Du har søgt på: Til visse
- der blev fundet 1289 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Adempas (til behandling af pulmonal hypertension.)
Aethoxysklerol® (til varicebehandling.)
Allergodil® øjendråber, opløsning (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning. Har tillige nogen mastcellestabiliserende og antiinflammatorisk effekt.)
Ambrisentan "Accord" (til behandling af pulmonal hypertension.)
Ambrisentan Viatris (til behandling af pulmonal hypertension.)
Andolex (til lokal anvendelse i mundhulen.)
Atosiban "Ever Pharma" (...Tilstande hos moderen eller fosteret, hvor fortsættelse af graviditet er risikabel Bør ikke...)
Azarga®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger. Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) alvorlige vaskulære lidelser hypertyroidisme syre/base-forstyrrelser Kan forværre myasthenia gravis. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)
Benaliv® øjendråber, suspension (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning.)
Berodual®, komb. (Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) .)
Bimatoprost/Timolol "Stada", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)
Bimatoprost/Timolol "Zentiva", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)
Bimtim, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)
Bonjesta, komb. (...Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af doxylamin, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt eller takykardi Myastenia gravis Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Doxylamin er et middel med antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser Bonjesta skal bruges med forsigtighed ved astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser, såsom kronisk bronkitis og lungeemfysem. Det er blevet påvist, at antihistaminer reducerer mængden af bronkialsekreter og øger deres viskositet, hvorved bronkial ekspektoration vanskeliggøres. Dette kan resultere i respiratorisk obstruktion, som kan forværre disse tilstande. Der skal derfor udvises forsigtighed hos sådanne patienter Hyperemesis gravidarum Kombinationen doxylamin/pyridoxin er ikke undersøgt i tilfælde af hyperemesis gravidarum. Bonjesta er indiceret til behandling af graviditetskvalme og opkastning (NVP) hos gravide kvinder. Patienter med tegn på hyperemesis gravidarum skal behandles af en specialist. Tidlig behandling af symptomer relateret til graviditetskvalme og opkastning, anbefales for at forhindre progression til...)
Bosentan "Accord" (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)
Bosentan "Zentiva" (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)
Brinzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger. Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) alvorlige vaskulære lidelser hypertyroidisme syre/base-forstyrrelser Kan forværre myasthenia gravis. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)
Brinzolamide/Timolol "Zentiva", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger. Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) alvorlige vaskulære lidelser hypertyroidisme syre/base-forstyrrelser Kan forværre myasthenia gravis. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)
Budekron (til oral eller rektal anvendelse.)
Budenopar (til rektal anvendelse.)
Budesonid "Medical Valley" (til oral eller rektal anvendelse.)
Budesonid "Orifarm" (til rektal anvendelse.)
Cinqaero (til behandling af eosinofil astma.)
Clindonix, komb. (til behandling af acne vulgaris.)
Clindoxyl®, komb. (til behandling af acne vulgaris.)
Clinimix N17G35E, komb. (...Tilfører essentielle aminosyrer, som er nødvendige for proteinsyntesen. Elektrolytterne bidrager til elektrolytbalancen. Glucose ...)
Clinoleic, komb. (Tilfører essentielle og ikke-essentielle langkædede fedtsyrer til energistofskiftet. Ingen hæmodynamiske ændringer ved anbefalet dosering.)
Cortiment (til oral anvendelse.)
Cosopt®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)
Costad, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)
Diclac® Forte (til lokal anvendelse på hud.)
diTeBooster®, komb. (til .)
Divigel® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5-3,0 mg estradiol (1,5 - 3,0 g gel) appliceret på huden dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (0,5-1,5 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden måned eller i 14 dage hver tredje måned) Eller alternativt med gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger. Hænderne vaskes med vand og sæbe umiddelbart efter påsmøringen. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til...)
Dorlatim®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)
Duodopa® enteralgel, komb. (til duodenal anvendelse.)
Duokopt, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lidelser (fx Raynauds syndrom) Kan forværre myasthenia gravis Forsigtighed hos patienter i behandling for hypertension Brugen af to topikale β-blokkere anbefales ikke Syre/base-forstyrrelser Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til...)
DuoTrav®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)
Emadine® (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning.)
Entocort® (til oral eller rektal anvendelse.)
Esketamine "Orifarm" (...Tilstande, hvor hypertension eller øgning af det intrakranielle tryk kan frembyde risiko. E...)
Estradiol "Sandoz" (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til...)
Estrofem® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til...)
Estrofem® mite (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til...)
Estrogel® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt ovariel østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution i fysiologiske doser, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5 - 3,0 mg estradiol (2,5-5 g gel / 2-4 pump) appliceret på huden dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (1-2,5 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Første pump i doseringspumpen bør ikke anvendes grundet mindre mængde end planlagt dosering. Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden måned eller i 14 dage hver tredje måned) Eller alternativt med gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger. Hænderne vaskes med vand og sæbe umiddelbart efter påsmøringen. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til...)
EXDENSUR® (...Til subcutan injektion Kan gives i låret eller maven (undtagen de 5 cm omkring navlen). Hvi...)
Fiasp® (Tilsætning af nicotinamid medfører hurtigere initial absorption af insulin aspart. Maksimal plasmakoncentration efter 30-40 minutter.)
Finomel, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)
Fluconazol "Fresenius Kabi" (til systemisk anvendelse.)
Fluticasonpropionat "Nordic Prime" (Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) .)
Fotil®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)
Galafold (...Visse GLA- varianter kan medføre dannelse af abnormt foldede og ustabile mutantformer af α-galactosidase-A. Migalastat binder sig selektivt og reversibelt til de aktive steder på visse...)
Galieve®, komb. (til behandling af gastro-øsofageal refluks.)
Ganfort®, komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)
Gaviscon®, komb. (til behandling og forebyggelse af halsbrand og sure regurgitationer.)
Glycerylnitrat "SAD" (til intravenøs anvendelse.)
Holoclar (...Til fremstillingen af Holoclar er en biopsi på 1 - 2 mm 2 ubeskadiget limbus nødvendig. Biopsien udføres ved hjælp af topikal anæstesi. Der henvises til manualen for produktet, som indeholder instruktion i biopsitagning fra limbus og implantation. Post-operativ behandling Efter implantationen skal der gives en passende lokal og systemisk antiinflammatorisk- og profylaktisk antibiotisk behandling. Følgende regime anbefales: Fra dagen, hvor indgreb udføres, og i 2 uger derefter: Doxycyclin 100 mg p.o. 2 gange dgl. (eller amoxicillin 500 mg p.o. 2 gange dgl.) Prednison 0,5 mg/kg legemsvægt p.o. dgl., dog maksimalt 25 mg dgl. 2 uger efter indgrebet: Systemisk antibiotikum seponeres. Prednison nedtrappes til: 0,25 mg/kg legemsvægt p.o. dgl., dog maksimalt 12,5 mg dgl. i 1 uge. Derefter 0,125 mg/kg legemsvægt p.o. dgl., dog maksimalt 5 mg dgl. i 1 uge. Dernæst seponeres prednison p.o. Lokal kortikoidbehandling initieres: Dexamethason øjendråber 1 dråbe 3 gange dgl. i 2 uger. Derefter reduceres til...)
Hydreringsvæske "SAD", komb. (...Tilstande med ødem og natriumretention. Tilstande med potentielt forhøjet intrakranielt tryk. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og til...)
Ibutop® (til lokal anvendelse på hud.)
Icsori (Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) .)
Ilumetri (Tildrakizumab)
Intralipid®, komb. (Tilfører essentielle og ikke-essentielle langkædede fedtsyrer til energistofskiftet. Ingen hæmodynamiske ændringer ved anbefalet dosering.)
Intrarosa® (Til lokal anvendelse. Indeholder prasteron, en syntetisk form for DHEA (dehydroepiandrostendion (et androgen), der omdannes til østrogen og testosteron.)
Kabiven, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)
Kesimpta® (...Tilfælde af John Cunningham (JC)-virusinfektion med progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) til følge er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer ved væsentligt højere doser anvendt til onkologiske indikationer. Læger bør være opmærksomme på anamnese og på kliniske symptomer eller MR-fund, som kan være tegn på PML. Ved mistanke om PML skal behandlingen med ofatumumab indstilles, indtil PML er blevet udelukket. Patienter med aktiv hepatitis B-sygdom bør ikke behandles med ofatumumab. Reaktivering af hepatitis B-virus er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer, i nogle tilfælde medførende fulminant hepatitis, leversvigt og død. Alle patienter bør screenes for HBV inden opstart af behandling. Screeningen bør som minimum omfatte testning for hepatitis B-overfladeantigen (HBsAg) og hepatitis B-kerneantistof (HBcAb). Disse kan suppleres med andre relevante markører i henhold til lokale retningslinjer. Patienter med positiv hepatitis B-serologi (enten HBsAg eller HBcAb) bør til...)
Ketazed (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning og mastcellestabiliserende virkning.)
Lacosamid "Viatris" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)
Lacosamide "1A Farma" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)
Lacosamide "Hameln" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)
Lacosamide "Krka" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)
Lacosamide "Stada" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)
Lacosamide "Strides" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)
Lacosamide "Vivanta" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)
Lacosamide "Zentiva" (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)
Lacosamide Accord (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)
Lecigon®, komb. (til duodenal anvendelse.)
