Macrogoler
Macrogoler anvendes som betegnelsen for flg. hjælpestoffer:
- Macrogol
- Alle tal-/bogstav-varianter, fx macrogol 3000
- Macrogolforbindelser, fx cetomacrogol
- Polyehtylenglycol (PEG)
- Risinusolie, polyoxyleret.
Macrogoler er en fællesbetegnelselse for en gruppe af stoffer, der bruges som hjælpestoffer i en lang række lægemidler, fx tabletter og cremer.
Macrogol er desuden også det aktive stof i lægemidler, der indeholder Macrogol 3350. Midlerne virker ved at trække væske ind i tarmen. De bruges mod forstoppelse og til at tømme tarmen, fx før en undersøgelse af tarmen.
Overfølsomhed overfor macrogol
Symptomer på overfølsomhed overfor macrogoler kan være reaktioner i huden (rødme, kløe og eksem), allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet, nældefeber eller alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Er man overfølsom overfor et macrogol, bør man derfor undgå alle typer macrogoler.
Kilder:
Allergi overfor polyethylen glycol (PEG) - Astma-Allergi Danmark