Du har søgt på: Til lokal

- der blev fundet 1141 resultater

Vælg område:

Søgeresultater, Præparater:

Adempas (til behandling af pulmonal hypertension.)

AeroBec^® (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Aethoxysklerol^® (til varicebehandling.)

Allergodil^® næsespray, opløsning (...Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellesta...)

Allergodil^® øjendråber, opløsning (Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatorisk.)

Ambrisentan "Accord" (til behandling af pulmonal hypertension.)

Ambrisentan Viatris (til behandling af pulmonal hypertension.)

Ampres (...Lokalanalgetikum af estertypen. Blokerer impulsledningen langs nervefibrene sandsynligvis ve...)

Andolex (tillokal anvendelse i mundhulen.)

Aphiahsone (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Asmanex^® Twisthaler^® (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Atosiban "Ever Pharma" (...Tilstande hos moderen eller fosteret, hvor fortsættelse af graviditet er risikabel Bør ikke...)

Atrovent Nasal (...Lokalt virkende antikolinergikum. Blokerer receptorerne for acetylkolin. I næseslimhinden vi...)

Atrovent^® næsespray, opløsning (...Lokalt virkende antikolinergikum. Blokerer receptorerne for acetylkolin. I næseslimhinden vi...)

Avamys^® (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Azarga^®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger. Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) alvorlige vaskulære lidelser hypertyroidisme syre/base-forstyrrelser Kan forværre myasthenia gravis. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

BCG "medac" (Lokaltvirkende middel mod overfladiske tumorer i blæren. Indeholder frysetørrede, levende Calmette Guérins-bakterier.)

Beclomet Easyhaler^® (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Beclometasondipropionat Carefarm (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Beconase^® (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Benaliv^® næsespray, suspension (...Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist uden antikolinerg eller seder...)

Benaliv^® øjendråber, suspension (Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist.)

Benarhin^® (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Berodual^®, komb. (Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) .)

Bimatoprost/Timolol "Stada", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Bimatoprost/Timolol "Zentiva", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Bimtim, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Bonjesta, komb. (...Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af doxylamin, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt eller takykardi Myastenia gravis Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Doxylamin er et middel med antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser Bonjesta skal bruges med forsigtighed ved astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser, såsom kronisk bronkitis og lungeemfysem. Det er blevet påvist, at antihistaminer reducerer mængden af bronkialsekreter og øger deres viskositet, hvorved bronkial ekspektoration vanskeliggøres. Dette kan resultere i respiratorisk obstruktion, som kan forværre disse tilstande. Der skal derfor udvises forsigtighed hos sådanne patienter Hyperemesis gravidarum Kombinationen doxylamin/pyridoxin er ikke undersøgt i tilfælde af hyperemesis gravidarum. Bonjesta er indiceret til behandling af graviditetskvalme og opkastning (NVP) hos gravide kvinder. Patienter med tegn på hyperemesis gravidarum skal behandles af en specialist. Tidlig behandling af symptomer relateret til graviditetskvalme og opkastning, anbefales for at forhindre progression til...)

Bosentan "Accord" (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Bosentan "Zentiva" (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Brinzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger. Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) alvorlige vaskulære lidelser hypertyroidisme syre/base-forstyrrelser Kan forværre myasthenia gravis. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

Brinzolamide/Timolol "Zentiva", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger. Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) alvorlige vaskulære lidelser hypertyroidisme syre/base-forstyrrelser Kan forværre myasthenia gravis. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

Budekron (til oral eller rektal anvendelse.)

Budenopar (til rektal anvendelse.)

Budenova - Udgået: 22-12-2025 (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Budesonid "2care4" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Budesonid "Abacus Medicine" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Budesonid "Medical Valley" (til oral eller rektal anvendelse.)

Budesonid "Nordic Prime" - Udgået: 11-05-2026 (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Budesonid "Orifarm" (til rektal anvendelse.)

Budesonid "Paranova" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Budesonid "Sandoz" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Budesonide "Stada" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Budesonide "Teva Pharma" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Bupivacain "SAD" (...Lokalanalgetikum af amidtypen med lang virkningsvarighed. Blokerer reversibelt impulsledning...)

Bupivacaine "Baxter" (...Lokalanalgetikum af amidtypen med lang virkningsvarighed. Blokerer reversibelt impulsledning...)

Bupivacaine "Noridem" (...Lokalanalgetikum af amidtypen med lang virkningsvarighed. Blokerer reversibelt impulsledning...)

Carbocain^® (...Lokalanalgetikum af amidtypen med kort anslagstid og middellang virkningsvarighed. Blokerer ...)

Carbocain-Adrenalin^®, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af adrenalin som vasokonstriktor.)

Cinqaero (til behandling af eosinofil astma.)

Citanest Dental Octapressin^®, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af felypressin som vasokonstriktor.)

Clindonix, komb. (til behandling af acne vulgaris.)

Clindoxyl^®, komb. (til behandling af acne vulgaris.)

Clinimix N17G35E, komb. (...Tilfører essentielle aminosyrer, som er nødvendige for proteinsyntesen. Elektrolytterne bidrager til elektrolytbalancen. Glucose ...)

Clinoleic, komb. (Tilfører essentielle og ikke-essentielle langkædede fedtsyrer til energistofskiftet. Ingen hæmodynamiske ændringer ved anbefalet dosering.)

Cortiment (til oral anvendelse.)

Cosopt^®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

Costad, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

Dentocaine, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af adrenalin som vasokonstriktor.)

Diclac^® Forte (tillokal anvendelse på hud.)

Dificlir (...Lokaltvirkende makrolid med et smalt antibakterielt spektrum over for C. difficile . Hæmmer ...)

diTeBooster^®, komb. (til .)

Divigel^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5-3,0 mg estradiol (1,5 - 3,0 g gel) appliceret på huden dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (0,5-1,5 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden måned eller i 14 dage hver tredje måned) Eller alternativt med gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger. Hænderne vaskes med vand og sæbe umiddelbart efter påsmøringen. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til...)

Dorlatim^®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

Dorzolamid/Timolol "2care4", komb. - Udgået: 22-12-2025 (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

Dulcolax^® (...Lokalt virkende kontaktlaksans. Efter hydrolyse i colon stimulerer bisacodyl peristaltikken ...)

Duodopa^® enteralgel, komb. (til duodenal anvendelse.)

Duokopt, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)

DuoTrav^®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Emadine^® (Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist.)

Emla^®, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen til overfladeanalgesi.)

Entocort^® (til oral eller rektal anvendelse.)

Esketamine "Orifarm" (...Tilstande, hvor hypertension eller øgning af det intrakranielle tryk kan frembyde risiko. E...)

Estradiol "Sandoz" (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til...)

Estrofem^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til...)

Estrofem^® mite (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til...)

Estrogel^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt ovariel østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution i fysiologiske doser, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5 - 3,0 mg estradiol (2,5-5 g gel / 2-4 pump) appliceret på huden dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (1-2,5 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Første pump i doseringspumpen bør ikke anvendes grundet mindre mængde end planlagt dosering. Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden måned eller i 14 dage hver tredje måned) Eller alternativt med gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger. Hænderne vaskes med vand og sæbe umiddelbart efter påsmøringen. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til...)

EXDENSUR^® (...Til subcutan injektion Kan gives i låret eller maven (undtagen de 5 cm omkring navlen). Hvi...)

Fiasp^® (Tilsætning af nicotinamid medfører hurtigere initial absorption af insulin aspart. Maksimal plasmakoncentration efter 30-40 minutter.)

Finomel, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)

Flixotide^® (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Fluconazol "Fresenius Kabi" (til systemisk anvendelse.)

Flurhin (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Fluticasonfuroat "Teva" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Fluticasonpropionat "2care4" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Fluticasonpropionat "Nordic Prime" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Fluticasonpropionat "Teva" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Fotil^®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Galieve^®, komb. (til behandling af gastro-øsofageal refluks.)

Ganfort^®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Gaviscon^®, komb. (til behandling og forebyggelse af halsbrand og sure regurgitationer.)

Giona Easyhaler^® (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Glycerylnitrat "SAD" (til intravenøs anvendelse.)

Holoclar (...Til fremstillingen af Holoclar er en biopsi på 1 - 2 mm 2 ubeskadiget limbus nødvendig. Biopsien udføres ved hjælp af topikal anæstesi. Der henvises til manualen for produktet, som indeholder instruktion i biopsitagning fra limbus og implantation. Post-operativ behandling Efter implantationen skal der gives en passende lokal og systemisk antiinflammatorisk- og profylaktisk antibiotisk behandling. Følgende regime anbefales: Fra dagen, hvor indgreb udføres, og i 2 uger derefter: Doxycyclin 100 mg p.o. 2 gange dgl. (eller amoxicillin 500 mg p.o. 2 gange dgl.) Prednison 0,5 mg/kg legemsvægt p.o. dgl., dog maksimalt 25 mg dgl. 2 uger efter indgrebet: Systemisk antibiotikum seponeres. Prednison nedtrappes til: 0,25 mg/kg legemsvægt p.o. dgl., dog maksimalt 12,5 mg dgl. i 1 uge. Derefter 0,125 mg/kg legemsvægt p.o. dgl., dog maksimalt 5 mg dgl. i 1 uge. Dernæst seponeres prednison p.o. Lokal kortikoidbehandling initieres: Dexamethason øjendråber 1 dråbe 3 gange dgl. i 2 uger. Derefter reduceres til...)

Hydreringsvæske "SAD", komb. (...Tilstande med ødem og natriumretention. Tilstande med potentielt forhøjet intrakranielt tryk. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og til...)

Ibutop^® (tillokal anvendelse på hud.)

Icsori (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Ilumetri (Tildrakizumab)

Instillido (Lokalanalgetikum af amidtypen anvendelig til overfladeanalgesi.)

Intralipid^®, komb. (Tilfører essentielle og ikke-essentielle langkædede fedtsyrer til energistofskiftet. Ingen hæmodynamiske ændringer ved anbefalet dosering.)

Intrarosa^® (...Tillokal anvendelse. Indeholder prasteron, en syntetisk form for DHEA (dehydroepiandrostendion (et androgen), der omdannes til østr...)

Iprazap (...Lokalt virkende antikolinergikum. Blokerer receptorerne for acetylkolin. I næseslimhinden vi...)

Kabiven, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)

Kalinox, komb. (...Lokalet skal være tilstrækkeligt ventileret. Udstyr til genoplivning bør være ved hånden. Øg...)

Kesimpta^® (...Tilfælde af John Cunningham (JC)-virusinfektion med progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) til følge er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer ved væsentligt højere doser anvendt til onkologiske indikationer. Læger bør være opmærksomme på anamnese og på kliniske symptomer eller MR-fund, som kan være tegn på PML. Ved mistanke om PML skal behandlingen med ofatumumab indstilles, indtil PML er blevet udelukket. Patienter med aktiv hepatitis B-sygdom bør ikke behandles med ofatumumab. Reaktivering af hepatitis B-virus er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer, i nogle tilfælde medførende fulminant hepatitis, leversvigt og død. Alle patienter bør screenes for HBV inden opstart af behandling. Screeningen bør som minimum omfatte testning for hepatitis B-overfladeantigen (HBsAg) og hepatitis B-kerneantistof (HBcAb). Disse kan suppleres med andre relevante markører i henhold til lokale retningslinjer. Patienter med positiv hepatitis B-serologi (enten HBsAg eller HBcAb) bør til...)

Ketazed (tillokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning og mastcellestabiliserende virkning.)

Lacosamid "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamid "Viatris" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "1A Farma" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "Hameln" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "Krka" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "Stada" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "Strides" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "Vivanta" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide "Zentiva" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Lacosamide Accord (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Latox, komb. (...Lokalet skal være tilstrækkeligt ventileret. Udstyr til genoplivning bør være ved hånden. Øg...)

Lecigon^®, komb. (til duodenal anvendelse.)

Lenzetto^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5-3,0 mg estradiol (1- 2 spraydoser (pust) kutanspray) appliceret på huden dagligt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Højst 3 spraydoser (4,59 mg) dgl. Bemærk: Se Egenskaber, håndtering og holdbarhed vedr. klargøring og brug af kutanspray. Kutanspray pustes direkte på den ene underarm. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til...)

Levosimendan "Kalceks" - Udgået: 16-02-2026 (til behandling af hjerteinsufficiens.)

Levosimendan "Waymade" (til behandling af hjerteinsufficiens.)

Libtayo (...Lokalt fremskredent eller metastatisk CSCC, NSCLC, BCC og recidiverende eller metastatisk ce...)

Lidokain "Aguettant" (Lokalanalgetikum af amidtypen uden tilsætning af vasokonstriktorer anvendelig til injektionsanalgesi. Antiarytmikum.)

Lidokain "SAD" (Lokalanalgetikum af amidtypen uden tilsætning af vasokonstriktorer anvendelig til injektionsanalgesi. Antiarytmikum.)

Lidokain "Viatris" (Lokalanalgetikum af amidtypen uden tilsætning af vasokonstriktorer anvendelig til injektionsanalgesi. Antiarytmikum.)

Lidokain/Adrenalin "Aguettant", komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af adrenalin som vasokonstriktor.)

Lidokain-adrenalin "SAD", komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af adrenalin som vasokonstriktor.)

Lidokain-noradrenalin "SAD", komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af noradrenalin som vasokonstriktor.)

Lidoposterin (...Lokalanalgetikum af amidtypen med kort anslagstid og middellang virkningsvarighed. Blokerer ...)

Lipidem, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Triglycerider hydrolyseres til glycerol og fedtsyrer. Begge inkorporeres i fysiologiske processer til...)

Lipricain^®, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen til overfladeanalgesi.)

Liraglutid "Zentiva" (...Til patienter i sulfonylurinstofbehandling kan dosis af sulfonylurinstof reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi. Dehydrering i relation til bivirkninger fra mave-tarm-kanalen. Der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør liraglutid ikke anvendes ved: diabetisk gastroparese inflammatorisk tarmsygdom. kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal liraglutid seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til...)

Livopan, komb. (...Lokalet skal være tilstrækkeligt ventileret. Udstyr til genoplivning bør være ved hånden. Øg...)

Lomuspray^® (...Lokalt virkende antikolinergikum. Blokerer receptorerne for acetylkolin. I næseslimhinden vi...)

Marcain^® (...Lokalanalgetikum af amidtypen med lang virkningsvarighed. Blokerer reversibelt impulsledning...)

Marcain Spinal (Lokalanalgetikum af amidtypen beregnet til spinalanæstesi.)

Marcain^® Spinal Tung (Lokalanalgetikum af amidtypen beregnet til spinalanæstesi.)

Marcain-Adrenalin^®, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af adrenalin som vasokonstriktor.)

Marcaine - Udgået: 22-12-2025 (...Lokalanalgetikum af amidtypen med lang virkningsvarighed. Blokerer reversibelt impulsledning...)

Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 % (...Lokalet skal være tilstrækkeligt ventileret. Må aldrig gives som ren N 2 0-inhalation. Det s...)

Medicinsk dinitrogenoxid "Nippon Gases Scan" 100 % (...Lokalet skal være tilstrækkeligt ventileret. Må aldrig gives som ren N 2 0-inhalation. Det s...)

Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen" (...Lokalet skal være tilstrækkeligt ventileret. Må aldrig gives som ren N 2 0-inhalation. Det s...)

Mepidental (...Lokalanalgetikum af amidtypen med kort anslagstid og middellang virkningsvarighed. Blokerer ...)

Methoxsalen "Macopharma" (...Tilstande hvor fotoferese er kontraindiceret: Sygdom, der medfører fotosensibilitet (fx por...)

Mixamin Glucos 200 mg/ml, komb. (Tilfører essentielle aminosyrer, som er nødvendige for proteinsyntesen. Glucose udgør den væsentligste energikilde i cellemetabolisme.)

Momenex (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Mometason "Orion" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Mometasone "Sandoz" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Mometasonfuroat "Aristo" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Mometasonfuroat "Teva" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Mometasonfuroat "Zentiva" (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Mommox^® (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Moventig^® (...Tilstande med øget risiko for gastro-intestinal perforation. Tilstande med betydelig beskadigelse af blod-hjernebarrieren med øget passage til...)

Mycostatin^® (tillokal anvendelse ved candidiasis.)

Nasacort^® (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Nasonex^® (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Natriumchlorid "Orifarm" (Tilskud af natrium.)

Neupro^® (til transdermal anvendelse. med virkning på både D 1 -, D 2 - og D 3 -receptorerne i hjernen.)

Nexviadyme (Til langvarig enzymerstatningsterapi ved Pompes sygdom (sur α-glucosidasemangel).)

Niontix (...Lokalet skal være tilstrækkeligt ventileret. Må aldrig gives som ren N 2 0-inhalation. Det s...)

Nitroglycerin "DAK" (til sublingual anvendelse.)

Nitroglycerin "Macure" (til intravenøs anvendelse.)

Nitrolingual^® (til applicering på mundslimhinden.)

Numeta, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)

Nystimex (tillokal anvendelse ved candidiasis.)

Oftasen (Lokalanalgeserende øjenmiddel til kortvarig analgesi.)

Olimel, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)

Olopatadin "Epione" (tillokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende og mastcellestabiliserende virkning.)

Olopatadin "Orifarm" (tillokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende og mastcellestabiliserende virkning.)

Omegaven^®, komb. (...Tilstande med svært kompromiteret cirkulation og hypoxi (manglende oxidationskapacitet) Hyperlipidæmi Tilstande med risiko for lipi...)

Opatanol^® (tillokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende og mastcellestabiliserende virkning.)

Ophtesic (Lokalanalgetika til øjnene.)

Opsumit (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Oraqix^®, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen.)

Otrason (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekani...)

Oxybuprocainhydrochlorid "Agepha" (Lokalanalgeserende øjenmiddel til kortvarig analgesi.)

Oxybuprocainhydrochlorid "Nordic Prime" (Lokalanalgeserende øjenmiddel til kortvarig analgesi.)

Oxybutynin "Macure" (...Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt Mulig risiko for at en række tilstande kan forværres pga. den antikol...)

Oxybutynin "Unimedic" (...Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt Mulig risiko for at en række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge virkning, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, arytmier, prostatahyperplasi, tyrotoksikose, vandladningsbesvær og hypertension. Tandlægekontrol Den nedsatte spytproduktion kan øge risikoen for sygdomme i tænder og mundhule. Regelmæssig tandlægekontrol anbefales. Risiko for antikolinerg belastning Oxybutynin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt (risikoen for antikolinerge bivirkninger er dog lavere ved intravesikal administration i forhold til...)

Ozempic^® (...Til patienter i behandling med sulfonylurinstof eller insulin kan dosis af sulfonylurinstof/insulin reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi, især ved reduktion af insulindosis, som bør reduceres trinvist. Selvmonitorering af blodglucose kan være nødvendig ved behandlingsstart med semaglutid og ved justering af sulfonylurinstof-/insulin-dosis. Selvmonitorering af blodglucose er derimod ikke nødvendig ved justering af semaglutid. Dehydrering i relation til gastro-intestinale bivirkninger (kvalme, evt. opkastninger) - der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør semaglutid ikke anvendes ved kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal semaglutid seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Forsigtighed og tæt monitorering ved diabetisk retinopati, specielt hos patienter med proliferationer samt i dårlig glykæmisk kontrol pga. øget risiko for forværring af retinopati. Gastroparese Der kan opleves alvorligere og svære gastrointestinale bivirkninger hos patienter med gastroparese og semaglutid skal derfor anvendes med forsigtighed. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til...)

Pedismof^®, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)

Prednisolon "Unimedic" (Lokal virus-, bakterie- eller svampeinfektion, fx tuberkulose eller gonoré.)

Pulmicort Turbohaler (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Remodulin^® (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Revastad (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Revatio (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Ringer-Acetat "Baxter" Viaflo, komb. (...Tilstande med ødem og natriumretention. Tilstande med potentielt forhøjet intrakranielt tryk. Hyperkaliæmi. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium (5-15 mmol/l) hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og til...)

Ringer-acetat "Fresenius Kabi", komb. (...Tilstande med ødem og natriumretention. Tilstande med potentielt forhøjet intrakranielt tryk. Hyperkaliæmi. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium (5-15 mmol/l) hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og til...)

Ropivacain "Fresenius Kabi" (...Lokalanalgetikum af amidtypen med lang virkningsvarighed. Blokerer reversibelt impulsledning...)

Ropivacaine "BioQ" (...Lokalanalgetikum af amidtypen med lang virkningsvarighed. Blokerer reversibelt impulsledning...)

Rotigotine"Medical Valley" (til transdermal anvendelse. med virkning på både D 1 -, D 2 - og D 3 -receptorerne i hjernen.)

Rybelsus^® (...Til patienter i behandling med sulfonylurinstof eller insulin kan dosis af sulfonylurinstof/insulin reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi, især ved reduktion af insulindosis, som bør reduceres trinvist. Selvmonitorering af blodglucose kan være nødvendig ved behandlingsstart med semaglutid og ved justering af sulfonylurinstof-/insulin-dosis. Selvmonitorering af blodglucose er derimod ikke nødvendig ved justering af semaglutid. Dehydrering i relation til gastro-intestinale bivirkninger (kvalme, evt. opkastninger) - der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør semaglutid ikke anvendes ved kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal semaglutid seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Forsigtighed og tæt monitorering ved diabetisk retinopati, specielt hos patienter med proliferationer samt i dårlig glykæmisk kontrol pga. øget risiko for forværring af retinopati. Gastroparese Der kan opleves alvorligere og svære gastrointestinale bivirkninger hos patienter med gastroparese og semaglutid skal derfor anvendes med forsigtighed. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til...)

Sativex, komb. (til symptomatisk tillægsbehandling af spasticitet ved multipel sklerose (MS).)

Scandonest^® (...Lokalanalgetikum af amidtypen med kort anslagstid og middellang virkningsvarighed. Blokerer ...)

Scandonest^®-Adrenalin, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af adrenalin som vasokonstriktor.)

Septanest, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af adrenalin som vasokonstriktor.)

Septocaine, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af adrenalin som vasokonstriktor.)

Simdax^® (til behandling af hjerteinsufficiens.)

Sisare (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5-3,0 mg estradiol (1,5 - 3,0 g gel) appliceret på huden dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (0,5-1,5 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden måned eller i 14 dage hver tredje måned) Eller alternativt med gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger. Hænderne vaskes med vand og sæbe umiddelbart efter påsmøringen. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til...)

S-ketamin "Pfizer" (...Tilstande, hvor hypertension eller øgning af det intrakranielle tryk kan frembyde risiko. E...)

SmofKabiven^®, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)

SMOFlipid, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Triglycerider hydrolyseres til glycerol og fedtsyrer. Begge inkorporeres i fysiologiske processer til...)

Spirocort^® Turbuhaler^® (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme ...)

Takipril (Lokalanæstetikum af amidtypen.)

Tantum Verde (tillokal anvendelse i mundhulen.)

Tapin, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen til overfladeanalgesi.)

Toilax^® (...Lokalt virkende kontaktlaksans. Efter hydrolyse i colon stimulerer bisacodyl peristaltikken ...)

Toredin (tillokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende og mastcellestabiliserende virkning.)

Tracel^® Novum, komb. (til voksne og børn over 5 år.)

Tractocile^® (...Tilstande hos moderen eller fosteret, hvor fortsættelse af graviditet er risikabel Bør ikke...)

Travoprost/Timolol "Medical Valley", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Travoprost/Timolol "Stada", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)

Tresuvi (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)

Utrogestan^® (Tilførslen af progesteron reducerer den østrogen-inducerede risiko for endometriehyperplasi hos ikke-hysterektomerede kvinder.)

Uvadex (...Tilstande hvor fotoferese er kontraindiceret: Sygdom, der medfører fotosensibilitet (fx por...)

Valaciclovir "Bluefish" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)

Valaciclovir "Orion" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)

Valaciclovir "Sandoz" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)

Valaciclovir "Teva" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)

Valaciclovir "Viatris" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)

Vancocin^® (...Lokalbehandling af Clostridioides difficile -infektion (CDI) Voksne og børn > 12 år 1. episo...)

Vancomycin "Strides" (...Lokalbehandling af Clostridioides difficile -infektion (CDI) Voksne og børn > 12 år 1. episo...)

Ventavis (til behandling af pulmonal hypertension.)

Verdye (...Til identifikation af skildvagtslymfeknuder og visualisering af lymfevejene må den totale daglige dosis ikke overstige 10 mg. Bør ikke anvendes til børn og unge pga. util...)

Versatis^® (Lokalanalgetikum af amidtypen. Blokerer reversibelt impulsledningen langs nervefibrene ved at hindre indstrømningen af natriumioner gennem nervemembranen.)

Vesiculture (Lokaltvirkende middel mod overfladiske tumorer i blæren. Indeholder frysetørrede, levende Calmette Guérins-bakterier.)

Victoza^® (...Til patienter i sulfonylurinstofbehandling kan dosis af sulfonylurinstof reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi. Dehydrering i relation til bivirkninger fra mave-tarm-kanalen. Der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør liraglutid ikke anvendes ved: diabetisk gastroparese inflammatorisk tarmsygdom. kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal liraglutid seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til...)

Vimpat (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)

Vivelle Dot^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 100 mikrogram/24 timer transdermalt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 uger og dosis justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette svarer typisk til 25-50 mikrogram/24 timer transdermalt. Dosis (plasterstørrelse) justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Plaster skiftes to gange om ugen, og der bør skiftes applikationssted fra gang til gang. Plastret anbringes på et hårfrit, tørt hudområde, fx nedadtil...)

Volibris (til behandling af pulmonal hypertension.)

Voltaren^® gel (tillokal anvendelse på hud.)

Xion^®, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af adrenalin som vasokonstriktor.)

Xonvea^®, komb. (...Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af doxylamin, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt eller takykardi Myastenia gravis Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Doxylamin er et middel med antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser Xonvea® skal bruges med forsigtighed ved astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser, såsom kronisk bronkitis og lungeemfysem. Det er blevet påvist, at antihistaminer reducerer mængden af bronkialsekreter og øger deres viskositet, hvorved bronkial ekspektoration vanskeliggøres. Dette kan resultere i respiratorisk obstruktion, som kan forværre disse tilstande. Der skal derfor udvises forsigtighed hos sådanne patienter Hyperemesis gravidarum Kombinationen doxylamin/pyridoxin er ikke undersøgt i tilfælde af hyperemesis gravidarum. Xonvea® er indiceret til behandling af graviditetskvalme og opkastning (NVP) hos gravide kvinder. Patienter med tegn på hyperemesis gravidarum skal behandles af en specialist. Tidlig behandling af symptomer relateret til graviditetskvalme og opkastning, anbefales for at forhindre progression til...)

Xylocain^® gel, salve og kutanspray, opløsning (Lokalanalgetikum af amidtypen anvendelig til overfladeanalgesi.)

Xylocain^® injektionsvæske, opl. (Lokalanalgetikum af amidtypen uden tilsætning af vasokonstriktorer anvendelig til injektionsanalgesi. Antiarytmikum.)

Xylocain-Adrenalin^®, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af adrenalin som vasokonstriktor.)

Xyloplyin Dental Adrenalin, komb. (Lokalanalgetikum af amidtypen med tilsætning af adrenalin som vasokonstriktor.)

Zaditen^® (tillokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning og mastcellestabiliserende virkning.)

Zalerg (tillokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning og mastcellestabiliserende virkning.)

Zerbaxa, komb. (...Til behandling af flg. infektioner hos voksne (≥ 18 år) med GFR > 50 ml/min : Komplicerede intraabdominale infektioner 1 g ceftolozan/0,5 g tazobactam i.v. hver 8. time i 4-14 dage. Akut pyelonefritis og komplicerede urinvejsinfektioner 1 g ceftolozan/0,5 g tazobactam i.v. hver 8. time i 7 dage. Hospitalserhvervet pneumoni, herunder respirationsassocieret pneumoni 2 g ceftolozan/1 g tazobactam i.v. hver 8. time i 8-14 dage. Til behandling af flg. infektioner hos børn (fra fødsel til 50 ml/min: Komplicerede intraabdominale infektioner 20 mg/kg ceftolozan/10 mg/kg tazobactam op til en maksimaldosis på 1 g ceftolozan/0,5 g tazobactam i.v. hver 8. time i 5-14 dage*. Akut pyelonefritis og komplicerede urinvejsinfektioner 20 mg/kg ceftolozan/10 mg/kg tazobactam op til...)

Zyclara (til behandling af ikke-hyperkeratotiske, ikke-hypertrofiske synlige eller pabable aktiniske keratoser i ansigt og hårbund hos voksne.)

Zyx^® (tillokal anvendelse i mundhulen.)

Øjensalve Neutral "Ophtha" (Tilskudsberettiget ved tørre øjne ved primær keratoconjunctivitis sicca eller i forbindelse med anden sygdom, fx kollagenose eller facialisparese med lukkedefekt.)

Østradiol "DLF" (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til...)

Aciclodan creme (Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er data for over 3.000 1. trimester-eksponerede for lokalbehandling uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.)

Acivir (Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er data for over 3.000 1. trimester-eksponerede for lokalbehandling uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.)

Acnatac, komb. (...ester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader dog ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er meget po...)

Activelle^®, komb. (...g. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. Uafklaret endometriehyperplasi. P...)

Adapalen "2care4" (...ester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, ...)

Adapalen "Cabo" (...ester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, ...)

Adapalen "Nordic Prime" (...ester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, ...)

Adapalene/Benzoyl peroxide "Orifarm", komb. (...ester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, ...)

Adenosin "Life Medical" (...til effekt på AV-overledningen eller omslag til normal sinusrytme. Da mængder under 0,1 ml kan være vanskelige at dosere eksakt, anbefales det til spædbørn < 5 kg at fortynde opløsningen til 2,5 mg/ml. Opløsningen fortyndes lettest i isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske i forholdet 1:1. Induktion af kortvarigt AV-blok til påvisning og lokalisering af accessoriske ledningsbaner med præexcitation Voksne Individuel dosistitrering med hurtige i.v. injektioner (i intervallet 5-15 mg hos voksne) for at opnå kortvarigt ( 10 sekunder) AV-blok. Behandlingen kan gentages med 1-2 minutters interval. Børn Initialt 50 mikrogram/kg legemsvægt. Derefter dosisøgning hvert 2. minut med 50 mikrogram/kg for hvert trin indtil der ses en forbigående virkning på AV-overledningen. Bemærk: Ved til...)

Adenosin "Macure" (...til effekt på AV-overledningen eller omslag til normal sinusrytme. Da mængder under 0,1 ml kan være vanskelige at dosere eksakt, anbefales det til spædbørn < 5 kg at fortynde opløsningen til 2,5 mg/ml. Opløsningen fortyndes lettest i isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske i forholdet 1:1. Induktion af kortvarigt AV-blok til påvisning og lokalisering af accessoriske ledningsbaner med præexcitation Voksne Individuel dosistitrering med hurtige i.v. injektioner (i intervallet 5-15 mg hos voksne) for at opnå kortvarigt ( 10 sekunder) AV-blok. Behandlingen kan gentages med 1-2 minutters interval. Børn Initialt 50 mikrogram/kg legemsvægt. Derefter dosisøgning hvert 2. minut med 50 mikrogram/kg for hvert trin indtil der ses en forbigående virkning på AV-overledningen. Bemærk: Ved til...)

Adrenalin "2care4" (...til 0,5-1 time. Absorberes let fra luftvejene efter inhalation eller direkte indgift i endotrakeal tube. Øjeblikkelig virkning ved intravenøs og intraossøs indgift. Intratrakeal applikation kan anvendes ved akut bronkospasme i øvre luftveje, hvor anden bronkodilator behandling ikke er til...)

Adrenalin "Aguettant" (...til 0,5-1 time. Absorberes let fra luftvejene efter inhalation eller direkte indgift i endotrakeal tube. Øjeblikkelig virkning ved intravenøs og intraossøs indgift. Intratrakeal applikation kan anvendes ved akut bronkospasme i øvre luftveje, hvor anden bronkodilator behandling ikke er til...)

Adrenalin "Bradex" (...til 0,5-1 time. Absorberes let fra luftvejene efter inhalation eller direkte indgift i endotrakeal tube. Øjeblikkelig virkning ved intravenøs og intraossøs indgift. Intratrakeal applikation kan anvendes ved akut bronkospasme i øvre luftveje, hvor anden bronkodilator behandling ikke er til...)

Adrenalin "Epione Medicine" (...til 0,5-1 time. Absorberes let fra luftvejene efter inhalation eller direkte indgift i endotrakeal tube. Øjeblikkelig virkning ved intravenøs og intraossøs indgift. Intratrakeal applikation kan anvendes ved akut bronkospasme i øvre luftveje, hvor anden bronkodilator behandling ikke er til...)

Adrenalin "Ethypharm" (...til 0,5-1 time. Absorberes let fra luftvejene efter inhalation eller direkte indgift i endotrakeal tube. Øjeblikkelig virkning ved intravenøs og intraossøs indgift. Intratrakeal applikation kan anvendes ved akut bronkospasme i øvre luftveje, hvor anden bronkodilator behandling ikke er til...)

Adrenalin "Martindale Pharma" (...til 0,5-1 time. Absorberes let fra luftvejene efter inhalation eller direkte indgift i endotrakeal tube. Øjeblikkelig virkning ved intravenøs og intraossøs indgift. Intratrakeal applikation kan anvendes ved akut bronkospasme i øvre luftveje, hvor anden bronkodilator behandling ikke er til...)

Adrenalin "Paranova" (...til 0,5-1 time. Absorberes let fra luftvejene efter inhalation eller direkte indgift i endotrakeal tube. Øjeblikkelig virkning ved intravenøs og intraossøs indgift. Intratrakeal applikation kan anvendes ved akut bronkospasme i øvre luftveje, hvor anden bronkodilator behandling ikke er til...)

Adrenalin "SAD" (...til 0,5-1 time. Absorberes let fra luftvejene efter inhalation eller direkte indgift i endotrakeal tube. Øjeblikkelig virkning ved intravenøs og intraossøs indgift. Intratrakeal applikation kan anvendes ved akut bronkospasme i øvre luftveje, hvor anden bronkodilator behandling ikke er til...)

Adriamycin^® (...ssion, leverfunktion samt tidligere strålebehandling. Doxorubicin skal på grund af den lokalirriterende effekt altid doseres i.v. i løbende drop. For at mindske risikoen for kardi...)

AGAMREE^® (...Vamorolon er et kortikosteroid, der virker antiinflammatorisk. Det binder sig til glukokortikoidreceptoren og hæmmer en vigtig inflammatorisk signalvej (NF-kB). Samtidig...)

AirFluSal^®, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Salmeterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Airomir^® (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer. Ved ...)

AKANTIOR^® (Farmakokinetikken er ikke undersøgt, men pga. den lokale oftalmologiske anvendelse forventes den systemiske absorption af polihexanid at være ubetydelig.)

Aklief (...ester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader dog ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er meget po...)

Aldara (Samtidig brug af andre imiquimod cremer på samme behandlingsområde skal undgås, da det kan øge risikoen for og sværhedsgraden af lokale hudreaktioner.)

Alitretinoin "Nordic Prime" (...tilskud vil normalt kunne imødekommes, i følgende tilfælde: Patienten har refraktær svær kronisk håndeksem. Patienten er udredt for kontaktallergi med epikutantest tilrettelagt efter en eksponeringskortlægning og med priktest, hvis det er relevant og patientens eksem har ikke responderet på behandling med kombination af lokalsteroidsalve gruppe III-IV og fugtighedscreme i 1-2 måneder, derefter intermitterende og patientens eksem har ikke responderet på eller patienten er intolerant over for mindst én anden billigere systemisk behandling med acitretin*, azathioprin, ciclosporin, methotrexat eller mycophenolatmofetil**, eller patienten har kontraindikation mod alle de førnævnte behandlinger. * Kvinder i fertil alder er undtaget pga. risiko for fosterskader. ** Da behandlingsprisen er på niveau med Alitretinoin Nordic Prime, imødekommer Sundhedsstyrelsen ansøgninger, hvor behandling med mycophenolatmofetil er afprøvet som eneste systemiske behandling. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, da et behandlingsforsøg med Alitretinoin Nordic Prime iflg. produktresumeet kan vare fra 12 til...)

Alitretinoin "Orifarm" (...tilskud vil normalt kunne imødekommes, i følgende tilfælde: Patienten har refraktær svær kronisk håndeksem. Patienten er udredt for kontaktallergi med epikutantest tilrettelagt efter en eksponeringskortlægning og med priktest, hvis det er relevant og patientens eksem har ikke responderet på behandling med kombination af lokalsteroidsalve gruppe III-IV og fugtighedscreme i 1-2 måneder, derefter intermitterende og patientens eksem har ikke responderet på eller patienten er intolerant over for mindst én anden billigere systemisk behandling med acitretin*, azathioprin, ciclosporin, methotrexat eller mycophenolatmofetil**, eller patienten har kontraindikation mod alle de førnævnte behandlinger. * Kvinder i fertil alder er undtaget pga. risiko for fosterskader. ** Da behandlingsprisen er på niveau med Alitretinoin Orifarm, imødekommer Sundhedsstyrelsen ansøgninger, hvor behandling med mycophenolatmofetil er afprøvet som eneste systemiske behandling. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, da et behandlingsforsøg med Alitretinoin Orifarm iflg. produktresumeet kan vare fra 12 til...)

Alluzience (...ører tillokal muskelparalyse. Virkningen indtræder i løbet af 2-3 dage og er maksimal inden for 5-6 uger. Virkningsvarighed op til 4 må...)

Alminox^® "DAK", komb. (...til tetracycliner, så der risikeres en svagere effekt af disse midler ved samtidig indgift. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Aluminium og magnesium kan nedsætte absorptionen af digoxin og gabapentin. Aluminium og magnesium nedsætter AUC for sotalol med 20 %. Aluminium kan nedsætte absorptionen af levothyroxin. Magnesium kan forlænge den neuromuskulære blokade af cisatracurium med op til...)

Alprazolam "2care4" (...Alprazolam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Alprazolam "Grindeks" (...Alprazolam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Alprazolam "Krka d.d." (...Alprazolam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Alprazolam "Krka" (...Alprazolam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Alprazolam "Viatris" (...Alprazolam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Alprox^® (...Alprazolam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Alvesco^® (Syntetisk glukokortikoid beregnet tillokal behandling i luftvejene.)

Ambofoz^®, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Ameluz (...Antineoplastisk middel tillokalbehandling af aktiniske keratoser . Beregnet til påføring på huden inden fotodynamisk te...)

Amiodaron "Hameln" (...tilstand og foretages under ekg-kontrol. Når konvertering er opnået, afbrydes indgiften gradvis, samtidig med at der overgås til oral behandling. Hvis det ikke er muligt at overgå til oral indgift, fortsættes med parenteral vedligeholdelsesbehandling. Vedligeholdelsesbehandling. Ca. 0,6 mg/kg legemsvægt/time som i.v. infusion (maksimalt 1.200 mg/døgn), indtil oral vedligeholdelsesbehandling bliver mulig. Bemærk: På grund af risiko for lokal tromboflebitis bør infusion om muligt gives i centralt venekateter, især ved længerevarende behandling (over 1 time). Vedr. dosering til børn > 3 år: Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier med amiodaron. Følgende intravenøs dosering blev anvendt i pædiatriske kliniske studier: Initialt. 5 mg/kg legemsvægt indgivet over 20-120 minutter. Vedligeholdelse. 10-15 mg/kg legemsvægt/dag fra få timer til flere dage. Advarsel: Koncentrat til...)

Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma", komb. (...til at syntetisere peptidoglycan, som er en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af ampicillin får bakterier i vækstfasen en svækket cellevæg, hvilket fører til...)

Amzolynic (...tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til...)

Anatera (...tilfælde af kredsløbskollaps. Patienten skal følges tæt, i mindst 30 minutter efter undersøgelsen, af den øjenlæge, der har gennemført undersøgelsen. Infusionsvejen skal opretholdes i mindst 5 minutter, så en eventuel svær bivirkning kan behandles med det samme. Der bør være adgang til...)

Anoro Ellipta^®, komb. (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Anzupgo^® (Selektivt lokalt immunsuppressivt middel. JAK-hæmmer.)

Apozepam^® (...Diazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

ARIKAYCE liposomal (...bakteriecellen og bindes irreversibelt til receptorer på 30S-delen af bakteriernes ribosomer. Dette giver anledning til fejllæsning af m-RNA-koden. Virker sål...)

Artiss^®, komb. (. Anvendes til sammenføjning af subkutant væv og lokal hæmostase på subkutane overflader.)

Atimos (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter. Virkningsvarighed ca. 1...)

Awiqli^® (...til bedring. Lokale injektionsrelaterede bivirkninger Der skal skiftes injektionssted for at undgå lipodystrofi og kutan amyloidose, som kan medføre forværret glykæmisk kontrol. Der skal monitoreres ved pludselig ændring af injektionssted til uberørt område, da der er set opstået hypoglykæmi. Kombination med pioglitazon Brug af pioglitazon i kombination med insulin kan føre til hjerteinsufficiens pga. væskeretention, særligt hos patienter med risikofaktorer for udvikling af kongestiv hjerteinsufficiens. Disse patienter skal monitoreres for symptomer på kongestiv hjerteinsufficiens og ved forværring af tilstanden skal pioglitazon seponeres. Faktorer der påvirker insulinbehovet Patienten skal informeres om at kontakte lægen før rejse mellem forskellige tidszoner, da det evt. kan være nødvendigt at indtage insulin og mad på andre tidspunkter. Anden samtidig sygdom, især infektioner og febertil...)

Axhidrox (...ndhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg anbefales derfor. Cetostearylalkohol kan give lokalt hududslæt (fx kontakteksem). Benzylalkohol Axhidrox indeholder benzylalkohol der kan ...)

Azeflone, komb. (...Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatorisk. Fluticason Lokal...)

Azelastine hydrochloride/Fluticasone "Newbury", komb. (...Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatorisk. Fluticason Lokal...)

Azelastine hydrochloride/Fluticasone "Sandoz", komb. (...Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatorisk. Fluticason Lokal...)

Azithromycin "2care4" (...tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til...)

Azithromycin "Epione Medicine" (...tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til...)

Azithromycin "Jubilant" (...tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til...)

Azithromycin "Krka" (...tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til...)

Azithromycin "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til...)

Azithromycin "Sandoz" (...tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til...)

Azithromycin "Stada" (...tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til den lokale prævalens af resistens, og når foretrukne behandlingsforløb ikke er indiceret. Hjælpestoffer Benzylalkohol. Pulver til oral suspension indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. Læs mere her . Alkoholindhold. Pulver til...)

Azithromycin "Teva" (...tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til...)

Azzalure (...ører tillokal muskelparalyse. Virkningen indtræder i løbet af 2-3 dage og er maksimal inden for 5-6 uger. Virkningsvarighed op til 4 må...)

Bactocin^® (...til ny måling er < 20 mg/l. Ved koncentration af vancomycin 10 mg/l kan dosering 3 gange daglig overvejes i stedet for øgning af dosis. Hos patienter med normal nyrefunktion skal plasmakoncentrationen kontrolleres på 2. behandlingsdag umiddelbart inden næste dosis. Hyppigheden af plasmakoncentrationsmåling skal individualiseres ud fra den kliniske situation og respons på behandling, og den kan variere fra daglig måling, som kan være nødvendig hos nogle hæmodynamisk ustabile patienter, til mindst én ugentlig måling hos stabile patienter, der viser behandlingsrespons. Se yderligere vedr. dosisjustering . Lokalt Kan gives intratekalt i tilslutning til ventiloperationer hos patienter med hydrocephalus. Til dette formål gives 15-20 mg til voksne og 10 mg til...)

Balancid^® Novum^®, komb. (...lol med 20 %. Magnesium kan forlænge den neuromuskulære blokade af cisatracurium med op til 35 minutter. Absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen,...)

BCG Vaccine "AJ Vaccines" (...lokal lymfadenopati. Personer med positiv tuberkulintest (Mantoux-test) eller interferon-gamma-test (se nationale retningslinier for definition af positiv tuberkulin-reaktion ) har ikke behov for vaccinen. Vaccination af tuberkulin-positive kan forårsage en kraftig lokal...)

Befoair^®, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Bemeson (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Benzylpenicillin "Panpharma" (...til 12 g (20 mill. IE) i døgnet fordelt på 4 doser. Børn 0,03 g-0,24 g (50.000-400.000 IE)/kg legemsvægt/døgn fordelt på 4 doser. Bemærk: Kan injiceres i.v. eller i.m. Men ved store doser bør i.v. injektion foretrækkes. Ved i.m. injektion bør et lokalanalgetikum til...)

Benzylpenicillinnatrium "Sandoz" (...til 12 g (20 mill. IE) i døgnet fordelt på 4 doser. Børn 0,03 g-0,24 g (50.000-400.000 IE)/kg legemsvægt/døgn fordelt på 4 doser. Bemærk: Kan injiceres i.v. eller i.m. Men ved store doser bør i.v. injektion foretrækkes. Ved i.m. injektion bør et lokalanalgetikum til...)

Betamethason "Nordic Prime" (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Betamethason "Orifarm" (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Betnovat^® (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Betnovate (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Betoptic S (...lokal applikation indtræder virkningen normalt efter ca. 30 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter ca. 2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokal...)

Bettamousse (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Bevespi Aerosphere, komb. (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Glycopyrronium Langtidsvirkende antikolinergikum. Blokerer komp...)

Bicalutamid "Sandoz" (...bør påbegyndes på samme tid som behandling med GnRH-analog eller kirurgisk kastration. Lokalt fremskreden prostatacancer med høj risiko for sygdomsprogression Voksne. 150 mg 1 gan...)

Bicalutamide "Teva" (...bør påbegyndes på samme tid som behandling med GnRH-analog eller kirurgisk kastration. Lokalt fremskreden prostatacancer med høj risiko for sygdomsprogression Voksne. 150 mg 1 gan...)

Bimzelx (...lonalt antistof, som binder sig til IL-17A, IL17F og IL-17AF-cytokiner. Det forhindrer derved, at disse cytokiner bidrager til immunaktivering og reducer derm...)

Bocouture (...ører tillokal muskelparalyse. Virkningen indtræder i løbet af 2-3 dage og er maksimal inden for 5-6 uger. Virkningsvarighed op til 4 må...)

Boostrix^® Polio, komb. (...tilfælde kan dyb subkutan injektion overvejes, selvom risikoen for lokale reaktioner er øget. Hos personer med kompromitteret immunfunktion, inklusive patienter i immunsuppressiv behandling kan ses reduceret antistofrespons. Hos personer med kompromitteret immunfunktion, inklusiv patienter i immunsuppressiv behandling kan ses reduceret antistofrespons. Vaccination bør fortages dybt intramuskulært for at mindske risikoen for granulomer. Se evt. vedr. Aluminiumsholdige vacciner i Generelt om vacciner og vaccination . Det bør overvejes at undlade yderligere vaccination mod pertussis , hvis: der inden for 48 timer efter vaccinationen forekommer: hypotont hyporesponsivt anfald (HHE) feber > 40,5 °C uden anden kendt årsag vedvarende, utrøstelig gråd varende ≥ 3 timer der inden for 3 dage efter vaccinationen opstår: kramper med eller uden feber. Vaccinen kan indeholde spor af formaldehyd, som anvendes i fremstil...)

Boostrix^®, komb. (...tilfælde kan dyb subkutan injektion overvejes, selvom risikoen for lokale reaktioner er øget. I almindelighed bør vaccination udskydes i tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Hos personer med kompromitteret immunfunktion, inklusiv patienter i immunsuppressiv behandling kan ses reduceret antistofrespons. Vaccination bør foretages dybt intramuskulært for at mindske risikoen for granulomer. Se evt. vedr. Aluminiumsholdige vacciner i Generelt om vacciner og vaccination . Vaccinen kan indeholde spor af formaldehyd, som anvendes i fremstil...)

Botox^® (...æsynaptiske nerveender. Dette fremkalder en kemisk denervering, som fører tillokal muskelparalyse. Virkningen indtræder efter 2-8 dage. Virkningsvarighed 2-...)

Brentan^® creme (Svampemiddel tillokal anvendelse.)

Bricanyl^® Turbuhaler^® (... minutter og når 90 % af maksimal virkning i løbet af 30 minutter. Virkningsvarighed op til...)

Brimica Genuair, komb. (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Brinzolamid/Brimonidintartrat "2care4", komb. (Brinzolamid absorberes systemisk efter lokal applikation i øjet. Udskilles overvejende uomdannet gennem nyrerne. Brimonidin absorberes i ringe grad systemisk.)

Brinzolamide/Brimonidine "Stada", komb. (Brinzolamid absorberes systemisk efter lokal applikation i øjet. Udskilles overvejende uomdannet gennem nyrerne. Brimonidin absorberes i ringe grad systemisk.)

Briumvi^® (...til 24 timer efter infusionen. Symptomerne kan inkludere pyreksi, kulderystelser, hovedpine, takykardi, kvalme, mavesmerter, halsirritation, erytem og anafylaktisk reaktion. Infusionsjusteringer i tilfælde af IRR’er: Ved tegn på en livstruende eller invaliderende IRR under en infusion, skal infusionen straks stoppes, og passende symptombehandling iværksættes. Behandling skal seponeres permanent hos disse patienter. Ved en svær IRR skal infusionen straks afbrydes, og patienten gives symptomatisk behandling. Ved genstart skal infusionshastigheden være halvdelen af infusionshastigheden på tidspunktet for debut af IRR. Hvis hastigheden tolereres, skal hastigheden øges som beskrevet i tabel 1. Ved en let til moderat IRR, skal infusionshastigheden reduceres til halvdelen af hastigheden på tidspunktet for hændelsens debut. Denne reducerede hastighed skal opretholdes i mindst 30 minutter. Hvis den reducerede hastighed tolereres, kan infusionshastigheden øges som beskrevet i tabel 1. Infektion Administration skal udsættes ved aktiv infektion, indtil infektionen er behandlet. Det anbefales at kontrollere patientens immunstatus inden dosering, da svært immunkompromitterede patienter (fx neutropeni eller lymfopeni) ikke bør behandles pga. risikoen for alvorlige infektioner. Tilfælde af John Cunningham (JC)-virusinfektion med progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) til følge er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer ved væsentligt højere doser anvendt til onkologiske indikationer. Læger bør være opmærksomme på anamnese af PML og på kliniske symptomer eller MR-fund, som kan være tegn på PML. Ved mistanke om PML skal behandlingen med ublituximab indstilles, indtil PML er blevet udelukket. Der er observeret reaktivering af HBV, i nogle tilfælde resulterende i fulminant hepatitis, leversvigt og død, hos patienter i behandling med anti-CD20-antistoffer. Screening for HBV bør foretages hos alle patienter før start af behandling i henhold tillokal...)

Buccolam (...Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Budenofalk^® (Glukokortikoid med antiinflammatorisk virkning i tarmen. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke klarlagt. Virker overvejende lokalt.)

Bufomix Easyhaler^®, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Bupivacain-morfin "SAD", komb. (...Allergi over for andre lokalanalgetika af amidtypen. Svær respirationsdepression. Samtidig behandling med MAO-hæmme...)

Buventol^® Easyhaler^® (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer. Ved ...)

Byfavo (...Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABAA-receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen s...)

Bylvay^® (..., potent, selektiv hæmmer af den ileale galdesyretransportør (IBAT). Odevixibat virker lokalt i det distale ileum for at mindske genoptagelsen af galdesyrer og øge udskillelsen af...)

Calcipotriol "Sandoz" (Vitamin D-derivat tillokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethason "2care4", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethason Carefarm, komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethasone "Aristo", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethasone "Epione Medicine", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethasone "Orifarm", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethasone "Paranova", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethasone "Sandoz", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Calcipotriol/Betamethasone "Teva", komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Calcitonin "2care4" - Udgået: 22-12-2025 (Bindes til specifikke membranreceptorer lokaliseret i skelettet, i nyrerne og i CNS og øger udskillelsen af calcium.)

Calcitonin "Orifarm" (Bindes til specifikke membranreceptorer lokaliseret i skelettet, i nyrerne og i CNS og øger udskillelsen af calcium.)

Calrecia^® (...tilførsel af infusionsvæsken undersøges infusionsstedet for tegn på udvikling af lokal blodkoagulation, som i givet fald bør medføre overvejelser om ændring af det ekstrakorporale kredsløb. Efter afsluttet ekstrakorporal blodrensningsbehandling med citrat-antikoagulation vil citratmetabolismen fortsætte, og calcium frigivet fra calciumcitratchelat-forbindelser kan medføre ioniseret hypercalcæmi. I tilfælde af perivaskulær infiltration skal tilførsel af infusionsvæsken straks afbrydes, da det kan medføre svær nekrose og vævsafstødning. Ved hypocalcæmi vil der pga. citrat-akkumulering være behov for til...)

Canesten^® creme (Svampemiddel tillokal anvendelse.)

Carduran^® Retard (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning...)

Caverject^® Dual (...til inaktive metabolitter. Udskilles primært gennem nyrerne i form af metabolitter. Intrauretral administration. Perifer venøs plasmakoncentration er lav eller ikke-målelig. Intrakavernøs administration. Plasmakoncentrationen falder til...)

Cefotaxim "MIP" (...und af geografiske forskelle, skal information om bakterieresistens fremskaffes fra de lokale mikrobiologiske laboratorier. Mikrologisk virkningsspektrum Cefotaxim har effekt over...)

Cefotaxim "Navamedic" (...und af geografiske forskelle, skal information om bakterieresistens fremskaffes fra de lokale mikrobiologiske laboratorier. Mikrologisk virkningsspektrum Cefotaxim har effekt over...)

Ceftazidim "Fresenius Kabi" (...og børn ≥ 40 kg 1 g i.v. 2-3 gange i døgnet. Ved livstruende infektioner kan dosis øges til 2 g 3 gange i døgnet. Kan også gives som kontinuerlig infusion : Bolusinjektion af 2 g ...)

Ceftazidim "MIP" (...og børn ≥ 40 kg 1 g i.v. 2-3 gange i døgnet. Ved livstruende infektioner kan dosis øges til 2 g 3 gange i døgnet. Kan også gives som kontinuerlig infusion : Bolusinjektion af 2 g ...)

Ceftriaxon "Fresenius Kabi" (...til 4 g i.v. i døgnet, evt. fordelt på 2 doser. Børn 15 dage - 12 år med legemsvægt < 50 kg 50 -80 mg/kg legemsvægt i døgnet i.v. givet i én dosis. Ved livstruende infektioner kan dosis øges til 100 mg/kg legemsvægt i.v. i døgnet, evt. fordelt på 2 doser (højst 4 g) Børn 15 dage 20-50 mg/kg legemsvægt i døgnet i.v. i én dosis. Behandling af gonoroisk øjeninfektion Nyfødte Sundhedsstyrelsen anbefaler ceftriaxon 25-50 mg/kg legemsvægt, maksimalt 125 mg i.m. som éngangsdosis. Behandling af gonoré Voksne Sundhedsstyrelsen anbefaler 500 mg i.m. som éngangsdosis. Bemærk: I.v. injektion gives langsomt over 5 min. Ved høje doser og til børn bør der infunderes langsomt, over mindst 30 min. I.v. infusion gives over mindst 30 min. Til spædbørn og børn op til 12 år skal i.v. doser på 50 mg/kg eller derover gives som infusion. Til nyfødte skal i.v. doser gives over 60 minutter for at formindske en mulig risiko for bilirubin-encefalopati. I.m. indgift bør kun anvendes, hvis i.v. indgift ikke kan gennemføres, idet ceftriaxon er kraftigt lokalirriterende. Der bør sædvanligvis ikke anvendes i.m. til børn < 1 år. Men hvis ceftriaxon anvendes i.m. til...)

Ceftriaxon "MIP" (...til 4 g i.v. i døgnet, evt. fordelt på 2 doser. Børn 15 dage - 12 år med legemsvægt < 50 kg 50 -80 mg/kg legemsvægt i døgnet i.v. givet i én dosis. Ved livstruende infektioner kan dosis øges til 100 mg/kg legemsvægt i.v. i døgnet, evt. fordelt på 2 doser (højst 4 g) Børn 15 dage 20-50 mg/kg legemsvægt i døgnet i.v. i én dosis. Behandling af gonoroisk øjeninfektion Nyfødte Sundhedsstyrelsen anbefaler ceftriaxon 25-50 mg/kg legemsvægt, maksimalt 125 mg i.m. som éngangsdosis. Behandling af gonoré Voksne Sundhedsstyrelsen anbefaler 500 mg i.m. som éngangsdosis. Bemærk: I.v. injektion gives langsomt over 5 min. Ved høje doser og til børn bør der infunderes langsomt, over mindst 30 min. I.v. infusion gives over mindst 30 min. Til spædbørn og børn op til 12 år skal i.v. doser på 50 mg/kg eller derover gives som infusion. Til nyfødte skal i.v. doser gives over 60 minutter for at formindske en mulig risiko for bilirubin-encefalopati. I.m. indgift bør kun anvendes, hvis i.v. indgift ikke kan gennemføres, idet ceftriaxon er kraftigt lokalirriterende. Der bør sædvanligvis ikke anvendes i.m. til børn < 1 år. Men hvis ceftriaxon anvendes i.m. til...)

Ceftriaxon "Navamedic" (...til 4 g i.v. i døgnet, evt. fordelt på 2 doser. Børn 15 dage - 12 år med legemsvægt < 50 kg 50 -80 mg/kg legemsvægt i døgnet i.v. givet i én dosis. Ved livstruende infektioner kan dosis øges til 100 mg/kg legemsvægt i.v. i døgnet, evt. fordelt på 2 doser (højst 4 g) Børn 15 dage 20-50 mg/kg legemsvægt i døgnet i.v. i én dosis. Behandling af gonoroisk øjeninfektion Nyfødte Sundhedsstyrelsen anbefaler ceftriaxon 25-50 mg/kg legemsvægt, maksimalt 125 mg i.m. som éngangsdosis. Behandling af gonoré Voksne Sundhedsstyrelsen anbefaler 500 mg i.m. som éngangsdosis. Bemærk: I.v. injektion gives langsomt over 5 min. Ved høje doser og til børn bør der infunderes langsomt, over mindst 30 min. I.v. infusion gives over mindst 30 min. Til spædbørn og børn op til 12 år skal i.v. doser på 50 mg/kg eller derover gives som infusion. Til nyfødte skal i.v. doser gives over 60 minutter for at formindske en mulig risiko for bilirubin-encefalopati. I.m. indgift bør kun anvendes, hvis i.v. indgift ikke kan gennemføres, idet ceftriaxon er kraftigt lokalirriterende. Der bør sædvanligvis ikke anvendes i.m. til børn < 1 år. Men hvis ceftriaxon anvendes i.m. til...)

China-Oel (... de ømme muskler. Børn < 12 år Erfaring savnes. Inhalationsbehandling bør ikke anvendes til...)

Ciclesonide "Orifarm" (Syntetisk glukokortikoid beregnet tillokal behandling i luftvejene.)

Ciclesonide "Sandoz" (Syntetisk glukokortikoid beregnet tillokal behandling i luftvejene.)

Cipotanor, komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Citrafleet, komb. (...-8 timer senere. Sidste dosis bør indtages 4-12 timer inden undersøgelsen, afhængig af lokal procedure. Bemærk: Vedr. opløsning af pulver, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed ...)

Clindamycin "2care4" (...r systemisk administration uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Data til...)

Clindamycin "Abcur" (...Baggrund: Der er data for ca. 1.500 1. trimester-eksponerede efter lokal eller systemisk (mindst 700 systemisk) administration uden tegn på væsentlig overhyppi...)

Clindamycin "Alternova" (...Baggrund: Der er data for ca. 1.500 1. trimester-eksponerede efter lokal eller systemisk (mindst 700 systemisk) administration uden tegn på væsentlig overhyppi...)

Clindamycin "Hameln" (...Baggrund: Der er data for ca. 1.500 1. trimester-eksponerede efter lokal eller systemisk (mindst 700 systemisk) administration uden tegn på væsentlig overhyppi...)

Clindamycin "Kalceks" (...Baggrund: Der er data for ca. 1.500 1. trimester-eksponerede efter lokal eller systemisk (mindst 700 systemisk) administration uden tegn på væsentlig overhyppi...)

Clindamycin "Navamedic" (...Baggrund: Der er data for ca. 1.500 1. trimester-eksponerede efter lokal eller systemisk (mindst 700 systemisk) administration uden tegn på væsentlig overhyppi...)

Cliovelle, komb. (...g. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. Uafklaret endometriehyperplasi. P...)

Clobetasolpropionat "Teva" (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Clobex^® (...ko for glaukom) eller på ulcerøse sår. Børn under 2 år, da børn i højere grad udvikler lokal...)

Combiflure^®, komb. (Allergiske reaktioner over for andre lokalbedøvende midler fra gruppen af para-aminobenzoesyrer eller parabenadditiver.)

Combigan^®, komb. (...oduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk...)

Combivent^®, komb. (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder hurtigt og er maksimal inden for 30 minutt...)

Condyline^® (Specifik mitosehæmmer tillokal anvendelse.)

Constella (...sa pga. manglende erfaring. Ældre bør monitoreres nøje med afvejning af fordele/risici. Tilfælde af tarmperforering er set hos patienter med sygdomme forbundet med lokal eller dif...)

Cordarone^® (...til lavest mulige effektive dosis. Vedligeholdelsesdosis bør jævnligt revurderes, specielt hvis den overstiger 200 mg dgl. Bemærk: Ved længerevarende behandling bør der regelmæssigt foretages kontrol af lungernes tilstand, thyroideafunktionen samt leverfunktionen. Vedr. dosering til børn: Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier med amiodaron. Følgende oral dosering blev anvendt i pædiatriske kliniske studier: Initialt. 10-20 mg/kg legemsvægt/døgn i 7-10 dage (eller 500 mg/m 2 /døgn). Vedligeholdelse. Den mindste effektive dosis bør anvendes; ud fra individuel respons 5-10 mg/kg legemsvægt/døgn (eller 250 mg/m 2 /døgn). Højere vedligeholdelsesdosis (15-20 mg/kg legemsvægt/døgn) kan være nødvendigt til børn 3 år: Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier med amiodaron. Følgende intravenøs dosering blev anvendt i pædiatriske kliniske studier: Initialt. 5 mg/kg legemsvægt indgivet over 20-120 minutter. Vedligeholdelse. 10-15 mg/kg legemsvægt/dag fra få timer til...)

Cyklokapron^® (...tilstand. Voksne. Anbefalet normaldosering 1-1,5 g 2-3 gange dgl. Børn. 15-25 mg/kg legemsvægt 3-4 gange dgl. Lokal fibrinolyse og prostatektomi Efter initial i.v. behandling til 3. postoperative dag gives 1-1,5 g oralt 2-3 gange dgl. Konisation 1,5 g 3 gange dgl. i 12-14 døgn postoperativt. Hæmaturi 1-1,5 g 2-3 gange dgl., til makroskopisk hæmaturi ikke længere foreligger. Opmærksomhed ved blødning i øvre urinveje. Epistaxis 1-1,5 g 3 gange dgl. i 4-10 døgn. Menoragi 1-1,5 g 3-4 gange dgl. i 3-4 døgn. Behandling bør ikke påbegyndes, før blødningen er startet. Erfaring savnes vedr. unge < 15 år. Traumatisk hyphæma 1 g 3 gange dgl. i 6 døgn. Hereditært angioødem Ved anfald. 1,5 g 3 gange dgl. i nogle dage. Profylaktisk. 1,5 g 3 gange dgl. justeret til...)

Cyklonova (...tilstand. Voksne. Anbefalet normaldosering 1-1,5 g 2-3 gange dgl. Børn. 15-25 mg/kg legemsvægt 3-4 gange dgl. Lokal fibrinolyse og prostatektomi Efter initial i.v. behandling til 3. postoperative dag gives 1-1,5 g oralt 2-3 gange dgl. Konisation 1,5 g 3 gange dgl. i 12-14 døgn postoperativt. Hæmaturi 1-1,5 g 2-3 gange dgl., til makroskopisk hæmaturi ikke længere foreligger. Opmærksomhed ved blødning i øvre urinveje. Epistaxis 1-1,5 g 3 gange dgl. i 4-10 døgn. Menoragi 1-1,5 g 3-4 gange dgl. i 3-4 døgn. Behandling bør ikke påbegyndes, før blødningen er startet. Erfaring savnes vedr. unge < 15 år. Traumatisk hyphæma 1 g 3 gange dgl. i 6 døgn. Hereditært angioødem Ved anfald. 1,5 g 3 gange dgl. i nogle dage. Profylaktisk. 1,5 g 3 gange dgl. justeret til...)

Cystadrops (Baggrund: Den systemiske tilgængelighed er ikke undersøgt efter okulær administration. Den skønnes meget lav og lokal appliceret dosis er højst 0,4 % af en oral dosis.)

Cystagon^® (...oglobin, leukocyttal, trombocyttal og nyrefunktion bør kontrolleres jævnligt. Blodprøve til måling af leukocytcystinniveau bør tages 6 timer efter sidste cysteamindosis. Huden bør...)

Daivobet^®, komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Daivonex^® (Vitamin D-derivat tillokal behandling af psoriasis.)

Dalacin C hårde kapsler (...Baggrund: Der er data for ca. 1.500 1. trimester-eksponerede efter lokal eller systemisk (mindst 700 systemisk) administration uden tegn på væsentlig overhyppi...)

Dalacin C vaginalcreme (...r systemisk administration uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Data til...)

Dalacin^® hårde kapsler og injektionsvæske, opl. (...Baggrund: Der er data for ca. 1.500 1. trimester-eksponerede efter lokal eller systemisk (mindst 700 systemisk) administration uden tegn på væsentlig overhyppi...)

Dalacin^® kutanemulsion (...ion er ringe. For clindamycin er der data for ca. 1.500 1. trimester-eksponerede efter lokal eller systemisk (mindst 700 systemisk) administration uden tegn på overhyppighed af uø...)

Dalacin^® vaginalcreme (...r systemisk administration uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Data til...)

Depo-Medrol^® (...edfører diskvalifikation af den sportsudøvende. Lokalbehandling, fx intraartikulært, er til...)

Dermovat^® (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Dexacur (...tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg i.v. hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg i.v. dgl. Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl. Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl. Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer Initialt sædvanligvis 8-16 mg i.v. dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg i.v. dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Analgetisk effekt på postoperativ smerte Dexamethason (8-10 mg i.v. til voksne) har desuden en smertestil...)

Dexamethasone phosphate "hameln" (...tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg i.v. hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg i.v. dgl. Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl. Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl. Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer Initialt sædvanligvis 8-16 mg i.v. dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg i.v. dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Analgetisk effekt på postoperativ smerte Dexamethason (8-10 mg iv til voksne) har desuden en smertestil...)

Dexamethasone phosphate "Kalceks" (...tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg i.v. hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg i.v. dgl. Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl. Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl. Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer Initialt sædvanligvis 8-16 mg i.v. dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg i.v. dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Analgetisk effekt på postoperativ smerte Dexamethason (8-10 mg i.v. til voksne) har desuden en smertestil...)

Dexavit (...tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg i.v. hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg i.v. dgl. Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl. Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl. Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer Initialt sædvanligvis 8-16 mg i.v. dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg i.v. dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Analgetisk effekt på postoperativ smerte Dexamethason (8-10 mg i.v. til voksne) har desuden en smertestil...)

Diazepam "Accord" (...Diazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Diazepam "DAK" (...Diazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Differine^® (...ester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, ...)

Diflucan^® (...tilfælde. Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af dette er uklart. Gentagen dosering af højere doser (400-800 mg) har været associeret med et bestemt mønster af misdannelser, der omfatter bl.a. kraniosynostose, exophthalmus, ledkontrakturer og ledsynostose. Høje systemiske doser må kun anvendes til...)

Diproderm^® (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Diprofos Depot (...edfører diskvalifikation af den sportsudøvende. Lokalbehandling, fx intraartikulært, er til...)

Diprophos (...edfører diskvalifikation af den sportsudøvende. Lokalbehandling, fx intraartikulært, er til...)

Diprospan^® (...edfører diskvalifikation af den sportsudøvende. Lokalbehandling, fx intraartikulært, er til...)

diTekiBooster, komb. (...tilfælde kan dyb subkutan injektion overvejes, selvom risikoen for lokale reaktioner er øget. I almindelighed bør vaccination udskydes i tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til...)

Diural^® (...Blokerer Na + /K + /2Cl - -cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuret...)

Doloproct^®, komb. (Allergi over for indholdsstoffer Lokal bakteriel, viral eller mykotisk infektion i det berørte område.)

Dorzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...l i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase me...)

Dorzolamide/Timolol "Stada", komb. (...l i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase me...)

Doxablox (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning...)

Doxazosin "Epione Medicine" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning...)

Doxazosin "Nordic Prime" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning...)

Doxazosin "Orifarm" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning...)

Doxazosin "Sandoz" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning...)

Doxazosin "Stada" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning...)

Doxazosin Carefarm - Udgået: 24-11-2025 (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning...)

Doxorubicin "Accord" (...orubicin er forskellig. De to formuleringer kan ikke substitueres. Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke anvendes ufortyndet. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis...)

Doxorubicin "Teva" (...orubicin er forskellig. De to formuleringer kan ikke substitueres. Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke anvendes ufortyndet. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis...)

Duaklir Genuair, komb. (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Ducressa, komb. (...fordelen opvejer den øgede risiko for systemiske bivirkninger af kortikosteroider. I så til...)

Duonasa^®, komb. (...Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatorisk. Fluticason Lokal...)

DuoResp Spiromax, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Duovent, komb. (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Ipratropium Korttidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompeti...)

Duraphat^® (...til fuldstændig pensling af et tandsæt hos større børn og voksne og ca. 0,3 ml til pensling af primært tandsæt. Overskydende størknet lak tørres eller skylles bort. Der må ikke børstes tænder eller tygges fast føde i 4 timer efter appliceringen. Behandlingen kan gentages hver 6. måned, men bør ikke foretages sideløbende med andre lokale fluoridbehandlinger. Tandpasta Voksne. Tænderne børstes grundigt i ca. 3 min. med ca. 2 cm tandpasta (3-5 mg fluorid) 1-3 gange dgl. afhængig af vurderet cariesrisiko. Bemærk: Må ikke synkes. Skyl ikke munden med vand efterfølgende, da det reducerer fluoridkoncentrationen. Højfluorid tandpasta bør ikke anvendes til...)

Dymista, komb. (...Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatorisk. Fluticason Lokal...)

Dysport^® (...Til behandling af dobbeltsidige blefarospasmer er den anbefalede initialdosis 120 enheder pr. øje. En dosis på 0,1 ml (20 enheder) gives medialt, og en dosis på 0,2 ml (40 enheder) gives lateralt i overgangen mellem den preseptale og den orbitale del af både den øvre og nedre orbicularis oculi-muskel i hvert øje. Til injektioner i det øvre øjenlåg skal kanylens retning pege væk fra øjets centrum for at undgå levatormuskel. Afhængig af patientens respons og bivirkninger, kan dosis ved efterfølgende behandlinger, reduceres til 80 enheder pr. øje: 0,1 ml (20 enheder) medialt og 0,1 ml (20 enheder) lateralt over og under hvert øje som tidligere beskrevet. Dosis kan yderligere reduceres til 60 enheder pr. øje ved at udelade injektionen medialt i nedre øjenlåg. Spastisk torticollis Initialdosis til behandling af spasmodisk torticollis er 500 enheder (1 ml af en opløsning på 500 enheder/ml) pr. patient givet som en delt dosis - injiceret i de 2 eller 3 mest aktive halsmuskler. Ved efterfølgende administration kan doserne justeres på baggrund af både det kliniske respons og de observerede bivirkninger. Den maksimale administrerede dosis må ikke overstige 1.000 enheder. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt speciallitteratur. Fokal spasticitet af ankel og fod i forbindelse med infantil cerebral parese Børn > 2 år Der gives efter individiuel vurdering maksimalt 15 enheder pr. kg for unilaterale injektioner i nedre ekstremiteter eller 30 enheder pr. kg for bilaterale injektioner. Yderligere må den samlede Dysport dosis pr. behandlingssession ikke overskride 1.000 enheder eller 30E/kg, hvad der er lavest, fordelt på flere injektionssteder. Der må ikke administreres mere end 0,5 ml på hvert injektionssted. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Se i øvrigt produktresumeet. Aksillær hyperhidrose Initialt 100 enheder intradermalt i hver armhule fordelt på 10 steder. Dosis kan ved efterfølgende behandling øges til 200 enheder i hver armhule. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Fokal spasticitet i øvre ekstremiteter Højst 1.000 enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. Injektionerne kan gentages ca. hver 16. uge eller efter behov for at opretholde respons, dog ikke oftere end hver 12. uge. Symptomatisk behandling af fokal spasticitet i øvre ekstremiteter hos børn med cerebral parese i alderen > 2 år Der gives efter individuel vurdering maksimalt 16 enheder pr. kg for unilaterale injektioner i øvre ekstremiteter eller 640 enheder afhængigt af, hvad der er lavest. For bilaterale injektioner i øvre ekstremiteter gives 21 enheder pr. kg eller 840 enheder afhængigt af, hvad der er lavest. Der må ikke administreres mere end 0,5 ml på hvert injektionssted. Ved behandling af fokal spasticitet i både øvre og nedre ekstremiteter hos børn med cerebral parese i alderen fra 2 år bør Dysport-dosen, der skal injiceres til samtidig behandling, ikke overstige en total dosis pr. behandlingssession på 30 E/kg eller 1.000 E, alt efter, hvad der er lavest. Injektionerne kan gentages ca. hver 16. uge eller efter behov for at opretholde respons, dog ikke oftere end hver 12. uge. Urininkontinens hos voksne 600 enheder fordelt som injektioner 30 steder i detrusormusklen. Ved utilstrækkelig respons kan en dosis på 800 enheder anvendes, se produktresumé for vejledning i tilberedning af injektionsvæske til brug mod urininkontinens. Profylaktisk antibiotika bør påbegyndes i overensstemmelse med lokale guidelines. Antikoagulantia bør seponeres mindst 3 dage før behandling og først genoptages dagen efter administration. Hvis det er medicinsk indiceret, kan lavmolekylære hepariner administreres 24 timer før behandlingen. Inden injektion kan lokalanæstesi til...)

Elidel^® (...Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er ingen data for lokalbehandling, men på grund af den teoretiske risiko for immunsuppressiv effekt på fostere...)

Elocom (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Elocon^® (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Elopar (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

ELREXFIO^® (...ss-syndrom og dissemineret intravaskulær koagulation (DIC). Håndtering af CRS i henhold til klinisk indikation, se vejledning i produktresumé . Neurologisk toksicitet Alvorlig neu...)

Enerzair^® Breezhaler^®, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Indacaterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Enstilar^®, komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Epiduo^®, komb. (...ester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, ...)

EpiPen^® (...gennemblødning efter injektion. Efter i.m. injektion indtræder virkningen hurtigt. Den lokale vasokonstriktion hæmmer optagelsen, så virkningen holder sig længere end beregnet ud ...)

Epipotriol, komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Epistatus (...Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Erwinase (...til at erstatte hver dosis pegaspargase eller hver behandlingscyklus med asparaginase. Bemærk: Dosering kan tilpasses jf. den lokale protokol eller efter individuelt asparaginaseaktivitet. Der skal foreligge en negativ graviditetstest inden behandlingsstart af fertile kvinder. På grund af risiko for anafylaksi, som kan forekomme efter den første eller efterfølgende dosis, skal genoplivningsudstyr være umiddelbart til...)

Estring^® (...tilskud Det er ikke anbefalet at give tilskud af gestagen, eftersom plasmaestradiolniveauet ikke overstiger normalt postmenopausalt niveau. Risiko for ændring af placering af indlægget Vaginalindlægget kan falde ud eller ændre placering (bl.a. i forbindelse med afføring eller samleje). Ved obstipation bør indlægget fjernes før afføring. Tilstande hvor behandling med vaginalindlæg kan være uegnet Behandling med vaginalindlæg kan være uegnet til patienter i langvarig kortikosteroidbehandling eller til patienter med lidelser, som medfører dårlig hudintegritet (fx Cushings sygdom), da disse patienter kan have vaginal atrofi, som ikke reagerer på østrogenbehandling. Ved vaginal infektion skal det vurderes, om indlægget vil påvirke behandlingen. Ved brug af anden vaginalt administreret medicin bør indlægget fjernes. Tidligere cancer eller disposition til cancer Ved tidligere endometeriecancer eller brystkræft kan lokal, vaginal østrogenbehandling anvendes, under forudsætning af, at patienten ikke samtidig er i behandling med aromatasehæmmer for brystkræft. Ved genetisk disposition til...)

Etoposid "Accord" (...til kombinationer med andre cytostatika og i forhold til kræfttype, se speciallitteratur. Børn Hodgkins lymfom, non-Hodgkins lymfom, akut myeloid leukæmi Sædvanligvis 75-150 mg/m 2 legemsoverflade/dag i 2-5 dage i kombination med andre antineoplastiske midler i henhold tillokal...)

Etoposid "Ebewe" (...til kombinationer med andre cytostatika og i forhold til kræfttype, se speciallitteratur. Børn Hodgkins lymfom, non-Hodgkins lymfom, akut myeloid leukæmi Sædvanligvis 75-150 mg//m 2 legemsoverflade/dag i 2-5 dage i kombination med andre antineoplastiske midler i henhold tillokal...)

Etoposid "Fresenius Kabi" (...til kombinationer med andre cytostatika og i forhold til kræfttype, se speciallitteratur. Børn Hodgkins lymfom, non-Hodgkins lymfom, akut myeloid leukæmi Sædvanligvis 75-150 mg//m 2 legemsoverflade/dag i 2-5 dage i kombination med andre antineoplastiske midler i henhold tillokal...)

Evo-Sequi^®, komb. (...g. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. Porfyri. Uafklaret endometriehype...)

Femanor^®, komb. (...g. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. Uafklaret endometriehyperplasi. P...)

Finacea^® (På grund af lokalirriterende effekt skal kontakt med øjne og andre slimhinder undgås. Hænderne bør vaskes efter hver påføring.)

Finail^® (Svampemiddel tillokal anvendelse på negle.)

Finigen (Svampemiddel tillokal anvendelse.)

Fixopost, komb. (...oduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 m...)

Flagyl^® vagitorier (Middel mod anaerobe bakterier tillokal anvendelse.)

Flolan^® (Hæmoragisk diatese og tilstande med lokal blødningsrisiko, fx ulcus. Svær hjerteinsufficiens og ustabile iskæmiske, koronare syndromer.)

Fluconazol "2care4" (...tilfælde. Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af dette er uklart. Gentagen dosering af højere doser (400-800 mg) har været associeret med et bestemt mønster af misdannelser, der omfatter bl.a. kraniosynostose, exophthalmus, ledkontrakturer og ledsynostose. Høje systemiske doser må kun anvendes til...)

Fluconazol "Accord" (...tilfælde. Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af dette er uklart. Gentagen dosering af højere doser (400-800 mg) har været associeret med et bestemt mønster af misdannelser, der omfatter bl.a. kraniosynostose, exophthalmus, ledkontrakturer og ledsynostose. Høje systemiske doser må kun anvendes til...)

Fluconazol "Bluefish" (...tilfælde. Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af dette er uklart. Gentagen dosering af højere doser (400-800 mg) har været associeret med et bestemt mønster af misdannelser, der omfatter bl.a. kraniosynostose, exophthalmus, ledkontrakturer og ledsynostose. Høje systemiske doser må kun anvendes til...)

Fluconazol "Epione Medicine" (...tilfælde. Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af dette er uklart. Gentagen dosering af højere doser (400-800 mg) har været associeret med et bestemt mønster af misdannelser, der omfatter bl.a. kraniosynostose, exophthalmus, ledkontrakturer og ledsynostose. Høje systemiske doser må kun anvendes til...)

Fluconazol "HEXAL" (...tilfælde. Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af dette er uklart. Gentagen dosering af højere doser (400-800 mg) har været associeret med et bestemt mønster af misdannelser, der omfatter bl.a. kraniosynostose, exophthalmus, ledkontrakturer og ledsynostose. Høje systemiske doser må kun anvendes til...)

Fluconazol "KRKA" (...tilfælde. Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af dette er uklart. Gentagen dosering af højere doser (400-800 mg) har været associeret med et bestemt mønster af misdannelser, der omfatter bl.a. kraniosynostose, exophthalmus, ledkontrakturer og ledsynostose. Høje systemiske doser må kun anvendes til...)

Fluconazol "Nordic Prime" (...tilfælde. Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af dette er uklart. Gentagen dosering af højere doser (400-800 mg) har været associeret med et bestemt mønster af misdannelser, der omfatter bl.a. kraniosynostose, exophthalmus, ledkontrakturer og ledsynostose. Høje systemiske doser må kun anvendes til...)

Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (...tilfælde. Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af dette er uklart. Gentagen dosering af højere doser (400-800 mg) har været associeret med et bestemt mønster af misdannelser, der omfatter bl.a. kraniosynostose, exophthalmus, ledkontrakturer og ledsynostose. Høje systemiske doser må kun anvendes til...)

Fluconazol "Stada" (...tilfælde. Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af dette er uklart. Gentagen dosering af højere doser (400-800 mg) har været associeret med et bestemt mønster af misdannelser, der omfatter bl.a. kraniosynostose, exophthalmus, ledkontrakturer og ledsynostose. Høje systemiske doser må kun anvendes til...)

Fluconazol "Vitabalans" (...tilfælde. Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af dette er uklart. Gentagen dosering af højere doser (400-800 mg) har været associeret med et bestemt mønster af misdannelser, der omfatter bl.a. kraniosynostose, exophthalmus, ledkontrakturer og ledsynostose. Høje systemiske doser må kun anvendes til...)

Fluorescein Paranova (...tilfælde af kredsløbskollaps. Patienten skal følges tæt, i mindst 30 minutter efter undersøgelsen, af den øjenlæge, der har gennemført undersøgelsen. Infusionsvejen skal opretholdes i mindst 5 minutter, så en eventuel svær bivirkning kan behandles med det samme. Der bør være adgang til...)

Fluorid "Morningside" (...Må ikke komme i nærheden af øjnene. Anvendelse af fluoridholdige præparater til børn bør kun finde sted i områder, hvor det lokale drikkevand indeholder < 0,7 mg fluor...)

Fluorouracil "Accord" (...Tilfælde af encefalopati (herunder hyperammonæmisk encefalopati, posterior reversibel encefalopatisk syndrom (PRES)) er set ved behandling med fluorouracil. Ved tegn eller symptomer som ændret mentaltilstand, forvirring, ataksi eller koma, monitoreres ammonium niveauer. Hyperammonæmisk encefalopati forekommer ofte sammen med laktatacidose. Risiko for tumorlysesyndrom Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Gastro-intestinal påvirkning Gastro-intestinale bivirkninger kan være livstruende og mindskes ved samtidig administration af antiemetika, hvorefter de aftager typisk i løbet af 2 -3 dage. Stomatitis er oftest det tidligste tegn på toksicitet og forekommer fra dag 4 - 8. Behandlingen bør seponeres ved det første tegn på oral ulceration, eller anden gastro-intestinal blødning. Ekstravasation og vævsnekrose Ekstravasation kan føre til alvorlige lokale vævsskader og nekrose som skal behandles kirurgisk. I til...)

Fluorouracil "Paranova" - Udgået: 24-11-2025 (... føre til en akkumulering af fluoruracil. Bestemmelse af DPD-enzymaktivitet kan være indiceret før behandling med fluoruracil. Patienter bør rådes til at be...)

Flutiform, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Formo Easyhaler^® (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter. Virkningsvarighed ca. 1...)

Formoterol "Medical Valley" (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter. Virkningsvarighed ca. 1...)

Forobec^®, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Fortum^® (...og børn ≥ 40 kg 1 g i.v. 2-3 gange i døgnet. Ved livstruende infektioner kan dosis øges til 2 g 3 gange i døgnet. Kan også gives som kontinuerlig infusion : Bolusinjektion af 2 g ...)

Frisium^® (...Clobazam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Frusamil, komb. (...arighed ca. 24 timer. Furosemid Blokerer Na + /K + /2Cl - -cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuret...)

Fucidin^® creme og salve (Salve må ikke anvendes i øjnene eller øjenomgivelserne på grund af natriumfusidats lokalirriterende virkning.)

Fucidine salve (Salve må ikke anvendes i øjnene eller øjenomgivelserne på grund af natriumfusidats lokalirriterende virkning.)

Fucithalmic^® (...ektret antibiotikum tillokal anvendelse . Fortrinsvis med virkning på stafylokokker. Desuden en vis effekt ved lokalbehandling over for ...)

Fulvestrant "Accord" (... dorsogluteale område pga. den nært underliggende iskiasnerve, se endvidere: Lægemidler til...)

Fulvestrant "Ever Pharma" (... dorsogluteale område pga. den nært underliggende iskiasnerve, se endvidere: Lægemidler til...)

Fulvestrant "Medical Valley" (... dorsogluteale område pga. den nært underliggende iskiasnerve, se endvidere: Lægemidler til...)

Fulvestrant "Reddy" (... dorsogluteale område pga. den nært underliggende iskiasnerve, se endvidere: Lægemidler til...)

Fulvestrant "Stada" (... dorsogluteale område pga. den nært underliggende iskiasnerve, se endvidere: Lægemidler til...)

Furix^® (...Blokerer Na + /K + /2Cl - -cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuret...)

Furosemid "2care4" - Udgået: 11-05-2026 (...Blokerer Na + /K + /2Cl - -cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuret...)

Furosemid "Accord" (...Blokerer Na + /K + /2Cl - -cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuret...)

Furosemid "EQL Pharma" (...Blokerer Na + /K + /2Cl - -cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuret...)

Furosemid "Hameln" (...Blokerer Na + /K + /2Cl - -cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuret...)

Furosemid "HEXAL" (...Blokerer Na + /K + /2Cl - -cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuret...)

Furosemid "Medical Valley" (...Blokerer Na + /K + /2Cl - -cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuret...)

Furosemid "Nordic Prime" (...Blokerer Na + /K + /2Cl - -cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuret...)

Gelisse^® (...tilskud Det er ikke anbefalet at give tilskud af gestagen, eftersom plasmaestriolniveauet sædvanligvis ikke overstiger normalt postmenopausalt niveau. Tidligere cancer eller disposition til cancer Ved tidligere endometeriecancer eller brystkræft kan lokal, vaginal østrogenbehandling anvendes, under forudsætning af, at patienten ikke samtidig er i behandling med aromatasehæmmer for brystkræft. Ved genetisk disposition til...)

Gentacoll^® (Frigivelse af gentamicin fra implantatet medfører høje koncentrationer lokalt i 3-4 dage. Kollagen (bæresubstans) fra implantatet resorberes fuldstændigt.)

Gentamicin "Panpharma" (...ed behandling af patienter med myasthenia gravis forekommer neuromuskulær blokade. Ved lokal...)

Gynoflor^®, komb. (...tilskud Det er ikke anbefalet at give tilskud af gestagen, eftersom plasmaestradiolniveauet sædvanligvis ikke overstiger normalt postmenopausalt niveau. Tidligere cancer eller disposition til cancer Ved tidligere endometeriecancer eller brystkræft kan lokal, vaginal østrogenbehandling anvendes, under forudsætning af, at patienten ikke samtidig er i behandling med aromatasehæmmer for brystkræft. Ved genetisk disposition til...)

Halcion^® (...Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Benzodiazepiner har inge...)

Hexamycin (...ed behandling af patienter med myasthenia gravis forekommer neuromuskulær blokade. Ved lokal...)

Hexvix^® (...til svær leukocyturi. Inflammation øger risikoen for lokal toksicitet og falsk positive fund (falsk fluorescens). Risiko for sensibilisering ved hudkontakt. Beredskab mod anafylaksi bør være let tilgængeligt, da risikoen for alvorlig anafylaktisk reaktion er til...)

Hirudoid^® (Den systemiske absorption er ringe efter lokal applikation på intakt hud. Koagulationshæmmende koncentrationer kan ikke opnås.)

Hyalgan^® (Metaboliseres lokalt i led, lymfekirtler og lever. Elimineres inden for 48 timer.)

Hydrocortison med Terramycin^®, komb. (...er ikke tilstrækkelige data for absorption af lokalt appliceret tetracyclin. Absorptionen af hydrocortison er ringe. Se endvidere Glukokortikoider til udvorte...)

Ikervis (...tienten monitoreres, da ciclosporins påvirkning af immunforsvaret kan øge risikoen for lokal...)

Imozop^® (...opyrrolon. Binder sig til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskell...)

Indivina^®, komb. (...g. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. Porfyri. Uafklaret endometriehype...)

InductOs^® (Osteoinduktivt og osteokonduktivt medicinsk implantat tillokal anvendelse ved tibiafraktur og ved lumbal deseoperation.)

Innovair^® inhalationspulver og inhalationsspray, opløsning, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Instillagel^®, komb. (Allergi over for indholdsstoffer og lokalanalgetika af amidtypen. Må ikke anvendes til børn under 2 år.)

Invicorp, komb. (...Middel tillokal behandling af erektil dysfunktion. Kombination af aviptadil, et vasoaktivt...)

Iopidine^® (...ydende interaktioner synes lille grundet det lave systemiske optag af apraclonidin ved lokal administration Samtidig indgift af MAO-hæmmere kan forøge bivirkningerne Da apraclonid...)

Ipramol Steri-Neb, komb. (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder hurtigt og er maksimal inden for 30 minutt...)

Ipratropium/salbutamol "Orion", komb. (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder hurtigt og er maksimal inden for 30 minutt...)

Ivermectin "Carefarm" - Udgået: 05-01-2026 (...dlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé). S...)

Ivermectin "Medartuum" (...dlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé). S...)

Ivermectin "Medical Valley" (...dlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé). S...)

Ivermectin "Nordic Prime" (...dlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé). S...)

Ivermectin "Orifarm" (...dlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé). S...)

Ivermectin "Stada" (...dlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé). S...)

Iverprasip - Udgået: 22-12-2025 (...dlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé). S...)

Jaydess (...å graviditet bør det altid undersøges, om en graviditet er indtrådt, og om den evt. er lokaliseret ekstrauterint. Konstateres graviditet, skal spiralen fjernes. Der foreligger ing...)

Jext^® (...gennemblødning efter injektion. Efter i.m. injektion indtræder virkningen hurtigt. Den lokale vasokonstriktion hæmmer optagelsen, så virkningen holder sig længere end beregnet ud ...)

Jorveza (Glukokortikoid med lokal virkning i spiserøret.)