Lenzetto® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5-3,0 mg estradiol (1- 2 spraydoser (pust) kutanspray) appliceret på huden dagligt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Højst 3 spraydoser (4,59 mg) dgl. Bemærk: Se Egenskaber, håndtering og holdbarhed vedr. klargøring og brug af kutanspray. Kutanspray pustes direkte på den ene underarm. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til...)
Levosimendan "Kalceks" - Udgået: 16-02-2026 (til behandling af hjerteinsufficiens.)
Levosimendan "Waymade" (til behandling af hjerteinsufficiens.)
Lipidem, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Triglycerider hydrolyseres til glycerol og fedtsyrer. Begge inkorporeres i fysiologiske processer til...)
Liraglutid "Zentiva" (...Til patienter i sulfonylurinstofbehandling kan dosis af sulfonylurinstof reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi. Dehydrering i relation til bivirkninger fra mave-tarm-kanalen. Der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør liraglutid ikke anvendes ved: diabetisk gastroparese inflammatorisk tarmsygdom. kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal liraglutid seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til...)
Methoxsalen "Macopharma" (...Tilstande hvor fotoferese er kontraindiceret: Sygdom, der medfører fotosensibilitet (fx por...)
Mixamin Glucos 200 mg/ml, komb. (Tilfører essentielle aminosyrer, som er nødvendige for proteinsyntesen. Glucose udgør den væsentligste energikilde i cellemetabolisme.)
Moventig® (...Tilstande med øget risiko for gastro-intestinal perforation. Tilstande med betydelig beskadigelse af blod-hjernebarrieren med øget passage til...)
Mycostatin® (til lokal anvendelse ved candidiasis.)
Natriumchlorid "Orifarm" (Tilskud af natrium.)
Neupro® (til transdermal anvendelse. med virkning på både D 1 -, D 2 - og D 3 -receptorerne i hjernen.)
Nexviadyme (Til langvarig enzymerstatningsterapi ved Pompes sygdom (sur α-glucosidasemangel).)
Nitroglycerin "DAK" (til sublingual anvendelse.)
Nitroglycerin "Macure" (til intravenøs anvendelse.)
Nitrolingual® (til applicering på mundslimhinden.)
Numeta, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)
Nystimex (til lokal anvendelse ved candidiasis.)
Olimel, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)
Olopatadin "Epione" (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende og mastcellestabiliserende virkning.)
Olopatadin "Orifarm" (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende og mastcellestabiliserende virkning.)
Omegaven®, komb. (...Tilstande med svært kompromiteret cirkulation og hypoxi (manglende oxidationskapacitet) Hyperlipidæmi Tilstande med risiko for lipi...)
Opatanol® (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende og mastcellestabiliserende virkning.)
Opsumit (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)
Oxybutynin "Macure" (...Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt Mulig risiko for at en række tilstande kan forværres pga. den antikol...)
Oxybutynin "Unimedic" (...Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt Mulig risiko for at en række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge virkning, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, arytmier, prostatahyperplasi, tyrotoksikose, vandladningsbesvær og hypertension. Tandlægekontrol Den nedsatte spytproduktion kan øge risikoen for sygdomme i tænder og mundhule. Regelmæssig tandlægekontrol anbefales. Risiko for antikolinerg belastning Oxybutynin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt (risikoen for antikolinerge bivirkninger er dog lavere ved intravesikal administration i forhold til...)
Ozempic® (...Til patienter i behandling med sulfonylurinstof eller insulin kan dosis af sulfonylurinstof/insulin reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi, især ved reduktion af insulindosis, som bør reduceres trinvist. Selvmonitorering af blodglucose kan være nødvendig ved behandlingsstart med semaglutid og ved justering af sulfonylurinstof-/insulin-dosis. Selvmonitorering af blodglucose er derimod ikke nødvendig ved justering af semaglutid. Dehydrering i relation til gastro-intestinale bivirkninger (kvalme, evt. opkastninger) - der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør semaglutid ikke anvendes ved kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal semaglutid seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Forsigtighed og tæt monitorering ved diabetisk retinopati, specielt hos patienter med proliferationer samt i dårlig glykæmisk kontrol pga. øget risiko for forværring af retinopati. Gastroparese Der kan opleves alvorligere og svære gastrointestinale bivirkninger hos patienter med gastroparese og semaglutid skal derfor anvendes med forsigtighed. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til...)
Pedismof®, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)
Remodulin® (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)
Revastad (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)
Revatio (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)
Ringer-Acetat "Baxter" Viaflo, komb. (...Tilstande med ødem og natriumretention. Tilstande med potentielt forhøjet intrakranielt tryk. Hyperkaliæmi. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium (5-15 mmol/l) hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og til...)
Ringer-acetat "Fresenius Kabi", komb. (...Tilstande med ødem og natriumretention. Tilstande med potentielt forhøjet intrakranielt tryk. Hyperkaliæmi. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium (5-15 mmol/l) hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og til...)
Rotigotine"Medical Valley" (til transdermal anvendelse. med virkning på både D 1 -, D 2 - og D 3 -receptorerne i hjernen.)
Rybelsus® (...Til patienter i behandling med sulfonylurinstof eller insulin kan dosis af sulfonylurinstof/insulin reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi, især ved reduktion af insulindosis, som bør reduceres trinvist. Selvmonitorering af blodglucose kan være nødvendig ved behandlingsstart med semaglutid og ved justering af sulfonylurinstof-/insulin-dosis. Selvmonitorering af blodglucose er derimod ikke nødvendig ved justering af semaglutid. Dehydrering i relation til gastro-intestinale bivirkninger (kvalme, evt. opkastninger) - der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør semaglutid ikke anvendes ved kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal semaglutid seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Forsigtighed og tæt monitorering ved diabetisk retinopati, specielt hos patienter med proliferationer samt i dårlig glykæmisk kontrol pga. øget risiko for forværring af retinopati. Gastroparese Der kan opleves alvorligere og svære gastrointestinale bivirkninger hos patienter med gastroparese og semaglutid skal derfor anvendes med forsigtighed. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til...)
Sativex, komb. (til symptomatisk tillægsbehandling af spasticitet ved multipel sklerose (MS).)
Simdax® (til behandling af hjerteinsufficiens.)
Sisare (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk vil svare til 1,5-3,0 mg estradiol (1,5 - 3,0 g gel) appliceret på huden dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (0,5-1,5 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden måned eller i 14 dage hver tredje måned) Eller alternativt med gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger. Hænderne vaskes med vand og sæbe umiddelbart efter påsmøringen. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til...)
S-ketamin "Pfizer" (...Tilstande, hvor hypertension eller øgning af det intrakranielle tryk kan frembyde risiko. E...)
SmofKabiven®, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Tilfører essentielle aminosyrer, som er nød...)
SMOFlipid, komb. (...Tilfører essentielle fedtsyrer til energistofskiftet. Triglycerider hydrolyseres til glycerol og fedtsyrer. Begge inkorporeres i fysiologiske processer til...)
Tantum Verde (til lokal anvendelse i mundhulen.)
Toredin (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende og mastcellestabiliserende virkning.)
Tracel® Novum, komb. (til voksne og børn over 5 år.)
Tractocile® (...Tilstande hos moderen eller fosteret, hvor fortsættelse af graviditet er risikabel Bør ikke...)
Travoprost/Timolol "Medical Valley", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)
Travoprost/Timolol "Stada", komb. (...Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivi...)
Tresuvi (til behandling af pulmonal arteriel hypertension.)
Utrogestan® (Tilførslen af progesteron reducerer den østrogen-inducerede risiko for endometriehyperplasi hos ikke-hysterektomerede kvinder.)
Uvadex (...Tilstande hvor fotoferese er kontraindiceret: Sygdom, der medfører fotosensibilitet (fx por...)
Valaciclovir "Bluefish" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)
Valaciclovir "Orion" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)
Valaciclovir "Sandoz" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)
Valaciclovir "Teva" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)
Valaciclovir "Viatris" (...Tilstrækkelig væskeindtagelse under behandlingen er vigtig pga. udfældning af aciclovir-kry...)
Ventavis (til behandling af pulmonal hypertension.)
Verdye (...Til identifikation af skildvagtslymfeknuder og visualisering af lymfevejene må den totale daglige dosis ikke overstige 10 mg. Bør ikke anvendes til børn og unge pga. util...)
Victoza® (...Til patienter i sulfonylurinstofbehandling kan dosis af sulfonylurinstof reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi. Dehydrering i relation til bivirkninger fra mave-tarm-kanalen. Der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør liraglutid ikke anvendes ved: diabetisk gastroparese inflammatorisk tarmsygdom. kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal liraglutid seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til...)
Vimpat (Til alle hæmodialyse-krævende patienter anbefales det at supplere med op til 50 % af den opdelte daglige dosis direkte efter endt hæmodialyse.)
