Du har søgt på: Ved længerevarende
- der blev fundet 1115 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Vedrop
Abasaglar KwikPen (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Abrysvo®, komb. (...Ved at kombinere det RSV-specifikke antigen, F-protein i dets præfusionsform med et adjuver...)
Abstral (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Acarizax® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer aktiveres den immunmodulatoriske mekanisme.)
Accofil (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)
Acetylsalicylsyre "Teva" (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)
Acetylsalicylsyre Carefarm (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)
Actiq® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Activelle®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Actrapid® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Adenuric (Ved let nedsat leverfunktion frarådes dosisøgning. Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion.)
Aitgrys® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer opnås en immunmodulatorisk effekt.)
Aitmyte® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer aktiveres den immunmodulatoriske mekanisme.)
Akeega®, komb. (Ved samleje skal der anvendes barrierebeskyttelse under og i 4 måneder efter behandlingsophør. Kvinder bør ligeledes anvende sikker kontraception.)
Alendronat "Aurobindo" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Alendronat "Bluefish" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den vanlgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Alendronat "Sandoz" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Alendronat "Stada" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Alendronat "Teva" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Alendronat "Viatris" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Alfentanil "Kalceks" (...Ved samtidig indgift af erythromycin kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin). Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere kan kræve dosisjustering. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)
Alkacit® (...Ved samtidig brug af lægemidler, der kan øge kaliumindholdet og medføre hyperkaliæmi (fx AC...)
Alunbrig (...Ved mistanke om pneumonitis skal behandlingen afbrydes, og ved diagnosticeret behandlingsrelateret pneumonitis...)
Alyftrek®, komb. (...Ved under 6 timer efter det normale doseringstidspunkt tages den glemte dosis snarest muligt. Herefter fortsættes med den oprindelige doseringsplan dagen efter. Ved...)
Amlodipin "2care4" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Accord" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Bluefish" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Krka" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Medical Valley" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Sandoz" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Teva" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipin "Zentiva" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodipine "Vitabalans" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amlodistad (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Amorina®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma", komb. (...Ved kreatininclearance < 30 ml/min forlænges doseringsintervallet: GFR Doseringsinterval ...)
Anastrella®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Androcur® (Ved oral behandling nedtrappes dosis gradvist med 25-50 mg dgl. med nogle ugers interval.)
Angusta (...Ved langvarige, kraftige eller hyppige kontraktioner skal misoprostol-behandlingen pauseres. Tilstande med risiko for fosterpåvirkning som fx præeklampsi (hvor fosterpåvirkning bør udelukkes). Øget risiko for dissemineret intravaskulær koagulation efter fysisk eller farmakologisk induceret fødsel. Begrænset erfaring ved flerfoldsgraviditeter hos kvinder med > 5 tidligere vaginalfødsler, ved...)
Anzupgo® (Ved glemt dosis påføres cremen snarest muligt. Derefter fortsættes som planlagt.)
Apidra® Solostar® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Arava® (...Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colesty...)
Arexvy (...Ved at kombinere det RSV-specifikke antigen, F-protein i dets præfusionsform med et adjuver...)
ASPAVELI® (...Ved seponering af behandling kan opstå symptomer på alvorlig intravaskulær hæmolyse. Hvis afbrydelse af behandling er nødvendigt, skal en alternativ behandling overvejes/iværksættes. Patienter skal monitoreres nøje i mindst 8 uger fra den sidste dosis (> 5 halveringstider) for at påvise evt. alvorlig hæmolyse og andre reaktioner. Ved...)
Asubtela®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Atenodan (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Atenolol "2care4" - Udgået: 05-01-2026 (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Atenolol "Epione Medicine" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Atenolol "Medical Valley" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Atomoxetin "Glenmark" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetin "Medical Valley" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetin "Orion" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetin "Teva" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetin "Viatris" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetine "Accord" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetine "Sandoz" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Atomoxetine "Stada" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Axiumopto (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)
Azalia (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
Baclofen "Epione Medicine" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Baclofen "Medical Valley" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Baclofen "Nordic Prime" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Baclofen "Sintetica" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Bactocin® (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkni...)
Baklofen "2care4" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Baklofen "Viatris" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
balance glucos calcium, komb. (...Ved diffusion bevæger stoffer sig gennem peritoneum pga. koncentrationsgradient, og ved ultrafiltration fjernes væske fra ...)
BCG "medac" (...Ved kendt risikofaktor for HIV-infektion anbefales HIV-undersøgelse inden behandlingen. BCG kan forværre bestående gener af en kronisk irritationstilstand i blæren - herunder strålecystitis. Ved symptomer på BCG-infektion behandles adækvat med antituberkuløs kemoterapi efter sædvanlige retningslinjer, se Tuberkulostatika . Tuberkulinprøver: Tuberkulinreaktion (kutanprøve) bør afprøves før intravesikale behandling pga. risiko for overføsomhed. Ved påvisning af Bacillus Calmette-Guérin kan negative resultater af dyrkning af en biopsiprøve og negative testresultater ikke udelukke en systemisk BCG-infektion. Efter behandlingen er der risiko for opblussen af latente BCG-infektioner med potentielt fatale udfald. Passende behandling ved...)
Bemeson (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Bendroza®, komb. (...Ved samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsættes absorptionen af thiazider. NSAID hæmmer effekten af bendroflumethiazid. Bendroflumethiazid kan potensere den hypotensive effekt af andre lægemidler, fx tricykliske antidepressiva. Virkningen af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider pga. thiazidinduceret renalt kaliumtab. Bendroflumethiazid kan sammen med klasse Ic og III antiarytmiske lægemidler resultere i øget risiko for elektrolytforstyrrelser og efterfølgende kardiotoksicitet (QT-forlængelse, torsades de pointes, hjertestop). Elektrolytniveau og symptomer på arytmier bør monitoreres. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Ved samtidig behandling med lithium øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Ved...)
Berinert® (...Ved disposition for allergi bør antihistaminer og kortikosteroider gives profylaktisk. Tæt observation tilrådes ved larynxødem. Patiente...)
Betamethason "Nordic Prime" (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Betamethason "Orifarm" (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Betamethason/Salicylsyre "Orifarm", komb. (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug. Ved...)
Betnovat® (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Betnovate (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Betolvex® (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)
Bettamousse (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Bevitan (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)
bicaVera Glucose, komb. (...Ved diffusion bevæger stoffer sig gennem peritoneum pga. koncentrationsgradient, og ved ultrafiltration fjernes væske fra ...)
Biktarvy®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Nyrefunktionen vurderes før/ved...)
Binosto (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Bisoprolol "2care4" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Epione" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Krka" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Medical Valley" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Paranova" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Sandoz" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Stada" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Vitabalans" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprolol "Zentiva" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprololfumarat "2care4" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Bisoprololfumarat "Nordic Prime" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Blenrep® (Ved glemt dosis genoptages behandlingen ved næste planlagte cyklus.)
Bleomycin "Accord" (Ved lungeforandringer skal behandlingen afbrydes, og det skal være klarlagt, at lungeforandringen ikke skyldes bleomycin, før behandlingen genoptages.)
Bleomycin "Baxter" (Ved lungeforandringer skal behandlingen afbrydes, og det skal være klarlagt, at lungeforandringen ikke skyldes bleomycin, før behandlingen genoptages.)
Bosentan "Accord" (Ved seponering bør doseringen aftrappes gradvis over 3-7 dage.)
Bosentan "Zentiva" (Ved seponering bør doseringen aftrappes gradvis over 3-7 dage.)
Brentacort®, komb. (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Latexprodukter (fx kondomer og pessarer) kan beskadiges ved kontakt med dette lægemiddel. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Brukinsa® (Ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) nedsættes dosis til 80 mg 2 gange dgl.)
Buprefarm (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Bupremyl (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Buprenorphine "G.L.Pharma" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Buprenorphine "Sandoz" depotplastre (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Buprenorphine "Stada" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Buprenorphine "Teva" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Cablivi® (...Ved aktiv, klinisk signifikant blødning bør behandlingen afbrydes. Om nødvendigt kan brugen af von Willebrand-faktor-koncentrat overvejes for at korrigere hæmostase. Underliggende koagulopati, fx hæmofili og andre koagulationsdefekter, bør ledsages af tæt klinisk monitorering. Ved elektiv kirurgi eller tandbehandling bør behandlingen stoppes mindst 7 dage før planlagt indgreb. Ved...)
Calcitonin "2care4" - Udgået: 22-12-2025 (Ved mistanke om overfølsomhed for calcitonin bør der udføres hudtest før behandlingen.)
Calcitonin "Orifarm" (Ved mistanke om overfølsomhed for calcitonin bør der udføres hudtest før behandlingen.)
Calciumchlorid "SAD" (Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretika øger, hvorimod thiaziddiuretika nedsætter calciumudskillelsen i nyrerne.)
Calciumgluconat "2care4" (...Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretik...)
Calciumgluconat "B. Braun" (...Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretik...)
Calrecia® (...Ved samtidig behandling med digoxin kan der forekomme symptomer på digoxin-overdosis. Ekg-monitorering under citrat-antikoagulation og calciumtilførsel bør overvejes ved...)
CAMZYOS® (...Ved let og moderat nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A og B ) er anbefalet startdosis 2,5 mg for alle patienter. Forsigtighed ved svært nedsat ...)
Carbidopa/levodopa "Fair-Med", komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)
Carbidopa/Levodopa "Orifarm", komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)
Carbidopa/Levodopa "Orion", komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)
Carbocain® (...Ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child Pugh C ) nedsættes dosis med 50% ved gentagen administration (forlængede blok...)
Carduran® Retard (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Cefepim "MIP" (Ved CAPD gives: 1 g hver 48. time ved alvorlige infektioner. 2 g hver 48. time ved meget alvorlige infektioner.)
Centyl® med Kaliumklorid, komb. (...Ved samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsættes absorptionen af thiazider. NSAID hæmmer effekten af bendroflumethiazid. Bendroflumethiazid kan potensere den hypotensive effekt af andre lægemidler, fx tricykliske antidepressiva. Virkningen af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider pga. thiazidinduceret renalt kaliumtab. Bendroflumethiazid kan sammen med klasse Ic og III antiarytmiske lægemidler resultere i øget risiko for elektrolytforstyrrelser og efterfølgende kardiotoksicitet (QT-forlængelse, torsades de pointes, hjertestop). Elektrolytniveau og symptomer på arytmier bør monitoreres. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Ved samtidig behandling med lithium øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Ved...)
Ceranor (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
Cerazette® (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
Certican® (...Ved nedsat leverfunktion nedsættes dosis til ca. 67% af normaldosis ved let nedsat leverfunktion (Child-Pugh A), ca. 50% af normaldosis ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B), ca. 33% af normaldosis ved...)
Cetraxal® Comp, komb. (...Ved tegn på overfølsomhed (bl.a. hududslæt) skal præparatet straks seponeres. Ved symptomer som sløret syn eller andre ...)
Chininsulfat "Axunio" (Ved natlige lægkramper: Må ikke tappes (3 døgns karantæne).)
Cibinqo (...Ved samtidig brug af stærke hæmmere af CYP2C19 og moderate hæmmere af CYP2C9 eller stærke hæmmere af CYP2C19 alene (fx fluvoxamin, fluconazol og fluoxetin), skal den anbefalede dosis abrocitinib halveres til 100 mg eller 50 mg én gang dgl. Samtidig behandling med moderate eller stærke induktorer af CYP2C19/CYP2C9-enzymer (fx rifampicin, apalutamid, efavirenz, enzalutamid) frarådes. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Kombination med biologiske immunmodulatorer, potente immunsuppressiva (fx ciclosporin eller andre Januskinasehæmmere (JAK-hæmmere)) er ikke blevet undersøgt. Samtidig brug af disse midler og abrocitinib frarådes, da en risiko for additiv immunsuppression ikke kan udelukkes. Den højere dosis på 200 mg dgl. bør overvejes hos patienter, der er i samtidig behandling med præparater, der øger gastrisk pH, da disse kan nedsætte virkningen af abrocitinib pga. dets lavere opløselighed ved...)
Ciloxan® øjendråber, opløsning og øjensalve (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjendråber, opløsning indeholder benzalkoniumchlorid, der kan medføre øjenirritation. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere Kontaktlinsebrug ved...)
Cinryze® (...Ved disposition for allergi bør antihistaminer og kortikosteroider gives profylaktisk. Tæt observation tilrådes ved larynxødem. Patiente...)
Cisatracurium "Kalceks" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og med myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke- depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning. Stor forsigtighed ved...)
Cisplatin "Accord" (...Ved samtidig indgift af antiepileptika (carbamazepin, valproat eller phenytoin) nedsættes plasmakoncentrationen af disse, formentlig på grund af nedsat absorption eller øget metabolisering. Hyppig kontrol af plasmakoncentrationen af disse antiepileptika anbefales under cisplatinbehandling. Cisplatin i kombination med aminoglykosid kan medføre irreversibel nyreskade. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for denne nefrotoksiske virkning gennem lang tid. Cisplatin kan øge koncentrationer af urinsyre i blodet. Ved...)
Cisplatin "Ebewe" (...Ved samtidig indgift af antiepileptika (carbamazepin, valproat eller phenytoin) nedsættes plasmakoncentrationen af disse, formentlig på grund af nedsat absorption eller øget metabolisering. Hyppig kontrol af plasmakoncentrationen af disse antiepileptika anbefales under cisplatinbehandling. Cisplatin i kombination med aminoglykosid kan medføre irreversibel nyreskade. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for denne nefrotoksiske virkning gennem lang tid. Cisplatin kan øge koncentrationer af urinsyre i blodet. Ved...)
Clindamycin "2care4" (...Vedlængerevarende diarré bør midlet seponeres. Indeholder hjælpestoffer, der kan mindsk...)
Clindonix, komb. (...Ved samtidig applikation af isotretinoin og benzoylperoxid oxideres isotretinoin. Forhøjet ...)
Clindoxyl®, komb. (...Ved samtidig applikation af isotretinoin og benzoylperoxid oxideres isotretinoin. Forhøjet ...)
Cliovelle, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Clobetasolpropionat "Teva" (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)
Clobex® (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)
Cloprinex - Udgået: 19-01-2026 (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Cloxacillin "Macure" (Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion reduceres dosis til 50% af normal dosis.)
Cloxacillin "Navamedic" (Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion reduceres dosis til 50% af normal dosis.)
Cloxacillin "Stragen" (Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion reduceres dosis til 50% af normal dosis.)
Cloxacillin "XGX Pharma" (Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion reduceres dosis til 50% af normal dosis.)
Clozapin "Accord" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Clozapin "Epione Medicine" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Clozapin "Hexal" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Clozapin "Nordic Prime" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Codilek Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Conoxia 100 % (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)
Contalgin® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Corhum®, komb. (...Ved svær koronar sklerose bør et noget højere tryk opretholdes i længere perioder. Indhold af natriumchlorid og kalium 1.000 ml indeholder 15,0 mmol natrium, som svarer til 870 mg Natriumchlorid. 1.000 ml indeholder 9,0 mmol kalium. Der skal tages hensyn til dette ved...)
Corodil® Comp, komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)
Coxynon Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Cyanocobalamin "Orifarm" (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)
Cymevene® (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)
Dalacin C vaginalcreme (...Vedlængerevarende diarré bør midlet seponeres. Indeholder hjælpestoffer, der kan mindsk...)
Dalacin® vaginalcreme (...Vedlængerevarende diarré bør midlet seponeres. Indeholder hjælpestoffer, der kan mindsk...)
Dantanol (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Delamonie® (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
Denise®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Dermovat® (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)
Descovy®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Bør ikke anvendes til børn < 12 år eller med legemsvægt 35 kg. Nyrefunktionen vurderes før/ved...)
Desirett (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
Dexafree (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)
Dexamcol, komb. (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Cushings syndrom og/eller adrenal suppression forbundet med systemisk absorption af oftalmisk dexamethason kan forekomme efter intensiv eller langvarig kontinuerlig behandling hos prædisponerede patienter, herunder børn og patienter, som behandles med CYP3A4-hæmmere (inkl. ritonavir og cobicistat). I disse tilfælde bør behandlingen seponeres gradvist. Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere Kontaktlinsebrug ved...)
Diabact® UBT (Ved tilstedeværelse af Helicobacter pylori i ventriklen bliver 13 C-urea metaboliseret til 13 CO 2 og ammoniak. 13 CO 2 diffunderer ind i blodbanen og frigøres i udåndingsluften.)
Dificlir (...Ved alvorlig allergisk reaktion afbrydes behandlingen Forsigtighed ved kendt allergi over for makrolider Tabletterne indeholder sojaprotein. Forsigtighed ved...)
Diflucan® (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Dimethyl fumarate "1A Farma" (Ved glemt dosis må der ikke tages dobbeltdosis, medmindre doserne kan tages med mindst 4 timers interval indtil næste planlagte dosis.)
Dimethyl fumarate "Glenmark" (Ved glemt dosis må der ikke tages dobbeltdosis, medmindre doserne kan tages med mindst 4 timers interval indtil næste planlagte dosis.)
Dipeptiven®, komb. (Ved encefalopati startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under monitorering af den cerebrale funktion.)
Dipiperon® (...Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen. Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Risiko for potensering af den antikolinerge effekt ved...)
Diproderm® (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Diprofos Depot (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Diprophos (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Diprosalic®, komb. (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug. Ved...)
Diprosalinova, komb. (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug. Ved...)
Diprospan® (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Dolatramyl (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Dolol® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Dolol Retard UNO (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Doltard® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Dovato®, komb. (Ved udvikling af pancreatitis bør lamivudin seponeres. Se Interaktioner .)
Doxablox (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Doxazosin "Epione Medicine" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Doxazosin "Nordic Prime" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Doxazosin "Orifarm" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Doxazosin "Sandoz" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Doxazosin "Stada" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Doxazosin Carefarm - Udgået: 24-11-2025 (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)
Dropizol® (...Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere kan ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes. Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner. Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater. Morphin kan øge AUC for gabapentin med ca. 40 %. Ved...)
Drospera®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Drovelis®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Ducressa, komb. (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Risikoen for kortikosteroid-induceret forhøjet intraokulært tryk og/eller kataraktdannelse er øget hos prædisponerede patienter (fx personer med diabetes). Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være katarakt, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter behandlingens afslutning, se i øvrigt kontaktlinser ved...)
Dupixent® (...Ved ugentlig dosis Giv dosis hurtigst muligt og patientens sædvanlige skema følges. Ved dosis hver anden uge Inden for 7 dage fra den glemte dosis: Giv dosis hurtigst muligt og patientens sædvanlige skema følges. Over 7 dage fra den glemte dosis: Spring dosis over og vent til den næste planlagte dosering. Ved...)
Durogesic® - Udgået: 24-11-2025 (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Efmody (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge ≥ 12 år: Ved...)
Elidel® (Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme.)
Ellaone® (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og der bør hurtigst muligt tages yderligere 1 tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Da præparatet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer tilrådes det, at kvinder benytter en pålidelig barriereprævention - også efter at have taget ulipristalacetat - indtil næste menstruation. Ved mere end 7 dages forsinket menstruation eller ved unormal blødning bør graviditetstest udføres. Bør anvendes med forsigtighed ved...)
Elocom (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Elocon® (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Elopar (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Eltrombopag "Glenmark" (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)
Eltrombopag "Zentiva" (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)
Eltrombopag Viatris (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)
Eltroxin® (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Glenmark", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Krka", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Mylan", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Zentiva", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
Enacecor, komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)
Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)
Enalapril-Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)
Entresto®, komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)
Entyvio (Vedolizumab)
Etindros, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Euthyrox® (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)
Evo-Conti®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Evo-Sequi®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Evrenzo® (...Ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh-klasse B) skal startdosis halveres eller reduceres til det dosisniveau, der er tættest på det halve af startdosis. Bør ikke anvendes ved...)
EXDENSUR® (...Ved behandling mod astma: Patienten bør instrueres i at søge læge ved forværring af astmasymptomer efter indledt ...)
Extraneal®, komb. (...Ved måling af blodsukker med bed-side blodsukkerapparater eller teststrimler, der benytter glucosedehydrogenase pyrroloquinolinequinon (GDH PQQ) eller glucose-dye-oxireductase (GDO), vil maltose og andre icodextrin-metabolitter blive medbestemt. Det kan resultere i falsk forhøjede blodglucoseværdier, hvilket kan have fatal betydning for patienten, hvis ved...)
Fampyra® (...Ved blokering af kalium-kanaler reduceres ionstrømmen gennem disse kanaler. Derved forlænges repolarisering, og aktionsp...)
Febuxostat "Krka" (Ved let nedsat leverfunktion frarådes dosisøgning. Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion.)
Febuxostat "Teva" (Ved let nedsat leverfunktion frarådes dosisøgning. Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion.)
Femanor®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Femicept, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Femistad, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Fentanyl "Orion" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Fentanyl "Sandoz" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Fentanyl Carefarm - Udgået: 16-02-2026 (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Fetcroja (...Ved samtidig administration med substrater for CYP3A4, skal patienten overvåges for nedsat ...)
Fiasp® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Flexilev, komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)
Fluconazol "2care4" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Accord" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Bluefish" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Epione Medicine" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Fresenius Kabi" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "HEXAL" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "KRKA" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Nordic Prime" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Stada" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluconazol "Vitabalans" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)
Fluoxetin "Epione Medicine" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluoxetin "HEXAL" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluoxetin "Orifarm" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluoxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluoxetin "Viatris" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluoxetine "Orion" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fluzap (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fontex® - Udgået: 08-12-2025 (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Fosamax® - Udgået: 16-03-2026 (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)
Fostimon® Set - Udgået: 13-04-2026 (...Ved behandling med FSH er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt hyperstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved in vitro-...)
Frivelle (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)
Froidir (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Fucicort®, komb. (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Kontakt med øjnene bør undgås, idet forhøjet intraokulært tryk og glaukom kan forekomme efter langvarig brug af topikale kortikosteroider nær øjnene og særligt hos patienter disponeret for at udvikle glaukom. Ved...)
Fucidin®-Hydrocortison, komb. (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Fucithalmic® (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser fjernes før applikation og tidligst indsættes 12 tim...)
Fusidinsyre/betamethason "2care4", komb. (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Kontakt med øjnene bør undgås, idet forhøjet intraokulært tryk og glaukom kan forekomme efter langvarig brug af topikale kortikosteroider nær øjnene og særligt hos patienter disponeret for at udvikle glaukom. Ved...)
Fusidinsyre/betamethasonvalerat "Mylan", komb. (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Kontakt med øjnene bør undgås, idet forhøjet intraokulært tryk og glaukom kan forekomme efter langvarig brug af topikale kortikosteroider nær øjnene og særligt hos patienter disponeret for at udvikle glaukom. Ved...)
Fusidinsyre/hydrocortisonacetat "2care4", komb. (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Gablofen® (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Ganciclovir "Oresund Pharma" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)
Gemadol® Retard (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Gentacoll® (Ved samtidig systemisk behandling med aminoglykosid bør plasmakoncentration og nyrefunktion følges.)
Gentamicin "Macure" (...Ved systemisk anvendelse: Allergi over for aminoglykosider inkl. hjælpestoffet neomycin . Ved behandling af patienter med mya...)
Gentamicin "Panpharma" (...Ved systemisk anvendelse: Allergi over for aminoglykosider inkl. hjælpestoffet neomycin . Ved behandling af patienter med myasthenia gravis forekommer neuromuskulær blokade. Ved...)
Genvoya®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Bør ikke anvendes til børn < 6 år eller med legemsvægt 25 kg pga. manglende data. Cobicistat øger P-kreatinin på grund af hæmning af den tubulære sekretion af kreatinin, uden at den renale glomerulære funktion påvirkes. I kliniske studier af Genvoya forekom stigningen i P-kreatinin ved...)
Gonasi® Set (...Ved normoprolaktinæmisk, anovulatorisk infertilitet kan follikelmodningen stimuleres ved hjælp af clomifen, hMG eller FSH, og ovulation udløses ved at give én s.c.- eller i.m.-injektion af 5.000 IE choriongonadotropin på det optimale tidspunkt. Der foretages så insemination eller timed intercourse 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen. Ved kontrolleret ovariel stimulation som led i intrauterin insemination eller in vitro-fertilisering gives 5.000-10.000 IE hCG, når ledende follikel er 18-20 mm. Ved...)
Granon® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)
Grazax® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer opnås en immunmodulatorisk effekt.)
Halcion® (Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis.)
Harmonet®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Helicobacter Test INFAI (Ved tilstedeværelse af Helicobacter pylori i ventriklen bliver 13 C-urea metaboliseret til 13 CO 2 og ammoniak. 13 CO 2 diffunderer ind i blodbanen og frigøres i udåndingsluften.)
Herceptin® (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)
Hexamycin (...Ved systemisk anvendelse: Allergi over for aminoglykosider inkl. hjælpestoffet neomycin . Ved behandling af patienter med myasthenia gravis forekommer neuromuskulær blokade. Ved...)
Hjercatyl (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)
Hjerdyl® (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)
Hjertealbyl® (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)
Hjertemagnyl® (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)
Hoanaca (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)
Humalog® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Humulin® NPH (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Hydrocortison "Activase" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)
Hydrocortison "Strides" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)
Hydrocortison med Terramycin®, komb. (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Hydrokortison "DAK" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)
Hydrokortison "Evolan" (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Hydrokortison "Orion" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)
Hydromorphonhydrochlorid "Kalceks" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Hypoloc® (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)
Icomas, komb. (Ved mistanke om overdosering gives oxygen via maske, indtil carboxyhæmoglobinkoncentrationen bedømt ved en arteriel blodgasanalyse er under 5 %.)
Idaptan (Ved forekomst af motoriske forstyrrelser bør præparatet seponeres. Forsigtighed ved ældre.)
Ikervis (...Ved øjentørhed betinget af inflammation i slimhinden absorberes ciclosporin i T-lymfocyt-in...)
Imodium® (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)
Imodium® Plus, komb. (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)
Imolope (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)
Imozop® (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Inrebic® (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over.)
Insulatard® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Insulin aspart "Sanofi" (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Intuniv® (Ved udvikling af letargi, bør patienten observeres i op til 24 timer pga. risiko for forsinkede symptomer som koma, bradykardi og hypotension.)
Iqirvo® (Ved stærkt nedsat leverfunktion frarådes anvendelse pga. begrænset erfaring.)
Isturisa (Ved formodet overdosering bør behandlingen afbrydes, kortisolniveauer kontrolleres, og om nødvendigt initieres oral eller i.v.-behandling med hydrocortison.)
Itulazax® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer aktiveres den immunmodulatoriske mekanisme.)
Jaydess (...Ved oplægning i den tidlig follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker og varigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Bemærk: Kan skelnes fra andre spiraler ved en sølvring, der er synlig ved ultralydsundersøgelse (kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen). Spiralen kan desuden påvises ved...)
Jorveza (...Ved kontinuerlig anvendelse bør observeres for systemisk påvirkning, se i øvrigt Glukokorti...)
Juluca®, komb. (...Ved tegn eller symptomer på hypersensitivitetsreaktioner skal dolutegravir, rilpivirin og andre mistænkte lægemidler omgående seponeres. Ved suprater...)
Kaftrio®, komb. (...Ved under 6 timer efter det normale doseringstidspunkt tages den glemte dosis snarest muligt. Ved over 6 timer efter det normale doseringstidspunkt: En glemt morgendosis tages snarest muligt, hvorefter den følgende aftendosis udelades og næste morgendosis tages planmæssigt. Ved...)
Kaliumiodid "SERB" (...Ved en atomulykke kan der frigives en stor mængde radioaktivt jod i miljøet. På grund af de...)
Kenalog® (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Kengrexal® (...Ved behandling med clopidogrel under infusion af cangrelor udebliver clopidogrels trombocythæmmende effekt. Virkningen indtræder ved administrati...)
Kerendia® (Ved GFR 25-60 mg/ml bør startdosis være 10 mg 1 gang dgl.)
Kiovig (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved...)
Kisqali (Ved glemt dosis eller opkastning efter indtagelsen, må der ikke tages en ny dosis den pågældende dag.)
Klarigen® (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)
Kliogest®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Kloramfenikol "2care4" (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjensalve bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråbe...)
Kloramfenikol "DAK" (Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjensalve bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser. Se endvidere .)
Kloramfenikol "Orifarm" (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjensalve bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråbe...)
Kloramfenikol "Santen" (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjendråber, opløsning, flerdosisbeholder: Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere: Kontaktlinsebrug ved...)
Kodein "DAK" (...Ved smertebehandling, bør varighed og mål med behandlingen, samt en plan for afslutning af ...)
Kodein "EQL Pharma" (...Ved smertebehandling, bør varighed og mål med behandlingen, samt en plan for afslutning af ...)
Kodein "SAD" (...Ved smertebehandling, bør varighed og mål med behandlingen, samt en plan for afslutning af ...)
Konakion® Novum (Ved svært nedsat leverfunktion med nedsat proteinsyntese er effekten af phytomenadion tvivlsom. Vurderes ved monitorering af INR.)
Kosidina, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Kyleena (...Ved oplægning i den tidlige follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker og varigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Bemærk: Kan skelnes fra andre spiraler ved en sølvring, der er synlig ved ultralydsundersøgelse (kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen). Spiralen kan desuden påvises ved...)
Labetalol "S.A.L.F." (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Lafene (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Lantus® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Lederspan® (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Leflunomide medac - Udgået: 30-03-2026 (...Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colesty...)
Leflunomide Zentiva (...Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colesty...)
Lenalidomid "Grindeks" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Lenalidomid "SUN" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Lenalidomid "Zentiva" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Lenalidomide "Mylan" - Udgået: 16-02-2026 (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Lenalidomide "Sandoz" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Lenalidomide "Stada" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Lenalidomide Krka (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Leponex® (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Levemir® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Leverette® 21, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Levodonna (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)
Levodopa/carbidopa "Teva", komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)
Levopidon® (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af levomethadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer levomethadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af levomethadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QTc-interval Forsigtighed ved...)
Levosert One (...Ved oplægning i den tidlige follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker og varigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan udskiftes når som helst i cyklus. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Fjernelse/udskiftning af indlægget Indlægget bør fjernes efter 8 år ved anvendelse som kontraception og efter 3 år ved anvendelse mod menoragi Bemærk: Ultralydsundersøgelse kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen. Spiralen kan påvises ved røntgenfotografering. I forbindelse med hormonterapi/hormonsubstitution Oplægning bør ske under de sidste dage eller umiddelbart efter en bortfaldsblødning. Ved...)
Levothyroxinnatrium "SERB" (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)
Liberelle, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Lilinorm (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)
Lindoxa (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Linezolid "Accord" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved...)
Linezolid "Fresenius Kabi" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin. buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved...)
Linezolid "Krka" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved...)
Linezolid "Sandoz" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved...)
Lionova® (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Lioresal® (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Locoid® (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug . Ved...)
Locoid Capilar (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Loette® 28, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Lopacut (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)
Loperamid "Mashal" (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)
Lorazepam "2care4" (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)
Lorazepam "Macure" (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)
Lorazepam "Orion" (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)
Loritax (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)
Lorviqua® (Ved svært nedsat leverfunktion anbefales dosisreduktion til 50 mg 1 gang dgl.)
Lung test gas CO/He "Linde", komb. (Ved mistanke om overdosering gives oxygen via maske, indtil carboxyhæmoglobinkoncentrationen bedømt ved en arteriel blodgasanalyse er under 5 %.)
Lunploro, komb. (Ved mistanke om overdosering gives oxygen via maske, indtil carboxyhæmoglobinkoncentrationen bedømt ved en arteriel blodgasanalyse er under 5 %.)
Lyfnua® (Ved glemt dosis, springes den over, og næste dosis tages som planlagt. Der må ikke tages dobbeltdosis, eller mere end der er ordineret.)
Lyribastad (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Lyrica® (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Magnesium "Protina", komb. (Ved bivirkninger seponeres behandlingen midlertidigt. Når bivirkningerne er aftaget, kan behandlingen genoptages med nedsat dosis.)
Magnesium Diasporal (...Ved bivirkninger seponeres behandlingen midlertidigt. Når bivirkningerne er aftaget, kan be...)
Malfin (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Malonetta, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Mandolgin® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Marlodon (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)
Matrifen® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Maxidex® (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Indeholder benzalkoniumchlorid, der kan medføre øjenirritation og misfarvning af bløde kontaktlinser. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)
Medicinsk Oxygen "Air Liquide" 100 % (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)
Medicinsk oxygen "Nippon Gases Scandinavia" 100 % (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)
Medicinsk Oxygen "Strandmøllen" (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)
Medrol® (Ved nedsat leverfunktion anbefales monitorering, og dosisjustering kan være nødvendig.)
Megace® (Ved disposition for tromboembolisk lidelse Leversygdom.)
Melphalan "Macure" (...Ved samtidig administration af busulfan og melphalan med mindre end 24 timer forskydning er der risiko for udvikling af toksiciteter (indberettet hos børn). Nedsat nyrefunktion er indberettet hos knoglemarvtransplanterede patienter ved...)
Menopur® (...Ved behandling med humant menopausehormon er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt hyperstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved ...)
Mercilon®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Meriofert Set (...Ved behandling med humant menopausehormon er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt overstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved ...)
Metadon "2care4" (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)
Metadon "DAK" tabletter (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)
Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)
Methoxsalen "Macopharma" (Ved fotoferese er de målte plasmakoncentrationer væsentligt lavere end ved i.v. administration.)
Methylprednisolone "Orion" (Ved nedsat leverfunktion anbefales monitorering, og dosisjustering kan være nødvendig.)
Metoclopramide "Accord" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)
Metoclopramide "G.L.Pharma" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)
Metoclopramide "Medical Valley" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)
Metoclopramide "Orifarm" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)
Metoclopramide "Orion" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)
Metopirone® (Ved diagnostisk anvendelse kan ses forsinket respons pga. øget halveringstid for kortisol.)
Metopocor (Ved seponering er der øget risiko for hjertetilfælde, herunder pludseligt ophør af hjertefunktion.)
Metoprololtartrat "Paranova" (Ved seponering er der øget risiko for hjertetilfælde, herunder pludseligt ophør af hjertefunktion.)
Miacalcic® (Ved mistanke om overfølsomhed for calcitonin bør der udføres hudtest før behandlingen.)
Microgyn®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Midazolam "Accord" (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)
Midazolam "Accordpharma" (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)
Midazolam "B. Braun" (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)
Midazolam "Hameln" (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)
Mildison® Lipid (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Mini-Pe® (...Ved amenoré må graviditet overvejes. Ved hyppige blødninger må man udelukke organisk årsag. Seponering bør overvejes ved førstegangsforekomst af migræneagtig hovedpine eller hyppig forekomst af usædvanlig kraftig hoved...)
Minprostin® - Udgået: 11-05-2026 (...Ved overdosering ses uterin hyperkontraktilitet og hypertoni. Behandling: Idet PGE 2 induceret myometrial hyperstimulation er forbigående, vil det ofte være tilstrækkeligt at afvente, at effekten ophører. Hvis der er tale om induktion af fødsel med levende barn, bør barnet overvåges kontinuerligt med henblik på tegn på intrauterin asfyksi. Ved...)
Minulet®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Mirabella, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Mircera® (...Ved øgning af dosis kan der pga. kumulative doser af epoetin være øget risiko for alvorlige kardiovaskulære, cerebrovaskulære eller letale hændelser. Ved ringe hæmoglobinrespons bør alternative årsager hertil overvejes. Dårligt reguleret hypertension, maligne tumorer, iskæmisk vaskulær lidelse eller tidligere krampeanfald. Blodtrykket bør omhyggeligt overvåges. Ved behandlingens begyndelse og ved manglende effekt undersøges for: Jern-, folat- eller vitamin B 12 -mangel, aluminiumintoksikation, tilstødende infektioner, maligne tilstande, inflammatorisk eller traumatisk episode, skjult blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose. Jerntilskud bør gives til alle med normalt eller lavt serum-ferritin eller jernmætning. Hæmoglobinkoncentrationen skal måles regelmæssigt (mindst 1 gang ugentligt), indtil stabile værdier på 6,5-7,5 mmol/l er opnået. Derefter anbefales periodevis måling af hæmoglobinkoncentrationen. Der kan forekomme en dosisafhængig stigning i trombocyttallet, navnlig initialt. Det anbefales at bestemme trombocyttal regelmæssigt de første 8 uger af behandlingen. Et paradoksfald i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi i forbindelse med lave retikulocyttal bør medføre seponering af methoxypolyethylenglycol-epoetin beta og udførelse af test for anti-erytropoietin-antistoffer. Misbrug i forbindelse med sportsudøvelse kan have fatale konsekvenser. Patienten skal informeres om: Tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx Stevens-Johnsons syndrom Straks at afbryde behandlingen og kontakte sin læge ved...)
Mirena® (...Ved oplægning i den tidlige follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker varrigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan udskiftes når som helst i cyklus. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Fjernelse/udskiftning af indlægget Indlægget bør fjernes efter 8 år ved anvendelse som kontraception og efter 5 år ved anvendelse mod menoragi eller som beskyttelse mod endometriehyperplasi under systemisk østrogenbehandling. Ved behov for fortsat anvendelse kan et nyt indlæg oplægges samtidigt. Bemærk: Ultralydsundersøgelse kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen. Spiralen kan anvendes ved velkontrolleret cervikal dysplasi. Spiralen kan påvises ved røntgenfotografering. I forbindelse med hormonterapi/hormonsubstitution Oplægning bør ske under de sidste dage eller umiddelbart efter en bortfaldsblødning. Ved...)
Mometasonfuroat "2care4" (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Mometasonfuroat "Glenmark" (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Monopex® (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)
Morfin "Abcur" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Morfin "DAK" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Morfin "DLF" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Morfin "EQL Pharma" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Morfin "SAD" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Morphinsulfat "Carefarm" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Moxifloxacin "Accord" - Udgået: 24-11-2025 (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)
Moxifloxacin "Krka" (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)
Moxifloxacin "Orion" (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)
Moxiva - Udgået: 02-03-2026 (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)
Mucolysin® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)
Mucolysin Skovbær® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)
Mucomyst® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)
Mycamine® (...Ved samtidig behandling med flg. lægemidler kan omsætningen af disse muligvis falde, og kon...)
Myozyme® (Ved milde til moderate infusionsrelaterede symptomer nedsættes infusionshastigheden, og der kan præmedicineres med antihistamin og/eller paracetamol.)
Mysimba, komb. (...Ved let nedsat leverfunktion (Child-Pugh A): Voksne. Uge 1: 1 tablet morgen. Voksne. Uge ≥ 2: 1 tablet morgen og 1 tablet aften. Bør ikke anvendes ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B). Kontraindiceret ved...)
Natriumklorid "B. Braun" infusionsvæske, opløsning (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)
Natriumklorid "Baxter" Viaflo 9 mg/ml (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)
Natriumklorid "Fresenius Kabi" 9 mg/ml (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)
Natriumklorid "Vantive" Clear-Flex9 mg/ml (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)
Natriumklorid isotonisk "SAD" (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)
Nebido (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)
Nebivolol "Accord" (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)
Nebivolol "Krka" (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)
Nebivolol "Orion" (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)
Neupogen® (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)
Nevirapine "Medical Valley" (Ved større doser i længere tid: Ødemer Erythema nodosum Lungeinfiltrater Udslæt Svimmelhed Opkastning Vægttab.)
Nevirapine "Viatris" (Ved større doser i længere tid: Ødemer Erythema nodosum Lungeinfiltrater Udslæt Svimmelhed Opkastning Vægttab.)
Nexplanon (...Ved amenoré må graviditet overvejes. Ved hyppige blødninger må man udelukke organisk årsag. Hvis blodtrykket stiger under behandlingen, eller hvis en betydelig forhøjelse af blodtrykket ikke responderer på antihypertensiv behandling, kan det kræve afbrydelse af implantatbehandlingen. Det kan ikke udelukkes, at den svangerskabsforebyggende virkning hos kvinder med overvægt i det tredje år kan være dårligere end hos kvinder med normalvægt, og man bør derfor overveje tidligere udskiftning af implantatet hos kvinder med overvægt. Der har været rapporter om implantater, som er knækkede eller bøjede, mens de var indsat i patientens arm. Selvom frigivelsesraten af etonogestrel kan være let forhøjet, forventes det ikke at have klinisk betydningsfuld effekt. Er implantatet knækket anbefales det dog, at det fjernes. Man bør sikre sig ved...)
NEXPOVIO® (Ved glemt dosis, springes den glemte dosis over og den næste dosis tages som planlagt.)
Niddazol (Ved behandling af systemiske mykoser bør terapeutisk niveau sikres ved plasmakoncentrationsmåling.)
Nimbex® (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og med myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke- depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning. Stor forsigtighed ved...)
Nitisinone "Dipharma" (...Ved arvelig tyrosinæmi type 1 og alkaptonuri dannes toksiske metabolitter pga. enzymdefekt i katabolismen af tyrosin. Nitisinon hæmmer et enzym proksimalt for de to enzymdefekter, hvorved...)
Nitrazepam "Accord" (Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis.)
Nitrazepam "DAK" (Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis.)
Nivestim (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)
Nobligan® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Noresmea®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
Norethisteron/estrogen "2care4", komb. - Udgået: 05-01-2026 (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)
NorLevo (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)
Norspan® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Norvasc® (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)
Norvipren (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
NovoMix®, komb. (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
NovoNorm® - Udgået: 30-03-2026 (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid. Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8. Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt. Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose. Repaglinid metaboliseres hoved...)
NovoRapid® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Nucala® (...Ved behandling mod astma: Patienten bør instrueres i at søge læge ved forværring af astmasymptomer efter indledt ...)
Nutrineal® PD4, komb. (...Ved den kontinuerlige ambulante peritonealdialyse kan 25 % af den dagligt anvendte peritone...)
Octagam® (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved...)
Oftaquix (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjendråber, opløsning, flerdosisbeholder. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere Kontaktlinsebrug ved...)
Ogivri® (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)
Olbetam® (Ved samtidig indgift af statiner og nicotinsyre i lipidsænkende doser ses øget tilbøjelighed til rhabdomyolyse.)
Omjjara® (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages følgende dag. Der må ikke tages dobbelt dosis.)
Ongentys (Ved glemt dosis skal næste dosis tages som planlagt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.)
Ontruzant (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)
Onureg® (...Ved moderat (total bilirubin > 1,5-3 x øvre normalgrænse) til stærkt (total bilirubin > 3 x...)
Oramorph® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Orfadin® (...Ved arvelig tyrosinæmi type 1 og alkaptonuri dannes toksiske metabolitter pga. enzymdefekt i katabolismen af tyrosin. Nitisinon hæmmer et enzym proksimalt for de to enzymdefekter, hvorved...)
Oridecin, komb. - Udgået: 16-03-2026 (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Risikoen for kortikosteroid-induceret forhøjet intraokulært tryk og/eller kataraktdannelse er øget hos prædisponerede patienter (fx personer med diabetes). Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Ved...)
Orungal (Ved behandling af systemiske mykoser bør terapeutisk niveau sikres ved plasmakoncentrationsmåling.)
Ospolot® (...Ved samtidig indtagelse med primidon, kan virkning af sultiam øges med forekomst af bivirkninger som svimmelhed, ustabil gang og døsighed, især hos børn. Plasmaniveauet af sultiam kan muligvis falde ved samtidig indtagelse med carbamazepin. I kombination med phenytoin kan plasmaniveauerne af phenytion blive markant forhøjet og ved samtidig indgivelse anbefales monitorering af phenytion plasmaniveauer, især ved nedsat nyrefunktion. Plasmaniveauet af lamotrigin kan muligvis stige ved...)
Ospolot-tab® (...Ved samtidig indtagelse med primidon, kan virkning af sultiam øges med forekomst af bivirkninger som svimmelhed, ustabil gang og døsighed, især hos børn. Plasmaniveauet af sultiam kan muligvis falde ved samtidig indtagelse med carbamazepin. I kombination med phenytoin kan plasmaniveauerne af phenytion blive markant forhøjet og ved samtidig indgivelse anbefales monitorering af phenytion plasmaniveauer, især ved nedsat nyrefunktion. Plasmaniveauet af lamotrigin kan muligvis stige ved...)
Otazem (...Ved tegn på overfølsomhed (bl.a. hududslæt) skal præparatet straks seponeres. Ved samtidig infektion, hvor den antibakterielle behandling ikke har den ønskede effekt, skal brugen af fluocinolonacetonid øredråberne seponeres, indtil infektionen er sufficient behandlet. Sikkerhed og effekt ved perforeret trommehinde er ikke belyst. Forsigtighed ved kendt eller mistænkt perforation, eller hvor der er en risiko for perforation af trommehinden. Kontakt med øjnene skal undgås. Behandlingen bør forbeholdes tørt øreeksem. Ved...)
Otrivin® ukonserveret (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)
Ovison (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Ovitrelle (...Ved normoprolaktinæmisk, anovulatorisk infertilitet kan follikelmodningen stimuleres ved hjælp af anti-østrogener, hMG eller FSH, og ovulation udløses ved at give én s.c.-injektion af 250 mikrogram (6.500 IE) choriongonadotropin på det optimale tidspunkt. Der foretages så insemination eller timed intercourse 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen. Ved ovariel stimulation som led i intrauterin insemination eller in vitro-fertilisering gives 250 mikrogram hCG, når ledende follikel er 18-20 mm. Ved...)
Ovixan - Udgået: 22-12-2025 (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Oxycodone "Hameln" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Oxycodone "Kalceks" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Oxycodone "Teva" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Oxycodonhydrochlorid "G.L." (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
OxyContin® Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Oxylan Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Oxynorm® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Ozalin (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)
Palexia (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Palladon® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Panzyga® (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Hos alle patienter kræves der ved IVIg-administration: Tilstrækkelig hydrering før infusionen af IVIg påbegyndes Monitorering af hydreringstilstand Monitorering af plasma-kreatinin Undgåelse af samtidig anvendelse af loop-diuretika Tromboemboli. Hos patienter med svær overvægt og patienter med eksisterende risikofaktorer for tromboemboliske forstyrrelser. Akut nyresvigt. Akut nyresvigt er blevet indberettet. I de fleste tilfælde er der identificeret risikofaktorer som eksisterende nyreinsufficiens, diabetes, hypovolæmi, overvægt, samtidig behandling med nefrotoksiske præparater eller en alder over 65 år. Det anbefales, at nyreparametre vurderes forud for infusion af IVIg (intravenøst administreret humant normalt immunglobulin). Ved risiko for akut nyresvigt skal IVIg-præparater administreres ved den laveste mulige infusionshastighed og -dosis. Aseptisk meningitissyndrom (AMS). Aseptisk meningitissyndrom er blevet indberettet. Syndromet begynder normalt inden for nogle timer til 2 dage efter behandling. Patienter, der udviser tegn/symptomer skal have en grundig, neurologisk undersøgelse, herunder CSF-undersøgelser, for at udelukke andre grunde til meningitis. Seponering af IVIg-behandling har resulteret i remission af AMS inden for nogle dage uden følgesygdomme. Hæmolytisk anæmi. Hæmolytisk anæmi kan opstå efter IVIg-behandling på grund af forøget sekvestrering af røde blodlegemer. IVIg-modtagere skal monitoreres for kliniske tegn og symptomer på hæmolyse. Neutropeni/leukopeni. Forbigående fald i neutrofiltal og/eller episoder af neutropeni, der undertiden kan være alvorlig, er blevet indberettet efter behandling og forekommer typisk inden for timer eller dage efter IVIg-administration og forsvinder spontant inden for 7 til 14 dage. Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALI). Hos patienter, der får IVIg, har der været nogle rapporter om akut, non-kardiogent lungeødem [transfusionsrelateret, akut lungeskade (TRALI)]. TRALI er karakteriseret ved...)
Paroxar (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "HEXAL" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "Nordic Prime" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "Orion" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "STADA" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paroxetin "Teva" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Parsabiv (Ved hypocalcæmi: Behandles efter vanlige retningslinjer.)
Paxicur (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Paxneury® (Ved udvikling af letargi, bør patienten observeres i op til 24 timer pga. risiko for forsinkede symptomer som koma, bradykardi og hypotension.)
Pemazyre (Ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ) anbefales dosisreduktion fra 13,5 mg til 9 mg eller fra 9 mg til 4,5 mg 1 gang dgl.)
Permadoze Oral (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)
Pevisone®, komb. (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
PHELINUN® (...Ved samtidig administration af busulfan og melphalan med mindre end 24 timer forskydning er der risiko for udvikling af toksiciteter (indberettet hos børn). Nedsat nyrefunktion er indberettet hos knoglemarvtransplanterede patienter ved...)
Phesgo, komb. (Ved samtidig anvendelse af trastuzumab og warfarin er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)
Physioneal®, komb. (...Ved diffusion bevæger stoffer sig gennem peritoneum pga. koncentrationsgradient, og ved ultrafiltration fjernes væske fra ...)
Piasky® (...Ved uafklaret Neisseria meningitidis -infektion. Patienter, som ikke aktuelt er vaccineret ...)
Plenadren (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)
Praxbind (...Ved fuldstændig ophævelse af dabigatrans virkning bør anden tromboseprofylakse overvejes, i...)
Prednisolon "Unimedic" (...Ved kontinuerlig brug bør der tages højde for systemisk virkning. Særlig forsigtighed ved skift fra orale steroider pga. fo...)
Pregabalin "Accord" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Pregabalin "Krka" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Pregabalin "Medical Valley" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Pregabalin "Oresund Pharma" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Pregabalin "Sandoz" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Pregabalin "Teva" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Pregabalin "Zentiva" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)
Primperan® (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)
Privigen (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved...)
Prizapin (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)
Proctosedyl®, komb. (...Ved behandling af store hudområder gennem længere tid, specielt ved behandling under okklusion, er der potentiel...)
Protopic® (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Pulmozyme® (...Ved cystisk fibrose indeholder sputum høje koncentrationer af polymeriseret DNA fra degenererede leukocytter, og dette er medvirkende til at øge sputums viskositet og gøre det vanskeligt at hoste op. Dornase alfa spalter ekstracellulært DNA og reducerer derved...)
Pyrazinamid "SAD" (...Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol hæmmes allopurinols urikosuriske virknin...)
Qlaira®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Qsiva, komb. (...Ved høje doser på 15/92 mg kan pludselig seponering medføre risiko for kramper. Der anbefal...)
Quinsair (...Ved samtidig behandling med vitamin-K-antagonister bør udføres koagulationstests, da levofl...)
Rapifen® (...Ved samtidig indgift af erythromycin kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin). Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere kan kræve dosisjustering. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)
Rativor (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)
Reblozyl® (...Ved β-thalassæmi og en splenektomi eller andre risikofaktorer for udvikling af tromboemboli...)
Reltebon Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Repaglinide "Accord" (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid. Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8. Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt. Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose. Repaglinid metaboliseres hoved...)
Repaglinide "Krka" (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid. Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8. Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt. Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose. Repaglinid metaboliseres hoved...)
Retsevmo® (Ved glemt dosis skal den glemte dosis springes over.)
Revlimid® (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)
Revolade® (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)
Rifampar, komb. (...Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Patienten skal informeres om at henvende sig ved nyopståede synsforstyrrelse. Ved behandlingsstart testes evnen til at skelne farver. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved tegn på overfølsomhed skal behandlingen seponeres, og behandling med rifampicin må ikke fortsættes eller genoptages. Hos patienter med Addisons sygdom kan rifampicin inducere Addison-krise. Hud- og subkutane vævssygdomme . Der er rapporter om svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller fatale. På ordinationstidspunktet skal patienten informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal ethambutol straks seponeres og en alternativ behandling overvejes. Hvis patienten har udviklet en alvorlig reaktion såsom SJS, TEN eller DRESS ved...)
Rigevidon, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Rimactazid, komb. (...Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling, idet anfaldsfrekvensen kan øges. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved...)
Rimstar, komb. (...Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Patienten skal informeres om at henvende sig ved nyopståede synsforstyrrelse. Ved behandlingsstart testes evnen til at skelne farver. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved tegn på overfølsomhed skal behandlingen seponeres, og behandling med rifampicin må ikke fortsættes eller genoptages. Hos patienter med Addisons sygdom kan rifampicin inducere Addison-krise. Hud- og subkutane vævssygdomme Der er rapporter om svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) som kan være livstruende eller fatale. På ordinationstidspunktet skal patienten informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal ethambutol straks seponeres og en alternativ behandling overvejes. Hvis patienten har udviklet en alvorlig reaktion såsom SJS, TEN eller DRESS ved...)
Rivaroxaban "Hexal" (Ved glemt dosis fortsættes der med den næste dosis på næste skemalagte tidspunkt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for manglende dosis.)
Rivaxa® (Ved glemt dosis fortsættes der med den næste dosis på næste skemalagte tidspunkt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for manglende dosis.)
Rivomoxi (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)
Rocuronium "Fresenius Kabi" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke-depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning Stor forsigtighed ved...)
Rocuronium bromide "Aguettant" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke-depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning Stor forsigtighed ved...)
Rubraca® (Ved glemt dosis tages næste planlagte dosis. Der må ikke tages dobbeltdosis.)
Rydapt (Ved glemt dosis eller ved opkastning springes dosis over, og den efterfølgende dosis tages på næste planlagte tidpunkt.)
Ryjunea® (Ved glemt dosis skal behandlingen fortsætte med den næste dosis som normalt.)
Ryzodeg®, komb. (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved: Alkoholindtagelse Anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Sabrilex® (...Ved samtidig indgift af phenytoin ses et langsomt fald i plasmakoncentrationen af phenytoin...)
Semglee (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Sendolor® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Seroxat® (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)
Shingrix (...Ved kombination af det varicella zostervirus-specifikke antigen (gE) med et adjuverende sys...)
Sibnayal, komb. (...Ved samtidig brug af lægemidler, der kan øge kaliumindholdet eller medføre hyperkaliæmi (fx ACE-hæmmere, kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige infusionsvæsker, ciclosporin, heparin eller NSAID) er overvågning af plasma-kalium nødvendig. Ved...)
Sinemet®, komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)
Skyclarys® (...Ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B), nedsættes dosis til 100 mg en gang dgl., med tæt monitorering for bivirkninger. Hvis der opstår bivirkninger, bør dosis yderligere nedsættes til 50 mg en gang dgl. Anvendelse bør undgås ved...)
Slinda® (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
Softacort (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekomme hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Hos børn kan langvarig kontinuerlig kortikosteroid-behandling medføre adrenal suppression. Ved...)
Solu-Cortef® (Ved seponering af behandling hos patienter i højdosis kortikosteroidbehandling bør dosis nedtrappes gradvist for at undgå sekundær binyrebarkinsufficiens.)
Somnols® (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Spirix® (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)
Spiron (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)
Spironolactone "Accord" (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)
Spironolactone "Viatris" (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)
Sporanox® (Ved behandling af systemiske mykoser bør terapeutisk niveau sikres ved plasmakoncentrationsmåling.)
Stamaril® (...Ved kontraindikation kan lægen udstede en undtagelsesattest til brug ved rejse til lande, hvor vaccinen er påkrævet...)
Stefaminelle®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Stilnoct® (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Strattera - Udgået: 08-12-2025 (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)
Striroxin (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)
Sublifen (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Sufenta® (...Ved forudgående behandling med MAO-hæmmere (op til 14 dage for irreversible MAO-hæmmere) kan der være risiko for alvorlige CNS- og kredsløbsreaktioner. Seponering af irreversible MAO-hæmmere 14 dage før indgift af sufentanil anbefales. Kraftige CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ritonavir) kan muligvis forsinke nedbrydningen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for sedation, respirationsdepression, koma og død øges ved...)
Sufentanil "Hameln" (...Ved forudgående behandling med MAO-hæmmere (op til 14 dage for irreversible MAO-hæmmere) kan der være risiko for alvorlige CNS- og kredsløbsreaktioner. Seponering af irreversible MAO-hæmmere 14 dage før indgift af sufentanil anbefales. Kraftige CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ritonavir) kan muligvis forsinke nedbrydningen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for sedation, respirationsdepression, koma og død øges ved...)
Sunlenca® (...Ved seponerering er det vigtigt at påbegynde et alternativt, fuldt supprimerende antiretrov...)
Suxamethonium chloride "Aguettant" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Forsigtighed tilrådes, hvor der er mistanke om nedsat niveau af plasma-kolinesterase, som tidligere har givet anledning til forlænget virkning. Stor forsigtighed ved...)
Suxameton "SAD" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Forsigtighed tilrådes, hvor der er mistanke om nedsat niveau af plasma-kolinesterase, som tidligere har givet anledning til forlænget virkning. Stor forsigtighed ved kendt allergi over for andre neuromuskulært blokerende midler, da høj grad af krydsreaktivitet (> 50 %) er rapporteret. Evt. indhold af benzylalkohol Suxameton SAD i hætteglas indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)
Symtuza®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Bør ikke anvendes til ART-erfarne med én/flere DRV-RAM’er (darunavir-resistente mutationer), (se produktresumé ). Tilfælde af nedsat nyrefunktion, herunder akut nyresvigt og proksimal renal tubulopati er rapporteret med produkter indeholdende tenofoviralafenamid efter markedsføring. Risiko for nefrotoksicitet, som følge af kronisk eksponering over for lave koncentrationer af tenofovir kan ikke udelukkes. Det anbefales, at nyrefunktionen evalueres før eller ved påbegyndelse af behandling samt at der monitoreres under behandlingen, hvis det er klinisk hensigtsmæssigt. Hvis der udvikles klinisk signifikant nedsættelse af nyrefunktionen eller evidens for proksimal renal tubulopati, bør seponering overvejes. Erfaring savnes vedr. samtidig hepatitis C-infektion. Begrænset erfaring ved...)
Synalar® (...Ved behandling af store hudområder, specielt hos børn og ved behandling under okklusion, er der potentiel risiko for systemisk kortikosteroid bivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Synarela® (...Ved anvendelse i mere end 6 måneder kan der forekomme væsentlig demineralisering af knoglerne (osteoporose). Det kan modvirkes ved samtidig indg...)
TachoSil®, komb. (...Ved kontakt med fysiologiske væsker, fx blod, lymfe eller isotonisk natriumchlorid, vil fib...)
Tacrolimus "2care4" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Tacrolimus "Accord" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Tacrolimus "Epione" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Tacrolimus "Nordic Prime" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Tacronova (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Tadol (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Takrozem (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)
Talzenna® (...Ved kombinationsbehandling med enzalutamid er der set en højere forekomst af venøse tromboemboliske hændelser. Monitorering for tegn og symptomer på dyb venetrombose og lungeemboli anbefales. Der er registreret tilfælde af myelodysplastisk syndrom/akut myeloid leukæmi (MDS/AML) med letal udgang. Ved mistanke om MDS/AML skal patient yderligere udredes og ved...)
Tapentadol "G.L. Pharma" (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Tapentadol "Krka" (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Tapentadol "Medical Valley" (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Tapentadol "Stada" (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Tapentadol "Teva" (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Tapentadol Carefarm (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)
Targin depottabletter, komb. (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Targocid® (...Ved samtidig eller sekventiel brug af andre lægemidler med kendt nefrotoksisk eller ototoks...)
Tavneos (...Ved administration uden føde forekommer maksimal plasmakoncentration (Cmax) efter ca. 2 timer (Tmax). Administration af 30 mg i kapselformulering med et fedtrigt måltid med højt kalorieindhold øger avacopans plasmaeksponering (AUC) med ca. 72 % og forsinker Tmax med ca. 3 timer. Cmax påvirkes dog ikke. Det tilsyneladende fordelingsvolumen er 42- 157 l/kg. Elimineres hovedsageligt i fæces. En cirkulerende hoved...)
Tecfidera (Ved glemt dosis må der ikke tages dobbeltdosis, medmindre doserne kan tages med mindst 4 timers interval indtil næste planlagte dosis.)
Temelor (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)
Temesta® (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)
Temgesic® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)
Tepkinly® (...Ved fuld dosis på 48 mg opnås maksimal plasma koncentration efter 3-4 dage. Steady state fo...)
Terramycin®-Polymyxin B øjensalve, komb. (Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Se endvidere .)
Testonur - Udgået: 02-02-2026 (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)
Testosteron "Medical Valley" (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)
Testosterone "Teva" (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)
Thiamine "Sterop" (...Ved store ufysiologiske doser absorberes kun ca. 5 % af indgivet dosis. Thiamin fordeles i organismens vandfase. Der sker ingen deponering i organismen, og ved...)
Thiaminhydrochlorid "Ebb Medical" - Udgået: 24-11-2025 (...Ved store ufysiologiske doser absorberes kun ca. 5 % af indgivet dosis. Thiamin fordeles i organismens vandfase. Der sker ingen deponering i organismen, og ved...)
Tiamin "SAD" (...Ved store ufysiologiske doser absorberes kun ca. 5 % af indgivet dosis. Thiamin fordeles i organismens vandfase. Der sker ingen deponering i organismen, og ved...)
Tirosint® (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)
Tivicay® (Ved tegn eller symptomer på hypersensitivitetsreaktioner skal dolutegravir og andre mistænkte lægemidler omgående seponeres. Se interaktioner .)
Tobradex®, komb. (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Risikoen for kortikosteroid-induceret forhøjet intraokulært tryk og/eller kataraktdannelse er øget hos prædisponerede patienter (fx personer med diabetes). Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Ved...)
Tomonil (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)
Toujeo® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)
Tozaron (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)
Tradolan® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Tramadol "Actavis" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Tramadol "Krka" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Tramadol Retard "Actavis" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Tramadol Retard "Hexal" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Tramadolhydrochlorid "2care4" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)
Trandate® (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)
Trazimera® (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)
Tresiba® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved: Alkoholindtagelse Anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Risiko for hypoglykæmi ved...)
Triamcinolonacetonid "Orifarm" (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Triamcinolonacetonid "Paranova" (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)
Triamcinolonacetonid/Econazolnitrat "Paranova", komb. (...Vedlængerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes på åbne sår. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)
Trimethoprim "Orifarm" (...Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og methotrexat kan virkning og bivirkninger af methotrexat øges. Kombination skal undgås. Trimethoprim formodes at have samme virkning på andre sulfonylurinstoffer som glibenclamid og glipizid, da der formentlig er en klasseeffekt. Kombination med glibenclamid eller glipizid bør derfor undgås. Ved samtidig anvendelse af phenytoin eller warfarin ses øget virkning pga. hæmmet hepatisk metabolisme. Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og ciclosporin nedsættes virkningen af ciclosporin pga. øget hepatisk omsætning af ciclosporin. Trimethoprim kan øge virkningen af lamivudin. Forsigtighed ved...)
Trimopan® (...Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og methotrexat kan virkning og bivirkninger af methotrexat øges. Kombination skal undgås. Trimethoprim formodes at have samme virkning på andre sulfonylurinstoffer som glibenclamid og glipizid, da der formentlig er en klasseeffekt. Kombination med glibenclamid eller glipizid bør derfor undgås. Ved samtidig anvendelse af phenytoin eller warfarin ses øget virkning pga. hæmmet hepatisk metabolisme. Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og ciclosporin nedsættes virkningen af ciclosporin pga. øget hepatisk omsætning af ciclosporin. Trimethoprim kan øge virkningen af lamivudin. Forsigtighed ved...)
Trinordiol®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Triregol, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Trulicity (...Ved kombination med sulfonylurinstof eller insulin kan dosis af disse reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi. På grund af manglende erfaring bør dulaglutid ikke anvendes ved: svær gastro-intestinal sygdom alvorlig diabetisk gastroparese. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal dualaglutid seponeres. Patienten skal informeres om den potentielle risiko for dehydrering, især i forhold til gastro-intestinale bivirkninger. Akut pancreatitis i anamnesen. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til at mindskes ved...)