Kaliumiodid "SERB" (...tilitet kan det let inhaleres og resorberes i lungerne. Det radioaktive jod ophobes i store mængder i thyroidea, når man bliver udsat for meget kraftige lokale strålinger, hvilket er årsag til...)

Kenalog^® (...edfører diskvalifikation af den sportsudøvende. Lokalbehandling, fx intraartikulært, er til...)

Ketoconazole Shampoo "Actavis" 2 % (...les af efter 3-5 minutter. Kan anvendes sammen med andre lokaltvirkende glukokortikoider eller lokal...)

Kinpeygo (Glukokortikoid med antiinflammatorisk virkning i tarmen. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke klarlagt. Virker overvejende lokalt.)

Kisqali (...Voksne . 400 mg 1 gang dgl. i 21 dage efterfulgt af 1 uges pause i en 28-dages cyklus. Lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft Voksne . 600 mg 1 gang dgl. i 21 dage efterf...)

Klarigen^® (...Adrenergikum. Virker lokalt vasokonstriktorisk gennem stimulering af α-receptorerne og dermed detumescerende på s...)

Kliogest^®, komb. (...g. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. Uafklaret endometriehyperplasi. P...)

Klisyri (Kemoterapeutisk hudmiddel tillokal anvendelse.)

Klopoxid "DAK" (...rdiazepoxid binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Kyleena (...å graviditet bør det altid undersøges, om en graviditet er indtrådt, og om den evt. er lokaliseret ekstrauterint. Konstateres graviditet, skal spiralen fjernes. Der foreligger ing...)

Laberon^®, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Lamisil^® creme og kutanopløsning (Svampemiddel tillokal anvendelse.)

Lasix^® Retard (...Blokerer Na + /K + /2Cl - -cotransportsystemet, som er lokaliseret på den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuret...)

Latacomp^®, komb. (...oduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 m...)

Latanoprost/Timolol "Nordic Prime", komb. (...oduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 m...)

Latanostad comp, komb. (...oduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 m...)

Lecrolyn^® sine (. Virker lokalt.)

Lederspan^® (...edfører diskvalifikation af den sportsudøvende. Lokalbehandling, fx intraartikulært, er til...)

Levosert One (...å graviditet bør det altid undersøges, om en graviditet er indtrådt, og om den evt. er lokaliseret ekstrauterint. Konstateres graviditet, skal spiralen fjernes. Der foreligger ing...)

Lexotan^® (...Bromazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Loceryl^® (Svampemiddel tillokal anvendelse på negle.)

Lomudal^® øjendråber, opløsning og øjendråber, endosis (. Virker lokalt.)

Lorazepam "2care4" (...Lorazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Lorazepam "Macure" (...Lorazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Lorazepam "Orion" (...Lorazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Lumykras^® (...ehandling er påkrævet, kan et lokalt virkende antacida anvendes, og sotorasib skal tages 4 timer før eller 10 timer efter lokalt virkende antacida . Samtidig...)

Luxturna^® (...digt for A-vitamin-cyklussen ,som ændrer lys til et elektrisk signal i retina. Mutationer i RPE65-genet fører til nedsat enzymaktivitet i retina, hvilket blok...)

Lyfnua^® (...ves fra slimhindeceller i luftvejene ved inflammatoriske tilstande. Binding af ekstracellulær ATP til P2X3-receptorer opfattes som et skadesignal af C-fibrene...)

Mabthera^® (...til frigivelse af cytokiner og/eller andre kemiske mediatorer, og patienten skal overvåges under infusion. Præmedicinering som anbefalet giver en signifikant reduktion i forekomst og alvorlighed af disse hændelser. De fleste hændelser er af mild til moderat sværhedsgrad, og andelen af påvirkede patienter falder ved efterfølgende infusioner. Anafylaksi og andre hypersensitivitetsreaktioner er rapporteret, og adrenalin, antihistamin og glukokortikoid bør være tilgængelige til øjeblikkelig anvendelse. Vaccinationer bør afsluttes mindst 4 uger før rituximab administreres første gang og 6 måneder efter seneste administration for at opnå sufficient vaccinationsrespons. Alle patienter (ikke kun risikopatienter) bør inden behandlingsstart screenes for hepatitis B og C. Reaktivering af hepatitis B og øget risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er beskrevet, men meget sjældent. Ved positiv hepatitis B-serologi bør patienten henvises til leverspecialist inden behandlingsstart. Forsigtighed ved disposition for alvorlige infektioner eller kendte recidiverende eller kroniske infektioner. Der er risiko for falsk negativ serologisk test af infektioner. Ved symptomer på sjældne infektionssygdomme (fx West Nile virus, neuroborreliose) bør en alternativ diagnostisk metode overvejes. Patienter med hjertelidelse i anamnesen bør monitoreres. Forsigtighed ved neutrofiltal < 1,5 x 10 9 /l og/eller trombocyttal 75 x 10 9 /l, da erfaring savnes. Periodisk kontrol af leukocyttal og trombocyttal anbefales. Pneumocystis jirovecii-profylakse anbefales til: Pædiatriske patienter med granulomatose med polyangiitis (GPA) eller mikroskopisk polyangiitis (MPA) Voksne med GPA/MPA eller PV - i henhold tillokale retningslinjer. Natriumindhold Koncentrat til infusionsvæske: 1 hætteglas på 10 ml (svarende til 100 mg rituximab) eller på 50 ml (svarende til 500 mg rituximab) indeholder 2,3 mmol henholdsvis 11,5 mmol natrium, som svarer til...)

Magnesia "DAK" (...lol med 20 %. Magnesium kan forlænge den neuromuskulære blokade af cisatracurium med op til 35 minutter. Absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen,...)

Marcoumar^® (...oumon har et smalt terapeutisk indeks og en lang række lægemidler, naturlægemidler, kosttilskud og vitaminer interagerer med phenprocoumon. Forsigtighed ved samtidig behandling me...)

Marevan^® (...sk indeks og udtalt levermetabolisme, og en lang række lægemidler, naturlægemidler, kosttilskud og vitaminer interagerer med warfarin. Samtidig indtagelse af NSAID bør så vidt mul...)

Marplan^® (...til et TCA. Hvis isocarboxazid gives som tillæg til behandling med et TCA, anbefales et TCA med overvejende noradrenerg virkning (fx amitriptylin, nortriptylin), se tabel 4 i Antidepressiva . Tyramin Indtag af tyramin fører til frigivelse af noradrenalin, hvis metabolisering er nedsat under behandling med isocarboxazid. Det øgede niveau af noradrenalin kan føre til...)

Mavenclad^® (...til værdierne igen stiger. Der skal derudover overvåges aktivt for tegn på infektioner, særligt herpes zoster. Ved infektion behandles efter normale retningslinjer. Afbrydelse eller udsættelse af cladribin kan gives, indtil infektionen er tilstrækkeligt afhjulpet. Hvis lymfocyttallet falder til under 200 celler/mm³, bør der gives profylakse mod herpes i henhold tillokal standardpraksis i løbet af perioden med grad 4-lymfopeni. Screening for latente infektioner, især tuberkulose og hepatitis B og C før behandlingsstart i år 1 og år 2. Underliggende leversygdomme eller tidligere episoder med leverskade. Monitorering af leverfunktionstests inden behandlingsstart i år 1 og år 2. Vaccination af antistof-negative patienter for varicella zoster-virus anbefales før behandling med cladribin påbegyndes. Initiering af behandlingen med cladribin skal udsættes i 4 til 6 uger, så vaccinationen kan opnå sin fulde virkning. Når der skiftes fra et andet MS-lægemiddel, bør der udføres en baseline MR-scanning, før første dosis af cladribin gives. Fructose-intolerans. Hos kvinder i den fertile alder skal graviditet udelukkes, før cladribin påbegyndes i år 1 og år 2, og forhindres ved at bruge sikker kontraception i mindst 6 måneder efter den sidste dosis. Det er aktuelt ukendt, om cladribin kan nedsætte virkningen af systemisk virkende hormonel kontraception. Derfor bør kvinder, der anvender systemisk virkende hormonel kontraception, til...)

Melatal^® (...til 6 mg dgl. Bemærk: Første dosis indtages efter ankomst mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Søvnløshed ved ADHD Børn og unge 6-17 år. Initialt 1-2 mg ½-1 time før sovetid. Dosis kan øges med 1 mg pr. uge til højst 6 mg. Bemærk: Effekten af behandlingen bør vurderes 3 måneder efter behandlingsstart og derefter regelmæssigt (mindst hver 6. måned). Regelmæssige seponeringsforsøg anbefales, fx en gang årligt. Erfaring savnes vedr. behandling længere end 3 år. Erfaring savnes vedr. anvendelse på indikationen søvnløshed ved ADHD til voksne. 5 mg tablet: Delekærven kan anvendes til...)

Melatonin "2care4" (...til 6 mg dgl. Bemærk: Første dosis indtages efter ankomst mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Søvnløshed ved ADHD Børn og unge 6-17 år. Initialt 1-2 mg ½-1 time før sovetid. Dosis kan øges med 1 mg pr. uge til højst 6 mg. Bemærk: Effekten af behandlingen bør vurderes 3 måneder efter behandlingsstart og derefter regelmæssigt (mindst hver 6. måned). Regelmæssige seponeringsforsøg anbefales, fx en gang årligt. Erfaring savnes vedr. behandling længere end 3 år. Erfaring savnes vedr. anvendelse på indikationen søvnløshed ved ADHD til voksne. Administration Tabletter 5 mg: Delekærven kan anvendes til...)

Melatonin "AGB" (...til 6 mg dgl. Bemærk: Første dosis indtages efter ankomst mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Søvnløshed ved ADHD Børn og unge 6-17 år. Initialt 1-2 mg ½-1 time før sovetid. Dosis kan øges med 1 mg pr. uge til højst 6 mg. Bemærk: Effekten af behandlingen bør vurderes 3 måneder efter behandlingsstart og derefter regelmæssigt (mindst hver 6. måned). Regelmæssige seponeringsforsøg anbefales, fx en gang årligt. Erfaring savnes vedr. behandling længere end 3 år. Erfaring savnes vedr. anvendelse på indikationen søvnløshed ved ADHD til...)

Melatonin "Evolan" (...til 6 mg dgl. Bemærk: Første dosis indtages efter ankomst mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Søvnløshed ved ADHD Børn og unge 6-17 år. Initialt 1-2 mg ½-1 time før sovetid. Dosis kan øges med 1 mg pr. uge til højst 6 mg. Bemærk: Effekten af behandlingen bør vurderes 3 måneder efter behandlingsstart og derefter regelmæssigt (mindst hver 6. måned). Regelmæssige seponeringsforsøg anbefales, fx en gang årligt. Erfaring savnes vedr. behandling længere end 3 år. Erfaring savnes vedr. anvendelse på indikationen søvnløshed ved ADHD til voksne. 3 mg tablet: Markeringen kan ikke bruges til...)

Melatonin "Glenmark" (...til 6 mg dgl. Bemærk: Første dosis indtages efter ankomst mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Søvnløshed ved ADHD Børn og unge 6-17 år. Initialt 1-2 mg ½-1 time før sovetid. Dosis kan øges med 1 mg pr. uge til højst 6 mg. Bemærk: Effekten af behandlingen bør vurderes 3 måneder efter behandlingsstart og derefter regelmæssigt (mindst hver 6. måned). Regelmæssige seponeringsforsøg anbefales, fx en gang årligt. Erfaring savnes vedr. behandling længere end 3 år. Erfaring savnes vedr. anvendelse på indikationen søvnløshed ved ADHD til...)

Melatonin "Orifarm" (...til 6 mg dgl. Bemærk: Første dosis indtages efter ankomst mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Søvnløshed ved ADHD Børn og unge 6-17 år. Initialt 1-2 mg ½-1 time før sovetid. Dosis kan øges med 1 mg pr. uge til højst 6 mg. Bemærk: Effekten af behandlingen bør vurderes 3 måneder efter behandlingsstart og derefter regelmæssigt (mindst hver 6. måned). Regelmæssige seponeringsforsøg anbefales, fx en gang årligt. Erfaring savnes vedr. behandling længere end 3 år. Erfaring savnes vedr. anvendelse på indikationen søvnløshed ved ADHD til...)

Melatonin "Pharma Nord" (...til 6 mg dgl. Bemærk: Første dosis indtages efter ankomst mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Søvnløshed ved ADHD Børn og unge 6-17 år. Initialt 1-2 mg ½-1 time før sovetid. Dosis kan øges med 1 mg pr. uge til højst 6 mg. Bemærk: Effekten af behandlingen bør vurderes 3 måneder efter behandlingsstart og derefter regelmæssigt (mindst hver 6. måned). Regelmæssige seponeringsforsøg anbefales, fx en gang årligt. Erfaring savnes vedr. behandling længere end 3 år. Erfaring savnes vedr. anvendelse på indikationen søvnløshed ved ADHD til...)

Melatonin "Unimedic Pharma" (...til 6 mg dgl. Bemærk: Første dosis indtages efter ankomst mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Søvnløshed ved ADHD Børn og unge 6-17 år. Initialt 1-2 mg ½-1 time før sovetid. Dosis kan øges med 1 mg pr. uge til højst 6 mg. Bemærk: Effekten af behandlingen bør vurderes 3 måneder efter behandlingsstart og derefter regelmæssigt (mindst hver 6. måned). Regelmæssige seponeringsforsøg anbefales, fx en gang årligt. Erfaring savnes vedr. behandling længere end 3 år. Erfaring savnes vedr. anvendelse på indikationen søvnløshed ved ADHD til...)

Mellozzan (...til 6 mg dgl. Bemærk: Første dosis indtages efter ankomst mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Søvnløshed ved ADHD Børn og unge 6-17 år. Initialt 1-2 mg ½-1 time før sovetid. Dosis kan øges med 1 mg pr. uge til højst 6 mg. Bemærk: Effekten af behandlingen bør vurderes 3 måneder efter behandlingsstart og derefter regelmæssigt (mindst hver 6. måned). Regelmæssige seponeringsforsøg anbefales, fx en gang årligt. Erfaring savnes vedr. behandling længere end 3 år. Erfaring savnes vedr. anvendelse på indikationen søvnløshed ved ADHD til...)

Melphalan "Macure" (...ekstremitetsperfusion. Se endvidere speciallitteratur. Bemærk: Melphalan kan forårsage lokal vævsskade, hvis der forekommer ekstravasation og bør ikke administreres som direkte in...)

Methotrexat "Accord" (...g med ukonserveret isotonisk natriumchlorid, se speciallitteratur. Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke anvendes ufortyndet. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis...)

Methotrexat "Ebewe" konc. til infusionsvæske, opl. (...ratur. Under højdosisbehandling bør folsyre gives samtidig. Se speciallitteratur eller lokale instrukser. Methotrexat kan gives intratekalt i doser på 10-12 mg efter fortynding me...)

Methotrexate "Pfizer" (...ratur. Under højdosisbehandling bør folsyre gives samtidig. Se speciallitteratur eller lokale instrukser. Methotrexat kan gives intratekalt i doser på 10-12 mg efter fortynding me...)

Metronidazol "2care4" - Udgået: 13-04-2026 (...lokal anvendelse på huden er lav. En disulfiram-lignende reaktion er imidlertid rapporteret hos et fåtal patienter, som har indtaget metronidazol samtidig med alkohol. Der er rapporter om, at metronidazol givet oralt kan forstærke virkningen af warfarin og andre coumarin-antikoagulantia, hvilket resulterer i en forlænget protrombintid. Effekten på protrombintiden af metronidazol anvendt lokal...)

Metronidazol "Actavis" creme (...lokal anvendelse på huden er lav. En disulfiram-lignende reaktion er imidlertid rapporteret hos et fåtal patienter, som har indtaget metronidazol samtidig med alkohol. Der er rapporter om, at metronidazol givet oralt kan forstærke virkningen af warfarin og andre coumarin-antikoagulantia, hvilket resulterer i en forlænget protrombintid. Effekten på protrombintiden af metronidazol anvendt lokal...)

Metronidazol "Paranova" (...lokal anvendelse på huden er lav. En disulfiram-lignende reaktion er imidlertid rapporteret hos et fåtal patienter, som har indtaget metronidazol samtidig med alkohol. Der er rapporter om, at metronidazol givet oralt kan forstærke virkningen af warfarin og andre coumarin-antikoagulantia, hvilket resulterer i en forlænget protrombintid. Effekten på protrombintiden af metronidazol anvendt lokal...)

Metronidazol Carefarm (...lokal anvendelse på huden er lav. En disulfiram-lignende reaktion er imidlertid rapporteret hos et fåtal patienter, som har indtaget metronidazol samtidig med alkohol. Der er rapporter om, at metronidazol givet oralt kan forstærke virkningen af warfarin og andre coumarin-antikoagulantia, hvilket resulterer i en forlænget protrombintid. Effekten på protrombintiden af metronidazol anvendt lokal...)

Metvix^® (Middel tillokal fotodynamisk terapi af .)

Miacalcic^® (Bindes til specifikke membranreceptorer lokaliseret i skelettet, i nyrerne og i CNS og øger udskillelsen af calcium.)

Microcid^® (Må ikke anvendes sammen med andre stoffer tillokal anvendelse, da hydrogenperoxid kan reagere kemisk med andre stoffer.)

Midazolam "Accord" (...Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Midazolam "Accordpharma" (...Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Midazolam "B. Braun" (...Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Midazolam "Hameln" (...Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Midazolam "Medical Valley" (...Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Milnocor (...til en infusionshastighed på 45 mikrogram/kg legemsvægt/time. Den samlede infusionstid bør ikke overstige 48 timer. Detaljer vedr. infusionshastighed, se produktresume . Børn og spædbørn Initialt 50 til 75 mikrogram/kg legemsvægt i.v. over 30 - 60 minutter. Herefter kontinuerlig infusion med 0,25 - 0,75 mikrogram/kg legemsvægt/minut i en periode på op til...)

Milrinon "Stragen" (...til en infusionshastighed på 45 mikrogram/kg legemsvægt/time. Den samlede infusionstid bør ikke overstige 48 timer. Detaljer vedr. infusionshastighed, se produktresume . Børn og spædbørn Initialt 50 til 75 mikrogram/kg legemsvægt i.v. over 30 - 60 minutter. Herefter kontinuerlig infusion med 0,25 - 0,75 mikrogram/kg legemsvægt/minut i en periode på op til...)

Minprostin^® - Udgået: 11-05-2026 (Syntetisk fremstillet, naturligt forekommende tillokal anvendelse i cervix uteri og vagina.)

Mirena^® (...å graviditet bør det altid undersøges, om en graviditet er indtrådt, og om den evt. er lokaliseret ekstrauterint. Konstateres graviditet, skal spiralen fjernes. Der foreligger ing...)

Mirvaso (Middel tillokalbehandling af rosacea. Selektiv adrenerg α 2 -receptoragonist.)

M-M-Rvaxpro^®, komb. (...Til voksne, der ikke allerede er vaccineret eller har haft mæslinger. De skal kun gives én dosis. Børn 9-12 mdr. 0,5 ml i.m. eller s.c., se Injektion. Dosis gentages i 12-15-måneders-alderen og igen i 4-års-alderen. Injektion Gives intramuskulært eller subkutant. Skal gives subkutant ved koagulationsforstyrrelser eller ved anden kontraindikation over for intramuskulær injektion. Lokale reaktioner optræder hyppigere efter subkutan end efter intramuskulær injektion. Intramuskulær injektion bør gives på ydersiden af øvre lår hos små børn og midt på deltoid-musklen hos større børn og voksne. Bemærk Hvis der af ukendte årsager ikke er respons på 1. dosis, må 2. dosis tidligst gives 4 uger efter 1. dosis. Erfaring savnes vedr. børn 12 måneder inducerer en enkelt vaccination et beskyttende antistofniveau mod mæslinger, fåresyge og røde hunde hos henholdsvis 99 %, 99 % og 100 % af de vaccinerede. Revaccination i 4-års-alderen virker som booster og sikrer mangeårig immunitet. Immunresponset er lidt dårligere hos børn i alderen 9-12 måneder, hvilket er baggrunden for, at der til...)

Mometasonfuroat "2care4" (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Mometasonfuroat "Glenmark" (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Morfin "SAD" (...til ønsket effekt. Ældre . Dosis skal nedsættes. Børn . Initialt 0,2-0,4 mg/kg legemsvægt/dosis. Dosis justeres herefter, således at smertegennembrud så vidt muligt undgås. Skift mellem opioider kan beregnes her: Epiduralt Inj.væske 0,4 mg/ml . 2-4 mg injiceres langsomt (3-5 min.) gennem epiduralkateter 2-3 gange i døgnet. Postoperativt til ikke opioidtilvænnede patienter bør initialdosis normalt ikke overskride 2 mg. I enkelte tilfælde kan hyppigere dosering være nødvendig. Toleransudvikling over for morphin kan nødvendiggøre øgning af enkeltdosis til 8-20 mg. Ældre . Dosis skal nedsættes. Til behandling af både postoperative og cancerrelaterede smerter anbefales en kombination af morphin og et lokalanalgetikum, oftest bupivacain, vha. pumpe. Se endvidere Cancersmerter . Parenteralt Ikke tidligere opioidbehandlede Inj.væske 5 mg/ml Voksne . 5 mg i.v. Inj.væske 5 mg/ml, 10 mg/ml og 20 mg/ml Voksne. 5-10 mg i.m. eller s.c. Børn. 0,05-0,2 mg/kg legemsvægt som s.c. injektion. Ældre. Dosis skal nedsættes til 2,5-5 mg i.m. eller s.c. Bemærk: Vedr. S.c- anvendelse til...)

Mydrane, komb. (..., og derved opnås mydriasis. Lidocain Lokalanalgetikum af amidtypen. Hæmmer den ioniske tilbagestrømning, der er nødvendig for impulsindledning og -overførsel, og stabiliserer der...)

Mykronor^® (...uligt før - ellers under noradrenalinbehandling, idet denne kan maskere en hypovolæmisk tilstand. Risiko for ekstravasation Infusionsstedet skal kontrolleres hyppigt for frit flow...)

Namuscla^® (...Totalt hjerteblok eller ethvert hjerteblok, der kan udvikle sig til totalt hjerteblok, fx markant forlænget PR-interval eller bredt QRS-kompleks, atriovent...)

Nebcina^® (...Til patienter med overvægt For personer med overvægt (BMI >25) udregnes en korrigeret legemsvægt/kropsvægt (ABW) ud fra højde i cm og vægt i kg: ABW = IBW + 0,4 x (vægt - IBW) IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm Beregn ABW her: Beregn BMI her: Ved behov for behandling med tobramycin udover 3 dage bestemmes doseringsinterval efter plasma-tobramycin koncentrationsniveau, se det generelle afsnit Aminoglykosider . For tobramycin kan anvendes samme nomogram som for gentamicin. Behandlingsvarighed bør sædvanligvis ikke overskride 3 dage. Bemærk: Nyrefunktion og serumkoncentration bør kontrolleres og døgndosis justeres. Injektionsvæsken kan gives i.v. i løbet af 2-3 min. uden forudgående fortynding - eller evt. i.m. Lokalt I tilslutning til systemisk behandling kan tobramycin anvendes lokalt til...)

NexoBrid (...til: penetrerende brandsår, hvor fremmedlegemer (fx implantater, pacemakers og shunts) kan blive eksponeret i løbet af debrideringen. vitale strukturer (fx større kar, øjne). Øjnene skal beskyttes under behandling af ansigtsforbrændinger med en klæbende barriere af petroleumssalve. kemiske brandsår. sår, der er forurenet med radioaktive eller andre farlige stoffer, for at undgå uforudsete reaktioner med præparatet og en øget risiko for at sprede det skadelige stof. Gelen bør desuden anvendes med forsigtighed: til patienter med hjerte-/lungesygdom i perianale og genitale områder. ved elektriske forbrændinger på områder med varicer for at forebygge erosion af venernes væg og risikoen for blødning. Udover rutinemæssig overvågning af brandsårspatienter skal patienter i behandling med lægemidlet overvåges for: Forhøjet legemstemperatur. Tegn på lokale og systemiske inflammatoriske og infektiøse processer. Til...)

Nexplanon (...til 7 dage efter indsættelsen af implantatet - se dog nedenfor vedr. skift fra anden hormonel kontraception og indsætning efter abort eller fødsel. Indsætningstidspunkt For at udelukke at kvinden er gravid ved indsætningen, bør denne ske mellem 1. og 5. cyklusdag i en normal menstruationscyklus (også selvom kvinden stadig bløder). Skift fra anden hormonel kontraception Hvis nedenstående anvisninger følges, er yderligere kontraception ikke nødvendig. Skift fra p-piller af kombinationstypen: Implantatet indsættes på dagen, hvor sidste aktive tablet tages eller senest dagen efter den tabletfrie periode. Skift fra kontraceptiva kun med gestagen: Ved mini-piller kan implantatet indsættes på hvilken som helst dag på måneden, men inden for 24 timer efter sidste tablet er taget. Ved injektionspræparater (p-sprøjte) indsættes implantatet på dagen, hvor næste injektion skulle finde sted. Ved intrauterint indlæg (gestagenspiral) indsættes implantatet på samme dag, som indægget fjernes. Skift fra p-ring eller p-plaster: Implantatet indsættes på samme dag, som disse fjernes, men senest på dagen for næste indførelse/påsætning. Indsætning efter abort Implantatet kan indsættes umiddelbart efter aborten. Efter abort i 1. trimester: Hvis indsættelsen sker inden for 5 dage, er yderligere kontraception ikke nødvendig. Efter abort i 2. trimester: Hvis indsættelsen sker inden for 21 dage, er yderligere kontraception ikke nødvendig. Indsætning efter fødsel Implantatet kan indsættes umiddelbart efter fødslen. Hvis indsættelsen sker inden for 21 dage, er yderligere kontraception ikke nødvendig. Bemærk: Det er vigtigt, at implantatet placeres korrekt s.c. lige under huden på indersiden af overarmen. Undgå at ramme sulcus mellem biceps- og tricepsmusklerne, hvor de store kar og nerver ligger i det neurovaskulære bundt dybere nede i det subkutane væv. Det anbefales, at implantatet kun indsættes og fjernes af sundhedspersonale, der har gennemført træning i anvendelse af applikatoren og teknikker for indsættelse og fjernelse af implantatet. Supervision ved indsættelse og fjernelse af implantatet anbefales om nødvendigt. Kvinden skal informeres om også at anvende en barrieremetode, som fx kondom, indtil...)

Nitrazepam "Accord" (...Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Benzodiazepiner har inge...)

Nitrazepam "DAK" (...Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Benzodiazepiner har inge...)

Nizoral^® creme og shampoo (.... i 1-5 dage. Shampoo 1 % eller 2 % Seboroisk dermatitis og pityriasis capitis Anvendes til hårvask 2 gange ugentlig i 2-4 uger. Profylaktisk anvendes shampooen 1 gang hver eller ...)

Noradrenalin "Aguettant" (...tilstand. Risiko for ekstravasation Infusionsstedet skal kontrolleres hyppigt for frit flow. På grund af vasokonstriktionen i venevæggen med øget permeabilitet kan der opstå lækage af noradrenalin i vævet omkring den infunderede vene, hvilket forårsager en blegning af vævet, som ikke skyldes en tydelig ekstravasation. Hvis der opstår blegning, bør det overvejes at ændre infusionsstedet, så virkningen af den lokale vasokonstriktion kan aftage. Natriumindhold 1 ml infusionsvæske indeholder 0,2 mmol natrium, som svarer til...)

Noradrenalin "Fresenius Kabi" (...tilstand. Risiko for ekstravasation Infusionsstedet skal kontrolleres hyppigt for frit flow. På grund af vasokonstriktionen i venevæggen med øget permeabilitet kan der opstå lækage af noradrenalin i vævet omkring den infunderede vene, hvilket forårsager en blegning af vævet, som ikke skyldes en tydelig ekstravasation. Hvis der opstår blegning, bør det overvejes at ændre infusionsstedet, så virkningen af den lokale vasokonstriktion kan aftage. Natriumindhold 1 ml koncentrat til infusionsvæske indeholder 0,15 mmol natrium, som svarer til...)

Noradrenalin "Kalceks" (...tilstand. Risiko for ekstravasation Infusionsstedet skal kontrolleres hyppigt for frit flow. På grund af vasokonstriktionen i venevæggen med øget permeabilitet kan der opstå lækage af noradrenalin i vævet omkring den infunderede vene, hvilket forårsager en blegning af vævet, som ikke skyldes en tydelig ekstravasation. Hvis der opstår blegning, bør det overvejes at ændre infusionsstedet, så virkningen af den lokale vasokonstriktion kan aftage. Natriumindhold 1 ml koncentrat til infusionsvæske indeholder 0,15 mmol natrium, som svarer til...)

Noradrenalin "SAD" (...uligt før - ellers under noradrenalinbehandling, idet denne kan maskere en hypovolæmisk tilstand. Risiko for ekstravasation Infusionsstedet skal kontrolleres hyppigt for frit flow...)

Noradrenalin "Zentiva" (...tilstand. Risiko for ekstravasation Infusionsstedet skal kontrolleres hyppigt for frit flow. På grund af vasokonstriktionen i venevæggen med øget permeabilitet kan der opstå lækage af noradrenalin i vævet omkring den infunderede vene, hvilket forårsager en blegning af vævet, som ikke skyldes en tydelig ekstravasation. Hvis der opstår blegning, bør det overvejes at ændre infusionsstedet, så virkningen af den lokale vasokonstriktion kan aftage. Natriumindhold 1 ml koncentrat til infusionsvæske indeholder 0,15 mmol natrium, som svarer til...)

Noresmea^®, komb. (...g. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. Uafklaret endometriehyperplasi. P...)

Norethisteron/estrogen "2care4", komb. - Udgået: 05-01-2026 (...g. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. Uafklaret endometriehyperplasi. P...)

Normosang^® (... vævsirritationen, anbefales opblanding af hæmin i humant albumin. Advarsel: Koncentrat til...)

Novofem^®, komb. (...g. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. Porfyri. Uafklaret endometriehype...)

Nystatin "Orifarm" (...Baggrund: Den systemiske absorption er ringe efter såvel oral som lokal anvendelse. For oral anvendelse er der data for ca. 1.000 1. trimester-eksponerede ude...)

Oculokom, komb. (...oduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 m...)

Onbrez^® Breezhaler^® (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Onytec (Svampemiddel tillokal anvendelse på negle. Har tillige nogen baktericid virkning.)

Optimol^® (...øjengel). Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokal...)

Orimelan (...til 6 mg dgl. Bemærk: Første dosis indtages efter ankomst mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Søvnløshed ved ADHD Børn og unge 6-17 år. Initialt 1-2 mg ½-1 time før sovetid. Dosis kan øges med 1 mg pr. uge til højst 6 mg. Bemærk: Effekten af behandlingen bør vurderes 3 måneder efter behandlingsstart og derefter regelmæssigt (mindst hver 6. måned). Regelmæssige seponeringsforsøg anbefales, fx en gang årligt. Erfaring savnes vedr. behandling længere end 3 år. Erfaring savnes vedr. anvendelse på indikationen søvnløshed ved ADHD til voksne. Administration Tabletter 5 mg: Delekærven kan anvendes til...)

Otrivin^® ukonserveret (...Adrenergikum. Virker lokalt vasokonstriktorisk gennem stimulering af α-receptorerne og dermed detumescerende på s...)

Ovestin^® vaginalcreme og vagitorier (...tilskud Det er ikke anbefalet at give tilskud af gestagen, eftersom plasmaestradiolniveauet sædvanligvis ikke overstiger normalt postmenopausalt niveau. Tidligere cancer eller disposition til cancer Ved tidligere endometeriecancer eller brystkræft kan lokal, vaginal østrogenbehandling anvendes, under forudsætning af, at patienten ikke samtidig er i behandling med aromatasehæmmer for brystkræft. Ved genetisk disposition til...)

Ovison (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Ovixan - Udgået: 22-12-2025 (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Oxabenz^® (...Oxazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Oxazepam "Alternova" (...Oxazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Oxis^® Turbuhaler^® (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter. Virkningsvarighed ca. 1...)

Oxytocin "Orifarm" (...er bør derfor ikke gives samtidig ved igangsættelse af fødsel af levende barn eller ved tilstande, hvor der er øget risiko for uterusruptur. Den potenserende effekt er ønskelig ve...)

Ozalin (...Binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Paxlovid, komb. (...orering og medicinsk behandling ved respirationsdepression og/eller forlænget sedation. Tilfælde af hypertension, som har været ikke-alvorlige og forbigående, er rapporteret under...)

Pentocur (...til induktion af anæstesi er 4-6 mg/kg. Børn. Individuel dosering. Vejledende doser: Nyfødte. 2-4 mg/kg, derefter 1 mg/kg efter behov. Spædbørn. 5-8 mg/kg, derefter 1 mg/kg efter behov. Andre børn. 5-6 mg/kg, derefter 1 mg/kg efter behov. Langsom injektion anbefales for at minimere respirationsdepression og risiko for overdosering. Ved indgreb af længere varighed end virkningsvarigheden af en enkeltdosis, kan der gives supplerende doser, når patienten reagerer på stimulation. Kramper Voksne. 75-125 mg snarest efter kramperne er indsat. Yderligere doser kan være nødvendige efter brug af et lokalanæstetikum. Børn. Initialt 2 mg/kg. Dosis titreres individuelt efter klinisk behov. Højst 5 mg/kg. Forhøjet intrakranielt tryk Voksne. Intermitterende bolusinjektioner på 1,5-3 mg/kg. Kontrolleret ventilation skal være til...)

PHELINUN^® (...ekstremitetsperfusion. Se endvidere speciallitteratur. Bemærk: Melphalan kan forårsage lokal vævsskade, hvis der forekommer ekstravasation og bør ikke administreres som direkte in...)

Piasky^® (...Tilfælde af alvorlige eller dødelige meningokokinfektioner/sepsis er blevet rapporteret hos patienter behandlet med terminale komplementhæmmere, hvilket er en kendt klasseeffekt. For at reducere risikoen for infektion skal alle patienter vaccineres med en tetravalent meningokokvaccine mindst 2 uger før den første dosis crovalimab. Hvis en uvaccineret patient behandles, skal den påkrævede vaccine administreres så hurtigt som muligt efter behandlingsstart, og patienterne skal have profylaktisk antibiotika til 2 uger efter vaccination. Vacciner mod serogruppe A, C, Y, W og B anbefales. Alle patienter skal monitoreres for tidlige tegn på meningokokinfektion, og patienterne skal informeres om at søge læge, hvis de får disse tegn og symptomer. Andre infektioner og hæmolyse Vaccination kan aktivere komplementsystemet yderligere og medføre hæmolyse hos PNH-patienter. Monitorering anbefales efter vaccination. På grund af dets virkningsmekanisme skal crovalimab administreres med forsigtighed til patienter med aktive systemiske infektioner. Hvis lokale retningslinjer kræver vaccination til forebyggelse af Streptococcus pneumoniae og Haemophilus influenzae type b (Hib) infektioner, bør dette ske mindst 2 uger før modtagelse af den første dosis crovalimab. Hvis behandling iværksættes til patienter med aktive systemiske infektioner, skal patienterne monitoreres nøje for tegn og symptomer på forværring af infektion. Immunkomplekser Dannelse af immunkomplekser forekommer hos patienter, der skifter mellem komplementhæmmere, som binder forskellige epitoper. Hos nogle patienter resulterer det i type III immunkompleksreaktioner. Tegn og symptomer på type III immunkompleksreaktioner kan være: artralgi og andre knogle-, led-, muskel- og bindevævssygdomme, udslæt og andre hud- og subkutane lidelser, pyreksi, asteni/træthed, gastro-intestinale forstyrrelser, hovedpine og aksonal neuropati. Baseret på tid til debut for type III immunkompleksreaktioner anbefales det, at patienterne monitoreres i de første 30 dage efter skift fra eculizumab eller ravulizumab (eller omvendt) til crovalimab. Ved lette eller moderate type III immunkompleksreaktioner kan administration af symptomatisk behandling (fx topikale kortikosteroider, antihistaminer, antipyretika og/eller analgetika) overvejes. Ved alvorlige reaktioner kan oral eller systemisk kortikosteroidbehandling påbegyndes og nedtrappes som klinisk indiceret. Infusions- og injektionsrelaterede reaktioner Ved alvorlig infusionsrelateret reaktion efter intravenøs administration skal behandlingen afbrydes og patienten overvåges for tegn og symptomer på alvorlig intravaskulær hæmolyse (forhøjede niveauer af laktatdehydrogenase (LDH), pludseligt fald i PNH-klonstørrelse eller hæmoglobin, træthed, hæmoglobinuri, abdominalsmerter, dyspnø, alvorlige vaskulære bivirkninger (inkl. trombose), dysfagi eller erektil dysfunktion). Hvis der forekommer tegn eller symptomer på hæmolyse efter seponering, herunder forhøjet LDH, skal det overvejes at genoptage passende behandling. Immunogenicitet Patienter kan udvikle antistoffer mod lægemidlet (ADA’er), som kan påvirke crovalimabeksponeringen og -virkning og medføre alvorlig intravaskulær hæmolyse. Et skift til...)

Pilexam (...tilstand. Gives som langsom intravenøs injektion. Obs. medicineringsfejl: Må ikke anvendes intratekalt, epiduralt, intraventrikulært eller intracerebralt. Generel fibrinolyse Voksne. 1 g i.v. 3-4 gange dgl. Børn > 1 år. Ca. 20 mg/kg legemsvægt/døgn. Lokal fibrinolyse Voksne. 0,5-1 g i.v. 2-3 gange dgl. til 3. postoperative dag, derefter oral behandling. Børn > 1 år. Ca. 20 mg/kg legemsvægt/døgn. Knæ- og hoftealloplastik Voksne 1 g i.v. umiddelbart inden operationsstart (hofte og knæ) eller 0,5 g inden operationsstart plus 0,5 g efter proteseanbringelse Kan evt. gentages efter 4 og 8 timer postoperativt. Traumatisk hyphæma Voksne. 1 g i.v. 3 gange dgl. i 6 døgn. Tandkirurgi ved hæmofili, von Willebrands sygdom og patienter i antikoagulationsbehandling Voksne Forsigtig mundskylning med 10-20 ml 5 %-opløsning 4 gange dgl. i 3-7 dage. Mundskyllevæsken kan fremstil...)

Proctosedyl^®, komb. (...Hydrocortison virker kløestillende, antiinflammatorisk og ødemreducerende. Cinchocain virker lokalanæstetisk. Aesculi...)

Procysbi^® (...oglobin, leukocyttal, trombocyttal og nyrefunktion bør kontrolleres jævnligt. Blodprøve til måling af leukocytcystinniveau bør tages 12,5 timer efter aftendosis og dermed 30 minut...)

Pro-Epanutin (...til vedligeholdelsesbehandling er beregnet pr. kg legemsvægt. Status epilepticus Se endvidere Akutte anfald og status epilepticus . Voksne. Samlet bolusdosis 20 mg PÆ pr. kg legemsvægt. Den beregnede bolusdosis gives i.v. med 150 mg PÆ pr. minut: Voksne: Eksempler på legemsvægt, samlet bolusdosis og samlet infusionstid Legemsvægt Samlet bolusdosis (ved 20 mg PÆ pr. kg legemsvægt) Samlet infusionstid (ved 150 mg PÆ pr. minut) 45 kg 900 mg PÆ 6 minutter 60 kg 1.200 mg PÆ 8 minutter 75 kg 1.500 mg PÆ 10 minutter 90 kg 1.800 mg PÆ 12 minutter 105 kg 2.100 mg PÆ 14 minutter Børn > 5 år og 5 år: Eksempler på legemsvægt, samlet bolusdosis, maksimal infusionshastighed og samlet infusionstid Legemsvægt Samlet bolusdosis (ved 20 mg PÆ pr. kg) Maksimal infusionshastighed (ved 2 mg PÆ pr kg pr. minut) Samlet infusionstid (ved 2 mg PÆ pr. kg pr. minut) 15 kg 300 mg PÆ 30 mg PÆ pr. minut 10 minutter 20 kg 400 mg PÆ 40 mg PÆ pr. minut 10 minutter 30 kg 600 mg PÆ 60 mg PÆ pr. minut 10 minutter 40 kg 800 mg PÆ 80 mg PÆ pr. minut 10 minutter 50 kg 1.000 mg PÆ 100 mg PÆ pr. minut 10 minutter Behandling eller forebyggelse af anfald Voksne. Samlet bolusdosis 10-15 mg PÆ pr. kg legemsvægt. Den beregnede bolusdosis gives i.v. eller i.m. med 50-100 mg PÆ pr. minut (højst 150 mg PÆ pr. minut). Børn > 5 år og 5 år. Samlet dosis 5 mg PÆ pr. /kg legemsvægt pr. døgn fordelt på 2 doser. Midlertidig substitution af oral phenytoin Til patienter i phenytoinbehandling, hvor oral indgift forbigående ikke er mulig (fx ved operationer), gives samme dosis PÆ som patientens sædvanlige dosis phenytoin enten i.m. eller som i.v. infusion på sædvanligt tidspunkt for dosering. Voksne. Infusionshastighed: 50-100 mg PÆ pr. minut (højst 150 mg PÆ pr. minut). Børn > 5 år. Infusionshastighed: 1-2 mg PÆ pr. kg legemsvægt pr. minut (dog højst 100 mg PÆ pr. minut). Se endvidere tabel 5 i Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen. Bemærk: Ekg, blodtryk og respiration monitoreres løbende under indgiften og indtil 30 minutter efter afsluttet indgift. 1 ml Pro-Epanutin (75 mg/ml) svarer til...)

Protopic^® (...Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er få data for lokalbehandling. Der er data for mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af gravi...)

Pumunix, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Purimmun (...til nicotinsyremangel (pellagra). Tilfælde af pellagra er registreret især hos patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Ved symptomer som lokal pigment hududslæt, gastroenteritis eller påvirkning af kognitive funktioner bør diagnosen pellagra overvejes. Ved bekræftet pellagra, relevant behandling med niacin-/nicotinamidtil...)

Qdenga^® (...lder levende, svækkede denguevira. Qdenga®s primære virkningsmekanisme er at replikere lokal...)

Qutenza (...me under behandlingen. Forsigtighed ved lidelser, hvor blodtryksstigninger kan forværre til...)

Rativor (...Lorazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Regaine^® Forte (Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er en enkelt meddelelse om forbigående hypertrikose efter lokal anvendelse under graviditet.)

Relfydess^® (...ører tillokal muskelparalyse. Virkningen indtræder i løbet af 2-3 dage og er maksimal inden for 5-6 uger. Virkningsvarighed op til 4 må...)

Relvar^® Ellipta^®, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Vilanterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Rewellfem^® (...tilskud Det er ikke anbefalet at give tilskud af gestagen, eftersom plasmaestradiolniveauet ikke overstiger normalt postmenopausalt niveau. Tidligere cancer eller disposition til cancer Ved tidligere endometriecancer eller brystkræft kan lokal, vaginal østrogenbehandling anvendes, under forudsætning af, at patienten ikke samtidig er i behandling med aromatasehæmmer for brystkræft. Ved genetisk disposition til...)

Risolid^® (...rdiazepoxid binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Rixathon (...til frigivelse af cytokiner og/eller andre kemiske mediatorer, og patienten skal overvåges under infusion. Præmedicinering som anbefalet giver en signifikant reduktion i forekomst og alvorlighed af disse hændelser. De fleste hændelser er af mild til moderat sværhedsgrad, og andelen af påvirkede patienter falder ved efterfølgende infusioner. Anafylaksi og andre hypersensitivitetsreaktioner er rapporteret, og adrenalin, antihistamin og glukokortikoid bør være tilgængelige til øjeblikkelig anvendelse. Vaccinationer bør afsluttes mindst 4 uger før rituximab administreres første gang og 6 måneder efter seneste administration for at opnå sufficient vaccinationsrespons. Alle patienter (ikke kun risikopatienter) bør inden behandlingsstart screenes for hepatitis B og C. Reaktivering af hepatitis B og øget risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er beskrevet, men meget sjældent. Ved positiv hepatitis B-serologi bør patienten henvises til leverspecialist inden behandlingsstart. Forsigtighed ved disposition for alvorlige infektioner eller kendte recidiverende eller kroniske infektioner. Der er risiko for falsk negativ serologisk test af infektioner. Ved symptomer på sjældne infektionssygdomme (fx West Nile virus, neuroborreliose) bør en alternativ diagnostisk metode overvejes. Patienter med hjertelidelse i anamnesen bør monitoreres. Forsigtighed ved neutrofiltal < 1,5 x 10 9 /l og/eller trombocyttal 75 x 10 9 /l, da erfaring savnes. Periodisk kontrol af leukocyttal og trombocyttal anbefales. Pneumocystis jirovecii-profylakse anbefales til: Pædiatriske patienter med granulomatose med polyangiitis (GPA) eller mikroskopisk polyangiitis (MPA) Voksne med GPA/MPA eller PV - i henhold tillokale retningslinjer. Natriumindhold 1 ml koncentrat til infusionsvæske indeholder 0,23 mmol natrium, som svarer til...)

Robaz - Udgået: 16-03-2026 (...lokal anvendelse på huden er lav. En disulfiram-lignende reaktion er imidlertid rapporteret hos et fåtal patienter, som har indtaget metronidazol samtidig med alkohol. Der er rapporter om, at metronidazol givet oralt kan forstærke virkningen af warfarin og andre coumarin-antikoagulantia, hvilket resulterer i en forlænget protrombintid. Effekten på protrombintiden af metronidazol anvendt lokal...)

Rosacel (...lokal anvendelse på huden er lav. En disulfiram-lignende reaktion er imidlertid rapporteret hos et fåtal patienter, som har indtaget metronidazol samtidig med alkohol. Der er rapporter om, at metronidazol givet oralt kan forstærke virkningen af warfarin og andre coumarin-antikoagulantia, hvilket resulterer i en forlænget protrombintid. Effekten på protrombintiden af metronidazol anvendt lokal...)

Rozex^® (...lokal anvendelse på huden er lav. En disulfiram-lignende reaktion er imidlertid rapporteret hos et fåtal patienter, som har indtaget metronidazol samtidig med alkohol. Der er rapporter om, at metronidazol givet oralt kan forstærke virkningen af warfarin og andre coumarin-antikoagulantia, hvilket resulterer i en forlænget protrombintid. Effekten på protrombintiden af metronidazol anvendt lokal...)

Ruxience (...til frigivelse af cytokiner og/eller andre kemiske mediatorer, og patienten skal overvåges under infusion. Præmedicinering som anbefalet giver en signifikant reduktion i forekomst og alvorlighed af disse hændelser. De fleste hændelser er af mild til moderat sværhedsgrad, og andelen af påvirkede patienter falder ved efterfølgende infusioner. Anafylaksi og andre hypersensitivitetsreaktioner er rapporteret, og adrenalin, antihistamin og glukokortikoid bør være tilgængelige til øjeblikkelig anvendelse. Vaccinationer bør afsluttes mindst 4 uger før rituximab administreres første gang og 6 måneder efter seneste administration for at opnå sufficient vaccinationsrespons. Alle patienter (ikke kun risikopatienter) bør inden behandlingsstart screenes for hepatitis B og C. Reaktivering af hepatitis B og øget risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er beskrevet, men meget sjældent. Ved positiv hepatitis B-serologi bør patienten henvises til leverspecialist inden behandlingsstart. Forsigtighed ved disposition for alvorlige infektioner eller kendte recidiverende eller kroniske infektioner. Der er risiko for falsk negativ serologisk test af infektioner. Ved symptomer på sjældne infektionssygdomme (fx West Nile virus, neuroborreliose) bør en alternativ diagnostisk metode overvejes. Patienter med hjertelidelse i anamnesen bør monitoreres. Forsigtighed ved neutrofiltal < 1,5 x 10 9 /l og/eller trombocyttal 75 x 10 9 /l, da erfaring savnes. Periodisk kontrol af leukocyttal og trombocyttal anbefales. Pneumocystis jirovecii-profylakse anbefales til: Pædiatriske patienter med granulomatose med polyangiitis (GPA) eller mikroskopisk polyangiitis (MPA) Voksne med GPA/MPA eller PV - i henhold tillokal...)

Ryaltris, komb. (...ion og nasal ulceration) Korrekt applikationsteknik er væsentlig - dels for mængden af lokale bivirkninger, dels for effekten på symptomerne. Næsens skillevæg bør så vidt muligt f...)

Rytmonorm^® (...Antiarytmikum med lokalanæstetisk virkning. Har desuden visse non-selektive β-receptorantagonistiske egenskabe...)

Salamol (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer. Ved ...)

Salbutamol "Teva" (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer. Ved ...)

Salflumix Easyhaler^®, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Salmeterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Salmeterol "2care4" (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter 10-20 minutter og når 90 % af maksim...)

Salmeterol "Orifarm" (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter 10-20 minutter og når 90 % af maksim...)

Salmeterol/Fluticasonpropionat "Cipla", komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Salmeterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Salmex, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Salmeterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Scatol (...dlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé). S...)

Serefarm, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Salmeterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Seretide^®, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Salmeterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Serevent^® (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter 10-20 minutter og når 90 % af maksim...)

Sevofluran "Baxter" (...til anæstesi af patienter med risiko for øget intrakranielt tryk bør foregå med forsigtighed og under kontrolleret ventilation. Virker uterinrelakserende og forøger uterin blødning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Forsigtighed ved hypovolæmi og hypotension. Pga. sevoflurans uopløselighed i blod kan hæmodynamiske forandringer komme hurtig. Bradykardi forekommer hyppigt, specielt hos børn med Downs syndrom. Forsigtighed ved leversygdom eller brug af lægemidler med kendt leverpåvirkning. Ved tidligere leverpåvirkning ifm. inhaleret anæstetika, bør intravenøse midler eller lokal anæstesi foretrækkes hvis muligt. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Desuden forsigtighed ved: Øget risiko for kramper hos disponerede individer. Anvendelse til...)

Sevorane^® (...til anæstesi af patienter med risiko for øget intrakranielt tryk bør foregå med forsigtighed og under kontrolleret ventilation. Virker uterinrelakserende og forøger uterin blødning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Forsigtighed ved hypovolæmi og hypotension. Pga. sevoflurans uopløselighed i blod kan hæmodynamiske forandringer komme hurtig. Bradykardi forekommer hyppigt, specielt hos børn med Downs syndrom. Forsigtighed ved leversygdom eller brug af lægemidler med kendt leverpåvirkning. Ved tidligere leverpåvirkning ifm. inhaleret anæstetika, bør intravenøse midler eller lokal anæstesi foretrækkes hvis muligt. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Desuden forsigtighed ved: Øget risiko for kramper hos disponerede individer. Anvendelse til...)

Shingrix (...Til immundeficiente/immunsupprimerede (eller forventning herom): 1-2 mdr. Injektion Må kun gives intramuskulært, primært i deltoidmusklen. Bør ikke indgives subkutant, da der ved forkert s.c. injektion kan opstå forbigående lokale reaktioner. Se Forsigtighedsregler vedr. personer med trombocytopeni eller koagulationsforstyrrelser. Bemærk Kan ikke anvendes til forebyggelse af skoldkopper. Begrænset erfaring vedr. anamnese med herpes zoster, se Forsigtighedsregler . Erfaring savnes vedr. udskiftning af 2. dosis af Shingrix med en dosis af en anden herpes zoster vaccine. Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år. Forhold til...)

Simbrinza, komb. (Brinzolamid absorberes systemisk efter lokal applikation i øjet. Udskilles overvejende uomdannet gennem nyrerne. Brimonidin absorberes i ringe grad systemisk.)

Skinoren^® (På grund af lokalirriterende effekt skal kontakt med øjne og andre slimhinder undgås. Hænderne bør vaskes efter hver påføring.)

Solaraze (Non-steroidt antiinflammatorisk middel tillokal anvendelse på hud.)

Solu-Cortef^® (...til 100 mg hydrocortison) til 10 min. (højdosis Solu-cortef® svarende til 500 mg hydrocortison eller mere). Dosis kan gentages med intervaller på 2,4 og 6 timer afhængig af patientens respons og kliniske tilstand. Børn Dosis bør nedsættes for spædbørn og børn, men skal dog fastsættes på baggrund af til...)

Solu-medrol^® (...edfører diskvalifikation af den sportsudøvende. Lokalbehandling, fx intraartikulært, er til...)

Somnols^® (...opyrrolon. Binder sig til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskell...)

Spiolto^® Respimat^®, komb. (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Tiotropium Langtidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompetit...)

Stesolid^® (...Diazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Stilnoct^® (...til GABA A -receptorerne, som er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskelligt fra benzodiazepinerne med særlig affinitet for α 1 -subtypen (der bl.a. er associeret til...)

Strefen^® (...til maksimalt 5 gange dgl. med mindst 3 timers interval i højst 3 dage. Skal bevæges rundt i munden for at undgå lokal irritation af mundslimhinden. Bemærk: Bør ikke anvendes til...)

Strensiq (...ektionsvæske pr. injektion. Skift mellem injektionssteder for at nedsætte risikoen for lokal lipodystrofi. Glemt dosis: Der må aldrig tages dobbeltdosis. Erfaring savnes vedr. æld...)

Strepsils^®, komb. (Kombination af lokalt virkende antiseptiske midler.)

Striverdi^® Respimat^® (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Subutex^® - Udgået: 22-12-2025 (... administration (intravenøst, intramuskulært eller intradermalt) kan medføre alvorlige lokale reaktioner, tromboemboliske hændelser og livstruende komplikationer. Risiko for forlæ...)

Symbicort^®, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Synacthen^® (...s under observation i dette tidsrum. Omhyggelig kontrol af patienterne er nødvendig ved tilstande som: Diabetes Hypertension Uræmi Psykiske lidelser. Patienter bør være forsigtige...)

Synalar^® (... hudforandringer, herunder steroidinduceret hudatrofi og striae, da anvendelse på disse tilstande kan medføre yderligere hudatrofi, rebound‑fænomener, forværring af symptomer og ø...)

Synarela^® (Anvendelse af lokale detumescerende midler nedsætter absorptionen af nafarelin og disse midler bør derfor undgås under behandlingen med nafarelin.)

Tacrolimus "2care4" (...Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er få data for lokalbehandling. Der er data for mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af gravi...)

Tacrolimus "Accord" (...Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er få data for lokalbehandling. Der er data for mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af gravi...)

Tacrolimus "Epione" (...Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er få data for lokalbehandling. Der er data for mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af gravi...)

Tacrolimus "Nordic Prime" (...Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er få data for lokalbehandling. Der er data for mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af gravi...)

Tacronova (...Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er få data for lokalbehandling. Der er data for mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af gravi...)

Tafil^® (...Alprazolam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Takrozem (...Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er få data for lokalbehandling. Der er data for mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af gravi...)

Taltz (...onalt antistof, som binder sig til cytokin-interleukin-17A (IL-17A og IL-17A/F). Det forhindrer derved, at IL-17A bidrager til immunaktivering og reducer den...)

TALVEY ^® (...til klinisk indikation, se vejledning i produktresumé . Patientkort . Der skal udleveres patientkort og instrueres i, hvad der skal gøres ved evt. symptomer på CRS. Neurologisk toksicitet Neurologisk toksicitet med letal udgang er registreret, herunder immuneffektorcelle-associeret neurotoksicitetssyndrom (ICANS). Ved første tegn på neurotoksicitet skal der opstartes behandling baseret på sværhedsgrad, se produktresumé . Pga. risikoen for ICANS bør patienten ikke føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner under start-up-fasen eller de efterfølgende 48 timer. Oral toksicitet Symptomer på oral toksicitet som mundtørhed, smagsforstyrrelser, synkebesvær, stomatitis er almindelig forekommende. Ved tegn på oral toksicitet kan opstartes understøttende behandling med spytstimulerende midler eller steroide mundskyllemidler. Infektioner Alvorlige infektioner er set under behandling med talquetamab og patienter skal monitoreres herfor. Må ikke administreres til...)

Taptiqom^®, komb. (...oduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokal...)

Targin depottabletter, komb. (...n Modvirker opioidinduceret obstipation, idet oxycodons virkning på opioidreceptorerne lokalt i mave-tarm-kanalen blokeres. Naloxon har ingen central effekt og påvirker derved ikk...)

TECVAYLI^® (...bekræftigelse seponeres. Reaktivering af hepatitis B-virus kan forekomme med leversvigt til følge. Patienter med positiv HBV-serologi skal monitoreres i mindst 6 måneder efter sep...)

Temelor (...Lorazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Temesta^® (...Lorazepam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen ...)

Terbistad (Svampemiddel tillokal anvendelse.)

Terbutalinsulfat "2care4" (... minutter og når 90 % af maksimal virkning i løbet af 30 minutter. Virkningsvarighed op til...)

Terbutalinsulfat "Paranova" (... minutter og når 90 % af maksimal virkning i løbet af 30 minutter. Virkningsvarighed op til...)

Terramycin^®-Polymyxin B salve, komb. (...ring 4 %. Det skønnes, at den mængde som et ammet barn eksponeres for, som følge af en lokal kutan behandling hos moder, er uden klinisk relevans. Midlet bør ikke anvendes på brys...)

Testavan (...påføring af tøj. Må ikke appliceres i genitalområdet (indholdet af alkohol kan medføre lokalirritation). Patienten bør først gå i bad mindst 2 timer efter påføring. Erfaring savne...)

Testogel^® (... efter påføring. Må ikke appliceres i genitalområdet (indholdet af alkohol kan medføre lokalirritation). Gelen skal tørre på huden i 3-5 minutter inden påføring af tøj. Erfaring s...)

Tetracyclin "Actavis" (...tilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af moderat eller svær acne i kombination med lokalbehandling. Ved moderat acne skal der forinden være forsøgt lokalbehandling (kombination) med utilstrækkelig effekt. Bevillingen tidsbegrænses til...)

Tetracyklin "DAK" (...tilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af moderat eller svær acne i kombination med lokalbehandling. Ved moderat acne skal der forinden være forsøgt lokalbehandling (kombination) med utilstrækkelig effekt. Bevillingen tidsbegrænses til...)

Thiopental Life (...til induktion af anæstesi er 4-6 mg/kg. Børn. Individuel dosering. Vejledende doser: Nyfødte. 2-4 mg/kg, derefter 1 mg/kg efter behov. Spædbørn. 5-8 mg/kg, derefter 1 mg/kg efter behov. Andre børn. 5-6 mg/kg, derefter 1 mg/kg efter behov. Langsom injektion anbefales for at minimere respirationsdepression og risiko for overdosering. Ved indgreb af længere varighed end virkningsvarigheden af en enkeltdosis, kan der gives supplerende doser, når patienten reagerer på stimulation. Kramper Voksne. 75-125 mg snarest efter kramperne er indsat. Yderligere doser kan være nødvendige efter brug af et lokalanæstetikum. Børn. Initialt 2 mg/kg. Dosis titreres individuelt efter klinisk behov. Højst 5 mg/kg. Forhøjet intrakranielt tryk Voksne. Intermitterende bolusinjektioner på 1,5-3 mg/kg. Kontrolleret ventilation skal være til...)

Tibsovo^® (...livstruende arytmi. Differentieringssyndrom ved akut myeloid leukæmi Det er registreret tilfælde af differentieringssyndrom, med symptomer som ikke-infektiøs leukocytose, feber, p...)

Timogel øjengel, endosis (...mindst 5 min. mellem inddrypning af forskellige øjendråber, og timololøjengel bør gives til...)

Timosan^® Depot øjengel (...mindst 5 min. mellem inddrypning af forskellige øjendråber, og timololøjengel bør gives til...)

Timosan^® Depot øjengel, endosis (...indst 5 min. mellem inddrypning af forskellige øjendråber, og timolol øjengel bør gives til...)

Tiomebumalnatrium "SAD" (...til induktion af anæstesi er 4-6 mg/kg. Børn. Individuel dosering. Vejledende doser: Nyfødte. 2-4 mg/kg, derefter 1 mg/kg efter behov. Spædbørn. 5-8 mg/kg, derefter 1 mg/kg efter behov. Andre børn. 5-6 mg/kg, derefter 1 mg/kg efter behov. Langsom injektion anbefales for at minimere respirationsdepression og risiko for overdosering. Ved indgreb af længere varighed end virkningsvarigheden af en enkeltdosis, kan der gives supplerende doser, når patienten reagerer på stimulation. Kramper Voksne. 75-125 mg snarest efter kramperne er indsat. Yderligere doser kan være nødvendige efter brug af et lokalanæstetikum. Børn. Initialt 2 mg/kg. Dosis titreres individuelt efter klinisk behov. Højst 5 mg/kg. Forhøjet intrakranielt tryk Voksne. Intermitterende bolusinjektioner på 1,5-3 mg/kg. Kontrolleret ventilation skal være til...)

Tisseel^®, komb. (. Anvendes til sammenføjning af humant væv og lokal hæmostase.)

Tobramycinsulfat "Orifarm" (...Til patienter med overvægt For personer med overvægt (BMI > 25) udregnes en korrigeret legemsvægt/kropsvægt (ABW) ud fra højde i cm og vægt i kg: ABW = IBW + 0,4 x (vægt - IBW) IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm Beregn ABW her: Beregn BMI her: Ved behov for behandling med tobramycin udover 3 dage bestemmes doseringsinterval efter plasma-tobramycin koncentrationsniveau, se det generelle afsnit Aminoglykosider . For tobramycin kan anvendes samme nomogram som for gentamicin. Behandlingsvarighed bør sædvanligvis ikke overskride 3 dage. Bemærk: Nyrefunktion og serumkoncentration bør kontrolleres og døgndosis justeres. Injektionsvæsken kan gives i.v. i løbet af 2-3 min. uden forudgående fortynding - eller evt. i.m. Lokalt I tilslutning til systemisk behandling kan tobramycin anvendes lokalt til...)

Toctino (...tilskud vil normalt kunne imødekommes, i følgende tilfælde: Patienten har refraktær svær kronisk håndeksem. Patienten er udredt for kontaktallergi med epikutantest tilrettelagt efter en eksponeringskortlægning og med priktest, hvis det er relevant og patientens eksem har ikke responderet på behandling med kombination af lokalsteroidsalve gruppe III-IV og fugtighedscreme i 1-2 måneder, derefter intermitterende og patientens eksem har ikke responderet på eller patienten er intolerant over for mindst én anden billigere systemisk behandling med acitretin*, azathioprin, ciclosporin, methotrexat eller mycophenolatmofetil**, eller patienten har kontraindikation mod alle de førnævnte behandlinger. * Kvinder i fertil alder er undtaget pga. risiko for fosterskader. **Da behandlingsprisen er på niveau med Toctino, imødekommer Lægemiddelstyrelsen ansøgninger, hvor behandling med mycophenolatmofetil er afprøvet som eneste systemiske behandling. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, da et behandlingsforsøg med Toctino iflg. produktresumeet kan vare fra 12 til...)

Tolak (... føre til en akkumulering af fluoruracil. Bestemmelse af DPD-enzymaktivitet kan være indiceret før behandling med fluoruracil. Patienter bør rådes til at be...)

Tostran^® (...ret eller maven. Må ikke appliceres i genitalområdet (indholdet af alkohol kan medføre lokalirritation). Patienten bør først gå i bad mindst 2 timer efter påføring Erfaring savnes...)

Tracafour (...tilstand. Voksne. Anbefalet normaldosering 1-1,5 g 2-3 gange dgl. Børn. 15-25 mg/kg legemsvægt 3-4 gange dgl. Lokal fibrinolyse og prostatektomi Efter initial i.v. behandling til 3. postoperative dag gives 1-1,5 g oralt 2-3 gange dgl. Konisation 1,5 g 3 gange dgl. i 12-14 døgn postoperativt. Hæmaturi 1-1,5 g 2-3 gange dgl., til makroskopisk hæmaturi ikke længere foreligger. Opmærksomhed ved blødning i øvre urinveje. Epistaxis 1-1,5 g 3 gange dgl. i 4-10 døgn. Menoragi 1-1,5 g 3-4 gange dgl. i 3-4 døgn. Behandling bør ikke påbegyndes, før blødningen er startet. Erfaring savnes vedr. unge < 15 år. Traumatisk hyphæma 1 g 3 gange dgl. i 6 døgn. Hereditært angioødem Ved anfald. 1,5 g 3 gange dgl. i nogle dage. Profylaktisk. 1,5 g 3 gange dgl. justeret til...)

Tranexamsyre "Nordic Prime" (...tilstand. Voksne. Anbefalet normaldosering 1-1,5 g 2-3 gange dgl. Børn. 15-25 mg/kg legemsvægt 3-4 gange dgl. Lokal fibrinolyse og prostatektomi Efter initial i.v. behandling til 3. postoperative dag gives 1-1,5 g oralt 2-3 gange dgl. Konisation 1,5 g 3 gange dgl. i 12-14 døgn postoperativt. Hæmaturi 1-1,5 g 2-3 gange dgl., til makroskopisk hæmaturi ikke længere foreligger. Opmærksomhed ved blødning i øvre urinveje. Epistaxis 1-1,5 g 3 gange dgl. i 4-10 døgn. Menoragi 1-1,5 g 3-4 gange dgl. i 3-4 døgn. Behandling bør ikke påbegyndes, før blødningen er startet. Erfaring savnes vedr. unge < 15 år. Traumatisk hyphæma 1 g 3 gange dgl. i 6 døgn. Hereditært angioødem Ved anfald. 1,5 g 3 gange dgl. i nogle dage. Profylaktisk. 1,5 g 3 gange dgl. justeret til...)

Tranexamsyre "Pfizer" (...tilstand. Gives som langsom intravenøs injektion. Obs. medicineringsfejl: Må ikke anvendes intratekalt, epiduralt, intraventrikulært eller intracerebralt. Generel fibrinolyse Voksne . 1 g i.v. 3-4 gange dgl. Børn > 1 år. Ca. 20 mg/kg legemsvægt/døgn. Lokal fibrinolyse Voksne. 0,5-1 g i.v. 2-3 gange dgl. til 3. postoperative dag, derefter oral behandling. Børn > 1 år. Ca. 20 mg/kg legemsvægt/døgn. Knæ- og hoftealloplastik Voksne 1 g i.v. umiddelbart inden operationsstart (hofte og knæ) eller 0,5 g inden operationsstart plus 0,5 g efter proteseanbringelse Kan evt. gentages efter 4 og 8 timer postoperativt. Traumatisk hyphæma Voksne. 1 g i.v. 3 gange dgl. i 6 døgn. Tandkirurgi ved hæmofili, von Willebrands sygdom og patienter i antikoagulationsbehandling Voksne Forsigtig mundskylning med 10-20 ml 5 %-opløsning 4 gange dgl. i 3-7 dage. Mundskyllevæsken kan fremstil...)

Trelegy Ellipta^®, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Vilanterol Langtidsvirkende β2-agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β2-receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Triamcinolonacetonid "Orifarm" (...edfører diskvalifikation af den sportsudøvende. Lokalbehandling, fx intraartikulært, er til...)

Triamcinolonacetonid "Paranova" (...edfører diskvalifikation af den sportsudøvende. Lokalbehandling, fx intraartikulært, er til...)

Triaxis^®, komb. (...tilfælde kan dyb subkutan injektion overvejes, selvom risikoen for lokale reaktioner er øget. I almindelighed bør vaccination udskydes i tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Hos personer med kompromitteret immunfunktion, inklusiv patienter i immunsuppressiv behandling kan ses reduceret antistofrespons. Vaccination bør foretages dybt intramuskulært for at mindske risikoen for granulomer. Se evt. vedr. Aluminiumsholdige vacciner i Generelt om vacciner og vaccination . Vaccinen kan indeholde spor af formaldehyd, som anvendes i fremstil...)

Trimbow, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

Trisekvens^®, komb. (...g. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. Porfyri. Uafklaret endometriehype...)

Trisequens, komb. (...g. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. Porfyri. Uafklaret endometriehype...)

Trixeo Aerosphere, komb. (...Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal...)

True Test^® 36 (I op til to uger efter lokal eller systemisk kortikosteroidbehandling kan reaktioner være falsk negative.)

Ultibro^® Breezhaler^®, komb. (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkning indtræder inden for 5 minutter. Virkningsvarighed mind...)

Ultraproct, komb. (Allergi over for indholdsstoffer Lokal bakteriel, viral eller mykotisk infektion i det berørte område.)

Vafseo^® (...tilfælde skal evalueres omgående og behandles ifølge behandlingsstandard. Beslutning om at afbryde eller seponere behandlingen skal være baseret på en benefit-risk-overvejelse for den enkelte patient. Tromboemboliske hændelser Da der er rapporteret om tromboemboliske hændelser i to kontrollerede kliniske studier, skal patienter med eksisterende risikofaktorer for tromboemboliske hændelser og tromboemboliske hændelser i anamnesen (fx dyb venetrombose, lungeemboli og slagtilfælde) monitoreres nøje. Hepatotoksicitet Der er rapporteret stigning i ALAT, ASAT ved behandling. ALAT, ASAT og bilirubin skal evalueres før initiering af behandling, månedligt i 3 måneder efter initiering og derefter som klinisk indiceret. Behandling skal afbrydes, hvis ALAT- eller ASAT-stigninger > 3 x ULN ledsages af en bilirubinstigning > 2 x ULN, eller hvis der vedvarende er ALAT eller ASAT > 3 x ULN. Forværring af hypertension Blodtrykket bør monitoreres før initiering af behandling og derefter regelmæssigt med en hyppighed bestemt ud fra patientens individuelle situation og lokal klinisk praksis. Patienten skal adviseres om vigtigheden af at overholde den antihypertensive behandling og monitorere blodtrykket. Krampeanfald Forsigtighed ved patienter med krampeanfald, epilepsi eller medicinske tilstande i anamnesen forbundet med en disponering for krampeaktivitet, såsom infektioner i centralnervesystemet, da der er rapporteret krampeanfald under behandlingen. Indledende fald i Hb-niveauer ved skift fra et erytropoiesestimulerende middel (ESA) Hb-niveauet kan indledningsvis falde ved skift fra et ESA til...)

Vagifem^® (...tilskud Det er ikke anbefalet at give tilskud af gestagen, eftersom plasmaestradiolniveauet ikke overstiger normalt postmenopausalt niveau. Tidligere cancer eller disposition til cancer Ved tidligere endometeriecancer eller brystkræft kan lokal, vaginal østrogenbehandling anvendes, under forudsætning af, at patienten ikke samtidig er i behandling med aromatasehæmmer for brystkræft. Ved genetisk disposition til...)

Vagirux^® (...tilskud Det er ikke anbefalet at give tilskud af gestagen, eftersom plasmaestradiolniveauet ikke overstiger normalt postmenopausalt niveau. Tidligere cancer eller disposition til cancer Ved tidligere endometriecancer eller brystkræft kan lokal, vaginal østrogenbehandling anvendes, under forudsætning af, at patienten ikke samtidig er i behandling med aromatasehæmmer for brystkræft. Ved genetisk disposition til...)

Vancomycin "hameln" (...til ny måling er < 20 mg/l. Ved koncentration af vancomycin 10 mg/l kan dosering 3 gange daglig overvejes i stedet for øgning af dosis. Hos patienter med normal nyrefunktion skal plasmakoncentrationen kontrolleres på 2. behandlingsdag umiddelbart inden næste dosis. Hyppigheden af plasmakoncentrationsmåling skal individualiseres ud fra den kliniske situation og respons på behandling, og den kan variere fra daglig måling, som kan være nødvendig hos nogle hæmodynamisk ustabile patienter, til mindst én ugentlig måling hos stabile patienter, der viser behandlingsrespons. Se yderligere vedr. dosisjustering . Lokalt Kan gives intratekalt i tilslutning til ventiloperationer hos patienter med hydrocephalus. Til dette formål gives 15-20 mg til voksne og 10 mg til...)

Ventolin^® (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer. Ved ...)

Ventoline^® (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkningen indtræder efter få minutter og varer 3-6 timer. Ved ...)

Vepesid^® (...til kombinationer med andre cytostatika og i forhold til kræfttype, se speciallitteratur. Børn Hodgkins lymfom, non-Hodgkins lymfom, akut myeloid leukæmi Sædvanligvis 75-150 mg//m 2 legemsoverflade/dag i 2-5 dage i kombination med andre antineoplastiske midler i henhold tillokal...)

Verkazia (...tienten monitoreres, da ciclosporins påvirkning af immunforsvaret kan øge risikoen for lokal...)

Vevizye^® (...tienten monitoreres, da ciclosporins påvirkning af immunforsvaret kan øge risikoen for lokal...)

Vistabel^® (...ører tillokal muskelparalyse. Virkningen indtræder i løbet af 2-3 dage og er maksimal inden for 5-6 uger. Virkningsvarighed op til 4 må...)

Visudyne^® (...Når verteporfin aktiveres af lys i tilstedeværelse af oxygen, dannes højaktivt kortlivet singlet oxygen, som forårsager skade ...)

Vitaros (...til inaktive metabolitter. Udskilles primært gennem nyrerne i form af metabolitter. Intrauretral administration. Perifer venøs plasmakoncentration er lav eller ikke-målelig. Intrakavernøs administration. Plasmakoncentrationen falder til...)

Vivotif^® (Aktiv immunisering ved fremkaldelse af specifikt lokalt immunrespons i mave-tarm-kanalen.)

Vyloy^® (... hver infusion. Præmedicinering med systemiske kortikosteroider i henhold tillokale behandlingsretningslinjer kan også overvejes, især før den første infusi...)

Warfarin "Orion" (...sk indeks og udtalt levermetabolisme, og en lang række lægemidler, naturlægemidler, kosttilskud og vitaminer interagerer med warfarin. Samtidig indtagelse af NSAID bør så vidt mul...)

Warfarinnatrium "2care4" (...sk indeks og udtalt levermetabolisme, og en lang række lægemidler, naturlægemidler, kosttilskud og vitaminer interagerer med warfarin. Samtidig indtagelse af NSAID bør så vidt mul...)

Wynzora^®, komb. (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Xalcom^®, komb. (...oduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 m...)

Xaluprine^® (...til nicotinsyremangel (pellagra). Tilfælde af pellagra er registreret især hos patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Ved symptomer som lokal pigment hududslæt, gastroenteritis eller påvirkning af kognitive funktioner bør diagnosen pellagra overvejes. Ved bekræftet pellagra, relevant behandling med niacin-/nicotinamidtil...)

Xamiol, komb. - Udgået: 22-12-2025 (Vitamin D-derivat og stærktvirkende (gruppe III) glukokortikoid tillokal behandling af psoriasis.)

Xeomin (...tilpasses individuelt efter effekt. Initialdosis 1,25-2,5 enheder i hvert injektionssted, højst 25 enheder pr. øje. Injiceres subkutant medialt og lateralt i det øvre og nedre øjenlåg samt lateralt i musculus orbicularis oculi. Ved injektion i øvre øjenlåg rettes kanylen væk fra centrum for at undgå levatormusklen. Totaldosis bør ikke overstige 50 enheder pr. øje pr. behandlingsforløb. Behandlingen bør generelt ikke gives hyppigere end hver 12. uge. I tilfælde af ensidige blefarospasmer begrænses injektionerne til det angrebne øje. Patienter med hemifaciale spasmer behandles som ved ensidige blefarospasmer suppleret med injektion i de afficerede muskler. Muskler i underansigtet bør ikke behandles på grund af udtalt risiko for lokal muskelsvækkelse. Spastisk torticollis Der gives 50-100 (-200) enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. (På hvert injektionssted bør ikke gives mere end 50 enheder). En samlet dosis på 300 enheder pr. behandling bør ikke overskrides. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt indlægsseddel eller speciallitteratur. Spasticitet i arm Voksne Individuelt. 25-100 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-2 injektionssteder. Den maksimale totaldosis til behandling af spasticitet af overekstremitet bør ikke overstige 500 enheder pr. behandlingsforløb, og der bør højst administreres 250 enheder i skuldermusklerne. Der må tidligst gives reinjektion efter 12 uger. Kronisk hypersalivation Voksne Individuelt. Der bør anvendes en rekonstitueret opløsning med en koncentration på 5 enheder/0,1 ml. 50 enheder bilateralt fordelt med 30 enheder i glandula parotidea og 20 enheder i glandula submandibularis. Den anbefalede dosis pr. behandling er 100 enheder. Denne maksimale dosis bør ikke overskrides. Behandlingen bør ikke gives hyppigere end hver 16. uge. Børn 2- 17 år (> 12 kg) Der bør anvendes en rekonstitueret opløsning med en koncentration på 2,5 enheder/0,1 ml. Injiceres i glandula parotidea og glandula submandibularis på begge sider (i alt fire injektioner pr. behandling) i forholdet 3:2 mellem glandula parotidea og glandula submandibularis. Der henvises til...)

Xoterna Breezhaler^®, komb. (...n afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Virkning indtræder inden for 5 minutter. Virkningsvarighed mind...)

Xylometazolin "Teva" (...Adrenergikum. Virker lokalt vasokonstriktorisk gennem stimulering af α-receptorerne og dermed detumescerende på s...)

Zidoval (Middel mod anaerobe bakterier tillokal anvendelse.)

Zithromax (...tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til...)

Zitromax^® (...tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til...)

Zolcare (...til GABA A -receptorerne, som er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskelligt fra benzodiazepinerne med særlig affinitet for α 1 -subtypen (der bl.a. er associeret til...)

Zolpidem "2care4" (...til GABA A -receptorerne, som er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskelligt fra benzodiazepinerne med særlig affinitet for α 1 -subtypen (der bl.a. er associeret til...)

Zolpidem "Actavis" (...til GABA A -receptorerne, som er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskelligt fra benzodiazepinerne med særlig affinitet for α 1 -subtypen (der bl.a. er associeret til...)

Zolpidem "Hexal" (...til GABA A -receptorerne, som er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskelligt fra benzodiazepinerne med særlig affinitet for α 1 -subtypen (der bl.a. er associeret til...)

Zolpidem "Vitabalans" (...til GABA A -receptorerne, som er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskelligt fra benzodiazepinerne med særlig affinitet for α 1 -subtypen (der bl.a. er associeret til...)

Zolpidem Carefarm (...til GABA A -receptorerne, som er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskelligt fra benzodiazepinerne med særlig affinitet for α 1 -subtypen (der bl.a. er associeret til...)

Zolpidemtartrat "Epione Medicine" (...til GABA A -receptorerne, som er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskelligt fra benzodiazepinerne med særlig affinitet for α 1 -subtypen (der bl.a. er associeret til...)

Zonoct (...til GABA A -receptorerne, som er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskelligt fra benzodiazepinerne med særlig affinitet for α 1 -subtypen (der bl.a. er associeret til...)

Zopiclon "Epione" (...opyrrolon. Binder sig til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskell...)

Zopiclon "Stada" (...opyrrolon. Binder sig til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskell...)

Zopiclone "Grindeks" (...opyrrolon. Binder sig til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskell...)

Zopiclone "Jubilant" (...opyrrolon. Binder sig til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskell...)

Zopinox (...opyrrolon. Binder sig til GABA A -receptorerne, der er lokaliseret til chlorid-ion-kanal-komplekset. Binder sig til receptorerne forskell...)

Zoviduo^®, komb. (...Der er data for mere end 3.000 kvinder eksponeret for lokal aciclovir i første trimester uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. F...)

Zovir^® creme (Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Der er data for over 3.000 1. trimester-eksponerede for lokalbehandling uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.)

Zymeduo, komb. (...Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatorisk. Fluticason Lokal...)

Zymelin^® (...Adrenergikum. Virker lokalt vasokonstriktorisk gennem stimulering af α-receptorerne og dermed detumescerende på s...)

Zymelin Care, komb. (...Dexpanthenol Absorberes hurtigt via huden og omdannes til vitamin B 5 (panthotensyre). Vitamin B 5 indgår i Coenzym A. Er vist at virke fremmende...)

Acitretin "Orifarm" (Anvendelsesområder: ...es i kombination med PUVA-behandling, UVB-behandling eller lokalbehandling. Svært invaliderende tilfælde af morbus Darier hos voksne. Behandlingen bør forestå...)

Alphagan^® (Anvendelsesområder: ...til at nedsætte det intraokulære tryk (IOP) hos patienter med eller okulær hypertension, hvor lokalbehandling med β-blokker er kontraindiceret. Kan endvidere anvendes som supplerende behandling, når det intraokulære tryk (IOP) ikke kan kontrolleres til...)

Brimonidintartrat "2care4" (Anvendelsesområder: ...til at nedsætte det intraokulære tryk (IOP) hos patienter med eller okulær hypertension, hvor lokalbehandling med β-blokker er kontraindiceret Kan endvidere anvendes som supplerende behandling, når det intraokulære tryk (IOP) ikke kan kontrolleres til...)

Brimonidintartrat "Paranova" (Anvendelsesområder: ...til at nedsætte det intraokulære tryk (IOP) hos patienter med eller okulær hypertension, hvor lokalbehandling med β-blokker er kontraindiceret. Kan endvidere anvendes som supplerende behandling, når det intraokulære tryk (IOP) ikke kan kontrolleres til...)

Glaudin (Anvendelsesområder: ...til at nedsætte det intraokulære tryk (IOP) hos patienter med eller okulær hypertension, hvor lokalbehandling med prostaglandinanalog eller β-blokker er kontraindiceret Kan endvidere anvendes som supplerende behandling, når det intraokulære tryk (IOP) ikke kan kontrolleres til...)

Itovebi^® (Anvendelsesområder: ...med palbociclib og fulvestrant til behandling af voksne med PIK3CA-muteret, østrogenreceptor (ER)-positiv, HER2-negativ, lokalt fremskreden eller metastatisk...)

Neotigason^® (Anvendelsesområder: ...es i kombination med PUVA-behandling, UVB-behandling eller lokalbehandling. Svært invaliderende tilfælde af morbus Darier hos voksne. Behandlingen bør forestå...)

Nexavar^® (Anvendelsesområder: ...d interferon-alfa og interleukin-2 ikke er tilstrækkelig. Dissemineret hepatocellulært karcinom. Progressiv, lokalt fremskreden eller metastaserende differen...)

Padcev^® (Anvendelsesområder: ...Monoterapi Monoterapi til behandling af voksne med lokalt fremskreden eller metastatisk urotelial cancer, der tidliger...)

Pemazyre (Anvendelsesområder: ...Monoterapi til voksne med lokalt fremskredent eller metastatisk kolangiokarcinom med en fibroblastvæ...)

Perjeta (Anvendelsesområder: ...lokalt recidiverende, ikke-resercerbar brystkræft i kombination med trastuzumab og docetaxel til patienter, som ikke tidligere har været i anti-HER2-behandling eller kemoterapi for deres metastatiske sygdom. I kombination med trastuzumab og kemoterapi til: Neoadjuverende behandling af HER2-positiv lokalt avanceret eller inflammatorisk brystkræft eller tidlig brystkræft med høj risiko for tilbagefald. Adjuverende behandling af HER2-positiv tidlig brystkræft med høj risiko for til...)

Phesgo, komb. (Anvendelsesområder: ...lokalt avanceret eller inflammatorisk brystkræft eller tidlig brystkræft med høj risiko for tilbagefald. Adjuverende behandling HER2-positiv tidlig brystkræft med høj risiko for tilbagefald. Metastatisk brystkræft - i kombination med docetaxel HER2-positiv, metastatisk eller lokal...)

Sorafenib "Accord" (Anvendelsesområder: ...d interferon-alfa og interleukin-2 ikke er tilstrækkelig. Dissemineret hepatocellulært karcinom. Progressiv, lokalt fremskreden eller metastaserende differen...)

TicoVac^® (Anvendelsesområder: ...lokalområder, hvor sygdommen findes, fx i Øst- og Centraleuropa, Sverige samt på Bornholm. Enkelte tilfælde er konstateret i Nordsjælland, og i 2018 blev TBE påvist på Fyn og i Jylland. Dette giver dog ikke anledning til...)

Tizanidin "2care4" (Anvendelsesområder: Kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet. Akutte muskelspasmer af lokal oprindelse.)

Tizanidin "Nordic Prime" (Anvendelsesområder: Kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet. Akutte muskelspasmer af lokal oprindelse.)

Tizanidin "Paranova" (Anvendelsesområder: Kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet. Akutte muskelspasmer af lokal oprindelse.)

Tizanidin "Teva" (Anvendelsesområder: Kroniske spastiske tilstande forårsaget af lidelser i centralnervesystemet. Akutte muskelspasmer af lokal oprindelse.)

TUKYSA (Anvendelsesområder: ...I kombination med trastuzumab og capecitabin til behandling af voksne med HER2-positiv lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft, der har fåe...)

Søgeresultater, Apoteker:

Tilst Apotek

Søgeresultater, ATC-koder:

A01AB (Antiinfektiva tillokal brug i mundhulen)

A01AD (Andre midler tillokal brug i mundhulen)

A07EA (Glukokortikoider tillokal brug)

B02BC (Haemostatica tillokal brug)

C05BA (Hepariner eller heparinoider tillokal brug)

C05BB (Skleroserende midler tillokal injektion)

D01AE (Andre antimykotika tillokal brug)

G02B (Kontraceptiva tillokal brug)

R01A (Rhinologika tillokal brug)

R01AA (Sympatomimetika (nasale midler tillokal brug))

A06AG (Laksantia med lokal virkning i rectum)

D04AB (Lokalanalgetika til dermatologisk brug)

N01B (Lokalanalgetika)

N01BX (Andre lokalanalgetika)

S01HA (Lokalanalgeserende øjenmidler)

Søgeresultater, Artikler:

Mulighed for medicinvirksomheder (Til medicinvirksomheder)

5 hurtige om insektstik (...tilfælde medføre sygdommen Borreliose eller neuroborreliose. Læs mere i 5 hurtige om flåtbid . 2. Er det normalt, at det hæver? Ja, det er helt normalt, at det hæver og klør, når du er blevet stukket af et insekt. Det er kroppens måde at bekæmpe den gift eller det spyt, insektet har overført til din krop. De fleste mennesker hæver mere efter bi -eller hvepsestik end efter myggestik. 3. Hvad kan jeg selv gøre? Frugt og søde drikke tiltrækker bier og hvepse. Pas derfor på, når du spiser udendørs, og det er sæson for bier og hvepse. Er du blevet stukket, så husk: Fjern straks brodden. Du kan skrabe den af eller du kan suge den ud med en giftsuger. Det er en slags omvendt sprøjte, du kan købe på apoteket. Du kan mindske hævelsen ved at lægge isterninger i et viskestykke, oven på stikket. Du kan mindske hævelse og kløe ved at tage tabletter med antihistamin . Antihistaminer kan købes i håndkøb på apoteket. Læs mere om brug af antihistaminer ved insektstik . Hvis det gør ondt, kan du smøre lokalbedøvende creme eller salve på stikket. 4. Hvornår skal jeg søge læge? Kontakt lægen med det samme, hvis du: Er blevet stukket i mund, svælg eller på halsen. Også selvom du ikke er allergisk. Stikket kan hæve op og du kan få svært ved at trække vejret. Bliver utilpas eller får rødt udslæt over hele kroppen. Kontakt lægen dagene efter, hvis du hæver usædvanligt kraftigt, eller hvis hævelsen bliver værre. Du kan være ved at udvikle betændelse eller allergi . 5. Vaccination mod allergi for insektstik Hvis du er meget allergisk, dvs. du bliver dårlig eller hæver voldsomt op, kan insektstik udvikle sig til...)

5 hurtige om binyrebarkhormon (...til, når folk almindeligvis taler om binyrebarkhormoner. Det kaldes det Hvad er det? Blokade Injektion med binyrebarkhormon i et led, fx skulderen, for at dæmpe inflammation (hævelse og irritation) og dermed lindre smerte. Hormoncreme Salver og cremer, der indeholder binyrebarkhormon. Bruges til at dæmpe inflammation i huden, som fx ved eksem. Kortisol (hydrocortison) Et af de vigtigste glukokortikoider, der produceres i binyrebarken. Prednisolon og prednison Kunstigt fremstillet kortisol, men med fire gange kraftigere virkning end kortisol. Bruges typisk til at dæmpe inflammation (hævelse og irritation). 2. Hvordan virker binyrebarkhormon? De binyrebarkhormoner, der kaldes glukokortikoider, virker ved at hæmme kroppens immunforsvar. Det er kroppens eget immunforsvar, der skaber symptomerne på irriteret væv (inflammation), som fx hævelse, rødme og smerte. Når immunforsvaret hæmmes, hæmmes inflammationen. Der skelnes mellem systemisk brug af binyrebarkhormon og lokal brug. Systemisk brug: Medicinen indtages gennem munden og fordeles i hele kroppen. Lokal brug: Medicinen anvendes kun på det sted, der skal behandles. 3. Hvornår bruges binyrebarkhormon lokalt? Når binyrebarkhormon bruges lokalt, kan det bruges som fx creme eller spray: Ved astma , allergi og KOL bruges det som forebyggende behandling. Binyrebarkhormon gives da lokalt som fx inhalationsspray eller næsespray. Behandlingen dæmper inflammationen i luftvejene (bronkierne) eller næsen. Ved psoriasis og atopisk eksem (børneeksem), hvor creme eller salve smøres på huden. Det mindsker hævelse, irritation og kløe og øger helingsprocessen. Ved leddegigt , hvor leddet gør ondt pga. inflammation. Binyrebarkhormon kan sprøjtes direkte ind i leddet, hvor inflammationen er (blokade). Det mindsker inflammation og smerte. 4. Hvornår bruges binyrebark? Binyrebarkhormon bruges systemisk, som fx tabletter eller indsprøjtning: Ved behandling af akut forværring af astma eller KOL. Binyrebarkhormonet gives i en periode som tabletter eller som indsprøjtning. Ved autoimmune sygdomme (sygdomme hvor immunforsvaret angriber kroppens raske væv) fx tarmlidelserne Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) og autoimmune bindevævslidelser . Behandlingen mindsker immunforsvarets angreb på det raske væv. Ved dårligt fungerende binyrer, hvor binyrerne ikke selv kan producere nok binyrebarkhormon. Ved visse former for kræft, for at dæmpe bivirkningerne ved den medicin man får mod kræftsygdommen (kemoterapi). 5. Hvilke bivirkninger giver binyrebarkhormon? Ved brug af de kraftigste binyrebarkhormoner over lang tid, som tabletter eller indsprøjtninger, kan det give alvorlige bivirkninger. Det kan fx være knogleskørhed, tynd hud, måneansigt, tøndeformet krop og tynde arme og ben. Kortere tids behandling, lokalbehandling og behandling med mildere midler giver mindre kraftige bivirkninger. Du kan læse mere om det enkelte lægemiddels bivirkninger ved at søge på medicinens navn eller indholdsstof i søgefeltet øverst på siden. Du kan også læse mere her om bivirkninger generelt. Læs mere om de forskellige typer binyrebarkhormoner: Som tabletter og injektionsvæske Tillokal brug i lungerne og i næsen Tillokalbehandling på huden Tillokal brug i tarmen og i endetarmen Tillokal...)

