Du har søgt på: Der opnås

- der blev fundet 983 resultater

Vælg område:

Søgeresultater, Præparater:

Adenuric (Der er ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

ADZYNMA^® (Der er ikke udført interaktionsstudier.)

AJOVY (...Der foreligger to doseringsmuligheder, der indgives s.c: 225 mg én gang om måneden eller 675 mg hver tredje måned Hvis der skiftes doseringsregime, skal den første dosis i det nye regime administreres på den næste planlagte doseringsdag fra det forrige regime. Når behandlingen med fremanezumab initieres, kan samtidig profylaktisk behandling med andre midler mod migræne fortsættes om nødvendigt. Fordelene ved behandlingen bør vurderes inden for de første 3 måneder. Derefter anbefales regelmæssig vurdering af behovet for fortsat behandling. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år. Der bør skiftes injektionssteder (abdomen, lår eller overarm), og injektionerne bør ikke gives i områder...)

AKANTIOR^® (Der er ikke udført interaktionsstudier.)

Alfentanil "Kalceks" (...Der kan være øget risiko for respirationskomplikationer ved anvendelse til nyfødte og meget små børn. Udstyr til assisteret ventilation skal være til rådighed. Forsigtighed ved: Hypovolæmi, ukontrolleret hypotyroidisme, respirationsdepression, hjertesvigt, kranio-cerebrale traumer og forhøjet intrakranielt tryk. Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre syntetiske opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente. Alfentanil har misbrugspotentiale i lighed med andre opioider. Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi. Natriumindhold Hvis store mængder af opløsningen indgives fx mere end 6,5 ml skal der...)

Alhemo^® (Der anbefales ingen dosisjustering ved nedsat leverfunktion, men der er begrænsede eller ingen data for denne patientgruppe.)

Alkindi (...Der er risiko for akut binyrebarkinsufficiens ved skift fra knuste tabletter eller magistrelt fremstillede orale formuleringer af hydrocortison til Alkindi. Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksomhed på indstilling af lavest effektive dosis til erstatningsterapi. For tidligt fødte spædbørn: Der...)

ANDEMBRY^® (Der er ikke udført interaktionsstudier. Interferens med koagulationstest: Kan forlænge aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT) i laboratorietest.)

Anidulafungin "Accord" (Der er med echinocandiner.)

Anidulafungin "Sandoz" (Der er med echinocandiner.)

Antitrombin III "Baxalta" (Der er ingen data vedr. anvendelse af antitrombin ved nedsat leverfunktion.)

Asacol^® (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)

Atenativ^® (Der er ingen data vedr. anvendelse af antitrombin ved nedsat leverfunktion.)

AYVAKYT (...Der skal foreligge negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Kvinder og mænd i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i 6 uger (kvinder...)

balance glucos calcium, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

BEKEMV (...Der er set komplikationer som følge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og...)

Bendamustine "Fresenius Kabi" (...Der er teoretisk mulighed for interaktion med andre lægemidler, som omsættes af CYP1A2, herunder enzymhæmmerne ciprofloxacin og...)

Bendamustinhydrochlorid "Accord" (...Der er teoretisk mulighed for interaktion med andre lægemidler, som omsættes af CYP1A2, herunder enzymhæmmerne ciprofloxacin og...)

Benlysta (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.)

Benysine (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Beyfortus^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Samtidig administration med andre vacciner: Der er begrænset erfaring med samtidig administration med vacciner. Når nirsevimab blev givet sammen med rutinemæssige børnevacciner i kliniske studier, svarede sikkerheds- og reaktogenicitetsprofilen for det samtidigt administrerede regime til, når børnevaccinerne blev givet alene. Nirsevimab kan gives samtidig med børnevacciner på forskellige injektionssteder...)

bicaVera Glucose, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

Bilaska (...Der skal der udvises forsigtighed, når der administreres bilastin til patienter, der er i øget risiko for QT-/QTc-forlængelse. Dette gælder også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der...)

Bilastin "2care4" (...Der skal der udvises forsigtighed, når der administreres bilastin til patienter, der er i øget risiko for QT-/QTc-forlængelse. Dette gælder også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der...)

Bilastin "Paranova" - Udgået: 11-05-2026 (...Der skal der udvises forsigtighed, når der administreres bilastin til patienter, der er i øget risiko for QT-/QTc-forlængelse. Dette gælder også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der...)

Bimatoprost "Stada" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Blenrep^® (...Der skal foreligge en negativ graviditetstest før behandlingsstart. Kvinder og mænd bør anvende sikker kontraception i henholdsvis 4 og 6 måneder...)

Bonjesta, komb. (...Der er ikke udført farmakokinetiske studier med patienter med nedsat leverfunktion. Det anbefales dog at være forsigtig på grund af muligheden for nedsat metabolisme. Der...)

Breyanzi^® (...Der behandles med én enkelt dosis til infusion (kan bestå af et eller flere hætteglas). Måldosis er 100 x 10 6 CAR-positive levende T-celler inden for et område på 44 -120 x 10 6 . Se medfølgende infusionsfrigivelsescertifikat for yderligere information. Lymfocytdepleterende kemoterapi Cyclophosphamid (300 mg/m2/dag) og fludarabin (30 mg/m2/dag) gives dgl. i 3 dage. Breyanzi® administreres 2-7 dage efter den lymfocytdepleterende behandling er afsluttet. Hvis infusionen med Breyanzi® forsinkes, så der går mere end 2 uger fra afslutningen af den lymfocytdepleterende behandling, skal den lymfocytdepleterende behandling gentages. Se i øvrigt cyclophosphamid og fludarabin for yderligere oplysninger. Præmedicinering 30-60 min. før infusionen gives præmedicinering i form af oral eller iv. paracetamol (fx 650-1.000 mg) samt antihistamin (fx diphenhydramin 25-50 mg). Der bør ikke gives systemisk kortikosteroid, da dette påvirker effekten af Breyanzi®. Bemærk: Er udelukkende beregnet til autolog anvendelse. Nødudstyr : Mindst én dosis 8 mg/kg (højst 800 mg) tocilizumab skal være tilgængelig inden infusionsstart i tilfælde af cytokinfrigivelsessyndrom. Yderligere én dosis skal være tilgængelig senest 8 timer efter hver forudgående dosis. Ingen erfaring vedr. børn og unge < 18 år. Før indsamling af celler til fremstilling af Breyanzi® skal patienten screenes for smittemarkører (herunder...)

Brintellix^® (...Der er ikke set seponeringsymptomer i de kliniske studier, men der er indberettet enkelte tilfælde af bl.a. svim...)

Briumvi^® (Der bør anvendes sikker kontraception under og i 4 måneder efter ophør af behandling.)

Briviact (Der er ingen kvantitative data for udskillelse i modermælk.)

Bromhexin "DAK" (...Der bør udvises forsigtighed til patienter med ulcus pepticum. Hjælpestoffer Alkoholindhold. Oral opløsning indeholder 4 % v/v alkohol. 1 dosis til børn under 2 år indeholderder...)

Buprefarm (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Bupremyl (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Buprenorphine "G.L.Pharma" (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Buprenorphine "Sandoz" depotplastre (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Buprenorphine "Stada" (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Buprenorphine "Teva" (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Caelyx^® pegylated liposomal (...Der er ikke udført interaktionsstudier med liposomalt doxorubicin. Doxorubicin er substrat for CYP3A4 og CYP2D6. Samtidig indgift af hæmmere eller induktorer af disse enzymer kan øge eller nedsætte koncentrationen af doxorubicin i blodet, se tabel 2 i . Doxorubicin er substrat for P-glykoprotein (P-gp), og derfor kan samtidig administration af P-gp-hæmmere (fx ciclosporin og verapamil) øge plasmakoncentrationen og der...)

CAMCEVI^® (...Der er rapporteret om øget risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og pludselig hjertedød, og patienter med kardiovaskulære risikofaktorer bør evalueres, før leuprorelinbehandling initieres, og bør monitoreres for kardiovaskulær sygdom under behandlingen. Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med leuprorelin påbegyndes. Der er rapporteret om idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) under behandlingen. Patienterne advares om symptomer som svær eller gentagen hovedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epider...)

Canoderm^® (Der er ikke udført interaktionsstudier.)

Capvaxive^®, komb. (Der er ikke data for udskillelse i modermælk.)

Carbamazepin "2care4" (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)

Carbetocin "Aguettant" (Der gives oxygen og evt. akut tocolyse (vehæmning). Ved vandforgiftning begrænses væskeindtaget, diuresen fremmes og elektrolytter kontrolleres.)

Carmustin "Waymade" (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Carmustine "Accord" (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Carmustine "Macure" (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Carmustine medac (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Carmyne (Der er ikke udført interaktionsstudier.)

CARVYKTI^® (...Der behandles med én enkelt dosis (én infusionspose) til infusion. Måldosis er 0,75 x 10 6 CAR-positive levende T-celler pr kg legemsvægt: Voksne ≤ 100 kg. 0,5 - 1,0 x 10 6 CAR-positive levende T-celler pr kg legemsvægt. Voksne > 100 kg. 0,5 - 1,0 x 10 8 CAR-positive levende T-celler (bemærk: ikke vægtbaseret). Bridging-terapi Før infusionen kan bridging-terapi overvejes mhp. reduktion af tumorbyrde eller stabilisering af sygdommen. Lymfocytdepleterende kemoterapi Cyclophosphamid (300 mg/m 2 ) og fludarabin (30 mg/m 2 ) gives dgl. i 3 dage. CARVYKTI® administreres 5-7 dage efter den lymfocytdepleterende behandling er påbegyndt. Hvis toksiciteten efter den lymfocytdepleterende behandling ikke bedres til grad 1 (efter CTCAE ) eller derunder inden for 14 dage, og derved forsinker infusionen med CARVYKTI®, gentages den lymfoctdepleterende behandling igen mindst 21 dage efter påbegyndelsen af den sidste lymfoctdepleterende behandling. Se i øvrigt cyclophosphamid og fludarabin for yderligere oplysninger. Præmedicinering 30-60 min. før infusionen gives præmedicinering i form af oral eller iv. paracetamol (650-1.000 mg) samt antihistamin (fx diphenhydramin 25-50 mg). Der bør ikke gives systemisk kortikosteroid. Bemærk: Er udelukkende beregnet til autolog anvendelse. Nødudstyr: Mindst én dosis 8 mg/kg (højst 800 mg) tocilizumab skal være tilgængelig inden infusionsstart i tilfælde af cytokinfrigivelsessyndrom. Yderligere én dosis skal være tilgængelig senest 8 timer efter hver forudgående dosis. Ingen erfaring vedr. børn og unge < 18 år. Før indsamling af celler til fremstilling af ciltacabtagene autoleucel skal patienten screenes for smittemarkører (herunder for HIV og hepatitis). Se medfølgende batchinformationsark (LIS) for yder...)

Casgevy^® (...Der er ingen data ved nedsat leverfunktion. Patienten skal vurderes mht. nedsat leverfunktion for at sikre, at administration af autolog HSPC-genterapi er hensigtsmæssig. Der...)

Caspofungin "Lorien" (Der er med echinocandiner.)

Caspofungin "Stada" (Der er med echinocandiner.)

Caspofungin "SUN" (Der er med echinocandiner.)

Catiolanze (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Cholestagel^® (...Der er lavet få interaktionsstudier. Ved behandling med lægemidler, hvor der kan være risiko for interaktion (fedtopl...)

Clindamycin "Abcur" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. Natriumindhold 1 ml indeholder...)

Clindamycin "Alternova" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales der...)

Clindamycin "Hameln" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. Natriumindhold 1 ml indeholder 0,37 mmol natrium, som svarer til ca. 22 mg natriumchlorid. Indhold af benzylalkohol Injektions- og infusionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under...)

Clindamycin "Kalceks" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. Natriumindhold 1 ml indeholder...)

Clindamycin "Navamedic" (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales der...)

Clobetasolpropionat "Teva" (...Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)

Clobex^® (...Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)

Columvi^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Overvågning af patienter der behandles med CYP450-substrater med snævert terapeutisk indeks (fx, warfarin, ciclosporin) kan overvejes, især ved behandlingsstart, pga. frigivelsen af cytokiner som under...)

Corhum^®, komb. (Der er ingen specifikke data for anvendelse under graviditet.)

Cosentyx^® (Der er ingen data, men på grund af virkningsmekanismen frarådes anvendelse. Se endvidere Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis .)

Cystadane^® (...Der er i sjældne tilfælde set alvorligt, reversibelt cerebralt ødem, på grund af hypermethioninæmi. Plasma-methionin skal overvåges ved behandlingsstart og derefter som udgangspunkt halvårligt, og den skal holdes under...)

Cystadrops (Der er ikke udført interaktionsstudier.)

Cytarabin "Fresenius Kabi" (...Der bør anvendes sikker kontraception under behandlingen. For kvinder i 6 måneder efter behandlingsophør, for mænd i 3 måneder...)

Cytarabine "Accord" (...Der bør anvendes sikker kontraception under behandlingen. For kvinder i 6 måneder efter behandlingsophør, for mænd i 3 måneder...)

Cytarabine "Pfizer" (...Der bør anvendes sikker kontraception under behandlingen. For kvinder i 6 måneder efter behandlingsophør, for mænd i 3 måneder...)

Cytisiniclin "2care4" (...Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I produktresumeet angives lægemidlet som kontraindiceret under graviditet. Der...)

Cytisiniclin "Orifarm" (...Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I produktresumeet angives lægemidlet som kontraindiceret under graviditet. Der...)

Dalacin C hårde kapsler (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales der...)

Dalacin^® hårde kapsler og injektionsvæske, opl. (...Der er enkelte gange indberettet tilfælde af akut nyreskade, herunder akut nyresvigt. Hos patienter med forudeksisterende renal dysfunktion, eller som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. På grund af risiko for øsofagitis og sår i spiserøret er det vigtigt at følge anbefalingerne for administration. Natriumindhold Injektionsvæske: 1 ml indeholder 0,39 mmol natrium, som svarer til ca. 23 mg natriumchlorid. Indhold af benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under...)

Dawnzera^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Der forventes ingen klinisk relevante interaktioner, da doni...)

Decigatan (...Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I produktresumeet angives lægemidlet som kontraindiceret under graviditet. Der...)

Defitelio^® (Der er ingen specifik modgift mod en overdosis, og behandlingen er symptomatisk.)

Desmopressin "2care4" - Udgået: 22-12-2025 (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressin "Newbury" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressin "Sandoz" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressin "Stada" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressin "Teva B.V." (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressin "Teva" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressin "Zentiva" (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Desmopressinacetat Carefarm (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Dipentum^® (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling, hvorfor nyrefunktionen bør moni...)

Dipeptiven^®, komb. (...Der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer /kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under monitorering af den ...)

Divigel^® (...Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Se endvider...)

Dolenio (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)

Donepezil "Jubilant" (Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)

Donepezil "Krka" (Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)

Donepezil "Sandoz" (Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)

Donepezil "Stada" (Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)

Donepezilhydrochlorid "Accord" (Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af donepezil hos gravide kvinder.)

Dotarem Arthro (...Der foreligger ingen farmakokinetiske data hos mennesker efter intraartikulær injektion. Muligvis overføres gadoterinsyre langsomt fra ledhulen til blodet med en intraartikulær halveringstid på ca. to timer. Udskilles der...)

Duodopa^® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Følgende interaktioner er kendt fra den generiske kombination af levodopa/carbidopa: Alvorlige bivirkninger ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af selektive MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. På grund af synergisme øger levodopa den kardiotoksiske effekt af tricykliske antidepressiva. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Amantadin har en synergistisk virkning med levodopa og kan øge levodopa-relaterede bivirkninger. En dosisjustering kan være nødvendig. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder...)

Duvyzat^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Dzuveo (Der bør udvises forsigtighed ved administration af sufentanil til patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion.)

Ebixa^® (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Ecalta^® (Der er med echinocandiner.)

Efedrin "Abboxia" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)

Efedrin "Aguettant" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)

Efedrin "SAD" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)

Efedrin "Unimedic" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)

Eligard^® (...Der er rapporteret om øget risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og pludselig hjertedød, og patienter med kardiovaskulære risikofaktorer bør evalueres, før leuprorelinbehandling initieres, og bør monitoreres for kardiovaskulær sygdom under behandlingen. Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med leuprorelin påbegyndes. Der er rapporteret om idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) under behandlingen. Patienterne advares om symptomer som svær eller gentagen hovedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epider...)

Eliquis^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier hos pædiatriske patienter. Interaktionsdata er indhentet hos voksne, og der skal tages højde for advarslerne i for den pædiatriske population. Kraftige CYP3A4- og P-glykoproteinhæmmere (fx ketoconazol, itraconazol, voriconazol og posaconazol) og HIV-proteasehæmmere (fx ritonavir) kan forstærke virkningen af apixaban. Kombination bør undgås. Svagere CYP3A4- og P-glykoproteinhæmmere forventes kun at øge plasmakoncentrationen af apixaban i mindre udstrækning. Kraftige CYP3A4- og P-glykoprotein-induktorer (fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital eller perikon) kan medføre et fald i plasmakoncentrationen af apixaban og dermed medføre risiko for terapisvigt. Skal anvendes med forsigtighed. Samtidig behandling med disse præparater frarådes ved behandling af DVT og LE. Samtidig behandling med andre antikoagulantia resulterer i additiv virkning på anti-faktor Xa-aktiviteten og er kontraindiceret. Samtidig behandling med ASA og/eller clopidogrel, SSRI eller SNRI øger blødningsrisikoen og bør derfor anvendes med forsigtighed. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der...)

Ellaone^® (Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

ELREXFIO^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. CYP-substrater Cytokinfrigivelsen i starten af behandling kan undertrykke aktiviteten af CYP-enzymer som kan resultere i øget eksponering for CYP-substrater. Den højeste risiko for interaktion forventes at være fra behandlingsstart og op til 14 dage efter sidste optrapningsdosis, samt under og op til 14 dage efter CRS, hvor monitorering for CYP-substrater med et snævert terapeutisk indeks anbefales (fx cyklosporin, phenytoin, warfarin). Vacciner Vaccination med levende vacciner frarådes i mindst 4 uger før behandlingsstart, under...)

Eltrombopag "Glenmark" (...Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin. Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes. In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at: Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed. Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger. Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin. Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal der...)

Eltrombopag "Zentiva" (...Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin. Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes. In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at: Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed. Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger. Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin. Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal der...)

Eltrombopag Viatris (...Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin. Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes. In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at: Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed. Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger. Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin. Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal der...)

Elucirem (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Emblaveo^®, komb. (Der er observeret forhøjede leverenzymer ved behandling med aztreonam-avibactam. Ved nedsat leverfunktion anbefales tæt overvågning under behandlingen.)

Enrylaze^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Asparaginase hæmmer hepatisk clearance af vincristin og samtidig anvendelse kan resultere i øget toksicitet af vincristin. Administration af asparaginase før eller samtidig med methotrexat og cytarbin kan være forbundet med nedsat virkning af methotrexat og cytarbin. Administration af asparaginase før eller samtidig med glukokortikoider...)

Ephedrine "Sintetica" (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)

Epysqli^® (...Der er set komplikationer som følge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og...)

Erwinase (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Asparaginase hæmmer hepatisk clearance af vincristin og samtidig anvendelse kan resultere i øget toksicitet af vincristin. Administration af asparaginase før eller samtidig med methotrexat og cytarbin kan være forbundet med nedsat virkning af methotrexat og cytarbin. Administration af asparaginase før eller samtidig med glukokortikoider...)

Estrogel^® (...Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Se endvider...)

EURneffy^® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk, men den systemiske tilgængelighed hos et ammet barn skønnes meget lav.)

EXBLIFEP^®, komb. (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

EXDENSUR^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Exelon^® (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Extraneal^®, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

Febuxostat "Krka" (Der er ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Febuxostat "Teva" (Der er ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Filsuvez (...Der skal udvises forsigtighed ved: sårinfektioner i huden. I tilfælde af infektion anbefale...)

Finasterid "Amarox" (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Da de positive virkninger af finasterid ikke viser sig umiddelbart, bør patienter med stort residual urinvolumen og/eller kraftigt nedsat urinflow monitoreres omhyggeligt. Koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) reduceres under behandling med finasterid med ca. 50 %. Dette ændrer ikke den diagnostiske sikkerhed over for prostatacancer, blot den målte værdi ganges med 2. Stærkt nedsat leverfunktion. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Finasterid "Stada" 1 mg (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Finasterid "Stada" 5 mg (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Da de positive virkninger af finasterid ikke viser sig umiddelbart, bør patienter med stort residual urinvolumen og/eller kraftigt nedsat urinflow monitoreres omhyggeligt. Koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) reduceres under behandling med finasterid med ca. 50 %. Dette ændrer ikke den diagnostiske sikkerhed over for prostatacancer, blot den målte værdi ganges med 2. Stærkt nedsat leverfunktion. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Finasteride "Medical Valley" (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Da de positive virkninger af finasterid ikke viser sig umiddelbart, bør patienter med stort residual urinvolumen og/eller kraftigt nedsat urinflow monitoreres omhyggeligt. Koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) reduceres under behandling med finasterid med ca. 50 %. Dette ændrer ikke den diagnostiske sikkerhed over for prostatacancer, blot den målte værdi ganges med 2. Stærkt nedsat leverfunktion. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Finasteride "Teva" 1 mg (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Finasteride "Teva" 5 mg (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Da de positive virkninger af finasterid ikke viser sig umiddelbart, bør patienter med stort residual urinvolumen og/eller kraftigt nedsat urinflow monitoreres omhyggeligt. Koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) reduceres under behandling med finasterid med ca. 50 %. Dette ændrer ikke den diagnostiske sikkerhed over for prostatacancer, blot den målte værdi ganges med 2. Stærkt nedsat leverfunktion. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Foscarnet "Tillomed" (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Fucidin^® filmovertrukne tabletter - Udgået: 22-12-2025 (Der er påvist bilirubinfortrængende effekt af fusidinsyre in vitro, og pga. risiko for kernicterus bør fusidinsyre ikke gives til nyfødte.)

Fycompa^® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.)

Galantamin "Krka" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Galantamin "Nordic Prime" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Galantamin "Stada" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Galantamin Carefarm (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Glentek (Der foreligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)

Glucofarm Once (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)

Glucosamin "Copyfarm" (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)

Glucosamin "Pharma Nord"^® (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)

Gonapeptyl^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælken.)

Gonasi^® Set (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat.)

Granpidam (Der bevilliges enkelttilskud til patienter med pulmonal arteriel hypertension.)

Hemgenix^® (...Der er ikke udført in vivo interaktionsstudier. Potentielt hepatotoksiske lægemidler eller andre hepatotoksiske midler (herunder alkohol, poten...)

Hepcludex (...Der blev ikke fundet nogen udskillelse af bulevirtid i urin hos raske forsøgspersoner. Elimination via mål (NTCP)-binding formodes at være den primære udskillelsesvej. Både fordeling og elimination, efter gentagen dosering, blev reduceret sammenholdt med værdier, der...)

Holoclar (Der skal anvendes amoxicillin og ikke doxycyclin under amning.)

Hympavzi^® (...Der er ikke udført kliniske interaktionsstudier med marstacimab. Baseret på molekylvægten, ...)

Ikervis (Der er ikke udført interaktionsstudier, men der forventes ingen interaktioner, da den systemiske absorption er forsvindende lav.)

Ilaris^® (Der findes ingen formelle studier. Samtidig brug af TNF-hæmmere frarådes pga. øget risiko for immunsvækkelse.)

IMCIVREE^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

IMJUDO^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Primær eliminationsvej for tremelimumab er proteinkatabolisme via retikuloendotelsystemet hvor der ikke forv...)

IMULDOSA^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Inaqovi^®, komb. (Der er ikke humane data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

INOmax^® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Invicorp, komb. (...Der bør tilstræbes en dosis, der giver en erektion på højst 2 timer. Patienten skal søge læge, ...)

Iomeron^® (...Der er ingen kvantitative data for udskillelse i modermælken. Andre lignende non-ioniske monomere kontraststoffer udskilles i ringe grad i modermælken. Eventuelt kan brystmælken de første 12 timer efter indgift kasseres, og amningen genoptages der...)

Itovebi^® (...Der skal foreligge en negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Kvinder og mænd i fertile alder bør anvende sikker antikonception under...)

Ivermectin "Paranova" (...Der er ikke udført interaktionsstudier. In vitro studier har vist, at ivermectin fortrinsvis metaboliseres af CYP3A4. Der tilrådes derfor til forsigtighed, hvis ivermectin administreres samtidig med potente CYP3A4-hæmmere, da plasmaeksponeringen kan blive signifikant forhøjet. For yder...)

Kapruvia (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Samtidig administration af sederende antihistaminer, opioidanalgetika eller...)

Keppra^® (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Kevesy^® (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

KIMMTRAK^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Forsigtighed anbefales ved samtidig administration ...)

Klimadynon (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

Latanoprost "Stada" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Latanoprost "Viatris" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Lecigon^®, komb. (...Der er ikke udført interaktionsstudier med dette præparat. Følgende interaktioner er kendt fra andre kombinationer med levodopa: Alvorlige bivirkninger ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af selektive MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder...)

LEQEMBI^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Leuprorelin "Sandoz" (...Der er rapporteret om øget risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og pludselig hjertedød, og patienter med kardiovaskulære risikofaktorer bør evalueres, før leuprorelinbehandling initieres, og bør monitoreres for kardiovaskulær sygdom under behandlingen. Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med leuprorelin påbegyndes. Der er rapporteret om idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) under behandlingen. Patienterne advares om symptomer som svær eller gentagen hovedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epider...)

Leuprorelinacetat "Abacus Medicine" (...Der er rapporteret om øget risiko for myokardieinfarkt, apopleksi og pludselig hjertedød hos mænd i behandling med GnRH-analoger, og patienter med kardiovaskulære risikofaktorer bør evalueres, før leuprorelinbehandling initieres, og bør monitoreres for kardiovaskulær sygdom under behandlingen. Androgen deprivationsbehandling kan forlænge QT-intervallet. Hos patienter med risikofaktorer for QT-forlængelse i anamnesen og hos patienter, der samtidig får lægemidler, der kan forlænge QT-intervallet (se interaktioner), skal risikoen for torsades de pointes vurderes, før behandlingen med leuprorelin påbegyndes. Der er rapporteret om idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) under behandlingen. Patienterne advares om symptomer som svær eller gentagen hovedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epider...)

Levetiracetam "1A Farma" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Accord Healthcare" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Accord" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Actavis Group" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Hospira" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Krka" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Medical Valley" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Nordic Prime" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Orion" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "Stada" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Levetiracetam "SUN" (...Der er rapporteret øget plasmakoncentration af methotrexat ved samtidig administration af l...)

Libmeldy (...Der er ingen undersøgelser ved nedsat leverfunktion. Patienten skal vurderes mht. nedsat leverfunktion for at sikre, at administration af autolog HSPC-genterapi er hensigtsmæssig. Der...)

LIVTENCITY (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Lumigan^® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Lunsumio^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Forsigtighed anbefales ved samtidig administration ...)

Luxturna^® (...Der kan forekomme forbigående ekskretion af lave mængder virus i patientens tårer. Patienter/omsorgspersoner skal instrueres i at håndtere affald fra forbindinger, tårer og næsesekret på passende vis, hvilket kan omfatte opbevaring af affald i forseglede poser inden bortskaffelse. Disse forholdsregler skal følges i 14 dage efter administration af voretigen neparvovec, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed. Patienter, der er blevet behandlet med voretigen-neparvovec, må ikke donere organer, væv og celler til transplantation. Det intraokulære tryk skal overvåges og evt. behandles før og efter administration af voretigen-neparvovec. Patienten skal informeres om at undgå flyrejser, indtil de luftbobler, der er dannet som følge af administration af voretigen-neparvovec, er helt forsvundet. Dette kan tage flere uger. Højdestigning med persisterende luftbobler i retina kan føre til irreversibelt synstab. Evt. persisterende luftbobler kan udelukkes ved en øjenundersøgelse. For at reducere risikoen for immunreaktioner skal patienten have systemiske kortikosteroider...)

Lyfnua^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Marbodin (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Memantin "Accord" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Memantin "Stada" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Memantine "Merz" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Mentixa (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Menveo^®, komb. (...Deropnås ikke nødvendigvis beskyttelse mod alle meningokoktyper indeholdt i vaccinen hos alle vaccinerede. Beskyttelse kan være utilstrækkelig hos immunkompromitterede personer. Bør anvendes med forsigtighed ved koagulationsforstyrrelser. Vaccination bør om muligt udsættes i tilfælde af akut sygdom med feber. Trods vaccination er der fortsat øget risiko for invasiv sygdom forårsaget af Neisseria meningitidis , gruppe A, C, W135 og Y hos personer: med familiære komplementdefekter (fx C5- eller C3-defekter) i behandling, der...)

Mesalazin "2care4" (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)

Mesalazin "Orion" (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der opstår idiopatisk intrakraniel hypertension, bør seponering af mesalazin overvejes. Natriumindhold 1 enterotablet indeholder 2,1 mmol natrium, der...)

Mesavancol (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)

Methoxsalen "Macopharma" (...Der skal udvises særlig forsigtighed ved samtidig lokal eller systemisk behandling med kendte fotosensibiliserende midler, fx fluorquinoloner, furosemid, levomepromazin, retinoider, sulfonamider, sulfonylurinstoffer, tetracyclin og thiazider...)

Mezavant (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)

Minirin^® (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

MINJUVI^® (Der er ikke udført interaktionsstudier.)

Mixamin Glucos 200 mg/ml, komb. (...Der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under kontrol af den cereb...)

Monoprost (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Moventig^® (Derivat af naloxon. Selektiv opioidantagonist med binding til perifere µ-receptorer i gastro-intestinalkanalen uden hæmning af den opioidmedierede analgetiske effekt i CNS.)

Mozobil (Der er ingen data for udskillelse i modermælk.)

Myalepta (...Der er ingen humane interaktionsstudier; men leptin er et cytokin og kan potentielt ændre dannelsen af CYP450. Denne virkning kan have klinisk relevans ved samtidig behandling med CYP450-substrater med smalt terapeutisk indeks, hvor dosis justeres individuelt, fx warfarin eller ciclosporin . Efter initiering eller seponering af metreleptin bør virkningen af disse CYP450-substrater monitoreres. Se også Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig brug af lægemidler til behandling af diabetes, især insulin eller β-cellestimulerende midler , er der...)

Mycamine^® (Der er med .)

Mydrane, komb. (...Der bør ikke injiceres supplerende dosis pga. risiko for tab af corneaendotelceller, og idet der ikke er dokumentation for en a...)

Mylotarg (...Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for...)

Natriumfusidat "Essential Pharma (M)" (Der er påvist bilirubinfortrængende effekt af fusidinsyre in vitro, og pga. risiko for kernicterus bør fusidinsyre ikke gives til nyfødte.)

Nemdatine (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for memantin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

NexoBrid (...Der er ikke udført interaktionsstudier med dette lægemiddel. Absorberet gel er en hæmmer af CYP2C8 og CYP2C9. Det bør tages i betragtning, hvis lægemidlet anvendes til patienter, der får CYP2C8-substrater (fx amiodaron, chloroquin, paclitaxel, pioglitazon, repaglinid samt sorafenib) og CYP2C9-substrater (fx ibuprofen, glipizid, losartan, celecoxib, warfarin og phenytoin). Se endvider...)

Nexviadyme (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Avalglucosidase alfa er et rekombinant, humant prot...)

Nimenrix^®, komb. (...Deropnås ikke nødvendigvis beskyttelse mod alle meningokoktyper indeholdt i vaccinen hos alle vaccinerede. Beskyttelse kan være utilstrækkelig hos immunkompromitterede personer. Bør anvendes med forsigtighed ved koagulationsforstyrrelser. Vaccination bør om muligt udsættes i tilfælde af akut sygdom med feber. Trods vaccination er der fortsat øget risiko for invasiv sygdom forårsaget af Neisseria meningitidis , gruppe A, C, W135 og Y hos personer: med familiære komplementdefekter (fx C5- eller C3-defekter) i behandling, der...)

Nimvastid^® (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Nitisinone "Dipharma" (...Der bør foretages øjenundersøgelse med spaltelampe inden behandlingsstart og derefter mindst én gang årligt. Plasma-tyrosin kan stige under behandlingen. Da højt plasma-tyrosin er forbundet med oftalmologiske komplikationer (keratopati), bør øjengener følges op med måling af plasma-tyrosin med evt. efterfølgende regulering af diæt. Udover oftalmologiske komplikationer vil høj tyrosin sandsynligvis også være forbundet med kognitive problemer, og plasma-tyrosin bør derfor holdes < 400 mikromol/l ved begrænsning af tyrosin og phenylalanin i kosten. Dog accepteres værdier 600 mikromol/l hos voksne med alkaptonuri. Regelmæssig trombocyt- og leukocyttælling bør foretages. Opfølgning hver 6. måned og hyppigere ved bivirkninger. Ved behandling af alkaptonuri med nitisinon: Der følges samme forsigtighedsregler som ovenfor, dvs. regelmæssig øjenundersøgelse, måling af plasma-tyrosin og implementering af kost med begrænset indhold af tyrosin og fenylalanin. Hvis der...)

Nitrofurantoin "EQL Pharma" (...Der skal foretages lungefunktionsundersøgelse (spirometri ) ved behandlingsstart. Anvendelsen af nitrofurantoin i behandlingsmæssige doser i længere tid (mere end 2 uger) er behæftet med en del bivirkninger, herunder alvorlige, som irreversibel lungefibrose. Ved længerevarende behandling bør derderfor foretages regelmæssige monitoreringer for ændringer i lungefunktion. Det er vigtigt at være opmærksom på, at symptomer helt kan udeblive, indtil sygdommen er væsentligt fremskreden, således at forandringerne er irreversible. Ved de første tegn på ændringer i lungefunktionen (≥ 10 % fald i forceret vital kapacitet (FVC)) eller ved kliniske tegn på nedsat lungefunktion, skal nitrofurantoin seponeres (6650) . Alle patienter i længerevarende behandling skal screenes for dyspnø og tør hoste. Monitorering for leverskade med jævne mellemrum. I tilfælde af hepatitis skal nitrofurantoin straks seponeres. Nyrefunktionen bør monitoreres, hvis patienten udvikler perifer neuropati under...)

Nocdurna (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Nocutil (...Der bør tages forholdsregler for at undgå hyponatriæmi - restriktion af væskeindtag og tæt monitorering af serum-natrium - hvis der samtidig indtages lægemidler, der...)

Norspan^® (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Norvipren (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

NUBEQA^® (...Der anbefales brug af sikker kontraception under behandlingen. Dette er baseret på teoretiske overvejel...)

Nulojix^® (Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Nutrineal^® PD4, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

Nyxoid (...Der er seks trin, som altid skal følges, når du skal give en næsespray mod overdosis: 1: Ri...)

Obgemsa^® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat.)

Omjjara^® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Onpattro (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Orfadin^® (...Der bør foretages øjenundersøgelse med spaltelampe inden behandlingsstart og derefter mindst én gang årligt. Plasma-tyrosin kan stige under behandlingen. Da højt plasma-tyrosin er forbundet med oftalmologiske komplikationer (keratopati), bør øjengener følges op med måling af plasma-tyrosin med evt. efterfølgende regulering af diæt. Udover oftalmologiske komplikationer vil høj tyrosin sandsynligvis også være forbundet med kognitive problemer, og plasma-tyrosin bør derfor holdes < 400 mikromol/l ved begrænsning af tyrosin og phenylalanin i kosten. Dog accepteres værdier 600 mikromol/l hos voksne med alkaptonuri. Regelmæssig trombocyt- og leukocyttælling bør foretages. Opfølgning hver 6. måned og hyppigere ved bivirkninger. Ved behandling af alkaptonuri med nitisinon: Der følges samme forsigtighedsregler som ovenfor, dvs. regelmæssig øjenundersøgelse, måling af plasma-tyrosin og implementering af kost med begrænset indhold af tyrosin og fenylalanin. Hvis der...)

Orgovyx^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Osmohale^® (...Der anvendes ved fuld provokationstest 1 sæt kapsler bestående af 9 doser (0-160 mg pr. dos...)

Oxytocin "Orifarm" (Der gives oxygen og evt. akut tocolyse (vehæmning). Ved vandforgiftning begrænses væskeindtaget, diuresen fremmes og elektrolytter kontrolleres.)

Pabal (Der gives oxygen og evt. akut tocolyse (vehæmning). Ved vandforgiftning begrænses væskeindtaget, diuresen fremmes og elektrolytter kontrolleres.)

Padcev^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Forsigtighed anbefales ved brug af enfortumab vedotin sammen med: Stærke CYP3A-hæmmere (fx clarithromycin, ketoconazol, itraconazol, ritonavir, cobicistat) hvor der...)

Palynziq (Der er ikke udført kliniske studier til evaluering af effekten af nedsat leverfunktion.)

Pentamidine "Tillomed" (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Pentasa^® (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)

Perjeta (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælken. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Physioneal^®, komb. (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

Piasky^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Crovalimab forventes ikke at give farmakokinetiske ...)

Pifeltro^® (...Der er rapporteret svære kutane bivirkninger (SCARs), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS)/toksisk epidermal nekrolyse (TEN), efter markedsføring med regimer indeholdende doravirin. Der bør på ordinationstidspunktet informeres om tegn og symptomer på hudreaktioner, og overvåges nøje herfor. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal regimer, der indeholder doravirin, straks seponeres, og en (passende) alternativ behandling overvejes. Klinisk status bør monitoreres nøje, og passende behandling bør påbegyndes. Hvis der...)

Plerixafor "Seacross" (Der er ingen data for udskillelse i modermælk.)

Plerixafor "Vivanta" (Der er ingen data for udskillelse i modermælk.)

Plerixafor Accord (Der er ingen data for udskillelse i modermælk.)

Polivy (Der er ikke udført kliniske interaktions-undersøgelser hos mennesker.)

Pombiliti^® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Praxbind (...Der er ikke gennemført formelle interaktionsstudier med andre lægemidler. Baseret på farmak...)

Premid^® (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling, hvorfor nyrefunktionen bør moni...)

Prosterid (...Der er rapporteret humørsvingninger herunder forsænket stemningsleje, depression og, mindre hyppigt, selvmordstanker hos patienter, der er blevet behandlet med finasterid 1 mg. Patienterne skal monitoreres for psykiatriske symptomer, og hvis disse forekommer, skal behandling med finasterid seponeres og patienten rådes til at søge lægehjælp. Patienter i behandling med tamsulosin, der opereres for grå stær, kan under operationen udvikle Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Der...)

Pyzchiva^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Qdenga^® (Der er ikke udført farmakokinetiske studier.)

QINLOCK^® (...Der skal foreligge negativ graviditetstest før initiering af behandling. Der tilrådes sikker kontraception under og i mindst...)

Qlaira^®, komb. (...Der er ingen data for udskillelse af dienogest i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis for estradiolvalerat er under 1 %, h...)

Rapifen^® (...Der kan være øget risiko for respirationskomplikationer ved anvendelse til nyfødte og meget små børn. Udstyr til assisteret ventilation skal være til rådighed. Forsigtighed ved: Hypovolæmi, ukontrolleret hypotyroidisme, respirationsdepression, hjertesvigt, kranio-cerebrale traumer og forhøjet intrakranielt tryk. Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre syntetiske opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden. Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente. Alfentanil har misbrugspotentiale i lighed med andre opioider. Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi. Natriumindhold Hvis store mængder af opløsningen indgives fx mere end 6,5 ml skal der...)

Raxone (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Remifemin (...Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender...)

Reminyl (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for galantamin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Revadol (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)

Revastad (Der bevilliges enkelttilskud til patienter med pulmonal arteriel hypertension.)

Revatio (Der bevilges enkelttilskud til patienter med pulmonal arteriel hypertension.)

Revolade^® (...Der kan forventes interaktioner mellem eltrombopag og HMG-CoA-reduktasehæmmere som fx rosuvastatin, pravastatin eller simvastatin. Ved samtidig indgift af statiner og eltrombopag bør dosisnedsættelse af statinerne derfor overvejes. In vitro studier har vist, at eltrombopag hæmmer OATP1B1 samt både hæmmer og er substrat for BCRP, således at: Samtidig indgift af eltrombopag og OATP1B1-substrater, fx methotrexat, og BCRP-substrater, fx topotecan, skal derfor ske med forsigtighed. Ved samtidig administration af BCRP-inhibitoren ciclosporin skal trombocyttallet monitoreres mindst én gang ugentlig i 2-3 uger. Eltrombopag øger plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-inhibitorer, fx fluvoxamin. Eltrombopag reducerer plasmakoncentrationen af CYP1A2- og CYP2C8-induktorer, fx rifampicin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Eltrombopag chelerer med polyvalente kationer og skal der...)

Rigmin^® (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Rilucare (Der foreligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)

Rilutek^® (Der foreligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)

Riluzol "Abacus Medicine" (Der foreligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)

Riluzol "Nordic Prime" (Der foreligger ingen kliniske oplysninger om interaktion mellem riluzol og andre stoffer.)

Rivastigmin "Orion" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Rivastigmin "Stada Arzneimittel" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Rivastigmin "Viatris" (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Rivastor (Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.)

Roclanda, komb. (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Rybrevant (...Der bør udvises forsigtighed ved moderat eller stærkt nedsat leverfunktion, da amivantamab ikke er undersøgt hos denne p...)

Ryeqo, komb. (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.)

Ryjunea^® (...Der er ikke udført farmakokinetiske forsøg hos pædiatriske patienter. PK-data er kun tilgængelige for voksne, som modtog den en højere dosis atropinsulfat. Absorberes fra slimhinder...)

Saflutan^® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Salofalk (...Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt. Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der...)

Samsca (...Der findes ingen specifik antidot. Tegn og symptomer på akut overdosering er overdrevne far...)

Sebadrin (...Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk efter i.v. administration. Amningen bør pausere...)

Sinalfa^® (Der er krydsallergi over for øvrige quinazolinderivater (alfuzosin og doxazosin).)

Sinupret og Sinupret Forte, komb. (Der bør udvises forsigtighed ved nedsat leverfunktion.)

Sinux (Der bør udvises forsigtighed ved nedsat leverfunktion.)

Sisare (...Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener. Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener. Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret. Se endvider...)

Soliris^® (...Der er set komplikationer som følge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og...)

Soolantra (...Der er ikke udført interaktionsstudier. In vitro studier har vist, at ivermectin fortrinsvis metaboliseres af CYP3A4. Der tilrådes derfor til forsigtighed, hvis ivermectin administreres samtidig med potente CYP3A4-hæmmere, da plasmaeksponeringen kan blive signifikant forhøjet. For yder...)

Spinraza^® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Stelara^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Steqeyma^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Sunosi (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Tabrecta^® (...Der er registreret tilfælde af svær pneumonitis med letalt udfald. Patienten monitoreres for nye eller forværrede lungesymptomer som kan være tegn på pneumonitis. Ved verificeret pneumonitis/ILD bør behandling seponeres. Leverfunktion skal følges hver 2. uge i de første 3 måneder og derefter en gang om måneden, samt efter behov. Amylase og lipase bør følges under behandlingen, da der er rapporteret akut pancreatitis under behandlingen. Det er potentielt risiko for fototoksicitet, og solbeskyttelse, samt solbriller bør benyttes under...)

Taflotan^® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Tafluprost "Paranova" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Tagrisso (Der er rapporteret tilfælde af reaktivering af hepatitis B-virus med letal udgang. Der anbefales regelmæssig monitorering.)

TALVEY ^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. På grund af cytokinfrigivelsen kan aktiviteten af CYP-enzymer være nedsat, hvilket kan resultere i øget eksponering for CYP-substrater. Monitorering for toksicitet og bivirkninger ved samtidig administration af lægemidler som er substrater for fx CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6 anbefales. Den højeste risiko for interaktion forventes at være fra start af step-up-fasen og op til 9 dage efter første dosis i behandlingsfasen, samt under...)

TECVAYLI^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Den højeste risiko for interaktion forventes at vær...)

Tegretal Retard (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)

Tegretol^® (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)

Tegretol CR (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)

Temgesic^® (...Dermal administration. Forsigtighed tilrådes. Sublingual og parenteral administration. Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion, se Nedsat leverfunktion, Opioider...)

Tepkinly^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Overvågning af patienter der behandles med CYP450-substrater med snævert terapeutisk indeks (fx warfarin) kan overvejes pga. frigivelsen af cytokiner som under...)

TEPMETKO^® (...Der er registreret tilfælde af interstitiel lungesygdom (ILD) eller ILD lignende bivirkninger d med letalt udfald. Patienten skal monitoreres for nye eller forværrede lungesymptomer, som kan være tegn på ILD lignende reaktioner. Ved verificeret pneumonitis/ILD bør behandling seponeres. Leverfunktion (ALAT/ASAT/bilirubin) monitoreres inden opstart af behandling og efterfølgende efter klinisk vurdering. Forsigtighed ved QTc-forlængelse i anamnesen eller samtidig behandling med QTc - forlængede lægemidler, se Antiarytmika . Monitorering af fx elektrolytter, EKG anbefales efter klinisk vurdering. Tepotinib hæmmer transportproteiner i nyretubuli som kan føre til forhøjet s-Kreatinin urelateret til nyreskade. Påvirket s-Kreatinin og kreatininclearance skal der...)

Teysuno, komb. (...Der skal foreligge negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Kvinder og mænd i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i 6 måneder (kvinder) eller 3 måneder...)

Tezspire^® (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Timonil^® Retard (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)

Tolvaptan Accord (...Der findes ingen specifik antidot. Tegn og symptomer på akut overdosering er overdrevne far...)

Topimax^® (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)

Topinor (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)

Topiramat "Actavis" (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)

Topiramat "Aristo" (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)

Topiramat "Orion" (Der skal anvendes sikker kontraception, og der skal foreligge en negativ graviditetstest forud for behandlingsstart.)

Topogyne (Der henvises til indikationen. NB: Manglende ophør af graviditet efter anvendelse er forbundet med en væsentlig (2-3 gange forhøjet) øget risiko for medfødte misdannelser.)

Travatan^® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Travoprost "Stada" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Travoprost "Teva" (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Trimonil^® Retard (...Der bør foretages baseline- samt periodisk vurdering af leverfunktionen under behandling, særligt hos patie...)

Trinordiol^®, komb. (...Der er data for mange tusinde børn, der er blevet eksponerede for p-piller i 1. trimester uden bet...)

Triregol, komb. (...Der er data for mange tusinde børn, der er blevet eksponerede for p-piller i 1. trimester uden bet...)

Trodelvy (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Forsigtighed anbefales dog ved brug af sacituzumab govitecan sammen med: UGT1A1-hæmmere, fx propofol, ketoconazol eller tyrosinkinasehæmmere (fx erlotinib, dasatinib, nilotinib), da der forventes en øget forekomst af bivirkninger pga. en mulig øget systemisk eksponering for SN-38. UGT1A1-inducere, fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin eller ritonavir, da der...)

TRUQAP^® (...Der skal foreligge negativ en graviditetstest før start af behandling. Der tilrådes sikker kontraception under behandlingen og efter behandlingsophør: 4 uger for kvinder...)

Ulinox (Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Uptravi (Der iværksættes understøttende tiltag efter behov. Dialyse er sandsynligvis ikke nyttig, idet selexipag og dets aktive metabolit har høj proteinbinding.)

Uromitexan^® (Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Usymro^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Uvadex (...Der skal udvises særlig forsigtighed ved samtidig lokal eller systemisk behandling med kendte fotosensibiliserende midler, fx fluorquinoloner, furosemid, levomepromazin, retinoider, sulfonamider, sulfonylurinstoffer, tetracyclin og thiazider...)

Uzpruvo (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Vasokinox (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Vaxchora^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier. Data og klinisk erfaring fra andre vacciner kan være relevant: Effekten kan påvirkes af samtidig indtagelse af føde- eller drikkevarer, som bør undgås 1 time før og 1 time efter indtagelse af vaccinen. Der bør være et mellemrum på 2 timer mellem administration af produktet og tyfusvaccine Ty21a (enterokapsler), eftersom den buffer, der administreres sammen med lægemidlet kan påvirke kapslernes passage gennem mave-tarm-kanalen. Samtidig administration med systemiske antibiotika med virkning mod V. cholerae bør undgås, da sådanne midler kan forhindre, at der opnås tilstrækkelig replikation til at inducere et beskyttende immunrespons. Bør ikke administreres, hvis der...)

Veklury (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Velsipity^® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.)

Ventizolve (...Der er seks trin, som altid skal følges, når du skal give en næsespray mod overdosis: 1: Ri...)

Veoza^® (Der er ikke humane data for udskillelse i modermælk.)

Verkazia (Der er ikke udført interaktionsstudier, men der forventes ingen interaktioner, da den systemiske absorption er forsvindende lav.)

Vevizye^® (Der er ikke udført interaktionsstudier, men der forventes ingen interaktioner, da den systemiske absorption er forsvindende lav.)

Virafosc (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Visudyne^® (...Der er ikke udført interaktionsstudier hos mennesker. Samtidig brug af andre fotosensibiliserende midler, fx: tetracycliner sulfonamider phenothiaziner sulfonylurinstof hypoglykæmiske præparater tiaziddiuretika griseofulvin. kan forøge potentialet for lysfølsomhedsreaktioner. Calciumantagonister, polymyxin B og strålebehandling ændrer det vaskulære endotel og kan teoretisk set medføre øget optagelse af verteporfin i vævet. Midler, som neutraliserer frie radikaler (bl.a. alkohol), kan muligvis dæmpe de aktiverede oxygenmolekyler, som genereres af verteporfin og nedsætte dets virkning. Da verteporfins primære virkningsmekanisme er okklusion af blodkar, er der...)

VitaCare "Glucosamin JemoPharm" (Der er set stigning i INR ved samtidig brug af vitamin K-antagonister. Forsigtighed tilrådes, når glucosaminbehandling initieres eller afsluttes.)

Vueway^® (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Vyloy^® (Der anbefales sikker kontraception under behandlingen.)

Wakix (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

WEZENLA^® (Der er ingen data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.)

Xalatan^® (...Der er rapporteret paradoksale stigninger i det intraokulære tryk efter samtidig oftalmisk brug af to prostaglandinanaloger. Det frarådes derfor at bruge to eller flere prostaglandiner, prostaglandinanaloger eller prostaglandinder...)

Xonvea^®, komb. (...Der er ikke udført farmakokinetiske studier med patienter med nedsat leverfunktion. Det anbefales dog at være forsigtig på grund af muligheden for nedsat metabolisme. Der...)

Xydalba (Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.)

Zejula (...Der er registreret tilfælde af myelodysplastisk syndrom/akut myeloid leukæmi (MDS/AML) med letal udgang. Ved mistanke om MDS/AML skal patient yderligere udredes og ved bekræftet mistanke, behandling med niraparib seponeres og adækvat behandling igangsættes. Indeholder tartrazin, der...)

Zeposia^® (...Der bør udvises forsigtighed hos patienter med multipel sklerose > 55 år og hos patienter med colitis ulcerosa > 65 år, da der er en mulig forhøjet risiko for bivirkninger hos denne population, især ved langvarig behandling. Kardiologiske forholdsregler Før behandling skal der altid tages et ekg. Ozanimod kan føre til forbigående reduktioner i hjertefrekvensen, og derfor skal det indledende dosisoptrapningsprogram følges for at nå til vedligeholdelsesdosen (0,92 mg) på dag 8. Efter første dosis bør patienten med præeksisterende hjerteanomalier monitoreres mht. puls- og blodtrykskontrol hver time i 6 timer samt ekg-måling efter de 6 timer. Der anbefales yderligere overvågning efter 6 timer hos patienter: med en hjertefrekvens under 45 slag i minuttet hvor hjertefrekvensen i observationsperioden forbliver faldende. Dette kan tyde på, at hjertefrekvensen kan falde yderligere også efter de initiale 6 timers observation med evidens for et nyopstået 2. grads eller højere AV-blok på ekg 6 timer efter dosis med et QTc-interval ≥ 500 msek Hvis det er nødvendigt med medicinsk behandling, skal overvågningen fortsættes natten over, og der skal igen udføres en 6-timers overvågning efter den anden dosis ozanimod. Før initiering af behandling bør der rådføres med en kardiolog hos følgende patienter for at beslutte, om ozanimod kan påbegyndes på sikker vis, og for at bestemme den mest hensigtsmæssige overvågningsstrategi: anamnese med hjertestop, cerebrovaskulær sygdom, ukontrolleret hypertension eller svær, ubehandlet søvnapnø, anamnese med tilbagevendende synkope eller symptomatisk bradykardi, præeksisterende signifikant forlængelse af QT-intervallet (QTc over 500 msek) eller andre risici for QT-forlængelse, og hos patienter, der får andre lægemidler end β-blokkere og calciumantagonister, der kan potensere bradykardi. Levertal Der kan opstå forhøjede niveauer af aminotransferaser under behandling med ozanimod. Der bør foreligge nylige (dvs. inden for de seneste 6 måneder) levertransaminaser - og bilirubinniveauer, før behandling med ozanimod påbegyndes. Hvis der ikke er kliniske symptomer til stede, skal levertransaminaser og bilirubin kontrolleres ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 i løbet af behandlingen og derefter periodisk. Hvis levertransaminaserne stiger til over 5 gange den øvre normalgrænse (upper limit of normal, ULN), bør hyppigere kontroller iværksættes. Hvis levertransaminaserne bekræftes til at være over 5 gange ULN, skal behandlingen med ozanimod afbrydes og først genstartes, når niveauet af levertransaminaser er normaliseret. Patienter, der udvikler symptomer, der tyder på leverdysfunktion (uforklaret kvalme, opkastning, abdominalsmerter, træthed, anoreksi eller icterus og/eller mørk urin), skal have kontrolleret deres leverenzymer, og ozanimod skal seponeres, hvis signifikant leverskade bekræftes. Immunsystemet og infektioner Ozanimod har en immunsuppressiv virkning, der prædisponerer patienterne for en risiko for infektion, herunder opportunistiske infektioner, og kan øge risikoen for at udvikle maligniteter (inkl. i huden). Ozanimod forårsager en gennemsnitlig reduktion i det perifere lymfocyttal i blodet på 45 % af baseline-værdierne som følge af en reversibel tilbageholdelse af lymfocytter i det lymfoide væv. Virkningen kan vedvare flere uger efter seponering og ozanimod kan derfor øge følsomheden over for infektioner. Der skal indhentes en nylig (dvs. inden for 6 måneder efter seponering af tidligere MS- eller colitis ulcerosa-behandling) komplet blodtælling, herunder lymfocyttal, før ozanimod påbegyndes. Det anbefales også, at komplet blodtælling vurderes periodisk i løbet af behandlingen. Hvis der bekræftes et absolut lymfocyttal 0,5 x 10 9 /l, hvor det kan overvejes at genstarte behandlingen igen. Initiering af behandling med ozanimod hos patienter med en aktiv infektion skal udsættes, indtil infektionen er overstået. Patienterne skal instrueres i straks at indberette symptomer på infektion til lægen. Ved alvorlig infektion skal det overvejes at afbryde behandlingen. Da eliminationen af ozanimod efter seponering kan tage op til 3 måneder, skal overvågningen for infektioner fortsættes i denne periode. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er en opportunistisk virusinfektion af hjernen forårsaget af John Cunningham-virus (JCV), som typisk opstår hos immunkompromitterede, kan medføre døden eller svær invaliditet. Symptomer på PML kan ligne et skleroseattak og forværres i løbet af dage til uger. Typiske symptomer er nedsat kraft eller bevægeforstyrrelser i arm eller ben, synsforstyrrelser, kognitiv dysfunktion og personlighedsforstyrrelser. Lægerne skal være årvågne for kliniske symptomer på PML eller fund på MR-scanninger, der kan tyde på PML, da disse kan fremkomme før kliniske tegn eller symptomer. Ved mistanke om PML, skal behandlingen med ozanimod afsluttes, indtil PML er blevet udelukket. Hvis PML bekræftes, skal behandlingen med ozanimod seponeres. Vacciner Anvendelse af levende, svækkede vacciner bør undgås under og i 3 måneder efter behandling med ozanimod. Hvis immuniseringer med levende, svækkede vacciner er nødvendige, skal de administreres mindst 1 måned, før ozanimod påbegyndes. Vaccination mod varicella zoster-virus (VZV) af patienter, hvor der ikke er dokumenteret immunitet mod VZV, anbefales før behandling med ozanimod. Andre forhold Pga. mulig risiko for maligne hudvækster bør eksponering for sollys uden beskyttelse undgås. Tilsvarende må der ikke gives lysbehandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Makulært ødem med eller uden visuelle symptomer er observeret hos patienter med præeksisterende risikofaktorer eller komorbide sygdomme. Det anbefales, at patienter med diabetes, uveitis eller en anamnese med retinal sygdom gennemgår en oftalmologisk undersøgelse, før behandling med ozanimod påbegyndes, og at de har opfølgende evalueringer under behandlingen. Blodtrykket skal overvåges regelmæssigt under behandlingen. Forsigtighed ved svær luftvejssygdom, lungefibrose og kronisk obstruktiv lungesygdom. Svær sygdomsforværring, herunder...)

Ziagen^® (...Der skal udvises særlig opmærksomhed ved hypersensibilitetsreaktioner, som kan være livstruende, og patienten skal følges tæt de første 2 måneder. Reaktion kan vise sig ved: Feber Hududslæt Gastro-intestinale gener Respirationsproblemer. Udvikles sådanne reaktioner, skal præparatet seponeres, og behandlingen må ikke genoptages. Patienter, der har holdt pause med abacavir på grund af bivirkninger, må ikke genoptage behandlingen hermed uden forudgående kontakt med lægen. Hypersensitivitet er tæt korreleret til bærertilstand af HLA-B*5701. Før initiering af behandling bør der screenes for eventuel bærertilstand, og abacavir bør aldrig anvendes til patienter, der bærer HLA-B*5701 allel. Præparatet skal seponeres ved: Mistanke om hypersensitivitetsreaktion Stigning i aminotransferaser Fremadskridende hepatomegali Metabolisk acidose Laktatacidose af ukendt årsag. Kliniske studier og observationsstudier har vist en association mellem myokardieinfarkt og brugen af abacavir. En årsagssammenhæng er ikke af- eller bekræftet. Ved ordinering af Ziagen® bør man minimere samtlige påvirkelige risikofaktorer (såsom rygning, hypertension og hyperlipidæmi). Desuden bør der overvejes alternative behandlingsmuligheder til abacavir regimet ved behandling af patienter med høj kardiovaskulær risiko. Den orale opløsning indeholder 50 mg/ml propylenglycol Når den tages i henhold til dosisanbefalingerne, indeholder hver 15 ml dosis cirka 750 mg propylenglycol. Der skal tages hensyn til dette ved samtidig administration med substrater til alkoholdehydrogenase, såsom ethanol, da det kan fremkalde bivirkninger hos børn under 5 år. Selvom propylenglycol ikke har påvist reproduktionstoksicitet eller skadelige virkninger på dyr eller mennesker, kan det optages i fosteret og er blevet fundet i brystmælken. Som følge heraf bør administration af propylenglycol til gravide eller ammende kvinder overvejes på baggrund af en benefit/risk vurdering for den enkelte. Monitorering er påkrævet ved nedsat nyre- eller leverfunktion, fordi der er rapporteret adskillige bivirkninger, der...)

Zolsketil^® pegylated liposomal (...Der er ikke udført interaktionsstudier med liposomalt doxorubicin. Doxorubicin er substrat for CYP3A4 og CYP2D6. Samtidig indgift af hæmmere eller induktorer af disse enzymer kan øge eller nedsætte koncentrationen af doxorubicin i blodet, se tabel 2 i . Doxorubicin er substrat for P-glykoprotein (P-gp), og derfor kan samtidig administration af P-gp-hæmmere (fx ciclosporin og verapamil) øge plasmakoncentrationen og der...)

Zoviduo^®, komb. (...Der er data for mere end 3.000 kvinder eksponeret for lokal aciclovir i første trimester uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. For topikalt administrerede glukokortikoider er den systemiske eksponering lav ved applikation på små hudflader...)

Abdomin Junior Neutral, komb. (...vandindholdet i fæces uden påvirkning af væske- og elektrolytbalancen. Virkningen indtræder...)

Abstral (...der ikke opnås analgesi inden for 15-30 min., kan dosis gentages. Der må ikke anvendes mere end 2 resoribletter til en enkelt smerteepisode. Hvis behandling af flere på hinanden følgende episoder af gennembrudssmerter kræver mere end én resoriblet, bør dosis øges. Hvis patienten har mere end 4 anfald af gennembrudssmerter i døgnet, bør dosis af langtidsvirkende opioid justeres. Ældre . Dosis skal nedsættes. Bemærk: Mht. ækvianalgetiske doser for udvalgte opioider...)

Aciclovir "Accord" (...der modtager aciclovir intravenøst baseret på deres faktiske kropsvægt, kan deropnås øgede plasmakoncentrationer. En dosisreduktion bør derfor overvejes hos overvægtige patienter, især hos patienter med nedsat nyrefunktion eller hos ældre patienter. Natriumindhold 1 hætteglas med 10 ml koncentrat til infusionsvæske indeholder...)

Aciclovir "Pfizer" (...der modtager aciclovir intravenøst baseret på deres faktiske kropsvægt, kan deropnås øgede plasmakoncentrationer. En dosisreduktion bør derfor overvejes hos overvægtige patienter, især hos patienter med nedsat nyrefunktion eller hos ældre patienter. Natriumindhold 1 hætteglas med 10 ml koncentrat til infusionsvæske indeholder...)

Actiq^® (...Der må anvendes en anden dispenseringsform og initial dosis svarende til denne. Hvis der ikke opnås analgesi inden for 15 min., kan dosis gentages. Der må ikke anvendes mere end 2 sugetabl. til en enkelt smerteepisode. Hvis behandling af flere på hinanden følgende episoder af gennembrudssmerter kræver mere end én sugetabl., bør dosis øges. Hvis patienten har mere end 4 anfald af gennembrudssmerter i døgnet, bør dosis af langtidsvirkende opioid justeres. Ældre . Dosis skal nedsættes. Bemærk: Sugetabletten placeres i munden ind mod kinden og flyttes rundt vha. applikatoren samtidig med at der suges. Ved mundtørhed kan mundslimhinden fugtes med vand. Mht. ækvianalgetiske doser for udvalgte opioider...)

Adalat LA (...bolisme i leveren. Maksimal plasmakoncentration efter 6-12 timer. Ved gentagen indgift opnås relativt konstant plasmakoncentration over et 24-timers doseringsinterval. Metaboliser...)

Adalat^® Oros (...bolisme i leveren. Maksimal plasmakoncentration efter 6-12 timer. Ved gentagen indgift opnås relativt konstant plasmakoncentration over et 24-timers doseringsinterval. Metaboliser...)

Adport^® (...ymfocytafhængig stimulation. Suppressionen opnås via en hæmning af enzymet calcineurin, der defosforylerer en række regulatoriske proteiner i antigen-stimuleret lymfocytaktivering...)

Adrenalin "2care4" (...Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjert...)

Adrenalin "Aguettant" (...Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjert...)

Adrenalin® "Bradex" (...Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjert...)

Adrenalin "Bradex" (...Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjert...)

Adrenalin "Epione Medicine" (...Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjert...)

Adrenalin "Ethypharm" (...Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjert...)

Adrenalin "Martindale Pharma" (...Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjert...)

Adrenalin "Paranova" (...Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjert...)

Adrenalin "SAD" (...Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjert...)

Advagraf^® (...ymfocytafhængig stimulation. Suppressionen opnås via en hæmning af enzymet calcineurin, der defosforylerer en række regulatoriske proteiner i antigen-stimuleret lymfocytaktivering...)

Agilus^® (...asmatiske reticulum i den tværstribede muskulatur. Ved en malign hypertermi krise opnås der...)

AirFluSal^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Airomir^® (...rkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer. Ved parenteral anvendelse opnås endvidere afslapning af den glatte muskulatur ...)

Aitgrys^® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individeropnås en immunmodulatorisk effekt.)

Alphagan^® (...Hæmmer enzymet adenylatcyclase og undertrykker den cAMP-afhængige dannelse af kammervæske. Desuden øget uveoskleralt afløb. Mak...)

Ambofoz^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

AMGEVITA (...der ikke er respons inden for 16 uger, skal videre behandling overvejes. Hidrosadenitis suppurativa Voksne Initialdosis 160 mg s.c. på dag 1 (4 x 40 mg på en dag eller 2 x 40 mg pr. dag over to dage). Herefter 80 mg s.c. på dag 15. 2 uger senere (dag 29) fortsættes med 40 mg s.c. mg hver uge eller 80 mg hver anden uge (2 x 40 mg) indgivet samme dag. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Børn > 12 år og > 30 kg Initialt 80 mg s.c. i uge 0. Efterfulgt af 40 mg s.c. hver anden uge med start 1 uge efter den første dosis. Ugentlig dosering kan overvejes hos unge med utilstrækkeligt respons på behandling hver anden uge. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Uveitis Voksne Initialdosis 80 mg efterfulgt af 40 mg hver 2. uge med start en uge efter den første dosis. Begrænset erfaring med initiering af behandling med adalimumab alene, men kan med fordel kombineres med kortikosteroider...)

Amiodaron "Hameln" (...der behandling forlænges aktionspotentialevarigheden og refraktærtiden for såvel atrier som ventrikler (QT-forlængelse). Amiodaron har i modsætning til de fleste andre antiarytmika ingen negativ inotrop effekt. Ved i.v. indgift kan virkningen ved atrieflimren og supraventrikulære takykardier indtræde i løbet af den første time, men specielt ved ventrikulære takyarytmier kan der gå flere dage, medmindre der...)

Amiodaronhydrochlorid "2care4" (...der behandling forlænges aktionspotentialevarigheden og refraktærtiden for såvel atrier som ventrikler (QT-forlængelse). Amiodaron har i modsætning til de fleste andre antiarytmika ingen negativ inotrop effekt. Ved i.v. indgift kan virkningen ved atrieflimren og supraventrikulære takykardier indtræde i løbet af den første time, men specielt ved ventrikulære takyarytmier kan der gå flere dage, medmindre der...)

Amorina^®, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Amoxicillin/clavulansyre "2care4", komb. (...der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de tilsvarende bakterier uden β-laktamaseproduktion. Er således effektiv ved infektioner, der...)

Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo", komb. (...der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de tilsvarende bakterier uden β-laktamaseproduktion. Er således effektiv ved infektioner, der...)

Amoxicillin/Clavulansyre "Orifarm", komb. (...der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de tilsvarende bakterier uden β-laktamaseproduktion. Er således effektiv ved infektioner, der...)

Anastrella^®, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Androcur^® (...5-50 mg dgl. med nogle ugers interval, indtil lavest mulige terapeutisk virkende dosis opnås. Vedligeholdelsesdosis: 25-50 mg 2 gange dgl. Parenteralt. Voksne. 300 mg dybt i.m. hv...)

Anoro Ellipta^®, komb. (...onistisk på muskarin M 3 -receptorerne, der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har dermed en bronkiedilaterende effekt. Vilant...)

Aphiahsone (...der 3 år. Kronisk rhinosinuitis med næsepolypper Voksne. 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang dgl. Ved manglende symptomkontrol efter 5-6 uger kan dosis øges til 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 2 gange dgl. Opnås symptomkontrol ikke efter yderligere 5-6 uger, bør behandlingen revurderes. Store polypper fjernes før behandlingen. Erfaring savnes vedr. børn og unge under...)

Ascorbinsyre "Pascoe" (...ge ascorbattransportører SVCT1 eller SVCT2 i en energi‑afhængig proces. Optagelse af oxider...)

Asubtela^®, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Atimos (.... Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder...)

Atovaquone/Proguanil "Glenmark", komb. (...dergår enterohepatisk cirkulation. Proguanil Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen. Maksimal plasmakoncentration efter 2-4 timer. Steady state efter 3 dage. Koncentreres i erytrocytter og leukocytter med 5-15 gange højere værdier end i plasma. Endvider...)

Augmentin Forte, komb. (...der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de tilsvarende bakterier uden β-laktamaseproduktion. Er således effektiv ved infektioner, der...)

Awiqli^® (..., men ugedagen ændres til den ugedag, hvor glemt dosis tages. For begge indikationer gælder: Hvis oprindelig ugedag ønskes bibeholdt, kan tid mellem efterfølgende doser forlænges ...)

Azarga^®, komb. (...t på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk san...)

Azopt^® (...efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efte...)

Balversa^® (Steady-state opnås efter ca. 2 uger. Metaboliseres primært af CYP2C9 og CYP3A4. Maksimal plasmakoncentration efter 2,5 timer.)

Baxumil, komb. (...der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de tilsvarende bakterier uden β-laktamaseproduktion. Er således effektiv ved infektioner, der...)

Bedica "CannGros" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås efter 30-90 minutter. Maksima...)

Bediol "CannGros" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås efter 30-90 minutter. Maksima...)

Bediol "Scanleaf" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås efter 30-90 minutter. Maksima...)

Bedrobinol "CannGros" (...derligere en kop (0,2 liter) te indtages om morgenen. Hvis symptomerne fortsat ikke lindres, kan der evt. skiftes til inhalation vha. fordamper. Inhalation virker hurtigere, og har stærkere effekt end te. Desuden er dosis lettere at justere. Fordamper : Startdosis bør være ca. 200 mg (ca. 1 teskefuld). Placér dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler der...)

Bedrocan "CannGros" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås efter 30-90 minutter. Maksima...)

Bedrocan "Scanleaf" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås efter 30-90 minutter. Maksima...)

Bedrolite "CannGros" (...derligere en kop (0,2 liter) te indtages om morgenen. Hvis symptomerne fortsat ikke lindres, kan der evt. skiftes til inhalation vha. fordamper. Inhalation virker hurtigere, og har stærkere effekt end te. Desuden er dosis lettere at justere. Fordamper : Startdosis bør være ca. 200 mg (ca. 1 teskefuld). Placér dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler der...)

Befoair^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Berodual^®, komb. (..., der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har dermed en bronkiedilaterende effekt. Virkningen indtræder h...)

Besremi (...ikrogram s.c. hver 2. uge. Dosis øges med 50 mikrogram hver 2. uge indtil deropnås stabilisering af de hæmatologiske parametre (hæmatokrit < 45 %, trombocyt...)

Betaklav^®, komb. (...der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de tilsvarende bakterier uden β-laktamaseproduktion. Er således effektiv ved infektioner, der...)

Betoptic S (...1 -selektiv adrenoceptorantagonist, der formodes at reducere produktionen af kammervand. Efter lokal applikation indtræder virkningen normalt efter ca. 30 min...)

Bevespi Aerosphere, komb. (...ne antagonistisk på muskarin M3-receptorerne, der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur og har der...)

Bimatoprost/Timolol "Stada", komb. (...Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion...)

Bimatoprost/Timolol "Zentiva", komb. (...Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion...)

Bimtim, komb. (...Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion...)

Bioclavid^®, komb. (...der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de tilsvarende bakterier uden β-laktamaseproduktion. Er således effektiv ved infektioner, der...)

Bricanyl^® Turbuhaler^® (...ukkende lokal virkning i luftvejene. Indtræden og varighed af virkning Virkningen indtræder i løbet af få minutter og når 90 % af maksimal virkning i løbet af 30 minutter. Virknin...)

Brimica Genuair, komb. (...onistisk på muskarin M 3 -receptorerne, der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har dermed en bronkiedilaterende effekt. Formot...)

Brimonidintartrat "2care4" (...Hæmmer enzymet adenylatcyclase og undertrykker den cAMP-afhængige dannelse af kammervæske. Desuden øget uveoskleralt afløb. Mak...)

Brimonidintartrat "Paranova" (...Hæmmer enzymet adenylatcyclase og undertrykker den cAMP-afhængige dannelse af kammervæske. Desuden øget uveoskleralt afløb. Mak...)

Brinzolamid "Stada" (...efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efte...)

Brinzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...t på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk san...)

Brinzolamide "Accord" - Udgået: 05-01-2026 (...efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efte...)

Brinzolamide "Sandoz" (...efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efte...)

Brinzolamide/Timolol "Zentiva", komb. (...t på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk san...)

Bufomix Easyhaler^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Bupivacain "SAD" (...orisk blokade. Lavere doser fremkalder sensorisk blokade (analgesi) med mindre udtalt motorisk blokade. Analgesi indtræder 5-10 minutter efter anlæggelse af ...)

Bupivacaine "Baxter" (...orisk blokade. Lavere doser fremkalder sensorisk blokade (analgesi) med mindre udtalt motorisk blokade. Analgesi indtræder 5-10 minutter efter anlæggelse af ...)

Bupivacaine "Noridem" (...orisk blokade. Lavere doser fremkalder sensorisk blokade (analgesi) med mindre udtalt motorisk blokade. Analgesi indtræder 5-10 minutter efter anlæggelse af ...)

Buventol^® Easyhaler^® (...rkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer. Ved parenteral anvendelse opnås endvidere afslapning af den glatte muskulatur ...)

Bylvay^® (...der 40 mikrogram/kg legemsvægt 1 gang dgl. om morgenen. Ved utilstrækkelig klinisk respons efter 3 måneders kontinuerlig behandling: Dosis kan øges til 120 mikrogram/kg legemsvægt dgl., dog maksimalt 7.200 mikrogram dgl. Hvis der ikke opnås en positiv effekt efter 6 måneders kontinuerlig behandling, bør en anden behandling overvejes. Bemærk Ved beregning af antal kapsler, se evt. tabel 1 og 2 i produktresumé . Tages med et glas vand. Kan tages med eller uden mad. Glemt dosis tages hurtigst muligt uden at overskride daglig dosis. 200 mikrogram og 600 mikrogram: Åbnes (beregnet til at åbne). Kan synkes hele. 400 mikrogram og 1.200 mikrogram: Synkes hele. Kan åbnes. Åbning og tømning af kapsler Umiddelbart før indtagelse kommes indholdet på kold, blød mad. Åbning og tømning af kapslen: Kapslen holdes vandret i begge ender, drejes i modsatte retninger og trækkes fra hinanden for at tømme pellets i en skål med kold, blød mad. Kapslen bør bankes let for at sikre, at alle pellets kommer ud. Gentages, hvis dosering kræver mere end én kapsel. Pellets blandes forsigtigt i den bløde mad, som skal indtages straks efter blanding. Der...)

CBD Olie "Stenocare" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås efter 30-90 minutter. Maksima...)

CBD100 Olie "Stenocare" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås efter 30-90 minutter. Maksima...)

CBD20 OLIE "STENOCARE" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås efter 30-90 minutter. Maksima...)

Cellcept^® (...derefter 1,5 g 2 gange dgl. oralt. Børn og unge (1-17 år). 600 mg/m2 legemsoverflade 2 gange dgl. oralt. Hos pædiatriske patienter, hvor den anbefalede initiale dosis tåles, men tilstrækkelig klinisk immunsuppression ikke opnås, kan dosis øges til 900 mg/m2 legemsoverfladeareal 2 gange daglig. Maksimal total daglig oral dosis er 3 g eller 15 ml af en oral suspension (1 g/5 ml)). Bemærk: Generelt gælder, at der ikke bør skiftes mellem forskellige orale formuleringer uden klinisk overvågning. Erfaring savnes ved behandling af børn < 1 år. Oral suspension kan benyttes til små børn og patienter med synkebesvær. Se endvider...)

Cialis^® (...tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydni...)

Cifoban^® (...l kredsløb beregnet til blodrensning uden brug af systemisk antikoagulationsbehandling. Der kan sædvanligvis opnås en højere grad af antikoagulation sammenlignet med systemisk ant...)

Ciqorin (...Der startes næsten altid med oral indgift. Dosis er størst på transplantationstidspunktet og aftrappes gradvist efter uger til måneder til en vedligeholdelsesdosis. Denne afhænger bl.a. af transplantationens art, men er oftest 10-15 mg/kg legemsvægt i døgnet oralt fordelt på 2 doser. Tidligt efter transplantationen tilstræbes høj blodkoncentration. Dosis reduceres senere gradvis under hensyn til koncentrationsmålinger og bivirkninger. Hvor parenteral indgift er nødvendig, skal døgndosis reduceres til 33 % af den orale dosis og gives som langsom i.v. infusion over 2-6 timer. Ved organtransplantation er behandlingen principielt livslang. Profylakse imod graft versus host- sygdom i forbindelse med knoglemarvstransplantation ophører sædvanligvis efter 6 mdr. Behandlingen aftrappes derpå gradvis over 2-4 uger. Uveitis Behandlingen er individuel, sædvanligvis 5 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 2 doser. Dosis reduceres evt. ved vedligeholdelsesbehandling. Psoriasis og atopisk dermatitis Dosering justeres efter effekt og bivirkninger, sædvanligvis startes med 2,5 (højst 5) mg/kg legemsvægt i døgnet oralt fordelt på 2 doser. Ved vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis til lavest effektive niveau. Nefrotisk syndrom Voksne . Initialt 5 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser. Børn. Initialt 6 mg/kg legemsvægt i døgnet. Ved nyrefunktionsnedsættelse (bortset fra proteinuri) højst 2,5 mg/kg legemsvægt i døgnet. Ved vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis. Svær reumatoid artritis Initialt 3 mg/kg legemsvægt oralt fordelt på 2 doser dagligt. Efter 6 uger kan dosis gradvis øges til maksimalt 5 mg/kg legemsvægt. Behandlingseffekt opnås efter maksimalt 12 uger. Ved vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis til lavest effektive dosis. Døgndosis bør altid deles i to doser. Bemærk: Må kun i særlige tilfælde gives sammen med andre immunsuppressive midler end glukokortikoider...)

Circadin^® (...der regulerer døgnrytmen. Der er kun dokumenteret virkning hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det natlige melatoninniveau. Der er ikke udført væsentlige farmakodynamiske studier af eksogent tilført melatonin. En evt. påvirkning af den endogene sekretion af melatonin og dermed den neuroendokrine akse er ukendt, ligesom der...)

Clavuzop, komb. (...der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de tilsvarende bakterier uden β-laktamaseproduktion. Er således effektiv ved infektioner, der...)

Clopidogrel "Accord" (...ved trombocytaggregationen hæmmes. Den aktive metabolit bindes irreversibelt til blodplader...)

Clopidogrel "Actavis" (...ved trombocytaggregationen hæmmes. Den aktive metabolit bindes irreversibelt til blodplader...)

Clopidogrel "Epione" (...ved trombocytaggregationen hæmmes. Den aktive metabolit bindes irreversibelt til blodplader...)

Clopidogrel "Krka" (...ved trombocytaggregationen hæmmes. Den aktive metabolit bindes irreversibelt til blodplader...)

Clopidogrel "Medical Valley" (...ved trombocytaggregationen hæmmes. Den aktive metabolit bindes irreversibelt til blodplader...)

Clopidogrel "Stada" (...ved trombocytaggregationen hæmmes. Den aktive metabolit bindes irreversibelt til blodplader...)

Clopidogrel Zentiva (...ved trombocytaggregationen hæmmes. Den aktive metabolit bindes irreversibelt til blodplader...)

Cloriocard (...ved trombocytaggregationen hæmmes. Den aktive metabolit bindes irreversibelt til blodplader...)

Combigan^®, komb. (...lase og undertrykker den cAMP-afhængige dannelse af kammervæske. Desuden øget uveoskleralt afløb. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter...)

Combivent^®, komb. (...der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har dermed en bronkiedilaterende effekt. Salbutamol Korttidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder...)

Comirnaty^® JN.1 (...der for spike-proteinet i SARS-CoV-2. Spike-proteinet bruger SARS-CoV-2 til at inficere humane celler og proteinet udgør det antigen, der genkendes af det humane immunsystem. Ud fra det modificerede mRNA i vaccinen vil kroppen danne neutraliserende antistoffer og et specifikt T-celle-medieret immunrespons rettet mod spike-proteinet, hvorved deropnås beskyttelse mod fremtidig infektion med SARS-CoV-2. Produceret via celle-fri in vitro transskription og indeholder...)

Comirnaty^® LP.8.1 (...der for spike-proteinet i SARS-CoV-2. Spike-proteinet bruger SARS-CoV-2 til at inficere humane celler og proteinet udgør det antigen, der genkendes af det humane immunsystem. Ud fra det modificerede mRNA i vaccinen vil kroppen danne neutraliserende antistoffer og et specifikt T-celle-medieret immunrespons rettet mod spike-proteinet, hvorved deropnås beskyttelse mod fremtidig infektion med SARS-CoV-2. Produceret via celle-fri in vitro transskription og indeholder...)

Cordan (...der behandling forlænges aktionspotentialevarigheden og refraktærtiden for såvel atrier som ventrikler (QT-forlængelse). Amiodaron har i modsætning til de fleste andre antiarytmika ingen negativ inotrop effekt. Ved i.v. indgift kan virkningen ved atrieflimren og supraventrikulære takykardier indtræde i løbet af den første time, men specielt ved ventrikulære takyarytmier kan der gå flere dage, medmindre der...)

Cordarone^® (...der behandling forlænges aktionspotentialevarigheden og refraktærtiden for såvel atrier som ventrikler (QT-forlængelse). Amiodaron har i modsætning til de fleste andre antiarytmika ingen negativ inotrop effekt. Ved i.v. indgift kan virkningen ved atrieflimren og supraventrikulære takykardier indtræde i løbet af den første time, men specielt ved ventrikulære takyarytmier kan der gå flere dage, medmindre der...)

Cosopt^®, komb. (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og der...)

Costad, komb. (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og der...)

Cyclogyl^® (...ntikolinergikum, som blokerer responset af sphinctermusklen i iris og ciliærmusklen, og derved opnås mydriasis. Maksimal virkning nås efter 0,5-1 time. Virkningsvarighed ca. 24 ti...)

Dailiport^® (...ymfocytafhængig stimulation. Suppressionen opnås via en hæmning af enzymet calcineurin, der defosforylerer en række regulatoriske proteiner i antigen-stimuleret lymfocytaktivering...)

Denise^®, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Dexdor (...der er intuberede. Initialt 0,7 mikrogram/kg legemsvægt/time i.v. Trinvis justering til vedligeholdelsesdosis på 0,2-1,4 mikrogram/kg legemsvægt/time. Nyt steady-state sedationsniveau opnås tidligst 1 time efter dosisjustering. Bemærk: Erfaring savnes vedr. brug i mere end > 14 dage. Voksne, der ikke er intuberede (vågen sedation) Initiering. Stødinfusion på 1,0 mikrogram/kg over 10 min. Ved mindre invasive procedurer (fx øjenkirurgi) evt. 0,5 mikrogram/kg over 10 min. Vedligehold. Sædvanligvis initialt 0,6-0,7 mikrogram/kg/time efterfølgende titreret efter effekt til mellem 0,2-1,0 mikrogram/kg/time. Hastigheden justeres efter ønsket sedationsniveau. Bemærk: Patienten skal monitoreres for tegn på bl.a. hypotension, bradykardi, respirationsdepression. Ilttilskud skal være umiddelbart tilgængelig. Iltmætningen skal monitoreres. Distributionshalveringstiden er ca. 6 min. Afhængig af proceduren kan supplerende anæstetika, sedativa eller analgetika være nødvendig. Bemærk: Reduceret initialdosis bør overvejes ved nedsat leverfunktion og til svækkede patienter. Sikkerhed og virkning er ikke fastlagt vedr. børn og unge under...)