Truvada®, komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)
TUKYSA (Ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) bør initial dosis nedsættes til 200 mg 2 gange daglig.)
Ulinox (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og der bør hurtigst muligt tages yderligere 1 tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Da præparatet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer tilrådes det, at kvinder benytter en pålidelig barriereprævention - også efter at have taget ulipristalacetat - indtil næste menstruation. Ved mere end 7 dages forsinket menstruation eller ved unormal blødning bør graviditetstest udføres. Bør anvendes med forsigtighed ved...)
Ultracortenol® (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekomme hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved...)
Uvadex (Ved fotoferese er de målte plasmakoncentrationer væsentligt lavere end ved i.v. administration.)
Valcyte® (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)
Valganciclovir "Accord" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)
Valganciclovir "Medical Valley" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)
Valganciclovir "Sandoz" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)
Vamin® 14 g N/l Elektrolytfri, komb. (...Ved leverinsufficiens/encefalopati bør der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under kontrol af patientens cerebrale funktion. Ved...)
Vamin® 18 g N/l Elektrolytfri, komb. (...Ved leverinsufficiens/encefalopati bør der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under kontrol af patientens cerebrale funktion. Ved...)
Vancocin® (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkning og bivirkninger. Andre potentielt nefrotoksiske eller ototoksiske lægemidler, herunder især aminoglykosider, amphotericin B, polymyxin B, colistin og cisplatin, kan forstærke vancomycins nefrotoksicitet og/eller ototoksicitet. Tæt monitorering af plasmakoncentrationen anbefales ved...)
Vancomycin "hameln" (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkni...)
Vancomycin "Strides" (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkning og bivirkninger. Andre potentielt nefrotoksiske eller ototoksiske lægemidler, herunder især aminoglykosider, amphotericin B, polymyxin B, colistin og cisplatin, kan forstærke vancomycins nefrotoksicitet og/eller ototoksicitet. Tæt monitorering af plasmakoncentrationen anbefales ved...)
Vastarel® (Ved forekomst af motoriske forstyrrelser bør præparatet seponeres. Forsigtighed ved ældre.)
Vazkepa (...Ved nedsat leverfunktion skal alaninaminotransferase (ALAT) og eventuelt aspartataminotrans...)
Venclyxto (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosisreduktion på mindst 50% og tæt monitorering for levertoksicitet.)
Verkazia (...Ved øjentørhed betinget af inflammation i slimhinden absorberes ciclosporin i T-lymfocyt-in...)
Vesiculture (...Ved kendt risikofaktor for HIV-infektion anbefales HIV-undersøgelse inden behandlingen. BCG kan forværre bestående gener af en kronisk irritationstilstand i blæren - herunder strålecystitis. Ved...)
Vevizye® (...Ved øjentørhed betinget af inflammation i slimhinden absorberes ciclosporin i T-lymfocyt-in...)
Vigamox® (Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve .)
Vinelle (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)
VITRAKVI® (...Ved glemt dosis eller ved opkastning efter indtagelse må der ikke tages to doser på samme t...)
Voydeya® (...Ved aktive systemiske infektioner . Alle patienter skal overvåges for tidlige tegn på meningokokinfektion og sepsis og behandles med antibiotika ved mistanke om en infektion. Patienterne skal informeres om disse tegn og symptomer og om straks at søge lægehjælp. Legemsvægt < 60 kg pga. den forventede højere eksponering hos disse patienter. Der er observeret ALAT-stigninger i kliniske studier, og det anbefales, at udføre leverenzymtests, før behandlingen begynder. Ved...)
Vreya®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Vumerity® (...Ved oral administration metaboliseres diroximelfumarat (i lighed med dimethylfumarat) hurti...)
Vyndaqel (...Ved polyneuropati Voksne. 20 mg 1 gang dgl. Ved kardiomyopati Voksne. 61 mg 1 gang dgl. Begrænset erfaring vedr. patienter i NYHA-klasse IV. Bemærk: Tafamidis og tafamidismeglumin er ikke indbyrdes ombyttelige på mg-basis. Begrænset erfaring ved...)
Wainzua® (Ved glemt dosis, skal næste dosis tages hurtigst muligt. Behandlingsregimet startes med månedlige intervaller fra sidste dosis. Der må ikke gives dobbeltdosis.)
Winrevair® (Ved trombocyttal som gentagne gange er < 50 x 10⁹/l.)
Xarelto® Startpakke (...Ved dag 1-21 med 15 mg x 2 dgl. tages dosis straks (evt. begge doser) for at sikre en daglig dosis på 30 mg. Ved dag 22 og senere tages...)
Xultophy®, komb. (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Risiko for hyper glykæmi ved samtidig brug af fx: Androgener Glukokortikoider ACE-hæmmere β-blokkere MAO-hæmmere Salicylater Sulfonamider. Risiko for hypo glykæmi ved...)
Xylometazolin "Teva" (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)
Yana®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Yasmin 28®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Yasmin®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Yasminelle 28®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Yondelis (...Ved ekstravasation forekommer vævsnekrose. Der er ingen antidot. Samtidig anvendelse af potente CYP3A4-hæmmere Samtidig administration af lægemidler, der kan medføre rhabdomyolyse (fx statiner). Hvis der forekommer rhabdomyolyse, skal der omgående iværksættes støttende foranstaltninger i form af parenteral hydrering, alkalinisering af urinen og dialyse. Behandlingen bør afbrydes, indtil patienten er kommet sig fuldstændigt. Hvis der udvikles feber, bør støttende behandling iværksættes omgående. Der bør undersøges for nedsat venstre ventrikelfunktion (LVEF) før og under behandling, specielt ved risiko for kardiomyopati pga. tidligere eksponering for antracycliner eller ved...)
Zapifen (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)
Zarzio (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)
Zeltacin® (...Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretik...)
Zercepac (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)
Ziagen® (Ved samtidig brug af riociguat kan abacavir øge plasmakoncentrationen af riociguat, og dosis af riociguat skal muligvis reduceres.)
Zoely, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Zolcare (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zolpidem "2care4" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zolpidem "Actavis" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zolpidem "Hexal" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zolpidem "Vitabalans" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zolpidem Carefarm (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zolpidemtartrat "Epione Medicine" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zonoct (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zopiclon "Epione" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zopiclon "Stada" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zopiclone "Grindeks" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zopiclone "Jubilant" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zopinox (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)
Zymelin® (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)
Zymelin Care, komb. (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. øget risiko for hypertension.)
Zyrona, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)
Zyvoxid (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved brug af linezolid. Linezolid bør anvendes med forsigtighed til patienter med prædisponerende faktorer for rhabdomyolyse. Hvis der observeres tegn eller symptomer på rhabdomyolyse, skal behandlingen med linezolid stoppes og passende behandling igangsættes. Der er indberettet hyponatriæmi og/eller SIADH (syndrome of inappropriate antidiuretic hormone secretion) hos nogle patienter, der fik behandling med linezolid. Det anbefales, at natriumindholdet i serum kontrolleres regelmæssigt hos patienter med risiko for hyponatriæmi, såsom ældre samt patienter, der får lægemidler, som kan sænke natriumniveauet i blodet (fx thiaziddiuretika, såsom hydrochlorthiazid). Natriumindhold En 300 ml's infusionspose (600 mg) indeholder 5 mmol natrium, som svarer til 293 mg natriumchlorid. Det anbefales, at serumnatrium monitoreres regelmæssigt ved...)
Acitretin "Orifarm" (...ved samtidig indgift af acitretin, tilrådes det at supplere med en anden kontraceptionsmetode. Kontrolforanstaltninger Kontrol af leverfunktion, P-kreatinin, P-kolesterol og P-triglycerider skal foretages, før behandlingen indledes samt hver 3. måned, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, når der forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 3 år efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes kvinden er informeret om, at der i tilfælde af graviditet under behandlingen vil være tungtvejende grunde til at anbefale svangerskabsafbrydelse. Vælges p-piller som antikonception, bør behandlingen med acitretin først indledes i 2. p-pille-cyklus. Knogleforandringer Patienter i længerevarende behandling bør undersøges med jævne mellemrum for så tidligt som muligt at afsløre evt. ændringer i knoglevæv. Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Risiko for psykiske bivirkninger Psykiske bivirkninger som angst, humørændringer og depression er forekommet ifm. behandling med retinoider. Forsigtighed og øget opmærksomhed på depressive symptomer ved...)
AeroBec® (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
AirFluSal®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)
ALK (108) Betula verrucosa (Vortebirk) (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (225) Phleum pratense (Græs) (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (312) Artemisia vulgaris (Gråbynke) (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (402) Alternaria alternata (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (405) Aspergillus fumigatus (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (417) Cladosporium herbarum (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (503) Dermatophagoides pteronyssinus - (Husstøvmide) (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (504) Dermatophagoides farinae - (Husstøvmide) (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (553) Hundehår (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (555) Kattehår (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (701) Hønseæg (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (713) Komælk Rå (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (725) Sild (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (726) Torsk (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (729) Krabbe (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (731) Reje (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (762) Jordnød (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (778) Sojabønne (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (779) Hvedemel (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (801) Bigift (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK (802) Hvepsegift (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK Soluprick® Negativ kontrol (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
ALK Soluprick® Positiv kontrol (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
Alk-diluent (...ved behandling med Alutard SQ eller Aquagen SQ: Alutard SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling med symptomatiske lægemidler mod allergi, kortikosteroider eller mastcellestabilisatorer kan øge patientens toleranceniveau over for specifik allergi-immunterapi. Der skal tages højde for dette ved...)
Alkindi (...ved skift fra knuste tabletter eller magistrelt fremstillede orale formuleringer af hydrocortison til Alkindi. Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Vedlængerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksomhed på indstilling af lavest effektive dosis til erstatningsterapi. For tidligt fødte spædbørn: Der er rapporteret om hypertrofisk kardiomyopati efter administration af hydrocortison. Relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur bør udføres. Øvrige Patienter i længerevarende...)
Alvesco® (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Amiodaron "Hameln" (...vedvedvarende ventrikelflimren. Infusions- eller injektionshastigheden afpasses efter patientens tilstand og foretages under ekg-kontrol. Når konvertering er opnået, afbrydes indgiften gradvis, samtidig med at der overgås til oral behandling. Hvis det ikke er muligt at overgå til oral indgift, fortsættes med parenteral vedligeholdelsesbehandling. Vedligeholdelsesbehandling. Ca. 0,6 mg/kg legemsvægt/time som i.v. infusion (maksimalt 1.200 mg/døgn), indtil oral vedligeholdelsesbehandling bliver mulig. Bemærk: På grund af risiko for lokal tromboflebitis bør infusion om muligt gives i centralt venekateter, især vedlængerevarende behandling (over 1 time). Vedr. dosering til børn > 3 år: Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier med amiodaron. Følgende intravenøs dosering blev anvendt i pædiatriske kliniske studier: Initialt. 5 mg/kg legemsvægt indgivet over 20-120 minutter. Ved...)
Amiodaronhydrochlorid "2care4" (...Vedligeholdelsesdosis. 100-200 mg 1 gang dgl. Der foretages yderligere individuel dosisjustering til lavest mulige effektive dosis. Vedligeholdelsesdosis bør jævnligt revurderes, specielt hvis den overstiger 200 mg dgl. Bemærk: Vedlængerevarende behandling bør der regelmæssigt foretages kontrol af lungernes tilstand, thyroideafunktionen samt leverfunktionen. Vedr. dosering til børn: Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier med amiodaron. Følgende oral dosering blev anvendt i pædiatriske kliniske studier: Initialt. 10-20 mg/kg legemsvægt/døgn i 7-10 dage (eller 500 mg/m 2 /døgn). Vedligeholdelse. Den mindste effektive dosis bør anvendes; ud fra individuel respons 5-10 mg/kg legemsvægt/døgn (eller 250 mg/m 2 /døgn). Højere ved...)
Amoxicillin/clavulansyre "2care4", komb. (...otika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Vedlængerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages reg...)
Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo", komb. (...otika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Vedlængerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages reg...)
Amoxicillin/Clavulansyre "Orifarm", komb. (...otika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Vedlængerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages reg...)
Anafranil® (...ved såkaldt mætningskinetik. Dvs. at der ved svagt stigende doser kan ses kraftigt stigende plasmakoncentrationer. Forsigtighed og tæt kontrol med plasmakoncentrationen, TDM (Terapeutisk Drug Monitorering), er derfor nødvendig. Se desuden Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva . Blodtryk Blodtryksmåling anbefales før behandlingen pga. øget risiko for blodtryksfald ved fx ortostatisk hypotension. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Regelmæssig tandlægekontrol tilrådes, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Hypomani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Hyperthyroidisme Øget risiko for arytmier. Patienten følges nøje. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Katapleksi Der kan forekomme forværring af symptomerne ved katapleksi, herunder status cataplecticus, ved pludselig seponering. Kramper Clomipramin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Leukocyttal Periodiske laboratorieværdier og monitorering af symptomer, som feber og ondt i halsen, anbefales særligt i de første måneder af behandlingen og vedlængerevarende behandling, på grund af risiko for leukopeni og agranulocytose. Obstipation Bør anvendes med forsigtighed ved obstipation grundet risiko for paralytisk ileus. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis clomipramin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Clomipramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.; Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Vandladningsbesvær. Tumor i binyre Der bør udvises forsigtighed, når clomipramin administreres til patienter med tumorer i den adrenale medulla (fx fæokromocytom, neuroblastom) og samtidigt har nedsat leverfunktion, da der kan udløses hypertensiv krise. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved...)
Apozepam® (...ved depression og angst ifm. depression. Risiko for suicidal adfærd og forværret depression. Overvægt Vedlængerevarende behandling af personer med overvægt indtræder den maksimale virkning senere og der er set længere virkningsvarighed efter seponering. Personlighedsforstyrrelse Bortset fra abstinensbehandling bør benzodiazepiner undgås ved svære personlighedsforstyrrelser pga. øget risiko for afhængighed og evt. forværring af bl.a. impulsivitet. Tidligere alkohol- og medicinmisbrug Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved...)
Asmanex® Twisthaler® (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Augmentin Forte, komb. (...otika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Vedlængerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages reg...)
Baxumil, komb. (...otika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Vedlængerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages reg...)
Beclomet Easyhaler® (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Beclometasondipropionat Carefarm (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Betaklav®, komb. (...otika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Vedlængerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages reg...)
Bioclavid®, komb. (...otika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Vedlængerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages reg...)
Brineura (...ved udstyret undersøges flg. før hver infusion: Hovedbunden mht. hudskader Infusionsstedet Defekter i udstyret. Behandlingen må kun udføres med intakt udstyr. Udskiftning af udstyret bør overvejes senest efter 4 års brug. Forsigtighed ved anamnese med komplikationer under cerebroventrikulær administration, herunder obstruktiv hydrocephalus. Monitorering: Før, under og efter infusionen monitoreres for vitale tegn. Længerevarende observation efter afsluttet infusion kan være nødvendig, især hos børn < 3 år. Ved...)
Budenova - Udgået: 22-12-2025 (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Budesonid "Paranova" (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Budesonide "Stada" (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Budesonide "Teva Pharma" (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Bufomix Easyhaler®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika) Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)
Byfavo (...Vedligehold/ titrering Injektion: 2,5 mg (1 ml) i.v. over 15 sek. Højeste dosis administreret i kliniske forsøg er samlet 33 mg. Injektion: 1,25-2,5 mg (0,5-1 ml) i.v. over 15 sek. Højeste dosis administreret i kliniske forsøg er samlet 17,5 mg. * American Society of Anesthesiologists - Physical Status Sedation uden opioid Voksne < 65 år Voksne ≥ 65 år og/eller ASA-PS* III-IV og/eller vægt 50 kg Induktion 1. Injektion af initialdosis: 7 mg (2,8 ml) i.v. over 1 min. 2. Vent 2 min. 1. Injektion af initialdosis: 2,5-5 mg (1-2 ml) i.v. over 1 min. 2. Vent 2 min. Vedligehold/ titrering Injektion: 2,5 mg (1 ml) i.v. over 15 sek. Højeste dosis administreret i kliniske forsøg er samlet 33 mg. Injektion: 1,25-2,5 mg (0,5-1 ml) i.v. over 15 sek. Højeste dosis administreret i kliniske forsøg er samlet 17,5 mg. * American Society of Anesthesiologists - Physical Status Pulver til injektions-og infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 50 mg remimazolam Induktion Voksne. 10-40 mg. Vedligeholdelsesdosis Initialt 1 mg/min med et interval på 0,1-2,5 mg/min. Hvis en længerevarende anæstesi ønskes, kan der gives en bolusdosis på 6 mg over et minut. Dosis kan gentages højst 3 gange med mindst 5 min. mellemrum inden for 60 minutter. Hen mod operationens afslutning (fx 15 min. før afslutningen) kan dosisen nedtitreres for at fremskynde restitution efter effekten af anæstesien. Bemærk: Opmærksomhed på risikoen for øget effekt hos ældre ≥ 65 år og patienter med ASA-PS* III-IV eller vægt < 50 kg. Ingen erfaring ved...)
Carblit (...vedlængerevarende indgift af diuretika af thiazidgruppen . Behandling med ACE-hæmmere nedsætter ligeledes den renale lithiumclearance. Hos patienter i lithiumbehandling er beskrevet øget lithiumkoncentration med risiko for intoksikation ved samtidig indgift af non-steroide antiinflammatoriske midler . Metronidazol kan øge plasmakoncentrationen af lithium. Ved kombination med store doser antipsykotika , specielt haloperidol, kan i sjældne tilfælde ses ekstrapyramidale symptomer og uklarhed. Ved kombination med elektrostimulation kan hos ældre ses konfusion og uro. Ved samtidig indgift af lithium og lægemidler, der påvirker serotoninomsætningen (fx selektive serotoningenoptagshæmmere ), kan serotoninsyndrom udvikles med søvnforstyrrelser, agitation og tremor, i svære tilfælde myoklonus, temperaturstigning og konfusion. Samtidig anvendelse af de selektive SGLT-2-hæmmere dapagliflozin eller empagliflozin kan medføre nedsat plasmakoncentration af lithium. Der er set både reduktion og øgning af AUC for lithium ved kombination med topiramat. Monitorering af plasmakoncentration af lithium anbefales. Forsigtighed ved...)
Cefazolin "MIP" (...omhedsreaktioner på andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav. Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anb...)
Ciclesonide "Orifarm" (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Ciclesonide "Sandoz" (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Clavuzop, komb. (...otika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Vedlængerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages reg...)
Copaxone® (...nder længerevarende behandling aktiveres disse celler og passerer blod-hjernebarrieren. Ved krydsreaktion med myelinproteiner i CNS frigøres cytokiner, som undertrykker inflammato...)
Copemyl® (...nder længerevarende behandling aktiveres disse celler og passerer blod-hjernebarrieren. Ved krydsreaktion med myelinproteiner i CNS frigøres cytokiner, som undertrykker inflammato...)
Cordan (...Vedligeholdelsesdosis. 100-200 mg 1 gang dgl. Der foretages yderligere individuel dosisjustering til lavest mulige effektive dosis. Vedligeholdelsesdosis bør jævnligt revurderes, specielt hvis den overstiger 200 mg dgl. Bemærk: Vedlængerevarende behandling bør der regelmæssigt foretages kontrol af lungernes tilstand, thyroideafunktionen samt leverfunktionen. Vedr. dosering til børn: Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier med amiodaron. Følgende oral dosering blev anvendt i pædiatriske kliniske studier: Initialt. 10-20 mg/kg legemsvægt/døgn i 7-10 dage (eller 500 mg/m 2 /døgn). Vedligeholdelse. Den mindste effektive dosis bør anvendes; ud fra individuel respons 5-10 mg/kg legemsvægt/døgn (eller 250 mg/m 2 /døgn). Højere ved...)
Cordarone® (...Vedligeholdelsesdosis. 100-200 mg 1 gang dgl. Der foretages yderligere individuel dosisjustering til lavest mulige effektive dosis. Vedligeholdelsesdosis bør jævnligt revurderes, specielt hvis den overstiger 200 mg dgl. Bemærk: Vedlængerevarende behandling bør der regelmæssigt foretages kontrol af lungernes tilstand, thyroideafunktionen samt leverfunktionen. Vedr. dosering til børn: Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier med amiodaron. Følgende oral dosering blev anvendt i pædiatriske kliniske studier: Initialt. 10-20 mg/kg legemsvægt/døgn i 7-10 dage (eller 500 mg/m 2 /døgn). Vedligeholdelse. Den mindste effektive dosis bør anvendes; ud fra individuel respons 5-10 mg/kg legemsvægt/døgn (eller 250 mg/m 2 /døgn). Højere vedligeholdelsesdosis (15-20 mg/kg legemsvægt/døgn) kan være nødvendigt til børn 3 år: Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier med amiodaron. Følgende intravenøs dosering blev anvendt i pædiatriske kliniske studier: Initialt. 5 mg/kg legemsvægt indgivet over 20-120 minutter. Ved...)
Cyklokapron® (...Ved subarachnoidalblødning bør behandlingen kun gives i den akutte fase og højst i 72 timer. Senere eller længerevarende behandling øger risikoen for cerebralt ødem og cerebralt infarkt. Ved...)
Cyklonova (...Ved subarachnoidalblødning bør behandlingen kun gives i den akutte fase og højst i 72 timer. Senere eller længerevarende behandling øger risikoen for cerebralt ødem og cerebralt infarkt. Ved...)
Deferasirox "Accord" (...Ved samtidig behandling bør S-ferritin monitoreres, og dosis af deferasirox justeres om nødvendigt. Deferasirox er en CYP1A2-hæmmer og kan øge AUC af CYP1A2-substrater som clozapin, theophyllin og tizanidin vedlængerevarende...)
Deferasirox "Glenmark" (...Ved samtidig behandling bør S-ferritin monitoreres, og dosis af deferasirox justeres om nødvendigt. Deferasirox er en CYP1A2-hæmmer og kan øge AUC af CYP1A2-substrater som clozapin, theophyllin og tizanidin vedlængerevarende...)
Deflazacort "Nordic Prime" (...ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Synsændringer Ved synsforstyrrelser bør en øjenlæge konsulteres mhp. vurdering af mulige årsager, fx grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme som central serøs chorioretinopati (CSCR), som er blevet rapporteret efter brug af systemiske og topiske kortikosteroider. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Forsigtighed ved kramper og epilepsi, myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Forsigtighed ved...)
Deflazacort "XGX Pharma" (...ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Synsændringer Ved synsforstyrrelser bør en øjenlæge konsulteres mhp. vurdering af mulige årsager, fx grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme som central serøs chorioretinopati (CSCR), som er blevet rapporteret efter brug af systemiske og topiske kortikosteroider. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Forsigtighed ved kramper og epilepsi, myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Forsigtighed ved...)
Depo-Medrol® (...ved korrekt behandling i led og bløddele. Immunsuppression På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Derudover kan glukokortikoider forværre eksisterende infektioner samt øge risikoen for reaktivering eller forværring af latente infektioner. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. For tidligt fødte børn Der kan udvikles hypertrofisk kardiomyopati efter behandling af for tidligt fødte spædbørn, og der skal derfor udføres relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes vedlængerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Dexacur (...ved korrekt behandling i led og bløddele. Immunsuppression På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Dexametason "Abcur" (...ved korrekt behandling i led og bløddele. Immunsuppression På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Dexamethason "2care4" (...ved korrekt behandling i led og bløddele. Immunsuppression På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Dexamethasone "Krka" (...ved korrekt behandling i led og bløddele. Immunsuppression På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Dexamethasone "Orifarm" (...ved korrekt behandling i led og bløddele. Immunsuppression På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Dexamethasone phosphate "hameln" (...ved korrekt behandling i led og bløddele. Immunsuppression På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Dexamethasone phosphate "Kalceks" (...ved korrekt behandling i led og bløddele. Immunsuppression På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Dexavit (...ved korrekt behandling i led og bløddele. Immunsuppression På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Diazepam "Accord" (...ved depression og angst ifm. depression. Risiko for suicidal adfærd og forværret depression. Overvægt Vedlængerevarende behandling af personer med overvægt indtræder den maksimale virkning senere og der er set længere virkningsvarighed efter seponering. Personlighedsforstyrrelse Bortset fra abstinensbehandling bør benzodiazepiner undgås ved svære personlighedsforstyrrelser pga. øget risiko for afhængighed og evt. forværring af bl.a. impulsivitet. Tidligere alkohol- og medicinmisbrug Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved...)
Diazepam "DAK" (...ved depression og angst ifm. depression. Risiko for suicidal adfærd og forværret depression. Overvægt Vedlængerevarende behandling af personer med overvægt indtræder den maksimale virkning senere og der er set længere virkningsvarighed efter seponering. Personlighedsforstyrrelse Bortset fra abstinensbehandling bør benzodiazepiner undgås ved svære personlighedsforstyrrelser pga. øget risiko for afhængighed og evt. forværring af bl.a. impulsivitet. Tidligere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved...)
Diprofos® Depot (...ved korrekt behandling i led og bløddele. Immunsuppression På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje glukokortikoiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes vedlængerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel og den anbefalede behandling. Benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)
DuoResp Spiromax, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika) Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)
Duroferon (...ved samtidig brug af jernpræparater. Samtidigt indtag af protonpumpe-hæmmere kan pga. reduktion i syresekretionen hindre absorption af jern, især hos ældre. Supplerende jerntilskud skal overvejes vedlængerevarende samtidig behandling med en protonpumpe-hæmmer. Jernpræparater kan nedsætte biotilgængeligheden af en række lægemidler, bl.a. ved at danne komplekse, uopløselige forbindelser, fx med alendronat, captopril og ciprofloxacin. Antacida med aluminium, magnesium og calcium nedsætter biotilgængeligheden af jernpræparater med ca. 50 % pga. kompleksbinding. I de fleste tilfælde kan interaktionen undgås ved at anvende lægemidlerne med forskudt indtagelsestidspunkt. Se tabel 1. Tabel 1. Anbefalet forskydning af dosering ved...)
Evista® (...vedlængerevarende immobilisering, om muligt fra 3 dage før immobilisering vil finde sted og bør ikke genoptages før patienten er fuldt mobiliseret Ved vaginalblødning bør patienten undersøges klinisk og gynækologisk Sikkerheden ved aktiv brystkræft er ikke undersøgt, og behandling med raloxifen bør derfor udsættes, til behandling af brystkræft er tilendebragt Behandlingen anbefales ikke ved cirrose S-triglycerid bør måles jævnligt ved tidligere østrogeninduceret hypertriglyceridæmi Forsigtighed ved...)
Evra®, komb. (...Risikoen ved depotplastre sammenlignes med risikoen ved andre hormonelle kontraceptiva af kombinationstypen. Ve...)
Fentanyl "B. Braun" (...er trifasisk med terminal plasmahalveringstid på ca. 6 timer (længere vedlængerevarende...)
Fentanyl "Hameln" (...er trifasisk med terminal plasmahalveringstid på ca. 6 timer (længere vedlængerevarende...)
Fentanyl "Kalceks" (...er trifasisk med terminal plasmahalveringstid på ca. 6 timer (længere vedlængerevarende...)
Ferro Duretter® (...ved samtidig brug af jernpræparater. Samtidigt indtag af protonpumpe-hæmmere kan pga. reduktion i syresekretionen hindre absorption af jern, især hos ældre. Supplerende jerntilskud skal overvejes vedlængerevarende samtidig behandling med en protonpumpe-hæmmer. Jernpræparater kan nedsætte biotilgængeligheden af en række lægemidler, bl.a. ved at danne komplekse, uopløselige forbindelser, fx med alendronat, captopril og ciprofloxacin. Antacida med aluminium, magnesium og calcium nedsætter biotilgængeligheden af jernpræparater med ca. 50 % pga. kompleksbinding. I de fleste tilfælde kan interaktionen undgås ved at anvende lægemidlerne med forskudt indtagelsestidspunkt. Se tabel 1. Tabel 1. Anbefalet forskydning af dosering ved...)
Flagyl® filmovertrukne tabletter og oral suspension (...Vedlængerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved...)
Flagyl-S oral suspension (...Vedlængerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved...)
Flixotide® (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Fluticasonpropionat "2care4" (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Fluticasonpropionat "Nordic Prime" (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Flutiform, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)
Fragmin® (...vedlængerevarende behandling efter 7 dage og 30 dage (med henblik på heparin-induceret trombocytopeni). Plasma-kalium bør måles, før heparin-behandling påbegyndes og derefter regelmæssigt under behandlingen især ved behandling udover 7 dage. Ved neuraksial blokade kan kateteranlæggelse og fjernelse tidligst ske 12 timer efter 5.000 IE s.c. og tidligst 24 timer efter terapeutisk dosis. Efter kanylefjernelse skal der gå mindst 2 timer, før næste s.c. injektion af dalteparin gives. Eventuelle nålebeskyttere på fyldte injektionssprøjter kan indeholde latex, som kan medføre svære allergiske reaktioner. Benzylalkohol Injektionsvæske, opl. 25.000 anti-Xa IE/ml indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)
Gangiden®, komb. (...men kan gentages. Længerevarende behandling kan være nødvendig ved neurologiske sygdomme og ved behandling med obstiperende lægemidler. Svær obstipation Voksn...)
Gentamicin "B. Braun" (...Vedlængerevarende behandling, fx ved tuberkulose eller endocarditis, bør både nyrefunktion og serumkoncentration følges. Ototoksicitet: Funktionen af 8. hjernenerve, hvor både balance og hørelse kan blive påvirket er mulig, og bør derfor kontrolleres. Nylig behandling med aminoglykosider er en relativ kontraindikation på grund af kumulativ ototoksicitet. Der er en øget risiko for ototoksicitet hos patienter med mitokondrielle DNA-mutationer (især nukleotid 1555 A til G-substitution i 12S rRNA-genet), selvom aminoglycosid-serumniveauerne er inden for det anbefalede interval under behandlingen. Alternative behandlingsmuligheder bør overvejes. Ved...)
Giona Easyhaler® (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Gonapeptyl® (...l især udvises forsigtighed hos patienter med øget risiko for osteoporose. Forsigtighed ved...)
Haldid® (...er trifasisk med terminal plasmahalveringstid på ca. 6 timer (længere vedlængerevarende...)
Hympavzi® (...ved patienter med: anamnese med koronararteriesygdom, vene- eller arterietrombose eller iskæmisk sygdom kendte risikofaktorer for tromboemboli, fx Faktor V Leiden, patienter med længerevarende immobilisering, fedme og rygning akut svær sygdom med øget ekspression af vævsfaktor (fx svær infektion, sepsis, traume, knusningsskader, cancer). Benefit/risk-forholdet bør nøje vurderes, og der skal overvåges for tidlige tegn på trombose. Gennembrudsblødninger Ved...)
Icsori (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Innohep® (...vedlængerevarende behandling (med henblik på heparin-induceret trombocytopeni). Ved neuraksial blokade kan kateteranlæggelse og fjernelse tidligst ske 12 timer efter 4.500 IE s.c. og tidligst 24 timer efter terapeutisk dosis. Behandling med tinzaparin bør ikke genoptages før mindst 4-6 timer efter brug af spinal anæstesi eller efter kateterfjernelse. Evt. indhold af benzylalkohol Innohep injektionsvæske i hætteglas indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)
Iqtopam (...ved forværring af depressionssymptomer. Paradoksale reaktioner Risiko for paradoksale reaktioner (fx rastløshed, agitation, aggression, hallucinationer), især hos børn og ældre. Ved forekomst af disse reaktioner, bør dosisreduktion /gradvis afbrydelse af behandling overvejes. Forsigtighed ved : Myasthenia gravis, porfyri, spinal eller cerebellar ataksi . Dosering skal justeres nøje hos patienter med respiratoriske sygdomme (fx KOL), og ved samtidig behandling med andre CNS-depressiva eller antiepileptika. Tidligere alkohol- og medicinafhængighed Risiko for fysisk og psykisk afhængighed stiger med dosis og behandlingsvarighed. Risikoen er øget ved tidligere misbrug. Afhængighed og toleransudvikling Der er risiko for afhængighed og udvikling af tolerance vedlængerevarende behandling. Hjælpestoffer Alkoholindhold Indeholder 80 % v/v alkohol, dvs. op til 158 mg ethanol pr. dosis svarende til 4 ml øl eller 2 ml vin pr. dosis. Benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)
Isotracin (...Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved...)
Isotretinoin "Cabo" (...Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved...)
Isotretinoin "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (...Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved...)
Isotretinoin "Orion" (...Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved...)
Isotretinoin "Sandoz" (...Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved...)
Isotretinoin "Teva" (...Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved...)
Isotretinoin Ebb Medical (...Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Generelt Forsigtighed bør udvises hos patienter med tidlige tegn på depression. Særlig opmærksomhed bør udvises ved hjerte-kredsløbslidelser. Nyreinsufficiens og nyresvigt påvirker ikke isotretinoins farmakokinetik, men det anbefales dog, at patienterne starter med en lav dosis og titreres op til maksimal tolereret dosis. På grund af nedsat effekt af hormonelle kontraceptiva ved...)
Klaximol, komb. (...otika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Vedlængerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages reg...)
Klomipramin "Viatris" (...ved såkaldt mætningskinetik. Dvs. at der ved svagt stigende doser kan ses kraftigt stigende plasmakoncentrationer. Forsigtighed og tæt kontrol med plasmakoncentrationen, TDM (Terapeutisk Drug Monitorering), er derfor nødvendig. Se desuden Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva . Blodtryk Blodtryksmåling anbefales før behandlingen pga. øget risiko for blodtryksfald ved fx ortostatisk hypotension. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Regelmæssig tandlægekontrol tilrådes, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Hypomani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Hyperthyroidisme Øget risiko for arytmier. Patienten følges nøje. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Katapleksi Der kan forekomme forværring af symptomerne ved katapleksi, herunder status cataplecticus, ved pludselig seponering. Kramper Clomipramin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Leukocyttal Periodiske laboratorieværdier og monitorering af symptomer, som feber og ondt i halsen, anbefales særligt i de første måneder af behandlingen og vedlængerevarende behandling, på grund af risiko for leukopeni og agranulocytose. Obstipation Bør anvendes med forsigtighed ved obstipation grundet risiko for paralytisk ileus. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis clomipramin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Clomipramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.; Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Vandladningsbesvær. Tumor i binyre Der bør udvises forsigtighed, når clomipramin administreres til patienter med tumorer i den adrenale medulla (fx fæokromocytom, neuroblastom) og samtidigt har nedsat leverfunktion, da der kan udløses hypertensiv krise. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved...)
Lacrofarm®, komb. (...men kan gentages. Længerevarende behandling kan være nødvendig ved neurologiske sygdomme og ved behandling med obstiperende lægemidler. Børn 1-11 år Børn 7-11...)
Lipidem, komb. - Udgået: 16-02-2026 (... bør kontrolleres 1-2 gange om ugen, hvis der er mistanke om nedsat fedtelimination, fx ved nyreinsufficiens. Hvis plasma-triglycerid er forhøjet (> 3 mmol/l), bør dosis reduceres...)
Litarex® (...vedlængerevarende indgift af diuretika af thiazidgruppen . Behandling med ACE-hæmmere nedsætter ligeledes den renale lithiumclearance. Hos patienter i lithiumbehandling er beskrevet øget lithiumkoncentration med risiko for intoksikation ved samtidig indgift af non-steroide antiinflammatoriske midler . Metronidazol kan øge plasmakoncentrationen af lithium. Ved kombination med store doser antipsykotika , specielt haloperidol, kan i sjældne tilfælde ses ekstrapyramidale symptomer og uklarhed. Ved kombination med elektrostimulation kan hos ældre ses konfusion og uro. Ved samtidig indgift af lithium og lægemidler, der påvirker serotoninomsætningen (fx selektive serotoningenoptagshæmmere), kan serotoninsyndrom udvikles med søvnforstyrrelser, agitation og tremor, i svære tilfælde myoklonus, temperaturstigning og konfusion. Samtidig anvendelse af de selektive SGLT-2-hæmmere dapagliflozin eller empagliflozin kan medføre nedsat plasmakoncentration af lithium. Der er set både reduktion og øgning af AUC for lithium ved kombination med topiramat. Monitorering af plasmakoncentration af lithium anbefales. Forsigtighed ved...)
Litiumkarbonat "OBA" (...vedlængerevarende indgift af diuretika af thiazidgruppen . Behandling med ACE-hæmmere nedsætter ligeledes den renale lithiumclearance. Hos patienter i lithiumbehandling er beskrevet øget lithiumkoncentration med risiko for intoksikation ved samtidig indgift af non-steroide antiinflammatoriske midler . Metronidazol kan øge plasmakoncentrationen af lithium. Ved kombination med store doser antipsykotika , specielt haloperidol, kan i sjældne tilfælde ses ekstrapyramidale symptomer og uklarhed. Ved kombination med elektrostimulation kan hos ældre ses konfusion og uro. Ved samtidig indgift af lithium og lægemidler, der påvirker serotoninomsætningen (fx selektive serotoningenoptagshæmmere ), kan serotoninsyndrom udvikles med søvnforstyrrelser, agitation og tremor, i svære tilfælde myoklonus, temperaturstigning og konfusion. Samtidig anvendelse af de selektive SGLT-2-hæmmere dapagliflozin eller empagliflozin kan medføre nedsat plasmakoncentration af lithium. Der er set både reduktion og øgning af AUC for lithium ved kombination med topiramat. Monitorering af plasmakoncentration af lithium anbefales. Forsigtighed ved...)
Magnyl® "DAK" enterotabletter (...i døgnet fordelt på 2-3 doser. Plasmakoncentrationen bør kontrolleres vedlængerevarende...)
Mannitol "Fresenius Kabi" (...Akut behandling 75 g eller 1 g/kg legemsvægt i løbet af 30 min. Længerevarende behandling 15-35 g eller 0,2-0,5 g/kg legemsvægt hver 4.-8. time. Bemærk: Infusio...)
Mayzent® (...Ved mistanke om PML skal behandlingen med siponimod afbrydes midlertidigt, indtil PML er udelukket. Der er rapporteret tilfælde af herpes-virusinfektion (herunder tilfælde af reaktivering af infektion med varicella zoster-virus [VZV], som førte til varicella zoster-meningitis). Patienter uden lægebekræftet varicella i anamnesen eller uden dokumenteret fuldført vaccinationsprogram mod VZV skal testes for antistoffer mod VZV, inden behandlingen med siponimod påbegyndes. Vacciner Brugen af levende, svækkede vacciner skal undgås, mens patienten får siponimod og i 4 uger efter seponering af behandlingen. Ved anden planlagt vaccination anbefales det at seponere behandlingen 1 uge før vaccination og først genoptage behandlingen efter 4 uger. Ved seponering af behandling med siponimod før vaccination bør risikoen for fornyet sygdomsaktivitet overvejes. Kardiologi Som en sikkerhedsforanstaltning skal patienter med følgende hjertelidelser observeres i en periode på 6 timer efter den første dosis siponimod for tegn og symptomer på bradyarytmi: Sinus-bradyarytmi (hjertefrekvens 500 msek.). Bradyarytmi-virkninger er mere udtalte, når siponimod gives i tillæg til behandling med β-blokkere. For patienter, der får en stabil dosis af en β-blokker, skal hjertefrekvensen i hvile tages i betragtning inden behandlingsstart. Hvis hjertefrekvensen i hvile er >50 slag/minut under kronisk behandling med en β-blokker, kan behandling med siponimod indledes. Hvis hjertefrekvensen i hvile er ≤50 slag/minut, skal behandlingen med β-blokkeren afbrydes, indtil baseline-hjertefrekvensen er >50 slag/minut. Derefter kan behandling med siponimod indledes, og behandling med β-blokkeren kan genoptages, når siponimod er blevet optitreret til den tilsigtede vedligeholdelsesdosis. Blodtrykket skal overvåges regelmæssigt under behandlingen. Levertal Der skal foreligge nylige resultater for transaminase- og bilirubinniveauer (dvs. indhentet inden for de seneste 6 måneder) inden indledning af behandling med siponimod. Immunologi og hæmatologi Ved skift fra anden immunsupprimerende behandling anbefales det at indhente en perifer lymfocyttælling før initiering af behandlingen med siponimod for at sikre, at den tidligere behandlings virkning på immunsystemet (dvs. cytopeni) er ophørt. Behandling med siponimod kan generelt påbegyndes umiddelbart efter seponering af interferon beta eller glatirameracetat. I sjældne tilfælde er der rapporteret svær sygdomsforværring, herunder genopblussen af sygdom (rebound), efter seponering af en anden S1P-receptormodulator. Efter seponering forbliver siponimod i blodet i op til 10 dage. Påbegyndelse af andre behandlinger i denne periode kan medføre en additiv virkning på immunsystemet, og derfor skal der udvises forsigtighed i 3 til 4 uger efter den sidste dosis. Da siponimod nedsætter antallet af lymfocytter i blodet på grund af redistribution til sekundære lymfoide organer, kan tællinger af det perifere lymfocyttal give misvisende resultater. Andre forsigtighedsregler Patienten må ikke eksponeres for sollys uden beskyttelse eller modtage samtidig lysbehandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Regelmæssig dermatologisk undersøgelse anbefales for alle patienter ved start af behandling, og derefter hver 6.-12. måned baseret på klinisk vurdering. Ved udvikling af uventede neurologiske eller psykiske symptomer/tegn (fx kognitive svækkelser, adfærdsændringer, kortikale synsforstyrrelser eller anden neurologisk forværring tydende på en stigning i det intrakranielle tryk) skal MR-scanning overvejes. Det anbefales at foretage en oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling, da der er forekommet tilfælde af maculaødem vedlængerevarende...)
Medoclav®, komb. (...Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Kramper kan forekomme ved nedsat nyrefunktion, eller for høj dosering. Vedlængerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages regelmæssig kontrol af nyrefunktion, leverfunktion og hæmatopoietiske funktioner. Længerevarende behandling kan resultere i overvækst af ikke følsomme mikroorganismer. Febrilt generaliseret erytem ledsaget af pustulae som opstår i starten af behandling kan være tegn på akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og kræver seponering af behandling. Ved nedsat urinproduktion kan der forekomme krystaluri. Ved administration af høje doser anbefales opretholdelsen af væskeindtag/vandladning. Antibiotikaassocieret colitis er rapporteret og ved forekomsten anbefales seponering af behandlingen. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved...)
Metronidazol "Actavis" filmovertrukne tabletter (...Vedlængerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved...)
Metronidazol "B. Braun" (...Vedlængerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopti metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopenim eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet. Forstyrrelser i den normale flora (overvækst af svampe og bakterier) og mulige superinfektioner kan opstå specielt i langvarig behandling med metronidazol eller hos immunkompromitterede patienter. Svære kutane bivirkninger (SCARs) herunder toksisk epidermal nekrolyse (TEN), Stevens-Johnson syndrom (SJS), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) er blevet rapporteret ved...)
Metronidazol "Baxter" Viaflo (...Vedlængerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopti metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet. Forstyrrelser i den normale flora (overvækst af svampe og bakterier) og mulige superinfektioner kan opstå specielt i langvarig behandling med metronidazol eller hos immunkompromitterede patienter. Svære kutane bivirkninger (SCARs) herunder toksisk epidermal nekrolyse (TEN), Stevens-Johnson syndrom (SJS), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) er blevet rapporteret ved...)
Metronidazol "DAK" (...Vedlængerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved...)
Movicol®, komb. (...men kan gentages. Længerevarende behandling kan være nødvendig ved neurologiske sygdomme og ved behandling med obstiperende lægemidler. Børn 7-11 år Initialt....)
Moxalole®, komb. (...men kan gentages. Længerevarende behandling kan være nødvendig ved neurologiske sygdomme og ved behandling med obstiperende lægemidler. Svær obstipation Voksn...)
Neofordex (...ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje glukokortikoiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis af kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Neotigason® (...ved samtidig indgift af acitretin, tilrådes det at supplere med en anden kontraceptionsmetode. Kontrolforanstaltninger Kontrol af leverfunktion, P-kreatinin, P-kolesterol og P-triglycerider skal foretages, før behandlingen indledes samt hver 3. måned, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, når der forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 3 år efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes kvinden er informeret om, at der i tilfælde af graviditet under behandlingen vil være tungtvejende grunde til at anbefale svangerskabsafbrydelse. Vælges p-piller som antikonception, bør behandlingen med acitretin først indledes i 2. p-pille-cyklus. Knogleforandringer Patienter i længerevarende behandling bør undersøges med jævne mellemrum for så tidligt som muligt at afsløre evt. ændringer i knoglevæv. Ved tegn på knogleforandringer må fortsættelse af behandlingen vurderes. Risiko for psykiske bivirkninger Psykiske bivirkninger som angst, humørændringer og depression er forekommet ifm. behandling med retinoider. Forsigtighed og øget opmærksomhed på depressive symptomer ved...)
Nitrofurantoin "EQL Pharma" (...ved behandlingsstart. Anvendelsen af nitrofurantoin i behandlingsmæssige doser i længere tid (mere end 2 uger) er behæftet med en del bivirkninger, herunder alvorlige, som irreversibel lungefibrose. Vedlængerevarende behandling bør der derfor foretages regelmæssige monitoreringer for ændringer i lungefunktion. Det er vigtigt at være opmærksom på, at symptomer helt kan udeblive, indtil sygdommen er væsentligt fremskreden, således at forandringerne er irreversible. Ved de første tegn på ændringer i lungefunktionen (≥ 10 % fald i forceret vital kapacitet (FVC)) eller ved kliniske tegn på nedsat lungefunktion, skal nitrofurantoin seponeres (6650) . Alle patienter i længerevarende...)
Nutritrace®, komb. (...kumulering og overdosering ved: nedsat biliær ekskretion kolestase manifest hyperthyreose. Vedlængerevarende behandling med parenteral ...)
NuvaRing®, komb. (...e en øget risiko for pancreatis, når de anvender hormonelle kontraceptiva. Forsigtighed ved...)
Orlistat "Rivopharm" (...vedmåltider. Ved en 6,3 MJ (1.500 kcal) diæt skal den absolutte fedtindtagelse kun være ca. 50 g daglig. Vedlængerevarende behandling bør suppleres med vitamin-mineraltilskud. Erfaring savnes vedr. personer > 65 år. Anvendelse kan være forbundet med hyperoxaluri og oxalatnefropati og kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt. Risikoen er øget ved underliggende kronisk nyresygdom. Evt. antidiabetisk behandling bør monitoreres. Det anbefales at anvende supplement til oral antikonception, idet denne kan svigte ved...)
Orlistat "Sandoz" (...vedmåltider. Ved en 6,3 MJ (1.500 kcal) diæt skal den absolutte fedtindtagelse kun være ca. 50 g daglig. Vedlængerevarende behandling bør suppleres med vitamin-mineraltilskud. Erfaring savnes vedr. personer > 65 år. Anvendelse kan være forbundet med hyperoxaluri og oxalatnefropati og kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt. Risikoen er øget ved underliggende kronisk nyresygdom. Evt. antidiabetisk behandling bør monitoreres. Det anbefales at anvende supplement til oral antikonception, idet denne kan svigte ved...)
Orlistat "Teva" (...vedmåltider. Ved en 6,3 MJ (1.500 kcal) diæt skal den absolutte fedtindtagelse kun være ca. 50 g daglig. Vedlængerevarende behandling bør suppleres med vitamin-mineraltilskud. Erfaring savnes vedr. personer > 65 år. Anvendelse kan være forbundet med hyperoxaluri og oxalatnefropati og kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt. Risikoen er øget ved underliggende kronisk nyresygdom. Evt. antidiabetisk behandling bør monitoreres. Det anbefales at anvende supplement til oral antikonception, idet denne kan svigte ved...)
Ornibel, komb. (...e en øget risiko for pancreatis, når de anvender hormonelle kontraceptiva. Forsigtighed ved...)
Peditrace® Novum, komb. (...kumulering og overdosering ved: nedsat biliær ekskretion kolestase manifest hyperthyreose. Vedlængerevarende behandling med parenteral ...)
Peditrace®, komb. (...kumulering og overdosering ved: nedsat biliær ekskretion kolestase manifest hyperthyreose. Vedlængerevarende behandling med parenteral ...)
Pethidine "Macure" (...vedlængerevarende behandling. Specielt er nyfødte i risiko, da norpethidins halveringstid er 63 timer. En enkelt dosis udgør formentlig ikke en risiko, men ved...)
Pilexam (...Ved akut dissemineret intravaskulær koagulation ledsaget af svær hyperfibrinolyse og fibrinogenmangel (fx postpartum blødning eller større traumatisk blødning) gives tranexamsyre 1 g i.v. i forbindelse med fibrinogensubstitution. Yderligere indgift af tranexamsyre bør undgås på grund af risiko for mikrovaskulær trombose og iskæmisk organskade. Ved subarachnoidalblødning bør behandlingen kun gives i den akutte fase og højst i 72 timer. Senere eller længerevarende behandling øger risikoen for cerebralt ødem og cerebralt infarkt. Ved behandling af patienter med kendt eller vurderet øget trombosetendens bør der samtidig gives tromboseprofylaktisk behandling. Ved...)
Piperacillin/Tazobactam "Qilu", komb. (...ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig. Hypokaliæmi På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt. Kontrol af blodbillede Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner. Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus -EIA-test. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved...)
Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre", komb. (...ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig. Hypokaliæmi På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt. Kontrol af blodbillede Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner. Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus -EIA-test. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved...)
Piperacillin/Tazobactam "Sandoz", komb. (...ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig. Hypokaliæmi På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt. Kontrol af blodbillede Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner. Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus -EIA-test. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved...)
Piperacillin/Tazobactam "Stragen", komb. (...ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig. Hypokaliæmi På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt. Kontrol af blodbillede Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner. Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus -EIA-test. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved...)
Prednisolon "Actavis" (...ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bla. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Prednisolon "DAK" (...ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Prednisolon "EQL Pharma" (...ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Prednison "DAK" (...ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
Profast® (...ved ASA score > 3, patienter med hypovolæmi og pågående blødning. Dersom en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intravenøs infusion af 4-12 mg/kg legemsvægt/time (afhængigt af den samtidige dosering af opioid) i separat vene eller via en trevejshane og under anvendelse af infusionspumpe. Hos børn vil 9-15 mg/kg/time sædvanligvis give en tilfredsstillende anæstesi. Vedlængerevarende infusion af propofol bør der dog ikke anvendes hastigheder, der overstiger 4 mg/kg/time. Til sedering af patienter på intensiv afdeling anbefales kontinuerlig infusion, sædvanligvis opnås tilfredsstillende sedation ved en infusionshastighed på 0,3-4,0 mg/kg legemsvægt/time. Bemærk: Bør kun anvendes af anæstesilæger, læger med erfaring i intensiv behandling eller specielt uddannede sygeplejersker til sedation i forbindelse med undersøgelser. Nedsat dosering til: patienter i ASA-klasse 3-4 patienter over 55 år. Til svækkede patienter anbefales endvidere en langsommere injektionshastighed (20 mg = 2 ml/10 sek.). Sikkerheden og effekten ved...)
Propofol "2care4" (...ved ASA score > 3, patienter med hypovolæmi og pågående blødning. Dersom en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intravenøs infusion af 4-12 mg/kg legemsvægt/time (afhængigt af den samtidige dosering af opioid) i separat vene eller via en trevejshane og under anvendelse af infusionspumpe. Hos børn vil 9-15 mg/kg/time sædvanligvis give en tilfredsstillende anæstesi. Vedlængerevarende infusion af propofol bør der dog ikke anvendes hastigheder, der overstiger 4 mg/kg/time. Til sedering af patienter på intensiv afdeling anbefales kontinuerlig infusion, sædvanligvis opnås tilfredsstillende sedation ved en infusionshastighed på 0,3-4,0 mg/kg legemsvægt/time. Bemærk: Bør kun anvendes af anæstesilæger, læger med erfaring i intensiv behandling eller specielt uddannede sygeplejersker til sedation i forbindelse med undersøgelser. Nedsat dosering til: patienter i ASA-klasse 3-4 patienter over 55 år. Til svækkede patienter anbefales endvidere en langsommere injektionshastighed (20 mg = 2 ml/10 sek.). Sikkerheden og effekten ved...)
Propofol "B. Braun" (...ved ASA score > 3, patienter med hypovolæmi og pågående blødning. Dersom en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intravenøs infusion af 4-12 mg/kg legemsvægt/time (afhængigt af den samtidige dosering af opioid) i separat vene eller via en trevejshane og under anvendelse af infusionspumpe. Hos børn vil 9-15 mg/kg/time sædvanligvis give en tilfredsstillende anæstesi. Vedlængerevarende infusion af propofol bør der dog ikke anvendes hastigheder, der overstiger 4 mg/kg/time. Til sedering af patienter på intensiv afdeling anbefales kontinuerlig infusion, sædvanligvis opnås tilfredsstillende sedation ved en infusionshastighed på 0,3-4,0 mg/kg legemsvægt/time. Bemærk: Bør kun anvendes af anæstesilæger, læger med erfaring i intensiv behandling eller specielt uddannede sygeplejersker til sedation i forbindelse med undersøgelser. Nedsat dosering til: patienter i ASA-klasse 3-4 patienter over 55 år. Til svækkede patienter anbefales endvidere en langsommere injektionshastighed (20 mg = 2 ml/10 sek.). Sikkerheden og effekten ved...)
Propofol "Orifarm" (...ved ASA score > 3, patienter med hypovolæmi og pågående blødning. Dersom en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intravenøs infusion af 4-12 mg/kg legemsvægt/time (afhængigt af den samtidige dosering af opioid) i separat vene eller via en trevejshane og under anvendelse af infusionspumpe. Hos børn vil 9-15 mg/kg/time sædvanligvis give en tilfredsstillende anæstesi. Vedlængerevarende infusion af propofol bør der dog ikke anvendes hastigheder, der overstiger 4 mg/kg/time. Til sedering af patienter på intensiv afdeling anbefales kontinuerlig infusion, sædvanligvis opnås tilfredsstillende sedation ved en infusionshastighed på 0,3-4,0 mg/kg legemsvægt/time. Bemærk: Bør kun anvendes af anæstesilæger, læger med erfaring i intensiv behandling eller specielt uddannede sygeplejersker til sedation i forbindelse med undersøgelser. Nedsat dosering til: patienter i ASA-klasse 3-4 patienter over 55 år. Til svækkede patienter anbefales endvidere en langsommere injektionshastighed (20 mg = 2 ml/10 sek.). Sikkerheden og effekten ved...)
Propolipid (...ved ASA score > 3, patienter med hypovolæmi og pågående blødning. Dersom en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intravenøs infusion af 4-12 mg/kg legemsvægt/time (afhængigt af den samtidige dosering af opioid) i separat vene eller via en trevejshane og under anvendelse af infusionspumpe. Hos børn vil 9-15 mg/kg/time sædvanligvis give en tilfredsstillende anæstesi. Vedlængerevarende infusion af propofol bør der dog ikke anvendes hastigheder, der overstiger 4 mg/kg/time. Til sedering af patienter på intensiv afdeling anbefales kontinuerlig infusion, sædvanligvis opnås tilfredsstillende sedation ved en infusionshastighed på 0,3-4,0 mg/kg legemsvægt/time. Bemærk: Bør kun anvendes af anæstesilæger, læger med erfaring i intensiv behandling eller specielt uddannede sygeplejersker til sedation i forbindelse med undersøgelser. Nedsat dosering til: patienter i ASA-klasse 3-4 patienter over 55 år. Til svækkede patienter anbefales endvidere en langsommere injektionshastighed (20 mg = 2 ml/10 sek.). Sikkerheden og effekten ved...)
Pulmicort Turbohaler (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Raloxifen "Teva" (...vedlængerevarende immobilisering, om muligt fra 3 dage før immobilisering vil finde sted og bør ikke genoptages før patienten er fuldt mobiliseret Ved vaginalblødning bør patienten undersøges klinisk og gynækologisk Sikkerheden ved aktiv brystkræft er ikke undersøgt, og behandling med raloxifen bør derfor udsættes, til behandling af brystkræft er tilendebragt Behandlingen anbefales ikke ved cirrose P-triglycerid bør måles jævnligt ved tidligere østrogeninduceret hypertriglyceridæmi Forsigtighed ved...)
Relvar® Ellipta®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe- eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende behandling af børn med inhaleret binyrebarkhormon bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Vilanterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx myokardieinfarkt, koronar hjertesygdom, arytmier, hypertension) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)
Remifentanil "Fresenius Kabi" (...Ved kortvarig anæstesi bolusinjektion af 1 mikrogram/kg legemsvægt indgivet over mindst 0,5 min. Vedlængerevarende anæstesi 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion, evt. forudgået af bolus på 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt. Vedligeholdelse Infusionshastigheden nedsættes afhængigt af, hvilket anæstetikum der anvendes, se medfølgende brugsvejledning. Postoperativ analgesi 0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion. Dosis kan justeres hvert 5. min. med ændringer på 0,025 mikrogram/kg legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens. Indgår ofte som den analgetiske komponent (sammen med et hypnotikum og evt. neuromuskulært blokerende middel) i en total intravenøs anæstesi. Bemærk: Begrænset erfaring med induktion af anæstesi i kombination med intravenøst anæstetika hos børn. Ved...)
Remifentanil "hameln" (...Ved kortvarig anæstesi bolusinjektion af 1 mikrogram/kg legemsvægt indgivet over mindst 0,5 min. Vedlængerevarende anæstesi 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion, evt. forudgået af bolus på 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt. Vedligeholdelse Infusionshastigheden nedsættes afhængigt af, hvilket anæstetikum der anvendes, se medfølgende brugsvejledning. Postoperativ analgesi 0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion. Dosis kan justeres hvert 5. min. med ændringer på 0,025 mikrogram/kg legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens. Indgår ofte som den analgetiske komponent (sammen med et hypnotikum og evt. neuromuskulært blokerende middel) i en total intravenøs anæstesi. Bemærk: Begrænset erfaring med induktion af anæstesi i kombination med intravenøst anæstetika hos børn. Ved...)
Rimactan® (...vedlængerevarende behandlinger. Det er vist, at dosering op til 2.400 mg (svarende til 32 mg/kg) tolereres godt og er sikkert at give (6254) ). Børn 3 mdr.-15 år. 15 (10-20) mg/kg legemsvægt i døgnet givet i én dosis, op til 450 mg i døgnet. Bemærk: Det er ikke muligt at give doseringsanbefalinger til børn 12 år. 600 mg hver 12. time i 2 dage (i alt 4 doser). Børn 1-12 år. 10 mg/kg legemsvægt (højst 600 mg) hver 12. time i 2 dage (i alt 4 doser). Børn < 1 år. 5 mg/kg legemsvægt hver 12. time i 2 dage (i alt 4 doser). Der henvises til Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved...)
Ryaltris, komb. (...eløbende. Forsigtighed ved lungetuberkulose samt ved glaukom og katarakt. Vedlængerevarende anvendelse (flere måne...)
Salflumix Easyhaler®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)
Salmeterol/Fluticasonpropionat "Cipla", komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)
Salmex, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)
Serefarm, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)
Seretide®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)
Solu-medrol® (...ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Derudover kan glukokortikoider forværre eksisterende infektioner samt øge risikoen for reaktivering eller forværring af latente infektioner. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. For tidligt fødte børn: Der kan udvikles hypertrofisk kardiomyopati efter behandling af for tidligt fødte spædbørn, og der skal derfor udføres relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Evt. indhold af benzylalkohol Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 500 mg og 1 g indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)
Spektramox®, komb. (...tamantibiotika end penicilliner, idet der er risiko for krydsallergi. Vedlængerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages reg...)
Spirocort® Turbuhaler® (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende...)
Stesolid® (...ved depression og angst ifm. depression. Risiko for suicidal adfærd og forværret depression. Overvægt Vedlængerevarende behandling af personer med overvægt indtræder den maksimale virkning senere og der er set længere virkningsvarighed efter seponering. Personlighedsforstyrrelse Bortset fra abstinensbehandling bør benzodiazepiner undgås ved svære personlighedsforstyrrelser pga. øget risiko for afhængighed og evt. forværring af bl.a. impulsivitet. Tidligere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. risikoen for udvikling af nyt afhængighedssyndrom. Tolerans og afhængighed Opmærksomhed på behandlingsvarigheden pga. risiko for fysisk og psykisk afhængighed. Normalt anbefales en behandlingsperiode på højst 4 uger, hvorefter behandlingen revurderes. Bør kun anvendes i refrakte doser og med hyppig monitorering af dosiseffekt. Ældre Øget risiko for fald hos ældre pga. sedation og muskelsvaghed. Mange ældre påvirkes kraftigt af benzodiazepiner. Forsigtig dosering anbefales, se doseringsforslag . Indhold af benzylalkohol Stesolid rektalvæske indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)
Symbicort®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Vedlængerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika) Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)
Tracafour (...Ved subarachnoidalblødning bør behandlingen kun gives i den akutte fase og højst i 72 timer. Senere eller længerevarende behandling øger risikoen for cerebralt ødem og cerebralt infarkt. Ved...)
Tracel® Novum, komb. (...risiko for akkumulering og overdosering ved: kolestase manifest hyperthyreose. Vedlængerevarende behandling med parenteral ernæring kont...)
Tranexamsyre "Nordic Prime" (...Ved subarachnoidalblødning bør behandlingen kun gives i den akutte fase og højst i 72 timer. Senere eller længerevarende behandling øger risikoen for cerebralt ødem og cerebralt infarkt. Ved...)
Tranexamsyre "Pfizer" (...Ved akut dissemineret intravaskulær koagulation ledsaget af svær hyperfibrinolyse og fibrinogenmangel (fx postpartum blødning eller større traumatisk blødning) gives tranexamsyre 1 g i.v. i forbindelse med fibrinogensubstitution. Yderligere indgift af tranexamsyre bør undgås på grund af risiko for mikrovaskulær trombose og iskæmisk organskade. Ved subarachnoidalblødning bør behandlingen kun gives i den akutte fase og højst i 72 timer. Senere eller længerevarende behandling øger risikoen for cerebralt ødem og cerebralt infarkt. Ved behandling af patienter med kendt eller vurderet øget trombosetendens bør der samtidig gives tromboseprofylaktisk behandling. Ved...)
Ultiva® (...Ved kortvarig anæstesi bolusinjektion af 1 mikrogram/kg legemsvægt indgivet over mindst 0,5 min. Vedlængerevarende anæstesi 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion, evt. forudgået af bolus på 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt. Vedligeholdelse Infusionshastigheden nedsættes afhængigt af, hvilket anæstetikum der anvendes, se medfølgende brugsvejledning. Postoperativ analgesi 0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion. Dosis kan justeres hvert 5. min. med ændringer på 0,025 mikrogram/kg legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens. Indgår ofte som den analgetiske komponent (sammen med et hypnotikum og evt. neuromuskulært blokerende middel) i en total intravenøs anæstesi. Bemærk: Begrænset erfaring med induktion af anæstesi i kombination med intravenøst anæstetika hos børn. Ved...)
Vesicare® (...Vedlængerevarende behandling skal det mindst én gang årligt eller evt. oftere vurderes, om behandlingen skal fortsætte, evt. med dosisjustering. Bemærk: Oral suspension: Må ikke tages sammen med mad eller væske, fordi mad/væske kan medføre frigivelse af solifenacin i munden, som giver bitter smag og følelsesløs fornemmelse i munden. Efter indtagelsen skal drikkes et glas vand. Erfaring savnes vedr. børn under 2 år. Bør seponeres ved...)