5 hurtige om spiral (...til 3-6 år og har ud over virkningen som prævention også en god effekt på kraftige blødninger og menstruationssmerter. Se hormonspiralerne her . Kobberspiralen indeholder ikke hormoner. Det kobber, som spiralen afgiver, påvirker sædcellerne, så de bevæger sig mindre og har sværere ved at befrugte ægget. Den virker også ved at ændre slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast. Kobberspiraler omtales ikke på Medicin.dk, fordi de ikke indeholder medicin. Spiralen er lavet af plastic med kobber viklet om for at forhøje virkningen. En kobberspiral kan afhængig af type, sidde i 5 - 10 år før den skal skiftes. En kobberspiral kan gøre, at du bløder mere, end du plejer, når du har menstruation. I gennemsnit øges blødningen med 50 %. Også menstruationssmerter kan øges. 3: Hvor sikker er en spiral? En hormonspiral giver 99 % sikkerhed for, at du ikke bliver gravid. En kobberspiral giver 98 % sikkerhed for, at du ikke bliver gravid. 4: Hvem kan få spiral? Spiraler findes i forskellige former og størrelser, så du kan bruge spiral, uanset om du har født eller ej. 5: Påvirker det min fertilitet at få en spiral? Nej, spiralerne mindsker ikke din fertil...)

Smerter i et nyt perspektiv (...Til sidst i artiklen kan du læse 2 patient-cases som tager udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model. Hvad er smerter? Den internationale beskrivelse af smerter: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Smerter er altså en ubehagelig oplevelse, som både er noget vi sanser og føler, og som kan være til stede på trods af, at der ikke er nogen skade i eller på kroppen. Den vigtigste funktion smerte har, er at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter, som hvis du brænder dig, sikrer, at du bliver opmærksom og forebygger yderligere skade. Når du oplever smerte, vil du typisk gøre noget for at overkomme smerten, og det du vælger at gøre, afhænger af, hvad du tænker og føler om smerten, og om du har støtte fra mennesker omkring dig. Se oversigten Smerter fra et bio-psyko-socialt perspektiv Oplevelsen af smerter påvirkes som nævnt af, hvad du føler, tænker og hvilken social støtte du har, og dette vil have positiv eller negativ effekt på din oplevelse af smerter (tabel 1). Tabel 1. Eksempler på hvad der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter (Fx Det går nok over) Tillid til egen mestring (Det kan jeg godt håndtere) Kognitiv fleksibilitet Positive følelser Robusthed over for stress Tryg tilknytning i barndommen Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Katastrofetanker (fx Nu går det helt galt) Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negative følelser Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning i barndommen Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Følelser og tankers betydning Smerter aktiverer som noget helt naturligt frygt. Frygt forbereder dig på at kunne handle i farlige situationer. Hjernen foretager automatisk en vurdering af smerten baseret på tidligere oplevelser, overbevisninger og forventninger for at afgøre, om smerten er farlig. Dine tidligere erfaringer med smerte kan derfor påvirke din reaktion på smerte. Den naturlige frygt-reaktionen er som regel kortvarig. Men nogle kan opleve, at smerterne medfører en konstant bekymring ledsaget af følelser af utryghed og magtesløshed. Det kaldes også ”smerte-katastrofering” og kan forstærke smerteoplevelsen og øge risikoen for, at der udvikles kronisk smerte. Smerteadfærd Når du har smerter, vil din adfærd ofte være et resultat af, hvordan du tolker smerten, og hvad du har lært gennem egne eller pårørendes erfaringer. Adfærden vil typisk blive forstærket, hvis du oplever, at den giver dig færre smerter eller øget støtte og omsorg. Hvis du har langvarige smerter, kan den adfærd, der var god i den akutte fase (fx aflastning og brug af smertestillende medicin), blive dårlig for dig på længere sigt. Undgå smerte eller overaktivitet? Når du skal klare smerter bedst muligt, er det vigtigt, at du hverken bruger en ”undgåelses-strategi”, hvor du ikke tør bevæge dig for at undgå smerter - eller en ”overaktivitets-strategi”, hvor du knokler på af frygt for at være svag. Men at du i stedet er fleksibel i forhold til din krops signaler. Personer, der er overaktive, klarer sig dårligere end personer, der er mere fleksible, men klarer sig generelt bedre end patienter, der forsøger at undgå smerten (6038)(6039)(6040) . Figur 1. Smerteoplevelse ved undgåelse eller overaktivitet. Andre faktorer Der er mange andre faktorer, som kan påvirke, hvordan du oplever og håndterer smerte. Social støtte Social støtte er oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen i positiv retning, så du oplever at have mindre smerte. Omsorg kan dog også have en negativ effekt, særligt hvis dine pårørende - for at hjælpe - overtager dine funktioner i stedet for at støtte dig i, at du kan selv. Tilknytningsmønster Tilknytningsmønstre udvikles i den tidlige barndom og afhænger af forældres eller andre omsorgspersoners evner til at støtte barnet følelsesmæssigt. Hvis barnet får den bedste følelsesmæssige omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Jo mere utryg du var som barn, jo større er sandsynligheden for, at du også som voksen føler dig utryg, og ikke har tillid til dine egne evner til at overkomme smerter. Det kan give øget smertefølsomhed og kroniske smerter (6042) . Traumatiske livsbegivenheder Der er en stærk sammenhæng mellem kroniske smerter og traumatiske begivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, operationer, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . Behandling af smerter - Brug den forstuvede fod! Når du søger behandling for nye smerter, vil det oftest være for at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. Det kan være en hjælp for dig at få en afklaring på, hvor længe smerterne forventes at vare, og få nogle råd om hvordan du kan håndtere din situation bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere anbefalede man at aflaste det skadede område, så man undgik smerte. Men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men faktisk bør udsættes for så meget belastning som muligt, dog uden at der sker yderligere skade. Hvis du søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid (kroniske), skyldes det ofte utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller måske har du brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. Smerteuddannelse (smerte-edukation) Uddannelse i din smerte (smerte-edukation) er en vigtig del i behandlingen af langvarige/kroniske smerter. Når smerterne varer ved ud over den tid det normalt tager for væv at hele, så vil årsagen til smerterne typisk ikke længere kunne forklares ud fra de fysiske forandringer i kroppen. I stedet vil man ofte kunne forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer. Man kan sige, at hjernen kan lære en smerte udenad, og smerten kan derfor fortsætte, selv om kroppen er helet. Viden om smerter kan derfor give større tryghed og støtte en hensigtsmæssig adfærd. (6036) . Smerte-uddannelse kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning. Se oversigten Psykologisk behandling En række psykologiske behandlingsformer som fx kognitiv terapi og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen ved kroniske smerter (6036) . Det er også vist, at nogle terapiformer kan være med til at forebygge, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertebehandlingsformer, hvor man har fokus på: smerte-uddannelse ændring af overbevisninger om smerter ændring af undgåelsesmønster i forhold til smerter Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) bliver du guidet til at kunne genoptage bevægelser som du, på grund af negative overbevisninger om smerter, har frygtet at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) bliver du guidet i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, samtidig med at der skabes større tryghed i forhold til din krop, så smerterne føles mindre truende (6051) . Smertecentre Hvis du har langvarige smerter, som påvirker dig følelsesmæssigt eller nedsætter din evne til at fungere - og behandling hos din egen læge ikke har hjulpet dig nok, kan det være relevant, at du bliver henvist til smertebehandling på et smertecenter (6052) . På smertecentrene laves en samlet udredning af de faktorer, der ser ud til at påvirke dine smerter og dit funktionsniveau. Behandling på smertecentre foregår ofte holdbaseret og kan være fx smerte-uddannelse, teknikker til afspænding, mindfulness, fysioterapi eller psykoterapi (6052) . Referencer 6036. Edwards RR, Dworkin RH, Sullivan MD et al. The Role of Psychosocial Processes in the Development and Maintenance of Chronic Pain. J Pain. 2016; 17(9):T70-92, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27586832/ (Lokaliseret 27. november 2023) 6038. Vlaeyen JWS, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain. 2000; 85(3):317-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10781906/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6039. Hasenbring MI, Verbunt JA. Fear-avoidance and endurance-related responses to pain: new models of behavior and their consequences for clinical practice. Clin J Pain. 2010; 26(9):747-53, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20664333/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6040. Andrews NE, Strong J, Meredith PJ. Activity pacing, avoidance, endurance, and associations with patient functioning in chronic pain: a systematic review and meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2012; 93(11):2109-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22728699/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6042. Romeo A, Tesio V, Castelnuovo G et al. Attachment Style and Chronic Pain: Toward an Interpersonal Model of Pain. Front Psychol. 2017; 24:8:284, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28286493/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6047. Kent P, Haines T, O’Sullivan P et al. Cognitive functional therapy with or without movement sensor biofeedback versus usual care for chronic, disabling low back pain (RESTORE): a ovemberd, controlled, three-arm, parallel group, phase 3, clinical trial. Lancet. 2023; 401(10391):1866-77, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37146623/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6051. K Ashar YK, Gordon A, Schubiner H et al. Effect of Pain Reprocessing Therapy vs Placebo and Usual Care for Patients With Chronic Back Pain: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2022; 79(1):13-23, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34586357/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6052. Vaegter HB, Christoffersen LO, Enggaard TP et al. Socio-Demographics, Pain Characteristics, Quality of Life and Treatment Values Before and After Specialized Interdisciplinary Pain Treatment: Results from the Danish Clinical Pain Registry (PainData). J Pain Res. 2021; 14:1215-30, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33976571/ (Lokaliseret 29. november 2023) Patientcases Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænden, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang. Hans stopper straks havearbejdet, tager noget smertestillende og går i seng. Hans er bange for at komme til at fremprovokere en ny diskusprolaps, hvis han gør forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Der er nu gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har nu fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide, at hendes muskler er meget spændte. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen. Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til...)

Gode råd ved høfeber (...til at mindske dine gener, hvis du har høfeber. GODE RÅD Indendørs Udendørs Undgå både aktiv og passiv rygning. Husk altid din medicin. Pollen- eller svampeallergi Sørg for at få luftet ud, så du får et godt indeklima, men hold døre og vinduer lukkede i perioder med høje koncentrationer af pollen og/eller sporer fra skimmelsvampe. Vent med at lufte ud til sent om aftenen, når duggen er faldet. Tag eventuelt et brusebad før sengetid for at skylle pollen ud af håret. Hold vinduerne lukkede i bilen, hvis den har pollenfilter. Har du et ventilationsanlæg i boligen, kan du undersøge, om der kan monteres et pollenfilter. Allergi for dyrehår Lad være at have det dyr, du er allergisk overfor. Overvej nøje, om du skal have andre dyr. Din risiko for også at få allergi over for dem er stor. Allergi for husstøvmider Hold luftfugtigheden lav. Tør ikke tøj i opholdsrum. Luft ud efter bad og madlavning. Luft ud, når du støvsuger. Husk altid din medicin. Pollen- eller svampeallergi Undgå eller begræns udendørsaktiviteter, hvis du får svære symptomer trods medicin. Brug solbriller eller cykelbriller, så mindsker du pollen i øjnene. Lad være at gå i skoven når det er fugtigt, eller lige har regnet, så undgår du at udsætte dig selv for store mængder skimmelsvampesporer. Pollen og svampesporer kan sætte sig i tøj, som er tørret ude. En kort tur i tørretumbleren kan blæse partiklerne af. Kan også bruges til sengetøjet. Gode redskaber: App og Pollenkalender Plantepollen, som er en hyppig kilde til høfeber, findes i luften på forskellige tidspunkter af året: Forår: Hasselpollen, ellepollen og elmepollen i de tidlige forårsmåneder og birkepollen i maj. Sommer: Græspollen i juni/juli og bynke i juli/august. Astma-Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut har udarbejdet en pollenkalender på baggrund af gennemsnitsværdier fra målestationen i København for perioden 1985-2009. På pollenkalenderen kan du se, hvordan en gennemsnitlig sæson ser ud og hvor i sæsonen, du er. Er du et sted, hvor kurven stadig er opadgående, kan du forvente endnu flere pollen. Er kurven derimod på vej ned, betyder det, at du højst sandsynligt er ovre det værste pollen-boom. På Astma-Allergi Danmarks hjemmeside kan du tilmelde dig dagens pollenvarsling . Den findes både som app og som nyhedsmail, som du kan få tilsendt dagligt i høfebersæsonen. Læs mere om pollenvarsling . Oversigt over behandling af høfeber Den vigtigste behandling er, at du så vidt muligt undgår det, du er allergisk overfor. Derudover kan du lindre og forebygge anfald af høfeber med medicin, som dæmper den allergiske reaktion. Lokalbehandling: Øjendråber og næsespray med antihistamin og næsespray med binyrebarkhormon fås både i håndkøb og på recept . Tabletbehandling: Der findes et stort udvalg af antihistamin -tabletter i håndkøb og på recept. Binyrebarkhormon findes også som tabletter, de er på recept. Indsprøjtninger: Binyrebarkhormon kan gives som en enkelt depotindsprøjtning (eller som tabletter). Allergivaccination er en mere målrettet behandling, der strækker sig over flere år. Medicin til behandling af høfeber - symptomer og behandling Medicin Effekt på allergiske symptomer Behandlingsvejledning Tabletter med antihistaminer Nysen ++ Løbende næse ++ Tilstoppet næse + Kløe i øjne, næse og svælg +++ Virker efter ½-1 time. Tages dagligt. Varighed mellem 8-24 timer Øjendråber med antihistamin Øjenkløe og tåreflåd +++ Virker inden for ½ time. Tages dagligt 1-2 gange, men kan benyttes efter behov. Varighed omkring 12 timer. Næsespray med binyrebarkhormon Kløe/nysen +++ Løbende næse +++ Tilstoppet næse ++ Fuld virkning kommer først efter adskillige dage. Tages fast dagligt 1-2 gange. Virker forebyggende. Start før sæsonen. Næsespray med antihistamin Kløe/nysen ++ Løbende næse + Tilstoppet næse + Virker inden for ½ time. Tages dagligt 1-2 gange, men kan benyttes efter behov. Varighed omkring 12 timer. Øjendråber med natriumcromoglicat Øjenkløe og tåreflåd + Virker hurtigt. Tages dagligt 2-4 gange. Behandlingseffekten vurderes efter 7 dages behandling. Næsespray med ipratropium Kløe/nysen - Løbende næse +++ Tilstoppet næse - Virker hurtigt. Tages efter behov. Varighed omkring 6 timer. Næsepray med natriumcromoglicat Kløe/nysen ++ Løbende næse + Til...)

Sygesikring på rejsen (...til det blå EU-sygesikringskort på borger.dk , hvis du ikke har det. Hav altid det gule og det blå sygesikringskort med dig på rejser. Skal du uden for Europa, må du betale for en privat rejseforsikring, fx gennem dit forsikringsselskab eller i forbindelse med køb af rejsen. Lande Sygesikring Info Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer du til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International . Du skal blot ringe til +45 70 10 50 50. EU og EØS : Azorerne Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Gibraltar Grækenland Holland Irland Island Italien Kanariske øer Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Madeira Malta Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Vatikanstaten Østrig Blåt kort Det blå EU-sygesikringskort giver udelukkende ret til offentlig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også for dig. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, og det dækker også, hvis du har en kronisk sygdom eller er gravid. Men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. Hvis du ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan du henvende dig til de lokale myndigheder i rejselandet. Ofte kan rejseselskabets guide også være behjælpelig. Vær opmærksom på, at i visse lande har man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde, at du skal betale ekstra. Hjemrejse Du skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis du vil være fuldt dækket i Europa, må du betale for en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan du i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Tjek, hvordan du er dækket i de enkelte lande på Styrelsens for Patientsikkerheds hjemmeside: Det blå EU-sygesikringskort . Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man Kanaløerne Makedonien Moldavien Monaco Montenegro Rusland San Marino Serbien Tyrkiet Ukraine Verdensdelene: Afrika Antarktis Asien Australien Nordamerika Sydamerika Privat rejseforsikring Her dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, og du skal tegne en privat rejsesygeforsikring. Ofte kan den købes samtidig med rejsen. Hav altid forsikringsselskabets telefonnummer med på rejsen. Det blå EU-sygesikringskort og skiferie På nogle skisportssteder kan der være langt til det nærmeste offentlige sygehus, hvor det blå kort dækker. Redning er heller ikke altid dækket med det blå kort, hvis du fx skal hentes med helikopter eller ambulance. Det betyder, at du selv skal betale transporten til klinik eller sygehus. Tjek, hvordan du er dækket i de enkelte lande på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside: Det blå EU-sygesikringskort . Hvis du helt vil undgå egenbetaling, skal du overveje at tegne en rejsesygeforsikring gennem dit forsikringsselskab. Kronisk sygdom Hvis du er kronisk syg og skal rejse, er det en god ide at kontakte dit forsikringsselskab inden rejsen, for at sikre at du er dækket på rejsen. Nyttige links På borger.dk kan du bestille det gratis Blå EU-sygesikringskort. Bemærk at det kan tage op til 3 uger, før du får kortet. På SOS International kan du anmelde din skade, hvis du er på Færøerne eller i Grønland. På Udenrigsministeriets hjemmeside Rejse til...)

Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (...til at få den type kost eller ernæring, der ud fra deres specifikke situation er den bedste - det er den korte version, siger Mette Borre. Diætistens arbejde er baseret på videnskabelige undersøgelser om kost og ernæring. Inden vi planlægger en ny diæt for en klient, udfører vi en række beregninger, ud fra klientens køn, højde og vægt, og vi taler med klienten om, hvad hun [2] plejer at spise, og hvad hun kan lide at spise. Om Diætistuddannelsen Diætistuddannelsen er en sundhedsfaglig bacheloruddannelse. På uddannelsen undervises i bl.a. fysik og kemi, fysiologi, anatomi, psykologi og pædagogik. Mette Borre, klinisk diætist ved Århus Universitetshospital, Medicinsk afd. V. Hvilke typer mennesker hjælper en diætist? De patienter jeg arbejder med, er oftest alvorligt syge. Det er typisk patienter med mave-tarmsygdomme, fx kræft i maven , tarmsystemet eller leveren, skrumpelever , cøliaki (glutenintolerans) og Crohns sygdom . Oftest er disse patienter under- og/eller fejlernærede, så min opgave med dem er typisk at motivere patienten til at spise. I de tilfælde hvor patienten ikke selv kan spise, kan vi give sondeernæring eller intravenøs næring (næring, der tilføres via blodkarrene). Nu er du jo diætist på et hospital - hvilken type mennesker hjælper diætister uden for et hospital? Mange diætister hjælper overvægtige mennesker med at tabe sig. Så består behandlingen i kostplanlægning og løbende motiverende samtaler. En anden type klienter er mennesker, der får konstateret overfølsomhed, fx mælkeallergi (lactoseintolerans ) eller glutenintolerans - de har oftest brug for hjælp til at finde ud af, hvilken type kost, de kan spise, når de ikke længere kan gøre, som de plejer. En tredje gruppe klienter vi ofte ser, er mennesker, der lider af de store folkesygdomme, og sidst skal nævnes, at også en del ældre borgere har brug for hjælp til at få den rette ernæring. Hvordan er et typisk forløb hos en diætist? Det afhænger af situationen. Hvis det drejer sig om at tabe sig i vægt eller genvinde nogle kilo for at få kræfter igen, så indleder vi ofte med hyppige besøg. Fx en gang om ugen eller en gang om måneden. Efterhånden som klientens vægt bevæger sig i den rigtige retning, drosler vi ned på hyppigheden. Til sidst kan der godt være tale om et årligt besøg, afhængig af klientens behov for stadig at have kontakt til diætisten, for at holde sig på ret kurs. Jeg gør mig umage for ikke at kalde det, at klienten kommer til kontrol, men at der er tale om et opfølgende besøg eller en motiverende samtale. Det er ikke min opgave at kontrollere, om klienten har gjort som aftalt, men i stedet at følge op og motivere. Hvordan sikrer du, at klienten kan holde diæten, når forløbet hos diætisten er slut? Det kan jeg jo selvfølgelig ikke sikre hundrede procent, desværre. Det er klientens liv og klientens ansvar, og det forklarer jeg også tidligt i forløbet. Men jeg gør naturligvis, hvad jeg kan for at udarbejde en så langtidsholdbar diæt som muligt - altså en diæt, som er realistisk og mulig for klienten at overholde. Jeg skal motivere klienten eller patienten lidt forskelligt afhængig af, om det fx er en klient med overfølsomhed, underernæring eller overvægt. Man skulle måske ikke tro det, men i mange tilfælde kan det faktisk være sværere at få en undervægtig patient at spise end at få en overvægtig til at spise mindre eller anderledes kost. Hvordan kan det være? Det skyldes, at de mennesker, der er alvorligt undervægtige, ofte er undervægtige, fordi de på den ene eller anden måde er syge. Og som en del af deres sygdom lider de ofte af kvalme, madlede og nedsat appetit. I de tilfælde kan det næsten være uoverskueligt for patienten at få stillet en portion mad foran sig. Uanset hvem vi arbejder med, er det vores opgave som diætister at give folk mod, lyst og vilje til at følge diæten. Det er altafgørende, at vi giver klienterne muligheder i stedet for begrænsninger. Så i stedet for at kigge på, hvad klienten ikke må spise, eller hvad klienten skal spise, bruger jeg kræfter på at opstille muligheder for, hvad der vil være godt for klienten at spise. Ja, for der er jo sådan lidt myter om, at diætister er strikse, og at en diæt primært går ud på, at alt usundt er bandlyst, og alt sundt er godt - hvordan ser virkeligheden ud? Ja, jeg ved det godt, men vi er faktisk ikke sådan nogle skrappe madammer griner Mette Borre og fortsætter: Vi sikrer os, at klienten får den viden om lige netop hendes situation, der gør, at hun kan se logikken i at følge diæten. Og vi gør meget ud af at rose og anerkende alle former for skridt i den rigtige retning - også de bittesmå. Er der sygdomme, der kan afhjælpes helt eller i nogen grad af en bestemt diæt? Ja. En række af de store folkesygdomme kan i høj grad afhjælpes ved kostomlægning. Type 2-diabetes , fedme , forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan i mange tilfælde helt reguleres ved kostomlægning, ofte kombineret med motion. Det kan i mange tilfælde betyde, at patienten kan trappe helt ud af sin medicin, eller mindske behovet for medicin væsentligt. Hvordan håndterer du det, hvis klienten får medicin? Jeg tjekker altid, hvilken medicin patienten får, inden jeg udarbejder en kostplan. Der er visse fødevarer, der reagerer med mange typer medicin, ligesom der er visse typer medicin, hvis virkning er mere påvirkelig af fødevarer end andre. Så det tjekker jeg altid. Jeg gør mig også umage for at spørge til naturmedicin, for der er faktisk mange mennesker, der ikke selv nævner naturmedicin, når jeg spørger til, om de tager medicin. For selvom det hedder natur-medicin, kan det jo have kraftig virkning, og det kan påvirke anden medicin og mad lige så kraftigt som almindelig medicin. Hvem kan have glæde af en diætist? Mange kan få glæde af en diætist, fordi man kan få ideer og vejledning til, hvad der er god kost til netop den type, man er, afhængig af højde, vægt, fysisk aktivitet, smag og lyst. Men det er bestemt ikke alle, der har brug for en diætist. Diætister er især gode at konsultere, hvis: Du er overvægtig Du er undervægtig Du har type 2-diabetes , forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol Du netop har fået konstateret en allergi eller overfølsomhed over for en fødevare (fx glutenintolerans (cøliaki) eller lactoseintolerans (mælkeallergi) ). Du godt kunne tænke dig generelt at vide mere om, hvilken type mad, der passer til dig og din situation. Hvordan får jeg fat i en diætist? Hvis du lider af en af de store folkesygdomme, kan din praktiserende læge som regel henvise dig til en klinisk diætist. Der er lidt forskellige regler i de forskellige regioner, så det er en god idé at tale med din læge om, hvilke regler der gælder der, hvor du bor. Hvis du ikke kan henvises af din læge, skal du selv betale for en konsultation. Det koster som regel 700-900 kr. for en times konsultation. Find din lokale diætist på Fagligt selskab af Kliniske Diætisters hjemmeside. [1] Betegnelsen klienter og patienter bruges forskelligt i artiklen- er der tale om indlagte personer kaldes disse patienter, er der tale om en person, der selv henvender sig til diætisten pga. fx overvægt bruges betegnelsen klient. [2] Der refereres til...)

Cayennepeber (Generelt) (...elsmerter. Smøres på huden uden på de muskler, hvor du har smerter. Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for effekt af cayennepeber ved muskelsmerter. Dokumentation Nog...)

Probiotika (Generelt) (...g plus . De fleste probiotika findes dog som kosttilskud og omtales ikke på Medicin.dk. Anvendelse Bruges til at normalisere tarmfloraen ved fx mild diarré. B...)

Dansk Lægemiddel Information A/S (...til Lægemiddelindustriforeningen, Lif . DLI A/S er organisationen bag en vifte af leverandører af services på lægemiddelområdet i Danmark og resten af Europa, heriblandt Medicin.dk . DLI A/S består af Atrium, der tilbyder en bred vifte af kurser og uddannelser indenfor lægemiddelrelaterede emner. Atrium afholder selv kurser og uddannelser i det nyrenoverede Life Science Hus på Østerbro i København, ligesom Atrium tilbyder alle Life Science aktører at afholde møder, konferencer mm i Life Science Husets lokaler. Læs mere om Atrium , og kontakt Atrium på contact@atriumcph.com. Medicin.dk, der leverer hårdt strukturerede, opdaterede og videnskabelige data om lægemiddelinformation via et stort antal platforme. Læs mere om Medicin.dk . Desuden ejer DLI A/S en andel af Signum Life Science ApS (tidl. DLIMI), der tilbyder en lang række services indenfor rådgivning, analyse og markedsindsigt på lægemiddelområdet både i Danmark og andre dele af Norden. Læs mere om Signum Life Science ApS og kontakt Signum på info@signumlifescience.com. Historik for Medicin.dk i DLI A/S Dansk Lægemiddel Information har siden 1976, under skiftende navn, produceret lægemiddelinformation. I først omgang udelukkende til sundhedsprofessionelle via bogen Lægemiddelkataloget®, men siden 1985 også til den almindelige borger i udgivelsen Medicinhåndbogen®. Da selskabet Dansk Lægemiddel Information A/S blev stiftet i 1995, blev det firmaets opgave at levere lægemiddelinformation bredt, dvs. både at producere statistikker over lægemiddelsalg, og at udarbejde præparatinformation. I samarbejde med Lægeforeningen, i det fælles selskab Infomatum A/S, kom også håndbogsudgaven af Lægemiddelkataloget® til i 2004. Den kom til at hedde medicin.dk-Kittelbogen, og samtidig skiftede Lægemiddelkataloget® navn til medicin.dk. Dansk Lægemiddel Information A/S har lokaler i Life Science Huset på Lersø Parkallé 101, på Østerbro i København. Du kan kontakte DLI A/S på telefonnr.: +45 3927 4488 Du er altid velkommen til at skrive til...)

Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...til forebyggelse af malaria ) hydrochlorthiazid ( vanddrivende middel ). Under bivirkninger kan du se, om din medicin ofte giver øget følsomhed over for lys. Det vil også stå i indlægssedlen. Læs mere om sol og medicin på Sundhed.dk . De tre solråd Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til solbeskyttelse , som består af tre vigtige råd: Skygge - i sær mellem kl. 12 og 15 Solhat og tøj Solcreme - brug faktor 30 (én håndfuld til én krop) Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, du kan gøre, er at søge skygge. Har du ikke mulighed for det, eller vil du gerne være i solen, skal du bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme. Desuden indskærper Sundhedsstyrelsen, at du bør undgå solarie . Hvordan virker solcremen? Produkter, der beskytter mod solen, kan købes som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Vælg en vandfast solcreme, da den holder bedre. Ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for at blive solskoldet. Men vær opmærksom på, at risikoen for at få soleksem , solkeratoser og hudkræft øges jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme. Når du vælger en solcreme, skal du være opmærksom på: solcremens evne til at beskytte dig - solcremens faktor hvilken stråling, den beskytter mod hvilken type filter, der er i cremen. Om solfaktor Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktortallet siger noget om, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i huden med solcreme på, i forhold til, hvis du ikke havde solcreme på. Har en solcreme faktor 30, så vil du kunne opholde dig 30 gange så længe i solen, før du bliver rød, som hvis du ikke havde solcremen på. Jo højere faktor en solcreme har, des bedre beskytter den. Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Sundhedsstyrelsen anbefaler , at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 30 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter. Om UV-stråling… Der findes to typer UV stråling; UV-A og UV-B. De fleste solcremer beskytter både mod UV-A og UV-B stråling. UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. (Huskeregel: A for aldring) UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft . (Huskeregel: B for brændt) UV-indekset viser styrken af UV-strålingen, og hvornår du skal passe på i solen. Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig i solen. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Du kan finde information om UV-indekset i dit lokalområde på dmi.dk. Læs mere om DMIs UV-indeks her . Om filter… Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Det kan gøres med: fysisk filter, der lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer stråling kemisk filter, som trænger ind i huden og opsuger solens stråling. Fysisk filter Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid. Titaniumoxid optages ikke gennem huden. Cremer med fysisk filter kan give huden et hvidt skær, når de smøres på. Det er en vigtig del af solbeskyttelsen. Det hvide skær forsvinder hurtigt igen. Kemisk filter Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når de nedre hudlag og forårsager skade. Smør rigeligt på ! Det er vigtigt, at du bruger nok solcreme, hvor tøjet ikke dækker. En god tommelfingerregel er én krop - en håndfuld. Og husk at smøre ca. 20 min. før du går ud i solen. Når du har smurt dig med solcreme, holder virkningen i nogle timer, men du skal smøre dig igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med håndklæde. Børn skal som regel smøres flere gange om dagen. Holdbarhed Holdbarheden på de fleste solcremer er ca. to år. Holdbarheden og dermed effekten kan imidlertid være nedsat, hvis solcremen opbevares forkert. Du skal opbevare solcremen ved stuetemperatur, undgå at der kommer sand eller andet snavs ned i den, og ikke lade den ligge i direkte sol. Hvis cremen ser underlig ud eller lugter mærkeligt, skal du ikke bruge den - uanset udløbsdatoen. D-vitamin og sol Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin for at kunne optage kalk og opbygge og bevare stærke knogler livet igennem. D-vitamin forebygger også en række sygdomme. De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig i timerne midt på dagen. Om vinteren, hvor vi får meget lidt D-vitamin fra solen, bruger kroppen af det lagrede D-vitamin, der er optaget i vores krop. Huden danner ikke mere D-vitamin, når der er dannet nok. Der er derfor ikke vundet noget ved at være længe i solen - kort tid flere gange om ugen er bedst i forhold til...)

Søgeresultater, Indholdsstoffer:

Tilactase

Tildrakizumab

Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:

Lokal injektionsbehandling

Lokalanalgetika

Lokalanalgetika i odontologisk praksis

Lokalanalgetika med vasokonstriktor

Lokalanalgetika til injektion

Lokalanalgetika til overfladeanalgesi

Lokalanalgetika til øjnene

Lokalanalgetika uden vasokonstriktor

Lokalanalgetika ved neuropatiske smerter

Lokalbedøvende hudmidler

Lokalbehandling (midler mod acne)

Lokalbehandling (midler mod psoriasis)

Lokalbehandling (sygdomme i næse og bihuler)

Lokalbehandling (øjenmidler)

Lokalbehandling af blefarospasme

Lokalbehandling af øjeninfektion

Lokale midler (erektil dysfunktion)

Lokale øremidler (sygdomme i det ydre øre)

Tilskud til ernæringspræparater fra sygesikringen

Tilskud til osteoporosemidler

Tilskudsblandinger (mature børn)

Antibakterielle midler tillokal brug

Antibiotika og desinfektionsmidler tillokal brug

Antimykotika tillokal brug (infektioner i vagina)

Antimykotika tillokal brug (svampeinfektioner i huden)

Glukokortikoider tillokal brug

Hæmostatika tillokal brug

Kemiske kontraceptiva tillokal brug

Kontraceptiva tillokal brug

Midler mod protozoer tillokal brug

Skleroserende midler tillokal injektion

Østrogenholdige midler tillokal brug

Præmatur ejakulation (...Lokalanæstesi af glans penis forud for samleje med fx prilocain-lidokain creme påført 10-30 min. forud for coitus (2351) (2352) . Det bør erindres, at lokalanæstetikum fra glans kan overføres til partneren, hvis ikke det aftørres grundigt før penetration. Kondomer med lokal...)

Systemiske glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) (Lokalbehandling bør foretrækkes på grund af risiko for bivirkninger ved systemisk behandling.)

Antibakterielle midler mod acne (...Lokalbehandlingen bør fortsætte i ca. 3 måneder, før endelig vurdering foretages. Der er oft...)

Antiallergika til øjnene (Lokale antiallergika mod øjenallergi inddeles i henhold til virkningsmekanismen i og/eller .)

Antibakterielle midler til inhalation (...Lokale bivirkninger er hyppige. Stemmeforandring opstår hos 13 % ved behandling med tobramyc...)

Carboanhydrasehæmmere (midler mod glaukom) (...Lokale: Irritation af øjet Conjunctivitis Øjenlågsinflammation Bitter smag. Systemiske: Kan ...)

Hudbeskyttende midler (...Lokalt virkende middel til at forebygge og behandle kemisk eller fysisk påvirkning af huden....)

Glukokortikoider (kvalme og opkastning) (Til antiemetisk brug anses der ikke at være forskel mellem effekt og bivirkninger af de enkelte præparater, hvorfor det billigste kan vælges.)

Midler til behandling af arveligt angioødem (...Til behandling af hereditært angioødem findes en række præparater som kan anvendes ved dels akutte anfald, dels som profylakse mod tilbagevendende...)

β-blokkere og thiazider i kombination (...Til behandling af kan anvendes en kombination af et i moderat dosering og et i en lille ell...)

Midler mod vækstforstyrrelser (Til behandlingen af væksthormonmangel og væksthormon-insensitivitet anvendes henholdsvis væskthormon (somatropin) og insulinlignende vækstfaktor I (IGF-I).)

Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (Til immunsuppressiv terapi anvendes primært syntetiske glukokortikoider.)

Anæstetika til inhalation (...Til induktion af anæstesi ved inhalation foretrækkes sevofluran, da desfluran er luftvejsirriterende. Desfluran og sevofluran har lavere opløselighed i blod end de gamle inhalationsanæstetika, hvorfor optagelse og elimination i cerebrum sker noget hurtigere. Til...)

Sympatomimetika (mydriatika) (Til iritisbehandling og pupildilatation ved oftalmoskopi og før øjenoperation.)

Opioider (anæstetika) (...Til kortvarige anæstesier kan alle stofferne anvendes. De kortvirkende stoffer er lettere styrbare, men dyrere. Infusion af alfentanil og især remifentanil giver en god styrbarhed af analgesien, også til...)

Parenteral ernæring (...Til langt de fleste kliniske tilstande kan der anvendes standardblandinger af parenteral ernæring fremstillet på sygehusapotekerne eller industrielt producerede, hvis der tages hensyn til energibehovet. Hos patienter med påvirket organfunktion kan der være særlige hensyn i forhold til specielle tilskud eller valg af både aminosyrer og fedtemulsioner. Dette er omtalt under de enkelte præparater. Parenteral ernæring skal tilgodese behovet for energi og for alle livsvigtige fødekomponenter: protein, essentielle fedtsyrer, vand, elektrolytter, mineraler og vitaminer samt sporstoffer. Energikilder i parenteral ernæring er glucose og fedtemulsioner. Samtidig infusion af alle ernæringskomponenter er af metaboliske grunde mest hensigtsmæssig. Der anvendes ofte en eller nogle få standardblandinger, evt. to- eller tre-kammerposer med glucose, aminosyrer og fedtemulsion. Hvis standardblandingen er optimalt sammensat, vil behovet for de forskellige fødekomponenter blive til...)

Antiparkinsonmidler (...Til patienter under 70 år er levodopa eller de non-ergotderiverede dopaminagonister førstevalgspræparater, se behandlingsvejledning ovenfor. For dopaminagonister er det prisen og administrationsform, som afgør, hvilket der vælges. Vælges dopaminagonist som førstevalg er det meget vigtigt patient og pårørende er oplyst om impulskontrol bivirkninger, så der kan gribes ind i tide, se behandlingsvejledning ovenfor. Til...)

Glukokortikoider (...Til substitutionsterapi ved primær, sekundær og tertiær binyrebarkinsufficiens anvendes primært det naturligt forekommende glukokortikoid, hydrocortison, mens de syntetiske glukokortikoider primært anvendes til immunsuppressiv terapi. Substitutionsbehandling med hydrocortison bør generelt ikke erstattes af syntetisk glukokortikoid, men kan anvendes i nødstilfælde ved mangel på hydrocortison. Dexamethason kan undtagelsesvist være en del af behandlingen ved adrenogenitalt syndrom, hvor hydrokortison behandlingen kan suppleres med lavdosis dexamethason i udvalgte tilfælde. Ved anvendelse af et syntetisk glukokortikoid til substitutionsbehandling risikeres overbehandling med heraf følgende bivirkninger. Såfremt en patient har binyrebarkinsufficiens og behandles med syntetisk glukokortikoid som immunsuppressiv terapi, kan substitutionsbehandlingen med hydrocortison pauseres, hvis dosis af det syntetiske glukokortikoid overstiger den ækvivalente hydrcortison dosis. Men man kan vælge at bibeholde hydrokortison behandlingen, så alle er opmærksomme på behovet for substitutionsbehandling med hydrokortison. De syntetiske glukokortikoider, der anvendes ved inflammatoriske til...)

Acetylsalicylsyre (ASA) som trombocythæmmende middel (...Til tromboseprofylakse med ASA anbefales en vedligeholdelsesdosis på 75 mg daglig. Behandlingen medfører 2-3 gange stigning i risikoen for øvre gastro-intestinal blødning (ØGIB) (1719) (2872) . Risikoen stiger yderligere ved højere doser af ASA. Risikoen nedsættes ikke ved anvendelse af entero-coatede eller bufrede præparater. Til...)

Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...Tillægsbehandling med henblik på symptomforbedring hos patienter med moderat til svær spasticitet på grund af multipel sklerose (MS), som ikke har responderet til...)

Perampanel (Tillægsbehandling ved epilepsi med fokale anfald med og uden bilaterale tonisk-kloniske krampeanfald. Supplerende behandling ved generaliserede tonisk-kloniske anfald.)

Vehæmmende og uteruskontraktionshæmmende midler (...Tilstande, hvor en fortsættelse af graviditeten indebærer risiko for moder eller foster (bl...)

Antihistaminer til systemisk brug (...Tilstande, hvor histaminfrigørelse spiller en rolle: høfeber, rhinitis , conjunctivitis , urticaria , angioødem, hævelse efter insektstik, hudkløe, visse former for fødevareallergi eller -intolerans og serumsyge. Som supplement til adrenalin ved anafylaksi . Hudkløe, hvor stoffer i gruppen med antiserotonin- og antibradykininvirkning kan benyttes. Transportsyge , dvs. søsyge, køresyge og luftsyge, hvor stoffer med central antikolinerg virkning bør foretrækkes, se Kvalme og opkastning og tabel 2. Tilstande, hvor der som supplement til...)

Vitaminer (parenteral ernæring) (...Tilstrækkelige mængder af de forskellige vitaminer opnås lettest med kombinationspræparater indeholdende vitaminer i et indbyrdes forhold, som nogenlunde svarer til...)

Insulin (...til dag en stor variabilitet hos samme patient, hvilket er en af forklaringerne på, at den glykæmiske kontrol varierer fra dag til dag og også interindividuelt i insulins absorption. Administrationsmåde: Mange små depoter medfører hurtigere absorption end et stort med samme antal enheder. Injektionssted: Hurtigere absorption fra abdomen end fra femora. Lipohypertrofi (injektionsinfiltrater): Langsom og variabel absorption fra området med lipohypertrofi. Motion: Øget absorptionshastighed fra underekstremiteterne - næppe fra abdomen. Tobaksrygning: Nedsat absorptionshastighed under og lige efter tobaksrygning. Hudtemperatur: Nedkøling og opvarmning medfører langsommere, henholdsvis hurtigere absorption. Lokal massage: Hurtigere absorption opnås ved massage af injektionsstedet. Neuropati: Ved udtalt neuropati ses i nogle til...)

Sympatomimetika (...til behandling af anafylaktiske reaktioner, ved hjertestop, ved cirkulatorisk shock og som tilsætning tillokalanæstetika. De indirekte sympatomimetika fx ephedrin anvendes til...)

Adrenalin og dopamin (...ebarrieren, men passerer placenta. Dopamin, der gives ved intravenøs infusion, omdannes til noradrenalin. Dopamin passerer ikke blod-hjernebarrieren. Eliminationen af adrenalin og...)

Antirynkebehandling med botulinum A-toxin (...For anvendelse af andre præparater end Azzalure og Vistabel® til antirynkebehandling henvises til...)

Antibakterielle og antivirale hudmidler (Afsnittet indeholder både de og de midler tillokal anvendelse.)

Øjne og ører (...Afsnittet Øjne og ører indeholder nogle af de større sygdomstilstande og deres behandling bl.a.: Infektiøse øjenlidelser Inflammatoriske øjenlidelser G...)

ALK-hæmmere (...tilhører insulin receptor superfamilien. ALK spiller under normale forhold primært en rolle under den embryonale udvikling, særligt i forbindelse med udvikling af centralnervesystemet. ALK kan dog reaktiveres og virke som et onkogen i kræftceller. Re-arrangement af ALK genet blev først beskrevet ved anaplastisk storcellet lymfom, deraf navnet ALK, men det er et vigtigt onkogen ved en lang række andre kræftsygdomme, fx ikke-småcellet lungekræft, nyrekræft og kræftsygdomme i thyroidea. ALK genet kan aktiveres ved kromosomale re-arrangementer, genamplifikation med deraf følgende overekspression eller punktmutationer. Genamplifikationer og punktmutationer fører til øget aktivitet i ALK receptor tyrosinkinasen, hvorved downstream signalveje aktiveres. ALK medierer bl.a. cellulære effekter via aktivering af JAK-STAT, PI3K-AKT, og MAPK signalvejene. Resultatet er øget celledeling og overlevelse (reduceret apoptose). Punktmutationer ses bl.a. ved neuroblastom. Kromosomale re-arrangementer fører til dannelse af et nyt ALK fusionsprotein, som er lokaliseret i cytoplasma og dermed ikke fungerer som en receptor. ALK fusionsproteiner kan være forskellige afhængigt af translokationspartneren, men aktiverer generelt de samme signalveje som ALK receptor tyrosinkinasen, men helt uafhængigt af en ligand. Typiske ALK fusionsproteiner inkluderer NPM-ALK ved ALK-positivt anaplastisk storcellet lymfom og EML4-ALK ved ikke-småceller lungekræft. ALK tyrosinkinasehæmmere kan modvirke den onkogene aktivering af ALK. Crizotinib er en førstegenerations ALK tyrosinkinasehæmmer, som også hæmmer MET og ROS1. Der udvikles ofte behandlingsresistens og penetrationen til CNS er dårlig. Anden og tredjegenerations ALK tyrosinkinasehæmmere som fx brigatinib , ceritinib , og alectinib binder kompetitivt til det ATP-bindende site på ALK kinasen, og de har generelt bedre CNS-penetration. De virker i reglen også, når mutationer har medført resistens mod crizotinib. Lorlatinib er en tredjegenerations ALK tyrosinkinasehæmmer, som er udviklet til...)

Aminoglykosider til systemisk brug (...til følge. Virkningen er kumulativ, og risikoen øges derfor ved langtidsbehandling, ved gentagne behandlinger - også med forskellige aminoglykosider - samt ved nedsat nyrefunktion eller anvendelse af store doser. Behandlingen med aminoglykosider bør kun på særlig indikation gives i mere end 3 dage. Ved længerevarende behandling, fx ved behandling af endocarditis, er det vigtigt at følge serumkoncentration og nyrefunktion. Funktionen af 8. hjernenerve bør kontrolleres. Optræder svimmelhed, øresusen eller tunghørhed over for høje toner, bør behandlingen om muligt omgående seponeres. Symptomerne kan optræde i nogen tid (1-2 uger) efter seponering af behandlingen, og de otologiske bivirkninger er kun i ringe grad reversible. Alle aminoglykosider har en neuromuskulært blokerende effekt, som også kan ses efter lokal anvendelse, fx intraperitonealt under operation. Patienter med myasthenia gravis eller patienter i behandling med stoffer med neuromuskulær blokerende virkning er særligt følsomme. Denne bivirkning kan føre til apnø. Antidot er neostigmin. Alle aminoglykosider er nefrotoksiske, og nyrefunktionen bør derfor altid kontrolleres. Ved kortvarig behandling med de anbefalede doser ses nyrebeskadigelse sjældent. De nefrotoksiske symptomer er i reglen reversible. Allergiske reaktioner i form af hududslæt og drug fever ses af og til. Kontaktdermatitis hos plejepersonalet forekommer og må forebygges ved omhyggeligt at undgå hudkontakt med aminoglykosider. Derfor bør lokalanvendelse af aminoglykosider på hud og sår undgås. Bloddyskrasi er beskrevet i sjældne til...)

VEGF (Vascular Endothelial Growth Factor) -hæmmere til okulær anvendelse (...Alle præparaterne skal gives af øjenlæge eller dertil uddannet sundhedsperson under aseptiske forhold, under lokal anæstesi og under dække af...)

NSAID (øjenmidler) (...til forebyggelse og reduktion af postoperativ inflammation efter øjenoperation. Diclofenac kan anvendes til smertelindring ved corneaødem og efter fjernelse af cornealt fremmedlegeme. Behandling bør her kun vare højst 2 døgn, da den kan maskere symptomer på keratitis. Ketorolac kan anvendes til allergisk conjunctivitis, men andre stoffer er mere virksomme, se Allergisk betinget conjunctivitis . Lokal diclofenac-behandling kan forsøges ved akut anterior uveitis eller episcleritis i tilfælde, hvor steroid er kontraindiceret. Lokal NSAID er dog sjældent tilstrækkeligt effektivt i disse situationer, og i stedet må anden immunsuppressiv behandling forsøges. Dette er en specialistopgave. Flere studier indikerer, at de øvrige NSAID-øjendråber også kan anvendes til...)

Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...til behandlingsophør eller justering. Ved sublingual behandling bør der observeres klinisk effekt i løbet af den første pollensæson. Ved subkutan behandling seponeres terapien, hvis der efter 12 måneder ikke foreligger objektiv eller subjektiv forbedring. Bivirkninger er hyppigst lokale og forbigående, men kan i visse tilfælde inkludere vaccinationsgranulomer på injektionsstedet. Disse ses særligt ved gentagne injektioner i samme område og ved anvendelse af depotformuleringer. Systemiske reaktioner forekommer sjældent, men fordrer nøje vurdering og eventuelt dosisreduktion eller ophør. Hos ældre og skrøbelige patienter bør behandlingen iværksættes med særlig forsigtighed. Behandlingsgevinsten skal vejes op imod risikoen for bivirkninger og patientens evne til at gennemføre et flerårigt forløb. Komorbiditet, kognitiv funktion og behandlingsadhærens bør inddrages i vurderingen. Ved svær allergi med øget risiko for systemiske reaktioner fx hos patienter med mastocytose, svær insektallergi eller utilstrækkelig effekt af konventionel immunterapi kan omalizumab overvejes som til...)

Allergener (...til få timer efter eksponering og kan udløses af luftvejsallergener fra pollen, pelsdyr, husstøvmider og skimmelsvampe, som primært fører til symptomer som rhinoconjunctivitis og astma. Allergener fra fødevarer, insektgift og lægemidler kan også udløse rhinit og astma, men udløser desuden urticaria gastro-intestinale symptomer og sjældnere livstruende anafylaktiske reaktioner. T-celle medierede senreaktioner ( Type IV-allergi (hudtest) ) er primært hudreaktioner som opstår timer til...)

Generelt om vacciner og vaccination (...tillet ved dyrkning af virus på kyllinge-embryofibroblastceller eller befrugtede hønseæg og kan indeholde restmængder af æggeprotein. Store internationale studier har vist, at der ikke er øget risiko for straksallergisk reaktion på influenzavaccine hos patienter med allergi over for æg, uanset hvor svær reaktionen på æg har været. Der er derfor ikke indikation for at spørge om allergi forud for vaccination. Personer med allergi over for æg, kan vaccineres med vanlige influenzavacciner, og der anbefales en efterfølgende observationstid på 30 minutter (6908) . Tilsvarende indeholder nogle vacciner ekstremt små mængder formaldehyd, neomycin, gentamycin eller andre aminoglykosider. Allergi over for disse er meget sjælden, og der er typisk tale om kontaktallergi, som manifesterer sig med lokaliseret eksem på hud, som eksponeres for fx. neomycin, og aldrig som anafylaksi. Dansk Selskab for Allergologi anbefaler, at der ikke spørges specifikt til...)

Tricykliske antidepressiva (TCA) (...til et tricyklisk antidepressivum (neurotoksicitet, kramper, serotoninsyndrom (hypertermi, hypertension, myoklonus, konfusion)). Der bør gå mindst 14 dage mellem seponering af isocarboxazid og start på behandling med tricykliske antidepressiva. Antipsykotika, fluoxetin, fluvoxamin og paroxetin, men ikke citalopram og sertralin, giver i terapeutiske doser anledning til øgning i plasmakoncentrationen af tricykliske antidepressiva gennem kompetitiv nedsættelse af leverens biotransformation. Betydningen af den øgede plasmakoncentration i relation til kliniske effekter kendes ikke. Ekg-forandringer og CNS-toksicitet er beskrevet. Det til...)

Andre øjenmidler (...Andre øjenmidler omfatter: Mydriatika Diagnostika Lokalanalgetika til øjnene Adstringerende øjenmidler Inerte øjenmidler Lubrikerende øjenmidler VEGF-hæmmer ...)

Antiandrogener (endokrin terapi) (Antiandrogener blokerer androgenreceptorer og anvendes ved lokal-avanceret eller metastatisk prostatacancer.)

Antibiotika (hudmidler) (...tillokal anvendelse fusidinsyre mupirocin oxytetracyclin-polymyxin B. Længerevarende anvendelse af ovenstående præparater øger risikoen for resistensudvikling og bør ikke finde sted. metronidazol og clindamycin anvendes lokal...)

Øjenmidler med enzymer og antienzymer (...til behandling af hyphæma. Hyaluronidase anvendes som absorptionsfremmende tilsætning til analgetika ved retrobulbær eller peribulbær lokalanalgesi (hyaluronidase). Hyaluronidase fra Wyeth Lederle er ikke registreret i Danmark, men kan med udleveringstil...)

Antimykotika til systemisk brug (systemiske svampeinfektioner) (...til systemisk brug omfatter stoffer, der anvendes: til behandling af profunde og systemiske svampeinfektioner som alternativ tillokal...)

Antineoplastiske midler (...tilfælde af kræft i Danmark (fraregnet basalcelle hudkræft). Ved udgangen af 2024 levede ca. 408.000 personer med en kræftdiagnose. Behandlingsmodaliteterne omfatter medicinsk kræftbehandling, kirurgi, og stråleterapi. Medicinsk behandling af kræft rammer i princippet hele organismen (systemisk behandling), mens kirurgi og stråleterapi er lokalbehandling. Patienterne kan behandles med en, to, eller alle tre modaliteter i kombination. Antineoplastiske midler kan inddeles i cytostatika (klassiske cellegifte), endokrin terapi , immunterapi , Immunterapi med chimeric antigen-receptor T-celle (CAR-T) terapi og targeteret behandling. Mangfoldigheden af midler er stor, og inddelingen har sine begrænsninger. Targeteret behandling omfatter midler, der i modsætning til cytostatika er rettet mod et specifikt målmolekyle eller en metaboliseringsvej. Gruppen omfatter antineoplastiske antistoffer , proteinkinase- PI3K- og BCL2-hæmmere, PARP-hæmmere, proteasomhæmmere m.fl. Cytostatika (klassiske cellegifte) Cytostatika virker uspecifikt ved at hæmme både raske og maligne cellers funktion og deling (vækst). De nøjagtige mekanismer er kendt i varierende grad for de forskellige typer af cytostatika. En fællesnævner for effekten er induktion af programmeret celledød (apoptose). Det er karakteristisk, at væv med aktiv celledeling (vækst) er mest følsom for cytostatika. Både raske og maligne celler har evne til at reparere subletale skader forårsaget af cytostatika. Raske cellers evne til reparation er mere velfungerende, og dette er en af forklaringerne på, at der samlet kan opnås en behandlingsgevinst med cytostatika. Dosering af cytostatika fastlægges ud fra princippet om at anvende den højeste tolerable dosis. Af den grund er bivirkninger hyppigt forekommende, og en uomgængelig konsekvens af behandlingen. Bivirkningerne kan være alvorlige og til...)

Antiinflammatoriske og antireumatiske midler (...til, omtales grupperne som csDMARD (conventionel synthetic),bDMARD (biologic) og tsDMARD (targeted synthetic). csDMARD (conventionel synthetic disease modifying anti-rheumatic drugs) omfatter: visse cytostatika ( methotrexat og cyclophosphamid ) sulfasalazin ciclosporin leflunomid azathioprin mycophenolatmofetil chloroquin og derivater . De anvendes ved reumatoid artritis og andre inflammatoriske sygdomme. Virkningen indtræder i løbet af 2-4 måneder. Tidlig diagnostik og csDMARD-terapi er, sammen med intraartikulær binyrebarkhormon, hjørnestenene i behandlingen af artritis. Behandling med DMARD er en specialistopgave. Methotrexat er førstevalg ved reumatoid artritis, typisk kombineret med intraartikulære injektioner. Behandlingen bør startes samme dag, som diagnosen stilles. Ved utilstrækkelig virkning af methotrexat efter 3 måneder eller bivirkninger af oral monoterapi er der dokumentation for effekt ved skift til s.c./i.m. methotrexat. Hvis der fortsat ikke er remission efter 2-3 måneder, skiftes til kombinationsbehandling, såkaldt trippelterapi i form af methotrexat + sulfasalazin + hydroxychloroquin eller b/tsDMARD behandling efter Medicinrådets rekommandationer og gældende NBV . Se endvidere de nævnte behandlingsvejledninger i Inflammatoriske reumatiske sygdomme . Mere end 20 % af patienter med reumatoid artritis får behandlingen suppleret med et biologisk præparat. Glukokortikoider Injektion af glukokortikoider i led, slimsække og seneskeder har en lokal antiinflammatorisk effekt, se Glukokortikoider til injektion i led og bløddele . Særligt tidligt i sygdomsforløbet har intraartikulære injektioner stor betydning for at få sygdommen hurtigt i ro. De vigtigste indikationer for systemisk anvendelse af glukokortikoider ved inflammatoriske reumatiske sygdomme er akutte inflammatoriske forandringer i interne organsystemer, hvor aktiviteten ikke lader sig kontrollere med andre antireumatika. Effekten er hurtig indsættende og kan være livsreddende. Anvendelsen af systemisk glukokortikoid begrænses af risikoen for alvorlige uønskede virkninger. Systemisk steroid ved reumatoid artrtitis bør begrænses til udvalgte tilfælde og bør anvendes i lavest mulige dosis i kortest mulige tid. Glukokortikoider til...)

Fluorpræparater (... lokale drikkevand indeholder over 0,7 mg fluorid/l 5289 - Flourkort tandlæger . Detaljerede oplysninger kan fås hos den stedlige embedslæge eller det lokale...)

Fusidin (systemisk brug) (...til hudinfektioner vist samme effekt som makrolider. Lokal anvendelse Kan anvendes til mindre hudinfektioner, fx impetigo forårsaget af S. aureus , og som øjendråber til bakteriel conjunctivitis. Pga. risiko for resistensudvikling bør fusidin ikke anvendes lokalt på kronisk inficerede hudområder og sår. Fusidinsalve indeholder natriumfusidat, som ikke må anvendes i øjnene eller øjenomgivelserne pga. lokalirriterende virkning. Fusidincreme og -gel har ikke denne bivirkning og kan anvendes i øjenomgivelserne Til...)

Cocain (Anvendes tillokalanalgesi af conjunctiva. Ved pupildifferens kan lidelser i det autonome nervesystem differentieres ved test med cocain.)

Diagnostika til måling af intraokulært tryk (Anvendes tillokalanalgesi og farvning af tårevæsken ved måling af øjentrykket med Goldmann trykmåler. Anvendes ved undersøgelse for sår på hornhinden.)

Retinoider mod acne (lokalbehandling) (...Appliceres 1 gang dagligt om aftenen før sengetid. Ved lokal irritativ reaktion kan behandlingspause på få dage indskydes. Behandlingen bør gives r...)

Midler mod atopisk dermatitis (...til udvortes brug . Tacrolimus og pimecrolimus forbeholdes patienter med atopisk dermatitis, som ikke responderer på eller har uacceptable bivirkninger i forbindelse med intermitterende lokal kortikosteroidbehandling. Interleukin-4 og/eller -13 hæmmere Dupilumab er godkendt til behandling af moderat til svær atopisk dermatitis hos voksne og børn over 12 år. Ved svær atopisk dermatitis kan behandling gives til børn ned til 6 måneder. Dupilumab kan anvendes samtidig med lokalbehandling med kortikosteroid eller calcineurin-hæmmere (pimecrolimus og tacrolimus). Tralokinumab er godkendt til behandling af voksne med moderat til svær atopisk dermatitis, der er kandidater til systemisk behandling. I klinisk praktisk vil man ofte kræve, at der er forsøgt mindst en anden systemisk behandling, før man initierer denne behandling. Lebrikizumab er et biologisk middel godkendt til voksne og børn fra 12-års alderen med moderat til svær atopisk dermatitis, som er kandidater til systemisk behandling. Behandlingen vil på linie med tralokinumab være indiceret, dersom anden systemisk behandling ikke har haft effekt eller har givet uacceptable bivirkninger. Interleukin-31 hæmmer Nemolizumab er et monoklonalt antistof rettet mod IL-31 receptor alfa, og som hermed hæmmer eksemaktiviteten hos patienter med atopisk dermatitis. Præparatet er godkendt til voksne og børn fra 12-års alderen, som er kandidater til systemisk behandling og hvor anden systemisk behandling ikke har haft effekt eller har givet uacceptable bivirkninger. JAK-hæmmere Bariticinib, upadacitinib og abroticinib er Janus-associeret kinase hæmmere (JAK1 og JAK2), som nylig er godkendt til behandling af moderat til...)

BCL2- hæmmere (...til kromosom 18, t (14;18), er en hyppigt forekommende genetisk ændring. Denne translokation fører til overekspression af BCL2 genet og dermed større mængder af BCL2 proteinet i de celler, hvor translokationen findes. Det er dog senere vist, at BCL2 også spiller en vigtig rolle ved andre kræftsygdomme, fx akut myeloid leukæmi (AML) og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Det vil sige, at BCL2 proteinet har betydning ved kræftsygdomme uden t (14;18). BCL2 er ikke et onkogen i klassisk forstand, dvs., at proteinet ikke medfører uhæmmet celledeling og dermed tumorvækst. BCL2 spiller derimod en vigtig rolle for cellernes regulering af apoptose (kontrolleret celledød). BCL2 er blot et af flere vigtige proteiner, der virker anti-apoptotiske, og dermed øger kræftcellernes overlevelse. BCL2 virker ved at binde sig til BAX og BAK, hvorved disse pro-apoptotiske proteiner ikke længere kan interagere med mitokondriemembranen og starte apoptose via den mitokondrie-medierede apoptose vej. BCL2 hæmmes naturligt af pro-apoptiske proteiner, fx BIM og BAD, der begge tilhører BH3-only familien. Det betyder, at cellernes apoptose under normale forhold er en meget nøjagtigt reguleret balance mellem pro-apoptotiske og anti-apoptotiske proteiner. Særligt ved hæmatologiske kræftsygdomme er denne balance dysreguleret, fx ved overekspression af BCL2 eller via andre mekanismer. Venetoclax er et BH3-lignende molekyle, der binder selektivt til BCL2 proteinet. Derved reducerer venetoclax BCL2 proteinets anti-apoptotiske virkning på samme måde som BH3-only proteinerne gør det under normale forhold. Resultatet er, at den mitokondrie-medierede apoptose forstærkes, hvilket fører til øget celledød. Da venetoclax fremmer apoptose, har stoffet en hurtigt indsættende virkning. Det betyder, at der er risiko for potentielt livstruende tumorlyse i den indledende fase af behandlingen. Det gælder også ved nogle af de hæmatologiske kræftsygdomme, hvor tumorlyse normalt kun forekommer sjældent, fx kronisk lymfatisk leukæmi. Derfor er der specielle forholdsregler, når venetoclax anvendes, herunder en optitreringsfase, hvor der monitoreres for tumorlyse med blodprøver, før og efter dosisøgning. Forebyggende behandling mod tumorlyse med væske og urinsyresænkende stoffer (se EU SmPC for detaljer) er vigtige forebyggende til...)

Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) (...tilfælde udfra konkret sværhedgrad af sygdom og risici ved behandling. Fluconazol Kan om nødvendigt anvendes som enkelt dosis eller lavdosis-behandling (< 200 mg) (1924) . Højdosis og længerevarende behandling bør undgås og bør være forbeholdt svære systemiske infektioner. Ved vaginal candidiasis er lokalbehandling førstevalg. Ved svære til...)

Østrogener (..., oralt (som tabletter til systemisk brug) eller vaginalt (som vagitorier, vaginalindlæg og vaginalcreme tillokal brug). Vedrørende p-pi...)

NSAID til udvortes brug (...kun fortsætte hvis effekten opvejer risikoen for bivirkninger, da op mod 20 % udvikler lokal hudreaktion ved brug af topical diclofenac (2825) . Ved akutte smerter bør behandlinge...)

Benzodiazepiner (anxiolytika) (...rne binder sig med stor affinitet til specifikke receptorer i hjernen, de såkaldte GABA-A receptorer som er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. GABA-...)

Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...til 10 % i minutter til timer (døgn) efter injektionen. Sjældnere ses menstruationsforstyrrelser. Patienterne kan få smerter svarende til injektionsstedet i dagene efter injektionen, måske som følge af synovialisirritation ved kontakt med de indførte mikrokrystaller. Synovialisirritation ses sjældent hos samme patient ved senere injektion. Steroidbehandling, også injektioner, kan i sjældne til...)

Bisfosfonater (osteoporose) (...til farmakologisk osteoporosebehandling, til behandling af hypercalcæmi og visse sjældne knoglemetaboliske sygdomme samt til at reducere risikoen for skeletrelaterede komplikationer ved forskellige former for malign sygdom (se Bisfosfonater (hypercalcæmi) ). Effekten bygger på en hæmmet knogleresorption (antiresorptiv). Bisfosfonater nedsætter osteoklastaktiviteten og knogleomsætningen, hvorved knoglemineraltætheden øges. Behandlingen fører initialt til en øget knoglemineraltæthed (BMD) på 5-9 % i columna og på 2-6 % i hofteregionen, hvorefter BMD stabiliserer sig på det opnåede niveau. Forskellige bisfosfonater udøver deres antiresorptive effekt gennem forskellige molekylære virkningsmekanismer. Størrelsen af den relative risikoreduktion for fraktur varierer, ligesom effekten på forskellige frakturlokalisationer (hoftenære og perifere frakturer) er dokumenteret i varierende grad for de forskellige bisfosfonater, se tabel 1 i Farmakologisk frakturprofylakse . Det er uvist, hvorvidt disse forskelle kan tilskrives forskellige virkningsmekanismer eller forskelle i design af de studier, som har ført til, at præparaterne har opnået markedsføringstil...)

Hæmostatika (mundhule og tænder) (...tilstrækkeligt, kan lokalt virkende hæmostatika anvendes. Særlig risiko for blødningskomplikationer ses hos patienter med medfødte koagulationsdefekter, eller som er i antikoagulationsbehandling (AK-behandling) især hvis patienten får kombinationsbehandling, hvorfor henvisning af disse patienter til specialist/hospital bør overvejes. Se i øvrigt Odontologisk vejledning . Adstringentia virker ved udfældning af proteiner fra blodet og vævet og har ofte tillige ætsende virkning. De anvendes hyppigst ved overfladeblødning og appliceres direkte eller ved kortvarig tamponade med farmakonvædet gaze eller lignende. Der kan her foruden direkte proteinfældende midler, fx tannin (garvesyre 10-20 %) og zinkchlorid (opløsning 8 %), også anvendes hydrogenperoxid. Vasokonstriktoriske hæmostatika virker ved at fremkalde konstriktion af arterioler. Almindeligvis anvendes adrenalin til dette formål. Der skal være opmærksomhed på, at der efter den vasokonstriktoriske fase kan indtræde en reaktiv eller sekundær vasodilatation (rebound effect), således at blødning kan begynde igen. Koagulationsfremmende hæmostatika (vævsklæber) anvendes til hæmostaseformål i mundhulen og til fastklæbning af slimhinde- og hudtransplantater, se Hæmostatika tillokal brug . Kartilstoppende midler anvendes ved blødning fra intraossøse kanaler, hvor materialet presses ind som prop i kanalerne, som derefter langsomt absorberes. Såfremt blødning i mundhulen ikke kan kontrolleres ved almindelig kirurgisk teknik, kan absorberbare hæmostatika som oxideret regenereret cellulose eller midler, der indeholder kollagen, anvendes. Helingen vil forsinkes ved pakning af en alveole med et hæmostatikum. Ved enhver form for ukontrollabel og refraktær blødning kan den biokemiske koagulationsmekanisme være defekt, hvorfor korrekt udredning er nødvendig. Kartilstoppende midler er ikke registrerede som farmaceutiske specialiteter. Antifibrinolytiske midler . Til patienter med koagulationsforstyrrelser kan med fordel anvendes tranexamsyre tillokal...)

Lavmolekylære hepariner (...els kan udløse tromboemboliske komplikationer, dels forværre trombocytopenien og dermed til...)

Cefalosporiner (β-laktamantibiotika) (...til landets læger sat begrænsninger for brugen af cefalosporiner (se Sundhedsstyrelsen (Vejledning om ordination af antibiotika, 2012) ). Cefalosporiner kan anvendes: Empirisk til den alment påvirkede patient med mistænkt infektionssygdom af ukendt bakteriel genese, hvor et penicillin ikke kan anvendes. Til kirurgisk profylakse i henhold tillokal antibiotikainstruks og under den forudsætning, at de er validerede som bedste valg, dvs., at mere smalspektrede antibiotika eller kombinationer heraf ikke ville have samme effekt. Cefalosporiner bør herudover kun anvendes i forbindelse med mikrobiologisk diagnostik, der viser, at penicillinpræparater eller andre mindre bredspektrede midler ikke kan anvendes. Penicillinallergi Ved penicillinallergi eller mistanke om penicillinallergi kan der ofte anvendes et cefalosporin, da der kun sjældent forekommer krydsallergi, medmindre der er fælles sidekæder som ved cefalexin og aminopenicilliner (4800) . Ved en alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Enterococcus faecalis og Listeria monocytogenes er resistente over for cefalosporiner, men til gengæld følsomme over for penicillin og ampicillin. Over for penicillinaseproducerende stafylokokker har cefalosporinerne samme virkning som de penicillinasestabile penicilliner. Såfremt et cefalosporin ønskes anvendt, er cefuroxim bedst egnet. Cefuroxim trænger bedre over blod-hjernebarrieren end dicloxacillin, og det foretrækkes derfor til behandling af stafylokokmeningitis. Ceftazidim, ceftazidim/avibactam, ceftolozan/tazobactam og cefiderocol er anvendelige til behandling af Pseudomonas aeruginos a-infektioner, men bør anvendes i kombination med et andet antibiotikum (fx aminoglykosid eller ciprofloxacin). Cefotaxim, ceftazidim, ceftriaxon og cefuroxim passerer blod-hjernebarrieren ved inflammerede meninges, hvorved der kan opnås koncentrationer på 12,5-25 % af plasmakoncentrationen i spinalvæsken. Andre anvendelsesområder: Ceftriaxon kan anvendes til profylakse ved meningokoksygdom som alternativ til ciprofloxacin (2940) . Til behandling af meningitis forårsaget af gramnegative bakterier foretrækkes ceftriaxon eller cefotaxim (2930) . Ingen af cefalosporinerne har effekt ved listeriameningitis. Ceftriaxon anvendes til behandling af gonoré. Oralt cefuroxim kan anvendes som et alternativ til et quinolon ved urinvejsinfektion hos patienter, hvor et penicillinpræparat, sulfamethizol eller trimethoprim ikke kan anvendes, men pga. relativt dårlig biotil...)

Antimitotika (...til mikrotubuli. Virkningen er dels en fastlåsning i celledelingens metafase, dels hæmning af andre cellulære processer som motilitet, signaltransduktion, intracellulære transportmekanismer, association af receptorer med cellemembranen og hormon-sekretion. Vinkaalkaloiderne er udviklet af et ekstrakt fra singrøn ( Catharanthus roseus ). Vinkaalkaloiderne bindes i cellen til tubulin og hæmmer både dannelse og depolymerisering af mikrotubuli, hvilket betyder standsning af cellen i metafase. Taxanerne er udviklet af et ekstrakt fra takstræet ( Taxus brevifolia ). Taxanerne bindes til...)

Immunologiske bivirkninger til cellulære terapier og CAR-T (...til solide tumorer. Der er pt. EU godkendte CART produkter og bispecifikke antistoffer til behandling af lymfekræft, myelomatose og akut lymfoblastær leukæmi. Fælles for både CART og bispecifikke antistoffer er, at behandlinger udløser kraftig T-celle aktivering med deraf følgende frigivelse af cytokiner. Derfor er der nogle særlige bivirkninger til behandlingerne, der adskiller sig væsentlig fra cytostatika og andre monoklonale antistoffer. Både CART og bispecikke antistoffer kan medføre betydelig infektionstendens, herunder risiko for alvorlige livstruende infektioner på linje med mange andre intensive behandlinger mod kræft. Cytokin release syndrome (CRS) CART og bispecifikke antistoffer kan udløse cytokin release syndrome (CRS) , som kan forveksles med en alvorlig infektion, men kræver en helt anden terapeutisk tilgang rettet mod dæmpning af inflammation. Under CRS ses der stigninger i cytokinniveauerne og inflammationsparametre, for eksempel IL6, CRP og ferritin. CRS er dog en klinisk diagnose, der skal stilles umiddelbart og ikke på basis af laboratoriesvar. CRS kan være livstruende, og dødsfald som følge af CRS er beskrevet i kliniske studier. Et øget kendskab til bivirkninger og håndtering i henhold til gældende retningslinjer for CRS reducerer dog risikoen for de meget alvorlige forløb. De typiske tidlige symptomer på CRS er feber, hypotension og hypoxi. CRS kan uden korrekt håndtering i løbet af kort tid (få timer) udvikle sig til alvorlig hypotension med behov for vasopressor støtte, respiratorisk svigt, koagulationsforstyrrelser og multiorgan svigt. CRS-behandling skal indledes på mindste mistanke og ved alvorlige grader af CRS-behandling, vil patienter ofte indlægges på en intensivafdeling. Derfor er det vigtigt, at afdelinger, der anvender CART og bispecifikke antistoffer har let adgang til intensivafdelinger med kendskab til håndtering af CRS-tilfælde. CRS opstår oftest tidligt i behandlingsforløbet, særligt de første dage efter en behandling. CRS kan graderes i henhold til American Society for Transplantation and Cellular Therapy (ASTCT) graderingsskala. Der er dog også andre skalaer for CRS-gradering. Man bør i alle tilfælde anvende den protokolspecifikke CRS-gradering i kliniske forsøg eller den skala, som man har valgt at implementere lokalt. Nedenfor vises kun ASTCT konsensuskriterierne, der beskriver fire sværhedsgrader af CRS: Parameter Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Temperatur ≥38 °C ≥38 °C ≥38 °C ≥38 °C med Hypotension ingen Ikke behov for vasopressor. Behov for vasopressor med eller uden vasopressin. Behov for flere vasopressorstoffer (eksklusiv vasopressin). og/eller Hypoxi ingen Krævende low-flow ilt (≤ 6 L/min) nasalt kateter eller blow-by. Krævende high-flow ilt (> 6 L/min) via nasalt kateter eller maske. Krævende overtryksbehandling, fx CPAP eller respirator. Behandling Graden af CRS er afgørende for behandlingen. Oftest kan de letteste grader behandles med febernedsættende medicin og supplerende i.v. væske samt evt. antibiotika. Som regel bør alle tilfælde over Grad 1 behandles med tocilizumab med eller uden i.v. dexametason. Ved sværere grader varetages behandlingen ofte af intensiv afdeling i tæt samarbejde med hæmatologer. Behandling skal foregå i henhold til gældende kliniske retningslinjer og evt. specifikke forholdsregler tilknyttet de enkelte CART og bispecifikke antistof produkter (se SmPC). Immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome (ICANS) En anden alvorlig og særlig bivirkning til CART og bispecifikke antistoffer er immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome (ICANS) . Typiske tidlige symptomer er tremor, dysgrafi (skrivevanskeligheder), mild ekspressiv afasi, forstyrret opmærksomhed, apraksi og let sløvhed. Tilstanden kan forværres i løbet af timer eller dage til svær neurotoksicitet med livstruende kramper og svær bevidsthedssvækkelse. I sjældne tilfælde kan der forekomme hjerneødem med risiko for inkarceration. Der findes flere graderingsskalaer for ICANS, men herunder vises kun skalaen anbefalet i ASTCTs konsensusrapport for voksne. Der er en anden version til børn (se speciallitteratur). Det kræver ikke alle fund for at opfylde en given grad - fx vil komatøs tilstand være grad 4 uanset om der er andre grad 4 kriterier til stede. Fund Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 ICE* score 7-9 3-6 0-2 0 (kan ikke udføres) Bevidsthedsniveau Spontant vågen. Vågner ved tiltale. Vågner kun ved taktil stimulering. Kan ikke vækkes eller kræver gentagen taktil stimulering for at vågne. Stuporøs eller komatøs tilstand. Krampeanfald (epileptiske anfald) Nej Nej Fokale eller generaliserede anfald, der stopper hurtigt, eller nonkonvulsiv ikke EEG dokumenteret anfald, der stopper ved intervention. Livstruende epileptiske anfald (>5 min.) eller gentagne anfald (baseret på klinik eller EEG) uden at patienten normaliseres mellem anfaldene. Motoriske udfald Nej Nej Nej Svær fokal kraftnedsættelse, fx hemiparese eller paraparese. Forhøjet intrakranielt tryk/cerebralt ødem Nej Nej Fokalt/lokalt hjerneødem på billediagnostik. Diffust cerebralt ødem, kliniske fund på decerebrering/decorticering, abducensparese, papilødem, eller cushings triade. *ICE er en klinisk gradering af kognitive evner, baseret på orientering, navngivning af ting, følge opfordringer, skrive og opmærksomhed/hovedregning. For mere information om ICE, se speciallitteratur. Behandling Afhængig af sværhedsgrad, behandles ICANS ved tæt observation, forebyggende behandling med antiepileptika, dexamethason og evt. intensivbehandling. MR af CNS kan overvejes ved ICANS. For behandling i klinisk praksis henvises til...)

Antidoter ved cytostatikabehandling (...til tider livstruende. Sådanne bivirkninger håndteres rutinemæssigt i klinikken bl.a. ved forebyggelse og korrektion af elektrolytforstyrrelser, forebyggelse og behandling af knoglemarvshæmning, og forebyggelse og behandling af kvalme og opkastninger. Lægemidler til disse understøttende behandlinger regnes ikke for antidoter, og gennemgås ikke nærmere her. Gruppen af cytostatika er meget omfattende og heterogen. Der findes ingen generelle antidoter, og kun ganske få præparater, der specifikt modvirker eller neutraliserer effekten af disse cellegifte. Det gælder generelt, at litteraturen vedrørende antidoter er meget sparsom. Ofte mangler der kliniske kontrollerede undersøgelser, og området kan være henvist til at basere sin praksis på kliniske erfaringer og kasuistikker. Ekstravasation er lækage af et injiceret eller infunderet lægemiddel fra blodkaret til det omkringliggende væv. Ekstravasation af cytostatika i forbindelse med infusion i perifer eller central vene er en potentielt alvorlig komplikation. Der kan opstå smerter, svien, brændende fornemmelse, og lokalt ødem. I de mest alvorlige tilfælde kan der opstå nekrose. Dette kan forårsage funktionsnedsættelse, og kan medføre forsinkelse af den planlagte behandling. Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle, der arbejder med cytostatika, har kendskab til forholdsregler for både forebyggelse og behandling af ekstravasation, herunder de antidoter og behandlingsmuligheder, der knytter sig til det enkelte cytostatikum. Historisk er cytostatika inddelt i grupper efter deres vævstoksiske potentiale. De ulcerogene (engelsk: vesicant) kan i selv mindre doser forårsage svær vævsnekrose. Gruppen omfatter fx anthracycliner, taxaner, alkylerende cytostatika, vincaalkaloider, mitomycin, og carmustin. To andre grupper omfatter cytostatika, der henholdsvis er potentielt ulcerogene og non-ulcerogene. Distinktionen mellem de sidstnævnte grupper er mere flydende, men fælles for dem er, at ulceration er sjælden, og kun ses i tilfælde med lækage af en stor mængde af lægemidlet. ASORS (The German working group for Supportive Care in Cancer) har i 2013 publiceret en expert opinion vedrørende diagnose, profylakse og behandling af cytotoksisk ekstravasation på baggrund af en systematisk litteratursøgning og et ekspertpanel (2151) . Der kan desuden henvises til reviews fra 2015 6090 - Management of the extravasation of anti-neoplastic agents og 2016 (2953) og til...)

Nicotinsubstitution (...spray er sværest at anvende på grund af lokalirritation i næsen og er specielt velegnet til stærkt nicotinafhængige rygere. Patienterne kan, forud for rygestoppet, med fordel afpr...)

Organtransplantation (...tilslutning til solid organtransplantation gives ofte en såkaldt induktionsbehandling bestående af en interleukin-2-receptor-antagonist eller anti-thymocytglobulin for at reducere risikoen for akut afstødning i det efterfølgende forløb. Ved levertransplantation kan steroid være førstevalg i induktionsbehandling. Som vedligeholdelsesterapi gives oftest en flerstofsbehandling bestående af en calcineurinhæmmer og en antimetabolit samt prednisolon efter lokal tradition. Vedligeholdelsesbehandlingen påbegyndes før eller ved transplantationen, afhængig af om det er en levende eller afdød organdonor. Efterhånden som flere immundæmpende medikamenter er blevet tilgængelige, forsøges en mere individuel terapi ud fra en samlet risikovurdering. I de senere år er tendensen gået mod at nedsætte dosis af calcineurinhæmmer og reducere dosis af prednisolon eller måske helt udtrappe af prednisolon. Hos udvalgte patienter kan man tillægge en mTOR-hæmmer samtidigt med, at calcineurinhæmmer dosis nedsættes. I takt hermed forsøger man at reducere forekomsten af bivirkninger. Hvis man ønsker at ophøre med en calcineurinhæmmer erstattes præparatet oftest af en signaltransduktionshæmmer (mTOR-hæmmer). En calcineurinhæmmer kan også erstattes af en ko-stimulatorisk signalhæmmer , som indtil videre kun anvendes i meget beskedent omfang til organtransplanterede i Danmark. Azathioprin , en antimetabolit, har været anvendt ved organtransplantation i mange år, men er blevet erstattet af mycophenolat som førstevalg. Rituximab blev introduceret på transplantationsområdet i 1990’erne til behandling af post-transplantation lymfoproliferativ sygdom (PTLD). Rituximab har i de senere år fået en plads i induktionsbehandlingen forud for AB0-uforligelig nyretransplantation med levende donor samt ved nyretransplantationer med donorspecifikke antistoffer. Selv om immunsystemet dæmpes ved organtransplantation, er der risiko for akut afstødning (rejektion) af celle- eller antistof-medieret (humoral) type. Oftest lykkes det at bremse afstødningsprocessen ved at intensivere immundæmpningen i form af højdosis steroid. Ved alvorligere akutte cellulære rejektioner behandles med anti-thymocytglobulin . Humoral afstødning behandles med plasmaferese. Højdosis immunglobulin og/eller rituximab kan også anvendes til...)

Motilitetsstimulerende midler (kvalme og opkastning) (...til den centrale del af opkastnings-refleksbuen nedsættes, svarende til det velkendte fænomen, at ventrikeltømning via opkastning ofte letter på kvalme. Den perifere virkning er betinget af en blokade af dopaminreceptorer lokaliseret i den øvre del af mave-tarm-kanalen. Også en parasympatomimetisk virkning samt en direkte effekt på den glatte muskulatur har været fremhævet som mulige virkningsmekanismer. Sfinkterfunktionen i den nedre del af øsofagus potenseres. Styrken og koordinationen af de antrale og duodenale kontraktioner bedres, samtidig med at pylorussfinkteren afslappes, således at ventrikeltømningen til duodenum accelereres. Domperidon passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren og kan derfor være at foretrække frem for metoclopramid i til...)

Diagnostika til påvisning af blærecancer (...tilfælde af patienter med ikke-invasiv blæretumor i Danmark om året. Herudover diagnosticeres ca. 1.000 nye tilfælde af patienter med invasiv blærekræft (5468) . Prognosen for patienter uden spredning af sygdommen afhænger af tumorstadiet, differentieringsgrad, størrelse af tumor samt eventuel multifokal udbredelse i blæren inklusiv carcinoma in situ. Det antages, at en del tidlige lokalrecidiver skyldes oversete tumorer ved første resektion. Det er derfor afgørende at påvise og behandle alle urotelforandringer, når diagnosen stilles, og lokaliseret sygdom behandles. Som diagnostisk hjælpemiddel ved cystoskopi hos patienter med overfladisk blæretumor kan anvendes hexaminolevulinat , som optages i neoplastiske celler og fluorescerer i blåt lys. Der er en forbedret påvisning af primært overfladiske små blæretumorer og carcinoma in situ ved brug af fluorescenscystoskopi efter intravesikal instillation af hexaminolevulinat, når der sammenlignes med undersøgelse i hvidt lys alene (2830) . I et større studie, hvor man har undersøgt effekten ved brug af hexaminolevulinat ved opfølgende kontrolundersøgelser, fandt man kun en mindre effekt på recidivraten på kort sigt (5469) . Man anbefaler derfor ikke hexaminolevulinat som standard ved kontrolundersøgelser. Progression af sygdommen til...)

Hyaluronsyre (Der er ikke beskrevet systemiske bivirkninger, men på injektionsstedet er beskrevet smerte, kløe og lokale hudreaktioner i form af udslæt og hævelse.)

Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...til behandling af kronisk hepatitis C har medført, at strategien er ændret således, at man nu går efter at eliminere HCV, og en akut HCV vil udgøre en mulighed for videre smitte. Derfor behandles en akut HCV såvel som en kronisk. Kronisk hepatitis C Kronisk HCV infektion defineres ud fra positivt HCV-RNA > 6 mdr. Det vil aktuelt kun sjældent forekomme, da behandling indledes umiddelbart efter en positiv prøve - HCV patienter har det med at forsvinde fra opfølgning i sundhedssystemet. Er på lang sigt forbundet med risiko for udvikling af cirrose og hepatocellulært karcinom. Kronisk hepatitis C behandles med direkte aktive antivirale stoffer (DAA) . Behandlingerne gives i forskellige kombinationer, betinget af den virale genotype, graden af fibrose samt respons på eventuelle tidligere behandlinger. Behandlingstiden er typisk 8-12 uger. DAA (318352) opdeles i fire klasser, der kan kombineres. De fire klasser er proteasehæmmere (209076), NS5A-hæmmerere og polymerasehæmmere, hvor sidstnævnte underinddeles i nukleotidanaloger og non-nukleotidanaloger Målet med behandlingen er at helbrede patienten. Dette anses for opnået, når HCV-RNA i blodet er negativ 3 mdr. efter ophørt behandling. Mange af patienterne er smittet for 30-40 år siden. De befinder sig ofte på plejehjem eller psykiatriske institutioner. Behandlingen bliver gennemført ved at samarbejde med lokalt sundheds- eller social personale. Ofte uden at patienten kommer på hospitalet. Det samlede antal blodprøve kontroller er 3-4 gange. Alle patienter kan få behandling. Det er besluttet af WHO, at HCV skal eradikeres inden 2030, hvilket Danmark har tilsluttet sig. Behandlingerne er stort set bivirkningsfri, og man opnår den ønskede effekt (at virus cleares) i > 95 % af behandlingerne. De få, der ikke opnår effekt, kan behandles med andre regimer efter resistens undersøgelse. Hvis patienten ikke har udviklet svær fibrose eller cirrhose, er der ikke grund til fortsat kontrol, medmindre patienten fortsat har en risiko-adfærd. Det er derfor fortsat nødvendigt at fibrose-graduere patienterne, dette sker primært med fibroscanning, som også i nogle tilfælde giver vejledning mhp. valg af lægemiddel og behandlingslængde. Genotypning af virus bruges stadig, idet man til nogle genotyper kan anvende en billigere behandling. Men flere af de nyere behandlinger er pan-genotypiske. Der findes regimer anbefalet af Medicinrådet ultimo 2018: Genotype 1 eller 4 : Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1 i 8-12 uger*. Andet valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger. * ved cirrhose Child-Pugh A i 12 uger, ellers i 8 uger. Genotype 2 eller 3: Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger For yderligere information se retningslinjerne fra de lægevidenskabelige selskaber, der opdateres flere gange årligt: se Guidelines og retningslinjer . Det vigtigste non-farmakologiske til...)

Hallucinogener (...tillede hallucinogener af typen tryptaminer, som fx DMT (DiMethylTryptamin). Denne gruppe af hallucinogener udøver deres virkning ved at blokere serotonerge receptorer. LSD Meget få, om nogle, omtaler LSD som deres hovedstof. LSD forhandles som Frimærker, da det er en meget lille dosis på 0,125 mg LSD der skal til et syre trip. Der laves en vandig opløsning af LSD, hvor en dråbe fra en pipette indeholder den angivne mængde LSD, som afsættes på et stykke trækpapir. Stoffet indtages så ved at spise trækpapiret. Meget få individer udvikler afhængighed af hallucinogener. Det er mere den akutte skade under rusen, der kan udgøre en fare. LSD-rusen LSD-rusen indledes med en metallisk smag i munden. Dette efterfølges af kuldegysning, en svag fornemmelse af angst eller fysisk uro, rastløshed, øget muskeltonus i ansigt og hals og endeligt kan der optræde sovende fornemmelse i ekstremiteterne. Sanserne bliver bombarderet, da alle sanseindtryk intensiveres. Farver bliver kraftigere, flimrer og vibrerer, samtidig med at afstandsbedømmelsen ophæves. Lyde høres højere, og objekter bliver levende. Der kan optræde synæstesier, hvor farver kan høres og lyd kan ses. Grænserne mellem krop og rum ophæves, hvilket kan give en ud af kroppen- oplevelse. LSD-forgiftning En LSD-forgiftning kan være en meget skræmmende oplevelse præget af angst, og i enkelte tilfælde optræder en egentlig psykotisk tilstand. Der findes ingen antidot og behandlingen består primært i at sikre rolige omgivelser i et stille lokale med dæmpet belysning. Derudover er der behov for tilstedeværelsen af en person, der konstant prøver at berolige den forgiftede. At blive efterladt alene kan forværre symptomerne. Hvis angsttilstanden bliver for voldsom, kan et benzodiazepin som diazepam være indiceret. Symptomerne fortager sig langsomt over timer. Phencyclidin og Ketamin Phencyclidine er et psykoaktivt stof, som er kendt under navnet PCP, hvilket er en forkortelse for phencyclidin. Ketamin, der er nært beslægtet med PCP, er kendt på det danske illegale marked. Blandt unge i rusmiddelmiljøet er stoffet kendt som keto eller hestebedøvelsesmiddel. Ud over at PCP og ketamin har en sløvende, stigende til anæstetisk, virkning, optræder der også hallucinationer. Det helt specielle ved ketamin er, at respirationen ikke påvirkes, når stoffet indtages i anæstesidoser. Af denne grund har stoffet en medikamentel indikation som akut anæstesimiddel ved transport af svært traumatiserede patienter. Ketamin bruges desuden som veterinært anæstesimiddel. Fælles for stoffer i denne gruppe er at de virker som antagonister på NMDA (N-Methyl D-Aspartat) glutamatreceptorerne. Ketaminrusen Ketaminrusen opleves meget forskellig fra person til person og afhængig af den dosis, der indtages. I almindelige doser indtræder der en tilstand, som lidt kan sammenlignes med alkoholberuselse. Der optræder sløvhed, snøvlende tale, sløret syn og dårlig koordination af ekstremiteter. Der kan indtræde en følelse af at være afsondret og distanceret fra det sociale miljø. I større doser er der ingen oplevelser af smerte. De hallucinatoriske symptomer er forvrængning af visuelle indtryk, perceptionsforstyrrelser eller illusioner og hørelseshallucinationer. Noget helt specielt ved rusen er den dissociative tilstand, hvilket er en ud af kroppen-oplevelse, hvor nogle endog føler sig udødelige. Endelig er der ved indtagelse af ketamin i anæstesidoser en fuldstændig amnesi efter rusen. Ketaminforgiftning Ved forgiftning kan der ses kramper, lungeødem og hjertestop. Patienten skal overvåges i rolige omgivelser, idet der i opvågningsfasen kan optræde voldsomme angstfremkaldende hallucinatoriske oplevelser. Ved sedation med diazepam kan patienten holdes sovende, indtil...)

Stærkt og meget stærkt virkende glukokortikoider (gruppe III og IV) (... midlet skal virke gennem stærkt fortykkede hornlag. Risikoen for bivirkninger - såvel lokale som systemiske - er størst ved denne gruppe, og specielt her gælder alle fremsatte ad...)

Middelstærkt virkende glukokortikoider (gruppe II) (...tillede glukokortikoider. Bivirkningerne er noget mere udtalte end ved gruppe I steroidpræparater, og specielt lokale bivirkninger kan forventes ved længerevarende behandling. Se Glukokortikoider til udvortes brug . Hydrocortison-17-butyrat er et hyppigt anvendt middel ved behandling af eksemtil...)