Vivelle Dot® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 100 mikrogram/24 timer transdermalt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 uger og dosis justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette svarer typisk til 25-50 mikrogram/24 timer transdermalt. Dosis (plasterstørrelse) justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Plaster skiftes to gange om ugen, og der bør skiftes applikationssted fra gang til gang. Plastret anbringes på et hårfrit, tørt hudområde, fx nedadtil...)
Volibris (til behandling af pulmonal hypertension.)
Voltaren® gel (til lokal anvendelse på hud.)
Xonvea®, komb. (...Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af doxylamin, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt eller takykardi Myastenia gravis Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Doxylamin er et middel med antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser Xonvea® skal bruges med forsigtighed ved astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser, såsom kronisk bronkitis og lungeemfysem. Det er blevet påvist, at antihistaminer reducerer mængden af bronkialsekreter og øger deres viskositet, hvorved bronkial ekspektoration vanskeliggøres. Dette kan resultere i respiratorisk obstruktion, som kan forværre disse tilstande. Der skal derfor udvises forsigtighed hos sådanne patienter Hyperemesis gravidarum Kombinationen doxylamin/pyridoxin er ikke undersøgt i tilfælde af hyperemesis gravidarum. Xonvea® er indiceret til behandling af graviditetskvalme og opkastning (NVP) hos gravide kvinder. Patienter med tegn på hyperemesis gravidarum skal behandles af en specialist. Tidlig behandling af symptomer relateret til graviditetskvalme og opkastning, anbefales for at forhindre progression til...)
Zaditen® (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning og mastcellestabiliserende virkning.)
Zalerg (til lokal anvendelse med overvejende H 1 -receptorblokerende virkning og mastcellestabiliserende virkning.)
Zerbaxa, komb. (...Til behandling af flg. infektioner hos voksne (≥ 18 år) med GFR > 50 ml/min : Komplicerede intraabdominale infektioner 1 g ceftolozan/0,5 g tazobactam i.v. hver 8. time i 4-14 dage. Akut pyelonefritis og komplicerede urinvejsinfektioner 1 g ceftolozan/0,5 g tazobactam i.v. hver 8. time i 7 dage. Hospitalserhvervet pneumoni, herunder respirationsassocieret pneumoni 2 g ceftolozan/1 g tazobactam i.v. hver 8. time i 8-14 dage. Til behandling af flg. infektioner hos børn (fra fødsel til 50 ml/min: Komplicerede intraabdominale infektioner 20 mg/kg ceftolozan/10 mg/kg tazobactam op til en maksimaldosis på 1 g ceftolozan/0,5 g tazobactam i.v. hver 8. time i 5-14 dage*. Akut pyelonefritis og komplicerede urinvejsinfektioner 20 mg/kg ceftolozan/10 mg/kg tazobactam op til...)
Zyclara (til behandling af ikke-hyperkeratotiske, ikke-hypertrofiske synlige eller pabable aktiniske keratoser i ansigt og hårbund hos voksne.)
Zyx® (til lokal anvendelse i mundhulen.)
Øjensalve Neutral "Ophtha" (Tilskudsberettiget ved tørre øjne ved primær keratoconjunctivitis sicca eller i forbindelse med anden sygdom, fx kollagenose eller facialisparese med lukkedefekt.)
Østradiol "DLF" (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 2-4 mg dagligt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til...)
Abacavir/Lamivudine "Glenmark", komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For abacavir (> 1.400) og lamivudin (> 5.500) er mange data for 1....)
Abacavir/Lamivudine "Stada", komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For abacavir (> 1.400) og lamivudin (> 5.500) er mange data for 1....)
Abilify® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Abilify® Maintena (...visse antiarytmika (fx sotalol), visse makrolider (fx erythromycin), visse antidepressiva (fx citalopram, escitalopram) og visse...)
Abirateron "Sandoz" (...Abirateron hæmmer CYP2D6 og CYP2C8. Forsigtighed tilrådes, når abirateron anvendes sammen med lægemidler, der aktiveres eller metaboliseres ...)
Abiraterone "Accord" (...Abirateron hæmmer CYP2D6 og CYP2C8. Forsigtighed tilrådes, når abirateron anvendes sammen med lægemidler, der aktiveres eller metaboliseres ...)
Abiraterone "Glenmark" (...Abirateron hæmmer CYP2D6 og CYP2C8. Forsigtighed tilrådes, når abirateron anvendes sammen med lægemidler, der aktiveres eller metaboliseres ...)
Abiraterone "Stada" (...Abirateron hæmmer CYP2D6 og CYP2C8. Forsigtighed tilrådes, når abirateron anvendes sammen med lægemidler, der aktiveres eller metaboliseres ...)
Abiraterone "Zentiva" (...Abirateron hæmmer CYP2D6 og CYP2C8. Forsigtighed tilrådes, når abirateron anvendes sammen med lægemidler, der aktiveres eller metaboliseres ...)
Abstral (..., tricykliske antidepressiva og antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - eller visse antiepileptika (fx gabapentin og pregabalin) kan virkningen af både disse og fentanyl ...)
Actiq® (..., tricykliske antidepressiva og antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - eller visse antiepileptika (fx gabapentin og pregabalin) kan virkningen af både disse og fentanyl ...)
Aduvanz (...Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) Tricykliske antidepressiva Selektive serotoningenoptagshæmmere . Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes. Dopaminerge midler (fx antipsykotika ) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin. Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer. Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin. Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges. Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning. Alkohol Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin (den aktive del af lisdexamfetamin) bør undgås. Visse...)
AeroBec® (...s også med arabisk speak . Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
AGAMREE® (...Vamorolon er et kortikosteroid, der virker antiinflammatorisk. Det binder sig til glukokortikoidreceptoren og hæmmer en vigtig inflammatorisk signalvej (NF-kB). Samtidig...)
Ageniprim (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
AirFluSal®, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan Sprayhaler inhalationsspray med fordel anvendes sammen med ...)
Airomir® (...Filmene ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Akeega®, komb. (...tervallet - bl.a. lithium, visse antiarytmika (fx sotalol, amiodaron), visse antibiotika (moxifloxacin), visse antipsykotika (fx quetiapi...)
Aktiprol (...visse calciumantagonister ). Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Kombination med clozapin kan øge plasmakoncentrationen af amisulprid. Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner ' (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Alfuzosin "Orion" (...til patienter, der indtager antihypertensive midler. Forsigtighed bør udvises ved hjertepatienter (angina pectoris). Patienter med medfødt eller erhvervet QTc-forlængelse i anamnesen eller patienter, som tager lægemidler, der vides at forlænge QTc-intervallet, skal evalueres inden og under administration af alfuzosin. Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS) er observeret hos visse patienter ved operation for grå stær, hvis de behandles eller tidligere er blevet behandlet med tamsulosin. Der er set enkelte til...)
Alfuzosin "Sandoz" (...til patienter, der indtager antihypertensive midler. Forsigtighed bør udvises ved hjertepatienter (angina pectoris). Patienter med medfødt eller erhvervet QTc-forlængelse i anamnesen eller patienter, som tager lægemidler, der vides at forlænge QTc-intervallet, skal evalueres inden og under administration af alfuzosin. Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS) er observeret hos visse patienter ved operation for grå stær, hvis de behandles eller tidligere er blevet behandlet med tamsulosin. Der er set enkelte til...)
Alfuzosin "Stada" (...til patienter, der indtager antihypertensive midler. Forsigtighed bør udvises ved hjertepatienter (angina pectoris). Patienter med medfødt eller erhvervet QTc-forlængelse i anamnesen eller patienter, som tager lægemidler, der vides at forlænge QTc-intervallet, skal evalueres inden og under administration af alfuzosin. Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS) er observeret hos visse patienter ved operation for grå stær, hvis de behandles eller tidligere er blevet behandlet med tamsulosin. Der er set enkelte til...)
Alfuzosin "Teva" (...til patienter, der indtager antihypertensive midler. Forsigtighed bør udvises ved hjertepatienter (angina pectoris). Patienter med medfødt eller erhvervet QTc-forlængelse i anamnesen eller patienter, som tager lægemidler, der vides at forlænge QTc-intervallet, skal evalueres inden og under administration af alfuzosin. Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS) er observeret hos visse patienter ved operation for grå stær, hvis de behandles eller tidligere er blevet behandlet med tamsulosin. Der er set enkelte til...)
Alfuzosinhydrochlorid "2care4" (...til patienter, der indtager antihypertensive midler. Forsigtighed bør udvises ved hjertepatienter (angina pectoris). Patienter med medfødt eller erhvervet QTc-forlængelse i anamnesen eller patienter, som tager lægemidler, der vides at forlænge QTc-intervallet, skal evalueres inden og under administration af alfuzosin. Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS) er observeret hos visse patienter ved operation for grå stær, hvis de behandles eller tidligere er blevet behandlet med tamsulosin. Der er set enkelte til...)