Xenical® - Udgået: 02-03-2026 (...vedmåltider. Ved en 6,3 MJ (1.500 kcal) diæt skal den absolutte fedtindtagelse kun være ca. 50 g daglig. Vedlængerevarende behandling bør suppleres med vitamin-mineraltilskud. Erfaring savnes vedr. personer > 65 år. Anvendelse kan være forbundet med hyperoxaluri og oxalatnefropati og kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt. Risikoen er øget ved underliggende kronisk nyresygdom. Evt. antidiabetisk behandling bør monitoreres. Det anbefales at anvende supplement til oral antikonception, idet denne kan svigte ved...)
Xilmac®, komb. (...Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Kramper kan forekomme ved nedsat nyrefunktion, eller for høj dosering. Vedlængerevarende behandling med amoxicillin/clavulansyre bør som minimum foretages regelmæssig kontrol af nyrefunktion, leverfunktion og hæmatopoietiske funktioner. Længerevarende behandling kan resultere i overvækst af ikke følsomme mikroorganismer. Febrilt generaliseret erytem ledsaget af pustulae som opstår i starten af behandling kan være tegn på akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og kræver seponering af behandling. Ved nedsat urinproduktion kan der forekomme krystaluri. Ved administration af høje doser anbefales opretholdelsen af væskeindtag/vandladning. Antibiotikaassocieret colitis er rapporteret og ved forekomsten anbefales seponering af behandlingen. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved...)
Zeqmelit® (...ved korrekt behandling i led og bløddele. Immunsuppression På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - vedlængerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Vedlængerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri vedlængerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende...)
BCG Vaccine "AJ Vaccines" (Anvendelsesområder: ...Vaccination bør overvejes til personer, der befinder sig i et miljø med tuberkulose (børn 6 mdr.) ophol...)
Digoxin "DAK" (Anvendelsesområder: ...ffekten ophører ved fysisk aktivitet, andre frekvensregulerende præparater ( β-blokkere og calciumantagonister ) anbefales til længerevarende behandling, hvi...)
Søgeresultater, Artikler:
Vederlagsfri udlevering af medicin
Hvad er et tyndt lag? Sådan doserer du cremer og salver (...Ved brug af cremer og salver angives typisk, at der skal smøres et tyndt lag på det område,...)
Kønsskifte - behandling med hormoner (...Ved du, hvad der sker med kroppen fysisk og faktisk - hvis du har kvindeligt fødsels-køn og...)
Ny film: Medicin.dk - Viden redder liv (...Ved du, hvem der bruger Medicin.dk? Og hvem der skriver informationen? Ved du også, at vi er en del af den beslutnin...)
Kostråd ved irritabel tarm (...Ved irritabel tarm vil mange opleve, at den mad, de spiser, er årsag til symptomerne eller forværrer dem. Der findes kun meget sjældent egentlige fødevareallergier. Fokus i behandlingen har hidtil været fibre i form af groft brød, grøntsager og frugt, væske og motion. Fibertilskud i form af havregryn og loppefrøskaller kan give en vis lindring, men ikke hos alle, og hos nogle (med diarré) kan for mange fibre gøre symptomerne værre. Personer, som har forstoppelse , som det dominerende i deres tilstand, kan dog nogle gange have gavn af at få en gradvis optrapning af fibre, enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller. Da IBS symptomer varierer fra dag til dag, skal man være varsom med at tilskrive det man har spist, som årsag til symptomerne. Der kan ofte være tale om en tilfældighed, og det er vigtigt, at man spiser en fødevare flere gange (fx 10 gange), før den udelukkes fra kosten. Man skal være påpasselig med at udelukke mange fødevarer fra kosten, da den kan blive ensidig. En meget ensidig kost kan medføre mangeltilstande, påvirke livskvaliteten og i sig selv ende med at forværre symptomerne. Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse og/eller oppustethed, og helbreder ikke sygdommen. Som basisbehandling anbefaler man en forudsigelig og regelmæssig hverdag i relation til måltider, livsstil (stress), motion og toiletvaner. Indtagelse af frugt begrænses til ca. tre portioner om dagen. Hvis man har diarré, anbefales det at undgå sukkerfri pastiller og tyggegummi, som indeholder polyoler, der også ofte anvendes til slankeprodukter. Generelle kostråd ved irritabel tarm Spis tre hovedmåltider dagligt Spring ikke hovedmåltider over, og spis ikke sent om aftenen Spis flere måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Begræns indtaget af alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke Indtag 1.500 ml væske i form af vand eller ikke-koffeinholdige drikke dagligt Reducer indtaget af fedholdige/friturestegte fødeemner, såsom fast food, færdiglavede retter, snacks, kager, kiks, fede sovser Begræns frugtindtaget til ca. 3 stk. dagligt (240 g) Ved symptomer efter indtag af lactose anbefales at afprøve lactosefri produkter. Low FODMAP diet Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP (fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides og polyoler) er den, der i behandlingen af IBS er undersøgt i flest studier. Det er en kompliceret diæt, der består af tre faser; reduktion af FODMAPS, re-introduktion af enkeltvise FODMAPS og en efterfølgende individualiseret diæt. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som diarré og oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos mere end halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs. Diæten er krævende og bør altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at den ikke bliver for ensidig. Diæten ændrer bakteriesammensætningen i tarmen, hvilket gør at reintroduktion af fødevarer er vigtig og at diæten ikke bliver for omfattende og fiberfattig. Der er studier der tyder på, at en moderat/light udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen O ligosakkarider - en gruppe af korte kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder) D isakkarider - en gruppe af korte kulhydrater, der består af to molekyler M onosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle A nd - står for og P olyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer. (Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling. (Ananas, appelsin, kiwi og blåbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havregryn. En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af lactoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje lactose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten ofte lactosefri produkter. Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble, pære og vandmelon. Inulin er en lang kæde af fruktose og kaldes fructo-oligosakkarider. Det findes bl.a. i jordskokker og cikorie, men anvendes også som fiberkilde i fx mysli-og proteinbarer og visse kosttilskud. FODMAPS - som bør undgås i begyndelsen af diæten Monosakkarider Fruktoseholdige fødevarer Disakkarider Lactoseholdige fødevarer Oligosakkarider (fruktaner, galaktaner) Polyoler (sorbitol, mannitol, isomalt, maltitol, xylitol) Asparges Fløde Byg Abrikos Figen Flødeskum Hvede Honning Is Hvidløg Blomme Mango Kakaomælk Brombær Pære Mælk (ko, ged og får) Kidneybønner Sukkerfri pastiller og tyggegummi Æble Myseost Løg Svampe, friske Sukkerærter Syrnede mælkeprodukter Porre Svesker Vandmelon Rug Vandmelon Blomkål Ved...)
Echinacea (Purpursolhat) (Generelt) (...e bivirkninger er allergiske reaktioner. Bør kun bruges i maksimalt otte uger, da længerevarende brug kan påvirke leveren. Da echinacea virker på immunsystemet, må du ikke tage d...)
Ginkgo (Generelt) (...ved: Længerevarende symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og træthed hos ældre mennesker, hvor lægen har udelukket anden sygdom. Længerevarende svimmelhed og susen for ørerne (tinnitus), hvor lægen har udelukket anden sygdom. Ved tendens til kolde hænder og fødder og ved smerter i benene ved gang pga. dårlig blodforsyning (claudicatio intermittens). Virker det? Der er nogle holdepunkter for, at ginkgo kan forbedre kognitive funktioner (hukommelse, sprogfærdigheder, koncentration mm.) hos ældre med mild til moderat demens, og at gingko kan bedre smerter i benene ved gang. Det ser ud til at ginkgo har en mindre effekt på svimmelhed og susen for ørene. Dokumentation Ginkgo er, i en analyse af 12 undersøgelser, vist at have effekt på kognitive funktioner ved mild til moderat demens, herunder Alzheimers demens , hos patienter, der indtog 240 mg ginkgo dagligt i mindst fem måneder. Begge analyser er lavet på baggrund af undersøgelser, hvor brugen af ginkgo er sammenlignet med brug af placebo (snydemedicin). Der er utilstrækkelige holdepunkter for effekt på kognitive funktioner hos raske. Ved kredsløbsforstyrrelser i benene (claudicatio intermittens) har undersøgelser påvist en beskeden bedring i gangdistance ved brug af ginkgo sammenlignet med placebo. Andre undersøgelser har påvist en lille positiv effekt ved...)
Medicin.dk Borger (...ved, hvad indeholder, kan du finde det i funktionen Genkend medicin . Du kan søge på kærv, farve, figur, tekst eller tal på tabletten. Læs mere om det nordiske samarbejde om fotos af tabletter og kapsler . Hvordan udarbejdes Medicin.dk Borger? Vi skelner mellem udarbejdelsen af beskrivelser af medicin og andre tekster på Medicin.dk Borger: 1. Informationen om medicin tager udgangspunkt i informationen til professionelle, men er omskrevet af redaktionssekretariatet, efter en række redaktionelle principper , så de sprogligt og indholdsmæssigt passer til den ikke-sundhedsfaglige målgruppe. 2. Informationen om sygdomme, og den øvrige information på borger-delen af medicin.dk udarbejdes af redaktionen , redaktionssekretariatet og en lang række speciallæger. Forfatterens navn står efter teksten. Sådan finansieres Medicin.dk Medicin.dk finansieres på flere måder: • Lægemiddelvirksomheder betaler en licens for hvert lægemiddel, der omtales i medicin.dk. • Regioner og kommuner betaler for at integrere information fra medicin.dk i deres hospitals- og omsorgssystemer. • En række private kunder betaler for at bruge medicin.dk's information på deres egne sider. Om eventuelle interessekonflikter For at imødekomme behovet for størst mulig gennemsigtighed omkring udarbejdelsen af medicin.dk, er der indsat links til Sundhedsstyrelsens liste over læger og tandlæger med tilladt tilknytning til industrien ved alle forfattere og referenter på Medicin.dk. Herved får du let adgang til information om en forfatters eller referents eventuelle interessekonflikt. Om cookies på medicin.dk Når du besøger medicin.dk, sætter vi kun nødvendige cookies. Læs mere om cookies . Om brug af fotos på medicin.dk Når ikke andet er angivet, er fotos på medicin.dk egne fotos eller fra fotodatasen Colourbox . Statistik over besøgende på medicin.dk Vi følger dagligt søgestatistikken på medicin.dk ved hjælp af statistiksystemet Matomo. Det gør vi for løbende at kunne justere på opsætning og indhold på medicin.dk, så indholdet bliver så relevant for brugeren som muligt. Spørgsmål til sekretariatet Har du et spørgsmål til os vedrørende din egen eller pårørendes medicin, skal du, af hensyn til beskyttelse af dine persondata, henvende dig ved at bruge denne formular . NB! Vær opmærksom på, at vi ikke sælger medicin. Vi tilbyder udelukkende information om medicin. Vi anbefaler altid, at du kontakter din egen læge ved...)
Søgeresultater, Forfattere og referenter:
Vedel Kessing, Lars
Søgeresultater, Indholdsstoffer:
Vedolizumab
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Colchicin (...Ved akut artritis urica-anfald anbefales colchicinbehandling påbegyndt snarest muligt efter anfaldsstart med 0,5-1 mg oralt. Dosis er 0,5 mg 2-3 gange dgl., indtil anfaldet er ovre. Ved kronisk symptomatisk artritis urica og som profylakse mod flares kan gives colchicin 0,5 mg 1-2 gange dgl. Dosis reduceres ved nedsat nyrefunktion og er relativt kontraindiceret ved GFR < 30 ml/min og kontraindiceret ved...)
Midler til præhospital behandling (...Ved akut koronart syndrom anbefales telemedicinsk ekg-diagnostik med henblik på optimal præhospital behandling, samt reduktion af transporttid. Hos alle patienter anbefales tidlig trombocythæmning med acetylsalicylsyre 300 mg (tygges). Ved STEMI, administreres, efter konference med PCI center, 7.500-10.000 IE af Ufraktioneret Heparin (UFH) i.v.. Behandlingen gives præhospitalt eller straks ved indlæggelsen. Acetylsalicylsyre gives, uagtet om patienten forud for den akutte episode er i behandling hermed. Særlig forsigtighed bør udvises ved...)
Metabolisk acidose (ændringer i syre-basebalancen) (...Ved akut korrektion af svær metabolisk acidose er målet at øge pHa > 7,25. Teoretisk kan ba...)
Bivirkninger (antibiotika til systemisk brug) (...Ved antibiotisk behandling forekommer toksiske, allergiske og biologiske bivirkninger. De toksiske og de allergiske bivirkninger vil blive omtalt under de enkelte præparater, bortset fra drug fever, som er fælles for alle præparater og af speciel betydning ved behandling med antibiotika. Drug fever Er allergisk betinget og skyldes en type III-reaktion (immunkompleks-reaktion). Alle antibiotika kan give drug fever, men den ses hyppigst i tilslutning til behandling med penicilliner, cefalosporiner, sulfonamider og aminoglykosider. Drug fever viser sig oftest 5-10 dage henne i behandlingen. Feber kan være det eneste symptom, men ofte forekommer der ledsmerter og efterhånden nyre- og leverpåvirkning samt interstitiel pneumonitis. Af og til ses tillige hududslæt, som oftest er makulopapuløst, men kan være urtikarielt. Symptomerne tydes ofte som infektionssymptomer og medfører dosisøgning, skift af antibiotika samt overflødige og belastende undersøgelser. Hvis diagnosen ikke bliver stillet, vil feberen recidivere omgående ved fornyet anvendelse af udløsende eller hermed beslægtede præparater. Drug fever bør mistænkes, hvis der under en i øvrigt vellykket behandling optræder sekundær temperaturstigning med upåvirket almentilstand uden ledsagende leukocytose og ofte med relativ bradykardi. Eosinofili forekommer ofte, men er ikke noget konstant fund. Drug fever optræder med en hyppighed på 1-3 % af de behandlinger, som varer mere end én uge. Ved persisterende eller tilbagevendende feber trods en ellers tilsyneladende velindiceret behandling bør det overvejes at seponere alle antibiotika eller skifte til et andet præparat og benytte lejligheden til at bloddyrke patienten og lede efter hidtil upåagtede infektionsfoci. Hvis patienten får flere antibiotika, bør stofferne, hvis tilstanden tillader det, seponeres et ad gangen for at fastslå, hvilket af stofferne der har udløst tilstanden. Ved drug fever vil patienten blive afebril 1-3 døgn efter seponeringen. De biologiske bivirkninger, som omhandler resistens, omtales i Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) . Påvirkning af tarmfloraen er størst ved anvendelsen af bredspektrede stoffer som tetracycliner, makrolider, clindamycin og quinoloner. Brugen af sådanne antibiotika selekterer bl.a. for Clostridioides difficile, der formentlig forekommer som en del af den normale flora, blot i meget ringe mængde. I de senere år har der i Danmark været øget forekomst af hospitalserhvervede C. difficile infektioner, se Oversigt over mikroorganismer . C. difficile producerer potente enterotoksiner, og det giver afhængigt af den producerede toksinmængde anledning til sygdomsbilleder, der varierer fra let enteritis med diarré til fulminant forløbende pseudomembranøs enterocolitis. C. difficile- infektioner behandles ved seponering af antibiotika og oral indgift af metronidazol eller vancomycin . Tilstanden kan være akut livstruende og kræve kirurgi og højere dosering/kombinationsbehandling. Rekurrente tilfælde med tilbagefald af diarré er hyppige, og succesfuld blivende helbredelse er vanskelig ved...)
ACE-hæmmere og angiotensin II-antagonister (hypertension) (...Ved anvendelse af ACE-hæmmere ses tør, irritativ hoste hos 5-20 % af patienterne. Denne bivirkning forsvinder ved seponering. Den bedres ikke ved skift til anden ACE-hæmmer, men der er ikke beskrevet hoste ved...)
Allopurinol (Antidoter ved cytostatikabehandling) (...Ved anvendelse af antineoplastiske midler til patienter med maligne hæmatologiske sygdomme ...)
Rasburikase (...Ved anvendelse af antineoplastiske midler til patienter med maligne hæmatologiske sygdomme ...)
Ivabradin (hjerteinsufficiens) (...Ved anvendelse af præparatet kan der opnås reduktion i hjertefrekvensen i såvel hvile som u...)
Tetracycliner (...Ved anvendelse som forebyggelse af malaria gives doxycyclin ofte i længere tid, og vaginal ...)
Antimikrobielle øjenmidler til prækirurgisk brug (...Ved at binde jod til polyvinylpyrrolidone nedsættes jods toksiske virkning på humane celler. Povidon-iod har en klokkeformet effektvitetskurve med største effekt ved...)
Lokalbehandling af øjeninfektion (...Ved bakterielle infektioner i conjunctiva , hornhinden og øjenlåg kan anvendes lokal antibiotikabehandling. Gonoroisk øjeninfektion og chlamydia-øjeninfektion hos nyfødte behandles dog altid systemisk. Herpes keratitis behandles med aciclovir. Se desuden Antibakterielle midler til systemisk brug . Ved...)
Carbamazepin (Ved behandling af epilepsi bør et depotpræparat foretrækkes for at opnå bedst mulig anfaldskontrol og færrest mulige bivirkninger.)
Midler mod hyperseksualitet (...Ved behandling af hyperseksualitet tilstræbes fjernelse eller nedsættelse af testosteron og /eller blokering af virkningen af testosteron. Til dette anvendes: Gonadotropine-Releasing Hormone (GnRH)-agonist Gonadotropine-Releasing Hormone (GnRH)-antagonist Antiandrogenet cyproteronacetat. GnRH-agonist behandling medfører - efter en kortvarig stigning - et fald i serumtestosteron til kastrationsniveau. Alle GnRH-agonister er registreret til behandling af prostatacancer, og omtalt i det dertil hørende afsnit (se GnRH-agonister ), og er ligeværdige med hensyn til denne effekt. GnRH-agonisterne administreres sædvanligt som 3-mdr.´s depot, i hvilket tidsrum der er sikker opnåelse af den tilstræbte effekt. Der findes præparater med henholdsvis 6 og 12 måneders effekt. Tilbagevenden til normalt testosteron, og dermed habituel seksualitet, er ofte omkring 6 måneder eller længere afhængigt af personens alder og varighed af den forudgående behandling. GnRH-antagonister medfører et fald i testosteron, der indsætter lige så hurtigt som ved...)
Hydroxychloroquin (Ved behandling af infektion med følsomme parasitter indtræder klinisk virkning sædvanligvis i løbet af 2 døgn og parasitologisk helbredelse på mindre end 5 døgn.)
Lithiumsalte (...Ved behandling af moderat mani og ved profylaktisk behandling startes med lav dosis, fx 1-2 tabletter dgl. Efter 1 uge bestemmes plasma-lithium, og dosis justeres til en plasmakoncentration på 0,6-0,8 mmol/l. Der er ligefrem proportionalitet mellem dosis og plasmakoncentration. Ved recidiver forøges dosis. Ved væsentlige bivirkninger nedsættes den. Tidlig iværksættelse af behandling med lithium ser ud til at bedre den profylaktiske effekt. Ved behandling af akut mani kan lithium gives i højere dosis (hyppig kontrol af plasma-lithium). Lithium gives om morgenen og ved sengetid eller som éngangsdosis ved sengetid. Éngangsdosering foretrækkes af hensyn til bedre adhærens til behandlingen. Ved gastro-intestinale gener kan dosering til spisetid evt. forsøges. Depottabletter giver mindre svingninger af plasma-lithium, men det er ikke afklaret, om dette har klinisk betydning. Det vigtigste er at holde patienten på det laveste effektive dosisniveau. Hyppigt anvendte vedligeholdelsesdoser er 24-36 mmol lithium dgl. hos patienter under 60 år og 12-24 mmol lithium dgl. hos ældre. Ved behandlingsophør bør lithiumdosis aftrappes over 3 måneder, idet pludselig seponering kan fremprovokere recidiv. Før start af lithium Risiko for sværere bivirkninger diskuteres med patienten: Nedsat evne til urinkoncentration, men risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom er lav og ifølge danske undersøgelser ikke højere end ved brug af andre stemningsstabiliserende lægemidler Hypothyroidisme hos 15-25 % (2-3 % i den generelle befolkning) Primær hyperparathyroidism: 10 % (0,1 % i den generelle befolkning) Vægtøgning: Nyere data tyder ikke, eller kun i megen beskeden grad, på vægtøgning i forbindelse med behandling med lithium (6087) Fertile kvinder: risiko for medfødte fosterskader ved behandling under graviditet. Balancen mellem effekt og bivirkninger diskuteres. Undersøgelser før start Plasma-kreatinin Plasma-calcium Thyroidea Stimulerende Hormon (TSH) EKG. EKG Kontakt til kardiolog overvejes ved: Kendt hjertesygdom, familie-anamnese med arytmi-sygdom, anden QT forlængende medicin, hypokaliæmi (p-K 480 ms eller anden abnormitet. Beregn QT c -intervallet her: EKG gentages ved steady state efter nogle uger/måneder. Plasma-monitorering under behandling Plasma-kreatinin, inklusiv glomerulær filtrationsrate (GFR), og plasma-lithium kontrolleres efter en uges behandling og efter dosisøgning, derefter individuelt afpasset, fx hver 3.-6. måned. Der anbefales ekstra kontrol ved recidiv og i risikosituationer samt hyppigere kontrol under graviditet og omkring fødsel. Blodprøver til kontrol af plasma-lithium bør ikke tages før 4 dage efter start af behandling eller efter dosisændring, dog tidligere ved mistanke om forgiftning. Blodprøverne tages bedst om morgenen 11-13 timer efter seneste lithiumdosis. TSH og plasma-calcium kontrolleres minimum en gang årligt og hyppigere hvis patienten har abnorme fund eller familiær disposition til endokrinologisk lidelse. Terapeutisk plasmakoncentrationsområde Hos mange patienter opnås ønsket virkning med få eller ingen bivirkninger ved plasma-lithium på 0,6-0,8 mmol/l, hos nogle kræves dog 0,9-1,0 mmol/l for maksimal virkning. Ved akut manibehandling kan det være nødvendigt at øge plasma-lithium til 1,0-1,2 mmol/l i en periode. Koncentrationer over 1,2 mmol/l bør undgås. Ældre behandles med lithium som øvrige voksne, idet hyppigere kontrol af serum-lithium og tilhørende blodprøver generelt anbefales. Ved...)
Atovaquon/proguanil (Ved behandling af P. vivax- og P. ovale-infektion skal patienten efterbehandles med primaquin , da atovaquon/proguanil ikke vil eliminere hypnozoitter af vivax og ovale malaria.)
Midler mod galdesten og hepatobiliære sygdomme (...Ved behandling af patienter med primær biliær cholangitis vurderes effekten af behandlingen...)
Laksantia med lokal virkning i rectum (...Ved behandling af rectumobstipation som led i kronisk primær obstipation instrueres patient...)
Glukokortikoider til inhalation (...Ved behandling i lavdosis eller middeldosisområdet er der ingen betydende forskelle mellem de enkelte steroider, og behandlingsvalg bør primært styres ud fra valg af inhalationsdevice. Ved...)
Mesna (...Ved behandling med ifosfamid og cyclophosphamid kan indgift af mesna forebygge blæretoksicitet ved at inaktivere acrolein, ligesom 4-hydroxymetabolitterne stabiliseres, hvorved...)
Kolinesterasehæmmere og memantin (...Ved behandlingsopstart vælges præparat på baggrund af demenssværhedsgrad, ønsket administrationsform og pris. Der er ikke belæg for effektmæssige forskelle mellem præparaterne, men der er forskel på bivirkninger og administrationsmåder. Vurderet på effekt, pris og administration er donepezil førstevalg. Kombinationsbehandling Ved Alzheimers sygdom fra moderat grad kan kombinationsbehandling med en kolinesterasehæmmer og memantin overvejes, herunder til behandling af adfærdsforstyrrelser (2855) . Ved kombinationsbehandling forekommer konfusion umiddelbart efter opstart af kombinationsbehandlingen signifikant hyppigere (omkring 5 %) og bør, hvis der ikke er andre årsager - lede til seponering af memantin. Hvis der optræder konfusion efter en periode med stabil kombinationsbehandling, bør dette håndteres som delir og lede til systematisk årsagsanalyse (5455) med udredning af somatisk årsag og/eller medicinbivirkninger pga. andre præparater og hvis dette ikke findes, vurdering af eventuelle uopfyldte fysiske eller eksistentielle behov. Generelt anbefales særlig opmærksomhed på risikoen for bivirkninger ved...)
β2-stimulerende midler (vehæmmende) (...Ved behov for akut tokolyse fx ved navlesnorsfremfald, takysytoli/hyperstimulation eller vanskelig forløsning ved sectio (1737) . Før ekstern vending af foster i underkropspræsentation/tværleje. Kan ikke anbefales ved...)
Parasympatolytika (antikolinergika) (...Ved behov for fast bronkodilaterende behandling ved KOL er de langtidsvirkende antikolinergika (LAMA, se tabel 5 i Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) ) førstevalgspræparater enten alene eller i kombination sammen med LABA. Det korttidsvirkende ipratropium anvendes primært i kombination med inhaleret korttidsvirkende β 2 -agonist som p.n.-behandling ved mild og moderat KOL til patienter, der ikke ønsker fast behandling med LAMA. Ipratropium og LAMA bør ikke anvendes samtidigt. Ved...)
Interferoner (immunstimulerende midler) (...Ved binding til de specifikke receptorer udløses de intracellulære signalveje, hvor i bl.a. indgår aktivering af januskinase, som fører til aktivering af transskriptionsproteinerne STAT (JAK-STAT signalvej). Virkningerne er mange. Overordnet: hæmning af cellevækst og differentiering stimulering af monocytter og makrofager forstærkning af lymfocytters toksicitet mod målceller hæmning af virusreplikationen og af produktionen af inducérbare proteiner. Virkningerne udnyttes i behandling af virusinfektioner, maligne og autoimmune sygdomme. Interferonernes påvirkning af celler fra mange forskellige organer er baggrunden for de betydelige bivirkninger, der ses ved...)
Lokalbehandling af blefarospasme (...Ved blefarospasme forstås en kraftig, ofte langvarig, ufrivillig kontraktion af musculus or...)
Progesteron og gestagener (...Ved blødningsforstyrrelser som følge af anovulation vil man oftest primært vælge at behandle oralt med 10 mg medroxyprogesteronacetat i 10 dage. Behandlingen kan eventuelt gentages cyklisk hver måned i 2-3 måneder. Når det hypertrofiske endometrium er afstødt, kan nye blødningsforstyrrelser forebygges med lokal gestagenbehandling i form af en gestagenspiral . Som supplement til østrogenbehandling kan både oral, transdermal og intrauterin gestagenbehandling anvendes i enten sekventielt eller kontinuerligt regime. Valg af præparat og regime afhænger af bivirkningsprofil, pris og kvindens præferencer. Genuint progesteron kan anvendes med henblik på minimering af eventuelle gestagene bivirkninger. Ved...)
Immunstimulerende midler (...Ved brug af interferoner og cytokiner induceres en række ændringer i funktion og i samspil ...)
Glukokortikoider (...Ved brug af syntetiske glukokortikoider til immundæmpende behandling er sværhedsgraden af bivirkningerne afhængig af dosis og behandlingslængde. De vigtigste bivirkninger ved systemisk anvendelse af glukokortikoider til immunsuppressiv terapi falder i 8 grupper: 1) Hæmning af hypothalamus-hypofyse-binyrebarkfunktionen Glukokortikoider vil hæmme hypothalamus-, hypofyse-binyrebarkfunktionen, således at binyrebarkens egenproduktion af glukokortikoider nedsættes, evt. ophæves. Glukokortikoidernes hæmmende virkning på binyrebarkfunktionen nødvendiggør nøje observation af patienten i stress-situationer, og evt. gives substitutionsterapi som anført ovenfor. Hæmningen af binyrebarkfunktionen er relateret til behandlingens varighed og dosisstørrelsen, men der er stor inter-individuel variation og i sjældne tilfælde kan der udvikles binyrebarkinsufficiens efter lokal behandling med inhalationssteroider eller steroidholdig creme. En nedsat funktion kan ses allerede efter 1-2 ugers behandling. Ca. 50 % af patienter i syntetisk glukokortikoidbehandling udviser en normal stigning i plasma-kortisol i tilslutning til stress i form af større kirurgiske indgreb. Kun omkring 5 % reagerer ikke, mens de resterende ca. 45 % udviser et subnormalt respons. 2) Iatrogen hyperkorticisme De vigtigste symptomer og kliniske fund ved iatrogen hyperkorticisme omfatter osteoporose, aseptisk knoglenekrose, cushingoid fedtfordeling, atrofi af huden, striae cutis, purpura, trombosetendens, psykiske symptomer i form af søvnløshed, rastløshed, undertiden eufori og hos disponerede patienter regulære psykoser, sløring og aktivering af mikrobielle infektioner (især tuberkulose), dysreguleret diabetes, forhøjet blodtryk, hypokaliæmi, forhøjet leucocyttal (neutrofilocyt), forhøjet hæmoglobin, væksthæmning hos børn, myopati, posterior subkapsulær katarakt, glaukom. Den iatrogene hyperkorticisme er den hyppigste bivirkning ved anvendelse af glukokortikoider til immunsuppressiv behandling, men kan også forekomme ved brug af suprafysiologiske doser af hydrocortison ved substitutionsbehandling. Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved behandling med glukokortikoider (herunder lokalbehandling). 3) Pseudotumor cerebri Er et symptombillede, der ses hos børn, og som viser sig ved hovedpine, opkastning, diplopi og stasepapil. Dette symptombillede ses ved variationer i dosis, evt. i forbindelse med aftrapning af glukokortikoidbehandling. 4) Steroid pseudoreumatisme Består af diffuse muskel- og ledsmerter, som ikke påvirkes af non-steroide antireumatika, endvidere psykisk instabilitet, træthed og mathed. Symptomerne ses også hos patienter, som ikke har reumatisk sygdom. Symptomkomplekset optræder dels ved en permanent og ret høj dosering af glukokortikoider, dels i forbindelse med aftrapning af glukokortikoidbehandling. Symptomerne nødvendiggør formentlig en meget langsom aftrapning af behandlingen. 5) Hæmning af proteinsyntesen og tab af knoglemasse Proteinsyntesen hæmmes i det ekstrahepatiske væv, og proteinkatabolismen øges, hvorfor langvarig systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser medfører dårlig og forsinket sårheling, hudatrofi, striae, teleangiektasier, karskørhed med ekkymoser, myopati og muskelatrofi. Effekten på knogler er udtalt. Glukokortikoider øger knogletabet via en hæmning af østrogen, testosteron, binyreandrogener og væksthormon. Knogletabet øges tillige via en direkte hæmning af knogleformation (osteoblaster). Knogleresorptionen (osteoklaster) øges direkte og indirekte, calciumabsorptionen reduceres og calciumekskretionen øges, hvilket medfører fald i P-calcium og en stigning i P-parathyroideahormon. Patienter, der sættes i glukokortikoidbehandling, skal sikres adækvat tilskud af calcium (400-500 mg) + D-vitamin (10-20 mikrogram) 2 gange dagligt. 6) Hæmning af væksthormon (GH) (hos børn hæmmet højdevækst), luteiniserende hormon (LH)/follikelstimulerende hormon (FSH) og thyroidea stimulerende hormon (TSH) Glukokortikoider hæmmer højdevæksten hos børn, voksne får også lavere væksthormonniveau. LH hæmmes af farmakologiske doser af glukokortikoider, hvilket kan føre til hypogonadisme hos kvinder og mænd. Også TSH og dermed stofskiftehormon kan hæmmes af farmakologiske doser af glukokortikoider. Længerevarende behandling med glukokortikoid i farmakologiske doser kan medføre osteoporose ved...)
Erytropoietiske vækstfaktorer (...Ved CKD er der konsensus om indikation for erytropoietin, ved hæmoglobin 8,1 mmol/l frarådes, idet det er associeret med risiko for CV-morbiditet og mortalitet, samt trombose i AV-fistler til hæmodialyse. Hurtig stigning i erytrocytvolumen antages at øge risikoen for bivirkninger i form af arteriel hypertension og trombose. Anæmien anbefales derfor korrigeret i løbet af en periode på 8-12 uger. Dosis justeres oftest med månedlige intervaller. Når den ønskede hæmoglobinkoncentration er nået, overgås til vedligeholdelsesdosis, der som regel er noget lavere. Erytropoietin gives oftest 1-3 gange pr. uge. De modificerede epoietiner med lang plasmahalveringstid gives oftest 1-4 gange pr. måned. Der er stor individuel variation i dosisbehov. Hos patienter med behov for kronisk epoietinbehandling anbefales det at justere dosis på basis af regelmæssig kontrol af hæmoglobinniveauet (fx månedligt) fremfor at pausere behandlingen. På grund af erytropoietins virkningsmekanisme kan man ikke forvente at se fuld effekt af behandlingen før efter 3-4 uger. Dette gør sig også gældende ved...)
Systemisk behandling af øjeninfektion (...Ved dacryocystitis og flegmone i øjenomgivelserne vælges oral eller intravenøs administration. Ved flegmone i orbita dog altid intravenøs administration, da denne tilstand potentielt kan udvikle sig til meningitis. Oralt Voksne: Dicloxacillin 1 g p.o. x 4 i 7 dage. Børn: Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser i 7 dage. Intravenøst Voksne: Cefuroxim 1.500 mg x 3. Kombineret med metronidazol 500 mg x 3. Børn: Cefuroxim (50 mg/kg/dosis) x 3. Kombineret med metronidazol (8 mg/kg) x 3. Ved panoftalmi foretages diagnostisk vitrektomi og herefter intravitreal injektion af vancomycin 1 mg i 0,1 ml sterilt vand samt ceftazidim 2,25 mg i 0,1 ml sterilt vand suppleret med subkonjunktivalt depot med vancomycin (25 mg), ceftazidim (=Fortum) (100 mg) og dexametason (4 mg). Ved alvorlige herpes infektioner i hornhinden gives systemisk behandling; ved herpes simplex gives valaciclovir 1 g 3 gange dgl. i 7 dage eller aciclovir 400 mg 5 gange dgl. i 7 dage. ved herpes zoster gives valaciclovir 1 g 3 gange dgl. i 7 dage. Ved neonatal gonoroisk øjenbetændelse anvendes ceftriaxon (30 mg/kg i.m. x 1, dog højst 125 mg) i.v. eller i.m. Ved...)
Cannabis (...Ved den akutte forgiftning er paranoide forestillinger en hyppigt optrædende tilstand. Personen føler sig forfulgt og/eller påvirket af andre på en ubehagelig måde, men der kan også være tale om gennemgribende psykotiske symptomer. En mere sjælden tilstand ved...)
β-receptorblokerende midler og kombinationer (midler mod glaukom) (...Ved depotpræparater er målt lavere systemisk absorption. For at mindske risikoen for systemiske bivirkninger kan depotpræparater derfor forsøges. Depotpræparaterne skal kun inddryppes 1 gang dagligt og kan derfor også forsøges ved compliance-problemer. Initialt vælges svage opløsninger (2,5 mg/ml). Ved...)
Cocain (...Ved diagnostik af Horners syndrom gives 1 dråbe cocainøjendråber 40 mg/ml i begge øjne hver...)
Antibakterielle midler til inhalation (...Ved effekt af antibiotika vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet af de førs...)
Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)
Cefalosporin kombineret med β-laktamasehæmmer (β-laktamantibiotika) (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)
Makrolider (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)
Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)
Adrenergika (sygdomme i næse og bihuler) (...Ved for hyppig og langvarig anvendelse ses slimhindeirritation med rhinosinuitis, ødem og hypersekretion. Også ved ophør efter nogle dag...)
Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden) (Ved forsatte kliniske symptomer eller hurtigt recidiv efter behandling med normal dosis og varighed, bør man foretage fornyet svampediagnostik evt. resistensbestemmelse.)
Prolaktinhæmmende midler (...Ved galaktoré bør, inden behandlingen påbegyndes, altid foretages serum-prolaktin måling, og man må undersøge, om galaktoréen skyldes et hypofyseadenom. Behandling af hyperprolaktinæmi ved hypofyseadenomer er en medicinsk endokrinologisk specialopgave, som sigter mod at normalisere plasma-prolaktinkoncentrationen og opnå skrumpning af tumoren. Behandlingen er ofte årelang evt. livslang for at undgå recidiv af tumoren. Vurderingen af, om adenomet er prolaktinsecernerende eller ej, varigheden af den hypogonade tilstand og evt. infertilitet må ligge til grund for, om patienten blot skal kontrolleres, behandles med en dopaminagonist eller behandles neurokirurgisk (sjældent). Cyklisk mastalgi hos menstruerende kvinder ledsages af normalt eller marginalt forhøjet serumprolaktin. Behandling er sjældent indiceret. Tilstanden kan i lutealfasen behandles med bromocriptin eller cabergolin. Herved...)
Buspiron (...Ved generaliseret angst er sygesikringstilskud til buspiron klausuleret til: tilfælde hvor ...)
Mycophenolat (Ved graviditetsønske hos kvindelige organtransplanterede patienter vil man af hensyn til teratogeniciteten skifte fra mycophenolat til azathioprin.)
Angiotensin II-receptorblokkere (...Ved hjerteinsufficiens , hvor blodtrykket initialt ofte kan være lavt, bør man begynde med en lille dosis ARB og i flere trin (med få ugers interval) titrere op til fuld anbefalet dosis. Ved...)
Daptomycin (...Ved hud- og bløddelsinfektioner, der er forårsaget af stafylokokker og streptokokker, har daptomycin vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin og penicilliner, som er virksomme over for stafylokokker. Daptomycin har også vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin til behandling af S. aureus -bakteriæmi, både meticillinfølsomme og meticillinresistente stammer, inkl. ved højresidig endocarditis. Der foreligger kun kasuistiske meddelelser om effekten af daptomycin ved venstresidig endocarditis, herunder proteseendocarditis. Indtil videre kan daptomycin kun anbefales til: behandling af alvorlige hud- og bløddelsinfektioner S. aureus -bakteriæmi, hvor penicilliner ikke kan anvendes. Daptomycin bindes til surfactant og bør ikke anvendes ved...)
Intrauterine kontraceptiva (kobberholdige) (...Ved hypermenoré og dysmenoré kan IUD'en øge blødningsintensiteten og gøre menstruationerne ...)
Plasmasubstitutter (...Ved hypovolæmi skal det cirkulerende blodvolumen genoprettes for at sikre oxygentransport t...)
Hæmofiltreringsvæsker (...Ved hæmodialyse og hæmofiltration bringes patientens blod via et ekstrakorporalt kredsløb i kontakt med dialysevæsken. Blod og dialysevæske er kun adskilt af en semipermeabel membran. Stofudveksling mellem blod og dialysevæske foregår ved enten diffusion (hæmodialyse) eller filtration (hæmofiltration) gennem membranen. De to teknikker kombineres ofte. Generelt anvendes væskerne til kontinuert dialysebehandling, benævnt: Continuous Renal Replacement Therapy i forskellige modaliteter: (CRRT), Continuous veno-venous Hemodialysis (CHD eller CVVHD), Continuous veno-venous hemofiltration (CHF eller CVVHF) Continuous veno-venous hemo-diafiltration (CHDF eller CVVHDF). Væskerne i dette afsnit er færdigfremstillede lægemidler til hæmodialyse/hæmofiltration af patienter med akut nyresvigt i intensivt regi, som udføres på særlige dialyseapparater til dette formål. Alment Væskerne indeholder an- og kationer i forskellige koncentrationer. Det gælder natrium-, kalium- calcium-, magnesium-, hydrogen-, chlorid- og hydrogencarbonationer, lactat, citrat samt fosfat og glucose. Dosis Forudsat blodflowhastighed på 100-200 ml/min. via dialysefilteret er anbefalet opnået dosis hos patienter uden egen nyrefunktion, uanset hvilke af ovennævnte behandlingsmodaliteter, der er anvendt: Effluent volumen opnået pr. tid fra dialysemaskinen 20-25 ml/time/kg væske medregnet fjernet væske fra patienten (ultrafiltration). Pga. pauser i behandlingen anbefales ordineret dosis lidt højere hos nogle. Hos patienter med et bidrag fra egne nyrer må forholdet vurderes individuelt. Små børn < 10 kg kræver særlig indsigt og er ikke omfattet af denne generelle omtale. Den tekniske udførelse rummer mange muligheder for variationer og kan indebære forskellig praksis med samme formål og resultat. På baggrund af generelle forskelle i sammensætning og anvendelse, er væskerne inddelt i 4 kategorier; væsker til generel anvendelse, kategori a., og mere specifikke formål, kategori b, c og d. Alle væsker indeholder natriumkoncentration 140 mmol/l. Se skema om væskernes sammensætning, i skemaet er udvalgte forskelle fremhævet med fed. Skema med hæmofiltreringsvæskers indhold af elektrolytter mm. Substans i mmol/l Na K Cl Bicar- bonat Ca Mg Fosfat Lactat Citrat Glu- cose pH Osmolaritet mosmol/l Præparat Biphozyl C) 140 4 122 22 0 0,75 1 0 0 0 7-8 290 Cifoban D) 480 0 0 0 0 0 0 0 136 0 7,1-7,5 544 Duosol Kaliumfri A) 140 0 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 292 Duosol Kalium 2 mmol/l A) 140 2 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 296 Duosol Kalium 4 mmol/l A) 140 4 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 300 Hemosol B0 A) 140 0 109,5 32 1,75 0,5 0 3 0 0 7-7,5 287 Multibic Kaliumfri A) 140 0 109 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,4 292 Multibic 2 mmol/l kalium A) 140 2 111 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,4 296 Multibic 4 mmol/l kalium A) 140 4 113 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,5 300 Phoxilium B) 140 4 115,9 30 1,25 0,6 1,2 0 0 0 7-8,5 293 Prismasol 2 mmol/l Kalium A) 140 2 111,5 32 1,75 0,5 0 3 0 6,1 7-8,5 297 Prismasol 4 mmol/l Kalium A) 140 4 113,5 32 1,75 0,5 0 3 0 6,1 7-8,5 301 Regiocit D) 140 0 86 0 0 0 0 0 18 0 7,4 244 Kategori A) Udgør væsker til generel anvendelse - enten alene- eller i kombination med væsker fra andre kategorier. Alle væsker har bicarbonatbuffer og er uden fosfat. Vigtigste forskelle er indholdet af kalium, calcium og glucose. Således varierer koncentrationen af kalium (0-4 mmol/l) og calcium (1,25-1,75 mmol/l) samt glucose (5,0-6,1 mmol/l) i væskerne. Væskerne kan vælges til formål rettet mod korrektion af P-kalium og P-calcium. Kategori B) Kun Phoxilium® . Indeholder elektrolytter og fosfat i fysiologisk koncentration, er uden glucose. Kan anvendes som vedligeholdelsesvæske i længerevarende dialysekrævende forløb, specielt for at undgå hypofosfatæmi. Kategori C) Kun Biphozyl® . Er en calcium-fri væske med fysiologisk koncentration af fosfat og elektrolytter, men relativ lav bicarbonatkoncentration. Kræver behovstyret supplement af calcium og bicarbonat fra en anden væske i kombination under - eller efter dialysefilteret. Kan anvendes ved citrat-stabiliseret ekstrakorporalt kredsløb og tilstande med hypercalcæmi. Kategori D) Regiocit® og Cifoban® . Er ikke-fysiologiske væsker og kan aldrig anvendes alene. Anvendes kun som citratkilde ved...)
Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) (...Ved i.v. behandling, som kun er indiceret i det første døgn af en meget svær eksacerbation af KOL eller astma, bør methylprednisolon foretrækkes frem for hydrocortison . Ved...)
Antigonadotropiner (...Ved in vitro-fertilisering ønskes gonadotropinhæmning for at synkronisere follikelvæksten og undgå ovulation, før æggene kan udtages. Antigonadotrop effekt kan opnås ved GnRH-agonister, der initialt stimulerer gonadotropin-sekretionen, og først inducerer en hæmning ca. en uge efter behandlingsstart. Samme effekt kan opnås med GnRH-antagonister, som har en umiddelbart hæmmende virkning på såvel LH som FSH. Endometriose og prostatacancer er påvirkelige af koncentrationen af henholdsvis østrogen og testosteron i blodet. Det er derfor muligt at behandle disse tilstande med en gonadotropin releasing hormon analog (GnRH-analog), som via hæmning af gonadotropinsekretionen sænker kønshormonniveauet i blodet. Andre tilstande, som pubertas præcox, er betinget af en for tidlig gonadotropinsekretion, hvorfor direkte hæmning af hypofysens gonadotropinudskillelse kan normalisere kønshormondannelsen. Hæmning af dannelsen og frigørelse af gonadotropiner kan ske ved hjælp af 2 forskellige typer af GnRH-analoger GnRH-agonister. Anvendes ved in vitro-fertilisering (IVF) samt ved brystkræft og prostatacancer, se GnRH-agonister . GnRH-antagonister. Anvendes ved...)
Pancreashormoner (Ved indgift af 1 mg glukagon observeres ofte bivirkninger i form af kvalme, og evt. opkastninger.)
Vitamin K-antagonister (...Ved indledning af behandlingen ønsker man hurtigst muligt dels at få INR (International Normaliseret Ratio) i terapeutisk niveau (se tablet 1), dels at få et godt skøn over vedligeholdelsesdosis. Sidstnævnte opnås hurtigst ved at indlede behandlingen med forventet vedligeholdelsesdosis. Hvis vedligeholdelsesdosis til en patient er kendt fra tidligere behandling, kan behandlingen indledes med det dobbelte af denne dosis de første 1-2 døgn. Vedligeholdelsesdosis for voksne af warfarin er gennemsnitligt 5 mg dgl., men kan variere fra 1 mg til 20 mg dgl., og for phenprocoumon 3 mg dgl. med variation fra 0,5 mg til 10 mg dgl. Behandlingen monitoreres med måling af INR. Ændringer i INR afspejler i starten af behandlingen kun det hurtige fald i faktor VII og giver således et falsk indtryk af den antitrombotiske effekt af behandlingen. Hvis behandling med VKA indledes med samtidig heparinbehandling, bør heparin gives i mindst 5 døgn, og indtil VKA-behandlingen har været i terapeutisk niveau i mindst 2 døgn, da patienten ellers er dårligt beskyttet mod tromboemboliske komplikationer. Ved de fleste indikationer for VKA-behandling stiles efter et INR-niveau på 2,0-3,0. Mere detaljerede rekommandationer fremgår af Tabel 1. Tabel 1: Behandling med vitamin K-antagonister (VKA). Indikationer, rekommanderede INR-intervaller og varighed. Venøs tromboembolisk sygdom (VTE) INR: 2,0-3,0 Varighed Kirurgi-/traumeprovokeret VTE med lav recidivrisiko* 3 mdr. Idiopatisk, isoleret dyb crusvenetrombose med lav recidivrisiko* 3 mdr. Anden idiopatisk VTE med lav recidivrisiko* 3-6 mdr. VTE med øget recidivrisiko pga. langvarige (> 3 mdr.) temporære risikofaktorer* Indtil de temporære risikofaktorer er elimineret. VTE med moderat øget recidivrisiko 6 mdr. Længerevarende evt. livslang behandling bør overvejes ved mere end 1 risikofaktor for recidiv. VTE med høj recidivrisiko* Livslangt. * Recidivrisiko: L av recidivrisiko: Fravær af efterfølgende nævnte risikofaktorer. Langvarige temporære risikofaktorer: Graviditet og puerperium, temporær immobilisering, fx pga. bandageret ben, traktabel malign lidelse, temporær forekomst af antifosfolipidantistoffer. Moderat øget recidivrisiko: Tilstedeværelse af en enkelt biokemisk lavrisikofaktor (heterozygot faktor V Leiden mutation eller protrombin G20210A mutation, høj faktor VIII, anticardiolipin antistoffer, hyperhomocysteinæmi) eller mangelfuld venøs rekanalisering uden tilstedeværelse af posttrombotisk syndrom, kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom, tidligere overfladisk flebit. Høj recidivrisiko: Cancer, tilstedeværelse af biokemiske højrisikofaktorer (mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden eller protrombin G20210A mutation, kombination af kongenit trombofili, lupusantikoagulans, vedvarende forhøjet D-dimer), tidligere idiopatisk VTE med vedvarende kompromitteret venøst afløb fra benene eller vedvarende større pulmonale perfusionsdefekter. Atrieflimren/-flagren (AF) INR: 2,0-3,0 Varighed AF med varighed > 24 timer. Behandling med VKA i terapeutisk INR-niveau før DC-konvertering eller radiofrekvensablation Minimum 3 uger uanset CHA 2 DS 2 -VA-score. AF med varighed 60 ml/m 2 eller supplerende risikofaktorer* 2,0-3,0 * Kombination med ASA er indiceret hos patienter med emboli på trods af relevant AK-behandling og kan overvejes hos patienter med mekanisk mitralklap eller kendt aterosklerotisk sygdom. Børn Vedligeholdelsesdosis for børn ved INR 2,0-3,0 er ved...)
Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...Ved injektion omkring sener og senehæfter eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk menes at kunne medføre skader på brusk eller senevæv . Subkutane injektioner kan medføre fedtnekroser. Det er derfor nødvendigt, at kanylespidsen er fri i ledhule eller synovialt hulrum og ikke placeret i kollagent væv eller subcutis, før injektion foretages. Der må således ikke injiceres mod modstand. Ved injektion i led skal patienten advares mod overbelastning af leddet de første dage efter injektionen. Man bør så vidt muligt undgå hyppigt gentagne injektioner i det samme led. Injektion af glukokortikoider hos børn er primært indiceret ved artritissygdom, og bør undgås ved...)
Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner (...Ved knogle- og ledinfektioner er det vanskeligt at opnå tilstrækkeligt høje koncentrationer af aminoglykosider i infektionsfoci ved systemisk behandling, fordi disse stoffers nefrotoksicitet og ototoksicitet ikke tillader høje doser i længere tid. Ved lokalinstillation kan der derimod opnås meget høje koncentrationer lokalt, uden at plasmakoncentrationen når toksiske værdier. Aminoglykosider er velegnede til denne applikationsmåde pga. deres brede spektrum, som i de mulige koncentrationer dækker alle de væsentligste bakterier, der er årsag til knogle- og ledinfektioner, bortset fra de anaerobe bakterier. Den baktericide effekt øges proportionalt med stigende koncentrationer. Aminoglykosider er også velegnede til dette formål pga. deres gode stabilitet og langsomme elimination fra fokus. Selv meget høje koncentrationer af aminoglykosider har ikke vist nogen skadelig effekt på knogle- og ledvæv og påvirker ikke de normale helingsprocesser. Da der som regel kun findes relativt få mikroorganismer i de behandlede områder, og da påvirkningen af normalfloraen er minimal, forventes det ikke, at resistensudvikling vil blive et problem. Ved samtidig systemisk behandling med relevante β-laktamantibiotika kan der forventes en synergistisk effekt. Ved behandling af knogle- eller ledinfektioner, hvor der er mistanke om anaerob blandingsinfektion, tilrådes samtidig systemisk behandling med metronidazol. Gentamicin anvendes indlejret i et resorberbart implantat med grundmasse bestående af bovint kollagen. Herfra afgives gentamicin en del hurtigere (over ca. 10 dage), hvorved...)
Fosfodiesterase-4-hæmmere (...Ved KOL virker fosfodiesterase-4-hæmmeren roflumilast ved at nedsætte den pulmonale inflammation, hvilket fører til reduktion i antallet af eksacerbationer og bedring af lungefunktionen. De initiale undersøgelser viste, at stoffet er virksomt hos den subgruppe af KOL-patienter med moderat til svær og meget svær sygdom, som har kronisk bronkitis (hoste og ekspektoration) og mange eksacerbationer (mindst én eksacerbation året før, som kræved...)
Glukokortikoider til udvortes brug (...Ved korrekt anvendelse forekommer lokale bivirkninger kun sjældent. Der er størst risiko forbundet med anvendelse af potente kortikosteroider på områder, hvor huden i forvejen er tynd som fx ansigt, hals, inderside af lår og overekstremiteter samt ved anvendelse i hudfolder. Lokale bivirkninger omfatter: Hudatrofi Sjældnere ses striae, teleangiektasier, purpura og hypertrikose. Længerevarende anvendelse i ansigtet kan fremkalde: Perioral dermatitis Rosacea- og akneiformt udslæt. Sløret syn, som kan skyldes glaukom, katarakt og central serøs chorioretinopati. Glaukom er beskrevet efter anvendelse af potent kortikosteroid i øjenomgivelserne. Allergisk kontaktdermatitis over for kortikosteroidmolekylet er beskrevet for flere præparater. Ved seponering efter længerevarende kontinuerlig anvendelse kan der optræde rebound-fænomen med pludselig og voldsomt tilbagefald af hudlidelsen. Dette kan undgås ved aftrapning af behandlingen. Behandling af udbredt psoriasis med potent kortikosteroid bør undgås, da der ved aftrapning eller seponering af behandlingen kan optræde rebound-fænomen med udvikling af pustuløs psoriasis eller psoriasis erythrodermi. Systemiske bivirkninger: Systemiske bivirkninger er sjældne og kan normalt undgås, hvis mængden af appliceret potent kortikosteroid ikke overskrider 50 gram pr. uge. Børn med udbredte dermatoser og hudlidelser, hvor behandlingsmidlet okkluderes, har speciel risiko for systemiske bivirkninger (Cushings syndrom, vægtøgning, psykiske bivirkninger, hypertension, osteoporose, diabetes, ulcus ventriculi). Takyfylaksi er en potentiel bivirkning og betegner aftagende effektivitet vedved...)
Lokalanalgetika (...Ved kortvarige interventioner uden efterfølgende opioidkrævende smerter, anvendes korttidsvirkende lokalanalgetika, fx lidocain , mepivacain og chlorprocain . Ved interventioner af længere varighed eller efterfølgende opioidkrævende smerter, anvendes de langtidsvirkende bedøvelsesmidler bupivacain og ropivacain . Vasokonstriktor Tilsætning af vasokonstriktor til et lokalanalgetikum reducerer absorptionshastigheden og forlænger dermed varigheden af effekten, samtidig med at risikoen for systemisk toksicitet reduceres. Effekten på varigheden er størst ved...)
Acetylsalicylsyre (analgetika) (...Ved lejlighedsvis brug vil doser på 1 g til en voksen i reglen give maksimalt opnåelig smer...)
Prostaglandinanaloger (midler mod glaukom) (...Ved lokal applikation nedsættes det intraokulære tryk ved at øge det uveosklerale flow samt ved at nedsætte udløbsmo...)
Alkylerende midler (Ved længere tids behandling med alkylerende midler må den mutagene og muligt karcinogene effekt haves in mente.)
Hydralazin (hypertension) (Ved massiv overdosering: Langvarig hypotension, angina pectoris og anuri. Behandling: symptomatisk.)
Medicinsk cannabis (Sklerose) (...Ved medicinsk cannabis forstås tørrede plantedele eller udtræk af plantedele (cannabisolier) af stamplanten Cannabis Sativa. Det er medicinsk cannabis, der er omfattet af den forsøgsordning, som udløber i 2025, er blevet gjort permanent fra 1. januar 2026 . Der er isoleret flere hundrede forskellige stoffer i Cannabis, hvoraf delta-9-tetra-hydro-cannabinol (THC eller dronabinol) og cannabidiol (CBD) er kendte aktive komponenter. THC (tetrahydrocannabinol) er det dominerende psykoaktive cannabinoid i cannabisplanten som har euforiserende virkning. Har analgetisk, søvnfremkaldende, antiemetisk og appetitstimulerende effekt. CBD (cannabidiol) er det andet dominerende cannabinoid, som potentielt har modvirkende virkning på nogle af THC’s effekter, herunder den psykoaktive effekt. Har immunmodulerende, antiinflammatorisk, antispastisk og krampestillende effekt. Der er evidens for, at cannabis-baseret medicin har effekt på smertefulde spasmer og muligvis neuropatiske smerter (både cannabis-baseret medicin og inhaleret (fordampet og røget) medicinsk cannabis), men effekten er moderat. En systematisk oversigt fandt evidens for en gavnlig effekt (≥ 30-50 % smertereduktion) for cannabis < 7 dage (risiko difference 0,33, 95 % sikkerhedsinterval 0,20-0,46; 2 forsøg, 231 patienter, meget lav evidens kvalitet) (5453) . En oversigt omfattende 11 systematiske oversigtsartikler med data fra 32 undersøgelser, hvoraf 10 var klinisk kontrollerede forsøg af moderat eller høj kvalitet, konkluderede, at cannabinoider kan have en beskeden virkning på smerter eller spasticitet hos MS patienter (5452) . En amerikansk systematisk oversigt konkluderede at visse cannabis præparationer var effektive eller sandsynligvis effektive ved...)
Antikolinerge midler (...Ved medikamentelt fremkaldt Parkinsons sygdom (fx af antipsykotika) er antikolinergika de eneste effektive midler. Forudsat at der ikke foreligger demens, kan midlerne anvendes til idiopatisk Parkinsons sygdom (IPS) tidligt i forløbet , specielt ved...)
Antiallergika til øjnene (...Ved mild øjenallergi benyttes udelukkende øjendråber. Ved middel/svær øjenallergi benyttes øjendråber i kombination med antihistamin-tabletter og ved kombineret høfeber og øjenallergi både øjendråber, næsespray og antihistamin-tabletter. Ved de sjældne former for allergisk conjunctivitis (vernal og atopisk) kan forsøges antihistamin og mastcelle-stabiliserende dråber. Men ofte er længerevarende steroidbehandling nødvendigt. Steroid kan erstattes af behandling med ciclosporin øjendråber. Steroid og ciclosporin behandling er en øjenlægeopgave. Ved...)
Systemisk behandling (midler mod acne) (...Ved moderat til svær acne kan systemisk behandling være indiceret. Er der tale om moderat til svær acne kan man vælge at behandle i første omgang med et tetracyclin præparat i 3-6 måneder. Længerevarende behandling bør undgås grundet risiko for resistentudvikling. Ved cystisk profund acne og acne med begyndende cicatricer vil man ofte vælge at behandle med isotretinoin. Isotretinoin er det mest potente behandlingsmiddel ved acne og anvendes rutinemæssigt ved de sværeste tilfælde, men kan også være indiceret ved...)
Mydriatika (...Ved oftalmoskopi foretrækkes kortvarigt virkende parasympatolytiske mydriatika (tropicamid) . Ved iritis og ciliære smerter foretrækkes langvarigt virkende parasympatolytiske mydriatika (atropin 1 % og hyoscin (Scopolamin)). Der findes aktuelt ingen langvarigt virkende præparater på markedet, hvorfor tropicamid eller cyclopentolat kan anvendes i stedet. Ved...)
Midler mod spasticitet (...Ved oral behandling anvendes primært baclofen og tizanidin. Baclofen skal i reglen administreres 3-4 gange i døgnet. Tizanidin anbefales startet med 2 mg 3 gange i døgnet og opdoseret med 6 mg ugentligt. Den maksimale døgndosis er 36 mg, men der opnås sjældent yderligere effekt ved...)
Ko-stimulatorisk signalblokkere (...Ved organtransplantation aktiveres patientens T-celler ved direkte og indirekte antigenpræsentation. Ved direkte antigenpræsentation er det de antigenpræsenterende celler af donoroprindelse, som aktiverer patientens T-celler. Ved den indirekte antigenpræsentation optages donorantigener i patientens egne antigenpræsenterende celler og præsenteres for patientens T-celler. En T-celle kræver et ko-stimulatorisk signal, for at cellen kan aktiveres. Det ko-stimulatoriske signal overføres via CD28 på T-cellens overflade, når det reagerer med CD80/CD86 på overfladen af de antigenpræsenterende celler. Det er lykkedes at fremstille et fusionsprotein af et humant cytotoksisk T-lymfocyt-associeret antigen-4 (CTLA-4)-molekyle og af Fc-delen af humant immunglobulin IgG 1 , som kan fortrænge CD28 fra CD80/CD86-komplekset og derved bremse T-celleaktiveringen. Belatacept er en kompetitiv antagonist for membranproteinet CD28 på T-cellen, hvorved...)
Organtransplantation (Ved organtransplantation er det nødvendigt at anvende immundæmpende behandling for at undgå afstødning af det transplanterede organ.)
Høj-effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...Ved overvejelser om nedtrapning af højeffektive behandlinger til behandlinger med moderat effektivitet er nødvendigt individuelt at afveje fordele og risici, idet der kun er begrænsede forskningsresultater vedrørende deeskalering af høj-effektive behandlinger. Et stort multinationalt retrospektivt real-world studie konkluderede, at baseret på dette observationelle studie kan deeskalering ikke anbefales som en universel behandlingsstrategi ved...)
Aminosyrer (parenteral ernæring) (...Ved parenteral ernæring er målet udover at dække behovet for energi at tilføre aminosyrer, der er byggestenen for proteiner med et utal af specifikke funktioner. Tilstrækkelig aminosyretilførsel er nødvendig for at opretholde kroppens cellemasse og for at understøtte mange biokemiske funktioner, herunder immunapparatet. Essentielle og non-essentielle Der er 20 forskellige aminosyrer i menneskets proteiner, heraf er 8 såkaldt essentielle, da de ikke kan syntetiseres i tilstrækkeligt omfang og dermed må tilføres fra ernæringskilder. Der er stigende evidens for, at behovet for visse non-essentielle aminosyrer ikke kan dækkes ved specifikke sygdomstilstande, og det kan understøtte anvendelse af særlige aminosyreblandinger. Nogle non-essentielle aminosyrer bliver således at betragte som essentielle ved stress-metabole tilstande, hvor plasmakoncentrationen af disse falder markant i løbet af få timer. Alle præparater indeholder essentielle og non-essentielle aminosyrer i et indbyrdes mængdeforhold, der sikrer dækning af døgnbehovet, når der tilføres 1-2 g aminosyrer/kg legemsvægt i døgnet hos voksne og 1,5-2,5 g/kg legemsvægt i døgnet hos børn. Det er vigtigt at tilføre tilstrækkeligt med non-protein energi for at sikre, at tilførte aminosyrer udnyttes optimalt og ikke oxideres mere end nødvendigt. Aminosyrebehovet er størst ved udtalt oxidativt stress (svære traumer, udbredte forbrændinger, komplicerede operationer, svære infektioner) og ved genopretning af normal ernæringstilstand hos afmagrede patienter. Sidstnævnte er forløb, der typisk strækker sig over uger til måneder. Et gunstigt indbyrdes forhold mellem den samlede mængde essentielle og non-essentielle aminosyrer er formentlig af stor betydning. Det er ikke afklaret, hvor meget behovet for de individuelle aminosyrer ændrer sig ved forskellige metaboliske tilstande, men der er studier, der peger på at behovet for visse non-essentielle aminosyrer er større ved specifikke sygdomstilstande, fx er tyrosin essentiel for patienter med nyreinsufficiens (manglende fenylalaninhydroxylaseaktivitet). Dog er der generel enighed om, at man kan ernære patienter med nyresvigt parenteralt med standardblandinger. Glutamin Metabolisk stress medfører glutaminmangel. Glutamin er et vigtigt substrat for hurtigt prolifererende celler som enterocytter, lymfocytter og fibroblaster. Glutamin er derved vigtig for immunsystemets funktion. Glutamin syntetiseres i skeletmuskulaturen og er under normale omstændigheder ikke en essentiel aminosyre. Glutamin har været anset for at være en essentiel og ikke undværlig aminosyre ved kritisk sygdom med stærkt øget stress metabolisme. Supplementering med glutamin har generelt været anbefalet i guidelines fra de videnskabelige selskaber. Der er en omfattende litteratur om dette emne. Resultaterne af kliniske studier med uselekteret inklusion af alle patienter med kritisk sygdom viste tidligt en positiv effekt på overlevelse og indlæggelsestid. Over de seneste år har studier fokuseret på, at glutamintilførsel ikke kan anses for nødvendig til alle kritisk syge, og resultater af studier og af metaanalyser viser, at glutamintilførsel til visse undergrupper af patienter kan påføre dem mere skade en gavn. Hypotesen om, at patienter med lavt niveau af glutamin ved kritisk sygdom kunne have gavn af tilførsel, er ikke blevet videnskabeligt efterprøvet. Som status er, kan tilførsel af glutamin til kritisk syge ikke generelt anbefales. Den kliniske effekt ser ud til at være bedst ved tilstande med moderat metabolisk stress og dårligst ved...)