Systemiske antihistaminer (sygdomme i næse og bihuler) (... samtidige symptomer fra flere organer. Isoleret allergisk rhinosinuitis bør behandles lokalt, men ved dårlig symptomlindring suppleres med systemiske antihistaminer, som virker b...)

Diagnostik (Type- I allergi) (...r at udløse anafylaksi, og Anafylaksiberedskab med adrenalin bør altid være umiddelbart til...)

Type- IV allergi (hudtest) (En positiv reaktion vil give lokal kløe. Forværring af et aktivt eksem kan forekomme.)

EGFR-Tyrosinkinasehæmmere (...til EGFR, dannes en dimer bestående af to EGFR-tyrosinkinaser, hvormed den intracellulære tyrosinkinase aktiveres og starter downstream signalering i centrale intracellulære signaleringsveje. Exon 18-24 i EGFR-genet koder for tyrosinkinasedomænet af EGFR-tyrosinkinasen, og de fleste aktiverende mutationer i EGFR-genet er lokaliseret i exon 18-21. De genetiske forandringer fører til ændringer i det ATP-bindende site på EGFR, så EGFR-tyrosinkinasen aktiveres uafhængigt af en ligand. Nogle af de hyppigste forandringer i EGFR-genet ved ikke-småcellet lungecancer er deletioner i exon 19 eller punktmutation i exon 21 L858R (EGFR L858R). Aktiverende mutationer i EGFR-tyrosinkinasen ses hos 10-20 % af kaukasiske patienter med ikke-småcellet lungekræft, mens de findes hos i op mod 50 % af asiatiske patienter. Når EGFR-tyrosinkinasen aktiveres, øges signaleringen gennem PI3K/AKT pathway, RAS/MAPK pathway og JAK/STAT. Dette medfører øget celledeling og reduceret apoptose. Der er udviklet flere generationer af EGFR-tyrosinkinasehæmmere, der har betydelige forskelle hvad angår både farmakodynamik og farmakokinetik. Erlotinib og gefitinib er førstegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere, der virker ved reversibel hæmning af EGFR-tyrosinkinasen, både exon19 deletioner og L858R. Førstegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere hæmmer også wild type EGFR-tyrosinkinasehæmmeren og har desuden dårlig penetration til CNS. Med tiden udvikles der ofte resistens mod førstegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere, hyppigst som følge af T790M mutationen. Nyere tredjegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere som fx osimertinib har bedre penetration til CNS og hæmmer EGFR-tyrosinkinasen ved irreversibel, kovalent binding. De virker også i til...)

Glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) (...til en vis grad forhindres ved at undgå, at sprøjtedysen peger direkte på Locus Kiesselbachii under administration af lægemidlet. Lettere tørhed i næsen og periodisk blodtingeret sekret. Regelmæssig nasal skylning med isotonisk postevand minimerer bivirkningerne og bør anbefales ved længere tids brug. Yderst sjældent er set perforation af næseskillevæggen sekundært tillokal skorpedannelse. Næseskylning og evt. præparatskift kan mindske risikoen for skorpedannelse og irritation. Lejlighedsvis nyseanfald i tilslutning til...)

Typer af øjenmidler (...traokulær injektion eller implantat systemisk behandling. En række øjenmidler, specielt til diagnostisk brug, findes ikke i handelen som standardpræparater og er derfor ikke omtal...)

Vitalfarver (...Tilpasning og vurdering af hårde kontaktlinser, skadelige dampe eller støv (oftalmologisk arbejdsmedicin, miljøpåvirkning), applanationstonometri i kombination med lokalanalgetika. Overfladeaktivitet i den præcorneale tårefilm (break up time til påvisning af tørt øje). Fluorometri (blod-kammervand, blod-corpus vitreumbarriere, kammervandsflow, tåreflåd). Tårevejspassageundersøgelse. Seidels test til påvisning af corneaperforation. Påvisning af udførselsgangene fra tårekirtlen (ductuli lacrimales) på til...)

Tranexamsyre (...er, som abruptio placentae og postpartum-blødning medikamentelt induceret fibrinolyse. Lokal fibrinolyse efter prostatektomi og indgreb på urinblæren med hæmaturi ved menoragi ved...)

Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...tilstedeværelsen af den eller de receptorer, som stoffet virker på, dels af, om stoffet kan nå frem til receptorerne, dvs. passere cellevæg og -membran i en tilstrækkelig koncentration. En bakteries følsomhed for et antibiotikum angives ved stoffets mindste hæmmende koncentration (minimal inhibitory concentration, MIC). MIC-værdien er afgørende for, om et antibiotikum kan forventes at have effekt in vivo. Samtidig kræves det, at stoffet kan administreres på en måde, som sikrer, at der på infektionsstedet opnås en koncentration over MIC-værdien. Svaret på resistensbestemmelsen udført af laboratoriet vil være angivet som: S (følsom), I (intermediær) eller R (resistent). Betydningen af disse betegnelser er i Danmark revideret i 2021: Nogle bakterier har en mindre følsom vildtype for visse antibiotika. For at opnå tilstrækkelig effekt kræves høj standarddosis. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier enten som S (følsom) under forudsætning af, at der anvendes høj standard dosis eller som I (intermediær følsom). I begge tilfælde vil anbefalet dosis enten være angivet på prøvesvar, eller prøvesvar vil være forsynet med henvisning tillokal antibiotikatabel. Nogle bakterier kan have en erhvervet lav-resistens , som gør dem nedsat følsomme for et antibiotikum. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier som I (intermediær følsom) og betyder at højere dosering er nødvendig. Nogle bakterier mangler den nødvendige receptor eller har en uigennemtrængelig cellemembran og er naturligt resistente over for visse antibiotika, fx aerobe bakterier over for metronidazol eller anaerobe bakterier over for gentamicin. Ved erhvervet resistens er bakteriens bindingssted for et antibiotikum ændret gennem en mutation i genet for bindingsstedet, eller bakterien har fået overført genetisk materiale, som koder for en ændring i bindingsstedet eller for et enzym, der kan inaktivere et antibiotikum (fx aminoglycosid modificerende enzym eller kan nedbryde et antibiotikum, fx en β-laktamase). Der kan også overføres gener, som koder for ændringer i transporten over cellemembranen. Disse bakteriers følsomhed vil fra laboratoriet været angivet som R (resistent). Bakterien er resistent over for det pågældende lægemiddel, som ikke kan forventes at have effekt selv i høj dosis. Resistensudvikling Antimikrobiel resistens udgør én af de største trusler mod folkesundheden. Det er estimeret, at der i Europa dør 33.000 personer hvert år, som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) er steget markant over de senere år. Dette gælder også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler (4617) . Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, kan bakteriefloraen returnere til den oprindelige mikrobiota, hvis der stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Det koster som regel noget for en bakterie at opretholde en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien. Da livet i tarm eller på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, vil denne resistens-omkostning hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart, og de følsomme bakterier vil udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam og trimethoprim. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten hos E. coli og enterokokker i den normale danske befolknings tarmflora følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombinationsbehandling fx behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Resistens opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også skyldes et plasmidbårent gen. Sulfonamidresistensmekanismer Er velbeskrevet i Enterobacterales , hvor de specielt hos E. coli har været fremtrædende i mange år. Der er resistens hos ca. 30 % E. coli fra ukomplicerede urinvejsinfektioner i almen praksis og på sygehuse i Danmark. Et af de resistensgener, der koder for sulfonamidresistens, sul 1, forekommer ofte sammen med resistensgener for flere antibiotika, og det gælder specielt i Enterobacterales. Resistens mod trimethoprim Er udbredt, > 20 % af danske E. coli -stammer er resistente, og generne overføres via plasmider. Koblet resistens med sulfonamidresistens og ampicillinresistens er udbredt i Danmark og det øvrige Europa. Trimethoprim (TMP) hæmmer enzymet dihydrofolatreductase, som reducerer dihydrofolat til tetrahydrofolat. Ændring i reductasen hæmmer trimethoprims aktivitet og fører dermed til...)

Midler mod CMV (...Ganciclovir er første valg ved behandling af en CMV-infektion lokaliseret til et organ (ex. CMV retinit hos HIV patient) eller en generaliseret infektion med høj vir...)

Antimykotika til systemisk brug (svampeinfektioner i huden) (...tilbageholdende med anvendelse af systemiske svampemidler, hvis der er mulighed for at behandle med imidazoler eller allylamin topikalt. Det gælder fx anvendelse af fluconazol og itraconazol ved oral- og vulvo-vaginal candiasis. Særlige problemstillinger kan forekomme ved: 1) Dermatofytosis (tinea) capitis Terbinafin er førstevalgspræparat ved tinea capitis forårsaget af Trichophyton sp. , mens Microsporum sp. ofte udviser terapiresistens over for terbinafin, primært bør behandles med griseofulvin (10-20 mg/kg i 4-12 uger) (1800) . Griseofulvin er afregistreret, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek, eller man kan alternativt henvise til en dermatolog /dermatologisk klinik, som har udleveringstilladelse. Fluconazol kan også anvendes ved dermatofytosis capitis, men er ikke så effektivt over for dermatofytter som terbinafin. Også her er behandlingstiden ofte > 8 uger. Der gives 8 mg/kg ugentligt (790) (2021) (2025) (2699) . Fluconazol er ikke registreret til behandling af børn på denne indikation i Danmark. Ved infektion med Trichophyton spp. er terbinafin sikkert og effektivt. Det drejer sig især om infektioner med T. violaceum og T. tonsurans , som er importerede arter og udgjorde ca. 35 % af hårbundsinfektionerne i 2003 (1801) . Ligesom M. audouinii - en ligeledes importeret art - er disse svampe, i modsætning til M. canis, antropofile og giver dermed risiko for småepidemier i børneinstitutioner. For at undgå smitte anbefales det derfor at kombinere den systemiske behandling med lokale midler som terbinafincreme til læsionen og shampoo indeholdende ketoconazol til 2-3 gange ugentlig hårvask 6180 - Tinea capitis asymptomatic carriers: what is the evidence behind treatment? . 2) Onykomykose Høj alder, diabetes, kredsløbsforstyrrelser i benene disponerer. Mænd rammes hyppigere end kvinder. Onykomykose skyldes hyppigst dermatofytter ( Trichophyton rubrum), mens 5-10 % skyldes gær- eller andre skimmelsvampe . Dermatofytosis (tinea) ungvium Både terbinafin og itraconazol er effektive ved dermatofytinfektioner, førstnævnte bedst som kontinuerlig behandling i 3-4 måneder, sidstnævnte kan anvendes kontinuerligt til behandling i 3-4 måneder eller pulsbehandling i 1 uge med 3 ugers interval 3-4 gange. Helbredelsesprocenten, dvs. fuldstændig klinisk og mykologisk opheling efter 5 år, ligger på 25 % og 40 % for henholdsvis itraconazol og terbinafin (4430) . Dette taler for terbinafin som førstevalg ved dermatofyt infektion. Et større antal bedres betydeligt dvs. med perifere restforandringer, mens ca. 20 % ikke responderer. Manglende effekt kan skyldes ingen eller beskeden nyvækst af negl (på grund af alder) eller dermatofytom (uigennemtrængelige områder med tæt mycelievækst). Kombination med lokale midler, fodterapi og fjernelse af mykotisk neglevæv med keratolytisk salve under okklusion eller kirurgisk er tilrådeligt. Dette kan også anbefales til resterende forandringer efter systemisk behandling (4879) . Candidosis ungvium Ved onykomykose, der skyldes gærsvampe, anvendes itraconazol eller fluconazol. Ved fingernegle involvering til...)

Glukokortikoider til udvortes brug (...Generelt kan lokale glukokortikoider til udvortes brug om nødvendigt anvendes. Der er ikke holdepunkter for føtotoksisk eller te...)

Glukokortikoider ved øjensygdomme (..., subtenonalt (under Tenons kapsel) eller i corpus vitreum. Endelig findes et implantat til...)

Glukokortikoider og antiinfektiva i kombination (dermatologi) (...tillokal brug inddeles i: Svagt virkende glukokortikoider og antiinfektiva i kombination Middelstærkt virkende glukokortikoider og antiinfektiva i kombination Stærkt virkende glukokortikoider og antiinfektiva i kombination. Bemærk, at for alle antibiotikaholdige præparater i gruppen gælder, at længerevarende anvendelse øger risikoen for resistensudvikling og bør ikke finde sted. Se også de rene glukokortikoider til...)

Glukokortikoider (dermatologi) (Glukokortikoiderne tillokal brug inddeles i: .)

GnRH-analoger (endokrin terapi) (...befalet i de kliniske retningslinjer fra DBCG ) eller triptorelin kan desuden overvejes til ovariel suppression hos unge (≤ 35 år), præmenopausale kvinder med østrogenreceptor-pos...)

De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed) (...til kommer, at de almindeligvis indtages i en blanding med andre stoffer, hvilket øger risikoen for dødelig forgiftning. Amfetamin Den bladløse plante Ephedra’s helbredende virkning over for astma har været kendt i mere end tusind år. Det var denne plantes aktive stof efedrin, der blev udgangspunktet for fremstillet af amfetamin i Tyskland omkring år 1900. Fra omkring 1930 havde amfetamin en medicinsk indikation til behandling af astma, lavt blodtryk, narkolepsi og minimal brain dysfunction. Efter at have været på markedet i nogle år, blev det almindelig kendt, at amfetamin også gav en oplevelse af øget energi, kunne holde en vågen og virkede sultstillende. I dag bliver amfetamin ofte indtaget sammen med alkohol, fordi man på den måde kan ophæve alkoholens sløvende og søvndyssende virkning. Det betyder, at hvor man normalt ville være faldet i søvn og stoppet med indtagelsen af alkohol, kan man i stedet fortsætte indtaget. Risikoen er, at alkoholpromillen bliver så høj, at man går over i en alkoholforgiftning, når effekten af amfetamin hører op efter 3 til 6 timer. Intranasal anvendelse (Snifning), er den mest almindelige måde at indtage amfetamin på. Der ses dog også bomber, hvor amfetamin er pakket ind i bagepapir formet som små papirskugler. Amfetamin bliver ødelagt af mavesyre. Da bagepapir kan tåle mavesyre, men bliver opløst i det basiske miljø i duodenum, undgår man dermed, at amfetaminet nedbrydes. En særlig form for amfetamin er met-amfetamin, hvor en metyl (CH 3 ) gruppe gør stoffet mere lipofilt og dermed mere potent. Met-amfetamin findes ofte i ecstasy-tabletter, da brugeren typisk ikke kan differentiere virkningen af disse to stoffer. Ecstasy Ecstasy er i sin kemiske konstruktion nært beslægtet med dopamin. Den kemiske betegnelse er MDMA (Methylene - Deoxy - Meth - Amfetamin). Stoffet er, som navnet angiver, bygget over et met-amfetamin molekyle. I ungdomskulturen har ecstasy i mange år været mest udbredt i teknomiljøet, hvor stoffet blev solgt som farvestrålende piller med et utal af navne og symboler (fx en grøn folkevogn, lyserøde hjerter). I de senere år er MDMA også dukket op som krystaller, og i den form begyndt at optræde uden for teknomiljøet. I krystallinsk form kaldes Ecstasy sædvanligvis for Emma. Virkningen der opnås på ecstasy er, at man føler sig kærlig, glad, vågen, fuld af energi og frem for alt forsvinder genertheden. Typisk fester man i byen hele natten og går først hjem til after party, hvor der ofte indtages flere rusmidler. Sådan tilbringer man fredag og lørdag, for så søndag aftenen at tage et beroligende rusmiddel, fx cannabis, benzodiazepiner, GHB eller lattergas, til at falde i søvn på. Efterfølgende kan man være præget af en depressiv tilstand med mangel på energi, tristhed og uoverkommelighedsfølelse. Kokain Kokain - i sin rene form som et hvidt krystallinsk pulver - har været kendt siden det nittende århundrede. Det udvindes ved en kompliceret kemisk proces af kokabuskens blade. Busken er naturligt forekommende i Sydamerika, hvor bladenes sultstillende og opkvikkende virkning har været kendt og brugt af de indfødte gennem tusinder af år. Kulturelt er kokain den traditionelle centralstimulans i sydamerikanske lande som Bolivia, Peru og Colombia, hvor det i henhold til en FN-traktat er tilladt at dyrke kokabuske med det formål at tygge bladene eller bruge bladene til koka-te. Kokainderivater til øjendråber anvendes fx tillokalanalgesi af conjunctiva. Det illegale forbrug er uden sammenligning det største for de centralstimulerende rusmidler og forbruget har været stigende gennem mange år, hvilket primært skyldes effekten. Generthed forsvinder, man føler sig selvsikker, kan tale med hvem som helst om hvad som helst, føler at alles ens problemer forsvinder som dug for solen og livet er dejligt. Der findes ikke noget illegalt rusmiddel med en større social spredning blandt brugerne end kokain. Fra den veluddannede akademiker i ledende stilling, til den socialt dårligt stillede stofmisbruger omtales stoffet som godt. Derudover har kokain fået det helt forfejlede image, at man ikke er afhængig, fordi kokain ikke bruges dagligt. De centralstimulerende stoffer indtages typisk kun over nogle dage, da kroppen derefter har behov for hvile, men kriterier for afhængighed kan i mange tilfælde opfyldes. Almindeligvis indtages kokain intranasalt, men intravenøst indtag er også i stigning og følgerne heraf er omfattende, da stoffet skal indtages meget hyppigt for at holde rusen ved lige. Alle de følgevirkninger, der kan komme af intravenøst forbrug ved heroin, er der høj risiko for ved intravenøs brug af kokain, da stoffet ofte skal indtages op til...)

Høj-effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...til en tidligere MR-scanning, og som har mindst 9 eller flere læsioner (både cerebrum og medulla). Udover ovennævnte kriterier kan faktorer som multifokal debut, infratentorielle læsioner, rygmarvslæsioner samt kortikale læsioner tale for start af høj-effektiv behandling som første behandlingsvalg. Skrøbelige og ældre Behandling af multipel sklerose (MS) hos personer på 55 år og derover præsenterer særlige udfordringer på grund af det komplekse samspil mellem aldring, polyfarmaci, komorbiditeter, immunosenescens, ændring i MS patofysiologi og øgede behandlingsrelaterede risici. Høj-effektive behandlinger for multipel sklerose (MS) hos ældre kræver omhyggelig overvejelse på grund af øgede risici for bivirkninger, komorbiditeter og potentielt aftagende lægemiddelvirkning. Nogle terapier som fingolimod, cladribin og monoklonale antistoffer (fx ocrelizumab, ofatumumab) har dog vist sig at være sikre og effektive i real-world studier hos personer over 50. Faktorer som høj sygdomsaktivitet eller sygdomsprogression kan indicere brugen af høj-effektive behandlinger hos ældre. Der findes dog ingen overbevisende studier, der har vurderet effekten af moderat effektive behandlinger over for højeffektive behandlinger hos patienter over 55 år. Behandlingsvalget må individuelt fortages på baggrund af prognostiske faktorer og risikoprofilen hos den enkelte patient. Tabel 2. Vigtigste højeffektive præparater Præparat Vigtigste virkningsmekanismer Effekt på attakker og sygdomsforværring Vigtigste bivirkninger Terapeutiske antistoffer Natalizumab 300 mg i.v. eller s.c. hver 4 uge Monoklonalt antistof, der blokerer adhæsionsmolekylet VLA-4 og medfører hæmning af leukocytmigration over blod-hjerne-barrieren, herunder af pro-inflammatoriske B- og T-celler. Administreres intravenøst. 68 % færre attakker* 42 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS* Infusionsreaktioner; reaktion på indstiksstedet ved subkutan administration, urinvejsinfektioner; blokerende antistoffer; luftvejsinfektioner; progressiv multifokal leukoencephalitis. Ocrelizumab 600 mg i.v. eller 920 mg s.c. hver 6. måned Monoklonalt antistof selektivt rettet mod B-celler, der udtrykker antigenet CD20 på celleoverfladen. Ocrelizumab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. 46-47 % færre attakker og 37 %-43 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med interferon beta-1a 44 mikrogram subkutant 3 gange ugentligt Hyppigst er infusionsrelaterede reaktioner. Desuden ses infektion i øvre luftveje, nasopharyngitis, influenzalignende symptomer, hypoglobulinæmi (fald i IgM), virale infektioner, herpes zoster. Ofatumumab 20 mg subkutant hver 4. uge Monoklonalt antistof selektivt rettet mod B-celler, der udtrykker antigenet CD20 på celleoverfladen. Ofatumumab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. Administreres subkutant. 51-59 % færre attakker og 34 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med teriflunomid 14 mg oralt dagligt. Hyppigst er infektioner i øvre luftveje og urinveje. Desuden ses hyppigt systemiske og lokale injektions-relaterede reaktioner (hyppigst efter første injektion). Herudover forekommer hypoglobulinæmi (fald i IgM), herpes zoster og andre virale infektioner. Ublituximab 150 mg i.v. og 2 uger senere 450 mg i.v. Herefter 450 mg hver 24. uge. Monoklonalt immunglobulin G1 (IgG1)-antistof rettet mod CD20 overfladereceptoren på lymfocytter. Ublituximab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. Administreres intravenøst. 49-59 % færre attakker. Ingen reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med teriflunomid 14 mg oralt dagligt Hyppigst ses Infektioner i øvre luftveje og infusionsrelaterede reaktioner. Desuden ses herpesvirusinfektioner, infektioner i nedre luftveje, neutropeni og smerter i ekstremiteter. S1P-modulatorer Fingolimod 0,5 mg daglig p.o. Fingolimod metaboliseres til det aktive fingolimodfosfat, der ved binding til lymfocytternes sphingosin 1-phosphat (S1P)-receptorer blokerer lymfocytternes evne til at forlade lymfeknuderne medførende lymfopeni, som reducerer lymfocytternes infiltration af centralnervesystemet. 48-54 % færre attakker* 17 % (§)-30 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS* 42 % færre attakker sammenlignet med interferon beta-1a 30 mikrogram intramuskulært ugentligt i etårigt forsøg. Bradykardi og kardielle ledningsforstyrrelser efter første administration; hypersensibilitets reaktioner; luftvejsinfektioner; urinvejsinfektioner; maculaødem; dyspnø; herpes-virus infektioner; leverpåvirkning; enkelte tilfælde af progressiv multifokal leukoencephalitis. Ozanimod 1 mg daglig p.o. Ozanimod metaboliseres til flere aktive metabolitter, der bindes selektivt til lymfocytternes sphingosin-1-fosfat (S1P)-receptor-undertype 1 og 5. Ved bindingen blokeres lymfocytternes evne til at forlade lymfeknuderne medførende lymfopeni, som reducerer lymfocytternes infiltration af centralnervesystemet. 38-48 % færre attakker og 5 % (§) reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med interferon beta-1a 30 mikrogram intramuskulært ugentligt. Hyppigst ses lymfopeni og luftvejsinfektioner. Andre hyppige bivirkninger er urinvejsinfektion, hypertension, forhøjede leverenzymer og bilirubin. Sjældnere ses nedsat lungefunktion, herpes zoster, overfølsomhed (herunder udslæt og urticaria) Sjældent forekommer maculaødem og meget sjældent symptomgivende bradykardi, ortostatisk hypotension eller kardielle overledningsforstyrrelser efter første administration (ved dosisoptrapning). Andre højeffektive behandlinger Cladribin 3,5 mg/ kg legemsvægt over 2 år p.o. Cladribin er en syntetisk purin nukleosid analog, der aktiveres og ophobes specielt i lymfocytter, hvilket fører til...)

Mund-, svælg- og halsmidler (...tillokal anvendelse i mundhule og svælg. Sugetabletter har den fordel frem for opløsninger, at de langsomt afgiver det virksomme stof, som derfor over længere tid er i berøring med slimhinden. Behandling med sugetabletter er ikke velegnet til patienter med nedsat spytproduktion, da opløsning af sugetabletterne er afhængig af en vis spytmængde. Sugetabletter er heller ikke velegnede til behandling af mindre børn pga. risiko for fejlsynkning og blokering af luftveje. Det er vigtigt også at sætte sig ind i mulige interaktioner med andre lægemidler, risiko for allergiske reaktioner og betydning af organsygdomme, fx nedsat lever- og nyrefunktion inden anvendelse af lokal...)

Kombinationspræparater til anvendelse i næsen (...tillokal anvendelse i næsen. Adrenergika i kombination med vitamin B 5 derivat tillokal anvendelse i næsen. I terapeutiske doser giver de ikke anledning til...)

Vitamin K og andre hæmostatika (...til brug ved spontan og iatrogen vitamin K-mangel. Hæmostatika tillokal brug der omhandler vævsklæberprodukter til anvendelse ved kirurgi. Faktorkoncentrater : Koagulationsfaktorer til medfødt eller erhvervet hæmofili, von Willebrands sygdom eller mangel på andre koagulationsfaktorer. Trombocytproduktion-stimulerende midler til behandling af trombocytopeni. Vasopressinanalogen desmopressin til...)

Midler mod herpes (hudmidler) (...Herpes labialis og herpes genitalis. Den terapeutiske effekt af lokalvirkende antiviral behandling er generelt beskeden og forudsætter, at behandlingen init...)

Midler til behandling af gener ved menopausen (...til påvirkning af brystvævet er østrogen i kombination med sekventiel gestagen eller lokal gestagen ( hormonspiral ) at foretrække frem for kontinuerligt kombineret gestagen. Som alternativ til østrogen og østrogen/gestagen kombination kan det artificielle steroid tibolon anvendes. Tibolons androgene effekt er en fordel, hvis nedsat libido er et dominerende problem. Hvis indikationen alene er urogenitale gener som følge af atrofi, bør man vælge lokalt østradiol. Genuint progesteron kan anvendes som supplement til østrogenbehandling med henblik på minimering af eventuelle gestagene bivirkninger. Kvinder der ikke ønsker, ikke har haft effekt af eller ikke tåler hormonterapi og som har moderate til svære vasomotoriske symptomer (VMS) associeret med menopausen, kan anvende en selektiv neurokinin 3 receptor (NK3R) antagonist (fezolinetant), der primært har effekt på de vasomotoriske gener associeret til...)

Hostestillende midler (...tillende midler hæmmer hosterefleksen ved at påvirke det afferente (lokalanæstætika) og det centrale afsnit af hosterefleksbanen (stoffer med virkning på opiatreceptorer). Behandling med morfika, gababentin og amitriptilin er blevet forsøgt uden for behandlingsindikationen (off-label), men er sjældent effektiv. I løbet af de sidste år er fremkommet ny viden om patofysiologiske mekanismer ved kronisk hoste. Dette har ført til...)

Clindamycin (antibiotika til systemisk brug) (...til penicillinallergikere især ved osteomyelitis og også sepsis, pneumoni, lungeabsces, pleuraempyem, sårinfektion, furunkulose og mastitis. Anvendes også som alternativ til et makrolid til behandling af tonsillitis og peritonsillær absces hos patienter, som er allergiske over for penicillin. Clindamycin kan anvendes til behandling af recidiverende tonsillitis forårsaget af β-hæmolytiske streptokokker. Anvendes desuden som endocarditisprofylakse i forbindelse med tandekstraktioner hos patienter, som er allergiske over for penicillin. Ved nekrotiserende myositis/fasciitis, forårsaget af β-hæmolytiske streptokokker er der i dyreforsøg beskrevet effekt af at kombinere penicillin med clindamycin. Det menes, at effekten skyldes en nedsat toksinproduktion hos bakterierne på grund af clindamycins hæmning af proteinsyntesen; men der foreligger ikke kontrollerede kliniske undersøgelser, som kan bekræfte dette. Anvendes også ved infektioner, hvor anaerobe bakterier spiller en stor rolle, fx peritonitis, subfrenisk absces, periappendikulær absces, postoperative eller posttraumatiske sårinfektioner, Fourniers gangræn og puerperal sepsis. Anvendelsen bør i disse til...)

Andre NSAID (...tilstande, hvor der ofte foreligger en bevægelsesudløst accentuering af smerterne. NSAID har sammenlignet med paracetamol formentlig en bedre analgetisk effekt ved reumatoid artritis. Ved degenerative smertetilstande som knæ- og hofteartrose med relativt beskeden inflammatorisk komponent anbefales sædvanligvis som førstevalg paracetamol, da den analgetiske effekt er sammenlignelig med NSAID, og da paracetamol har en betydeligt lavere bivirkningsincidens. NSAID udnyttes også i kombinationsbehandling med paracetamol, opioider og adjuverende analgetika ved behandling af postoperative smerter, posttraumatiske smerter og kroniske cancersmerter. Topikal applikation af NSAID ved lokaliserede smertetilstande, fx sportsskader, osteoartrose og reumatoid artritis, kan være et alternativ til systemisk tilførsel med færre bivirkninger til...)

Generelt om hudmidler (...til hudens dybere lag, hvor de kan udøve deres virkning. Epidermis regenererer fra basalcellelaget, en proces der normalt varer 3-4 uger. Lokalbehandling udgør et væsentligt element i behandlingen af afgrænsede hudsygdomme. I nogle tilfælde må man supplere med systemisk behandling. Ved lokalbehandling anvendes mængder svarende til angivelse i tabel 1. Fingerspidsenheden (FSE) er den mængde af præparatet, som svarer til pegefingerens yderste led hos en voksen. Tabel 1. Vejledning om mængde af creme/salve Alder Ansigt og hals En arm og en hånd Et ben og en fod Krop foran Krop ryg Antal fingerspidsenheder (FSE) Spædbørn 0-1 år 1 1 1,5 1,5 1,5 Småbørn 1-7 år 1,5 1,5 3 3 3,5 Større børn 7-16 år 2 2,5 5 4,5 5 Voksne 2,5 4 8 7 7 1 FSE svarer til...)

Hæmostatika (...til forebyggelse og behandling af blødning. Lægemiddelgruppen samler en række lægemidler, der anvendes til behandling af vidt forskellige sygdomme og inden for mange specialer. Antifibrinolytika i form af tranexamsyre anvendes ved blødning i forbindelse med kirurgi og ved hyperfibrinolyse. Antifibrinolytika omfatter derudover lægemidler til forebyggelse og behandling af hereditært angioødem . Vitamin K anvendes til behandling af K-vitamin mangel eller overdosering af coumarinderivater, for sidstnævnte se afsnittet om antidoter . Hæmostatika tillokal brug omhandler vævsklæbere (lim), cellulosegaze og gelatinesvampe, der anvendes ved kirurgi. Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer anvendes til behandling af mangel på koagulationsfaktorer, herunder medfødt eller erhvervet hæmofili og von Willebrands sygdom. Gruppen omfatter også fibrinogenkoncentrat, der anvendes både ved medfødt fibrinogenmangel og nedsat fibrinogen pga. blødning og hyperfibrinolyse, samt protrombinkomplekskoncentrat, der anvendes til revertering af AK-behandling. Trombocytproduktions-stimulerende lægemidler og milt-tyrosinkinase-hæmmer anvendes til at behandle immuntrombocytopeni (ITP). Vasopressin-analogen desmopressin frisætter endogene koagulationsfaktorer og anvendes ved von Willebrands sygdom og mild hæmofili A. Oversigt: Antifibrinolytika Tranexamsyre Aprotinin C1-inhibitorer Kallikreininhibitorer Vitamin K og andre hæmostatika Vitamin K Hæmostatika tillokal brug Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer Midler til...)

Antidepressiva (...til omtalen af de enkelte stofgrupper og tabel 6. Tabel 6. Antidepressiva, døgndoser, plasmahalveringstider og plasmakoncentrationsområder (i steady-state) Gruppe Generisk navn Oral døgn-dosering i mg (voksne) 1) Plasmahalveringstid i timer 2) Anbefalet plasma-koncentrationsområde TCA Tertiære aminer Amitriptylin 50-200 18-96 400-900 nmol/L (3, *) Clomipramin 50-250 54-77 250-1.200 nmol/L Dosulepin 75-225 ca. 24-50 Imipramin 100-150 6-36 500-1.200 nmol/L (4) TCA Sekundære aminer Nortriptylin 50-150 15-39 (ældre: op til 90) 200-600 nmol/L SSRI Citalopram 20-40 6) ca. 36 (ældre: op til 4 døgn) 100-400 nmol/L (5, *) Escitalopram 10-20 6) ca. 30 (ældre: længere) 50-200 nmol/L (5, *) Fluoxetin 20-60 48-360 200-1.200 nmol/L (5, *) Fluvoxamin 50-300 17-22 155-785 nmol/l ** Paroxetin 20-50 10-21 90-365 nmol/l ** Sertralin 50-200 ca. 26 25-150 nmol/L (5, *) SNRI Duloxetin 60-120 8-17 (i gennemsnit 12) 35-335 nmol/L (5, *) Venlafaxin 75-375 5-11 300-2.700 nmol/L (5, *) MAOI Irreversibel Isocarboxazid 10-250 NaSSA Mianserin 30-90 10-17 Mirtazapin 15-45 20-40 50-350 nmol/L (5, *) SMS Vortioxetin 10-20 66 Melatonin-agonister Agomelatin 25-50 1-2 1) Typisk doseringsinterval ved anvendelse til depression. Til ældre (> 65 år) anbefales i mange tilfælde 1/3 - 1/2 døgndosis, se de enkelte præparater 2) For modersubstans + aktive metabolitter 3) Amitriptylin + nortriptylin 4) Imipramin + desimipramin 5) Orienterende interval. Der findes ikke et egentligt terapeutisk interval for plasmakoncentrationerne. Det angivne er orienterende, i den forstand, at det dækker de koncentrationer der måles hos omkring 80 % af de patienter, som behandles med de anbefalede (eller typiske) doser. 6) Doser over 40 mg for citalopram og 20 mg for escitalopram må kun bruges i ganske særlige tilfælde og under omhyggelig monitorering med ekg samt beregning af QTc-interval. Kilder: * Analysefortegnelsen for kliniske afdelinger på Aarhus Universitetshospital og andre hospitaler . ** Test og analyser på Filadelfias laboratorium . Godkendte produktresumeer. The Maudsley Prescribing Guidelines in Psychiatry. Wiley Blackwell 2021; 14. udgave. Neurotransmitter-genoptagshæmmere Virkningen af neurotransmittergenoptagshæmmere forklares traditionelt bl.a. med den såkaldte monoaminhypotese, efter hvilken der er en sammenhæng mellem stemningslejet og transmitterfunktionen i cerebrale synapser. Denne hypotese er dog næppe dækkende og der er de seneste år fremsat andre betydningsfulde hypoteser til forklaring af stoffernes effekt, bl.a. påvirkning af den såkaldte neurogenese i hjernen. Der findes såvel selektive serotonin- som selektive noradrenalin genoptagshæmmere. De førstnævnte ( SSRI - Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) omfatter citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin og sertralin. Se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Venlafaxin og duloxetin omtales under forkortelsen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor, eller dual action antidepressants). Se SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) . De klassiske tricykliske antidepressiva ( TCA ) hæmmer både optagelsen af serotonin og noradrenalin, men i varierende omfang. Således hæmmer stoffer, der er tertiære aminer (fx amitriptylin), i højere grad serotonin- end noradrenalingenoptagelsen, mens det forholder sig omvendt for sekundære aminer som fx nortriptylin. Af de klassiske TCA har klomipramin den kraftigste virkning på serotoninsystemet. Stofferne påvirker flere andre neurotransmittere og receptorer, hvilket primært antages at have betydning for stoffernes relativt mange bivirkninger. Se Tricykliske antidepressiva (TCA) . MAO-hæmmere (MAOI) Monoaminooxidasen nedbryder det præsynaptiske indhold af aminer. Enzymet findes i to former. Type A deaminerer især serotonin, noradrenalin og adrenalin, mens type B primært nedbryder dopamin og tyramin. Gennem hæmning af nedbrydning af transmittere øges mængden, der kan frigøres til synapsen. Der er markedsført en MAO-hæmmer indenfor depressionsområdet. Isocarboxazid er en irreversibel hæmmer af begge enzymformer. Efter seponering reetableres monoaminooxidasens aktivitet ved ny syntese af enzymet i løbet af 2 uger. Behandling med irreversible MAO-hæmmere bør varetages af læger med stort kendskab til disse præparaters ønskede og uønskede effekter. Se desuden Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere . NaSSA (Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants) Midlerne omfatter mirtazapin og mianserin. Disse hæmmer de præsynaptiske α 2 -adrenerge receptorer. Derved modvirkes noradrenalins hæmmende effekt på frigørelsen af noradrenalin (gennem blokering af de præsynaptiske α 2 -autoreceptorer) og serotonin (gennem blokering af de præsynaptiske α 2 -heteroreceptorer). Den øgede mængde noradrenalin vil desuden føre til øget frigørelse af serotonin gennem stimulering af postsynaptiske α 1 -receptorer. Resultatet er en øget serotonin- og noradrenalinaktivitet postsynaptisk. Herudover har stofferne antagonistisk virkning på flere serotoninreceptorer (5HT 2A , 5HT 2C , 5HT 3 ) og på histamin H 1 -receptoren. Mianserin har desuden antagonistvirkning på α 1 -receptorene, hvilket i en vis grad modvirker frigørelsen af serotonin, samt er en noradrenalin genoptagshæmmer. Se desuden Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) . Den væsentligste forskel på de to stoffer er dog den noget længere halveringstid for mirtazapin. Melatoninagonister Agomelatin er eneste middel af denne type. Stoffet virker ved at stimulere melatonin receptorerne og blokere 5-HT 2C serotoninreceptoren. Frigivelsen af noradrenalin og dopamin i frontal cortex øges, men stoffet har ingen indflydelse på niveauet af ekstracellulær serotonin. Agomelatin påvirker ikke optagelsen af monoaminerne og har ikke affinitet til α-, β-adrenerge, histaminerge, kolinerge, dopaminerge og benzodiazepinreceptorer. Se desuden Melatoninagonister . Effekten skyldes formentlig en pulsativ påvirkning af melatoninsystemet, idet halveringstiden af stoffet er ganske kort. N-Methyl-D-Aspartat (NMDA) receptorantagonist (esketamin) Virkningsmekanismen er ikke endelig klarlagt. Virkningen skyldes muligvis den antagonistiske virkning på NMDA-receptorerne, som via forbigående stigning i glutamat-frigivelsen og følgende øget stimulering af amino-hydroxy-methyl-isoxazolepropionicsyre receptoren (AMPAR) kan føre til...)

Erytropoietiske vækstfaktorer (...I forbindelse med injektionerne kan der optræde beskedne lokale gener, og i starten af behandlingen akutte, kortvarige influenzalignende symptomer. A...)

Øremidler indeholdende antibiotika (...tilsætning af glukokortikoider. Behandlingen skal strækkes over en uge. Det er vigtigt at rense øregangen for pus og debris, før øredråberne dryppes i øret. Ved meget kraftigt flåd eller ved påvirket almentilstand suppleres med systemisk antibiotikum. Lokalbehandling med antibiotika kan normalt ikke anvendes til behandling af akut otitis media, selvom der er øreflåd, idet trommehindeperforationen sjældent er stor nok til, at dråberne og dermed antibiotikum kan passere til...)

Peritonealdialysevæsker (...til lærebog (1598) . Lokale langtidskomplikationer Mange års PD kan give anledning til et gradvist tab af mesotelceller, submesotelial fibrosedannelse og neoangiogenese i peritoneum. Det resulterer i øget vaskulær overflade og dermed øget transporthastighed med samtidig nedsat diffusionsevne. Letalt forløbende skleroserende peritonitis er beskrevet. Systemiske komplikationer Optagelsen af glucose kan medføre adipositas, dyslipidæmi og insulinresistens. Optagelse af glucose kan i kombination med tab af protein over peritoneum føre til malnutrition og ødemdannelse. Ved tab af UF er der risiko for permanent overhydrering og hypertension, som forårsager øget mortalitet og morbiditet. Ved tegn på svære lokale eller systemiske langtidskomplikationer skal patienten konverteres til...)

IDH-hæmmere (...til α-ketoglutarat og CO2. Der findes tre typer IDH, nemlig IDH1, IDH2, og IDH3. Enzymet spiller en vigtig rolle i cellernes energistofskifte. Somatiske (erhvervede) mutationer findes svarende til generne der koder for IDH1 og IDH2, hvorfor der har været fokus på udvikling af medicin målrettet disse to varianter af enzymet. IDH1 er lokaliseret i cytosolen mens IDH2 er lokaliseret i mitokondriet. IDH1 eller IDH2 mutationer findes både ved hæmatologiske kræftsygdomme, primært akut myeloid leukæmi og ved andre kræfttyper, fx kolangiokarcinom (galdegangskræft). IDH1 og IDH2 mutationer forekommer kun meget sjældent samtidigt. Mutationer i IDH1 og IDH2 er næsten altid i enzymets aktive site. Sådanne mutationer resulterer i unormal enzymatisk aktivitet der producerer D-2-hydroxyglutarate (D2HG) i stedet for α-ketoglutarat. Herved opstår der meget høje koncentrationer af D2HG i cellerne, hvormed D2HG påvirker cellers differentiering blandt andet via ændret DNA-methyleringsmønster. IDH1 og IDH2 hæmning anvendes ved akut myeloid leukæmi, om end IDH2 hæmmeren enasidenib , ikke er markedsført i Europa. IDH1 hæmmeren ivosidenib er godkendt i Europa til...)

Behandling af udfældning på hornhinden (...til alt kalk i hornhinden er væk. Denne behandling bør udføres af specialist. Hæmakromatose (jernudfældning) Hæmakromatose på cornea behandles, respektiv forebygges, ved lokalbehandling med deferoxamin. Stoffet frigør og kompleksbinder det proteinbundne trivalente jern i hæmosiderin, transferrin og ferritin (3 % deferoxaminmesilat i oculentum simplex, salvestreng i nedre omslagsfold 4-6 gange dgl.). Aflejring af cystinkrystaller Cystadrops anvendes til...)

KRAS hæmmer (...til 30 % af alle kræftsygdomme og heraf er KRAS mutationer de hyppigst forekommende. K-Ras og andre Ras proteiner er membranbundne proteiner, som findes i aktive og inaktive former. Når K-Ras er bundet til GDP er proteinet inaktivt, men ved fosforylering af GDP til GTP dannes den aktive form af K-Ras. Fosforyleringen faciliteres af guanine nucleotide exchange factors (GEFs), som opkoncentreres ved cellemembranen ved aktivering af transmembrane receptorer som EGFR, MET, ROS1, ALK, FLT3 og PDGFR. K-Ras i den GTP-bundne form aktiverer en række signalveje, herunder MAPK, PI3K og NFKB. Onkogene mutationer i K-Ras er oftest gain of function mutationer, hvoraf flest er lokaliseret i codon 12 af KRAS genet. Gain of function mutationerne medfører øget aktivitet i bl.a. MAPK og PI3K, hvormed cellernes proliferation, overlevelse, vækst og migration stimuleres. Der findes 3 hyppige mutationer i KRAS codon 12, herunder G12D, G12V og G12C. Den sidstnævnte ses bl.a. ved ikke-småcellet lungekræft og G12C fører til en særlig struktur af K-Ras, der gør, at proteinet kan hæmmes selektivt med covalent, irreversibel binding af K-Ras hæmmere til...)

Calciumsubstitution (...til anvendes citrat, som infunderes før hæmofilteret. Herved bindes calcium-ion til citrat, og Ca-ion-koncentrationen kan nedbringes til ca. 0,35 mmol, som lammer koagulationsmekanismen i det ekstrakorporale system. Der foregår en hurtig frigørelse af Ca-ion igen ved tilbagekomsten af blodet efter hæmofilteret til patientens cirkulation. Ofte anvendes calciumfri hæmofiltrationsvæske både til HD, HDF og HF. En stor del (ca. 50 %) af Citrat-Ca kompleks-substansen tabes under proceduren via hæmofilteret til effluentvæsken. Derfor tilføres løbende efter behov calcium som erstatning efter hæmofilteret, før blodet ledes tilbage til patienten. Citratdosishastighed og tilsvarende behov for erstatning med calcium øges ved højere blod- og hæmofiltrationsvæskeflow gennem dialysesystemet. Nødvendig dosishastighed af calcium kan variere efter lokale retningslinjer for behandlingen, men dosis er ofte i størrelsesorden 2-3 mmol calcium pr. time. Den tilsigtede lave antikoagulerende Ca-ion-koncentration i dialysesystemet kan monitoreres ved prøvetagning efter hæmofilteret og den fysiologiske koncentration af Ca-ion i patienten tilsvarende fx i blodslangen før infusionspunktet for citrat. Behandlingen monitoreres således løbende og især, hvis dialyseindstillingerne (blodflow/hæmofiltrationsvæskeflow eller sammensætning) ændres. Eksempelvis baseline efter 1 time og siden hver 4.-6. time. Ved tilstande med svært leversvigt og nedsat hepatisk forbrænding af citrat i Krebs cyklus, kan citrat akkumuleres og øge behovet for calciumsubstitution. Citratakkumulation kan indirekte monitoreres ved plasmakoncentration ratio total Ca/Ca-ion, hvor >2,25 anvendes som advarsel om mulig citratakkumulation. Sideløbende infusion af citratstabiliserede blodprodukter kan influere behandlingen og monitoreringen til...)

Øjendråber (...tilstrækkeligt til, at mulige interaktioner mellem lægemiddelstoffer minimeres. Risikoen for evt. systemiske bivirkninger på grund af absorption af lægemiddelstoffet gennem epitelet i tårekanalen, næsen og svælget kan mindskes ved aflukning af tårevejene umiddelbart efter øjendrypning (nasolakrimal okklusion). Dette gøres ved at lukke øjenlågene og sætte en finger i øjenkrogen i ca. 2 minutter. Målinger viser dog, at der skal startes komprimering få sekunder efter dråben er givet, hvis det skal have nogen praktisk betydning. Den tilbageblevne fraktion i konjunktivalhulen vil blive absorberet ind i øjet gennem conjunctiva. Forlænget virkning Nogle øjendråber er tilsat polyvinylalkohol eller methylcellulose, der øger kontakttiden og præcornealfilmens stabilitet. Disse præparater benævnes i daglig tale depotpræparater. Sterilitet Øjendråber er sterile i uåbnet tilstand. Flaskens spids må ikke berøre nogen overflader inklusiv øjet, da dette kan beskadige øjet og kontaminere opløsningen. Konserveringsmidler Til konservering af øjenmidler anvendes hyppigt benzalkoniumchlorid. Det kan give anledning til svie samt allergiske og toksiske reaktioner. Enkelte præparater er konserveret med polyquaternium, som er mindre lokalirriterende end benzalkonium. For at undgå sådanne lokale gener kan benyttes ukonserverede øjendråber i enkeltdosisbeholdere. Skift til ukonserverede enkeltdosisbeholdere er en afvejning, idet de både er dyrere og kan være sværere for ældre at bruge korrekt. Ved tilstande hvor der må forventes langvarig eller livsvarig brug, fx grøn stær, bør ukonserverede produkter foretrækkes. Holdbarhed Konserverede øjendråber kan anvendes i op til...)

Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...tilgængeligt. Ved hjælp af intradermal test kan det afklares, om patienten reelt er allergisk over for det anvendte kontraststof og andre stoffer (krydsreaktion). Krydsreaktion ses ikke hos alle. Langt de fleste reaktioner er hypersensitivitetsreaktioner; få er allergiske reaktioner. Der kan forekomme anafylaktoide reaktioner, men også - sjældnere - hjertearytmier og vagustilfælde. Ved intravasal brug sker der lettere vasodilatation, som viser sig bl.a. ved varmefølelse hos de fleste patienter og smerter ved perifer angiografi hos patienter med arteriosklerotisk karlidelse. Jo lavere osmolalitet i opløsningen jo færre smerter. Nyrefunktionsnedsættelse Der kan opstå en forbigående nyrefunktionsnedsættelse, som dog kan blive permanent. Bestående parenkymatøs nyrelidelse, særligt diabetisk nefropati, forøger risikoen for nyreskade flerfold. Aktiv hydrering bør iværksættes hos patienter med GFR 1 time efter indgift) kan ses op til...)

Laksantia med lokal virkning i rectum

Laksantia (...tilax Laxoberal® Komb. Citrafleet Picoprep Osmotisk virkende laksantia Lactulose Lactulose Orifarm Magnesiumoxid Magnesia DAK Komb. Lacrofarm® Movicol® Moviprep® Moxalole® Laksantia med lokal virkning i rectum Glycerol Glycerol OBA Komb. Cleenema Klar-til-brug Fosfat SAD Glyoktyl® Klyx® Microlax® Opioidantagonister Methylnaltrexon Naloxegol Relistor® Moventig Serotoninagonister Prucaloprid Resolor® GC-C-receptoragonister Linaclotid Constella Virkning af laksantia Peristaltikfremmende laksantia stimulerer tarmens peristaltik ved dels at hæmme absorptionen af salt og vand i tarmen, dels at øge sekretionen af salt og vand i tarmen, så indholdet i tarmlumen øges. Hovedvirkningen af osmotisk virkende laksantia er at øge tarmindholdets volumen, hvorved peristaltikken stimuleres. Dette medfører, at salt- og vandsekretionen i colon øges, hvorved fæces bliver løsere. Elektrolytopløsninger, der er tilsat ikke-absorberbare macrogoler, virker ved deres osmotiske effekt lakserende. Elektrolytopløsningerne er sammensat således, at der ikke tabes salte eller vand fra kroppen. Præparaterne anvendes ved kronisk obstipation og i forbindelse med udrensning før endoskopisk undersøgelse af colon. Laksantia med lokal virkning i rectum virker dels blødgørende på fæces, dels ved at fremkalde defækationsrefleks. Opioidantagonisten methylnaltrexon, der er en såkaldt perifert virkende selektiv µ-receptor-opioidantagonist, reducerer opioiders obstiperende virkning uden at hæmme den opioid-medierede analgetiske effekt. Methylnaltrexon bør kun anvendes til patienter med fremskreden sygdom. Serotoninagonisten prucaloprid, der er en selektiv serotonin (5-HT4)-receptoragonist, stimulerer den gastro-intestinale motil...)

Midler mod rosacea (...til moderat rosacea kan behandles med topikale antibiotika i form af enten metronidazol gel eller creme, alternativt azelainsyre gel daglig i 2-3 måneder eller ivermectin creme i op til 4 måneder. Da effekten af ivermectin er mere udtalt, end den der opnås med metronidazol, kan dette anvendes som førstevalgsbehandling. Metronidazol kan anvendes som vedligeholdelse ved langtidsterapi af rosacea. Den kliniske fordel ved anvendelse af azelainsyre er den ringe risiko for udvikling af resistente mikroorganismer. Ved sværere rosacea kan lokalbehandlingen suppleres med tetracyclin , lymecyclin , doxycyclin eller et makrolid antibiotikum oralt. Behandlingsvarighed ca. 3 måneder, hvorefter lokalbehandlingen kan fortsætte for at kontrollere sygdommen og forhindre recidiv. Patienter med overvejende facialt erytem kan behandles med brimonidin gel , en adrenerg α-receptor antagonist, som via kontraktion af blodkar fremkalder afblegning af huden. Brimonidin har ingen effekt på papler og pustler. Brimonidin vil ofte være tillægsbehandling til anden behandling mod rosacea. Patienter, der ikke responderer tilstrækkelig på ovenstående, kan henvises til dermatolog med henblik på behandling med lavdosis oral isotretinoin . Er der persisterende teleangiektasier, trods optimal behandling, kan man med fordel lukke disse med farvestoflaser efter henvisning til...)

Intrauterine kontraceptiva (gestagenholdige) (...til kontraception, mens de højere styrker (20 mikrogram/24 timer) også kan anvendes til behandling af menoragi samt som lokal gestagenbehandling til...)

Thiazider (...etika, inklusiv bendroflumethiazid, og hudcancer. Bendroflumethiazid 2,5 mg svarer ofte til hydrochlorthiazid 25 mg, men bendroflumethiazid fås kun i kombination med kalium (se Th...)

Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis (...Man kan ved let til moderat psoriasis behandle kortvarigt med et lokalmiddel eller anvende UVB. Ved svær ps...)

Midler mod alopeci (...tilstand, som i almindelighed ikke kræver medicinsk behandling. Hvis det udgør et væsentligt kosmetisk problem, kan behandling være indiceret. Terapeutisk effekt forudsætter kontinuerlig behandling, idet behandlingspause eller seponering af behandlingen resulterer i fornyet hårtab. Medicinsk behandling kan foretages med finasteridtabletter eller minoxidil-kutanopløsning. Minoxidil-kutanopløsning er desuden godkendt til behandling af kvinder med et karakteristisk ofte arveligt betinget hårtab, der også benævnes androgenetisk alopeci, men som sjældent har relation til disse kvinders androgenstatus. Finasterid hæmmer enzymet 5-α-reduktase, hvorved omdannelsen af testosteron til den aktive metabolit dihydrotestosteron (DHT) mindskes. Mænd med androgenetisk alopeci har øget lokal koncentration eller øget følsomhed af DHT i hårfolliklerne i skalpen. Behandlingen bør påbegyndes i de tidligste stadier af almindelig mandligt hårtab, inden der er udviklet atrofi og svind af hårfolliklerne. En del mænd vil opnå nyvækst og flertallet stabilisering af hårtabet. Finasterid udskilles i så ubetydelige mængder i seminalvæsken, at behandlingen kan fortsætte hos unge mænd, hvis partner planlægger graviditet eller som er gravide (2685) . Minoxidil er et stof, som initialt blev udviklet til behandling af hypertension, men som ved topikal anvendelse stimulerer hårnyvækst hos personer med androgenetisk alopeci. Virkningsmekanismen er ikke endelig fastlagt. Alopecia areata (pletskaldethed) behandles indtil videre med JAK-hæmmere og behandlingen bør kun forestås af læger med særligt kendskab til sygdommen og kun til...)

Mesalazin (5-ASA) (...til behandling og forebyggelse af Crohns sygdom . I randomiserede, kontrollerede forsøg har det imidlertid været vanskeligt at påvise en klinisk betydende effekt ved Crohns sygdom. Sulfasalazin kan forsøges ved mild aktiv Crohns sygdom lokaliseret i venstre side af colon, men i øvrigt er præparaterne ikke indiceret til...)

Midler mod kutane neoplasier (...til anden behandling. Mb. Bowen. Imiquimod Kondylomer, små superficielle basalcellekarcinomer og aktiniske keratoser i ansigt og på skalp. Diclofenacnatrium Superficielle aktiniske keratoser. 5-aminolevulinsyre (5-ALA) Aktiniske keratoser af let til moderat intensitet i ansigt og hårbund. F luoruracil Topikal behandling af ikke-hyperkeratotisk, ikke-hypertrofisk aktinisk keratose (Olsen skala I) hos voksne. Fluoruracil og salicylsyre i komb. Lokalbehandling af let palpabel og/eller moderat tyk hyperkeratotisk aktinisk keratose hos voksne. Tirbanibulin Lokal behandling af ikke-hyperkeratotisk, ikke-hypertrofisk aktinisk keratose (Olsen skala I) hos voksne. Se i øvrigt Sensibilisatorer til...)

Intrauterine kontraceptiva (kobberholdige) (...til 0,8 pr. 100 kvindeår (Pearl Index). Ved opstået graviditet Intrauterin graviditet IUD'en bør fjernes, når graviditeten konstateres, også selv om kvinden ønsker at fortsætte graviditeten, idet en række komplikationer kan optræde, hvis IUD'en lades in situ. Således er der øget risiko for spontan abort, komplikationer til...)

Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (...til 9, hvilket primært skyldes glemte p-piller og manglende kendskab til de beskrevne forholdsregler ved glemt tabletindtagelse. Se endvidere tabel 1 i Kontraceptiva tillokal...)

Midler mod inflammatoriske øjenlidelser (Midler mod inflammatoriske øjenlidelser omfatter både: Rene glukokortikoid -præparater Kombinationer af glukokortikoid med antibiotika Lokalt-virkende NSAID .)

Opioider, kombinationer (...nvendes til postoperativ, epidural smertebehandling. Oxycodon og naloxon i kombination En kombination af oxycodon og naloxon i depotform anvendes til behandl...)

Sulfonamider og trimethoprim i kombination (...Må ikke gives til præmature og børn under 6 uger, medmindre alternativer ikke findes. Allergi overfor: Su...)

Antiallergika ekskl. glukokortikoider (...tillokal anvendelse ved allergisk rhinosinuitis. De er begge H 1 -antagonister, som ikke har antikolinerg eller sedativ virkning i de anbefalede doser. Azelastin har til...)

Glukokortikoider og antibiotika i kombination (øjenmidler) (... ud over 2 uger. Trykstigning kan ses efter alle applikationsformer. Både systemisk og lokal behandling med steroider kan accelerere udviklingen af katarakt. Ved substanstab i cor...)

Antipsykotika - bivirkninger (...til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligeremyokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium 65 år) har i nogle studier vist sig at have en øget risiko for cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebobehandlede patienter. Antipsykotisk behandling af dementielle tilstande hos ældre bør som hovedregel undgås og antipsykotika bør ikke anvendes hos ældre patienter med demens, hvis formålet udelukkende er at dæmpe uro, aggression og rastløshed. I de situationer, hvor brug af antipsykotika til ældre patienter med demens alligevel er indiceret, bør behandlingen foretages med stor forsigtighed i lav dosering og som hovedregel kun i kortere perioder. Malignt neuroleptikasyndrom Malignt neuroleptikasyndrom bestående af varierende kombinationer af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase ses i ekstremt sjældne tilfælde og har kliniske ligheder med malign hypertermi og malign katatoni (se Malign hypertermi ). Alle symptomerne er ikke altid til stede. Den bagvedliggende patofysiologi er ukendt og synes at være en anden end ved malign hypertermi. Der kræves omgående seponering af den antipsykotiske behandling og ofte indlæggelse på specialafdeling. Behandling med benzodiazepiner, gerne parenteralt, og/eller elektrokonvulsiv terapi (ECT), er den primære behandlingstilgang i de sværere tilfælde. Behandling med dopaminerge receptoragonister er en anden foreslået behandlingsmulighed til behandling af malignt neuroleptikasyndrom, men primært ved samtidig forekomst af hypertermi. Behandlingen er en specialistopgave og bør som hovedregel foregå på intensiv somatisk afdeling. Andre bivirkninger I meget sjældne tilfælde, især ved anvendelse af 1. generations højdosispræparater, kan der ses priapisme, hvilket kræver akut kirurgisk indgriben, se Lokale midler (erektil...)

Ziconotid (... seponering, men kan i nogle tilfælde persistere. Mikrobiologisk kontaminering via det intratekale kateter kan give anledning til meningitis, og ved brug af e...)

NSAID (mundhule og tænder) (...des til præ- og postoperativ smertebehandling ved kortvarige operative indgreb i munden. Se i øvrigt . NSAID anvendes også tillokalbeha...)

Acetylcystein (...kositet, en virkning som er maksimal efter 5-10 minutter, men da inhalationer kan have lokalirriterende effekt og udløse bronkospasme, indtages medicinen primært som brusetablette...)

Odontologisk medicinvejledning (... Lokalanalgetika - overfladeanalgesi (Odontologisk medicinvejledning) Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) Sederende midler (Odontologisk medicinvejl...)

Antimykotika (mundhule og tænder) (...tilgængelige midler, dog kræver lokalbehandling god patientcompliance grundet hyppig applicering 4 gange dagligt i behandlingsperioden. Nogle Candidaarter har nedsat eller ingen følsomhed over for azol-præparater. Ligeledes kan azol-præparater have alvorlige lægemiddelinteraktioner med anden medicin. Hos småbørn med trøske er aftørring af mundhulen med gaze ofte tilstrækkelig. Se endvidere Odontologisk vejledning . Det er vigtigt kun at ordinere antimykotisk behandling ved verificeret svampeinfektion, da resistensudvikling er et stigende problem. Svampeinfektion kan påvises ved tilstedeværelse af hyfer i skrab ved fasekontrastmikroskopi eller ved PAS-farvning af fikseret skrab fra område(r) i mundslimhinden/mundvinkler, hvor der er mistanke om svampeinfektion. Se endvidere tabel 1 i Svampeinfektioner i huden . Fluconazolbehandling ordineres til patienter med dårlig compliance, og hvis der ikke er mistanke om azol-insensitiv Candidainfektion eller risiko for lægemiddelinteraktioner. Nystatin kan anvendes lokal ved oral candidose. Da der ikke er kendte interaktioner med andre lægemidler, er nystatin velegnet til behandling af multimedicinerede borgere. Det er vigtigt at der er god compliance med borgeren eller evt. plejepersonale, da lokalbehandlingen skal administreres 4 gange dagligt i behandlingsperioden. Der findes flere nystatinpræparater på det danske marked ( Nystimex ), som ikke indeholder saccharose. Dog skal man være opmærksom på, at xylitol og andre sødestoffer kan give blodsukkerstigning hos personer med diabetes. Nystatinpræparater der indeholder saccharose (parallelimporterede pakninger af Mycostatin® ) bør undgås til...)

Neuraminidasehæmmere (influenza) (...Oseltamivir og zanamivir tilhører en gruppe antivirale kemoterapeutika, der virker ekstracellulært ved at hæmme den ...)

Vancomycin (...til 500 mg hver 6. time i 10 dage. Højst 2 g i døgnet. Senere episoder 125 mg 4 gange dgl. i 10 dage. Derefter gradvis nedsat dosis til 125 mg dgl. eller et pulsregime, dvs. 125-500 mg/dag hver 2.-3. dage i mindst 3 uger. Bemærk: Kapslerne skal synkes hele med et glas vand. Nedsat nyrefunktion Voksne GFR 30-59 ml/min.: 15 mg/kg legemsvægt i.v. hver 12. time. GFR 10-30 ml/min.: 15 mg/kg legemsvægt i.v. hver 24. time. GFR 40 mg/l, pauseres, indtil ny måling er < 20 mg/l. Ved koncentration af vancomycin 10 mg/l kan dosering 3 gange daglig overvejes i stedet for øgning af dosis. Helt generelt er der to indikationer for at måle plasmakoncentrationen af et antibiotikum: At sikre, at doseringen ikke akkumulerer i organismen (dvs. stigende dalværdier). Dette gælder specielt, hvis udskillelsen af antibiotika er nedsat som følge af reduceret nyrefunktion (oftest) eller leverfunktion. At sikre tilstrækkelig høj terapeutisk koncentration. Hyppigheden af plasmakoncentrationsmåling skal individualiseres ud fra den kliniske situation og respons på behandling, og den kan variere fra daglig måling, som kan være nødvendig hos nogle hæmodynamisk ustabile patienter, til...)

Ofatumumab (...til retningslinjerne for immunisering mindst 4 uger inden opstart af ofatumumab, hvad angår levende og levende svækkede vacciner, og om muligt mindst 2 uger inden opstart af ofatumumab, hvad angår inaktiverede vacciner. På grund af manglende data frarådes vaccination med levende eller svækkede, levende vacciner under behandlingen, og indtil B-celle-niveauet er normaliseret. Infektioner Tilfælde af John Cunningham (JC)-virusinfektion med progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) til følge er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer og ved væsentligt højere doser anvendt til onkologiske indikationer. Læger bør være opmærksomme på anamnese og på kliniske symptomer eller MR-fund, som kan være tegn på PML. Ved mistanke om PML skal behandlingen med ofatumumab indstilles, indtil PML er blevet udelukket. Patienter med aktiv hepatitis B-sygdom bør ikke behandles med ofatumumab. Reaktivering af hepatitis B-virus er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer, i nogle tilfælde medførende fulminant hepatitis, leversvigt og død. Alle patienter bør screenes for HBV inden opstart af behandling. Screeningen bør som minimum omfatte testning for hepatitis B-overfladeantigen (HBsAg) og hepatitis B-kerneantistof (HBcAb). Disse kan suppleres med andre relevante markører i henhold tillokale retningslinjer. Patienter med positiv hepatitis B-serologi (enten HBsAg eller HBcAb) bør til...)

Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...tilfælde ofte en god klinisk effekt. Ved udbredt anvendelse er resistensudvikling og selektion af resistente stammer imidlertid så betydelige, at der skal udvises tilbageholdenhed med anvendelse af tetracycliner. Ved infektion med følgende mikroorganismer kan tetracycliner være indiceret: Rickettsia (plettyfus, Rocky Mountain spotted fever, African Tick Bite Fever m.fl.) Coxiella burnetii (Q-feber) Chlamydia (ornitose, lymphogranuloma inguinale, trakom, pneumoni og urethritis/cervicitis) Leptospira (Weils sygdom m.fl.) Mycoplasma Legionella Listeria Pasteurella Brucella (kalvekastningsfeber, Maltafeber) Spirokæter (fx syfilis) Vibrioner Borrelia (også ved neuroborreliose) Francisella tularensis (tularæmi). Ved acne vulgaris i den cystisk nekrotiske form vil langvarig behandling have en gavnlig effekt, da tetracycliner indbygges i talgkirtlernes sekret og forhindrer den bakterielt betingede dekomposition af lipiderne til vævsbeskadigende fede syrer. Behandlingen skal fortsættes gennem uger til måneder, men dokumentation herfor er mangelfuld og forbundet med en del resistensudvikling ikke kun overfor tetracycliner men også flere andre antibiotikagrupper. Ved bakterielle infektioner i øvre og nedre luftveje bør tetracycliner kun anvendes, hvis det ikke er muligt at anvende et β-laktam, et makrolid eller et fluorquinolon. Til behandling af infektion med Chlamydia psittaci er doxycyclin førstevalg. Til behandling af urethritis/cervicitis, forårsaget af Chlamydia trachomatis anbefales doxycyclin i 7 dage eller azithromycin som engangs-ordination. Azithromycin bør foretrækkes ved forventet ringe compliance. Ved kompliceret chlamydiainfektion anbefales doxycyclin med en behandlingstid på 14 dage. Tetracycliner kan anvendes til akut behandling af og profylakse mod malaria, se Tetracycliner . Tetracycliner dispenseres også i form af salve og øjendråber tillokalbehandling. Pga. den øgede risiko for sensibilisering, resistensudvikling og superinfektion bør lokalbehandling kun undtagelsesvis finde sted og aldrig til kronisk inficerede sår som ulcus cruris og decubitus, fordi tetracycliner selekterer resistente hæmolytiske streptokokker af gruppe A og penicillinasedannende stafylokokker, som i fællesskab kan være årsag til synergistisk gangræn. Tigecyklin har vist god effekt ved behandling af alvorlige hud- og bløddelsinfektioner. Andre anvendelsesområder (2050) (2051) , når der ikke er andre behandlingsmuligheder til multiresistente bakterier: Et andet muligt indikationsområde for tigecyclin og eravacyclin er infektioner forårsaget af ESBL-producerende og carbapenemase-producerende enterobakterier og Acinetobacter spp . (2050) . I kliniske sammenlignende studier vedrørende behandling af gramnegative lunge- og abdominalinfektioner har tigecyklin imidlertid vist lavere effekt inklusive højere mortalitet (2051) . Dette forklares med, at opnåelige koncentrationer i plasma, ELF (extrabronchial lining fluid) og interstitialvæske kun i kort tid overstiger MIC-værdierne. Da det samtidig er et bakteriostatisk antibiotikum, er det ikke så effektivt som β-laktamer, aminoglykosider og fluorquinoloner. Det bør derfor kun anvendes, hvis der ikke er andre behandlingsmuligheder til multiresistente bakterier (2051) . Eravacyclin har i kliniske undersøgelser vist samme effekt, som ertapenem over for intraabdominale infektioner. Det har endnu ikke været afprøvet til nedre luftvejsinfektioner (5767) . Dosering ved infektioner forårsaget af ESBL- eller carbapenaseproducerende enterobakterier samt Acinetobacter spp.: Tigecyclin: Voksne. Initialt 100 mg som i.v. infusion over 30-60 minutter. Vedligeholdelsesdosis. 50 mg i.v. hver 12. time i 5-14 dage. Ved stærkt nedsat leverfunktion reduceres vedligeholdelsesdosis til 25 mg. Eravacyclin: Voksne. 1 mg/kg som i.v. infusion over 30-60 minutter hver 12. time. Dosisjustering ved nedsat nyrefunkton ikke nødvendig, men ved stærkt nedsat leverfunktion reduceres dosis til...)

PI3K-hæmmere (...til phosphatidylinositol-3,4,5-trifosfat (PIP3). PIP3 aktiverer AKT, som fører til øget aktivitet i mTOR signalvejen og en række andre intracellulære signalveje, fx NF-k B. Der findes tre forskellige klasser af PI3K enzymer, klasse I-III, som har forskellige strukturer og enzymaktivitet. Der er også flere isoformer indenfor klasserne. PI3K aktiviteten kan være øget via forskellige mekanismer i kræftceller. Der kan bl.a. være aktiverende mutationer i den katalytiske subunit af PI3K, fx ses PIK3CA mutationer ofte ved brystkræft. Der kan også være tab af PTEN (phosphatase og tensin homologue) aktivitet pga. mutationer eller deletioner og derved reduceres cellernes evne til selv at regulere PIP3 niveauet. PI3K aktiviteten kan også øges, hvis de receptorer, der aktiverer PI3K, amplificeres. Som følge af PI3K's vigtige rolle i signalveje, der regulerer cellevækst og apoptose, har der været stor interesse for at udvikle små molekyler, der hæmmer PI3K. Der findes i dag flere PI3K hæmmere, som er udviklet til at hæmme specifikke PI3K isotyper eller flere undertyper. Idelalisib hæmmer PI3K p110δ (PI3Kδ), som kan være overaktiv ved B-celle maligniteter. Alpelisib er en α-specifik klasse I (PI3Kα) inhibitor, som anvendes til...)

Rationel antibiotikaterapi (...til, kun vanskeligt kan behandles med de nuværende tilgængelige antibiotika. Hertil kommer, at kun få nye antibiotika forventes at blive tilgængelige i nærmeste fremtid. WHO har fremskrevet, at i 2050 vil op mod 10 millioner personer dø om året som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Udviklingen maner til, at der udvises større forsigtighed vedrørende brug af antibiotika. Der påhviler således den enkelte læge et betydeligt medansvar ved enhver ordination af antibiotika. Antibiotisk behandling, der anses for livreddende, skal iværksættes umiddelbart. Målet med rationel antibiotikaterapi er derfor at begrænse uvirksom og unødvendig antibiotikabehandling. Sundhedsstyrelsen ønsker, at antibiotisk behandling i højere grad kommer til at basere sig på mikrobiologisk diagnostik. De basale regler, der gælder for alle lægers ordination af antibiotika til systemisk brug, er: Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at forhindre alvorlige/livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt. Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag. Det valgte antibiotikum skal være målrettet og påvirke mikrobiota så lidt som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika. Hvis den initiale behandling ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området. Den konkrete infektionsdiagnose, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives i ordinationssystemet, herunder på recept og i journal. Bortset fra Gruppe A streptokok-antigen test og mikroskopi af urin er der stor mangel på hurtigtests til påvisning af bakterieinfektioner i almen praksis. Til luftvejsinfektioner findes hurtigtests (eller POC-tests) til påvisning af virusinfektioner, og de anvendes på klinisk mikrobiologiske afdelinger samt på visse modtageafdelinger på hospitaler. Som eksempel på udmøntning af Sundhedsstyrelsens anbefalinger har fagudvalget for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika i primær- og sekundærsektoren under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS; nu Medicinrådet) i 2016 udgivet anbefalinger for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika ved nedre luftvejsinfektioner i almen praksis og på hospital. Anbefalingerne har fokus på differentieret udredning og behandling herunder behandlingsvarighed afhængig af sektor og sværhedsgrad af nedre luftvejsinfektion. Se RADS baggrundsnotat . I 2019 har Medicinrådet udgivet behandlingsvejledning vedrørende urinvejsinfektioner (5010) . I 2017 har Sundheds- og Ældreministeriet udarbejdet en national handlingsplan for antibiotika til mennesker (3375) . Handlingsplanen indeholdt tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod år 2020: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres. Der bør ske et skift i forbruget af bredspektrede til...)

Vitamin D-derivater (...Påsmøres 2 gange dgl. i 8-12 uger, hvorefter doseringen evt. kan reduceres til 1 gang daglig som vedligeholdelsesbehandling. Calcipotriolbehandlingen kan kombineres m...)

Svagt virkende glukokortikoider (gruppe I) (...ativt ringe. Midlerne kan derfor anvendes på steder med tynd hud og hos børn. I forhold til andre glukokortikoidpræparater kan de også anvendes i noget længere tid uden risiko for...)

ROS1 (...acellulært domæne, et transmembrant domæne og en tyrosinkinase. Når ligander binder sig til ROS1, sker der en dimerisation af receptorerne, hvorved der sker en phosphylering af ty...)

Sensibilisatorer til fotodynamisk terapi/diagnostik (...til behandling af neoplasier på hud- og slimhinder i forbindelse med fotodynamisk terapi/diagnostik. Behandlingen er forbeholdt læger med speciel erfaring inden for området. 5-aminolevulinsyre optages i højere grad af maligne celler end af normale celler. I maligne celler omdannes det til porfyriner, som efter belysning med blåt lys er kraftigt fluorescerende. Anvendes til visualisering af malignt væv under operation for malignt gliom. Methylaminolevulinat optages i cellerne og omdannes til...)

Sympatomimetika (adrenergika) (...alation ca. 10 gange mindre sammenlignet med oral dosis. Administration. β 2 -agonister til...)

Darvadstrocel (...erende og antiinflammatorisk aktivitet. Omkring anale fistler er lokal inflammation, og lokalt injicerede stromale stamceller (eASC) hæmmer proliferation af d...)

β-receptorblokerende midler og kombinationer (midler mod glaukom) (...tilfælde give kardielle bivirkninger i form af nedsat pulsfrekvens og blodtryk. Dette er uheldigt ved glaukom, hvor den tilstræbte beskyttelse mod synsfeltstab afhænger af forholdet mellem det intraokulære tryk og blodforsyningen til synsnerven. Lokalapplikation af timolol kan give pulmonale bivirkninger, mens risikoen er mindre ved betaxolol. Ved spirometri er fundet nedsat lungekapacitet efter timololbehandling. Øjenlægen kan evt. rådspørge patientens almenpraktiserende læge, før behandling indledes. Depression og impotens ses. Lokale Hyppigst ses forbigående svie eller tørhed. Der er endvidere i sjældne tilfælde set nedsat corneasensibilitet, der er særlig uheldig hos kontaktlinsebærere. Nedsat tåreproduktion i let grad er beskrevet for timolol. Nedsat tårefilmstabilitet kan skyldes det til...)

Glukokortikoider til inhalation (...til: 2022 GINA Report, Global Strategy for Asthma Management and Prevention og RADS, Astma hos børn - baggrundsnotat, 2015 . Lægemiddel Lav døgndosis (µg) Middel døgndosis (µg) Høj døgndosis (µg) Voksne og børn ≥ 12 år Børn 6-11 år Voksne og børn ≥ 12 år Børn 6-11 år Voksne og børn ≥ 12 år Børn 6-11 år Beclometason (ekstra fine partikler) ** 100-250 50-100 250-500 100-200 > 500 > 200 Beclometason (standard partikler) 200-500 500-1.000 > 1.000 Budesonid inh. spray 200-400 100-200 400-800 200-400 > 800 > 400 Budesonid inh. pulver* 200-400 100-200 400-800 200-400 > 800 > 400 Ciclesonid 80-160 160-320 320-1.280 Fluticasonfuroat inh. pulver 100 200 Fluticasonpropionat inh. spray 100-250 100 250-500 250 > 500 500 Fluticasonpropionat inh. pulver 100-250 100 250-500 200 > 500 500 Mometasonfuroat 110-220 110 220-440 220-440 > 440 > 440 * Doserne er angivet i measured dose. Nogle kombinationspræparater angives i delivered dose (hvor fx 160 mikrogram/dosis svarer til 200 mikrogram/dosis). ** Bemærk: En dosis beclometason ekstra fine partikler svarer til den dobbelte dosis beclometason standard partikler. Sædvanligvis gives en dosis morgen og aften i form af inhalationsspray eller-pulver varierende fra 1 til 4 pust/sug, men ved lav til middel dosis kan stofferne gives som éngangsdosering. Hos enkelte patienter med behov for større dosering kan dosis gives 3-4 gange dgl. Ciclesonid og mometason doseres 1 gang i døgnet. Hvis kraftigt ødem og slimdannelse forhindrer virkningen af inhalationerne, vil en samtidig kortvarig oral eller parenteral behandling med systemisk glukokortikoid ofte nedsætte ødemet i bronkieslimhinden og gøre den mere tilgængelig for inhalationsbehandling. Det er vigtigt ved brug af lokale glukokortikoider at opnå en optimal deponering i luftvejene, ved at sikre sig, at patientens inhalationsteknik er optimal. Inhalationsteknikken skal regelmæssigt kontrolleres. Med fordel kan sprayen gives med en åndingsbeholder med stort volumen (voksne). Dette fører til bedre lungedeponering samt mindre risiko for candida og irritation i mund og svælg. Virkningen af ICS starter ofte i løbet af det første døgn, men den fulde effekt indtræder først efter én til...)

Tarm-anti-inflammatorika (...tillokal brug Glukokortikoider til systemisk brug (tarm-anti-inflammatorika) Azathioprin TNF-hæmmere (tarm-anti-inflammatorika) Selektive immunsuppressive midler (tarm-anti-inflammatorika) Antistof mod p40 (hæmning af interleukin 12/23) Antistof mod p19 (hæmning af interleukin 23) Janus kinase (JAK) hæmmer Sphingosin-1-fosfat (S1P)-receptor modulator Lokal...)

Topoisomerasehæmmere (...AIDS-relateret Kaposis sarkom og desuden ved ovarie- og brystkræft. Mitomycin anvendes lokal...)

Ublituximab (...tilsvarende, og diphenhydramin ca. 30-60 minutter før hver infusion. Derudover kan præmedicinering med et antipyretikum (fx paracetamol) også overvejes. Før start af behandling med ublituximab foretages komplet blodtælling, serum elektrolytter, S-kreatinin og leverenzymer (rutineblodprøver). Alle patienter bør have foretaget Quantiferon test for TB, anti-HIV, anti-VZV og screening for hepatitis B og C- antistof inden opstart af behandling. Screeningen for hepatitis B bør som minimum omfatte testning for hepatitis B-overfladeantigen (HBsAg) og hepatitis B-kerneantistof (HBcAb). Disse kan suppleres med andre relevante markører i henhold tillokale retningslinjer. Patienter med positiv hepatitis B-serologi (enten HBsAg eller HBcAb) bør tilses af hepatolog inden opstart af behandlingen. Der er observeret reaktivering af HBV, i nogle tilfælde resulterende i fulminant hepatitis, leversvigt og død, hos patienter i behandling med anti-CD20-antistoffer. Pneumokokvaccination med Pneumovax anbefales før (optimalt 4 uger før) behandlingsstart. Inden for 3 måneder før start af behandling med ublituximab skal der foretages MR-scanning. Ved overgang fra interferon beta, glatirameracetat, dimethylfumarat, ozanimod eller fingolimod kræves ingen udvaskningsperiode, hvis der er normale rutineblodprøver (specielt lymfocyttal). Behandling med ublituximab bør dog gives 4 uger efter ophør med fingolimod eller ozanimod uanset lymfocyttal for at reducere risiko for rebound-attak. Ved overgang fra teriflunomid bør eliminationsprocedure anvendes. Ved skift af patienter fra natalizumab til ublituximab skal der, pga. natalizumabs lange halveringstid og risiko for PML, foretages en MR-scanning før skift til...)

Midler mod hirsutisme (...tillokalbehandling af facial idiopatisk hirsutisme og hirsutisme af anden årsag hos kvinder. Eflornithin creme hæmmer kun hårvæksten lokal...)

Progesteron og gestagener (...er forebygges med lokal gestagenbehandling i form af en gestagenspiral . Som supplement til østrogenbehandling kan både oral, transdermal og intrauterin gestagenbehandling anvende...)

Systemisk behandling af øjeninfektion (...tilstand potentielt kan udvikle sig til meningitis. Oralt Voksne: Dicloxacillin 1 g p.o. x 4 i 7 dage. Børn: Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser i 7 dage. Intravenøst Voksne: Cefuroxim 1.500 mg x 3. Kombineret med metronidazol 500 mg x 3. Børn: Cefuroxim (50 mg/kg/dosis) x 3. Kombineret med metronidazol (8 mg/kg) x 3. Ved panoftalmi foretages diagnostisk vitrektomi og herefter intravitreal injektion af vancomycin 1 mg i 0,1 ml sterilt vand samt ceftazidim 2,25 mg i 0,1 ml sterilt vand suppleret med subkonjunktivalt depot med vancomycin (25 mg), ceftazidim (=Fortum) (100 mg) og dexametason (4 mg). Ved alvorlige herpes infektioner i hornhinden gives systemisk behandling; ved herpes simplex gives valaciclovir 1 g 3 gange dgl. i 7 dage eller aciclovir 400 mg 5 gange dgl. i 7 dage. ved herpes zoster gives valaciclovir 1 g 3 gange dgl. i 7 dage. Ved neonatal gonoroisk øjenbetændelse anvendes ceftriaxon (30 mg/kg i.m. x 1, dog højst 125 mg) i.v. eller i.m. Ved hyperbilirubinæmi gives cefotaxim 100 mg/kg som intramuskulær eller intravenøs injektion. Se Sundhedsstyrelsens retningslinjer samt antiobiotikavejledning . Behandling af neonatal chlamydia-øjeninfektion er systemisk med azithromycin . Oral suspension 20 mg/kg x 1 i 3 dage Også moder og dennes partner skal behandles. Se endvidere Antibakterielle midler til systemisk brug , Antibakterielle midler tillokal...)

Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner (...tilstrækkeligt høje koncentrationer af aminoglykosider i infektionsfoci ved systemisk behandling, fordi disse stoffers nefrotoksicitet og ototoksicitet ikke tillader høje doser i længere tid. Ved lokalinstillation kan der derimod opnås meget høje koncentrationer lokalt, uden at plasmakoncentrationen når toksiske værdier. Aminoglykosider er velegnede til denne applikationsmåde pga. deres brede spektrum, som i de mulige koncentrationer dækker alle de væsentligste bakterier, der er årsag til knogle- og ledinfektioner, bortset fra de anaerobe bakterier. Den baktericide effekt øges proportionalt med stigende koncentrationer. Aminoglykosider er også velegnede til dette formål pga. deres gode stabilitet og langsomme elimination fra fokus. Selv meget høje koncentrationer af aminoglykosider har ikke vist nogen skadelig effekt på knogle- og ledvæv og påvirker ikke de normale helingsprocesser. Da der som regel kun findes relativt få mikroorganismer i de behandlede områder, og da påvirkningen af normalfloraen er minimal, forventes det ikke, at resistensudvikling vil blive et problem. Ved samtidig systemisk behandling med relevante β-laktamantibiotika kan der forventes en synergistisk effekt. Ved behandling af knogle- eller ledinfektioner, hvor der er mistanke om anaerob blandingsinfektion, tilrådes samtidig systemisk behandling med metronidazol. Gentamicin anvendes indlejret i et resorberbart implantat med grundmasse bestående af bovint kollagen. Herfra afgives gentamicin en del hurtigere (over ca. 10 dage), hvorved der nås meget høje koncentrationer lokalt samt serumkoncentrationer på op til...)

Prostaglandinanaloger (midler mod glaukom) (Ved lokal applikation nedsættes det intraokulære tryk ved at øge det uveosklerale flow samt ved at nedsætte udløbsmodstanden gennem trabekelværket.)

Systemiske midler (erektil dysfunktion) (...til 36 timer) har betydning for præparatvalg, hvilket har stor betydning for spontaniteten. Succesraten er 50-80 % og 5-10 doser bør være forsøgt uden effekt, førend denne behandling opgives. Hos patienter med effekt af behandlingen og forventet hyppigt behov kan tadalafil anvendes i fast, lav daglig dosering. Tabel 1: Systemiske midler mod erektil dysfunktion Generisk navn Dispenseringsform Dosering Virkningstid Tadalafil tablet 2,5-5 mg dgl. døgndækning (efter 5 dage) 10-20 mg ½-36 timer Vardenafil tablet 10-20 mg ½-5 timer Sildenafil tablet 50-100 mg ½-5 timer Avanafil tablet 50-200 mg ½-17 timer Vedrørende de lokale midler mod erektil...)

Vitamin K (hæmostatika) (...semangel kan hæmolyse opstå. Intramuskulære injektioner af phytomenadion kan forårsage lokal...)

Søgeresultater, Medicinvirksomheder:

Tillomed (Tyskland)

Tillotts (Sverige)

Søgeresultater, Om medicin:

Lokalanalgetika - injektion (Odontologisk medicinvejledning)

Lokalanalgetika - overfladeanalgesi (Odontologisk medicinvejledning)

Lægemidler til applikation i urethra (Til applikation i urethra findes lægemiddelformen uretralstift.)

Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) (...tilles på baggrund af kliniske manifestationer og/eller symptomer sammenholdt med positive parakliniske testresultater. Mundslimhindeskrab med efterfølgende PAS-farvning er for tiden bedste parakliniske test til vurdering af svampeinfektion i mundslimhinde, hvor patolog vurderer forekomst af Candidahyfer og blastosporer (2781) . Fasekontrast mikroskopi og dyrkning er også diagnostiske muligheder, men det er vigtigt, at kunne skelne mellem Candida -bærerstatus og Candida -infektion. Pseudomembranøs candidose kan diagnosticeres ud fra sit kliniske udseende, mens erytematøs og hyperplastisk candidose ikke kan skelnes med sikkerhed fra kliniske manifestationer af andre mundslimhindelidelser, fx bakteriel dysbiose, erytematøs oral lichen planus og leukoplaki. En grundig anamnese er nødvendig, da det er vigtigt at identificere prædisponerende faktorer for oral candidose, da intervention på disse har betydning for behandlingssucces. Dårlig mund- og protesehygiejne samt rygning er hyppige lokalt prædisponerende faktorer, der kræver ændring af patientens adfærd. Alvorlige generelle prædisponerende faktorer, der er vigtige at identificere, er forstyrrelser i immunforsvaret (fx HIV og leukæmi) samt mangeltilstande (vitamin- og mikronæringsstofsmangel). Dette vil ofte kræve samarbejde med patientens læge. Nylig antibiotikabehandling er ofte årsag til akut oral candidose (2781) . Patienter i, eller som har været i, anti-cancerbehandling kan have akutte og kroniske orale problemer, herunder oral candidose. Organisationen The Multinational Association of Supportive Care in Cancer (MASCC) har udarbejdet mundplejevejledninger til patienter i kemoterapi eller stråleterapi på 20 forskellige sprog, herunder dansk, som kan downloades på organisationens hjemmeside . Præparatvalg Lokalbehandling er førstevalg til behandling af oral candidose eller cheilitis angularis (rhagader), men der kan være problemer med compliance pga. den hyppige dosering (3-4 x dgl.) og den lange behandlingsperiode af kroniske infektioner (4-6 uger) (2781) . Nystatin 100.000 IE sukkerfrit , er førstevalgspræparat, hvor der er risiko for interaktion med patientens daglige medicin. Nystatin passerer uomdannet gennem mave-tarm-kanalen og har ingen kendte interaktioner med andre lægemidler. Sukkerholdigt nystatin øger risikoen for caries hos betandede patienter, da præparatet skal doseres 4 x dgl. i op til 4-6 uger. Creme anvendes til behandling af cheilitis angularis: clotrimazol creme 1 % eller miconazol 2 %. Fluconazol 50-100 mg er systemisk behandling og doseres 1 x dgl., og derfor nemt for patient eller hjælpepersonale at administrere. Fluconazol fås som kapsler og som oral suspension/mikstur (højt sukker indhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml), til patienter med synkeproblemer. Effekten ved lokalbehandlingen er umiddelbart ligeværdig med systemisk behandling. Behandlingsvejledning Akutte infektioner behandles i 1-2 uger - typisk hvor akut udløsende faktor kan identificeres og er indtruffet kort forinden. Kroniske infektioner behandles ved lokalbehandling i 4-6 uger og systemisk behandling i 2-3 uger. Dosering af de forskellige præparater fremgår af præparatbeskrivelserne. Det er vigtigt at doseringsvejledningen følges. Ikke alle Candidaarter er følsomme for azol-holdige præparater (fx fluconazol, miconazol), og selektion skal sammen med resistensudvikling overvejes ved manglende behandlingssucces. Fluconazol 1x 150 mg/uge som profylakse ved hyppigt recidiverende oral candidose - dog bør der jævnligt undersøges for evt. (iatrogen) selektion af azol-insensitive Candidaarter . Iatrogen selektion kan minimeres ved skift mellem behandlingsregimer, fx nystatinbehandling ved recidiv efter behandlingsperiode med azol-præparat. Resultatet af antimykotisk behandling bør altid vurderes efter endt behandling. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn 28 dage -11 år Fluconazol: Initaldosis 6 mg/kg. Efterfølgende dosis: 3 mg/kg én gang dagligt p.o. Findes også som mikstur (højt sukkerindhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml). Til børn bør en maksimaldosis på 400 mg dagligt ikke overskrides, hvilket er langt over den dosis, der anbefales til voksne ved oral candidose, hvor daglig dosis er 50-100 mg. Unge 12-17 år Ud fra patientens vægt og udvikling må det vurderes om voksen- eller barnedosering er mest hensigtsmæssig. Store patienter og patienter med overvægt Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige ved systemisk behandling: Fluconazol: dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 50 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) . Se Personer med svær overvægt og Vejledning i brug af antibiotika . Forsigtighed Der kan være patienter med særlige sygdomme, fx hjertesvigt, lever- og nyresygdom, hvor man skal være opmærksom på særlige forholdsregler. Dette fremgår at præparatbeskrivelserne. Under graviditet må lokalbehandling foretrækkes. Påpasselighed med miconazolgel ved applikation hos nyfødte og små børn for at undgå, at gelen tilstopper luftvejene. Xylitol og andre sukkeralkoholer kan give blodsukkerstigning hos personer med diabetes. Vær opmærksom på at der kan være højt sukkerindhold i granulater til...)

Syfilis (Behandling af syfilis er en specialistopgave. Der henvises tillokal Klinik for Kønssygdomme eller Infektionsmedicinsk afdeling.)

Ulcus cruris (...k behandling. Voksne Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 mill. IE) p.o. x 4. Ved samtidig tilstedeværelse af Staphylococcus aureus suppleres med: Voksne Dicloxacillin 1 g p.o. x 4. ...)

Diabetisk fodsår (...med Dicloxacillin 1 g p.o. x 4. Mikrobiologi Der bør såvidt muligt fremsendes materiale til dyrkning og resistensbestemmlese, væv foretrækkes frem for podning. Staphylococcus aure...)