Dexmedetomidin "Kalceks" (...der er intuberede. Initialt 0,7 mikrogram/kg legemsvægt/time i.v. Trinvis justering til vedligeholdelsesdosis på 0,2-1,4 mikrogram/kg legemsvægt/time. Nyt steady-state sedationsniveau opnås tidligst 1 time efter dosisjustering. Bemærk: Erfaring savnes vedr. brug i mere end > 14 dage. Voksne, der ikke er intuberede (vågen sedation) Initiering. Stødinfusion på 1,0 mikrogram/kg over 10 min. Ved mindre invasive procedurer (fx øjenkirurgi) evt. 0,5 mikrogram/kg over 10 min. Vedligehold. Sædvanligvis initialt 0,6-0,7 mikrogram/kg/time efterfølgende titreret efter effekt til mellem 0,2-1,0 mikrogram/kg/time. Hastigheden justeres efter ønsket sedationsniveau. Bemærk: Patienten skal monitoreres for tegn på bl.a. hypotension, bradykardi, respirationsdepression. Ilttilskud skal være umiddelbart tilgængelig. Iltmætningen skal monitoreres. Distributionshalveringstiden er ca. 6 min. Afhængig af proceduren kan supplerende anæstetika, sedativa eller analgetika være nødvendig. Bemærk: Reduceret initialdosis bør overvejes ved nedsat leverfunktion og til svækkede patienter. Sikkerhed og virkning er ikke fastlagt vedr. børn og unge under...)

Dinetrel (...der en steady state-plasmakoncentration i løbet af 3 dage. Hos raske unge voksne elimineres lægemidlet med en gennemsnitlig halveringstid på 15 timer (ml. 10 -31 timer). Udskilles primært gennem nyrerne. Efter 4 til 5 dage genfindes 90 % af dosen uomdannet i urinen. Urinens pH-værdi har stor betydning for udskillelsen: Øget pH medfører lavere udskillelse. Hæmodialyse fjerner ikke betydelige mængder...)

Diprasorin, komb. - Udgået: 02-03-2026 (...dernes aggregationsevne, hvilket øger blødningstiden. Den farmakologiske effekt er hovedsagelig hæmning af dannelsen af prostaglandiner og tromboksaner. Virkningen på tromboksanbiosyntesen i blodplader...)

Dipyridamol "Carefarm" - Udgået: 25-05-2026 (Hæmmer optagelsen af adenosin i trombocytter, hvorved niveauet af c-AMP i trombocytterne øges. Herved opnås en hæmning af trombocytfunktionen. Har også en kardilaterende virkning.)

Dipyridamol "Nordic Prime" (Hæmmer optagelsen af adenosin i trombocytter, hvorved niveauet af c-AMP i trombocytterne øges. Herved opnås en hæmning af trombocytfunktionen. Har også en kardilaterende virkning.)

Dipyridamol "Strides" (Hæmmer optagelsen af adenosin i trombocytter, hvorved niveauet af c-AMP i trombocytterne øges. Herved opnås en hæmning af trombocytfunktionen. Har også en kardilaterende virkning.)

Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm", komb. - Udgået: 30-03-2026 (...dernes aggregationsevne, hvilket øger blødningstiden. Den farmakologiske effekt er hovedsagelig hæmning af dannelsen af prostaglandiner og tromboksaner. Virkningen på tromboksanbiosyntesen i blodplader...)

Doptelet^® (...dere virkningen af dette regime og eventuelle efterfølgende dosisjusteringer. > 250 Stop behandling. Øg overvågningen af trombocyttal til to gange ugentligt. Når trombocyttallet er under 100 x 10 9 /l, sænk Et dosisniveau iht. tabel 2 og genstart behandling. 250 efter 2 uger med 20 mg ugentligt Seponer avatrombopag. Tabel 2: Dosisniveauer til titrering Dosis ** Dosisniveau 40 mg 1 gang dgl. 6 40 mg 3 gange ugentligt OG 20 mg på de sidste fire dage i hver uge 5 20 mg 1 gang dgl.* 4 20 mg 3 gange ugentligt 3 20 mg 2 gange ugentligt ELLER 40 mg 1 gang ugentligt 2 20 mg 1 gang ugentligt 1 *Indledende dosisregime for alle patienter bortset fra de patienter, som tager moderate eller stærke dobbelte induktorer eller moderate eller stærke dobbelte hæmmere af CYP2C9 og CYP3A4/5, eller af CYP2C9 alene, se tabel 3. ** Patienter, som tager avatrombopag mindre end 1 gang dgl., bør tage medicinen på samme måde fra uge til uge. Dosisniveau 3: Tre ikke sammenhængende dage om ugen, fx mandag, onsdag og fredag. Dosisniveau 2: To ikke sammenhængende dage om ugen, fx mandag og fredag. Dosisniveau 1: Den samme dag hver uge, fx mandag. Tabel 3: Anbefalet startdosis ved samtidig anden behandling Samtidige lægemidler Anbefalet startdosis Moderate eller stærke dobbelte hæmmere af CYP2C9 og CYP3A4/5, eller af CYP2C9 alene (fx fluconazol) 20 mg 3 gange ugentligt Moder...)

Dorlatim^®, komb. (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og der...)

Dorzolamid "STADA" (...efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efte...)

Dorzolamid/Timolol "2care4", komb. - Udgået: 22-12-2025 (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og der...)

Dorzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og der...)

Dorzolamide/Timolol "Stada", komb. (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og der...)

Dorzostill (...efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efte...)

Drospera^®, komb. (... 1. cyklusdag. Der tages 1 lyserød tabl. eller 1 gul tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 1 hvid tabl. dgl. i 7 dage, hvori der kommer en mens...)

Drovelis^®, komb. (...erede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 lyserød tabl. dgl. i 24 dage. Derefter 1 hvid tablet dgl. i 4 dage, hvori der kommer en menstruations...)

Duaklir Genuair, komb. (...onistisk på muskarin M 3 -receptorerne, der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har dermed en bronkiedilaterende effekt. Formot...)

Duokopt, komb. (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og der...)

DuoResp Spiromax, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

DuoTrav^®, komb. (...Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion...)

Duovent, komb. (..., der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har dermed en bronkiedilaterende effekt. Virkningen indtræder h...)

Ebetrex - Udgået: 02-02-2026 (...der det. Ved skift til injektionsbehandling er optaget, modsat tabletbehandling, næsten 100 %. Dosisjustering til en lavere dosis kan derfor være indiceret ved skift i administrationsform afhængigt af årsagen til skiftet. Derfor kan der ses bivirkninger ved injektionsbehandlingen, som ikke var til stede ved samme dosis med tabletbehandling. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn og unge 3-16 år 10-15-mg/m 2 s.c. eller i.m. 1 gang ugentlig. Dosis kan om nødvendigt øges til 20 mg/m 2 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. i.v. administration til børn og unge . Erfaring savnes vedr. børn < 3 år. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Psoriasis Voksne Parenteral testdosis på 5-10 mg anbefales en uge før behandlingsstart. Initialt 7,5 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Dosis kan trinvis øges til højst 25 mg 1 gang ugentlig. Doser over 20 mg/uge kan være forbundet med øget toksicitet, især knoglemarvsdepression. Effekt indtræder oftest først i løbet af 2-4 måneder. Når ønsket effekt er nået, reduceres dosis gradvis til lavest effektive vedligeholdelsesdosis. Crohns sygdom Voksne Initialt 25 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Behandlingsrespons kan forventes efter 8-12 uger. Vedligeholdelsesdosis. 15 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. børn. Bemærk: Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Dette gælder...)

Ebglyss (Maksimal plasmakoncentration efter 7-8 dage. Absolut biotilgængelighed 86 % (s.c.). Steady state opnås i uge 4. Fordelingsvolumen ca. 0,07 l/kg. Halveringstid 24,5 dage.)

Efient^® (...DP-receptorer på trombocytter. Trombocythæmning opnås ca. 1 time efter oral indtagelse. Der kan opnås 3 gange hurtigere absorption og hurtigere trombocythæmning ved at knuse table...)

Elonva (...der med legemsvægt ≤ 60 kg og højst 36 år Enkeltdosis på 100 mikrogram. Kvinder med legemsvægt > 60 kg uanset alder eller Kvinder med legemsvægt ≥ 50 kg og ældre end 36 år Enkeltdosis på 150 mikrogram. Bemærk: På det danske marked findes præparatet kun i én styrke (150 mikrogam). Behandlingsforløb Stimulationsdag 1: Corifollitropin alfa skal gives som en enkelt s.c. injektion, fortrinsvis i maveskindet, i den tidlige follikulære fase i menstruationscyklus. Stimulationsdag 5 (eller 6): Behandling med en GnRH-antagonist bør startes på stimulationsdag 5 (eller 6) afhængigt af klinisk respons (dvs. antal og størrelse af voksende follikler) for at undgå præmatur stigning i luteiniserende hormon. Stimulationsdag 8: Daglige injektioner af follikelstimulerende hormon uden forlænget aktivitet (rFSH) påbegyndes, indtil kriteriet for follikelmodning (3 follikler ≥ 17mm) er nået. Normalt anbefales en daglig dosis på 150 IE rFSH, men dosis afhænger af det kliniske respons. Afhængigt af klinisk respons kan administration af rFSH undlades på dagen for administration af humant choriongonadotropin (hCG). Deropnås almindeligvis tilstrækkelig follikeludvikling på ca. 9. behandlingsdag (ml. 6-18 dage). Når der ses 3 follikler ≥ 17mm, udløses ovulationen med en injektion af choriongonadotropin. Bemærk: Anvendelse af Corifollitropin alfa er kun fastslået i et behandlingsregime med en GnRH-antagonist, som blev administreret fra stimulationsdag 5 eller 6 og videre frem. Generelt udløser corifollitropin alfa et betydeligt ovarielt respons, hvorfor forsigtighed kræves hos kvinder med stort antal antral follikler og høj AMH. Hypogonadotrop hypogonadisme Administreres som s.c. injektion i bugvæggen af patienten selv eller en omsorgsperson efter oplæring. Dosis fastlægges ud fra legemsvægt: ≤ 60 kg. 100 mikrogram hver anden uge i 12 uger efterfulgt af 100 mikrogram hver anden uge samtidigt med hCG (der administreres 2 gange ugentligt). > 60 kg. 150 mikrogram hver anden uge i 12 uger efterfulgt af 150 mikrogram hver anden uge samtidigt med hCG (der administreres 2 gange ugentligt). Bemærk: Administreres om morgenen på samme ugedag. Hvis patientens vægt under behandlingen øges fra 60 kg eller derunder...)

Emthexate tabletter - Udgået: 16-03-2026 (...der det. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn ≥ 3 år 10-15 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Dosis kan om nødvendigt øges op til 20 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Psoriasis Voksne 5-25 mg 1 gang ugentligt indtil effekt. Typisk initialt 15 mg 1 gang ugentligt . Der reduceres til laveste vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal samt af nyrefunktionen. Bemærk: Behandling bør kun påbegyndes, hvis patienten eller dennes omsorgsperson(er) er i stand til at overholde doseringsregimet med 1 ugentlig dosis (gælder ikke ved onkologisk behandling). Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Dette gælder...)

Enerzair^® Breezhaler^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Indacaterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Glycopyrronium Langtidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompetitivt muskarinreceptorerne for acetylkolin. Virker i luftvejene antagonistisk på muskarin M 3 -receptorerne, der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur og har der...)

Engerix-B^® (...us og en højere risiko for at blive kronisk inficeret. Det bør sikres, at deropnås og fastholdes et beskyttende antistofniveau som defineret i de nationale ...)

Enjaymo (Steady state opnås i uge 7. Fordelingsvolumen 0.08 l/kg. Halveringstid (T1/2) ca. 16 dage.)

Envarsus^® (...ymfocytafhængig stimulation. Suppressionen opnås via en hæmning af enzymet calcineurin, der defosforylerer en række regulatoriske proteiner i antigen-stimuleret lymfocytaktivering...)

Etindros, komb. (...Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende blødning. Etindros 28 I første behandlingsperiode startes på menstruationens 1. dag. Herved opnås sikker beskyttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 lyserød tabl. dgl. i 24 dage. Derefter 1 hvid tabl. dgl. i 4 dage, hvori der...)

Evrenzo^® (...derefter hver 4. uge eller som klinisk indiceret. Dosis af roxadustat justeres trinvist op eller ned i forhold til startdosis 4 uger efter behandlingsstart og derefter hver 4. uge, medmindre hæmoglobin-niveauet stiger med mere end 1,2 mmol/l. Hvis det sker, skal dosis omgående reduceres med ét trin. Når dosis justeres, skal der tages højde for det aktuelle hæmoglobin-niveau og ændringen af hæmoglobin-niveauet inden for de seneste 4 uger. Trinvise dosisjusteringer De trinvise dosisjusteringer skal følge de tilgængelige doser på 20 mg, 40 mg, 50 mg, 70 mg, 100 mg, 150 mg, 200 mg, 250 mg, 300 mg, 400 mg (kun til CKD-patienter i dialyse), og desuden regler i tabel 2. Tabel 2. Regler for dosisjustering Ændring af Hb-niveauet +0,62 mmol/l Ingen ændring Reducer dosis med 1 trin Reducer dosis med 1 trin Overvåg Hb-niveau uden dosering. Genoptag dosering, ved Hb-niveau < 7,5 mmol/l med en dosis, der er reduceret med to trin. -0,62 - +0,62 mmol/l Øg dosis med 1 trin Ingen ændring Reducer dosis med 1 trin -0,62 mmol/l Øg dosis med 1 trin Øg dosis med 1 trin Ingen ændring * Ændring i hæmoglobin (Hb) inden for de seneste 4 uger = (aktuel Hb-værdi) - (tidligere Hb-værdi målt 4 uger før). Ved behov for yderligere dosisreduktion ved den laveste dosis (20 mg 3 gange ugentligt), reducere dosishyppigheden til 2 gange ugentligt. Hvis der er behov for yderligere dosisreduktion, kan dosishyppigheden reduceres yderligere til én gang ugentligt. Vedligeholdelsesdosis Efter stabilisering til hæmoglobin-niveauer på 6,5-7,5 mmol/l skal hæmoglobin-niveauerne fortsat overvåges jævnligt, og reglerne for dosisjustering skal følges, som i tabel 2. Behandling med roxadustat bør ikke fortsætte ud over 24 uger, hvis der...)

Femicept, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Femistad, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Fiasp^® (...der s.c. ved et eller flere måltider. Evt. dgl. dosisjustering kan overvejes pga. selvmålt plasma-glucose (SMPG) jf. tabel nedenfor. Dosis inden morgenmaden justeres jf. SMPG inden frokost den foregående dag. Dosis inden frokost justeres jf. SMPG inden aftensmad den foregående dag. Dosis inden aftensmad justeres jf. SMPG inden sengetid den foregående dag. SMPG* Dosisjustering mmol/l mg/dl Enhed 7,0 > 126 +1 Ovennævnte er det ideelle mål og må justeres i forhold til den enkelte patient, specielt i relation til risikoen for hypoglykæmi. Dosis justeres med 2-4 dages interval. Det er ofte en fordel at starte med at justere dosis før morgenmad, efterfulgt af dosis før frokost, og herefter dosis før aftensmad. Før hurtigtvirkende måltidsinsulin justeres, bør faste-plasma-glucose være i niveau, hvilket opnås ved at justere det langsomtvirkende basal insulin. Indgivelse Subkutan injektion Gives s.c. i abdominalvæg eller overarm. Kontinuerlig subkutan insulininfusion (CSII) Injektionsvæske i hætteglas kan gives som CSII i pumper beregnet til insulininfusion. Evt. intravenøs infusion Injektionsvæske i hætteglas kan om nødvendigt gives i.v. Blodglucose skal monitoreres under infusionen. Bemærk: Injektionsvæske i pen må udelukkende gives som s.c. injektion. Vigtigt - se mere Egenskaber, håndtering og holdbarhed . Injektionssted skal varieres inden for det samme område for at nedsætte risiko for lipodystrofi og kutan amyloidose. Bemærk - Generelt : Individuel dosisjustering og nøje monitorering hos ældre i alder...)

Filspari^® (...e uden akkumulering. Fordelingsvolumen ca. 0,9 l/kg Metaboliseres primært via CYP3A4. Modersubstansen udgør ca. 90 % af cirkulerende stof. Plasmahalveringstid ca. 10 timer. Udskil...)

Fixopost, komb. (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 1-2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Latanoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som reducerer det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder...)

Flutiform, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Formo Easyhaler^® (.... Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder...)

Formoterol "Medical Valley" (.... Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder...)

Forobec^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Fostimon^® Set - Udgået: 13-04-2026 (...der med anovulatorisk infertilitet Initialt 75 IE s.c. dgl. i mindst 7 dage. Derefter kan dosis øges med 37,5 IE hver 7. dag, højst 225 IE dgl. Behandlingen påbegyndes inden for de første 7 dage efter en menstruationsblødning, der er udløst af gestagen eller p-piller. Hvis der ikke opnås tilstrækkeligt respons efter 4 ugers behandling, bør pågældende behandlingscyklus afbrydes. Behandlingen skal følges med hyppig transvaginal ultralydscanning, indtil en moden follikel er udviklet. Derefter udløses ovulationen med en injektion af choriongonadotropin, som har LH-effekt, og der foretages så insemination eller timed intercourse 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen. Hvis der er modnet mere end 2-3 follikler, gives ikke hCG på grund af risiko for flerfold graviditet. Alternativt konverteres cyklus til in vitro-fertilisering. Ovariel stimulation hos infertile kvinder Stimulation med henblik på in vitro-fertilisering påbegyndes ca. 2 uger efter nedregulering med GnRH-agonist eller fra 2.-3. cyklusdag, hvis der ikke indgår nedregulering med GnRH-agonist i regimet. Dosis bør afpasses individuelt baseret på antallet af antrale follikler og AMH-niveau. Under...)

Fotil^®, komb. (...ømningen øges. Virkningen indtræder efter 10-15 minutter og varer 6-8 timer. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk...)

Frisium^® (...der ved indtagelse af oral suspension opnås højere plasmakoncentrationer af clobazam end ved indtagelse af tabletter. Opmærksomhed på evt. ændringer i effekt og/eller bivirkninger. Tidligere alkohol- og medicinafhængighed Anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. risikoen for udvikling af nyt afhængighedssyndrom. Tolerans og afhængighed Opmærksomhed på behandlingsvarigheden pga. risiko for afhængighed. Normalt anbefales en behandlingsperiode på højst 4 uger, hvorefter behandlingen revurder...)

Ganfort^®, komb. (...Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion...)

Gangiden^®, komb. (...vandindholdet i fæces uden påvirkning af væske- og elektrolytbalancen. Virkningen indtræder...)

Glaudin (...Hæmmer enzymet adenylatcyclase og undertrykker den cAMP-afhængige dannelse af kammervæske. Desuden øget uveoskleralt afløb. Mak...)

Grazax^® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individeropnås en immunmodulatorisk effekt.)

Grepid (...ved trombocytaggregationen hæmmes. Den aktive metabolit bindes irreversibelt til blodplader...)

Haiprex (...der virker bakteriostatisk. Visse bakterier, fx Pseudomonas aeruginosa og Proteus spp . , danner basiske stofskifteprodukter, bl.a. ved ureaseaktivitet, som bevirker, at der ved infektion med disse bakterier ikke opnås tilstrækkelig lav pH til, at der kan fraspaltes hæmmende koncentrationer af formaldehyd. Virkningen indtræder...)

Harmonet^®, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Helius THC25 "Balancial" - Udgået: 02-03-2026 (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås efter 30-90 minutter. Maksima...)

Hiprex (...der virker bakteriostatisk. Visse bakterier, fx Pseudomonas aeruginosa og Proteus spp . , danner basiske stofskifteprodukter, bl.a. ved ureaseaktivitet, som bevirker, at der ved infektion med disse bakterier ikke opnås tilstrækkelig lav pH til, at der kan fraspaltes hæmmende koncentrationer af formaldehyd. Virkningen indtræder...)

Hirudoid^® (Den systemiske absorption er ringe efter lokal applikation på intakt hud. Koagulationshæmmende koncentrationer kan ikke opnås.)

Human Albumin "CSL Behring" (...der (sepsis, hypoxi, brandsår) opnås ikke den ønskede øgning af det intravaskulære volumen. Infusion til patienter med svær hjerteinsufficiens. Under behandlingen skal den hæmodynamiske situation kontrolleres regelmæssigt, herunder fx blodtryk, puls og perifer gennemblødning. Natriumindhold Infusionsvæsken (både 5 % og 20 %) indeholder...)

Humira (...der ikke er respons inden for 16 uger, skal videre behandling overvejes. Hidrosadenitis suppurativa Voksne Initialdosis 160 mg s.c. på dag 1 (4 x 40 mg på en dag eller 2 x 40 mg pr. dag over to dage). Herefter 80 mg s.c. på dag 15. 2 uger senere (dag 29) fortsættes med 40 mg s.c. mg hver uge eller 80 mg hver anden uge (2 x 40 mg) indgivet samme dag. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Børn > 12 år og > 30 kg Initialt 80 mg s.c. i uge 0. Efterfulgt af 40 mg s.c. hver anden uge med start 1 uge efter den første dosis. Ugentlig dosering kan overvejes hos unge med utilstrækkeligt respons på behandling hver anden uge. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Uveitis Voksne Initialdosis 80 mg efterfulgt af 40 mg hver 2. uge med start en uge efter den første dosis. Begrænset erfaring med initiering af behandling med adalimumab alene, men kan med fordel kombineres med kortikosteroider...)

HyQvia, komb. (...lobulin udøver den terapeutiske virkning. Rekombinant humant hyaluronidase er et enzym, der ved hydrolyse af hyaluronsyre midlertidigt forøger bindevævets permeabilitet. Ved indgi...)

Hyrimoz (...der ikke er respons inden for 16 uger, skal videre behandling overvejes. Hidrosadenitis suppurativa Voksne Initialdosis 160 mg s.c. på dag 1 (4 x 40 mg på en dag eller 2 x 40 mg pr. dag over to dage). Herefter 80 mg s.c. på dag 15. 2 uger senere (dag 29) fortsættes med 40 mg s.c. mg hver uge eller 80 mg hver anden uge (2 x 40 mg) indgivet samme dag. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Børn > 12 år og > 30 kg Initialt 80 mg s.c. i uge 0. Efterfulgt af 40 mg s.c. hver anden uge med start 1 uge efter den første dosis. Ugentlig dosering kan overvejes hos unge med utilstrækkeligt respons på behandling hver anden uge. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Uveitis Voksne Initialdosis 80 mg efterfulgt af 40 mg hver 2. uge med start en uge efter den første dosis. Begrænset erfaring med initiering af behandling med adalimumab alene, men kan med fordel kombineres med kortikosteroider...)

Imraldi (...der ikke er respons inden for 16 uger, skal videre behandling overvejes. Hidrosadenitis suppurativa Voksne Initialdosis 160 mg s.c. på dag 1 (4 x 40 mg på en dag eller 2 x 40 mg pr. dag over to dage). Herefter 80 mg s.c. på dag 15. 2 uger senere (dag 29) fortsættes med 40 mg s.c. mg hver uge eller 80 mg hver anden uge (2 x 40 mg) indgivet samme dag. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Børn > 12 år og > 30 kg Initialt 80 mg s.c. i uge 0. Efterfulgt af 40 mg s.c. hver anden uge med start 1 uge efter den første dosis. Ugentlig dosering kan overvejes hos unge med utilstrækkeligt respons på behandling hver anden uge. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Uveitis Voksne Initialdosis 80 mg efterfulgt af 40 mg hver 2. uge med start en uge efter den første dosis. Begrænset erfaring med initiering af behandling med adalimumab alene, men kan med fordel kombineres med kortikosteroider...)

Inbrija^® (Maksimal plasmakoncentration opnås efter ca. 30 minutter. Biotilgængelighed ca. 88 % Fordelingsvolumen ca. 2,4 l/kg. Plasmahalveringstid ca. 2,3 timer (ved samtidig carbidopa).)

Influvac^® (...der...)

Injexate (...der det. Ved skift til injektionsbehandling er optaget, modsat tabletbehandling, næsten 100 %. Dosisjustering til en lavere dosis kan derfor være indiceret ved skift i administrationsform afhængigt af årsagen til skiftet. Derfor kan der ses bivirkninger ved injektionsbehandlingen, som ikke var til stede ved samme dosis med tabletbehandling. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn og unge 3-16 år 10-15-mg/m 2 s.c. eller i.m. 1 gang ugentlig. Dosis kan om nødvendigt øges til 20 mg/m 2 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. i.v. administration til børn og unge . Erfaring savnes vedr. børn < 3 år. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Psoriasis Voksne Parenteral testdosis på 5-10 mg anbefales en uge før behandlingsstart. Initialt 7,5 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Dosis kan trinvis øges til højst 25 mg 1 gang ugentlig. Doser over 20 mg/uge kan være forbundet med øget toksicitet, især knoglemarvsdepression. Behandlingsrespons kan forventes efter 2-6 uger. Når ønsket effekt er nået, reduceres dosis gradvis til lavest effektive vedligeholdelsesdosis. Crohns sygdom Voksne Initialt 25 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Behandlingsrespons kan forventes efter 8-12 uger. Vedligeholdelsesdosis. 15 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. børn. Bemærk: Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Dette gælder...)

Innovair^® inhalationspulver og inhalationsspray, opløsning, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Insulin aspart "Sanofi" (...der s.c. ved et eller flere måltider. Evt. dgl. dosisjustering kan overvejes pga. selvmålt plasma-glucose (SMPG) jf. tabel nedenfor. Dosis inden morgenmaden justeres jf. SMPG inden frokost den foregående dag. Dosis inden frokost justeres jf. SMPG inden aftensmad den foregående dag. Dosis inden aftensmad justeres jf. SMPG inden sengetid den foregående dag. SMPG* Dosisjustering mmol/l mg/dl Enhed 7,0 > 126 +1 Ovennævnte er det ideelle mål og må justeres i forhold til den enkelte patient, specielt i relation til risikoen for hypoglykæmi. Dosis justeres med 2-4 dages interval. Det er ofte en fordel at starte med at justere dosis før morgenmad, efterfulgt af dosis før frokost, og herefter dosis før aftensmad. Før hurtigtvirkende måltidsinsulin justeres, bør faste-plasma-glucose være i niveau, hvilket opnås ved at justere det langsomtvirkende basal insulin. Indgivelse Subkutan injektion Gives s.c. i abdominalvæg eller overarm. Bemærk: Injektionsvæske i pen eller cylinderampul (til brug i genanvendelig pen) må udelukkende gives som s.c. injektion. Ved anden administration, henvises til præparat i hætteglas. Vigtigt - se mere Egenskaber, håndtering og holdbarhed . Injektionssted skal varieres inden for samme område for at nedsætte risiko for lipodystrofi. Bemærk - Generelt : Individuel dosisjustering og nøje monitorering hos ældre i alder...)

Iopidine^® (...yksænkende effekt beror formentlig på en nedsat kammervandsproduktion. Virkningen indtræder normalt i løbet af 1 time. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 3-5 ...)

Ipramol Steri-Neb, komb. (...der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har dermed en bronkiedilaterende effekt. Salbutamol Korttidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder...)

Ipratropium/salbutamol "Orion", komb. (...der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har dermed en bronkiedilaterende effekt. Salbutamol Korttidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder...)

Ipstyl^® Autogel (...derligere til 120 mg dybt s.c. hver 14. dag., hvis der vedvarende er hormonrelaterede gener. Bemærk: Hvis deropnås biokemisk kontrol på 120 mg hver 28. dag, kan intervallet øges til hver 42.-56. dag ved akromegali. Erfaring savnes vedr. behandling af børn. Opløsningen i den forfyldte sprøjte kan anvendes direkte. Injektionen gives dybt subkutant. Nålen indføres vinkelret på huden i sin fulde længde. Der skal injiceres i yder...)

Isotracin (...gemsvægt. Normalt behandles i 4-6 mdr. Hvis længerevarende behandling er nødvendig, bør der indskydes behandlingsfrie intervaller på 2 mdr. Efter en kumulativ dosis på 120 mg/kg/b...)

Isotretinoin "Cabo" (...gemsvægt. Normalt behandles i 4-6 mdr. Hvis længerevarende behandling er nødvendig, bør der indskydes behandlingsfrie intervaller på 2 mdr. Efter en kumulativ dosis på 120 mg/kg/b...)

Isotretinoin "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (...gemsvægt. Normalt behandles i 4-6 mdr. Hvis længerevarende behandling er nødvendig, bør der indskydes behandlingsfrie intervaller på 2 mdr. Efter en kumulativ dosis på 120 mg/kg/b...)

Isotretinoin "Orion" (...gemsvægt. Normalt behandles i 4-6 mdr. Hvis længerevarende behandling er nødvendig, bør der indskydes behandlingsfrie intervaller på 2 mdr. Efter en kumulativ dosis på 120 mg/kg/b...)

Isotretinoin "Sandoz" (...gemsvægt. Normalt behandles i 4-6 mdr. Hvis længerevarende behandling er nødvendig, bør der indskydes behandlingsfrie intervaller på 2 mdr. Efter en kumulativ dosis på 120 mg/kg/b...)

Isotretinoin "Teva" (...gemsvægt. Normalt behandles i 4-6 mdr. Hvis længerevarende behandling er nødvendig, bør der indskydes behandlingsfrie intervaller på 2 mdr. Efter en kumulativ dosis på 120 mg/kg/b...)

Isotretinoin Ebb Medical (...gemsvægt. Normalt behandles i 4-6 mdr. Hvis længerevarende behandling er nødvendig, bør der indskydes behandlingsfrie intervaller på 2 mdr. Efter en kumulativ dosis på 120 mg/kg/b...)

Kiovig (...t. Recidiverende bakterieinfektioner hos patienter med multipelt myelom i plateaufasen, der ikke har reagereå pneumokokimmunisering. Patienter efter allogen hæmatopoietisk stamcel...)

Klaximol, komb. (...der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de tilsvarende bakterier uden β-laktamaseproduktion. Er således effektiv ved infektioner, der...)

Klopoxid "DAK" (...der store individuelle forskelle i behovet for abstinensmedicin. Der kan indledes med en dosering svarende til 10-25 mg ad gangen ved behov. Der selvvurderes om der er tydelige abstinens tegn, når behandlingen foregår ambulant, men der udleveres almindeligvis til de første døgn 250-300 mg efter klinisk vurdering på behandlingsstedet. Den første fase er af dages varighed. Herefter kan der nedtrappestil få daglige doseringer efter 3-4 dages behandling. Der kan herefter i op til en uge anvendes lave doser til at sikre nattesøvn, 10-25 mg en gang dagligt. Eksempler på doseringsregimer kan være: 1. dag 20+20+20 mg (i alt 60 mg) 2. dag 20+10+20 mg (i alt 50 mg) 3. dag 10+10+20 mg (i alt 40 mg) 4. dag 10+10+10 mg (i alt 30 mg) 5. dag 10+0+10 mg (i alt 20 mg) 6. dag 0+0+10 mg (i alt 10 mg) Man kan også begynde med 50+50+50 mg eller 25+25+25+25 mg den første dag og så justere derfra. Der bør sikres at patienten ikke er alene under den ambulante afrusning. Det vigtigste er, at patienten ikke får abstinenssymptomer under aftrapningen. Man må derfor have kontakt med patienten hyppigt, evt. dagligt, i starten af abstinensbehandlingen (patienten skal tilses af læge inden for de første 24 timer) og være forberedt på at justere doseringen. Mange patienter har tidligere prøvet abstinensbehandlinger og det er altid en god ide, at spørge til effekt og dosis ved disse og bruge det som udgangspunkt ved nuværende behandling. Der nedlægges kørselsforbud i hele perioden og mindst 14 dage efter sidste administration. Ældre : Nedsat dosis, evt. til halvdelen. Ukompliceret alkoholabstinens (ved indlæggelse) Sædvanligvis påbegyndes behandlingen med 100-200 mg efter behov - det vil sige efter en valideret vurdering af abstinenssymptomer, fx ved vitale parametre og bevidsthedsniveau. Til ikke-kendte patienter (uden udtalte abstinenssymptomer) startes med 50-100 mg. Til kendte patienter med svære symptomer kan startes med 200 mg. Patienten observeres af plejepersonale hver time. Patienten tilses og vurderes af læge: Umiddelbart ved ankomst Ved behov for over 600 mg i løbet af første døgn Ved temperaturstigning Ved symptomer på delirium tremens Ved ændringer i den kliniske tilstand (herunder at søvn ikke kan opnås eller symptomer på apnø). Bemærk: Er det nødvendigt med doser over 600 mg i døgnet, bør muligheden for interkurrent lidelse overvejes. Temperaturforhøjelse til 38,5 °C og der...)

Konakion^® Novum (...menadion er også en antagonist til derivater af kumarolgruppen. De vitamin K-afhængige plasmakoagulationsfaktorer begynder at stige inden for 1-3 timer, men ...)

Kosidina, komb. (...Der tages sædvanligvis 1 tabl. dgl. (75 mikrogram gestoden/20 mikrogram ethinylestradiol eller 75 mikrogram gestoden/30 mikrogram ethinylestradiol) i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der...)

Laberon^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Lacrofarm^®, komb. (...vandindholdet i fæces uden påvirkning af væske- og elektrolytbalancen. Virkningen indtræder...)

Latacomp^®, komb. (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 1-2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Latanoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som reducerer det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder...)

Latanoprost/Timolol "Nordic Prime", komb. (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 1-2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Latanoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som reducerer det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder...)

Latanostad comp, komb. (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 1-2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Latanoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som reducerer det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder...)

Leverette^® 21, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Levopidon^® (...deres for maksimal effekt og evt. forgiftningssymptomer (maksimal effekt ses normalt efter 2-4 timer) samt den forebyggende virkning på abstinenssymptomer (efter 24 timer). Det vil sige overvåget indtag; indtagelse i påsyn af en sundhedsfaglig person, der monitorerer i 2-3 timer for tegn på overdosering minimum 1 gang ugentlig, efter dosis er fastlagt. Gradvis dosisøgning med 2,5-5 mg højst hver 2. dag til stabil tilstand uden symptomer på abstinens eller overdosering. Dosisindstillingen kan strække sig over 2-3 uger eller længere. Pauser i optrapningen tilrådes mhp. indstilling af steady-state og for at undgå unødig høj dosering. Ved kendte patienter kan ovenstående forslag fraviges på baggrund af evt. tidligere behandlingsforløb, men med tæt observation af patienten, fx ved overvåget indtag som nævnt ovenfor. Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis vil stabilisering kunne opnås med en dosis på 30-60 mg pr. døgn. Nogle patienter vil dog have behov for en lavere eller højere dosering. Der er set stigende komplikationer (særligt for ældre og ved nedsat leverfunktion) og begrænset øget effekt ved doser over 75 mg pr. døgn. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med højst 2,5 mg pr. dag. Når dosis er under 20 mg pr. døgn kan det være nødvendigt at dosere 2 gange i døgnet for at opnå tilstrækkelig virkning hele døgnet. Abstinenser er normalt kraftigst ved doser under 10 mg i døgnet og skift til buprenorphin kan evt. overvejes. Nedtrapningen vil ofte strække sig over flere måneder. Langsom nedtrapning medfører færre abstinenser og øger sandsynligheden for gennemførelse. Bemærk: Levomethadon har en omtrent dobbelt så kraftig opioidvirkning som racemisk methadon og bør således doseres i halv styrke i forhold til racemisk methadon. Særlig forsigtighed under opstart af behandlingen ved samtidig brug af andre sederende lægemidler eller rusmidler. I forbindelse med nedtrapning bør patienten informeres om den hurtige ændring i opioidtolerans og den følgende risiko for opioidforgiftning. Særlig fokus anbefales på at opdeling af dagsdosis i flere doser, fx to-delt dosis, kan være problematisk. I praksis vil det ofte ikke være muligt at overvåge indtaget af den fulde daglige dosis, hvis den er opdelt. Der kan være risiko for at patienten indtager en dosis, der ikke tåles for at bibeholde det ordinerede (overdosering) og desuden øget risiko for videresalg. Dosis kan være to-delt under optrapning, fx ved indlæggelse, eller ved mulighed for at administrere fra personale, fx på bosteder. Bør ikke gives oftere end hver 4.-8. time pga. risiko for akkumulering. Ingen erfaring vedr. børn og unge under...)

Liberelle, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Loette^® 28, komb. (...allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 lyserød tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 1 hvid tabl. i 7 dage, hvori der kommer en menstruationslig...)

Lokelma^® (Binder kalium i mave-tarm-kanalen, hvorved den fækale udskillelse af kalium øges, og P-kalium falder. Normokaliæmi opnås typisk inden for 24-48 timer.)

Lumykras^® (Maksimal plasmakoncentration opnås efter 1 time. Fordelingsvolumen 3 l/kg. Plasmahalveringstid er 5 timer. Steady state efter 22 dage. Udskilles primært med fæces.)

Lupkynis (...ymfocytafhængig stimulation. Suppressionen opnås via en hæmning af enzymet calcineurin, der defosforylerer en række regulatoriske proteiner i antigen-stimuleret lymfocytaktivering...)

Malarone^®, komb. (...dergår enterohepatisk cirkulation. Proguanil Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen. Maksimal plasmakoncentration efter 2-4 timer. Steady state efter 3 dage. Koncentreres i erytrocytter og leukocytter med 5-15 gange højere værdier end i plasma. Endvider...)

Malastad, komb. (...dergår enterohepatisk cirkulation. Proguanil Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen. Maksimal plasmakoncentration efter 2-4 timer. Steady state efter 3 dage. Koncentreres i erytrocytter og leukocytter med 5-15 gange højere værdier end i plasma. Endvider...)

Malonetta, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Marcain^® (...orisk blokade. Lavere doser fremkalder sensorisk blokade (analgesi) med mindre udtalt motorisk blokade. Analgesi indtræder 5-10 minutter efter anlæggelse af ...)

Marcaine - Udgået: 22-12-2025 (...orisk blokade. Lavere doser fremkalder sensorisk blokade (analgesi) med mindre udtalt motorisk blokade. Analgesi indtræder 5-10 minutter efter anlæggelse af ...)

Marlodon (...der forud er i opioidbehandling, se omregningstabellen (Tabel 1) i Rene agonister . Ældre. Dosis skal nedsættes. Mht. ækvianalgetiske doser for udvalgte opioider, se tabel 1 i Rene agonister . Opioidafhængighed Behandlingsopstart Ved ukendt opioidtolerans indledes med 20-30 mg pr. døgn. Efter indtag bør patienten vurderes for maksimal effekt og evt. forgiftningssymptomer (maksimal effekt ses normalt efter 2-4 timer) samt den forebyggende virkning på abstinenssymptomer (efter 24 timer). Det vil sige overvåget indtag; indtagelse i påsyn af en sundhedsfaglig person, der monitorerer i 2-3 timer for tegn på overdosering minimum 1 gang ugentlig, efter dosis er fastlagt. Gradvis dosisøgning med 5-10 mg højst hver 2. dag til stabil tilstand uden symptomer på abstinens eller overdosering. Dosisindstillingen kan strække sig over 2-3 uger eller længere. Pauser i optrapningen tilrådes mhp. indstilling af steady-state og for at undgå unødig høj dosering. Ved kendte patienter kan ovenstående forslag fraviges på baggrund af evt. tidligere behandlingsforløb, men med tæt observation af patienten, fx ved overvåget indtag som nævnt ovenfor. Særlig fokus anbefales på at opdeling af dagsdosis i flere doser, fx to-delt dosis, kan være problematisk. I praksis vil det ofte ikke være muligt at overvåge indtaget af den fulde daglige dosis, hvis den er opdelt. Der kan være risiko for at patienten indtager en dosis, der ikke tåles for at bibeholde det ordinerede (overdosering) og desuden øget risiko for videresalg. Dosis kan være to-delt under optrapning, fx ved indlæggelse, eller ved mulighed for at administrere fra personale, fx på bosteder. Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis vil stabilisering kunne opnås med en dosis på 60-120 mg pr. døgn. Nogle patienter vil dog have behov for en lavere eller højere dosering. Der er set stigende komplikationer (særligt for ældre og ved nedsat leverfunktion) og begrænset øget effekt ved doser over 150 mg pr. døgn. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med højst 5 mg pr. dag. Når dosis er under 40 mg pr. døgn kan det være nødvendigt at dosere 2 gange i døgnet for at opnå tilstrækkelig virkning hele døgnet. Abstinenser er normalt kraftigst ved doser under 20 mg i døgnet og skift til buprenorphin kan evt. overvejes. Nedtrapningen vil ofte strække sig over flere måneder. Langsom nedtrapning medfører færre abstinenser og øger sandsynligheden for gennemførelse. Bemærk: Særlig forsigtighed under opstart af behandlingen ved samtidig brug af andre seder...)

Mayzent^® (...4-veje. Med faldende metabolisk CYP2C9-aktivitet hos de forskellige genotyper forventes der en større virkning af CYP3A4-induktorer/inhibitorer på eksponering for siponimod. Sipon...)

Mecastrin (...der regulerer døgnrytmen. Der er kun dokumenteret virkning hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det natlige melatoninniveau. Der er ikke udført væsentlige farmakodynamiske studier af eksogent tilført melatonin. En evt. påvirkning af den endogene sekretion af melatonin og dermed den neuroendokrine akse er ukendt, ligesom der...)

Medoclav^®, komb. (...der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de tilsvarende bakterier uden β-laktamaseproduktion. Er således effektiv ved infektioner, der...)

Melatonin "Bluefish" (...der regulerer døgnrytmen. Der er kun dokumenteret virkning hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det natlige melatoninniveau. Der er ikke udført væsentlige farmakodynamiske studier af eksogent tilført melatonin. En evt. påvirkning af den endogene sekretion af melatonin og dermed den neuroendokrine akse er ukendt, ligesom der...)

Melatonin "Viatris" (...der regulerer døgnrytmen. Der er kun dokumenteret virkning hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det natlige melatoninniveau. Der er ikke udført væsentlige farmakodynamiske studier af eksogent tilført melatonin. En evt. påvirkning af den endogene sekretion af melatonin og dermed den neuroendokrine akse er ukendt, ligesom der...)

Menelri (...Der startes næsten altid med oral indgift. Dosis er størst på transplantationstidspunktet og aftrappes gradvist efter uger til måneder til en vedligeholdelsesdosis. Denne afhænger bl.a. af transplantationens art, men er oftest 10-15 mg/kg legemsvægt i døgnet oralt fordelt på 2 doser. Tidligt efter transplantationen tilstræbes høj blodkoncentration. Dosis reduceres senere gradvis under hensyn til koncentrationsmålinger og bivirkninger. Hvor parenteral indgift er nødvendig, skal døgndosis reduceres til 33 % af den orale dosis og gives som langsom i.v. infusion over 2-6 timer. Ved organtransplantation er behandlingen principielt livslang. Profylakse imod graft versus host- sygdom i forbindelse med knoglemarvstransplantation ophører sædvanligvis efter 6 mdr. Behandlingen aftrappes derpå gradvis over 2-4 uger. Uveitis Behandlingen er individuel, sædvanligvis 5 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 2 doser. Dosis reduceres evt. ved vedligeholdelsesbehandling. Psoriasis og atopisk dermatitis Dosering justeres efter effekt og bivirkninger, sædvanligvis startes med 2,5 (højst 5) mg/kg legemsvægt i døgnet oralt fordelt på 2 doser. Ved vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis til lavest effektive niveau. Nefrotisk syndrom Voksne . Initialt 5 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser. Børn. Initialt 6 mg/kg legemsvægt i døgnet. Ved nyrefunktionsnedsættelse (bortset fra proteinuri) højst 2,5 mg/kg legemsvægt i døgnet. Ved vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis. Svær reumatoid artritis Initialt 3 mg/kg legemsvægt oralt fordelt på 2 doser dagligt. Efter 6 uger kan dosis gradvis øges til maksimalt 5 mg/kg legemsvægt. Behandlingseffekt opnås efter maksimalt 12 uger. Ved vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis til lavest effektive dosis. Døgndosis bør altid deles i to doser. Bemærk: Må kun i særlige tilfælde gives sammen med andre immunsuppressive midler end glukokortikoider...)

Mercilon^®, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Metadon "2care4" (...der forud er i opioidbehandling, se omregningstabellen (Tabel 1) i Rene agonister . Ældre. Dosis skal nedsættes. Mht. ækvianalgetiske doser for udvalgte opioider, se tabel 1 i Rene agonister . Opioidafhængighed Behandlingsopstart Ved ukendt opioidtolerans indledes med 20-30 mg pr. døgn. Efter indtag bør patienten vurderes for maksimal effekt og evt. forgiftningssymptomer (maksimal effekt ses normalt efter 2-4 timer) samt den forebyggende virkning på abstinenssymptomer (efter 24 timer). Det vil sige overvåget indtag; indtagelse i påsyn af en sundhedsfaglig person, der monitorerer i 2-3 timer for tegn på overdosering minimum 1 gang ugentlig, efter dosis er fastlagt. Gradvis dosisøgning med 5-10 mg højst hver 2. dag til stabil tilstand uden symptomer på abstinens eller overdosering. Dosisindstillingen kan strække sig over 2-3 uger eller længere. Pauser i optrapningen tilrådes mhp. indstilling af steady-state og for at undgå unødig høj dosering. Ved kendte patienter kan ovenstående forslag fraviges på baggrund af evt. tidligere behandlingsforløb, men med tæt observation af patienten, fx ved overvåget indtag som nævnt ovenfor. Særlig fokus anbefales på at opdeling af dagsdosis i flere doser, fx to-delt dosis, kan være problematisk. I praksis vil det ofte ikke være muligt at overvåge indtaget af den fulde daglige dosis, hvis den er opdelt. Der kan være risiko for at patienten indtager en dosis, der ikke tåles for at bibeholde det ordinerede (overdosering) og desuden øget risiko for videresalg. Dosis kan være to-delt under optrapning, fx ved indlæggelse, eller ved mulighed for at administrere fra personale, fx på bosteder. Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis vil stabilisering kunne opnås med en dosis på 60-120 mg pr. døgn. Nogle patienter vil dog have behov for en lavere eller højere dosering. Der er set stigende komplikationer (særligt for ældre og ved nedsat leverfunktion) og begrænset øget effekt ved doser over 150 mg pr. døgn. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med højst 5 mg pr. dag. Når dosis er under 40 mg pr. døgn kan det være nødvendigt at dosere 2 gange i døgnet for at opnå tilstrækkelig virkning hele døgnet. Abstinenser er normalt kraftigst ved doser under 20 mg i døgnet og skift til buprenorphin kan evt. overvejes. Nedtrapningen vil ofte strække sig over flere måneder. Langsom nedtrapning medfører færre abstinenser og øger sandsynligheden for gennemførelse. Bemærk: Særlig forsigtighed under opstart af behandlingen ved samtidig brug af andre seder...)

Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (...der forud er i opioidbehandling Se omregningstabellen (Tabel 1) i Rene agonister . Ældre Dosis skal nedsættes. Børn 0,1-0,2 mg/kg legemsvægt/dosis 2(-3) gange dgl. Mht. ækvianalgetiske doser for udvalgte opioider, se tabel 1 i Rene agonister . Bemærk: Delekærven i tabletten kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis. Opioidafhængighed Behandlingsopstart Ved ukendt opioidtolerans indledes med 20-30 mg pr. døgn. Efter indtag bør patienten vurderes for maksimal effekt og evt. forgiftningssymptomer (maksimal effekt ses normalt efter 2-4 timer) samt den forebyggende virkning på abstinenssymptomer (efter 24 timer). Det vil sige overvåget indtag; indtagelse i påsyn af en sundhedsfaglig person, der monitorerer i 2-3 timer for tegn på overdosering minimum 1 gang ugentlig, efter dosis er fastlagt. Gradvis dosisøgning med 5-10 mg højst hver 2. dag til stabil tilstand uden symptomer på abstinens eller overdosering. Dosisindstillingen kan strække sig over 2-3 uger eller længere. Pauser i optrapningen tilrådes mhp. indstilling af steady-state og for at undgå unødig høj dosering. Ved kendte patienter kan ovenstående forslag fraviges på baggrund af evt. tidligere behandlingsforløb, men med tæt observation af patienten, fx ved overvåget indtag som nævnt ovenfor. Særlig fokus anbefales på at opdeling af dagsdosis i flere doser, fx to-delt dosis, kan være problematisk. I praksis vil det ofte ikke være muligt at overvåge indtaget af den fulde daglige dosis, hvis den er opdelt. Der kan være risiko for at patienten indtager en dosis, der ikke tåles for at bibeholde det ordinerede (overdosering) og desuden øget risiko for videresalg. Dosis kan være to-delt under optrapning, fx ved indlæggelse, eller ved mulighed for at administrere fra personale, fx på bosteder. Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis vil stabilisering kunne opnås med en dosis på 60-120 mg pr. døgn. Nogle patienter vil dog have behov for en lavere eller højere dosering. Der er set stigende komplikationer (særligt for ældre og ved nedsat leverfunktion) og begrænset øget effekt ved doser over 150 mg pr. døgn. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med højst 5 mg pr. dag. Når dosis er under 40 mg pr. døgn kan det være nødvendigt at dosere 2 gange i døgnet for at opnå tilstrækkelig virkning hele døgnet. Abstinenser er normalt kraftigst ved doser under 20 mg i døgnet og skift til buprenorphin kan evt. overvejes. Nedtrapningen vil ofte strække sig over flere måneder. Langsom nedtrapning medfører færre abstinenser og øger sandsynligheden for gennemførelse. Bemærk: Særlig forsigtighed under opstart af behandlingen ved samtidig brug af andre seder...)

Metex^® (...der det. Ved skift til injektionsbehandling er optaget, modsat tabletbehandling, næsten 100 %. Dosisjustering til en lavere dosis kan derfor være indiceret ved skift i administrationsform afhængigt af årsagen til skiftet. Derfor kan der ses bivirkninger ved injektionsbehandlingen, som ikke var til stede ved samme dosis med tabletbehandling. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn og unge 3-16 år 10-15-mg/m 2 s.c. eller i.m. 1 gang ugentlig. Dosis kan om nødvendigt øges til 20 mg/m 2 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. i.v. administration til børn og unge . Erfaring savnes vedr. børn < 3 år. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Psoriasis Voksne Parenteral testdosis på 5-10 mg anbefales en uge før behandlingsstart. Initialt 7,5 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Dosis kan trinvis øges til højst 25 mg 1 gang ugentlig. Doser over 20 mg/uge kan være forbundet med øget toksicitet, især knoglemarvsdepression. Behandlingsrespons kan forventes efter 2-6 uger. Når ønsket effekt er nået, reduceres dosis gradvis til lavest effektive vedligeholdelsesdosis. Crohns sygdom Voksne Initialt 25 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Behandlingsrespons kan forventes efter 8-12 uger. Vedligeholdelsesdosis. 15 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. børn. Bemærk: Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Dette gælder...)

Methenamine hippurate "EQL Pharma" (...der virker bakteriostatisk. Visse bakterier, fx Pseudomonas aeruginosa og Proteus spp . , danner basiske stofskifteprodukter, bl.a. ved ureaseaktivitet, som bevirker, at der ved infektion med disse bakterier ikke opnås tilstrækkelig lav pH til, at der kan fraspaltes hæmmende koncentrationer af formaldehyd. Virkningen indtræder...)

Methofill (...der det. Ved skift til injektionsbehandling er optaget, modsat tabletbehandling, næsten 100 %. Dosisjustering til en lavere dosis kan derfor være indiceret ved skift i administrationsform afhængigt af årsagen til skiftet. Derfor kan der ses bivirkninger ved injektionsbehandlingen, som ikke var til stede ved samme dosis med tabletbehandling. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn og unge 3-16 år 10-15-mg/m 2 s.c. 1 gang ugentlig. Dosis kan om nødvendigt øges til 20 mg/m 2 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. i.v. administration til børn og unge . Erfaring savnes vedr. børn < 3 år. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Psoriasis Voksne Parenteral testdosis på 5-10 mg anbefales en uge før behandlingsstart. Initialt 7,5 mg s.c. 1 gang ugentlig. Dosis kan trinvis øges til højst 25 mg 1 gang ugentlig. Doser over 20 mg/uge kan være forbundet med øget toksicitet, især knoglemarvsdepression. Behandlingsrespons kan forventes efter 2-6 uger. Når ønsket effekt er nået, reduceres dosis gradvis til lavest effektive vedligeholdelsesdosis. Ved skift fra oral til parenteral administration med henblik på behandlingsintensivering fortsættes dosis uændret, mens dosis ofte bør reduceres og derefter optrappes, såfremt der skiftes pga. bivirkninger. Crohns sygdom Voksne Initialt 25 mg s.c. 1 gang ugentlig. Behandlingsrespons kan forventes efter 8-12 uger. Vedligeholdelsesdosis. 15 mg s.c. 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. børn. Bemærk: Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Dette gælder...)

Methotrexat "Sandoz" (...der det. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn ≥ 3 år 10-15 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Dosis kan om nødvendigt øges op til 20 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Psoriasis Voksne 5-25 mg 1 gang ugentligt indtil effekt. Typisk initialt 15 mg 1 gang ugentligt . Der reduceres til laveste vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal samt af nyrefunktionen. Bemærk: Behandling bør kun påbegyndes, hvis patienten eller dennes omsorgsperson(er) er i stand til at overholde doseringsregimet med 1 ugentlig dosis (gælder ikke ved onkologisk behandling). Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Dette gælder...)

Methotrexat Ebewe - Udgået: 22-12-2025 (...der det. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn ≥ 3 år 10-15 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Dosis kan om nødvendigt øges op til 20 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Psoriasis Voksne 5-25 mg 1 gang ugentligt indtil effekt. Typisk initialt 15 mg 1 gang ugentligt . Der reduceres til laveste vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal samt af nyrefunktionen. Bemærk: Behandling bør kun påbegyndes, hvis patienten eller dennes omsorgsperson(er) er i stand til at overholde doseringsregimet med 1 ugentlig dosis (gælder ikke ved onkologisk behandling). Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Dette gælder...)

Microgyn^®, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Mini-Pe^® (...derefter kontinuerligt. Hvis behandlingen startes på den 1. blødningsdag, indtræder den præventive effekt fra 1. tablet. Hvis tabletten ikke tages på den 1. blødningsdag, opnås der ikke fuld beskyttelse, og kvinden skal anvende anden form for prævention de første 7 dage af behandlingen. Passende prævention er kondom, pessar eller sæddræbende creme. Der skal ikke holdes pause under blødningerne. Bemærk: Det er meget væsentligt at tage tabletterne meget regelmæssigt. Brugeren må derfor vælge at tage tabletterne på det tidspunkt af døgnet, der...)

Minulet^®, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Mirabella, komb. (...Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende blødning. Mirabella 28 Der tages 1 lyserød tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 1 hvid tabl. i 7 dage, hvori der...)

Modigraf^® (...ymfocytafhængig stimulation. Suppressionen opnås via en hæmning af enzymet calcineurin, der defosforylerer en række regulatoriske proteiner i antigen-stimuleret lymfocytaktivering...)

Momenex (...der 3 år. Kronisk rhinosinuitis med næsepolypper Voksne. 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang dgl. Ved manglende symptomkontrol efter 5-6 uger kan dosis øges til 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 2 gange dgl. Opnås symptomkontrol ikke efter yderligere 5-6 uger, bør behandlingen revurderes. Store polypper fjernes før behandlingen. Erfaring savnes vedr. børn og unge under...)

Mometason "Orion" (...der 3 år. Kronisk rhinosinuitis med næsepolypper Voksne. 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang dgl. Ved manglende symptomkontrol efter 5-6 uger kan dosis øges til 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 2 gange dgl. Opnås symptomkontrol ikke efter yderligere 5-6 uger, bør behandlingen revurderes. Store polypper fjernes før behandlingen. Erfaring savnes vedr. børn og unge under...)

Mometasone "Sandoz" (...der 3 år. Kronisk rhinosinuitis med næsepolypper Voksne. 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang dgl. Ved manglende symptomkontrol efter 5-6 uger kan dosis øges til 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 2 gange dgl. Opnås symptomkontrol ikke efter yderligere 5-6 uger, bør behandlingen revurderes. Store polypper fjernes før behandlingen. Erfaring savnes vedr. børn og unge under...)

Mometasonfuroat "Aristo" (...der 3 år. Kronisk rhinosinuitis med næsepolypper Voksne. 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang dgl. Ved manglende symptomkontrol efter 5-6 uger kan dosis øges til 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 2 gange dgl. Opnås symptomkontrol ikke efter yderligere 5-6 uger, bør behandlingen revurderes. Store polypper fjernes før behandlingen. Erfaring savnes vedr. børn og unge under...)

Mometasonfuroat "Teva" (...der 3 år. Kronisk rhinosinuitis med næsepolypper Voksne. 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang dgl. Ved manglende symptomkontrol efter 5-6 uger kan dosis øges til 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 2 gange dgl. Opnås symptomkontrol ikke efter yderligere 5-6 uger, bør behandlingen revurderes. Store polypper fjernes før behandlingen. Erfaring savnes vedr. børn og unge under...)

Mometasonfuroat "Zentiva" (...der 3 år. Kronisk rhinosinuitis med næsepolypper Voksne. 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang dgl. Ved manglende symptomkontrol efter 5-6 uger kan dosis øges til 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 2 gange dgl. Opnås symptomkontrol ikke efter yderligere 5-6 uger, bør behandlingen revurderes. Store polypper fjernes før behandlingen. Erfaring savnes vedr. børn og unge under...)

Mommox^® (...der 3 år. Kronisk rhinosinuitis med næsepolypper Voksne. 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang dgl. Ved manglende symptomkontrol efter 5-6 uger kan dosis øges til 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 2 gange dgl. Opnås symptomkontrol ikke efter yderligere 5-6 uger, bør behandlingen revurderes. Store polypper fjernes før behandlingen. Erfaring savnes vedr. børn og unge under...)

Movicol^®, komb. (...vandindholdet i fæces uden påvirkning af væske- og elektrolytbalancen. Virkningen indtræder...)

Moxalole^®, komb. (...vandindholdet i fæces uden påvirkning af væske- og elektrolytbalancen. Virkningen indtræder...)

Mycophenolatmofetil "Accord" (...der, at der ikke bør skiftes mellem forskellige orale formuleringer uden klinisk overvågning. Erfaring savnes ved behandling af børn < 1 år. Oral suspension kan benyttes til små børn og patienter med synkebesvær. Se endvider...)

Mycophenolatmofetil "Nordic Prime" - Udgået: 25-05-2026 (...derefter 1,5 g 2 gange dgl. oralt. Børn og unge (1-17 år). 600 mg/m 2 legemsoverflade 2 gange dgl. oralt. Hos pædiatriske patienter, hvor den anbefalede initiale dosis tåles, men tilstrækkelig klinisk immunsuppression ikke opnås, kan dosis øges til 900 mg/m 2 legemsoverfladeareal 2 gange daglig. Maksimal total daglig oral dosis er 3 g. Bemærk: Generelt gælder, at der ikke bør skiftes mellem forskellige orale formuleringer uden klinisk overvågning. Erfaring savnes ved behandling af børn < 1 år. Oral suspension kan benyttes til små børn og patienter med synkebesvær. Se endvider...)

Mydriacyl^® (... iris og ciliærmusklen, og derved opnås mydriasis. Ved højere koncentrationer (10 mg/ml) lammes akkommodationen. Virkning indtræder efter 15-30 minutter. Virk...)

Myfenax (...der, at der ikke bør skiftes mellem forskellige orale formuleringer uden klinisk overvågning. Erfaring savnes ved behandling af børn < 1 år. Oral suspension kan benyttes til små børn og patienter med synkebesvær. Se endvider...)

Myrelez (...derligere til 120 mg dybt s.c. hver 14. dag., hvis der vedvarende er hormonrelaterede gener. Bemærk: Hvis deropnås biokemisk kontrol på 120 mg hver 28. dag, kan intervallet øges til hver 42.-56. dag ved akromegali. Erfaring savnes vedr. behandling af børn. Opløsningen i den forfyldte sprøjte kan anvendes direkte. Injektionen gives dybt subkutant. Nålen indføres vinkelret på huden i sin fulde længde. Der skal injiceres i yder...)

Nasonex^® (...der 3 år. Kronisk rhinosinuitis med næsepolypper Voksne. 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 1 gang dgl. Ved manglende symptomkontrol efter 5-6 uger kan dosis øges til 100 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor 2 gange dgl. Opnås symptomkontrol ikke efter yderligere 5-6 uger, bør behandlingen revurderes. Store polypper fjernes før behandlingen. Erfaring savnes vedr. børn og unge under...)

Nemluvio^® (...er ca. 0,11 L/kg Tmax er ca. 6 dage efter en subkutan startdosis på 60 mg Steady state opnås i uge 4 ved startdosis på 60 mg Plasmahalveringstid er ca. 19 dage Nemolizumab nedbryd...)

Neupro^® (...deropnås en effektiv dosis. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 6-8 mg/24 timer. Den maksimale dosis er 8 mg/24 timer. Fremskredne stadier med motoriske fluktuationer Plastret påføres 1 gang dgl. Initialt . 4 mg/24 timer. Dosis øges i ugentlige trin på 2 mg/24 timer, til deropnås en effektiv dosis. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 8-16 mg/24 timer. Den maksimale dosis er 16 mg/24 timer. I et enkelt studium fandt man, at 75 % (27 af 34 patienter) tålte en dosis på 24 mg/24 timer. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge. Restless Legs Syndrome (RLS) Voksne Plastret påføres 1 gang dgl. Initialt . 1 mg/24 timer. Afhængigt af det individuelle patientrespons kan dosis øges i ugentlige trin på 1 mg/24 timer til en maksimal dosis på 3 mg/24 timer. Behovet for fortsat behandling bør genovervejes hver 6. måned. Bemærk: For at undgå lokal hudreaktion anbefales rotation af applikationsstedet (skulder, overarm, abdomen, hofte og lår). Det anbefales, at der...)

Nexplanon (...Biologisk aktive metabolit af desogestrel. Kontraceptiv virkning opnås primært ved ovulationshæmning samt øget viskositet af slimen i cervix, således at sædc...)

Nifedipin "Paranova" (...bolisme i leveren. Maksimal plasmakoncentration efter 6-12 timer. Ved gentagen indgift opnås relativt konstant plasmakoncentration over et 24-timers doseringsinterval. Metaboliser...)

Nifenova (...bolisme i leveren. Maksimal plasmakoncentration efter 6-12 timer. Ved gentagen indgift opnås relativt konstant plasmakoncentration over et 24-timers doseringsinterval. Metaboliser...)

Nordimet (...der det. Ved skift til injektionsbehandling er optaget, modsat tabletbehandling, næsten 100 %. Dosisjustering til en lavere dosis kan derfor være indiceret ved skift i administrationsform afhængigt af årsagen til skiftet. Derfor kan der ses bivirkninger ved injektionsbehandlingen, som ikke var til stede ved samme dosis med tabletbehandling. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn og unge 3-16 år 10-15-mg/m 2 s.c. eller i.m. 1 gang ugentlig. Dosis kan om nødvendigt øges til 20 mg/m 2 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. i.v. administration til børn og unge . Erfaring savnes vedr. børn < 3 år. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Psoriasis Voksne Parenteral testdosis på 5-10 mg anbefales en uge før behandlingsstart. Initialt 7,5 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Dosis kan trinvis øges til højst 25 mg 1 gang ugentlig. Doser over 20 mg/uge kan være forbundet med øget toksicitet, især knoglemarvsdepression. Behandlingsrespons kan forventes efter 2-6 uger. Når ønsket effekt er nået, reduceres dosis gradvis til lavest effektive vedligeholdelsesdosis. Crohns sygdom Voksne Initialt 25 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Behandlingsrespons kan forventes efter 8-12 uger. Vedligeholdelsesdosis. 15 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. børn. Bemærk: Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Dette gælder...)

Normix - Udgået: 22-12-2025 (...derivat af rifamycin. Binder β-subunit af den bakterielle RNA-polymerase. Baktericid virkning på bakterier i vækstfase. Rifaximin er testet på ETEC (enterotoksigene E. coli ), EAggEC (enteroaggregative E. coli ), Salmonella spp., Shigella spp., non-V Vibrio cholerae , Plesiomonas spp., Aeromonas spp., Campylobacter spp. De isolerede bakterier havde en MIC90 på 32 mg/ml, et niveau, der formentlig nemt opnås i det intestinale lumen med baggrund i de høje koncentrationer af rifaximin i fæces, der er målt under...)

Octagam^® (...der ikke har reageret på pneumokokimmunisering. Patienter efter allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT). Initialt. 0,4-0,8 g/kg legemsvægt i.v. Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 0,2-0,8 g/kg legemsvægt med 2-4 ugers interval. Terapeutisk mål er at holde patienterne fri for gammaglobulin-forebyggende infektioner, hvilket ofte opnås ved en plasmakoncentration på > 6-8 g/l målt før næste infusion. Idiopatisk trombocytopenisk purpura 0,4 g/kg legemsvægt i.v. dgl. i 5 dage eller 1 g/kg legemsvægt dgl. i 2-3 dage. Guillain-Barrés syndrom 0,4 g/kg legemsvægt i.v. dgl. i 5 dage. Kawasakis sygdom 2,0 g/kg legemsvægt som enkeltdosis eller 1,6-2,0 g/kg legemsvægt fordelt over 2-5 dage (fx 0,4 g/kg legemsvægt i.v. dgl. i 5 dage). Multifokal motorisk neuropati (MMN) og kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyradikuloneuropati (CIDP) Initialt. 2 g/kg legemsvægt i 2-5 dage. Vedligeholdelsesdosis. 1 g/kg legemsvægt hver 2.-4. uge eller 2 g/kg legemsvægt hver 4.-8. uge. Behandlingens virkning skal evalueres efter hver cyklus. Hvis der ikke ses en virkning efter 6 måneder, skal behandlingen seponeres. Mæslingeprofylakse Profylakse efter eksponering Hvis en modtagelig patient har været eksponeret for mæslinger, bør en dosis på 0,4 g/kg legemsvægt, gives hurtigst muligt og inden for 6 dage efter eksponering, medføre et serumniveau > 240 mIE/ml mæslingeantistoffer i mindst 2 uger. Serumniveauerne skal kontrolleres efter 2 uger og dokumenteres. Én yderligere dosis på 0,4 g/kg legemsvægt, der...)

Oculokom, komb. (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 1-2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Latanoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som reducerer det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder...)

Okicare - Udgået: 22-12-2025 (Aciclovir passerer cornea, og terapeutisk koncentration opnås i stroma og kammervæske. Den systemiske absorption er ringe.)

Omvoh^® (...deres efter den 12 uger lange induktionsdosering, og hvis der er tilstrækkelig terapeutisk respons, skal der skiftes til vedligeholdelsesdosis. For patienter med utilstrækkelig terapeutisk respons i uge 12 kan mirikizumab 300 mg intravenøs infusion fortsættes i uge 12, 16 og 20 (udvidet induktionsbehandling). Hvis deropnås terapeutisk fordel med den yderligere intravenøse behandling, kan patienterne påbegynde s.c. vedligeholdelsesdosering med 200 mg hver 4. uge. Crohns sygdom Voksne Induktionsdosis. 900 mg ved intravenøs infusion i mindst 90 minutter i uge 0, 4 og 8. Vedligeholdelsesdosis. 300 mg s.c. hver 4. uge efter afslutning af induktionsdoseringen. Der bør overvejes at seponere behandling hos patienter, som ikke har vist tegn på terapeutisk fordel ved uge 24. Bemærk: 300 mg koncentrat til infusionsvæske, opløsning bør kun anvendes til intravenøs infusion. Erfaring savnes vedr. personer i alder...)

Onbrez^® Breezhaler^® (...f β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås...)

Optimol^® (...renoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Virkningen indtræder efter 20-30 minutter....)

Optison^® (...lbart efter injektionen. Den øgede signalstyrke varer normalt 2,5-4,5 minutter. Se endvider...)

Orisantin, komb. (...dernes aggregationsevne, hvilket øger blødningstiden. Den farmakologiske effekt er hovedsagelig hæmning af dannelsen af prostaglandiner og tromboksaner. Virkningen på tromboksanbiosyntesen i blodplader...)

Oxis^® Turbuhaler^® (.... Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder...)

Parkadin (...der en steady state-plasmakoncentration i løbet af 3 dage. Hos raske unge voksne elimineres lægemidlet med en gennemsnitlig halveringstid på 15 timer (ml. 10 -31 timer). Udskilles primært gennem nyrerne. Efter 4 til 5 dage genfindes 90 % af dosen uomdannet i urinen. Urinens pH-værdi har stor betydning for udskillelsen: Øget pH medfører lavere udskillelse. Hæmodialyse fjerner ikke betydelige mængder...)

Parlodel^® (...r til døgndoser på 10-30 mg fordelt på 4 doser, så vidt muligt med 6 timers interval, under kontrol af plasma-somatropin og IGF-1. Prolaktinafhængig hypogonadisme Hyppigst 2,5 mg ...)

Pergoveris, komb. (...ikeludviklingen hos anovulatoriske kvinder med LH- og FSH-mangel er den primære effekt, deropnås ved behandling med lutropin alfa, en ø...)

Persantin^® (Hæmmer optagelsen af adenosin i trombocytter, hvorved niveauet af c-AMP i trombocytterne øges. Herved opnås en hæmning af trombocytfunktionen. Har også en kardilaterende virkning.)

Phesgo, komb. (...llen og inducerer antistof afhængig cellemedieret cytotoksicitet. Ved binding af begge opnås...)

Plavix^® (...ved trombocytaggregationen hæmmes. Den aktive metabolit bindes irreversibelt til blodplader...)

Prasugrel "Epione" - Udgået: 25-05-2026 (...DP-receptorer på trombocytter. Trombocythæmning opnås ca. 1 time efter oral indtagelse. Der kan opnås 3 gange hurtigere absorption og hurtigere trombocythæmning ved at knuse table...)

Prasugrel "EQL Pharma" (...DP-receptorer på trombocytter. Trombocythæmning opnås ca. 1 time efter oral indtagelse. Der kan opnås 3 gange hurtigere absorption og hurtigere trombocythæmning ved at knuse table...)

Prasugrel "G.L. Pharma" (...DP-receptorer på trombocytter. Trombocythæmning opnås ca. 1 time efter oral indtagelse. Der kan opnås 3 gange hurtigere absorption og hurtigere trombocythæmning ved at knuse table...)

Prasugrel "Krka" (...DP-receptorer på trombocytter. Trombocythæmning opnås ca. 1 time efter oral indtagelse. Der kan opnås 3 gange hurtigere absorption og hurtigere trombocythæmning ved at knuse table...)

Privigen (...t. Recidiverende bakterieinfektioner hos patienter med multipelt myelom i plateaufasen, der ikke har reageret på pneumokokimmunisering. Patienter efter allogen hæmatopoietisk stam...)

Profast^® (...Dersom en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intravenøs infusion af 4-12 mg/kg legemsvægt/time (afhængigt af den samtidige dosering af opioid) i separat vene eller via en trevejshane og under anvendelse af infusionspumpe. Hos børn vil 9-15 mg/kg/time sædvanligvis give en tilfredsstillende anæstesi. Ved længerevarende infusion af propofol bør der dog ikke anvendes hastigheder, der overstiger 4 mg/kg/time. Til sedering af patienter på intensiv afdeling anbefales kontinuerlig infusion, sædvanligvis opnås tilfredsstillende sedation ved en infusionshastighed på 0,3-4,0 mg/kg legemsvægt/time. Bemærk: Bør kun anvendes af anæstesilæger, læger med erfaring i intensiv behandling eller specielt uddannede sygeplejersker til sedation i forbindelse med undersøgelser. Nedsat dosering til: patienter i ASA-klasse 3-4 patienter over 55 år. Til svækkede patienter anbefales endvidere en langsommere injektionshastighed (20 mg = 2 ml/10 sek.). Sikkerheden og effekten ved sedation under intensiv behandling af børn under 16 år er ikke påvist. Beholder...)

Prograf^® (...ymfocytafhængig stimulation. Suppressionen opnås via en hæmning af enzymet calcineurin, der defosforylerer en række regulatoriske proteiner i antigen-stimuleret lymfocytaktivering...)

Propofol "2care4" (...Dersom en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intravenøs infusion af 4-12 mg/kg legemsvægt/time (afhængigt af den samtidige dosering af opioid) i separat vene eller via en trevejshane og under anvendelse af infusionspumpe. Hos børn vil 9-15 mg/kg/time sædvanligvis give en tilfredsstillende anæstesi. Ved længerevarende infusion af propofol bør der dog ikke anvendes hastigheder, der overstiger 4 mg/kg/time. Til sedering af patienter på intensiv afdeling anbefales kontinuerlig infusion, sædvanligvis opnås tilfredsstillende sedation ved en infusionshastighed på 0,3-4,0 mg/kg legemsvægt/time. Bemærk: Bør kun anvendes af anæstesilæger, læger med erfaring i intensiv behandling eller specielt uddannede sygeplejersker til sedation i forbindelse med undersøgelser. Nedsat dosering til: patienter i ASA-klasse 3-4 patienter over 55 år. Til svækkede patienter anbefales endvidere en langsommere injektionshastighed (20 mg = 2 ml/10 sek.). Sikkerheden og effekten ved sedation under intensiv behandling af børn under 16 år er ikke påvist. Beholder...)

Propofol "B. Braun" (...Dersom en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intravenøs infusion af 4-12 mg/kg legemsvægt/time (afhængigt af den samtidige dosering af opioid) i separat vene eller via en trevejshane og under anvendelse af infusionspumpe. Hos børn vil 9-15 mg/kg/time sædvanligvis give en tilfredsstillende anæstesi. Ved længerevarende infusion af propofol bør der dog ikke anvendes hastigheder, der overstiger 4 mg/kg/time. Til sedering af patienter på intensiv afdeling anbefales kontinuerlig infusion, sædvanligvis opnås tilfredsstillende sedation ved en infusionshastighed på 0,3-4,0 mg/kg legemsvægt/time. Bemærk: Bør kun anvendes af anæstesilæger, læger med erfaring i intensiv behandling eller specielt uddannede sygeplejersker til sedation i forbindelse med undersøgelser. Nedsat dosering til: patienter i ASA-klasse 3-4 patienter over 55 år. Til svækkede patienter anbefales endvidere en langsommere injektionshastighed (20 mg = 2 ml/10 sek.). Sikkerheden og effekten ved sedation under intensiv behandling af børn under 16 år er ikke påvist. Beholder...)

Propofol "Orifarm" (...Dersom en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intravenøs infusion af 4-12 mg/kg legemsvægt/time (afhængigt af den samtidige dosering af opioid) i separat vene eller via en trevejshane og under anvendelse af infusionspumpe. Hos børn vil 9-15 mg/kg/time sædvanligvis give en tilfredsstillende anæstesi. Ved længerevarende infusion af propofol bør der dog ikke anvendes hastigheder, der overstiger 4 mg/kg/time. Til sedering af patienter på intensiv afdeling anbefales kontinuerlig infusion, sædvanligvis opnås tilfredsstillende sedation ved en infusionshastighed på 0,3-4,0 mg/kg legemsvægt/time. Bemærk: Bør kun anvendes af anæstesilæger, læger med erfaring i intensiv behandling eller specielt uddannede sygeplejersker til sedation i forbindelse med undersøgelser. Nedsat dosering til: patienter i ASA-klasse 3-4 patienter over 55 år. Til svækkede patienter anbefales endvidere en langsommere injektionshastighed (20 mg = 2 ml/10 sek.). Sikkerheden og effekten ved sedation under intensiv behandling af børn under 16 år er ikke påvist. Beholder...)

Propolipid (...Dersom en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intravenøs infusion af 4-12 mg/kg legemsvægt/time (afhængigt af den samtidige dosering af opioid) i separat vene eller via en trevejshane og under anvendelse af infusionspumpe. Hos børn vil 9-15 mg/kg/time sædvanligvis give en tilfredsstillende anæstesi. Ved længerevarende infusion af propofol bør der dog ikke anvendes hastigheder, der overstiger 4 mg/kg/time. Til sedering af patienter på intensiv afdeling anbefales kontinuerlig infusion, sædvanligvis opnås tilfredsstillende sedation ved en infusionshastighed på 0,3-4,0 mg/kg legemsvægt/time. Bemærk: Bør kun anvendes af anæstesilæger, læger med erfaring i intensiv behandling eller specielt uddannede sygeplejersker til sedation i forbindelse med undersøgelser. Nedsat dosering til: patienter i ASA-klasse 3-4 patienter over 55 år. Til svækkede patienter anbefales endvidere en langsommere injektionshastighed (20 mg = 2 ml/10 sek.). Sikkerheden og effekten ved sedation under intensiv behandling af børn under 16 år er ikke påvist. Beholder...)

Provaqomyl, komb. (...dergår enterohepatisk cirkulation. Proguanil Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen. Maksimal plasmakoncentration efter 2-4 timer. Steady state efter 3 dage. Koncentreres i erytrocytter og leukocytter med 5-15 gange højere værdier end i plasma. Endvider...)

Pumunix, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

REKAMBYS (...edsbegrænset plasmahalveringstid på 13-28 uger. Efter seponering er der stadig restmængder af rilpivirin i plasma i lang tid, op til 4 år hos visse patienter....)

Relvar^® Ellipta^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Rigevidon, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Risolid^® (...der store individuelle forskelle i behovet for abstinensmedicin. Der kan indledes med en dosering svarende til 10-25 mg ad gangen ved behov. Der selvvurderes om der er tydelige abstinens tegn, når behandlingen foregår ambulant, men der udleveres almindeligvis til de første døgn 250-300 mg efter klinisk vurdering på behandlingsstedet. Den første fase er af dages varighed. Herefter kan der nedtrappestil få daglige doseringer efter 3-4 dages behandling. Der kan herefter i op til en uge anvendes lave doser til at sikre nattesøvn, 10-25 mg en gang dagligt. Eksempler på doseringsregimer kan være: 1. dag 20+20+20 mg (i alt 60 mg) 2. dag 20+10+20 mg (i alt 50 mg) 3. dag 10+10+20 mg (i alt 40 mg) 4. dag 10+10+10 mg (i alt 30 mg) 5. dag 10+0+10 mg (i alt 20 mg) 6. dag 0+0+10 mg (i alt 10 mg) Man kan også begynde med 50+50+50 mg eller 25+25+25+25 mg den første dag og så justere derfra. Der bør sikres at patienten ikke er alene under den ambulante afrusning. Det vigtigste er, at patienten ikke får abstinenssymptomer under aftrapningen. Man må derfor have kontakt med patienten hyppigt, evt. dagligt, i starten af abstinensbehandlingen (patienten skal tilses af læge inden for de første 24 timer) og være forberedt på at justere doseringen. Mange patienter har tidligere prøvet abstinensbehandlinger og det er altid en god ide, at spørge til effekt og dosis ved disse og bruge det som udgangspunkt ved nuværende behandling. Der nedlægges kørselsforbud i hele perioden og mindst 14 dage efter sidste administration. Ældre : Nedsat dosis, evt. til halvdelen. Ukompliceret alkoholabstinens (ved indlæggelse) Sædvanligvis påbegyndes behandlingen med 100-200 mg efter behov - det vil sige efter en valideret vurdering af abstinenssymptomer, fx ved vitale parametre og bevidsthedsniveau. Til ikke-kendte patienter (uden udtalte abstinenssymptomer) startes med 50-100 mg. Til kendte patienter med svære symptomer kan startes med 200 mg. Patienten observeres af plejepersonale hver time. Patienten tilses og vurderes af læge: Umiddelbart ved ankomst Ved behov for over 600 mg i løbet af første døgn Ved temperaturstigning Ved symptomer på delirium tremens Ved ændringer i den kliniske tilstand (herunder at søvn ikke kan opnås eller symptomer på apnø). Bemærk: Er det nødvendigt med doser over 600 mg i døgnet, bør muligheden for interkurrent lidelse overvejes. Temperaturforhøjelse til 38,5 °C og der...)

Rizmoic^® (...Absorberes hurtigt, maksimal plasmakoncentration opnås efter ca. 0,75 t - 2,5 timer i fastende /ikke fastende tilstand. Fordelingsvolumen ca....)

Ropinirol "Abacus Medicine" (...apeutisk respons ses ved 6 mg 1 gang dgl. Hvis tilstrækkelig symptomatisk kontrol ikke opnås, kan den daglige dosis øges med 2 mg ugentlig, til dosis på 8 mg 1 gang dgl. er nået, ...)

Ropinirol "Epione" (...apeutisk respons ses ved 6 mg 1 gang dgl. Hvis tilstrækkelig symptomatisk kontrol ikke opnås, kan den daglige dosis øges med 2 mg ugentlig, til dosis på 8 mg 1 gang dgl. er nået, ...)

Ropinirol "KRKA" (...apeutisk respons ses ved 6 mg 1 gang dgl. Hvis tilstrækkelig symptomatisk kontrol ikke opnås, kan den daglige dosis øges med 2 mg ugentlig, til dosis på 8 mg 1 gang dgl. er nået, ...)

Ropinirol "Orion" (...apeutisk respons ses ved 6 mg 1 gang dgl. Hvis tilstrækkelig symptomatisk kontrol ikke opnås, kan den daglige dosis øges med 2 mg ugentlig, til dosis på 8 mg 1 gang dgl. er nået, ...)

Ropinostad (...apeutisk respons ses ved 6 mg 1 gang dgl. Hvis tilstrækkelig symptomatisk kontrol ikke opnås, kan den daglige dosis øges med 2 mg ugentlig, til dosis på 8 mg 1 gang dgl. er nået, ...)

Rotigotine"Medical Valley" (...deropnås en effektiv dosis. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 6-8 mg/24 timer. Den maksimale dosis er 8 mg/24 timer. Fremskredne stadier med motoriske fluktuationer Plastret påføres 1 gang dgl. Initialt . 4 mg/24 timer. Dosis øges i ugentlige trin på 2 mg/24 timer, til deropnås en effektiv dosis. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 8-16 mg/24 timer. Den maksimale dosis er 16 mg/24 timer. I et enkelt studium fandt man, at 75 % (27 af 34 patienter) tålte en dosis på 24 mg/24 timer. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge. Restless Legs Syndrome (RLS) Voksne Plastret påføres 1 gang dgl. Initialt . 1 mg/24 timer. Afhængigt af det individuelle patientrespons kan dosis øges i ugentlige trin på 1 mg/24 timer til en maksimal dosis på 3 mg/24 timer. Behovet for fortsat behandling bør genovervejes hver 6. måned. Bemærk: For at undgå lokal hudreaktion anbefales rotation af applikationsstedet (skulder, overarm, abdomen, hofte og lår). Det anbefales, at der...)