Lokalanalgetika i odontologisk praksis (Ved persisterende nervepåvirkning må nerveskade overvejes og udredes.)
Aftrapning af antidepressiva (...Ved pludselig seponering af antidepressiv medicin, hvad enten det er planlagt eller på grund af manglende compliance, kan der opstå ubehag hos op mod en 1/3 af patienterne i form af influenza-lignende symptomer, afbrudt søvn, kvalme, gangforstyrrelser og svimmelhed, paraestesier, følelse af elektriske stød, synsforstyrrelser, agitation og irritabilitet (3499) (5505) (6612) . Risikoen for disse symptomer er størst ved seponering af præparater med kort halveringstid ( paroxetin og venlafaxin ). Symptomerne opstår typisk indenfor 1-3 dage og varer som regel fra to uger til flere måndeder med en median på seks uger (6610) . Akatisi, udtrykkende sig som alvorlig uro og rastløshed, og svimmelhed, som forværres af hoveddrejning, kan være meget generende. Det er meget vigtigt at skelne mellem seponeringssymptomer og recidiv af den depression eller angsttilstand, som var grunden til behandlingen. Recidiv af depressionen vil typisk indfinde sig nogle uger senere end seponeringssymptomerne, der som nævnt kommer med det samme (3499) (5505) . Lægen bør sammen med patienten, mindst én gang årligt, sikrer sig, at behandlingen med antidepressiva stadig er velindiceret og herunder gennemgå evt. bivirkninger. Når patienten befinder sig i en rolig fase, dvs. både mht. at være i remission og hvad angår psykosociale stressorer, kan der lægges en plan for aftrapningen efter nedenstående principper. De mulige seponeringssymptomer skal gennemgås sammen med patienten, og man skal sikre sig, at patienten henvender sig, hvis forværring i tilstanden kræver dette. Op til 1/3 får seponeringssymptomer, hvilket med fordel kan afdækkes anamnestisk, da en del patienter har tidligere erfaring med seponeringssymptomer, fx hvis de tidligere er stoppet brat med behandlingen eller har glemt at tage den dagligt. Aftrapningen bør foregå over 1-3 måneder eller evt. længere i særligt vanskelige tilfælde. Ved opståen af seponeringssymptomer vender man tilbage til den sidste dosis, som ikke gav problemer, og trapper endnu langsommere ned derfra. Hvis der opstår problemer under aftrapningen, opstår disse typisk, når man seponerer præparatet helt (fx går fra 5 mg citalopram til 0). Derimod er der sjældnere ubehag i starten af aftrapningsplanen. En typisk ambulant aftrapningsplan kunne se ud som nedenstående, men det er meget vigtigt at planen tilpasses den enkelte patient og løbende modificeres, afhængigt af patientens reaktion under de enkelte trin: Halvér dosis (fx fra 40 mg citalopram) og vent en til to uger Hvis dette ikke medfører problemer, halver dosis igen til 10 mg og vent yderligere en uge eller to (- alternativt blives på samme dosis yderligere én uge) Derefter går man ned på 5 mg (ved hjælp af tabletdeler fra apoteket) Vent yderligere nogle uger og forsøg derefter seponering Er der ubehag ved forsøg på ophør med mindst mulige dosis, kan man nogle gange mindske symptomerne ved at tage denne dosis hver anden dag. Hvis der er problemer ved at seponere den sidste dosis, kan man overveje at behandle med fluoxetin 20 mg i en uge og dernæst seponere brat. Pga. dette præparats lange halveringstid vil det ofte kunne løse problemet. En anden mulighed er at fortsætte med escitalopram dråber, som kan gives i meget lave doser (evt. fortyndet i et glas vand) (6611) . Endelig skal nævnes, at ifølge vejledninger fra bl.a. hospitalsapotekerne i Region Hoved...)
β-blokkere (stabil angina pectoris) (...Ved pludselig seponering af en β-blokker kan der komme reboundsymptomer i form af en forværring af angina pectoris, blodtryksstigning, hjertebanken m.m. Seponeringen bør derfor ske ved...)
Diagnostik (Type- I allergi) (...Ved priktest benyttes Soluprick®, hvor koncentrationerne er valgt, så sensibiliserede individer kan identificeres. Specielt for fødevarer gælder, at prik-priktest med friske fødevarer ofte giver mere valide resultater end testekstrakter. Tabel 1. Ekstrakter til priktest Soluprick® Græspollen ALK 225 Engrottehale X - SQ Urtepollen ALK 312 Grå bynke X - SQ Træpollen ALK 108 Vortebirk X - SQ Dyrehår ALK 553 Hundehår X - SQ ALK 555 Kattehår X - SQ Insektgift ALK 801 Bigift X - SQ ALK 802 Hvepsegift X - SQ Husstøvmide ALK 503 Dermatophagoides pteronyssinus X - SQ ALK 504 Dermatophagoides farinae X - SQ Skimmelsvamp ALK 402 Alternaria alternata X ALK 405 Aspergillus fumigatus X ALK 417 Cladosporium herbarum X Fødevarer ALK 779 Hved...)
Thyroideahormoner (...Ved primært myksødem monitoreres behandlingen ved bestemmelse af plasma TSH. Behandlingsmålet er et plasma TSH i normalområdet. Efter oral indgift af såvel T 4 som T 3 ses et fald i plasma-TSH allerede efter få timer, men der kan ses et yderligere langsomt fald i plasma-TSH flere uger efter, at plasma-T 4 er i steady state (efter 5 uger). Når T 4 -behandling seponeres, varer det op til 5 uger, før plasma-TSH er stabil, og op til 2 uger efter seponering af T 3 -behandling. Ved sekundært myksødem monitoreres behandlingen ved...)
Hostestillende midler (Ved produktiv hoste kan hostestillende midler føre til sekretstagnation.)
Behandling med antipsykotika (...Ved psykotiske tilstande, hvor patienten er diagnostisk uafklaret, bør man udelukke organiske årsager til tilstanden. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at vente op til nogle dage med at påbegynde antipsykotisk medicinering, hvis patientens tilstand tillader dette. I løbet af disse dage kan man så vurdere, om psykosesymptomerne reduceres uden brug af antipsykotisk virkende medicin (som det fx ses ved psykotiske tilstande udløst af euforiserende stoffer) og om psykosesymptomerne skyldes en underliggende somatisk problemstilling. Hvis patienten ikke tidligere har været i antipsykotisk behandling, bør startdosis være beskeden og dosisøgning bør ske langsomt (om muligt med ugers intervaller) dels for at begrænse eventuelle bivirkninger, dels for at finde den lavest effektive dosis. Dosisøgning kan ske hurtigere, hvis der er tale om velkendte patienter med kortvarigt medicinsvigt efter længerevarende antipsykotisk behandling. Varigheden af den antipsykotisk virkende medicinske behandling af patienter med skizofreni varierer, men en større andel af patienterne vil dog have behov for livslang behandling. Dosering bør være dynamisk, således at man i stabile perioder forsøger dosisreduktion, mens det i perioder med øget symptomniveau kan være nødvendigt med dosisøgning. Ved udtrapning af antipsykotisk medicinering efter længerevarende behandling, bør dette ske langsomt, samtidig med at patienten observeres for begyndende tegn på forværring af tilstanden (fx angst, isolationstendens og søvnproblemer). Der er begrænset evidens for, hvorledes dette bør foregå, men et bud kunne være 10 % reduktion hver 1-2. måned til 50 % og herefter mere forsigtig reduktion, fx 5 % hver måned. Ældre med demens og patienter med oligofreni Anvendelse af antipsykotika til ældre med demens med psykotiske symptomer udgør en særlig problemstilling. Der ses øget mortalitet hos antipsykotika-behandlede ældre med psykosesymptomer, hvorfor man bør være tilbageholdende med antipsykotika til denne patientgruppe. Hos disse patienter er det specielt vigtigt, at man før ordination af antipsykotika har behandlet mulige udløsende somatiske årsager, fx smerter, infektioner eller dehydrering og sikrer at der er rolige og trygge rammer. Antipsykotika har ingen sikker effekt på adfærdsforstyrrelserne ved demens og skal derfor reserveres egentlige psykotiske tilstande, svær aggression og agitation hos patienter med demens og generelt kun i kortere perioder (6509) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke (6509) . Efter nøje overvejelse kan behandling med antipsykotika dog være relevant i enkelte tilfælde (fx ved behov for hurtig intervention pga. fare for personen selv eller andre). Behandlingen skal foregå med så lav dosis og i så kort tid som muligt (normalt højst 4 uger), under tæt monitorering og med en fastlagt plan for regelmæssig revurdering af behandlingen 6705 - Association of Antipsychotic Dose with Surrogate Efficacy and Safety Outcomes in Hospitalized Older Adults: A Retrospective Cohort Study 6706 - Use of atypical antipsychotics in the elderly: a clinical review . Ved...)
Sympatomimetika (mydriatika) (Ved samtidig behandling med MAO-hæmmere kræves stor forsigtighed.)
Thiazider (...Ved samtidig indgift af anionbyttere nedsættes absorptionen af thiazider. Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Det samme gælder ved kombinationsbehandling med loop-diuretikum. Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) nedsættes af thiazider. Ved...)
ACE-hæmmere (...Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. ACE-hæmmere kan muligvis øger insulinfølsomheden og dermed medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Der er set udvikling af angioødem ved samtidig behandling med proliferativ signalinhibitor (mTOR-hæmmer) sirolimus og ramipril eller enalapril og tungeødem ved samtidig behandling med everolimus og ramipril eller enalapril. Effekten er muligvis dosisafhængig, idet høje doser af begge lægemidler synes at øge risikoen. Det kan ikke udelukkes, at lignende kan ses ved...)
Motilitetsstimulerende midler (Ved stærk kvalme foretrækkes metoclopramid, ellers vælges efter pris og bivirkningsprofil.)
Lokal injektionsbehandling (...Ved subkonjunktival, retrobulbær eller peribulbær injektion opnås en god absorption inde i øjet, idet ekspositionstiden øges. Absorptionen finder sted gennem sklera. Intraokulær injektion Antibiotika kan indgives i forreste øjenkammer ved afslutning af grå stær operation som infektionsprofylakse. Til injektion i forreste kammer som indledning af en grå stær operation kan anvendes et kombinationspræparat indeholdende tropicamid, phenylephrin og lidokain. Enkelte lægemidler kan injiceres direkte i corpus vitreum. Injektionen bør foregå under sterile forhold og efter drypning med Povidon-iodid (PVP-iodid): Antibiotika ved panoftalmi Steroid ved forskellige former for ødem i makula Vascular Endothelial Growth Factor (VEGF)-hæmmere ved...)
Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...Ved subkutan behandling bør der som udgangspunkt anvendes depotpræparater som Alutard®, da disse muliggør længere behandlingsintervaller sammenlignet med vandige præparater Aquagen®. Der foreligger ikke studier, hvor effekten af Alutard® og de sublinguale præparater er direkte sammenlignet. For voksne med græspollenallergi har kun Alutard® vist effekt både på rhinitis og astma, mens der ved husstøvmideallergi er dokumenteret effekt af Acarizax både på rhinitis og astma. For Itulazax® er effekten kun undersøgt ved rhinitis. blandt de sublinguale Grazax® har man i studier tilstrækkelig lang behandlings- og observationsperiode til, at effekt ud over 2 år efter behandlingsophør har kunnet sandsynliggøres. Sublingual behandling med Grazax® og Aitgrys® kan vælges hos voksne og børn > 5 år med moderat til svær allergisk rhinitis og conjunctivitis ved symptomer trods symptomlindrende behandling og allergi for. Sublingual behandling med Acarizax® kan vælges hos voksne og børn > 5 år, og med Aitmyte® til voksne og børn > 12 år, ved moderat til svær husstøvmideudløst allergisk rhinitis trods behandling. Hos voksne desuden ved husstøvmideudløst astma (kun Acarizax® ), som ikke er velkontrolleret på inhalationssteroid, og med ledsagende husstøvmideallergisk rhinitis, når sanering ikke har haft tilstrækkelig effekt, og praktiske forhold besværliggør subkutan behandling, eller denne ikke kan gennemføres pga. bivirkninger. Sublingual behandling ( Itulazax® ) kan vælges hos voksne og børn > 5 år med moderat til svær allergisk rhinitis og conjunctivitis ved...)
Behandlingsvarighed (antibiotika til systemisk brug) (...Ved sufficient antibiotisk behandling af akutte infektionssygdomme vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet af de første 2-3 døgn. Ved mange ukomplicerede akutte infektionssygdomme er der tiltagende evidens for, at korttidsbehandling med antibiotika er lige så effektiv som længerevarende behandling (4655) . Tendensen går derfor mod korttidsbehandling for også at nedsætte risikoen for udvikling af resistente bakterier. Ofte vil antibiotikabehandling kunne seponeres, når patienten er klinisk rask, men der er vigtige undtagelser, se nedenfor (3071) . Akutte, ukomplicerede urinvejsinfektioner anbefales 3 dages antibiotikabehandling. Akut tonsillitis og akut rhinosinuitis hos voksne anbefales 5 dages antibiotikabehandling, hos børn 7 dage. Akut eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom anbefales 5 dages antibiotikabehandling og pneumoni anbefales 5-7 dages antibiotikabehandling. I nogle situationer er en kortvarig antibiotikabehandling, fx i 3 dage tilstrækkelig, hvis primærfokus kan elimineres, fx ved at fjerne et kontamineret intravenøst kateter med lavvirulente bakterier som E. faecium og koagulasenegative stafylokokker. Ved infektioner med abscesdannelse og infektioner i præformerede hulrum bør der behandles, indtil de fokale læsioner er veldrænerede eller organiseres og evt. absorberes. Dette gælder fx ved osteomyelitis, endocarditis, lungeabsces, pleuraempyem og sepsis med abscesdannelse i indre organer. I disse tilfælde bør der behandles med antibiotika i 4-8 uger. Ved kroniske infektioner skal man som hovedregel behandle med antibiotika i flere måneder - kronisk osteomyelitis behandles i mindst 3 måneder efter relevant kirurgi og tuberkulose i minimum 6 måneder. Ved...)
Fosfomycin (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)
Aminoglykosider til systemisk brug (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)
Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)
Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)
Nitrofurantoin (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)
Systemiske glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) (...Ved svær høfeber kan prednisolon gives som tillæg til den øvrige behandling i pollensæsonens værste dage-uger i doseringen 5-10 mg dagligt i 1-3 uger. Evt. kan der gives 20-30 mg de første par dage. Dosis indtages om morgenen. Alternativt kan kortikosteroid gives i.m. i form af et depotpræparat. Pga. risiko for kortikosteroidbivirkninger bør dosis være lavest mulig og systemisk glukokortikoidbehandling bør kun anvendes i de sværeste tilfælde af høfeber. Ved svær allergisk rhinosinuitis eller ved...)
Midler mod dyskinesi (...Ved tardive dyskinesier og akut dystoni er behandlingen primært seponering af det udløsende stof. Antikolinergika (fx biperiden) kan anvendes ved akutte dystonier, men kan forværre tardive dyskinesier og dyskinesier ved Parkinsons sygdom. Benzodiazepiner kan også anvendes: diazepam i.v. ved akutte tilstande og clonazepam ved kronisk behandling. Dopamin depleterende præparater som tetrabenazin kan anvendes til behandling af tardive dyskinesier. Det kan sædvanlige antipsykotika også men med risiko for udløsning af tardive dyskinesier. Det gælder ikke tetrabenazin, som hæmmer oplagringen af visse transmittersubstanser (dopamin, noradrenalin og serotonin) i præsynaptiske vesikler i nervetrådenes endegrene. Den intraneuronale monoaminooxidase vil derved...)
Lokalanalgetika med vasokonstriktor (...Ved tilsætning af vasokonstriktorer til lokalanalgetika forsinkes absorptionen til blodbanen pga. lokal relativ hypoperfusion. Derved kan man typ...)
Midler mod transportsyge (Ved transportsyge med opkastning er plasterbehandling (hyoscin) langt at foretrække. Uden opkastning kan cyclizin eller cinnarizin anvendes.)
Ovulationsstimulerende syntetiske midler (Ved tryksymptomer, synsforstyrrelser eller utilstrækkelig effekt af medicinsk behandling af hyperprolactinæmi, bør kirurgisk intervention overvejes.)
Iodid (...Ved tyrotoksikose nedsætter iodider hormonsekretionen fra glandula thyroidea tillige med ki...)
Sulfonamider (antibiotika til systemisk brug) (Ved ukompliceret cystitis anvendes sulfamethizol 1 g 2 gange dgl. i 3 dage.)
β-blokkere (hypertension) (...Ved ukompliceret hypertension, hvor en β-blokker findes indiceret, er atenolol ikke længere førstevalgspræparat. Ved behov for samtidig α-blokerende virkning vil carvedilol være et hensigtsmæssigt valg. Labetalol anvendes ved akut svær hypertension (se Vejledning i Akut svær hypertension ) og kan anvendes ved...)
Midler med follikelstimulerende effekt (...Ved utilstrækkelig effekt af behandling med et givet hormonpræparat, må man overveje at øge dosis eller at skifte til et andet FSH præparat. Ved tegn på overstimulation må man overveje dosisreduktion og ovulationsinduktion med GnRH agonist fremfor hCG. Ved...)
Retinoider mod acne (lokalbehandling) (...Ved utilstrækkelig effekt bør der efter 3 måneder eller ved uacceptable bivirkninger foretages en revurdering om fortsat vedligeho...)
Systemiske midler (erektil dysfunktion) (...Ved valg af PDE-5-hæmmer lægges specielt vægt på virkningsvarighed, mens bivirkningsprofilerne for præparaterne ikke afviger afgørende. De fire PDE-5-hæmmere har stort set samme succesrate, men manglende effekt af et præparat udelukker ikke, at der er effekt af ét af de andre. Patientens præference for korttidsvirkende (4-5 timer - sildenafil, vardenafil eller avanafil) eller langtidsvirkende (tadalafil - op til 36 timer) har betydning for præparatvalg, hvilket har stor betydning for spontaniteten. Succesraten er 50-80 % og 5-10 doser bør være forsøgt uden effekt, førend denne behandling opgives. Hos patienter med effekt af behandlingen og forventet hyppigt behov kan tadalafil anvendes i fast, lav daglig dosering. Tabel 1: Systemiske midler mod erektil dysfunktion Generisk navn Dispenseringsform Dosering Virkningstid Tadalafil tablet 2,5-5 mg dgl. døgndækning (efter 5 dage) 10-20 mg ½-36 timer Vardenafil tablet 10-20 mg ½-5 timer Sildenafil tablet 50-100 mg ½-5 timer Avanafil tablet 50-200 mg ½-17 timer Ved...)
Middel til forsinkelse af ductus arteriosuslukning (...Ved visse medfødte strukturelle hjertesygdomme er lunge- eller systemkredsløbet afhængigt af en åbentstående ductus arteriosus. Ved disse sygdom...)
Selektive immunsuppressive midler (tarm-anti-inflammatorika) (...Vedolizumab binder sig specifikt til α4β7-integrin, som fortrinsvis udtrykkes på T-hjælper lymfocytter målrettet tarmen. Ved at binde sig til α4β7-integrin på visse lymfocytter hæmmer ved...)
Calcium (Vedr. andre kontraindikationer, se de enkelte præparatbeskrivelser. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion (se ovenfor).)
Prostaglandiner (Vedr. dosering henvises til de enkelte præparater.)
Nukleosid- og nukleotid-RT-hæmmere (midler mod HIV) (Vedr. øvrige kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser.)
Midler med effekt på insulinfølsomheden (Vedr. øvrige kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion, (se ovenfor).)
Proteasehæmmere (midler mod HIV) (Vedr. øvrige kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. Nedsat nyre - og/eller leverfunktion se ovenfor.)
Vitamin E (tocopherol) (Vedrop)
Anæstetika til intravenøs brug (...vedligeholdelse af anæstesi. Propofol og barbitursyrederivater Kan anvendes som den hypnotiske komponent i en total intravenøs anæstesi, men barbitursyrederivater kumuleres og er derfor ikke velegnede til langvarig indgift. Propofol Kan anvendes til sedation i forbindelse med kirurgiske indgreb, der foretages i regional analgesi. Kan anvendes til sedation ved diagnostiske procedurer. Ketamin Kan anvendes til anæstesi hos børn og voksne, som ikke kan kooperere, til sedation/analgesi under kortvarige smertefulde procedurer og ved anæstesi præhospitalt, samt til patienter med hypovolæmi og nedsat kardiovaskulær reserve. Ketamin kan anvendes alene ved...)
Antibiotika (hudmidler) (... resistensudvikling og bør ikke finde sted. metronidazol og clindamycin anvendes lokalt ved...)
Antitrombin (...ved disse inaktiveres. Reaktionshastigheden for denne kompleksdannelse øges betydeligt af heparin. Indgift af heparin Ved indgift af heparin i lave doser øges således antitrombins koagulationsfaktorhæmmende aktivitet. Vedlængerevarende...)
Ketamin (...Anæstesiindledning ved intravenøs, evt. intramuskulær injektion, hvor intravenøs adgang ikke er mulig. Længerevarende anæstesi ved kontinuerlig infusion ...)
Anæstetika til universel anæstesi (...ved at påvirke forskellige transmittersystemer og ionkanaler i cerebrum. Virkningsmekanismen mht. hvordan de fremkalder anæstesi, er i det væsentligste ukendt. Dyreeksperimentelle undersøgelser har vist, at stort set samtlige de klinisk anvendte anæstesimidler er skadelige for den umodne og udviklende hjerne. Anæstesimidler inducerer såkaldt apoptotisk neurodegeneration (DNA-programmeret celledød) og medfører neurokognitive funktionstab hos de eksponerede dyr. Det har dog næppe nogen klinisk betydning for mennesker (3184) (3383) . FDA udsendte i 2016 en advarsel om brug af anæstesimidler til gravide kvinder og småbørn, hvori de gjorde opmærksom på den potentielle risiko for hjerneskade, især vedlængerevarende...)
Behandling af cystisk fibrose (...ved at modulere den defekte Cystic Fibrosis Transmembrane Conductance Regulator (CFTR) -kanal. Det første stof, ivacraftor , virker på såkaldte gating-mutationer, hvor CFTR-kanalen er til stede i cellevæggen, men ikke fungerer normalt. Ivacaftor åbner kanalen, som dermed opnår funktion. Behandlingen styrker lungefunktion (10 % stigning i FEV1), trivselen forbedres og sved-klorid værdierne normaliseres. Præparatet er i Europa kun godkendt til patienter med disse mutationer, hvoraf der kun er få ( 2 år med bare en F508del mutation. Det femte præparat er en tre-stof kombinationsbehandling (vanzacaftor/tezacaftor/deutivacaftor), hvor elexacaftor er udskiftet med vanzacaftor, tezacaftor bevaret som 2. korrigerende stof. Ivacaftor er erstattet med deutivacaftor, som er langtidsvirkende og dermed kan gives én gang dagligt i stedet for gange 2 dagligt. Effekten af denne behandling har vist sig ligeværdig med det fjerde præparat. Det er en engangsdosering dagligt. Præparatet er i Europa godkendt til patienter > 6 år. Stoffer, der på et endnu tidligere tidspunkt påvirker proteinet, der indeholder kloridkanalen, er også under udvikling. For alle CFTR modulerende stoffer gælder, at leverfunktionen skal monitoreres. Se endvidere Midler til behandling af basal defekt (cystisk fibrose) . Luftveje Basisbehandling: Lungefysioterapi dagligt, som sekretmobiliserende fysisk aktivitet samt PEP (Positive Expiratory Pressure) - maske to gange dagligt. Inhalation af dornase alpha (recombinant human DNAse). Tilvalgsbehandling: Oral acetylcystein (højdosis antioxidant). Inhalation med hypertont (7 %) saltvand 1-2 gange dagligt. Inhalation med acetylcystein kan anvendes (slimløsende, ingen antioxidant effekt, da acetylcystein kun spaltes til glutathion ved passage gennem leveren). Ved bronkospasme antiastmatisk behandling i form af inhalation med β2-agonist og inhalationssteroid . Antibiotika-behandling: Afhængig af vækst af bakterier i luftvejssekret. I Danmark behandles, også i fravær af akutte symptomer. Orale β-laktamantibiotika kombineres med probenecid (ikke markedsført pr. 16. marts 2026) for at hæmme udskillelsen og dermed øge koncentrationen. For de Gram-negative bakterier (fx Pseudomas, Burkholderia species, Achromobacter) følges et fast behandlingsregime med en kombination af oral og inhalationsantibiotika og ofte intravenøs antibiotika for at forhindre udvikling af kroniske infektioner. Hvis infektionen bliver kronisk, gives der en kombination af oral og inhalationsantibiotika, suppleret med 14 dages 2-stof intravenøs antibiotikabehandling, enten efter fast regime eller efter individuelt behov. Derudover suppleres ofte med lavdosis azithromycin som kontinuerlig behandling, da dette har vist, dels at forhindre biofilmdannelse, dels at modulere immunresponset i lungerne positivt. Ved mistanke om infektionsfokus i bihuler kan disse forsøges saneret med inhalationsantibiotika på speciel næsemaske, ellers saneres eventuelt ved bihuleoperation. Leverfunktion monitoreres ved brug af antibiotika ved iv- indgift med måling før og efter en fx 14 dages behandling. Vedlængerevarende behandling af svampeinfektion med azoler monitoreres leverfunktion med 3 måneders interval. Nyrefunktion monitoreres under iv-indgift med tobramycin, og serumkoncentrationen monitoreres med serum dalværdi (på 10. dagen) og peakværdi (1/2 time efter indgift på 3. dagen). Behandling med svampemidler intravenøst monitoreres med måling af nyretal før, under og efter behandling (14 dage). Patienter, der regelmæssigt får iv antibiotika, monitoreres årligt med nyrefunktionsundersøgelse (EDTA clearence). Se endvidere Midler til behandling af luftvejssymptomer (cystisk fibrose) . Mave-tarm-kanal Basisbehandling: Fordøjelsesenzymer (amylase, lipase og protease) ved påvist fedtmalabsorption (pankreasinsufficiens). Tilskud af fedtopløselige vitaminer. I Danmark kan anvendes et ikke-indregistreret præparat DEKAs, en multivitamin tablet med ekstra A, D, E og K vitamin, som er specielt udviklet til CF. Pga. manglende tilskud til ”DEKAs” anvender mange alternativt alm. multivitamin, evt. suppleret med vitamin D afhængigt af vitaminstatus. Tilvalgsbehandling: Salttilskud, som kan øges ved høj varme/øget svedtendens. Hos børn er salttilskud basisbehandling. Syreneutraliserende behandling : Dels pga. nedsat hydrogencarbonatsekretion (som hæmmer enzymernes effekt), dels pga. tendens til gastritsymptomer af forskellige årsager. Galdesyrer ( ursodeoxycholsyre ) ved tegn på leverpåvirkning. Andet: 125 % af anbefalet energi i kosten (evt. højkalorieholdig kost til udvalgte med dårlig vækst). Insulin ved...)
Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) (...ved behandling må afvejes i individuelle tilfælde udfra konkret sværhedgrad af sygdom og risici ved behandling. Fluconazol Kan om nødvendigt anvendes som enkelt dosis eller lavdosis-behandling (< 200 mg) (1924) . Højdosis og længerevarende behandling bør undgås og bør være forbeholdt svære systemiske infektioner. Ved vaginal candidiasis er lokalbehandling førstevalg. Ved...)
Benzodiazepiner (anxiolytika) (...ved daglig anvendelse ( tolerans , se senere). Ved høje doser kan der ses muskelsvaghed, svigtende muskelkoordination og evt. ataksi. Specielle søvnrelaterede bivirkninger omtales under Hypnotika . Ved for hurtig intravenøs indgift af benzodiazepiner og ved anvendelse af store doser oralt kan der ses respirationsdepression. Benzodiazepiner skal derfor anvendes med stor forsigtighed til patienter med kroniske lungesygdomme, fx astma og kronisk bronkitis. Kognition Benzodiazepiner svækker opmærksomhed, hukommelse og indlæring. Der kan ses anterograd amnesi (hukommelsessvigt for begivenheder efter indtagelse af medicinen). Amnesi er særligt udtalt ved anvendelse af korttidsvirkende benzodiazepiner (fx triazolam) og ved intravenøs indgift (midazolam). Effekten på kognitive funktioner er i høj grad dosisrelateret: Små doser kan ved at mildne angst og uro forbedre præstationen, mens højere doser via den kognitive hæmning svækker den intellektuelle formåen, alt afhængig af den individuelle følsomhed. Ved høje doser kan ses desorientering og konfusion, specielt hos ældre. Ved kørekortfornyelse hos patienter i behandling med benzodiazepiner anbefales lægen at udføre test for de kognitive funktioner, uanset patientens alder (se afsnittet vedr. trafik ovenfor samt Vejledning om helbredskrav til kørekort (4936) fra Styrelsen for Patientsikkerhed). Bivirkninger som sedation, svigtende koncentrationsevne og forlænget reaktionsevne øger risikoen for ulykker, ligesom disse og andre bivirkninger kan mindske patienters evne til at løse arbejdsmæssige og hjemlige problemer, som måtte have bidraget til udvikling af de psykiske symptomer. I Danmark ses benzodiazepiner ikke aktuelt at udgøre et trafiksikkerhedsproblem (6393) . Ved langtidsbehandling er de hyppigste bivirkninger nedsat initiativ, apati, hurtig udtrætning og evt. depression. Paradokse psykiske reaktioner Agitation, aggression og impulsive handlinger kan optræde i enkelte tilfælde, især i kombination med alkohol. Høj alder betragtes som en riskofaktor for at udvikle paradokseffekt af benzodiazepiner, og bør derfor give anledning til forsigtighed 6641 - Réactions paradoxales aux benzodiazépines chez la personne âgée [Paradoxical reactions to benzodiazepines in the elderly] . Sjældne bivirkninger Disse omfatter hypotension, øget appetit og vægt, nedsat libido, kvalme, hovedpine og allergiske reaktioner Tolerans Kontinuerlig behandling med benzodiazepiner kan føre til udvikling af tolerans, dvs. en aftagende effekt af samme dosis. Dette gælder især sedation, svimmelhed og reaktionsevne, i mindre grad amnesi og anxiolytisk effekt. Faktisk viser de få langtidsstudier, som fokuserer på dette emne, ikke ophør af anxiolytisk effekt vedlængerevarende behandling (3385) og risiko for dosisøgning synes i praksis at være beskeden (6394) . Tolerans kan føre til behov for at indtage større doser og dermed til misbrug og til psykisk og fysisk afhængighed hos prædisponerede personer, se afsnittet om Misbrug og afhængighed af medicin eller rusmidler . Fysisk afhængighed Dette kan opstå efter få ugers behandling med terapeutiske doser og viser sig ved abstinenssymptomer ved seponering. I lettere tilfælde er der abstinenssymptomer som søvnløshed, rastløshed, rysten, hovedpine, appetitløshed og overfølsomhed for lyd, lys, lugt og berøring. I svære tilfælde ses hypotension, temperaturstigning, konfusion, psykose og/eller kramper. Undertiden kan det være vanskeligt at adskille abstinenssymptomer og primære angstsymptomer. Abstinenssymptomerne optræder imidlertid ofte lidt før recidivsymptomer, almindeligvis fra 2. til 14. seponeringsdag, hvorefter de svinder, mens de primære angstsymptomer sætter mere langsomt og varigt ind. Den nævnte sansemæssige overfølsomhed og en influenzalignende fornemmelse er desuden karakteristisk for abstinenstilstanden. Abstinenssymptomer er udtryk for fysisk afhængighed og er ikke nødvendigvis tegn på misbrug af lægemidlerne og kan ikke sidestilles med forekomst af afhængighedssyndrom, som kræver yderligere symptomer, dvs. mindst 2 af følgende: Trang til lægemidlet Svækket evne til at styre indtagelsen Toleransudvikling Dominerende rolle i dagligdagen Vedblivende brug trods skadevirkning. Misbrug og afhængighedssyndrom Ved...)
Vitamin B (...Ved indgift af glukose til patienter med svær alkoholisme er der risiko for udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom, hvis der ikke gives thiamin parenteralt inden glucoseindgiften. Også ved...)
Oxazolidinoner (...vedpine, men reversibel knoglemarvspåvirkning med deraf følgende pancytopeni ses. Perifer eller optisk neuropati, myelosuppression og laktatacidose er sjældne, men alvorlige bivirkninger vedlængerevarende...)
Østrogenreceptor-modulerende stoffer (SERM) (osteoporose) (...vedlængerevarende sygdom, der medfører immobilisation, og før elektiv kirurgi. Behandlingen bør ikke genoptages før patienten er fuldt mobiliseret. Forsigtighed tilrådes endvidere ved...)
Amantadin (...vedsageligt symptomer fra CNS (uro, koncentrationsbesvær, søvnløshed, hallucinationer, psykoser og træthed) samt gastro-intestinale gener (appetitløshed og kvalme). Indicerer sjældent seponering. Hos ældre med nedsat nyrefunktion kan allerede 100 mg amantadin dgl. undertiden fremkalde bivirkninger, og dosis bør reduceres yderligere. Længerevarende brug kan ledsages af netformet misfarvning af huden, såkaldt lived...)
Vehæmmende og uteruskontraktionshæmmende midler (...ved truende for tidlig fødsel ved såvel singleton som flerfold graviditet. Maternelle bivirkninger er beskedne og der er ikke beskrevet bivirkninger for barnet. β2-stimulerende midler er 1. valgspræparat ved behov for kortvarig vehæmning fx ved intrauterin asfyksi, men kan ikke anbefales ved truende for tidlig fødsel pga. risiko for alvorlige bivirkninger for mor og barn. Prostaglandinsyntesehæmmere udgør sammen med calciumantagonister ligeværdige 2. valgspræparater til behandling af truende for tidlig fødsel. Prostaglandinsyntesehæmmere indebærer en risiko for barnet bl.a. i form af for tidlig lukning af ductus arteriosus vedlængerevarende behandling og behandling i sidste del af graviditeten. Ved behandling under 48 timer og før uge 32 synes denne risiko at være beskeden, men i øvrigt bør prostaglandinsyntesehæmmere ikke anvendes efter uge 28+0. Calciumantagonister udgør sammen med prostaglandinsyntesehæmmere ligeværdige 2. valgspræparater til behandling af truende for tidlig fødsel. Maternelle bivirkninger er oftest milde. Der er ikke beskrevet bivirkninger for barnet. Optimal dosis og behandlingsregime er ikke fastlagt. NO-donorer er 2. valgspræparat ved behov for akut tokolyse fx i forbindelse med vanskelig forløsning ved sectio eller ved udvendig vending. Deres rolle i forbindelse med en længerevarende behandling er uafklaret. Truende for tidlig fødsel Behov for svækkelse af veer under fødsel (fx takysystoli, hyperstimulation) Behov for kortvarig afslapning af uterus (fx ved vending, vanskelig forløsning ved...)
Serotonin-receptorantagonister (...gste præparat bør anvendes. Der skal dog tages hensyn til evt. lægemiddelinteraktioner. Ved sen kvalme og opkastning kan palonosetron med fordel anvendes pga. den længere halverin...)
Insulinanaloger (...ved er det for nogle analogers vedkommende lykkedes at opnå en meget hurtigt indsættende - og ophørende - effekt, samt for andre analoger en længerevarende effekt samt også en mere forudsigelig dag til dag absorption fra underhuden til den systemiske cirkulation og virkning. Disse forbedrede absorptionskarakteristika har i nogle studier resulteret i færre klinisk betydende hypoglykæmi tilfælde specielt om natten. Se Insulin (Tabel 1) vedr. opdeling af insulinanalog-præparater efter virkningsvarighed m.m. Hurtigt virkende insulinanaloger Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og maksimal effekt efter 45-60 minutter. Virkningsvarighed 2-5 timer, afhængig af dosis. En bedret gennemsnitlig metabolisk kontrol (HbA 1c ) efter klinisk brug af insulinanaloger sammenlignet med humant insulin er ikke dokumenteret, men der er fundet en tendens til færre hypoglykæmitilfælde, specielt om natten (1082, 1083) . Det hurtigtvirkende insulin benyttes i forbindelse med måltider (måltidsinsulin). Insulin Fiasp har en meget hurtig initial insulinabsorption, og er speciel velegnet til brug i insulinpumper, hvor det infunderes alle 24 timer, og regulerer specielt glukosestigningerne under et måltid bedre end de øvrige hurtigtvirkende insulinanaloger. Langtidsvirkende insulinanaloger Virkningstiden af de langtidsvirkende analoger varierer fra omkring 24 timer op til en halveringstid på cirka 190 timer. Efter injektion af insulin glargin dannes mikropræcipitater, hvorfra insulin glargin langsomt frigives og absorberes. Glargin findes i 2 formuleringer som insulin Lantus® med en virkningstid på omkring 24 timer og insulin Toujeo® med en virkningstid på omkring 36 timer. I insulin detemir er insulinmolekylet acetyleret med en C14-fedtsyre, der medfører, at insulin bindes til albumin, hvorfra det frigøres, hvilket medfører mindre dag til dag variation i effekten end fx intermediært virkende insulin (NPH-insulin). Virkningstiden for insulin Levemir® er omkring 24 timer. I insulin degludec er molekylet modificeret, således at det i opløsning findes i dobbelhexamer form, men umiddelbart efter subkutan injektion dannes lange kæder af multihexamerer, som langsomt nedbrydes i monomerer, der absorberes til blodet. Virkningstiden er > 42 timer med en halveringstid på omkring 24 timer. Insulin icodec har en halveringstid på cirka 190 timer og doseres én gang om ugen. Brugen af insulin icodec adskiller sig således fra de øvrige langtidsvirkende insuliner, der doseres én evt. to gange i døgnet. Før opstart af insulin icodec bør afsnittet om praktisk brug af insulinet læses (henvisning). De langtidsvirkende insulinanaloger benyttes til behandling af type 2 diabetes, der ikke kan reguleres på orale tabletter eller en GLP-1 receptor agonist, ofte som en injektion om morgenen. Ved...)
Middelstærkt virkende glukokortikoider (gruppe II) (...ved gruppe I steroidpræparater, og specielt lokale bivirkninger kan forventes vedlængerevarende behandling. Se Glukokortikoider til udvortes brug . Hydrocortison-17-butyrat er et hyppigt anvendt middel ved behandling af eksemtilstande, herunder atopisk dermatitis. Ved...)
Folsyre (...ortion. Profylaktisk folsyretilskud vedlængerevarende parenteral ernæring. Profylaktisk tilskud ved graviditet og langvarige hæmolytisk...)
Dopaminagonister (...ved absorption fra tarmen, passage over blod-hjernebarrieren og ved virkningen på receptorerne. De fleste agonister har i forhold til levodopa en lang plasmahalveringstid, hvilket muliggør en længerevarende virkning på receptorerne. Man har hidtil anbefalet dopaminagonister som førstevalg til behandling af yngre og midaldrende med Parkinsons sygdom. Anser man risikoen for impulskontrol bivirkninger og for uvarslede søvnanfald for stor, kan man i stedet vælge at indlede behandling med det mere effektive levodopa. Indtræder motoriske komplikationer kan suppleres med en levodopa sparende dopaminagonist (4674) . Der er tillige evidens for, at der ikke er klinisk relevant forskel på motorisk funktion eller komplikationer, uanset om man indleder behandling med dopaminagonist eller levodopa, hvis levodopa behandling ved motoriske komplikationer suppleres med dopaminagonist. I dag anvendes stort set udelukkende non-ergotderiverede dopaminagonister som pramipexol, ropinirol og rotigotin. De ergotderiverede dopaminagonister giver stor risiko for udvikling af kardial valvulær fibrose, og det anbefales ikke længere at anvende disse præparater i parkinsonbehandling. . Årsagen menes at være disse præparaters 5-HT 2B -agonistiske aktivitet og induktion af fibrose i hjerteklapperne. Det antages, at der er tale om en klasseeffekt medinddragende andre ergotaminderiverede præparater med 5-HT 2B -agonistisk aktivitet som ergotamin og methysergid. For yderligere oplysninger om behandling af Parkinsons sygdom , se antiparkinsonmidler . Ergotderiverede dopaminagonister Cabergolin er et ergotderivat med lang plasmahalveringstid på 65 timer. Det betyder teoretisk en særlig langvarig virkning på receptorerne og muliggør dosering med kun én daglig dosis. Effekt og bivirkningsfrekvens er sammenlignelig med carbidopa/levodopa, og cabergolin har vist udtalt levodopabesparende effekt og kan desuden udskyde udviklingen af fluktuationer og hyperkinesier sammenlignet med levodopa/carbidopa som monoterapi. Man bør være opmærksom på den mulige risiko for kardial valvulær fibrose, og cabergolin er derfor fremover at betragte som andetvalgspræparat efter et non-ergotderivat (1002) . Pergolid er udgået fra det danske marked, men kan rekvireres med særlig udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . For yderligere vedr. ergotderiverede dopaminagonister, se Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser´s anbefalinger . Non-ergotderiverede dopaminagonister Ropinirol er et non-ergolinderivat. I den tidlige sygdomsfase er virkning og bivirkninger sammenlignelige med levodopas. Initial og fortsat behandling med ropinirol udskyder signifikant tidspunktet for udvikling af hyperkinesier og fluktuationer sammenlignet med levodopa/benserazid som monoterapi. Pramipexol er et non-ergolinderivat, som er fundet effektiv som monoterapi i initialbehandlingen af IPS. I langtidsstudier over 4 år har behandling med pramipexol vist sig at have en levodopabesparende effekt. Godt 1/3 kunne i denne periode klare sig uden tilskud af levodopa. Sammenlignet med levodopa var der signifikant bedre reduktion af de motoriske komplikationer, men den symptomdæmpende effekt var ringere. I avancerede sygdomsfaser reducerer pramipexol i kombination med levodopa de motoriske komplikationer. Rotigotin er et non-ergolinderivat, som er fundet effektiv som monoterapi i initialbehandlingen af IPS og i senere stadier i kombination med levodopa. Rotigotin administreres transdermalt over 24 timer. Påsættes en gang daglig i en siliconebaseret plasterformulering. Transdermal administration kan også være en fordel i situationer, hvor patienten ikke kan tage parkinsonmedicin per os. Bortset fra en mulig hudreaktion synes bivirkningsprofilen ikke væsentlig forskellig fra andre dopaminagonister. Sikkerheden ved anvendelse af rotigotin ligger fuldt på højde med sikkerheden ved anvendelse af ropinirol. Apomorphin er en opløselig dopaminagonist, som anvendes i behandlingen af de svært invaliderende off- perioder, der kan optræde i sene faser af levodopabehandlet IPS. Patienten forbehandles i mindst 3 døgn med domperidon, der blokerer ekstracerebrale dopaminreceptorer, og som eliminerer kvalme forårsaget af apomorphin. Apomorphin administreres som s.c. injektion i individuelt optitrerede enkeltdoser på 1,5-7 mg ved begyndende off -tilstand op til 10 gange dgl. Ved behov for mere end 6 daglige doser eller mere end 30 mg pr. døgn kan apomorphin med fordel gives som kontinuerlig s.c. infusion ved...)
Phenytoin og fosphenytoin (...Status epilepticus , dog ikke absence-status. Anvendes kun i begrænset omfang som længerevarende...)
Opioider (iatrogen afhængighed) (...ved eufori og ændringer af en række psykiske funktioner af varierende grad. Der ses ændring af angstniveau, selvvurdering og grundstemning, bevidsthedsniveau, kognitive funktioner og affektforvaltning. Livstruende forgiftning hos patienter i længerevarende behandling med opioider ses sjældent, men når det optræder, skyldes det ofte samtidig indtagelse af andre rus- eller lægemidler med sederende virkning, nye typer af opioider, benzodiazepiner eller alkohol. Symptomerne er respirationsdepression og koma, som kan behandles med indgift af naloxon i.v. eller i.m. Se endvidere Opioider (forgiftninger) . Opioid abstinenser Abstinenssymptomerne ved opioid afhængighed omfatter uro, gaben, tåre- og næseflod, sved...)
Lokalanalgetika uden vasokonstriktor (...ller ropivacain 0,2-0,75 %. Til spinalanæstesi bruges typisk bupivacain 0,5 % til længerevarende indgreb. Små doser (< 1 ml) bupivacain kan bruges til kortvarige indgreb. Alterna...)
Prostaglandinsyntesehæmmere (...nde virkning på fosterets nyrefunktion. Vedlængerevarende behandling bør fosteret overvåges ved hjælp af ultralyd med henblik på foster...)
Glukokortikoider og antiinfektiva i kombination (dermatologi) (...mbination. Bemærk, at for alle antibiotikaholdige præparater i gruppen gælder, at længerevarende anvendelse øger risikoen for resistensudvikling og bør ikke finde sted. Se også d...)
Nitroprussid (...refunktion er der potentielt risiko for cyanid/thiocyanat forgiftning vedlængerevarende...)
Antitrombotiske midler (...ved ≥1 af flg.: Vægt ≤ 60 kg eGFR på 15-50 ml/min Samtidig behandling med P-gP-hæmmer 15 mg x 1 dgl. Bør overvejes ved eGFR på 15-50 ml/min. Ingen dosisreduktion Dosis ved langtidsbehandling (efter 6 mdr.s behandling) kan overvejes Ingen ændring af dosis Ingen ændring af dosis 10 mg x 1 dgl.* 2,5 mg x 2 dgl.* Krav til nyrefunktion eGFR > 30 ml/min eGFR > 15 ml/min eGFR > 15 ml/min eGFR > 15 ml/min * dosisreduktionen ved rivaroxaban og apixaban gælder udelukkende for patienter, hvor der er tvivl om indikationen for forlænget behandling. I en del tilfælde vil der være absolut indikation for forlænget behandling, og i så fald skal dosis ikke reduceres (5978) (5979) . Revurdering af behandlingen Risiko for recidiv Der gives som udgangspunkt antikoagulationsbehandling i ca. 3-6 måneder, hvorefter patientens risiko for recidiv ved behandlingsophør vurderes. Den gennemsnitlige hyppighed af recidiv er ca. 15 % det første år og ca. 30 % 5-10 år efter behandlingsophør. Generelt skønnes recidivrisikoen lav ved VTE, der er provokeret af forbigående risikofaktorer som nylig kirurgi, traume eller forbigående immobilisering. Det er vigtigt, at denne revurdering altid afvejer fordele af behandling og risiko for blødning ved fortsat behandling. Alvorlige, permanente risikofaktorer Livslang antikoagulationsbehandling er indiceret hos patienter med alvorlige, permanente risikofaktorer som fx medfødt mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden mutation, vedvarende tilstedeværelse af lupusantikoagulans, udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS) efter DVT eller kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) efter lungeemboli eller recidiv af lungemboli. Se endvidere Cardio.dk (Lungeemboli) . Patienter med cancer-associeret VTE Lavmolekylært heparin og DOAK (apixaban, rivaroxaban eller edoxaban) kan begge anvendes ved cancerassocieret venøs tromboemboli. Lægemiddelgrupperne er generelt ligestillede, men DOAK er som udgangspunkt kun indiceret hos patienter uden høj blødningsrisiko, og lavmolekylært heparin anbefales desuden til patienter med luminal gastro-intestinal eller urogenital cancer, alternativ kan apixaban overvejes. Lavmolekylært heparin anvendes ved nedsat nyrefunktion (eGFR 100 kg: 10 mg s.c. x 1 dgl. Dosis reduceres ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 20-50 ml/min). Fondaparinux er kontraindiceret ved GFR < 20 ml/min. Der gives da i stedet argatroban som kontinuerlig i.v. infusion begyndende med 1-2 mikrogram/kg/min. og herefter justeret, så APTT forlænges med en faktor 1,5-3,0. Dosis reduceres ved nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse B eller C). Der er dog også rapporteret enkelte tilfælde af krydsreaktion ved behandling med det syntetiske pentasaccharid fondaparinux . Ved...)
Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere (...ved moderat til svær depression, men bør kun anvendes, hvis patienten ikke responderer på anden antidepressiv behandling. God effekt er også beskrevet vedlængerevarende depressive tilstande præget af asteni og apati (dysthymi), samt eventuelt somatiske klager, fobier og ved angst. Behandlingen bør varetages af psykiatere med stort kendskab til anvendelse af stoffet. Kombinationsbehandling Ved...)
Lavmolekylære hepariner (...ved forskellige indikationer. Dosis gives som s.c.-injektion 1 gang dgl., medmindre andet er anført. For dosering i specielle situationer og ved kombinationsbehandling, se under de enkelte LMH-præparater. Generisk navn Tromboseprofylakse Venøs tromboemboli Akut koronart syndrom Moderat risiko Høj risiko Dalteparin 2.500 IE 5.000 IE 200 IE/kg 120 IE/kg x 2 dgl. Enoxaparin 20 mg GFR > 30 ml/min: 40 mg GFR 15-30 ml/min: 20 mg GFR > 30 ml/min: 1,5 mg/kg eller 1 mg/kg x 2 dgl. GFR 15-30 ml/min: 1 mg/kg x 1 dgl. 1 mg/kg x 2 dgl. Tinzaparin 3.500 IE 4.500 IE 175 IE/kg Behandlingskontrol Behandlingen kan sædvanligvis gives uden monitorering, men bestemmelse af plasma-antifaktor X a kan være relevant, fx ved evaluering af blødning og tromboemboliske komplikationer under pågående behandling, mistanke om fejldosering eller akkumulation og ved behandling af gravide eller svært adipøse patienter. Ved måling af anti-Xa mhp. vurdering af effekten af LMH skal prøven tages fire timer efter s.c. injektion. Ved vurdering af akkumulation skal prøven tages umiddelbart før administration af næste dosis. Da de vejledende niveauer og enheder for anti-Xa varierer mellem laboratorier (grundet brug af forskellige assays), skal værdierne fortolkes i henhold til det lokale laboratoriums retningslinjer. Hvis LMH-behandling ikke medfører den forventede effekt, bør plasma-antitrombin kontrolleres. Ved familiær eller erhvervet antitrombinmangel, fx på grund af leverinsufficiens eller nefrotisk syndrom, kan antitrombinaktiviteten være så lav, at heparin bliver uvirksomt. I sådanne tilfælde indgives antitrombin. Se endvidere Antitrombin . Ved...)
Carboanhydrasehæmmere (midler mod glaukom) (...ved monoterapi øjendråber er 3 gange dagligt, men 2 gange dagligt ved kombination med andre lokale glaukommidler. Kontrol af synsfelt og papilekskavation er essentiel. Ved utilstrækkelig tryksænkning, tiltagende papilekskavation og/eller ved tab af synsfelt skiftes til andet glaukommiddel eller kombinationsbehandling. Der opnås ingen additiv effekt ved at kombinere systemisk og lokal behandling af acetazolamid. Da stofferne absorberes fra øjenslimhinden, kan systemiske virkninger og bivirkninger optræde, dog i mindre grad end ved...)
Peristaltikhæmmende midler (...ved akut diarré hos somatisk upåvirkede personer, fx i tilslutning til flyrejser, og som adjuvans til en kausal behandling. Opiumdråber kan anvendes ved manglende effekt af loperamid. Ved kronisk diarré har loperamid en symptomatisk effekt, men kun undtagelsesvis vil længerevarende behandling være indiceret. Opiumdråber kan anvendes ved...)
Midler mod kutane neoplasier (...Ved kortvarig belysning med rødt lys 3 timer efter applikationen, dannes reaktivt oxygen, som forårsager irreversibel skade på dysplastiske celler. Imiquimod er et lokalt immunmodulerende lægemiddel, som kan stimulere dannelsen af cytokiner med antiviral og antitumor effekt. Diclofenacnatrium findes i en gel indeholdende hyaluronsyre. Virkemåden er ukendt, men antages at skyldes hæmning af cyclooxygenase samt hæmmet angiogenese. Kræver længerevarende behandling. F luoruracil Forhindrer dannelsen af thymin og hæmmer både DNA- og RNA-syntesen, der resulterer i væksthæmning. Fluoruracil og salicylsyre i komb. Forhindrer dannelsen af thymin og hæmmer derfor både DNA-og RNA-syntesen, der resulterer i væksthæmning. Salicylsyre er tilføjet på grund af dens keratolytiske egenskaber for at forbedre indtrængningen af det aktive stof, hvilket er særlig vanskeligt ved hyperkeratotiske aktiniske keratoser. Tirbanibulin Påvirker mikrotubuli ved...)
Mineraler (...Ved substitution ifm. mangeltilstande, nedsat indtagelse, optagelse (malabsorptionstilstande) eller øget udskillelse vil substitutionsbehovet ofte være større. Calcium Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium . Chrom Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke (2318) . Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. Fosfor Findes i knogler og flere organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. Fosfat findes i en række fødeemner bundet til nukleotider (DNA) og cellemembraner, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grøntsager. Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt vedlængerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel som følge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis (osteomalaci). Iod Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og ved svær iodmangel hypotyreose. Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. Jern Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet (erythronet) og i musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå som følge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel . Kalium Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium . Kobber Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. Magnesium Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi. Øvre dosis af tilskud (ud over anbefalet daglig dosis) er omkring 250 mg om dagen. En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke nærmere beskrevet på Medicin.dk. Mangan Generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke (2332) . Mangel forekommer ikke i Danmark. Molybdæn Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012 (2318) . Mangel forekommer ikke i Danmark, men er beskrevet i sjældne tilfælde ved langvarig parenteral ernæring. Natrium Se Ændringer i væske- og elektrolytbalancen . Største indtag fås gennem forarbejdede fødevarer som brød, ost, kød og fiskeprodukter. Der er en sammenhæng mellem øget natriumindtag og forhøjet blodtryk, og også en sammenhæng mellem begrænsning af natriumindtag og faldende blodtryk (2594) . En pragmatisk vurdering er at begrænse natriumindtaget til mindre end 2,5 g om dagen. Selen Selen spiller en vigtig rolle i en række af kroppens funktioner og er essentiel for mennesker. Den biologiske funktion af selen er relateret til indbygningen gennem selencystein i strukturen af proteiner, som er vigtige for metabolismen. Selen findes både i en organisk (selenmethionin og selencystein) og en uorganisk form (selenat, selenit, selenid og grundstoffet selen), hvor den uorganiske form er den største diætetiske ressource. Skeletmuskulatur indeholder de største mængder af selen. Selen findes særligt i kød, æg og mælkeprodukter. Selen måles oftest i plasma eller serum, men kan også måles i urinen, og afspejler nyligt selenindtag, hvorimod analyser af hår eller negle kan anvendes til at monitorere langtidsindtagelsen over måneder eller år. Kvantificering af et eller flere selenproteiner (fx glutathion peroxydase og selenprotein P) bliver også anvendt som et funktionelt mål for selenstatus (5626) . Funktionen af selen er bl.a. regulering af immunsystemet, antioxydantvirkning, antimutagen effekt (forhindrer ødelæggelse af DNA), nedsætter risikoen for oksidative skader på hjernen og stimulerer flere faktorer i det reproduktive system. Selenmangel er sjælden, og symptomer herpå er sjældne. Selenmangel forekommer i andre lande og kan også ses hos veganere eller vegetarer. Endvidere kan mangel ses ved overvejende parenteral ernæring (uden tilskud af selen), patienter i dialyse, levercirrose, reumatoid artrit og hos HIV-patienter. Patienter med svær malabsorption er ligeledes i risiko for selenmangel. Behovet for selen hos voksne er omkring 55-70 mikrogram/dag, og ved selenmangel 100 mikrogram/dag, hvor maksimal dosis hos voksne er op til 300 mikrogram/dag. Selen har vist sig at være associeret med CVD (hjerte-kar-sygdom), men ikke sikker effekt på behandlingen af disse. Der er desuden set effekt på reduktion af tumorstørrelse (prostata, lunge og colon), ligesom selen spiller en rolle for udvikling af T2 DM og er associeret til thyroidealidelser. Supplement af selen kan muligvis have effekt på sædcellernes kvalitet. Tilførsel af i.v. selen i høje doser (1.000-4.000 mikrogram/dag) til kritisk syge patienter (SIRS) har vist at kunne reducere dødeligheden (5627) . Zink Indgår i en lang række enzymer, bl.a. kulsyreanhydrase, alkoholdehydrogenase og alkalisk fosfatase. Zink er nødvendig for normal metabolisme af nukleinsyre, protein og mukopolysaccharid. Zinkmangel kan ses ved kronisk alkoholisme, kroniske lever- og nyresygdomme og ved malabsorption. Ændringer i lugt- og smagssans, nedsat appetit, suboptimal vækst og forsinket sårheling er de hyppigst forekommende symptomer ved...)
MAO-B-hæmmere (...AO-B hæmmere gælder, at patienter med idiopatisk Parkinsons sygdom (IPS) opnår en længerevarende og derfor mindre svingende virkning af det normalt hurtigt nedbrudte dopamin og u...)
Glukokortikoider ved øjensygdomme (...ved herpes simplex- og svampeinfektioner. Intraokulær trykforhøjelse. Debuterer typisk 2-8 uger efter start på behandlingen. Ubehandlet kan der opstå glaukom med blivende synsfelttab. Trykstigningen kan også ses hos børn. Derfor bør øjentrykket jævnligt kontrolleres hos alle i længerevarende steroidbehandling. Trykstigning kan ses efter alle applikationsformer. Både systemisk og lokal behandling med steroider kan accelerere udviklingen af katarakt. Ved substanstab i cornea kan der optræde et Descemetocele og øget risiko for corneaperforation. Dette gælder også for kombinationspræparater. Ved behandling af øjenlågskant eller øjenlåg kan der opstå hud-atrofi med telangiektasi og striae. Steroider på øjenlågene kan ved blinkning trænge ind i tårefilmen og give okulære bivirkninger. Se endvidere Glukokortikoider . Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved...)
Glukokortikoider og antibiotika i kombination (øjenmidler) (...ved herpes simplex- og svampeinfektioner. Intraokulær trykforhøjelse. Debuterer typisk 2-8 uger efter start på behandlingen. Ubehandlet kan der opstå glaukom med blivende synsfelttab. Trykstigningen kan også ses hos børn. Derfor bør øjetrykket jævnligt kontrolleres hos alle i længerevarende steroidbehandling ud over 2 uger. Trykstigning kan ses efter alle applikationsformer. Både systemisk og lokal behandling med steroider kan accelerere udviklingen af katarakt. Ved substanstab i cornea kan der optræde et Descemetocele og øget risiko for corneaperforation. Dette gælder også for kombinationspræparater. Ved behandling af øjenlågskant eller øjenlåg kan opstå hudatrofi med telangiektasi. Se endvidere Glukokortikoider og Glukokortikoider ved...)
Antipsykotika - bivirkninger (...ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS). Øget mortalitet hos ældre Det er i flere undersøgelser påvist, at behandling med antipsykotika generelt, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget mortalitet hos ældre med demens (5920) (5921) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligeremyokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium 65 år) har i nogle studier vist sig at have en øget risiko for cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebobehandlede patienter. Antipsykotisk behandling af dementielle tilstande hos ældre bør som hovedregel undgås og antipsykotika bør ikke anvendes hos ældre patienter med demens, hvis formålet udelukkende er at dæmpe uro, aggression og rastløshed. I de situationer, hvor brug af antipsykotika til ældre patienter med demens alligevel er indiceret, bør behandlingen foretages med stor forsigtighed i lav dosering og som hovedregel kun i kortere perioder. Malignt neuroleptikasyndrom Malignt neuroleptikasyndrom bestående af varierende kombinationer af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase ses i ekstremt sjældne tilfælde og har kliniske ligheder med malign hypertermi og malign katatoni (se Malign hypertermi ). Alle symptomerne er ikke altid til stede. Den bagvedliggende patofysiologi er ukendt og synes at være en anden end ved malign hypertermi. Der kræves omgående seponering af den antipsykotiske behandling og ofte indlæggelse på specialafdeling. Behandling med benzodiazepiner, gerne parenteralt, og/eller elektrokonvulsiv terapi (ECT), er den primære behandlingstilgang i de sværere tilfælde. Behandling med dopaminerge receptoragonister er en anden foreslået behandlingsmulighed til behandling af malignt neuroleptikasyndrom, men primært ved samtidig forekomst af hypertermi. Behandlingen er en specialistopgave og bør som hovedregel foregå på intensiv somatisk afdeling. Andre bivirkninger I meget sjældne tilfælde, især ved...)
Midler mod Restless Legs Syndrome (...ropinirol og rotigotin er effektive mod primær RLS. Midler med andre anvendelsesområder Ved sekundær RLS, hvor natlig PLM og smerter dominerer sygdomsbilledet, kan antiepileptika ...)
NSAID (...s om, at NSAID i vanlige doser ikke er skadelige for det ammede barn. Vedlængerevarende anvendelse bør man foretrække et præparat med en lav relativ vægtjust...)
Parenteral ernæring (...ved abdominal kirurgi med tarmparalyse eller ved tarmperforation/fistler. Parenteral ernæring er indiceret, hvis der ikke fysisk kan opnås adgang til tarmkanalen grundet obstruktion, fx ved øvre gastro-intestinal cancer. Også tilstande, hvor enteral ernæring ikke er optimal eller kontraindiceret, som ved intestinal iskæmi eller svær tyndtarmsepitelskade eller ved kemo- eller strålebehandling, er behandling med parenteral ernæring klinisk relevant. Patienter med svigt af flere organsystemer i intensiv behandling har ofte behov for supplerende parenteral ernæring grundet øget oxidativt stress og ernæringsmæssigt behov. Svær underernæring eller malnutrition behandles sjældent med supplerende parenteral ernæring, hvis mave-tarm-kanalen fungerer. Parenteral ernæring kan være fuldstændig (eneste ernæring) eller supplerende til samtidig indgivet enteral ernæring. Behandlingen kan kortvarigt gives i perifer vene, ved længere varighed anvendes centralt venekateter. Skrøbelige og ældre Ved behandling af skrøbelige eller ældre patienter bør der være fokus på flere forhold. Skrøbeligheden hos den ældre aldersgruppe i forhold til parenteral ernæring skyldes flere forhold. Den ældre aldersgruppe vil ofte være mere underernærede, og det kan øge risikoen for metaboliske komplikationer ved start på parenteralt tilskud. Der skal være særlig opmærksomhed på langsom, forsigtig start med doser af parenteral ernæring som ikke primært dækker behovet. Opmærksomhed på symptomer og biokemiske tegn på refeeding med elektrolytforstyrrelser, de kan være livstruende. Skrøbelige og ældre vil altid have reduceret muskelmasse i forhold til fedtmasse og dermed lavere basalstofskifte i forhold til kropsvægten. Det giver risiko for tilførsel af mere energi end kroppen kan metabolisere og dermed fedtdeponering, primært i lever og immunceller. Det betyder også et reduceret vandindhold især intracellulært. Insulinproduktionen aftager med alderen, ligesom insulinresistensen øges. Risikoen for hyperglykæmi ved parenteral ernæring er derfor signifikant højere hos ældre end hos yngre patienter. Hyperglykæmi ved kritisk sygdom er forbundet med øget mortalitet, specielt hos ældre. Skrøbelighed og dermed særlige behandlingsmæssige tiltag kan også være begrundet i påvirket organfunktion. Det er sædvanligvis ikke forbundet med komplikationer at give parenteral ernæring til patienter, som kun har svigt af tarmfunktion og dermed et ernæringsbehov. Ved komorbiditet , der hyppigt diagnosticeres hos ældre øges risikoen for komplikationer, hvis ikke der tages særlige hensyn. Ved hjertesvigt bør der være fokus på om den volumenbelastning parenteral ernæring er kan tolereres uden at den kliniske tilstand forværres. Nedsat nyrefunktion kan være en betydelig udfordring og kræve at der anvendes individuelt tilpassede blandinger med nedsat indhold af kalium, magnesium og fosfat. Evnen til at udskille natrium reduceres med alderen, hvilket betyder tiltagende risiko for positiv natriumbalance. Parenteral ernæring til patienter i dialyse kræver særlig viden. Også nedsat lungefunktion kan være udfordrende og øge patientens respiratoriske arbejde med risiko for retention af CO2. Kognitiv funktion er særligt vigtig at vurdere i forhold til længerevarende behandling, hvor patienten skal behandles uden for hospitalsregi. Børn Til børn er indikationerne medfødt gastro-intestinal sygdom, herunder gastroschise samt nekrotiserende enterocolitis og i nogle tilfælde ved...)
