Du har søgt på: Ved overdosering
- der blev fundet 1100 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Vedrop
Abasaglar KwikPen (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Abrysvo®, komb. (...Ved at kombinere det RSV-specifikke antigen, F-protein i dets præfusionsform med et adjuver...)
Abstral (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Acarizax® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer aktiveres den immunmodulatoriske mekanisme.)
Accofil (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)
Acetylsalicylsyre "Teva" (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)
Acetylsalicylsyre Carefarm (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)
Actiq® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Activelle®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Actrapid® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Adenuric (Ved let nedsat leverfunktion frarådes dosisøgning. Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion.)
Aitgrys® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer opnås en immunmodulatorisk effekt.)
Aitmyte® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer aktiveres den immunmodulatoriske mekanisme.)
Akeega®, komb. (Ved samleje skal der anvendes barrierebeskyttelse under og i 4 måneder efter behandlingsophør. Kvinder bør ligeledes anvende sikker kontraception.)
Alendronat "Aurobindo" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Alendronat "Bluefish" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den vanlgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Alendronat "Sandoz" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Alendronat "Stada" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Alendronat "Teva" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Alendronat "Viatris" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Alensol (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 doser på samme dag.)
Alfentanil "Kalceks" (...Ved samtidig indgift af erythromycin kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin). Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere kan kræve dosisjustering. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)
Alkacit® (...Ved samtidig brug af lægemidler, der kan øge kaliumindholdet og medføre hyperkaliæmi (fx AC...)
Alunbrig (...Ved mistanke om pneumonitis skal behandlingen afbrydes, og ved diagnosticeret behandlingsrelateret pneumonitis...)
Alyftrek®, komb. (...Ved under 6 timer efter det normale doseringstidspunkt tages den glemte dosis snarest muligt. Herefter fortsættes med den oprindelige doseringsplan dagen efter. Ved...)
AmBisome® liposomal (...Overdosering af amphotericin B er set ved forveksling af AmBisome® liposomal indeholdende liposomal amphoriticin B og Fungizone® indeholdende konventionel amphotericin B (udleveringstilladelses-præparat), som ikke er substituerbare. Derfor bør der være klare instrukser for håndtering af tilfælde af overdosering med amphotericin B, da overdosering kan resultere i hjerte- og respirationsstop. I tilfælde af overdosering...)
Amlodipin "2care4" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Accord" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Bluefish" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Krka" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Medical Valley" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Sandoz" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Teva" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Zentiva" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipine "Vitabalans" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodistad (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amorina®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Amphotericin B liposomal "Tillomed" (...Overdosering af amphotericin B er set ved forveksling af AmBisome® liposomal indeholdende liposomal amphoriticin B og Fungizone® indeholdende konventionel amphotericin B (udleveringstilladelses-præparat), som ikke er substituerbare. Derfor bør der være klare instrukser for håndtering af tilfælde af overdosering med amphotericin B, da overdosering kan resultere i hjerte- og respirationsstop. I tilfælde af overdosering...)
Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma", komb. (...Ved kreatininclearance < 30 ml/min forlænges doseringsintervallet: GFR Doseringsinterval ...)
Anastrella®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Androcur® (Ved oral behandling nedtrappes dosis gradvist med 25-50 mg dgl. med nogle ugers interval.)
Angusta (...Ved langvarige, kraftige eller hyppige kontraktioner skal misoprostol-behandlingen pauseres. Tilstande med risiko for fosterpåvirkning som fx præeklampsi (hvor fosterpåvirkning bør udelukkes). Øget risiko for dissemineret intravaskulær koagulation efter fysisk eller farmakologisk induceret fødsel. Begrænset erfaring ved flerfoldsgraviditeter hos kvinder med > 5 tidligere vaginalfødsler, ved...)
Anzupgo® (Ved glemt dosis påføres cremen snarest muligt. Derefter fortsættes som planlagt.)
Apidra® Solostar® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Arava® - Udgået: 08-06-2026 (...Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colesty...)
Arexvy (...Ved at kombinere det RSV-specifikke antigen, F-protein i dets præfusionsform med et adjuver...)
ASPAVELI® (...Ved seponering af behandling kan opstå symptomer på alvorlig intravaskulær hæmolyse. Hvis afbrydelse af behandling er nødvendigt, skal en alternativ behandling overvejes/iværksættes. Patienter skal monitoreres nøje i mindst 8 uger fra den sidste dosis (> 5 halveringstider) for at påvise evt. alvorlig hæmolyse og andre reaktioner. Ved...)
Asubtela®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Atenodan (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Atenolol "2care4" - Udgået: 05-01-2026 (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Atenolol "Epione Medicine" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Atenolol "Medical Valley" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Atomoxetin "Glenmark" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetin "Medical Valley" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetin "Orion" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetin "Teva" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetin "Viatris" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetine "Accord" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetine "Sandoz" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetine "Stada" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Axiumopto (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)
Azalia (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
Baclofen "Epione Medicine" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Baclofen "Medical Valley" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Baclofen "Nordic Prime" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Baclofen "Sintetica" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Bactocin® (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkni...)
Baklofen "2care4" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Baklofen "Viatris" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
balance glucos calcium, komb. (...Ved diffusion bevæger stoffer sig gennem peritoneum pga. koncentrationsgradient, og ved ultrafiltration fjernes væske fra ...)
BCG "medac" (...Ved kendt risikofaktor for HIV-infektion anbefales HIV-undersøgelse inden behandlingen. BCG kan forværre bestående gener af en kronisk irritationstilstand i blæren - herunder strålecystitis. Ved symptomer på BCG-infektion behandles adækvat med antituberkuløs kemoterapi efter sædvanlige retningslinjer, se Tuberkulostatika . Tuberkulinprøver: Tuberkulinreaktion (kutanprøve) bør afprøves før intravesikale behandling pga. risiko for overføsomhed. Ved påvisning af Bacillus Calmette-Guérin kan negative resultater af dyrkning af en biopsiprøve og negative testresultater ikke udelukke en systemisk BCG-infektion. Efter behandlingen er der risiko for opblussen af latente BCG-infektioner med potentielt fatale udfald. Passende behandling ved...)
Bemeson (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Bendroza®, komb. (...Ved samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsættes absorptionen af thiazider. NSAID hæmmer effekten af bendroflumethiazid. Bendroflumethiazid kan potensere den hypotensive effekt af andre lægemidler, fx tricykliske antidepressiva. Virkningen af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider pga. thiazidinduceret renalt kaliumtab. Bendroflumethiazid kan sammen med klasse Ic og III antiarytmiske lægemidler resultere i øget risiko for elektrolytforstyrrelser og efterfølgende kardiotoksicitet (QT-forlængelse, torsades de pointes, hjertestop). Elektrolytniveau og symptomer på arytmier bør monitoreres. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Ved samtidig behandling med lithium øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Ved...)
Benelyte®, komb. (Overdosering kan føre til hyperhydrering og hyperglykæmi.)
Berinert® (...Ved disposition for allergi bør antihistaminer og kortikosteroider gives profylaktisk. Tæt observation tilrådes ved larynxødem. Patiente...)
Betamethason "Nordic Prime" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Betamethason "Orifarm" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Betamethason/Salicylsyre "Orifarm", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug. Ved...)
Betnovat® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Betnovate (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Betolvex® (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)
Bettamousse (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Bevitan (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)
bicaVera Glucose, komb. (...Ved diffusion bevæger stoffer sig gennem peritoneum pga. koncentrationsgradient, og ved ultrafiltration fjernes væske fra ...)
Biktarvy®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Nyrefunktionen vurderes før/ved...)
Binosto (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Bisoprolol "2care4" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Epione" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Krka" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Medical Valley" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Paranova" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Sandoz" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Stada" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Vitabalans" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Zentiva" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprololfumarat "2care4" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprololfumarat "Nordic Prime" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Blenrep® (Ved glemt dosis genoptages behandlingen ved næste planlagte cyklus.)
Bleomycin "Accord" (Ved lungeforandringer skal behandlingen afbrydes, og det skal være klarlagt, at lungeforandringen ikke skyldes bleomycin, før behandlingen genoptages.)
Bleomycin "Baxter" (Ved lungeforandringer skal behandlingen afbrydes, og det skal være klarlagt, at lungeforandringen ikke skyldes bleomycin, før behandlingen genoptages.)
Bosentan "Accord" (Ved seponering bør doseringen aftrappes gradvis over 3-7 dage.)
Bosentan "Zentiva" (Ved seponering bør doseringen aftrappes gradvis over 3-7 dage.)
Brentacort®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Latexprodukter (fx kondomer og pessarer) kan beskadiges ved kontakt med dette lægemiddel. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Brukinsa® (Ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) nedsættes dosis til 80 mg 2 gange dgl.)
Buprefarm (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Bupremyl (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Buprenorphine "G.L.Pharma" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Buprenorphine "Sandoz" depotplastre (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Buprenorphine "Stada" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Buprenorphine "Teva" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Cablivi® (...Ved aktiv, klinisk signifikant blødning bør behandlingen afbrydes. Om nødvendigt kan brugen af von Willebrand-faktor-koncentrat overvejes for at korrigere hæmostase. Underliggende koagulopati, fx hæmofili og andre koagulationsdefekter, bør ledsages af tæt klinisk monitorering. Ved elektiv kirurgi eller tandbehandling bør behandlingen stoppes mindst 7 dage før planlagt indgreb. Ved...)
Calcitonin "2care4" - Udgået: 22-12-2025 (Ved mistanke om overfølsomhed for calcitonin bør der udføres hudtest før behandlingen.)
Calcitonin "Orifarm" (Ved mistanke om overfølsomhed for calcitonin bør der udføres hudtest før behandlingen.)
Calciumchlorid "SAD" (Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretika øger, hvorimod thiaziddiuretika nedsætter calciumudskillelsen i nyrerne.)
Calciumgluconat "2care4" (...Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretik...)
Calciumgluconat "B. Braun" (...Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretik...)
Calrecia® (...Ved samtidig behandling med digoxin kan der forekomme symptomer på digoxin-overdosis. Ekg-monitorering under citrat-antikoagulation og calciumtilførsel bør overvejes ved...)
CAMZYOS® (...Ved let og moderat nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A og B ) er anbefalet startdosis 2,5 mg for alle patienter. Forsigtighed ved svært nedsat ...)
Carbidopa/levodopa "Fair-Med", komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)
Carbidopa/Levodopa "Orifarm", komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)
Carbidopa/Levodopa "Orion", komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)
Carbocain® (...Ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child Pugh C ) nedsættes dosis med 50% ved gentagen administration (forlængede blok...)
Carduran® Retard (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Cefepim "MIP" (Ved CAPD gives: 1 g hver 48. time ved alvorlige infektioner. 2 g hver 48. time ved meget alvorlige infektioner.)
Centyl® med Kaliumklorid, komb. (...Ved samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsættes absorptionen af thiazider. NSAID hæmmer effekten af bendroflumethiazid. Bendroflumethiazid kan potensere den hypotensive effekt af andre lægemidler, fx tricykliske antidepressiva. Virkningen af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider pga. thiazidinduceret renalt kaliumtab. Bendroflumethiazid kan sammen med klasse Ic og III antiarytmiske lægemidler resultere i øget risiko for elektrolytforstyrrelser og efterfølgende kardiotoksicitet (QT-forlængelse, torsades de pointes, hjertestop). Elektrolytniveau og symptomer på arytmier bør monitoreres. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Ved samtidig behandling med lithium øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Ved...)
Ceranor (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
Cerazette® (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
Certican® (...Ved nedsat leverfunktion nedsættes dosis til ca. 67% af normaldosis ved let nedsat leverfunktion (Child-Pugh A), ca. 50% af normaldosis ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B), ca. 33% af normaldosis ved...)
Cetraxal® Comp, komb. (...Ved tegn på overfølsomhed (bl.a. hududslæt) skal præparatet straks seponeres. Ved symptomer som sløret syn eller andre ...)
Chininsulfat "Axunio" (Ved natlige lægkramper: Må ikke tappes (3 døgns karantæne).)
Cibinqo (...Ved samtidig brug af stærke hæmmere af CYP2C19 og moderate hæmmere af CYP2C9 eller stærke hæmmere af CYP2C19 alene (fx fluvoxamin, fluconazol og fluoxetin), skal den anbefalede dosis abrocitinib halveres til 100 mg eller 50 mg én gang dgl. Samtidig behandling med moderate eller stærke induktorer af CYP2C19/CYP2C9-enzymer (fx rifampicin, apalutamid, efavirenz, enzalutamid) frarådes. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Kombination med biologiske immunmodulatorer, potente immunsuppressiva (fx ciclosporin eller andre Januskinasehæmmere (JAK-hæmmere)) er ikke blevet undersøgt. Samtidig brug af disse midler og abrocitinib frarådes, da en risiko for additiv immunsuppression ikke kan udelukkes. Den højere dosis på 200 mg dgl. bør overvejes hos patienter, der er i samtidig behandling med præparater, der øger gastrisk pH, da disse kan nedsætte virkningen af abrocitinib pga. dets lavere opløselighed ved...)
Ciloxan® øjendråber, opløsning og øjensalve (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjendråber, opløsning indeholder benzalkoniumchlorid, der kan medføre øjenirritation. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere Kontaktlinsebrug ved...)
Cinryze® (...Ved disposition for allergi bør antihistaminer og kortikosteroider gives profylaktisk. Tæt observation tilrådes ved larynxødem. Patiente...)
Cisatracurium "Kalceks" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og med myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke- depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning. Stor forsigtighed ved...)
Cisplatin "Accord" (...Ved samtidig indgift af antiepileptika (carbamazepin, valproat eller phenytoin) nedsættes plasmakoncentrationen af disse, formentlig på grund af nedsat absorption eller øget metabolisering. Hyppig kontrol af plasmakoncentrationen af disse antiepileptika anbefales under cisplatinbehandling. Cisplatin i kombination med aminoglykosid kan medføre irreversibel nyreskade. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for denne nefrotoksiske virkning gennem lang tid. Cisplatin kan øge koncentrationer af urinsyre i blodet. Ved...)
Cisplatin "Ebewe" (...Ved samtidig indgift af antiepileptika (carbamazepin, valproat eller phenytoin) nedsættes plasmakoncentrationen af disse, formentlig på grund af nedsat absorption eller øget metabolisering. Hyppig kontrol af plasmakoncentrationen af disse antiepileptika anbefales under cisplatinbehandling. Cisplatin i kombination med aminoglykosid kan medføre irreversibel nyreskade. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for denne nefrotoksiske virkning gennem lang tid. Cisplatin kan øge koncentrationer af urinsyre i blodet. Ved...)
Clindamycin "2care4" (...Ved længerevarende diarré bør midlet seponeres. Indeholder hjælpestoffer, der kan mindske d...)
Clindonix, komb. (...Ved samtidig applikation af isotretinoin og benzoylperoxid oxideres isotretinoin. Forhøjet ...)
Clindoxyl®, komb. (...Ved samtidig applikation af isotretinoin og benzoylperoxid oxideres isotretinoin. Forhøjet ...)
Cliovelle, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Clobetasolpropionat "Teva" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)
Clobex® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)
Cloprinex - Udgået: 19-01-2026 (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Cloxacillin "Macure" (Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion reduceres dosis til 50% af normal dosis.)
Cloxacillin "Navamedic" (Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion reduceres dosis til 50% af normal dosis.)
Cloxacillin "Stragen" (Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion reduceres dosis til 50% af normal dosis.)
Cloxacillin "XGX Pharma" (Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion reduceres dosis til 50% af normal dosis.)
Clozapin "Accord" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Clozapin "Epione Medicine" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Clozapin "Hexal" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Clozapin "Nordic Prime" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Codilek Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Confidex®, komb. (Overdosering kan øge risikoen for udvikling af tromboemboliske komplikationer eller dissemineret intravaskulær koagulation.)
Conoxia 100 % (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)
Contalgin® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Corhum®, komb. (...Ved svær koronar sklerose bør et noget højere tryk opretholdes i længere perioder. Indhold af natriumchlorid og kalium 1.000 ml indeholder 15,0 mmol natrium, som svarer til 870 mg Natriumchlorid. 1.000 ml indeholder 9,0 mmol kalium. Der skal tages hensyn til dette ved...)
Corodil® Comp, komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)
Coxynon Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Cyanocobalamin "Orifarm" (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)
Cymevene® (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)
Dalacin C vaginalcreme (...Ved længerevarende diarré bør midlet seponeres. Indeholder hjælpestoffer, der kan mindske d...)
Dalacin® vaginalcreme (...Ved længerevarende diarré bør midlet seponeres. Indeholder hjælpestoffer, der kan mindske d...)
Dantanol (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Delamonie® (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
Denise®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Dermovat® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)
Dermovate® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)
Descovy®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Bør ikke anvendes til børn < 12 år eller med legemsvægt 35 kg. Nyrefunktionen vurderes før/ved...)
Desirett (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
Dexafree (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)
Dexamcol, komb. (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Cushings syndrom og/eller adrenal suppression forbundet med systemisk absorption af oftalmisk dexamethason kan forekomme efter intensiv eller langvarig kontinuerlig behandling hos prædisponerede patienter, herunder børn og patienter, som behandles med CYP3A4-hæmmere (inkl. ritonavir og cobicistat). I disse tilfælde bør behandlingen seponeres gradvist. Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere Kontaktlinsebrug ved...)
Dexdor (Overdosering medfører bl.a. bradykardi, hypotension og hjertestop. Ved behandling med atropin er paradoks hypertension forekommet.)
Dexmedetomidin "Kalceks" (Overdosering medfører bl.a. bradykardi, hypotension og hjertestop. Ved behandling med atropin er paradoks hypertension forekommet.)
Diabact® UBT (Ved tilstedeværelse af Helicobacter pylori i ventriklen bliver 13 C-urea metaboliseret til 13 CO 2 og ammoniak. 13 CO 2 diffunderer ind i blodbanen og frigøres i udåndingsluften.)
Dificlir (...Ved alvorlig allergisk reaktion afbrydes behandlingen Forsigtighed ved kendt allergi over for makrolider Tabletterne indeholder sojaprotein. Forsigtighed ved...)
Diflucan® (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Dimethyl fumarate "1A Farma" (Ved glemt dosis må der ikke tages dobbeltdosis, medmindre doserne kan tages med mindst 4 timers interval indtil næste planlagte dosis.)
Dimethyl fumarate "Glenmark" (Ved glemt dosis må der ikke tages dobbeltdosis, medmindre doserne kan tages med mindst 4 timers interval indtil næste planlagte dosis.)
Dipeptiven®, komb. (Ved encefalopati startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under monitorering af den cerebrale funktion.)
Dipiperon® (...Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen. Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Risiko for potensering af den antikolinerge effekt ved...)
Diproderm® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Diprofos Depot (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Diprophos (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Diprosalic®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug. Ved...)
Diprosalinova, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug. Ved...)
Diprospan® (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Dolatramyl (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Dolol® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Dolol Retard UNO (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Doltard® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Dovato®, komb. (Ved udvikling af pancreatitis bør lamivudin seponeres. Se Interaktioner .)
Doxablox (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Doxazosin "Epione Medicine" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Doxazosin "Nordic Prime" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Doxazosin "Orifarm" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Doxazosin "Sandoz" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Doxazosin "Stada" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Dropizol® (...Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere kan ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes. Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner. Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater. Morphin kan øge AUC for gabapentin med ca. 40 %. Ved...)
Drospera®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Drovelis®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Ducressa, komb. (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Risikoen for kortikosteroid-induceret forhøjet intraokulært tryk og/eller kataraktdannelse er øget hos prædisponerede patienter (fx personer med diabetes). Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være katarakt, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter behandlingens afslutning, se i øvrigt kontaktlinser ved...)
Duodopa® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (Overdosering kan føre til alvorlige hjertearytmier, konfusion samt hyperkinesier, der kan afdæmpes med fx haloperidol 2-5 mg i.m. Kan evt. gentages efter 20-30 min.)
Dupixent® (...Ved ugentlig dosis Giv dosis hurtigst muligt og patientens sædvanlige skema følges. Ved dosis hver anden uge Inden for 7 dage fra den glemte dosis: Giv dosis hurtigst muligt og patientens sædvanlige skema følges. Over 7 dage fra den glemte dosis: Spring dosis over og vent til den næste planlagte dosering. Ved...)
Efedrin "Abboxia" (Overdosering kan medføre hjertestop.)
Efedrin "Aguettant" (Overdosering kan medføre hjertestop.)
Efedrin "SAD" (Overdosering kan medføre hjertestop.)
Efedrin "Unimedic" (Overdosering kan medføre hjertestop.)
Efmody (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge ≥ 12 år: Ved...)
Elidel® (Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme.)
Ellaone® (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og der bør hurtigst muligt tages yderligere 1 tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Da præparatet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer tilrådes det, at kvinder benytter en pålidelig barriereprævention - også efter at have taget ulipristalacetat - indtil næste menstruation. Ved mere end 7 dages forsinket menstruation eller ved unormal blødning bør graviditetstest udføres. Bør anvendes med forsigtighed ved...)
Elocom (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Elocon® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Elopar (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Eltrombopag "Glenmark" (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)
Eltrombopag "Zentiva" (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)
Eltrombopag Viatris (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)
Eltroxin® (...Vedoverdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineral...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Glenmark", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Krka", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Mylan", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Zentiva", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
Enacecor, komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)
Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)
Enalapril-Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)
Entresto®, komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)
Entyvio (Vedolizumab)
Ephedrine "Sintetica" (Overdosering kan medføre hjertestop.)
Etindros, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Euthyrox® (...Vedoverdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineral...)
Evo-Conti®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Evo-Sequi®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Evrenzo® (...Ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh-klasse B) skal startdosis halveres eller reduceres til det dosisniveau, der er tættest på det halve af startdosis. Bør ikke anvendes ved...)
EXDENSUR® (...Ved behandling mod astma: Patienten bør instrueres i at søge læge ved forværring af astmasymptomer efter indledt ...)
Extraneal®, komb. (...Ved måling af blodsukker med bed-side blodsukkerapparater eller teststrimler, der benytter glucosedehydrogenase pyrroloquinolinequinon (GDH PQQ) eller glucose-dye-oxireductase (GDO), vil maltose og andre icodextrin-metabolitter blive medbestemt. Det kan resultere i falsk forhøjede blodglucoseværdier, hvilket kan have fatal betydning for patienten, hvis ved...)
Fampyra® (...Ved blokering af kalium-kanaler reduceres ionstrømmen gennem disse kanaler. Derved forlænges repolarisering, og aktionsp...)
Febuxostat "Krka" (Ved let nedsat leverfunktion frarådes dosisøgning. Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion.)
Febuxostat "Teva" (Ved let nedsat leverfunktion frarådes dosisøgning. Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion.)
Femanor®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Femicept, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Femistad, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Fentanyl "Orion" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Fentanyl "Sandoz" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Fentanyl Carefarm - Udgået: 16-02-2026 (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Fetcroja (...Ved samtidig administration med substrater for CYP3A4, skal patienten overvåges for nedsat ...)
Fiasp® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Flexilev, komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)
Fluconazol "2care4" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Accord" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Bluefish" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Epione Medicine" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Fresenius Kabi" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "HEXAL" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "KRKA" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Nordic Prime" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Stada" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Vitabalans" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Flumazenil "Hameln" (...Overdosering med flumazenil kan medføre benzodiazepin-abstinenser (hos en langvarig bruger af b...)
Fluoxetin "Epione Medicine" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluoxetin "HEXAL" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluoxetin "Orifarm" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluoxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluoxetin "Viatris" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluoxetine "Orion" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluzap (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fosamax® - Udgået: 16-03-2026 (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Fostimon® Set - Udgået: 13-04-2026 (...Ved behandling med FSH er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt hyperstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved in vitro-...)
Frivelle (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)
Froidir (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Fucicort®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Kontakt med øjnene bør undgås, idet forhøjet intraokulært tryk og glaukom kan forekomme efter langvarig brug af topikale kortikosteroider nær øjnene og særligt hos patienter disponeret for at udvikle glaukom. Ved...)
Fucidin®-Hydrocortison, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Fucithalmic® (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser fjernes før applikation og tidligst indsættes 12 tim...)
Fusidinsyre/betamethason "2care4", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Kontakt med øjnene bør undgås, idet forhøjet intraokulært tryk og glaukom kan forekomme efter langvarig brug af topikale kortikosteroider nær øjnene og særligt hos patienter disponeret for at udvikle glaukom. Ved...)
Fusidinsyre/betamethasonvalerat "Mylan", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Kontakt med øjnene bør undgås, idet forhøjet intraokulært tryk og glaukom kan forekomme efter langvarig brug af topikale kortikosteroider nær øjnene og særligt hos patienter disponeret for at udvikle glaukom. Ved...)
Fusidinsyre/hydrocortisonacetat "2care4", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Gablofen® (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Ganciclovir "Oresund Pharma" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)
Gemadol® Retard (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Gencebok (Overdosering har medført caffeinplasmakoncentrationer på 50-350 mg/l. Se endvidere .)
Gentacoll® (Ved samtidig systemisk behandling med aminoglykosid bør plasmakoncentration og nyrefunktion følges.)
Gentamicin "Macure" (...Ved systemisk anvendelse: Allergi over for aminoglykosider inkl. hjælpestoffet neomycin . Ved behandling af patienter med mya...)
Gentamicin "Panpharma" (...Ved systemisk anvendelse: Allergi over for aminoglykosider inkl. hjælpestoffet neomycin . Ved behandling af patienter med myasthenia gravis forekommer neuromuskulær blokade. Ved...)
Genvoya®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Bør ikke anvendes til børn < 6 år eller med legemsvægt 25 kg pga. manglende data. Cobicistat øger P-kreatinin på grund af hæmning af den tubulære sekretion af kreatinin, uden at den renale glomerulære funktion påvirkes. I kliniske studier af Genvoya forekom stigningen i P-kreatinin ved...)
Gonasi® Set (...Ved normoprolaktinæmisk, anovulatorisk infertilitet kan follikelmodningen stimuleres ved hjælp af clomifen, hMG eller FSH, og ovulation udløses ved at give én s.c.- eller i.m.-injektion af 5.000 IE choriongonadotropin på det optimale tidspunkt. Der foretages så insemination eller timed intercourse 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen. Ved kontrolleret ovariel stimulation som led i intrauterin insemination eller in vitro-fertilisering gives 5.000-10.000 IE hCG, når ledende follikel er 18-20 mm. Ved...)
Granon® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)
Grazax® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer opnås en immunmodulatorisk effekt.)
Gynoflor®, komb. (...Ved daglig dosering skal den glemte dosis ikke erstattes. Den normale dosering fortsættes næste dag. Ved dosering 2-3 gange ugentli...)
Halcion® (Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis.)
Harmonet®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Helicobacter Test INFAI (Ved tilstedeværelse af Helicobacter pylori i ventriklen bliver 13 C-urea metaboliseret til 13 CO 2 og ammoniak. 13 CO 2 diffunderer ind i blodbanen og frigøres i udåndingsluften.)
Herceptin® (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)
Hexamycin (...Ved systemisk anvendelse: Allergi over for aminoglykosider inkl. hjælpestoffet neomycin . Ved behandling af patienter med myasthenia gravis forekommer neuromuskulær blokade. Ved...)
Hjercatyl (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)
Hjerdyl® (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)
Hjertealbyl® (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)
Hjertemagnyl® (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)
Hoanaca (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Humalog® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Humulin® NPH (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Hydrocortison "Activase" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)
Hydrocortison "Strides" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)
Hydrocortison med Terramycin®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Hydrokortison "DAK" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)
Hydrokortison "Evolan" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Hydrokortison "Orion" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)
Hydromorphonhydrochlorid "Kalceks" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Hypoloc® (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)
Icomas, komb. (Ved mistanke om overdosering gives oxygen via maske, indtil carboxyhæmoglobinkoncentrationen bedømt ved en arteriel blodgasanalyse er under 5 %.)
Idaptan (Ved forekomst af motoriske forstyrrelser bør præparatet seponeres. Forsigtighed ved ældre.)
Ikervis (...Ved øjentørhed betinget af inflammation i slimhinden absorberes ciclosporin i T-lymfocyt-in...)
Imodium® (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)
Imodium® Plus, komb. (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)
Imolope (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)
Imozop® (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Inrebic® (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over.)
Insulatard® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Insulin aspart "Sanofi" (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Intuniv® (Ved udvikling af letargi, bør patienten observeres i op til 24 timer pga. risiko for forsinkede symptomer som koma, bradykardi og hypotension.)
Iqirvo® (Ved stærkt nedsat leverfunktion frarådes anvendelse pga. begrænset erfaring.)
Isturisa (Ved formodet overdosering bør behandlingen afbrydes, kortisolniveauer kontrolleres, og om nødvendigt initieres oral eller i.v.-behandling med hydrocortison.)
Itulazax® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer aktiveres den immunmodulatoriske mekanisme.)
Jaydess (...Ved oplægning i den tidlig follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker og varigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Bemærk: Kan skelnes fra andre spiraler ved en sølvring, der er synlig ved ultralydsundersøgelse (kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen). Spiralen kan desuden påvises ved...)
Jorveza (...Ved kontinuerlig anvendelse bør observeres for systemisk påvirkning, se i øvrigt Glukokorti...)
Juluca®, komb. (...Ved tegn eller symptomer på hypersensitivitetsreaktioner skal dolutegravir, rilpivirin og andre mistænkte lægemidler omgående seponeres. Ved suprater...)
Kaftrio®, komb. (...Ved under 6 timer efter det normale doseringstidspunkt tages den glemte dosis snarest muligt. Ved over 6 timer efter det normale doseringstidspunkt: En glemt morgendosis tages snarest muligt, hvorefter den følgende aftendosis udelades og næste morgendosis tages planmæssigt. Ved...)
Kaliumiodid "SERB" (...Ved en atomulykke kan der frigives en stor mængde radioaktivt jod i miljøet. På grund af de...)
Kenalog® (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Kengrexal® (...Ved behandling med clopidogrel under infusion af cangrelor udebliver clopidogrels trombocythæmmende effekt. Virkningen indtræder ved administrati...)
Kerendia® (Ved GFR 25-60 mg/ml bør startdosis være 10 mg 1 gang dgl.)
Kiovig (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved...)
Kisqali (Ved glemt dosis eller opkastning efter indtagelsen, må der ikke tages en ny dosis den pågældende dag.)
Klarigen® (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)
Kliogest®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Kloramfenikol "2care4" (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjensalve bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråbe...)
Kloramfenikol "DAK" (Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjensalve bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser. Se endvidere .)
Kloramfenikol "Orifarm" (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjensalve bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråbe...)
Kloramfenikol "Santen" (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjendråber, opløsning, flerdosisbeholder: Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere: Kontaktlinsebrug ved...)
Kodein "DAK" (...Ved smertebehandling, bør varighed og mål med behandlingen, samt en plan for afslutning af ...)
Kodein "EQL Pharma" (...Ved smertebehandling, bør varighed og mål med behandlingen, samt en plan for afslutning af ...)
Kodein "SAD" (...Ved smertebehandling, bør varighed og mål med behandlingen, samt en plan for afslutning af ...)
Konakion® Novum (Ved svært nedsat leverfunktion med nedsat proteinsyntese er effekten af phytomenadion tvivlsom. Vurderes ved monitorering af INR.)
Kosidina, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Kyleena (...Ved oplægning i den tidlige follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker og varigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Bemærk: Kan skelnes fra andre spiraler ved en sølvring, der er synlig ved ultralydsundersøgelse (kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen). Spiralen kan desuden påvises ved...)
Labetalol "S.A.L.F." (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Lafene (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Lantus® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Lederspan® (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Leflunomide medac - Udgået: 30-03-2026 (...Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colesty...)
Leflunomide Zentiva (...Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colesty...)
Lenalidomid "Grindeks" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Lenalidomid "SUN" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Lenalidomid "Zentiva" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Lenalidomide "Mylan" - Udgået: 16-02-2026 (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Lenalidomide "Sandoz" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Lenalidomide "Stada" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Lenalidomide Krka (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Leponex® (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Levemir® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Leverette® 21, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Levodonna (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)
Levodopa/carbidopa "Teva", komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)
Levopidon® (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af levomethadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer levomethadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af levomethadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QTc-interval Forsigtighed ved...)
Levosert One (...Ved oplægning i den tidlige follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker og varigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan udskiftes når som helst i cyklus. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Fjernelse/udskiftning af indlægget Indlægget bør fjernes efter 8 år ved anvendelse som kontraception og efter 3 år ved anvendelse mod menoragi Bemærk: Ultralydsundersøgelse kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen. Spiralen kan påvises ved røntgenfotografering. I forbindelse med hormonterapi/hormonsubstitution Oplægning bør ske under de sidste dage eller umiddelbart efter en bortfaldsblødning. Ved...)
Levothyroxinnatrium "SERB" (...Vedoverdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineral...)
Liberelle, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Lilinorm (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)
Lindoxa (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Linezolid "Accord" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved...)
Linezolid "Fresenius Kabi" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin. buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved...)
Linezolid "Krka" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved...)
Linezolid "Sandoz" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved...)
Lionova® (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Lioresal® (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Locoid® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug . Ved...)
Locoid Capilar (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Loette® 28, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Lopacut (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)
Loperamid "Mashal" (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)
Lorazepam "2care4" (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)
Lorazepam "Macure" (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)
Lorazepam "Orion" (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)
Loritax (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)
Lorviqua® (Ved svært nedsat leverfunktion anbefales dosisreduktion til 50 mg 1 gang dgl.)
Lung test gas CO/He "Linde", komb. (Ved mistanke om overdosering gives oxygen via maske, indtil carboxyhæmoglobinkoncentrationen bedømt ved en arteriel blodgasanalyse er under 5 %.)
Lunploro, komb. (Ved mistanke om overdosering gives oxygen via maske, indtil carboxyhæmoglobinkoncentrationen bedømt ved en arteriel blodgasanalyse er under 5 %.)
Lyfnua® (Ved glemt dosis, springes den over, og næste dosis tages som planlagt. Der må ikke tages dobbeltdosis, eller mere end der er ordineret.)
Lyribastad (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Lyrica® (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Magnesium "Protina", komb. (Ved bivirkninger seponeres behandlingen midlertidigt. Når bivirkningerne er aftaget, kan behandlingen genoptages med nedsat dosis.)
Magnesium Diasporal (...Ved bivirkninger seponeres behandlingen midlertidigt. Når bivirkningerne er aftaget, kan be...)
Malfin (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Malonetta, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Mandolgin® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Marlodon (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)
Matrifen® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Maxidex® (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Indeholder benzalkoniumchlorid, der kan medføre øjenirritation og misfarvning af bløde kontaktlinser. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)
Medicinsk Oxygen "Air Liquide" 100 % (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)
Medicinsk oxygen "Nippon Gases Scandinavia" 100 % (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)
Medicinsk Oxygen "Strandmøllen" (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)
Medrol® (Ved nedsat leverfunktion anbefales monitorering, og dosisjustering kan være nødvendig.)
Megace® (Ved disposition for tromboembolisk lidelse Leversygdom.)
Melphalan "Macure" (...Ved samtidig administration af busulfan og melphalan med mindre end 24 timer forskydning er der risiko for udvikling af toksiciteter (indberettet hos børn). Nedsat nyrefunktion er indberettet hos knoglemarvtransplanterede patienter ved...)
Menopur® (...Ved behandling med humant menopausehormon er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt hyperstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved ...)
Mercilon®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Meriofert Set (...Ved behandling med humant menopausehormon er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt overstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved ...)
Metadon "2care4" (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)
Metadon "DAK" tabletter (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)
Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)
Methoxsalen "Macopharma" (Ved fotoferese er de målte plasmakoncentrationer væsentligt lavere end ved i.v. administration.)
Methylprednisolone "Orion" (Ved nedsat leverfunktion anbefales monitorering, og dosisjustering kan være nødvendig.)
Metoclopramide "Accord" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)
Metoclopramide "G.L.Pharma" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)
Metoclopramide "Medical Valley" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)
Metoclopramide "Orifarm" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)
Metoclopramide "Orion" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)
Metopirone® (Ved diagnostisk anvendelse kan ses forsinket respons pga. øget halveringstid for kortisol.)
Metopocor (Ved seponering er der øget risiko for hjertetilfælde, herunder pludseligt ophør af hjertefunktion.)
Metoprololtartrat "Paranova" (Ved seponering er der øget risiko for hjertetilfælde, herunder pludseligt ophør af hjertefunktion.)
Miacalcic® (Ved mistanke om overfølsomhed for calcitonin bør der udføres hudtest før behandlingen.)
Microgyn®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Midazolam "Accord" (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)
Midazolam "Accordpharma" (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)
Midazolam "B. Braun" (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)
Midazolam "Hameln" (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)
Mildison® Lipid (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Mini-Pe® (...Ved amenoré må graviditet overvejes. Ved hyppige blødninger må man udelukke organisk årsag. Seponering bør overvejes ved førstegangsforekomst af migræneagtig hovedpine eller hyppig forekomst af usædvanlig kraftig hoved...)
Minprostin® - Udgået: 11-05-2026 (...Vedoverdosering ses uterin hyperkontraktilitet og hypertoni. Behandling: Idet PGE 2 induceret myometrial hyperstimulation er forbigående, vil det ofte være tilstrækkeligt at afvente, at effekten ophører. Hvis der er tale om induktion af fødsel med levende barn, bør barnet overvåges kontinuerligt med henblik på tegn på intrauterin asfyksi. Ved...)
Minulet®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Mirabella, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Mircera® (...Ved øgning af dosis kan der pga. kumulative doser af epoetin være øget risiko for alvorlige kardiovaskulære, cerebrovaskulære eller letale hændelser. Ved ringe hæmoglobinrespons bør alternative årsager hertil overvejes. Dårligt reguleret hypertension, maligne tumorer, iskæmisk vaskulær lidelse eller tidligere krampeanfald. Blodtrykket bør omhyggeligt overvåges. Ved behandlingens begyndelse og ved manglende effekt undersøges for: Jern-, folat- eller vitamin B 12 -mangel, aluminiumintoksikation, tilstødende infektioner, maligne tilstande, inflammatorisk eller traumatisk episode, skjult blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose. Jerntilskud bør gives til alle med normalt eller lavt serum-ferritin eller jernmætning. Hæmoglobinkoncentrationen skal måles regelmæssigt (mindst 1 gang ugentligt), indtil stabile værdier på 6,5-7,5 mmol/l er opnået. Derefter anbefales periodevis måling af hæmoglobinkoncentrationen. Der kan forekomme en dosisafhængig stigning i trombocyttallet, navnlig initialt. Det anbefales at bestemme trombocyttal regelmæssigt de første 8 uger af behandlingen. Et paradoksfald i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi i forbindelse med lave retikulocyttal bør medføre seponering af methoxypolyethylenglycol-epoetin beta og udførelse af test for anti-erytropoietin-antistoffer. Misbrug i forbindelse med sportsudøvelse kan have fatale konsekvenser. Patienten skal informeres om: Tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx Stevens-Johnsons syndrom Straks at afbryde behandlingen og kontakte sin læge ved...)
Mirena® (...Ved oplægning i den tidlige follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker varrigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan udskiftes når som helst i cyklus. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Fjernelse/udskiftning af indlægget Indlægget bør fjernes efter 8 år ved anvendelse som kontraception og efter 5 år ved anvendelse mod menoragi eller som beskyttelse mod endometriehyperplasi under systemisk østrogenbehandling. Ved behov for fortsat anvendelse kan et nyt indlæg oplægges samtidigt. Bemærk: Ultralydsundersøgelse kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen. Spiralen kan anvendes ved velkontrolleret cervikal dysplasi. Spiralen kan påvises ved røntgenfotografering. I forbindelse med hormonterapi/hormonsubstitution Oplægning bør ske under de sidste dage eller umiddelbart efter en bortfaldsblødning. Ved...)
Mometasonfuroat "2care4" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Mometasonfuroat "Glenmark" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Monopex® (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)
Morfin "Abcur" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Morfin "DAK" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Morfin "DLF" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Morfin "EQL Pharma" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Morfin "SAD" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Morphinsulfat "Carefarm" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Moxifloxacin "Krka" (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)
Moxifloxacin "Orion" (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)
Moxiva - Udgået: 02-03-2026 (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)
Mucolysin® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)
Mucolysin Skovbær® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)
Mucomyst® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)
Mycamine® (...Ved samtidig behandling med flg. lægemidler kan omsætningen af disse muligvis falde, og kon...)
Myozyme® (Ved milde til moderate infusionsrelaterede symptomer nedsættes infusionshastigheden, og der kan præmedicineres med antihistamin og/eller paracetamol.)
Mysimba, komb. (...Ved let nedsat leverfunktion (Child-Pugh A): Voksne. Uge 1: 1 tablet morgen. Voksne. Uge ≥ 2: 1 tablet morgen og 1 tablet aften. Bør ikke anvendes ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B). Kontraindiceret ved...)
Natriumchlorid "Orifarm" (...Overdosering indebærer en risiko, især for børn. Symptomer som tørst, nedsat spytsekretion, hæv...)
Natriumklorid "B. Braun" infusionsvæske, opløsning (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)
Natriumklorid "Baxter" Viaflo 9 mg/ml (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)
Natriumklorid "Fresenius Kabi" 9 mg/ml (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)
Natriumklorid "Vantive" Clear-Flex9 mg/ml (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)
Natriumklorid isotonisk "SAD" (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)
Nebido (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)
Nebivolol "Accord" (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)
Nebivolol "Krka" (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)
Nebivolol "Orion" (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)
Neupogen® - Udgået: 08-06-2026 (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)
Nevirapine "Medical Valley" (Ved større doser i længere tid: Ødemer Erythema nodosum Lungeinfiltrater Udslæt Svimmelhed Opkastning Vægttab.)
Nevirapine "Viatris" (Ved større doser i længere tid: Ødemer Erythema nodosum Lungeinfiltrater Udslæt Svimmelhed Opkastning Vægttab.)
Nexplanon (...Ved amenoré må graviditet overvejes. Ved hyppige blødninger må man udelukke organisk årsag. Hvis blodtrykket stiger under behandlingen, eller hvis en betydelig forhøjelse af blodtrykket ikke responderer på antihypertensiv behandling, kan det kræve afbrydelse af implantatbehandlingen. Det kan ikke udelukkes, at den svangerskabsforebyggende virkning hos kvinder med overvægt i det tredje år kan være dårligere end hos kvinder med normalvægt, og man bør derfor overveje tidligere udskiftning af implantatet hos kvinder med overvægt. Der har været rapporter om implantater, som er knækkede eller bøjede, mens de var indsat i patientens arm. Selvom frigivelsesraten af etonogestrel kan være let forhøjet, forventes det ikke at have klinisk betydningsfuld effekt. Er implantatet knækket anbefales det dog, at det fjernes. Man bør sikre sig ved...)
NEXPOVIO® (Ved glemt dosis, springes den glemte dosis over og den næste dosis tages som planlagt.)
Niddazol (Ved behandling af systemiske mykoser bør terapeutisk niveau sikres ved plasmakoncentrationsmåling.)
Nimbex® (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og med myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke- depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning. Stor forsigtighed ved...)
Nitisinone "Dipharma" (...Ved arvelig tyrosinæmi type 1 og alkaptonuri dannes toksiske metabolitter pga. enzymdefekt i katabolismen af tyrosin. Nitisinon hæmmer et enzym proksimalt for de to enzymdefekter, hvorved...)
Nitrazepam "Accord" (Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis.)
Nitrazepam "DAK" (Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis.)
Nivestim (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)
Nobligan® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Noresmea®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Norethisteron/estrogen "2care4", komb. - Udgået: 05-01-2026 (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
NorLevo (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)
Norspan® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Norvasc® (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Norvipren (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
NovoNorm® - Udgået: 30-03-2026 (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid. Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8. Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt. Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose. Repaglinid metaboliseres hoved...)
NovoRapid® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Nucala® (...Ved behandling mod astma: Patienten bør instrueres i at søge læge ved forværring af astmasymptomer efter indledt ...)
Nutrineal® PD4, komb. (...Ved den kontinuerlige ambulante peritonealdialyse kan 25 % af den dagligt anvendte peritone...)
Octagam® (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved...)
Octaplex®, komb. (Overdosering kan øge risikoen for udvikling af tromboemboliske komplikationer eller dissemineret intravaskulær koagulation.)
Oftaquix (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjendråber, opløsning, flerdosisbeholder. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere Kontaktlinsebrug ved...)
Ogivri® (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)
Olbetam® (Ved samtidig indgift af statiner og nicotinsyre i lipidsænkende doser ses øget tilbøjelighed til rhabdomyolyse.)
Omjjara® (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages følgende dag. Der må ikke tages dobbelt dosis.)
Ongentys (Ved glemt dosis skal næste dosis tages som planlagt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.)
Ontruzant (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)
Onureg® (...Ved moderat (total bilirubin > 1,5-3 x øvre normalgrænse) til stærkt (total bilirubin > 3 x...)
Oramorph® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Orfadin® (...Ved arvelig tyrosinæmi type 1 og alkaptonuri dannes toksiske metabolitter pga. enzymdefekt i katabolismen af tyrosin. Nitisinon hæmmer et enzym proksimalt for de to enzymdefekter, hvorved...)
Oridecin, komb. - Udgået: 16-03-2026 (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Risikoen for kortikosteroid-induceret forhøjet intraokulært tryk og/eller kataraktdannelse er øget hos prædisponerede patienter (fx personer med diabetes). Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Ved...)
Orungal (Ved behandling af systemiske mykoser bør terapeutisk niveau sikres ved plasmakoncentrationsmåling.)
Ospolot® (...Ved samtidig indtagelse med primidon, kan virkning af sultiam øges med forekomst af bivirkninger som svimmelhed, ustabil gang og døsighed, især hos børn. Plasmaniveauet af sultiam kan muligvis falde ved samtidig indtagelse med carbamazepin. I kombination med phenytoin kan plasmaniveauerne af phenytion blive markant forhøjet og ved samtidig indgivelse anbefales monitorering af phenytion plasmaniveauer, især ved nedsat nyrefunktion. Plasmaniveauet af lamotrigin kan muligvis stige ved...)
Ospolot-tab® (...Ved samtidig indtagelse med primidon, kan virkning af sultiam øges med forekomst af bivirkninger som svimmelhed, ustabil gang og døsighed, især hos børn. Plasmaniveauet af sultiam kan muligvis falde ved samtidig indtagelse med carbamazepin. I kombination med phenytoin kan plasmaniveauerne af phenytion blive markant forhøjet og ved samtidig indgivelse anbefales monitorering af phenytion plasmaniveauer, især ved nedsat nyrefunktion. Plasmaniveauet af lamotrigin kan muligvis stige ved...)
Otazem (...Ved tegn på overfølsomhed (bl.a. hududslæt) skal præparatet straks seponeres. Ved samtidig infektion, hvor den antibakterielle behandling ikke har den ønskede effekt, skal brugen af fluocinolonacetonid øredråberne seponeres, indtil infektionen er sufficient behandlet. Sikkerhed og effekt ved perforeret trommehinde er ikke belyst. Forsigtighed ved kendt eller mistænkt perforation, eller hvor der er en risiko for perforation af trommehinden. Kontakt med øjnene skal undgås. Behandlingen bør forbeholdes tørt øreeksem. Ved...)
Otrivin® ukonserveret (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)
Ovison (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Ovitrelle (...Ved normoprolaktinæmisk, anovulatorisk infertilitet kan follikelmodningen stimuleres ved hjælp af anti-østrogener, hMG eller FSH, og ovulation udløses ved at give én s.c.-injektion af 250 mikrogram (6.500 IE) choriongonadotropin på det optimale tidspunkt. Der foretages så insemination eller timed intercourse 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen. Ved ovariel stimulation som led i intrauterin insemination eller in vitro-fertilisering gives 250 mikrogram hCG, når ledende follikel er 18-20 mm. Ved...)