Salamol (...rkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer. Ved parenteral anvendelse opnås endvidere afslapning af den glatte muskulatur ...)

Salazopyrin^® (...s og/eller sulfapyridin, der er de aktive komponenter ved behandling af reumatoid artritis, hvorimod det synes at være mesalazin, der er den terapeutisk aktiv...)

Salazopyrina (...s og/eller sulfapyridin, der er de aktive komponenter ved behandling af reumatoid artritis, hvorimod det synes at være mesalazin, der er den terapeutisk aktiv...)

Salbutamol "Teva" (...rkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer. Ved parenteral anvendelse opnås endvidere afslapning af den glatte muskulatur ...)

Salflumix Easyhaler^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Salmeterol "2care4" (.... Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter 10-20 minutter og når 90 % af maksimal virkning efter 30 minutter. Virkningsvarig...)

Salmeterol "Orifarm" (.... Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter 10-20 minutter og når 90 % af maksimal virkning efter 30 minutter. Virkningsvarig...)

Salmeterol/Fluticasonpropionat "Cipla", komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Salmex, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Sandimmun^® (...Der startes næsten altid med oral indgift. Dosis er størst på transplantationstidspunktet og aftrappes gradvist efter uger til måneder til en vedligeholdelsesdosis. Denne afhænger bl.a. af transplantationens art, men er oftest 10-15 mg/kg legemsvægt i døgnet oralt fordelt på 2 doser. Tidligt efter transplantationen tilstræbes høj blodkoncentration. Dosis reduceres senere gradvis under hensyn til koncentrationsmålinger og bivirkninger. Hvor parenteral indgift er nødvendig, skal døgndosis reduceres til 33 % af den orale dosis og gives som langsom i.v. infusion over 2-6 timer. Ved organtransplantation er behandlingen principielt livslang. Profylakse imod graft versus host- sygdom i forbindelse med knoglemarvstransplantation ophører sædvanligvis efter 6 mdr. Behandlingen aftrappes derpå gradvis over 2-4 uger. Uveitis Behandlingen er individuel, sædvanligvis 5 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 2 doser. Dosis reduceres evt. ved vedligeholdelsesbehandling. Psoriasis og atopisk dermatitis Dosering justeres efter effekt og bivirkninger, sædvanligvis startes med 2,5 (højst 5) mg/kg legemsvægt i døgnet oralt fordelt på 2 doser. Ved vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis til lavest effektive niveau. Nefrotisk syndrom Voksne . Initialt 5 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser. Børn. Initialt 6 mg/kg legemsvægt i døgnet. Ved nyrefunktionsnedsættelse (bortset fra proteinuri) højst 2,5 mg/kg legemsvægt i døgnet. Ved vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis. Svær reumatoid artritis Initialt 3 mg/kg legemsvægt oralt fordelt på 2 doser dagligt. Efter 6 uger kan dosis gradvis øges til maksimalt 5 mg/kg legemsvægt. Behandlingseffekt opnås efter maksimalt 12 uger. Ved vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis til lavest effektive dosis. Døgndosis bør altid deles i to doser. Bemærk: Må kun i særlige tilfælde gives sammen med andre immunsuppressive midler end glukokortikoider...)

Sativex, komb. (...Der kræves en titreringsperiode for at nå den optimale dosis. Antal pust bør sættes op hver dag som beskrevet i nedenstående tabel. Patienten kan fortsætte med gradvist at øge dosis med et pust pr. dag op til maksimalt 12 pust pr. dag, indtil optimal symptomlindring opnås. Der bør være mindst 15 minutters interval mellem pustene. Dag Antal pust om morgenen/ formiddagen (inden kl. 12) Antal pust om aftenen (efter kl. 16) Antal pust i alt pr. dag 1 0 1 1 2 0 1 1 3 0 2 2 4 0 2 2 5 1 2 3 6 1 3 4 7 1 4 5 8 2 4 6 9 2 5 7 10 3 5 8 11 3 6 9 12 4 6 10 13 4 7 11 14 5 7 12 Vedligeholdelsesdosis. Efter titreringsperioden tilrådes patienten at fortsætte den optimale dosis. Når den optimale dosis er opnået, kan patienten sprede doserne ud over dagen efter individuel respons og tolerabilitet. Ny op- eller nedtitrering kan være relevant, hvis der forekommer ændringer i patientens tilstand eller i anden samtidig medicin, eller hvis der udvikles generende bivirkninger. Doser på over 12 pust pr. dag anbefales ikke. Ved manglende eller ophørende effekt bør behandlingen afbrydes. Bemærk: Patienten skal instrueres i, at det kan tage op til to uger at finde den optimale dosis, og at der kan forekomme bivirkninger i denne periode, hyppigst svimmelhed, som normalt er milde og forsvinder efter nogle dage. Sprayen skal rettes mod forskellige steder på den oromukosale overflade, idet der skal skiftes applikationssted, hver gang produktet anvendes. Erfaring savnes vedr. børn under...)

Selesyn^® (...me) eller sepsis Anvendes, når normalt selenniveau ikke kan opnås med dosering anført under ”Selenmangel”. Kortvarig behandling i højst 14 dage med højere doser: 1.000 mikrogram i...)

Serefarm, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Seretide^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Serevent^® (.... Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter 10-20 minutter og når 90 % af maksimal virkning efter 30 minutter. Virkningsvarig...)

Slenyto^® (...der regulerer døgnrytmen. Der er kun dokumenteret virkning hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det natlige melatoninniveau. Der er ikke udført væsentlige farmakodynamiske studier af eksogent tilført melatonin. En evt. påvirkning af den endogene sekretion af melatonin og dermed den neuroendokrine akse er ukendt, ligesom der...)

Spektramox^®, komb. (...der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de tilsvarende bakterier uden β-laktamaseproduktion. Er således effektiv ved infektioner, der...)

Spiolto^® Respimat^®, komb. (...onistisk på muskarin M 3 -receptorerne, der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har dermed en bronkiedilaterende effekt. Virkni...)

Spirix^® (...flere doser. Hjerteinsufficiens Voksne 25 mg dgl. Bemærk: Ældre. Initialt 12,5 mg dgl., derefter optrapning indtil den optimale virkning opnås. Forsigtighed ved nedsat nyrefunktio...)

Spiron (...flere doser. Hjerteinsufficiens Voksne 25 mg dgl. Bemærk: Ældre. Initialt 12,5 mg dgl., derefter optrapning indtil den optimale virkning opnås. Forsigtighed ved nedsat nyrefunktio...)

Spironolactone "Accord" (...flere doser. Hjerteinsufficiens Voksne 25 mg dgl. Bemærk: Ældre. Initialt 12,5 mg dgl., derefter optrapning indtil den optimale virkning opnås. Forsigtighed ved nedsat nyrefunktio...)

Spironolactone "Viatris" (...flere doser. Hjerteinsufficiens Voksne 25 mg dgl. Bemærk: Ældre. Initialt 12,5 mg dgl., derefter optrapning indtil den optimale virkning opnås. Forsigtighed ved nedsat nyrefunktio...)

Stefaminelle^®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...erede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 lyserød tabl. dgl. i 24 dage. Derefter 1 hvid tabl. dgl. i 4 dage, hvori der kommer en menstruations...)

Striverdi^® Respimat^® (...f β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås...)

Sublifen (...der ikke opnås analgesi inden for 15-30 min., kan dosis gentages. Der må ikke anvendes mere end 2 resoribletter til en enkelt smerteepisode. Hvis behandling af flere på hinanden følgende episoder af gennembrudssmerter kræver mere end én resoriblet, bør dosis øges. Hvis patienten har mere end 4 anfald af gennembrudssmerter i døgnet, bør dosis af langtidsvirkende opioid justeres. Ældre . Dosis skal nedsættes. Bemærk: Resoribletten skal opløses fuldstændigt under tungen. Mht. ækvianalgetiske doser for udvalgte opioider...)

Sugammadex "Qilu" (Kompleksbinder rocuronium, hvorved deropnås revertering af neuromuskulær blokade.)

Sugammadex "Reddy" (Kompleksbinder rocuronium, hvorved deropnås revertering af neuromuskulær blokade.)

Sulfametizol "Alternova" (...der er analoger til para-aminobenzoesyre og virker kompetitivt hæmmende på indbygningen af para-aminobenzoesyre i folsyre. Organismens celler og en del sulfonamidresistente mikroorganismer kan optage folsyre fra omgivelserne og er derfor upåvirkelige af sulfonamid. En del mikroorganismer kan selv syntetisere para-aminobenzoesyre, de er også sulfonamidresistente. Ved de koncentrationer, som kan opnås i blod og vævsvæsker, virker sulfonamiderne udelukkende bakteriostatisk. Ved de høje koncentrationer, som opnås i urin, kan ses en baktericid effekt. Mikrobiologisk virkningsspektrum. Virker in vitro på: De fleste grampositive bakterier, således: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae Staphylococcus aureus Men ikke på enterokokker. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae . Gramnegative stave: E. coli Klebsiella spp. Enterobacter cloacae En del Proteus spp. Shigella spp. Salmonella spp. Øverste grænse for MIC for mikroorganismer, som kan betegnes som fuldt følsomme, er 64 mikrogram/ml. Denne høje grænse gælder dog kun for behandling af urinvejsinfektioner. Ved behandling af infektioner andre steder...)

Sulfametoxazol med trimetoprim "SAD", komb. (...derfor upåvirkelige af sulfonamid. En del mikroorganismer kan selv syntetisere para-aminobenzoesyre, de er ligeledes sulfonamidresistente. Ved de koncentrationer, som kan opnås i blod og vævsvæsker, virker sulfonamiderne udelukkende bakteriostatisk. Ved de høje koncentrationer, som kan opnås i urin, ses en baktericid effekt. Trimethoprim Et pyrimidinderivat, som virker ved at hæmme mikroorganismernes omdannelse af dihydrofolsyre (folsyre) til tetrahydrofolsyre (calciumfolinat). Ved at afbryde calciumfolinatsyntesen hæmmer det mikroorganismernes syntese af purin og dermed af DNA og RNA. Mikrobiologisk virkningsspektrum Kombinationen af sulfamethoxazol og trimethoprim har samme spektrum som sulfonamider: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp . Shigella spp . De fleste Proteus spp . Haemophilus influenzae Vibrio cholerae. Virker endvider...)

Sulfasalazin "Hexal" (...s og/eller sulfapyridin, der er de aktive komponenter ved behandling af reumatoid artritis, hvorimod det synes at være mesalazin, der er den terapeutisk aktiv...)

Symbicort^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der...)

Tadalafil "Accord" (...tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydni...)

Tadalafil "Krka" (...tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydni...)

Tadalafil "Mylan" (...tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydni...)

Tadalafil "Nordic Prime" (...tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydni...)

Tadalafil "Orion" (...tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydni...)

Tadalafil "Sandoz" (...tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydni...)

Tadalafil "Stada Nordic" (...tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydni...)

Tadalafil "Teva" (...tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydni...)

Terbutalinsulfat "2care4" (...ukkende lokal virkning i luftvejene. Indtræden og varighed af virkning Virkningen indtræder i løbet af få minutter og når 90 % af maksimal virkning i løbet af 30 minutter. Virknin...)

Terbutalinsulfat "Paranova" (...ukkende lokal virkning i luftvejene. Indtræden og varighed af virkning Virkningen indtræder i løbet af få minutter og når 90 % af maksimal virkning i løbet af 30 minutter. Virknin...)

THC 25 "Scanleaf" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås efter 30-90 minutter. Maksima...)

THC Olie "Stenocare" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås efter 30-90 minutter. Maksima...)

THC/CBD Olie "STENOCARE" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås efter 30-90 minutter. Maksima...)

Timogel øjengel, endosis (...renoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Virkningen indtræder efter 20-30 minutter....)

Timosan^® Depot øjengel (...renoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Virkningen indtræder efter 20-30 minutter....)

Timosan^® Depot øjengel, endosis (...renoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Virkningen indtræder efter 20-30 minutter....)

Travoprost/Timolol "Medical Valley", komb. (...Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion...)

Travoprost/Timolol "Stada", komb. (...Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion...)

Trelegy Ellipta^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Vilanterol Langtidsvirkende β2-agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β2-receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Umeclidinium Langtidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompetitivt muskarinreceptorerne for acetylkolin. Virker i luftvejene antagonistisk på muskarin M3-receptorerne, der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har der...)

Tremonix (...apeutisk respons ses ved 6 mg 1 gang dgl. Hvis tilstrækkelig symptomatisk kontrol ikke opnås, kan den daglige dosis øges med 2 mg ugentlig, til dosis på 8 mg 1 gang dgl. er nået, ...)

Trexan^® (...der det. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn ≥ 3 år 10-15 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Dosis kan om nødvendigt øges op til 20 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Psoriasis Voksne 5-25 mg 1 gang ugentligt indtil effekt. Typisk initialt 15 mg 1 gang ugentligt . Der reduceres til laveste vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal samt af nyrefunktionen. Bemærk: Behandling bør kun påbegyndes, hvis patienten eller dennes omsorgsperson(er) er i stand til at overholde doseringsregimet med 1 ugentlig dosis (gælder ikke ved onkologisk behandling). Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Dette gælder...)

Trimbow, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Glycopyrronium Langtidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompetitivt muskarinreceptorerne for acetylkolin. Virker i luftvejene antagonistisk på muskarin M 3 -receptorerne, der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur og har der...)

Trixeo^® Aerosphere^®, komb. (...der hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Glycopyrronium Langtidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompetitivt muskarinreceptorerne for acetylkolin. Virker i luftvejene antagonistisk på muskarin M3-receptorerne, der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur og har der...)

Trusopt^® (...efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efte...)

Ultibro^® Breezhaler^®, komb. (...der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur og har dermed en bronkiedilaterende effekt. Indacaterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkning indtræder...)

Vafseo^® (...der ses et indledende fald i Hb-niveauerne, før de gradvist vender tilbage til niveauerne ved baseline i uge 16 til 20. Hvis Hb-værdierne falder til under 9,0 g/dl, eller responset er uacceptabelt, kan der overvejes nødbehandling i form af transfusion af røde blodceller (RBC) eller ESA i overgangsfasen. Ved RBC-transfusion anbefales det at fortsætte behandling med vadadustat i transfusionsperioden. Vadadustat bør sættes på pause ved midlertidig nødbehandling med ESA, og kan genoptages, når Hb-niveauerne er ≥ 10 g/dl. Afhængigt af den anvendte ESA bør pause i behandling med vadadustat udvides til: 2 dage efter sidste dosis epoetin 7 dage efter sidste dosis darbepoetin alfa 14 dage efter sidste dosis methoxypolyethylenglycol-epoetin beta. Efter nødbehandling med ESA bør vadadustat genoptages ved den tidligere dosis eller en dosis højere med efterfølgende titrering, se retningslinjer for dosistitrering i tabel 1. Dosistitrering Hæmoglobin monitoreres hver 2. uge, indtil den er stabil og derefter mindst 1 gang om måneden. Målet er at opnå eller vedligeholde hæmoglobinniveauer på 10-12 g/dl. Behandlingen bør ikke fortsættes længere end 24 uger, hvis der ikke opnås en klinisk betydelig stigning i Hb-niveauerne. Tabel 1 Dosistitrering Ændring i Hb-værdi 12 g/dl, men < 13 g/dl ≥ 13 g/dl Ingen stigning i Hb på mere end 1 g/dl i løbet af 2 uger eller mere end 2 g/dl i løbet af 4 uger 150 mg øgning hvis ingen dosisøgning i de sidste 4 uger Bibehold dosis 150 mg reduktion Afbryd dosering indtil Hb er ≤ 12 g/dl. Genoptag derefter med en dosis, der er 150 mg mindre end dosen før afbrydelsen. Hvis patienten fik 150 mg før afbrydelsen, genoptages med 150 mg. Stigning i Hb på mere end 1 g/dl i en vilkårlig 2-ugers periode eller mere end 2 g/dl i løbet af 4 uger 150 mg reduktion eller bibehold* dosis 150 mg reduktion eller bibehold* dosis 150 mg reduktion * Der...)

Varivax^® (...dersspecifik CD4+ T-lymfocyt ≥ 25 % skal de to doser gives med 12 ugers interval. Børn 9-12 mdr. 2 doser á 0,5 ml i.m./ s.c. med mindst 3 måneders interval. Indgivelse Gives som i.m. eller s.c. injektion: Hos små børn: i det anterolaterale område af låret Hos større børn og voksne: i det deltoide område. Skal gives som s.c. injektion ved trombocytopeni eller andre koagulationsforstyrrelser. Forhold til andre vacciner og immunglobuliner Kan gives samtidig med mæslinger-fåresyge-røde hunde-vaccine, difteri-kighoste-tetanus-vaccine, haemophilus influenzae type B konjugat vaccine, hepatitis B-vaccine, oral poliovaccine eller konjugeret pneumokokvaccine, men der skal anvendes separate injektionssteder på forskellige steder af kroppen. Hvis vaccinen ikke gives samtidig med mæslinger-fåresyge-røde hunde-vaccine, bør der være et tidsinterval på mindst 1 måned mellem indgivelse af de to vacciner. Vaccination bør gives tidligst 5 måneder...)

Varizovac (...dersspecifik CD4+ T-lymfocyt ≥ 25 % skal de to doser gives med 12 ugers interval. Børn 9-12 mdr. 2 doser á 0,5 ml i.m./ s.c. med mindst 3 måneders interval. Indgivelse Gives som i.m. eller s.c. injektion: Hos små børn: i det anterolaterale område af låret Hos større børn og voksne: i det deltoide område. Skal gives som s.c. injektion ved trombocytopeni eller andre koagulationsforstyrrelser. Forhold til andre vacciner og immunglobuliner Kan gives samtidig med mæslinger-fåresyge-røde hunde-vaccine, difteri-kighoste-tetanus-vaccine, haemophilus influenzae type B konjugat vaccine, hepatitis B-vaccine eller oral poliovaccine, men der skal anvendes separate injektionssteder på forskellige steder af kroppen. Hvis vaccinen ikke gives samtidig med mæslinger-fåresyge-røde hunde-vaccine, bør der være et tidsinterval på mindst 1 måned mellem indgivelse af de to vacciner. Vaccination bør gives tidligst 5 måneder...)

Ventolin^® (...rkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer. Ved parenteral anvendelse opnås endvidere afslapning af den glatte muskulatur ...)

Ventoline^® (...rkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer. Ved parenteral anvendelse opnås endvidere afslapning af den glatte muskulatur ...)

Vocabria^® (... 5,6-11,5 uger. Efter seponering er der stadig restmængder af cabotegravir plasma i op til 12 måneder eller længere tid. Metaboliseres pr...)

Voydeya^® (...Cmax opnås efter ca. 3 timer, og deropnås højere plasmakoncentrationer efter et fedtholdigt...)

Vyndaqel (...ca. 4 timer for tafamidis. Plasmahalveringstiden er ca. 49 timer, hvorfor steady state opnås...)

Wainzua^® (...Absorberes hurtigt efter subkutan administration. Maksimal plasmakoncentration opnås efter ca. 2 timer. Fordelingsvolumen ca. 0,18 L/kg (centralt) og 158 L/kg (perifert). ...)

Winrevair^® (...Maksimal plasmakoncentration opnås efter ca. 7 dage. Biotilgængelighed er ca. 66 %. Plasmahalveringstid er ca. 21 dage. D...)

Xalcom^®, komb. (...der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 1-2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Latanoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som reducerer det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder...)

Xifaxan (...derivat af rifamycin. Binder β-subunit af den bakterielle RNA-polymerase. Baktericid virkning på bakterier i vækstfase. Rifaximin er testet på ETEC (enterotoksigene E. coli ), EAggEC (enteroaggregative E. coli ), Salmonella spp., Shigella spp., non-V Vibrio cholerae , Plesiomonas spp., Aeromonas spp., Campylobacter spp. De isolerede bakterier havde en MIC90 på 32 mg/ml, et niveau, der formentlig nemt opnås i det intestinale lumen med baggrund i de høje koncentrationer af rifaximin i fæces, der er målt under...)

Xilmac^®, komb. (...der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de tilsvarende bakterier uden β-laktamaseproduktion. Er således effektiv ved infektioner, der...)

Xofluza - Udgået: 16-03-2026 (...Maksimal plasmakoncentration opnås efter ca. 4 timer. Fordelingsvolumen ca. 17 l/kg for kaukasiere og ca. 9 l/kg for japa...)

Xorox (Aciclovir passerer cornea, og terapeutisk koncentration opnås i stroma og kammervæske. Den systemiske absorption er ringe.)

Xoterna Breezhaler^®, komb. (...der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur og har dermed en bronkiedilaterende effekt. Indacaterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkning indtræder...)

Yana^®, komb. (...Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende blødning. Bemærk: Manglende erfaring vedr. behandling af patienter med let til moder...)

Yasmin 28^®, komb. (...erede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 lysegul tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 1 hvid tablet dgl. i 7 dage, hvori der kommer en menstruations...)

Yasmin^®, komb. (...yttelse allerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende bl...)

Yasminelle 28^®, komb. (...erede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 lyserød tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 1 hvid tabl. dgl. i 7 dage, hvori der kommer en menstruations...)

Yuflyma (...der ikke er respons inden for 16 uger, skal videre behandling overvejes. Hidrosadenitis suppurativa Voksne Initialdosis 160 mg s.c. på dag 1 (4 x 40 mg på en dag eller 2 x 40 mg pr. dag over to dage). Herefter 80 mg s.c. på dag 15. 2 uger senere (dag 29) fortsættes med 40 mg s.c. mg hver uge eller 80 mg hver anden uge (2 x 40 mg) indgivet samme dag. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Børn > 12 år og > 30 kg Initialt 80 mg s.c. i uge 0. Efterfulgt af 40 mg s.c. hver anden uge med start 1 uge efter den første dosis. Ugentlig dosering kan overvejes hos unge med utilstrækkeligt respons på behandling hver anden uge. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Uveitis Voksne Initialdosis 80 mg efterfulgt af 40 mg hver 2. uge med start en uge efter den første dosis. Begrænset erfaring med initiering af behandling med adalimumab alene, men kan med fordel kombineres med kortikosteroider...)

Zoely, komb. (...llerede fra 1. cyklusdag. Der tages 1 hvid tabl. dgl. i 24 dage. Derefter 1 gul tabl. dgl. i 4 dage, hvori der kommer en menstruationsli...)

Zomylac, komb. (...derfor upåvirkelige af sulfonamid. En del mikroorganismer kan selv syntetisere para-aminobenzoesyre, de er ligeledes sulfonamidresistente. Ved de koncentrationer, som kan opnås i blod og vævsvæsker, virker sulfonamiderne udelukkende bakteriostatisk. Ved de høje koncentrationer, som kan opnås i urin, ses en baktericid effekt. Trimethoprim Et pyrimidinderivat, som virker ved at hæmme mikroorganismernes omdannelse af dihydrofolsyre (folsyre) til tetrahydrofolsyre (calciumfolinat). Ved at afbryde calciumfolinatsyntesen hæmmer det mikroorganismernes syntese af purin og dermed af DNA og RNA. Mikrobiologisk virkningsspektrum Kombinationen af sulfamethoxazol og trimethoprim har samme spektrum som sulfonamider: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp . Shigella spp . De fleste Proteus spp . Haemophilus influenzae Vibrio cholerae. Virker endvider...)

Finigen (Anvendelsesområder: ...ølsomme svampe . Ved lokal applikation opnås så høje koncentrationer i huden, at stoffet virker effektivt både på: Der...)

Lamisil^® creme og kutanopløsning (Anvendelsesområder: ...ølsomme svampe . Ved lokal applikation opnås så høje koncentrationer i huden, at stoffet virker effektivt både på: Der...)

Terbistad (Anvendelsesområder: ...ølsomme svampe . Ved lokal applikation opnås så høje koncentrationer i huden, at stoffet virker effektivt både på: Der...)

Søgeresultater, Artikler:

Original, generisk og parallelimporteret medicin (...Der findes tre typer medicinprodukter på markedet: 1) originalmedicin 2) generisk medicin 3) parallelimporteret medicin. Her kan du læse om forskellen på de tre: Originalmedicin Originalmedicin er den medicin, der først kom på markedet. Når en medicinvirksomhed har udviklet et nyt lægemiddel, får de patent på produktet - det betyder, at de i en fastlagt periode, er de eneste, der må producere og sælge det. Patentet sikrer, at virksomheden, der har udviklet lægemidlet, så vidt muligt kan få dækket de udgifter, virksomheden har haft i forbindelse med udviklingen af produktet. Når patentet udløber, må andre virksomheder gerne kopiere medicinen. Parallelimporteret medicin Parallelimporteret medicin er også originalmedicin, men det er originalmedicin købt i andre EU-lande end Danmark. Parallelimporteret medicin og originalmedicin er i udgangspunktet ens, men emballage og medicinens udseende kan variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. I enkelte tilfælde kan hjælpe- og farvestoffer i medicinen variere fra originalproduktet. Læs mere om parallelimporteret medicin . Generisk medicin (generika) Generisk medicin, er lovlige kopier af det originale produkt, produceret efter patentets udløb. Det er ofte produceret af andre firmaer end det firma, der har udviklet medicinen. Generisk medicin indeholder det samme indholdsstof som originalproduktet, men hjælpe- og farvestoffer kan variere. Generika kaldes også misvisende for kopimedicin - en betegnelse der også bruges om ulovlig, forfalsket medicin. Generisk medicin er ikke forfalsket medicin, det er medicin, der...)

5 hurtige om infertilitet (...der det infertilitet hvis et par, ønsker et barn, og kvinden ikke har kunne blive gravid ved ubeskyttet sex inden for 1 år. Det gælder også, hvis et par allerede har fået et eller flere fælles børn, men ikke opnår graviditet inden for et år ved ønske om flere børn. 2. Hvor hyppig er infertilitet? Ca. hvert fjerde par eller kvinde oplever at have svært ved at opnå graviditet. 3. Hvilke undersøgelser laves ved infertilitet? Ved infertilitet bliver der typisk foretaget fire undersøgelser: Undersøgelse af kvindens livmoder og passagen gennem æggeledere. Undersøgelse af kvindens ægløsning (blodprøve i sidste halvdel af cyklus. Måling af indholdet af AMH (Anti Müllersk Hormon) i kvindens blod, som viser et udtryk for antallet af æg, der kan modnes. Undersøgelse af mandens sæd. Før henvisning til behandling skal både manden og kvinden testes i en blodprøve for HIV og hepatitis B og C . 4. Hvad er skyldes infertilitet? En væsentlig årsag til infertilitet er, at kvinder bliver ældre og ældre, før de forsøger at få børn. Derudover kan årsagerne til infertilitet være meget forskellige, fx sygdom, sundhedsadfærd og miljø (fx hvis du arbejder med kemikalier, organiske opløsningsmidler osv.). Hos 75 % af alle der oplever infertilitet findes årsagen. De væsentligste årsager er: Kvinden mangler passage i æggelederne på grund af tidligere betændelse i underlivet, (fx klamydia, kronisk betændelse i eller uden for livmoderen (endometriose) eller operation i underlivet) Når der ikke er passage i æggelederne kan ægget ikke vandre ned til livmoderen. Kvinden har ikke ægløsning og har uregelmæssig menstruation på grund af en hormonforstyrrelse. Manden har nedsat sædkvalitet. Kombinationer af forskellige årsager hos kvinden og manden. 5. Hvordan behandles infertilitet? Mangler kvinden passage gennem æggelederne, består behandlingen i kunstig befrugtning ved hjælp af IVF ( reagensglasteknik). IVF betyder In Vitro Fertilisering, dvs. at selve befrugtningen foretages i et glas (vitro) uden for livmoderen. Mangler kvinden ægløsning, kan hun få hormoner, enten med tabletter eller daglige indsprøjtninger, der gør, at ægløsningen kommer. Hvis manden har let til moderat nedsat sædkvalitet, tilbydes behandling med insemination. Ved insemination opkoncentreres de fungerende sædceller, og placeres med et lille kateter i toppen af livmoderen, så de ikke skal svømme så langt. Hvis sædkvaliteten er stærkt nedsat, kan parret behandles med såkaldt mikro-insemination, hvor én sædcelle indsprøjtes direkte i et udtaget æg, og derefter placeres i livmoderen. I meget sjældne tilfælde kan mandens sædkvalitet forbedres ved medicinsk behandling. Sæd fra en anonym donor, kan også være en løsning for nogle par. Ved uforklarlig infertilitet er insemination af kvinden den første behandling, parret får tilbudt. Hvis graviditet ikke opnås, tilbydes IVF behandling. Kilder...)

Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:

Dermatologiske midler

Knoglemorfogene proteiner (...Der anvendes bovint kollagen som carrier i præparatet, og pga. risiko for udvikling af antistoffer må der udvises forsigtighed ved ...)

β₂-stimulerende midler (vehæmmende) (...Der anvendes salbutamol, som har relativt lille indvirkning på det kardiovaskulære system, ...)

Type- IV allergi (hudtest) (Der anvendes standardpaneler med hyppigt forekommende eksemfremkaldende stoffer i neutrale bærestoffer. Panelet må ofte suppleres med andre relevante komponenter.)

β-blokkere (hjerteinsufficiens) (...Der begyndes med en lav dosering (1/8-1/16-del af den ønskede måldosis, fx metoprolol 12,5 mg, bisoprolol 1,25 mg eller carvedilol 3,125 mg x 2 daglig). Dosis øges hver 2. uge, indtil måldosis er nået, eller der er bivirkninger, som forhindrer yder...)

Laksantia med lokal virkning i rectum (...Der bør fortrinsvis anvendes laksantia med primær effekt på tarmindholdet. Ved svær obstipation kan denne behandling suppleres med laksantia med primær virkning på tarmmotorikken. Rektal fækulit udrømmes digitalt, og der...)

Retinoider mod acne (systemisk behandling) (...Der bør løbende foretages en vurdering af effekt og bivirkninger, og herunder vurdere behovet for do...)

Glukokortikoider til udvortes brug (...Der bør løbende foretages en vurdering af effekt og eventuelle bivirkninger. Det gælder specielt ved behov for vedligeholdelsesbehandling, enten administreret som en kontinuerlig eller intermitterende dosering. Ved utilstrækkelig effekt bør diagnosen revurderes og det bør ligeledes vurderes om der...)

Behandling af ortostatisk hypotension (Der bør søges enkelttilskud til behandling.)

Diagnostika til påvisning af blærecancer (...Der diagnosticeres ca. 1.200 nye tilfælde af patienter med ikke-invasiv blæretumor i Danmark om året. Herudover diagnosticeres ca. 1.000 nye tilfælde af patienter med invasiv blærekræft (5468) . Prognosen for patienter uden spredning af sygdommen afhænger af tumorstadiet, differentieringsgrad, størrelse af tumor samt eventuel multifokal udbredelse i blæren inklusiv carcinoma in situ. Det antages, at en del tidlige lokalrecidiver skyldes oversete tumorer ved første resektion. Det er derfor afgørende at påvise og behandle alle urotelforandringer, når diagnosen stilles, og lokaliseret sygdom behandles. Som diagnostisk hjælpemiddel ved cystoskopi hos patienter med overfladisk blæretumor kan anvendes hexaminolevulinat , som optages i neoplastiske celler og fluorescerer i blåt lys. Der er en forbedret påvisning af primært overfladiske små blæretumorer og carcinoma in situ ved brug af fluorescenscystoskopi efter intravesikal instillation af hexaminolevulinat, når der sammenlignes med undersøgelse i hvidt lys alene (2830) . I et større studie, hvor man har undersøgt effekten ved brug af hexaminolevulinat ved opfølgende kontrolundersøgelser, fandt man kun en mindre effekt på recidivraten på kort sigt (5469) . Man anbefaler derfor ikke hexaminolevulinat som standard ved kontrolunder...)

Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor (ARNi) (Hjerteinsufficiens) (...Der er begrænset erfaring hos patienter, som ikke er i forudgående behandling med en ACE-hæmmer eller en Angiotensin II-receptorblokker. Der gælder samme forholdsregler for valsartan/sacubitril som ved opstart af ACE-hæmmer/ARB mht. at indlede behandlingen i lav dosis under nøje monitorering af blodtryk, nyrefunktion, og symptomer på angioødem. Startdosis er 50 mg (24 + 26 mg) x 2 og der optitreres efter 1-2 uger. Der...)

Antipsykotika (kvalme og opkastning) (Der er betydelige forskelle i bivirkningsmønstrene, der kan være afgørende for præparatvalg (se tabel 1 i ).)

Anti-thymocytglobulin (...Der er bivirkninger forbundet med indgift af ATG pga. et såkaldt cytokin-release syndrom , ...)

Calciumantagonister (...Der er generelt få data, som belyser sikkerheden ved anvendelse af calciumantagonister under graviditet. Der er flest data for verapamil og nifedipin, og disse bør anvendes, hvis anvendelsen af calciumantagonister skønnes nødvendig. I Danmark er der tradition for at anvende nifedipin (2993) . Se endvider...)

Diuretika (Der er generelt ingen tilfredsstillende data for anvendelse af diuretika under amning, og diuretika bør undgås.)

ACE-hæmmere (Der er generelt tilskud til captopril, enalapril, lisinopril, ramipril og trandolapril.)

Angiotensin II-receptorblokkere (ARB) og thiazider i kombination (...Der er generelt tilskud til: candesartan + hydrochlorthiazid irbesartan + hydrochlorthiazid...)

Melatoninagonister (...Der er god dokumentation for, at depression har en tæt sammenhæng med forstyrrelse af døgnrytmen. Agomelatin er det første og eneste middel af typen melatoninagonister. Det er vist i dyremodeller vedrørende døgnrytmeforstyrrelser, at døgnrytmen normaliseres ved indgift til natten. Stoffet virker ved at stimulere melatoninreceptorerne og blokere 5-HT2C serotoninreceptoren. Hos mennesket formindskes indsovningstiden samt faldet i legemstemperatur og frigivelse af melatonin fremskyndes (3041) . Agomelatin øger desuden frigivelsen af noradrenalin og dopamin i frontal cortex, men har ingen indflydelse på niveauet af ekstracellulær serotonin. Bindingsundersøgelser viser, at agomelatin ikke påvirker optagelsen af monoaminerne og ikke har affinitet til α-, β-adrenerge, histaminerge, kolinerge, dopaminerge og benzodiazepinreceptorer. Derved adskiller agomelatin sig fra SSRI , SNRI og TCA , som alle påvirker genoptagelsen af en eller flere monoaminer. Det betyder at bivirkningsprofilen er ander...)

Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...Der er godkendt fire carbapenemer: Ertapenem, imipenem i kombination med cilastatin, imipenem i kombination med cilastatin og relebactam og meropenem. Se endvider...)

Vitamin E (tocopherol) (...Der er identificeret 8 forskellige tocopheroler og tocotrienoler med vitamin E-aktivitet. Den fysiologiske virkning beror på vitaminets antioxiderende effekt, hvorved autooxidationen af umættede fede syrer i cellemembraner hæmmes. Vitamin E virker også hæmmende på trombocytaggregationen. Klinisk erkendelige symptomer på mangel er meget sjældne. Der er meddelelser om neuromuskulære symptomer ved langvarig svær vitamin E-mangel, som det specielt ses ved α-β-lipoproteinæmi, galdevejsatresi og i sjældne tilfælde ved fedtmalabsorption. Vitamin E-mangel kan hos præmature forårsage hæmolytisk anæmi, trombocytose og ødem. Anbefalet daglig indtag for spædbørn 4-5 mg, småbørn 7-8 mg, skolebørn 8-10 mg, kvinder 10 mg og mænd 11 mg. Vegetabilske olier er rige på vitamin E, som også findes i nødder...)

Hyaluronsyre (Der er ikke beskrevet systemiske bivirkninger, men på injektionsstedet er beskrevet smerte, kløe og lokale hudreaktioner i form af udslæt og hævelse.)

Oxcarbazepin (...Der er ikke bioækvivalens mellem Apydan® og de øvrige oxcarbazepin-præparater. Derfor kan der ikke substitueres mel...)

Antiepileptika mod migræne (Der er ikke dokumenteret forskel i effekten, så valg mellem topiramat og valproat bør foretages ud fra bivirkningsprofil og pris.)

Orale midler (jern og kombinationer) (Der er ikke dokumenteret forskel mellem de forskellige orale jernpræparater, hvad angår effekt.)

Parenterale midler (jern og kombinationer) (...Der er ikke grundlag for at antage, at der er forskelle mellem præparaterne, hvad angår effektivitet. Ferri-dextran kan administreres i.m. Total dose infusion (TDI) kan overvejes (gælder ikke alle præparater), hvis der er behov for en hurtig genskabelse af normale jerndepoter, eller hvis en fraktionering i flere infusioner ikke er mulig. Fordelen af en hurtigere jernrepletering bør stilles over for en mulig øget bivirkningsfrekevens, som TDI har været sat i forbindelse med. TDI bør begrænses til hospitaler. Bemærk Alle i.v.- jernprodukter kan forårsage alvorlige overfølsomhedsreaktioner, som kan være fatale. Reaktionerne kan opstå, selvom tidligere administration er tolereret, herunder en negativ testdosis. På denne baggrund anbefales anvendelse af testdosis ikke længere. Med hensyn til kontraindikationer og forsigtighedsregler henvises der...)

Humane immunglobuliner til i.v. brug (...Der er ikke påvist afgørende kliniske forskelle mellem de forskellige præparater. Generelt ...)

Humane immunglobuliner til s.c. eller evt. i.m. brug (Der er ikke påvist klinisk betydende forskelle mellem præparaterne.)

Gestagener (hormonale kontraceptiva) (Der er ikke påvist teratogen effekt. Konstateres graviditet bør behandlingen afbrydes.)

NSAID mod migræne (...Der er ikke sikker forskel i effekt. Ibuprofen og naproxen har den mest gunstige bivirkningsprofil og bør derfor foretrækkes (2814) (ikke-registreret indikation) . Se evt. også afsnittet NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) . Skrøbelige og ældre Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , med mindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der...)

NSAID (...Der er ikke sikker forskel i klinisk virkning mellem de enkelte NSAID eller de enkelte stoffers virkning ved forskellige reumatiske sygdomme. Der er imidlertid forskelle i bivirkningsmønstret mellem de enkelte NSAID, ligesom der er stor individuel variation fra præparat til præparat vedr. virkning og bivirkninger. Præparater med prolongeret virkning, som kun doseres 1-2 gange dgl., kan vælges ved behov for virkning døgnet igennem. Ved inflammatoriske ledsygdomme gives præparater med prolongeret effekt til natten for at forebygge morgensmerter og -stivhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler ibuprofen som førstevalg (se Basislisten ). Selektive COX-2-hæmmere er kun indicerede til patienter med betydelig risiko for mave-tarmblødning eller ulcus til behandling af inflammatoriske reumatiske smerter ( celecoxib , etoricoxib ) eller postoperative smerter ( parecoxib ). Hos hjerteraske anses naproxen (uafhængig af dosis) og ibuprofen i lav dosis (≤ 1.200 mg dgl.) som ligeværdige non-selektive NSAID, idet der ikke er fundet øget risiko for arteriel trombose eller død, hvorimod særlig diclofenac, men også ibuprofen i høj dosis (> 1.200 mg) medfører lille, men signifikant øget risiko for arteriel trombose eller død, også hos hjerteraske (2566) (4630) . Til patienter med kardiovaskulær risiko anbefales ved behov for NSAID naproxen i mindst mulige dosis (≤ 500 mg dgl.) eller ibuprofen (≤ 1.200 mg dgl.). COX-2 hæmmere anses af bl.a. Dansk Cardiologisk Selskab for uegnede til patienter med hjertesygdomme pga. den øgede tromboserisiko. Tabel 1: Opsummering af præparatvalg for de orale formuleringer af NSAID i henhold til risikofaktorer og GI blødning og hjerte-kar-sygdom (CV) Patientens risiko Behandlingsvarighed GI risiko CV risiko 0-14 dage ≥ 14 dage Lav Lav ibuprofen ≤ 1.800 mg daglig naproxen ≤ 1.000 mg daglig diclofenac ≤ 200 mg daglig celecoxib ≤ 400 mg daglig ibuprofen ≤ 1.200 mg daglig naproxen ≤ 1.000 mg daglig diclofenac ≤ 100 mg daglig celecoxib ≤ 200 mg daglig Høj Lav diclofenac ≤ 200 mg daglig celecoxib ≤ 400 mg daglig diclofenac ≤ 100 mg daglig celecoxib ≤ 200 mg daglig Lav Høj ibuprofen ≤ 1.800 mg daglig naproxen ≤ 500 mg daglig ibuprofen ≤ 1.200 mg daglig naproxen ≤ 500 mg daglig Høj Høj Undgå orale NSAID om muligt Alternativt: topikale NSAID oral NSAID i lavest mulige dosis, kortest mulige varighed og med samtidig ordination af relevant forebyggende behandling i forhold til GI bivirkninger. Risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom er eksempelvis arteriel hypertension, hyperlipidæmi, diabetes eller tobaksrygning. Risikofaktorer for ulcuskomplikation ved NSAID-behandling er eksempelvis alder (specielt > 65 år), tidligere ulcus, tidligere ulcusblødning/-perforation, dyspepsi, anden systemsygdom (herunder særligt diabetes og hjerte-kar-sygdom) og anden samtidig behandling (SSRI, trombocytaggregationshæmmere, AK-behandling, systemisk glukokortikoid). Kilde: IRF, Sundhedsstyrelsen (6654) . Diclofenac uanset dosis frarådes til patienter med kardiovaskulære risikofaktorer, herunder svær hypertension. Kan anvendes efter nøje overvejelse ved hypertension. ASA i lavdosis anvendes, hvis man ønsker en irreversibel hæmning af trombocytternes aggregationsevne. Risikofaktorer I Tabel 2 angives forslag til valg af NSAID-behandling afhængigt af, om den individuelle patient har risikofaktorer af gastro-intestinal (GI) eller kardiovaskulær (CV) karakter. Patienten kan kategoriseres til én af 8 forskellige risikogrupper afhængig af +/- tilstedeværelsen af følgende tre karakteristika: Trin 1: Tidligere GI-blødning eller ulcus Trin 2: Andre GI-risikofaktorer* Trin 3 : CV-risikofaktorer** Afhængigt af svaret (ja eller nej) til tilstedeværelsen af hvert enkelt karakteristikum kan patienten kategoriseres til én af de 8 forskellige risikogrupper. I den samme søjle angives forslaget til NSAID-valg med et X. Tabel 2. Afklar i de 3 trin hvilken af de 8 risikogrupper patienten tilhører ud fra, om der er Ja eller Nej til tilstedeværelse af de enkelte risikofaktorer Trin 1: Tidligere GI-blødning eller ulcus NB: Ved ≥ 2 tidligere tilfælde er NSAID kontraindiceret Nej ↓ Ja ↓ Trin 2: Andre GI-risikofaktorer: Alder...)

Glukokortikoider (...Der er ikke specifikke forsigtighedsregler ved substitutionsterapi med hydrocortison i fysiologiske doser ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. Ved immunsuppression med glukokortikoider svækkes de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, herunder feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner hos glukokortikoidbehandlede patienter. Da glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning ydermere nedsætter organismens forsvar mod infektion, herunder svampeinfektion, er særlig omhu med den antimikrobielle behandling påkrævet. Tilsvarende sløres de kliniske symptomer ved eksempelvis akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis). Omhyggelig kontrol af patienterne er nødvendig ved behandling med glukokortikoider til patienter med tilstande som diabetes, hypertension, hjerteinsufficiens, uræmi og psykiske lidelser. Anvendelse til børn kræver en særligt velbegrundet indikation. Alle patienter, der sættes i glukokortikoidbehandling med farmakologiske doser skal sikres adækvat tilskud af calcium + vitamin D, og disse patienter bør have foretaget knogledensitets (bone mineral density (BMD)-måling). Hvis glukokortikoiddosis gennemsnitligt er højere end svarende til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder, eller behandlingen er intermitterende med en samlet varighed på mere end 3 måneder inden for 1 år, og T-score i columna og/eller hoften ≤ -1,0 vurderet ved Dual-energy X-ray Absorptiometry (DXA)-scanning, anbefales antiresorptiv behandling. Seponering Ved seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling kan opstå: Opblussen/recidiv af den underliggende sygdom, som den immunsupprimerende glukokortikoidbehandling er givet for. Suppression af binyrebarken med heraf følgende svækket stressrespons (manglende relevant stigning i kortisol ved psykisk eller fysisk stress). Risikoen er højere ved høj dosis af glukokortikoid og længere behandlingsvarighed. Den glukokortikoidinducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling. Glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens er formentlig underdiagnosticeret i daglig klinik. Steroid seponeringssyndrom (symptomer på glukokortikoidmangel trods normal hypothalamus-hypofyse-binyre akse eller trods almindelig substitutionsdosis af hydrocortison) med myalgier, artralgier (steroid pseudoreumatisme), træthed, svaghed, feber, anoreksi, kvalme, hovedpine. Må ikke forveksles med reaktivering af sygdommen, der medførte indikation for behandling med glukokortikoider. Der ses tilsvarende symptomer efter vellykket behandling for endogen Cushings syndrom. Rutiner ved seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling sigter mod at undgå ovenstående komplikationer. Efter kortvarig behandling < 1 uge med glukokortikoid kan seponering ske hurtig Behandling i mere end 1-2 uger kræver nedtrapning, så binyrerne kan genvinde normal funktion og seponeringssymptomer minimeres. Jo længere behandlingsvarighed, desto længere nedtrapningsperiode. En rettesnor kan være dosisreduktion på 10-30 % hver til hver anden uge, men hastigheden af steroidnedtrapningen afhænger af aktiviteten af den underliggende sygdom. Når dosis er under det terapeutiske behov for glukokortikoid, svarende til 5-7,5 mg prednisolon dagligt, er det nødvendigt at udelukke binyrebarkinsufficiens. Ved reduktion i prednisolondosis til 5 mg dagligt kan der skiftes til hydrocortison 10 mg + 5 mg + 5 mg + relevant øgning ved stress, og efter et par uger, kan der måles et medicinfastende morgen plasma-kortisol eller udføres en Synacthen® -test med henblik på kortlægning af den endogene binyrebarkfunktion. Morgen plasma-kortisolniveauet er ikke så sensitivt og specifikt som en Synacthen®-test. Ved at indtage den immunsupprimerende glukokortikoid behandling hver 2.dag kan der...)

Erytropoietiske vækstfaktorer (Der er ikke tilstrækkelige data for nogen af præparaterne vedrørende graviditet og amning. Epoetin anvendes dog hertil i klinisk praksis.)

Midler mod alopeci (...Der er ikke udført sammenlignende undersøgelser af minoxidil og finasterid. Det ene produkt kan derfor ikke fremhæves ...)

Mineraler (...Der er ikke videnskabelige holdepunkter for at mineraltilskud har nogen gavnlig virkning hos raske personer, som spiser en gennemsnitskost. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede stærke vitaminer og mineraler. Se endvidere Lægemiddelstyrelsen: Stærke vitaminer og mineraler) . En del mineral-præparater er ikke registrerede som lægemidler, men som kosttilskud (fx Unikalk), og omtales der...)

Midler mod lungefibrose (...Der er ikke, i studier, påvist flere bivirkninger af antifibrotika hos ældre > 75 år eller patienter med flere komorbiditeter, men ikke desuagtet er der flere ældre, der ophører med behandlingen pga. bivirkninger, da livskvalitet prioriteres over opbremsning af sygdomsprogression. Pirfenidon: De hyppigste bivirkninger er kvalme, vægttab, træthed, dyspepsi og hududslæt (ofte pga. fotosensitivitet). Andre, lidt sjældnere bivirkninger er anoreksi, insomni, svimmelhed, abdominalia og leverpåvirkning. Bivirkningerne reduceres ved samtidigt indtag af føde. De øvre gastro-intestinale bivirkninger er værst de første 4-6 uger og kan imødegås ved langsommere optitrering, PPI-behandling og antiemetika. Ved vægttab anbefales kosttilskud, proteindrikke m.m. Fotosensitivitet forebygges ved brug af solcreme med høj solfaktor (50), der dækker både UVA- og UVB-lys, samt anbefaling om hat, langærmede skjorter/bluser og skygge, især når solen står højt. Ved problemer anbefales dosisreduktion og ved fortsat intolerabelt fotosensitivt udslæt skift til nintedanib. Nintedanib: De hyppigste bivirkninger er kvalme, diarré, anoreksi, vægttab, abdominalsmerter, opkastninger, hypertension og forhøjede leverenzymer. De gastro-intestinale symptomer synes især at forekomme de første 8 mdr. efter behandlingsstart. Ved diarré anbefales tilstrækkeligt væskeindtag samt loperamid 2 mg efter behov, eller ved hyppigere diarré loperamid 2 mg, 30 min før måltiderne. Er dette ikke tilstrækkeligt, anbefales dosisreduktion og ved vedvarende diarré, skift til pirfenidon. Ved vægttab anbefales kosttilskud, proteindrikke m.m. Ved medikamentelt induceret hepatitis hjælper dosisreduktion erfaringsmæssigt ikke, og der...)

Anionbyttere (...Der er ingen dokumenterede, klinisk betydende forskelle mellem præparaterne ved hyperkolesterolæmi, og de må betragtes som ligeværdige. Det er muligt, at colesevelam har større effekt, men der foreligger endnu ikke direkte sammenlignende under...)

Midler mod eksokrin pancreasinsufficiens (...Der er ingen klinisk forskel mellem de forskellige præparater givet i ækvipotente doser. Til patienter med bevaret ventrikel og pylorus anbefales enterogranulat i kapsler. Hos ventrikelopererede bør enterogranulat indtages efter åbning af kapslen. Er der behov for substitution med store mængder enzymer, må man vælge behandling ud fra en samlet vurder...)

Angiotensin II-receptorblokkere (...Der er ingen påviste væsentlige forskelle i effekt og bivirkninger mellem de forskellige an...)

Makrolider (...Der er ingen sikker forskel på den kliniske effekt af de forskellige makrolider. På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin fravælges ved infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag. Azithromycin, clarithromycin og roxithromycin foretrækkes frem for erythromycin pga. færre bivirkninger. Makrolider virker på Helicobacter pylori -associeret ulcus, men clarithromycin er mest undersøgt. Der er dog grund til at tro, at alle makrolider...)

Prostaglandinanaloger (midler mod glaukom) (...Der er ingen væsentlig forskel i den tryknedsættende virkning mellem de forskellige stoffer i gruppen. Prisen afgør dermed valget. Ved kon...)

Serotonin-receptorantagonister (...Der er ingen væsentlig forskel i effekt eller toksicitet, hvorfor det billigste præparat bør anvendes. Der skal dog tages hensyn til...)

Antikolinerge midler (Der er ingen væsentlige forskelle mellem de registrerede antikolinergika til behandling af Parkinsons sygdom. Prisen er dermed afgørende.)

Imlifidase (...Der er kun registeret få bivirkninger, som menes at have relation til imlifidase. I ovennævnte fase-2 studie havde 2 patienter mulige infusions-relaterede bivirkninger (ikke nærmere defineret), hvor man under...)

Integrasehæmmere (midler mod HIV) (...Der er markedsført fem integrasehæmmere. Raltegravir og dolutegravir som enkeltstoffer. Dolutegravir findes desuden i tre forskellige kombinationstabletter, hvor dolutegravir er kombineret med abacavir og lamivudin, med lamivudin eller med rilpivirin. Elvitegravir, der findes i to kombinationstabletter med tenofovir som tenofovirdisoproxilfumarat (TDF) eller tenofoviralafenamid (TAF), emtricitabin og den farmakologiske booster cobicistat. Bictegravir findes i en kombinationstablet med TAF og emtricitabin. Cabotegravir findes både som tablet og langtidsvirkende injektionsbehandling. Begge formuleringer er beregnet til kombination med tilsvarende formulering af rilpivirin. Alle fem integrasehæmmere har hos ikke tidligere behandlede patienter vist sig at have en effekt, der...)

Antibiotika mod diarré (...Der er meget sjældent indikation for behandling af diarré med antibiotika. Dels fordi diarréen ofte ophører spontant, dels fordi en sådan behandling ofte er virkningsløs. I øvrigt er der en risiko for forværring af tilstanden med udvikling af antibiotikaudløst bakteriel overvækst i tarmen inklusive Clostridioides difficile enteritis og resistensudvikling. Det er relevant at indsende afføringsprøve til undersøgelse for patogene tarmbakterier og parasitter, hvis behandling er indiceret, hvis smittesammenhæng ønskes belyst ved udbrud hos flere personer, efter udlandsrejser, eller hvis VTEC-infektion eller anden specifik ætiologi mistænkes. Diarré som led i en svær akut gastroenteritis (svær turistdiarré) kan forkortes ved 3 dages antibiotikabehandling med makrolider...)

Calciumantagonister (hypertension) (...Der er mulig interaktion mellem verapamil og og , da såvel verapamil som β-blokker/digoxin påvirker den atrio-ventrikulære overledning. Både β-blokker som verapamil har negativ inotrop virkning. Kombinationsbehandling med verapamil og β-blokkere kan hos særligt disponerede personer føre til hjerteinsufficiens og forskellige grader...)

Sulfonamider (antibiotika til systemisk brug) (Der er registreret to sulfonamider i Danmark: Sulfamethizol og sulfamethoxazol, hvor sidstnævnte kun indgår i kombinationspræparat med trimethoprim.)

Enteral ernæring (Standardpræparater) (...Der er som regel kun få alvorlige bivirkninger til sondeernæring. De hyppigste bivirkninger er aspiration og diarré. Enkelte bivirkninger kan have fatale følger, fx aspiration til lungerne, hvorfor kendskab til årsagerne til de mulige komplikationer er nødvendigt, og forebyggelse er meget vigtig især kontrol af sondebeliggenhed umiddelbart efter anlæggelse og før anvendelse. I langt de fleste tilfælde kan der optræde midlertidige gener fra tarmgas, som aftager med tiden. Aspiration af sondeernæring til lungerne forebygges ved at sikre sondens korrekte placering før hver dags brug af sonden, fx ved indblæsning af luft og samtidig stetoskopi over øvre abdomen, samt ved røntgenverifikation af beliggenhed efter anlæggelse. Hos patienter, hvor det er muligt, holdes hovedgærdet eleveret 30°-45° under indgift og indtil 2 timer efter. Aspiration kan desuden modvirkes ved placering af sondespidsen i tyndtarmen, men dette medfører øget diarré-risiko. Diarré er særlig hyppig hos kritisk syge og er formentlig oftest af multifaktoriel genese. De hyppigste årsager til diarré er samtidig antibiotikabehandling, for hurtig indløbshastighed, sondespids i tarm/duodenum, hyperosmolære opløsninger, kontaminerede opløsninger, bolusernæring og ikke tempererede opløsninger samt indgift af uhensigtsmæssige fødeemner i sonden (ernæringsdrikke, saftevand, frugtsuppe el.lign.). Behandling med obstipantia kan være nødvendig ved vedvarende diarré trods forsøg på korrektion af ovennævnte forhold. Hvis der er problemer med sondeernæringen, se da først og fremmest på osmolariteten i ernæringspræparatet. Er denne ≥ 300 mosmol/l, prøv da at skifte til et præparat med lavere osmolalitet/osmolaritet. Vær opmærksom på, at præparater indeholdende fibre kan give anledning til meteorisme. Hurtig infusionshastighed er også en hyppig årsag til diarré. Desuden overvejes displacering af sondespidsen, som hyppigt spontant kommer til at ligge i duodenum. Osmolaritetsproblemer opstår også, hvis der gives ernæringsdrikke i sonden, da de fleste ernæringsdrikke er hyperosmolære. Mange akutte patienter, patienter med smerter, patienter med gastroparese, patienter behandlet med morfika eller postoperative patienter har forsinket ventrikeltømning og vil således have risiko for gener, fx refluks og aspiration samt, at hyperosmolære væsker inducerer vand-flux ind i ventriklen. Der...)

Antiepileptika (...Der er størst risiko for klinisk betydende interaktioner ved anvendelse af carbamazepin, phenytoin, phenobarbital og primidon, idet disse er kraftige CYP-induktorer. P-piller er ikke effektive ved samtidig behandling med oxcarbazepin, phenobarbital, primidon, phenytoin og carbamazepin samt ved topiramat i doser over 200 mg. Omvendt øger p-piller udskillelsen af lamotrigin i betydelig grad. Erythromycin hæmmer metabolismen af oxcarbazepin og carbamazepin med risiko for at udløse toksiske symptomer. Valproat hæmmer metabolismen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin ses ved tillæg af lamotrigin ofte CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette skyldes en farmakodynamisk interaktion, og symptomerne svinder...)

ACE-hæmmere (hjerteinsufficiens) (...Der er særlig risiko for forstyrrelse i elektrolytbalance og nyrefunktion, hvis behandlingen kombineres med en aldosteronantagonist eller store doser diuretika. Se endvider...)

Nukleosid- og nukleotidanaloger (virusinfektioner) (...Der er tale om langvarig behandling. Hos patienter, der er HBeAg negative kan det efter 4 års succesfuld behandling målt på HBV-DNA overvejes at pausere behandlingen under...)

Acetylsalicylsyre (analgetika) (...Der er talrige undersøgelser af anvendelse af ASA i analgetiske doser i 1. trimester omfattende mange tusinde eksponerede. De fleste kontrollerede prospektive studier har ikke kunnet påvise en teratogen effekt. For NSAID generelt er der påvist en let øget risiko for spontan abort ved anvendelse i 1. trimester. ASA er i lighed med andre NSAID kontraindiceret i 3. trimester, da de dels kan reducere den renale gennemblødning hos fosteret med ledsagende oligohydramnion, dels fremkalde en lukning af ductus arteriosus intrauterint, som kan føre til pulmonal hypertension hos den nyfødte. Desuden kan uteruskontraktionen hæmmes med sen eller forlænget fødsel til følge. Endvidere øges blødningsrisikoen hos såvel mor som den nyfødte. Trombocythæmmende lavdosis ASA kan om nødvendigt anvendes, men antitrombotisk behandling under...)

Midler mod Niemann-Picks sygdom. Type C og Sur Sfinfomyelinase Defekt (ASMD) (...Der er tre typer af Niemann-Picks sygdom, typerne A, B og C. Typerne A og B forårsages af patogene varianter i SMPD1, som medfører defekt funktion af sur sphingomyelinase med resulterende progressiv ophobning af sphingmyelin i kroppen, særligt i det retikulo-endotheliale system - kaldes samlet ASMD. Type A kaldes også den infantile type og har CNS involvering, mens Type B kaldes den viscerale type og er uden CNS involvering. Sygdommen forekommer dog i et fænotypisk spektrum, og der er overgangsformer (type A/B). Klinisk ses hepato-splenomegali, respiratoriske symptomer, dårlig trivsel og ved A-typen progressiv neurodegeneration. Olipudase alfa er en enzymsubstitutionsbehandling, som er indiceret hos patienter med defekter i SMPD1 uden CNS involvering, altså primært Type B og evt. overgangsformer. Kliniske studier har dokumenteret blivende effekt på de extracerebrale, viscerale symptomer hos de fleste, herunder med reduceret lever/milt volumen og bedring i hæmatologiske parametre. Type C forårsages af patogene varianter i NPC1 og NPC2 og påvirker transporten i endosomer og lysosomer af lipider, særligt cholesterol med ophobning af GM1 og GM2 til følge. Miglustat virker ved at inhibere syntesen af glucocerebrosid og dermed af GM1 og GM2 gangliosider, og kan derved reducere ophobningen ved Niemann-Picks sygdom type C . Et klinisk studie viste forbedring/stabilisering i parametrene øjenbevægelser, synkeevne, hørelse og motoriske færdigheder...)

Insulinanaloger (...Der er udviklet en række nye insuliner - såkaldte insulinanaloger, hvis molekylestruktur er anderledes end det native humane insulins. Herved er det for nogle analogers vedkommende lykkedes at opnå en meget hurtigt indsættende - og ophørende - effekt, samt for andre analoger en længerevarende effekt samt også en mere forudsigelig dag til dag absorption fra underhuden til den systemiske cirkulation og virkning. Disse forbedrede absorptionskarakteristika har i nogle studier resulteret i færre klinisk betydende hypoglykæmi tilfælde specielt om natten. Se Insulin (Tabel 1) vedr. opdeling af insulinanalog-præparater efter virkningsvarighed m.m. Hurtigt virkende insulinanaloger Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og maksimal effekt efter 45-60 minutter. Virkningsvarighed 2-5 timer, afhængig af dosis. En bedret gennemsnitlig metabolisk kontrol (HbA 1c ) efter klinisk brug af insulinanaloger sammenlignet med humant insulin er ikke dokumenteret, men der er fundet en tendens til færre hypoglykæmitilfælde, specielt om natten (1082, 1083) . Det hurtigtvirkende insulin benyttes i forbindelse med måltider (måltidsinsulin). Insulin Fiasp har en meget hurtig initial insulinabsorption, og er speciel velegnet til brug i insulinpumper, hvor det infunderes alle 24 timer, og regulerer specielt glukosestigningerne under et måltid bedre end de øvrige hurtigtvirkende insulinanaloger. Langtidsvirkende insulinanaloger Virkningstiden af de langtidsvirkende analoger varierer fra omkring 24 timer op til en halveringstid på cirka 190 timer. Efter injektion af insulin glargin dannes mikropræcipitater, hvorfra insulin glargin langsomt frigives og absorberes. Glargin findes i 2 formuleringer som insulin Lantus® med en virkningstid på omkring 24 timer og insulin Toujeo® med en virkningstid på omkring 36 timer. I insulin detemir er insulinmolekylet acetyleret med en C14-fedtsyre, der medfører, at insulin bindes til albumin, hvorfra det frigøres, hvilket medfører mindre dag til dag variation i effekten end fx intermediært virkende insulin (NPH-insulin). Virkningstiden for insulin Levemir® er omkring 24 timer. I insulin degludec er molekylet modificeret, således at det i opløsning findes i dobbelhexamer form, men umiddelbart efter subkutan injektion dannes lange kæder af multihexamerer, som langsomt nedbrydes i monomerer, der absorberes til blodet. Virkningstiden er > 42 timer med en halveringstid på omkring 24 timer. Insulin icodec har en halveringstid på cirka 190 timer og doseres én gang om ugen. Brugen af insulin icodec adskiller sig således fra de øvrige langtidsvirkende insuliner, der doseres én evt. to gange i døgnet. Før opstart af insulin icodec bør afsnittet om praktisk brug af insulinet læses (henvisning). De langtidsvirkende insulinanaloger benyttes til behandling af type 2 diabetes, der ikke kan reguleres på orale tabletter eller en GLP-1 receptor agonist, ofte som en injektion om morgenen. Ved type 1 diabetes indgår de langtidsvirkende analoger i basal bolus regimet med langtidsvirkende insulin i kombination med hurtigtvirkende insulin til måltider. Jo mere kompliceret et insulinregime er desto flere blodglukosemålinger er nødvendige for at regulere på insulindoser. Insulinanalogernes virkninger er analoge til humant insulins, men de er ikke identiske. Insulin udøver såvel en metabol virkning gennem insulinreceptoren såvel som en mitogen virkning gennem IGF-I-receptoren. De forskellige insulinanalogernes affinitet til IGF-I-receptoren er indbyrdes forskellige og forskellig fra human insulins, men aktuelt er der...)

Midler med follikelstimulerende effekt (...Der er ved behandling med rFSH, uFSH, hMG, kombinationspræparat med rFSH og rLH og corifollitropin alfa øget risiko for ovarielt overstimulationssyndrom (OHSS), hvilket kan være en alvorlig komplikation med stærkt forstørrede ovarier, ascites, hæmokoncentrering og påvirket almentilstand. Tilstanden udvikles kun, hvis der er givet hCG (med henblik på ovulationsinduktion). Ved ovariel stimulation af kvinder med anovulation er der en betydelig risiko for flerfoldsgraviditet, hvorfor behandlingen skal afbrydes eller konverteres til in vitro fertilisering, hvis der udvikles mere end 2 modne follikler. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med stor ovariereserve herunder...)

Benzodiazepiner (anxiolytika) (...Der findes adskillige benzodiazepiner til oral anvendelse (se tabel 1). Benzodiazepinerne har alle næsten identiske terapeutiske virkninger og bivirkninger. Tabel 1: Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende farmaka til oral brug Modificeret efter: Gerlach J, Vestergaard P, Psykofarmaka, Psykiatrifondens Forlag. 2011; 3. udgave (1462) og www.benzo.org.uk: Benzodiazepine equivalence table . Det skal omkring de nedenfor angivede ækvivalente doser af forskellige benzodiazepiner bemærkes, at der er forskelle mellem guidelines, og at sådanne derfor skal tages med et forbehold samt at al omlægning er individuel og bør følges tæt. Generisk navn Ækvivalent dosis (mg) Tid til maksimal plasmakonc. T max i timer Betydende distributions- fase Plasma- halveringstider i eliminationsfasen i timer Aktive metabolitter bestemmende for halveringstiden Anxiolytika Alprazolam 0,5 1,5 12 Bromazepam 3 1,5 15 Chlordiazepoxid 12 2 72 N-desmethyl-diazepam Clobazam 10 2 40 N-desmethyl-clobazam Clonazepam * 0,5 2,5 40 Diazepam 5 1 + 72 Lorazepam (OH) 1 2 12 Oxazepam (OH) 15 2 10 Hypnotika Nitrazepam 5 1,5 + 24 Triazolam 0,125 1 3 Zolpidem 10 1,5 2 Zopiclon 7,5 1 5 N -oxide-zopiclon N -desmethyl-zopiclon Værdierne for ækvivalent dosis og T max gælder for tabletter og kapsler. * Er registreret som antiepileptikum Plasmahalveringstid i eliminationsfasen er angivet som gennemsnitsværdier (spredning ca. ± 50 %). I de tilfælde, hvor en aktiv metabolit er bestemmende for halveringstiden, er denne angivet. Ellers er metabolitterne ikke nævnt. T max er tiden der...)

β-laktamase-sensitive penicilliner med udvidet spektrum og med virkning også på gramnegative stave (Der findes amoxicillin , ampicillin og pivampicillin (udgået juni 2024), og der henvises til Penicilliner (β-laktamantibiotika) .)

β-laktamase-sensitive penicilliner (Der findes benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin , og der henvises til Penicilliner (β-laktamantibiotika) .)

Integrasehæmmer i kombination med RT-hæmmere (...Der findes et kombinationspræparat, der kombinerer en integrasehæmmer (elvitegravir) med det farmakoforstærkende stof cobicistat og de to RT- hæmmere emtricitabin samt tenofovirdisoproxilfumarat (TDF) og et andet kombinationspræparat, hvor tenofovir gives som tenofoviralafenamid (TAF). Desuden findes der...)

Nukleosid/nukleotid- og non-nukleosid-RT-hæmmere i komb. (...Der findes et kombinationspræparat, som indeholder både non-nukleosid-RT-hæmmeren efavirenz og nukleosid/nukleotid-RT-hæmmerne emtricitabin og tenofovir. Der findes to præparater, der indeholder rilpivirin, emtricitabin og tenofovir, sidstnævnte enten i form af tenofovirdisoproxilfumarat eller tenofoviralafenamid. Doravirin findes i kombination med tenofovirdisoproxilfumarat og lamivudin. Efavirenz er kontraindiceret hos patienter med aktuel eller tidligere psykiatrisk sygdom. Derudover er non-nukleosid analoger aktuelt ikke første valg til patienter, der...)

Intraartikulær anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...Der findes flg. præparater til magnetisk resonans artrografi: Gadopentetinsyre - Magnevist® (pt. ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek) Gadoterinsyre - Dotarem® Arthro og Artitem (pt. ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek) Præparaterne er ikke under...)

Vand og mineraler (parenteral ernæring) (...Der findes ikke nogen enkelt opløsning, som fuldstændigt dækker mineralbehovet. Der må ofte anvendes flere opløsninger eller additiver. Tabel 1 angiver behovet hos de fleste patienter: Tabel 1. Døgnbehov for vand og mineraler ved parenteral ernæring til den klinisk stabile patient Voksne og børn > 10 år Børn < 10 år Vand 2.000-4.000 ml 125-60 ml/kg Natrium 50-250 mmol 4-1 mmol/kg Kalium 50-150 mmol 3-2 mmol/kg Calcium 5-10 mmol 1,5-0,5 mmol/kg Magnesium 5-15 mmol 0,3-0,2 mmol/kg Chlorid 50-250 mmol 3-2 mmol/kg Fosfat 20-40 mmol 1,5-0,5 mmol/kg Zink 70-100 mikromol 4,0-1,0 mikromol/kg Jern 10-20 mikromol 1,5-0,5 mikromol/kg Mangan 1-3 mikromol 0,02 mikromol/kg Kobber 5-20 mikromol 0,3 mikromol/kg Chrom 0,2-0,4 mikromol 0,004 mikromol/kg Molybdæn 0,2-0,4 mikromol 0,003 mikromol/kg Selen 0,5-1,5 mikromol 0,03 mikromol/kg Fluorid 50-100 mikromol 3-2 mikromol/kg Iodid 0,8-1,2 mikromol 0,008 mikromol/kg Basale behov. Med stigende alder aftagende behov/kg legemsvægt. For de fleste spormineraler er behovet dårligt belyst. Hos patienter med store gastro-intestinale væsketab på grund af opkastninger, diarré eller høje tyndtarmsstomier er behovet for vand og flere mineraler, især natrium, øget. Ved akut eller kronisk nyreinsufficiens må ovennævnte værdier individuelt vurder...)

Midler mod hikke (...Der findes ingen data af høj kvalitet som udgangspunkt for behandlingsvejledning (2957) . Baseret på begrænsede data vedrørende effektivitet og sikkerhed kan baclofen og gabapentin betragtes som førstevalg til behandling af persisterende og intraktabel hikke med metoclopramid og chlorpromazin (udgået af det danske marked) som andet valg. Ved nyopstået vedvarende hikke bør der...)

Kontraceptiva til lokal brug (...Der findes ingen kontraceptiv metode, der er 100 % effektiv og samtidig fri for bivirkninger. Valget af metode afhænger af individuelle behov og ønsker, se evt. hormonale kontraceptiva og kemiske kontraceptiva . For at mindske brugerfejl er de såkaldte LARC metoder (Long-Acting-Reversible-Contraceptives) kommet mere og mere i fokus. Blandt LARC findes, som lokalt virkende kontraceptiva, spiraler, også kaldet Intra Uterine Devices (IUD), med kobber eller hormon , som kan anvendes hos flertallet af kvinder, der ønsker høj effektivitet på baggrund af lav risiko for brugerfejl. Effektiviteten af en kontraceptiv metode kan udtrykkes ved det såkaldte Pearl Indeks (1208) , som angiver, hvor mange kvinder ud af 100, der bliver gravide i løbet af det første års anvendelse af metoden. I tabel 1 er effektiviteten af flere metoder sammenlignet. Tabel 1. Antal graviditeter pr. 100 kvinder under første års anvendelse af forskellige kontraceptive metoder (Pearl Index) Metode Typisk anvendelse (brugerfejl inkluderet) Ideel anvendelse (brugerfejl ikke inkluder...)

Orale fumarater (dimethylfumarat og diroximelfumarat) (...Der findes ingen langvarige studier af diroximelfumarat, men bivirkningerne forventes at ligne de bivirkninger, der er beskrevet for dim...)

Direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler mod hepatitis C (HCV) (...Der findes mange direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler, der specifikt hæmmer forskellige faser af HCV’s livscyklus. Der er tale om stoffer, der hæmmer en viral protease (proteasehæmmere) samt stoffer, der hæmmer HCV-polymerase eller proteinet NS5A. DAA kan kombineres indbyrdes, og der gives typisk 8-12 ugers behandling, hvorefter hepatitis C-virus i ca. 95 % af patienterne er eradikeret. Proteasehæmmere Grazoprevir virker mod genotype 1 og 4, og det findes som kombinationstablet med 5A-hæmmeren elbasvir. Glecaprevir og voxilaprevir er pan-genotypiske. Glecaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren pibrentasvir, mens voxilaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren velpatasvir samt polymerasehæmmeren sofosbuvir. Nukleosid-polymerasehæmmere Nukleosidanaloger hæmmer den virale polymerase ved at blive indbygget i RNA-strengen; som derefter ikke kan forlænges. Den første og eneste markedsførte nukleosidanalog er sofosbuvir. Den antivirale aktivitet er pan-genotypisk. Resistensudvikling synes ikke at være et klinisk problem. Der synes heller ikke at være genetisk betingede forskelle i virus, der giver anledning til nedsat effekt. Kombinationsregimer med sofosbuvir har generelt haft markant færre bivirkninger end traditionel behandling, og fraktionen af patienter, der bliver kureret for deres virusinfektion, er væsentlig højere - afhængig af patienttype og virus genotype - mellem 90 og 100 %. Sofosbuvir kan kombineres med ledipasvir ved HCV-genotype 1 og 4. Kombinationen med velpatasvir har derimod effekt ved alle genotyper. Til denne kombination er yderligere tilføjet proteasehæmmeren voxilaprevir. Non-nukleosid-polymerasehæmmere Disse lægemidler hæmmer HCV ved direkte at blokere den virale polymerase. De har som hovedregel kun effekt over for genotype 1, og resistensudvikling er udtalt, hvis lægemidlet ikke indgår i et potent kombinationsregime. Der er ikke længere noget markedsført lægemiddel inden for denne gruppe. NS5A-hæmmere NS5A er et HCV-protein med multiple funktioner i virus replikationscyklus. Ledipasvir, elbasvir, velpatasvir og pibrentasvir hæmmer dette proteins funktion og dermed både viral RNA-replikation og dannelsen af virioner. Ved genotype 3 - især med cirrose - har de fem førstnævnte stoffer nedsat aktivitet, dette er mindst udtalt for velpatasvir. Derimod er pibrentasvir effektiv mod alle genotyper. Velpatasvir og ledipasvir har i kombination med sofosbuvir vist meget høj effektivitet hos patienter med HCV-genotype 1-infektion med og uden cirrose. Elbasvir kombineres i en tablet med proteasehæmmeren grazoprevir til genotype 1og 4. Pibrentasvir sammen med proteasehæmmeren glecaprevir findes i en kombinationstablet, der...)

β-laktamase-stabilt penicillin med virkning kun på gramnegative stave og Staphylococcus saprofyticus (β-laktamantibiotika) (Der findes mecillinam og pivmecillinam , og der henvises til Penicilliner (β-laktamantibiotika) .)

Penicilliner kombineret med β-laktamasehæmmere (β-laktamantibiotika) (...Der findes præparater med ampicillin i kombination med sulbactam , amoxicillin i kombination med clavulansyre samt piperacillin i kombination med tazobactam . Der...)

Interferon beta (Der findes to rekombinante interferon beta-typer: interferon beta-1b interferon beta-1a.)

PDGFR (...Der findes to typer af platelet-derived growth factors receptor (PDGFR), PDGFRα og PDGFRβ. De to receptorer har forskellige funktioner. PDGFRα spiller særligt en rolle indenfor den embryonale udvikling af fx lunger, men også flere andre organer. PDGFRβ har særlig betydning for kardannelse og hæmatopoiese. Begge receptorer er vigtige for sårheling og dannelse af fibrose. I lighed med andre receptor-tyrosinkinaser har PDGFR et ekstracellulært domæne, som interagerer med en ligand, et transmembrant domæne og et intracellulært domæne, som ved aktivering fungerer som en tyrosinkinase. Når PDGFR binder en ligand, aktiveres receptoren fosforylering af tyrosinkinasedomænet, som dernæst starter en kaskade af intracellulær signalering gennem bl.a. PI3K, JAK-STAT og MAPK signalvejene. Det fører til cellulære ændringer, herunder fremmes vækst, proliferation og overlevelse. Ved kræftsygdomme er PDGFR-signaleringen også af betydning for metastasering og angiogenese. PDGFR aktiveres af platelet-derived growth factors (PDGF), som findes i fire forskellige former, PDGF-A, PDGF-B, PDGF-C og PDGF-D. Vækstfaktorerne har forskellig affinitet for henholdsvis PDGFRα og PDGFRβ. Aktivering af PDGFR er yder...)

Methyldopa (...Der foreligger ingen meddelelser om human teratogenicitet. Ingen følgevirkninger kunne konstateres i follow-up studie til 7. leveår hos børn, hvis mødre blev behandlet under graviditeten. Passerer placenta. Erfaringsgrundlaget er stort. På grund af den indicerende lidelse er der...)

Immunsera fra dyr (...Der foreligger ingen meddelelser om teratogen effekt eller bivirkninger hos fosteret, men der er teoretisk risiko for sensibilisering. Anafylaktiske reaktioner hos moder...)

Barbitursyrederivater (...Der foreligger ingen meddelelser om teratogen effekt i dyreforsøg eller hos mennesker. Ved anvendelse tæt på fødselstidspunktet bør man være opmærksom på, at der...)

Reninhæmmere (hypertension) (...Der foreligger kun få kliniske undersøgelser, hvorfor aliskiren indtil videre kun anbefales ved let til middelsvær ukompliceret hos patienter, hvor behandlingsmål ikke er nået ved anvendelse af andre antihypertensiva. Se endvider...)

Antihistaminer til systemisk brug (...Der foreligger mange sammenlignende undersøgelser af de forskellige antihistaminers virkning på priktest med histamin på huden. Alle antagonister, der gives systemisk, nedsætter priktestreaktionerne, og de skal derfor pauseres før priktest. I daglig praksis anbefales en pause på 4 dage, selv om de forskellige præparater har forskellige halveringstider...)

Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...Der foreligger national guideline vedr. HCV udarbejdet af Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, se Hepatitis B og C på Guidelines og retningslinjer . Akut hepatitis C Hepatitis C diagnosticeres sjældent i den akutte fase. Fremkomst af meget effektive interferonfrie regimer til behandling af kronisk hepatitis C har medført, at strategien er ændret således, at man nu går efter at eliminere HCV, og en akut HCV vil udgøre en mulighed for videre smitte. Derfor behandles en akut HCV såvel som en kronisk. Kronisk hepatitis C Kronisk HCV infektion defineres ud fra positivt HCV-RNA > 6 mdr. Det vil aktuelt kun sjældent forekomme, da behandling indledes umiddelbart efter en positiv prøve - HCV patienter har det med at forsvinde fra opfølgning i sundhedssystemet. Er på lang sigt forbundet med risiko for udvikling af cirrose og hepatocellulært karcinom. Kronisk hepatitis C behandles med direkte aktive antivirale stoffer (DAA) . Behandlingerne gives i forskellige kombinationer, betinget af den virale genotype, graden af fibrose samt respons på eventuelle tidligere behandlinger. Behandlingstiden er typisk 8-12 uger. DAA (318352) opdeles i fire klasser, der kan kombineres. De fire klasser er proteasehæmmere (209076), NS5A-hæmmerere og polymerasehæmmere, hvor sidstnævnte underinddeles i nukleotidanaloger og non-nukleotidanaloger Målet med behandlingen er at helbrede patienten. Dette anses for opnået, når HCV-RNA i blodet er negativ 3 mdr. efter ophørt behandling. Mange af patienterne er smittet for 30-40 år siden. De befinder sig ofte på plejehjem eller psykiatriske institutioner. Behandlingen bliver gennemført ved at samarbejde med lokalt sundheds- eller social personale. Ofte uden at patienten kommer på hospitalet. Det samlede antal blodprøve kontroller er 3-4 gange. Alle patienter kan få behandling. Det er besluttet af WHO, at HCV skal eradikeres inden 2030, hvilket Danmark har tilsluttet sig. Behandlingerne er stort set bivirkningsfri, og man opnår den ønskede effekt (at virus cleares) i > 95 % af behandlingerne. De få, der ikke opnår effekt, kan behandles med andre regimer efter resistens undersøgelse. Hvis patienten ikke har udviklet svær fibrose eller cirrhose, er der ikke grund til fortsat kontrol, medmindre patienten fortsat har en risiko-adfærd. Det er derfor fortsat nødvendigt at fibrose-graduere patienterne, dette sker primært med fibroscanning, som også i nogle tilfælde giver vejledning mhp. valg af lægemiddel og behandlingslængde. Genotypning af virus bruges stadig, idet man til nogle genotyper kan anvende en billigere behandling. Men flere af de nyere behandlinger er pan-genotypiske. Der findes regimer anbefalet af Medicinrådet ultimo 2018: Genotype 1 eller 4 : Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1 i 8-12 uger*. Andet valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger. * ved cirrhose Child-Pugh A i 12 uger, ellers i 8 uger. Genotype 2 eller 3: Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger For yderligere information se retningslinjerne fra de lægevidenskabelige selskaber, der opdateres flere gange årligt: se Guidelines og retningslinjer . Det vigtigste non-farmakologiske tiltag ved hepatitis C-infektion er alkoholabstinens. Der...)

Cladribin (...Der gives en kumuleret dosis på 3,5 mg/kg legemsvægt i løbet af 2 år, administreret som ét behandlingsforløb på 1,75 mg/kg legemsvægt pr. år. Hvert behandlingsforløb består af 2 behandlingsuger, én i begyndelsen af den første måned og én i begyndelsen af den anden måned (uge 1 og 5). Der gives 40-100 mg fordelt som én daglig dosis i 4 eller 5 dage i hver behandlingsuge. Dosis afhængig af legemsvægt, se tabellen herunder. Før behandlingen tages: Hæmoglobulin, leukocytter og differentialtælling, CRP, elektrolytter, ALAT, bilirubin. Desuden undersøges anti-hepatitis B core antigen, anti-hepatitis C, anti-HIV. Quantiferon test og evt. røntgenundersøgelse af thorax foretages før hver behandlingsserie. For kvinder i fødedygtig alder suppleres med HCG (graviditetstest). HPV-vaccine kan overvejes. Der testes for anti-VZV-antistof (hvis negativ skal patienten vaccineres x 2 med 4 ugers interval, sidste gang mindst 4 uger før behandlingsstart). Der bør foreligge MR-scanning højst 3 måneder før behandling. Ved behandlingsskift fra natalizumab hos anti-JC-virus positive patienter foretages MR-scanning højst 4 uger forud for behandlingen, og lumbalpunktur med undersøgelse for JC-virus DNA bør overvejes. Behandlingen i andet behandlingsår gives kun hvis lymfocyttallet er > 0,8 millioner/ml. Den kan udskydes i op til 6 måneder. Opfølgning af behandling Der skal foretages klinisk kontrol efter 6-måneders behandling og herefter hver 12. måned. Det anbefales, at der udføres re-baseline MR-scanning efter 3-6 måneders behandling. MR-scanning gentages herefter årligt og på klinisk indikation. Lymfocyttallet skal bestemmes 1 (inden behandlingsuge nr. 2), 2 og 6 måneder efter behandlingsstart i hvert behandlingsår og før behandlingsstart i år 2. Hvis lymfocyttallet er under 500 celler/mm³, skal det aktivt overvåges, indtil værdierne igen stiger. Der bør gives profylaktisk behandling med aciclovir eller valaciclovir til patienter med lymfocyttal < 0,2 million/ml (sjældent forekommende), og dette kan overvejes til patienter med lymfocyttal 0,5 million/ml. Der...)