Perifert virkende muskelrelaksantia (...nde muskelrelaksantia virker ved at binde sig reversibelt til acetylkolinreceptorer på den tværstribede muskels endeplade. Herved blokeres den normale impulso...)
Primaquin (midler mod malaria) (...rimaquin virker især på de exoerytrocytære vævsstadier af malariaparasitterne og kan derved forebygge relaps af malaria, der er forårsaget af P. vivax og P. ovale. Virkningen syne...)
Propofol (...ved kontinuerlig infusion. Desuden til sedering af patienter i respiratorbehandling under intensiv terapi eller ubehagelige diagnostiske procedurer. Pga. risikoen for propofolinfusions-syndromet bør infusionshastigheder > 4 mg/kg/time igennem længere tid undgås. Propofol besidder ringe analgetisk virkning og bør derfor under smertevoldende indgreb suppleres med et analgetikum. Propofol reducerer den cerebrale blodgennemstrømning, det intrakranielle tryk samt hjernens stofskifte i samme grad som barbituraterne . Propofol udmærker sig ved...)
SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer (...ved en selektiv og reversibel hæmning af glucose reabsorptionen i de proximale tubuli i nyren. Den normalt forekommende komplette reabsorption af den i præurinen udfiltrerede glucose hos personer, der ikke har diabetes, forhindres derved, hvilket medfører glucosuri på 50-60 gram per døgn. Det renale tab af glucose reducerer plasma-glucose, og kalorietabet fører på sigt til vægttab (2-4 kg) og en reduktion i systolisk blodtryk på 3-5 mm Hg. SGLT-2-hæmmere reducerer HbA1c med 0,5-1,0 % anvendt som monoterapi (dvs. samme størrelsesorden som andre tilgængelige orale antidiabetika), men i længerevarende studier (> 1 år) er de vist at være mere effektive end sulfonylurinstof og DPP-IV-hæmmere til at regulere blodglucose. SGLT-2-hæmmere frarådes til behandling af type 1-diabetes pga. risikoen for ketoacidose. Der findes empagliflozin, dapagliflozin og canagliflozin markedsført i Danmark. Empagliflozin er i et stort kardiovaskulært endepunktsstudie vist at reducere MACE, der er sammensat endepunkt, som omfatter død af hjerte-kar-sygdom, ikke-fatalt myokardieinfarkt og ikke-fatalt apopleksia cerebri, og kardiovaskulær død samt indlæggelse for hjertesvigt (3650) . I tre store efterfølgende studier er vist, at empagliflozin beskytter med hjertesvigt hos patienter med nedsat eller bevaret venstre ventrikelfunktion og progressionen af den diabetiske nyrefunktion hos patienter med en eGFR ned til 20 ml/min (5358) (5359) . Empagliflozin har fået indikationerne behandling af diabetisk nyresygdom, symptomatisk kronisk hjertesvigt og behandling af type 2-diabetes, som supplement til diæt og motion, som monoterapi (når der er intolerans overfor metformin) eller som supplement til andre antidiabetika hos patienter med en eGFR ned til 30 ml/min. Behandlingen bør fortsættes pga. den organbeskyttende effekt indtil dialysegrænsen eller nyretransplantation. Dapagliflozin er vist at reducere MACE og kardiovaskulær død, om end ikke statistisk signifikant (5360) . Dapagliflozin er i efterfølgende studier vist at reducere risikoen for hjertesvigt hos patienter med nedsat eller bevaret venstre ventrikel funktion og progressionen af den diabetiske nyresygdom ned til eGFR på 25 ml/min (5361) (5362) . Studierne har medført, at dapagliflozin også har fået indikationen behandling af symptomatisk hjertesvigt (10 mg) med reduceret eller bevaret ejektionsfraktion og behandling af kronisk nyresvigt hos patienter med GFR > 20 ml/min., også hos patienter uden diabetes. Canagliflozin er vist at reducere MACE, hjertesvigt og progression af den diabetiske nyresygdom (3651) (4602) . Ertagliflozin (pt. ikke markedsført i DK) reducerer signifikant hjertesvigt og progressionen af den diabetiske nyresygdom Cardiovascular Outcomes with Ertugliflozin in Type 2 Diabetes (5366) . Det diskuteres, om der reelt er forskelle mellem de kliniske effekter af SGLT-2 hæmmerne, eller om de forskellige resultater kan tillægges studiernes varighed, design af studierne og forskelle i patientpopulationer, der deltog i studierne. Det er uklart, hvordan denne gruppe af lægemidler beskytter mod hjertesygdom. Virkningsmekanismen på hyperglykæmien forudsætter en vis nyrefunktion. Stofferne har kun begrænset virkning på den glykæmiske kontrol, hvis GFR er < 60 ml/min, og de bør ikke benyttes ved GFR 45 ml/min hvis indikationen er forbedring af den glykæmiske kontrol. Forsigtighed ved...)
Calcium og D-vitamin (osteoporose) (...vedparten (ca. 40 %) af kostens indhold af D-vitamin stammer fra (fede-)fisk (1496) . Margarine og enkelte mælkeprodukter er beriget med D-vitamin (0,75 mikrogram pr. 100 ml mælk), men i praksis har det ingen betydning. Kun få fødeemner indeholder betydelige mængder D-vitamin, fx laks, ørred og makrel. Mængden afhænger af tilberedning og fiskens oprindelse. Vildlaks indeholder typisk 25 mikrogram pr. 100 g, hvilket er 3-5 gange mere end indholdet i opdrættet laks. Kosttilskud kan med fordel anvendes, hvis en sufficient D-vitaminstatus ikke kan opretholdes gennem kostindtag og soleksposition. Dosering af D-vitamintilskud Vitamin D deponeres i fedtvæv og i mindre grad i muskulatur og forbruges, når den endogene syntese er insufficient, typisk i vinterhalvåret. Randomiserede, kontrollerede dosis-responsstudier udført i lande på samme breddegrad som Danmark har vist, at et tilskud på hhv. 25 og 40 mikrogram cholecalciferol dgl. er nødvendigt for, at 97,5 % af den voksne del af befolkningen kan opretholde en acceptabel D-vitaminstatus i slutningen af vinterhalvåret defineret ved P- 25OHD > hhv. 50 og 80 nmol/l (1497) . Anbefalinger for D-vitamintilskud og kontrol af D-vitaminstatus I foråret 2021 har fødevarestyrelsen udsendt nye anbefalinger om tilskud med D vitamin til den generelle befolkning (primær profylakse) afhængig af alder. Forhåndenværende anbefaler sundhedsmyndighederne således (uden forudgående måling af P-25OHD): Målgruppe Dosis Primær profylakse Børn fra 2 uger - 4 år 10 µg (400IE) dagligt som D-dråber* Børn > 4 år og voksne** 5-10 µg D-vitamin dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april) Særlige andre grupper Gravide og ammende 10 µg D-vitamin dagligt hele året Børn og voksne med mørk hud Børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om sommeren Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys Ældre og personer i øget risiko for knogleskørhed Personer over 70 år 20 µg D-vitamin dagligt (kombineret med 800-1.000 mg calcium) anbefales hele året Beboere på plejecentre Personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder * Tilskuddet kan dog undlades hos spædbørn, som indtager modermælkserstatning i en mængde på ≥ 800 ml dagligt med et indhold på ≥ 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml. ** Som ikke tilhører de andre grupper omtalt nedenfor. Hos personer med påvist D-vitaminmangel kan D-vitamin doseres som anført i tabel 3. Hos personer med habituelt lavt calciumindtag ( 50 μg dgl. anbefales kontrol af P-25OHD både sommer og vinter. Særlige patientgrupper Malabsorption: Ved fedtmalabsorption, der ikke kan korrigeres, tilrådes primært livsstilsmodifikation med soleksposition. Evt. kan kunstig UVB-bestråling (solarielys) anvendes efter vejledning 2-3 gange ugentligt i vinterhalvåret. Varigheden af hver seance bør individualiseres efter hudtypen, idet rødme bør undgås, dvs. typisk nogle få minutters bestråling pr. gang. Alternativt kan i.m. injektioner med vitamin D 2 eller D 3 anvendes under kontrol af P-25OHD. Der anbefales kontrol efter 4-5 mdr. samt én gang årligt (februar til april). Osteoporose: Dgl. tilskud på 20-40 μg D 3 i kombination med 400-1.000 mg calcium (fordelt på 2 doser). Da behandling med bisfosfonat (særligt ved i.v. administration), denosumab og romosozumab kan føre til symptomgivende hypocalcæmi, anbefales det i sådanne tilfælde at sikre en sufficient D-vitaminstatus (P-25OHD > 50 nmol/l) forud for behandlingen. P-25OHD måles ved...)
Mund-, svælg- og halsmidler (...vis symptomerne er længerevarende, da symptomerne da kan være relateret til alvorlig bagvedliggende sygdom. For odontologisk anvendelse se: Lokalanalgetika - overfladeanalgesi (Od...)
Retinoider mod acne (systemisk behandling) (...Ved svær cystisk acne kan doser højere end 0,5 mg/kg anvendes. Vedlængerevarende behandling eller behov for gentaget behandling bør der indskydes behandlingsfri intervaller på 2 måneder. Der bør kun udskrives recept til 1 måneds behandling for fertile kvinder, og recepten skal ved...)
Opioider (anæstetika) (...f alfentanil og især remifentanil giver en god styrbarhed af analgesien, også til længerevarende...)
Enteral ernæring (Standardpræparater) (...ved at give for meget energi, hvorimod der ikke ser ud til at være samme risiko ved at give protein i overskud. Senere i forløbet når det akutte forløb er stabiliseret, vil udnyttelsen af energi bedres og tilførsel af energi kan øges. Da muskelvæv har meget (mindst x 6 afhængigt af muskelaktiviteten) højere metabolisk aktivitet og dermed større energiomsætning end fedtvæv, vil energibehovet pr. kg. legemsvægt være lavere hos en patient med en større fedtmasse end hos en undervægtig patient, hvor fedtmassen er mindre. Adipøse (BMI > 30) skal derfor have mindre energitilførsel/kg legemsvægt. Der er ikke konsensus om den bedste måde at beregne energibehov hos patienten med svær overvægt, hvis ikke indirekte kolorimetri er muligt, og kropssammensætningen og dermed energibehovet kan desuden variere betydeligt hos patienter med sammenlignelig vægt og BMI. Hvis patienten er sengeliggende, kan anvendes aktuel vægt x 85 kJ (20 kcal/kg/døgn, og hvis patienten er oppegående anvendes aktuel vægt x 100 (25 kcal) kJ/kg/døgn (gennemsnitstal, da kropssammensætningen bestemmer de individuelle behov). Energiomsætningen i fedtceller er kun ca. 15 % af omsætningen i muskelceller målt pr. gram væv. Hos nogle patientkategorier kan en høj vægt være misvisende grundet øget væskeindhold, eksempelvis hos patienter med ødemer eller ascites, og det samme gør sig gældende hos patienten med markant nedsat nyrefunktion/dialyse, hvor der ofte anvendes en tørvægt til beregning af behov. Protein Proteinbehovet varierer efter sygdommens art og sværhedsgrad samt efter patientens alder. Mens minimumsanbefalingen for raske voksne er 0,8-1,0 g. protein pr. kg. legemsvægt, er visse patientgruppers proteinbehov betydeligt højere og anbefalinger for protein er 1,2-1,5 g protein pr kg legemsvægt. Proteinbehovet stiger i takt med stigende grad af stressmetabolisme, og mens kroppen i den svære akutte fase af stressmetabolisme ikke kan udnytte ekstra energitilførsel optimalt, så er der stadig behov for øget proteintilførsel for at spare på tabet af endogent protein, der omdannes til glucose. Hos personer med overvægt og BMI over 30 er anbefalingen for protein > 1 g/kg legemsvægt/dag. Udover at det tilstræbes at det samlede proteinbehov dækkes, er det vigtigt at behovet for de enkelte aminosyrer dækkes og da det ofte er en udfordring at få dækket det samlede proteinbehov i forbindelse med sygdom, er det særligt vigtigt, at proteinet f.eks. mælkeprotein, der tilføres, er af høj kvalitet. Hovedårsagerne til det øgede proteinbehov er produktion af såkaldte akut fase reaktanter som led i et inflammatorisk respons og nydannelse af glucose (gluconeogese) fra aminosyrer overvejende hentet fra muskler. Animalsk protein er meget lettere optageligt gennem tarmen end vegetabilske proteinkilder. Da vegetabilske proteiner samtidig ofte har lavere aminosyrescores end animalske, bør der i en vegetarisk/vegansk kost i forbindelse med sygdom være stor opmærksomhed på, at aminosyrebehovet dækkes gennem kombination af proteinkilder, mens vegansk kost under sygdom frarådes af ESPEN. Det er muligt, men ikke dokumenteret, at vegetabilske proteiner optages bedre, hvis patienterne forud for sygdommen har levet plantebaseret i mange år. Der er fokus på at leve plantebaseret, og der er kommet en række ernæringsdrikke og sondeernæring hvor proteinkilden er plantebaseret. Det er vigtigt at understrege, at præparaterne ikke er bedre i forhold til sundhed og klima. Målgruppen er patienter med sygdomsrelateret underernæring, som lever vegansk, og som ikke kan få dækket deres behov fra almindelige fødevarer, der er plantebaserede proteinkilder. Beregn BMI her: Patienter, som har indtaget en rimelig mængde ernæring oralt, indtil de overgår til sondeernæring, kan starte med fuld dagsration, dvs. opfyldelse af det beregnede behov. Patienter, som ikke har spist i længere tid, bør starte med 1/4 - 1/2 af udregnet ernæringsbehov 1. døgn og 1/2 - 2/3 af behovet 2. døgn. Fuld ration kan først gives efter kontrol af blodprøver. Mange underernærede patienter, der får for meget energi for hurtigt, udvikler et såkaldt refeeding syndrom. Refeeding syndrom er en alvorlig og hyppigt overset tilstand med akut udvikling af elektrolytmangel i plasma (især kalium og fosfat), væskeretention (øget mængde natrium i kroppen) og forstyrrelse i glucosehomeostasen. Diagnosen stilles ved et markant fald i P-fosfat samtidig over få dage med symptomer som ødemer (hurtig vægtstigning), konfusion, takykardi og/eller hypotension. De væsentligste biokemiske markører for refeeding syndrom er fald i plasma fosfat, magnesium, kalium, calcium og eventuelt metabolisk acidose. En forudsætning for re-feeding er feeding, Det forudsættes, at ernæringstilførsel er foregået i mindst 1 døgn, samt at tilstanden er forudgået af adaptation, dvs. langsomt udviklet vægttab med tilvænning til den nye energibalance (nyt steady-state). Optrapning af ernæring skal således foretages efter en individuel vurdering, og der skal tilføres i.v. tilskud af fx fosfat, kalium og thiamin. Refeeding syndrom ses også hos patienter, der får parenteral ernæring. Den væsentligste behandling er natriumrestriktion og reduktion af energitilførslen (til fx halv dosis), især kulhydrattilførsel. Vand For at undgå tilstopning af sonde skylles med 25-50 ml vand før og efter indgift af enteral ernæring. Kun hos svært syge patienter anbefales sterilt vand, især hvis immunsystemet er svagt. Det er vigtigt, at patienten er velhydreret, specielt hvis der gives store doser protein (karbamid-dannelse), hvorfor supplerende tilførsel af vand altid er påkrævet for at holde diuresen på et rimeligt niveau. Ved tilførsel af ca. 100 g protein daglig hos akut syge patienter skal der gives mindst 3 liter væske pr. døgn. Årsagen er, at karbamid øger osmolariteten i plasma og urin. Medicin Til patienter, der får enteral ernæring, er det bedst at anvende medicin, som allerede er i flydende form. Anvendes tabletter, knuses de og blandes/opslæmmes med vand. Hårde kapsler kan åbnes, og bløde kapsler kan evt. opslæmmes. Gives derefter som medicin i flydende form. Vær opmærksom på, at mange tabletter og kapsler ikke er egnet til sonde, fx hvor kapsel- eller tabletformuleringen har til formål at sørge for, at lægemiddelstoffet beskyttes mod mavesyre, frigives langsomt eller på et bestemt sted i mave-tarm-kanalen, hvilket i nogle tilfælde er essentielt for virkningen. Et andet eksempel er, hvor formuleringen beskytter sundhedspersonalet, der administrerer medicinen, fx ved cytostatika. Sonden skylles før og efter indgift med 25-50 ml vand. Patienter, der får fuld sondeernæring, fx 1.500 ml, behøver normalt ikke ekstra vitamin- og mineraltilskud, hvis der ikke var sygdomsbetinget mangeltilstand før ernæringsstart. Det er vigtigt at se på de enkelte præparater, hvorvidt behovet for vitaminer og mineraler er dækket ved den dosering, der gives. I enkelte præparater er behovet for vitaminer og mineraler dækket ved en dosering på fx 1.000-1.200 ml. Sondeernærede patienter kan uden problemer spise og indtage medicin ved siden af sonden, hvis der er en tilstrækkelig synkefunktion. Hvis sonden stopper eller sondeernæringen løber langsomt kan sonden renses med en lille ernæringssprøjte (2-10 ml) eller ved at sprøjte varmt vand (27 til 43 ºC). Lad væsken stå i sonden i 5 min og forsøg herefter at skubbe væsken frem og tilbage med en lille ernæringssprøjte. Skabes flow i sonden skylles sonden godt igennem med vand. Hvis sondeernæringen løber langsomt, kan indløbshastigheden også øges ved at hænge sondeernæringsposen så højt som muligt. Blodprøvekontrol Blodprøvekontrol i forbindelse med intensiv, enteral ernæring bør foretages af hensyn til risikoen for refeeding syndrom. Syndromet optræder hyppigst hos patienter, der har været underernæret i længere tid og derfor har små eller manglende depoter af kofaktorer til metabolismen. Hyppigst ses fosfatmangel ved tilførsel af store mængder glucose og zinkmangel ved accelereret proteinomsætning. Syndromet optræder inden for den første uge efter start af ernæringsindgift. Ved intensiv sondeernæring tages prøver som ved parenteral ernæring, dvs. initialt 2-3 gange ugentligt: Elektrolytter, fosfat, zink, magnesium, albumin, kreatinin, carbamid og hæmoglobin. Senere i forløbet kontrol ugentligt. Desuden er der ofte risiko for udvikling af thiaminmangel (coenzym ved glykolyse), hvorfor tilskud ofte er nødvendigt. Vedlængerevarende sondeernæring kan udvikles markant hyponatriæmi, da ernæringspræparaternes saltindhold er i underkanten til dette formål. Det er ikke klarlagt, på hvilket tidspunkt i forløbet de kronisk sondeernærede patienter bør have kontrolleret blodprøver, men et skøn vil være efter to mdr. Sondeteknik Ved sondeernæring anvendes nasogastrisk/nasojejunal sonde, gastrostomisonde, oftest i form af perkutan endoskopisk gastrostomi (PEG) eller jejunostomisonde. PEG-sonder anvendes især til længere tids enteral ernæring af fx patienter med dysfagi. Ernæring via jejununalsonder er hensigtsmæssig ved kompromitteret ventrikelfunktion. Nasojejunale sonder bliver ofte displaceret og er ikke egnede til længere tids enteral ernæring. Jejunalsonder kan anlægges via PEG (PEGJ), som direkte perkutan endoskopisk jejunostomi (DPJ) eller ved laparotomi. Sondeernæring ved jejunal indgift bør altid gives som kontinuerlig infusion, fx 30-50 ml/time initialt stigende til 100-125 ml/time, og det anvendte ernæringspræparat skal være iso- eller hypoosmolært. Der vælges mellem kontinuerlig dvs. langsom indgift med 50-125 ml/time eller bolusindgift (intervalindgift) dvs. der gives en portion som et måltid flere gange i døgnet. Vælges kontinuerlig indgift kobles sonden til ernæringssæt eller ernæringspumpe (1 dråbe/min = 3 ml/time). Ved bolusindgift gives et passende antal milliliter, fx 150-200 ml pr. måltid ved hjælp af en pumpe eller manuelt (sprøjte) fordelt over dagen. Hvis patienten har en jejunalsonde, skal der altid gives kontinuerlig sondeernæring. Det er individuelt, hvor meget der tolereres ved indgift i tyndtarmen, men som regel kan der gradvist opnås en indgift på 125 ml/time. Sædvanligvis startes med kontinuerlig indgift dvs. sondeernæring, der løber ind over det meste af døgnet med 50-125 ml/time. Langsom indgift medfører mindre risiko for diarré end bolusindgift. Dag 1 gives 500 ml i løbet af 10 timer, stigende i løbet af 3-4 dage til fuld dosis. Hos langt de fleste patienter er der ingen grund til gradvist at optrappe doseringen af sondeernæring. Vedlængerevarende underernæring (måneder) vil det dog være klogt, da risiko for refeeding syndrom er større, og da ventriklen ikke er vant til at indeholde store mængder ernæring. Ved indgift og opsætning af sondeernæring er fokus på patientsikkerhed afgørende. Derfor anbefales brug af sonder og sondeernæringsremedier, som overholder det ISO-certificerede system ENfit. ENfit studser og tilkoblinger anvendes kun til ernæringssonder og remedier og kan ikke tilkobles de intravenøse adgange ved en fejl. De passer til alle sondeernæringspakninger, poser og beholdere. Hvis der anvendes en ernæringspumpe, skal der anvendes et sæt, der passer til pumpen. Opstartsskemaer: Tabel 1. Kontinuerlig indgift Eksempel på langsom opstart med sondeernæring (til patienter i risiko for refeeding syndrom) Tid Dag Nat 1. døgn 25 ml/time (pumpestyret), svarende til 8 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause 2. døgn 50 ml/time (pumpestyret), svarende til 17 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause 3. døgn 75 ml/time (pumpestyret), svarende til 25 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause 4. døgn 100 ml/time (pumpestyret), svarende til 33 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause Kontinuerlig indgift Sondeernæringen øges, til der opnås en mængde svarende til udregnet ernæringsbehov. Der aspireres efter behov. Hold evt. 4 timers pause Tabel 2. Eksempel på kontinuerlig indgift/Intervalindgift Eksempel på normal opstart med sondeernæring (til patienter, der har spist frem til sondeanlæggelse og ikke er i risiko for refeeding syndrom) Tid Dag Nat Trin 1 Kontinuerlig: 75-100 ml/time fordelt på 10-20 timer (evt. pumpestyret) Evt. som interval: 125-150 ml 4-5 gange i døgnet Dagsdosis sædvanligvis 750-1.000 ml Hold evt. 4 timers pause Trin 2 Kontinuerlig: > 100 ml/time i 12-18 timer Evt. som interval: 175-200 ml 5-6 gange i døgnet Dagsdosis sædvanligvis 1.500-2.000 ml Hold evt. 6 - 8 timers pause Trin 3 > 200-250 ml/time i 2 x 4-5 timer i døgnet Dagsdosis sædvanligvis 1.500-2.000 ml Hold evt. 4 timers pause Alternativt til trin 3 Interval indgift, hvor dagsdosis fordeles på 6-8 portioner ved...)
SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) (...Ved stigende dosis af venlafaxin er der registreret flere bivirkninger, specielt anbefales monitorering af blodtryk for at forebygge længerevarende hypertension. Vedrørende stoffets bivirkningsprofil hos ældre og somatisk syge er oplysningerne utilstrækkelige. Duloxetins dosisrelation synes rimeligt godt belyst. Terapeutisk startdosering og ved...)
Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (...r en otte gange øget risiko for VTE og har derfor stærkt øget risiko for tromboembolier ved brug af p-piller. Det kan være indiceret at undersøge for Leiden-faktor og andre arveli...)
Vitamin K (hæmostatika) (...gel på grund af nedsat tilførsel er meget sjælden hos voksne, men kan opstå efter længerevarende parenteral ernæring. Antibiotika kan nedsætte produktionen af vitamin K 2 i tarmk...)
Søgeresultater, Om medicin:
Sederende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...Ved akut situationsbetinget og stress-relateret angst eller behandling af patienter med nedsat samarbejdsevne (compliance) samt inden langvarige behandlinger kan der være indikationer for præmedicinering for at opnå sedering med bevarelse af bevidstheden. Benzodiazepiner har en god angstdæmpende effekt ved situationsbetinget angst (2376) (5057) . Kvælstofforilte anvendes også til sedering i tandlægepraksis fra 4-års alderen (2379) (2776) , dog er der kun svag videnskabelig evidens i forbindelse med behandling af børn (5779) . Ved vågen sedering af børn og unge under 18 år stiller Sundhedsstyrelsen krav om, at tandlægen kan dokumentere viden og erfaring med vågen sedering, og at forældre eller værge er informerede og har givet mundtligt og skriftligt samtykke (2378) . Der er ikke udarbejdet lignende retningslinjer for voksne (> 18 år), men samme fremgangsmåde bør følges. Det er vigtigt at der optages en grundig medicinsk anamnese med fokus på kontraindikationer, forsigtighedshensyn og lægemiddelinteraktioner. Præparatvalg Ved præmedicinering er hurtig, men kortvarig, virkning ofte at foretrække. Mest velegnet er derfor stoffer med: Hurtig absorption Hurtig maksimal lægemiddelkoncentration (T max ) Kort halveringstid (t 1/2 ) - der afspejler eliminationstiden. Lægemidler kan ordineres udenfor den sædvanlige anvendelse (off-label ordination), hvis der er indikation. Anvendelsen skal anføres på recepten. Der er skærpet informationspligt til forældre ved...)
Medicintilskud - gældende beløbsgrænser (...Ved angivelse af om et lægemiddel er tilskudsberettiget efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om medicintilskud, anvendes følgende symboler: ⬤ : Angiver, at tilskud gives alment, dvs. uden klausulering. ⦻ : Angiver, at tilskud til receptpligtig medicin kun gives klausuleret til bestemte sygdomme. ⬛ : Angiver, at tilskud til håndkøbsmedicin kun gives klausuleret til bestemte sygdomme. C: Angiver, at tilskud gives til medicinsk cannabis. Medicintilskudsgrænser pr. 1. januar 2026 til 31. december 2026 Årlig udgift pr. person før tilskud Tilskud til personer over 18 år Tilskud til personer under 18 år 0 - 1.135 kr. 0 % 60 % 1.135 - 1.910 kr. 50 % 60 % 1.910 - 4.155 kr. 75 % 75 % 4.155 - 22.596 kr. 85 % - > 22.596 kr. (egenbetaling= 4.850 kr.) 100 % - 4.155 - 27.653kr. - 85 % > 27.653 kr. (egenbetaling= 4.850 kr.) - 100 % Beløbsgrænserne i skemaet reguleres hvert år i januar. Tilskudsperioden på ét år starter første gang, man køber tilskudsberettiget medicin, og slutter ét år efter denne dato. En ny periode starter første gang, man køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode er udløbet. Tilskuddet gives til lægemidlets faktiske pris, medmindre lægemidlet er omfattet af en tilskudsgruppe. Tilskudsgrupper er en gruppering af lægemidler, som har tilskud og indbyrdes kan substitueres. Der er fuldstændigt sammenfald mellem tilskudsgrupper og substitutionsgrupper for tilskudsberettigede lægemidler, dette for at sikre, at patienten kan få udleveret det lægemiddel, der danner grundlag for gruppens tilskudspris (medmindre substitution er fravalgt af lægen eller af patienten selv). I hver tilskudsgruppe findes en tilskudspris, som er ens for alle lægemidler i gruppen. Tilskudsprisen er den laveste pris i tilskudsgruppen. Hvis den fastsatte tilskudspris er mindre end den faktiske pris på det lægemiddel, der udleveres, gives tilskuddet kun til tilskudsprisen. Der gives således kun fuldt tilskud til den billigste synonyme medicin. Det er tilskudsprisen, der tæller med ved opgørelsen i det Centrale Tilskuds Register (CTR). Den del af den faktiske pris, som patienten selv skal betale ved køb af tilskudsberettiget medicin, kaldes patientens egenbetaling. Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Henstandsordning Hvis der forventes at CTR-saldo bliver meget høj i løbet af et tilskudsår (omkring 22.000 kr.) kan der oprettes henstandsordning med det lokale apotek. En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek, hvor den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler deles op i 12 lige store dele. Dette betyder at der betales et fast månedlig beløb for medicin. Ordningen oprettes ved direkte kontakt med apoteket, hvor medicinen afhentes. Se endvidere: information-om-henstandsordningen . Tilskud til medicinsk cannabis i forsøgsordningen Tilskud til medicinsk cannabis bliver beregnet separat i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister for Cannabis (CTR-C). De særlige beløbsgrænser for tilskud til cannabis produkter Samlet udgift pr. tilskudsperiode (12 mdr.) Tilskud Egenbetaling 0 - 20.000 kr. 50 % Op til 10.000 kr. 20.000 kr.- 0 % Hele produktets pris Ved...)
Elimination (...Ved elimination forstås fjernelse af det aktive lægemiddelstof fra plasma. Dette sker hyppigst ved omdannelse til inaktivt stof i plasma (plasmametabolisme) og/eller ved distribution til væv og/eller ved udskillelse (ekskretion). Metabolisme foregår ved to hovedformer af enzymatiske processer: en egentlig kemisk omdannelse af lægemiddelstoffet, fase 1-reaktioner (oxidation, reduktion eller hydrolyse) eller ved en kobling af lægemiddelstoffet til andre stoffer, fase 2-reaktioner (konjugering). Sidstnævnte proces resulterer i en mere hydrofil (vandopløselig) metabolit, som dermed lettere udskilles gennem nyrerne. Fase 1-reaktioner medfører i reglen en inaktivering af lægemiddelstoffet, dog kan de dannede metabolitter i nogle tilfælde også være farmakologisk aktive. Langt de fleste lægemiddelstoffer metaboliseres gennem oxidation i leverens cytokrom P450-system . Stoffernes metabolitter er almindeligvis kun omtalt i pro.medicin.dk, hvis de er terapeutisk aktive eller kan give bivirkninger. Ekskretion kan finde sted gennem nyrerne eller med galde, sved, spyt eller ekspirationsluft. Kvantitativt spiller nyrerne langt den største rolle. De fleste stoffer udskilles ved glomerulær filtration og koncentreres i urinen ved passagen gennem tubuli. Hvis sekretionen er tubulær, betyder det i reglen en hurtig elimination. Urinens pH kan spille en rolle. Syreholdige stoffer ioniseres og har en højere vandopløselighed i alkalisk urin (fx carboxylsyrer som salicylater og penicilliner) og vil derfor elimineres hurtigst ved alkalisk urin. Basiske stoffer (fx aminer som ephedrin) ioniseres og har en højere vandopløselighed i surt miljø og vil derfor elimineres hurtigst ved sur urin. En nedsat glomerulær filtration ved nyreinsufficiens kan kræve dosisreduktion for at undgå kumulation. Hvor disse forhold har klinisk betydning, er der i pro.medicin.dk angivet dosering til patienter med nedsat nyrefunktion. Mange lægemiddelstoffer findes i ret høje koncentrationer i galden , men da galdeproduktionen kun udgør 0,5-1 l i døgnet, spiller galden kun en væsentlig rolle for nogle få stoffers udskillelse, fx glukokortikoider og fusidinsyres metabolitter. Den biliære ekskretion kan i en række tilfælde være efterfulgt af reabsorption fra tarmen. Clearance (Cl) for et lægemiddelstof er et udtryk for organismens evne til at eliminere det pågældende stof. Clearance er pr. definition en proportionalitetsfaktor: Eliminationshastighed = Clearance x plasmakoncentration En fysiologisk analogi for clearance udtrykker således det volumen plasma, som organismen renser for lægemiddelstof pr. minut. Clearance er af stor betydning ved opstilling af et rationelt doseringsregime, idet det normalt gælder, at clearance for et bestemt lægemiddelstof er uafhængig af plasmakoncentrationen i de sædvanlige kliniske koncentrationsområder. Plasmakoncentrationen, som opnås i steady state, kan beregnes, når man kender absorptionsfraktionen, clearance, dosis og doseringsinterval (van Rossums formel): Css: steady state-koncentration Fa: absorptionsfraktion D: dosis τ: tau, dosisinterval i timer Cl: clearance Ved...)
Lægemiddelformer (...Ved en lægemiddelform forstås den fysiske form, som lægemidlet fremstilles i - til administration hos brugeren. Den Europæiske Farmakopé (Ph.Eur.) fastsætter standarden for lægemidlers kvalitet, herunder krav til fremstilling, kontrol og opbevaring af lægemidler. I Danske Lægemiddelstandarder (DLS) findes henvisninger og vejledning i mærkning af lægemiddelformer og administrationsveje. Læs mere om Lægemidler til oral administration Lægemidler til administration i mundhulen Rektale lægemidler Vaginale lægemidler Lægemidler til intrauterin administration Lægemidler til applikation i urethra Lægemidler til administration via respirationsvejene Lægemidler til applikation i øjnene Lægemidler til applikation i øret Lægemidler til applikation på hud Parenterale lægemidler Implantater Læs også om egenskaber ved...)
Avulsion/eksartikulation af permanente tænder (Odontologisk medicinvejledning) (...Ved tandtraumer er det oftest afgørende med hurtig og korrekt håndtering på ulykkesstedet af ofte ikke-tandfaglige personer. Til dette formål er der udviklet en Traume-app , der har til hensigt at guide i disse tilfælde (2777) . Det er afgørende for tandens prognose, at parodontalmembranen skades mindst muligt (2778) (2779) : Begrænset berøring af roden (Der holdes på kronens emalje) Synligt snavs fjernes ved kortvarig (10 sekunder) skånsom skylning under den kolde hane Kortest mulig ekstraoral udtørring: Optimalt: tanden reimplanteres på ulykkesstedet Opbevares i egnet væske (mælk, fysiologisk saltvand eller spyt - ikke vand) eller transporteres i patientens kinds nedre omslagsfold (patientcompliance vigtig) indtil reimplantation hos tandlægen Akut hjælp hos tandlæge eller Tandlægevagt Sikre tetanusdækning Antibiotikabehandling anbefales ved...)
Candida vaginitis (...temmelse anbefales ved behandlingssvigt eller recidiverende symptomer for at konfirmere infektionen og sikre relevant svampebehandling. Ved recidiverende Cand...)
Candida sepsis med kendt ætiologi (...ved C. albicans, C. tropicalis og C. parapsilosis* Anbefalet behandling Voksne Anidulafungin 200 mg i.v. dag 1 Derefter 100 mg i.v. dgl. eller Caspofungin 70 mg i.v. dag 1 Derefter Caspofungin 50 mg i.v. dgl., dog fortsat 70 mg dgl. ved legemsvægt > 80 kg. Ved fluconazol følsomt isolat Voksne Efter 5* dages echinocandinbehandling Fluconazol i.v. eller p.o.: 12 mg/kg x 1 (oftest 800 mg) første dag, herefter 6-12 mg/kg x 1 (oftest 400-600 mg). * C. parapsilosis er næsten altid fluconazol-følsom. Fluconazol har overordnet bedre aktivitet ved C. parapsilosis end echinocandiner, hvorfor fluconazol foretrækkes, så snart der foreligger følsomhedsbestemmelse. Børn Caspofungin Børn 3 mdr. Caspofungin 70 mg/m 2 i.v. 1. dag (højst 70 mg), derefter 50 mg/m 2 legemsoverflade dgl. (højst 70 mg). eller Børn > 1 md. Anidulafungin 1. døgn: 3 mg/kg i.v. (højst 200 mg). Derefter1,5 mg/kg i.v. (højst 100 mg). Ved fluconazolfølsomt isolat: Børn ≤ 4 uger Fluconazol 25 mg/kg x 1 første dag, herefter 12 mg/kg i.v. x 1. Børn > 4 uger Fluconazol 12 mg/kg i.v. x 1 (højst 400 mg). Ved nedsat nyrefunktion med GFR 80 kg. Børn Caspofungin Børn 3 mdr. 1. døgn Caspofungin 70 mg/m 2 i.v. x 1 Derefter Caspofungin 50 mg/m 2 i.v. x 1 Højst 70 mg pr. dosis. eller Børn > 1 md. Anidulafungin 1. døgn: 3 mg/kg i.v. (højst 200 mg). Derefter 1,5 mg/kg i.v. (højst 100 mg). Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Kommentar Serum-koncentrationen af fluconazol kan måles og bidrage til vurdering af optimal dosering, især ved...)
Lægemiddelbivirkninger (...Ved en bivirkning til et lægemiddel forstås en skadelig og utilsigtet reaktion på et lægemiddel. Lægemiddelbivirkninger omfatter således både reaktioner, som indtræder ved normalt anvendte doser af lægemidlet, og reaktioner, som er en følge af medicineringsfejl, forkert brug og misbrug af lægemidlet. Endvidere omfatter lægemiddelbivirkninger utilsigtede og skadelige reaktioner opstået i forbindelse med off-label brug af midlet, dvs. hvis det anvendes til formål, som det ikke er godkendt til, eller hvis det anvendes anderledes, end godkendelsen af lægemidlet tilskriver (se Nyt Om Bivirkninger #8 2012 ). Bivirkninger er et væsentligt klinisk problem og primær årsag til 5-8 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger. Ca. 2 % af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes bivirkninger til medicin (294) . Selvom bivirkninger er en hyppig årsag til lægekontakt, så er forekomsten af alvorlige bivirkninger lav (980) . Klassifikation Lægemiddelbivirkninger kan inddeles i: Type A-bivirkninger skyldes farmakologiske reaktioner på lægemidlet og følger samme farmakodynamiske principper som de tilstræbte virkninger. De er forudsigelige, kræver ingen særlig disposition, er dosisafhængige, hyppige og sjældent alvorlige. Eksempler på type A-bivirkninger er sløvhed og koncentrationsbesvær ved brug af benzodiazepiner, hypokaliæmi ved brug af diuretika og hypoglykæmi ved brug af insulin. Type B-bivirkninger har ikke relation til lægemidlets farmakologiske egenskaber, men skyldes andre reaktioner, fx allergiske manifestationer. De er oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler på type B-bivirkninger er Quinckes ødem, urticaria, agranulocytose og Stevens-Johnsons syndrom. Hvordan opdages bivirkninger? Før markedsføring af et nyt lægemiddel er virkningsmekanismer, metabolisme og toksikologi først undersøgt på forsøgsdyr, senere på et mindre antal frivillige raske forsøgspersoner og til sidst på patienter med den sygdom, lægemidlet er tiltænkt at virke på (fase I-III-forsøg): Fase I er første gang lægemidlet testes på mennesker. Dette gøres typisk på en lille gruppe raske (20-80 personer). I denne fase undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger. I fase I-studier giver man kun forsøgspersonerne en relativt lille del af den mængde, som gives til forsøgsdyr, eftersom effekten på mennesker endnu er helt ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter (20-300), der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod, for at undersøge hvor effektivt det er til at behandle sygdommen i forhold til forskellige doser, samt dets bivirkningsprofil. Fase III udføres på en meget stor gruppe patienter (typisk 300-3.000), der lider af den sygdom, som lægemidlet er rettet imod, for at give en endegyldig vurdering af behandlingens virkning. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre og tidsforbrugende. På basis af fase III-undersøgelsen kan lægemidlet blive godkendt af myndighederne, selvom den måske ikke er tilstrækkeligt egnet til at opdage de sjældne og ekstremt sjældne bivirkninger. Efter godkendelse og markedsføring kan man udføre såkaldte Fase IV -undersøgelser, som typisk gennemføres via registerdata omfattende et meget stort antal individer. Fase IV-undersøgelser er særlig værdifulde til at finde sjældne bivirkninger, som ikke blev opdaget i Fase I-III-forsøgene. De fleste type A-bivirkninger afsløres før markedsføring, og disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning. Derimod vil type B-bivirkninger typisk først afsløres, efter at lægemidlet er kommet på markedet, hvor det bliver anvendt i stor skala. Ca. 3 % af alle nye markedsførte lægemidler bliver efterfølgende afregistreret på grund af alvorlige type B-bivirkninger, som ikke var erkendte ved markedsføringen. Eksempler herpå er COX-2-hæmmeren rofecoxib (Vioxx®), som blev afregistreret på baggrund af en øget risiko for blodpropper samt slankemidlerne sibutramin (Reductil®) og rimonabant (Acomplia®), der blev afregistreret, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fandt, at bivirkningerne vejede tungere end fordelene (førstnævnte pga. øget risiko for hjertetilfælde og sidstnævnte pga. markant risiko for depression). De kliniske afprøvninger, der ligger til grund for registreringen af nye lægemidler, er ikke velegnede til at give omfattende viden om bivirkninger. I kliniske studier er den statistiske styrke til at opdage sjældne bivirkninger ringe, populationen stærkt selekteret og behandlingsvarigheden kort. På tidspunktet for markedsføring er viden om et præparats bivirkninger derfor ofte mangelfuld. Specielt er der sparsom viden om: risici ved langtidsbehandling risici ved behandling af patienter, der er i samtidig behandling med andre lægemidler (polyfarmaci) risici ved behandling af gravide, ældre og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og nyrefunktion risici for sjældne bivirkninger. Derfor er overvågning af nye lægemidler meget vigtig. Etablering af ny viden om bivirkninger afhænger af indberetning fra behandlere og behandlede. Kasuistikker og undersøgelser af lægemidlet, efter at det er kommet i handelen (postmarketing-undersøgelser), udgør væsentlige kilder til erkendelse af nye bivirkninger. Disse studier kan være en del af en Risk Minimization Plan, som kan være en betingelse for godkendelsen fra myndighederne. Der kan være specielle formodede bivirkninger ved lægemidlet, som bør observeres nærmere i et fastsat program, eller som lægerne bør informeres særskilt om. Lægemiddelproducenterne er juridisk forpligtiget til at indsamle og analysere alle spontane indberetninger og litteraturoplysninger om bivirkninger. På grundlag heraf revideres præparatets produktresumé. Indberetning af bivirkninger Pharmacovigilance betyder overvågning af lægemidlers sikkerhed. Denne overvågning omfatter forskellige aktiviteter som at indhente information om, hvor sikre lægemidlerne er at bruge, at identificere og analysere de problemer og bivirkninger, som viser sig i behandlingen, og at udarbejde planer for, hvordan risici kan minimeres. Overvågningen involverer både patienter, læger, lægemiddelindustrien og myndighederne i ind- og udland. Overvågning af lægemidlers sikkerhed i Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark. Det er imidlertid kun en beskeden del af de faktisk forekommende bivirkninger, der indberettes. Man har således vurderet, at 10 % Almindelige: 1-10 % Ikke almindelige: 0,1-1 % Sjældne: 0,01-0,1 % Meget sjældne: < 0,01 % Ikke kendt hyppighed. Man må være opmærksom på den måde, bivirkninger registreres på ved afprøvning af nye lægemidler i randomiserede kliniske undersøgelser. Som regel registreres alle symptomer, og det kan føre til, at bivirkningsfrekvenser overestimeres - fx vil 1 dags hovedpine i et 1-årigt studie blive registreret. Hvis forekomsten er 7 % i den behandlede population og 4 % i placebogruppen, så registreres hyppigheden som 7 %. Af denne grund er der en generel tendens til, at bivirkninger registreres hyppigere for nyere lægemidler end for ældre lægemidler, selv om den reelle bivirkningsrisiko måske er den samme. På Medicin.dk ensrettes bivirkningerne for generika, således at alle præparater med samme indholdsstof og dispenseringsform har samme bivirkningstabel. Det betyder, at der kan opstå diskrepans mellem det enkelte lægemiddel og dets godkendte produktresumé (SPC), da hvert firma udfører egne kliniske forsøg af forskellig størrelse og design og derfor også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte være andre konkurrerende forklaringer på den mistænkte tilstand. Som led i kausalitetsudredningen bør man forsøge at besvare følgende spørgsmål: Har patienten haft symptomet før han/hun tog medicin? Er der en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens start og symptomets opståen? Kan der påvises lægemiddelkoncentrationer over terapeutisk niveau? Har patienten tidligere haft lignende symptom under behandling? Svandt symptomet efter seponering (eller dosisreduktion) af lægemidlet? Genopstod symptomet i forbindelse med ny eksponering for lægemidlet? Kan symptomet påvises objektivt? Hvordan forebygger man bivirkninger? Det kan ikke helt undgås, at patienter udvikler bivirkninger, men en del bivirkninger kan undgås ved omhyggeligt gennemført farmakoterapi, hvor man vurderer den forventede effekt i forhold til den forventede risiko for bivirkninger. Ved mange forebyggende behandlinger er number needed to treat (NNT) så højt, at det kun er en lille brøkdel af de behandlede patienter, som får gavn af behandlingen. Hvis NNT er højere end NNH (number needed to harm) betyder det, at sandsynligheden for at opleve en bivirkning er større end sandsynligheden for at opleve en effekt. Er man i den situation, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man udskriver recepten. Man bør også orientere patienten om, at det er mere sandsynligt, at man får en bivirkning i forbindelse med behandlingen, end at man oplever den tilstræbte effekt. I en dansk undersøgelse fandt man, at omkring halvdelen af bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været undgået, hvis der var blevet taget forholdsregler fra lægens side (739) . En af de vigtigste forudsætninger for at undgå bivirkninger er en god farmakologisk viden og et godt kendskab til de præparater, man anvender. Praktiserende læger håndterer mange forskellige lægemidler inden for en bred vifte af behandlingsprincipper, og det kan være vanskeligt at holde sin viden ajour om bivirkninger ved lægemidler inden for så mange terapeutiske områder. Risikoen er, at man kan komme til at tolke en bivirkning som et nyt symptom, der i sig selv udløser en behandling. Det kan føre til en uhensigtsmæssig polyfarmaci. Det er vist, at risikoen for medicinrelaterede problemer, herunder bivirkninger, er mindre, hvis lægen benytter sig af et begrænset lægemiddelsortiment, som han/hun har et godt kendskab til. Der findes i dag rekommandationslister for lægemidler, både på regionalt og nationalt plan. Læger, der indretter deres sortiment efter en rekommandationsliste, har mulighed for at opnå et større kendskab til de anvendte lægemidler og dermed mindre risiko for at udsætte deres patienter for bivirkninger, der kunne have været undgået. De fleste lægepraksissystemer har indbygget et interaktionsmodul, som reagerer ved udskrivning af medicin, hvor der foreligger en øget risiko for bivirkninger på grund af en lægemiddelinteraktion. Patientforsikringen Erstatning for lægemiddelskader kan søges ved Patienterstatningen . Med oprettelsen af den fælles portal Styrelsen for Patientsikkerhed er der skabt en ny samlet adgang til klager og erstatningssager, der ved...)
Antibiotikavejledning - generelt (...Ved en række infektioner er der spontan helbredelse, hvor antibiotika ikke forkorter sygdomsperioden, eller hvor anvendelsen af antibiotika ikke er nødvendig for at forhindre, at der opstår komplikationer til infektionen. Mikrobiologisk diagnostik Antibiotisk behandling forudsætter ideelt mikrobiologisk diagnostik med henblik på at identificere den kausale mikroorganisme. I almen praksis stilles diagnosen i de fleste tilfælde ud fra det kliniske billede, evt. understøttet af point-of-care-tests (patientnære analyser) til måling af CRP, påvisning af Streptococcus pyogenes (gr. A) i svælget eller mikroskopi/dyrkning af urin/vaginalsekret udført i lægepraksis. De klinisk mikrobiologiske afdelinger tilbyder generel mikrobiologisk diagnostik til almen praksis, og laboratoriernes øgede anvendelse af molekylærbiologiske tests med korte svartider giver også almen praksis større mulighed for at kvalificere den kliniske diagnose. På sygehuse bør der ved mistanke om en bakteriel infektion altid foretages relevant mikrobiologisk diagnostik. Hos den akut syge og systemisk påvirkede patient kan resultatet af mikrobiologisk diagnostik ikke afventes. Her er det livreddende at starte bredspektret antibiotikabehandling så hurtigt som muligt (inden for få timer). Antibiotikaresistensproblemer I Danmark er forbruget af bredspektrede antibiotika stigende (se DANMAP ). Sideløbende med denne stigning i forbruget ses en øget forekomst af antibiotikaresistens såvel i praksis som på hospitaler. Specielt har anvendelsen af bredspektrede stoffer som cefalosporiner , fluorquinoloner og carbapenemer vist sig at fremme forekomsten af fx Clostridiodes difficile , ESBL- og CPO-producerende enterobakterier (tarmbakterier med resistens over for en lang række β-laktamantibiotika og ofte også over for fluorquinoloner og aminoglykosider) og vancomycin resistente enterokokker. Tilbageholdenhed med anvendelse af disse bredspektrede stoffer må derfor anbefales. Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledning til landets læger med specifikt krav om at begrænse anvendelsen af cefalosporiner , carbapenemer og fluorquinoloner (se afsnittene om carbapenemer ), cefalosporiner og fluorquinoloner samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika . Almen praksis står for ca. 75 % af antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark. Flere undersøgelser har vist, at brugen af vent og se-recepter i almen praksis nedsætter forbruget af antibiotika, uden at det påvirker patienternes sygdomsforløb negativt. Vent og se - recepten kan anbefales i de kliniske situationer, hvor man ikke umiddelbart hverken kan be- eller afkræfte behovet for antibiotika, og hvor det derfor bliver varighed og intensitet af patientens symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er indiceret. Det gælder fx ved akut otitis media hos børn > 2 år og ved akut rhinosinuitis. Recepterne anføres tidsbegrænsning for indløsning, fx 8 dage. Farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD) Antibiotikas aktivitet in vitro bestemmes ved den mindste hæmmende koncentration, MIC. Et antibiotikums effekt in vivo afhænger af, om dets koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette forhold: Fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik samt farmakodynamik (dvs. den teoretiske sammenhæng mellem dosering og virkning). Kendskab til et antibiotikums farmakokinetiske egenskaber er nødvendigt for at kunne dosere det korrekt. Stoffets mulige optagelse efter oral dosering, fordelingen i vævsvæskerne, udskillelseshastigheden, fx målt ved plasmahalveringstiden, er alle afgørende for effekten. Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Dosering og administration Den initiale dosering for voksne er angivet for en person på ca. 70 kg. Doser og hyppighed er baseret på de data, der fremgår af tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Hvor det er relevant, er anført børnedoser. Børnedoser beregnes ud fra legemsvægt. Dosis pr. kg legemsvægt er ofte højere end for voksne. Beregnet total børnedosis hos andre end spædbørn skal på vægtbasis være på niveau med voksendosis. Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) Overvægt medfører en signifikant forhøjet risiko for underbehandling ved infektioner, idet en standarddosis af et antibiotikum ikke giver sufficiente koncentrationer. Det er ofte størrelsen af dosis, der bør øges, hvorimod doseringsintervallet kan være som hos personer med normalvægt. Beregn BMI her: Korrigeret vægt (ABW) bestemmes ved at måle patientens aktuelle vægt og udregne idealvægten (IBW): IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Beregn ABW her: For β-laktamer og glykopeptider: ABW = IBW + 0,3 x (aktuel vægt - IBW). For aminoglykosider: ABW = IBW + 0,4 x (aktuel vægt - IBW). For fluorquinoloner og azoler: ABW = IBW + 0,5 x (aktuel vægt - IBW). Hydrofile antibiotika: Fx β-laktamer, aminoglykosider og glycopeptider. Lipofile antibiotika: Fx fluorquinoloner og makrolider. Dosis gives svarende til udregnet ABW. ABW Dosis Fx Ampicillin Fx Piperacillin/tazobactam* 50-80 kg Normal dosering* 2 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i.v. x 3-4 80-100 kg 125 % af normal dosering 2,5 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i v. x 4 100-120 kg 150 % af normal dosering 3 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 3 > 120 kg 200 % af normal dosering 4 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 4 * Ved septisk shock, svær pneumoni og ved Pseudomonas-infektioner gives 4 g/0,5 g i.v. x 4 til normalvægtige. Eksempel: En mand med højde på 187 cm har IBW på 83 kg og aktuel vægt på 100 kg, og han har følgende ABW for β-laktamer: ABW = 83 kg + 0,3 x (100 kg - 83 kg) = 88 kg Der skal således ved behandling med fx piperacillin/tazobactam doseres med 125 % af normal dosering, dvs. 4 g/0,5 g i v. x 4. Der dosisjusteres normalt ikke for vægt hos voksne for metronidazol, moxifloxacin og linezolid. For aminoglykosider og vancomycin anbefales plasma-koncentrationsmåling. Plasma-koncentrationsmåling kan være relevant for andre antibiotika ved behandling af personer med svær overvægt og tvivl om korrekt dosis, fx vedlængerevarende behandling og utilfredsstillende klinisk effekt. Oral indgift kan anvendes ved langt de fleste, ikke-livstruende infektioner. Hos den akut syge og medtagne patient kan absorptionen være utilstrækkelig pga. mave-tarmpåvirkning, så oral behandling frarådes. Parenteral indgift anvendes især til sygehusindlagte patienter med akutte, livstruende infektioner. Indgives almindeligvis intravenøst. Intramuskulær indgift bør begrænses mest muligt pga. risiko for vævsnekroser, fx ved behandling med β-laktam-antibiotika. Parenteral administration kan ændres til et relevant oralt antibiotikum, så snart der er stabil klinisk fremgang. Det skal dog sikres, at det valgte orale antibiotikum har en høj biotilgængelighed. Fx kan metronidazol efter den initiale parenterale behandling med fordel gives oralt eller rektalt, idet der opnås tilstrækkelige koncentrationer herved, mens dette ikke er tilfældet for fx cefuroxim , hvor biotilgængeligheden er lav. Lokal anvendelse bruges ved øjen- og øreinfektioner samt visse behandlingskrævende hudinfektioner som fx børnesår. Lokal anvendelse bør herudover undgås, idet risikoen for overfølsomhed og resistensudvikling er stor. Specielt for makrolidpræparater Roxithromycin anbefales ved oral behandling hos voksne og unge med legemsvægt over 40 kg. Clarithromycin findes både som oral suspension (til børn), tabletter og som parenteralt præparat. Azithromycin er nemt for patienten at tage pga. de få doser, men der foreligger videnskabelig evidens for, at azithromycin øger risikoen for resistensudvikling mere end clarithromycin. Azithromycin er førstevalg ved pneumoni forårsaget af Legionella pneumophila . Rationale: In vitro og dyreforsøg har vist ringere effekt af andre makrolider til behandling af L. pneumophila (6591) (6592) . For øvrige indikationer vurderes den kliniske effekt af de forskellige makrolider ligeværdig (6593) . På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin dog fravælges ved ekstracellulære infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag. Overvej interaktioner ved brug af makrolid Rationale: Interaktioner er især beskrevet for clarithromycin (via hæmning af CYP3A4), i mindre grad for azithromycin og mindst for roxithromycin. Dette kan for en del patienter begrænse muligheden for anvendelse af clarithromycin. Ved interaktion for clarithromycin i.v. anbefales azithromycin i.v. (6594) . Overvej risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved brug af makrolid Rationale: Ud fra observationelle data har der været en vis frygt for kardiovaskulære bivirkninger ved clarithromycin, hvilket svækkes af nyere metaanalyser af to RCT fra 2019 og 2023 (6594) (6595) . Når man blandede observationelle data med data fra RCT’er var der en øget og lige forekomst af ventrikulær arytmi og pludselig hjertedød ved både clarithromycin og azithromycin, samt flere tilfælde af myokardieinfarkt og kardiovaskulært betinget død ved azithromycin. All-cause mortaliteten blev ikke påvirket af makrolidbehandling (6596) . Overvej risiko for resistensudvikling Rationale: Der foreligger flest kliniske data på azithromycin og clarithromycin. Generelt øger makrolider risikoen for resistensudvikling under behandling signifikant, især for streptokokker og M. pneumoniae (6594) (6597) . Azithromycin ser ud til at forårsage mere resistens end clarithromycin, i luftvejspatogener, i bakterier på hud- og slimhindeflora inkl. i vagina og i gastro-intestinal-kanalen (6598) (5602) . Mekanismen synes velbelyst af bl.a. den lange halveringstid og høje intracellulær koncentration, som efterlader subinhibitoriske koncentrationer ekstracellulært i diverse væv. Et epidemiologisk canadisk studie med registrering over 7 år viste, at makrolidresistens i pneumokokker var høj i geografiske områder, hvor azithromycin blev anvendt sammenlignet med lav makrolidresistens, hvor man anvendte clarithromycin. Herhjemme registreredes en prompte stigning i makrolidresistens hos pneumokokker i forbindelse med kortvarig øget brug af makrolider ifm. Mycoplasma pneumoniae udbrud. Stigning i makrolidresistens syntes især at have været relateret til øget forbrug af azithromycin. Makrolidresistens i hæmolytiske streptokokker gruppe A er i stigning og er også høj i hæmolytiske streptokokker gruppe B og C. Yderligere resistensudvikling indebærer risiko for behandlingssvigt, fx ved behandling af erysipelas og tonsillitis acuta med makrolider. Den ugunstige effekt er langvarig. I en sammenligning mellem clarithromycin og azithromycin kunne øgede resistensrater efter behandling påvises i 6 uger hos hhv. 17 % og 85 % af behandlede børn. Se omtalen i de enkelte præparatbeskrivelser. Specielt for quinoloner Indikationsområder for fluorquinolon-antibiotika er skærpet pga. risiko for invaliderende, langvarige og potentielt irreversible bivirkninger. Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation (DHPC) må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner således ikke ordineres til: behandling af infektioner, som er lette eller selvbegrænsende, fx akut tonsillitis og akut bronchitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk bronchitis og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til disse infektioner, ikke anses for at være hensigtsmæssige. Særlig forsigtighed skal udvises hos ældre patienter, patienter med nedsat nyrefunktion, transplanterede organer samt patienter, der samtidigt behandles med kortikosteroider. Skift fra intravenøs til oral antibiotikabehandling Der kan typisk overgås til p.o. behandling, hvis tilstanden er bedre klinisk og para-klinisk med faldende CRP, faldende temperatur, stabil respiratorisk tilstand, normalt fungerende gastro-intestinal funktion og ikke-påvirket CNS-funktion. Generelt ses en tendens til at behandle med i.v. antibiotika i længere tid end nødvendigt, hvor patienten har kunnet overgå til p.o. behandling. At skifte fra i.v. til p.o. behandling har flere gevinster, bl.a.: Risiko for kateterrelaterede infektioner reduceres, når den intravenøse adgang fjernes. Patienten kan hurtigere udskrives fra hospitalet. Større patienttilfredshed, når patienten selv kan tage sin medicin. Sygeplejersker sparer tid med dispensering af p.o. fremfor i.v. Økonomisk gevinst ved, at p.o. antibiotika er billigere end i.v. antibiotika. Behandlingens varighed (i.v. + p.o.) Generelt gælder, at behandling med antibiotika bør fortsætte, indtil der er tilfredsstillende klinisk og paraklinisk respons. Klinisk dokumentation for behandlingsvarighed savnes ofte, men for følgende udvalgte infektioner anbefales til voksne: Luftveje Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, let (CURB65 0-2 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, moderat-svær (CURB65 3-5 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, svær (CURB65: 3-5 og iltkrav >4 liter/min): 5 dage Pneumokok pneumoni: 5-7 dage afhængig af ovenstående sværhedsgrad Mycoplasma pneumoniae , Chlamydia pneumoniae og Chlamydia psittaci pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad (ved azithromycin 3-5 dage) Legionella pneumophila pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad ved azithromycin KOL i akut eksacerbation: 5 dage Akut tonsillitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Akut rhinosinuitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7-10 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Urinveje Ukompliceret cystitis: 3 dage Komplicereret cystitis: 5 dage Akut pyelonefritis ved p.o. behandling i almen praksis: 7-10 dage (hos børn 10 dage). Børn behandles i hospitalsregi. Akut pyelonefritis ved initial i.v. behandling: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring Urosepsis: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring. Hud og bløddele Erythema migrans: 10 dage Dybe bidsår, profylakse: 3 dage (i.v. ikke indiceret) Dybe bidsår, etableret infektion: 10 dage. Bevægeapparatet Osteomyelitis acuta og purulent artritis: 6 uger hos voksne. Særligt om antibiotisk behandling af børn Antibiotikas farmakokinetik og virkninger/bivirkninger er kun undtagelsesvist undersøgt specifikt for børn. Generelt gælder der, at absorption fra den gastro-intestinale kanal er nedsat og præget af variabilitet, specielt i neonatalperioden. Nyrefunktionen er stærkt nedsat ved fødslen, særligt hos præmature; men den glomerulære filtrationshastighed og den aktive tubulære sekretion modnes i løbet af første leveår. Leverfunktionen målt ved lægemiddelmetaboliserende enzymer er øget i barneårene undtagen i neonatalperioden. Derfor skal børn efter neonatalperioden typisk have en relativt større dosis end voksne. Ved beregning af vægtjusteret dosis til børn bør den totale dosis ikke være højere end den angivne voksendosis. Se endvidere Børn . Vurderingsværktøjer Se Vurderingsværktøjer til voksne . Nedsat nyrefunktion Doserne angiver normale vedligeholdelsesdoser for normalvægtige voksne. Glomerulærfiltration rate, GFR: Let nedsat nyrefunktion: GFR 60-89 ml/min. Let/moderat - moderat/svært nedsat nyrefunktion og ved kontinuerlig dialyse: GFR 15-59 ml/min. Svært nedsat nyrefunktion og ved anuri uden dialyse: GFR 30 ml/min: 750 mg p.o. hver 8. time 750 mg p.o. hver 24. time Amoxicillin / Clavulansyre 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 12. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 24. time Azithromycin 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Aztreonam / Avibactam 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 1,5/0,5 g i.v. hver 6. time 1,35/0,45 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 til ≤ 50 ml/min: 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 0,75/0,25 g i.v. hver 6. time. Normal dosis ved GFR > 50 ml/min 1/0,33 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 12. time* Cefepim / Enmetazobactam 2 g/0,5 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 12 time Cefiderocol 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 1,5 g i.v. hver 8. time 0,75 g i.v. hver 12. time Ceftazidim 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time 2 g i.v. hver 24. time Ceftobiprol *** 500 mg i.v. hver 8. time 250-500 mg i.v. hver 12. time 250 mg i.v. hver 12. time Ceftriaxon 2 g i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Cefuroxim 1,5 g i.v. hver 8. time 1,5 g i.v. hver 12. time. 1,5 g i.v. hver 24. time Ciprofloxacin 400 mg i.v. hver 12. time Normal dosis 200 mg i.v. hver 12. time 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 250 mg p.o. hver 12. time Clarithromycin 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Clindamycin 600 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Cloxacillin 1 g i.v./p.o. hver 6. time Normal dosis Normal dosis 2 g i.v. hver 6. time 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time Colistimethatnatrium 4,5 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 24. time Doxycyclin 100 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Ertapenem 1-2 g i.v. hver 24. time 500 mg i.v. hver 24. time 250 mg i.v. hver 24. time Fosfomycin **** 12-24 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus 6-12 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus Ikke undersøgt Fusidin 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Gentamicin 5 mg/kg i.v. hver 24. time Doseres efter serumkoncentration Doseres efter serumkoncentration Levofloxacin 500 mg p.o hver 12. - 24. time Initialdosis 500 mg. Herefter højst 250 mg i døgnet Bør ikke anvendes Linezolid 600 mg i.v./p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Metronidazol 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis 250 mg i.v./p.o. hver 8. time 1 g rektalt hver 12. time Normal dosis 1 g rektalt hver 24. time Mecillinam / Pivmecillinam 1 g i.v./400 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Meropenem 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time 1 g i.v. hver 24. time 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time Moxifloxacin 400 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Benzylpenicillin Phenoxymethylpenicillin 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 6. time 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 8. time 1 mill. IE i.v./p.o. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 4. time 2 mill. IE i.v. hver 4. time 1 mill. IE i.v. hver 4. time 5 mill. IE i.v. hver 6. time 5 mill. IE i.v. hver 8. time 2 mill. IE i.v. hver 8. time Piperacillin / Tazobactam 4,0 g/0,5 g i.v. hver 6-8. time 4,0 g/0,5 g i.v. hver 12. time 4,0 g/0,5 g i.v. hver 24. time Pivampicillin 500 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Rifampicin 600 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Roxithromycin 150 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Sulfamethizol 1 g p.o. hver 12. time. Normal dosis 1 g p.o. hver 24. time Vancomycin 15-20 mg/kg i.v. hver 8.-12. time. Højst 2 g pr. dosis Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration 15 mg/kg i.v. hver 12.-24. time. Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration 15 mg/kg i.v. som initial dosis. Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration Antivirale midler og antimykotika til systemisk brug Aciclovir i.v. (ved alvorlige infektioner som herpes encephalitis) 10 mg/kg i.v. hver 8. time 10 mg/kg i.v. hver 12. time 5 mg/kg i.v. hver 24. time Valaciclovir p.o. 1 g p.o. hver 8. time 0,5 g p.o. hver 8. time 0,5 g p.o. hver 24. time Amphotericin B (liposomal) 3 mg/kg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Amphotericin B 0,25-1 mg/kg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Anidulafungin 100 mg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Caspofungin 50 mg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Fluconazol 400 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis 200-400 mg i.v./p.o. hver 24. time Posaconazol p.o. 300 mg p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Voriconazol 200 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis 200 mg i.v. hver 14. time Bør ikke anvendes i.v. Bør ikke anvendes i.v. * Dosering ved intermitterende hæmodialyse (IHD): Hvis der gives kun én dosis pr. døgn, gives denne umiddelbart efter dialyse på dialysedage. Gives der to eller flere doser pr. døgn, gives anden eller tredje dosis umiddelbart efter dialyse. ** Aztreonam-avibactam må ikke anvendes ved GFR ≤ 15 ml/min, medmindre der iværksættes hæmodialyse eller en anden form for renal erstatningsterapi. *** Ceftobiprol: Se yderligere information i præparatbeskrivelsen; Zevtera . **** Fosfomycin oralt er udgået juni 2025. Ved let-moderat nedsat nyrefunktion (GFR 50-90 ml/min.) anvendes normal dosis. Gentamicin og vancomycin doseres efter serumkoncentration. Nedsat leverfunktion og yderligere information ved nedsat nyrefunktion Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik og de enkelte præparatbeskrivelser. Antibiotika virker ikke altid! Klinisk effekt af antibiotika vil ofte vise sig inden for det første døgn, men effekten kan indtræde op til 3 døgn senere. Hvis der ikke har været klinisk effekt inden for 1-3 døgn, kan det skyldes, at det ikke er en bakteriel infektion at infektionen kan være forårsaget af en bakterie, hvor det valgte antibiotikum enten ikke virker på den pågældende mikroorganisme eller ikke virker i den givne dosis at antibiotisk behandling alene ikke er tilstrækkelig til, at infektionen kan saneres, fx ved abscesser, hvor drænage er nødvendig at der er tilstødt komplikationer til den bakterielle infektion, fx empyem ved...)