ALK (108) Betula verrucosa (Vortebirk) (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (225) Phleum pratense (Græs) (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (312) Artemisia vulgaris (Gråbynke) (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (402) Alternaria alternata (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (405) Aspergillus fumigatus (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (417) Cladosporium herbarum (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (503) Dermatophagoides pteronyssinus - (Husstøvmide) (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (504) Dermatophagoides farinae - (Husstøvmide) (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (553) Hundehår (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (555) Kattehår (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (701) Hønseæg (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (713) Komælk Rå (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (725) Sild (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (726) Torsk (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (729) Krabbe (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (731) Reje (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (762) Jordnød (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (778) Sojabønne (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (779) Hvedemel (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (801) Bigift (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK (802) Hvepsegift (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK Soluprick® Negativ kontrol (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
ALK Soluprick® Positiv kontrol (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
Alk-diluent (...til udvortes brug i testområdet, kan reducere reaktionen på priktesten i op til 3 uger efter anvendelsen. Systemiske kortikosteroider: Lave doser (10 mg: priktest tidligst 1 uge efter seponering Andre lægemidler der kan påvirke resultatet: lægemidler med antihistaminlignende effekt (fx tricykliske antidepressiva ). fx omalizumab interferer med priktesten i op til...)
Allopurinol "Accord" (...til behandlingsmålet for S-urat er opnået og med hensyntagen til nyrefunktionen. Døgndoser på 400-600 mg vil for ca. halvdelen være nødvendige. Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det vigtigt at indtage rigelig væske under behandlingen. Hos kakektiske patienter med meget lav proteinindtagelse tilrådes forsigtig dosering justeret individuelt i henhold til...)
Allopurinol "EQL Pharma" (...til behandlingsområdet for S-urat er opnået og med hensyntagen til nyrefunktionen. Døgndoser på 400-600 mg vil for ca. halvdelen være nødvendige. Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det vigtigt at indtage rigelig væske under behandlingen. Hos kakektiske patienter med meget lav proteinindtagelse tilrådes forsigtig dosering justeret individuelt i henhold til...)
Allopurinol "Orion" (...til behandlingsmålet for S-urat er opnået og med hensyntagen til nyrefunktionen. Døgndoser på 400-600 mg vil for ca. halvdelen være nødvendige. Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det vigtigt at indtage rigelig væske under behandlingen. Hos kakektiske patienter med meget lav proteinindtagelse tilrådes forsigtig dosering justeret individuelt i henhold til...)
Allopurinol "Sandoz" (...til behandlingsmålet for S-urat er opnået og med hensyntagen til nyrefunktionen. Døgndoser på 400-600 mg vil for ca. halvdelen være nødvendige. Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det vigtigt at indtage rigelig væske under behandlingen. Hos kakektiske patienter med meget lav proteinindtagelse tilrådes forsigtig dosering justeret individuelt i henhold til S-urat. Profylaktisk allopurinolbehandling ved antineoplastisk terapi bør indledes et par dage før den egentlige behandlingsstart. Delekærven kan anvendes til...)
Allopurinol "Teva" (...til behandlingsmålet for S-urat er opnået og med hensyntagen til nyrefunktionen. Døgndoser på 400-600 mg vil for ca. halvdelen være nødvendige. Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det vigtigt at indtage rigelig væske under behandlingen. Hos kakektiske patienter med meget lav proteinindtagelse tilrådes forsigtig dosering justeret individuelt i henhold til...)
Alprimox (...til patienter, der indtager antihypertensive midler. Forsigtighed bør udvises ved hjertepatienter (angina pectoris). Patienter med medfødt eller erhvervet QTc-forlængelse i anamnesen eller patienter, som tager lægemidler, der vides at forlænge QTc-intervallet, skal evalueres inden og under administration af alfuzosin. Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS) er observeret hos visse patienter ved operation for grå stær, hvis de behandles eller tidligere er blevet behandlet med tamsulosin. Der er set enkelte til...)
Alvesco® (...Filmen findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Alyftrek®, komb. (...idig med itraconazol, en potent CYP3A-hæmmer, øgede VNZ's AUC 10,5 gange, TEZ's AUC 4,0 til 4,5 gange og D-IVA's AUC 11,1 gange. D-IVA/TEZ/VNZ-dosen skal reduceres, når det anvend...)
Ambofoz®, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Amikacin "Macure" (...Voksne og børn > 12 år 15 mg/kg legemsvægt i.v./i.m. dgl. Maksimalt 1.500 mg dgl. I.v. infusion bør give...)
Amikacin "Medartuum" (...Voksne og børn > 12 år 15 mg/kg legemsvægt i.v./i.m. dgl. Maksimalt 1.500 mg dgl. I.v. infusion bør give...)
Amikacin "Orifarm" (...Voksne og børn > 12 år 15 mg/kg legemsvægt i.v./i.m. dgl. Maksimalt 1.500 mg dgl. I.v. infusion bør give...)
Amiodaron "Hameln" (...infusionsvæske) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Amiodaronhydrochlorid "2care4" (...infusionsvæske) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Amisulprid "DLF" - Udgået: 05-01-2026 (...visse calciumantagonister ). Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Kombination med clozapin kan øge plasmakoncentrationen af amisulprid. Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner ' (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Amisulprid "Nordic Prime" (...visse calciumantagonister ). Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Kombination med clozapin kan øge plasmakoncentrationen af amisulprid. Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner ' (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Amitriptylin "Abcur" (...tilin/nortriptylin. Bestemmelse af plasmakoncentrationen anbefales ved starten af behandlingen med fluconazol og efter en uge. Plasmakoncentrationen af amitriptylin kan nedsættes ved samtidig indgift af barbiturater - specielt phenobarbital, enzyminducerende antiepileptika (fx carbamazepin, phenytoin) og perikon. Fluvoxamin kan øge koncentrationen af amitriptylin 2-4 gange pga. hæming af CYP2C19 og kombinationen bør undgås. Samtidig behandling med dextromethorphan kan føre til...)
Amitriptylin "EQL Pharma" (...tilin/nortriptylin. Bestemmelse af plasmakoncentrationen anbefales ved starten af behandlingen med fluconazol og efter en uge. Plasmakoncentrationen af amitriptylin kan nedsættes ved samtidig indgift af barbiturater - specielt phenobarbital, enzyminducerende antiepileptika (fx carbamazepin, phenytoin) og perikon. Fluvoxamin kan øge koncentrationen af amitriptylin 2-4 gange pga. hæming af CYP2C19 og kombinationen bør undgås. Samtidig behandling med dextromethorphan kan føre til...)
Amorina®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Amoxar (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Amoxicillin "2care4" (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Amoxicillin "Abacus Medicine" (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Amoxicillin "Epione Medicine" (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Amoxicillin "Nordic Prime" (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Amoxicillin "Orifarm" (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Amoxicillin "Viatris" (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Amoxicillin Carefarm (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Amoxicillin/clavulansyre "2care4", komb. (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de til...)
Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo", komb. (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de til...)
Amoxicillin/Clavulansyre "Orifarm", komb. (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de til...)
Amoxonor (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Ampicillin "STADA" (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op på grund af det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma", komb. (...til at syntetisere peptidoglycan, som er en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af ampicillin får bakterier i vækstfasen en svækket cellevæg, hvilket fører til...)
Amzolynic (...tilføres doser væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer (Azithromycin Stada, pulver til oral suspension) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Anafranil® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Anastrella®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Anatera (...til den aktive transport af organiske anioner (fx probenecid) kan påvirke den systemiske profil af fluorescein. Det er muligt, at fluorescein kan påvirke visse blod- og urinværdier i 3-4 dage efter anvendelsen. Forsigtighed til...)
ANDEMBRY® (...til behandling af akutte HAE-anfald. Visse underkategorier af nC1-INH HAE responderer ikke på behandling med garadacimab som følge af andre pathways, der ikke omfatter FXII-aktivering. Det anbefales, at der udføres gentestning i henhold til de aktuelle HAE-retningslinjer , og at behandlingen seponeres ved manglende klinisk respons. Hjælpestoffer Indeholder 19,3 mg prolin pr. fyldt injektionssprøjte/pen, svarende til...)
Antabus® (... ugen. Derefter sædvanligvis 100-200 mg dgl. eller 600-800 mg 2 gange ugentlig. I visse tilfælde kan der være behov for højere dosis eller hyppigere dosering. Nogle patienter kan,...)
Apozepam® (...lid rektalvæske indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Arax (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Arcoxia® (...Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV) Utilstrækkeligt kontrolleret hypertension. Etoricoxib er muligvis forbundet med en hyppigere...)
Aripiprazol "Krka" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Aripiprazol "Stada" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Aripiprazole "Accord" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Aripiprazole "Medical Valley" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Aripiprazole "Teva" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Aripiprazole "Zentiva" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Arsenic trioxide "Accord" (...visse antiarytmika (fx sotalol), visse makrolider (fx erythromycin), visse antidepressiva (fx citalopram, escitalopram) og visse...)
Asacol® (...til 4.800 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis op til 2.400 mg i dgl. Kan indtages i delte doser eller som éngangsdøgndosis. Børn > 6 år Initialt 30-50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Maksimal dosis 75 mg/kg legemsvægt/dag i opdelte doser. Den totale dosis bør ikke overstige 4.000 mg i døgnet. Vedligeholdelsesdosis 15-30 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Den totale dosis bør ikke overstige 2.000 mg i døgnet. Bemærk: Tilsyneladende intakte tabletter udskilt med fæces forekommer, men de kan i nogle tilfælde være tomme tabletskaller. Erfaring savnes vedr. børn < 6 år. Tabletter med modificeret udløsning Voksne Initialt op til 4.800 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis 1.600 mg i dgl. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn 18 år. Colitis ulcerosa med proctitis og proctosigmoiditis Rektalt Suppositorier Voksne. 1.000 mg 1-2 gange dgl. Normalt i 2-4 uger. Rektalvæske Voksne. 1 g hver aften før sengetid. Normalt i 2-4 uger. Bemærk: Hvis patienten har svært ved at holde mængden af væske inde i tarmen, kan man dele doseringen op i flere doser: 1 dosis ved sengetid 1 dosis i løbet af natten (efter optagelse af den første dosis) eller tidligt om morgenen. Bemærk: I visse til...)