Levodopa, decarboxylasehæmmer og COMT-hæmmer i kombination (...Der henvises i øvrigt også til Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer og COMT-hæmmere for en oversigt over præparater med indholdsstofferne hver for sig. For yder...)

Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) (Der henvises til , og .)

Alkylerende midler (Der henvises til de enkelte lægemidler,)

Natalizumab (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller præparatbeskrivelsen.)

Ublituximab (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen .)

Fingolimod (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen.)

Ocrelizumab (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen.)

Ofatumumab (Der henvises til oversigten (tabel 2) eller til præparatbeskrivelsen.)

Glukokortikoider til systemisk brug (tarm-anti-inflammatorika) (Der ikke er vist klinisk betydende forskelle i effekt eller bivirkninger i ækvipotente doser.)

Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...Der kræves en titreringsperiode for at nå den optimale dosis. Antal pust bør sættes op hver dag dog maksimalt til 12 pust pr. dag, indtil optimal symptomlindring opnås. Efter titreringsperioden tilrådes patienten at opretholde den optimale dosis. Når den optimale dosis er opnået, kan patienten sprede doserne ud over dagen efter individuel respons og tolerabilitet. Ny op- eller nedtitrering kan være relevant, hvis der forekommer ændringer i patientens tilstand eller i anden samtidig medicin, eller hvis der...)

Ændringer i syre-basebalancen (...Der skelnes mellem respiratoriske og metaboliske forstyrrelser. Begge former kan resultere ...)

Antacida (Der tages ikke hensyn til præparaternes fysisk-kemiske egenskaber, men i højere grad til patientens præference.)

Vitaminer (parenteral ernæring) (...Der tilsigtes en tilførsel af vandopløselige vitaminer i overskud. Behovet for visse vitaminer (fx thiamin og ascorbinsyre) er øget under metabolisk stress, og visse vitaminer (fx ascorbinsyre) er labile i infusionsblandingen. Cernevit indeholder ikke vitamin K, og man skal være opmærksom på, at patienterne på anden måde får dækket det daglige behov for tilførsel af vitamin K. Anbefalingerne tager ikke hensyn til behov for korrektion af sporstofunder...)

Midler mod dermatitis herpetiformis (Dermatitis herpetiformis.)

Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden) (...Dermatofytter Ved inficeret hud er førstevalg terbinafin, men azoler kan også anvendes. Ved dermatofytosis capitis anvendes systemisk behandling, ofte terbinafin i kombination med lokal antimykotikum. Ved dermatofytosis capitis forårsaget af Microsporum art anvendes griseofulvin. Behandling af dermatofytosis capitis er en specialistopgave. Ved dermatofytosis (tinea) unguis kan enkelte negle med overfladiske og/eller perifere forandringer behandles med effektivt penetrerende lokalt antimykotikum (amorolfin/ciclopirox) i kombination med nedfiling eller keratolytisk salve. Ved udtalt affektion af flere negle og ved neglematrix involvering vil systemisk behandling med terbinafin eller itraconazol med fordel kombineret med amorolfin eller ciclopirox være indiceret. Der er en stigende forekomst af terbinafin-resistens, og ved manglende respons eller hurtig recidiv efter normal dosis og varighed af behandling bør man foretage resistensundersøgelse og evt skift til azol præparat. Candida Der vælges blandt azolerne afhængig af Candida species (Tabel 1A). Ved infektion i mundhulen miconazolpræparater (eller nystatin). Ved recidiv eller manglende respons kan man foretage resistensbestemmelse. Malassezia Der vælges et præparat, der indeholder ciclopirox eller ketoconazol. Zinkpyrition, miconazol og clotrimazol kan også anvendes. I svære tilfælde systemisk behandling med itraconazol eller fluconazol (4876) . Topikal anvendelse af ketoconazol finder overvejende anvendelse ved vedligeholdelsesbehandlingbehandling af seboroisk dermatitis, men kan ligeledes anvendes ved ukomplicerede der...)

Lokalbedøvende hudmidler (Dermatologiske midler, der indeholder lidocain, kan fremkalde overfladeanalgesi.)

Stærkt og meget stærkt virkende glukokortikoider (gruppe III og IV) (Dermovat®)

Insulin (...derfor fundet anvendelse ved behandling af ketoacidose, når en kontinuerlig i.v. insulininfusion ikke ønskes. Følgende faktorer har indflydelse på insulins absorption fra subcutis: Insulinformulering . Individuelle patientfaktorer: Der forekommer fra dag til dag en stor variabilitet hos samme patient, hvilket er en af forklaringerne på, at den glykæmiske kontrol varierer fra dag til dag og også interindividuelt i insulins absorption. Administrationsmåde: Mange små depoter medfører hurtigere absorption end et stort med samme antal enheder. Injektionssted: Hurtigere absorption fra abdomen end fra femora. Lipohypertrofi (injektionsinfiltrater): Langsom og variabel absorption fra området med lipohypertrofi. Motion: Øget absorptionshastighed fra underekstremiteterne - næppe fra abdomen. Tobaksrygning: Nedsat absorptionshastighed under og lige efter tobaksrygning. Hudtemperatur: Nedkøling og opvarmning medfører langsommere, henholdsvis hurtigere absorption. Lokal massage: Hurtigere absorption opnås ved massage af injektionsstedet. Neuropati: Ved udtalt neuropati ses i nogle tilfælde øget absorptionshastighed (på grund af øget blodgennemstrømning i subcutis). Injektionsteknik: For dels at undgå udsivning af insulin fra stikkanalen, dels at opnå bedst mulig reproducerbarhed af insulinabsorptionen anbefales hos personer med normalvægt ved brug af 5 mm nåle en injektionsvinkel på 90° i en løftet hudfold - og ved brug af 8 mm nåle en vinkel på 45°. Hos personer med overvægt anbefales en injektionsvinkel på 90° ved brug af 6 mm nåle (uden hudfold) eller 8 mm nåle (med hudfold). Insulinet injiceres, hvorefter kanylen trækkes halvt ud og efter 3-4 sekunder trækkes kanylen helt ud. Elimination Insulin elimineres i organismen ved enzymatisk spaltning af disulfidbroerne mellem peptidkæder...)

Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...derfor absorberes næsten fuldstændigt. Biotilgængeligheden for ampicillin er ca. 40 %, og derfor foretrækkes amoxicillin til oral behandling. Penicilliner fordeles hurtigt i organismen, og deres intracellulære penetration er tilpas høj til, at fx cloxacillin og dicloxacillin virker på intracellulære stafylokokker (1478) . De passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren, undtagen når denne er inflammeret, og de trænger kun vanskeligt ind i abscesser og i eksudater. Penicillin passerer placenta i tilstrækkelig grad til, at der...)

Kombinationspræparater (parenteral ernæring) (...der infusionsvæske med henholdsvis glucose, aminosyrer og fedtemulsion . Ved at vride posen brydes adskillelsen mellem de enkelte kamre, og blandingen er klar til brug. En vis mængde af ernæringsblandingen tilføres afhængig af det beregnede energibehov. Hvis blandingen er optimalt sammensat, vil en dækning af energibehovet automatisk medføre sufficient tilførsel af de øvrige ernæringskomponenter. Nogle sygehusapoteker fremstiller en eller nogle få standardblandinger, men der er desuden mulighed for at fremstille individuelle blandinger til patienter med særlige ernæringsmæssige behov. Vitaminer bør pga. der...)

Physostigmin (...Akut antikolinerg krise. Hvis der ikke opnås kolinerg effekt, kan dosis gentages 2-3 gange med 5-10 min. interval. Voksne...)

Tricykliske antidepressiva (TCA) (...der virker bedst til den enkelte (2535) . Placeboeffekten er 10-40 %, afhængig af depressionstype og grad. Mindst ved svære depressioner. Symptomerne giver kun beskeden vejledning med hensyn til præparatvalg, men ved melankoliformt syndrom er tricykliske antidepressiva førstevalg hos indlagte patienter. Hos ambulante patienter begrænses brugen på grund af det smalle terapeutiske indeks. Forebyggende behandling Tricykliske antidepressiva synes at være lige så effektive som lithium ved forebyggelse af nye episoder ved tilbagevendende depressiv sygdom (affektiv sygdom, hvor kun depressive episoder forekommer). Angående profylakse i øvrigt, se Lithiumsalte . Angst Ved angsttilstande præget af panikanfald, hvor patienten er symptomfri mellem anfaldene, synes clomipramin at udøve en specifik virkning på anfaldene. Gennemsnitsdoseringen af stoffet er som ved behandling af depression. SSRI-præparater bør dog foretrækkes som førstevalg i kombination med psykoterapi. Se desuden Antidepressiva mod angst . Ved obsessiv-kompulsiv lidelse har clomipramin, SSRI og SNRI specifik virkning på nøglesymptomerne obsessioner og kompulsioner. Effekten indtræder...)

Midler mod galdesten og hepatobiliære sygdomme (...Der er størst effekt ved små sten (< 5 mm), hvor op til 90 % er væk efter 6 mdr. Er der ingen effekt efter 6-12 måneders UDCA-behandling, kan der ikke forventes effekt, og behandlingen bør ophøre. En nylig metaanalyse har vist, at UDCA kan forhindre dannelsen af galdesten ved intender...)

Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik (...deres receptor. Det er velundersøgt, at et surt miljø som i prostatakirtlen eller i makrofagers fagolysosomer fører til såkaldt ion-trapping. På grund af det lave pH ioniseres basiske antibiotika, fx makrolider eller trimethoprim, men da de ioniserede molekyler ikke kan diffundere ud igen, sker der en koncentrering af antibiotika. Dette fører til høje koncentrationer i de pågældende celler, men den antibakterielle aktivitet er minimal, da hovedparten af stoffet er ioniseret og derfor inaktivt. Binding til serum-protein De fleste antibiotika bindes i varierende grad til serum-proteiner, overvejende albumin. Selv om bindingen er reversibel, er det kun den til enhver tid frie del af stoffet, der kan diffundere ekstravaskulært. Dosis skal derfor justeres, hvis koncentrationen af den ubundne del af stoffet ikke overstiger MIC. Dette er der taget højde for ved anbefaling af dosis under Doseringsprincipper. Proteinbindingsgraden fremgår sammen med de øvrige farmakokinetiske egenskaber ved antibiotika af tabel 2. Drabseffekt på bakterier Antibiotika kan opdeles i 3 grupper efter deres drabseffekt på bakterier. ß-laktamantibiotika er maksimalt baktericide ved koncentrationer 2-4 gange MIC-værdien, dvs. en yderligere øgning af koncentrationen forøger ikke drabseffekten nævneværdigt. Den baktericide effekt er derfor mere tidsafhængig end koncentrationsafhængig. Aminoglykosider og fluorquinoloner har koncentrationsafhængig drabseffekt, dvs. jo højere koncentration over MIC-værdien, jo hurtigere drab. De to stofgrupper har maksimal drabseffekt ved 10-12 gange MIC-værdien. Bakteriostatiske antibiotika, fx makrolider, tetracycliner, fusidin, linezolid og sulfonamider virker alene hæmmende på væksten af bakterierne. Doseringsprincipper Ved dosering af antibiotika gælder følgende hovedprincipper baseret på det pågældende antibiotikums drabseffekt (dette gælder den ikke-proteinbundne fraktion = den frie koncentration ): For antibiotika med tidsafhængig drabseffekt opnås optimal effekt ved at optimere Tiden > MIC, dvs. varigheden af koncentrationen - uanset niveauet - over MIC-værdien på infektionsstedet. Den bedste effekt opnås ved, at antibiotikakoncentrationen overstiger MIC så længe, som bakteriedrabet kræver. Ved nogle infektioner som gonoré er 7-10 timers eksponering for et ß-laktamantibiotikum tilstrækkelig, fx 500 mg ceftriaxon. Ved andre infektioner som pyelonefritis kræves 7-10 dages behandling, for endocarditis 4-6 uger. For antibiotika med kort halveringstid som benzylpenicillin er den optimale administration over længere tid kontinuerlig infusion. Hvis det gives som intermitterende dosering, skal koncentrationen i mindst 50 % af intervallet ligge over MIC. Dosis og doseringsinterval for antibiotika på det danske marked er vist i tabel 1 og baseres på MIC-værdier for den følsomme population af de mest relevante bakterier. En oversigt over bakteriers MIC-værdier for relevante antibiotika er tilgængelig på EUCAST.org (4616) . Effekten af antibiotika med koncentrationsafhængig drabseffekt optimeres ved at stile mod, at C max (eller peak-koncentrationen) ligger på 10-12 gange MIC-værdien allerede ved første dosis (dette kan også angives som en AUC/MIC-ratio (AUC = arealet under kurven)). For aminoglykosider gøres dette bedst ved at give hele dagsdosis i én intravenøs dosis, fx for gentamicin en dosis på 5-7 mg/kg legemsvægt hos voksne (resulterer i en C max på 10-15 mg/l, hvilket for en følsom E. coli med MIC på 0,5 mg/l giver en peak/MIC-ratio på 20-30). Dette øger ikke toksiciteten på nyreparenkymet, da der er en maksimal bindingskapacitet på de proksimale tubulusepitelceller. Ved at dosere aminoglykosid én gang i døgnet sker der en væsentlig udvaskning af gentamicin i mellemtiden, og dosering af døgndosis én gang dagligt er derfor mindre toksisk end dosering af døgndosis fordelt på tre doser. Samtidig fører optimering af peak/MIC-ratio til hurtigere effekt, og 3 dages behandling vil oftest være tilstrækkelig. Den samme optimering af effekten gælder for fluorquinoloner: En ciprofloxacindosis på 400 mg i.v. 2 gange dgl. eller 500 mg oralt 2 gange dgl. resulterer i en AUC/MIC-ratio > 100 eller peak/MIC-ratio > 10 for E. coli . For bakteriostatiske antibiotika er lovmæssigheden for farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD)-relationen mindre åbenlys: For makroliderne erythromycin, roxithromycin og clarithromycin er Tiden > MIC vigtigst, mens det er AUC/MIC-ratio for azithromycin. Se i øvrigt tabel 2. Ved at optimere antibiotikas PK/PD opnås flere fordele: Optimal effekt i løbet af kortest mulig tid giver kortere behandlingsvarighed og vil kunne reducere forekomsten af resistente bakterier, da denne afhænger af mængden og varigheden af antibiotikaekspositionen. Ved oral behandling af mindre alvorlige infektioner uden for sygehus regi kan hyppig dosering dog medføre problemer med compliance. Tabel 1: Standarddosis og optimalt dosisinterval for antibiotika hos voksne. Antibiotikum Standarddosis Optimalt dosisinterval ved normal nyrefunktion (timer) Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 1,0 mill IE 6 Benzylpenicillin (G-penicillin) 1,0 mill. IE 4 Ampicillin 1,0 g 6 Amoxicillin (med Clavulansyre ) 0,5 g 8 Mecillinam / Pivmecillinam 0,4 g 8 Piperacillin (med Tazobactam ) 4,0 g 6 Dicloxacillin 1,0 g 6 Flucloxacillin 1,0 g 6 Cefalexin 0,5 g 6 Cefuroxim 1,5 g 8 Ceftobiprol 0,5 g 8 Cefotaxim 1,0 g 12 Ceftriaxon 1,0 g 24 Ceftazidim 1,0 g 8 Ceftazidim (med Avibactam ) 2,0 g 8 Cefepim 2,0 g 12 Cefazolin 1,0 g 8 Ceftolozan (med Tazobactam ) 1,0 g 8 Meropenem 1,0 g 8 Ertapenem 1,0 g 24 Aztreonam (med Avibactam ) 2 g/0,67 g i.v. som infusion over 3 timer. Derefter 1,5 g/0,5 g i.v. som infusion over 3 timer 6 Gentamicin 5 mg/kg 24 Tobramycin 5 mg/kg 24 Erythromycin 0,5 g 6 Roxithromycin 0,3 g 12 Clarithromycin 0,5 g 12 Azithromycin 0,5 g 24 Clindamycin 0,6 g 8 Fusidin 0,5 g 12 Tetracyclin 0,5 g 6 Doxycyclin 0,2 g initialt, 0,1 g 24 Tigecyclin 50 mg 12 Rifampicin 0,6 g 12 Vancomycin 1,0 g 12 Dalbavancin 1,5 g Alternativt 1,0 g efterfulgt af 0,5 g efter 7 dage 1 uge Teicoplanin 6 mg/kg 24 Ciprofloxacin 0,5 g 12 Ofloxacin 0,4 g 12 Levofloxacin 0,5 mg 12 Moxifloxacin 0,4 g 24 Nitrofurantoin 0,1 g 6 Trimethoprim 0,2 g 12 Sulfamethoxazol (med Trimethoprim ) 0,8/0,16 g 12 Sulfamethizol 1 g 12 Metronidazol 0,5 g 12 Linezolid 0,6 g 12 Daptomycin 4 mg/kg 24 Fosfomycin 4 g 8 Cefiderocol 2 g 8 Farmakokinetiske og farmakodynamiske data Tabel 2: Farmakokinetiske og farmakodynamiske data for antibiotika. Hvor felter er tomme, foreligger ingen data for de pågældende lægemidler. Antibiotikum (oral absorption) Dosis Peak- serum Protein binding Fordelings- volumen Plasmahalveringstid PK/PD* g mg/l % l/kg timer Nyrefunktion Normal Nedsat (uræmi) H- dialyse P- dialyse V-penicillin (60 %) 0,5 3-5 60-80 0,2 0,5-1 4 Tid > MIC G-penicillin 3 400 40-60 0,2 0,5 7-10 5 Tid > MIC Ampicillin 1 i.v. 40 10-20 0,17-0,31 0,5-1 8-20 2-5 11 Tid > MIC Amoxicillin + clavulansyre (90 %) 0,5 5-11 10-20 0,17-0,31 1 16 2-4,5 Tid > MIC Mecillinam / Pivmecillinam 0,4 2-5 5-15 0,2-0,4 1 3,5-5,5 2 Tid > MIC Piperacillin + tazobactam 4 240 20-40 0,18-0,3 1,5 2-5 1,2-2,4 3,6 Tid > MIC Dicloxacillin (50-70 %) 0,5 p.o. 1 i.v. 15-18 30 91-98 0,13-0,19 0,7 1-2 1-2 1-2 Tid > MIC Flucloxacillin 0,5 11-20 95 0,13-0,19 0,75-1,5 0,75-1,5 0,75-1,5 0,75-1,5 Tid > MIC Cefalexin (100 %) 0,5 15-18 10-15 0,5-1,2 5-30 Tid > MIC Cefiderocol 2 150 34 0,26 2-3 7 10 Tid > MIC Cefuroxim (30-40 %) 0,5 p.o. 1,5 i.v. 7 65 33 0,13-0,18 1-2 15 3,75 5-14 Tid > MIC Ceftobiprol 0,5 i.v. 29-33 16 0,26 3 11 21 Tid > MIC Cefotaxim 1 40 37 0,15-0,55 1 2,5-3,5 1,6 2,9 Tid > MIC Ceftriaxon 1 150 85-95 0,12-0,14 8 12-15,5 16 12 Tid > MIC Ceftazidim 1 70-80 10 0,28 1,8 16-25 2,8 8,7 Tid > MIC Ceftazidim + Avibactam 2 90-110 (efter 30-60 min. infusion) 10 0,28 2-3 14-22 6 Tid > MIC Ceftarolin fosamil 0,6 19 20 0,29 1,6-2,5 4-6 7-10 (0,2 g x 3) Tid > MIC Cefepim 2 0,13-0,19 MIC Cefazolin 1 37-63 70-86 1,6-2 Tid > MIC Ceftolozan + tazobactam 1 16-21 0,19 Ca. 3 Tid > MIC Meropenem 0,5 26 2-13 0,27 1 6-20 Tid > MIC Ertapenem 1 155 85-95 0,08 14 Tid > MIC Aztreonam + Avibactam 1,5/0,5 50-65/10-12 38/8 0,29/0,37 2,3-2,8/1,8-2,2 Tid > MIC Gentamicin 5 mg/kg 15-20 0,5-1,5 0,23-0,26 2-3 24-60 AUC/MIC Tobramycin 5 mg/kg 15-20 MIC Roxithromycin 0,3 10 95 12 12 Tid > MIC Clarithromycin (50-55 %) 0,5 p.o. 1-3 70-80 3,0-5,0 2-6 12 Tid > MIC Azithromycin 0,5 p.o. 0,09-0,44 50 31 10-40 10-40 10-40 10-40 AUC/MIC Clindamycin 0,6 i.v. 10 60-95 0,6-1,2 2-3 2-3,5 Tid > MIC Fusidin 0,5 14-38 97 0,3-0,46 10-16 ? Tetracyclin (75-80 %) 0,5 3-4.5 65 1,3-1,6 6-12 57-120 AUC/MIC Doxycyclin 0,1 2,5 90 0,75 14-24 18-30 18-30 AUC/MIC Rifampicin (100 %) 0,6 7 90 1,6 2-5 2-5 2-5 2-5 ? Vancomycin 1 i.v. 25-30 55 0,5-1,25 4-6 44-400 AUC/MIC Dalbavancin 1,5 g i.v. >200 93 7,85-11,3 372 AUC/MIC Teicoplanin 6 mg/kg 112 98 0,7-0,9 40-70 125 160 AUC/MIC Ciprofloxacin 0,5 p.o. 0,4 i.v. 1,6-2,9 4,6 40 2,0-5,0 3-5 5-10 3,2-5,8 AUC/MIC Ofloxacin (85-100 %) 0,4 2,9-5,6 20-25 1,3-1,7 4-8 17-28 8-12 AUC/MIC Moxifloxacin (90 %) 0,4 p.o. 0,4 i.v. 3,1 3,9 40 2 9-16 AUC/MIC Levofloxacin 0,5 p.o. 1,4 9 27-35 Nitrofurantoin 0,1 MIC Sulfa/trim (85-90 %) 0,8/0,16 40-60/ 1-2 80/45 7-12/ 8-15 22-50/ 24 Tid > MIC Sulfamethizol (70-90 %) 1 30 85-90 0,29 4-8 58 Tid > MIC Metronidazol (80 %) 0,25 4,5-6,5 10 0,25-0,85 6-14 8-15 8-15 ? Linezolid (100 %) 0,6 12,7 30 0,8 5-7 AUC/MIC Daptomycin 4 mg/kg 60 90 0,09 7-11 28 30 30 AUC/MIC Fosfomycin 4 g 0,30 2-3,7 AUC/MIC Cefider...)

Antineoplastiske midler (...der registreret 48.458 nye tilfælde af kræft i Danmark (fraregnet basalcelle hudkræft). Ved udgangen af 2024 levede ca. 408.000 personer med en kræftdiagnose. Behandlingsmodaliteterne omfatter medicinsk kræftbehandling, kirurgi, og stråleterapi. Medicinsk behandling af kræft rammer i princippet hele organismen (systemisk behandling), mens kirurgi og stråleterapi er lokalbehandling. Patienterne kan behandles med en, to, eller alle tre modaliteter i kombination. Antineoplastiske midler kan inddeles i cytostatika (klassiske cellegifte), endokrin terapi , immunterapi , Immunterapi med chimeric antigen-receptor T-celle (CAR-T) terapi og targeteret behandling. Mangfoldigheden af midler er stor, og inddelingen har sine begrænsninger. Targeteret behandling omfatter midler, der i modsætning til cytostatika er rettet mod et specifikt målmolekyle eller en metaboliseringsvej. Gruppen omfatter antineoplastiske antistoffer , proteinkinase- PI3K- og BCL2-hæmmere, PARP-hæmmere, proteasomhæmmere m.fl. Cytostatika (klassiske cellegifte) Cytostatika virker uspecifikt ved at hæmme både raske og maligne cellers funktion og deling (vækst). De nøjagtige mekanismer er kendt i varierende grad for de forskellige typer af cytostatika. En fællesnævner for effekten er induktion af programmeret celledød (apoptose). Det er karakteristisk, at væv med aktiv celledeling (vækst) er mest følsom for cytostatika. Både raske og maligne celler har evne til at reparere subletale skader forårsaget af cytostatika. Raske cellers evne til reparation er mere velfungerende, og dette er en af forklaringerne på, at der samlet kan opnås en behandlingsgevinst med cytostatika. Dosering af cytostatika fastlægges ud fra princippet om at anvende den højeste tolerable dosis. Af den grund er bivirkninger hyppigt forekommende, og en uomgængelig konsekvens af behandlingen. Bivirkningerne kan være alvorlige og til tider...)

Systemiske midler (erektil dysfunktion) (...latte muskulatur i corpus cavernosum. PDE-5-hæmmere fremmer den erektion, deropnås ved seksuel stimulation således, at erektion tilvejebringes hurtigere, bl...)

Midler mod spasticitet (...ed 6 mg ugentligt. Den maksimale døgndosis er 36 mg, men deropnås sjældent yder...)

Midler mod tremor (...der kontrol af BT. Hvis generne er overvejende situationsbetingede, kan propranolol tages efter behov fx 1 time før effekt ønskes. Andre non-selektive og β-1-selektive blokkere har også vist effekt, herunder metoprolol , og kan evt. og med forsigtighed anvendes, hvis patienten har astma . Primidon Hvis propranolol giver utilstrækkelig effekt eller er kontraindiceret, er alternativet behandling med primidon ( ikke-registreret indikation ). Der startes med 25 mg eller 50 mg til natten i 1 uge, herefter langsom dosisøgning til 500 mg dagligt. Dosis gives til natten eller 1/3 dosis om morgen, 2/3 til natten. Kombinations behandling med propranolol og primidon kan forsøges. Topiramat Topiramat ( ikke-registreret indikation ). Start 25 mg x 1 dagligt stigende med 25 mg ugentlig til max dosis 200 x 2. Effekt opnås først ved daglige doser > 200 mg. Ofte vil bivirkninger eller patient specifikke hensyn afgøre valg af præparat og dosis. Se topiramat (epilepsi) . Gabapentin Gabapentin ( ikke-registreretindikation ) med start på 300 mg dagligt med langsom optrapning til 1200- 2400 mg fordelt på 3 daglige doser. Clozapin I invalider...)

Dipyridamol og kombinationer (...r indtagelse af depotkapsler, som frigiver dipyridamol kontinuerligt over 10-14 timer, opnås...)

Bivalirudin (... til det katalytiske site og det anionbindende exosite i trombin, hvorved deropnås hæmning af både frit og fibrinbundet trombin. Den primært non-kompetitive...)

GIP- og GLP-1-receptor agonister, samt DPP-IV-hæmmere (diabetes) (...der er vist at reducere risikoen for en kardiovaskulær hændelse eller en SGLT-2-hæmmer, anbefales til patienter med etableret iskæmisk hjertesygdom eller som er i høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom, uanset niveau af HbA1c. GLP-1-receptor agonister forsinker også udviklingen af den diabetiske nyresygdom. Det gælder specielt GLP-1-receptor agonisterne liraglutid, semaglutid, dulaglutid og exenatid én gang ugentligt. Stofferne kan relativt enkelt kombineres med såvel insulin som allerede eksisterende orale antidiabetika, dog ikke med hinanden. Hos personer med overvægt og type 2-diabetes, hvor tilfredsstillende behandlingsresultater ikke har kunnet opnås med livsstilsintervention og metformin, er det oplagt at overveje at kombinere metformin med en DPP-IV-hæmmer eller en GLP-1-receptor agonist - jf. DES/DSAM´s behandlingsvejledning. Hvis der...)

ADP-receptorhæmmere (...derfor med en hastighed svarende til omsætningen af trombocytter. Trombocythæmning med clopidogrel opnås 3-4 timer efter oral indtagelse og ca. 1 time efter indtagelse af prasugrel. Ved en daglig dosis af clopidogrel på 75 mg opnås ved steady state efter 3-7 dage 40-60 % hæmning af ADP-induceret trombocytaggregation. Effekten opnås hurtigst, hvis behandlingen indledes med en bolus på 300-600 mg. Prasugrel medfører en hurtigere indsættende og kraftigere hæmning af ADP-induceret trombocytaggregation end clopidogrel, idet hæmningen ved steady state ved dosis på 10 mg dgl. er 70-80 %. Som bolus anbefales 60 mg. Ved ophør med thienopyridinerne svinder effekten på ADP-induceret trombocytaggregation og kapillærblødningstid gradvis i løbet af 5-7 dage. Ticagrelor og den aktive metabolit heraf hæmmer ADP-receptoren reversibelt. Trombocythæmning opnås 1,5-2 timer efter oral indtagelse. Ved behandling med 90 mg x 2 dgl. opnås en hæmning af ADP-induceret trombocytaggregation på 70-90 % ved steady state. Som bolus anbefales 180 mg. Ved ophør med ticagrelor svinder effekten på ADP-induceret trombocytaggregation og kapillærblødningstid gradvis i takt med eliminationen af ticagrelor og den aktive metabolit (plasmahalveringstid 7-9 timer). Efter 1 døgn er hæmningen af samme størrelsesorden som for clopidogrel og forsvinder helt efter 3-5 dage. Cangrelor er en ATP-analog, der hæmmer ADP-receptoren reversibelt. Efter i.v. injektion af bolus opnås ca. 80 % hæmning af ADP-induceret trombocytaggregation. Hæmningen opretholdes ved i.v. infusion og svinder...)

Calcitonin (calciumstofskiftet) (... hypercalcæmisk krise (6340) . Dosis er de første par dage 400-600 IE pr. døgn. Herved opnås et hurtigere fald i plasma-calcium end med bisfosfonater. Calcitonin kan anvendes i sæ...)

Immunterapi med chimeric antigen-receptor T-celle (CAR-T) terapi (...der et ekstracellulært specifikt antigenbindende domæne, intracellulære signaleringsdomæner tilhørende T-cellereceptoren og forskellige co-stimulerende domæner. De co-stimulerende domæner potenserer T-lymfocyttens respons, ekspansion og forlænger dens levetid. Når en CAR-T-celle bindes til antigen på tumorcellen, vil den aktiveres via den intracellulære signalvej, hvorved den prolifererer, bliver cytotoksisk og dræber tumorcellen. I behandling af akut lymfatisk leukæmi og lymfom anvendes CAR-T-celler rettet imod antigenet CD19, som udtrykkes på B-lymfocytter. I behandling af myelomatose er target B-celle maturation antigen (BCMA). T-lymfocytter, som anvendes i fremstilling af CAR-T-celler, er autologe. Således må den enkelte patient først leukafereres, hvorved der udhentes mononukleære celler fra det perifere blod. Herfra isoleres T-lymfocytter, der efterfølgende genmanipuleres til at udtrykke den specifikke CAR ved hjælp af viral transduktion. Til sidst ekspanderes CAR-T-cellerne således, at deropnås det terapeutisk ønskede antal celler. Det færdige produkt reinfunderes til patienten efter forbehandling med lymfocytdepleterende kemoterapi. Behandling med CAR-T-celler er meget hyppigt ledsaget af bivirkninger. En speciel bivirkning til behandlingen er det såkaldte cytokinfrigivelsessyndrom (cytokine release syndrome, CRS). Når CAR-T-cellerne interagerer med antigen på overfladen af de maligne celler, aktiveres T-lymfocytterne, hvilket fører til frigivelse af inflammatoriske cytokiner. Dette kan medfører et livstruende inflammatorisk respons, som kan minde om svær infektion, men som skal håndteres helt anderledes. Specielt er interleukin-6 associeret til cytokinfrigivelsessyndrom ved CAR-T-celleterapi og antistoffer med interleukin-6 spiller en vigtig rolle i forbindelse med behandling af CRS. De kliniske symptomer ved cytokinfrigivelsessyndrom kan spænde fra at være milde til livstruende med multiorgansvigt. Ligeledes er neurotoxicitet med cereberal påvirkning en speciel bivirkning, som ses ved brug af CAR-T-celleterapi. Denne tilstand betegnes Immun effektor celle associeret neurotokcisitet syndrom (ICANS) og er et syndrom, hvor symptomerne kan variere fra let desorientering til livstruende komatøs tilstand med hjerneødem. Se desuden Immunologiske bivirkninger til cellulære terapier og CART . Andre bivirkninger til CAR-T-celleterapi kan være antigenmedierede, fx B-celle depletering med deraf følgende hypogammaglobulinæmi, hvilket kan føre til infektionstendens. Desuden ses der ikke sjældent cytopenier af længere varighed. Derudover har der...)

Cefalosporiner (β-laktamantibiotika) (...der den forudsætning, at de er validerede som bedste valg, dvs., at mere smalspektrede antibiotika eller kombinationer heraf ikke ville have samme effekt. Cefalosporiner bør herudover kun anvendes i forbindelse med mikrobiologisk diagnostik, der viser, at penicillinpræparater eller andre mindre bredspektrede midler ikke kan anvendes. Penicillinallergi Ved penicillinallergi eller mistanke om penicillinallergi kan der ofte anvendes et cefalosporin, da der kun sjældent forekommer krydsallergi, medmindre der er fælles sidekæder som ved cefalexin og aminopenicilliner (4800) . Ved en alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Enterococcus faecalis og Listeria monocytogenes er resistente over for cefalosporiner, men til gengæld følsomme over for penicillin og ampicillin. Over for penicillinaseproducerende stafylokokker har cefalosporinerne samme virkning som de penicillinasestabile penicilliner. Såfremt et cefalosporin ønskes anvendt, er cefuroxim bedst egnet. Cefuroxim trænger bedre over blod-hjernebarrieren end dicloxacillin, og det foretrækkes derfor til behandling af stafylokokmeningitis. Ceftazidim, ceftazidim/avibactam, ceftolozan/tazobactam og cefiderocol er anvendelige til behandling af Pseudomonas aeruginos a-infektioner, men bør anvendes i kombination med et andet antibiotikum (fx aminoglykosid eller ciprofloxacin). Cefotaxim, ceftazidim, ceftriaxon og cefuroxim passerer blod-hjernebarrieren ved inflammerede meninges, hvorved der kan opnås koncentrationer på 12,5-25 % af plasmakoncentrationen i spinalvæsken. Andre anvendelsesområder...)

Calcineurin-hæmmere (...der er færre tacrolimusmolekyler, som skal absorberes, fordi stoffet er mere potent og derfor administreres i en lavere dosis. Ved øget tarmmotilitet når mere af calcineurinhæmmeren længere distalt i tyndtarmen, hvor der er mindre CYP3A4 i tyndtarmsvæggen. Som følge heraf metaboliseres en mindre andel af medikamentet i tarmvæggen og mere optages i det systemiske kredsløb. Det kan medføre, at dosis af tacrolimus skal nedsættes hos patienter med diarré. Maksimal blodkoncentration (C max ) for ciclosporin og tacrolimus nås i løbet af 1,5-3 timer efter oral indtagelse. Metabolitterne udskilles hovedsageligt med galden. Mindre end 0,1 % af calcineurinhæmmeren udskilles uomdannet gennem nyrerne. Den variable absorption af calcineurinhæmmeren gør det vanskeligt at dosere medicinen. Det er nødvendigt at anvende blodkoncentrationsmålinger. Behandlingen kan monitoreres efter dalværdi (C min ) ved at calcineurinhæmmeren måles i blodet 12 timer efter aftendosis, og før morgendosis gives. Der er en stærk sammenhæng mellem AUC og dalværdimålinger i helblod ved steady state . C max af ciclosporin, som opnås ca. 2 timer efter oralt indtag, har vist sig at korrelere bedre til AUC end C min , hvorfor nogle transplantationscentre monitorerer ciclosporinterapi efter en C 2 -værdi (blodkoncentration af ciclosporin 2 timer efter indtagelse). Der tilstræbes høje blodkoncentrationer i de første uger efter organtransplantation, hvor risikoen for akut afstødning er størst. Ændring i dosis foregår typisk på specialeafdelingen. Efterhånden nedsættes dosis gradvist. Det anbefales at dosisændring kun foretages af læger, som er vant til at håndtere de pågældende præparater. Da det terapeutiske indeks hos transplanterede patienter er snævert, er der behov for hyppig blodkoncentrationsmåling. Lægemiddelkoncentrationen i blodet reguleres også under hensyntagen til forekomst af bivirkninger, infektion, akut afstødning og udvikling af cancer. Præparaterne er påvirkelige af samtidig fødeindtagelse og fødens sammensætning, men denne påvirkning af absorptionen er beskeden i forhold til den øvrige store variation i biotilgængeligheden. I klinisk praksis oplæres patienten ofte i indtagelse af calcineurinhæmmeren klokken 8 om morgenen og kl. 20 om aftenen, med 12 timers interval. På dage hvor der skal tages blodprøver om morgenen til kontrol af blodkoncentrationen af calcineurinhæmmeren, er det vigtigt, at medicinen tages korrekt i forhold til blodprøvetagningen. Ved voclosporin behandling af lupus nefritis er det ikke nødvendigt med blodkoncentrationsmålinger af voclosporin. Behandlingsdosis skal justeres, hvis der...)

Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...celler, hvor de også hydrolyseres langsomt af enzymerne, hvorved en prolongeret effekt opnås. En væsentlig del af glukokortikoidesteren forbliver i synovialis i 4 uger eller mere....)

Proteasehæmmere (midler mod HIV) (...der. Hos patienter med svigt af tidligere proteaseregimer og udvikling af resistens vil darunavir/ritonavir oftest fortsat have effekt. Ritonavir øger koncentrationen af andre proteasehæmmere. Ritonavir i lille dosis hæmmer CYP3A4 og muligvis P-glykoprotein, og det medfører en mindre omsætning i leveren og en mulig øget absorption af den anden proteasehæmmer. Ved boostningen opnås der...)

Loop-diuretika (...etika anvendes i ødembehandlingen, når tilstrækkeligt resultat ikke kan opnås med thiazider alene, både ved hjerteinsufficiens , ved nefrotisk syndrom og ved levercirrose . Et sær...)

Melatonin (...der er beskrevet moderat virkning hos patienter over 55 år med primær søvnløshed kendetegnet ved dårlig søvnkvalitet (melatonin depottabl. 2 mg). Melatonin udskilles fra corpus pineale. Udskillelsen er dels døgnrytmerelateret, dels styret neuronalt fra retina ved faldende lysintensitet. Den søvnforbedrende effekt sker overvejende gennem påvirkning af melatoninreceptoren MT2, der regulerer døgnrytmen. Ved indtagelse sammen med eller ved afslutning af et mindre måltid opnås en forsinkelse af tidspunktet for den maksimale plasmakoncentration og derved en bedre virkning på søvnløsheden. Virkningen, der er moderat, er kun dokumenteret hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det natlige melatoninniveau. Melatonin har været forsøgt ved andre søvnforstyrrelser fx ved psykiatrisk og neurologisk sygdom men også ved døgnrytmeforstyrrelser, som fx ved jetlag og skifteholdsarbejde. I de senere år har melatonin vist sig at blive brugt til en række patientgrupper; yngre patienter med døgnrytmeforstyrrelser og søvnbesvær samt yngre og voksne patienter med neuropsykiatriske sygdomme (fx ADHD, autismespektrumforstyrrelse, demens og REM Sleep Behavior Disorder), men dokumentationen og evidensen herfor hviler på meget svagt grundlag. Bedst under...)

Lokale midler (erektil dysfunktion) (...andlingen må ikke gentages flere gange efter hinanden, hvis der ikke opnås den ønskede effekt. Der...)

Vitamin K (hæmostatika) (...nister i dage til uger. For praktisk behandlingsvejledning ved overdosering med coumarinder...)

Intrauterine kontraceptiva (gestagenholdige) (Enkelttilskud vil kunne opnås, hvis kvinden har hypermenoré/menoragi. Eller hvis formålet er beskyttelse mod endometriehyperplasi under systemisk østrogenterapi.)

Eptifibatid (... dosisafhængig trombocytaggregationshæmning, som indtræder umiddelbart efter intravenøs indgift. Under behandling med de anbefalede doser opnås en ca. 80 % h...)

Antistofbehandling (osteoporose) (...der begge er humane monoklonale (IgG2) antistoffer. Mens denosumab hovedsageligt virker ved at hæmme knoglenedbrydningen, er effekten af romosozumab både antiresorptiv og knogleanabol. Denosumab anvendes både til behandling af osteoporose ( Prolia ), og til at forebygge knoglerelaterede hændelser hos voksne med knoglemetastaser fra solide tumorer ( Xgeva ). Denosumab virker ved at hæmme receptor-aktivator af den nukleare faktor-κB-ligand (RANKL). RANKL er et cytokin, der dannes af osteoblastiske celler. Når RANKL bindes til sin receptor (RANK) på (præ-) osteoklastiske celler, stimuleres osteoklasters nydannelse, funktion og overlevelse (1564) . Ved at binde sig til RANKL blokerer denosumab stimulationen af de osteoklastiske celler, hvorved knogleresorptionen mindskes. Deropnås en hurtigt indsættende hæmmet knogleresorption. Romosozumab virker som et antistof mod proteinet sclerostin, der bl.a. dannes af osteocytter. Når sclerostin bindes til sin receptor (lipoprotein related peptide 5/6) på osteoblastiske celler, hæmmes en intracellulær signalvej (Wnt pathway), der...)

Antibakterielle midler til lokal brug (...der ikke kan opnås tilstrækkelige koncentrationer i infektionsfoci ved systemisk behandling alene. Profylaktisk behandling af sår, forbrændinger eller øjenlæsioner samt forud for operative indgreb for at reducere hudfloraen, mundfloraen eller tarmfloraen. Behandling af en bærertilstand, fx udryddelse af S. aureus -bærertilstand i næsebor. De nærmere indikationer fremgår af de afsnit, hvor antimikrobielle midler til lokal anvendelse er omtalt. Der henvises til: Antibakterielle midler til inhalation Antimykotika (mundhule og tænder) Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden) Antibiotika (hudmidler) Glukokortikoider til udvortes brug Infektioner i vagina Aminoglykosider...)

Triptaner (...dere de enkelte præparater. Tabel 1: Triptaners farmakokinetik Generisk navn Dispense-ringsform Biotilgæn-gelighed Tid til maksimal plasmakon- centration Plasmahal-veringstid Begyndende klinisk effekt*) Almotriptan tabl. ca. 70 % 2½ time ca. 3½ time ca. ½ time Eletriptan tabl. ca. 50 % 1½ time 3½-5½ time ca. ½ time Frovatriptan tabl. ca. 26 % 2-4 timer 26 timer ca. 2 timer Naratriptan tabl. ca. 70 % 2 timer ca. 5½ time ca. 1 time Rizatriptan tabl. 40-45 % 1 time ca. 2 timer ca. ½ time smeltetabl. 40-45 % 1½ time ca. 2 timer ca. 1 time Sumatriptan inj.væ. ca. 96 % 10 min. ca. 2 timer ca. 10 min. tabl. ca. 15 % 1½ time ca. 2 timer ca. ½ time disp. tabl. ca. 15 % 1½ time ca. 2 timer ca. ½ time næsespray ca. 15 % 1½ time ca. 2 timer ca. 15 min. Zolmitriptan tabl. ca. 40 % 1½ time ca. 3 timer ca. 1 time smeltetabl. ca. 40 % 1½ time ca. 3 timer ca. 1 time *) Det tidspunkt, hvor der...)

Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...der på infektionsstedet opnås en koncentration over MIC-værdien. Svaret på resistensbestemmelsen udført af laboratoriet vil være angivet som: S (følsom), I (intermediær) eller R (resistent). Betydningen af disse betegnelser er i Danmark revideret i 2021: Nogle bakterier har en mindre følsom vildtype for visse antibiotika. For at opnå tilstrækkelig effekt kræves høj standarddosis. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier enten som S (følsom) under forudsætning af, at der anvendes høj standard dosis eller som I (intermediær følsom). I begge tilfælde vil anbefalet dosis enten være angivet på prøvesvar, eller prøvesvar vil være forsynet med henvisning til lokal antibiotikatabel. Nogle bakterier kan have en erhvervet lav-resistens , som gør dem nedsat følsomme for et antibiotikum. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier som I (intermediær følsom) og betyder at højere dosering er nødvendig. Nogle bakterier mangler den nødvendige receptor eller har en uigennemtrængelig cellemembran og er naturligt resistente over for visse antibiotika, fx aerobe bakterier over for metronidazol eller anaerobe bakterier over for gentamicin. Ved erhvervet resistens er bakteriens bindingssted for et antibiotikum ændret gennem en mutation i genet for bindingsstedet, eller bakterien har fået overført genetisk materiale, som koder for en ændring i bindingsstedet eller for et enzym, der kan inaktivere et antibiotikum (fx aminoglycosid modificerende enzym eller kan nedbryde et antibiotikum, fx en β-laktamase). Der kan også overføres gener, som koder for ændringer i transporten over cellemembranen. Disse bakteriers følsomhed vil fra laboratoriet været angivet som R (resistent). Bakterien er resistent over for det pågældende lægemiddel, som ikke kan forventes at have effekt selv i høj dosis. Resistensudvikling Antimikrobiel resistens udgør én af de største trusler mod folkesundheden. Det er estimeret, at der i Europa dør 33.000 personer hvert år, som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) er steget markant over de senere år. Dette gælder også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler (4617) . Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, kan bakteriefloraen returnere til den oprindelige mikrobiota, hvis der stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Det koster som regel noget for en bakterie at opretholde en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien. Da livet i tarm eller på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, vil denne resistens-omkostning hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart, og de følsomme bakterier vil udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam og trimethoprim. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten hos E. coli og enterokokker i den normale danske befolknings tarmflora følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombinationsbehandling fx behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Resistens opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også skyldes et plasmidbårent gen. Sulfonamidresistensmekanismer Er velbeskrevet i Enterobacterales , hvor de specielt hos E. coli har været fremtrædende i mange år. Der er resistens hos ca. 30 % E. coli fra ukomplicerede urinvejsinfektioner i almen praksis og på sygehuse i Danmark. Et af de resistensgener, der koder for sulfonamidresistens, sul 1, forekommer ofte sammen med resistensgener for flere antibiotika, og det gælder specielt i Enterobacterales. Resistens mod trimethoprim Er udbredt, > 20 % af danske E. coli -stammer er resistente, og generne overføres via plasmider. Koblet resistens med sulfonamidresistens og ampicillinresistens er udbredt i Danmark og det øvrige Europa. Trimethoprim (TMP) hæmmer enzymet dihydrofolatreductase, som reducerer dihydrofolat til tetrahydrofolat. Ændring i reductasen hæmmer trimethoprims aktivitet og fører dermed til resistens. Der...)

Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (...der i mange tilfælde tale om abstinenser. I øvrigt gælder de samme generelle betragtninger for benzodiazepinafhængighed som omtalt under opiater. En særlig problemstilling forligger, når det drejer sig om behandling for opblussen af skizofreni med brug af benzodiazepiner. Ved akut forværring af psykotiske symptomer, kan der være behov for benzodiazepinbehandling i den akutte fase. Det bør efterfølgende tilstræbes, at patienten i takt med at tilstanden bedres, reduceres i benzodiazepindosis, og der bør fastsættes en dato for hvornår behandlingen ophører, hvis der ikke var en ordination inden forværringen opstod. Behandling Som omtalt under behandling af opioidafhængighed (se Opioider (iatrogen afhængighed) ), er det vigtigt med en motivationsskabende indsats. Det medfører, at patienten nøje undervises i, hvad nedtrapningen indebærer og at man advarer og påpeger udfordringerne, samt der er fuld gennemsigtighed i, hvad man planlægger, og hvad patienten ønsker, også selvom det ikke er overensstemmende. For mange er det ikke en mulighed at fortsætte som vanligt, så det er vigtigt at pointere, at de skal i gang , men at de vil få gennemgribende indflydelse på nedtrapningen. Hvis patienten har trappet for hurtigt ned og dermed fået abstinenser, kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt med en mindre dosisøgning, eller fastholdelse af dosis, af nogle dages varighed, igen ud fra et skadesreduktionsperspektiv. Det er vigtigt at gøre sig klart, at nogle patienter er så afhængige, at det aldrig vil lykkes at få dem ud af afhængigheden. Der bør så lægges en plan for hvordan forløbet fremover skal sikres mod pludselige behandlingsophør, fx hvis der kommer en ny behandler, der ikke er enig i planen. Hvis en ny læge overtager behandlingen og ikke ønsker at fortsætte denne, kan en mulighed være, at få patienten henvist til andet behandlingssted, som så kan overtage behandlingen Patientens daglige forbrug af benzodiazepiner skal nøje kortlægges i samarbejde med patienten. Der kortlægges både hvad der er ordineret, om det tages som ordineret, om der suppleres (fra andre eller illegalt) og hvilke præparater, der anvendes hvornår og hvorfor. Hvis man opdager uregelmæssigheder, bør dette afklares med patienten med forståelse og åbenhed, for bedst muligt at sikre viden og alliance. Inden behandlingen påbegyndes, skal patientens medicinering skiftes til et benzodiazepin med lang halveringstid, fx diazepam - se tabel 1 i Benzodiazepiner (anxiolytika) . Den første opgave, inden en nedtrapning kan begynde, er at sikre at patienten ved, der skal ske noget nyt. Det kan være at tematisere at tage medicinen fast og udelukkende det ordinerede og derved også at udholde noget af det ubehag, der opstår, når man ikke umiddelbart indtager benzodiazepin ved angst eller uro. Egentlig bør man sigte imod - pga. den lange halveringstid for diazepam - at nøjes med at tage medicinen en gang dagligt, men for en del patienter har det en psykologisk betydning at få medicinen to eller flere gange dagligt. Andre kan opleve, at der kan opstå begyndende abstinenser sidst på døgnet, hvis der udelukkende administreres en gang dagligt. P.n.-situationer er typisk udløst af dagligdags frustrationer, stressfaktorer eller psykisk ubehag. Situationer patienten skal lære at håndtere på anden vis end ved indtagelse af benzodiazepiner. Hvis dette ikke kan opnås, kan en nedtrapning blive vanskelig. Det bør være tydeligt for patienten, at dette er en lang proces med ugentlig forværring, når et nyt trin påbegyndes. Patienten bør også være gjort bekendt med, at benzodiazepiner krydsreagerer med alkohol. Det betyder, at hvis patienten under nedtrapningen oplever ubehagelige abstinenser, bør man undgå at indtage alkohol i stedet, da risikoen for udvikling af et skadeligt alkoholforbrug dermed øges. Se i øvrigt Opioider (iatrogen afhængighed) . Patienter med langvarigt brug af benzodiazepiner, bør ikke have recepten fornyet, uden først at have haft en samtale om afrusnings- eller nedtrapningsstrategier med lægen. Det er en del af en god behandling for afhængighed at skabe muligheder for forandring. Se endvidere også Sundhedsstyrelsen vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger (2925) . Klinisk erfaring har vist, at mange patienter er ophørt med brugen af benzodiazepiner og hypnotika efter en relativ kort behandlingsindsats. Det er patienter, som antageligt ikke har været afhængige af benzodiazepiner. En anden gruppe patienter har brugt 1-2 år på at trappe ud, mens en tredje gruppe kontakter flere læger for at fortsætte med at få udskrevet benzodiazepiner. Det er vigtigt at pointere, at en lille gruppe patienter er så belastede af deres afhængighed eller grundlidelse, at de ikke kan ophøre behandlingen. For at disse patienter ikke skal udvikle et andet afhængighedsproblem, fx med alkohol, eller skaffe sig medicinen på illegal vis, er det vigtigt at sikre en fortsat behandling og løbende have en god drøftelse af mulighederne for at mindske dosis, med skadereduktion som mål. Recidivforebyggelse Patienter med tidligere benzodiazepinafhængighed, bør ikke tilbydes benzodiazepiner som førstevalg. Der...)

De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed) (...der især dominerer det illegale danske marked, er amfetamin, ecstasy (også kendt som MDMA) og kokain. Renheden af stofferne er meget svingende og dertil kommer, at de almindeligvis indtages i en blanding med andre stoffer, hvilket øger risikoen for dødelig forgiftning. Amfetamin Den bladløse plante Ephedra’s helbredende virkning over for astma har været kendt i mere end tusind år. Det var denne plantes aktive stof efedrin, der blev udgangspunktet for fremstillet af amfetamin i Tyskland omkring år 1900. Fra omkring 1930 havde amfetamin en medicinsk indikation til behandling af astma, lavt blodtryk, narkolepsi og minimal brain dysfunction. Efter at have været på markedet i nogle år, blev det almindelig kendt, at amfetamin også gav en oplevelse af øget energi, kunne holde en vågen og virkede sultstillende. I dag bliver amfetamin ofte indtaget sammen med alkohol, fordi man på den måde kan ophæve alkoholens sløvende og søvndyssende virkning. Det betyder, at hvor man normalt ville være faldet i søvn og stoppet med indtagelsen af alkohol, kan man i stedet fortsætte indtaget. Risikoen er, at alkoholpromillen bliver så høj, at man går over i en alkoholforgiftning, når effekten af amfetamin hører op efter 3 til 6 timer. Intranasal anvendelse (Snifning), er den mest almindelige måde at indtage amfetamin på. Der ses dog også bomber, hvor amfetamin er pakket ind i bagepapir formet som små papirskugler. Amfetamin bliver ødelagt af mavesyre. Da bagepapir kan tåle mavesyre, men bliver opløst i det basiske miljø i duodenum, undgår man dermed, at amfetaminet nedbrydes. En særlig form for amfetamin er met-amfetamin, hvor en metyl (CH 3 ) gruppe gør stoffet mere lipofilt og dermed mere potent. Met-amfetamin findes ofte i ecstasy-tabletter, da brugeren typisk ikke kan differentiere virkningen af disse to stoffer. Ecstasy Ecstasy er i sin kemiske konstruktion nært beslægtet med dopamin. Den kemiske betegnelse er MDMA (Methylene - Deoxy - Meth - Amfetamin). Stoffet er, som navnet angiver, bygget over et met-amfetamin molekyle. I ungdomskulturen har ecstasy i mange år været mest udbredt i teknomiljøet, hvor stoffet blev solgt som farvestrålende piller med et utal af navne og symboler (fx en grøn folkevogn, lyserøde hjerter). I de senere år er MDMA også dukket op som krystaller, og i den form begyndt at optræde uden for teknomiljøet. I krystallinsk form kaldes Ecstasy sædvanligvis for Emma. Virkningen deropnås på ecstasy er, at man føler sig kærlig, glad, vågen, fuld af energi og frem for alt forsvinder genertheden. Typisk fester man i byen hele natten og går først hjem til after party, hvor der ofte indtages flere rusmidler. Sådan tilbringer man fredag og lørdag, for så søndag aftenen at tage et beroligende rusmiddel, fx cannabis, benzodiazepiner, GHB eller lattergas, til at falde i søvn på. Efterfølgende kan man være præget af en depressiv tilstand med mangel på energi, tristhed og uoverkommelighedsfølelse. Kokain Kokain - i sin rene form som et hvidt krystallinsk pulver - har været kendt siden det nittende århundrede. Det udvindes ved en kompliceret kemisk proces af kokabuskens blade. Busken er naturligt forekommende i Sydamerika, hvor bladenes sultstillende og opkvikkende virkning har været kendt og brugt af de indfødte gennem tusinder af år. Kulturelt er kokain den traditionelle centralstimulans i sydamerikanske lande som Bolivia, Peru og Colombia, hvor det i henhold til en FN-traktat er tilladt at dyrke kokabuske med det formål at tygge bladene eller bruge bladene til koka-te. Kokainderivater til øjendråber anvendes fx til lokalanalgesi af conjunctiva. Det illegale forbrug er uden sammenligning det største for de centralstimulerende rusmidler og forbruget har været stigende gennem mange år, hvilket primært skyldes effekten. Generthed forsvinder, man føler sig selvsikker, kan tale med hvem som helst om hvad som helst, føler at alles ens problemer forsvinder som dug for solen og livet er dejligt. Der findes ikke noget illegalt rusmiddel med en større social spredning blandt brugerne end kokain. Fra den veluddannede akademiker i ledende stilling, til den socialt dårligt stillede stofmisbruger omtales stoffet som godt. Derudover har kokain fået det helt forfejlede image, at man ikke er afhængig, fordi kokain ikke bruges dagligt. De centralstimulerende stoffer indtages typisk kun over nogle dage, da kroppen derefter har behov for hvile, men kriterier for afhængighed kan i mange tilfælde opfyldes. Almindeligvis indtages kokain intranasalt, men intravenøst indtag er også i stigning og følgerne heraf er omfattende, da stoffet skal indtages meget hyppigt for at holde rusen ved lige. Alle de følgevirkninger, der kan komme af intravenøst forbrug ved heroin, er der høj risiko for ved intravenøs brug af kokain, da stoffet ofte skal indtages op til 8-10 gange i døgnet. (se endvidere Heroin ) I rusmiljøer ryges det også som den frie base kaldet Crack, der kan give alvorlige skader...)

Profylakse (antibiotika til systemisk brug) (...der ændres. De mikroorganismer, som patienten har en vis specifik immunitet over for, udryddes. I stedet selekteres for resistente mikroorganismer, som patienten måske ingen immunitet har over for, og som måske er mere virulente. Profylaktisk brug af antibiotika bør derfor kun anvendes, når effekten heraf er dokumenteret gennem kontrollerede undersøgelser. Antibiotisk profylakse bør kun gives på følgende indikationer: Peroperativ antibiotikaprofylakse Ved operationer, der omfatter bronkier og tarmkanal, ved osteosyntese af komplicerede frakturer, ved indsætning af hofte- og knæledsproteser og ved transplantation på større brandsår, anbefales peroperativ behandling med midler, der er rettet mod den forventede patogene flora. Hensigten er at opnå, at hæmatomer, væskeansamlinger o.l. indeholder baktericide koncentrationer af de anvendte antibiotika over for de bakterier, der kunne være til stede. Dette forudsætter, at blodkoncentrationen er maksimal på det tidspunkt, hvor hæmatomer, væskeansamlinger o.l. dannes. De anvendte antibiotika skal derfor indgives i tilslutning til - dvs. så lang tid før - operationen, at deropnås maksimale koncentrationer ved kirurgiens indledning, og at tilstrækkelige koncentrationer opretholdes under hele operationen. Dette er som regel ½ time før incision. Ved ukomplicerede operationer er én dosis, givet umiddelbart før indgrebet, fx ved anæstesiens indledning, tilstrækkelig. Fortsætter operationen ud over 3 timer, gentages dosis, hvis det anvendte antibiotikum har en plasmahalveringstid < 1 time, fx penicilliner og de fleste cefalosporiner. Profylaktisk brug af antibiotika ud over operationsforløbet har ikke dokumenteret effekt ved randomiserede placebokontrollerede undersøgelser og frarådes derfor i almindelighed, når patienten forlader operationsstuen. Profylaktisk anvendelse af antibiotika hos patienter med hjertesygdomme, som disponerer til endocarditis. Denne behandling gives kun i tilslutning til indgreb med risiko for bakteriæmi. Se endvidere hjerte- og kredsløbssygdomme i Odontologisk medicinvejledning . Profylaktisk anvendelse af antibiotika hos husstanden til patienter med meningitis forårsaget af Neisseria meningitidis Profylaktisk anvendelse af antibiotika til patienter, som har aspireret stærkt forurenet vand. Profylaktisk anvendelse af antibiotika hos patienter med alvorlige læsioner som åbne frakturer, knusningslæsioner, bidlæsioner samt læsioner af tarmkanalen (2931) . Anvendelse af antibiotika til neutropene patienter er omdiskuteret. Fluorquinoloner er vist at kunne nedsætte forekomsten af sepsis med gramnegative bakterier, men med betydelige resistensproblemer til følge. Den fluorquinolonresistens, der er i Danmark hos fx E. coli , medfører en reduceret effekt af profylaksen. Effekten er endvidere afhængig af den tilgrundliggende lidelse og graden og varigheden af den neutropene fase. Der er ikke påvist gunstig effekt på mortaliteten. Intrapartum antibiotikaprofylakse (IAP) gives i henhold til vejledning fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. IAP gives blandt andet til kvinder med udvalgte risikofaktorer, der er koloniserede med hæmolytiske streptokokker Gr B (GBS) på fødselstidspunktet, da det reducerer vertikal transmission af GBS til barnet og forekomsten af tidlig neonatal GBS-infektion. Behandling af asymptomatisk GBS-bakteriuri under...)

Antivirale midler mod influenzavirus (...dersøgelser, men den terapeutiske effekt, der primært består i en afkortning af symptomforløbet, er relativt beskeden og synes ens for de tre grupper. En eventuel virkning på komplikationer eller død samt smitsomhed er ikke dokumenteret i kliniske studier. Amantadin og rimantadin er ikke markedsført. Amantadin kan fremstilles magistrelt. Størst effekt af behandlingen opnås, hvis den indledes inden for to døgn efter symptomdebut, hvilket kan være svært at opnå i klinisk praksis. Midlerne virker både ved akut sygdom og profylaktisk behandling (ikke generelt anbefalet). Resistensudvikling har været et problem ved behandling med rimantadin og amantadin og forekommer også ved behandling med oseltamivir og sjældnere ved zanamivir. I 2025 ses resistens primært hos immundefekte patienter, der er lang tid om at bekæmpe virus. Specielt blev resistente isolater af H1N1 set i Europa under sæsoninfluenza i vinteren 07/08. Derimod var pandemivirus A(H1N1)v fra 2009-10 som hovedregel følsom over for oseltamivir, men resistent over for amantadin. Resistensudvikling ses også mod baloxavir. Amantadin og rimantadin virker kun mod influenza A og kan have en del neurologiske bivirkninger. Fugleinfluenza af typen H5N1 har indtil videre været følsom for neuramidasehæmmere, herunder oseltamivir, men enkelte resistente isolater er beskrevet. Derimod er mange isolater resistente over for amantadin. Der...)

Antibakterielle midler til inhalation (...tika anvendes for at opnå en højere koncentration af antibiotika lokalt i luftveje, end der kan opnås ved systemisk indgift. Inhalation af antibiotika anvendes ved: Cystisk fibros...)

Virkemåde (antibiotika til systemisk brug) (...der alle indeholder den firleddede β-laktamring. β-laktamer binder sig til enzymer (transpeptidaser) på cellemembranen og forhindrer tværbinding af peptidoglycanlagene, så cellevæggen bliver ustabil og bakterien går til grunde. β-laktamer virker dermed bactericidt. Ikke alle følsomme bakterier går til grunde, fx vil bakterier (persisters), som ikke er i vækst (hvilefase eller dvaletilstand), være upåvirkelige af β-laktamantibiotika. Glycopeptider ( vancomycin , dalbavancin og teicoplanin ) Stofferne hæmmer opbygningen af de grampositive bakteriers cellevæg på et trin, der ligger før β-laktam antibiotikas hæmningssted. Virker baktericidt på bakterier i vækstfasen. Midler, som hæmmer proteinsyntesen Tetracycliner / glycylcykliner Stofferne optages i mikroorganismerne ved en kombination af aktiv transport og passiv diffusion. De bindes reversibelt til 30S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Aminoglykosider Virker baktericidt, og hastigheden af bakteriedrabet stiger med stigende koncentrationer over mindste hæmmende koncentration (MIC). Aminoglykosiderne transporteres aktivt ind i bakteriecellen og bindes irreversibelt til receptorer på 30S-delen af bakteriernes ribosomer. Dette medfører dannelse af abnorme proteiner med en efterfølgende dysfunktion af bakteriecellen. Ud over effekten på ribosomniveau virker aminoglykosiderne gennem en direkte binding til celleoverfladen, hvorved den ydre membrans permeabilitet øges. Virkningen af aminoglykosiderne er stærkest ved pH 7,8 og aftager kraftigt ved sur reaktion. Aminoglykosider har ingen virkning på intracellulært lejrede bakterier. Aminoglykosider virker ikke under anaerobe forhold og har derfor ikke effekt på anaerobe bakterier. Makrolider og Clindamycin Bindes reversibelt til 50S-delen af bakteriernes ribosomer og blokerer transpeptideringen, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Den reversible binding bevirker, at både makrolider og clindamycin kun har bakteriostatisk virkning. Fusidin Hæmmer den såkaldte elongeringsfaktor, der indgår i proteinsyntesen. Fusidin virker bakteriostatisk. Oxazolidinoner Virker ved at blokere dannelse af et funktionelt 70 S-initieringskompleks, som er en vigtig komponent i proteinsyntesen. Virkningen af oxazolidinoner er overvejende bakteriostatisk, dog baktericid over for streptokokker. Midler med virkning på den cytoplasmatiske membran Polymyxiner Virker ved at interagere med lipopolysaccharider og fosfolipider på den ydre cytoplasmamembran hos gramnegative bakterier. Derved forstyrres både den aktive transport over membranen og permeabilitetsbarrieren. Stofferne er baktericide. Daptomycin Binder sig til cytoplasmamembranen hos grampositive bakterier. Virkningen er calciumafhængig og forårsager depolarisering af membranen med efflux af kalium til følge. Stoffet virker baktericidt. Daptomycin binder til surfactant i lungevæv og anbefales derfor ikke til behandling af pneumoni. Midler med virkning på DNA- og/eller RNA-syntesen Fluorquinoloner Virker baktericidt på bakterier både i hvilefase og i vækstfase. Fluorquinolonerne virker ved specifikt at hæmme enzymet DNA-gyrase, der bringer DNA-dobbeltstrengen i en form, der tillader replikation og transskription. Det tilsvarende enzym hos den menneskelige celle er ufølsomt over for quinolonernes aktivitet. Metronidazol Passerer cellemembranen og trænger ind i mikroorganismerne. I mikroorganismer med obligat anaerobt stofskifte omdannes det til aktive metabolitter, som bindes til DNA og forårsager brud på DNA-strengene. Metronidazol virker derfor baktericidt. En lignende omdannelse kan ikke finde sted i celler med aerobt eller fakultativt anaerobt stofskifte, og metronidazol har derfor ingen virkning på sådanne celler. Rifamyciner , ethambutol og isoniazid Se under de enkelte stoffer. Antimetabolitter Sulfonamider Er analoger til para-aminobenzoesyre og virker kompetitivt hæmmende på indbygningen af para-aminobenzoesyre i folsyre. En del mikroorganismer kan selv syntetisere para-aminobenzoesyre, de er således sulfonamidresistente. Ved de koncentrationer, som kan opnås i blod og vævsvæsker, virker sulfonamiderne udelukkende bakteriostatisk. Ved de høje koncentrationer, som kan opnås i urin, ses en langsom baktericid effekt. Trimethoprim Hæmmer specifikt mikroorganismernes dihydrofolsyrereduktase, som har ca. 10.000 gange større affinitet til trimethoprim end menneskets tilsvarende enzym. Ved at afbryde folinsyresyntesen hæmmer trimethoprim mikroorganismernes syntese af purin og dermed af DNA og RNA. Trimethoprim alene virker bakteriostatisk i lave koncentrationer. Baktericid virkning opnås i høje koncentrationer eller i kombination med sulfonamider, der...)

Kaliumbesparende diuretika (...der eller loop-diuretika, primært med henblik på begrænsning af kaliumtabet; samtidig opnås additiv virkning på natriumudskillelsen. Højdosis spironolacton er særlig effektiv til behandling af ascites . Aldosteronantagonisterne er især indiceret ved hyperaldosteronisme, der kan forekomme hos patienter, der har været behandlet med andre diuretika gennem længere tid. En sådan sekundær hyperaldosteronisme må mistænkes, når serum-kalium hos en diuretikumbehandlet patient vedbliver at være lavt trods stigende tilskud af kaliumchlorid oralt. Hyperaldosteronisme ses også ved svær ubehandlet lever- og hjerteinsufficiens og nefrotisk syndrom. Spironolacton har antihypertensiv virkning og kan med fordel anvendes ved forhøjet blodtryk i forbindelse med hyperaldosteronisme, som ikke er en helt usædvanlig årsag til resistent hypertension, se Diuretika (hypertension) . Spironolacton 25-50 mg dgl. (gennemsnit 26 mg) i tillæg til behandling med andre diuretika og ACE-hæmmere har i en større kontrolleret undersøgelse, RALES (250) , vist sig at reducere dødeligheden hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens gruppe III-IV med 27 %. Eplerenon 25-50 mg dgl. i gennemsnitlig 16 måneder har hos post-AMI patienter med nedsat venstre ventrikelfunktion/klinisk hjertesvigt vist at reducere mortaliteten fra 16,7 % til 14,4 %, dvs. NNT på ca. 45. EPHESUS (1511) . Eplerenon 25-50 mg dgl. i 21 måneder hos patienter med systolisk hjertesvigt og lette symptomer har i EMPHASIS-HF under...)

Midler mod hepatisk encefalopati (...der virker osmotisk lakserende og nedsætter absorptionen af ammoniak fra tarmen. Dosis (oftest 20-50 ml, 1-3 gange /dag) indrettes, så deropnås 2-4 løse afføringer dagligt. Dosisreduktion ved vandig diarré. Blodglucoseniveauet påvirkes ikke. Effekten er påvist i talrige kliniske opgørelser og er bekræftet ved randomiseret studier af patienter med minimal encefalopati (5437) . Rifaximin Et semisyntetisk der...)

Chloroquinderivater (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...ders behandling. Virkning ses hos 50-70 % af patienter med reumatoid artritis. Hydroxychlorokin reducerer i mindre grad udviklingen af erosioner i leddene sammenlignet med andre csDMARDs. I kombination med methotrexat og sulfasalazin ses synergistisk effekt ved aktiv reumatoid artritis. Denne kombination, såkaldt tripleterapi, anvendes ved utilstrækkelig effekt af methotrexat som monoterapi. Chloroquiner udgør en hjørnesten i behandlingen af SLE, særligtved symptomer fra hud og bevægeapparat. Ved SLE ses gradvis aftagende ledsmerter, synovit, træthed og hudmanifestationer. Hydroxychloroquin er vist at reducere risiko for nyreskader...)

Midler mod rosacea (...derat rosacea kan behandles med topikale antibiotika i form af enten metronidazol gel eller creme, alternativt azelainsyre gel daglig i 2-3 måneder eller ivermectin creme i op til 4 måneder. Da effekten af ivermectin er mere udtalt, end den deropnås med metronidazol, kan dette anvendes som førstevalgsbehandling. Metronidazol kan anvendes som vedligeholdelse ved langtidsterapi af rosacea. Den kliniske fordel ved anvendelse af azelainsyre er den ringe risiko for udvikling af resistente mikroorganismer. Ved sværere rosacea kan lokalbehandlingen suppleres med tetracyclin , lymecyclin , doxycyclin eller et makrolid antibiotikum oralt. Behandlingsvarighed ca. 3 måneder, hvorefter lokalbehandlingen kan fortsætte for at kontrollere sygdommen og forhindre recidiv. Patienter med overvejende facialt erytem kan behandles med brimonidin gel , en adrenerg α-receptor antagonist, som via kontraktion af blodkar fremkalder afblegning af huden. Brimonidin har ingen effekt på papler og pustler. Brimonidin vil ofte være tillægsbehandling til anden behandling mod rosacea. Patienter, der ikke responderer tilstrækkelig på ovenstående, kan henvises til dermatolog med henblik på behandling med lavdosis oral isotretinoin . Er der...)

Levodopa til inhalation (...der hos patienter med Parkinsons sygdom, som er i stabil i behandling med kombinationspræparat. Patienter i studier havde mindst 2 timers off-tid pr. dag . Dopa-decarboxylasehæmmer (carbidopa eller benserazid) tilsættes ved oral behandling for at reducere perifere bivirkninger af dopamin, såsom kvalme, takykardi og ortostatisk hypotension og for at øge tilbuddet af levodopa til hjernen. Ved inhalation opnås en hurtig absorption af levodopa via lungevæv direkte til hjernen, hvilket giver en hurtig symptomlindring under off -episoder. På grund af administrationsvejen er de hyppigste bivirkninger hoste og halsirritation, mens de ovenfor nævnte perifere bivirkninger er mindre hyppige, De centrale bivirkninger ved levodopa er derimod sammenlignelige med dem, der ses ved kombinationsbehandling med levodopa/dopa-decarboxylasehæmmer fx dyskinesier. Inbrija kan anvendes til behandling af off -episoder...)

GC-C-receptoragonister (...Linaclotid er en guanylatcyclase-C-receptoragonist, der stimulerer tarmslimhindens væskeproduktion og derigennem nedsætter colon-transittiden. Præparatet kan...)

Lokalanalgetika (...der (fx lidocain, mepivacain, prilocain, cinchocain, ropivacain, bupivacain og articain). Esterne spaltes af plasmatiske og hepatiske esteraser til syre og alkohol. Metabolisme ved hepatisk oxidation forekommer i begrænset omfang. Metaboliserede lokalanalgetika elimineres renalt. Amidanalgetika oxideres og deamineres hepatisk, faciliteret af specifikke enzymer, og konjugeres delvis med glucuronsyre. Både konjugerede og ikke-konjugerede metaboliserede amidanalgetika elimineres renalt. Virkningsvarigheden af en nerveblokade er associeret til udvaskningshastigheden af lokalanalgetikamolekylerne fra nerven. Denne hastighed afhænger af lokalanalgetikas affinitet til natriumkanalerne. Jo højere proteinbinding dets stærkere binding til de axonale natriumkanaler. Marcain har høj proteinbinding og lang virkningsvarighed, mens chlorprocain har den laveste proteinbinding blandt lokalbedøvelsesmidler og en kort virkningsvarighed. Desuden varierer udvaskningshastigheden med den infiltrerede regions vaskularisering. Virkningsvarigheden kan derfor øges ved at adjuvere lokalanalgetikum med en vasokonstriktor - typisk adrenalin. Effekten af adrenalin er størst for de kortvirkende lokalanalgetika. Yderligere forlængelse af virkningsvarigheden af både kort-, intermediært- og langtidsvirkende lokalanalgetika kan opnås ved at tilsætte glukokortikoid til væsken med lokalanalgetika. Typisk tilsættes dexametason svarende til en endelig koncentration af dexametason på 0,2 mg/ml, hvorved virkningsvarighed af fx bupivacain typisk forlænges med 7-10 timer, så samlet varighed bliver 25-30 timer. Alternativt kan dexametason injiceres intravenøst, hvorved deropnås...)

Carboanhydrasehæmmere (midler mod glaukom) (...af synsfelt skiftes til andet glaukommiddel eller kombinationsbehandling. Deropnås ingen additiv effekt ved at kombinere systemisk og lokal behandling af ac...)

Mavacamten (...deropnås en normalisering af en sygdomsbetinget øget kontraktilitet og nedsat muskelrelaksation, som er kendetegnet for hypertrofisk kardiomyopati. Erfaringen med behandlingen er endnu beskeden, men studier tyder på at mavacamten øger patienternes fysiske formåen og reducerer sygdomsrelaterede symptomer. Mavacamten har en række kontraindikationer og potentielt alvorlige bivirkninger og skal iværksættes/gennemføres under meget nøje overvågning. Behandling må således betragtes som en specialistopgave. Medicinrådet (http://www.medicinraadet.dk/) har vurderet, at omkostningerne ved anvendelse af stoffet er for høje i forhold til den kliniske effekt og anbefaler der...)

Midler til lukning af ductus arteriosus (... modvirker den vasodilaterende effekt af endogene prostaglandiner, specielt af E-typen. Der anvendes intravenøst administreret indometacin (kan rekvireres med udleveringstilladels...)

Midler mod ADHD (...der, vægt eller sværhedsgrad af ADHD-symptomerne (1686) (2886) . Det drejer sig om den enkelte patients følsomhed over for methylphenidat (gælder også for dexamfetamin-præparater), og det er derfor nødvendigt at titrere patienterne individuelt, startende med små doser og langsomt stigende (2282) (2280) (2885) . Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg daglig (1686) . I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give højere doser (RADS anbefaler højst 90 mg dgl. til børn og højst 100 mg dgl. til voksne). I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Der vil oftest være behov for, at doseringen hos voksne sikrer dækning i hele vågenperioden, hvilket medfører, at hurtigvirkende (immediate release) tabletter samt oral opløsning må gives 4-6 (i sjældne tilfælde op til 8) gange i løbet af dagen med 2-4 timers interval, hvorfor depotformuleringer generelt er at foretrække. Baggrunden er, at man herved undgår udmattelse/stress pga. påvirkning af vedvarende tankeaktivitet samtidigt med, at man skal koncentrere sig om arbejde eller andre aktiviteter. Et andet problem er, hvorvidt sidste dosis af centralstimulerende medicin gives for sent eller for tidligt. Nogle voksne skal i lighed med børn ikke have medicinen for sent, mens de fleste voksne helst skal være dækket til de falder i søvn, da den mentale hyperaktivitet ellers begynder igen og bevirker, at de ikke kan falde i søvn. Virkningen indtræder straks ved immidiate release og ved depotformuleringer efter 30 - 60 min. Efter titrering til optimal dagsdosis anbefales generelt skift til langtidsvirkende præparat (depotpræparat) for at bedre compliance. Det er ofte nødvendigt at give depotpræparaterne fordelt på 2-3 doser dgl. Dexamfetamin Dexamfetamin anvendes ved manglende effekt eller generende bivirkninger af methylphenidat. Børn. Initialt 5 mg 1-2 gange dgl. med 4-5 timers interval. Kan øges med 5 mg ugentlig. Højeste daglige dosis normalt 20 mg - i særlige tilfælde op til 40 mg dgl. Voksne. Initialt 5 mg 1-2 gange daglig med 4-5 timers interval. Kan øges med 5-10 mg ugentlig. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 15-80 mg daglig - oftest fordelt på 3-4 doser. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give højere doser. Som ved methylphenidat er den optimale dosis ikke afhængig af hverken alder, vægt eller sværhedsgrad af ADHD-symptomer, men af den enkelte patients følsomhed over for dexamfetamin. I fald der er tale om meget høje doser dexamfetamin, bør det overvejes om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Lisdexamfetamin Lisdexamfetamin er en prodrug, der langsomt omdannes til dexamfetamin i blodbanen ved kontakt med et enzym produceret i de røde blodlegemer. Lisdexamfetamin behandling initieres med 20 mg dgl. som éngangsdosering. Hos voksne kan døgndosis fordeles på to doser med 7-8 timers interval, for at sikre effekt i alle vågentimer. Kan øges med 10-20 mg ugentlig til sædvanligvis 20-70 mg daglig. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give højere doser. Dexamfetamin-indholdet i lisdexamfetamin (8,9 mg dexamfetamin eller 12,1 mg dexamfetaminsulfat pr. 30 mg lisdexamfetamin) er, muligvis på grund af mindsket first-pass metabolisme og/eller langsom frigivelse i blodbanen, ud fra klinisk erfaring dobbelt så effektiv som almindelig dexamfetamin. Optimal dosis er som beskrevet under dexamfetamin, afhængig af den enkelte patients følsomhed over for dexamfetamin. Lisdexamfetamin har som andre centralstimulerende stoffer et misbrugspotentiale, om end mindre end tilfældet er ved hurtigtvirkende methylphenidat og dexamfetamin grundet den langsommere aktivering. Farmakokinetikken af lisdexamfetamin ændres ikke hvis det fx injiceres eller tages nasalt, hvilket gør det mindre attraktivt ift. misbrug (6247) . Atomoxetin Atomoxetin vælges ved manglende effekt af stimulantia, men anvendes tillige hvor der foreligger komorbide tilstande som angst, forværring af tics og misbrugsrisiko, samt ved behov for døgndækning. Begyndelsesdosis er 0,2-0,5 mg/kg/døgn. Efter en uge øges dosis til 1,2-1,8 mg/kg/døgn. Dosis kan dog øges over en længere periode for at reducere bivirkninger under optrapningen. Dosis bør ikke overstige 1,8 mg/kg/dag (eller i alt 120 mg dgl.) (2285) . Unge og voksne, som vejer mere end 70 kg, får initialt 10-40 mg pr. døgn. Dosis øges i løbet af nogle uger til 60-120 mg, afhængigt af respons og eventuelle bivirkninger. Halveringstiden på atomoxetin er 3,5-5 timer. Behandlingseffekten indtræder gradvist og når maksimum efter 1-2 måneders behandlingstid. Dette indicerer en virkningsmekanisme som ved antidepressiv medicin og ikke som ved stimulantia. Af hensyn til eventuelle bivirkninger kan dosis dels i to. Behandlingen kan seponeres på en gang. Guanfacin Guanfacin er et ikke centralt stimulerende, døgndækkende lægemiddel (α2A-receptoragonist), godkendt til behandling af ADHD hos børn og unge. Det findes i depottabletform. Sædvanligvis startes med 1 mg dagligt, og der optitreres, afhængig af effekt og eventuelle bivirkninger, med 1 mg ugenligt op til højst 7 mg dgl. Effekt indtræder indenfor nogle ugers behandling. Guanfacin anvendes, når der ikke er effekt af methylphenidat, (lis-)dex-amfetamin og atomoxetin eller uacceptable bivirkninger (eksempelvis påvirkning/belastning af hjertet) er forekommet ved et af disse midler. Der ydes kun tilskud til behandlingen hvis dette er tilfældet (se Tilskud). Bupropion og modafinil Bupropion (ikke-registreret indikation). Sædvanligvis 150-450 mg dgl. Midlet kan være en mulighed, hvis der...)

Aciclovir og valaciclovir (virusinfektioner) (...der færre daglige doseringer. Valaciclovir er i sammenligning med aciclovir vist at have signifikant hurtigere smertelindrindende effekt på zoster-relaterede smerter og at være associeret med signifikant lavere forekomst af postherpetisk neuralgi. Ved livstruende og andre alvorlige infektioner anvendes intravenøs behandling med aciclovir. Det drejer sig om herpes hos nyfødte (herpes neonatorum), herpes encefalitis og primær genital herpes med udtalte almene symptomer samt ved VZV-infektion med CNS-involvering. Intravenøs indgift af aciclovir, evt. oralt valaciclovir, foretrækkes også ved behandling af herpes simplex virus- og varicella zoster virus-infektioner hos immunsupprimerede patienter. Aciclovir øjensalve er førstevalg ved herpes simplex keratitis. Behandlingen begyndes så tidligt i sygdomsfasen som muligt, da virkning opnås, så længe der foregår en virusformering i epitelcellerne. Oral profylakse har i store undersøgelser vist sig at være effektiv mod recidiv. Se endvidere Antivirale øjenmidler og Midler mod herpes (hudmidler) . Se endvider...)