Ovixan - Udgået: 22-12-2025 (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Oxycodone "Hameln" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Oxycodone "Kalceks" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Oxycodone "Teva" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Oxycodonhydrochlorid "G.L." (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
OxyContin® Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Oxylan Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Oxynorm® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Ozalin (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)
Palexia (Vedoverdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Palladon® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Panzyga® (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Hos alle patienter kræves der ved IVIg-administration: Tilstrækkelig hydrering før infusionen af IVIg påbegyndes Monitorering af hydreringstilstand Monitorering af plasma-kreatinin Undgåelse af samtidig anvendelse af loop-diuretika Tromboemboli. Hos patienter med svær overvægt og patienter med eksisterende risikofaktorer for tromboemboliske forstyrrelser. Akut nyresvigt. Akut nyresvigt er blevet indberettet. I de fleste tilfælde er der identificeret risikofaktorer som eksisterende nyreinsufficiens, diabetes, hypovolæmi, overvægt, samtidig behandling med nefrotoksiske præparater eller en alder over 65 år. Det anbefales, at nyreparametre vurderes forud for infusion af IVIg (intravenøst administreret humant normalt immunglobulin). Ved risiko for akut nyresvigt skal IVIg-præparater administreres ved den laveste mulige infusionshastighed og -dosis. Aseptisk meningitissyndrom (AMS). Aseptisk meningitissyndrom er blevet indberettet. Syndromet begynder normalt inden for nogle timer til 2 dage efter behandling. Patienter, der udviser tegn/symptomer skal have en grundig, neurologisk undersøgelse, herunder CSF-undersøgelser, for at udelukke andre grunde til meningitis. Seponering af IVIg-behandling har resulteret i remission af AMS inden for nogle dage uden følgesygdomme. Hæmolytisk anæmi. Hæmolytisk anæmi kan opstå efter IVIg-behandling på grund af forøget sekvestrering af røde blodlegemer. IVIg-modtagere skal monitoreres for kliniske tegn og symptomer på hæmolyse. Neutropeni/leukopeni. Forbigående fald i neutrofiltal og/eller episoder af neutropeni, der undertiden kan være alvorlig, er blevet indberettet efter behandling og forekommer typisk inden for timer eller dage efter IVIg-administration og forsvinder spontant inden for 7 til 14 dage. Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALI). Hos patienter, der får IVIg, har der været nogle rapporter om akut, non-kardiogent lungeødem [transfusionsrelateret, akut lungeskade (TRALI)]. TRALI er karakteriseret ved...)
Paroxar - Udgået: 08-06-2026 (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "HEXAL" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "Nordic Prime" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "Orion" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "STADA" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "Teva" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Parsabiv (Ved hypocalcæmi: Behandles efter vanlige retningslinjer.)
Paxicur (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paxneury® (Ved udvikling af letargi, bør patienten observeres i op til 24 timer pga. risiko for forsinkede symptomer som koma, bradykardi og hypotension.)
Pemazyre (Ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ) anbefales dosisreduktion fra 13,5 mg til 9 mg eller fra 9 mg til 4,5 mg 1 gang dgl.)
Permadoze Oral (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)
Pevisone®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Peyona® (Overdosering har medført caffeinplasmakoncentrationer på 50-350 mg/l. Se endvidere .)
PHELINUN® (...Ved samtidig administration af busulfan og melphalan med mindre end 24 timer forskydning er der risiko for udvikling af toksiciteter (indberettet hos børn). Nedsat nyrefunktion er indberettet hos knoglemarvtransplanterede patienter ved...)
Phesgo, komb. (Ved samtidig anvendelse af trastuzumab og warfarin er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)
Physioneal®, komb. (...Ved diffusion bevæger stoffer sig gennem peritoneum pga. koncentrationsgradient, og ved ultrafiltration fjernes væske fra ...)
Piasky® (...Ved uafklaret Neisseria meningitidis -infektion. Patienter, som ikke aktuelt er vaccineret ...)
Plenadren (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)
Praxbind (...Ved fuldstændig ophævelse af dabigatrans virkning bør anden tromboseprofylakse overvejes, i...)
Prednisolon "Unimedic" (...Ved kontinuerlig brug bør der tages højde for systemisk virkning. Særlig forsigtighed ved skift fra orale steroider pga. fo...)
Pregabalin "Accord" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Pregabalin "Krka" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Pregabalin "Medical Valley" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Pregabalin "Oresund Pharma" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Pregabalin "Sandoz" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Pregabalin "Teva" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Pregabalin "Zentiva" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Primperan® (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)
Privigen (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved...)
Prizapin (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Proctosedyl®, komb. (...Ved behandling af store hudområder gennem længere tid, specielt ved behandling under okklusion, er der potentiel...)
Protopic® (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Pulmozyme® (...Ved cystisk fibrose indeholder sputum høje koncentrationer af polymeriseret DNA fra degenererede leukocytter, og dette er medvirkende til at øge sputums viskositet og gøre det vanskeligt at hoste op. Dornase alfa spalter ekstracellulært DNA og reducerer derved...)
Pyrazinamid "SAD" (...Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol hæmmes allopurinols urikosuriske virknin...)
Qlaira®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Qsiva, komb. (...Ved høje doser på 15/92 mg kan pludselig seponering medføre risiko for kramper. Der anbefal...)
Quinsair (...Ved samtidig behandling med vitamin-K-antagonister bør udføres koagulationstests, da levofl...)
Rapifen® (...Ved samtidig indgift af erythromycin kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin). Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere kan kræve dosisjustering. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)
Rativor (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)
Reblozyl® (...Ved β-thalassæmi og en splenektomi eller andre risikofaktorer for udvikling af tromboemboli...)
Reltebon Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Repaglinide "Accord" (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid. Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8. Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt. Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose. Repaglinid metaboliseres hoved...)
Repaglinide "Krka" (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid. Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8. Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt. Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose. Repaglinid metaboliseres hoved...)
Retsevmo® (Ved glemt dosis skal den glemte dosis springes over.)
Revlimid® - Udgået: 08-06-2026 (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Revolade® (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)
Rifampar, komb. (...Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Patienten skal informeres om at henvende sig ved nyopståede synsforstyrrelse. Ved behandlingsstart testes evnen til at skelne farver. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved tegn på overfølsomhed skal behandlingen seponeres, og behandling med rifampicin må ikke fortsættes eller genoptages. Hos patienter med Addisons sygdom kan rifampicin inducere Addison-krise. Hud- og subkutane vævssygdomme . Der er rapporter om svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller fatale. På ordinationstidspunktet skal patienten informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal ethambutol straks seponeres og en alternativ behandling overvejes. Hvis patienten har udviklet en alvorlig reaktion såsom SJS, TEN eller DRESS ved...)
Rigevidon, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Rimactazid, komb. (...Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling, idet anfaldsfrekvensen kan øges. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved...)
Rimstar, komb. (...Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Patienten skal informeres om at henvende sig ved nyopståede synsforstyrrelse. Ved behandlingsstart testes evnen til at skelne farver. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved tegn på overfølsomhed skal behandlingen seponeres, og behandling med rifampicin må ikke fortsættes eller genoptages. Hos patienter med Addisons sygdom kan rifampicin inducere Addison-krise. Hud- og subkutane vævssygdomme Der er rapporter om svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) som kan være livstruende eller fatale. På ordinationstidspunktet skal patienten informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal ethambutol straks seponeres og en alternativ behandling overvejes. Hvis patienten har udviklet en alvorlig reaktion såsom SJS, TEN eller DRESS ved...)
Rivaroxaban "Hexal" (Ved glemt dosis fortsættes der med den næste dosis på næste skemalagte tidspunkt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for manglende dosis.)
Rivaxa® (Ved glemt dosis fortsættes der med den næste dosis på næste skemalagte tidspunkt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for manglende dosis.)
Rivomoxi (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)
Rocuronium "Fresenius Kabi" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke-depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning Stor forsigtighed ved...)
Rocuronium bromide "Aguettant" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke-depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning Stor forsigtighed ved...)
Rubraca® (Ved glemt dosis tages næste planlagte dosis. Der må ikke tages dobbeltdosis.)
Rydapt (Ved glemt dosis eller ved opkastning springes dosis over, og den efterfølgende dosis tages på næste planlagte tidpunkt.)
Ryjunea® (Ved glemt dosis skal behandlingen fortsætte med den næste dosis som normalt.)
Ryzodeg®, komb. (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved: Alkoholindtagelse Anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Sabrilex® (...Ved samtidig indgift af phenytoin ses et langsomt fald i plasmakoncentrationen af phenytoin...)
Sebadrin (Overdosering kan medføre hjertestop.)
Semglee (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Sendolor® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Seroxat® (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Shingrix (...Ved kombination af det varicella zostervirus-specifikke antigen (gE) med et adjuverende sys...)
Sibnayal, komb. (...Ved samtidig brug af lægemidler, der kan øge kaliumindholdet eller medføre hyperkaliæmi (fx ACE-hæmmere, kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige infusionsvæsker, ciclosporin, heparin eller NSAID) er overvågning af plasma-kalium nødvendig. Ved...)
Sinemet®, komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)
Skyclarys® (...Ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B), nedsættes dosis til 100 mg en gang dgl., med tæt monitorering for bivirkninger. Hvis der opstår bivirkninger, bør dosis yderligere nedsættes til 50 mg en gang dgl. Anvendelse bør undgås ved...)
Slinda® (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
Softacort (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekomme hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Hos børn kan langvarig kontinuerlig kortikosteroid-behandling medføre adrenal suppression. Ved...)
Solu-Cortef® (Ved seponering af behandling hos patienter i højdosis kortikosteroidbehandling bør dosis nedtrappes gradvist for at undgå sekundær binyrebarkinsufficiens.)
Somnols® (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Spirix® (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)
Spiron (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)
Spironolactone "Accord" (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)
Spironolactone "Viatris" (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)
Sporanox® (Ved behandling af systemiske mykoser bør terapeutisk niveau sikres ved plasmakoncentrationsmåling.)
Stamaril® (...Ved kontraindikation kan lægen udstede en undtagelsesattest til brug ved rejse til lande, hvor vaccinen er påkrævet...)
Stefaminelle®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Stilnoct® (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Striroxin (...Vedoverdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineral...)
Sublifen (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Sufenta® (...Ved forudgående behandling med MAO-hæmmere (op til 14 dage for irreversible MAO-hæmmere) kan der være risiko for alvorlige CNS- og kredsløbsreaktioner. Seponering af irreversible MAO-hæmmere 14 dage før indgift af sufentanil anbefales. Kraftige CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ritonavir) kan muligvis forsinke nedbrydningen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for sedation, respirationsdepression, koma og død øges ved...)
Sufentanil "Hameln" (...Ved forudgående behandling med MAO-hæmmere (op til 14 dage for irreversible MAO-hæmmere) kan der være risiko for alvorlige CNS- og kredsløbsreaktioner. Seponering af irreversible MAO-hæmmere 14 dage før indgift af sufentanil anbefales. Kraftige CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ritonavir) kan muligvis forsinke nedbrydningen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for sedation, respirationsdepression, koma og død øges ved...)
Sunlenca® (...Ved seponerering er det vigtigt at påbegynde et alternativt, fuldt supprimerende antiretrov...)
Suxamethonium chloride "Aguettant" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Forsigtighed tilrådes, hvor der er mistanke om nedsat niveau af plasma-kolinesterase, som tidligere har givet anledning til forlænget virkning. Stor forsigtighed ved...)
Suxameton "SAD" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Forsigtighed tilrådes, hvor der er mistanke om nedsat niveau af plasma-kolinesterase, som tidligere har givet anledning til forlænget virkning. Stor forsigtighed ved kendt allergi over for andre neuromuskulært blokerende midler, da høj grad af krydsreaktivitet (> 50 %) er rapporteret. Evt. indhold af benzylalkohol Suxameton SAD i hætteglas indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)
Symtuza®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Bør ikke anvendes til ART-erfarne med én/flere DRV-RAM’er (darunavir-resistente mutationer), (se produktresumé ). Tilfælde af nedsat nyrefunktion, herunder akut nyresvigt og proksimal renal tubulopati er rapporteret med produkter indeholdende tenofoviralafenamid efter markedsføring. Risiko for nefrotoksicitet, som følge af kronisk eksponering over for lave koncentrationer af tenofovir kan ikke udelukkes. Det anbefales, at nyrefunktionen evalueres før eller ved påbegyndelse af behandling samt at der monitoreres under behandlingen, hvis det er klinisk hensigtsmæssigt. Hvis der udvikles klinisk signifikant nedsættelse af nyrefunktionen eller evidens for proksimal renal tubulopati, bør seponering overvejes. Erfaring savnes vedr. samtidig hepatitis C-infektion. Begrænset erfaring ved...)
Synalar® (...Ved behandling af store hudområder, specielt hos børn og ved behandling under okklusion, er der potentiel risiko for systemisk kortikosteroid bivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Synarela® (...Ved anvendelse i mere end 6 måneder kan der forekomme væsentlig demineralisering af knoglerne (osteoporose). Det kan modvirkes ved samtidig indg...)
TachoSil®, komb. (...Ved kontakt med fysiologiske væsker, fx blod, lymfe eller isotonisk natriumchlorid, vil fib...)
Tacrolimus "2care4" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Tacrolimus "Accord" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Tacrolimus "Epione" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Tacrolimus "Nordic Prime" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Tacronova (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Tadol (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Takrozem (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Talzenna® (...Ved kombinationsbehandling med enzalutamid er der set en højere forekomst af venøse tromboemboliske hændelser. Monitorering for tegn og symptomer på dyb venetrombose og lungeemboli anbefales. Der er registreret tilfælde af myelodysplastisk syndrom/akut myeloid leukæmi (MDS/AML) med letal udgang. Ved mistanke om MDS/AML skal patient yderligere udredes og ved...)
Tapentadol "G.L. Pharma" (Vedoverdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Tapentadol "Krka" (Vedoverdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Tapentadol "Medical Valley" (Vedoverdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Tapentadol "Stada" (Vedoverdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Tapentadol "Teva" (Vedoverdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Tapentadol Carefarm (Vedoverdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Targin depottabletter, komb. (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Targocid® (...Ved samtidig eller sekventiel brug af andre lægemidler med kendt nefrotoksisk eller ototoks...)
Tavneos (...Ved administration uden føde forekommer maksimal plasmakoncentration (Cmax) efter ca. 2 timer (Tmax). Administration af 30 mg i kapselformulering med et fedtrigt måltid med højt kalorieindhold øger avacopans plasmaeksponering (AUC) med ca. 72 % og forsinker Tmax med ca. 3 timer. Cmax påvirkes dog ikke. Det tilsyneladende fordelingsvolumen er 42- 157 l/kg. Elimineres hovedsageligt i fæces. En cirkulerende hoved...)
Tecfidera (Ved glemt dosis må der ikke tages dobbeltdosis, medmindre doserne kan tages med mindst 4 timers interval indtil næste planlagte dosis.)
Temelor - Udgået: 08-06-2026 (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)
Temesta® (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)
Temgesic® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Tepkinly® (...Ved fuld dosis på 48 mg opnås maksimal plasma koncentration efter 3-4 dage. Steady state fo...)
Terramycin®-Polymyxin B øjensalve, komb. (Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Se endvidere .)
Testonur - Udgået: 02-02-2026 (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)
Testosteron "Medical Valley" (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)
Testosterone "Teva" (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)
Thiamine "Sterop" (...Ved store ufysiologiske doser absorberes kun ca. 5 % af indgivet dosis. Thiamin fordeles i organismens vandfase. Der sker ingen deponering i organismen, og ved...)
Tiamin "SAD" (...Ved store ufysiologiske doser absorberes kun ca. 5 % af indgivet dosis. Thiamin fordeles i organismens vandfase. Der sker ingen deponering i organismen, og ved...)
Tirosint® (...Vedoverdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineral...)
Tivicay® (Ved tegn eller symptomer på hypersensitivitetsreaktioner skal dolutegravir og andre mistænkte lægemidler omgående seponeres. Se interaktioner .)
Tobradex®, komb. (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Risikoen for kortikosteroid-induceret forhøjet intraokulært tryk og/eller kataraktdannelse er øget hos prædisponerede patienter (fx personer med diabetes). Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Ved...)
Tomonil (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)
Toujeo® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Tozaron (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)
Tradolan® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Tramadol "Actavis" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Tramadol "Krka" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Tramadol Retard "Actavis" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Tramadol Retard "Hexal" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Tramadolhydrochlorid "2care4" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Trandate® (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Trazimera® (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)
Tresiba® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved: Alkoholindtagelse Anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Risiko for hypoglykæmi ved...)
Triamcinolonacetonid "Orifarm" (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Triamcinolonacetonid "Paranova" (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Triamcinolonacetonid/Econazolnitrat "Paranova", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes på åbne sår. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Trimethoprim "Orifarm" (...Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og methotrexat kan virkning og bivirkninger af methotrexat øges. Kombination skal undgås. Trimethoprim formodes at have samme virkning på andre sulfonylurinstoffer som glibenclamid og glipizid, da der formentlig er en klasseeffekt. Kombination med glibenclamid eller glipizid bør derfor undgås. Ved samtidig anvendelse af phenytoin eller warfarin ses øget virkning pga. hæmmet hepatisk metabolisme. Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og ciclosporin nedsættes virkningen af ciclosporin pga. øget hepatisk omsætning af ciclosporin. Trimethoprim kan øge virkningen af lamivudin. Forsigtighed ved...)
Trimopan® (...Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og methotrexat kan virkning og bivirkninger af methotrexat øges. Kombination skal undgås. Trimethoprim formodes at have samme virkning på andre sulfonylurinstoffer som glibenclamid og glipizid, da der formentlig er en klasseeffekt. Kombination med glibenclamid eller glipizid bør derfor undgås. Ved samtidig anvendelse af phenytoin eller warfarin ses øget virkning pga. hæmmet hepatisk metabolisme. Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og ciclosporin nedsættes virkningen af ciclosporin pga. øget hepatisk omsætning af ciclosporin. Trimethoprim kan øge virkningen af lamivudin. Forsigtighed ved...)
Trinordiol®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Triregol, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Trulicity (...Ved kombination med sulfonylurinstof eller insulin kan dosis af disse reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi. På grund af manglende erfaring bør dulaglutid ikke anvendes ved: svær gastro-intestinal sygdom alvorlig diabetisk gastroparese. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal dualaglutid seponeres. Patienten skal informeres om den potentielle risiko for dehydrering, især i forhold til gastro-intestinale bivirkninger. Akut pancreatitis i anamnesen. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til at mindskes ved...)
Truvada®, komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
TUKYSA (Ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) bør initial dosis nedsættes til 200 mg 2 gange daglig.)
Ulinox (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og der bør hurtigst muligt tages yderligere 1 tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Da præparatet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer tilrådes det, at kvinder benytter en pålidelig barriereprævention - også efter at have taget ulipristalacetat - indtil næste menstruation. Ved mere end 7 dages forsinket menstruation eller ved unormal blødning bør graviditetstest udføres. Bør anvendes med forsigtighed ved...)
Ultracortenol® (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekomme hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved...)
Uvadex (Ved fotoferese er de målte plasmakoncentrationer væsentligt lavere end ved i.v. administration.)
Valcyte® (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)
Valganciclovir "Accord" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)
Valganciclovir "Medical Valley" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)
Valganciclovir "Sandoz" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)
Vamin® 14 g N/l Elektrolytfri, komb. (...Ved leverinsufficiens/encefalopati bør der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under kontrol af patientens cerebrale funktion. Ved...)
Vamin® 18 g N/l Elektrolytfri, komb. (...Ved leverinsufficiens/encefalopati bør der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under kontrol af patientens cerebrale funktion. Ved...)
Vancocin® (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkning og bivirkninger. Andre potentielt nefrotoksiske eller ototoksiske lægemidler, herunder især aminoglykosider, amphotericin B, polymyxin B, colistin og cisplatin, kan forstærke vancomycins nefrotoksicitet og/eller ototoksicitet. Tæt monitorering af plasmakoncentrationen anbefales ved...)
Vancomycin "hameln" (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkni...)
Vancomycin "Strides" (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkning og bivirkninger. Andre potentielt nefrotoksiske eller ototoksiske lægemidler, herunder især aminoglykosider, amphotericin B, polymyxin B, colistin og cisplatin, kan forstærke vancomycins nefrotoksicitet og/eller ototoksicitet. Tæt monitorering af plasmakoncentrationen anbefales ved...)
Vastarel® (Ved forekomst af motoriske forstyrrelser bør præparatet seponeres. Forsigtighed ved ældre.)
Vazkepa (...Ved nedsat leverfunktion skal alaninaminotransferase (ALAT) og eventuelt aspartataminotrans...)
Venclyxto (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosisreduktion på mindst 50% og tæt monitorering for levertoksicitet.)
Verkazia (...Ved øjentørhed betinget af inflammation i slimhinden absorberes ciclosporin i T-lymfocyt-in...)
Vesiculture (...Ved kendt risikofaktor for HIV-infektion anbefales HIV-undersøgelse inden behandlingen. BCG kan forværre bestående gener af en kronisk irritationstilstand i blæren - herunder strålecystitis. Ved...)
Vevizye® (...Ved øjentørhed betinget af inflammation i slimhinden absorberes ciclosporin i T-lymfocyt-in...)
Vigamox® (Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve .)
Vinelle (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
VITRAKVI® (...Ved glemt dosis eller ved opkastning efter indtagelse må der ikke tages to doser på samme t...)
Voydeya® (...Ved aktive systemiske infektioner . Alle patienter skal overvåges for tidlige tegn på meningokokinfektion og sepsis og behandles med antibiotika ved mistanke om en infektion. Patienterne skal informeres om disse tegn og symptomer og om straks at søge lægehjælp. Legemsvægt < 60 kg pga. den forventede højere eksponering hos disse patienter. Der er observeret ALAT-stigninger i kliniske studier, og det anbefales, at udføre leverenzymtests, før behandlingen begynder. Ved...)
Vreya®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Vumerity® (...Ved oral administration metaboliseres diroximelfumarat (i lighed med dimethylfumarat) hurti...)
Vyndaqel (...Ved polyneuropati Voksne. 20 mg 1 gang dgl. Ved kardiomyopati Voksne. 61 mg 1 gang dgl. Begrænset erfaring vedr. patienter i NYHA-klasse IV. Bemærk: Tafamidis og tafamidismeglumin er ikke indbyrdes ombyttelige på mg-basis. Begrænset erfaring ved...)
Wainzua® (Ved glemt dosis, skal næste dosis tages hurtigst muligt. Behandlingsregimet startes med månedlige intervaller fra sidste dosis. Der må ikke gives dobbeltdosis.)
Winrevair® (Ved trombocyttal som gentagne gange er < 50 x 10⁹/l.)
Xarelto® Startpakke (...Ved dag 1-21 med 15 mg x 2 dgl. tages dosis straks (evt. begge doser) for at sikre en daglig dosis på 30 mg. Ved dag 22 og senere tages...)
Xultophy®, komb. (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Risiko for hyper glykæmi ved samtidig brug af fx: Androgener Glukokortikoider ACE-hæmmere β-blokkere MAO-hæmmere Salicylater Sulfonamider. Risiko for hypo glykæmi ved...)
Xylometazolin "Teva" (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)
Yana®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Yasmin 28®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Yasmin®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Yasminelle 28®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Yondelis (...Ved ekstravasation forekommer vævsnekrose. Der er ingen antidot. Samtidig anvendelse af potente CYP3A4-hæmmere Samtidig administration af lægemidler, der kan medføre rhabdomyolyse (fx statiner). Hvis der forekommer rhabdomyolyse, skal der omgående iværksættes støttende foranstaltninger i form af parenteral hydrering, alkalinisering af urinen og dialyse. Behandlingen bør afbrydes, indtil patienten er kommet sig fuldstændigt. Hvis der udvikles feber, bør støttende behandling iværksættes omgående. Der bør undersøges for nedsat venstre ventrikelfunktion (LVEF) før og under behandling, specielt ved risiko for kardiomyopati pga. tidligere eksponering for antracycliner eller ved...)
Zapifen (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Zarzio (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)
Zavedos® (Overdosering kan forårsage akut myokardietoksicitet inden for 24 timer og alvorlig knoglemarvshæmning i løbet af 1-3 uger.)
Zeltacin® (...Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretik...)
Zercepac (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)
Ziagen® (Ved samtidig brug af riociguat kan abacavir øge plasmakoncentrationen af riociguat, og dosis af riociguat skal muligvis reduceres.)
Zoely, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Zolcare (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zolpidem "2care4" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zolpidem "Actavis" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zolpidem "Hexal" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zolpidem "Vitabalans" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zolpidem Carefarm (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zolpidemtartrat "Epione Medicine" - Udgået: 25-05-2026 (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zonoct (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zopiclon "Epione" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zopiclon "Stada" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zopiclone "Grindeks" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zopiclone "Jubilant" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zopinox (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zymelin® (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)
Zymelin Care, komb. (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. øget risiko for hypertension.)
Zyrona, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Zyvoxid (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved brug af linezolid. Linezolid bør anvendes med forsigtighed til patienter med prædisponerende faktorer for rhabdomyolyse. Hvis der observeres tegn eller symptomer på rhabdomyolyse, skal behandlingen med linezolid stoppes og passende behandling igangsættes. Der er indberettet hyponatriæmi og/eller SIADH (syndrome of inappropriate antidiuretic hormone secretion) hos nogle patienter, der fik behandling med linezolid. Det anbefales, at natriumindholdet i serum kontrolleres regelmæssigt hos patienter med risiko for hyponatriæmi, såsom ældre samt patienter, der får lægemidler, som kan sænke natriumniveauet i blodet (fx thiaziddiuretika, såsom hydrochlorthiazid). Natriumindhold En 300 ml's infusionspose (600 mg) indeholder 5 mmol natrium, som svarer til 293 mg natriumchlorid. Det anbefales, at serumnatrium monitoreres regelmæssigt ved...)
Acnatac, komb. (...I tilfælde af overdosering kan topikal påført clindamycin blive absorberet i tilstrækkeligt store mængder til...)
Actilax - Udgået: 08-06-2026 (...re elektrolytter. Ved kronisk overdosering hypokaliæmi med metabolisk alkalose samt nyresten. Beskadigelse af nyretubuli er rapporteret ved kronisk misbrug a...)
Amitriptylin "Abcur" (...ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Kardielle ledningsforstyrrelser kan forværres. Kramper Amitriptylin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med amitriptylin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis amitriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsomhed for ortostatisk hypotension og evt. antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Amitriptylin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)
Amitriptylin "EQL Pharma" (...ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Kardielle ledningsforstyrrelser kan forværres. Kramper Amitriptylin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med amitriptylin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis amitriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsomhed for ortostatisk hypotension og evt. antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Amitriptylin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)
Amoxicillin/clavulansyre "2care4", komb. (...dre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Ved længerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages regelm...)
Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo", komb. (...dre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Ved længerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages regelm...)
Amoxicillin/Clavulansyre "Orifarm", komb. (...dre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Ved længerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages regelm...)
Anafranil® (...ved såkaldt mætningskinetik. Dvs. at der ved svagt stigende doser kan ses kraftigt stigende plasmakoncentrationer. Forsigtighed og tæt kontrol med plasmakoncentrationen, TDM (Terapeutisk Drug Monitorering), er derfor nødvendig. Se desuden Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva . Blodtryk Blodtryksmåling anbefales før behandlingen pga. øget risiko for blodtryksfald ved fx ortostatisk hypotension. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Regelmæssig tandlægekontrol tilrådes, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Hypomani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Hyperthyroidisme Øget risiko for arytmier. Patienten følges nøje. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Katapleksi Der kan forekomme forværring af symptomerne ved katapleksi, herunder status cataplecticus, ved pludselig seponering. Kramper Clomipramin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Leukocyttal Periodiske laboratorieværdier og monitorering af symptomer, som feber og ondt i halsen, anbefales særligt i de første måneder af behandlingen og ved længerevarende behandling, på grund af risiko for leukopeni og agranulocytose. Obstipation Bør anvendes med forsigtighed ved obstipation grundet risiko for paralytisk ileus. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis clomipramin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Clomipramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.; Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Vandladningsbesvær. Tumor i binyre Der bør udvises forsigtighed, når clomipramin administreres til patienter med tumorer i den adrenale medulla (fx fæokromocytom, neuroblastom) og samtidigt har nedsat leverfunktion, da der kan udløses hypertensiv krise. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved...)
Andatin, komb. (...r og cefalosporiner, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillin- eller cefalosporinreaktion med svær urti...)
Arax (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Arax Extra, komb. (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Aubagio® - Udgået: 02-03-2026 (...hv. 2,65 og 2,51 gange) ved samtidig administration med teriflunomid. Derfor anbefales en dosisreduktion for rosuvastatin på 50 % ved administration sammen m...)
Augermid (...Symptomer på overdosering er som bivirkninger. Behandling: α-sympatolytika, fx nitroprussid, phentolamin ell...)
Augmentin Forte, komb. (...dre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Ved længerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages regelm...)
Axhidrox (...ens antikolinerge virkning (fx glaukom, paralytisk ileus, ustabil kardiovaskulær status ved akut blødning, svær colitis ulcerosa, toksisk megacolon med komplikation af colitis ulc...)
Baxumil, komb. (...dre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Ved længerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages regelm...)
Benferol (...ved: sarkoidose pga. øget risiko for metabolisering af vitamin D nedsat nyre-calcium- og -fosfat-udskillelse immobiliserede patienter pga. risiko for hypercalcæmi. Under langvarig behandling skal P-calcium og -kreatinin løbende kontrolleres. Ved hypercalciuri (> 300 mg (7,5 mmol)/24 timer) eller tegn på nedsat nyrefunktion bør dosis reduceres, eller cholecalciferol bør seponeres. Bør ikke anvendes ved...)
Betaklav®, komb. (...dre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Ved længerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages regelm...)
Bioclavid®, komb. (...dre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Ved længerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages regelm...)
Bunalict®, komb. (...ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risiko for forlænget QTc-interval (3774) Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes. Søvnforstyrret vejrtrækning Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes. Kontrol af leverfunktion Før behandlingen indledes anbefales kontrol af leverfunktionen og dokumentation for hepatitisstatus. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved...)
Buprenorphin "Actavis" (...ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risiko for forlænget QTc-interval (3774) Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes. Søvnforstyrret vejrtrækning Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes. Kontrol af leverfunktion Før behandlingen indledes anbefales kontrol af leverfunktionen og dokumentation for hepatitisstatus. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved...)
Buprenorphin/Naloxon "G.L. Pharma", komb. (...ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risiko for forlænget QTc-interval (3774) Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes. Søvnforstyrret vejrtrækning Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes. Kontrol af leverfunktion Før behandlingen indledes anbefales kontrol af leverfunktionen og dokumentation for hepatitisstatus. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved...)
Buprenorphin/Naloxon "Viatris", komb. (...ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risiko for forlænget QTc-interval (3774) Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes. Søvnforstyrret vejrtrækning Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes. Kontrol af leverfunktion Før behandlingen indledes anbefales kontrol af leverfunktionen og dokumentation for hepatitisstatus. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved...)
Buprenorphine "Bluefish" (...ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden Risiko for forlænget QTc-interval (3774) Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes. Søvnforstyrret vejrtrækning Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes. Kontrol af leverfunktion Før behandlingen indledes anbefales kontrol af leverfunktionen og dokumentation for hepatitisstatus. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved...)
Buprenorphine "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (...ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risiko for forlænget QTc-interval (3774) Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes. Søvnforstyrret vejrtrækning Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes. Kontrol af leverfunktion Før behandlingen indledes anbefales kontrol af leverfunktionen og dokumentation for hepatitisstatus. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved...)
Buprenorphine "Sandoz" sublinguale resoribletter (...ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risiko for forlænget QTc-interval (3774) Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes. Søvnforstyrret vejrtrækning Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes. Kontrol af leverfunktion Før behandlingen indledes anbefales kontrol af leverfunktionen og dokumentation for hepatitisstatus. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved...)
Buvidal (...ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risiko for forlænget QTc-interval (3774) Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes. Søvnforstyrret vejrtrækning Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes. Kontrol af leverfunktion Før behandlingen indledes anbefales kontrol af leverfunktionen og dokumentation for hepatitisstatus. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved...)
Cabenex (...rikardiale- og retroperitoneale lidelser i anamnesen Ved langtidsbehandling: Hjerteklaplidelse påvist ved...)
Cabergolin "2care4" (... og retroperitoneale fibrotiske lidelser i anamnesen Ved langtidsbehandling: Hjerteklaplidelse påvist ved ekkokardiografi Ukontrolleret hypertension Hypertens...)
Carbocain-Adrenalin®, komb. (Forgiftning skyldes i reglen indholdet af katekolamin, hvis virkning vedoverdosering initialt overskygger virkningen af lokalanalgetika.)
Ceftriaxon "Fresenius Kabi" (...ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Blodsukkertest Ceftriaxon kan give falsk lave estimerede blodsukkerværdier ved brug af visse blodsukkertest. Der henvises til brugsvejledningen for den aktuelle blodsukkertest. Encefalopati Encefalopati er især set hos ældre med stærkt nedsat nyrefunktion eller forstyrrelser i centralnervesystemet. Ved...)
Ceftriaxon "MIP" (...ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Blodsukkertest Ceftriaxon kan give falsk lave estimerede blodsukkerværdier ved brug af visse blodsukkertest. Der henvises til brugsvejledningen for den aktuelle blodsukkertest. Encefalopati Encefalopati er især set hos ældre med stærkt nedsat nyrefunktion eller forstyrrelser i centralnervesystemet. Ved...)
Ceftriaxon "Navamedic" (...ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Blodsukkertest Ceftriaxon kan give falsk lave estimerede blodsukkerværdier ved brug af visse blodsukkertest. Der henvises til brugsvejledningen for den aktuelle blodsukkertest. Encefalopati Encefalopati er især set hos ældre med stærkt nedsat nyrefunktion eller forstyrrelser i centralnervesystemet. Ved...)
Citrafleet, komb. (...ved S-magnesium > 2 mmol/l. Behandling : Magnesium bindes ikke til aktivt kul. I.v. calcium og hæmodialyse ved alvorlig forgiftning. Natriumpicosulfat: Initialt dehydrering med tab af kalium og andre elektrolytter. Ved kronisk overdosering hypokaliæmi med metabolisk alkalose samt nyresten. Beskadigelse af nyretubuli er rapporteret ved...)
Clavuzop, komb. (...dre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Ved længerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages regelm...)
Comboval, komb. (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Digoxin "DAK" (...ved: Hypokaliæmi Elektrolytforstyrrelser Hypotyroidisme og myksødem Cor pulmonale Kardiel amyloidose Kronisk konstriktiv pericarditis Akutte myokardielæsioner, fx myocarditis og hjerteinfarkt med betydende arytmier AV-blok af 1. grad Sinusknudedysfunktion. Laboratorie interferens Falsk forhøjede niveauer af digoxin kan forekomme, når prøver fra patienter, der får enzalutamid, analyseres ved...)
Digoxin "SAD" (...ved: Hypokaliæmi Elektrolytforstyrrelser Hypotyroidisme og myksødem Cor pulmonale Kardiel amyloidose Kronisk konstriktiv pericarditis Akutte myokardielæsioner, fx myocarditis og hjerteinfarkt med betydende arytmier AV-blok af 1. grad Sinusknudedysfunktion. Laboratorie interferens Falsk forhøjede niveauer af digoxin kan forekomme, når prøver fra patienter, der får enzalutamid, analyseres ved hjælp af kemiluminescens-mikropartikel-immun analyse (CMIA), uafhængigt af, om de får digoxin. Resultaterne bør bekræftes med en anden type analyse. Injektionsvæske Ved høje koncentrationer forøges sekundære pacemakercentres evne til selv at udsende impulser (øget automati) og til at reagere på stimuli (øget ekscitabilitet). Dette gælder især for ventriklernes ved...)
Diprasorin, komb. - Udgået: 02-03-2026 (ASA : Se . Dipyridamol : Administration af xanthinderivater (fx ) kan modvirke den hæmodynamiske virkning af overdosering med dipyridamol.)
Dipyridamol "Carefarm" - Udgået: 25-05-2026 (Administration af xanthinderivater (fx ) kan modvirke den hæmodynamiske virkning af overdosering med dipyridamol.)
Dipyridamol "Nordic Prime" (Administration af xanthinderivater (fx ) kan modvirke den hæmodynamiske virkning af overdosering med dipyridamol.)
Dipyridamol "Strides" (Administration af xanthinderivater (fx ) kan modvirke den hæmodynamiske virkning af overdosering med dipyridamol.)
Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm", komb. - Udgået: 30-03-2026 (ASA : Se . Dipyridamol : Administration af xanthinderivater (fx ) kan modvirke den hæmodynamiske virkning af overdosering med dipyridamol.)
Divisun (...ved: sarkoidose pga. øget risiko for metabolisering af vitamin D nedsat nyre-calcium- og -fosfat-udskillelse immobiliserede patienter pga. risiko for hypercalcæmi. Under langvarig behandling skal P-calcium og -kreatinin løbende kontrolleres. Ved hypercalciuri (> 300 mg (7,5 mmol)/24 timer) eller tegn på nedsat nyrefunktion bør dosis reduceres, eller cholecalciferol bør seponeres. Bør ikke anvendes ved...)
Doleron, komb. (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Domperidon Carefarm (...ger QT-intervallet. Samtidig behandling med potente CYP3A4-hæmmere pga. risiko for overdosering...)
Donepezil "Jubilant" (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Donepezil "Krka" (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Donepezil "Sandoz" (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Donepezil "Stada" (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Donepezilhydrochlorid "Accord" (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Dostinex (...rikardiale- og retroperitoneale lidelser i anamnesen Ved langtidsbehandling: Hjerteklaplidelse påvist ved...)
Dulcolax® (...re elektrolytter. Ved kronisk overdosering hypokaliæmi med metabolisk alkalose samt nyresten. Beskadigelse af nyretubuli er rapporteret ved kronisk misbrug a...)
Evra®, komb. (...ale neurologiske symptomer Diabetes med vaskulære komplikationer Alvorlig hypertension (vedvarende blodtryksværdier på ≥ 160 mmHg systolisk eller ≥ 100 mmHg diastolisk) Alvorlig d...)
Exelon® (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Ferinject® (...Ved kompenseret leverdysfunktion må parenteralt jern kun gives efter omhyggelig fordel-/risikovurdering. Parenteral jernindgift bør undgås hos patienter med leverdysfunktion, hvor jernoverskud er en udløsende faktor, specielt ved porfyria cutanea tarda (PCT). Hypofosfatæmi Symptomatisk hypofosfatæmi, som kan føre til osteomalaci og frakturer er rapporteret post marketing. S-phosphat bør overvåges ved flere administrationer af høje doser eller langvarig behandling samt ved eksisterende risikofaktorer for hypofosfatæmi. Patienter bør opfordres til at søge læge, hvis de oplever en forværret træthed med myalgier eller knoglesmerter. Infektion Parenteralt jern bør anvendes med forsigtighed i tilfælde af akut eller kronisk infektion, astma, eksem eller atopiske allergier. Det anbefales at standse behandlingen ved...)
Fultium (...ved: sarkoidose pga. øget risiko for metabolisering af vitamin D nedsat nyre-calcium- og -fosfat-udskillelse immobiliserede patienter pga. risiko for hypercalcæmi. Under langvarig behandling skal P-calcium og -kreatinin løbende kontrolleres. Ved hypercalciuri (> 300 mg (7,5 mmol)/24 timer) eller tegn på nedsat nyrefunktion bør dosis reduceres, eller cholecalciferol bør seponeres. Bør ikke anvendes ved...)
Fycompa® (Pga. perampanels lange halveringstid kan forgiftningssymptomer forekomme i lang tid efter overdosering/forgiftning.)
Galantamin "Krka" (...ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Galantamin kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Mavesår Kolinerge midler kan øge syresekretionen i ventriklen og derved øge risikoen for forværring af ulcus. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab. Obstruktive lungesygdomme Galantamin har en kolinerg effekt. Forsigtighed ved astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom. Risiko for forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er forekommet og udvikling af torsades de pointes er set vedoverdosering. Forsigtighed ved medfødt langt QT-interval eller anden eksisterende QT-forlængelse. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan medføre blæreobstruktion. Opmærksomhed på mulig forværring af tilstanden ved...)
Galantamin "Nordic Prime" (...ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Galantamin kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Mavesår Kolinerge midler kan øge syresekretionen i ventriklen og derved øge risikoen for forværring af ulcus. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab. Obstruktive lungesygdomme Galantamin har en kolinerg effekt. Forsigtighed ved astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom. Risiko for forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er forekommet og udvikling af torsades de pointes er set vedoverdosering. Forsigtighed ved medfødt langt QT-interval eller anden eksisterende QT-forlængelse. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan medføre blæreobstruktion. Opmærksomhed på mulig forværring af tilstanden ved...)
Galantamin "Stada" (...ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Galantamin kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Mavesår Kolinerge midler kan øge syresekretionen i ventriklen og derved øge risikoen for forværring af ulcus. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab. Obstruktive lungesygdomme Galantamin har en kolinerg effekt. Forsigtighed ved astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom. Risiko for forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er forekommet og udvikling af torsades de pointes er set vedoverdosering. Forsigtighed ved medfødt langt QT-interval eller anden eksisterende QT-forlængelse. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan medføre blæreobstruktion. Opmærksomhed på mulig forværring af tilstanden ved...)
Galantamin Carefarm (...ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Galantamin kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Mavesår Kolinerge midler kan øge syresekretionen i ventriklen og derved øge risikoen for forværring af ulcus. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab. Obstruktive lungesygdomme Galantamin har en kolinerg effekt. Forsigtighed ved astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom. Risiko for forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er forekommet og udvikling af torsades de pointes er set vedoverdosering. Forsigtighed ved medfødt langt QT-interval eller anden eksisterende QT-forlængelse. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan medføre blæreobstruktion. Opmærksomhed på mulig forværring af tilstanden ved...)
Glycopyrronium bromide "Martindale" (...overdoseringssymptomer perifere og ikke centrale. Physostigmin er en tertiær amin og passerer blod-hjernebarrieren og skal derfor ikke anvendes vedoverdosering...)
Glyronul (...overdoseringssymptomer perifere og ikke centrale. Physostigmin er en tertiær amin og passerer blod-hjernebarrieren og skal derfor ikke anvendes vedoverdosering...)
Gotur (...ved: Manifest eller truende respirationsinsufficiens Myasthenia gravis Krampetendens. Opmærksomhed på mulig misbrugsrisiko. Risiko for antikolinerg belastning Cyclizin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)
Hypotron (...Symptomer på overdosering er som bivirkninger. Behandling: α-sympatolytika, fx nitroprussid, phentolamin ell...)
Imipramin "DAK" (...ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Kardielle ledningsforstyrrelser kan forværres. Se endvidere Arytmi-risiko ved antidepressiva . Kramper Imipramin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Porfyri Imipramin bør anvendes med forsigtighed ved porfyri, da imipramin kan forværre porfyri. Risiko for antikolinerg belastning Imipramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis imipramin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved...)
Janumet®, komb. (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Kalinox, komb. (...ke. De smertelindrende, sederende og kognitive virkninger er dosisafhængige og beskedne ved denne koncentration (50 % N 2 0/50 % O 2 ). Bemærk Risikoen for overdosering reduceres,...)
Klaximol, komb. (...dre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Ved længerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages regelm...)
Klomipramin "Viatris" (...ved såkaldt mætningskinetik. Dvs. at der ved svagt stigende doser kan ses kraftigt stigende plasmakoncentrationer. Forsigtighed og tæt kontrol med plasmakoncentrationen, TDM (Terapeutisk Drug Monitorering), er derfor nødvendig. Se desuden Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva . Blodtryk Blodtryksmåling anbefales før behandlingen pga. øget risiko for blodtryksfald ved fx ortostatisk hypotension. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Regelmæssig tandlægekontrol tilrådes, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Hypomani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Hyperthyroidisme Øget risiko for arytmier. Patienten følges nøje. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Katapleksi Der kan forekomme forværring af symptomerne ved katapleksi, herunder status cataplecticus, ved pludselig seponering. Kramper Clomipramin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Leukocyttal Periodiske laboratorieværdier og monitorering af symptomer, som feber og ondt i halsen, anbefales særligt i de første måneder af behandlingen og ved længerevarende behandling, på grund af risiko for leukopeni og agranulocytose. Obstipation Bør anvendes med forsigtighed ved obstipation grundet risiko for paralytisk ileus. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis clomipramin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Clomipramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.; Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Vandladningsbesvær. Tumor i binyre Der bør udvises forsigtighed, når clomipramin administreres til patienter med tumorer i den adrenale medulla (fx fæokromocytom, neuroblastom) og samtidigt har nedsat leverfunktion, da der kan udløses hypertensiv krise. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved...)
Klopoxid "DAK" (...ved nedsat leverfunktion pga. øget risiko for akkumulation og forgiftning. Livstruende og fatale tilfælde er forekommet (se Vær opmærksom ved brug af Chlordiazepoxid i akut behandling af alkoholabstinens - Styrelsen for Patientsikkerhed). Bør undgås ved stærkt nedsat leverfunktion. Bemærk: Antidoten flumazenil har betydeligt kortere halveringstid og behandling gennem længere tid kan være nødvendig vedoverdosering...)
Kodimagnyl® Ikke-stoppende "DAK", komb. (...vedsageligt via leveren og udskilles gennem nyrerne ved glomerulær filtration og tubulær sekretion. I tubuli sker en vis tilbageabsorption, som er mindre, jo mere basisk urinen er. Dette forhold udnyttes vedoverdoseringved alkalisering af urinen . Codein Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen, men biotilgængeligheden er ca. 50 % pga. first pass-metabolisme i leveren. 5-10 % metaboliseres i leveren via CYP2D6 til morfin. Ved normal dosering har genotypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 % af befolkningen varierende alt efter befolkningsgruppe med højest prævalens ved...)
Kodipar®, komb. (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering af paracetamol øges produktionen af NAPQI, som dermed overstiger mængden af gluthation i leveren. NAPQI bindes i stedet til makroproteiner i levercellen, hvilket forårsager levercelleskade og levercellenekrose. Codein Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen, men biotilgængeligheden er ca. 50 % pga. udtalt first pass-metabolisme. 5-10 % metaboliseres i leveren via CYP2D6 til morfin. Ved normal dosering har genotypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 % af befolkningen varierende alt efter befolkningsgruppe med højest prævalens ved...)
Latox, komb. (...ke. De smertelindrende, sederende og kognitive virkninger er dosisafhængige og beskedne ved denne koncentration (50 % N 2 0/50 % O 2 ). Bemærk: Risikoen for overdosering reduceres...)
Laxoberal® (...re elektrolytter. Ved kronisk overdosering hypokaliæmi med metabolisk alkalose samt nyresten. Beskadigelse af nyretubuli er rapporteret ved kronisk misbrug a...)
Livopan, komb. (...ke. De smertelindrende, sederende og kognitive virkninger er dosisafhængige og beskedne ved denne koncentration (50 % N 2 0/50 % O 2 ). Bemærk Risikoen for overdosering reduceres,...)
Mabthera® (...for murine proteiner Aktive alvorlige infektioner Svært immunkompromitterede patienter. Ved reumatoid artritis, granulomatose med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis og pemfig...)
Magnyl® "DAK" enterotabletter (...vedsageligt via leveren og udskilles gennem nyrerne ved glomerulær filtration og tubulær sekretion. I tubuli sker en vis tilbageabsorption, som er mindre, jo mere basisk urinen er. Dette forhold udnyttes vedoverdoseringved...)
Marzine® (...ved: Manifest eller truende respirationsinsufficiens Myasthenia gravis Krampetendens. Opmærksomhed på mulig misbrugsrisiko. Risiko for antikolinerg belastning Cyclizin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)
Mestinon® (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Midodrin "Zentiva" (...Symptomer på overdosering er som bivirkninger. Behandling: α-sympatolytika, fx nitroprussid, phentolamin ell...)
Midodrine "Tillomed" (...Symptomer på overdosering er som bivirkninger. Behandling: α-sympatolytika, fx nitroprussid, phentolamin ell...)
Neostigmin "SAD" (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Nimvastid® (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Noritren® (...ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Kardielle ledningsforstyrrelser kan forværres. Se desuden afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Kramper Nortriptylin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder Ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis nortriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Nortriptylin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Vandladningsbesvær. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved...)
Nutritrace®, komb. (... med risiko for akkumulering og overdosering ved: nedsat biliær ekskretion kolestase manifest hyperthyreose. Ved længerevarende behandling med parenteral ern...)
Orilaxal (...re elektrolytter. Ved kronisk overdosering hypokaliæmi med metabolisk alkalose samt nyresten. Beskadigelse af nyretubuli er rapporteret ved kronisk misbrug a...)
Orisantin, komb. (ASA : Se . Dipyridamol : Administration af xanthinderivater (fx ) kan modvirke den hæmodynamiske virkning af overdosering med dipyridamol.)
OsvaRen®, komb. (...Alvorlig hypercalcæmi og hypercalciuri, fx ved hyperparatyroidisme, hypermagnesiæmi, vitamin D-overdosering og decalcificerende tumore...)