Ascorbinsyre "Pascoe" (...start af behandling med deferoxamin. Ascorbinsyre bør ikke gives sammen med deferoxamin til patienter med hjertedysfunktion. Erfaring savnes vedr. samtidig kemoterapi eller stråle...)
Asubtela®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Atazanavir "Krka" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For atazanavir er der data for ca. 2.000 gravide, som har været be...)
Atazanavir "Stada" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For atazanavir er der data for ca. 2.000 gravide, som har været be...)
Atazanavir "Viatris" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For atazanavir er der data for ca. 2.000 gravide, som har været be...)
Atimos (...Filmen findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Atomoxetin "Glenmark" (...visse antidepressiva som SNRI , NaSSA og TCA). Risiko for serotoninsyndrom Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, tramadol, fentanyl og triptaner ) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor). Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Atomoxetin "Medical Valley" (...visse antidepressiva som SNRI , NaSSA og TCA). Risiko for serotoninsyndrom Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, tramadol, fentanyl og triptaner ) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor). Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Atomoxetin "Orion" (...visse antidepressiva som SNRI , NaSSA og TCA). Risiko for serotoninsyndrom Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, tramadol, fentanyl og triptaner ) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor). Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Atomoxetin "Teva" (...visse antidepressiva som SNRI , NaSSA og TCA). Risiko for serotoninsyndrom Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, tramadol, fentanyl og triptaner ) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor). Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Atomoxetin "Viatris" (...visse antidepressiva som SNRI , NaSSA og TCA). Risiko for serotoninsyndrom Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, tramadol, fentanyl og triptaner ) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor). Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Atomoxetine "Accord" (...visse antidepressiva som SNRI , NaSSA og TCA). Risiko for serotoninsyndrom Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, tramadol, fentanyl og triptaner ) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor). Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Atomoxetine "Sandoz" (...visse antidepressiva som SNRI , NaSSA og TCA). Risiko for serotoninsyndrom Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, tramadol, fentanyl og triptaner ) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor). Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Atomoxetine "Stada" (...visse antidepressiva som SNRI , NaSSA og TCA). Risiko for serotoninsyndrom Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, tramadol, fentanyl og triptaner ) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor). Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Atrovent® inhalationsspray, opløsning og inhalationsvæske til nebulisator, enkeltdosis (...Filmen findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Attentin® (...Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) Tricykliske antidepressiva Selektive serotoningenoptagshæmmere . Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes. Dopaminerge midler (fx antipsykotika ) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin. Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer. Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin. Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges. Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning. Alkohol Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin bør undgås. Visse...)
Augermid (...for stoffer, som hovedsageligt metaboliseres af CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, visse β-blokkere, SSRI, antiarytmika (flecainid og propafenon) og MAO-B-hæmmere, især hvis d...)
Augmentin Forte, komb. (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de til...)
Avonex® (Generelt nedsætter interferoner aktiviteten af cytokrom P450 i leveren. Forsigtighed tilrådes ved samtidig anvendelse af antiepileptika og visse antidepressiva.)
Azithromycin "2care4" (...tilføres doser væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer (Azithromycin Stada, pulver til oral suspension) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Azithromycin "Epione Medicine" (...tilføres doser væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer (Azithromycin Stada, pulver til oral suspension) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Azithromycin "Jubilant" (...tilføres doser væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer (Azithromycin Stada, pulver til oral suspension) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Azithromycin "Krka" (...tilføres doser væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer (Azithromycin Stada, pulver til oral suspension) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Azithromycin "Sandoz" (...tilføres doser væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer (Azithromycin Stada, pulver til oral suspension) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Azithromycin "Stada" (...tilføres doser væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer (Azithromycin Stada, pulver til oral suspension) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Azithromycin "Teva" (...tilføres doser væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer (Azithromycin Stada, pulver til oral suspension) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Baxumil, komb. (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de til...)
Beclometasondipropionat Carefarm (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Befoair®, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
BEKEMV (...set komplikationer som følge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og op til 127 uger efter afbrydelse af eculizumab-behandling hos visse patienter. Det bør kun ove...)
Bemfola (...Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer af follitropin alfa (Ovaleap) indeholder benzylalkohol: Forsigtighed ved...)
Benylan® (... midler, der giver risiko for forlænget QTc-interval (fx lithium, visse antiarytmika, visse...)
Benysine (...vis stimulere vagale nerveender i bronkialsekretionskirtlerne og virke stimulerende på visse centre i hjernen, medførende øget respiratorisk væskeflow. Den kliniske effekt er dog ...)
Benzylpenicillin "Panpharma" (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Benzylpenicillinnatrium "Sandoz" (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Betaklav®, komb. (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de til...)
Bevespi Aerosphere, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Bevitrio, komb. (...ved visse transmethyleringsprocesser, fx ved syntesen af DNA og RNA. Pyridoxin Omsættes til pyridoxaminfofat, der virker som coenzym for forskellige metaboliske processer, som påv...)
Biktarvy®, komb. (...tilskrives behandlingen. Der er ikke humane data for anvendelse af dette kombinationspræparat, og der er ikke data for indholdsstoffet bictegravir i anden sammenhæng. Der er data for tenofoviralafenamid for cirka 900 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I et randomiseret studie blandt 643 kvinder efter 2. trimester indgik tenofovir i alle tre arme (tenofovir afenalamid i én arm, tenofovir disoproxil i to arme) i kombination med to andre antiretrovirale lægemidler. Der var mindre forskelle mellem de tre arme i forhold til...)
Bilaska (...r OATP1A2 (fx rifampicin, ritonavir, visse typer frugtjuice) kan potentielt nedsætte biotil...)
Bilastin "2care4" (...r OATP1A2 (fx rifampicin, ritonavir, visse typer frugtjuice) kan potentielt nedsætte biotil...)
Bilastin "Nordic Prime" (...r OATP1A2 (fx rifampicin, ritonavir, visse typer frugtjuice) kan potentielt nedsætte biotil...)
Bilastin "Paranova" - Udgået: 11-05-2026 (...r OATP1A2 (fx rifampicin, ritonavir, visse typer frugtjuice) kan potentielt nedsætte biotil...)
Bioclavid®, komb. (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de til...)
Biquetan (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagoniste r (fx ondansetron) Visse...)
Boostrix®, komb. (...0 år. Varigheden af beskyttelse mod kighoste er begrænset til 5-10 år for kvinden, men i henhold til officielle retningslinjer anbefales det, at kighostevacci...)
Bopazir, komb. (...tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder til...)
Botox® (...Til behandling af blefarospasme må den totale administrerede dosis ikke overstige 100 enheder hver 12. uge Spastisk torticollis Der gives efter individuel vurdering 50-100 (-200) enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. (På hvert injektionssted bør ikke gives mere end 50 enheder). En samlet dosis på 300 enheder pr. behandling bør ikke overskrides. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt indlægsseddel eller speciallitteratur. Spasticitet i arm, håndled, ankel og fod Voksne Individuelt. Arm og håndled: 10-60 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-2 injektionssteder, samlet dosis for hver behandlingsserie typisk 100-240 enheder. Ankel og fod: 25-75 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-3 injektionssteder. Den maksimale anbefalede dosis ved en behandling er 400 enheder. Der må tidligst gives reinjektion efter 12 uger. Cerebral parese Se speciallitteratur. Fokal spasticitet af ankel og fod i forbindelse med infantil cerebral parese Børn > 2 år Individuelt dog maksimalt 8 enheder/kg legemsvægt eller 300 enheder, afhængig af hvad der er lavest fordelt på flere injektionssteder. Ved behandling af begge underekstremiteter bør den totale dosis ikke overstige 10 enheder/kg legemsvægt eller 340 enheder, afhængig af hvad der er lavest. Hemiparese: Den initiale anbefalede dosis er 4 enheder/kg legemsvægt i den afficerede ekstremitet. Diplegi: Den initiale anbefalede dosis er 6 enheder/kg legemsvægt fordelt på de afficerede ekstremiteter. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Aksillær hyperhidrose 50 enheder intradermalt pr. aksil fordelt på flere steder. Behandlingen kan gentages med mindst 16 ugers intervaller. Overaktiv blære Voksne 100 enheder fordelt som injektioner 20 steder i detrusormusklen. Klinisk forbedring forekommer sædvanligvis inden for 2 uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget, dog tidligst 3 måneder efter den foregående blæreinjektion. Børn > 12 år Sikkerhed og virkning af botulinum A til den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. Urininkontinens som følge af neurogen detrusoroveraktivitet Voksne 200 enheder som injektioner 30 steder i detrusormusklen. Klinisk forbedring forekommer sædvanligvis inden for 2 uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget, dog tidligst 3 måneder efter den foregående blæreinjektion. Børn > 5 år Sikkerhed og virkning af botulinum A til den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. Kronisk migræne Individuelt. Op til 155-195 enheder i.m. Injektionerne bør fordeles hen over 7 specifikke muskelområder i hoved/nakke som injektioner a 5 enheder på 31 eller op til 39 injektionssteder. Bemærk: De angivne enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan ikke overføres på andre botulinum type A-toxin-præparater. Manglende erfaring vedr. børn under 12 år (med undtagelse af visse diagnoser som neurogen detrusoroveraktivitet og fokal spasticitet). Der er begrænset erfaring ved behandling af blefarospasme/halvsidig facialisspasme, cervikal dystoni eller aksillær hyperhidrose hos børn og unge mellem 12-17 år. Kronisk migræne bør diagnosticeres af speciallæge i neurologi, og præparatet kun administreres under supervision af neurologer med erfaring i behandling af kronisk migræne. Ved behandling af voksne patienter, herunder ved behandling af flere indikationer, bør den maksimale kumulative dosis ikke overstige 400 enheder i et 12 ugers interval. Der foreligger begrænsede kliniske data fra ældre > 65 år og som, efter slagtil...)