Mycophenolat (...der inden for 10 minutter efter intravenøs indgift pga. omdannelse til mycophenolat. Der er en biotilgængelighed for mycophenolat på over 90 %, og C max nås efter ca. 1 time efter oral indgift af mycophenolatmofetil. Enteroovertrukket mycophenolat-natrium absorberes også godt fra tarmen, og deropnås en biotilgængelighed på 70 %. I blodet er ca. 97 % af mycophenolat bundet til plasmaalbumin. Det er den frie fraktion af mycophenolat, som antages at være immunologisk virksom. Halveringstiden for mycophenolat er 14-16 timer. Mycophenolat glucuronideres til mycophenolatglucuronid, som ikke er farmakologisk aktiv. Mycophenolatglucuronid udskilt med galden dekonjugeres til modersubstansen vha. tarmbakterier og reabsorberes i tarmen. Som følge af denne enterohepatiske recirkulation observeres en sekundær stigning i plasmakoncentrationen af mycophenolat ca. 6-12 timer efter dosisindtag, og denne bidrager med ca. 40 % af AUC for stoffet. Der...)

Antipsykotika - bivirkninger (...derende. Den bedste forebyggelse opnås generelt ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS). Øget mortalitet hos ældre Det er i flere undersøgelser påvist, at behandling med antipsykotika generelt, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget mortalitet hos ældre med demens (5920) (5921) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligeremyokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium 65 år) har i nogle studier vist sig at have en øget risiko for cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebobehandlede patienter. Antipsykotisk behandling af dementielle tilstande hos ældre bør som hovedregel undgås og antipsykotika bør ikke anvendes hos ældre patienter med demens, hvis formålet udelukkende er at dæmpe uro, aggression og rastløshed. I de situationer, hvor brug af antipsykotika til ældre patienter med demens alligevel er indiceret, bør behandlingen foretages med stor forsigtighed i lav dosering og som hovedregel kun i kortere perioder. Malignt neuroleptikasyndrom Malignt neuroleptikasyndrom bestående af varierende kombinationer af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase ses i ekstremt sjældne tilfælde og har kliniske ligheder med malign hypertermi og malign katatoni (se Malign hypertermi ). Alle symptomerne er ikke altid til stede. Den bagvedliggende patofysiologi er ukendt og synes at være en anden end ved malign hypertermi. Der kræves omgående seponering af den antipsykotiske behandling og ofte indlæggelse på specialafdeling. Behandling med benzodiazepiner, gerne parenteralt, og/eller elektrokonvulsiv terapi (ECT), er den primære behandlingstilgang i de sværere tilfælde. Behandling med dopaminerge receptoragonister er en anden foreslået behandlingsmulighed til behandling af malignt neuroleptikasyndrom, men primært ved samtidig forekomst af hypertermi. Behandlingen er en specialistopgave og bør som hovedregel foregå på intensiv somatisk afdeling. Andre bivirkninger I meget sjældne tilfælde, især ved anvendelse af 1. generations højdosispræparater, kan der...)

Nicotinsyre og derivater (...ordination. Et derivat af nicotinsyre, acipimox , er markedsført i Danmark. Acipimox påvirker ikke glucoseintolerans og plasma-urat og bør derfor foretrækkes...)

Opioider (iatrogen afhængighed) (...der skal vælges en substitutionsbehandling, er det centralt, at bivirkningsprofilen medtænkes og at det er en samvalgsproces med patienten. Sundhedstyrelsen anbefaler som førstevalg behandling med buprenorphin (4442) . Ofte er der dog den obstruktion, at der er behov for smertestillende effekt eller der ønskes sedation. På den positive side er der en langt lavere kardiel risikoprofil ved buprenorphin og en højere grad af frihed, fx ifm. ferie og arbejde, pga. lavere grad af kontrol. Buprenorphin er således anbefalet som førstevalg, men det er centralt, at man får kortlagt om, i så fald hvorfor, patienten evt. ønsker behandling med methadon. Særligt i disse tilfælde er det vigtigt, at patientens overvejelser medinddrages. Ved en eksisterende smerteproblematik kan det opleves, at buprenorphin er mindre smertestillende, og dette bør være en del af afvejningen. I disse tilfælde bør der ligeledes være et samarbejde med en smerteklinik, der har erfaring med at håndtere smertepatienter uden afhængighed og hvor vidensdeling vil være nyttig. Buprenorphin Førstevalgspræparat på grund af lav toksicitet, færre interaktioner og lavt afhængighedspotentiale, bør være buprenorphin. Endvidere er risikoen for forgiftning og abstinenssymptomer ved ophør langt mindre end for traditionelle opioider. Buprenorphin er en partiel opioid-receptoragonist og kan dermed virke som antagonist, hvis receptoren er mættet med opioider med lavere affinitet. Denne virkning opnås, fordi buprenorphin har en meget høj affinitet til µ-opioidreceptoren, men også en mindre maksimal effekt end rene agonister. Det betyder, at en patient, som skifter fra høje doser af andre opioider til buprenorphin, vil opleve abstinenssymptomer, såkaldte præcipiterede abstinenser. Skift til buprenorphin må derfor frarådes, hvis patienten er i behandling med en opioiddosis højere, end hvad der i effekt svarer til 40 mg methadon dagligt. Efter brug af methadon skal der gå ca. 24 timer før skift til buprenorphin, og der skal være begyndende abstinenser, mens der kan gå kortere tid ved andre opioider (ofte 8-12 timer), afhængig af dosis. Smertepatienten, der skal skiftes fra anden opioid til buprenorphen, bør pausere med sit vanlige opioid, indtil vedkommende oplever abstinenser, inden første dosis buprenorphin indtages, da der ellers er risiko for præcipiterede abstinenser. Mange, der kommer til behandling for opioidafhængighed, har afprøvet buprenorphin og har dårlige oplevelser af ovenstående årsag. Methadon Kan anvendes til smertepatienter, som er i behandling med høje doser af andre opioider, men med forsigtighed ved samtidig behandling med antipsykotika eller benzodiazepiner grundet risiko for forlænget QTc-interval. Methadon er en fuld opioid-receptoragonist. Fordelene ved methadon er den høje maksimale effekt, sedation og langsomme absorption (maksimal plasmakoncentration 2-6 timer) samt lange halveringstid (15-50 timer). Det betyder, at man ved dosering to gange dagligt fuldstændigt fjerner rusen, hvilket i sig selv kan være svært for nogle patienter at undvære. Problemet med methadon kan være, at det for nogle patienter kan være særdeles vanskeligt at trappe ned, hvis der har været tale om en længerevarende methadonbehandling, ofte med afsæt i, at der så er en tiltagende smerteproblematik. Ved skift fra høje doser opioid til methadon skal dette ske med ækvivalente doser målt i mg, men pga. tab af rusfølelsen kan nogle patienter opleve behov for en noget højere dosis methadon i starten. Fra begyndelsen bør det tilstræbes, at methadondosis reduceres til et tilstrækkeligt lavt niveau, med henblik på at skifte til buprenorphin. Præparatskift fra methadon til buprenorphin bør gennemføres efter nøje motivation af den opioidafhængige, og derudover med meget præcis information om processen. Fordelen er, at nedtrapning af buprenorphin i højere grad kan individualiseres, når doseringen nærmer sig nul. Methadondosis skal forinden nedtrappes til 30-40 mg i døgnet, og buprenorphinbehandlingen bør først iværksættes, når der fremkommer abstinenssymptomer efter sidste methadonindtagelse. Begyndelsesdosis er normalt 2 mg, gentaget hver 2. time til abstinensfrihed ved en mætningsdosis på almindeligvis 8-16 mg og maksimalt op til 24 mg buprenorphin. Optitreringen kan tage mange timer og kræver tålmodighed fra patientens side. Det kræver grundig forberedelse og bør foregå hvor tæt opfølgning mindst hver anden time er mulig. Levomethadon Dette præparat er på markedet igen. Levomethadon er den isomer af methadon, der har kraftigst opioid virkning. Det er et alternativ til anden substitutionsbehandling, men grundet risiko for fejldosering; levomethadon er noget mere potent end metadon, bør der udvises særlig forsigtighed ved anvendelse, hvor dette ikke er implementeret i klinisk praksis. Det anbefales at sikre arbejdsgange, herunder opbevaring og administration, ved ordination af levomethadon. Recidivforebyggelse Patienter, der tidligere i forbindelse med smertebehandling har udviklet opioidafhængighed og er blevet behandlet for dette, bør ved fornyet behov for smertebehandling forsøges behandlet med andre typer analgetika end opioider. Hvis tilstanden kræver brug af opioider, skal førstevalgspræparatet være buprenorphin og hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan der skiftes til methadon. Ved afslutning af behandlingen skal patienten tilbydes fornyet afrusning som ovenfor beskrevet. Det kan nævnes, at moderne smertebehandling opererer efter den bio-psyko-sociale model, og mange non-farmakologiske faktorer kan og bør inddrages, inden man genoptager opioidbehandling mod smerter. Se desuden Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv . I de tilfælde, hvor patienten ikke kan trappes ud af opioid, skal målet for behandlingen være, at patienten tilbydes en fortløbende daglig dosis af buprenorphin eller, hvis tilstrækkelig effekt ikke kan opnås ved buprenorphin, subsidiært methadon. Patienten vil typisk over tid opleve trang til en højere opioiddosis, dels pga. toleransudvikling, men også pga. trangen til at genopleve rusen. I de tilfælde kan det komme på tale at undervise om, at dosis-effektkurven flader ud ved høje doser. Desuden kan man opfordre og støtte patienten til at trappe ned i gode perioder for dermed at kunne opleve en virkning, når der i dårlige perioder...)

Sympatomimetika til behandling af shock (...adrenalin. Der er ikke vist samlet gavn af dopamin eller dobutamin, og der er risiko for takykardi, og ved sidstnævnte er der også risik...)

Nicotinsubstitution (...kologisk inaktive kotinin med en halveringstid på 24-36 timer. Nicotinkoncentrationen under anvendelse af nicotinplaster, -resoribletter, -tyggegummi, -nasalspray og mundspray lig...)

Uteruskontraherende midler (... af uterusatoni efter vaginal fødsel og kejsersnit under epidural- eller spinalanæstesi. Sekalealkaloider anvendes til behandling af blødning efter abort elle...)

Parenteral ernæring (...der ikke fysisk kan opnås adgang til tarmkanalen grundet obstruktion, fx ved øvre gastro-intestinal cancer. Også tilstande, hvor enteral ernæring ikke er optimal eller kontraindiceret, som ved intestinal iskæmi eller svær tyndtarmsepitelskade eller ved kemo- eller strålebehandling, er behandling med parenteral ernæring klinisk relevant. Patienter med svigt af flere organsystemer i intensiv behandling har ofte behov for supplerende parenteral ernæring grundet øget oxidativt stress og ernæringsmæssigt behov. Svær underernæring eller malnutrition behandles sjældent med supplerende parenteral ernæring, hvis mave-tarm-kanalen fungerer. Parenteral ernæring kan være fuldstændig (eneste ernæring) eller supplerende til samtidig indgivet enteral ernæring. Behandlingen kan kortvarigt gives i perifer vene, ved længere varighed anvendes centralt venekateter. Skrøbelige og ældre Ved behandling af skrøbelige eller ældre patienter bør der være fokus på flere forhold. Skrøbeligheden hos den ældre aldersgruppe i forhold til parenteral ernæring skyldes flere forhold. Den ældre aldersgruppe vil ofte være mere underernærede, og det kan øge risikoen for metaboliske komplikationer ved start på parenteralt tilskud. Der skal være særlig opmærksomhed på langsom, forsigtig start med doser af parenteral ernæring som ikke primært dækker behovet. Opmærksomhed på symptomer og biokemiske tegn på refeeding med elektrolytforstyrrelser, de kan være livstruende. Skrøbelige og ældre vil altid have reduceret muskelmasse i forhold til fedtmasse og dermed lavere basalstofskifte i forhold til kropsvægten. Det giver risiko for tilførsel af mere energi end kroppen kan metabolisere og dermed fedtdeponering, primært i lever og immunceller. Det betyder også et reduceret vandindhold især intracellulært. Insulinproduktionen aftager med alderen, ligesom insulinresistensen øges. Risikoen for hyperglykæmi ved parenteral ernæring er derfor signifikant højere hos ældre end hos yngre patienter. Hyperglykæmi ved kritisk sygdom er forbundet med øget mortalitet, specielt hos ældre. Skrøbelighed og dermed særlige behandlingsmæssige tiltag kan også være begrundet i påvirket organfunktion. Det er sædvanligvis ikke forbundet med komplikationer at give parenteral ernæring til patienter, som kun har svigt af tarmfunktion og dermed et ernæringsbehov. Ved komorbiditet , der hyppigt diagnosticeres hos ældre øges risikoen for komplikationer, hvis ikke der tages særlige hensyn. Ved hjertesvigt bør der være fokus på om den volumenbelastning parenteral ernæring er kan tolereres uden at den kliniske tilstand forværres. Nedsat nyrefunktion kan være en betydelig udfordring og kræve at der anvendes individuelt tilpassede blandinger med nedsat indhold af kalium, magnesium og fosfat. Evnen til at udskille natrium reduceres med alderen, hvilket betyder tiltagende risiko for positiv natriumbalance. Parenteral ernæring til patienter i dialyse kræver særlig viden. Også nedsat lungefunktion kan være udfordrende og øge patientens respiratoriske arbejde med risiko for retention af CO2. Kognitiv funktion er særligt vigtig at vurdere i forhold til længerevarende behandling, hvor patienten skal behandles uden for hospitalsregi. Børn Til børn er indikationerne medfødt gastro-intestinal sygdom, herunder gastroschise samt nekrotiserende enterocolitis og i nogle tilfælde ved præmaturitet. Parenteral ernæring kan være påkrævet i længere perioder...)

Antimykotika (mundhule og tænder) (...Patienter der får tilbagevendende oral candidose er det vigtigt at udrede årsagen/årsagerne fx rygnin...)

Midler mod atopisk dermatitis (...deres regelmæssig med vurdering af om deropnås en klinisk betydende effekt og at der ikke opstår uønskede bivirkninger. Opnåsder ikke en betydende klinisk effekt efter 3-6 måneder...)

Somatropinantagonister (...t. Pegvisomant binder sig til og inaktiverer væksthormonreceptoren. Herved blokeres væksthormons virkning, og deropnås normalisering af ...)

Peritonealdialysevæsker (...der (modalitet): Kontinuerlig ambulant peritonealdialyse (CAPD) , hvor patienten manuelt skifter PD-væsken 4 gange dagligt som standard. Ved hvert skift installeres typisk 2,0-2,5 l dialysevæske i peritoneum. Resultatet er 3 mellemlange skift i løbet af dagen samt et langt skift i løbet af natten. Patienter med restnyrefunktion kan nøjes med 1-3 skift i døgnet. Automatiseret peritonealdialyse (APD) , hvor der anvendes en maskine, der automatisk skifter dialysevæsken et antal gange i løbet af natten efter et på forhånd fastlagt program. APD kan kombineres med våd dag, hvor maskinen slutter natbehandlingen med at lukke 2,0-2,5 l dialysevæske ind i bughulen, som patienten går med i dagtiden. Resultatet er mange korte skift i løbet af natten samt evt. et langt skift i løbet af dagen. Valg af behandlingsmodalitet tager udgangspunkt i patientens ønsker og livsførelse samt i peritoneums transportegenskaber (se nedenfor). Ældre og skrøbelige For ældre, skrøbelige patienter, der ønsker aktiv behandling af deres nyresvigt, er PD en mere skånsom og fleksibel behandling end hospitalshæmodialyse. Peritoneal transporthastighed Der er betydelig forskel i den peritoneale transporthastighed fra patient til patient. Den individuelle transporthastighed kan fastlægges ved en såkaldt Peritoneal Ekvilibrerings Test, der er en semikvantitativ vurdering af peritoneums transportegenskaber. Patienter med lav transporthastighed dialyseres mest effektivt med CAPD, store volumina og lange skift. Da glucose-gradienten svinder langsomt, har de sædvanligvis ikke problemer med ultrafiltration (UF) af vand. Patienter med høj transporthastighed dialyseres bedst med APD med korte skift i løbet af natten og våd dag med icodextrin , da de ofte har beskeden UF. Optimal dialyseeffektivitet og UF opnås kun ved, at der tages hensyn til patientens peritoneale transporthastighed, væskens sammensætning samt skiftets længde. Peritonealdialysevæsker generelt Indholdet af elektrolytter fremgår detaljeret nedenfor, og det er ikke helt identisk i de forskellige dialysevæsker, hvilket dog sjældent har betydning for valget af dialysevæske. Som buffer anvendes lactat og/eller hydrogencarbonat. Brug af hydrogencarbonat giver mere fysiologisk pH i den færdigblandede PD-væske end anvendelsen af lactat. Afhængig af bufferen varierer pH i de færdigblandede PD-væsker fra 5,5-7,4. Der er evidens for, at hydrogencarbonatholdige PD-væsker giver mindre smerte ved infusion og generelt er mere biokompatible end laktatbaserede PD-væsker. Som osmotisk aktivt stof anvendes glucose, icodextrin (stivelsesderiveret glucosepolymerer) eller aminosyrer. Glucoseholdige PD-væsker Fremstilles hyppigst i et to- eller tre-kammersystem. Dette sikrer, at produktet kan varmesteriliseres med minimal dannelse af nedbrydningsprodukter (glucose degradation products (GDP), der ved reaktion med kroppens proteiner omdannes til Advanced Glycation End Products (AGE). Adskillelsen mellem kamrene brydes umiddelbart før anvendelse, så den færdigblandede PD-væske kan installeres i peritoneum med et fysiologisk pH. Glucosekoncentration PD-væskerne leveres med forskellige koncentrationer af glucose, svarende til en osmolaritet mellem 340 og 520 mmol/l. Jo højere glucosekoncentration, jo højere krystalloid-osmotisk gradient og dermed større væsketræk. Betydelige mængder af glucosen absorberes, så patienterne får et stort tilskud af tomme kalorier i form af kulhydrater, der dækker op til 25 % af det samlede energibehov. Belastningen med glucose bør derfor begrænses mest muligt ved at anvende væsker med så lave glucosekoncentrationer som muligt. Icodextrinholdige PD-væsker (Extraneal) Fremstilles af stivelse og indeholder 7,5 % glucosepolymerer svarende til en osmolaritet på 284 mmol/l. Pga. molekylestørrelsen absorberes icodextrin ikke over peritoneum og kun i mindre grad via lymfedrænage fra bughulen. Den kolloid osmotiske trykgradient - og dermed væsketrækket - opretholdes derfor i lang tid. Icodextrin anvendes bedst til lange skift, dvs. natskiftet ved CAPD og dagskiftet ved APD. På grund af systemisk optagelse af glucosepolymererne og deres omdannelse til maltose anbefales det, at der kun anvendes en pose pr. døgn. Brug af icodextrin er glucosebesparende og bør som minimum anvendes til alle diabetiske PD-patienter. Der er evidens for, at brug af icodextrin øger netto-UF af vand uden at reducere restnyrefunktionen, øger eliminationen af natrium, reducerer blodtrykket, mindsker vægtøgningen under kronisk PD samt mindsker risikoen for hjertesvigt hos patienter med diabetes (6779) og forbedrer clearance af små og mellemstore molekyler. Aminosyreholdige PD-væsker (Nutrineal) Fremstilles af forskellige aminosyrer og dækker en stor del af det daglige proteinbehov. Der er dog ikke data på, at ernæringstilstanden eller overlevelsen bedres, og anvendelsen af disse væsker er derfor begrænset. Dialysedosis Specialistviden. Ordination af en PD-behandling bør tage udgangspunkt i patientens ønsker og præferencer. I vurderingen af dialysebehandlingen indgår vurder...)

Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...der af allergenet eller ved sublingual dosering med en konstant allergenmængde. Behandlingen strækker sig typisk over 3 til 5 år, og målet er at reducere symptomer og behovet for medicinsk behandling samt at forebygge udvikling af ny allergi og evt. astma. Subkutan anvendelse Ved subkutan anvendelse er der dokumenteret effekt sammenlignet med placebo i kontrollerede studier (1697) . Behandlingseffekten kan forventes at indtræde i løbet af uger til måneder, afhængigt af dosering og allergentype. I nogle tilfælde ses yderligere effekt efter mere end 3 års behandling. Såfremt der ikke er opnået effekt efter et års behandling, anbefales det dog at standse behandlingen, se også afsnittet Revurdering af behandlingen . Bedst effekt ses ved insektstikallergi, hvor systemiske reaktioner kan forhindres hos op til 95 %, og ved allergisk rhinoconjunctivitis - specielt pollenudløst. Når disse symptomer skyldes husstøvmideallergi, er der i en del studier set en tilsvarende effekt. Ved astma, udløst af allergi over for husstøvmider, pollen og et enkelt dyr (kat) samt skimmelsvampe (Cladosporium og Alternaria), har man ligeledes påvist effekt i kontrollerede studier. Behandlingen fører sjældent til fuldstændig symptomfrihed, og der kan være behov for supplerende behandling - ikke mindst ved allergisk astma, hvor symptomerne også ofte er udløst af uspecifikke (irritative) faktorer. Der er kasuistisk både rapporteret bedring og forværring af atopisk dermatitis i forbindelse med allergen immunterapi. Sublingual anvendelse Ved sublingual immunterapi (SLIT) foreligger der endnu ikke lige så lang klinisk erfaring som ved subkutan behandling. Dog er der påvist signifikant effekt ved rhinoconjunctivitis og astma med flere forskellige allergener. Ved græspollenallergi, har man set, at effekten kan vare mindst 2 år efter 3 årig behandlingsperiode, hvilket tyder...)

Serotoninagonister (...staltikken øges. Præparatet kan vælges ved svigt af gængse laksantia. Enkeltilskud kan opnås efter påvist effekt. Erfaring ved langtidsbehandling samt ved behandling af børn savne...)

Rifamyciner (...deropnås koncentrationer på 0,3-0,5 mikrogram/ml spinalvæske. Koncentrationen i spinalvæske kan være 10-20 % af samtidige serumniveau, men dette er tilstrækkeligt for klinisk effekt. Rifabutin passerer den intakte blod-hjernebarriere. Koncentrationen i cerebrospinalvæsken er 30-70 % af den samtidige plasmakoncentration. Rifampicin udskilles kun i mindre grad gennem nyrerne og da ved glomerulær filtration. Maksimalt 25 % af den indgivne dosis genfindes i urinen. Størstedelen udskilles uomdannet med galden, hvor koncentrationer på 100-300 mikrogram/ml kan opnås. Det med galden udskilte reabsorberes delvis fra tarmen, og i leveren omdannes det til et deacetylderivat, som er baktericidt. Ved anuri udskilles det udelukkende via galden, og dosis skal derfor ikke nedsættes. Rifabutin metaboliseres i leveren til mere end 20 metabolitter. Rifabutin og dets metabolitter udskilles dels med galden, dels gennem nyrerne, ca. 10 % i uomdannet form, resten som metabolitter. Se endvider...)

Nitrofurantoin (...deropnås ikke antibakterielt virksomme koncentrationer i plasma eller i nyreparenkymet til at påvirke infektioner her. Nitrofurantoin er pga. lav resistensudvikling velegnet til behandling af recidiverende urinvejsinfektion eller profylaktisk (andre anvendelsesområder...)

Proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) (...der normalt er 3 gange den forventede vedligeholdelsesdosis. En mTOR-hæmmers farmakokinetik er ikke påvirkelig af nyrefunktionen, mens nedsat leverfunktion kan øge AUC og forlænge halveringstiden for præparatet. En mTOR-hæmmer doseres efter rutinemæssige blodkoncentrationsmålinger pga. et snævert terapeutisk indeks. Der...)

Inhalationsspray uden åndingsbeholdere (...der affyrer dosis automatisk og som med fordel kan benyttes af patienter med koordinationsproblemer. Ved akut eksacerbation kan inhalationsspray med åndingsbeholder (spacer) ofte erstatte forstøverapparater. De nye freonfrie inhalationsspray påvirker ikke ozonlaget og har en bedre lungedeponering. Dog indeholder de klimaskadelige HFC-gasser og anbefales derfor primært til patienter, der ikke kan anvende andre typer inhalationssystemer (fx ved behov for spacer). Nogle inhalationsspray har en dosistæller, men mange har ikke, hvilket øger risikoen for at patienten fortsætter med at anvende en tom inhalator. Autohaler Autohaleren gøres klar til brug ved at spænde fjederen, holde om top og bund og inhalere gennem mundstykket. Dosis udløses automatisk. Bemærk: Kan ikke anvendes med spacer. Følgende midler kan fås med Autohaler Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Airomir® Glukokortikoider til inhalation (ICS): AeroBec® Respimat® I modsætning til de vanlige inhalationsspray, der virker ved hjælp af drivmidler, anvender Respimat®-inhalatoren mekanisk energi fra en fjeder, der udløser en langsomt bevægende sky af medicin, som der er god tid til at inhalere. Deropnås en høj lunge-deponering, således at man har kunnet nedsætte medicindosis til ca. en tredjedel med bevarelse af samme kliniske effekt. Inden brug indsættes en patron med inhalationsvæske: Sikkerhedslåsen trykkes ind og det klare bundstykke fjernes. Patronen indsættes (der høres et klik, når den er indsat korrekt), og bundstykket sættes på igen. En dosis klargøres ved at bundstykket drejes i samme retning som pilene på etiketten, mens inhalatoren holdes lodret. Der høres et klik. Herefter åbnes det grønne låg og der inhaleres samtidigt med, at der trykkes på udløserknappen. Første gang en ny patron tages i brug, eller hvis der er gået mere end 3 uger siden sidste brug, skal inhalatoren affyres indtil der ses en medicinsky og derefter yderligere 3 gange før den anvendes. Har inhalatoren ikke været brugt i 1-3 uger affyres inhalatoren en enkelt gang før den anvendes. Følgende midler kan fås med Respimat® Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Striverdi® Respimat® Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA): Spiriva® Langtidsvirkende β 2 -agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA): Spiolto® Respimat® Salamol inhalator Første gang sprayen bruges, eller hvis der er gået mere end 5 dage siden sidste brug, skal sprayen affyres 2 gange før den anvendes. Toppen skrues af sprayen, hætten over mundstykket åbnes og der affyres 2 doser ved at trykke ned på metalbeholderen. Inden brug skal sprayen rystes. Sprayen holdes lodret og hætten over mundstykket åbnes. Mundstykket holdes mellem læberne, og vejret trækkes langsomt gennem mundstykket, mens sprayen holdes lodret (lufthullerne øverst på sprayen må ikke blokeres). Sprayen vil herefter automatisk affyre en dosis. Bemærk: Kan ikke anvendes med spacer. Følgende midler kan fås med Salamol inhalator Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Salamol Standardinhalationsspray Inden brug skal sprayen rystes. Dosis udløses ved at holde om sprayen og trykke i toppen. Det er vigtigt, at man starter med at tømme lungerne, tager mundstykket i munden og - lige inden at man trykker - påbegynder en dyb og rolig inspiration gennem mundstykket. Følgende midler kan fås med Standardinhalationsspray Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Airomir® Ventoline® Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Salmeterol 2care4 Serevent® Langtidsvirkende β 2 -agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA): Bevespi Aerosphere Glukokortikoider til inhalation (ICS): Flixotide® Fluticasonpropionat Nordic Prime Icsori Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): AirFluSal® Flutiform Salmeterol/Fluticasonpropionat Cipla Seretide® Symbicort® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA): Trixeo Aerosphere Standardinhalationsspray med opløsning Sprayen skal ikke rystes før brug. Det er vigtigt, at man - samtidig med at man trykker - trækker vejret dybt og roligt gennem mundstykket. Følgende midler kan fås med Standardinhalationsspray med opløsning Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Atimos Korttidsvirkende antikolinergika (SAMA): Atrovent® Glukokortikoider...)

Sympatomimetika (adrenergika) (...der stimulerer β 2 -receptorerne, har dilaterende effekt på bronkierne. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene, og de systemiske virkninger er ringe ved terapeutiske doser. Afhængig af inhalationssystemet når 10-40 % af den inhalerede aerosol ned i bronkierne, mens resten forbliver i apparaturet eller i munden og svælget. Lægemidler, der...)

Syrepumpehæmmere (...Syrepumpehæmmere binder sig irreversibelt til enzymet H + /K + -ATPase, som pumper H + -ionerne ud af parietalc...)

Vancomycin (...der er forårsaget af Staphylococcus aureus , Staphylococcus epidermidis, Streptococcus pneumoniae, corynebakterier eller enterokokker , som er resistente over for β-laktamantibiotika som penicilliner og cefalosporiner. Intravenøs behandling med vancomycin kan ikke anvendes til Clostridoides difficile (tidligere Clostridium difficile ) infektioner, da der...)

Thiazider (...dernes moderate og langvarige virkning gør dem velegnede som førstevalgspræparater mod væskeretention, se Diuretika . De anvendes endvidere som et af førstevalgs-præparaterne i behandling af Hypertensio arterialis og kan med succes kombineres med de andre førstevalgspræparater, se Diuretika (hypertension) . Den maksimale antihypertensive effekt opnås allerede ved små doser (bendroflumethiazid 5 mg dgl.) med relativ få bivirkninger. Den antidiuretiske virkning kan benyttes ved central eller renal diabetes insipidus, se Antidiuretisk hormon . Virkningen på calciumudskillelsen anvendes profylaktisk ved idiopatisk hypercalciuri med recidiverende nyre- og uretersten . Samtidig virker thiaziderne forebyggende på afkalkning af knoglerne ved osteoporose . Flere studier tyder...)

Midler mod Wilsons sygdom (...Der er markedsført to forskellige formuleringer af trientin, tabletter og kapsler, og ved skift mellem præparaterne er det vigtigt at være opmærksom på den forskellige biotilgængelighed af formuleringerne. Zink inducerer dannelsen af metallothionein i enterocytter. Metallothionein binder kobber og hæmmer der...)

Prostaglandiner (...der graviditeten, da der i corpus og cervix konstant er prostaglandinreceptorer til stede. Prostaglandiner (PG) af typen E og F har kontraherende effekt på uterus. Anvendelsesområder Fremkaldelse af medicinsk abort. Igangsættelse af fødsel. Modning af cervix før kirurgisk abort og før igangsættelse af fødsel med oxytocin. Følgende prostaglandintyper er tilgængelige: Dinoproston (PGE2-analog) Administreres som vagitorier eller som gel til intracervikal applikation. Dinoproston anvendes til: Medicinsk abort i andet trimester Igangsættelse af fødsel Andre anvendelsesområder: Modning af cervix inden kirurgisk abort i første trimester ( OBS: kun vagitorier ) Misoprostol (PGE1- analog) Misoprostol kan appliceres oralt, sublingualt og vaginalt. Misoprostol anvendes til: Modning af cervix inden kirurgisk abort i første trimester (administreres oralt eller vaginalt) Medicinsk abort i første og andet trimester Igangsættelse af fødsel (administreres oralt eller vaginalt) Behandling af uterusatoni efter fødsel, hvis oxytocin eller andre uterotonika ikke er tilgængelige. Bør da gives sublingualt, da det giver den hurtigste effekt. Deropnås ikke yder...)

Generelt om vacciner og vaccination (...der i perioden 1931-1976 tvungen vaccination mod kopper. Kopper blev i 1980, som den første infektionssygdom, erklæret udryddet af WHO. Ophør med vaccination mod kopper har været medvirkende årsag til at der nu ses udbrud af Mpox. Europa blev erklæret poliofrit i 1982, og det forventes, at polio bliver den næste sygdom, der bliver udryddet globalt ved anvendelse af vaccination. Indførelse af det danske børnevaccinationsprogram har reduceret forekomsten af tidligere almindelige infektionssygdomme med 90-100 %. Det sidste tilfælde af klassisk halsdifteri i Danmark blev påvist i 1998, mens der er påvist enkelte tilfælde af kutan difteri hos indvandrere/asylansøgere. I perioden 1994-2016 er der set 29 tilfælde af tetanus svarende til 0-4 tilfælde om året. Særligt ældre over 70-75 år, som måske aldrig er blevet vaccineret, er i risiko, hvis de får et forurenet sår. Det Danske Vaccinationsregister (DDV) giver sundhedspersonale og borgere adgang til et fælles vaccinationskort. Læger har fra 15. november 2015 pligt til at registrere alle givne vaccinationer i DDV, herunder også rejsevaccinationer, influenzavaccinationer givet på arbejdspladsen og vaccinationer givet på skadestuen. Man måler en vaccines effektivitet ved at undersøge, hvor meget vaccinen reducerer risikoen for sygdom sammenlignet med uvaccinerede. Vaccineefficacy måles i randomiserede kliniske forsøg (kontrollerede forsøg), mens vaccineeffectiveness (virkeligheden) efter godkendelse måler effekten i befolkningen gennem registerstudier, kohortestudier eller case-control studier. Nogle vacciner er alene godkendt på immunologiske mål (surrogatmarkører) som antistofniveauer, neutraliserende antistoffer eller T-celle respons. Når man taler om vaccineeffektivitet skal man være opmærksom på endemål og observationsperiode. Vaccineindhold og virkning De fleste vacciner indeholder antigen, adjuvans og diverse andre hjælpestoffer. Antigenet kan bestå af en hel mikroorganisme eller dele af den mikroorganisme, som vaccinen skal beskytte mod. Nogle vacciner er såkaldte levende vacciner og indeholder levende svækkede bakterier, fx BCG-vaccine, eller virus, fx gul feber-vaccine. Andre vacciner er inaktiverede/dræbte vacciner, hvor antigenet kan være hele dræbte mikroorganismer, fx hepatitis A-vaccine, oprensede kapselpolysaccharider, fx pneumokokvaccine, toksoid, fx tetanusvaccine, rekombinant protein, fx hepatitis B-vaccine, eller dele af mikroorganismen (split vaccine), fx influenzavaccine. I forbindelse med coronapandemien er der blevet udviklet og godkendt vacciner mod COVID-19, der bygger på nye vaccineteknologier. mRNA-vacciner består af nanolipidpartikler indeholdende kopier af det arvemateriale (mRNA), der koder for antigenet. I COVID-19 vacciner anvendes således mRNA, der koder for spike-proteinet. Efter injektion intramuskulært trænger nanolipidpartiklerne ind i kroppens celler og programmerer dem til at fremstille antigenet. I vektor-baserede vacciner indsættes den genetiske kode (DNA) for antigenet i et virus, fx adenovirus, der ikke giver sygdom. Der anvendes normalt et non-replikerende vektorvirus, hvilket betyder, at virus ikke kan formere sig i kroppen, og at den vaccinerede, ikke udvikler en virussygdom. Efter vaccination vil celler i kroppen selv producere antigenet, som vil give anledning til et immunrespons. Formålet med adjuvans (adjuvare = at hjælpe) er at binde og transportere antigenet, så det præsenteres for immunsystemet. Desuden giver det en uspecifik immunstimulation. Aluminiumsalte har gennem tiderne været et af de mest anvendte adjuvanser og anvendes forsat. De senere år er der dog udviklet nye adjuvanser, fx Toll-like receptor (TLR) agonister, som forstærker immunresponset på antigenet. Dette har bl.a. betydning for effektivitet ved vaccination af ældre og immunsupprimerede. Andre hjælpestoffer kan være konserveringsmidler, fx thiomersal, ligesom nogle vacciner kan indeholde æggeproteiner (rester fra produktionen) eller antibiotika (rester fra produktionen). Det skal nævnes at thiomersal, ethylkviksølv, blev udfaset af børnevaccinerne i Danmark i 1992 og har ikke været anvendt i gængse vacciner, fx influenzavacciner, i mange år. T-celler kan ikke genkende og reagere på polysaccharider, hvorfor immunresponset på rene polysaccharid-vacciner er T-celle uafhængigt. B-celler kan godt genkende polysaccharider og lave IgM og måske IgG2, men uden T-celle hjælp får man intet klasseskift, ingen affinitetsmodning og ingen memory-celler. Dette betyder et dårligere respons, som ikke kan boostes. Dette problem er løst med såkaldte konjugerede vacciner, hvor polysaccharidet er koblet på tetanus- eller difteritoksoid, dermed opnåes aktivering af T-celler hvorved B-cellerne får T-celle hjælp. Ved brug af konjugerede vacciner kommer der memoryceller og man får et bedre humoralt respons, men der er forsat ikke et cellulært immunrespons mod polysaccharid antigenet. Der kan påvises cytotoksiske T-celler ca. 5 dage og antistoffer ca. 10 dage efter vaccination. Fuld serokonvertering og beskyttelse opnås fire uger efter sidste dosis i primært vaccinationsprogram. Der er aktuelt flere vacciner, der...)

Ivabradin (hjerteinsufficiens) (...Ved anvendelse af præparatet kan deropnås reduktion i hjertefrekvensen i såvel hvile som under arbejde. Ivabradin kan være indicere...)

Lithiumsalte (...derat mani og ved profylaktisk behandling startes med lav dosis, fx 1-2 tabletter dgl. Efter 1 uge bestemmes plasma-lithium, og dosis justeres til en plasmakoncentration på 0,6-0,8 mmol/l. Der er ligefrem proportionalitet mellem dosis og plasmakoncentration. Ved recidiver forøges dosis. Ved væsentlige bivirkninger nedsættes den. Tidlig iværksættelse af behandling med lithium ser ud til at bedre den profylaktiske effekt. Ved behandling af akut mani kan lithium gives i højere dosis (hyppig kontrol af plasma-lithium). Lithium gives om morgenen og ved sengetid eller som éngangsdosis ved sengetid. Éngangsdosering foretrækkes af hensyn til bedre adhærens til behandlingen. Ved gastro-intestinale gener kan dosering til spisetid evt. forsøges. Depottabletter giver mindre svingninger af plasma-lithium, men det er ikke afklaret, om dette har klinisk betydning. Det vigtigste er at holde patienten på det laveste effektive dosisniveau. Hyppigt anvendte vedligeholdelsesdoser er 24-36 mmol lithium dgl. hos patienter under 60 år og 12-24 mmol lithium dgl. hos ældre. Ved behandlingsophør bør lithiumdosis aftrappes over 3 måneder, idet pludselig seponering kan fremprovokere recidiv. Før start af lithium Risiko for sværere bivirkninger diskuteres med patienten: Nedsat evne til urinkoncentration, men risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom er lav og ifølge danske undersøgelser ikke højere end ved brug af andre stemningsstabiliserende lægemidler Hypothyroidisme hos 15-25 % (2-3 % i den generelle befolkning) Primær hyperparathyroidism: 10 % (0,1 % i den generelle befolkning) Vægtøgning: Nyere data tyder ikke, eller kun i megen beskeden grad, på vægtøgning i forbindelse med behandling med lithium (6087) Fertile kvinder: risiko for medfødte fosterskader ved behandling under graviditet. Balancen mellem effekt og bivirkninger diskuteres. Undersøgelser før start Plasma-kreatinin Plasma-calcium Thyroidea Stimulerende Hormon (TSH) EKG. EKG Kontakt til kardiolog overvejes ved: Kendt hjertesygdom, familie-anamnese med arytmi-sygdom, anden QT forlængende medicin, hypokaliæmi (p-K 480 ms eller anden abnormitet. Beregn QT c -intervallet her: EKG gentages ved steady state efter nogle uger/måneder. Plasma-monitorering under behandling Plasma-kreatinin, inklusiv glomerulær filtrationsrate (GFR), og plasma-lithium kontrolleres efter en uges behandling og efter dosisøgning, derefter individuelt afpasset, fx hver 3.-6. måned. Der anbefales ekstra kontrol ved recidiv og i risikosituationer samt hyppigere kontrol under...)

Kolinesterasehæmmere og memantin (...Der er ikke belæg for effektmæssige forskelle mellem præparaterne, men der er forskel på bivirkninger og administrationsmåder. Vurderet på effekt, pris og administration er donepezil førstevalg. Kombinationsbehandling Ved Alzheimers sygdom fra moderat grad kan kombinationsbehandling med en kolinesterasehæmmer og memantin overvejes, herunder til behandling af adfærdsforstyrrelser (2855) . Ved kombinationsbehandling forekommer konfusion umiddelbart efter opstart af kombinationsbehandlingen signifikant hyppigere (omkring 5 %) og bør, hvis der ikke er andre årsager - lede til seponering af memantin. Hvis der optræder konfusion efter en periode med stabil kombinationsbehandling, bør dette håndteres som delir og lede til systematisk årsagsanalyse (5455) med udredning af somatisk årsag og/eller medicinbivirkninger pga. andre præparater og hvis dette ikke findes, vurdering af eventuelle uopfyldte fysiske eller eksistentielle behov. Generelt anbefales særlig opmærksomhed på risikoen for bivirkninger ved kombinationsbehandling. Vurdering af behandlingseffekt Behandlingsrespons vurderes i forhold til den forventede progression uden behandling (832) (835) (1294) . Vurdering bør primært baseres på en samtale med patient og pårørende, med en gennemgang af symptomer før og under behandling med fokus på ADL-funktion og adfærdsproblemer. Det anbefales, at der foretages fx en MMSE test og/eller ADL-vurdering, men ingen af disse kan selvstændigt afgøre, om der er effekt. I vurderingen skal indgå, om der er andre faktorer, der kan påvirke funktionen på den pågældende dag. I klinisk praksis kan det være vanskeligt at afgøre, om deropnås en stabiliserende effekt, idet patienter kan svinge i symptomintensitet fra dag til dag, og vurderingen skal gøres i forhold til en estimeret progressionsrate hos den enkelte patient. Derfor bør seponering grundet mulig manglende effekt overvejes nøje og - jvf. nedenfor - altid foretages kontrolleret, dvs. under...)

Prolaktinhæmmende midler (...dersøge, om galaktoréen skyldes et hypofyseadenom. Behandling af hyperprolaktinæmi ved hypofyseadenomer er en medicinsk endokrinologisk specialopgave, som sigter mod at normalisere plasma-prolaktinkoncentrationen og opnå skrumpning af tumoren. Behandlingen er ofte årelang evt. livslang for at undgå recidiv af tumoren. Vurderingen af, om adenomet er prolaktinsecernerende eller ej, varigheden af den hypogonade tilstand og evt. infertilitet må ligge til grund for, om patienten blot skal kontrolleres, behandles med en dopaminagonist eller behandles neurokirurgisk (sjældent). Cyklisk mastalgi hos menstruerende kvinder...)

Antigonadotropiner (...der initialt stimulerer gonadotropin-sekretionen, og først inducerer en hæmning ca. en uge efter behandlingsstart. Samme effekt kan opnås med GnRH-antagonister, som har en umiddelbart hæmmende virkning på såvel LH som FSH. Endometriose og prostatacancer er påvirkelige af koncentrationen af henholdsvis østrogen og testosteron i blodet. Det er der...)

Vitamin K-antagonister (...derede INR-intervaller og varighed. Venøs tromboembolisk sygdom (VTE) INR: 2,0-3,0 Varighed Kirurgi-/traumeprovokeret VTE med lav recidivrisiko* 3 mdr. Idiopatisk, isoleret dyb crusvenetrombose med lav recidivrisiko* 3 mdr. Anden idiopatisk VTE med lav recidivrisiko* 3-6 mdr. VTE med øget recidivrisiko pga. langvarige (> 3 mdr.) temporære risikofaktorer* Indtil de temporære risikofaktorer er elimineret. VTE med moderat øget recidivrisiko 6 mdr. Længerevarende evt. livslang behandling bør overvejes ved mere end 1 risikofaktor for recidiv. VTE med høj recidivrisiko* Livslangt. * Recidivrisiko: L av recidivrisiko: Fravær af efterfølgende nævnte risikofaktorer. Langvarige temporære risikofaktorer: Graviditet og puerperium, temporær immobilisering, fx pga. bandageret ben, traktabel malign lidelse, temporær forekomst af antifosfolipidantistoffer. Moder...)

Glukokortikoider til inhalation (...deropnås lokal virkning i bronkieslimhinden, og de systemiske virkninger er ringe ved terapeutiske doser. Ved astma virker stofferne på symptomer, lungefunktion samt den bronkiale hyperreaktivitet og kan reducere risikoen for eksacerbationer og død. De kan formentlig forhindre udvikling af permanent nedsat lungefunktion, som ses ved nogle typer af astma, men der foreligger ikke tilstrækkelig lange studier. Langtidsbehandling af skolebørn med astma med inhaleret steroid har vist sig at forbedre lungefunktionen, hvorimod der hos ubehandlede blev observeret et relativt fald i lungefunktion, hvorfor behandling tidligt i sygdomsforløbet er vigtig. Effekten er størst ved de typer astma, hvor der er tegn på type-2-inflammation, dvs. forhøjet ekshaleret nitrogenoxid (FeNO) og/eller eosinofili i blod eller sputum. Ved KOL anvendes inhalerede glukokortikoider primært til at forebygge eksacerbationer og stofferne gives oven i de langtidsvirkende bronkodilatorer (LABA og LAMA) som såkaldt triple-behandling. Afhængig af inhalationssystemet når kun en mindre del af den inhalerede dosis ned i bronkierne, hvor det er virksomt. Resten forbliver i apparaturet eller i munden og svælget, hvor det kan give anledning til udvikling af candida, hvorfor det anbefales at skylle munden efter inhalationen. Se endvidere administrationsmuligheder...)

Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner (...der i infektionsfoci ved systemisk behandling, fordi disse stoffers nefrotoksicitet og ototoksicitet ikke tillader høje doser i længere tid. Ved lokalinstillation kan derderimod opnås meget høje koncentrationer lokalt, uden at plasmakoncentrationen når toksiske værdier. Aminoglykosider er velegnede til denne applikationsmåde pga. deres brede spektrum, som i de mulige koncentrationer dækker alle de væsentligste bakterier, der er årsag til knogle- og ledinfektioner, bortset fra de anaerobe bakterier. Den baktericide effekt øges proportionalt med stigende koncentrationer. Aminoglykosider er også velegnede til dette formål pga. deres gode stabilitet og langsomme elimination fra fokus. Selv meget høje koncentrationer af aminoglykosider har ikke vist nogen skadelig effekt på knogle- og ledvæv og påvirker ikke de normale helingsprocesser. Da der som regel kun findes relativt få mikroorganismer i de behandlede områder, og da påvirkningen af normalfloraen er minimal, forventes det ikke, at resistensudvikling vil blive et problem. Ved samtidig systemisk behandling med relevante β-laktamantibiotika kan der forventes en synergistisk effekt. Ved behandling af knogle- eller ledinfektioner, hvor der er mistanke om anaerob blandingsinfektion, tilrådes samtidig systemisk behandling med metronidazol. Gentamicin anvendes indlejret i et resorberbart implantat med grundmasse bestående af bovint kollagen. Herfra afgives gentamicin en del hurtigere (over ca. 10 dage), hvorved der nås meget høje koncentrationer lokalt samt serumkoncentrationer på op til 6 mikrogram/ml. Efter 5-6 uger er kollagen-grundmassen resorberet. Hvis der...)

Lokal injektionsbehandling (...der sted gennem sklera. Intraokulær injektion Antibiotika kan indgives i forreste øjenkammer ved afslutning af grå stær operation som infektionsprofylakse. Til injektion i forreste kammer som indledning af en grå stær operation kan anvendes et kombinationspræparat indeholdende tropicamid, phenylephrin og lidokain. Enkelte lægemidler kan injiceres direkte i corpus vitreum. Injektionen bør foregå under...)

Søgeresultater, Om medicin:

Sygesikring på rejsen (...Der er tre muligheder: Det gule sundhedskort Det blå EU-sygesikringskort, som bestilles på borger.dk . Privat rejseforsikring. Lande Sygesikring Info Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer man til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International , +45 70 10 50 50. EU og EØS : Azorerne Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Gibraltar Grækenland Irland Island Italien Kanariske øer Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Madeira Malta Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Vatikanstaten Østrig Blåt kort Det blå EU-sygesikringskort giver ret til offentlig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også den rejsende fra Danmark. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, også ved kronisk lidelse eller graviditet, men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, den rejsende opholder sig i. Hvis man ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan man henvende sig til de lokale myndigheder i rejselandet. Man skal være opmærksom på, at i visse lande har man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde ekstra betaling. Hjemrejse Man skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis man vil være fuldt dækket i Europa, bør man have en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan man i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Læs mere om dækning i de enkelte lande på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man Kanaløerne Makedonien Moldavien Monaco Montenegro Rusland San Marino Serbien Tyrkiet Ukraine Verdensdelene: Afrika Antarktis Asien Australien Nordamerika Sydamerika Privat rejseforsikring Her dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, og man bør tegne en privat rejsesygeforsikring. Nyttige links På Styrelsen for Patientsikkerhed kan man se, hvad det blå EU-sygesikringskort dækker i de enkelte lande. På www.borger.dk kan man bestille det gratis Blå EU-sygesikringskort. På SOS International kan man anmelde skade, hvis man er på Færøerne eller i Grønland. På Udenrigsministeriet (Rejse til udlandet) finder...)

Cytostatikabehandling og immunterapi (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Der ses ofte akutte orale forandringer ved cytostatikabehandling og immunterapi i forbindelse med kræftbehandling. Akut er især mucositis, spytkirteldysfunktion, orale infektioner og mundslimhindeulcerationer årsag til morbiditet (5649) (5650) . Tandbehandling af patienter under kræftbehandling er ofte en specialistopgave (6868) . Orale senfølger til cytostatikabehandling kan være mundtørhed og ofte reversibel påvirkning af spytkirtelfunktionen. Der er de seneste år kommet stor opmærksomhed på at visse former for biologisk immunterapi (checkpoint inhibitorer) kan give alvorlige senfølger som mundtørhed, irreversibel hyposalivation og øjentørhed - checkpoint inhibitor-induced sicca syndrom (6869) . Mundslimhindereaktioner som lichenoide forandringer og hyperpigmenteringer forekommer også hos patienter, der er i kræftbehandling (6870) (5649) . Særlige forhold før behandling Informer patienten om gode mundhygiejne-procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Særlige forhold under behandling Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft, har fået kemoterapi, immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling og som har betydelige dokumenterede tandproblemer” og kan påvise nedsat spytsekretion, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i cytostatika- eller anden anticancerbehandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområderder afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie (5636) . Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed). Fjerne skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Infektion: Profylakse ved herpes simplexinfektion, som kan forekomme hyppigere hos patienter i anticancerbehandling (5651) . Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruer i at fugte mundslimhinden for at forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp med at opretholde motivationen for at opretholde oral sundhed. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion som følge af kræftbehandling. Ansøgning om enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud, fx høj-fluorid tandpasta): Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin-relateret gingivahyperplasi i relation til ciclosporin og oral candidose. Anden og nyere biologisk immunterapi tilbydes også som anticancerbehandling, og her skal tandlægen være opmærksom på påvirkning af mundhulens væv, da der endnu er begrænset viden om dette. Der er dog efterhånden stor viden om de alvorlige orale bivirkninger forbundet med check point-inhibitorer, og tandlægen skal være opmærksom på disse, anmelde sicca symptomer og hjælpe med at patienten hurtigt får vejledning på den kræftafdeling denne er tilknyttet. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder...)

Absorptionsfraktion og biotilgængelighed (...der sted fra et ekstravaskulært applikationssted (fx hud, slimhinder) eller fra et subkutant eller intramuskulært administrationssted til det systemiske kredsløb. Farmakokinetiske parametre for et lægemiddelstof kan beskrives ved arealet under plasmakoncentrations-tidskurven (AUC), der udtrykker mængden af lægemiddelstof i plasma over tid efter administration af et lægemiddel, som er beregnet til systemisk virkning. Endvidere lægemiddelstoffets maksimale plasmakoncentration (C max ) og den omtrentlige tid, der går, fra lægemidlet administreres, til deropnås maksimal plasmakoncentration af lægemiddelstoffet (T max ). Biotilgængeligheden for et lægemiddelstof, beregnes ved at bestemme det procentvise forhold mellem dosiskorrigerede AUCx efter X administration med det dosiskorrigerede AUCiv for lægemiddelstoffet indgivet intravenøst i form af en opløsning. Biotilgængeligheden er absorptionsfraktionen (F a ) omregnet til procent. F a = (AUC x /dosis x )/(AUC iv /dosis iv ) Ved intravaskulær administration opnås F a = 1 (100 % biotilgængelighed), mens F a ved ekstravaskulær administration kan antage værdier mellem 0-1 (0-100 % biotilgængelighed). Nogle lægemiddelstoffer er labile over for hydrolyse og enzymatisk omdannelse på applikationsstedet (fx hud, slimhinder) eller i mave-tarm-saften, dvs. at det ikke er den hele indgivne dosis, som vil være til rådighed for absorption. Et lægemiddelstof, som absorberes fuldstændigt fra tarmen efter oral indtagelse, kan have en biotilgængelighed på 0 % i plasma pga. ekstensiv metabolisme i tarmepitelet og/eller i leveren (førstepassage-metabolisme). Førstepassage-metabolismen i leveren kan for visse lægemiddelstoffers vedkommende (bl.a. testosteron og glyceryltrinitrat) være næsten 100 %, således at oral administration er uanvendelig. Lægemiddelstoffet må i stedet gives fx kutant eller sublingualt. Rektal administration kan være forbundet med mindre udtalt førstepassage-metabolisme end oral indgift. Til gengæld er absorptionsarealet og der...)

Elimination og cytokrom P450-systemet (...derende P450-enzymer, som er en gruppe på knap 10 forskellige hæmproteiner (tabel 2), indbygge et iltatom i et meget stort antal lægemiddelmolekyler. Den oxiderede metabolit videreomdannes som regel spontant til en hydroxyleret eller demethyleret metabolit. P450-enzymerne (og de tilhørende gener) inddeles i familier og subfamilier på grundlag af forskelle i aminosyresammensætning. Hvert enzym betegnes med præfixet CYP ( C ytokrom P 450) efterfulgt af et arabertal for familie, et bogstav (A, B, C, D etc.) for subfamilie og endelig et tal for det enkelte enzym, fx CYP2D6. De fleste lægemidler omdannes parallelt og i serie til et større antal oxiderede metabolitter, som herefter angribes af såkaldte fase II- eller konjugerende enzymer, der sammenkobler lægemiddel eller hydroxyleret metabolit med fx glucuronsyre, sulfat eller acetat. En oxideret metabolit vil ofte have den samme eller højst en let ændret virkning sammenlignet med modersubstansen, mens en konjugeret metabolit er meget polær og næsten altid farmakologisk inaktiv. Tabel 2: Nogle klinisk farmakokinetiske karakteristika for lægemiddelnedbrydende P450-enzymer Bemærk: tabellen er ikke en komplet liste over alle substrater, inhibitorer og induktorer. Se også Indiana University - Clinical Pharmacology. Drug Interactions, Flockhart Table . Enzym Substrater* Inhibitorer Induktorer Genvariationer CYP1A2 Udgør ca. 10 % af det totale P450-indhold i leveren. Apremilast Caffein Clomipramin Clozapin Duloxetin Estradiol Fezolinetant Fluvoxamin Haloperidol Imipramin Lidocain Melatonin Mexiletin Naproxen Olanzapin Ondansetron Pirfenidon Pomalidomid Propranolol Riluzol Roflumilast Ropinirol Ropivacain Theophyllin Tizanidin Warfarin Zolmitriptan Ciprofloxacin Citalopram Efavirenz Fluvoxamin Ribociclib Rucaparib Vemurafenib Broccoli Carbamazepin Omeprazol Rifampicin Teriflunomid Tobaksrygning Udviser betydelig genetisk variation. CYP2B6 Bupropion Clobazam Cyclophosphamid Efavirenz Ifosfamid Ketamin Methadon Nevirapin Propofol Selegilin Sorafenib Tramadol Velpatasvir Clopidogrel Thiotepa Voriconazol Carbamazepin Efavirenz Nevirapin Rifampicin CYP2C8 Dabrafenib Enzalutamid Iptacopan Olodaterol Paclitaxel Ponatinib Repaglinid Selexipag Sorafenib Tucatinib Abirateron Clopidogrel Deferasirox Efavirenz Gemfibrozil Lapatinib Teriflunomid Trimethoprim Tucatinib Rifampicin CYP2C9 Udgør 10-15 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Avatrombopag Capecitabin Celecoxib Clopidogrel Diclofenac Fluoxetin Flurbiprofen Fosphenytoin Glimepirid Glipizid Ibuprofen Irbesartan Losartan Meloxicam Naproxen Olodaterol Ruxolitinib Siponimod Tamoxifen Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Amiodaron Capecitabin Ceritinib Efavirenz Fluconazol Isoniazid Metronidazol Rucaparib Sulfamethoxazol Voriconazol Carbamazepin Dabrafenib Enzalutamid Nevirapin Phenobarbital Rifampicin Perikon Ca. 4 % er langsomme omdannere pga. polymorfi i CYP2C9-genet. CYP2C19 Udgør ca. 5 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Atomoxetin Brivaracetam Chloramphenicol Citalopram Clobazam Clomipramin Clopidogrel Cyclophosphamid Diazepam Escitalopram Esomeprazol Fosphenytoin Imipramin Labetalol Lansoprazol Mavacamten Moclobemid Omeprazol Pantoprazol Proguanil Primidon Progesteron Proguanil Propranolol Tofacitinib Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Esomeprazol Fluconazol Fluoxetin Fluvoxamin Isoniazid Ketoconazol Modafinil Omeprazol Orale kontra-ceptiva Rucaparib Voriconazol Efavirenz Enzalutamid Letermovir Rifampicin Ritonavir Perikon Mangler i leveren hos 3 % af europæisk oprindelse, hos 10 % af vestgrønlændere og hos 20 % af asiatisk oprindelse (langsomme omdannere). Adskillige inaktiverende mutationer i CYP2C19-genet. Genotypning af langsomme omdannere er mulig. CYP2D6 Antiarytmika: Flecainid Mexiletin Propafenon Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Haloperidol Perphenazindecanoat Risperidon Zuclopenthixol β-Blokkere: Atenolol Carvedilol Metoprolol Propranolol Timolol TCA: Amitriptylin Clomipramin Imipramin Maprotilinhydrochlorid Nortriptylin Opioider: Codein Dextromethorphan Oxycodon Tramadol SNRI: Duloxetin Venlafaxin SSRI: Fluoxetin * Fluvoxamin Paroxetin * Diverse: Atomoxetin Carvedilol Donepezil Eliglustat Metoclopramid Mianserin Mirtazapin Nebivolol Ondansetron Palonosetron Ponatinib Pomalidomid Promethazin Tamoxifen Tetrabenazin Tolterodin Abirateron Amiodaron Bupropion Celecoxib Cinacalcet Citalopram Clobazam Clomipramin Diphenhydramin Duloxetin Escitalopram Fluoxetin Hydroxychloroquin Methadon Panobinostat Paroxetin Promethazin Ritonavir Sertralin Terbinafin (oral) Vemurafenib Genetisk polymorfisme (spartein/debrisoquintypen). Mangler i leveren hos 7-8 % af europæisk oprindelse og hos 1-2 % af afrikansk eller asiatisk oprindelse (langsomme omdannere) pga. multiple inaktiverende mutationer i CYP2D6-genet. Genotypning af hurtige og langsomme omdannere er mulig. Ca. 1 % er ultrahurtige omdannere pga. duplikationer i CYP2D6-genet. CYP2E1 Udgør ca. 5 % af cytokrom P450-indholdet i leveren. Chlorzoxazon Isofluran Methoxyfluran Paracetamol Sevofluran Theophyllin Disulfiram Ethanol Isoniazid CYP3A4 Udgør ca. 25 % af det totale P450-indhold i leveren. Antineoplastiske midler: Abemaciclib Acalabrutinib Alectinib Axitinib Bosutinib Brigatinib Ceritinib * Crizotinib Dabrafenib Dasatinib Docetaxel Everolimus Ibrutinib Imatinib Irinotecan Neratinib Olaparib Osimertinib Palbociclib Panobinostat Ponatinib Regorafenib Ribociclib * Ruxolitinib Sonidegib Sotorasib Sunitinib Tamoxifen Vandetanib Vemurafenib Venetoclax Vinblastin Vincristin Antiemetika: Aprepitant Netupitant Ondansetron Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Cariprazin Haloperidol Pimozid Quetiapin Ziprasidon Benzodiazepiner: Alprazolam Clobazam Diazepam Midazolam Triazolam Calciumantagonister: Amlodipin Diltiazem Felodipin Lercanidipin Nifedipin Verapamil DOAK: Apixaban Rivaroxaban Glukokortikoider: Deflazacort Dexamethason Hydrocortison Prednisolon Prednison Immunsuppressiva: Ciclosporin Sirolimus Tacrolimus Tofacitinib Proteasehæmmere: Atazanavir Elbasvir Lopinavir Nevirapin Ritonavir * Andre antivirale midler: Dolutegravir Letermovir Nevirapin Nirmatrelvir Rilpivirin Velpatasvir PDE-5-hæmmere: Avanafil Sildenafil Tadalafil Vardenafil Statiner: Atorvastatin Simvastatin Diverse: Abirateron Alfentanil Avatrombopag Bosentan Buspiron Carbamazepin Clarithromycin * Colchicin Dapson Donepezil Domperidon Eplerenon Erythromycin Estradiol Fentanyl Finasterid Isavuconazol Ivabradin Ivacaftor Linagliptin Macitentan Methadon Mirtazapin Naldemedin Naloxon Omeprazol Oxycodon Progesteron Quinin Roflumilast Ropivacain Testosteron Ticagrelor Tolvaptan Voriconazol * Zolpidem Zopiclon Amlodipin Aprepitant Atomoxetin Ceritinib Ciprofloxacin Clarithromycin Crizotinib Diltiazem Entrectinib Erythromycin Esomeprazol Fluconazol Grapefrugt og pomelo Idelalisib Imatinib Itraconazol Ivacaftor Ketoconazol Letermovir Mifepriston Netupitant Omeprazol Ribociclib Ritonavir Rucaparib Tucatinib Verapamil Voriconazol Betamethason Brigatinib Carbamazepin Clobazam Dabrafenib Dexamethason Efavirenz Enzalutamid Eslicarbazepin Fosphenytoin Lorlatinib Methylprednisolon Modafinil Nevirapin Oxcarbazepin Phenobarbital Perikon Prednisolon Prednison Rifabutin Rifampicin Sotorasib Telotristat Vemurafenib Ingen klinisk relevante genvariationer. Substrater mærket med * er samtidig meget effektive eller potente hæmmere af det CYP-enzym, de nedbrydes af. Kraftige inhibitorer eller induktorer er vist med kursiv. Det enkelte CYP-enzym er i stand til at oxidere et meget stort antal lægemidler (tabel 2). Det har vist sig, at mange lægemidler ved terapeutiske koncentrationer hovedsageligt elimineres af et bestemt enzym, hvis funktionelle karakteristika derfor bliver hovedansvarlig for inter- såvel som intraindividuelle variationer i lægemidlets eliminationskinetik. Kendskab til et lægemiddels enzymspecifikke metabolisme kan danne grundlag for en rationel forudsigelse af farmakokinetiske interaktioner. Hæmning af metabolismen Lægemiddelmetabolismen kan hæmmes ved: reduceret levergennemblødningen hindring af substratets adgang til de lægemiddelmetaboliserende enzymer hæmning af enzymernes funktion kompetitiv enzymhæmning se endvidere tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Metaboliseringen af højclearance lægemidler afhænger af blodgennemstrømningen gennem leveren. Derfor falder fx lidocains clearance ved samtidig behandling med propranolol og andre β-blokkere , som nedsætter levergennemblødningen. Ved samtidig indgift af to lægemiddelstoffer, som begge metaboliseres af det samme enzym, vil der opstå kompetitiv hæmning og dermed mulighed for en farmakokinetisk interaktion. Man kan dog ikke med sikkerhed regne med en interaktion, førend denne er dokumenteret in vivo med samtidig indgift af de to lægemidler i terapeutisk relevante doser. CYP2D6 er hovedansvarlig for eliminationen af en lang række lægemidler: tricykliske antidepressiva , visse antipsykotika ( haloperidol , perphenazin og zuclopenthixol ), visse β-blokkere (bl.a. metoprolol ) og visse antiarytmika ( flecainid , propafenon ). Funktionen af CYP2D6 udviser genetisk polymorfi (spartein/debrisoquin-typen), idet ca. 7 % af den danske befolkning som følge af en autosomal recessiv defekt mangler dette enzym. Disse individer betegnes som langsomme omdannere (slow metabolizers). Total clearance af lægemidler hos langsomme omdannere er i gennemsnit 2-5 gange lavere end hos hurtige omdannere. På tilsvarende måde kendes enzymspecifikke interaktioner, som vedrører andre P450-enzymer. Enzymet CYP1A2, som oxiderer bl.a. imipramin , clozapin , theophyllin og caffein , hæmmes meget potent af fluvoxamin . Ketoconazol hæmmer flere P450-enzymer, men særligt CYP3A4, som er et af leverens vigtigste lægemiddeloxiderende enzymer. En lang række lægemidler mod HIV er både substrater for og hæmmere af såvel P-glykoprotein som CYP3A4. Dette giver anledning til et stort antal klinisk betydningsfulde interaktioner, idet behandlingen altid består af kombinationer af flere lægemidler. Øgning af metabolismen En række lægemidler stimulerer lægemiddelmetabolismen ved at øge mængden af lægemiddelmetaboliserende enzymer, såkaldt induktion. Induktion er mere udtalt for P450-enzymer end for fase II-enzymer. Induktion udviser en vis enzymspecificitet, idet phenobarbital (og formentlig phenytoin , carbamazepin m.fl.) inducerer to specifikke enzymer, ethanol inducerer et andet enzym, mens glukokortikoider og rifampicin inducerer et helt tredje enzym. De fleste induktorer inducerer dog mere end et P450-enzym. Ved behandling med et inducerende lægemiddel bør induktion forventes, og effekten udviser ofte betydelige interindividuelle forskelle. Det kan være nødvendigt at kontrollere plasmakoncentrationen af det primære lægemiddel. En række induktorer, specielt rifampicin , inducerer tillige P-glykoprotein, hvilket reducerer absorptionen fra tarmen og øger den biliære og renale udskillelse af substrater for dette transportprotein. Induktion kan først registreres klinisk, når der er sket en nydannelse af CYP-enzym (hæmprotein) via DNA og RNA. Når det inducerende lægemiddel ikke administreres længere, ophører induktionens effekt efter 4-5 halveringstider svarende til CYP-enzymets halveringstid. Den øgede metabolisme giver sig kvantitativt udtryk i en stigning af clearance og dermed et fald i steady state-plasmakoncentrationen ved uændret dosering. Hvis et terapeutisk plasmakoncentrationsniveau opnås ved at øge dosis, risikerer man at overdosere patienten, hvis det inducerende lægemiddel efterfølgende seponeres. Renal ekskretion Renal ekskretion af lægemidler kan ske ved glomerulær filtration, passiv tubulær reabsorption og aktiv tubulær sekretion, se tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Frit, ikke-proteinbundet lægemiddelstof udfiltreres passivt i glomeruli, medmindre lægemiddelmolekylet er for stort til at passere membranen. Der er tale om en passiv proces, og interaktioner i forbindelse med lægemidlers glomerulære filtration kendes ikke. Lægemiddelkoncentrationen vil stige i tubulusvæsken i takt med reabsorption af natrium og vand. Da de fleste lægemidler er små lipofile molekyler, vil en koncentrationsgradient i forhold til plasma ikke kunne opretholdes, og lægemidlet vil derfor tilbagediffundere ved passiv reabsorption. Den passive reabsorption kan nedsættes, hvis lægemidlets polaritet øges ved ionisering. Mange lægemidler er svage syrer eller svage baser, og deres ioniseringsgrad er derfor pH-afhængig. Polariteten og dermed udskillelsen af en svag base kan øges ved acidificering af urinen. Det samme vil ske for en svag syre ved alkalinisering. Disse forhold har man udnyttet ved behandling af visse lægemiddelforgiftninger, fx acetylsalicylsyre-forgiftning , men generelt har denne type interaktioner ikke den store betydning. En række NSAID øger reabsorptionen af lithium i de proksimale nyretubuli, hvilket kan medføre lithiumforgiftning . Samme effekt kan natriumdepletering under behandling med thiazider eller loop-diuretika have. En del lægemidler udskilles ved aktiv sekretion i de proksimale tubuli. Der findes to uafhængige sekretionssystemer, ét for svage baser og ét for svage syrer. Det enkelte system er relativt uspecifikt, hvilket betyder, at samtidig indgift af to syrer ved kompetitiv hæmning vil nedsætte udskillelseshastigheden for begge stoffer. Salicylater og visse NSAID hæmmer sekretionen af methotrexat , hvilket i sjældne tilfælde kan medføre alvorlige forgiftninger, bl.a. nyreskader...)

Lægemidler til applikation på huden (...der anvendes med henblik på en systemisk virkning. Lægemidlerne kan være flydende (fx kutanopløsning (tidl. liniment), -spray), halvfaste (fx salve, creme, gel, pasta) eller faste (fx pudder). De forskellige halvfaste lægemiddelformer til huden adskiller sig fra hinanden ved deres konsistens, indhold af en eller flere faser og/eller art af anvendte hjælpestoffer. Nogle hudpræparater indeholder absorptionsfremmende stoffer. Hudpræparater kan være tilsat antioxidanter, uden at det fremgår af etiketten, idet hjælpestoffer kan være stabiliseret med de i parentes anførte stoffer, fx hvid/gul blød paraffin (tidligere kaldet vaseline) og paraffinolie (0,001 % tocopherol), eller lanolin (0,01 % butylhydroxytoluen). Hudens pH varierer med stedet på kroppen og kan være i intervallet 4-7. De fleste steder er pH på rask hud 5,5. Flere hudpræparater med pH ca. 5 og stødpudekapacitet kan således anvendes til normalisering af en afvigende, ofte forhøjet pH-værdi, der ses ved flere hudlidelser. Salve Salver har en blød, halvfast konsistens, og vehiklet er et homogent étfasesystem hvori lægemiddelstoffet er opløst eller suspenderet. En hydrofil salve (fx macrogoler ), eller en salve, som kan optage vand (fx lanolin), anvendes på fugtig/beskadiget hud, mens en salve til tør hud, evt. med skorpedannelse, bør være hydrofob (vandafvisende, fx hvid/gul blød paraffin). Til normal hud kan både hydrofile og hydrofobe salver anvendes. Applikation af en hydrofob salve hæmmer fordampning fra huden og øger derved hornlagets hydreringsgrad. Dette har ofte en positiv indflydelse på absorptionshastigheden af lægemiddelstoffet. Creme Cremer har en blød konsistens og formuleres som en emulsion, dvs. et tofasesystem, som består af en vand- og oliefase, som stabiliseres med emulgatorer. Pga. vandindholdet i en creme kan man ikke opnå samme okklusive effekt med en creme som med en hydrofob salve. Ved et vandindhold over 20 % tilsættes konserveringsmiddel, hvis ikke øvrige indholdsstoffer besidder antimikrobiel effekt. Gel Geler har en halvfast konsistens og er et tofasesystem bestående af en geldanner og en basis som enten er hydrofil eller hydrofob. Lægemiddelstoffet er enten opløst eller suspenderet i basis. Hydrofile geler er særligt velegnede til behårede hudpartier, idet de er ikke-fedtende, lette at afvaske med vand og oftest ikke-synlige efter applikation. Pasta Pastaer har en særlig fast konsistens som følge af et stort indhold af fast lægemiddelstof. Pasta har ofte god hudkontakt. Depotplastre Der kan opnås flere fordele med et depotplaster sammenlignet med oral dosering. Med et depotplaster kan deropnås en jævn koncentration af lægemiddelstof i plasma over længere tid, fordi plasteret afgiver en konstant mængde lægemiddelstof (fx XX mg/time) direkte til det systemiske kredsløb, hvorved gastro-intestinale gener og en evt. førstepassage-metabolisme i leveren undgås. Desuden færre daglige doseringer og kan anvendes til personer med fx synkebesvær. For at forebygge fejlmedicinering er det særdeles vigtigt at informere brugeren om doseringsinterval, som for nogle plastre kan være atypisk, fx plasterskift hver tredje dag sammenlignet med anden tidligere behandling, som doseres én eller flere gange dagligt. Man kan notere dato og tid på et stykke englehud ved siden af plasteret, om hvornår det påsættes, og hvornår det skal skiftes, alternativt anvend et kropsskema til dokumentation af placering og doseringstidspunkt. Plasteret påsættes på tør, hårløs og intakt hud. Ved kontinuerlig behandling skal det gamle plaster fjernes, før et nyt plaster påsættes for at forebygge overdosering. For at imødegå utilsigtede hændelser, fx har tygning af plaster ført til overdosering, bør plaster til børn, personer med nedsatte kognitive evner og demens placeres, så det ikke kan tages af, fx placering på ryggen. Rettidigt plasterskift forebygger underdosering. Sædvanligvis er ydersiden af et depotplaster vandtæt og brugeren kan bade på normal vis. Huden har forskellig permeabilitet på forskellige steder af kroppen. Permeabiliteten gennem huden stiger med stigende hudtemperatur, og dermed utilsigtet hurtigere frigivelse og hurtigere optag af lægemiddelstof med risiko for først overdosering og efterfølgende underdosering. Et depotplaster skal derfor beskyttes mod eksterne varmekilder i længere tid ad gangen, et forhold brugeren bør være opmærksom på i forbindelse med direkte varmt vand fra en bruser i længere tid, brug af varmetæppe og ophold i direkte sol, solarium og sauna. Efter fjernelse af et depotplaster vil der gå nogen tid, før hudens indhold af resterende lægemiddelstof er nået over i blodbanen. Applikationsstedet bør sædvanligvis varieres for at forebygge hudirritation. Depotplastre kan enten være formuleret som en matrix, der indeholder lægemiddelstoffet eller bestå af en diffusionskontrollerende membran nærmest huden. Generelt anbefales det aldrig at klippe et plaster over for fx at halvere dosis. Hvis plaster med diffusionskontrollerende membran klippes over eller membranen på anden måde beskadiges kan hele dosis straks frigives. Det vil fremgå af indlægssedlens ”Doseringsforslag”, hvis et plaster må klippes til for at passe til behandlingsområdet. Bemærk: Et brugt plaster indeholder stadig aktivt lægemiddelstof, når det skal udskiftes. Det er der...)

Egenskaber ved lægemidler (...der af varigheden af effekten og evt. bivirkninger af lægemidlet. Lægemiddelstoffer Jævnfør Lægemiddelloven, er et lægemiddelstof den aktive bestanddel af lægemidlet, der udøver en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning mhp. at forbygge eller behandle sygdomme; genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner eller at stille en medicinsk diagnose. Ifølge Danske Lægemiddelstandarder er synonymer for lægemiddelstof: Aktiv substans, drug substance, aktiv ingrediens, active pharmaceutical ingredient (API). Lægemidler indeholder oftest det aktive lægemiddelstof, men det kan også være formuleret som en prodrug , hvorved forstås en inaktiv modifikation af lægemiddelstoffet, der in vivo omdannes til den aktive bestandel. Hensigten med en prodrugformulering kan fx være at optimere absorption for derved at fremme biotilgængeligheden af præparatet. Hjælpestoffer Farmaceutiske hjælpestoffer er de øvrige bestanddele af et lægemiddel bortset fra det aktive lægemiddelstof og emballeringsmaterialerne. Farmaceutiske hjælpestoffer har flere funktioner, som sikrer: en god doseringsnøjagtighed et stabilt præparat kemisk stabilitet, fx pH-justering af flydende vandigt præparat (fx saltsyre, natriumhydroxid); antioxidanter i en hydrofob salve (fx tocopherol) eller i et vandigt flydende præparat (fx ascorbinsyre) fysisk stabilitet, fx opløselighedsfremmende stoffer, der forhindrer stofudfældning i flydende præparater, som er opløsninger (fx ethanol, glycerol, propylenglycol, polysorbat); viskositetsforøgende stoffer, der nedsætter sedimentationshastigheden af uopløst lægemiddelstof i flydende præparater, som er suspensioner (fx xantangummi), så korrekt dosis kan afmåles mikrobiel stabilitet, fx konserveringsmiddel i vandige flerdosispræparater en forbedret biotilgængelighed forlænget opholdstid på administrationsstedet vil øge mængden af lægemiddelstof som kan absorberes, fx mucoadhæsiv hjælpestof i en gel (fx hydroxypropylmetylcellulose) eller viskositetsforøgende hjælpestof i øjendråber (glycerol). en modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet, herunder en kontrolleret forlænget frigivelse af lægemiddelstof, fx depotformulering, som frigør lægemiddelstoffet over et længere tidsrum med en konstant hastighed. Formålet med en depotformulering kan være at undgå en høj maksimal plasmakoncentration, hvis dette er årsag til bivirkninger, eller at opnå en forlænget virkningsvarighed, så lægemidlet kan doseres færre gange i døgnet et kontrolleret frigivelsessted af lægemiddelstoffet, fx syreresistent overtræk, som opløses ved en specifik pH i en bestemt del af tarmsystemet, hvor der er et absorptionsvindue (fx omeprazol i jejunum) eller lokalt virkningssted (fx pancreasenzymer i duodenum, sulfasalazin i colon), for at beskytte et syrelabilt lægemiddelstof under passage af ventriklen (fx erythromycin , omeprazol ) eller beskytte ventrikelslimhinden mod ventrikelirriterende lægemiddelstoffer (fx kaliumchlorid , acetylsalicylsyre ) en pulserende frigivelse af lægemiddelstof en kombination af hurtig frigivelse efterfulgt af kontrolleret forlænget frigivelse af lægemiddelstof (fx paracetamol ) en god forligelighed med blod, tåre- og vævsvæske r, fx kan en flydende vandig opløsning tilsættes tonicitetsgivende stof (fx natriumchlorid, glycerol) pH-regulerende stof for at opnå samme pH som på applikationsstedet. Hensigten er bl.a. at mindske svie og smerte på applikationsstedet, undgå vævsbeskadigelse, øge kontakttiden (fx øjendråber ) og dermed øge virkningsvarigheden en forbedret brugervenlighed , herunder forbedrede egenskaber af orale formuleringer, der indeholder...)

Svær overvægt (Fysisk aktivitet som behandling) (...der ses af fysisk aktivitet isoleret set ikke overstiger 2-3 kilogram, men at de gavnlige effekter af fysisk aktivitet i høj grad overstiger effekten af vægttabet alene (6526) . Påviste effekter Et ældre (fra 2006) systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse inkluderede data fra studier med i alt 3.476 voksne personer med overvægt, der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention (6527) . I gennemsnit fik de personer, der gennemførte træningsinterventionen, et mindre vægttab samt mindre forbedringer i blodtryk, lipider og blodsukkerniveauer, sammenlignet med personer der blev randomiseret til kontrolinterventionen. Højere intensitet af den fysiske aktivitet medførte større vægttab. Forfatterne konkluderede, at træning gennemsnitligt set medfører et mindre vægttab, og at træning medfører forbedringer i risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom, selv i tilfælde af, at der ikke ses et vægttab. Disse resultater er genfundet i et senere systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2024, der desuden konkluderer, at der ses en dosis-respons sammenhæng mellem mængden af regelmæssig fysisk aktivitet og vægttab, således at man for hver 30 minutters øgning i fysisk aktivitet pr. uge gennemsnitligt ser et vægttab på ca. 0,5 kg (6528) . Ovenstående resultater er genfundet i Cochrane reviews med tilhørende metaanalyser i såvel unge mellem 12 og 17 år (6529) , og børn mellem 6 og 11 år (6530) . Træningstyper og mængder Særligt kredsløbstræning er vist at være gavnligt ift. at inducere vægttab og mindske risikoen for følgesygdomme til overvægt. For at mindske tab af muskelmasse ifb. med betydeligt vægttab (evt. induceret via lægemidler til behandling af overvægt), er det hensigtsmæssigt at supplere med styrketræning. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet, men deropnås større effekt ved større mængde træning og med højere intensitet (6076) (6520) (6526) (5401) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler Svær overvægt øger risikoen for overbelastningsskader ved vægtbærende aktivitet (6076) . Man kan derfor med fordel anbefale ikke-vægtbærende aktiviteter (cykling, svømning, roning, m.v.), og være særligt forsigtig med at anbefale vægtbærende aktiviteter med høj belastning (aktiviteter med løb i høj hastighed, mange spring, m.v.) (5401) . Herudover vil en del personer med overvægt have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-diabetes , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin For personer der tager lægemidler til indikationen overvægt vil samtidig regelmæssig fysisk aktivitet medføre, at en større del af det opnåede vægttab vil være fedtmasse, og desuden vil det være nemmere at vedligeholde vægttabet ved nedtrapning/seponering af den farmakologiske behandling (6304) (6303) . Det er således vigtigt at motivere personer der behandles med lægemidler mod overvægt til at øge mængden af fysisk aktivitet, og for alle lægemidler med indikationen overvægt gælder...)

Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) (...derate, og typisk skal mængden af fysisk aktivitet være relativt stor for at effekten kan formodes at være klinisk relevant. Mange personer med hyperlipidæmi har andre risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom, og fysisk aktivitet vil typisk have effekt på flere af disse risikofaktorer, hvorfor regelmæssig fysisk aktivitet har en vigtig plads i behandlingen af patienter med hyperlipidæmi. Påviste effekter Et systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2025 inkluderede data fra studier med i alt 8.673 personer, der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention (6531) . I gennemsnit fik de personer, der gennemførte træningsinterventionen statistisk signifikante fald i total og LDL-kolesterol samt triglycerider, og stigning i HDL-kolesterol, sammenlignet med personer der blev randomiseret til kontrolinterventionen. De gennemsnitlige effektstørrelser var dog relativt små (fald på ca. 0,1-0,2 mmol/l i total og LDL-kolesterol og ca. 0,3 mmol/l i triglycerider samt stigning i HDL-kolesterol på mindre end 0,1 mmol/l). I opgørelsen fandt man, at kredsløbstræning og kombinationen af kredsløbs- og styrketræning var mest effektiv ift. at forbedre lipidprofilen. Et andet systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2025 inkluderede udelukkende studier foretaget i personer med overvægt, og fandt her noget større effekter af træning (fald på ca. 0,2-0,4 mmol/l i total og LDL-kolesterol og ca. 0,5 mmol/l i triglycerider samt stigning i HDL-kolesterol på ca. 0,3 mmol/l) (6532) . Disse effekter sås tilsyneladende uafhængigt af om træningen medførte vægttab eller ej. Flere studier har indikeret, at der er en stærk dosis-responssammenhæng mellem mængden af fysisk aktivitet og forbedringerne i lipid-profil (6532) . Det er således foreslået, at mens intensiteten ikke ser ud til at spille den store rolle for effekterne, er den samlede træningsmængde af stor betydning for effekterne (1760) . Træningstyper og mængder Særligt kredsløbstræning er vist at kunne forbedre lipidprofilen, hvorfor dette, evt. kombineret med styrketræning, generelt anbefales (2911) . Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6520) (6521) , men deropnås større effekt på lipidprofilen ved større mængde træning (6076) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler For personer der udelukkende har hyperlipidæmi er der ingen kontraindikationer mod fysisk aktivitet. En del personer med hyperlipidæmi vil have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Svær overvægt , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-diabetes , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Mange personer med hyperlipidæmi får statinbehandling og opfordres samtidigt til at være fysisk aktive. Enkelte studier har fundet en negativ interaktion mellem statiner og fysisk aktivitet og foreslået, at statinbehandling kan modvirke visse af de gavnlige effekter af fysisk aktivitet (6533) (6534) . Der...)