Oxytocin "Orifarm" (...vedregel bør oxytocin først administreres 4-6 timer efter sidste indgift af prostaglandin. Risiko for uterin hypertoni Den fødende må nøje overvåges med henblik på udvikling af uterin hypertoni. Ved uterin hypertoni reduceres eller seponeres oxytocininfusionen. Er dette utilstrækkeligt til at ophæve hypertonien, bør gives akut tokolytisk behandling. Oxytocininfusionen kan evt. forsigtigt genoptages, hvis midlertidig seponering normaliserer tilstanden. Risiko for intrauterin asfyksi Fosteret skal overvåges med CTG med henblik på tegn på intrauterin asfyksi. Risiko for uterusruptur På grund af risiko for uterusruptur bør oxytocin anvendes med forsigtighed og under nøje overvågning ved: Tidligere sectio caesarea. Andre operationer på uterus, fx sectio parva eller enucleation af fibromer. Mangegangsfødende. Vesvækkelse Man bør være opmærksom på, at vesvækkelse kan skyldes et mekanisk misforhold, hvor vestimulation er kontraindiceret. Brug af store doser I større doser kan der fremkaldes uterine kontraktioner af en mere tonisk type. En overdosering vil derfor medføre ineffektive veer og øget hviletonus eller hurtigt på hinanden følgende veer og en deraf følgende risiko for asfyksi eller uterusruptur. Risiko for væskeretention Oxytocin kan give væskeretention, hvorfor det bør anvendes med forsigtighed ved svær svangerskabsforgiftning. Risiko for vandintoksikation med svære elektrolytforstyrrelser, bevidsthedssløring og kramper ved infusion af oxytocin gennem mange timer. Kardiovaskulær sygdom/hypovolæmisk shock I tilfælde af kardiovaskulær sygdom og hypovolæmisk shock bør anvendelse af oxytocin nøje overvejes og i så fald som meget langsom infusion fx 10 IE/time. Risiko ved forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)
Pamol® (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Pamol® Flash (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Panodil® (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Panodil® Extra, komb. (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Paracetamol "B. Braun" (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Paracetamol "Baxter" (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Paracetamol "Krka" (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Paracetamol "Medical Valley" (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Paracetamol "Orifarm" (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Paracetamol "Sandoz" (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Paracetamol "Zentiva" (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Paracetamol/Ibuprofen "Viatris", komb. (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Paracoff, komb. (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Peditrace® Novum, komb. (... med risiko for akkumulering og overdosering ved: nedsat biliær ekskretion kolestase manifest hyperthyreose. Ved længerevarende behandling med parenteral ern...)
Peditrace®, komb. (... med risiko for akkumulering og overdosering ved: nedsat biliær ekskretion kolestase manifest hyperthyreose. Ved længerevarende behandling med parenteral ern...)
Pentocur (...Ved indgreb af længere varighed end virkningsvarigheden af en enkeltdosis, kan der gives supplerende doser, når patienten reagerer på stimulation. Kramper Voksne. 75-125 mg snarest efter kramperne er indsat. Yderligere doser kan være nødvendige efter brug af et lokalanæstetikum. Børn. Initialt 2 mg/kg. Dosis titreres individuelt efter klinisk behov. Højst 5 mg/kg. Forhøjet intrakranielt tryk Voksne. Intermitterende bolusinjektioner på 1,5-3 mg/kg. Kontrolleret ventilation skal være til rådighed. Børn. Erfaring savnes. Bemærk: Risiko for laryngospasme: Tungeholder og lign. må ikke indføres i let anæstesi. Patienten bør hoste eller rømme sig før injektionen for at undgå slim i svælget. Patienter med fast forbrug af alkohol, opioid eller sedativa kræver oftest højere dosis. Yngre patienter kræver i reglen højre doser end midaldrende og ældre. Kvinder har ofte behov for lavere doser end mænd. Dosis er oftest proportional med legemsvægt - adipøse patienter har behov for højere dosis end normalvægtige med samme vægt. Dosisreduktion ved...)
Persantin® (Administration af xanthinderivater (fx ) kan modvirke den hæmodynamiske virkning af overdosering med dipyridamol.)
Picoprep, komb. (...ved S-magnesium > 2 mmol/l. Behandling : Magnesium bindes ikke til aktivt kul. I.v. calcium og hæmodialyse ved alvorlig forgiftning. Natriumpicosulfat: Initialt dehydrering med tab af kalium og andre elektrolytter. Ved kronisk overdosering hypokaliæmi med metabolisk alkalose samt nyresten. Beskadigelse af nyretubuli er rapporteret ved...)
Pinex® (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Pinex® comp, komb. (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering af paracetamol øges produktionen af NAPQI, som dermed overstiger mængden af gluthation i leveren. NAPQI bindes i stedet til makroproteiner i levercellen, hvilket forårsager levercelleskade og levercellenekrose. Codein Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen, men biotilgængeligheden er ca. 50 % pga. udtalt first pass-metabolisme. 5-10 % metaboliseres i leveren via CYP2D6 til morfin. Ved normal dosering har genotypen for CYP2D6 derfor betydning for risikoen for henholdsvis manglende effekt (hos langsomme omdannere, ca. 10 % af befolkningen) eller forgiftning (hos hurtige omdannere, 1-29 % af befolkningen varierende alt efter befolkningsgruppe med højest prævalens ved...)
Pinex® Retard (...Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Vedoverdosering...)
Piperacillin/Tazobactam "Qilu", komb. (...ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig. Hypokaliæmi På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt. Kontrol af blodbillede Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner. Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus -EIA-test. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved...)
Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre", komb. (...ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig. Hypokaliæmi På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt. Kontrol af blodbillede Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner. Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus -EIA-test. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved...)
Piperacillin/Tazobactam "Sandoz", komb. (...ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig. Hypokaliæmi På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt. Kontrol af blodbillede Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner. Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus -EIA-test. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved...)
Piperacillin/Tazobactam "Stragen", komb. (...ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig. Hypokaliæmi På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt. Kontrol af blodbillede Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner. Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus -EIA-test. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved...)
Protaminsulfat "2care4" (Protaminsulfat kan fremkalde blødning. En manglende klinisk effekt kan derfor skyldes overdosering.)
Protaminsulfat "LEO Pharma" (Protaminsulfat kan fremkalde blødning. En manglende klinisk effekt kan derfor skyldes overdosering.)
Prothiaden® (...ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Se desuden Arytmi-risiko ved antidepressiva . Kramper Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis dosulepin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Dosulepin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved...)
Pyridostigminbromid "Orifarm" (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Remifentanil "Fresenius Kabi" (...or serotonergt syndrom, en potentiel livstruende tilstand. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere. Irreversible MAO-hæmmere skal seponeres mindst 2 ug...)
Remifentanil "hameln" (...or serotonergt syndrom, en potentiel livstruende tilstand. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere. Irreversible MAO-hæmmere skal seponeres mindst 2 ug...)
Reminyl (...ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Galantamin kan have vagotonisk virkning på hjertefrekvensen og kan medføre bradykardi og AV-blok. Mavesår Kolinerge midler kan øge syresekretionen i ventriklen og derved øge risikoen for forværring af ulcus. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab. Obstruktive lungesygdomme Galantamin har en kolinerg effekt. Forsigtighed ved astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom. Risiko for forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er forekommet og udvikling af torsades de pointes er set vedoverdosering. Forsigtighed ved medfødt langt QT-interval eller anden eksisterende QT-forlængelse. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan medføre blæreobstruktion. Opmærksomhed på mulig forværring af tilstanden ved...)
Rigmin® (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Ringerfundin®, komb. (...t hjertesygdom. Forsigtighed ved tilstande med ødem og natriumretention. Forsigtighed ved hyponatræmi og ved tilstande med øget intrakran...)
Ringer-lactat "Fresenius Kabi", komb. (...tisk intrakraniel trykstigning. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, h...)
Ringer-laktat "SAD", komb. (...tisk intrakraniel trykstigning. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, h...)
Risolid® (...ved nedsat leverfunktion pga. øget risiko for akkumulation og forgiftning. Livstruende og fatale tilfælde er forekommet (se Vær opmærksom ved brug af Chlordiazepoxid i akut behandling af alkoholabstinens - Styrelsen for Patientsikkerhed). Bør undgås ved stærkt nedsat leverfunktion. Bemærk: Antidoten flumazenil har betydeligt kortere halveringstid og behandling gennem længere tid kan være nødvendig vedoverdosering...)
Rivastigmin "Orion" (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Rivastigmin "Stada Arzneimittel" (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Rivastigmin "Viatris" (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Rivastor (...ssiv overdosering kan behandles med atropin , evt. gentaget afhængig af effekt. Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af ...)
Rixathon (...for murine proteiner Aktive alvorlige infektioner Svært immunkompromitterede patienter. Ved reumatoid artritis, granulomatose med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis og pemfig...)
Robinul® (...overdoseringssymptomer perifere og ikke centrale. Physostigmin er en tertiær amin og passerer blod-hjernebarrieren og skal derfor ikke anvendes vedoverdosering...)
Roximstad (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)
Roxithromycin "2care4" - Udgået: 30-03-2026 (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)
Roxithromycin "Epione" (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)
Roxithromycin "Medical Valley" (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)
Roxithromycin "Nordic Prime" (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)
Roxithromycin STADA (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)
Roxithrostad (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)
Ruxience (...for murine proteiner Aktive alvorlige infektioner Svært immunkompromitterede patienter. Ved reumatoid artritis, granulomatose med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis og pemfig...)
Samsca (...Der findes ingen specifik antidot. Tegn og symptomer på akut overdosering er overdrevne farmakologiske virkninger som stigning i serum-natrium, polyuri, tør...)
Saroten® (...ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Kardielle ledningsforstyrrelser kan forværres. Kramper Amitriptylin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med amitriptylin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis amitriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsomhed for ortostatisk hypotension og evt. antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Amitriptylin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)
Scandonest®-Adrenalin, komb. (Forgiftning skyldes i reglen indholdet af katekolamin, hvis virkning vedoverdosering initialt overskygger virkningen af lokalanalgetika.)
Sialanar (...overdoseringssymptomer perifere og ikke centrale. Physostigmin er en tertiær amin og passerer blod-hjernebarrieren og skal derfor ikke anvendes vedoverdosering...)
Sitagliptin/Metformin "Glenmark", komb. (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Sitagliptin/Metformin "Grindeks", komb. (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Sitagliptin/Metformin "Krka", komb. (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Sitagliptin/Metformin "Sandoz", komb. (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Sitagliptin/Metformin "Stada", komb. (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Sitagliptin/Metformin "Zentiva ApS", komb. (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Sitagliptin/Metformin hydrochloride Mylan, komb. (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Sitagliptin/Metforminhydrochlorid "Medical Valley", komb. (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Sogroya® (...overdosering kan resultere i blodsukker-ændringer (først lavt blodsukker og derefter højt blodsukker). Lavt blodsukker er påvist biokemisk uden kliniske tegn på hypoglykæmi. Overdosering...)
Spektramox®, komb. (...er for andre β-lactamantibiotika end penicilliner, idet der er risiko for krydsallergi. Ved længerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages regelm...)
Suboxone®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risiko for forlænget QTc-interval (3774) Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes. Søvnforstyrret vejrtrækning Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes. Kontrol af leverfunktion Før behandlingen indledes anbefales kontrol af leverfunktionen og dokumentation for hepatitisstatus. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved...)
Subutex® - Udgået: 22-12-2025 (...ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risiko for alvorlige reaktioner ved forkert administration Må kun administreres subkutant. Forkert administration (intravenøst, intramuskulært eller intradermalt) kan medføre alvorlige lokale reaktioner, tromboemboliske hændelser og livstruende komplikationer. Risiko for forlænget QTc-interval (3774) Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes. Søvnforstyrret vejrtrækning Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes. Kontrol af leverfunktion Før behandlingen indledes anbefales kontrol af leverfunktionen og dokumentation for hepatitisstatus. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved...)
Teriflunomide "Glenmark" (...hv. 2,65 og 2,51 gange) ved samtidig administration med teriflunomid. Derfor anbefales en dosisreduktion for rosuvastatin på 50 % ved administration sammen m...)
Teriflunomide "Sandoz" (...hv. 2,65 og 2,51 gange) ved samtidig administration med teriflunomid. Derfor anbefales en dosisreduktion for rosuvastatin på 50 % ved administration sammen m...)
Teriflunomide Accord (...hv. 2,65 og 2,51 gange) ved samtidig administration med teriflunomid. Derfor anbefales en dosisreduktion for rosuvastatin på 50 % ved administration sammen m...)
Thiopental Life (...Ved indgreb af længere varighed end virkningsvarigheden af en enkeltdosis, kan der gives supplerende doser, når patienten reagerer på stimulation. Kramper Voksne. 75-125 mg snarest efter kramperne er indsat. Yderligere doser kan være nødvendige efter brug af et lokalanæstetikum. Børn. Initialt 2 mg/kg. Dosis titreres individuelt efter klinisk behov. Højst 5 mg/kg. Forhøjet intrakranielt tryk Voksne. Intermitterende bolusinjektioner på 1,5-3 mg/kg. Kontrolleret ventilation skal være til rådighed. Børn. Erfaring savnes. Bemærk: Risiko for laryngospasme: Tungeholder og lign. må ikke indføres i let anæstesi. Patienten bør hoste eller rømme sig før injektionen for at undgå slim i svælget. Patienter med fast forbrug af alkohol, opioid eller sedativa kræver oftest højere dosis. Yngre patienter kræver i reglen højre doser end midaldrende og ældre. Kvinder har ofte behov for lavere doser end mænd. Dosis er oftest proportional med legemsvægt - adipøse patienter har behov for højere dosis end normalvægtige med samme vægt. Dosisreduktion ved...)
Tiomebumalnatrium "SAD" (...Ved indgreb af længere varighed end virkningsvarigheden af en enkeltdosis, kan der gives supplerende doser, når patienten reagerer på stimulation. Kramper Voksne. 75-125 mg snarest efter kramperne er indsat. Yderligere doser kan være nødvendige efter brug af et lokalanæstetikum. Børn. Initialt 2 mg/kg. Dosis titreres individuelt efter klinisk behov. Højst 5 mg/kg. Forhøjet intrakranielt tryk Voksne. Intermitterende bolusinjektioner på 1,5-3 mg/kg. Kontrolleret ventilation skal være til rådighed. Børn. Erfaring savnes. Bemærk: Risiko for laryngospasme: Tungeholder og lign. må ikke indføres i let anæstesi. Patienten bør hoste eller rømme sig før injektionen for at undgå slim i svælget. Patienter med fast forbrug af alkohol, opioid eller sedativa kræver oftest højere dosis. Yngre patienter kræver i reglen højre doser end midaldrende og ældre. Kvinder har ofte behov for lavere doser end mænd. Dosis er oftest proportional med legemsvægt - adipøse patienter har behov for højere dosis end normalvægtige med samme vægt. Dosisreduktion ved...)
Toilax® (...re elektrolytter. Ved kronisk overdosering hypokaliæmi med metabolisk alkalose samt nyresten. Beskadigelse af nyretubuli er rapporteret ved kronisk misbrug a...)
Tolvaptan Accord (...Der findes ingen specifik antidot. Tegn og symptomer på akut overdosering er overdrevne farmakologiske virkninger som stigning i serum-natrium, polyuri, tør...)
Tracel® Novum, komb. (...fikant nedsat med risiko for akkumulering og overdosering ved: kolestase manifest hyperthyreose. Ved længerevarende behandling med parenteral ernæring kontrol...)
Treo®, komb. (...vedsageligt via leveren og udskilles gennem nyrerne ved glomerulær filtration og tubulær sekretion. I tubuli sker en vis tilbageabsorption, som er mindre, jo mere basisk urinen er. Dette forhold udnyttes vedoverdoseringved...)
Treotabs, komb. (...vedsageligt via leveren og udskilles gennem nyrerne ved glomerulær filtration og tubulær sekretion. I tubuli sker en vis tilbageabsorption, som er mindre, jo mere basisk urinen er. Dette forhold udnyttes vedoverdoseringved...)
Triumeq®, komb. (...Ved samtidig brug af metformin kan koncentrationen af metformin øges pga. dolutegravirs hæmning af OTC2. Dosisjustering af metformin bør kraftigt overvejes ved start eller ophør af behandling med Triumeq® for at sikre rette niveau af glykæmisk kontrol. Induktorer af bl.a. UGT1A1 og CYP3A4 Generelt kan lægemidler, der inducerer særligt UGT1A1- og CYP3A4-enzymer nedsætte plasmakoncentrationen af dolutegravir, se bl.a. tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved kombination med potente induktorer som: Carbamazepin, efavirenz, etravirin (uden boostede proteasehæmmere), nevirapin, oxcarbazepin, perikon, phenobarbital, phenytoin, ritonavir eller rifampicin skal der suppleres med yderligere dosis af dolutegravir, se doseringsforslag . Kosttilskud og antacida Dolutegravir binder polyvalente ioner, hvilket kan nedsætte eksponeringen. Aluminium-/magnesiumholdige antacida skal administreres mindst 2 timer efter eller mindst 6 timer før indtagelse af dolutegravir. Hvis Triumeq® indtages fastende, skal kosttilskud indeholdende calcium, jern eller magnesium administreres mindst 2 timer efter eller mindst 6 timer før. Ved indtag af Triumeq® sammen med et måltid er det ikke nødvendigt at indtage evt. kosttilskud forskudt. Sulfametoxazol/trimetoprim Samtidig indgift af trimethoprim øger plasmakoncentrationen af lamivudin. Dosisjustering af Triumeq® kan være nødvendig ved nedsat nyrefunktion. Højdosis trimethoprim (10-20 mg/kg) bør undgås. Der er ingen interaktion mellem lamivudin og sulfametoxazol. Osmotisk virkende polyalkoholer, herunder sorbitol Vedvarende samtidig brug af sorbitolholdige lægemidler (fx mange orale opløsninger) eller andre osmotisk virkende polyalkoholer, fx xylitol og mannitol, bør så vidt muligt undgås. AUC og maksimal plasmakoncentration af lamivudin kan blive reduceret, sandsynligvis pga. hurtigere passage i tarmen og mindsket aborption. Andre interaktioner Ved...)
Ultiva® (...or serotonergt syndrom, en potentiel livstruende tilstand. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere. Irreversible MAO-hæmmere skal seponeres mindst 2 ug...)
Ventizolve (...vedoverdosering. Der gives 1 dosis (1,26 mg) i det ene næsebor. I visse tilfælde gives flere doser: Ved manglende reaktion på 1. dosis gives der efter 2-3 minutter en 2. dosis i det andet næsebor. Ved reaktion på 1. dosis, men derefter tilbagefald til respirationsdepression, gives 2. dosis straks. Ved > 2 doser gives disse på skift i næseborene. Bemærk: 1 enkeltdosisbeholder indeholder kun 1 dosis (1,26 mg) og er til engangsbrug i ét næsebor. Næsesprayen må derfor ikke primes eller testes før administration. Erfaring savnes ved...)
Vildagliptin/Metformin "KRKA", komb. (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Vildagliptin/Metformin "Stada", komb. (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Vildagliptin/Metformin "Teva", komb. (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Vildagliptin/Metformin hydrochloride Accord, komb. - Udgået: 19-01-2026 (...nger for at reducere risikoen for laktatacidose Større operative indgreb, se behandling ved...)
Xabogard® (...Ved kompenseret leverdysfunktion må parenteralt jern kun gives efter omhyggelig fordel-/risikovurdering. Parenteral jernindgift bør undgås hos patienter med leverdysfunktion, hvor jernoverskud er en udløsende faktor, specielt ved porfyria cutanea tarda (PCT). Hypofosfatæmi Symptomatisk hypofosfatæmi, som kan føre til osteomalaci og frakturer er rapporteret post marketing. S-phosphat bør overvåges ved flere administrationer af høje doser eller langvarig behandling samt ved eksisterende risikofaktorer for hypofosfatæmi. Patienter bør opfordres til at søge læge, hvis de oplever en forværret træthed med myalgier eller knoglesmerter. Infektion Parenteralt jern bør anvendes med forsigtighed i tilfælde af akut eller kronisk infektion, astma, eksem eller atopiske allergier. Det anbefales at standse behandlingen ved...)
Xion®, komb. (Forgiftning skyldes i reglen indholdet af katekolamin, hvis virkning vedoverdosering initialt overskygger virkningen af lokalanalgetika.)
Xyloplyin Dental Adrenalin, komb. (Forgiftning skyldes i reglen indholdet af katekolamin, hvis virkning vedoverdosering initialt overskygger virkningen af lokalanalgetika.)
Zavicefta, komb. (...ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Samtidig behandling med høje doser af cefalosporiner og nefrotoksiske lægemidler, fx aminoglykosider eller potente diuretika, kan påvirke nyrefunktionen negativt. Der er blevet rapporteret svære kutane bivirkninger (severe cutaneous adverse reactions, SCARs), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (drug reaction with eosinophilia and systemic symptoms, DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige, med hyppigheden ”ikke kendt” i forbindelse med ceftazidim-behandling. Der skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forsigtighed ved...)
Zubsolv, komb. (...ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risiko for forlænget QTc-interval (3774) Forlænget QTc-interval er forekommet. Bør undgås ved medfødt langt QTc-interval eller anden eksisterende QTc-forlængelse pga. øget risiko for udvikling af torsades de pointes. Søvnforstyrret vejrtrækning Opioider kan øge risikoen for udvikling af central søvnapnø. Risikoøgningen er dosisafhængig. Ved symptomer på central søvnapnø, bør reduktion af den samlede opioiddosis overvejes. Kontrol af leverfunktion Før behandlingen indledes anbefales kontrol af leverfunktionen og dokumentation for hepatitisstatus. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved...)
Zymelin® Care, komb. (... et fysiologisk molekyle. Kan vedoverdosering nedsætte blodgennemstrømning i uterus. Må ikke anvendes ved tegn på uteroplacental insuff...)
Zypadhera® (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)
Zyx® (...indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Må derfor ikke anvendes ved...)
Søgeresultater, Artikler:
Vederlagsfri udlevering af medicin
Næsespray mod overdosis af opioider (overdosering)
Hvad er et tyndt lag? Sådan doserer du cremer og salver (...Ved brug af cremer og salver angives typisk, at der skal smøres et tyndt lag på det område,...)
Kønsskifte - behandling med hormoner (...Ved du, hvad der sker med kroppen fysisk og faktisk - hvis du har kvindeligt fødsels-køn og...)
Ny film: Medicin.dk - Viden redder liv (...Ved du, hvem der bruger Medicin.dk? Og hvem der skriver informationen? Ved du også, at vi er en del af den beslutnin...)
Kostråd ved irritabel tarm (...Ved irritabel tarm vil mange opleve, at den mad, de spiser, er årsag til symptomerne eller forværrer dem. Der findes kun meget sjældent egentlige fødevareallergier. Fokus i behandlingen har hidtil været fibre i form af groft brød, grøntsager og frugt, væske og motion. Fibertilskud i form af havregryn og loppefrøskaller kan give en vis lindring, men ikke hos alle, og hos nogle (med diarré) kan for mange fibre gøre symptomerne værre. Personer, som har forstoppelse , som det dominerende i deres tilstand, kan dog nogle gange have gavn af at få en gradvis optrapning af fibre, enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller. Da IBS symptomer varierer fra dag til dag, skal man være varsom med at tilskrive det man har spist, som årsag til symptomerne. Der kan ofte være tale om en tilfældighed, og det er vigtigt, at man spiser en fødevare flere gange (fx 10 gange), før den udelukkes fra kosten. Man skal være påpasselig med at udelukke mange fødevarer fra kosten, da den kan blive ensidig. En meget ensidig kost kan medføre mangeltilstande, påvirke livskvaliteten og i sig selv ende med at forværre symptomerne. Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse og/eller oppustethed, og helbreder ikke sygdommen. Som basisbehandling anbefaler man en forudsigelig og regelmæssig hverdag i relation til måltider, livsstil (stress), motion og toiletvaner. Indtagelse af frugt begrænses til ca. tre portioner om dagen. Hvis man har diarré, anbefales det at undgå sukkerfri pastiller og tyggegummi, som indeholder polyoler, der også ofte anvendes til slankeprodukter. Generelle kostråd ved irritabel tarm Spis tre hovedmåltider dagligt Spring ikke hovedmåltider over, og spis ikke sent om aftenen Spis flere måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Begræns indtaget af alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke Indtag 1.500 ml væske i form af vand eller ikke-koffeinholdige drikke dagligt Reducer indtaget af fedholdige/friturestegte fødeemner, såsom fast food, færdiglavede retter, snacks, kager, kiks, fede sovser Begræns frugtindtaget til ca. 3 stk. dagligt (240 g) Ved symptomer efter indtag af lactose anbefales at afprøve lactosefri produkter. Low FODMAP diet Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP (fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides og polyoler) er den, der i behandlingen af IBS er undersøgt i flest studier. Det er en kompliceret diæt, der består af tre faser; reduktion af FODMAPS, re-introduktion af enkeltvise FODMAPS og en efterfølgende individualiseret diæt. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som diarré og oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos mere end halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs. Diæten er krævende og bør altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at den ikke bliver for ensidig. Diæten ændrer bakteriesammensætningen i tarmen, hvilket gør at reintroduktion af fødevarer er vigtig og at diæten ikke bliver for omfattende og fiberfattig. Der er studier der tyder på, at en moderat/light udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen O ligosakkarider - en gruppe af korte kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder) D isakkarider - en gruppe af korte kulhydrater, der består af to molekyler M onosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle A nd - står for og P olyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer. (Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling. (Ananas, appelsin, kiwi og blåbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havregryn. En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af lactoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje lactose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten ofte lactosefri produkter. Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble, pære og vandmelon. Inulin er en lang kæde af fruktose og kaldes fructo-oligosakkarider. Det findes bl.a. i jordskokker og cikorie, men anvendes også som fiberkilde i fx mysli-og proteinbarer og visse kosttilskud. FODMAPS - som bør undgås i begyndelsen af diæten Monosakkarider Fruktoseholdige fødevarer Disakkarider Lactoseholdige fødevarer Oligosakkarider (fruktaner, galaktaner) Polyoler (sorbitol, mannitol, isomalt, maltitol, xylitol) Asparges Fløde Byg Abrikos Figen Flødeskum Hvede Honning Is Hvidløg Blomme Mango Kakaomælk Brombær Pære Mælk (ko, ged og får) Kidneybønner Sukkerfri pastiller og tyggegummi Æble Myseost Løg Svampe, friske Sukkerærter Syrnede mælkeprodukter Porre Svesker Vandmelon Rug Vandmelon Blomkål Ved...)
5 hurtige om testosteron (...ved træning. Doping med anabole steroider, og andre stoffer der ligner testosteron, er ulovligt i Danmark Læs mere på Antidoping Danmarks hjemmeside . Testosteronmolekyle, Kilde: Colourbox Hvordan virker testosteron? Testosteron virker i hele kroppen. Hos unge drenge sætter det gang i puberteten og sørger for at sætte gang i udviklingen af det mandlige køns biologiske træk fx øget behåring på kroppen og en dybere stemme. Hos voksne mænd har testosteron først og fremmest betydning for at udvikle muskelmassen, knoglestyrken, energiniveauet og sexlysten. Hvem får testosteron som medicin? Der kan være flere grunde til få testosteron. Behandlingen gives ofte til voksne mænd, der ikke selv danner nok testosteron. De fleste mænd der har en lav mængde af testosteron i kroppen, oplever træthed, lav sexlyst og er i risiko for tab af muskel- og knoglemasse. Testosteron kan også gives til drenge, der er forsinket i deres pubertet. Testosteron gives også til transmaskuline personer dvs. til en biologisk kvinde der ønsker at blive mere maskulin. Hvad er bivirkningerne ved testosteron? Ofte er der ingen bivirkninger ved testosteron, hvis det tages i normale doser. Bivirkninger som uren hud og aggressiv adfærd ses typisk vedoverdosering...)
Lactosereduceret diæt (... i stand til at indtage, spalte og optage mælkesukker. Lactoseintolerans kan også opstå ved sygdomme i tyndtarmen, der ødelægger slimhinden og dermed laktase-enzymet. Lactoseintol...)
Forkortelser og betegnelser (...ved en graviditetstest. IE Internationale Enheder Bruges til at angive mængde af visse typer medicin, fx penicillin og insulin. i.m. Intramuscularis = inden i muskel Angiver, at medicinen skal gives i en muskel. INR International Normaliseret Ratio Er et forhold mellem to værdier, der udtrykker blodets evne til at størkne. i.v. intravenøs = inden i vene Angiver, at medicinen skal gives i en vene (blodkar). Lavement Lavamentum = udvaskning Indhældning af væske i endetarmen mhp. at tømme tarmen. Mane Morgen Receptudtryk der angiver, at medicinen skal tages om morgenen. Mite Svag Betegnelse der angiver et lægemiddels styrke - i modsætning til forte. Nihil Intet Bruges i journalskrivning, hvis der intet er at notere. Fx at patienten ikke har allergi. Nocte Nat Receptudtryk der angiver, at medicinen skal tages om natten. p.n. pro necessitate = efter behov Recept- og journaludtryk, der bruges til at angive, at medicinen må tages/gives efter behov. p.o. per os = gennem munden Angiver, at medicinen skal gives gennem munden. Pt. Patient Recept- og journaludtryk. ® Registreret varemærke Betyder, at medicinens navn er beskyttet af patent, og at andre lægemidler derfor ikke må hedde det samme. Rapid Hurtig Bruges om lægemidler, der har hurtig indsættende virkning. Retard Retardatio = forsinket Bruges om medicin, der er fremstillet med forsinket virkning, så den frigives langsomt. PEP-fløjte Positive Expiratory Pressure = positivt tryk ved...)
Svær overvægt -Fysisk træning som behandling (...ved regelmæssig fysisk træning, er typisk kun 2-3 kg, men fysisk aktivitet har mange andre sundhedsmæssige fordele, også selvom vægten ikke ændrer sig. Regelmæssig motion kan mindske risikoen for at du får følgesygdomme ved svær overvægt, som fx: Type 2-diabetes Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesteroltal Hvordan skal jeg træne? Konditionstræning hvor du fx går, cykler eller svømmer er særligt effektiv til at fremme vægttab og forebygge følgesygdomme. Hvis du taber dig meget fx med hjælp fra medicin, er det en god idé også at lave styrketræning for at bevare din muskelmasse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Mere motion og højere intensitet giver endnu større effekt: For hver ekstra 30 minutters motion om ugen du dyrker, vil du i gennemsnit tabe ca. 0,5 kg., det gælder både for voksne, unge og børn. Ved svær overvægt er der øget risiko for skader ved aktiviteter, hvor kroppen skal bære hele vægten, fx ved...)
Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (...Ved klik på indholdsstofnavn kan du se alle andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. ATC-kode The Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC) administreres af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, Oslo, og bruges til at inddele lægemidler i grupper efter hvilke organsystemer, de påvirker. Koden består af 5 niveauer, som vist i eksemplet her: N Nervesystemet N05 Psykoleptika N05B Anxiolytika N05BA Benzodiazepin (anxiolytika) N05BA01 Diazepam Læs mere om brug af ATC-koder i artiklen, Hvad er en ATC-kode . Se også WHO's hjemmeside . Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er klikbar. Med blåt er markeret de emner, der kan klikkes på. Er et emne gråt, betyder det, at der ikke er information om emnet i den pågældende præparatbeskrivelse. Klikker du på et blåt link, hopper du ned på siden til det emne, du har klikket på. Supplerende overvågning (sort trekant) Hvis lægemidlet er underlagt supplerende overvågning , vil det være angivet her efter en sort trekant. Kort karakteristik af præparatet Her angives, hvilken lægemiddeltype (fx anxiolytikum, antiepileptikum, opioidagonist) lægemidlet tilhører. Anvendelsesområder Her angives Lægemiddelstyrelsens registrerede indikation. Ny viden eller nye, bedre præparater kan medføre, at en registreret indikation ikke længere er relevant. I disse tilfælde anføres dette i det indledende afsnit med en forklarende tekst. Den registrerede indikation kan af redaktionelle årsager være forkortet eller omformuleret. Når en indikation er registreret for et præparat, angives denne indikation i Medicin.dk på alle tilsvarende præparater (dvs. præparater med samme stof i samme formulering og styrke). Den fulde ordlyd af de registrerede indikationer kan findes på produktresume.dk hos Lægemiddelstyrelsen eller på EMA , hvortil der er link fra Medicin.dk Professionel. Andre anvendelsesområder I de tilfælde, hvor der er overbevisende viden om, at et lægemiddelstof kan anvendes til andre indikationer end den registrerede, angives dette under afsnittet Andre anvendelsesområder. Her vil der linkes til et afsnit med yderligere information, bl.a. referencer, som viser baggrunden for at nævne pågældende anvendelsesområde. Dispenseringsform Dispenseringsformerne er angivet i følgende rækkefølge: orale, parenterale, rektale og lokale. Hver dispenseringsform er anført med kvantitativt indhold af virksomme stoffer. For tabletter findes også oplysning om evt. delekærv/krydskærv. De enkelte lægemiddelformer er omtalt i afsnittet Egenskaber ved lægemidler . Doseringsforslag Dosering er givet som doseringsforslag, hvilket vil sige en normal dosering til en normalvægtig patient, der ikke lider af anden sygdom eller er under indflydelse af andre lægemidler, som kan have interaktion med det pågældende middel. Doseringsforslagene er udarbejdet på grundlag af klinisk litteratur og godkendt produktresumé/SPC. Forslagene kan efter redaktionens vurderinger være mere forenklede og i enkelte tilfælde afvigende i forhold til produktresumé/SPC. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved overvægtige patienter. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittet Overvægtige . Dosis til ældre er angivet, hvor der foreligger konkrete oplysninger herom. Hvis der ikke er erfaring med behandling, anføres forsigtighed ved anvendelse til ældre. Se i øvrigt afsnittet om Ældre . Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn vedrørende dosering af lægemidler til børn. Hvis et præparat er uegnet til anvendelse til børn under en vis alder, er dette angivet. Nedsat nyrefunktion Feltet indeholder særlige forhold, der gælder ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion - dvs. med GFR 10 % meget almindelige 1-10 % almindelige 0,1-1 % ikke almindelige 0,01-0,1 % sjældne < 0,01 % meget sjældne ikke kendt frekvens. Disse tal skal tages som en rettesnor og tolkes med varsomhed, hvis man vælger at sammenligne bivirkningsfrekvensen for to præparater. Oplysningerne kan nemlig i visse tilfælde stamme fra randomiserede forsøg, hvor de registrerede bivirkningsfrekvenser typisk er høje, mens oplysningerne i andre tilfælde er opgjort på baggrund af kliniske erfaringer, hvor kun bivirkninger, der med sandsynlighed kan tilskrives præparatet, er medtaget. Under tabellen kan der være angivet yderligere oplysninger. Dette kan fx være uddybende information om konkrete bivirkninger anført i tabellen. For mange præparater er tabellen med de registrerede bivirkninger desuden suppleret med et afsnit om de kliniske aspekter. Dette afsnit indeholder en klinisk perspektivering på de registrerede bivirkninger og bygger bl.a. på input fra Medicin.dk's tilknyttede klinikere. Se endvidere afsnittet om Bivirkninger . Interaktioner I dette afsnit er omtalt de interaktioner, der skønnes at have praktisk betydning for behandlingen. Hvor det er muligt, gives en kort beskrivelse af interaktionens virkningsmekanisme. Hvis et lægemiddels anvendelse specifikt hviler på en interaktion, fx disulfiram ved alkoholindtagelse, er denne ikke omtalt i interaktionsafsnittet. Hvis samtidig indgift af to lægemidler er kontraindiceret, er dette tillige kort nævnt under kontraindikationer. Læs mere om Interaktioner . Graviditet En specialforfatter på Medicin.dk beskriver det enkelte præparats anvendelse til gravide. Det angives fx hvor mange gravide, der typisk i første trimester har fået præparatet, og hvilken evt. fosterskadende effekt dette har haft. Hver tekst indeholder en konklusion vedr. stoffets anvendelighed i forbindelse med graviditet, idet der primært er taget hensyn til de overvejelser, som kan forekomme i almen lægepraksis. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur, og referencerne vil vises nederst i afsnittet. I tilfælde af manglende data, vil dette fremgå. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Gravide . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Fertile kvinder og mænd Under denne overskrift vil det fremgå, hvis der er særlige forhold, der skal tages i betragtning i den fertile alder hos kvinder og/eller mænd. Er der data, vil kilden nævnes. Hvis der ingen data er, men stadig et forbehold i SPC, benyttes vendingen Fertile kvinder: I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Fertilitet hos kvinder Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos kvinder dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af uhensigtsmæssig påvirkning af oocytter. Evt. kilder angives. Fertilitet hos mænd Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos mænd dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af påvirkning af sædkvaliteten. Evt. kilder angives. Amning En specialforfatter beskriver det enkelte præparats anvendelse til ammende, herunder hvor meget, der kan findes i modermælken samt evt. skadevirkninger på de børn, der er ammet under behandling. Under de enkelte lægemidler er angivet kortfattet information og en konklusion om stoffets anvendelighed under amning. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Ammende . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Trafik Her angives det, med tekst og en rød trekant, hvis lægemidlet kan påvirke, den der tager det på en måde, så det nedsætter evnen til at køre bil eller andet motorkøretøj. Informationen er udarbejdet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over trafikfarlige lægemidler, som mærkes med en rød advarselstrekant. Denne mærkning er obligatorisk. Det betyder ikke, at lægemidler uden mærkning kan betegnes som trafiksikre. Mange lægemidler uden mærkning har - især i starten af behandlingen - en række bivirkninger, der gør, at der skal udvises særlig forsigtighed i trafikken. Se også afsnittet Trafik . Bloddonor Her er anført, om en donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) angiver, at donor ikke kan tappes umiddelbart. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne eller andre forholdsregler. Desuden er angivet, hvis der ingen karantæne er ved tapning af plasma til fraktionering. Se også afsnittet om Bloddonors karantæneforhold ved indtagelse af medicin . Doping Her er anført evt. dopingklausuler. Se endvidere afsnittet om Doping . Schengen-attest (Pillepas) Hvis lægemidlet kræver Schengen-attest ved udlandsrejse, vil det være angivet her. Forgiftning Her står de vigtigste forgiftningssymptomer og evt. karakteristika i forgiftningforløbet, samt summariske retningslinjer for behandlingen. Virkningen af en klinisk overdosering eller en kronisk forgiftning på grund af kumulation er omtalt i bivirkningsafsnittet. Se endvidere afsnittet om Forgiftninger . Farmakodynamik I dette afsnit er beskrives virkemåden for de præparater, hvor den skønnes at have betydning for forståelsen for behandling med lægemidlet. Farmakokinetik For hvert enkelt præparat beskrives absorption, biotilgængelighed, metabolisering, elimination, plasmahalveringstid, fordelingsvolumen og evt. clearance i det omfang, som antages at have klinisk interesse. Her nævnes kun forhold ved lægemiddelbrug hos mennesker. Læs mere om Farmakokinetik . Egenskaber, håndtering og holdbarhed Hvor det er relevant, er der for parenterale dispenseringsformer og visse andre dispenseringsformer angivet: Egenskaber Fx pH, osmolaritet, specifik aktivitet, elektrolytindhold og absorptionsareal. Håndtering Fx omrystning før brug, tilberedning af færdigblandede opløsninger, klargøring af infusions- eller dialyseposer, infusionsteknik, forligelighed og personalerisiko. Holdbarhed Opbevaringstemperatur anføres altid for præparater, som skal opbevares i køleskab eller fryser. Opbevaringstemperatur og/eller opbevaringstid efter åbning anføres for fx øjendråber. Det nævnes også, hvis et præparat fx ikke må fryses. Indholdsstoffer Her er indholdsstoffet nævnt, ligesom i toppen af beskrivelsen. Klikker du på indholdsstofnavn kan du se samtlige andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. Hjælpestoffer Her nævnes hjælpestoffer i følgende rækkefølge: Farve, konservering, smag og andre. En fuldstændig deklaration af samtlige hjælpestoffer er kun givet i de tilfælde, hvor risikoen for allergiske reaktioner skønnes mest udtalt, specielt ved præparater til injektion eller implantation eller til lokalapplikation på hud eller i øjne. For alle præparater er angivet evt. indhold af alkohol, aspartam, jordnødolie, farvestoffer, fenylalanin, iod, konserveringsmidler, lactose, sojaolie og æg. For orale væsker og smelte-/tyggetabletter anføres smag. Firma Her står hvilket firma, der markedsfører produktet i Danmark. Et klik på firmanavnet leder til kontaktinformationer for det pågældende firma, og en liste over alle de produkter, det pågældende firma markedsfører i Danmark. Tilskud Her nævnes kriterierne for, at der kan ydes klausuleret tilskud. Endvidere nævnes kriterierne for, at lægen kan ansøge om enkelttilskud. Udlevering, pakninger og priser Udleveringbestemmelserne for det pågældende lægemiddel, dispenseringsform og styrke, varenumre, pakninger, pris og pris pr. DDD*. Et link til de generelle tilskudsregler og udleveringsbestemmelser findes i skemaet. *DDD: Den definerede døgndosis (DDD) for en lægemiddelsubstans fastsættes af WHO og er en teknisk værdi, som anvendes ved forbrugsopgørelser, prissammenligninger og andre statistiske formål, hvor man ønsker en opgørelse uafhængig af fx styrkeforskelle og varierende pakningsstørrelser. DDD er således en teknisk værdi, der ikke nødvendigvis afspejler den i klinikken anbefalede daglige dosis. DDD for en substans angives pr. administrationsvej (fx oral, parenteral, rektal). Substitution Her er link til andre lægemidler, præparatet kan substitueres med i flg. Lægemiddelstyrelsen. Foto og identifikation I feltet identifikation kan man få oplysninger om farve, præg, kærv og se fotos af lægemidlet; det gælder tabletter, kapsler, insulinpenne, inhalatorer til astma og KOL samt enkelte andre lægemidler. Links til gældende produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen, EMA vises i en særskilt boks i venstre side af skærmen. Bemærk: For nogle præparaters ved...)
Plaster i praksis - FAQ (...ved at sætte et stykke englehud ved siden af plastret, og der skrive dato for påsætningen. Du må ikke sætte englehud ovenpå selve plasteret. 2. Må jeg klippe medicinsk plaster over? Nej, hoved...)
Søgeresultater, Forfattere og referenter:
Vedel Kessing, Lars
Søgeresultater, Indholdsstoffer:
Vedolizumab
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Phytomenadion (antidoter) (Overdosering af oral AK-behandling, se . Forebyggelse og behandling af hypoprotrombinæmi ved salicylatforgiftning, se .)
Colchicin (...Ved akut artritis urica-anfald anbefales colchicinbehandling påbegyndt snarest muligt efter anfaldsstart med 0,5-1 mg oralt. Dosis er 0,5 mg 2-3 gange dgl., indtil anfaldet er ovre. Ved kronisk symptomatisk artritis urica og som profylakse mod flares kan gives colchicin 0,5 mg 1-2 gange dgl. Dosis reduceres ved nedsat nyrefunktion og er relativt kontraindiceret ved GFR < 30 ml/min og kontraindiceret ved...)
Midler til præhospital behandling (...Ved akut koronart syndrom anbefales telemedicinsk ekg-diagnostik med henblik på optimal præhospital behandling, samt reduktion af transporttid. Hos alle patienter anbefales tidlig trombocythæmning med acetylsalicylsyre 300 mg (tygges). Ved STEMI, administreres, efter konference med PCI center, 7.500-10.000 IE af Ufraktioneret Heparin (UFH) i.v.. Behandlingen gives præhospitalt eller straks ved indlæggelsen. Acetylsalicylsyre gives, uagtet om patienten forud for den akutte episode er i behandling hermed. Særlig forsigtighed bør udvises ved...)
Metabolisk acidose (ændringer i syre-basebalancen) (...Ved akut korrektion af svær metabolisk acidose er målet at øge pHa > 7,25. Teoretisk kan ba...)
Bivirkninger (antibiotika til systemisk brug) (...Ved antibiotisk behandling forekommer toksiske, allergiske og biologiske bivirkninger. De toksiske og de allergiske bivirkninger vil blive omtalt under de enkelte præparater, bortset fra drug fever, som er fælles for alle præparater og af speciel betydning ved behandling med antibiotika. Drug fever Er allergisk betinget og skyldes en type III-reaktion (immunkompleks-reaktion). Alle antibiotika kan give drug fever, men den ses hyppigst i tilslutning til behandling med penicilliner, cefalosporiner, sulfonamider og aminoglykosider. Drug fever viser sig oftest 5-10 dage henne i behandlingen. Feber kan være det eneste symptom, men ofte forekommer der ledsmerter og efterhånden nyre- og leverpåvirkning samt interstitiel pneumonitis. Af og til ses tillige hududslæt, som oftest er makulopapuløst, men kan være urtikarielt. Symptomerne tydes ofte som infektionssymptomer og medfører dosisøgning, skift af antibiotika samt overflødige og belastende undersøgelser. Hvis diagnosen ikke bliver stillet, vil feberen recidivere omgående ved fornyet anvendelse af udløsende eller hermed beslægtede præparater. Drug fever bør mistænkes, hvis der under en i øvrigt vellykket behandling optræder sekundær temperaturstigning med upåvirket almentilstand uden ledsagende leukocytose og ofte med relativ bradykardi. Eosinofili forekommer ofte, men er ikke noget konstant fund. Drug fever optræder med en hyppighed på 1-3 % af de behandlinger, som varer mere end én uge. Ved persisterende eller tilbagevendende feber trods en ellers tilsyneladende velindiceret behandling bør det overvejes at seponere alle antibiotika eller skifte til et andet præparat og benytte lejligheden til at bloddyrke patienten og lede efter hidtil upåagtede infektionsfoci. Hvis patienten får flere antibiotika, bør stofferne, hvis tilstanden tillader det, seponeres et ad gangen for at fastslå, hvilket af stofferne der har udløst tilstanden. Ved drug fever vil patienten blive afebril 1-3 døgn efter seponeringen. De biologiske bivirkninger, som omhandler resistens, omtales i Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) . Påvirkning af tarmfloraen er størst ved anvendelsen af bredspektrede stoffer som tetracycliner, makrolider, clindamycin og quinoloner. Brugen af sådanne antibiotika selekterer bl.a. for Clostridioides difficile, der formentlig forekommer som en del af den normale flora, blot i meget ringe mængde. I de senere år har der i Danmark været øget forekomst af hospitalserhvervede C. difficile infektioner, se Oversigt over mikroorganismer . C. difficile producerer potente enterotoksiner, og det giver afhængigt af den producerede toksinmængde anledning til sygdomsbilleder, der varierer fra let enteritis med diarré til fulminant forløbende pseudomembranøs enterocolitis. C. difficile- infektioner behandles ved seponering af antibiotika og oral indgift af metronidazol eller vancomycin . Tilstanden kan være akut livstruende og kræve kirurgi og højere dosering/kombinationsbehandling. Rekurrente tilfælde med tilbagefald af diarré er hyppige, og succesfuld blivende helbredelse er vanskelig ved...)
ACE-hæmmere og angiotensin II-antagonister (hypertension) (...Ved anvendelse af ACE-hæmmere ses tør, irritativ hoste hos 5-20 % af patienterne. Denne bivirkning forsvinder ved seponering. Den bedres ikke ved skift til anden ACE-hæmmer, men der er ikke beskrevet hoste ved...)
Allopurinol (Antidoter ved cytostatikabehandling) (...Ved anvendelse af antineoplastiske midler til patienter med maligne hæmatologiske sygdomme ...)
Rasburikase (...Ved anvendelse af antineoplastiske midler til patienter med maligne hæmatologiske sygdomme ...)
Ivabradin (hjerteinsufficiens) (...Ved anvendelse af præparatet kan der opnås reduktion i hjertefrekvensen i såvel hvile som u...)
Tetracycliner (...Ved anvendelse som forebyggelse af malaria gives doxycyclin ofte i længere tid, og vaginal ...)
Antimikrobielle øjenmidler til prækirurgisk brug (...Ved at binde jod til polyvinylpyrrolidone nedsættes jods toksiske virkning på humane celler. Povidon-iod har en klokkeformet effektvitetskurve med største effekt ved...)
Lokalbehandling af øjeninfektion (...Ved bakterielle infektioner i conjunctiva , hornhinden og øjenlåg kan anvendes lokal antibiotikabehandling. Gonoroisk øjeninfektion og chlamydia-øjeninfektion hos nyfødte behandles dog altid systemisk. Herpes keratitis behandles med aciclovir. Se desuden Antibakterielle midler til systemisk brug . Ved...)
Carbamazepin (Ved behandling af epilepsi bør et depotpræparat foretrækkes for at opnå bedst mulig anfaldskontrol og færrest mulige bivirkninger.)
