død er der ved at give for meget energi, hvorimod der ikke ser ud til at være samme risiko ved at give protein i overskud. Senere i forløbet når det akutte forløb er stabiliseret, vil udnyttelsen af energi bedres og tilførsel af energi kan øges. Da muskelvæv har meget (mindst x 6 afhængigt af muskelaktiviteten) højere metabolisk aktivitet og dermed større energiomsætning end fedtvæv, vil energibehovet pr. kg. legemsvægt være lavere hos en patient med en større fedtmasse end hos en undervægtig patient, hvor fedtmassen er mindre. Adipøse (BMI > 30) skal derfor have mindre energitilførsel/kg legemsvægt. Der er ikke konsensus om den bedste måde at beregne energibehov hos patienten med svær overvægt, hvis ikke indirekte kolorimetri er muligt, og kropssammensætningen og dermed energibehovet kan desuden variere betydeligt hos patienter med sammenlignelig vægt og BMI. Hvis patienten er sengeliggende, kan anvendes aktuel vægt x 85 kJ (20 kcal/kg/døgn, og hvis patienten er oppegående anvendes aktuel vægt x 100 (25 kcal) kJ/kg/døgn (gennemsnitstal, da kropssammensætningen bestemmer de individuelle behov). Energiomsætningen i fedtceller er kun ca. 15 % af omsætningen i muskelceller målt pr. gram væv. Hos nogle patientkategorier kan en høj vægt være misvisende grundet øget væskeindhold, eksempelvis hos patienter med ødemer eller ascites, og det samme gør sig gældende hos patienten med markant nedsat nyrefunktion/dialyse, hvor der ofte anvendes en tørvægt til beregning af behov. Protein Proteinbehovet varierer efter sygdommens art og sværhedsgrad samt efter patientens alder. Mens minimumsanbefalingen for raske voksne er 0,8-1,0 g. protein pr. kg. legemsvægt, er visse patientgruppers proteinbehov betydeligt højere og anbefalinger for protein er 1,2-1,5 g protein pr kg legemsvægt. Proteinbehovet stiger i takt med stigende grad af stressmetabolisme, og mens kroppen i den svære akutte fase af stressmetabolisme ikke kan udnytte ekstra energitilførsel optimalt, så er der stadig behov for øget proteintilførsel for at spare på tabet af endogent protein, der omdannes til glucose. Hos personer med overvægt og BMI over 30 er anbefalingen for protein > 1 g/kg legemsvægt/dag. Udover at det tilstræbes at det samlede proteinbehov dækkes, er det vigtigt at behovet for de enkelte aminosyrer dækkes og da det ofte er en udfordring at få dækket det samlede proteinbehov i forbindelse med sygdom, er det særligt vigtigt, at proteinet f.eks. mælkeprotein, der tilføres, er af høj kvalitet. Hovedårsagerne til det øgede proteinbehov er produktion af såkaldte akut fase reaktanter som led i et inflammatorisk respons og nydannelse af glucose (gluconeogese) fra aminosyrer overvejende hentet fra muskler. Animalsk protein er meget lettere optageligt gennem tarmen end vegetabilske proteinkilder. Da vegetabilske proteiner samtidig ofte har lavere aminosyrescores end animalske, bør der i en vegetarisk/vegansk kost i forbindelse med sygdom være stor opmærksomhed på, at aminosyrebehovet dækkes gennem kombination af proteinkilder, mens vegansk kost under sygdom frarådes af ESPEN. Det er muligt, men ikke dokumenteret, at vegetabilske proteiner optages bedre, hvis patienterne forud for sygdommen har levet plantebaseret i mange år. Der er fokus på at leve plantebaseret, og der er kommet en række ernæringsdrikke og sondeernæring hvor proteinkilden er plantebaseret. Det er vigtigt at understrege, at præparaterne ikke er bedre i forhold til sundhed og klima. Målgruppen er patienter med sygdomsrelateret underernæring, som lever vegansk, og som ikke kan få dækket deres behov fra almindelige fødevarer, der er plantebaserede proteinkilder. Beregn BMI her: Patienter, som har indtaget en rimelig mængde ernæring oralt, indtil de overgår til sondeernæring, kan starte med fuld dagsration, dvs. opfyldelse af det beregnede behov. Patienter, som ikke har spist i længere tid, bør starte med 1/4 - 1/2 af udregnet ernæringsbehov 1. døgn og 1/2 - 2/3 af behovet 2. døgn. Fuld ration kan først gives efter kontrol af blodprøver. Mange underernærede patienter, der får for meget energi for hurtigt, udvikler et såkaldt refeeding syndrom. Refeeding syndrom er en alvorlig og hyppigt overset tilstand med akut udvikling af elektrolytmangel i plasma (især kalium og fosfat), væskeretention (øget mængde natrium i kroppen) og forstyrrelse i glucosehomeostasen. Diagnosen stilles ved et markant fald i P-fosfat samtidig over få dage med symptomer som ødemer (hurtig vægtstigning), konfusion, takykardi og/eller hypotension. De væsentligste biokemiske markører for refeeding syndrom er fald i plasma fosfat, magnesium, kalium, calcium og eventuelt metabolisk acidose. En forudsætning for re-feeding er feeding, Det forudsættes, at ernæringstilførsel er foregået i mindst 1 døgn, samt at tilstanden er forudgået af adaptation, dvs. langsomt udviklet vægttab med tilvænning til den nye energibalance (nyt steady-state). Optrapning af ernæring skal således foretages efter en individuel vurdering, og der skal tilføres i.v. tilskud af fx fosfat, kalium og thiamin. Refeeding syndrom ses også hos patienter, der får parenteral ernæring. Den væsentligste behandling er natriumrestriktion og reduktion af energitilførslen (til fx halv dosis), især kulhydrattilførsel. Vand For at undgå tilstopning af sonde skylles med 25-50 ml vand før og efter indgift af enteral ernæring. Kun hos svært syge patienter anbefales sterilt vand, især hvis immunsystemet er svagt. Det er vigtigt, at patienten er velhydreret, specielt hvis der gives store doser protein (karbamid-dannelse), hvorfor supplerende tilførsel af vand altid er påkrævet for at holde diuresen på et rimeligt niveau. Ved tilførsel af ca. 100 g protein daglig hos akut syge patienter skal der gives mindst 3 liter væske pr. døgn. Årsagen er, at karbamid øger osmolariteten i plasma og urin. Medicin Til patienter, der får enteral ernæring, er det bedst at anvende medicin, som allerede er i flydende form. Anvendes tabletter, knuses de og blandes/opslæmmes med vand. Hårde kapsler kan åbnes, og bløde kapsler kan evt. opslæmmes. Gives derefter som medicin i flydende form. Vær opmærksom på, at mange tabletter og kapsler ikke er egnet til sonde, fx hvor kapsel- eller tabletformuleringen har til formål at sørge for, at lægemiddelstoffet beskyttes mod mavesyre, frigives langsomt eller på et bestemt sted i mave-tarm-kanalen, hvilket i nogle tilfælde er essentielt for virkningen. Et andet eksempel er, hvor formuleringen beskytter sundhedspersonalet, der administrerer medicinen, fx ved cytostatika. Sonden skylles før og efter indgift med 25-50 ml vand. Patienter, der får fuld sondeernæring, fx 1.500 ml, behøver normalt ikke ekstra vitamin- og mineraltilskud, hvis der ikke var sygdomsbetinget mangeltilstand før ernæringsstart. Det er vigtigt at se på de enkelte præparater, hvorvidt behovet for vitaminer og mineraler er dækket ved den dosering, der gives. I enkelte præparater er behovet for vitaminer og mineraler dækket ved en dosering på fx 1.000-1.200 ml. Sondeernærede patienter kan uden problemer spise og indtage medicin ved siden af sonden, hvis der er en tilstrækkelig synkefunktion. Hvis sonden stopper eller sondeernæringen løber langsomt kan sonden renses med en lille ernæringssprøjte (2-10 ml) eller ved at sprøjte varmt vand (27 til 43 ºC). Lad væsken stå i sonden i 5 min og forsøg herefter at skubbe væsken frem og tilbage med en lille ernæringssprøjte. Skabes flow i sonden skylles sonden godt igennem med vand. Hvis sondeernæringen løber langsomt, kan indløbshastigheden også øges ved at hænge sondeernæringsposen så højt som muligt. Blodprøvekontrol Blodprøvekontrol i forbindelse med intensiv, enteral ernæring bør foretages af hensyn til risikoen for refeeding syndrom. Syndromet optræder hyppigst hos patienter, der har været underernæret i længere tid og derfor har små eller manglende depoter af kofaktorer til metabolismen. Hyppigst ses fosfatmangel ved tilførsel af store mængder glucose og zinkmangel ved accelereret proteinomsætning. Syndromet optræder inden for den første uge efter start af ernæringsindgift. Ved intensiv sondeernæring tages prøver som ved parenteral ernæring, dvs. initialt 2-3 gange ugentligt: Elektrolytter, fosfat, zink, magnesium, albumin, kreatinin, carbamid og hæmoglobin. Senere i forløbet kontrol ugentligt. Desuden er der ofte risiko for udvikling af thiaminmangel (coenzym ved glykolyse), hvorfor tilskud ofte er nødvendigt. Ved længerevarende sondeernæring kan udvikles markant hyponatriæmi, da ernæringspræparaternes saltindhold er i underkanten til dette formål. Det er ikke klarlagt, på hvilket tidspunkt i forløbet de kronisk sondeernærede patienter bør have kontrolleret blodprøver, men et skøn vil være efter to mdr. Sondeteknik Ved sondeernæring anvendes nasogastrisk/nasojejunal sonde, gastrostomisonde, oftest i form af perkutan endoskopisk gastrostomi (PEG) eller jejunostomisonde. PEG-sonder anvendes især til længere tids enteral ernæring af fx patienter med dysfagi. Ernæring via jejununalsonder er hensigtsmæssig ved kompromitteret ventrikelfunktion. Nasojejunale sonder bliver ofte displaceret og er ikke egnede til længere tids enteral ernæring. Jejunalsonder kan anlægges via PEG (PEGJ), som direkte perkutan endoskopisk jejunostomi (DPJ) eller ved laparotomi. Sondeernæring ved jejunal indgift bør altid gives som kontinuerlig infusion, fx 30-50 ml/time initialt stigende til 100-125 ml/time, og det anvendte ernæringspræparat skal være iso- eller hypoosmolært. Der vælges mellem kontinuerlig dvs. langsom indgift med 50-125 ml/time eller bolusindgift (intervalindgift) dvs. der gives en portion som et måltid flere gange i døgnet. Vælges kontinuerlig indgift kobles sonden til ernæringssæt eller ernæringspumpe (1 dråbe/min = 3 ml/time). Ved bolusindgift gives et passende antal milliliter, fx 150-200 ml pr. måltid ved hjælp af en pumpe eller manuelt (sprøjte) fordelt over dagen. Hvis patienten har en jejunalsonde, skal der altid gives kontinuerlig sondeernæring. Det er individuelt, hvor meget der tolereres ved indgift i tyndtarmen, men som regel kan der gradvist opnås en indgift på 125 ml/time. Sædvanligvis startes med kontinuerlig indgift dvs. sondeernæring, der løber ind over det meste af døgnet med 50-125 ml/time. Langsom indgift medfører mindre risiko for diarré end bolusindgift. Dag 1 gives 500 ml i løbet af 10 timer, stigende i løbet af 3-4 dage til fuld dosis. Hos langt de fleste patienter er der ingen grund til gradvist at optrappe doseringen af sondeernæring. Ved længerevarende underernæring (måneder) vil det dog være klogt, da risiko for refeeding syndrom er større, og da ventriklen ikke er vant til at indeholde store mængder ernæring. Ved indgift og opsætning af sondeernæring er fokus på patientsikkerhed afgørende. Derfor anbefales brug af sonder og sondeernæringsremedier, som overholder det ISO-certificerede system ENfit. ENfit studser og tilkoblinger anvendes kun til ernæringssonder og remedier og kan ikke tilkobles de intravenøse adgange ved en fejl. De passer til alle sondeernæringspakninger, poser og beholdere. Hvis der anvendes en ernæringspumpe, skal der anvendes et sæt, der passer til pumpen. Opstartsskemaer: Tabel 1. Kontinuerlig indgift Eksempel på langsom opstart med sondeernæring (til patienter i risiko for refeeding syndrom) Tid Dag Nat 1. døgn 25 ml/time (pumpestyret), svarende til 8 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause 2. døgn 50 ml/time (pumpestyret), svarende til 17 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause 3. døgn 75 ml/time (pumpestyret), svarende til 25 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause 4. døgn 100 ml/time (pumpestyret), svarende til 33 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause Kontinuerlig indgift Sondeernæringen øges, til der opnås en mængde svarende til udregnet ernæringsbehov. Der aspireres efter behov. Hold evt. 4 timers pause Tabel 2. Eksempel på kontinuerlig indgift/Intervalindgift Eksempel på normal opstart med sondeernæring (til patienter, der har spist frem til sondeanlæggelse og ikke er i risiko for refeeding syndrom) Tid Dag Nat Trin 1 Kontinuerlig: 75-100 ml/time fordelt på 10-20 timer (evt. pumpestyret) Evt. som interval: 125-150 ml 4-5 gange i døgnet Dagsdosis sædvanligvis 750-1.000 ml Hold evt. 4 timers pause Trin 2 Kontinuerlig: > 100 ml/time i 12-18 timer Evt. som...)

Syrepumpehæmmere (...meprazol 10-20 mg 10/20 mg* 20 mg 20 mg x 2 Lansoprazol 15-30 mg 15 mg 30 mg 30 mg x 2 Esomeprazol 10-20 mg (10 mg) 20 mg 20 mg x 2 Pantoprazol 20-40 mg 20 mg 40 mg 40 mg x 2 Rabe...)

Vacciner, der fortrinsvis anvendes til voksne (...phold, familiebesøg, rygsæk m.m.), adfærd og aktiviteter samt faktorer hos den rejsende som kroniske sygdomme, alder, tidligere reaktioner på vaccinationer og immunstatus. Der anb...)

Ganciclovir og valganciclovir (virusinfektioner) (...iclovir hæmmer Cytomegalovirus-DNA-polymerasen i koncentrationer, der er lavere end de, som er nødvendige for at hæmme humane cellulære DNA-polymeraser. Knoglemarvspåvirkning er a...)

Glukokortikoider (...som anført ovenfor. Hæmningen af binyrebarkfunktionen er relateret til behandlingens varighed og dosisstørrelsen, men der er stor inter-individuel variation og i sjældne tilfælde kan der udvikles binyrebarkinsufficiens efter lokal behandling med inhalationssteroider eller steroidholdig creme. En nedsat funktion kan ses allerede efter 1-2 ugers behandling. Ca. 50 % af patienter i syntetisk glukokortikoidbehandling udviser en normal stigning i plasma-kortisol i tilslutning til stress i form af større kirurgiske indgreb. Kun omkring 5 % reagerer ikke, mens de resterende ca. 45 % udviser et subnormalt respons. 2) Iatrogen hyperkorticisme De vigtigste symptomer og kliniske fund ved iatrogen hyperkorticisme omfatter osteoporose, aseptisk knoglenekrose, cushingoid fedtfordeling, atrofi af huden, striae cutis, purpura, trombosetendens, psykiske symptomer i form af søvnløshed, rastløshed, undertiden eufori og hos disponerede patienter regulære psykoser, sløring og aktivering af mikrobielle infektioner (især tuberkulose), dysreguleret diabetes, forhøjet blodtryk, hypokaliæmi, forhøjet leucocyttal (neutrofilocyt), forhøjet hæmoglobin, væksthæmning hos børn, myopati, posterior subkapsulær katarakt, glaukom. Den iatrogene hyperkorticisme er den hyppigste bivirkning ved anvendelse af glukokortikoider til immunsuppressiv behandling, men kan også forekomme ved brug af suprafysiologiske doser af hydrocortison ved substitutionsbehandling. Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved behandling med glukokortikoider (herunder lokalbehandling). 3) Pseudotumor cerebri Er et symptombillede, der ses hos børn, og som viser sig ved hovedpine, opkastning, diplopi og stasepapil. Dette symptombillede ses ved variationer i dosis, evt. i forbindelse med aftrapning af glukokortikoidbehandling. 4) Steroid pseudoreumatisme Består af diffuse muskel- og ledsmerter, som ikke påvirkes af non-steroide antireumatika, endvidere psykisk instabilitet, træthed og mathed. Symptomerne ses også hos patienter, som ikke har reumatisk sygdom. Symptomkomplekset optræder dels ved en permanent og ret høj dosering af glukokortikoider, dels i forbindelse med aftrapning af glukokortikoidbehandling. Symptomerne nødvendiggør formentlig en meget langsom aftrapning af behandlingen. 5) Hæmning af proteinsyntesen og tab af knoglemasse Proteinsyntesen hæmmes i det ekstrahepatiske væv, og proteinkatabolismen øges, hvorfor langvarig systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser medfører dårlig og forsinket sårheling, hudatrofi, striae, teleangiektasier, karskørhed med ekkymoser, myopati og muskelatrofi. Effekten på knogler er udtalt. Glukokortikoider øger knogletabet via en hæmning af østrogen, testosteron, binyreandrogener og væksthormon. Knogletabet øges tillige via en direkte hæmning af knogleformation (osteoblaster). Knogleresorptionen (osteoklaster) øges direkte og indirekte, calciumabsorptionen reduceres og calciumekskretionen øges, hvilket medfører fald i P-calcium og en stigning i P-parathyroideahormon. Patienter, der sættes i glukokortikoidbehandling, skal sikres adækvat tilskud af calcium (400-500 mg) + D-vitamin (10-20 mikrogram) 2 gange dagligt. 6) Hæmning af væksthormon (GH) (hos børn hæmmet højdevækst), luteiniserende hormon (LH)/follikelstimulerende hormon (FSH) og thyroidea stimulerende hormon (TSH) Glukokortikoider hæmmer højdevæksten hos børn, voksne får også lavere væksthormonniveau. LH hæmmes af farmakologiske doser af glukokortikoider, hvilket kan føre til hypogonadisme hos kvinder og mænd. Også TSH og dermed stofskiftehormon kan hæmmes af farmakologiske doser af glukokortikoider. Længerevarende behandling med glukokortikoid i farmakologiske doser kan medføre osteoporose ved hæmning af væksthormon og kønshormon, og via andre mekanismer. 7) Glucose- og lipid-metabolisme Glucosekoncentrationen i blodet øges som følge af insulinresistens og stimuleret gluconeogenese i leveren. Glukokortikoider medfører øget lipolyse, hyperkolesterolæmi og omlejring af fedtdepoter fra ekstremiteter til truncus. 8) Påvirkning af det hæmatopoietiske system I det hæmatopoietiske væv er eosinopeni karakteristisk, antagelig betinget af såvel øget destruktion som...)

Parasympatolytika (antikolinergika) (...n (NNT = ca. 50 efter ca. 4 års behandling) (1315) . Nyere undersøgelser af tiotropium, som blev givet oven i inhalationssteroid og en langtidsvirkende β 2 -agonist til patienter ...)

Vitamin D og analoger (...sommermånederne. Vitamin D 2 indtages normalt ikke gennem kosten, men bruges i nogle farmaceutiske præparationer. Skønnet nødvendig daglig tilførsel af vitamin D 3 er 10 mikrogram for aldersgruppen under 75 år og 20 mikrogram for aldersgruppen over 75 år. Tilførsel gennem kosten alene kan ikke normalisere en mangeltilstand pga. utilstrækkelig absorption, men kan bedre tilstanden. Vitamin D skal omdannes til aktive metabolitter, før det kan udøve sin virkning. I leveren hydroxyleres vitaminet til 25-hydroxycalciferol, og i nyren sker yderligere en hydroxylering i enten 1-stilling (alfacalcidol) eller 24-stilling. Ved nedsat koncentration af calcium eller fosfat øges dannelsen af de aktive D-vitamin metabolitter, som påvirker receptorer i tyndtarm, nyrer og knoglevæv. Vitamin D-status Vitamin D-status bestemmes ved at måle koncentrationen i plasma af 25-hydroxycalciferol (langt den største del af organismens indhold findes dog intracellulært). Det optimale niveau er ukendt, men Sundhedsstyrelsen (6211) anbefaler en koncentration på > 50 nanomol/l. Hos patienter med osteoporose og nyreinsufficiens er det anbefalede niveau dog noget højere, > 75 nanomol/l. Ved koncentrationer 200 nanomol/l kan der udløses toksiske reaktioner. En større dansk undersøgelse har vist suboptimal koncentration af 25-hydroxyvitamin D (< 50 nanomol/l) hos godt halvdelen af den voksne raske befolkning (dvs. uden symptomer på mangel) (1813) . Indikationer for bestemmelse af vitamin D-status I langt de fleste tilfælde er D-vitaminstatus under 50 nanomol/l asymptomatisk. Symptomer på D-vitaminmangel ses kun ved langvarig D-vitaminmangel (og oftest først ved 25-OH-D 10-12 nanomol/l), som blandt andet er karakteriseret ved gener fra muskler og led samt træthed. Man tilråder således, at måling af vitamin D bør forbeholdes personer i risiko for svær vitamin D-mangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom. Det kan anbefales at måle 25-hydroxycalciferol og PTH hos nævnte risikogrupper, herunder specielt hos ældre. Specielt ved forhøjet p-PTH bør behandling iværksættes. Personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost med fiskeindtag og eventuelt en vitamintablet har meget lille sandsynlighed for at få symptomgivende D-vitaminmangel og skal derfor heller ikke rutinemæssigt have målt D-vitamin ifølge Sundhedsstyrelsen (6211) . Træthed er ikke i sig selv en indikation for måling af vitamin D. Meget tyder på, at tildækket hud og pigmenteret hud er selvstændige risikofaktorer. Virkning af vitamin D Vitamin D er nødvendigt for normal knoglemineraldannelse og spiller en vigtig rolle i reguleringen af calciumkoncentrationen i blodet. Vitamin D øger den intestinale absorption og den renale reabsorption af calcium og fosfat. Vitamin D fører til en parathyroidea-afhængig mobilisering af calcium i knoglevævet. Vitamin D-receptorer er vidt udbredt i kroppens væv, hvorfor 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D) må formodes at have en mere generel effekt i kroppen. Undersøgelser har blandt andet vist, at 1,25(OH) 2 D hæmmer proliferation og stimulerer differentiering af mange celletyper. Der er desuden effekter på muskelfunktion. Det er vist, at D-vitamin i kombination med calcium kan nedsætte mortaliteten, særligt hvis 25-hydroxycalciferol ligger under 50 nanomol/l (2324) , samt desuden nedsætte risikoen for frakturer særligt hos ældre på institution (2325) . Der er også en mulig sammenhæng mellem nedsat D-vitamin i blodet og risikoen for hjerte-kar-sygdom (2326) . Følger af vitamin D-mangel Mangel på vitamin D kan medføre rakitis hos børn og osteomalaci hos voksne. Karakteristisk er specifikke knogleforandringer, øgede alkaliske fosfataser i serum, hypofosfatæmi og noget sjældnere hypocalcæmi samt forhøjet parathyroideahormon. Mangel på vitamin D ses primært hos patienter med svær steatoré, ældre over 70 år, herunder specielt alment svækkede ældre, tilslørede og mørklødede kvinder samt mørklødede piger i puberteten (i vækst) og hos personer, der ikke kan komme udendørs dagligt i som...)

Vitaminer (...som organismen ikke selv kan syntetisere, og som derfor må tilføres gennem kosten i beskedne mængder. Sammen med mineraler indgår de i fællesbetegnelsen mikronæringsstoffer. Raske menneskers vitaminbehov er med få undtagelser (vitamin D) opfyldt gennem en alsidig og varieret kost. Vitaminer opdeles i de fedtopløselige (A-, D-, E- og K-vitamin) samt de vandopløselige (C- og B-vitamin). Vitaminmangeltilstande kan forekomme ved utilstrækkelig indtagelse (sygdom, ensidig kost), nedsat intestinal absorption (kronisk diarré, steatoré), nedsat udnyttelse (kroniske lever- og nyresygdomme), øget behov (hyperkatabolisme) og ved en kombination af disse faktorer. Anbefalede daglige vitaminindtag Tabellen angiver det anbefalede eller tilstrækkelige daglige indtag samt de nedre og øvre grænser for vitaminer for raske voksne i henhold til anbefalingerne fra Nordisk Råd (2318) . Den anbefalede indtagelse er højere end behovet, fordi der er indbygget en sikkerhedsfaktor. Længere tids indtagelse under den nedre eller over den øvre grænse øger risikoen for henholdsvis mangelsymptomer og toksiske virkninger. Tabel 1. Oversigt over det daglige anbefalede indtag og de nedre og øvre grænser for indtagelse af vitaminer for raske voksne Vitamin Anbefalet dagligt indtag Nedre grænse Øvre grænse Vitamin A * Kvinder : 700 mikrogram Gravide : 750 mikrogram Ammende : 1.400 mikrogram Mænd : 800 mikrogram Børn 7-10 år : 450 mikrogram Børn 4-6 år : 350 mikrogram Børn 1-3 år: 300 mikrogram Kvinder : 540 mikrogram Mænd : 630 mikrogram Voksne : 3.000 mikrogram Vitamin D 75 år : 20 mikrogram 7,5 mikrogram 100 mikrogram Vitamin E Kvinder : 10 mg Mænd : 11 mg Kvinder : 8 mg Mænd : 9 mg 300 mg Vitamin K Kvinder : 65 mikrogram Mænd : 75 mikrogram Kvinder : 50 mikrogram Mænd : 60 mikrogram Ukendt Thiamin Kvinder : 0,9 mg Mænd : 1,1 mg Kvinder : 0,65 mg Mænd : 0,75 mg Ukendt Riboflavin 1,6 mg 1,3 mg Ukendt Niacin Kvinder : 14 mg Mænd : 18 mg Kvinder : 12 mg Mænd : 15 mg Nicotinamid: 900 mg Nicotinsyre: 10 mg Pyridoxin (vitamin B 6 ) Kvinder : 1,6 mg Mænd : 1,8 mg Kvinder : 1,3 mg Mænd : 1,5 mg 12 mg Folat 330 mikrogram 250 mikrogram 1.000 mikrogram B12-vitamin 4,0 mikrogram 3,2 mikrogram Ukendt Vitamin C Kvinder : 95 mg Mænd : 110 mg Kvinder : 75 mg Mænd : 90 mg Ukendt * I NNR angives tallene som RE = retinolækvivalenter Patienter med kroniske sygdomme kan meget vel have vitaminmangel, oftest af flere vitaminer, og bør tage tilskud. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede præparater med højt indhold af vitaminer og mineraler. Se endvidere Lægemiddelstyrelsen (Stærke vitaminer og mineraler) En del vitamin-præparater er ikke registrerede som lægemidler, men som...)

β-receptorblokerende midler (...som sjældnere cerebrale bivirkninger for bisoprolol og nebivolol. Tabel 1. β-blokkere. Udvalgte farmakodynamiske og farmakokinetiske egenskaber Generisk navn β 1 -selek- tivitet Fedtopløselighed Elimination afhængig af nyrefunktion Atenolol +++ 0 + Bisoprolol +++ + + Carvedilol * 0 +++ 0 Esmolol ** +++ + 0 Labetalol * 0 +++ 0 Metoprolol +++ ++ 0 Nebivolol *** +++ + 0 Propranolol 0 +++ 0 Sotalol (a) 0 0 + Timolol 0 ++ 0 * Besidder også α 1 -blokerende egenskaber ** Findes kun til i.v. anvendelse *** NO-medieret vasodilaterende effekt (a) anvendes kun i særlige tilfælde, se nedenfor. Sotalol forlænger som den eneste af β-blokkerne aktionspotentialets varighed (antiarytmisk klasse III-effekt) på grund af blokering af kaliumkanaler. Det ses i ekg som...)

Søgeresultater, Om medicin:

Skrøbelige og ældre (...som beror på individuelle biologiske, genetiske, sociale og psykologiske forhold samt det levede liv. Overordnet, fører aldring til nedsat organfunktion og nedsat fysiologisk reservekapacitet, mest udtalt hos skrøbelige ældre. Ældre er en heterogen gruppe, hvor den individuelle variation er betydeligt større end blandt yngre individer. Der findes ingen fast aldersgrænse for, hvornår en person betragtes som ældre. På grund af den store variation i aldringsprocessen er kronologisk alder anvendt alene en utilstrækkelig indikator for risiko for bivirkninger eller uhensigtsmæssig medicinering. Derfor bør graden af skrøbelighed vurderes som led i en differentieret tilgang til medicinsk behandling. Der er flere årsager til at ældre er i større risiko for at få medicinbivirkninger end yngre. Der er højere forekomst af polyfarmaci blandt ældre og de er underrepræsenteret i lægemiddelstudier. Således er en stor del af evidensen for medicinsk behandling ekstrapoleret fra yngre med få sygdomme. Skrøbelighed Skrøbelighed er et klinisk syndrom på baggrund af individets fysiske, kognitive, psykiske og sociale ressourcer. Syndromet skyldes primært nedsat reservekapacitet, nedsat modstandsdygtighed og øget sårbarhed og manifesterer sig ved, at selv små påvirkninger/belastninger kan få store konsekvenser. Skrøbelige har større risiko for komplikationer, længere indlæggelser, funktionstab, fald, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering og død. Skrøbelighed er dynamisk og kan modificeres eller interveneres på. Blandt andet, kan motion og tilstrækkelig energi og protein i kosten gøre den enkelte mindre skrøbelig. Man kan vurdere skrøbelighed ud fra Clinical Frailty scale (CFS). CFS er en ren anamnestisk skala, som skal baseres på individets habituelle niveau. Figur 1: Clinical Frailty Scale, version 2, Rockwood et al 2005-2020. Dansk version oversat af Fournaise A, Kabell Nielsen S, Lauridsen JT et al, University of Southern Denmark (6518) . CFS score Beskrivelse 1 Meget god form Mennesker der er robuste, aktive, energiske og motiverede. De motionerer typisk regelmæssigt og er blandt dem i bedst form for deres alder. 2 God form Mennesker uden aktive symptomer på sygdom, men i mindre god form end kategori 1. Ofte motionerer de, eller er meget aktive en gang imellem, fx på bestemte årstider. 3 Klarer sig godt Mennesker med velkontrollerede sygdomsproblemer, selv om de indimellem har symptomer. Oftest er de ikke regelmæssigt aktive udover rutinemæssige gåture. 4 Lever med meget mild skrøbelighed Denne kategori markerer en overgang fra komplet uafhængighed. Mennesker der ikke er afhængige af andre til daglige gøremål, men som ofte har symptomer, der begrænser aktiviteterne. En almindelig klage er at føle sig ”langsom” eller træt i løbet af dagen. 5 Lever med mild skrøbelighed Mennesker der ofte er mere tydeligt langsomme, og har behov for hjælp til komplekse daglige gøremål (Instrumental Activities of Daily Living - økonomi, transport, hovedrengøring). Typisk vil mild skrøbelighed i stigende grad hæmme indkøb, gåture alene udenfor, madlavning, medicin og begynde at begrænse let husarbejde. 6 Lever med moderat skrøbelighed Mennesker der har behov for hjælp til alle udendørs aktiviteter og med at holde hus. Ofte har de problemer med indendørs trappegang og behøver hjælp til at gå i bad og kan evt. have brug for minimal hjælp til påklædning (stikord, let støtte ved behov). 7 Lever med svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til egenomsorg, uanset årsag (fysisk eller kognitiv). Alligevel virker de stabile og ikke i høj risiko for at dø inden for ca. 6 måneder. 8 Lever med meget svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til personlig pleje og nærmer sig livets afslutning. Typisk vil de ikke engang komme sig efter let sygdom. 9 Terminalt syg Mennesker der nærmer sig livets afslutning. Denne kategori gælder mennesker med en forventet levetid på mindre end 6 måneder, som ikke lever med svær skrøbelighed i øvrigt (mange terminalt syge mennesker kan stadig motionere helt til livets afslutning. Se desuden: geriatri.dk - Clinical Frailty Scale . Polyfarmaci Polyfarmaci defineres typisk som samtidig anvendelse af fem eller flere lægemidler og er særligt udbredt blandt ældre med multisygdom og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og når der sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for mangeltilstande. Farmakodynamik Øget følsomhed over for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner , psykofarmaka , opioider og warfarin. Dette skyldes en øget fedtmasse og reduceret muskelmasse, hvilket forlænger halveringstiden for fedtopløselige stoffer og dermed øger tiden til steady state og eliminering. Derudover medfører en øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren en mere udtalt CNS-påvirkning af sløvende lægemidler. Nedsat baroreceptorsensitivitet og -respons bidrager desuden til en øget risiko for ortostatisk hypotension, som ofte optræder som bivirkning ved flere lægemidler hos ældre. Nedsat evne til at regulere salt- og vandbalancen, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger. Denne følsomhed forstærkes yderligere af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt. Revurdering, afmedicinering og prognose Hos skrøbelige ældre patienter, særligt hvor der er begrænset restlevetid, bør lægemiddelbehandling løbende revurderes med fokus på prognose, behandlingsmål og patientens præferencer. Skrøbelighed er en stærkere prognostisk faktor end kronologisk alder og bør derfor inddrages i vurderingen af, om et lægemiddels bivirkninger/negative effekter overstiger den potentielle gavnlige effekt. Behandlingsstrategien bør balancere mellem profylaktisk og symptomatisk terapi, hvor forebyggende behandling ofte har begrænset relevans hos skrøbelige ældre med kort forventet levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optimering af symptomlindring, smertebehandling og livskvalitet bør prioriteres. Afmedicinering er en vigtig, men ofte kompleks proces. Den ældres ønsker og behandlingsmål bør inddrages i beslutningen, men det kræver også en lægefaglig vurdering af, hvilke præparater, der sikkert kan seponeres, samt en plan for monitorering af eventuelle seponeringsreaktioner. Visse lægemidler, såsom betablokkere, psykotrope midler og protonpumpehæmmere (PPI), kan give rebound-effekter ved seponering. Dette kan resultere i forbigående forværring af symptomer, som fejltolkes som sygdomsprogression og kan fører til inkorrekt genopstart af behandlingen. Afmedicinering bør ske gradvist og velovervejet med information til den ældre om fordele og ulemper. En systematisk tilgang med regelmæssig medicingennemgang sikrer en målrettet, rationel og sikker farmakoterapi tilpasset funktionsevne, livskvalitet og forventet restlevetid. Praktiske forholdsregler ved ordination af lægemidler til skrøbelige ældre Vurdér med regelmæssige mellemrum, om der fortsat er indikation for at anvende de ordinerede midler, fx årlig medicingennemgang med afsæt i den ældres prognose, behov og ønsker. Særligt ved større ændringer, som indlæggelser eller indflytning på plejehjem. Lav en grundig og kritisk vurdering af lægemiddelbehandlingen ved indlæggelse på hospital, nogle lægemidler kan være medvirkende til indlæggelsen. Start med lav dosis og øg langsomt (start low, go slow). Begræns antallet af lægemidler. Anvend lægemidler, som...)

Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) (...som ikke kan ignoreres, hvor især multi-resistente Candidaarter som C. auris er svære at behandle og udbrudskontrollere (5423) . Derfor det er vigtigt KUN at udskrive antimykotisk behandling, når der er diagnosticeret svampeinfektion (5059) . Svampeinfektion med Candidaarter i mundslimhinden og den periorale hud kan forekomme hos patienter, hvor Candidasvampe er en del af normalfloraen. Omkring halvdelen af befolkningen er bærere af Candida i mundhulen, og de kan derfor få Candidainfektion . Diagnosen oral candidose stilles på baggrund af kliniske manifestationer og/eller symptomer sammenholdt med positive parakliniske testresultater. Mundslimhindeskrab med efterfølgende PAS-farvning er for tiden bedste parakliniske test til vurdering af svampeinfektion i mundslimhinde, hvor patolog vurderer forekomst af Candidahyfer og blastosporer (2781) . Fasekontrast mikroskopi og dyrkning er også diagnostiske muligheder, men det er vigtigt, at kunne skelne mellem Candida -bærerstatus og Candida -infektion. Pseudomembranøs candidose kan diagnosticeres ud fra sit kliniske udseende, mens erytematøs og hyperplastisk candidose ikke kan skelnes med sikkerhed fra kliniske manifestationer af andre mundslimhindelidelser, fx bakteriel dysbiose, erytematøs oral lichen planus og leukoplaki. En grundig anamnese er nødvendig, da det er vigtigt at identificere prædisponerende faktorer for oral candidose, da intervention på disse har betydning for behandlingssucces. Dårlig mund- og protesehygiejne samt rygning er hyppige lokalt prædisponerende faktorer, der kræver ændring af patientens adfærd. Alvorlige generelle prædisponerende faktorer, der er vigtige at identificere, er forstyrrelser i immunforsvaret (fx HIV og leukæmi) samt mangeltilstande (vitamin- og mikronæringsstofsmangel). Dette vil ofte kræve samarbejde med patientens læge. Nylig antibiotikabehandling er ofte årsag til akut oral candidose (2781) . Patienter i, eller som har været i, anti-cancerbehandling kan have akutte og kroniske orale problemer, herunder oral candidose. Organisationen The Multinational Association of Supportive Care in Cancer (MASCC) har udarbejdet mundplejevejledninger til patienter i kemoterapi eller stråleterapi på 20 forskellige sprog, herunder dansk, som kan downloades på organisationens hjemmeside . Præparatvalg Lokalbehandling er førstevalg til behandling af oral candidose eller cheilitis angularis (rhagader), men der kan være problemer med compliance pga. den hyppige dosering (3-4 x dgl.) og den lange behandlingsperiode af kroniske infektioner (4-6 uger) (2781) . Nystatin 100.000 IE sukkerfrit , er førstevalgspræparat, hvor der er risiko for interaktion med patientens daglige medicin. Nystatin passerer uomdannet gennem mave-tarm-kanalen og har ingen kendte interaktioner med andre lægemidler. Sukkerholdigt nystatin øger risikoen for caries hos betandede patienter, da præparatet skal doseres 4 x dgl. i op til 4-6 uger. Creme anvendes til behandling af cheilitis angularis: clotrimazol creme 1 % eller miconazol 2 %. Fluconazol 50-100 mg er systemisk behandling og doseres 1 x dgl., og derfor nemt for patient eller hjælpepersonale at administrere. Fluconazol fås som kapsler og som oral suspension/mikstur (højt sukker indhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml), til patienter med synkeproblemer. Effekten ved lokalbehandlingen er umiddelbart ligeværdig med systemisk behandling. Behandlingsvejledning Akutte infektioner behandles i 1-2 uger - typisk hvor akut udløsende faktor kan identificeres og er indtruffet kort forinden. Kroniske infektioner behandles ved lokalbehandling i 4-6 uger og systemisk behandling i 2-3 uger. Dosering af de forskellige præparater fremgår af præparatbeskrivelserne. Det er vigtigt at doseringsvejledningen følges. Ikke alle Candidaarter er følsomme for azol-holdige præparater (fx fluconazol, miconazol), og selektion skal sammen med resistensudvikling overvejes ved manglende behandlingssucces. Fluconazol 1x 150 mg/uge som profylakse ved hyppigt recidiverende oral candidose - dog bør der jævnligt undersøges for evt. (iatrogen) selektion af azol-insensitive Candidaarter . Iatrogen selektion kan minimeres ved skift mellem behandlingsregimer, fx nystatinbehandling ved recidiv efter behandlingsperiode med azol-præparat. Resultatet af antimykotisk behandling bør altid vurderes efter endt behandling. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn 28 dage -11 år Fluconazol: Initaldosis 6 mg/kg. Efterfølgende dosis: 3 mg/kg én gang dagligt p.o. Findes også som mikstur (højt sukkerindhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml). Til børn bør en maksimaldosis på 400 mg dagligt ikke overskrides, hvilket er langt over den dosis, der anbefales til voksne ved oral candidose, hvor daglig dosis er 50-100 mg. Unge 12-17 år Ud fra patientens vægt og udvikling må det vurderes om voksen- eller barnedosering er mest hensigtsmæssig. Store patienter og patienter med overvægt Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige ved systemisk behandling: Fluconazol: dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 50 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) . Se Personer med svær overvægt og Vejledning i brug af antibiotika . Forsigtighed Der kan være patienter med særlige sygdomme, fx hjertesvigt, lever- og nyresygdom, hvor man skal være opmærksom på særlige forholdsregler. Dette fremgår at præparatbeskrivelserne. Under graviditet må lokalbehandling foretrækkes. Påpasselighed med miconazolgel ved applikation hos nyfødte og små børn for at undgå, at gelen tilstopper luftvejene. Xylitol og andre sukkeralkoholer kan give blodsukkerstigning hos personer med diabetes. Vær opmærksom...)

Bloddonorers karantæneforhold ved indtagelse af medicin (...som modtager blodtransfusion) udsættes for bivirkninger og uønskede lægemiddelvirkninger. Denne vejledning beskriver de lægemiddelbetingede donorkarantæner, der for hvert lægemiddel i medicin.dk findes anført under punktet 'Bloddonor'. Kriterier for karantæne Kriterierne for donorkarantæner er i overvejende omfang fastlagt i henhold til et givet lægemiddels omsætning i kroppen (farmakokinetik) og i mindre omfang til lægemidlets virkemåde (farmakodynamik). For de fleste lægemidler er det vurderet, at videregivelse af < 1 % af et lægemiddels anbefalede døgndosis er uden klinisk betydning for recipienten. For lægemidler, hvor der er risiko for en allergisk reaktion (typisk antibiotika), er denne grænse væsentligt lavere ( 1:1.000.000 af døgndosis). Disse vurderingsprincipper betyder, at anvendelse af næsten alle typer lægemidler, som inhaleres, dryppes i øjne eller ører eller påføres huden, ikke i sig selv medfører, at donor tildeles karantæne. Tappeuegnet donor Der er kun undtagelsesvist foretaget en vurdering af, om indtagelse af et lægemiddel peger på, at donor har en sygdom, der gør vedkommende tappeuegnet. En sådan karantæne kan enten være som følge af en øget risiko for donor i forbindelse med tapning eller, at der en risiko for recipienten ved modtagelse af blodkomponenter fra donor. Plasmaferese For enkelte præparater vil der karantænemæssigt skelnes mellem, om donor skal have tappet fuldblod/plasma til patientbehandling eller plasmafereres med henblik på plasma til industriel fraktionering. Den praktiske konsekvens af dette er, at en donor i visse tilfælde ikke vil have karantæne for plasmaferese, men vil have det for tapning af fuldblod/plasma til patientbehandling. Karantænetekster De enkelte lægemidler er under punktet 'Bloddonor', rubriceret med en af følgende betegnelser: Kan tappes (ingen karantæne) - angiver, at donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) - angiver, at donor ikke kan tappes. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne (efter indtagelse af den seneste dosis af lægemidlet) eller beskriver eventuelle andre forholdsregler. Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering - angiver, at donor kan plasmafereres, hvis det tappede plasma alene anvendes til fraktionering i industrien. Eksempler: Må ikke tappes (4 ugers karantæne): Donor kan tappes 4 uger efter seneste dosis. Må ikke tappes ( Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorps ): Donor kan ikke tappes og skal pga. tilgrundliggende sygdom eller tilstand med rimelig sandsynlighed udmeldes. Hvis en læge vurderer, at dette ikke gælder for en konkret donor, kan donor tappes. Længden af en evt. karantæne i disse situationer afgøres af den pågældende læge (se vejledning nedenfor). Obs. indikation: Angiver, at lægemidlet i sig selv ikke udelukker fra tapning, men at bagvedliggende sygdom kan medføre, at donor er tappeuegnet. Det bør derfor klarlægges, hvorfor donor behandles med det pågældende lægemiddel. Naturlægemidler, kosttilskud og stærke vitamin- og mineralpræparater Ved naturlægemidler og kosttilskud forstås præparater, der er fremstillet eller udvundet af mineraler, dyr eller planter, og som typisk indeholder aktive indholdsstoffer i koncentrationer, som svarer til det, der findes i naturlige produkter. Bliver præparatet (i reklamer eller på emballage) anbefalet til behandling eller forebyggelse af sygdomme, kaldes det et naturlægemiddel og skal være registreret af Lægemiddelstyrelsen. Sælges det uregistreret, og dermed uden anbefaling til behandling eller forebyggelse af sygdom, er det et kosttilskud. Antioxidanter, fiskeolier m.m. tilhører ingen af de to grupper, men kaldes stærke vitamin- eller mineralpræparater. Donor må gerne tappes, hvis naturlægemidlet/kosttilskuddet/vitamin- eller mineralpræparatet indtages i doser og med en hyppighed, som er lig med eller mindre end det, der er foreskrevet på pakningen. Naturmedicin, som indeholder pilebark, kan have blodfortyndende effekt, og her er der 1 døgns karantæne, før donor må tappes. Undtagelser - cannabispræparater Der henvises til beskrivelsen i kapitel 5 Cannabisolie og Hash i Transfusionsmedicinske standarder . Der er tillige angivet anbefalede karantæneperioder under de enkelte cannabisprodukter på Medicin.dk. Dopingmidler Herved forstås ikke-lægeordinerede lægemidler eller andre præparater, der indtages med det formål at øge personens fysiske præstationer , typisk inden for konkurrencesport. Kendte lægemidler følger de almindelige karantæneregler. Kan det anvendte stof ikke identificeres (fx købt i udlandet, eller donor ikke kender navnet), kan donor gives 1 års karantæne fra seneste indtagelse. I gentagelsestilfælde udmeldes donor. Er stoffet indtaget ved i.m. eller i.v. injektion, skal donor udmeldes. Euforiserende stoffer Herved forstås ikke-godkendte eller ikke-lægeordinerede lægemidler, der indtages for at opnå en rusvirkning. Der henvises til beskrivelsen i kapitel 5 Euforiserende stoffer i Transfusionsmedicinske standarder . Vurdering af præparat og indikation (særlige tilfælde) Det er ikke muligt at opstille kriterier, som omfatter alle lægemiddelkombinationer og alle donorforhold. Dels registreres der løbende nye lægemidler, dels er der ikke altid en regelret sammenhæng mellem donors helbredstilstand og donors brug af lægemiddel. For at muliggøre en ensartet vurdering af disse undtagelsestilfælde følger nedenfor et sæt retningslinjer, som kan ligge til grund for den lægelige vurdering og estimering af en evt. karantæneperiode. Fastslå om donor er rask og i øvrigt tappeegnet i henhold til helbredskriterierne, der er anført i kap. 5 i den seneste udgave af Transfusionsmedicinske standarder fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ved opslag på medicin.dk konstateres det, om lægemidlet indtages i en rimelig dosering i forhold til anbefalet døgndosis. Under punktet 'Farmakokinetik' findes de oplysninger, som...)

Behandling af specielle patientgrupper

Nekrotiserende bløddelsinfektioner (...t 600 mg x 3). Mikrobiologi Streptococcus pyogenes (GAS), Streptococcus dysgalactiae (gruppe C/G) , Staphylococcus aureus , Enterobacterales , Clostridium spp., anaerobe streptok...)

Kompliceret cystitis (...Behandling Anbefalet behandling Voksne Pivmecillinam 400 mg p.o. x 3 i 5 dage. Børn > 2 år Pivmecillinam...)

Erysipelas (...gruppe C/G) ses også. Kommentarer Svigt af behandling kan skyldes samtidig infektion med/forekomst af Staphylococcus aureus . I så fald kan behandlingen kombineres med dicloxacillin (dosis se under Impetigo ). Behandling på sygehus Anbefalet behandling Voksne Benzylpenicillin 0,6 g (1 mill. IE) i.v. x 4. evt. i kombination med Cloxacillin 1 g i.v. x 4. Antibiotika (i.v. + p.o.) i 10-14 dage. Børn Benzylpenicillin 120 mg (0,2 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4 doser. evt. i kombination med Cloxacillin 50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser. Antibiotika (i.v. + p.o.) i 10-14 dage. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3. Børn Cefuroxim * 100 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Mikrobiologi Streptococcus pyogenes (GAS), men Streptococcus dysgalactiae (gruppe...)

DDD (...D er således en statistisk måleenhed og afspejler ikke nødvendigvis den faktiske dosis, som gives til en patient på en bestemt indikation. DDD-værdien for et lægemiddelstof fastsæ...)

Elimination og cytokrom P450-systemet (...som udskilles gennem nyrerne eller med galden. Oxidation er et vigtigt primært trin i lægemiddelmetabolismen (fase I). Lægemiddeloxidation katalyseres af det cytokrom P450-afhængige enzymsystem, som er lokaliseret til membranen af cellernes glatte endoplasmatiske reticulum i en række væv, først og fremmest levervæv. Ved hjælp af et hjælpeenzym (cytokrom P450-reduktase) og kofaktorer (oxygen og NADPH) kan de lægemiddeloxiderende P450-enzymer, som er en gruppe på knap 10 forskellige hæmproteiner (tabel 2), indbygge et iltatom i et meget stort antal lægemiddelmolekyler. Den oxiderede metabolit videreomdannes som regel spontant til en hydroxyleret eller demethyleret metabolit. P450-enzymerne (og de tilhørende gener) inddeles i familier og subfamilier på grundlag af forskelle i aminosyresammensætning. Hvert enzym betegnes med præfixet CYP ( C ytokrom P 450) efterfulgt af et arabertal for familie, et bogstav (A, B, C, D etc.) for subfamilie og endelig et tal for det enkelte enzym, fx CYP2D6. De fleste lægemidler omdannes parallelt og i serie til et større antal oxiderede metabolitter, som herefter angribes af såkaldte fase II- eller konjugerende enzymer, der sammenkobler lægemiddel eller hydroxyleret metabolit med fx glucuronsyre, sulfat eller acetat. En oxideret metabolit vil ofte have den samme eller højst en let ændret virkning sammenlignet med modersubstansen, mens en konjugeret metabolit er meget polær og næsten altid farmakologisk inaktiv. Tabel 2: Nogle klinisk farmakokinetiske karakteristika for lægemiddelnedbrydende P450-enzymer Bemærk: tabellen er ikke en komplet liste over alle substrater, inhibitorer og induktorer. Se også Indiana University - Clinical Pharmacology. Drug Interactions, Flockhart Table . Enzym Substrater* Inhibitorer Induktorer Genvariationer CYP1A2 Udgør ca. 10 % af det totale P450-indhold i leveren. Apremilast Caffein Clomipramin Clozapin Duloxetin Estradiol Fezolinetant Fluvoxamin Haloperidol Imipramin Lidocain Melatonin Mexiletin Naproxen Olanzapin Ondansetron Pirfenidon Pomalidomid Propranolol Riluzol Roflumilast Ropinirol Ropivacain Theophyllin Tizanidin Warfarin Zolmitriptan Ciprofloxacin Citalopram Efavirenz Fluvoxamin Ribociclib Rucaparib Vemurafenib Broccoli Carbamazepin Omeprazol Rifampicin Teriflunomid Tobaksrygning Udviser betydelig genetisk variation. CYP2B6 Bupropion Clobazam Cyclophosphamid Efavirenz Ifosfamid Ketamin Methadon Nevirapin Propofol Selegilin Sorafenib Tramadol Velpatasvir Clopidogrel Thiotepa Voriconazol Carbamazepin Efavirenz Nevirapin Rifampicin CYP2C8 Dabrafenib Enzalutamid Iptacopan Olodaterol Paclitaxel Ponatinib Repaglinid Selexipag Sorafenib Tucatinib Abirateron Clopidogrel Deferasirox Efavirenz Gemfibrozil Lapatinib Teriflunomid Trimethoprim Tucatinib Rifampicin CYP2C9 Udgør 10-15 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Avatrombopag Capecitabin Celecoxib Clopidogrel Diclofenac Fluoxetin Flurbiprofen Fosphenytoin Glimepirid Glipizid Ibuprofen Irbesartan Losartan Meloxicam Naproxen Olodaterol Ruxolitinib Siponimod Tamoxifen Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Amiodaron Capecitabin Ceritinib Efavirenz Fluconazol Isoniazid Metronidazol Rucaparib Sulfamethoxazol Voriconazol Carbamazepin Dabrafenib Enzalutamid Nevirapin Phenobarbital Rifampicin Perikon Ca. 4 % er langsomme omdannere pga. polymorfi i CYP2C9-genet. CYP2C19 Udgør ca. 5 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Atomoxetin Brivaracetam Chloramphenicol Citalopram Clobazam Clomipramin Clopidogrel Cyclophosphamid Diazepam Escitalopram Esomeprazol Fosphenytoin Imipramin Labetalol Lansoprazol Mavacamten Moclobemid Omeprazol Pantoprazol Proguanil Primidon Progesteron Proguanil Propranolol Tofacitinib Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Esomeprazol Fluconazol Fluoxetin Fluvoxamin Isoniazid Ketoconazol Modafinil Omeprazol Orale kontra-ceptiva Rucaparib Voriconazol Efavirenz Enzalutamid Letermovir Rifampicin Ritonavir Perikon Mangler i leveren hos 3 % af europæisk oprindelse, hos 10 % af vestgrønlændere og hos 20 % af asiatisk oprindelse (langsomme omdannere). Adskillige inaktiverende mutationer i CYP2C19-genet. Genotypning af langsomme omdannere er mulig. CYP2D6 Antiarytmika: Flecainid Mexiletin Propafenon Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Haloperidol Perphenazindecanoat Risperidon Zuclopenthixol β-Blokkere: Atenolol Carvedilol Metoprolol Propranolol Timolol TCA: Amitriptylin Clomipramin Imipramin Maprotilinhydrochlorid Nortriptylin Opioider: Codein Dextromethorphan Oxycodon Tramadol SNRI: Duloxetin Venlafaxin SSRI: Fluoxetin * Fluvoxamin Paroxetin * Diverse: Atomoxetin Carvedilol Donepezil Eliglustat Metoclopramid Mianserin Mirtazapin Nebivolol Ondansetron Palonosetron Ponatinib Pomalidomid Promethazin Tamoxifen Tetrabenazin Tolterodin Abirateron Amiodaron Bupropion Celecoxib Cinacalcet Citalopram Clobazam Clomipramin Diphenhydramin Duloxetin Escitalopram Fluoxetin Hydroxychloroquin Methadon Panobinostat Paroxetin Promethazin Ritonavir Sertralin Terbinafin (oral) Vemurafenib Genetisk polymorfisme (spartein/debrisoquintypen). Mangler i leveren hos 7-8 % af europæisk oprindelse og hos 1-2 % af afrikansk eller asiatisk oprindelse (langsomme omdannere) pga. multiple inaktiverende mutationer i CYP2D6-genet. Genotypning af hurtige og langsomme omdannere er mulig. Ca. 1 % er ultrahurtige omdannere pga. duplikationer i CYP2D6-genet. CYP2E1 Udgør ca. 5 % af cytokrom P450-indholdet i leveren. Chlorzoxazon Isofluran Methoxyfluran Paracetamol Sevofluran Theophyllin Disulfiram Ethanol Isoniazid CYP3A4 Udgør ca. 25 % af det totale P450-indhold i leveren. Antineoplastiske midler: Abemaciclib Acalabrutinib Alectinib Axitinib Bosutinib Brigatinib Ceritinib * Crizotinib Dabrafenib Dasatinib Docetaxel Everolimus Ibrutinib Imatinib Irinotecan Neratinib Olaparib Osimertinib Palbociclib Panobinostat Ponatinib Regorafenib Ribociclib * Ruxolitinib Sonidegib Sotorasib Sunitinib Tamoxifen Vandetanib Vemurafenib Venetoclax Vinblastin Vincristin Antiemetika: Aprepitant Netupitant Ondansetron Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Cariprazin Haloperidol Pimozid Quetiapin Ziprasidon Benzodiazepiner: Alprazolam Clobazam Diazepam Midazolam Triazolam Calciumantagonister: Amlodipin Diltiazem Felodipin Lercanidipin Nifedipin Verapamil DOAK: Apixaban Rivaroxaban Glukokortikoider: Deflazacort Dexamethason Hydrocortison Prednisolon Prednison Immunsuppressiva: Ciclosporin Sirolimus Tacrolimus Tofacitinib Proteasehæmmere: Atazanavir Elbasvir Lopinavir Nevirapin Ritonavir * Andre antivirale midler: Dolutegravir Letermovir Nevirapin Nirmatrelvir Rilpivirin Velpatasvir PDE-5-hæmmere: Avanafil Sildenafil Tadalafil Vardenafil Statiner: Atorvastatin Simvastatin Diverse: Abirateron Alfentanil Avatrombopag Bosentan Buspiron Carbamazepin Clarithromycin * Colchicin Dapson Donepezil Domperidon Eplerenon Erythromycin Estradiol Fentanyl Finasterid Isavuconazol Ivabradin Ivacaftor Linagliptin Macitentan Methadon Mirtazapin Naldemedin Naloxon Omeprazol Oxycodon Progesteron Quinin Roflumilast Ropivacain Testosteron Ticagrelor Tolvaptan Voriconazol * Zolpidem Zopiclon Amlodipin Aprepitant Atomoxetin Ceritinib Ciprofloxacin Clarithromycin Crizotinib Diltiazem Entrectinib Erythromycin Esomeprazol Fluconazol Grapefrugt og pomelo Idelalisib Imatinib Itraconazol Ivacaftor Ketoconazol Letermovir Mifepriston Netupitant Omeprazol Ribociclib Ritonavir Rucaparib Tucatinib Verapamil Voriconazol Betamethason Brigatinib Carbamazepin Clobazam Dabrafenib Dexamethason Efavirenz Enzalutamid Eslicarbazepin Fosphenytoin Lorlatinib Methylprednisolon Modafinil Nevirapin Oxcarbazepin Phenobarbital Perikon Prednisolon Prednison Rifabutin Rifampicin Sotorasib Telotristat Vemurafenib Ingen klinisk relevante genvariationer. Substrater mærket med * er samtidig meget effektive eller potente hæmmere af det CYP-enzym, de nedbrydes af. Kraftige inhibitorer eller induktorer er vist med kursiv. Det enkelte CYP-enzym er i stand til at oxidere et meget stort antal lægemidler (tabel 2). Det har vist sig, at mange lægemidler ved terapeutiske koncentrationer hovedsageligt elimineres af et bestemt enzym, hvis funktionelle karakteristika derfor bliver hovedansvarlig for inter- såvel som intraindividuelle variationer i lægemidlets eliminationskinetik. Kendskab til et lægemiddels enzymspecifikke metabolisme kan danne grundlag for en rationel forudsigelse af farmakokinetiske interaktioner. Hæmning af metabolismen Lægemiddelmetabolismen kan hæmmes ved: reduceret levergennemblødningen hindring af substratets adgang til de lægemiddelmetaboliserende enzymer hæmning af enzymernes funktion kompetitiv enzymhæmning se endvidere tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Metaboliseringen af højclearance lægemidler afhænger af blodgennemstrømningen gennem leveren. Derfor falder fx lidocains clearance ved samtidig behandling med propranolol og andre β-blokkere , som nedsætter levergennemblødningen. Ved samtidig indgift af to lægemiddelstoffer, som begge metaboliseres af det samme enzym, vil der opstå kompetitiv hæmning og dermed mulighed for en farmakokinetisk interaktion. Man kan dog ikke med sikkerhed regne med en interaktion, førend denne er dokumenteret in vivo med samtidig indgift af de to lægemidler i terapeutisk relevante doser. CYP2D6 er hovedansvarlig for eliminationen af en lang række lægemidler: tricykliske antidepressiva , visse antipsykotika ( haloperidol , perphenazin og zuclopenthixol ), visse β-blokkere (bl.a. metoprolol ) og visse antiarytmika ( flecainid , propafenon ). Funktionen af CYP2D6 udviser genetisk polymorfi (spartein/debrisoquin-typen), idet ca. 7 % af den danske befolkning som følge af en autosomal recessiv defekt mangler dette enzym. Disse individer betegnes som langsomme omdannere (slow metabolizers). Total clearance af lægemidler hos langsomme omdannere er i gennemsnit 2-5 gange lavere end hos hurtige omdannere. På tilsvarende måde kendes enzymspecifikke interaktioner, som vedrører andre P450-enzymer. Enzymet CYP1A2, som oxiderer bl.a. imipramin , clozapin , theophyllin og caffein , hæmmes meget potent af fluvoxamin . Ketoconazol hæmmer flere P450-enzymer, men særligt CYP3A4, som er et af leverens vigtigste lægemiddeloxiderende enzymer. En lang række lægemidler mod HIV er både substrater for og hæmmere af såvel P-glykoprotein som...)