Håndtering af tabletter og kapsler (...der være en klinisk begrundelse for at knuse en tablet eller åbne en kapsel, især hvis andre lægemiddelformer ikke er tilgængelige. På baggrund af mange henvendelser med spørgsmål om muligheden for at modificere lægemiddelformer, fx knusning, har Medicin.dk indhentet tilgængelig information og struktureret data vedr. knusning af tabletter og åbning af kapsler i feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler”. Formålet er at øge patientsikkerheden, da disse data bør medføre en signifikant reduktion af risikoen for fx fejlagtig knusning af en depottablet. Afvigelser fra produktresumé Information om evt. knusning, åbning, opløsning eller lignende af tabletter og kapsler på Medicin.dk kan afvige fra oplysningerne i produktresumé. På Medicin.dk suppleres med andre kilder, og derfor kan teksterne være baseret på følgende kilder: Bog: “Don’t Rush to Crush” (3) Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” (4) Norsk lægemiddelinformation: Felleskatalogen.no (5) Svensk lægemiddelinformation: FASS.se (6) Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes (7) . Hvis produktresumé eller ovennævnte fem kilder ikke indeholder information om, at en tablet eller en kapsel kan knuses henholdsvis åbnes, vurderer den tilknyttede specialkonsulent, hvorvidt der ud fra farmaceutisk/klinisk erfaring kan anbefales knusning henholdsvis åbning. I disse tilfælde vil information om knusning eller åbning være angivet som ”Kan om nødvendigt knuses” henholdsvis ”Kan om nødvendigt åbnes”. ”Kan knuses” henholdsvis ”Kan åbnes” anvendes, når informationen er baseret på data i produktresumé og/eller de fem andre kilder. Beskrivelse af feltet I feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler” er der samlet strukturerede data vedr. håndtering af tabletter og kapsler til oral brug. Disse data indeholder information om, hvorvidt tabletter eller kapsler må knuses eller åbnes samt tages med eller uden mad. Hermed forbedres mulighederne for let adgang til valid vejledning mht. håndtering, specielt ved vanskeligheder med at synke hele tabletter/kapsler. Strukturering af data Data findes som standardtekster i fem grupper samt en gruppe med fritekst i et separat felt. De seks grupper er: Information om kærv, herunder foto. Knusning/åbning Administration Mad og drikke Andet OBS Uddybende information om de seks grupper: 1. Information om kærv, herunder foto Oplysninger om kærv samt foto af tablet(ter)/kapsel(kapsler) findes stadig i feltet ”Foto og identifikation” nederst i præparatbeskrivelsen på Medicin.dk. Tabletter kan have en delekærv eller en krydskærv, så det er muligt at dele tabletten i to henholdsvis fire dele. Der skelnes mellem: Delekærv eller krydskærv Når en delekærv eller krydskærv kan anvendes til at dosere to henholdsvis fire lige store tabletdele, betegnes den blot delekærv henholdsvis krydskærv. Delekærv eller krydskærv for nemmere indtagelse Nogle delekærve eller krydskærve kan imidlertid kun anvendes til at dele tabletten, og disse kærve betegnes ”delekærv for nemmere indtagelse” henholdsvis ”krydskærv for nemmere indtagelse”, da de ikke kan anvendes til at dosere halve eller kvarte tabletter. 2. Knusning/åbning Herunder findes relevante standardsætninger vedr. knusning af tabletter eller åbning af kapsler, fx ”Kan knuses”, ”Kan om nødvendigt åbnes” ”Må ikke åbnes” eller ”Ingen oplysninger”. Generelt gælder: Depottabletter må aldrig knuses. Nogle depottabletter må dog godt deles, men aldrig knuses. Depotkapsler må sædvanligvis ikke åbnes. Der er dog tilfælde, hvor åbning er en mulighed; men kapselindholdet må aldrig knuses. Efter knusning af en tablet eller åbning af en kapsel skal den knuste tablet eller kapselindholdet indtages umiddelbart for at undgå fx nedbrydning af det virksomme stof og bakterievækst, hvis der ikke er anført andet. Hvis en tablet må knuses, kan den som regel også opslæmmes i lidt vand. Ved opslæmning i fx en sprøjte med vand undgår man partikler i luften fra knusningen. 3. Administration Her er anført relevant(e) standardsætning(er) vedr. indtagelse af tabletter eller kapsler, fx ”Synkes hele”, ”Må ikke tygges” eller ”Knust tablet kan opslæmmes i vand”. Ved opslæmning fordeles tablet/knust tablet/kapselindhold i vand (eller anden præciseret væske) til en ensartet, uklar blanding, som straks indtages, medmindre andet er anført. Ved opløsning af en tablet, fx opløselige tabletter, opnås en klar væske, der indtages straks, medmindre andet er anført. 4. Mad og drikke Herunder findes oplysninger om, hvorvidt der må indtages mad sammen med tabletter/kapsler, fx ”Kan tages med eller uden mad”, ”Tages forskudt af et måltid” eller ”Indholdet kan kommes på kold, blød mad”. Generelt anføres altid ”Tages med et glas vand” ved tabletter/kapsler, der er til at synke, medmindre der er modstridende information i referencerne. Hvis referencerne ikke indeholder nogen information om indtagelse sammen med mad eller forskudt af måltider, medtages altid sætningen ”Kan tages med eller uden mad”. For mange tabletter og kapsler, som kan knuses henholdsvis åbnes, vil det ofte være angivet, at knust tablet eller indholdet (fra kapslen) ”kan kommes på kold blød mad”. Dette kan være fx yoghurt eller æblemos. 5. Andet Her findes standardsætninger vedr. personalerisiko, fx ” Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af dette lægemiddel bør udvises forsigtighed.” ved fx cytostatika. 6. OBS I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med ekstra præparatspecifik tekst, fx information om opløsning i speciel væske. Der er anført information om brug i sonder i de få tilfælde, hvor disse data hidtil har været tilgængelige på Medicin.dk. Ensretning Da de fleste data vedr. håndtering af tabletter og kapsler afhænger af dispenseringsformen, fx depotkapsler, eller af indholdsstof(fer)s kemiske struktur og stabilitet, kan de fleste af disse ikke-præparatspecifikke data ensrettes for generika. Der gælder følgende mht. ensretning af information: Kærv, herunder foto, er præparatspecifikke data, som ikke kan ensrettes. Knusning/åbning: Oplysninger kan ensrettes. Administration: Data kan sædvanligvis ensrettes, undtagen mht. synkes hele, halve eller kvarte, da dette afhænger af pkt. 1. Mad og drikke: Oplysninger kan ensrettes. Andet: Oplysninger kan sædvanligvis ensrettes. OBS: Teksten kan afhængig af informationen være ensrettet eller præparatspecifik. Kilder Som kilder ved udarbejdelse af informationen om håndtering af tabletter og kapsler er anvendt følgende: Produktresumeer hos Lægemiddelstyrelsen Produktresumeer hos EMA Bog: “Don’t Rush to Crush” Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” Norsk lægemiddelinformation Felleskatalogen.no Svensk lægemiddelinformation: FASS.se Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes” Specialkonsulent. Produktresumé (kilde 1 og 2) indgår altid som førstevalg. Kilderne 3-8 anvendes i den anførte rækkefølge. Specialkonsulent Som specialkonsulent er tilknyttet Ph.D. Charlotte Vermehren, leder...)

Hæmostatika (Odontologisk medicinvejledning) (...der og efter kirurgiske indgreb samt i forbindelse med aftryk til protetiske løsninger, hvor blødning vurderes at kompromittere behandlingen. Præparatvalg Der findes flere præparater, der kan anvendes som supplement til at opnå bedre hæmostase. Her er det vigtigt med et grundliggende kendskab til indikation, indholdsstoffer, virkningsmekanismer, håndtering, biokompatibilitet (påvirkning af helingsprocessen og infektionsrisiko), infektionsrisiko og eventuelle præparatspecifikke kontraindikationer inden behandlingsstart. Hæmostatika kan være fremstillet af biologisk materiale, syntetisk materiale eller være kombinationspræparater. Nogle hæmostatika virker ved at stimulere trombocytaggregationen og koagulationskaskaden (fx collagen, gelatine), udfældning af vævsproteiner (fx cellulose) eller hæmning af nedbrydning af koagulationsproteiner (fx tranexamsyre). Andre virker som mekanisk forsegling af såret (fx knoglevoks) og ved at forårsage karkontraktion (fx adrenalin). Nogle hæmostatika kan efterlades i operationsfeltet uden at påvirke det postoperative forløb, mens andre ikke resorberes eller er vævstoksiske og derfor skal fjernes (fx knoglevoks og cellulose). Ved nogle præparater er der beskrevet fremmedlegeme- og allergiske reaktioner. Ligeledes er der præparater, hvor der er øget infektionsrisiko, fx collagen, gelatine og cellulose, og disse bør således kombineres med antibiotikabehandling (2387) - se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) . Behandlingsvejledning For at kunne kontrollere blødning skal blødningsårsagen identificeres. Blødningskontrol omfatter: Perioperationelt: Kompression Koagulation Suturering/underbinding af kar Knusning af knogle Medikamentel behandling (fx gaze, svampe, skum, injektion) Postoperativt: Kompres Afkøling Skånekost Undgå varme drikke og madvarer på operationsdagen Undgå fysisk aktivitet Lokalhæmostatika Patienten skyller forsigtigt munden i 2-3 minutter med 5 % tranexamsyremundskyl 4 gange dgl. i 3-5 dage. Der anvendes tranexamsyrevædet spongostan-svamp til standsning af lokal blødning. Vær omhyggelig med, at deropnås hæmostase efter dento-alveolær kirurgi (2774) . Kontraindikationer Der kan være præparatspecifikke kontraindikationer. Allergi over for indholdsstoffer. Forsigtighed Infektion i operationsfelt Patienter i AK-behandling (INR-værdi skal være stabil og < 3 for oral kirurgi) Indtagelse af trombocytaggregationshæmmende lægemidler og kosttilskud. Hæmostatika, der...)

Loppefrøskaller (psyllium) (...der op ved tilsætning af vand) og kun delvis fermenterbare (nedbrydes ikke fuldstændigt af tyktarmens bakterier, men giver anledning til produktion af kort-kædede fedtsyrer i colon). Begge egenskaber er afgørende for skallernes effekt på obstipation og diarré (bulk-laksantia), medens geldannelsen er nødvendig for virkningen på lipidstofskiftet. Anvendelse Naturlægemiddel ved obstipation og træg mave. Naturlægemiddel ved ublodig diarré i kortere tid (2-3 dage). Naturlægemiddel ved behov for øget fiberindtag, fx som supplement ved irritabel tyktarm, når anden årsag til symptomerne er udelukket. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af lettere hyperkolesterolæmi som supplement til diæt. Behandlingen skal foregå i samråd med læge. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt på de godkendte anvendelser. Randomiserede placebo-kontrollerede undersøgelser har vist, at indtagelse af isolerede geldannende, ikke-fermenterbare kostfibre (loppefrøskaller var det mest brugte i undersøgelserne) i daglige doser på 5-10 gram kan bedre symptomer og afføringsvaner hos patienter med irritabel tyktarm (4558) . Der er også vist effekt på afføringskonsistens og -hyppighed ved kronisk obstipation og ved kronisk diarré (4557) . Flere randomiserede undersøgelser har vist, at geldannende kostfibre, herunder loppefrøskaller, i daglige doser på 10 gram kan nedsætte koncentrationen i blodet af total- og LDL-kolesterol med 5-10 %, men har ingen virkning på HDL-kolesterol eller triglycerid. Effekten af fibrene var større hos patienter med hyperkolesterolæmi (4554) (2123) . Den kolesterolnedsættende virkning er additiv til den effekt, deropnås ved behandling med statiner (4555) . Tilskud af loppefrøskaller kan bedre den glykæmiske kontrol (nedsætte fasteblodsukker, insulin og glykosyleret hæmoglobin) hos personer med type 2 diabetes (4556) 6735 - The beneficial effects of psyllium on cardiovascular diseases and their risk factors: Systematic review and dose-responce meta-analysis of randomized controlled trials . Tilskud kan også reducere systolisk og diastolisk blodtryk hos hypertonikere med overvægt (5852) . Bivirkninger Bivirkninger fra mave-tarm-kanalen er ikke ualmindelige i form af oppustethed, flatulens og smerter, oftest i starten af behandlingen. Indtagelse af geldannende fibre bør altid ske med samtidig indtagelse af tilstrækkelig væske (mindst 500 ml/dag, helst 1.500 ml/dg). Yderligere information Præparat beskrivelse af Husk på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder...)

Tranebær (...dersøgelser har vist, at tranebærsaft kan hæmme patogene bakteriers evne til at adhærere til urotelceller, som menes at være en forudsætning for udvikling af infektion. De aktive indholdsstoffer i tranebær (hvad angår adhæsionshæmningen af E. coli ) synes at være fructose og/eller proanthocyanidin (PAC). Den mindste effektive dosis er ukendt, men er formentlig svarende til 300 ml saft om dagen, svarende til omkring 35 mg PAC. Anvendelse Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af lettere, recidiverende urinvejsinfektioner. Evidens for virkning Der er rimelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse hvad angår raske kvinder og børn især hvad angår forebyggelseseffekten. Flere metaanalyser omfattende randomiserede, placebo-kontrollerede studier har vist nedsat risiko for urinvejsinfektion hos patienter med øget risiko for infektion, herunder kvinder med recidiverende urinvejsinfektion (2148) (2149) (4581) . De inkluderede undersøgelser var generelt små og af ringe videnskabelig kvalitet. Der var statistisk heterogenicitet blandt de inkluderede studier, og signifikans syntes kun at kunne opnås ved eksklusion af studier, der især bidrog til heterogeniciteten. Via meta-analyse fra 2019 kan det dog konkluderes, at tranebær beskytter raske ikke gravide kvinder og børn mod urinvejsinfektion - hvorimod der savnes yderligere evidens på om produktet gavner gravide og plejehjemsbeboere (5868) . En meta-analyse fra 2021 og en fra 2022 synes at støtte iagttagelserne fra 2019 (5869) (6747) . Et væsentligt problem er, at dosis i mange af undersøgelserne ikke er standardiseret mht. aktive indholdsstoffer så som procyanidiner (PAC) og anthocyaniner. Mængden af sådanne aktivstoffer kan nemlig variere meget, bl.a. mellem forskellige arter og hvornår på året der er høstet (2175) . Bivirkninger Kapsler med koncentrat af tranebær har et højt indhold af oxalat, som formodes at kunne øge risikoen for stendannelse i urinvejene hos patienter med stenanamnese. Interaktioner Det er sandsynligt, at tranebær kan hæmme aktiviteten af lægemiddelmetaboliserende enzymer i leveren (CYP2C9) og dermed øge virkningen af en række lægemidler, bl.a. warfarin, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager tranebær i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af VitaCare Femicare på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder...)

Lægemidler til administration i mundhulen (...der tungen). Lægemiddelformerne omfatter : Mundskyllevæske dråber opløsning spray gel pasta film smeltefilm pulver mundhulekapsel bukkaltablet sugetablet pastil resoriblet medicinsk tyggegummi. Hvis lægemidler ønskes appliceret på hele eller bestemte dele af mundhulen, kan der tilføjes følgende præfixer bukkal-, dental-, mund-, mundhule-, periodontal-, slimhindeklæbende, sublingual, tand-, tandkøds-, fx mundhulegel, dentalgel og tandkødsgel. En halvfast eller en fast formulering vil både forlænge frigivelsestiden for lægemiddelstoffet og kontakttiden mellem formulering og mundslimhinden, hvorved virkningen kan øges sammenlignet med en flydende formulering, fx mundskyllevæske versus sugetablet. Enkelte lægemiddelformer kan anvendes til både lokal og systemisk virkning, fx spray med lidocain til overfladeanalgesi eller med glyceryltrinitrat til akut angina pectoris. Hurtigt indsættende virkning kan opnås ved absorption over kindslimhinden og sublingualt. Blodgennemstrømningen er stor, og det absorberede lægemiddelstof føres direkte over i det systemiske kredsløb uden om portalsystemet i første omgang (førstepassage-metabolisme i leveren) og undgår også førstepassage-metabolisme i mave-tarm-kanalen (fx fentanyl til gennembrudssmerter hos cancerpatienter, glyceryltrinitrat til akut angina pectoris, nicotin til rygeafvænning). Fentanylpræparater findes i mange forskellige styrker, som anvendes ved dosisjustering for optimal effekt. Ved skift til et andet fentanylpræparat kræves ny dosisjustering, fordi virkningen af samme styrke af det nye præparat ikke nødvendigvis svarer til det tidligere præparat. Det nye fentanylpræparat kan indeholde farmaceutiske hjælpestoffer, som fremmer absorptionen, og dermed øger biotilgængeligheden. Lokal og systemisk virkning kan opnås med fx en mundhulegel, som fordeles i mundhulen og holdes der...)

Lægemidler til applikation i øjnene (...dermed nedsat kontakttid. Flydende okulære vandige præparater i flerdosisbeholder tilsættes oftest konserveringsmiddel og må efter åbning kun anvendes i det foreskrevne tidsrum. Hvis brugeren ikke tåler konserveringsmidlet, findes flere præparater i sterile enkeldosispakninger eller i stigende grad flasker. Ved præparatskift anbefales det, at effekten af lægemidlet følges i klinikken. En væsentlig ulempe ved anvendelse af vandige øjendråber er kort kontakttid med absorptionsstedet og dermed kort virkningsvarighed. En øget virkningsvarighed kan opnås ved at anvende mere viskøse vehikler (dvs. grundlag), fx øjendråber, der indeholder mikroniseret lægemiddelstof, suspenderet i fx en polyacrylsyregel, eller ved at anvende øjendråber med depotvirkning. Der henvises til Typer af øjenmidler for yder...)

Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...der rejsen eller efter hjemkomsten. Sygdomsrisiko Ud fra rejsens karakter og varighed kan risikoen for at pådrage sig sygdom groft inddeles i fire grupper. Risikoen er generelt mindst ved korttidsrejse til storbyer (fx forretningsrejser) moderat ved arrangeret turistrejse af nogle ugers varighed med dagudflugter højere ved individuel rejse af måneders varighed højest ved langvarig individuel rejse eller udstationering samt for indvandrere på familiebesøg. InformationskilderDer findes flere internetkilder, hvorfra dagsaktuelle anbefalinger kan hentes. Som eksempler kan nævnes Statens Serum Institut: Rejser og smitsomme sygdomme og Travelers' Health . En god kilde til information er EPI-NYT , der udgives af Statens Serum Institut. En gang om året bringes en opdatering af Vaccinationsforslag ved udlandsrejse, og løbende redegøres for aktuelle sygdomsudbrud samt særlige vaccinationsforslag og andre råd til rejsende. Rådene er opdelt, så de dækker alt fra forretningsrejse i storby til rygsæksrejser af længere tids varighed. EPI-NYT er primært målrettet sundhedspersoner, men mange almindelige brugere kan også med fordel søge oplysninger i EPI-NYT og efterfølgende drøfte det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt til lokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt ved vedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved rejser til Schengenlande, det kan fås på apoteket. Undersøgelse af den rejsende efter hjemkomst De fleste infektioner vil vise sig under rejsen eller inden for den første uge efter hjemkomst. Sygdomme med længere inkubationstid, fx malaria , giardiasis, amøbiasis, virushepatitis og tuberkulose , kan begynde uger eller måneder efter hjemkomst. Hvis man er uden sygdomstegn efter hjemkomsten, så har man sædvanligvis ikke udbytte af rutinemæssig helbredsundersøgelse efter hjemkomst, medmindre der foreligger særlig eksposition, fx for seksuelt overførte sygdomme (inkl. HIV og hepatitis B). For langtidsrejsende, udstationerede og korttidsrejsende med særligt risikofyldte ophold er det rimeligt, at de får en almindelig objektiv undersøgelse suppleret med undersøgelse af fæces for parasitter, urinstix for blod (schistosomiasis), bestemmelse af leukocyttal og differentialtælling, leverblodprøver, eosinofiltælling, samt undersøgelse for HIV og hepatitis. Hvis der...)

Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) (...derfor være afgørende for behandlingsmulighederne (2394) . Det kan gøres ved sialometri, hvor der foretages måling af både den ustimulerede og den tygge-stimulerede spytsekretionshastighed (2393) . Patienter som har tilbageværende funktionelt spytkirtelvæv, hvilket betyder, at de kan producere spyt ved måling af den stimulerede helspytsekretion, har ofte gavn af produkter, der kan stimulere spytsekretionen. Det kan være sukkerfrit tyggegummi (mastikatorisk stimulation) og pastiller, sugetabletter mv. med smag (gustatorisk stimulation). Behovet for stimulation er individuelt, men generelt anbefales kortvarig stimulation, dvs. ca. 5 minutter én gang i hver vågne time. Medicinbivirkning Xerostomi (den subjektive følelse af mundtørhed) og hyposalivation (patologisk lav spytsekretion målt ved sialometri) er hyppige bivirkninger ved en lang række lægemidler fra flere forskellige terapeutiske grupper, fx antipsykotika, antidepressiva, diuretika, antihistaminer, antihypertensiva og syrepumpehæmmere. Desuden kan polyfarmaci medføre xerostomi og/eller hyposalivation (5775) (3022) . Sygdom En lang række sygdomme er forbundet med xerostomi og/eller nedsat spytsekretion, især ved Sjögrens syndrom, diabetes (dysreguleret), depression og stresstilstande (5776) . Patienter, som er eller har været i kræftbehandling, har også ofte akutte og kroniske orale problemer, herunder xerostomi og hyposalivation (5777) . Livsstilsfaktorer Overdreven indtagelse af kaffe, te eller alkohol samt tobaksrygning kan forværre mundtørhedsfølelsen. Dehydrering kan også medføre xerostomi og hyposalivation. Orale komplikationer Patienter med vedvarende nedsat spytsekretion har ofte problemer ved tale pga. tørre slimhinder og ved fødeindtagelse (tygning og synkning). Smagsoplevelsen kan også være forringet. Desuden kan mundslimhinden blive mere følsom, og der kan opstå problemer med sviende og brændende mundslimhinder . Klinisk ses typisk øget cariesforekomst, oral candidose og mundslimhindeforandringer i form af fissurering og depapillering af dorsum linguae (2393) (5776) . Det er væsentligt at informere patienten om sammenhængen mellem nedsat spytsekretion og den øgede risiko for at udvikle orale sygdomme. Særlige fokusområderDer er ofte behov for intensiveret instruktion i opretholdelse af optimal mundhygiejne. Ligeledes kan der være behov for kostrådgivning samt hyppigere kontrol og tandrensning hos tandlæge/tandplejer. Desuden kan der være behov for cariesprofylakse i form af daglig brug af højdosis fluoridtandpasta eller fluoridpensling med regelmæssige intervaller (2394) . Ved medicininduceret xerostomi/hyposalivation bør substitution/seponering af xerogene lægemidler overvejes i samarbejde med egen læge (2394) . Hvis der er mistanke om Sjögrens syndrom eller anden bagvedliggende sygdom, skal patienten udredes. Dette kan være en specialistopgave, men sialometri kan nemt udføres af sundhedspersonale med kendskab til proceduren (2393) (6370) . Sialometri (måling af helspytsekretion) Instrumentarium: En vægt, der måler med 2 decimalers præcision. To forvejede plastikbægere (skriv evt. vægten på hvert bæger). Et stopur. Forberedelse af patienten: Patienten må ikke have stimuleret spytproduktionen, dvs. ikke have spist, drukket, børstet tænder, tygget tyggegummi eller anvendt pastiller eller tobaksprodukter og lign. 1 time inden spytsekretionsmålingen. Patienten placeres på en stol i et uforstyrret rum. Patienten instrueres i at sidde med hovedet foroverbøjet og munden let åben under spytopsamlingen. Patienten instrueres i ikke at synke spyttet, mens spytopsamlingen foregår (synkerefleks kan ikke undgås, men spyttet må ikke synkes). Måling Den ustimulerede helspytsekretion måles over 15 minutter, hvor patienten lader spyttet løbe passivt ned i det forvejede bæger. Den stimulerede helspytsekretion måles over 5 minutter, hvor patienten tygger på et stykke sukkerfrit tyggegummi eller paraffin og med intervaller på ½-1 min. spytter ned i det forvejede bæger. Spytsekretionshastighed Efter spytopsamlingen vejes bægeret inkl. det opsamlede spyt. Vægten af bægeret fratrækkes, og spytsekretionshastigheden beregnes ved at dividere med tidsintervallet for opsamlingen; dvs. 15 min. for ustimuleret og 5 min. for stimuleret sialometri. Da 1 g spyt antages at svare til 1 ml spyt, bliver enheden for den beregnede spytsekretionshastighed ml/min. Referenceværdier for normal spytsekretion Ustimuleret helspytsekretionshastighed: 0,3-0,5 ml/min. Tygge-stimuleret helspytsekretionshastighed: 1-2 ml/min. Hyposalivation (patologisk lav spytsekretion) Ustimuleret helspytsekretionshastighed på ≤ 0,1 ml/min. Tygge-stimuleret helspytsekretionshastighed på ≤ 0,7 ml/min. Specifikke grupper af patienter med hyposalivation og tandproblemer har mulighed for at søge om tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedslovens §166. Præparatvalg Der findes talrige håndkøbsprodukter til lindring af mundtørhed. Til lokalbehandling af xerostomi kan anvendes sugetabletter, mundspray, mundgel og sukkerfrit tyggegummi. Eksisterende anbefalinger for behandling af xerostomi/hyposalivation er overvejende empiriske, og der er således ikke tilstrækkelig evidens for effekten af behandling med disse produkter (2395) (6371) . Systemisk behandling med bromhexin (mykolytikum) i en dosering på 24 mg 3 gange dagligt kan forsøges hos patienter med meget sejt spyt, som opleves vanskeligt at synke. Bromhexin er kontraindiceret hos patienter med ulcushistorik. I de tilfælde, hvor stimulation af spytkirtlerne ikke giver tilstrækkelig effekt, er anvendelse af spyterstatningsprodukter ofte eneste mulighed for at lindre mundtørhedsfornemmelsen. Behandlingsvejledning Generelle anbefalinger (2394) (2395) : Instruktion i korrekt anvendelse af spyterstatningsprodukter Regelmæssig anvendelse af spyterstatningsproduktet Lindrende effekt opnås oftest tidligst efter minimum en uges korrekt brug Opmærksomhed på at præference for konsistens og smag er individuel, hvorfor afprøvning af forskellige spyterstatningsprodukter kan være nødvendig. Anbefalinger for behandling af varierende grader af xerostomi/nedsat spytsekretion (2394) (2395) : Udtalt xerostomi/hyposalivation: Produkter med høj viskositet (gel) til om natten og i dagtimer med lavt aktivitetsniveau. Der suppleres med spyterstatningsprodukter med lav viskositet (spray/mundskyl) efter behov. Moderat xerostomi/ l et til moderat nedsat spytsekretion: Produkter med lav viskositet (spray/mundskyl) anvendes i dagtimerne, og høj viskositet (gel) benyttes om natten samt i dagtimerne ved perioder med udtalt xerostomi. Let xerostomi/let nedsat spytsekretion: Spyterstatningsprodukter har sjældent effekt. Vand (evt. appliceret med forstøverpumpe) foretrækkes typisk. Eventuelt suppleret med/eller erstattet af lokal stimulation (sukker- og syrefri tyggegummi, pastiller og sugetabletter) af spytkirtlerne. Kontraindikationer Overfølsomhed over for indholdsstoffer, fx aromastoffer og konserveringsmidler som sorbater eller benzoater. Forsigtighed Udvikling af allergi eller intolerans overfor indholdsstoffer, der...)

Lægemidler til oral administration (...der skal opløses eller opslæmmes i vand inden indtagelse. Oral væske eller dråber er især beregnet til individuel dosering og til personer, som har svært ved at synke en tablet eller kapsel. Af hensyn til doseringsnøjagtigheden skal medfølgende doseringsmål, fx bæger eller pipette, anvendes. Opløselige tabletter, dispergible tabletter og brusetabletter er lægemiddelformer, som skal opløses/opslæmmes i væske umiddelbart inden oral administration i flydende form. Hensigten med disse formuleringer er at opnå en hurtigere indsættende virkning end fra tilsvarende konventionelle orale faste formuleringer. Endvidere beregnet til personer, som har svært ved at synke en fast doseret lægemiddelform. Halvfaste orale formuleringer Som halvfaste orale formuleringer findes oral pasta eller gel, som skal synkes efter indtagelse. Faste orale lægemiddelformer Faste orale lægemiddelformer omfatter primært tabletter og kapsler og i mindre omfang anvendes pulver og granulater. For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om at tabletter eller kapsler, som emballeres enkeltvis i blisterpakning, skal udtages af den beskyttende plast-/folieemballage umiddelbart før indtagelse. Som udgangspunkt er væskeindtagelse yderst vigtig ved indtagelse af faste orale lægemidler, og postevand er førstevalg. Væskeindtagelse sikrer, at lægemidlet ikke klæber sig fast til mundhulen eller spiserøret, og at deropnås en reproducerbar frigivelse af lægemiddelstoffet ved flergangsdosering. Surt og basisk reagerende væsker, fx cola og mælk, bør ikke vælges, idet ændret pH i mavesaften kan ændre opløseligheden og frigivelsen af et ioniserbart lægemiddelstof, fx kan syreresistent overtræk opløses for tidligt. I særlige tilfælde vil det fremgå af indlægssedlen at præparatet ikke må indtages med kaffe, te eller mineralvand (med eller uden brus) fordi lægemiddelstoffet kan danne uønskede kemiske komplexer med mineraler, og disse komplexer har endnu lavere absorptionsfraktion end selve lægemiddelstoffet (fx bisfosfomater). Dog kan væskeindtagelse undlades eller i særlige tilfælde ligefrem være fordelagtig ved behandling af en given lidelse med orale faste lægemiddelformer, se 'Orale hurtigere frigivelsespræparater' nedenfor. Det er yderst vigtigt at sikre, at lægemidler, der indeholder slimhindeirriterende stoffer, ikke klæber sig fast til slimhinderne, fx skal patienten indtage i lodret position sammen med mindst 200 ml postevand, synke tabletten hel og forblive oprejst - siddende eller stående - mindst 30 minutter for at undgå slimhindeætsning. Piller er i almindelig daglig lægmands sprogbrug synonymt med de forskellige faste orale lægemiddelformer, især massebetegnelse for tabletter og kapsler. Lægemiddelformen piller var karakteriseret ved at lægemiddelstoffet var doseret i en fast kuglerund form, men anvendes ikke længere, da de er uegnede til at blive fremstillet ved maskinel masseproduktion. Konventionelle faste orale præparater Konventionelle tabletter og granulater er formuleret, så det er lægemiddelstoffets egne fysisk-kemiske egenskaber og de fysiologiske forhold på administrationsstedet/ absorptionsstedet/ virkningsstedet, der er afgørende for biotilgængeligheden af lægemiddelstoffet. Konventionelle tabletter og granulater kan være overtrukket med film eller sukker. Efter synkning skal de henfalde til mindre partikler inden for 15 minutter. Fra partiklerne frigives lægemiddelstoffet, som derpå skal gå i opløsning i mave-tarmsaften, før det enten kan absorberes eller virke lokalt. Orale hurtigere frigivelsespræparater Sammenlignet med konventionelle tabletter kan en hurtigere indsættende virkning kan opnås ved at forkorte henfaldstiden ved fx at formulere med hydrofile hjælpestoffer og et super-sprængemiddel, som let befugtes med og opløses i spyt eller vand; eller at fremstille tabletten ved frysetørring af en væske eller halvfast formulering. En smeltetablet, som lægges på tungen, skal være henfaldet/opløst inden for 3 minutter. Smeltetabletter er velegnede til brugere med synkebesvær og kan oftest synkes uden vand. Smeltetabletter anvendes bl.a. til hurtig smertelindring (fx paracetamol). Lægemiddelformen frysetørret tablet er en hurtigt udløsende tablet beregnet til placering i munden, fx sublingualt, og kan med fordel administreres uden samtidig væskeindtagelse til behandling af fx natlig inkontinens (fx desmopressin). Lægemiddelstof kan også administreres via tyggetabletter, der, som navnet angiver, skal tygges, før de synkes. Tyggetabletter anvendes bl.a. til børn og er meget nemmere at dosere end oral væske. Orale modificerede frigivelsespræparater Tabletter, kapsler og granulater kan være formuleret med modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet. De tilhørende lægemiddelformer betegnes depot-, entero- eller med modificeret udløsning. Kapsler kan være formuleret som hårde eller som bløde kapsler. Kapsler er principielt beregnet til at skulle synkes hele, inkl. kapselhylstrene, for at opnå en god doseringsnøjagtighed. Kapselhylstrene består hovedsageligt af gelatine. De fyldes med lægemiddelstoffet og evt. hjælpestoffer, som kan have en flydende, halvfast eller fast form. I bløde kapsler er der tilsat et blødgørende hjælpestof, fx glycerol eller sorbitol. Indholdet i hårde kapsler kan i nogle tilfælde hældes ud af kapselhylstret og opslæmmes i væske inden indtagelse. Figur 1: Principskitse af plasmakoncentrations-tidskurver efter oral administration af en konventionel tablet, en enterotablet og en depottablet. Orale depotpræparater Formålet med orale depotpræparater er primært at opnå en længere virkningsvarighed, se figur 1. Ved ordination af orale depotpræparater, evt. skift fra konventionel til depotpræparat, er det vigtig at informere om, at virkningen indtræder langsommere og senere end et konventionelt præparat, så at brugeren ikke tager flere doser inden for kort tid på grund af den manglende effekt. Nogle orale depotpræparater er imidlertid formuleret således, at de umiddelbart efter indtagelse afgiver en del af dosis som en boosted initialdosis for dermed hurtigt at bringe plasmakoncentrationen op på et terapeutisk niveau. Eksempler herpå er tabletter med modificeret udløsning til smertelindring og morgendosering af personer med reumatoid artritis (fx paracetamol), bemærk at tabletterne skal synkes hele. Eller depottyggetabletter ved Attention Deficit Hyperactivity Disorder ( fx methylphenidat), bemærk at deporttyggetabletter skal tygges og tabletterne ikke må synes hele - og de må IKKE forveksles med depottabletter som netop SKAL synkes hele. Karakteristisk for de fleste orale depotpræparater er, at de indeholder en dosis, der er betydeligt større end dosis i konventionelle orale formuleringer. Ordination af orale depotpræparater rummer derfor en særlig risiko for overdosering hvis præparaterne fejlhåndteres, fx knuses eller tygges (undtagen depottyggebaletter) under indtagelse. Orale depotpræparater kan fremstilles efter to hovedprincipper og inddeles herefter som orale monodepot- eller polydepotpræparater: Monodepotpræparater er som regel karakteriserede ved at skulle indtages og synkes hele. Dette skyldes, at de er formuleret, så de ikke skal henfalde, men forblive en enhed under mave-tarmtransitforløbet. Lægemiddelstoffet i en monodepotformulering kan være indlejret i en tabletmatriks bestående af lipid, plast eller andet vanduopløseligt, evt. kvældbart materiale, hvorfra lægemiddelstoffet frigives over længere tid under mave-tarmtransitforløbet. Den udtømte matriks kan udskilles med fæces. Monodepottabletter kan også være formuleret som en osmotisk pumpe, der er forsynet med et semipermeabelt filmovertræk. Den semipermeable film tillader kun vand fra mave-tarmvæsken at trænge ind i tabletten, hvorved lægemiddelstoffet opløses inde i tabletten og er uafhængig af omgivende miljø, fx pH lokalt i tarmen. Herved stiger det osmotiske tryk inde i formuleringen, og lægemiddelstoffet presses ud gennem et eller flere velafgrænsede huller i den semipermeable film. Monodepottabletter kan desuden være formuleret som eroderbare flerlagstabletter, der langsomt eroderes under mave-tarmtransitforløbet, hvorved lægemiddelstoffet frigives. Det er vigtigt at informere patienten om, at monodepottabletter som hovedregel ikke må knuses eller tygges og skal synkes hele, samt at der er risiko for overdosering, hvis dette ikke overholdes. Polydepotformuleringer er som regel designet således, at kapselhylstrene eller tabletternes (film)overtræk opløses allerede under transitforløbet i ventriklen, hvorved polydepotgranula frisættes. Lægemiddelstoffet frisættes afhængigt af overtrækkets egenskaber fra granula i tarmen. Orale depottabletter og depotkapsler, der er formuleret som polydepotpræparater, er beregnet til at skulle synkes hele, men kan som regel, til forskel fra monodepotformuleringer, opslæmmes i vand umiddelbart inden indtagelsen, uden at dette vil ændre på præparaternes depotvirkning. Med polydepotformuleringer opnås...)

Lægemiddelallergi (...der og behårede områder kan være et tegn på begyndende anafylaksi. Mekanismen er ofte IgE-medieret. Senreaktioner Makulopapuløst udslæt er den hyppigste manifestation af lægemiddelallergi. Tilstanden kan ledsages af kløe eller brænden i huden. Mekanismen er oftest T-cellemedieret, og de mildeste senallergiske hudreaktioner tilhører denne kategori. En vigtig differentialdiagnose kan være virale hududslæt især hos børn. Allergisk kontakteksem er ikke sjældent, men sædvanligvis kun lokaliseret til de hudområder, der har været i kontakt med lægemidlet. Svære sene hudreaktioner med forskellige grader af bulladannelse, epidermolyse, erytrodermi og erosion af slimhinder evt. ledsaget af organpåvirkning og/eller eosinofili er sjældne. De tilgrundliggende mekanismer er oftest ukendte. Denne gruppe omfatter sygdomme som erythema multiforme, akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og drug reaction with eosinophilia systemic symptoms (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Drug fever med stabil temperaturforhøjelse vil være en differentialdiagnose ved manglende respons sent i en antibiotisk behandling. Mekanismen er ukendt. Organpåvirkning af lunger, lever, nyrer og knoglemarv forekommer yderst sjældent som led i allergiske lægemiddelreaktioner. Hyppighed Alle lægemidler kan potentielt give allergi. Rapporterede hyppigheder af allergi over for enkelte lægemidler er både påvirket af anvendelseshyppighed af lægemidlet, den eksponerede patientgruppe samt registreringspraksis for allergiske reaktioner. I Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor deropnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det vigtigt, at CAVE noteres i såvel hospitalsvæsenets som i den praktiserende læges elektroniske journaler, og at oplysninger om lægemiddelallergi vider...)

Sederende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...der være indikationer for præmedicinering for at opnå sedering med bevarelse af bevidstheden. Benzodiazepiner har en god angstdæmpende effekt ved situationsbetinget angst (2376) (5057) . Kvælstofforilte anvendes også til sedering i tandlægepraksis fra 4-års alderen (2379) (2776) , dog er der kun svag videnskabelig evidens i forbindelse med behandling af børn (5779) . Ved vågen sedering af børn og unge under 18 år stiller Sundhedsstyrelsen krav om, at tandlægen kan dokumentere viden og erfaring med vågen sedering, og at forældre eller værge er informerede og har givet mundtligt og skriftligt samtykke (2378) . Der er ikke udarbejdet lignende retningslinjer for voksne (> 18 år), men samme fremgangsmåde bør følges. Det er vigtigt at der optages en grundig medicinsk anamnese med fokus på kontraindikationer, forsigtighedshensyn og lægemiddelinteraktioner. Præparatvalg Ved præmedicinering er hurtig, men kortvarig, virkning ofte at foretrække. Mest velegnet er derfor stoffer med: Hurtig absorption Hurtig maksimal lægemiddelkoncentration (T max ) Kort halveringstid (t 1/2 ) - der afspejler eliminationstiden. Lægemidler kan ordineres udenfor den sædvanlige anvendelse (off-label ordination), hvis der er indikation. Anvendelsen skal anføres på recepten. Der er skærpet informationspligt til forældre ved brug af off-label ordination (2378) . Diazepam , er traditionelt anvendt, hurtig absorption, men lang t 1/2 (> 20 timer). Triazolam , hurtig absorption og kort t 1/2 (2-4 timer). Midazolam , anvendes bl.a. til præmedicinering af børn (2379) (5057) og opnår hurtig T max og kort t 1/2 (2-4 timer). Lorazepam , anvendes til behandling af voksne, opnår hurtig T max , men relativ lang t 1/2 (12-16 timer). Der er svag evidens for, at sedering af non-kooperative børn med midazolam inden tandbehandling er effektiv (5057) . Sedering med bevidsthedsbevarelse kan muligvis erstatte generalanæstesi af nogle børn og unge (2379) . Behandlingsvejledning Børn 1 år og/eller > 10 kg Oral: 0,25 mg/kg legemsvægt er den godkendte dosering for de registrerede præparater i Danmark. I en litteraturgennemgang fra 2021 udgået fra European Association of Paediatric Dentistry (5779) angives det, at børn 10 år og/eller > 30 kg Sedering indtræffer efter 30-45 minutter Doseres efter vægt: 30-60 kg: 0,125 mg. Over 60 kg: 0,25 mg Opnås den ønskede effekt ikke, må der ikke doseres yderligere (3344) . Bemærk: Barnet skal blive på klinikken mindst en time efter administrationen (2379) og ledsages hjem, når tandlægen vurderer, at habitual tilstand er opnået (3344) . Behandlingsvejledning voksne: Minimal sedering: Diazepam: 5-10 mg oralt (2381) 1 time før behandlingsstart. Lorazpam: 1-2 mg oralt (2381) 2 time før behandlingsstart. Midazolam: 15 mg oralt 15-20 min. før behandlingsstart eller 7,5 mg rektalt 5-8 min. før behandlingsstart. Opnås den ønskede effekt ikke, må der ikke doseres yderligere i samme seance. I ny behandlingsseance kan dosis øges op til 1/3, dog ikke overskridende maksimumdosis (3344) .* Triazolam: 0,125-0,25 mg (2381) 1 time før behandling. * Off-label anvendelse. Bemærk: Patienten kan forlade klinikken ledsaget, når tandlægen vurderer, at habitual tilstand er opnået. Behandlingsvejledning ældre: Initialt halv voksendosis. Bemærk: Patienten kan forlade klinikken ledsaget, når tandlægen vurderer, at habitual tilstand er opnået. Kontraindikationer Børn som er lunge- eller hjertesyge. Tidligere alkohol- og medicinmisbrugere. Personer med svære personlighedsforstyrrelser. Graviditet. Overfølsomhed for benzodiazepiner. Porfyri. Søvnapnø. Myastenia gravis. Forsigtighed Børn, pga. mulig forlænget halveringstid. Børn, specielt med ustabil kardiovaskulær funktion. Ældre (> 60 år) påvirkes ofte kraftigere af benzodiazepiner - derfor dosisreduktion. Patienter med respirationssygdomme. Patienter med kronisk nyresvigt, nedsat leverfunktion eller nedsat hjertefunktion. Patienter med dårlig helbredsstatus, akut eller alvorlig systemisk sygdom. Under...)

Elimination (...dermed lettere udskilles gennem nyrerne. Fase 1-reaktioner medfører i reglen en inaktivering af lægemiddelstoffet, dog kan de dannede metabolitter i nogle tilfælde også være farmakologisk aktive. Langt de fleste lægemiddelstoffer metaboliseres gennem oxidation i leverens cytokrom P450-system . Stoffernes metabolitter er almindeligvis kun omtalt i pro.medicin.dk, hvis de er terapeutisk aktive eller kan give bivirkninger. Ekskretion kan finde sted gennem nyrerne eller med galde, sved, spyt eller ekspirationsluft. Kvantitativt spiller nyrerne langt den største rolle. De fleste stoffer udskilles ved glomerulær filtration og koncentreres i urinen ved passagen gennem tubuli. Hvis sekretionen er tubulær, betyder det i reglen en hurtig elimination. Urinens pH kan spille en rolle. Syreholdige stoffer ioniseres og har en højere vandopløselighed i alkalisk urin (fx carboxylsyrer som salicylater og penicilliner) og vil derfor elimineres hurtigst ved alkalisk urin. Basiske stoffer (fx aminer som ephedrin) ioniseres og har en højere vandopløselighed i surt miljø og vil derfor elimineres hurtigst ved sur urin. En nedsat glomerulær filtration ved nyreinsufficiens kan kræve dosisreduktion for at undgå kumulation. Hvor disse forhold har klinisk betydning, er der i pro.medicin.dk angivet dosering til patienter med nedsat nyrefunktion. Mange lægemiddelstoffer findes i ret høje koncentrationer i galden , men da galdeproduktionen kun udgør 0,5-1 l i døgnet, spiller galden kun en væsentlig rolle for nogle få stoffers udskillelse, fx glukokortikoider og fusidinsyres metabolitter. Den biliære ekskretion kan i en række tilfælde være efterfulgt af reabsorption fra tarmen. Clearance (Cl) for et lægemiddelstof er et udtryk for organismens evne til at eliminere det pågældende stof. Clearance er pr. definition en proportionalitetsfaktor: Eliminationshastighed = Clearance x plasmakoncentration En fysiologisk analogi for clearance udtrykker således det volumen plasma, som organismen renser for lægemiddelstof pr. minut. Clearance er af stor betydning ved opstilling af et rationelt doseringsregime, idet det normalt gælder, at clearance for et bestemt lægemiddelstof er uafhængig af plasmakoncentrationen i de sædvanlige kliniske koncentrationsområder. Plasmakoncentrationen, som opnås i steady state, kan beregnes, når man kender absorptionsfraktionen, clearance, dosis og doseringsinterval (van Rossums formel): Css: steady state-koncentration Fa: absorptionsfraktion D: dosis τ: tau, dosisinterval i timer Cl: clearance Ved konstant halveringstid opnås steady state efter 4-5 halveringstider. Plasmahalveringstiden (t ½ ) er i reglen et udmærket praktisk udtryk for lægemiddelstoffets eliminationshastighed og i noget omfang også virkningsvarighed. Kendskab til plasmahalveringstiden har betydning for doseringsinterval, hvornår steady state nås, kumulationsrisiko og endvider...)

Søgeresultater, Sygdomme:

Akromegali (...Der diagnosticeres omkring 20 nye tilfælde af akromegali i Danmark om året, og prævalensen er 85 pr. million. Akromegali (gigantisme) opstår på grund af et hypofyseadenom i langt de fleste tilfælde. Hypofyseadenomet producerer væksthormon (GH) og giver anledning til et forhøjet niveau af IGF-I (insulinlignende vækstfaktor). Et GH producerende hypofyseadnom er ofte synligt ved MR-skanning af hypofysen, hvor ca. 70 % af patienterne har et makrohypofyseadenom (≥ 10 mm) (3085) . I den internationale litteratur er der...)

Svær pruritus ved hæmodialyse (...Der er usikker effekt af behandling med bl.a. antihistaminer, gabapentin, pregabalin, ultraviolet stråling, topisk behandling med fede cremer eller steroider...)

Acanthamøbe hornhindebetændelse (...Der findes ikke et enkelt virksomt middel mod amøben, hvorfor forskellige, langvarige behandlinger må forsøges. I første række kan forsøges kombinationer af antiseptiske stoffer som klorhexidin 0,02 %, propamidin 0,1 % og polyhexamethylene biguanide (PHMB) 0,02 %. I anden række kan forsøges tillæg afaminoglykosider (Neomycin 10.000 U/ml) eller imidazoler (Miconazol 1 %). PHMB (polihexanid) 0,08 % markedsføres i Danmark til oftalmologisk brug. Det har i randomiseret undersøgelse vist sig lige så effektivt som den klassiske kombinationsbehandling af PHMB 0,02 % og propamidin 0,1 %. Promidin 0,1 % markedsføres ikke i Danmark, men sælges i øvrige Europa under...)

Osteoartrose (...Der findes ingen kausal behandling. Behandlingen er primært symptomatisk. Den non-farmakologiske behandling er væsentlig og omfatter patientinformation, vægttab, hjælpemidler, ledaflastning (fx tommelfinger-ortose og stok) og træning . Den farmakologiske behandling består primært af smertestillende midler under hensyntagen til disses bivirkningsprofil. Kirurgiske behandlingsmuligheder omfatter alloplastik og artrodese. Effekten af intraartikulær glukokortikoid er i bedste fald kortvarig (få uger), og litteraturen er præget af metodemæssige begrænsninger, hvorfor behandlingen generelt ikke anbefales. Det er uafklaret, om der er langtidsbivirkninger ved behandlingen fx acceleration af OA udviklingen. Det er derfor vigtigt at registrere om behandlingen for den enkelte har effekt mere end få uger, hvis der skal være et rationale i at gentage behandlingen. Se afsnittet om intraartikulær steroid . Der er interessante resultater fra forsøg med stamcelle-transplantation, hvor et Cochrane review fra 2025 finder evidensen lav og med risiko for publikationsbias. Behandlingsmodaliteten er meget langt fra at være en del at den kliniske hverdag (5422) . De medikamentelle behandlingsmuligheder omfatter: Paracetamol . NSAID, som bør anvendes særdeles varsomt hos ældre pga. øget risiko for gastro-intestinale og tromboemboliske bivirkninger, se NSAID . Opioider bør generelt undgås men kan evt. anvendes kortvarigt (fx i ventetiden på operation). I givet fald kræves særlig opmærksomhed på bivirkninger herunder risiko for afhængighed. Allerede ved ordination bør lægges plan for nedtrapning og ophør af opioider. Hyaluronat til intraartikulær anvendelse. Der er ikke dokumenteret behandlingseffekt. Glukosamin. Der er ikke dokumenteret klinisk betydende effekt. Skrøbelige og ældre Medicinsk behandling skal revurderes regelmæssigt med henblik på fortsat relevans, effektivitet og sikkerhed. Ved overvejelser om kirurgi skal inddrages overvejelser om effekten af nonfarmakologiske og farmakologiske behandlingsindsastser, smerteintensitet, funktionsevnebegrænsning, komorbiditet og genoptræningspotentiale efter operation. Revurder...)

Viral øjenbetændelse (...Der findes ingen specifik behandling mod adenovirus. Ved adenovirus er behandling smørende (lubrikerende) øjendråber , der lindrer og øger patientens komfort. Svære tilfælde af adenovirusinfektion bør ses af øjenlæge og kan behandles med kombinationspræparat af steroid og antibiotika under kontrol af det intraokulære tryk. Behandling mildner og afkorter det kliniske forløb ved at dæmpe inflammationen og forhindre sekundær bakteriel infektion. Adenovirusinfektion svinder spontant, men der kan være sløret syn og irritabel slimhinde i op til 6 måneder...)

Hypertension hos gravide (Der skelnes mellem følgende former for hypertension i graviditeten: Prægestationel hypertension til stede før graviditeten eller tidligt i graviditeten ( 0,3 g/24 timer.)

Svampeinfektioner i huden (...Dermatofytter I de fleste tilfælde af overfladiske dermatomykoser er lokale midler tilstrækkelige. Ved udbredte, kroniske eller recidiverende tilstande og involvering af hårfollikler er systemiske antimykotika indicerede. Neglemykose behandles ofte med systemiske midler, da lokale midler kun i ganske milde og overfladiske tilfælde kan forventes at have effekt. Kombinationsbehandling med oral antimykotikum og antimykotisk lak til negle synes at bedre prognosen ved svære tilfælde af neglemykose. Candida spp Kutane, lokaliserede former for candidiasis behandles med lokale midler , mens recidiverende infektioner og mere udbredte former behandles med systemiske midler , fx fluconazol eller itraconazol (Tabel 1A). Malassezia spp Pityriasis versicolor kan i lokaliserede tilfælde behandles med shampoo kombineret med creme, begge indeholdende et lokalt virkende antimykotikum. Seboroisk dermatitis og andre inflammatoriske tilstande, hvor Malassezia spp. spiller en rolle, behandles med cremer, der indeholder azol eller ciclopirox, evt. kombineret med et svagt virkende steroid eller en calcineurin inhibitor. Malassezia folliculitis kan i lette tilfælde behandles med shampoo, der indeholder svampemiddel kombineret med acnemidler med effekt på de okkluderede talgkirtler. I svære tilfælde af Malassezia folliculitis kan et systemisk antimykotikum (fluconazol, itraconazol) evt. kombineret med antimykotisk shampoo forsøges. Tabel 1A: Midler til Candida infektioner C. albicans C. glabrata S. cerevisiae C. krusei C. norvegensis C. parapsilosis C. tropicalis Topikale midler Nystatin +++ +++ +++ +++ Miconazol +++ ++ 0 ++ Econazol * +++ ++ 0 ++ Clotrimazol +++ +-0 ++ +++ Systemiske midler Fluconazol +++ +-0 0 +++ Itraconazol +++ + +-0 +++ Voriconazol ** +++ ++ +++ +++ Posaconazol ** +++ ++ +++ +++ 0: Ingen effekt +: Lille effekt ++: Nogen effekt +++: God effekt * Findes kun i kombination med triamcinolonacetonid på det danske marked. ** Specialistbehandling. Bemærk: Taksonomiske ændringer. Nye navne: Nakaseomyces glabrata, syn. Pichia kudriavzevii, Pichia norvegensis (6178) Tabel 1B: Midler til Malassezia og dermatofyt infektioner Malassezia Microsporum Trichophyton Epidermophyton Topikale midler Miconazol ++ ++ ++ Econazol *** ++ + + Clotrimazol ++ + + Ketoconazol +++ ++ ++ Terbinafin + ++ +++ Amorolfin ir + +++ Ciclopirox (-amin)* ++ + +++ Systemiske midler Terbinafin ir + +++ Griseofulvin ir +++ ++ Fluconazol ++ + + Itraconazol ++ ++ ++ Voriconazol ir (+++)** (+++)** Posaconazol ir (+++)** (+++)** Ir: Ikke rekommanderet 0: Ingen effekt +: Lille effekt ++: Nogen effekt +++: God effekt * Ciclopirox har tillige en vis antibakteriel effekt og anvendes derfor til erytrasma. ** Vori- og posaconazol har in vitro effekt overfor dermatofytter, men er ikke registreret til denne indikation. Almindeligvis er billigere og effektive alternativer tilgængelige. Specialistbehandling. Der henvises i øvrigt til Produktinformation på EMAs hjemmeside. *** Findes kun i kombination med triamcinolonacetonid på det danske marked. Tabel 1A og 1B. Dansk Der...)

Acne (Dermatologiske lidelser)

Eksem (Dermatologiske lidelser)

Psoriasis (Dermatologiske lidelser)

Rosacea (Dermatologiske lidelser)

Urticaria (Dermatologiske lidelser)

Hjerteinsufficiens (...der svarende til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger . Saltindtag bør begrænses hos patienter med væskeretention eller med behov for store mængder diuretika. Daglig vejning og oplæring i håndtering af advarselssymptomer (stigende vægt og åndenød) med fx selvadministreret ændring i diuretika letter patienternes dagligdag. 2. Farmakologisk behandling Kronisk hjerteinsufficiens med EF > 40 % Behandlingen rettes primært mod evt. korrigerbar hjertesygdom, fx hjerteklapfejl, atrieflimren, hypertension og iskæmisk hjertesygdom. Overvægt er ofte en del af problemstillingen. Symptomatisk behandling med diuretika udgør hjørnestenen i behandlingen. ACE-hæmmere , angiotensin II-receptorblokkere (ARB) og β-blokkere vil ofte blive anvendt på andre ikke-hjertesvigtrelaterede indikationer, som fx hypertension, iskæmisk hjertesygdom eller atrieflimren. Desuden er der mulig symptomatisk effekt af såvel en mineral-corticoid-receptor antagonist som en Sodium-Glucose Cotransporter (SGLT)-2- inhibitor ved fortsatte symptomer. Kronisk hjerteinsufficiens med nedsat systolisk funktion (EF 70 slag/min. Digoxin: Hvis der samtidig er atrieflimren og/eller vedvarende betydelige symptomer trods øvrig terapi kan Digoxin anvendes. ARNi. Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor : Kan anvendes som ACE/ARB alternativt til stabile ACE/ARB-behandlede patienter med fortsat symptomatisk hjertesvigt (NYHA II-IV) med venstre ventrikel EF ≤ 40 %. Tilskud til behandlingen er betinget af at behandlingen er initieret af speciallæge i kardiologi. Andre præparater: Kombinationen af hydralazin og isosorbiddinitrat anvendes i sjældne tilfælde (specialistbehandling). Intravenøs inotropi med fx fosfodiesterasehæmmer (milrinon) eller calcium sensitizer ( levosimendan ) kan anvendes i hospitalsregi i terminalstadiet af sygdommen. Akut svær hjerteinsufficiens Ved venstre ventrikelsvigt med akut lungeødem anvendes nitroglycerin , furosemid intravenøst og morfin intravenøst 5-10 mg efter behov. Positiv inotropi anvendes til kredsløbsstøtte ved hypotension. Levosimendan kan anvendes som korttids (6-24 timer) infusion til patienter med akut forværring af kronisk hjertesvigt i situationer, hvor øvrig behandling ikke er tilstrækkelig. Akut overflyttelse til revaskulariserende behandling er indiceret ved AMI og kredsløbssvigt. 3. Invasiv/kirurgisk behandling Med henblik på såvel symptom- som mortalitetsreduktion vurderes indikationen for biventrikulær pacing hos patienter med symptomer på hjertesvigt samt EF 40 %), medmindre der er svære bivirkninger. Hypotension alene bør ikke medføre reduktion/seponering medmindre patienten er udtalt symptomatisk. Graviditet Patienter med kendt hjerteinsufficiens bør, hvis graviditet overvejes, henvises til et hjertecenter, idet medicinændringer og evt. supplerende undersøgelser, interventioner eller kirurgi kan være nødvendig før planlagt graviditet. ACE-hæmmere/ARB skal seponeres. Det samme gælder spironolacton og evt. statinbehandling. β-blokkere, digoxin og diuretika vil som regel kunne fortsætte under...)

Kardiogent shock (shockbehandling) (...Der tilføres oxygen enten via næsekateter eller ansigtsmaske for at sikre sufficient oxygenering. Ved venstresidig insufficiens kan patienten lejres bekvemt, gerne halvt siddende med benene nedad. Betydende metabolisk acidose (pH 85 mmHg (eller middelblodtryk > 65 mmHg). Opnås denne målsætning ikke umiddelbart, anvendes noradrenalin eller dopamin i lavest mulige dosis (CAVE, takykardi og atrieflimmer ved dopaminbehandling, som derfor ikke bør gives i doser >10 mikrogram/kg legemsvægt/minut). Mekanisk cirkulationsstøtte kan overvejes. Ved fortsat hypoperfusion og lavt minutvolumen suppleres evt. med inodilatator, dvs. lægemidler med inotropisk og vasodilatorisk virkning som dobutamin , milrinon eller levosimendan , evt. i kombination med vasokonstriktoriske lægemidler. Der er ikke vist gavn af inodilatatorer, og de bør der...)

Prostatacancer (...derfor mod androgen deprivation opnået enten ved orkiektomi eller elimination og/eller blokade af androgener. Ved endokrin behandling af prostatacancer anvendes midler med direkte antagonistisk virkning på androgenreceptorer eller midler med indvirkning på steroidsyntesen eller på gonadotropinfrigørende hormoner, der via en hæmning i hypofysen nedsætter testosteronproduktionen i gonaderne. Der foretages ikke receptoranalyse på prostatacancerceller, da prostatacancer stort set altid primært er følsom for endokrin behandling. Androgen deprivation kan opnås på følgende vis: 1. Fjernelse af androgenproducerende kirtler: Bilateral orkiektomi. 2. Hæmning af gonadotropinsekretion: GnRH-analoger (goserelin, leuprorelin, triptorelin), GnRH-antagonist (degarelix) , østrogener. 3. Androgenreceptorantagonister: Steroide antiandrogener (cyproteronacetat), non-steroide antiandrogener (bicalutamid). 2. generations endokrin terapi: 4. Antiandrogener: Enzalutamid , apalutamid , darolutamid . 5. Hæmning af androgensyntese: CYP17 inhibitorer ( abirateron ). Endokrin behandling anbefales dels ved lokal-avanceret prostatacancer uden fjernmetastaser, dels ved metastatisk prostatacancer. Ved lokal-avanceret prostatacancer anbefales antiandrogenbehandling med bicalutamid som førstevalg, alternativt LHRH-agonist som 3- eller 6-måneders depotbehandling. Ved metastatisk prostatacancer anbefales opstart af GnRH-analog/antagonist. Der tilbydes desuden supplerende behandling alt efter sygdomsudvikling, sygdomsudbredning og patientens komorbiditet. Til behandling af nydiagnosticeret metastatisk, kastrationssensitiv prostatacancer (høj-volumen sygdom) er standardbehandlingen aktuelt androgen deprivation suppleret med både abirateron enten alene eller i kombination som kemoterapi med docetaxel. Hos patienter med lav-volumen sygdom kan androgen deprivation suppleres med abirateron og/eller strålebehandling mod prostata. Ved højrisiko ikke-metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales supplerende behandling med darolutamid, enzalutamid eller apalutamid. Aktuelt er darolutamid førstevalg, se Medicinrådets rekommandation på området. Til behandling af metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales abirateron eller enzalutamid som førstelinjebehandling til patienter med minimale symptomer og sufficient respons på den initiale endokrine behandling. Aktuelt er abirateron førstevalg, se Medicinrådets vejledning på området . Abirateron og enzalutamid kan anvendes i senere linjer (efter kemoterapi). Hos patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatacancer og fund af BRCA-mutation (somatisk/germline) kan behandlingen med abirateron suppleres med olaparib . GnRH-analoger og abirateron anvendes desuden ved kurativt intenderet strålebehandling og bicalutamid ved salvage strålebehandling efter prostatektomi. Se endvider...)

Morbus Menière (...derende antihistaminerg virkning, er effektiv mod vertigo. Profylaktisk, konservativ behandling Ikke-farmakologisk behandling Der er level IV evidens for reduktion af saltindtaget, men ingen evidens for effekten af andre livstilsændringer i form af reduktion af indtagelse af nicotin, chokolade, koffein og alkohol; men vestibulær rehabilitering anbefales (1846) . Farmakologisk behandling Betahistin kan forsøges som medicinsk behandling, men det bør ikke anvendes rutinemæssigt jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières sygdom (4636) , som giver en svag anbefaling mod at anvende betahistin. Evidensen baseres på et Cochrane-review, som ikke kunne påvise bedre effekt af betahistin end placebo (1847) samt et multicenter RCT studie, hvor man ikke kunne påvise en effekt af 2x24 mg betahistin dagligt eller 3x48 mg betahistin dagligt, der adskilte sig fra placebo (3444) . Vælger man at forsøge behandling med betahistin anbefales det jf. National Klinisk Retningslinje om behandling af Menières sygdom, at der planlægges et seponeringsforsøg ved eksempelvis manglende effekt eller efter symptomfrihed allerede ved opstart af behandlingen. Diuretika såsom hydrochlorthiazid og acetazolamid er hyppigt anvendt internationalt til at opnå en reduktion af svimmelhedsanfaldets sværhedsgrad og hyppighed (3445) (3446) . Et Cochrane-review har dog ikke fundet tilstrækkelig kvalitet af de udførte studier til at give evidens for deres effekt på Menière, og brugen er forbundet med potentielt alvorlige bivirkninger, specielt hos ældre (1848) . Ligeså er der ikke fundet egnede studier, som kan understøtte brugen af thiaziddiuretika, og der er en god praksisanbefaling imod at anvende thiaziddiuretika til behandling af Meniére jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières (4636) . Behandling med trommehindedræn og pulserende overtryksterapi Det næste trin på behandlingstrappen er anlæggelse af dræn i trommehinden på det syge øre i 2-3 uger. Behandlingen er en god praksisanbefaling ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières, da der ikke foreligger studier, der kan dokumentere effekten (4636) . Ved utilstrækkelig effekt af dræn-behandling kan pulserende overtryksterapi (Meniett behandling) overvejes. Evidensen for denne behandling i forhold til placebo vurderes ufuldstændig i et Cochrane-review basseret på 5 RCT studier (3082) . Generelt er der ikke reduktion i antal af vertigo-tilfælde ved overtryksterapi sammenlignet med placebo, men en signifikant subjektiv forbedring af svimmelhedssymptomerne ses ved overtryksbehandling (3082) (3083) . Et RCT-studie af Meniett-behandlingen over for placebo har ikke bekræftet, at Meniett-behandlingen reducerede hyppigheden af eller sværhedsgrad af svimmelheds-tilfælde (4638) . Studiet er medtaget i en ny metaanalyse, som heller ikke kan bekræfte at Meniett-behandlingen signifikant reducerer anfaldshyppighed i forhold til placebo (4639) . En metaanalyse baseret på andre studier end RCT-studier, som ikke er placebokontrollerede viser en signifikant reduktion af svimmelhedsanfald (3080) . Lokal appliceret overtryks behandling bør derfor anvendes med omtanke under hensyntagen til, at placeboeffekten er betydelig. Ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der således også kun en svag anbefaling for brug af overtryksterapi, og det anbefales at aftale et seponeringsforsøg efter en behandlingsperiode (4636) . Intratympanisk steroid behandling Intratympanisk steroidbehandling med dexamethason har vist lovende resultater i et velgennemført men lille placebokontrolleret studie (3079) , men det anbefales i et Cochrane-review af 10 RCT studier med i alt 952 patienter, at yderligere og større placebokontrollerede studier gennemføres med konsensus omkring de valgte outcomes for at tilvejebringe yderligere dokumentation (6278) . Et systematisk review (4637) konkluderer endvidere, at evidensen fortsat er sparsom, og at der er behov for flere studier af høj kvalitet. Jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der en svag anbefaling for at overveje behandling med intratympanisk steroid, hvis der er manglende effekt af anden behandling (4636) . Et RCT-studie, som ikke indgår i ovennævnte reviews, sammenligner methylprednisolon med gentamycin, og her fandt man, at methylprednisolon var lige så effektivt til at reducere hyppigheden af svimmelhedsanfald som gentamycin (3462) . Profylaktisk, destruktiv behandling Ved insufficient behandlingseffekt kan der foretages instillation af gentamicin i mellemøret, hvilket er en specialistopgave. Absorption af små mængder gentamicin foregår gennem det runde vindues membran og ødelægger funktionen af både den kokleare og den vestibulære del af det indre øre, om end sidstnævnte er mere følsom for behandlingen. Der er evidens for, at gentamicin effektivt reducerer eller ophæver svimmelhedsanfald hos patienter med Ménières sygdom i forhold til placebo (3447) . Reduktion og ophør af svimmelhedssymptomer opnås hos omkring 40 % af patienterne efter bare en instillation af gentamicin i mellemøret. 10 % af disse får recidiv inden for 5 år og må behandles igen. Der er fortsat behov for placebokontrollerede studier, der kan dokumentere langtidseffekterne af gentamicin behandling (3448) . Et nyere Cochrane review af 5 placebo kontrollerede RCT-studier, der inkluderer 137 patienter, når frem til at evidensen for gentamicin fortsat er usikker, da studierne er små og bruger forskellige outcomes, der vanskeliggør metaanalyser (6279) . På trods af god effekt i forhold til at behandle svimmelhedssymptomerne, så tilrådes forsigtighed med behandlingen, da der er en betydelig risiko for at lave stor skade på en evt. rest-hørelse (3084) . Jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières anbefales gentamicin kun brugt ved manglende effekt af anden behandling og under hensyntagen til evt. risiko for yderligere høreskade (4636) . I behandlingsrefraktære tilfælde kan operative indgreb (vestibulær neurektomi og transmastoidal labyrintektomi) være indicerede. Andre indgreb kan være endolymfatisk sækkirurgi, hvilket der...)

Tromboemboliske sygdomme (...der i stedet gives behandling med midler, der opløser tromben og/eller hæmmer yderligere trombedannelse. Venøse okklusioner Venøse okklusioner fører sjældnere til vævsiskæmi, og tidsintervallet, hvor trombefjernelse kan komme på tale, er derfor længere. Ved venøse okklusioner bør trombefjernelse kun forsøges, hvis blivende okklusion af karret må forventes at medføre kroniske helbredsmæssige problemer, og hvis det er sandsynligt, at reetablering af normal karfunktion kan opnås med ringe risiko for komplikationer, fx ved nylig iliofemoral venetrombose, hvor normal karfunktion ofte kan opnås ved kateterdirigeret fibrinolysebehandling og stentning af iliacastenose. Fjernelse af tromber i dybe vener i benene og centrale vener i lungerne kan ske inden for 2 uger efter opståen. I løbet af dette tidsrum vil tromben i venerne i benene gradvis organiseres, hvorved der sker skade på endotel og veneklapper, så senere fjernelse af tromben vil være forbundet med høj risiko for reokklusion. Ved centrale og proksimale, dybe venetromboser foretrækkes kateterdirigeret, regional fibrinolysebehandling frem for systemisk behandling, da den regionale behandling medfører betydeligt mindre risiko for alvorlige blødningskomplikationer. Ved lungeemboli ledsaget af shock eller hypotension med eller uden højre ventrikel dysfunktion gives systemisk fibrinolysebehandling for hurtigst muligt at afhjælpe belastningen af højre hjertehalvdel, medmindre der er kontraindikationer. I tilfælde af kontraindikationer bør højt specialiseret center kontaktes mhp. mulighed for kirurgisk embolektomi, kateterbaseret fibrinolyse eller embolektomi eller mekanisk kredsløbsstøtte. Behandlingen af lungeemboli uden shock eller hypotension baseres på 30-dages mortalitetsrisikoen ud fra den simplificerede Pulmonary Embolism Severity Index (sPESI) score, tegn på højre ventrikeldysfunktion ved billeddannende modalitet og hjertespecifikke biomarkører (troponiner og/eller natriuretiske peptider). Se Cardio.dk, Lungeemboli og DVT . Fjernelse af karokklusioner Den optimale behandling af tromboemboliske sygdomme er genoprettelse af normalt flow i det okkluderede kar, men dette er kun muligt i visse tilfælde. Fjernelse af okklusioner kan ske kirurgisk (åben kirurgi eller endovaskulære procedurer), ved percutane interventioner eller medicinsk (systemisk eller kateterdirigeret fibrinolysebehandling). Antikoagulantia har ingen direkte trombolytisk virkning, men hæmmer trombevæksten og øger derved muligheden for, at tromben kan nedbrydes ved endogen fibrinolyse. Fjernelse af en trombe afslører ofte en signifikant karstenose, som kan behandles med ballondilatation af karret og eventuelt efterfølgende indsættelse af en endovaskulær stent for at undgå restenose. Hæmning af trombedannelse Til hæmning af trombedannelse anvendes trombocythæmmende midler og antikoagulantia. Trombocythæmmende midler bruges ved arterielle tromboser, idet trombocytterne spiller en væsentlig rolle for dannelse af tromber i små kar med høj gennemstrømningshastighed. Trombocythæmmende midler har derimod ringe virkning på dannelsen af tromber i venesystemet, hvor der er store kar med lavt flow. Venøse tromber indeholder betydeligt mere fibrin end arterielle tromber, og deres dannelse hæmmes bedst med antikoagulerende midler. Antikoagulantia hæmmer også dannelsen af arterielle tromber, da disse også kræver fibrindannelse, og da antikoagulantia hæmmer trombininduceret trombocytaggregation. Til behandling af arterielle tromboser anvendes ofte kombinationer af trombocythæmmende midler og antikoagulantia i den akutte fase, hvorimod langtidsbehandlingen oftest består af en eller flere trombocythæmmere. Forebyggelse af trombosedannelse Forebyggelse af ATE og VTE sker ved at reducere eller om muligt eliminere foreliggende risikofaktorer. Alle patienter bør opfordres til daglig motion og sund kost, så overvægt undgås. Der anbefales passende daglig væskeindtagelse, så dehydrering undgås. Der anbefales mådeholdent alkoholforbrug . Kvinder med øget risiko for tromboembolisk sygdom frarådes brug af oral hormonal antikonception og oral postmenopausal hormonbehandling. Tromboseprofylakse anbefales til akut syge medicinske patienter og efter større kirurgiske indgreb, specielt ved langvarigt sengeleje. Kroniske inflammatoriske sygdomme, myeloproliferative sygdomme og andre lidelser, der medfører høj blod/plasmaviskositet, søges bragt i remission. Der tilrådes altid rygeophør. Der undersøges og behandles for hypertension , diabetes og hyperkolesterolæmi. Patienter med særlig risiko for VTE bør undersøges og behandles for venøs insufficiens og venøs obstruktion samt opfordres til jævnligt at foretage venepumpeøvelser i perioder med langvarig fysisk inaktivitet, fx ved langvarige rejser og sengeleje. Se endvider...)

Ascites og hepatisk nefropati (...der ikke er perifere ødemer, skal vægttabet højst være 0,5 kg/dag og op til ca. 1 kg/dag ved samtidige ødemer. Basisbehandlingen består af natriumrestriktion (ca. 2 g natrium dagligt sv.t. ca. 90 mmol i døgnet) og behandling med kaliumbesparende aldosteronantagonist (spironolacton), startdosis 100 mg dgl. Ved utilstrækkelig effekt suppleres med loop-diuretikum (furosemid 40 mg dgl.). Dosis af begge præparater øges gradvist, indtil deropnås det angivne vægttab. Maksimaldoser er normalt: spironolacton 3-400 mg dagligt furosemid 160 mg dagligt. Spændt ascites behandles med terapeutisk paracentese (komplet ascitestømning under samtidig tilførsel af albumin ). Albumin gives typisk i dosis 6-8 g pr. liter fjernet ascitesvæske. Ved ascites protein 250 x10 6 /l startes straks empirisk behandling med bredspektret antibiotikum. Kun 50 % er dyrkningspositive og oftest først efter flere dages dyrkning. Førstevalgsbehandling er piperacillin/tazobactam 4 g i.v. 3 gange dgl. eller cefotaxim 2 g i.v. 2 gange dgl. i kombination med osmoterapi med albumin for at undgå nyresvigt. Hvis der foreligger positiv D+R, målrettes behandlingen herefter. Efter overstået antibiotikabehandling anbefales sekundær profylakse med ciprofloxacin 500 mg dgl. så længe der er ascites. Hepatorenalt syndrom og cirrose-relateret nyrepåvirkning Ved mistanke om HRS-AKI pauseres diuretika og nefrotoksiske lægemidler og der sikres optimal cirkulatorisk volumen med albumin (1130) . Hvis nyrefunktionen ikke bedres kan behandling med terlipressin i kombination med albumin (1130) iværksættes. Terlipressin kan gives som bolus eller kontinuerlig infusion. Kontinuerlig infusion er associeret med færre bivirkninger og en bedre farmakodynamisk profil end bolus. Der gives terlipressin 1 mg/12 timer (opløst i 250 ml 5 % glukose) stigende til maksimalt 12 mg/døgn kombineret med albumin. Hvis bolus vælges, anvendes doser fra 0,5-1 mg × 4 stigende til maksimalt 2 mg × 6. Noradrenalin-infusion kan anvendes som alternativ behandling, særligt på intensiv afdeling. Hos patienter med lavt blodtryk (< 110 mmHg systolisk) med betydelig nyrepåvirkning bør behandling med β-blokade pauseres. Levertransplantation bør overvejes hos egnede patienter, da udvikling af HRS er forbundet med dårlig prognose. Svigt af behandling Manglende behandlingseffekt bør føre til revurdering af diagnosen, compliance og mulige udløsende faktorer. Ved ascites, der ikke responderer på maksimal tolereret diuretikabehandling (spironolacton og furosemid), eller hvor behandlingen begrænses af bivirkninger som nyrepåvirkning, elektrolytforstyrrelser eller hypotension, klassificeres tilstanden som refraktær ascites. I disse tilfælde bør gentagne terapeutiske paracentese med albumintilførsel eller anlæggelse af TIPS overvejes. Ved spontan bakteriel peritonitis bør manglende klinisk eller biokemisk bedring inden for 48 timer føre til revurdering af antibiotikabehandlingen, herunder resistens, sekundær peritonitis eller andre infektionsfoci. Ved HRS-AKI bør manglende respons på behandling med terlipressin og albumin føre til revurdering af diagnosen og overvejelse af alternative årsager til nyrepåvirkning. Hos egnede patienter bør levertransplantation overvejes. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter med cirrose og ascites bør behandlingen individualiseres med særlig opmærksomhed på risiko for hypotension, dehydrering, elektrolytforstyrrelser og nyrepåvirkning. Diuretika bør titreres forsigtigt, og vægt, nyrefunktion og elektrolytter monitoreres tæt. Polyfarmaci er hyppig i denne patientgruppe, og medicinlisten bør derfor gennemgås regelmæssigt med henblik på reduktion eller seponering af lægemidler, der kan forværre cirkulatorisk instabilitet eller nyrefunktion, herunder diuretika i høje doser, NSAID og andre nefrotoksiske lægemidler. Ved behandlingsrefraktær ascites eller udvikling af HRS bør behandlingsstrategien afvejes i forhold til patientens funktionsniveau, komorbiditet og behandlingsmål, herunder om invasiv behandling med TIPS er hensigtsmæssig. Ernæringstilstand og risiko for sarkopeni bør samtidig vurder...)

Fibromer i uterus (...der og forventet tid til menopause samt eventuelle konkurrerende lidelser. Ved menoragi uden graviditetsønske Symptomlindrende behandling ved kraftige, regelmæssige menstruationer hos en kvinde uden tyngdegener og uden graviditetsønske kan, såfremt livmoderen palpatorisk ikke er væsentligt forstørret, initieres af alle. Behandlingen kan bestå af et eller flere af nedenstående elementer: Korrektion af anæmi (jerntilskud) Blødningsreduktion med tranexamsyre (dosis 1-1,5 g 3-4 gange dgl i 3-4 døgn), hvorved man mindsker blødningen med cirka 40 %. Tranexamsyre hæmmer nedbrydningen af bl.a. fibrin og fibrinogen, men har ingen effekt på fibromstørrelse. Blødningsreduktion med NSAID (fx ibuprofen 400 mg x 3 dgl. Behandling startes dagen før forventet menstruationsstart). NSAID er prostaglandinsyntesehæmmende og mindsker prostaglandins vasodilaterende effekt, hvilket fører til reduceret blødning lokalt i endometriet. Estimeret blødningsreduktion: 10-20 % hos fibrompatienter. NSAID har ingen effekt på fibromstørrelse. Blødningsreduktion til op mod 70 % med gestagenspiral hos kvinder med fibromer er beskrevet. Blødningsreduktionen opnås pga. gestagenets atrofierende effekt på endometriet. Gestagen har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse. Der er en øget risiko for udstødning af spiralen på 7 % mod cirka 4 % hos kvinder uden fibromer. Udstødningsrisikoen er formentlig størst ved fibromer over 3 cm. P-piller med 30 mikrogram ethinylestradiol kan medføre en blødningsreduktion på 50-70 %, idet endometriet over tid atrofierer. P-piller har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse. Ved manglende effekt eller samtidige tryksymptomer henvises til gynækolog, som ved ultralydsscanning vil bedømme fibromerne og tilbyde enten målrettet medicinsk behandling, fibromembolisering eller kirurgi. Målrettet medicinsk behandling af fibromer Medicinsk behandling med henblik på størrelsesreduktion af fibromer kan stå alene eller bruges som forbehandling forud for kirurgi, enten med henblik på skrumpning, så en mere skånsom kirurgisk metode bliver mulig og/eller for at korrigere blodprocenten forud for kirurgi. Behandlingen omfatter: GnRH-analog , som efter en kort overstimuleringsfase på cirka 2 uger, supprimerer FSH- og LH-sekretionen, hvilket fører til en menopauselignende tilstand. Det er en injektionsbehandling med depotmedicin til 1 eller 3 måneder. Effekten er en reduktion i fibromstørrelse på op mod 50 % på 3 måneder og stigning i hæmoglobinniveau. Anvendt præoperativt fører det blandt andet til kortere operationstid og større valgfrihed i operationsmetode pga. reduceret fibromvolumen. Anvendelse bør begrænses til 6 måneder pga. knogledemineralisering. Andre ulemper ved behandlingen er, at fibromstørrelsen tiltager hurtigt efter behandlingsophør, at kvinden oplever menopausale gener samt at effekten af behandlingen kan vare udover den tilstræbte periode på hhv. 1 og 3 måneder. De menopausale gener kan minimeres ved add-back terapi med østrogen og gestagen, hvilket dog reducerer effekten af behandlingen på fibromstørrelse. Kvinden vil et par uger efter opstart opleve afstødningsblødning. Relugolix : Oral behandling med GnRH-antagonist i kombination med østrogen og gestagen. Medfører blødningsreduktion hos mere end 70 % af patienterne efter 8 ugers behandling, men kun begrænset reduktion i fibromvolumen. Efter 24 ugers behandling er blødningsreduktionen på 50 % Blødningsreduktionen indtræder med det samme - og der opleves ingen protraheret effekt af behandlingen efter behandlingsophør (som man ofte ser ved GnRH-analog behandling). Relugolix hæmmer ovulation og fungerer som prævention efter en måneds behandling. DXA-scanning anbefales efter et års behandling, og før behandlingsstart hos patienter i risiko for osteroporose. Præparatet kan udelukkende ordineres af speciallæger i gynækologi og obstetrik. Kirurgi Den kirurgiske behandling kan være med henblik på: Blødningsreduktion alene (hysteroskopisk endometrieresektion eller ablation) Fjernelse af muskelknuder (hysteroskopisk, laparoskopisk eller ved åben kirurgi) Fjernelse af livmoderen. Embolisering Embolisering af a. uterina tilbydes normalt ikke til kvinder med graviditetsønske, omend der er set graviditeter efter embolisering. Ved embolisering opnås bedring af trykgener, menstruationssmerter og menoragi hos mere end 80 %. Ved menoragi/mistanke om fibromer og graviditetsønske Ved mistanke om fibromer i kombination med ønske om graviditet henvises patienten til gynækolog med henblik på ultralydsscanning. Her vil man undersøge, om kvinden har fibromer, ligesom man vil kortlægge fibromernes placering og betydning for kvindens symptomer og fertilitet. Ved type 0-2 fibromer vil det primære behandlingsvalg være hysteroskopisk fjernelse, eventuelt forudgået af medicinsk behandling for at reducere størrelsen af fibromerne. Ved hysteroskopisk fjernelse af fibromer hos kvinder med graviditetsønske er det vigtigt at skåne endometriet, som spiller en vigtig rolle for opnåelse af graviditet. Ved type 3-7 fibromer kan man, afhængig af fibromernes størrelse og patientens symptomer, tilbyde kirurgisk fjernelse og/eller medicinsk behandling med henblik på symptomlindring eller reduktion i fibromstørrelse. Den symptomlindrende behandling vil være som ovenfor beskrevet, dog ikke hormonspiral eller p-piller pga. patientens graviditetsønske. Kirurgisk fjernelse vil være ved laparoskopisk eller åben kirurgi, hvor fibromerne skæres fri af livmoderens væg, som efterfølgende sutureres. Afhængig af størrelsen og dybden af incisionen i livmoderens væg kan man vælge at fraråde kvinden vaginal fødsel, idet man frygter at have efterladt et svagt sted i livmoderen, som risikerer at briste under vearbejde. Kirurgisk behandling af fibromer er effektiv, men særligt hos yngre kvinder...)