Impetigo (...tilfælde Daglig antiseptisk behandling med chlorhexidinsæbe 4 % og chlorhexidincreme 1 %. Ved behandlingssvigt: Fusidin creme 2 % x 2-3 dgl. Udbredte tilfælde Vask som ovenfor suppleret med: Voksne Dicloxacillin 1 g p.o. x 4 i 7 dage. Børn Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser i 7 dage. Dicloxacillin kapsler kan åbnes og gives sammen med fx yoghurt. Ved behandlingssvigt suppleres med Voksne Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 mill. IE) p.o. x 4 i 7 dage. Børn Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 7 dage Ved penicillinallergi Voksne Roxithromycin 150 mg p.o. x 2 i 7 dage. Børn Clarithromycin * 15 mg/kg p.o. fordelt på 2 doser i 7 dage. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Mikrobiologi Staphylococcus aureus , undertiden i kombination med Streptococcus pyogenes (GAS). Kommentarer Antiseptisk behandling bør være afprøvet, før behandling med fusidin creme. Ved behandlingssvigt med fusidin creme bør sårpodning udføres Mupirocin creme 2 % bør ikke anvendes pga. risiko for resistensudvikling og er reserveret til...)

Elimination og cytokrom P450-systemet (...til inaktive, polære metabolitter, som udskilles gennem nyrerne eller med galden. Oxidation er et vigtigt primært trin i lægemiddelmetabolismen (fase I). Lægemiddeloxidation katalyseres af det cytokrom P450-afhængige enzymsystem, som er lokaliseret til membranen af cellernes glatte endoplasmatiske reticulum i en række væv, først og fremmest levervæv. Ved hjælp af et hjælpeenzym (cytokrom P450-reduktase) og kofaktorer (oxygen og NADPH) kan de lægemiddeloxiderende P450-enzymer, som er en gruppe på knap 10 forskellige hæmproteiner (tabel 2), indbygge et iltatom i et meget stort antal lægemiddelmolekyler. Den oxiderede metabolit videreomdannes som regel spontant til en hydroxyleret eller demethyleret metabolit. P450-enzymerne (og de tilhørende gener) inddeles i familier og subfamilier på grundlag af forskelle i aminosyresammensætning. Hvert enzym betegnes med præfixet CYP ( C ytokrom P 450) efterfulgt af et arabertal for familie, et bogstav (A, B, C, D etc.) for subfamilie og endelig et tal for det enkelte enzym, fx CYP2D6. De fleste lægemidler omdannes parallelt og i serie til et større antal oxiderede metabolitter, som herefter angribes af såkaldte fase II- eller konjugerende enzymer, der sammenkobler lægemiddel eller hydroxyleret metabolit med fx glucuronsyre, sulfat eller acetat. En oxideret metabolit vil ofte have den samme eller højst en let ændret virkning sammenlignet med modersubstansen, mens en konjugeret metabolit er meget polær og næsten altid farmakologisk inaktiv. Tabel 2: Nogle klinisk farmakokinetiske karakteristika for lægemiddelnedbrydende P450-enzymer Bemærk: tabellen er ikke en komplet liste over alle substrater, inhibitorer og induktorer. Se også Indiana University - Clinical Pharmacology. Drug Interactions, Flockhart Table . Enzym Substrater* Inhibitorer Induktorer Genvariationer CYP1A2 Udgør ca. 10 % af det totale P450-indhold i leveren. Apremilast Caffein Clomipramin Clozapin Duloxetin Estradiol Fezolinetant Fluvoxamin Haloperidol Imipramin Lidocain Melatonin Mexiletin Naproxen Olanzapin Ondansetron Pirfenidon Pomalidomid Propranolol Riluzol Roflumilast Ropinirol Ropivacain Theophyllin Tizanidin Warfarin Zolmitriptan Ciprofloxacin Citalopram Efavirenz Fluvoxamin Ribociclib Rucaparib Vemurafenib Broccoli Carbamazepin Omeprazol Rifampicin Teriflunomid Tobaksrygning Udviser betydelig genetisk variation. CYP2B6 Bupropion Clobazam Cyclophosphamid Efavirenz Ifosfamid Ketamin Methadon Nevirapin Propofol Selegilin Sorafenib Tramadol Velpatasvir Clopidogrel Thiotepa Voriconazol Carbamazepin Efavirenz Nevirapin Rifampicin CYP2C8 Dabrafenib Enzalutamid Iptacopan Olodaterol Paclitaxel Ponatinib Repaglinid Selexipag Sorafenib Tucatinib Abirateron Clopidogrel Deferasirox Efavirenz Gemfibrozil Lapatinib Teriflunomid Trimethoprim Tucatinib Rifampicin CYP2C9 Udgør 10-15 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Avatrombopag Capecitabin Celecoxib Clopidogrel Diclofenac Fluoxetin Flurbiprofen Fosphenytoin Glimepirid Glipizid Ibuprofen Irbesartan Losartan Meloxicam Naproxen Olodaterol Ruxolitinib Siponimod Tamoxifen Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Amiodaron Capecitabin Ceritinib Efavirenz Fluconazol Isoniazid Metronidazol Rucaparib Sulfamethoxazol Voriconazol Carbamazepin Dabrafenib Enzalutamid Nevirapin Phenobarbital Rifampicin Perikon Ca. 4 % er langsomme omdannere pga. polymorfi i CYP2C9-genet. CYP2C19 Udgør ca. 5 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Atomoxetin Brivaracetam Chloramphenicol Citalopram Clobazam Clomipramin Clopidogrel Cyclophosphamid Diazepam Escitalopram Esomeprazol Fosphenytoin Imipramin Labetalol Lansoprazol Mavacamten Moclobemid Omeprazol Pantoprazol Proguanil Primidon Progesteron Proguanil Propranolol Tofacitinib Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Esomeprazol Fluconazol Fluoxetin Fluvoxamin Isoniazid Ketoconazol Modafinil Omeprazol Orale kontra-ceptiva Rucaparib Voriconazol Efavirenz Enzalutamid Letermovir Rifampicin Ritonavir Perikon Mangler i leveren hos 3 % af europæisk oprindelse, hos 10 % af vestgrønlændere og hos 20 % af asiatisk oprindelse (langsomme omdannere). Adskillige inaktiverende mutationer i CYP2C19-genet. Genotypning af langsomme omdannere er mulig. CYP2D6 Antiarytmika: Flecainid Mexiletin Propafenon Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Haloperidol Perphenazindecanoat Risperidon Zuclopenthixol β-Blokkere: Atenolol Carvedilol Metoprolol Propranolol Timolol TCA: Amitriptylin Clomipramin Imipramin Maprotilinhydrochlorid Nortriptylin Opioider: Codein Dextromethorphan Oxycodon Tramadol SNRI: Duloxetin Venlafaxin SSRI: Fluoxetin * Fluvoxamin Paroxetin * Diverse: Atomoxetin Carvedilol Donepezil Eliglustat Metoclopramid Mianserin Mirtazapin Nebivolol Ondansetron Palonosetron Ponatinib Pomalidomid Promethazin Tamoxifen Tetrabenazin Tolterodin Abirateron Amiodaron Bupropion Celecoxib Cinacalcet Citalopram Clobazam Clomipramin Diphenhydramin Duloxetin Escitalopram Fluoxetin Hydroxychloroquin Methadon Panobinostat Paroxetin Promethazin Ritonavir Sertralin Terbinafin (oral) Vemurafenib Genetisk polymorfisme (spartein/debrisoquintypen). Mangler i leveren hos 7-8 % af europæisk oprindelse og hos 1-2 % af afrikansk eller asiatisk oprindelse (langsomme omdannere) pga. multiple inaktiverende mutationer i CYP2D6-genet. Genotypning af hurtige og langsomme omdannere er mulig. Ca. 1 % er ultrahurtige omdannere pga. duplikationer i CYP2D6-genet. CYP2E1 Udgør ca. 5 % af cytokrom P450-indholdet i leveren. Chlorzoxazon Isofluran Methoxyfluran Paracetamol Sevofluran Theophyllin Disulfiram Ethanol Isoniazid CYP3A4 Udgør ca. 25 % af det totale P450-indhold i leveren. Antineoplastiske midler: Abemaciclib Acalabrutinib Alectinib Axitinib Bosutinib Brigatinib Ceritinib * Crizotinib Dabrafenib Dasatinib Docetaxel Everolimus Ibrutinib Imatinib Irinotecan Neratinib Olaparib Osimertinib Palbociclib Panobinostat Ponatinib Regorafenib Ribociclib * Ruxolitinib Sonidegib Sotorasib Sunitinib Tamoxifen Vandetanib Vemurafenib Venetoclax Vinblastin Vincristin Antiemetika: Aprepitant Netupitant Ondansetron Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Cariprazin Haloperidol Pimozid Quetiapin Ziprasidon Benzodiazepiner: Alprazolam Clobazam Diazepam Midazolam Triazolam Calciumantagonister: Amlodipin Diltiazem Felodipin Lercanidipin Nifedipin Verapamil DOAK: Apixaban Rivaroxaban Glukokortikoider: Deflazacort Dexamethason Hydrocortison Prednisolon Prednison Immunsuppressiva: Ciclosporin Sirolimus Tacrolimus Tofacitinib Proteasehæmmere: Atazanavir Elbasvir Lopinavir Nevirapin Ritonavir * Andre antivirale midler: Dolutegravir Letermovir Nevirapin Nirmatrelvir Rilpivirin Velpatasvir PDE-5-hæmmere: Avanafil Sildenafil Tadalafil Vardenafil Statiner: Atorvastatin Simvastatin Diverse: Abirateron Alfentanil Avatrombopag Bosentan Buspiron Carbamazepin Clarithromycin * Colchicin Dapson Donepezil Domperidon Eplerenon Erythromycin Estradiol Fentanyl Finasterid Isavuconazol Ivabradin Ivacaftor Linagliptin Macitentan Methadon Mirtazapin Naldemedin Naloxon Omeprazol Oxycodon Progesteron Quinin Roflumilast Ropivacain Testosteron Ticagrelor Tolvaptan Voriconazol * Zolpidem Zopiclon Amlodipin Aprepitant Atomoxetin Ceritinib Ciprofloxacin Clarithromycin Crizotinib Diltiazem Entrectinib Erythromycin Esomeprazol Fluconazol Grapefrugt og pomelo Idelalisib Imatinib Itraconazol Ivacaftor Ketoconazol Letermovir Mifepriston Netupitant Omeprazol Ribociclib Ritonavir Rucaparib Tucatinib Verapamil Voriconazol Betamethason Brigatinib Carbamazepin Clobazam Dabrafenib Dexamethason Efavirenz Enzalutamid Eslicarbazepin Fosphenytoin Lorlatinib Methylprednisolon Modafinil Nevirapin Oxcarbazepin Phenobarbital Perikon Prednisolon Prednison Rifabutin Rifampicin Sotorasib Telotristat Vemurafenib Ingen klinisk relevante genvariationer. Substrater mærket med * er samtidig meget effektive eller potente hæmmere af det CYP-enzym, de nedbrydes af. Kraftige inhibitorer eller induktorer er vist med kursiv. Det enkelte CYP-enzym er i stand til at oxidere et meget stort antal lægemidler (tabel 2). Det har vist sig, at mange lægemidler ved terapeutiske koncentrationer hovedsageligt elimineres af et bestemt enzym, hvis funktionelle karakteristika derfor bliver hovedansvarlig for inter- såvel som intraindividuelle variationer i lægemidlets eliminationskinetik. Kendskab til et lægemiddels enzymspecifikke metabolisme kan danne grundlag for en rationel forudsigelse af farmakokinetiske interaktioner. Hæmning af metabolismen Lægemiddelmetabolismen kan hæmmes ved: reduceret levergennemblødningen hindring af substratets adgang til de lægemiddelmetaboliserende enzymer hæmning af enzymernes funktion kompetitiv enzymhæmning se endvidere tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Metaboliseringen af højclearance lægemidler afhænger af blodgennemstrømningen gennem leveren. Derfor falder fx lidocains clearance ved samtidig behandling med propranolol og andre β-blokkere , som nedsætter levergennemblødningen. Ved samtidig indgift af to lægemiddelstoffer, som begge metaboliseres af det samme enzym, vil der opstå kompetitiv hæmning og dermed mulighed for en farmakokinetisk interaktion. Man kan dog ikke med sikkerhed regne med en interaktion, førend denne er dokumenteret in vivo med samtidig indgift af de to lægemidler i terapeutisk relevante doser. CYP2D6 er hovedansvarlig for eliminationen af en lang række lægemidler: tricykliske antidepressiva , visse antipsykotika ( haloperidol , perphenazin og zuclopenthixol ), visse β-blokkere (bl.a. metoprolol ) og visse antiarytmika ( flecainid , propafenon ). Funktionen af CYP2D6 udviser genetisk polymorfi (spartein/debrisoquin-typen), idet ca. 7 % af den danske befolkning som følge af en autosomal recessiv defekt mangler dette enzym. Disse individer betegnes som langsomme omdannere (slow metabolizers). Total clearance af lægemidler hos langsomme omdannere er i gennemsnit 2-5 gange lavere end hos hurtige omdannere. På tilsvarende måde kendes enzymspecifikke interaktioner, som vedrører andre P450-enzymer. Enzymet CYP1A2, som oxiderer bl.a. imipramin , clozapin , theophyllin og caffein , hæmmes meget potent af fluvoxamin . Ketoconazol hæmmer flere P450-enzymer, men særligt CYP3A4, som er et af leverens vigtigste lægemiddeloxiderende enzymer. En lang række lægemidler mod HIV er både substrater for og hæmmere af såvel P-glykoprotein som CYP3A4. Dette giver anledning til et stort antal klinisk betydningsfulde interaktioner, idet behandlingen altid består af kombinationer af flere lægemidler. Øgning af metabolismen En række lægemidler stimulerer lægemiddelmetabolismen ved at øge mængden af lægemiddelmetaboliserende enzymer, såkaldt induktion. Induktion er mere udtalt for P450-enzymer end for fase II-enzymer. Induktion udviser en vis enzymspecificitet, idet phenobarbital (og formentlig phenytoin , carbamazepin m.fl.) inducerer to specifikke enzymer, ethanol inducerer et andet enzym, mens glukokortikoider og rifampicin inducerer et helt tredje enzym. De fleste induktorer inducerer dog mere end et P450-enzym. Ved behandling med et inducerende lægemiddel bør induktion forventes, og effekten udviser ofte betydelige interindividuelle forskelle. Det kan være nødvendigt at kontrollere plasmakoncentrationen af det primære lægemiddel. En række induktorer, specielt rifampicin , inducerer tillige P-glykoprotein, hvilket reducerer absorptionen fra tarmen og øger den biliære og renale udskillelse af substrater for dette transportprotein. Induktion kan først registreres klinisk, når der er sket en nydannelse af CYP-enzym (hæmprotein) via DNA og RNA. Når det inducerende lægemiddel ikke administreres længere, ophører induktionens effekt efter 4-5 halveringstider svarende til CYP-enzymets halveringstid. Den øgede metabolisme giver sig kvantitativt udtryk i en stigning af clearance og dermed et fald i steady state-plasmakoncentrationen ved uændret dosering. Hvis et terapeutisk plasmakoncentrationsniveau opnås ved at øge dosis, risikerer man at overdosere patienten, hvis det inducerende lægemiddel efterfølgende seponeres. Renal ekskretion Renal ekskretion af lægemidler kan ske ved glomerulær filtration, passiv tubulær reabsorption og aktiv tubulær sekretion, se tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Frit, ikke-proteinbundet lægemiddelstof udfiltreres passivt i glomeruli, medmindre lægemiddelmolekylet er for stort til at passere membranen. Der er tale om en passiv proces, og interaktioner i forbindelse med lægemidlers glomerulære filtration kendes ikke. Lægemiddelkoncentrationen vil stige i tubulusvæsken i takt med reabsorption af natrium og vand. Da de fleste lægemidler er små lipofile molekyler, vil en koncentrationsgradient i forhold til plasma ikke kunne opretholdes, og lægemidlet vil derfor tilbagediffundere ved passiv reabsorption. Den passive reabsorption kan nedsættes, hvis lægemidlets polaritet øges ved ionisering. Mange lægemidler er svage syrer eller svage baser, og deres ioniseringsgrad er derfor pH-afhængig. Polariteten og dermed udskillelsen af en svag base kan øges ved acidificering af urinen. Det samme vil ske for en svag syre ved alkalinisering. Disse forhold har man udnyttet ved behandling af visse lægemiddelforgiftninger, fx acetylsalicylsyre-forgiftning , men generelt har denne type interaktioner ikke den store betydning. En række NSAID øger reabsorptionen af lithium i de proksimale nyretubuli, hvilket kan medføre lithiumforgiftning . Samme effekt kan natriumdepletering under behandling med thiazider eller loop-diuretika have. En del lægemidler udskilles ved aktiv sekretion i de proksimale tubuli. Der findes to uafhængige sekretionssystemer, ét for svage baser og ét for svage syrer. Det enkelte system er relativt uspecifikt, hvilket betyder, at samtidig indgift af to syrer ved kompetitiv hæmning vil nedsætte udskillelseshastigheden for begge stoffer. Salicylater og visse NSAID hæmmer sekretionen af methotrexat , hvilket i sjældne til...)

Lægemidler til applikation på huden (...til kutan administration er tillokal behandling. En undtagelse er depotplastre, der anvendes med henblik på en systemisk virkning. Lægemidlerne kan være flydende (fx kutanopløsning (tidl. liniment), -spray), halvfaste (fx salve, creme, gel, pasta) eller faste (fx pudder). De forskellige halvfaste lægemiddelformer til huden adskiller sig fra hinanden ved deres konsistens, indhold af en eller flere faser og/eller art af anvendte hjælpestoffer. Nogle hudpræparater indeholder absorptionsfremmende stoffer. Hudpræparater kan være tilsat antioxidanter, uden at det fremgår af etiketten, idet hjælpestoffer kan være stabiliseret med de i parentes anførte stoffer, fx hvid/gul blød paraffin (tidligere kaldet vaseline) og paraffinolie (0,001 % tocopherol), eller lanolin (0,01 % butylhydroxytoluen). Hudens pH varierer med stedet på kroppen og kan være i intervallet 4-7. De fleste steder er pH på rask hud 5,5. Flere hudpræparater med pH ca. 5 og stødpudekapacitet kan således anvendes til normalisering af en afvigende, ofte forhøjet pH-værdi, der ses ved flere hudlidelser. Salve Salver har en blød, halvfast konsistens, og vehiklet er et homogent étfasesystem hvori lægemiddelstoffet er opløst eller suspenderet. En hydrofil salve (fx macrogoler ), eller en salve, som kan optage vand (fx lanolin), anvendes på fugtig/beskadiget hud, mens en salve til tør hud, evt. med skorpedannelse, bør være hydrofob (vandafvisende, fx hvid/gul blød paraffin). Til normal hud kan både hydrofile og hydrofobe salver anvendes. Applikation af en hydrofob salve hæmmer fordampning fra huden og øger derved hornlagets hydreringsgrad. Dette har ofte en positiv indflydelse på absorptionshastigheden af lægemiddelstoffet. Creme Cremer har en blød konsistens og formuleres som en emulsion, dvs. et tofasesystem, som består af en vand- og oliefase, som stabiliseres med emulgatorer. Pga. vandindholdet i en creme kan man ikke opnå samme okklusive effekt med en creme som med en hydrofob salve. Ved et vandindhold over 20 % tilsættes konserveringsmiddel, hvis ikke øvrige indholdsstoffer besidder antimikrobiel effekt. Gel Geler har en halvfast konsistens og er et tofasesystem bestående af en geldanner og en basis som enten er hydrofil eller hydrofob. Lægemiddelstoffet er enten opløst eller suspenderet i basis. Hydrofile geler er særligt velegnede til behårede hudpartier, idet de er ikke-fedtende, lette at afvaske med vand og oftest ikke-synlige efter applikation. Pasta Pastaer har en særlig fast konsistens som følge af et stort indhold af fast lægemiddelstof. Pasta har ofte god hudkontakt. Depotplastre Der kan opnås flere fordele med et depotplaster sammenlignet med oral dosering. Med et depotplaster kan der opnås en jævn koncentration af lægemiddelstof i plasma over længere tid, fordi plasteret afgiver en konstant mængde lægemiddelstof (fx XX mg/time) direkte til det systemiske kredsløb, hvorved gastro-intestinale gener og en evt. førstepassage-metabolisme i leveren undgås. Desuden færre daglige doseringer og kan anvendes til personer med fx synkebesvær. For at forebygge fejlmedicinering er det særdeles vigtigt at informere brugeren om doseringsinterval, som for nogle plastre kan være atypisk, fx plasterskift hver tredje dag sammenlignet med anden tidligere behandling, som doseres én eller flere gange dagligt. Man kan notere dato og tid på et stykke englehud ved siden af plasteret, om hvornår det påsættes, og hvornår det skal skiftes, alternativt anvend et kropsskema til dokumentation af placering og doseringstidspunkt. Plasteret påsættes på tør, hårløs og intakt hud. Ved kontinuerlig behandling skal det gamle plaster fjernes, før et nyt plaster påsættes for at forebygge overdosering. For at imødegå utilsigtede hændelser, fx har tygning af plaster ført til overdosering, bør plaster til børn, personer med nedsatte kognitive evner og demens placeres, så det ikke kan tages af, fx placering på ryggen. Rettidigt plasterskift forebygger underdosering. Sædvanligvis er ydersiden af et depotplaster vandtæt og brugeren kan bade på normal vis. Huden har forskellig permeabilitet på forskellige steder af kroppen. Permeabiliteten gennem huden stiger med stigende hudtemperatur, og dermed utilsigtet hurtigere frigivelse og hurtigere optag af lægemiddelstof med risiko for først overdosering og efterfølgende underdosering. Et depotplaster skal derfor beskyttes mod eksterne varmekilder i længere tid ad gangen, et forhold brugeren bør være opmærksom på i forbindelse med direkte varmt vand fra en bruser i længere tid, brug af varmetæppe og ophold i direkte sol, solarium og sauna. Efter fjernelse af et depotplaster vil der gå nogen tid, før hudens indhold af resterende lægemiddelstof er nået over i blodbanen. Applikationsstedet bør sædvanligvis varieres for at forebygge hudirritation. Depotplastre kan enten være formuleret som en matrix, der indeholder lægemiddelstoffet eller bestå af en diffusionskontrollerende membran nærmest huden. Generelt anbefales det aldrig at klippe et plaster over for fx at halvere dosis. Hvis plaster med diffusionskontrollerende membran klippes over eller membranen på anden måde beskadiges kan hele dosis straks frigives. Det vil fremgå af indlægssedlens ”Doseringsforslag”, hvis et plaster må klippes til for at passe til...)

Maks. dosis som beslutningsstøtte (...til en patient med en given alder, legemsvægt, legemsoverflade, nyrefunktion (GFR) og i visse tilfælde indikation. Ved fastlæggelse af maks. dosis er der ikke taget hensyn til eventuelle lægemiddelinteraktioner eller om det er initial- eller vedligeholdelsesdosis. I sidstnævnte situation er maks. dosis som hovedregel fastlagt ud fra den anvendte vedligeholdelsesdosis. Er initialdosis højere end vedligeholdelsesdosis, kan den være oprettet som en bolus. En række lægemiddelstoffer har anbefalede doseringer, som varierer afhængig af indikation. I de tilfælde, hvor der er klinisk betydende forskel på maks. dosis afhængig af indikation, er maks. dosis oprettet pr. indikation. Hvis den definerede tærskelværdi for maks. dosis overskrides, udløses en advarsel. Formålet med advarslen er at få klinikeren til at vurdere, om ordinationen er korrekt. Maks. dosis for et givent lægemiddelstof er fastlagt ved systematisk gennemgang af oplysninger om lægemiddelstoffet i produktresumeer, relevante databaser og klinisk ekspertise. Det faglige indhold i Maks. dosis beslutningsstøtte systemet er udarbejdet af to farmaceuter fra Medicin.dk og en gennemgående tilknyttet erfaren kliniker. Maks. dosis er udarbejdet for: lægemiddelstoffer, der indgår i medicinpriser.dk inkl. historiske data 5 år tilbage. lægemiddelstoffer, der kun findes som SAD-præparater. Undtagelser Der er en række undtagelser, fx: diagnostika dialyse- og hæmodialysevæsker infusionsvæsker i ATC-gruppe B05 (undtagen kalium) visse anæstetika medicinsk gas parenteral ernæring stoffer med udelukkende lokal virkning vacciner stærke vitaminer og mineraler naturlægemidler (Lægemiddelstyrelsens liste). Se en udførlig liste over undtagelser . Omregning og addering af doser Modulet adderer alle doser af et lægemiddelstof i det aktuelle døgn og fremkommer med en advarsel, hvis den samlede dosis overskrider maks. dosis. Der er udarbejdet et princip om brug af faktorer til omregning af maks. dosis for forskellige administrationsveje af et lægemiddelstof. Faktoren for et lægemiddelstof til oral administration er altid defineret som 1,0, og faktorer for andre administrationsveje er beregnet i forhold til den orale maks. dosis. Maks. dosis modulet omregner alle doser for andre administrationsveje til...)

Sygesikring på rejsen (...tilles på borger.dk . Privat rejseforsikring. Lande Sygesikring Info Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer man til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International , +45 70 10 50 50. EU og EØS : Azorerne Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Gibraltar Grækenland Irland Island Italien Kanariske øer Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Madeira Malta Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Vatikanstaten Østrig Blåt kort Det blå EU-sygesikringskort giver ret til offentlig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også den rejsende fra Danmark. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, også ved kronisk lidelse eller graviditet, men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, den rejsende opholder sig i. Hvis man ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan man henvende sig til de lokale myndigheder i rejselandet. Man skal være opmærksom på, at i visse lande har man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde ekstra betaling. Hjemrejse Man skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis man vil være fuldt dækket i Europa, bør man have en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan man i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Læs mere om dækning i de enkelte lande på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man Kanaløerne Makedonien Moldavien Monaco Montenegro Rusland San Marino Serbien Tyrkiet Ukraine Verdensdelene: Afrika Antarktis Asien Australien Nordamerika Sydamerika Privat rejseforsikring Her dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, og man bør tegne en privat rejsesygeforsikring. Nyttige links På Styrelsen for Patientsikkerhed kan man se, hvad det blå EU-sygesikringskort dækker i de enkelte lande. På www.borger.dk kan man bestille det gratis Blå EU-sygesikringskort. På SOS International kan man anmelde skade, hvis man er på Færøerne eller i Grønland. På Udenrigsministeriet (Rejse til...)

Lægemidler til intrauterin administration (...Efter lokal administration i uterus af et antikonceptionelt intrauterint indlæg kan lægemiddelstof...)

Bakteriel sepsis (...til oral eller rektal administration. Ved penicillinallergi: Ved mistanke om eller påvist enterokokker tillægges Vancomycin . Ved mistanke om eller påvist Pseudomonas aeruginosa anvendes Ceftazidim (ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab) i kombination med Gentamicin . Valg mellem 1. og 2. afhænger af mistænkt fokus, hvor infektionen er erhvervet og ud fra lokalt kendskab til...)

Egenskaber ved lægemidler (...til a) behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller b) kan anvendes i eller gives til mennesker enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagnose. Et lægemiddel består af et lægemiddelstof (eller i kombinationspræparater flere lægemiddelstoffer) og må oftest tilblandes farmaceutiske Hjælpestoffer for at opnå et kemisk og mikrobiologisk stabilt præparat med god doseringsnøjagtighed i en egnet emballage, og som er brugervenligt at håndtere. Valg af administrationsvej, lægemiddelform og formuleringens sammensætning har stor indflydelse på mængden og hastigheden, hvormed en effektiv koncentration af lægemiddelstoffet opnås på virkningsstedet og som følge der af varigheden af effekten og evt. bivirkninger af lægemidlet. Lægemiddelstoffer Jævnfør Lægemiddelloven, er et lægemiddelstof den aktive bestanddel af lægemidlet, der udøver en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning mhp. at forbygge eller behandle sygdomme; genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner eller at stille en medicinsk diagnose. Ifølge Danske Lægemiddelstandarder er synonymer for lægemiddelstof: Aktiv substans, drug substance, aktiv ingrediens, active pharmaceutical ingredient (API). Lægemidler indeholder oftest det aktive lægemiddelstof, men det kan også være formuleret som en prodrug , hvorved forstås en inaktiv modifikation af lægemiddelstoffet, der in vivo omdannes til den aktive bestandel. Hensigten med en prodrugformulering kan fx være at optimere absorption for derved at fremme biotilgængeligheden af præparatet. Hjælpestoffer Farmaceutiske hjælpestoffer er de øvrige bestanddele af et lægemiddel bortset fra det aktive lægemiddelstof og emballeringsmaterialerne. Farmaceutiske hjælpestoffer har flere funktioner, som sikrer: en god doseringsnøjagtighed et stabilt præparat kemisk stabilitet, fx pH-justering af flydende vandigt præparat (fx saltsyre, natriumhydroxid); antioxidanter i en hydrofob salve (fx tocopherol) eller i et vandigt flydende præparat (fx ascorbinsyre) fysisk stabilitet, fx opløselighedsfremmende stoffer, der forhindrer stofudfældning i flydende præparater, som er opløsninger (fx ethanol, glycerol, propylenglycol, polysorbat); viskositetsforøgende stoffer, der nedsætter sedimentationshastigheden af uopløst lægemiddelstof i flydende præparater, som er suspensioner (fx xantangummi), så korrekt dosis kan afmåles mikrobiel stabilitet, fx konserveringsmiddel i vandige flerdosispræparater en forbedret biotilgængelighed forlænget opholdstid på administrationsstedet vil øge mængden af lægemiddelstof som kan absorberes, fx mucoadhæsiv hjælpestof i en gel (fx hydroxypropylmetylcellulose) eller viskositetsforøgende hjælpestof i øjendråber (glycerol). en modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet, herunder en kontrolleret forlænget frigivelse af lægemiddelstof, fx depotformulering, som frigør lægemiddelstoffet over et længere tidsrum med en konstant hastighed. Formålet med en depotformulering kan være at undgå en høj maksimal plasmakoncentration, hvis dette er årsag til bivirkninger, eller at opnå en forlænget virkningsvarighed, så lægemidlet kan doseres færre gange i døgnet et kontrolleret frigivelsessted af lægemiddelstoffet, fx syreresistent overtræk, som opløses ved en specifik pH i en bestemt del af tarmsystemet, hvor der er et absorptionsvindue (fx omeprazol i jejunum) eller lokalt virkningssted (fx pancreasenzymer i duodenum, sulfasalazin i colon), for at beskytte et syrelabilt lægemiddelstof under passage af ventriklen (fx erythromycin , omeprazol ) eller beskytte ventrikelslimhinden mod ventrikelirriterende lægemiddelstoffer (fx kaliumchlorid , acetylsalicylsyre ) en pulserende frigivelse af lægemiddelstof en kombination af hurtig frigivelse efterfulgt af kontrolleret forlænget frigivelse af lægemiddelstof (fx paracetamol ) en god forligelighed med blod, tåre- og vævsvæske r, fx kan en flydende vandig opløsning tilsættes tonicitetsgivende stof (fx natriumchlorid, glycerol) pH-regulerende stof for at opnå samme pH som på applikationsstedet. Hensigten er bl.a. at mindske svie og smerte på applikationsstedet, undgå vævsbeskadigelse, øge kontakttiden (fx øjendråber ) og dermed øge virkningsvarigheden en forbedret brugervenlighed , herunder forbedrede egenskaber af orale formuleringer, der indeholder et lægemiddelstof med en ubehagelig smag, ved at tilsætte smagsmaskering, sødemidler og aromastoffer til flydende formuleringer overtrække tabletter og granulater - enten med en film (filmovertrukne) eller i sjældne tilfælde et sukkerovertræk (sukkerovertrukne) en forbedret identifikation af forskellige præparater ved til...)

Farmakodynamiske interaktioner (...tilrådes ved kombinationsbehandling. Aminoglykosider virker muskelrelakserende i høje doser, hvilket kan potensere virkningen af ikke-depolariserede neuromuskulært blokerende midler . ændring i organismens væske- eller elektrolytsammensætning Myokardiets følsomhed for digoxin øges ved hypokaliæmi, fx opstået ved behandling med diuretika . Hypokaliæmi medfører hyperpolarisering af den motoriske endeplade, hvilket resulterer i forlænget apnø efter indgift af ikke-depolariserende neuromuskulært blokerende midler. En række NSAID medfører natrium- og væskeretention, hvilket modvirker den blodtrykssænkende virkning af diuretika og β-blokkere. effekt på neurotransmitterreuptake ved sympatiske nerveender Tricykliske antidepressiva øger noradrenalinkoncentrationen i synapsespalten. Der er beskrevet svære arytmier hos ældre patienter i behandling med tricykliske antidepressiva ved behandling med lokalanæstetika tilsat noradrenalin. Det såkaldte serotoninsyndrom kan opstå ved indgift af en MAO-hæmmer ( Isocarboxazid ), som hæmmer den intraneuronale nedbrydning af serotonin, i kombination med et lægemiddel, der hæmmer den præsynaptiske genoptagelse af serotonin (typisk en selektiv serotoningenoptagshæmmer). Denne type reaktioner spiller formentlig en væsentlig større klinisk rolle, end antallet af publicerede data giver indtryk af. Det skyldes bl.a., at der knytter sig væsentligt flere videnskabelige problemer af såvel teknisk som etisk karakter til...)

Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) (...til at undgå fluorideksponering, da det påvirker fosteret. Fluorid kan administreres hjemme af patienten selv, men også professionelt af tandplejeteamet. I Danmark er det fornuftigt at fokusere på daglig brug af fluoridtandpasta som cariesprofylakse. Her er det vigtigt at instruere i korrekt anvendelse og informere om, at børn 16 år: 5.000 ppm fluoridtandpasta: patienter med meget-høj cariesrisiko. Bruges om aftenen inden sengetid i angivet dosis. Dosis kan øges til børstning 3 x dgl. Instrueres i ikke at synke tandpasta. Instrueres i ikke at skylle munden efter tandbørstning (alle tandpastatyper der indeholder fluorid). Der kan være forskel på indholdsstoffer, hvilket kan have betydning for patientens præference. Fluoridgel til skinnebehandling 0,2-1 % NaF i 5 minutter: patienter med meget høj cariesaktivitet/-risiko, fx efter stråleterapi i hoved-halsregionen (5424) . Daglig eller ugentlig behandling. Bemærk: Fluoridgel og -mundskyl bør ikke anvendes til cariesprofylakse af primære tænder hos børn 0,7 mg fluorid/l i drikkevandet. Kontraindikationer Overfølsomhed overfor indholdsstoffer. Må ikke appliceres på pulpa eller pulpanær dentin. Gravide og ammende. Forsigtighed Anvendelse af fluoridholdige præparater til...)

Dosispakket medicin og patientsikkerhed (...til at skabe overblik over medicinbrugerens samlede medicinering, gøre det lettere for medicinbrugeren at tage medicinen og dermed være med til, at lægens ordination efterleves bedre. Hvilke lægemidler kan dosispakkes? Det er muligt at dosispakke tabletter og kapsler. Du kan se på den enkelte lægemiddelbeskrivelse på pro.medicin.dk se, om lægemidlet må dosisdispenseres . Halve tabletter kan dosisdispenseres, hvis tabletten har en godkendt delekærv, og pakkeapoteket har den i sortiment. Ikke alle tabletter med godkendt delekærv kan tåle den maskinelle håndtering. Spørg derfor på apoteket om det er muligt for det ønskede lægemiddel. Informationen om hvilke lægemidler, der er egnet til at blive dosispakket, hentes fra Lægemiddelstyrelsens hjemmeside (2959) . Her kan du også finde information om lægemidlernes opbevaringstid uden for originalemballage. Apotekerne må, så længe de overholder bekendtgørelsens bestemmelser, også dosispakke lægemidler, der ikke er med på Lægemiddelstyrelsens liste. Dog ikke eksempelvis antibiotika eller cytostatika, se Receptbekendtgørelsen . De dosispakkede lægemidler bliver typisk pakket og udleveret til en periode på 14 dage. Derfor er denne form for dispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid og til patienter i et stabilt behandlingsforløb, men kan for eksempel også bruges i forbindelse med planlagte op- og nedtrapninger. Det er ofte den ordinerende læge, som vurderer om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Apotekets behandlerfarmaceuter har også mulighed for at ordinere dosisdispensering med tilskud til medicinbrugere, hvis medicinbrugeren opfylder de gældende kriterier (5210) Dosisdispenseringsmodul i FMK Dosisdispenseringskortet, også kaldet DD-kortet, som apoteket opretter og bruger til at pakke medicinen efter, fremgår af FMK. Alle parter i sundhedsvæsnet har hermed adgang til de samme oplysninger, om den medicin der dosisdispenseres, hvilket øger patientsikkerheden. Lægers ændringer af lægemidlerne til dosisdispensering foretages direkte på FMK, og alle sundhedsfaglige med relevante rettigheder kan se præcist, hvad medicinbrugeren får af dosisdispenseret medicin, og hvornår eventuelle ændringer vil slå igennem. Ved akutte ændringer, der kræver pakning af en ny dosisrulle, skal apoteket kontaktes. FMK-dosisdispenseringsmodulet sender en fornyelsesanmodning på baggrund af DD-receptens udløbsdato. Det betyder, at lægen ca. 1 måned før en DD-recept udløber modtager en anmodning om fornyelse. Skal dosispakningen fortsætte skal anmodningen godkendes. Er der ikke en gyldig dosisrecept tilknyttet den ordination der skal dosispakkes efter, må apoteket ikke pakke lægemidlet efter receptens udløb. Det er muligt for lægen at regulere dosisreceptens gyldighed ved oprettelsen af den. Gyldigheden kan være op til 2 år. Korrekte ordinationer DD-kortet er dannet ud fra lægemiddelordinationer i FMK, og forud for hver pakning af en dosisrulle, laver apoteket med hjælp fra FMK en validering af, at det der står på DD-kortet, er det samme som det, der står i ordinationen. For at FMK kan læse doseringen og dermed foretage denne validering, kræver det, at ordinationen er oprettet med en struktureret dosering. Doseringer som har fritekst gør, at FMK ikke kan anvendes til validering af data, og apoteket får en meddelelse om, at data på DD-kort ikke stemmer overens med data i ordinationen. For at sikre optimal udnyttelse af de sikkerhedsvalideringer FMK tilbyder, er det derfor vigtigt, at lægemiddelordinationer bliver oprettet med strukturerede doseringer. Eksempler på strukturerede doseringer kan være: 1 tablet 2 gange dagligt, 2 tabletter om aftenen eller 1 kapsel kl.12.00. Ved at vælge de fortrykte doseringer i klinikkens it-system, sikres brug af struktureret dosering. Skærpet opmærksomhed ved brug af datoer i FMK Ved lægemiddelordinationer til brug ved dosisdispensering bør der ikke anvendes datoerne ’doseringsslut’ og ’behandlingsslut’ ved faste behandlinger. Dette skyldes, at der er risiko for, at pakningen af et lægemiddel stopper utilsigtet, og medicinbrugeren derfor ikke får sin lægemiddelbehandling som forventet. Fordi angivelse af datoerne er noget, der sker som et aktivt valg fra lægens side, vil FMK ikke give advarsler om, at pakningen af et lægemiddel stopper - heller ikke selvom det skulle ske midt i en dosisrulle. Brug af datoerne ’doseringsslut’ og behandlingsslut’ bør alene bruges, når det er klinisk relevant. Ved ændringer af de dosisdispenserede lægemidler skal disse foretages direkte på lægemiddelordinationen i FMK. Der skal dog være en gyldig dosisrecept tilknyttet lægemiddelordinationen for, at apoteket må dosispakke og udlevere lægemidlet. Hvis en lægemiddelordination, der dosispakkes, får slettet sin dosisrecept eller dosisrecepten udløber, vil lægemiddelordinationen ikke længere fremgå af DD-kortet, og lægemidlet pakkes ikke. Ca. 1 måned før dosisreceptens udløb, sendes der automatisk en receptfornyelsesanmodning til lægen. FMK skriver, at receptfornyelsesanmodningen kommer fra FMK, og hvis der ligger ubehandlede receptfornyelsesanmodninger hos lægen. Hvis lægen afviser anmodningen, viser FMK afvisningsårsagen, Hvis anmodningen ikke håndteres, vil den forsvinde. FMK sender ikke en ny anmodning. Apoteket får ikke besked om afvisning eller årsag til afvisning. Utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin Man ved fra tidligere, at problematikker i medicineringsprocessen ikke er unikke for dosispakket medicin, men svarer til de problemstillinger, som generelt er beskrevet i litteraturen for medicingivning. Selvom det er muligt i FMK at håndtere dosispakket medicin, og alle sundhedsprofessionelle kan se DD-kortet, er det stadig særdeles vigtigt, at der samarbejdes og kommunikeres parterne imellem. De rapporterede UTH´er viser, at de hyppigste utilsigtede hændelser i administrationen af dosispakket medicin er, at medicinen ikke bliver givet til medicinbrugeren, eller at medicinen gives på forkert tidspunkt eller til forkert medicinbruger. Årsagerne til, at medicinen ikke bliver givet, kan være flere. I nogle tilfælde er det ikke muligt at dosispakke al medicin en medicinbruger får. Konsekvensen er, at medicinbrugeren både får medicin, der er maskinelt dosispakket og medicin, som skal gives ved siden af (sidedosering). Ligger medicinen ikke samme sted, er der en større risiko for, at enten den dosispakkede eller den sidedoserede medicin glemmes. Til tider skyldes den manglende medicingivning, at det ikke er tydeligt angivet på medicinlisten, at der sammen med den dosispakkede medicin skal gives en sidedosering. De utilsigtede hændelser viser også, at der tages fejl af dage og tider, når medicinen skal udleveres. For de alvorlige hændelser er en af grundene ofte, at personalet tror, at medicinen ikke er givet, eller at personalet internt ikke har informeret hinanden, når en medicinbruger har fået udleveret medicin. Dette resulterer i, at den næste dosispose på rullen bliver taget, men uden at personalet, som administrerer medicinen, tjekker dato og tid - hvorved medicinbrugeren fejlmedicineres. Styrket patientsikkerhed i dosisdispenseringen 1) Kommandoveje og ansvar Generelt er medicineringsprocessen, og især i overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren, en organisatorisk omfattende proces med mange led, aktører og kommunikationsveje. Denne kompleksitet samt kommuner og regioners forskellige håndtering af medicineringsprocessen gør ændringer i den medicinske behandling til en risikofaktor. For at dosispakningen kan fungere optimalt, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem medicinbruger, læge, plejepersonale og apotek, se Dosisdispensering - MedCom . Alle aktører bør have fokus på arbejdsgange og kommunikationen - også på tværs af sektorer. Der anbefales ensrettede arbejdsgange, så alt involveret sundhedspersonale, som håndterer dosisdispensering, kender og forstår kommandoveje og ansvar. I samarbejdet kan materialer udarbejdet af tværfaglige aktører anbefales. Materialerne er samlet hos MedCom og kan tilgås via deres hjemmeside om dosispakket medicin. Med kompleksitet i medicineringsprocessen er det også vigtigt, at ansvarsfordelingen de forskellige aktører imellem fungerer optimalt. Det er apotekets ansvar, at indholdet i dosisrullen er korrekt, men dette kan kun ske ved, at ændringer i medicineringen bliver kommunikeret hurtigt og korrekt til apoteket. Når der foretages ændringer, har lægen mulighed for at se, hvornår den vil kunne træde i kraft. Skal ændringen træde i kraft før det der angivet i FMK, skal apoteket kontaktes. Ifølge vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (2965) skal den udskrivende læge tage stilling til om en medicinbruger der fik sin medicin dosispakket inden indlæggelse skal fortsætte med dette efter udskrivelse. Er dette tilfældet skal evt. ændringer i lægemiddelbehandlingen ske via lægemiddelordinationer på FMK. På den måde sikres det at apoteket får besked. Har dosispakningen desuden været sat i bero i forbindelse med indlæggelsen, skal den genoptages, førend der kan pakkes medicin. Det plejepersonale, der ved leveringen modtager dosisrullen fra apoteket, skal foretage den samme varemodtagelseskontrol, som når der modtages andre lægemidler fra apoteket. 2) Ændringer skal nøje overvejes Da dosispakkede lægemidler som regel bliver udleveret til 14 dage ad gangen, er dosisdispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid eller til planlagte op- og nedtrapninger. Det er derfor vigtigt, når der skal ændres i medicineringen, at det overvejes, hvornår en effektuering af ændringen i medicineringen skal eller kan finde sted. Om ændringen kan vente til næste pakning og levering af medicin, eller om ændringen skal ske akut. Typisk vil ændringer kunne afvente næste pakning, men i de tilfælde hvor der er behov for en akut ændring, skal tabletterne kunne identificeres sikkert og entydigt. Ellers skal al medicinen i den eller de berørte dosisposer eller rum i doserings-æsken kasseres, og medicinen skal dispenseres på ny. Med FMK Dosismodulet er det under den enkelte patient muligt at se hvornår en ændring i lægemiddelbehandlingen vil træde i kraft for netop denne person. Er det nødvendigt, at ændringen sker akut, skal medicinbruger, plejepersonale og apotek have besked. Det skal tillige aftales med apoteket, om der skal pakkes en ny rulle, eller om ændringen skal ske som en tillægsrulle/sidedosering indtil evt. ny medicin kan indgå i den samlede dosisrulle og indgå i den normale 14 dages rutine. 3) Ro og tid til administration Medicin udleveret på forkert tidspunkt eller til forkert person er ofte en konsekvens af manglende kontrol af oplysningerne på dosisposen eller manglende kommunikation personalet imellem. Det er derfor vigtigt, at alle involverede i medicinhåndteringen kender sine opgaver og ansvar, således at hvert trin i medicinhåndteringen udføres korrekt. Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet et værktøj til dette formål (2967) . Forstyrrelser er i de utilsigtede hændelser en hyppig årsag til, at der sker fejl i administrationen af medicin. Det anbefales, at der er ro og tid til fokus omkring administration. 4) Sidedosering til dosispakket medicin Det er ikke muligt at eliminere sidedoseringer fuldstændigt, da nogle lægemidler ikke kan eller bør dosispakkes. Sundhedspersonale og den ordinerende læge bør derfor have problematikken med sidedoseringer for øje. Det skal tydeligt fremgå af medicinlisten, om det enkelte præparat er dosispakket eller sidedoseret. Sidedoseret medicin skal også dokumenteres, og der må kun være én medicinliste. Dosispakket og sidedoseret medicin bør om muligt ligge samme sted. Vejledninger Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet informationsmateriale og vejledninger til sundhedsprofessionelle om FMK (5209) . Ovenstående tekst om dosispakket medicin er udarbejdet af Danmarks Apotekerforening og Medicin.dk. Er der spørgsmål til dosisdispensering kan man henvende sig til...)

Glasgow Coma Scale (GCS) (...til at bedømme og beskrive bevidsthedsniveauet hos patienter med hjernepåvirkning. Områder Observation Point Patientens øjne er åbne 4 åbnes ved tiltale 3 åbnes ved smertestimulation 2 åbnes ikke 1 Patientens motoriske respons adlyder 6 lokaliserer 5 afværger/trækker extr. til...)

Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) (...til grund for antibiotisk behandling for at udgå unødig og forkert eksponering af mennesker, dyr og miljø (6381) (6380) . Bare en enkelt dosis amoxicillin (6875) kan forstyrre den orale mikrobiologiske balance og fremme amoxicillin-resistente arter. I Sundhedsdatabanken fremgår udviklingen i antibiotikaforbruget i Danmark opgjort ift. geografi (hele landet, regioner og kommuner), lægetype (herunder tandlæger) og indikation. Præparatvalg Behandlingen bør, om muligt, baseres på mikrobiologisk diagnostik og skal være så smalspektret og kortvarig som muligt. Diagnosen, der udløser behandlingen, skal angives på recept og i journal (2382) . Hovedparten af infektioner i mundhulen er sammensatte af flere bakterier, hvor hovedparten udgøres af Gramnegative stave og anaerobe bakterier (2383) Penicillin kombineret med metronidazol er oftest dækkende. Præparatvalg skal desuden baseres på bl.a. patientens alder, vægt, allergier, systemiske sygdomme og medicinering samt den kliniske tilstand. Se endvidere det mikrobiologisk virkningsspektrum for præparaterne. For at imødegå resistensudvikling forbeholdes disse præparater til alvorligt syge, eller hvor der ikke er alternativer: carbapenemer , fluorquinoloner og cephalosporiner (2382) . Profylaktisk antibiotika ved kirurgiske indgreb/blødende indgreb Risikopatienter med generelt nedsat immunforsvar: Indgreb med risiko for blødning - behandling i samråd med egen læge. Risikopatienter med lokaliseret immunkompromittering, fx højdosis strålebehandling i hoved/halsområdet: Indgreb på knogle- oftest en specialistopgave. I øvrigt raske patienter: KUN rutinemæssig antibiotisk behandling i forbindelse med: Ortodontisk kirurgi Frakturkirurgi Knogletransplantation. IKKE rutinemæssigt antibiotika i forbindelse med (2950) : Parodontalkirurgiske indgreb Fjernelse af 3. molarer Mindre kirurgiske indgreb i kæbeknoglen Simpel tandimplantatindsættelse (ved samtidig knogleopbygning kan antibiotikaprofylakse overvejes) Periimplantitis. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg p.o 1 time før indgreb. Børn. Clindamycin 15 mg/kg p.o.1 time før indgreb (må ikke overstige voksendosis) (4501) . Patienter med risiko for infektiøs endocarditis (tidligere endocarditis, hjerteklapproteser, visse medfødte hjertesygdomme): Præoperativt ved behandling med risiko for blødning. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg eller Clarithromycin 500 mg p.o 1 time før indgreb. Alternativt roxithromycin 300 mg p.o. 1 time før indgreb (bør ikke anvendes til gravide pga. manglende erfaring). Børn . Clarithromycin 7,5 mg/kg p.o.1 time før indgreb. Alternativt børn > 40 kg roxithromycin 150 mg p.o. 1 time før indgreb ( Roxithromycin frarådes til børn 12 år (2780) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 660 mg (1 mill. IE), 3 x dgl. i 7 dage. Penicillinallergi: Clindamycin 300 mg, 3 x dgl. i 7 dage. Børn mellem 28 dage og 12 år: Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn i 7 dage Amoxicillin: 40-90 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser/døgn i 7 dage Penicillinallergi: Clindamycin: 20-40 mg/kg legemsvægt fordelt på 3-4 doser (må ikke overstige voksendosis). Patienter med nedsat immunforsvar og komplekse sygdomsbilleder: Antibiotikaprofylakse i samråd med patientens læge. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn > 28 dage og under 12 år Dosis beregnes ud fra legemsvægten. Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin): 75.000 IE/kg, (50 mg/kg) po/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Amoxicillin: 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Metronidazol: 20-50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn. Store patienter og overvægtige Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige (60-70 kg) (5058) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) og amoxicillin (beta-lactamantibiotika): Dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 30 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) Metronidazol: Dosis justeres normalt ikke (se Overvægtige og Vejledning i brug af antibiotika ). Kontraindikationer Tetracykliner ved nyreinsufficiens samt børn < 12 år (risiko for tand- og knoglemisdannelse). Penicillinallergi: krydsallergi mellem alle penicilliner. Forsigtighed Personer med overvægt og store personer skal have øget dosis (doseringsvægt udregnes) (5058) . Indhold af benzylalkohol Amoxicillin dispergible tabletter og oral opløsning kan indeholde benzylalkohol, der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. Se de enkelte præparater og læs mere her: Benzylalkohol . Interaktioner Interaktioner med patientens medicin, naturmedicin og kosttil...)

Hæmostatika (Odontologisk medicinvejledning) (...til at opnå hæmostase og/eller reducere/undgå blødningskomplikationer under og efter kirurgiske indgreb samt i forbindelse med aftryk til protetiske løsninger, hvor blødning vurderes at kompromittere behandlingen. Præparatvalg Der findes flere præparater, der kan anvendes som supplement til at opnå bedre hæmostase. Her er det vigtigt med et grundliggende kendskab til indikation, indholdsstoffer, virkningsmekanismer, håndtering, biokompatibilitet (påvirkning af helingsprocessen og infektionsrisiko), infektionsrisiko og eventuelle præparatspecifikke kontraindikationer inden behandlingsstart. Hæmostatika kan være fremstillet af biologisk materiale, syntetisk materiale eller være kombinationspræparater. Nogle hæmostatika virker ved at stimulere trombocytaggregationen og koagulationskaskaden (fx collagen, gelatine), udfældning af vævsproteiner (fx cellulose) eller hæmning af nedbrydning af koagulationsproteiner (fx tranexamsyre). Andre virker som mekanisk forsegling af såret (fx knoglevoks) og ved at forårsage karkontraktion (fx adrenalin). Nogle hæmostatika kan efterlades i operationsfeltet uden at påvirke det postoperative forløb, mens andre ikke resorberes eller er vævstoksiske og derfor skal fjernes (fx knoglevoks og cellulose). Ved nogle præparater er der beskrevet fremmedlegeme- og allergiske reaktioner. Ligeledes er der præparater, hvor der er øget infektionsrisiko, fx collagen, gelatine og cellulose, og disse bør således kombineres med antibiotikabehandling (2387) - se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) . Behandlingsvejledning For at kunne kontrollere blødning skal blødningsårsagen identificeres. Blødningskontrol omfatter: Perioperationelt: Kompression Koagulation Suturering/underbinding af kar Knusning af knogle Medikamentel behandling (fx gaze, svampe, skum, injektion) Postoperativt: Kompres Afkøling Skånekost Undgå varme drikke og madvarer på operationsdagen Undgå fysisk aktivitet Lokalhæmostatika Patienten skyller forsigtigt munden i 2-3 minutter med 5 % tranexamsyremundskyl 4 gange dgl. i 3-5 dage. Der anvendes tranexamsyrevædet spongostan-svamp til standsning af lokal blødning. Vær omhyggelig med, at der opnås hæmostase efter dento-alveolær kirurgi (2774) . Kontraindikationer Der kan være præparatspecifikke kontraindikationer. Allergi over for indholdsstoffer. Forsigtighed Infektion i operationsfelt Patienter i AK-behandling (INR-værdi skal være stabil og < 3 for oral kirurgi) Indtagelse af trombocytaggregationshæmmende lægemidler og kosttil...)

Lægemidler til injektion (...tillokal eller systemisk virkning. Lægemidlerne kan være flydende, halvfaste eller faste. Parenteral kommer af græsk: para (uden om, ved siden af) og enteron (tarmen). Injektionsvæsker er flydende lægemidler, som om muligt bør være isohydriske (pH ca. 7,4) og isotoniske med blodet (ca. 300 mOsm/kg) for ikke at fremkalde smerte eller anden uønsket lokal effekt. Risikoen for lokal irritation, evt. vævsnekrose, er større ved subkutan injektion end ved intravenøs og intramuskulær injektion. Injektionsvæsker kan være formuleret på en sådan måde, at de har depoteffekt. Ved at bruge prodrugs med stor affinitet til olie er der fremstillet depotinjektionsvæsker med en virkningsvarighed på flere uger. Intramuskulær injektion For at undgå overrivning af muskelfibre med hæmatomdannelse, er det vigtigt at sikre sig, at en injektion gives dybt i en afslappet muskel, når den gives intramuskulært (i.m.). Når en injektion gives i.m. i glutealregionen, er det foretrukne injektionssted i den øverste laterale kvadrant. For at være sikker på, at injektionen bliver givet i muskulaturen, skal injektionen her, specielt hos adipøse personer, gives i 40-80 mm dybde. I.m. injektioner kan også gives på låret fortil eller på ydersiden samt i regio deltoidea. Absorption fra deltoidearegionen sker sædvanligvis hurtigere end fra glutealregionen. Grundet de mange små blodkar i deltoideregionen kan virkningen indtræde i løbet af få minutter. Z-track-metoden kan reducere smerten ved i.m. injektion. Metoden går ud på at forskyde de forskellige hudlag, som ligger over den muskel, som man vil injicere lægemidlet i. Der er særligt tre muskelgrupper, som anbefales: Regio glutealis Injektionen gives i musklen på ydersiden af hoften, gluteus medius. For at udmåle til injektionsstedet kan sædeballen inddeles i fire kvadranter, hvor den øverste ydre kvadrant anvendes, og injektionen gives øverst centralt i det udvalgte område. Det er vigtigt at holde sikker afstand fra iskiasnerven og store blodkar. Det mest fortrukne sted for injektionen i det ventrogluteale område er fortil mod hoften. Patienten skal ligge på siden og her kan injektionsstedet udmåles ved hjælp af V-metoden. Regio femoralis Når en Injektion gives i låret, anvendes musklen vastus lateralis. For udmåling af injektionssted bruges en håndsbredde lige over knæskallen. Hånden skal vinkles ud mod låret yderside. Regio deltoideus Injektionen gives midt på musklen, hvor den er tykkest på overarmens yderside. Anvend 3-5 fingersbredder nedenfor skulderens øverste punkt, for at udmåling af injektionsstedet. Subkutan injektion Injektioner, der gives subkutant (s.c.), gives oftest på lårets yderside. Lokal...)

Probiotika (Naturlægemidler) (...tilstande er ikke tilstrækkeligt kendt, men formodes bl.a. at skyldes en udkonkurrering af patogene mikroorganismer med normalisering af bakteriefloraen til følge. De to registrerede produkter indeholder henholdsvis Enterococcus faecium og Bifidobacterium longum (oralt brug) og Lactobacillus gasseri og Lactobacilllus rhamnosus (vaginalt brug). Anvendelse Naturlægemiddel til normalisering af tarmfloraen i forbindelse med forebyggelse og behandling af mild diarré ved fx lettere tarminfektion ved rejser eller behandling med antibiotika. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af kløe, svie, tørhedsfornemmelse, lugt og/eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i vagina. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt ved antibiotikainduceret diarré og utilstrækkelig evidens ved rejsediarré. Der er utilstrækkelig evidens for, at probiotika har effekt ved vaginal infektion. Baseret på adskillige kontrollerede undersøgelser er der god evidens for, at probiotika kan nedsætte risikoen for antibiotikainduceret diarré (n = 23 studier; number needed to treat : 10) (4563) kan afkorte varigheden af akut infektiøs diarré hos børn med 1-2 døgn (n = 31 studier) (1850) . En Cochrane-analyse af 31 randomiserede undersøgelser viste nedsat risiko for antibiotikainduceret Clostridium difficile -associeret diarré ( number needed to treat : 42), men synes ikke at reducere risikoen for at få en infektion med denne bakterie ved antibiotikabehandling (4565) . Baseret på et begrænset antal kontrollerede undersøgelser er der ikke fundet en sikker forebyggende effekt mod rejsediarré ved tilskud af probiotika (4569) . Supplerende indtag af probiotika (de fleste undersøgelser foretaget med Lactobaccillus ) i mindst 2 uger før og under behandling med standard antibiotisk behandling kan øge eradikationsraten af Helicobacter pylori -infektion med omkring 10 % og kan desuden reducere gastro-intestinale bivirkninger ved den antibiotiske behandling. Denne effekt er set hos både børn (4562) og voksne (4571) . Få og heterogene studier peger på, at probiotika, specielt i kombination med antibiotika, er effektiv i behandlingen af bakteriel overvækst i tyndtarm. Der er heller ikke, ligeledes baseret på få studier, fundet effekt af probiotikatilskud hos børn med koliksmerter (4570) . Probiotikas mulige betydning i behandlingen af colon irritabile (4575) kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og Crohns sygdom) (4567) , hepatisk encefalopati (4561) , NAFLD (non-alcoholic fatty liver disease) (4568) eller stråleinduceret diarré (4574) er ikke tilstrækkeligt klarlagt. Der er ingen eller usikker evidens (som følge af inklusion af studier med heterogene design og af generel lav kvalitet) for, at probiotika indtaget oralt eller lokalt, alene eller i kombination med sædvanlig antibiotisk behandling, kan bedre symptomer eller nedsætte relapsraten på kort eller langt sigt hos kvinder med vaginal infektion (4566) (4573) (3508) (5856) (5857) . Hos præmature kan tilskud af probiotika nedsætte risikoen for nekrotiserende enterocolitis og sepsis samt sænke mortalitet og indlæggelsestid (4572) . Probiotika er desuden i metaanalyser undersøgt for deres effekt ved en lang række andre sygdomstilstande, herunder overvægt, reumatoid artritis, urinvejsinfektion, luftvejsinfektion, hypertension, hyperkolesterolæmi, allergisk rhinitis og eksem. Nogle af disse studier har vist klinisk effekt, men det er karakteristisk, at de inkluderede undersøgelser er små, af ringe videnskabelig kvalitet og præget af betydelig heterogenicitet. Dosis af probiotika har i de fleste undersøgelser været 10 9 -10 11 CFU dgl. Bivirkninger Bivirkninger beskrives som meget sparsomme. Udvikling af infektioner inklusive septikæmi hos særligt disponerede patienter (med centralt venekateter, nedsat immunforsvar) er beskrevet i enkelte tilfælde i forbindelse med behandling med probiotika. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager Lactobacillus acidophilus i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Idoform eller Vivag Plus på Medicin.dk. Derudover findes en del kosttil...)

Lægemiddelinteraktioner med føde (...til en utilsigtet nedsættelse eller øgning af lægemidlets effekt. Konsekvenser i form af behandlingssvigt eller udvikling af toksiske bivirkninger kan bidrage til øget sygelighed og medføre forlængelse af behandlingstid eller indlæggelse. Fødeindtagelse påvirker en række fysiologiske processer, der kan ændre biotilgængeligheden af et lægemiddel: pH i ventriklen ændres ventrikeltømningshastigheden falder galdesekretionen forøges motiliteten i mave-tarm-kanalen forøges blodgennemstrømningen af mave-tarm-kanalen og leveren stiger den fysiske barriere ind mod ventrikel- og tarmmucosa forøges. Optagelsen af et lægemiddel fra tarmen er i de fleste tilfælde afhængig af, om lægemidlet indtages på tom mave eller sammen med føde, men sjældent i en grad, så det påvirker den kliniske effekt. Imidlertid er der eksempler på lægemidler, hvor der sker en betydende ændring i biotilgængeligheden. Tabel 1 viser eksempler på lægemidler, hvor interaktion med føden har klinisk relevans, og hvor man derfor er nødt til at tage højde for tidspunktet for indtagelse i forhold til føden. Tabellen angiver anbefalinger for indtagelse samt den mekanisme, der ligger til grund for interaktionen (698) . Se endvidere Interaktioner mellem mad og lægemidler . Tabel 1. Eksempler på klinisk relevante føde-lægemiddelinteraktioner. Lægemiddel Effekt af fødeindtagelse Interaktionsmekanisme Rekommandation for indtagelse Alendronat Svært nedsat optagelse Chelatdannelse ½-1 time før morgenmåltid Ciprofloxacin Svært nedsat optagelse Chelatdannelse (med mælk) Uden mælkeprodukter Ibandronsyre Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Mindst 1 time før morgenmåltid Isotretinoin Øget optagelse Fedt øger opløseligheden Med fast måltidsrelation Itraconazol Øget optagelse Opløses kun ved lav pH Til måltid MAO-hæmmere Farmakodynamisk interaktion med tyramin MAO-virkningen forstærkes Undgå tyraminholdige fødevarer Melphalan Nedsat optagelse Konkurrence med aminosyrer i føden Fastende Risedronat Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Mindst 1 time før morgenmåltid Tacrolimus Variabelt nedsat optagelse Fedt øger opløseligheden Med fast måltidsrelation Tetracyclin Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Let måltid uden mælkeprodukter Voriconazol Nedsat optagelse Chelatdannelse Fastende Warfarin Farmakodynamisk interaktion med K-vitaminholdig føde K-vitamin antagoniserer virkningen Undgå excessiv indtagelse af fx grønkål, persille eller rosenkål Absorption Hvis en føde-lægemiddelinteraktion alene medfører en ændret absorptionshastighed af lægemidlet, vil det kun i enkelte tilfælde have indflydelse på den terapeutiske effekt. En mindsket absorptionshastighed kan dog betyde en reduceret effekt af fx lægemidler mod angina pectoris ( nifedipin ), hvor en høj peakværdi er nødvendig. En lavere absorptionshastighed kan desuden betyde færre bivirkninger i de tilfælde, hvor bivirkningerne skyldes en høj plasma-peakværdi. Omvendt vil en forøget absorptionshastighed kunne give de modsatte effekter. Betydning af fødens sammensætning Fødens sammensætning kan påvirke et lægemiddels biotilgængelighed: Højt proteinindhold øger aktiviteten af de enzymer, der er involveret i fase 1-reaktionerne i leveren. Det er således vist, at theophyllins og propranolols plasmahalveringstid reduceres i forbindelse med indtagelse af proteinrig kost. Allopurinols metaboliseringshastighed reduceres ved lavt proteinindhold i føden. Mangelfuld fedtindtagelse eller reduceret indhold i føden af essentielle fedtsyrer kan føre til en reduktion af fase-1-reaktionerne i leveren. Ved faste nedbrydes triglycerider i organismen til fedtsyrer. Frie fedtsyrer bindes til plasma-albumin og kan derved kompetitivt hæmme bindingen af et lægemiddel. Omvendt udløser et fedtrigt måltid en øget galdesekretion, som kan forkorte henfaldstiden af lipofile tabletter og granula samt øge udløsningshastigheden fra depotpræparater baseret på lipid/voksmatriks. Ved indtagelse i forbindelse med et fedtrigt måltid ses endvidere større biotilgængelighed af fx, acitretin kapsler og tabletter med atovaquon og proguanil . Mælk og mælkeprodukter kan give anledning til chelatdannelse mellem calcium og lægemidlet, fx tetracycliner , og derved reducere biotilgængeligheden af begge komponenter. Flere bisfosfonater danner chelater såvel med calciumioner som med andre almindeligt forekommende divalente ioner i føden i så høj grad, at de bedst indtages 1 time før eller 2 timer efter et måltid. Hos patienter i behandling med isoniazid eller en MAO-hæmmer, fx isocarboxacid , har fødeemner med højt indhold af tyramin forårsaget hypertensive reaktioner. Det antages, at tyramin hos disse patienter på grund af enzymhæmning ikke undergår oxidativ deaminering og derfor frigøres fra lokale depoter i nerveender. Tyramin i en mængde på 10-25 mg kan forventes at udløse alvorlig hypertension. Den hypertensive virkning ses 0,5-1 time efter indtagelsen. Øget vitaminindtagelse, fx pyridoxin (vitamin B6) under levodopabehandling af Parkinsons sygdom , kan give anledning til en reduceret terapeutisk virkning. Det skyldes formentlig, at pyridoxin er en cofaktor for dopadecarboxylase. Calciumfolinat i overskud reducerer virkningen af methotrexat . En større indtagelse af vitamin K forårsager en reduceret virkning af warfarin , se tabel 3 i Vitamin K-antagonister . Fiberholdig føde eller føde med et højt indhold af pektin kan medføre adsorption og deraf følgende retention af lægemiddelstof, fx digoxin og paracetamol . Derved kan absorptionen forsinkes og evt. reduceres. Nogle grøntsager af korsblomstfamilien, kål som broccoli, rosenkål og blomkål, indeholder en række indolderivater. De er vist at øge metabolismen af paracetamol . Indtagelse af bananer/spinat, der indeholder relativt meget kalium, kan medføre hyperkaliæmi, hvis de indtages sammen med kaliumbesparende diuretika , fx spironolacton. Samtidig indtagelse af avocado og warfarin har ført til nedsat effekt af warfarin . Årsagen hertil er ikke klarlagt. Det er vist, at indtagelse af et glas grapefrugtjuice i op til 24 timer forud for oral administration af nifedipin øger såvel C max som biotilgængeligheden. Nifedipin metaboliseres bl.a. ved en CYP3A4-katalyseret oxidation. Lignende påvirkninger af biotilgængeligheden ved interaktion med grapefrugtjuice er set for bl.a. felodipin (op til ca. 100 % forhøjelse af C max ) og midazolam , triazolam , verapamil og ciclosporin (op til ca. 50 % øget biotilgængelighed). Biotilgængeligheden af simvastatin er sædvanligvis kun ca. 5 %, men det er vist, at en samtidig indtagelse af ca. 400 ml grapefrugtjuice kan øge biotilgængeligheden med en faktor ca. 10, og indtagelse af samme mængde grapefrugtjuice 24 timer før medicinering kan øge biotilgængeligheden med en faktor ca. 2. C max blev øget med til...)

Luftvejssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...til KOL er tobaksrygning, og her kan tandlægen bidrage ved at opfordre sine patienter til rygestop. Tandlægeforeningen har i samarbejde med Stoplinien og Københavns Kommune udviklet e-læringsværktøjet Very Brief Advice (VBA) , hvor tandlægen på mindre end 30 sekunder kan henvise patienten til Stoplinjen for vejledning. Se endvidere Tobaksafhængighed . Særlige forhold før behandling Tandlægen skal være opmærksom på: Om patienten ryger, for at anbefale rygestop og journalføre rådgivning om dette. Om patienten har kendskab til udløsere af astmaanfald, fx lægemidler, fødevarer, allergi, andet, for at undgå disse. Mundhygiejnen da plakbakterier kan medføre pneumoni ved inhalation (5638) . Risikofaktorer for oral sygdom. Risikofaktorer for recidiverende oral candidose. Særlige forhold under behandling Hvis der opstår akut situation med patient med luftvejssygdom: Stop enhver behandling og fjern alle fremmedlegemer fra munden. Vurder patienten ud fra ABCDE-kriterierne (gælder alle patienter, der bliver akut dårlige). Livstruende problemer behandles, før man fortsætter til næste punkt, altså behandles et A-problem før et B-problem osv (5639) . Hvis der ikke er respiration, startes førstehjælp. A irways: er der frie luftveje? B reathing: respiration, trækker patienten vejret? C irkulation: er der puls? D iability: neurologisk status E xposure: Hvad har patienten været eksponeret for? - udredes oftest på hospitalet og kræver fuld kropsundersøgelse. Ved astmaanfald behandles med 2 pust af patientens anfaldsmedicin ( β2-agonist ), og hvis status ikke forbedres kontaktes 1813 eller 112 alt efter vurdering af alvorlighedsgrad. Ren ilt kan administreres efter anvisninger fra alarmcentral. Særlige forhold ved lægemiddelordination Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Acetylsalicylsyre eller andre NSAID kan udløse astmaanfald hos nogle patienter. Opmærksomhed på særlige forholdsregler ved ordination med baggrund i patientens sygdom og øvrige risikofaktorer, fx respirationsdepression i forbindelse med opioider ved smertebehandling. Se Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) Orale bivirkninger Den medicinske behandling af både astma og KOL afhænger af sværhedsgraden og patientens symptomer. Ved begge sygdomme kan forekomme behandling med inhalationssteroid , β2-agonister (sympatomika) og muskarin antagonist (antikolinergikum) ofte i kombinationsterapi. Disse lægemidler kan medføre bivirkninger i munden, fx mundtørhed og nedsat hvilespytsekretion, hvor det er vigtigt at udelukke anden årsag. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved inhalationssteroid er der øget risiko for oral candidose som følge af lokal immunsuppression. Tandlægen skal informere patienten om at skylle munden efter inhalation af sin medicin, for at reducere risikoen for orale bivirkninger. Immunterapi tilbydes nogle astmapatienter, og her skal tandlægen være opmærksom på påvirkning/bivirkninger ift. mundhulens væv. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til...)

Lægemidler til administration i mundhulen (...til administration i mundhulen kan være flydende, halvfaste eller faste og er beregnet tillokal virkning i mundhule og svælg eller til systemisk virkning efter absorption over kindslimhinden og/eller sublingualt (under tungen). Lægemiddelformerne omfatter : Mundskyllevæske dråber opløsning spray gel pasta film smeltefilm pulver mundhulekapsel bukkaltablet sugetablet pastil resoriblet medicinsk tyggegummi. Hvis lægemidler ønskes appliceret på hele eller bestemte dele af mundhulen, kan der tilføjes følgende præfixer bukkal-, dental-, mund-, mundhule-, periodontal-, slimhindeklæbende, sublingual, tand-, tandkøds-, fx mundhulegel, dentalgel og tandkødsgel. En halvfast eller en fast formulering vil både forlænge frigivelsestiden for lægemiddelstoffet og kontakttiden mellem formulering og mundslimhinden, hvorved virkningen kan øges sammenlignet med en flydende formulering, fx mundskyllevæske versus sugetablet. Enkelte lægemiddelformer kan anvendes til både lokal og systemisk virkning, fx spray med lidocain til overfladeanalgesi eller med glyceryltrinitrat til akut angina pectoris. Hurtigt indsættende virkning kan opnås ved absorption over kindslimhinden og sublingualt. Blodgennemstrømningen er stor, og det absorberede lægemiddelstof føres direkte over i det systemiske kredsløb uden om portalsystemet i første omgang (førstepassage-metabolisme i leveren) og undgår også førstepassage-metabolisme i mave-tarm-kanalen (fx fentanyl til gennembrudssmerter hos cancerpatienter, glyceryltrinitrat til akut angina pectoris, nicotin til rygeafvænning). Fentanylpræparater findes i mange forskellige styrker, som anvendes ved dosisjustering for optimal effekt. Ved skift til et andet fentanylpræparat kræves ny dosisjustering, fordi virkningen af samme styrke af det nye præparat ikke nødvendigvis svarer til det tidligere præparat. Det nye fentanylpræparat kan indeholde farmaceutiske hjælpestoffer, som fremmer absorptionen, og dermed øger biotilgængeligheden. Lokal og systemisk virkning kan opnås med fx en mundhulegel, som fordeles i mundhulen og holdes der så længe som muligt, før den synkes (fx miconazol til...)

Lægemidler til applikation i øjnene (...til administration i øjnene anvendes lokalt i eller omkring øjet. Lægemidlerne er sterile og kan være flydende (fx øjendråber , øjenbadevand), halvfaste (fx øjengel, øjensalve ) eller faste (fx øjenlamel ). Okulære lægemidler er beregnet til administration på øjeæble og/eller conjunctiva, eller til indsættelse i conjunctivalsækken. Vandige præparater til administration i øjnene bør om muligt være isohydriske (pH ca. 7,4) og isotoniske med tårevæske (ca. 300 mOsm/kg) for ikke at fremkalde svie eller øget tåresekretion og dermed nedsat kontakttid. Flydende okulære vandige præparater i flerdosisbeholder tilsættes oftest konserveringsmiddel og må efter åbning kun anvendes i det foreskrevne tidsrum. Hvis brugeren ikke tåler konserveringsmidlet, findes flere præparater i sterile enkeldosispakninger eller i stigende grad flasker. Ved præparatskift anbefales det, at effekten af lægemidlet følges i klinikken. En væsentlig ulempe ved anvendelse af vandige øjendråber er kort kontakttid med absorptionsstedet og dermed kort virkningsvarighed. En øget virkningsvarighed kan opnås ved at anvende mere viskøse vehikler (dvs. grundlag), fx øjendråber, der indeholder mikroniseret lægemiddelstof, suspenderet i fx en polyacrylsyregel, eller ved at anvende øjendråber med depotvirkning. Der henvises til...)

Lægemidler til applikation i øret (...til administration i ørerne anvendes til at opnå lokal virkning . Lægemidlerne kan være flydende (fx øredråber), halvfaste (fx øresalve) eller faste (fx ørepudder). Lægemidler til administration på beskadiget væv i øret eller forud for en øreoperation skal være sterile. Vandige øredråber fremstilles oftest hypertoniske i forhold til...)

Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...til fjernere rejsemål. Op til 60 % af rejsende til udviklingslande vil opleve helbredsproblemer i relation til rejsen. De fleste af disse problemer er milde og selvbegrænsende, men 5-10 % bliver så syge, at de søger lægehjælp under rejsen eller efter hjemkomsten. Sygdomsrisiko Ud fra rejsens karakter og varighed kan risikoen for at pådrage sig sygdom groft inddeles i fire grupper. Risikoen er generelt mindst ved korttidsrejse til storbyer (fx forretningsrejser) moderat ved arrangeret turistrejse af nogle ugers varighed med dagudflugter højere ved individuel rejse af måneders varighed højest ved langvarig individuel rejse eller udstationering samt for indvandrere på familiebesøg. Informationskilder Der findes flere internetkilder, hvorfra dagsaktuelle anbefalinger kan hentes. Som eksempler kan nævnes Statens Serum Institut: Rejser og smitsomme sygdomme og Travelers' Health . En god kilde til information er EPI-NYT , der udgives af Statens Serum Institut. En gang om året bringes en opdatering af Vaccinationsforslag ved udlandsrejse, og løbende redegøres for aktuelle sygdomsudbrud samt særlige vaccinationsforslag og andre råd til rejsende. Rådene er opdelt, så de dækker alt fra forretningsrejse i storby til rygsæksrejser af længere tids varighed. EPI-NYT er primært målrettet sundhedspersoner, men mange almindelige brugere kan også med fordel søge oplysninger i EPI-NYT og efterfølgende drøfte det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt tillokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt ved vedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved rejser til...)

Glukokortikoider (Odontologisk medicinvejledning) (...tilpasning giver det bedste udgangspunkt for symptombehandling af mundslimhindelidelser. Ofte vil symptombehandling af mundslimhindelidelser være en specialistbehandling. Reduktion af postoperative gener Præoperativ glukokortikoidbehandling kan reducere trismus og hævelse postoperativt ved større kirurgiske indgreb (6878) . Præparatvalg Mundslimhindelidelser Lokalbehandling af mundslimhindelidelser med glukokortikoider er at foretrække frem for systemisk behandling pga. mindre risiko for systemiske bivirkninger. Der findes ingen lægemidler på det danske marked, der er registreret tillokalbehandling af mundslimhinden, hvorfor off-label behandling er eneste mulighed. Tandlægen kan ordinere lægemidler uden for lægemidlets sædvanlige anvendelse, off-label ordination, fx fluocinolonacetonid-gel , hvis der er indikation. Indikation og anvendelse skal anføres på recepten (6218) (6219) . Gel-formuleringer er lettere at få til at adhærere til den fugtige mundslimhinde end creme og salve. Reduktion af postoperative gener Systemisk glukokortikoidbehandling kan være indiceret ved kirurgiske indgreb, hvor der er risiko for hævelse og trismus (6878) . Behandlingsvejledning Symptombehandling af mundslimhindelidelser: Afhængig af symptomgrad kan der behandles 2-3 x dgl. i 1-2 uger, hvorefter der nedtrappes for at mindske risiko for rebound effekt. Kortvarig behandling er at foretrække for at undgå lokale bivirkninger, som slimhindeatrofi og sekundære infektioner samt systemiske bivirkninger. Lokalbehandling med glukokortikoider er førstevalg til behandling af oral lichen planus. Der er ingen evidens for, at nogle glukokortikoider på det danske marked er bedre end andre til behandling af oral lichen planus (3349) . Kirurgiske indgreb: Methylpredinisolon 32 mg 1 time præoperativt (6878) . Dagen efter operationen 16 mg morgen og 16 mg aften (6878) . Kontraindikationer Virus-, svampe- og bakterieinfektion i mundslimhinden. Mundslimhindeforandringer uden forudgående udredning og diagnosticering. Forsigtighed Børn bør ikke behandles uden egen læge er konsulteret. Slimhindeatrofi, hvorfor langvarig lokal...)

Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) (...til farmakologisk behandling. Det er således vigtigt at årsagen udredes (6369) (5776) (5775) . Mundtørhed opstår som følge af nedsat spytsekretion og/eller ændringer i spyttets sammensætning. Forud for behandling af mundtørhed er det relevant at bestemme, om patienten har resterende funktionelt spytkirtelvæv, da dette oftest vil kunne stimuleres, og derfor være afgørende for behandlingsmulighederne (2394) . Det kan gøres ved sialometri, hvor der foretages måling af både den ustimulerede og den tygge-stimulerede spytsekretionshastighed (2393) . Patienter som har tilbageværende funktionelt spytkirtelvæv, hvilket betyder, at de kan producere spyt ved måling af den stimulerede helspytsekretion, har ofte gavn af produkter, der kan stimulere spytsekretionen. Det kan være sukkerfrit tyggegummi (mastikatorisk stimulation) og pastiller, sugetabletter mv. med smag (gustatorisk stimulation). Behovet for stimulation er individuelt, men generelt anbefales kortvarig stimulation, dvs. ca. 5 minutter én gang i hver vågne time. Medicinbivirkning Xerostomi (den subjektive følelse af mundtørhed) og hyposalivation (patologisk lav spytsekretion målt ved sialometri) er hyppige bivirkninger ved en lang række lægemidler fra flere forskellige terapeutiske grupper, fx antipsykotika, antidepressiva, diuretika, antihistaminer, antihypertensiva og syrepumpehæmmere. Desuden kan polyfarmaci medføre xerostomi og/eller hyposalivation (5775) (3022) . Sygdom En lang række sygdomme er forbundet med xerostomi og/eller nedsat spytsekretion, især ved Sjögrens syndrom, diabetes (dysreguleret), depression og stresstilstande (5776) . Patienter, som er eller har været i kræftbehandling, har også ofte akutte og kroniske orale problemer, herunder xerostomi og hyposalivation (5777) . Livsstilsfaktorer Overdreven indtagelse af kaffe, te eller alkohol samt tobaksrygning kan forværre mundtørhedsfølelsen. Dehydrering kan også medføre xerostomi og hyposalivation. Orale komplikationer Patienter med vedvarende nedsat spytsekretion har ofte problemer ved tale pga. tørre slimhinder og ved fødeindtagelse (tygning og synkning). Smagsoplevelsen kan også være forringet. Desuden kan mundslimhinden blive mere følsom, og der kan opstå problemer med sviende og brændende mundslimhinder . Klinisk ses typisk øget cariesforekomst, oral candidose og mundslimhindeforandringer i form af fissurering og depapillering af dorsum linguae (2393) (5776) . Det er væsentligt at informere patienten om sammenhængen mellem nedsat spytsekretion og den øgede risiko for at udvikle orale sygdomme. Særlige fokusområder Der er ofte behov for intensiveret instruktion i opretholdelse af optimal mundhygiejne. Ligeledes kan der være behov for kostrådgivning samt hyppigere kontrol og tandrensning hos tandlæge/tandplejer. Desuden kan der være behov for cariesprofylakse i form af daglig brug af højdosis fluoridtandpasta eller fluoridpensling med regelmæssige intervaller (2394) . Ved medicininduceret xerostomi/hyposalivation bør substitution/seponering af xerogene lægemidler overvejes i samarbejde med egen læge (2394) . Hvis der er mistanke om Sjögrens syndrom eller anden bagvedliggende sygdom, skal patienten udredes. Dette kan være en specialistopgave, men sialometri kan nemt udføres af sundhedspersonale med kendskab til proceduren (2393) (6370) . Sialometri (måling af helspytsekretion) Instrumentarium: En vægt, der måler med 2 decimalers præcision. To forvejede plastikbægere (skriv evt. vægten på hvert bæger). Et stopur. Forberedelse af patienten: Patienten må ikke have stimuleret spytproduktionen, dvs. ikke have spist, drukket, børstet tænder, tygget tyggegummi eller anvendt pastiller eller tobaksprodukter og lign. 1 time inden spytsekretionsmålingen. Patienten placeres på en stol i et uforstyrret rum. Patienten instrueres i at sidde med hovedet foroverbøjet og munden let åben under spytopsamlingen. Patienten instrueres i ikke at synke spyttet, mens spytopsamlingen foregår (synkerefleks kan ikke undgås, men spyttet må ikke synkes). Måling Den ustimulerede helspytsekretion måles over 15 minutter, hvor patienten lader spyttet løbe passivt ned i det forvejede bæger. Den stimulerede helspytsekretion måles over 5 minutter, hvor patienten tygger på et stykke sukkerfrit tyggegummi eller paraffin og med intervaller på ½-1 min. spytter ned i det forvejede bæger. Spytsekretionshastighed Efter spytopsamlingen vejes bægeret inkl. det opsamlede spyt. Vægten af bægeret fratrækkes, og spytsekretionshastigheden beregnes ved at dividere med tidsintervallet for opsamlingen; dvs. 15 min. for ustimuleret og 5 min. for stimuleret sialometri. Da 1 g spyt antages at svare til 1 ml spyt, bliver enheden for den beregnede spytsekretionshastighed ml/min. Referenceværdier for normal spytsekretion Ustimuleret helspytsekretionshastighed: 0,3-0,5 ml/min. Tygge-stimuleret helspytsekretionshastighed: 1-2 ml/min. Hyposalivation (patologisk lav spytsekretion) Ustimuleret helspytsekretionshastighed på ≤ 0,1 ml/min. Tygge-stimuleret helspytsekretionshastighed på ≤ 0,7 ml/min. Specifikke grupper af patienter med hyposalivation og tandproblemer har mulighed for at søge om tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedslovens §166. Præparatvalg Der findes talrige håndkøbsprodukter til lindring af mundtørhed. Tillokalbehandling af xerostomi kan anvendes sugetabletter, mundspray, mundgel og sukkerfrit tyggegummi. Eksisterende anbefalinger for behandling af xerostomi/hyposalivation er overvejende empiriske, og der er således ikke tilstrækkelig evidens for effekten af behandling med disse produkter (2395) (6371) . Systemisk behandling med bromhexin (mykolytikum) i en dosering på 24 mg 3 gange dagligt kan forsøges hos patienter med meget sejt spyt, som opleves vanskeligt at synke. Bromhexin er kontraindiceret hos patienter med ulcushistorik. I de tilfælde, hvor stimulation af spytkirtlerne ikke giver tilstrækkelig effekt, er anvendelse af spyterstatningsprodukter ofte eneste mulighed for at lindre mundtørhedsfornemmelsen. Behandlingsvejledning Generelle anbefalinger (2394) (2395) : Instruktion i korrekt anvendelse af spyterstatningsprodukter Regelmæssig anvendelse af spyterstatningsproduktet Lindrende effekt opnås oftest tidligst efter minimum en uges korrekt brug Opmærksomhed på at præference for konsistens og smag er individuel, hvorfor afprøvning af forskellige spyterstatningsprodukter kan være nødvendig. Anbefalinger for behandling af varierende grader af xerostomi/nedsat spytsekretion (2394) (2395) : Udtalt xerostomi/hyposalivation: Produkter med høj viskositet (gel) til om natten og i dagtimer med lavt aktivitetsniveau. Der suppleres med spyterstatningsprodukter med lav viskositet (spray/mundskyl) efter behov. Moderat xerostomi/ l et til moderat nedsat spytsekretion: Produkter med lav viskositet (spray/mundskyl) anvendes i dagtimerne, og høj viskositet (gel) benyttes om natten samt i dagtimerne ved perioder med udtalt xerostomi. Let xerostomi/let nedsat spytsekretion: Spyterstatningsprodukter har sjældent effekt. Vand (evt. appliceret med forstøverpumpe) foretrækkes typisk. Eventuelt suppleret med/eller erstattet af lokal stimulation (sukker- og syrefri tyggegummi, pastil...)

Strålebehandling af hoved- halsregionen (risikopatienter i tandlægepraksis) (...til stråleterapi også i mundens væv, fx spytkirtelpåvirkning (6867) . Senfølger i blødtvævene er typisk fibrose, der kompromitterer vævenes normale funktion, bl.a. hyposalivation, trismus, sårdannelse, infektioner, smagssanspåvirkning. Hårdtvævene påvirkes også, hvor der i knoglen ses mindre vaskularisering og påvirkning af knoglens celler og væv. Tændernes vaskularisering kan ligeledes blive påvirket, men det er især hårdvævspåvirkningen, der synes at være problematisk ift. cariesudvikling. Overgangen mellem dentin og emalje synes at blive svækket, hvor der i den efterfølgende spaltedannelse er adgang for mikroorganismer, der muliggør udvikling af atypisk hurtigt progredierende caries (5647) . Den umiddelbart mest alvorlige senfølge er osteoradionekrose. Osteoradionekrose i det orale område forekommer hyppigst i mandiblen (dosis ≥ 50 Gy har øget risiko (6386) ) og incidensen er faldet i takt med mere målrettet stråleterapi. I et dansk studie fandt man en incidens på 4,6 %, hvor tidspunktet for osteoradionekrosediagnosen varierede fra mellem 1,8 til 89,7 måneder efter strålebehandling (5648) . Osteoradionekrose opstår enten spontant eller som følge af kompromitteret knogleheling efter tandekstraktion/andre kirurgiske indgreb. En patient, der har modtaget stråleterapi, der involverer kæbeknoglen, er i princippet i risiko for at udvikle osteoradionekrose resten af sit liv og dento-alveolær kirurgi bør undgås fremadrettet (6386) . Osteoradionekrose er karakteriseret ved stråleinduceret knogleeksponering gennem mundslimhinden og/eller radiolucente områder i kæbeknoglen som fremstår mølædt. Indikation for radiologiske kontroller må vurderes individuelt. I forhold til at forebygge osteoradionekrose skal patienter, der har modtaget stråleterapi, som involverer de orale væv vurderes ift. strålebehandling (antal behandlinger, behandlingsdosis og samlet stråledosis), bestrålede område (mandibel eller maxil), omfanget og arten af dento-alveolære interventioner og rehabilitering samt risikofaktorer for osteoradionekrose (6386) . Behandlingen af osteoradionekrose på kæbekirurgisk afdeling: Små læsioner observeres og behandlings konservativt med renhold med klorhexidin. Ved større områder fjernes det nekrotiske knoglevæv kirurgisk evt. suppleret med hyperbar iltbehandling i trykkammer. Store knogleeksponeringer kan kræve kontinuitetsresektion evt. suppleret med hyperbar iltbehandling - kræver ofte efterfølgende rekonstruktion. Risikofaktorer for osteoradionekrose: Tandekstraktioner som led i odontologisk fokussanering inden radioterapi. Rygning. Høj stråleeksponering af mandiblen (5648) . Særlige forhold før behandling Informer om og instruer i gode mundhygiejne procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Informer patienten om risiko for osteoradionekrose (knogledød som følge af stråleterapi) - denne risiko er livslang. Afklar og informer patienten ift. risikofaktorer for udvikling af osteoradionekrose. Indkald patienten regelmæssigt. Oftest er der behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver eller hver 3. måned. Inden behandling, der involverer knoglevæv, bør tandlægen konferere med Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik . Vær opmærksom på risici grundet dårlig vævsvaskularisering af bestrålet væv. Se Behandling og forebyggelse af osteoradionekrose 2020 (National RKKP Guideline). Særlige forhold under behandling Hold øje med tegn på recidiv af cancer. Undgå tandekstraktioner i bestrålet kæbeområde og konferer med/henvis til specialtandlæge i Tand-Mund- og Kæbekirurgi. Vær opmærksom på: Tilstedeværelse af blottet knogle. Tilstedeværelse af fistel. Dårlig oral sundhed, da det disponerer for tandfraktur og infektioner. Dårlig protesefunktion for at undgå traumatisering af mundslimhinden. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger. Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024). Patienterne behøver ikke have hyposalivation for at få økonomisk tilskud. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden: Fjern skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden. Instruktion i skånsom: Børsteteknik, evt med ultrablød tandbørste. Brug af tandtråd/interdentalbørster for at undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse hurtigst muligt efter kræftdiagnose , hvis patienten > 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af alle tanddele (herunder rodflader), hvor der kan opstå caries, da dette kan gå lynhurtigt . Tandskinne, fluoridgel 1 %, neutralt pH (fremstilles magistrelt via apotek, se www.magistrel.dk ) - anvendes hver aften inden sengetid i 5 minutter (5424) . Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret svampeinfektion (oral candidose ). Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Der kan være behov for varig antimykotisk profylakse, hvor det er vigtigt at undersøge for selektion af ikke-følsomme Candidaarter og resistensudvikling. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Caries: Cariesterapi (Glasionomer om muligt, hvis patienten ikke anvender fluoridskinne, ellers kompositplast ) (5424) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruere i at fugte mundslimhinden bl.a. for at forebygge friktionsbetingende sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at fastholde motivationen for at opretholde oral sundhed - det er livslang forebyggelse. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Bestrålet væv har typisk dårligere vaskularisering, hvorfor lokalangetika med vasokontriktorer skal anvendes med forsigtighed . Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopælsregion. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilkud som fx højfluoridtandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion som følge af strålebehandling mod hoved-halsregionen: Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling, som patienten er tilknyttet (ud fra patientens privatadresse) ved mistanke om osteroradionekrose (kæbesmerter, blottet knogle, fistel, radiologiske tegn). Partikel og immunterapi er nye behandlingsformer for såvel hoved-halskræft som andre kræftformer, og pga. kort erfaringstid er det endnu uvist, hvordan mundhulens væv påvirkes. Se Cytostatikabehandling og immunterapi . Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til...)