Fravalgte lægemiddelstoffer i Maks. dosis (...sommere end direkte systemisk virkende steroider. 2. Fravalgte ATC-grupper ATC-kode A07AA09 Vancomycin til oral brug med lokal virkning på Clostriodioides difficile -infektion A11 Vitaminer B02BB + BC Lokale hæmostatika B02BD Koagulationsfaktorer B03BA Vitamin B 12 B05 - undtagen kaliumholdige Parenteral ernæring, dialysevæsker, plasmasubstitutter, infusionsvæsker m.fl. Undtagen i.v. kalium (medtages dog ikke fra parenteral ernæring). C01DA02 Glyceryltrinitrat til sublingual administration C05A Lokalbehandling i rectum D01 - D09 Dermale midler med lokal virkning D10A Dermale midler med lokal virkning D11AA01 Dermale midler med lokal virkning D11AF Dermale midler med lokal virkning D11AH01, H02 Dermale midler med lokal virkning D11AX01, X16, X18, X21, X22 Dermale midler med lokal virkning G01AF Imidazoler til lokalbehandling i skeden G02AD02 Dinoproston (lokalbehandling i skeden) G03AC08 Etonogestrel (implantat, som...)

Maks. dosis som beslutningsstøtte (...som den højeste mængde af lægemiddelstoffet, der sædvanligvis anvendes i daglig klinisk praksis til en patient med en given alder, legemsvægt, legemsoverflade, nyrefunktion (GFR) og i visse tilfælde indikation. Ved fastlæggelse af maks. dosis er der ikke taget hensyn til eventuelle lægemiddelinteraktioner eller om det er initial- eller vedligeholdelsesdosis. I sidstnævnte situation er maks. dosis som hovedregel fastlagt ud fra den anvendte vedligeholdelsesdosis. Er initialdosis højere end vedligeholdelsesdosis, kan den være oprettet som en bolus. En række lægemiddelstoffer har anbefalede doseringer, som varierer afhængig af indikation. I de tilfælde, hvor der er klinisk betydende forskel på maks. dosis afhængig af indikation, er maks. dosis oprettet pr. indikation. Hvis den definerede tærskelværdi for maks. dosis overskrides, udløses en advarsel. Formålet med advarslen er at få klinikeren til at vurdere, om ordinationen er korrekt. Maks. dosis for et givent lægemiddelstof er fastlagt ved systematisk gennemgang af oplysninger om lægemiddelstoffet i produktresumeer, relevante databaser og klinisk ekspertise. Det faglige indhold i Maks. dosis beslutningsstøtte systemet er udarbejdet af to farmaceuter fra Medicin.dk og en gennemgående tilknyttet erfaren kliniker. Maks. dosis er udarbejdet for: lægemiddelstoffer, der indgår i medicinpriser.dk inkl. historiske data 5 år tilbage. lægemiddelstoffer, der kun findes som SAD-præparater. Undtagelser Der er en række undtagelser, fx: diagnostika dialyse- og hæmodialysevæsker infusionsvæsker i ATC-gruppe B05 (undtagen kalium) visse anæstetika medicinsk gas parenteral ernæring stoffer med udelukkende lokal virkning vacciner stærke vitaminer og mineraler naturlægemidler (Lægemiddelstyrelsens liste). Se en udførlig liste over undtagelser . Omregning og addering af doser Modulet adderer alle doser af et lægemiddelstof i det aktuelle døgn og fremkommer med en advarsel, hvis den samlede dosis overskrider maks. dosis. Der er udarbejdet et princip om brug af faktorer til omregning af maks. dosis for forskellige administrationsveje af et lægemiddelstof. Faktoren for et lægemiddelstof til oral administration er altid defineret som 1,0, og faktorer for andre administrationsveje er beregnet i forhold til den orale maks. dosis. Maks. dosis modulet omregner alle doser for andre administrationsveje til orale doser vha. faktorerne for de andre administrationsveje. Modulet adderer derefter alle patientens doser, som kan omfatte såvel egentlig oral dosis, som omregnede orale doser. Kilder Som...)

Lægemiddelbivirkninger (...som indtræder ved normalt anvendte doser af lægemidlet, og reaktioner, som er en følge af medicineringsfejl, forkert brug og misbrug af lægemidlet. Endvidere omfatter lægemiddelbivirkninger utilsigtede og skadelige reaktioner opstået i forbindelse med off-label brug af midlet, dvs. hvis det anvendes til formål, som det ikke er godkendt til, eller hvis det anvendes anderledes, end godkendelsen af lægemidlet tilskriver (se Nyt Om Bivirkninger #8 2012 ). Bivirkninger er et væsentligt klinisk problem og primær årsag til 5-8 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger. Ca. 2 % af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes bivirkninger til medicin (294) . Selvom bivirkninger er en hyppig årsag til lægekontakt, så er forekomsten af alvorlige bivirkninger lav (980) . Klassifikation Lægemiddelbivirkninger kan inddeles i: Type A-bivirkninger skyldes farmakologiske reaktioner på lægemidlet og følger samme farmakodynamiske principper som de tilstræbte virkninger. De er forudsigelige, kræver ingen særlig disposition, er dosisafhængige, hyppige og sjældent alvorlige. Eksempler på type A-bivirkninger er sløvhed og koncentrationsbesvær ved brug af benzodiazepiner, hypokaliæmi ved brug af diuretika og hypoglykæmi ved brug af insulin. Type B-bivirkninger har ikke relation til lægemidlets farmakologiske egenskaber, men skyldes andre reaktioner, fx allergiske manifestationer. De er oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler på type B-bivirkninger er Quinckes ødem, urticaria, agranulocytose og Stevens-Johnsons syndrom. Hvordan opdages bivirkninger? Før markedsføring af et nyt lægemiddel er virkningsmekanismer, metabolisme og toksikologi først undersøgt på forsøgsdyr, senere på et mindre antal frivillige raske forsøgspersoner og til sidst på patienter med den sygdom, lægemidlet er tiltænkt at virke på (fase I-III-forsøg): Fase I er første gang lægemidlet testes på mennesker. Dette gøres typisk på en lille gruppe raske (20-80 personer). I denne fase undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger. I fase I-studier giver man kun forsøgspersonerne en relativt lille del af den mængde, som gives til forsøgsdyr, eftersom effekten på mennesker endnu er helt ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter (20-300), der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod, for at undersøge hvor effektivt det er til at behandle sygdommen i forhold til forskellige doser, samt dets bivirkningsprofil. Fase III udføres på en meget stor gruppe patienter (typisk 300-3.000), der lider af den sygdom, som lægemidlet er rettet imod, for at give en endegyldig vurdering af behandlingens virkning. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre og tidsforbrugende. På basis af fase III-undersøgelsen kan lægemidlet blive godkendt af myndighederne, selvom den måske ikke er tilstrækkeligt egnet til at opdage de sjældne og ekstremt sjældne bivirkninger. Efter godkendelse og markedsføring kan man udføre såkaldte Fase IV -undersøgelser, som typisk gennemføres via registerdata omfattende et meget stort antal individer. Fase IV-undersøgelser er særlig værdifulde til at finde sjældne bivirkninger, som ikke blev opdaget i Fase I-III-forsøgene. De fleste type A-bivirkninger afsløres før markedsføring, og disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning. Derimod vil type B-bivirkninger typisk først afsløres, efter at lægemidlet er kommet på markedet, hvor det bliver anvendt i stor skala. Ca. 3 % af alle nye markedsførte lægemidler bliver efterfølgende afregistreret på grund af alvorlige type B-bivirkninger, som ikke var erkendte ved markedsføringen. Eksempler herpå er COX-2-hæmmeren rofecoxib (Vioxx®), som blev afregistreret på baggrund af en øget risiko for blodpropper samt slankemidlerne sibutramin (Reductil®) og rimonabant (Acomplia®), der blev afregistreret, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fandt, at bivirkningerne vejede tungere end fordelene (førstnævnte pga. øget risiko for hjertetilfælde og sidstnævnte pga. markant risiko for depression). De kliniske afprøvninger, der ligger til grund for registreringen af nye lægemidler, er ikke velegnede til at give omfattende viden om bivirkninger. I kliniske studier er den statistiske styrke til at opdage sjældne bivirkninger ringe, populationen stærkt selekteret og behandlingsvarigheden kort. På tidspunktet for markedsføring er viden om et præparats bivirkninger derfor ofte mangelfuld. Specielt er der sparsom viden om: risici ved langtidsbehandling risici ved behandling af patienter, der er i samtidig behandling med andre lægemidler (polyfarmaci) risici ved behandling af gravide, ældre og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og nyrefunktion risici for sjældne bivirkninger. Derfor er overvågning af nye lægemidler meget vigtig. Etablering af ny viden om bivirkninger afhænger af indberetning fra behandlere og behandlede. Kasuistikker og undersøgelser af lægemidlet, efter at det er kommet i handelen (postmarketing-undersøgelser), udgør væsentlige kilder til erkendelse af nye bivirkninger. Disse studier kan være en del af en Risk Minimization Plan, som kan være en betingelse for godkendelsen fra myndighederne. Der kan være specielle formodede bivirkninger ved lægemidlet, som bør observeres nærmere i et fastsat program, eller som lægerne bør informeres særskilt om. Lægemiddelproducenterne er juridisk forpligtiget til at indsamle og analysere alle spontane indberetninger og litteraturoplysninger om bivirkninger. På grundlag heraf revideres præparatets produktresumé. Indberetning af bivirkninger Pharmacovigilance betyder overvågning af lægemidlers sikkerhed. Denne overvågning omfatter forskellige aktiviteter som at indhente information om, hvor sikre lægemidlerne er at bruge, at identificere og analysere de problemer og bivirkninger, som viser sig i behandlingen, og at udarbejde planer for, hvordan risici kan minimeres. Overvågningen involverer både patienter, læger, lægemiddelindustrien og myndighederne i ind- og udland. Overvågning af lægemidlers sikkerhed i Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark. Det er imidlertid kun en beskeden del af de faktisk forekommende bivirkninger, der indberettes. Man har således vurderet, at 10 % Almindelige: 1-10 % Ikke almindelige: 0,1-1 % Sjældne: 0,01-0,1 % Meget sjældne: < 0,01 % Ikke kendt hyppighed. Man må være opmærksom på den måde, bivirkninger registreres på ved afprøvning af nye lægemidler i randomiserede kliniske undersøgelser. Som regel registreres alle symptomer, og det kan føre til, at bivirkningsfrekvenser overestimeres - fx vil 1 dags hovedpine i et 1-årigt studie blive registreret. Hvis forekomsten er 7 % i den behandlede population og 4 % i placebogruppen, så registreres hyppigheden som 7 %. Af denne grund er der en generel tendens til, at bivirkninger registreres hyppigere for nyere lægemidler end for ældre lægemidler, selv om den reelle bivirkningsrisiko måske er den samme. På Medicin.dk ensrettes bivirkningerne for generika, således at alle præparater med samme indholdsstof og dispenseringsform har samme bivirkningstabel. Det betyder, at der kan opstå diskrepans mellem det enkelte lægemiddel og dets godkendte produktresumé (SPC), da hvert firma udfører egne kliniske forsøg af forskellig størrelse og design og derfor også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte være andre konkurrerende forklaringer på den mistænkte tilstand. Som led i kausalitetsudredningen bør man forsøge at besvare følgende spørgsmål: Har patienten haft symptomet før han/hun tog medicin? Er der en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens start og symptomets opståen? Kan der påvises lægemiddelkoncentrationer over terapeutisk niveau? Har patienten tidligere haft lignende symptom under behandling? Svandt symptomet efter seponering (eller dosisreduktion) af lægemidlet? Genopstod symptomet i forbindelse med ny eksponering for lægemidlet? Kan symptomet påvises objektivt? Hvordan forebygger man bivirkninger? Det kan ikke helt undgås, at patienter udvikler bivirkninger, men en del bivirkninger kan undgås ved omhyggeligt gennemført farmakoterapi, hvor man vurderer den forventede effekt i forhold til den forventede risiko for bivirkninger. Ved mange forebyggende behandlinger er number needed to treat (NNT) så højt, at det kun er en lille brøkdel af de behandlede patienter, som får gavn af behandlingen. Hvis NNT er højere end NNH (number needed to harm) betyder det, at sandsynligheden for at opleve en bivirkning er større end sandsynligheden for at opleve en effekt. Er man i den situation, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man udskriver recepten. Man bør også orientere patienten om, at det er mere sandsynligt, at man får en bivirkning i forbindelse med behandlingen, end at man oplever den tilstræbte effekt. I en dansk undersøgelse fandt man, at omkring halvdelen af bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været undgået, hvis der var blevet taget forholdsregler fra lægens side (739) . En af de vigtigste forudsætninger for at undgå bivirkninger er en god farmakologisk viden og et godt kendskab til de præparater, man anvender. Praktiserende læger håndterer mange forskellige lægemidler inden for en bred vifte af behandlingsprincipper, og det kan være vanskeligt at holde sin viden ajour om bivirkninger ved lægemidler inden for så mange terapeutiske områder. Risikoen er, at man kan komme til at tolke en bivirkning som et nyt symptom, der i sig selv udløser en behandling. Det kan føre til en uhensigtsmæssig polyfarmaci. Det er vist, at risikoen for medicinrelaterede problemer, herunder bivirkninger, er mindre, hvis lægen benytter sig af et begrænset lægemiddelsortiment, som han/hun har et godt kendskab til. Der findes i dag rekommandationslister for lægemidler, både på regionalt og nationalt plan. Læger, der indretter deres sortiment efter en rekommandationsliste, har mulighed for at opnå et større kendskab til de anvendte lægemidler og dermed mindre risiko for at udsætte deres patienter for bivirkninger, der kunne have været undgået. De fleste lægepraksissystemer har indbygget et interaktionsmodul, som...)

Demens (risikopatienter i tandlægepraksis) (...som påvirker de kognitive funktioner, men har forskellig ætiologi og patogenese. Det er især hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed og problemløsningsevnen der svækkes. Demens ledsages ofte af Behavioral Psychiatric Symptoms of Dementia (BPSD), som er psykiatriske og adfærdsmæssige symptomer (fx apati, depression, agitation og hallucinationer). De hyppigst forekommende demenssygdomme er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy body og frontotemporal demens. Stort set alle demenssygdomme er kendetegnet ved progredierende tab af funktionsevne med dødelig udgang. Størstedelen, der diagnosticeres, er over 80 år, men demens kan også forekomme ned til 40-50-års-alderen. Mennesker med demens er skrøbelige og derfor i større risiko for bl.a. komplikationer, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering end mennesker uden demens. Også pga. høj alder er der øget risiko for komorbiditet og polyfarmaci (5689) (se evt. Skrøbelige og ældre samt Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) . Da demens er mange forskellige sygdomme, er der stor variation i symptomer og forløb. Demens inddeles dog ofte i tre grader; mild, moderat og svær demens, som kan overlappe individuelt. Der vil være forskellige forhold gældende i de tre stadier, der har betydning for tandbehandling både for praktiserende tandlæger og specialtandlæger (5690) . Mild demens: Her ses hukommelsesproblemer og problemer med at navngive ting og mennesker. Her kan der også opstå problemer med orientering, beslutningstagning og at udføre rutineopgaver. På dette stadie er personen selvkørende, evt. erhvervsaktiv. De tidlige symptomer kan fejlagtigt antages som almindelige aldersforandringer. Ængstelighed, irritabilitet og nedtrykthed kan forekomme. Moderat demens: Betegnes som det længste stadie, der kan vare i årevis. Udover mere udtalte hukommelsesproblemer, forværres funktionsevnen og sprogfunktionen, og personen trækker sig måske socialt. Mindsket sygdomsindsigt gør, at symptomer benægtes, den personlige pleje forværres og der kan opstå adfærdsændringer som neuropsykiatriske symptomer (BPSD). Forstyrrede døgnrytmer kan være et problem. Nogle demenssygdomme medfører høre-, lugt- eller synshallucinationer. Svær demens: Tidsfornemmelse, genkendelse af personer, steder og begivenheder forsvinder og personen er i høj grad afhængig af hjælp og pleje. Der opstår passivitet og lav respons på ydre stimuli. Der kan stadig forekomme adfærdsproblemer (BPSD), som fx aggressivitet, men impulsive reaktioner, som at slå armen ud kan også skyldes forvirring eller smerter. BPSD kan opstå i alle stadier af sygdommen i kortere eller længere perioder og medfører ofte, at patienterne får psykofarmaka og antidepressiva (5682) (5691) . BPSD er de symptomer hvor der kan være størst udfordring i forhold til tandbehandling, men de har oftest fluktuerende forløb. Kendte psykofarmakabivirkninger er ufrivillige ansigts- og mundbevægelser (tardiv dyskinesi) (6751) , som er irreversible, også efter seponering af præparatet. Selv om de ikke er lige så hyppige ved nyere præparater, forekommer de stadig hos denne gruppe. Dette kan yderligere komplicere både professionel og daglig tand- og mundpleje. God planlægning og tæt samarbejde med plejeperson giver bedst mulighed for patientens kooperation. Sygdomsprogressionen svækker også immunforsvaret, og i de senere stadier kan der forekomme hyppige infektioner, især urinvejsinfektioner og pneumonier. Privatpraktiserende tandlæge har mulighed for at henvise til visitation til Omsorgstandplejen, når der vurderes, at patienten ikke længere har gavn af at komme på privatklinikken (5692) . Demenssygdomme og orale forhold Det er kendt, at personer med demenssygdomme har udtalte orale problemer, især i de senere stadier af sygdommen. De har signifikant færre tænder, flere carierede tænder, dårligere oral hygiejne og dårligere parodontal status (5693) . Der er risiko for både krone- og rodcaries, som kan være opstået allerede inden diagnosticeringen af sygdommen (6750) . Der er også mange studier, der har påvist sammenhæng mellem systemisk patologi og oral sygdom (5694) . Den store mængde af mikroorganismer og ændring i mundhulefloraen (dysbiose) udgør også en potentiel risiko for det generelle helbred. Nedsat oral funktion, mundtørhed, dysfagi og dårlig mundhygiejne medfører høj risiko for aspirationspneumoni, hvor orale bakterier inficerer lungerne. Den nedsatte orale funktion påvirker tygning og synkning, som har stor indflydelse på ernæringstilstanden. Rodcaries kan medføre fraktur af kroner samt løsning af broer og partielle proteser, med risiko for fejlsynkning. Mekanisk påvirkning på grund af tandfrakturer og løse proteser kan medføre ulcerationer og andre skader af slimhinder, tunge og læber - især ved nedsat oral motorisk funktion. Særlige forhold før behandling Patienter med demenssygdom kræver særlig forberedelse før hver behandling, da der er mange faktorer og forhold, der kan ændre sig mellem klinikbesøgene. Der kan fx være ændring i sygdomssymptomer, andre sygdomme, medicinindtag, indlæggelser, funktionsevne eller sociale forhold (fx indflytning på plejehjem). Tandlægen bør være opmærksom på, og løbende vurdere, hvorvidt sygdommen påvirker patientens mulighed for at overholde klinikaftaler, kooperere til optagelse af fyldestgørende anamnese (herunder medicinindtag og sygdomme) og klinisk oral behandling (herunder også røntgenoptagelse). Der skal også tages hensyn til, at patienten kan have problemer med at udtrykke samtykke, symptomer og forstå information. Ved mild demens (de første år) er der langt henad vejen mulighed for at tage røntgenbilleder og foretage tandbehandling. Det er derfor vigtigt at lave en langsigtet behandlingsplan for hele sygdomsforløbet, hvor tandbehandling i høj grad skal foregå i de første år og hvor der tages hensyn til, at personens funktions- og kooperationsevne forværres. Behandling skal planlægges med henblik på optimal oral funktion, daglig mundpleje (også af plejeperson) og professionel tandpleje i hele sygdomsforløbet. Større kirurgiske og protetiske behandlinger bør udføres i dette stadie. Behandlinger bør være af høj kvalitet og lette at vedligeholde. Rutinemæssige hyppige forebyggende tiltag (både private og professionelle) bør indsættes her, så der indføres gode tandplejevaner tidligt. Indsættelse af implantater er ikke kontrindiceret, men det skal grundigt overvejes, hvorvidt den profylaktiske indsats fremadrettet kan bibeholdes og eventuelle komplicerende forhold skal inddrages. Behandlingsplanen bør løbende revurderes i forhold til opståede ændringer, forværring eller problemer. Ved moderat demens bør der fokuseres mere på forebyggende og vedligeholdende behandling. Patienten kan være fysisk velfungerende, men de kognitive funktioner er nedsat. I dette stadie kan patienten være verbalt eller fysisk udadreagerende, hvilket kan forværre eller umuliggøre almindelig behandling. Her kan sedering og generel anæstesi være en mulig løsning i tæt samarbejde med patientens læge eller speciallæge. Der vil typisk være behov for yderligere forebyggelse og kortere intervaller. Ved svær demens er patienten fuldstændig plejekrævende og er ofte også fysisk påvirket. Den orale funktion er hyppigt markant nedsat, og der er stor risiko for dysfagi. Kooperationen kan være nedsat, men patienten er typisk mere passiv og ikke så udadreagerende. Behandlingen bør her fokusere på forebyggelse og vedligeholdelse af oral komfort og funktion samt akut behandling. Som sygdommen progredierer, bør behandlingen være så non-invasiv som muligt og prioriteringen af behandlingen skal sættes op imod ulemperne og risikoen for patientens helbred og livskvalitet (5695) . Tandlægen skal sørge for: Klarlæggelse af demenssygdommen og dens stadie, herunder symptomer af betydning og adfærdsforstyrrelser. På grund af sygdomsprogression skal dette opdateres løbende. Klarlæggelse af detaljeret medicinsk anamnese og risikofaktorer. Både i forhold til det generelle helbred, og oral sundhed og funktion. Klarlæggelse af informeret samtykke til behandling (se afsnit om lovgivning). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx nedsat funktionsevne, kulhydratrig kost, nedsat sygdomsindsigt, mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom, herunder fysiske tegn på orale symptomer (5696) . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der vil opstå behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt), fx hver 3. måned ved let til moderat demens og evt. ned til en gang om måneden ved moderat til svær demens. Særlige forhold under behandling Der kan være forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx ledsagelse eller skal foregå på et bestemt tidspunkt på dagen. Demenssymptomer kan medføre at sanseopfattelsen ændres, bl.a. forekommer lyd- og lysfølsomhed samt ændret rumopfattelse, som kan resultere i stress og forvirring. Guidning af patienten er vigtig. Impulshandlinger og udadreagerende adfærd ses også hyppigt og derfor bør patienten aldrig lades alene på klinikken. Magtanvendelse og tvang kan gennemføres i helt særlige tilfælde (se afsnit om lovgivning nedenfor). Mulighed for behandling af patienten ved sedering eller generel anæstesi skal, i tæt samarbejde med patientens læge, overvejes og afprøves, når alle andre muligheder er forsøgt anvendt. Der kan være behov for dette i en kortere eller længere periode, men almindelig behandling bør altid være første valg fra gang til gang (Se Sedering - Odontologisk medicinvejledning ). Særlig profylaktiske foranstaltninger Sygdomsforløbet er individuelt og derfor vil profylaksebehovet være forskelligt, men i de senere stadier af sygdommen, vil stort set alle have behov for massive profylaktiske tiltag og hjælp til den daglige mundhygiejne. Da funktionsevnen forværres i forløbet, vil det være en plejeperson, der må varetage mundplejen på et tidspunkt. Her er angivet forslag til indsatsområder, men disse vil afhænge af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og oral sygdomshistorie. Tandlægen bør sørge for: Hyppig kontrol og reinstruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset), som involverer eller rettes mod plejeperson ved behov Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres, hvis patienten er cariesaktiv (5637) Intensiv fluorterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko Hyppig fluorpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries (6687) Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger - herefter pause Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose Nedsat orofacial og oral motorik samt tygge- og synkereflekser: Instruere plejeperson i fjernelse af madrester efter måltid Instruere plejeperson i pleje af rhagader Kendskab til risiko for nedsat tyggefunktion og fejlsynkning Kendskab til dårlig proteseretention og risiko for fejlsynkning af proteser i sent stadie Motivationen må især rettes mod plejeperson, da patienterne ikke vil være i stand til at fastholde optimal mundhygiejne uden støtte og hjælp pga. sygdomsprogression. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ved tiltagende alder skal tandlægen generelt være opmærksom på, at ældre har en ændret medicinmetabolisme pga. nedsat metabolisk funktion i leveren, forårsaget af nedsat levermasse og gennemblødning samt aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se evt. Medicin.dk - Ældre ). Der er forskellige lægemidler for de forskellige demenssygdomme og patienter med demens får hyppigt også andre præparater, såsom antidepressiv og antipsykotisk medicin . Dertil har de ofte en eller flere andre sygdomme ( polyfarmaci ). Der kan således være stor risiko for interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelse eller Interaktionsdatabasen.dk ). Patienter med demenssygdomme har risiko for hurtigere at få bivirkninger af smertestillende præparater, og opioider bør kun anvendes kortvarigt ved postoperative smerter (5697) . Personer med demens er ofte ikke i stand til at udtrykke smerter og andre symptomer, hvilket medfører risiko for underbehandling. Det er derfor vigtigt, at patienterne får samme mulighed for og adgang til behandling, som alle andre (5698) . Generelt bør egen læge/plejehjemslæge kontaktes, for korrekt aktuel medicinliste og før lægemiddelordination. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder Informeret samtykke. Ifølge Sundhedsloven må en behandling ikke igangsættes uden informeret samtykke. Som udgangspunkt er det personen selv, der skal give samtykke, men en del personer med demens bliver erklæret varigt inhabile, når sygdomsprogressionen er udtalt. I disse tilfælde kan nærmeste pårørende eller en værge give samtykke til behandling. Personen selv kan også have afgivet en fremtidsfuldmagt, som kan bruges som samtykkeerklæring, hvis den omfatter helbredsforhold. Hvis ingen af ovennævnte er opfyldt, kan en sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson er enig i beslutningen. Det kræver dog, at den anden sundhedsperson ikke aktuelt eller i fremtiden er involveret i behandlingen af den pågældende person. Magtanvendelse og tvang. I helt særlige undtagelsessituationer kan det være nødvendigt at anvende tvang over for personer med demens. Hvilken lovgivning, der skal følges, afhænger af både diagnose, magtanvendelsens form samt af, hvor tvangen udføres. Uanset hvilken lov, der træder i anvendelse, gælder det, at en magtanvendelse kun må udføres, hvis det ikke er muligt at opnå frivillighed, og hvis indgrebet er absolut nødvendigt. Se evt. Styrelsen for Patientsikkerhed's sundhedsfaglige vejledning vedr. tvang ved somatisk behandling . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumentér disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen eller EMA . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering. Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin skal derfor laves (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk) Patienter med demenssygdomme er ofte medicinerede med forskellige og mange lægemidler, herunder psykofarmaka, hvorfor mundtørhed (xerostomi) kan være en bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)

Personer med svær overvægt (...som på, at der er stor interindividuel forskel på, hvordan svær overvægt påvirker lægemiddelomsætningen, idet mange faktorer spiller ind. Det gælder bl.a. det enkelte præparats fysisk-kemiske egenskaber, graden af overvægt samt patientens organfunktion og medicinske tilstand (1768) 6634 - Pharmacokinetics of obese adults: Not only an increase in weight . Mål for overvægt Overvægt er en tilstand, hvor mængden af kropsfedt er forøget i en sådan grad, at det kan have negative helbredsmæssige konsekvenser. Definitionen tager udgangspunkt i størrelsen af BMI (vægt/højde 2 ): BMI ≥ 25 kg/m 2 : Moderat overvægt BMI 30-35 kg/m 2 : Svær overvægt grad I BMI 35-40 kg/m 2 : Svær overvægt grad II BMI ≥ 40 kg/m 2 : Svær overvægt grad III (5355) Beregn BMI her: BMI giver ingen direkte information om kroppens fordeling af fedt og muskelmasse. Kroppens idealvægt kan vurderes ud fra Ideal Body Weight (IBW) (1545) : IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Farmakokinetik ved overvægt Størrelsen af fordelingsvolumen er den væsentligste farmakokinetiske faktor, der adskiller personer med svær overvægt fra personer med normalvægt, mens lægemiddelclearance i praksis ikke påvirkes af overvægt. Fordelingsvolumenn Ved svær overvægt er massen af både fedtvæv og ikke-fedtvæv forøget. Massetilvæksten er fordelt på ca. 60 % fedtmasse og 40 % fedtfri masse (1546) . Fordelingsvolumen øges for både lipofile og vandopløselige lægemidler, men da lipofile lægemidler som udgangspunkt har let ved at trænge over i fedtholdigt væv, vil deres fordelingsvolumen derfor ofte være væsentligt mere forøget end de vandopløselige lægemidlers. Metabolisme Generelt er der ikke praktisk klinisk belæg for særlige forholdsregler ved ordination af lægemidler, der overvejende metaboliseres i leveren. Induktion af P450-systemets CYP2E1 er dokumenteret ved overvægt, men enzymet har begrænset betydning for oxidation af lægemidler. Leverens øvrige CYP-systemer kan også induceres i forbindelse med overvægt, hvilket kan føre til højere clearance af lægemidler, som metaboliseres af disse systemer. Metabolisk fedtleversygdom, Metabolic dysfunction-associated fatty liver disease (MAFLD), kan påvirke enzymaktivitet i leveren, men betydningen i praksis er endnu uaflaret. Elimination Den glomerulære filtration (GFR) er øget hos raske overvægtige (1549) . Ved ukompliceret overvægt er der på nuværende tidspunkt ikke videnskabelig grund til at tro, at denne forskel har klinisk betydning for lægemiddeldoseringen. Ved overvægt relaterede sygdomme er sekundært nedsat nyrefunktion derimod mulig. Muligheder for dosis-korrektion ved svær overvægt Kliniske effektparametre Kan dosisjusteringen ske under vejledning af lægemidlets kliniske virkninger, skal man benytte sig af denne mulighed, fx blodtryk ved antihypertensiv behandling og smertelindring ved smertebehandling. Dosisjusteringen kan også ske på grundlag af laboratoriemålinger, fx koagulationsparametre ved antikoagulationsbehandling, blodsukker ved antidiabetisk behandling og kolesterol ved kolesterolsænkende behandling. Styret terapi Ved styret terapi foregår doseringen under vejledning af måling af lægemidlets plasmakoncentration. Styret terapi anvendes i forvejen ved situationer, hvor den farmakokinetiske variation er stor, eller det terapeutiske index er lille, fx antiepileptika, aminoglykosider, lithium, digoxin og antipsykotika. Dosisestimering I situationer, hvor det ikke er muligt at foretage rutinemæssig koncentrationsbestemmelse af et lægemiddel eller evaluere dets effekt ved andre effektparametre, må dosering ske på teoretisk baggrund ud fra kendskab til farmakokinetiske grundprincipper. Når et lægemiddel doseres til en patient med svær overvægt med henblik på at opnå og vedligeholde en given steady-state koncentration ved flergangsdosering, kan man dosere ud fra de almindelige anbefalinger uden at tage hensyn til vægten. Det skyldes, at skønt fordelingsvolumen for et lægemiddel er forøget, og plasmahalveringstiden øges proportionalt hermed, så påvirkes plasmakoncentrationen ved steady-state ikke. Det vil dog tage længere tid (ca. 5 halveringstider), førend steady-state indtræffer. Studier tyder ikke på, at overvægt påvirker et lægemiddels binding til albumin. Hvis lægemidlets peak-koncentration har betydning, kan der være behov for at korrigere dosis efter vægt ved behandling af overvægtige i situationer, hvor et lægemiddel anvendes som éngangsbehandling, eller hvor en vedvarende behandling ønskes indledt med en mætningsdosis. Det skyldes, at et lægemiddels maksimale plasmakoncentration efter indgift mindskes, når fordelingsvolumenet øges. Vægtkorrigeret dosering er beskrevet for lægemidler som antibiotika og lavmolekylære hepariner, men praktiske retningslinjer for øvrige lægemidler eksisterer i mange henseender ikke (se sektion i antibiotikavejledning om Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) ) (909) . Behovet for dosiskorrektion ved svær overvægt er imidlertid ikke entydigt og ikke nødvendigvis påkrævet, hvis lægemidlet har et stort terapeutisk index. Er det terapeutiske index lille, hvilket vil sige, at det optimale plasmakoncentrationsinterval er snævert, så skal dosis tilpasses den enkelte patient. En vejledende dosis kan udregnes ud fra den korrigerede kropsvægt (ABW, adjusted body weight ): ABW = IBW + C x (vægt - IBW) Beregn ABW her: hvor den ideale kropsvægt (IBW) tillægges en procentdel af den ekstra kropvægt (vægt - IBW), som formodes at bidrage med forøgelsen i fordelingsvolumen. C er en korrektionsfaktor, der repræsenterer fraktionen af den tillagte ekstra kropsvægt, og sættes til 0,4 for hydrofile lægemidler med lille fordelingsvolumen og 0,6 for lipofile lægemidler med stort fordelingsvolumen. Størrelsen af C er fastsat ud fra farmakokinetiske studier af de hydrofile aminoglykosider (1546) . Der foreligger imidlertid endnu ikke studier, der bekræfter denne fremgangsmåde for andre lægemiddelgrupper. Hvis forhøjede doser anvendes, bør man være opmærksom...)

Forbudte stoffer, metoder og stofgrupper i visse idrætsgrene

Kronisk obstruktiv lungesygdom (Fysisk aktivitet som behandling) (...som rehabiliteringen reducerede genindlæggelsesraten. Numerisk sås desuden, at træningsbaseret rehabilitering reducerede mortaliteten, men disse resultater var ikke statistisk signifikante. I subgruppeanalyser sås en betydelig sammenhæng mellem de gavnlige effekter og omfanget af interventionen, således at træningsinterventioner af større varighed med flere ugentlige træningssessioner, med højere grad af supervision og med større intensitet medførte større gavnlige effekter end træningsinterventioner med mindre omfangsrige træningsinterventioner. For personer med svær KOL kan dyspnø til tider være begrænsende for muligheden for at udføre helkrops fysisk aktivitet. For sådanne personer kan man overveje fysisk aktivitet af eksempelvis kun overekstremiteterne, hvilket er vist at forbedre graden af dyspnø (6558) . Omvendt er der, på nuværende tidspunkt, ikke evidens for, at træning af personer med KOL, der er i behandling med non-invasiv ventilation (NIV), er gavnligt på fysiologiske eller subjektive parametre (6559) . De fleste træningsstudier i personer med KOL er lavet med kredsløbstræning. Betydningen af træningstype er undersøgt i nogle få studier, og en sammenligning mellem kredsløbs- og styrketræning er foretaget i et systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2015, der inkluderer i alt 328 personer med KOL (2918) . Data indikerer overordnet set sammenlignelige effekter af styrke- og kredsløbstræning på livskvalitet, fysisk formåen og maksimal iltoptagelse. Kredsløbstræning tenderede til at øge den maksimale gangdistance mere end styrketræning, mens styrketræning tenderede til at være bedre end kredsløbstræning til at øge muskelstyrken. Forfatterne konkluderer at styrketræning generelt bør indgå i træningsbaseret lungerehabilitering hos personer med KOL, og at styrketræning kan erstatte kredsløbstræning i de tilfælde, hvor kredsløbstræning ikke kan udføres. Træningstyper og mængder Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at have positive effekter hos personer med KOL, og de gavnlige effekter af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning, der bør anbefales. Generelt anbefales hospitalsbaseret KOL-rehabilitering, og alle patienter med KOL og betydende dyspnø bør tilbydes KOL-rehabilitering i 6-8 ugers forløb (6557) . Træningsmængden bør som...)

Type 2-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...som styrketræning medfører forbedringer i blodsukkerreguleringen, og der er formentligt ingen klinisk betydende forskel mellem effekten af disse træningstyper (4784) . Desuden er det påvist, at træning med højere intensitet medfører større forbedringer i blodsukkerreguleringen end træning med lavere intensitet (4782) . Personer med type 2-diabetes har ofte andre risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom end diabetes alene, og effekten af fysisk aktivitet på disse risikofaktorer er sammenlignelig med effekten hos personer uden diabetes. Mens der er flere, store observationelle studier der indikerer, at regelmæssig fysisk aktivitet øger overlevelsen og nedsætter risikoen for kardiovaskulære tilfælde for personer med type 2-diabetes (6541) (6542) , er der ikke evidens fra randomiserede studier der understøtter dette. LookAHEAD-studiet, et stort (5.145 personer med type 2-diabetes) studie, hvor personer med type 2-diabetes blev randomiseret til livsstilsintervention (særligt med henblik på vægttab) eller placebo, og fulgt i mediant knapt 10 år, viste ingen forskel mellem grupperne ift. det kompositte primære endepunkt (død af kardiovaskulære årsager, ikke-fatalt akut myokardieinfarkt, ikke-fatal apopleksi, indlæggelse med angina pectoris) (6545) . Det er vigtigt at pointere, at trænings-komponenten i studiet ikke var superviseret og kun førte til en meget beskeden stigning i fysisk aktivitet 4 år inde i interventionen (ca. 10 minutter pr. uge), hvorfor det, ud fra LookAHEAD-studiet, ikke kan konkluderes, om regelmæssig træning har effekt på kardiovaskulære endepunkter. Træningstyper og mængder Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at forbedre blodsukkerreguleringen og andre kardiovaskulære risikofaktorer, og den blodsukkersænkende effekt af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning, der bør anbefales. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6520) (6521) , men der kan forventes større blodsukkersænkende effekter ved større træningsmængde, ligesom større træningsintensitet kan forventes at bedre den blodsukkersænkende effekt. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Personer med diabetisk polyneuropati og risiko for udvikling af fodsår bør være forsigtige med vægtbærende aktiviteter (fx løb, jogging, lange gåture), og bør i stedet anbefales ikke vægtbærende aktiviteter (fx cykling, svømning, roning). Sådanne personer bør desuden instrueres i regelmæssigt at holde øje med deres fødder ved regelmæssig fysisk aktivitet (6076) . Personer med aktiv proliferativ retinopati med blødning bør frarådes fysisk aktivitet, som kræver brug af bugpressen (6543) . Det betyder at sådanne personer bør frarådes træning med høj intensitet og oplyses om, at evt. styrketræning udelukkende bør udføres med lette vægte (6076) . En del personer med type 2-diabetes vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Svær overvægt , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Såvel akut som regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden. De akutte effekter på insulinfølsom...)

Håndtering af tabletter og kapsler (...som hele tabletter henholdsvis hele kapsler. I visse situationer kan der være en klinisk begrundelse for at knuse en tablet eller åbne en kapsel, især hvis andre lægemiddelformer ikke er tilgængelige. På baggrund af mange henvendelser med spørgsmål om muligheden for at modificere lægemiddelformer, fx knusning, har Medicin.dk indhentet tilgængelig information og struktureret data vedr. knusning af tabletter og åbning af kapsler i feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler”. Formålet er at øge patientsikkerheden, da disse data bør medføre en signifikant reduktion af risikoen for fx fejlagtig knusning af en depottablet. Afvigelser fra produktresumé Information om evt. knusning, åbning, opløsning eller lignende af tabletter og kapsler på Medicin.dk kan afvige fra oplysningerne i produktresumé. På Medicin.dk suppleres med andre kilder, og derfor kan teksterne være baseret på følgende kilder: Bog: “Don’t Rush to Crush” (3) Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” (4) Norsk lægemiddelinformation: Felleskatalogen.no (5) Svensk lægemiddelinformation: FASS.se (6) Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes (7) . Hvis produktresumé eller ovennævnte fem kilder ikke indeholder information om, at en tablet eller en kapsel kan knuses henholdsvis åbnes, vurderer den tilknyttede specialkonsulent, hvorvidt der ud fra farmaceutisk/klinisk erfaring kan anbefales knusning henholdsvis åbning. I disse tilfælde vil information om knusning eller åbning være angivet som ”Kan om nødvendigt knuses” henholdsvis ”Kan om nødvendigt åbnes”. ”Kan knuses” henholdsvis ”Kan åbnes” anvendes, når informationen er baseret på data i produktresumé og/eller de fem andre kilder. Beskrivelse af feltet I feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler” er der samlet strukturerede data vedr. håndtering af tabletter og kapsler til oral brug. Disse data indeholder information om, hvorvidt tabletter eller kapsler må knuses eller åbnes samt tages med eller uden mad. Hermed forbedres mulighederne for let adgang til valid vejledning mht. håndtering, specielt ved vanskeligheder med at synke hele tabletter/kapsler. Strukturering af data Data findes som standardtekster i fem grupper samt en gruppe med fritekst i et separat felt. De seks grupper er: Information om kærv, herunder foto. Knusning/åbning Administration Mad og drikke Andet OBS Uddybende information om de seks grupper: 1. Information om kærv, herunder foto Oplysninger om kærv samt foto af tablet(ter)/kapsel(kapsler) findes stadig i feltet ”Foto og identifikation” nederst i præparatbeskrivelsen på Medicin.dk. Tabletter kan have en delekærv eller en krydskærv, så det er muligt at dele tabletten i to henholdsvis fire dele. Der skelnes mellem: Delekærv eller krydskærv Når en delekærv eller krydskærv kan anvendes til at dosere to henholdsvis fire lige store tabletdele, betegnes den blot delekærv henholdsvis krydskærv. Delekærv eller krydskærv for nemmere indtagelse Nogle delekærve eller krydskærve kan imidlertid kun anvendes til at dele tabletten, og disse kærve betegnes ”delekærv for nemmere indtagelse” henholdsvis ”krydskærv for nemmere indtagelse”, da de ikke kan anvendes til at dosere halve eller kvarte tabletter. 2. Knusning/åbning Herunder findes relevante standardsætninger vedr. knusning af tabletter eller åbning af kapsler, fx ”Kan knuses”, ”Kan om nødvendigt åbnes” ”Må ikke åbnes” eller ”Ingen oplysninger”. Generelt gælder: Depottabletter må aldrig knuses. Nogle depottabletter må dog godt deles, men aldrig knuses. Depotkapsler må sædvanligvis ikke åbnes. Der er dog tilfælde, hvor åbning er en mulighed; men kapselindholdet må aldrig knuses. Efter knusning af en tablet eller åbning af en kapsel skal den knuste tablet eller kapselindholdet indtages umiddelbart for at undgå fx nedbrydning af det virksomme stof og bakterievækst, hvis der ikke er anført andet. Hvis en tablet må knuses, kan den som regel også opslæmmes i lidt vand. Ved opslæmning i fx en sprøjte med vand undgår man partikler i luften fra knusningen. 3. Administration Her er anført relevant(e) standardsætning(er) vedr. indtagelse af tabletter eller kapsler, fx ”Synkes hele”, ”Må ikke tygges” eller ”Knust tablet kan opslæmmes i vand”. Ved opslæmning fordeles tablet/knust tablet/kapselindhold i vand (eller anden præciseret væske) til en ensartet, uklar blanding, som straks indtages, medmindre andet er anført. Ved opløsning af en tablet, fx opløselige tabletter, opnås en klar væske, der indtages straks, medmindre andet er anført. 4. Mad og drikke Herunder findes oplysninger om, hvorvidt der må indtages mad sammen med tabletter/kapsler, fx ”Kan tages med eller uden mad”, ”Tages forskudt af et måltid” eller ”Indholdet kan kommes på kold, blød mad”. Generelt anføres altid ”Tages med et glas vand” ved tabletter/kapsler, der er til at synke, medmindre der er modstridende information i referencerne. Hvis referencerne ikke indeholder nogen information om indtagelse sammen med mad eller forskudt af måltider, medtages altid sætningen ”Kan tages med eller uden mad”. For mange tabletter og kapsler, som kan knuses henholdsvis åbnes, vil det ofte være angivet, at knust tablet eller indholdet (fra kapslen) ”kan kommes på kold blød mad”. Dette kan være fx yoghurt eller æblemos. 5. Andet Her findes standardsætninger vedr. personalerisiko, fx ” Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af dette lægemiddel bør udvises forsigtighed.” ved fx cytostatika. 6. OBS I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med ekstra præparatspecifik tekst, fx information om opløsning i speciel væske. Der er anført information om brug i sonder i de få tilfælde, hvor disse data hidtil har været tilgængelige på Medicin.dk. Ensretning Da de fleste data vedr. håndtering af tabletter og kapsler afhænger af dispenseringsformen, fx depotkapsler, eller af indholdsstof(fer)s kemiske struktur og stabilitet, kan de fleste af disse ikke-præparatspecifikke data ensrettes for generika. Der gælder følgende mht. ensretning af information: Kærv, herunder foto, er præparatspecifikke data, som ikke kan ensrettes. Knusning/åbning: Oplysninger kan ensrettes. Administration: Data kan sædvanligvis ensrettes, undtagen mht. synkes hele, halve eller kvarte, da dette afhænger af pkt. 1. Mad og drikke: Oplysninger kan ensrettes. Andet: Oplysninger kan sædvanligvis ensrettes. OBS: Teksten kan afhængig af informationen være ensrettet eller præparatspecifik. Kilder Som kilder ved udarbejdelse af informationen om håndtering af tabletter og kapsler er anvendt følgende: Produktresumeer hos Lægemiddelstyrelsen Produktresumeer hos EMA Bog: “Don’t Rush to Crush” Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” Norsk lægemiddelinformation Felleskatalogen.no Svensk lægemiddelinformation: FASS.se Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes” Specialkonsulent. Produktresumé (kilde 1 og 2) indgår altid som førstevalg. Kilderne 3-8 anvendes i den anførte rækkefølge. Specialkonsulent Som...)

Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) (...som muligt. Diagnosen, der udløser behandlingen, skal angives på recept og i journal (2382) . Hovedparten af infektioner i mundhulen er sammensatte af flere bakterier, hvor hovedparten udgøres af Gramnegative stave og anaerobe bakterier (2383) Penicillin kombineret med metronidazol er oftest dækkende. Præparatvalg skal desuden baseres på bl.a. patientens alder, vægt, allergier, systemiske sygdomme og medicinering samt den kliniske tilstand. Se endvidere det mikrobiologisk virkningsspektrum for præparaterne. For at imødegå resistensudvikling forbeholdes disse præparater til alvorligt syge, eller hvor der ikke er alternativer: carbapenemer , fluorquinoloner og cephalosporiner (2382) . Profylaktisk antibiotika ved kirurgiske indgreb/blødende indgreb Risikopatienter med generelt nedsat immunforsvar: Indgreb med risiko for blødning - behandling i samråd med egen læge. Risikopatienter med lokaliseret immunkompromittering, fx højdosis strålebehandling i hoved/halsområdet: Indgreb på knogle- oftest en specialistopgave. I øvrigt raske patienter: KUN rutinemæssig antibiotisk behandling i forbindelse med: Ortodontisk kirurgi Frakturkirurgi Knogletransplantation. IKKE rutinemæssigt antibiotika i forbindelse med (2950) : Parodontalkirurgiske indgreb Fjernelse af 3. molarer Mindre kirurgiske indgreb i kæbeknoglen Simpel tandimplantatindsættelse (ved samtidig knogleopbygning kan antibiotikaprofylakse overvejes) Periimplantitis. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg p.o 1 time før indgreb. Børn. Clindamycin 15 mg/kg p.o.1 time før indgreb (må ikke overstige voksendosis) (4501) . Patienter med risiko for infektiøs endocarditis (tidligere endocarditis, hjerteklapproteser, visse medfødte hjertesygdomme): Præoperativt ved behandling med risiko for blødning. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg eller Clarithromycin 500 mg p.o 1 time før indgreb. Alternativt roxithromycin 300 mg p.o. 1 time før indgreb (bør ikke anvendes til gravide pga. manglende erfaring). Børn . Clarithromycin 7,5 mg/kg p.o.1 time før indgreb. Alternativt børn > 40 kg roxithromycin 150 mg p.o. 1 time før indgreb ( Roxithromycin frarådes til børn 12 år (2780) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 660 mg (1 mill. IE), 3 x dgl. i 7 dage. Penicillinallergi: Clindamycin 300 mg, 3 x dgl. i 7 dage. Børn mellem 28 dage og 12 år: Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn i 7 dage Amoxicillin: 40-90 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser/døgn i 7 dage Penicillinallergi: Clindamycin: 20-40 mg/kg legemsvægt fordelt på 3-4 doser (må ikke overstige voksendosis). Patienter med nedsat immunforsvar og komplekse sygdomsbilleder: Antibiotikaprofylakse i samråd med patientens læge. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn > 28 dage og under 12 år Dosis beregnes ud fra legemsvægten. Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin): 75.000 IE/kg, (50 mg/kg) po/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Amoxicillin: 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Metronidazol: 20-50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn. Store patienter og overvægtige Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige (60-70 kg) (5058) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) og amoxicillin (beta-lactamantibiotika): Dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 30 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) Metronidazol: Dosis justeres normalt ikke (se Overvægtige og Vejledning i brug af antibiotika ). Kontraindikationer Tetracykliner ved nyreinsufficiens samt børn < 12 år (risiko for tand- og knoglemisdannelse). Penicillinallergi: krydsallergi mellem alle penicilliner. Forsigtighed Personer med overvægt og store personer skal have øget dosis (doseringsvægt udregnes) (5058) . Indhold af benzylalkohol Amoxicillin dispergible tabletter og oral opløsning kan indeholde benzylalkohol, der kan give overfølsom...)

Polyfarmaci (...som samtidig anvendelse af flere end et bestemt antal lægemidler, oftest arbitrært sat til mindst 5 lægemidler (3208) . Med til forståelsen af begrebet polyfarmaci hører også, at polyfarmaci ofte anvendes til at beskrive brugen af for mange lægemidler og dermed uhensigtsmæssig medicinering. Definerer man polyfarmaci som samtidig behandling af mindst 5 lægemidler, er der i Danmark ca. 750.000 patienter med polyfarmaci. Ser man kun på den del af befolkningen, der er over 75 år, er ca. halvdelen polyfarmacipatienter og hver femte er i behandling med mindst 10 lægemidler dagligt (5625) . Lægemiddelindtaget vil formentlig blive endnu større i fremtiden, da befolkningen bliver ældre, der bliver flere sygdomme at behandle og flere behandlingsmuligheder. Polyfarmaci som markør for uhensigtsmæssig lægemiddelbehandling Indtag af mange lægemidler er stærkt associeret med større risiko for behandling med uhensigtsmæssige (forkerte) lægemidler, nedsat compliance og en øget risiko for interaktioner og bivirkninger, herunder fald i hjemmet (3209) (3210) (3211) . Hos ældre medicinske patienter er indtag af flere lægemidler desuden associeret med øget risiko for død, lægemiddelrelaterede hospitalsindlæggelser eller skadestuebesøg (3212) samt større samfundsøkonomisk byrde (3213) . En grænse på ≥ 5 lægemidler har vist at kunne identificere ældre, hjemmeboende medicinske patienter med forøget risiko for at få forskellige ufavorable tilstande (3214) og kan således anvendes til at identificere risikopatienter. Polyfarmaci eller multimorbiditet Begreberne polyfarmaci og multisygdom er tæt forbundne. Polyfarmaci opstår ofte på baggrund af behandlingsregimer, hvor hvert lægemiddel isoleret set kan være velindiceret inden for det enkelte terapiområde. Polyfarmaci er derved ofte hensigtsmæssig og helt i henhold til kliniske retningslinjer. Det er derfor vigtigt for forståelsen af polyfarmaci som risikomarkør, at polyfarmaci er uløseligt forbundet med multisygdom. Polyfarmaci er i sig selv ikke negativt, men blot associeret med flere risikosituationer og negative konsekvenser. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende lidelser (som altså har ført til behandling med flere lægemidler) er den egentlige årsag til, at polyfarmaci er markør til den tidligere nævnte række af ufavorable tilstande. Polyfarmaci er et selvstændigt problem På trods af at behandling med flere lægemidler i mange tilfælde kan være helt efter retningslinjerne, så er der alligevel holdepunkter for, at polyfarmaci udgør et selvstændigt problem, som bør adresseres. Et centralt problem ved polyfarmaci er en udtalt mangel på viden om, hvorvidt en given behandling virker hos den multisyge, polymedicinerede patient. Evidensen for lægemiddelbehandling baserer sig næsten udelukkende på store randomiserede kliniske fase 3-studier i forbindelse med lægemiddeludvikling . I disse studier er ældre, multisyge patienter oftest ekskluderet, og gavnlige effekter for denne subgruppe ser generelt ud til at være mindre end for yngre patienter (3216) . Samtidig ved vi, at medicin påvirker ældre mennesker anderledes end yngre. Den renale lægemiddeludskillelse bliver nedsat i takt med faldende aldersbetinget fysiologisk og evt. sygdomsbetinget nyrefunktionsnedsættelse, hvilket medfører risiko for overdosering og bivirkninger. Det er også velkendt, at ældre på baggrund af nedsat fysisk formåen og modstandsdygtighed generelt er mere udsatte for lægemiddelbivirkninger, bl.a. større følsomhed for CNS-aktive midler, større risiko for svimmelhed ved antihypertensiva, større blødningstendens ved antikoagulantia og øget risiko for hypoglykæmi ved nogle antidiabetika. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende multisygdom har betydning for effekten af lægemidler. Det er derfor fornuftigt at være særlig opmærksom på og forholde sig kritisk til ældre polyfarmacipatienters medicinering. Det er imidlertid ikke med sikkerhed vist, at systematisk gennemgang af patienters medicin mindsker dødelighed, men en del studier tyder på, at systematiske medicingennemgange hos patienter med polyfarmaci medfører mindre risiko for hospitalsindlæggelser (3215) . Individualiseret polyfarmaci - en udfordring Det kan hævdes, at behandlingen i den polymedicinerede patient i høj grad bør individualiseres. Hovedårsagen er, som omtalt ovenfor, manglende viden om de gavnlige effekter og et ændret og måske endda ufavorabelt effekt-bivirkningsforhold af det enkelte lægemiddel, når det er givet sammen med flere lægemidler. Der er imidlertid også andre faktorer, som gør det værd i højere grad at individualisere behandlingen til ældre, multisyge patienter. Faktorer som nedsat restlevetid (og dermed kortere tid til opnåelse af effekt af forebyggende medicin) og patientpræferencer vil typisk være ændret i multisyge, polymedicinerede patienter - og kan være mere tungtvejende end eventuelle teoretiske gavnlige langtidseffekter af en given behandling. Et tillæg af et nyt lægemiddel kan endda medføre dårligere compliance af den igangværende behandling. Det er veldokumenteret, at compliance ofte er nedsat hos polyfarmacipatienter. En klar udfordring ved at individualisere behandlingen kan være, at der kan opstå en konflikt med behandlingsvejledninger. De fleste kliniske retningslinjer italesætter ikke den manglende evidens i forhold til ældre multisyge patienter (3217) . Som...)