Brentacort®, komb. (...ning mod dermatofytter og Candida-species. Desuden virker miconazol antibakterielt mod visse...)
Brentan® creme (...ing mod dermatofytter og Candida -species. Desuden virker miconazol antibakterielt mod visse...)
Buronil® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Canesten® (vaginaltablet, vaginalkapsel og creme) (...Samtidig anvendelse af vaginalt clotrimazol og visse orale immunsuppressiva (bl.a. tacrolimus, sirolimus og apremilast) kan medføre forhøje...)
Carbidopa/levodopa "Fair-Med", komb. (...tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Anvendelse af levodopa/carbidopa sammen med lægemidler (fx tetrabenazin), der vides at hæmme den neurale ophobning af dopamin og andre monoaminer, tilrådes ikke. Samtidig anvendelse af COMT-hæmmere og levodopa/decarboxylasehæmmer kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Der kan opstå behov for at reducere dosis af levodopa/decarboxylasehæmmer. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder til...)
Carbidopa/Levodopa "Orifarm", komb. (...tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Anvendelse af levodopa/carbidopa sammen med lægemidler (fx tetrabenazin), der vides at hæmme den neurale ophobning af dopamin og andre monoaminer, tilrådes ikke. Samtidig anvendelse af COMT-hæmmere og levodopa/decarboxylasehæmmer kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Der kan opstå behov for at reducere dosis af levodopa/decarboxylasehæmmer. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder til...)
Carbidopa/Levodopa "Orion", komb. (...tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Anvendelse af levodopa/carbidopa sammen med lægemidler (fx tetrabenazin), der vides at hæmme den neurale ophobning af dopamin og andre monoaminer, tilrådes ikke. Samtidig anvendelse af COMT-hæmmere og levodopa/decarboxylasehæmmer kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Der kan opstå behov for at reducere dosis af levodopa/decarboxylasehæmmer. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder til...)
Carblit (...tilfælde ses ekstrapyramidale symptomer og uklarhed. Ved kombination med elektrostimulation kan hos ældre ses konfusion og uro. Ved samtidig indgift af lithium og lægemidler, der påvirker serotoninomsætningen (fx selektive serotoningenoptagshæmmere ), kan serotoninsyndrom udvikles med søvnforstyrrelser, agitation og tremor, i svære til...)
Caruxin (...idler . Clonidin kan forstærke virkningen af alkohol. Antidoten phentolamin kan i visse til...)
Cefotaxim "MIP" (...streptokokker Især gramnegative bakterier som fx: E. coli Proteus spp. Klebsiella spp. Visse Enterobacter spp. Branhamella catarrhalis Hæmophilus influenzae Neisseria meningitidis...)
Cefotaxim "Navamedic" (...streptokokker Især gramnegative bakterier som fx: E. coli Proteus spp. Klebsiella spp. Visse Enterobacter spp. Branhamella catarrhalis Hæmophilus influenzae Neisseria meningitidis...)
Ceftazidim "Fresenius Kabi" (...niae α-hæmolytiske streptokokker β-hæmolytiske streptokokker. Ceftazidim egner sig ikke til behandling af S. aureus infektioner da S. aureus har naturlig nedsat følsomhed over for...)
Ceftazidim "MIP" (...niae α-hæmolytiske streptokokker β-hæmolytiske streptokokker. Ceftazidim egner sig ikke til behandling af S. aureus infektioner da S. aureus har naturlig nedsat følsomhed over for...)
Ceftriaxon "Fresenius Kabi" (...Hæmmer bakteriernes cellevægssyntese ved at binde sig til de penicillinbindende proteiner og virker dermed baktericidt. Mikrobiologisk virkningss...)
Ceftriaxon "MIP" (...Hæmmer bakteriernes cellevægssyntese ved at binde sig til de penicillinbindende proteiner og virker dermed baktericidt. Mikrobiologisk virkningss...)
Ceftriaxon "Navamedic" (...Hæmmer bakteriernes cellevægssyntese ved at binde sig til de penicillinbindende proteiner og virker dermed baktericidt. Mikrobiologisk virkningss...)
Celsentri (...r uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For maraviroc er der ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Behand...)
Ceplene (...H 2 -antagonister med imidazolstrukturer svarende til histamin, fx systemiske steroider, må ikke anvendes samtidigt. Antihistaminer og antips...)
Cernevit, komb. (...es. Kombination af cisplatin og pyridoxin nedsætter varigheden af tumorrespons fra 10,1 til 6,4 måneder samt frekvensen af neurologiske bivirkninger. Vitamin A metaboliseres bl.a....)
Chininsulfat "Axunio" (...Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Ciclesonide "Orifarm" (...Filmen findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Ciclesonide "Sandoz" (...Filmen findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Cinacalcet "Accordpharma" (...P1A2 hos rygere kan dosisjustering være nødvendig ved ændring i rygevaner. Forsigtighed tilrådes ved samtidig behandling med stoffer, der hæmmer CYP1A2, fx fluvoxamin. Se endvider...)
Cinacalcet "Amarox" (...P1A2 hos rygere kan dosisjustering være nødvendig ved ændring i rygevaner. Forsigtighed tilrådes ved samtidig behandling med stoffer, der hæmmer CYP1A2, fx fluvoxamin. Se endvider...)
Cinacalcet "Epione" (...P1A2 hos rygere kan dosisjustering være nødvendig ved ændring i rygevaner. Forsigtighed tilrådes ved samtidig behandling med stoffer, der hæmmer CYP1A2, fx fluvoxamin. Se endvider...)
Cinacalcet "Glenmark" (...P1A2 hos rygere kan dosisjustering være nødvendig ved ændring i rygevaner. Forsigtighed tilrådes ved samtidig behandling med stoffer, der hæmmer CYP1A2, fx fluvoxamin. Se endvider...)
Cinacalcet "Stada" (...P1A2 hos rygere kan dosisjustering være nødvendig ved ændring i rygevaner. Forsigtighed tilrådes ved samtidig behandling med stoffer, der hæmmer CYP1A2, fx fluvoxamin. Se endvider...)
Cinacalcet "Viatris" (...P1A2 hos rygere kan dosisjustering være nødvendig ved ændring i rygevaner. Forsigtighed tilrådes ved samtidig behandling med stoffer, der hæmmer CYP1A2, fx fluvoxamin. Se endvider...)
Cipralex® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Cipramil® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Cisordinol® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Cisordinol® Depot (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Cisordinol-Acutard® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Citalopram "Jubilant" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Citalopram "Nordic Prime" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Citalopram "Orion" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Citalopram "Sandoz" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Citalopram "Stada" 10, 20 og 40 mg (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Citalopram "Stada" 30 mg (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Citalopram "Teva" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Citalopram "Viatris" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Citrafleet, komb. (...ionen af oralt indtagne lægemidler, fx p-piller, kan blive forsinket eller forhindret. Visse lægemidler, fx tetracycliner , fluorquinoloner , jern og digoxin, kan danne komplekser...)
Clavuzop, komb. (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de til...)
Clindamycin "Abcur" (...njektionsvæske) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Clindamycin "Alternova" (...njektionsvæske) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Clindamycin "Hameln" (...njektionsvæske) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Clindamycin "Kalceks" (...njektionsvæske) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Clindamycin "Navamedic" (...njektionsvæske) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Clonidinhydrochlorid "Orifarm" - Udgået: 22-06-2026 (...idler . Clonidin kan forstærke virkningen af alkohol. Antidoten phentolamin kan i visse til...)
Clopixol® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Clopixol® Depot (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Clopixol®-Acuphase (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Cloprinex - Udgået: 19-01-2026 (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Clotaxip (...idler . Clonidin kan forstærke virkningen af alkohol. Antidoten phentolamin kan i visse til...)
Clozapin "Accord" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Clozapin "Epione Medicine" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Clozapin "Hexal" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Clozapin "Nordic Prime" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Combar (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Combivir®, komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For zidovudin (> 4.100) og lamivudin (> 5.500) er mange data for 1...)