Midler mod hyperseksualitet (...Ved behandling af hyperseksualitet tilstræbes fjernelse eller nedsættelse af testosteron og /eller blokering af virkningen af testosteron. Til dette anvendes: Gonadotropine-Releasing Hormone (GnRH)-agonist Gonadotropine-Releasing Hormone (GnRH)-antagonist Antiandrogenet cyproteronacetat. GnRH-agonist behandling medfører - efter en kortvarig stigning - et fald i serumtestosteron til kastrationsniveau. Alle GnRH-agonister er registreret til behandling af prostatacancer, og omtalt i det dertil hørende afsnit (se GnRH-agonister ), og er ligeværdige med hensyn til denne effekt. GnRH-agonisterne administreres sædvanligt som 3-mdr.´s depot, i hvilket tidsrum der er sikker opnåelse af den tilstræbte effekt. Der findes præparater med henholdsvis 6 og 12 måneders effekt. Tilbagevenden til normalt testosteron, og dermed habituel seksualitet, er ofte omkring 6 måneder eller længere afhængigt af personens alder og varighed af den forudgående behandling. GnRH-antagonister medfører et fald i testosteron, der indsætter lige så hurtigt som ved...)
Hydroxychloroquin (Ved behandling af infektion med følsomme parasitter indtræder klinisk virkning sædvanligvis i løbet af 2 døgn og parasitologisk helbredelse på mindre end 5 døgn.)
Lithiumsalte (...Ved behandling af moderat mani og ved profylaktisk behandling startes med lav dosis, fx 1-2 tabletter dgl. Efter 1 uge bestemmes plasma-lithium, og dosis justeres til en plasmakoncentration på 0,6-0,8 mmol/l. Der er ligefrem proportionalitet mellem dosis og plasmakoncentration. Ved recidiver forøges dosis. Ved væsentlige bivirkninger nedsættes den. Tidlig iværksættelse af behandling med lithium ser ud til at bedre den profylaktiske effekt. Ved behandling af akut mani kan lithium gives i højere dosis (hyppig kontrol af plasma-lithium). Lithium gives om morgenen og ved sengetid eller som éngangsdosis ved sengetid. Éngangsdosering foretrækkes af hensyn til bedre adhærens til behandlingen. Ved gastro-intestinale gener kan dosering til spisetid evt. forsøges. Depottabletter giver mindre svingninger af plasma-lithium, men det er ikke afklaret, om dette har klinisk betydning. Det vigtigste er at holde patienten på det laveste effektive dosisniveau. Hyppigt anvendte vedligeholdelsesdoser er 24-36 mmol lithium dgl. hos patienter under 60 år og 12-24 mmol lithium dgl. hos ældre. Ved behandlingsophør bør lithiumdosis aftrappes over 3 måneder, idet pludselig seponering kan fremprovokere recidiv. Før start af lithium Risiko for sværere bivirkninger diskuteres med patienten: Nedsat evne til urinkoncentration, men risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom er lav og ifølge danske undersøgelser ikke højere end ved brug af andre stemningsstabiliserende lægemidler Hypothyroidisme hos 15-25 % (2-3 % i den generelle befolkning) Primær hyperparathyroidism: 10 % (0,1 % i den generelle befolkning) Vægtøgning: Nyere data tyder ikke, eller kun i megen beskeden grad, på vægtøgning i forbindelse med behandling med lithium (6087) Fertile kvinder: risiko for medfødte fosterskader ved behandling under graviditet. Balancen mellem effekt og bivirkninger diskuteres. Undersøgelser før start Plasma-kreatinin Plasma-calcium Thyroidea Stimulerende Hormon (TSH) EKG. EKG Kontakt til kardiolog overvejes ved: Kendt hjertesygdom, familie-anamnese med arytmi-sygdom, anden QT forlængende medicin, hypokaliæmi (p-K 480 ms eller anden abnormitet. Beregn QT c -intervallet her: EKG gentages ved steady state efter nogle uger/måneder. Plasma-monitorering under behandling Plasma-kreatinin, inklusiv glomerulær filtrationsrate (GFR), og plasma-lithium kontrolleres efter en uges behandling og efter dosisøgning, derefter individuelt afpasset, fx hver 3.-6. måned. Der anbefales ekstra kontrol ved recidiv og i risikosituationer samt hyppigere kontrol under graviditet og omkring fødsel. Blodprøver til kontrol af plasma-lithium bør ikke tages før 4 dage efter start af behandling eller efter dosisændring, dog tidligere ved mistanke om forgiftning. Blodprøverne tages bedst om morgenen 11-13 timer efter seneste lithiumdosis. TSH og plasma-calcium kontrolleres minimum en gang årligt og hyppigere hvis patienten har abnorme fund eller familiær disposition til endokrinologisk lidelse. Terapeutisk plasmakoncentrationsområde Hos mange patienter opnås ønsket virkning med få eller ingen bivirkninger ved plasma-lithium på 0,6-0,8 mmol/l, hos nogle kræves dog 0,9-1,0 mmol/l for maksimal virkning. Ved akut manibehandling kan det være nødvendigt at øge plasma-lithium til 1,0-1,2 mmol/l i en periode. Koncentrationer over 1,2 mmol/l bør undgås. Ældre behandles med lithium som øvrige voksne, idet hyppigere kontrol af serum-lithium og tilhørende blodprøver generelt anbefales. Ved...)
Atovaquon/proguanil (Ved behandling af P. vivax- og P. ovale-infektion skal patienten efterbehandles med primaquin , da atovaquon/proguanil ikke vil eliminere hypnozoitter af vivax og ovale malaria.)
Midler mod galdesten og hepatobiliære sygdomme (...Ved behandling af patienter med primær biliær cholangitis vurderes effekten af behandlingen...)
Laksantia med lokal virkning i rectum (...Ved behandling af rectumobstipation som led i kronisk primær obstipation instrueres patient...)
Glukokortikoider til inhalation (...Ved behandling i lavdosis eller middeldosisområdet er der ingen betydende forskelle mellem de enkelte steroider, og behandlingsvalg bør primært styres ud fra valg af inhalationsdevice. Ved...)
Mesna (...Ved behandling med ifosfamid og cyclophosphamid kan indgift af mesna forebygge blæretoksicitet ved at inaktivere acrolein, ligesom 4-hydroxymetabolitterne stabiliseres, hvorved...)
Kolinesterasehæmmere og memantin (...Ved behandlingsopstart vælges præparat på baggrund af demenssværhedsgrad, ønsket administrationsform og pris. Der er ikke belæg for effektmæssige forskelle mellem præparaterne, men der er forskel på bivirkninger og administrationsmåder. Vurderet på effekt, pris og administration er donepezil førstevalg. Kombinationsbehandling Ved Alzheimers sygdom fra moderat grad kan kombinationsbehandling med en kolinesterasehæmmer og memantin overvejes, herunder til behandling af adfærdsforstyrrelser (2855) . Ved kombinationsbehandling forekommer konfusion umiddelbart efter opstart af kombinationsbehandlingen signifikant hyppigere (omkring 5 %) og bør, hvis der ikke er andre årsager - lede til seponering af memantin. Hvis der optræder konfusion efter en periode med stabil kombinationsbehandling, bør dette håndteres som delir og lede til systematisk årsagsanalyse (5455) med udredning af somatisk årsag og/eller medicinbivirkninger pga. andre præparater og hvis dette ikke findes, vurdering af eventuelle uopfyldte fysiske eller eksistentielle behov. Generelt anbefales særlig opmærksomhed på risikoen for bivirkninger ved...)
β2-stimulerende midler (vehæmmende) (...Ved behov for akut tokolyse fx ved navlesnorsfremfald, takysytoli/hyperstimulation eller vanskelig forløsning ved sectio (1737) . Før ekstern vending af foster i underkropspræsentation/tværleje. Kan ikke anbefales ved...)
Parasympatolytika (antikolinergika) (...Ved behov for fast bronkodilaterende behandling ved KOL er de langtidsvirkende antikolinergika (LAMA, se tabel 5 i Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) ) førstevalgspræparater enten alene eller i kombination sammen med LABA. Det korttidsvirkende ipratropium anvendes primært i kombination med inhaleret korttidsvirkende β 2 -agonist som p.n.-behandling ved mild og moderat KOL til patienter, der ikke ønsker fast behandling med LAMA. Ipratropium og LAMA bør ikke anvendes samtidigt. Ved...)
Interferoner (immunstimulerende midler) (...Ved binding til de specifikke receptorer udløses de intracellulære signalveje, hvor i bl.a. indgår aktivering af januskinase, som fører til aktivering af transskriptionsproteinerne STAT (JAK-STAT signalvej). Virkningerne er mange. Overordnet: hæmning af cellevækst og differentiering stimulering af monocytter og makrofager forstærkning af lymfocytters toksicitet mod målceller hæmning af virusreplikationen og af produktionen af inducérbare proteiner. Virkningerne udnyttes i behandling af virusinfektioner, maligne og autoimmune sygdomme. Interferonernes påvirkning af celler fra mange forskellige organer er baggrunden for de betydelige bivirkninger, der ses ved...)
Lokalbehandling af blefarospasme (...Ved blefarospasme forstås en kraftig, ofte langvarig, ufrivillig kontraktion af musculus or...)
Progesteron og gestagener (...Ved blødningsforstyrrelser som følge af anovulation vil man oftest primært vælge at behandle oralt med 10 mg medroxyprogesteronacetat i 10 dage. Behandlingen kan eventuelt gentages cyklisk hver måned i 2-3 måneder. Når det hypertrofiske endometrium er afstødt, kan nye blødningsforstyrrelser forebygges med lokal gestagenbehandling i form af en gestagenspiral . Som supplement til østrogenbehandling kan både oral, transdermal og intrauterin gestagenbehandling anvendes i enten sekventielt eller kontinuerligt regime. Valg af præparat og regime afhænger af bivirkningsprofil, pris og kvindens præferencer. Genuint progesteron kan anvendes med henblik på minimering af eventuelle gestagene bivirkninger. Ved...)
Immunstimulerende midler (...Ved brug af interferoner og cytokiner induceres en række ændringer i funktion og i samspil ...)
Glukokortikoider (...Ved brug af syntetiske glukokortikoider til immundæmpende behandling er sværhedsgraden af bivirkningerne afhængig af dosis og behandlingslængde. De vigtigste bivirkninger ved systemisk anvendelse af glukokortikoider til immunsuppressiv terapi falder i 8 grupper: 1) Hæmning af hypothalamus-hypofyse-binyrebarkfunktionen Glukokortikoider vil hæmme hypothalamus-, hypofyse-binyrebarkfunktionen, således at binyrebarkens egenproduktion af glukokortikoider nedsættes, evt. ophæves. Glukokortikoidernes hæmmende virkning på binyrebarkfunktionen nødvendiggør nøje observation af patienten i stress-situationer, og evt. gives substitutionsterapi som anført ovenfor. Hæmningen af binyrebarkfunktionen er relateret til behandlingens varighed og dosisstørrelsen, men der er stor inter-individuel variation og i sjældne tilfælde kan der udvikles binyrebarkinsufficiens efter lokal behandling med inhalationssteroider eller steroidholdig creme. En nedsat funktion kan ses allerede efter 1-2 ugers behandling. Ca. 50 % af patienter i syntetisk glukokortikoidbehandling udviser en normal stigning i plasma-kortisol i tilslutning til stress i form af større kirurgiske indgreb. Kun omkring 5 % reagerer ikke, mens de resterende ca. 45 % udviser et subnormalt respons. 2) Iatrogen hyperkorticisme De vigtigste symptomer og kliniske fund ved iatrogen hyperkorticisme omfatter osteoporose, aseptisk knoglenekrose, cushingoid fedtfordeling, atrofi af huden, striae cutis, purpura, trombosetendens, psykiske symptomer i form af søvnløshed, rastløshed, undertiden eufori og hos disponerede patienter regulære psykoser, sløring og aktivering af mikrobielle infektioner (især tuberkulose), dysreguleret diabetes, forhøjet blodtryk, hypokaliæmi, forhøjet leucocyttal (neutrofilocyt), forhøjet hæmoglobin, væksthæmning hos børn, myopati, posterior subkapsulær katarakt, glaukom. Den iatrogene hyperkorticisme er den hyppigste bivirkning ved anvendelse af glukokortikoider til immunsuppressiv behandling, men kan også forekomme ved brug af suprafysiologiske doser af hydrocortison ved substitutionsbehandling. Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved behandling med glukokortikoider (herunder lokalbehandling). 3) Pseudotumor cerebri Er et symptombillede, der ses hos børn, og som viser sig ved hovedpine, opkastning, diplopi og stasepapil. Dette symptombillede ses ved variationer i dosis, evt. i forbindelse med aftrapning af glukokortikoidbehandling. 4) Steroid pseudoreumatisme Består af diffuse muskel- og ledsmerter, som ikke påvirkes af non-steroide antireumatika, endvidere psykisk instabilitet, træthed og mathed. Symptomerne ses også hos patienter, som ikke har reumatisk sygdom. Symptomkomplekset optræder dels ved en permanent og ret høj dosering af glukokortikoider, dels i forbindelse med aftrapning af glukokortikoidbehandling. Symptomerne nødvendiggør formentlig en meget langsom aftrapning af behandlingen. 5) Hæmning af proteinsyntesen og tab af knoglemasse Proteinsyntesen hæmmes i det ekstrahepatiske væv, og proteinkatabolismen øges, hvorfor langvarig systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser medfører dårlig og forsinket sårheling, hudatrofi, striae, teleangiektasier, karskørhed med ekkymoser, myopati og muskelatrofi. Effekten på knogler er udtalt. Glukokortikoider øger knogletabet via en hæmning af østrogen, testosteron, binyreandrogener og væksthormon. Knogletabet øges tillige via en direkte hæmning af knogleformation (osteoblaster). Knogleresorptionen (osteoklaster) øges direkte og indirekte, calciumabsorptionen reduceres og calciumekskretionen øges, hvilket medfører fald i P-calcium og en stigning i P-parathyroideahormon. Patienter, der sættes i glukokortikoidbehandling, skal sikres adækvat tilskud af calcium (400-500 mg) + D-vitamin (10-20 mikrogram) 2 gange dagligt. 6) Hæmning af væksthormon (GH) (hos børn hæmmet højdevækst), luteiniserende hormon (LH)/follikelstimulerende hormon (FSH) og thyroidea stimulerende hormon (TSH) Glukokortikoider hæmmer højdevæksten hos børn, voksne får også lavere væksthormonniveau. LH hæmmes af farmakologiske doser af glukokortikoider, hvilket kan føre til hypogonadisme hos kvinder og mænd. Også TSH og dermed stofskiftehormon kan hæmmes af farmakologiske doser af glukokortikoider. Længerevarende behandling med glukokortikoid i farmakologiske doser kan medføre osteoporose ved...)
Erytropoietiske vækstfaktorer (...Ved CKD er der konsensus om indikation for erytropoietin, ved hæmoglobin 8,1 mmol/l frarådes, idet det er associeret med risiko for CV-morbiditet og mortalitet, samt trombose i AV-fistler til hæmodialyse. Hurtig stigning i erytrocytvolumen antages at øge risikoen for bivirkninger i form af arteriel hypertension og trombose. Anæmien anbefales derfor korrigeret i løbet af en periode på 8-12 uger. Dosis justeres oftest med månedlige intervaller. Når den ønskede hæmoglobinkoncentration er nået, overgås til vedligeholdelsesdosis, der som regel er noget lavere. Erytropoietin gives oftest 1-3 gange pr. uge. De modificerede epoietiner med lang plasmahalveringstid gives oftest 1-4 gange pr. måned. Der er stor individuel variation i dosisbehov. Hos patienter med behov for kronisk epoietinbehandling anbefales det at justere dosis på basis af regelmæssig kontrol af hæmoglobinniveauet (fx månedligt) fremfor at pausere behandlingen. På grund af erytropoietins virkningsmekanisme kan man ikke forvente at se fuld effekt af behandlingen før efter 3-4 uger. Dette gør sig også gældende ved...)
Systemisk behandling af øjeninfektion (...Ved dacryocystitis og flegmone i øjenomgivelserne vælges oral eller intravenøs administration. Ved flegmone i orbita dog altid intravenøs administration, da denne tilstand potentielt kan udvikle sig til meningitis. Oralt Voksne: Dicloxacillin 1 g p.o. x 4 i 7 dage. Børn: Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser i 7 dage. Intravenøst Voksne: Cefuroxim 1.500 mg x 3. Kombineret med metronidazol 500 mg x 3. Børn: Cefuroxim (50 mg/kg/dosis) x 3. Kombineret med metronidazol (8 mg/kg) x 3. Ved panoftalmi foretages diagnostisk vitrektomi og herefter intravitreal injektion af vancomycin 1 mg i 0,1 ml sterilt vand samt ceftazidim 2,25 mg i 0,1 ml sterilt vand suppleret med subkonjunktivalt depot med vancomycin (25 mg), ceftazidim (=Fortum) (100 mg) og dexametason (4 mg). Ved alvorlige herpes infektioner i hornhinden gives systemisk behandling; ved herpes simplex gives valaciclovir 1 g 3 gange dgl. i 7 dage eller aciclovir 400 mg 5 gange dgl. i 7 dage. ved herpes zoster gives valaciclovir 1 g 3 gange dgl. i 7 dage. Ved neonatal gonoroisk øjenbetændelse anvendes ceftriaxon (30 mg/kg i.m. x 1, dog højst 125 mg) i.v. eller i.m. Ved...)
Cannabis (...Ved den akutte forgiftning er paranoide forestillinger en hyppigt optrædende tilstand. Personen føler sig forfulgt og/eller påvirket af andre på en ubehagelig måde, men der kan også være tale om gennemgribende psykotiske symptomer. En mere sjælden tilstand ved...)
β-receptorblokerende midler og kombinationer (midler mod glaukom) (...Ved depotpræparater er målt lavere systemisk absorption. For at mindske risikoen for systemiske bivirkninger kan depotpræparater derfor forsøges. Depotpræparaterne skal kun inddryppes 1 gang dagligt og kan derfor også forsøges ved compliance-problemer. Initialt vælges svage opløsninger (2,5 mg/ml). Ved...)
Cocain (...Ved diagnostik af Horners syndrom gives 1 dråbe cocainøjendråber 40 mg/ml i begge øjne hver...)
Antibakterielle midler til inhalation (...Ved effekt af antibiotika vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet af de førs...)
Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)
Cefalosporin kombineret med β-laktamasehæmmer (β-laktamantibiotika) (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)
Makrolider (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)
Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)
Adrenergika (sygdomme i næse og bihuler) (...Ved for hyppig og langvarig anvendelse ses slimhindeirritation med rhinosinuitis, ødem og hypersekretion. Også ved ophør efter nogle dag...)
Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden) (Ved forsatte kliniske symptomer eller hurtigt recidiv efter behandling med normal dosis og varighed, bør man foretage fornyet svampediagnostik evt. resistensbestemmelse.)
Prolaktinhæmmende midler (...Ved galaktoré bør, inden behandlingen påbegyndes, altid foretages serum-prolaktin måling, og man må undersøge, om galaktoréen skyldes et hypofyseadenom. Behandling af hyperprolaktinæmi ved hypofyseadenomer er en medicinsk endokrinologisk specialopgave, som sigter mod at normalisere plasma-prolaktinkoncentrationen og opnå skrumpning af tumoren. Behandlingen er ofte årelang evt. livslang for at undgå recidiv af tumoren. Vurderingen af, om adenomet er prolaktinsecernerende eller ej, varigheden af den hypogonade tilstand og evt. infertilitet må ligge til grund for, om patienten blot skal kontrolleres, behandles med en dopaminagonist eller behandles neurokirurgisk (sjældent). Cyklisk mastalgi hos menstruerende kvinder ledsages af normalt eller marginalt forhøjet serumprolaktin. Behandling er sjældent indiceret. Tilstanden kan i lutealfasen behandles med bromocriptin eller cabergolin. Herved...)
Buspiron (...Ved generaliseret angst er sygesikringstilskud til buspiron klausuleret til: tilfælde hvor ...)
Mycophenolat (Ved graviditetsønske hos kvindelige organtransplanterede patienter vil man af hensyn til teratogeniciteten skifte fra mycophenolat til azathioprin.)
Angiotensin II-receptorblokkere (...Ved hjerteinsufficiens , hvor blodtrykket initialt ofte kan være lavt, bør man begynde med en lille dosis ARB og i flere trin (med få ugers interval) titrere op til fuld anbefalet dosis. Ved...)
Daptomycin (...Ved hud- og bløddelsinfektioner, der er forårsaget af stafylokokker og streptokokker, har daptomycin vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin og penicilliner, som er virksomme over for stafylokokker. Daptomycin har også vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin til behandling af S. aureus -bakteriæmi, både meticillinfølsomme og meticillinresistente stammer, inkl. ved højresidig endocarditis. Der foreligger kun kasuistiske meddelelser om effekten af daptomycin ved venstresidig endocarditis, herunder proteseendocarditis. Indtil videre kan daptomycin kun anbefales til: behandling af alvorlige hud- og bløddelsinfektioner S. aureus -bakteriæmi, hvor penicilliner ikke kan anvendes. Daptomycin bindes til surfactant og bør ikke anvendes ved...)
Intrauterine kontraceptiva (kobberholdige) (...Ved hypermenoré og dysmenoré kan IUD'en øge blødningsintensiteten og gøre menstruationerne ...)
Plasmasubstitutter (...Ved hypovolæmi skal det cirkulerende blodvolumen genoprettes for at sikre oxygentransport t...)
Hæmofiltreringsvæsker (...Ved hæmodialyse og hæmofiltration bringes patientens blod via et ekstrakorporalt kredsløb i kontakt med dialysevæsken. Blod og dialysevæske er kun adskilt af en semipermeabel membran. Stofudveksling mellem blod og dialysevæske foregår ved enten diffusion (hæmodialyse) eller filtration (hæmofiltration) gennem membranen. De to teknikker kombineres ofte. Generelt anvendes væskerne til kontinuert dialysebehandling, benævnt: Continuous Renal Replacement Therapy i forskellige modaliteter: (CRRT), Continuous veno-venous Hemodialysis (CHD eller CVVHD), Continuous veno-venous hemofiltration (CHF eller CVVHF) Continuous veno-venous hemo-diafiltration (CHDF eller CVVHDF). Væskerne i dette afsnit er færdigfremstillede lægemidler til hæmodialyse/hæmofiltration af patienter med akut nyresvigt i intensivt regi, som udføres på særlige dialyseapparater til dette formål. Alment Væskerne indeholder an- og kationer i forskellige koncentrationer. Det gælder natrium-, kalium- calcium-, magnesium-, hydrogen-, chlorid- og hydrogencarbonationer, lactat, citrat samt fosfat og glucose. Dosis Forudsat blodflowhastighed på 100-200 ml/min. via dialysefilteret er anbefalet opnået dosis hos patienter uden egen nyrefunktion, uanset hvilke af ovennævnte behandlingsmodaliteter, der er anvendt: Effluent volumen opnået pr. tid fra dialysemaskinen 20-25 ml/time/kg væske medregnet fjernet væske fra patienten (ultrafiltration). Pga. pauser i behandlingen anbefales ordineret dosis lidt højere hos nogle. Hos patienter med et bidrag fra egne nyrer må forholdet vurderes individuelt. Små børn < 10 kg kræver særlig indsigt og er ikke omfattet af denne generelle omtale. Den tekniske udførelse rummer mange muligheder for variationer og kan indebære forskellig praksis med samme formål og resultat. På baggrund af generelle forskelle i sammensætning og anvendelse, er væskerne inddelt i 4 kategorier; væsker til generel anvendelse, kategori a., og mere specifikke formål, kategori b, c og d. Alle væsker indeholder natriumkoncentration 140 mmol/l. Se skema om væskernes sammensætning, i skemaet er udvalgte forskelle fremhævet med fed. Skema med hæmofiltreringsvæskers indhold af elektrolytter mm. Substans i mmol/l Na K Cl Bicar- bonat Ca Mg Fosfat Lactat Citrat Glu- cose pH Osmolaritet mosmol/l Præparat Biphozyl C) 140 4 122 22 0 0,75 1 0 0 0 7-8 290 Cifoban D) 480 0 0 0 0 0 0 0 136 0 7,1-7,5 544 Duosol Kaliumfri A) 140 0 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 292 Duosol Kalium 2 mmol/l A) 140 2 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 296 Duosol Kalium 4 mmol/l A) 140 4 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 300 Hemosol B0 A) 140 0 109,5 32 1,75 0,5 0 3 0 0 7-7,5 287 Multibic Kaliumfri A) 140 0 109 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,4 292 Multibic 2 mmol/l kalium A) 140 2 111 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,4 296 Multibic 4 mmol/l kalium A) 140 4 113 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,5 300 Phoxilium B) 140 4 115,9 30 1,25 0,6 1,2 0 0 0 7-8,5 293 Prismasol 2 mmol/l Kalium A) 140 2 111,5 32 1,75 0,5 0 3 0 6,1 7-8,5 297 Prismasol 4 mmol/l Kalium A) 140 4 113,5 32 1,75 0,5 0 3 0 6,1 7-8,5 301 Regiocit D) 140 0 86 0 0 0 0 0 18 0 7,4 244 Kategori A) Udgør væsker til generel anvendelse - enten alene- eller i kombination med væsker fra andre kategorier. Alle væsker har bicarbonatbuffer og er uden fosfat. Vigtigste forskelle er indholdet af kalium, calcium og glucose. Således varierer koncentrationen af kalium (0-4 mmol/l) og calcium (1,25-1,75 mmol/l) samt glucose (5,0-6,1 mmol/l) i væskerne. Væskerne kan vælges til formål rettet mod korrektion af P-kalium og P-calcium. Kategori B) Kun Phoxilium® . Indeholder elektrolytter og fosfat i fysiologisk koncentration, er uden glucose. Kan anvendes som vedligeholdelsesvæske i længerevarende dialysekrævende forløb, specielt for at undgå hypofosfatæmi. Kategori C) Kun Biphozyl® . Er en calcium-fri væske med fysiologisk koncentration af fosfat og elektrolytter, men relativ lav bicarbonatkoncentration. Kræver behovstyret supplement af calcium og bicarbonat fra en anden væske i kombination under - eller efter dialysefilteret. Kan anvendes ved citrat-stabiliseret ekstrakorporalt kredsløb og tilstande med hypercalcæmi. Kategori D) Regiocit® og Cifoban® . Er ikke-fysiologiske væsker og kan aldrig anvendes alene. Anvendes kun som citratkilde ved...)
Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) (...Ved i.v. behandling, som kun er indiceret i det første døgn af en meget svær eksacerbation af KOL eller astma, bør methylprednisolon foretrækkes frem for hydrocortison . Ved...)
Antigonadotropiner (...Ved in vitro-fertilisering ønskes gonadotropinhæmning for at synkronisere follikelvæksten og undgå ovulation, før æggene kan udtages. Antigonadotrop effekt kan opnås ved GnRH-agonister, der initialt stimulerer gonadotropin-sekretionen, og først inducerer en hæmning ca. en uge efter behandlingsstart. Samme effekt kan opnås med GnRH-antagonister, som har en umiddelbart hæmmende virkning på såvel LH som FSH. Endometriose og prostatacancer er påvirkelige af koncentrationen af henholdsvis østrogen og testosteron i blodet. Det er derfor muligt at behandle disse tilstande med en gonadotropin releasing hormon analog (GnRH-analog), som via hæmning af gonadotropinsekretionen sænker kønshormonniveauet i blodet. Andre tilstande, som pubertas præcox, er betinget af en for tidlig gonadotropinsekretion, hvorfor direkte hæmning af hypofysens gonadotropinudskillelse kan normalisere kønshormondannelsen. Hæmning af dannelsen og frigørelse af gonadotropiner kan ske ved hjælp af 2 forskellige typer af GnRH-analoger GnRH-agonister. Anvendes ved in vitro-fertilisering (IVF) samt ved brystkræft og prostatacancer, se GnRH-agonister . GnRH-antagonister. Anvendes ved...)
Pancreashormoner (Ved indgift af 1 mg glukagon observeres ofte bivirkninger i form af kvalme, og evt. opkastninger.)
Vitamin K-antagonister (...Ved indledning af behandlingen ønsker man hurtigst muligt dels at få INR (International Normaliseret Ratio) i terapeutisk niveau (se tablet 1), dels at få et godt skøn over vedligeholdelsesdosis. Sidstnævnte opnås hurtigst ved at indlede behandlingen med forventet vedligeholdelsesdosis. Hvis vedligeholdelsesdosis til en patient er kendt fra tidligere behandling, kan behandlingen indledes med det dobbelte af denne dosis de første 1-2 døgn. Vedligeholdelsesdosis for voksne af warfarin er gennemsnitligt 5 mg dgl., men kan variere fra 1 mg til 20 mg dgl., og for phenprocoumon 3 mg dgl. med variation fra 0,5 mg til 10 mg dgl. Behandlingen monitoreres med måling af INR. Ændringer i INR afspejler i starten af behandlingen kun det hurtige fald i faktor VII og giver således et falsk indtryk af den antitrombotiske effekt af behandlingen. Hvis behandling med VKA indledes med samtidig heparinbehandling, bør heparin gives i mindst 5 døgn, og indtil VKA-behandlingen har været i terapeutisk niveau i mindst 2 døgn, da patienten ellers er dårligt beskyttet mod tromboemboliske komplikationer. Ved de fleste indikationer for VKA-behandling stiles efter et INR-niveau på 2,0-3,0. Mere detaljerede rekommandationer fremgår af Tabel 1. Tabel 1: Behandling med vitamin K-antagonister (VKA). Indikationer, rekommanderede INR-intervaller og varighed. Venøs tromboembolisk sygdom (VTE) INR: 2,0-3,0 Varighed Kirurgi-/traumeprovokeret VTE med lav recidivrisiko* 3 mdr. Idiopatisk, isoleret dyb crusvenetrombose med lav recidivrisiko* 3 mdr. Anden idiopatisk VTE med lav recidivrisiko* 3-6 mdr. VTE med øget recidivrisiko pga. langvarige (> 3 mdr.) temporære risikofaktorer* Indtil de temporære risikofaktorer er elimineret. VTE med moderat øget recidivrisiko 6 mdr. Længerevarende evt. livslang behandling bør overvejes ved mere end 1 risikofaktor for recidiv. VTE med høj recidivrisiko* Livslangt. * Recidivrisiko: L av recidivrisiko: Fravær af efterfølgende nævnte risikofaktorer. Langvarige temporære risikofaktorer: Graviditet og puerperium, temporær immobilisering, fx pga. bandageret ben, traktabel malign lidelse, temporær forekomst af antifosfolipidantistoffer. Moderat øget recidivrisiko: Tilstedeværelse af en enkelt biokemisk lavrisikofaktor (heterozygot faktor V Leiden mutation eller protrombin G20210A mutation, høj faktor VIII, anticardiolipin antistoffer, hyperhomocysteinæmi) eller mangelfuld venøs rekanalisering uden tilstedeværelse af posttrombotisk syndrom, kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom, tidligere overfladisk flebit. Høj recidivrisiko: Cancer, tilstedeværelse af biokemiske højrisikofaktorer (mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden eller protrombin G20210A mutation, kombination af kongenit trombofili, lupusantikoagulans, vedvarende forhøjet D-dimer), tidligere idiopatisk VTE med vedvarende kompromitteret venøst afløb fra benene eller vedvarende større pulmonale perfusionsdefekter. Atrieflimren/-flagren (AF) INR: 2,0-3,0 Varighed AF med varighed > 24 timer. Behandling med VKA i terapeutisk INR-niveau før DC-konvertering eller radiofrekvensablation Minimum 3 uger uanset CHA 2 DS 2 -VA-score. AF med varighed 60 ml/m 2 eller supplerende risikofaktorer* 2,0-3,0 * Kombination med ASA er indiceret hos patienter med emboli på trods af relevant AK-behandling og kan overvejes hos patienter med mekanisk mitralklap eller kendt aterosklerotisk sygdom. Børn Vedligeholdelsesdosis for børn ved INR 2,0-3,0 er ved...)
Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...Ved injektion omkring sener og senehæfter eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk menes at kunne medføre skader på brusk eller senevæv . Subkutane injektioner kan medføre fedtnekroser. Det er derfor nødvendigt, at kanylespidsen er fri i ledhule eller synovialt hulrum og ikke placeret i kollagent væv eller subcutis, før injektion foretages. Der må således ikke injiceres mod modstand. Ved injektion i led skal patienten advares mod overbelastning af leddet de første dage efter injektionen. Man bør så vidt muligt undgå hyppigt gentagne injektioner i det samme led. Injektion af glukokortikoider hos børn er primært indiceret ved artritissygdom, og bør undgås ved...)
Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner (...Ved knogle- og ledinfektioner er det vanskeligt at opnå tilstrækkeligt høje koncentrationer af aminoglykosider i infektionsfoci ved systemisk behandling, fordi disse stoffers nefrotoksicitet og ototoksicitet ikke tillader høje doser i længere tid. Ved lokalinstillation kan der derimod opnås meget høje koncentrationer lokalt, uden at plasmakoncentrationen når toksiske værdier. Aminoglykosider er velegnede til denne applikationsmåde pga. deres brede spektrum, som i de mulige koncentrationer dækker alle de væsentligste bakterier, der er årsag til knogle- og ledinfektioner, bortset fra de anaerobe bakterier. Den baktericide effekt øges proportionalt med stigende koncentrationer. Aminoglykosider er også velegnede til dette formål pga. deres gode stabilitet og langsomme elimination fra fokus. Selv meget høje koncentrationer af aminoglykosider har ikke vist nogen skadelig effekt på knogle- og ledvæv og påvirker ikke de normale helingsprocesser. Da der som regel kun findes relativt få mikroorganismer i de behandlede områder, og da påvirkningen af normalfloraen er minimal, forventes det ikke, at resistensudvikling vil blive et problem. Ved samtidig systemisk behandling med relevante β-laktamantibiotika kan der forventes en synergistisk effekt. Ved behandling af knogle- eller ledinfektioner, hvor der er mistanke om anaerob blandingsinfektion, tilrådes samtidig systemisk behandling med metronidazol. Gentamicin anvendes indlejret i et resorberbart implantat med grundmasse bestående af bovint kollagen. Herfra afgives gentamicin en del hurtigere (over ca. 10 dage), hvorved...)
Langtidsvirkende β2-agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA) (...Ved KOL forbedrer kombinationen LABA/LAMA lungefunktionen mere end enkeltstofferne hver for sig (2530) og kombinationen er desuden effektiv til at forebygge eksacerbationer (2529) (3029) . Langtidsvirkende β2-agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA) - inhalationsdevices Device Styrker Antal doser Billigste DDD* Handelsnavne Kommentarer Formoterol/aclidinium Genuair (pulver) 12 μg/ 340 μg 60 13,36 Brimica Genuair Duaklir Genuair Holdbar i 2 måneder efter anbrud af folien. Inhalatoren har dosistæller. Formoterol/glycopyrronium Aerosphere (spray) 5 μg/ 7,2 μg 120 15,37 Bevespi Aerosphere Holdbar i 3 måneder efter anbrud af folien. Inhalatoren har dosistæller. Indacaterol/glycopyrronium Breezhaler® (pulver) 85 μg/ 43 μg 1 14,31 Ultibro® Breezhaler® Xoterna Breezhaler® Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. Olodaterol/tiotropium Respimat® (spray) 2,5 μg/ 2,5 μg 30 28,42 Spiolto® Respimat® Patronen er holdbar i 3 måneder efter anbrud. En markør angiver, hvornår inhalatoren er tom. Vilanterol/umeclidinium Ellipta® (pulver) 22 μg/ 55 μg 30 12,47 Anoro Ellipta® Holdbar i 6 uger efter anbrud af bakken. Inhalatoren har dosistæller. * Priserne er gældende pr. mandag den 25. maj 2026. Se endvidere WHO ved...)
Fosfodiesterase-4-hæmmere (...Ved KOL virker fosfodiesterase-4-hæmmeren roflumilast ved at nedsætte den pulmonale inflammation, hvilket fører til reduktion i antallet af eksacerbationer og bedring af lungefunktionen. De initiale undersøgelser viste, at stoffet er virksomt hos den subgruppe af KOL-patienter med moderat til svær og meget svær sygdom, som har kronisk bronkitis (hoste og ekspektoration) og mange eksacerbationer (mindst én eksacerbation året før, som kræved...)
Glukokortikoider til udvortes brug (...Ved korrekt anvendelse forekommer lokale bivirkninger kun sjældent. Der er størst risiko forbundet med anvendelse af potente kortikosteroider på områder, hvor huden i forvejen er tynd som fx ansigt, hals, inderside af lår og overekstremiteter samt ved anvendelse i hudfolder. Lokale bivirkninger omfatter: Hudatrofi Sjældnere ses striae, teleangiektasier, purpura og hypertrikose. Længerevarende anvendelse i ansigtet kan fremkalde: Perioral dermatitis Rosacea- og akneiformt udslæt. Sløret syn, som kan skyldes glaukom, katarakt og central serøs chorioretinopati. Glaukom er beskrevet efter anvendelse af potent kortikosteroid i øjenomgivelserne. Allergisk kontaktdermatitis over for kortikosteroidmolekylet er beskrevet for flere præparater. Ved seponering efter længerevarende kontinuerlig anvendelse kan der optræde rebound-fænomen med pludselig og voldsomt tilbagefald af hudlidelsen. Dette kan undgås ved aftrapning af behandlingen. Behandling af udbredt psoriasis med potent kortikosteroid bør undgås, da der ved aftrapning eller seponering af behandlingen kan optræde rebound-fænomen med udvikling af pustuløs psoriasis eller psoriasis erythrodermi. Systemiske bivirkninger: Systemiske bivirkninger er sjældne og kan normalt undgås, hvis mængden af appliceret potent kortikosteroid ikke overskrider 50 gram pr. uge. Børn med udbredte dermatoser og hudlidelser, hvor behandlingsmidlet okkluderes, har speciel risiko for systemiske bivirkninger (Cushings syndrom, vægtøgning, psykiske bivirkninger, hypertension, osteoporose, diabetes, ulcus ventriculi). Takyfylaksi er en potentiel bivirkning og betegner aftagende effektivitet vedved...)
Lokalanalgetika (...Ved kortvarige interventioner uden efterfølgende opioidkrævende smerter, anvendes korttidsvirkende lokalanalgetika, fx lidocain , mepivacain og chlorprocain . Ved interventioner af længere varighed eller efterfølgende opioidkrævende smerter, anvendes de langtidsvirkende bedøvelsesmidler bupivacain og ropivacain . Vasokonstriktor Tilsætning af vasokonstriktor til et lokalanalgetikum reducerer absorptionshastigheden og forlænger dermed varigheden af effekten, samtidig med at risikoen for systemisk toksicitet reduceres. Effekten på varigheden er størst ved...)
Acetylsalicylsyre (analgetika) (...Ved lejlighedsvis brug vil doser på 1 g til en voksen i reglen give maksimalt opnåelig smer...)
Prostaglandinanaloger (midler mod glaukom) (...Ved lokal applikation nedsættes det intraokulære tryk ved at øge det uveosklerale flow samt ved at nedsætte udløbsmo...)
Alkylerende midler (Ved længere tids behandling med alkylerende midler må den mutagene og muligt karcinogene effekt haves in mente.)
Hydralazin (hypertension) (Ved massiv overdosering: Langvarig hypotension, angina pectoris og anuri. Behandling: symptomatisk.)
Medicinsk cannabis (Sklerose) (...Ved medicinsk cannabis forstås tørrede plantedele eller udtræk af plantedele (cannabisolier) af stamplanten Cannabis Sativa. Det er medicinsk cannabis, der er omfattet af den forsøgsordning, som udløber i 2025, er blevet gjort permanent fra 1. januar 2026 . Der er isoleret flere hundrede forskellige stoffer i Cannabis, hvoraf delta-9-tetra-hydro-cannabinol (THC eller dronabinol) og cannabidiol (CBD) er kendte aktive komponenter. THC (tetrahydrocannabinol) er det dominerende psykoaktive cannabinoid i cannabisplanten som har euforiserende virkning. Har analgetisk, søvnfremkaldende, antiemetisk og appetitstimulerende effekt. CBD (cannabidiol) er det andet dominerende cannabinoid, som potentielt har modvirkende virkning på nogle af THC’s effekter, herunder den psykoaktive effekt. Har immunmodulerende, antiinflammatorisk, antispastisk og krampestillende effekt. Der er evidens for, at cannabis-baseret medicin har effekt på smertefulde spasmer og muligvis neuropatiske smerter (både cannabis-baseret medicin og inhaleret (fordampet og røget) medicinsk cannabis), men effekten er moderat. En systematisk oversigt fandt evidens for en gavnlig effekt (≥ 30-50 % smertereduktion) for cannabis < 7 dage (risiko difference 0,33, 95 % sikkerhedsinterval 0,20-0,46; 2 forsøg, 231 patienter, meget lav evidens kvalitet) (5453) . En oversigt omfattende 11 systematiske oversigtsartikler med data fra 32 undersøgelser, hvoraf 10 var klinisk kontrollerede forsøg af moderat eller høj kvalitet, konkluderede, at cannabinoider kan have en beskeden virkning på smerter eller spasticitet hos MS patienter (5452) . En amerikansk systematisk oversigt konkluderede at visse cannabis præparationer var effektive eller sandsynligvis effektive ved...)
Antikolinerge midler (...Ved medikamentelt fremkaldt Parkinsons sygdom (fx af antipsykotika) er antikolinergika de eneste effektive midler. Forudsat at der ikke foreligger demens, kan midlerne anvendes til idiopatisk Parkinsons sygdom (IPS) tidligt i forløbet , specielt ved...)
Antiallergika til øjnene (...Ved mild øjenallergi benyttes udelukkende øjendråber. Ved middel/svær øjenallergi benyttes øjendråber i kombination med antihistamin-tabletter og ved kombineret høfeber og øjenallergi både øjendråber, næsespray og antihistamin-tabletter. Ved de sjældne former for allergisk conjunctivitis (vernal og atopisk) kan forsøges antihistamin og mastcelle-stabiliserende dråber. Men ofte er længerevarende steroidbehandling nødvendigt. Steroid kan erstattes af behandling med ciclosporin øjendråber. Steroid og ciclosporin behandling er en øjenlægeopgave. Ved...)
Systemisk behandling (midler mod acne) (...Ved moderat til svær acne kan systemisk behandling være indiceret. Er der tale om moderat til svær acne kan man vælge at behandle i første omgang med et tetracyclin præparat i 3-6 måneder. Længerevarende behandling bør undgås grundet risiko for resistentudvikling. Ved cystisk profund acne og acne med begyndende cicatricer vil man ofte vælge at behandle med isotretinoin. Isotretinoin er det mest potente behandlingsmiddel ved acne og anvendes rutinemæssigt ved de sværeste tilfælde, men kan også være indiceret ved...)
Mydriatika (...Ved oftalmoskopi foretrækkes kortvarigt virkende parasympatolytiske mydriatika (tropicamid) . Ved iritis og ciliære smerter foretrækkes langvarigt virkende parasympatolytiske mydriatika (atropin 1 % og hyoscin (Scopolamin)). Der findes aktuelt ingen langvarigt virkende præparater på markedet, hvorfor tropicamid eller cyclopentolat kan anvendes i stedet. Ved...)
Midler mod spasticitet (...Ved oral behandling anvendes primært baclofen og tizanidin. Baclofen skal i reglen administreres 3-4 gange i døgnet. Tizanidin anbefales startet med 2 mg 3 gange i døgnet og opdoseret med 6 mg ugentligt. Den maksimale døgndosis er 36 mg, men der opnås sjældent yderligere effekt ved...)
Ko-stimulatorisk signalblokkere (...Ved organtransplantation aktiveres patientens T-celler ved direkte og indirekte antigenpræsentation. Ved direkte antigenpræsentation er det de antigenpræsenterende celler af donoroprindelse, som aktiverer patientens T-celler. Ved den indirekte antigenpræsentation optages donorantigener i patientens egne antigenpræsenterende celler og præsenteres for patientens T-celler. En T-celle kræver et ko-stimulatorisk signal, for at cellen kan aktiveres. Det ko-stimulatoriske signal overføres via CD28 på T-cellens overflade, når det reagerer med CD80/CD86 på overfladen af de antigenpræsenterende celler. Det er lykkedes at fremstille et fusionsprotein af et humant cytotoksisk T-lymfocyt-associeret antigen-4 (CTLA-4)-molekyle og af Fc-delen af humant immunglobulin IgG 1 , som kan fortrænge CD28 fra CD80/CD86-komplekset og derved bremse T-celleaktiveringen. Belatacept er en kompetitiv antagonist for membranproteinet CD28 på T-cellen, hvorved...)
Organtransplantation (Ved organtransplantation er det nødvendigt at anvende immundæmpende behandling for at undgå afstødning af det transplanterede organ.)
Høj-effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...Ved overvejelser om nedtrapning af højeffektive behandlinger til behandlinger med moderat effektivitet er nødvendigt individuelt at afveje fordele og risici, idet der kun er begrænsede forskningsresultater vedrørende deeskalering af høj-effektive behandlinger. Et stort multinationalt retrospektivt real-world studie konkluderede, at baseret på dette observationelle studie kan deeskalering ikke anbefales som en universel behandlingsstrategi ved...)
Aminosyrer (parenteral ernæring) (...Ved parenteral ernæring er målet udover at dække behovet for energi at tilføre aminosyrer, der er byggestenen for proteiner med et utal af specifikke funktioner. Tilstrækkelig aminosyretilførsel er nødvendig for at opretholde kroppens cellemasse og for at understøtte mange biokemiske funktioner, herunder immunapparatet. Essentielle og non-essentielle Der er 20 forskellige aminosyrer i menneskets proteiner, heraf er 8 såkaldt essentielle, da de ikke kan syntetiseres i tilstrækkeligt omfang og dermed må tilføres fra ernæringskilder. Der er stigende evidens for, at behovet for visse non-essentielle aminosyrer ikke kan dækkes ved specifikke sygdomstilstande, og det kan understøtte anvendelse af særlige aminosyreblandinger. Nogle non-essentielle aminosyrer bliver således at betragte som essentielle ved stress-metabole tilstande, hvor plasmakoncentrationen af disse falder markant i løbet af få timer. Alle præparater indeholder essentielle og non-essentielle aminosyrer i et indbyrdes mængdeforhold, der sikrer dækning af døgnbehovet, når der tilføres 1-2 g aminosyrer/kg legemsvægt i døgnet hos voksne og 1,5-2,5 g/kg legemsvægt i døgnet hos børn. Det er vigtigt at tilføre tilstrækkeligt med non-protein energi for at sikre, at tilførte aminosyrer udnyttes optimalt og ikke oxideres mere end nødvendigt. Aminosyrebehovet er størst ved udtalt oxidativt stress (svære traumer, udbredte forbrændinger, komplicerede operationer, svære infektioner) og ved genopretning af normal ernæringstilstand hos afmagrede patienter. Sidstnævnte er forløb, der typisk strækker sig over uger til måneder. Et gunstigt indbyrdes forhold mellem den samlede mængde essentielle og non-essentielle aminosyrer er formentlig af stor betydning. Det er ikke afklaret, hvor meget behovet for de individuelle aminosyrer ændrer sig ved forskellige metaboliske tilstande, men der er studier, der peger på at behovet for visse non-essentielle aminosyrer er større ved specifikke sygdomstilstande, fx er tyrosin essentiel for patienter med nyreinsufficiens (manglende fenylalaninhydroxylaseaktivitet). Dog er der generel enighed om, at man kan ernære patienter med nyresvigt parenteralt med standardblandinger. Glutamin Metabolisk stress medfører glutaminmangel. Glutamin er et vigtigt substrat for hurtigt prolifererende celler som enterocytter, lymfocytter og fibroblaster. Glutamin er derved vigtig for immunsystemets funktion. Glutamin syntetiseres i skeletmuskulaturen og er under normale omstændigheder ikke en essentiel aminosyre. Glutamin har været anset for at være en essentiel og ikke undværlig aminosyre ved kritisk sygdom med stærkt øget stress metabolisme. Supplementering med glutamin har generelt været anbefalet i guidelines fra de videnskabelige selskaber. Der er en omfattende litteratur om dette emne. Resultaterne af kliniske studier med uselekteret inklusion af alle patienter med kritisk sygdom viste tidligt en positiv effekt på overlevelse og indlæggelsestid. Over de seneste år har studier fokuseret på, at glutamintilførsel ikke kan anses for nødvendig til alle kritisk syge, og resultater af studier og af metaanalyser viser, at glutamintilførsel til visse undergrupper af patienter kan påføre dem mere skade en gavn. Hypotesen om, at patienter med lavt niveau af glutamin ved kritisk sygdom kunne have gavn af tilførsel, er ikke blevet videnskabeligt efterprøvet. Som status er, kan tilførsel af glutamin til kritisk syge ikke generelt anbefales. Den kliniske effekt ser ud til at være bedst ved tilstande med moderat metabolisk stress og dårligst ved...)