Typiske alvorlige fejl med lægemidler på medicin.dk (...som har dette indholdsstof og dispenseringsform. Under afsnittet ’typiske alvorlige fejl’ i præparatbeskrivelsen bliver hændelsen beskrevet kort med dens konsekvens, samt hvor i beslutningsprocessen (ordination, administration/dispensering mm.) fejlen er sket. Til vurdering af en hændelses alvorlighed følger medicin.dk WHO's-kriterier, som Styrelsen for Patientsikkerhed også benytter. Følgende indholdsstoffer og lægemiddelgrupper har været involveret i alvorlige utilsigtede hændelser og har i dag advarsler på Medicin.dk under Typiske alvorlige fejl: A Acetylcystein (inf. væske) Adrenalin (inj. væske) Alendronat (tabl.) Amiodaron (inj. væske og tabl.) Amphotericin B (pulver til inf. væske) Antitrombin (inf. konc.) Apixaban (tabl.) Argatroban (inf. konc.) Atropin (inj. væske) B Baclofen (inj. væske) Bivalirudin (inj.- og inf. væske) Bupivacain (inj. væske) C Carboplatin (inf. væske) Ciclosporin (kaps., oral opl. og inf. væske) Cisplatin (inf. væske) Clopidogrel (tabl.) Clozapin (tabl.) D Dabigatranetexilat (kaps.) Diclofenac (tabl.) Digoxin (inj. væske, oral opløs. og tabl.) DOAKs ( epixaban , dabigatranetexilat , edoxaban og rivaroxaban ) Domperidon (tabl.) Donepezil (tabl.) E Enoxaparin (inj. væske) Erythromycin (tabl.) Etoposid (inf. væske) Ephedrin (inj. væske) F Fentanyl (inj. væske) Ferri-salte (inj.- og inf. væske) Fluconazol (oral susp, kaps. og inf. væske) Fluoruracil (inj. væske) Folinsyre (tabl.) Fondaparinux (inj. væske) Fosphenytoin (inj. væske/konc. til inf. opløs.) G Gabapentin (tabl. og kaps.) Galantamin (tabl.) Gentamicin (inj.- og inf. væske) GLP-1-agonister (semaglutid, dulaglutid, liraglutid, tirzepatid) Glucose (inj.- og inf. væske) Glyceryltrinitrat - nitroglycerin (inf. konc.) H Haloperidol (inj. væske) Heparin (inj.væske) Humant normalt immunglobulin (inf. væske) Hydrocortison (inj. væske) Hydromorphon (inj. væske) I Insulin og -analoger (inj. væske). Her er der tale om: Insulin og isophaninsulin (human), insulin (glulisin, aspart, lispro, glargin, decludec, aspart protamin) Interferon (inj. væske) Itraconazol (tabl.) Isavuconazol (kaps.) K Kalium (inf. væske, oral opløs. og tabletter) L Lamotrigin (tabl.) Lavmolekylære hepariner (inj. væske) Dalteparin Enoxaparin Tinzaparin Levomepromazin (tabl.) Lithium (tabl.) M Magnesiumoxid (tabl.) Magnesiumsulfat (inf. væske) Memantin (oral opløs.) Metformin (tabl.) Methadon (inj. væske og oral opløs.) Methotrexat (inj. væske og tabl.) Metoprolol (tabl.) Miconazol (mundhulegel) Midazolam (inj. væske) N Natriumhydrogencarbonat (tabl., inj.- og inf. væske) Noradrenalin (inj. væske) NSAID inkl. ASA, COX-2-hæmmere og komb. (tabl., supp., oral opløs. og susp. og inj. væske) Celecoxib Dexibuprofen Diclofenac Etodolac Etoricoxib Ibuprofen Ketorolac Meloxicam Naproxen Parecoxib Phenylbutazon Tolfenamsyre O Opioider (rene opioidagonister minus codein - alle disp.) Alfentanil Buprenorphin Fentanyl Hydromorphon Methadon Morphin Oxycodon Remifentanil Sufentanil Orale antidiabetika (β-cellestimulerende midler, metformin, SGLT-2-hæmmere, DPP-IV-hæmmere) Oxcarbazepin (oral susp.) P Paracetamol (alle disp.) Parenteral ernæring (inf. væske) Benzylpenicillin (inj.- og inf. væske + komb.) + udvalgte penicilliner hvor handelsnavnet lyder forskelligt fra indholdsstoffet (Bioclavid, Tazocin, Dicillin, Diclocil, Penomax, Selexid, Imadrax, Amoxar, Ospen, Vepicombin, Pentrexyl, Heracillin, Augmentin Forte) og penicilliner med børnedosering. Phenobarbital (inj. væske) Phenprocoumon (tabl.) Phenylephrin (inj. væske) Phenytoin (tabl.) Posaconazol (tabl., oral susp. og inf. væske) Pramipexol (tabl.) Prasugrel (tabl.) Prednisolon (tabl.) Pregabalin (oral opl.) Propofol (inj. væske) Q Quetiapin (tabl. og depottabl.) R Ramipril Ramipril (tabl.) Risperidon (oral opl.) Rivaroxaban (tabl.) Rivastigmin (kaps. og depotplastre) S Simvastatin (tabl.) Sufentanil (inj.væske) Suxamethon (inj. væske) T Tacrolimus (kaps. og depotkaps.) Thiamazol (tabl.) Thiopental (inj. væske) Ticagrelor (tabl.) Topiramat (tabl.) Tramadol (tabl.) V Vacciner ( Gardasil® 9 + M-M-Rvaxpro® ) Vancomycin (inf. væske og kaps.) Vinorelbin (tabl.) Voriconazol (tabl. og inf. væske) W Warfarin (tabl. og inj. væske) Z Zoledronsyre (inf. væske) Zuclopenthixol (orale dråber) Bemærk: Advarsler gælder alle styrker af et præparat, men ikke alle dispenseringsformer. I praksis betyder det, at fx opioid-plastre ikke har samme advarsler som opioid-injektionsvæsker, da advarsler om fx forveksling af mg og ml kun gælder injektionsvæsken. Denne differentiering af advarsler på dispenseringsform sikrer, at sundhedspersonale, når de ordinerer/dispenserer/udleverer et lægemiddel, kun får advarsler relateret til netop den dispenseringsform, patienten skal have (webservices). Evidensbaseret og opdateret Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) varetager den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. Der er etableret et særligt forum, hvis formål er at vedligeholde den nationale liste over lægemidler involveret i alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser. Her defineres de særlige grupper af lægemidler, der ofte optræder i indrapporteringerne og som skaber alvorlige situationer både i det primære og sekundære sundhedsvæsen. Det drejer sig særligt om 7 lægemiddelgrupper/stoffer, som kaldes for risikosituationslægemidler . Listen over lægemidler revideres løbende, og der tages stilling til både nye hændelser og de hændelser, der kan være forældede (bl.a. på grund af lægemidler, der udgår fra markedet). Medicin.dk´s kilder om medicineringsfejl omfatter bl.a.: Hændelser rapporteret til Dansk patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Offentlige klagesager fra STPS. Danske og udenlandske publikationer, nyhedsbreve og OBS-meddelelser (Sundhedsstyrelsen, STPS (inkl. Patientombuddet), EMA, FDA, IRF m.fl.). Hvordan laves advarslerne? Det er ikke alle indberetninger, der har læringspotentiale, eller som er lige relevante at kommunikere ud i de faglige miljøer. Derfor følger advarslerne en række in- og eksklusionskriterier. Inklusion- og eksklusionskriterier Følgende hændelser inkluderes på Medicin.dk: Inklusion Alvorlige forebyggelige lægemiddelrelaterede hændelser Faktuelle hændelser (både i Danmark og udlandet) dvs. hændelser der er sket og ikke blev afværget Hændelser som giver læring, og hvor der er sandsynlighed for, at fejlen kan ske igen Visse hændelser, hvor der behandles trods kontraindikation, forsigtighedsregel eller kendt interaktion. Eksklusion Compliance problemer (inkl. misbrug og suicidaladfærd) CAVE Manglende læring eller enkeltstående hændelser. Siden 2012 har medicin.dk deltaget i det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet (DRUM) som også har repræsentanter fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Universitetshospitalerne, Pharmakon, Danmarks Apotekerforening og kommunerne. DRUM inddrages ved alle tvivlssager. Advarslerne er til rådighed for integration i EPJ-, lægepraksis- og apotekssystemer samt omsorgssystemer i bl.a. kommunerne, enten som ’Typiske alvorlige fejl’ på præparatbeskrivelserne i Medicin.dk, eller som...)

Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) (...som minor, hvis der behandles med mellem 2-4 lægemidler og major, når der anvendes 5 eller flere lægemidler dagligt. Mere end 700.000 borgere i Danmark eksponeres for major polyfarmaci (5659) . Når patienten udsættes for flere lægemidler samtidigt, kan der opstå lægemiddelinteraktioner og øget bivirkningsbelastning (fx ved flere lægemidler med antikolinerg effekt). Desuden kan patientens sygdomme og evt. høje alder have betydning for elimination af lægemidler, fx i leveren og nyrerne. Der er fundet dosis-afhængig association mellem antal lægemidler og mundtørhed (xerostomi), og mere end 1.800 lægemidler fra over 80 terapeutiske grupper er blevet associeret med xerostomi/hyposalivation, fx antipsykotika , antidepressiva , diuretika , antihistaminer , antihypertensiva og syrepumpehæmmere (5660) . Særlige forhold før behandling Optag grundig anamnese med løbende opdatering af sygdomme og medicinliste - herunder naturlægemidler og kosttilskud. Vær opmærksom på at især calciumantagonister , ciclosporin og antiepileptika kan give medicin-induceret gingivahyperplasi. Udspørg om symptomer på bivirkninger fx mundtørhed. Opmærksomhed på risikofaktorer for medicin-induceret gingivalhyperplasi (phenytoin, ciclosporin og calciumantagonister ) og for oral sygdom. Særlige forhold under behandling Opmærksomhed på øget/ændret udvikling af oral sygdom. Fokus på mulige orale bivirkninger, fx mundtørhed, ulcerationer, medicin-induceret gingivahyperplasi, infektioner. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Hjælp med at opretholde motivationen - det er ofte en livslang problemstilling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci har øget risiko for interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Vejl. kriterier for enkelttilskud . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumenter disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen. Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) , (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci klager ifølge international litteratur ofte over mundtørhed (xerostomi) (XIV). Mundtørhed kan fremgå af nogle lægemidlers produktresuméer. Hyposalivation fremgår sjældent af produktresumeerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektiv vurdering af spytkirtelfunktionen og tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet som følge af nedsat spytsekretion bør anmeldes som en både alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (fremgår sjældent af produktresumeerne) bivirkning. Medicin-induceret gingivahyperplasi fremgår af nogle lægemidlers produktresumé, men ofte som en meget sjælden bivirkning, hvorfor det er vigtigt, at den anmeldes, da den kan få alvorlige konsekvenser for patientens orale funktion. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicin. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og der er mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)

Lægemidler til injektion (...som indgives ved injektion, infusion eller implantation til lokal eller systemisk virkning. Lægemidlerne kan være flydende, halvfaste eller faste. Parenteral kommer af græsk: para (uden om, ved siden af) og enteron (tarmen). Injektionsvæsker er flydende lægemidler, som om muligt bør være isohydriske (pH ca. 7,4) og isotoniske med blodet (ca. 300 mOsm/kg) for ikke at fremkalde smerte eller anden uønsket lokal effekt. Risikoen for lokal irritation, evt. vævsnekrose, er større ved subkutan injektion end ved intravenøs og intramuskulær injektion. Injektionsvæsker kan være formuleret på en sådan måde, at de har depoteffekt. Ved at bruge prodrugs med stor affinitet til olie er der fremstillet depotinjektionsvæsker med en virkningsvarighed på flere uger. Intramuskulær injektion For at undgå overrivning af muskelfibre med hæmatomdannelse, er det vigtigt at sikre sig, at en injektion gives dybt i en afslappet muskel, når den gives intramuskulært (i.m.). Når en injektion gives i.m. i glutealregionen, er det foretrukne injektionssted i den øverste laterale kvadrant. For at være sikker på, at injektionen bliver givet i muskulaturen, skal injektionen her, specielt hos adipøse personer, gives i 40-80 mm dybde. I.m. injektioner kan også gives på låret fortil eller på ydersiden samt i regio deltoidea. Absorption fra deltoidearegionen sker sædvanligvis hurtigere end fra glutealregionen. Grundet de mange små blodkar i deltoideregionen kan virkningen indtræde i løbet af få minutter. Z-track-metoden kan reducere smerten ved i.m. injektion. Metoden går ud på at forskyde de forskellige hudlag, som ligger over den muskel, som man vil injicere lægemidlet i. Der er særligt tre muskelgrupper, som...)

Perikon/hyperikum (...som menes at være de aktive indholdsstoffer. Virkningsmekanismen er delvis ukendt, men skyldes formentlig en hæmmet præsynaptisk optagelse af en række neurotransmittere, herunder serotonin, dopamin og γ-aminosmørsyre. Anvendelse Naturlægemiddel ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Ekstrakt af perikon er undersøgt i mange kontrollerede studier over for placebo eller almindeligt anvendte antidepressiva hos patienter med mild til moderat depression . En metaanalyse af 35 klinisk kontrollerede studier viste, at perikon havde en bedre antidepressiv effekt end placebo (n = 18 studier), og at perikon var lige så effektiv som og ledsaget af færre bivirkninger end standardbehandling (n = 17 studier) (4559) . En anden meta-analyse (n= 27 studier) viser, at perikon er fuldt ud lige så effektiv som SSRI ved let til moderate depressioner, og der var langt færre drop-outs i perikongruppen (5855) . Disse positive tilkendegivelser støttes desuden af yderligere to meta-analyser, hvoraf den seneste er fra 2022 (6740) (6741) . Tolkningen af analysens resultater besværliggøres imidlertid af forskelle mellem de anvendte præparater, specielt mht. deres farmaceutiske kvalitet. Dosis har varieret mellem 300 mg og 1.800 mg ekstrakt, oftest 300 mg drogeekstrakt 3 gange dgl., længden af studierne har været 4-12 uger, og effekten er sædvanligvis indtrådt efter 1-2 ugers behandling. Mangel på langtidsstudier betyder, at risikoen for tilbagefald ikke kendes. Det vides heller ikke, om perikon virker ved svær depression eller ved manio-depressiv (bipolær) sygdom . Det er dog vist, at produktet synes at være mere effektivt hos non-dystyme end hos dystyme patienter (5854) . Der er usikker evidens for effekt ved angsttilstande (2138) . Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde fremkalde serotoninsyndrom, hvorfor kombinationsbehandling med andre antidepressiva eller serotonerge lægemidler ikke kan anbefales. Perikon kan i meget store doser give fotosensibilisering. Perikon kan, som tricykliske antidepressiva , formentlig fremkalde mani ved bipolær sygdom. Langtidsbivirkninger kendes ikke. Interaktioner Perikon (primært indholdet af hyperforin) øger aktiviteten af leverens cytokromsystem (P450, primært isoenzym CYP3A4 og 2C) og kan medføre en klinisk betydende svækkelse af virkningen af de lægemidler, der metaboliseres af dette enzymsystem (ca 2/3 af alle anvendte lægemidler), bl.a. digoxin , theophyllin , simvastatin , orale antikoagulantia, P-piller, verapamil , midazolam , ciclosporin og HIV-proteasehæmmere , se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager perikon i den mængde (eller mindre), som...)

Coenzym Q10 (...som antioxidant og har membranstabiliserende virkning. Mennesket får Q10 gennem føden, men kan også selv danne Q10 (styres af enzymet hydroxymetylglutaryl coenzym A reduktase (HMGCoA reduktase)). Der er ikke beskrevet mangelsymptomer på Q10. Kroppens indhold af Q10 falder med alderen og ved flere sygdomstilstande, bl.a. inkompenseret hjertesygdom (6710) . Der er således påvist en direkte relation mellem grad af hjertesvigt og Q10-indhold i hjertemuskulaturen. Anvendelse Forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel. Evidens for virkning Der er rimelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Coenzym Q10 er især undersøgt for sin virkning på hjertesvigt. En metaanalyse af 14 placebokontrollerede undersøgelser kunne påvise signifikant nedsat mortalitet og en forbedret fysisk kapacitet hos patienter med hjerteinsufficiens ved daglig indtagelse af Q10 på mellem 100 og 800 mg sammenlignet med placebo, medens der ikke kunne vises forskelle i NYHA-klassifikation eller LVEF (left ventricular ejection fraction). Undersøgelserne var dog små, inkluderede patienter med varierende grad af insufficiens, og end points var utilstrækkeligt beskrevet (4548) . Effekt på oxidativ stress og på fysisk aktivitet (performance): Tilskud af Q10 til såvel raske som syge personer, øger kroppens totale oxidative kapacitet (evnen til at neutralisere oxidative anioner). Sådanne anioner opstår blandt andet under fysisk arbejde) (5835) . Et systematisk review publiceret i Lancet i 2022, viser tillige effekt af Q10 på glykæmisk kontrol specielt hos diabetikere (6711) . Selv om subgruppe analyser viser, at patienter med hjertesvigt og diabetes-2 synes at have større effekt af Q10, end raske, er det sandsynligt at raske individer kan styrke såvel den fysiske præstation som...)

Rosenrod (...som i frisk tilstand dufter af roser. Drogen indeholder bl.a. glykosidiske fenylpropanoider med salidrosid og rosavin som de vigtigste, og som hævdes at have adaptogene effekter (øger kroppens evne til at modstå fysiske og mentale stress-påvirkninger). Nogle dyreeksperimentelle studier har fundet, at ekstrakt af rosenrod kan nedsætte stress-induceret kortisolsekretion. Anvendelse Naturlægemiddel ved træthed og rekonvalescens. Evidens for virkning Der er ikke tilstrækkelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse. En systematisk gennemgang fandt 11 randomiserede studier, hvor ekstrakt af rosenrod var undersøgt over for placebo for effekt på mental og fysisk træthed (fatigue) (2141) . Seks undersøgelser omhandlede mål for fysisk træthed, og i 2 af disse undersøgelser var der signifikant effekt i gruppen, der fik rosenrod sammenlignet med placebo. Tilsvarende var der i 3 ud af 5 undersøgelser, som omhandlede mental træthed, bedre effekt af rosenrod. Målemetoderne for effekt var imidlertid forskellige og ikke standardiserede, hvorfor metaanalyse ikke kunne gennemføres, og alle undersøgelserne var metodologisk mangelfulde. En anden systematisk gennemgang konkluderede ligeledes, at kvaliteten af gennemførte studier var for ringe til at hævde en adaptogen effekt af rosenrod (2140) . En meta-analyse udelukkende baseret på dyremodeller fra 2018 inkluderende 36 studier konkluderer, at rosenrod formentlig fremmer indlæring og hukommelse (5858) . En meta-analyse på humane studier fra 2022 konkluderer, at der er basis for at mene, at rosenrod kan være gavnlig ved forskellige stress tilstande. Et problem er dog, at flere studier er open label og med blot én arm, og flere studier inkluderer for få patienter (5859) . Bivirkninger Der er ikke beskrevet bivirkninger ved brug af rosenrod. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager rosenrod i den mængde (eller mindre), som...)

Padma® 28 (...som indeholder 22 forskellige indholdsstoffer, heraf 20 plantedroger. Der er kun meget sparsom litteratur om de enkelte droger og aktive indholdsstoffer, ligesom virkningsmekanismen er ukendt. Padma® 28 angives at være inspireret af et gammelt lamaistisk middel. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (claudicatio intermittens). Evidens for virkning Der er utilstrækkelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse. En Cochrane-analyse inkluderede 5 placebo-kontrollerede studier (2137) . Baseret på 2 studier fandtes øget maksimum gangdistance på lidt under 100 meter i gruppen, der fik Padma® 28 sammenlignet med gruppen, der fik placebo. Som følge af forskelle i rapportering af resultater kunne data ikke pooles for en evt. effekt på smertefri gangdistance. Konklusionen var, at der som følge af ringe videnskabelig kvalitet og det relativt lave antal patienter, der var inkluderet i hvert af de omtalte studier, ikke fandtes tilstrækkelig dokumentation for effekt af Padma® 28 i behandlingen af claudicatio. En oversigtsartikel med fokus på diabetiske komplikationer og aterosklerose konkluderer, at Padma® 28 kan have en vis gavnlig effekt, især ved mikro- og makrovaskulære komplikationer ved diabetes (6737) . Bivirkninger Bivirkninger er få, hyppigst dyspepsi. Der er ikke beskrevet alvorlige bivirkninger ved brug af Padma® 28. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager Padma® i den mængde (eller mindre), som...)

Klima/Miljø og Lægemidler (...som endelig er begyndt at få relevant opmærksomhed både nationalt og internationalt. I Danmark spiller sundhedsvæsenet en afgørende rolle i at beskytte menneskers sundhed, samt behandle og lindre syge mennesker, men det bidrager også til klimaændringer gennem sit betydelige klimaaftryk. Ifølge diverse kilder står sundhedsvæsenet for op til 6 % af de globale CO2-udledninger (6465) . Der er derfor et presserende behov for at reducere klimaaftrykket fra sundhedssektoren. Beregninger fra Danske Regioner (6466) , og det engelske sundhedsvæsen, NHS (6467) , viser at 20-25 % af sundhedsvæsenets klimaaftryk stammer fra lægemidler. Derfor er der kommet skærpet fokus på lægemidlers bæredygtighed. Et lægemiddel sætter klima og miljø aftryk gennem hele dets livscyklus. Et bæredygtigt lægemiddel defineres ved et lægemiddel, som er produceret, transporteret, brugt og bortskaffet på en måde, der minimerer dets klima og miljømæssige påvirkninger. Figur 1 , viser et lægemiddels livscyklus, som inkluderer både produktion, forbrug og bortskaffelse. Lægemidlernes klima og miljø aftryk Et lægemiddels klima aftryk refererer til den samlede mængde drivhusgasser, der udledes i forbindelse med dets livscyklus. Et lægemiddel sætter også et miljø aftryk, som dækker over lidt bredere miljø påvirkninger, end et klimaaftryk, herunder forurening af vand og jord, samt effekter på økosystemer og biodiversitet. Effekterne opstår, når lægemiddelrester diffunderer ud i miljøet, typisk via spildevandet. Klima- og miljøaftryk inkluderer faserne produktion, transport, anvendelse, forbrug og bortskaffelse af lægemidlet, som er illustreret i figur 1 . Klimaaftrykket kan beregnes på forskellige måder. Det mest brugte i sundhedssektoren, er aktuelt det man kalder en ”top down analyse”, hvor aftrykket (CO2-aftrykket) er beregnet ud fra en monetær enhed, dvs. at det er baseret på et indkøbsbudget i monetære enheder (kr.) (6468) . I praksis vil det sige, at man tager udgangspunkt i et overordnet indkøbsbudget, og ud fra det beregner et CO2-aftryk. Metoden har både usikkerheder og udfordringer, og derfor er der efterhånden fokus på at finde andre metoder til at beregne lægemidlers klimaaftryk på. Et alternativ er en livscyklusanalyse, kaldet LCA, som kvantificerer udledningerne fra hver fase i processen, eksempelvis energi- og ressourceforbrug under produktion, transporten, brændstofforbrug, aftryk i forbrugsfasen, og affaldshåndtering (6469) . En LCA inkluderer også et miljøaftryk, og vil derfor altid være mere korrekt og retvisende at anvende, hvis man har sådan en. Desværre har alle lægemidler ikke som udgangspunkt en LCA, og derfor kan det aktuelt være svært at sammenligne lægemidlers klimaaftryk og miljøaftryk, relativt set. Der kommer dog heldigvis løbende mere evidens på dette område. Tiltag for at fremme bæredygtighed Indsatser der kører internationalt og nationalt Flere organisationer og initiativer arbejder allerede på at fremme bæredygtighed inden for sundhedsvæsenet. Bl.a. findes der den internationale organisation Health Care Without Harm Europe , en organisation, der arbejder for at reducere sundhedsvæsenets klimaaftryk og fremme miljøvenlige løsninger i Europa. National Health Service, NHS i England var et af de første lande, der var ude og sætte krav og ambitioner om at opnå en mere bæredygtig sundhedssektor. De har en specifik ambition om, at de skal opnå klimaneutralitet. Samme mål har Danske Regioner lanceret i starten af 2024, via deres strategi Grønne Hospitaler (6470) . Lægemiddelindustriforeningen, LiF (6471) , Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, IgL (6472) , og Foreningen for Parallelimport af Medicin, FPM, har politikker og strategier for, hvorledes der fremadrettet kan arbejdes mod mere bæredygtig medicin. Amgros bidrager også til indsatsen, og har indført kriterier i grønne udbud, der tager miljøhensyn i betragtning (6473) . Grøn Praksis (6474) , som er forankret under Dansk Selskab for Almen Medicin er med til at skubbe almen praksis i en mere bæredygtig retning. Læger for Klimaet (6475) er en forening bestående af læger og andre, som ønsker at oplyse og medvirke til den grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Hvad kan du selv gøre? Særlige hensyn. Orienter dig, om der er særlige hensyn til det lægemiddel der udskrives, hvad angår klima og miljø, fx via feltet Klima og Miljø på præparatbeskrivelserne på Medicin.dk. Affaldssortering. Udfør korrekt affaldssortering, og aflever ubrugt medicin på primær apotek, eller send til destruktion ved medicinaffald. Husk at frasortere pap og plastisk fra lægemiddelfraktionen. Informer patienterne om, at lægemidler ikke skal smides ud i restaffald i husholdningen, og det må ikke smides i toilettet. Læs også artiklen Medicinrester og -affald . Mindste lægemiddelpakning. Ordinerende læge bør udskrive små startpakninger, hvor det er muligt, og tilpasse pakningsstørrelsen til behandlingsvarighed og behov (mængde). Eksempler på yderligere indsatser Inhalationsmedicin Mange inhalatorer bruger drivgasser med høj global opvarmningspotentiale (GWP). Skift til mere miljøvenlige inhalatorer, som fx pulverinhalatorer, dette vil reducere udledningerne betydeligt (6476) . Anæstesigasser Gasser som desfluran og sevofluran har en stor klimabelastning. Desfluran er den mest forurenende anæstesigas, og der er ikke tungtvejende kliniske fordele i at anvende desfluran i stedet for den mere klimavenlige gas sevofluran. I Danmark er brug af desfluran aktuelt udfaset i alle regioner (6477) . Lattergas Bruges ofte i fødsler og kirurgi, men har en betydelig klimabelastning. Nogle regioner har investeret i lattergas destruktorer, som neutraliserer lattergas til en klimaneutral form. Herudover arbejder man med at se på hvorledes lattergasforbruget evt. vil kunne reduceres, uden at gå på kompromis med patienters behov for smertedækning (6478) . Orale lægemiddelformer i stedet for intravenøst administrerede Der er i litteraturen begyndt at komme eksempler på, at en behandlings klimaftryk reduceres væsentligt ved at ordinere oralt i stedet for intravenøst. Fx på Changi General Hospital blev en vejledning for oral paracetamol implementeret i oktober 2018 for at reducere omkostninger og miljøpåvirkning i forbindelse med operationer. Alle voksne elektive patienter fik 1 gram oral paracetamol før operationen. Implementeringen af interventionen resulterede i en reduktion af intravenøs paracetamolbrug fra 30,4 % til 16,7 %, hvilket svarerede til et årligt besparelse på cirka 3.000 flasker. Miljømæssigt medførte det en reduktion i de årlige CO2-ækvivalente emissioner fra 194,3 kgCO2e til 100,3 kgCO2e pr. 1.000 operationer. Derfor kan det være en god ide at overveje om en ordination kan foretages oralt i stedet for intravenøst hvor muligt. Genanvendelse af ubrugte lægemidler Et hollandsk studie kaldet ROAD studiet, gik ud på at bede udvalgte patientgrupper om at tilbagelevere ubrugt medicin. Medicinen blev udleveret i forseglede poser med en temperaturlogger, så det ifm. returnering var muligt at kvalitetstjekke medicinen ift. bl.a. udseende, uåbnet tilstand, holdbarhedsdato og korrekt opbevaring inden for temperaturgrænserne for den pågældende medicin. Ved returnering til sygehusapoteket gennemgik den indleverede medicin et kvalitetstjek. Herefter kunne medicinen genudleveres til nye patienter. Deres resultater viste en reduktion på 68 % af spildt medicin (som udgjorde 2,4 % af de samlede udleverede lægemiddelomkostninger i undersøgelsen) og en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på mindst 576 € (2021 US $682) pr. inkluderet patient (6479) . Returpen Returpen-projektet som køres af en række medicinalfirmaer i fællesskab med apoteker og regioner, er en bæredygtighedsindsats, der sigter mod at reducere miljøpåvirkningen fra brugte insulinpenne. Initiativet indebærer indsamling og genanvendelse af de materialer, der anvendes i penne, såsom plast, i stedet for at lade dem ende som affald. Projektet er en del af en ambition om at fremme cirkulær økonomi og minimere virksomhedernes klima- og miljø-aftryk. Ved at genbruge ressourcerne bidrager Returpen-projektet både til affaldsreduktion og en mere bæredygtig fremtid inden for medicinalindustrien. Fremtiden Medicin.dk har oprettet et nyt felt kaldet ”Klima og miljø” på beskrivelsen af præparaterne. Fremover vil dette felt inkludere viden om det enkelte lægemiddels bæredygtighed, i takt med at mere konkret forskning, viden og data bliver tilgængeligt. Dette vil ikke blot øge opmærksomheden, men også inspirere til handling blandt sundhedsprofessionelle og patienter, mhp. at bidrage til den overordnede grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Du kan læse mere om Medicin.dks initiativer i forhold til Klima og Miljø her . Udførelse af rationel farmakoterapi inkluderer i fremtiden også at vægte bæredygtighed, som...)

Nedsat leverfunktion (...som cirrose, portalvenetrombose og Budd-Chiaris syndrom samt ved tilstande med hjertepumpesvigt. Eksempler på højclearance-lægemidler: β-blokkere calciumantagonister lidocain nitroglycerin morphin sumatriptan nortriptylin Et karakteristisk patofysiologisk træk ved levercirrose er udviklingen af portosystemiske shunts, hvor en del af portablodet går uden om hepatocytterne. Konsekvensen bliver, at en relativt større del af et oralt indgivet lægemiddelstof når den systemiske cirkulation med det resultat, at effekten af lægemiddelstoffet kan forstærkes, og at risikoen for bivirkninger kan øges (fig. 1). Fig. 1. Effekten af portosystemisk shuntning på biotilgængeligheden af oralt indgivet højclearance lægemiddelstof: øget peakkoncentration og forsinket elimination Ved intravenøs indgift af højclearance-lægemidler er lægemidlet fordelt systemisk, inden det når leveren, og der er derfor ikke samme risiko for uforudset høje plasmakoncentrationer. Lavclearance-lægemidler Lavclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio faktor 3 x øvre normalgrænse) eller bilirubin 35 g/l eller INR 1.0 × -1.5 × ULN > 1.5 × -3 × ULN > 3 × ULN AST** ≤ ULN B1: > ULN B2: alle værdier Alle værdier Alle værdier * ULN: øvre normalgrænse. ** AST: aspartate aminotransaminase. Der er betydelig uoverensstemmelse i klassifikationen, hvor op til 75 % af patienter klassificeret som moderat nedsat leverfunktion med Child-Pugh vurderes til normal eller let nedsat leverfunktion med NCIc. Denne forskel kan føre til fejlagtige doseringsbeslutninger og dermed enten underbehandling eller toksicitet. Det anbefales at kliniske beslutninger baseres på det klassifikationssystem, som er anvendt i lægemidlets produktresumé. Hvis Child-Pugh er brugt i label, bør klinikere ikke anvende NCIc til dosering uden yderligere vurdering. Child-Pugh score Justering af dosis for hepatisk omsatte lægemidler vurderes ud fra graden af leverfunktionsnedsættelse. Traditionelt anvendes den såkaldte Child-Pugh score , der opdeler patienterne i 3 kategorier (A, B eller C) efter deres leverfunktion. Gruppe A har let nedsættelse, gruppe B moderat og gruppe C har svær nedsættelse af leverfunktionen. Scoringssystemet anvender både kliniske og parakliniske parametre: Child-Pugh score Alvorlighedsgrad Point Encefalopati 0 1 I og II 2 III og IV 3 Ascites 0 1 Let / moderat 2 Spændt / tappet 3 Bilirubin (mikromol/L) 51 3 Albumin (g/L) > 35 1 28-35 2 < 28 3 INR ≤ 1,7 1 1,7-2,20 2 ≥ 2,20 3 Gruppe A: 5-6 point (let nedsat leverfunktion) Gruppe B: 7-9 point (moderat nedsat leverfunktion) Gruppe C: 10-15 point (svært nedsat leverfunktion) Ved stærkt nedsat leverfunktion kan en lang række lægemidler udløse eller forværre hepatisk encefalopati: CNS-aktive lægemidler intensiv diuretikabehandling med risiko for elektrolytforstyrrelser obstiperende midler, fx opioider . Der må kraftigt advares imod at anvende store doser af phenobarbital eller benzodiazepiner, fx chlordiazepoxid , i længerevarende fast dosering til patienter med alkoholisk levercirrose som led i abstinensbehandling. Der bør anvendes refrakte doser enten af phenobarbital eller chlordiazepoxid - man skal i den forbindelse være opmærksom på, at halveringstiden for chlordiazepoxid er mange døgn hos disse patienter. Et særligt problem udgør smertebehandling hos patienter med leversygdom. Acetylsalicylholdige lægemidler og andre NSAID er ikke velegnede, idet svær leversygdom ofte ledsages af forstyrrelser i den hæmostatiske regulering og en tendens til øvre gastro-intestinale blødninger (portal gastropati, varicer). Desuden er der risiko for at udvikle nyrepåvirkning. Paracetamol er velegnet til patienter med stabil kronisk leversygdom, om end risikoen for at udvikle en akut toksisk hepatitis som følge af overdosering er større end hos personer uden leversygdom. Man kan ofte klare sig med en lav dosering, fx 500-1.000 mg 3 gange dgl. Hepatotoksiske reaktioner Generelt er patienter med leversygdom somgruppe ikke udsat for en øget risiko for hepatotoksiske lægemiddelskader. Der er dog undtagelser, fx har HIV-positive patienter, som er i antiretroviral kombinationsbehandling, en øget risiko for hepatotoksiske reaktioner, hvis de er co-inficerede med hepatitis B- eller hepatitis C-virus. Anvendelse af toksiske lægemidler til patienter med cirrose kan medføre øget risiko for dekompensation. Disulfiram anvendes ofte til patienter med alkoholisk leverskade, og man skal i den forbindelse være opmærksom...)

Lægemidler og graviditet (...som indløste mindst én recept under graviditeten, fra 55 % til 61 %. For systemiske antibiotika viser en ny publikation over landsdækkende data, at henholdsvis 13 % (2000), 16 % (2011) og 14 % (2014) af gravide indløste en recept i første trimester (4731) . Brugen af antidepressive lægemidler er i de senere år faldet målbart fra lidt over 4 % i 2011 til ca. 2,7 % i 2016 (4732) . Der er ingen valide data for anvendelse af håndkøbsmedicin blandt gravide. Opfattelse af teratogent potentiale Perceptionen af lægemidlers potentiale for uønsket fosterpåvirkning er dokumenteret overestimeret blandt sundhedsprofessionelle såvel som blandt patienter. I et spansk studie fra 2001 dokumenteredes det, at sundhedsprofessionelles og gravides opfattelse af risikoen ved anvendelse af lægemidler generelt, såvel som for specifikke lægemidler, under graviditeten er ude af proportion med faktuelle dokumenterede forhold (5667) . Nyere danske data viser dog en klart bedre overensstemmelse mellem faktuelle forhold og risikoopfattelse blandt sundhedsprofessionelle. Blandt 175 speciallæger i gynækologi og obstetrik (hele Danmark) og 177 praktiserende læger (i Region Syd), var der relativt beskedne forskelle i opfattelsen af risici og faktuelle forhold for 10 almindeligt anvendte lægemidler. Blandt gravide viste et norsk internetbaseret spørgeskemastudie blandt > 8.000 gravide fra 18 lande i 2014 et uændret væsentligt misforhold mellem opfattelse af risiko og faktuel risiko (5667) (5668) . Baggrundshyppighed af uønskede hændelser Baggrundshyppigheden af medfødte misdannelser og andre uønskede graviditetsudfald som spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt er ikke præcist beskrevet. Frekvensen af medfødte misdannelser i Danmark synes svagt stigende, uden at årsagen er klar, men en væsentlig komponent er formentlig en bedre registrering (5653) . For praktiske forhold kan det antages, at hyppigheden af medfødte misdannelser i populationen er 5 %, og at spontanabortfrekvensen i Danmark er ca. 15 %. Nyere tal med en mere stringent definition af major misdannelser (se nedenfor) reducerer baggrundshyppigheden til ca. 3 % i henhold til opgørelser fra European Surveilliance of Congenital Abnormalities, EUROCAT. En del misdannelser erkendes først i løbet af de første leveår; dette gælder fx nogle kardielle misdannelser og funktionelle påvirkninger af centralnervesystemet. Det er uklart, i hvilket omfang medfødte misdannelser kan tilskrives anvendelse af lægemidler under graviditeten, men de udgør utvivlsomt kun en mindre del af alle misdannelser. Definitioner Ved en teratogen effekt (teratos er græsk for monster) forstås en strukturel udviklingsdefekt hos fostret. Disse kan klassificeres som minor eller major , hvor major misdannelser typisk er karakteriseret ved at medføre en livstruende tilstand, større kirurgiske indgreb eller væsentlige, varige handicap. Opdelingen er præciseret i forskellige internationale registre, fx det europæiske EUROCAT -samarbejde. En funktionel udviklingsdefekt er typisk relateret til CNS-defekter med varierende grader af mental retardering og hæmmet psykosocial udvikling. Ud over disse klassiske teratogene påvirkninger er interessen for andre uønskede påvirkninger, som kan medføre en øget risiko for spontan abort, lav fødselsvægt og tidlig fødsel, stigende. Der forskes også i mulige langtidseffekter; fx er der stor interesse for psykosocial udvikling hos børn, som har været eksponeret for psykofarmaka og andre CNS-aktive lægemidler under graviditeten. Faktorer af betydning for fosterpåvirkning Tidspunktet for eksponering for lægemidlet er den vigtigste risikofaktor for skadelig påvirkning af fosteret. Organogenesen finder især sted i 3.-10. graviditetsuge, og fosteret vil i denne periode være mest følsom for påvirkninger, som kan medføre strukturelle misdannelser. Dosis er af stor betydning. Såvel humane data fra thalidomidbehandlede kvinder, som data fra dyreforsøg tyder konsistent på en dosisafhængig toksicitet, som dog ikke nødvendigvis er lineær. Lægemidlets farmakodynamiske karakteristika og varigheden af eksponeringen er andre betydende faktorer. De mest potente teratogene lægemidler som thalidomid og tretinoider resulterer i alvorlige misdannelser hos ca. 35 % af 1. trimester-eksponerede fostre. Konsekvenserne af lægemiddelpåvirkning meget tidligt i graviditeten er der meget lidt faktuel viden om. Det antages, at en betydelig toksisk påvirkning er uforenelig med embryomets overlevelse.; en såkaldt all-or-nothing periode, som arbitrært angives til at omfatte de første 14 dage efter konceptionen. Resultatet vil være meget tidlig fosterdød og spontan abort, men da graviditeten oftest ikke er erkendt på dette tidspunkt, vil det typisk gå upåagtet hen. Eksponering under uopdaget graviditet Medicin.dk's tekster vedrørende graviditet er primært rettet mod situationer, hvor det overvejes, om et lægemiddel skal ordineres under en kendt graviditet. Her har risikovurderingen et alment profylaktisk perspektiv, og beslutningen om ordination beror på en afvejning af den forventede nyttevirkning over for den mulige risiko. Ved rådgivning af kvinder, som har indtaget lægemidler under en uopdaget graviditet, tager risikovurderingen udgangspunkt i en række forhold omkring det enkelte individ. En vurdering af graviditetslængden på tidspunktet for medicinindtagelsen og dosisstørrelse er vigtige for en vurdering af størrelsesorden og art af den risiko, som antages at være forbundet med den aktuelle påvirkning. Tilstedeværelse af andre faktorer, kvindens fertilitet og graviditetsønske samt mulighederne for relevant prænatal diagnostik kan være betydningsfulde aspekter at inddrage ligesom en vurdering af niveauet for den risiko, som er acceptabelt for kvinden. Eksposition for lægemidler tidligt i graviditeten bør kun undtagelsesvis - typisk ved eksponering for isotretinoin og acitretin - inddrages i overvejelser vedrørende svangerskabsafbrydelse. Datakilder og datakvalitet Mængden af tilgængelig viden om de enkelte lægemidlers skadelige virkninger under graviditet varierer meget, afhængig af lægemidlets indikationsområde og af, hvor længe det har været markedsført. Kasuistiske meddelelser har kun begrænset signalværdi og ingen kausal værdi, og brugbare data om lægemiddeleksposition og graviditetsudfald må derfor i alt overvejende grad tilvejebringes gennem epidemiologiske studier. Kohorteundersøgelser, case-kontrolundersøgelser og systematisk pharmacovigilance kan give værdifulde oplysninger. Ingen af disse metoder er imidlertid ideelle, og den videnskabelige kvalitet af data vil typisk variere meget. De databaser, som ligger til grund for epidemiologiske studier, er af varierende kvalitet både med hensyn til dækningsgrad og validiteten af data for såvel eksponering som registrering af uønsket fosterpåvirkning. Desuden ses metodologisk variation forskergrupperne imellem, således at sammenligning af selv to gode farmakoepidemiologiske studier kan være vanskelig. I vurderingen vil der derfor også indgå data, hvor der fx kan rejses tvivl om den anvendte lægemiddeldosering og eksponeringens varighed. Der indgår også upublicerede (men typisk offentligt tilgængelige) data fra fx det svenske fødselsregister, Janusinfo , forskellige internationale misdannelsesregistre (specielt for antiepileptika og antiretrovirale lægemidler ) og upublicerede store kohorter som Michigan Medicaid (refereres i Briggs (3878) ). En videnskabelig rigoristisk tilgang til data vil betyde, at den behandlende læge i langt de fleste situationer vil stå uden et meningsfyldt beslutningsgrundlag ved valg af lægemiddel til en gravid patient. Den samlede datamængde repræsenterer således et vist nødvendigt kompromis mellem kvalitet og kvantitet. Den prædiktive værdi af reproduktive dyreundersøgelser er ukendt, og fortolkningen af disse er ganske kompleks. Resultater fra dyreforsøg indgår derfor som hovedregel ikke i Medicin.dk's vægtning af data. Bivirkningsindberetninger I de danske mediers fokus på dette emne gennem de senere år har enkeltsager og indberettede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen spillet en meget synlig rolle. Det synes meget vanskeligt at formidle det faktum, at et sammenfald af hændelser (lægemiddelbehandling under graviditet og uønsket fosterpåvirkning) ikke siger noget om en eventuel kausalitet. Det er vigtigt at forholde sig til denne type af data og gøre sig klart at: indberetning er en vigtig signalkilde for sjældne og alvorlige hændelser, fortolkningsmæssigt skal disse data altid sættes i perspektiv: Øvrig tilgængelig datamængde Baggrundshyppighed af uønsket fosterpåvirkning Forbrug af lægemidlet blandt gravide Komorbiditet bivirkningsindberetning om formodede medfødte misdannelser er lovpligtig for læger, den enkelte læge skal indberette alene på formodning (mistanke) og skal ikke tage beslutning om graden af kausalitet. Risikoestimat Ved anvendelse af historiske data for baggrundsfrekvensen af uønsket fosterpåvirkning kan man groft estimere at: 200 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 3 gange højere end baggrundsrisikoen. 700 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 2 gange højere end baggrundsrisikoen. Dette er bevidst valgte arbitrære cut-off-punkter. Hvis der ønskes sikkerhed for en endnu lavere risiko, vil det kræve, at der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede gravide. Sådanne data findes imidlertid kun for få lægemidler. Regulatoriske forhold Produktresumeet er en integreret del af markedsføringstilladelsen. Produktresumeet binder producenten i forhold til markedsføringen, men er ikke bindende i forhold til lægers kliniske anvendelse af lægemidlet, heller ikke hvad angår anvendelse under graviditet. Produktresumeet baseres på den viden, der er om et givet lægemiddel på markedsføringstidspunktet, men skal løbende opdateres, når der tilkommer ny viden. Med hensyn til anvendelse under graviditeten er der på markedsføringstidspunktet typisk ingen eller meget få humane data, og der refereres typisk til dyreforsøg i det omfang, de har fundet sted. Det er producentens pligt at opdatere disse oplysninger i forhold til løbende indsamlet eller publiceret viden. Producentens interesse i forhold til anvendelse under graviditeten er entydigt af defensiv karakter, og motivationen for at klassificere et lægemiddel som anvendeligt under graviditeten er næsten ikke eksisterende, primært af medikolegale hensyn. Siden 2009 har der eksistereret en EMA guideline specifikt på dette område, hvor det beskrives hvilke krav, som skal opfyldes, for at et givent lægemiddel kan tilføjes specifikke rekommandationer under graviditeten. Her angives nogle ret konservative statistiske estimater med tilhørende forslag til rekommandationstekst: > 300 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 10 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig men evidensniveauet er lavt > 1.000 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 2 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig, evidensniveauet er højt I praksis følges denne guideline ikke særlig ofte, da det er producenten, der som...)

Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...Som eksempler kan nævnes Statens Serum Institut: Rejser og smitsomme sygdomme og Travelers' Health . En god kilde til information er EPI-NYT , der udgives af Statens Serum Institut. En gang om året bringes en opdatering af Vaccinationsforslag ved udlandsrejse, og løbende redegøres for aktuelle sygdomsudbrud samt særlige vaccinationsforslag og andre råd til rejsende. Rådene er opdelt, så de dækker alt fra forretningsrejse i storby til rygsæksrejser af længere tids varighed. EPI-NYT er primært målrettet sundhedspersoner, men mange almindelige brugere kan også med fordel søge oplysninger i EPI-NYT og efterfølgende drøfte det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt til lokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt ved vedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved rejser til Schengenlande, det kan fås på apoteket. Undersøgelse af den rejsende efter hjemkomst De fleste infektioner vil vise sig under rejsen eller inden for den første uge efter hjemkomst. Sygdomme med længere inkubationstid, fx malaria , giardiasis, amøbiasis, virushepatitis og tuberkulose , kan begynde uger eller måneder efter hjemkomst. Hvis man er uden sygdomstegn efter hjemkomsten, så har man sædvanligvis ikke udbytte af rutinemæssig helbredsundersøgelse efter hjemkomst, medmindre der foreligger særlig eksposition, fx for seksuelt overførte sygdomme (inkl. HIV og hepatitis B). For langtidsrejsende, udstationerede og korttidsrejsende med særligt risikofyldte ophold er det rimeligt, at de får en almindelig objektiv undersøgelse suppleret med undersøgelse af fæces for parasitter, urinstix for blod (schistosomiasis), bestemmelse af leukocyttal og differentialtælling, leverblodprøver, eosinofiltælling, samt undersøgelse for HIV og hepatitis. Hvis der har været tæt kontakt med ferskvand i schistosomaområde kan suppleres med schistosom...)

Matrem urt (...som et lægemiddel mod en række sygdomme. Man mente således at matrem var anti-inflammatorisk, og blandt andet kunne helbrede ledde gigt - den seneste påstand er dog i nyere tid klart tilbagevist. Når planten på engelsk hedder feverfew skyldes det at man tidligere troede at planten kunne modvirke feber - det er ikke tilfældet. Anvendelse Som profylakse og lindring af symptomer ved migræne. Evidens for virkning Der har været stærke forlydender om at Matrem plantens blade, måske især når indtaget som et tørret pulver, skulle have effekt på migræne. Den første bedre artikel desangående kan læses i the Lancet, datidens måske højest renomerede lægetidsskrift, hvor man i 1988 kunne læse, at der i blindet undersøgelse var påvist reel effekt mod hyppigheden af migræne anfald, ved at anvende matrem (6015) . I 1998 publicerer Palevitch et al., der anvendte et ekstrakt fra matrem blade, at der var effekt både hvad angik smerter og de symptomer, der normalt er relateret til migræne så som kvalme, opkast og støjfølsomhed (6016) . Den artikel følges op af Pfaffenrath et al., i 2002 der oplyser, at matrem kunne begrænse hyppigheden af migræneanfald, dog kun i en prædefineret subgruppe (6017) . En systematisk oversigtsartikel fra 2004 af Pittler og Ernst (6018) konkluderer, at 5 studier på i alt 343 patienter ikke tilstrækkeligt bekræfter, at matrem skulle være bedre end placebo, når man vurderer hyppighed og alvor af migræneanfald, men at der ikke er sikkerhedsproblemer ved at anvende produktet. En bredt systematisk oversigtsartikel (6019) klargør i 2011, at de aktive bestanddele i matrem er terpenlactoner den vigtigste måske parthenolid (findes kun i bladene). Visse terpen lactoner hæmmer blodpladers (trombocytters) frisætning af serotonin og kan måske forklare matrems moderate trombocythæmmende effekt. Andre potentielle aktive indholdsstoffer kan være flavon glycosider. Den seneste originale publikation, der er tilgængelig, er fra 2015, og man tester et ekstrakt produceret fra en plante, der avles i Iran. Der påvises effekt (6020) , men det er mindre relevant i aktuelle sammenhæng, da det produkt der er tilgængelig i Danmark formentlig er produceret fra andre plantetyper end den iranske, og er baseret på tørrede planter - ikke ekstraktion. Det seneste tilgængelige større skrift vedrørende matrem er en Cochrane Database Systematisk Review, ligeledes fra 2015 (6021) . En mindre dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret undersøgelse fra 2021 beskriver, at kombinationen af Matrem blade og Salix Alba synes at have moderat effekt ved migraine (6736) . Konklusionen fra den store artikel fra 2015 der er baseret på 561 patienter er, at der kan være en mindre forskel til fordel for matrem hvad angår hyppighed af migræne anfald. Denne forskel er angivet til 0,6 anfald pr. måned, hos patienter, der har mere end 4 anfald pr måned. Der synes ikke at være signifikante forskelle på intensitet og varighed af migræneanfald ej heller symptomer så som kvalme og opkast, når matrem og placebo sammenlignes. Den seneste artikel fra 2021, der ser på Matrem i kombination med Salix Alba, finder også blot en mindre effekt. Den endelige konklusion draget ud fra den citerede litteratur: på den foreliggende tvivlsomme effekt. Visse studier anvender ekstrakter andre tørrede plantedele, hvilket gør sammenligninger vanskelige. Det er også ofte svært at vurdere hvilken artstype af matrem, der er anvendt. Større og veldefinerede studier er ønskelige, og måske skal man satse på tørrede blade (pulver) i stedet for ekstrakter. Til gengæld synes der ikke at være væsentlige bivirkninger ved at anvende matrem, om end det ikke har været muligt at finde studier, der var længere end 6 måneder. Interaktioner Der er ikke rapporteret interaktioner med anden medicin eller for den sags skyld kosttilskud. Men flere steder kan man læse, at matrem har trombocythæmmende effekt, så teoretisk kunne man tro at der kunne være øget blødningsresiko ved indtagelse af matrem, hvorfor nogle advarer mod at tage matrem sammen med NSAIDs, acetylsalicylsyre, ginkgo biloba og blodfortynding (warfarin). Matrem anbefales ikke til gravide og ammende, da der ikke er data på matrems effekt hos disse. Bivirkninger Som omtalt ovenfor muligvis let øget tilbøjelighed for blødning hos særlig udvalgte patienter. Ellers er de angivne bivirkninger som ved placebo. Det anbefales, at man undlader at tage matrem, hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. Bloddonor Der er ikke rapporteret forsigtighed ved bloddonation, hvorfor man godt kan donere blod, selv om man tager matrem. Yderligere information Ud fra den foreliggende litteratur kan man ikke udelukke, at det at tage hele tørrede blade som et tørret pulver (der jo i princippet indeholder alt, hvad der findes i bladene) kan være mere hensigtsmæssigt end at indtage diverse ekstraktioner. Se også præparatbeskrivelse af Glitinum , som er godkendt som...)

Lægemiddeludvikling (...som forsøgsdyr. Alle disse genomsekvenser har medført identifikation af utallige nye potentielle lægemiddel- targets. En af de største udfordringer i dag er at identificere de rigtige targets - dvs. dem, der er involveret i en given sygdom, og som samtidigt kan påvirkes farmakologisk. Denne proces kaldes target-identifikation og -validering . Target-identifikation og -validering Der er udviklet en lang række teknologier, som kan hjælpe med at identificere og validere nye lægemiddel- targets . Nedenfor er et lille udvalg beskrevet nærmere. For sygdomme, der er karakteriseret ved mutation af ét enkelt gen, har man haft stor succes med at identificere genet, men disse teknikker står i dag over for den store udfordring at identificere den genetiske årsag til multifaktorielle sygdomme som fx astma og diabetes . Det er langt mere kompliceret - ikke mindst fordi fx miljø og livsstil også spiller en rolle. DNA-sekventering er efterhånden blevet så billig, at man nu rutinemæssigt sekventerer hele eller dele (typisk exomet - den kodende del af genomet) af genomet fra fx raskt og sygt væv i kræftpatienter og derigennem finder de specifikke mutationer, der har givet anledning til kræftsvulsten. Desuden kan man sekventere store patientpopulationer og derigennem finde mere sjældne DNA-variationer som årsag til mere komplekse sygdomme. I dag er der således offentligt tilgængelige databaser med exom/helgenom-data på over 100.000 mennesker, som kortlægger den genomiske variation. Epigenetik Epigenetik er arvelige forandringer som er modificerbare, men ikke ændrer den grundlæggende DNA-sekvens, hvilket kan føre til ændringer i genekspression. De seneste år har der været stærkt stigende fokus på epigenetiske forandringer som årsag til sygdom. Dette kan fx foranlediges via reversible modifikationer af DNA'et eller de proteiner, som DNA'et er pakket omkring (histoner). Genetisk modifikation af mus En anden udbredt teknik er genetisk modifikation af mus. Oprindeligt blev teknikken udviklet til at fjerne specifikke gener fra musens genom, hvorved man fik fremstillet knock-out mus, men siden har man bl.a. udviklet teknikken, så man fx kan indføre mutationer i musen, såkaldte knock-in mus, og dermed efterligne mutationer fundet i mennesker. Disse genetiske modifikationer har været med til at afdække den fysiologiske funktion af en lang række gener, og samtidigt har de ofte kunnet indikere, om generne var involveret i udviklingen af sygdom og dermed kunne være lægemiddel -targets . De ændringer blev oprindeligt indført via homolog rekombination, der var tidskrævende og begrænset til anvendelse i mus. CRISPR De sidste par år har en ny gen-editeringsteknik, kaldet 'CRISPR/Cas9' revolutioneret mulighederne for genetisk modifikation, idet den er meget hurtigere og kan anvendes på mange flere arter inkl. rotter, grise og mennesker. Man kan således nu indføre genetiske modifikationer i vigtige dyremodeller og potentielt lave genterapi baseret på CRISPR/Cas9-teknikken. Teknikken er endnu så ny, at der ikke er udviklet lægemidler baseret på den, men den har allerede ført til nye vigtige dyremodeller og den første genmodifikation i mennesker i Kina, som dog har ført til store etiske diskussioner. De fleste anser stadig teknikken for at være for præmatur til anvendelse til genterapi, idet CRISPR/Cas9 ikke er 100 % præcis og således kan medføre utilsigtede mutationer. RNA-interrerens En anden nyere teknik er anvendelse af RNA-interferens (RNAi) til at nedregulere ekspressionen af specifikke gener. I praksis kan man enten indgive korte RNA-sekvenser (siRNA) i celler, væv eller hele dyr, eller man kan lave knock-down mus, hvor cellerne i et givet væv modificeres, så de selv udtrykker den korte RNA-sekvens. På samme vis som en knock-out mus kan man hermed fjerne/nedregulere ekspressionen af et givet gen og herefter få indsigt i dets fysiologiske funktion og terapeutiske potentiale. En tilsvarende teknik baseret på DNA 'anti-sense ' kan også anvendes til at reducere udtrykket af et gen ved at indgive nukleotidsekvenser, der er komplimentære til en del af DNA-sekvensen på det gen, man gerne vil ramme. Typisk anvendes modificerede nukleotider som 'locked nucleic acid' (LNA) og ' peptide nucleic acid' (PNA), der har bedre egenskaber end DNA; såsom større resistens for at blive nedbrudt af nukleaseenzymer. mRNA-vacciner mRNA-vacciner er udviklet med en ny ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. COVID-19 vaccinen, Comirnaty (Pfizer/BioNTech) er mRNA-vacciner, se COVID-19 . Transcriptomics og proteomics I de seneste år har transcriptomics og proteomics også fundet anvendelse ved target- identifikation. Førstnævnte teknologi måler indholdet af mRNA i et givet væv ved hjælp af fx genchips , og sidstnævnte teknologi bestemmer vævets indhold af proteiner. Ved at sammenligne raskt og sygt væv kan man således undersøge, hvilke gener der op- eller nedreguleres, hvilket kan indikere, at de er involveret i sygdommen og dermed potentielt er lægemiddel -targets . Disse og andre -omics-teknologier har ført til akkumulering af enorme datasæt ('Big data'), som man i stigende grad bruger i 'Articifical Intelligence (AI)' og 'Machine learning' computerteknikker til at analysere. Validering af targets Der er dog langt fra at vise, at et target er involveret i en given sygdom, til at vise, at det også kan anvendes terapeutisk. Validering af et target vil således ofte indebære, at man udvikler et stof med den ønskede farmakologiske virkning på det pågældende target og efterfølgende viser, at det har den forudsagte terapeutiske virkning i en dyremodel for sygdommen. Her står man dog ofte over for det problem, at man langt fra altid har en god dyremodel, der præcist svarer til sygdommen i mennesker. Et andet problem er forskel i fx farmakokinetik og -dynamik mellem dyremodellen og mennesker. Den endelige validering af et nyt target får man først, når det nye stof har været afprøvet hos mennesker i kliniske forsøg. Lægemiddelmodaliteter Small molecules Small molecules er lavmolekylære kemiske forbindelser, typisk med en molekylvægt under ca. 900 Da. De passerer ofte cellemembraner via passiv diffusion og interagerer med intracellulære eller membranbundne proteiner, såsom enzymer, receptorer eller ionkanaler. Virkningsmekanismen består typisk i selektiv binding til et biologisk target, hvorved enzymaktivitet eller signal transduktionen enten inhiberes eller aktiveres. Small molecules syntetiseres som regel ved kemisk syntese og udgør en stor andel af konventionelle farmaceutiske præparater, blandt andet inden for behandling af infektionssygdomme, metaboliske sygdomme og cancer. Deres relativt lille størrelse, kemiske stabilitet og gunstige farmakokinetiske egenskaber muliggør ofte oral administration. Peptider Peptider som lægemidler er korte kæder af aminosyrer, der fungerer som biologisk aktive molekyler med høj specificitet over for deres molekylære mål, såsom receptorer, enzymer eller signalproteiner. De anvendes terapeutisk til at efterligne eller modulere kroppens egne peptidhormoner og signalmolekyler og spiller en vigtig rolle i behandling af blandt andet metaboliske sygdomme, hormonelle lidelser og visse former for cancer. Peptidbaserede lægemidler er karakteriseret ved høj målselektivitet og relativt lav toksicitet, men deres kliniske anvendelse kan være begrænset af lav stabilitet over for enzymatisk nedbrydning samt begrænset oral biotilgængelighed. Derfor administreres de ofte parenteralt fx via subkutan eller intravenøs injektion. Antistoffer Antistoffer som lægemidler er biologiske behandlinger baseret på monoklonale antistoffer, som er designet til selektivt at binde til specifikke antigener, typisk proteiner på celleoverflader eller opløste signalmolekyler. Ved denne binding kan antistofferne enten blokere biologiske signalveje, neutralisere sygdomsfremkaldende molekyler eller markere celler til destruktion via immunsystemet. Antistofbaserede lægemidler anvendes bredt inden for behandling af blandt andet cancer, autoimmune sygdomme og inflammatoriske tilstande. De produceres typisk ved rekombinant DNA-teknologi i levende cellekulturer og karakteriseres ved høj målselektivitet, men også ved relativt stor molekylestørrelse, hvilket ofte nødvendiggør parenteral administration fx via intravenøs eller subkutant injektion. Udvælgelse af potentielle lægemiddel-hits Første skridt i moderne lægemiddeludvikling er altså udvælgelse af target , og herefter vil man normalt identificere hits - dvs. stoffer, der har den ønskede farmakologiske virkning - såsom at aktivere eller hæmme proteinet. I langt de fleste tilfælde vil man få adskillige hits ud af en screening. Denne kan så optimeres ved medicinalkemi, hvor den kemiske struktur ændres systematisk og sammenholdes med farmakologiske og andre biologiske parametre som fx farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber (kaldes ofte for ADME-Tox: A bsorption, D istribution, M etabolism, E xcretion and Tox icology). ADME-Tox-karakteriseringen accelererede især efter, at undersøgelser viste, at mange stoffer fejlede i klinikken pga. manglende biotilgængelighed eller uventede bivirkninger. Problemet i begyndelsen af den nye æra var, at man nu kunne identificere langt flere stoffer, end man efterfølgende kunne karakterisere mht. ADME-Tox-egenskaber. Dette har ført til udvikling af langt mere effektive in vitro- tests. Denne udvikling har således gjort det muligt at frasortere problematiske stoffer, inden de dyre og langsomme prækliniske og kliniske faser påbegyndes. Computerprogrammer For at forbedre hit -identifikation og -optimering samt ADME-Tox-karakterisering arbejdes der ihærdigt med udvikling af computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan et kemisk stof binder til sit target og dets farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber. Sådanne programmer bruges i stigende grad i forbindelse med udvælgelse og optimering af potentielle lægemiddel-hits. De computermæssige forudsigelser er i de seneste år blevet forbedret betragteligt af et stigende antal tredimensionelle strukturer af de proteiner, som stofferne binder til, opnået ved en teknik kaldet røntgenkrystallografi. De samlede data fra in vitro testningen vil føre til udvælgelse af nogle få lægemiddelkandidater, som vil gå videre i den prækliniske udvikling. Præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Formålet med den prækliniske udvikling er at nå frem til én lægemiddelkandidat, som kan bringes i human klinisk testning via en Investigational New Drug (IND)-ansøgning til myndighederne. Denne prækliniske udvikling vil typisk omfatte dele af de tidligere nævnte in vitro studier og herudover farmakologiske og ADME-Tox studier in vivo i dyremodeller. Herudover vil man undersøge, hvordan lægemiddelstoffet bedst produceres i den nødvendig kvantitet og kvalitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk 1-5 år at gennemføre. Formålet med den efterfølgende humane kliniske afprøvning er at kortlægge lægemidlets sikkerhed og effekt mod sygdommen. Denne afprøvning er inddelt i tre kliniske faser: Fase 1 Udføres typisk på et mindre antal (20-80) raske forsøgspersoner eller patienter i stigende doser med henblik på at kortlægge den humane farmakokinetik og maksimale dosis, og indlede undersøgelser af lægemidlets sikkerhed i mennesker. Fase 2 Udføres typisk på nogle få hundrede patienter for at undersøge lægemidlets effekt mod sygdommen og etablere dosis til anvendelse i den efterfølgende store fase 3-undersøgelse. Det stigende antal personer og den længere behandlingsvarighed i forhold til fase 1 gør det muligt at kortlægge mere sjældne bivirkninger. Fase 3 Udføres typisk på nogle få tusinde patienter med det formål at bestemme lægemidlets effekt mod sygdommen, dets sikkerhed/bivirkninger og sammenligne det med den nuværende standardbehandling. Hvis alt går vel, fører den humane kliniske afprøvning til en New Drug Application (NDA) hos myndighederne og deres godkendelse af lægemidlet til markedsføring. Læse mere om godkendelse og kontrol hos Lægemiddelstyrelsen . Fase 4 Den kliniske udvikling tager typisk 2-10 år og efterfølges normalt af en fase 4-undersøgelse, hvor lægemidlets effekt og sikkerhed følges post-marketing for at optimere dets brug og monitorere fx forekomsten af sjældne bivirkninger . Man vil efterfølgende ofte afprøve lægemidlet mod andre sygdomme, hvor samme target er involveret, for dermed at udvide dets indikationsområde. Dette sparer mange ressourcer/tid i forhold til udvikling af et helt nyt lægemiddel, idet man ofte vil kunne genbruge de prækliniske og fase 1-studier og gå direkte til at teste lægemidlet i fase 2 mod den nye sygdom. Optimering af den kliniske fase i lægemiddeludviklingen Der er fokus på at optimere den kliniske fase, da det er den absolut dyreste del af lægemiddeludviklingen. Der er meget at vinde ved bl.a. at reducere antallet af stoffer, der fejler. Kun ca. 10 % af de stoffer, der starter i fase 1-studie, ender med at komme på markedet, og jo længere de når, inden de fejler - jo dyrere er det. Der er øget fokus på individuelt tilpasset lægemiddelbehandling. Ved hjælp af pharmacogenomics får man i stigende grad mulighed for at korrelere lægemidlernes virkning/bivirkning til hver enkelt patients genetiske profil. Man vil således kunne redde et lægemiddel, der fx ikke har vist effekt i fase 3-studierne, ved at genanalysere data og sammenholde resultaterne med patienternes genetik. Eksempler på denne strategi er trastuzumab ( Herceptin® ), der kun har effekt hos brystkræftpatienter med overudtryk af HER2-receptoren, og et kombinationspræparat med hydralazin og isosorbiddinitrat (godkendt i USA), der kun har vist effekt mod hjertesvigt i sorte befolkningsgrupper. Disse lægemidler ville ikke have vist effekt i en blandet patientpopulation, og firmaerne har således reddet deres lægemiddel gennem godkendelsen. Bagsiden er, at man herved også reducerer markedet ganske betragteligt, og der er således en balance mellem, hvornår det kan eller ikke kan betale sig, da udviklingsom...)