Type 2-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...ved større træningsmængde, ligesom større træningsintensitet kan forventes at bedre den blodsukkersænkende effekt. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Personer med diabetisk polyneuropati og risiko for udvikling af fodsår bør være forsigtige med vægtbærende aktiviteter (fx løb, jogging, lange gåture), og bør i stedet anbefales ikke vægtbærende aktiviteter (fx cykling, svømning, roning). Sådanne personer bør desuden instrueres i regelmæssigt at holde øje med deres fødder ved regelmæssig fysisk aktivitet (6076) . Personer med aktiv proliferativ retinopati med blødning bør frarådes fysisk aktivitet, som kræver brug af bugpressen (6543) . Det betyder at sådanne personer bør frarådes træning med høj intensitet og oplyses om, at evt. styrketræning udelukkende bør udføres med lette vægte (6076) . En del personer med type 2-diabetes vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Svær overvægt , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Såvel akut som regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden. De akutte effekter på insulinfølsomheden kan vare i op til 48 timer ved...)
Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) (...vedparten af infektioner i mundhulen er sammensatte af flere bakterier, hvor hovedparten udgøres af Gramnegative stave og anaerobe bakterier (2383) Penicillin kombineret med metronidazol er oftest dækkende. Præparatvalg skal desuden baseres på bl.a. patientens alder, vægt, allergier, systemiske sygdomme og medicinering samt den kliniske tilstand. Se endvidere det mikrobiologisk virkningsspektrum for præparaterne. For at imødegå resistensudvikling forbeholdes disse præparater til alvorligt syge, eller hvor der ikke er alternativer: carbapenemer , fluorquinoloner og cephalosporiner (2382) . Profylaktisk antibiotika ved kirurgiske indgreb/blødende indgreb Risikopatienter med generelt nedsat immunforsvar: Indgreb med risiko for blødning - behandling i samråd med egen læge. Risikopatienter med lokaliseret immunkompromittering, fx højdosis strålebehandling i hoved/halsområdet: Indgreb på knogle- oftest en specialistopgave. I øvrigt raske patienter: KUN rutinemæssig antibiotisk behandling i forbindelse med: Ortodontisk kirurgi Frakturkirurgi Knogletransplantation. IKKE rutinemæssigt antibiotika i forbindelse med (2950) : Parodontalkirurgiske indgreb Fjernelse af 3. molarer Mindre kirurgiske indgreb i kæbeknoglen Simpel tandimplantatindsættelse (ved samtidig knogleopbygning kan antibiotikaprofylakse overvejes) Periimplantitis. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg p.o 1 time før indgreb. Børn. Clindamycin 15 mg/kg p.o.1 time før indgreb (må ikke overstige voksendosis) (4501) . Patienter med risiko for infektiøs endocarditis (tidligere endocarditis, hjerteklapproteser, visse medfødte hjertesygdomme): Præoperativt ved behandling med risiko for blødning. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg eller Clarithromycin 500 mg p.o 1 time før indgreb. Alternativt roxithromycin 300 mg p.o. 1 time før indgreb (bør ikke anvendes til gravide pga. manglende erfaring). Børn . Clarithromycin 7,5 mg/kg p.o.1 time før indgreb. Alternativt børn > 40 kg roxithromycin 150 mg p.o. 1 time før indgreb ( Roxithromycin frarådes til børn 12 år (2780) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 660 mg (1 mill. IE), 3 x dgl. i 7 dage. Penicillinallergi: Clindamycin 300 mg, 3 x dgl. i 7 dage. Børn mellem 28 dage og 12 år: Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn i 7 dage Amoxicillin: 40-90 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser/døgn i 7 dage Penicillinallergi: Clindamycin: 20-40 mg/kg legemsvægt fordelt på 3-4 doser (må ikke overstige voksendosis). Patienter med nedsat immunforsvar og komplekse sygdomsbilleder: Antibiotikaprofylakse i samråd med patientens læge. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn > 28 dage og under 12 år Dosis beregnes ud fra legemsvægten. Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin): 75.000 IE/kg, (50 mg/kg) po/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Amoxicillin: 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Metronidazol: 20-50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn. Store patienter og overvægtige Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige (60-70 kg) (5058) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) og amoxicillin (beta-lactamantibiotika): Dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 30 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) Metronidazol: Dosis justeres normalt ikke (se Overvægtige og Vejledning i brug af antibiotika ). Kontraindikationer Tetracykliner ved nyreinsufficiens samt børn < 12 år (risiko for tand- og knoglemisdannelse). Penicillinallergi: krydsallergi mellem alle penicilliner. Forsigtighed Personer med overvægt og store personer skal have øget dosis (doseringsvægt udregnes) (5058) . Indhold af benzylalkohol Amoxicillin dispergible tabletter og oral opløsning kan indeholde benzylalkohol, der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)
Ginkgo (...vedlængerevarende symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og træthed hos ældre mennesker, hvor læge har udelukket anden tilgrundliggende sygdom. Naturlægemiddel vedlængerevarende svimmelhed og øresusen hos ældre, hvor læge har udelukket anden tilgrundliggende sygdom. Naturlægemiddel ved tendens til kolde hænder og fødder samt ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning ( claudicatio intermittens ). Evidens for virkning Der er nogen om end ikke tilstrækkelig evidens for en gavnlig effekt på kognitive funktioner hos personer med moderat nedsat hukommelse og koncentrationsevne og personer med tidlige stadier af demens. Det er ikke vist nogen effekt på kognitive funktioner hos personer med normal hukommelse og koncentration. Der er dokumentation for en mindre effekt ved claudicatio intermittens, medens der er utilstrækkelig evidens for effekt ved tinnitus og svimmelhed. En gennemgang af 12 publicerede metaanalyser af placebokontrollerede undersøgelser samt et review viste sammenfattende, at ginkgo biloba i nogen grad kan bedre kognitive funktioner og almindelig daglig levevis (ADL) hos patienter med demens, herunder Alzheimers sygdom, i en daglig dosis på 240 mg efter mindst 5 måneders behandling. I metaanalyserne beskrives den videnskabelige kvalitet af de inkluderede undersøgelser dog samlet set som ringe (4552) (5842) . Der er ikke evidens for, at ginkgo kan bedre kognitive funktioner hos raske personer (2118) . Der er heller ikke klare beviser på, at langvarig indtagelse af drogen (i op til 6 år) kan forebygge eller forsinke en aftagende kognitiv funktion, herunder risiko for udvikling af Alzheimers sygdom, hos ældre med initial normal eller let nedsat kognitiv funktion (4550) . En metaanalyse af 11 kontrollerede undersøgelser viste en marginalt øget smertefri gangdistance ved claudicatio intermittens på 65 meter ved...)
Echinacea (purpursolhat) (...ved almindelig forkølelses sygdom (6716) , og året efter blev det dokumenteret ar Echinacea i nye formuleringer og højere doser viste sig mere effektive end de tidligere anvendte præparater ved...)
Nedsat leverfunktion (...ved en række tilstande, herunder ved reduceret fungerende levercellemasse, intra- og ekstrahepatiske shunts med nedsat effektiv levergennemblødning og ved kolestase. Højclearance-lægemidler Højclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio > 0,7. Størstedelen af et oralt indgivet højclearance-lægemiddel fjernes ved førstepassage gennem leveren (first pass effect). Clearance af denne type lægemidler afhænger derfor primært af levergennemblødningen. Denne kan være nedsat ved leversygdomme som cirrose, portalvenetrombose og Budd-Chiaris syndrom samt ved tilstande med hjertepumpesvigt. Eksempler på højclearance-lægemidler: β-blokkere calciumantagonister lidocain nitroglycerin morphin sumatriptan nortriptylin Et karakteristisk patofysiologisk træk ved levercirrose er udviklingen af portosystemiske shunts, hvor en del af portablodet går uden om hepatocytterne. Konsekvensen bliver, at en relativt større del af et oralt indgivet lægemiddelstof når den systemiske cirkulation med det resultat, at effekten af lægemiddelstoffet kan forstærkes, og at risikoen for bivirkninger kan øges (fig. 1). Fig. 1. Effekten af portosystemisk shuntning på biotilgængeligheden af oralt indgivet højclearance lægemiddelstof: øget peakkoncentration og forsinket elimination Ved intravenøs indgift af højclearance-lægemidler er lægemidlet fordelt systemisk, inden det når leveren, og der er derfor ikke samme risiko for uforudset høje plasmakoncentrationer. Lavclearance-lægemidler Lavclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio faktor 3 x øvre normalgrænse) eller bilirubin 35 g/l eller INR 1.0 × -1.5 × ULN > 1.5 × -3 × ULN > 3 × ULN AST** ≤ ULN B1: > ULN B2: alle værdier Alle værdier Alle værdier * ULN: øvre normalgrænse. ** AST: aspartate aminotransaminase. Der er betydelig uoverensstemmelse i klassifikationen, hvor op til 75 % af patienter klassificeret som moderat nedsat leverfunktion med Child-Pugh vurderes til normal eller let nedsat leverfunktion med NCIc. Denne forskel kan føre til fejlagtige doseringsbeslutninger og dermed enten underbehandling eller toksicitet. Det anbefales at kliniske beslutninger baseres på det klassifikationssystem, som er anvendt i lægemidlets produktresumé. Hvis Child-Pugh er brugt i label, bør klinikere ikke anvende NCIc til dosering uden yderligere vurdering. Child-Pugh score Justering af dosis for hepatisk omsatte lægemidler vurderes ud fra graden af leverfunktionsnedsættelse. Traditionelt anvendes den såkaldte Child-Pugh score , der opdeler patienterne i 3 kategorier (A, B eller C) efter deres leverfunktion. Gruppe A har let nedsættelse, gruppe B moderat og gruppe C har svær nedsættelse af leverfunktionen. Scoringssystemet anvender både kliniske og parakliniske parametre: Child-Pugh score Alvorlighedsgrad Point Encefalopati 0 1 I og II 2 III og IV 3 Ascites 0 1 Let / moderat 2 Spændt / tappet 3 Bilirubin (mikromol/L) 51 3 Albumin (g/L) > 35 1 28-35 2 < 28 3 INR ≤ 1,7 1 1,7-2,20 2 ≥ 2,20 3 Gruppe A: 5-6 point (let nedsat leverfunktion) Gruppe B: 7-9 point (moderat nedsat leverfunktion) Gruppe C: 10-15 point (svært nedsat leverfunktion) Ved stærkt nedsat leverfunktion kan en lang række lægemidler udløse eller forværre hepatisk encefalopati: CNS-aktive lægemidler intensiv diuretikabehandling med risiko for elektrolytforstyrrelser obstiperende midler, fx opioider . Der må kraftigt advares imod at anvende store doser af phenobarbital eller benzodiazepiner, fx chlordiazepoxid , i længerevarende fast dosering til patienter med alkoholisk levercirrose som led i abstinensbehandling. Der bør anvendes refrakte doser enten af phenobarbital eller chlordiazepoxid - man skal i den forbindelse være opmærksom på, at halveringstiden for chlordiazepoxid er mange døgn hos disse patienter. Et særligt problem udgør smertebehandling hos patienter med leversygdom. Acetylsalicylholdige lægemidler og andre NSAID er ikke velegnede, idet svær leversygdom ofte ledsages af forstyrrelser i den hæmostatiske regulering og en tendens til øvre gastro-intestinale blødninger (portal gastropati, varicer). Desuden er der risiko for at udvikle nyrepåvirkning. Paracetamol er velegnet til patienter med stabil kronisk leversygdom, om end risikoen for at udvikle en akut toksisk hepatitis som følge af overdosering er større end hos personer uden leversygdom. Man kan ofte klare sig med en lav dosering, fx 500-1.000 mg 3 gange dgl. Hepatotoksiske reaktioner Generelt er patienter med leversygdom som gruppe ikke udsat for en øget risiko for hepatotoksiske lægemiddelskader. Der er dog undtagelser, fx har HIV-positive patienter, som er i antiretroviral kombinationsbehandling, en øget risiko for hepatotoksiske reaktioner, hvis de er co-inficerede med hepatitis B- eller hepatitis C-virus. Anvendelse af toksiske lægemidler til patienter med cirrose kan medføre øget risiko for dekompensation. Disulfiram anvendes ofte til patienter med alkoholisk leverskade, og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at disulfiram i meget sjældne tilfælde kan medføre en alvorlig hepatotoksisk reaktion, der ofte først indtræder efter flere ugers behandling. P-pille-behandling er ikke kontraindiceret til patienter med hepatitis eller ved levercirrose. Lægemidler, der indgår i et enterohepatisk kredsløb, kan forårsage kolestase. Da patienter med cirrose også er i øget risiko for nyrepåvirkning, skal nyretoksiske stoffer (aminoglykosider, NSAID og røntgenkontraststoffer) anvendes med forsigtighed særligt ved...)
Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...ved korttidsrejse til storbyer (fx forretningsrejser) moderat ved arrangeret turistrejse af nogle ugers varighed med dagudflugter højere ved individuel rejse af måneders varighed højest ved langvarig individuel rejse eller udstationering samt for indvandrere på familiebesøg. Informationskilder Der findes flere internetkilder, hvorfra dagsaktuelle anbefalinger kan hentes. Som eksempler kan nævnes Statens Serum Institut: Rejser og smitsomme sygdomme og Travelers' Health . En god kilde til information er EPI-NYT , der udgives af Statens Serum Institut. En gang om året bringes en opdatering af Vaccinationsforslag ved udlandsrejse, og løbende redegøres for aktuelle sygdomsudbrud samt særlige vaccinationsforslag og andre råd til rejsende. Rådene er opdelt, så de dækker alt fra forretningsrejse i storby til rygsæksrejser af længere tids varighed. EPI-NYT er primært målrettet sundhedspersoner, men mange almindelige brugere kan også med fordel søge oplysninger i EPI-NYT og efterfølgende drøfte det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt til lokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt vedvedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved...)
Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...ved kortvarige operative indgreb. Der gives lavest mulig dosis i kortest mulig tid. Således bør behandling af kroniske smerter fra det orofaciale område, fx kæbeledssmerter, varetages af specialist eller i samarbejde med kvalificeret tandlæge eller læge. Præparatvalg Ved forventning om akutte smerter: Lette smerter: Paracetamol . Moderate smerter: Ibuprofen , evt. kombination med paracetamol (5055) , hvor kombinationsterapi umiddelbart har bedre effekt (5056) . Stærke smerter: Opioid - morfin er 1. valg (5274) . Kodein (5056) eller tramadol , eventuelt i kombination med NSAID og/eller paracetamol . Ibuprofen er det NSAID der er bedst undersøgt i forbindelse med tandsmerter (5055) . Opmærksomhed på, at nogle præparater kun er til behandling af voksne og at dosisjustering kan være nødvendig hos ældre. Behandlingsvejledning Præoperativ smertebehandling (1 time præoperativt) med analgetika nedsætter de postoperative smerter, og optimal postoperativ smertebehandling er nødvendig for at undgå endokrin stressrespons med risiko for øget morbiditet. Paracetamol og NSAID Paracetamol 1 g x 4 er førstevalg. Vurderet døgndosis: 3.000 mg (højst 4.000 mg) (5275) . Paracetamol + caffein. Døgndosis: 3.000 mg paracetamol/390 mg caffein (højst 3.000 mg/390 mg]). Additiv analgetisk virkning ved kombination af paracetamol og caffein er usikker, men kombinationen kan forsøges. Bør seponeres ved manglende effekt efter 2-4 dage (5275) . Hvis der er akutte smerter i forbindelse med inflammation, kan kortvarig behandling med NSAID ved lavest mulig dosis være relevant ved fravær af risikofaktorer. Det anbefales ikke at anvende NSAID mere end 2 uger. Ibuprofen 400 mg x 3 er førstevalg (5274) , vurderet døgndosis: 1.200 mg (højst 1.800 mg) (5275) . Der er synergetisk effekt ved paracetamol og NSAID, men her skal risikofaktorer ved NSAID-behandling tages med i behandlingsovervejelserne - NSAID anvendt til kronisk smertebehandling er forbundet med øget risiko pga. gastro-intestinale og kardiovaskulære bivirkninger (2375) . Se endvidere NSAID, præparatvalg . Opioider Ved smerter, der ikke behandles sufficient med paracetamol og/eller NSAID, anbefales behandling med opioider. Pro necissitate (p.n.) dosis er 1/6 af den maksimale døgndosis (5274) . Anvend kun et opioidpræparat ad gangen, da der IKKE er synergieffekt ved brug af forskellige opioider. Skift til andet opioid ved manglende effekt eller uacceptable bivirkninger. Se evt. tabel 1 i Rene agonister for oversigt over vejledende ækvivalente doser for udvalgte opioider. Morfin Voksne og børn > 12 år: Morfin ( ren opioid agonist ) er 1. valg ved behandling med opioid. Morfin er et korttidsvirkende opioid. Der er betydelig variation i dosisbehov og -respons, også hos patienter med normal lever- og nyrefunktion. Depotmorfin giver bedre smertedækning, færre gennembrudssmerter og mindre euforiserende effekt end korttidsvirkende morfin. Doseres på faste klokkeslæt for stabil smertedækning (5274) . Voksne: Sædvanligvis 10-30 mg hver 4. time. Dosis kan øges med 5-10 mg ad gangen til ønsket effekt. Ældre: Pas på overdosering- dosis skal nedsættes. Børn > 12 år: Initialt 0,2-0,4 mg/kg legemsvægt/dosis. Dosis justeres herefter, således at smertegennembrud så vidt muligt undgås. Maksimal virkning efter 1-1,5 timer. Virkningsvarighed 4 timer. Se evt. de enkelte præparatbeskrivelser . Kodein Kodein er en prodrug, hvor 10 % omdannes af CYP2D6 til morfin ( ren opioid agonist ). Morfin er 10 gange stærkere end kodein. Voksne og børn > 12 år: 25-50 mg hver 6. time efter behov. Maksimal døgndosis: 200 mg. Maksimal virkning efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 6 timer (5274) . Kodein i kombination med paracetamol (60 mg/600 mg) giver ekstra effekt i forbindelse med amotio (5276) af 3. molar. Vurderet døgndosis: 183,6 mg kodein + 3.000 mg paracetamol (højst 244,8 mg + 4.000 mg). Tramadol Tramadol ( dual action opioid agonist ) er en prodrug, der omdannes til den aktive metabolit via CYP2D6. Morfin er > 5 gange stærkere end tramadol. Voksne og børn > 12 år: Korttidsvirkende: 50-100 mg tramadol x 3-4. Maksimal virkning efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4 timer (5274) . Startdosis langtidsvirkende (depot): 50-100 mg tramadol x 2. Maksimal virkning efter 5-6 timer. Virkningsvarighed 12 timer (5274) . Opmærksomhedspunkter Behandlingsvarighed med opioider er højst 1-2 uger pga. afhængighedsrisiko. Korttidsvirkende opioider anvendes ved få dages behandlingsbehov. Langtidsvirkende opioider anvendes, hvis behandlingen forventes at vare mere end en uge, idet der er mindre risiko for afhængighed ved langtidsvirkende opioider (5275) . Behandling med opioider bør suppleres med laksantia for at modvirke obstipation (5275) . Umiddelbart er der en trafiksikkerhedsmæssig risiko forbundet med opioidbehandling, og som udgangspunkt er korttidsbehandling med opioider ikke forenelig med bilkørsel . Ordination og udstedelse af recepter på afhængighedsskabende lægemidler skal ske ved personligt fremmøde og ikke over e-konsultation eller pr. telefon. Da opioider er afhængighedsskabende, skal mindst mulig pakkestørrelse udskrives. Patienter med nedsat eller manglende CYP2D6-aktivitet (5-10 % af befolkningen) får ingen eller reduceret effekt af behandling med kodein og tramadol og bør behandles med andre opioider. Se Elimination og cytokrom P450-systemet . Patienter med ultrahurtig CYP2D6-aktivitet (1 % af befolkningen) risikerer at få forgiftning i forbindelse med normal dosis af kodein og tramadol og bør behandles med andre opioider eller med dosisreduktion. Se Elimination og cytokrom P450-systemet . Kontraindikationer Børn 65 år: Tilbageholdenhed ved behandling. Risikofaktorer og interaktioner vurderes inden behandlingsstart. Ved kortvarig behandling hos patienter med højrisiko for ulcus ventriculi kombineres med syrepumpehæmmer . Opioider Unormal langsom eller hurtig metaboliseringsevne kan hhv. kompromittere virkningen eller medføre forgiftning (kodein og tramadol er prodrugs) - se Opioider, farmokokinetik. Nedsat nyrefunktion - se Opioider, farmokokinetik . Elimineres langsommere af ældre. Kan give konfusion hos ældre. Der kan opstå afhængighed vedlængerevarende behandling. Risiko for respirationsdepression ved nedsat lungefunktion. Forsigtighed ved motorkørsel og maskinbetjening. Umiddelbart er der en trafiksikkerhedsmæssig risiko forbundet med opioidbehandling, og som udgangspunkt er korttidsbehandling med opioider ikke forenelig med bilkørsel . Interaktioner Kodein og tramadol: Samtidig behandling med CYP2D6-inhibitor eller CYP2D6-inducer (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet ). Tramadol: Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Interaktionsrisiko skal i øvrigt altid vurderes, se præparatbeskrivelserne og interaktionsdatabasen.dk . Forgiftning Obs for paracetamols levertoksiske effekt, selv ved...)
Type 1-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...ved større træningsmængde. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Personer med diabetisk polyneuropati og risiko for udvikling af fodsår bør være forsigtige med vægtbærende aktiviteter (fx løb, jogging, lange gåture), og bør i stedet anbefales ikke vægtbærende aktiviteter (fx cykling, svømning, roning). Sådanne personer bør desuden instrueres i regelmæssigt at holde øje med deres fødder ved regelmæssig fysisk aktivitet (6076) . Personer med aktiv proliferativ retinopati med blødning bør frarådes fysisk aktivitet som kræver brug af bugpressen (6543) . Det betyder at sådanne personer bør frarådes træning med høj intensitet og oplyses om at evt. styrketræning udelukkende bør udføres med lette vægte (6076) . En del personer med type 1-diabetes vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Hjerteinsufficiens , Svær overvægt , Hypertension , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Såvel akut som regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden , hvilket isoleret set sænker blodsukkerniveauerne. Akut træning med høj intensitet øger omvendt frigivelsen af katecholaminer, hvilket isoleret set øger blodsukkerniveauerne. De akutte trænings-inducerede effekter på insulinfølsomheden kan vare i op til 48 timer ved...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Akut alkoholforgiftning (...Ved alkoholpromille højere end 3,5 er der risiko for død som følge af respirations- og kredsløbssvigt, men ved blandingsforgiftninger kan en betydeligt lavere alkoholpromille være dødelig. Personer med dagligt højt alkoholindtag kan overleve højere promiller grundet toleransudvikling. Samtidig med fremadskridende bevidsthedssvækkelse er der fare for fatal hypotermi ved lav udenomstemperatur samt gylpen eller opkastning med aspirationspneumoni eller kvælning. Der er endvidere større risiko for fald og hovedtraumer som kan føre til langvarige somatiske og kognitive problemer 6761 - Alcohol Use Disorder and Traumatic Brain Injury . Behandling: Som ved...)
Variceller og herpes zoster (virusinfektioner) (...Ved behov for oral behandling af VZV-infektion anvendes valaciclovir eller famciclovir . Der foreligger ikke sammenlignende undersøgelser af de to stoffer; men valaciclovir er væsentligt billigere. Valaciclovir har i sammenligning med aciclovir vist signifikant hurtigere smertelindring af zoster-relaterede smerter samt signifikant lavere forekomst af postherpetisk neuralgi (3415) . Variceller behandles med antivirale lægemidler: hos voksne hos immundefekte. Herpes zoster behandles med antivirale lægemidler: hos patienter over 50 år, hvor behandlingen kan indledes inden for 72 timer efter fremkomst af hududslæt ved risiko for okulær involvering og ved andre tilstande, hvor andet end huden er afficeret yngre, der inden for 72 timer har meget kraftige smerter immundefekte patienter. Graviditet Variceller hos gravide har ofte et sværere forløb og medfører hyppigere komplikationer, og derfor er der altid indikation for behandling. Gravide, der er mistænkt for variceller, bør vurderes af en infektionsmediciner. Ved...)
Blæretømningsbesvær (...Ved benign prostatahyperplasi kan blæretømningen forsøges bedret gennem anvendelse af α-adrenoreceptorblokade, hæmning af 5-α-reduktase eller PDE-5 som monoterapi eller i en kombination, se Benign prostatahyperplasi . Ved andre blæretømningstilstande kan man forsøge α-adrenoreceptorblokade, men dokumentationen er ringe og effekten tvivlsom. Kvinder med urogenital prolaps bør henvises til gynækolog med henblik på korrektion med ringpessar eller vaginalplastik. Ved...)
Dacryocystitis og orbital flegmone (...Ved dacryocystitis og flegmone i øjenomgivelser vælges oral administration af antibiotika. Hvis patienten er alment påvirket, vælges intravenøs administration. Der vælges altid intravenøs administration ved...)
Funktionel dyspepsi (...Ved dyspepsi forstås smerte eller ubehag centreret i epigastriet, og som skønnes at have si...)
Øjenbetændelse hos børn i daginstitutioner (...Ved egentlig øjenbetændelse startes behandling med chloramphenicol, og den behandlende læge...)
Kolestatisk hudkløe (...Ved galdevejsobstruktion er behandlingen endoskopisk eller sjældnere UL-vejledt perkutan drænage. Ved intrahepatisk kolestase anvendes primært oral indgift af anionbyttere. Disse binder galdesyrerne i tarmlumen, ophæver det enterohepatiske galdesyrekredsløb, nedbringer plasmakoncentrationen af galdesyrer og lindrer oftest hudkløen efter ca. en uge. Den syrebindende anionbytter, colestyramin og cholestipol, kan anvendes. Ursodeoxycholsyre er en hydrofil galdesyre, som også kan have effekt på kolestatisk hudkløe. Midlet bør ikke anvendes ved galdevejsobstruktion. Ursodeoxycholsyre bindes af ionbyttere, hvorfor indgift ved kombinationsbehandling skal forskydes mindst 2 timer. Revurdering af behandling Til vurdering af sværhedsgrad af hepatisk kløe og behandlingseffekter kan man anvende Visuelt Analog Scala (VAS score) eller Numeric Rating Scale (NRS) der begge angiver sværhedsgraden fra 0-10. Specifikt for primær biliær cholangitis findes PBC-40 scoren vedr. kløe. En reduktion på ≥30 mm (VAS) eller ≥3 point (NRS) betragtes som klinisk relevant. Andre anvendelsesområder: Hos patienter med kronisk kolestatisk leversygdom kan ursodeoxycholsyre have symptomatisk effekt på kløe og ikterus. Dosis er 250 mg 2-4 gange daglig afhængigt af effekt (2472) . Ved...)
Behandling af angst (...Ved lette til moderate angsttilstande bør patienten tilbydes non-medikamentel behandling i form af kognitiv adfærdsterapi. Dette kan foregå i almen praksis eller ved henvisning til psykolog. Ved sværere tilstande er der veldokumenteret effekt af supplerende medikamentel behandling i form af symptomlindring, opnåelse af remission og undgåelse af tilbagefald. Vejledninger for behandling af de enkelte angsttilstande fremgår af det følgende: Panikangst og agorafobi Behandling med SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) eller SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) bør starte i lav dosis for at undgå bivirkninger, som en stor del af patienter med angstlidelse er følsomme overfor. Effekten indtræder gradvist for at nå et maksimum efter 6-8 uger. Det er ikke afklaret, hvor længe en behandling skal fortsættes, men forløbsstudier tyder på, at en betydelig del af patienterne har spontan bedring i løbet af 1-2 år. Det er derfor rimeligt at gennemføre behandlingen over en 6-12 måneders periode og herefter forsøge gradvis aftrapning under hensyn til principperne for aftrapning af antidepressiv behandling. Nogle patienter har et mere kronisk forløb, hvorfor længerevarende behandling kan komme på tale. Effekten af SSRI og SNRI på angsttilstande er formentligt en klasseeffekt, men der er for SSRI bedst dokumentation for effekt af citalopram , paroxetin , escitalopram og sertralin . De to sidstnævnte er endvidere associeret med lav risiko for alvorlige bivirkninger sammenlignet med andre SSRI-præparater (6022) . For SNRI har venlafaxin indikationerne generaliseret angst, panikangst og socialfobi, mens duloxetin kun har for førstnævnte (5414) . Effekten af medicinsk behandling er mindre for agorafobiske symptomer end for panikanfald. Benzodiazepiner kan anvendes supplerende i de første 4-6 uger af behandlingen. Social fobi Placebokontrollerede undersøgelser af social fobi har vist en signifikant bedre effekt af antidepressiva end af placebo over for både fobisk frygt og undvigelsesadfærd. Effekt på længere sigt er også påvist. Behandlingen følger retningslinjerne for panikangst. Effekten af SSRI og SNRI på socialangst er en klasseeffekt og gælder formentlig alle midlerne, men der er især erfaring med følgende midler: escitalopram , paroxetin , sertralin og venlafaxin (5414) . Generaliseret angst Effekten af SSRI og SNRI på generaliseret angst er en klasseeffekt og gælder formentlig alle midlerne, men der er bedst dokumentation for effekt af: duloxetin , escitalopram , paroxetin , og venlafaxin . Herudover dokumenteret effekt af pregabalin og sertralin (effekt vist i mindre studier) samt en vis effekt af buspiron . Effekten af pregabalin er dosisafhængig og størst ved 450 mg daglig dosering. Korttids- og langtidsstudier (op til 6 måneder) har vist effekt af venlafaxin i løbet af 4 uger med tiltagende effekt i op til 6 måneder. Ved 6 måneder havde 70 % opnået bedring. Dosisforhold er ikke helt afklaret, idet bedring blev påvist over et stort dosisområde (37-250 mg/dag). I placebokontrollerede forsøg er der påvist effekt af antihistaminet hydroxyzin , men de kliniske erfaringer er begrænsede. Der er ikke dokumenteret effekt af β-receptorblokerende farmaka. Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Der er klinisk betydningsfuld effekt, både i den initiale behandling og i vedligeholdelsesbehandlingen, af serotonerge antidepressiva som, clomipramin ( TCA ), SSRI og venlafaxin ( SNRI ). Bedst effekt ses ved clomipramin og SSRI. Antidepressiva har en specifik virkning på nøglesymptomerne obsessioner og kompulsioner. Antipsykotika ( risperidon og quetiapin ) kan have en virkning i augmentationsbehandling af OCD. Bør ikke anvendes sammen med serontonerge antidepressiva ved påvist QT-interval forlængelse. Det anbefales at påbegynde behandlingen med gradvis stigning i dosis svarende til rekommandationerne for stoffet ved behandling af depressive tilstande. Efter 4-8 uger må yderligere dosisstigning overvejes afhængig af effekt og bivirkninger. Behandlingen skal gennemføres i mindst 12 uger, for at man kan vurdere effekten. Nogle patienter får markant, andre kun en vis bedring, men fuld remission er undtagelsen. Som ved...)
Diagnostik (osteoporose) (...Ved mistanke om osteoporose bør det først afklares, om der foreligger risikofaktorer for fraktur . Hvis dette er tilfældet, udredes med DXA-scanning (Dual energy X-ray Absorptiometry) og evt. røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis med henblik på, om der er indikation for at iværksætte farmakologisk osteoporosebehandling. Nydiagnosticerede patienter udredes med supplerende undersøgelser for at udelukke mulige årsager til sekundær osteoporose (se nedenfor). Andre årsager til knoglebrud - fx (metastaserende) cancersygdom - bør medtænkes. DXA-scanning DXA-scanning til bestemmelse af knoglemineraltætheden (Bone Mineral Density [BMD], gram/cm 2 ) regnes for guldstandard til diagnostik af osteoporose. Desuden anvendes DXA til kontrol af behandlingseffekt, se Monitorering af behandlingseffekt i Farmakologisk frakturprofylakse. Ved en DXA-scanning måles dæmpningen af røntgenstråler ved passage gennem knoglevævet, hvorved BMD, kan beregnes. Strålebelastningen ved en DXA-scanning er lav ( -1,0 Osteopeni: T-score mellem -1,0 og -2,4 Osteoporose: T-score ≤ -2,5 Lav knoglemineraltæthed øger risikoen for fraktur. Et fald i T-score på 1 indebærer omtrentlig en fordobling af risiko for fraktur. Gentagne DXA-scanninger Knoglevævets mineraltæthed (BMD) monitoreres ved gentagne DXA-scanninger hos: personer i behandling for osteoporose med henblik på vurdering af behandlingseffekt (se Monitorering af behandlingseffekt og Behandlingsvarighed nederst i Farmakologisk frakturprofylakse ), herunder muligheden for pausering. personer med risikofaktorer for fraktur , med henblik på, om der er tilkommet osteoporose og dermed indikation for at iværksætte behandling. For at mindske måleusikkerheden anbefales det at opfølgende scanninger foretages på samme apparat. Typisk anses en ændring i columna lumbalis på ≥ 3 %, i total hofte ≥ 5 % og i lårbenshals ≥7 % for at være signifikant (svarende til least significant change [LSC]). På baggrund af metodeusikkerheden sammenholdt med forventede ændringer i BMD bør kontrolintervallerne ved antiresorptiv behandling være mindst 2 år. Intervallet mellem scanninger kan være kortere ved anabol behandling og under glukokortikoidbehandling. Ved BMD mellem -2,5 og -1 samt uændret risikoprofil kan der udføres en kontrol-scanning efter 3-5 år, mens behov for en ny scanning ved T-score > -1 beror på en individuel vurdering. Røntgenundersøgelse Da såvel symptomatiske som asymptomatiske kompressionsfrakturer i columna thoracolumbalis indicerer behandling og er af betydning for behandlingsvalg (se Farmakologisk frakturprofylakse ) anbefales røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis på relativt vid indikation ved diagnostik af osteoporose, herunder ved: Rygsmerter forenelige med mulig kompressionsfraktur En dokumenteret eller anamnestisk højdereduktion på mere end henholdsvis 2 og 4 cm Thorakal kyfose Costa-crista afstand 50 år med en hoftenær lavenergifraktur (5117) (5313) Mistanke om fraktur eller anden patologi ved inspektion af hvirvlerne på DXA-scanningen. Pga. en relativ stor strålebelastning er opfølgende røntgenbilleder kun indiceret i de tilfælde, hvor en mulig nytilkommen kompressionsfraktur må formodes at have terapeutiske konsekvenser. På nyere DXA-scannere kan der foretages Vertebral Fracture Assessment (VFA), hvorved det er muligt at diagnosticere kompressionsfrakturer med en mindre strålebelastning end ved en konventionel røntgenoptagelse. Supplerende undersøgelser Med henblik på at udelukke sekundære årsager til osteoporose anbefales hos nydiagnosticerede patienter et screeningspanel bestående af følgende blodanalyser: hæmoglobin leukocytter trombocytter kreatinin natrium kalium magnesium calcium parathyroideahormon (PTH) 25-hydroxyvitamin D basisk fosfatase alanintransaminase (ALAT) thyroideastimulerende hormon (TSH) ved sammenfald i ryg tillige serum-M-komponent og frie lette kappa og lambda kæder (kappa/lambda ratio) testosteron (mænd) og evt. FSH (kvinder). Afhængig af patientens sygehistorie kan der evt. suppleres med relevant udredning for fx malabsorption, cøliaki, reumatoid artritis mv. Yderligere billeddiagnostisk udredning er indiceret ved mistanke om fx (metastaserende) malign sygdom. En række biokemiske markører for knogleomsætningen er gennem de seneste år blevet tilgængelige i klinisk praksis. Nogle af disse knoglemarkører afspejler knogleformation (fx knoglespecifik basisk fosfatase og P-Prokollagen I, N-terminal propeptid [P1NP]), mens andre er et udtryk for knogleresorption (fx collagen I, krydsbundne [CTx]). CTx er i reglen supprimeret ved behandling med bisfosfonater efter 8 uger og efter få dage ved behandling med denosumab. P1NP er lavest efter 3-6 måneder. Ved...)
Ventrikulær takykardi (VT) (...Ved symptomatisk VT bør Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD)-behandling overvejes. Ved implantation af ICD kan Amioda...)
Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler (...ved forsøg på at ophøre med indtaget. Tolerans og abstinenser Abstinenstilstande optræder ved behandlingsophør eller dosisreduktion af de rusmidler, der skaber tolerans - uanset om dette sker på egen hånd eller planlagt, og ligegyldigt om et rusmiddel er lægeordineret eller illegalt. Der kan også optræde en mere psykologisk variant, hvor man i mangel af sit rusmiddel får en række symptomer, der er forbundet med fraværende effekt af rusmidlet. Eksempelvis kan det ses, at man ved et længerevarende forbrug af et rusmiddel, som man har indtaget for at opnå søvn, kan genopleve søvnproblemet ved ophør, hvilket kan opleves som stærkt ubehageligt. Fænomenet kan delvis forklares ud fra toleransudvikling, som optræder pga. ned- eller opregulering af receptoraktiviteten i de involverede hjerneområder. Ved abstinenser ses derfor hyppigt den modsatte reaktion af den virkning, man ønskede at opnå med medicinen eller det illegale rusmiddel. Abstinenstilstande kan være lette og til at acceptere for brugeren, men kan også kompliceres af symptomer på delir og krampeanfald, som fx ved ophør med brug af benzodiazepiner, alkohol eller gammahydroxybutyrat (GHB). Skadeligt forbrug Der skelnes mellem skadeligt forbrug og afhængighed. Skadeligt forbrug er af WHO defineret ved, i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år, at have et forbrug af psykoaktive stoffer i et sådant omfang, at det giver anledning til mærkbare psykiske forstyrrelser og/eller nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer, og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. Det er således muligt at have et skadeligt forbrug uden afhængighed. I klinikken er det vigtigt at adskille disse to fænomener diagnostisk, da det psykosocialt ofte er lettere at ændre på en adfærd eller et indtagelsesmønster, når der er tale om et skadeligt forbrug uden afhængighed. Afhængighedssyndrom I henhold til WHO har man udviklet et afhængighedssyndrom, hvis tre eller flere af følgende faktorer har været til stede i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: en stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving) svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse toleransudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug fortsat brug trods erkendt skadevirkning. Ved afhængighed, og dermed trang til rusmidlet, etableres der biologiske forandringer i hjernen, som for nogle patienter kan gøre tilstanden kronisk og i værste fald dødeligt forløbende. Ifølge det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM-5 er kriterierne for afhængighedssyndromet ikke alene knyttet til rusmidler, men også til overspisning, ekstrem sextrang eller ludomani. Dette er ikke en del af ICD-10 kriterierne, men kan bidrage til en samlet forståelse af begrebet afhængighed på tværs af rusmidler eller anden adfærd. Biologisk/genetisk variation I befolkningen ses en udtalt variation i, hvordan personer reagerer på rusmidler. Nogle får det dårligt, andre tåler rusmidlet uden særlige psykiske virkninger, og nogle oplever virkningen særdeles gunstig, enten ved at generende fænomener som søvnløshed eller angst ophører, eller ved eufori eller opstemthed. Mange faktorer har betydning for, hvor hurtigt rusmiddelafhængighed opstå. Det er blandt andet alder, indtagelsesmåde og - vej samt hvor hurtigt, og hvor voldsomt, rusen opleves. Både tiden fra administration til maksimal koncentration i blodet og hvor hurtigt et rusmiddel passerer blod-hjernebarrieren, har betydning. Således kan rusmidler, der indtages intravenøst eller ryges, ofte hurtigere nå en høj koncentration og vil oftere starte en afhængighedsudvikling. Forskellige reaktioner ses på en lang række rusmidler som opioider, alkohol, cannabis, kokain, amfetamin m.fl. Endelig er såvel positiv som negativ forstærkning vigtige faktorer for etablering af afhængighed. Positiv forstærkning ses ved brug af kokain, hvor personen oplever rusens behagelige virkning på humør og selvtillid og derfor får lyst til gentagelse. Kokains positive virkning fører til, at adfærden gentages. Negativ forstærkning er hvor stoffets positive virkning, fører til fjernelse af ubehagelige følelser eller oplevelser, som det opleves hos smertepatienten ved brug af opioider. Rusens fire faser Reaktionen (rusen) på rusmidler kan inddeles i faser: Først indtræder rusen, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i CNS. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver rusen. Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren, indtages intravenøst, intranasalt eller inhaleres, giver oftere en kraftigere rus. Det er behagelige følelser som fx opstemthed, bortfald af hæmninger, en følelse af afslappethed og bortfald af problemer, som gør rusen eftertragtet. Rusen varer typisk kort, dvs. minutter til en time. Suset afløses af en tilstand af at føle sig høj, eller påvirket. Denne fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen. Så kommer et tidsrum, hvor koncentrationen falder. Virkningen begynder at aftage, og behovet bliver gradvist større for gentagelse af cyklus. I den sidste fase kan opleves begyndende abstinenser, eller følger efter indtaget, ofte ubehagelige. Disse oplevelser kan udløse trang til igen at indtage rusmidlet. Nogle rusmidler er akut farlige, herunder alkohol og centralstimulantia, men alle genererer helbredsproblemer på længere sigt. Tilgangen bør tilpasses farlighedsgrad, og ønsket om at reducere risikoen ved anvendelse. Dosisreduktion eller skadesreduktion som behandlingsmål I behandlingen af afhængighed kan det give god mening ikke blot at have total afholdenhed som mål for behandlingen. Reduktion i rusmiddeldoisis og skadereduktion kan også være legitime behandlingsstrategier, hvor sidstnævnte går ud på at identificere indsatser, der bedrer patientens chance for overlevelse og et godt liv, også selvom det ikke er muligt helt at ophøre med rusmiddelindtaget. Eksempler kunne være at afdække somatiske lidelser, reducere indtag, ændre dosis, ændre en risikofyldt administrationsvej eller håndtere sociale udfordringer og derved...)
Non-farmakologisk frakturprofylakse (...Ved osteopeni anbefales farmakologisk osteoporosebehandling kun i udvalgte tilfælde, fx hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid i doser ≥ 5 mg prednisolon dgl. i > 3 mdr., se Steroidinduceret osteoporose . Den non-farmakologiske frakturprofylakse anvendes både som primær profylakse med henblik på at forebygge, at der tilkommer risikofaktorer/at den første fraktur opstår, og som en vigtig del af behandlingen hos patienter med osteoporose. De vigtigste elementer i den non-farmakologiske frakturprofylakse omfatter: Optimering af D-vitaminstatus i kombination med et sufficient calciumindtag Den frakturforebyggende effekt anses for bedst dokumenteret ved samtidigt tilskud med calcium og D-vitamin (1633) . Flere nyere metaanalyser, som har samlet resultaterne fra en lang række randomiserede kontrollerede studier, har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om tilskud med calcium og D-vitamin er af betydning for at mindske risikoen for fraktur i den generelle (overvejende raske) del af befolkningen (4457) . Som udgangspunkt anbefales alle et sufficient indtag af calcium gennem et dagligt tilskud på 800-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram (800-1.600 IE) cholecalciferol (vitamin D 3 ). Dette for at sikre mod mangeltilstande. Ved et højt habituelt indtag af calcium gennem kosten kan det daglige tilskud med calcium reduceres, idet der bør sigtes mod et dagligt total indtag på 1.000-1.200 mg calcium (kost + tilskud). En persons habituelle kostindtag af calcium kan estimeres ved at spørge til, hvor mange portioner mælkeprodukter som dagligt indtages (glas mælk, ostemadder, portioner yoghurt mv). Mælk indeholder typisk 100 mg pr. dl og ost 75 mg pr. 10 gram. Calciumindholdet i kosten kan estimeres ud fra følgende formel: calcium (mg/døgn) = 300 + (150 x antal glas mælk) + (150 x antal ostemadder) + (250 x portioner surmælksprodukter). Tilskud med D-vitamin i form af høje daglige doser (70-100 mikrogram (2.800-4.000 IE) såvel som intermitterende behandling med meget høje (suprafysiologiske) doser (fx 3-500.000 IE hver 3.-12. måned) frarådes, da det kan være forbundet med nedsat muskelstyrke og en øget risiko for fald og frakturer (3012) (3013) (4456) . Se endvidere Calcium og D-vitamin (osteoporose) . Fysisk aktivitet Interventionsstudier har vist, at fysisk træning forbedrer muskelstyrken, balancen og koordinationsevnen, selv hos ældre. I metaanalyser er der påvist positive effekter af både gangtræning og vægtbærende træning på BMD i lændecolumna og hofteregionen (1221) . Desværre foreligger der ikke randomiserede kontrollerede studier, hvor risikoen for fraktur er undersøgt i relation til fysisk træning/aktivitet. I en dansk nested case-kontrol undersøgelse var moderat fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen) - i forhold til inaktive - associeret med en ca. 25 % nedsat risiko for hoftenære frakturer (1222) . Inaktivitet må således forebygges ved at tilråde regelmæssig fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen), mens længerevarende excessiv fysisk aktivitet kombineret med lav legemsvægt frarådes, da der herved kan tilkomme amenoré, tab af knoglemineral og følgelig en øget frakturrisiko. Ligeledes bør immobilisation, fx længerevarende sengeleje, undgås, da dette fører til et betydeligt knogletab. Faldulykker Faldulykker spiller en betydelig rolle for forekomsten af osteoporotiske brud. Hver tredje > 65 år og hver anden > 80 år falder mindst én gang årligt. Faldforebyggelse omfattende multiple interventioner herunder optimering af D-vitaminstatus (5119) , seponering af medicin, der forårsager sløvhed eller påvirker balanceevnen, og behandling af katarakt mv. (5120) . Hoftebeskyttere er i nogle studier vist at være effektive, når de anvendes systematisk på plejehjem og institutioner med beboere med høj frakturrisiko. Nyere metaanalyser har imidlertid sat spørgsmålstegn ved...)
Vaginitis (...ved kløe og udflåd, hvis wet-smear fra vaginalsekret viser hyfer og sporer som tegn på en svampeinfektion. Ved valg af behandling skelnes mellem behandling af den sporadiske candida vaginitis og den recidiverende candida vaginitis. Candida vaginitis Den sporadiske candida vaginitis er den hyppigste. Den optræder hos raske, ikke immunsvækkede kvinder og skyldes sædvanligvis Candida albicans . Hos over 80 % svinder symptomerne efter en enkelt behandling, uanset om kvinden behandles med systemisk eller lokal terapi. Der er ingen forskel i effekt mellem de forskellige lokale svampemidler . Det er ikke afgørende, hvor længe behandlingen varer, men derimod er dosisstørrelsen afgørende for behandlingsresultatet. Engangsbehandling med høj dosis er mindst lige så effektiv som en 3-dages eller 7-dages behandling. Da compliance er bedst ved den kortvarige behandling, anbefales denne. Oral behandling har samme effekt som lokalbehandling. Behandling af gravide Candida vaginitis forekommer med en højere frekvens hos gravide. Førstevalg er lokalbehandling med imidazoler ( clotrimazol ). Der er valide data for, at oral behandling med enkeltdosis af fluconazol ikke øger risikoen for misdannelser, men længerevarende behandling kan være teratogen, hvorfor den bør forbeholdes de svære tilfælde. Recidiverende candida vaginitis Hvis en kvinde har fire eller flere verificerede candidaepisoder årligt, taler man om recidiverende candida vaginitis. Recidiverne skyldes i almindelighed ikke ny smitte, men reaktivering af saprofytær forekomst af candida. I omkring en fjerdedel af tilfældene skyldes infektionen andre candidaarter end albicans, herunder C. glabrata (hyppigst) og C. tropicalis . Diabetes, nedsat immunforsvar og behandling med bredspektrede antibiotika disponerer til svampeinfektioner. Behandling af recidiverende candidainfektion retter sig dels mod symptomerne ved den akutte episode, dels en forebyggende indsats mod nye recidiver. Behandlingsvalget ved den akutte behandling er det samme som ved den sporadiske candida vaginitis. Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af: fluconazol 150 mg én gang ugentligt itraconazol 200-400 mg én gang ugentligt. Der foreligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata , anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombination af systemisk og lokal behandling. I dag anbefales individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidiv frihed: ugentlig behandling de første 2 måneder herefter hver 2 uge i 4 måneder herefter hver måned i 6 måneder. Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år. I flere nyere randomiserede studier (3104) (3105) (3106) er der, som ved BV, forsøgt supplement med probiotika til den vanlige behandling for candida vaginitis, og ved dette påvist mindre recidiv rate. Et Cochrane review vurderer effekten af probiotika ved vulvovaginal candidiasis hos ikke gravide (3508) . Det konkluderes fra 10 lav-kvalitets RCT-studier med ialt 1656 deltagere, at adjuverende probiotika behandling muligvis øger den kliniske og mykologiske behandlingseffekt på kort sigt, og mindsker recidiv-frekvensen den første måned, men ikke har effekt på længere sigt. Det anbefales, at det undersøges yderligere i velplanlagte randomiserede undersøgelser. Partnerbehandling Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis, og stammerne fra partnerne er enten identiske eller genetisk lignende de, som er fundet hos kvinden (3509) . I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden (3107) (3108) . Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis. Behandling af aerob vaginit (bakteriel tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er lokal clindamycin 2 % (1 applikator) til natten i 7-21 dage. Behandling af Desquamativ inflammatorisk vaginit (inflammatorisk tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er ikke veletableret, men man kan forsøge med suppositorie med luocortolon 21-pivalat og lidocain i kombination 2 gange dgl. i 10 dage eller middelstærkt lokalvirkende ( gruppe II eller gruppe III ) glukokortikoid til natten i 21 dage. Hvis patienten har en atrofisk komponent, er det vigtigt at behandle denne samtidigt. Opfølgning er vigtig hos disse patienter, da behandlingsrespons på det givne medikament ofte hjælper til korrekt diagnose. Behandling af Trichomonas vaginitis Der kan behandles med metronidazol enten lokalt eller oralt. Systemisk behandling er mest effektiv. Der gives 2 g som engangsdosis. Ved behandlingssvigt, dvs. hvor reinfektion er udelukket, anbefales 500 mg x 2 dgl. i 7 dage. Partnerbehandling anbefales. Behandling af atrofisk vaginitis Tilstanden behandles med lokalt østrogen . Kun ved...)
Cancersmerter (...Ved et veltilrettelagt smertebehandlingsprogram vil man kunne hjælpe de fleste patienter til acceptabel smertelindring med acceptable bivirkninger (5133) . Generel behandlingsstrategi af cancersmerter Principperne for behandling af kroniske maligne smertetilstande tager udgangspunkt i principperne fra WHO's smertetrappe. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af cancersmerter fremgår af Smerteguiden og af klinisk vejledning for praksis palliation . Svage analgetika udgør basisbehandling, og ved sværere smerter suppleres smertebehandling individuelt efter behov med depotopioid. Her er morfin førstevalg. Der bør anvendes orale formuleringer så længe patienten er i stand til at tage disse, da depotplastre er svære at titrere og forbundet med øget risiko for alvorlige medicineringsfejl. Adjuverende analgetika som tricykliske antidepressiva eller antidepressiva af typen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) , hvoraf kun duloxetin har godkendt indikation samt gabapentin / pregabalin anvendes parallelt med svage analgetika og/eller opioider, hvis neuropatiske smertekomponenter er involveret. Ved fremskreden cancersygdom med behandlingsrefraktære smerter kan der være behov for glukokortikoider, palliativ stråling eller kirurgi (4474) . Specifik behandlingsstrategi af cancersmerter Non-farmakologisk behandling spiller en vigtig rolle ved cancersmerter. Behandlingen kan have smertelindrende sigte, fx massage, akupunktur, varmebehandling, musikterapi. Eller behandlingen kan være samtale med præst, psykolog eller andre behandlere og være rettet mod den psykologiske og eksistentielle del af smerten. Paracetamol benyttes som første valg ved lettere cancersmerter. Behandling med paracetamol er dog ofte uden virkning vedlængerevarende smertetilstande. Langvarig behandling med paracetamol - også i doser der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter (det samme gælder for NSAID og opioider). Denne form for hovedpine forsvinder, når behandlingen med de pågældende lægemidler ophører. NSAID kan kortvarigt benyttes som tillæg til paracetamol ved lettere cancersmerter, hvis der er mistanke om en inflammatorisk komponent. Behandling med NSAID bør ikke fortsættes ud over få uger, idet fortsat behandling øger risikoen for udvikling af bl.a. gastro-intestinale og/eller kardielle bivirkninger. Ved behov for NSAID i længere perioder bør der tillægges behandling med syrepumpe-hæmmende midler, og effekten af den smertestillende behandling bør jævnligt følges op. Glukokortikoider kan være relevante ved smertetilstande med betydelig inflammatorisk komponent (knoglemetastaser, cancersår, initiale smerter efter strålebehandling). Samtidig behandling med NSAID og glukokortikoider har synergistisk effekt i forhold til risiko for mavesår, og risikoen for alvorlige GI-komplikationer kan være 4-15 gange højere sammenlignet med ingen af delene (6657) . Eftersom at denne risiko er til stede allerede ved kortvarig behandling, anbefales tillæg af PPI ved kombinationsbehandling. Opioider benyttes, når smerterne ikke længere kan dækkes af svage analgetika. Opioider skal så vidt muligt gives oralt. Førstevalg er depot morfin, som typisk doseres fordelt på 3 daglige doser. Der vil ofte være behov for behandling af gennembrudssmerter med korttidsvirkende opioider. PN dosis kan variere, men vil som tommelfinger regel være ca. 1/6 af døgndosis. Behandling med fentanylplaster kan forsøges hvis oral opioid behandling har været forsøgt uden succes. Her kan benyttes Abstral® resoriblet eller Instanyl ® næsespray ved gennembrudssmerter. Opioder som tramadol, tapentadol og codein har ingen plads i behandlingen af cancersmerter pga. ceiling effekt. Methadon har fået en vigtig plads i behandlingen af cancersmerter, pga. at der udover effekt på opioidreceptorerne også er en virkning på NMDA-receptorerne, hvilket gør methadon særligt velegnet til blandede nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Behandling med methadon er dog en specialistopgave. Hos den terminale patient kan PN opioid evt. administreres via et subkutant kateter som let kan lægges via hjemmesygeplejen. Intramuskulære injektioner bør undgås, da absorptionen er uforudsigelig, og injektionerne forårsager vævsdestruktion og smerter. OBS: Vær opmærksom på at reducere dosis ved skift til formulering med højere biotilgængelighed. Så snart behandlingen med et opioid startes, er det vigtigt at påbegynde laksantia som obstipationsprofylakse. Der er ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt i modsætning til kvalmen, som for de fleste opioider i reglen aftager i løbet af 1-2 uger. Da mange patienter ved start af opioidbehandling får kvalme, bør man overveje profylaktisk behandling med et antiemetikum. I særlige tilfælde kan det være relevant at give opioidbehandling via epiduralt eller intratekalt smertekateter. Metoden kræver en medicinsk specialviden og stiller også store krav til det plejemæssige. Neuropatiske smerter ved cancer Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Neuropatiske smerter kan være relativt opioidresistente, men kan søges behandlet med opioider til bivirkningsgrænsen. Da ødem omkring tumor kan være medvirkende årsag til smerterne, kan der suppleres med et glukokortikoid. Hyppigt anvendte adjuverende analgetika er tricykliske antidepressiva , SNRI og antikonvulsiva af typen gabapentin og pregabalin. Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Eksempelvis kan TCA ikke anbefales under pågående behandling med tyrosinkinasehæmmer grundet risiko for Qt-forlængelse. Af andre adjuverende analgetika ved...)
Eksem (...ved behov for længerevarende kontinuerlig behandling, hvor kortikosteroiderne ikke kan anvendes på grund af risiko for hudatrofi. Præparaterne kan ligeledes anvendes ved eksem på øjenlåg, hvor steroider er mindre hensigtsmæssige på grund af risiko for atrofi. Delgocitinib-holdig creme kan anvendes til behandling af kronisk håndeksem, men dette produkt bør på nuværende tidspunkt kun ordineres af speciallæger med særlig kendskab til denne behandling. Tjærepræparater kan anvendes ved kronisk eksem og psoriasis. Se Tjæreholdige midler mod psoriasis . Shampoo indeholdende alternifolia (tea tree oil), salicylsyre (salicylsyre acid), climbazole samt ketoconazolholdig shampoo kan anvendes ved seboroisk dermatitis (skæl) i hårbunden. Ved sværere eksemtilstande kan systemisk behandling være indiceret. Ofte vælges i første omgang monoterapi med azathioprin, methotrexat eller intermitterende prednisolon . Ciclosporin A er ligeledes godkendt til behandling af svær og terapiresistent atopisk dermatitis. Ved svær eksem og svigt af en systemisk behandling er der desuden inden for de sidste år både godkendt et biologisk behandlingsmiddel dupilumab , som er et monoklonalt antistof (der binder sig til IL-4 receptoren og hæmmer både IL-4 og IL-13) til s.c. administration, samt JAK-hæmmeren baricitinib. Alitretinoin kan være indiceret ved...)