Lokalanalgetika i odontologisk praksis (Ved persisterende nervepåvirkning må nerveskade overvejes og udredes.)
Aftrapning af antidepressiva (...Ved pludselig seponering af antidepressiv medicin, hvad enten det er planlagt eller på grund af manglende compliance, kan der opstå ubehag hos op mod en 1/3 af patienterne i form af influenza-lignende symptomer, afbrudt søvn, kvalme, gangforstyrrelser og svimmelhed, paraestesier, følelse af elektriske stød, synsforstyrrelser, agitation og irritabilitet (3499) (5505) (6612) . Risikoen for disse symptomer er størst ved seponering af præparater med kort halveringstid ( paroxetin og venlafaxin ). Symptomerne opstår typisk indenfor 1-3 dage og varer som regel fra to uger til flere måndeder med en median på seks uger (6610) . Akatisi, udtrykkende sig som alvorlig uro og rastløshed, og svimmelhed, som forværres af hoveddrejning, kan være meget generende. Det er meget vigtigt at skelne mellem seponeringssymptomer og recidiv af den depression eller angsttilstand, som var grunden til behandlingen. Recidiv af depressionen vil typisk indfinde sig nogle uger senere end seponeringssymptomerne, der som nævnt kommer med det samme (3499) (5505) . Lægen bør sammen med patienten, mindst én gang årligt, sikrer sig, at behandlingen med antidepressiva stadig er velindiceret og herunder gennemgå evt. bivirkninger. Når patienten befinder sig i en rolig fase, dvs. både mht. at være i remission og hvad angår psykosociale stressorer, kan der lægges en plan for aftrapningen efter nedenstående principper. De mulige seponeringssymptomer skal gennemgås sammen med patienten, og man skal sikre sig, at patienten henvender sig, hvis forværring i tilstanden kræver dette. Op til 1/3 får seponeringssymptomer, hvilket med fordel kan afdækkes anamnestisk, da en del patienter har tidligere erfaring med seponeringssymptomer, fx hvis de tidligere er stoppet brat med behandlingen eller har glemt at tage den dagligt. Aftrapningen bør foregå over 1-3 måneder eller evt. længere i særligt vanskelige tilfælde. Ved opståen af seponeringssymptomer vender man tilbage til den sidste dosis, som ikke gav problemer, og trapper endnu langsommere ned derfra. Hvis der opstår problemer under aftrapningen, opstår disse typisk, når man seponerer præparatet helt (fx går fra 5 mg citalopram til 0). Derimod er der sjældnere ubehag i starten af aftrapningsplanen. En typisk ambulant aftrapningsplan kunne se ud som nedenstående, men det er meget vigtigt at planen tilpasses den enkelte patient og løbende modificeres, afhængigt af patientens reaktion under de enkelte trin: Halvér dosis (fx fra 40 mg citalopram) og vent en til to uger Hvis dette ikke medfører problemer, halver dosis igen til 10 mg og vent yderligere en uge eller to (- alternativt blives på samme dosis yderligere én uge) Derefter går man ned på 5 mg (ved hjælp af tabletdeler fra apoteket) Vent yderligere nogle uger og forsøg derefter seponering Er der ubehag ved forsøg på ophør med mindst mulige dosis, kan man nogle gange mindske symptomerne ved at tage denne dosis hver anden dag. Hvis der er problemer ved at seponere den sidste dosis, kan man overveje at behandle med fluoxetin 20 mg i en uge og dernæst seponere brat. Pga. dette præparats lange halveringstid vil det ofte kunne løse problemet. En anden mulighed er at fortsætte med escitalopram dråber, som kan gives i meget lave doser (evt. fortyndet i et glas vand) (6611) . Endelig skal nævnes, at ifølge vejledninger fra bl.a. hospitalsapotekerne i Region Hoved...)
β-blokkere (stabil angina pectoris) (...Ved pludselig seponering af en β-blokker kan der komme reboundsymptomer i form af en forværring af angina pectoris, blodtryksstigning, hjertebanken m.m. Seponeringen bør derfor ske ved...)
Diagnostik (Type- I allergi) (...Ved priktest benyttes Soluprick®, hvor koncentrationerne er valgt, så sensibiliserede individer kan identificeres. Specielt for fødevarer gælder, at prik-priktest med friske fødevarer ofte giver mere valide resultater end testekstrakter. Tabel 1. Ekstrakter til priktest Soluprick® Græspollen ALK 225 Engrottehale X - SQ Urtepollen ALK 312 Grå bynke X - SQ Træpollen ALK 108 Vortebirk X - SQ Dyrehår ALK 553 Hundehår X - SQ ALK 555 Kattehår X - SQ Insektgift ALK 801 Bigift X - SQ ALK 802 Hvepsegift X - SQ Husstøvmide ALK 503 Dermatophagoides pteronyssinus X - SQ ALK 504 Dermatophagoides farinae X - SQ Skimmelsvamp ALK 402 Alternaria alternata X ALK 405 Aspergillus fumigatus X ALK 417 Cladosporium herbarum X Fødevarer ALK 779 Hved...)
Thyroideahormoner (...Ved primært myksødem monitoreres behandlingen ved bestemmelse af plasma TSH. Behandlingsmålet er et plasma TSH i normalområdet. Efter oral indgift af såvel T 4 som T 3 ses et fald i plasma-TSH allerede efter få timer, men der kan ses et yderligere langsomt fald i plasma-TSH flere uger efter, at plasma-T 4 er i steady state (efter 5 uger). Når T 4 -behandling seponeres, varer det op til 5 uger, før plasma-TSH er stabil, og op til 2 uger efter seponering af T 3 -behandling. Ved sekundært myksødem monitoreres behandlingen ved...)
Hostestillende midler (Ved produktiv hoste kan hostestillende midler føre til sekretstagnation.)
Behandling med antipsykotika (...Ved psykotiske tilstande, hvor patienten er diagnostisk uafklaret, bør man udelukke organiske årsager til tilstanden. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at vente op til nogle dage med at påbegynde antipsykotisk medicinering, hvis patientens tilstand tillader dette. I løbet af disse dage kan man så vurdere, om psykosesymptomerne reduceres uden brug af antipsykotisk virkende medicin (som det fx ses ved psykotiske tilstande udløst af euforiserende stoffer) og om psykosesymptomerne skyldes en underliggende somatisk problemstilling. Hvis patienten ikke tidligere har været i antipsykotisk behandling, bør startdosis være beskeden og dosisøgning bør ske langsomt (om muligt med ugers intervaller) dels for at begrænse eventuelle bivirkninger, dels for at finde den lavest effektive dosis. Dosisøgning kan ske hurtigere, hvis der er tale om velkendte patienter med kortvarigt medicinsvigt efter længerevarende antipsykotisk behandling. Varigheden af den antipsykotisk virkende medicinske behandling af patienter med skizofreni varierer, men en større andel af patienterne vil dog have behov for livslang behandling. Dosering bør være dynamisk, således at man i stabile perioder forsøger dosisreduktion, mens det i perioder med øget symptomniveau kan være nødvendigt med dosisøgning. Ved udtrapning af antipsykotisk medicinering efter længerevarende behandling, bør dette ske langsomt, samtidig med at patienten observeres for begyndende tegn på forværring af tilstanden (fx angst, isolationstendens og søvnproblemer). Der er begrænset evidens for, hvorledes dette bør foregå, men et bud kunne være 10 % reduktion hver 1-2. måned til 50 % og herefter mere forsigtig reduktion, fx 5 % hver måned. Ældre med demens og patienter med oligofreni Anvendelse af antipsykotika til ældre med demens med psykotiske symptomer udgør en særlig problemstilling. Der ses øget mortalitet hos antipsykotika-behandlede ældre med psykosesymptomer, hvorfor man bør være tilbageholdende med antipsykotika til denne patientgruppe. Hos disse patienter er det specielt vigtigt, at man før ordination af antipsykotika har behandlet mulige udløsende somatiske årsager, fx smerter, infektioner eller dehydrering og sikrer at der er rolige og trygge rammer. Antipsykotika har ingen sikker effekt på adfærdsforstyrrelserne ved demens og skal derfor reserveres egentlige psykotiske tilstande, svær aggression og agitation hos patienter med demens og generelt kun i kortere perioder (6509) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke (6509) . Efter nøje overvejelse kan behandling med antipsykotika dog være relevant i enkelte tilfælde (fx ved behov for hurtig intervention pga. fare for personen selv eller andre). Behandlingen skal foregå med så lav dosis og i så kort tid som muligt (normalt højst 4 uger), under tæt monitorering og med en fastlagt plan for regelmæssig revurdering af behandlingen 6705 - Association of Antipsychotic Dose with Surrogate Efficacy and Safety Outcomes in Hospitalized Older Adults: A Retrospective Cohort Study 6706 - Use of atypical antipsychotics in the elderly: a clinical review . Ved...)
Sympatomimetika (mydriatika) (Ved samtidig behandling med MAO-hæmmere kræves stor forsigtighed.)
Thiazider (...Ved samtidig indgift af anionbyttere nedsættes absorptionen af thiazider. Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Det samme gælder ved kombinationsbehandling med loop-diuretikum. Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) nedsættes af thiazider. Ved...)
ACE-hæmmere (...Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. ACE-hæmmere kan muligvis øger insulinfølsomheden og dermed medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Der er set udvikling af angioødem ved samtidig behandling med proliferativ signalinhibitor (mTOR-hæmmer) sirolimus og ramipril eller enalapril og tungeødem ved samtidig behandling med everolimus og ramipril eller enalapril. Effekten er muligvis dosisafhængig, idet høje doser af begge lægemidler synes at øge risikoen. Det kan ikke udelukkes, at lignende kan ses ved...)
Motilitetsstimulerende midler (Ved stærk kvalme foretrækkes metoclopramid, ellers vælges efter pris og bivirkningsprofil.)
Lokal injektionsbehandling (...Ved subkonjunktival, retrobulbær eller peribulbær injektion opnås en god absorption inde i øjet, idet ekspositionstiden øges. Absorptionen finder sted gennem sklera. Intraokulær injektion Antibiotika kan indgives i forreste øjenkammer ved afslutning af grå stær operation som infektionsprofylakse. Til injektion i forreste kammer som indledning af en grå stær operation kan anvendes et kombinationspræparat indeholdende tropicamid, phenylephrin og lidokain. Enkelte lægemidler kan injiceres direkte i corpus vitreum. Injektionen bør foregå under sterile forhold og efter drypning med Povidon-iodid (PVP-iodid): Antibiotika ved panoftalmi Steroid ved forskellige former for ødem i makula Vascular Endothelial Growth Factor (VEGF)-hæmmere ved...)
Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...Ved subkutan behandling bør der som udgangspunkt anvendes depotpræparater som Alutard®, da disse muliggør længere behandlingsintervaller sammenlignet med vandige præparater Aquagen®. Der foreligger ikke studier, hvor effekten af Alutard® og de sublinguale præparater er direkte sammenlignet. For voksne med græspollenallergi har kun Alutard® vist effekt både på rhinitis og astma, mens der ved husstøvmideallergi er dokumenteret effekt af Acarizax både på rhinitis og astma. For Itulazax® er effekten kun undersøgt ved rhinitis. blandt de sublinguale Grazax® har man i studier tilstrækkelig lang behandlings- og observationsperiode til, at effekt ud over 2 år efter behandlingsophør har kunnet sandsynliggøres. Sublingual behandling med Grazax® og Aitgrys® kan vælges hos voksne og børn > 5 år med moderat til svær allergisk rhinitis og conjunctivitis ved symptomer trods symptomlindrende behandling og allergi for. Sublingual behandling med Acarizax® kan vælges hos voksne og børn > 5 år, og med Aitmyte® til voksne og børn > 12 år, ved moderat til svær husstøvmideudløst allergisk rhinitis trods behandling. Hos voksne desuden ved husstøvmideudløst astma (kun Acarizax® ), som ikke er velkontrolleret på inhalationssteroid, og med ledsagende husstøvmideallergisk rhinitis, når sanering ikke har haft tilstrækkelig effekt, og praktiske forhold besværliggør subkutan behandling, eller denne ikke kan gennemføres pga. bivirkninger. Sublingual behandling ( Itulazax® ) kan vælges hos voksne og børn > 5 år med moderat til svær allergisk rhinitis og conjunctivitis ved...)
Behandlingsvarighed (antibiotika til systemisk brug) (...Ved sufficient antibiotisk behandling af akutte infektionssygdomme vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet af de første 2-3 døgn. Ved mange ukomplicerede akutte infektionssygdomme er der tiltagende evidens for, at korttidsbehandling med antibiotika er lige så effektiv som længerevarende behandling (4655) . Tendensen går derfor mod korttidsbehandling for også at nedsætte risikoen for udvikling af resistente bakterier. Ofte vil antibiotikabehandling kunne seponeres, når patienten er klinisk rask, men der er vigtige undtagelser, se nedenfor (3071) . Akutte, ukomplicerede urinvejsinfektioner anbefales 3 dages antibiotikabehandling. Akut tonsillitis og akut rhinosinuitis hos voksne anbefales 5 dages antibiotikabehandling, hos børn 7 dage. Akut eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom anbefales 5 dages antibiotikabehandling og pneumoni anbefales 5-7 dages antibiotikabehandling. I nogle situationer er en kortvarig antibiotikabehandling, fx i 3 dage tilstrækkelig, hvis primærfokus kan elimineres, fx ved at fjerne et kontamineret intravenøst kateter med lavvirulente bakterier som E. faecium og koagulasenegative stafylokokker. Ved infektioner med abscesdannelse og infektioner i præformerede hulrum bør der behandles, indtil de fokale læsioner er veldrænerede eller organiseres og evt. absorberes. Dette gælder fx ved osteomyelitis, endocarditis, lungeabsces, pleuraempyem og sepsis med abscesdannelse i indre organer. I disse tilfælde bør der behandles med antibiotika i 4-8 uger. Ved kroniske infektioner skal man som hovedregel behandle med antibiotika i flere måneder - kronisk osteomyelitis behandles i mindst 3 måneder efter relevant kirurgi og tuberkulose i minimum 6 måneder. Ved...)
Fosfomycin (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)
Aminoglykosider til systemisk brug (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)
Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)
Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)
Nitrofurantoin (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)
Systemiske glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) (...Ved svær høfeber kan prednisolon gives som tillæg til den øvrige behandling i pollensæsonens værste dage-uger i doseringen 5-10 mg dagligt i 1-3 uger. Evt. kan der gives 20-30 mg de første par dage. Dosis indtages om morgenen. Alternativt kan kortikosteroid gives i.m. i form af et depotpræparat. Pga. risiko for kortikosteroidbivirkninger bør dosis være lavest mulig og systemisk glukokortikoidbehandling bør kun anvendes i de sværeste tilfælde af høfeber. Ved svær allergisk rhinosinuitis eller ved...)
Midler mod dyskinesi (...Ved tardive dyskinesier og akut dystoni er behandlingen primært seponering af det udløsende stof. Antikolinergika (fx biperiden) kan anvendes ved akutte dystonier, men kan forværre tardive dyskinesier og dyskinesier ved Parkinsons sygdom. Benzodiazepiner kan også anvendes: diazepam i.v. ved akutte tilstande og clonazepam ved kronisk behandling. Dopamin depleterende præparater som tetrabenazin kan anvendes til behandling af tardive dyskinesier. Det kan sædvanlige antipsykotika også men med risiko for udløsning af tardive dyskinesier. Det gælder ikke tetrabenazin, som hæmmer oplagringen af visse transmittersubstanser (dopamin, noradrenalin og serotonin) i præsynaptiske vesikler i nervetrådenes endegrene. Den intraneuronale monoaminooxidase vil derved...)
Lokalanalgetika med vasokonstriktor (...Ved tilsætning af vasokonstriktorer til lokalanalgetika forsinkes absorptionen til blodbanen pga. lokal relativ hypoperfusion. Derved kan man typ...)
Midler mod transportsyge (Ved transportsyge med opkastning er plasterbehandling (hyoscin) langt at foretrække. Uden opkastning kan cyclizin eller cinnarizin anvendes.)
Ovulationsstimulerende syntetiske midler (Ved tryksymptomer, synsforstyrrelser eller utilstrækkelig effekt af medicinsk behandling af hyperprolactinæmi, bør kirurgisk intervention overvejes.)
Iodid (...Ved tyrotoksikose nedsætter iodider hormonsekretionen fra glandula thyroidea tillige med ki...)
Sulfonamider (antibiotika til systemisk brug) (Ved ukompliceret cystitis anvendes sulfamethizol 1 g 2 gange dgl. i 3 dage.)
β-blokkere (hypertension) (...Ved ukompliceret hypertension, hvor en β-blokker findes indiceret, er atenolol ikke længere førstevalgspræparat. Ved behov for samtidig α-blokerende virkning vil carvedilol være et hensigtsmæssigt valg. Labetalol anvendes ved akut svær hypertension (se Vejledning i Akut svær hypertension ) og kan anvendes ved...)
Midler med follikelstimulerende effekt (...Ved utilstrækkelig effekt af behandling med et givet hormonpræparat, må man overveje at øge dosis eller at skifte til et andet FSH præparat. Ved tegn på overstimulation må man overveje dosisreduktion og ovulationsinduktion med GnRH agonist fremfor hCG. Ved...)
Retinoider mod acne (lokalbehandling) (...Ved utilstrækkelig effekt bør der efter 3 måneder eller ved uacceptable bivirkninger foretages en revurdering om fortsat vedligeho...)
Systemiske midler (erektil dysfunktion) (...Ved valg af PDE-5-hæmmer lægges specielt vægt på virkningsvarighed, mens bivirkningsprofilerne for præparaterne ikke afviger afgørende. De fire PDE-5-hæmmere har stort set samme succesrate, men manglende effekt af et præparat udelukker ikke, at der er effekt af ét af de andre. Patientens præference for korttidsvirkende (4-5 timer - sildenafil, vardenafil eller avanafil) eller langtidsvirkende (tadalafil - op til 36 timer) har betydning for præparatvalg, hvilket har stor betydning for spontaniteten. Succesraten er 50-80 % og 5-10 doser bør være forsøgt uden effekt, førend denne behandling opgives. Hos patienter med effekt af behandlingen og forventet hyppigt behov kan tadalafil anvendes i fast, lav daglig dosering. Tabel 1: Systemiske midler mod erektil dysfunktion Generisk navn Dispenseringsform Dosering Virkningstid Tadalafil tablet 2,5-5 mg dgl. døgndækning (efter 5 dage) 10-20 mg ½-36 timer Vardenafil tablet 10-20 mg ½-5 timer Sildenafil tablet 50-100 mg ½-5 timer Avanafil tablet 50-200 mg ½-17 timer Ved...)
Middel til forsinkelse af ductus arteriosuslukning (...Ved visse medfødte strukturelle hjertesygdomme er lunge- eller systemkredsløbet afhængigt af en åbentstående ductus arteriosus. Ved disse sygdom...)
Selektive immunsuppressive midler (tarm-anti-inflammatorika) (...Vedolizumab binder sig specifikt til α4β7-integrin, som fortrinsvis udtrykkes på T-hjælper lymfocytter målrettet tarmen. Ved at binde sig til α4β7-integrin på visse lymfocytter hæmmer ved...)
Calcium (Vedr. andre kontraindikationer, se de enkelte præparatbeskrivelser. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion (se ovenfor).)
Prostaglandiner (Vedr. dosering henvises til de enkelte præparater.)
Nukleosid- og nukleotid-RT-hæmmere (midler mod HIV) (Vedr. øvrige kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser.)
Midler med effekt på insulinfølsomheden (Vedr. øvrige kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion, (se ovenfor).)
Proteasehæmmere (midler mod HIV) (Vedr. øvrige kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. Nedsat nyre - og/eller leverfunktion se ovenfor.)
Vitamin E (tocopherol) (Vedrop)
Rene agonister (...Ved stærke akutte smerter gives (1,25) 2,5-5 mg morfin i.v. til en voksen, evt. gentaget med 10-15 minutters interval. Så snart tarmfunktionen er intakt, kan patienten overgå til oral dosering. Titrering af dosis sker med korttids- og hurtigtvirkende morfinpræparat, fx tbl. morfin (5)-10 mg (4)-6 gange dgl. + tbl. morfin (5)-10 mg p.n. Ved forventet længere tids behandling omregnes døgndosis af korttidsvirkende morfinpræparat til depotpræparat, evt. med en reduktion til 60-80 % af dosis. Ved uacceptable bivirkninger og/eller utilstrækkelig analgesi skiftes til andet opioid (opioidrotation). Transdermal applikation er et alternativ, når oral opioidbehandling med depotpræparater ikke er mulig. Det er værd at bemærke omregningerne fra oral behandling til plasterbehandling, idet plastrene repræsenterer større doser, end man måske gør sig klart med risiko for overdosering til følge. Transdermal applikation egner sig bedst til smertetilstande med relativ stabil smerteintensitet. Maksimal analgetisk virkning indtræder efter 17-24 timer for fentanylplastre, mens den for buprenorphin-plastre først indtræder efter 60-72 timer. Bemærk: For at undgå obstipation ordineres laksantia fra 1. dag som ved...)
Parenteral ernæring (...ved ernæring parenteralt. Der er bedre og bedre dokumentation for, at hyperalimentation (energi) øger mortaliteten, især hos de kritisk syge. Indgift af protein i overkanten af behovet er ikke så velbelyst i forhold til klinisk effekt. Natriumbalancen er altid en udfordring, og urin natrium bør kontrolleres. Under en rekonvalescens fase kan der i parenteral ernæring tilføres mere energi og protein, end organismen forbruger til genopbygning af vævs- og strukturproteiner. For høj energitilførsel i parenteral ernæring kan generelt være forbundet med både kardiovaskulære, respiratoriske og leverrelaterede komplikationer. Jo mere fysisk aktivitet, jo færre problemer i denne fase. Opstart af total eller næsten total parenteral ernæring bør ske gradvist til 70 % af det skønnede behov på dag 3, og i det følgende øges til 100 % af behovet på dag 7, hvis behandlingen tolereres. Supplerende tiltag skal overvejes efter dag 3 til patienter i svær ernæringsmæssig risiko. Ved supplerende parenteral ernæring kan fuld dosis gives fra behandlingsstart. Dette gælder også postoperativt. Administration Parenteral ernæring gives normalt via centrale venekatetre. Ved behandling i mere end 2 måneder anvendes venekatetre, der anlægges i en subkutan tunnel. Parenteral ernæring kan tilføres via perifert beliggende venøs adgang, hvis behovet for tilførsel af energi ikke overstiger ca. 1.000 kcal/døgn, og hvis behandlingsvarigheden er kort, typisk < 1 uge, og hvis osmolariteten af de anvendte infusionsvæsker er 1.000 mosmol/l. Perifert anlagt kateter (peripherally inserted central catheter - PICC-lines) med spidsen placeret centralt i venesystemet kan derimod anvendes i uger til måneder. Infusionstiden er almindeligvis 10-12 timer, men kan forlænges ved...)
Biperiden (antidoter) (...ved behandling med 1. generationsantipsykotika , men kan også forekomme ved nyere præparater. Biperiden virker ved at hæmme den kolinerge aktivitet i centralnervesystemet og dermed genoprette balancen mellem dopamin og acetylkolin. Denne mekanisme reducerer de motoriske symptomer og kan ofte give hurtig lindring, særligt ved akutte dystonier, hvor lægemidlet kan administreres intramuskulært eller intravenøst. Ved...)
Lokalanalgetika til injektion (...Bivirkninger til lokalanalgetika forekommer sjældent. Ved høje plasmakoncentrationer ses typisk bivirkninger fra hjerne og kredsløb: Svimmelhed, ...)
Antiarytmika (...ved hjælp af Bazetts formel hvor QT c er det frekvenskorrigerede interval i ms, og R-R afstanden mellem de 2 forudgående QRS-komplekser i sek. Beregn QTc-intervallet her: Under sinusrytme er QTc-intervallet normalt kortere end 440 ms. En række andre lægemidler kan, oftest vedoverdosering eller kombinationsbehandling, forlænge QT-intervallet og øge risikoen for proarytmier. QT-ændringerne er bedst beskrevet for erythromycin, som omsættes via cytokrom P450 3A. Ved samtidig anvendelse af antimykotika, verapamil, diltiazem eller en række andre lægemidler, der hæmmer cytokrom P450 3A, er konstateret en op til fem gange øget risiko for pludselig hjertedød (432) . Listen over lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, er lang (213) . For en detaljeret liste henvises til QTDrug Lists . Betydningen heraf er ofte dårligt belyst, og eksemplerne på udvikling af torsades de pointes-ventrikulær takykardi som regel kasuistiske. Nedenfor er anført de formentlig mest relevante stoffer, som synes at have medført torsades de pointes-ventrikulær takykardi i mindst én situation. De dårligst dokumenterede er markeret med * . Se endvidere afsnittet Medikamentalt forlænget QT-interval . Antiarytmika: Amiodaron Dronedaron Flecainid Propafenon Sotalol Vernakalant Antibakterielle midler: Clarithromycin Clindamycin * Erythromycin Moxifloxacin Sulfamethoxazol/trimethoprim Antihistaminer: Diphenhydramin Fexofenadin * Promethazin Antihypertensiva: Indapamid Antimalariamidler: Chloroquin Antimykotika: Fluconazol * Antipsykotiske midler: ** Antidepressiva: Amitriptylin Clomipramin Fluoxetin * Mianserin Opioider: Methadon *) Dårligst dokumenteret. **) Se tabel 3 i Arytmi-risiko ved...)
Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) (...ved indledning af behandling; ved langtidsbehandling desuden hver 3.-6. måned det første år. Desuden bør nyrefunktionen vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om fald i nyrefunktionen (fx infektion, dehydrering). Ældre og skrøbelige DOAK hos ældre er bedst undersøgt blandt patienter med atrieflimren. Farmakokinetik: Aldersbetinget lav kropsvægt, muskelmassetab og nedsat nyre- og leverfunktion øger DOAK-koncentration og blødningsrisiko. Effekten mod apopleksi er stabil på tværs af aldersgrupper, når man sammenligner DOAK med warfarin, men sikkerhedsprofilen varierer. Apixaban og edoxaban er generelt bedst tolereret hos ældre. Risici: Høj alder, skrøbelighed, fald og polyfarmaci øger risiko for blødning. Tidligere blødningstilfælde medfører højere recidivrisiko. Kliniske pointer, især med fokus hos de ældre: Vælg DOAK med omtanke ift. alder, nyre-/leverfunktion og interaktioner. Reducér polyfarmaci og undgå unødige antitrombotika (fx er ASA kun sjældent indiceret i kombination med antikoagulationsbehandling). Monitorér nyre- og leverfunktion løbende. Behandl årsager til tidligere blødning for at forebygge recidiv. Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI-formlen: Tabel 1. Oversigt over DOAK Rivaroxaban (Xarelto®) Apixaban (Eliquis) Edoxaban (Lixiana) Dabigatran-etexilat (Pradaxa®) Virkning Faktor Xa-hæmmer Faktor Xa-hæmmer Faktor Xa-hæmmer Trombinhæmmer Prodrug Nej Nej Nej Ja Biotilgængelighed > 80 % 50 % 62 % 6,5 % T½ ved normal nyrefunktion Unge: 5-9 timer Ældre: 11-13 timer Ca. 12 timer 10-14 timer 12-14 timer Renal clearance 33 % 27 % 50 % 85 % Sensitiv analyse Kalibreret anti-faktor Xa Kalibreret anti-faktor Xa Kalibreret anti-faktor Xa Ecarintid eller Hemoclot® Farmakokinetiske interaktioner Påvirkninger P-gp og CYP3A4 P-gp P-gp og CYP3A4 P-gp Eksempler på farmaka med forstærkende virkning på effekten Azol-antimykotika, HIV-protease-hæmmere Azol-antimykotika, HIV-protease- hæmmere P-gp-hæmmere Ciclosporin, dronedaron, erythromycin eller ketoconazol Azol-antimykotika, Verapamil, Dronedaron Eksempler på farmaka med hæmmende virkning på effekten Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Dosering hofte-/ knæalloplastik GFR > 50 ml/min 10 mg x 1 dgl. 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt 220 mg x 1 dgl. GFR 30-50 ml/min 10 mg x 1 dgl. 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt 150 mg x 1 dgl. GFR 15-29 ml/min 10 mg x 1 dgl. (F)* 2,5 mg x 2 dgl. (F)* Ikke godkendt Kontraindiceret Akut koronart syndrom GFR >15 ml/min 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt til behandling af akut koronart syndrom (juli 2019) Behandling af atrieflimren/-flagren: se tabel 2 under Atrieflimren/flagren Behandling af DVT/lungeemboli : se tabel 3 under Behandling af venøs tromboemboli * (F) = Forsigtighed tilrådes Monitorering Behandling med DOAK kræver ikke monitorering af koagulationsparametre. Aktiveret partiel tromboplastintid (APTT) og INR stiger kun beskedent. APTT og INR er således ikke egnet til at kvantitere den antikoagulerende virkning af DOAK. Ved mistanke om overdosering kan den antikoagulerende effekt bestemmes med specialanalyser, der er kalibreret til måling af det anvendte DOAK. Bestemmelse af kalibreret, fortyndet trombintid (dTT) kan anvendes til vurdering af effekten af dabigatran, men dTT er også forlænget ved fx heparinbehandling og er således ikke specifik. Heparin influerer ikke på analysen Ecarintid. Analysen anti-faktor Xa anvendes til kvantitering af den antikoagulerende effekt af LMH og DOAK af typen faktor Xa-hæmmere. For korrekt resultat er det vigtigt, at analysen er kalibreret til måling af det anvendte antikoagulans. Operation og andre invasive procedurer hos patienter i DOAK-behandling Ved operationer og andre invasive procedurer må man afveje risikoen for tromboemboliske komplikationer ved pausering af DOAK mod risikoen for blødning ved fortsat behandling (2774) . Simple procedurer med ringe blødningsrisiko kan foretages uden pausering af DOAK. Ved...)
Vitamin K (hæmostatika) (...min K-antagonister i dage til uger. For praktisk behandlingsvejledning vedoverdosering...)
Kaliumbesparende diuretika (...onatriæmi, som ses vedoverdosering, nedsat nyrefunktion og/eller for stor kaliumindtagelse. Tilstanden forværres ved samtidig hyponatri...)
Gabapentinoider (...e opioidophør med ca. 24 % (6662) . Kombineret med opioider fordobles risikoen for overdosering...)
Glucarpidase (...ved toksisk høje koncentrationer hos børn (mindst 28 dage gamle) og voksne. De høje koncentrationer kan opstå som følge af akut eller kronisk forgiftning (uintenderet overdosering) eller ved...)
β-cellestimulerende midler (...vedoverdosering, manglende fødeindtagelse, øget fysisk aktivitet eller kumuleret virkning på grund af varierende absorption) ses hos 1-2 %. Hypoglykæmisk koma med dødelig udgang forekommer meget sjældent. Specielt ældre patienter, der behandles med polyfarmaci eller har nedsat nyrefunktion, er i risiko for at udvikle hypoglykæmi, hvilket er af betydning for det terapeutiske mål for HbA1c, der ikke skal vælges for lavt. Bivirkninger i form af gastro-intestinale gener og allergiske hudreaktioner ses hos ca. 3 %. Krydsallergi mellem de forskellige stoffer er sjælden. Agranulocytose og trombocytopeni er set. Flere - formentlig de fleste - sulfonylurinstoffer kan ved...)
Albumin (plasmasubstitutter) (...g lungeødem, der er forårsaget af for hurtig indgift eller overdosering, bør forebygges ved...)
Hypnotika (...ved kombination med alkohol. Hos nogle udløses paradokse reaktioner med uro og aggression, hos ældre patienter kan tilstanden kompliceres med konfusion. Sovemidler svækker de kognitive funktioner med nedsat koncentrationsevne, forlænget reaktionstid, dårlig hukommelse og hurtig udtrætning. Disse bivirkninger kan ses selv ved sædvanlige terapeutiske koncentrationer. Døgnrytmeændring kan forekomme. Rebound insomnia, dvs. søvnløshed efter anvendelse af hypnotika over en kortere eller længere periode, er en væsentlig årsag til, at mange har svært ved at ophøre med hypnotika, når en sådan behandling først er startet. Det kan dog være svært at afgøre, hvad der er rebound effekt (abstinens), og hvad der skyldes de grundlæggende søvnproblemer, der også var til stede før behandlingen. Rebound-fænomener kan forebygges ved langsom aftrapning af behandlingen. Søvnapnø kan blive stærkt forværret ved brug af sovemidler og muligvis medføre faretruende nedsættelse af blodets iltmætning. Af allergiske reaktioner ses hyppigst urticaria. Præparater med beslægtet kemisk struktur viser krydsallergi. Melatonin frembyder ikke denne risiko. Afhængighed og seponering Afhængighed kan føre til kronisk overdosering, karakteriseret ved talebesvær, ataksi, nystagmus, hukommelsessvækkelse, psykisk affladning og konfusion. Ved...)
Hæmostatika (...ved blødning i forbindelse med kirurgi og ved hyperfibrinolyse. Antifibrinolytika omfatter derudover lægemidler til forebyggelse og behandling af hereditært angioødem . Vitamin K anvendes til behandling af K-vitamin mangel eller overdosering af coumarinderivater, for sidstnævnte se afsnittet om antidoter . Hæmostatika til lokal brug omhandler vævsklæbere (lim), cellulosegaze og gelatinesvampe, der anvendes ved kirurgi. Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer anvendes til behandling af mangel på koagulationsfaktorer, herunder medfødt eller erhvervet hæmofili og von Willebrands sygdom. Gruppen omfatter også fibrinogenkoncentrat, der anvendes både ved medfødt fibrinogenmangel og nedsat fibrinogen pga. blødning og hyperfibrinolyse, samt protrombinkomplekskoncentrat, der anvendes til revertering af AK-behandling. Trombocytproduktions-stimulerende lægemidler og milt-tyrosinkinase-hæmmer anvendes til at behandle immuntrombocytopeni (ITP). Vasopressin-analogen desmopressin frisætter endogene koagulationsfaktorer og anvendes ved von Willebrands sygdom og mild hæmofili A. Oversigt: Antifibrinolytika Tranexamsyre Aprotinin C1-inhibitorer Kallikreininhibitorer Vitamin K og andre hæmostatika Vitamin K Hæmostatika til lokal brug Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer Midler til stimulering af trombocytproduktionen Hæmostaseøgning ved...)
Dopaminagonister (...r behandlet med levodopa udvikler dopaminergt dysreguleringssyndrom, som er kendetegnet ved et stigende krav fra patienten om øget medicinering, som ikke er begrundet i sygdomspro...)
Lavmolekylære hepariner (...ved trombocyttal < 50 mia/l. Kontrol af plasma-antifaktor Xa mhp. vurdering af akkumulation anbefales ved behandling af patienter med GFR 30 ml/min, hvor der især med enoxaparin er risiko for overdosering. Beregn eGFR her: Ældre og skrøbelige Hos ældre skal man være særlig opmærksom ved...)
Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer (...ved erhvervet mangel pga. hyperfibrinolyse eller blødning, hvor evidensen er sparsom (3754) . Protrombinkomplekskoncentrat indeholder både faktor II, VII, IX, og X samt protein C og S, og anvendes vedoverdosering med vitamin K-antagonister og direkte orale antikoagulantia ( DOAKs ). Alternativt anvendes friskfrosset plasma. Nedenstående tabel giver en oversigt over tilgængelige faktorkoncentrater i Danmark, inddelt efter faktorkomponent. Oversigt over koagulationsfaktorkoncentrater Faktormangel Prævalens* (per 1 mill.) Koncentrat Art K-værdi T½ (dage) von Willebrand faktor Koagulationsfaktor VIII og von Willebrand-faktor ( Haemate® ) Koagulationsfaktor VIII og von Willebrand-faktor ( Wilnativ® ) von Willebrand-faktor ( Willfact® ) von Willebrandt faktor ( Veyvondi® ) Fibrinogen < 1 Humant fibrinogen ( Fibclot® ) PD se** 2,5 Humant fibrinogen ( Riastap® ) PD se** 2,5 Protrombin 1 PCC ( Confidex® ) PD 2 2-3 PCC ( Octaplex® ) PD 2 2-3 PCC ( Prothromplex® ) PD 2 2-3 Faktor VII 2 Eptacog alfa ( NovoSeven® ) R - 0,25 PCC ( Confidex® ) PD 1 0,25 PCC ( Octaplex® ) PD 1 0,25 PCC ( Prothromplex® ) PD 1 0,25 Faktor VIII 100 Efanesoctocog alfa ( ALTUVOCT® ) R 2 2 Efmoroctocog alfa ( Elocta® ) R 2 0,8 Turoctocog alfa pegol ( Esperoct® ) R 2 0,75 Damoctocog alfa pegol ( Jivi® ) R 2 0,75 Lonoctocog alfa ( Afstyla® ) R 2 0,6 Rurioctocog alfa pegol ( Adynovi® ) R 2 0,6 Octocog alfa ( Advate® ) R 2 0,5 Octocog alfa ( Kovaltry ) R 2 0,5 Moroctocog alfa ( ReFacto® AF ) R 2 0,5 Simoctocog alfa ( Nuwiq® ) R 2 0,5 Turoctocog alfa ( NovoEight® ) R 2 0,5 Koagulationsfaktor VIII ( Octanate® LV ) PD 2 0,5 Koagulationsfaktor VIII og von Willebrand-faktor ( Haemate® ) Koagulationsfaktor VIII og von Willebrand-faktor ( Wilnativ® ) Faktor IX 20 Albutrepenonacog alfa ( ALTUVOCT® ) R 2 2 Albutrepenonacog alfa ( Idelvion® ) R 1 2-5 Eftrenonacog alfa ( Alprolix® ) R 1 3-4 Nonacog betapegol ( Refixia® ) R 1 4,5 Nonacog alfa ( Benefix® ) R 1 1 PCC ( Confidex® ) R 1 1 PCC ( Octaplex® ) PD 1 1 PCC ( Prothromplex® ) PD 1 1 Faktor X 1 PCC ( Confidex® ) PD 1 1,5 PCC ( Octaplex® ) PD 1 1,5 PCC ( Prothromplex® ) PD 1 1,5 Koagulationsfaktor X ( Coagadex® ) PD 1 Faktor XIII 0,5 Koagulationsfaktor XIII ( Cluvot® ) PD 2 3-11 Catridecacog† ( NovoThirteen® ) R 2 3-11 * Prævalensen refererer til arvelig faktormangel. PD: Plasmaderiveret. R: Rekombinant. K-værdi: Stigning i faktoraktivitet i % (0,01 KIE/l) pr. indgivet IE/kg af faktorkoncentrat. De anførte K-værdier er omtrentlige, bør bestemmes individuelt for hver patient og hvert præparat. PCC: Protrombinkomplekskoncentrat (indeholder koagulationsfaktorerne II, VII, IX og X). FFP: Friskfrosset plasma. ** Fibrinogen 1 mg/kg giver en stigning i plasmakoncentrationen på 0,05 mikromol/l. †Kun til patienter med mangel på faktor XIII A-subunit. Hæmofili A Hæmofili A er medfødt mangel på koagulationsfaktor VIII og forekommer hos 1/5.000 drenge. Ved svær hæmofili A opstår spontane blødninger i led og muskler, der med alderen medfører ledforandringer og invaliditet. Derfor er patienter med svær og moderat hæmofili A i forebyggende hjemmebehandling med faktor VIII-koncentrat, der administreres intravenøst 2-4 gange om ugen. Emicizumab er et non-faktor-præparat til forebyggelse af blødning ved hæmofili A. Emicizumab er er bispecifikt antistof, der binder både faktor X og faktor IX, og derved indtager faktor VIII´s plads i koagulationskaskaden. Emicizumab administreres subkutant hver eller hver anden uge. Emicizumab kan ikke anvendes til behandling af akut opstået blødning, kun til forebyggelse. Ved mild hæmofili A kan desmopressin anvendes til behandling og forebyggelse og blødning. Ved svær hæmofili A vil ca. 30 % af patienterne udvikle neutraliserende antistoffer (inhibitor) mod faktor VIII inden for de første 100 behandlingsdage, og det er en hyppig bivirkning ved alle faktor VIII-koncentrater, når de anvendes til tidligere ubehandlede patienter med hæmofili A. Ved inhibitor bliver faktor-koncentratet uvirksomt, og kan ikke anvendes til at forebygge eller behandle blødning. I stedet behandles blødninger med såkaldte by-passing agents, rekombinant aktiveret faktor VII og aktiveret protrombinkomplekskoncentrat , der udenom faktor VIII aktiverer koagulationskaskaden. Emicizumab kan også anvendes til forebyggelse af blødning hos patienter med hæmofili A og inhibitor. Hæmofili B Hæmofili B er mangel på koagulationsfaktor IX og forekommer hos 1/30.000 drenge. Ved svær hæmofili B opstår spontane blødninger i led og muskler, der med alderen medfører ledforandringer og invaliditet. Derfor er patienter med svær og moderat hæmofili B i forebyggende hjemmebehandling med faktor IX-koncentrat, der administreres intravenøst en gang om ugen. Omkring 10 % af patienterne med hæmofili B udvikler neutraliserende antistoffer (inhibitor) mod faktor IX, når de påbegynder forebyggende behandling. Der vil samtidig være risiko for anafylaksi og nefrotisk syndrom. Ved inhibitor bliver faktor-koncentratet uvirksomt, og kan ikke anvendes til at forebygge eller behandle blødning. I stedet behandles blødninger med rekombinant aktiveret faktor VII . Genterapi Hemgenix er genterapi til behandling af hæmofili B. Faktor IX-genet er udtrykt i virus vektor, der indgives som en enkelt infusion. Virus inficerer levercellerne, der derefter udtrykker faktor IX. I løbet af 3-6 uger stiger faktor IX til lige under normalområdet. Effekten kan vare i mange år. Hemgenix er kun godkendt til voksne med svær og moderat hæmofili B. von Willebrands sygdom von Willebrands sygdom er den hyppigste medfødte blødersygdom med en prævalens på 0.1-1 %. Sygdommen forekommer hos begge køn, og medfører tendens til slimhindeblødning, blå mærker og menoragi. Langt de fleste tilfælde er milde, og blødning kan behandles med tranexamsyre eller desmopressin , der frisætter karvæggens lager af von Willebrand-faktor og faktor VIII. Ved svær von Willebrands sygdom vil der både være mangel på von Willebrand-faktor og faktor VIII, der hos raske er bundet til von Willebrand-faktor. Patienter med svær von Willebrands sygdom har behov for behandling med von Willebrand-faktorkoncentrat for at forebygge og behandle blødning. Erhvervet hæmofili Erhvervet hæmofili er oftest forårsaget af autoantistoffer mod koagulationsfaktor VIII. Det er en sjælden tilstand, der opstår hos 1-2 pr. million/år. Patienterne er oftest ældre, og hos halvdelen er der underliggende kræftsygdom eller autoimmun sygdom. Erhvervet hæmofili kan også opstå post partum. Patienterne får spontan subkutan blødning, gastro-intestinal blødning og langvarig blødning efter kirurgi. Blødning ved...)
Opioider (analgetika) (...ved nedsat levergennemblødning. Dette gælder fx for morfin. For lægemidler der er prodrugs, kan aktivering af den aktive metabolit være uforudsigelig ved leversygdom. Dette gælder fx for tramadol og kodein. Ved uspecifik moderat øgning af ALAT (> faktor 3 x øvre normalgrænse), billirubin 35 g/l eller INR < 1.7 er der ingen kliniske ændringer i leverens evne til at omsætte lægemidler. For lægemidler der omsættes i leveren, bør dosis nedjusteres ud fra graden af leverfunktionsnedsættelse. Der anvendes Child-Pugh score til at vurdere, om patienterne har let (gruppe A), moderat (gruppe B) eller svær (gruppe C) nedsat leverfunktion . Dog er Child-Pugh scoren ikke en præcis prædiktor, idet denne klassifikation er udviklet til at vurdere prognosen ved cirrose og har kun beskeden og ingen generel dokumenteret relation til lægemiddelomsætning. Dosisreduktion anbefales regulatorisk, hvis der er fundet mere end en fordobling i den samlede eksponering (AUC) for et givent lægemiddel i studier udført på cirrose-patienter med Child-Pugh klasse A og B. Lægemidler med markedsføringsgodkendelse udstedt før august 2005 er ikke omfattet af førnævnte regulatoriske tiltag, hvorfor viden om farmakokinetik og -dynamik hos leversyge for mange lægemidlers ved...)
Lokalanalgetika til øjnene (...ved forebyggelse og behandling af postoperativ smerte ved grå stær eller laser-operation. Oxybuprocain og lidocain kan anvendes til undersøgelse af hornhinden fx ved traumer, til tonometri og ved fjernelse af fremmedlegemer på hornhinden. Til grå stær kirurgi kan anvendes ukonserveret lidocain gel 2 % (20 mg/g) til anæstesi af hornhinden med efterfølgende skylning af forreste kammer med lidocain uden adrenalin 10 mg/ml. Stærkest virkende analgetikum er cocain 40 mg/ml ( fremstilles magistrelt ). Analgetika til drypning bør aldrig ordineres til hjemmebehandling, da der er risiko for, at patienten ikke søger læge på grund af manglende smertereaktion. Helingshastigheden af epitelsår nedsættes, og faren for sekundær infektion i cornea, denerveringskeratopati og toksisk påvirkning øges. På området findes desuden en National Klinisk Vejledning fra Sundhedsstyrelsen. Svejseøjne Ved keratoconjunctivitis fotoelectrica (svejseøjne) kan anvendes diclofenac øjendråber i endosisbeholder. Der bør kun udleveres én beholder for at sikre, at lokalanalgetikum højst anvendes i ét døgn. Hvis patienten ikke er symptomfri inden for et døgn, skal patienten søge læge, idet anden årsag til smerter bør udelukkes. Injektion Ved infiltrationsanalgesi i conjunctiva, fx inden anlæggelse af et subkonjunktivalt depot af glukokortikoid eller antibiotikum, injiceres 0,5-1,0 ml analgesivæske med adrenalin subkonjunktivalt efter forudgående drypning med et overfladeanalgetikum. Ved retrobulbær analgesi anlægges depotet af analgesivæske i nærheden af ganglion ciliare i orbita bag bulbus oculi. Der injiceres sædvanligvis 2-5 ml analgesivæske med eller uden adrenalin. Injektionen foretages langsomt. Ved retrobulbær injektion bør præparater uden adrenalin overvejes ved fremskreden simplex glaucom, svær diabetes og svær aterosklerose, eller hvis patienten er i behandling med MAO-hæmmer. Virkningsvarighed ved injektion Indholdsstof Virkningsvarighed Lidocain 10-20 mg/ml 0,5-1 time, 1-2 timer med adrenalin Mepivacain 10-20 mg/ml 2-3 timer Bupivacain 5 mg/ml 4-12 timer Der kan vælges injektion med adrenalin 5 mikrogram/ml tilsat. Hyaluronidase Analgesivæsken kan blandes med hyaluronidase for at øge diffusionen ud i vævet. Hyaluronidase anvendes som tilsætning til lokalanalgetika ved...)
Hæmostatika til lokal brug (Overfladeblødning. Lokal eller diffus blødning, siveblødning. Hæmostase og vævsforsegling ved kirurgiske indgreb.)
ACE-hæmmere og thiazider i kombination (...lytter som for ACE-hæmmere alene. Man anbefaler dog ikke brug af kombinationspræparater ved optitrering hos ældre og svækkede medborgere samt hos patienter med nedsat systolisk hj...)
Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor i kombination (... nyrefunktion og elektrolytter som for ARB alene. Man anbefaler dog ekstra forsigtighed ved optitrering hos hjertesvigtspatienter, der er ældre og svækkede eller har nedsat nyrefu...)
Angiotensin II-receptorblokkere (ARB) og thiazider i kombination (... elektrolytter som for ARB alene. Man anbefaler dog ikke brug af kombinationspræparater ved optitrering hos ældre og svækkede medborgere samt hos patienter med nedsat systolisk hj...)
Angiotensin II-receptorblokkere og calciumantagonister i kombination (... elektrolytter som for ARB alene. Man anbefaler dog ikke brug af kombinationspræparater ved optitrering hos ældre og svækkede medborgere samt hos patienter med nedsat systolisk hj...)
Angiotensin II-receptorblokkere og calciumantagonister i kombination med hydrochlorthiazid (... elektrolytter som for ARB alene. Man anbefaler dog ikke brug af kombinationspræparater ved optitrering hos ældre og svækkede medborgere samt hos patienter med nedsat systolisk hj...)