Lægemiddelallergi (...somhed over for et lægemiddel defineres som objektivt reproducerbare symptomer ved lægemiddeleksponering i doser, som tåles af ikke overfølsomme personer. Betegnelsen lægemiddelallergi anvendes, når en specifik immunologisk mekanisme kan påvises og er betinget af en forudgående sensibilisering. I klinisk praksis skelnes mellem straksreaktioner, som opstår minutter til få timer efter eksponering for lægemidlet, og senreaktioner, som opstår timer til dage efter eksponering. Straksreaktioner kan være IgE-medierede (Type I reaktioner), mens senreaktioner ofte er T-cellemedierede (type IV reaktioner). Størstedelen af lægemiddelallergiske reaktioner manifesterer sig som hudsymptomer, mens svære systemiske reaktioner er sjældnere. Symptomer Straksreaktioner Urticaria og hudkløe er hyppige symptomer ved straksreaktioner og kan være ledsaget af angioødem. IgE kan være involveret i disse reaktioner. Specielt ved akut debut kan symptomerne være et varsel om sværere generaliserede reaktioner som led i anafylaksi. Anafylaksi er den livstruende manifestation af lægemiddelallergi. Den er sjælden og omfatter hudsymptomer i ca. 80 % af tilfældene ledsaget af symptomer fra andre organsystemer, fx blodtryksfald og/eller respiratorisk påvirkning. Akut opstået, svær kløe i håndflader og behårede områder kan være et tegn på begyndende anafylaksi. Mekanismen er ofte IgE-medieret. Senreaktioner Makulopapuløst udslæt er den hyppigste manifestation af lægemiddelallergi. Tilstanden kan ledsages af kløe eller brænden i huden. Mekanismen er oftest T-cellemedieret, og de mildeste senallergiske hudreaktioner tilhører denne kategori. En vigtig differentialdiagnose kan være virale hududslæt især hos børn. Allergisk kontakteksem er ikke sjældent, men sædvanligvis kun lokaliseret til de hudområder, der har været i kontakt med lægemidlet. Svære sene hudreaktioner med forskellige grader af bulladannelse, epidermolyse, erytrodermi og erosion af slimhinder evt. ledsaget af organpåvirkning og/eller eosinofili er sjældne. De tilgrundliggende mekanismer er oftest ukendte. Denne gruppe omfatter sygdomme som erythema multiforme, akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og drug reaction with eosinophilia systemic symptoms (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Drug fever med stabil temperaturforhøjelse vil være en differentialdiagnose ved manglende respons sent i en antibiotisk behandling. Mekanismen er ukendt. Organpåvirkning af lunger, lever, nyrer og knoglemarv forekommer yderst sjældent som led i allergiske lægemiddelreaktioner. Hyppighed Alle lægemidler kan potentielt give allergi. Rapporterede hyppigheder af allergi over for enkelte lægemidler er både påvirket af anvendelseshyppighed af lægemidlet, den eksponerede patientgruppe samt registreringspraksis for allergiske reaktioner. I Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det vigtigt, at CAVE noteres i såvel hospitalsvæsenets som...)

Type 1-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...som en integreret del af behandlingen (6544) , og i tværsnitsstudier er det vist, at fysisk inaktivitet, en stor mængde stillesiddende aktivitet samt lav kondition er associeret med højere niveauer af HbA1c (6545) . Personer med type 1-diabetes er i risiko for at få hypoglykæmi under og særligt efter træning, og skal derfor instrueres i forholdsregler, så hypoglykæmi undgås. Forholdsregler omfatter blodsukkermonitorering, diætjustering og insulinjustering, samt bevidsthed om hvornår risikoen for hypoglykæmi i relation til træning er størst (6076) . Påviste effekter Et systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2025 inkluderede data fra studier med i alt 1.120 personer med type 1-diabetes (både voksne og børn), der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention (6546) . I gennemsnit opnåede personer, der gennemførte træningsinterventionen (udført over mindst 6 uger), statistisk signifikante og klinisk relevante forbedringer i HbA1c på ca. 6 mmol/mol. Træningen medførte desuden signifikant reduktion i BMI (gennemsnitligt ca. 0,2 kg/m 2 ). I opgørelsen sås desuden forbedringer i lipidprofil og blodtryk, der ikke nåede statistisk signifikans, men som nogenlunde svarer til de forbedringer der generelt ses med træning (Se Hypertension og Hyperlipidæmi ). For børn og unge (mellem 6 og 18 år) med type 1-diabetes medfører struktureret træning forbedringer i HbA1c nogenlunde svarende til de forbedringer, der ses hos voksne med Type 1-diabetes (6547) . Størstedelen af de træningsstudier der er lavet med personer med type 1-diabetes har omfattet kredsløbstræning, men enkelte studier med struktureret styrketræning er udført, og disse viser gennemsnitligt set forbedringer i HbA1c der svarer til de effekter, der ses med kredsløbstræning (6548) . Træningstyper og mængder Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at forbedre blodsukkerreguleringen og andre kardiovaskulære risikofaktorer, og den blodsukkersænkende effekt af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer og risiko for træningsinduceret hypoglykæmi (se nedenfor) er således afgørende ift. hvilken type træning der bør anbefales. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6520) (6521) , og der kan forventes større effekter på blodsukkerregulering og andre kardiovaskulære risikofaktorer ved større træningsmængde. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Personer med diabetisk polyneuropati og risiko for udvikling af fodsår bør være forsigtige med vægtbærende aktiviteter (fx løb, jogging, lange gåture), og bør i stedet anbefales ikke vægtbærende aktiviteter (fx cykling, svømning, roning). Sådanne personer bør desuden instrueres i regelmæssigt at holde øje med deres fødder ved regelmæssig fysisk aktivitet (6076) . Personer med aktiv proliferativ retinopati med blødning bør frarådes fysisk aktivitet som kræver brug af bugpressen (6543) . Det betyder at sådanne personer bør frarådes træning med høj intensitet og oplyses om at evt. styrketræning udelukkende bør udføres med lette vægte (6076) . En del personer med type 1-diabetes vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Hjerteinsufficiens , Svær overvægt , Hypertension , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Såvel akut som regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden , hvilket isoleret set sænker blodsukkerniveauerne. Akut træning med høj intensitet øger omvendt frigivelsen af katecholaminer, hvilket isoleret set øger blodsukkerniveauerne. De akutte trænings-inducerede effekter på insulinfølsomheden kan vare i op til 48 timer ved hård og/eller længerevarende træning, mens effekterne på katecholaminfrigivelsen sjældent varer udover selve træningen. Personer med type 1-diabetes har således en risiko for såvel hypo- som...)

Rektale lægemidler (...som konstitueres lige før brug). For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om administrationsvejen, så man undgår, at medicinbrugeren fejlagtigt indtager en rektalkapsel i troen om, at det fx er en oral kapsel. Medicinbrugeren skal informeres om, at suppositorier skal udtages af den beskyttende plastemballage før indføring. Suppositorier (benævnes oftest stikpiller i dagligdags tale) er en fast enkeltdoseret lægemiddelform, som oftest har en torpedoform med en afrundet/tilnærmelsesvis tilspidset apex og en flad stump ende. Den fysiske størrelse af et suppositorie er oftest tilpasset målgruppen, fx kan suppositorier til børn være halvt så store som til voksne. Suppositorier må ikke deles medmindre sundhedsprofessionelle ordinerer at dosis skal halveres. Hvis dosis skal halveres, så skal suppositoriet deles på langs - aldrig på tværs - da suppositorier kan være fremstillet ved støbning af en suspensionsformulering, hvorved dosis kan være uens fordelt i top og bund, hvilket oftest ikke kan ses visuelt. Suppositorier skal indføres som beskrevet i præparatets indlægsseddel. Mange producenter - dog ikke alle - beskriver at suppositoriet skal indføres i endetarmen med den flade stumpe ende forrest ind. I over de seneste 30 år har netop denne anbefaling bygget på et enkelt studie med lav metodologisk kvalitet og teoretiske antagelser om rektums muskulatur og fysiologi (6667) . Studiet er efterfølgende blevet væsentligt kritiseret (6668) . Hvis det ikke fremgår af præparatets indlægsseddel om apex eller stump ende skal indføres først er man frit stillet til intuitivt at vælge, blot man sikrer sig, at suppositoriet er placeret forbi ringmuskulaturen uden at det kommer for højt op eller smutter ud igen. For at lette indføringen kan suppositoriet fugtes med lidt vand eller eksplorationsgel umiddelbart før indføring. Følg anvisninger i indlægssedlen. Et suppositorie består oftest enten af en lipofil basis, som frigiver lægemiddelstoffet ved smeltning eller en hydrofil basis som frigiver lægemiddelstoffet ved opløsning. Den del af et rektalt administreret lægemiddelstof som...)

Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m²) (...som mål for nyrernes ekskretoriske funktion, selv om udskillelsen af nogle lægemidler også bestemmes af en efterfølgende tubulær sekretion og/eller reabsorption. GFR betegner det volumen blodplasma, der filtreres i nyrernes samlede antal glomeruli pr. tid, og angives i ml/min. GFR standardiseres i forhold til kropsstørrelse med tilhørende referenceinterval. Bestemmelse af estimeret GFR (eGFR) hos voksne eGFR kan anvendes i daglig klinik til dosering af de fleste lægemidler. I Danmark opgives eGFR ved enhver måling af P-kreatinin på personer > 18 år, og den er beregnet med CKD-EPIkrea, 2009 formlen, der er korrigeret for alder og køn (men ikke race). Ved tilstande med svært nedsat muskelmasse, hvor P-kreatinin skønnes upålideligt kan eGFR med fordel beregnes på baggrund af P-Cystatin C baserede formler. Bestemmelse af GFR med eksogene markører er den mest præcise metode til bestemmelse af GFR i daglig klinik. I Danmark anvendes plasma-clearance af 99 mTc-DTPA. GFR bestemt med denne metode kan overestimeres, hvis patienten har ekspanderet ekstracellulærvolumen (fx ødemer eller ascites). Bestemmelse af GFR med denne metode anvendes, når der er behov for et meget pålideligt resultat og anbefales ved: Dosering af toksiske lægemidler, hvor dosering kræver præcis bestemmelse af GFR, fx visse typer af cytostatika. Før og efter nogle kirurgiske indgreb på nyrer og urinveje med det formål at forudsige fald i GFR og eventuelt ved efterfølgende kontrol af dette. Personer 1 år, idet der anvendes særlige formler: eGFR anvendes ikke til børn 90 ml/min/1,73 m² beskrives som normal nyrefunktion. I daglig klinik er der ikke behov for dosisreduktion af lægemidler ved GFR > 60 ml/min/1,73 m². Stadium Deskriptivt GFR (ml/min/1,73 m²) G1 Normal eller høj ≥90 G2 Let nedsat 60-89 G3a Let/moderat nedsat 45-59 G3b Moderat/stærkt nedsat 30-44 G4 Stærkt nedsat 15-29 G5 Terminalt nyresvigt < 15 Dosering af lægemidler ved nedsat nyrefunktion Ved nedsat GFR kan lægemidler eller deres metabolitter, som i aktiv form hovedsalig udskilles renalt, akkumuleres med risiko for alvorlige bivirkninger eller forgiftninger. Dosis skal derfor reduceres enten ved at reducere enkeltdosis eller ved at forlænge dosisintervallet. Indledes behandlingen med bolusdosis (mætningsdosis, opfyldningsdosis) af lægemidlet, skal denne gives uafhængigt af GFR. Ved nedsat GFR forlænges tiden til opnåelse af steady state koncentrationen i blodet, da denne er afhængig af eliminationshastigheden og dermed GFR. Eksempler på almindelige lægemidler, hvor dosis skal justeres afhængig af GFR Orale antidiabetika, fx Metformin , SGLT-2-hæmmere , GLP-1-receptor agonister og DPP-IV-hæmmere Digoxin Atenolol Bisoprolol Visse direkte orale antikoagulantia (DOAKs) Gabapentin Opioider En række antibiotika og antivirale midler. Læs mere på Nyrelisten til almen praksis , som er en oversigt over hyppigt anvendte lægemidler, der kræver særlig opmærksom...)

Substitutionsregler (..., som lægen har skrevet på recepten. Lægemidler med samme aktive indholdsstof(fer) i beslægtede lægemiddelformer kan indbyrdes erstattes. Dette betegnes som g...)

Risikopatienter i tandlægepraksis (... ift. rådgivning og forebyggelse af såvel systemisk som oral sygdom (6862) . Tandlægen skal være opmærksom ved behandling af patienter med nedenstående sygdom...)

Antipsykotika (forgiftninger) (...som ses under behandling med dopaminantagonister, (ikke overdosis/forgiftning) med muskelrigiditet, muskelnekrose (forhøjet kreatinin og CK), akinesi, svækket vejrtrækning, konfusion og koma. Der ses hypertermi og neutrofil leukocytose, leverpåvirkning, metabolisk acidose og nyresvigt. Tilstanden behandles på et intensivt afsnit for at opretholde basale organfunktioner. Afbrydelse af muligt udløsende behandling, evt. genoptagelse af afbrudt behandling med dopaminagonist. Benzodiazepin med henblik på muskelrelaksation og sedation, evt. dantrolen og/eller bromocriptin. Undersøgelser Elektrolytter, kreatinin, blodgasser, ekg, kardiel monitorering ved symptomer og abnormt ekg. Behandling Gastro-intestinal dekontaminering med aktivt kul op til 8 timer efter indtagelse, i øvrigt symptomatisk behandling. Forstyrrelser af overledning og rytme med breddeøget QRS behandles med natriumhydrogencarbonat. Hos patienter, som...)

NSAID (forgiftninger) (...Som regel 5-10 gange døgndosis. For ibuprofen (børn og voksne): Doser > 80 mg/kg : Observationskrævende dosis (indlæggelse + aktivt kul) Doser > 150 mg/kg kræver som...)

Theophyllin og andre methylxanthiner (forgiftninger) (...som kan nødvendiggøre behandling med antiemetikum, fx metoclopramid . Phenothiazin er kontraindiceret. Hæmoperfusion eller hæmodialyse i svære tilfælde (P-theophyllin > 550 mikromol/l (100 mg/l). Hypotension, takykardi og arytmier skyldes bl.a. aktivering af β-receptorer og kan forsigtigt behandles med β-blokker. Let hypokaliæmi er som...)

Paracetamol (forgiftninger) (...somme end voksne. Klinisk og klinisk-kemisk påviselig levercelleskade forekommer sjældent efter indtagelse af 1.000 mikromol/l 4 timer efter indtagelse er toksisk. Monitorering af lever- og nyrefunktion, hæmatologi, blodsukker, elektrolytter, syre-base status. ALAT er markør for forgiftningsgrad og INR markør for prognose. Behandling Indtagelse eller mistanke om indtagelse af mere end 150 mg paracetamol/kg legemsvægt på én gang bør medføre indlæggelse og umiddelbar i.v.-behandling med N-acetylcystein . Risikopatienter (se ovenfor) bør behandles på mistanke om indtagelse af mere end 75 mg paracetamol/kg legemsvægt. Indledes altid ved mistanke om overdosis uden forsinkelse af blodprøver. Den maksimale rekommanderede daglige dosis paracetamol er 4 g. Behandling med aktivt kul anbefales op til 3-4 timer efter indtagelsen (ved samtidig indtagelse af peristaltik-hæmmende midler kan aktivt kul gives senere end 3-4 timer). Ved anafylaktisk (anafylaktoid) reaktion på N-acetylcystein, som ikke responderer på antihistamin, methylprednisolon 80 mg i.v. og langsom...)

Udleveringsbestemmelser (...gruppe AP4. (AP4NB) - Må kun udleveres til sygehuse eller efter ordination af nærmere bestemte speciallæger. Udlevering sker efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe AP4. (B) - Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen eller at receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted. (BEGR) - Må kun udleveres til sygehuse. Udlevering sker efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A. (GH) - Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt. Medicinske gasser. (HA) - Håndkøb - apoteksforbeholdt. (HA18) - Håndkøb - apoteksforbeholdt. Må kun udleveres til personer over 18 år. Hvis der ikke foreligger en recept, må apoteket udlevere op til 2 pakninger med samme aktivt stof, samme formulering og styrke, pr. kunde pr. dag. Bekendtgørelse om udleveringsbestemmelser for håndkøbslægemidler til mennesker og dyr (HF) - Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt. (HX) - Håndkøb - Ikke apoteksforbeholdt. Højst 1 pakning pr. kunde pr. dag (gælder dog ikke ved køb på apotek). (HX18) - Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt. Må kun udleveres til personer over 18 år. Ved køb uden for apotek må der højst udleveres 1 pakning pr. kunde pr. dag. Ved køb på apotek, må apoteket, hvis der ikke foreligger en recept, højst udlevere 2 pakninger med samme aktivt stof, samme formulering og styrke, pr. kunde pr. dag. Bekendtgørelse om udleveringsbestemmelser for håndkøbslægemidler til mennesker og dyr (NBS) - Apoteket må kun udlevere til sygehuse eller efter anvisning af læger på sygehuse samt efter anvisning af nærmere bestemte speciallæger. Lægemidlerne skal udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe...)

Medicintilskud - gældende beløbsgrænser (...som har tilskud og indbyrdes kan substitueres. Der er fuldstændigt sammenfald mellem tilskudsgrupper og substitutionsgrupper for tilskudsberettigede lægemidler, dette for at sikre, at patienten kan få udleveret det lægemiddel, der danner grundlag for gruppens tilskudspris (medmindre substitution er fravalgt af lægen eller af patienten selv). I hver tilskudsgruppe findes en tilskudspris, som er ens for alle lægemidler i gruppen. Tilskudsprisen er den laveste pris i tilskudsgruppen. Hvis den fastsatte tilskudspris er mindre end den faktiske pris på det lægemiddel, der udleveres, gives tilskuddet kun til tilskudsprisen. Der gives således kun fuldt tilskud til den billigste synonyme medicin. Det er tilskudsprisen, der tæller med ved opgørelsen i det Centrale Tilskuds Register (CTR). Den del af den faktiske pris, som patienten selv skal betale ved køb af tilskudsberettiget medicin, kaldes patientens egenbetaling. Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Henstandsordning Hvis der forventes at CTR-saldo bliver meget høj i løbet af et tilskudsår (omkring 22.000 kr.) kan der oprettes henstandsordning med det lokale apotek. En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek, hvor den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler deles op i 12 lige store dele. Dette betyder at der betales et fast månedlig beløb for medicin. Ordningen oprettes ved direkte kontakt med apoteket, hvor medicinen afhentes. Se endvidere: information-om-henstandsordningen . Tilskud til medicinsk cannabis i forsøgsordningen Tilskud til medicinsk cannabis bliver beregnet separat i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister for Cannabis (CTR-C). De særlige beløbsgrænser for tilskud til cannabis produkter Samlet udgift pr. tilskudsperiode (12 mdr.) Tilskud Egenbetaling 0 - 20.000 kr. 50 % Op til 10.000 kr. 20.000 kr.- 0 % Hele produktets pris Ved gældende terminalbevilling 100 % Ingen egenbetaling Ministeren kan justere grænserne to gange om året. Terminaltilskud (tilskud til døende) Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning fra den behandlende læge yde 100 % tilskud til lægemidler til døende, når lægen vurderer, at patienten kun kan forventes at leve i kort tid, typisk få uger til få måneder, og hvor hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. Dette tilskud ydes til alle lægemidler, uanset om lægemidlet er tilskudsberettiget eller ej. En bevilling af terminaltilskud ydes for en periode på 1 år. Lægen skal derfor orientere Lægemiddelstyrelsen skriftligt, hvis patienten mod forventning får det bedre og dermed ikke længere opfylder betingelserne for at opretholde bevillingen. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Enkelttilskud I særlige tilfælde kan Lægemiddelstyrelsen, efter ansøgning fra den behandlende læge, yde tilskud til et lægemiddel, hvor der ikke ydes generelt tilskud. Det kræver, at lægen begrunder, hvorfor patienten bør behandles med det pågældende lægemiddel. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Forhøjet tilskud Hvis en patient af medicinske grunde - fx pga. allergi over for et hjælpestof - er nødt til at bruge et lægemiddel, der er dyrere end tilskudsprisen, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om forhøjet tilskud, således at tilskuddet beregnes efter lægemidlets faktiske pris i stedet for efter tilskudsprisen. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Det Centrale Tilskudsregister (CTR) Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende opgør den enkeltes forbrug af tilskudsberettiget medicin og registrerer det i et landsdækkende elektronisk register, CTR. Apotekernes computersystemer er løbende opdateret med oplysninger fra registret, hvilket betyder at de ovennævnte tilskud automatisk fratrækkes prisen, når man køber medicin på apoteket. Sociale tilskud Det er i visse tilfælde også muligt at få hjælp fra kommunen til medicinudgifter. Disse tilskud kaldes sociale tilskud og bevilges i henhold til pensionsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service. Der er forskellige betingelser, som...)

Søgeresultater, Sygdomme:

Gruppe B-streptokokker (GBS)

Farmakologisk frakturprofylakse (...Som udgangspunkt anvendes enten et antiresorptivt eller anabolt lægemiddel. Behandlingen kombineres med et dagligt tilskud på 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram (800-1.600 IE) D-vitamin. Tillige tilrådes supplerende Non-farmakologisk frakturprofylakse . Evt. D-vitaminmangel bør korrigeres, før medikamentel behandling iværksættes, hvor plasmakoncentrationen af 25-hydroxyvitamin D bør være større end 50 nmol/l. Antiresorptive farmaka Antiresorptiv behandling betegnes også knoglebevarende behandling og virker primært ved at nedsætte den osteoklastiske aktivitet. Herved hæmmes nedbrydningen af knoglevævet og dermed knogleomsætningen. Knoglemineraltætheden stiger i begrænset omfang, styrken øges, og risikoen for fraktur mindskes. Typisk reduceres den relative risiko for fraktur med 30-70 %. Antiresorptive farmaka omfatter bisfosfonater (alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronsyre) antistofbehandling (denosumab) selektive østrogenreceptor-modulerende stoffer (raloxifen). Gruppen af antiresorptive lægemidler omfatter tillige østrogener . Længerevarende postmenopausal østrogenbehandling frarådes pga. uhensigtsmæssig bivirkningsprofil (bl.a. øget risiko for brystkræft) (3015) . Hos yngre kvinder med hypogonadisme kan østrogenbehandling dog anvendes frem til det forventede menopausetidspunkt. Der pågår i øjeblikket en diskussion af, om det også kan anses for hensigtsmæssigt at bruge postmenopausal østrogenbehandling, hvis denne iværksættes i forlængelse af den naturlige monopause (5316) . Kosttilskud med calcium og D-vitamin har også en antiresorptiv effekt ved bl.a. at modvirke udviklingen af sekundær hyperparatyroidisme . Anabole farmaka Anabole farmaka (knogleopbyggende behandling) omfatter parathyroideaanalogen teriparatid og antistofbehandling med romosozumab . Behandlingen stimulerer primært knogleformationen, hvorved BMD øges og risikoen for fraktur mindskes. Effekten er særligt udtalt i trabekulært knoglevæv (fx columna). Romosozumab har tillige en vis antiresorptiv virkning. Behandlingsvarigheden med teriparatid er almindeligvis 24 mdr., hvor det administreres én gang dagligt (20 mikrogram s.c.), mens romosozumab administreres én gang om måneden (210 mg s.c.) i 12 måneder. Knogleanabol behandling bør efterfølges af antiresorptiv behandling (4975) . Med anabole farmaka reduceres den relative risiko for frakturer i columna typisk med 50-90 %, mens risikoen for non-vertebrale frakturer mindskes med omkring 40 % (4974) (234) . Præparatvalg Som udgangspunkt anbefales det at vælge et lægemiddel med dokumenteret effekt på den frakturtype, som patienten har fået eller er i størst risiko for at pådrage sig (se tabel 1). Hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid gør særlige forhold sig gældende, se Glukokortikoider . Nytilkommen ( 40 år med én nytilkommen ( 25 % kompression) og T-score 25 % sammenfald), nytilkomne lavenergifrakturer i columna (uanset T-score). Da teriparatid kun har begrænset effekt på BMD i hofteregionen, kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD i hofteregionen uden at kompromittere den anabole effekt på BMD i columna (1636) (2713) . Dog foreligger der ikke frakturdata, hvad angår kombinationsbehandling. Hos mænd og kvinder med kompressionsfrakturer i columna, som ikke opfylder kriterierne for anabolbehandling, er alendronat førstevalg. Hvis der er kontraindikation for alendronatbehandling anses andre bisfosfonater og denosumab for ligeværdige alternativer (tabel 1). Patienter med en hoftenær fraktur: Hos patienter med tidligere hoftenær fraktur er der bedst dokumentation for en frakturreducerende effekt af zoledronsyre. Selvom der ikke er dokumentation for en effekt specifikt hos patienter med en tidligere hoftenær fraktur, må romosozumab, alendronat og denosusumab også antages at have en gunstig effekt. Kvinder uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Romosozumab kan overvejes hos postmenopausale kvinder med osteoporose, der inden for de sidste 3 år har haft en lavenergifraktur i bækken, over- eller underarm. Hos patienter der ikke opfylder kriterierne for romosozumab, overvejes oral behandling med alendronat eller risedronat, da begge præparater har dokumenteret effekt på alle typer af frakturer og er væsentligt billigere end de øvrige antiresorptive midler. S.c. injektion med denosumab eller i.v. infusion med zoledronsyre anses som ligeværdige behandlingsalternativer til oral behandling. Mænd uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Alendronat er førstevalg. Zoledronsyre og denosumab anses for ligeværdige andenvalg om end en mindsket frakturrisiko ved behandling med denosumab kun er dokumenteret i en population med prostatacancer og iatrogen hypogonadisme samt på BMD niveau hos mænd med lavt BMD (1570) (2714) . Tabel 1. Oversigt over effekten af farmakologisk osteoporoseforebyggelse dokumenteret ved randomiserede kliniske undersøgelser*) Kvinder Steroidinduceret osteoporose Osteoporose hos mænd Columna frakturer Hoftenære frakturer Perifere frakturer Calcium og D-vitamin Calcium- og D-vitamintilskud + + + Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Alendronat + + + + + Risedronat + + + + Ibandronat + Zoledronsyre + + + + + Denosumab + + + + 2) + 1) Raloxifen + Knogleanabol behandling Teriparatid (PTH1-34) + + + + 2) Romosozumab + + *) Der er ikke medtaget resultater fra sub-analyser af randomiserede kliniske forsøg, hvis der ved randomiseringen ikke er stratificeret for den population, som indgår i sub-analysen. 1) For denosumab er effekten hos mænd kun dokumenteret ved prostatacancer med iatrogen hypogonadisme samt på BMD-niveau hos mænd med lavt BMD. 2) Effekt dokumenteret på BMD-niveau. Monitorering af behandlingseffekt Det anbefales, at patienter i behandling for osteoporose følges med en DXA-scanning hvert 2.-3. år. Ved behandling med antiresorptive farmaka forventes, at BMD holder sig på et stabilt niveau. Initialt kan der dog ses en mindre øgning af BMD. En nyopstået fraktur er ikke nødvendigvis udtryk for behandlingssvigt. Nye kompressionsfrakturer i columna opstået under pågående antiresorptiv behandling kan dog tale for behandlingsskift. En mangelfuld effekt af behandling kan gradueres som: Absolut behandlingssvigt: Hvis BMD mindskes med mere end least significant difference (LSD) for det pågældende målested svarende til ca. 3 % i columna lumbalis, 4 % i total hip eller 7 % i femoral neck. Tillige anses ≥ 2 lavenergifrakturer efter mindst 1 års behandling med god compliance som...)

Præmatur ovariel insufficiens, POI (...Som udgangspunkt vil man tilstræbe at efterligne den normale menstruationscyklus. Der substitueres med naturligt østrogen i fysiologiske doser og desuden cyklisk gestagen. Startdosis af østradiol er typisk 4 mg oralt østradiol eller 100 mikrogram transdermalt østradiol. Endnu højere doser kan være nødvendigt hos de yngste. Serumniveauet lægges typisk på 0,4-0,6 nmol/l. Behandlingen bør dog ikke styres udelukkende efter blodprøveværdier, men sammenholdes med den kliniske effekt og resultat af DEXA, hvor BMD skal holdes stabilt på aldersvarende niveau (6308) (6056) (6311) . For at forhindre ukontrolleret proliferation af endometriet suppleres behandlingen med cyklisk gestagen, 10 dage hver måned. Ved valg af et long-cycle regime gives cyklisk gestagen i 12-14 dage hver anden eller tredje måned. Ved long-cycle er den endometriebeskyttende virkning formentlig lige så god som ved månedlig administration af gestagen. Alternativt kan gestagenet administreres intrauterint i form af en gestagenspiral. Kvinder, som er hysterektomeret, eller som aldrig har udviklet en livmoder, substitueres med østradiol alene. Good clinical practice vil være regelmæssig kontrol ved start af behandling og herefter ved behov. Vedr. behandlingsregimer, se figur 1 om østrogen og gestagen i kombination . Ved nedsat seksuallyst - trods relevant østradiol substitution og hvor andre tiltag i form af sexologisk udredning og rådgivning ikke har haft effekt kan man overveje behandling med transdermalt testosteron i fysiologiske doser. Der findes ikke et registreret testosteronpræparat til brug hos kvinder og testosteronbehandlingen er derfor off-label. Før behandlingsstart anbefales måling af lipider, levertal samt eventuelt frit og total-testosteron på indikation, ved klinisk mistanke om hyperandrogenisme. Behandling med testosteron bør følges op med en blodprøve efter 3 måneder med henblik på at undgå overdosering idet frit og totalt testosteron bør ligge indenfor præmenopausalt reference interval. Det anbefales at kontrollere testosteron hver 6.-12. måned med henblik på at undgå overdosering og bivirkninger. Testosteronbehandling er kontraindiceret hos kvinder med leversygdom eller hyperlipidæmi, da disse tilstande kan forværres under behandlingen. Behandlingen bør desuden undgås hos kvinder med tegn på klinisk hyperandrogenisme, såsom akne og hirsutisme. Endelig bør testosteron ikke anvendes hos kvinder med hormonafhængige neoplasier, medmindre behandlingen sker i samråd med en onkolog 6894 - Menopausal Hormon Terapi (MHT) . Patienten skal informeres om risiko for milde-moderate bivirkninger i form af øget akne samt øget ansigts- og kropsbehåring. Behandlingsvarighed Kvinder med tidlig menopause eller POI anbefales substitution med kvindelige kønshormoner indtil alderen for naturlig menopause (ca. 50 år). Præparatvalg Naturlige østrogener foretrækkes frem for artificielle østrogener på grund af veldokumenteret effekt på de helbredsmæssige konsekvenser af nedsat østrogenproduktion. Hvis kvinden har en livmoder, suppleres behandlingen med gestagen, som...)

Pneumocystis jirovecii (...75-100 mg sulfamethoxazol kombineret med 15-20 mg trimethoprim pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 4 d...)

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...somhed, aktivitet og impulsivitet. Lidelsens symptomer og følgevirkninger er under forskellige benævnelser beskrevet i lægelige skrifter siden 1775 (5552) (5553) (5554) . I Danmark bruges benævnelsen hyperkinetisk forstyrrelse efter WHO’s klassifikation ICD-10. ICD-11 kommer til at ændre nomenklaturen og dette klassifikationssystem forventes ratificeret i Danmark, men implementeringsprocessen er lige nu sat på pause (1.2.2024). Dermed overgår vi til benævnelsen ADHD, som svarer til det amerikanske diagnosesystem DSM-5 (2883) . Hyperkinetisk forstyrrelse er den sværest ramte undergruppe af ADHD: ADHD af kombinationstypen. Mellem 4 og 8 % af alle børn og unge og 2,5-5 % af voksne har ADHD (2285) (2885) (6246) (6245) . Færre studier har undersøgt forekomsten af hyperkinetisk forstyrrelse hos børn og unge, men der regnes med, at 1-2 % af alle børn og unge har lidelsen (2281) . Sygdommen diagnosticeres dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger og hos voksne er forholdet mellem mænd og kvinder 1,6 til 1 (2883) . Drenge henvises også langt oftere til udredning og behandling for ADHD end piger. Piger har oftere undertypen opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet samt et ko-morbiditetsmønster præget af angst og depression, mens drenge oftere har oppositionel, trodsig adfærdsforstyrrelse eller usocialiseret adfærdsforstyrrelse. Diagnostiske kriterier, børn Tabel 1: Hyperkinetiske forstyrrelser - diagnostiske kriterier (ICD-10) A : Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med mindst 6 af følgende: Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B: Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C: Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer, før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget, uden situationsfornemmelse. Øvrige kriterier: D: Begyndelsesalder under 7 år. E: Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F: Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G: Skyldes ikke affektive lidelser (F30-F39) eller angsttilstande (F40-41) og opfylder ikke kriterierne for F84. For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter. Hos børn stilles diagnosen først og fremmest på det kliniske billede og en omhyggelig anamnese med deltagelse af barnet og forældre. Der suppleres sideløbende med spørgeskemaer (se www.bupnet.dk ) og interviews vedrørende symptomer og sværhedsgraden af disse (spørgeskema om ADHD symptomer for før-skolebørn og skolebørn; forældre og pædagog-/lærerversion - ADHD-RS (Attention Deficit Hyperactive Disorder-Rating Scale) (1903) (1904) ). Diagnostiske kriterier, voksne Hos voksne er diagnostikken i praksis en smule anderledes, idet diagnosen først og fremmest stilles på anamnesen, meget gerne med deltagelse af nære pårørende, suppleret med det kliniske billede og bedømmelsesskalaer - Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. (2278) og et semistrukturetet diagnostisk interview, fx DIVA (se www.divacenter.eu ). Hos voksne kompliceres diagnostikken af, at hyperaktivitet ofte træder i baggrunden og bliver til indre rastløshed. De voksne ADHD-patienter bliver bedre til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder, men der resterer fortsat vanskeligheder med opmærksomhed. Dette medfører planlægningsvanskeligheder, uddannelses- og arbejdsmæssige problematikker samt sociale problemer, bl.a. i familielivet. Dertil ses ADHD oftere i kombination med andre psykiske forstyrrelser (komorbiditet) hos voksne, end tilfældet er hos børn. Da en lang række psykiske og somatiske lidelser kan give kognitive vanskeligheder med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse og eksekutive/overbliksvanskeligheder, er det vigtigt først at udrede for tilstedeværelsen af anden psykisk eller somatisk sygdom, inden man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark. Ved diagnostik screenes initialt med Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. eller evt. senere versioner (2278) . Derefter bruges, som anført i DMPG, DIVA-5 (diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (3. version 2019), se endvidere: www.divacenter.eu ). Det må understreges, at selvom sensitivitet af ASRS er høj er dens specificitet lav, især når der også er anden komorbiditet, hvorfor den primært tjener til at identificere de patienter, der bør udredes med fx DIVA-5 (5893) . Kriterierne i DIVA-5 er nu rettet og afstemt med DSM-5 og en ikke uvæsentlig diskrepans mellem DIVA-2 og DSM er dermed elimineret. For at få diagnosen ADHD som voksen kræves nu kun 5 ud af 9 uopmærksomhedssymptomer og/eller 5 ud af 9 hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer som voksen, og der skal i barndommen nu kun have været 3 eller flere uopmærksomhedssymptomer og/eller hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer før 12-års alderen. Et centralt aspekt i diagnostikken er, at symptomerne medfører et konkret nedsat funktionsniveau samt at symptomerne ikke bedre må kunne forklares af anden psykisk eller somatisk lidelse. Derfor vil en udredning for ADHD også indbefatte en udredning for anden psykisk lidelse, fx ved brug af et semi-struktureret diagnostisk interview som Present State Examination (PSE) og i nogle tilfælde vurdering af PTSD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der kan i DSM-5 samtidigt kodes for autismespektrum forstyrrelse. ICD-11 kriterier for ADHD lægger sig tæt op ad DSM-5. Ved brug af ICD-10´s diagnosekoder skrives ved ADHD af kombinationstype og ved ADHD af overvejende hyperaktivitets/impulsivitetstype F90.0 (forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed). Ved ADHD af overvejende uopmærksomhedstype bruges F98.8 (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet). Yderligere symptomer Ud over ovennævnte symptomer observeres der hos såvel børn og voksne ofte også en række overlappende fænomener (2281) (2282) (2886) : Eksekutiv dysfunktion Vanskeligheder med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver. Emotionel labilitet Større emotionelle udsving end normalt. Ved ADHD kan udsvingene typisk skifte hurtigt (flere gange dagligt), i modsætning til udsvingene ved unipolar og bipolar sygdom, hvor der generelt ses udsving af uger til måneders varighed. Dertil er der oftest tale om affektsvingninger og ikke ændringer i stemningsleje som ved affektive lidelser (2281) (1686) . Mental hyperaktivitet At dagdrømme er et universelt menneskeligt fænomen. Mental hyperaktivitet/”excessively mind wandering” er uophørlig tankeaktivitet, der ikke kan stoppes. Tankerne springer fra et emne til et andet, der kan være flere tankesæt på en gang. Der kan være relevante og fokuserede tanker, men typisk også mange irrelevante, tilfældige og ufokuserede tanker. Tankerne giver ofte problemer med indsovningsbesvær. En god måde at påvise dette er anvendelsen af MEWS (The Mind Excessively Wandering Scale (4804) . Mental hyperaktivitet/ “Excessively Mind Wandering” findes hos de fleste voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, men kan ved børn være vanskeligere at registrere. Ved patienter med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet kan det være nyttigt at bruge MEWS-skalaen for at stille diagnosen. Attention dysregulation Vedrørende attention deficit er der stigende enighed om, at betegnelsen mere korrekt er attention dysregulation, idet man ud over hypofokusering også ser hyperfokusering, fx ved interessante eller belønnende opgaver, mens man ved kedelige opgaver hypofokuserer. Dermed understreges det, at det ved ADHD er et centralt aspekt at have vanskeligt ved at styre opmærksomhedsfunktionen, men at der ikke som sådan er tale om et deficit. Det optimale er relevant anvendelse af koncentration og tid på en given opgave (fx ikke at bruge 4-8 timer daglig på gaming, men gerne bruge tilsvarende antal timer på fx at læse op til en eksamen) (1686) (2881) . Spektrum/high functioning ADHD ADHD er ikke en binær lidelse (normal eller syg), men udtryk for vanskeligheder, der befinder sig på et spektrum eller kontinuum. Det vil sige, at de fleste genkender ADHD-træk/symptomer hos sig selv, men at det kun er de få, der har en markant tilstedeværelse af disse, der får diagnosen. Dette har medført interesse i ”high-functioning ADHD”. Det vil sige (4805) (4806) : voksne med svære ADHD-symptomer, som alligevel er højtfungerende, eller voksne med milde ADHD-symptomer, som fungerer rimeligt vel, men på et lavere niveau end deres potentiale, eller patienter som har udtalte symptomer og betydelig funktionsnedsættelse på nogle områder, men er højt fungerende på andre. Forskning i dette område er i sin vorden. Kronobiologiske forstyrrelser Et ofte undervurderet eller overset symptombillede. Forstyrrelser i alt hvad der har med tid at gøre. Kronobiologiske problemer ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, men har da en anden karakter (5555) . Aftaler: Patienten har svært ved at håndtere aftaler. Aftaler glemmes fuldstændigt eller man møder op på forkerte tidspunkter. Tidsfornemmelse: Patienten kan have svært ved at vurdere, om der er gået fx 2 minutter eller 2-3 timer og kan have svært ved at huske bl.a. måltider, tandbørstning og lign. Overgange fra en tilstand til en anden: Fx indsovning, hvor patienten har svært ved at falde i søvn, ofte pga. vedvarende tankemylder eller indre/ydre uro. Opvågning : Patienten har ofte besvær med at vågne og kommer kun langsomt i gang over 1-2 timer. Hyperfokusering : Patienten kan opretholde koncentrationen i mange timer på aktivitet, der interesserer vedkommende meget (fx computerspil) også i situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, at stoppe langt tidligere. Søvnkvalitet : Patienten har en dårlig søvnkvalitet, evt. med opvågninger og problemer med at falde i søvn igen. Som følge af dette har patienten problemer med vågenhedsgrad om dagen (hyppig fornemmelse af træthed og risiko for at falde i søvn, hvis lejligheden byder sig). Hormonelle ændringer. ADHD-symptomer kan mindskes under graviditet og forværres præmenstruelt (5556) . Perceptionsforstyrrelser Nogle patienter fortæller, at lyd, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigt generende. Differential diagnostik og co-morbiditet Diagnostikken af ADHD kompliceres i høj grad af den psykiatriske co-morbiditet, der hos børn er op imod 70 % og hos voksne op imod 85 %. Hos voksne regner man med, at ADHD-patienter i gennemsnit har 3 andre psykiatriske diagnoser. Et tilbagevendende problem er stillingtagen til, om der foreligger differential diagnostiske symptomer eller ko-morbiditets symptomer. Se evt. tabel 2.9 i Kooij JJS. Adult ADHD. Diagnostic Assessment and Treatment vedr. forskelle og ligheder mellem ADHD, bipolar forstyrrelse og borderline personality disorder (1686) . Hos børn ses ofte ko-morbiditet i form af: Adfærdsforstyrrelse (især oppositionel adfærdsforstyrrelse) Søvnforstyrrelse (børn med ADHD har ofte svært ved at falde i søvn og vil nødigt i seng, når det er fornuftigt. Som konsekvens har de svært ved at komme op om morgenen, søvnkvaliteten er nedsat og de er ofte søvnige i løbet af dagen) Indlæringsvanskeligheder Enuresis Motoriske vanskeligheder Angstforstyrrelse Depressiv forstyrrelse (1686) Tics og Tourette Autismespektrumforstyrrelse (ca 40 % af børn med autismespektrumlidelser har også mange ADHD-karakteristika og ca. 20 % af dem med ADHD-karakteristika har også autismespektrumforstyrrelser (1686) ). Hos voksne ses ofte ko-morbiditet i form af: Søvnforstyrrelse (samme problematik som ved børn) Indlæringsvanskeligheder (dysleksi ses hos 3-4 % af befolkningen og ses hyppigt sammen med ADHD (1686) ) Affektive lidelser (tilbagevendende depressive perioder ses hos ca. halvdelen af voksne med ADHD, bipolar affektiv sindslidelse) Angstlidelser (26-63 % har en eller flere angstlidelser) OCD (patienter med ADD-symptomer udvikler ofte OCD-symptomer som kompensering (1686) ) Afhængighedslidelser (hash, (cannabinol), alkohol, andet misbrug, ludomani og andre adfærdsafhængigheder) (1686) Personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil og dyssocial personlighedsforstyrrelse) Vedr. differential diagnostik mellem borderline og ADHD; borderline har hverken hyperaktivitet eller opmærksomhedsproblemer. Ved borderline søges emotionel spænding, mens patienter med ADHD søger kognitiv spænding (Kirley A, Chapter 3: Diagnosis and Classification of ADHD in Adulthood, s 45) (5553) . Tics og Tourette (ved tics forstyrrelser mindskes de som...)

Respiratorisk syncytialvirus (RSV) (...som blev isoleret første gang allerede i 1956. Mennesket er det eneste reservoir og der findes to subtyper, henholdsvis subtype A og subtype B. Ligesom influenza er RSV-infektion typisk en vintersygdom, der optræder i epidemier af 6-10 ugers varighed, normalt i perioden december til marts. Dog har man efter nedlukningen under COVID-19 set en usædvanlig stigning i antal bekræftede RSV-tilfælde i sensommeren 2021, som førte til en epidemi uden for den normale sæson. Igen i 2022 så man en stigning af RSV-tilfælde uden for den normale sæson. Ligesom influenzavirus og SARS-CoV-2 smitter RSV gennem små dråber fra hoste, nys og lignende og alle kan blive smittet med RSV. RSV-infektion viser sig i de fleste tilfælde som en mild forkølelse, men kan hos især spædbørn, immunsvækkede og ældre med kroniske sygdomme medføre en alvorlig lungebetændelse med behov for indlæggelse på hospital og i sjældne tilfælde død. Næsten 70 % af børn bliver smittet inden de er et år og stort set alle inden de er to år gamle. RSV er således den hyppigste årsag til indlæggelse pga. luftvejsinfektion hos børn under 5 år. Omkring 2-3 % af børn udvikler svær RSV-infektion med behov for indlæggelse. Der er størst risiko for udvikling af svær RSV-infektion i de første tre levemåneder. Et nyligt Europæisk studie har vist at 1,8 % af børn bliver indlagt med RSV-infektion i det første leveår. Der er aktuelt ingen markedsført RSV-vaccine til børn, men i stedet kan de monoklonale antistoffer, pavilizumab eller det nyere nirsevimab, anvendes til forebyggelse af alvorlige infektioner i de nedre luftveje forårsaget af RSV (Medicinrådet anbefaler nirsevimab som forebyggende behandling mod RS-virus til spædbørn med særlig risiko for alvorlige sygdomsforløb - læs mere ). Det estimeres, at 3-7 % af ældre årligt rammes af RSV-infektion og at RSV er årsag til 3-10 % af nedre luftvejsinfektioner. En metaanalyse fandt at 1,62 % af voksne på 60 år eller ældre bliver ramt af RSV-infektion og 0,15 % bliver indlagt på hospital. Mortaliteten blandt indlagte var omkring 7 %. Især personer med komorbiditet i form af KOL, astma, iskæmisk hjertesygdom, stroke, diabetes, kronisk nyresygdom (CKD) og kronisk leversygdom har risiko for udvikling af en alvorlig indlæggelseskrævende RSV-infektion. Man har i mere end 60 år forsøgt at udvikle vacciner mod RSV. Allerede i 1967 blev en formalin inaktiveret hel-celle RSV-vaccine udviklet til vaccination af børn, men vaccinen viste sig at øge risikoen for udvikling af svær RSV-infektion. Der har siden været mange vacciner under udvikling, men først i 2023 er de første vacciner godkendte til vaccination mod RSV af voksne over 60 år og til beskyttelse mod sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV hos spædbørn, fra fødslen til 6 måneders alderen efter immunisering af moderen under graviditeten. RSV udtrykker kun tre overflade proteiner og mere end 92 % af neutraliserende antistoffer er rettet mod fusionsproteinet, glykoprotein F, som anvendes som antigen i vaccinen. En udfordring har været, at glykoprotein F findes både i en præfusion- og en postfusion form, hvor kun præfusion formen har vist sig effektiv i vacciner. Det er nu lykkedes at modificere glykoprotein F, så det holder sig i præfusion formen. Der er i løbet efteråret 2023 blevet godkendt og markedsført to vacciner, Arexvy ® og Abrysvo ® , til beskyttelse af voksne på 60 år og derover mod nedre luftvejsinfektion forårsaget af RSV. Abrysvo ® er desuden godkendt til vaccination af gravide, for at beskytte nyfødte mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i de første 6 levemåneder (6488) . Begge vacciner anvender RSV rekombinant glykoprotein F i præfusionform (RSVPreF3), som antigen. Arexvy ® er en rekombinant adjuveret vaccine, som indeholder RSVPreF3 adjuveret med AS01 E . Arexvy ® er godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje, forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I et studie hos næsten 25 000 voksne i alderen 60 år og derover blev risikoen for at få en sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV mindsket med 83 % hos dem, der fik Arexvy ® , sammenlignet med dem, der fik en uvirksom indsprøjtning under aktuelle RSV-sæson. Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 75 %, 56 % i anden sæson. De hyppigste bivirkninger er lokal reaktion på indstiksstedet i form af smerter (61 %), rødme (8 %) og hævelse (6 %) og systemiske bivirkninger som træthed (34 %), hovedpine (27 %), muskelsmerter (29 %) og ledsmerter (18 %), mens feber (2 %) er sjælden. Disse bivirkninger er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen (6007) . Abrysvo ® er ligeledes en rekombinant vaccine indeholdende RSVPreF3, men anvender ikke et adjuvans. Abrysvo ® er ligeledes godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I det kliniske studie RENOIR, med over 36.000 deltagere i alderen 60 år eller derover, var beskyttelsen mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i aktuelle RSV-sæson 89 % (6012) . Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 84 %, 79 % i sæson 2. Den hyppigste bivirkning var smerter på indstiksstedet (11 %). De fleste reaktioner er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen. Både Arexvy ® og Abrysvo ® kan administreres samtidig med vaccination mod sæsoninfluenza. Behov for revaccination er ikke klarlagt. For ingen af vaccinerne var der forskel i forekomst af alvorlige bivirkninger hos dem, der fik vaccine sammenlignet med placebo. Man kan ikke umiddelbart sammenligne resultaterne fra de to kliniske studier, da der er forskelle i definitioner på RSV-relateret nedre luftvejsinfektion og varighed af RSV-sæsonerne. Ingen af studierne har styrke til at vise effekt af vaccination på RSV-relateret indlæggelse og død (6007) (6008) (6012) . Målgrupper for vaccination mod RSV-infektion vil være nogenlunde de samme som målgrupper for vaccination mod influenza og COVID-19. Det vil sige personer over 60 år med en kronisk medicinsk sygdom (KOL, astma, hjertekarsygdom, immunsvækket, diabetes, kronisk nyre- eller leversygdom, blodsygdom eller neurologisk sygdom) eller som...)

Hjerteinsufficiens hos børn (...som bro til transplantation. Kronisk behandling Kronisk terapi hos børn bygger på konsensus, mindre kliniske studier og overførsel af evidens fra voksne. Der er ofte behov for individualisering til den enkelte patient. Ved CHD søges evt. kirurgisk eller kateterbaseret behandling altid udført primært mhp. at bedre ventrikelfunktionen. 1. Neurohormonal terapi ACE-hæmmere ( enalapril , captopril ). Anses som hjørnestenen i behandlingen af pædiatrisk HFrEF. Reducerer afterload og RAAS-aktivering. Forbedrer remodellering. Velafprøvet sikkerhedsprofil i pædiatrien. ARB ( valsartan , losartan ). Alternative ved ACE-intolerans. ARNi ( sacubitril/ valsartan). Et centralt fokus i nyere pædiatrisk HF-litteratur til børn ≥1 mdr. Studier (PANORAMA-HF) viser sammenlignelige forbedringer i kliniske outcome, NT-proBNP ved behandling med ARNI vs. ACE-I mens ARNI-gruppen havde bedre selvvurderet forbedring ift. ACE-I gruppen ARNI anbefales ved fortsat symptomer trods ACE/ARB i maksimalt tolerable doser. Evidensen er dog ikke så klar som hos voksne med HFrEF (PARADIGM-HF). 2. Beta-blokkere ( carvedilol , metoprolol , bisoprolol ) Bruges til reduktion af sympatisk overstimulation og remodellering. Carvedilol har mest pædiatrisk data og anvendes bredt. Respons varierer med alder pga. forskellig adrenerg receptorbiologi. Langsom optitrering med monitorering af BT og puls. Opstartes oftest under indlæggelse ved HFrEF. 3. Mineralokortikoidantagonister ( spironolakton / eplerenon ) Vigtigt supplement ved HFrEF. Modvirker fibrose og remodellering. Eplerenon ved bivirkninger (gynækomasti). Et igangværende studie (FIORE, NCT07188805) undersøger om Finerenone tilføjet til standard hjertesvigt terapi kan forbedre outcome hos børn med HFrEF. 4. Diuretika (loop ± thiazid) Symptomatisk behandling til kontrol af stase. Ikke sygdomsmodificerende.Dosisjusteres ofte pga. børns variable væskebehov.Kombinationsterapi ved diuretikaresistens. 5. Digoxin Nichepræparat hos børn. Indikation: samtidig arytmi eller persisterende symptomer. Bedre respons hos spædbørn pga. højere hjertefrekvens. Smalt terapeutisk vindue → monitorering nødvendig. 6. Ivabradin Bruges sjældent men lovende behandling ved sinusrytme og forhøjet hvilepuls trods beta-blokker. Reducerer hjertefrekvens uden negativ inotrop effekt. Studie på DCM børn med kronisk hjertesvigt og standard hjertesvigt terapi (6909) viste forbedret LVEF og QoL i ivabradin-gruppen ift. placebo. 7. SGLT-2-hæmmere Ikke standardiseret til børn endnu, men betydelig interesse baseret på voksen-data. Aktuelle studier undersøger sikkerhed ved CHD og kardiomyopatier. 8. sGC-stimulator Ikke standardiseret til børn endnu, men baseret på voksendata har det betydelig interesse som mulig effektiv add-on terapi til konventionel hjertesvigt terapi. Aktuelt RCT (6910) undersøger dette. 9. Intravenøse kroniske terapier (kontinuerlig milrinon eller intermitterende levosimendan ). Anvendes som bridge to transplantation eller ved refraktært svigt. 10. Device CRT overvejes hos patienter på optimal medicinsk HF terapi, LVEF 120ms. ICD implantation overvejes som primær-profylakse efter individuel risikovurdering, primært ved svær DCM eller HCM. 11. Mekanisk cirkulationsstøtte og transplantation MCS/VAD er central del af kronisk HF-behandling hos børn med terminalt hjertesvigt. Hos mindre børn benyttes Berlin Heart (parakorporal) mens større børn kan få intern VAD såsom Heart Mate. MCS benyttes hos børn primært som bridge til transplantation men kan også benyttes til bridge til recovery (myokarditis) eller bridge to candidacy. Det benyttes i Danmark sjældent/aldrig som destinationsterapi. Hjertetransplantation er bedste mulighed ved irreversibelt ventrikelsvigt. Behandling Akut HF Kronisk HFrEF HFpEF Kommentar Diuretika XX X X Symptomatisk ACE-hæmmer / ARB X XX (X) Evidens bedst ved systolisk dysfunktion Beta-blokker (X) XX (X) Carvedilol foretrukket Spironolakton - XX - Aldosteronblokade ved remodellering ARNi - X - Ved fortsatte symptomer Digoxin (X) X - Ved AF eller svære symptomer Inotropi XX - - Milrinon ofte førstevalg ICD/CRT - X - Selektivt ved kardiomyopati/arytmi Kirurgi (CHD) XX - - Definitiv behandling ved anatomisk årsag Prognose Prognosen varierer med ætiologi, progression af nedsat ventrikelfunktion, alder ved debut og adgang til avanceret kardiologisk behandling. Børn med CHD har betydelig forbedret overlevelse efter moderne kirurgi. Myokarditis kan have fuld restitution eller overgang til kronisk HF.Terminal HF kan kræve VAD og transplantation for overlevelse. Organtilbud er særligt en udfordring for små børn. Langtidsopfølgning Foruden kardiologisk behandling, stilet mod at optimere ventrikelfunktionen og cardiac output, er følgende også vigtige fokuspunkter og kræver oftest multidisciplinære teams (kardiologi, intensiv, diætist, fysioterapi, psykologi) Vækst- og ernæringsmonitorering Neurokognitiv vurdering og udviklingsopfølgning Rytmeovervågning ved kardiomyopati. Revurdering af behandling Behandlingen af hjertesvigt hos børn bør revurderes regelmæssigt og tilpasses i forhold til barnets kliniske tilstand, symptomer og objektive fund. Ved hver opfølgning foretages en samlet vurdering af symptomer (fx træthed, dyspnø, nedsat udholdenhed og trivsel-/ernæringsproblemer), kliniske tegn på kongestion eller hypoperfusion, vækst og trivsel samt parakliniske undersøgelser såsom...)