Nyre- og uretersten (...Ved distale uretersten over 5 mm kan alfa-blokker overvejes hos udvalgte stabile patienter. Indikation for aktiv stenfjernelse foreligger vedvedvarende eller svære smerter, infektion, påvirket nyrefunktion, obstruktion, solitær nyre, lav sandsynlighed for spontan afgang eller betydelig stenbyrde. Uretersten behandles typisk med ureteroskopi eller ESWL afhængigt af stenstørrelse og lokalisation. Nyresten behandles med ESWL, fleksibel ureteroskopi eller perkutan nefrolithotomi afhængigt af stenbyrde, anatomi og andre patientspecifikke omstændigheder, herunder komorbiditet og patientpræferencer. Tendensen er stigende anvendelse af endoskopiske teknikker. Ved mistanke om pyonefrose eller urosepsis på baggrund af obstruerende sten er akut aflastning med nefrostomi eller JJ-kateter obligatorisk og kombineres med intravenøs antibiotika. Farmakologisk behandling af idiopatisk calciumurolithiasis Formålet er at reducere risikoen for recidiv hos patienter med dokumenteret metabolisk afvigelse og klinisk betydende stensygdom. Farmakologisk profylakse overvejes ved Recidiverende idiopatisk calciumurolithiasis, særligt hos højrisikopatienter (tidlig debut, stor stenbyrde, bilateral sygdom, solitær nyre eller nedsat nyrefunktion) Påvist hypercalciuri, hypocitraturi eller andre relevante metaboliske afvigelser ved døgnurin. Valg af behandling Hypercalciuri: thiazid-diuretika kan anvendes profylaktisk for at reducere calciuri og risiko for recidiv. Effekten synes størst hos patienter med udtalt hypercalciuri og samtidig livsstilsintervention (særligt saltreduktion). Hypocitraturi og urinsyre-/cystinprædisposition: kaliumcitrat anvendes til at øge urin-pH og citratudskillelse og dermed hæmme dannelsen af calciumoxalat-, urinsyre- og cystinsten. Monitorering og sikkerhed Patienter i behandling med thiazid eller kaliumcitrat skal være indstillet på regelmæssig monitorering: Væsketal: kreatinin, natrium, kalium, eventuelt calcium Klinisk vurdering af blodtryk, hudundersøgelse Ved behandling med kaliumcitrat skal man være særligt opmærksom på risiko for hyperkaliæmi Patienter med kendt tendens til hyperkaliæmi, moderat til svær nedsat nyrefunktion eller samtidig behandling med kaliumbesparende lægemidler er ofte ikke egnede til behandling med kaliumcitrat. Behandlingen bør revurderes regelmæssigt ud fra stenaktivitet, metabolisk respons og bivirkningsprofil. Farmakologisk behandling af MIAF urolithiasis MIAF-urolithiasis (metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel årsag) kræver målrettet behandling af den bagvedliggende tilstand og er i praksis næsten altid en specialistopgave. Eksempler på MIAF-tilstande Urinsyresten Primær eller sekundær hyperparathyroidisme Cystinuri Renal tubulær acidose Enterisk hyperoxaluri (fx efter bariatrisk kirurgi eller ved inflammatorisk tarmsygdom) Infektionssten (struvit, carbonatapatit) Farmakologisk behandling tilpasses den konkrete tilstand, fx alkalinisering og allopurinol ved urinsyresten, specifik cystinbehandling ved cystinuri, korrektion af acidose ved renal tubulær acidose samt fuldstændig stenfjernelse og infektionssanering ved infektionssten. Behandling af stensmerter Målet er hurtig og sikker smertelindring samt forebyggelse af nyreskade og infektiøse komplikationer. Behandling af smerter udløst af nyresten kan ske efter følgende principper Analgetika (NSAID, opioder, paracetamol) Reduktion af tryk (NSAID, aflastning med JJ-kateter eller nefrostomi) Reduktion af ureter-tonus (NSAID, alfa-blokker) Reduktion af inflammation (NSAID) Analgetika Førstevalg er NSAID (parenteralt eller rektalt ved kvalme/opkastning), eventuelt suppleret med paracetamol. Ved utilstrækkelig effekt kan opioider anvendes som tillæg. Rationale Koliksmerter skyldes primært højt intraluminalt tryk i øvre urinveje og lokal inflammation. Prostaglandiner dilaterer nyrens afferente arterioler og øger den glomerulære filtrationsrate, hvilket forværrer trykket i nyrepelvis. NSAID hæmmer prostaglandinsyntesen, så de afferente arterioler kontraheres, GFR falder moderat, og trykket i nyrepelvis reduceres. Det mindsker både ødemet omkring stenen og smerteoplevelsen. NSAID har desuden en direkte analgetisk effekt. Forsigtighed med NSAID Nedsat nyrefunktion: øget risiko for akut nyresvigt, da nyrernes autoregulation kompromitteres ved obstruktion. Ved GFR 5 mm (sten under karkrydsningen), forudsat normal cirkulation og blodtryk og mulighed for klinisk opfølgning. Akut aflastning Anlæggelse af perkutan nefrostomi eller intern drænage med JJ-kateter er en effektiv smertelindrende og nyrebeskyttende procedure. Aflastning er indiceret ved: Mistanke om pyonefrose eller urosepsis (feber, påvirket almentilstand, udtalt flankesmerte) Truende eller manifest påvirket nyrefunktion, solitær nyre eller bilateral obstruktion Akut anlæggelse af nefrostomi eller JJ-kateter er obligatorisk i disse situationer Der er ikke påvist forskel i patientsikkerhed eller effekt mellem nefrostomi og JJ-kateter ved obstruerende infektion; valg afhænger af lokale forhold, ekspertise og patientens tilstand. Nefrostomi kan ofte anlægges i lokalbedøvelse og muliggør direkte observation af diuresen fra den afficerede nyre. Konservativ behandling af små uretersten Små uretersten (< 5 mm) vil ofte afgå spontant og kan behandles konservativt med analgetika og observation, forudsat at patienten er afebril, velbefindende og uden tegn på nyrefunktionspåvirkning. Kontrol med NCCT, eventuelt suppleret med renografi, anbefales typisk efter 2-4 uger. Ved persisterende obstruktion ud over 1-2 uger skal steneliminerende behandling iværksættes, da længerevarende obstruktion medfører risiko for permanent nyrefunktionstab. Kliniske aspekter Kaliumcitrat giver hyppigst gastrointestinale bivirkninger, særligt i opstartsfasen. Hyperkaliæmi er den alvorligste potentielle bivirkning og ses især hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion eller samtidig kaliumforøgende medicin. Tilstanden er reversibel ved seponering. Thiazid-diuretika kan medføre elektrolytforstyrrelser, herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypomagnesiæmi og hypocitraturi, samt metaboliske bivirkninger som hyperurikæmi og glukoseintolerans, især vedlængerevarende behandling. Fotosensibilisering er en kendt bivirkning, og langvarig behandling med især hydrochlorothiazid er associeret med øget risiko for non-melanom hudkræft, særligt planocellulært karcinom, hvorfor solbeskyttelse og hudkontrol anbefales. Et større randomiseret schweizisk studie har for nylig stillet spørgsmålstegn ved effekten af thiazider til forebyggelse af nyresten, idet der ikke fandtes signifikant reduktion i stenrecidiv (6896) . Studiet omfattede imidlertid ikke stratificering efter hypercalciuri, og resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til patienter med dokumenteret hypercalciuri, hvor thiazidbehandling fortsat anses som relevant hos udvalgte højrisikopatienter. Allopurinol er generelt veltålt, men hududslæt og hypersensitivitetsreaktioner kan forekomme, især ved nedsat nyrefunktion og høj dosis. Langsom dosisoptrapning reducerer risikoen. NSAID er førstevalg ved akut stensmerte og reducerer både smerte og intrarenalt tryk, men kan påvirke nyrefunktionen og bør anvendes med forsigtighed ved nedsat GFR. Opioider anvendes ved NSAID-resistente smerter. Skrøbelige og ældre patienter Hos skrøbelige og ældre patienter bør behandlingen af nyre- og uretersten individualiseres med særlig opmærksomhed på polyfarmaci, nedsat nyrefunktion, dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Med stigende alder ses ofte reduceret glomerulær filtrationsrate, ændret væskebalance og nedsat tolerance over for både obstruktion og farmakologisk behandling, hvilket øger risikoen for bivirkninger og behandlingsrelaterede komplikationer. Farmakologisk profylakse med thiazider eller kaliumcitrat bør derfor initieres i lav dosis med langsom optrapning og kræver tæt monitorering af nyrefunktion og væsketal. Hos denne patientgruppe bør indikationen for langvarig recidivprofylakse vurderes kritisk, især ved lav stenaktivitet eller betydelig komorbiditet. Fokus kan i højere grad være rettet mod symptomkontrol, forebyggelse af akutte komplikationer som obstruktion og infektion samt bevarelse af funktionsevne og livskvalitet frem for aggressiv forebyggelse af fremtidige recidiver. Se i øvrigt midler mod nyre- og uretersten . Revurdering af behandling Behandling bør revurderes løbende. Efter akut stenepisode eller intervention anbefales billeddiagnostisk kontrol for at bekræfte stenfrihed og vurdere ny stenaktivitet. Farmakologisk profylakse kræver kontrol af nyrefunktion og elektrolytter kort efter opstart (14 dage) og derefter regelmæssigt. Metabolisk profil kan gentages efter 6-12 måneder for at sikre behandlingseffekt. Revurdering er særlig vigtig ved manglende effekt, voksende stenbyrde, bivirkninger, ændret nyrefunktion, ændret komorbiditet eller ændret stentype. Hos patienter uden recidiv over længere tid kan dosisreduktion eller seponering overvejes efter individuel vurdering. Ved...)
Akutte smerter (...vedr. farmakologisk behandling af akutte smerter er specificeret i Smerteguiden , der er en dansk behandlingsvejledning for den ikke-specialiserede smertebehandling. Her anbefales det fortsat at benytte princippet fra WHO's smertetrappe, hvor man starter med svage analgetika, paracetamol og/eller NSAID, afhængigt af smertetype. Hvis denne behandling ikke slår til, kan man overveje at tillægge et opioid. Man skelner ikke længere imellem svage og stærke opioider. Den tidligere anvendte betegnelse svage opioider henviste til opioider med lav affinitet til opioid receptoren. Men da disse opioider alle har aktive metabolitter med høj affinitet til opioid receptoren, giver denne opdeling ingen praktisk mening. Ved akutte smertetilstande hvor der er en neuropatisk smertekomponent kan det være relevant at tillægge adjuverende analgetika. Specifik behandlingsstrategi af akutte smerter Ved ikke inflammatoriske muskuloskeletale smerter er paracetamol førstevalg. Paracetamol kan med fordel gives i fast dosering fx 1 g 4 gange dagligt i starten, og efterhånden som den akutte smerte aftager, kan man overgå til behovsdosering. Ved inflammatoriske muskuloskeletale smerter kan NSAID anvendes i en afgrænset periode. Der bør benyttes lavest mulige effektive dosis. og i kortest mulige tid. NSAID vil også være førstevalgs-præparat ved akutte nyre - eller galdestensanfald, evt. som injektion. Vær dog her opmærksom på evt. kontraindikationer og vær især tilbageholdende med NSAID til patienter > 65 år, eller hvis der foreligger andre risikofaktorer for udvikling af gastro-intestinal blødning og/eller hjerte-karlidelser, se NSAID . Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til benigne muskuloskeletale smerter fraset ved frakturer, større traumer eller svære smertetilstande som fx discitis. Den akutte smerte er ofte hurtigt aftagende og dynamisk, og de korttidsvirkende opioider benyttes derfor overvejende til denne type af smerter. Hvis der er behov for behandling med opioider i mere end 1-2 uger, kan der med fordel omlægges til et depotopioid. Husk altid opfølgning og udtrapningsplan. Til ambulante patienter, hvor der er behov for opioid, startes med morfin tabletter 5-10 mg p.n. ( især hos ældre samt patienter med nedsat nyrefunktion, bør der udvises forsigtighed) og sjældent over 60 mg i døgnet hos opioid naive. Behandling med injektions-opioid vil kun meget sjældent være indiceret ved akutte benigne smerter, men kan være indiceret fx ved stensmerter. NB: Der bør aldrig gives opioid som injektion til en opioid naiv patient, hvis der ikke er mulighed for observation, pga. væsentlig risiko for overdosering, evt. med fatalt udfald. Til indlagte patienter, hvor der er behov for opioider, kan der enten gives morfin tabletter a 5-10 mg p.n. eller der kan titreres med intravenøst morfin 2,5 mg ad gangen med 10-15 minutters intervaller til der opnås sufficient smertedækning. Hvis der anvendes parenteral behandling til indlagte patienter, er intravenøs behandling at foretrække, idet den er atraumatisk og let styrbar, hvorimod subkutane og intramuskulære injektioner kan være vanskeligere at kontrollere og altid skal undgås hos patienter, som er cirkulatorisk ustabile. For børn og ældre bør startdoserne være lavere, og monitoreringen af patientens tilstand tættere. Såfremt en smertetilstand er morfinkrævende ud over mere end 1-2 uger, kan patientens samlede døgnbehov gennem de sidste 2-3 dage beregnes, og den samlede døgndosis af opioid omlægges til et langtidsvirkende opioid, fx morfin i depotformulering, og fordeles på 2-3 lige store doser med lige lange intervaller. Såfremt patienten har brug for yderligere morfin til smertegennembrud gives 1/6 af døgndosis ved hver p.n. dosis. Den samlede døgndosis vil kun sjældent være over 100 mg/døgn hos opioid naive. Hos patienter, som i forvejen er i fast opioidbehandling, kan opioidbehovet være noget større grundet toleranceudvikling. Patientens samlede behov revurderes en gang i døgnet, og om nødvendigt øges behandlingen med langtidsvirkende opioider. Husk opfølgning og udtrapningsplan. Ved akutte smertetilstande der har en neuropatisk smertekomponent, fx akutte lænderygsmerter med radikulær udstråling, kan det være relevant at benytte et adjuverende analgetikum. Af hensyn til at der ved akutte smerter er behov for en relativt hurtig optitrering, vil gabapentin typisk være førstevalg. Her kan startes med 300 mg x 1 og øges med 300 mg ad gangen fx med 1 døgns interval, til 300-600 mg x 3. Det kan være nødvendigt med langsommere optrapning af hensyn til bivirkninger. Hvis gabapentin ikke tolereres kan alternativt benyttes pregabalin, hvor der er mulighed for at starte med lavere doser, fx 25 mg x 2. Dosis øges gradvist under hensyn til effekt og bivirkninger. Ved nedsat nyrefunktion øges langsommere og max. dosis er lavere afhængigt af GFR. Desuden bør der udvises særlig forsigtighed ved ældre. Se endvidere: Gabapentinoider . Postoperative smerter Postoperative smerter er et betydeligt problem. Det anslås, at ca. 75 % oplever smerter efter et kirurgisk indgreb, og at smerterne er moderate til svære hos ca. 50 %. Det overordnede formål med behandlingen af postoperative smerter er symptomatisk og sigter mod at reducere ubehag og angst forbundet med smerteoplevelsen. Desuden stiles der imod bedst mulig smertelindring under mobilisering, så den postoperative rehabilitering fremmes. Endelig sigtes mod at reducere den postoperative morbiditet og mortalitet, idet smerter øger sympatikus aktiviteten som sammen med det kirurgiske stress respons og en smertebetinget immobilisation øger risikoen for en lang række komplikationer (kardiel iskæmi, tarmparalyse, tromboemboli m.m.) Postoperativ smertebehandling bør derfor ses som en integreret del af den postoperative pleje og rehabiliteringsproces. Generel behandlingsstrategi af postoperative smerter Behandlingen af postoperative smerter følger samme principper som håndtering af akutte smerter; svage analgetika udgør basisbehandling og ved sværere smerter, suppleres smertebehandling individuelt efter behov, typisk med korttidsvirkende morfin. Håndteringen af postoperative smerter starter allerede præ-eller perioperativt, så den analgetiske effekt er sat ind ved operationens afslutning. Her gives smertebehandlingen på baggrund af den forventede postoperative smerteintensitet baseret på størrelsen af det kirurgiske indgreb: Mindre indgreb: Paracetamol og evt. NSAID Lidt større indgreb: Paracetamol og evt. NSAID + Lokal infiltrationsanæstesi, perifere nerveblok (evt. med glukokortikoider) Store indgreb: Paracetamol og evt NSAID + Epidural analgesi med lokalanæstetika, systemisk opioid (evt ketamin eller gabapentinoider) Det overordnede formål med denne multimodale behandlingsstrategi er at opnå en opioidbesparende effekt med henblik på at reducere uønskede opioidrelaterede bivirkninger som kvalme, opkastning, urinretention, paralytisk ileus, obstipation, sedation og circulatorisk og respiratorisk depression. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af smerter i det postoperative forløb fremgår af Smerteguiden (5274) . Specifik behandlingsstrategi af postoperative smerter Paracetamol har en dokumenteret opioidbesparende effekt og anvendes som basisbehandling. Ved kortvarige operative indgreb med ringe vævsskade gives paracetamol oralt 30-60 minutter før operationen. Parenteral tilførsel af paracetamol kan overvejes, når oral eller rektal tilførsel ikke er mulig, fx postoperativt eller inden for pædiatrisk onkologi. Rektal tilførsel er på grund af meget langsom absorption og yderst variable plasmakoncentrationer ikke egnet til voksne. Den postoperative analgetiske effekt af paracetamol er signifikant mindre end for NSAID, men har færre bivirkninger, hvilket stadig gør det til førstevalg ved operationer med begrænset inflammatorisk respons. NSAID kan anvendes i kombination med paracetamol som basisbehandling, såfremt patienten ikke frembyder risikofaktorer eller ikke har komorbiditet i form af gastro-intestinale lidelser, nyreinsufficiens eller sværere hjerte-kar-sygdom. Vær varsom med NSAID til ældre . Behandlingen med især NSAID bør ikke fortsætte ud over få uger, uden at der bliver taget stilling til, om der fortsat er indikation for behandlingen. Såfremt der foreligger risikofaktor(er) for udvikling af gastro-intestinal blødning, bør NSAID-behandling suppleres med behandling med syrepumpehæmmer. Hvis det af operationstekniske eller helingsmæssige årsager ikke er ønskværdigt med selv let øget perioperativ blødning, bør man være tilbageholdende med brug af NSAID, da denne gruppe lægemidler hæmmer trombocytaggregationen. Der er ingen evidens for, at knogleheling hæmmes klinisk betydende af NSAID, hvorimod evidensen tyder på, at NSAID kan øge risikoen for anastomose lækage. Ved brug af NSAID er ibuprofen eller naproxen førstevalg (5125) (5126) (5274) . Opioider udgør fortsat hjørnestenen i den postoperative smertebehandling ved moderate til svære postoperative smerter. Fordi postoperative smerter hurtigt ændrer intensitet, er det en god strategi for behandlingen at vælge præparater, der gør behandlingen hurtig titrerbar - og dermed styrbar. Med andre ord benytter man korttidsvirkende midler og ikke langtidsvirkende eller depotformulerede præparater, hvoraf morfin er førstevalg (5274) . Under indlæggelse, kan patientstyret analgesi være en behandlingsmulighed (patient controlled analgesia - PCA). PCA er et smertebehandlingsregime, hvor patienten selv kan aktivere typisk en pumpe til at give en forudindstillet mængde analgetikum. Den mest effektive basisbehandling af smerter efter større kirurgiske indgreb med omfattende vævsskade er dog kontinuerlig kateterbaseret epidural tilførsel af lokalananæstetikum tilsat opioid. Dette er også den metode, som mest effektivt dæmper og beskytter mod det kirurgiske stressrespons. Behandling med gabapentinoider (gabapentin og pregabalin) har vist sig at have minimal effekt på akutte postoperative smerter og fordobler desuden risikoen for overdosering hvis det gives i kombination med opioider. Omvendt øges sandsynligheden for tidligere ophør med opioider (se referenceliste). Gabapentinoider spiller i dag en beskeden rolle i den postoperative smertebehandling. Patienter, der allerede inden operation, er i opioidbehandling for kroniske smertetilstande, udgør en særlig gruppe og kan kun undtagelsesvis forventes at skulle behandles i et rutine- eller pakkeforløb; disse patienter kræver særlig opmærksomhed. Patienterne skal behandles for deres kroniske smerter i hele det perioperative forløb samtidig med, at de behandles for deres akutte postoperative smerter. Patienterne vil ofte have et behov for mere analgetika, herunder opioider, end andre patienter, og en del af dem vil med fordel kunne behandles med relevante blokader til den akutte smerte. Akut smertebehandling hos ældre og børn Generelt anbefales brug af lavere doser til ældre og smertebehandling til den ældre patient kan med fordel tilrettelægges efter start low and go slow princippet. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Det særlige hos børn i forhold til voksne er, at børns CYP-system først er færdigmodnet i 12-13-års-alderen, de har større renal clearance og hepatisk gennemblødning samt stor overflade sammenlignet med voksne. De helt små børn kan ikke kommunikere og derfor anvendes forskellige redskaber i den kliniske monitorering for smerter. Hjælpestoffet propylengykol, kan være problematisk hos børn under 5 år - så det bør der også tages hensyn til ved præparatvalg. Det skal bemærkes, at da størstedelen af analgetika er gamle præparater, har der fra regulatorisk side ikke været krav om pædiatriske investigation plans (PIPs) - det betyder at en stor del af den pædiatriske smertebehandling også er off-label. Særligt for børn findes instrukser fra: Region Nord: Smertebehandling af børn fra 28 dage til 15 år Region H: Akutte smerter hos børn Samt børnebasislisten fra RegionH/Region Sjælland: Smerter. Børnebasislisten - lægemiddelanbefalinger for børn og unge i Region Hoved...)
Hypercalcæmi (...ved hypercalcæmi. Andre elektrolytabnormiteter som hypokaliæmisk alkalose og hypomagnesiæmi skal korrigeres. Loop-diuretika , der i modsætning til thiaziddiuretika øger den renale calciumudskillelse, kan anvendes i små doser som adjuvans ved symptomer på overhydrering, specielt hos ældre. Rutinebrug af potente diuretika kan være skadelig, medmindre de først anvendes efter at ekstracellulærvolumen er ekspanderet. Der skal derfor udvises forsigtighed med brug af loop-diuretika. Der pauseres med igangværende behandling med farmaka, der kan øge P-calcium, fx lithium, thiaziddiuretika, calcium, D-vitamin og aktiverede D-vitaminmetabolitter. Der er kun indikation for diætetisk calciumrestriktion, hvis der foreligger vitamin D-intoksikation eller en øget endogen syntese af 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D), fx ved sarkoidose og visse lymfomer. Ved fx primær hyperparatyroidisme vil diætetisk calciumrestriktion blot forværre afkalkningen af knoglerne uden at sænke P-calcium. Behandling af lettere hypercalcæmi Disse patienter kan ofte klare sig med en øget oral væskeindtagelse på typisk over 30-40 ml/kg pr. døgn kombineret med behandling af den udløsende årsag (primær hyperparatyroidisme, tyrotoksikose, lithiumbehandling, thiaziddiuretika, immobilisation). Behandling af sværere hypercalcæmi Ved malign hypercalcæmi suppleres med intravenøst bisfosfonat evt. kombineret med glukokortikoid. Som alternativ - hvis bisfosfonat ikke tåles (fx nedsat nyrefunktion eller allergi) eller utilstrækkelig effekt - kan denosumab anvendes. Ved meget højt P-calcium kan calcitonin bruges i den akutte fase - se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Ved D-vitaminforgiftning, lymfomer og granulomatøse sygdomme suppleres med glukokortikoider. Familiær hypocalciurisk hypercalcæmi (FHH) behandles ikke. Ved primær hyperparatyroidisme foretrækkes operation med fjernelse af den eller de syge parathyroideakirtler. Præparatvalg Afhængig af ætiologi, sværhedsgrad og behandlingsresistens kan forskellige lægemidler anvendes: Tabel 1: Oversigt over virkningsprofil ved medikamentel behandling af hypercalcæmi Sygdom Præparatvalg Bisfosfonat Calcitonin Glukokortikoid Cinacalcet Denosumab Knoglemetastaser +++ + ++ - +++ Malign humoral hypercalcæmi + ++ +++ - ++ Primær hyperparatyroidisme + ++ - +++* ++ Sarkoidose - - +++ - - D-vitamin-forgiftning - - +++ - - A-vitamin-forgiftning +++ - ++ - (++) Immobilisation +++ + - - (++) Markeringen angiver den forventede effekt på P-calcium: (+: lille effekt, ++: middel effekt, +++: betydelig effekt) - dog ses betydelig interindividuel variabilitet i respons. * Bør primært opereres, da cinacalcet ikke har dokumenteret effekt på hårde endepunkter (4648) . (++): Kan anvendes, dokumentation foreligger ikke, formodes at have effekt svarende til bisfosfonat Bisfosfonater Bruges ved malign hypercalcæmi og metastatisk knoglesygdom. Grundsygdommen søges behandlet. Bisfosfonater er ofte effektive (2975) , om end recidiv af hypercalcæmi kan ses efter kortere eller længere tid. Der foreligger kun få sammenlignende undersøgelser af effekten af de forskellige bisfosfonater ved hypercalcæmi. Zoledronsyre er marginalt mere effektivt end pamidronat på et kombineret endepunkt af patologiske frakturer, tværsnitssyndrom, strålebehandling eller operation på knogler. Andre former for hypercalcæmi. I mindre kliniske undersøgelser er bisfosfonater fundet effektive ved behandling af hypercalcæmi, der er betinget af øget osteoklastisk resorption ved bl.a. primær og tertiær hyperparatyroidisme, immobilisation og tyrotoksikose. Hvis patienten har primær hyperparatyroidisme, eller hypercalcæmi pga PTHrP, er effekten af bisfosfonat ofte ringe og kortvarig mht. P-calcium (4648) . Se endvidere Bisfosfonater (hypercalcæmi) . I.v. bisfosfonatbehandling kan i sjældne tilfælde kompliceres af alvorlige komplikationer (nyrepåvirkning, svær hypocalcæmi, kæbeosteonekrose, conjunctivitis, uveitis, scleritis og episcleritis (2709) . Kæbeosteonekrose er specielt beskrevet ved anvendelse af aminobisfosfonaterne pamidronat og zoledronsyre samt denosumab til langtidsbehandling af patienter med malign sygdom, se Bisfosfonater (hypercalcæmi) Denosumab Hos patienter med skeletmetastaser eller bisfosfonatrefraktær hypercalcæmi kan denosumab i nogle tilfælde være indiceret (2708) . Eksempler på dette kunne være ved manglende effekt af zoledronsyre 10 dage efter infusion af dette eller hos patienter med nedsat nyrefunktion (2537) . Der henvises til onkologisk litteratur på området. Calcitonin Calcitonin medfører en hurtig (timer) sænkning af P-calcium, til gengæld er effekten ikke langvarig (holder typisk 1-2 døgn). Ved gentagen brug kan opstå takyfylaksi med svigt af virkning. Calcitonin kan således bruges som bridging inden effekten af fx bisfosfonater sætter ind. Se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Glukokortikoider Glukokortikoider kan være effektive ved behandling af hypercalcæmi, afhængig af ætiologien. De virker bedst ved vitamin D-forgiftning og ved øget endogen produktion af 1,25(OH) 2 D (fx sarkoidose og visse lymfomer). De er desuden ofte virksomme ved myelomatose og maligne tumorer med eller uden knoglemetastaser, idet de reducerer produktionen af cytokiner og PTHrP. Der anvendes typisk doser på 50 mg prednisolon / prednison dagligt enten over få dage som ved D-vitaminforgiftning eller over længere perioder ved malign hypercalcæmi. Se Glukokortikoider . Ved langtidsbrug af glukokortikoider skal man være opmærksom på risikoen for diabetes, binyrebarkinsufficiens ved seponering samt osteoporose, om end grundsygdommen ofte dominerer. Calcimimetika Behandlingen er kun indiceret ved svær symptomatisk hyperparatyroid hypercalcæmi, indtil operation kan gennemføres, eller ved hypercalcæmi pga. primær og tertiær hyperparatyroidisme eller cancer parathyroideae, der ikke kan kontrolleres kirurgisk. Bemærk risikoen for kvalme, der kan gøre adækvat væskeindtag vanskeligt. Se Lidelser i calciumstofskiftet . Behandling af hypercalcæmisk krise uden kendt ætiologi Hypercalcæmisk krise defineres ved ioniseret calcium > 2,00 mmol/l (total P-calcium > 4,00 mmol/l) eller ioniseret calcium > 1,85 mmol/l (total P-calcium > 3,5 mmol/l) ledsaget af udtalte kliniske symptomer eller P-kreatinin > 200 mikromol/l. Kliniske symptomer kan være mangeartede (3237) og gå fra CNS-affektion med hukommelsesbesvær, depression samt i sværere tilfælde bevidsthedspåvirkning, over mave-tarm-kanal med nedsat motilitet førende til kvalme og opkastning, forstoppelse og mavesmerter til urinvejene med polyuri og deraf følgende polydipsi samt smerter pga. nyre og urinvejssten, udtalt træthed og muskelsvaghed. Nogle patienter er a- eller oligosymptomatiske, hvis hypercalcæmien har udviklet sig langsomt. Behandlingen omfatter: Rehydrering med 3 l isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske i.v./døgn (evt. givet oralt som vandindtag hvis muligt - bemærk at de 3 liter er summen af i.v. og oralt indtag - hos nogle patienter kan højere eller lavere indtag være indiceret afhængigt af hydreringsgrad, nyrefunktion og hjertefunktion), korrektion af hypokaliæmi og hypomagnesiæmi. Bemærk, at væskeindtag er vægtafhængigt - hos normale personer indtages typisk 30 ml/kg/dag, ved hypercalcæmi skal man typisk over 40-45 ml/kg/dag. Ved kendt hjerteinsufficiens eller tegn på overhydrering suppleres med loop-diuretika efter korrektion af dehydrering. Bisfosfonat i.v. efter initial rehydrering. Der bør primært vælges et potent 3. generations aminobisfosfonat, fx zoledronsyre 4 mg, pamidronat 60-90 mg eller ibandronat 3-4 mg. Som rescue kan anvendes denosumab , fx 120 mg. For pamidronat og ibandronat gives varierende doser afhængig af graden af hypercalcæmi (se de enkelte præparater). Ved nedsat nyrefunktion reduceres dosis, og infusionstiden øges. P-calcium, elektrolytter, nyrefunktion og hydrering monitoreres dgl. Effekten på P-calcium indtræder efter 1-3 døgn. Calcitonin. Der gives 600 IE (MRC-enheder) calcitonin som infusion over 6 timer i 1. og evt. 2. døgn. Herved opnås et hurtigere initialt fald i P-calcium. Behandlingsmodifikation ved kendt ætiologi (se tabel 1) Ved malign sygdom med mistanke om en væsentlig humoral komponent (få eller ingen knoglemetastaser, forhøjet S-PTHrP, hypofosfatæmi eller forhøjet S-1,25(OH) 2 D (lymfomer)) suppleres med glukokortikoider. Initial i.v. bisfosfonatbehandling kan følges op med oral behandling ( ibandronat ). Alternativt kan patienten følges, og evt. recidiv af hypercalcæmi kan behandles med fornyet i.v. bisfosfonat. I behandlingsrefraktære tilfælde kan denosumab overvejes. (Bemærk, at der kan gå flere dage før effekten af bisfosfonat sætter fuldt ind). Ved primær hyperparatyroidisme bør der primært stiles mod operativ behandling, hvis dette er indiceret iht. guidelines (3238) . Bisfosfonater er mindre effektive, da de ikke korrigerer den renale komponent af hypercalcæmien. Præoperativt kan der ved sværere symptomgivende hypercalcæmi evt. behandles med cinacalcet 30 mg 2 gange dgl. stigende til 90 mg 2 (-4) gange dgl. Vedvarende calcimimetisk behandling kan være indiceret ved primær hyperparatyroidisme og cancer parathyroideae, hvor hypercalcæmien ikke kan kontrolleres operativt, se endvidere Cinacalcet og etelcalcetid . Cinacalcet kan kombineres med fx bisfosfonat (4648) og denosumab (6341) . Ved primær hyperparatyroidisme kan længerevarende blokering af knogleresorptionen med bisfosfonat forstærke tendensen til postoperativ hypocalcæmi. Ved andre tilstande med hypercalcæmi betinget af øget osteoklastisk knoglenedbrydning , fx immobilisation, hypertyroidisme og A-vitaminforgiftning, er behandling med bisfosfonat effektiv. Patienten bør så vidt muligt mobiliseres ved immobilisation, og der bør bruges tromboseprofylakse hvor indiceret. Ved hypertyroidisme normaliseres P-calcium hurtigt ved konventionel antityroid behandling. Ved...)
Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...ved modellen rummer, at personer med målbare patofysiologiske afvigelser måske ikke føler sig syge, hvorimod andre personer ikke føler sig raske på trods af, at der ikke kan påvises biologiske forandringer. Det afgørende bliver derfor, hvorvidt en person søger behandling i sundhedssystemet og derved påtager sig sygerollen. Ifølge den BPS-model må lægen/behandleren, ud over udredning for patofysiologiske eller biologiske afvigelser, også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er altså et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (6035) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6035) (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6040) (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (6036) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (6036) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved...)
Behandling af astma hos voksne (...vedrørende behandling af patienter med mild astma. Man har introduceret to spor, som man kan vælge imellem. Det foretrukne Spor 1 indebærer at p.n. behandling består af lavdosis-inhalationssteroid kombineret med formoterol i samme inhalator. Det betyder at i Spor 1, vil de fleste patienter kunne bruge samme inhalator (inhalationssteroid/formoterol) som både forebyggende og som p.n. behandling. Et alternativt Spor 2 er til patienter med god adhærens til den forebyggende behandling. Det består af fast forebyggende medicin hver dag sammen med korttidsvirkende β2-agonist som p.n. behandling. Man anbefaler ikke længere p.n. inhaleret korttidsvirkende β2-agonist som førstevalg, men allerede på Trin 1 introduceres inhalationssteroid sammen med formoterol i samme inhalator som p.n. behandling. Baggrunden er, at denne strategi er mere effektiv til at forebygge eksacerbationer, hvilket primært skyldes, at patienter med mild astma ofte har lav adhærens til forebyggende behandling med inhalationssteroid. Tabel 3. Trinvis behandling af astma, baseret på de internationale astmaguidelines (Global Initiative for Asthma) GINA (6624) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 (specialistbehandling) Astmauddannelse og sanering af miljø Forebyggende medicin: Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator p.n. Lavdosis ICS, som tages, når man har brugt en SABA Lavdosis ICS eller Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator p.n. Ved uacceptable bivirkninger kan vælges leukotrienantagonist Lavdosis ICS med LABA i samme inhalator Alternativt kan vælges: Middeldosis ICS eller Lavdosis ICS + leukotrienantagonist Middeldosis ICS med LABA i samme inhalator Højdosis ICS med LABA i samme inhalator Følgende kan tilføjes: Leukotrienantagonist LAMA Højdosis ICS med LABA i samme inhalator Udredning mhp indikation for: Anti-IgE* ved allergisk astma Anti-IL5** ved eosinofil astma Anti-IL4*** ved eosinofil astma Anti-IL4/IL13 (anti-TSLP)**** uanset eosinofiltal Lavdosis oral glukokortikoid Anfaldsmedicin: Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator p.n. eller SABA p.n. Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator til de patienter som i forvejen får medicinen i fast dosering p.n. eller SABA p.n. ICS = Glukokortikoider til inhalation LABA = Langtidsvirkende β2-agonist LAMA= Langtidsvikende antikolinergikum SABA = Korttidsvirkende β2-agonist * Anti-IgE: Omalizumab ** Anti-IL5: Benralizumab, mepolizumab, reslizumab *** Anti-IL4: Dupilumab **** Anti-IL4/IL13 (anti-TSLP): Tezepelumab (pt til vurdering i medicinrådet) Se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation for angivelse af lavdosis, middeldosis og højdosis for de enkelte ICS. Non-medikamentel behandling Alle patienter skal tilbydes grundig information om astma-sygdommen og tilrådes elimination af faktorer i miljøet, som kan forværre astmaen: Allergener, irritanter, erhvervsekspositioner. Ophør med både aktiv og passiv rygning og begrænsning af udsættelse for stearinlys, stegeos og røg fra pejs eller brændeovn. Medikamentel behandling På grund af risiko for akutte eksacerbationer bør patienterne have en letforståelig skriftlig handleplan, så de ved, hvad de skal gøre i tilfælde af en forværring. Astmamedicin opdeles i forebyggende medicin og anfaldsmedicin . Forebyggende medicin, omfatter: Inhalerede binyrebarkhormoner Leukotrien-antagonister Langtidsvirkende inhalerede β2-agonister Langtidsvirkende antikolinergika : Tiotropium eller glycopyrronium Orale kortikosteroider Langsomt absorberbare teofylliner Monoklonale antistoffer : omalizumab, mepolizumab, benralizumab, reslizumab, dupilumab og tezepelumab. Den hyppigst brugte forebyggende medicin består af kombinationen af inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist i samme inhalator. Inhalationssteroider spiller den vigtigste rolle i astmabehandlingen, og man skelner mellem 3 dosisintervaller: lavdosis, middeldosis og højdosis. For doseringsinterval for de markedsførte inhalationssteroider se tabel 6 i Glukokortikoider til inhalation . Den kliniske effekt af inhalationssteroid ved astma indtræder allerede i løbet af de første døgn af behandlingen, mens den maksimale effekt med henblik på dæmpning af den bronkiale hyperreaktivitet og forebyggelse af akutte forværringer først opnås efter 2-3 måneder. Langtidsvirkende β2-agonister til inhalation har en væsentlig plads i behandling af patienter med astma , men må aldrig anvendes til behandling af astma uden samtidigt inhalationssteroid på grund af øget risiko for svære akutte forværringer. Se endvidere astmaguidelines på Glukokortikoider til inhalation og Global Initiative for Asthma (GINA) . Idrætsudøvere, som kun har anstrengelsesudløst bronkospasme uden astmasymptomer i øvrigt, kan behandles med korttidsvirkende β2-agonist p.n. Man skal dog være ekstra opmærksom på, at mange patienter underrapporterer kroniske luftvejssymptomer, som de har vænnet sig til, og starte behandling med ICS ved mindste mistanke om astma eller henvise patienten til lungemedicinsk udredning. Trin 1 behandling Behandlingen er forbeholdt patienter med mild, intermitterende astma; det vil sige patienter med normal lungefunktion, ingen natlige opvågninger og med astmasymptomer under 2 gange om måneden. Førstevalg svarende til Spor 1 er: Kombinationsbehandling med lavdosis inhalationssteroid med formoterol i samme inhalator efter behov Alternativ, svarende til Spor 2 er: Inhalationssteroid samtidigt med anvendelse af en korttidsvirkende β2-agonist - dvs. et pust/sug inhalationssteroid hver gang patienten bruger en korttidsvirkende β2-agonist. Trin 2 behandling Behandling af mild persisterende astma med symptomer hyppigere end to gange om måneden. Spor 1 (førstevalg): P.n lavdosis inhalationssteroid kombineret med formoterol (dvs. samme som i Trin 1) Spor 2 (alternativt valg): Fast lavdosis Inhalationssteroid, + anvend kortidsvirkende β2-agonist ved behov Tredje alternativ ved uacceptable bivirkninger fra ICS: tabletbehandling med leukotrienantagonist og inhaleret beta2-agonist ved behov (4443) . Trin 3 behandling Moderat persisterende astma, som ikke er velkontrolleret på lavdosis inhalationssteroid: Spor 1: Fast Lavdosis inhalationssteroid kombineret med formoterol, + samme inhalator ved behov Spor 2: Fast lavdosis inhalationssteroid med langtidsvirkende β 2 -agonist i samme inhalator + korttidsvirkende inhaleret beta2-agonist ved behov Tredje alternativ: Fast middeldosis inhalationssteroid, eventuelt suppleret med leukotrienantagonist + β2-agonist ved behov. Trin 4 og 5 behandling Behandlingen på trin 4 og 5 bør varetages af læger med speciel indsigt og interesse i astmasygdommen og omfatter samtidig administration af flere typer forebyggende medikamenter. Førstevalg: Middeldosis/højdosis inhalationssteroid kombineret med formoterol eventuelt suppleret med leukotrienanatagonist, langtidsvirkende inhaleret antikolinergicum og/eller et theophyllinpræparat + enten lavdosisnhalationssteroid kombineret med formoterol eller korttidsvirkende β2-agonist efter behov. Alternativer: Ved non-Type 2 -astma (se tabel 1 i Diagnostik af astma og KOL ), har nogle patienter gavn af fast længerevarende behandling med lavdosis azithromycin, som kan reducere både de daglige symptomer og hyppigheden af eksacerbationer. Biologisk behandling. Overvejes ved dårlig astmakontrol og flere end 2 astmaeksacerbationer om året på behandling med inhalationssteroid, langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergikum, evt. suppleret med fast dosis oral prednisolon. Omfatter anti-IgE (omalizumab) ved svær allergisk astma, anti-IL-5 (benralizumab, mepolizumab, reslizumab) eller anti-IL-4/IL-13 (dupilumab) ved Type 2 -astma (eosinofil astma), samt anti-IL4/IL13 (anti-TSLP, tezepelumab), som kan anvendes ved både Type 2 - og non-Type 2 astma. Behandling med biologiske lægemidler er centraliseret til få afdelinger med særlig ekspertise i håndtering af patienter med svær astma Patienterne på disse behandlingstrin har ofte hyppige eksacerbationer, vedvarende nedsat lungefunktion og i perioder daglige symptomer. Det er vigtigt, at disse patienter er informeret om selvbehandling med oral prednisolon ved faldende peakflow og tiltagende forbrug af korttidsvirkende β2-agonist (skriftlig behandlingsplan). Langtidsvirkende antikolinergika Ved svær astma har tillæg af tiotropium til behandlingen med inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist medført en reduktion i antallet af eksacerbationer og en mindre forbedring i lungefunktion (1952) . Behandling med ICS+LABA + LAMA (glycopyrronium) af patienter med svær astma, som ikke var velkontrolleret på ICS+LABA, medførte signifikant bedring af lungefunktionen og en nedsættelse af den årlige eksacerbationsfrekvens (5179) . Se endvidere Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA) . Andre behandlingsmuligheder Immunterapi (allergivaccination) ved allergisk astma Ved astma med en væsentlig allergisk komponent kan allergenspecifik immunterapi overvejes som supplement til den øvrige farmakologiske behandling. Der er især effekt af immunterapi ved husstøvmideallergi og ved pollenudløst rhinitis (4882) (4883) . Se endvidere Allergenspecifik immunterapi (Allergener) . Svær astma: Andre behandlingsmuligheder Ved svær astma med hyppige eksacerbationer kan fast behandling med azithromycin nedsætte frekvensen af eksacerbationerne (3301) . Hos patienter, som har behov for daglig oral dosis af binyrebarkhormon, vil tillæg af methorexat på ugentlig basis i nogle tilfælde muliggøre en nedsættelse af steroiddosis (3302) . Medicinrådet har en behandlingsvejledning om svær astma. Patienter med nyopdaget astma Ved start af behandling placeres disse patienter som regel på trin 2 (evt. trin 3 ved udtalte astmasymptomer): det vil sige på en fast lavdosis inhalationssteroid og med inhaleret korttidsvirkende β2-agonist som anfaldsmedicin eller kombinationsbehandling med lavdosis inhalationssteroid med formoterol i samme inhalator p.n. Nystartede patienter bør kontrolleres inden for 1 måned, hvor graden af astmakontrol bedømmes med henblik på eventuel justering af behandlingstrin (se tabel 3 og 4). Patienter med samtidig astma og KOL (ACO) Disse patienter har vedvarende luftvejsobstruktion, men samtidig udtalt reversibilitet og andre astmakarakteristika, fx rhinitis. Generelt anbefaler de internationale guidelines behandling som ved astma: Inhalationssteroid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (LABA) eventuelt suppleret med inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA), mens behandling med LABA alene frarådes. Der tilrådes henvisning til lungespecialist ved tvivl om diagnosen og ved hyppige eksacerbationer. Revurdering af behandling Når farmakologisk behandling er iværksat, bør patienterne følges fremover med henblik på vurdering af astmakontrol, se Astma hos voksne - klassifikation . Opfølgningen bør allerede finde sted efter 1 måned for de nystartede patienter og efter 3 måneder hos patienter, hvor man har foretaget behandlingsændringer. Patienter som er stabile, bør kontrolleres årligt. Vurdering omfatter måling af lungefunktion og registrering af symptomer og antallet af episoder med opblussen i sygdommen (eksacerbationer). Ved utilfredsstillende behandlingsrespons bør man især fokusere på, om diagnosen er rigtig, om patienten anvender inhalatoren korrekt, om patienten har dårlig medicin adhærens, og om der er miljømæssige årsager til dårlig behandlingsrespons - fx tobaksrygning eller vedvarende allergener/irritanter i hjemmet eller på arbejdet. Følgende kendetegn betragtes som risikofaktorer for dårlig astmakontrol og eksacerbationer: Mange astmasymptomer Højt forbrug af anfaldsmedicin Dårlig adhærens til inhalationssteroid Psykologiske- eller socioøkonomiske problemer Rygning Vedvarende udsættelse for allergener Fedme Rhinosinuitis Graviditet Vedvarende eosinofili Tidligere behov for indlæggelse på intensivafdelingen eller intubation. Det er erfaringen, at større doser af inhalationssteroid er nødvendige for at opnå astmakontrol, end for at fastholde kontrollen fremover. Derfor er det altid vigtigt at vurdere, om man kan nedsætte dosis af inhalationssteroid til den mindste dosis, som er nødvendig for at bevare tilfredsstillende astmakontrol. Hvis patienten har været velbehandlet i længere tid og har normal lungefunktion samt ingen risikofaktorer for eksacerbationer, tilrådes det at nedtrappe dosis af inhalationssteroid til det laveste niveau, som fortsat giver en god astmakontrol. Dette kan ske hver ca. 3 måned med en dosisreduktion på 25-50 %. Akut svær forværring af astma og status asthmaticus Ved akut svær forværring af astma (astmaeksacerbation) forstås en relativ pludselig forværring af astmasymptomer, typisk med mere åndenød og hoste, som er til stede i hvile og om natten. Patienterne mærker, at deres vanlige anfaldsmedicin ikke hjælper tilstrækkeligt. Hvis patienten ikke er voldsomt medtaget, kan tilstanden behandles med en oral prednisolonkur - 37,5 mg daglig i 10 dage med kontrol af symptomer og spirometri ca. 1 uge efter afsluttet prednisolonkur. Det er vigtigt at sikre, at patienten er i relevant behandling med inhalationssteroid og eventuelt øge dosis. Patienten skal kontakte lægen, hvis der ikke er begyndende bedring efter 2-3 dages prednisolonbehandling. I de mest udtalte tilfælde, betegnes tilstanden status asthmaticus og kræver akut sygehusindlæggelse og intensiv behandling: Peakflow-måling og artieriel blodgasanalyse bruges til at vurdere sværhedsgraden af anfaldet Ilt-tilskud 2-5 l/min (evt. højere) med henblik på at opnå perifer iltsaturation på mindst 93 % Hyppige inhalationer af korttidsvirkende β2-agonist og ipratropium via et forstøverapparat (2-4 inhalationer i timen de første 2 timer, afhængig af effekt) Systemisk kortikosteroid enten oralt eller i.v. initialt svt. 50-100 mg prednisolon i døgnet Hvis patienten ikke kan medvirke til inhalation, kan β2-agonist injiceres subkutant eller gives som i.v. infusion Røntgen af thorax, mikrobiologisk undersøgelse af ekspektorat. Korrektion af hypokaliæmi. Ekg. Ved hypoxi ledsaget af hyperkapni og acidose samt ved udtrætning og sløret sensorium vil der hyppigt være indikation for mekanisk ventilation. Patienten bør tilses af lungemediciner og/eller anæstesiolog. Ved...)
Obstipation (...Vedlængerevarende behov for laksantia anvendes fortrinsvis laksantia med primær virkning på tarmindholdet ( osmotisk virkende laksantia ). Peristaltikfremmende laksantia er laksantia med primær virkning på tarmmotorikken (bisacodyl og natriumpicosulfat) og anvendes fortrinsvis ved akut opstået obstipation. Ved behov for tarmudtømning før endoskopisk undersøgelse eller kirurgiske indgreb anvendes ofte en kombination af begge præparatgrupper, dvs. osmotisk virkende laksantia og præparater med virkning på tarmmotorikken - typisk i form af kombinationspræparater. Fosfatholdige laksantia skal pga. risiko for udvikling af akut eller kronisk fosfatnefropati bruges med stor forsigtighed til ældre, ved dehydrering, nyresygdom og til patienter, som tager medicin, der har et nefrotoksisk potentiale. Ved brug af laksantia skal alle patienter tilrådes rigelig væskeindtagelse under udrensningsproceduren. Ved utilfredsstillende effekt af behandling af kronisk obstipation med de traditionelle laksantia kan prucaloprid eller linaclotid anvendes. Ved...)
Kroniske smertetilstande (...ved kroniske smerter sjældent er en god sammenhæng mellem smerter og vævsforandringer, og at de mekanisme-baserede behandlinger i bedste fald er uvirksomme, i værste fald kan forværre den kroniske smerte. Tendensen går således i retning af mindre behandling og mere fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres smerter. Behandlingen af simple kroniske smertetilstande og mildere grader af komplekse kroniske smertetilstande kan varetages i primærsektoren, men ved sværere funktionsnedsættelse og/eller sværere psykologiske eller sociale problemstillinger bør behandlingen foregå i tværfaglige behandlingsmiljøer, hvor man integrerer bio-psyko-sociale behandlingstiltag tilrettet den enkelte patients samlede situation. Det anslås at ca. 3-5 % af den danske befolkning har en sværere kronisk kompleks smertetilstand. Disse patienter er vanskelige at behandle og er meget ressourcekrævende både sundheds- og socioøkonomisk set (mange indlæggelser, stort medicinforbrug, tab af arbejde m.v.). Sådanne patienter skal gerne så tidligt som muligt henvises til integreret tværfaglig intervention på et smertecenter (6073) (2590) (5134) . Generel behandlingsstrategi ved kroniske smerter Ved kroniske smerter er non-farmakologiske behandlinger førstevalg. Ved simple kroniske smerter vil træning, afspænding og en god balance mellem aktivitet og hvile ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Der er evidens for, at smerteedukation er noget af det, der virker bedst ved kroniske smerter (6025) . Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordines fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes, at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Eksempler på non-farmakologiske behandlingstiltag der kan varetages i primærsektor: Smerteedukation Træning Afspænding Søvn hygiejne Råd om balance mellem aktivitet og hvile Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertercenter som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på vedligeholdende bevægemønstre og aktivitetsregulering Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske smertetilstande og ved smertetilstande betinget af ændret nociception (nociplastiske smerter) er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (4474) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med Qtc-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (5135) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan også foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring af paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienten udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også Trigeminusneuralgi . Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort i en forsøgsordning for visse typer af smerter (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra d. 1. januar 2026 gjort permanent. Se endvidere Medicinsk cannabis . Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det er uklart, hvor medicinsk cannabis skal placeres i en behandlingsalgoritme for kroniske smerter. Det kan være relevant at behandle neuropatiske smerter med medicinsk cannabis, idet medicinsk cannabis kan have en svag analgetisk virkning ved både perifere og centrale neuropatiske smerter. Ved generaliserede smerter i bevægeapparatet, smerter ved slidgigt, smerter ved inflammatoriske ledsygdomme og smerter ved osteoporose vurderes det ikke relevant at behandle med medicinsk cannabis på grund af manglende evidens herfor (3224) . Kontraindikationer: Medicinsk cannabis skal ikke anvendes af patienter med kendt allergi over for indholdsstofferne. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med svært nedsat lever- eller nyrefunktion. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med skizofreni, eller med skizofreni i familieanamnesen, eller til patienter med andre alvorlige psykotiske tilstande, depression eller tidligere selvmordsforsøg i anamnesen. Særlig forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre, idet bivirkninger som takykardi, svimmelhed og blodtryksfald øger risikoen for faldulykker For information om bivirkninger og øvrige forsigtighedsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens vejledning (3224) . Ved behandling med medicinsk cannabis er der skærpet indberetningspligt af bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen har ikke opfanget signaler, der har givet anledning til mistanke om sikkerhedsproblemer ved anvendelsen af medicinsk cannabis (Vejledning til lægerne, LMST rapport (5425) . Ved...)
Feberkramper hos børn (...ved hjælp af afdækning af barnet. Et højfebrilt barn kan således ligge i undertøj, dækket af et tyndt lagen. Pga. feberkrampers generelt gode prognose anbefales ikke fast profylaktisk behandling. Ved komplekse feberkramper kan der udleveres recept på diazepam rektaltube til anvendelse ved nye mulige anfald, efter at forældrene er instrueret i administration. Det anbefales at afvente 3 minutter, før der gives diazepam rektalt (0,5 mg/kg, max 10 mg). Behandling er altså ikke nødvendig, hvis anfaldet er ophørt forinden. Behandlingen sigter særligt imod at hindre udvikling af længerevarende febrilt anfald/febrilt status epilepticus. Ved simple feberkramper behøves ikke nødvendigvis instruktion og udlevering af diazepam rektalmedicin. I ganske få udvalgte tilfælde kan diazepam rektalt anvendes profylaktisk, hvilket aftales individuelt med lægen. Paracetamol og NSAID kan anvendes efter behov, fx ved smerte eller utilpashed under feber, men ændrer ikke noget ved tendensen til feberkramper eller recidiv. I tilfælde med komplekse feberkramper - tidlig debut, halvsidige/hemikonvulsive, langvarige og recidiverende anfald - bør barnet vurderes af neuropædiater, og der kan foretages EEG, idet det kan dreje sig om debuterende epilepsi, evt. en epileptisk encefalopati. Prognosen for feberkramper er god. Risikoen for senere epilepsi hos et ellers neurologisk rask barn er 1-2 %, dvs. kun lidt over risikoen for baggrundsbefolkningen. For børn med komplekse feberkramper, ved påvirket neurologisk udvikling eller en familiær disposition til epilepsi er risikoen for senere epilepsi 5-10 %. Der er ikke øget mortalitet ved...)
Wernicke - Korsakoff syndrom (...ved neurologiske skader som polyneuropati og styringsbesvær. Hos den alkoholafhængige ses ofte også andre mangeltilstande, der kan give symptomer, som overlapper med WE, men da thiamin er en sikker behandling med meget få risici, som samtidig vil kurere WE, hvis den sættes tidligt ind, er der ikke umiddelbart grund til ikke at indlede parenteral behandling. Omvendt kan manglende eller forsinket behandling føre til irreversible strukturelle cerebrale skader eller død. Patienter, som vurderes at have WE, skal indlægges akut. Der er ofte behov for abstinensbehandling og anden understøttende behandling sammen med thiamin i.v. Ved tegn på Wernicke-Korsakoff syndrom er anbefalingen gentagen indgift af 100 mg thiamin i.v. over 10 minutter i de første 3 døgn. Indgift af op til 1.000 mg i de første 12 timer kan være nødvendigt. I almen praksis og kommunal sammenhæng er dette oftest ikke en mulighed, og der kan så gives i.m. injektion. Ved symptomgivende thiaminmangel anbefales 200 mg thiamin i.m. eller langsomt i.v. over 10 min. 1-2 gange dgl. i 7-10 dage. Derefter 300 mg som tabletter dagligt. Der bør yderligere suppleres med Stærk B-combin samt zink og magnesium efter vurdering. I en britisk anbefaling (6389) foreslås 500 mg thiamin i.v. 3 gange dgl. for at sikre, at tilgængeligheden i CNS er tilstrækkeligt høj. En del af optagelsen sker via en gradient over cellemembranen og først ved...)
Diagnostik af angst (...veden rysten mundtørhed. Symptomer fra bryst og mave: vejrtrækningsbesvær kvælningsfornemmelse trykken eller smerte i brystet kvalme eller uro i maven. Psykiske symptomer: svimmelhed eller ørhed uvirkelighedsfølelse frygt for at blive sindssyg dødsangst. Almene symptomer: varme- eller kuldefølelse dødheds- eller sovende fornemmelser. Spændingssymptomer: muskelspænding eller -smerte rastløshed, vanskelighed ved at slappe af psykisk spændingsfølelse følelse af synkebesvær. Uspecifikke symptomer: tendens til sammenfaren koncentrationsbesvær irritabilitet indsovningsbesvær. Kognitive symptomer Bekymringstendens, frygt for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed og tvangstanker. Uhensigtsmæssig adfærd Adfærd i relation til angstprovokerende forhold - især fobisk undvigelsesadfærd og tvangshandlinger. Udredning og monitorering af angsttilstande Som hjælp til diagnosen og vurdering af sværhedsgraden kan man anvende: Angst Symptom Skemaet ( ASS ) kan anvendes til udredning og monitorering af angsttilstande. Hamiltons angstskala ( HAMA ) kan ligeledes anvendes til graduering og monitorering af angsttilstande. Begge skemaer kan findes på www.dsam.dk . I ICD-10 inddeles i følgende hovedgrupper: 1 Fobiske angsttilstande Agorafobi (F40.0) - fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet. Dette er en relativt veldefineret gruppe af fobier omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog, bus eller fly. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf 1 autonomt. Socialfobi (F40.1) - fobisk angst i sociale situationer. Frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker eller frygt for at komme til at gøre noget pinligt, førende til tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mere gennemgribende sociale fobier er sædvanligvis ledsaget af lav selvfølelse og frygt for kritik. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf 1 autonomt, samt mindst 1 af følgende: ansigtsrødmen, frygt for at kaste op eller vandladnings- eller afføringstrang. Enkelfobi (F40.2) - fobisk angst i særlige situationer. Fobier begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, synet af blod eller legemsbeskadigelse. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt. 2 Andre angsttilstande Panikangst (F41.0). Tilbagevendende anfald af pludseligt indsættende svær panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder, og som derfor optræder uforudsigeligt. Der skal være mindst 4 panikanfald inden for 4 uger med mindst 4 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt. Generaliseret angst (F41.1). Det essentielle træk er angst, som er knyttet til mange forskellige situationer og længerevarende (≥ 6 måneder), præget af anspændthed og almen ængstelse, men ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Der skal være mindst 4 angst-spændingssymptomer, heraf 1 autonomt. Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) (F42). Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger gennem mindst 2 uger. Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på stereotyp måde. De er praktisk talt altid pinagtigt generende, og patienten prøver ofte uden held at afvise dem. De erkendes imidlertid af patienten som hans eller hendes egne tanker, selv om de er ufrivillige og ofte i modstrid med patientens følelser. Angst er næsten altid til stede, især hvis patienten prøver at modstå tvangshandlingerne. I modsætning til de øvrige angsttilstande er der ikke krav om tilstedeværelsen af autonome symptomer for at stille diagnosen OCD. 3 Akut og posttraumatisk belastningsreaktion Akut belastningsreaktion (F43). En forbigående tilstand, som udvikler sig som reaktion på exceptionel fysisk eller psykisk belastning. Tilstanden udvikler sig kort efter traumet (inden for 1 time) og fortager sig hurtigt, dvs. i løbet af timer eller få dage. Symptomerne viser et blandet og skiftende billede og omfatter initialt en tilstand af omtågethed, indsnævring af opmærksomhedsfeltet, desorientering og sanseforstyrrelser og kan stige til dissociativ stupor eller uro og overaktivitet. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) (F43.1). En tilstand, der opstår som en forsinket eller protraheret reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation (af kortere eller længere varighed) af exceptionel truende eller katastrofeagtig natur, som hos praktisk talt enhver vil medføre kraftig påvirkning. Tilstanden opstår inden for seks måneder efter den traumatiske hændelse. Der ses tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flashbacks), søvnløshed, mareridt eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. Der er undgåelse af alt, der minder om traumet. Der skal enten være delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse, eller vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mindst 2 af følgende: Ind- eller gennemsovningsbesvær Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrationsbesvær Årvågenhed Tilbøjelighed til sammenfaren Differentialdiagnostik Det er vigtigt at udelukke, at angst er et symptom på andre psykiske lidelser end de nævnte. Vigtige differentialdiagnostiske karakteristika i forhold til andre psykiske lidelser: Ved primær affektiv lidelse er angstsymptomer kun til stede under en episode med depressive symptomer eller sjældnere ved mani, hypomani eller blandingstilstand ved bipolar affektiv sindslidelse. Ved psykotiske tilstande er der ud over angstsymptomer typisk hallucinationer og vrangforestillinger. Ved...)
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...vedparten af patienterne, hvilket understøttes af større litteraturgennemgange (5894) . Methylphenidat er førstevalg. Hvis methylphenidat ikke tåles eller ikke har effekt, kan lisdexamfetamin eller dexamfetamin forsøges. Ved alle CNS-stimulerende midler ses effekten umiddelbart. Dvs. den indtræder i løbet af 15-45 minutter og ophører, alt efter præparat, efter 2-12 timer. Dog bør der regnes med dosis-titrering og symptom-registrering (observation) af ugers varighed for at finde rette præparat og rette dosis. Atomoxetin kan anvendes ved: Særlige komorbiditetsmønstre (fx ved samtidigt optrædende tics eller angst). Behandlingsresistens for CNS-stimulerende midler. Misbrug eller øget risiko for misbrug. Bivirkninger ved methylphenidat eller andre CNS-stimulerende midler. Behov for døgndækning, når patientens symptomer ikke kan reguleres i morgen- og aftentimerne. Store vanskeligheder ved at huske at tage CNS-stimulerende midler, som oftest doseres flere gange dagligt. Maksimal effekt af atomoxetin nås først efter 1-3 måneder, men effekten vedvarer i uger efter behandlingsophør. Enkelte glemte doser under behandlingen vil derfor ikke have betydende indvirkning på effekten. Guanfacin kan anvendes, hvis der ikke er effekt af- eller patienten ikke tåler hverken methylphenidat, lisdexamfetamin, dexamfetamin eller atomoxetin. Endvidere anbefales guanfacin hvis traditionel behandling medfører belastning af hjertet - høj puls eller forhøjet blodtryk. I sjældne tilfælde, ved manglende behandlingseffekt eller intolerans over for registrerede præparater, kan bupropion eller modafinil (ikke-registreret indikation for begge midler) anvendes. Den medicinske behandling bør evalueres med rating-scales (2884) (2885) . Flere informanter som forældre, lærere, ægtefælle/samlever/søskende og selvrapport bør inddrages. Sufficient behandling reducerer risikoen for udvikling af misbrug. Det anbefales også at evaluere effekten på patientens funktion, enten ved anvendelse af standard globale funktionsskalaer (GAF/GAPD/CGAS) eller specifik funktionsskala udviklet til patienter med ADHD (WFIRS) (5892) . Den medikamentielle behandling bør løbende evalueres - og det skal sikres, at der fortsat er effekt. Hvis symptomerne ikke viser sig ved...)