Biologiske DMARDs (...ved det relevante speciale. Overordnet skal risici og fordele ved behandlingen overvejes. Den enkelte patient behandles ofte med kombinationer af konventionelle DMARDs eller med kombination af et konventionelt DMARD sammen med et biologisk DMARD eller et targeteret syntetisk DMARD, som er vist sikkert og effektivt. Valg af behandling baserer sig primært på viden om effekt af det pågældende lægemiddel ved den givne sygdom. Valget afhænger dog også af bivirkningsprofil og pris. Der vil ved flere sygdomme ofte være flere ligeværdige muligheder, og her vælges billigste lægemiddel ud fra vejledninger fra Medicinrådet . Der findes fortsat ikke biomarkører til at udvælge skræddersyet medicin til den enkelte patient. Virkningen af lægemidlerne viser sig ved, at symptomerne på betændelse langsomt aftager og til sidst helt forsvinder. Virkning indtræder først efter 4-12 ugers behandling. Allerede udviklede skader på led eller andre organskader bedres ikke. Men udvikling af yderligere skader kan nedsættes. Virkning ses overordnet hos 2/3 af de patienter, der starter på en given behandling. Hvis der ikke har været virkning efter 3-6 måneder, vil behandlingen erstattes eller suppleres med anden DMARD. Hvis medicinen har den ønskede effekt, vil behandlingen oftest vare i flere år og i mange tilfælde livslangt. Skrøbelige og ældre Behandling af skrøbelige og ældre patienter med biologiske DMARDs kræver særlig opmærksomhed grundet en øget sårbarhed over for infektioner. Vaccinationsstatus og profylaktiske tiltag skal overvejes. Lavere doser eller længere intervaller mellem doseringerne kan være hensigtsmæssigt for at mindske risikoen for infektioner. Det er dog vigtigt at medregne den forøgede risiko for infektioner forbundet med sygdomsaktivitet og ved...)
Tricykliske antidepressiva (TCA) (...vedoverdosering i suicidal øjemed skal altid overvejes ved valg af præparat til behandling af depression. De psykotiske symptomer hos patienter med skizofreni kan forværres, især hvis tricykliske antidepressiva er eneste behandling. Skizofreni opfattes derfor som værende relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Behandlingen bør kun iværksættes, hvor nøje overvågning af patientens tilstand er mulig. Antidepressiva forstærker ofte virkningen af alkohol og sovemidler. Da der er risiko for udløsning eller forværring af kardiale ledningsforstyrrelser, bør ekg kontrolleres før behandlingsstart. Man skal være opmærksom på QT c -intervallet, specielt ved patienter med hjertesygdom eller som får anden medicin, der kan påvirke dette interval (1906) . Se også Antidepressiva . Der er også risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel, men dette udgør sjældent et problem. En overdødelighed hos patienter i behandling med tricykliske antidepressiva maner til forsigtighed ved behandling af specielt ældre og patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art (966) . Bemærk: Særligt i begyndelsen af behandlingen må man tilråde forsigtighed ved motorkørsel og maskinbetjening. Desuden skal patienten gøres opmærksom på muligheden for, at interaktion med alkohol kan forstærke den sedative effekt. Plasmamonitorering Tricykliske antidepressiva har snævre terapeutiske intervaller og ved høje koncentrationer er der risiko for alvorlige bivirkninger og samtidigt er der en klar sammenhæng mellem plasmakoncentration og effekt. Derfor er det vigtigt at foretage plasmakoncentrationsmålinger ved start af behandlingen, ved dosisændringer, ved bivirkninger, og ved manglende effekt. Vedvedligeholdelsesbehandling skal der foretages mindst årlige plasmakoncentrationsbestemmelse og ellers ved...)
Vitaminer og mineraler (mature børn) (...vedrørende vitamin- og jerntilskud til børn , Sundhedsstyrelsen, Jern Jernmangel er den hyppigste mangelsygdom i de første leveår, og hyppigheden er højst i 1-2-års-alderen. Svær jernmangelanæmi kan medføre retarderet psykomotorisk udvikling. Børn fødes med store jerndepoter, der dækker behovet frem til 6-måneders-alderen. Selv om jernindholdet i modermælk er lavt, har nyfødte, normalvægtige børn ikke brug for ekstra jerntilskud, idet absorptionen er god. Fra 6-måneders-alderen anbefales det, at overgangskosten er jernholdig og indeholder kød og fisk. Jern optages bedst, når det ikke gives sammen med et måltid (modermælk eller modermælkserstatning). Til mature børn med en fødselsvægt 1.500-2.500 g anbefales et dagligt jerntilskud på 8 mg fra 6-ugers-alderen til 6-måneders-alderen. For børn med fødselsvægt < 1.500 gram anbefales jerntilskud på 8 mg fra ca. udskrivelsen/beregnet termin til 12 måneders-alderen. Under indlæggelsen på neonatalafdelingen følges afdelingens anbefaling for jerntilskud. Se Sundhedsstyrelsen: Ernæring til spædbørn og småbørn (176) . Kosttilskud (som ikke er medtaget i medicin.dk): Jerndråber medic 34 mg/g (1,3 mg jern/dråbe), Medic Team Danasan Jerndråber (1 mg jern/dråbe), Danasan. Vitamin D Vitamin D-mangel hos spædbørn kan resultere i rakitis med knogledeformiteter, retarderet længdevækst og forsinket motorisk udvikling. Herhjemme ses det primært hos børn med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke har fået tilskud. Indholdet af vitamin D i modermælk afhænger af moderens vitamin D-status, og niveauet er betydeligt lavere end i modermælkserstatning med tilsat vitamin D. Da der ved...)
Søgeresultater, Om medicin:
Sederende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...Ved akut situationsbetinget og stress-relateret angst eller behandling af patienter med nedsat samarbejdsevne (compliance) samt inden langvarige behandlinger kan der være indikationer for præmedicinering for at opnå sedering med bevarelse af bevidstheden. Benzodiazepiner har en god angstdæmpende effekt ved situationsbetinget angst (2376) (5057) . Kvælstofforilte anvendes også til sedering i tandlægepraksis fra 4-års alderen (2379) (2776) , dog er der kun svag videnskabelig evidens i forbindelse med behandling af børn (5779) . Ved vågen sedering af børn og unge under 18 år stiller Sundhedsstyrelsen krav om, at tandlægen kan dokumentere viden og erfaring med vågen sedering, og at forældre eller værge er informerede og har givet mundtligt og skriftligt samtykke (2378) . Der er ikke udarbejdet lignende retningslinjer for voksne (> 18 år), men samme fremgangsmåde bør følges. Det er vigtigt at der optages en grundig medicinsk anamnese med fokus på kontraindikationer, forsigtighedshensyn og lægemiddelinteraktioner. Præparatvalg Ved præmedicinering er hurtig, men kortvarig, virkning ofte at foretrække. Mest velegnet er derfor stoffer med: Hurtig absorption Hurtig maksimal lægemiddelkoncentration (T max ) Kort halveringstid (t 1/2 ) - der afspejler eliminationstiden. Lægemidler kan ordineres udenfor den sædvanlige anvendelse (off-label ordination), hvis der er indikation. Anvendelsen skal anføres på recepten. Der er skærpet informationspligt til forældre ved...)
Medicintilskud - gældende beløbsgrænser (...Ved angivelse af om et lægemiddel er tilskudsberettiget efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om medicintilskud, anvendes følgende symboler: ⬤ : Angiver, at tilskud gives alment, dvs. uden klausulering. ⦻ : Angiver, at tilskud til receptpligtig medicin kun gives klausuleret til bestemte sygdomme. ⬛ : Angiver, at tilskud til håndkøbsmedicin kun gives klausuleret til bestemte sygdomme. C: Angiver, at tilskud gives til medicinsk cannabis. Medicintilskudsgrænser pr. 1. januar 2026 til 31. december 2026 Årlig udgift pr. person før tilskud Tilskud til personer over 18 år Tilskud til personer under 18 år 0 - 1.135 kr. 0 % 60 % 1.135 - 1.910 kr. 50 % 60 % 1.910 - 4.155 kr. 75 % 75 % 4.155 - 22.596 kr. 85 % - > 22.596 kr. (egenbetaling= 4.850 kr.) 100 % - 4.155 - 27.653kr. - 85 % > 27.653 kr. (egenbetaling= 4.850 kr.) - 100 % Beløbsgrænserne i skemaet reguleres hvert år i januar. Tilskudsperioden på ét år starter første gang, man køber tilskudsberettiget medicin, og slutter ét år efter denne dato. En ny periode starter første gang, man køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode er udløbet. Tilskuddet gives til lægemidlets faktiske pris, medmindre lægemidlet er omfattet af en tilskudsgruppe. Tilskudsgrupper er en gruppering af lægemidler, som har tilskud og indbyrdes kan substitueres. Der er fuldstændigt sammenfald mellem tilskudsgrupper og substitutionsgrupper for tilskudsberettigede lægemidler, dette for at sikre, at patienten kan få udleveret det lægemiddel, der danner grundlag for gruppens tilskudspris (medmindre substitution er fravalgt af lægen eller af patienten selv). I hver tilskudsgruppe findes en tilskudspris, som er ens for alle lægemidler i gruppen. Tilskudsprisen er den laveste pris i tilskudsgruppen. Hvis den fastsatte tilskudspris er mindre end den faktiske pris på det lægemiddel, der udleveres, gives tilskuddet kun til tilskudsprisen. Der gives således kun fuldt tilskud til den billigste synonyme medicin. Det er tilskudsprisen, der tæller med ved opgørelsen i det Centrale Tilskuds Register (CTR). Den del af den faktiske pris, som patienten selv skal betale ved køb af tilskudsberettiget medicin, kaldes patientens egenbetaling. Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Henstandsordning Hvis der forventes at CTR-saldo bliver meget høj i løbet af et tilskudsår (omkring 22.000 kr.) kan der oprettes henstandsordning med det lokale apotek. En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek, hvor den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler deles op i 12 lige store dele. Dette betyder at der betales et fast månedlig beløb for medicin. Ordningen oprettes ved direkte kontakt med apoteket, hvor medicinen afhentes. Se endvidere: information-om-henstandsordningen . Tilskud til medicinsk cannabis i forsøgsordningen Tilskud til medicinsk cannabis bliver beregnet separat i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister for Cannabis (CTR-C). De særlige beløbsgrænser for tilskud til cannabis produkter Samlet udgift pr. tilskudsperiode (12 mdr.) Tilskud Egenbetaling 0 - 20.000 kr. 50 % Op til 10.000 kr. 20.000 kr.- 0 % Hele produktets pris Ved...)
Elimination (...Ved elimination forstås fjernelse af det aktive lægemiddelstof fra plasma. Dette sker hyppigst ved omdannelse til inaktivt stof i plasma (plasmametabolisme) og/eller ved distribution til væv og/eller ved udskillelse (ekskretion). Metabolisme foregår ved to hovedformer af enzymatiske processer: en egentlig kemisk omdannelse af lægemiddelstoffet, fase 1-reaktioner (oxidation, reduktion eller hydrolyse) eller ved en kobling af lægemiddelstoffet til andre stoffer, fase 2-reaktioner (konjugering). Sidstnævnte proces resulterer i en mere hydrofil (vandopløselig) metabolit, som dermed lettere udskilles gennem nyrerne. Fase 1-reaktioner medfører i reglen en inaktivering af lægemiddelstoffet, dog kan de dannede metabolitter i nogle tilfælde også være farmakologisk aktive. Langt de fleste lægemiddelstoffer metaboliseres gennem oxidation i leverens cytokrom P450-system . Stoffernes metabolitter er almindeligvis kun omtalt i pro.medicin.dk, hvis de er terapeutisk aktive eller kan give bivirkninger. Ekskretion kan finde sted gennem nyrerne eller med galde, sved, spyt eller ekspirationsluft. Kvantitativt spiller nyrerne langt den største rolle. De fleste stoffer udskilles ved glomerulær filtration og koncentreres i urinen ved passagen gennem tubuli. Hvis sekretionen er tubulær, betyder det i reglen en hurtig elimination. Urinens pH kan spille en rolle. Syreholdige stoffer ioniseres og har en højere vandopløselighed i alkalisk urin (fx carboxylsyrer som salicylater og penicilliner) og vil derfor elimineres hurtigst ved alkalisk urin. Basiske stoffer (fx aminer som ephedrin) ioniseres og har en højere vandopløselighed i surt miljø og vil derfor elimineres hurtigst ved sur urin. En nedsat glomerulær filtration ved nyreinsufficiens kan kræve dosisreduktion for at undgå kumulation. Hvor disse forhold har klinisk betydning, er der i pro.medicin.dk angivet dosering til patienter med nedsat nyrefunktion. Mange lægemiddelstoffer findes i ret høje koncentrationer i galden , men da galdeproduktionen kun udgør 0,5-1 l i døgnet, spiller galden kun en væsentlig rolle for nogle få stoffers udskillelse, fx glukokortikoider og fusidinsyres metabolitter. Den biliære ekskretion kan i en række tilfælde være efterfulgt af reabsorption fra tarmen. Clearance (Cl) for et lægemiddelstof er et udtryk for organismens evne til at eliminere det pågældende stof. Clearance er pr. definition en proportionalitetsfaktor: Eliminationshastighed = Clearance x plasmakoncentration En fysiologisk analogi for clearance udtrykker således det volumen plasma, som organismen renser for lægemiddelstof pr. minut. Clearance er af stor betydning ved opstilling af et rationelt doseringsregime, idet det normalt gælder, at clearance for et bestemt lægemiddelstof er uafhængig af plasmakoncentrationen i de sædvanlige kliniske koncentrationsområder. Plasmakoncentrationen, som opnås i steady state, kan beregnes, når man kender absorptionsfraktionen, clearance, dosis og doseringsinterval (van Rossums formel): Css: steady state-koncentration Fa: absorptionsfraktion D: dosis τ: tau, dosisinterval i timer Cl: clearance Ved...)
Lægemiddelformer (...Ved en lægemiddelform forstås den fysiske form, som lægemidlet fremstilles i - til administration hos brugeren. Den Europæiske Farmakopé (Ph.Eur.) fastsætter standarden for lægemidlers kvalitet, herunder krav til fremstilling, kontrol og opbevaring af lægemidler. I Danske Lægemiddelstandarder (DLS) findes henvisninger og vejledning i mærkning af lægemiddelformer og administrationsveje. Læs mere om Lægemidler til oral administration Lægemidler til administration i mundhulen Rektale lægemidler Vaginale lægemidler Lægemidler til intrauterin administration Lægemidler til applikation i urethra Lægemidler til administration via respirationsvejene Lægemidler til applikation i øjnene Lægemidler til applikation i øret Lægemidler til applikation på hud Parenterale lægemidler Implantater Læs også om egenskaber ved...)
Avulsion/eksartikulation af permanente tænder (Odontologisk medicinvejledning) (...Ved tandtraumer er det oftest afgørende med hurtig og korrekt håndtering på ulykkesstedet af ofte ikke-tandfaglige personer. Til dette formål er der udviklet en Traume-app , der har til hensigt at guide i disse tilfælde (2777) . Det er afgørende for tandens prognose, at parodontalmembranen skades mindst muligt (2778) (2779) : Begrænset berøring af roden (Der holdes på kronens emalje) Synligt snavs fjernes ved kortvarig (10 sekunder) skånsom skylning under den kolde hane Kortest mulig ekstraoral udtørring: Optimalt: tanden reimplanteres på ulykkesstedet Opbevares i egnet væske (mælk, fysiologisk saltvand eller spyt - ikke vand) eller transporteres i patientens kinds nedre omslagsfold (patientcompliance vigtig) indtil reimplantation hos tandlægen Akut hjælp hos tandlæge eller Tandlægevagt Sikre tetanusdækning Antibiotikabehandling anbefales ved...)
Skrøbelige og ældre (...vede liv. Overordnet, fører aldring til nedsat organfunktion og nedsat fysiologisk reservekapacitet, mest udtalt hos skrøbelige ældre. Ældre er en heterogen gruppe, hvor den individuelle variation er betydeligt større end blandt yngre individer. Der findes ingen fast aldersgrænse for, hvornår en person betragtes som ældre. På grund af den store variation i aldringsprocessen er kronologisk alder anvendt alene en utilstrækkelig indikator for risiko for bivirkninger eller uhensigtsmæssig medicinering. Derfor bør graden af skrøbelighed vurderes som led i en differentieret tilgang til medicinsk behandling. Der er flere årsager til at ældre er i større risiko for at få medicinbivirkninger end yngre. Der er højere forekomst af polyfarmaci blandt ældre og de er underrepræsenteret i lægemiddelstudier. Således er en stor del af evidensen for medicinsk behandling ekstrapoleret fra yngre med få sygdomme. Skrøbelighed Skrøbelighed er et klinisk syndrom på baggrund af individets fysiske, kognitive, psykiske og sociale ressourcer. Syndromet skyldes primært nedsat reservekapacitet, nedsat modstandsdygtighed og øget sårbarhed og manifesterer sig ved, at selv små påvirkninger/belastninger kan få store konsekvenser. Skrøbelige har større risiko for komplikationer, længere indlæggelser, funktionstab, fald, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering og død. Skrøbelighed er dynamisk og kan modificeres eller interveneres på. Blandt andet, kan motion og tilstrækkelig energi og protein i kosten gøre den enkelte mindre skrøbelig. Man kan vurdere skrøbelighed ud fra Clinical Frailty scale (CFS). CFS er en ren anamnestisk skala, som skal baseres på individets habituelle niveau. Figur 1: Clinical Frailty Scale, version 2, Rockwood et al 2005-2020. Dansk version oversat af Fournaise A, Kabell Nielsen S, Lauridsen JT et al, University of Southern Denmark (6518) . CFS score Beskrivelse 1 Meget god form Mennesker der er robuste, aktive, energiske og motiverede. De motionerer typisk regelmæssigt og er blandt dem i bedst form for deres alder. 2 God form Mennesker uden aktive symptomer på sygdom, men i mindre god form end kategori 1. Ofte motionerer de, eller er meget aktive en gang imellem, fx på bestemte årstider. 3 Klarer sig godt Mennesker med velkontrollerede sygdomsproblemer, selv om de indimellem har symptomer. Oftest er de ikke regelmæssigt aktive udover rutinemæssige gåture. 4 Lever med meget mild skrøbelighed Denne kategori markerer en overgang fra komplet uafhængighed. Mennesker der ikke er afhængige af andre til daglige gøremål, men som ofte har symptomer, der begrænser aktiviteterne. En almindelig klage er at føle sig ”langsom” eller træt i løbet af dagen. 5 Lever med mild skrøbelighed Mennesker der ofte er mere tydeligt langsomme, og har behov for hjælp til komplekse daglige gøremål (Instrumental Activities of Daily Living - økonomi, transport, hovedrengøring). Typisk vil mild skrøbelighed i stigende grad hæmme indkøb, gåture alene udenfor, madlavning, medicin og begynde at begrænse let husarbejde. 6 Lever med moderat skrøbelighed Mennesker der har behov for hjælp til alle udendørs aktiviteter og med at holde hus. Ofte har de problemer med indendørs trappegang og behøver hjælp til at gå i bad og kan evt. have brug for minimal hjælp til påklædning (stikord, let støtte ved behov). 7 Lever med svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til egenomsorg, uanset årsag (fysisk eller kognitiv). Alligevel virker de stabile og ikke i høj risiko for at dø inden for ca. 6 måneder. 8 Lever med meget svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til personlig pleje og nærmer sig livets afslutning. Typisk vil de ikke engang komme sig efter let sygdom. 9 Terminalt syg Mennesker der nærmer sig livets afslutning. Denne kategori gælder mennesker med en forventet levetid på mindre end 6 måneder, som ikke lever med svær skrøbelighed i øvrigt (mange terminalt syge mennesker kan stadig motionere helt til livets afslutning. Se desuden: geriatri.dk - Clinical Frailty Scale . Polyfarmaci Polyfarmaci defineres typisk som samtidig anvendelse af fem eller flere lægemidler og er særligt udbredt blandt ældre med multisygdom og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og når der sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for mangeltilstande. Farmakodynamik Øget følsomhed over for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner , psykofarmaka , opioider og warfarin. Dette skyldes en øget fedtmasse og reduceret muskelmasse, hvilket forlænger halveringstiden for fedtopløselige stoffer og dermed øger tiden til steady state og eliminering. Derudover medfører en øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren en mere udtalt CNS-påvirkning af sløvende lægemidler. Nedsat baroreceptorsensitivitet og -respons bidrager desuden til en øget risiko for ortostatisk hypotension, som ofte optræder som bivirkning ved flere lægemidler hos ældre. Nedsat evne til at regulere salt- og vandbalancen, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger. Denne følsomhed forstærkes yderligere af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt. Revurdering, afmedicinering og prognose Hos skrøbelige ældre patienter, særligt hvor der er begrænset restlevetid, bør lægemiddelbehandling løbende revurderes med fokus på prognose, behandlingsmål og patientens præferencer. Skrøbelighed er en stærkere prognostisk faktor end kronologisk alder og bør derfor inddrages i vurderingen af, om et lægemiddels bivirkninger/negative effekter overstiger den potentielle gavnlige effekt. Behandlingsstrategien bør balancere mellem profylaktisk og symptomatisk terapi, hvor forebyggende behandling ofte har begrænset relevans hos skrøbelige ældre med kort forventet levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optimering af symptomlindring, smertebehandling og livskvalitet bør prioriteres. Afmedicinering er en vigtig, men ofte kompleks proces. Den ældres ønsker og behandlingsmål bør inddrages i beslutningen, men det kræver også en lægefaglig vurdering af, hvilke præparater, der sikkert kan seponeres, samt en plan for monitorering af eventuelle seponeringsreaktioner. Visse lægemidler, såsom betablokkere, psykotrope midler og protonpumpehæmmere (PPI), kan give rebound-effekter ved seponering. Dette kan resultere i forbigående forværring af symptomer, som fejltolkes som sygdomsprogression og kan fører til inkorrekt genopstart af behandlingen. Afmedicinering bør ske gradvist og velovervejet med information til den ældre om fordele og ulemper. En systematisk tilgang med regelmæssig medicingennemgang sikrer en målrettet, rationel og sikker farmakoterapi tilpasset funktionsevne, livskvalitet og forventet restlevetid. Praktiske forholdsregler ved ordination af lægemidler til skrøbelige ældre Vurdér med regelmæssige mellemrum, om der fortsat er indikation for at anvende de ordinerede midler, fx årlig medicingennemgang med afsæt i den ældres prognose, behov og ønsker. Særligt ved større ændringer, som indlæggelser eller indflytning på plejehjem. Lav en grundig og kritisk vurdering af lægemiddelbehandlingen ved...)
Infusionspumper og patientsikkerhed (...ved bolusindgift eller ukontrolleret infusion. Anvendelsen af infusionspumper har derved løst en række patientsikkerhedsmæssige problemer, mens både design, funktionalitet og anvendelsen af pumperne har introduceret nye risikomomenter. Der findes i sundhedsvæsenet i dag en lang række forskellige infusionspumper, hvor variationer i fysisk design, software og ergonomi i sig selv stiller krav til det sundhedsfaglige personales uddannelse og træning for at opnå tilstrækkelig sikkerhed ved betjeningen. Principielt skelner man mellem to typer infusionspumper: Sprøjtepumper og volumetriske infusionspumper . Herudover benyttes en række mindre pumper til fokuseret smertebehandling, og forhold vedr. disse pumper er ikke medtaget i her. Fejl med anvendelsen af pumper Brugen af infusionspumper er forbundet med en række patientsikkerhedsmæssige udfordringer, og forekomsten af fejl er hyppig. De kliniske konsekvenser for patienterne afhænger af typen af medikament som indgives over pumpen. Ofte er der tale om særdeles potente lægemidler med snævert terapeutisk indeks, hvor både ophør med eller øgning i indgift kan få pludselige og fatale konsekvenser. I et standardiseret enkelt blindet observations studie fra 2003 (2516) , hvor man sammenlignede 426 konkrete pumpeindstillinger med de bagved liggende ordinationer, fandt man i alt 389 fejl (67 %). Fejlene fordelte sig i følgende kategorier: Manglende eller mangelfuld markering af den infunderede medicin (50 %), indgift uden skriftlig ordination (16 %), mangelfuld patient identifikation (13 %), fejl i infusionshastighed ift. ordinationen (13 %), indgift af forkert medikament (3 %). I en dansk undersøgelse fra 2007 (2517) af 55 utilsigtede hændelser rapporteret til DPSD vedrørende infusionspumper, skyldtes 40 % betjenings- eller programmeringsfejl. Talrige internationale studier har siden bekræftet dette mønster. De hyppigste programmerings- og brugerfejl: Forkert indstilling af infusionsrate (hyppigste fejl) Ombytning af infusionsrater ved samtidig infusion af mere end et lægemiddel Faktor 10-fejl ved opblanding eller indstilling Manglende skift tilbage til basisraten efter indgift af bolusdosis Utilsigtet slukning af pumpen og forkert indstilling af sprøjtestørrelse på sprøjtepumpen. Anvendelse af sprøjtetype (fabrikat) som ikke er beregnet til pumpen. Hændelser, der skyldtes andet end betjenings- eller programmeringsfejl af selve pumpen: Afklemning af infusionssættet med klemskrue Kinkning af slangen eller frakobling af infusionssættet fra patienten. Øvrige risici : Rester af potente lægemidler (fx morfika eller hjerte-kar stimulantia) efterlades i infusionssystemet og indgives efterfølgende upåagtet ved ny anvendelse af infusionssystemet. Kombination af to gensidigt afhængige infusioner (fx glucose/ernæring og insulin) hvor standsning af kun den ene medfører relativ overdosering af den anden (fx potentiel fatal hypoglykæmi når glucose-infusion standses, mens insulin-infusion fortsættes). Det anbefales generelt ikke at anvende meget små infusionshastigheder (fx mindre end 5 ml/time), da pumperne er mindre præcise i dette interval, og det tager længere tid at opdage et stop hhv. lækage. Ved alarm for okklusion, skal pumpen frakobles fra patienten, inden problemet findes og løses for at undgå en utilsigtet bolusinfusion. Patientombuddet udsendte i 2013 en OBS-meddelelse vedr. Risiko for fejldosis, ved brug af forskellige sprøjtetyper i sprøjtepumper, hvor baggrunden var en række utilsigtede hændelser med fejldosering som følge af anvendelse af andre fabrikater af sprøjter i sprøjtepumper designet til dedikerede sprøjter, idet forskelle i indre diameter medfører forskellig dosis per tidsenhed. Den amerikanske FDA opdaterede i 2017 en Whitepaper: Infusion Pump Improvement Initiative . Baggrunden var indrapporteringen af ca. 56.000 hændelser med infusionspumper i perioden 2005-2009, hvoraf adskillelige medførte skade eller død. De hyppigste problemer berørte svigt i software, mangler i bruger-interface, mekaniske eller elektriske svigt, samt fejlbetjening som i nogle tilfælde skyldtes mangelfulde kompetencer eller træning af det sundhedsfaglige personale. FDA har oprettet et website hvor man løbende opdaterer iagttagne problemer og forslag til forebyggelse heraf: Infusion Pumps . Forebyggelse af fejl Anbefalinger i litteraturen til øgning af patientsikkerheden i forbindelse med brug af infusionspumper er talrige (5962) (5963) (5964) . På baggrund af den eksisterende evidens og erfaringer, kan man opdele problemerne med indgift af intravenøse lægemidler under anvendelse af infusionspumper i følgende hovedområder, med tilhørende forslag til forebyggelse af fejl: Problem Løsningsforslag Pumperne og tilhørende sprøjter og infusionssæt Mange forskellige fabrikater af pumper er tilgængelige for samme personale. Minimer antallet at pumpetyper og fabrikater, benyt MTV og systematiserede brugertests ved nyanskaffelser, benyt centrale pumpedepoter, benyt kun pumper med mekanisk frit-løbssikring. Mangelfuld grundindstilling og vedligeholdelse. Minimer software-indstillingerne til de konkret klinisk relevante, systematiser vedligeholdelse/eftersyn og benyt logbøger som er tilgængelige for det kliniske personale. Mulighed for anvendelse af forskellige typer sprøjter og infusionssæt til pumper som kræver dedikeret udstyr. Anvend kun én type infusionsudstyr i den pågældende lokation, eller sørg for klar fysisk adskillelse og markering ved opbevaring. Sørg for kontrol af compliance inden produktskift af sprøjter eller infusionssæt. Forsinket alarmering for infusionsstop, fx med baggrund i lukket trevejshane eller kinkning af infusionsslange. Risikoen er størst ved anvendelse af lave infusionshastigheder fx hos børn, hvorved opbygningen af overtryk i infusionssystemet sker langsomt, og derfor først detekteres af pumpen efter længere tid. Undgå lav infusionshastighed, og kend den anvendte pumpes alarmeringsgrænse ift. infusionshastighed og type/størrelse af sprøjte eller infusionssæt. Fejl ved pumpen: Hvad skal man gøre? Benyt en indøvet back-up plan: hurtig systematisk analyse af årsag hvilke eksperter kan evt. tilkaldes? hvordan skaffes en reservepumpe? hvordan skal patienten observeres og behandles i mellemtiden? Tilslutningen til patientens intravenøse adgang Infusionen tilsluttes højt opstrøms på centrale infusionslinje, og variationer i den samlede infusionshastighed giver variationer i indgift per tid af potente lægemidler. Tilslut altid lægemidler så tæt på iv-adgangen som muligt. Infusion af potent lægemiddel standses, og en medicinrest efterlades i infusionssystemet. Frakobl infusionssættet fra patienten, og skyl med fx saltvand, eller udskift hele eller dele af infusionssættet. Der er kemisk interaktion mellem samtidigt indgivne lægemidler og/eller infusionsvæske. Benyt kortfattede, entydige vejledninger og tjeklister for anvendelse, opblanding og indgift. Tilslutningen af infusionen til den centrale infusionslinje bliver utæt. Benyt altid Luer-lock, hold altid tilslutningen synlig, observer tilslutningen regelmæssigt eller benyt underliggende indikator papir fx et stykke operationsafdækning (m. plastbagside) som mørkfarves ved væskeudsivning. Forvekslinger - der tilsluttes, afkobles eller lukkes for en anden type medikament end det var intenderet, herunder forvekslinger mellem intravenøs, epidural eller enteral indgift. Hver type infusion markeres tydeligt (medikament og administrationsvej) direkte ved tilkoblingen til den centrale infusionslinje. Til enteral indgift benyttes særligt farvede sprøjter og infusionsslanger. Kompetencer og træning hos det sundhedsfaglige personale Det personale, som dispenserer, opsætter og administrerer medicin til infusion over pumpe, efterlever ikke altid de vedtagne regler for de sikre trin i processen. Løbende fokus på audit af medicineringsprocessen specielt ift. intravenøs medicinering, og evt. reimplementering af regler og sikre arbejdsgange. Løbende kontrol Kontrollér medicin og pumper ved vagtskifte opsætning af ny medicin justering af infusionshastighed Det personale, som betjener og anvender infusionspumperne, har ikke altid den nødvendige træning eller kompetence. Benyt institutions eller afdelingsbaserede undervisnings og træningsprogrammer for relevant personale i anvendelsen af den konkrete pumpe. Sikre at nyt personale - inkl. vikarer - har den fornødne træning og uddannelse i anvendelsen af den konkrete pumpe. Udvikle og anvende enkle brugervejledninger som er tilgængelige ved pumpen. Beregningsfejl ved dispensering eller indstilling af pumpen, idet lægelige ordinationer vanligvis er i vægt-enhed per tid, som derefter af sygeplejerske skal omregnes ved opløsning af koncentrat og igen ved indstilling af pumpehastighed i volumen per tid. Den lægelige ordination bør baseres på standard tabeller (mg dosis/legemsvægt/tidsenhed). Til dispensering og doseringen er i samme tabel knyttet standardiseret procedure for opblanding og anvendelse af infusionshastighed. Ved indgift af højpotente lægemidler (fx inotropika eller kemoterapeutika) foretages dobbelt-kontrol ved...)
Lægemidler til applikation på huden (...ved deres konsistens, indhold af en eller flere faser og/eller art af anvendte hjælpestoffer. Nogle hudpræparater indeholder absorptionsfremmende stoffer. Hudpræparater kan være tilsat antioxidanter, uden at det fremgår af etiketten, idet hjælpestoffer kan være stabiliseret med de i parentes anførte stoffer, fx hvid/gul blød paraffin (tidligere kaldet vaseline) og paraffinolie (0,001 % tocopherol), eller lanolin (0,01 % butylhydroxytoluen). Hudens pH varierer med stedet på kroppen og kan være i intervallet 4-7. De fleste steder er pH på rask hud 5,5. Flere hudpræparater med pH ca. 5 og stødpudekapacitet kan således anvendes til normalisering af en afvigende, ofte forhøjet pH-værdi, der ses ved flere hudlidelser. Salve Salver har en blød, halvfast konsistens, og vehiklet er et homogent étfasesystem hvori lægemiddelstoffet er opløst eller suspenderet. En hydrofil salve (fx macrogoler ), eller en salve, som kan optage vand (fx lanolin), anvendes på fugtig/beskadiget hud, mens en salve til tør hud, evt. med skorpedannelse, bør være hydrofob (vandafvisende, fx hvid/gul blød paraffin). Til normal hud kan både hydrofile og hydrofobe salver anvendes. Applikation af en hydrofob salve hæmmer fordampning fra huden og øger derved hornlagets hydreringsgrad. Dette har ofte en positiv indflydelse på absorptionshastigheden af lægemiddelstoffet. Creme Cremer har en blød konsistens og formuleres som en emulsion, dvs. et tofasesystem, som består af en vand- og oliefase, som stabiliseres med emulgatorer. Pga. vandindholdet i en creme kan man ikke opnå samme okklusive effekt med en creme som med en hydrofob salve. Ved et vandindhold over 20 % tilsættes konserveringsmiddel, hvis ikke øvrige indholdsstoffer besidder antimikrobiel effekt. Gel Geler har en halvfast konsistens og er et tofasesystem bestående af en geldanner og en basis som enten er hydrofil eller hydrofob. Lægemiddelstoffet er enten opløst eller suspenderet i basis. Hydrofile geler er særligt velegnede til behårede hudpartier, idet de er ikke-fedtende, lette at afvaske med vand og oftest ikke-synlige efter applikation. Pasta Pastaer har en særlig fast konsistens som følge af et stort indhold af fast lægemiddelstof. Pasta har ofte god hudkontakt. Depotplastre Der kan opnås flere fordele med et depotplaster sammenlignet med oral dosering. Med et depotplaster kan der opnås en jævn koncentration af lægemiddelstof i plasma over længere tid, fordi plasteret afgiver en konstant mængde lægemiddelstof (fx XX mg/time) direkte til det systemiske kredsløb, hvorved gastro-intestinale gener og en evt. førstepassage-metabolisme i leveren undgås. Desuden færre daglige doseringer og kan anvendes til personer med fx synkebesvær. For at forebygge fejlmedicinering er det særdeles vigtigt at informere brugeren om doseringsinterval, som for nogle plastre kan være atypisk, fx plasterskift hver tredje dag sammenlignet med anden tidligere behandling, som doseres én eller flere gange dagligt. Man kan notere dato og tid på et stykke englehud ved siden af plasteret, om hvornår det påsættes, og hvornår det skal skiftes, alternativt anvend et kropsskema til dokumentation af placering og doseringstidspunkt. Plasteret påsættes på tør, hårløs og intakt hud. Ved...)
Personer med svær overvægt (...ved overvægt Størrelsen af fordelingsvolumen er den væsentligste farmakokinetiske faktor, der adskiller personer med svær overvægt fra personer med normalvægt, mens lægemiddelclearance i praksis ikke påvirkes af overvægt. Fordelingsvolumenn Ved svær overvægt er massen af både fedtvæv og ikke-fedtvæv forøget. Massetilvæksten er fordelt på ca. 60 % fedtmasse og 40 % fedtfri masse (1546) . Fordelingsvolumen øges for både lipofile og vandopløselige lægemidler, men da lipofile lægemidler som udgangspunkt har let ved at trænge over i fedtholdigt væv, vil deres fordelingsvolumen derfor ofte være væsentligt mere forøget end de vandopløselige lægemidlers. Metabolisme Generelt er der ikke praktisk klinisk belæg for særlige forholdsregler ved ordination af lægemidler, der overvejende metaboliseres i leveren. Induktion af P450-systemets CYP2E1 er dokumenteret ved overvægt, men enzymet har begrænset betydning for oxidation af lægemidler. Leverens øvrige CYP-systemer kan også induceres i forbindelse med overvægt, hvilket kan føre til højere clearance af lægemidler, som metaboliseres af disse systemer. Metabolisk fedtleversygdom, Metabolic dysfunction-associated fatty liver disease (MAFLD), kan påvirke enzymaktivitet i leveren, men betydningen i praksis er endnu uaflaret. Elimination Den glomerulære filtration (GFR) er øget hos raske overvægtige (1549) . Ved ukompliceret overvægt er der på nuværende tidspunkt ikke videnskabelig grund til at tro, at denne forskel har klinisk betydning for lægemiddeldoseringen. Ved overvægt relaterede sygdomme er sekundært nedsat nyrefunktion derimod mulig. Muligheder for dosis-korrektion ved svær overvægt Kliniske effektparametre Kan dosisjusteringen ske under vejledning af lægemidlets kliniske virkninger, skal man benytte sig af denne mulighed, fx blodtryk ved antihypertensiv behandling og smertelindring ved smertebehandling. Dosisjusteringen kan også ske på grundlag af laboratoriemålinger, fx koagulationsparametre ved antikoagulationsbehandling, blodsukker ved antidiabetisk behandling og kolesterol ved kolesterolsænkende behandling. Styret terapi Ved styret terapi foregår doseringen under vejledning af måling af lægemidlets plasmakoncentration. Styret terapi anvendes i forvejen ved situationer, hvor den farmakokinetiske variation er stor, eller det terapeutiske index er lille, fx antiepileptika, aminoglykosider, lithium, digoxin og antipsykotika. Dosisestimering I situationer, hvor det ikke er muligt at foretage rutinemæssig koncentrationsbestemmelse af et lægemiddel eller evaluere dets effekt ved andre effektparametre, må dosering ske på teoretisk baggrund ud fra kendskab til farmakokinetiske grundprincipper. Når et lægemiddel doseres til en patient med svær overvægt med henblik på at opnå og vedligeholde en given steady-state koncentration ved flergangsdosering, kan man dosere ud fra de almindelige anbefalinger uden at tage hensyn til vægten. Det skyldes, at skønt fordelingsvolumen for et lægemiddel er forøget, og plasmahalveringstiden øges proportionalt hermed, så påvirkes plasmakoncentrationen ved steady-state ikke. Det vil dog tage længere tid (ca. 5 halveringstider), førend steady-state indtræffer. Studier tyder ikke på, at overvægt påvirker et lægemiddels binding til albumin. Hvis lægemidlets peak-koncentration har betydning, kan der være behov for at korrigere dosis efter vægt ved behandling af overvægtige i situationer, hvor et lægemiddel anvendes som éngangsbehandling, eller hvor en vedvarende behandling ønskes indledt med en mætningsdosis. Det skyldes, at et lægemiddels maksimale plasmakoncentration efter indgift mindskes, når fordelingsvolumenet øges. Vægtkorrigeret dosering er beskrevet for lægemidler som antibiotika og lavmolekylære hepariner, men praktiske retningslinjer for øvrige lægemidler eksisterer i mange henseender ikke (se sektion i antibiotikavejledning om Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) ) (909) . Behovet for dosiskorrektion ved...)
Polyfarmaci (...ved ofte hensigtsmæssig og helt i henhold til kliniske retningslinjer. Det er derfor vigtigt for forståelsen af polyfarmaci som risikomarkør, at polyfarmaci er uløseligt forbundet med multisygdom. Polyfarmaci er i sig selv ikke negativt, men blot associeret med flere risikosituationer og negative konsekvenser. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende lidelser (som altså har ført til behandling med flere lægemidler) er den egentlige årsag til, at polyfarmaci er markør til den tidligere nævnte række af ufavorable tilstande. Polyfarmaci er et selvstændigt problem På trods af at behandling med flere lægemidler i mange tilfælde kan være helt efter retningslinjerne, så er der alligevel holdepunkter for, at polyfarmaci udgør et selvstændigt problem, som bør adresseres. Et centralt problem ved polyfarmaci er en udtalt mangel på viden om, hvorvidt en given behandling virker hos den multisyge, polymedicinerede patient. Evidensen for lægemiddelbehandling baserer sig næsten udelukkende på store randomiserede kliniske fase 3-studier i forbindelse med lægemiddeludvikling . I disse studier er ældre, multisyge patienter oftest ekskluderet, og gavnlige effekter for denne subgruppe ser generelt ud til at være mindre end for yngre patienter (3216) . Samtidig ved vi, at medicin påvirker ældre mennesker anderledes end yngre. Den renale lægemiddeludskillelse bliver nedsat i takt med faldende aldersbetinget fysiologisk og evt. sygdomsbetinget nyrefunktionsnedsættelse, hvilket medfører risiko for overdosering og bivirkninger. Det er også velkendt, at ældre på baggrund af nedsat fysisk formåen og modstandsdygtighed generelt er mere udsatte for lægemiddelbivirkninger, bl.a. større følsomhed for CNS-aktive midler, større risiko for svimmelhed ved antihypertensiva, større blødningstendens ved antikoagulantia og øget risiko for hypoglykæmi ved nogle antidiabetika. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende multisygdom har betydning for effekten af lægemidler. Det er derfor fornuftigt at være særlig opmærksom på og forholde sig kritisk til ældre polyfarmacipatienters medicinering. Det er imidlertid ikke med sikkerhed vist, at systematisk gennemgang af patienters medicin mindsker dødelighed, men en del studier tyder på, at systematiske medicingennemgange hos patienter med polyfarmaci medfører mindre risiko for hospitalsindlæggelser (3215) . Individualiseret polyfarmaci - en udfordring Det kan hævdes, at behandlingen i den polymedicinerede patient i høj grad bør individualiseres. Hovedårsagen er, som omtalt ovenfor, manglende viden om de gavnlige effekter og et ændret og måske endda ufavorabelt effekt-bivirkningsforhold af det enkelte lægemiddel, når det er givet sammen med flere lægemidler. Der er imidlertid også andre faktorer, som gør det værd i højere grad at individualisere behandlingen til ældre, multisyge patienter. Faktorer som nedsat restlevetid (og dermed kortere tid til opnåelse af effekt af forebyggende medicin) og patientpræferencer vil typisk være ændret i multisyge, polymedicinerede patienter - og kan være mere tungtvejende end eventuelle teoretiske gavnlige langtidseffekter af en given behandling. Et tillæg af et nyt lægemiddel kan endda medføre dårligere compliance af den igangværende behandling. Det er veldokumenteret, at compliance ofte er nedsat hos polyfarmacipatienter. En klar udfordring ved at individualisere behandlingen kan være, at der kan opstå en konflikt med behandlingsvejledninger. De fleste kliniske retningslinjer italesætter ikke den manglende evidens i forhold til ældre multisyge patienter (3217) . Som en direkte konsekvens af dette anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kliniske behandlingsvejledninger søger at beskrive begrænsninger i evidensgrundlaget i forhold til alder og multisygdom, om det ordinerede lægemiddel har den forventede effekt hos den multisyge patient, og hvornår seponering kan overvejes (5971) . Patientperspektivet mangler ligeledes ofte i kliniske behandlingsvejledninger. Det kan være svært at sikre sig, at patienten er informeret og medinddraget og således har forstået hvilke gode og mindre gode effekter, der kan være af at tillægge endnu et lægemiddel. Udfordringen her er det øgede tidsforbrug ved...)
Nedsat leverfunktion (...ved en række tilstande, herunder ved reduceret fungerende levercellemasse, intra- og ekstrahepatiske shunts med nedsat effektiv levergennemblødning og ved kolestase. Højclearance-lægemidler Højclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio > 0,7. Størstedelen af et oralt indgivet højclearance-lægemiddel fjernes ved førstepassage gennem leveren (first pass effect). Clearance af denne type lægemidler afhænger derfor primært af levergennemblødningen. Denne kan være nedsat ved leversygdomme som cirrose, portalvenetrombose og Budd-Chiaris syndrom samt ved tilstande med hjertepumpesvigt. Eksempler på højclearance-lægemidler: β-blokkere calciumantagonister lidocain nitroglycerin morphin sumatriptan nortriptylin Et karakteristisk patofysiologisk træk ved levercirrose er udviklingen af portosystemiske shunts, hvor en del af portablodet går uden om hepatocytterne. Konsekvensen bliver, at en relativt større del af et oralt indgivet lægemiddelstof når den systemiske cirkulation med det resultat, at effekten af lægemiddelstoffet kan forstærkes, og at risikoen for bivirkninger kan øges (fig. 1). Fig. 1. Effekten af portosystemisk shuntning på biotilgængeligheden af oralt indgivet højclearance lægemiddelstof: øget peakkoncentration og forsinket elimination Ved intravenøs indgift af højclearance-lægemidler er lægemidlet fordelt systemisk, inden det når leveren, og der er derfor ikke samme risiko for uforudset høje plasmakoncentrationer. Lavclearance-lægemidler Lavclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio faktor 3 x øvre normalgrænse) eller bilirubin 35 g/l eller INR 1.0 × -1.5 × ULN > 1.5 × -3 × ULN > 3 × ULN AST** ≤ ULN B1: > ULN B2: alle værdier Alle værdier Alle værdier * ULN: øvre normalgrænse. ** AST: aspartate aminotransaminase. Der er betydelig uoverensstemmelse i klassifikationen, hvor op til 75 % af patienter klassificeret som moderat nedsat leverfunktion med Child-Pugh vurderes til normal eller let nedsat leverfunktion med NCIc. Denne forskel kan føre til fejlagtige doseringsbeslutninger og dermed enten underbehandling eller toksicitet. Det anbefales at kliniske beslutninger baseres på det klassifikationssystem, som er anvendt i lægemidlets produktresumé. Hvis Child-Pugh er brugt i label, bør klinikere ikke anvende NCIc til dosering uden yderligere vurdering. Child-Pugh score Justering af dosis for hepatisk omsatte lægemidler vurderes ud fra graden af leverfunktionsnedsættelse. Traditionelt anvendes den såkaldte Child-Pugh score , der opdeler patienterne i 3 kategorier (A, B eller C) efter deres leverfunktion. Gruppe A har let nedsættelse, gruppe B moderat og gruppe C har svær nedsættelse af leverfunktionen. Scoringssystemet anvender både kliniske og parakliniske parametre: Child-Pugh score Alvorlighedsgrad Point Encefalopati 0 1 I og II 2 III og IV 3 Ascites 0 1 Let / moderat 2 Spændt / tappet 3 Bilirubin (mikromol/L) 51 3 Albumin (g/L) > 35 1 28-35 2 < 28 3 INR ≤ 1,7 1 1,7-2,20 2 ≥ 2,20 3 Gruppe A: 5-6 point (let nedsat leverfunktion) Gruppe B: 7-9 point (moderat nedsat leverfunktion) Gruppe C: 10-15 point (svært nedsat leverfunktion) Ved stærkt nedsat leverfunktion kan en lang række lægemidler udløse eller forværre hepatisk encefalopati: CNS-aktive lægemidler intensiv diuretikabehandling med risiko for elektrolytforstyrrelser obstiperende midler, fx opioider . Der må kraftigt advares imod at anvende store doser af phenobarbital eller benzodiazepiner, fx chlordiazepoxid , i længerevarende fast dosering til patienter med alkoholisk levercirrose som led i abstinensbehandling. Der bør anvendes refrakte doser enten af phenobarbital eller chlordiazepoxid - man skal i den forbindelse være opmærksom på, at halveringstiden for chlordiazepoxid er mange døgn hos disse patienter. Et særligt problem udgør smertebehandling hos patienter med leversygdom. Acetylsalicylholdige lægemidler og andre NSAID er ikke velegnede, idet svær leversygdom ofte ledsages af forstyrrelser i den hæmostatiske regulering og en tendens til øvre gastro-intestinale blødninger (portal gastropati, varicer). Desuden er der risiko for at udvikle nyrepåvirkning. Paracetamol er velegnet til patienter med stabil kronisk leversygdom, om end risikoen for at udvikle en akut toksisk hepatitis som følge af overdosering er større end hos personer uden leversygdom. Man kan ofte klare sig med en lav dosering, fx 500-1.000 mg 3 gange dgl. Hepatotoksiske reaktioner Generelt er patienter med leversygdom som gruppe ikke udsat for en øget risiko for hepatotoksiske lægemiddelskader. Der er dog undtagelser, fx har HIV-positive patienter, som er i antiretroviral kombinationsbehandling, en øget risiko for hepatotoksiske reaktioner, hvis de er co-inficerede med hepatitis B- eller hepatitis C-virus. Anvendelse af toksiske lægemidler til patienter med cirrose kan medføre øget risiko for dekompensation. Disulfiram anvendes ofte til patienter med alkoholisk leverskade, og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at disulfiram i meget sjældne tilfælde kan medføre en alvorlig hepatotoksisk reaktion, der ofte først indtræder efter flere ugers behandling. P-pille-behandling er ikke kontraindiceret til patienter med hepatitis eller ved levercirrose. Lægemidler, der indgår i et enterohepatisk kredsløb, kan forårsage kolestase. Da patienter med cirrose også er i øget risiko for nyrepåvirkning, skal nyretoksiske stoffer (aminoglykosider, NSAID og røntgenkontraststoffer) anvendes med forsigtighed særligt ved...)