Akut koronart syndrom (...som: Symptomer på myokardieiskæmi opstået under hvile eller ved minimal fysisk udfoldelse crescendo angina pectoris med stigning i anfaldsfrekvens og varighed hos patienter med forud bestående kronisk koronart syndrom. Troponinværdier er ikke signifikant forhøjede, da tilstanden ellers klassificeres som...)

Overfølsomhed (...som monoterapi god effekt og vil ofte overflødiggøre antihistamin. Effekten af kortikosteroid lokalt sætter langsomt ind (over flere dage) og præparaterne skal benyttes i fast dosering. Ved persisterende allergisk rhinitis anbefales nasalt kortikosteroid. Såfremt nasalt kortikosteroid ikke har tilstrækkelig effekt på øjengener, kan det kombineres med antihistamin øjendråber. Hvis nasalt kortikosteroid som monoterapi ikke er tilstrækkelig, kan det kombineres med lokalt eller systemisk antihistamin. Ved manglende effekt på nasal sekretion kan nasal ipratroium anvendes. Patienter med både allergisk rhinokonjunktivitis og astma kan ved behandling med leukotrienreceptorantagonist opleve lindring af deres symptomer på allergisk rhinokonjunktivitis. Ved sæsonrelateret allergisk rhinoconjunctivitis med svære symptomer, som ikke lindres af ovenstående behandling, kan man anvende kortikosteroid administreret som kortvarig oral behandling. I.m. depotinjektion kan også benyttes, men har potentielt flere bivirkninger. Ved rhinoconjunctivitis, hvor der er behov for off-label op-dosering til 2 gange vanlig dosis, vil desloratadin eller fexofenadin typisk være førstevalg grundet de non-sederende egenskaber. Allergenspecifik immunterapi kan komme på tale, hvor kortikosteroid nasalt og antihistamin oralt (evt. også i næse og øjne) ikke har givet tilstrækkelig effekt eller har givet bivirkninger. Ved allergi for træ- og græspollen, oplever næsten alle patienter, som har modtaget behandling med allergen specifik immunterapi, et væsentligt reduceret behov for antiallergisk medicin, symptomer reduceres og symptomperioden bliver kortere. Enkelte kan klare sig helt uden medicin i 'normale' pollensæsoner. Der er også dokumenteret effekt ved allergi for husstøvmider og for dyrehår, men klinisk er den ikke helt så udtalt, måske fordi andre allergier tit spiller ind. Se evt. endvidere de nationale kliniske retningslinjer (pt. under vurdering): NKR: Behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) . Urticaria Kan behandles med et systemisk non-sederende H 1 R-antihistamin. Behandling kan gives som p.n., og i sværere tilfælde i fast dosering. Visse præparater (fexofenadin, bilastin, desloratadin, levocetirizin, rupatidin og cetirizin,) kan doseres i op til 4 gange normal dosis til denne patientgruppe. Fexofenadin, desloratadin og bilastin synes ikke at udvise dosisafhængig døsighed, som typisk ses når cetirizin anvendes over den anbefalede dosis. Ved meget svære anfald kan supplerende kortikosteroid oralt være nødvendigt i den akutte fase. Ved kronisk urticaria med utilstrækkelig effekt af højdosis antihistamin, anbefales behandling med omalizumab og, såfremt dette ikke giver sygdomskontrol, kan ciclosporin A overvejes. Dette vil ofte kræve kontrol i speciallægeregi. Ved urticaria hvor der kan være behov for off-label opdosering til 3-4 gange anbefalet dosis, vil fexofenadin typisk være førstevalg grundet non-sederende egenskaber. Anafylaksi Behandles med adrenalin, ilt, i.v.-væske. Ved astma suppleres med β 2 -agonist. Yderligere behandling omfatter antihistamin og kortikosteroid. Personer med risiko for anafylaksi uden for lægeligt regi bør udstyres med en adrenalin autoinjektor til i.m. selvadministration. Astma Antihistaminer har ingen plads i behandlingen af astma. Behandlingen af astma hos patienter med overfølsomhed adskiller sig ikke fra anden astmabehandling mht. valg af præparater. Dog er der ved særlig svær allergisk astma mulighed for at supplere med behandling med biologiske lægemidler. Dette er indtil videre en hospitalsopgave. Se endvidere Biologiske midler mod astma og KOL . Eksem Antihistaminer har ingen plads ved eksembehandling. Eksembehandling ved overfølsom...)

Prostatacancer (...som for endokrin behandling. Androgen deprivation kan opnås på følgende vis: 1. Fjernelse af androgenproducerende kirtler: Bilateral orkiektomi. 2. Hæmning af gonadotropinsekretion: GnRH-analoger (goserelin, leuprorelin, triptorelin), GnRH-antagonist (degarelix) , østrogener. 3. Androgenreceptorantagonister: Steroide antiandrogener (cyproteronacetat), non-steroide antiandrogener (bicalutamid). 2. generations endokrin terapi: 4. Antiandrogener: Enzalutamid , apalutamid , darolutamid . 5. Hæmning af androgensyntese: CYP17 inhibitorer ( abirateron ). Endokrin behandling anbefales dels ved lokal-avanceret prostatacancer uden fjernmetastaser, dels ved metastatisk prostatacancer. Ved lokal-avanceret prostatacancer anbefales antiandrogenbehandling med bicalutamid som førstevalg, alternativt LHRH-agonist som 3- eller 6-måneders depotbehandling. Ved metastatisk prostatacancer anbefales opstart af GnRH-analog/antagonist. Der tilbydes desuden supplerende behandling alt efter sygdomsudvikling, sygdomsudbredning og patientens komorbiditet. Til behandling af nydiagnosticeret metastatisk, kastrationssensitiv prostatacancer (høj-volumen sygdom) er standardbehandlingen aktuelt androgen deprivation suppleret med både abirateron enten alene eller i kombination som kemoterapi med docetaxel. Hos patienter med lav-volumen sygdom kan androgen deprivation suppleres med abirateron og/eller strålebehandling mod prostata. Ved højrisiko ikke-metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales supplerende behandling med darolutamid, enzalutamid eller apalutamid. Aktuelt er darolutamid førstevalg, se Medicinrådets rekommandation på området. Til behandling af metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales abirateron eller enzalutamid som førstelinjebehandling til patienter med minimale symptomer og sufficient respons på den initiale endokrine behandling. Aktuelt er abirateron førstevalg, se Medicinrådets vejledning på området . Abirateron og enzalutamid kan anvendes i senere linjer (efter kemoterapi). Hos patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatacancer og fund af BRCA-mutation (som...)

Ascites og hepatisk nefropati (...som bolus eller kontinuerlig infusion. Kontinuerlig infusion er associeret med færre bivirkninger og en bedre farmakodynamisk profil end bolus. Der gives terlipressin 1 mg/12 timer (opløst i 250 ml 5 % glukose) stigende til maksimalt 12 mg/døgn kombineret med albumin. Hvis bolus vælges, anvendes doser fra 0,5-1 mg × 4 stigende til maksimalt 2 mg × 6. Noradrenalin-infusion kan anvendes som alternativ behandling, særligt på intensiv afdeling. Hos patienter med lavt blodtryk (< 110 mmHg systolisk) med betydelig nyrepåvirkning bør behandling med β-blokade pauseres. Levertransplantation bør overvejes hos egnede patienter, da udvikling af HRS er forbundet med dårlig prognose. Svigt af behandling Manglende behandlingseffekt bør føre til revurdering af diagnosen, compliance og mulige udløsende faktorer. Ved ascites, der ikke responderer på maksimal tolereret diuretikabehandling (spironolacton og furosemid), eller hvor behandlingen begrænses af bivirkninger som nyrepåvirkning, elektrolytforstyrrelser eller hypotension, klassificeres tilstanden som refraktær ascites. I disse tilfælde bør gentagne terapeutiske paracentese med albumintilførsel eller anlæggelse af TIPS overvejes. Ved spontan bakteriel peritonitis bør manglende klinisk eller biokemisk bedring inden for 48 timer føre til revurdering af antibiotikabehandlingen, herunder resistens, sekundær peritonitis eller andre infektionsfoci. Ved HRS-AKI bør manglende respons på behandling med terlipressin og albumin føre til revurdering af diagnosen og overvejelse af alternative årsager til nyrepåvirkning. Hos egnede patienter bør levertransplantation overvejes. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter med cirrose og ascites bør behandlingen individualiseres med særlig opmærksom...)

Diagnostik af astma og KOL (...som har betydning for forebyggelse, behandling og prognose. Tabel 1 viser de vigtigste karakteristika for de to sygdomme. Tabel 1: Oversigt over de væsentligste karakteristika af astma og KOL Karakteristika Astma KOL Definition og karakteristika Kronisk inflammatorisk sygdom i luftvejene karakteriseret ved reversibel og varierende luftvejsobstruktion. God effekt af antiinflammatorisk behandling. Vedvarende og progredierende obstruktiv lungefunktionsnedsættelse som følge af permanent forsnævring og svind af de små luftveje og/eller emfysem. Lungefunktionsnedsættelsen er meget lidt reversibel og kan med tiden føre til respirationsinsufficiens. Dødeligheden er høj, hvis patienten fortsætter med at ryge. Ætiologi Genetisk disposition. Risikofaktorer: Atopi (ved astmadebut i barndom og yngre voksenalder), allergisk rhinitis og ikke-allergisk kronisk rhinitis, erhvervsmæssig eksponering (fx svejserøg, melstøv, mm). Akutte forværringer ved luftvejsinfektioner, udsættelse for allergener og irritanter. Hos småbørn spiller udsættelse for passiv rygning en rolle for udvikling af astma og for hyppighed af forværringer. Først og fremmest forårsaget af aktiv tobaksrygning (ca. 80 %-90 % af alle tilfælde i Danmark). Ca. 25 % af rygere udvikler moderat eller svær KOL. Erhvervsmæssig udsættelse for støv og røg. Akutte forværringer (eksacerbationer) skyldes især virale og bakterielle infektioner, men kan også udløses af eksposition for øget udendørs og indendørs luftforurening herunder passiv rygning. Vigtigste symptomer Perioder med langvarig, ofte natlig hoste, åndenød som ledsages af pibende eller hvæsende vejrtrækning. Symptomfri perioder er almindelige. Progredierende åndenød, initialt ved større efterhånden også ved små anstrengelser. Ofte ledsaget af kronisk hoste og opspyt og af hyppige eksacerbationer. Fysiologi Normal lungefunktion eller let til moderat luftvejsobstruktion af varierende grad (peak flow variabilitet). Bronkial hyperreaktivitet hvor udsættelse for irritanter, kold luft og anstrengelse kan udløse bronkospasme. Forværring udløses også af luftvejsinfektioner og allergener, udendørs og indendørs luftforurening. Ofte udtalt forbedring i lungefunktionen ved behandling. Ofte eosinofili i ekspektorat og i blodet samt forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndingsluften (FE NO ). Luftvejsobstruktion (FEV 1 /FVC 10 % af den forventede normalværdi anses som statistisk signifikant. Man kan også angive bronkodilatorresponset i forhold til den initiale FEV 1 værdi, hvor en stigning > 12 %, dog mindst 200 ml, anses for at være signifikant. Den diagnostiske sikkerhed (positiv prædiktive værdi) for astma er højere ved en reversibilitet på 15 %/400 ml. Det er dog vigtigt at bemærke, at negativ reversibilitetstest ikke udelukker astma, ligesom en FEV 1 -reversibilitet på op til 300 ml heller ikke udelukker KOL. Op til 70-80 % af alle patienter med astma har samtidigt rhinitis både ved allergisk og ikke-allergisk astma. Der er velbeskrevet, at antallet af eosinofile leukocytter i blod hos patienter med KOL og hyppige eksacerbationer prædicerer gavnlig effekt af inhalationssteroid, som...)

COVID-19 (...som tabletter eller intravenøst. De antivirale lægemidler har størst effekt, hvis de gives tidligt i infektionens forløb, før patienten er indlæggelseskrævende. Trods mange kliniske studier er det kun remdesivir, der har vist sig (moderat) effektivt hos indlagte (der ikke ligger på intensiv). Der er i 2025 ingen mAb med effekt på de cirkulerende varianter. Hvis indlagte patienter bliver ilt-krævende, kan de behandles med antiinflammatoriske lægemidler - i første omgang med dexametason, og hvis de trods denne behandling progredierer, kan der suppleres med IL-6-hæmmeren tocilizumab eller JAK-hæmmeren baricitinib. Virus findes i forskellige varianter, der udvikles drevet af det immunologiske tryk. Varianterne har betydning for effekten af vacciner og monoclonale antistoffer, derimod er der ikke med sikkerhed påvist forskelle i effekten af de antivirale lægemidler. Derudover har de forskellige varianter forskelligt spredningspotentiale og forskellig patogenesitet. I 2025 dominerer efterkommere af omikron-varianten med undervarianter, som spreder sig hurtigere end tidligere varianter; men som synes at give et mildere klinisk forløb. Hvilket giver et højere number needed to treat, end hvad der er observeret i de kliniske studier, der oftest er lavet i perioder med mere sygdomsfremkaldende varianter. Tidligt i sygdomsforløbet, før patienten bliver indlæggelseskrævende, kan behandling med antivirale stoffer mildne sygdomsforløbet. Risikoen for indlæggelse eller død kan mindskes ved tabletbehandling med nirmatrelvir/ritonavir, der nedsætter den relative risiko med 88 % og den absolutte med 5,5 % (5730) , ligesom...)

Porfyri (...som kan vedligeholde eller forværre anfaldet (herunder medikamenter). Hvis dette ikke medfører bedring i løbet af nogle dage, bør indlæggelse på sygehus overvejes. På sygehus er den initiale behandling glucose-infusion (300-400 g/døgn). Behandlingen skal fortsætte, til symptomerne er svundet. Anfaldsbehandling Ved alvorlige anfald eller manglende effekt af glucose kan hæmin benyttes. Hæmin-infusion medfører en negativ feedback hæmning af det første og hastighedslimiterende enzym i hæmsyntesen og bremser således effektivt hæmsyntesen og dermed den excessive porfyrinproduktion. Hæmin infunderes dagligt i en stor vene i op til 4 døgn. Klinisk effekt på smerter og viscerale symptomer sætter ind efter 1-2 døgn, mens effekt på evt. pareser og lammelser er langsommere indsættende og dårligere. Biokemisk kan effekten monitoreres ved daglig måling af ALA og PBG i urinen. Oftest falder ALA og PBG med 50-75 % allerede i løbet af det første døgn og normaliseres efter 4 døgn. Ældre og skrøbelige patienter Der er ikke påvist særlige problemer med administration af hæmin til ældre patienter. Mayo Clinic, USA anbefaler dog opmærksomhed på ældre patienter, da disse ofte er mere tilbøjelige til at have aldersrelaterede problemer med lever, nyrer eller hjerte, hvilket kan kræve forsigtighed og en justering af dosis hos patienter, der modtager hæmin (6904) . Yderligere kan ældre have mere skrøbelige kar, hvorfor man kan overveje CVK fremfor PVK. Givosiran ikke er afprøvet i denne befolkningsgruppe (ENVISION-studiernes deltageres gennemsnitsalder var omkring de 40 år). Langtidsbehandling (op til 48 måneder) viser at det er vigtig med monitorering af følgende faktorer, især hos ældre population, da: nogle deltagere fik leverpåvirkning (15 % med ALAT-stigning) specielt præ-eksisterende nedsat nyrefunktion forblev lidt forværret (20 %) hos alle deltagere med lille fald i eGFR som normaliseredes hos de fleste. Der er registreret homocysteinstigning (15 %) (6905) . Behandling af patienter med hyppigt recidiverende svære akutte porfyrianfald Langt de fleste patienter med akut porfyri oplever heldigvis ingen eller kun få akutte porfyrianfald, når råd og vejledninger følges. Enkelte patienter oplever dog hyppigt recidiverende svære porfyrianfald, som kan være invaliderende og svære at behandle (5269) . Kroniske symptomer Nogle patienter har kronisk aktivering af sygdommen, hvilket resulterer i konstant forhøjet udskillelse af de 2 forstadier i urinen. Disse patienter kan med tiden udvikle mere kroniske, porfyri-relaterede gener, der ofte omfatter muskulære smerter (især i ryg og lænd) samt træthed og kvalme. Hæmin har desværre ikke vist overbevisende effekt som profylaktisk middel mod kroniske porfyri-symptomer. RNAi-teknologi Der er i 2020 udviklet en ny behandling baseret på RNAi (RNA-interferens) teknologi til denne patientgruppe. Givosiran indeholder siRNA, der specifikt hæmmer aminolevulinsyresyntase 1 (ALAS 1) mRNA i hepatocytterne via RNA-interferens, hvilket reducerer ALAS 1-aktiviteten i leveren mod normale niveauer. ALAS 1 er det hastighedslimiterende enzym i porfyrinsyntesen. Givosiran gives subkutant 2,5 mg/kg en gang om måneden, og er i et klinisk kontrolleret 6 måneder varende studie (6906) vist at nærnormalisere porfyrinudskillelsen (ALA og PBG) samt at reducere hyppigheden af akutte porfyrianfald med 90 % sammenlignet med placebo. Et follow-up studium har efterfølgende vist, at givosiran også over 48 måneder er i stand til at hæmme anfaldshyppigheden med 90 % (6905) Effekten af givosiran synes således at være vedvarende. Symptomatisk behandling Symptomatisk medikamentel behandling er oftest nødvendig under anfald. De stærke smerter kræver ofte store doser morfika. Morphin kan anvendes. Mod kvalme evt. metoclopramid eller ondansetron . Hyponatriæmi behandles efter sædvanlige retningslinjer. Takykardi og hypertension kan behandles med små doser propranolol (initialt 10 mg x 3). Mod obstipation anvendes lactulose , ved tarmparese anbefales neostigmin . Til lokalanæstesi anbefales bupivacain . Revurdering af behandling Behandling af et akut porfyrianfald med hæmin-infusion har ofte klinisk effekt efter 24-48 timer, med langsom...)

Pulmonal hypertension (... Riociguat Bosentan Ambrisentan Macitentan Epoprostenol Iloprost Treprostinil Selexipag Som hovedregeI behandles PAH-patienter i WHO-FC II-III med PDE-5 hæmmere, ET-antagonister, ...)

Vaginitis (...som tegn på en svampeinfektion. Ved valg af behandling skelnes mellem behandling af den sporadiske candida vaginitis og den recidiverende candida vaginitis. Candida vaginitis Den sporadiske candida vaginitis er den hyppigste. Den optræder hos raske, ikke immunsvækkede kvinder og skyldes sædvanligvis Candida albicans . Hos over 80 % svinder symptomerne efter en enkelt behandling, uanset om kvinden behandles med systemisk eller lokal terapi. Der er ingen forskel i effekt mellem de forskellige lokale svampemidler . Det er ikke afgørende, hvor længe behandlingen varer, men derimod er dosisstørrelsen afgørende for behandlingsresultatet. Engangsbehandling med høj dosis er mindst lige så effektiv som en 3-dages eller 7-dages behandling. Da compliance er bedst ved den kortvarige behandling, anbefales denne. Oral behandling har samme effekt som lokalbehandling. Behandling af gravide Candida vaginitis forekommer med en højere frekvens hos gravide. Førstevalg er lokalbehandling med imidazoler ( clotrimazol ). Der er valide data for, at oral behandling med enkeltdosis af fluconazol ikke øger risikoen for misdannelser, men længerevarende behandling kan være teratogen, hvorfor den bør forbeholdes de svære tilfælde. Recidiverende candida vaginitis Hvis en kvinde har fire eller flere verificerede candidaepisoder årligt, taler man om recidiverende candida vaginitis. Recidiverne skyldes i almindelighed ikke ny smitte, men reaktivering af saprofytær forekomst af candida. I omkring en fjerdedel af tilfældene skyldes infektionen andre candidaarter end albicans, herunder C. glabrata (hyppigst) og C. tropicalis . Diabetes, nedsat immunforsvar og behandling med bredspektrede antibiotika disponerer til svampeinfektioner. Behandling af recidiverende candidainfektion retter sig dels mod symptomerne ved den akutte episode, dels en forebyggende indsats mod nye recidiver. Behandlingsvalget ved den akutte behandling er det samme som ved den sporadiske candida vaginitis. Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af: fluconazol 150 mg én gang ugentligt itraconazol 200-400 mg én gang ugentligt. Der foreligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata , anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombination af systemisk og lokal behandling. I dag anbefales individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidiv frihed: ugentlig behandling de første 2 måneder herefter hver 2 uge i 4 måneder herefter hver måned i 6 måneder. Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år. I flere nyere randomiserede studier (3104) (3105) (3106) er der, som ved BV, forsøgt supplement med probiotika til den vanlige behandling for candida vaginitis, og ved dette påvist mindre recidiv rate. Et Cochrane review vurderer effekten af probiotika ved vulvovaginal candidiasis hos ikke gravide (3508) . Det konkluderes fra 10 lav-kvalitets RCT-studier med ialt 1656 deltagere, at adjuverende probiotika behandling muligvis øger den kliniske og mykologiske behandlingseffekt på kort sigt, og mindsker recidiv-frekvensen den første måned, men ikke har effekt på længere sigt. Det anbefales, at det undersøges yderligere i velplanlagte randomiserede undersøgelser. Partnerbehandling Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis, og stammerne fra partnerne er enten identiske eller genetisk lignende de, som er fundet hos kvinden (3509) . I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden (3107) (3108) . Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis. Behandling af aerob vaginit (bakteriel tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er lokal clindamycin 2 % (1 applikator) til natten i 7-21 dage. Behandling af Desquamativ inflammatorisk vaginit (inflammatorisk tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er ikke veletableret, men man kan forsøge med suppositorie med luocortolon 21-pivalat og lidocain i kombination 2 gange dgl. i 10 dage eller middelstærkt lokalvirkende ( gruppe II eller gruppe III ) glukokortikoid til natten i 21 dage. Hvis patienten har en atrofisk komponent, er det vigtigt at behandle denne samtidigt. Opfølgning er vigtig hos disse patienter, da behandlingsrespons på det givne medikament ofte hjælper til korrekt diagnose. Behandling af Trichomonas vaginitis Der kan behandles med metronidazol enten lokalt eller oralt. Systemisk behandling er mest effektiv. Der gives 2 g som...)

Bipolar lidelse (...som tillægsbehandling til stemningstabiliserende medicin ved bipolar depression (6086) . Da der endvidere kan være øget risiko for induktion af efterfølgende mani og blandingstilstand, skal tillægsbehandling med antidepressiv medicin kun foretages undtagelsesvist ved bipolar lidelse, type I, og efter at andre behandlingsmuligheder er forsøgt (2675) . Behandling med antidepressiv medicin må kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin (1863) (2675) . Ved sværere depression overvejes ECT, som er lige så effektivt ved bipolar depression som ved tilbagevendende (unipolar) depression. Vedligeholdelsesbehandling ved bipolar sygdom Vedligeholdelsesbehandling anbefales efter første mani eller blandingstilstand. Behandlingen er mangeårig og kan være livslang. Lithium er førstevalg, da effekten er bedst dokumenteret (1864) (2675) (4918) , men der er i dag flere andre behandlingsmuligheder i form af visse typer atypiske antipsykotika ( aripiprazol , quetiapin , olanzapin ) og antiepileptiske midler ( valproat , lamotrigin ) (2476) . Rapport fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) anbefaler ved bipolar lidelse, type 1, vedligeholdelse i monoterapi med enten lithium, quetiapin eller alternativt aripiprazol , hvis formålet særligt er at forebygge mani (2675) . Hvis formålet særligt er at forebygge depression, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin (2477) (2675) . Ved bipolar lidelse, type 2, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin. Ofte er kombinationsbehandling nødvendigt, afhængigt af episodesværhedsgrad, episodehyppighed, typen af affektive episoder (mani, blandingstilstand, depression). Den hyppigste grund til kombinationsbehandling er gennembrudsdepression hos patienter i stemningsstabiliserende behandling. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet nationale kliniske retningslinjer specifikt for valg af kombinationsbehandling efter gennembrudsdepression (2477) . Tilrettelæggelse af vedligeholdelsesbehandling er en opgave for speciallæger i psykiatri. Adhærens til den medicinske behandling er ofte nedsat. Det er derfor en meget væsentlig del af behandlingen, at understøtte og undersøge, om patienterne tager medicinen som anbefalet. Det anbefales ligeledes regelmæssigt at måle serum-værdier af den ordinerede medicin ved mistanke om mangelfuldt indtag. Revurdering af behandlingen Den medicinske behandling skal løbende revurderes ift. effekt og bivirkninger. Ved udvikling af nye affektive episoder skal årsagen søges kortlagt, herunder om der har været nedsat adhærens (komplians) til medicinen. Ved nedsat adhærens skal årsagen søges klarlagt og indikation for fortsat medicinsk behandling, ændring af behandlingen eller evt. aftrapning af medicinen skal diskuteres med patienten, gerne med inddragelse af nær pårørende. Seponering Behandlingen er som anført mangeårig og kan være livslang, idet der formentlig er livslang øget risiko for udvikling af nye affektive episoder. Evt. nedtrapning eller aftrapning skal derfor kun gennemføres efter nøje afvejning af effekt/bivirkninger af medicinen og risikoen for tilbagefald. Beslutning om nedtrapning/aftrapning er en opgave for speciallæge i psykiatri. Besluttes aftrapning i samråd med patient og pårørende, skal denne foretages i stabil remitteret fase, og helst hvor patienten er i en afbalanceret livsfase. Aftrapningen skal foretages forsigtigt, helst så langsomt som muligt, over fx et halvt til et år, mhp. at mindske risiko for tilbagefald samt tidlig identifikation af evt. nyopståede affektive symptomer. Psykologisk behandling Den medicinske behandling bør tidligt i sygdomsforløbet kombineres med psykologisk behandling i form af struktureret gruppepsykoedukation, som...)

Steroidinduceret osteoporose (...som inkluderede 227 mænd og kvinder i langtidsbehandling med glukokortikoid, havde 30 % en prævalent vertebral fraktur ved baseline. 1 års behandling med risedronat førte til en 71 % reduceret risiko for en incident vertebral fraktur (5,7 % i behandlingsgruppen vs. 17,3 % i placebogruppen) (2216) . Knogletabet sætter hurtigt ind, hvorfor det anbefales at iværksætte frakturprofylakse samtidigt med, at der påbegyndes systemisk behandling med glukokortikoid. Da glukokortikoider bl.a. mindsker den intestinale calciumabsorption, bør alle patienter i behandling med glukokortikoid tilrådes et dagligt tilskud af calcium (800-1.200 mg) og D-vitamin (20-40 mikrogram). Desuden bør patienten henvises til (subakut) DXA-scanning. Afhængigt af T-score, glukokortikoiddosis og behandlingens varighed anbefales antiresorptiv behandling: T-score ≤ -1,0 og nuværende eller planlagt systemisk glukokortikoidbehandling (mindst 5 mg prednisolon/døgn i mere end 3 mdr. eller intermitterende glukokortikoidbehandling med en samlet varighed på mere end 3 mdr. inden for 1 år). Behandling med glukokortikoid fører i særdeleshed til tab af trabekulært knoglevæv, hvorfor frakturrisiko er særlig stor i columna. Der er bedre frakturforebyggende effekt af anabol behandling med teriparatid end antiresorptiv behandling med alendronat (1384) , hvorfor det er tilrådeligt at være særligt opmærksom på forekomsten af kompressionsfrakturer i columna hos disse patienter. Hos patienter med kompressionsfrakturer i columna, og som opfylder kriterierne for enkelttilskud til knogleanabol behandling, anbefales 24 måneders behandling med teriparatid efterfulgt af antiresorptiv behandling. Hos patienter, som ikke opfylder kriterierne for anabol behandling, er der ingen væsentlige præparatforskelle mellem alendronat, risedronat og zoledronsyre, hvorfor billigste præparat/mest hensigtsmæssige administrationsvej kan vælges (3017) . Tillige er det dokumenteret, at denosumab øger BMD ved steroidinduceret osteoporose hos kvinder, men der foreligger endnu ikke frakturdata (2717) (4459) . Der foreligger ikke data for effekten af romosozumab ved steroidinduceret osteoporose (5317) . Da frakturprofylakse ved behandling med glukokortikoid anbefales iværksat allerede ved T-score < -1,0, vil mange patienter kunne stoppe den antiresorptive behandling (1 år) efter afsluttet glukokortikoidbehandling. Efter ophør med denosumab-behandling er der rapporteret et betydelig øget knogletab med øget risiko for fraktur (se afsnit om Behandlingsvarighed ). Denosumab kan derfor ikke anses for førstevalg ved steroidinduceret osteoporose, da man må forvente, at mange patienter vil kunne ophøre med behandlingen, hvilket muligvis vil føre til et betydeligt knogletab (4458) . Korrektion af en glukokortikoidinduceret hypogonadisme bør tillige overvejes, da der er dokumentation for, at såvel behandling med testosteron og østrogen øger BMD. Opfølgning Patienter, som ikke opfylder T-score-kriterierne for farmakologisk osteoporosebehandling ved indledning af steroidbehandlingen, bør ved fortsat glukokortikoidbehandling re-scannes efter (6-)12 måneder. Ved osteoporosebehandling anbefales kontrol af BMD efter det første år og dernæst med 2 års mellemrum. Behandling anbefales opretholdt i minimum 6-12 måneder efter ophør af glukokortikoidbehandling. Mange patienter, som...)

Enuresis nocturna hos børn (...ormon kan anvendes alene eller i kombination med ringeapparat og kan for visse patientgrupper forbedre behandlingsresultatet i forhold til ringeapparat alene. Behandlingspauser a...)

Mpox (abekopper) (...som personer med HIV med lavt CD4-tal og til børn, som vurderes at være i risiko for udvikling af alvorlig infektion. Tecovirmat er ikke på lager i Danmark, men kan fremskaffes fra udlandet ved behov. Vacciner Historiske data viser, at den koppevaccine, der blev anvendt indtil 1980, giver omkring 85 % beskyttelse mod Mpox. Selvom beskyttelsen mod kopper aftager med tiden efter vaccination, forventes koppevaccinerede personer fortsat at være beskyttede mod alvorlig sygdom. For praktiske formål kan alle personer født i 1970 eller tidligere anses som koppevaccineret. Der er godkendte nyere 3. generations levende svækkede non-replikerende vacciner mod kopper baseret på vaccinavirus med færre bivirkninger. Vaccinen Imvanex, som også markedsføres under navnene Jynneos og Imvamune, er godkendt af både EMA og FDA til vaccination mod både kopper og Mpox. Vaccinen anvendes både til præ-ekspositions og til post-ekspositions profylakse (PEP). Vaccinen er en tredjegenerations levende modificeret vaccine mod kopper, og virus i vaccinen udviser meget lille evne til at formere sig. Vaccinen kan derfor, efter lægelig vurdering, anvendes til grupper, der normalt ikke anbefales vaccination med levende svækkede vacciner, herunder immunsupprimerede/HIV-positive. Vaccinen er ikke tilgængelig i fri handel og vaccination varetages af de infektionsmedicinske afdelinger. Vaccination er siden maj måned 2022 blevet tilbudt til personer i høj risiko for smitte og som PEP til udvalgte nære kontakter, som har været udsat for smitte. Der tilbydes én dosis vaccine, der bør gives indenfor 4 dage efter udsættelse for smitte, men kan gives op til 14 dage efter. Desuden har sundhedsstyrelsen august 2022 besluttet at tilbyde forbyggende vaccination mod Mpox til mænd der har sex med mænd, som har flere skiftende partnere og er i høj risiko for at blive smittet. Der gives to vaccinedoser med mindst 28 dages interval, undtagen til tidligere koppevaccinerede (oftest fødselsår før 1973), hvor én dosis er tilstrækkeligt. Personer, der tidligere har haft Mpox, skal ikke vaccineres, da de anses for beskyttet af naturlig infektion. Vaccination kan tilbydes til følgende grupper af personer med risikoadfærd som øger risikoen for at blive smittet: Hvis man modtager PrEP (forebyggende behandling) mod HIV. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft analt samleje med mindst to mandlige partnere inden for de sidste 12 uger, uanset om samlejet har været beskyttet eller ubeskyttet. Fast, kendt partner tælles ikke med. Brug af kondom er ikke en garanti for, at man ikke bliver smittet eller smitter andre. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft syfilis, klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger. Vaccinen kan også tilbydes til kvinder, non-binære og transpersoner, som er i tæt kontakt med personer, som hører til ovenstående gruppe, og derfor har en højere risiko for smitte. En læge vil vurdere, om man falder inden for gruppen for vaccination. Aktuelt tilbydes Mpox-vaccination ikke rutinemæssigt til rejsende. Der er dog jf. Sundhedsstyrelsens vejledning (6338) mulighed for vaccination af særligt udsatte personer efter individuel vurdering ved infektionsmedicinsk læge. Dette kan omfatte personer, der rejser til områder med udbrud af Mpox af clade Ia og/eller Ib og har særlig risiko for at blive udsat for Mpox, fx sundhedsarbejdere, nødhjælpsarbejdere eller personer, der arbejder i flygtningelejre. De danske sundhedsmyndigheder forventer ikke udbredt samfundssmitte, og danskerne behøver ikke generelt at bekymre sig. Man følger man dog udbruddet nøje. Statens Serum Institut anbefaler på nuværende tidspunkt heller ikke restriktioner, når det gælder rejser til de berørte afrikanske lande. Hvis man skal rejse til et land med pågående Mpox-udbrud, anbefales man at undgå tæt kontakt med personer med kendt Mpox-infektion, som...)

Nyre- og uretersten (...som på risiko for hyperkaliæmi Patienter med kendt tendens til hyperkaliæmi, moderat til svær nedsat nyrefunktion eller samtidig behandling med kaliumbesparende lægemidler er ofte ikke egnede til behandling med kaliumcitrat. Behandlingen bør revurderes regelmæssigt ud fra stenaktivitet, metabolisk respons og bivirkningsprofil. Farmakologisk behandling af MIAF urolithiasis MIAF-urolithiasis (metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel årsag) kræver målrettet behandling af den bagvedliggende tilstand og er i praksis næsten altid en specialistopgave. Eksempler på MIAF-tilstande Urinsyresten Primær eller sekundær hyperparathyroidisme Cystinuri Renal tubulær acidose Enterisk hyperoxaluri (fx efter bariatrisk kirurgi eller ved inflammatorisk tarmsygdom) Infektionssten (struvit, carbonatapatit) Farmakologisk behandling tilpasses den konkrete tilstand, fx alkalinisering og allopurinol ved urinsyresten, specifik cystinbehandling ved cystinuri, korrektion af acidose ved renal tubulær acidose samt fuldstændig stenfjernelse og infektionssanering ved infektionssten. Behandling af stensmerter Målet er hurtig og sikker smertelindring samt forebyggelse af nyreskade og infektiøse komplikationer. Behandling af smerter udløst af nyresten kan ske efter følgende principper Analgetika (NSAID, opioder, paracetamol) Reduktion af tryk (NSAID, aflastning med JJ-kateter eller nefrostomi) Reduktion af ureter-tonus (NSAID, alfa-blokker) Reduktion af inflammation (NSAID) Analgetika Førstevalg er NSAID (parenteralt eller rektalt ved kvalme/opkastning), eventuelt suppleret med paracetamol. Ved utilstrækkelig effekt kan opioider anvendes som tillæg. Rationale Koliksmerter skyldes primært højt intraluminalt tryk i øvre urinveje og lokal inflammation. Prostaglandiner dilaterer nyrens afferente arterioler og øger den glomerulære filtrationsrate, hvilket forværrer trykket i nyrepelvis. NSAID hæmmer prostaglandinsyntesen, så de afferente arterioler kontraheres, GFR falder moderat, og trykket i nyrepelvis reduceres. Det mindsker både ødemet omkring stenen og smerteoplevelsen. NSAID har desuden en direkte analgetisk effekt. Forsigtighed med NSAID Nedsat nyrefunktion: øget risiko for akut nyresvigt, da nyrernes autoregulation kompromitteres ved obstruktion. Ved GFR 5 mm (sten under karkrydsningen), forudsat normal cirkulation og blodtryk og mulighed for klinisk opfølgning. Akut aflastning Anlæggelse af perkutan nefrostomi eller intern drænage med JJ-kateter er en effektiv smertelindrende og nyrebeskyttende procedure. Aflastning er indiceret ved: Mistanke om pyonefrose eller urosepsis (feber, påvirket almentilstand, udtalt flankesmerte) Truende eller manifest påvirket nyrefunktion, solitær nyre eller bilateral obstruktion Akut anlæggelse af nefrostomi eller JJ-kateter er obligatorisk i disse situationer Der er ikke påvist forskel i patientsikkerhed eller effekt mellem nefrostomi og JJ-kateter ved obstruerende infektion; valg afhænger af lokale forhold, ekspertise og patientens tilstand. Nefrostomi kan ofte anlægges i lokalbedøvelse og muliggør direkte observation af diuresen fra den afficerede nyre. Konservativ behandling af små uretersten Små uretersten (< 5 mm) vil ofte afgå spontant og kan behandles konservativt med analgetika og observation, forudsat at patienten er afebril, velbefindende og uden tegn på nyrefunktionspåvirkning. Kontrol med NCCT, eventuelt suppleret med renografi, anbefales typisk efter 2-4 uger. Ved persisterende obstruktion ud over 1-2 uger skal steneliminerende behandling iværksættes, da længerevarende obstruktion medfører risiko for permanent nyrefunktionstab. Kliniske aspekter Kaliumcitrat giver hyppigst gastrointestinale bivirkninger, særligt i opstartsfasen. Hyperkaliæmi er den alvorligste potentielle bivirkning og ses især hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion eller samtidig kaliumforøgende medicin. Tilstanden er reversibel ved seponering. Thiazid-diuretika kan medføre elektrolytforstyrrelser, herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypomagnesiæmi og hypocitraturi, samt metaboliske bivirkninger som hyperurikæmi og glukoseintolerans, især ved længerevarende behandling. Fotosensibilisering er en kendt bivirkning, og langvarig behandling med især hydrochlorothiazid er associeret med øget risiko for non-melanom hudkræft, særligt planocellulært karcinom, hvorfor solbeskyttelse og hudkontrol anbefales. Et større randomiseret schweizisk studie har for nylig stillet spørgsmålstegn ved effekten af thiazider til forebyggelse af nyresten, idet der ikke fandtes signifikant reduktion i stenrecidiv (6896) . Studiet omfattede imidlertid ikke stratificering efter hypercalciuri, og resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til patienter med dokumenteret hypercalciuri, hvor thiazidbehandling fortsat anses som relevant hos udvalgte højrisikopatienter. Allopurinol er generelt veltålt, men hududslæt og hypersensitivitetsreaktioner kan forekomme, især ved nedsat nyrefunktion og høj dosis. Langsom dosisoptrapning reducerer risikoen. NSAID er førstevalg ved akut stensmerte og reducerer både smerte og intrarenalt tryk, men kan påvirke nyrefunktionen og bør anvendes med forsigtighed ved nedsat GFR. Opioider anvendes ved NSAID-resistente smerter. Skrøbelige og ældre patienter Hos skrøbelige og ældre patienter bør behandlingen af nyre- og uretersten individualiseres med særlig opmærksomhed på polyfarmaci, nedsat nyrefunktion, dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Med stigende alder ses ofte reduceret glomerulær filtrationsrate, ændret væskebalance og nedsat tolerance over for både obstruktion og farmakologisk behandling, hvilket øger risikoen for bivirkninger og behandlingsrelaterede komplikationer. Farmakologisk profylakse med thiazider eller kaliumcitrat bør derfor initieres i lav dosis med langsom optrapning og kræver tæt monitorering af nyrefunktion og væsketal. Hos denne patientgruppe bør indikationen for langvarig recidivprofylakse vurderes kritisk, især ved lav stenaktivitet eller betydelig komorbiditet. Fokus kan i højere grad være rettet mod symptomkontrol, forebyggelse af akutte komplikationer som...)

Benign prostatahyperplasi (...som fx akut eller kronisk urinretention, recidiverende urinvejsinfektioner samt hæmaturi. Ved lette eller forbigående symptomer kan man vælge at se tilstanden an. DANPSS - Dansk ProstataSymptomScoring-skemaet , er her et værdifuldt redskab til vurdering af symptombilledets sværhedsgrad og de forbundne gener herved. Desuden giver DANPSS mulighed for at følge udviklingen af den typisk progredierende tilstand samt effekt af evt. behandling. Ved symptom forværring, anbefales det at foretage følgende udredning (4951) (4952) : symptomscoringsskema med henblik på evaluering af sværhedsgrad og subjektive gener væske-vandladningsskema , med bl.a. henblik på nærmere diagnostik (antal vandladninger, blærekapacitet, uhensigtsmæssige væskeindtag og vandladningsvaner) målrettet objektiv undersøgelse inkl. rektaleksploration urinstix-undersøgelse for blod, glucose, leukocytter og nitrit P-kreatinin-bestemmelse I et ønske om at reducere overdiagnosticering/overbehandling af prostatacancer og da helbredelig klinisk lokaliseret prostatacancer normalt ikke medfører LUTS (4953) , anbefales P-PSA (Prostata Specifikt Antigen), hvor cancer i øvrigt ikke mistænkes, udelukkende testet i tilfælde af suspekt rektaleksploration eller familiær disposition til prostatacancer. PSA-testen bør herudover i henhold til retningslinje fra Dansk Prostatacancer Gruppe (DAPROCA) (4954) kun tilbydes den velinformerede patient. Hvis undersøgelserne giver begrundet mistanke om malignitet (hård knudret prostata, forhøjet PSA i fravær af infektion eller urinretention samt hæmaturi) eller komplikationer som...)

Brystkræft (...som (østrogenreceptor-positiv) i op mod 85 % af tilfældene. Endokrin behandling af brystkræft foregår ved at forhindre at østrogen stimulerer cancerceller enten via en kompetitiv binding til østrogenreceptorerne i cellekernen (fx tamoxifen ), ved degradering af østrogenreceptorerne ( fulvestrant) eller ved en hæmmende virkning på de enzymer (aromataseenzymer), der omdanner androgener til estron og estradiol ( aromatasehæmmere ). Endokrin behandling anvendes adjuverende og i nogle tilfælde neoadjuverende ved primær brystkræft og ved recidiveret eller metastatisk brystkræft, som er påvist østrogenreceptor-positiv. I recidivbehandling er endokrin behandling som hovedregel førstevalg, ofte i kombination med cdk 4/6 hæmmere som ribociclib/palbociclib/abemaciclib. Ovariel suppression med GnRH-analog, goserelin (anbefalet i de kliniske retningslinjer fra DBCG) eller triptorelin , kan overvejes til unge, præmenopausale kvinder med østrogenreceptor-positiv brystkræft, når patienten er ≤ 35 år og vurderes at have en høj risiko for recidiv. Doseres s.c. hver 4. uge i 2 år. Endokrin behandling gives adjuverende som en daglig dosis i 5 år til postmenopausale kvinder samt mænd og 5-10 år til præmenopausale kvinder efter operation eller indtil recidiv. Ved metastatisk sygdom gives den endokrine behandling dagligt indtil progression af sygdommen. Fulvestrant gives som...)

Astma hos børn (...som fast forebyggende behandling. Denne behandlingsstrategi har vist sig at reducere antal eksacerbationer i forhold til korttidsvirkende β2-agonist p.n. (5567) , men anbefales kun med kombinationspræparater, der indeholder formoterol og budesonid . ** For angivelse af lav-, middel- og højdoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . *** Anbefales til børn fra 12 år (særligt teenagere, der ikke er adhærente til fast forebyggende behandling). Denne behandlingsstrategi er non-inferior for risiko for eksacerbationer, men inferior for daglig symptombyrde i forhold til lavdosis fast forebyggende inhalationssteroid. Revurdering af behandlingen Monitorering og kontrol Spirometri, inhalationsteknik samt dagbogsoptegnelser over symptomer, aktivitetsniveau og behovet for korttidsvirkende β2-agonist bør vurderes mindst 1-2 gange pr. år mhp. eventuel behandlingsjustering. Barnets højde bør måles mindst en gang årligt under behandling med inhaleret steroid. Børn med astma har ofte en langsom vækst/forsinket pubertet. Dette ses også hos børn som ikke får inhalationssteroid . Tabel 3. Astmasymptomkontrol hos børn Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Vurdering af nuværende astma kontrol baseres på en vurdering af barnets symptomer, påvirkning af aktivitetsniveau og behov for anfaldsmedicin i de sidste 4 uger. Hos større børn desuden lungefunktion. Karakteristika Kontrolleret (alle nedenstående) Delvist kontrolleret (én af nedenstående) Ukontrolleret Symptomer i dagtimerne Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Tre eller flere tegn på delvist kontrolleret Begrænsning af aktivitet Ingen Enhver Symptomer i nattetimerne/opvågning Ingen Enhver Behov for β 2 -agonist Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Lunge funktion (FEV 1 ) hos børn fra ca. 6 års alderen som kan koopere hertil Normal ≥ 80 % af forventet eller personligt bedste 92 %. Der kræves særlig opmærksomhed, hvis pCO 2 stiger til > 5,3 kPa og O 2 -saturation falder til under 92 %. Børn, der har et let til moderat astmaanfald med en O 2 -saturation > 92 %, kan forsøges behandlet med β2-agonist inhalationsspray via spacer. Der gives 4 pust umiddelbart efter hinanden. Evaluer efter 10-15 min. Inhalation kan gentages med 20 min. intervaller den første time. Børn, der har været indlagt med en svær eksacerbation, bør være i fast behandling med inhalationssteroid ved udskrivelsen, og der bør arrangeres et follow-up besøg 1-2 uger efter udskrivelsen. Inhalatorer til børn Inhalationsspray . Det anbefales ikke at anvende en inhalationsspray til børn uden et spacersystem. Spacersystemer . Affyr dosis, når masken er sat om barnets mund. En dosisaffyring skal efterfølges af 5-10 rolige vejrtrækninger hos barnet. Hvis der anvendes ansigtsmaske ved administrationen, bør barnets ansigt aftørres efter inhalationen for at fjerne rester af steroid fra huden. Pulverinhalatorer . Inhalationsflow skal i alle pulverinhalatorer være så højt som muligt. Ved anvendelse af steroid anbefales mundskylning eller indtagelse af mad umiddelbart efter inhalationen. Tabel 4: Valg af inhalationsbehandling af børn i forskellige aldersgrupper. Inhalator Alder Lægemidler Optimal teknik Problemer Inhalationsspray på spacersystem A) Børn ≤ 4 år (+ ansigtsmaske) B) Børn 4-5 år (- ansigtsmaske) Alle astmamidler. Langsom dyb inhalation (30 l/min.) eller almindelig langsom tidal-ånding umiddelbart efter affyring. Kun affyring af én dosis pr. inhalation. Fylder meget. Statisk elektricitet, fx efter rengøring, nedsætter effekten. Pulverinhalator Børn > 5 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Højt inhalationsflow (mindste effektive flow varierer med inhalatortype). Manglende effekt, hvis barnet ekspirerer gennem inhalatoren. Autohaler Børn > 7 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Langsom (30 l/min.) dyb inhalation, hvorefter vejret skal holdes i 10 sek. Langsom inhalation er vanskelig. Forstøver Børn 200 mikrogram kan påvirke barnets vækst i en periode lige efter behandlingens start. Børnenes højde som voksne bliver som...)

Neuronal ceroidlipofuscinosis type 2 (CLN2) (...som især giver symptomer fra det centrale nervesystem. CLN2 er progressiv og karakteriseret ved debut med forsinket tale og efterhånden mere udbredt forsinket udvikling og regression: der tilkommer epilepsi og senere ataksi og myoclonus og slutteligt synstab og død. CLN2 forårsages af patogene varianter i TPP1 genet og nedarves autosomalt recessivt. Sygdommen diagnosticeres ved at påvise nedsat aktivitet af enzymet TPP1 eller ved molekylærgenetiske analyser af TPP1 genet. Cerliponase alfa er en rekombinant form af humant TPP1 (rhTPP1). Det er et inaktivt proenzym (zymogen), der aktiveres i lysosom...)

COVID-19 (vaccination) (...som det bruger til at binde sig til angiotensin-konverterende enzym 2 (ACE2) -receptoren og inficere humane celler. Mere end 95 % af COVID-19 patienter har efter infektion neutraliserende antistoffer rettet mod S-proteinet, som beskytter dem mod infektion. Stort set alle COVID-19 vacciner bruger derfor S-proteinet som antigen. Vaccinerne anvender forskellige teknikker til at præsentere antigenet: rekombinant S-protein, virus-lignende-partikel (VLP), inaktiveret/dræbt virus, levende svækket virus, vektorbaserede vacciner og mRNA-vacciner. Virkningsmekanisme mRNA vacciner Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) (Pfizer/BioNTech) og Spikevax® (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna) er de første vacciner, der er blevet betinget godkendt i Danmark til vaccination mod Covid-19. Både Comirnaty og Spikevax er mRNA-vacciner og er de første vacciner udviklet med denne teknik. mRNA-vaccine er en ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. Det vil sige, at der ikke er risiko for infektion ved vaccination. ”Vaccineantigenet” i hætteglasset består af let modificeret messenger-RNA (mRNA), indlejret i et beskyttende lag af nanolipid, som koder for det spike-protein, som sidder på overfladen af SARS-CoV-2, og som i kroppen udgør det antigen, der genkendes af det humane immunsystem. Efter injektion i en muskel vil mRNA blive optaget i celler, hvorfra det føres til cellens proteinsyntesecenter (ribosomer). Dette vil læse mRNA-koden via såkaldt translation, og cellerne vil midlertidig producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres derefter for både B- og T-celler, hvilket betyder, at kroppen via B-lymfocytter danner neutraliserende antistoffer, og at der dannes et specifikt T-celle-medieret immunrespons. mRNA bliver i kroppen nedbrudt via de normale cellulære nedbrydningssystemer kort tid efter, at cellen er færdig med at bruge mRNA-koden. Vektorbaserede vacciner I vektorbaserede vacciner indsættes den genetiske kode for spike-protein i et virus, der ikke giver sygdom. Efter vaccination optages virusvektoren i cellerne, hvor den frigiver det kodende DNA i cellekernen, hvor der produceres mRNA. Dette mRNA transporteres igen ud af cellekernen og translateres, så cellerne midlertidig vil producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres efterfølgende på cellens overflade og vil dermed aktivere den vaccineredes immunsystem og inducere produktion af beskyttende antistoffer samt udløse et specifikt cellulært (T-celle-medieret) immunrespons mod SARS-CoV-2. Rekombinante vacciner Nuvaxovid er den første rekombinante adjuverede vaccine mod COVID-19, der har fået betinget godkendelse i Danmark. Vaccinen indeholder oprenset rekombinant fuldlængde SARS-CoV-2 Spike-protein, der er stabiliseret i sin præfusionskonfirmation samt det saponin-baserede Matrix-M adjuvans. Matrix-M fremmer aktiveringen af det innate immunsystem og øger det specifikke immunrespons mod Spike-proteinet. Efter injektion i en muskel medfører de to vaccinekomponenter både et humoralt og cellulært immunrespons mod Spike-proteinet, hvilket medfører beskyttelse mod COVID-19. Immunisering Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) (Pfizer/BioNTech) blev initialt godkendt til vaccination af personer på 16 år og ældre, men er nu også godkendt til brug til børn/unge 12-15 år. Desuden har EMA 26. november 2021 godkendt Cominarty® til børn i alderen 5-11 år. Dosis for sidstnævnte er en tredjedel af voksendosis 10 mikrogram mod 30 mikrogram vaccineantigen. Sundhedsstyrelsen anbefaler at gravide i 2 eller 3 trimester vaccineres. Primærvaccination med de gamle varianter omfattede to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 21 dages interval. Vaccinen har i registreringsstudiet vist at give ca. 95 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 16 år. Der kan først forventes fuld beskyttelse 7 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne så man allerede en beskyttelse på 52 % mellem 1. og 2. vaccinedosis (5263) . Den mediane opfølgningstid var kun 2 måneder. Cominarty® er godkendt til revaccination af personer over 12 år tidligst 3 måneder efter andet stik i det primære vaccinationsprogram. Der kan revaccineres med fuld dosis (0,3 ml). Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination 3 måneder efter 2. stik. Desuden kan der gives en tredje dosis, som en del af primærvaccination, til svært immunsvækkede over 12 år, tidligst 28 dage efter anden dosis. Cominarty® Original/Omicron BA.1 er kun godkendt til revaccination af voksne og unge fra 12 år, der tidligere er primærvaccineret. Der skal være et minimumsinterval på 3 måneder fra primær- eller boostervaccination. Comirnaty ® JN.1 er godkendt til vaccination mod COVID-19 af voksne og børn fra 6 måneder. Vaccinen findes i forskellige formuleringer og doseringer: Til voksne og unge over 12 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 30 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Grå hætte). Til børn fra 5 år til og med 11 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 10 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Blå hætte). Til børn 6 måneder til og med 4 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 3 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Gul hætte) Booster-vaccination med Comirnaty ® JN. 1 kan tidligst ske 3 måneder fra sidst givne dosis COVID-vaccine. Myocarditis og perikarditis ses i sjældne tilfælde efter vaccination med Cominarty®. Tilfældene er primært set hos yngre mænd under 30 år, og forekommer hyppigere efter 2. dosis end 1. dosis. I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne spontant, og der er gode behandlingsmuligheder. Spikevax® (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna) blev initialt godkendt til vaccination af personer på 18 år og ældre, men er efterfølgende også blevet godkendt til brug til børn/unge 12-17 år. Desuden har EMA 24. februar 2022 godkendt Spikevax til brug til børn 6-11 år. Spikevax JN.1 er dog godkendt til vaccination af børn fra 6 måneder. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide i 2. eller 3. trimester og ammende vaccineres. Primær vaccination med de originale varianter omfattede to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 28 dages interval. Vaccinen har i registreringsstudiet vist at give ca. 94 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 18 år. Der kan først forventes fuld beskyttelse 14 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne er der observeret omkring 80 % beskyttelse efter 1. dosis (5278) . Den mediane opfølgningstid var kun 2 måneder efter 2. vaccinedosis. Spikevax® er blevet godkendt til revaccination af personer på 12 år eller ældre givet mindst 3 måneder efter primærvaccination. Til revaccination anvendes halv dosis, 50 mikrogram. Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination 3 måneder efter 2. stik. Der kan gives en tredje dosis Spikevax ® , som en del af primærvaccination, til svært immunsvækkede på 6 år eller derover, tidligst 28 dage efter anden dosis. Spikevax ® bivalent Original/Omicron BA.1 er kun godkendt til revaccination af voksne og unge fra 12 år, der tidligere er primærvaccineret. Der skal være et minimumsinterval på 3 måneder fra primær- eller boostervaccination. Spikevax ® JN.1 er godkendt til vaccination mod COVID-19 af voksne og børn fra 6 måneder. Boostervaccination kan tidligst ske 3 måneder fra sidst givne dosis COVID-vaccine. Spikevax JN.1 anvendes ikke i det generelle gratis vaccinationsprogram. Myocarditis og perikarditis ses i sjældne tilfælde efter vaccination med Spikevax®. Tilfældene er primært set hos yngre mænd under 30 år, og forekommer hyppigere efter 2. dosis end 1. dosis. I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne spontant og der er gode behandlingsmuligheder. Da nogle studier tyder på at der er en øget risiko for myokarditis og perikarditis efter vaccination med Spikevax sammenlignet med Comirnaty®, har Sundhedsstyrelsen anbefalet at børn og unge under 18 år vaccineres med Comirnaty®. De der er primært vaccineret med Spikevax kan dog revaccineres med Spikevax. EMA har 20. december 2021 givet Nuvaxovid® betinget markedsførelsestilladelse. Nuvaxovid er godkendt til vaccination mod COVID-19 forårsaget af SARS-CoV-2-virus hos voksne (≥ 18 år). Der gives to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 21 dages interval. Vaccinen har i registeringsstudierne (5593)(5594) vist at give ca. 90 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 18 år over en periode på tre måneder. Ingen i vaccinegruppen blev indlagt med eller døde af COVID-19. Der kan først forventes fuld beskyttelse 7 dage efter 2. vaccinedosis. Alfa-varianten (B.1.1.7) var den dominerende variant i opfølgningsperioden. Infektion efter vaccination og vaccineeffektivitet De første godkendte COVID-19 vacciner er alle baseret på den originale SARS-CoV-2 variant, Wuhan-Hu-1. SARS-CoV-2 muterer løbende og erhverver mutationer i S-proteinet, hvilket kan medføre øget smitsomhed og/eller nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer. Dette kan medføre lavere vaccineeffektivitet både over for infektion med SARS-CoV-2 og mod symptomatisk COVID-19. Der cirkulerer globalt allerede flere såkaldte variants of concern. Hidtil anvendte vacciner har vist nedsat effekt over for flere varianter, det gælder for Delta-varianten, men især Omikron-varianten. Delta-varianten var indtil december 2021 været den dominerende i Danmark, men er blevet udkonkurreret af Omikron-varianten. Sundhedsstyrelsen vurderede initialt, at der var beskyttende immunitet i mindst 12 måneder hos de fleste personer, der er færdigvaccinerede. Nyere data viser, at vaccineeffektiviteten er maksimal omkring 2 måneder efter vaccination og herefter falder over tid, især hos ældre over 65 år. Efter 6 måneder er der betydelig reduceret effektivitet mod infektion med SARS-CoV-2, mens der forsat er god beskyttelse mod indlæggelseskrævende COVID-19. Efter primærvaccination er mRNA-vaccinernes effektivitet mod alvorlig COVID-19 forårsaget af Delta og Omikron således forsat omkring henholdsvis 90 % og 70 %. Gennembrudsinfektion er set hos 35) Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, der ifølge lægens vurdering medfører, at covid-19 eller influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko** Gravide i 2. eller 3. trimester*** Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig covid-19 eller influenza * Fx personer med immunglobulindefekter, organ- eller stamcelletransplantation, kræft i behandling med kemoterapi eller personer i anden immundæmpende behandling. ** Fx personer med alvorlig reumatologisk sygdom, alvorlig neurologisk sygdom, korttarmssyndrom, personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug. *** Gravide, der ikke tidligere er vaccineret mod COVID-19 eller som...)