Epilepsi (...vedtraumer, er ikke tilstrækkeligt til at stille diagnosen epilepsi. Ved epilepsi lægges vægt på, at der er tale om uprovokerede epileptiske anfald, dvs. at der minimum skal gå 7 dage efter en skade på hjernen, før man kan tale om uprovokerede anfald. Der er mere end 40.000 patienter med behandlingskrævende epilepsi i Danmark. På området findes bl.a.: National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Epileptiske anfald Det første trin i diagnosticering af et epileptisk anfald er en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. For at en episode skal kunne klassificeres som epileptisk, skal der foreligge symptomer og tegn forenelige med kendte epileptiske anfald. Kategorisering af anfald sker på baggrund af anfaldets start og øvrige symptomer i forbindelse med anfaldet. Anfaldene inddeles i fokale anfald, generaliserede anfald eller anfald, hvor det er uvist, om det drejer sig om fokale eller generaliserede anfald. Fokale anfald er definerede som anfald, der begynder i neuronale netværk i den ene cerebrale hemisfære. For fokale anfald er det vigtigt at beskrive patientens bevidsthed under anfaldet. Under fokale anfald kan bevidstheden være intakt, eller bevidstheden kan være påvirket. Dernæst klassificeres de fokale anfald ud fra anfaldets symptomer og inddeles i anfald med motorisk eller ikke-motorisk start. Om muligt bør anfaldet specificeres yderligere (Tabel 1): Tabel 1. Fokale anfald (anfald med start i den ene cerebrale hemisfære) Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Bevaret eller påvirket bevidsthed Motorisk start: Automatismer, toniske, kloniske og myoklone. Sjældnere atoniske og hyperkinetiske Fokale epilepsi. Akutte neurologiske sygdomme med kortikal påvirkning Ikke-motorisk start: Adfærdsstop eller kognitive, emotionelle, sensoriske og autonome symptomer Fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald med involvering af begge hemisfærer. Når et anfald har udviklet sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald, vil der være påvirket bevidsthed. Generaliserede anfald er defineret som anfald, der starter i netværk med udbredning i begge cerebrale hemisfærer. Generaliserede anfald opdeles i anfald med motoriske eller ikke-motoriske symptomer. Generaliserede anfald er altid ledsaget af påvirket bevidsthed. Typiske absencer er generaliserede anfald med ikke-motorisk start, der begynder med pludseligt ophør af aktivitet og bevidsthed. De er som regel ikke ledsaget af automatismer, men kan undertiden være svære at skelne fra fokale anfald med adfærdsstop og påvirket bevidsthed (Tabel 2): Tabel 2. Generaliserede anfald = Anfald med start i begge cerebrale hemisfærer Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Motoriske: Tonisk-kloniske anfald Sekunder varende stivnen (tonisk anfald) fulgt af rytmiske trækninger (klonier) Generaliserede tonisk-kloniske anfald ved opvågning Toniske anfald Vedvarende stivnen typisk 5 min. (konvulsivt status epilepticus) Generaliset tonisk-klonisk status epilepticus eller fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk (konvulsivt) status epilepticus. Tonisk anfald, der fortsætter med vedvarende rytmiske trækninger (klonier). Ved udtrætning kan anfaldene gå over i en vedvarende klinisk tilstand af fortsat status epilepticus, men med udelukkende diskrete motoriske fænomener i form af lette klonier. Vedvarende fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning Fokale motoriske eller ikke-motoriske anfald. Vedvarende lokaliserede klonier (epilepsia partialis continua). Ophobede anfald, hvor patienten ikke genvinder bevidstheden imellem anfald Fokale eller generaliserede anfald. Alle typer anfald kan optræde som ophobede anfald (både fokale og generaliserede). Non-konvulsive status epilepticus (fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absencer, hvor der altid er påvirket bevidsthed) > 10 min. På EEG findes iktale forandringer, der bekræfter diagnosen. Fokal status epilepticus eller absence-status. Bevidsthedspåvirket, kan svinge i intensitet. Epileptiske sygdomme Diagnosticering af epilepsi indebærer 3 trin: Anfaldstype, epilepsitype og evt. epileptisk syndrom. Diagnosen epilepsi stilles primært på baggrund af en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. Den korrekte anfaldsklassifikation er afgørende for valget af den rette behandling. Diagnosen støttes af undersøgelser primært i form af EEG og MR-scanning. Diagnosen bør stilles af neurolog eller neuropædiater med viden om epilepsi og differentialdiagnoser hertil. På alle 3 niveauer af processen skal ætiologien vurderes og så vidt muligt afklares, da det kan have såvel behandlingsmæssige konsekvenser som betydning for prognose og rådgivning. De primære årsager til epilepsi er: Strukturel: Læsioner påvist ved CT- eller MR-scanning, som med rimelig sandsynlighed er årsag til patientens anfald. Genetiske: I visse tilfælde kan der identificeres en sygdomsfremkaldende variant i et specifikt gen. Genetisk årsag er ikke det samme som nedarvet, da det kan dreje sig om nyopståede (de novo) varianter. I andre tilfælde kan mulig genetisk ætiologi være fastlagt ved populationsstudier for specifikke epileptiske syndromer, hvor der er påvist høj grad af arvelighed, men hvor flere gener formentlig er involverede. Infektiøs: Er en meget almindelig årsag i udviklingslande, men ses også hyppigt ved fx HIV og tuberkulose. Metabolisk: Med metabolisk årsag menes en veldefineret metabolisk defekt, fx porfyri, uræmi, cerebral folatmangel m.fl. Immunologisk: Optræder ved forstyrrelse i immunsystemet, hvor anfald er et centralt symptom, fx limbiske encefalitter - det kan være relevant at udrede nærmere med undersøgelse af specifikke auto-antistoffer. Ukendt: For en stor del af patienter med epilepsi kan en sandsynlig årsag ikke identificeres. Ved diagnosticering af epilepsi skal man desuden være opmærksom på komorbiditeter. Det kan dreje sig om indlæringsvanskeligheder eller psykologiske, psykiatriske og adfærdsmæssige problemstillinger, som alle kan have betydelig psykosociale konsekvenser. Ved sværere epilepsier kan der ses cerebral parese, bevægeforstyrrelser, søvnforstyrrelser m.m. Epilepsi kan camouflere somatiske og psykiatriske sygdomme og resultere i forsinket diagnostik. Epileptiske sygdomme spænder over et stort spektrum fra forløb, som svinder spontant eller let lader sig behandle, til svære sygdomme med progredierende hjerneskader (Tabel 5): Tabel 5. Epileptiske sygdomme (Se endvidere www.epilepsydiagnosis.org ) Sygdomsgrupper Undertyper og anfaldstyper Kliniske karakteristika Typiske syndromer Genetiske fokale epilepsier Fokale epilepsier i barndommen Sjældent behandlingskrævende Selvbegrænset epilepsi med centrotemporale spikes (SeLECTS) Autosomale dominante fokale epilepsier Sædvanligvis lette at behandle Autosomal dominant natlig frontallapsepilepsi Fokale epilepsier (strukturelle eller med ukendt årsag) Frontallapsepilepsi Parietallapsepilepsi Occipitallapsepilepsi Temporallapsepilepsi Symptomerne ved...)
Unipolare depressive tilstande (...ved valg af behandling og ved overvejelser ang. indlæggelse: Aktuelle depressions sværhedsgrad Tidligere optræden af depressioner - specielt effekt af tidligere behandlingsforøg Forekomst af selvmordstanker Tidligere selvmordsforsøg Socialt netværk Forekomst af psykotiske symptomer Alvorlige belastende livsomstændigheder Forekomst af komplicerende somatiske lidelser Tilstedeværelse af kognitive deficits Forekomst af angst eller svær søvnløshed Mulighed for støtte i hjemmet Graviditet og amning (se Antidepressiv behandling af gravide ) Anden medikamentel behandling med risiko for interaktion Samtidig forekomst af alkohol- eller andet misbrug. Den aktuelle depressions sværhedsgrad vurderes, fx ved hjælp af Hamiltons depressionsskala eller Major Depression Inventory (MDI), og danner baggrund for vurdering af det videre forløb: dels om antidepressiva er indiceret, dels om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Ved lette depressioner (svarende til Hamilton 8-17 point, MDI 21-25 point) vil bivirkningerne ofte opveje eventuelle positive effekter af medikamentel antidepressiv behandling. Man skal dog være opmærksom på, at hos patienter, der tidligere har haft svær depression, kan det være indiceret at starte medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor der foreligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølgende handlingsplan, hvis der skulle komme tilbagefald. Har patienten haft to depressioner inden for en 5 års-periode, bør behandlingen vare 1½-2 år. Efter tre depressioner inden for 5 år bør behandlingen fortsætte 5-10 år, måske livslangt. Det er vigtigt, at behandlingen ikke stoppes for tidligt, særligt hos ældre, hvor riskoen for en ny depression er forøget. For patienter med debut af depression efter 50 års-alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor længerevarende behandling skal overvejes allerede efter første depressive episode. Ved overgang til vedligeholdelsesbehandling fortsættes oftest med uændret dosis, dog afhængig af det enkelte præparat, bivirkninger og evt. kombinationsbehandling. En stor metaanalyse har belyst, hvilke præparater der synes at have bedst tolerabilitet over en længere behandlingsperiode (5811) . Det anbefales, at der vedvarende monitoreres for bivirkninger og ved behandling med fx TCA, SSRI, SNSRI eller lithium, kontrol af plasmaniveau, vægt, blodtryk, puls og EKG iht. anbefalinger for de enkelte præparater. Det er væsentligt, at der spørges struktureret til bivirkninger, da disse kan ændre sig over tid, fx træthed, vægtøgning eller seksuelle bivirkninger. Med jævne mellemrum, fx en gang om året, bør lægen sammen med patienten overveje, om behandlingen skal aftrappes. Se i øvrigt dette i RADS' baggrundsnotatet (2535) . En række forhold, bør tages op i en individuel rådgivning af patienten, når denne skal beslutte sig for om behandlingen skal udtrappes eller fortsættes, se tabel 1. Disse forhold er uddybet i Din patient, der er i antidepressiv behandling i Månedsskrift For Almen Praksis (6609) . Tabel 4: Eksempler på fokuspunkter i rådgivningen af en patient vedr. fortsættelse af antidepressiv medicinsk behandling. Eksempler på fokuspunkter Taler for seponering Taler for at fortsætte Uacceptable bivirkninger + Diagnosen usikker + Ingen tidligere svære depressioner + Manglende effekt + Restsymptomer + Persisterende psykosocial belastning + Disposition til bipolar sygdom* + Udvikling af tegn på hypomani/mani* + Tidligere hypomani/mani* + Tidligere selvmordsfare + Tidligere depression svær at behandle + Mere end to episoder + Tidlig debut + Kronisk somatisk sygdom + Psykiatrisk komorbiditet (fx angst) + Psykotisk depression + * Inddragelse af speciallæge i psykiatri bør overvejes. Non-farmakologisk behandling Grundig information om depressionssygdommen er vigtig i en hver form for depressionsbehandling. Kognitiv adfærdsterapi og Interpersonel psykoterapi er veldokumenterede behandlinger, som praktiseres som korttidsterapi, dvs. med en ugentlig samtale i 3-4 måneder. Effekten sætter typisk langsommere ind end den medicinske behandling, men er på niveau med denne over for moderat depression. Ved...)
Invasiv candidiasis (...ved dokumenteret eller formodet invasiv candidiasis, inden svampens art og følsomhed kendes (3652) : Et echinocandin (anidulafungin eller caspofungin). Alternativt kan liposomalt amphotericin B anvendes. Echinocandin fortsættes ved dokumenteret invasiv candidiasis, og der kan efter ca. 5 dage om muligt skiftes til fluconazol efter species-bestemmelse og resistensundersøgelse. Efter speciesidentifikation Der anbefales: Fluconazol ved følsomme isolater af eksempelvis C. albicans, C. parapsilosis og C. tropicalis. Et Echinocandin anbefales ved infektioner med C. glabrata, C. krusei og andre mindre almindelige Candida -arter med naturlig azol resistens. Amphotericin B . Amphotericin B (Ambisome®), hvor liposomalt er det foretrukne valg. Højdosis Fluconazol , Voriconazol eller Posaconazol kan i udvalgte tilfælde være en mulighed som oral konsoliderende behandling ved C. glabrata- infektioner. Endocarditis og protese infektioner fordrer som hovedregel kombineret antimykotisk og kirurgisk behandling med fjernelse eller udskiftning af fremmedlegemet/protesen. Her anvendes induktion med Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) evt. i kombination med Flucytosin *, alternativt ved endocarditis, og ved knogle-/led-infektion et Echinocandin . Langvarig efterbehandling med fluconazol er oftest nødvendig. Ved hepatosplenisk eller renal candidiasis eller peritonitis anvendes initialt et echinocandin eller Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) og såfremt der foreligger et følsomt candida isolat, Fluconazol som konsoliderende behandling. Ved CNS-infektion og endophthalmitis er echinocandiners penetration ikke sufficient og første valg er liposomalt Amphotericin B ofte kombineret med Flucytosin *, alternativt Voriconazol eller højdosis Fluconazol . I alvorlige tilfælde af endophthalmitis suppleret med vitrektomi og eventuelt intravitreal amphotericin B. Esophageal candidiasis: Fluconazol er førstevalg. Cystitis: Ved tilfælde uden urinkateter anvendes Fluconazol . Ved urinkateter er primærbehandling skift af kateter, der ofte vil være kurativt uden anden behandling. Ved fluconazol-resistent verificeret vedvarende candida cystitis kan der anvendes instillation af konventionelt (ikke liposomalt) Amphotericin B 50 mg/liter forudsat verificeret vedvarende candida cystitis. *Ikke markedsført, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandlingsvarighed Candidæmi: Minimum 14 dage efter sidste positive bloddyrkning og resolution af symptomer. Ved Candida- endokarditis, -endophtalmitis, -osteomyelitis, -mediastinitis eller ved protese/fremmedlegeme-associeret infektion, hvor protesen eller fremmedlegemet ikke kan fjernes operativt, er den anbefalede behandlingslængde minimum 6 uger og kan i nogle tilfælde være livsvarig pga. Candida biofilmdannelse. Indikation Situation Præparatvalg Candidæmi, Candida peritonitis eller anden invasiv abdominal infektion Initial/empirisk behandling 1.valg: Echinocandin 2.valg: Liposomal amphotericin B Fluconazol-følsomt isolat Fluconazol Candida endocarditis Empirisk. Klap/protese kirurgi oftest påkrævet Liposomalt amphotericin B +/- flucytosin** eller Echinocandin +/- flucytosi CNS-infektion Endophtalmitis Initial behandling I svære tilfælde af endophtalmitis suppleret med vitrektomi og evt. intravitreal amphotericin B Liposomal amphotericin B* +/- flucytosin** Konsoliderende ved følsomt isolat Højdosis fluconazol eller voriconazol * Ambisome® har bedre effekt end de øvrige lipidformuleringer ved CNS-infektioner (5105) (5106) . ** Flucytosin er ikke markedsført, men det kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Empirisk behandling Da overlevelsen ved candidæmi er størst ved tidligt indsat behandling, kan behandling af risikopatienter være relevant før svar på bloddyrkning foreligger. Værdien af empirisk behandling er dog omdiskuteret. I en nylig randomiseret undersøgelse af empirisk echinocandin behandling hos intensive patienter med høj risiko for invasiv candidiasis, uden neutropeni, transplantation eller anden svær immunsuppression, var der ingen forskel i overlevelse efter 28 dage 3656 - Emperical Micafungin Treatmant and Survival Without Invasive Fungal Infection in Adults With ICU-Acquired Sepsis, Candida Colonization, and Multiple Organ Fail-ure: The EMPIRICUS Randomized Clinical Trial . Profylakse/empirisk behandling skal specielt overvejes i følgende situationer: Patientgrupper Patienter med underliggende malign sygdom, akut nekrotiserende pancreatitis, abdominal hul-organs-perforation, anastomoselækage og/eller fækal peritonitis Spædbørn med fødselsvægt < 1 kg og/eller ≤ 27. gestationsuge og med behov for intravenøs terapi og invasive procedurer (3086) . Faktorer Længerevarende bredspektret antibiotisk behandling, centralt venekateter, total parenteral ernæring, enhver form for dialyse, anvendelse af steroid, kemoterapi eller anden immunsuppresiv behandling. Bemærk, at ovenstående risikofaktorer har relativt begrænset værdi som prædiktorer for invasiv candidiasis 3654 - Problematic Dichotomization of Risk for Intensive Care Unit (ICU)-Aquired Invasive Candidiasis: Results Using a Risk-Predictive Model to Categorize 3 Levbels of Risk Fropm a Multicenter Prospective Cohort of Australian ICU Patients , og at empirisk behandling i et nyere studie (3656) af højrisiko non-neutropene patienter ikke har kunne vise overlevelses-gevinst (3654) (3655) . Førstevalg ved profylaktisk behandling af risikopatienter vil almindeligvis være fluconazol. Præparatvalg De tre echinocandiner caspofungin, anidulafungin og micafungin er formentligt terapeutisk ligeværdige ved...)
Svær overvægt (...ved ophør af den farmakologiske behandling kan forvente en vægtøgning. Virkning af præparat ophører, når behandlingen ophører. Under behandlingen bør patienten løbende informeres om ovenstående forhold (6297) . Derudover er det vigtigt at sikre sig, at patienten ikke har en aktiv spiseforstyrrelse, da vægttabsindsatser kan være en kontraindikation i forbindelse med en spiseforstyrrelse (fx BED). Sundhedseffekter af vægttabsbehandling Kirurgisk behandling af svær overvægt med store (gennemsnit 25-30 % af udgangsvægten) og blivende vægttab (opretholdt over adskillige år) er associeret med reduceret dødelighed og reduktion af de mange overvægts-relaterede komplikationer ved svær overvægt (se afsnit om Kirurgi). I modsætning til kirurgisk behandling er vægttab opnået ved livsstilændringer og farmakologisk behandling ofte relativt små og midlertidige. I Look AHEAD-studiet, der har været det længste og mest intensive studie med konventionel vægttabsintervention hos personer med type 2-diabetes, fandtes efter 10 år ingen ændring i total mortalitet eller i kardiovaskulære endpoints (3530) . I post hoc analyser (6298) (6299) har man dog fundet, at deltagere, der kunne vedligeholde et vægttab på mindst 7 % (4 år efter afslutningen af studiet, kombineret med øget fysisk aktivitet), faktisk fik reduceret både forekomsten af kardiovaskulær sygdom og total dødelighed med mellem 20-60 %. Man må dog have in mente, at disse post hoc analyser er observationsstudier, som ikke var justeret for socioøkonomisk status. Det er derfor muligt, at det er effekten af social ulighed man har målt snarere end effekten af vægttabet. I et observationsstudie af et repræsentativt udsnit af patienter med type 2-diabetes i almen praksis i Danmark fandt man ingen sammenhæng mellem vægttab og 13 års forekomst af kardiovaskulær sygdom eller total dødelighed (3531) . I en metaanalyse af vægttabsstudier fandt man, at livsstilsinterventioner med henblik på vægttab hos personer med overvægt resulterede i let nedsat dødelighed (4592) . Det kan dog ikke umiddelbart konkluderes, om det var kostændringerne, motionen eller vægttabet i sig selv, der var årsagen. En metaanalyse af langtidsopfølgning af livsstilsbaserede vægttabsindsatser til patienter med type 2 diabetes eller prædiabetes, viste at indsatserne ikke reducerede forekomsten af hjertekar-events og ikke reducerede dødeligheden. Studier af vægttab opnået ved forskellige livsstilsinterventioner er således ikke entydige i forhold til om der opnås en reduktion i forekomsten af hjerte-kar-sygdom eller dødelighed. Observationsstudier tyder på at vægttab skal være af en vis størrelse og opretholdt i flere år, hvis der skal opnås effekt på kardiovaskulær sygdom og mortalitet. Et stort antal interventioner har dog vist, at selv mindre vægttab (ca. 5 % efter 1 år) er i stand til at forbedre og forbygge nogle af de overvægts-relaterede sygdomme, især type 2-diabetes. I relation til type 2-diabetes har flere nyere studier vist, at vægttab på omkring 15 kg (svarende til ca. 15 %) vedligeholdt i 2 år medfører remission af type 2-diabetes hos 70-80 % (4926) . Større og vedvarende vægttab kan forbedre dyslipidæmi og hypertension , men der savnes god dokumentation for effekt på kardiovaskulære events. Det er et grundlæggende problem, at kun de færreste er i stand til at opretholde et opnået vægttab gennem lang tid, da stigende vægt (rebound) oftest resulterer i, metaboliske forbedringer efter vægttabet forsvinder igen. Man må dog også være opmærksom på, at vægttabsindsatser også kan have skadelige effekter. Fx. er afkalkning af knoglerne en kendt bivirkning til store vægttab, og en langtidsopfølgning af LookAHEAD studiet viste øget forekomst af osteoporotiske frakturer med Number needed to harm på 90 (6300) (6301) . Ved konventionel behandling af svær overvægt er sandsynligheden for at opnå blivende normalvægt lille, hvorfor svær overvægt kan betragtes som en kronisk tilstand. Derfor anbefales det at råde personer med overvægt (BMI 25-30 kg/m 2 ) uden komplikationer med øget abdominalomfang til en sundere livsstil, der kan imødegå vægtøgning (5400) . Beregn BMI her: Typer af behandling Non-farmakologisk behandling Kost Fysisk aktivitet Adfærdsændring Farmakologisk behandling Amfepramon Orlistat Naltrexon-bupropion Human GLP-1-receptor agonist Phentermin - topiramat Kirurgisk behandling Non-farmakologisk behandling Kost En energireduceret kost er afgørende med henblik på at opnå et vægttab. I Nordisk Næringsstofsanbefalinger (2318) foreslås, at energireduktionen primært opnås ved at reducere indtaget af fedt, kulhydrater og alkohol. For børn, der stadig vokser i højden, anbefales vægtvedligeholdelse frem for vægttab. Hos voksne nedsættes det daglige energiindtag med 500-1.000 kcal de første måneder, hvilket gennemsnitligt medfører et vægttab på 0,5-1 kg/uge. Valg af energitrin må afpasses efter overvægtens grad, alvoren af evt. komplikationer og patientens motivation. Det er vanskeligt med almindelige fødevarer at opnå en lødig og afvekslende diæt ved energiindtag på 800 kcal/dag, hvorfor diæten bør suppleres med et kombineret vitamin-mineralpræparat. Very Low Calorie Diet (VLCD) i form af næringspulvere med et energiindhold på 600-800 kcal har dokumenteret effekt og kan anvendes initialt som eneste næring eller senere som måltidserstatning. VLCD har i nyere studier vist sig at være en mulighed i op til 20 uger med gode effekter på både vægttab og blodsukkerregulering hos personer med type 2-diabetes (4926) (4927) . Det er dog vigtigt at konsultere personer med viden om sådanne produkter, fx en autoriseret klinisk diætist inden påbegyndelse af et længerevarende VLCD-forløb. VLCD-behandling alene frarådes bl.a. til børn, patienter med hjertesygdom og gravide. Efter et tilfredsstillende vægttab på VLCD må energitilførslen langsomt øges, indtil vægten er stabil på en ernæringsmæssig forsvarlig og for patienten acceptabel kost. Den anbefalede kost er svarende til de officielle 7 kostråd med et højt indtag af frugt, grønt og fuldkornsprodukter (5399) . Betydningen af en langsigtet ændring af livsstilen, der både involverer kostomlægning og tilstrækkelig motion, understreges af, at den opnåede vægtreduktion kun opretholdes af relativt få patienter på længere sigt (> 1 år). Langtidseffekten er især afhængig af intensiteten af opfølgningen, mens det har mindre betydning, hvilken diætform der anvendes. Langt de fleste tager dog de tabte kilo på igen. Et systematisk review og metaanalyse viser et gennemsnitligt bevaret vægttab på 1.8 kg efter 24 måneder ved højintensive livsstilsindsatser mhp. vægttab (6302) . Fysisk aktivitet Øget fysisk aktivitet er godt for sundheden generelt, men vægttabseffekten hos personer med svær overvægt er relativt beskeden. Fysisk aktivitet har dog i sig selv, også uden vægttab, en gavnlig virkning på en lang række overvægts-relaterede symptomer og sygdomme - også for personer med svær overvægt (4754) (6076) . Mens personer med let overvægt godt kan udføre vægtbærende motion som gang, løb og fitness, kan motionsformen til nogle personer med meget højt BMI med fordel være ikke-vægtbærende som fx svømning, roning og cykling. Ved fysisk aktivitet øges den magre legemsmasse på bekostning af fedtmassen. Med øget mager legemsmasse øges også den basale energiomsætningshastighed, hvilket kan medvirke til at vedligeholde et opnået vægttab (6303) (6304) . Selv almindelig motion i dagligdagen som trappegang, gåture og cykling kan således være med til at forebygge yderligere vægtøgning samt tilbagefald efter vægttab (5401) . Samtidigt øger fysisk aktivitet insulinfølsomheden og reducerer blodtryk og lipider, hvorved den samlede risikoprofil bedres. Hvis den øgede fysiske aktivitet kan opretholdes, er effekten uafhængig af evt. samtidigt vægttab. Værdien af understøttende foranstaltninger er stor. Hyppige patientkontroller med vejning, indskærpelse af ernæringsmæssig rådgivning, kost- og motionsdagbog samt opmuntring øger behandlingseffekten. Behandling i grupper er ressourcebesparende, og patienternes indbyrdes støtte bedrer overholdelsen af forskrifterne. Et væsentligt element for størrelsen af det opnåede vægttab efter 1 år skyldes mere de sociale understøttende foranstaltninger så som mødehyppigheden mv. end den ordinerede absolutte energireduktion og øgning i fysisk aktivitet (4923) . Livsstilsinterventioner generelt På trods af at mange typer livsstilsbaserede vægttabsindsatser er effektive til at opnå en lavere vægt på kort sigt, skal det pointeres at kun ganske få personer kan opretholde et betydende vægttab i det lange løb. Sundhedsstyrelsen fandt i deres systematiske litteraturgennemgang, at livsstilsindsatser med adfærdsændringer kombineret med øget fysisk aktivitet og en energi reduceret kost med henblik på vægttab resulterede i et gennemsnitligt varigt vægttab på 1,5 - 3,5 kg , målt efter 2 år (4923) . Et systematisk review og metaanalyse fandt 1.8 kg bevaret vægttab efter 2 år (6302) . Farmakologisk behandling Hvis der er indikation for et vægttab (jf. de overvægts-relaterede følgetilstande beskrevet ovenfor), og formodning om en vægttabsrelateret sundhedsgevinst kan farmakologisk behandling tilbydes som supplement til den motiverede patient, der ikke har tabt sig tilfredsstillende efter 3-6 måneder på non-farmakologisk behandling. Der foreligger dokumentation for effekten af op til 3,5 års farmakologisk behandling i kombination med kost- og livsstilsintervention (6305) . Disse studier viser, at selv vægttab på 3-5 kg fra udgangsvægten nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes og det metaboliske syndrom (734) . Denne effekt ses både ved farmakologisk og non-farmakologisk behandling af overvægt. Har patienten ikke opnået et vægttab på 5 % af udgangsvægten efter 12 uger, bør den farmakologiske behandling seponeres. Der er i 2022 publiceret et studie udført med børn, mellem 12-18 år, som fandt at farmakologisk-kombineret med non-farmakologisk behandling medførte et vægttab på ca. 15 % af udgangsvægten (6306) , men der er endnu ikke dokumentation for effekt af farmakologisk behandling af overvægt eller svær overvægt hos børn yngre end 12 år. SELECT studiet viste, at behandling med Semaglutid 2,4 mg/uge hos patienter med etableret hjertekarsygdom (men ikke type 2-diabetes), reducerede forekomsten af MACE og all-cause mortality (NNTT i 3½ år hhv. 65 og 106). Det er fortsat til debat hvilken plads semaglutid eller andre GLP-1 analoger skal have i behandlingen af patienter med kendt hjertekarsygdom og svær overvægt. Foreløbig er der ingen studier som har undersøgt om behandling af patienter, i medium eller lav kardiovaskulær risiko, påvirker risikoen for kardiovaskulær sygdom. Farmakologisk behandling af svær overvægt opdeles sædvanligvis i anoreksika og Malabsorptiva . Anoreksika nedsætter appetitten. Semaglutid (2,4 mg) er et anoreksikum af gruppen glucagon-lignende peptid-1 receptor agonister (GLP-1ra) og tages som én subkutan injektion ugentligt. Der er lavet en række randomiserede kliniske studier, som belyser effekten af semaglutid som vægttabsmedicin - STEP-studierne (A quick guide to the STEP trials), hvor det længste har opfølgning på ca. 40 måneder (6305) . Samlet har disse studier vist, at semaglutid i kombination med livsstilsintervention (non-farmakologisk behandling) giver vægttab på op til 15 % af udgangsvægten efter 40 ugers behandling. Ser man på, hvor mange som taber sig ≥ 15 % af deres udgangsvægt, har et studie fundet, at halvdelen af de patienter, som fik semaglutid reducerede vægten ≥ 15 %, mens det var 7 % blandt dem, der fik placebo (5896) (5897) (5898) . Liraglutid (3 mg) er et anoreksikum af GLP-1ra gruppen, og tages som én subkutan injektion dagligt. Der foreligger studier på op til 3 år, der viser et placebo-fratrukket vægttab på 4-6 kg (5-6 %) efter 1 år og 4,3 % efter 3 år (4593) (4928) . Et års data viser, at 33 % opnår et vægttab på mere end 10 % (mod 11 % i placebogruppen), og at efter 3 år opnår ca. 25 % dette. Anoreksika reducerer risikofaktorer for følgesygdomme (2664) (4589) , men der savnes langtidsstudier. Et tredje middel i denne gruppe er et kombinationspræparat bestående af opioidantagonisten naltrexon og antirygemidlet bupropion. Denne kombination nedsætter fødeindtaget og giver efter ét års behandling et placebo-fratrukket vægttab på 5-6 % af udgangsvægten svarende til 5-6 kg. Efter ét års behandling opnår ca. 35 % et vægttab på mere end 10 %, mens ca. 20 % opnår dette i placebobehandling (3528) (3529) . Malabsorptiva virker ved at nedsætte fødeoptaget i tarmen. Orlistat er det eneste middel i den gruppe, og orlistat begrænser fedtoptagelsen i tarmen ved hæmning af mave-tarm-kanalens lipaser. Efter 1 års behandling med orlistat (120 mg x 3 dgl.) er vægttabet 2,5-3,5 kg større sammenlignet med placebo (4922) . Et studie med orlistatbehandling (120 mg x 3 dgl.) i 4 år viste et vægttab på 2,2-2,8 kg sammenlignet med placebo. I dette studie var behandling med orlistat associeret med en 37 % reduktion i udviklingen af type 2-diabetes (734) . Præparatvalg Semaglutid (2,4 mg ugentligt) er vist at medføre vægttab på 14-15 % af udgangsvægten, liraglutid (3 mg dagligt) på 10 %. Naltrexon og bupropion (2 tbl. X 2 dgl.) op til 5-7 % og orlistat (120 mg x 3 dgl.) på 5 % (4929) . Liraglutid og semaglutid skal tages som en subkutan injektion, og de to andre stoffer tages som tabletter. Valget af præparat må tages under hensyntagen til patient præference, effekten, bivirkninger, kontraindikationer og prisen. Der foreligger ingen konsensus om, hvilket præparat der skal være førstevalg, så det må indtil videre bero på en individuel vurdering mellem patient og læge. Hos patienter med hjertekarsygdom overvejes semaglutid dog som førstevalg. Som udgangspunkt frarådes kombination af flere præparater grundet manglende evidens og øget risiko for bivirkninger. Orlistat er også markedsført i en svagere receptfri håndkøbsversion på 60 mg. Med denne dosis opnås ca. ⅔ af vægttabseffekten i forhold til den dobbelte receptpligtige dosis (4594) . Bivirkningerne er lidt svagere for 60 mg tabletterne i forhold til 120 mg tabletterne (se disse). Orlistat 60 mg anbefales indtil videre kun anvendt i 6 mdr., hvorefter patienten anbefales at henvende sig til egen læge mht. den videre behandling. Kirurgisk behandling Hvis non-farmakologisk og farmakologisk behandling ikke er tilstrækkelig i forhold til. at opnå de ønskede sundhedsmæssige effekter, er kirurgisk behandling et alternativ blandt personer med den sværeste overvægt. I Danmark tilbydes gastrisk bypass og sleeve gastrectomi, begge udført laparoskopisk. Det maximale vægttab opnås ca. 2 år efter operationen og er på 25-30 % af udgangsvægten svarende til 25-50 kg afhængig af udgangsvægten. Vægttabene er mere permanente end ved andre former for vægttabsbehandling. Observationsstudier tyder på, at det større vægttab medfører overbevisende effekt på komplikationer som type-2 diabetes , hjerte-kar-sygdom og søvnapnø samt en reduktion i den øgede dødelighed ved...)
Astma hos gravide og ammende (...for fosteret ved forværring af astmaen som følge af ophør med astmamedicin er større end eventuelle risici som skyldes astmamedicin (6625) . Ved nyopstået be...)
Alkoholafhængighed (...ved alkoholforgiftning. En stabilisering ved behandlingen af abstinenser, og en livsstilstilpasning mhp at patienten får et liv med mindst mulig alkohol. Alle 3 faser skal adresseres sufficient. Fx er en insufficient abstinensbehandling en forløber for, at patienten genoptager sit alkoholforbrug (for at dæmpe abstinenserne), og derudover kan krampetærskelen sænkes. Det er vigtigt at få patienterne undersøgt for ko-morbide tilstande. De optræder hyppigt, dels somatiske og dels psykiske (især depression , angst og personlighedsforstyrrelser). Psykiatriske lidelselser interagerer med behandlingen af afhængighed og skal adresseres sideløbende. Det er vigtigt at erkende, at behandlingen af den ko-morbide tilstand hyppigt ikke kan stå alene, når der er tale om afhængighed. Men hvis den co-morbide tilstand ikke bringes under kontrol, er risikoen for recidiv betydeligt større. De bedste behandlingsresultater opnås, hvis behandleren mestrer behandlingen af både den psykiske lidelse og afhængighedstilstanden (National Klinisk Retningslinje: Udredning og behandling af personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse ). Livsstilstilpasningen af afhængigheden består af et forløb med en struktureret terapiform, fx kognitiv adfærdsterapi. Nogle patienter er glade for selvhjælpsgrupper, som både findes i det offentlige behandlingsregi, og i form af Anonyme Alkoholikere. Hvis det lykkes at holde patienten recidivfri i et år, samtidig med at patientens sociale, fysiske og psykiske tilstand rettes op, er prognosen i forhold til recidivfrihed bedre. Den farmakologiske behandling af alkoholafhængighedssyndromet omhandler den akutte behandling af følgetilstande (abstinenser), midler der nedsætter trangen til alkohol (anticravingmidler) samt forebyggende behandling med disulfiram . Patienter der i starten ønsker at være sikre på ikke at få tilbagefald, kan tilbydes disulfiram. Samtidigt bør patienterne informeres om anden medicinsk behandling af alkoholafhængighed. Normal praksis er kun at give et trangdæmpendemiddel ad gangen. Præparatvalg Sundhedsstyrelsen har i november 2018 udsendt opdaterede Nationale kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed (3117) . De kliniske retningslinjer er forældede og skal revurderes. I retningslinjerne tages der stilling til, hvordan de 4 godkendte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed ( acamprosat , disulfiram , nalmefen og naltrexon ) indbyrdes forholder sig til hinanden for personer, som ønsker afholdenhed/reduktion af alkoholforbrug. Det slås fast, at medikamentel behandling skal gives sammen med struktureret samtalebehandling. Der er kun svag evidens for forslagene i retningslinjerne. Alkoholafhængige, der ønsker længerevarende afholdenhed, bør tilbydes acamprosat eller naltrexon før eller i kombination med disulfiram. Alkoholafhængige, der ønsker reduktion i alkoholforbruget, bør tilbydes naltrexon i stedet for acamprosat eller nalmefen. For personer, der har et storforbrug af alkohol, vil en reduktion af forbruget medføre en reduktion i omfanget af alkoholrelaterede skader - selvom forbruget evt. stadig ligger over det anbefalede. Stoffer der modvirker alkoholtrang Acamprosat . Langvarig alkoholindtagelse medfører en nedregulering af GABA-(Gaba Amino Buturic Acid) systemet, et hæmmende system, med potentielt øget rastløshed til følge. Acamprosat stimulerer GABA-systemet og har desuden en specifik hæmmede virkning på NMDA-receptoren, et stimulerende system. Der foreligger placebokontrollerede studier med omkring 4.000 deltagende patienter, og stoffet har dokumenteret effekt på følgende effektmål: Total afholdenhed Antal afholdende dage Varighed af afholdenhed Fastholdelse i behandling. Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat er stor grad af trang og samtidige angstsymptomer. Stoffet kan tilbydes patienter, der er i behandling for alkoholafhængighed, og gives op til 1 år. Som med andre psykofarmaka bør man aftale en aftrapning med patienten. Behandling kan starte umiddelbart efter abstinensbehandling. Det bør på forhånd nøje drøftes med patienterne, om de er villige til at følge behandlingen. Acamprosat kan suppleres med disulfiram, hvis der er problemer med craving, uro og høj risiko for impulsive tilbagefald, som ikke dæmpes nok af acamprosat i sig selv. Patienten understøttes på denne måde af den ydre kontrol fra antabus. Der skal tages hensyn til patientens leverstatus og kognition i forbindelse med risiko for at drikke under medicinering med antabus. Det er vist, at en kombination af stofferne er mere effektiv end hver af stofferne for sig (186) og resulterer i færre alkoholrelaterede indlæggelser (270) . Naltrexon er en opioidantagonist (kompetitiv antagonist til hovedsageligt my- og i mindre grad kappa-receptorerne), der modvirker den belønnende effekt af alkohol, der medieres gennem my-receptorerne. Den antagonistiske virkning på kappa-receptorerne spiller muligvis også en rolle, særligt ved kronisk alkoholafhængighed, hvor den hæmmende kappa-receptor tonus er opreguleret (5708) . Et Cochrane review fra 2010 (1860) viste, at naltrexon reducerede risikoen for recidiv og var med til at fastholde patienterne i behandling. Endvidere nedsætter naltrexon antal dage med stor alkoholindtagelse og craving. Det er uklart, om naltrexon har effekt i langtidsbehandling. Naltrexon synes mest effektivt til behandling af patienter med tidlig debut, dvs. før det 25. år, af alkoholafhængighedssymptomer, samtidigt med, at der ofte er en mere tydelig familiær disposition hos denne gruppe patienter. Det er vigtigt, at ordinerende læge er opmærksom på eventuelt brug af opioider (også i form af codein), idet naltrexon kan mindske eller forhindre effekten af opioider og dermed udløse abstinenssymptomer og evt. smerter. Endvidere kan indgift af store doser opioider med lang halveringstid (fx methadon) eller i depotformulering til personer i naltrexonbehandling medføre respirationsdepression og livstruende opioidforgiftning, når blokaden ophører. Hos personer i substitutionsbehandling med methadon eller buprenorphin vil naltrexon således ikke være en mulighed. Opioidblokkere må ikke anvendes ved samtidig opioidbaseret smertebehandling, da de kan udløse smertegennembrud. Hos personer med opioidinduceret tolerance kan de desuden fremkalde opioidabstinenssyndrom. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende er i naltrexonbehandling. Nalmefen påvirker ligeledes det centrale opioidsystem. Det er en invers agonist til my-receptoren, en svag partiel agonist til kappa-receptoren og en antagonist til delta-receptoren (dog med lav affinitet). Det inddrager således flere af opioidreceptorerne end naltrexon i sin virkningsprofil og ændrer derfor dynamikken mellem de forskellige opioid-receptorer. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende har fået ordineret nalmefen og kan være under påvirkning af stoffet. Det bør desuden sikres, at patienten er klar over vigtigheden af at oplyse tidspunktet for sidste indtag af nalmefen, hvis behandling med opioid bliver nødvendig. Disulfiram Disulfiram er en enzymhæmmer, der hæmmer alkohols nedbrydning på overgangen fra acetaldehyd til eddikesyre. Hvis der drikkes alkohol, fremkaldes en akut acetaldehydforgiftning. Der er store individuelle forskelle i tolerancen, ligesom størrelsen af disulfiramdosis har betydning. Ved normal disulfiramdosering er ca. 2 g alkohol nok til at udløse en let, men mærkbar reaktion. Reaktion kan dog ses efter indtagelse af mindre end 2 g alkohol. Skal anvendes med forsigtighed ved fremskreden leverlidelse. Behandlingen skal opvejes mod den leverlidelse, der er forårsaget, og evt. forværres, af et aktivt alkoholmisbrug. Bivirkninger og toksisk effekt af disulfiram er dosisafhængig og relateret til allerede etableret alkoholisk leversygdom og lavt serum albumin, som medfører øget fri mængde af metabolitter. Der bør derfor iværksættes test af lever og nyreparametre samt ses efter tegn på immunreaktion inden opstart af behandling. I sjældne tilfælde (1 af 30.000 behandlede pr år) ses fatal hepatitis, som ikke er dosisafhængig. Endvidere ses i sjældne tilfælde psykoser, konfusionstilstande, epileptiforme kramper samt perifer neuropati og optisk neuritis, som er dosisafhængig (5706) (5707) . Disulfiram er kun indiceret hos patienter, som ønsker total afholdenhed. Hvis dette holdes for øje, bliver disulfiram mere opfattet som en støtte end en frihedsberøvelse. Patienter med alkoholafhængighed kan som regel slippe disulfiram gradvis efter ca. 1 år, men mange ønsker at fortsætte i længere tid af hensyn til deres personlige tryghedsfølelse. Andre tager stoffet i perioder, hvor de skønner faren for tilbagefald øget. Virkning af alkohol efter indtagelse af disulfiram. Ved svag reaktion forekommer ansigtsrødme, hjertebanken, pulsacceleration, hurtig respiration, pulserende hovedpine. Ved middel reaktion forekommer kvalme, opkastning, bleghed, hypotension. Ved kraftig reaktion forekommer besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps, i sjældne tilfælde hjertestop. Behandling af kraftig reaktion er lejring med hovedet lavt. I tilfælde af truende kredsløbskollaps, blodtryksfald mv. gives tillige dopamin i.v. under overvågning. Lettere reaktioner afsvækkes af antihistaminika . Der foreligger kun få randomiserede studier over stoffets effektivitet, men konklusionen er, at skal det gives, bør det være under kontrollerede former. SSRI Selvom serotoninsystemet er involveret i alkoholafhængighed, er der i dag ingen dokumentation for effekt af SSRI på selve alkoholafhængigheden. Derimod er stofferne effektive til behandling af depression- og angstsygdomme, som er hyppige ledsagefænomener hos alkoholafhængige, og præparaterne tåles godt af disse patienter. Revurdering af behandling Ved behandling med disulfiram bør der følges med kontrol af leverfunktion ALAT/ASAT og gammaglutamyl enten ved egen læge eller hos læge i rusmiddelcenter i 3 mdr efter behandlingstart eller efter vurdering. Ved opstart bør man hos ældre personer være opmærksom på mulig langsom metabolisme og nedsat udskillelse, hjerte og leversygdomme og kognitive probleme. Polyfarmaci hos ældre patienter giver større risiko for interaktioner og utilsigtede bivirkninger. Hvis der er kognitive og eller hukommelsesproblemer kan den ældre være mere udsat for accidentiel eller vanemæssig alkoholindtagelse og det bør derfor vurderes om det er sikkert at udskrive disulfiram til den enkelte. Disulfiram i sig selv kan forværre en dementiel tilstand. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Kontraindikationer ved nedsat leverfunktion Acamprosat Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion (kan anvendes med forsigtighed og evt. nedsat dosis). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ). Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. Kontraindikationer ved nedsat nyrefunktion Acamprosat Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min). Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat nyrefunktion (obs. på evt. lavt S-albumin medførende øget mængde frit aktivt stof). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 30 ml/min Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion. Se i øvrigt præparatbeskrivelserne. Graviditet Alkohol er vist at have en klar teratogen effekt. Stofferne til behandling af alkoholafhængighed anbefales generelt ikke til gravide. I den kliniske hverdag må man derfor opveje de to risici over for hinanden. Hvis den gravide tidligere har været i farmakologisk behandling for alkoholafhængighed med god effekt, og hvis det har vist sig, at seponering af stofferne har medført recidiv, bør den farmakologiske behandling anbefales at fortsætte efter en grundig orientering om fordele og ulemper ved behandlingen. Ligeledes bør det overvejes at starte medikamentel behandling hos patienter med et nyopstået alkoholafhængighedssyndrom som uundgåeligt er forbundet med indtagelse af store doser alkohol ved...)
Invasiv aspergillose (...vedmanifestationerne er tracheal og bronkial fortykkelse, hvorfor visualisering ved bronkoskopi er nødvendig (5107) . Svær COVID-19 infektion medfører betydelig risiko for COVID-19-associeret pulmonal aspergillose (CAPA). I observationsstudier er hyppigheden af CAPA stærkt varierende (op til 30 %), men overordnet ca. 15 %. Risikofaktorer er ud over behov for intensiv terapi især alder, immunsuppression herunder længevarende kortikosteroid-behandling og tocalizumab (5488) (5489) . Kronisk obstruktiv lungesygdom: Ved ødelagt lungearkitektur og længerevarende steroidbehandling ses øget risiko for kronisk invasiv aspergillose. De kroniske infektioner optræder hyppigst hos patienter med underliggende lungesygdom, langvarig steroidbehandling eller alkoholmisbrug. De diagnosticeres ofte sent. Ved...)
Leptinmangel (...ved at øge glukoseoptagelsen i perifært væv og muskler, og det reducerer leverens gluconeogenese. Ved leptinmangel giver den manglende hæmning af sult hyperfagi og dermed udvikling af svær overvægt. Leptin stimulerer desuden sekretion af gonadotropin-releasing hormone GnRH, som igen stimulerer sekretion af FSH og LH. Manglende stimulation ved leptinmangel kan give manglende pubertetsudvikling og infertilitet (5561) Lipodystrofi Lipodystrofi er en fællesbetegnelse for en række syndromer, som er karakteriseret ved partiel eller total mangel på fedtvæv (lipoatrofi) og dermed manglende sekretion af leptin (5560) . Den kongenitte form af generaliseret lipodystrofi (Berardinelli-Seips syndrom) skyldes et sjældent autosomalt recessivt syndrom med debut ved eller umiddelbart efter fødslen, hvor der ses næsten totalt fravær af fedtvæv. Den erhvervede form (Lawrences syndrom) udvikles i løbet af barndommen eller teenageårene over uger til måneder og kan opstå efter debut af autoimmun eller inflammatorisk sygdom, men er i halvdelen af tilfældene idiopatisk. Det manglende fedtvæv medfører meget lave niveauer af leptin (og adiponectin) og hyperfagi. Ved lipodystrofi kan overskud af energi ikke kan lagres i fedtvævet, hvorfor der i i cirkulationen kan måles meget høje niveauer af lipider, især triglycerider. Da triglycerider ikke kan optages i fedtvæv lagres det istedet som ektopisk fedt i eksempelvis leveren og muskelvæv. Konsekvensen af det manglende fedtvæv er derfor metaboliske abnormaliteter som svær insulinresistens, svær hyperlipidæmi/hypertriglyceridæmi med risiko for pancreatitis,, type 2 diabetes og leversteatose som kan progrediere til steatohepatitis. Andre karakteristiske fund ved...)
Polycystisk ovariesyndrom (...Ved graviditetsønske opnår 3 ud af 4 patienter ovulation og omkring halvdelen graviditet med clomifen. Clomifen er udgået fra det danske marked, men kan rekvireres på udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Desuden anvendes nu letrozol i stigende omfang, se nedenfor. Hvis patienter ikke ovulerer på clomifen-behandling, påbegyndes FSH - eller menotropin -behandling, hvilket ligeledes er specialistopgaver. Der er nu evidens for, at metformin øger chancen for graviditet og fødsel, både som monoterapi og i forbindelse med gonadotropinbehandling (3249) . Metformin er mest effektivt til ikke-overvægtige kvinder med PCOS og blødningsforstyrrelser, og overvægtige bør først og fremmest tabe sig før en evt. medicinsk behandling. Metformin bør generelt seponeres, hvis graviditet indtræder, da der ikke er nogen sikker gevinst af metformin ved graviditet, herunder i forhold til risiko for abort. Letrozol anbefales som 1. valg ved anovulatorisk infertilitet hos kvinder med PCOS af det europæiske fertilitetsselskab (ESHRE). Den gældende guideline om ovulationsinduktion fra Dansk Fertilitetsselskab er nu opdateret (6307) , men Letrozol er endnu ikke registreret til brug ved ovulationsinduktion i Danmark. Kvinderne skal derfor informeres om, at behandlingen er off-label. Dette indebærer lægens pligt til grundig information om virkning og bivirkninger samt en skærpet indberetningspligt af bivirkninger . Såfremt der ikke er graviditetsønske, er p-piller en god behandling af symptomerne ved PCOS. Med p-pillebehandlingen opnås blødningsregulering samt suppression af ovariernes androgene sekretion og en stigning i SHBG. Herved sænkes niveauet af frit testosteron, hvilket som regel giver en reduktion i akne- og hirsutismeforekomst. Effekten på hirsutisme er mindre udtalt end effekten på akne. Spironolacton er en aldosteronantagonist, der samtidig virker som androgenreceptorblokker (hæmmer 5-alfareduktase i omdannelsen af testosteron til dihydrostestosteron i perifert væv). Behandlingen skal gives i en relativ høj dosis (100-200 mg daglig) i denne sammenhæng, og bivirkninger med træthed, svimmelhed og gastro-intestinale gener kan ses. Spironolacton bør ikke anvendes under graviditet, hvorfor sikker prævention anbefales ved behandling med spironolacton. S-kalium bør kontrolleres under behandlingen med blodprøver 4 uger efter behandlingsstart og herefter halv-helårligt. De tre behandlingsformer (p-piller, metformin, androgenreceptorblokker) kan kombineres. Kirurgisk behandling Laparoskopisk elektro- eller laserkoagulation af ovariekapslen inducerer ofte ovulation og regelmæssig cyklus. Behandlingen inducerer et fald i den ovarielle androgensekretion. Virkningen er oftest af års varighed, men kan ikke anbefales generelt pga. follikeldestruktion. Ved hirsutisme har kutan IPL (intenst pulserende lys) eller laserterapi god effekt. Ikke alle hud- og hårtyper egner sig dog til IPL eller laserbehandling. Behandlingen bør generelt først opstartes ved...)
Sygdomme i det ydre øre (...vampeinfektion Ved svampeinfektion ses debris eller en grødlignende substans i det meste af øregangen, og kløe er det fremtrædende symptom. Ved otomikroskopi ...)
Søvnløshed (...ved sekundær/komorbid insomni, der er særlig hyppig hos hos ældre, bør behandlingen rettes mod primærårsagen, kronisk sovemiddelbehandling kun har beskeden varig effekt på søvnproblemerne, ved insomni som led i psykiatriske sygdomme, bedres søvnforstyrrelser ofte når primærsygdommen behandles, modificering af livsstilsrelaterede forhold, herunder kognitive strategier, kan bedre søvnbesværet, en del patienter med kronisk insomni kan håndteres ved information, råd om livsstilsforhold, søvnråd og kognitive strategier/behandling. Vedrørende brug af lægemidler til behandling af søvnløshed har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en vejledning , hvor hovedtrækkene i anbefalingen er: Overvej indikationen for hypnotika nøje. Der skal foreligge en svær insomni, hvor anden behandling ikke er mulig. Anvend mindst mulig dosis af lægemidler med kort virkningsvarighed. Behandlingsvarighed typisk under 4 uger. Kun i særlige tilfælde kan længerevarende behandling anbefales og da under klinisk kontrol. Der skal foreligge en behandlingsplan, herunder aftale vedrørende varighed for behandlingen. Melatonin kan anvendes til kortvarig behandling (under 4 uger) af insomni. Ved anvendelse til børn henvises til Sundhedsstyrelsen anbefalinger (5871) . Til behandling af kortere insomni kan anvendes et non-benzodiazepin ( cyklopyrrolon ). Der er ikke dokumentation for at disse er mindre vanedannende eller har færre bivirkninger end almindelige benzodiazepiner med samme halveringstid. Til behandling af patienter med svær insomni som led i psykiatrisk sygdom anvendes undertiden sederende antipsykotika og antidepressiva. Læger bør være tilbageholdende med at udskrive sovemidler til ældre. Sovemidler kan medføre kognitive problemer og risiko for fald og dette kan forværres ved samtidig anvendelse af andre lægemidler. Sovemidler er forbundet med øget mortalitet og udvikling af demensygdomme, men det er uvist, om der er tale om confounder-effekt eller kausalitet (6111) . Ophør med langvarig benzodiazepin eller anden sederende behandling er ofte meget vanskelig at gennemføre, men kan gennemføres ved systematisk planlagt aftrapningsplan, undertiden af måneders varighed. Der er overordnet sket et fald i forbruget af de langtidsvirkende benzodiazepinpræparater i Danmark igennem de sidste 20 år. Se i øvrigt Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) . Hos patienter med døgnrytmesygdomme, patienter der er blinde, ved jetlag og ved primær insomni hos ældre patienter kan der undertiden anvendes melatonin. Der er sparsom dokumentation med kronisk behandling. For børn anbefales melatonin ved...)
Smerter (...Ved vævsskader medfører den inflammatorisk betingede perifere sensibilisering ofte en bevægelsesrelateret smerte. Nociceptive viscerale smerter udgår fra slimhinder eller organer og vil typisk have en mere diffus udbredning, og der er ofte meddelte smerter til andre og mere fjerne regioner af kroppen, fx hjertesmerter til venstre arm eller galdesmerter til højre skulderblad. Neuropatiske smerter er smerter, der opstår som følge af skade på eller sygdom i det somatosensoriske nervesystem. Ved en neuropatisk smerte vil smerteudbredningen følge innervationsområdet for det beskadigede nervevæv og der vil være enten positive eller negative sensoriske fund svarende til det innerverede område. Smerterne vil ofte blive beskrevet som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød. Alle disse smertebeskrivelser er klinisk vigtige for at rejse mistanken om neuropatiske smerter, men er ikke diagnostiske. Vedlængerevarende smertetilstande ses ofte en blanding af nociceptive og neuropatiske smertemekanismer. Desuden kan smertesystemet over tid blive oversensitivt således, at der ses en vedvarende perifer og/eller central sensibilisering af smerteførende nervefibre på trods af, at en oprindelig vævsskade er ophelet. The International Association for the Study of Pain (IASP) har for nyligt vedtaget en tredje smertedescriptor: Nociplastiske smerter , defineret som smerter, der skyldes ændret nociception på trods af, at der ikke findes tegn på vævskade eller tegn på skade eller sygdom i det somatosensoriske nervesystem (4476) . Der er forskel på, hvordan smerterne skal behandles, alt efter om de er akutte, kroniske eller skyldes cancersygdom. Den akutte smerte er typisk et symptom, hvor behandleren finder årsagen til smerterne og behandler den, hvorimod der ved...)
Farmakologisk frakturprofylakse (...ved at nedsætte den osteoklastiske aktivitet. Herved hæmmes nedbrydningen af knoglevævet og dermed knogleomsætningen. Knoglemineraltætheden stiger i begrænset omfang, styrken øges, og risikoen for fraktur mindskes. Typisk reduceres den relative risiko for fraktur med 30-70 %. Antiresorptive farmaka omfatter bisfosfonater (alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronsyre) antistofbehandling (denosumab) selektive østrogenreceptor-modulerende stoffer (raloxifen). Gruppen af antiresorptive lægemidler omfatter tillige østrogener . Længerevarende postmenopausal østrogenbehandling frarådes pga. uhensigtsmæssig bivirkningsprofil (bl.a. øget risiko for brystkræft) (3015) . Hos yngre kvinder med hypogonadisme kan østrogenbehandling dog anvendes frem til det forventede menopausetidspunkt. Der pågår i øjeblikket en diskussion af, om det også kan anses for hensigtsmæssigt at bruge postmenopausal østrogenbehandling, hvis denne iværksættes i forlængelse af den naturlige monopause (5316) . Kosttilskud med calcium og D-vitamin har også en antiresorptiv effekt ved bl.a. at modvirke udviklingen af sekundær hyperparatyroidisme . Anabole farmaka Anabole farmaka (knogleopbyggende behandling) omfatter parathyroideaanalogen teriparatid og antistofbehandling med romosozumab . Behandlingen stimulerer primært knogleformationen, hvorved BMD øges og risikoen for fraktur mindskes. Effekten er særligt udtalt i trabekulært knoglevæv (fx columna). Romosozumab har tillige en vis antiresorptiv virkning. Behandlingsvarigheden med teriparatid er almindeligvis 24 mdr., hvor det administreres én gang dagligt (20 mikrogram s.c.), mens romosozumab administreres én gang om måneden (210 mg s.c.) i 12 måneder. Knogleanabol behandling bør efterfølges af antiresorptiv behandling (4975) . Med anabole farmaka reduceres den relative risiko for frakturer i columna typisk med 50-90 %, mens risikoen for non-vertebrale frakturer mindskes med omkring 40 % (4974) (234) . Præparatvalg Som udgangspunkt anbefales det at vælge et lægemiddel med dokumenteret effekt på den frakturtype, som patienten har fået eller er i størst risiko for at pådrage sig (se tabel 1). Hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid gør særlige forhold sig gældende, se Glukokortikoider . Nytilkommen ( 40 år med én nytilkommen ( 25 % kompression) og T-score 25 % sammenfald), nytilkomne lavenergifrakturer i columna (uanset T-score). Da teriparatid kun har begrænset effekt på BMD i hofteregionen, kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD i hofteregionen uden at kompromittere den anabole effekt på BMD i columna (1636) (2713) . Dog foreligger der ikke frakturdata, hvad angår kombinationsbehandling. Hos mænd og kvinder med kompressionsfrakturer i columna, som ikke opfylder kriterierne for anabolbehandling, er alendronat førstevalg. Hvis der er kontraindikation for alendronatbehandling anses andre bisfosfonater og denosumab for ligeværdige alternativer (tabel 1). Patienter med en hoftenær fraktur: Hos patienter med tidligere hoftenær fraktur er der bedst dokumentation for en frakturreducerende effekt af zoledronsyre. Selvom der ikke er dokumentation for en effekt specifikt hos patienter med en tidligere hoftenær fraktur, må romosozumab, alendronat og denosusumab også antages at have en gunstig effekt. Kvinder uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Romosozumab kan overvejes hos postmenopausale kvinder med osteoporose, der inden for de sidste 3 år har haft en lavenergifraktur i bækken, over- eller underarm. Hos patienter der ikke opfylder kriterierne for romosozumab, overvejes oral behandling med alendronat eller risedronat, da begge præparater har dokumenteret effekt på alle typer af frakturer og er væsentligt billigere end de øvrige antiresorptive midler. S.c. injektion med denosumab eller i.v. infusion med zoledronsyre anses som ligeværdige behandlingsalternativer til oral behandling. Mænd uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Alendronat er førstevalg. Zoledronsyre og denosumab anses for ligeværdige andenvalg om end en mindsket frakturrisiko ved behandling med denosumab kun er dokumenteret i en population med prostatacancer og iatrogen hypogonadisme samt på BMD niveau hos mænd med lavt BMD (1570) (2714) . Tabel 1. Oversigt over effekten af farmakologisk osteoporoseforebyggelse dokumenteret ved randomiserede kliniske undersøgelser*) Kvinder Steroidinduceret osteoporose Osteoporose hos mænd Columna frakturer Hoftenære frakturer Perifere frakturer Calcium og D-vitamin Calcium- og D-vitamintilskud + + + Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Alendronat + + + + + Risedronat + + + + Ibandronat + Zoledronsyre + + + + + Denosumab + + + + 2) + 1) Raloxifen + Knogleanabol behandling Teriparatid (PTH1-34) + + + + 2) Romosozumab + + *) Der er ikke medtaget resultater fra sub-analyser af randomiserede kliniske forsøg, hvis der ved randomiseringen ikke er stratificeret for den population, som indgår i sub-analysen. 1) For denosumab er effekten hos mænd kun dokumenteret ved prostatacancer med iatrogen hypogonadisme samt på BMD-niveau hos mænd med lavt BMD. 2) Effekt dokumenteret på BMD-niveau. Monitorering af behandlingseffekt Det anbefales, at patienter i behandling for osteoporose følges med en DXA-scanning hvert 2.-3. år. Ved behandling med antiresorptive farmaka forventes, at BMD holder sig på et stabilt niveau. Initialt kan der dog ses en mindre øgning af BMD. En nyopstået fraktur er ikke nødvendigvis udtryk for behandlingssvigt. Nye kompressionsfrakturer i columna opstået under pågående antiresorptiv behandling kan dog tale for behandlingsskift. En mangelfuld effekt af behandling kan gradueres som: Absolut behandlingssvigt: Hvis BMD mindskes med mere end least significant difference (LSD) for det pågældende målested svarende til ca. 3 % i columna lumbalis, 4 % i total hip eller 7 % i femoral neck. Tillige anses ≥ 2 lavenergifrakturer efter mindst 1 års behandling med god compliance som behandlingssvigt (2715) . Hvis der ikke foreligger en oplagt forklaring på den svigtende effekt, anbefales skift til anden behandling. Relativt behandlingssvigt: Hvis BMD 2 år efter initieret behandling måles til mindre end udgangsværdien, men hvor ændringen ikke overstiger LSD. I sådanne tilfælde anbefales det at sikre compliance samt ny kontrol af BMD efter yderligere 1-2 år. Behandlingsvarighed Den optimale behandlingsvarighed er uafklaret. Efter 5 års behandling med alendronat eller 3 års behandling med zoledronsyre kan behandlingen evt. pauseres, hvis følgende kriterier er opfyldt: T-score > -2.5 i hofte Fravær af lavenergifraktur i columna og hofte Fravær af andre lavenergifrakturer i behandlingsperioden Dette på baggrund af, at alendronat og zoledronsyre bindes kraftigt til knoglevævet og derved fortsætter med at have effekt lang tid efter ophør med behandlingen (3016) . Det er uvist, om der på tilsvarende vis opnås en depotvirkning ved behandling med andre bisfosfonater (risedronat og ibandronat). Ligeledes er der ikke langtidseffekter efter ophør af behandling med denosumab eller raloxifen, og den optimale behandlingsvarighed for disse lægemidler er endnu uafklaret (1492) (1571) . Forsigtighed tilrådes ved ophør af behandling med denosumab, da dette fører til en betydelig øget knogleomsætning og er forbundet men en øget risiko for vertebrale frakturer (3408) . Ved ønske om ophør med denosumab-behandling tilrådes det at iværksætte behandling med bisfosfonat (4978) (5122) . Ved...)
Systemiske svampeinfektioner (...e antibiotika intravaskulære katetre parenteral ernæring hæmodialyse akut kirurgi, især ved...)
Skovflåtbåren meningoencephalitis (Tick-Borne Encephalitis (TBE)) (...kan også i sjældne tilfælde overføres via upasteuriserede mejeriprodukter. Der er tre hoved subtyper, Europæisk (TBEV-Eu), Sibirisk (TBEV-Sib) og Far Eastern (TBEV-FE) med forskel...)
Mandlig hypogonadisme (...Ved en vis egenproduktion af testosteron kan man supplere med oral testosteron, mens mere udtalt eller total testosteronmangel bør afstedkomme sufficient testosteronsubsititution, hvilket oftest indebærer transdermal eller intramuskulær depotbehandling. Ved pubertas tarda eller længerevarende testosteronmangel bør dosis titreres forsigtigt med henblik på at undgå psykiske bivirkninger. Hos alle bør den rette dosis individualiseres på baggrund af S-testosteron og LH, kliniske symptomer, hæmatokrit m.m. Ved...)
Tyfus (...Ved sufficient antibiotisk behandling er mortalitet 2 år, dosis er 0,5 ml i.m. og giver en beskyttelse på ca. 70 % i op til 3 år. Da vaccinen er en polysaccharidvaccine, opnår man ikke længere beskyttelse ved revaccination. Den anden vaccine (Vivotif®) består af tre enterokapsler, som hver indeholder 2 mia. levende, svækkede tyfus-bakterier ( Salmonella typhi Ty21a). Dosis er 1 kapsel, som sluges hele, på tom mave, mindst én time før et måltid dag 1, 3 og 5. Der må ikke tages antibiotika samtidig eller op til 3 dage efter sidste dosis. Det anbefales, at vaccinen kun gives til børn > 5 år. Medfødte eller erhvervede immundefekter samt gastro-intestinal infektion er en kontraindikation mod vaccination. Vaccinen giver en relativ beskyttelse på ca. 70 % mod tyfus. Ved ophold i endemisk område anbefales revaccination hvert 3. år. I modsætning til den første vaccine (Typhim VI®) giver denne vaccine (Vivotif®) nogen beskyttelse mod paratyfus. Vaccination mod tyfus anbefales til indvandrere på besøg hos slægt og venner uanset varighed, udstationerede og rygsækrejsende med længerevarende ophold (> 4 uger) i endemiske områder. Vaccination kan overvejes ved...)
Væksthormonmangel (...sne - reduceret muskelmasse og fysisk formåen samt øget fedtmasse. Hos voksne med længerevarende GH-mangel er der endvidere beskrevet reduceret knoglemineralindhold, nedsat hjert...)
Søgeresultater, Nyheder:
Flowdiagrammer til ’Glemt medicin’ for p‑piller (...Ved glemt p-pille varierer behovet for tiltag betydeligt afhængigt af både præparattype og ...)
Bloddonation, medicin og karantæne (...fgørende. I almen praksis , hvor patienter ofte spørger til muligheden for bloddonation ved medicinbrug. På hospitaler , hvor patienter er i længerevarende farmakologisk behandlin...)