Lægemidler til oral administration (...til absorption eller lokal virkning i mave-tarm-kanalen. Orale lægemidler skal indtages gennem munden og synkes. Flydende orale formuleringer Brugsfærdige flydende orale formuleringer omfatter oral væske (tidl. mikstur) (en kort patientvenlig term for lægemiddelformerne oral opløsning, oral emulsion eller oral suspension) og dråber til dosering af henholdsvis et større eller mindre volumen. Af holdbarhedsmæssige årsager kan flydende orale formuleringer være formuleret som et koncentrat, granulat eller pulver og orale dråber som pulver, der skal opløses eller opslæmmes i vand inden indtagelse. Oral væske eller dråber er især beregnet til individuel dosering og til personer, som har svært ved at synke en tablet eller kapsel. Af hensyn til doseringsnøjagtigheden skal medfølgende doseringsmål, fx bæger eller pipette, anvendes. Opløselige tabletter, dispergible tabletter og brusetabletter er lægemiddelformer, som skal opløses/opslæmmes i væske umiddelbart inden oral administration i flydende form. Hensigten med disse formuleringer er at opnå en hurtigere indsættende virkning end fra tilsvarende konventionelle orale faste formuleringer. Endvidere beregnet til personer, som har svært ved at synke en fast doseret lægemiddelform. Halvfaste orale formuleringer Som halvfaste orale formuleringer findes oral pasta eller gel, som skal synkes efter indtagelse. Faste orale lægemiddelformer Faste orale lægemiddelformer omfatter primært tabletter og kapsler og i mindre omfang anvendes pulver og granulater. For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om at tabletter eller kapsler, som emballeres enkeltvis i blisterpakning, skal udtages af den beskyttende plast-/folieemballage umiddelbart før indtagelse. Som udgangspunkt er væskeindtagelse yderst vigtig ved indtagelse af faste orale lægemidler, og postevand er førstevalg. Væskeindtagelse sikrer, at lægemidlet ikke klæber sig fast til mundhulen eller spiserøret, og at der opnås en reproducerbar frigivelse af lægemiddelstoffet ved flergangsdosering. Surt og basisk reagerende væsker, fx cola og mælk, bør ikke vælges, idet ændret pH i mavesaften kan ændre opløseligheden og frigivelsen af et ioniserbart lægemiddelstof, fx kan syreresistent overtræk opløses for tidligt. I særlige tilfælde vil det fremgå af indlægssedlen at præparatet ikke må indtages med kaffe, te eller mineralvand (med eller uden brus) fordi lægemiddelstoffet kan danne uønskede kemiske komplexer med mineraler, og disse komplexer har endnu lavere absorptionsfraktion end selve lægemiddelstoffet (fx bisfosfomater). Dog kan væskeindtagelse undlades eller i særlige tilfælde ligefrem være fordelagtig ved behandling af en given lidelse med orale faste lægemiddelformer, se 'Orale hurtigere frigivelsespræparater' nedenfor. Det er yderst vigtigt at sikre, at lægemidler, der indeholder slimhindeirriterende stoffer, ikke klæber sig fast til slimhinderne, fx skal patienten indtage i lodret position sammen med mindst 200 ml postevand, synke tabletten hel og forblive oprejst - siddende eller stående - mindst 30 minutter for at undgå slimhindeætsning. Piller er i almindelig daglig lægmands sprogbrug synonymt med de forskellige faste orale lægemiddelformer, især massebetegnelse for tabletter og kapsler. Lægemiddelformen piller var karakteriseret ved at lægemiddelstoffet var doseret i en fast kuglerund form, men anvendes ikke længere, da de er uegnede til at blive fremstillet ved maskinel masseproduktion. Konventionelle faste orale præparater Konventionelle tabletter og granulater er formuleret, så det er lægemiddelstoffets egne fysisk-kemiske egenskaber og de fysiologiske forhold på administrationsstedet/ absorptionsstedet/ virkningsstedet, der er afgørende for biotilgængeligheden af lægemiddelstoffet. Konventionelle tabletter og granulater kan være overtrukket med film eller sukker. Efter synkning skal de henfalde til mindre partikler inden for 15 minutter. Fra partiklerne frigives lægemiddelstoffet, som derpå skal gå i opløsning i mave-tarmsaften, før det enten kan absorberes eller virke lokalt. Orale hurtigere frigivelsespræparater Sammenlignet med konventionelle tabletter kan en hurtigere indsættende virkning kan opnås ved at forkorte henfaldstiden ved fx at formulere med hydrofile hjælpestoffer og et super-sprængemiddel, som let befugtes med og opløses i spyt eller vand; eller at fremstille tabletten ved frysetørring af en væske eller halvfast formulering. En smeltetablet, som lægges på tungen, skal være henfaldet/opløst inden for 3 minutter. Smeltetabletter er velegnede til brugere med synkebesvær og kan oftest synkes uden vand. Smeltetabletter anvendes bl.a. til hurtig smertelindring (fx paracetamol). Lægemiddelformen frysetørret tablet er en hurtigt udløsende tablet beregnet til placering i munden, fx sublingualt, og kan med fordel administreres uden samtidig væskeindtagelse til behandling af fx natlig inkontinens (fx desmopressin). Lægemiddelstof kan også administreres via tyggetabletter, der, som navnet angiver, skal tygges, før de synkes. Tyggetabletter anvendes bl.a. til børn og er meget nemmere at dosere end oral væske. Orale modificerede frigivelsespræparater Tabletter, kapsler og granulater kan være formuleret med modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet. De tilhørende lægemiddelformer betegnes depot-, entero- eller med modificeret udløsning. Kapsler kan være formuleret som hårde eller som bløde kapsler. Kapsler er principielt beregnet til at skulle synkes hele, inkl. kapselhylstrene, for at opnå en god doseringsnøjagtighed. Kapselhylstrene består hovedsageligt af gelatine. De fyldes med lægemiddelstoffet og evt. hjælpestoffer, som kan have en flydende, halvfast eller fast form. I bløde kapsler er der tilsat et blødgørende hjælpestof, fx glycerol eller sorbitol. Indholdet i hårde kapsler kan i nogle tilfælde hældes ud af kapselhylstret og opslæmmes i væske inden indtagelse. Figur 1: Principskitse af plasmakoncentrations-tidskurver efter oral administration af en konventionel tablet, en enterotablet og en depottablet. Orale depotpræparater Formålet med orale depotpræparater er primært at opnå en længere virkningsvarighed, se figur 1. Ved ordination af orale depotpræparater, evt. skift fra konventionel til depotpræparat, er det vigtig at informere om, at virkningen indtræder langsommere og senere end et konventionelt præparat, så at brugeren ikke tager flere doser inden for kort tid på grund af den manglende effekt. Nogle orale depotpræparater er imidlertid formuleret således, at de umiddelbart efter indtagelse afgiver en del af dosis som en boosted initialdosis for dermed hurtigt at bringe plasmakoncentrationen op på et terapeutisk niveau. Eksempler herpå er tabletter med modificeret udløsning til smertelindring og morgendosering af personer med reumatoid artritis (fx paracetamol), bemærk at tabletterne skal synkes hele. Eller depottyggetabletter ved Attention Deficit Hyperactivity Disorder ( fx methylphenidat), bemærk at deporttyggetabletter skal tygges og tabletterne ikke må synes hele - og de må IKKE forveksles med depottabletter som netop SKAL synkes hele. Karakteristisk for de fleste orale depotpræparater er, at de indeholder en dosis, der er betydeligt større end dosis i konventionelle orale formuleringer. Ordination af orale depotpræparater rummer derfor en særlig risiko for overdosering hvis præparaterne fejlhåndteres, fx knuses eller tygges (undtagen depottyggebaletter) under indtagelse. Orale depotpræparater kan fremstilles efter to hovedprincipper og inddeles herefter som orale monodepot- eller polydepotpræparater: Monodepotpræparater er som regel karakteriserede ved at skulle indtages og synkes hele. Dette skyldes, at de er formuleret, så de ikke skal henfalde, men forblive en enhed under mave-tarmtransitforløbet. Lægemiddelstoffet i en monodepotformulering kan være indlejret i en tabletmatriks bestående af lipid, plast eller andet vanduopløseligt, evt. kvældbart materiale, hvorfra lægemiddelstoffet frigives over længere tid under mave-tarmtransitforløbet. Den udtømte matriks kan udskilles med fæces. Monodepottabletter kan også være formuleret som en osmotisk pumpe, der er forsynet med et semipermeabelt filmovertræk. Den semipermeable film tillader kun vand fra mave-tarmvæsken at trænge ind i tabletten, hvorved lægemiddelstoffet opløses inde i tabletten og er uafhængig af omgivende miljø, fx pH lokalt i tarmen. Herved stiger det osmotiske tryk inde i formuleringen, og lægemiddelstoffet presses ud gennem et eller flere velafgrænsede huller i den semipermeable film. Monodepottabletter kan desuden være formuleret som eroderbare flerlagstabletter, der langsomt eroderes under mave-tarmtransitforløbet, hvorved lægemiddelstoffet frigives. Det er vigtigt at informere patienten om, at monodepottabletter som hovedregel ikke må knuses eller tygges og skal synkes hele, samt at der er risiko for overdosering, hvis dette ikke overholdes. Polydepotformuleringer er som regel designet således, at kapselhylstrene eller tabletternes (film)overtræk opløses allerede under transitforløbet i ventriklen, hvorved polydepotgranula frisættes. Lægemiddelstoffet frisættes afhængigt af overtrækkets egenskaber fra granula i tarmen. Orale depottabletter og depotkapsler, der er formuleret som polydepotpræparater, er beregnet til at skulle synkes hele, men kan som regel, til forskel fra monodepotformuleringer, opslæmmes i vand umiddelbart inden indtagelsen, uden at dette vil ændre på præparaternes depotvirkning. Med polydepotformuleringer opnås en mere ensartet biotil...)

Lægemiddelallergi (...til få timer efter eksponering for lægemidlet, og senreaktioner, som opstår timer til dage efter eksponering. Straksreaktioner kan være IgE-medierede (Type I reaktioner), mens senreaktioner ofte er T-cellemedierede (type IV reaktioner). Størstedelen af lægemiddelallergiske reaktioner manifesterer sig som hudsymptomer, mens svære systemiske reaktioner er sjældnere. Symptomer Straksreaktioner Urticaria og hudkløe er hyppige symptomer ved straksreaktioner og kan være ledsaget af angioødem. IgE kan være involveret i disse reaktioner. Specielt ved akut debut kan symptomerne være et varsel om sværere generaliserede reaktioner som led i anafylaksi. Anafylaksi er den livstruende manifestation af lægemiddelallergi. Den er sjælden og omfatter hudsymptomer i ca. 80 % af tilfældene ledsaget af symptomer fra andre organsystemer, fx blodtryksfald og/eller respiratorisk påvirkning. Akut opstået, svær kløe i håndflader og behårede områder kan være et tegn på begyndende anafylaksi. Mekanismen er ofte IgE-medieret. Senreaktioner Makulopapuløst udslæt er den hyppigste manifestation af lægemiddelallergi. Tilstanden kan ledsages af kløe eller brænden i huden. Mekanismen er oftest T-cellemedieret, og de mildeste senallergiske hudreaktioner tilhører denne kategori. En vigtig differentialdiagnose kan være virale hududslæt især hos børn. Allergisk kontakteksem er ikke sjældent, men sædvanligvis kun lokaliseret til de hudområder, der har været i kontakt med lægemidlet. Svære sene hudreaktioner med forskellige grader af bulladannelse, epidermolyse, erytrodermi og erosion af slimhinder evt. ledsaget af organpåvirkning og/eller eosinofili er sjældne. De tilgrundliggende mekanismer er oftest ukendte. Denne gruppe omfatter sygdomme som erythema multiforme, akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og drug reaction with eosinophilia systemic symptoms (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Drug fever med stabil temperaturforhøjelse vil være en differentialdiagnose ved manglende respons sent i en antibiotisk behandling. Mekanismen er ukendt. Organpåvirkning af lunger, lever, nyrer og knoglemarv forekommer yderst sjældent som led i allergiske lægemiddelreaktioner. Hyppighed Alle lægemidler kan potentielt give allergi. Rapporterede hyppigheder af allergi over for enkelte lægemidler er både påvirket af anvendelseshyppighed af lægemidlet, den eksponerede patientgruppe samt registreringspraksis for allergiske reaktioner. I Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke til...)

Hjerte- og kredsløbssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...tilpasset hyppige fluoridpensling af tanddele (specielt rodflader) hvor der er øget risiko for caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se endvidere Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider. Instruer i at fugte mundslimhinden, fx forebyggelse af mundslimhindesår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se endvidere Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp patienten med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det er et livslangt behov. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kardielle problemstillinger er ofte multimedicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer. Det er vigtigt at kontrollere for interaktioner - se de enkelte præparatbeskrivelser, www.interaktionsdatabasen.dk samt NSAID . NSAID: Selv kortvarig behandling frarådes til patienter med erkendt eller høj risiko for hjertekarsygdom pga. general øget risiko for alvorlige komplikationer . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering, hvor især hyposalivation og gingivahyperplasi ( calciumantagonister ) er hyppigt forekommende ifm. hjerte-karmedicin og kan medføre betydelig oral sygdom. Generelt skal kontakt til patientens læge overvejes mhp. på mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Medicingennemgang hos egen læge eller apotek bør overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlægen er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab, kæbeknogledød eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger på mennesker og dyr anmeldes til...)

Blødersygdom (risikopatienter i tandlægepraksis) (...tilknyttet et af stederne). Blødende indgreb som ekstraktioner og kirurgiske indgreb varetages på de respektive Tand-, Mund- og Kæbekirurgiske afdelinger (5644) i København eller Aarhus . Oftest kan almindelig ikke- blødende indgreb (fyldningsterapi, protetik, almindelig tandrensning, ortograd endonti) foregå i almen tandlægepraksis. Graden af koagulationsdefekter varierer fra mild til svær. Særlige forhold før behandling Konferer med det hæmofilicenter som patienten er tilknyttet. Ledningsanalgesi skal ofte forudgås med faktorkoncentrat (samarbejde med hæmofilicenter) (5644) . Planlægning af tiltag for at opnå blødningskontrol, hvis blødning opstår. Særlige forhold under behandling Efter aftale med hæmofilicenter skal der være adgang til nødvendig hæmostatika for blødningskontrol. Se Hæmostatika (Odontologisk medicinvejledning) . Særlige forhold ved lægemiddelordination Lægemidler, der påvirker koagulationen, bør udgås ( acetylsalicylsyre og NSAID ), hvorfor paracetamol bør anvendes til smertebehandling evt. i kombination med opioider . Umiddelbart kan lokalanalgetika med og uden vasokontriktor anvendes, hvor infiltationsanalgesi foretrækkes (5644) . Interaktioner med evt. daglige lægemidler skal udelukkes inden ordination (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Orale bivirkninger Som andre patienter kan patienter med koagulationsdefekter opleve orale og almene bivirkninger, hvor alvorlige og ukendte skal indberettes. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til...)

Lægemidler til administration via respirationsvejene (...til administration via respirationsvejene omfatter dels lægemidler, hvor lægemiddelstoffet skal virke lokalt på næseslimhinden eller systemisk efter absorption via næseslimhinden, dels lægemidler, hvor lægemiddelstoffet efter inhalation skal nå de nedre luftveje med henblik på at udøve en lokal virkning i lungerne eller systemisk effekt. Nasal administration Lægemidler til nasal administration kan være flydende (fx næsedråber og -spray), halvfaste (fx næsesalve) eller faste (fx næsepudder). En ulempe ved anvendelse af nasale præparater er lægemidlets ofte korte retentionstid, ca. 15 minutter på nasalslimhinden, og dermed kort lokal virkningsvarighed. Korrekt administration af flydende nasale præparater reducerer mængden af lægemiddelstof, som passerer til mundhulen, hvor det evt. kan smages. Flydende nasale vandige præparater i flerdosisbeholder tilsættes oftest konserveringsmiddel og må efter åbning kun anvendes i det foreskrevne tidsrum. Hvis brugeren ikke tåler konserveringsmidlet, findes flere præparater i sterile enkeldosispakninger. Pulmonal administration Lægemidler til inhalation i lungerne kan være flydende eller faste formuleringer, der er beregnet til administration som damp eller aerosol (fx inhalationsvæske og -spray). Oplæring i korrekt inhalationsteknik er en betingelse for maksimal terapeutisk effekt. Der henvises til...)

Psykiske lidelser (risikopatienter i tandlægepraksis) (...tilsfaktorer yderligere være risikofaktorer for dårlig oral sundhed, fx rygning og misbrug. Det er dokumenteret, at nogle psykiske sygdomme er associeret med dårligere tandstatus (5640) . Særlige forhold før behandling Klarlæggelse af den psykiske lidelse (herunder ADHD, spiseforstyrrelse, selvskade). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx sukkerrig diæt, rygning, alkohol, misbrug, oral neglect. Klarlæggelse af orale symptomer på øget risiko for oral sygdom, fx mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom. Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der kan være behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver 1.-3. måned. Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI ) , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Opmærksomhed på risikoen for evt. interaktioner med patientens øvrige lægemidler - se de enkelte præparatbeskrivelser eller fx interaktionsdatabasen . Særlige forhold under behandling Der kan være særlige forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx om morgenen eller om aftenen. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med psykiske lidelser er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie (5636) : Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed) (6866) . Fluorid: Højfluorid tandpasta (5637) - ordineres til daglig anvendelse hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (især rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider. Instruere i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det kan være livslang behandling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider er kontraindiceret ved samtidig behandling med MAO-hæmmere eller inden for 14 dage efter seponering af MAO-hæmmere. Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva . Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: 1. juli 2025 blev det muligt for patienter i behandling med tricykliske antidepresiva eller psykofarmaka for svær psykisk lidelse (fast i minimum 6. måneder), som har udviklet betydelige tandproblemer (Sundhedsstyrelsens kriterier (6865) ) som følge af nedsat spytsekretion, at søge om at få tilskud til tandpleje via Sundhedslovens § 166 . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): Ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag. Medsend dokumentation fx: Nedsat spytsekretion - medsend værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresuméerne . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter, at psykisk sygdom er associeret med dårligere tandstatus. Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede med lægemidler, hvor mundtørhed (xerostomi) er er en kendt og ofte almindelig (meget almindelig) bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporters, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til...)

Rektale lægemidler (...til diagnostisk formål, for at opnå lokal virkning i endetarmen eller med henblik på systemisk absorption, sidstnævnte kan dog udvise stor intra- og interindividuel variation. Lægemidlerne kan være flydende (fx klysma, rektalvæske), halvfaste (fx rektalsalve, rektalskum) eller faste (fx rektalkapsel, rektaltampon og suppositorier; eller pulver og tablet til rektalvæske som konstitueres lige før brug). For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om administrationsvejen, så man undgår, at medicinbrugeren fejlagtigt indtager en rektalkapsel i troen om, at det fx er en oral kapsel. Medicinbrugeren skal informeres om, at suppositorier skal udtages af den beskyttende plastemballage før indføring. Suppositorier (benævnes oftest stikpiller i dagligdags tale) er en fast enkeltdoseret lægemiddelform, som oftest har en torpedoform med en afrundet/tilnærmelsesvis tilspidset apex og en flad stump ende. Den fysiske størrelse af et suppositorie er oftest tilpasset målgruppen, fx kan suppositorier til børn være halvt så store som til voksne. Suppositorier må ikke deles medmindre sundhedsprofessionelle ordinerer at dosis skal halveres. Hvis dosis skal halveres, så skal suppositoriet deles på langs - aldrig på tværs - da suppositorier kan være fremstillet ved støbning af en suspensionsformulering, hvorved dosis kan være uens fordelt i top og bund, hvilket oftest ikke kan ses visuelt. Suppositorier skal indføres som beskrevet i præparatets indlægsseddel. Mange producenter - dog ikke alle - beskriver at suppositoriet skal indføres i endetarmen med den flade stumpe ende forrest ind. I over de seneste 30 år har netop denne anbefaling bygget på et enkelt studie med lav metodologisk kvalitet og teoretiske antagelser om rektums muskulatur og fysiologi (6667) . Studiet er efterfølgende blevet væsentligt kritiseret (6668) . Hvis det ikke fremgår af præparatets indlægsseddel om apex eller stump ende skal indføres først er man frit stillet til...)

Dabigatran (forgiftninger) (...Toksikologi Dabigatran hæmmer trombin, hvilket medfører nedsat spaltning af fibrinogen til fibrin i koagulationskaskaden, hvorved koagulationen hæmmes. Dabigatran hæmmer også tro...)

Direkte faktor Xa-hæmmere (forgiftninger) (...i-faktor Xa anvendes til kvantitering af den antikoagulerende effekt af faktor Xa-hæmmere. Det er vigtigt, at analysen er kalibreret til måling af det anvend...)

Vitaminpiller (forgiftninger) (...til forgiftning, se . Ved akut overdosering er farlig dosis jern > 30 mg/kg, A-vitamin > 300.000 IE, C-vitamin 6 g og selen 2 mg. Disse doser findes typisk i 25-100 stk. multivitamintabletter. Engangsoverdosering af D-vitamin medfører yderst sjældent symptomer, men kronisk indtagelse kan give alvorlige forgiftninger. Daglig indtagelse i mere end 1 uge af 5.000 IE D-vitamin til børn eller 25.000 IE til voksne giver forgiftninger. Hypercalcæmi ses først ved akut indtagelse af > 40-80.000 IE (voksne), dog er indtagelse af op til...)

Vaginale lægemidler (...til at opnå lokal virkning i vagina og evt. de ydre kønsdele. Lægemidlerne kan være flydende (fx vaginalskyllevæske), halvfaste (fx vaginalcreme, -gel), faste (vagitorie, vaginalkapsel, vaginaltablet) eller indlejret i en polymer (vaginalindlæg). Faste vaginale lægemidler indføres i vagina. Medicinbrugeren skal informeres om at vagitorier skal udtages af den beskyttende plastemballage før indføring. For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om administrationsvejen, så man undgår, at medicinbrugeren fejlagtigt indtager en vaginalkapsel eller vaginaltablet i troen om, at det er en kapsel eller tablet til oral administration. Medicinbrugeren skal informeres om at vagitorier skal udtages af den beskyttende plastemballage før indføring. Vagitorier (benævnes oftest stikpiller i dagligdags tale) er en fast enkeltdoseret lægemiddelform, som ikke bør deles. Hvis sundhedsprofessionelle skønner at dosis skal halveres, skal støbte vagitorier deles på langs - aldrig på tværs - da vagitorier kan være fremstil...)

Søgeresultater, Sygdomme:

Tilstande relateret til kønshormoner

Sygdomme i det ydre øre (...Lokalbehandling kan næsten altid gennemføres og er ofte tilstrækkelig. Oprensningen af øregangen er lige så vigtig som den medicinske behandling: Øregangen rengøres omhyggeligt, så det lokalt applicerede medikament kan komme i tæt kontakt med epitelet. Der er evidens for, at lokalbehandling alene med antibiotika og steroid til ukompliceret akut otitis externa, som kun involverer øregangen uden involvering af det ydre øre, er effektiv. Eddikevandsopløsning i koncentrationen 1 dl husholdningseddike opløst i 1 liter vand kan også anvendes i kortvarige og ukomplicerede tilfælde, hvor der ikke er trommehindeperforation, men det er underlegent i forhold til antibiotikaholdige øredråber, hvis behandlingsvarigheden er over en uge (3005) (3006) (3007) . Eddikevandsopløsningen skal tempereres til 37 °C for at undgå påvirkningen af balanceorganet, og kan appliceres som en skylning af øret med en 10.- eller 20 ml. sprøjte. Det er afgørende for behandlingen med øredråber, at øregangen er tilpas stor til, at dråberne kan løbe ind i bunden, hvilket kan volde problemer med nogle meget viskøse øredråber. Ved kraftigt ødem kan det være nødvendigt at ilægge antibiotikavædet meche (specialistopgave). Der henvises til øremidler til lokal brug , øremidler indeholdende antibiotika og øremidler indeholdende glukokortikoider . Behandling af otitis externa med samtidig trommehindeperforation er en specialistopgave. Ved svampeinfektion suppleres evt. med systemisk behandling, da der ikke er registreret lokal applicerbare antimykotika, som er velegnede til selvadministration. Behandlingen af svampeinfektion (specialistopgave) er ofte langvarig og bør udstrækkes til mindst 14 dage efter symptomophør. Glukokortikoid er kontraindiceret, medmindre der samtidig behandles med antimykotikum. Det væsentligste ved behandling af den allergiske otitis externa er at fjerne allergenet. Derefter kan behandles med et svagt, lokalt virkende glukokortikoid. Behandling af den maligne eksterne otitis kræver grundig oprensning under mikroskop samt antibiotika givet intravenøst kombineret med lokal...)

Hypocalcæmi (...Til behandling kan anvendes oralt calciumtilskud eller kombinationer af calcium og D-vitamin (oftest i form af kosttilskud eller håndkøbspræparater) (3235) (3236) . Dosis af calcium kan variere, men vil typisk være 1-4 g dgl. afhængigt af P-calcium (3235) . Ved meget store doser calcium kan der være risiko for deponering af calcium i vævet (fx i nyrerne og karvæggene eller muskler og sener) eller i urinvejene. Hvis dette er tilfældet, vælges oftest at supplere med aktiveret vitamin D og reducere indtag af calcium. Ofte er patienterne relativt resistente over for tilførsel af alfacalcidol og calcium, dvs. der skal store doser til for at øge P-calcium. Regulering af calciumniveauer i blod og urin omfatter regelmæssig måling af plasma-calcium, fosfat og kreatinin. Døgnurinudskillelsen af calcium kan monitoreres og justeres ved justering af indtag af calcium og aktivt D-vitamin samt hos nogle tillæg af thiaziddiuretikum (3235) (3236) . Forebyggelse og kontrol for nyresten indebærer justering af væskeindtag, justering af calcium-fosfor-produkt samt døgnurin-calcium og evt. ultralyd eller CT af nyrer og urinveje ved behov. Der henvises til urologiske vejledninger på området. Supplerende D-vitamin Hos nogle er det nødvendigt at supplere behandlingen med aktiveret D-vitamin ( alfacalcidol ) for at opretholde et tilfredsstillende P-calcium ved at øge absorptionsfraktionen i tarmen samt nedsætte tabet i nyrerne. Dosis af alfacalcidol kan variere, men vil typisk være 1-4 mikrogram dgl (3235) (3236) . Ved meget høje doser af aktiveret D-vitamin kan der ses forskydninger i P-calcium, således at calcium-fosfor-produktet bliver for højt med deraf følgende symptomer på udfældning af calciumforbindelser i vævene, fx i karvægge (åreforkalkning med blodpropsrisiko), sener med smerter etc. Hos disse patienter kan det være nødvendigt at reducere brugen af aktiveret D-vitamin og omlægge til et højere calciumtilskud, der også virker som fosfatbindere. Parathyroidektomerede patienter Hos parathyroidektomerede er det ikke altid nødvendigt at hæve P-calcium til normalområdet - blot symptomfrihed opnås. Dette skyldes, at der hos totalt parathyroidektomerede ikke er risiko for sekundær hyperparathyroidisme. Hos subtotalt parathyroidektomerede, hvor der tilstræbes reetablering af normal parathyroideafunktion, vil P-calcium lige under normalområdet befordre reetablering af parathyroideafunktion i modsætning til P-calcium højt i normalområdet. Hertil kommer, at risikoen for hypercalcæmi mindskes, hvis calciumniveauerne holdes lige under eller i nedre del af normalområdet (typisk i området ioniseret calcium 1,10-1,17 mmol/l, albuminkorrigeret P-calcium eller totalcalcium i området 2,00-2,20 mmol/l. Disse grænser er dog meget variable, og der er stor variabilitet i de af patienterne oplevede symptomer, hos nogle ses døgnvariation i symptomerne afhængigt af virkningsvarigheden af de benyttede calcium og D-vitaminpræparater. Akutte situationer I helt akutte situationer med svær akut symptomgivende hypocalcæmi med tetani eller andre svære symptomer kan anvendes i.v. calcium enten som engangsinjektion eller som kontinuerlig infusion, hvis engangsinjektion med calcium i.v. ikke er tilstrækkelig til symptomlindring. Det er vanskeligt at angive eksakte grænser for, hvornår behandling med i.v. calcium bør overvejes, men typisk vil P-ioniseret calcium < 0,9 mmol/l (albuminkorrigeret P-calcium eller total calcium 1,45 mmol/l) kunne afgive indikation for i.v. behandling, om end en del patienter er asymptomatiske og derfor ikke kræver i.v. behandling. Hos nogle kan supplement med parathyroideahormon eller hormonanaloger være nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende P-calcium både i den akutte fase og hos nogle også i den kroniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummangel bidrage til hypocalcæmi, idet magnesium er en co-faktor for syntese og sekretion af PTH, hvorfor der kan ses funktionel hypoparathyreoidisme (5291) . Korrektion af hypomagnesiæmi vil så genoprette PTH-sekretionen, så calciumtilskud og tilskud af D-vitamin ikke altid er nødvendigt. Se endvidere: Calcium Vitamin D og analoger . Præparatvalg Calcium og vitamin D i kombination Der vælges typisk en kombination af calcium og vitamin D, hvis der er tale om insufficient indtag af både calcium og vitamin D. Hos de fleste kan de relativt billige kosttilskud anvendes uden problemer. I en del af disse midler er der også vitamin D i doser på 5-38 mikrogram pr. tablet. Tabletter med disse mængder vitamin D kan bruges. Hos ganske få patienter, hvor kosttilskud med calcium (ofte som calciumcarbonat eller -citrat) og vitamin D ikke kan opretholde P-calcium, kan andre calciumpræparater forsøges (fx Calcium-Sandoz® ). I stedet for fx Calcium-Sandoz® brusetabletter kan nogle patienter behandles med kosttilskud såsom calcium-tyggetabletter eller citratholdige calciumtabletter. De fleste tabletter indeholder vitamin D 3 (cholecalciferol), der foretrækkes pga. bl.a. længere virkningsvarighed. Enkelte præparater indeholder vitamin D 2 (ergocalciferol). Vitamin D Ved kostbetinget insufficiens kan langt de fleste klare sig med et lægemiddel med indhold af cholecalciferol (D3). Hvis der er tale om nedsat aktivering af vitamin D, fx ved kronisk nyreinsufficiens, skal der anvendes aktiveret vitamin D, fx alfacalcidol. En tommelfingerregel siger, at P-25OHD (plasma-25-dihydroxyvitamin D) stiger med 50-100 % af den daglige dosis i mikrogram efter 5-6 måneder. Er P-25OHD fx 10 nmol/l, vil tilførsel af 70 mikrogram cholecalciferol (D3) få P-25OHD til at stige mellem 35 og 70 nmol/l, dvs. til 45-80 nmol/l. Jo mere adipøs patienten er, des mindre stiger P-25OHD. Hos patienter med svære symptomer kan en oral støddosis med fx 100.000-300.000 IE (2.500-7.500 mikrogram) anvendes. De fleste patienter med hypoparatyroidisme (3236) kan ikke klare sig med vitamin D, men har brug for farmakologiske doser af aktiveret vitamin D. Calcium Der findes en lang række kosttilskud, som kan anvendes ved behov for calciumtilskud. Disse produkter bliver ikke nærmere omtalt på medicin.dk. Se endvidere Calcium . Parathyreoideahormon og analoger I udvalgte til...)

Malign hypertermi (...Tilkald hjælp Stands tilførslen af anæstesigasser og suxamethon Fortsæt med i.v.-anæstesimidler Anmod om hurtig afslutning af operationen Hyperventiler på respirator med 100 % oxygen i højt flow 2-3 gange det normale minutvolumen Anlæg gode i.v.-adgange, A-kanyle og urinkateter (gerne med temperaturføler) Flyt ikke patienten i den akutte fase. Såfremt patientens tilstand ikke omgående bedres, påbegyndes straks indgift af: Dantrolen 2-2,5 mg/kg legemsvægt i.v. Dog maksimalt 300 mg/dosis. Gentaget hvert 10. minut, indtil patienten retter sig. Det kan blive nødvendigt at overskride den anbefalede maksimaldosis for Dantrolen på 10 mg/kg (revurder i så fald differentialdiagnoser). Dantrolen-indgiften stoppes ved Paco2 50 ml/time) understøttes med krystaloid-infussion (gerne afkølede væsker) evt. suppleret med furosemid Behandling med antiarytmika ( amiodaron eller β-blokker efter behov) Natriumhydrogencarbonat-infusion ved svær acidose (pH < 7,2). På grund af interaktion med Dantrolen er calcium-antagonister kontraindiceret ved behandling af MH. Patienten skal overvåges nøje under behandlingen og i mindst 1 døgn efter symptomernes ophør. Ved genopblussen startes behandlingen forfra. Dantrolen Dantrolen virker ved at hæmme frigivelsen af calcium fra det sarcoplasmatiske reticulum og dermed bremse processen. Dantrolen stopper en MH-reaktion hvis det indgives i tide. Dantrolen dispenseres som pulver i 120 mg hætteglas som før injektionen tilsættes 20 ml sterilt vand og rystes kraftigt, til opløsningen er helt klar. Dantrolen bør findes tilgængelig på alle afdelinger, der anvender triggerstoffer. Der bør være umiddelbar adgang til mindst 720 mg Dantrolen. Fjernt beliggende afdelinger bør have adgang til mindst 1.200 mg Dantrolen. Samtidig med at behandlingen med Dantrolen påbegyndes, rekvireres yderligere Dantrolen fra omkringliggende sygehuse. Diagnostik af MH-følsomhed Diagnosen MH-følsom, stilles ved In-Vitro Kontraktur Testning (IVCT) af muskelfibre udtaget ved åben muskelbiopsi. Testen foretages hos Dansk Malign Hypertermi Center, Herlev Hospital, tlf.nr. 3868 9722, hvor også Dansk Malign Hypertermi Register findes. I nogle tilfælde kan diagnosen stil...)

Acne (...tilstand i specielle hårfollikel-talgkirtler i det seboroiske område. I patogenesen indgår en androgenmedieret øget sebumproduktion, hyperplasi af keratinocytterne og keratinisering og dermed aflukning af follikeludmundingen. Efterfølgende indtræder opformering af Cut ibacterium acnes , som frigør kemotaktiske faktorer, der fremkalder en inflammatorisk reaktion. De tidligste forandringer er seboré og komedoner. Senere fremkommer i varierende grad papler, pustler og cyster. Ubehandlet kan der opstå cikatricer. Acne inddeles traditionelt i let, moderat og svær acne. De fleste patienter har let til moderat acne karakteriseret ved komedoner, papler og pustler. Patienter med svær acne er karakteriseret ved, at de enten har cyster eller har papler og pustler som resulterer i cicatricedannelse. Størstedelen af patienter med let acne kan behandles med lokalmidler. Ved moderat acne, der ikke kan behandles sufficient med lokalmidler, kan der evt. suppleres kortvarigt (3-6 måneder) med systemisk antibiotika, ofte i form af tetracyclin, hvorefter lokalbehandlingen kan fortsætte som langtidsterapi. Patienter med svær acne skal henvises til...)

Respiratorisk syncytialvirus (RSV) (...til marts. Dog har man efter nedlukningen under COVID-19 set en usædvanlig stigning i antal bekræftede RSV-tilfælde i sensommeren 2021, som førte til en epidemi uden for den normale sæson. Igen i 2022 så man en stigning af RSV-tilfælde uden for den normale sæson. Ligesom influenzavirus og SARS-CoV-2 smitter RSV gennem små dråber fra hoste, nys og lignende og alle kan blive smittet med RSV. RSV-infektion viser sig i de fleste tilfælde som en mild forkølelse, men kan hos især spædbørn, immunsvækkede og ældre med kroniske sygdomme medføre en alvorlig lungebetændelse med behov for indlæggelse på hospital og i sjældne tilfælde død. Næsten 70 % af børn bliver smittet inden de er et år og stort set alle inden de er to år gamle. RSV er således den hyppigste årsag til indlæggelse pga. luftvejsinfektion hos børn under 5 år. Omkring 2-3 % af børn udvikler svær RSV-infektion med behov for indlæggelse. Der er størst risiko for udvikling af svær RSV-infektion i de første tre levemåneder. Et nyligt Europæisk studie har vist at 1,8 % af børn bliver indlagt med RSV-infektion i det første leveår. Der er aktuelt ingen markedsført RSV-vaccine til børn, men i stedet kan de monoklonale antistoffer, pavilizumab eller det nyere nirsevimab, anvendes til forebyggelse af alvorlige infektioner i de nedre luftveje forårsaget af RSV (Medicinrådet anbefaler nirsevimab som forebyggende behandling mod RS-virus til spædbørn med særlig risiko for alvorlige sygdomsforløb - læs mere ). Det estimeres, at 3-7 % af ældre årligt rammes af RSV-infektion og at RSV er årsag til 3-10 % af nedre luftvejsinfektioner. En metaanalyse fandt at 1,62 % af voksne på 60 år eller ældre bliver ramt af RSV-infektion og 0,15 % bliver indlagt på hospital. Mortaliteten blandt indlagte var omkring 7 %. Især personer med komorbiditet i form af KOL, astma, iskæmisk hjertesygdom, stroke, diabetes, kronisk nyresygdom (CKD) og kronisk leversygdom har risiko for udvikling af en alvorlig indlæggelseskrævende RSV-infektion. Man har i mere end 60 år forsøgt at udvikle vacciner mod RSV. Allerede i 1967 blev en formalin inaktiveret hel-celle RSV-vaccine udviklet til vaccination af børn, men vaccinen viste sig at øge risikoen for udvikling af svær RSV-infektion. Der har siden været mange vacciner under udvikling, men først i 2023 er de første vacciner godkendte til vaccination mod RSV af voksne over 60 år og til beskyttelse mod sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV hos spædbørn, fra fødslen til 6 måneders alderen efter immunisering af moderen under graviditeten. RSV udtrykker kun tre overflade proteiner og mere end 92 % af neutraliserende antistoffer er rettet mod fusionsproteinet, glykoprotein F, som anvendes som antigen i vaccinen. En udfordring har været, at glykoprotein F findes både i en præfusion- og en postfusion form, hvor kun præfusion formen har vist sig effektiv i vacciner. Det er nu lykkedes at modificere glykoprotein F, så det holder sig i præfusion formen. Der er i løbet efteråret 2023 blevet godkendt og markedsført to vacciner, Arexvy ® og Abrysvo ® , til beskyttelse af voksne på 60 år og derover mod nedre luftvejsinfektion forårsaget af RSV. Abrysvo ® er desuden godkendt til vaccination af gravide, for at beskytte nyfødte mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i de første 6 levemåneder (6488) . Begge vacciner anvender RSV rekombinant glykoprotein F i præfusionform (RSVPreF3), som antigen. Arexvy ® er en rekombinant adjuveret vaccine, som indeholder RSVPreF3 adjuveret med AS01 E . Arexvy ® er godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje, forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I et studie hos næsten 25 000 voksne i alderen 60 år og derover blev risikoen for at få en sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV mindsket med 83 % hos dem, der fik Arexvy ® , sammenlignet med dem, der fik en uvirksom indsprøjtning under aktuelle RSV-sæson. Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 75 %, 56 % i anden sæson. De hyppigste bivirkninger er lokal reaktion på indstiksstedet i form af smerter (61 %), rødme (8 %) og hævelse (6 %) og systemiske bivirkninger som træthed (34 %), hovedpine (27 %), muskelsmerter (29 %) og ledsmerter (18 %), mens feber (2 %) er sjælden. Disse bivirkninger er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen (6007) . Abrysvo ® er ligeledes en rekombinant vaccine indeholdende RSVPreF3, men anvender ikke et adjuvans. Abrysvo ® er ligeledes godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I det kliniske studie RENOIR, med over 36.000 deltagere i alderen 60 år eller derover, var beskyttelsen mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i aktuelle RSV-sæson 89 % (6012) . Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 84 %, 79 % i sæson 2. Den hyppigste bivirkning var smerter på indstiksstedet (11 %). De fleste reaktioner er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen. Både Arexvy ® og Abrysvo ® kan administreres samtidig med vaccination mod sæsoninfluenza. Behov for revaccination er ikke klarlagt. For ingen af vaccinerne var der forskel i forekomst af alvorlige bivirkninger hos dem, der fik vaccine sammenlignet med placebo. Man kan ikke umiddelbart sammenligne resultaterne fra de to kliniske studier, da der er forskelle i definitioner på RSV-relateret nedre luftvejsinfektion og varighed af RSV-sæsonerne. Ingen af studierne har styrke til at vise effekt af vaccination på RSV-relateret indlæggelse og død (6007) (6008) (6012) . Målgrupper for vaccination mod RSV-infektion vil være nogenlunde de samme som målgrupper for vaccination mod influenza og COVID-19. Det vil sige personer over 60 år med en kronisk medicinsk sygdom (KOL, astma, hjertekarsygdom, immunsvækket, diabetes, kronisk nyre- eller leversygdom, blodsygdom eller neurologisk sygdom) eller som er plejehjemsbeboer. Der er på nuværende tidspunkt ingen nationale anbefalinger omkring vaccination af voksne mod RSV fra sundhedsstyrelsen eller statens seruminstitut. Vaccination mod RSV indgår ikke i noget vaccinationsprogram og vaccinen skal derfor betales af den vaccinerede selv. Dog kan personer på 60 år og derover med KOL få klausuleret tilskud til...)

Sygdomme i næse og bihuler (...tilstand over det meste af verden. Et års prævalensen er 6-15 % og den selvlimiterende sygdom skyldes en infektion i næsen og de omgivende slimhinder med rhinovirus, corona virus, respiratorisk syncytial virus, influenza virus, adenovirus, enterovirus eller parainfluenzavirus. Corona- og rhinovirus er de hyppigste patogener og ses ved ca. 50 % af alle tilfælde af akut viral rhinosinuitis i den voksne befolkning. De epidemiologiske diagnostiske kriterier for akut viral rhinosinuitis defineres forskelligt hos børn henholdsvist voksne. Men det er fælles, at der skal være tale om en infektiøst betinget sygdom af kortere varighed (38 °C Forhøjet CRP/SR Symptomforværring efter 5 dage ved bestående viral akut rhinosinuitis. Recidiverende akut bakteriel eller postviral rhinosinuitis Defineres som ≥ 4 episoder/år med sygdomsfri intervaller. Hver enkeltepisode skal opfylde kriterierne for akut postviral eller bakteriel rhinosinuitis. Sygdomsenheden er svær at diagnosticere, idet såvel rhinoskopi som billeddiagnostik det meste af tiden vil være normal. Det anbefales således, at diagnosen kun overvejes i tilfælde af ≥1 episode af rhinoskopisk og/eller CT påvist post-viral rhinosinuitis (5141) pr år. I sådanne tilfælde af akut recidiverende rhinosinuitis bør tandanamnese indhentes og tandsættet vurderes klinisk/gerne radiologisk med henblik på afklaring af et eventuelt odontogent fokus. Komplikationer De sjældne komplikationer til akut bakteriel rhinosinuitis omfatter periorbitale, intrakranielle og ossøse kliniske tilstande. De periorbitale komplikationer inkluderer orbital cellulitis, subperiosteal- og intraorbital abscedering og bør mistænkes ved periorbitalt ødem/rødme, dobbeltsyn, smertefuld opthalmoplegi, proptosis, påvirket farvesyn (dyschromatopsi), chemosis og/eller displacering af bulbus oculi infero-lateralt. De intrakranielle komplikationer omfatter blandt andre epi- og subduralt empyem, meningitis, encephalitis og sinus cavernosus trombose. Afficerede patienter kan udvise kvalme, påvirket balance, hovedpine, opkast, nakkestivhed og varierende nonspecifikke symptomer. Sinus cavernosus trombose er yderst sjælden (12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Påvirket lugtesans Ved børn er sygdommen defineret som vedvarende (>12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Hoste Skal diagnosen verificeres, må der herudover i begge tilfælde kunne ses endoskopiske tegn på sino-nasale polypper og/eller mukopurulent sekret og/eller slimhinde ødem, primært i meatus medius, og/eller foreligge relevante radiologiske fund ved CT-scanning af ansigtsskelettet. Kronisk rhinosinuitis inddeltes tidligere diagnostisk i sygdom med (chronic rhinosinusitis with nasal polyposis - CRSwNP) henholdsvist uden polypose (chronic rhinosinusitis without nasal polyps - CRSsNP). Overordnet set er der nærmere tale om et spektrum af en kompliceret sygdomsentitet, bestående af flere diverse sygdomsvarianter og forskellige underliggende patofysiologier, hvor det fænotypiske udtryk ikke nødvendigvist giver fuld indsigt i en pågældende patogenese. Korrekt subdiagnostik er relevant grundet sammenhængen med sygdom i de dybere luftveje, (astma prævalens ved CRSw/sNP er 25-50 %, i baggrundsbefolkningen 5 %); men også for at sikre et individualiseret behandlingstilbud eventuelt inkluderende bla. endoskopisk bihule kirurgi, kombinations behandling steroid/antihistamin og/eller systemisk medicinsk terapi. Den tidligere forståelsesmodel, hvorunder CSRSsNP blev anset som en kronisk bakterielt betinget sygdom og forekomsten af sino-nasale polypper som en følge af systemisk eller lokal allergi, har man dementeret i EPOS 2020 (5141) . Man differentierer på samme måde som ved astma imellem en Th2 drevet inflammatorisk tilstand (type 2 inflammation) karakteriseret ved blandt andet en øget produktion af IL-4, IL-5 og IL-13, som bidrager til rekruttering og aktivering af eosinofile granulocytter og mastceller og en heterogen nontype 2 sygdomsmodalitet, hvor mekanismerne til stor del er uafklarede, men Th1 dominans med bl.a. produktion af IFN- γ og Th17 og Th22 aktivitet kan spille en rolle. Den førstnævnte sygdomsentitet, er væsentligt mere behandlingsresistent og udviser en højere tendens til sygdomsrecidiv. Netop type 2 responset, som egentligt er påregnet infektion med parasitter og således hverken er velegnet til bekæmpelse af vira eller bakterier, udviser en høj grad af vævsremodellering i form af bægercelle hyperplasi, polypformation, og øget permeabilitet af den epiteliale barriere. Behandlingstilbuddet til denne patientkohorte, bør rettes imod eosinofil vævsinflammation med primær topisk og eventuel sekundær systemisk medicinering og vurderingen af behandlingsniveau er en specialistopgave. Forekomsten og behandlingsresistensen afhænger af graden af inflammation og ikke af, hvorvidt sygdommen præsenterer sig med polypose. Eventuel pulmonal komorbiditet i form af type 2 astma (eosinophil astma) bør udredes. Det er væsentligt at uddifferentiere ensidig sygdom, der typisk er bakterielt udløst. Af de diffuse, bilaterale kroniske sinonasale tilstande, udover ovennævnte, bør specielt nævnes flowdynamisk rhinitis, som det ses ved devierende eller perforeret næseskillevæg og den svært behandlelige løbenæse ved autonom dysfunktion. 20 % af gravide kvinder får gestationel rhinosinuitis, der typisk svinder spontant post partum. Lugtesans Påvirket lugtesans i form af hyposmi/anosmi er et af de fire hovedsymptomer ved CRS og er associeret med graden af eosinophil inflammation i neuroepithelet i fossa olfaktoria og på conchae superiores. Undersøgelse og kontrol af lugtesans er derfor essentiel, såfremt patientens lugte- og smagssans skal forsøges rehabiliteret. Kirurgien bør optimeres for at lette passagen af nasalsteroid til de olfaktoriske subsites. Den eosinophile inflammation bør forsøges kontrolleret igennem et optimeret konservativt regime som beskrevet nedenfor. Ønskes en yderligere indsats, kan der herudover tillægges næsedråber auto-appliceret af patienten selv i Kaiteki position. Allergisk rhinosinuitis Skyldes Type I-allergi (IgE-medieret allergi). Straksreaktionen domineres af symptomer på histaminfrigørelse i forbindelse med mastcelledegranulering; klart nasalflåd, kløe, nysen og nasal tillukning. Efter 4-8 timer (< 24 timer) indtræder en senreaktion, der domineres af nasal tillukning, men som foruden lokale symptomer ofte også giver almensymptomer som træthed, uoplagthed, irritabilitet og almen sygdomsfølelse. Allergisk rhinosinuitis kan dels optræde sæsonrelateret ved pollenallergi (høfeber) eller være årstidsuafhængig som det ses i tilfælde af allergi overfor fx kæledyr og husstøvmider. En kausal sammenhæng med kronisk rhinosinuitis, som ovenfor defineret, er ikke entydigt beskrevet, men antages at være hyppigst forekommende ved de årstidsuafhængige allergiske rhinosinuitter, sekundært til den vedvarende påvirkning af slimhinden, medførende ødem og eosinofil vævsinflammation (type 2 inflammation) (5145) (5146) . I disse tilfælde kan symptomerne på histaminfrigørelse træde i baggrunden og sygdommen således let forveksles med non-allergisk rhinosinuitis. Allergisk rhinosinuitis ledsages ofte af samtidig allergisk conjunctivitis med løbende og kløende røde øjne. Dertil...)

Øjenlågsbetændelse (blefaritis) (...ømhed, rødme og hævelse. Det kan samle sig til en egentlig absces. Tilstanden kan hele op til et ikke-ømt, granulom (chalazion eller hag...)

Overfølsomhed (...tilstrækkelig effekt på øjengener, kan det kombineres med antihistamin øjendråber. Hvis nasalt kortikosteroid som monoterapi ikke er tilstrækkelig, kan det kombineres med lokalt eller systemisk antihistamin. Ved manglende effekt på nasal sekretion kan nasal ipratroium anvendes. Patienter med både allergisk rhinokonjunktivitis og astma kan ved behandling med leukotrienreceptorantagonist opleve lindring af deres symptomer på allergisk rhinokonjunktivitis. Ved sæsonrelateret allergisk rhinoconjunctivitis med svære symptomer, som ikke lindres af ovenstående behandling, kan man anvende kortikosteroid administreret som kortvarig oral behandling. I.m. depotinjektion kan også benyttes, men har potentielt flere bivirkninger. Ved rhinoconjunctivitis, hvor der er behov for off-label op-dosering til 2 gange vanlig dosis, vil desloratadin eller fexofenadin typisk være førstevalg grundet de non-sederende egenskaber. Allergenspecifik immunterapi kan komme på tale, hvor kortikosteroid nasalt og antihistamin oralt (evt. også i næse og øjne) ikke har givet tilstrækkelig effekt eller har givet bivirkninger. Ved allergi for træ- og græspollen, oplever næsten alle patienter, som har modtaget behandling med allergen specifik immunterapi, et væsentligt reduceret behov for antiallergisk medicin, symptomer reduceres og symptomperioden bliver kortere. Enkelte kan klare sig helt uden medicin i 'normale' pollensæsoner. Der er også dokumenteret effekt ved allergi for husstøvmider og for dyrehår, men klinisk er den ikke helt så udtalt, måske fordi andre allergier tit spiller ind. Se evt. endvidere de nationale kliniske retningslinjer (pt. under vurdering): NKR: Behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) . Urticaria Kan behandles med et systemisk non-sederende H 1 R-antihistamin. Behandling kan gives som p.n., og i sværere tilfælde i fast dosering. Visse præparater (fexofenadin, bilastin, desloratadin, levocetirizin, rupatidin og cetirizin,) kan doseres i op til 4 gange normal dosis til denne patientgruppe. Fexofenadin, desloratadin og bilastin synes ikke at udvise dosisafhængig døsighed, som typisk ses når cetirizin anvendes over den anbefalede dosis. Ved meget svære anfald kan supplerende kortikosteroid oralt være nødvendigt i den akutte fase. Ved kronisk urticaria med utilstrækkelig effekt af højdosis antihistamin, anbefales behandling med omalizumab og, såfremt dette ikke giver sygdomskontrol, kan ciclosporin A overvejes. Dette vil ofte kræve kontrol i speciallægeregi. Ved urticaria hvor der kan være behov for off-label opdosering til 3-4 gange anbefalet dosis, vil fexofenadin typisk være førstevalg grundet non-sederende egenskaber. Anafylaksi Behandles med adrenalin, ilt, i.v.-væske. Ved astma suppleres med β 2 -agonist. Yderligere behandling omfatter antihistamin og kortikosteroid. Personer med risiko for anafylaksi uden for lægeligt regi bør udstyres med en adrenalin autoinjektor til i.m. selvadministration. Astma Antihistaminer har ingen plads i behandlingen af astma. Behandlingen af astma hos patienter med overfølsomhed adskiller sig ikke fra anden astmabehandling mht. valg af præparater. Dog er der ved særlig svær allergisk astma mulighed for at supplere med behandling med biologiske lægemidler. Dette er indtil videre en hospitalsopgave. Se endvidere Biologiske midler mod astma og KOL . Eksem Antihistaminer har ingen plads ved eksembehandling. Eksembehandling ved overfølsomhed adskiller sig ikke fra anden eksembehandling mht. valg af præparater. Ved kontaktallergi bør hudkontakt med et klinisk betydende allergen så vidt muligt undgås. Se endvidere Glukokortikoider til udvortes brug . Lokalbehandling Nasale antiallergika ekskl. glukokortikoider. Se Antiallergika ekskl. glukokortikoider . Nasale glukokortikoider. Se Glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) og Kombinationspræparater til anvendelse i næsen . Nasalt antikolinergikum. Se Antikolinergika (sygdomme i næse og bihuler) . Midler mod allergisk betinget conjunctivitis. Se Antiallergika til øjnene . Midler mod astma. Se Astma og KOL . Systemisk behandling Antihistaminer. Non-sederende H 1 R-blokkere til systemisk anvendelse. Se Non-sederende antihistaminer . Glukokortikoider. Se Glukokortikoider . Sympatomimetika. Se Sympatomimetika til behandling af shock . Anti-IgE. Se Biologiske midler mod astma og KOL . Allergener. Se Allergener . Adrenalin. Se Sympatomimetika til...)

Amyotrofisk lateral sklerose (...tilfælde i Danmark er ca. 200 årligt. Sygdommen forekommer i alle aldersklasser, men er hyppigst i 50-80-års-alderen. En familiær form af ALS omfatter ca. 10 % af patienterne, hvor flere patogene mutationer kendes. Disse ses dog også hos en mindre del af tilsyneladende sporadiske patienter. Familiær ALS forårsaget af en mutation i superoxiddismutase 1(SOD1)-genet repræsenterer omkring 2 % af patienter med ALS, men i Danmark er denne mutation væsentlig mindre hyppig. På nuværende tidspunkt er der identificeret mere end 25 forskellige gener med association til risiko for udvikling af ALS, hovedsagelig med autosomal dominant arvegang. Desuden er der beskrevet genetiske varianter med indflydelse på den kliniske fænotype. Årsager Det formodes, at interaktion mellem multiple gener og ikke kendte miljøfaktorer har ætiologisk betydning. Erhvervsmæssig eksposition for metaller, pesticider og kunstgødning samt landbrug med husdyrhold har været foreslået associeret med en øget risiko for ALS. Data har dog været inkonklusive. Kun rygning som risikofaktor kan reproduceres. Abnorm proteinfoldning, RNA processering og forandringer i cytoskelettet er blandt de cellulære mekanismer, som er involveret i patogenesen (3353) . En fremherskende hypotese er, at glutamat, der er en normalt forekommende excitatorisk neurotransmitter, på kritiske steder i nervesystemet optræder i toksiske koncentrationer. Riluzol hæmmer den præsynaptiske frigørelse af glutamat og har måske tillige en hæmmende effekt på den glutamatmedierede neurotransmission. ALS kan være associeret med frontotemporal demens. Prognose Der er to hovedformer, som debuterer med henholdsvis bulbære (tale- og synke) symptomer og ekstremitetssymptomer. Overlevelsen efter sygdomsdebut strækker sig fra få måneder til årtier med en median overlevelsestid på 3-4 år. Overlevelsen er kortest hos patienter, der debuterer med bulbære symptomer. Længst overlevelse ses hos patienter med lokaliseret spinal form. Døden skyldes hyppigst respirationssvigt, men vejrtrækningshjælpemidler som non-invasiv ventilation (maskerespirator) eller invasiv ventil...)

Prostatacancer (...tilbydes desuden supplerende behandling alt efter sygdomsudvikling, sygdomsudbredning og patientens komorbiditet. Til behandling af nydiagnosticeret metastatisk, kastrationssensitiv prostatacancer (høj-volumen sygdom) er standardbehandlingen aktuelt androgen deprivation suppleret med både abirateron enten alene eller i kombination som kemoterapi med docetaxel. Hos patienter med lav-volumen sygdom kan androgen deprivation suppleres med abirateron og/eller strålebehandling mod prostata. Ved højrisiko ikke-metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales supplerende behandling med darolutamid, enzalutamid eller apalutamid. Aktuelt er darolutamid førstevalg, se Medicinrådets rekommandation på området. Til behandling af metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales abirateron eller enzalutamid som førstelinjebehandling til patienter med minimale symptomer og sufficient respons på den initiale endokrine behandling. Aktuelt er abirateron førstevalg, se Medicinrådets vejledning på området . Abirateron og enzalutamid kan anvendes i senere linjer (efter kemoterapi). Hos patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatacancer og fund af BRCA-mutation (somatisk/germline) kan behandlingen med abirateron suppleres med olaparib . GnRH-analoger og abirateron anvendes desuden ved kurativt intenderet strålebehandling og bicalutamid ved salvage strålebehandling efter prostatektomi. Se endvidere: DUCG (Dansk Urologisk Cancer Gruppe) Prostatacancer, kliniske retningslinjer Medicinrådet Lægemiddelrekommandation og kliniske sammenligningsgrundlag vedrørende lægemidler til...)

Morbus Menière (...tilsændringer i form af reduktion af indtagelse af nicotin, chokolade, koffein og alkohol; men vestibulær rehabilitering anbefales (1846) . Farmakologisk behandling Betahistin kan forsøges som medicinsk behandling, men det bør ikke anvendes rutinemæssigt jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières sygdom (4636) , som giver en svag anbefaling mod at anvende betahistin. Evidensen baseres på et Cochrane-review, som ikke kunne påvise bedre effekt af betahistin end placebo (1847) samt et multicenter RCT studie, hvor man ikke kunne påvise en effekt af 2x24 mg betahistin dagligt eller 3x48 mg betahistin dagligt, der adskilte sig fra placebo (3444) . Vælger man at forsøge behandling med betahistin anbefales det jf. National Klinisk Retningslinje om behandling af Menières sygdom, at der planlægges et seponeringsforsøg ved eksempelvis manglende effekt eller efter symptomfrihed allerede ved opstart af behandlingen. Diuretika såsom hydrochlorthiazid og acetazolamid er hyppigt anvendt internationalt til at opnå en reduktion af svimmelhedsanfaldets sværhedsgrad og hyppighed (3445) (3446) . Et Cochrane-review har dog ikke fundet tilstrækkelig kvalitet af de udførte studier til at give evidens for deres effekt på Menière, og brugen er forbundet med potentielt alvorlige bivirkninger, specielt hos ældre (1848) . Ligeså er der ikke fundet egnede studier, som kan understøtte brugen af thiaziddiuretika, og der er en god praksisanbefaling imod at anvende thiaziddiuretika til behandling af Meniére jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières (4636) . Behandling med trommehindedræn og pulserende overtryksterapi Det næste trin på behandlingstrappen er anlæggelse af dræn i trommehinden på det syge øre i 2-3 uger. Behandlingen er en god praksisanbefaling ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières, da der ikke foreligger studier, der kan dokumentere effekten (4636) . Ved utilstrækkelig effekt af dræn-behandling kan pulserende overtryksterapi (Meniett behandling) overvejes. Evidensen for denne behandling i forhold til placebo vurderes ufuldstændig i et Cochrane-review basseret på 5 RCT studier (3082) . Generelt er der ikke reduktion i antal af vertigo-tilfælde ved overtryksterapi sammenlignet med placebo, men en signifikant subjektiv forbedring af svimmelhedssymptomerne ses ved overtryksbehandling (3082) (3083) . Et RCT-studie af Meniett-behandlingen over for placebo har ikke bekræftet, at Meniett-behandlingen reducerede hyppigheden af eller sværhedsgrad af svimmelheds-tilfælde (4638) . Studiet er medtaget i en ny metaanalyse, som heller ikke kan bekræfte at Meniett-behandlingen signifikant reducerer anfaldshyppighed i forhold til placebo (4639) . En metaanalyse baseret på andre studier end RCT-studier, som ikke er placebokontrollerede viser en signifikant reduktion af svimmelhedsanfald (3080) . Lokal appliceret overtryks behandling bør derfor anvendes med omtanke under hensyntagen til, at placeboeffekten er betydelig. Ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der således også kun en svag anbefaling for brug af overtryksterapi, og det anbefales at aftale et seponeringsforsøg efter en behandlingsperiode (4636) . Intratympanisk steroid behandling Intratympanisk steroidbehandling med dexamethason har vist lovende resultater i et velgennemført men lille placebokontrolleret studie (3079) , men det anbefales i et Cochrane-review af 10 RCT studier med i alt 952 patienter, at yderligere og større placebokontrollerede studier gennemføres med konsensus omkring de valgte outcomes for at tilvejebringe yderligere dokumentation (6278) . Et systematisk review (4637) konkluderer endvidere, at evidensen fortsat er sparsom, og at der er behov for flere studier af høj kvalitet. Jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der en svag anbefaling for at overveje behandling med intratympanisk steroid, hvis der er manglende effekt af anden behandling (4636) . Et RCT-studie, som ikke indgår i ovennævnte reviews, sammenligner methylprednisolon med gentamycin, og her fandt man, at methylprednisolon var lige så effektivt til at reducere hyppigheden af svimmelhedsanfald som gentamycin (3462) . Profylaktisk, destruktiv behandling Ved insufficient behandlingseffekt kan der foretages instillation af gentamicin i mellemøret, hvilket er en specialistopgave. Absorption af små mængder gentamicin foregår gennem det runde vindues membran og ødelægger funktionen af både den kokleare og den vestibulære del af det indre øre, om end sidstnævnte er mere følsom for behandlingen. Der er evidens for, at gentamicin effektivt reducerer eller ophæver svimmelhedsanfald hos patienter med Ménières sygdom i forhold til placebo (3447) . Reduktion og ophør af svimmelhedssymptomer opnås hos omkring 40 % af patienterne efter bare en instillation af gentamicin i mellemøret. 10 % af disse får recidiv inden for 5 år og må behandles igen. Der er fortsat behov for placebokontrollerede studier, der kan dokumentere langtidseffekterne af gentamicin behandling (3448) . Et nyere Cochrane review af 5 placebo kontrollerede RCT-studier, der inkluderer 137 patienter, når frem til at evidensen for gentamicin fortsat er usikker, da studierne er små og bruger forskellige outcomes, der vanskeliggør metaanalyser (6279) . På trods af god effekt i forhold til at behandle svimmelhedssymptomerne, så tilrådes forsigtighed med behandlingen, da der er en betydelig risiko for at lave stor skade på en evt. rest-hørelse (3084) . Jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières anbefales gentamicin kun brugt ved manglende effekt af anden behandling og under hensyntagen til evt. risiko for yderligere høreskade (4636) . I behandlingsrefraktære til...)

Øsofagusvaricer (...til portal hypertension med en 6-ugers mortalitet på 10-20 %. Initial behandling omfatter stabilisering efter ABC-principper, restriktiv blodtransfusion (mål-Hb ca. 5 mmol/l), samt straks iværksættelse af vasoaktiv behandling og antibiotikaprofylakse. Vasoaktiv behandling med terlipressin eller somatostatinanalog ( terlipressin eller octreotid ) startes ved mistanke om variceblødning og fortsættes i op til 3-5 dage eller til blødningsstop i mindst 24 timer. Stofferne virker ved at reducere blodgennemstrømningen og trykket i splanchnicusgebetet. Terlipressin er førstevalg ved variceblødning . Octreotid kan anvendes ved bivirkninger eller kontraindikation til terlipressin. Diagnostisk og terapeutisk gastroskopi udføres snarest muligt og inden for 12 timer. Endoskopisk ligaturbehandling (banding) er førstevalg og er mere effektiv og med færre bivirkninger end skleroterapi. Ved manglende blødningskontrol kan midlertidig behandling med stent i esofagus (Ella-Danis stent) eller dobbelt-ballon tamponadesonde (Sengstaken sonde) anvendes som bro til definitiv behandling. Tidlig vurdering med henblik på transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS) anbefales hos patienter med høj risiko for behandlingssvigt. Pre-emptive TIPS inden for 72 timer, ideelt inden for 24 timer, bør således overvejes hos patienter med høj risiko, især Child-Pugh C;10-13 eller Child-Pugh B; > 7 med aktiv blødning ved endoskopi. Som antibiotikaprofylakse anbefales ciprofloxacin . Der gives 400 mg x 2 dgl. i.v., indtil der er hæmostase. Derefter gives 500 mg 2 gange dgl. oralt til i alt 7 dages behandling. Profylaktisk behandling Primær profylakse Hos patienter med cirrose kan elastografi anvendes til risikovurdering for varicer. Patienter med leverstivhed (TE) 150 ×10⁹/L har lav risiko for klinisk betydende varicer og kan ofte undgå screening med gastroskopi. Ved stigning i elastografiværdi >20 kPa eller faldende trombocyttal foretages gastroskopi mhp gradering af varicer. Hos patienter med klinisk signifikant portal hypertension og øsofagusvaricer grad II-III anbefales farmakologisk behandling med non-selektiv betablokker, hvor carvedilol ofte er førstevalg. Alternativt kan endoskopisk ligaturbehandling anvendes ved kontraindikation eller intolerance over for betablokkere. Carvedilol er første valg og optrappes fra 3,25 mg × 2 dagligt til 6,25 mg × 2 dagligt. Propranolol 40 mg dagligt i stigende dosering til maksimal tolerabel dosis (160 mg dagligt) med monitorering af puls (ikke under 55) og BT (systolisk tryk ikke under 90 mm Hg) kan også anvendes, specielt blandt patienter med mere fremskreden leversygdom, der dårligt tåler α-blokade og med risiko for nyrepåvirkning. Da endoskopisk og farmakologisk behandling er fundet ligeværdige, afhænger valg af behandling af lokal ekspertise og patientens præferencer (2836) . Farmakologisk behandling forebygger ikke udvikling af nye varicer. I forbindelse med akutte blødningsepisoder pauseres den farmakologiske behandling med carvedolil/propranolol. Carvedilol og propranolol bør også overvejes seponeret ved behov for gentagen ascitestapning. Sekundær profylakse Efter en første variceblødning anbefales kombinationsbehandling med non-selektiv betablokker (fx carvedilol eller propranolol) og gentagen endoskopisk ligaturbehandling, indtil varicerne er eradikeret. Ved recidiverende blødning trods optimal behandling bør TIPS overvejes. Levertransplantation bør vurderes hos egnede patienter. Revurdering af behandling Behandlingseffekten bør vurderes løbende under indlæggelsen. Ved manglende blødningskontrol trods vasoaktiv behandling med betablokade og endoskopisk ligatur bør yderligere intervention overvejes, herunder esofagusstent eller ballonsonde som midlertidig behandling ligesom tidlig vurdering med henblik på TIPS. Efter stabilisering revurderes behovet for sekundær profylakse med non-selektiv betablokker og gentagen ligaturbehandling. Ved recidiverende blødning trods optimal behandling bør TIPS og eventuelt levertransplantation overvejes. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter med øsofagusvaricer bør behandling tilpasses individuelt med særlig opmærksomhed på hypotension, nyrepåvirkning og polyfarmaci. Non-selektive betablokkere, herunder carvedilol og propranolol , bør initieres og titreres forsigtigt med tæt monitorering af blodtryk, puls og nyrefunktion. Vasoaktiv behandling ved akut blødning (fx terlipressin) kan anvendes, men kræver opmærksomhed på kardiovaskulære og respiratoriske bivirkninger samt iskæmiske komplikationer. Antibiotikaprofylakse gives efter gældende anbefalinger, men dosis og valg af præparat bør til...)

Fibromer i uterus (...til menopause samt eventuelle konkurrerende lidelser. Ved menoragi uden graviditetsønske Symptomlindrende behandling ved kraftige, regelmæssige menstruationer hos en kvinde uden tyngdegener og uden graviditetsønske kan, såfremt livmoderen palpatorisk ikke er væsentligt forstørret, initieres af alle. Behandlingen kan bestå af et eller flere af nedenstående elementer: Korrektion af anæmi (jerntilskud) Blødningsreduktion med tranexamsyre (dosis 1-1,5 g 3-4 gange dgl i 3-4 døgn), hvorved man mindsker blødningen med cirka 40 %. Tranexamsyre hæmmer nedbrydningen af bl.a. fibrin og fibrinogen, men har ingen effekt på fibromstørrelse. Blødningsreduktion med NSAID (fx ibuprofen 400 mg x 3 dgl. Behandling startes dagen før forventet menstruationsstart). NSAID er prostaglandinsyntesehæmmende og mindsker prostaglandins vasodilaterende effekt, hvilket fører til reduceret blødning lokalt i endometriet. Estimeret blødningsreduktion: 10-20 % hos fibrompatienter. NSAID har ingen effekt på fibromstørrelse. Blødningsreduktion til op mod 70 % med gestagenspiral hos kvinder med fibromer er beskrevet. Blødningsreduktionen opnås pga. gestagenets atrofierende effekt på endometriet. Gestagen har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse. Der er en øget risiko for udstødning af spiralen på 7 % mod cirka 4 % hos kvinder uden fibromer. Udstødningsrisikoen er formentlig størst ved fibromer over 3 cm. P-piller med 30 mikrogram ethinylestradiol kan medføre en blødningsreduktion på 50-70 %, idet endometriet over tid atrofierer. P-piller har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse. Ved manglende effekt eller samtidige tryksymptomer henvises til gynækolog, som ved ultralydsscanning vil bedømme fibromerne og tilbyde enten målrettet medicinsk behandling, fibromembolisering eller kirurgi. Målrettet medicinsk behandling af fibromer Medicinsk behandling med henblik på størrelsesreduktion af fibromer kan stå alene eller bruges som forbehandling forud for kirurgi, enten med henblik på skrumpning, så en mere skånsom kirurgisk metode bliver mulig og/eller for at korrigere blodprocenten forud for kirurgi. Behandlingen omfatter: GnRH-analog , som efter en kort overstimuleringsfase på cirka 2 uger, supprimerer FSH- og LH-sekretionen, hvilket fører til en menopauselignende tilstand. Det er en injektionsbehandling med depotmedicin til 1 eller 3 måneder. Effekten er en reduktion i fibromstørrelse på op mod 50 % på 3 måneder og stigning i hæmoglobinniveau. Anvendt præoperativt fører det blandt andet til kortere operationstid og større valgfrihed i operationsmetode pga. reduceret fibromvolumen. Anvendelse bør begrænses til 6 måneder pga. knogledemineralisering. Andre ulemper ved behandlingen er, at fibromstørrelsen tiltager hurtigt efter behandlingsophør, at kvinden oplever menopausale gener samt at effekten af behandlingen kan vare udover den tilstræbte periode på hhv. 1 og 3 måneder. De menopausale gener kan minimeres ved add-back terapi med østrogen og gestagen, hvilket dog reducerer effekten af behandlingen på fibromstørrelse. Kvinden vil et par uger efter opstart opleve afstødningsblødning. Relugolix : Oral behandling med GnRH-antagonist i kombination med østrogen og gestagen. Medfører blødningsreduktion hos mere end 70 % af patienterne efter 8 ugers behandling, men kun begrænset reduktion i fibromvolumen. Efter 24 ugers behandling er blødningsreduktionen på 50 % Blødningsreduktionen indtræder med det samme - og der opleves ingen protraheret effekt af behandlingen efter behandlingsophør (som man ofte ser ved GnRH-analog behandling). Relugolix hæmmer ovulation og fungerer som prævention efter en måneds behandling. DXA-scanning anbefales efter et års behandling, og før behandlingsstart hos patienter i risiko for osteroporose. Præparatet kan udelukkende ordineres af speciallæger i gynækologi og obstetrik. Kirurgi Den kirurgiske behandling kan være med henblik på: Blødningsreduktion alene (hysteroskopisk endometrieresektion eller ablation) Fjernelse af muskelknuder (hysteroskopisk, laparoskopisk eller ved åben kirurgi) Fjernelse af livmoderen. Embolisering Embolisering af a. uterina tilbydes normalt ikke til kvinder med graviditetsønske, omend der er set graviditeter efter embolisering. Ved embolisering opnås bedring af trykgener, menstruationssmerter og menoragi hos mere end 80 %. Ved menoragi/mistanke om fibromer og graviditetsønske Ved mistanke om fibromer i kombination med ønske om graviditet henvises patienten til gynækolog med henblik på ultralydsscanning. Her vil man undersøge, om kvinden har fibromer, ligesom man vil kortlægge fibromernes placering og betydning for kvindens symptomer og fertilitet. Ved type 0-2 fibromer vil det primære behandlingsvalg være hysteroskopisk fjernelse, eventuelt forudgået af medicinsk behandling for at reducere størrelsen af fibromerne. Ved hysteroskopisk fjernelse af fibromer hos kvinder med graviditetsønske er det vigtigt at skåne endometriet, som spiller en vigtig rolle for opnåelse af graviditet. Ved type 3-7 fibromer kan man, afhængig af fibromernes størrelse og patientens symptomer, til...)

Bakteriel vaginose (...tilstrækkelig symptombyrde. Ca. halvdelen af kvinder med BV er asymptomatiske og kræver normalt ikke behandling. Ved sikker BV-diagnose af symptomatisk patienter responderer ca. 80 % på behandling med metronidazol , men recidiv efter en behandling forekommer hos op til en tredjedel. Årsagen kan være en stigende resistensudvikling overfor metronidazol blandt de mest almindelige BV-bakterier. Omvendt tyder in-vitro studier på at metronidazol, modsat clindamycin, kan spare mælkesyrebakterierne. Førstevalgsbehandling: Anvendelse af metronidazol produkt i en af følgende regimer vil typisk være førstevalg til nyopdaget ikke-recidiverende BV: Oral metronidazol 500 mg 2 gange dgl.i 7 dage Intravaginal metronidazol gel 0,75 % 1 gang dgl. (til natten) i 6 dage. Alternativt kan forsøges med oral clindamycin 300 mg 2 gange dgl. i 7 dage (5618) eller lokal clindamycin creme 2 % 1 gang dgl. (til natten) i 7 dage. Lokalbehandling med metronidazol eller clindamycin er lige så effektiv som systemisk behandling med oral metronidazol. Fordelen ved systemisk behandling er, at den er billigere, nemmere at anvende og måske fører til færre recidiver. Fordelen ved lokal behandling er, at systemiske bivirkninger samt risiko for medicininteraktioner og alkoholintolerans undgås. Som alternativt førstevalgspræparat kan også anbefales intravaginal dequaliniumchlorid 10 mg dagligt (til natten) i 6 dage. Præparatet er dog kun tilgængeligt på udleveringstilladelse (fx under handelsnavnet Donaxyl). Probiotika, håndkøbspræparater, og live biotherapeutic drugs Overordnet er der ikke god evidens for at anbefale aktuelle probiotika (vaginale/orale) på det danske marked til behandling af BV. Der findes mange såkaldte probiotika på markedet, som typisk er reguleret som kosttilskud. Fælles for dem alle er, at de er utilstrækkeligt undersøgt med hensyn på deres eventuelle kliniske effekt. Nogle meta-analyser mener at finde en overall effekt ved probiotika som et samlet hele, men studiekvaliteten er meget svingende, hvorfor kliniske retningslinjer er meget tilbageholdende med at anbefale enkelte probiotika. Anvendelse af håndkøbspræparater, der markedsføres som pH-sænkende vaginale midler, har ikke dokumenteret effekt i behandling af BV (6100) . Nyere behandlingsmuligheder er dog på vej. I et fase 2b studie påvistes en nedsat BV-recidiv rate ved at supplere standard antibiotisk behandling med et såkaldt live biotherapeutic drug med levende mælkesyrebakterier af en særlig gunstig art (6101) . Dette produkt er imidlertid ikke på markedet endnu. Forebyggende behandling efter screening for asymptomatisk BV Man kan nedsætte risikoen for postoperativ endometritis/PID efter provokeret abort til ca. en tredjedel hos kvinder med konstateret BV, hvis de sættes i behandling en uge før indgrebet. BV er associeret til øget risiko for at erhverve seksuelt overførbare sygdomme, men det vil som udgangspunkt ikke være indiceret at screene og behandle BV af den årsag. Nogle studier associerer BV til nedsat fekunditet og fertilitet, men der er ikke evidens for at screene og behandle BV mhp. at fremme fertiliteten. Behandling af gravide Bør, som hos ikke-gravide, kun iværksættes ved tilstrækkelig symptombyrde. Der er ikke fundet øget risiko for fosteret, hvis den gravide behandles med metronidazol eller clindamycin, men ud fra et forsigtighedsprincip vil man initialt anbefale metronidazol (oral/vaginal) eller vaginal clindamycin. Clindamycin-vaginalcreme kan anvendes i 2. og 3. trimester. Data fra mere end 1.200 gravide i 1. trimester eksponerede med lokal eller systemisk administration har ligeledes været uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. Forebyggende behandling efter screening for asymptomatisk BV Det har været omdiskuteret, om der er effekt på forekomsten af spontan for tidlig fødsel ved screening og behandling af asymptomatisk BV hos lavrisikogravide. Der er flere nye reviews, og en guideline fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), der konkluderer, at behandling ikke rekommanderes for at hindre spontan præterm fødsel (3100) (3101) (3102) . Hos kvinder med tidligere spontan præterm fødsel gælder tilsvarende, at screening og behandling for BV ikke rekommanderes (2208) for at forebygge spontan præterm fødsel. Behandling af recidiverende BV BV kan recidivere og være svært at komme til livs. Udover at genoverveje om BV-diagnosen er korrekt kan man benytte en eller flere af nedenstående råd baseret på en blanding af evidens og klinisk erfaring: Skifte antibiotika: Ved behandlingssvigt med metronidazol vil det være indiceret at skifte til clindamycin eller dequaliniumchlorid i et af ovenstående behandlingsregimer. Cyklus: Menstruation vil ofte være en risikofaktor for BV-recidiv. Hos kvinder på p-piller kan man udsætte menstruationen ved kontinuerligt indtag. Seksuel afholdenhed: Det vil formentlig være fordelagtigt at afholde sig fra seksuel aktivitet i behandlingsperioden. Partnerbehandling: Der afventes et større RCT, der afprøver om partnerbehandling med 400 mg metronidazol 2 gange dgl og 2 % lokal clindamycin creme 2 gange dgl. til glans penis og øvre skaft af penis (under forhuden - hvis ikke omskåret). Pilotstudiet viste en mulig effekt. Da kvinder, der har sex med kvinder, også har høj forekomst af BV, kan det ligeledes overvejes at behandle den kvindelige partner, om end der ikke forelægger nogle studier på dette. IUD: Der er ikke evidens for at fjerne hormonspiral, men man bør overveje at fjerne en kobberspiral ved behandlingsrefraktær BV. Probiotika: Man kan informere patienten om utilstrækkelig evidens for effekt, men at det formentlig ikke gør nogen skade. Hvis patienten er villig til at betale for et probiotikum på den baggrund, bør man tilstræbe at afprøve et vaginalt probiotika umiddelbart efter antibiotika og formentlig henover 1 eller 2 menstruationer, før en evt. effekt kan vurderes. Vedvarende antibiotisk behandling: I særligt svære tilfælde kan det være indiceret at benytte langvarig profylaktisk behandling efter endt symptombehandling. Eksempelvis, lokal metronidazol 2 gange ugentligt i 4 måneder eller borsyre 600 mg vaginalt 1 gang dgl. i 21-30 dage. Det vil dog oftest være indiceret at henvise patienten til specialafdeling, før man indleder ovenstående. Der henvises i øvrigt til...)

Porfyri (...til 10-15 g/time). Ved sukkertilførsel hæmmes det første trin i hæmsyntesen. Det er endvidere vigtigt at eliminere eventuelle udløsende faktorer, som kan vedligeholde eller forværre anfaldet (herunder medikamenter). Hvis dette ikke medfører bedring i løbet af nogle dage, bør indlæggelse på sygehus overvejes. På sygehus er den initiale behandling glucose-infusion (300-400 g/døgn). Behandlingen skal fortsætte, til symptomerne er svundet. Anfaldsbehandling Ved alvorlige anfald eller manglende effekt af glucose kan hæmin benyttes. Hæmin-infusion medfører en negativ feedback hæmning af det første og hastighedslimiterende enzym i hæmsyntesen og bremser således effektivt hæmsyntesen og dermed den excessive porfyrinproduktion. Hæmin infunderes dagligt i en stor vene i op til 4 døgn. Klinisk effekt på smerter og viscerale symptomer sætter ind efter 1-2 døgn, mens effekt på evt. pareser og lammelser er langsommere indsættende og dårligere. Biokemisk kan effekten monitoreres ved daglig måling af ALA og PBG i urinen. Oftest falder ALA og PBG med 50-75 % allerede i løbet af det første døgn og normaliseres efter 4 døgn. Ældre og skrøbelige patienter Der er ikke påvist særlige problemer med administration af hæmin til ældre patienter. Mayo Clinic, USA anbefaler dog opmærksomhed på ældre patienter, da disse ofte er mere tilbøjelige til at have aldersrelaterede problemer med lever, nyrer eller hjerte, hvilket kan kræve forsigtighed og en justering af dosis hos patienter, der modtager hæmin (6904) . Yderligere kan ældre have mere skrøbelige kar, hvorfor man kan overveje CVK fremfor PVK. Givosiran ikke er afprøvet i denne befolkningsgruppe (ENVISION-studiernes deltageres gennemsnitsalder var omkring de 40 år). Langtidsbehandling (op til 48 måneder) viser at det er vigtig med monitorering af følgende faktorer, især hos ældre population, da: nogle deltagere fik leverpåvirkning (15 % med ALAT-stigning) specielt præ-eksisterende nedsat nyrefunktion forblev lidt forværret (20 %) hos alle deltagere med lille fald i eGFR som normaliseredes hos de fleste. Der er registreret homocysteinstigning (15 %) (6905) . Behandling af patienter med hyppigt recidiverende svære akutte porfyrianfald Langt de fleste patienter med akut porfyri oplever heldigvis ingen eller kun få akutte porfyrianfald, når råd og vejledninger følges. Enkelte patienter oplever dog hyppigt recidiverende svære porfyrianfald, som kan være invaliderende og svære at behandle (5269) . Kroniske symptomer Nogle patienter har kronisk aktivering af sygdommen, hvilket resulterer i konstant forhøjet udskillelse af de 2 forstadier i urinen. Disse patienter kan med tiden udvikle mere kroniske, porfyri-relaterede gener, der ofte omfatter muskulære smerter (især i ryg og lænd) samt træthed og kvalme. Hæmin har desværre ikke vist overbevisende effekt som profylaktisk middel mod kroniske porfyri-symptomer. RNAi-teknologi Der er i 2020 udviklet en ny behandling baseret på RNAi (RNA-interferens) teknologi til denne patientgruppe. Givosiran indeholder siRNA, der specifikt hæmmer aminolevulinsyresyntase 1 (ALAS 1) mRNA i hepatocytterne via RNA-interferens, hvilket reducerer ALAS 1-aktiviteten i leveren mod normale niveauer. ALAS 1 er det hastighedslimiterende enzym i porfyrinsyntesen. Givosiran gives subkutant 2,5 mg/kg en gang om måneden, og er i et klinisk kontrolleret 6 måneder varende studie (6906) vist at nærnormalisere porfyrinudskillelsen (ALA og PBG) samt at reducere hyppigheden af akutte porfyrianfald med 90 % sammenlignet med placebo. Et follow-up studium har efterfølgende vist, at givosiran også over 48 måneder er i stand til at hæmme anfaldshyppigheden med 90 % (6905) Effekten af givosiran synes således at være vedvarende. Symptomatisk behandling Symptomatisk medikamentel behandling er oftest nødvendig under anfald. De stærke smerter kræver ofte store doser morfika. Morphin kan anvendes. Mod kvalme evt. metoclopramid eller ondansetron . Hyponatriæmi behandles efter sædvanlige retningslinjer. Takykardi og hypertension kan behandles med små doser propranolol (initialt 10 mg x 3). Mod obstipation anvendes lactulose , ved tarmparese anbefales neostigmin . Tillokalanæstesi anbefales bupivacain . Revurdering af behandling Behandling af et akut porfyrianfald med hæmin-infusion har ofte klinisk effekt efter 24-48 timer, med langsom bedring over de 4 dage infusionerne pågår. Det er vigtigt at identificere evt. udløsende årsager (f.eks. ny medicin eller infektion). Obstipationen kan ofte være ret svær og man bør allerede fra starten have fokus på forebyggende brug af laksantia. Manglende klinisk effekt af hæmin-behandling bør udløse differential-diagnostiske overvejelser. Forebyggelse Patienter med verificeret porfyrianfald (dvs. forhøjet PBG under anfald) tilbydes DNA-analyse, hvis familiens mutation ikke allerede er kendt. Hvis mutationen er kendt, er det relativt enkelt at undersøge, om de øvrige familiemedlemmer også har mutationen og derved er i risiko for at kunne få porfyrianfald. Akutte porfyrianfald forebygges med information om og undgåelse af udløsende faktorer. Vigtig information til patienten og behandlere er viden om hvilke lægemidler, der kan udløse porfyrianfald, og hvilke lægemidler, der oftest tåles. Denne information fremgår ikke af gængse kilder til lægemiddelinformation. Man bør aldrig indlede medicinsk behandling af en person med anlæg for akut porfyri, før man har sikret sig medikamentets status i forhold til porfyri. En opdateret medikamentliste (safety-liste) og informationsdatabase med søgefunktion drives af det norske Nasjonalt Kompetansesenter for Porfyrisykdommer (NAPOS) og findes på drugs-porphyria.org . Databasen drives på vegne af European Porphyria Iniative (EPI). Registrerede lægemidler og stavemåder kan variere mellem landene, men aktuel vurdering af de enkelte lægemidler kan altid ses under info i højre kolonne udfor de enkelte ATC-koder, også selvom lægemidlet ikke er registreret i det pågældende land. Alle registrerede lægemidler er grupperet i fem grupper markeret med pædagogiske farvekoder fra grøn ikke-porfyrinogent (kan anvendes) til...)

Primært åbenvinklet glaukom (...tilstrækkelig tryknedsættende effekt af et præparat, kan man forsøge et andet præparat, inden man skifter til terapi med to præparater. Der opnås sjældent øget tryksænkende effekt ved behandling med mere end tre typer øjendråber. Man bør i stedet supplere med laserbehandling eller kirurgi. Foruden regelmæssig kontrol af IOP og synsfelt foretages bedømmelse af nervetrådslaget og synsnerven. Præparatvalg Førstevalg er en prostaglandinanalog , som har den største tryknedsættende effekt. Vigtigste bivirkninger er let; ofte forbigående hyperæmi og vækst af øjenvipper. I løbet af en årrække vil blå og grønne irides få en permanent farveændring og blive brune. Systemiske bivirkninger er sjældnere. Alternativt kan en non-selektiv β-blokker forsøges (dvs. timolol). Forlænget okulær virkning ses ved β-blokkere formuleret i suspension eller gel. Ved behandling med β-blokkere kan ses systemiske bivirkninger. β-blokkere kan forværre en bestående astma eller hjertesygdom. Ved behov for yderligere tryknedsættende behandling kan prostaglandinanalog og β-blokker gives samtidigt evt. som kombinationspræparat. Andre supplerende muligheder er α-stimulerende stoffer, carbonanhydrasehæmmere, en selektiv betablokker (dvs. betaxolol) eller en Rho-kinase hæmmer. Mindst effekt har lokale carboanhydrasehæmmere, α-stimulerende stoffer og miotikum , og disse stoffer er sjældent tilstrækkelige som monoterapi. Årelang anvendelse af dråber med konserveringsmiddel kan give kroniske konjunktivale gener og er under mistanke for skader på linse og retina. Brug af ukonserverede præparater bør derfor foretrækkes. Nogle ukonserverede dråber distribueres i engangspipetter, andre i flasker med bakteriefilter på. For begge gælder dog, at de kan være sværere at håndtere for ældre og dyrere i indkøb. Graviditet Alle stoffer til...)