Hepariner (forgiftninger) (...vedoverdosering følge retningslinjerne fra producenten af LMH. Endvidere neutraliserer protaminsulfat kun delvis anti-Xa-aktiviteten ved LMH, og neutraliseringen bliver ikke mere effektiv af højere dosis protaminsulfat end den anbefalede. Efter subkutant administreret LMH er der med kun én injektion protaminsulfat risiko for ufuldstændig neutralisering, da yderligere LMH kan frigives fra depotet. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at gentage injektion af protaminsulfat. Dosis bør dog reduceres i forhold til den tid, der er gået siden sidste LMH-dosis. Ved...)
Lægemidler til oral administration (...ved at synke en tablet eller kapsel. Af hensyn til doseringsnøjagtigheden skal medfølgende doseringsmål, fx bæger eller pipette, anvendes. Opløselige tabletter, dispergible tabletter og brusetabletter er lægemiddelformer, som skal opløses/opslæmmes i væske umiddelbart inden oral administration i flydende form. Hensigten med disse formuleringer er at opnå en hurtigere indsættende virkning end fra tilsvarende konventionelle orale faste formuleringer. Endvidere beregnet til personer, som har svært ved at synke en fast doseret lægemiddelform. Halvfaste orale formuleringer Som halvfaste orale formuleringer findes oral pasta eller gel, som skal synkes efter indtagelse. Faste orale lægemiddelformer Faste orale lægemiddelformer omfatter primært tabletter og kapsler og i mindre omfang anvendes pulver og granulater. For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om at tabletter eller kapsler, som emballeres enkeltvis i blisterpakning, skal udtages af den beskyttende plast-/folieemballage umiddelbart før indtagelse. Som udgangspunkt er væskeindtagelse yderst vigtig ved indtagelse af faste orale lægemidler, og postevand er førstevalg. Væskeindtagelse sikrer, at lægemidlet ikke klæber sig fast til mundhulen eller spiserøret, og at der opnås en reproducerbar frigivelse af lægemiddelstoffet ved flergangsdosering. Surt og basisk reagerende væsker, fx cola og mælk, bør ikke vælges, idet ændret pH i mavesaften kan ændre opløseligheden og frigivelsen af et ioniserbart lægemiddelstof, fx kan syreresistent overtræk opløses for tidligt. I særlige tilfælde vil det fremgå af indlægssedlen at præparatet ikke må indtages med kaffe, te eller mineralvand (med eller uden brus) fordi lægemiddelstoffet kan danne uønskede kemiske komplexer med mineraler, og disse komplexer har endnu lavere absorptionsfraktion end selve lægemiddelstoffet (fx bisfosfomater). Dog kan væskeindtagelse undlades eller i særlige tilfælde ligefrem være fordelagtig ved behandling af en given lidelse med orale faste lægemiddelformer, se 'Orale hurtigere frigivelsespræparater' nedenfor. Det er yderst vigtigt at sikre, at lægemidler, der indeholder slimhindeirriterende stoffer, ikke klæber sig fast til slimhinderne, fx skal patienten indtage i lodret position sammen med mindst 200 ml postevand, synke tabletten hel og forblive oprejst - siddende eller stående - mindst 30 minutter for at undgå slimhindeætsning. Piller er i almindelig daglig lægmands sprogbrug synonymt med de forskellige faste orale lægemiddelformer, især massebetegnelse for tabletter og kapsler. Lægemiddelformen piller var karakteriseret ved at lægemiddelstoffet var doseret i en fast kuglerund form, men anvendes ikke længere, da de er uegnede til at blive fremstillet ved maskinel masseproduktion. Konventionelle faste orale præparater Konventionelle tabletter og granulater er formuleret, så det er lægemiddelstoffets egne fysisk-kemiske egenskaber og de fysiologiske forhold på administrationsstedet/ absorptionsstedet/ virkningsstedet, der er afgørende for biotilgængeligheden af lægemiddelstoffet. Konventionelle tabletter og granulater kan være overtrukket med film eller sukker. Efter synkning skal de henfalde til mindre partikler inden for 15 minutter. Fra partiklerne frigives lægemiddelstoffet, som derpå skal gå i opløsning i mave-tarmsaften, før det enten kan absorberes eller virke lokalt. Orale hurtigere frigivelsespræparater Sammenlignet med konventionelle tabletter kan en hurtigere indsættende virkning kan opnås ved at forkorte henfaldstiden ved fx at formulere med hydrofile hjælpestoffer og et super-sprængemiddel, som let befugtes med og opløses i spyt eller vand; eller at fremstille tabletten ved frysetørring af en væske eller halvfast formulering. En smeltetablet, som lægges på tungen, skal være henfaldet/opløst inden for 3 minutter. Smeltetabletter er velegnede til brugere med synkebesvær og kan oftest synkes uden vand. Smeltetabletter anvendes bl.a. til hurtig smertelindring (fx paracetamol). Lægemiddelformen frysetørret tablet er en hurtigt udløsende tablet beregnet til placering i munden, fx sublingualt, og kan med fordel administreres uden samtidig væskeindtagelse til behandling af fx natlig inkontinens (fx desmopressin). Lægemiddelstof kan også administreres via tyggetabletter, der, som navnet angiver, skal tygges, før de synkes. Tyggetabletter anvendes bl.a. til børn og er meget nemmere at dosere end oral væske. Orale modificerede frigivelsespræparater Tabletter, kapsler og granulater kan være formuleret med modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet. De tilhørende lægemiddelformer betegnes depot-, entero- eller med modificeret udløsning. Kapsler kan være formuleret som hårde eller som bløde kapsler. Kapsler er principielt beregnet til at skulle synkes hele, inkl. kapselhylstrene, for at opnå en god doseringsnøjagtighed. Kapselhylstrene består hovedsageligt af gelatine. De fyldes med lægemiddelstoffet og evt. hjælpestoffer, som kan have en flydende, halvfast eller fast form. I bløde kapsler er der tilsat et blødgørende hjælpestof, fx glycerol eller sorbitol. Indholdet i hårde kapsler kan i nogle tilfælde hældes ud af kapselhylstret og opslæmmes i væske inden indtagelse. Figur 1: Principskitse af plasmakoncentrations-tidskurver efter oral administration af en konventionel tablet, en enterotablet og en depottablet. Orale depotpræparater Formålet med orale depotpræparater er primært at opnå en længere virkningsvarighed, se figur 1. Ved ordination af orale depotpræparater, evt. skift fra konventionel til depotpræparat, er det vigtig at informere om, at virkningen indtræder langsommere og senere end et konventionelt præparat, så at brugeren ikke tager flere doser inden for kort tid på grund af den manglende effekt. Nogle orale depotpræparater er imidlertid formuleret således, at de umiddelbart efter indtagelse afgiver en del af dosis som en boosted initialdosis for dermed hurtigt at bringe plasmakoncentrationen op på et terapeutisk niveau. Eksempler herpå er tabletter med modificeret udløsning til smertelindring og morgendosering af personer med reumatoid artritis (fx paracetamol), bemærk at tabletterne skal synkes hele. Eller depottyggetabletter ved Attention Deficit Hyperactivity Disorder ( fx methylphenidat), bemærk at deporttyggetabletter skal tygges og tabletterne ikke må synes hele - og de må IKKE forveksles med depottabletter som netop SKAL synkes hele. Karakteristisk for de fleste orale depotpræparater er, at de indeholder en dosis, der er betydeligt større end dosis i konventionelle orale formuleringer. Ordination af orale depotpræparater rummer derfor en særlig risiko for overdosering hvis præparaterne fejlhåndteres, fx knuses eller tygges (undtagen depottyggebaletter) under indtagelse. Orale depotpræparater kan fremstilles efter to hovedprincipper og inddeles herefter som orale monodepot- eller polydepotpræparater: Monodepotpræparater er som regel karakteriserede ved at skulle indtages og synkes hele. Dette skyldes, at de er formuleret, så de ikke skal henfalde, men forblive en enhed under mave-tarmtransitforløbet. Lægemiddelstoffet i en monodepotformulering kan være indlejret i en tabletmatriks bestående af lipid, plast eller andet vanduopløseligt, evt. kvældbart materiale, hvorfra lægemiddelstoffet frigives over længere tid under mave-tarmtransitforløbet. Den udtømte matriks kan udskilles med fæces. Monodepottabletter kan også være formuleret som en osmotisk pumpe, der er forsynet med et semipermeabelt filmovertræk. Den semipermeable film tillader kun vand fra mave-tarmvæsken at trænge ind i tabletten, hvorved lægemiddelstoffet opløses inde i tabletten og er uafhængig af omgivende miljø, fx pH lokalt i tarmen. Herved stiger det osmotiske tryk inde i formuleringen, og lægemiddelstoffet presses ud gennem et eller flere velafgrænsede huller i den semipermeable film. Monodepottabletter kan desuden være formuleret som eroderbare flerlagstabletter, der langsomt eroderes under mave-tarmtransitforløbet, hvorved lægemiddelstoffet frigives. Det er vigtigt at informere patienten om, at monodepottabletter som hovedregel ikke må knuses eller tygges og skal synkes hele, samt at der er risiko for overdosering, hvis dette ikke overholdes. Polydepotformuleringer er som regel designet således, at kapselhylstrene eller tabletternes (film)overtræk opløses allerede under transitforløbet i ventriklen, hvorved...)
Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...ved kortvarige operative indgreb. Der gives lavest mulig dosis i kortest mulig tid. Således bør behandling af kroniske smerter fra det orofaciale område, fx kæbeledssmerter, varetages af specialist eller i samarbejde med kvalificeret tandlæge eller læge. Præparatvalg Ved forventning om akutte smerter: Lette smerter: Paracetamol . Moderate smerter: Ibuprofen , evt. kombination med paracetamol (5055) , hvor kombinationsterapi umiddelbart har bedre effekt (5056) . Stærke smerter: Opioid - morfin er 1. valg (5274) . Kodein (5056) eller tramadol , eventuelt i kombination med NSAID og/eller paracetamol . Ibuprofen er det NSAID der er bedst undersøgt i forbindelse med tandsmerter (5055) . Opmærksomhed på, at nogle præparater kun er til behandling af voksne og at dosisjustering kan være nødvendig hos ældre. Behandlingsvejledning Præoperativ smertebehandling (1 time præoperativt) med analgetika nedsætter de postoperative smerter, og optimal postoperativ smertebehandling er nødvendig for at undgå endokrin stressrespons med risiko for øget morbiditet. Paracetamol og NSAID Paracetamol 1 g x 4 er førstevalg. Vurderet døgndosis: 3.000 mg (højst 4.000 mg) (5275) . Paracetamol + caffein. Døgndosis: 3.000 mg paracetamol/390 mg caffein (højst 3.000 mg/390 mg]). Additiv analgetisk virkning ved kombination af paracetamol og caffein er usikker, men kombinationen kan forsøges. Bør seponeres ved manglende effekt efter 2-4 dage (5275) . Hvis der er akutte smerter i forbindelse med inflammation, kan kortvarig behandling med NSAID ved lavest mulig dosis være relevant ved fravær af risikofaktorer. Det anbefales ikke at anvende NSAID mere end 2 uger. Ibuprofen 400 mg x 3 er førstevalg (5274) , vurderet døgndosis: 1.200 mg (højst 1.800 mg) (5275) . Der er synergetisk effekt ved paracetamol og NSAID, men her skal risikofaktorer ved NSAID-behandling tages med i behandlingsovervejelserne - NSAID anvendt til kronisk smertebehandling er forbundet med øget risiko pga. gastro-intestinale og kardiovaskulære bivirkninger (2375) . Se endvidere NSAID, præparatvalg . Opioider Ved smerter, der ikke behandles sufficient med paracetamol og/eller NSAID, anbefales behandling med opioider. Pro necissitate (p.n.) dosis er 1/6 af den maksimale døgndosis (5274) . Anvend kun et opioidpræparat ad gangen, da der IKKE er synergieffekt ved brug af forskellige opioider. Skift til andet opioid ved manglende effekt eller uacceptable bivirkninger. Se evt. tabel 1 i Rene agonister for oversigt over vejledende ækvivalente doser for udvalgte opioider. Morfin Voksne og børn > 12 år: Morfin ( ren opioid agonist ) er 1. valg ved behandling med opioid. Morfin er et korttidsvirkende opioid. Der er betydelig variation i dosisbehov og -respons, også hos patienter med normal lever- og nyrefunktion. Depotmorfin giver bedre smertedækning, færre gennembrudssmerter og mindre euforiserende effekt end korttidsvirkende morfin. Doseres på faste klokkeslæt for stabil smertedækning (5274) . Voksne: Sædvanligvis 10-30 mg hver 4. time. Dosis kan øges med 5-10 mg ad gangen til ønsket effekt. Ældre: Pas på overdosering- dosis skal nedsættes. Børn > 12 år: Initialt 0,2-0,4 mg/kg legemsvægt/dosis. Dosis justeres herefter, således at smertegennembrud så vidt muligt undgås. Maksimal virkning efter 1-1,5 timer. Virkningsvarighed 4 timer. Se evt. de enkelte præparatbeskrivelser . Kodein Kodein er en prodrug, hvor 10 % omdannes af CYP2D6 til morfin ( ren opioid agonist ). Morfin er 10 gange stærkere end kodein. Voksne og børn > 12 år: 25-50 mg hver 6. time efter behov. Maksimal døgndosis: 200 mg. Maksimal virkning efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 6 timer (5274) . Kodein i kombination med paracetamol (60 mg/600 mg) giver ekstra effekt i forbindelse med amotio (5276) af 3. molar. Vurderet døgndosis: 183,6 mg kodein + 3.000 mg paracetamol (højst 244,8 mg + 4.000 mg). Tramadol Tramadol ( dual action opioid agonist ) er en prodrug, der omdannes til den aktive metabolit via CYP2D6. Morfin er > 5 gange stærkere end tramadol. Voksne og børn > 12 år: Korttidsvirkende: 50-100 mg tramadol x 3-4. Maksimal virkning efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4 timer (5274) . Startdosis langtidsvirkende (depot): 50-100 mg tramadol x 2. Maksimal virkning efter 5-6 timer. Virkningsvarighed 12 timer (5274) . Opmærksomhedspunkter Behandlingsvarighed med opioider er højst 1-2 uger pga. afhængighedsrisiko. Korttidsvirkende opioider anvendes ved få dages behandlingsbehov. Langtidsvirkende opioider anvendes, hvis behandlingen forventes at vare mere end en uge, idet der er mindre risiko for afhængighed ved langtidsvirkende opioider (5275) . Behandling med opioider bør suppleres med laksantia for at modvirke obstipation (5275) . Umiddelbart er der en trafiksikkerhedsmæssig risiko forbundet med opioidbehandling, og som udgangspunkt er korttidsbehandling med opioider ikke forenelig med bilkørsel . Ordination og udstedelse af recepter på afhængighedsskabende lægemidler skal ske ved personligt fremmøde og ikke over e-konsultation eller pr. telefon. Da opioider er afhængighedsskabende, skal mindst mulig pakkestørrelse udskrives. Patienter med nedsat eller manglende CYP2D6-aktivitet (5-10 % af befolkningen) får ingen eller reduceret effekt af behandling med kodein og tramadol og bør behandles med andre opioider. Se Elimination og cytokrom P450-systemet . Patienter med ultrahurtig CYP2D6-aktivitet (1 % af befolkningen) risikerer at få forgiftning i forbindelse med normal dosis af kodein og tramadol og bør behandles med andre opioider eller med dosisreduktion. Se Elimination og cytokrom P450-systemet . Kontraindikationer Børn 65 år: Tilbageholdenhed ved behandling. Risikofaktorer og interaktioner vurderes inden behandlingsstart. Ved kortvarig behandling hos patienter med højrisiko for ulcus ventriculi kombineres med syrepumpehæmmer . Opioider Unormal langsom eller hurtig metaboliseringsevne kan hhv. kompromittere virkningen eller medføre forgiftning (kodein og tramadol er prodrugs) - se Opioider, farmokokinetik. Nedsat nyrefunktion - se Opioider, farmokokinetik . Elimineres langsommere af ældre. Kan give konfusion hos ældre. Der kan opstå afhængighed ved længerevarende behandling. Risiko for respirationsdepression ved nedsat lungefunktion. Forsigtighed ved motorkørsel og maskinbetjening. Umiddelbart er der en trafiksikkerhedsmæssig risiko forbundet med opioidbehandling, og som udgangspunkt er korttidsbehandling med opioider ikke forenelig med bilkørsel . Interaktioner Kodein og tramadol: Samtidig behandling med CYP2D6-inhibitor eller CYP2D6-inducer (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet ). Tramadol: Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Interaktionsrisiko skal i øvrigt altid vurderes, se præparatbeskrivelserne og interaktionsdatabasen.dk . Forgiftning Obs for paracetamols levertoksiske effekt, selv ved...)
Lokalanalgetika - overfladeanalgesi (Odontologisk medicinvejledning) (...ved tandbehandling inden injektion gennem mundslimhinden for at reducere ubehag ved behandling (fx ved injektion af lokalanalgesi, tandrensning og aftrykstagning) og reduktion af brækreflekser. Tillige kan overfladeanalgesi anvendes til kortvarig lindring af mundslimhindesmerter. Det er vigtigt, at årsagen til symptomerne er under udredning eller diagnosticeret, da mundslimhindesmerter kan være tegn på alvorlig sygdom. Præparatvalg Overfladeanalgesi giver analgetisk effekt på den yderste del af mundslimhinden (2-3 mms dybde) (2373) . Gel adhærerer bedre til den fugtige mundslimhinde og kan placeres præcist modsat salve og creme. Spray kan påføres et større område uden at berøre området, men med mindre præcision. Sugetabletter kan afgive lægemidlet gradvist over længere tid. Sugetabletter fungerer dårligt hos patienter med hyposalivation, hvor der ikke er meget fungerende spytkirtelvæv, fx patienter med Sjögrens syndrom, patienter i immunterapi eller ved strålepåvirkning af kirtelvævet. Sugetabletter bør ikke anvendes til mindre børn pga. risiko for fejlsynkning og blokering af luftveje. Mundskyl kan påføres hele mundslimhinden og er ofte nemt at anvende. Alkoholholdige præparater tolereres dårligt (svie) af patienter med sarte mundslimhinder eller med ulcerationer i mundslimhinden. Behandlingsvejledning Overfladeanalgesi har en vis anslagstid (omkring 2 minutter), hvorfor virkning må afventes. Patienten skal instrueres i evt. anvendelse og i at undgå efterfølgende traumatisering af mundslimhinden som følge af nedsat følesans ved analgesi (2373) . Kontraindikationer Allergi over for indholdsstoffer. Mundslimhindeulcerationer og -smerter, hvor udløsende faktor ikke udredes og diagnosticeres. Methæmoglobinæmi Porfyri Forsigtighed Risiko for systemisk effekt/toksicitet ved...)
Lægemiddelallergi (...ved lægemiddeleksponering i doser, som tåles af ikke overfølsomme personer. Betegnelsen lægemiddelallergi anvendes, når en specifik immunologisk mekanisme kan påvises og er betinget af en forudgående sensibilisering. I klinisk praksis skelnes mellem straksreaktioner, som opstår minutter til få timer efter eksponering for lægemidlet, og senreaktioner, som opstår timer til dage efter eksponering. Straksreaktioner kan være IgE-medierede (Type I reaktioner), mens senreaktioner ofte er T-cellemedierede (type IV reaktioner). Størstedelen af lægemiddelallergiske reaktioner manifesterer sig som hudsymptomer, mens svære systemiske reaktioner er sjældnere. Symptomer Straksreaktioner Urticaria og hudkløe er hyppige symptomer ved straksreaktioner og kan være ledsaget af angioødem. IgE kan være involveret i disse reaktioner. Specielt ved akut debut kan symptomerne være et varsel om sværere generaliserede reaktioner som led i anafylaksi. Anafylaksi er den livstruende manifestation af lægemiddelallergi. Den er sjælden og omfatter hudsymptomer i ca. 80 % af tilfældene ledsaget af symptomer fra andre organsystemer, fx blodtryksfald og/eller respiratorisk påvirkning. Akut opstået, svær kløe i håndflader og behårede områder kan være et tegn på begyndende anafylaksi. Mekanismen er ofte IgE-medieret. Senreaktioner Makulopapuløst udslæt er den hyppigste manifestation af lægemiddelallergi. Tilstanden kan ledsages af kløe eller brænden i huden. Mekanismen er oftest T-cellemedieret, og de mildeste senallergiske hudreaktioner tilhører denne kategori. En vigtig differentialdiagnose kan være virale hududslæt især hos børn. Allergisk kontakteksem er ikke sjældent, men sædvanligvis kun lokaliseret til de hudområder, der har været i kontakt med lægemidlet. Svære sene hudreaktioner med forskellige grader af bulladannelse, epidermolyse, erytrodermi og erosion af slimhinder evt. ledsaget af organpåvirkning og/eller eosinofili er sjældne. De tilgrundliggende mekanismer er oftest ukendte. Denne gruppe omfatter sygdomme som erythema multiforme, akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og drug reaction with eosinophilia systemic symptoms (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Drug fever med stabil temperaturforhøjelse vil være en differentialdiagnose ved manglende respons sent i en antibiotisk behandling. Mekanismen er ukendt. Organpåvirkning af lunger, lever, nyrer og knoglemarv forekommer yderst sjældent som led i allergiske lægemiddelreaktioner. Hyppighed Alle lægemidler kan potentielt give allergi. Rapporterede hyppigheder af allergi over for enkelte lægemidler er både påvirket af anvendelseshyppighed af lægemidlet, den eksponerede patientgruppe samt registreringspraksis for allergiske reaktioner. I Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal ved...)
Medicineringsfejl og patientsikkerhed (...ved samlerapportering, og det er fortsat hændelser omhandlende 'Medicin ikke givet', som der samlerapporteres flest af. Det stigende antal tyder på, at den forenklede metode medvirker til, at der rapporteres flere hændelser, men kan også være tegn på et øget fokus på læring og vidensdeling. Figur 1. Udviklingen i antallet af rapporterede UTH i perioden 2018-2023. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Neden for vises den årlige udvikling af utilsigtede hændelser siden 2018 fordelt på hændelsesstederne hospital, andet regional, kommune samt privathospital og hospice. Samlerapporteringer har overtaget en del af indrapporteringerne fra kommunerne, hvilket også forklarer faldet i kommunale indrapporteringer. For de øvrige hændelsessteder ses et stabilt rapporteringsmønster med meget små variationer, når man sammenligner med de forrige år. Figur 2. Udviklingen i antal rapporterede utilsigtede hændelser inkl. samlerapporteringer i kommunerne i perioden 2018 til og med 2023 fordelt på hændelsesstederne: Andet regional, Hospital, Kommune samt Privathospital og hospice. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . For alle rapporteringssteder gælder, at medicineringsfejl er den hyppigst rapporterede form for utilsigtede hændelser. Frekvensen af medicineringsfejl blandt alle rapporterede hændelser udgjorde i 2023 ca. 51 % fordelt på ca. 27 % af alle indrapporterede hændelser på hospitaler, ca. 58 % af andet regionalt (primært almen praksis, speciallæger og tandlæger), ca. 64 % i kommunerne (kommunale tandpleje, forebyggelsescentre, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, kommunelæger, misbrugsbehandling mm.) og ca. 33 % i den private sektor (privathospitaler og hospices). Mønstrene i utilsigtede hændelser rapporteret af patienter og pårørende viser, at indrapporteringer inden for området medicinering også fylder en del. Mens det i 2023 var 51 % af sagerne indrapporteret blandt sundhedspersonale, der omhandlede medicinering, var tallet 30 % blandt patienter og pårørende (6337) . Rapporterede hændelser i læringsdatabaser suppleret med patientsikkerhedsanalyser af hændelserne giver et detaljeret billede af, hvad personalet oplever som bagvedliggende årsager til utilsigtede hændelser. Omvendt kan observation og journalgennemgang give et mere præcist billede af frekvenser af risici og hændelser. Data om medicineringsfejl kan underopdeles på forskellige måder. Almindeligvis klassificeres data i patientkategorier, alvor af skade og trin i medicineringsprocessen. Hertil kommer klassifikation efter fejltyper fx: Forkert lægemiddel Forkert patient Forkert dosis Forkert tidspunkt Forkert administrationsvej Intet lægemiddel givet. Der findes et internationalt klassifikationssystem MedDRA som benyttes til klassifikation af bivirkninger. Dette system beskriver samtidig et omfattende sæt af fejltyper. Alvor af skade Dødeligheden af medicinrelaterede utilsigtede hændelser er lav. Det skyldes en kombination af, at mange fejl er harmløse eller at patienterne blot får forbigående toksisk effekt fx en for høj dosering af et lægemiddel. I en engelsk undersøgelse af medicinrelaterede utilsigtede hændelser, som medførte indlæggelse, var dødeligheden estimeret til 0,15 % (465) . Fordelingen af hændelser efter alvorlighed illustrerer, at de fleste hændelser er alvorlighedsklassificeret som 'ingen skade' eller 'mild'. Styrelsen for Patientsikkerhed har offentliggjort nyere opgørelser af dette, og angiver fordelingen af hændelser efter alvorlighed opdelt efter hændelsessted i den seneste Årsberetning 2023 (6337) . Figur 3 viser fordelingen af UTH individuelt rapporteret i 2023 inden for de 20 forskellige DPSD-hovedgrupper. Figur 3. Figur 4. Ovenstående figur 4 viser, hvor mange UTH, der er rapporteret i de forskellige hovedgrupper inden for de fire lokationsgrupper; Kommune, Hospital. Andet regionalt samt Privathospital og hospice. Oversigten indeholder kun individuelt rapporterede UTH, ikke UTH, der er samlerapporteret. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Samlet patientsikkerhedsrisiko Med den ændrede rapporteringspligt, der trådte i kraft 1. juli 2023, blev det obligatorisk for sundhedspersoner at rapportere UTH med faktiske eller mulige alvorlige eller dødelige konsekvenser samt UTH, der kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne ikke var eller kunne være alvorlige eller dødelige. Fra 1. juli 2023 har den, der rapporterer en UTH, både skullet angive den faktiske konsekvens og den mulige konsekvens af hændelsen. En hændelse, der kunne have haft dødelige konsekvenser, men som blev afværget, så der ikke var nogen faktisk konsekvens for patienten eller borgeren, kan afspejle en situation med en høj risiko for patientsikkerheden. Her kan der være potentiale for at sætte ind med forebyggende tiltag for at forhindre, at en lignende situation får alvorlige konsekvenser for den næste patient. Kombinationen af den faktiske og den mulige konsekvens af en UTH udgør den samlede patientsikkerhedsrisiko. Figur 5. Oversigt over den samlede patientsikkerhedsrisiko ud fra den faktiske og mulige konsekvens. Tallene for det første halve år med den nye måde at rapportere UTH på viser, at der blandt de i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH fra 1. juli til og med 31. december 2023 er rapporteret 53.467 UTH med lav patientsikkerhedsrisiko. Det svarer til 77 % af de rapporterede UTH i perioden. Figur 6. Samlet patientsikkerhedsrisiko for i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH 1. juli-31.december 2023. Medicineringsfejlene er fordelt således, at 1 % af alle medicineringsfejl fra kommunerne, 3 % fra hospitalerne, 2 % fra andet regionalt og 2 % fra privathospital og hospice skønnes at have en høj patientsikkerhedsrisiko. Lægemidler og risikosituationer Den mest almindelige konsekvens for patienten ved rapporterede medicineringsfejl er overdosering (1235) . En anden hyppig konsekvens er manglende medicinindgift, underdosering og evt. dermed behandlingssvigt. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis de overdoseres, selvom de indgives i få doser eller kort tid er: Insulin Koncentreret kalium Suxamethon Morphin. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis givet i for høj dosis over længere tid er: Warfarin Methotrexat. Se hele bruttolisten over samtlige risikosituationslægemidler, som optræder på medicin.dk her . Typer af fejl ved almindeligt anvendte lægemiddelgrupper - hovedbudskaber: Risici Eksempler Overset lægemiddelallergi Overset CAVE for penicilliner. Manglende hensyntagen til nedsat lever- eller nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion: NSAID og opioider, digoxin, cytostatika. Navneforvekslinger Trandate og Tramadol, Cardil og Corodil, Capoten, Coversyl og Corodil. Forvekslinger af styrken Morphin (fx 10 mg vs.100 mg), digoxin (mikrogram vs. mg). Lægemiddel dispenseret/administreret til forkert patient Fx lægemidler dispenseret på bosteder/plejehjem eller lægemidler administreret til bevidsthedspåvirkede patienter. Utilstrækkelig monitorering efter indgift Kontraststoffer, cytostatika, kalium, gentamicin. Særlig opmærksomhed på syv lægemiddelgrupper Nogle lægemidler er sværere at håndtere korrekt end andre og kræver derfor også særlig opmærksomhed fra sundhedspersonalet. Disse lægemidler er identificeret og kan inddeles i syv hovedgrupper, som står for største delen af de utilsigtede hændelser med medicin, som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne. Bedre håndtering af risikosituationslægemidler indebærer et meget stort potentiale for at forbedre patientsikkerheden. De 7 særlige risikosituationslægemidler er en del af bruttolisten over samtlige lægemidler, der har været involveret i alvorlige utilsigtede medicineringshændelser. Særlige opmærksomhedspunkter ved de syv lægemiddelgrupper: Antidiabetika ( insulin og -insulinanaloger samt sulfonylurinstoffer og metfomin) Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-glucoseværdier. Forveksling af hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin. Dosisjustering eller seponering af metformin ved nedsat nyrefunktion. Antikoagulantia ( Vitamin K-antagonister , hepariner og lavmolekylære hepariner samt Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) ) Manglende monitorering eller manglende reaktion på en høj eller lav værdi af INR (warfarin). Manglende ordination af anden AK-behandling under pause af fx warfarin hos patient i høj tromboserisiko. Manglende antitrombotisk behandling i den perioperative fase (før og efter operation). Lavdosis methotrexat ( tabletter og inj. væsker ) Forveksling af dagsdosis og ugedosis, så der overdoseres. Samtidig indgift af inj. væske og tabletter. Manglende monitorering og/eller aktion på blodprøver og nyretal. Kalium ( koncentreret kalium til infusion og midler til oral behandling af kaliummangel ) Oral opløsning indgivet i.v. Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-kalium-koncentrationsværdier. Fejlagtig fremstilling af for stærke infusionsvæsker. Infusionen blev givet med for høj hastighed. Opioider ( morphin , tramadol , tapentadol , fentanyl , methadon , oxycodon , hydromorphon , buprenorphin ) Dobbeltordination. Man overså, at patienten i forvejen fik behandling med andet opioid med risiko for additiv respirationsdæmpende effekt. Manglende dosisreduktion til ældre. Gamle plastre blev ikke fjernet og deres placering var ikke dokumenteret. Regnefejl ved beregning af dosis fra mg/ml til ml. Forveksling af styrker (fx 5 mg/ml og 20 mg/ml morphin) og enheder (fx mg og ml). Gentamicin ( inf.- og inj. væskerne ) Manglende monitorering af døgndosis efter patientens plasmakoncentration og/eller nyrefunktion. Overdosering ved ordination. Patienten var overvægtig (BMI > 25), og der skal derfor udregnes en korrigeret legemsvægt. Overset kontraindikation. Behandling gives på trods af, at patienten har stærkt nedsat nyrefunktion. Digoxin ( tabletter og inj. væske ) Forveksling af styrker. Ingen dosistilpasning som følge af monitorering af serum-digoxin. Forvirring omkring mætningsdosis og vedligeholdelsesdosis. Dobbeltadministration. Man overså, at patienten allerede havde fået ordineret og administreret digoxin. Forslag til sikkerhedsforanstaltninger Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet syv anbefalinger for at reducere risikoen for medicineringsfejl. Anbefalingerne er udviklet på baggrund af rapporterede medicineringsfejl (3770) . Forsøg at skabe ro omkring medicinhåndteringen. Forsøg at gøre kommunikationen om lægemidlerne entydig og klar. Bed en kollega om at dobbelttjekke, når der er beregnet en dosis. Tjek indløbshastigheden på dråbetælleren og følg slangen fra patient til pumpe en ekstra gang. Dobbeltkontrollere om ordinationen er i mg eller i antal tabletter, i antal ml eller i.e. Særlig opmærksomhed rettet mod de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set. Hjælp patienten med at kende den rette dosis, og vide hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages (fx antal enheder eller at lægemidlet kun tages en gang om ugen). Skabe en kultur, hvor det er i orden at spørge, hvis man er i tvivl. For hver af de syv lægemiddelgrupper, som kræver særlig opmærksomhed findes yderligere materiale baseret på lægemidlernes individuelle fejlmønstre. Medicin.dk har haft et fast samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og andre aktører, der arbejder med lægemiddelsikkerhed. Læs mere om samarbejdet her . STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagne materialet . Har du spørgsmål ved...)
Dabigatran (forgiftninger) (...ved koagulationen hæmmes. Dabigatran hæmmer også trombocytaggregationen. Den toksikologiske effekt er en forstærkning af den farmakologiske effekt. Overdosering medfører derfor primært blødning pga. en for voldsom hæmning af koagulationskaskaden. Klinik Svær toksicitet medfører blødningskomplikationer med hypotension eller nedsat ilttransport. Ofte er der tale om intrakranielle blødninger, hæmothorax, hjertetamponade, retroperitoneale blødninger eller massiv gastro-intestinal blødning. Undersøgelser APTT, PT og INR (vær opmærksom på, at uagtet kun let forhøjede analyseresultater, kan patienten være svært overdoseret med dabigatran). Hæmatokrit, hæmoglobin, trombocytter og fibrinogen samt øvrige anæmiprøver. Levertal, nyretal samt EKG og lokalisering af blødningskilden. Behandling Udover sædvanlig behandling med aktivt kul (inden for 4 timer) anbefales ved...)
Direkte faktor Xa-hæmmere (forgiftninger) (...ved blødning volumenterapi, blodproduktterapi (erytrocytter, frisk, frossen plasma, trombocytkoncentrat) og antidotbehandling med andexanet alfa (ingen præparater er registreret i DK) ved behandling med apixaban eller rivaroxaban . Siden kan overvejes dialyse og eventuel kirurgisk sikring af hæmostase. Medicinrådet har en anbefaling ved...)
Digoxin (forgiftninger) (...ved AV-blok af 2. eller 3. grad, kan kræve midlertidig pacemakerbehandling. Man kan dog forsøge at give 0,25-0,5 mg atropin i.v. 2-3 gange. I.v. infusion af kaliumsalte ved hypokaliæmi med 10-40 mmol/time under ekg-kontrol og kontrol af S-kalium, indtil S-kalium ligger højt i normalområdet, normaliserer hjertets følsomhed for digoxin. Hurtige ændringer i S-kalium kan dog forværre blokaden ved AV-blok af 2. eller 3. grad. Ved meget svære forgiftninger kan digoxin-antistof være livreddende. Se også Antidothåndbogen . Indikationer for digoxin-antistof er: Indtagelse af > 10 mg digoxin for voksne og > 4 mg (0,3 mg digoxin/kg legemsvægt) for børn. P-digoxin > 5 nanomol/l målt 6-8 timer efter indtagelsen. Digoxinforgiftning med P-kalium > 5,5 mmol/l, hvis anden forklaring kan udelukkes og tilstedeværelse af alvorlige kardiale manifestationer som fx kredsløbssvigt. Antidigitalis fab-fragmenter interfererer med de fleste test for P-digoxin, hvorfor P-digoxin som regel ikke kan fortolkes efter indgift af antidigitalis fab-fragmenter. Den videre behandling afgøres af klinikken og ekg-forandringerne. Digoxin-antistof infunderes i.v. over 20 min. Vedr. dosisberegning, se vejledning i pakningen. Ved...)
Acetylsalicylsyre (forgiftninger) (...ved overdosis. Øget transport af salicylat til CNS og over cellemembraner ved acidose. Toksisk dosis af acetylsalicylsyre 150 mg/kg medfører let forgiftning, 300 mg/kg alvorlig forgiftning. > 300 mg/kg forårsager ofte akut nyresvigt. > 500 mg/kg kan være dødelig. Indtagelse >100 mg/kg/døgn gennem 2 døgn er potentielt toksisk. Peak P-salicylat 1-2,4 mmol/l = let forgiftning 2,4-4,5 mmol/l = moderat forgiftning > 4,5 mmol/l = svær forgiftning. Peak-værdien nås som regel først 4 timer efter indtagelse, med enterotabletter først efter 6-24 timer. Hos voksne er tærsklen for iværksættelse af mere end symptomatisk behandling 3,6 mmol/l, hos mindre børn - som er mere følsomme - 2,2 mmol/l. Man skal være opmærksom på, at metabolismen af acetylsalicylsyre mættes på en lav dosis (skift fra 1.-ordens- til 0.-ordenskinetik), hvilket kan medføre en markant stigning af P-salicylat inden for en kort periode (dårligere prognose). Særlig agtpågivenhed ved ukendt dosis eller tidspunkt for indtagelse. Klinik Svimmelhed, tinnitus, døvhed, vasodilatation, svedudbrud, kvalme, opkastning (ofte blodtilblandet), hovedpine, konfusion. Ved sværere eller akut forgiftning: Hyperventilation, feber, rastløshed, ketose og respiratorisk alkalose og metabolisk acidose. Ved svær forgiftning kan CNS-depression føre til koma, kardiovaskulært kollaps og åndedrætssvigt. Undersøgelser A-punktur og P-salicylat 4 timer efter indtagelse og gentaget mindst én gang efter 2-4 timer. Koagulationsfaktorer II, VII, XX (acetylsalicylsyre hæmmer isoleret de K-vitamin-afhængige koagulationsfaktorer - som warfarin), nyre- og leverfunktion, elektrolytter. Kronisk forgiftning (3828) primært ud fra klinik pga. dårlig korrelation mellem P-salicylat og toksicitet. Behandling Aktivt kul op til 8 timer efter indtagelse evt. gentaget. Korrektion af væske-, elektrolytforstyrrelser og acidose. Phytomenadion : Vedoverdosering med acetylsalicylsyre alene eller i forbindelse med antikoagulationsbehandling kan koagulationsfaktorniveauet hæves op over faregrænsen, og der bør i disse tilfælde derfor gives 1-2 mg phytomenadion som engangsinjektion. Ved egentlig forgiftning: Voksne . 10-20 mg langsomt i.v. 2-4 gange dgl. Børn . 5-10 mg langsomt i.v. 2-4 gange dgl. Ved væsentlig blødning suppleres behandlingen med friskfrosset plasma eller koagulationsfaktorkoncentrat. Der er dårlig sammenhæng mellem P-salicylat og forgiftningsgrad. Dosis, tidspunkt i forløbet og klinik inddrages altid i vurderingen. P-salicylat 1,4-3,6 mmol/l (voksne) og 1,0-2,4 mmol/l (børn): Rehydrering med i.v. væske. Patienten skal have været uden symptomer i mindst 6 timer (24 timer ved forgiftning med enterotabletter) før udskrivning. P-salicylat 3,6-5,0 mmol/l (moderat forgiftning, voksne) og 2,4-4,4 mmol/l (børn): Alkalinisering af urin (pH > 7 ved infusion af hydrogencarbonat, timediurese > 100 ml/time. Forceret diurese er risikabelt og har ingen yderligere fordele. Hæmodialyse vedvedvarende svær acidose, dårlig nyrefunktion eller dårlig klinisk tilstand. P-salicylat > 5,0 mmol/l (svær forgiftning, voksne) og > 4,4 mmol/l (børn): Hæmodialyse overvejes. P-salicylat måles hver 3. time, indtil S-salicylat er 5 mmol/l. Maksimal P-salicylat kan indtræde sent, især efter indtagelse af enterotabletter (> 12 timer). Ved...)
Quinin, chloroquin/ hydroxychloroquin (forgiftninger) (...ved chloroquinforgiftning): Breddeforøget QRS-kompleks, forlænget PQ-interval, ændrede ST-stykker, ventrikelflimren eller asystoli. Arteriel hypotension, koma, evt. kramper. Øresusen, nedsat hørelse, svimmelhed, synssvækkelse, evt. blindhed, kvalme og hovedpine med quinin, sjældent med chloroquin. Behandling Evt. provokation af brækning som førstehjælp på ulykkesstedet. På sygehus: aktivt kul . Hvis patienten er bevidsthedspåvirket, kan man anlægge en ventrikel sonde og installere kullet i denne (forudgået af aspiration på sonden). Hypokaliæmi korrigeres. Tærsklen for de kardiale symptomer hæves ved let alkalinisering, idet der ved refrakte infusioner af isotonisk natriumhydrogencarbonat forsøges at holde urinens pH på ca. 8. Hvis patienten er i respiratorbehandling, kan hypokapni fremkaldes ved hyperventilation og erstatte hydrogencarbonat-infusion. Der er fundet forbedret overlevelse hos svært forgiftede ved behandling med kunstig ventilation, pressorstoffer og diazepam i.v. (1 mg pr. 30 mg chloroquin). Kardial monitorering. Ved...)
Methotrexat (forgiftninger) (...ved at hæmme dihydrofolatreduktase (DHFR), som er nødvendigt for reduktion af folsyre til calciumfolinat. Tosisk dosis: Overskridelse af terapeutisk dosis er farlig, se præparatbeskrivelserne. Toksiciteten er mere afhængig af, hvor længe man har været eksponeret, end hvor stor dosis der er indtaget. Derfor skal patienten behandles øjeblikkeligt. Årsag til forgiftningen er meget ofte, at patienten fejlagtigt har indtaget methotrexat dagligt i stedet for ugentligt (som ordineret af lægen). Klinik I løbet af timer: Kvalme, opkastninger. I løbet af dage: Stomatitis, øsofagitis, dermatitis, diarré, blødninger, lever- og nyrepåvirkning. Efter 1-2 uger ses knoglemarvsuppression. Behandling Calciumfolinat Behandlingen skal påbegyndes hurtigst muligt (essentielt) og inden for 24 timer efter methotrexatindgiften. Der gives calciumfolinat i mindst samme mængde som methotrexatdosis. Ved indtagelse af en stor, men ukendt dosis methotrexat gives til voksne 75 mg calciumfolinat (10 mg/m 2 /dosis til børn), og derefter 12 mg hver 6. time (i alt 4 doser). Herefter behandles efter methotrexatkoncentrationen. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Calciumlevofolinat Ved anvendelse af calciumlevofolinat halveres doserne ift. calciumfolinat. Behandlingen fortsættes, indtil S-methotrexat er < 50 nanomol/l, eller indtil evt. knoglemarvsdepression ophører, uanset S-methotrexat. Hydrering (3 l/døgn) og alkalinisering af urinen med natriumhydrogencarbonat skal foretages samtidigt. Hydrogencarbonat-dosis skal tilpasses, således at pH i urinen ≥ 7. Behandling af methotrexatforgiftning bør ske i samråd med (børne-) hæmatologisk specialafdeling. Calciumfolinat-behandling under methotrexatbehandling, herunder behandling af overdosering, er en opgave for den behandlingsansvarlige afdeling, da behandlingseffekten som regel ønskes opretholdt. Ved tvivlsspørgsmål: Ring til Giftlinjen, telefon 3863 5555 Antidoter Calciumfolinat (antidoter ved...)
Vitaminpiller (forgiftninger) (...Ved en enkelt akut overdosering med vitaminpiller udgør jern den største fare for forgiftning, mens de øvrige vitaminer sjældent er årsag til forgiftning, se . Ved akut overdosering er farlig dosis jern > 30 mg/kg, A-vitamin > 300.000 IE, C-vitamin 6 g og selen 2 mg. Disse doser findes typisk i 25-100 stk. multivitamintabletter. Engangsoverdosering af D-vitamin medfører yderst sjældent symptomer, men kronisk indtagelse kan give alvorlige forgiftninger. Daglig indtagelse i mere end 1 uge af 5.000 IE D-vitamin til børn eller 25.000 IE til voksne giver forgiftninger. Hypercalcæmi ses først ved akut indtagelse af > 40-80.000 IE (voksne), dog er indtagelse af op til 100.000 IE hos børn set uden symptomer. Klinik Hypercalcæmi: Træthed, svaghed, hoved...)
Paracetamol (forgiftninger) (...Ved terapeutiske plasmakoncentrationer metaboliseres den reaktive metabolit NAPQI i leveren ved hjælp af gluthation. Vedoverdosering øges metabolitkoncentrationen, gluthationdepoterne tømmes, og kapaciteten til inaktivering af NAPQI falder. Denne proces fører til leverbeskadigelse. Forholdene er dog komplicerede og ikke endeligt afklarede. Effekt på andre organer ved samme mekanisme. Embryo- og foetotoksisk. Toksisk dosis: > 150 mg/kg for raske voksne, > 75 mg/kg for personer med induktion af P-450 og/eller små gluthationdepoter (kroniske alkoholikere, behandling med en række CYP-inducerende lægemidler, faste, malnutrition, undervægt). Raske børn er mindre følsomme end voksne. Klinisk og klinisk-kemisk påviselig levercelleskade forekommer sjældent efter indtagelse af 1.000 mikromol/l 4 timer efter indtagelse er toksisk. Monitorering af lever- og nyrefunktion, hæmatologi, blodsukker, elektrolytter, syre-base status. ALAT er markør for forgiftningsgrad og INR markør for prognose. Behandling Indtagelse eller mistanke om indtagelse af mere end 150 mg paracetamol/kg legemsvægt på én gang bør medføre indlæggelse og umiddelbar i.v.-behandling med N-acetylcystein . Risikopatienter (se ovenfor) bør behandles på mistanke om indtagelse af mere end 75 mg paracetamol/kg legemsvægt. Indledes altid ved mistanke om overdosis uden forsinkelse af blodprøver. Den maksimale rekommanderede daglige dosis paracetamol er 4 g. Behandling med aktivt kul anbefales op til 3-4 timer efter indtagelsen (ved samtidig indtagelse af peristaltik-hæmmende midler kan aktivt kul gives senere end 3-4 timer). Ved anafylaktisk (anafylaktoid) reaktion på N-acetylcystein, som ikke responderer på antihistamin, methylprednisolon 80 mg i.v. og langsom genoptagelse af behandlingen efter pause, skiftes behandling til L-methionin . Forgiftede i risikogruppe bør antidotbehandles, selv om der er gået 12 timer efter paracetamolindtagelsen, og selv om der er manifest leveraffektion. Ved...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Akut alkoholforgiftning (...Ved alkoholpromille højere end 3,5 er der risiko for død som følge af respirations- og kredsløbssvigt, men ved blandingsforgiftninger kan en betydeligt lavere alkoholpromille være dødelig. Personer med dagligt højt alkoholindtag kan overleve højere promiller grundet toleransudvikling. Samtidig med fremadskridende bevidsthedssvækkelse er der fare for fatal hypotermi ved lav udenomstemperatur samt gylpen eller opkastning med aspirationspneumoni eller kvælning. Der er endvidere større risiko for fald og hovedtraumer som kan føre til langvarige somatiske og kognitive problemer 6761 - Alcohol Use Disorder and Traumatic Brain Injury . Behandling: Som ved...)
Variceller og herpes zoster (virusinfektioner) (...Ved behov for oral behandling af VZV-infektion anvendes valaciclovir eller famciclovir . Der foreligger ikke sammenlignende undersøgelser af de to stoffer; men valaciclovir er væsentligt billigere. Valaciclovir har i sammenligning med aciclovir vist signifikant hurtigere smertelindring af zoster-relaterede smerter samt signifikant lavere forekomst af postherpetisk neuralgi (3415) . Variceller behandles med antivirale lægemidler: hos voksne hos immundefekte. Herpes zoster behandles med antivirale lægemidler: hos patienter over 50 år, hvor behandlingen kan indledes inden for 72 timer efter fremkomst af hududslæt ved risiko for okulær involvering og ved andre tilstande, hvor andet end huden er afficeret yngre, der inden for 72 timer har meget kraftige smerter immundefekte patienter. Graviditet Variceller hos gravide har ofte et sværere forløb og medfører hyppigere komplikationer, og derfor er der altid indikation for behandling. Gravide, der er mistænkt for variceller, bør vurderes af en infektionsmediciner. Ved...)