Primært åbenvinklet glaukom (...derate synsfeltskader ( Zeiss Humphrey MD under 12 dB, Haag-Streit Octopus MD under 9,5 dB) kan startes med medicinsk behandling eller laser behandling (SLT-laser) (2366) (7017) . Der foreligger en række studier om effekten af SLT. I et landmark-studie (LIGHT studiet) var 93% i SLT gruppen mod 91,3% i gruppen med medicinsk behandling alene på eller under måltrykket efter 3 år. I SLT gruppen var 25,8% efter 3 år suppleret med medicinsk behandling (7018) . Flere Real World Data har ikke kunnet vise samme succes for SLT (7020) . I Real World Studie fra England var 73% af SLT-behandlede suppleret med medicin eller anden glaukombehandling efter 2 år (7019) . Ved fremskreden grøn stær vælges medicinsk behandling ( Zeiss Humphrey MD over 12 dB, Haag-Streit Octopus MD over 9,5 dB) (2366) . Ved medinsk behandling indledes med monoterapi. Hvis patienten ikke opnår tilstrækkelig tryknedsættende effekt af et præparat, kan man forsøge et andet præparat, inden man skifter til terapi med to præparater. Deropnås sjældent øget tryksænkende effekt ved behandling med mere end tre typer øjendråber. Man bør i stedet supplere med kirurgi (2366) . Foruden regelmæssig kontrol af IOP og synsfelt foretages bedømmelse af nervetrådslaget og synsnerven. Præparatvalg Førstevalg er en prostaglandinanalog , som har den største tryknedsættende effekt. Vigtigste bivirkninger er lette; ofte forbigående hyperæmi og vækst af øjenvipper. I løbet af en årrække vil blå og grønne irisser få en permanent farveændring og blive brune. Systemiske bivirkninger er sjældnere. Alternativt kan en non-selektiv β-blokker forsøges (dvs. timolol). Forlænget okulær virkning ses ved β-blokkere formuleret i suspension eller gel. Ved behandling med β-blokkere kan ses systemiske bivirkninger. β-blokkere kan forværre en bestående astma eller hjertesygdom. Ved behov for yderligere tryknedsættende behandling kan prostaglandinanalog og β-blokker gives samtidigt evt. som kombinationspræparat. Andre supplerende muligheder er α-stimulerende stoffer, carbonanhydrasehæmmere, en selektiv betablokker (dvs. betaxolol) eller en Rho-kinase hæmmer. Mindst effekt har lokale carboanhydrasehæmmere, α-stimulerende stoffer og miotikum , og disse stoffer er sjældent tilstrækkelige som monoterapi. Årelang anvendelse af dråber med konserveringsmiddel kan give kroniske konjunktivale gener og er under mistanke for skader på linse og retina. Brug af ukonserverede præparater bør derfor foretrækkes. Nogle ukonserverede dråber distribueres i engangspipetter, andre i flasker med bakteriefilter på. For begge gælder dog, at de kan være sværere at håndtere for ældre og dyrere i indkøb. Graviditet Alle stoffer til behandling af glaukom er rubriceret som stoffer, hvor fosterskade ikke kan udelukkes. Risikoen ved alle stoffer vurderes dog som lav. Ved graviditet ses øjentrykket at falde let. Under tæt kontrol kan man derfor forsøge at pausere glaukombehandling under graviditeten. Ved behov for tryknedsættende behandling anbefales β-receptorblokerende midler (0,1 % gel) som førstevalg. Amning Ved behov under...)

Vaginitis (...der bør behandles ved kløe og udflåd, hvis wet-smear eller dyrkning fra vaginalsekret viser tegn på en svampeinfektion. Ved valg af behandling skelnes mellem behandling af den sporadiske candida vaginitis og den recidiverende candida vaginitis. Candida vaginitis Den sporadiske candida vaginitis er den hyppigste. Den optræder hos raske, ikke immunsvækkede kvinder og skyldes sædvanligvis Candida albicans . Hos over 80 % svinder symptomerne efter en enkelt behandling, uanset om kvinden behandles med systemisk eller lokal terapi. Der er ingen forskel i effekt mellem de forskellige lokale svampemidler . Det er ikke afgørende, hvor længe behandlingen varer, men derimod er dosisstørrelsen afgørende for behandlingsresultatet. Engangsbehandling med høj dosis er mindst lige så effektiv som en 3-dages eller 7-dages behandling. Da compliance er bedst ved den kortvarige behandling, anbefales denne. Oral behandling har samme effekt som lokalbehandling. Behandling af gravide Candida vaginitis forekommer med en højere frekvens hos gravide. Førstevalg er lokalbehandling med imidazoler ( clotrimazol ). Der er valide data for, at oral behandling med enkeltdosis af fluconazol ikke øger risikoen for misdannelser, men længerevarende behandling kan være teratogen, hvorfor den bør forbeholdes de svære tilfælde. Recidiverende candida vaginitis Hvis en kvinde har fire eller flere verificerede candidaepisoder årligt, taler man om recidiverende candida vaginitis. Recidiverne skyldes i almindelighed ikke ny smitte, men reaktivering af saprofytær forekomst af candida. I omkring en fjerdedel af tilfældene skyldes infektionen andre candidaarter end albicans, herunder C. glabrata (hyppigst) og C. tropicalis . Diabetes, nedsat immunforsvar og behandling med bredspektrede antibiotika disponerer til svampeinfektioner. Behandling af recidiverende candidainfektion retter sig dels mod symptomerne ved den akutte episode, dels en forebyggende indsats mod nye recidiver. Behandlingsvalget ved den akutte behandling er det samme som ved den sporadiske candida vaginitis. Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af: fluconazol 150 mg én gang ugentligt itraconazol 200-400 mg én gang ugentligt. Der foreligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata , anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombination af systemisk og lokal behandling. I dag anbefales individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidiv frihed: ugentlig behandling de første 2 måneder herefter hver 2 uge i 4 måneder herefter hver måned i 6 måneder. Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år. I flere nyere randomiserede studier (3104) (3105) (3106) er der, som ved BV, forsøgt supplement med probiotika til den vanlige behandling for candida vaginitis, og ved dette påvist mindre recidiv rate. Et Cochrane review vurderer effekten af probiotika ved vulvovaginal candidiasis hos ikke gravide (3508) . Det konkluderes fra 10 lav-kvalitets RCT-studier med ialt 1656 deltagere, at adjuverende probiotika behandling muligvis øger den kliniske og mykologiske behandlingseffekt på kort sigt, og mindsker recidiv-frekvensen den første måned, men ikke har effekt på længere sigt. Det anbefales, at det undersøges yderligere i velplanlagte randomiserede undersøgelser. Partnerbehandling Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis, og stammerne fra partnerne er enten identiske eller genetisk lignende de, som er fundet hos kvinden (3509) . I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden (3107) (3108) . Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis. Behandling af aerob vaginit (bakteriel tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er lokal clindamycin 2 % (1 applikator) til natten i 7 dage. Alternativt kan førnævnte Dequaliniumchlorid anvendes x1dgl til nat i 6 dage. Dequaliniumchlorid forhandles ikke i Danmark, men er et ikke receptpligtigt lægemiddel under handelsnavnene fluomizin/donaxyl i hhv. Tyskland og Sverige.Kan udskrives med udleveringstilladelse. Behandling af Desquamativ inflammatorisk vaginit (inflammatorisk tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er ikke veletableret, men man kan forsøge med suppositorie med luocortolon 21-pivalat og lidocain i kombination 2 gange dgl. i 10 dage eller middelstærkt lokalvirkende ( gruppe II eller gruppe III ) glukokortikoid til natten i 21 dage. Hvis patienten har en atrofisk komponent, er det vigtigt at behandle denne samtidigt. Opfølgning er vigtig hos disse patienter, da behandlingsrespons på det givne medikament ofte hjælper til korrekt diagnose. Behandling af Trichomonas vaginitis Der kan behandles med metronidazol enten lokalt eller oralt. Systemisk behandling er mest effektiv. Der gives 2 g som engangsdosis. Ved behandlingssvigt, dvs. hvor reinfektion er udelukket, anbefales 500 mg x 2 dgl. i 7 dage. Partnerbehandling anbefales. Behandling af atrofisk vaginitis Tilstanden behandles med lokalt østrogen . Kun ved fortsatte symptomer efter ca. 14 dage skal man overveje antibiotisk behandling forud for fornyet wet-smear. Revurdering af behandling Ved vedvarende symptomer bør man revurdere patienten, gerne med wetsmear og evt. podning til D/R. Særligt ved recidiverende kløe/svie og pga. en stigende azol-resistens bør man tidligt i forløbet overveje podning for svampe til D/R. Hvis dyrkning ikke viser svamp bør man kraftigt overveje om der...)

Funktionelle gastro-intestinale tilstande (...Dernæst behandles eventuel diarre eller forstoppelse med råd (væske, motion, kost) og evt. farmakologisk behandling. Herefter oppustethed og/eller smerter. Der er ikke vist effekt af probiotika til behandling af colon irritabile (2988) (5293) (5909) (7024) . De farmakologiske behandlingsmuligheder af colon irritabile er alene symptomatiske og kan rettes mod de dominerende symptomer: Obstipation (ikke-stimulerende laksantia , linaclotid ) Diarré ( Peristaltikhæmmende midler ) og Abdominalsmerter ( Gastro-intestinale antikolinergika og spasmolytika , lavdosis tricykliske antidepressiva , serotonin- noradrenalingenoptagshæmmer ) (7025) (7026) . Generelt vurderes virkningen efter 2-3 uger efter opstart. Herefter optimeres dosis eller der skiftes til andet præparat. Antidepressiva, hvis virkning, anbefales forsøgt udtrappet efter 6-12 måneder. Medikamentel behandling af øvrige funktionelle gastro-intestinale tilstande kan forsøges med: Gastro-intestinale antikolinergika og spasmolytika Skumdæmpende midler Motilitetsstimulerende midler Lavdosis tricykliske antidepressiva , serotonin-noradrenalingenoptagshæmmer . Revurdering af behandling Behandlingen revurderes løbende. Generelt afprøves én ting ad gangen. Vigtigt at understrege, at der vil være udsving og at en 100 % løsning ikke altid opnås. Når en evt. forstoppelse/diarre er velbehandlet klarlægges om der...)

Overproduktion af gastro-entero-pankreatiske endokrine hormoner (...der er mulighed for helbredelse. Dette opnås hos ca. 30 %. Incidentalomer < 2 cm med lavt Ki 67 index i pancreas kan observeres. Somatostatin analoger (SSAs). Forlænger progressionsfri overlevelse (PFS) og har effekt på symptomer relateret til serotonin produktion. Lanreotid eller octreotid anvendes. Peptide receptor radionuklide terapi (PRRT). Benyttes oftest som 2.linje behandling ved patienter der er inoperable eller har progression på SSA. Everolimus (mTOR hæmmer). Kan benyttes ved pancreas NET. Sunitinib (tyrosinkinasehæmmer). Kan benyttes, men vil oftest være 2.- eller 3-linje ved NET. Kemoterapi. Er indiceret ved avanceret pankreas NEN og ved tumorer med højt Ki67-index (NET G3 og NEC). Follow-up og prognose Prognosen afhænger af grad og stadie. Efter radikal kirurgi er prognosen god hos alle GEP NET. Follow-up anbefales hver 6-12 måned da tilbagefald ses sent I forløbet. De fleste GEP NEN vokser langsomt og for disse er median 5 års overlevelsen 50 % på trods af metastatisk sygdom. De hurtigt voksende, aggressive G3 NECs har en dårlig prognose med 5 års overlevelse 10 % medmindre en tidlig resektion med mikroskopisk frie resektionsrande udføres. Se endvider...)

Arthritis urica og anden symptomgivende hyperurikæmi (...der ikke er kontraindikationer til NSAID-behandling kan denne gives i maksimalt tolererede dosis, fx ibuprofen 600 mg x 3 eller naproxen 500 mg x 2 dgl. Supplerende eller i stedet kan gives colchicin 0,5 mg x 2-3 dgl. Supplerende eller i stedet kan desuden gives glukokortikoider i form af intraartikulær eller intramuskulær injektion (2 ml som engangsordination) eller oralt i form af prednisolon 25 mg dgl. i 5-10 dage. I sjældne tilfælde, hvor hverken NSAID, colchicin eller glukokortikoider er brugbare, kan det komme på tale at benytte specifikke interleukin-1-hæmmende midler . Uratsænkende kurativ langtidsbehandling Behandlingsmålet ved uratsænkende behandling er P-urat 30 ml/min), hvis de ikke anamnestisk har haft urinvejssten. Effekten af probenecid er mindre end ved behandling med xanthinoxidasehæmmere. Probenecid kan benyttes alene eller som supplement til allopurinolbehandling. Startdosis af probenecid er 250 mg x 2 dgl. stigende til 500 mg x 2 dgl. Alkalinisering af urinen med natriumhydrogencarbonat 1 g x 2 dgl. p.o. ved behandlingsstart anbefales. Anfaldsforebyggende behandling i forbindelse med uratsænkende behandling Behandling med colchicin 0,5 mg x 1-2 dgl. kan reducere antallet og sværhedsgraden af flares i forbindelse med start af uratsænkende behandling. Behandlingsvarighed 3-6 måneder. Derefter kan tages colchicin 0,5 mg x 2 p.n. ved optræk til flares. Ved behov for yderligere behandling af flares anvendes symptomatisk smertestillende og inflammationshæmmende behandling som beskrevet. Kliniske Guidelines: Dansk Reumatologisk Selskab: Arthritis urica. (senest revider...)

Defekter i urinstofcyklus (...der virker katalyserende på urinstofcyklus (ekskl. arginasemangel) Øgning af nitrogenudskillelsen ved anvendelse af alternativ metabolisme (se nedenfor) Cargluminsyretilskud til patienter med N-acetylglutamatsyntasemangel, der resulterer i N-acetylglutamat (NAG)-mangel. Bruges også til organiske acidæmier med hyperammoniæmi. Cargluminsyre er en analog til NAG, som aktiverer karbamoylfosfatsyntetase, det første trin i urinstofcyklus Levertransplantation kan blive nødvendig hos nogle patienter. En øgning af nitrogenudskillelsen kan opnås ved anvendelse af natriumfenylbutyrat/glycerolfenylbutyrat og/eller natriumbenzoat (fremstilles magistrelt). Natriumbenzoat konjugeres med glycin til hippurat, og natrium/glycerolfenylbutyrats aktive metabolit, fenylacetat, konjugeres med glutamin til fenylacetylglutamin. Konjugaterne udskilles begge i urinen, hvormed kroppen kan udskille nitrogen uden om urinstofcyklus. Ovenstående behandlingsregime reducerer hyppigheden og graden af hyperammoniæmiske kriser og forbedrer dermed prognosen, om end betydelig morbiditet består, såfremt behandlingen ikke kan indledes meget tidligt. Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til metaboliske sygdomme med hyperammoniæmi. Revurdering af behandling Diætetisk, biokemisk og klinisk monitorering er afgørende for behandlingen mhp løbende tilretning af behandlingens intensitet og vurder...)

Benign prostatahyperplasi (...der udredning eller sideløbende med anden behandling bør der gives supplerende livsstilsråd om bl.a. hensigtsmæssige vaner i forhold til væskeindtagelse (mængder og tidpunkt), om praktisering af dobbelt vandladning ved dårlig blæretømning samt strygning af perineum ved efterdryp. Medicinsk behandling Medicinsk behandling kan foregå med enten: adrenerge α-receptorblokerende midler 5-α-reduktasehæmmere PDE-5-hæmmere . Adrenerge α-receptorblokerende midler medfører relaksation af den glatte muskulatur i blærebunden, urethra og prostata med gunstig effekt på såvel strålekraft som blæretømning og dermed på vandladningssymptomerne. Virkningen indtræder i løbet af dage til uger. Omkring 70 % opnår klinisk respons med en mærkbar symptomreduktion. Der er dokumenteret forbedret ProstataSymptomScore og maksimale flowhastighed (Qmax) på op til henholdsvis 50 % og 40 % (4955) (4956) . Der er dokumenteret langtidseffekt af adrenerge α-receptorblokerende midler med hensyn til symptomreduktion, men de reducerer ikke risikoen for symptomrecidiv (akut urinretention eller behov for kirurgisk behandling) ved yderligere vækst af prostata. Såfremt der ikke er tilstrækkelig effekt efter 4 ugers behandling, bør anden behandling eller yderligere udredning på urologisk specialafdeling overvejes. Præparaterne har relativt få og reversible, men almindeligt forekommende bivirkninger, såsom ortostatisk hypotension og svimmelhed. På grund af manglende erfaring anbefales forsigtighed i forhold til behandling med adrenerge α-receptorblokerende midler ved såvel stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 40 ml, dvs. en størrelse, hvor prostata skønnes mærkbart forstørret ved rektal eksploration. Adrenerge α-receptorblokerende midler virker på prostata og symptomer uanset prostatas størrelse, men kan være utilstrækkelig ved betydelig forstørrelse af kirtlen. Kombinationsbehandling af de to regimer (relaksation af den glatte muskulatur plus reduktion af kirtelmassen) medfører en additiv effekt, i form af en større symptomreduktion ved kombinationsbehandling end ved monoterapi, ligesom risikoen for sygdomsprogression reduceres. Kombinationsbehandling bør især overvejes hos patienter med moderate til svære symptomer, med mærkbart forstørret prostata og ikke mindst et ønske om en hurtig og langtidsholdbar løsning. Hos patienter med formodet BPH med kombinerede tømnings- og fyldningssymptomer og hvor monoterapi med adrenerge α-receptorblokkere ikke har tilstrækkelig effekt på fyldningssymptomerne, kan en kombination af α-blokker og et middel mod overaktiv urinblære (fx en β3-adrenoreceptoragonist) overvejes. Ved denne kombinationsbehandling anbefales kontrol af residualurin, hvorfor denne behandlingsform med fordel kan varetages i urologisk regi. 5-α-reduktasehæmmere kan efter udelukkelse af andre årsager til hæmaturi forsøges anvendt til patienter med recidiverende hæmaturi på grund af BPH. PDE-5-hæmmeren tadalafils effekt på infravesikal obstruktion er sammenlignelig med α-receptorblokkere, men bør på grund af højere pris ikke være førstevalgsbehandling, medmindre patienten samtidig har behandlingskrævende erektil dysfunktion. Kombinationsbehandling med adrenerge α-receptorblokerende midler kan forsøges, idet randomiserede studier har vist en øget symptomreduktion i forhold til α-receptorblokkerende monoterapi. Dog er kombination med terazosin og doxazosin kontraindiceret pga. risikoen for blodtryksfald. Der...)

Astma hos børn (...dermatitis. Effekten er mindst hos børn, der kun har symptomer i forbindelse med forkølelser. I sidstnævnte gruppe fandt en meta-analyse ingen effekt af leukotrienreceptorantagonister (2761) . Børn i alderen 0-2 år med hyppige luftvejsinfektioner men uden intervalsymptomer er en særlig udfordring, da effekten af fast forebyggende behandling er marginal og altid skal kontrolleres ved et planlagt seponeringsforsøg. Alle børn med symptomer mellem akutte episoder; dvs. intervalsymptomer, bør have fast behandling. Desuden kan fast behandling med inhalationssteroid forsøges ved: en meget svær akut episode krævende indlæggelse og/eller oral prednisolon to mindre svære akutte episoder inden for en 3-måneders periode 3-5 akutte episoder inden for en 6-måneders periode. Når symptomerne har været under kontrol i minimum 3 måneder, kan dosis gradvist forsøges reduceret. Tabel 1. Trinvis behandling af astma hos børn fra 0 til og med 5 år Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Anfaldsmedicin SABA p.n. Specialistopgave Forebyggende medicin, 1. valg Lavdosis ICS* Mediumdosis ICS* Mediumdosis ICS* + leukotrienantagonist Specialistopgave Forebyggende medicin, 2. valg Leukotrienantagonist Lavdosis ICS* + leukotrienantagonist ICS = Glukokortikoider til inhalation SABA = Korttidsvirkende β 2 -agonist * For angivelse af lav- og middeldoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . Børn over 5 år Hjørnestenen i medicinsk behandling af astma hos børn > 5 år er fast behandling med inhalationssteroid samt inhaleret β2-agonist ved behov og profylaktisk før anstrengelse. Ved nydiagnosticeret astma foreslås at begynde med en lav eller moderat daglig dosis inhalationssteroid i en periode på minimum 3 måneder for at reducere luftvejsinflammationen. Effekten monitoreres ved spirometri, dagbogsregistreringer af symptomer og behov for β2-agonist . Størstedelen opnår optimal astmakontrol (normal lungefunktion (FEV 1 > 90 % af den forventede værdi), symptomfrihed, normalt aktivitetsniveau og ingen/ringe behov for p.n. β2-agonist ). Er optimal kontrol opnået, reduceres dosis af inhalationssteroid gradvist til den mindste dosis, der kan opretholde optimal kontrol. Tabel 2. Trinvis behandling af astma hos børn fra 6 til og med 18 år Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Anfaldsmedicin SABA eller kombinationspræparat med ICS og LABA p.n.* Specialistopgave Forebyggende medicin, 1. valg Lavdosis ICS** Mediumdosis ICS** Mediumdosis ICS** + LABA og/eller leukotrienantagonist Specialistopgave Forebyggende medicin, 2. valg Leukotrienantagonist eller kombinationspræparat med ICS og LABA p.n.*** Lavdosis ICS** + LABA eller leukotrienantagonist Højdosis ICS** ICS = Glukokortikoider til inhalation LABA = Langtidsvirkende β 2 -agonist SABA = Korttidsvirkende β 2 -agonist * Kombinationspræparat med inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist anbefales p.n. til børn fra 12 år (primært teenagere i transitionsfase til voksenmedicin), der er skiftet til dette præparat som fast forebyggende behandling. Denne behandlingsstrategi har vist sig at reducere antal eksacerbationer i forhold til korttidsvirkende β2-agonist p.n. (5567) , men anbefales kun med kombinationspræparater, der indeholder formoterol og budesonid . ** For angivelse af lav-, middel- og højdoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . *** Anbefales til børn fra 12 år (særligt teenagere, der ikke er adhærente til fast forebyggende behandling). Denne behandlingsstrategi er non-inferior for risiko for eksacerbationer, men inferior for daglig symptombyrde i forhold til lavdosis fast forebyggende inhalationssteroid. Revurdering af behandlingen Monitorering og kontrol Spirometri, inhalationsteknik samt dagbogsoptegnelser over symptomer, aktivitetsniveau og behovet for korttidsvirkende β2-agonist bør vurderes mindst 1-2 gange pr. år mhp. eventuel behandlingsjustering. Barnets højde bør måles mindst en gang årligt under behandling med inhaleret steroid. Børn med astma har ofte en langsom vækst/forsinket pubertet. Dette ses også hos børn som ikke får inhalationssteroid . Tabel 3. Astmasymptomkontrol hos børn Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Vurdering af nuværende astma kontrol baseres på en vurdering af barnets symptomer, påvirkning af aktivitetsniveau og behov for anfaldsmedicin i de sidste 4 uger. Hos større børn desuden lungefunktion. Karakteristika Kontrolleret (alle nedenstående) Delvist kontrolleret (én af nedenstående) Ukontrolleret Symptomer i dagtimerne Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Tre eller flere tegn på delvist kontrolleret Begrænsning af aktivitet Ingen Enhver Symptomer i nattetimerne/opvågning Ingen Enhver Behov for β 2 -agonist Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Lunge funktion (FEV 1 ) hos børn fra ca. 6 års alderen som kan koopere hertil Normal ≥ 80 % af forventet eller personligt bedste 92 %. Der kræves særlig opmærksomhed, hvis pCO 2 stiger til > 5,3 kPa og O 2 -saturation falder til under 92 %. Børn, der har et let til moderat astmaanfald med en O 2 -saturation > 92 %, kan forsøges behandlet med β2-agonist inhalationsspray via spacer. Der gives 4 pust umiddelbart efter hinanden. Evaluer efter 10-15 min. Inhalation kan gentages med 20 min. intervaller den første time. Børn, der har været indlagt med en svær eksacerbation, bør være i fast behandling med inhalationssteroid ved udskrivelsen, og der bør arrangeres et follow-up besøg 1-2 uger efter udskrivelsen. Inhalatorer til børn Inhalationsspray . Det anbefales ikke at anvende en inhalationsspray til børn uden et spacersystem. Spacersystemer . Affyr dosis, når masken er sat om barnets mund. En dosisaffyring skal efterfølges af 5-10 rolige vejrtrækninger hos barnet. Hvis der anvendes ansigtsmaske ved administrationen, bør barnets ansigt aftørres efter inhalationen for at fjerne rester af steroid fra huden. Pulverinhalatorer . Inhalationsflow skal i alle pulverinhalatorer være så højt som muligt. Ved anvendelse af steroid anbefales mundskylning eller indtagelse af mad umiddelbart efter inhalationen. Tabel 4: Valg af inhalationsbehandling af børn i forskellige aldersgrupper. Inhalator Alder Lægemidler Optimal teknik Problemer Inhalationsspray på spacersystem A) Børn ≤ 4 år (+ ansigtsmaske) B) Børn 4-5 år (- ansigtsmaske) Alle astmamidler. Langsom dyb inhalation (30 l/min.) eller almindelig langsom tidal-ånding umiddelbart efter affyring. Kun affyring af én dosis pr. inhalation. Fylder meget. Statisk elektricitet, fx efter rengøring, nedsætter effekten. Pulverinhalator Børn > 5 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Højt inhalationsflow (mindste effektive flow varierer med inhalatortype). Manglende effekt, hvis barnet ekspirerer gennem inhalatoren. Autohaler Børn > 7 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Langsom (30 l/min.) dyb inhalation, hvorefter vejret skal holdes i 10 sek. Langsom inhalation er vanskelig. Forstøver Børn 200 mikrogram kan påvirke barnets vækst i en periode lige efter behandlingens start. Børnenes højde som voksne bliver som regel normal - selv efter behandling i mere end 10 år med inhalationssteroid. Et enkelt studie har dog fundet, at børn der starter langvarig behandling med 400 µg/dag i alderen 6-10 år, havde en reduktion i voksenhøjden på 1 cm. Systemisk steroid har en negativ effekt på knoglerne og øger risikoen for fraktur. Behandling med inhalationssteroid giver imidlertid ikke anledning til osteoporose eller øget risiko for fraktur. Risikoen for klinisk betydende systemiske bivirkninger ved langvarig anvendelse af daglige doser inhalationssteroider > 400 mikrogram er ikke under...)

Intestinale rundorme (nematoder) (...Der findes sandsynligvis asymptomatiske smittebærere, som kan udskille æg, hvilket er grundlaget for reglen om, at hele husstanden skal behandles samtidigt, så der ikke tilføres nye æg til miljøet. Behandling af recidiver Enkelte personer, især børn og gravide, oplever gentagne infektioner med børneorm. Tilsyneladende vokser børnene fra problemet, som sjældent ses efter puberteten. Hos gravide forsvinder infektionen efter fødslen. Der er ikke fundet tegn på resistens over for mebendazol i Danmark. Patientens nærmiljø, dvs. boligen, anses for at være kontamineret med æg og udgør dermed en risiko for reinfektion fra miljøet. Enterobiusæg kan overleve i miljøet op til 3 uger. Recidiv anses for at være forårsaget af reinfektion. Undersøgelser viser, at et behandlingsinterval på 14 dage ikke er optimalt ved recidiverende børneorm. Hvis en patient bliver smittet lige efter at have taget en dosis mebendazol, kan nye orm nå at udvikles, så patienten udskiller æg 10.-14. dag efter sidste dosis. Behandlingsintervallet ved recidiv bør derfor være 100 mg mebendazol 1 gang hver uge i 6 uger. Enterobius kan også findes i vagina, og da mebendazol ikke absorberes, opnås der ikke terapeutiske koncentrationer her. Ved infektion hos piger bør der spørges, om der er udflåd eller kløe omkring vagina. Hvis det er tilfældet, skal patienten behandles med albendazol, 400 mg én gang om ugen i 6 uger (børn < 20 kg halv dosis). Der...)

Behandling af dyslipidæmi (...dersøgelser hos patienter med tidligere myokardieinfarkt har vist nedsat morbiditet og total mortalitet efter 1-2 år med en modificeret middelhavskost. Fedtmodificeret kost anvendes til behandling af hyperkolesterolæmi. Fedtindtagelsen begrænses til 30 %, evt. 20 % af energiindtagelsen, ligeligt fordelt mellem mættede, polyumættede og monoumættede fedtsyrer. Kolesterolindtagelsen begrænses til 200-300 mg/døgn, og fiberindtagelsen øges til ca. 30 g/døgn. Ved strikt diætoverholdelse ses maksimal effekt inden for seks uger. Kan der ikke på denne måde opnås tilstrækkeligt kolesterolfald, indledes medikamentel behandling. Fedtfattig diæt anvendes til behandling af svær hypertriglyceridæmi med chylomikroner. Fedtindtagelsen begrænses til ca. 15 % af energiindtagelsen, dvs. til ca. 30 g fedt, hvis energiindtagelsen er 8.000 kJ/døgn. Denne diætform er vanskelig at gennemføre, men den kan være nødvendig for at forhindre recidiv af pancreatitis, og det tilrådes, at patienten henvises til en klinisk diætist. Højdosis Omega-3 fedtsyre præparater (fiskeolie) kan ofte reducere høje triglyceridkoncentrationer. Det samme er tilfældet for de såkaldte mellemkædede triglycerid-præparater. Alkohol Mistænkes alkohol for at være årsag til hypertriglyceridæmi, kan man foreslå patienten et forsøg på få dages alkoholabstinens . Normalisering af triglyceriderne i denne situation taler for sig selv . I tilfælde, hvor svær hypertriglyceridæmi er på baggrund af stort indtag af hurtigt omsættelige kulhydrater, er diætistvejledning særlig vigtig. Se også Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) . Medikamentel behandling De lipidsænkende lægemidler er opdelt i syv grupper: Statiner , anionbyttere , fibrater , kolesterolabsorptionshæmmere , nicotinsyre derivater , PCSK9-hæmmere , Omega 3-fedtsyre-hæmmere samt microsomalt transferprotein (MTP)-hæmmere . Før valg af lægemiddel er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken tilgrundliggende form for dyslipidæmi, man ønsker at behandle, og hvilke plasma-lipidfraktioner man ønsker at ændre hos den enkelte patient, se tabel 1. Tabel 1: Klassifikation af de vigtigste lipidforstyrrelser og deres farmakologiske behandling Type Lipider Lipoproteiner Risikosygdom Monoterapi Kombinations- behandling Andre præparater Isoleret hyper- kolesterolæmi ↑ Kolesterol Triglycerid 10 mmol/l (↑) Kolesterol ↑ VLDL ↑ Kylomikroner ↓ LDL ↓ HDL Pankreatitis (aterosklerose) Fibrat + Statin Fiskeolie VLDL = very low density lipoprotein kolesterol, IDL= intermediate density lipoprotein kolesterol, LDL= low density lipoprotein kolesterol, HDL= high density lipoprotein kolesterol. Statinerne ( atorvastatin , pravastatin , simvastatin og rosuvastatin ) er i stand til at sænke LDL-kolesterol med 20-55 % - afhængigt af præparat og dosering. Atorvastatin 80 mg eller rosuvastatin 40 mg vil medføre den største reduktion af LDL-kolesterol. Herudover er statiner særdeles effektive i kombination med anionbyttere og kolesterolabsorptionshæmmere. Korttidsbivirkningerne er få og sjældne, og blandt disse er muskelsmerter langt den hyppigste. Der er ikke rapporteret langtidsbivirkninger udover (dosisrelateret) let til marginal øget hyppighed af type 2-diabetes inden for en observationsperiode på mere end 30 år med de første statiner. Anionbyttere som colestyramin anvendes til ren LDL-kolesterol-forhøjelse, fx familiær hyperkolesterolæmi. For at mindske gastro-intestinale bivirkninger øges dosis gradvis over uger til maksimalt 8 g colestyramin 3 gange dgl. Anionbytterne kan hæmme absorptionen af andre lægemidler, hvorfor de skal indtages 4 timer før eller 1 time efter anden oral medicin. Selv med disse tidsintervaller kan interaktion forekomme. En enkelt døgndosis af 4-12 g colestyramin er ofte en hensigtsmæssig administrationsform. Anionbytterbehandling kan evt. kombineres med nicotinsyre, fibrat eller statin. Colesevelam , der administreres som kapsler (angives at have færre bivirkninger), kan forsøges hvis ovenstående ikke tolereres. Anionbyttere kan reducere LDL-kolesterol med 18-25 %. Fibrater ( gemfibrozil og bezafibrat ) kan sænke triglyceriderne ret effektivt (20-50 %). Som bivirkning kan LDL-kolesterol undertiden stige, men hos normotriglyceridæmiske patienter med LDL-kolesterol forhøjelse kan fibrater på den anden side nedsætte LDL-kolestol. Ligesom nicotinsyre øger fibrater HDL-kolesterol. Kolesterolabsorptionshæmmere ( Ezetimib ) hæmmer selektivt den intestinale absorption af kolesterol og lignende plantesteroler i tyndtarmens børstesøm, hvilket medfører et fald i transporten af intestinalt kolesterol til leveren og reducerer total- og LDL-kolesterol samtidig med, at HDL-kolesterol evt. øges. Ezetimib reducerer LDL-kolesterol med 15-22 % og har i kombination med et statin vist at give en yderligere reduktion i LDL-kolesterol på 21-27 % i forhold til intensiv statinbehandling alene. Ezetimib bør forbeholdes patienter, som ikke tåler statin i relevante doser eller i kombination med statin hos de patienter, som ikke opnår behandlingsmålet med statin alene. Statinbehandlingen nedsætter kolesterolsyntesen, en effekt der er komplementær til ezetimibs hæmning af transporten af intestinal kolesterol til leveren. Nicotinsyre og derivater : Nicotinsyre kan anvendes til hyperkolesterolæmi og til hyperlipidæmi, hvor forhøjet VLDL-kolesterol indgår, fx familiær kombineret hyperlipidæmi og dysbetalipoproteinæmi, idet nicotinsyre hæmmer dannelse af hepatisk VLDL-kolesterol. Desuden opnås en markant øgning af HDL-kolesterol og sænkning af det aterogene lipoprotein(a). Kutane bivirkninger (kløe og flushing) kan reduceres ved indtagelse af 75-300 mg acetylsalicylsyre 30 min. før nicotinsyrederivat. Dosis øges langsomt til vedligeholdelsesdosis efter 4 uger. PCSK9-hæmmere ( alirocumab , evolocumab ) er et behandlingsprincip med monoklonale antistoffer, der doseres subkutant og ved hæmning af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) reducerer nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med alirocumab eller evolocumab i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 45-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. PCSK9-syntesehæmmere ( incliseran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA), som doseres subkutant og ved hæmning af syntesen af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) i leveren reduceres nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med inclisiran i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 50-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. Omega-3 fedtsyre-præparatet , icosapentethyl er en stærk oprenset stabil ethylester af omega-3 fedtsyren icosapentaensyre (fiskeolie), som reducerer leverens syntese og frigivelse af triglycerider samt VLDL-kolesterol. Virkemåde af icosapentethyl er ikke fuldt afklaret. Icosapentethyl anvendes til at reducere risikoen for kardiovaskulære hændelser hos statin-behandlede patienter med triglyceridværdier ≥ 1,7 mmol/l/≥150 mg/dl, som har kardiovaskulær sygdom eller diabetes og mindst en anden kardiovaskulær risikofaktor. Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere ( lomitapid ) repræsenterer en gruppe lægemidler, der kan påvirke produktionen af lipoproteiner i både leveren og tyndtarmen. Anvendes kun til patienter med den yderst sjældne tilstand homozygot familiær hyperkolesterolæmi, som skønnes at optræde hos 1 ud af 1 mill. danskere. Behandling varetages af højt specialiserede afdelinger. Graviditet Der foreligger kun få meddelelser om teratogen effekt af de lipidsænkende lægemidler. Erfaringsgrundlaget er ringe, og de bør derfor så vidt muligt ikke anvendes under graviditet. Findes indikation for kolesterolsænkende behandling under graviditet, bør et præparat fra gruppen af anionbyttere foretrækkes, da disse stoffer ikke absorberes fra mave-tarm-kanalen. Behandling af svær graviditetsassocieret hypertriglyceridæmi (5-10 mmol/l eller mere) er en specialistopgave med bistand fra klinisk diætist. Amning Pravastatin udskilles i modermælk. Erfaring savnes vedr. atorvastatin , rosuvastatin og simvastatin . Bør derfor ikke anvendes under amning. Er der indikation for kolesterolsænkende behandling i ammeperioden, bør et præparat af gruppen anionbyttere foretrækkes. Tilskud Der er generelt tilskud til kolesterolsænkende midler indeholdende atorvastatin , ezetimib , rosuvastatin , simvastatin og pravastatin . Ved præparater indeholdende colestyramin , acipimox samt ved kombinationerne atorvastatin/ezetimib og simvastatin/ezetimib er der klausuleret tilskud til patienter, hvor behandling med generelt tilskudsberettiget statinpræparat ikke har tilstrækkelig effekt eller ikke tåles. For præparater indeholdende gemfibrozil er der klausuleret tilskud til patienter med isoleret svær forhøjelse af triglycerid eller patienter med kombineret hyperlipidæmi evt. i kombination med statin (specialistopgave). Behandling med PCSK9-hæmmere og PCSK9-syntesehæmmere er ligeledes en specialistopgave, og præparaterne kan kun udskrives af speciallæger i endokrinologi, kardiologi og neurologi. Medicinrådet har fastsat grænseværdier for behandlingen, og medicinen udleveres fra sygehuset til patienter, der opfylder...)

Erektil dysfunktion (...derfor vurderes førend behandling iværksættes. Prævalensen af ED hos raske er ca. 20 % hos 40-årige stigende til ca. 50 % hos 70-årige, hvilket bl.a. er vist ved den store danske SEXUS undersøgelse i 2018 (5305) . Hos patienter med kendt disponerende årsag er prævalensen højere, fx vil næsten alle patienter med diabetes eller dissemineret sklerose rammes af ED i løbet af livet. ED hos mænd < 45 år kan være det første prodrome på senere kardiovaskulær sygdom og bør derfor altid medfører anamnese og undersøgelse (disponerende faktorer, objektiv undersøgelse, blodprøver og EKG). Lægemidler kan medføre ED, specielt antihypertensiva, β-blokerende midler og psykofarmaka. Seponering eller skift af antihypertensiva eller β-blokerende præparat fører dog sjældent til bedring af patientens ED. Derimod kan seponering eller skift af psykofarmakon resultere i bortfald af ED. Da vi bliver ældre og ældre ses en større andel af ældre mænd i urologiske og sexologiske klinikker. Kirurgiske indgreb som radikal prostatektom, cystektomi eller rectumeksstirpation medfører meget ofte ED, mens transuretrale indgreb som TUR-P eller blærehalsincision kan skade rejsningsevnen med op til 10 % procent. Udredning Da behandlingstilbuddet for ED i reglen er det samme uanset den formodede årsag til tilstanden, forekommer det rimeligt at begrænse udredningen til at omfatte screening for disponerende lidelser (kardiovaskulær sygdom, diabetes, dyslipidæmi, metabolisk syndrom, tobaksrygning, alkoholforbrug). Disse blodprøver kan være med til at støtte ens diagnose fx metabolisk syndrom hos en overvægtig patient. Man kan bestille blodprøver inden konsultationen med en lipid og androgenprofi, idet man så kan iværksætte en bahndling ved første konsultation. Nedsat serum-testosteron er en meget sjælden årsag til ED, hvorfor hormonel screening ikke er indiceret som rutine(androgen profil- FSH, LH, prolactin, testosteron). Tilskud Enkelttilskud til fosfodiesterase-5-hæmmer, alprostadil eller aviptadil og phentolamin til behandling af ED vil normalt kunne imødekommes, når følgende betingelser er opfyldt og fremgår af ansøgningen: at det drejer sig om en patient, hvis grundsygdom har forårsaget svær ED. Det gælder primært de i tabel 1 nævnte patientkategorier. For personer med diabetes skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har og hvilke antihypertensiva patienten er i behandling med, at der...)

Unipolare depressive tilstande (...der Forekomst af komplicerende somatiske lidelser Tilstedeværelse af kognitive deficits Forekomst af angst eller svær søvnløshed Mulighed for støtte i hjemmet Graviditet og amning (se Antidepressiv behandling af gravide ) Anden medikamentel behandling med risiko for interaktion Samtidig forekomst af alkohol- eller andet misbrug. Den aktuelle depressions sværhedsgrad vurderes, fx ved hjælp af Hamiltons depressionsskala eller Major Depression Inventory (MDI), og danner baggrund for vurdering af det videre forløb: dels om antidepressiva er indiceret, dels om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Ved lette depressioner (svarende til Hamilton 8-17 point, MDI 21-25 point) vil bivirkningerne ofte opveje eventuelle positive effekter af medikamentel antidepressiv behandling. Man skal dog være opmærksom på, at hos patienter, der tidligere har haft svær depression, kan det være indiceret at starte medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor der foreligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølgende handlingsplan, hvis der skulle komme tilbagefald. Har patienten haft to depressioner inden for en 5 års-periode, bør behandlingen vare 1½-2 år. Efter tre depressioner inden for 5 år bør behandlingen fortsætte 5-10 år, måske livslangt. Det er vigtigt, at behandlingen ikke stoppes for tidligt, særligt hos ældre, hvor riskoen for en ny depression er forøget. For patienter med debut af depression efter 50 års-alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor længerevarende behandling skal overvejes allerede efter første depressive episode. Ved overgang til vedligeholdelsesbehandling fortsættes oftest med uændret dosis, dog afhængig af det enkelte præparat, bivirkninger og evt. kombinationsbehandling. En stor metaanalyse har belyst, hvilke præparater der synes at have bedst tolerabilitet over en længere behandlingsperiode (5811) . Det anbefales, at der vedvarende monitoreres for bivirkninger og ved behandling med fx TCA, SSRI, SNSRI eller lithium, kontrol af plasmaniveau, vægt, blodtryk, puls og EKG iht. anbefalinger for de enkelte præparater. Det er væsentligt, at der spørges struktureret til bivirkninger, da disse kan ændre sig over tid, fx træthed, vægtøgning eller seksuelle bivirkninger. Med jævne mellemrum, fx en gang om året, bør lægen sammen med patienten overveje, om behandlingen skal aftrappes. Se i øvrigt dette i RADS' baggrundsnotatet (2535) . En række forhold, bør tages op i en individuel rådgivning af patienten, når denne skal beslutte sig for om behandlingen skal udtrappes eller fortsættes, se tabel 1. Disse forhold er uddybet i Din patient, der er i antidepressiv behandling i Månedsskrift For Almen Praksis (6609) . Tabel 4: Eksempler på fokuspunkter i rådgivningen af en patient vedr. fortsættelse af antidepressiv medicinsk behandling. Eksempler på fokuspunkter Taler for seponering Taler for at fortsætte Uacceptable bivirkninger + Diagnosen usikker + Ingen tidligere svære depressioner + Manglende effekt + Restsymptomer + Persisterende psykosocial belastning + Disposition til bipolar sygdom* + Udvikling af tegn på hypomani/mani* + Tidligere hypomani/mani* + Tidligere selvmordsfare + Tidligere depression svær at behandle + Mere end to episoder + Tidlig debut + Kronisk somatisk sygdom + Psykiatrisk komorbiditet (fx angst) + Psykotisk depression + * Inddragelse af speciallæge i psykiatri bør overvejes. Non-farmakologisk behandling Grundig information om depressionssygdommen er vigtig i en hver form for depressionsbehandling. Kognitiv adfærdsterapi og Interpersonel psykoterapi er veldokumenterede behandlinger, som praktiseres som korttidsterapi, dvs. med en ugentlig samtale i 3-4 måneder. Effekten sætter typisk langsommere ind end den medicinske behandling, men er på niveau med denne over for moderat depression. Ved let depression anbefales “watchfull monitoring fremfor medicinsk behandling, medmindre patienten tidligere har haft en svær depression. Se i øvrigt indikationerne for medicinsk behandling ovenfor. Det er i flere metaanalyser vist, at kombinationen af antidepressiv medicin og psykoterapi er overlegen i forhold til hver af behandlingerne givet enkeltvis (2784) (5097) (5503) . Danske Regioner har indført pakkeforløb til behandling af moderat til svær depression, hvor man tilbyder...)

Alkoholafhængighed (...Der er en akut håndtering ved alkoholforgiftning. En stabilisering ved behandlingen af abstinenser, og en livsstilstilpasning mhp at patienten får et liv med mindst mulig alkohol. Alle 3 faser skal adresseres sufficient. Fx er en insufficient abstinensbehandling en forløber for, at patienten genoptager sit alkoholforbrug (for at dæmpe abstinenserne), og derudover kan krampetærskelen sænkes. Det er vigtigt at få patienterne undersøgt for ko-morbide tilstande. De optræder hyppigt, dels somatiske og dels psykiske (især depression , angst og personlighedsforstyrrelser). Psykiatriske lidelselser interagerer med behandlingen af afhængighed og skal adresseres sideløbende. Det er vigtigt at erkende, at behandlingen af den ko-morbide tilstand hyppigt ikke kan stå alene, når der er tale om afhængighed. Men hvis den co-morbide tilstand ikke bringes under kontrol, er risikoen for recidiv betydeligt større. De bedste behandlingsresultater opnås, hvis behandleren mestrer behandlingen af både den psykiske lidelse og afhængighedstilstanden (National Klinisk Retningslinje: Udredning og behandling af personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse ). Livsstilstilpasningen af afhængigheden består af et forløb med en struktureret terapiform, fx kognitiv adfærdsterapi. Nogle patienter er glade for selvhjælpsgrupper, som både findes i det offentlige behandlingsregi, og i form af Anonyme Alkoholikere. Hvis det lykkes at holde patienten recidivfri i et år, samtidig med at patientens sociale, fysiske og psykiske tilstand rettes op, er prognosen i forhold til recidivfrihed bedre. Den farmakologiske behandling af alkoholafhængighedssyndromet omhandler den akutte behandling af følgetilstande (abstinenser), midler der nedsætter trangen til alkohol (anticravingmidler) samt forebyggende behandling med disulfiram . Patienter der i starten ønsker at være sikre på ikke at få tilbagefald, kan tilbydes disulfiram. Samtidigt bør patienterne informeres om anden medicinsk behandling af alkoholafhængighed. Normal praksis er kun at give et trangdæmpendemiddel ad gangen. Præparatvalg Sundhedsstyrelsen har i november 2018 udsendt opdaterede Nationale kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed (3117) . De kliniske retningslinjer er forældede og skal revurderes. I retningslinjerne tages der stilling til, hvordan de 4 godkendte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed ( acamprosat , disulfiram , nalmefen og naltrexon ) indbyrdes forholder sig til hinanden for personer, som ønsker afholdenhed/reduktion af alkoholforbrug. Det slås fast, at medikamentel behandling skal gives sammen med struktureret samtalebehandling. Der er kun svag evidens for forslagene i retningslinjerne. Alkoholafhængige, der ønsker længerevarende afholdenhed, bør tilbydes acamprosat eller naltrexon før eller i kombination med disulfiram. Alkoholafhængige, der ønsker reduktion i alkoholforbruget, bør tilbydes naltrexon i stedet for acamprosat eller nalmefen. For personer, der har et storforbrug af alkohol, vil en reduktion af forbruget medføre en reduktion i omfanget af alkoholrelaterede skader - selvom forbruget evt. stadig ligger over det anbefalede. Stoffer der modvirker alkoholtrang Acamprosat . Langvarig alkoholindtagelse medfører en nedregulering af GABA-(Gaba Amino Buturic Acid) systemet, et hæmmende system, med potentielt øget rastløshed til følge. Acamprosat stimulerer GABA-systemet og har desuden en specifik hæmmede virkning på NMDA-receptoren, et stimulerende system. Der foreligger placebokontrollerede studier med omkring 4.000 deltagende patienter, og stoffet har dokumenteret effekt på følgende effektmål: Total afholdenhed Antal afholdende dage Varighed af afholdenhed Fastholdelse i behandling. Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat er stor grad af trang og samtidige angstsymptomer. Stoffet kan tilbydes patienter, der er i behandling for alkoholafhængighed, og gives op til 1 år. Som med andre psykofarmaka bør man aftale en aftrapning med patienten. Behandling kan starte umiddelbart efter abstinensbehandling. Det bør på forhånd nøje drøftes med patienterne, om de er villige til at følge behandlingen. Acamprosat kan suppleres med disulfiram, hvis der er problemer med craving, uro og høj risiko for impulsive tilbagefald, som ikke dæmpes nok af acamprosat i sig selv. Patienten understøttes på denne måde af den ydre kontrol fra antabus. Der skal tages hensyn til patientens leverstatus og kognition i forbindelse med risiko for at drikke under medicinering med antabus. Det er vist, at en kombination af stofferne er mere effektiv end hver af stofferne for sig (186) og resulterer i færre alkoholrelaterede indlæggelser (270) . Naltrexon er en opioidantagonist (kompetitiv antagonist til hovedsageligt my- og i mindre grad kappa-receptorerne), der modvirker den belønnende effekt af alkohol, der medieres gennem my-receptorerne. Den antagonistiske virkning på kappa-receptorerne spiller muligvis også en rolle, særligt ved kronisk alkoholafhængighed, hvor den hæmmende kappa-receptor tonus er opreguleret (5708) . Et Cochrane review fra 2010 (1860) viste, at naltrexon reducerede risikoen for recidiv og var med til at fastholde patienterne i behandling. Endvidere nedsætter naltrexon antal dage med stor alkoholindtagelse og craving. Det er uklart, om naltrexon har effekt i langtidsbehandling. Naltrexon synes mest effektivt til behandling af patienter med tidlig debut, dvs. før det 25. år, af alkoholafhængighedssymptomer, samtidigt med, at der ofte er en mere tydelig familiær disposition hos denne gruppe patienter. Det er vigtigt, at ordinerende læge er opmærksom på eventuelt brug af opioider (også i form af codein), idet naltrexon kan mindske eller forhindre effekten af opioider og dermed udløse abstinenssymptomer og evt. smerter. Endvidere kan indgift af store doser opioider med lang halveringstid (fx methadon) eller i depotformulering til personer i naltrexonbehandling medføre respirationsdepression og livstruende opioidforgiftning, når blokaden ophører. Hos personer i substitutionsbehandling med methadon eller buprenorphin vil naltrexon således ikke være en mulighed. Opioidblokkere må ikke anvendes ved samtidig opioidbaseret smertebehandling, da de kan udløse smertegennembrud. Hos personer med opioidinduceret tolerance kan de desuden fremkalde opioidabstinenssyndrom. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende er i naltrexonbehandling. Nalmefen påvirker ligeledes det centrale opioidsystem. Det er en invers agonist til my-receptoren, en svag partiel agonist til kappa-receptoren og en antagonist til delta-receptoren (dog med lav affinitet). Det inddrager således flere af opioidreceptorerne end naltrexon i sin virkningsprofil og ændrer derfor dynamikken mellem de forskellige opioid-receptorer. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende har fået ordineret nalmefen og kan være under påvirkning af stoffet. Det bør desuden sikres, at patienten er klar over vigtigheden af at oplyse tidspunktet for sidste indtag af nalmefen, hvis behandling med opioid bliver nødvendig. Disulfiram Disulfiram er en enzymhæmmer, der hæmmer alkohols nedbrydning på overgangen fra acetaldehyd til eddikesyre. Hvis der drikkes alkohol, fremkaldes en akut acetaldehydforgiftning. Der er store individuelle forskelle i tolerancen, ligesom størrelsen af disulfiramdosis har betydning. Ved normal disulfiramdosering er ca. 2 g alkohol nok til at udløse en let, men mærkbar reaktion. Reaktion kan dog ses efter indtagelse af mindre end 2 g alkohol. Skal anvendes med forsigtighed ved fremskreden leverlidelse. Behandlingen skal opvejes mod den leverlidelse, der er forårsaget, og evt. forværres, af et aktivt alkoholmisbrug. Bivirkninger og toksisk effekt af disulfiram er dosisafhængig og relateret til allerede etableret alkoholisk leversygdom og lavt serum albumin, som medfører øget fri mængde af metabolitter. Der bør derfor iværksættes test af lever og nyreparametre samt ses efter tegn på immunreaktion inden opstart af behandling. I sjældne tilfælde (1 af 30.000 behandlede pr år) ses fatal hepatitis, som ikke er dosisafhængig. Endvidere ses i sjældne tilfælde psykoser, konfusionstilstande, epileptiforme kramper samt perifer neuropati og optisk neuritis, som er dosisafhængig (5706) (5707) . Disulfiram er kun indiceret hos patienter, som ønsker total afholdenhed. Hvis dette holdes for øje, bliver disulfiram mere opfattet som en støtte end en frihedsberøvelse. Patienter med alkoholafhængighed kan som regel slippe disulfiram gradvis efter ca. 1 år, men mange ønsker at fortsætte i længere tid af hensyn til deres personlige tryghedsfølelse. Andre tager stoffet i perioder, hvor de skønner faren for tilbagefald øget. Virkning af alkohol efter indtagelse af disulfiram. Ved svag reaktion forekommer ansigtsrødme, hjertebanken, pulsacceleration, hurtig respiration, pulserende hovedpine. Ved middel reaktion forekommer kvalme, opkastning, bleghed, hypotension. Ved kraftig reaktion forekommer besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps, i sjældne tilfælde hjertestop. Behandling af kraftig reaktion er lejring med hovedet lavt. I tilfælde af truende kredsløbskollaps, blodtryksfald mv. gives tillige dopamin i.v. under overvågning. Lettere reaktioner afsvækkes af antihistaminika . Der foreligger kun få randomiserede studier over stoffets effektivitet, men konklusionen er, at skal det gives, bør det være under kontrollerede former. SSRI Selvom serotoninsystemet er involveret i alkoholafhængighed, er der i dag ingen dokumentation for effekt af SSRI på selve alkoholafhængigheden. Derimod er stofferne effektive til behandling af depression- og angstsygdomme, som er hyppige ledsagefænomener hos alkoholafhængige, og præparaterne tåles godt af disse patienter. Revurdering af behandling Ved behandling med disulfiram bør der følges med kontrol af leverfunktion ALAT/ASAT og gammaglutamyl enten ved egen læge eller hos læge i rusmiddelcenter i 3 mdr efter behandlingstart eller efter vurdering. Ved opstart bør man hos ældre personer være opmærksom på mulig langsom metabolisme og nedsat udskillelse, hjerte og leversygdomme og kognitive probleme. Polyfarmaci hos ældre patienter giver større risiko for interaktioner og utilsigtede bivirkninger. Hvis der er kognitive og eller hukommelsesproblemer kan den ældre være mere udsat for accidentiel eller vanemæssig alkoholindtagelse og det bør derfor vurderes om det er sikkert at udskrive disulfiram til den enkelte. Disulfiram i sig selv kan forværre en dementiel tilstand. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Kontraindikationer ved nedsat leverfunktion Acamprosat Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion (kan anvendes med forsigtighed og evt. nedsat dosis). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ). Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. Kontraindikationer ved nedsat nyrefunktion Acamprosat Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min). Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat nyrefunktion (obs. på evt. lavt S-albumin medførende øget mængde frit aktivt stof). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 30 ml/min Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion. Se i øvrigt præparatbeskrivelserne. Graviditet Alkohol er vist at have en klar teratogen effekt. Stofferne til behandling af alkoholafhængighed anbefales generelt ikke til gravide. I den kliniske hverdag må man derfor opveje de to risici over for hinanden. Hvis den gravide tidligere har været i farmakologisk behandling for alkoholafhængighed med god effekt, og hvis det har vist sig, at seponering af stofferne har medført recidiv, bør den farmakologiske behandling anbefales at fortsætte efter en grundig orientering om fordele og ulemper ved behandlingen. Ligeledes bør det overvejes at starte medikamentel behandling hos patienter med et nyopstået alkoholafhængighedssyndrom som uundgåeligt er forbundet med indtagelse af store doser alkohol ved recidiv, idet recidiver er forventelige i et behandlingsforløb. Evt. henvises patienten til et specialforløb i svangreambulatorium. Tilskud Klausuleret tilskud til acamprosat og naltrexon som supplement til samtalebehandling hos alkoholafhængige, der ønsker afholdenhed. For de patienter, der opfylder...)

Hepatitis A (...derfor udbredt i områder med dårlige sanitære og hygiejniske forhold. Lande med moderat til høj risiko . Antallet af anmeldte tilfælde af akut hepatitis A i Danmark har de seneste år ligget under 50, hvoraf under halvdelen er smittet i udlandet. Inkubationstiden er 4-6 uger. 70-80 % af voksne udvikler en akut leverbetændelse, mens det kun er tilfældet for 40-50 % af børn i alderen 6-14 år og 50 år har særlig risiko for alvorligt forløb af hepatitis A. Der er to vacciner, Havrix® og Vaqta®, udelukkende mod hepatitis A på markedet. Begge indeholder inaktiveret HAV dyrket på cellekulturer og anvender aluminiumsalt som adjuvans. Vaccinerne er registeret til voksne og børn > 1 år. Der anvendes halv dosis (0,5 ml) til børn, for Vaqta® i alderen 1-17 år og for Havrix® i alderen 1-16 år. Næsten alle raske immunkompetente serokonverterer efter første dosis givet i.m. og er beskyttede i op til 5 år. Efter revaccination med 2. dosis opnås langvarig beskyttelse, 30-40 år. Booster-dosis kan gives op til 10 år efter første dosis. Vaccinerne er udskiftelige, hvilket betyder at man kan booste Havrix® med Vaqta® og omvendt. Internationalt er der enighed om, at der for raske og immunkompetente gælder at hvis der er givet to hepatitis A-vacciner og minimumsintervallerne er overholdt, regnes personen for livsvarigt beskyttet mod hepatitis A. Der er derfor ikke behov for booster-dosis, heller ikke selvom det anbefalede interval imellem vaccinationerne er overskredet. Hepatitis A-vaccinen kan gives umiddelbart før afrejse og kan også anvendes forebyggende op til 14 dage efter eksposition. Der er registret kombinationsvacciner mod hepatitis A og - B, Twinrix® og Ambirix®, som kan anvendes til beskyttelse mod hepatitis A. Incidensen af hepatitis A hos rejsende er faldet betydeligt over de seneste årtier og er på de fleste turistmål < 1 pr. 10.000 rejsende pr. måned. Der anbefales dog forsat vaccination mod hepatitis A til alle voksne og børn over 1 år, der rejser uden for Vesteuropa, Nordamerika og Oceanien. Immundefekte og -supprimerede, der ikke forventes at kunne serokonvertere efter vaccination, kan beskyttes med immunglobulin . Intravenøse stofmisbrugere, husstandsmedlemmer under 18 år til hepatitis B-smittede og personer med hepatitis C bør anbefales vaccine mod både hepatitis A og B. Der har i Europa, inkl. Danmark, været udbrud af hepatitis A blandt MSM (mænd, der har sex med mænd). MSM er i særlig risiko for hepatitis A og SSI anbefaler derfor at disse bliver vaccineret. Familier, der modtager adoptivbørn fra områder, hvor hepatitis A er endemisk, anbefales ligeledes vaccineret før barnets ankomst. Ikke-immune personer, der har været tæt på en smittet og derved eksponeret for smitte med HAV inden for 2 uger, anbefales beskyttet med enten hepatitis A-vaccination eller immunglobulin. En enkelt dosis hepatitis A vaccine har vist sig lige så effektiv til forebyggelse af hepatitis A som immunglobulin i aldersgruppen 2-40 år og giver samtidig langtidsbeskyttelse. Derfor anbefales generelt vaccination, mens der til børn under 1 år, personer over 65 år, immunsvækkede, individer...)

Homocystinuri (...dering af behandling Betain ved cystationin-β-syntasedefekt er hos de fleste patienter en absolut indikation, mens en revurdering af behandlingsindikation er særligt vigtig efter start af behandling i et fremskredent stadium af de øvrige typer af sygdommene, herunder særligt i forhold til de cerebrale manifestationer, hvor effekt af behandling kan være beskeden og en løbende vurder...)

Endometriose (...derlivssmerter. Effekten på fertiliteten er usikker. Ved mistanke om endometriose hos en yngre kvinde er førstevalg af behandling p-piller med et monofasisk præparat med lavdosis østrogen kombineret med gestagen. Af hensyn til risikoen for venøs tromboemboli vil præparater med 2. generations gestagen være at foretrække, se kombinationspræparater (oversigt) . Behandlingen gives kontinuerligt, hvor der enten fast hver 3. måned eller ved gennembrudsblødning holdes pause med behandlingen i 4-5 dage, hvorefter behandlingen genoptages. Herved fremkaldes en bortfaldsblødning, som efterfølgende stopper gennembrudsblødningerne. Der kan også behandles med gestagen i et kontinuerligt regime, fx ved kontraindikation mod p-piller. Der ses ofte god effekt af desogestrel (75 mikrogram dgl.) (OBS: Off-label indikation ) (5020) (5021) (5022) . Alternativt kan forsøges medroxyprogesteronacetat (5-15 mg dgl.) eller dienogest (2 mg dgl.), se gestagener mod endometriose . Særligt medroxyprogesteronacetat kræver ofte højere doser for at opnå god effekt på smerter. Et godt alternativ er lokal behandling med kontinuerligt intrauterint gestagen . Flere studier har vist en effektiv smertelindrende effekt af gestagenspiral, især hos kvinder med rektovaginal endometriose eller adenomyose. Ved utilstrækkelig effekt viser klinisk erfaring, at gestagenspiralen kan kombineres med p-piller eller systemisk gestagen. Der er de senere år tilkommet nye, lidt mindre, gestagenspiraler, der passer bedre til uterinkaviteten hos unge nulligravidae. Disse afgiver mindre gestagen i forhold til den oprindelige gestagenspiral og der foreligger endnu ingen data til belysning af behandlingseffekten ved endometriose. Gestagenspiral og oralt gestagen kan anvendes til kvinder i alle aldre. Hvilken af ovennævnte behandlinger, der vælges, må bero på et samlet skøn af behandlingsbehov sammenholdt med evt. andre helbredsfaktorer fx kontraindikationer mod p-piller eller udtalte bivirkninger. I klinisk praksis er den mest effektive behandling GnRH-agonister , om end randomiserede studier ikke har kunnet påvise nogen sikker forskel sammenlignet med kontinuert behandling med p-piller. GnRH-behandlingen kan fx gives som depotbehandling hver 4. eller 12. uge. Derved hæmmes sekretionen af LH og FSH fra hypofysen, og der induceres en medicinsk overgangsalder. På grund af det kraftige fald i ovariernes produktion af østrogen giver denne behandling ikke blot bivirkninger i form af klimakterielle gener, men på sigt også en øget risiko for afkalkning af knoglerne. Behandling med GnRH-agonister er derfor specialistbehandling. Behandling i mere end 4 måneder bør kombineres med add-back af lav-dosis, kontinuerligt østrogen-gestagen præparat for at kvinden ikke får østrogenmangel symptomer. Østrogen monoterapi bør aldrig anvendes til endometriose patienter, heller ikke i denne situation. GnRH-agonist behandling bør forestås på højt specialiseret niveau. Relugolix er en oral GnRH-antagonist, og siden december 2023 har relugolix i kombination med østrogen og gestagen været godkendt i Danmark til symptomatisk behandling af endometriose hos kvinder, der tidligere har været i medicinsk eller kirurgisk behandling for endometriose. Dette er baseret på studier, som har vist signifikant effekt af relugolix på endometrioserelaterede smerter overfor placebo (6487) . Der er foreløbig ikke publiceret studier, som har sammenlignet effekten af relugolix i forhold til p-piller, oralt gestagen eller gestagenspiral, som alle er væsentligt billigere behandlinger med veldokumenteret effekt. Kirurgisk behandling Formålet med den kirurgiske behandling er at fjerne eller destruere alt tilgængeligt endometriosevæv. Laparoskopisk fjernelse af endometriosevæv reducerer smerterne og øger formentlig også chancen for graviditet, og er indiceret hvor tolerabel hormonel behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv. Indgrebet bør stile mod at være radikalt, men små elementer af endometriose kan unddrage sig peroperativ diagnose. Uden supprimerende hormonel efterbehandling vil man derfor hyppigt se recidiv. For at forebygge dette, vil man postoperativt tilbyde langtidsbehandling med monofasiske p-piller, gestagenspiral eller systemisk gestagen, hvis kvinden ikke har et aktuelt graviditetsønske. Patienter med svær endometriose, herunder infiltrerende endometriose i tarm eller urinveje, henvises til højt specialiseret behandling. Fertilitetsbehandling Hvis det primære behandlingsbehov skyldes uhonoreret graviditetsønske, bør patienten henvises til fertilitetsklinik med henblik på inseminationsbehandling eller IVF. Fertilitetsraten for IUI øges ved forudgående kirurgi med excision af peritoneal endometriose. Ved IVF-behandling vil man omvendt se, at resektion af endometriosecyster (endometriomer) nedsætter follikelreserven. Derfor bør indikationen for indgreb ved infertile patienter overvejes nøje, gerne i samarbejde mellem endometriosekirurger og fertilitetslæger. Indgrebet bør i givet fald udføres af erfarne operatører. Andre behandlinger Smertebehandling tilrettelægges efter behov, men anbefales altid givet fast under menstruationen. Effektiv smertelindring kan opnås med NSAID, evt. i kombination med paracetamol. Regulering af tarmfunktionen i henhold til principperne for behandling af colon irritable kan for nogle afhjælpe de gastro-intestinale gener. En stor del af patienterne har sekundære smerter relateret til myoser i muskulaturen omkring underlivet og vil derfor kunne have gavn af fysioterapi og øvelser. Regelmæssig styrke- og konditionstræning kan i nogle tilfælde også hjælpe på både de kroniske smerter og den træthedsfølelse, der...)

Human papillomavirus (...der årligt konstateret cervixcancer, og ca. 100 kvinder dør af sygdommen hvert år (5911) . Human papillomavirus (HPV) overføres seksuelt og kan forårsage cervixcancer, analcancer, peniscancer, tonsil -og pharynxcancer samt kondylomer. Antallet af tilfælde af HPV-relateret kræft i endetarmsåbningen er fordoblet sammenlignet med for 30 år siden, og der er flere yngre, der får sygdommen. Der findes over 100 typer HPV-virus, og heraf er mindst 12 typer er cancerfremkaldende, såkaldte højrisikotyper. Der gives 2 doser HPV-vaccine i alderen 12-14 år og 3 doser fra 15 år og opefter. Denne anbefaling er baseret på, at 2 doser givet til 9-14 årige medfører antistof-niveauer, der ikke er lavere end, hvad deropnås efter 3 doser hos kvinder i alderen 15-26 år. Pr. 1. september 2019 blev vaccinen tilbudt drenge, hvis de er fyldt 12 år 1. juli 2019 eller senere. Det er vist, at vaccination med HPV-vaccine kan forebygge udvikling af præmaligne genitale læsioner, præmaligne anale læsioner, cervixcancer og analcancer relateret til vaccine-specifikke HPV-typer. I alt 70 % af tilfælde af cervixcancer skyldes HPV-type 16 eller 18, Gardasil® 9-vaccinen beskytter herudover mod type 6, 11, 31, 33, 45, 52 og 58, og den forventes derfor at give en beskyttelse på 90 % mod HPV-associeret cervixcancer. Pr. 1. februar 2016 blev Gardasil® erstattet med Cervarix, og pr. 1.november 2017 er Gardasil® 9 indført i det danske børnevaccinationsprogram. Vedrørende bivirkningsprofilerne vurderet ved kliniske studier og postmarketing indberetninger, så er der indtil videre ikke påvist væsentlige forskelle i bivirkningsprofilerne mellem vaccinerne. Det anbefales, at der ved vaccination mod HPV ikke skiftes mellem vaccinerne, men at der færdigvaccineres med den vaccine, der blev givet ved første vaccination. Hvis Gardasil® er givet som primær vaccine, og denne ikke er tilgængelig, kan man dog erstatte de manglende doser med Gardasil® 9. Vaccinationsdækningen var markant faldende efter den megen omtale af mulige bivirkninger relateret til HPV vaccine i 2013-2015. I 2017 faldt antallet af indberettede mulige alvorlige indberetninger igen markant, og antallet er nu tilbage til perioden før 2013. Samtidig er der sket en stigning i antallet af vaccinerede piger til tidligere niveau. Der er ikke fundet videnskabeligt grundlag for en relation mellem vaccinen og de mange indberettede mulige bivirkninger. Se opgørelse fra SSI og Lægemiddelstyrelsens overvågning af bivirkninger ved HPV-vaccinen. Statens Serum Institut, EPI-NYT, uge 39 2017 . Sundhedsstyrelsen henstiller fortsat til, at alle mulige bivirkninger indberettes på www.meldenbivirkning.dk , med alle relevante oplysninger. Se endvidere Ny videografik om HPV-vaccinen . Se endvidere Det danske børnevaccinationsprogram . Human papillomavirus hos voksne kvinder og drenge Gardasil® 9 beskytter mod HPV-type 16 og 18, som udgør 70 % af de oncogene typer, samt mod type 6 og 11, som forårsager hovedparten af tilfælde af kondylomer. Den beskytter yderligere mod typerne 31, 33, 45, 52 og 58. Det vides endnu ikke, hvor længe beskyttelsen holder, eller om der på længere sigt er betydende forskelle mellem de forskellige vacciner, hvad angår beskyttelse mod cancer. Vaccination (mod egenbetaling) kan overvejes for kvinder i alderen 18-45 år. Der...)

Epilepsi hos børn (...der dårligere prognose ved sent iværksat behandling. Den afgørende forudsætning for et vellykket behandlingsforløb er en grundig information til barn og forældre om formålet med den medicinske behandling: anfaldsfrihed/-reduktion, færrest mulige bivirkninger og prognose, herunder risiko for påvirkning af barnets kognitive evner, som følge af anfaldene. Det er nødvendigt for barnets og forældrenes forståelse og accept af behandlingsprincippet, at de oplyses om, at afprøvning af flere forskellige præparater i prioriteret rækkefølge kan være nødvendig med stigende doser indtil anfaldsfrihed eller bivirkningsgrænse. Der oplyses om, at det, hvis der på trods af relevant valgt behandling ikke opnås anfaldsfrihed, kan være nødvendigt med revurdering af diagnose og evt. henvisning til specialiseret afdeling. Der anbefales anvendelse af anfaldskalender og doseringsæske. Overvejelse om compliance er vigtig ved anfaldsgennembrud og bestemmelse af serum-værdi af medicin i blodet kan være nyttig. Hvis barnet er anfaldsfrit på behandlingen, kan seponering, afhængig af ætiologi og epilepsisyndrom, forsøges efter 2 års anfaldsfrihed. Overordnet vil omkring 1/3 kunne behandles, så de ikke har anfald og kan udtrappes af medicin, 1/3 vil kunne blive anfaldsfri, men stadig skulle have medicin, og 1/3 vil fortsat have anfald, være medicinsk behandlingsrefraktære. Risikoen for recidiv afhænger af ætiologi og er formentlig størst ved visse genetiske typer af epilepsi, strukturelle/metaboliske typer af epilepsi, ved påvirket psykomotorisk udvikling, anfaldsdebut før 2-års-alderen og efter 12-års-alderen samt fortsatte generaliserede EEG-abnormiteter ved seponeringsforsøg. Nationale kliniske retningslinjer National behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi 2022 Præparatvalg De forskellige typer af epilepsi klassificeres på basis af ætiologi, anfaldsbeskrivelser og elektroklinisk syndrom. Der skelnes mellem fokale og generaliserede anfald. Dette er vigtigt for valg af behandling, se tabel 1. For uddybende vejledning, se Nice guidelines (2055) og National NBV for epilepsi (6361) . Tabel 1: Behandlingsvalg ved forskellige epilepsi-anfaldstyper Kilde: https://epilepsi-nbv.dk . Til generaliserede typer af epilepsi er valproat førstevalg til mange anfaldstyper. Imidlertid frarådes valproat til piger/kvinder i den fødedygtige alder pga. risiko for teratogen effekt og for udvikling af polycystisk ovariesyndrom. Førstevalg kan også være lamotrigin, som har en for mange mere hensigtsmæssig bivirkningsprofil. Lamotrigin kan dog forværre myoklonier. Af hensyn til bivirkningsprofilen kan bl.a. også levetiracetam afprøves før valproat. Ethosuximid virker ikke mod generaliserede tonisk kloniske anfald, men er velegnet til absencer. Ved fokal epilepsi er der flere ligestillede førstevalgsmuligheder, herunder levetirecetam, oxcarbazepin, carbamazepin, valproat og vigabatrin, vigabatrin dog primært ved infantile spasmer. Hos børn 3 minutter) eller tendens til ophobede anfald inden for samme døgn, kan benzodiazepiner anvendes. Disse gives som diazepam rektalt eller som midazolam bukkalt. Derimod bør denne behandlingsform ikke anvendes ved kortere anfald, da epileptiske anfald oftest stopper inden for 2-3 minutter. Bukkal midazolam og rektal diazepam er lige effektive, men bukkal administration anbefales til ældre børn af praktiske og sociale hensyn. Dosering Ved behandling af spædbørn og helt små børn må oftest anvendes oral opløsning eller opløselige tabletter. Hvis muligt hos ældre børn kan der være fordel i at anvende depotformuleringer, der også i nogle tilfælde kun skal doseres 1 gang om dagen. De fleste præparater skal optrappes langsomt over 4-8 uger for at undgå bivirkninger. Plasmakoncentrationsmålinger kan foretages for en række præparater, se tabel 1 i Antiepileptika . Foretages bedst som medicinfastende blodprøve morgen eller tidlig formiddag. Hos børn er der betydelig interindividuel variation i absorption og omsætningshastighed, hvorfor det er hensigtsmæssigt at kontrollere plasmakoncentrationen i begyndelsen af behandlingen samt under behandlingen ved fortsatte anfald for at vurdere, om plasmaniveauet ligger i det terapeutiske plasmaniveau - og herunder vurdere compliance. Et barn kan udmærket være anfaldsfri på en værdi, der ligger under det vejledende terapeutiske niveau. Ligeledes kan et barn være velfungerende, anfaldsfrit og bivirkningsfrit, selvom plasmaniveauet ligger over det øverste terapeutiske niveau. Bivirkninger De fleste antiepileptika kan påvirke børnenes kognitive funktion (sedation) og medføre adfærdsforstyrrelser. Påvirkning af den kognitive funktion ses hyppigst ved brug af topiramat og benzodiazepiner , mens adfærdsforstyrrelser (hyperaktivitet/impulsivitet) kan ses ved levetiracetam og GABAerge stoffer som phenobarbital, benzodiazepiner, gabapentin og vigabatrin . Hvis sådanne bivirkninger opstår, bør der foretages dosisjustering eller præparatskift. Oxcarbazepin kan medføre hyponatriæmi, som kan blive særligt udtalt ved samtidig behandling med desmopressin. Topiramat kan give vægttab, adfærdsforstyrrelser og ordfindingsproblemer. Disse bivirkninger mindskes betydeligt ved lille startdosis (0,2-0,5 mg/kg/døgn) og langsom optrapning (0,5-1,0 mg/kg/døgn) hver 14. dag. Der stiles mod en dosis på 2-9 mg/kg/døgn eller til klinisk effekt og lavest mulige dosis pga. risiko for kognitive bivirkninger. Topiramat kan give risiko for medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret. Topiramat anbefales ikke til piger og kvinder i fertil alder, men bør kun anvendes, hvis andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres. Graviditet skal udelukkes før behandling påbegyndes, der skal anvendes sikker prævention og behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt (6362) . Valproat kan i sjældne tilfælde forårsage alvorlig leverskade. Dette er overvejende set hos børn < 2 år i polyterapi, og som har neurometaboliske stofskiftesygdomme (fx POLG1-mutationer). Det er vigtigt at orientere forældrene om symptomerne på leversvigt (gullig kulør, opkastning og evt. øget anfaldshyppighed). Der anbefales kontrol af trombocytter og leverfunktion i blodprøver før behandling og efter 1, 3 og 6 måneder. Denne bivirkning kan også ses efter lang tids behandling med valproat. Hyppigt forekommende bivirkninger er enuresis og vægtstigning. Der er risiko for hormonforstyrrelser (polycystisk ovariesyndrom) hos kvinden og medfødte misdannelser og neurologiske udviklingsforstyrrelser hos barnet ved brug under graviditet. Derfor frarådes valproat hos piger og kvinder i fertil alder (6363) . Valproatbehandling anbefales kun hvis andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres. Graviditet skal udelukkes, før behandling påbegyndes, der skal anvendes sikker kontraception, og behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt. Ifht. behandling af mænd er der risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af fædre behandlet med valproat i 3 måneder inden befrugtning (6364) . Der bør informeres om behovet for effektiv prævention både hos dem, og hos en kvindelig partner mens de tager valproat og i 3 måneder efter behandlingens ophør. Behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt. Vigabatrin kan medføre synsfeltindskrænkning, og jævnlig synsfeltkontrol er påkrævet. På trods heraf foretrækkes vigabatrin fortsat som førstevalg ved infantile spasmer. Det anbefales, at der udføres øjenlægeundersøgelse hver 6. måned på børn i behandling med vigabatrin. Denne bivirkning er sjælden hos børn, men øges med længere behandlingsvarighed. Beslutningen om anvendelse af præparatet må basere sig på overvejelser om fordele og ulemper ved brug af præparatet efter diskussion med forældrene. Lamotrigins alvorligste bivirkning er medikamentelt udslæt, som i sjældne tilfælde kan udvikle sig til Stevens-Johnsons syndrom. Risikoen herfor mindskes betydeligt ved langsom optrapning med en lav startdosis på 0,15 mg/kg/døgn ved tillægsbehandling til valproat og 0,6 mg/kg/døgn fordelt på 1-2 doser i alle andre situationer. Efter 2 uger fordobles dosis i den vider...)

Diagnosticering af depressioner (...der Organisk ætiologi udelukkes B: Kernesymptomer Nedtrykthed Nedsat lyst/interesse Nedsat energi eller øget trætbarhed C: Ledsagesymptomer Nedsat selvtillid/selvfølelse Selvbebrejdelser/skyldfølelse Tanker om død/selvmord Tænke-/koncentrationsbesvær Agitation/hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- og vægtændring Gradsopdeling Lettere grad: A + 2 kriterier fra B + 2 kriterier fra C Moderat grad : A + 2 kriterier fra B + 4 kriterier fra C Svær grad : A + 3 kriterier fra B + 5 kriterier fra C Varigheden samt antallet og graden af disse symptomer er afgørende for diagnostik og valg af behandling. Efter ICD-10 inddeler man depression i let, moderat og svær grad. Lette depressioner er vanskelige at afgrænse over for normalpsykologiske oplevelser som sorg, pessimisme og almindelig tristhed og ved disse tilstande har antidepressiva ikke dokumenteret effekt. I ICD-10 klassifikationssystemet opdeles depression ud fra sygdomsforløbet i depressiv enkeltepisode samt tilbagevendende (periodisk) depression. Desuden forekommer en mere kronisk forstemning, som ikke opfylder kriterierne for depression, enten fordi symptomerne ikke er tilstrækkeligt udtalte eller fordi tilstanden svinger i intensitet, så den ikke er konstant til stede i mere end 14 dage. Denne tilstand betegnes dystymi. Dystymi vil typisk være til stede i mere end 2 år uden behandling. Se desuden brug af antidepressiva ved andre psykiske tilstande end depression . I almen praksis anvendes ofte Major Depression Inventory-spørgeskemaet (MDI) som supplement til diagnosticeringen og vurdering af hvor alvorlig depressionen er. Det er vigtigt at understrege, at diagnosen ikke alene kan stilles ud fra et spørgeskema, idet den skal baseres på en samlet klinisk vurdering, herunder somatisk udredning mhp. afklaring af differentialdiagnose eller somatisk komorbiditet. Diagnostikken kan være svær, da de symptomer, som indgår i depressionsdiagnosen også ses ved fx belastningsreaktioner og andre psykiske sygdomme og ved flere somatiske sygdomme, især hos ældre patienter. Derfor anbefales det at stille diagnosen ved et grundigt interview, fx fordelt over mindst to konsultationer (2535) (2783) (3496) (6604) (6605) . Derved tages der hensyn til, at symptomerne kan være fluktuerende over tid, og at symptomernes fremtræden kan være vage eller ukarakteristiske, specielt hvad angår stemningsleje. Interview med pårørende er væsentlige, bl.a. for at kortlægge ændringer i funktionsevnen. Tabel 2 . Major Depression Inventory (MDI) Nedenstående spørgsmål handler om, hvordan du har haft det gennem de sidste 2 uger Hvor stor en del af tiden: Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 5 4 3 2 1 0 2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 5 4 3 2 1 0 3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter? 5 4 3 2 1 0 4. Har du haft mindre selvtillid? 5 4 3 2 1 0 5. Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 5 4 3 2 1 0 6. Har du følt, at livet ikke var værd at leve? 5 4 3 2 1 0 7. Har du haft besvær med at koncentrere dig, fx at læse avis eller følge med i fjernsyn? 5 4 3 2 1 0 8a. Har du følt dig rastløs? 5 4 3 2 1 0 8b. Har du følt dig mere stille? 5 4 3 2 1 0 9. Har du haft besvær med at sove om natten? 5 4 3 2 1 0 10a. Har du haft nedsat appetit? 5 4 3 2 1 0 10b. Har du haft øget appetit? 5 4 3 2 1 0 Anvendt som rating skala , er det summen af de 10 spørgsmål, der angiver graden af depression. For de punkter, hvor der er to svarkategorier (a) og (b), vælges højeste score. Teoretisk kan deropnås fra 0 (ingen depression) til 50 (maksimal depression) point. 20 svarer til HAM-D17 score på 18. Ved diagnosticering skal de tre øverste punkter, der afspejler kernesymptomerne på ICD-I0 depressionsdiagnosen, have været til stede det meste af tiden. Ledsagesymptomerne findes i de resterende syv punkter og skal have været til stede gennem de sidste to uger i over halvdelen af tiden. Skemaet kan findes på www.dsam.dk og omtales nærmere i referenceprogrammet for depression (1171) . Depressionsskalaer For at sikre en korrekt vurdering af depressionens sværhedsgrad anbefales at supplere diagnosen med en kvantitativ rating skala. Mest anvendt i almen praksis er ovennævnte MDI, som er et spørgeskema. Hamiltons depressionsskala (HAMD), der er et semistruktureret interview, hvor sværhedsgraden af symptomerne vurderes og scores inden for 17 punkter, er anvendelig, hvis man er fortrolig med den. HAMD17 er dog mindre nyttig til monitorering af behandlingseffekten, da den måler bivirkninger ved fx SSRI-behandling med (Tabel 3), fx gastro-intestinale og seksuelle symptomer, så her kan med fordel anvendes den kortere udgave Hamilton depressionsskala, HAMD6 (item 1,2, 7, 8, 10, 13) eller MDI. Tabel 3. Hamiltons depressionsskala (HAMD) 1 Nedsat stemningsleje 0-4 2 Selvbebrejdelser og skyldfølelse 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig morgenvågning 0-2 7 Arbejde og interesser 0-4 8 Hæmning (generelt) 0-4 9 Agitation 0-4 10 Psykisk angst 0-4 11 Somatisk angst 0-4 12 Gastro-intestinale symptomer 0-2 13 Somatiske symptomer (generelt) 0-2 14 Seksuelle forstyrrelser 0-2 15 Hypokondri 0-4 16 Manglende sygdomsindsigt 0-2 17 Vægttab 0-2 Depressionens sværhedsgrad inddeles efter totalscore: Totalscore Sværhedsgrad 24: Ingen depression Tvivlsom depression Lettere depression Moder...)