Vaccination af immunsupprimerede mod COVID-19 med mRNA-vacciner (...som har fået en stamcelletransplantation, bør derfor tilbydes primærvaccination, dvs. 2 doser givet med 3 ugers interval, efterfulgt af sæsonvaccination (3. dosis) mindst 8 uger efter den 2. dosis. Non-infektiøse inflammatoriske sygdomme Hos patienter med reumatoid arthritis (RA), systemisk lupus erythematosus (SLE), vaskulitter og spondylartritis har en metaanalyse vist serokonverteringsrater på henholdsvis 79,5 %, 90,7 %, 70,5 % og 95,6 %. Et dansk kohortestudie med 134 patienter med RA eller SLE fandt en serokonverteringsrate på 77 %, men hos patienter i behandling med rituximab var det kun 24 %, der havde målelige antistoffer mod SARS-CoV-2. Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) Der er hos patienter med IBD generelt set høje serokonverteringsrater på over 95 % efter primær vaccination. Behandling med TNF-hæmmere, IL-12/23-hæmmere og anti-integrin-hæmmere (natalizumab, vedolizumab) har ikke nogen betydende effekt på serokonverteringsraten. Derimod kan behandling med en kombination af TNF-hæmmere og anden immunmodulerende behandling fx methotrexat nedsætte vaccineresponset. Multipel sklerose Patienter med multipel sklerose (MS) som ikke er i behandling eller i non-lymfocytdepleterende behandling har normalt humoralt vaccinerespons på mRNA-vaccinerne. Derimod er der hos MS-patienter i behandling med anti-CD20 monoklonale antistoffer (ocrelizimab, ofatumumab) og sphingosin-1 fosfat (S1P)-receptor modulatorer (fingolimod, ozanimod, siponimod) set betydeligt nedsat humoral vaccinerespons. Et Israelsk studie har vist, at kun 22,7 % af patienter i behandling med ocrelizumab og 3,8 % i behandling med fingolimod serokonverterer efter vaccination. Derimod serokonverterede 100 % af patienter behandlet med cladribin, som medfører langvarig T- og B-celle lymfopeni. Sammenfatning Specielt organtransplanterede, patienter med maligne hæmatologiske sygdomme og patienter i behandling med anti-CD20 monoklonale antistoffer og S1P-receptor modulatorer kan have utilstrækkelig effekt af vaccination mod COVID-19 med Comirnaty® eller Spikevax®. Derfor anbefaler man til svært immunsupprimerede en 3. vaccinedosis i primær vaccinationsprogrammet, som...)

Obstipation (...som tager medicin, der har et nefrotoksisk potentiale. Ved brug af laksantia skal alle patienter tilrådes rigelig væskeindtagelse under udrensningsproceduren. Ved utilfredsstillende effekt af behandling af kronisk obstipation med de traditionelle laksantia kan prucaloprid eller linaclotid anvendes. Ved opioidinduceret obstipation med baggrund i palliativ behandling kan methylnaltrexon anvendes som...)

Antidepressiv behandling af gravide (...som på. Indikationen skal være klar og man skal have overvejet mulighederne for ikke-medicinsk behandling, herunder kognitiv terapi eller interpersonel psykoterapi, som der er evidens for virker mod depression og angst. Herudover skal man være opmærksom på flg. problemer, som vil blive nøjere omtalt: risikoen for abort og for tidlig fødsel, medfødte misdannelser og komplikationer i perinatalperioden. Endelig mulig påvirkning af barnets psykiske og fysiske udvikling under opvæksten. På mange af disse områder er forskningen sparsom, men der kommer hele tiden nye undersøgelser til. Står man som læge i den situation, at man overvejer behandling af en gravid med antidepressiv medicin, bør man konsultere særligt interesseret psykiater vedr. dette for at sikre, at ens viden er opdateret. De ovennævnte risici skal vejes op imod, at en ubehandlet depression efter alt at dømme kan skade fostret og medføre øget risiko for præmatur fødsel og fødselskomplikationer (2536) . Hertil kommer risikoen for selvmord. Desuden fortsætter en ubehandlet depression under graviditeten ofte i puerperalperioden og kan derved påvirke mor-barn-tilknytningen og barnets motoriske og psykiske udvikling uheldigt (5814) . Disse forhold er omtalt i en publikation fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Gynækologi og obstetrik, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (2536) . Denne kan downloades fra www.dpsnet.dk og er under opdatering. Alle antidepressiva (AD) passerer placentabarrieren. Risiko for abort og for tidlig fødsel Risikoen for abort ved eksponering for AD er i nogle undersøgelser fundet let øget (5099) , primært undersøgt for SSRI . AD har været associeret med bl.a. præterm fødsel og lav fødselsvægt i nogle, men ikke alle, studier. Der er imidlertid en lang række fejlkilder i undersøgelserne, i det selve depressionssygdommen vides at påvirke foster og graviditetsforløb uheldigt. En metaanalyse, hvor man justerede for forskellige confoundere, viste et odds-ratio på 1,24 (95 % CI 1.09-1.41) for fødsel før uge 37, når man sammenlignede deprimerede kvinder, der fik SSRI med en kontrolgruppe af deprimerede kvinder uden behandling samt ikke deprimerede (3040) . En helt ny dansk registerundersøgelse af 46.000 kvinder bestyrker disse fund (5815) . Risiko for medfødte misdannelser Der er generelt ca. 5 % risiko for medfødte misdannelser (alle typer) for alle gravide; for alvorlige misdannelser er frekvensen omkring 3 %. Nogle store registerundersøgelser tyder på, at denne risiko er den samme uanset behandling med SSRI , men enkelte finder en let forøget risiko. Den hidtil største metaanalyse med mere end 9 mill. fødsler, hvoraf ca. 60.000 var eksponerede for SSRI, viste en let øget risiko for væsentlige medfødte misdannelser (RR 1.11, 95 % CI 1.03 til 1.19) og for hjertemisdannelser (RR 1.24, 95 % CI 1.11 to 1.37). Sammenlignede man med psykisk syge gravide, som ikke fik behandling, forsvandt denne risiko dog, hvilket tyder på, at fx uhensigtsmæssig livsstil hos ubehandlede deprimerede kvinder kan øge risikoen for fostret (4526) (4527) (5099) (5098) . Særligt risikoen for hjertemisdannelser er i nogle undersøgelser fundet øget fra ca. 1 % til 2 %, specielt ved eksponering for paroxetin og fluoxetin . Selv om nyere studier ikke syntes at kunne genfinde, at disse to lægemidler skiller sig ud, anbefales brugen heraf som udgangspunkt ikke til gravide - ud over den mulige ugunstige effekt på fostret er netop disse to lægemidler forbundet med et meget væsentligt klinisk interaktionspotentiale. Undersøgelserne er dog hverken samstemmende eller entydige og man kan ikke sikkert afgøre, om risikoen også findes for de øvrige SSRI. Samlet set tyder data på en sammenhæng mellem SSRI og primært septale hjertemisdannelser, dog med en begrænset absolut risiko med et number needed to harm, på omkring 200. Et generelt problem ved undersøgelserne er som nævnt såkaldt confounding by indication. Dvs. at kvindernes depression og der af følgende livsstil i sig selv kan påvirke fostret uheldigt (5099) . Fx er patienter med depression oftere rygere, og har større forbrug af alkohol, stoffer samt anden medicin og alt dette påvirker fostret, ligesom det forhøjede cortisolniveau, man ser hos ca. 50 % af alle med depression, formentligt også kan påvirke fostret uheldigt. Gravide kvinder med depression vides også at udnytte tilbuddene i svangreprofylaksen dårligere. For TCA er hovedparten af studierne ældre og mindre. Opgørelse fra det svenske fødselsregister viser, at TCA (de fleste eksponeret for clomipramin ) er associeret med en lille øget risiko for septale hjertemisdannelser, og de senest opdaterede data fra registret underbygger en sammenhæng mellem TCA og hjertemisdannelser, men kausaliteten er usikker pga. confounding by indication. Der foreligger sparsomme eller ingen data om de øvrige AD, herunder SNRI , hvorfor de generelt ikke bør anvendes. Datamængden er dog klart størst for venlafaxin , så i de sjældne tilfælde hvor SNRI anses for mest hensigtsmæssigt, kan venlafaxin om nødvendigt anvendes. Datamængden for duloxetin er også ret omfattende uden tegn på uønsket fosterpåvirkning (4838) . Neonatale komplikationer Hos børn af mødre behandlet med både SSRI og TCA ses forstyrrelser i form af bl.a. irritabilitet, gråd, uro, sove- og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress. I de bedste større undersøgelser forekommer neonatal påvirkning hos eksponerede børn i mellem 15 og 20 % af tilfældene. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere, men forekommer også hos ikke-eksponerede nyfødte. I en stor svensk undersøgelse var hyppigheden af respiratorisk distress blandt 558 børn eksponeret for SSRI i tredje trimester på 5,6 % sammenlignet med 2,9 % i hele fødselskohorten. Det er ikke afklaret, om grunden er serotonerg overstimulation eller seponeringssymptomer. Symptomerne kan forekomme timer til dage efter fødslen, men er selvlimiterende, og der er ikke beskrevet dødsfald. I en dansk undersøgelse fandt man en sammenhæng med SSRI og bl.a. lavere Apgar-score og indlæggelser på et neonatalt afsnit (1690) (5099) . Potentielt dødelige komplikationer Ved anvendelsen af SSRI kan der ses potentielt dødelige komplikationer i form af persisterende pulmonal hypertension hos den nyfødte (PPHN). Denne tilstand opstår typisk umiddelbart efter fødslen i form af alvorlige respirationsproblemer og cyanose hos barnet og er i visse opgørelser associeret med en mortalitet på 10 %. En ny meta-analyse af over 7 mill. fødsler viste en pooled odds ratio på 1.5 (95 % CL 1.03-2.01 p < 0.001) for PPHN ved eksposition for SSRI (4528) . Dette svarer til NNH (number needed to harm) på omkring 1.600 eksponerede. Hvilket er i overensstemmelse med en anden nyere metaanalyse af 11 studier inkluderende 156.978 mødre med pooled odds ration 1.82 (95 % confidence interval, 1.31-2.54). Den absolutte risiko er således lav og bør ikke alene begrunde et fravalg af behandling. Hjerneudviklingen Hjerneudviklingen er sparsomt undersøgt for menneskefostre eksponeret for SSRI og TCA , men der er ikke fundet sammenhæng mellem eksponering og føtal hjerneudvikling målt på en række emotionelle og motoriske parametre. I et amerikansk og i et dansk studie (1691) har man dog fundet associationer til let forsinket motorisk udvikling. Studierne er vanskelige at tolke på grund af mange fejlkilder, bl.a. manglende styrke samt confounding by indication. Der har i nogle studier været rejst mistanke om øget forekomst af autismespektrumforstyrrelser hos børn, som blev eksponeret for antidepressiva under graviditeten. Der er imidlertid metodologiske problemer i disse studier, idet en metaanalyse tyder på, at confounding by indication kan forklare fundene (3502) og resultaterne er da heller ikke genfundet i skandinaviske registerundersøgelser (2786) . Konklusion Det er principielt umuligt at frikende et præparat for risici ved anvendelse under graviditeten. Inkonsistente resultater og vekslende kvalitet af undersøgelserne gør ydermere rådgivningen vanskelig. Overordnet er der dog, især for sertralin, citalopram og escitalopram, mange og relativt betryggende safety-data for anvendelse under graviditet. Sammenfattende synes risikoen for uønsket påvirkning af graviditeten og fostret lav og bør ikke i sig selv forhindre en klinisk velindiceret medikamentel behandling. Hele området er gennemgået i en publikation af Dansk Psykiatrisk selskab, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, Dansk pædiatrisk selskab og Dansk selskab for klinisk farmakologi (2536) . For SSRI skal man være opmærksom på den mulige risiko for hjertemisdannelser og neonatale komplikationer, herunder specielt PPHN, som kan være dødelig. Generelt er risikoen lav, men specielt paroxetin har i nogle studier givet signal for hjertemisdannelser. Nyere studier synes dog ikke at kunne bekræfte dette. Der mangler sikker evidens for eventuelle forskelle mellem de øvrige SSRI, men valget af lægemiddel inden for gruppen af SSRI bør være begrænset til: Sertralin Citalopram Escitalopram . De få undersøgelser, der findes med TCA , tyder ikke på, at TCA har en gunstigere profil end SSRI mht. misdannelser og neonatale komplikationer. Valget af lægemiddel inden for denne gruppe begrænses til: Amitriptylin Nortriptylin Clomipramin . Effekten på barnets senere udvikling er utilstrækkeligt undersøgt for både SSRI og TCA, men de tilgængelige data tyder i værste fald kun på en meget begrænset effekt. Da ingen AD er uden potentielle problemer, må man drøfte med den gravide og gerne barnefaderen, hvilke fordele og risici der er. Det optimale er, at man allerede under planlægningen af graviditet får gennemgået den psyko-farmakologiske behandling samt fordele, ulemper og risici ved at blive gravid og gennemføre graviditeten i medicinsk behandling. Ligesom muligheden for at trappe ud af medicin, med de ricisi dette måtte indebære, også skal drøftes. Det er vigtigt også at tage hensyn til eventuelle kliniske erfaringer med tidligere AD for den enkelte kvinde. Grundig information til kvinden om risici ved AD-behandling hhv. ikke-behandling er særdeles vigtig, ligesom...)

Hepatitis B (...som Danmark, sker smitte med HBV overvejende ved seksuel kontakt eller blodkontakt. Inkubationstiden er 1-6 måneder, og de fleste har et subklinisk forløb. Det er kun omkring 40 % af voksne, der udvikler klinisk hepatitis og kun få procent af børn. Cirka 3-5 % af voksne vil udvikle en kronisk hepatitis, mens det er tilfældet for > 90 % af børn smittet ved fødslen. Udover at være smittefarlige risikerer patienter med kronisk hepatitis B på sigt at udvikle levercirrose eller hepatocellulært karcinom (HCC). Personer, der bliver smittet som voksne, har dog kun en lille risiko for at udvikle disse komplikationer. Vacciner mod hepatitis B indeholder rekombinant overfladeantigen, hepatitis B surface antigen (rHBsAg) og giver beskyttende niveau af antistoffer (anti-HBs). Hepatitis B-vaccination kan gives fra fødslen, og børnevacciner (0-15 år) indeholder den halve antigenmængde af voksenvacciner. Vaccinen gives i.m. i deltoideus. Vaccinen bør ikke gives i glutealregionen, da dette medfører dårligere vaccinationseffekt. Fuldt vaccinationsprogram omfatter 3 doser til tiden 0, 1 og 6-12 måneder. Efter de første to doser er den vaccinerede beskyttet i et år. Vaccination giver beskyttende antistoffer hos mere end 90 % af de vaccinerede efter en vaccinationsserie på tre doser. Engerix-B® i voksendosis (20 mikrogram/ml) kan anvendes til børn i alderen 1-15 år ved et 2-dosis vaccinationsprogram med immunisering ved 0 og 6 måneder. Beskyttelse mod hepatitis B-infektion opnås imidlertid først med sikkerhed efter den anden dosis. Der er betydelige holdepunkter for, at vaccination giver meget langvarig, måske livslang beskyttelse mod sygdom hos raske personer, der serokonverterer (anti-HBs ≥ 10 U/l). Rutinemæssig serologisk kontrol af anti-HBs-titer efter vaccination anbefales ikke, dog efter vaccination af børn af HBV-inficerede kvinder, personer med nedsat immunforsvar, dialysepatienter, patienter med HIV, personer med intravenøst stofmisbrug eller Downs Syndrom. Ved vaccination efter eksposition gives fire doser, måned 0, 1, 2 og 12. Vaccination bør startes snarest efter eksposition og senest efter 48 timer. En enkelt vaccine (Fendrix®) indeholder udover rHBsAg et nyere adjuvans (ASO4C) og er registreret til vaccination af voksne > 15 år med nyreinsufficiens, men kan forsøges til personer, der ikke er serokonverteret efter vaccination med anden hepatitis B-vaccine. I Danmark anbefales vaccination af: Børn af HBsAg positive mødre Husstandsmedlemmer til personer med kronisk hepatitis B Seksualpartnere til patienter med akut eller kronisk hepatitis B Mænd, der har sex med mænd Intravenøse stofmisbrugere Børn i daginstitutioner, hvor der går et barn med kronisk hepatitis B Personer med Downs Syndrom, også hjemmeboende Alle beboere i institutioner for udviklingshæmmede, der bor under husstandslignende forhold sammen med personer med kronisk hepatitis B Patienter, der er eller skal i kronisk hæmodialysebehandling eller skal organtransplanteres Patienter med hæmofili Patienter med HIV eller kronisk hepatitis C Udlandsrejsende Visse personalegrupper. Der er tilbud om gratis vaccination mod hepatitis B til nogle af disse grupper. Der er aktuelt generelt klausuleret tilskud til hepatitis B-vaccination af personer med Downs Syndrom og personer udsat for relevant stikuheld. For rejsende anbefales vaccination af både børn og voksne, der skal opholde sig i længere tid i områder med intermediær eller høj endemisk forekomst af kronisk hepatitis B, og som vil få tæt fysisk kontakt med lokalbefolkningen, herunder børn af indvandrere, der skal på familiebesøg i hjemlandet. Vaccination af korttidsrejsende med risikoadfærd bør også overvejes. WHO har siden 1992 anbefalet, at vaccination mod hepatitis B indgår i børnevaccinationsprogrammet, men Danmark er et af de få lande, der ikke har efterlevet dette. I perioden 2014-2017 har der været perioder, hvor man midlertidigt har anvendt en hexavalent vaccine (Infanrix eller Hexyon®) i børnevaccinationsprogrammet. Det betyder, at der er nogle årgange af danske børn, der er vaccineret mod hepatitis B. Der findes en kombinationsvaccine mod både hepatitis A og - B (Twinrix®). Vaccinationsskemaet er som for den rene hepatitis B-vaccine (Engerix B®). Til børn 1-15 år anvendes en børnevaccine. Efter fuldt vaccinationsprogram, 3 doser, regnes man for livsvarigt beskyttet mod både hepatitis A og -B. Der er desuden registret en anden vaccine (Ambirix®) til vaccination af børn 1-15 år mod hepatitis A og - B. Efter to doser givet med 6-12 måneders interval er beskyttelsen lige så god som...)

Psoriasis (...somme ved mild til moderat nummulat-plaque psoriasis. Generelt anvendes stærkere virkende kortikosteroider til hårbund, krop og ekstremiteter, og svagerevirkende kortikosteroider til ansigt, hudfolder og ano-genitalregionen. Stærkt virkende kortikosteroider bør ikke anvendes ved svær udbredt psoriasis på grund af risiko for præcipitering af pustuløs- eller erytrodermisk psoriasis. I starten bør salver foretrækkes frem for cremer, idet salvegrundlaget er med til at opløse psoriasisskæl. Ved meget hyperkeratotiske forandringer kan det være en fordel dagligt at fjerne det tykke stearinagtige skællag med madolie eller salicylsalve 5 % eller 10 % før påsmøring af det aktive stof, dog er det ikke nødvendigt at fjerne skæl før anvendelse af calcipotriol-betamethason-holdige produkter til psoriasis, herunder skalp psoriasis. Tredje valg: Tjæresalve eller -bade, ofte givet under indlæggelse, kan være et alternativ til kortikosteroid- og calcipotriolbehandling. Se endvidere Tjæreholdige midler mod psoriasis . Systemisk behandling og fototerapi Ved udbredt psoriasis eller svær psoriasis på hænder og fødder, eller svær ano-genital psoriasis, vil man ofte vælge at behandle systemisk med fotokemoterapi (PUVA), methotrexat, acitretin, dimethylfumarat, ciclosporin, apremilast, deucravacitinib eller et biologisk middel. Systemisk behandling kan med fordel kombineres med lokalbehandling med calcipotriol, idet der opnås additiv effekt. Ved i øvrigt behandlingsrefraktær moderat til svær psoriasis eller ved intolerans/kontraindikationer mod anden systemisk behandling kan et biologisk middel, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat anvendes. Det er alment accepteret, at man før anvendelse af et af de biologiske midler, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat har forsøgt behandling med mindst en anden systemisk behandling, herunder methotrexat. De biologiske lægemidler, der anvendes til psoriasis, er etanercept, adalimumab, ustekinumab, ixekizumab, brodalumab, secukinumab, guselkumab, certolizumab pegol, tildrakinumab, risankizumab, bimekizumab, eller infliximab, se Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis . De biologiske midler og apremilast er forbeholdt til sygehusbrug. Pustuløs psoriasis og psoriasis erythrodermi behandles altid systemisk. Man skal være opmærksom på, at 10-20 % af patienterne med psoriasis samtidig har artritis som...)

Diagnostik af angst (...somhed og tvangstanker. Uhensigtsmæssig adfærd Adfærd i relation til angstprovokerende forhold - især fobisk undvigelsesadfærd og tvangshandlinger. Udredning og monitorering af angsttilstande Som hjælp til diagnosen og vurdering af sværhedsgraden kan man anvende: Angst Symptom Skemaet ( ASS ) kan anvendes til udredning og monitorering af angsttilstande. Hamiltons angstskala ( HAMA ) kan ligeledes anvendes til graduering og monitorering af angsttilstande. Begge skemaer kan findes på www.dsam.dk . I ICD-10 inddeles i følgende hovedgrupper: 1 Fobiske angsttilstande Agorafobi (F40.0) - fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet. Dette er en relativt veldefineret gruppe af fobier omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog, bus eller fly. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf 1 autonomt. Socialfobi (F40.1) - fobisk angst i sociale situationer. Frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker eller frygt for at komme til at gøre noget pinligt, førende til tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mere gennemgribende sociale fobier er sædvanligvis ledsaget af lav selvfølelse og frygt for kritik. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf 1 autonomt, samt mindst 1 af følgende: ansigtsrødmen, frygt for at kaste op eller vandladnings- eller afføringstrang. Enkelfobi (F40.2) - fobisk angst i særlige situationer. Fobier begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, synet af blod eller legemsbeskadigelse. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt. 2 Andre angsttilstande Panikangst (F41.0). Tilbagevendende anfald af pludseligt indsættende svær panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder, og som derfor optræder uforudsigeligt. Der skal være mindst 4 panikanfald inden for 4 uger med mindst 4 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt. Generaliseret angst (F41.1). Det essentielle træk er angst, som er knyttet til mange forskellige situationer og længerevarende (≥ 6 måneder), præget af anspændthed og almen ængstelse, men ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Der skal være mindst 4 angst-spændingssymptomer, heraf 1 autonomt. Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) (F42). Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger gennem mindst 2 uger. Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på stereotyp måde. De er praktisk talt altid pinagtigt generende, og patienten prøver ofte uden held at afvise dem. De erkendes imidlertid af patienten som hans eller hendes egne tanker, selv om de er ufrivillige og ofte i modstrid med patientens følelser. Angst er næsten altid til stede, især hvis patienten prøver at modstå tvangshandlingerne. I modsætning til de øvrige angsttilstande er der ikke krav om tilstedeværelsen af autonome symptomer for at stille diagnosen OCD. 3 Akut og posttraumatisk belastningsreaktion Akut belastningsreaktion (F43). En forbigående tilstand, som udvikler sig som reaktion på exceptionel fysisk eller psykisk belastning. Tilstanden udvikler sig kort efter traumet (inden for 1 time) og fortager sig hurtigt, dvs. i løbet af timer eller få dage. Symptomerne viser et blandet og skiftende billede og omfatter initialt en tilstand af omtågethed, indsnævring af opmærksomhedsfeltet, desorientering og sanseforstyrrelser og kan stige til dissociativ stupor eller uro og overaktivitet. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) (F43.1). En tilstand, der opstår som en forsinket eller protraheret reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation (af kortere eller længere varighed) af exceptionel truende eller katastrofeagtig natur, som hos praktisk talt enhver vil medføre kraftig påvirkning. Tilstanden opstår inden for seks måneder efter den traumatiske hændelse. Der ses tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flashbacks), søvnløshed, mareridt eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. Der er undgåelse af alt, der minder om traumet. Der skal enten være delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse, eller vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mindst 2 af følgende: Ind- eller gennemsovningsbesvær Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrationsbesvær Årvågenhed Tilbøjelighed til sammenfaren Differentialdiagnostik Det er vigtigt at udelukke, at angst er et symptom på andre psykiske lidelser end de nævnte. Vigtige differentialdiagnostiske karakteristika i forhold til andre psykiske lidelser: Ved primær affektiv lidelse er angstsymptomer kun til stede under en episode med depressive symptomer eller sjældnere ved mani, hypomani eller blandingstilstand ved bipolar affektiv sindslidelse. Ved psykotiske tilstande er der ud over angstsymptomer typisk hallucinationer og vrangforestillinger. Ved organiske tilstande inkl. misbrugstilstande er der symptomer på organisk sygdom eller misbrug af alkohol- eller rusmidler. Hvis nogle af angstsymptomerne har været til stede siden puberteten, kan der foreligge en personlighedsforstyrrelse. Angstsymptomer kan optræde i forbindelse med opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD/ADD) og vil da typisk være relateret til situationer, som kræver særlig opmærksom...)

Infektiøse og inflammatoriske tarmsygdomme (...som akut opstået diarré med mere end 3 vandige afføringer per døgn. Akut infektiøs diarré er almindelig, ætiologien kan være viral, bakteriel eller parasitær. Sygdommen er som...)

Behandling af dyslipidæmi (...som behandling) . Medikamentel behandling De lipidsænkende lægemidler er opdelt i syv grupper: Statiner , anionbyttere , fibrater , kolesterolabsorptionshæmmere , nicotinsyre derivater , PCSK9-hæmmere , Omega 3-fedtsyre-hæmmere samt microsomalt transferprotein (MTP)-hæmmere . Før valg af lægemiddel er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken tilgrundliggende form for dyslipidæmi, man ønsker at behandle, og hvilke plasma-lipidfraktioner man ønsker at ændre hos den enkelte patient, se tabel 1. Tabel 1: Klassifikation af de vigtigste lipidforstyrrelser og deres farmakologiske behandling Type Lipider Lipoproteiner Risikosygdom Monoterapi Kombinations- behandling Andre præparater Isoleret hyper- kolesterolæmi ↑ Kolesterol Triglycerid 10 mmol/l (↑) Kolesterol ↑ VLDL ↑ Kylomikroner ↓ LDL ↓ HDL Pankreatitis (aterosklerose) Fibrat + Statin Fiskeolie VLDL = very low density lipoprotein kolesterol, IDL= intermediate density lipoprotein kolesterol, LDL= low density lipoprotein kolesterol, HDL= high density lipoprotein kolesterol. Statinerne ( atorvastatin , pravastatin , simvastatin og rosuvastatin ) er i stand til at sænke LDL-kolesterol med 20-55 % - afhængigt af præparat og dosering. Atorvastatin 80 mg eller rosuvastatin 40 mg vil medføre den største reduktion af LDL-kolesterol. Herudover er statiner særdeles effektive i kombination med anionbyttere og kolesterolabsorptionshæmmere. Korttidsbivirkningerne er få og sjældne, og blandt disse er muskelsmerter langt den hyppigste. Der er ikke rapporteret langtidsbivirkninger udover (dosisrelateret) let til marginal øget hyppighed af type 2-diabetes inden for en observationsperiode på mere end 30 år med de første statiner. Anionbyttere som colestyramin anvendes til ren LDL-kolesterol-forhøjelse, fx familiær hyperkolesterolæmi. For at mindske gastro-intestinale bivirkninger øges dosis gradvis over uger til maksimalt 8 g colestyramin 3 gange dgl. Anionbytterne kan hæmme absorptionen af andre lægemidler, hvorfor de skal indtages 4 timer før eller 1 time efter anden oral medicin. Selv med disse tidsintervaller kan interaktion forekomme. En enkelt døgndosis af 4-12 g colestyramin er ofte en hensigtsmæssig administrationsform. Anionbytterbehandling kan evt. kombineres med nicotinsyre, fibrat eller statin. Colesevelam , der administreres som kapsler (angives at have færre bivirkninger), kan forsøges hvis ovenstående ikke tolereres. Anionbyttere kan reducere LDL-kolesterol med 18-25 %. Fibrater ( gemfibrozil og bezafibrat ) kan sænke triglyceriderne ret effektivt (20-50 %). Som bivirkning kan LDL-kolesterol undertiden stige, men hos normotriglyceridæmiske patienter med LDL-kolesterol forhøjelse kan fibrater på den anden side nedsætte LDL-kolestol. Ligesom nicotinsyre øger fibrater HDL-kolesterol. Kolesterolabsorptionshæmmere ( Ezetimib ) hæmmer selektivt den intestinale absorption af kolesterol og lignende plantesteroler i tyndtarmens børstesøm, hvilket medfører et fald i transporten af intestinalt kolesterol til leveren og reducerer total- og LDL-kolesterol samtidig med, at HDL-kolesterol evt. øges. Ezetimib reducerer LDL-kolesterol med 15-22 % og har i kombination med et statin vist at give en yderligere reduktion i LDL-kolesterol på 21-27 % i forhold til intensiv statinbehandling alene. Ezetimib bør forbeholdes patienter, som ikke tåler statin i relevante doser eller i kombination med statin hos de patienter, som ikke opnår behandlingsmålet med statin alene. Statinbehandlingen nedsætter kolesterolsyntesen, en effekt der er komplementær til ezetimibs hæmning af transporten af intestinal kolesterol til leveren. Nicotinsyre og derivater : Nicotinsyre kan anvendes til hyperkolesterolæmi og til hyperlipidæmi, hvor forhøjet VLDL-kolesterol indgår, fx familiær kombineret hyperlipidæmi og dysbetalipoproteinæmi, idet nicotinsyre hæmmer dannelse af hepatisk VLDL-kolesterol. Desuden opnås en markant øgning af HDL-kolesterol og sænkning af det aterogene lipoprotein(a). Kutane bivirkninger (kløe og flushing) kan reduceres ved indtagelse af 75-300 mg acetylsalicylsyre 30 min. før nicotinsyrederivat. Dosis øges langsomt til vedligeholdelsesdosis efter 4 uger. PCSK9-hæmmere ( alirocumab , evolocumab ) er et behandlingsprincip med monoklonale antistoffer, der doseres subkutant og ved hæmning af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) reducerer nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med alirocumab eller evolocumab i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 45-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. PCSK9-syntesehæmmere ( incliseran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA), som doseres subkutant og ved hæmning af syntesen af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) i leveren reduceres nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med inclisiran i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 50-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. Omega-3 fedtsyre-præparatet , icosapentethyl er en stærk oprenset stabil ethylester af omega-3 fedtsyren icosapentaensyre (fiskeolie), som reducerer leverens syntese og frigivelse af triglycerider samt VLDL-kolesterol. Virkemåde af icosapentethyl er ikke fuldt afklaret. Icosapentethyl anvendes til at reducere risikoen for kardiovaskulære hændelser hos statin-behandlede patienter med triglyceridværdier ≥ 1,7 mmol/l/≥150 mg/dl, som har kardiovaskulær sygdom eller diabetes og mindst en anden kardiovaskulær risikofaktor. Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere ( lomitapid ) repræsenterer en gruppe lægemidler, der kan påvirke produktionen af lipoproteiner i både leveren og tyndtarmen. Anvendes kun til patienter med den yderst sjældne tilstand homozygot familiær hyperkolesterolæmi, som...)

Influenza (...som hovedregel gives i fem dage. Hos patienter, hvor der er isoleret en virus med oseltamivir-resistens, eller hvor der er klinisk mistanke herom, kan der behandles med intravenøs zanamivir. Ved ukompliceret influenza er endonukleasehæmmeren baloxavir en mulighed - tiltrækkende idet, der skal kun tages en tablet - ligeledes så tidligt som muligt i forløbet. Om baloxavir kan anvendes til indlagte patienter, samt om der kan gives kombinationsbehandling, vides ikke. Under en influenzaepidemi Der behandles empirisk, dvs. uden virologisk verifikation, hvis der er gået 65 år kronisk sygdom (lungesygdom, kardiovaskulær sygdom (undtagen isoleret hypertension)) kronisk nyresygdom (GFR 35-40 afhængig af tilstedeværelse af andre risikofaktorer). Beregn BMI her: patienter med hæmoglobinopati andre sygdomme, hvor det vurderes, at der er en øget risiko for komplikationer gravide i 2. og 3. trimester og kvinder op til 2 uger efter fødsel behandles. Raske børn og voksne kan behandles, hvis der startes inden for 48 timer, ligesom patienter fra ovenstående liste kan behandles ud fra en individuel vurdering - specielt hvis de er svært syge - selvom den sædvanlige grænse på 48 timer er overskredet. Udenfor en epidemi Der behandles kun efter positiv diagnostik virologisk verifikation. Hvis det cirkulerende virus ikke er følsomt for oseltamivir, kan amantadin eller baloxavir bruges, hvis isolatet er følsom...)

Epilepsi (...som er et resultat af en unormalt kraftig eller abnorm udladning og synkronisering af et sæt neuroner i hjernen. Den kliniske manifestation er et pludseligt og forbigående fænomen med motorisk eller ikke-motorisk adfærd, som kan erkendes af patienten eller en observatør. Ikke-motorisk adfærd kan for eksempel være adfærdsstop og autonome, kognitive, emotionelle og sensoriske symptomer. Epilepsi er en sygdom med gentagne eller stor sandsynlighed for gentagne epileptiske anfald. Epilepsi foreligger hvis 1) patienten har haft to uprovokerede epileptiske anfald med mindst 24 timers mellemrum, 2) et uprovokeret epileptisk anfald med andre forhold, der øger risikoen for yderligere anfald til mere end 60 % (fx et paroxystisk EEG eller stort cerebralt infarkt med involvering af cortex), eller 3) der kan stilles en syndromdiagnose på baggrund af et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald og karakteristisk sygehistorie eller EEG forandringer forenelig med en syndromdiagnose. Provokerede anfald, der er fremkaldt af fx CNS-infektioner, infarkt, blødning eller akutte hovedtraumer, er ikke tilstrækkeligt til at stille diagnosen epilepsi. Ved epilepsi lægges vægt på, at der er tale om uprovokerede epileptiske anfald, dvs. at der minimum skal gå 7 dage efter en skade på hjernen, før man kan tale om uprovokerede anfald. Der er mere end 40.000 patienter med behandlingskrævende epilepsi i Danmark. På området findes bl.a.: National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Epileptiske anfald Det første trin i diagnosticering af et epileptisk anfald er en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. For at en episode skal kunne klassificeres som epileptisk, skal der foreligge symptomer og tegn forenelige med kendte epileptiske anfald. Kategorisering af anfald sker på baggrund af anfaldets start og øvrige symptomer i forbindelse med anfaldet. Anfaldene inddeles i fokale anfald, generaliserede anfald eller anfald, hvor det er uvist, om det drejer sig om fokale eller generaliserede anfald. Fokale anfald er definerede som anfald, der begynder i neuronale netværk i den ene cerebrale hemisfære. For fokale anfald er det vigtigt at beskrive patientens bevidsthed under anfaldet. Under fokale anfald kan bevidstheden være intakt, eller bevidstheden kan være påvirket. Dernæst klassificeres de fokale anfald ud fra anfaldets symptomer og inddeles i anfald med motorisk eller ikke-motorisk start. Om muligt bør anfaldet specificeres yderligere (Tabel 1): Tabel 1. Fokale anfald (anfald med start i den ene cerebrale hemisfære) Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Bevaret eller påvirket bevidsthed Motorisk start: Automatismer, toniske, kloniske og myoklone. Sjældnere atoniske og hyperkinetiske Fokale epilepsi. Akutte neurologiske sygdomme med kortikal påvirkning Ikke-motorisk start: Adfærdsstop eller kognitive, emotionelle, sensoriske og autonome symptomer Fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald med involvering af begge hemisfærer. Når et anfald har udviklet sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald, vil der være påvirket bevidsthed. Generaliserede anfald er defineret som anfald, der starter i netværk med udbredning i begge cerebrale hemisfærer. Generaliserede anfald opdeles i anfald med motoriske eller ikke-motoriske symptomer. Generaliserede anfald er altid ledsaget af påvirket bevidsthed. Typiske absencer er generaliserede anfald med ikke-motorisk start, der begynder med pludseligt ophør af aktivitet og bevidsthed. De er som regel ikke ledsaget af automatismer, men kan undertiden være svære at skelne fra fokale anfald med adfærdsstop og påvirket bevidsthed (Tabel 2): Tabel 2. Generaliserede anfald = Anfald med start i begge cerebrale hemisfærer Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Motoriske: Tonisk-kloniske anfald Sekunder varende stivnen (tonisk anfald) fulgt af rytmiske trækninger (klonier) Generaliserede tonisk-kloniske anfald ved opvågning Toniske anfald Vedvarende stivnen typisk 5 min. (konvulsivt status epilepticus) Generaliset tonisk-klonisk status epilepticus eller fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk (konvulsivt) status epilepticus. Tonisk anfald, der fortsætter med vedvarende rytmiske trækninger (klonier). Ved udtrætning kan anfaldene gå over i en vedvarende klinisk tilstand af fortsat status epilepticus, men med udelukkende diskrete motoriske fænomener i form af lette klonier. Vedvarende fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning Fokale motoriske eller ikke-motoriske anfald. Vedvarende lokaliserede klonier (epilepsia partialis continua). Ophobede anfald, hvor patienten ikke genvinder bevidstheden imellem anfald Fokale eller generaliserede anfald. Alle typer anfald kan optræde som ophobede anfald (både fokale og generaliserede). Non-konvulsive status epilepticus (fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absencer, hvor der altid er påvirket bevidsthed) > 10 min. På EEG findes iktale forandringer, der bekræfter diagnosen. Fokal status epilepticus eller absence-status. Bevidsthedspåvirket, kan svinge i intensitet. Epileptiske sygdomme Diagnosticering af epilepsi indebærer 3 trin: Anfaldstype, epilepsitype og evt. epileptisk syndrom. Diagnosen epilepsi stilles primært på baggrund af en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. Den korrekte anfaldsklassifikation er afgørende for valget af den rette behandling. Diagnosen støttes af undersøgelser primært i form af EEG og MR-scanning. Diagnosen bør stilles af neurolog eller neuropædiater med viden om epilepsi og differentialdiagnoser hertil. På alle 3 niveauer af processen skal ætiologien vurderes og så vidt muligt afklares, da det kan have såvel behandlingsmæssige konsekvenser som betydning for prognose og rådgivning. De primære årsager til epilepsi er: Strukturel: Læsioner påvist ved CT- eller MR-scanning, som med rimelig sandsynlighed er årsag til patientens anfald. Genetiske: I visse tilfælde kan der identificeres en sygdomsfremkaldende variant i et specifikt gen. Genetisk årsag er ikke det samme som nedarvet, da det kan dreje sig om nyopståede (de novo) varianter. I andre tilfælde kan mulig genetisk ætiologi være fastlagt ved populationsstudier for specifikke epileptiske syndromer, hvor der er påvist høj grad af arvelighed, men hvor flere gener formentlig er involverede. Infektiøs: Er en meget almindelig årsag i udviklingslande, men ses også hyppigt ved fx HIV og tuberkulose. Metabolisk: Med metabolisk årsag menes en veldefineret metabolisk defekt, fx porfyri, uræmi, cerebral folatmangel m.fl. Immunologisk: Optræder ved forstyrrelse i immunsystemet, hvor anfald er et centralt symptom, fx limbiske encefalitter - det kan være relevant at udrede nærmere med undersøgelse af specifikke auto-antistoffer. Ukendt: For en stor del af patienter med epilepsi kan en sandsynlig årsag ikke identificeres. Ved diagnosticering af epilepsi skal man desuden være opmærksom på komorbiditeter. Det kan dreje sig om indlæringsvanskeligheder eller psykologiske, psykiatriske og adfærdsmæssige problemstillinger, som alle kan have betydelig psykosociale konsekvenser. Ved sværere epilepsier kan der ses cerebral parese, bevægeforstyrrelser, søvnforstyrrelser m.m. Epilepsi kan camouflere somatiske og psykiatriske sygdomme og resultere i forsinket diagnostik. Epileptiske sygdomme spænder over et stort spektrum fra forløb, som svinder spontant eller let lader sig behandle, til svære sygdomme med progredierende hjerneskader (Tabel 5): Tabel 5. Epileptiske sygdomme (Se endvidere www.epilepsydiagnosis.org ) Sygdomsgrupper Undertyper og anfaldstyper Kliniske karakteristika Typiske syndromer Genetiske fokale epilepsier Fokale epilepsier i barndommen Sjældent behandlingskrævende Selvbegrænset epilepsi med centrotemporale spikes (SeLECTS) Autosomale dominante fokale epilepsier Sædvanligvis lette at behandle Autosom...)

Smertefuldt blæresyndrom (...som svær pollakisuri og nykturi. 10 % har såkaldte Hunner Ulcera (kronisk interstitiel cystittis). Årsagen er ukendt, men i patientgruppen ses en overrepræsentation af andre smertesyndromer som...)

Kolera (...sområder: Enterotoxigene E.coli (ETEC) er den hyppigste årsag til rejsediarré. Da der er betydelig homologi mellem koleratoksin og det toksin, som produceres af ETEC, giver Dukoral en vis beskyttelse mod rejsediarré forårsaget af ETEC (2360) . Dosis er den samme, som ved vaccination mod kolera. Beskyttelsen mod rejsediarré er kortvarig, ca. 3 måneder. Statens Serum Institut skriver, at beskyttelsen mod rejsediarré er så lav, at vaccinen ikke anbefales på denne indikation. Internationale eksperter i rejsemedicin er dog enige om, at vaccinen kan anbefales til visse risikogrupper, der risikerer alvorligt forløb af rejsediarré. Det skal understreges, at indikationen rejsediarré er et andet anvendelsesom...)

Hypertension hos gravide (...retningslinjer. Præeklampsi Den antihypertensive behandling følger samme retningslinjer som ovenfor, men behandlingen bør foregå i samarbejde med obstetrisk afdeling. Lægemiddelgr...)

Unipolare depressive tilstande (...somstændigheder Forekomst af komplicerende somatiske lidelser Tilstedeværelse af kognitive deficits Forekomst af angst eller svær søvnløshed Mulighed for støtte i hjemmet Graviditet og amning (se Antidepressiv behandling af gravide ) Anden medikamentel behandling med risiko for interaktion Samtidig forekomst af alkohol- eller andet misbrug. Den aktuelle depressions sværhedsgrad vurderes, fx ved hjælp af Hamiltons depressionsskala eller Major Depression Inventory (MDI), og danner baggrund for vurdering af det videre forløb: dels om antidepressiva er indiceret, dels om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Ved lette depressioner (svarende til Hamilton 8-17 point, MDI 21-25 point) vil bivirkningerne ofte opveje eventuelle positive effekter af medikamentel antidepressiv behandling. Man skal dog være opmærksom på, at hos patienter, der tidligere har haft svær depression, kan det være indiceret at starte medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor der foreligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølgende handlingsplan, hvis der skulle komme tilbagefald. Har patienten haft to depressioner inden for en 5 års-periode, bør behandlingen vare 1½-2 år. Efter tre depressioner inden for 5 år bør behandlingen fortsætte 5-10 år, måske livslangt. Det er vigtigt, at behandlingen ikke stoppes for tidligt, særligt hos ældre, hvor riskoen for en ny depression er forøget. For patienter med debut af depression efter 50 års-alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor længerevarende behandling skal overvejes allerede efter første depressive episode. Ved overgang til vedligeholdelsesbehandling fortsættes oftest med uændret dosis, dog afhængig af det enkelte præparat, bivirkninger og evt. kombinationsbehandling. En stor metaanalyse har belyst, hvilke præparater der synes at have bedst tolerabilitet over en længere behandlingsperiode (5811) . Det anbefales, at der vedvarende monitoreres for bivirkninger og ved behandling med fx TCA, SSRI, SNSRI eller lithium, kontrol af plasmaniveau, vægt, blodtryk, puls og EKG iht. anbefalinger for de enkelte præparater. Det er væsentligt, at der spørges struktureret til bivirkninger, da disse kan ændre sig over tid, fx træthed, vægtøgning eller seksuelle bivirkninger. Med jævne mellemrum, fx en gang om året, bør lægen sammen med patienten overveje, om behandlingen skal aftrappes. Se i øvrigt dette i RADS' baggrundsnotatet (2535) . En række forhold, bør tages op i en individuel rådgivning af patienten, når denne skal beslutte sig for om behandlingen skal udtrappes eller fortsættes, se tabel 1. Disse forhold er uddybet i Din patient, der er i antidepressiv behandling i Månedsskrift For Almen Praksis (6609) . Tabel 4: Eksempler på fokuspunkter i rådgivningen af en patient vedr. fortsættelse af antidepressiv medicinsk behandling. Eksempler på fokuspunkter Taler for seponering Taler for at fortsætte Uacceptable bivirkninger + Diagnosen usikker + Ingen tidligere svære depressioner + Manglende effekt + Restsymptomer + Persisterende psykosocial belastning + Disposition til bipolar sygdom* + Udvikling af tegn på hypomani/mani* + Tidligere hypomani/mani* + Tidligere selvmordsfare + Tidligere depression svær at behandle + Mere end to episoder + Tidlig debut + Kronisk somatisk sygdom + Psykiatrisk komorbiditet (fx angst) + Psykotisk depression + * Inddragelse af speciallæge i psykiatri bør overvejes. Non-farmakologisk behandling Grundig information om depressionssygdommen er vigtig i en hver form for depressionsbehandling. Kognitiv adfærdsterapi og Interpersonel psykoterapi er veldokumenterede behandlinger, som praktiseres som korttidsterapi, dvs. med en ugentlig samtale i 3-4 måneder. Effekten sætter typisk langsom...)

Invasiv candidiasis (...somhed kendes (3652) : Et echinocandin (anidulafungin eller caspofungin). Alternativt kan liposomalt amphotericin B anvendes. Echinocandin fortsættes ved dokumenteret invasiv candidiasis, og der kan efter ca. 5 dage om muligt skiftes til fluconazol efter species-bestemmelse og resistensundersøgelse. Efter speciesidentifikation Der anbefales: Fluconazol ved følsomme isolater af eksempelvis C. albicans, C. parapsilosis og C. tropicalis. Et Echinocandin anbefales ved infektioner med C. glabrata, C. krusei og andre mindre almindelige Candida -arter med naturlig azol resistens. Amphotericin B . Amphotericin B (Ambisome®), hvor liposomalt er det foretrukne valg. Højdosis Fluconazol , Voriconazol eller Posaconazol kan i udvalgte tilfælde være en mulighed som oral konsoliderende behandling ved C. glabrata- infektioner. Endocarditis og protese infektioner fordrer som hovedregel kombineret antimykotisk og kirurgisk behandling med fjernelse eller udskiftning af fremmedlegemet/protesen. Her anvendes induktion med Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) evt. i kombination med Flucytosin *, alternativt ved endocarditis, og ved knogle-/led-infektion et Echinocandin . Langvarig efterbehandling med fluconazol er oftest nødvendig. Ved hepatosplenisk eller renal candidiasis eller peritonitis anvendes initialt et echinocandin eller Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) og såfremt der foreligger et følsomt candida isolat, Fluconazol som konsoliderende behandling. Ved CNS-infektion og endophthalmitis er echinocandiners penetration ikke sufficient og første valg er liposomalt Amphotericin B ofte kombineret med Flucytosin *, alternativt Voriconazol eller højdosis Fluconazol . I alvorlige tilfælde af endophthalmitis suppleret med vitrektomi og eventuelt intravitreal amphotericin B. Esophageal candidiasis: Fluconazol er førstevalg. Cystitis: Ved tilfælde uden urinkateter anvendes Fluconazol . Ved urinkateter er primærbehandling skift af kateter, der ofte vil være kurativt uden anden behandling. Ved fluconazol-resistent verificeret vedvarende candida cystitis kan der anvendes instillation af konventionelt (ikke liposomalt) Amphotericin B 50 mg/liter forudsat verificeret vedvarende candida cystitis. *Ikke markedsført, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandlingsvarighed Candidæmi: Minimum 14 dage efter sidste positive bloddyrkning og resolution af symptomer. Ved Candida- endokarditis, -endophtalmitis, -osteomyelitis, -mediastinitis eller ved protese/fremmedlegeme-associeret infektion, hvor protesen eller fremmedlegemet ikke kan fjernes operativt, er den anbefalede behandlingslængde minimum 6 uger og kan i nogle tilfælde være livsvarig pga. Candida biofilmdannelse. Indikation Situation Præparatvalg Candidæmi, Candida peritonitis eller anden invasiv abdominal infektion Initial/empirisk behandling 1.valg: Echinocandin 2.valg: Liposomal amphotericin B Fluconazol-følsomt isolat Fluconazol Candida endocarditis Empirisk. Klap/protese kirurgi oftest påkrævet Liposomalt amphotericin B +/- flucytosin** eller Echinocandin +/- flucytosi CNS-infektion Endophtalmitis Initial behandling I svære tilfælde af endophtalmitis suppleret med vitrektomi og evt. intravitreal amphotericin B Liposomal amphotericin B* +/- flucytosin** Konsoliderende ved følsomt isolat Højdosis fluconazol eller voriconazol * Ambisome® har bedre effekt end de øvrige lipidformuleringer ved CNS-infektioner (5105) (5106) . ** Flucytosin er ikke markedsført, men det kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Empirisk behandling Da overlevelsen ved candidæmi er størst ved tidligt indsat behandling, kan behandling af risikopatienter være relevant før svar på bloddyrkning foreligger. Værdien af empirisk behandling er dog omdiskuteret. I en nylig randomiseret undersøgelse af empirisk echinocandin behandling hos intensive patienter med høj risiko for invasiv candidiasis, uden neutropeni, transplantation eller anden svær immunsuppression, var der ingen forskel i overlevelse efter 28 dage 3656 - Emperical Micafungin Treatmant and Survival Without Invasive Fungal Infection in Adults With ICU-Acquired Sepsis, Candida Colonization, and Multiple Organ Fail-ure: The EMPIRICUS Randomized Clinical Trial . Profylakse/empirisk behandling skal specielt overvejes i følgende situationer: Patientgrupper Patienter med underliggende malign sygdom, akut nekrotiserende pancreatitis, abdominal hul-organs-perforation, anastomoselækage og/eller fækal peritonitis Spædbørn med fødselsvægt < 1 kg og/eller ≤ 27. gestationsuge og med behov for intravenøs terapi og invasive procedurer (3086) . Faktorer Længerevarende bredspektret antibiotisk behandling, centralt venekateter, total parenteral ernæring, enhver form for dialyse, anvendelse af steroid, kemoterapi eller anden immunsuppresiv behandling. Bemærk, at ovenstående risikofaktorer har relativt begrænset værdi som prædiktorer for invasiv candidiasis 3654 - Problematic Dichotomization of Risk for Intensive Care Unit (ICU)-Aquired Invasive Candidiasis: Results Using a Risk-Predictive Model to Categorize 3 Levbels of Risk Fropm a Multicenter Prospective Cohort of Australian ICU Patients , og at empirisk behandling i et nyere studie (3656) af højrisiko non-neutropene patienter ikke har kunne vise overlevelses-gevinst (3654) (3655) . Førstevalg ved profylaktisk behandling af risikopatienter vil almindeligvis være fluconazol. Præparatvalg De tre echinocandiner caspofungin, anidulafungin og micafungin er formentligt terapeutisk ligeværdige ved candidiasis, men har ikke helt enslydende indikationer, idet effekten af de enkelte stoffer er undersøgt i forskellige patient subpopulationer i de foreliggende registreringsstudier. De har desuden visse forskelle mht. interaktioner og bivirkninger. I de prækliniske studier af micafungin blev der observeret risiko for udvikling af levermalignitet blandt rotter, hvorfor de andre echinocandiner anbefales frem for micafungin. Når der vælges mellem anidulafungin og caspofungin, anses de som...)

Astma hos gravide og ammende (...som hos andre patientgrupper med astma. Dårlig kontrolleret astma øger risikoen for perinatale komplikationer såsom præeklampsi, hyperemesis gravidarum, præmaturitet, lav fødselsvægt, perinatal mortalitet og neonatal hypoxi. En igangværende, velindiceret behandling skal fortsætte under graviditeten og patienten bør følges med hyppigere kontroller end normalt. Risikoen for den gravide og for fosteret ved forværring af astmaen som følge af ophør med astmamedicin er større end eventuelle risici som...)

Alkoholafhængighed (...som fx diabetes. Der er en akut håndtering ved alkoholforgiftning. En stabilisering ved behandlingen af abstinenser, og en livsstilstilpasning mhp at patienten får et liv med mindst mulig alkohol. Alle 3 faser skal adresseres sufficient. Fx er en insufficient abstinensbehandling en forløber for, at patienten genoptager sit alkoholforbrug (for at dæmpe abstinenserne), og derudover kan krampetærskelen sænkes. Det er vigtigt at få patienterne undersøgt for ko-morbide tilstande. De optræder hyppigt, dels somatiske og dels psykiske (især depression , angst og personlighedsforstyrrelser). Psykiatriske lidelselser interagerer med behandlingen af afhængighed og skal adresseres sideløbende. Det er vigtigt at erkende, at behandlingen af den ko-morbide tilstand hyppigt ikke kan stå alene, når der er tale om afhængighed. Men hvis den co-morbide tilstand ikke bringes under kontrol, er risikoen for recidiv betydeligt større. De bedste behandlingsresultater opnås, hvis behandleren mestrer behandlingen af både den psykiske lidelse og afhængighedstilstanden (National Klinisk Retningslinje: Udredning og behandling af personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse ). Livsstilstilpasningen af afhængigheden består af et forløb med en struktureret terapiform, fx kognitiv adfærdsterapi. Nogle patienter er glade for selvhjælpsgrupper, som både findes i det offentlige behandlingsregi, og i form af Anonyme Alkoholikere. Hvis det lykkes at holde patienten recidivfri i et år, samtidig med at patientens sociale, fysiske og psykiske tilstand rettes op, er prognosen i forhold til recidivfrihed bedre. Den farmakologiske behandling af alkoholafhængighedssyndromet omhandler den akutte behandling af følgetilstande (abstinenser), midler der nedsætter trangen til alkohol (anticravingmidler) samt forebyggende behandling med disulfiram . Patienter der i starten ønsker at være sikre på ikke at få tilbagefald, kan tilbydes disulfiram. Samtidigt bør patienterne informeres om anden medicinsk behandling af alkoholafhængighed. Normal praksis er kun at give et trangdæmpendemiddel ad gangen. Præparatvalg Sundhedsstyrelsen har i november 2018 udsendt opdaterede Nationale kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed (3117) . De kliniske retningslinjer er forældede og skal revurderes. I retningslinjerne tages der stilling til, hvordan de 4 godkendte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed ( acamprosat , disulfiram , nalmefen og naltrexon ) indbyrdes forholder sig til hinanden for personer, som ønsker afholdenhed/reduktion af alkoholforbrug. Det slås fast, at medikamentel behandling skal gives sammen med struktureret samtalebehandling. Der er kun svag evidens for forslagene i retningslinjerne. Alkoholafhængige, der ønsker længerevarende afholdenhed, bør tilbydes acamprosat eller naltrexon før eller i kombination med disulfiram. Alkoholafhængige, der ønsker reduktion i alkoholforbruget, bør tilbydes naltrexon i stedet for acamprosat eller nalmefen. For personer, der har et storforbrug af alkohol, vil en reduktion af forbruget medføre en reduktion i omfanget af alkoholrelaterede skader - selvom forbruget evt. stadig ligger over det anbefalede. Stoffer der modvirker alkoholtrang Acamprosat . Langvarig alkoholindtagelse medfører en nedregulering af GABA-(Gaba Amino Buturic Acid) systemet, et hæmmende system, med potentielt øget rastløshed til følge. Acamprosat stimulerer GABA-systemet og har desuden en specifik hæmmede virkning på NMDA-receptoren, et stimulerende system. Der foreligger placebokontrollerede studier med omkring 4.000 deltagende patienter, og stoffet har dokumenteret effekt på følgende effektmål: Total afholdenhed Antal afholdende dage Varighed af afholdenhed Fastholdelse i behandling. Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat er stor grad af trang og samtidige angstsymptomer. Stoffet kan tilbydes patienter, der er i behandling for alkoholafhængighed, og gives op til 1 år. Som med andre psykofarmaka bør man aftale en aftrapning med patienten. Behandling kan starte umiddelbart efter abstinensbehandling. Det bør på forhånd nøje drøftes med patienterne, om de er villige til at følge behandlingen. Acamprosat kan suppleres med disulfiram, hvis der er problemer med craving, uro og høj risiko for impulsive tilbagefald, som ikke dæmpes nok af acamprosat i sig selv. Patienten understøttes på denne måde af den ydre kontrol fra antabus. Der skal tages hensyn til patientens leverstatus og kognition i forbindelse med risiko for at drikke under medicinering med antabus. Det er vist, at en kombination af stofferne er mere effektiv end hver af stofferne for sig (186) og resulterer i færre alkoholrelaterede indlæggelser (270) . Naltrexon er en opioidantagonist (kompetitiv antagonist til hovedsageligt my- og i mindre grad kappa-receptorerne), der modvirker den belønnende effekt af alkohol, der medieres gennem my-receptorerne. Den antagonistiske virkning på kappa-receptorerne spiller muligvis også en rolle, særligt ved kronisk alkoholafhængighed, hvor den hæmmende kappa-receptor tonus er opreguleret (5708) . Et Cochrane review fra 2010 (1860) viste, at naltrexon reducerede risikoen for recidiv og var med til at fastholde patienterne i behandling. Endvidere nedsætter naltrexon antal dage med stor alkoholindtagelse og craving. Det er uklart, om naltrexon har effekt i langtidsbehandling. Naltrexon synes mest effektivt til behandling af patienter med tidlig debut, dvs. før det 25. år, af alkoholafhængighedssymptomer, samtidigt med, at der ofte er en mere tydelig familiær disposition hos denne gruppe patienter. Det er vigtigt, at ordinerende læge er opmærksom på eventuelt brug af opioider (også i form af codein), idet naltrexon kan mindske eller forhindre effekten af opioider og dermed udløse abstinenssymptomer og evt. smerter. Endvidere kan indgift af store doser opioider med lang halveringstid (fx methadon) eller i depotformulering til personer i naltrexonbehandling medføre respirationsdepression og livstruende opioidforgiftning, når blokaden ophører. Hos personer i substitutionsbehandling med methadon eller buprenorphin vil naltrexon således ikke være en mulighed. Opioidblokkere må ikke anvendes ved samtidig opioidbaseret smertebehandling, da de kan udløse smertegennembrud. Hos personer med opioidinduceret tolerance kan de desuden fremkalde opioidabstinenssyndrom. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende er i naltrexonbehandling. Nalmefen påvirker ligeledes det centrale opioidsystem. Det er en invers agonist til my-receptoren, en svag partiel agonist til kappa-receptoren og en antagonist til delta-receptoren (dog med lav affinitet). Det inddrager således flere af opioidreceptorerne end naltrexon i sin virkningsprofil og ændrer derfor dynamikken mellem de forskellige opioid-receptorer. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende har fået ordineret nalmefen og kan være under påvirkning af stoffet. Det bør desuden sikres, at patienten er klar over vigtigheden af at oplyse tidspunktet for sidste indtag af nalmefen, hvis behandling med opioid bliver nødvendig. Disulfiram Disulfiram er en enzymhæmmer, der hæmmer alkohols nedbrydning på overgangen fra acetaldehyd til eddikesyre. Hvis der drikkes alkohol, fremkaldes en akut acetaldehydforgiftning. Der er store individuelle forskelle i tolerancen, ligesom størrelsen af disulfiramdosis har betydning. Ved normal disulfiramdosering er ca. 2 g alkohol nok til at udløse en let, men mærkbar reaktion. Reaktion kan dog ses efter indtagelse af mindre end 2 g alkohol. Skal anvendes med forsigtighed ved fremskreden leverlidelse. Behandlingen skal opvejes mod den leverlidelse, der er forårsaget, og evt. forværres, af et aktivt alkoholmisbrug. Bivirkninger og toksisk effekt af disulfiram er dosisafhængig og relateret til allerede etableret alkoholisk leversygdom og lavt serum albumin, som medfører øget fri mængde af metabolitter. Der bør derfor iværksættes test af lever og nyreparametre samt ses efter tegn på immunreaktion inden opstart af behandling. I sjældne tilfælde (1 af 30.000 behandlede pr år) ses fatal hepatitis, som ikke er dosisafhængig. Endvidere ses i sjældne tilfælde psykoser, konfusionstilstande, epileptiforme kramper samt perifer neuropati og optisk neuritis, som er dosisafhængig (5706) (5707) . Disulfiram er kun indiceret hos patienter, som ønsker total afholdenhed. Hvis dette holdes for øje, bliver disulfiram mere opfattet som en støtte end en frihedsberøvelse. Patienter med alkoholafhængighed kan som regel slippe disulfiram gradvis efter ca. 1 år, men mange ønsker at fortsætte i længere tid af hensyn til deres personlige tryghedsfølelse. Andre tager stoffet i perioder, hvor de skønner faren for tilbagefald øget. Virkning af alkohol efter indtagelse af disulfiram. Ved svag reaktion forekommer ansigtsrødme, hjertebanken, pulsacceleration, hurtig respiration, pulserende hovedpine. Ved middel reaktion forekommer kvalme, opkastning, bleghed, hypotension. Ved kraftig reaktion forekommer besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps, i sjældne tilfælde hjertestop. Behandling af kraftig reaktion er lejring med hovedet lavt. I tilfælde af truende kredsløbskollaps, blodtryksfald mv. gives tillige dopamin i.v. under overvågning. Lettere reaktioner afsvækkes af antihistaminika . Der foreligger kun få randomiserede studier over stoffets effektivitet, men konklusionen er, at skal det gives, bør det være under kontrollerede former. SSRI Selvom serotoninsystemet er involveret i alkoholafhængighed, er der i dag ingen dokumentation for effekt af SSRI på selve alkoholafhængigheden. Derimod er stofferne effektive til behandling af depression- og angstsygdomme, som er hyppige ledsagefænomener hos alkoholafhængige, og præparaterne tåles godt af disse patienter. Revurdering af behandling Ved behandling med disulfiram bør der følges med kontrol af leverfunktion ALAT/ASAT og gammaglutamyl enten ved egen læge eller hos læge i rusmiddelcenter i 3 mdr efter behandlingstart eller efter vurdering. Ved opstart bør man hos ældre personer være opmærksom på mulig langsom metabolisme og nedsat udskillelse, hjerte og leversygdomme og kognitive probleme. Polyfarmaci hos ældre patienter giver større risiko for interaktioner og utilsigtede bivirkninger. Hvis der er kognitive og eller hukommelsesproblemer kan den ældre være mere udsat for accidentiel eller vanemæssig alkoholindtagelse og det bør derfor vurderes om det er sikkert at udskrive disulfiram til den enkelte. Disulfiram i sig selv kan forværre en dementiel tilstand. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Kontraindikationer ved nedsat leverfunktion Acamprosat Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion (kan anvendes med forsigtighed og evt. nedsat dosis). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ). Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. Kontraindikationer ved nedsat nyrefunktion Acamprosat Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min). Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat nyrefunktion (obs. på evt. lavt S-albumin medførende øget mængde frit aktivt stof). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 30 ml/min Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion. Se i øvrigt præparatbeskrivelserne. Graviditet Alkohol er vist at have en klar teratogen effekt. Stofferne til behandling af alkoholafhængighed anbefales generelt ikke til gravide. I den kliniske hverdag må man derfor opveje de to risici over for hinanden. Hvis den gravide tidligere har været i farmakologisk behandling for alkoholafhængighed med god effekt, og hvis det har vist sig, at seponering af stofferne har medført recidiv, bør den farmakologiske behandling anbefales at fortsætte efter en grundig orientering om fordele og ulemper ved behandlingen. Ligeledes bør det overvejes at starte medikamentel behandling hos patienter med et nyopstået alkoholafhængighedssyndrom som uundgåeligt er forbundet med indtagelse af store doser alkohol ved recidiv, idet recidiver er forventelige i et behandlingsforløb. Evt. henvises patienten til et specialforløb i svangreambulatorium. Tilskud Klausuleret tilskud til acamprosat og naltrexon som...)