Blæretømningsbesvær (...Ved benign prostatahyperplasi kan blæretømningen forsøges bedret gennem anvendelse af α-adrenoreceptorblokade, hæmning af 5-α-reduktase eller PDE-5 som monoterapi eller i en kombination, se Benign prostatahyperplasi . Ved andre blæretømningstilstande kan man forsøge α-adrenoreceptorblokade, men dokumentationen er ringe og effekten tvivlsom. Kvinder med urogenital prolaps bør henvises til gynækolog med henblik på korrektion med ringpessar eller vaginalplastik. Ved...)
Dacryocystitis og orbital flegmone (...Ved dacryocystitis og flegmone i øjenomgivelser vælges oral administration af antibiotika. Hvis patienten er alment påvirket, vælges intravenøs administration. Der vælges altid intravenøs administration ved...)
Funktionel dyspepsi (...Ved dyspepsi forstås smerte eller ubehag centreret i epigastriet, og som skønnes at have si...)
Øjenbetændelse hos børn i daginstitutioner (...Ved egentlig øjenbetændelse startes behandling med chloramphenicol, og den behandlende læge...)
Kolestatisk hudkløe (...Ved galdevejsobstruktion er behandlingen endoskopisk eller sjældnere UL-vejledt perkutan drænage. Ved intrahepatisk kolestase anvendes primært oral indgift af anionbyttere. Disse binder galdesyrerne i tarmlumen, ophæver det enterohepatiske galdesyrekredsløb, nedbringer plasmakoncentrationen af galdesyrer og lindrer oftest hudkløen efter ca. en uge. Den syrebindende anionbytter, colestyramin og cholestipol, kan anvendes. Ursodeoxycholsyre er en hydrofil galdesyre, som også kan have effekt på kolestatisk hudkløe. Midlet bør ikke anvendes ved galdevejsobstruktion. Ursodeoxycholsyre bindes af ionbyttere, hvorfor indgift ved kombinationsbehandling skal forskydes mindst 2 timer. Revurdering af behandling Til vurdering af sværhedsgrad af hepatisk kløe og behandlingseffekter kan man anvende Visuelt Analog Scala (VAS score) eller Numeric Rating Scale (NRS) der begge angiver sværhedsgraden fra 0-10. Specifikt for primær biliær cholangitis findes PBC-40 scoren vedr. kløe. En reduktion på ≥30 mm (VAS) eller ≥3 point (NRS) betragtes som klinisk relevant. Andre anvendelsesområder: Hos patienter med kronisk kolestatisk leversygdom kan ursodeoxycholsyre have symptomatisk effekt på kløe og ikterus. Dosis er 250 mg 2-4 gange daglig afhængigt af effekt (2472) . Ved...)
Behandling af angst (...Ved lette til moderate angsttilstande bør patienten tilbydes non-medikamentel behandling i form af kognitiv adfærdsterapi. Dette kan foregå i almen praksis eller ved henvisning til psykolog. Ved sværere tilstande er der veldokumenteret effekt af supplerende medikamentel behandling i form af symptomlindring, opnåelse af remission og undgåelse af tilbagefald. Vejledninger for behandling af de enkelte angsttilstande fremgår af det følgende: Panikangst og agorafobi Behandling med SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) eller SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) bør starte i lav dosis for at undgå bivirkninger, som en stor del af patienter med angstlidelse er følsomme overfor. Effekten indtræder gradvist for at nå et maksimum efter 6-8 uger. Det er ikke afklaret, hvor længe en behandling skal fortsættes, men forløbsstudier tyder på, at en betydelig del af patienterne har spontan bedring i løbet af 1-2 år. Det er derfor rimeligt at gennemføre behandlingen over en 6-12 måneders periode og herefter forsøge gradvis aftrapning under hensyn til principperne for aftrapning af antidepressiv behandling. Nogle patienter har et mere kronisk forløb, hvorfor længerevarende behandling kan komme på tale. Effekten af SSRI og SNRI på angsttilstande er formentligt en klasseeffekt, men der er for SSRI bedst dokumentation for effekt af citalopram , paroxetin , escitalopram og sertralin . De to sidstnævnte er endvidere associeret med lav risiko for alvorlige bivirkninger sammenlignet med andre SSRI-præparater (6022) . For SNRI har venlafaxin indikationerne generaliseret angst, panikangst og socialfobi, mens duloxetin kun har for førstnævnte (5414) . Effekten af medicinsk behandling er mindre for agorafobiske symptomer end for panikanfald. Benzodiazepiner kan anvendes supplerende i de første 4-6 uger af behandlingen. Social fobi Placebokontrollerede undersøgelser af social fobi har vist en signifikant bedre effekt af antidepressiva end af placebo over for både fobisk frygt og undvigelsesadfærd. Effekt på længere sigt er også påvist. Behandlingen følger retningslinjerne for panikangst. Effekten af SSRI og SNRI på socialangst er en klasseeffekt og gælder formentlig alle midlerne, men der er især erfaring med følgende midler: escitalopram , paroxetin , sertralin og venlafaxin (5414) . Generaliseret angst Effekten af SSRI og SNRI på generaliseret angst er en klasseeffekt og gælder formentlig alle midlerne, men der er bedst dokumentation for effekt af: duloxetin , escitalopram , paroxetin , og venlafaxin . Herudover dokumenteret effekt af pregabalin og sertralin (effekt vist i mindre studier) samt en vis effekt af buspiron . Effekten af pregabalin er dosisafhængig og størst ved 450 mg daglig dosering. Korttids- og langtidsstudier (op til 6 måneder) har vist effekt af venlafaxin i løbet af 4 uger med tiltagende effekt i op til 6 måneder. Ved 6 måneder havde 70 % opnået bedring. Dosisforhold er ikke helt afklaret, idet bedring blev påvist over et stort dosisområde (37-250 mg/dag). I placebokontrollerede forsøg er der påvist effekt af antihistaminet hydroxyzin , men de kliniske erfaringer er begrænsede. Der er ikke dokumenteret effekt af β-receptorblokerende farmaka. Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Der er klinisk betydningsfuld effekt, både i den initiale behandling og i vedligeholdelsesbehandlingen, af serotonerge antidepressiva som, clomipramin ( TCA ), SSRI og venlafaxin ( SNRI ). Bedst effekt ses ved clomipramin og SSRI. Antidepressiva har en specifik virkning på nøglesymptomerne obsessioner og kompulsioner. Antipsykotika ( risperidon og quetiapin ) kan have en virkning i augmentationsbehandling af OCD. Bør ikke anvendes sammen med serontonerge antidepressiva ved påvist QT-interval forlængelse. Det anbefales at påbegynde behandlingen med gradvis stigning i dosis svarende til rekommandationerne for stoffet ved behandling af depressive tilstande. Efter 4-8 uger må yderligere dosisstigning overvejes afhængig af effekt og bivirkninger. Behandlingen skal gennemføres i mindst 12 uger, for at man kan vurdere effekten. Nogle patienter får markant, andre kun en vis bedring, men fuld remission er undtagelsen. Som ved...)
Diagnostik (osteoporose) (...Ved mistanke om osteoporose bør det først afklares, om der foreligger risikofaktorer for fraktur . Hvis dette er tilfældet, udredes med DXA-scanning (Dual energy X-ray Absorptiometry) og evt. røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis med henblik på, om der er indikation for at iværksætte farmakologisk osteoporosebehandling. Nydiagnosticerede patienter udredes med supplerende undersøgelser for at udelukke mulige årsager til sekundær osteoporose (se nedenfor). Andre årsager til knoglebrud - fx (metastaserende) cancersygdom - bør medtænkes. DXA-scanning DXA-scanning til bestemmelse af knoglemineraltætheden (Bone Mineral Density [BMD], gram/cm 2 ) regnes for guldstandard til diagnostik af osteoporose. Desuden anvendes DXA til kontrol af behandlingseffekt, se Monitorering af behandlingseffekt i Farmakologisk frakturprofylakse. Ved en DXA-scanning måles dæmpningen af røntgenstråler ved passage gennem knoglevævet, hvorved BMD, kan beregnes. Strålebelastningen ved en DXA-scanning er lav ( -1,0 Osteopeni: T-score mellem -1,0 og -2,4 Osteoporose: T-score ≤ -2,5 Lav knoglemineraltæthed øger risikoen for fraktur. Et fald i T-score på 1 indebærer omtrentlig en fordobling af risiko for fraktur. Gentagne DXA-scanninger Knoglevævets mineraltæthed (BMD) monitoreres ved gentagne DXA-scanninger hos: personer i behandling for osteoporose med henblik på vurdering af behandlingseffekt (se Monitorering af behandlingseffekt og Behandlingsvarighed nederst i Farmakologisk frakturprofylakse ), herunder muligheden for pausering. personer med risikofaktorer for fraktur , med henblik på, om der er tilkommet osteoporose og dermed indikation for at iværksætte behandling. For at mindske måleusikkerheden anbefales det at opfølgende scanninger foretages på samme apparat. Typisk anses en ændring i columna lumbalis på ≥ 3 %, i total hofte ≥ 5 % og i lårbenshals ≥7 % for at være signifikant (svarende til least significant change [LSC]). På baggrund af metodeusikkerheden sammenholdt med forventede ændringer i BMD bør kontrolintervallerne ved antiresorptiv behandling være mindst 2 år. Intervallet mellem scanninger kan være kortere ved anabol behandling og under glukokortikoidbehandling. Ved BMD mellem -2,5 og -1 samt uændret risikoprofil kan der udføres en kontrol-scanning efter 3-5 år, mens behov for en ny scanning ved T-score > -1 beror på en individuel vurdering. Røntgenundersøgelse Da såvel symptomatiske som asymptomatiske kompressionsfrakturer i columna thoracolumbalis indicerer behandling og er af betydning for behandlingsvalg (se Farmakologisk frakturprofylakse ) anbefales røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis på relativt vid indikation ved diagnostik af osteoporose, herunder ved: Rygsmerter forenelige med mulig kompressionsfraktur En dokumenteret eller anamnestisk højdereduktion på mere end henholdsvis 2 og 4 cm Thorakal kyfose Costa-crista afstand 50 år med en hoftenær lavenergifraktur (5117) (5313) Mistanke om fraktur eller anden patologi ved inspektion af hvirvlerne på DXA-scanningen. Pga. en relativ stor strålebelastning er opfølgende røntgenbilleder kun indiceret i de tilfælde, hvor en mulig nytilkommen kompressionsfraktur må formodes at have terapeutiske konsekvenser. På nyere DXA-scannere kan der foretages Vertebral Fracture Assessment (VFA), hvorved det er muligt at diagnosticere kompressionsfrakturer med en mindre strålebelastning end ved en konventionel røntgenoptagelse. Supplerende undersøgelser Med henblik på at udelukke sekundære årsager til osteoporose anbefales hos nydiagnosticerede patienter et screeningspanel bestående af følgende blodanalyser: hæmoglobin leukocytter trombocytter kreatinin natrium kalium magnesium calcium parathyroideahormon (PTH) 25-hydroxyvitamin D basisk fosfatase alanintransaminase (ALAT) thyroideastimulerende hormon (TSH) ved sammenfald i ryg tillige serum-M-komponent og frie lette kappa og lambda kæder (kappa/lambda ratio) testosteron (mænd) og evt. FSH (kvinder). Afhængig af patientens sygehistorie kan der evt. suppleres med relevant udredning for fx malabsorption, cøliaki, reumatoid artritis mv. Yderligere billeddiagnostisk udredning er indiceret ved mistanke om fx (metastaserende) malign sygdom. En række biokemiske markører for knogleomsætningen er gennem de seneste år blevet tilgængelige i klinisk praksis. Nogle af disse knoglemarkører afspejler knogleformation (fx knoglespecifik basisk fosfatase og P-Prokollagen I, N-terminal propeptid [P1NP]), mens andre er et udtryk for knogleresorption (fx collagen I, krydsbundne [CTx]). CTx er i reglen supprimeret ved behandling med bisfosfonater efter 8 uger og efter få dage ved behandling med denosumab. P1NP er lavest efter 3-6 måneder. Ved...)
Ventrikulær takykardi (VT) (...Ved symptomatisk VT bør Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD)-behandling overvejes. Ved implantation af ICD kan Amioda...)
Sygdomme i næse og bihuler (...ved luftpassagen gennem næsen genskabes midlertidigt. Der er entydig evidens for, at opstart af oral Zink (≥ 75 mg dgl.) indenfor 24 timer efter symptomdebut signifikant nedsætter sygdomsvarigheden ved almindelig viral forkølelse. Behandlingen har ingen effekt på omfanget eller alvorligheden af symptomer (5143) (5144) . Nasal lavage kan lindre. Akut postviral rhinosinuitis Ved forværring af de typiske forkølelsessymptomer efter 5 dage eller ved sygdomsvarighed over 10 dage (< 12 uger), uden at betingelserne for en bakteriel infektion er opfyldte, behandles med nasalsteroid i maksimal terapeutisk dosis i højst 3 måneder og analgetika . Detumescerende næsespray kan have en symptomlindrende effekt, men påvirker ikke forløbet af sygdommen. Antibiotika anbefales ikke, hverken til børn eller voksne (5141) . Nasal lavage kan lindre. Akut bakteriel rhinosinuitis (ABRS) Sandsynligheden for en bakteriel infektion stiger ved sygdomsforværring efter den 5. sygedag. Bakteriel akut rhinosinuitis er overdiagnosticeret og -behandlet og tidlig administration af antibiotika lader til ikke at have betydning for komplikationsraten. Penicillin V er førstevalg i almen praksis. Ved penicillin allergi og for yderligere oplysninger, se Akut rhinosinuitis . Den anbefalede dosis er sædvanligvis høj nok til at frembringe en effektiv antibiotikakoncentration over for de fleste bakterier. Dog er H. Influenzae ikke følsom for penicillin V i den givne dosering, og ydermere kan behandlingssvigt skyldes, at patienten huser penicillinaseproducerende bakterier. Hvis patienten ikke responderer på behandlingen efter nogle få dage, eller patienten udvikler recidiv, anbefales skift til amoxicillin med clavulansyre . Nasal lavage kan lindre. Der bør udvises særlig opmærksomhed for udvikling af øjenrelaterede komplikationer hos børn med formodet akut bakteriel rhinosinuitis. Kronisk næse-bihulebetændelse med polypose (CRSwNP) Ved første kontakt bør patienter med polypper biopteres for at udelukke anden ætiologi/komorbiditet også ved bilateral sygdom. Sinonasal cancer er sjældent forekommende, men mistolkes hyppigt grundet den uspecifikke symptomatologi, og bør altid overvejes, særligt ved forekomst af nasalstenose hos patienter ≥60 år, epistaxis, brunligt/rødt sekret eller smerte/trykken fra ansigtsskelettet. Behandlingsregimet inkluderer i alle tilfælde af kronisk rhinosinuitis opstart af nasalsteroid i maksimal terapeutisk dosis i kombination med nasal lavage. Er der 4 uger herefter fortsat symptomer, som ovenfor nævnt, bør patienten henvises til vurdering ved specialist, dels med henblik på korrekt udredning og diagnostik, dels for at individualisere behandlingstilbuddet. Ved rhinosinuitis, hvor vandig sekretion er det primære symptom, kan med fordel anvendes topisk antikolinergikum som monoterapi. Antibiotisk behandling af CRSwNP og akut forværring af en allerede bestående CRS understøttes ikke i litteraturen. Det lille antal randomiserede placebokontrollerede studier, der har evalueret potentialet af langtidsterapi med makrolid-præparater i behandlingsregimet af CRS, har ikke påvist en signifikant forskel i forhold til placebo. Ydermere har langtidsbehandling heller ikke kunnet påvises at være bedre end de i forvejen kendte og effektive behandlingsmodaliteter (nasal steroid, kirurgi). Derimod udviser makrolider potentielle alvorlige, blandt andet kardiologiske, bivirkninger i terapeutiske doser. Risikoen herved bør overvejes før behandlingsopstart (5141) . Korte kure med systemisk glukokortikoid i tillæg til den topiske behandling ved polypose patienter resulterer i en signifikant reduktion i såvel symptom som polyp score. Effekten er kortvarig og skal vejes op imod de systemiske bivirkninger, hvorfor der anbefales maksimalt 1-2 behandlinger om året. Ifølge de danske Nationale Kliniske Retningslinjer (3373) bør det overvejes at give lavdosis glukokortikoid oralt frem for intramuskulært til behandling af patienter med svær allergisk rhinokonjunktivitis. Højdosis oral glukokortikoidbehandling anbefales ikke. Systemisk steroid er særdeles effektivt mod eosinofil inflammation, men er som alt andet symptombehandling uden effekt på prognosen. Tilgængelig litteratur inkluderer udelukkende CRSwNP. Medicinrådet har nu færdigtbehandlet de første ansøgninger om godkendelse af biologiske immunsupprimerende præparater til behandling af CRSwNP. Der er tale om monoklonale antistoffer, som selektivt blokerer en enkelt af flere af de involverede interleukiner i det Th2 drevne immunologiske respons. Behandlingen kan være indiceret ved manglende sygdomskontrol i tilfælde af forud optimalt håndterede patienter med påvist eosinophil vævsinflammation og sino-nasal polypose. Nærmere retningslinjer kan ses på Medicinrådets hjemmeside . Allergisk rhinosinuitis Alle patienter, hvor allergisk rhinosinuitis mistænkes, bør udredes med SPT (hudpriktest) eller test for cirkulerende allergenspecifikke IgE antistoffer. Dette muliggør overvejelser og rådgivning om individualiserede behandlingstiltag i form af for eksempel allergensanering og hyposensibilisering (3373) . Lette symptomer behandles efter patientens ønske primært med systemisk og/eller lokalt antihistamin , såfremt det ikke er muligt at opnå symptomfrihed ved at undgå udsættelse for allergenet. Ved moderate eller sværere symptomer tillægges nasalsteroider Nasalsteroid skal anvendes dagligt for at få optimal effekt. Nasal lavage kan lindre og modvirker tørhedsfornemmelse/skorpedannelse i den anteriore næsekavitet samt epistaxis. Ved allergisk sæsonrelateret rhinokonjunktivitis (høfeber) med svære symptomer, som ikke lindres i tilfredsstillende grad af lokalbehandling og antihistaminer, kan man anvende systemisk glukokortikoid . For at minimere risikoen for systemiske steroidbivirkninger bør behandlingen være i lav dosis og i kortest mulige tid, hvor den fx kan gives oralt i lav dosis som tillæg til den øvrige behandling med antihistamin og nasalsteroid fx i pollensæsonens værste 1-3 uger. I særlige tilfælde kan intramuskulært depotsteroid anvendes. Indikationen for hyposensibilisering (allergenspecifik immunterapi) er utilfredsstillende symptomkontrol, trods behandling med antihistamin og nasalsteroid, samt ønske om immunterapi og forståelse og vilje til at kunne gennemføre en mindst 3 år lang behandling. Se afsnittet Allergen immunterapi (Type- I allergi) . Allergenspecifik immunterapi kan både anvendes ved birke- og græspollenallergi og ved helårsallergi (husstøvmider, kat og hund). Ved birke- og græspollenallergi samt ved husstøvmideallergi er der udover s.c. injektionsbehandling (SCIT) også mulighed for såkaldt sublingual immunterapi (SLIT). Revurdering af behandlingen Det er væsentligt at man som behandler er opmærksom på at de kroniske lidelser i næse- og bihulerne ikke må forventes at kunne behandles endegyldigt. Typisk er årsagen til det inflammatoriske respons, som også tilfældet er ved feks astma, ukendt. Ved korrekt kirurgisk/lokal medicinsk behandling kan symptomerne i 60-80 % af sygdomstilfældene holdes tilstrækkeligt nede til at yderligere behandlingsintensivering undgåes. Men prognosen for den enkelte patient er vanskelig og sandsynligvist multifaktorielt baseret. Det betyder, at patienterne generelt må anbefales fulgt i længere tid dels at man som behandler bør være opmærksom på de undertyper af kronisk næse- og bihulebetændelse der faktisk kan behandles mere effektivt. Det drejer sig om de allergiske typer og CRSwNP ved hurtigt behandlingssvigt trods optimal konservativ behandling (bihulekirurgi+nasal steroid). Sidstnævnte kan henvises til lokal ØNH kirurgisk afdeling til vurdering af, hvorvidt der kunne være indikation for opstart i biologisk terapi med monoklonale IL antistoffer. Graviditet De nyere nasalsteroider (fx fluticasonfuroat og mometasonfuroat) anvendes som førstevalg til gravide ved non-allergisk, inklusive gestationel, rhinosinuitis. Præparaterne har høj bindingsaffinitet til den endonasale mukosa, hvorfor den systemiske effekt er umålelig. Desuden har præparaterne ingen teratogen effekt. Triamcinolon bør dog undgås, da mængden af data er begrænset. Andre endonasale midler der kan anvendes er natriumcromoglicat (som dog har begrænset effekt) og lokale detumescerende adrenergika . Man bør dog være opmærksom på overdosering, hvor de lokale detumescerende midler kan mindske blodgennemstrømningen i uterus. Ved...)
Akutte smerter (...vedr. farmakologisk behandling af akutte smerter er specificeret i Smerteguiden , der er en dansk behandlingsvejledning for den ikke-specialiserede smertebehandling. Her anbefales det fortsat at benytte princippet fra WHO's smertetrappe, hvor man starter med svage analgetika, paracetamol og/eller NSAID, afhængigt af smertetype. Hvis denne behandling ikke slår til, kan man overveje at tillægge et opioid. Man skelner ikke længere imellem svage og stærke opioider. Den tidligere anvendte betegnelse svage opioider henviste til opioider med lav affinitet til opioid receptoren. Men da disse opioider alle har aktive metabolitter med høj affinitet til opioid receptoren, giver denne opdeling ingen praktisk mening. Ved akutte smertetilstande hvor der er en neuropatisk smertekomponent kan det være relevant at tillægge adjuverende analgetika. Specifik behandlingsstrategi af akutte smerter Ved ikke inflammatoriske muskuloskeletale smerter er paracetamol førstevalg. Paracetamol kan med fordel gives i fast dosering fx 1 g 4 gange dagligt i starten, og efterhånden som den akutte smerte aftager, kan man overgå til behovsdosering. Ved inflammatoriske muskuloskeletale smerter kan NSAID anvendes i en afgrænset periode. Der bør benyttes lavest mulige effektive dosis. og i kortest mulige tid. NSAID vil også være førstevalgs-præparat ved akutte nyre - eller galdestensanfald, evt. som injektion. Vær dog her opmærksom på evt. kontraindikationer og vær især tilbageholdende med NSAID til patienter > 65 år, eller hvis der foreligger andre risikofaktorer for udvikling af gastro-intestinal blødning og/eller hjerte-karlidelser, se NSAID . Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til benigne muskuloskeletale smerter fraset ved frakturer, større traumer eller svære smertetilstande som fx discitis. Den akutte smerte er ofte hurtigt aftagende og dynamisk, og de korttidsvirkende opioider benyttes derfor overvejende til denne type af smerter. Hvis der er behov for behandling med opioider i mere end 1-2 uger, kan der med fordel omlægges til et depotopioid. Husk altid opfølgning og udtrapningsplan. Til ambulante patienter, hvor der er behov for opioid, startes med morfin tabletter 5-10 mg p.n. ( især hos ældre samt patienter med nedsat nyrefunktion, bør der udvises forsigtighed) og sjældent over 60 mg i døgnet hos opioid naive. Behandling med injektions-opioid vil kun meget sjældent være indiceret ved akutte benigne smerter, men kan være indiceret fx ved stensmerter. NB: Der bør aldrig gives opioid som injektion til en opioid naiv patient, hvis der ikke er mulighed for observation, pga. væsentlig risiko for overdosering, evt. med fatalt udfald. Til indlagte patienter, hvor der er behov for opioider, kan der enten gives morfin tabletter a 5-10 mg p.n. eller der kan titreres med intravenøst morfin 2,5 mg ad gangen med 10-15 minutters intervaller til der opnås sufficient smertedækning. Hvis der anvendes parenteral behandling til indlagte patienter, er intravenøs behandling at foretrække, idet den er atraumatisk og let styrbar, hvorimod subkutane og intramuskulære injektioner kan være vanskeligere at kontrollere og altid skal undgås hos patienter, som er cirkulatorisk ustabile. For børn og ældre bør startdoserne være lavere, og monitoreringen af patientens tilstand tættere. Såfremt en smertetilstand er morfinkrævende ud over mere end 1-2 uger, kan patientens samlede døgnbehov gennem de sidste 2-3 dage beregnes, og den samlede døgndosis af opioid omlægges til et langtidsvirkende opioid, fx morfin i depotformulering, og fordeles på 2-3 lige store doser med lige lange intervaller. Såfremt patienten har brug for yderligere morfin til smertegennembrud gives 1/6 af døgndosis ved hver p.n. dosis. Den samlede døgndosis vil kun sjældent være over 100 mg/døgn hos opioid naive. Hos patienter, som i forvejen er i fast opioidbehandling, kan opioidbehovet være noget større grundet toleranceudvikling. Patientens samlede behov revurderes en gang i døgnet, og om nødvendigt øges behandlingen med langtidsvirkende opioider. Husk opfølgning og udtrapningsplan. Ved akutte smertetilstande der har en neuropatisk smertekomponent, fx akutte lænderygsmerter med radikulær udstråling, kan det være relevant at benytte et adjuverende analgetikum. Af hensyn til at der ved akutte smerter er behov for en relativt hurtig optitrering, vil gabapentin typisk være førstevalg. Her kan startes med 300 mg x 1 og øges med 300 mg ad gangen fx med 1 døgns interval, til 300-600 mg x 3. Det kan være nødvendigt med langsommere optrapning af hensyn til bivirkninger. Hvis gabapentin ikke tolereres kan alternativt benyttes pregabalin, hvor der er mulighed for at starte med lavere doser, fx 25 mg x 2. Dosis øges gradvist under hensyn til effekt og bivirkninger. Ved nedsat nyrefunktion øges langsommere og max. dosis er lavere afhængigt af GFR. Desuden bør der udvises særlig forsigtighed ved ældre. Se endvidere: Gabapentinoider . Postoperative smerter Postoperative smerter er et betydeligt problem. Det anslås, at ca. 75 % oplever smerter efter et kirurgisk indgreb, og at smerterne er moderate til svære hos ca. 50 %. Det overordnede formål med behandlingen af postoperative smerter er symptomatisk og sigter mod at reducere ubehag og angst forbundet med smerteoplevelsen. Desuden stiles der imod bedst mulig smertelindring under mobilisering, så den postoperative rehabilitering fremmes. Endelig sigtes mod at reducere den postoperative morbiditet og mortalitet, idet smerter øger sympatikus aktiviteten som sammen med det kirurgiske stress respons og en smertebetinget immobilisation øger risikoen for en lang række komplikationer (kardiel iskæmi, tarmparalyse, tromboemboli m.m.) Postoperativ smertebehandling bør derfor ses som en integreret del af den postoperative pleje og rehabiliteringsproces. Generel behandlingsstrategi af postoperative smerter Behandlingen af postoperative smerter følger samme principper som håndtering af akutte smerter; svage analgetika udgør basisbehandling og ved sværere smerter, suppleres smertebehandling individuelt efter behov, typisk med korttidsvirkende morfin. Håndteringen af postoperative smerter starter allerede præ-eller perioperativt, så den analgetiske effekt er sat ind ved operationens afslutning. Her gives smertebehandlingen på baggrund af den forventede postoperative smerteintensitet baseret på størrelsen af det kirurgiske indgreb: Mindre indgreb: Paracetamol og evt. NSAID Lidt større indgreb: Paracetamol og evt. NSAID + Lokal infiltrationsanæstesi, perifere nerveblok (evt. med glukokortikoider) Store indgreb: Paracetamol og evt NSAID + Epidural analgesi med lokalanæstetika, systemisk opioid (evt ketamin eller gabapentinoider) Det overordnede formål med denne multimodale behandlingsstrategi er at opnå en opioidbesparende effekt med henblik på at reducere uønskede opioidrelaterede bivirkninger som kvalme, opkastning, urinretention, paralytisk ileus, obstipation, sedation og circulatorisk og respiratorisk depression. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af smerter i det postoperative forløb fremgår af Smerteguiden (5274) . Specifik behandlingsstrategi af postoperative smerter Paracetamol har en dokumenteret opioidbesparende effekt og anvendes som basisbehandling. Ved kortvarige operative indgreb med ringe vævsskade gives paracetamol oralt 30-60 minutter før operationen. Parenteral tilførsel af paracetamol kan overvejes, når oral eller rektal tilførsel ikke er mulig, fx postoperativt eller inden for pædiatrisk onkologi. Rektal tilførsel er på grund af meget langsom absorption og yderst variable plasmakoncentrationer ikke egnet til voksne. Den postoperative analgetiske effekt af paracetamol er signifikant mindre end for NSAID, men har færre bivirkninger, hvilket stadig gør det til førstevalg ved operationer med begrænset inflammatorisk respons. NSAID kan anvendes i kombination med paracetamol som basisbehandling, såfremt patienten ikke frembyder risikofaktorer eller ikke har komorbiditet i form af gastro-intestinale lidelser, nyreinsufficiens eller sværere hjerte-kar-sygdom. Vær varsom med NSAID til ældre . Behandlingen med især NSAID bør ikke fortsætte ud over få uger, uden at der bliver taget stilling til, om der fortsat er indikation for behandlingen. Såfremt der foreligger risikofaktor(er) for udvikling af gastro-intestinal blødning, bør NSAID-behandling suppleres med behandling med syrepumpehæmmer. Hvis det af operationstekniske eller helingsmæssige årsager ikke er ønskværdigt med selv let øget perioperativ blødning, bør man være tilbageholdende med brug af NSAID, da denne gruppe lægemidler hæmmer trombocytaggregationen. Der er ingen evidens for, at knogleheling hæmmes klinisk betydende af NSAID, hvorimod evidensen tyder på, at NSAID kan øge risikoen for anastomose lækage. Ved brug af NSAID er ibuprofen eller naproxen førstevalg (5125) (5126) (5274) . Opioider udgør fortsat hjørnestenen i den postoperative smertebehandling ved moderate til svære postoperative smerter. Fordi postoperative smerter hurtigt ændrer intensitet, er det en god strategi for behandlingen at vælge præparater, der gør behandlingen hurtig titrerbar - og dermed styrbar. Med andre ord benytter man korttidsvirkende midler og ikke langtidsvirkende eller depotformulerede præparater, hvoraf morfin er førstevalg (5274) . Under indlæggelse, kan patientstyret analgesi være en behandlingsmulighed (patient controlled analgesia - PCA). PCA er et smertebehandlingsregime, hvor patienten selv kan aktivere typisk en pumpe til at give en forudindstillet mængde analgetikum. Den mest effektive basisbehandling af smerter efter større kirurgiske indgreb med omfattende vævsskade er dog kontinuerlig kateterbaseret epidural tilførsel af lokalananæstetikum tilsat opioid. Dette er også den metode, som mest effektivt dæmper og beskytter mod det kirurgiske stressrespons. Behandling med gabapentinoider (gabapentin og pregabalin) har vist sig at have minimal effekt på akutte postoperative smerter og fordobler desuden risikoen for overdosering hvis det gives i kombination med opioider. Omvendt øges sandsynligheden for tidligere ophør med opioider (se referenceliste). Gabapentinoider spiller i dag en beskeden rolle i den postoperative smertebehandling. Patienter, der allerede inden operation, er i opioidbehandling for kroniske smertetilstande, udgør en særlig gruppe og kan kun undtagelsesvis forventes at skulle behandles i et rutine- eller pakkeforløb; disse patienter kræver særlig opmærksomhed. Patienterne skal behandles for deres kroniske smerter i hele det perioperative forløb samtidig med, at de behandles for deres akutte postoperative smerter. Patienterne vil ofte have et behov for mere analgetika, herunder opioider, end andre patienter, og en del af dem vil med fordel kunne behandles med relevante blokader til den akutte smerte. Akut smertebehandling hos ældre og børn Generelt anbefales brug af lavere doser til ældre og smertebehandling til den ældre patient kan med fordel tilrettelægges efter start low and go slow princippet. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Det særlige hos børn i forhold til voksne er, at børns CYP-system først er færdigmodnet i 12-13-års-alderen, de har større renal clearance og hepatisk gennemblødning samt stor overflade sammenlignet med voksne. De helt små børn kan ikke kommunikere og derfor anvendes forskellige redskaber i den kliniske monitorering for smerter. Hjælpestoffet propylengykol, kan være problematisk hos børn under 5 år - så det bør der også tages hensyn til ved præparatvalg. Det skal bemærkes, at da størstedelen af analgetika er gamle præparater, har der fra regulatorisk side ikke været krav om pædiatriske investigation plans (PIPs) - det betyder at en stor del af den pædiatriske smertebehandling også er off-label. Særligt for børn findes instrukser fra: Region Nord: Smertebehandling af børn fra 28 dage til 15 år Region H: Akutte smerter hos børn Samt børnebasislisten fra RegionH/Region Sjælland: Smerter. Børnebasislisten - lægemiddelanbefalinger for børn og unge i Region Hoved...)
Ascites og hepatisk nefropati (...Ved indlæggelse af patienter med cirrose og ascites foretages prøvepunktur/tapning med bestemmelse af ascitesvæskens neutrofiltal og proteinindhold. Hvis ascitesvæsken indeholder neutrofilocytter > 250 x10 6 /l ascites defineres dette som spontan bakteriel peritonitis (SBP). Akut nyrepåvirkning (Acute Kidney Injury, AKI) og hepatorenalt syndrom (HRS) Nyrepåvirkning hos patienter med cirrose klassificeres i dag efter internationale kriterier for Acute Kidney Injury (AKI). AKI defineres som: stigning i S-kreatinin ≥ 26,5 µmol/L inden for 48 timer eller stigning i S-kreatinin ≥ 50 % i forhold til baseline inden for 7 dage. Baseline defineres som den seneste stabile kreatininværdi målt inden for de sidste 3 måneder. Hepatorenalt syndrom med AKI (HRS-AKI) er en undertype af AKI, der opstår hos patienter med avanceret leversygdom og portal hypertension, typisk hos patienter med cirrose og ascites, hvor der ikke foreligger hypovolæmi, shock eller strukturel nyresygdom. Diagnosen HRS-AKI stilles ved opfyldelse af AKI-kriterierne og ved...)
Kroniske smertetilstande (...ved kroniske smerter sjældent er en god sammenhæng mellem smerter og vævsforandringer, og at de mekanisme-baserede behandlinger i bedste fald er uvirksomme, i værste fald kan forværre den kroniske smerte. Tendensen går således i retning af mindre behandling og mere fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres smerter. Behandlingen af simple kroniske smertetilstande og mildere grader af komplekse kroniske smertetilstande kan varetages i primærsektoren, men ved sværere funktionsnedsættelse og/eller sværere psykologiske eller sociale problemstillinger bør behandlingen foregå i tværfaglige behandlingsmiljøer, hvor man integrerer bio-psyko-sociale behandlingstiltag tilrettet den enkelte patients samlede situation. Det anslås at ca. 3-5 % af den danske befolkning har en sværere kronisk kompleks smertetilstand. Disse patienter er vanskelige at behandle og er meget ressourcekrævende både sundheds- og socioøkonomisk set (mange indlæggelser, stort medicinforbrug, tab af arbejde m.v.). Sådanne patienter skal gerne så tidligt som muligt henvises til integreret tværfaglig intervention på et smertecenter (6073) (2590) (5134) . Generel behandlingsstrategi ved kroniske smerter Ved kroniske smerter er non-farmakologiske behandlinger førstevalg. Ved simple kroniske smerter vil træning, afspænding og en god balance mellem aktivitet og hvile ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Der er evidens for, at smerteedukation er noget af det, der virker bedst ved kroniske smerter (6025) . Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordines fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes, at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Eksempler på non-farmakologiske behandlingstiltag der kan varetages i primærsektor: Smerteedukation Træning Afspænding Søvn hygiejne Råd om balance mellem aktivitet og hvile Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertercenter som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på vedligeholdende bevægemønstre og aktivitetsregulering Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske smertetilstande og ved smertetilstande betinget af ændret nociception (nociplastiske smerter) er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (4474) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med Qtc-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (5135) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan også foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring af paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienten udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også Trigeminusneuralgi . Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort i en forsøgsordning for visse typer af smerter (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra d. 1. januar 2026 gjort permanent. Se endvidere Medicinsk cannabis . Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det er uklart, hvor medicinsk cannabis skal placeres i en behandlingsalgoritme for kroniske smerter. Det kan være relevant at behandle neuropatiske smerter med medicinsk cannabis, idet medicinsk cannabis kan have en svag analgetisk virkning ved både perifere og centrale neuropatiske smerter. Ved generaliserede smerter i bevægeapparatet, smerter ved slidgigt, smerter ved inflammatoriske ledsygdomme og smerter ved osteoporose vurderes det ikke relevant at behandle med medicinsk cannabis på grund af manglende evidens herfor (3224) . Kontraindikationer: Medicinsk cannabis skal ikke anvendes af patienter med kendt allergi over for indholdsstofferne. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med svært nedsat lever- eller nyrefunktion. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med skizofreni, eller med skizofreni i familieanamnesen, eller til patienter med andre alvorlige psykotiske tilstande, depression eller tidligere selvmordsforsøg i anamnesen. Særlig forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre, idet bivirkninger som takykardi, svimmelhed og blodtryksfald øger risikoen for faldulykker For information om bivirkninger og øvrige forsigtighedsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens vejledning (3224) . Ved behandling med medicinsk cannabis er der skærpet indberetningspligt af bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen har ikke opfanget signaler, der har givet anledning til mistanke om sikkerhedsproblemer ved anvendelsen af medicinsk cannabis (Vejledning til lægerne, LMST rapport (5425) . Ved...)
Alkoholoverforbrug (...Ved indtag af 10 genstande fordelt over alle ugens 7 dage vil risikoen for tidligere død pga. alkoholrelateret sygdom være ca. 0,1 %, mens den vil være 1-2 %, hvis indtaget fordeles over 3 dage. Indtag over 10 genstande om ugen øger risikoen for begge køn, men med en kraftigere stigning for kvinder (5688) . Overforbrug indebærer en øget risiko for udvikling af somatiske, psykiske eller sociale skader. Alkoholoverforbrug har en multifaktoriel baggrund (miljø, arv, sociale og psykologiske problemer, kulturelle faktorer, drikkevaner, drikkepres, samt - i nogle tilfælde - fysisk eller psykisk sygdom). Skadeligt brug af alkohol ICD-10 definerer skadeligt brug som et mønster af alkoholforbrug, der forårsager helbredsmæssige skader. Dette kan være fysisk (fx leverskader) eller psykisk (fx depression) og omfatter følgende kriterier: At alkoholbrug har medført faktiske, fysiske eller psykiske helbredsskader. At forbruget har varet mindst en måned eller gentagne gange indenfor 12 måneder. At kriterierne for afhængighedssyndrom ikke er opfyldt. Hvis tilstanden er ledsaget af afhængighed, anvender man i stedet diagnosen alkoholafhængighed, som omfatter at mindst 3 af følgende kriterier har været til stede indenfor de seneste 12 måneder: Stærk trang eller tvangsmæssig lyst til at indtage alkohol. Kontroltab - dvs. vanskelighed ved at styre indtagelse uanset intention om det modsatte. Toleranceudvikling med behov for indtagelse af mere for at opnå samme effekt. Abstinenssymptomer ved reduktion eller ophør, som lindres ved...)
Overfølsomhed (...ved eksponeringer, der normalt tåles reaktionsløst af et overvejende flertal af de eksponerede. Overfølsomheden kan være forårsaget af en specifik immunologisk mekanisme (allergisk) eller den kan være immunologisk uspecifik (nonallergisk). De allergiske overfølsomhedssygdomme kan yderligere inddeles i immunglobulin E (IgE)-medierede og non-IgE-medierede allergiske reaktioner, fx kontaktallergi som skyldes en T-cellemedieret mekanisme. Allergisk rhinoconjunctivitis er den hyppigste IgE-allergiske lidelse. Symptomerne udløses af luftbårne allergener og er sæsonbestemte ved allergi for pollen og skimmelsvampe, men kan optræde hele året ved andre allergier, typisk ved husstøvmide- og pelsdyrsallergi. Hos nogle dominerer øjenkløe, hos andre nyseture, næsekløe, nasal sekretion eller nasalstenose. Op mod 50 % har også astma . En del pollenallergikere oplever kløe i munden efter indtag af nødder og visse typer frugt og grønt. Urticaria med stærkt kløende kvadler, der inden for 24 timer skifter placering. Optræder i en akut form (mindre end 6 uger), som i mange tilfælde opstår uden påviselig grund eller som reaktion på infektioner, samt allergiske eller non allergiske reaktioner på fødevarer, medikamenter og insektstik. Urticaria optræder også i en kronisk form (6 uger eller mere), der sjældent skyldes allergi, og kan inddeles i kronisk spontan urticaria og/eller kronisk inducerbar urticaria, hvor bl.a. fysiske eller termiske stimuli kan være symptomfremkaldende. Anafylaksi med kredsløbspåvirkning ledsages hyppigt af hudkløe/urticaria og evt. også af astma og/eller gastro-intestinale symptomer. Årsagerne er oftest lægemidler, fødevarer eller insektstik, evt. i kombination med anstrengelse. Astma skyldes IgE-medieret allergi hos ca. 50 %. Det drejer sig primært om luftbårne allergener - medmindre symptomerne optræder sammen med urticaria eller anafylaksi. Eksem med kløe, rødme, små blærer og afskalning, vil ofte være irritativt/ toksisk betinget, men kan også fremkaldes pga. en kontaktallergi/ type IV allergisk reaktion over for små kemiske stoffer eller metaller. Angioødem er oftest histaminergt og optræder hyppigt sammen med urticaria i form af et ødem i den dybere del af huden. Er ofte blegere og mere smertende end egentlig kløende og ødemet kan bestå i op til 72 timer. Kan forekomme som led i en allergisk reaktion, men er oftest ikke allergisk betinget. Dog kan signalstoffet bradykinin være involveret ved...)
Søvnløshed (...ved sekundær/komorbid insomni, der er særlig hyppig hos hos ældre, bør behandlingen rettes mod primærårsagen, kronisk sovemiddelbehandling kun har beskeden varig effekt på søvnproblemerne, ved insomni som led i psykiatriske sygdomme, bedres søvnforstyrrelser ofte når primærsygdommen behandles, modificering af livsstilsrelaterede forhold, herunder kognitive strategier, kan bedre søvnbesværet, en del patienter med kronisk insomni kan håndteres ved information, råd om livsstilsforhold, søvnråd og kognitive strategier/behandling. Vedrørende brug af lægemidler til behandling af søvnløshed har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en vejledning , hvor hovedtrækkene i anbefalingen er: Overvej indikationen for hypnotika nøje. Der skal foreligge en svær insomni, hvor anden behandling ikke er mulig. Anvend mindst mulig dosis af lægemidler med kort virkningsvarighed. Behandlingsvarighed typisk under 4 uger. Kun i særlige tilfælde kan længerevarende behandling anbefales og da under klinisk kontrol. Der skal foreligge en behandlingsplan, herunder aftale vedrørende varighed for behandlingen. Melatonin kan anvendes til kortvarig behandling (under 4 uger) af insomni. Ved anvendelse til børn henvises til Sundhedsstyrelsen anbefalinger (5871) . Til behandling af kortere insomni kan anvendes et non-benzodiazepin ( cyklopyrrolon ). Der er ikke dokumentation for at disse er mindre vanedannende eller har færre bivirkninger end almindelige benzodiazepiner med samme halveringstid. Til behandling af patienter med svær insomni som led i psykiatrisk sygdom anvendes undertiden sederende antipsykotika og antidepressiva. Læger bør være tilbageholdende med at udskrive sovemidler til ældre. Sovemidler kan medføre kognitive problemer og risiko for fald og dette kan forværres ved samtidig anvendelse af andre lægemidler. Sovemidler er forbundet med øget mortalitet og udvikling af demensygdomme, men det er uvist, om der er tale om confounder-effekt eller kausalitet (6111) . Ophør med langvarig benzodiazepin eller anden sederende behandling er ofte meget vanskelig at gennemføre, men kan gennemføres ved systematisk planlagt aftrapningsplan, undertiden af måneders varighed. Der er overordnet sket et fald i forbruget af de langtidsvirkende benzodiazepinpræparater i Danmark igennem de sidste 20 år. Se i øvrigt Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) . Hos patienter med døgnrytmesygdomme, patienter der er blinde, ved jetlag og ved primær insomni hos ældre patienter kan der undertiden anvendes melatonin. Der er sparsom dokumentation med kronisk behandling. For børn anbefales melatonin ved...)
Præmatur ovariel insufficiens, POI (...Ved valg af et long-cycle regime gives cyklisk gestagen i 12-14 dage hver anden eller tredje måned. Ved long-cycle er den endometriebeskyttende virkning formentlig lige så god som ved månedlig administration af gestagen. Alternativt kan gestagenet administreres intrauterint i form af en gestagenspiral. Kvinder, som er hysterektomeret, eller som aldrig har udviklet en livmoder, substitueres med østradiol alene. Good clinical practice vil være regelmæssig kontrol ved start af behandling og herefter ved behov. Vedr. behandlingsregimer, se figur 1 om østrogen og gestagen i kombination . Ved nedsat seksuallyst - trods relevant østradiol substitution og hvor andre tiltag i form af sexologisk udredning og rådgivning ikke har haft effekt kan man overveje behandling med transdermalt testosteron i fysiologiske doser. Der findes ikke et registreret testosteronpræparat til brug hos kvinder og testosteronbehandlingen er derfor off-label. Før behandlingsstart anbefales måling af lipider, levertal samt eventuelt frit og total-testosteron på indikation, ved klinisk mistanke om hyperandrogenisme. Behandling med testosteron bør følges op med en blodprøve efter 3 måneder med henblik på at undgå overdosering idet frit og totalt testosteron bør ligge indenfor præmenopausalt reference interval. Det anbefales at kontrollere testosteron hver 6.-12. måned med henblik på at undgå overdosering og bivirkninger. Testosteronbehandling er kontraindiceret hos kvinder med leversygdom eller hyperlipidæmi, da disse tilstande kan forværres under behandlingen. Behandlingen bør desuden undgås hos kvinder med tegn på klinisk hyperandrogenisme, såsom akne og hirsutisme. Endelig bør testosteron ikke anvendes hos kvinder med hormonafhængige neoplasier, medmindre behandlingen sker i samråd med en onkolog 6894 - Menopausal Hormon Terapi (MHT) . Patienten skal informeres om risiko for milde-moderate bivirkninger i form af øget akne samt øget ansigts- og kropsbehåring. Behandlingsvarighed Kvinder med tidlig menopause eller POI anbefales substitution med kvindelige kønshormoner indtil alderen for naturlig menopause (ca. 50 år). Præparatvalg Naturlige østrogener foretrækkes frem for artificielle østrogener på grund af veldokumenteret effekt på de helbredsmæssige konsekvenser af nedsat østrogenproduktion. Hvis kvinden har en livmoder, suppleres behandlingen med gestagen, som beskrevet ovenfor. Se endvidere figur 1 i Østrogen og gestagen i kombination . Valg af præparat og administrationsform afhænger først og fremmest af patientens præferencer og prisen. Nogle patienter kan have fordel af gestagenskift ved bivirkninger. Den transdermale administrationsform inducerer en mere naturlig balance mellem de forskellige østrogener end oral administration og er at foretrække hos kvinder med påvirket leverfunktion, hos rygere, hos kvinder med migræne og hos kvinder med risikofaktorer for venøs tromboemboli. Der er indikation for behandling med calcium og D-vitamin ved lav tilførsel eller mangeltilstande. Forebyggelse af osteoporose er vigtig, men manifest osteoporose dog sjældent forekommende i denne patientgruppe. Specifik behandlingsindikation for farmakologisk behandling mod osteoporose skal stilles af endokrinolog. I sædvanlige terapeutiske doser virker de naturlige østrogener ikke ovulationshæmmende, hvilket er vigtigt at informere om, hvis graviditet ikke er ønskelig, og hvis der blot er en lille sandsynlighed for, at ovulation kan forekomme. Intermitterende ovariefunktion ses således hos op til 25 % af kvinder med idiopatisk POI de første år efter diagnosen. Gennemsnitligt opnår højest 5 % af kvinder med idiopatisk POI spontan graviditet. Ved...)