Migræne og anden hovedpine (...der generelt er sparsom videnskabelig evidens for effekten. For en opdateret oversigt over den tilgængelige evidens for de hyppigste ikke-medicinske behandlingsmetoder mod migræne, henvises til Retningslinjen for ikke-medicinsk behandling fra det Nationale Videnscenter for Hovedpine. Medikamentel behandling af migræne omfatter anfaldsbehandling og forebyggende behandling (6672) . Ikke-medikamentel behandling Behandlingens trin er i det følgende kort skitseret: Information om årsagerne til migræne og mulighederne for behandling samt grundig undersøgelse så patienten føler sig tryg og ikke frygter at fejle noget livstruende, kan hos nogle patienter have en gavnlig effekt. Behandler bør identificere og reducere så vidt muligt disponerende faktorer som fx stress og depression/angst. Ligeledes bør behandleren identificere og så vidt muligt motivere patienten til at minimere udløsende faktorer, fx uregelmæssig levevis (bl.a. dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse) og indtag af provokerende fødeemner som rødvin og visse oste. Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive hjemmeøvelser. Fysisk aktivitet formodes at have en gavnlig forebyggende effekt. Biofeedback terapi (EMG-vejledt afspændingstræning) har dokumenteret effekt ved migræne, men er ressourcekrævende og derfor ikke standardbehandling. Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) er sandsynligvis effektivt, men tilbydes kun i begrænset omfang i Danmark. Kontrollerede undersøgelser af effekten af akupunktur har givet divergerende, men overvejende positive, resultater med en beskeden effektstørrelse. Medikamentel anfaldsbehandling Der er ikke påvist sikker forskel i effekt mellem svage analgetika (paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre) alene eller i kombination med antiemetika og triptaner. Svage analgetika evt. kombineret med antiemetika er derfor førstevalg (6672) . Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med caffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider ( ergotamin ) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Per 18. december 2024 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelt tilskud til andre triptaner. En metaanalyse tyder på, at eletriptan er det mest effektive triptan. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Rimegepant har fået generelt klausuleret tilskud til følgende: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, hos patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst 3 triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage 8 tabletter pr. måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på 3 forskellige anfald. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg *Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til speciallæger i neurologi. Behandler bør være opmærksom på: Langsom optitrering af migræneprofylaktika er ofte nødvendig for at minimere bivirkninger. Behandler bør foreslå brugen af en hovedpinekalender for at dokumentere effekten. Profylaksebehandlingen bør forsøges i min. 2 mdr. på fuld dosis, før det endeligt kan vurderes, om der er effekt (medmindre det ikke tolereres pga. bivirkninger). Ved effekt bør medicinen forsøges seponeret hver 6.-12. mdr. for at sikre, at der fortsat er behov for og effekt af medicinen. Manglende effekt af en type profylakse udelukker ikke effekt af andre typer profylakse. Der foreligger ikke evidens for effekt ved kombination af flere former for profylakse. Ved ≥ 4 anfald pr. måned eller ≥ 10 hovedpinedage pr. måned skal medicinoverforbrug udelukkes. Ved medicinoverforbrug skal der foretages sanering af overforbrug samtidig med at profylaktisk behandling iværksættes. Forebyggende behandling anses generelt for succesfuld, hvis hyppigheden eller styrken af migræne kan halveres, uden at der...)

Influenza (...der forårsager de alvorlige pandemier. Pandemier Pandemier skyldes et såkaldt antigen-shift, hvor større dele af influenza A's arvemængde udskiftes, eventuelt fordi der udveksles arvemateriale med influenzavirus fra en anden art - fx fugleinfluenzastamme. Imellem pandemierne ses antigen-drift, hvilket er mindre ændringer, betinget af mutationer i influenza A eller B. Ud over mennesker inficerer influenzavirus især vandfugle - men også domesticerede fugle som ænder og høns. Desuden kan bl.a. heste, svin og sæler smittes. I forbindelse med epidemien af fugleinfluenza i Asien er der beskrevet infektioner af en række andre arter. Der er flere eksempler på, at smitte fra art til art finder sted. Det er dog usikkert, hvor hyppigt det sker. Ofte vil influenzavirus fra en anden dyreart have nedsat evne til at spredes mellem de nye værter. Opnås en høj transmissibilitet, kan virus introduceret fra fx fugle eller svin give anledning til en pandemi. Ved 2009 influenza-pandemien med influenzavirus A (H1N1) var der sket smitte fra svin til menneske med et virus, der havde arvemateriale tilbage fra tidligere humane H1N1 og fra fugle-influenza. Influenza har to vigtige overfladeproteiner, som bruges til at karakterisere virus-hæmaglutinin (H) og neuramidase (N). Der findes henholdsvis 16 og 9 varianter, men indtil videre er det kun H1-3 og N1-2, der har haft kvantitativ betydning i forbindelse med infektion af mennesker. De fire sidste pandemier har været H1N1 i 1918, H2N2 i 1957 og H3N2 i 1968 samt H1N1 i 2009. Fugleinfluenzaen i Sydøstasien fra 1997 og frem er af typen H5N1. Men selvom den har medført i alt knap 1.000 erkendte humane tilfælde frem til 2022 med en dødelighed på ca. 60 %, så man i mange år ingen spredning til mennesker. Siden har H5N1 spredt sig til det amerikanske kontinent med en langrække nye dyre værter, her under malkekøer i USA med høj viræmi i mælken, som dog ikke smitter hvis mælken er pasteuriseret, men smitten til mennesker har været begrænset til enkelt tilfælde med milde forløb. Der er stadig ikke set smitte fra menneske til menneske. Danske fugle besætninger bliver jævnligt smittet med H5N1. De aflives og personer, der deltager i oprydningen, er blevet tilbudt antiviral behandling. Betydningen af dette er usikker. Der er også registreret enkelte tilfælde af human smitte med H7N7 og H9N2, ligesom der i 2013 forekom tilfælde med H7N9 i Kina, hvilket gentog sig i 2016-17. Influenzaepidemier rammer ca. hver anden vinter befolkningen i Danmark og forårsager betydelig sygelighed og en overdødelighed. Klinik De typiske symptomer ved influenza er høj feber, muskelsmerter, hovedpine og hoste. Inkubationstiden er 2-5 dage. Symptomerne starter pludseligt og er ofte ledsaget af kulderystelser. Hos nogle patienter er symptomerne atypiske med bronkitis eller diarré og opkastning som hovedmanifestation. Hos enkelte er feber set som eneste symptom. Mange har en asymptomatisk infektion. Feberen varer i gennemsnit 3 dage, mens ledsagesymptomer kan vare i 1-2 uger. Komplikationer er primært pneumoni enten forårsaget af influenzavirus eller en komplicerende bakteriel infektion, ofte med pneumokokker, stafylokokker eller hæmolytiske streptokokker gruppe A. Der ses også en betydeligt øget dødelighed på grund af hjertesvigt. Under pandemien i 2009 var dødsårsagen primært viral pneumoni med respirationssvigt, og i forhold til sæsoninfluenza var de døde yngre. Diagnostik Under en epidemi kan diagnosen i langt de fleste tilfælde med høj sikkerhed stilles på tilstedeværelsen af de typiske symptomer. Uden for epidemier er den kliniske diagnose usikker. Influenzavirus i luftvejssekret kan påvises ved Nucleic acid test (NAT-analyser), som er specifikke og har bedre sensitivitet end både virusdyrkning og andre hurtigtests for influenza. Analysen kan udføres inden for én arbejdsdag. Der findes også POC tests der i stigende grad anvendes i akut modtagelser. Om der er tale om en epidemi, afgøres ved en overvågning af kontaktmønstret hos praktiserende læger samt ved påvisning af influenzavirus i sekret, der...)

Type 1-diabetes (...der graviditet stiger insulinbehovet ofte til det dobbelte, se 'Behandling af gravide' nederst i dette afsnit. I ammeperioden er insulinbehovet ofte reduceret med ca. 20 %. Ældre og patienter med mangeårig diabetes har et langsomt aftagende insulinbehov. Det samme gælder patienter med aftagende nyrefunktion. Injektionsterapi ved type 1-diabetes Multipel injektionsterapi Efter den initiale hyperglykæmi på diagnosetidspunktet er stabiliseret efter 1-2 døgn, indledes optimalt behandling med multipel injektionsterapi (også kaldet basal-bolus-terapi). Ved dette regime gives i alt 4-6 dgl. injektioner i form af basal insulin (1-2 injektioner af intermediært eller langsomtvirkende insulin ) og bolus insulin med 3-4 injektioner af hurtigt virkende insulin til måltiderne. Som regel gives 40-50 % af døgndosis som basal insulin om morgenen evt. kl. 22-23 (Insulin degludec og glargin 300 kan gives på alle tider af døgnet, se nedenfor), mens resten af døgndosis udgøres af hurtigt virkende insulin, der injiceres før hovedmåltiderne (fx 25-35 % til morgenmåltidet, 15-25 % til frokost og 15-25 % til aftensmåltidet, under hensyntagen til måltidernes størrelse og indhold af kulhydrater). Det er specielt mængden af kulhydrater i måltidet, der bestemmer dosis af hurtigtvirkende insulin, hvilket er baggrunden for, at mange type 1-diabetespatienter benytter kulhydrattælling for at bestemme dosis af hurtigtvirkende insulin. Basal-bolus terapi kombineres optimalt med kontinuerlig glukosemåling med alarm ved for højt blodglucose eller ved hypoglykæmi. Ved multipel injektionsterapi med hurtigt virkende insulinanaloger før hovedmåltider er det ofte hensigtsmæssigt primært at dosere intermediær eller langtidsvirkende insulin om morgenen, men ofte er en mindre dosis nødvendig før aftensmaden eller ved sengetid. Det gælder specielt, hvis der benyttes kortere virkende basal insulin (glargin, detemir, NPH insulin). Det langsomt virkende insulin (insulin glargin 300 og insulin degludec) doseres kun én gang i døgnet. I nogle tilfælde kan det være en fordel at benytte morgendosering med henblik på at reducere risikoen for natlig hypoglykæmi. Alternativt kan, hvis der ønskes et mere simpelt insulinregime, gives bifasisk insulin til måltiderne, evt. kun før morgen- og aftensmad. Hurtigt virkende og humant bifasisk insulin bør gives 30 minutter før måltiderne, mens de hurtigt virkende bifasiske insulinanaloger gives umiddelbart før måltidsstart. Psykisk syge med type 1-diabetes har ofte nedsat kompliance og insulinregimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den enkelte patient. Insulinpumpeterapi Ved behandling med insulinpumpe gives ca. 50 % af døgndosis som kontinuerlig s.c. infusion døgnet igennem, mens resten fordeles som bolusinjektioner før hoved- og mellemmåltider. Ved pumpebehandling anvendes de hurtigt virkende insulinanaloger , eventuelt Fiasp® . Behandling med insulinpumpe er en specialistopgave. Præparatvalg De forskellige præparationer af humant insulin er klinisk ligeværdige, og her må pris eller injektionsredskab (pen) være afgørende for præparatvalg. De hurtigtvirkende insulinanaloger adskiller sig i praksis ikke fra hinanden. Pris og injektionsudstyr afgør valget. De ekstrahurtige analoger benyttes ofte i insulinpumper. De tre tilgængelige langsomtvirkende insulinanaloger adskiller sig i virkningsvarighed ( insulin degludec har væsentligt længere virkningsvarighed end insulin glargin og insulin detemir ) og i absorptionsvariabilitet (degludec og detemir har mindre dag-til-dag variation end glargin). Insulin glargin 300 har en længere virkningstid end insulin glargin 100. Erfaring med præparaterne afgør ofte præparatvalg. Behandling af ketoacidose (coma diabeticum) Tilførsel af Behandlingsstart Præparater Dosering Natrium, infusion Straks Isotonisk natriumchlorid-inf.væske (154 mmol Na + /l) 1. time: 1.000 ml 2. time: 1.000 ml 3.-6. time: Herefter aftagende infusionshastighed. Insulin, infusion Straks Actrapid® * Straks: 10* IE i.v. som bolus + 6 IE i.m. eller 6 IE i.v. som kontinuerlig infusion. Vedligeholdelsesdosis : Kontinuerlig i.v. inf. 6 IE/time eller 6 IE i.m./time Kalium, infusion Straks Uanset S-kalium, men under forudsætning af diurese. Behandlingen initieres samtidig med insulinbehandlingen. Kalium-natriumklorid SAD isotonisk inf.væske (51 mmol K + /l + 103 mmol Na + /l). Ofte er det mere hensigtsmæssigt at blande isotonisk Na+/l og kalium i et forhold, så deropnås en højere kaliumkoncentration i blandingen, hvilket vil reducere væskeindgiften. Initialt 20 mmol K + /time. Derefter justeres kalium-infusion efter serum-kalium, der bestemmes med 1-2 timers interval. Hydrogencarbonat, infusion Kun i særlige tilfælde overvejes: S-hydrogencarbonat < 10 mmol/ml og arteriel pH 7,1. Natriumbikarbonat SAD isotonisk inf.-væske (167 mmol hydrogencarbonat/l) I alt gives 90-180 mmol hydrogencarbonat, ledsaget af samtidig infusion af mindst 6 mmol K + pr. 50 mmol infunderet hydrogencarbonat. * I stedet for humant hurtigt virkende insulin anvendes i dag oftest en af de hurtigt virkende insulinanaloger . Faldet i glucose skal ikke tilstræbes at være større end 4-6 mmol/l i timen, ligesom væskeindgiften skal modificeres således, at ca. 50 % af det skønnede væskeunderskud indgives de første 10-12 timer. Et hyppigt problem er overhydrering. Cerebralt ødem er en frygtet komplikation ved ketoacidosebehandling, og ses specielt hos yngre, nydiagnosticerede med svær og langvarig dysregulering forud for diagnosen. Tilstanden synes at være let associeret til et hurtigt fald i glucose* (undlad eller giv kun 6 IE) og stor væskeindgift. Tilstanden skal mistænkes ved aftagende bevidsthedsniveau og pupilreaktion og stigende blodtryk. Behandlingen består i indgift af mannitol, dexamethason og hyperventilation samt stop af væskeindgift og stop eller reduktion i fald i glucose. Elektive operationer Ved elektive operationer kan gives 40-50 % af sædvanlig døgninsulindosis som intermediært virkende insulin s.c. om morgenen. Samtidig påbegyndes infusion af isotonisk glucose, idet der gives 20-30 dråber/min. (svarende til 80-120 ml infusionsvæske/time) eller alternativt infusion af 10 % glucose, som pr. 500 ml er tilsat omkring 20 IE hurtigt virkende insulin samt evt. 20 meq kaliumchlorid (afhængig af P-kalium), idet der gives 50 ml af væskeblandingen pr. time, svarende til 5 gram glucose/time (GIK-drop). Insulinregimet ved kirurgi afhænger ofte af lokal tradition, da der ikke er evidens for hvilket insulinregime, der bedst opfylder behandlingsmålet. Behandling af skrøbelige og ældre Hos skrøbelige ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Behandling af gravide Nøje kontrol af gravide insulinkrævende personer med diabetes er vigtig med henblik på en reduktion af den øgede perinatale mortalitet og morbiditet hos børnene. Insulinbehovet falder ofte i 10.-12. graviditetsuge, men øges successivt i 22.-32. graviditetsuge, hvorefter insulinbehovet holder sig nogenlunde konstant forhøjet til forløsning af placenta. Insulinkrævende personer med diabetes har en øget risiko for at føde børn med medfødte misdannelser. Misdannelsesrisikoen er mindst hos børn af kvinder, der har været velregulerede prækonceptionelt og tidligt i graviditeten. Svangerskabsdiabetes (gestationel diabetes) udvikles hos et mindre antal tidligere raske kvinder - typisk efter 22. graviditetsuge. Sygdommen må opfattes som udtryk for relativt svigt af β-cellefunktionen, som ikke kan honorere det stigende behov for insulin. Behandling af gravide personer med diabetes er en specialistopgave. Særlige forholdsregler Cushings syndrom, akromegali, fæokromocytom og tyrotoksikose øger insulinbehovet. Det samme er tilfældet ved anvendelse af prednisolon , hydrocortison og andre glukokortikoider - også givet som lokal injektionsbehandling - samt ved væksthormonbehandling. I relation til prednisolonbehandling, der øger insulinresistensen i lever og muskler kan behandlingen være kompliceret, som beskrevet i den Nationale Behandlingsvejledning (NBV) fra Dansk Endokrindologisk Selskab: Type 2-diabetes. Indtagelse af alkohol kan ligesom insulin hæmme leverens gluconeogenese, således at svære insulintilfælde kan udvikles hos insulinbehandlede personer med diabetes. Større alkoholindtagelse bør derfor efterfølges af en relativt stor mængde langsomt absorberbare kulhydrater, fx rugbrød. Revurdering af behandling Efter diagnosen og initiering af insulinbehandlingen er ambulante kontroller hyppige med henblik på undervisning i effekten af de forskellige insulinpræparater på glucosestofskiftet, i insulinjektionsteknik, evt. i kulhydrattælling, i brug af metoder til monitorering af glukosekontrollen, samt forholdsregler ved motion, interkurrent sygdom og ved hypoglykæmi. De første måneder efter diagnosen vil de fleste have et aftagende insulinbehov (honemoon), evt. kan enkelte patienter komme ud af insulinbehandling i en periode, herefter oplever type 1 patienten et stigende insulinbehov, der ofte vil være stabilt efter 1-2 år afhængig af alderen. I dag har type 1-diabetes patienten mulighed for at få udstyr til kontinuerlig glucosemonitorering, , som har været et kæmpefremskidt i behandlingen af type 1-diabetes, da det muliggør monitorering af glukosesvingningerne kontinuerligt uden brug af finger prikker flere gange i døgnet. Det har givet type 1-diabetespatienten en bedre indsigt i hvordan diabeten reguleres og hvordan forskellige faktorer influerer på glucosekontrollen, specielt gør alarmer det muligt at undgå hypoglykæmi eller for høje blodglucoser. Flere og flere type 1-diabetespatienter behandles med insulinpumper, der...)

Allergi over for antibiotika (...derligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet (lignende) præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomhedsreaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved provokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil det er vist, at de tolereres. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx amoxicillin og ampicillin , cloxacillin eller flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men i stedet sidekæderne. En del 1. og 2. generations cefalosporiner har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Det gælder således cefalexin, der ligner ampicillin, men ikke cefuroxim eller nyere cefalosporiner. Cefalosporiner er således ikke kontraindicerede hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytemer og makulopapuløse hududslæt uden væsentlig kløe, og de fleste skyldes formentlig virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse at gennemføre en desensibilisering, hvor deropnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det vigtigt, at CAVE noteres i såvel hospitalsvæsenets som i den praktiserende læges elektroniske journaler, og at oplysninger om lægemiddelallergi videregives i både henvisninger og i epikriser. I mangel af mere ’autoriserede’ CAVE-kort kan relevante oplysninger skrives på sundhedskortet. Yder...)

Præmenstruelt syndrom (...derate symptomer på PMS/PMD bør håndteres non-farmakologisk. Kognitiv terapi og lysbehandling har således dokumenteret effekt. Regelmæssig motion kan afhjælpe PMS-symptomer som smerter, obstipation, brystspændinger og humørsvingninger. Vitamin B6 50-100 mg dagligt, evt. i kombination med magnesium 200 mg i hele cyklus har ligeledes en dokumenteret effekt. P-piller . Suppression af ovulation opnås med kombinations p-piller, og en del kvinder får mindre udtalt PMS ved denne behandling. Hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af cyklisk (21/7 standardregime) p-pillebehandling, kan kontinuerlig behandling forsøges. Effekten kan underbygges ved kontinuert indtagelse af p-pillerne i 3, 6 eller 12 måneder. P-pille behandlingen bør forsøges, hvis der samtidig er behov for kontraception. 4. generations (drospirenon-holdige) p-piller har en større effekt end 2. generations p-piller, men er også forbundet med større tromboembolirisiko,. Ved svær PMS/PMD kan der imidlertid ses udtalte symptomer gennem hele behandlingscyklus, og behandlingen må i disse tilfælde opgives. SSRI / SNRI . Ved sværere symptomer, premenstrual dysphoric disorder (PMDD), anbefales behandling med SSRI / SNRI under lægefaglig kontrol af psykiater eller læge med erfaring med denne type behandling. Ifølge en Cochrane-evaluering er disse formentligt effektive over for både de fysiske og psykiske symptomer, og formentligt mere effektive, når de administreres kontinuerligt fremfor indskrænket til den symptomgivende periode (2289) . Betydelige bivirkninger ved SSRI skal dog opvejes mod behandlingseffekt. GnRH-agonister kan anvendes ved svær PMS og mest hensigtsmæssigt administreret som næsespray. GnRH-behandlingen supprimerer follikeludviklingen og dermed både østrogen- og progestreronproduktionen. Derfor ses ofte bivirkninger af denne behandling i form af menopausale gener som hede/svedeture. GnRH-agonister er således ikke hensigtsmæssig langtidsbehandling af PMS pga. den øgede risiko for kardiovaskulær sygdom og osteoporose ved længere tids behandling. Der vil ofte være behov for add-back behandling med østrogen, hvilket kan medføre recidiv af PMS-symptomerne. Diuretika. Spironolacton har både diuretisk og blodtryksnedsættende effekt, men herudover en antiprogesteroneffekt i centralnervesystemet. I en relativ høj dosis (200 mg dgl.) i dagene op til menstruationen kan deropnås lindring af PMS, men bivirkninger i form af ortostatisk svimmelhed, træthed og gastro-intestinale gener ses relativt hyppigt. Revurdering af behandling Behandlingseffekt bør vurderes efter omkring 3-6 mdr. Hvis behandlingen fungerer, vil der...)

Malaria (...Der skal altid overvejes malaria som mulig årsag til feber hos patienter, der er hjemvendt fra malariaområder. Resistensforhold Der eksisterer en række definitioner på resistens hos malaria-parasitter. Der findes ingen anvendelige laboratorietest til måling af resistens mod malariamidler. Resistens og følsomhed defineres derfor ud fra klinisk og parasitologisk effekt af behandlingen. P. falciparum I store områder af Asien, hele Afrika og i Amazonas er der betydelig resistens over for chloroquin. Chloroquin og chloroquinderivater som fx hydroxychloroquin anses derfor for obsolet som førstevalg til forebyggelse og behandling. I Thailands grænseområder til Cambodia, Laos, Vietnam og Myanmar (tidligere Burma) er der konstateret nedsat følsomhed for artemisininpræparater og i berørte områder arbejdes der konstant på strategier for at nedsætte hastigheden i spredning af resistens. I Afrika er der voksende udbredelse af P. falciparum varianter med potentiale til artemisinresistens, men dette udgør foreløbig ikke et klinisk problem. P. vivax Visse stammer - fra store dele af SØ-Asien og senest rapporteret fra Afghanistan og Irak - udviser nedsat følsomhed af hypnozoitstadiet overfor primaquin, så det må gives i højere totaldosis for at opnå helbredelse. Fra samme område i SØ-Asien samt flere steder i Oceanien og Amazonas er der fundet P. vivax -stammer med nedsat følsomhed for chloroquin og hydroxychloroquin. P. ovale og P. malaria Begge regnes for chloroquinfølsomme, for P.ovale er der modsat P.vivax ikke rapporteret om primaquin-resistens mod hypnozoitstadiet. P. knowlesi Udbredt i SØ-Asien. Smitter ved jungleophold og er primært en malaria, der smitter bestemte abe-arter, få tilfælde diagnosticeret i Danmark. Ukomplicerede tilfælde behandles med chloroquin, komplicerede tilfælde med ACT, og der er ikke rapporteret resistens for knowlesi malaria. Inddeling af malariamidler Malariamidler inddeles efter deres angrebspunkt i malariaparasitternes livscyklus: Midler med virkning på leverstadierne Ved virkning på de primære vævsskizonter i levercellerne opnås kausal profylakse mod P. falciparum . Det eneste i Danmark registrerede middel, der er effektivt over for leverstadierne, er en fast kombination af atovaquon og proguanil. Primaquin (og tafenoquin) er de eneste midler med virkning på lever-schizonten og på de hvilende leverstadier, hypnozoitter, af P. vivax og P. ovale og anvendes til radikal behandling. Da primaquin som et af få midler dræber gametocytten, der er den kønnede form af malariaparasitten og ansvarlig for smitten til myggen, er der håb om, at tillæg med primaquin til behandling i fremtiden vil udgøre et vigtigt bidrag til eradikation af malaria. Primaquin er i USA godkendt til profylakse til rejsende, men kræver forudgående negativ test for G6PD-mangel. Tafenoquin er et fremtidigt alternativ til primaquin, der er i godkendelsesproces hos EMA (godkendt i 2018 af FDA til både profylakse til rejsende og radikal behandling af P. vivax og P. ovale under...)

Bakteriel øjenbetændelse (...der. Behandling er aftørring med saltvand. Er symptomerne ikke svundet ved 2-års-alderen, henvises til øjenlæge. Farmakologisk behandling Svær conjunctivitis kan behandles med antibiotika, da det afkorter forløbet. Slutresultatet er dog ens for aktiv behandling og placebo i de fleste undersøgelser. For yderligere se også øjenbetændelse hos børn og øjenbetændelse hos nyfødte . Præparatvalg Som førstevalgspræparat bør vælges chloramphenicol øjendråber, da det er bredspektret, og der er få problemer med resistens. Chloramphenicol er ikke virksomt over for Pseudomonas aeroginosa , som ses hyppigt hos kontaktlinsebrugere. Ved påvist P. aeruginosa anvendes i stedet topikal ciprofloxacin eller levofloxacin. P. aeruginosa er naturlig resistent over for moxifloxacin, og dette stof kan derfor ikke anvendes, se lokalbehandling af øjeninfektion . Fusidinsyre er smalspekteret og ikke virksomt over for Haemophilus influenzae og Streptoccocus pneumoniae, som er en hyppig bakterie hos mindre børn (2029) (4941) . Øjenbetændelse ved samtidig øvre luftvejsinfektion eller otit bør ikke behandles med fusidin-øjendråber, da Haemophilus influenzae og Streptoccocus pneumoniae er hyppigt forekommende ved disse infektioner. Fusidinsyre er et af de få virksomme stoffer mod MRSA. For at forebygge almen resistensudvikling, vil det formentlig være hensigtsmæssigt at undgå at bruge stoffet ved banale lidelser som øjenbetændelse. Chloramphenicol bør foretrækkes. Behandlingen fortsættes i 2 dage efter symptomophør, normalt ikke længere end 2 uger i alt. Ved dyrkningspositiv chlamydia-infektion anvendes hos nyfødte azithromycin oralt og hos voksne under 35 år azithromycin som øjendråber suppleret med doxycyclin oralt. Ved voksne over 35 år anvendes azithromycin som øjendråber suppleret med ciprofloxacin oralt. Hvis der ikke opnås bedring efter 3 til 4 dages behandling, kan man skifte til et andet antibiotikum blandt de nævnte. Hvis der ikke forekommer bedring efter endnu 3 til 4 dage ved brug af andet præparat, kan det være relevant at lave en dyrkning fra conjunctiva, og patienten henvises til øjenlæge. Fluorquinoloner bør forbeholdes alvorlige infektioner som keratitis. Langvarig bakteriel conjunctivitis er sjældent forekommende, og man bør derfor overveje om diagnosen er korrekt. I stedet kan der være tale om inflammation ved fx blefarit, udtalt tørhed eller ektropion (hængende nedre øjenlåg). Ved okulær chlamydia-infektion må samtidig uretrit mistænkes. Her skal partner også under...)

Hypertensio arterialis (...der er påvirket almentilstand, paienten har symptomer på hypertensiv encefalopati eller akut hypertensivt hjertesvigt. Desuden også hvis klinikblodtrykket vedvarende er ≥ 220/120 mmHg på trods af fravær af symptomer. Behandlingen følger anbefalingerne i Dansk Hypertenionsselskabs vejledning Akut svær hypertension 2022 som findes på dahs.dk. Såfremt patienten ikke har symptomer, og blodtrykket er lavere end 220/120 mmHg, kan forløbet oftest håndteres med sygemelding (hvis blodtryk er 200-220/110-120 mmHg) og ambulant behandling. Antihypertensiv medicin bør startes inden for dage, når blodtryksniveauet er fastlagt ved gentagne målinger. Tostofsbehandling bør overvejes initialt. Blodtrykket bør initialt kontrolleres med dage til få ugers interval. Lipidsænkende behandling Lipidsænkende behandling ved hypertension: Ved forhøjet risiko SCORE2/SCORE2-OP risiko >10 % anbefales lipidsænkende behandling ved alder 20 mmHg eller diastolisk blodtryksfald > 10 mmHg er behæftet med øget mortalitet og kardiovaskulære hændelser. Der kan vælges frit blandt de fire anbefalede førstevalgspræparater, og konkurrende komorbiditet afgør oftest præparatvalget. Behandlingsmålet justeres ved ortostatisk hypotension eller ved betydelig frailty (clinical frailty scale > 5), hvor al forebyggende behandling bør genovervejes). Diabetes Ved diabetes bør en ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist indgå i behandlingen. Iskæmisk hjertesygdom med bevaret venstre ventrikel ejection fraction ACE-hæmmer/angiotensin II-antagonist bør foretrækkes. Evt. calciumantagonist ved anginøse symptomer. Hjertesvigt med nedsat venstre ventrikel ejection fraction - uden symptomer ACE-hæmmer (eller angiotensin II-antagonist ved ACE-hæmmer intolerans) med tillæg af en α-/ β-blokker (carvedilol) eller β-blokker (metoprolol, nebivolol eller bisoprolol). Hjertesvigt med nedsat venstre ventrikel ejection fraction - med symptomer ACE-hæmmer (eller angiotensin II-antagonist ved ACE-hæmmer intolerans) med tillæg af en α-/ β-blokker (carvedilol) eller β-blokker (metoprolol, nebivolol eller bisoprolol) og SGLT2-hæmmer også ved normalt eller lavt blodtryk. Desuden aldosteronantagonist hvis det tåles og loop-diuretika som symptombehandling. Hjertesvigt med bevaret venstre ventrikel ejection fraction -med symptomer Patienten skal være vurderet kardiologisk med ekkokardiografi for korrekt diagnose. SGLT2-hæmmer anbefales ved symptomatisk hjertesvigt med bevaret venstre ventrikel ejection fraction, hvis kriterierne fra EMPEROR-Preserved eller DELIVER er opfyldt se NBV kap. 5 Kronisk hjertesvigt. Kronisk nyresygdom ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist evt. i kombination med diuretika (ved eGFR 20 mmHg i stående stilling. Nedre grænse for blodtryksmåling kan fraviges i særlige udvalgte tilfælde fx ved hjertesvigt, hvor fokus er på at optitrere hjertesvigtsmedicinen i højeste mulige doser svarende til hjertesvigtsretningslinjer. Det sikres, at de meget lave blodtryk tolereres ved at spørge til ortostatisk svimmelhed, måle stående blodtryk umiddelbart efter, at patienten har rejst sig (især vigtigt hos ældre) og måle P-kreatinin. Tilskud Der findes lægemidler med generelt tilskud inden for samtlige klasser af førstevalgspræparater ( thiazider...)

Polycystisk ovariesyndrom (...der og/eller kvinder med overvægt, der har PCOS. Vægttab og regelmæssig motion kan normalisere blødningsmønsteret og mindske akne og hirsutismegener, samtidig med at risikoen for følgesygdomme (særligt type II diabetes og metabolisk syndrom) aftager. Farmakologisk behandling Ved graviditetsønske opnår 3 ud af 4 patienter ovulation og omkring halvdelen graviditet med clomifen. Clomifen er udgået fra det danske marked, men kan rekvireres på udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Desuden anvendes nu letrozol i stigende omfang, se nedenfor. Hvis patienter ikke ovulerer på clomifen-behandling, påbegyndes FSH - eller menotropin -behandling, hvilket ligeledes er specialistopgaver. Der er nu evidens for, at metformin øger chancen for graviditet og fødsel, både som monoterapi og i forbindelse med gonadotropinbehandling (3249) . Metformin er mest effektivt til ikke-overvægtige kvinder med PCOS og blødningsforstyrrelser, og overvægtige bør først og fremmest tabe sig før en evt. medicinsk behandling. Metformin bør generelt seponeres, hvis graviditet indtræder, da der ikke er nogen sikker gevinst af metformin ved graviditet, herunder i forhold til risiko for abort. Letrozol anbefales som 1. valg ved anovulatorisk infertilitet hos kvinder med PCOS af det europæiske fertilitetsselskab (ESHRE). Den gældende guideline om ovulationsinduktion fra Dansk Fertilitetsselskab er nu opdateret (6307) , men Letrozol er endnu ikke registreret til brug ved ovulationsinduktion i Danmark. Kvinderne skal derfor informeres om, at behandlingen er off-label. Dette indebærer lægens pligt til grundig information om virkning og bivirkninger samt en skærpet indberetningspligt af bivirkninger . Såfremt der ikke er graviditetsønske, er p-piller en god behandling af symptomerne ved PCOS. Med p-pillebehandlingen opnås blødningsregulering samt suppression af ovariernes androgene sekretion og en stigning i SHBG. Herved sænkes niveauet af frit testosteron, hvilket som regel giver en reduktion i akne- og hirsutismeforekomst. Effekten på hirsutisme er mindre udtalt end effekten på akne. Spironolacton er en aldosteronantagonist, der samtidig virker som androgenreceptorblokker (hæmmer 5-alfareduktase i omdannelsen af testosteron til dihydrostestosteron i perifert væv). Behandlingen skal gives i en relativ høj dosis (100-200 mg daglig) i denne sammenhæng, og bivirkninger med træthed, svimmelhed og gastro-intestinale gener kan ses. Spironolacton bør ikke anvendes under graviditet, hvorfor sikker prævention anbefales ved behandling med spironolacton. S-kalium bør kontrolleres under behandlingen med blodprøver 4 uger efter behandlingsstart og herefter halv-helårligt. De tre behandlingsformer (p-piller, metformin, androgenreceptorblokker) kan kombineres. Kirurgisk behandling Laparoskopisk elektro- eller laserkoagulation af ovariekapslen inducerer ofte ovulation og regelmæssig cyklus. Behandlingen inducerer et fald i den ovarielle androgensekretion. Virkningen er oftest af års varighed, men kan ikke anbefales generelt pga. follikeldestruktion. Ved hirsutisme har kutan IPL (intenst pulserende lys) eller laserterapi god effekt. Ikke alle hud- og hårtyper egner sig dog til IPL eller laserbehandling. Behandlingen bør generelt først opstartes ved samtidig medicinsk intervention for at sikre en længerevarende effekt af behandlingen, hvor formålet med den medicinske behandling er at bremse fremvækst af nye hår, mens IPL eller laserbehandlingen fjerner eksisterende hår. Lokalbehandling med eflornithin har nogen effekt og kan også anvendes på mørk hud. Revurdering af behandling Behandlingen tilpasses kvindens alder og symptomer, som kan ændre sig over år, hvilket i mange tilfælde gør en årlig status relevant. Der...)

Alkoholabstinens (...der indledes med en abstinensbehandling. Behandlingen tager sigte på at observere for evt. tilstødte skader under beruselsen, fx commotio, mens alkoholen elimineres, samt at bringe de kliniske abstinenssymptomer og evt. delirøse symptomer til ophør og skal derudover forebygge abstinenskramper. Abstinensbehandling på hospital Truende delirium og udviklet delirium skal ubetinget behandles på sygehus. Førstevalgspræparat er et benzodiazepin med lille misbrugspotentiale og lang halveringstid, fx chlordiazepoxid . Til indlagte patienter vil man ofte bruge chlordiazepoxid 50-100 mg oralt pr. dosering og vurdere patienten 1 gang i timen. Doseringen fortsættes, indtil patienten falder til ro. Undertiden vil der hos patienter med svær alkoholabstinens eller delirium tremens være behov for store doser, fx 800-1.100 mg chlordiazepoxid inden for det første døgn. Såfremt den nødvendige dosis inden for 1 døgn overstiger 600 mg chlordiazepoxid, bør det altid nøje overvejes, inden der gives yderligere behandling, om årsagen til de vedvarende symptomer er et blandingsmisbrug eller en interkurrent lidelse og ikke isoleret alkohol abstinens. Er oral behandling umulig, kan vælges behandling med diazepam , enten som suppositorier à 10 mg, gentaget indtil patienten sover, eller som i.v. infusion af 100 mg diazepam i 1 l isotonisk natriumklorid-infusionsvæske. Barbiturater anvendes kun i særlige tilfælde af svært behandleligt delir, der ikke kan kontrolleres med benzodiazepiner og kun i forbindelse med indlæggelse. Anvendelse af barbiturater er en specialistopgave og skal begrænses til hospitalsafdelinger med stor erfaring i brug af stoffet. Abstinensbehandling i praksis Almindeligvis påbegyndes behandlingen i 1. alkoholfri døgn, men under alle omstændigheder skal man påbegynde behandling, når der optræder abstinenssymptomer, uanset promille. Doseringen afgøres af abstinenssymptomernes sværhedsgrad. Ved alkoholabstinenser, kan det ikke forudses om abstinenserne er for opadgående eller for nedadgående. Behandlingen bliver derfor ofte symptomatisk. Kontrollen og effekten af den givne behandling kan ofte varetages af nærmeste pårørende. Benyttes denne procedure, bør patienten eller pårørende have udleveret doseringsskema og tabletter til 1 døgns forbrug, det vil sige 4-12 chlordiazepoxidtabletter a 10-25 mg. Begyndelsesdosis for chlordiazepoxid ligger mellem 75 mg og 250 mg/døgn, men højere dosering kan bruges ved svære abstinenssymptomer. Mange patienter ved, hvor mange abstinenspiller de plejer at skulle have for at være velbehandlede, det er derfor ofte en god ide at spørge patienten. Regulering af søvnrytmen opnås ved brug af 2-3 dagdoser + dobbeltdosis til natten, fx 25 + 25 + 25 + 50 mg i døgnet. Dosis nedsættes med 10-15 % af initialdosis/dag, hvilket betyder...)

Type 2-diabetes (...der efter diagnosen. Hos patienter med erkendt hjertekarsygdom eller mere end 3 risikofaktorer for hjertekarsygdom anbefales at supplere med en SGLT-2 hæmmer eller med en GLP-1 receptor agonist hvis en SGLT-2 hæmmer ikke tåles uafhængig af HbA1c (organbeskyttelse). Tilsvarende anbefales behandling med SGLT-2 hæmmer ved diabetisk nyresygdom og hjertesvigt. Dette uddybes nedenfor. Som ovenfor nævnt anbefaler de nyeste retningslinjer fra Dansk Endokrinologisk Selskab , at de nævnte patientgrupper starter med en GLP-1-receptor agonist eller en SGLT-2-hæmmer før metformin. Før behandlingen indledes, bør der for patienten opstilles et behandlingsmål for glucoseniveauet (HbA 1c ). Behandlingsmålet bør være individuelt og afhænger blandt andet af patientens alder og evt. forekomst af iskæmisk hjertesygdom. I sidstnævnte tilfælde bør intenderet stram kontrol med flere lægemidler med risiko for hypoglykæmi undgås, således at et behandlingsmål på omkring 53-58 mmol/mol (7,0-7,5 %) i HbA 1c vil være passende, specielt hos den lidt ældre patient, mens et højere behandlingsmål kan vælges hos ældre skrøbelige patienter og nogle gange accepteres hos patienter med dårlig compliance. Hos den yngre og/eller debuterende patient vil målet være en normalisering af HbA1c eller nærnormalisering (HbA1c 48-53 mmol/mol). Behandlingsstrategien afhænger som anført af tilstedeværende hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt og diabetisk nyresygdom. Ellers er lægemidlets effekt på hyperglykæmi, legemsvægt, hjerte-kar- og nyresygdom, kompleksitet af behandlingen, risiko for hypoglykæmi, vægtstigning, bivirkninger i øvrigt og pris afgørende for valg af lægemiddel. Hos en undergruppe af patienter med normalvægt (BMI 60 år, mandligt køn, disposition til kardiovaskulært sygdom, dysreguleret hypertension, > 130/80 trods behandling, LDL > 1.8 trods behandling, rygning > 10 pakkeår)), er der evidens for, at behandling med SGLT-2 hæmmerne empagliflozin, dapagliflozin og canagliflozin og GLP-1-RA liraglutid, semaglutid og dulaglutid sænker den kardiovaskulære risiko. Liraglutid og empaglilfozin er desuden vist at reducere mortaliteten. Dapagliflozin er vist at sænke den kardiovaskulære risiko og mortalitet i en subgruppe af patienter med tidligere myokardieinfarkt. Derfor bør en SGLT-2 -hæmmer eller en GLP-1-RA med dokumenteret effekt på den kardiovaskulære risiko foretrækkes som 1. valg ved klinisk hjertesygdom og bør opstartes uafhængig af individualiseret HbA1c mål. Der anbefales at stile mod HbA1c 300 mg/g) uanset eGFR eller mikroalbuminuri (albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g) kombineret med eGFR 60 ml/min eller eGFR uden albuminuri er der også påvist nyrebeskyttende effekt af SGLT-2-hæmmere, og her skal behandling overvejes. Behandling med en SGLT-2-hæmmer er den mest effektive behandling for diabetisk nyresygdom, og hos patienten der er i behandling med ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-antagonist bør den indgå i behandlingen uafhængig af HbA1c målet. Væsketal bør kontrolleres, da der ofte ses et midlertidigt ca. 8 % fald i eGFR (≈ 3-5 ml/min/1,73 m 2 ) ved initiering af SGLT-2-hæmmer. Hvis en SGLT-2-hæmmer ikke tolereres, kan en GLP-1 receptor agonist alternativt benyttes. GLP-1 RA (semaglutid) har vist nedsat progression af diabetisk nyresygdom, hjertekarsygdom og dødelighed ved type 2 diabetes med albuminuri > 100 mg/g og eGFR 25-50 ml/min/1,73m2 eller albuminuri > 300 mg/g og eGFR 50-75 trods RAS blokade (6621) . Studier designet til at afklare en eventuel effekt af kombinationsbehandling med en GLP-1 RA og en SGLT-2 hæmmer afventes. Kombinationsbehandling med SGLT-2-hæmmer og GLP-1 RA hos patienter med etableret hjerte-kar-sygdom kan overvejes afhængigt af HbA1c. Ved vedvarende/stigende albuminuri trods ARB/ACE-I og SGLT-2-hæmmer kan tillægges lavdosis spironolakton (12,5-25 mg) under monitorering af serumkalium eller finerenon, der har klausuleret tilskud til behandling af voksne med type 2-diabetes og diabetisk nyresygdom eGFR ≥ 25 - 30 mg/g, trods behandling med de for patienten maksimalt tolerable doser af ACE-hæmmer/ARB og SGLT-2-hæmmere. Finerenon er vist at reducere udviklingen af nyresvigt og kardiovaskulær sygdom, især indlæggelser pga. hjertesvigt. Patienter med alene nedsat nyrefunktion (fald i eGFR) uden albuminuri (fx betinget af høj alder) formodentlig vil have en mindre absolut risikoreduktion ved brug af SGLT-2 hæmmer sammenlignet med patienter, som også har albuminuri. Evidensen for absolut risikoreduktion patienter med albuminuri ≥ 30-200 mg/g er ikke så god som ved højere grader af albuminuri. Nyrefunktionen monitoreres ved hjælp af eGFR og albumin/kreatinin-ratio med måneders interval, og patienter henvises til nefrolog ved eGFR 54 mmol/mol) pga. af risikoen for hypoglykæmi. For den ældre patient kan kognitiv svækkelse med glemsomhed og forvirring, synsproblemer, dårlig økonomi, praktiske problemer med fx blisterpakninger, der kan være svære at åbne, synkevanskeligheder mv. alle være faktorer, der bidrager til manglende komplians. Det anbefales i særlig grad til denne patientgruppe at anvende enkle regimer (højst medicin 2 x dagligt) og sørge for skriftlig information til den ældre patient, samt evt. pårørende og hjemmesygeplejen. Insulinbehandling ved type 2 diabetes En simpel - og ofte effektiv - behandlingsalgoritme er, når insulinbehandling bliver nødvendigt, at fortsætte med orale antidiabetika bortset fra sulfonylurinstof og kombinere denne med isophaninsulin (NPH), insulin detemir, insulin glargin eller insulin degludec indgivet om morgenen, evt. ved sengetid. Specielt gennem de senere år er det blevet mere almindeligt at fortsætte med en GLP-1-receptor agonist eller SGLT-2-hæmmer foruden metformin. Derved reduceres insulinbehovet og risikoen for hypoglykæmi samt en eventuel vægtstigning sammenlignet med metformin alene plus insulin. Endvidere opnås hos den hjertesyge patient en reduktion i risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser ved at fortsætte med GLP-1-receptor agonisten (liraglutid,semaglutid eller dulaglutid) og/eller en SGLT-2-hæmmer (empagliflozin, dapagliflozin eller canagliflozin). Disse præparaterne reducerer også progressionen af den diabetiske nyresygdom. Insulinbehandling initieres ofte med 10 enheder af basal insulin eller 0,2 enhed per kg legemsvægt. Insulindosis titreres med 4-7 dages interval under vejledning af hjemmemåling af blod-glucose og HbA 1c . Når dosis overstiger 40 IE, deles dosis initialt ligeligt mellem morgen- og aftensmåltidet, dog ikke for insulin degludec, der altid doseres én gang i døgnet. Det samme vil ofte også gælde for insulin glargin 300. En døgndosis på 1,0-1,5 IE/kg kan være nødvendig. En anden mulighed er at benytte bifasisk insulin 2 gange i døgnet før morgen- og aftensmad. En tredje injektion før frokost kan blive nødvendig for at opnå eller vedligeholde behandlingsmålet. Hos enkelte patienter kan behandling med multiple injektioner (basal-bolus) være nødvendig. Kombinationen med metformin er insulinbesparende (25-30 %) samtidig med, at metformin reducerer vægtstigningen, der ofte ses efter start af insulinbehandling. Hos patienter, hvor behandling med metformin og insulin ikke har medført en tilfredsstilende kontrol af hyperglykæmien, kan tillæg af en DPP-IV-hæmmer, en GLP-1-receptor agonist eller en SGLT-2-hæmmer være med til at bedre den glykæmiske kontrol samtidig med, at risikoen for vægtøgning reduceres. Specielt kombinationen med semaglutid og insulin har signifikant forbedret den glykæmiske kontrol, og forhindret store vægtstigninger under insulinbehandling. Dansk Endokrinologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejleding (NBV): Type 2 diabetes, diskuterer i detaljer insulinbehandling ved type 2 diabetes (6540) . Beregn eGFR her: Revurdering af behandling Type 2-diabetes er for de fleste patienter en progredierende sygdom, hvor god glykæmisk kontrol er let at opnå de første år efter diagnosen. Efterfølgende med stigende blodglukose adder...)

Parkinsons sygdom (...der 70 år Traditionelt indledes behandling med dopaminagonist for at udskyde senere udvikling af motoriske fluktuationer og dyskinesier. Det er især yngre patienter under 70 år, som udvikler disse motoriske komplikationer. Samtidig må man tage stilling til risikoen for bivirkninger i form af uvarslede søvnanfald og impulskontrol forstyrrelser. Op til 14 % vil udvikle mindst en impulskontrol forstyrrelse i form af ludomani, hyperseksualitet, sygelig shopping eller spiseforstyrrelser (1615) . Efter ca. 2-4 år er behandlingen med dopaminagonister under alle omstændigheder utilstrækkelig og må suppleres med levodopa. Anser man risikoen for dopaminagonist-bivirkninger for stor, kan man i stedet vælge at indlede behandling med det mere effektive levodopa. Indtræder motoriske komplikationer kan suppleres med en levodopa- sparende dopaminagonist (4674) . Der er tillige evidens for, at der ikke er klinisk relevant forskel på motorisk funktion eller komplikationer, uanset om man indleder behandling med dopaminagonist eller levodopa, hvis levodopa behandling ved motoriske komplikationer suppleres med dopaminagonist. Hos patienter under 70 år kan behandlingen også indledes med MAO-B hæmmer, men effekten er beskeden i monoterapi og må ofte suppleres med dopaminagonist eller levodopa efter måneders behandling. MAO-B hæmmere kan anvendes som adjuvans til dopaminagonister og levodopa i hele sygdomsforløbet. Optræderder wearing-off-symptomer, kan behandlingen suppleres med en COMT-hæmmer , som forlænger levodopas virkningsvarighed. Man skal være opmærksom på, at behandling med COMT-hæmmer tidligt i forløbet, før der udvikles wearing-off-symptomer, øger risikoen for dyskinesier (1563) . Effekten af dopaminagonister sammenlignet med levodopa : Dopaminagonister har længere halveringstid og dermed en længere virkningsvarighed end levodopa, hvilket formentlig er medvirkende til, at man kan udskyde tidspunktet for motoriske komplikationer ved at starte behandling med dopaminagonister. Grundet hyppigere forekomst af kardial valvulær fibrose ved behandling med de ergot-deriverede dopaminagonister anbefales non-ergotderiverede dopaminagonister som førstevalg. Dopaminagonister er ofte tilstrækkeligt effektive i sygdommens første år. Men i det årelange behandlingsforløb kan patienterne ikke undvære det mere effektive levodopa. Når tillæg af levodopa bliver nødvendig, opnås en betydelig levodopabesparende effekt i kombination med dopaminagonister. Undertiden vil bivirkninger til dopaminagonister, bl.a. i form af uvarslede søvnanfald og impulskontrol sygdom (1615) , nødvendiggøre reduktion af dosis eller seponering med erstatning af dopaminagonister med levodopa på trods af risiko for tidligere udvikling af motoriske komplikationer. Grundet risiko for abstinenssymptomer (dopamine withdrawal syndrome, DAWS) skal udtrapning så vidt muligt foretages gradvis. For skift mellem dopaminagonister, se Tabel 1 . Patienter over 70 år Levodopa anbefales af flg. grunde som førstevalg hos ældre over 70 år og/eller patienter med betydende kognitive forstyrrelser: forventet kortere restlevetid ældre udvikler sjældnere end yngre parkinsonpatienter motoriske komplikationer hyppigere bivirkninger ved behandling med dopaminagonister ældre patienter uden kognitive forstyrrelser kan godt behandles med dopaminagonister i kombination med levodopa, forudsat man er meget opmærksom på evt. bivirkninger. Optræderder wearing-off-symptomer, kan behandlingen suppleres med en COMT-hæmmer , som forlænger levodopas virkningsvarighed. Behandlingen kan også suppleres med en MAO-B-hæmmer , men især hos ældre bør man være meget opmærksom på bivirkninger. Desuden har studier vist, at patientens køn også kan have betydning for behandlingen (5492) . Levodopas biotilgængelighed og dermed også den forventede effekt er større for kvinder end for mænd. Præparatvalg Til patienter under 70 år er levodopa eller de non-ergotderiverede dopaminagonister pramipexol, ropinirol og rotigotin (plaster behandling) førstevalgspræparater, se behandlingsvejledning ovenfor. For dopaminagonister er det prisen og administrationsform, som afgør, hvilket der vælges. Vælges dopaminagonist som førstevalg er det meget vigtigt patient og pårørende er oplyst om impulskontrol bivirkninger, så der...)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...der op med at ryge, vil sygdomsprogressionen i de fleste tilfælde aftage med et fremtidigt fald i lungefunktionen på niveau med ikke-rygeres. Samtidig aftager hoste og opspyt og risikoen for eksacerbationer nedsættes hos de fleste patienter. Det er også vigtigt at undgå andre irritanter, herunder passiv rygning. Medikamentel behandling Forslag til den initiale medikamentelle behandling fremgår af tabel 4 og afhænger af symptomerne (især åndenød), samt af risikoen for eksacerbationer. De tre vigtigste stofgrupper er langtidsvirkende β2-agonister (LABA) , langtidsvirkende antikolinergika (LAMA) og inhalerede kortikosteroider (ICS) , som alle tages som inhalationer. Derfor er det uhyre vigtigt, at man sikrer, at patienten kan anvende inhalatoren korrekt. Kontrol af korrekt inhalationsteknik bør foretages med jævne mellemrum. Vedrørende valg af inhalator henvises til afsnittet om inhalationssystemer . Dansk Lungemedicinsk Selskab har i deres seneste kliniske retningslinier fra 2023 introduceret en behandlingstrappe, som lægger sig tæt op ad de internationale anbefalinger i GOLD. I de følgende omtales de enkelte terapigruppers rolle ved KOL. Ved daglige symptomer behandles med langtidsvirkende inhalerede bronkodilatorer - LABA og LAMA. Behandlingen bør vurderes efter nogle måneder og ved manglende effekt på symptomerne, til trods for tilstrækkelig dosis og korrekt inhalationsteknik, bør der tages stilling til seponering af medicinen. Begge stofgrupper har gavnlig effekt på livskvaliteten og nedsætter frekvensen af eksacerbationer. Direkte sammenligninger af LAMA med LABA, viser en større effekt af LAMA hvad angår forebyggelsen af eksacerbationer, hvilket gør at LAMA anbefales til patienter med tendens til eksacerbationer. En direkte sammenligning af tiotropium med indacaterol viste lidt bedre effekt af indacaterol på åndenød (1753) . Der kan hos nogle patienter opnås en større effekt på lungefunktion, de daglige symptomer og på forebyggelsen af eksacerbationer ved at kombinere begge stofgrupper. Inhalationsmedicin med begge stofgrupper i samme inhalator (LABA/LAMA ) markedsføres i Danmark som en kombination af indacaterol/glycopyrronium, vilanterol/umeclidinium, formoterol/aclidinium og olodaterol/tiotropium. Ved KOL anvendes inhalationssteroiderne (ICS) primært til at forebygge eksacerbationer og disse medikamenter er relevante til patienterne som, til trods for behandling med LABA og LAMA, fortsætter med at have eksacerbationer. Ved KOL skal ICS altid tages sammen med en langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator. ICS er en vigtig del af behandlingen hos patienter, som har blanding af astma og KOL (ACO). Flere studier viser, at det især er KOL-patienter med blod-eosinofili (typisk over 300 celler/mikroliter svarende til ca. 0,3 x 10 9 celler per liter), som har god effekt af ICS (3030) (3031) . Dette indgår i de internationale guidelines (2524) og i en National Klinisk retningslinje . Patienter, som har et blodeosinofiltal på 16 timer dgl. Patienter med moderat hypoxæmi (perifer saturation mellem 88 % og 92 %) har ikke gavn af hjemmeilt (3033) . Behandlingen styres fra de lokale lungemedicinske afdelinger. Patienter, som udvikler svær KOL før 50-års alderen, bør undersøges for kongenit α1-antitrypsinmangel , henvises til den lokale lungemedicinske afdeling og vurderes med henblik på eventuel supplerende behandling med α 1 -proteinaseinhibitor, kirurgisk behandling af emfysem eller lungetransplantation. KOL-eksacerbation Akut KOL-eksacerbation er karakteriseret ved øget dyspnø, tiltagende ekspektoration og øget purulens af ekspektoratet. KOL-eksacerbation skyldes som regel infektion med virus eller bakterier (ofte en blanding af begge). De hyppigst fundne bakterier er Haemophilus influenzae (ofte non-kapsulate stammer), pneumokokker og Moraxella catarrhalis . Disse bakterier ses også i stabilfasen, men ved eksacerbation optræder de i ekspektoratet i øget mængde. Behandling af KOL - eksacerbation (5406) Behandlingen omfatter intensivering af bronkodilaterende behandling og oral glukokortikoid . Standardbehandlingen er i dag prednisolon 37,5 mg daglig i 5 dage, men nogle patienter kan have behov for en længere behandling. Der er indikation for antibiotisk behandling, hvis patienten både har øget dyspnø og øget mængde ekspektorat, som er blevet purulent (gullig eller grønlig). Høj temperatur, CRP over 40 og almen påvirkning taler også for at antibiotika vil have effekt. Anbefalet behandling i dag er : Amoxicillin 750 mg 3 gange dgl. oralt i 5 dage (eller 500 mg 4 gange dgl. i 5 dage). Til patienter med svær KOL og hyppige eksacerbationer kan man overveje Amoxicillin + clavulansyre 500/125 mg 3 gange dgl. oralt i 10 dage. Ved penicillinallergi gives doxycyclin i 9 dage (200 mg dag 1 og derefter 100 mg) eller moxifloxacin 400 mg 1 gang dgl. oralt i 7 dage. Hvis der ud fra under...)

Nicotinafhængighed (...der ryger mere end 8-10 cigaretter dagligt, og ryger den første cigaret inden for 30 minutter, efter de er vågnet, er nicotinafhængige og bør tilbydes rygestopmedicin. Afhængighed af nicotin, ved øvrige administrationsformer, må være individuelt ift. administrationsform. Behandling af nicotinafhængighed er mere cost-effektivt, sammenlignet med alle andre behandlings- og forebyggelsestiltag. 73 % af alle daglig-rygere har et ønske om at holde op, og halvdelen af disse ønsker hjælp til rygestop (6843) . Alene sundhedspersoners rutinemæssige registrering af patienters rygestatus har vist at øge rygestopraten. Uden hverken non-farmakologisk eller farmakologisk behandling er den spontane rygestoprate efter 1 år 2-3 %. Den mest effektive behandling af tobaksafhængighed er en kombination af professionel rygestopvejledning og farmakologisk behandling hvorved deropnås en rygestoprate på omkring 20-30 %/år jvf nedenstående tabel. Behandling af nicotinafhængighed, ved andre øvrige indtag af nicotin, er endnu ikke veldokumenteret. Det kan dog ikke afvises at afvænningsbehandling indeholdende nicotin, er en potentiel behandling, der kan opretholde behovet for nicotin, og dermed risiko for tilbagefald. Alle nicotinmisbrugere - også rygere med rygerelaterede sygdomme - bør motiveres til rygeafvænning. Individuel rådgivning om rygeophør medfører øget chance for rygestop og stop for nicotinmisbrug (6839) . De fleste kommuner tilbyder gratis rygestopkurser, og i nogle tilfælde gives tilskud til ikke-receptpligtig rygestopmedicin (NRT) ved deltagelse. Rådgivning ledsaget af 8-12 ugers behandling med nedennævnte midler øger chancen for vellykket rygestop yderligere (6840) . Præparaterne til rygeophør har også vist sig effektive til patienter med kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, KOL og psykiske lidelser (6841) . Rådgivning alene Rådgivning plus NRT Rådgivning plus bupropion Rådgivning plus vareniclin Rådgivning plus cytisin 10 % 20 % 20 % 30 % Ukendt Præparatvalg Nicotinsubstitution ved rygeophør mindsker abstinenssymptomer som rastløshed og koncentrationsbesvær og har i årtier været det foretrukne medicinske hjælpemiddel til tobaksafvænning på baggrund af et omfattende antal forskningsartikler samt lav bivirkningsprofil. Desuden er nicotinplaster den enestetype medicinsk behandling, som det er muligt at ordinere til indlagte patienter med tobaksabstinenssymptomer. Anvendelse af NRT i op til 6 mdr. efter rygeophør fordobler chancen for røgfrihed efter 1 år. For nylig er det vist, at NRT i højere styrker eller kombinationsbehandling med et langsomt virkende (fx plaster) og et hurtigt virkende præparat (fx tyggegummi) er mere effektiv end et enkelt lavdosis præparat eller Bupropion (4714) . Nicotin udøver sin effekt direkte på nicotinreceptorerne i hjernen. Uafhængig af hvilken vej nicotin indtages, må det det formodes at have samme effekt ved intervention/behandling. Vareniclin og det nyere præparat på det danske marked Cytisin er plantebaserede alkaloider og virker begge som partielle agonister på nicotinreceptorerne, hvorved nicotinabstinenssymptomerne ved rygeophør aftager. Når stofferne binder sig til nicotinreceptorerne, virker de som nicotinantagonister og nedsætter derved den positive effekt (belønning) af nicotin. Begge præparater er receptpligtige. Vareniclin er mere effektivt end bupropion og et enkelt nicotinprodukt. Bupropion er et tricyclisk antidepressivum, som hæmmer genoptagelsen af dopamin og noradrenalin og dermed mindskes rygetrangen og de fysiske abstinenser. Bupropion har en række kontraindikationer pga. lægemiddelinteraktioner og kan i sjældne tilfælde udløse universelle krampeanfald, hvorfor det først anvendes, når nicotinprodukter har været prøvet. Bupropion må desuden ikke anvendes til gravide. Førstevalgspræparater: Nicotinprodukter Vareniclin Cytisin Som andetvalg anvendes Bupropion I Danmark anbefales ikke andre behandlinger til nikotinafvænning end de ovennævnte. E-cigaretter har været kendt i mange år og nogle studier har vist, at de er effektive til rygestop. Imidlertid viser studierne også at e-cigaretterne oftest anvendes længere end de anbefalede 6 mdr. samt at de hyppigt bruges samtidig med cigaretrygning (dual use). Desuden er de potentielt helbredsskadelige langtidseffekter af indholdet i E-væsken fortsat ukendte (6842) . De nye nikotinposer, som bruges i stigende grad af især teenagere og unge voksne indeholder nikotin, men anbefales ikke til rygestop. Poserne kan indeholde nikotin i langt større mængder end både cigaretter og andre nikotinholdige produkter. Indenfor de sidste 10 år er der udviklet røgfri elektronisk opvarmede tobaksprodukter, der ligner cigaretter. Opvarmet tobak (heat-not-burn) indeholder tobak, som opvarmes ved lavere temperatur end almindelige cigaretter. Snus er et tobaksprodukt, der anbringes i mundhulen mellem læbe og gumme. Alle ovennævnte produkter indeholder...)

Farmakologisk frakturprofylakse (...dermed knogleomsætningen. Knoglemineraltætheden stiger i begrænset omfang, styrken øges, og risikoen for fraktur mindskes. Typisk reduceres den relative risiko for fraktur med 30-70 %. Antiresorptive farmaka omfatter bisfosfonater (alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronsyre) antistofbehandling (denosumab) selektive østrogenreceptor-modulerende stoffer (raloxifen). Gruppen af antiresorptive lægemidler omfatter tillige østrogener . Længerevarende postmenopausal østrogenbehandling frarådes pga. uhensigtsmæssig bivirkningsprofil (bl.a. øget risiko for brystkræft) (3015) . Hos yngre kvinder med hypogonadisme kan østrogenbehandling dog anvendes frem til det forventede menopausetidspunkt. Der pågår i øjeblikket en diskussion af, om det også kan anses for hensigtsmæssigt at bruge postmenopausal østrogenbehandling, hvis denne iværksættes i forlængelse af den naturlige monopause (5316) . Kosttilskud med calcium og D-vitamin har også en antiresorptiv effekt ved bl.a. at modvirke udviklingen af sekundær hyperparatyroidisme . Anabole farmaka Anabole farmaka (knogleopbyggende behandling) omfatter parathyroideaanalogen teriparatid og antistofbehandling med romosozumab . Behandlingen stimulerer primært knogleformationen, hvorved BMD øges og risikoen for fraktur mindskes. Effekten er særligt udtalt i trabekulært knoglevæv (fx columna). Romosozumab har tillige en vis antiresorptiv virkning. Behandlingsvarigheden med teriparatid er almindeligvis 24 mdr., hvor det administreres én gang dagligt (20 mikrogram s.c.), mens romosozumab administreres én gang om måneden (210 mg s.c.) i 12 måneder. Knogleanabol behandling bør efterfølges af antiresorptiv behandling (4975) . Med anabole farmaka reduceres den relative risiko for frakturer i columna typisk med 50-90 %, mens risikoen for non-vertebrale frakturer mindskes med omkring 40 % (4974) (234) . Præparatvalg Som udgangspunkt anbefales det at vælge et lægemiddel med dokumenteret effekt på den frakturtype, som patienten har fået eller er i størst risiko for at pådrage sig (se tabel 1). Hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid gør særlige forhold sig gældende, se Glukokortikoider . Nytilkommen ( 40 år med én nytilkommen ( 25 % kompression) og T-score 25 % sammenfald), nytilkomne lavenergifrakturer i columna (uanset T-score). Da teriparatid kun har begrænset effekt på BMD i hofteregionen, kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD i hofteregionen uden at kompromittere den anabole effekt på BMD i columna (1636) (2713) . Dog foreligger der ikke frakturdata, hvad angår kombinationsbehandling. Hos mænd og kvinder med kompressionsfrakturer i columna, som ikke opfylder kriterierne for anabolbehandling, er alendronat førstevalg. Hvis der er kontraindikation for alendronatbehandling anses andre bisfosfonater og denosumab for ligeværdige alternativer (tabel 1). Patienter med en hoftenær fraktur: Hos patienter med tidligere hoftenær fraktur er der bedst dokumentation for en frakturreducerende effekt af zoledronsyre. Selvom der ikke er dokumentation for en effekt specifikt hos patienter med en tidligere hoftenær fraktur, må romosozumab, alendronat og denosusumab også antages at have en gunstig effekt. Kvinder uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Romosozumab kan overvejes hos postmenopausale kvinder med osteoporose, der inden for de sidste 3 år har haft en lavenergifraktur i bækken, over- eller underarm. Hos patienter der ikke opfylder kriterierne for romosozumab, overvejes oral behandling med alendronat eller risedronat, da begge præparater har dokumenteret effekt på alle typer af frakturer og er væsentligt billigere end de øvrige antiresorptive midler. S.c. injektion med denosumab eller i.v. infusion med zoledronsyre anses som ligeværdige behandlingsalternativer til oral behandling. Mænd uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Alendronat er førstevalg. Zoledronsyre og denosumab anses for ligeværdige andenvalg om end en mindsket frakturrisiko ved behandling med denosumab kun er dokumenteret i en population med prostatacancer og iatrogen hypogonadisme samt på BMD niveau hos mænd med lavt BMD (1570) (2714) . Tabel 1. Oversigt over effekten af farmakologisk osteoporoseforebyggelse dokumenteret ved randomiserede kliniske undersøgelser*) Kvinder Steroidinduceret osteoporose Osteoporose hos mænd Columna frakturer Hoftenære frakturer Perifere frakturer Calcium og D-vitamin Calcium- og D-vitamintilskud + + + Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Alendronat + + + + + Risedronat + + + + Ibandronat + Zoledronsyre + + + + + Denosumab + + + + 2) + 1) Raloxifen + Knogleanabol behandling Teriparatid (PTH1-34) + + + + 2) Romosozumab + + *) Der er ikke medtaget resultater fra sub-analyser af randomiserede kliniske forsøg, hvis der ved randomiseringen ikke er stratificeret for den population, som indgår i sub-analysen. 1) For denosumab er effekten hos mænd kun dokumenteret ved prostatacancer med iatrogen hypogonadisme samt på BMD-niveau hos mænd med lavt BMD. 2) Effekt dokumenteret på BMD-niveau. Monitorering af behandlingseffekt Det anbefales, at patienter i behandling for osteoporose følges med en DXA-scanning hvert 2.-3. år. Ved behandling med antiresorptive farmaka forventes, at BMD holder sig på et stabilt niveau. Initialt kan der dog ses en mindre øgning af BMD. En nyopstået fraktur er ikke nødvendigvis udtryk for behandlingssvigt. Nye kompressionsfrakturer i columna opstået under pågående antiresorptiv behandling kan dog tale for behandlingsskift. En mangelfuld effekt af behandling kan gradueres som: Absolut behandlingssvigt: Hvis BMD mindskes med mere end least significant difference (LSD) for det pågældende målested svarende til ca. 3 % i columna lumbalis, 4 % i total hip eller 7 % i femoral neck. Tillige anses ≥ 2 lavenergifrakturer efter mindst 1 års behandling med god compliance som behandlingssvigt (2715) . Hvis der ikke foreligger en oplagt forklaring på den svigtende effekt, anbefales skift til anden behandling. Relativt behandlingssvigt: Hvis BMD 2 år efter initieret behandling måles til mindre end udgangsværdien, men hvor ændringen ikke overstiger LSD. I sådanne tilfælde anbefales det at sikre compliance samt ny kontrol af BMD efter yderligere 1-2 år. Behandlingsvarighed Den optimale behandlingsvarighed er uafklaret. Efter 5 års behandling med alendronat eller 3 års behandling med zoledronsyre kan behandlingen evt. pauseres, hvis følgende kriterier er opfyldt: T-score > -2.5 i hofte Fravær af lavenergifraktur i columna og hofte Fravær af andre lavenergifrakturer i behandlingsperioden Dette på baggrund af, at alendronat og zoledronsyre bindes kraftigt til knoglevævet og derved fortsætter med at have effekt lang tid efter ophør med behandlingen (3016) . Det er uvist, om der på tilsvarende vis opnås en depotvirkning ved behandling med andre bisfosfonater (risedronat og ibandronat). Ligeledes er der...)

Spasticitet (...Der er en lang række andre behandlingsmål, herunder bedring af søvn, afhjælpning af problemer med af- og påklædning, kontraktur- og decubitusprofylakse og bedring af hygiejne, eksempelvis i form af lettere adgang til armhule og håndflade. En bedring af funktionen kan sjældent forventes ved oral behandling, idet studier, som har forsøgt at påvise sådanne effekter, generelt er faldet negative ud. Ved injektionsbehandling med botulinumtoxin vil en bedret funktion undertiden kunne opnås, eksempelvis i form af hurtigere gang eller en længere gangdistance. Som udgangspunkt bør farmakologiske tiltag ikke stå alene. Centralt er træning i form af fysioterapi og ergoterapi. Kirurgiske tiltag kan i udvalgte situationer komme på tale. Eksempelvis vil en achillesseneforlængelse kunne tjene til, at strækrefleksen ikke i samme grad udløses, og fodklonus og spidsfodsstilling vil dermed kunne afhjælpes. Tværfagligheden i håndteringen af denne patientgruppe er særlig vigtig. Afferente stimuli i forbindelse med fx decubitus, obstipation eller blæreproblemer kan forværre spasticitet betydeligt. Det er vigtigt at have sådanne problemstillinger in mente inden opstart eller intensivering af antispastisk behandling. Særligt må sådanne forhold mistænkes ved brat forværring hos en i øvrigt stabil patient. Ved svær udbredt spasticitet vil såvel oral behandling som injektioner med botulinumtoxin undertiden være utilstrækkelig, og anlæggelse af en baclofenpumpe til kontinuert administration af baclofen intratekalt bør overvejes. Pumpen implanteres fortil på abdomen, og via et kateter infunderes baclofen i spinalvæsken, hvorved blod-hjerne-barrieren omgås. Ved intratekal administration anvendes under 1 % af den orale dosis, og der kan opnås højere koncentration i spinalkanalens cerebrospinalvæske samtidig med en lavere plasmakoncentration. Spasticiteten kan herved afhjælpes mere effektivt samtidig med, at CNS-bivirkninger reduceres. Behandling med baclofenpumpe kan kombineres med injektionsbehandling. Eksempelvis i form af, at pumpen primært forsørger underekstremiteterne samtidig med, at der i overekstremiteterne suppleres med botulinumtoxin. Injektion i nøje udvalgte spastiske muskler med botulinumtoxin, typisk under vejledning af ultralyd , er en effektiv behandling, som opnår større og større udbredelse. Behandlingen er stort set uden systemiske bivirkninger, hvilket er en væsentlig forskel fra tabletbehandlingerne, hvor systemiske bivirkninger er hyppige og ofte dosislimiterende. Mange patienter med spastisk hemiparese kan hjælpes effektivt med injektioner i både over- og underekstremitet, og ofte kan baclofen eller anden tabletbehandling reduceres eller helt seponeres. Der er intet til hinder for, at 10-15 muskler kan behandles. Injektionerne gentages med typisk tre måneders interval. Revurdering af behandlingen Der er behov for løbende revurdering af spasticitetsbehandlingen, hvilket i særlig grad er tilfældet ved progredierende lidelser. I en række tilfælde vil der løbende være behov for at øge den spasmolytiske behandling, men det modsatte kan også være tilfældet, ikke mindst hvis der er tale om tiltagende paresegrad. Præparatvalg Baclofen med virkning på GABA-B-receptorer og tizanidin med virkning på α 2 -adrenerge receptorer er gammelkendte og hyppigt anvendte præparater. Baclofen er det mest brugte. Præparaterne anses at være lige effektive, men dog således at der kan være forskel fra patient til patient. Den væsentligste bivirkning ved begge stoffer er sedation, og denne optræder ofte, inden optrapning til effektiv dosis er opnået. Dette er særligt hyppigt tilfældet, hvis spasticiteten er cerebralt betinget. Rygmarvskadede patienter tolererer typisk behandlingen bedre, og det er ikke usædvanligt, at de kan tåle høj dosis med eksempelvis mere end 100 mg baclofen i døgnet. Præparaterne kan kombineres. Tizanidin er i mindre grad end baclofen forbundet med subjektiv muskelsvaghed. Ved brug af tizanidin kan optræde leverpåvirkning og kardiovaskulære bivirkninger. Som startdosis anbefales i reglen 5 mg baclofen 3 gange dgl. eller 2 mg tizanidin 3 gange dgl. med efterfølgende optitrering justeret efter klinisk effekt og tolerabilitet. Er spasticiteten overvejende et natligt problem, kan man overveje blot at give behandling før sengetid. Effekten af benzodiazepin, typisk clonazepam eller diazepam , er formentlig sammenlignelig med baclofen og tizanidin, men er typisk forbundet med mere sedation. Dertil kommer en eventuel problematik omkring tilvænning/afhængighed. Gabapentin bruges mindre hyppigt, men vides at have en svag antispastisk effekt og er et oplagt valg i tilfælde af, at der samtidigt optræder neuropatiske smerter. Cannabis består af en lang række forskellige cannabinoider, herunder THC (delta-9-tetrahydrocannabinol) og CBD (cannabidiol). Evidensen bygger altovervejende på studier, hvor spasticiteten er relateret til multipel sklerose. Flere randomiserede dobbeltblindede studier har påvist en moderat patientrapporteret reduktion af spasticitet ved anvendelse af Sativex , som er en mundhule spray, der indeholder THC og CBD. Med undtagelse af et enkelt studie har man ikke kunnet påvise nogen statistisk signifikant effekt vurderet ud fra ændringer i tonus målt med Modified Ashworth Scale (MAS), hvor tonus graderes fra 0 til 4. MAS er imidlertid ikke et optimalt udtryk for spasticitet, idet det alene beskriver modstanden mod passiv bevægelse, og dermed kun afspejler ét af flere fænomener, der kendetegner spasticitet. For nuværende er der fortsat utilstrækkelig evidens til at konkludere noget om effekten af cannabinoider...)

Hypocalcæmi (...der være risiko for deponering af calcium i vævet (fx i nyrerne og karvæggene eller muskler og sener) eller i urinvejene. Hvis dette er tilfældet, vælges oftest at supplere med aktiveret vitamin D og reducere indtag af calcium. Ofte er patienterne relativt resistente over for tilførsel af alfacalcidol og calcium, dvs. der skal store doser til for at øge P-calcium. Regulering af calciumniveauer i blod og urin omfatter regelmæssig måling af plasma-calcium, fosfat og kreatinin. Døgnurinudskillelsen af calcium kan monitoreres og justeres ved justering af indtag af calcium og aktivt D-vitamin samt hos nogle tillæg af thiaziddiuretikum (3235) (3236) . Forebyggelse og kontrol for nyresten indebærer justering af væskeindtag, justering af calcium-fosfor-produkt samt døgnurin-calcium og evt. ultralyd eller CT af nyrer og urinveje ved behov. Der henvises til urologiske vejledninger på området. Supplerende D-vitamin Hos nogle er det nødvendigt at supplere behandlingen med aktiveret D-vitamin ( alfacalcidol ) for at opretholde et tilfredsstillende P-calcium ved at øge absorptionsfraktionen i tarmen samt nedsætte tabet i nyrerne. Dosis af alfacalcidol kan variere, men vil typisk være 1-4 mikrogram dgl (3235) (3236) . Ved meget høje doser af aktiveret D-vitamin kan der ses forskydninger i P-calcium, således at calcium-fosfor-produktet bliver for højt med deraf følgende symptomer på udfældning af calciumforbindelser i vævene, fx i karvægge (åreforkalkning med blodpropsrisiko), sener med smerter etc. Hos disse patienter kan det være nødvendigt at reducere brugen af aktiveret D-vitamin og omlægge til et højere calciumtilskud, der også virker som fosfatbindere. Parathyroidektomerede patienter Hos parathyroidektomerede er det ikke altid nødvendigt at hæve P-calcium til normalområdet - blot symptomfrihed opnås. Dette skyldes, at der hos totalt parathyroidektomerede ikke er risiko for sekundær hyperparathyroidisme. Hos subtotalt parathyroidektomerede, hvor der tilstræbes reetablering af normal parathyroideafunktion, vil P-calcium lige under normalområdet befordre reetablering af parathyroideafunktion i modsætning til P-calcium højt i normalområdet. Hertil kommer, at risikoen for hypercalcæmi mindskes, hvis calciumniveauerne holdes lige under eller i nedre del af normalområdet (typisk i området ioniseret calcium 1,10-1,17 mmol/l, albuminkorrigeret P-calcium eller totalcalcium i området 2,00-2,20 mmol/l. Disse grænser er dog meget variable, og der er stor variabilitet i de af patienterne oplevede symptomer, hos nogle ses døgnvariation i symptomerne afhængigt af virkningsvarigheden af de benyttede calcium og D-vitaminpræparater. Akutte situationer I helt akutte situationer med svær akut symptomgivende hypocalcæmi med tetani eller andre svære symptomer kan anvendes i.v. calcium enten som engangsinjektion eller som kontinuerlig infusion, hvis engangsinjektion med calcium i.v. ikke er tilstrækkelig til symptomlindring. Det er vanskeligt at angive eksakte grænser for, hvornår behandling med i.v. calcium bør overvejes, men typisk vil P-ioniseret calcium < 0,9 mmol/l (albuminkorrigeret P-calcium eller total calcium 1,45 mmol/l) kunne afgive indikation for i.v. behandling, om end en del patienter er asymptomatiske og derfor ikke kræver i.v. behandling. Hos nogle kan supplement med parathyroideahormon eller hormonanaloger være nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende P-calcium både i den akutte fase og hos nogle også i den kroniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummangel bidrage til hypocalcæmi, idet magnesium er en co-faktor for syntese og sekretion af PTH, hvorfor der kan ses funktionel hypoparathyreoidisme (5291) . Korrektion af hypomagnesiæmi vil så genoprette PTH-sekretionen, så calciumtilskud og tilskud af D-vitamin ikke altid er nødvendigt. Se endvidere: Calcium Vitamin D og analoger . Præparatvalg Calcium og vitamin D i kombination Der vælges typisk en kombination af calcium og vitamin D, hvis der er tale om insufficient indtag af både calcium og vitamin D. Hos de fleste kan de relativt billige kosttilskud anvendes uden problemer. I en del af disse midler er der også vitamin D i doser på 5-38 mikrogram pr. tablet. Tabletter med disse mængder vitamin D kan bruges. Hos ganske få patienter, hvor kosttilskud med calcium (ofte som calciumcarbonat eller -citrat) og vitamin D ikke kan opretholde P-calcium, kan andre calciumpræparater forsøges (fx Calcium-Sandoz® ). I stedet for fx Calcium-Sandoz® brusetabletter kan nogle patienter behandles med kosttilskud såsom calcium-tyggetabletter eller citratholdige calciumtabletter. De fleste tabletter indeholder vitamin D 3 (cholecalciferol), der foretrækkes pga. bl.a. længere virkningsvarighed. Enkelte præparater indeholder vitamin D 2 (ergocalciferol). Vitamin D Ved kostbetinget insufficiens kan langt de fleste klare sig med et lægemiddel med indhold af cholecalciferol (D3). Hvis der er tale om nedsat aktivering af vitamin D, fx ved kronisk nyreinsufficiens, skal der anvendes aktiveret vitamin D, fx alfacalcidol. En tommelfingerregel siger, at P-25OHD (plasma-25-dihydroxyvitamin D) stiger med 50-100 % af den daglige dosis i mikrogram efter 5-6 måneder. Er P-25OHD fx 10 nmol/l, vil tilførsel af 70 mikrogram cholecalciferol (D3) få P-25OHD til at stige mellem 35 og 70 nmol/l, dvs. til 45-80 nmol/l. Jo mere adipøs patienten er, des mindre stiger P-25OHD. Hos patienter med svære symptomer kan en oral støddosis med fx 100.000-300.000 IE (2.500-7.500 mikrogram) anvendes. De fleste patienter med hypoparatyroidisme (3236) kan ikke klare sig med vitamin D, men har brug for farmakologiske doser af aktiveret vitamin D. Calcium Der findes en lang række kosttilskud, som kan anvendes ved behov for calciumtilskud. Disse produkter bliver ikke nærmere omtalt på medicin.dk. Se endvider...)

Præparatændringer

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt

Fornem pris til Medicin.dks chefredaktør

Du har søgt på: Der opnås

Kontakt

Om medicin.dk – professionel