Comboval, komb. (...til cirka 60 %. Nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. Mekanismen er ukendt. Forsigtighed ved samtidig brug af flucloxacillin pga. forhøjet risiko for metabolisk acidose med højt anion-gap. Ibuprofen : Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til...)
Concerta® (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Corbilta, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...es. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og le...)
Cordan (...infusionsvæske) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Cordarone® (...infusionsvæske) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Coverex-as Komb, komb. (...Perindopril Samtidig behandling med aliskiren er kontraindiceret til patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion, GFR 300 mg/døgn) kan reducere den an...)
Coversyl® Comp Novum, komb. (...Perindopril Samtidig behandling med aliskiren er kontraindiceret til patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion, GFR 300 mg/døgn) kan reducere den an...)
Crestor® (...til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. ved kombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati ved kombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin. Ticagrelor kan påvirke den renale udskillelse af rosuvastatin og øge risikoen for akkumulering af rosuvastatin. Samtidig anvendelse kan føre til...)
Cystadane® (...maniveauer af homocystein og methionin. Doser > 200 mg/kg legemsvægt/døgn tilvisse patienter, fx ved CblC defekt. Forsigtighed ved optitrering hos patienter...)
Dalacin C hårde kapsler (...njektionsvæske) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Dalacin® hårde kapsler og injektionsvæske, opl. (...njektionsvæske) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Darunavir "Glenmark" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For darunavir er der data for ca. 400 1. trimester-eksponerede ude...)
Darunavir "Medical Valley" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For darunavir er der data for ca. 400 1. trimester-eksponerede ude...)
Darzalex (...globulintest (Coombs’ test), der kan vare ved i op til 6 måneder efter sidste daratumumab-infusion. Dertil kan det maskere detektion af antistoffer i patient...)
Deflazacort "Nordic Prime" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Synsændringer Ved synsforstyrrelser bør en øjenlæge konsulteres mhp. vurdering af mulige årsager, fx grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme som central serøs chorioretinopati (CSCR), som er blevet rapporteret efter brug af systemiske og topiske kortikosteroider. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Forsigtighed ved kramper og epilepsi, myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til...)
Deflazacort "XGX Pharma" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Synsændringer Ved synsforstyrrelser bør en øjenlæge konsulteres mhp. vurdering af mulige årsager, fx grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme som central serøs chorioretinopati (CSCR), som er blevet rapporteret efter brug af systemiske og topiske kortikosteroider. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Forsigtighed ved kramper og epilepsi, myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til...)
Dehydrobenzperidol® (...Samtidig brug af metoclopramid og andre antipsykotika kan føre til en øget forekomst af ekstrapyramidale symptomer. Kombination bør undgås. Droperidol kan...)
Delepsine® (...til behandling af et barn/en voksen, der debuterer med et epileptisk statusanfald som allerførste symptom. Det er vigtigt at instruere patient eller pårørende om initialsymptomerne ved toksisk hepatitis, som omfatter sløvhed, kvalme, opkastninger, diarré, abdominalsmerter eller evt. gulsot samt ophør af den kliniske effekt. Man bør i så fald straks henvende sig til den behandlende læge. Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika, idet krydsreaktioner er beskrevet. Risiko for hypocarnitinæmi Valproat kan medføre fald i P-carnitin, der kan medføre hyperammoniæmi. Hypocarnitinæmi kan være alvorligt hos personer med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger. Patienter bør instrueres at rapportere ethvert tegn på hyperammoniæmi, såsom ataksi, nedsat bevidsthed, opkastning. Carnitintil...)
Delstrigo®, komb. (...er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For doravirin er der ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Behandl...)
Denise®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Depakine Chrono (...til behandling af et barn/en voksen, der debuterer med et epileptisk statusanfald som allerførste symptom. Det er vigtigt at instruere patient eller pårørende om initialsymptomerne ved toksisk hepatitis, som omfatter sløvhed, kvalme, opkastninger, diarré, abdominalsmerter eller evt. gulsot samt ophør af den kliniske effekt. Man bør i så fald straks henvende sig til den behandlende læge. Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika, idet krydsreaktioner er beskrevet. Risiko for hypocarnitinæmi Valproat kan medføre fald i P-carnitin, der kan medføre hyperammoniæmi. Hypocarnitinæmi kan være alvorligt hos personer med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger. Patienter bør instrueres at rapportere ethvert tegn på hyperammoniæmi, såsom ataksi, nedsat bevidsthed, opkastning. Carnitintil...)
Depo-Medrol® (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. For tidligt fødte børn Der kan udvikles hypertrofisk kardiomyopati efter behandling af for tidligt fødte spædbørn, og der skal derfor udføres relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til...)
Deprakine® Retard (...til behandling af et barn/en voksen, der debuterer med et epileptisk statusanfald som allerførste symptom. Det er vigtigt at instruere patient eller pårørende om initialsymptomerne ved toksisk hepatitis, som omfatter sløvhed, kvalme, opkastninger, diarré, abdominalsmerter eller evt. gulsot samt ophør af den kliniske effekt. Man bør i så fald straks henvende sig til den behandlende læge. Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika, idet krydsreaktioner er beskrevet. Risiko for hypocarnitinæmi Valproat kan medføre fald i P-carnitin, der kan medføre hyperammoniæmi. Hypocarnitinæmi kan være alvorligt hos personer med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger. Patienter bør instrueres at rapportere ethvert tegn på hyperammoniæmi, såsom ataksi, nedsat bevidsthed, opkastning. Carnitintil...)
Descovy®, komb. (...tilskrives behandlingen. For tenofoviralafenamid er der data for cirka 900 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I et randomiseret studie blandt 643 kvinder efter 2. trimester indgik tenofovir i alle tre arme (tenofovir afenalamid i én arm, tenofovir disoproxil i to arme) i kombination med to andre antiretrovirale lægemidler. Der var mindre forskelle mellem de tre arme i forhold til...)
Dexacur (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til...)
Dexametason "Abcur" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til...)
Dexamethason "2care4" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til...)
Dexamethasone "Krka" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til...)
Dexamethasone "Orifarm" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til...)
Dexamethasone phosphate "hameln" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til...)
Dexamethasone phosphate "Kalceks" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til...)
Dexamfetamin "Sea Pharma" (...Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) Tricykliske antidepressiva Selektive serotoningenoptagshæmmere . Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes. Dopaminerge midler (fx antipsykotika ) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin. Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer. Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin. Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges. Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning. Alkohol Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin bør undgås. Visse...)
Dexamfetaminsulfat "Waymade" - Udgået: 02-02-2026 (...Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) Tricykliske antidepressiva Selektive serotoningenoptagshæmmere . Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes. Dopaminerge midler (fx antipsykotika ) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin. Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer. Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin. Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges. Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning. Alkohol Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin bør undgås. Visse...)
Dexatin (...Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) Tricykliske antidepressiva Selektive serotoningenoptagshæmmere . Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes. Dopaminerge midler (fx antipsykotika ) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin. Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer. Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin. Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges. Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning. Alkohol Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin bør undgås. Visse...)
Dexavit (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til...)
Dexfarm (...Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) Tricykliske antidepressiva Selektive serotoningenoptagshæmmere . Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes. Dopaminerge midler (fx antipsykotika ) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin. Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer. Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin. Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges. Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning. Alkohol Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin bør undgås. Visse...)
Diacomit® (...visse CYP450-enzymer. Derfor er der risiko for øgede bivirkninger ved lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19 (fx citalopram, omeprazol), CYP3A4 (fx HIV-proteasehæmmere, visse...)
Diazepam "Accord" (...lid rektalvæske indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Diazepam "DAK" (...lid rektalvæske indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Dipiperon® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Diprofos Depot (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel og den anbefalede behandling. Benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til...)
Diprophos (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel og den anbefalede behandling. Hjælpestoffer Benzylalkohol .Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til...)
Diprospan® (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel og den anbefalede behandling. Benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til...)
diTekiBooster, komb. (...0 år. Varigheden af beskyttelse mod kighoste er begrænset til 5-10 år for kvinden, men i henhold til officielle retningslinjer anbefales det, at kighostevacci...)
Dolatramyl (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Doleron, komb. (...til cirka 60 %. Nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. Mekanismen er ukendt. Forsigtighed ved samtidig brug af flucloxacillin pga. forhøjet risiko for metabolisk acidose med højt anion-gap. Ibuprofen : Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til...)
Dolol® (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Dolol Retard UNO (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Donepezil "Jubilant" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Donepezil "Krka" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Donepezil "Sandoz" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Donepezil "Stada" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Donepezilhydrochlorid "Accord" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Dopital® (...til mexiletin. CYP1A2- og CYP2D6-induktorer, såsom omeprazol, phenytoin og rifampicin, reducerer plasmakoncentration og halveringstid af mexiletin. Dosis bør til...)
Dovato®, komb. (...tilskrives behandlingen. Dolutegravir Der er data (oftest kombinationsbehandling) for omkring 900 1. trimester (omkring 1.800 uanset tidspunktet i graviditeten) eksponerede uden tegn på generel øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. Et nyt kohorte studie med omkring 1.000 eksponerede til...)