Vaginitis (...tilfælde. Recidiverende candida vaginitis Hvis en kvinde har fire eller flere verificerede candidaepisoder årligt, taler man om recidiverende candida vaginitis. Recidiverne skyldes i almindelighed ikke ny smitte, men reaktivering af saprofytær forekomst af candida. I omkring en fjerdedel af tilfældene skyldes infektionen andre candidaarter end albicans, herunder C. glabrata (hyppigst) og C. tropicalis . Diabetes, nedsat immunforsvar og behandling med bredspektrede antibiotika disponerer til svampeinfektioner. Behandling af recidiverende candidainfektion retter sig dels mod symptomerne ved den akutte episode, dels en forebyggende indsats mod nye recidiver. Behandlingsvalget ved den akutte behandling er det samme som ved den sporadiske candida vaginitis. Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af: fluconazol 150 mg én gang ugentligt itraconazol 200-400 mg én gang ugentligt. Der foreligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata , anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombination af systemisk og lokal behandling. I dag anbefales individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidiv frihed: ugentlig behandling de første 2 måneder herefter hver 2 uge i 4 måneder herefter hver måned i 6 måneder. Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år. I flere nyere randomiserede studier (3104) (3105) (3106) er der, som ved BV, forsøgt supplement med probiotika til den vanlige behandling for candida vaginitis, og ved dette påvist mindre recidiv rate. Et Cochrane review vurderer effekten af probiotika ved vulvovaginal candidiasis hos ikke gravide (3508) . Det konkluderes fra 10 lav-kvalitets RCT-studier med ialt 1656 deltagere, at adjuverende probiotika behandling muligvis øger den kliniske og mykologiske behandlingseffekt på kort sigt, og mindsker recidiv-frekvensen den første måned, men ikke har effekt på længere sigt. Det anbefales, at det undersøges yderligere i velplanlagte randomiserede undersøgelser. Partnerbehandling Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis, og stammerne fra partnerne er enten identiske eller genetisk lignende de, som er fundet hos kvinden (3509) . I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden (3107) (3108) . Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis. Behandling af aerob vaginit (bakteriel tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er lokal clindamycin 2 % (1 applikator) til natten i 7-21 dage. Behandling af Desquamativ inflammatorisk vaginit (inflammatorisk tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er ikke veletableret, men man kan forsøge med suppositorie med luocortolon 21-pivalat og lidocain i kombination 2 gange dgl. i 10 dage eller middelstærkt lokalvirkende ( gruppe II eller gruppe III ) glukokortikoid til natten i 21 dage. Hvis patienten har en atrofisk komponent, er det vigtigt at behandle denne samtidigt. Opfølgning er vigtig hos disse patienter, da behandlingsrespons på det givne medikament ofte hjælper til korrekt diagnose. Behandling af Trichomonas vaginitis Der kan behandles med metronidazol enten lokalt eller oralt. Systemisk behandling er mest effektiv. Der gives 2 g som engangsdosis. Ved behandlingssvigt, dvs. hvor reinfektion er udelukket, anbefales 500 mg x 2 dgl. i 7 dage. Partnerbehandling anbefales. Behandling af atrofisk vaginitis Til...)

Cancersmerter (...til smertefrihed , er det væsentligt at man sammen med patienten opstiller mål for behandlingen og får afstemt patientens forventninger til, hvad der er realistisk at opnå. Ved et veltilrettelagt smertebehandlingsprogram vil man kunne hjælpe de fleste patienter til acceptabel smertelindring med acceptable bivirkninger (5133) . Generel behandlingsstrategi af cancersmerter Principperne for behandling af kroniske maligne smertetilstande tager udgangspunkt i principperne fra WHO's smertetrappe. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af cancersmerter fremgår af Smerteguiden og af klinisk vejledning for praksis palliation . Svage analgetika udgør basisbehandling, og ved sværere smerter suppleres smertebehandling individuelt efter behov med depotopioid. Her er morfin førstevalg. Der bør anvendes orale formuleringer så længe patienten er i stand til at tage disse, da depotplastre er svære at titrere og forbundet med øget risiko for alvorlige medicineringsfejl. Adjuverende analgetika som tricykliske antidepressiva eller antidepressiva af typen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) , hvoraf kun duloxetin har godkendt indikation samt gabapentin / pregabalin anvendes parallelt med svage analgetika og/eller opioider, hvis neuropatiske smertekomponenter er involveret. Ved fremskreden cancersygdom med behandlingsrefraktære smerter kan der være behov for glukokortikoider, palliativ stråling eller kirurgi (4474) . Specifik behandlingsstrategi af cancersmerter Non-farmakologisk behandling spiller en vigtig rolle ved cancersmerter. Behandlingen kan have smertelindrende sigte, fx massage, akupunktur, varmebehandling, musikterapi. Eller behandlingen kan være samtale med præst, psykolog eller andre behandlere og være rettet mod den psykologiske og eksistentielle del af smerten. Paracetamol benyttes som første valg ved lettere cancersmerter. Behandling med paracetamol er dog ofte uden virkning ved længerevarende smertetilstande. Langvarig behandling med paracetamol - også i doser der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter (det samme gælder for NSAID og opioider). Denne form for hovedpine forsvinder, når behandlingen med de pågældende lægemidler ophører. NSAID kan kortvarigt benyttes som tillæg til paracetamol ved lettere cancersmerter, hvis der er mistanke om en inflammatorisk komponent. Behandling med NSAID bør ikke fortsættes ud over få uger, idet fortsat behandling øger risikoen for udvikling af bl.a. gastro-intestinale og/eller kardielle bivirkninger. Ved behov for NSAID i længere perioder bør der tillægges behandling med syrepumpe-hæmmende midler, og effekten af den smertestillende behandling bør jævnligt følges op. Glukokortikoider kan være relevante ved smertetilstande med betydelig inflammatorisk komponent (knoglemetastaser, cancersår, initiale smerter efter strålebehandling). Samtidig behandling med NSAID og glukokortikoider har synergistisk effekt i forhold til risiko for mavesår, og risikoen for alvorlige GI-komplikationer kan være 4-15 gange højere sammenlignet med ingen af delene (6657) . Eftersom at denne risiko er til stede allerede ved kortvarig behandling, anbefales tillæg af PPI ved kombinationsbehandling. Opioider benyttes, når smerterne ikke længere kan dækkes af svage analgetika. Opioider skal så vidt muligt gives oralt. Førstevalg er depot morfin, som typisk doseres fordelt på 3 daglige doser. Der vil ofte være behov for behandling af gennembrudssmerter med korttidsvirkende opioider. PN dosis kan variere, men vil som tommelfinger regel være ca. 1/6 af døgndosis. Behandling med fentanylplaster kan forsøges hvis oral opioid behandling har været forsøgt uden succes. Her kan benyttes Abstral® resoriblet eller Instanyl ® næsespray ved gennembrudssmerter. Opioder som tramadol, tapentadol og codein har ingen plads i behandlingen af cancersmerter pga. ceiling effekt. Methadon har fået en vigtig plads i behandlingen af cancersmerter, pga. at der udover effekt på opioidreceptorerne også er en virkning på NMDA-receptorerne, hvilket gør methadon særligt velegnet til blandede nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Behandling med methadon er dog en specialistopgave. Hos den terminale patient kan PN opioid evt. administreres via et subkutant kateter som let kan lægges via hjemmesygeplejen. Intramuskulære injektioner bør undgås, da absorptionen er uforudsigelig, og injektionerne forårsager vævsdestruktion og smerter. OBS: Vær opmærksom på at reducere dosis ved skift til formulering med højere biotilgængelighed. Så snart behandlingen med et opioid startes, er det vigtigt at påbegynde laksantia som obstipationsprofylakse. Der er ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt i modsætning til kvalmen, som for de fleste opioider i reglen aftager i løbet af 1-2 uger. Da mange patienter ved start af opioidbehandling får kvalme, bør man overveje profylaktisk behandling med et antiemetikum. I særlige tilfælde kan det være relevant at give opioidbehandling via epiduralt eller intratekalt smertekateter. Metoden kræver en medicinsk specialviden og stiller også store krav til det plejemæssige. Neuropatiske smerter ved cancer Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Neuropatiske smerter kan være relativt opioidresistente, men kan søges behandlet med opioider til bivirkningsgrænsen. Da ødem omkring tumor kan være medvirkende årsag til smerterne, kan der suppleres med et glukokortikoid. Hyppigt anvendte adjuverende analgetika er tricykliske antidepressiva , SNRI og antikonvulsiva af typen gabapentin og pregabalin. Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Eksempelvis kan TCA ikke anbefales under pågående behandling med tyrosinkinasehæmmer grundet risiko for Qt-forlængelse. Af andre adjuverende analgetika ved neuropatiske smerter kan nævnes NMDA-receptorantagonisten S-ketamin . Lokal applikation af lokalanæstetikum (lidocain) kan mindske kutan allodyni og hyperalgesi. Behandling med ketamin er en specialistopgave. Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort som en forsøgsordning for visse typer af smerter og ubehag (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra den 1. januar 2026 gjort permanent. I Lægemiddelstyrelsens vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetil...)

Eksem (...tilstrækkelig. Eksemets karakter og lokalisation er afgørende for valget af dispenseringsform. Lokalsteroidbehandlingen bør altid kombineres med brug af passende fugtighedscreme, som reducerer fordampning af vand fra huden og dermed lindrer og blødgør huden. Af non-steroidbehandlinger findes en creme indeholdende delgocitinib, som er en Janus-associerede kinaser (JAK 1, JAK 2, JAK 3) og tyrosinkinase 2 (TYK2) hæmmer. Dette behandlingsmiddel er forbeholdt speciallæger i dermatologi med kendskab til lægemidlet. Delgocitinib er godkendt til behandling af kronisk håndeksem, hvor topikale kortikosteroider har haft utilstrækkelig effekt eller været uhensigtsmæssige. Infektion kan behandles med kortvarig brug af lokalsteroid kombineret med antimikrobielt middel eller systemisk antibiotika efter resistensbestemmelse. Hvis eksemet ikke svinder under relevant behandling, bør muligheden for allergisk kontaktdermatitis overvejes, og patienten henvises til dermatolog med henblik på allergitestning med lappeprøver. Præparatvalg Lokalsteroider bør være førstevalg jvf. ovenstående. Makrolidderivaterne tacrolimus og pimecrolimus er antiinflammatoriske midler til behandling af atopisk dermatitis. Disse midler er specielt velegnede ved behov for længerevarende kontinuerlig behandling, hvor kortikosteroiderne ikke kan anvendes på grund af risiko for hudatrofi. Præparaterne kan ligeledes anvendes ved eksem på øjenlåg, hvor steroider er mindre hensigtsmæssige på grund af risiko for atrofi. Delgocitinib-holdig creme kan anvendes til behandling af kronisk håndeksem, men dette produkt bør på nuværende tidspunkt kun ordineres af speciallæger med særlig kendskab til denne behandling. Tjærepræparater kan anvendes ved kronisk eksem og psoriasis. Se Tjæreholdige midler mod psoriasis . Shampoo indeholdende alternifolia (tea tree oil), salicylsyre (salicylsyre acid), climbazole samt ketoconazolholdig shampoo kan anvendes ved seboroisk dermatitis (skæl) i hårbunden. Ved sværere eksemtilstande kan systemisk behandling være indiceret. Ofte vælges i første omgang monoterapi med azathioprin, methotrexat eller intermitterende prednisolon . Ciclosporin A er ligeledes godkendt til behandling af svær og terapiresistent atopisk dermatitis. Ved svær eksem og svigt af en systemisk behandling er der desuden inden for de sidste år både godkendt et biologisk behandlingsmiddel dupilumab , som er et monoklonalt antistof (der binder sig til IL-4 receptoren og hæmmer både IL-4 og IL-13) til...)

Bakteriel hornhindebetændelse (...til nyt. Ved henvisning til øjenafdeling, bør kontaktlinser, linsebeholder og skyllevæske medbringes med henblik på dyrkning og mikroskopi. Patienten må tidligst bruge kontaktlinse igen 2 uger efter ophelet keratitis. Præparatvalg I sammenlignende undersøgelser har en række stoffer vist sig lige effektive. Drypning med fluorquinoloner som levofloxacin, lomefloxacin eller ciprofloxacin er almindeligvis effektivt. Chloramphenicol er ikke altid effektiv som eneste behandling, da det ikke er til...)

Øjenbetændelse hos nyfødte (...lokal gentamicin, fusidin eller tobramycin. Ved hyperbilirubinæmi gives cefotaxim 100 mg/kg som intramuskulær eller intravenøs injektion. Chlamydia . Nyfødte. Azithromycin oral suspension 20 mg/kg x 1 i 3 dage. Også moder og dennes partner skal behandles. Præparatvalg - nyfødte Afhænger af ætiologien: ved chlamydia benyttes azithromycin og ved gonokokker bruges ceftriaxon suppleret med lokal...)

Regnbuehindebetændelse (iridocyclitis) (...tilfælde dryppes hver time. Dexamethason er i vandig opløsning og giver kun let sløret syn. Der kan suppleres med ultracortenol-salve til natten. Behandlingen med øjendråber aftrappes efter klinisk vurdering. Hvis behandlingen gives ud over 2 uger skal det intraokulære tryk måles. Lokal NSAID (ketorolac- eller diclofenac) kan forsøges i ved akut iridicyclitis hos patienter, hvor steroid er kontraindiceret. Det kan også forsøges som vedligeholdelsesbehandling til kronisk iritis for at nedsætte steroidforbruget. Lokal NSAID er dog sjældent til...)

Nyre- og uretersten (...tilsintervention (særligt saltreduktion). Hypocitraturi og urinsyre-/cystinprædisposition: kaliumcitrat anvendes til at øge urin-pH og citratudskillelse og dermed hæmme dannelsen af calciumoxalat-, urinsyre- og cystinsten. Monitorering og sikkerhed Patienter i behandling med thiazid eller kaliumcitrat skal være indstillet på regelmæssig monitorering: Væsketal: kreatinin, natrium, kalium, eventuelt calcium Klinisk vurdering af blodtryk, hudundersøgelse Ved behandling med kaliumcitrat skal man være særligt opmærksom på risiko for hyperkaliæmi Patienter med kendt tendens til hyperkaliæmi, moderat til svær nedsat nyrefunktion eller samtidig behandling med kaliumbesparende lægemidler er ofte ikke egnede til behandling med kaliumcitrat. Behandlingen bør revurderes regelmæssigt ud fra stenaktivitet, metabolisk respons og bivirkningsprofil. Farmakologisk behandling af MIAF urolithiasis MIAF-urolithiasis (metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel årsag) kræver målrettet behandling af den bagvedliggende tilstand og er i praksis næsten altid en specialistopgave. Eksempler på MIAF-tilstande Urinsyresten Primær eller sekundær hyperparathyroidisme Cystinuri Renal tubulær acidose Enterisk hyperoxaluri (fx efter bariatrisk kirurgi eller ved inflammatorisk tarmsygdom) Infektionssten (struvit, carbonatapatit) Farmakologisk behandling tilpasses den konkrete tilstand, fx alkalinisering og allopurinol ved urinsyresten, specifik cystinbehandling ved cystinuri, korrektion af acidose ved renal tubulær acidose samt fuldstændig stenfjernelse og infektionssanering ved infektionssten. Behandling af stensmerter Målet er hurtig og sikker smertelindring samt forebyggelse af nyreskade og infektiøse komplikationer. Behandling af smerter udløst af nyresten kan ske efter følgende principper Analgetika (NSAID, opioder, paracetamol) Reduktion af tryk (NSAID, aflastning med JJ-kateter eller nefrostomi) Reduktion af ureter-tonus (NSAID, alfa-blokker) Reduktion af inflammation (NSAID) Analgetika Førstevalg er NSAID (parenteralt eller rektalt ved kvalme/opkastning), eventuelt suppleret med paracetamol. Ved utilstrækkelig effekt kan opioider anvendes som tillæg. Rationale Koliksmerter skyldes primært højt intraluminalt tryk i øvre urinveje og lokal inflammation. Prostaglandiner dilaterer nyrens afferente arterioler og øger den glomerulære filtrationsrate, hvilket forværrer trykket i nyrepelvis. NSAID hæmmer prostaglandinsyntesen, så de afferente arterioler kontraheres, GFR falder moderat, og trykket i nyrepelvis reduceres. Det mindsker både ødemet omkring stenen og smerteoplevelsen. NSAID har desuden en direkte analgetisk effekt. Forsigtighed med NSAID Nedsat nyrefunktion: øget risiko for akut nyresvigt, da nyrernes autoregulation kompromitteres ved obstruktion. Ved GFR 5 mm (sten under karkrydsningen), forudsat normal cirkulation og blodtryk og mulighed for klinisk opfølgning. Akut aflastning Anlæggelse af perkutan nefrostomi eller intern drænage med JJ-kateter er en effektiv smertelindrende og nyrebeskyttende procedure. Aflastning er indiceret ved: Mistanke om pyonefrose eller urosepsis (feber, påvirket almentilstand, udtalt flankesmerte) Truende eller manifest påvirket nyrefunktion, solitær nyre eller bilateral obstruktion Akut anlæggelse af nefrostomi eller JJ-kateter er obligatorisk i disse situationer Der er ikke påvist forskel i patientsikkerhed eller effekt mellem nefrostomi og JJ-kateter ved obstruerende infektion; valg afhænger af lokale forhold, ekspertise og patientens tilstand. Nefrostomi kan ofte anlægges i lokalbedøvelse og muliggør direkte observation af diuresen fra den afficerede nyre. Konservativ behandling af små uretersten Små uretersten (< 5 mm) vil ofte afgå spontant og kan behandles konservativt med analgetika og observation, forudsat at patienten er afebril, velbefindende og uden tegn på nyrefunktionspåvirkning. Kontrol med NCCT, eventuelt suppleret med renografi, anbefales typisk efter 2-4 uger. Ved persisterende obstruktion ud over 1-2 uger skal steneliminerende behandling iværksættes, da længerevarende obstruktion medfører risiko for permanent nyrefunktionstab. Kliniske aspekter Kaliumcitrat giver hyppigst gastrointestinale bivirkninger, særligt i opstartsfasen. Hyperkaliæmi er den alvorligste potentielle bivirkning og ses især hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion eller samtidig kaliumforøgende medicin. Tilstanden er reversibel ved seponering. Thiazid-diuretika kan medføre elektrolytforstyrrelser, herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypomagnesiæmi og hypocitraturi, samt metaboliske bivirkninger som hyperurikæmi og glukoseintolerans, især ved længerevarende behandling. Fotosensibilisering er en kendt bivirkning, og langvarig behandling med især hydrochlorothiazid er associeret med øget risiko for non-melanom hudkræft, særligt planocellulært karcinom, hvorfor solbeskyttelse og hudkontrol anbefales. Et større randomiseret schweizisk studie har for nylig stillet spørgsmålstegn ved effekten af thiazider til forebyggelse af nyresten, idet der ikke fandtes signifikant reduktion i stenrecidiv (6896) . Studiet omfattede imidlertid ikke stratificering efter hypercalciuri, og resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til...)

Benign prostatahyperplasi (...til benign prostataobstruktion (BPO), karakteriseret ved generende vandladningssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms, LUTS) og evt. komplikationer som fx akut eller kronisk urinretention, recidiverende urinvejsinfektioner samt hæmaturi. Ved lette eller forbigående symptomer kan man vælge at se tilstanden an. DANPSS - Dansk ProstataSymptomScoring-skemaet , er her et værdifuldt redskab til vurdering af symptombilledets sværhedsgrad og de forbundne gener herved. Desuden giver DANPSS mulighed for at følge udviklingen af den typisk progredierende tilstand samt effekt af evt. behandling. Ved symptom forværring, anbefales det at foretage følgende udredning (4951) (4952) : symptomscoringsskema med henblik på evaluering af sværhedsgrad og subjektive gener væske-vandladningsskema , med bl.a. henblik på nærmere diagnostik (antal vandladninger, blærekapacitet, uhensigtsmæssige væskeindtag og vandladningsvaner) målrettet objektiv undersøgelse inkl. rektaleksploration urinstix-undersøgelse for blod, glucose, leukocytter og nitrit P-kreatinin-bestemmelse I et ønske om at reducere overdiagnosticering/overbehandling af prostatacancer og da helbredelig klinisk lokaliseret prostatacancer normalt ikke medfører LUTS (4953) , anbefales P-PSA (Prostata Specifikt Antigen), hvor cancer i øvrigt ikke mistænkes, udelukkende testet i tilfælde af suspekt rektaleksploration eller familiær disposition til prostatacancer. PSA-testen bør herudover i henhold til retningslinje fra Dansk Prostatacancer Gruppe (DAPROCA) (4954) kun tilbydes den velinformerede patient. Hvis undersøgelserne giver begrundet mistanke om malignitet (hård knudret prostata, forhøjet PSA i fravær af infektion eller urinretention samt hæmaturi) eller komplikationer som fx urinretention eller forhøjet P-kreatinin, bør patienten henvises til...)

Bevægeforstyrrelser (... der optræder som bivirkninger til levodopabehandling ved Parkinsons sygdom og som tardive dyskinesier, der er bivirkninger til behandling med antipsykotika, ...)

Intestinale rundorme (nematoder) (...tilføres nye æg til miljøet. Behandling af recidiver Enkelte personer, især børn og gravide, oplever gentagne infektioner med børneorm. Tilsyneladende vokser børnene fra problemet, som sjældent ses efter puberteten. Hos gravide forsvinder infektionen efter fødslen. Der er ikke fundet tegn på resistens over for mebendazol i Danmark. Patientens nærmiljø, dvs. boligen, anses for at være kontamineret med æg og udgør dermed en risiko for reinfektion fra miljøet. Enterobiusæg kan overleve i miljøet op til 3 uger. Recidiv anses for at være forårsaget af reinfektion. Undersøgelser viser, at et behandlingsinterval på 14 dage ikke er optimalt ved recidiverende børneorm. Hvis en patient bliver smittet lige efter at have taget en dosis mebendazol, kan nye orm nå at udvikles, så patienten udskiller æg 10.-14. dag efter sidste dosis. Behandlingsintervallet ved recidiv bør derfor være 100 mg mebendazol 1 gang hver uge i 6 uger. Enterobius kan også findes i vagina, og da mebendazol ikke absorberes, opnås der ikke terapeutiske koncentrationer her. Ved infektion hos piger bør der spørges, om der er udflåd eller kløe omkring vagina. Hvis det er tilfældet, skal patienten behandles med albendazol, 400 mg én gang om ugen i 6 uger (børn < 20 kg halv dosis). Der er erfaring for god klinisk effekt på vaginalt lokaliseret Enterobius infektion. Albendazol er ikke registreret i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. De fleste infektionsmedicinske afdelinger har en generel tilladelse til anvendelse af albendazol, hvorfor patienten kan henvises til infektionsmedicinsk afdeling eller infektionspædiatrisk afdeling. Spolorm (ascariasis), piskeorm (trichuriasis) og hageorm (ancylostomiasis) Behandles med mebendazol 100 mg 2 gange dgl. i 3 dage. Behandling af gravide Mebendazol kan bruges i standarddoser mod enterobius, men behandling med højere dosering bør undgås i 1. trimester, da data er util...)

Chikungunya vaccine (...tilfælde i løbet af de seneste 15 år. I 2024 er der globalt rapporteret om 480.000 tilfælde med 200 dødsfald. Hvert år ses et antal importerede tilfælde hos rejsende til Europa. Ifølge SSI er der i perioden 2010-2024 importeret 70 tilfælde til Danmark. Virkning og smitte CHIKV overføres af de samme myg, Aedes aegypti og Aedes albopictus (den asiatiske tigermyg), som overfører denguefeber og zika. Aedes albopictus er udbredt i Europa og der var i både 2007 og 2017 udbrud i Italien med få hundrede tilfælde, ligesom der er set smittespredning i Frankrig. Der har alene i 2025 været omkring 400 såkaldte autoktone tilfælde i Frankrig. Chikungunya betyder på det østafrikanske lokalsprog makonde ”den der går sammenbøjet”. Navnet hentyder til de karakteristiske ledsymptomer, der kendetegner sygdommen især i den akutte fase. Næsten alle (> 90 %), der bliver smittet med CHIKV bliver syge. Der går 3-7 dage (1-14) dage fra smitte til debut af symptomer i form af almen sygdomsfornemmelse, feber, ledsmerter (oftest ankel- og håndled), udslæt (ca. 50 %), hovedpine, kvalme, opkastninger og diarre (15-50 %). Et par dage efter symptomerne er opstået, kan et rødt hududslæt opstå, som forsvinder igen i løbet af nogle dage. De akutte symptomer varer normalt 7-10 dage, men det særlige ved Chikungunya er at 13-52 % får langvarige invaliderende ledsmerter/-betændelse, der kan ligne kronisk leddegigt (reumatoid arthritis). Chikungunya går over af sig selv og kræver i princippet ikke behandling. Behandlingen er symptomatisk i form af febernedsættende og smertestillende medicin. Vacciner IXCHIQ® er en levende svækket vaccine, der i 2024 blev godkendt af EMA til vaccination af personer på 12 år og derover mod chikungunya. IXCHIQ® indeholder levende svækket CHIKV (strain CHIKV LR2006-OPY1). Der gives en enkelt dosis (0,5 ml) i.m. i m. deltoideus. Det anbefales ikke at administrere IXCHIQ® sammen med andre vacciner, idet der ikke findes data for sikkerhed og immunogenicitet efter samtidig administration af IXCHIQ® med andre vacciner. I kliniske forsøg har vaccinen vist, at næsten alle (99 %), selv ældre over 65 år, får beskyttende niveau af antistoffer mod chikungunya. Man er beskyttet 29 dage efter vaccination. I det kliniske studie har 96 % forsat beskyttende antistofniveau tre år efter vaccination, men beskyttelsen er formentlig betydelig længere. Behovet for revaccination er ikke kendt. Bivirkninger De mest almindelige reaktioner på indstiksstedet var ømhed (10,8 %) og smerte (6,1 %). De mest almindelige systemiske bivirkninger var hovedpine (32 %), træthed (29,4 %), muskelsmerter (23,7 %), ledsmerter (16,6 %), feber (13,8 %) og kvalme (11,4 %). IXCHIQ® kan forårsage alvorlige eller langvarige chikungunya-lignende bivirkninger. Efter markedsføring er der observeret alvorlige bivirkninger, især hos personer i alderen 65 år og derover og hos personer med komorbiditet. Disse omfattede især encefalitis, encefalopati, forvirringstilstand, utilpashed og nedsat appetit og resulterede undertiden i hospitalsindlæggelse og i nogle få tilfælde i dødsfald. Det er kontraindiceret, at vaccinere personer med nedsat immunforsvar enten medfødt, pga. sygdom eller immunsvækkende behandling, gravide og ammende. Samlet gælder, at vaccinen kun bør gives, når der er betydelig risiko for chikungunya, og efter nøje overvejelse af fordele og ulemper. VIMKUNYA ® er en adjuveret Virus Like Particle (VLP) rekombinant proteinvaccine, der i april 2025 blev godkendt til...)

Inflammatoriske tarmsygdomme (...tilles på baggrund af patientens symptomer, de billeddiagnostiske fund (endoskopi, røntgenundersøgelse, CT/MR/UL-scanning), de patoanatomiske fund samt evt. forekomst af fistel og absces. Diagnosen forudsætter udelukkelse af andre tarmsygdomme, fx cancer, infektiøs enterocolitis, diverticulitis, ligesom seksuelt overførte sygdomme bør overvejes. Udredning og behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom udføres af eller i samarbejde med speciallæge i medicinsk gastroenterologi. Colitis ulcerosa Colitis ulcerosa omfatter følgende tilstande: proktit (udbredning distalt for den rektosigmoidale overgang), venstresidig kolit (udbredning distalt for venstre colon fleksur) og ekstensiv kolit (udbredning proksimalt for venstre colon fleksur). Ved aktivitet i sygdommen er forandringerne oftest mest udtalte i rectum, der næsten altid er afficeret, og ofte findes de kun her. Det kliniske billede er præget af afføring med blod, evt. også med pus og diarré, og evt. ledsaget af tenesmi rectales, abdominalsmerter, anæmi og symptomer fra evt. ekstraintestinale manifestationer af sygdommen. Crohns sygdom Ved Crohns sygdom er tarmen sæde for en inflammatorisk tilstand, der kan strække sig gennem alle lag af tarmen. Histologisk undersøgelse kan ofte vise mikrogranulomer. Der er forstørrede lymfeknuder i tarmkrøset. Crohns sygdom kan være udbredt til flere områder af mave-tarm-kanalen, inkl. mundhulen, men er hyppigst lokaliseret i ileocøkalregionen og colon. De hyppigst forekommende symptomer er træthed, abdominalsmerter, diarré, vægttab samt evt. feber og symptomer sekundært til...)

Cushings syndrom (...tilstande: et benignt kortikotropin (ACTH) producerende hypofyseadenom, også kaldet Cushings sygdom en benign eller malign kortisolproducerende binyretumor (ACTH-uafhængig) en ACTH (CRH) producerende neuroendokrin tumor, der ikke er lokaliseret til hypofysen (ektopisk tumor). Cushings syndrom, pga. endogen kortisol overproduktion er sjælden med en samlet årlig incidens på cirka 3/million og en prævalens på cirka 50/million. Symptomerne relaterer sig hovedsageligt til effekterne af det forhøjede kortisolniveau, som medfører betydelig morbiditet og en fordoblet mortalitet i tilfælde af utilstrækkelig behandling. Førstevalgsbehandling, uanset patogenese, er kirurgi, som kurerer 60 % af ACTH-producerende hypofysetumorer og næsten alle benigne binyretumorer. Sekundær behandling omfatter blandt andet gentagen kirurgi, herunder bilateral adrenalektomi, strålebehandling af hypofyselejet, samt medikamentel behandling. Patienterne skal kontrolleres livslangt med henblik på hypofyse-binyrefunktionen herunder risikoen for såvel behandlingskrævende binyrebarkinsufficiens som sent recidiv. Det markant stigende forbrug af CT og MR-skanninger har medført påvisning af binyretumorer hos 2-3 % som et til...)

Overaktivt blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens (...tiltag blæretræning, bækkenbundstræning, korrektion af væske/vandladningsvaner bør efterprøves, inden evt. farmakologisk behandling iværksættes. For OAB anbefales, udover den konservative behandling muskarinreceptorblokkere (darifenacin, fesoterodin, oxybutynin, solifenacin, tolterodin og trospiumchlorid) eller β3-adrenoceptoragonist (mirabegron) som hhv. 1.- og 2. valg. Hvis behandlingen ikke har effekt, eller der er uacceptable bivirkninger efter 4-8 uger, bør den seponeres. β3-adrenoceptoragonist anvendes som 1. valg, hvis muskarinreceptorblokkere er kontraindicerede. Effekten af lægemidlerne vurderes generelt som sparsom (IRF). Se Midler mod overaktivt blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens . Effekten har i forhold til placebo vist sig relativ beskeden med en reduktion i vandladningsfrekvensen på 1-2 miktioner pr. døgn og en reduktion i antallet af inkontinensepisoder på 2-3 pr. uge. En del af effekten skyldes øget warning time. Objektive mål for effekt kan registreres ved færre vandladninger og færre inkontinensepisoder i vandladningsdagbogen (4952) (6342) . Der er ofte en stor dag til dag-variation i symptomerne og behandlingseffekt, og evt. bivirkninger kan først reelt vurderes efter 3-4 ugers behandling. Ved utilstrækkelig effekt kan præparatskift forsøges. Der er ingen evidens for at kombinere flere muskarinreceptorblokkere og kun sparsom evidens for at kombinere muskarinreceptorblokker og β3-adrenoceptoragonist. Ved manglende effekt efter 3-6 måneder, trods præparatskift, bør behandlingen seponeres, og patienten henvises til...)

Forstyrrelser i calciumstofskiftet (...nde hormoner er parathyroideahormon (PTH) og 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D). Hertil kommer calcitonin (CT) og i et vist omfang FGF-23 (Fibroblast growth factor 23). Plasma...)

Svær overvægt (...tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det kan have negative konsekvenser for helbredet. I praksis anvendes dog WHO's kriterier for svær overvægt ud fra BMI (Body Mass Index (BMI) = vægt/højde2 ≥ 30 kg/m 2 ). Forekomsten af svær overvægt er steget ganske betydeligt de sidste 50 år, og ca. 18,5 % af den voksne danske befolkning har BMI ≥ 30. Beregn BMI her: Årsager Grundlæggende er det forsat uvist hvorfor nogle mennesker udvikler overvægt og svær overvægt, mens andre ikke gør. Selvom det er vanskeligt at pege på konkrete årsagsfaktorer står det dog klart, at den genetiske baggrund kombineret med en række forskellige risikofaktorer medfører en øget risiko for at udvikle svær overvægt. Den primære årsag er den enkeltes gener, som i familie- og tvillingestudier er vist at kunne forklare op til 40-70 % af en persons kropssammensætning/BMI (6290) . Det er vigtigt at understrege, at disse gener altid virker i samspil med vores moderne livsvilkår som fx. ændrede sociale forhold, lettere adgang til energitæt, ofte ultraforarbejdet mad, og reduceret fysisk aktivitet. Det er ikke lykkes at identificere de eksakte faktorer, som er ansvarlig for den forsat stigende prævalens af svær overvægt og der er endnu ikke fundet måder at forebygge udvikling af overvægt og svær overvægt (6291) . Vedvarende højt energiindtag i forhold til energiforbruget kan medvirke til udvikling af svær overvægt, men er kun en del af forklaringen. Både energiindtaget/appetitten og energiforbruget er regulerede processer, der er underlagt neuro-endokrin, metabolisk og psykologisk kontrol. Det er derfor vanskeligt endeligt, at kvantificere de enkelte faktorers betydning for udviklingen af svær overvægt. Generelle årsager: Øget energiindtag i forhold til energiforbrug Genetisk prædisposition Miljømæssige faktorer Specifikke årsager: Der er fundet mere end 900 genvariationer, der er associeret med svær overvægt; BMI og op til 6 % af variationen af BMI kan forklares med kendte genvarianter (6292) . Svær overvægt i børne- og teenagealderen disponerer til svær overvægt i voksenårene og udvikling af sygdomme som bl.a. type 2-diabetes (4591) . Nedsat mæthedsfølelse pga. mutationer i de gener, der koder for regulering af appetitten, ses hos op til 2-3 % af børn med svær overvægt (monogene former for svær overvægt, fx leptin -og MC4r mutationer). Som del af specifikke syndromer: Fx Prader-Willis syndrom, Bardet-Biedls syndrom. Visse lægemidler, herunder antipsykotika (fx clozapin, olanzapin), antidepressiva (fx tricykliske antidepressiva, lithiumsalte, isocarboxazid), migrænemidler (fx flunarizin), visse antihistaminer, visse antiepileptika (fx valproat, carbamazepin), insulin og visse orale antidiabetika (fx sulfonylurinstoffer, glitazoner), østrogener, visse gestagener (fx megestrol, medroxyprogesteronacetat), glukokortikoider og β-blokkere. Det stigende antal personer med svær overvægt synes at være relateret til moderne vestlige livsvilkår, uden at det står klart, hvilke ændringer i ekspositioner, adfærdsmønstre, sociale forhold og kost der er årsagen. Komplikationer Dødeligheden ved svær overvægt er reduceret over de sidste 30-40 år i forhold til tidligere, formentlig grundet bedre behandling af overvægts-relaterede komplikationer (se nedenfor). Et nyere systematisk review og metaanalyse af relationen mellem BMI og død, indikerer at høj BMI i mindre grad end tidligere antaget er en risikofaktor for død (6293) . Data fra Danmark tyder på, at overvægt tegner sig for godt 2 % af alle dødsfald, svarende til et tab i danskernes middellevetid på 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder. Mænd med svær overvægt kan forvente knap 5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end mænd med normalvægt. For danske kvinder med svær og moderat overvægt vurderes tabet af gode leveår at være henholdsvis 10 og 4 år (5899) . Svær overvægt medfører ofte nedsat insulinfølsomhed og øger risikoen for at udvikle det metaboliske syndrom, der ud over øget livvidde inkluderer nedsat glucosetolerance, dyslipidæmi (højt triglycerid/lavt HDL-kolesterol) og hypertension. De vigtigste sundhedsmæssige komplikationer til svær overvægt er øget risiko for type 2-diabetes , iskæmisk hjerte-kar-sygdom, cerebrovaskulære lidelser, visse cancersygdomme (bl.a. colon- og brystkræft), psykosociale problemer problemer (se nedenfor), galdesten, søvnapnø, arthritis urica , hernier, knæartrose, steatohepatitis (non-alkoholisk), hudlidelser (bl.a. hidrosadenitis suppurativa, intertrigo mm.) og specifikt for kvinder polycystisk ovariesyndrom med fertilitetsproblemer. Personer med svær overvægt har også en let øget risiko for udvikling af astma . Helbredskomplikationerne er specielt relateret til abdominal lokalisation af fedtvæv i modsætning til gluteal/femoral (gynoid, subkutan) overvægt. Abdominal lokalisation af fedtvæv kan estimeres ved taljeomfanget eller talje-hofteratioen. Hos europæere ses en øget komplikationsrisiko ved et taljeomfang > 80 cm hos kvinder og > 94 cm hos mænd og ved taljeomfang > 88 cm (kvinder) og > 102 cm (mænd) er risikoen øget markant. Selv lettere grader af overvægt (BMI 25-30 kg/m 2 ) er forbundet med øget dødelighed hos personer med abdominal fedtfordeling (6294) . I samfundet er der en generel diskrimination af mennesker med speciel svær overvægt, og den sociale stigmatisering er relateret til...)

Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...til forståelse af sygdom, baseret på en række teoretiske ideer som desuden guider, hvordan forskning i sygdom praktiseres. Den biomedicinske (BM) sygdomsmodel opstod i det nittende århundrede i kølvandet på de tekniske fremskridt, der gjorde det muligt at forske i patofysiologiske forandringer som mulige forklaringer på en række kendte sygdomme. Ud fra den BM-model antages der at være en forudsigelig og universel sammenhæng mellem biologiske afvigelser og symptomer hos de ramte individer, hvorimod modellen ikke tager højde for personlige faktorers betydning for, hvordan sygdom kommer til udtryk. Den BM-model har været dominerende i den vestlige verden de seneste to århundreder, og er det stadig i dag på trods af de åbenlyse begrænsninger modellen har (6030) . Fra midten af det tyvende århundrede begyndte en mere systemisk tankegang at vinde indpas, og flere forskere foreslog, at biologiske systemer aldrig fungerer isoleret, men altid er påvirket af omgivelserne. I forlængelse af denne debat foreslog George Engel i 1977 den bio-psyko-sociale (BPS) model som erstatning for den BM-model. Engel bruger begrebet ”illness model” frem for ”disease model”, en sproglig sondring som ikke findes på dansk, men som illustrerer en meget bredere forståelse for sygdom end i den BM-model. I modellen antages det, at sundhed afhænger af graden af både intra- og inter- systemisk harmoni, som kan forstyrres på mange forskellige niveauer, fx på celle-, organ-, individ- eller samfundsniveau. I den BPS-model fokuseres på individets oplevelse af sygdom, hvorved modellen rummer, at personer med målbare patofysiologiske afvigelser måske ikke føler sig syge, hvorimod andre personer ikke føler sig raske på trods af, at der ikke kan påvises biologiske forandringer. Det afgørende bliver derfor, hvorvidt en person søger behandling i sundhedssystemet og derved påtager sig sygerollen. Ifølge den BPS-model må lægen/behandleren, ud over udredning for patofysiologiske eller biologiske afvigelser, også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er altså et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (6035) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6035) (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6040) (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (6036) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (6036) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved lokaliserede smertetilstande med moderat funktionspåvirkning (6047) (6051) . Der mangler stadig studier som kan vise, om disse behandlingsformer er effektive hos kroniske smertepatienter med sværere emotionel og funktionspåvirkning. Der er desuden indtil videre begrænset adgang til disse nye behandlingsformer i Danmark. Inspiration til samtalen i praksis kan hentes i artiklen Gode råd til samtalen med den kroniske smertepatient . Multidisciplinær behandling I tilfælde af langvarige smertetilstande hvor der er høj grad af emotionel og/eller funktionspåvirkning, og hvor behandling i primærsektoren ikke har været tilstrækkelig, kan det være relevant at henvise til smertebehandling på et multidisciplinært smertecenter (6052) . Hos et flertal af de patienter der har brug for tværfaglig smertebehandling, vil man kunne opfatte smerterne som en sygdom i sig selv, hvor der ud over forstyrrelser i smerte processering ses forstyrrelser i flere kortikale netværk, hvilket giver anledning til ledsagende symptomer som fx fatigue, insomni og kognitive forstyrrelser (6033) (6053) . På de tværfaglige smertecentre foretages en samlet udredning af patienten, herunder hvilke biologiske, kognitive, emotionelle, sociale og adfærdsmæssige faktorer der ser ud til at påvirke patientens smerter og funktionsniveau. De tværfaglige smertecentre råder over en række tilbud, som er designet til at støtte patienten i aktive frem for passive coping strategier. Disse tilbud kan sammensættes, så de er tilpasset den enkelte patients behov. Behandling foregår ofte holdbaseret og kan omfatte smerteedukation (herunder aktivitetsregulering og smerte-tackling), afspændingsteknikker, samt mindfulness eller compassion fokuserede terapiformer. Endvidere vil der efter behov kunne til...)

Naturlig menopause (...til faldet i østrogenproduktionen efter menopausen, dvs. de vasomotoriske og senere urogenitale gener. Disse kan for den enkelte kvinde være så invaliderende, at fordelene ved hormonterapi opvejer de mulige risici, der er forbundet med behandlingen. Man bør vælge den lavest mulige hormondosis, der medfører symptomlindring, og opstart af HT bør ideelt være forudgået af tre måneders livsstilsintervention samt udredning af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Livsstilsintervention består i vægttab ved overvægt, motion ved inaktivitet, reduktion i alkoholforbrug ved stort forbrug og rygestop ved rygning. Kvinder med høj risiko for hjerte-kar-sygdom bør frarådes hormonterapi. Kvinder med moderat risiko for hjerte-kar-sygdom og menopause inden for de sidste 10 år anbefales primært transdermal behandling. Valg af hormonbehandling Hos kvinder uden uterus gives østrogen alene. Dog bør kvinder med histologisk verificeret endometriose suppleres med kontinuerligt gestagen. Hos kvinder med intakt uterus skal østrogenbehandling altid kombineres med progesteron eller gestagen med henblik på endometriebeskyttelse. Progesteron/gestagen kan administreres: kontinuerligt (systemisk eller via gestagenholdig IUD) cyklisk i 10 dage hver måned eller sekventielt i 14 dage i en forlænget cyklus på 2-3 måneder. Kombination af østrogen og kontinuerligt progesteron/gestagen medfører som regel blødningsfri behandling. Denne behandlingsform bør dog først initieres, når kvinden er postmenopausal (eller >50 år), for at reducere risikoen for blødningsforstyrrelser. Kontinuerlig kombinationsbehandling er forbundet med en større risikoøgning for mammacancer, men yder effektiv beskyttelse mod endometriecancer. Evidensen er dog fortsat begrænset for mikroniseret progesteron. Sekventiel eller cyklisk kombinationsbehandling gives med henblik på kontrolleret bortfaldsblødning og kan initieres, før kvinden er ophørt med egne menstruationer. Denne behandlingsform er associeret med lavere risikoøgning for mammacancer end kontinuerlig behandling, men beskytter ikke i samme grad mod endometriehyperplasi og -cancer. Også her er evidensen begrænset ved brug af mikroniseret progesteron. Hvis kvinden allerede har en gestagenholdig IUD, anbefales denne bibeholdt i den godkendte virkningsperiode, forudsat at der ikke forekommer blødningsforstyrrelser. Ved isolerede urogenitale symptomer kan behandling med lokalt vaginalt østrogen alene anvendes. Administration Transdermalt østrogen foretrækkes frem for oralt østrogen på grund af lavere tromboserisiko. Gestagen kan administreres oralt, transdermalt eller intrauterint. Mikroniseret progesteron administreres oralt. Dosering og præparatvalg Naturligt, bioidentisk 17β-østradiol foretrækkes frem for syntetiske østrogener. Behandlingen bør gives i lavest mulige effektive dosis, som sikrer sufficient symptomlindring. Dosis bør dog ikke være så lav, at forventet effekt udebliver, og kan eventuelt nedtitreres efter cirka 3 måneder. Da risikoen for mammacancer generelt vurderes at være større end risikoen for endometriecancer, foretrækkes sekventielt frem for kontinuerligt gestagenregime. Mikroniseret progesteron kan overvejes ved bivirkninger til gestagen eller ved ønske om mulig lindring af søvnforstyrrelser. Ved persisterende seksuel dysfunktion uden tilstrækkelig effekt af vaginal og/eller systemisk østrogenbehandling kan testosteron overvejes som supplement (off-label) (6894) (6895) . Kvinder der ikke ønsker, ikke har haft effekt af eller ikke tåler HT og som har moderate til svære vasomotoriske symptomer (VMS) associeret med menopausen kan anvende en selektiv neurokinin 3 receptor (NK3R) antagonist ( fezolinetant ), der primært har effekt på de vasomotoriske gener associeret til menopausen. Blødningsforstyrrelserne i perimenopausen er oftest anovulatoriske, og den mest effektive handling er oplægning af en gestagenspiral . Det kan være en fordel at afstøde det hypertrofiske endometrium med gestagen inden oplægning af gestagenspiral. Gestagenspiralen yder samtidig effektiv kontraception og kan suppleres med systemisk østrogenterapi, hvis til...)

Obstipation (...til en mere slaggerig kost samt især hos ældre patienter en større væskeindtagelse. Endvidere bør medicinlisten gennemgås med henblik på mulighed for justering. Inden behandling med laksantia påbegyndes, er det nødvendigt at skelne mellem procedure-relateret brug (udrensning) og egentlig behandling. Udrensning til endoskopi/operation foretages iht. lokal instruks. Præparatvalg Ved længerevarende behov for laksantia anvendes fortrinsvis laksantia med primær virkning på tarmindholdet ( osmotisk virkende laksantia ). Peristaltikfremmende laksantia er laksantia med primær virkning på tarmmotorikken (bisacodyl og natriumpicosulfat) og anvendes fortrinsvis ved akut opstået obstipation. Ved behov for tarmudtømning før endoskopisk undersøgelse eller kirurgiske indgreb anvendes ofte en kombination af begge præparatgrupper, dvs. osmotisk virkende laksantia og præparater med virkning på tarmmotorikken - typisk i form af kombinationspræparater. Fosfatholdige laksantia skal pga. risiko for udvikling af akut eller kronisk fosfatnefropati bruges med stor forsigtighed til ældre, ved dehydrering, nyresygdom og til patienter, som tager medicin, der har et nefrotoksisk potentiale. Ved brug af laksantia skal alle patienter tilrådes rigelig væskeindtagelse under udrensningsproceduren. Ved utilfredsstillende effekt af behandling af kronisk obstipation med de traditionelle laksantia kan prucaloprid eller linaclotid anvendes. Ved opioidinduceret obstipation med baggrund i palliativ behandling kan methylnaltrexon anvendes som supplement til...)

Svampeinfektioner i huden (...tilfælde af overfladiske dermatomykoser er lokale midler tilstrækkelige. Ved udbredte, kroniske eller recidiverende tilstande og involvering af hårfollikler er systemiske antimykotika indicerede. Neglemykose behandles ofte med systemiske midler, da lokale midler kun i ganske milde og overfladiske tilfælde kan forventes at have effekt. Kombinationsbehandling med oral antimykotikum og antimykotisk lak til negle synes at bedre prognosen ved svære tilfælde af neglemykose. Candida spp Kutane, lokaliserede former for candidiasis behandles med lokale midler , mens recidiverende infektioner og mere udbredte former behandles med systemiske midler , fx fluconazol eller itraconazol (Tabel 1A). Malassezia spp Pityriasis versicolor kan i lokaliserede tilfælde behandles med shampoo kombineret med creme, begge indeholdende et lokalt virkende antimykotikum. Seboroisk dermatitis og andre inflammatoriske tilstande, hvor Malassezia spp. spiller en rolle, behandles med cremer, der indeholder azol eller ciclopirox, evt. kombineret med et svagt virkende steroid eller en calcineurin inhibitor. Malassezia folliculitis kan i lette tilfælde behandles med shampoo, der indeholder svampemiddel kombineret med acnemidler med effekt på de okkluderede talgkirtler. I svære tilfælde af Malassezia folliculitis kan et systemisk antimykotikum (fluconazol, itraconazol) evt. kombineret med antimykotisk shampoo forsøges. Tabel 1A: Midler til Candida infektioner C. albicans C. glabrata S. cerevisiae C. krusei C. norvegensis C. parapsilosis C. tropicalis Topikale midler Nystatin +++ +++ +++ +++ Miconazol +++ ++ 0 ++ Econazol * +++ ++ 0 ++ Clotrimazol +++ +-0 ++ +++ Systemiske midler Fluconazol +++ +-0 0 +++ Itraconazol +++ + +-0 +++ Voriconazol ** +++ ++ +++ +++ Posaconazol ** +++ ++ +++ +++ 0: Ingen effekt +: Lille effekt ++: Nogen effekt +++: God effekt * Findes kun i kombination med triamcinolonacetonid på det danske marked. ** Specialistbehandling. Bemærk: Taksonomiske ændringer. Nye navne: Nakaseomyces glabrata, syn. Pichia kudriavzevii, Pichia norvegensis (6178) Tabel 1B: Midler til Malassezia og dermatofyt infektioner Malassezia Microsporum Trichophyton Epidermophyton Topikale midler Miconazol ++ ++ ++ Econazol *** ++ + + Clotrimazol ++ + + Ketoconazol +++ ++ ++ Terbinafin + ++ +++ Amorolfin ir + +++ Ciclopirox (-amin)* ++ + +++ Systemiske midler Terbinafin ir + +++ Griseofulvin ir +++ ++ Fluconazol ++ + + Itraconazol ++ ++ ++ Voriconazol ir (+++)** (+++)** Posaconazol ir (+++)** (+++)** Ir: Ikke rekommanderet 0: Ingen effekt +: Lille effekt ++: Nogen effekt +++: God effekt * Ciclopirox har tillige en vis antibakteriel effekt og anvendes derfor til erytrasma. ** Vori- og posaconazol har in vitro effekt overfor dermatofytter, men er ikke registreret til denne indikation. Almindeligvis er billigere og effektive alternativer tilgængelige. Specialistbehandling. Der henvises i øvrigt til...)

Hepatitis B (...til mere end 20 % i visse dele af Afrika og Sydøstasien . Smitte med hepatitis B-virus (HBV) sker gennem blod, ved ubeskyttet seksuel kontakt samt under graviditeten fra smittet moder til barn. I højendemiske områder (> 8 % af befolkningen HBsAg-positive) sker smittespredning primært i barnealderen enten vertikalt fra mor-til-barn eller horisontalt mellem småbørn. I lavendemiske områder, som Danmark, sker smitte med HBV overvejende ved seksuel kontakt eller blodkontakt. Inkubationstiden er 1-6 måneder, og de fleste har et subklinisk forløb. Det er kun omkring 40 % af voksne, der udvikler klinisk hepatitis og kun få procent af børn. Cirka 3-5 % af voksne vil udvikle en kronisk hepatitis, mens det er tilfældet for > 90 % af børn smittet ved fødslen. Udover at være smittefarlige risikerer patienter med kronisk hepatitis B på sigt at udvikle levercirrose eller hepatocellulært karcinom (HCC). Personer, der bliver smittet som voksne, har dog kun en lille risiko for at udvikle disse komplikationer. Vacciner mod hepatitis B indeholder rekombinant overfladeantigen, hepatitis B surface antigen (rHBsAg) og giver beskyttende niveau af antistoffer (anti-HBs). Hepatitis B-vaccination kan gives fra fødslen, og børnevacciner (0-15 år) indeholder den halve antigenmængde af voksenvacciner. Vaccinen gives i.m. i deltoideus. Vaccinen bør ikke gives i glutealregionen, da dette medfører dårligere vaccinationseffekt. Fuldt vaccinationsprogram omfatter 3 doser til tiden 0, 1 og 6-12 måneder. Efter de første to doser er den vaccinerede beskyttet i et år. Vaccination giver beskyttende antistoffer hos mere end 90 % af de vaccinerede efter en vaccinationsserie på tre doser. Engerix-B® i voksendosis (20 mikrogram/ml) kan anvendes til børn i alderen 1-15 år ved et 2-dosis vaccinationsprogram med immunisering ved 0 og 6 måneder. Beskyttelse mod hepatitis B-infektion opnås imidlertid først med sikkerhed efter den anden dosis. Der er betydelige holdepunkter for, at vaccination giver meget langvarig, måske livslang beskyttelse mod sygdom hos raske personer, der serokonverterer (anti-HBs ≥ 10 U/l). Rutinemæssig serologisk kontrol af anti-HBs-titer efter vaccination anbefales ikke, dog efter vaccination af børn af HBV-inficerede kvinder, personer med nedsat immunforsvar, dialysepatienter, patienter med HIV, personer med intravenøst stofmisbrug eller Downs Syndrom. Ved vaccination efter eksposition gives fire doser, måned 0, 1, 2 og 12. Vaccination bør startes snarest efter eksposition og senest efter 48 timer. En enkelt vaccine (Fendrix®) indeholder udover rHBsAg et nyere adjuvans (ASO4C) og er registreret til vaccination af voksne > 15 år med nyreinsufficiens, men kan forsøges til personer, der ikke er serokonverteret efter vaccination med anden hepatitis B-vaccine. I Danmark anbefales vaccination af: Børn af HBsAg positive mødre Husstandsmedlemmer til personer med kronisk hepatitis B Seksualpartnere til patienter med akut eller kronisk hepatitis B Mænd, der har sex med mænd Intravenøse stofmisbrugere Børn i daginstitutioner, hvor der går et barn med kronisk hepatitis B Personer med Downs Syndrom, også hjemmeboende Alle beboere i institutioner for udviklingshæmmede, der bor under husstandslignende forhold sammen med personer med kronisk hepatitis B Patienter, der er eller skal i kronisk hæmodialysebehandling eller skal organtransplanteres Patienter med hæmofili Patienter med HIV eller kronisk hepatitis C Udlandsrejsende Visse personalegrupper. Der er tilbud om gratis vaccination mod hepatitis B til nogle af disse grupper. Der er aktuelt generelt klausuleret tilskud til hepatitis B-vaccination af personer med Downs Syndrom og personer udsat for relevant stikuheld. For rejsende anbefales vaccination af både børn og voksne, der skal opholde sig i længere tid i områder med intermediær eller høj endemisk forekomst af kronisk hepatitis B, og som vil få tæt fysisk kontakt med lokalbefolkningen, herunder børn af indvandrere, der skal på familiebesøg i hjemlandet. Vaccination af korttidsrejsende med risikoadfærd bør også overvejes. WHO har siden 1992 anbefalet, at vaccination mod hepatitis B indgår i børnevaccinationsprogrammet, men Danmark er et af de få lande, der ikke har efterlevet dette. I perioden 2014-2017 har der været perioder, hvor man midlertidigt har anvendt en hexavalent vaccine (Infanrix eller Hexyon®) i børnevaccinationsprogrammet. Det betyder, at der er nogle årgange af danske børn, der er vaccineret mod hepatitis B. Der findes en kombinationsvaccine mod både hepatitis A og - B (Twinrix®). Vaccinationsskemaet er som for den rene hepatitis B-vaccine (Engerix B®). Til børn 1-15 år anvendes en børnevaccine. Efter fuldt vaccinationsprogram, 3 doser, regnes man for livsvarigt beskyttet mod både hepatitis A og -B. Der er desuden registret en anden vaccine (Ambirix®) til...)

Laktobacillose og cytolytisk vaginose (...tilstande af de ellers normale mælkesyrebakterier. Laktobacillose er kendetegnet ved særligt lange mælkesyrebakterier > 15 mm, kaldet leptotrix. Tilfældigt forekommende kan de være ubetydende, men sammenholdt med kløe og øget mængde udflåd kan man gøre behandlingsforsøg med amoxicillin/clavulansyre . En anden tilstand er cytolytisk vaginose, som er kendetegnet ved for mange mælkesyrebakterier og en meget lav pH på ca 3,5. Symptomer er igen kløe og rigeligt udflåd. I litteraturen beskrives, at man kan forsøge med lokal natriumbikarbonat (2 % tabletter til vaginal brug efter magistrel fremstil...)

Psoriasis (...tilles sædvanligvis på de kliniske forandringer, dog kan der være behov for histologisk verificering ved atypisk præsentation. Lokalbehandling vil ofte være tilstrækkelig ved mild til moderat psoriasis, mens fototerapi og systemisk behandling anvendes ved sværere former, herunder psoriasis artritis. Lokalbehandling Første valg: Calcipotriol i kombination med gruppe III-kortikosteroidet betamethason har effekt på linje med meget stærkt virkende kortikosteroider (gruppe IV), og kan ved daglig anvendelse i 4 uger inducere hurtig remission. Efter 4 uger aftrappes behandlingen gradvis. Ved relaps kan gentagen behandling med calcipotriol i kombination med betamethasondipropionat initieres efter behov. Andet valg: Kortikosteroider kan være virksomme ved mild til moderat nummulat-plaque psoriasis. Generelt anvendes stærkere virkende kortikosteroider til hårbund, krop og ekstremiteter, og svagerevirkende kortikosteroider til ansigt, hudfolder og ano-genitalregionen. Stærkt virkende kortikosteroider bør ikke anvendes ved svær udbredt psoriasis på grund af risiko for præcipitering af pustuløs- eller erytrodermisk psoriasis. I starten bør salver foretrækkes frem for cremer, idet salvegrundlaget er med til at opløse psoriasisskæl. Ved meget hyperkeratotiske forandringer kan det være en fordel dagligt at fjerne det tykke stearinagtige skællag med madolie eller salicylsalve 5 % eller 10 % før påsmøring af det aktive stof, dog er det ikke nødvendigt at fjerne skæl før anvendelse af calcipotriol-betamethason-holdige produkter til psoriasis, herunder skalp psoriasis. Tredje valg: Tjæresalve eller -bade, ofte givet under indlæggelse, kan være et alternativ til kortikosteroid- og calcipotriolbehandling. Se endvidere Tjæreholdige midler mod psoriasis . Systemisk behandling og fototerapi Ved udbredt psoriasis eller svær psoriasis på hænder og fødder, eller svær ano-genital psoriasis, vil man ofte vælge at behandle systemisk med fotokemoterapi (PUVA), methotrexat, acitretin, dimethylfumarat, ciclosporin, apremilast, deucravacitinib eller et biologisk middel. Systemisk behandling kan med fordel kombineres med lokalbehandling med calcipotriol, idet der opnås additiv effekt. Ved i øvrigt behandlingsrefraktær moderat til svær psoriasis eller ved intolerans/kontraindikationer mod anden systemisk behandling kan et biologisk middel, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat anvendes. Det er alment accepteret, at man før anvendelse af et af de biologiske midler, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat har forsøgt behandling med mindst en anden systemisk behandling, herunder methotrexat. De biologiske lægemidler, der anvendes til psoriasis, er etanercept, adalimumab, ustekinumab, ixekizumab, brodalumab, secukinumab, guselkumab, certolizumab pegol, tildrakinumab, risankizumab, bimekizumab, eller infliximab, se Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis . De biologiske midler og apremilast er forbeholdt til sygehusbrug. Pustuløs psoriasis og psoriasis erythrodermi behandles altid systemisk. Man skal være opmærksom på, at 10-20 % af patienterne med psoriasis samtidig har artritis som led i sygdommen. Hvis NSAID ikke kan kontrollere symptomerne ved psoriasis artritis, suppleres ofte med methotrexat og i de sværeste til...)

Eosinofil øsofagitis (EoE) (...tilles i biopsierne ved stor forekomst af eosinofile granulocytter. Ca. 150 patienter får stillet diagnosen hvert år. I udredningsfasen er behandling med syrepumpehæmmer væsentlig for at skelne reflux fra EoE. Behandlingen er lokalt virkende binyrebarkhormon samt eliminationsdiæt Six food elimination . Der er ikke sikker sammenhæng mellem histologisk bedring og symptomatisk bedring. Sygdommen disponerer ikke til...)

Epilepsi (...til mere end 60 % (fx et paroxystisk EEG eller stort cerebralt infarkt med involvering af cortex), eller 3) der kan stilles en syndromdiagnose på baggrund af et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald og karakteristisk sygehistorie eller EEG forandringer forenelig med en syndromdiagnose. Provokerede anfald, der er fremkaldt af fx CNS-infektioner, infarkt, blødning eller akutte hovedtraumer, er ikke tilstrækkeligt til at stille diagnosen epilepsi. Ved epilepsi lægges vægt på, at der er tale om uprovokerede epileptiske anfald, dvs. at der minimum skal gå 7 dage efter en skade på hjernen, før man kan tale om uprovokerede anfald. Der er mere end 40.000 patienter med behandlingskrævende epilepsi i Danmark. På området findes bl.a.: National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Epileptiske anfald Det første trin i diagnosticering af et epileptisk anfald er en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. For at en episode skal kunne klassificeres som epileptisk, skal der foreligge symptomer og tegn forenelige med kendte epileptiske anfald. Kategorisering af anfald sker på baggrund af anfaldets start og øvrige symptomer i forbindelse med anfaldet. Anfaldene inddeles i fokale anfald, generaliserede anfald eller anfald, hvor det er uvist, om det drejer sig om fokale eller generaliserede anfald. Fokale anfald er definerede som anfald, der begynder i neuronale netværk i den ene cerebrale hemisfære. For fokale anfald er det vigtigt at beskrive patientens bevidsthed under anfaldet. Under fokale anfald kan bevidstheden være intakt, eller bevidstheden kan være påvirket. Dernæst klassificeres de fokale anfald ud fra anfaldets symptomer og inddeles i anfald med motorisk eller ikke-motorisk start. Om muligt bør anfaldet specificeres yderligere (Tabel 1): Tabel 1. Fokale anfald (anfald med start i den ene cerebrale hemisfære) Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Bevaret eller påvirket bevidsthed Motorisk start: Automatismer, toniske, kloniske og myoklone. Sjældnere atoniske og hyperkinetiske Fokale epilepsi. Akutte neurologiske sygdomme med kortikal påvirkning Ikke-motorisk start: Adfærdsstop eller kognitive, emotionelle, sensoriske og autonome symptomer Fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald med involvering af begge hemisfærer. Når et anfald har udviklet sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald, vil der være påvirket bevidsthed. Generaliserede anfald er defineret som anfald, der starter i netværk med udbredning i begge cerebrale hemisfærer. Generaliserede anfald opdeles i anfald med motoriske eller ikke-motoriske symptomer. Generaliserede anfald er altid ledsaget af påvirket bevidsthed. Typiske absencer er generaliserede anfald med ikke-motorisk start, der begynder med pludseligt ophør af aktivitet og bevidsthed. De er som regel ikke ledsaget af automatismer, men kan undertiden være svære at skelne fra fokale anfald med adfærdsstop og påvirket bevidsthed (Tabel 2): Tabel 2. Generaliserede anfald = Anfald med start i begge cerebrale hemisfærer Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Motoriske: Tonisk-kloniske anfald Sekunder varende stivnen (tonisk anfald) fulgt af rytmiske trækninger (klonier) Generaliserede tonisk-kloniske anfald ved opvågning Toniske anfald Vedvarende stivnen typisk 5 min. (konvulsivt status epilepticus) Generaliset tonisk-klonisk status epilepticus eller fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk (konvulsivt) status epilepticus. Tonisk anfald, der fortsætter med vedvarende rytmiske trækninger (klonier). Ved udtrætning kan anfaldene gå over i en vedvarende klinisk tilstand af fortsat status epilepticus, men med udelukkende diskrete motoriske fænomener i form af lette klonier. Vedvarende fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning Fokale motoriske eller ikke-motoriske anfald. Vedvarende lokaliserede klonier (epilepsia partialis continua). Ophobede anfald, hvor patienten ikke genvinder bevidstheden imellem anfald Fokale eller generaliserede anfald. Alle typer anfald kan optræde som ophobede anfald (både fokale og generaliserede). Non-konvulsive status epilepticus (fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absencer, hvor der altid er påvirket bevidsthed) > 10 min. På EEG findes iktale forandringer, der bekræfter diagnosen. Fokal status epilepticus eller absence-status. Bevidsthedspåvirket, kan svinge i intensitet. Epileptiske sygdomme Diagnosticering af epilepsi indebærer 3 trin: Anfaldstype, epilepsitype og evt. epileptisk syndrom. Diagnosen epilepsi stilles primært på baggrund af en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. Den korrekte anfaldsklassifikation er afgørende for valget af den rette behandling. Diagnosen støttes af undersøgelser primært i form af EEG og MR-scanning. Diagnosen bør stilles af neurolog eller neuropædiater med viden om epilepsi og differentialdiagnoser hertil. På alle 3 niveauer af processen skal ætiologien vurderes og så vidt muligt afklares, da det kan have såvel behandlingsmæssige konsekvenser som betydning for prognose og rådgivning. De primære årsager til epilepsi er: Strukturel: Læsioner påvist ved CT- eller MR-scanning, som med rimelig sandsynlighed er årsag til patientens anfald. Genetiske: I visse tilfælde kan der identificeres en sygdomsfremkaldende variant i et specifikt gen. Genetisk årsag er ikke det samme som nedarvet, da det kan dreje sig om nyopståede (de novo) varianter. I andre tilfælde kan mulig genetisk ætiologi være fastlagt ved populationsstudier for specifikke epileptiske syndromer, hvor der er påvist høj grad af arvelighed, men hvor flere gener formentlig er involverede. Infektiøs: Er en meget almindelig årsag i udviklingslande, men ses også hyppigt ved fx HIV og tuberkulose. Metabolisk: Med metabolisk årsag menes en veldefineret metabolisk defekt, fx porfyri, uræmi, cerebral folatmangel m.fl. Immunologisk: Optræder ved forstyrrelse i immunsystemet, hvor anfald er et centralt symptom, fx limbiske encefalitter - det kan være relevant at udrede nærmere med undersøgelse af specifikke auto-antistoffer. Ukendt: For en stor del af patienter med epilepsi kan en sandsynlig årsag ikke identificeres. Ved diagnosticering af epilepsi skal man desuden være opmærksom på komorbiditeter. Det kan dreje sig om indlæringsvanskeligheder eller psykologiske, psykiatriske og adfærdsmæssige problemstillinger, som alle kan have betydelig psykosociale konsekvenser. Ved sværere epilepsier kan der ses cerebral parese, bevægeforstyrrelser, søvnforstyrrelser m.m. Epilepsi kan camouflere somatiske og psykiatriske sygdomme og resultere i forsinket diagnostik. Epileptiske sygdomme spænder over et stort spektrum fra forløb, som svinder spontant eller let lader sig behandle, til...)

Funktionelle gastro-intestinale tilstande (...tilstande omfatter colon irritabile og funktionel dyspepsi , samt en række dårligt definerede lidelser med symptomer, som antages at stamme fra mave-tarm-kanalen. For alle disse tilstande gælder, at diagnosen stilles klinisk, og at de ætiologiske og patofysiologiske forhold ikke er klarlagte. De hyppigste symptomer er abdominalsmerter eller abdominalt ubehag, afføringsforstyrrelser, oppustethed, kvalme og tidlig mæthedsfornemmelse. Almindeligvis opfattes symptomerne, som forårsaget af en forstyrrelse i samspillet mellem centralnervesystemet, det enteriske nervesystem og det lokale miljø i tarmen. Colon irritabile Colon irritabile (irritabel tyktarm) er den hyppigste mave-tarm-lidelse med en prævalens i den voksne befolkning på 10-15 %. Lidelsen er karakteriseret ved abdominalsmerter ledsaget af afføringsforstyrrelser. Diagnosen kan med rimelig sikkerhed stilles klinisk ved hjælp af de såkaldte Rom-kriterier hos patienter uden alarmsymptomer som vægttab, blod i afføringen og afvigende blodprøver (2988) (5293) . Rom IV-kriterierne for colon irritabile: Symptomdebut for mindst 6 mdr. siden Kroniske eller recidiverende abdominalsmerter mindst 1 dag om ugen de sidste 3 måneder ledsaget af mindst to af følgende: Relateret til defækation Smerterne relateret til ændringer i afføringens hyppighed Smerterne relateret til...)

Overproduktion af gastro-entero-pankreatiske endokrine hormoner (...tilles ved vækstmønstre samt immunhistokemi med de neuroendokrine markører som synaptophysin og chromogranin A (CgA). Bestemmelse af Ki-67 index (proliferations index) er obligatorisk. NEN inddeles vha. Ki-67 indexet og differentieringen i neuroendokrine tumorer (NET) og neuroendokrine carcinomer (NEC) (Tabel 1). Veldifferentierede, grad 1 (Ki-67-index 20) tumorer, defineres som NET. Lavt differentierede grad 3 tumorer defineres som NEC. Tabel 1. Klassifikation af NEN Ki67-index Differentiering NET G1 20 Højt NEC G3 > 20 Lavt Stadie Der benyttes TNM klassifikation til stadieinddeling. Somatostatin receptor scanning udføres med positron emission tomography (PET) med 68 Ga eller 64 Cu , koblet til en somatostatin-analog og skal altid kombineres med en diagnostisk CT. Ved G3 NET og NEC bør der udføres 18 FDG -PET. Symptomer og komplikationer NEN kan være enten “fungerende” (producerer specifikke symptomgivende hormoner) eller ikke-fungerende (60-70 %). De fleste uden hormonproduktion er asymptomatiske og opdages tilfældigt. Symptomer ved fungerende NEN domineres af det specifikke hormon der produceres og har en meget heterogen præsentation. Den hyppigste manifestation ses ved dissemineret tyndtarms NET som oftest vil producere serotonin og kan lede til...)

Viral hornhindebetændelse (...tillige systemisk behandling. Behandling med aciclovir øjensalve fortsættes i mindst 3 døgn efter symptomophør. Hvis øjensalve ikke kan skaffes, anvendes istedet aciclovir systemisk. Patienten har ofte haft flere recidiver og er selv bekendt med diagnosen. Behandling kan startes på mistanke og efterfølgende henvises til endelig bekræftigelse af diagnosen hos øjenlæge. Steroid er kontraindiceret, undtagen ved den sjældne stromale form. Herpes zoster keratitis ved zoster ophthalmicus (vesikler, punktat eller nummulat) behandles med valaciclovir systemisk. Iritis efter herpes zoster behandles med lokal steroid og cycloplegi under systemisk valaciclovirdække. Ved zoster i 1. trigeminusgren forekommer hyppigt purulent conjunctivitis på grund af bakteriel superinfektion. Man skal her behandle med antibiotika lokalt. Præparatvalg Aciclovir øjensalve 5 gange dagligt. Hvis øjensalve ikke kan skaffes samt ved dybere infektioner gives til...)

Herpes zoster (...til et dermatom, som skyldes reaktivering af varicella-zoster-virus (VZV). I Danmark er 98 % af voksne VZV-seropositive, og 20-30 % får HZ på et tidspunkt i deres liv og 50 % af 85-årige har haft mindst én episode af HZ. Der er en øget incidens hos ældre personer og immunsupprimerede patienter. Hos patienter > 50 år med HZ vil 10-20 % udvikle langvarige nervesmerter, kaldet postherpetiske neuralgier (PHN). Der findes to forskellige vacciner til forebyggelse af HZ og PHN. En levende svækket vaccine, Zostavax og en rekombinant adjuveret vaccine, Shingrix. Vaccinerne virker ved at booste den allerede erhvervede cellulære immunitet mod VZV. Zostavax er i 2022 afregistreret i Danmark og der anvendes alene Shingrix. Shingrix er er en rekombinant subunit vaccine, som indeholder rekombinant VZV glykoprotein E samt et adjuvans AS01B. Vaccinen er registeret til forebyggelse af HZ og PHN hos personer over 50 år og personer over 18 år med særlig risiko for HZ. Der gives to doser á 0,5 ml intramuskulært med et anbefalet interval på 2 måneder. Man kan administrere anden dosis helt ned til 1 måned efter første dosis. Det anbefales, at begge doser gives inden for 6 måneder, men selv om denne tid overskrides, startes der ikke forfra. Vaccinen giver > 90 % beskyttelse mod HZ og PHN uafhængig af alder. Varighed af beskyttelsen er mindst 10 år. Behovet for revaccination er ikke afklaret. Shingrix er ikke kontraindiceret til patienter med svækket immunsystem og har vist sig immunogen og effektiv hos flere grupper immunsvækkede. Shingrix er i internationale guidelines den foretrukne vaccine. Der er ingen danske retningslinjer eller anbefalinger for vaccination mod HZ, men det er indført i vaccinationsprogrammet i flere europæiske lande. Dog anbefaler Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Transplantationsselskab transplantationskandidater og -recipienter ≥18 år vaccineret mod HZ. Generelt bør vaccination mod HZ overvejes til ældre over 50 år og immunsvækkede patienter. Man kan få HZ mere end én gang og personer, der tidligere har haft udbrud af HZ, kan også vaccineres. Der er ikke nogen data for hvor lang tid der skal gå fra et aktuelt udbrud til vaccination, men det anbefales ikke at vaccinere før de akutte symptomer er ovre. Vaccinen er veltolereret, og der er ikke set alvorlige bivirkninger. Der kan gives klausuleret tilskud til...)

Histamin og histaminreceptorer (...tilsvarende frigørelse. Histaminfrigørelse kan også udløses af medikamenter (fx morfika) eller diagnostika (fx visse røntgenkontrastmidler) eller andre stoffer, som direkte kan aktivere mastceller og basofile leukocytter. Endelig kan en mekanisk eller termisk påvirkning/skade medføre degranulering og dermed histaminfrigørelse fra mastcellerne. Ved urticaria er histamin det dominerende signalstof, ligesom det ved allergisk rhinitis er histamin, der udløser nysen, vandig sekretion og kløe (samt øjensymptomer). Der er imidlertid også andre mediatorer involveret i den tilstoppede næse, og antihistaminer har derfor mindre god effekt på dette symptom. Histaminreceptorer Histamin kan aktivere 4 forskellige histaminreceptorer (H 1 R-H 4 R). Antallet og typen af histaminreceptorer varierer i forskellige vævs- og celletyper. Betydelige funktioner er effekten på kar (dilatation og permeabilitetsøgning via H 1 R), sensoriske nerver (kløe, smerter, nysen, sekretion og forbigående erytem via H 1 R og H 2 R), parietalceller i tarm (øget syresekretion via H 2 R), glat muskulatur i bronkier og tarm (kontraktion via H 1 R) samt hjertet (H 1 R og H 2 R). H 4 R receptorer, som udover at findes i stort antal i hudens epitelceller, har betydning for tiltrækning af inflammatoriske celler samt for produktion og modning af celler i knoglemarv samt endokrine funktioner. Både H 1 R og H 3 R findes i hjernen og har her betydning for kognition, hukommelse og søvn. I relation til aktuelle problemstilling er H 1 R at være den mest betydningsfulde histaminreceptor, idet akutte allergiske symptomer, som kløe, akut rhinoconjunctivitis, bronkospasme, krampe, diarré samt rødme og kvadeldannelse i huden, kan fremkaldes ved aktivering af H 1 R lokaliseret på nerver, kar, samt glatte muskelceller i bronkier og tarm. De andre histaminreceptorer spiller også en rolle ved allergiske til...)

Endometriose (...tiliteten er usikker. Ved mistanke om endometriose hos en yngre kvinde er førstevalg af behandling p-piller med et monofasisk præparat med lavdosis østrogen kombineret med gestagen. Af hensyn til risikoen for venøs tromboemboli vil præparater med 2. generations gestagen være at foretrække, se kombinationspræparater (oversigt) . Behandlingen gives kontinuerligt, hvor der enten fast hver 3. måned eller ved gennembrudsblødning holdes pause med behandlingen i 4-5 dage, hvorefter behandlingen genoptages. Herved fremkaldes en bortfaldsblødning, som efterfølgende stopper gennembrudsblødningerne. Der kan også behandles med gestagen i et kontinuerligt regime, fx ved kontraindikation mod p-piller. Der ses ofte god effekt af desogestrel (75 mikrogram dgl.) (OBS: Off-label indikation ) (5020) (5021) (5022) . Alternativt kan forsøges medroxyprogesteronacetat (5-15 mg dgl.) eller dienogest (2 mg dgl.), se gestagener mod endometriose . Særligt medroxyprogesteronacetat kræver ofte højere doser for at opnå god effekt på smerter. Et godt alternativ er lokal behandling med kontinuerligt intrauterint gestagen . Flere studier har vist en effektiv smertelindrende effekt af gestagenspiral, især hos kvinder med rektovaginal endometriose eller adenomyose. Ved utilstrækkelig effekt viser klinisk erfaring, at gestagenspiralen kan kombineres med p-piller eller systemisk gestagen. Der er de senere år tilkommet nye, lidt mindre, gestagenspiraler, der passer bedre til uterinkaviteten hos unge nulligravidae. Disse afgiver mindre gestagen i forhold til den oprindelige gestagenspiral og der foreligger endnu ingen data til belysning af behandlingseffekten ved endometriose. Gestagenspiral og oralt gestagen kan anvendes til kvinder i alle aldre. Hvilken af ovennævnte behandlinger, der vælges, må bero på et samlet skøn af behandlingsbehov sammenholdt med evt. andre helbredsfaktorer fx kontraindikationer mod p-piller eller udtalte bivirkninger. I klinisk praksis er den mest effektive behandling GnRH-agonister , om end randomiserede studier ikke har kunnet påvise nogen sikker forskel sammenlignet med kontinuert behandling med p-piller. GnRH-behandlingen kan fx gives som depotbehandling hver 4. eller 12. uge. Derved hæmmes sekretionen af LH og FSH fra hypofysen, og der induceres en medicinsk overgangsalder. På grund af det kraftige fald i ovariernes produktion af østrogen giver denne behandling ikke blot bivirkninger i form af klimakterielle gener, men på sigt også en øget risiko for afkalkning af knoglerne. Behandling med GnRH-agonister er derfor specialistbehandling. Behandling i mere end 4 måneder bør kombineres med add-back af lav-dosis, kontinuerligt østrogen-gestagen præparat for at kvinden ikke får østrogenmangel symptomer. Østrogen monoterapi bør aldrig anvendes til endometriose patienter, heller ikke i denne situation. GnRH-agonist behandling bør forestås på højt specialiseret niveau. Relugolix er en oral GnRH-antagonist, og siden december 2023 har relugolix i kombination med østrogen og gestagen været godkendt i Danmark til symptomatisk behandling af endometriose hos kvinder, der tidligere har været i medicinsk eller kirurgisk behandling for endometriose. Dette er baseret på studier, som har vist signifikant effekt af relugolix på endometrioserelaterede smerter overfor placebo (6487) . Der er foreløbig ikke publiceret studier, som har sammenlignet effekten af relugolix i forhold til p-piller, oralt gestagen eller gestagenspiral, som alle er væsentligt billigere behandlinger med veldokumenteret effekt. Kirurgisk behandling Formålet med den kirurgiske behandling er at fjerne eller destruere alt tilgængeligt endometriosevæv. Laparoskopisk fjernelse af endometriosevæv reducerer smerterne og øger formentlig også chancen for graviditet, og er indiceret hvor tolerabel hormonel behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv. Indgrebet bør stile mod at være radikalt, men små elementer af endometriose kan unddrage sig peroperativ diagnose. Uden supprimerende hormonel efterbehandling vil man derfor hyppigt se recidiv. For at forebygge dette, vil man postoperativt tilbyde langtidsbehandling med monofasiske p-piller, gestagenspiral eller systemisk gestagen, hvis kvinden ikke har et aktuelt graviditetsønske. Patienter med svær endometriose, herunder infiltrerende endometriose i tarm eller urinveje, henvises til højt specialiseret behandling. Fertilitetsbehandling Hvis det primære behandlingsbehov skyldes uhonoreret graviditetsønske, bør patienten henvises til fertilitetsklinik med henblik på inseminationsbehandling eller IVF. Fertilitetsraten for IUI øges ved forudgående kirurgi med excision af peritoneal endometriose. Ved IVF-behandling vil man omvendt se, at resektion af endometriosecyster (endometriomer) nedsætter follikelreserven. Derfor bør indikationen for indgreb ved infertile patienter overvejes nøje, gerne i samarbejde mellem endometriosekirurger og fertilitetslæger. Indgrebet bør i givet fald udføres af erfarne operatører. Andre behandlinger Smertebehandling tilrettelægges efter behov, men anbefales altid givet fast under menstruationen. Effektiv smertelindring kan opnås med NSAID, evt. i kombination med paracetamol. Regulering af tarmfunktionen i henhold til principperne for behandling af colon irritable kan for nogle afhjælpe de gastro-intestinale gener. En stor del af patienterne har sekundære smerter relateret til myoser i muskulaturen omkring underlivet og vil derfor kunne have gavn af fysioterapi og øvelser. Regelmæssig styrke- og konditionstræning kan i nogle til...)

Erektil dysfunktion (...tilsændringer diskuteres. Disse tiltag forbedrer formentlig ikke erektionsevnen, men sigter mod at nedsætte progressionshastigheden af patientens ED. Mange patienter med organisk ED har blot begyndende problemer, således at penetration kan gennemføres de fleste gange. I sådanne situationer kan grundig anamnese og information omkring livsstilsændringer måske løse patientens problem for kortere eller længere tid. Alle bør instrueres i grundig bækkenbundstræning, som bør udføres flere gange ugentligt. Sexologisk rådgivning med fokus på at dæmpe præstationsangst er også relevant. I guidelines fra EAU 2021 er det nu, om end med lavt evidens niveau, anbefalet at tilbyde ESWT (ekstra korporal shockwave terapi) på penis og i perineum. Til patienter med mild organisk ED eller som en alternativ førstelinjebehandling til velinformerede patienter, der ikke ønsker at få eller ikke er egnede til oral vasoaktiv behandling, eller som ønsker en helbredelig mulighed. Man anbefaler også ESWT til organisk ED-patienter, som reagerer dårligt på PDE5I'er, idet de så kan konverteres til responderes fx diabetiske patienter. Præparatvalg Oral behandling med fosfodiesterase-5-hæmmer (PDE-5- hæmmer) er førstevalg ved medikamentel behandling af ED. Behandlingen er som regel effektiv (succesrate ca. 70 %), og den imiterer de fysiologiske forhold optimalt (erektion fremkaldes kun under samtidig seksuel stimulation - erektionen falder efter sædafgang). Man bør prøve et præparat flere gange inden, man afprøver et andet. Andetvalg er alprostadil eller kombinationspræparatet aviptadil/phentolamin som injektion. Erektion fremkaldes i løbet af 10-30 min. og varer indtil den farmakologiske effekt er klinget af. Alprostadil findes også som en urethral stift eller gel, der har noget lavere succesrate. Tredjevalg er magistrelt fremstillet alprostadil/phentolamin. Ved svær erektil dysfunktion, som ikke responderer på medikamentel behandling, kan man indsætte en oppustelig erektionsprotese eller stive stave. For yderligere information se evt. systemiske- og lokale midler. Revurdering af behandling En patient vil typisk få rådgivning mht. KRAM faktorer. Det kan være at man opfodre til...)

Svær pruritus ved hæmodialyse (...til, at man klør sig eller kradser i huden. Tilstanden afgrænses til patienter med nyreinsufficiens sv t. CKD 3-5 inkl. dialysepatienter uden anden forklaring på kløe. CKD-aP kan optræde intermitterende eller persisterende samt generaliseret eller lokaliseret, med eller uden synlige hudforandringer som tør hud og kradsningssår. Forekomst Angives som 20-80 % hos CKD-3-5-patienter i international litteratur, formentlig afhængig af definitorisk kriterium, geografisk variation, CKD-stadie, dialyseregime og forskellige målemetoder. Forekomsten synes at til...)

Inflammatoriske øjenlidelser (...til smertelindring efter fjernelse af cornealt fremmedlegeme. Ketorolac kan anvendes ved allergisk conjunctivitis, men antihistaminer er mere virksomme. Ketorolac kan forsøges ved akut anterior uveitis i tilfælde, hvor steroid er kontraindiceret, men er sjældent effektivt. I stedet må anden immunsupprimerende behandling forsøges. Dette er en specialistopgave. En række studier indikerer, at også de øvrige NSAID-dråber kan anvendes til ovenfor nævnte tilstande ( ikke-registrerede indikationer ) (4464) (4466) (4910) . Ved alvorlig keratitis hos voksne patienter forårsaget af øjentørhed, som ikke er forbedret trods behandling med kunstige tårer , kan ciclosporin øjendråber anvendes. Ved alvorlige tilfælde af Vernal Keratoconjunctivitis (VKC) kan ciclosporin ligeledes anvendes. VKC er en svær, allergisk conjunctivit med store proliferende follikler (brosten) på indersiden af øjenlågene, som mekanisk kan beskadige hornhinden. Tilstanden er sjælden i Danmark. På området findes desuden VKC-Klinisk-retningslinje , og der henvises ligeledes til...)

Type 1-diabetes (...til det dobbelte, se 'Behandling af gravide' nederst i dette afsnit. I ammeperioden er insulinbehovet ofte reduceret med ca. 20 %. Ældre og patienter med mangeårig diabetes har et langsomt aftagende insulinbehov. Det samme gælder patienter med aftagende nyrefunktion. Injektionsterapi ved type 1-diabetes Multipel injektionsterapi Efter den initiale hyperglykæmi på diagnosetidspunktet er stabiliseret efter 1-2 døgn, indledes optimalt behandling med multipel injektionsterapi (også kaldet basal-bolus-terapi). Ved dette regime gives i alt 4-6 dgl. injektioner i form af basal insulin (1-2 injektioner af intermediært eller langsomtvirkende insulin ) og bolus insulin med 3-4 injektioner af hurtigt virkende insulin til måltiderne. Som regel gives 40-50 % af døgndosis som basal insulin om morgenen evt. kl. 22-23 (Insulin degludec og glargin 300 kan gives på alle tider af døgnet, se nedenfor), mens resten af døgndosis udgøres af hurtigt virkende insulin, der injiceres før hovedmåltiderne (fx 25-35 % til morgenmåltidet, 15-25 % til frokost og 15-25 % til aftensmåltidet, under hensyntagen til måltidernes størrelse og indhold af kulhydrater). Det er specielt mængden af kulhydrater i måltidet, der bestemmer dosis af hurtigtvirkende insulin, hvilket er baggrunden for, at mange type 1-diabetespatienter benytter kulhydrattælling for at bestemme dosis af hurtigtvirkende insulin. Basal-bolus terapi kombineres optimalt med kontinuerlig glukosemåling med alarm ved for højt blodglucose eller ved hypoglykæmi. Ved multipel injektionsterapi med hurtigt virkende insulinanaloger før hovedmåltider er det ofte hensigtsmæssigt primært at dosere intermediær eller langtidsvirkende insulin om morgenen, men ofte er en mindre dosis nødvendig før aftensmaden eller ved sengetid. Det gælder specielt, hvis der benyttes kortere virkende basal insulin (glargin, detemir, NPH insulin). Det langsomt virkende insulin (insulin glargin 300 og insulin degludec) doseres kun én gang i døgnet. I nogle tilfælde kan det være en fordel at benytte morgendosering med henblik på at reducere risikoen for natlig hypoglykæmi. Alternativt kan, hvis der ønskes et mere simpelt insulinregime, gives bifasisk insulin til måltiderne, evt. kun før morgen- og aftensmad. Hurtigt virkende og humant bifasisk insulin bør gives 30 minutter før måltiderne, mens de hurtigt virkende bifasiske insulinanaloger gives umiddelbart før måltidsstart. Psykisk syge med type 1-diabetes har ofte nedsat kompliance og insulinregimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den enkelte patient. Insulinpumpeterapi Ved behandling med insulinpumpe gives ca. 50 % af døgndosis som kontinuerlig s.c. infusion døgnet igennem, mens resten fordeles som bolusinjektioner før hoved- og mellemmåltider. Ved pumpebehandling anvendes de hurtigt virkende insulinanaloger , eventuelt Fiasp® . Behandling med insulinpumpe er en specialistopgave. Præparatvalg De forskellige præparationer af humant insulin er klinisk ligeværdige, og her må pris eller injektionsredskab (pen) være afgørende for præparatvalg. De hurtigtvirkende insulinanaloger adskiller sig i praksis ikke fra hinanden. Pris og injektionsudstyr afgør valget. De ekstrahurtige analoger benyttes ofte i insulinpumper. De tre tilgængelige langsomtvirkende insulinanaloger adskiller sig i virkningsvarighed ( insulin degludec har væsentligt længere virkningsvarighed end insulin glargin og insulin detemir ) og i absorptionsvariabilitet (degludec og detemir har mindre dag-til-dag variation end glargin). Insulin glargin 300 har en længere virkningstid end insulin glargin 100. Erfaring med præparaterne afgør ofte præparatvalg. Behandling af ketoacidose (coma diabeticum) Tilførsel af Behandlingsstart Præparater Dosering Natrium, infusion Straks Isotonisk natriumchlorid-inf.væske (154 mmol Na + /l) 1. time: 1.000 ml 2. time: 1.000 ml 3.-6. time: Herefter aftagende infusionshastighed. Insulin, infusion Straks Actrapid® * Straks: 10* IE i.v. som bolus + 6 IE i.m. eller 6 IE i.v. som kontinuerlig infusion. Vedligeholdelsesdosis : Kontinuerlig i.v. inf. 6 IE/time eller 6 IE i.m./time Kalium, infusion Straks Uanset S-kalium, men under forudsætning af diurese. Behandlingen initieres samtidig med insulinbehandlingen. Kalium-natriumklorid SAD isotonisk inf.væske (51 mmol K + /l + 103 mmol Na + /l). Ofte er det mere hensigtsmæssigt at blande isotonisk Na+/l og kalium i et forhold, så der opnås en højere kaliumkoncentration i blandingen, hvilket vil reducere væskeindgiften. Initialt 20 mmol K + /time. Derefter justeres kalium-infusion efter serum-kalium, der bestemmes med 1-2 timers interval. Hydrogencarbonat, infusion Kun i særlige tilfælde overvejes: S-hydrogencarbonat < 10 mmol/ml og arteriel pH 7,1. Natriumbikarbonat SAD isotonisk inf.-væske (167 mmol hydrogencarbonat/l) I alt gives 90-180 mmol hydrogencarbonat, ledsaget af samtidig infusion af mindst 6 mmol K + pr. 50 mmol infunderet hydrogencarbonat. * I stedet for humant hurtigt virkende insulin anvendes i dag oftest en af de hurtigt virkende insulinanaloger . Faldet i glucose skal ikke tilstræbes at være større end 4-6 mmol/l i timen, ligesom væskeindgiften skal modificeres således, at ca. 50 % af det skønnede væskeunderskud indgives de første 10-12 timer. Et hyppigt problem er overhydrering. Cerebralt ødem er en frygtet komplikation ved ketoacidosebehandling, og ses specielt hos yngre, nydiagnosticerede med svær og langvarig dysregulering forud for diagnosen. Tilstanden synes at være let associeret til et hurtigt fald i glucose* (undlad eller giv kun 6 IE) og stor væskeindgift. Tilstanden skal mistænkes ved aftagende bevidsthedsniveau og pupilreaktion og stigende blodtryk. Behandlingen består i indgift af mannitol, dexamethason og hyperventilation samt stop af væskeindgift og stop eller reduktion i fald i glucose. Elektive operationer Ved elektive operationer kan gives 40-50 % af sædvanlig døgninsulindosis som intermediært virkende insulin s.c. om morgenen. Samtidig påbegyndes infusion af isotonisk glucose, idet der gives 20-30 dråber/min. (svarende til 80-120 ml infusionsvæske/time) eller alternativt infusion af 10 % glucose, som pr. 500 ml er tilsat omkring 20 IE hurtigt virkende insulin samt evt. 20 meq kaliumchlorid (afhængig af P-kalium), idet der gives 50 ml af væskeblandingen pr. time, svarende til 5 gram glucose/time (GIK-drop). Insulinregimet ved kirurgi afhænger ofte af lokal tradition, da der ikke er evidens for hvilket insulinregime, der bedst opfylder behandlingsmålet. Behandling af skrøbelige og ældre Hos skrøbelige ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Behandling af gravide Nøje kontrol af gravide insulinkrævende personer med diabetes er vigtig med henblik på en reduktion af den øgede perinatale mortalitet og morbiditet hos børnene. Insulinbehovet falder ofte i 10.-12. graviditetsuge, men øges successivt i 22.-32. graviditetsuge, hvorefter insulinbehovet holder sig nogenlunde konstant forhøjet til forløsning af placenta. Insulinkrævende personer med diabetes har en øget risiko for at føde børn med medfødte misdannelser. Misdannelsesrisikoen er mindst hos børn af kvinder, der har været velregulerede prækonceptionelt og tidligt i graviditeten. Svangerskabsdiabetes (gestationel diabetes) udvikles hos et mindre antal tidligere raske kvinder - typisk efter 22. graviditetsuge. Sygdommen må opfattes som udtryk for relativt svigt af β-cellefunktionen, som ikke kan honorere det stigende behov for insulin. Behandling af gravide personer med diabetes er en specialistopgave. Særlige forholdsregler Cushings syndrom, akromegali, fæokromocytom og tyrotoksikose øger insulinbehovet. Det samme er tilfældet ved anvendelse af prednisolon , hydrocortison og andre glukokortikoider - også givet som lokal injektionsbehandling - samt ved væksthormonbehandling. I relation til prednisolonbehandling, der øger insulinresistensen i lever og muskler kan behandlingen være kompliceret, som beskrevet i den Nationale Behandlingsvejledning (NBV) fra Dansk Endokrindologisk Selskab: Type 2-diabetes. Indtagelse af alkohol kan ligesom insulin hæmme leverens gluconeogenese, således at svære insulintilfælde kan udvikles hos insulinbehandlede personer med diabetes. Større alkoholindtagelse bør derfor efterfølges af en relativt stor mængde langsomt absorberbare kulhydrater, fx rugbrød. Revurdering af behandling Efter diagnosen og initiering af insulinbehandlingen er ambulante kontroller hyppige med henblik på undervisning i effekten af de forskellige insulinpræparater på glucosestofskiftet, i insulinjektionsteknik, evt. i kulhydrattælling, i brug af metoder til monitorering af glukosekontrollen, samt forholdsregler ved motion, interkurrent sygdom og ved hypoglykæmi. De første måneder efter diagnosen vil de fleste have et aftagende insulinbehov (honemoon), evt. kan enkelte patienter komme ud af insulinbehandling i en periode, herefter oplever type 1 patienten et stigende insulinbehov, der ofte vil være stabilt efter 1-2 år afhængig af alderen. I dag har type 1-diabetes patienten mulighed for at få udstyr til kontinuerlig glucosemonitorering, , som har været et kæmpefremskidt i behandlingen af type 1-diabetes, da det muliggør monitorering af glukosesvingningerne kontinuerligt uden brug af finger prikker flere gange i døgnet. Det har givet type 1-diabetespatienten en bedre indsigt i hvordan diabeten reguleres og hvordan forskellige faktorer influerer på glucosekontrollen, specielt gør alarmer det muligt at undgå hypoglykæmi eller for høje blodglucoser. Flere og flere type 1-diabetespatienter behandles med insulinpumper, der også er med til at forbedre den glykæmiske kontrol, men som er en specialistopgave. Graden af glykæmisk kontrol tilpasses til...)