Hepatisk encefalopati (...som på lægemidler, der kan påvirke centralnervesystemet, bl.a. sedativa og morfika, og være påpasselig med at anvende disse lægemidler hos patienter med HE eller som er i risiko for at udvikle HE. Patienter med HE behandles altid med lactulose og ernæringsterapi med højt kalorie- og proteinindhold samt vitamin- og mineraltilskud. Når HE er diagnosticeret, bør behandlingen påbegyndes umiddelbart, hvad enten tilstanden skyldes svigtende leverfunktion, udløsende faktorer eller portosystemisk shuntning. Ved recidiverende HE anvendes rifaximin som sekundær profylakse i tillæg til lactulose og ernæringsterapi. Data tyder på, at rifaximin også forebygger HE efter anlæggelse af transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS). Enteral ernæring med forgrenede aminosyrer kan være en del af ernæringsterapien ved recidiverende og persisterende HE, der omfatter energiindtag 35-40 kcal/kg legemsvægt/dag, proteinindtag 1,2-1,5 g/kg legemsvægt/dag, evt. i form af tilskudsdrikke og gerne et sent aftensmåltid. Revurdering af behandling Behandlingseffekten bør revurderes inden for 24-48 timer. Ved manglende klinisk bedring bør der foretages systematisk vurdering for fortsat tilstedeværelse af udløsende faktorer (infektion, obstipation, dehydrering, gastrointestinal blødning eller elektrolytforstyrrelser). Samtidig vurderes compliance og dosis af lactulose med sigte på 2-3 daglige bløde afføringer. Ved utilstrækkelig effekt trods optimeret lactulosebehandling skal overvejes tillæg af rifaximin . Medicinlisten bør gennemgås med fokus på seponering eller reduktion af CNS-dæmpende lægemidler. Ved persisterende eller recidiverende HE trods optimal behandling bør ernæringsterapi optimeres og betydende portosystemisk shunt, herunder efter TIPS, overvejes. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter bør behandling tilpasses med særlig opmærksomhed på risiko for dehydrering, elektrolytforstyrrelser og underernæring. Lactulose bør titreres forsigtigt for at undgå diarré og væsketab, og væske- og elektrolytbalance bør monitoreres. Polyfarmaci er hyppig i denne patientgruppe, og medicinlisten bør derfor gennemgås med fokus på seponering eller reduktion af sedativa, opioider og andre CNS-dæmpende lægemidler, som kan forværre encefalopatien. Der bør udvises særlig opmærksom...)

Hepatitis A (...som adjuvans. Vaccinerne er registeret til voksne og børn > 1 år. Der anvendes halv dosis (0,5 ml) til børn, for Vaqta® i alderen 1-17 år og for Havrix® i alderen 1-16 år. Næsten alle raske immunkompetente serokonverterer efter første dosis givet i.m. og er beskyttede i op til 5 år. Efter revaccination med 2. dosis opnås langvarig beskyttelse, 30-40 år. Booster-dosis kan gives op til 10 år efter første dosis. Vaccinerne er udskiftelige, hvilket betyder at man kan booste Havrix® med Vaqta® og omvendt. Internationalt er der enighed om, at der for raske og immunkompetente gælder at hvis der er givet to hepatitis A-vacciner og minimumsintervallerne er overholdt, regnes personen for livsvarigt beskyttet mod hepatitis A. Der er derfor ikke behov for booster-dosis, heller ikke selvom det anbefalede interval imellem vaccinationerne er overskredet. Hepatitis A-vaccinen kan gives umiddelbart før afrejse og kan også anvendes forebyggende op til 14 dage efter eksposition. Der er registret kombinationsvacciner mod hepatitis A og - B, Twinrix® og Ambirix®, som kan anvendes til beskyttelse mod hepatitis A. Incidensen af hepatitis A hos rejsende er faldet betydeligt over de seneste årtier og er på de fleste turistmål < 1 pr. 10.000 rejsende pr. måned. Der anbefales dog forsat vaccination mod hepatitis A til alle voksne og børn over 1 år, der rejser uden for Vesteuropa, Nordamerika og Oceanien. Immundefekte og -supprimerede, der ikke forventes at kunne serokonvertere efter vaccination, kan beskyttes med immunglobulin . Intravenøse stofmisbrugere, husstandsmedlemmer under 18 år til hepatitis B-smittede og personer med hepatitis C bør anbefales vaccine mod både hepatitis A og B. Der har i Europa, inkl. Danmark, været udbrud af hepatitis A blandt MSM (mænd, der har sex med mænd). MSM er i særlig risiko for hepatitis A og SSI anbefaler derfor at disse bliver vaccineret. Familier, der modtager adoptivbørn fra områder, hvor hepatitis A er endemisk, anbefales ligeledes vaccineret før barnets ankomst. Ikke-immune personer, der har været tæt på en smittet og derved eksponeret for smitte med HAV inden for 2 uger, anbefales beskyttet med enten hepatitis A-vaccination eller immunglobulin. En enkelt dosis hepatitis A vaccine har vist sig lige så effektiv til forebyggelse af hepatitis A som...)

Herpes zoster (...som skyldes reaktivering af varicella-zoster-virus (VZV). I Danmark er 98 % af voksne VZV-seropositive, og 20-30 % får HZ på et tidspunkt i deres liv og 50 % af 85-årige har haft mindst én episode af HZ. Der er en øget incidens hos ældre personer og immunsupprimerede patienter. Hos patienter > 50 år med HZ vil 10-20 % udvikle langvarige nervesmerter, kaldet postherpetiske neuralgier (PHN). Der findes to forskellige vacciner til forebyggelse af HZ og PHN. En levende svækket vaccine, Zostavax og en rekombinant adjuveret vaccine, Shingrix. Vaccinerne virker ved at booste den allerede erhvervede cellulære immunitet mod VZV. Zostavax er i 2022 afregistreret i Danmark og der anvendes alene Shingrix. Shingrix er er en rekombinant subunit vaccine, som...)

Hjerteinsufficiens (...som indeholder EKG og evt. måling af brain natriuretic peptide (BNP). Er blot den ene af disse undersøgelser abnorm, er der begrundet mistanke om hjertesvigt, og patienten bør henvises til yderligere udredning med bl.a. ekkokardiografi. Man skelner mellem systolisk hjerteinsufficiens, hvor venstre ventrikels ejection fraction (EF) er 50 % og en mellemgruppe med mid-range EF (40-50 %), som ofte klinisk ligner gruppen med lav EF. Alle grupper har behov for symptomatisk behandling, men livsforlængende effekt af behandling er mest overbevisende dokumenteret ved kronisk systolisk hjerteinsufficiens med EF < 40 %. NYHA-inddeling Den traditionelle inddeling i New York Heart Associations funktionsklasser (NYHA I-IV) har stor betydning for prognose og er sammen med fund af EF over eller under 40 % grundlaget for et rationelt behandlingsvalg. NYHA-funktionsklasse Symptomer I Ingen symptomer ved almindelig aktivitet. II Dyspnø og træthed ved moderat fysisk aktivitet, fx trappegang. III Dyspnø og træthed ved let fysisk aktivitet som...)

Homocystinuri (...Homocystinuri forårsages af en heterogen gruppe af arvelige enzymdefekter, som inkluderer sygdommene cystationin-β-syntasedefekt, methylentetrahydrofolatreduktasedefe...)

Pneumokokker - Streptococcus pneumoniae (...som meningitis og sepsis specielt hos børn i aldersgruppen under 2 år. Pneumokokker spredes ved dråbesmitte eller direkte kontakt. Der blev frem til og med 2007 årligt rapporteret omkring 20 tilfælde af pneumokokmeningitis hos børn under 2 år i Danmark, og i næsten hvert tredje tilfælde var der alvorlige senfølger som...)

Hoste (...som fører til mange lægekontakter i almen praksis. Systematisk review af fund fra almen praksis konkluderer, at i 70-95 % af tilfældene skyldes hosten en luftvejsinfektion, herunder influenza, 3-15 % skyldes astma, ca. 4 % pneumoni, ca. 0,3 % hjertesvigt, mens i 0,2-1,8 % af tilfældene er årsagen en underliggende malignitet (5562) . I de fleste definitioner skelner man mellem akut hoste som varer under 8 uger og kronisk hoste, hvis hosten varer over 8 uger. Den mest almindelige årsag til akut hoste er akut bronkitis, som er en selvlimiterende, ofte viral, nedre luftvejsinfektion. Hosten ved akut bronkitis mindskes ikke af antibiotikabehandling og svinder i de fleste tilfælde spontant efter 2-4 uger, men kan ved infektion med Adenovirus eller Mycoplasma Pneumoniae vare op til 8 uger og efter infektion med Bordetella Pertussis (kighoste) vare op til 12 uger. Hos børn er persisterende bakteriel bronkitis, en relativ hyppig årsag til kronisk våd hoste og i disse tilfælde er behandling med antibiotika effektiv med en number needed to treat (NNT) på 3 (4833) . Årsager til kronisk hoste er mange og kan være pulmonale (fx astma, lungetumorer, kronisk bronkitis, bronkiektasier, lungefibrose mm.) eller ekstrapulmonale (fx bihuleproblemer, gastroøsophagal refluks, hjertesygdom, behandling med ACE-hæmmer m.m.). Vedvarende hoste kan også ses efter overstået COVID-19. En ikke ubetydelig gruppe af patienter med kronisk hoste er meget svære at behandle (4453) . Nogle af disse patienter har uforklarlig hoste, dvs. kronisk hoste, som man ikke kan finde årsagen til, mens andre kategoriseres, som havende refraktær hoste, dvs. hoste som kan tilskrives fx astma, rhinitis eller gastroøsofagal refluks, men som...)

Hyperprolaktinæmi (...som gennem påvirkning af dopaminreceptorer på de laktotrope celler hæmmer prolaktinsekretionen. Årsager Årsagerne til hyperprolaktinæmi falder i 5 hovedgrupper inddelt efter mekanismer: Laktotrop resistens over for dopamin Laktotrope celler har receptorer for dopamin, og det menes, at nedsat receptor sensitivitet for dopamin kan forårsage hyperprolaktinæmi. Visse dopamin-receptorblokerende stoffer blokerer effekten af endogent dopamin og resulterer dermed i hyperprolaktinæmi. Disse stoffer omfatter blandt andre phenothiaziner (bl.a. chlorpromazin), butyrophenoner (haloperidol), og benzamider (metoclopramid, sulpirid og domperidon). Stimulation af laktotrope celler Primær hypothyreose resulterer i hyperprolaktinæmi på grund af øget sekretion af thyrotropin-frigørende hormon (TRH), der også kan virke som et prolaktinfrigørende hormon. Østrogener stimulerer laktrotrope celler direkte til produktion af prolaktin og øger desuden celleantallet. Prolaktin-secernerende tumorer er de hyppigste hormon-secernerende hypofysetumorer. Det er også den hypofysetumor, som bedst, billigst og mest effektivt kan behandles medicinsk. Hypothalamisk dopaminmangel Sygdomme i hypothalamus, såsom tumorer, arteriovenøse malformationer og inflammatoriske processer som fx sarkoidose, kan resultere i nedsat syntese eller frigørelse af dopamin. Desuden kan visse lægemidler (fx α-methyldopa og reserpin) tømme de centrale dopaminlagre. Defekte transportmekanismer Overskæring af hypofysestilken resulterer i kompromitteret transport af dopamin fra hypothalamus til de laktotrope celler. Hypofyse- eller stilktumorer med trykeffekt eller abnorm blodforsyning kan interferere med portåresystemet fra hypothalamus til hypofysen. Andre årsager Uræmi resulterer i hyperprolaktinæmi, formentlig på grund af ophobning i blodbanen. I nogle tilfælde findes højmolekylære forstadier til prolaktin i blodet, som inkluderes i målinger af P-prolaktin, og derved resulterer i 'falsk' hyperprolaktinæmi. Prolaktinkoncentrationen forøges under stress. Forhøjet prolaktin i blodet bør verificeres ved minimum 2 målinger. Da prolaktinkoncentrationen forøges under stress og søvn, bør prøven tages mindst 1,5 -3 timer efter opvågning, uden forudgående stress og efter stabil nattesøvn. Symptomer Det brogede symptombillede ved hyperprolaktinæmi skyldes flere faktorer herunder den direkte effekt af øget prolaktin fx ved uræmi og behandling med dopaminantagonister (induktion af galaktoré, hypogonadisme, debut eller forværring af psykotiske symptomer eller ludomani), eller virkninger af strukturelle læsioner (fx en hypofysetumor) såsom hovedpine, synsfeltdefekter og evt. dysfunktion af de øvrige hypofysehormoner. Forekomsten af galaktoré blandt patienter med hyperprolaktinæmi er mellem 30 % og 80 %, og blandt patienter med galaktoré finder man hyperprolaktinæmi hos omkring halvdelen. Kvinder med hyperprolaktinæmi har ofte menstruationsforstyrrelser og infertilitet som første og dominerende symptom, hvorimod mænd, postmenopausale kvinder og kvinder, som indtager p-piller, ofte har debutsymptomer på en ekspanderende intrakraniel proces (fx synsfeltsudfald, kranienervelammelser og/eller symptomer på mangel på hypofysehormoner som...)

Demens (...som frontotemporal demens, som ikke vil blive omtalt yderligere, da der ikke findes specifik behandling herfor. Prævalensen af Alzheimers sygdom øges med stigende alder og er 20-25 % for aldersgruppen over 85 år. Der registreres ca. 9.000 nye tilfælde af demens i Landspatientregisteret (LPR) om året. Ved demens skal den bagvedliggende sygdom altid søges fastlagt. Symptomer Alzheimers sygdom er oftest karakteriseret ved en snigende debut af fremadskridende betydelig hukommelsessvækkelse og nedsat overblik, sproglige problemer og rum-retningsforstyrrelser, der medfører funktionstab. I alle faser af sygdommen (selv i tidlige faser) kan der opstå adfærdsforstyrrelser (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia, BPSD) så som apati/nedsat initiativ, depressive symptomer, aggression, vrangforestillinger eller hallucinationer. Ved Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom er de kognitive symptomer oftest fluktuerende (fra dag til dag, evt. time til time) og der forekommer ekstrapyramidale symptomer (langsomme bevægelser, stivhed, tremor) tidligt i forløbet samt lav konfusionstærskel herunder lav tærskel for delir, visuelle hallucinationer, REM-søvnforstyrrelser, autonome forstyrrelser og udtalt sensitivitet overfor antipsykotika. Diagnosen ICD-10 kriterierne for demens kræver, at der objektivt kan konstateres en signifikant nedsat hukommelse i forhold til alder og uddannelse. Samtidig skal mindst en anden kognitiv funktion (fx sprog, rumretningssans eller tænkning) være påvirket, og de kognitive deficit skal påvirke ADL (Activities of Daily Living)-funktioner. Det skal dog nævnes, at patienter i praksis kan have demens uden påvirkning af hukommelsen. Patienten må ikke være delirøs, og tilstanden skal have varet i mindst 6 måneder. Andre årsager til kognitive forstyrrelser, herunder anden sygdom, mangeltilstande, delir, depression samt alkohol- eller medicinbivirkninger skal udelukkes. Alzheimer-diagnosen stilles formelt på grundlag af diagnostiske kriterier for demens (ICD-10 eller DSM-5) samtidig med typiske symptomer på Alzheimers sygdom (831) (832) . Neurodegenerative sygdomme er fremadskridende sygdomme. MCI (Mild Cognitive Impairment) er et begreb, der dækker over patienter med lettere hukommelses- /kognitive problemer, hvor ICD-10 kriterier for demens ikke er opfyldt, fordi ADL-funktionerne ikke eller kun i meget lille grad, er påvirkede. MCI kan være udtryk for en begyndende neurodegenerativ demenssygdom og biomarkører kan bestyrke mistanken herom (se afsnittet Undersøgelser). Idet MCI kan forårsages af mange andre sygdomme (nogle behandlelige og reversible), er grundig udredning vigtig - også i denne patientgruppe. For Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom gælder andre, specifikke diagnostiske kriterier (1157) . Undersøgelser Der bør tages blodprøver (som minimum: rødt blodbillede, trombocytter, leukocytter, kreatinin, Na, K, Ca, glucose, albumin, ALAT eller ASAT, TSH, cobalamin, folat, SR/CRP) (833) (1294) , ekg og CT- eller MR scanning af hjernen. Sigtet med disse undersøgelser er primært at undersøge for medicinske tilstande (ofte behandlelige og reversible), der kan give et demenslignende billede, og kan normalt iværksættes af egen læge. Der skal også altid foretages en vurdering af kognitive funktioner som minimum med en kort kognitiv test. Der kan i sekundærsektor være behov for supplerende undersøgelser som for eksempel neuropsykologisk undersøgelse, lumbalpunktur med undersøgelser af bl.a. Alzheimermarkører (β-amyloid, total Tau og fosforyleret Tau), måling af hjernens metabolisme eller kortikal beta-amyloidaflejring med PET-scanning samt dopaminaktivitet i basalganglierne (PET eller SPECT scanning) (2854) , foruden neurologisk undersøgelse og psykiatrisk vurdering. Diagnosen bør som...)

Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...som er vævsødelæggende. Udredning og primær behandling er en specialistopgave. Mulighederne for tidlig diagnostik inden vævsødelæggelse og hurtig og aggressiv behandling kombineret med implementering af nye potente behandlingsmodaliteter, har gennem de seneste årtier markant bedret effekten af den antiinflammatoriske behandling og dermed prognosen for disse sygdomme. Der udvikles fortsat nye diagnostiske kriterier med baggrund i international konsensus, samtidigt bedres de diagnostiske muligheder. Ligeledes udvikles der løbende nye potente antiinflammatoriske stoffer med forskellige virkningsmekanismer. Karakteristika og behandling af artritissygdommene omtales i det følgende. Reumatoid artritis (RA) RA er en kronisk autoimmun sygdom karakteriseret ved perifer og symmetrisk artritis. Der findes internationale klassifikationskriterier, der ved seneste revision i 2010 lagde vægt på tidlig diagnostik. Sygdommen, hvis årsager er ukendte, udvikles ved et komplekst samspil mellem disponerende gener, miljøfaktorer som tobak og infektioner, nedsat selvtolerance, kvindekøn etc. Den symmetriske polyartritis tager udgangspunkt i synovium (cartilage-pannus junction) og involverer især små led i flere ledområder, ofte med affektion af hænder, fødder og håndled. Der er typisk morgenstivhed af mere end en times varighed og almensymptomer, primært træthed. Biokemisk kan ses forhøjet CRP, positiv IgM-reumafaktor og antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider (anti-CCP). Med tiden kan der forekomme radiologiske forandringer som erosiv knogledestruktion, hvis ikke patienten behandles hurtigt og aggressivt. Der er øget risiko for udvikling af osteoporose og hjerte-kar-sygdom. Tidligere så man i sygdommens senstadier noduli reumatici samt sjældnere serositis og vasculitis. Disse symptomer er blevet meget sjældne og bør fremover ikke forekomme ved tilstrækkelig behandling. Tidlig diagnostik og behandling er særdeles vigtig for prognosen. Patienter mistænkt for RA bør snarest henvises til speciallæge i reumatologi med henblik på at få fastlagt diagnosen, så de hurtigt kan starte behandling med et sygdomskontrollerende lægemiddel - (disease modifying anti-rheumatic drug) DMARD . Vurdering og behandling af RA er en specialistopgave. Når reumatologisk lidelse mistænkes, skal man være opmærksom på, at de moderne potente behandlingsmidler hæmmer patientens immunforsvar i en grad, der påvirker både bestående latente infektioner (TB, herpes zoster) og nye infektioner (pneumoni, Covid). Patienten bør tidlig i forløbet vurderes mhp. evt. re- og nyvaccinationer. Se også: Tilskud til vacciner til visse persongrupper Vaccination af patienter med reumatolgiske lidelser. NBV På området findes flg. behandlingsvejledninger: Medicinrådet: Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab: Leddegigt (NBV) , National Behandlingsvejledning. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742) . Aksial spondylartritis (axSpA) axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også kaldet ankyloserende spondylit eller Morbus Bechterew), og patienter uden røntgenforandringer, såkaldt non-radiografisk axSpA. Der forekommer familiær ophobning og genetisk disposition (association til vævstype HLA-B27) til sygdommene. Tilstanden er hyppigst hos mænd og debuterer oftest inden 45-års-alderen. Aksial spondylartritis omfatter mb. Bechterew, reaktiv artritis, artritis/spondylitis ved inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og mb. Crohn) eller psoriasis. SpA omfatter en gruppe af sygdomme med forskellige kliniske manifestationer og kan inddeles efter deres kliniske præsentation som enten overvejende aksial SpA eller overvejende perifer SpA. Der er således ikke tale om én sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der præsenterer sig forskelligt klinisk, men som har indbyrdes relationer. Dette forsøgt illustreret ved nedenstående figur. Se desuden NBV for området på danskreumatologi.dk . Kilde: Beyond the horizon: Innovations and future directions in axial-spondyloarthritis Debut mistænkes ved inflammatoriske ryg- og /eller ballesmerter af > 3 måneders varighed hos yngre (< 45 år). Karakteristika for SpA er følgende: • Inflammatoriske smerter i glutealregion og/eller ryg • Artritis* • Entesitis (hæl - fascia plantaris og achillesene) • Anterior uveitis* • Daktylitis • Positiv HLA-B27 • Psoriasis* • Crohn´s sygdom/colitis ulcerosa* • Godt respons på NSAID • Familiær disposition • Forhøjet CRP Tilstandende markeret med * øger særligt sandsynligheden for axSpA. AxSpA kan behandles med træning, NSAID , TNF-hæmmere , JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere . Internationalt anvendes forskellige klassifikationskriterier for sygdommen. De seneste er Assessment of SpondyloArthritis Society (ASAS) klassifikationskriterier for aksial og perifer SpA fra 2009, hvor formålet har været at kunne imødekomme tidlig diagnostik. MR-scanning af sacroiliacaleddene har fået en central placering. På området findes flg. behandlingsvejledninger: Dansk Reumatologisk Selskab: Aksial Spondylartritis , National Behandlingsvejledning. ASAS-EULAR: ASAS-EULAR recommendations for axial spondyloarthritis (3477) . Psoriasis artritis (PsA) Psoriasis artritis (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der rammer patienter med psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Sygdommen er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50 % ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med DMARD , TNF-hæmmere , IL-12/IL-23-hæmmer , IL-17A hæmmere eller JAK-hæmmere er således vigtig. Vurdering af PsA er en specialistopgave. På området findes flg. vejledninger: Medicinrådet: Psoriasisartrit (PsA). Behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab : Psoriasis arthritis , National Behandlingsvejledning. Reaktiv artritis (ReA) Reaktiv artritis (ReA) eller postinfektiøs artritis er en inflammatorisk artritis, der udvikles i forbindelse med en infektion eller i ugerne efter. Den er ofte selvlimiterende, men kan recidivere og blive kronisk. Ofte er der tale om gastro-intestinal eller urogenital infektion. Bærere af vævstypen HLA-B27 har størst risiko for at udvikle sygdommen. ReA kan klinisk præsentere sig som enten perifer SpA, aksial SpA eller som en kombination. Der er ofte entesopati og dactylitis. Forekomst af iridocyclitis ses, ligesom dermatologiske manifastationer, som keratoderma blenorrhagica og erythema nodosum-forandringer er hyppige. Behandlingen er som...)

Invasiv aspergillose (...som pulmonal aspergillose og omfatter et spektrum af manifestationer, der spænder fra et akut angio-invasivt forløb, der især ses hos neutropene patienter til mere kroniske, ikke-akutte sygdomsbilleder, fx kronisk pulmonal aspergillose hos patienter med præ-eksisterende lungesygdom (1914) . Hyppigheden af invasiv aspergillose og kronisk pulmonal aspergillose, er estimeret til henholdsvis ca 4.4 og 3.1 per 100.000. Andelen af patienter med komorbiditet er høj, og mortaliteten er ca. 40 %. Aspergillus fumigatus er langt den hyppigste art og almindeligvis følsom over for azoler, som...)

Kighoste (...som. Der er smittereservoir blandt større børn og voksne. Smitte sker ved dråbeinfektion. Vaccination giver hos de fleste god, men ikke varig beskyttelse. Når immuniteten aftager, vil børnene kunne inficeres med kighostebakterien igen, men sygdommen vil som regel have et mildt forløb. Der rapporteres normalt mellem 500 og 1.000 tilfælde af kighoste pr. år i Danmark. I 2019 blev der dog diagnosticeret over 3.500 tilfælde af kighoste, hvilket var betydeligt højere end de foregående år. I forbindelsen med de tiltag, der blev indført for at hindre udbredelsen af COVID-19 i 2020, stoppede epidemien (5910) , men i 2023 var der over 6.000 tilfælde. Epidemien fortsatte ind i 2024 med over 3.500 indrapporterede tilfælde per 1. december 2024, se Overvågning i tal, grafer og kort hos SSI . Kighostevaccination blev indført som et gratis og permanent tilbud til alle gravide i 3.trimester per 1. januar 2024 på baggrund af en faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Vaccinationen har til formål at beskytte det nyfødte barn, indtil barnet kan få den første børnevaccine, når det bliver 3 måneder gammelt. Vaccination mod kighoste til gravide anvendes rutinemæssigt i mange lande og er vist at være meget effektiv til at forhindre kighoste, indtil barnet selv kan blive vaccineret. Samtidig beskyttes moderen også mod at få kighoste, mens barnet er helt lille. Til vaccination skal anvendes vaccinen diTekiBooster . Denne vaccine er godkendt til voksne og giver beskyttelse mod både stivkrampe, difteri og kighoste. Vaccinen Tetravac®, som normalt anvendes til revaccination af 5-årige, er ikke godkendt til brug hos voksne. Se nyheder fra Statens Serum Institut og EPI-NYT uge 51 . Behandlingen af kighoste er overvejende symptomatisk. Makrolider , der administreres tidligt i sygdomsforløbet, kan nedsætte smitteperioden, men det er tvivlsom...)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...som en postbronkodilatatorisk FEV 1 /FVC-ratio på under 0,7. FEV 1 i % af den forventede normalværdi anvendes til at gradere lungefunktionsnedsættelsen i såkaldte GOLD 1-4 stadier, hvor GOLD henviser til den internationale arbejdsgruppe Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease : GOLD 1: FEV 1 /FVC < 0,7 og FEV 1 over 80 % af forventet værdi GOLD 2: FEV 1 /FVC 0,7 og FEV 1 mellem 50 % og 80 % af forventet værdi GOLD 3: FEV 1 /FVC < 0,7 og FEV 1 mellem 30 % og 50 % af forventet værdi GOLD 4: FEV 1 /FVC 0,7 og FEV 1 under 30 % af forventet værdi Den spirometriske GOLD 1-4 stadieinddeling siger noget om sygdommens sværhedsgrad og har stor prognostisk værdi med hensyn til overlevelse og udvikling af respirationsinsufficiens. Patienter med nydiagnosticeret KOL, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling, inddeles i kliniske grupper A, B og E på baggrund af sværhedsgraden af daglige symptomer og hyppigheden af eksacerbationer. Symptomerne bedømmes enten ved Medical Research Councils Dyspnoea Scale (MRC, som går fra grad 1 til grad 5) eller modified MRC (mMRC, som går fra grad 0 til grad 4) eller ved hjælp af såkaldt COPD assessment test (CAT) (2524) . Patienter uden tilbøjelighed til eksacerbationer, men med flere daglige symptomer placeres i gruppen B, mens patienter uden svære symptomer placeres i gruppen A. Vurderingen af risikoen for fremtidige eksacerbationer baseres på antallet af eksacerbationer det sidste år. 2 eksacerbationer indenfor det seneste år, som krævede behandling med prednisolon eller antibiotika, eller én indlæggelseskrævende eksacerbation indikerer en høj eksacerbationsrisiko og patienten placeres i GOLD gruppe E. Inddeling i grupperne A, B og E er mest relevant på diagnosetidspunktet, hvor man skal starte medicinsk behandling. Efter at patienten er sat i behandling, er GOLD A-E grupperne mindre relevante, og den videre behandling baseres på, om der fortsat er dyspnø og eksacerbationer. Principperne for gruppering i GOLD A-D og forslag til medicinsk behandling fremgår af tabel 4. Tabel 4. Klassifikation af sværhedsgrad af KOL i grupper GOLD A, B og E og forslag til medicinsk behandling Stadie Karakteristika Behandling A: KOL med få symptomer og få eksacerbationer. MRC* < 3 Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år Inhaleret bronkodilator: Enten korttidsvirkende bronkodilator SABA eller SAMA Langtidsvirkende inhaleret bronkodilator: LABA eller LAMA** B: KOL med flere symptomer men få eksacerbationer. MRC* på 3 eller højere Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år LABA eller LAMA** Ved fortsat åndenød på én bronkodilator, bør man afprøve effekten af to langtidsvirkende bronkodilatorer samtidigt; dvs. LABA + LAMA E: KOL med flere eksacerbationer, uanset graden af de daglige symptomer. Mindst 2 eksacerbationer det sidste år eller én hospitalsindlæggelse på grund af eksacerbation Førstevalg er LABA + LAMA Ved fortsatte eksacerbationer, kan behandlingen intensiveres til LABA + LAMA + ICS (triple-behandling). Evidensen for gavnlig effekt af tillæg af ICS er størst ved eosinofiltal i blod over 300 celler/mikrol., mens ICS frarådes ved eosinofiltal under 100 celler/mikrol. Supplerende behandlinger som kan anvendes i specialist regi er tillæg af: PDe4-hæmmer Langtidsbehandling med makrolid. * I stedet for MRC kan benyttes CAT-test, hvor en score på 10 svarer til en MRC-værdi på 3. Benyttes mMRC, svarer en værdi på 2 til en MRC-værdi på 3. ** LABA og LAMA er nævnt i alfabetisk rækkefølge, da man ikke kan fremhæve den ene gruppe frem for den anden blandt patienter med GOLD A eller B. SABA: inhaleret kortidsvirkende β2-agonist SAMA: inhaleret kortidsvirkende antikolinergikum LABA: inhaleret langtidsvirkende β2-agonist LAMA: inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum ICS: inhalationssteroid PDe4-hæmmer: fosfodiesterase 4-hæmmer Effekten af den iværksatte medicinske behandling vurderes efter 3-6 måneder. På dette tidspunkt anvendes GOLD A, B og E gruppering ikke længere, da den er målrettet patienter, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling. Ved fortsat åndenød modificeres inhalationsbehandling med eventuelt tillæg af yderligere bronkodilator eller et supplement med inhalationssteroid. Der kan også overvejes at skifte inhalationsdevice eller selve lægemidlet. Ved manglende effekt af ICS, eller bivirkninger, bør ICS seponeres. Det bør overvejes, om andre tilstande end KOL kan være årsagen til patientens åndenød (fx atrieflimmer, hjertesvigt, overvægt eller dårlig kondition). Ved fortsat åndenød bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på vurdering af indikation for specielle behandlinger som...)

Allergi over for antibiotika (...somhedsreaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved provokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil det er vist, at de tolereres. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx amoxicillin og ampicillin , cloxacillin eller flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men i stedet sidekæderne. En del 1. og 2. generations cefalosporiner har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Det gælder således cefalexin, der ligner ampicillin, men ikke cefuroxim eller nyere cefalosporiner. Cefalosporiner er således ikke kontraindicerede hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytemer og makulopapuløse hududslæt uden væsentlig kløe, og de fleste skyldes formentlig virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det vigtigt, at CAVE noteres i såvel hospitalsvæsenets som...)

Kvalme og opkastning (...de årsag, men i mange tilfælde findes ingen underliggende årsag, herunder i den store gruppe...)

Meningitis / meningokoksygdom (...som de hyppigste. Coronarestriktioner under COVID-19 pandemien medførte at der i 2021 kun blev registreret 10 tilfælde af invasiv meningokoksygdom, hvilket er det laveste antal årlige tilfælde nogensinde. I 2022 og 2023 er der anmeldt henholdsvis 32 og 25 tilfælde. Omkring 8 % af jordens befolkning er asymptomatiske bærere af meningokokken i næsen og svælget. Smitte sker ved direkte kontakt eller dråbesmitte og kræver således tæt kontakt med en bærer. Inkubationstiden er kort, 2-10 døgn, og en livstruende infektion med svær sepsis og dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) kan udvikles i løbet af få timer. Selv behandlet er dødeligheden 10-15 %. Vaccinerne mod serotype A, C, W135 og Y er baseret på oprensede polysaccharidkapsler. De tetravalente konjugerede vacciner har erstattet de tidligere rene polysaccharidvacciner. Vaccinerne beskytter både mod invasiv meningokoksygdom og udvikling af bærertilstand for serogruppe A, C, W135 og Y. Til voksne og børn > 1 år gives én dosis (0,5 ml) i.m. ( Nimenrix® er registreret til brug fra 6 ugers alderen og Menveo® fra 2 år). Nimenrix® er registreret til spædbørn fra 6-ugers-alderen til 6 måneder, hvor der gives to doser med minimum to måneders interval. Børn i aldren 6-12 måneder gives én dosis. Der anbefales en boosterdosis ved 12 måneder, men minimum 2 måneder efter primær vaccination. Der er for Menveo® og Nimenrix® påvist persistens af antistoffer i henholdsvis 5 år og 10 år efter vaccination. Varighed af beskyttelsen anses tilsvarende at være 5 år for Menveo® og 10 år for Nimenrix®. Behovet for boosterdosis er ikke fastlagt, men bør overvejes til personer, der fortsat er i risiko for invasiv meningokoksygdom med vaccinetyperne mere end 1 år efter seneste vaccination. Fraset allergi mod indholdsstoffer er der ingen kontraindikationer mod vaccination. Der anbefales vaccination af husstandskontakter og evt. andre med tæt kontakt til patienter med meningokoksygdom, forårsaget af gruppe A, B, C, W135 eller Y (vaccination tilbydes den samme personkreds, som har modtaget antibiotikaprofylakse). Der anbefales rutinemæssigt vaccination af patienter med komplement defekt eller aspleni. Der er krav om vaccination af pilgrimsrejsende til Mekka. Vaccination anbefales af udstationerede i højendemiske områder, langtidsrejsende i det såkaldte meningitisbælte i Afrika, især i perioden december-juni og med forventet nærkontakt med lokalbefolkningen, rejsende til områder med aktuel eller nylig overstået epidemi, studerende, der skal til udlandet (USA, England og Australien) og bo på college. Der er i de senere år blevet godkendt to forskellige vacciner til beskyttelse mod gruppe B meningokoksygdom, Bexsero® og Trumenba®. Bexsero® er en multikomponent proteinvaccine, som indeholder tre meningokokproteiner NHBA (Neisseria heparinbindende antigen), NadA (Neisserial adhesin A) og fHbp (faktor H-bindende protein) samt meningokok gruppe B ydre membran vesikler (Outer Membrane Vesicles). Denne vaccine er godkendt til forebyggelse af infektion med Neisseria meningitidis gruppe B for individer > 2 måneder. Flere europæiske lande, bl.a. England, anvender Bexsero® i deres børnevaccinationsprogrammer. Trumenba® er en bivalent vaccine indeholdende rekombinant fHbp fra to forskellige bakteriestammer. Trumenba® er godkendt til voksne og børn ≥ 10 år. Vaccinen kan gives som et 2- eller 3-dosis program, og data viser, at den giver bred beskyttelse mod de meningokok serogruppe B-stammer, som i øjeblikket cirkulerer i Europa. Baseret på serologiske data er effekten af de to programmer ligeværdige, men 3-dosis regimet giver hurtigere beskyttelse. Derfor anbefales dette til personer i øget risiko for meningokoksygdom, mens 2-dosis regimet anbefales til personer, der ønsker at være beskyttet mod meningokokker gruppe B, men ikke er i øget risiko. Bexsero® eller Trumenba® vil blive tilbudt som postekspositionsprofylaktisk vaccine til personer, som...)

Naturlig menopause (...som medfører varierende og langvarig østrogenpåvirkning af endometriet samt manglende stabilisering og afstødning af slimhinden på grund af den utilstrækkelige progesteron-påvirkning. Symptomer Efter menopausen oplever 80 % vasomotoriske symptomer (hede-/svedeture) . Hedeturene opleves som en pludseligt indsættende varmefornemmelse, der udgår fra ansigt og halsregionen, breder sig ned over brystet og ledsaget af svedtendens. Desuden kan der være søvnløshed, irritationstendens, hovedpine, kvalme, hjertebanken og angstfornemmelse og nedsat seksusallyst. Den individuelle variation er stor, og mange kvinder oplever ingen eller kun få vasom...)

Migræne og anden hovedpine (...som mænd, der lider af migræne. De to hyppigste undertyper af migræne adskiller sig ved, om der er aura eller ej. Mange patienter har begge typer. Migræne opdeles desuden i en episodisk form (migræne med mindre end 15 dage med migræne eller spændingshovedpine pr. måned) og i en kronisk form (migræne eller spændingshovedpine mindst 15 dage pr. måned, hvoraf mindst 8 dage er migræne). På området findes bl.a.: Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejledning National klinisk retningslinje for ikke-medicinsk behandling af patienter med migræne eller spændingshovedpine Migræne uden aura Migræne uden aura ses hos ca. 2/3 af patienterne og er en anfaldsvis hovedpinelidelse med en varighed på 4-72 timer, hvis typiske karakteristika er halvsidig hovedpine af dunkende kvalitet, moderat til svær intensitet og med forværring ved almindelig fysisk aktivitet. Hovedpinen er typisk ledsaget af kvalme, opkastninger samt fono- og fotofobi (6670) . Patienterne er symptomfri mellem anfaldene. De hyppigste differentialdiagnoser er spændingshovedpine og medicinoverforbrugshovedpine. Mange patienter lider både af migræne og spændingshovedpine. I tabel 1 er angivet nogle typiske træk ved de to former for hovedpine. Tabel 1. Typiske karakteristika ved migræne og spændingshovedpine Migræne Spændingshovedpine Tidsmønster Anfaldsvis, varende 4-72 timer. Varierende fra episoder varende 30 minutter til kontinuerlig hovedpine. Hovedpine- karakteristika Ofte unilateral og pulserende med forværring ved fysisk aktivitet. Ofte bilateral og pressende, normalt ingen forværring ved fysisk aktivitet. Intensitet Typisk moderat til svær. Typisk mild til moderat. Ledsage- symptomer Ofte kvalme og/eller opkastning samt fotofobi og fonofobi. Ingen eller kun mild kvalme, fotofobi eller fonofobi. Migræne med aura Ca. en 1/3 af patienter med migræne har aura. De fleste af disse har også anfald af migræne uden aura. Aurafasen består af lateraliserede reversible symptomer fra syns- eller følesansen, såsom flimmerskotomer og føleforstyrrelser. Forbigående afasi kan også ses. Typisk er gradvis udvikling af symptomerne over minutter, en varighed af hvert aurasymptom på 5-60 minutter, og at forskellige typer af symptomer efterfølger hinanden. Hvis auraen inkluderer lammelser, klassificeres den som hemiplegisk migræne. Det skal bemærkes, at aura hyppigt, men ikke nødvendigvis, ledsages af hovedpine, der opfylder kriterier for migræne uden aura (6670) . Hovedpinedagbog Brug af Diagnostisk hovedpinedagbog er vigtig for at stille den korrekte diagnose, specielt for at skelne mellem milde migræneanfald og spændingshovedpine, samt for at udelukke medicinoverforbrugshovedpine. Diagnostisk hovedpinedagbog kan downloades hos Nationalt Videnscenter for Hovedpine . I almen praksis kan den praktiserende læge sende en Webreq rekvisition Diagnostisk hovedpinedagbog til patienten. Den udfyldte dagbog kommer direkte ind i patientens journal hos rekvirerende praktiserende læge. Ved opfølgning og løbende kontrol af behandlingen bør hovedpinekalenderen benyttes, som kan downloades samme sted som hovedpinedagbogen: Nationalt Videnscenter for Hovedpine . Komorbide sygdomme, fx hypertension, astma, svær overvægt og depression, skal ligeledes diagnosticeres og behandles. Eventuelle komorbide sygdomme er af afgørende betydning ved valg af forebyggende medicin. Bemærk: Rygning og østrogenholdige p-piller bør så vidt muligt undgås hos patienter med migræne med aura (6671) . Dette skyldes, at patienter med migræne med aura har en let øget risiko for apopleksi, og at denne risiko øges, hvis patienten samtidig ryger eller benytter østrogenholdige p-piller. Skrøbelige og ældre Vurdering af mulige bivirkninger og risici til medikamentel behandling er altid vigtig men særlig vigtig hos skrøbelige og ældre. Generelt bør effekt og bivirkninger af forebyggende behandlinger mod hovedpine revurderes hver 6-12 måned. Dette er særligt vigtigt for ovennævnte grupper, da de ofte har flere komorbide sygdomme, ofte får polyfarmaci og kan nedbryde medicinen langsommere end yngre. Disse grupper har derfor øget risiko for interaktioner og toksicitet. Årsager til migræne Migræne er en neurovaskulær sygdom, som er forårsaget af aktivering af det trigeminovaskulære system, der består af nervus trigeminus samt hjernens hinder og større blodkar. Det antages, at genetisk disposition gør det trigeminovaskulære system hos mennesker med migræne mere modtagelig over for en række endogene og eksogene triggerfaktorer, fx stress, alkohol og hormonsvingninger. Migræne med aura skyldes sandsynligvis en forbigående langsomt udbredende nedsat neuronal metabolisme typisk startende occipitalt, såkaldt cortikal spreading dep olarization. Migrænehovedpinen er et resultat af aktivering af nociceptorer i meninges og cerebrale blodkar og sekundært en dilatation af de ekstracerebrale blodkar og en øget smertefølsom...)

Mukopolysakkaridoser (...som tilhører de lysosomale ophobningssygdomme. Der kendes syv hovedgrupper af MPS-sygdomme med flere undertyper. Hver type forårsages af en defekt i ét enzym, som normalt katalyserer nedbrydningen af mukopolysakkarider eller glykosaminoglykaner (GAG), hvilket medfører ophobning af GAG i kroppen og organdysfunktion. Arvegangen er autosomal recessiv undtagen ved MPS II (Hunter syndrom), som er X-bunden recessiv. Klinisk er MPS-sygdommene karakteriseret ved deres multiorganinvolvering og kronisk progressive forløb. Hyppige symptomer inkluderer ophobningsprægede fysiske træk, organomegali, dysostosis multiplex, reduceret vækst, hyppige øvre luftvejsinfektioner, obstruktiv og restriktiv lungesygdom, hjertesygdom, nedsat ledbevægelighed med nedsat mobilitet og varierende grader af CNS-påvirkning og mentalt handikap. Tilgængeligheden af stamcelletransplantation (ved MPS I og VI) og enzymsubstitutionsbehandling (ved MPS I, - II, - IVA og - VI) har ændret naturforløbet af visse manifestationer hos nogle af disse patienter. Enzymsubstitutionsbehandling kan reducere ophobningen af GAG i kroppen, og symptomerne kan regrediere, såfremt der ikke er sket irreversibel skade. Enzymsubstitutionsbehandling kan typisk forbedre kliniske manifestationer som ledbevægelighed, lungefunktion, hepatosplenomegali og gangdistance. Der er ingen af enzymerne, der kan passere blod-hjernebarrieren, og behandlingen har ingen direkte effekt på CNS-manifestationer. Enzymsubstitutionsbehandling er i Danmark aktuelt tilgængelig for fire MPS-sygdomme. Mukopolysakkaridose type I Mukopolysakkaridose type I (MPS I, som har 3 undertyper i faldende sværhedsgrad: Hurler, Hurler-Scheie og Scheie sygdom eller MPS1-H, MPS1-H/S og MPS-S) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, α-L-iduronidase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af α-L-iduronidase i leukocytter og ved molekylærgenetisk analyse. MPS1 indgår i det danske screeningsprogram for nyfødte. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af laronidase , som er en rekombinant analog til humant α-L-iduronidase. Laronidase katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen af GAGs i mange celletyper og væv ved MPS I. Mukopolysakkaridose type II Mukopolysakkaridose type II (MPS II eller Hunters syndrom) skyldes en X-bunden recessiv mangel på det lysosomale enzym, iduronat-2-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af iduronat-2-sulfatase i leukocytter eller fibroblaster og ved molekylærgenetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af idursulfase , som er en rekombinant analog til humant iduronat-2-sulfatase. Idursulfase katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen heraf i mange celletyper og væv ved MPS II. Mukopolysakkaridose type IVA Mukopolysakkaridose type IV (MPS IVA eller Morquio A syndrom) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, N -acetylgalactosamin-6-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af N -acetylgalaktosamin-6-sulfatase i leukocytter og ved molekylærgenetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af Elosulfase-alfa , som er en rekombinant analog til humant N -acetylgalactosamin-6-sulfatase. Elosulfase-alfa katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen af GAGs i mange celletyper og væv ved MPS IVA. Mukopolysakkaridose type VI Mukopolysakkaridose type VI (MPS VI eller Maroteaux-Lamys syndrom) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, N-acetylgalactosamin-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af N-acetylgalactosamin-sulfatase (i leukocytter eller fibroblaster) og ved molekylærgenetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af galsulfase , som...)

Tuberkulose og andre mykobakterioser (...som er dyrkningspositive efter 2 måneder, behandles i 9 måneder. Som noget nyt anerkender WHO et TB-behandlingsregime med varighed på 4 måneder, hvor rifampicin erstattes af rifapentin, og hvor ethambutol erstattes med moxifloxacin (5512) . Rifapentin er EMA-godkendt, men ikke markedsført i Danmark. Tabel 1: Standardbehandling og dosering* til voksne (1681) : Stofnavn Dosering Behandlings-varighed/doser Isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) 300 mg (5 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Rifampicin 600 mg (10 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Ethambutol 1.200 mg (20 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyrazinamid 2.000 mg (30 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyridoxin 20 mg 1 gang dgl. ** * Maksimale doser, øges kun for pyrazinamid ved vægt > 90 kg. ** Så længe isoniazid gives (kombinationspræparat fremstilles på Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, 2730 Herlev). Et nyt regime er ved at vinde indpas med kun 4 måneders behandling med isoniazid, rifapentin, moxifloxacin og pyrazinamid i 2 mdr. Behandlingen kan som udgangspunkt gives til alle med antibiotika-følsom pulmonal TB, men den anbefales endnu ikke til ekstra-pulmonal TB (erfaring savnes) eller HIV-positive patienter med CD4< 100. Behandlingen skal forlænges, hvis der fortsat er vækst af M. tuberculosis i ekspektorat efter to måneders behandling af pulmonal TB. Ved vanligt regime forlænges behandlingen fra 6 til 9 måneder. Ved alternativt regime med plan om 4 måneders behandling skal behandlingsvarigheden også forlænges efter individuel vurdering (til 6-9 måneder). Hvis der var kavernedannelse på det initiale røntgenbillede, så anbefales kontinuationsbehandlingen også forlænget, så der i alt gives henholdsvis 9 og 6 måneders behandling. Kombinationspræparater kan anvendes, hvis antallet af tabletter vurderes at have betydning for, om patienten gennemfører behandlingen, eller hvis der er risiko for, at patienten vil fravælge et enkelt præparat. Rifampar indeholder rifampicin 150 mg, isoniazid 75 mg, pyrazinamid 400 mg og ethambutol 275 mg. En patient med legemsvægt 55-70 kg skal have 4 tabl. dagligt i de første 8 uger (samt pyridoxin 20 mg). Ethambutol kan, hvis det er indiceret, erstattes af moxifloxacin uden ændring af behandlingslængde. Rifabutin kan erstatte rifampicin. Alle andre substitutioner vil medføre forlængelse af behandlingstiden til mindst 9 mdr. og ofte 12 mdr. Hvis der hverken gives isoniazid eller rifampicin, skal behandlingen yderligere forlænges. Dette er en specialistopgave. Det er vigtigt at monitorere behandlingseffekten af pulmonal tuberkulose med ekspektoratundersøgelser til dyrkningsnegativitet. Serumkoncentrationsbestemmelse af rifampicin, isoniazid, ethambutol og pyrazinamid kan rekvireres via afdelingen Tuberkulose & Mykobakterier, Statens Serum Institut . Det kan være relevant ved mistanke om nedsat absorption eller ved compliance problemer. I enkelte situationer kan supplerende behandling med glukokortikoid komme på tale. Behandlingsregimet ved tuberkuløs meningitis inkluderer prednisolon 1 mg/kg i de første uger. Et studie fra Vietnam med mere end 500 patienter over 14 år har bekræftet, at dexamethason nedsætter mortaliteten ved tuberkuløs meningitis (777) . Steroid anbefales i de første ugers behandling af tuberkuløs pericarditis for at undgå constrictio cordis. Anden-linje lægemidler Ved resistens eller pga. bivirkninger kan det være nødvendigt at erstatte et eller flere af standardstofferne med anden-linje lægemidler. Fluorquinolonet moxifloxacin hører til disse stoffer. Rifabutin kan vælges til tuberkulosebehandling, hvis der er interaktionsproblemer med andre CYP3A4-inducerende stoffer fx HIV-midler tilhørende proteasehæmmergruppen. Rifabutin er ofte uegnet, hvis problemet er rifampicinresistens, da der i mere end 70 % af tilfældene er krydsresistens mellem rifampicin og rifabutin. Bedaquilin, et diarylquinolin, er markedsført med indikationen MDR/XDR-tuberkulose, og para-aminosalicylsyre (PAS) er registreret til samme indikation. Delaminid (Deltyba) og Pretomanid (Dovprela)er godkendt af EMA, men ikke markedsført i Danmark. Disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. WHO har i den seneste guideline (3039) vedrørende behandling af resistent TB prioriteret moxifloxacin , bedaquilin og linezolid som essentielle i sammensætningen af et regime til behandling af MDR-TB. Clofazimin er også anbefalet af WHO som et kerne anden-linje stof. Der er lang erfaring med stoffet i behandlingen af lepra, og det tolereres vanligvis godt. Clofazimin (Lamprene) er ikke markedsført i DK, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Endelig er Cycloserine og Terizidone opgraderet i rækken af anden-linje stofferne: det drejer som ældre præparater, som ikke er markedsført i Europa og kræver derfor udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Amikacin (Amikacin Biklin fra Bristol-Myers Squibb) har veldokumenteret virkning, men skal gives intravenøst eller intramuskulært. Amikacin kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Aminoglycosider er i de seneste WHO -guidelines nedprioriteret i forhold til linezolid og bedaquilin (3039) . Behandling af tuberkulose infektion Behandling af latent inficerede kan komme på tale hos børn og unge, som har været udsat for tuberkulosesmitte, og som er Mantoux-positive eller reagerer positivt i interferon-gamma-release assays (IGRA) (fx Quantiferon®, Cellestis, T-spot.TB, Oxford Immunotech). Hvis der ikke er tegn på aktiv sygdom, kan behandling med isoniazid 300 mg (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) samt pyridoxin 20 mg daglig i 6 måneder eller rifampicin 600 mg i 4 måneder eller en kombination af rifampicin og isoniazid/pyridoxin i 3 måneder anvendes (3039) . WHO anbefaler nu også et 12-dosis regime bestående af rifapentin og højdosis isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), som skal administreres én gang ugentlig i 12 uger (4493) . Rifapentin er registreret i Europa, og kan rekvireres med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det kan også gives helt ned til én måned med rifapentin plus isoniazid dagligt (28 doser) (1HP): Isoniazid, 300 mg/dag + Rifapentin, 600 mg/dag. WHO anfører, at patienter og klinikere foretrækker de korte regimer, som der forventeligt vil være færre problemer med og højere gennemførelsesrate, men der er ikke evidens for bedre effektivitet 6253 - WHO Consolidated Guidelines on Tuberculosis, Module 1: Prevention.Tuberculosis preventive treatment . Behandling af latent infektion tilbydes Mantoux- eller IGRA-positive voksne, der skal organtransplanteres eller i behandling med TNF-hæmmende midler. Både IGRA og Mantoux-testen kan være falsk negative. Behandling af andre mykobakterier Valg af behandling afhænger af den isolerede bakterieart. Et regime, der består af azithromycin (250-500 mg 1 gang dagligt) eller clarithromycin (500 mg 2 gange daglig), ethambutol (1.200 mg 1 gang daglig) og rifampicin (600 mg 1 gang daglig) eller rifabutin (300 mg 1 gang daglig), vil være effektivt over for M. avium og M. intracellulare samt en del andre langsomt-voksende NTM. Der er ringe overensstemmelse mellem in vitro -resistensprofil og klinisk virkning. Kun resistensudvikling over for makrolider: clarithromycin og azithromycin menes at have klinisk relevans. Typisk vælges en 12-måneders behandlingsvarighed efter konvertering til dyrkningsnegativitet. BCG-infektion Vaccination med den levende, svækkede Calmette vaccine, Bacillus Calmette Guérin (BCG). BCG anses for særdeles sikker og administreres i mange lande til nyfødte. I sjældne tilfælde kan der efter vaccination opstå en behandlingskrævende lokal absces. Behandling af carcinoma in situ forandringer i blæren med BCG-installation kan ligeledes medføre infektion enten regionalt i glandler, som lokale abscesser, spondylit eller som dissemineret infektion. Betydende infektion med den ellers lavpatogene vaccinestamme BCG bør føre til overvejelser vedrørende den vaccineredes immunstatus. Behandling af BCG-infektion består af rifampicin og isoniazid i 6 måneder suppleret med etambutol i de første 2 måneder. M. bovis , herunder også BCG er naturligt resistent over for pyrazinamid. Børn Børn tåler generelt tuberkulosebehandling godt. Data viser, at der ikke er fare for, at ethambutol i en døgndosis på 20 mg/kg (15-25 mg/kg) legemsvægt giver opticus neuritis hos børn, som behandles med stoffet i 2 måneder, og derfor anbefales ethambutol i den initiale kombinationsbehandling til alle børn uanset alder (1682) . Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Generelt anbefales klinisk og paraklinisk monitorering af behandlingsbivirkningerne kvalme, abdominalsmerter samt lever- og nyrefunktionsmarkørblodprøver. Bedaquilin og pyrazinamid er kontraindicerede ved stærkt nedsat leverfunktion. Paraaminosalicylsyre og myambutol er kontradindicerede ved stærkt nedsat nyrefunktion. Alle andre tuberkulostatika kan anvendes ved nedsat lever og/eller nyrefunktion. Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved nedsat nyre- eller leverfunktion. Gravide og ammende Af hensyn til såvel den gravide som...)

Restless Legs Syndrome (...somnografi. Herudover findes en varierende grad af reduktion af dagtræthed. Lægemidlerne omfatter non-ergot-deriverede dopaminagonister samt levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer. Man anvender væsentligt lavere doser (typisk 1/5) til behandling af RLS (ikke-registreret indikation) end de doser, der anvendes i parkinsonbehandlingen. En væsentlig bivirkning ved de dopaminerge stoffer er forstærkning (augmentation). Forstærkning karakteriseres ved forværring af de sensori-motoriske fænomener under behandling i form af tidligere debut på dagen, sværere symptomer, medinddragelse af andre legemsdele samt kortere virkningsvarighed af lægemidlet. Forstærkning udløses i høj grad af levodopa (op til 80 % er rapporteret - formentlig på grund af levodopas korte halveringstid), men kan også udløses af dopaminagonisterne. På grund af høj risiko for forstærkning med levodopa anbefales levodopa nu kun til p.n.-brug ved mild RLS. Ergot-deriverede dopaminagonister bør ikke anvendes til RLS pga. kardiel risiko. Non-ergotderiverede dopaminagonister De non-ergotderiverede dopaminagonister pramipexol, ropinirol og rotigotin plaster er fundet effektive mod primær RLS. Såvel pramipexol og ropinirol findes nu som depottabletter, der med fordel kan anvendes, hvis patienten har generende symptomer i en stor del af døgnet, se midler mod RLS . Depotpræparaterne er dog ikke helt så effektive som den almindelige formulering. Man skal være opmærksom på at disse lægemidler kan give forstærkning/augmentation (nedsættelse af effekt og forværring af symptomer) hvilket medfører at patienterne oplever symptom acceleration og vanskeligheder ved at ophøre /reducere behandlingen. Opioider Opioider har effekt på RLS, effekten er oftest kortvarig og der er betydelig risiko for tilvænning med tilhørende risiko for opiodafhængighed. Opioider bør som udgangspunkt ikke anvendes som led i behandling af RLS. Benzodiazepiner nævnes undertiden som mulig behandling ( ikke-registreret indikation ), men har ingen dokumenteret effekt, og evidensen for behandlingen hviler på et svagt grundlag. Benzodiazepiner bør derfor ikke anvendes som led i behandling af RLS (selvom om kortvarig behandling kan have effekt på søvnforstyrrelserne, se afsnit om insomni ). Quinin har været og bliver anvendt ved natlige lægkramper, men der er ikke evidensbaseret dokumentation for effekt ved RLS ( ikke-registreret indikation ). Magnesium tabletter er kasuistisk beskrevet som effektive, men evidensen er svag, og der foreligger ikke kontrollerede undersøgelser heraf. Særlige grupper: Behandling af gravide og børn RLS hos gravide er hyppigt associeret til lavt ferritin og folat, men kan også være et tidligt symptom ved idiopatisk RLS. Derfor anbefales tilskud af folat, jern og B 12 . RLS kan også forekomme hos børn og kan ligne vokseværk. Medicinsk behandling kan ikke anbefales til gravide, ammende eller børn, da evidensgrundlaget er ringe, og langtidseffekterne er ukendte. Patienter med nedsat nyrefunktion og RLS Gabapentin i lavere doser kan som udgangspunkt forsøges. Patienter med PLM PLM findes ofte som tilfældig fund ved polysomnografi og skal som sådan ikke behandles. PLM med arousal (PLM disorder) kan forsøges behandlet som RLS (se ovenfor). Ved PLM ved RLS behandlet primær symptomer som...)

Alkoholoverforbrug (...som skal tilskynde patienten til at foretage en ændring i sit alkoholforbrugsmønster. Kerneelementer i non-farmakologisk behandling er: Kognitiv adfærdsterapi (CBT), som hjælper patienten med at identificere og ændre tanker og adfærdsmønstre, der fører til alkoholbrug. Motiverende samtale/Motivational interviewing, som er en samtale teknik, der hjælper patienten med at finde og styrke sin egen motivation til forandring. Farmakologisk behandling Acamprosat er trangdæmpende og kan tilbydes ved overforbrug, skadelig brug og afhængighed ved behandlingsmål afholdenhed og reduktion. Behandlingen skal suppleres af non farmakologiske interventioner og kan ikke stå alene Præparatet er førstevalg. Naltrexon kan benyttes som supplement til den non-farmakologiske behandling, til personer, som ønsker afholdenhed eller reduktion af indtagelse. Behandling bør seponeres, hvis der ikke er effekt efter 4-6 uger, men bør vare 3-6 måneder ved effekt. Disulfiram kan benyttes sammen med og som supplement til strukturerede samtaleforløb, hvis der er behandlingsmål med fuld afholdenhed, men er ikke anbefalet behandling i NKA (indsat ref) og bør benyttes som 3. valg. Man bør stile mod en samlet behandlingstid på mindst 6 måneder, men acceptere, at det ikke er muligt hos alle. Det er vigtigt at screene for psykiatrisk komorbiditet der kan vedligeholde forbruget, og sikre behandling af denne såfremt der findes tegn på eksisterende psykiatrisk tilstand En forudsætning for at behandlingen lykkes, er, at patienten møder op og er villig til at diskutere muligheder. Motivation for forandring kan fluktuere og behandlingen sigter mod at skabe en mere vedvarende adfærdsændring samt forebygge. Følgeskader til alkoholoverforbruget vil i den del tilfælde svinde af sig selv når alkoholindtaget mindskes, men bør i øvrigt identificeres og behandles hurtigst muligt og sideløbende. Revurdering af behandling I forbindelse med behandlingsstart bør opsættes behandlingsmål som kan være afholdenhed eller kontrolleret indtag, eller i svære tilfælde, skadereducerende tiltag med mål om at reducere forbruget til under genstandsgrænserne. Screeningsværktøjet AUDIT vil være relevant at inddrage ved samtalen. (Ref. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Dialog-om-alkohol---raadgivnings--og-implementeringsmateriale) Den der varetager den medicinske behandling bør tilse patienten i praksis med forholdsvis korte mellemrum, fx månedligt i begyndelsen, afløst af intervaller på 3-6 måneder senere i forløbet. Ved kontakten bør det aktuelle forløb gennemgås og monitoreres, eventuelt ved hjælp af AUDIT. Det bør sikres at patienten modtager non-farmakologisk behandling et relevant sted sideløbende hvis man ikke selv varetager denne. Det kan aftales med patienten om der skal være kontrolforanstaltninger, fx i form af alkoholmetermåling ved samtaler, men det er vigtigt at have en åben dialog med patienten, og at dette har et støttende formål. Ved recidiv er det vigtigt at identificere hvad der har medført tilbagefald og have en plan for håndtering af recidiv da dette er forventeligt i mange forløb. Skrøbelige og ældre Der er særlige grupper der er mere følsom...)

Behandling af angst (...som førstevalgspræparater ved behandling af angsttilstande. Effekten af SSRI og SNRI på angsttilstande er formentligt en klasseeffekt. Effekten indtræder i løbet af 2-3 uger. Mange patienter med angsttilstande er meget følsomme for medicinbivirkninger. Af hensyn til compliance er det derfor i mange tilfælde hensigtsmæssigt at begynde med en lav medicindosis og efterfølgende langsom dosisøgning. Benzodiazepiner har god angstdæmpende og hurtigt indsættende virkning, også over for normale former for situationsbetinget angst (fx forestående operation). På grund af risiko for udvikling af afhængighed og tolerans bør behandlingen være tidsbegrænset. Efter 4-8 ugers behandling kan der optræde seponeringssymptomer, der kan være så udtalte, at de vanskeliggør ophør med behandlingen. Behandling ud over 4 uger anses i almindelighed som uhensigtsmæssig, og allerede ved starten af behandlingen bør man træffe aftale om varighed og aftrapning. Hvis det ved mere kronisk forløbende angsttilstande skulle vise sig nødvendigt at fortsætte behandlingen ud over 4 uger, tilrådes det, at behandlingen vurderes med jævne mellemrum (1969) . Antiepilepsimidlet Pregabalin er et GABA-derivat, der anvendes ved behandlingsrefraktære fokale epileptiske anfald og perifere neuropatiske smerter. Indikationen er generaliseret angst. Virkningen indsætter i løbet af 1 uge med effekt på nøglesymptomer som anspændthed, bekymringstendens og somatiske angstsymptomer. Azapironer . Buspiron har langsommere indsættende anxiolytisk effekt end benzodiazepinerne, men medfører ikke sedation, amnesi, abstinenssymptomer eller misbrugsrisiko. Anvendes især ved generaliseret angst. Antipsykotika har i lave doser nogen anxiolytisk effekt over for ikke-psykotisk angst og kan anvendes til patienter med risiko for udvikling af misbrug af benzodiazepiner, men herudover har de kun begrænset anvendelse ved angsttilstande. Kan eventuelt anvendes som augmentationsbehandling. I psykiatrien foretrækkes quetiapin ofte. Antihistaminet hydroxyzin har en vis anxiolytisk effekt ved generaliseret angst. Sammenlignet med øvrige anxiolytika er hydroxyzin kun begrænset undersøgt. Adrenerge β-receptorblokerende midler (β-blokkere) kan anvendes over for nogle af angstens somatiske og kognitive symptomer (fx ved svær eksamensangst). Effekten er begrænset til som...)

Hypertensio arterialis (...som findes på dahs.dk. Såfremt patienten ikke har symptomer, og blodtrykket er lavere end 220/120 mmHg, kan forløbet oftest håndteres med sygemelding (hvis blodtryk er 200-220/110-120 mmHg) og ambulant behandling. Antihypertensiv medicin bør startes inden for dage, når blodtryksniveauet er fastlagt ved gentagne målinger. Tostofsbehandling bør overvejes initialt. Blodtrykket bør initialt kontrolleres med dage til få ugers interval. Lipidsænkende behandling Lipidsænkende behandling ved hypertension: Ved forhøjet risiko SCORE2/SCORE2-OP risiko >10 % anbefales lipidsænkende behandling ved alder 20 mmHg eller diastolisk blodtryksfald > 10 mmHg er behæftet med øget mortalitet og kardiovaskulære hændelser. Der kan vælges frit blandt de fire anbefalede førstevalgspræparater, og konkurrende komorbiditet afgør oftest præparatvalget. Behandlingsmålet justeres ved ortostatisk hypotension eller ved betydelig frailty (clinical frailty scale > 5), hvor al forebyggende behandling bør genovervejes). Diabetes Ved diabetes bør en ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist indgå i behandlingen. Iskæmisk hjertesygdom med bevaret venstre ventrikel ejection fraction ACE-hæmmer/angiotensin II-antagonist bør foretrækkes. Evt. calciumantagonist ved anginøse symptomer. Hjertesvigt med nedsat venstre ventrikel ejection fraction - uden symptomer ACE-hæmmer (eller angiotensin II-antagonist ved ACE-hæmmer intolerans) med tillæg af en α-/ β-blokker (carvedilol) eller β-blokker (metoprolol, nebivolol eller bisoprolol). Hjertesvigt med nedsat venstre ventrikel ejection fraction - med symptomer ACE-hæmmer (eller angiotensin II-antagonist ved ACE-hæmmer intolerans) med tillæg af en α-/ β-blokker (carvedilol) eller β-blokker (metoprolol, nebivolol eller bisoprolol) og SGLT2-hæmmer også ved normalt eller lavt blodtryk. Desuden aldosteronantagonist hvis det tåles og loop-diuretika som...)

Lungefibrose (...som det er vigtigt at identificere og fjerne eller behandle (erhvervsudløst pneumokoniose, medikamentelt udløst pneumonitis, allergisk alveolitis, ILS i relation til bindevævssygdomme m.m.). Hovedparten af ILS er imidlertid idiopatiske, og heraf er idiopatisk pulmonal fibrose (IPF) den hyppigste. Diagnosen IPF baseres på anamnese og et karakteristisk mønster (usual interstitial pneumonitis, UIP) på høj opløseligheds CT-scanning af lungerne og/eller i lungebiopsi. Prognosen ved IPF er dårlig med en gennemsnitlig overlevelse på 3-5 år uden behandling, hvorimod andre idiopatiske former ofte har en bedre prognose ved behandling med immunsuppression. Tilstedeværelsen af manifest fibrose er afgørende for behandlingseffekt og prognose. Der er ingen eller ubetydende inflammation ved IPF, hvorfor immunsuppression ikke har plads i behandlingen. Behandlingsstrategien rettes mod opbremsning af sygdomsprogression ved hjælp af antifibrosemidler, palliation og evt. lungetransplantation. En gruppe af non-IPF fibrotiske lungesygdomme vil udvikle sig fænotypisk som IPF, fx fibrotisk ILS i relation til bindevævssygdomme, fibrotisk allergisk alveolitis, fibrotisk idiopatisk ILS m.fl. Denne gruppe af fibrotisk ILS er karakteriseret ved et progressivt fald i lungefunktion, forværrede respiratoriske symptomer, radiologisk forværring, faldende livskvalitet og nedsat overlevelse. Ved inflammatorisk ILS benyttes oftest steroid som førstevalg, enten oralt eller intravenøst, afhængigt af sygdommens sværhedsgrad. Ved visse typer af ILS kan behandlingen aftrappes i løbet af 6-12 måneder, mens behandlingen ved andre typer af ILS bør suppleres med evt. årelang steroidbesparende behandling som...)

Tuberkulose (...som er vanskeligt at behandle. Man har i Danmark haft rutinemæssig Bacille-Calmette-Guérin (BCG)-vaccination af tuberkulin-negative børn i perioden 1946-1986. BCG-vaccinen er en levende svækket vaccine indeholdende en svækket stamme af M. bovis og er blevet anvendt siden 1924. Den eneste del af rigsfællesskabet der fortsat er med en højere incidensrate omkring 100 per 100.000 for tuberkulose er Grønland, hvor nyfødte fortsat tilbydes vaccine. BCG-vaccinen skal gives intradermalt, 0,1 ml til voksne og børn > 1 år og 0,05 ml til børn 40 per 100.000 indbyggere). Primært fordi disse børn har en øget risiko for at blive udsat for smitte med TB i Danmark ( www.who.int ). Børn af indvandrere under 12 år, som skal besøge slægtninge i TB-endemiske områder. Børn under 12 år, som skal opholde sig i længere tid (> 6 måneder) i TB-endemiske områder. Vaccination af voksne langtidsrejsende anbefales ikke rutinemæssigt, men kan overvejes til særligt eksponerede, som...)

Type 2-diabetes (...som injektion eller som tablet, anvendes ved type 2-diabetes, hvor kostomlægning, motion og vægttab ikke har haft den ønskede effekt. De fleste patienter med type 2-diabetes behandles i almen praksis og i henhold til den fælles DSAM/DES behandllingsvejledning (2161) (2162) , som anbefaler at starte med metformin fra diagnosetidspunktet eller som hovedregel inden for de første tre måneder efter diagnosen. Hos patienter med erkendt hjertekarsygdom eller mere end 3 risikofaktorer for hjertekarsygdom anbefales at supplere med en SGLT-2 hæmmer eller med en GLP-1 receptor agonist hvis en SGLT-2 hæmmer ikke tåles uafhængig af HbA1c (organbeskyttelse). Tilsvarende anbefales behandling med SGLT-2 hæmmer ved diabetisk nyresygdom og hjertesvigt. Dette uddybes nedenfor. Som ovenfor nævnt anbefaler de nyeste retningslinjer fra Dansk Endokrinologisk Selskab , at de nævnte patientgrupper starter med en GLP-1-receptor agonist eller en SGLT-2-hæmmer før metformin. Før behandlingen indledes, bør der for patienten opstilles et behandlingsmål for glucoseniveauet (HbA 1c ). Behandlingsmålet bør være individuelt og afhænger blandt andet af patientens alder og evt. forekomst af iskæmisk hjertesygdom. I sidstnævnte tilfælde bør intenderet stram kontrol med flere lægemidler med risiko for hypoglykæmi undgås, således at et behandlingsmål på omkring 53-58 mmol/mol (7,0-7,5 %) i HbA 1c vil være passende, specielt hos den lidt ældre patient, mens et højere behandlingsmål kan vælges hos ældre skrøbelige patienter og nogle gange accepteres hos patienter med dårlig compliance. Hos den yngre og/eller debuterende patient vil målet være en normalisering af HbA1c eller nærnormalisering (HbA1c 48-53 mmol/mol). Behandlingsstrategien afhænger som anført af tilstedeværende hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt og diabetisk nyresygdom. Ellers er lægemidlets effekt på hyperglykæmi, legemsvægt, hjerte-kar- og nyresygdom, kompleksitet af behandlingen, risiko for hypoglykæmi, vægtstigning, bivirkninger i øvrigt og pris afgørende for valg af lægemiddel. Hos en undergruppe af patienter med normalvægt (BMI 60 år, mandligt køn, disposition til kardiovaskulært sygdom, dysreguleret hypertension, > 130/80 trods behandling, LDL > 1.8 trods behandling, rygning > 10 pakkeår)), er der evidens for, at behandling med SGLT-2 hæmmerne empagliflozin, dapagliflozin og canagliflozin og GLP-1-RA liraglutid, semaglutid og dulaglutid sænker den kardiovaskulære risiko. Liraglutid og empaglilfozin er desuden vist at reducere mortaliteten. Dapagliflozin er vist at sænke den kardiovaskulære risiko og mortalitet i en subgruppe af patienter med tidligere myokardieinfarkt. Derfor bør en SGLT-2 -hæmmer eller en GLP-1-RA med dokumenteret effekt på den kardiovaskulære risiko foretrækkes som 1. valg ved klinisk hjertesygdom og bør opstartes uafhængig af individualiseret HbA1c mål. Der anbefales at stile mod HbA1c 300 mg/g) uanset eGFR eller mikroalbuminuri (albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g) kombineret med eGFR 60 ml/min eller eGFR uden albuminuri er der også påvist nyrebeskyttende effekt af SGLT-2-hæmmere, og her skal behandling overvejes. Behandling med en SGLT-2-hæmmer er den mest effektive behandling for diabetisk nyresygdom, og hos patienten der er i behandling med ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-antagonist bør den indgå i behandlingen uafhængig af HbA1c målet. Væsketal bør kontrolleres, da der ofte ses et midlertidigt ca. 8 % fald i eGFR (≈ 3-5 ml/min/1,73 m 2 ) ved initiering af SGLT-2-hæmmer. Hvis en SGLT-2-hæmmer ikke tolereres, kan en GLP-1 receptor agonist alternativt benyttes. GLP-1 RA (semaglutid) har vist nedsat progression af diabetisk nyresygdom, hjertekarsygdom og dødelighed ved type 2 diabetes med albuminuri > 100 mg/g og eGFR 25-50 ml/min/1,73m2 eller albuminuri > 300 mg/g og eGFR 50-75 trods RAS blokade (6621) . Studier designet til at afklare en eventuel effekt af kombinationsbehandling med en GLP-1 RA og en SGLT-2 hæmmer afventes. Kombinationsbehandling med SGLT-2-hæmmer og GLP-1 RA hos patienter med etableret hjerte-kar-sygdom kan overvejes afhængigt af HbA1c. Ved vedvarende/stigende albuminuri trods ARB/ACE-I og SGLT-2-hæmmer kan tillægges lavdosis spironolakton (12,5-25 mg) under monitorering af serumkalium eller finerenon, der har klausuleret tilskud til behandling af voksne med type 2-diabetes og diabetisk nyresygdom eGFR ≥ 25 - 30 mg/g, trods behandling med de for patienten maksimalt tolerable doser af ACE-hæmmer/ARB og SGLT-2-hæmmere. Finerenon er vist at reducere udviklingen af nyresvigt og kardiovaskulær sygdom, især indlæggelser pga. hjertesvigt. Patienter med alene nedsat nyrefunktion (fald i eGFR) uden albuminuri (fx betinget af høj alder) formodentlig vil have en mindre absolut risikoreduktion ved brug af SGLT-2 hæmmer sammenlignet med patienter, som også har albuminuri. Evidensen for absolut risikoreduktion patienter med albuminuri ≥ 30-200 mg/g er ikke så god som ved højere grader af albuminuri. Nyrefunktionen monitoreres ved hjælp af eGFR og albumin/kreatinin-ratio med måneders interval, og patienter henvises til nefrolog ved eGFR 54 mmol/mol) pga. af risikoen for hypoglykæmi. For den ældre patient kan kognitiv svækkelse med glemsom...)

Pneumokok (...som er omfattet af begrebet invasiv pneumokoksygdom (IPS). Nogle personer har forhøjet risiko for IPS, fx børn under 2 år, personer uden milt eller uden miltfunktion, personer med visse kroniske medicinske sygdomme samt ældre, der er fyldt 65 år. Pneumokokker forekommer naturligt på slimhinderne i næse og svælg, som en såkaldt bærertilstand hos raske mennesker i alle aldre overalt i verden, men det er primært spædbørn, der er bærere. Pneumokokkerne opdeles i serotyper efter sammensætningen af kapselpolysaccharidet. Der kendes på nuværende tidspunkt over 100 forskellige serotyper og ingen vacciner dækker mod alle serotyper. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007 for at beskytte spædbørn mod IPS. Initialt med en konjugeret pneumokokvaccine mod syv serotyper (PCV7), som siden 2010 er erstattet af en 13-valent vaccine (PCV13). Dette har betydet, at forekomsten af IPS hos børn 65 år med PVC13 medførte 75 % beskyttelse mod IPS og 35 % beskyttelse mod non-invasiv pneumokokpneumoni med serotyper indeholdt i vaccinen (5676) . Indførelse af PCV13 i børnevaccinationsprogrammet har medført, at andelen af serotyper, der er dækket af PCV13, er faldet til 16 % af IPS-tilfælde blandt personer over 64 år (4746) (4747) . EMA har godkendt to nye konjugerede pneumokokvacciner. Vaxneuvance (PCV15) er en 15-valent og Prevenar 20 (tidl. Apexxnar) (PCV20) en 20-valent konjugeret pneumokokvaccine til vaccination mod IPS og pneumokokpneumoni. Vaxneuvance (PCV15) indeholder to pneumokokserotyper (22F og 23F) og Prevenar 20 syv pneumokokserotyper (8, 10A, 11A, 12F, 15B, 22F og 33F) udover de tretten indeholdt i PCV13. Det er vist, at vaccinerne giver ligeværdigt immunrespons på de tretten serotyper indeholdt i PCV13. PCV20 beskytter mod 62 % af de serotyper, der er årsag til IPS hos personer over 64 år (4746) . (https://www.ssi.dk/vaccinationer/risikogrupper/invasiv-pneumokoksygdom). Vaxneuvance (PCV15) vil erstatte Prevenar13 i det danske vaccinationsprogram. Capvaxive er en ny 21-valent konjugeret udviklet til vaccination af voksne mod IPS. Den indeholder 8 unikke serotyper (15A, deOAc15B, 16F, 23A, 23B, 24F, 31, 35B), som ikke indgår i de øvrige pneumokokvacciner. Til gengæld er der fjernet 8 serotyper, som indgår i PCV13 og som sjældnere er årsag til IPS hos voksne. Capvaxive formodes at beskytte mod 82-84 % af de pneumokoktyper, der er årsag til IPS hos voksne over 50 år. Der er endnu ikke anbefalinger for brugen af Capvaxive i det offentlige vaccineprogram. Der har løbende været ændringer i anbefalinger for pneumokokvaccination af voksne og børn over 2 år med høj risiko og særlig høj risiko for IPS (6481) . Tidligere, hvor PCV13 var den eneste konjugerede vaccine, blev det anbefalet, at borgere med særlig høj risiko for IPS blev vaccineret med både med PCV13 og PPV23 for at give den bredeste og længstvarende beskyttelse. Aktuelt er anbefalingerne for voksne og børn over 2 år med både høj og særlig høj risiko for IPS: Ikke tidligere vaccineret mod pneumokokker: Anbefales vaccineret med enten PCV20 eller PPV23. Vaccineres der med PCV20, er der hverken anbefaling om revaccination eller efterfølgende vaccination med PPV23. Tidligere vaccineret med PPV23: Anbefales revaccineret med PPV23 eller vaccineret med PCV20. Revaccination med PPV23 kan ske 6 år efter seneste dosis, eller tidligere ved mistanke om nedsat immunrespons. Behov for revaccination tidligere end 6 år siden sidste vurderes efter antistofmåling. Vaccination med PCV20 kan tidligst gives 12 måneder efter seneste PPV23. Tidligere vaccineret med PCV13 og PPV23: Forslås revaccineret med PPV23 eller PCV20. Revaccination med PPV23 kan ske 6 år efter seneste dosis, eller tidligere ved mistanke om nedsat immunrespons. Behov for revaccination tidligere end 6 år siden sidste vurderes efter antistofmåling. Vaccination med PCV20 kan tidligst gives 12 måneder efter seneste PPV23. Sundhedsstyrelsen yder klausuleret tilskud til vaccination med de to pneumokokvacciner, PPV23 og PCV20, til visse personer med høj eller særlig høj risiko for invasiv pneumokokinfektion (5742) . Antistofniveauet efter brug af PPV23 er tilbage til præ-vaccinationsniveau efter 5-10 år, men der er dog en betydelig individuel variation i beskyttelsens varighed. Generelt kan revaccination foretages 6 år efter primærvaccination uden forudgående antistofmåling. Der kan hos visse risikogrupper være behov for revaccination tidligere, men dette bør ske efter forudgående antistofmåling. Personer med usikker vaccinationsstatus bør få målt antistoffer før eventuel vaccination. Behovet for revaccination med en efterfølgende dosis PCV13 eller PCV20 er ikke fastlagt. Ud over allergi over for indholdsstoffer og hjælpestoffer, samt tidligere alvorlige bivirkninger fra vaccinen er der ingen kontraindikationer. Almindelige bivirkninger som...)

Pompes sygdom (...en autosomal recessiv arvelig mangel på det lysosomale enzym, sur α-glukosidase. Mangel på enzymet medfører ophobning intralysosomalt af ...)

Amyotrofisk lateral sklerose (...som tillæg til standardbehandling for voksne patienter med ALS med en mutation i superoxiddismutase 1 (SOD1)-genet, idet at det fandtes meget usikkert, om der er effekt af at tillægge tofersen til nuværende standardbehandling. Dette skyldes, at det kliniske studie ikke kunne påvise en effekt på patienternes funktionsniveau målt ved ”ALS Functional Rating Scale-Revised” (ALSFRS-R). Der er usikkerhed om, hvorvidt den manglende effekt på patienternes funktionsniveau skyldes for kort opfølgningstid i studiet. Dokumentation Dokumentation for Riluzol s effekt hviler i al væsentlighed på to klinisk kontrollerede undersøgelser, der omfatter henholdsvis 155 og 959 ALS-patienter under 75 år med sygdomsvarighed mindre end 5 år og med respiratorisk vitalkapacitet på mere end 60 % af den forventede. En samlet vurdering viser, at riluzol forlænger livet eller tiden til behov for trakeostomi eller mekanisk ventilation. Den effektive døgndosis var 100 mg, og der fandtes ikke nogen signifikant bedre effekt af en højere daglig dosis på 200 mg. Den livsforlængende effekt var beskeden og gennemsnitlig i størrelsesorden 2-3 måneder efter 18 måneders behandling. Størst effekt observeredes i gruppen med debut af bulbære symptomer. Der var ingen påviselig gavnlig indflydelse på muskelstyrke, spasticitet, fascikulationer, motorisk funktion eller lungefunktion. Retrospektive studier har fundet, at den livsforlængende virkning kan være noget større (4-18 måneder), og at livsforlængelsen specielt ses ved behandling af patienter i relativ sent stadie af ALS. Nogle af bivirkningerne kan mindske livskvaliteten, og dosisreduktion eller ophør af behandling må anbefales i disse tilfælde. Riluzol bør kun anvendes af neurologer med erfaring i behandling af ALS. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Riluzol er kontraindiceret ved forudbestående aktiv leversygdom, ALAT/ASAT mere end 3 gange øvre normalgrænse, og/eller forhøjelse af flere leverfunktion tests, specielt bilirubin. Riluzol bør seponeres ved stigning i ALAT/ASAT mere end 5 gange øvre normalgrænse under behandlingen. Behandlingsinduceret hepatitis er rapporteret som...)

Depression (...som hos mænd. Hovedparten af patienterne (90 %) behandles i almen praksis. Depression kan medføre en svær reduktion i livskvalitet samt øget risiko for selvmord og langtidsfølger i form af varige kognitive forstyrrelser og varigt tab af funktions- og herunder erhvervsevne med heraf følgende lidelse for den enkelte og samfundsøkonomiske konsekvenser. Tidlig diagnostik og behandling kan afkorte sygdomsforløbet, forebygge selvmordshandlinger, reducere sandsynligheden for recidiv og forebygge, at tilstanden bliver kronisk. Efter den første depression er risikoen for recidiv over 50 %. Efter anden eller tredje depression er recidivfrekvensen over 80 %. Dette understreger betydningen af langvarig profylaktisk behandling, når den enkelte episode er overstået. Yderligere information om udredning af depression kan findes i anbefalingerne fra Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper og for unipolar depression i Sundhedsstyrelsens referenceprogram (1171) samt i den såkaldte NICE-rapport fra England (2160) . Denne rapport gennemgår bl.a. evidensen for antidepressiv behandling. Desuden har Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) december 2014 udgivet et notat om anvendelsen af antidepressiv medicin, der opsummerer den kendte evidens på området (2535) . I denne rapport gennemgås hvorledes man skifter mellem forskellige former for behandling, hvis patienten ikke har effekt af den primære behandling. Desuden omtales, hvad man skal være opmærksom...)

Shockbehandling (...Shock er livstruende kredsløbssvigt karakteriseret ved vævs- og cellulær iskæmi som følge af utilstrækkeligt ilttilbud. Klinisk er shock karakteriseret ved tegn på hypoper...)

Spasticitet (...som har forsøgt at påvise sådanne effekter, generelt er faldet negative ud. Ved injektionsbehandling med botulinumtoxin vil en bedret funktion undertiden kunne opnås, eksempelvis i form af hurtigere gang eller en længere gangdistance. Som udgangspunkt bør farmakologiske tiltag ikke stå alene. Centralt er træning i form af fysioterapi og ergoterapi. Kirurgiske tiltag kan i udvalgte situationer komme på tale. Eksempelvis vil en achillesseneforlængelse kunne tjene til, at strækrefleksen ikke i samme grad udløses, og fodklonus og spidsfodsstilling vil dermed kunne afhjælpes. Tværfagligheden i håndteringen af denne patientgruppe er særlig vigtig. Afferente stimuli i forbindelse med fx decubitus, obstipation eller blæreproblemer kan forværre spasticitet betydeligt. Det er vigtigt at have sådanne problemstillinger in mente inden opstart eller intensivering af antispastisk behandling. Særligt må sådanne forhold mistænkes ved brat forværring hos en i øvrigt stabil patient. Ved svær udbredt spasticitet vil såvel oral behandling som injektioner med botulinumtoxin undertiden være utilstrækkelig, og anlæggelse af en baclofenpumpe til kontinuert administration af baclofen intratekalt bør overvejes. Pumpen implanteres fortil på abdomen, og via et kateter infunderes baclofen i spinalvæsken, hvorved blod-hjerne-barrieren omgås. Ved intratekal administration anvendes under 1 % af den orale dosis, og der kan opnås højere koncentration i spinalkanalens cerebrospinalvæske samtidig med en lavere plasmakoncentration. Spasticiteten kan herved afhjælpes mere effektivt samtidig med, at CNS-bivirkninger reduceres. Behandling med baclofenpumpe kan kombineres med injektionsbehandling. Eksempelvis i form af, at pumpen primært forsørger underekstremiteterne samtidig med, at der i overekstremiteterne suppleres med botulinumtoxin. Injektion i nøje udvalgte spastiske muskler med botulinumtoxin, typisk under vejledning af ultralyd , er en effektiv behandling, som opnår større og større udbredelse. Behandlingen er stort set uden systemiske bivirkninger, hvilket er en væsentlig forskel fra tabletbehandlingerne, hvor systemiske bivirkninger er hyppige og ofte dosislimiterende. Mange patienter med spastisk hemiparese kan hjælpes effektivt med injektioner i både over- og underekstremitet, og ofte kan baclofen eller anden tabletbehandling reduceres eller helt seponeres. Der er intet til hinder for, at 10-15 muskler kan behandles. Injektionerne gentages med typisk tre måneders interval. Revurdering af behandlingen Der er behov for løbende revurdering af spasticitetsbehandlingen, hvilket i særlig grad er tilfældet ved progredierende lidelser. I en række tilfælde vil der løbende være behov for at øge den spasmolytiske behandling, men det modsatte kan også være tilfældet, ikke mindst hvis der er tale om tiltagende paresegrad. Præparatvalg Baclofen med virkning på GABA-B-receptorer og tizanidin med virkning på α 2 -adrenerge receptorer er gammelkendte og hyppigt anvendte præparater. Baclofen er det mest brugte. Præparaterne anses at være lige effektive, men dog således at der kan være forskel fra patient til patient. Den væsentligste bivirkning ved begge stoffer er sedation, og denne optræder ofte, inden optrapning til effektiv dosis er opnået. Dette er særligt hyppigt tilfældet, hvis spasticiteten er cerebralt betinget. Rygmarvskadede patienter tolererer typisk behandlingen bedre, og det er ikke usædvanligt, at de kan tåle høj dosis med eksempelvis mere end 100 mg baclofen i døgnet. Præparaterne kan kombineres. Tizanidin er i mindre grad end baclofen forbundet med subjektiv muskelsvaghed. Ved brug af tizanidin kan optræde leverpåvirkning og kardiovaskulære bivirkninger. Som startdosis anbefales i reglen 5 mg baclofen 3 gange dgl. eller 2 mg tizanidin 3 gange dgl. med efterfølgende optitrering justeret efter klinisk effekt og tolerabilitet. Er spasticiteten overvejende et natligt problem, kan man overveje blot at give behandling før sengetid. Effekten af benzodiazepin, typisk clonazepam eller diazepam , er formentlig sammenlignelig med baclofen og tizanidin, men er typisk forbundet med mere sedation. Dertil kommer en eventuel problematik omkring tilvænning/afhængighed. Gabapentin bruges mindre hyppigt, men vides at have en svag antispastisk effekt og er et oplagt valg i tilfælde af, at der samtidigt optræder neuropatiske smerter. Cannabis består af en lang række forskellige cannabinoider, herunder THC (delta-9-tetrahydrocannabinol) og CBD (cannabidiol). Evidensen bygger altovervejende på studier, hvor spasticiteten er relateret til multipel sklerose. Flere randomiserede dobbeltblindede studier har påvist en moderat patientrapporteret reduktion af spasticitet ved anvendelse af Sativex , som er en mundhule spray, der indeholder THC og CBD. Med undtagelse af et enkelt studie har man ikke kunnet påvise nogen statistisk signifikant effekt vurderet ud fra ændringer i tonus målt med Modified Ashworth Scale (MAS), hvor tonus graderes fra 0 til 4. MAS er imidlertid ikke et optimalt udtryk for spasticitet, idet det alene beskriver modstanden mod passiv bevægelse, og dermed kun afspejler ét af flere fænomener, der kendetegner spasticitet. For nuværende er der fortsat utilstrækkelig evidens til at konkludere noget om effekten af cannabinoider hos patienter med spasticitet af anden årsag end multipel sklerose. Bivirkninger kan blandt andet omfatte træthed, svimmelhed, ændring af appetit, kognitive bivirkning og i få tilfælde psykiatriske bivirkninger. Ved brug af Sativex forekommer irritation af mundslimhinden hyppigt. Cannabis bør først overvejes ved utilstrækkelig effekt af ovennævnte præparater i maksimalt tolererede dosis, enkeltvis eller i kombination. Nedsat leverfunktion Ved leversygdom bør baclofen som...)

Narkolepsi og andre hypersomnier (...som en tilstand, hvor søvn indtræder, når vågenhed forventes. Eller med andre ord: En tilstand karakteriseret ved uimodståelige søvnanfald eller tilbøjelighed til søvnanfald, hvor man forventes at være vågen, Excessive need for sleep (ENS) betegnes som en tilstand med øget behov for søvn. Operationelt er foreslået, at dette er mindst 10 timers søvn per 24 timer eller 9 timer + dagtidslur (af varighed >1 time). Fatigue refererer til en subjektiv mangel på fysisk eller mental energi. Klagen over fysisk og/eller mental udmattelse med vanskeligheder med at igangsætte og opretholde frivillige aktiviteter, som ikke forbedres væsentligt ved øget hvile eller søvn. Søvn-inerti og træghed (eng. drunkenness): Klagen over vanskeligheder med at aktivere fuldstændig vågenhed i slutningen af en søvnperiode, potentielt ledsaget af forvirring, desorientering og dårlig motorisk koordination. Søvn-inerti er vedholdenheden af at blive i en seng. Søvn-træghed betragtes som en alvorlig manifestation af dette fænomen. EDS og ENS betegnes samlet som hypersomni fænomener, der kan gøres til genstand for objektiv måling (fx med bestemmelse af langtids søvn-vågen måling eller ved bestemmelse af tilbøjelighed til at falde i søvn (fx med multipel søvn-latens-test - MSLT). Disse skal dokumenteres ved kombination af subjektiv rapportering og objektive metoder. Derimod bygger fatigue, søvn-inerti og søvntræghed på subjektiv rapportering - der findes ingen objektive målinger til bestemmelse heraf. Årsager til hypersomni og fatigue er sammensatte og komplekse: Livsstil, herunder kort søvn, døgnrytmeforstyrrelser, dårlig kost, nedsat motion, alkohol, overvægt mv. Sygdomme med forstyrret søvn: Obstruktiv og central søvnapnø, rastløse ben/periodiske benbevægelser, anfaldsfænomener under søvn. Patienter med søvnapnø har ofte EDS, der reduceres efter behandling med continuous positive airway pressure (CPAP). Hos en mindre gruppe er der fortsat EDS efter sufficent CPAP-behandling (såkaldt residual EDS). Centrale hypersomnier (se nedenfor). Psykiatriske sygdomme: Depression, psykoser, angst, PTSD mv. Neurologiske sygdomme: Parkinsons sygdom, demens, stroke, epilepsi og andre strukturelle hjernesygdomme. Medicinske sygdomme: Hjerte-, lunge-, endokrine, hæmatologiske, maligne sygdomme m.v. Medicinsk behandling: Sedativa inklusive hypnotika, opioider, antiepileptika, seponering af centralstimulerende lægemidler mv. Centrale hypersomnier Øget søvnighed som følge af dysfunktion i centralnervesystemet (central hypersomni) omfatter følgende diagnoser: Narkolepsi type I med pludseligt tab af muskeltonus (katapleksi) Narkolepsi type II (uden katapleksi) Idiopatisk hypersomni Periodisk hypersomni (fx Kleine Levin syndrom) Narkolepsi er karakteriseret ved uimodståelige søvnanfald (EDS), hypnagoge hallucinationer (drømmeoplevelser ved indsovning) og cirka 2/3 af patienterne har også anfald med nedsat muskeltonus (katapleksi). Herudover har patienterne ofte afbrudt, motorisk urolig søvn og søvnparalyse (episoder med muskellammelse under søvn). Debutalder er typisk 7-17 år og hyppigheden af narkolepsi er anslået til 0,05 %, hvorfor der i Danmark anslås at være op mod 2-3.000 patienter. Ifølge Landspatientregisteret har mere end 1.800 fået diagnosen narkolepsi, men formentlig harkun omkring 5-700 patienter narkolepsi med katapleksi. Idiopatisk hypersomni, der karakteriseres af øget søvnighed og øget total søvntid opstår overvejende i puberteten, forekomsten er formentlig lavere end for narkolepsi. Kleine-Levin syndrom, der karakteriseres ved anfald af hypersomni/øget søvnighed vekslende med normale perioder, opstår typisk i puberteten, men er forholdsvis sjælden, idet der diagnosticeres mindre end 20 tilfælde per år i Danmark. Årsager Ved narkolepsi type 1 er fundet tegn på destruktion/nedsat funktion af de hypothalamiske hypokretinerge celler, som producerer vågen signalstoffet hypokretin (også benævnt orexin). Lav koncentration af hypokretin (narkolepsi type I) kan påvises i cerebrospinalvæsken (csv) hos mere end 90 % af patienterne med katapleksi og hos cirka 10 % af patienterne uden katapleksi. Samlet betegnes narkolepsi med katapleksi og hypokretin deficient narkolepsi som type I. Narkolepsi er koblet til HLA systemet og HLA-DQB1*06:02 findes hos mere end 95 % af patienterne med type I og hos op mod 40 % med narkolepsi type II. HLA-bestemmelse er ikke specifik for narkolepsi: HLA-DQB1*06:02 findes hos cirka 20 % af den danske befolkning. Hypokretinsystemet er involveret i regulering og stabilisering af vågenhed, NREM/REM cyklus og motorisk kontrol. Hypokretinmanglen er derved involveret i sygdommens natur, dvs. destabilisering af søvn-vågenmønster, abnorm REM-søvnregulering og abnorm motorkontrol under søvn og vågen tilstand. Det er også sandsynligt, at en række af de comorbide sygdomme, fx overvægt, psykiatriske symptomer mv. er forbundet med læsion af hypocretinsystemet. Katapleksi er en pludselig indsættende svækkelse eller ophævelse af muskeltonus i de tværstribede muskler, der, angivet efter hyppighed, forekommer i ansigtet, halsen, ekstremiteterne eller truncus. Patogenesen er, som ved de øvrige følgesymptomer til narkolepsi, en forøget forekomst af aktivitet i de REM-søvn inducerende CNS-mekanismer og er tæt koblet til hypokretinmanglen. Man kender ikke sygdomsmekanismerne ved narkolepsi med normal csv-hypokretin (narkolepsi type II) eller til idiopatisk hypersomni (der også har normal csv-hypocretin). Det kan ikke udelukkes, at der er et betydeligt overlap mellem narkolepsi type II og idiopatisk hypersomni, da den eneste diagnostiske forskel baseres på forekomst af REM søvn i Multipel Søvn Latens Test (MSLT). Årsagen til Kleine-Levin syndromet er ukendt. Forskellige årsager har været foreslået, herunder epilepsi-lignende mekanisme eller infektiøse årsager, men disse har ikke kunnet dokumenteres. Symptomer Hovedsymptomerne ved narkolepsi omfatter: Søvnanfald (EDS) eller udtalt manglende energi der kan komme anfaldsvis og ofte ukontrollabelt. Katapleksi der viser sig ved en pludselig indsættende nedsat muskeltonus udløst af emotionel påvirkning, fx latter, vittigheder eller vrede. Anfaldene varer typisk 5-30 sek. Anfaldene er oftest partielle med talebesvær, nikken med hovedet (head drop) og muskelsvaghed i arme, ben eller truncus, men kan også være med generaliseret muskeltonustab medførende fald. Patienten er ved fuld bevidsthed under katapleksianfaldet. Sjældent ses tilfælde af længere varighed (status cataplecticus). Katapleksi er specifikt for narkolepsi type I. Hypnagoge (indsovnings-) eller hypnopompe (opvågnings-) drømmeagtige hallucinationer. Disse kan have kompleks karakter med visuel, sensorisk eller auditorisk indhold og føles af patienterne som at drømme i vågen tilstand. Forstyrret nattesøvn (Disturbed Nighttime Sleep - DNS): Søvnfragmentering, abnorm NREM/REM cyklus og REM sleep behavior disorder (RBD). Søvnparalysen opstår enten ved opvågning eller indsovning og skyldes en lammelse af den tværstribede muskulatur, der dog meget hurtigt ophæves, fx ved berøring. Opstår ofte i kombination med hypnagoge hallucinationer, hvilket kan være meget angstfyldt for patienten. Af ovenstående symptomer er katapleksi det mest specifikke symptom for narkolepsi, da søvnanfald og hypnagoge hallucinationer kan ses ved andre centrale hypersomnier, ved hypersomnier betinget af andre sygdomme (fx søvnapnø, medicinske, psykiatriske) eller søvnmangel. Søvnparalyse kan forekomme isoleret eller familiært uden sikker relation til en hypersomni. RBD forekommer også hos midaldrende eller ældre mennesker, hvor det kan være en tidlig markør for Parkinsons sygdom (hvilket ikke er relateret til narkolepsi). Ca. 1/5-1/4 af patienterne lider af forstemthed og depression, og en væsentlig andel klager over lette kognitive forstyrrelser. Nogle få patienter udvikler sværere psykiatriske sygdomme (ADHD, depression og skizofreni). Yderligere er der co-morbiditeter i form af overvægt, søvnapnø og andre medicinske og neurologiske manifestationer. Ved tidlig debut bør lægen være opmærksom på risiko for pubertas præcox. Sygdommen har væsentlig indflydelse på uddannelse og erhverv. Narkolepsi er en kronisk sygdom. Idiopatisk hypersomni karakteriseres ved øget søvntrang ofte med lang søvntid (> 10 timer, ENS), men patienterne har ikke tidligt indsættende REM-søvn (Sleep onset REM), katapleksi eller hypnagoge hallucinationer. Idiopatisk hypersomni er en udelukkelsesdiagnose, og adfærdsbetinget øget søvnighed (søvnmangel), medicinske årsager, psykiatrisk sygdom, brug af sederende lægemidler og misbrug skal udelukkes. Der kan ses komorbide psykiske symptomer. Idiopatisk hypersomni har vekslende prognose, hvor symptomerne kan svinde med årene. Kleine-Levin syndrom karakteriseres ved episodisk hypersomni, typisk af 1-2 ugers varighed med forstemthed, emotionel/social isolation og tidvis spisetrang (hyperfagi) - undertiden er også seksuelle forstyrrelser tidvist beskrevet. Imellem perioderne er patienterne oftest symptomfri. Hos flertallet af patienterne svinder symptomerne gradvist med årerne. Årsagen til tilstanden kendes ikke. Man har peget på ændringer i funktionen i thalamus-hypothalamus. Der er ikke tegn til epilepsi, inflammation mv. Diagnose Diagnosen narkolepsi stilles på baggrund af klinisk mistanke, natundersøgelse med polysomnografi (PSG), efterfølgende dagtidsundersøgelse med multipel søvn latens test (MSLT), samt lumbalpunktur med bestemmelse af cerebrospinalvæskens indhold af hypokretin-1. Lavt hypocretin er et diagnostisk sikkert tegn på narkolepsi type I. Bestemmelse af HLA-DQB1*06:02 er patognomonisk men ikke diagnostisk specifikt. PSG-undersøgelsen udføres for at udelukke andre sygdomme samt for at sikre at patienten har sovet sufficient (min 6 timer). Ved den efterfølgende MSLT-undersøgelse vurderes gennemsnitlig søvnlatens og forekomst af tidligt indsættende REM søvn; en søvnlatens ≤ 8 min og ≥ 2 REM søvnperioder er diagnostisk for narkolepsi. CSV-hypokretin-1 er lavt ( 200 pg/ml) ved idiopatisk hypersomni (se nedenfor) og Kleine-Levin syndrom, samt andre sygdomme med øget træthed. Hos enkelte patienter findes værdier mellem 110-200 pg/ml med typiske symptomer og det er sandsynligt, at disse patienter har type I narkolepsi. Idiopatisk hypersomni PSG viser normale forhold og ofte øget total søvntid (> 10 timer). MSLT-undersøgelsen viser kort gennemsnitlig søvnlatens (≤ 8 min), men ingen tidligt optrædende REM-søvn. CSV-hypokretin-1 er normal. Andre årsager (medicin, anden neurologisk, medicinsk eller psykiatrisk sygdom, livsstilsfaktorer) bør udelukkes. Kleine-Levin syndrom PSG og MSLT-undersøgelsen viser uspecifikke forandringer eller er normal uden for hypersomni episoder. EEG-undersøgelse viser ikke specifikke forandringer under hypersomnien men der kan forekomme uspecifik lavfrekvent aktivitet. MSLT-undersøgelsen er i praksis vanskelig at gennemføre under episoderne, men er normal uden for perioder med hypersomni. CSV-hypokretin-1 er normal og der er normalt spinalprotein og normale inflammatoriske variabler. På grund af ovenstående sygdommes sjældenhed og den komplicerede diagnostiske udredning bør der ved mistanke om narkolepsi henvises til et søvnlaboratorium med kompetence i udredning og behandling af narkolepsi. Behandling Centralt for behandlingen af hypersomnier er at identificere og behandle de bagvedliggende årsager, herunder også livsstilsforhold, fx for lidt søvn. Medicinsk behandling omfatter: EDS: Central stimunlatia. Typisk anvendes et af nedenstående i rækkefølge: Methylphenidat eller Modafinil Pitolisant Solriamfetol . EDS og katapleksi: Venlafaxin , evt clomipramin Natriumoxybat Pitolisant . Disse kan evt. kombineres med centralstimulerende lægemidler EDS, katapleksi og udtalt forstyrret nattesøvn: Natriumoxybat Børn behandles med stort set samme kombination. Opmærksom...)

Tinnitus (...som monoterapi, da et egentligt RCT-studie med en placebobehandlet kontrolgruppe ikke er udført (3077) . Relaksationsterapi har i RCT vist sig at have god effekt på tinnitus indtrængen, mindre effekt på de depressive symptomer og ingen effekt på angsten (1843) . Der er også god evidens for effekten af kognitiv terapi på tinnitus. TRT-behandling går ud på at blokere de nervebaner, der går til cortex, og som...)

Megaloblastær anæmi (...som skal dekonjugeres før absorptionen i tyndtarmen. Efter absorptionen omdannes folsyreformerne til de reducerede aktive folsyreformer bl.a. via ovennævnte cobalaminafhængige reaktion. Årsager til B12-mangel Den hyppigste årsag til vitamin B 12 -mangel er intrinsic faktor-mangel, enten som led i perniciøs anæmi eller som følge af ventrikelresektion eller gastric bypass. En relativt høj incidens af vitamin B 12 -mangel hos ældre skyldes formentlig en kombination af ensidig kost og insufficient ventrikelfunktion. Derimod er rent diætbetinget vitamin B 12 -mangel sjælden og findes stort set udelukkende hos vegetarer/veganere. I sjældne tilfælde af pancreasinsufficiens kan der også udvikles vitamin B 12 -mangel, idet vitaminet ikke frigøres fra proteiner i føden og derfor ikke bindes sufficient til intrinsic faktor. Vitamin B 12 -malabsorption ses også ved tyndtarmssygdomme med nedsat/ophævet funktion af den terminale ileum, fx morbus Crohn og sprue, eller efter tyndtarmsresektion. En konkurrencebetinget malabsorption ses ved bakteriel overvækst i tyndtarmen, fx ved det såkaldte blind loop-syndrom eller ved infestation med fiskebændelorm. Diagnose af B12-mangel Diagnosen vitamin B 12 -mangel stilles oftest ved påvisning af lav cobalamin-koncentration i plasma, men der er usikkerhed om den fysiologiske betydning af cobalaminværdier, der ligger i nærheden af nedre grænseværdi. I disse tilfælde kan man støtte sig til bestemmelse af methylmalonat og homocystein i plasma, som ved vitamin B 12 -mangel vil være forhøjede (3510) . Den kliniske konsekvens af disse relativt dyre analyser anses i dag for at være mere usikker, end oprindeligt antaget (749) . I en del tilfælde af makrocytær anæmi er man nødt til at diagnosticere vitamin B 12 -mangel ex juvantibus, fx ved påvisning af typisk retikulocytstigning 5-7 dage efter indgift af cobalamin og normalisering af hæmoglobin i løbet af et par måneder. Årsager til folsyre-mangel Den hyppigste årsag til folsyremangel er insufficient kost. Ved ophør med indtagelse af folsyreholdige fødemidler udvikles folsyremangel i løbet af 3-4 måneder. Folsyremalabsorption udvikles ved tarmsygdomme, som...)

Influenza (vaccination) (...som anvendes i Danmark, indeholder overfladeantigener (hæmagglutinin og neuraminidase) fra formalininaktiveret influenza A- og influenza B-virus, som er dyrket i befrugtede hønseæg. Der anvendes standarddosis 4-valente inaktiverede influenzavacciner, Influvactetra® og Vaxigriptetra ® (udgået 15. marts 2026)), der indeholder to influenza A-stammer og to B-stammer. I influenzasæsonen 2024/25 bliver ældre personer i alderen fra 70 år og opefter tilbudt en 4-valent adjuveret influenzavaccine, Fluad Tetra® (udleveres via Statens Serum Institut). De 4-valente vacciner beskytter således mod begge influenza B-typer. Da influenzavirus løbende ændrer sig, udvikles der hvert år en ny sæsoninfluenzavaccine, der indeholder to influenza A-vira og to influenza B-virus. WHO kommer årligt med anbefalinger om, hvilke influenzastammer der skal være indeholdt i sæsonens influenzavacciner. For at nedbringe smitte og belastning af sundhedsvæsenet har Sundhedsstyrelsen i en periode siden coronaepidemien 2020-2021 anbefalet vaccination af børn 2-6 år med en levende svækket influenzavaccine, Fluenz Tetra ® (udgået juni 2024) der administreres som næsespray. Tilslutningen har dog ikke været tilstrækkeligt til at opnå den smitteforebyggende effekt på samfundsniveau og derved den ønskede effekt af vaccinationsprogrammet. Derfor tilbydes ikke længere gratis influenzavaccination til børn i alderen 2-6 år. Børn, der ikke tidligere er vaccineret mod influenza, skal have to doser med 4 ugers interval. Beskyttelse Influenzavacciner er ikke 100 % effektive. Yngre raske mennesker kan regne med at være beskyttet i 50-70 % af de tilfælde, hvor de bliver udsat for smitte. Ældre vaccineret med standarddosis-influenzavaccine er kun beskyttet i 30-50 % af tilfældene. Vaccination reducerer dog risikoen for at få et alvorligt forløb, herunder indlæggelse og død, hvis man alligevel bliver smittet. Fluad Tetra® (udleveres via Statens Serum Institut) har vist sig at give ældre et højere niveau af antistoffer, sammenlignet med de vanlige vacciner. Efluelda®, som ikke er indgået i det offentlige vaccinationsprogram i sæsonen 2024/25, er en 4-valent højdosis-influenzavaccine, har et fire gange højere antigenindhold, 60 mikrogram i stedet for 15 mikrogram pr. virusantigen, end standarddosis-influenzavaccinerne. Vaccination af ældre over 65 år med højdosis-influenzavaccine medfører en højere serokonverteringsrate, et højere niveau af beskyttende antistoffer og 24 % relativ reduktion i influenza sammenlignet med vaccination med standarddosis-influenzavaccine. Influenzavaccination beskytter også mod alvorlige følgesygdomme, hospitalsindlæggelse og dødsfald. Et nyt dansk registerstudie viser, at vaccination af gravide udover at beskytte de gravide mod influenza også beskytter spædbørnene op til 6 måneders-alderen mod influenza (4748) . Beskyttelsen varierer dog med, hvor god overensstemmelse der er mellem vaccinestammerne og de cirkulerende influenzastammer. Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter vaccination. Beskyttelsen varer 6 måneder, så vaccination hvert år er nødvendig. Dosis Influvactetra® og Vaxigriptetra® (udgået 15. marts 2026) : Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne og børn 9 år og derover. Samme dosering gælder for børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som tidligere er vaccineret mod influenza. Børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som ikke tidligere er influenzavaccineret, bør have to vaccinationer med mindst fire ugers interval. Fluad Tetra ® (udleveres via Statens Serum Institut): Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne i alderen 50 år og derover. Efluelda® (højdosis influenzavaccine): Èn dosis (0,7 ml) i.m. til ældre personer på 65 år og derover. Gratis influenzavaccination Ifølge Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper og Bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme har følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination i sæsonen 2024/25: Målgrupper for vaccination mod sæsoninfluenza er: Personer, der er fyldt 65 år den senest den 20. december 2024 Personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder; Personer med kroniske lungesygdomme Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk) Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge) Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft Personer med kronisk lever- eller nyresygdom Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Personer med svær overvægt (BMI>35) Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Gravide i 2. eller 3. trimester Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig eller influenza. Der udsendes invitationsbreve om vaccination mod influenza til borgere i målgrupperne, som defineres på baggrund af alder. Tilhører man én af de særlige risikogrupper (gravide og personer under 65 år i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb) kan man oprette tid til et vaccinationsforløb på www.vacciner.dk ved at udfylde en tro-og love-erklæring. Raske børn og voksne, der gerne vil være beskyttet mod influenza, kan selv betale for vaccination. Bivirkninger De hyppigste bivirkninger er lokal reaktion på indstiksstedet og mindre hyppigt feber, utilpashed, kulderystelser og træthed, som typisk forsvinder i løbet af 1-2 dage. De inaktiverede influenzavacciner medfører ikke influenzasygdom. Personer, der er overfølsom...)

Søgeresultater, Nyheder:

Stigning i polyfarmaci i 2025 (...elsen understreger, at stigningen skal ses i sammenhæng med, at der bliver flere ældre, som er den gruppe, der har højest sandsynlighed for at have behov for flere lægemidler samt...)

Det siger I om pro.medicin.dk (...som vi arbejder videre med En AI agent der kun søger i pro.medicin.dk At kunne sammenligne forskellige lægemidler; fx sammenligning af priser indenfor samme substitutionsgruppe - eller sammenligning af størrelse, tabletter med og uden kærv etc. Forbedret søgefunktion: funktionen skal forstå ord, også selvom man staver forkert Bedre information om interaktioner Information om behandlingsvarighed på beskrivelse af lægemidler Flere instruktionsvideoer; Fx sådan bruger du x inhalator Resume/boks øverst på siden med det vigtigste man skal vide om medicinen Lettere adgang til at skifte mellem pro.medicin.dk og min.medicin.dk Nemmere at finde information om medicin må dosispakkes i æsker/poser eller ej Undertekster på alle film. Ønsker der kræver yderligere research Personlig visning - dette vil kræve, at man som bruger skal logge ind, før man går på medicin.dk. Det vil frustrere en del brugere, andre vil være glade for det. Vi går i tænkeboks. Mere gamification/quizzer - god ide, vi er der ikke helt endnu. Dosering til børn - relevant og vigtigt men komplekst felt, som...)

Præparatændringer

Lav risiko for smitte med hantavirus

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt

Du har søgt på: Som gruppe

Kontakt

Om medicin.dk – professionel