Hjertearytmier (... (re-entry mekanisme), som kan være lokaliseret til atrierne, til ventriklerne eller til begge. Paroksystisk supraventrikulær takykardi ...)

Rabies (...til hjernen, hvor det medfører en svær hjernebetændelse. Smitte kan også ske via spyt ved kontakt med ikke intakt hud eller slimhinder. Inkubationstiden for rabies varierer fra 4 IU/ml er påkrævet for at være beskyttet mod EBLV. I 2023 blev i alt 281 personer vurderet at have være eksponeret for mulig rabies efter dyrebid og sat i rabies post ekspositions profylakse (PEP)-behandling. Tidligere vaccinerede, der bliver eksponeret for rabies, skal have to doser vaccine dag 0 og 3. Til ikke tidligere vaccinerede anvendes der globalt forskellige vaccineregimer til rabies PEP. De hyppigst anvendte er Essen regimet og Zagreb regimet, som begge er godkendte af WHO. I det klassiske Essen regime gives 5 doser vaccine dag 0, 3, 7, 14 og 28, mens man i det reducerede kun giver 4 doser vaccine dag 0, 3, 7 og 14. I Zagreb regimet gives 2 doser vaccine dag 0 og herefter én dosis vaccine dag 7 og 14, i alt 4 doser. I Danmark anbefales Essen-programmet. Til ikke tidligere vaccinerede raske og immunkompetente anvendes 4 dosis Essen regimet (dag 0, 3, 7 og 14). Til immunsupprimerede anvendes, uanset tidligere vaccination, 5 dosis Essen regimet (dag 0, 3, 7, 14, 28). Intervallet mellem de første to vaccinationer skal som hovedregel overholdes, men den tredje vaccine kan udskydes et par dage, uden at det forringer den beskyttende effekt. Hvis tredje vaccination flyttes til fx dag 9, skal fjerde vaccination ligeledes flyttes frem, så intervallet på 7 til 21 dage mellem tredje og fjerde vaccination overholdes. Hos rejsende, der i udlandet er påbegyndt rabies PEP ifølge Zagreb regimet, kan dette færdiggøres herhjemme. Ikke-tidligere vaccinerede, der bliver eksponeret for rabies, skal, som hovedregel, have human rabies-immunglobulin (HRIG). Hvis HRIG ikke kan skaffes inden for 7 dage efter første vaccination, skal der ikke gives HRIG. Dette skyldes, at vaccination da har medført dannelse af antistoffer ( SSI, Nye retningslinjer for rabies ). Det er ikke kontraindiceret at vaccinere gravide, der har været eksponeret for rabies. Profylaktisk behandling efter mulig eksposition drøftes med Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut, hvorfra human rabies immunglobulin (HRIG) og vaccine kan rekvireres af praktiserende læger på regionens regning. Bortset fra akut udlevering kan PEP tilrettelægges, så den i de fleste tilfælde kan gives af egen læge. Hvis den vagthavende epidemiolog vurderer, at PEP skal initieres akut, kan det blive nødvendigt, at den første vaccine/HRIG administreres fra infektionsmedicinsk afdeling eller skadestue. Vaccination mod rabies bør tilbydes personer i Danmark, der har erhvervsbetinget flagermuskontakt, personer, især børn, der skal udstationeres i rabies endemiske områder, rejsende, der via deres arbejde får kontakt med dyr, sundhedspersonale, der forventes at komme i kontakt med rabies patienter og rejsende, der opholder sig længere tid i rabies endemiske områder. Selv ved kortere rejser til lande, hvor rabies forekommer endemisk, kan det overvejes at tilbyde præeksposure vaccination mod rabies. For vaccination taler især omstændigheder ved rejsen, der gør det vanskeligt at nå til...)

Hortons hovedpine (klyngehovedpine) (...form. Imellem klyngerne er der symptomfri perioder af meget varierende længde (fra uger til flere år) i den episodiske form, mens der er vedvarende smerteanfald i den kroniske for...)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...tilbøjelighed til eksacerbationer). Spirometri gennemføres med henblik på at konstatere, om der foreligger luftvejsobstruktion, defineret som en postbronkodilatatorisk FEV 1 /FVC-ratio på under 0,7. FEV 1 i % af den forventede normalværdi anvendes til at gradere lungefunktionsnedsættelsen i såkaldte GOLD 1-4 stadier, hvor GOLD henviser til den internationale arbejdsgruppe Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease : GOLD 1: FEV 1 /FVC < 0,7 og FEV 1 over 80 % af forventet værdi GOLD 2: FEV 1 /FVC 0,7 og FEV 1 mellem 50 % og 80 % af forventet værdi GOLD 3: FEV 1 /FVC < 0,7 og FEV 1 mellem 30 % og 50 % af forventet værdi GOLD 4: FEV 1 /FVC 0,7 og FEV 1 under 30 % af forventet værdi Den spirometriske GOLD 1-4 stadieinddeling siger noget om sygdommens sværhedsgrad og har stor prognostisk værdi med hensyn til overlevelse og udvikling af respirationsinsufficiens. Patienter med nydiagnosticeret KOL, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling, inddeles i kliniske grupper A, B og E på baggrund af sværhedsgraden af daglige symptomer og hyppigheden af eksacerbationer. Symptomerne bedømmes enten ved Medical Research Councils Dyspnoea Scale (MRC, som går fra grad 1 til grad 5) eller modified MRC (mMRC, som går fra grad 0 til grad 4) eller ved hjælp af såkaldt COPD assessment test (CAT) (2524) . Patienter uden tilbøjelighed til eksacerbationer, men med flere daglige symptomer placeres i gruppen B, mens patienter uden svære symptomer placeres i gruppen A. Vurderingen af risikoen for fremtidige eksacerbationer baseres på antallet af eksacerbationer det sidste år. 2 eksacerbationer indenfor det seneste år, som krævede behandling med prednisolon eller antibiotika, eller én indlæggelseskrævende eksacerbation indikerer en høj eksacerbationsrisiko og patienten placeres i GOLD gruppe E. Inddeling i grupperne A, B og E er mest relevant på diagnosetidspunktet, hvor man skal starte medicinsk behandling. Efter at patienten er sat i behandling, er GOLD A-E grupperne mindre relevante, og den videre behandling baseres på, om der fortsat er dyspnø og eksacerbationer. Principperne for gruppering i GOLD A-D og forslag til medicinsk behandling fremgår af tabel 4. Tabel 4. Klassifikation af sværhedsgrad af KOL i grupper GOLD A, B og E og forslag til medicinsk behandling Stadie Karakteristika Behandling A: KOL med få symptomer og få eksacerbationer. MRC* < 3 Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år Inhaleret bronkodilator: Enten korttidsvirkende bronkodilator SABA eller SAMA Langtidsvirkende inhaleret bronkodilator: LABA eller LAMA** B: KOL med flere symptomer men få eksacerbationer. MRC* på 3 eller højere Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år LABA eller LAMA** Ved fortsat åndenød på én bronkodilator, bør man afprøve effekten af to langtidsvirkende bronkodilatorer samtidigt; dvs. LABA + LAMA E: KOL med flere eksacerbationer, uanset graden af de daglige symptomer. Mindst 2 eksacerbationer det sidste år eller én hospitalsindlæggelse på grund af eksacerbation Førstevalg er LABA + LAMA Ved fortsatte eksacerbationer, kan behandlingen intensiveres til LABA + LAMA + ICS (triple-behandling). Evidensen for gavnlig effekt af tillæg af ICS er størst ved eosinofiltal i blod over 300 celler/mikrol., mens ICS frarådes ved eosinofiltal under 100 celler/mikrol. Supplerende behandlinger som kan anvendes i specialist regi er tillæg af: PDe4-hæmmer Langtidsbehandling med makrolid. * I stedet for MRC kan benyttes CAT-test, hvor en score på 10 svarer til en MRC-værdi på 3. Benyttes mMRC, svarer en værdi på 2 til en MRC-værdi på 3. ** LABA og LAMA er nævnt i alfabetisk rækkefølge, da man ikke kan fremhæve den ene gruppe frem for den anden blandt patienter med GOLD A eller B. SABA: inhaleret kortidsvirkende β2-agonist SAMA: inhaleret kortidsvirkende antikolinergikum LABA: inhaleret langtidsvirkende β2-agonist LAMA: inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum ICS: inhalationssteroid PDe4-hæmmer: fosfodiesterase 4-hæmmer Effekten af den iværksatte medicinske behandling vurderes efter 3-6 måneder. På dette tidspunkt anvendes GOLD A, B og E gruppering ikke længere, da den er målrettet patienter, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling. Ved fortsat åndenød modificeres inhalationsbehandling med eventuelt tillæg af yderligere bronkodilator eller et supplement med inhalationssteroid. Der kan også overvejes at skifte inhalationsdevice eller selve lægemidlet. Ved manglende effekt af ICS, eller bivirkninger, bør ICS seponeres. Det bør overvejes, om andre tilstande end KOL kan være årsagen til patientens åndenød (fx atrieflimmer, hjertesvigt, overvægt eller dårlig kondition). Ved fortsat åndenød bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på vurdering af indikation for specielle behandlinger som fx volumenreducerende terapi, hvilket kan være relevant for patienter med svær lokaliseret emfysem. Ved fortsatte eksacerbationer på LABA+LAMA og høje eosinofiltal (se Tabel 4) suppleres med ICS. Ved fortsatte eksacerbationer, bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på yderligere udredning, herunder stillingtagen til eventuel behandling med roflumilast eller lavdosis azithromycin. KOL-patienten skal vurderes for hyppigt forekommende komorbiditeter: osteoporose, iskæmisk hjertesygdom, lungekræft, undervægt og hypoxæmi. Alle patienter med KOL skal opfordres og hjælpes til rygestop , tilbydes influenzavaccination , pneumokokvaccination og henvises til rehabilitering, omfattende fysisk træning , hvor det er relevant (dvs. ved et MRC-score på 3 eller højere, svarende til...)

Kroniske smertetilstande (...til stede hele tiden eller hyppigt tilbagevendende smerter. Kroniske non-maligne smerter kan opdeles i kroniske simple smerter eller kroniske komplekse smerter. Mekanistisk kan der være tale om nociceptive eller neuropatiske smertekomponenter, eller en blanding. Ved kroniske komplekse smerter er der ofte en væsentlig komponent af ændret nociception, også kaldet nociplastiske smerter. Ved behandling af kroniske non-maligne smerter er målet ikke smertefrihed, men lindring af smerterne. Farmakologisk behandling kan ikke stå alene, men vil også omfatte non-farmakologisk behandling som fx træning, afspænding, søvnhygiejne og arbejde med mestringsstrategier (6658) . På området findes bl.a.: Smerteguide fra Sundhedsstyrelsen. Faglige anbefalinger for udredning og behandlingsbehov hos patienter med kroniske smerter i almen praksis. National klinisk retningslinje for behandling af børn og unge 6-18 år med kroniske non-maligne smerter. National klinisk retningslinje for behandling af voksne med kroniske non-maligne smerter. Simple kroniske smerter Den simple kroniske smerte er defineret ved, at smerterne ikke giver anledning til væsentlig indskrænkning i funktionsniveauet. Ved den kroniske simple smerte vil smerterne ofte være et symptom på en veldefineret underliggende sygdom, og smerten er typisk lokaliseret og velafgrænset. Smerten kan være nociceptiv, neuropatisk eller en blanding. Der kan være lette tegn på ændret nociception (nociplastiske smerter). Smertetilstanden er typisk ikke kompliceret af psykologiske eller sociale problemstillinger. Komplekse kroniske smertetilstande Den komplekse kroniske smerte er defineret ved, at smerterne både giver anledning til en betydeligt nedsat funktionsevne og har medført psykologiske og/eller sociale problemstillinger. Smerterne kan sjældent forklares ud fra de klassiske nociceptive eller neuropatiske smertemekanismer, og der er ofte en betydelig grad af ændret nociception (nociplastiske smerter). Når en smertetilstand har en højere intensitet eller større udbredning end forventet ud fra evt. underliggende sygdomme og ikke reagerer på sædvanligvis velfungerende behandlingstiltag, bør det overvejes, om patienten lider af en kronisk kompleks smertetilstand. Ved den kroniske komplekse smerte betragtes smerterne som en sygdom i sig selv. Til det kroniske komplekse smertebillede føjer sig desuden psykologiske, sociale og/eller eksistentielle problemstillinger. Den komplekse kroniske smerte har desuden en række typiske ledsagesymptomer i form af depression og angsttil...)

Leishmaniasis (...til et par uger. Ofte ses et langsomt voksende, ikke smertende krustøst sår eller en papel. Diagnosen mistænkes på baggrund af ophold i endemiske områder, og verificeres vha. skrab eller biopsi fra læsionen undersøgt med mikroskopi eller PCR. CL findes i Middelhavslandene, herunder Italien, Sydfrankrig, Spanien, Balkan, Tyrkiet og Grækenland, hvor bl.a. hunde er reservoir. I en række tilfælde vil individer smittet med CL kunne udvikle VL, især ved erhvervet immundefekt. Mukokutan leishmaniasis, ML Sjælden i forhold til kutan- og visceral leishmaniasis. Symptomerne er langsomt voksende, væskende ulcerationer, som ofte er lokaliseret i ansigtet og/eller nasopharynx. Artsbestemmelse med PCR og sekventering bør altid foretages, da der mikroskopisk ikke kan skelnes mellem former, der giver CL eller den prognostisk alvorligere ML, der kræver systemisk behandling. Visceral leishmaniasis, VL Inkubationstiden er ofte måneder til år. VL kan ligge latent i kroppen og blive klinisk manifest, hvis patienten bliver immuninkompetent fx i forbindelse med transplantation, biologisk behandling, kemoterapi eller HIV-associeret immundefekt. Globalt erhverves de fleste tilfælde i troperne (især Sudan, Indien, Brasilien), men VL findes i Middelhavslandene herunder Italien, Sydfrankrig, Spanien, Balkan, Tyrkiet og Grækenland, hvor hunde er reservoir. Symptomerne er snigende i form af træthed, anæmi, vægttab, hepato-splenomegali, hypersedimentatio, forhøjet total IgG, trombocytopeni. Diagnosen stil...)

Nedre urinvejssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms, LUTS) (...til blærens reservoirfunktion. Overaktivt blæresyndrom (OAB) er et symptomkompleks domineret af blærefyldningssymptomer, herunder imperiøs vandladningstrang (urgency), hyppig vandladningstrang (pollakisuri), natlig vandladning (nykturi) og/eller tranginkontinens (urgency-inkontinens). Anstrengelsesinkontinens (stressinkontinens) hos kvinder skyldes oftest en defekt suspension af urinrør og blærehals pga. svækkelse af bækkenbundens muskler og bindevæv, men kan også skyldes neuromuskulære forandringer ved urinrørets lukkemuskel. Hos mænd er stressinkontinens oftest iatrogen efter prostatakirurgi. Natlig vandladning (nykturi) hos voksne kan udover at være en del af OAB skyldes et stort væskeindtag i aftentimerne, insufficient blæretømning, nedsat blærekapacitet eller - specielt hos ældre - natlig polyuri hvor natdiuresen overstiger blærekapaciteten (fx pga. nedsat ADH-produktion eller nedsat hjertepumpefunktion og deraf følgende natlig ødemudskillelse). Ved natlig polyuri vil den natlige diurese (inkl. første morgenvandladning) hos ældre (< 65 år) overstige 33 % af døgndiuresen, mens grænsen hos yngre er 20 %. Blæretømningssymptomer , der relaterer sig til vandladningen. Det kan dreje sig om igangsætningsbesvær, slap stråle, mangelfuld blæretømning, bugpressevandladning og efterdryp. Tabel 1. Eksempler på sygdomme, der kan påvirke de nedre urinvejes funktion Påvirkning af blærens reservoirfunktion Fødselsskader med svækket bækkenbund. Senfølger efter bækkenkirurgi eller strålebehandling i det lille bækken. Diabetisk neuropati. Blæretumorer, blæresten og urinvejsinfektion. Suprapontine neurologiske lidelser som apopleksi og Parkinsons sygdom. Påvirkning af blærens tømningsfunktion Benign prostata hyperplasi eller lokalavanceret prostatacancer og deraf afledt infravesikal obstruktion uretralstriktur. Genitalprolaps hos kvinder. Detrusor hypokontraktilitet er typisk idiopatisk og ses specielt hos ældre, men kan tillige være forårsaget af antikolinerge lægemidler, diabetisk neuropati, radikal bækkenkirurgi eller langvarig øget udløbsmodstand. Sakrale/infrasakrale rygmarvsskader. På grund af den udtalte autonome innervation har lægemidler med effekt på det autonome nervesystem en naturlig plads i behandlingen af dysfunktion af de nedre urinveje. Tabel 2. Behandling af vandladningsforstyrrelser Til...)

Lus (...tilpasser sig et bestemt værtsdyr og kan kun leve på dette. Hos mennesker ses hovedlus ( Pediculus capitis ) og de nu sjældne fladlus ( Phthirus pubis , morpioner) og kropslus Pediculus corporis ). Hovedlusene, der er 2-3 mm lange, lever på hårbunden, hvor temperatur og fugtighed er optimale for lusenes udvikling. Tæt ved hårbunden kittes æggene fast til håret, og de klækkes efter ca. 8 dage. Ca. 8 dage senere er de udviklede til kønsmodne lus. Lusens livscyklus varer således 2-3 uger. Smitte sker ved direkte kontakt eller ved at dele kam, børste eller hue. Smitte forekommer ofte i skoleklasser og børneinstitutioner. Hovedlusen kan kun leve i ca. 2 døgn uden sin vært, og derfor kan bekæmpelsen i miljøet indskrænkes til vask af sengetøj og vask eller rensning af tøj som huer og halstørklæder. Tøj, der ikke tåler vask, kan lægges i fryseren natten over. Kamme og børster kan lægges i sulfosæbevand. Bekæmpelse i skoler og institutioner kræver en velorganiseret indsats. Fladlus er tilpassede til udvikling i behåringen i genitalregionen, på kroppen, i aksillerne og sjældnere i skægregionen og cilierne. Smitte sker ved samleje, men til...)

Thyroideacancer og medicinsk behandling (...til formål at eliminere residualt thyroideavæv og evt. mikroskopiske metastaser. I forbindelse med den radioaktive jodbehandling bruges thyrotropin-alfa som forbehandling. Efter kirurgi og eventuel jod-behandling er supplerende behandling med thyreoideahormon, levothyroxin , standard for at undertrykke TSH, hvilket mindsker risikoen for tumorrecidiv, da TSH stimulerer thyroideacellernes vækst. Dosis justeres individuelt med henblik på TSH under øvre normalgrænse, og behandlingen kræver løbende monitorering af thyreoideafunktion og thyroglobulin som tumormarkør. Behandling af jodresistent thyroideacancer Ca. 10 % af patienter med differentieret thyroideacancer udvikler jodresistent sygdom, hvor tumorvævet ikke længere optager jod. Hos disse patienter er kirurgi og ekstern strålebehandling en mulighed ved lokaliseret sygdom, men ved avanceret eller metastatisk sygdom er medicinsk behandling essentiel. Systemiske behandlingstil...)

Meningitis / meningokoksygdom (...tilfælde i Danmark har været faldende de seneste årtier og der er aktuelt under 50 tilfælde om året, med serotype B og -W135 som de hyppigste. Coronarestriktioner under COVID-19 pandemien medførte at der i 2021 kun blev registreret 10 tilfælde af invasiv meningokoksygdom, hvilket er det laveste antal årlige tilfælde nogensinde. I 2022 og 2023 er der anmeldt henholdsvis 32 og 25 tilfælde. Omkring 8 % af jordens befolkning er asymptomatiske bærere af meningokokken i næsen og svælget. Smitte sker ved direkte kontakt eller dråbesmitte og kræver således tæt kontakt med en bærer. Inkubationstiden er kort, 2-10 døgn, og en livstruende infektion med svær sepsis og dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) kan udvikles i løbet af få timer. Selv behandlet er dødeligheden 10-15 %. Vaccinerne mod serotype A, C, W135 og Y er baseret på oprensede polysaccharidkapsler. De tetravalente konjugerede vacciner har erstattet de tidligere rene polysaccharidvacciner. Vaccinerne beskytter både mod invasiv meningokoksygdom og udvikling af bærertilstand for serogruppe A, C, W135 og Y. Til voksne og børn > 1 år gives én dosis (0,5 ml) i.m. ( Nimenrix® er registreret til brug fra 6 ugers alderen og Menveo® fra 2 år). Nimenrix® er registreret til spædbørn fra 6-ugers-alderen til 6 måneder, hvor der gives to doser med minimum to måneders interval. Børn i aldren 6-12 måneder gives én dosis. Der anbefales en boosterdosis ved 12 måneder, men minimum 2 måneder efter primær vaccination. Der er for Menveo® og Nimenrix® påvist persistens af antistoffer i henholdsvis 5 år og 10 år efter vaccination. Varighed af beskyttelsen anses tilsvarende at være 5 år for Menveo® og 10 år for Nimenrix®. Behovet for boosterdosis er ikke fastlagt, men bør overvejes til personer, der fortsat er i risiko for invasiv meningokoksygdom med vaccinetyperne mere end 1 år efter seneste vaccination. Fraset allergi mod indholdsstoffer er der ingen kontraindikationer mod vaccination. Der anbefales vaccination af husstandskontakter og evt. andre med tæt kontakt til patienter med meningokoksygdom, forårsaget af gruppe A, B, C, W135 eller Y (vaccination tilbydes den samme personkreds, som har modtaget antibiotikaprofylakse). Der anbefales rutinemæssigt vaccination af patienter med komplement defekt eller aspleni. Der er krav om vaccination af pilgrimsrejsende til Mekka. Vaccination anbefales af udstationerede i højendemiske områder, langtidsrejsende i det såkaldte meningitisbælte i Afrika, især i perioden december-juni og med forventet nærkontakt med lokalbefolkningen, rejsende til områder med aktuel eller nylig overstået epidemi, studerende, der skal til udlandet (USA, England og Australien) og bo på college. Der er i de senere år blevet godkendt to forskellige vacciner til beskyttelse mod gruppe B meningokoksygdom, Bexsero® og Trumenba®. Bexsero® er en multikomponent proteinvaccine, som indeholder tre meningokokproteiner NHBA (Neisseria heparinbindende antigen), NadA (Neisserial adhesin A) og fHbp (faktor H-bindende protein) samt meningokok gruppe B ydre membran vesikler (Outer Membrane Vesicles). Denne vaccine er godkendt til forebyggelse af infektion med Neisseria meningitidis gruppe B for individer > 2 måneder. Flere europæiske lande, bl.a. England, anvender Bexsero® i deres børnevaccinationsprogrammer. Trumenba® er en bivalent vaccine indeholdende rekombinant fHbp fra to forskellige bakteriestammer. Trumenba® er godkendt til voksne og børn ≥ 10 år. Vaccinen kan gives som et 2- eller 3-dosis program, og data viser, at den giver bred beskyttelse mod de meningokok serogruppe B-stammer, som i øjeblikket cirkulerer i Europa. Baseret på serologiske data er effekten af de to programmer ligeværdige, men 3-dosis regimet giver hurtigere beskyttelse. Derfor anbefales dette til personer i øget risiko for meningokoksygdom, mens 2-dosis regimet anbefales til personer, der ønsker at være beskyttet mod meningokokker gruppe B, men ikke er i øget risiko. Bexsero® eller Trumenba® vil blive tilbudt som postekspositionsprofylaktisk vaccine til personer, som har været nære kontakter til en person med gruppe B meningokoksygdom, men de kan også anvendes i andre situationer, hvor vaccination er fundet indiceret. For både Bexsero® og Trumenba® gælder, at de begge er godkendt på baggrund af serologiske studier. Behovet for boosterdosis er ikke afklaret, og de beskytter formentlig ikke mod alle stammer af gruppe B meningokokker. Studier har vist, at Trumenba® kan boostes efter 4 år, men antistofniveauet efter primærvaccination falder hurtigt, og der kan være behov for revaccination tidligere. Vaccination anbefales i Danmark til nære kontakter til person med gruppe B meningokoksygdom og til...)

Multipel (dissemineret) sklerose (...til MS. Den fremherskende opfattelse er, at attakker opstår ved, at autoreaktive T-celler med specificitet mod antigener i CNS aktiveres uden for CNS, ofte i forbindelse med en bakteriel eller viral infektion. I de senere år er det blevet klart, at B-celler også er af betydning i patogenesen, formentlig som afgørende antigenpræsenterende celler. Autoreaktive T-celler kan påvises i blodet hos raske personer, men det antages, at disse autoreaktive T-celler holdes i skak af regulatoriske immunceller, og en nedsat funktion af de regulatoriske celler er påvist ved MS. Når autoreaktive T-celler aktiveres, aktiveres adhæsionsmolekyler på celleoverfladen, hvorved de kan fæstnes til endotelcellerne og migrere over blod-hjerne-barrieren. Det menes, at autoreaktive CD4 og CD8 T-celler herefter genkender myelin autoantigener, der præsenteres af specialiserede antigenpræsenterende celler, aktiveres og producerer proinflammatoriske cytokiner, heriblandt TNF-alfa of interferon-gamma. Herefter udløses en kaskade af inflammatoriske processer, der fører til rekruttering af yderligere T-celler, antistofproducerende B-celler og plasmaceller samt monocytter fra blodbanen med produktion af proteinnedbrydende enzymer, cytokiner, og frie radikaler, som forårsager destruktion af myelinskeder, oligodendrocytter og aksoner. I den progressive fase af sygdomsforløbet vedligeholdes inflammationen bl.a. i B-celle-follikel-lignende strukturer i meninges og aktiverede mikrogliaceller i hjerneparenkymet, og der kan optræde degenerative processer som følge af tidligere skader på aksoner og oligodendrocytter. Aktivering af immunceller uden for CNS spiller derfor en mindre rolle ved progressiv multipel sklerose. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde af MS i Danmark har været stigende gennem de sidste årtier specielt hos kvinder, som udgør 2/3, men synes de sidste år at have stabiliseret sig på ca. 600 nye tilfælde om året. Det totale antal patienter med MS er ca. 19.000. Sygdomsforløb MS kan traditionelt på basis af det kliniske forløb inddeles i: attakvis primær progressiv sekundær progressiv. De fleste patienter med MS (85-90 %) debuterer med et attakvis (recidiverende-remitterende) forløb. Den første begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). Det er imidlertid ofte muligt at stille diagnosen MS allerede ved den første demyeliniserende episode ved hjælp af MR-scanning og undersøgelse af spinalvæsken. Attakvis MS er karakteriseret ved anfaldsvise neurologiske udfaldssymptomer af mindst 24-48 timers varighed, som typisk udvikles i løbet af timer til få dage, og med efterfølgende hel eller delvis remission. Mellem de enkelte attakker er tilstanden stort set stabil uden tegn på klinisk sygdomsaktivitet. Hos nogle patienter kan registreres perioder med forværring af de permanente neurologiske deficit, uden at der er registreret attakker, kaldet PIRA ( P rogression I ndependent of R elapse A ctivity) . Dette skyldes formentlig subkliniske inflammatoriske forandringer i hjerne og rygmarv, der ikke registreres som kliniske attakker. De fleste patienter med attakvis MS overgår efter en længere årrække (typisk 10-20 år) til den sekundære progressive fase, hvor patienten, uafhængigt af attakker, har progression af sygdoms-manifestationerne. En mindre del (10-15 %) har primær progressiv MS med gradvis progredierende symptomer uden sikre attakker fra sygdomsdebut. Disse patienter er ofte ældre, når diagnosen stilles (alder ved diagnose for primær progressiv MS er godt 50 år, mod midt i 30'erne for patienter med attakvis MS). I dag defineres det kliniske forløb ikke alene ved attakvis eller progressiv MS, men disse betegnelser modificeres på grundlag af, om sygdommen er aktiv (klinisk aktiv med attakker og/eller aktiv ved MR-scanning i form af gadolinium-kontrast optagende læsioner eller nye læsioner på T2 vægtede optagelser sammenlignet med tidligere MR-scanning foretaget inden for forudgående 1-2 år), og om der er tegn på sygdomsprogression, hvilket traditionelt måles på Expanded Disability Status Scale (EDSS). Denne vurdering anbefales i udgangspunktet ca. en gang om året. Ovenstående tabel er modificeret efter artiklen: Defining the clinical course of multiple sclerosis: The 2013 revisions (4683) . Det samlede billede af sygdomsforløbet er i dag mildere end tidligere på grund af tidligere diagnose, ændrede diagnostiske kriterier, tidligere og mere effektiv behandling og ændret epidemiologi (5002) . Diagnostisk udredning Der eksisterer ikke en enkel, sikker diagnostisk test for MS. For at stille diagnosen kræves symptomer og tegn forenelig med en demyeliniserende sygdom og påvisning af flere (mindst to) inflammatoriske CNS-læsioner, der er tidsmæssigt og anatomisk adskilte samt udelukkelse af andre sygdomme, der kunne være årsag til de påviste symptomer og kliniske tegn. Diagnosen klinisk sikker MS kræver 2 adskilte attakker fra forskellig lokalisation i centralnervesystemet. En enkeltstående begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). MR-scanning og tilstedeværelsen af oligoklonale bånd i cerebrospinalvæsken (CSF) er de vigtigste parakliniske undersøgelser til diagnostik af MS og kan anvendes til at påvise disseminering af sygdommen både i tid og sted, hvorved diagnosen MS kan stilles. Med anvendelse af nyeste gældende (2024) McDonald diagnostiske kriterier (3432) kan diagnosen MS nu hos en stor del af patienterne stilles i forbindelse med første attak, hvis MR-scanning viser læsioner spredt i CNS (disseminering i sted), hvor involvering af n. opticus vist ved MR-scanning, optisk kohærens tomografi (OCT), visuelt evokerede potentialer (VEP) kan medregnes som en ny diagnostisk CNS lokalisation. Påvisning af centralt vene tegn (Central Vein Sign - CVS) eller paramagnetisk randlæsion (Paramagnetic Rim Lesions - PRL) ved MR-scanning og koncentrationen af kappa frie lette kæder i CSF, kan, når det er tilgængeligt, styrke diagnosen. Såvel oligoklonale bånd i CSF som øget IgG-index er tegn på intratekal immunaktivering. Sensitiviteten af oligoklonale bånd ved klinisk sikker MS er højere end 90 %, dog noget mindre ved klinisk isoleret syndrom, mens specificiteten er lavere, da intratekal immunaktivering af andre årsager også kan fremkalde oligoklonale bånd. I visse tilfælde kan Radiologisk Isoleret Syndrom (Radiological Isolated Syndrome - RIS) eller neurologiske symptomer, der ikke udgør et klart anfald eller en progression af invaliditet, opfylde kriterierne for multipel sklerose diagnosen. I dag medregnes RIS til multipel sklerose-spektret. Ved RIS forstås, at der hos personer, der af anden årsag får foretaget en MR-skanning af hjernen, ses forandringer karakteristiske for MS, uden at personen på noget tidspunkt har frembudt symptomer på demyeliniserende sygdom. I visse til...)

Tuberkulose og andre mykobakterioser (...til de to nøgle-stoffer, rifampicin og isoniazid. For at modvirke isoniazidudløst neuropati suppleres behandlingen med pyridoxin. Den samlede behandlingsvarighed er for de fleste tuberkulose-manifestationer 6 måneder. Patienter, som er dyrkningspositive efter 2 måneder, behandles i 9 måneder. Som noget nyt anerkender WHO et TB-behandlingsregime med varighed på 4 måneder, hvor rifampicin erstattes af rifapentin, og hvor ethambutol erstattes med moxifloxacin (5512) . Rifapentin er EMA-godkendt, men ikke markedsført i Danmark. Tabel 1: Standardbehandling og dosering* til voksne (1681) : Stofnavn Dosering Behandlings-varighed/doser Isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) 300 mg (5 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Rifampicin 600 mg (10 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Ethambutol 1.200 mg (20 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyrazinamid 2.000 mg (30 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyridoxin 20 mg 1 gang dgl. ** * Maksimale doser, øges kun for pyrazinamid ved vægt > 90 kg. ** Så længe isoniazid gives (kombinationspræparat fremstilles på Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, 2730 Herlev). Et nyt regime er ved at vinde indpas med kun 4 måneders behandling med isoniazid, rifapentin, moxifloxacin og pyrazinamid i 2 mdr. Behandlingen kan som udgangspunkt gives til alle med antibiotika-følsom pulmonal TB, men den anbefales endnu ikke til ekstra-pulmonal TB (erfaring savnes) eller HIV-positive patienter med CD4< 100. Behandlingen skal forlænges, hvis der fortsat er vækst af M. tuberculosis i ekspektorat efter to måneders behandling af pulmonal TB. Ved vanligt regime forlænges behandlingen fra 6 til 9 måneder. Ved alternativt regime med plan om 4 måneders behandling skal behandlingsvarigheden også forlænges efter individuel vurdering (til 6-9 måneder). Hvis der var kavernedannelse på det initiale røntgenbillede, så anbefales kontinuationsbehandlingen også forlænget, så der i alt gives henholdsvis 9 og 6 måneders behandling. Kombinationspræparater kan anvendes, hvis antallet af tabletter vurderes at have betydning for, om patienten gennemfører behandlingen, eller hvis der er risiko for, at patienten vil fravælge et enkelt præparat. Rifampar indeholder rifampicin 150 mg, isoniazid 75 mg, pyrazinamid 400 mg og ethambutol 275 mg. En patient med legemsvægt 55-70 kg skal have 4 tabl. dagligt i de første 8 uger (samt pyridoxin 20 mg). Ethambutol kan, hvis det er indiceret, erstattes af moxifloxacin uden ændring af behandlingslængde. Rifabutin kan erstatte rifampicin. Alle andre substitutioner vil medføre forlængelse af behandlingstiden til mindst 9 mdr. og ofte 12 mdr. Hvis der hverken gives isoniazid eller rifampicin, skal behandlingen yderligere forlænges. Dette er en specialistopgave. Det er vigtigt at monitorere behandlingseffekten af pulmonal tuberkulose med ekspektoratundersøgelser til dyrkningsnegativitet. Serumkoncentrationsbestemmelse af rifampicin, isoniazid, ethambutol og pyrazinamid kan rekvireres via afdelingen Tuberkulose & Mykobakterier, Statens Serum Institut . Det kan være relevant ved mistanke om nedsat absorption eller ved compliance problemer. I enkelte situationer kan supplerende behandling med glukokortikoid komme på tale. Behandlingsregimet ved tuberkuløs meningitis inkluderer prednisolon 1 mg/kg i de første uger. Et studie fra Vietnam med mere end 500 patienter over 14 år har bekræftet, at dexamethason nedsætter mortaliteten ved tuberkuløs meningitis (777) . Steroid anbefales i de første ugers behandling af tuberkuløs pericarditis for at undgå constrictio cordis. Anden-linje lægemidler Ved resistens eller pga. bivirkninger kan det være nødvendigt at erstatte et eller flere af standardstofferne med anden-linje lægemidler. Fluorquinolonet moxifloxacin hører til disse stoffer. Rifabutin kan vælges til tuberkulosebehandling, hvis der er interaktionsproblemer med andre CYP3A4-inducerende stoffer fx HIV-midler tilhørende proteasehæmmergruppen. Rifabutin er ofte uegnet, hvis problemet er rifampicinresistens, da der i mere end 70 % af tilfældene er krydsresistens mellem rifampicin og rifabutin. Bedaquilin, et diarylquinolin, er markedsført med indikationen MDR/XDR-tuberkulose, og para-aminosalicylsyre (PAS) er registreret til samme indikation. Delaminid (Deltyba) og Pretomanid (Dovprela)er godkendt af EMA, men ikke markedsført i Danmark. Disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. WHO har i den seneste guideline (3039) vedrørende behandling af resistent TB prioriteret moxifloxacin , bedaquilin og linezolid som essentielle i sammensætningen af et regime til behandling af MDR-TB. Clofazimin er også anbefalet af WHO som et kerne anden-linje stof. Der er lang erfaring med stoffet i behandlingen af lepra, og det tolereres vanligvis godt. Clofazimin (Lamprene) er ikke markedsført i DK, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Endelig er Cycloserine og Terizidone opgraderet i rækken af anden-linje stofferne: det drejer som ældre præparater, som ikke er markedsført i Europa og kræver derfor udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Amikacin (Amikacin Biklin fra Bristol-Myers Squibb) har veldokumenteret virkning, men skal gives intravenøst eller intramuskulært. Amikacin kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Aminoglycosider er i de seneste WHO -guidelines nedprioriteret i forhold til linezolid og bedaquilin (3039) . Behandling af tuberkulose infektion Behandling af latent inficerede kan komme på tale hos børn og unge, som har været udsat for tuberkulosesmitte, og som er Mantoux-positive eller reagerer positivt i interferon-gamma-release assays (IGRA) (fx Quantiferon®, Cellestis, T-spot.TB, Oxford Immunotech). Hvis der ikke er tegn på aktiv sygdom, kan behandling med isoniazid 300 mg (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) samt pyridoxin 20 mg daglig i 6 måneder eller rifampicin 600 mg i 4 måneder eller en kombination af rifampicin og isoniazid/pyridoxin i 3 måneder anvendes (3039) . WHO anbefaler nu også et 12-dosis regime bestående af rifapentin og højdosis isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), som skal administreres én gang ugentlig i 12 uger (4493) . Rifapentin er registreret i Europa, og kan rekvireres med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det kan også gives helt ned til én måned med rifapentin plus isoniazid dagligt (28 doser) (1HP): Isoniazid, 300 mg/dag + Rifapentin, 600 mg/dag. WHO anfører, at patienter og klinikere foretrækker de korte regimer, som der forventeligt vil være færre problemer med og højere gennemførelsesrate, men der er ikke evidens for bedre effektivitet 6253 - WHO Consolidated Guidelines on Tuberculosis, Module 1: Prevention.Tuberculosis preventive treatment . Behandling af latent infektion tilbydes Mantoux- eller IGRA-positive voksne, der skal organtransplanteres eller i behandling med TNF-hæmmende midler. Både IGRA og Mantoux-testen kan være falsk negative. Behandling af andre mykobakterier Valg af behandling afhænger af den isolerede bakterieart. Et regime, der består af azithromycin (250-500 mg 1 gang dagligt) eller clarithromycin (500 mg 2 gange daglig), ethambutol (1.200 mg 1 gang daglig) og rifampicin (600 mg 1 gang daglig) eller rifabutin (300 mg 1 gang daglig), vil være effektivt over for M. avium og M. intracellulare samt en del andre langsomt-voksende NTM. Der er ringe overensstemmelse mellem in vitro -resistensprofil og klinisk virkning. Kun resistensudvikling over for makrolider: clarithromycin og azithromycin menes at have klinisk relevans. Typisk vælges en 12-måneders behandlingsvarighed efter konvertering til dyrkningsnegativitet. BCG-infektion Vaccination med den levende, svækkede Calmette vaccine, Bacillus Calmette Guérin (BCG). BCG anses for særdeles sikker og administreres i mange lande til nyfødte. I sjældne tilfælde kan der efter vaccination opstå en behandlingskrævende lokal absces. Behandling af carcinoma in situ forandringer i blæren med BCG-installation kan ligeledes medføre infektion enten regionalt i glandler, som lokale abscesser, spondylit eller som dissemineret infektion. Betydende infektion med den ellers lavpatogene vaccinestamme BCG bør føre til overvejelser vedrørende den vaccineredes immunstatus. Behandling af BCG-infektion består af rifampicin og isoniazid i 6 måneder suppleret med etambutol i de første 2 måneder. M. bovis , herunder også BCG er naturligt resistent over for pyrazinamid. Børn Børn tåler generelt tuberkulosebehandling godt. Data viser, at der ikke er fare for, at ethambutol i en døgndosis på 20 mg/kg (15-25 mg/kg) legemsvægt giver opticus neuritis hos børn, som behandles med stoffet i 2 måneder, og derfor anbefales ethambutol i den initiale kombinationsbehandling til alle børn uanset alder (1682) . Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Generelt anbefales klinisk og paraklinisk monitorering af behandlingsbivirkningerne kvalme, abdominalsmerter samt lever- og nyrefunktionsmarkørblodprøver. Bedaquilin og pyrazinamid er kontraindicerede ved stærkt nedsat leverfunktion. Paraaminosalicylsyre og myambutol er kontradindicerede ved stærkt nedsat nyrefunktion. Alle andre tuberkulostatika kan anvendes ved nedsat lever og/eller nyrefunktion. Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved nedsat nyre- eller leverfunktion. Gravide og ammende Af hensyn til såvel den gravide som fosteret er tuberkulose en absolut behandlingsindikation. Rifampicin, isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), ethambutol og pyrazinamid kan alle anvendes til...)

Bakteriel øjenbetændelse (...til større tårekanaler, og symptomerne forsvinder. Behandling er aftørring med saltvand. Er symptomerne ikke svundet ved 2-års-alderen, henvises til øjenlæge. Farmakologisk behandling Svær conjunctivitis kan behandles med antibiotika, da det afkorter forløbet. Slutresultatet er dog ens for aktiv behandling og placebo i de fleste undersøgelser. For yderligere se også øjenbetændelse hos børn og øjenbetændelse hos nyfødte . Præparatvalg Som førstevalgspræparat bør vælges chloramphenicol øjendråber, da det er bredspektret, og der er få problemer med resistens. Chloramphenicol er ikke virksomt over for Pseudomonas aeroginosa , som ses hyppigt hos kontaktlinsebrugere. Ved påvist P. aeruginosa anvendes i stedet topikal ciprofloxacin eller levofloxacin. P. aeruginosa er naturlig resistent over for moxifloxacin, og dette stof kan derfor ikke anvendes, se lokalbehandling af øjeninfektion . Fusidinsyre er smalspekteret og ikke virksomt over for Haemophilus influenzae og Streptoccocus pneumoniae, som er en hyppig bakterie hos mindre børn (2029) (4941) . Øjenbetændelse ved samtidig øvre luftvejsinfektion eller otit bør ikke behandles med fusidin-øjendråber, da Haemophilus influenzae og Streptoccocus pneumoniae er hyppigt forekommende ved disse infektioner. Fusidinsyre er et af de få virksomme stoffer mod MRSA. For at forebygge almen resistensudvikling, vil det formentlig være hensigtsmæssigt at undgå at bruge stoffet ved banale lidelser som øjenbetændelse. Chloramphenicol bør foretrækkes. Behandlingen fortsættes i 2 dage efter symptomophør, normalt ikke længere end 2 uger i alt. Ved dyrkningspositiv chlamydia-infektion anvendes hos nyfødte azithromycin oralt og hos voksne under 35 år azithromycin som øjendråber suppleret med doxycyclin oralt. Ved voksne over 35 år anvendes azithromycin som øjendråber suppleret med ciprofloxacin oralt. Hvis der ikke opnås bedring efter 3 til 4 dages behandling, kan man skifte til et andet antibiotikum blandt de nævnte. Hvis der ikke forekommer bedring efter endnu 3 til 4 dage ved brug af andet præparat, kan det være relevant at lave en dyrkning fra conjunctiva, og patienten henvises til...)

Hæmorider og analfissur (...til hæmorider og analfissur. Rådgivning vedrørende kost, motion, hensigtsmæssige afføringsvaner og lakserende behandling har klinisk dokumenteret effekt (1880) og bør derfor altid gives som første behandling. Rationalet er, at øget kostfiberindtag og eventuel lakserende behandling blødgør afføringen og modvirker overdreven pressen i forbindelse med defækation. Derved reduceres den mekaniske påvirkning på de anale vaskulære puder og risiko for blødning fra og prolaps af hæmoridevæv nedsættes. Ligeså reduceres den mekaniske påvirkning på en eventuel fissur ved den anocutane overgang. En anden form for konservativ behandling er gentagne sædebade. Rationalet er symptomlindring, sphincterrelaksation og bedre perianal hygiejne. Fysiologisk og klinisk evidens savnes imidlertid. Farmakologisk behandling Hæmorider Der er ringe evidens for effekten af farmakologisk behandling af hæmorider. Evidensen bygger mest på klinisk erfaring, og derfor må behandlingsvejledning betragtes som praktiske erfaringsbaserede råd. Lokal applikatiof glukokortikoidholdig salve evt. i kombination med lokalbedøvende middel er meget anvendt. Rationalet er reduktion af ødemet og derved, lindring af symptomerne. Nogen kausal effekt har det ikke. Salver bør foretrækkes, da de virker lokalt på applikationsstedet. Stikpiller kan migrere op i rectum, og virkningen udebliver. Behandling med glukokortikoidholdige midler bør ikke anvendes i længere tid (maksimalt 2 uger) på grund af risiko for kontaktdermatit. Patienter med vedholdende symptomgivende grad 2 hæmorider (hæmorideprolaps med spontan reposition) på trods af konservativ behandling, grad 3 hæmorider (hæmorideprolaps med nødvendig digital reposition) og grad 4 hæmorider (permanent hæmorideprolaps) bør henvises til kirurgisk vurdering (2214) (3253) . Analfissurer Akut analfissur opstår efter traume i analkanalen, og er oftest udløst af svær obstipation eller eksplosiv diarré. Analfissuren udløser derpå smertebetinget rektal obstipation, sfinkter hypertoni, nedsat gennemblødning, lokal iskæmi og derved forsinket heling. Behandlingen stiler mod at bryde denne onde cirkel ved forsøg på at reducere den mekaniske påvirkning på analkanalen ved hjælp af afføringsregulering og eventuel farmakologisk eller kirurgisk sfinkterrelaksation (5474) . Lokalbehandling med salver med afslappende virkning på analsfinkter har effekt ved akutte, såvel som kroniske fissurer efter 6-8 uger, fx glyceryltrinitratsalve 0,4 % eller diltiazemgel 2 % (fremstilles magistrelt) (3250) (6177) . Bivirkninger til den lokale behandling er desværre hyppige (hovedpine ved glyceryltirnitrat/lokal allergisk reaktion pga. diltiazem gel). Anden lokalbehandling med ikke registrerede lægemidler som Levorag Emulgel eller E-Vitamin salve kan muligvis være virksomt (5476) (6176) . Behandlingshierarki til kronisk analfissur Pragmatisk anbefales et behandlingshierarki med afføringsregulering, sædebade, salve med lokalanæstetikum uden glukocortikoid i en uge og først derefter andre lokalbehandlinger i form af nitroglycerin- eller diltiazemgel (3250) . Ved manglende effekt kan overvejes henvisning til...)

Polycystisk ovariesyndrom (...tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Desuden anvendes nu letrozol i stigende omfang, se nedenfor. Hvis patienter ikke ovulerer på clomifen-behandling, påbegyndes FSH - eller menotropin -behandling, hvilket ligeledes er specialistopgaver. Der er nu evidens for, at metformin øger chancen for graviditet og fødsel, både som monoterapi og i forbindelse med gonadotropinbehandling (3249) . Metformin er mest effektivt til ikke-overvægtige kvinder med PCOS og blødningsforstyrrelser, og overvægtige bør først og fremmest tabe sig før en evt. medicinsk behandling. Metformin bør generelt seponeres, hvis graviditet indtræder, da der ikke er nogen sikker gevinst af metformin ved graviditet, herunder i forhold til risiko for abort. Letrozol anbefales som 1. valg ved anovulatorisk infertilitet hos kvinder med PCOS af det europæiske fertilitetsselskab (ESHRE). Den gældende guideline om ovulationsinduktion fra Dansk Fertilitetsselskab er nu opdateret (6307) , men Letrozol er endnu ikke registreret til brug ved ovulationsinduktion i Danmark. Kvinderne skal derfor informeres om, at behandlingen er off-label. Dette indebærer lægens pligt til grundig information om virkning og bivirkninger samt en skærpet indberetningspligt af bivirkninger . Såfremt der ikke er graviditetsønske, er p-piller en god behandling af symptomerne ved PCOS. Med p-pillebehandlingen opnås blødningsregulering samt suppression af ovariernes androgene sekretion og en stigning i SHBG. Herved sænkes niveauet af frit testosteron, hvilket som regel giver en reduktion i akne- og hirsutismeforekomst. Effekten på hirsutisme er mindre udtalt end effekten på akne. Spironolacton er en aldosteronantagonist, der samtidig virker som androgenreceptorblokker (hæmmer 5-alfareduktase i omdannelsen af testosteron til dihydrostestosteron i perifert væv). Behandlingen skal gives i en relativ høj dosis (100-200 mg daglig) i denne sammenhæng, og bivirkninger med træthed, svimmelhed og gastro-intestinale gener kan ses. Spironolacton bør ikke anvendes under graviditet, hvorfor sikker prævention anbefales ved behandling med spironolacton. S-kalium bør kontrolleres under behandlingen med blodprøver 4 uger efter behandlingsstart og herefter halv-helårligt. De tre behandlingsformer (p-piller, metformin, androgenreceptorblokker) kan kombineres. Kirurgisk behandling Laparoskopisk elektro- eller laserkoagulation af ovariekapslen inducerer ofte ovulation og regelmæssig cyklus. Behandlingen inducerer et fald i den ovarielle androgensekretion. Virkningen er oftest af års varighed, men kan ikke anbefales generelt pga. follikeldestruktion. Ved hirsutisme har kutan IPL (intenst pulserende lys) eller laserterapi god effekt. Ikke alle hud- og hårtyper egner sig dog til IPL eller laserbehandling. Behandlingen bør generelt først opstartes ved samtidig medicinsk intervention for at sikre en længerevarende effekt af behandlingen, hvor formålet med den medicinske behandling er at bremse fremvækst af nye hår, mens IPL eller laserbehandlingen fjerner eksisterende hår. Lokalbehandling med eflornithin har nogen effekt og kan også anvendes på mørk hud. Revurdering af behandling Behandlingen tilpasses kvindens alder og symptomer, som kan ændre sig over år, hvilket i mange til...)

Stressinkontinens hos kvinder (...tilbydes og har - efter grundig instruktion og 3-6 måneders træning - effekt hos 30-50 %. Vægttab og rygeophør kan være relevant. Specielt hos yngre kvinder med inkontinens ved sportsudøvelse mv. kan vaginal-tampon/ring prøves. Hos ældre kvinder kan inkontinenspessar tilbydes, og bør da altid kombineres med lokalhormonbehandling. Ved manglende effekt af konservativ behandling bør kvinden, uanset alder og helbredstilstand, henvises til evt. operation, der kan gennemføres i lokal anæstesi og er effektiv hos optil 65 % ved periuretral fyldstofsinjektion (bulking) og hos optil 90 % ved suburetrale kunststofslynger (fx TVT eller TVT-O). Medikamentel behandling Medicinsk behandling kan bedre stressinkontinens, men effekten er sparsom og er behæftet med mange bivirkninger (4952) (6342) . Anbefales ikke i DK. Duloxetin er en selektiv serotonin-noradrenalingenoptagshæmmer (SNRI), som stimulerer nervus pudendus’ sakrale motoriske center, hvilket giver en øget uretral tonus. Effekten er dårlig sammenlignet med operation. I forhold til placebo kureres kun få procent flere helt for deres stressinkontinens (11 % versus 8 %) og antallet af inkontinensepisoder reduceres kun med ca. 1 pr. døgn. CNS-bivirkninger er hyppige, først og fremmest kvalme der opleves af 1 ud af 4 patienter. Andre almindelige CNS-bivirkninger er søvnforstyrrelser, nervøsitet, hovedpine, nedsat libido og anorgasme. Behandlingseffekt og bivirkninger kan vurderes inden for få uger, ved manglende effekt bør behandlingen stoppes. Individuelt tilskud kan søges, men forudsætter grundig udredning, svigt af konservativ behandling og at kvinden ikke kan til...)

Herpes simplex virus (virusinfektioner) (...tilstand. Lokalt vil der være vesikler og sår, eventuelt ledsaget af dysuri, udflåd og regional lymfadenopati. Symptomerne varer ofte et par uger. Efter den primære infektion forbliver virus latent i ganglion trigemini eller i de sakrale ganglier. Recidiv kan fremprovokeres af ultraviolet lys, stress og hormonelle forhold, men oftest kan der ikke påvises en direkte udløsende årsag. Recidiver er ofte forudgået af prodromalsymptomer som kløe eller smerte. Genitale recidiver kan være uden typiske vesikler eller sår. Hvis HSV inficerer øjet, kan der udvikles synstruende keratitis. HSV-encefalitis er en sjælden (20 årlige tilfælde i Danmark), men alvorlig tilstand. De fleste tilfælde hos større børn og voksne skyldes HSV-1 (90 %). Selv ved optimal behandling er der høj mortalitet og betydelige neurologiske senfølger. HSV-2 er tillige årsag til serøs meningitis, der i modsætning til HSV-encefalitis har et godartet forløb - dog med risiko for recidiverende tilfælde. I sjældne tilfælde ses generaliseret HSV-infektion med bl.a. hepatitis. Hos immundefekte patienter kan HSV-infektioner forløbe fulminant. Smitte af nyfødte, der ikke har fået antistoffer overført fra deres moder under graviditeten, kan give anledning til herpes neonatorum, der er en livstruende tilstand. Diagnostik Den kliniske mistanke om diagnosen kan bekræftes ved påvisning af HSV-DNA i materiale fra læsionerne ved PCR-teknik. Serologisk diagnostik bruges kun i specielle til...)

Ændringer i plasma-kalium (...tilstanden livstruende. Hyperkaliæmi ses helt overvejende ved: Nedsat renal K-udskillelse - oftest på grund af akut eller kronisk nyreinsufficiens, evt. i kombination med kaliumbesparende diuretika og/eller ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister, β-blokkere, NSAID eller ved binyrebarkinsufficiens. Ændringer i intern kaliumbalance med øget tilførsel fra ICV til ECV. Ses ved betydelig celleskade (fx hæmolyse, tumorlyse og rhabdomyolyse) og transcellulær displacering (fx lav blod pH [acidose], excessiv muskelkontraktioner, som status epilepticus eller efter indgift af suxamethon). Øget tilførsel - diætetisk ved nedsat nyrefunktion, ved uhensigtsmæssig stor indgift af kalium oralt eller intravenøst eller ved transfusion af store mængder bankblod. Pseudohyperkaliæmi på grund af hæmolyse i forbindelse med blodprøvetagning, ved udtalt trombocytose og/eller leukocytose. Symptomer og fund Neuromuskulære i form af træthed og kraftesløshed. Hjertestop som følge af ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi eller asystoli. Ekg-forandringer: Høje telt-formede T-takker, breddeøget QRS-komplekser, bradykardi, flad/manglende P-tak, sinusbølge og ventrikulær takykardi. Behandling Ved forhøjet P-kalium uden EKG-forandringer behandles med: Glucose-insulin infusion. OBS efterfølgende hypoglykæmi. Resiner, fx Resonium-calcium 15-30 g opløst i 100 ml vand, oralt eller rektalt. Ved P-kalium >6,5 mmol/l og EKG-forandringer akut behandling: Stop ulykken: Stands kaliumindgift Stabilisér myokardiet: CaCl 10 ml 0.5 mmol/ml eller calciumgluconat 30 ml 100 mg/ml iv kan gentages efter 5 min. ved fortsatte EKG-forandringer. Flyt kalium fra ECV til ICV: Insulin 10 ie + 50 ml 50 % (500 mg/ml) glucose i.v, ved BS > 13.6 mmol/l kun insulin. Kontrollér blodsukker og opsæt evt. 10 % glukose iv for at undgå hypoglykæmi ved normoglykæmi. Fjern kalium: Ved cellehenfald → akut dialyse Ved bevarede diureser forsøg 40-80 mg furosemid iv og evt. bolus 0,9 % NaCl ved mistanke om hypovolæmi Natriumzirconiumcyclosilicat 10 g p.o x 3 dagligt eller patiromer 8.4 g p.o x 1 dagligt. Ved metabolisk acidose (fx BE 3 mmol/l. Overgå hurtigst muligt til oral behandling. Er der ikke symptomer/EKG-forandringer (langt hyppigst) korrigeres med oral behandling, som er sikrest. Samtidig hypomagnesiæmi behandles. Kaliumunderskuddet kan vanskeligt beregnes, da plasma-kalium er et dårligt mål for totalt kalium, og da plasma-kalium kan være lav pga. displacering over cellemembranen. Vurdér ud fra anamnesen (diarré, diuretika, polyuri, fx ved hyperglykæmi) om der kan være tale om større deficit. Monitorere plasma-kalium ved korrektion. Ved nedsat nyrefunktion og/eller høj blod-pH skal der udvises særlig forsigtighed ved korrektion. Hvis patienten kan indtage normal kost, kan en oral dosis på 20-60 mmol/døgn anvendes profylaktisk ved diuretisk behandling og til korrektion af moderat hypokaliæmi. Hos patienter med insufficient tarmfunktion skal det basale behov på 1 mmol/kg legemsvægt dækkes med parenteral indgift, ligesom patologiske tab skal erstattes. Intravenøs indgift anvendes også ved svære tilfælde med neuromuskulære symptomer. Den maksimale infusionshastighed for kaliumholdige væsker angives noget forskelligt, men bør sædvanligvis ikke overstige 0,5 mmol/kg legemsvægt/time, dette afhænger dog af tabenes størrelse. Ved svær hypokaliæmi, hvor der ønskes en hurtigere infusion, skal dette ske under konstant ekg-monitorering. Plasma-kalium bør kontrolleres hyppigt. En reduktion af plasma-kalium på 1 mmol/l antages (med stor usikkerhed) at svare til...)

Malaria (...til kemoprofylakse. Globalt er anvendelse af insekticidimprægnerede myggenet blevet et værdifuldt instrument i bekæmpelse af myggebårne infektioner. Over 3 milliarder insekticidimprægnerede myggenet er leveret til tropisk Afrika siden 2004 og det skønnes, at over 50 % af børn under 5 år og gravide i Afrika syd for Sahara er beskyttet af net. Nye dobbeltimprægnerede net imprægneret med 2 forskellige insekticider udrulles i disse år i store dele af Afrika. Rejsende til områder med malariatransmission anbefales at sove under myggenet, imprægneret med syntetiske pyrethroider eller en række andre insekticider, der kan anvendes pga. tiltagende resistens mod pyrethroider hos mygge-populationen. Malariamyg ( Anopheles spp .) stikker især indendørs om natten, og imprægnerede myggenet giver derfor en basal beskyttelse. Imprægneringsmidler kan desuden bruges til både beklædning og gardiner. De syntetiske pyrethroider, der anvendes til imprægnering, er mindre egnede til hudpåføring, både fordi virkningen kræver direkte kontakt med myg, og fordi de kan være irritanter for huden. DEET (Diethyl-toluamid) En række myggeafskrækkende midler kan anvendes udendørs. På verdensplan er det mest anvendte basismiddel DEET. DEET-holdige præparationer er et afprøvet og effektivt middel mod en række forskellige myg (og flåter). Som alle kemiske forbindelser vil en del absorberes igennem intakt hud, mere ved tynd og ung hud, og midler indeholdende DEET foreslås i en række lande kun anvendt til personer, der er fyldt 3 år. Det Amerikanske EPA fraråder ikke brug hos hverken små børn eller gravide. Deres beslutning er baseret på 60 års erfaring med midlet. Midlet regnes for effektivt i formuleringer, der indeholder mindst 15 %, med bedring af effekt både på intensitet af mygge-afskrækning og længde af effekt af præparater med højere koncentration af DEET (20-30 %). Midlet kan misfarve plastprodukter (inkl. brilleglas) og opløse en række syntetiske stoffer og skal anvendes under hensyn til dette. Icaridin I en række forsøg har præparater med icaridin været lige så effektive som DEET-holdige præparater som myggeafskrækkende middel. Icaridin har ikke DEET's uheldige kemiske profil med opløsning af plastik og syntetiske stoffer og er muligvis mindre lokal-irriterende. PMD (p-menthan-3,8-diol) Citron-eukalyptusolie indeholder den kemiske forbindelse PMD, og denne har i enkelte forsøg i malaria-endemiske områder demonstreret sin effekt som beskyttende middel. Midlet skal re-appliceres oftere end både Icaridin og DEET pga. kortere virkningstid. Farmakologisk I Danmark (som i WHO) sidestilles profylakse med atovaquon/proguanil , mefloquin og doxycyclin til områder med udbredt chloroquinresistens, (undtagen SØ-Asien med udbredt mefloquin-resistens) herunder Tropisk Afrika. Både atovaquon/proguanil og doxycyclin er kontraindiceret til gravide i 2. og 3. semester, eneste mulige profylakse er mefloquin, der er vanskeligt at skaffe. Aktuelle anbefalinger om malariaprofylakse kan ses på Statens Serums Instituts (SSI) hjemmeside, Rejsevaccination . Den rejsende må gøres opmærksom på, at man kan få malaria på trods af alle forholdsregler. Hvis opholdet skal strække sig over længere tid i områder med høj risiko og vanskelig adgang til betryggende diagnose og terapi, kan der medbringes tabletter til nødbehandling. Malariabehandling Påvisning af malaria, herunder bestemmelse af procent inficerede erytrocytter (parasitæmien), er en klinisk mikrobiologisk vagtundersøgelse. Der skelnes mellem ukompliceret og kompliceret malaria. Ved ukompliceret malaria forstås, at antallet af erytrocytter med malariaparasitter er under 2 % hos patienten, og der ikke er kliniske komplikationer. Kompliceret malaria er dermed parasitæmi ≥ 2 %, eller cerebral påvirkning, tegn på nyrepåvirkning, svær anæmi, påvirket respiration eller en række kliniske eller biokemiske fund. Alle patienter med malaria skal akut henvises til nærmeste infektionsmedicinske eller infektionspædiatriske afdeling, da man ikke klinisk kan afgøre, om en infektion er kompliceret eller ukompliceret. Ukompliceret malaria forårsaget af: P. falciparum Kan i almindelighed behandles oralt, og førstevalgsbehandling er artemisinin kombinationsbehandling (ACT). Ikke-markedsførte præparater i Danmark er tilgængelige på de infektionsmedicinske eller infektionspædiatriske afdelinger. Udleveringstilladelse kan ansøges hos Lægemiddelstyrelsen. P. vivax, P. ovale, P. malariae eller P. knowlesi Behandles med et ACT, fx artemether/lumefantrin. P. vivax og P. ovale For at opnå radikal helbredelse af P. vivax og P. ovale malaria kræves det, at den initiale behandling suppleres med primaquin for at udrydde leverstadierne (hypnozoitter). Behandling med primaquin skal forudgås af undersøgelse for nedsat enzymaktivitet af G6PD pga. risiko for hæmolyse ved mangeltilstande. Kompliceret malaria: Behandles initialt med intravenøst artesunat . Hvis intravenøst artesunat ikke er til rådighed, kan der alternativt anvendes intravenøst quinin (ikke markedsført i Danmark, og ikke et ligeværdigt lægemiddel sammenlignet med artesunat), som med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen kan rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Artesunat-behandlingen efterfølges af behandling med et oralt administreret middel, hvor førstevalg er et ACT, fx artemether/lumefantrin. Gravide med malaria anbefales ligeledes behandling med artemether/lumefantrin. Nødbehandling af malaria: Ved længere tids ophold i områder, hvor der både er risiko for malaria og mangelfuld adgang til lægehjælp og/eller lægemidler af garanteret kvalitet, kan der inden afrejse gives recept på medicin til nødbehandling, denne skal altid kombineres med en skriftlig og mundtlig instruktion. Mange præparater, der forhandles i malariaområder, har ikke været underlagt farmaceutisk kontrol og har hyppigt for lavt eller intet indhold af virksomt lægemiddel. Rejsende frarådes derfor at købe malariamidler på rejsemålet, både til nødbehandling og som profylakse. Nødbehandling bør kun anvendes i særtilfælde og altid følges op af kontakt til læge. Der bør altid vælges et middel, som ikke har været anvendt som del af aktuelt profylakseregime. Manglen på tilgængelighed i Danmark af de internationalt anbefalede førstevalgsbehandlinger med artemisinin kombinationsbehandlinger gør, at der i praksis kun kan anbefales nødbehandling med atovaquon/proguanil . Angående valg af malariamidler til forebyggelse og nødbehandling henvises til Statens Serum Instituts hjemmeside, Rejsevaccination . Dosering ved malariaprofylakse Tabel 1. Dosering ved malariaprofylakse Styrke Dose- rings-hyppighed Dosering til 5-9 kg (2849, 2897) 10-19 kg 20-29 kg 30-39 kg > 40 kg Doxycyclin tabl. 100 mg daglig 1 tabl. Atovaquon/ proguanil tabl. 250 mg atovaquon/ 100 mg proguanil daglig 1 tabl. tabl. 62,5 mg atovaquon/ 25 mg proguanil (børnetabl.) daglig 5-9,9 kg ½ børne-tabl.* (2849) 1 børne-tabl. 2 børne-tabl. 3 børne-tabl. * Afvigelse fra produktresumé (2897) . Graviditet Hos gravide gælder samme forhold som hos ikke-gravide, at primær forebyggelse såsom brug af myggenet, myggebalsam/myggespray m.m. er meget vigtig. Det anses for anvendeligt i graviditeten på baggrund af et meget begrænset antal studier, mens der ikke er dokumenteret klinisk erfaring med icaridin (dette anbefales dog i USA af CDC på baggrund af en godkendelse af Miljøagenturet i USA (EPA)). For anvendelse under graviditet er det uklart, hvilke data der ligger til grund for denne vurdering: Prevent-mosquito-bites ). Det gælder for begge midler, at de kan anvendes på indikationen forebyggelse af insektbårne sygdomme, idet den positive beskyttende effekt anses for mere værdifuld end teoretisk risiko for fosteret. WHO fraråder generelt, at gravide rejser til områder med falciparum-malaria. Ved rejser til områder med P. falciparum malaria kunne tidligere anvendes mefloquin som førstevalgs profylakse, hvis der ikke er andre kontraindikationer, men mefloquin er ikke længere tilgængeligt i Danmark udover på specialafdelinger. I 1. trimester kan evt. anvendes doxycyclin , men det er kontraindiceret i 2. og 3. trimester. Til områder med P. falciparum malaria kan der ikke gives effektiv malariaprofylakse til gravide i 2. og 3. trimester. Atovaquon/proguanil bør undgås, da data er utilstrækkelige. Indtagelse af malariamidler af kvinder med uopdaget graviditet udgør ikke en indikation for at afbryde graviditeten. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Oversigt over malariamidler, som er kontraindicerede ved stærkt nedsat lever- og/eller nyrefunktion (GFR < 30 ml/min): Atovaquon ved eGFR 30 ml/min., mefloquin ved dekompenseret cirrhose og/eller hepatisk encefalopati. Malariamidler Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion Hydroxychloroquin Nej Nej Mefloquin Ja* Nej Doxycyclin Nej Nej Atovaquon/proguanil Nej Ja * Jf. produktresumé er mefloquin kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Der henvises til...)

Scabies (...til læge. Cremen/gelen smøres på fra kæberanden og nedefter. Hos børn under 3 år smøres hele kroppen inkl. ansigt og hårbund. Det er vigtigt for effektiviteten af behandlingen, at dette gøres grundigt, herunder skal særligt områderne mellem fingre og tæer, under negle, håndled, armhuler, ydre kønsdele, bryster og balder indsmøres (4446) . Området omkring øjnene undgås. Cremen/gelen skal sidde i 8-12 timer, hvorefter den vaskes af. Der smøres ny creme/gel på efter fx håndvask. Behandlingen gentages efter en uge hos den smittede. Samtidigt med den farmakologiske behandling skal hjemmet saneres for fnatmider, se vejledning fra Sundhedsstyrelsen . Det indebærer støvsugning af senge og stofmøbler og rengøring af hjemmet med almindelige rengøringsmidler samt vask af tøj ved 60 °C. Hvis tøjet ikke kan vaskes ved 60 °C, så bør det henstå urørt (fx i en plastpose) i mindst 3 døgn, evt. op til 1 uge (4448) . Denne fremgangsmåde kan også benyttes ved stofmøbler, madrasser og lignende. Der er manglende viden om fnatmiders overlevelsestid i almindelige frysere, hvor temperaturen ofte er -15 til -20 °C (4449) . Man kan derfor ikke generelt anbefale, at tøj lægges i almindelig fryser. Det anbefales at udlevere skriftlig information om den farmakologiske behandling og de infektionshygiejniske forholdsregler til patienten (se nedenfor). Forebyggelse af smitte Se også Håndtering af fnat Undgå tæt hudkontakt med smittede personer Undgå at dele håndklæder, tøj eller sengetøj med smittede personer Støvsug senge og møbler med betræk/polstring, og rengør hjemmet med almindelige rengøringsmidler. Vask tøj, sengetøj og håndklæder ved 60 °C. Alternativt henstand af tøj eller stofmøbler ved mindst 25 °C og lav luftfugtighed i 3 døgn eller ved lavere temperaturer eller høj luftfugtighed henstand i 1 uge. Der er sparsom viden om resistensforhold hos humane fnatmider, men data fra 1994-2000 viser en klar udvikling i tolerance for permethrin (4450) . Der er ingen nyere data tilgængelige, men da der er udbredt resistens mod permethrin hos hovedlus, sandsynliggør dette, at det samme kan være gældende hos fnatmider (4450) . Udvikling af resistens mindskes ved at følge behandlingsanvisningen om to påsmøringer med rigelig creme eller gel med en uges mellemrum, samt behandling af tætte kontakter. Revurdering af behandling Ved behandlingssvigt med permethrin bør der skiftes til et andet lægemiddel, så afkom, der kan have udviklet tolerans, bliver slået ihjel. Toleranceudvikling hos humane fnatmider i Danmark er ikke systematisk undersøgt, men der er klinisk erfaring, som viser behandlingssvigt med permethrin trods umiddelbar korrekt brug af creme eller gel og hygiejniske tiltag. Opleves der behandlingssvigt (se afsnit om opfølgning) med permethrin til trods for, at lægemidlet er anvendt korrekt, kan anden behandling forsøges. Se tabel 1. Ivermectin er det eneste lægemiddel, som kan administreres oralt, hvilket gør det belejligt at bruge ved større udbrud på institutioner, hvor den topikale behandling kan være vanskelig at gennemføre på grund af antallet, der skal behandles (4446) . Ved tilfælde af Scabies crustosa kombineres lokal og systemisk behandling. Scabies crustosa kræver desuden midesanering i miljøet, hvilket svarer til en hovedrengøring med vand og sæbe. Ud over hovedrengøring bør øvrige hygiejniske tiltag konfereres med lokal hygiejnesygeplejerske eller speciallæge i dermatologi. Ingen af behandlingsformerne forebygger reinfestation efter endt behandling, så samtidig behandling af tætte kontakter og efterlevelse af de infektionshygiejniske forholdsregler er derfor helt essentielt. Tabel 1. Lægemidler mod scabies (fnat) Behandlingsregime Bemærk Udleveringstilladelse Topikale lægemidler Permethrin 5 % Påføres dag 0 og 7. Skal sidde 8-12 timer. Kan give hudirritation. Kræves ikke. Ivermectin creme 1 % Påføres dag 0 og 7. Skal sidde i 24 timer. Er ikke godkendt behandling. Kræves ikke (udlevering B). Benzylbenzoat + disulfiram (Tenutex®)* Påføres dag 0 og 7. Skal sidde i 24 timer. Manglende viden om sikkerhed hos småbørn og gravide. Kan give hudirritation. Alle læger kan søge Lægemiddelstyrelsen om generel udleveringstilladelse. Svovlvaselin 10 % (magistrelt fremstillet) Påføres 3 dage i træk. Skal sidde i 24 timer. Kan give hudirritation. Kræves ikke Systemiske lægemidler Ivermectin 3 mg 200 mikrogram/kg på dag 0 og 7. Kontraindiceret hos børn med legemsvægt < 15 kg, gravide og ammende. Kræves ikke (udlevering B). * Kan kun rekvireres fra apotek/sygehusapotek med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det anbefales at tabletterne tages sammen med et måltid (4446) (5205) . Forsigtig dosering af ivermectin anbefales ved svært nedsat lever- og nyrefunktion. Der er som udgangspunkt ikke rationale for fraværsmelding pga. smitterisiko. Sundhedspersonale med konstateret fnat bør dog ikke deltage i direkte pleje- og behandlingsopgaver før 8-12 timer efter 1. påsmøring med permethrin (4447) . Børn kan komme i institution 8-12 timer efter iværksat behandling. Patienten anses for at være fri for fnat, hvis der en uge efter endt behandling ikke længere er nogle aktive læsioner. Det er vigtigt at informere patienterne om, at kløen kan fortsætte i op til...)

Smertefuldt blæresyndrom (...og lokal blærebehandling udgør den primære behandling. Herudover har adfærdsregulerende tiltag med stressreduktion og diæt samt afslapnings- udstrækningsøvelser af bækkenets muskl...)

Smerter (...tilgrundliggende mekanisme. De to klassiske smertedescriptorer er nociceptive smerter og neuropatiske smerter: Nociceptive somatiske smerter udgår fra knogler, led, muskler eller hud. Smerter fra disse områder er ofte vellokaliserede. Ved vævsskader medfører den inflammatorisk betingede perifere sensibilisering ofte en bevægelsesrelateret smerte. Nociceptive viscerale smerter udgår fra slimhinder eller organer og vil typisk have en mere diffus udbredning, og der er ofte meddelte smerter til andre og mere fjerne regioner af kroppen, fx hjertesmerter til venstre arm eller galdesmerter til højre skulderblad. Neuropatiske smerter er smerter, der opstår som følge af skade på eller sygdom i det somatosensoriske nervesystem. Ved en neuropatisk smerte vil smerteudbredningen følge innervationsområdet for det beskadigede nervevæv og der vil være enten positive eller negative sensoriske fund svarende til det innerverede område. Smerterne vil ofte blive beskrevet som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød. Alle disse smertebeskrivelser er klinisk vigtige for at rejse mistanken om neuropatiske smerter, men er ikke diagnostiske. Ved længerevarende smertetilstande ses ofte en blanding af nociceptive og neuropatiske smertemekanismer. Desuden kan smertesystemet over tid blive oversensitivt således, at der ses en vedvarende perifer og/eller central sensibilisering af smerteførende nervefibre på trods af, at en oprindelig vævsskade er ophelet. The International Association for the Study of Pain (IASP) har for nyligt vedtaget en tredje smertedescriptor: Nociplastiske smerter , defineret som smerter, der skyldes ændret nociception på trods af, at der ikke findes tegn på vævskade eller tegn på skade eller sygdom i det somatosensoriske nervesystem (4476) . Der er forskel på, hvordan smerterne skal behandles, alt efter om de er akutte, kroniske eller skyldes cancersygdom. Den akutte smerte er typisk et symptom, hvor behandleren finder årsagen til smerterne og behandler den, hvorimod der ved kroniske smerter i højere grad kan være behov for hjælp til...)

Det danske børnevaccinationsprogram (...tilbudt HPV-vaccine. ** Alle voksne over 18 år, som ikke er vaccineret tidligere eller har haft mæslinger, få en gratis MFR-vaccination. Kvinder, som ikke er immune for røde hunde, kan ligeledes vaccineres gratis med MFR-vaccinen. Det er besluttet, at der skal bruges flg. vacciner i børnevaccinationsprogrammet : Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinen Pentavac®. Pneumokokvaccinen Prevenar® 13. MFR-vaccinen M-M-Rvaxpro. Di-Te-Ki-Pol-vaccinen Tetravac® HPV-vaccinen Gardasil® 9. Vacciner, som er nævnt i tabel 1, kan rekvireres gratis til lægepraksis. Tilpasning til det danske børnevaccinationsprogram Vaccinationsprogrammer i alle lande er normalt bygget op om DTwP/DTaP (Difteri-Tetanus-Pertussis, w = helcelle, a = acellulær) og poliovaccine (OPV eller IPV), som gives samtidigt, evt. i kombination. Pertussis-komponenten kan være enten helcelle kighostevaccine, som fortsat er den mest anvendte på verdensplan, eller acellulære kighostevacciner, som anvendes i de fleste Europæiske lande, herunder Danmark. De to vaccinetyper anses for ligeværdige til at opnå beskyttelse mod kighoste. Tilsvarende anses OPV (Oral Polio Vaccine) og IPV (Inaktiveret Polio Vaccine) for ligeværdige til at opnå beskyttelse mod polio. Starttidspunktet i andre landes vaccinationsprogram er ofte tidligere, og der gives ofte flere vacciner med kortere interval end i det danske program. Ved planlægning af det enkelte barns vaccinationsprogram anbefales det kun at medregne vaccinationer, for hvilke der foreligger tilfredsstillende skriftlig eller mundtlig dokumentation. Vaccination mod difteri, tetanus, kighoste og polio indgår i børnevaccinationsprogrammet i de fleste lande uden for Europa. Hvad angår kighoste, kan der være tale om både helcelle kighostevaccine og acellulær vaccine, ligesom der for polio kan være tale om både oral poliovaccine (levende svækket vaccine) og inaktiveret poliovaccine. Starttidspunktet er ofte tidligere, og intervallerne mellem vaccinationerne ofte kortere end i Danmark. Usikkerhed om vaccinationsstatus Børn under 5 år Ved usikre oplysninger om tidligere vaccinationer begyndes forfra med samme interval som i det danske børnevaccinationsprogram. Ved kraftige lokale reaktioner anbefales det at måle antistoffer mod difteri og tetanus én måned efter vaccination. Ved antistofniveau > 0,2 kIE/L for tetanus og > 0,1klE/L for difteri er barnet beskyttet, og i så fald fortsættes svarende til danske børnevaccinationsprogram i relation til barnets alder. Ved antistofniveau 0,2 klE/L for tetanus og > 0,1klE/L for difteri er barnet beskyttet, og barnet har sandsynligvis fået primærvaccinationerne. I så fald fortsættes svarende til det danske børnevaccinationsprogram efter 5-års-alderen. Ved antistofniveau 12 mdr. gives 1 vaccination. Vaccinationer givet i hjemlandet medregnes. For børn > 5 år er Hib- og pneumokokvaccine ikke indiceret. 1-3 * Der medregnes kun vaccinationer, for hvilke der foreligger tilfredsstil...)

Trigeminusneuralgi (...til en eller flere af trigeminusnervens grene. Der kan forekomme talrige anfald på en dag. Smertejagene er typisk lokaliseret til 2. eller 3. gren. Smerterne udløses af lette sensoriske stimuli som tygning, berøring af ansigtet, tale, tandbørstning, barbering og kold blæst, men kan også forekomme uden stimuli. Op til halvdelen af patienterne har i til...)

Skoldkopper (...til 1 uge efter fødslen, bør have specifikt immunglobulin (VZIG) som profylakse. Se SSI EPI-NYT uge 41 - 2015 . Der eksisterer effektive og sikre levende svækkede vacciner mod variceller, men disse er ikke indført i det danske vaccinationsprogram . Varicel-vaccine anvendes i Danmark til Varicel Zoster Virus-antistofnegative børn forud for organtransplantation eller ved leukæmi efter specialistvurdering. I nogle tilfælde vil vaccinen blive anbefalet til pårørende til immunsupprimerede. Vaccinen anvendes også til voksne, der ikke har haft skoldkopper, fx antistofnegative kvinder i den fødedygtige alder. Raske børn, der endnu ikke har haft skoldkopper, kan vaccineres, hvis man ønsker at forebygge skoldkopper eller i forbindelse med afslutning på vaccination påbegyndt i udlandet. Varicel-vaccine kan anvendes som post-eksposure profylakse, hvis den gives inden for tre døgn efter eksposition. Ca. en måned efter vaccination udvikler 2-5 procent af vaccinerede børn et forbigående udslæt. Udslættet kan være lokaliseret alene til vaccinationsstedet, men kan også være generaliseret. Transmission af vaccinevirus fra udslættet til andre personer er beskrevet. Vaccinen er kontraindiceret ved svært påvirket immunfunktion. Vaccination mod skoldkopper kan i særlige tilfælde til...)

Influenza (vaccination) (...tilfælde C-virus. Smitte sker direkte eller indirekte via små dråber fra luftvejssekret. Symptomernes sværhedsgrad afhænger af influenzatype, type-C har det mildeste forløb. Influenzavirus varierer fra år til år. Influenza A og B kan medføre sæsoninfluenza/epidemier, men det er kun influenza A, der kan forårsage pandemier. Der findes kun to forskellige influenza B-stammer, B/yamagata og B/victoria. Mens influenzasæsonen i Danmark typisk er fra november til april, er den på den sydlige halvkugle fra april til oktober. Det skal understreges, at der i troperne og subtroperne er influenzaaktivitet hele året. Anvendte vacciner De influenzavacciner, som anvendes i Danmark, indeholder overfladeantigener (hæmagglutinin og neuraminidase) fra formalininaktiveret influenza A- og influenza B-virus, som er dyrket i befrugtede hønseæg. Der anvendes standarddosis 4-valente inaktiverede influenzavacciner, Influvactetra® og Vaxigriptetra ® (udgået 15. marts 2026)), der indeholder to influenza A-stammer og to B-stammer. I influenzasæsonen 2024/25 bliver ældre personer i alderen fra 70 år og opefter tilbudt en 4-valent adjuveret influenzavaccine, Fluad Tetra® (udleveres via Statens Serum Institut). De 4-valente vacciner beskytter således mod begge influenza B-typer. Da influenzavirus løbende ændrer sig, udvikles der hvert år en ny sæsoninfluenzavaccine, der indeholder to influenza A-vira og to influenza B-virus. WHO kommer årligt med anbefalinger om, hvilke influenzastammer der skal være indeholdt i sæsonens influenzavacciner. For at nedbringe smitte og belastning af sundhedsvæsenet har Sundhedsstyrelsen i en periode siden coronaepidemien 2020-2021 anbefalet vaccination af børn 2-6 år med en levende svækket influenzavaccine, Fluenz Tetra ® (udgået juni 2024) der administreres som næsespray. Tilslutningen har dog ikke været tilstrækkeligt til at opnå den smitteforebyggende effekt på samfundsniveau og derved den ønskede effekt af vaccinationsprogrammet. Derfor tilbydes ikke længere gratis influenzavaccination til børn i alderen 2-6 år. Børn, der ikke tidligere er vaccineret mod influenza, skal have to doser med 4 ugers interval. Beskyttelse Influenzavacciner er ikke 100 % effektive. Yngre raske mennesker kan regne med at være beskyttet i 50-70 % af de tilfælde, hvor de bliver udsat for smitte. Ældre vaccineret med standarddosis-influenzavaccine er kun beskyttet i 30-50 % af tilfældene. Vaccination reducerer dog risikoen for at få et alvorligt forløb, herunder indlæggelse og død, hvis man alligevel bliver smittet. Fluad Tetra® (udleveres via Statens Serum Institut) har vist sig at give ældre et højere niveau af antistoffer, sammenlignet med de vanlige vacciner. Efluelda®, som ikke er indgået i det offentlige vaccinationsprogram i sæsonen 2024/25, er en 4-valent højdosis-influenzavaccine, har et fire gange højere antigenindhold, 60 mikrogram i stedet for 15 mikrogram pr. virusantigen, end standarddosis-influenzavaccinerne. Vaccination af ældre over 65 år med højdosis-influenzavaccine medfører en højere serokonverteringsrate, et højere niveau af beskyttende antistoffer og 24 % relativ reduktion i influenza sammenlignet med vaccination med standarddosis-influenzavaccine. Influenzavaccination beskytter også mod alvorlige følgesygdomme, hospitalsindlæggelse og dødsfald. Et nyt dansk registerstudie viser, at vaccination af gravide udover at beskytte de gravide mod influenza også beskytter spædbørnene op til 6 måneders-alderen mod influenza (4748) . Beskyttelsen varierer dog med, hvor god overensstemmelse der er mellem vaccinestammerne og de cirkulerende influenzastammer. Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter vaccination. Beskyttelsen varer 6 måneder, så vaccination hvert år er nødvendig. Dosis Influvactetra® og Vaxigriptetra® (udgået 15. marts 2026) : Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne og børn 9 år og derover. Samme dosering gælder for børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som tidligere er vaccineret mod influenza. Børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som ikke tidligere er influenzavaccineret, bør have to vaccinationer med mindst fire ugers interval. Fluad Tetra ® (udleveres via Statens Serum Institut): Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne i alderen 50 år og derover. Efluelda® (højdosis influenzavaccine): Èn dosis (0,7 ml) i.m. til ældre personer på 65 år og derover. Gratis influenzavaccination Ifølge Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper og Bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme har følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination i sæsonen 2024/25: Målgrupper for vaccination mod sæsoninfluenza er: Personer, der er fyldt 65 år den senest den 20. december 2024 Personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder; Personer med kroniske lungesygdomme Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk) Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge) Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft Personer med kronisk lever- eller nyresygdom Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Personer med svær overvægt (BMI>35) Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Gravide i 2. eller 3. trimester Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig eller influenza. Der udsendes invitationsbreve om vaccination mod influenza til borgere i målgrupperne, som defineres på baggrund af alder. Tilhører man én af de særlige risikogrupper (gravide og personer under 65 år i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb) kan man oprette tid til et vaccinationsforløb på www.vacciner.dk ved at udfylde en tro-og love-erklæring. Raske børn og voksne, der gerne vil være beskyttet mod influenza, kan selv betale for vaccination. Bivirkninger De hyppigste bivirkninger er lokal reaktion på indstiksstedet og mindre hyppigt feber, util...)

Søgeresultater, Nyheder:

Tilfælde af ny Mpox (abekopper) i Danmark

Tilmelding er nu åben til stormøde om ADHD

Præparatændringer

Lav risiko for smitte med hantavirus

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt

Du har søgt på: Til lokal

Kontakt

Om medicin.dk – professionel