Doxycyclin "Cabo" (...tilslutning til et måltid. Erythema migrans Voksne. 100 mg 2 gange dgl. i 1 døgn 10 dage. Børn > 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl. i 10 dage (højst 100 mg pr. dosis). Bemærk: Må ikke anvendes til børn 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl., højst 100 mg pr. dosis. Bemærk: Må ikke anvendes til børn < 8 år. Bør ikke anvendes til børn 12 år. Kan dog anvendes til...)
Doxycyclin "Epione" (...tilslutning til et måltid. Erythema migrans Voksne. 100 mg 2 gange dgl. i 10 dage. Børn > 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl. i 10 dage (højst 100 mg pr. dosis). Bemærk: Må ikke anvendes til børn 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl., højst 100 mg pr. dosis. Bemærk: Må ikke anvendes til børn < 8 år. Bør ikke anvendes til børn 12 år. Kan dog anvendes til...)
Doxycyclin "Orifarm" (...tilslutning til et måltid. Erythema migrans Voksne. 100 mg 2 gange dgl. i 10 dage. Børn > 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl. i 10 dage (højst 100 mg pr. dosis). Bemærk: Må ikke anvendes til børn 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl., højst 100 mg pr. dosis. Bemærk: Må ikke anvendes til børn < 8 år. Bør ikke anvendes til børn 12 år. Kan dog anvendes til...)
Doxycyclin "Paranova" (...tilslutning til et måltid. Erythema migrans Voksne. 100 mg 2 gange dgl. i 10 dage. Børn > 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl. i 10 dage (højst 100 mg pr. dosis). Bemærk: Må ikke anvendes til børn 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl., højst 100 mg pr. dosis. Bemærk: Må ikke anvendes til børn < 8 år. Bør ikke anvendes til børn 12 år. Kan dog anvendes til...)
Doxycyklin "2care4" (...tilslutning til et måltid. Erythema migrans Voksne. 100 mg 2 gange dgl. i 10 dage. Børn > 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl. i 10 dage (højst 100 mg pr. dosis). Bemærk: Må ikke anvendes til børn 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl., højst 100 mg pr. dosis. Bemærk: Må ikke anvendes til børn < 8 år. Bør ikke anvendes til børn 12 år. Kan dog anvendes til...)
Doxyprim (...tilslutning til et måltid. Erythema migrans Voksne. 100 mg 2 gange dgl. i 10 dage. Børn > 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl. i 10 dage (højst 100 mg pr. dosis). Bemærk: Må ikke anvendes til børn 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl., højst 100 mg pr. dosis. Bemærk: Må ikke anvendes til børn < 8 år. Bør ikke anvendes til børn 12 år. Kan dog anvendes til...)
Dronedaron 2care4 (...til 30 mg dgl. INR skal monitoreres tæt efter opstart af dronedaron hos patienter i behandling med vitamin K-antagonister. Dronedaron kan øge plasmakoncentrationerne af tacrolimus og sirolimus. Koncentrationsmonitorering anbefales. Dronedaron øger eksponeringen af digoxin 2-3 gange, og dosis af digoxin bør reduceres til...)
Dronedarone "Stada" (...til 30 mg dgl. INR skal monitoreres tæt efter opstart af dronedaron hos patienter i behandling med vitamin K-antagonister. Dronedaron kan øge plasmakoncentrationerne af tacrolimus og sirolimus. Koncentrationsmonitorering anbefales. Dronedaron øger eksponeringen af digoxin 2-3 gange, og dosis af digoxin bør reduceres til...)
Dronedarone Aristo (...til 30 mg dgl. INR skal monitoreres tæt efter opstart af dronedaron hos patienter i behandling med vitamin K-antagonister. Dronedaron kan øge plasmakoncentrationerne af tacrolimus og sirolimus. Koncentrationsmonitorering anbefales. Dronedaron øger eksponeringen af digoxin 2-3 gange, og dosis af digoxin bør reduceres til...)
Droperidol "Sintetica" (...Samtidig brug af metoclopramid og andre antipsykotika kan føre til en øget forekomst af ekstrapyramidale symptomer. Kombination bør undgås. Droperidol kan...)
Drospera®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Drovelis®, komb. (...tilgængeligheden af østrogener. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva med østrogen kan øge virkningen af glukokortikoider. Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Duodopa® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (...til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Amantadin har en synergistisk virkning med levodopa og kan øge levodopa-relaterede bivirkninger. En dosisjustering kan være nødvendig. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder til...)
Edurant® (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Rilpivirin Der er data for omkring 600 1. trimester eksponerede ud...)
Efastad (...r. CYP2D6-hæmmere Venlafaxin omsættes via CYP2D6. Hæmmere af dette enzym vil kunne føre til øget koncentration af venlafaxin og øget bivirkningsrisiko. Dosisreduktion og evt. plas...)
Efavirenz "Medical Valley" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Der er data for omkring 1.000 1. trimester-eksponerede uden tegn p...)
Efavirenz "Sandoz" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Der er data for omkring 1.000 1. trimester-eksponerede uden tegn p...)
Efavirenz "Teva" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Der er data for omkring 1.000 1. trimester-eksponerede uden tegn p...)
Efavirenz Aurobindo (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Der er data for omkring 1.000 1. trimester-eksponerede uden tegn p...)
Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Glenmark", komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Data for efavirenz (omkring 1.000 1. trimester-eksponerede), tenof...)
Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Krka", komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Data for efavirenz (omkring 1.000 1. trimester-eksponerede), tenof...)
Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Data for efavirenz (omkring 1.000 1. trimester-eksponerede), tenof...)
Efedrin "Abboxia" (...Må ikke anvendes til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere inden for 14 dage, da di...)
Efedrin "Aguettant" (...Må ikke anvendes til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere inden for 14 dage, da di...)
Efedrin "SAD" (...Må ikke anvendes til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere inden for 14 dage, da di...)
Efedrin "Unimedic" (...Må ikke anvendes til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere inden for 14 dage, da di...)
Efexor® Depot (...r. CYP2D6-hæmmere Venlafaxin omsættes via CYP2D6. Hæmmere af dette enzym vil kunne føre til øget koncentration af venlafaxin og øget bivirkningsrisiko. Dosisreduktion og evt. plas...)
Eltrombopag "Glenmark" (...til 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til...)
Eltrombopag "Zentiva" (...til 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til...)
Eltrombopag Viatris (...til 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til...)
Eltroxin® (...til T 3 . Det gælder bl.a.: Glukokortikoider , beta-blokkere , amiodaron, lithium og jod. Produkter indeholdende soja samt kost med højt fiberindhold kan nedsætte optaget af levothyroxin fra tarmen. Biotin (vitamin B 7 ) kan interferere med thyroidea-immunoassays, der er baseret på biotin/streptavidin-interaktion, hvilket kan føre til...)
Elvanse® (...Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) Tricykliske antidepressiva Selektive serotoningenoptagshæmmere . Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes. Dopaminerge midler (fx antipsykotika ) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin. Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer. Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin. Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges. Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning. Alkohol Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin (den aktive del af lisdexamfetamin) bør undgås. Visse...)
Emblaveo®, komb. (...el peptidoglycan-cellevægssyntese efter binding til penicillin-bindende proteiner (PBP’er), hvilket fører til bakteriolyse og celledød. Aztreonam er generelt...)
Emselex® (...til 10 gange og samtidig administration er kontraindiceret. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Glaukom Kontraindiceret ved ukontrolleret snævervinklet glaukom. Tilstanden kan forværres af den antikolinerge effekt. Nedsat gastro-intestinal motilitet Behandling er kontraindiceret ved visse tilstande der kan forværres af darifenacins nedsættelse af den gastro-intestinale motil...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Glenmark", komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Data for tenofovirdisoproxil (mere end 900 1. trimester eksponered...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Krka", komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Data for tenofovirdisoproxil (mere end 900 1. trimester eksponered...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Mylan", komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Data for tenofovirdisoproxil (mere end 900 1. trimester eksponered...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada", komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Data for tenofovirdisoproxil (mere end 900 1. trimester eksponered...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Data for tenofovirdisoproxil (mere end 900 1. trimester eksponered...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Zentiva", komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Data for tenofovirdisoproxil (mere end 900 1. trimester eksponered...)
Emtriva® (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Data for emtricitabin (mere end 4.500 1. trimester-eksponerede) ty...)
Ephedrine "Sintetica" (...Må ikke anvendes til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere inden for 14 dage, da di...)
Epirubicin "Accord" (...lfonamider, visse diuretika) kan føre til hyperurikæmi ved samtidig anvendelse med epirubicin. Epirubicin binder sig til heparin. Udfældning og tab af effekt ...)
Epirubicin "medac" (...lfonamider, visse diuretika) kan føre til hyperurikæmi ved samtidig anvendelse med epirubicin. Epirubicin binder sig til heparin. Udfældning og tab af effekt ...)
Epirubicin "Teva" (...lfonamider, visse diuretika) kan føre til hyperurikæmi ved samtidig anvendelse med epirubicin. Epirubicin binder sig til heparin. Udfældning og tab af effekt ...)
Epivir® (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For lamivudin er der data for over 5.500 1. trimester-eksponerede ...)
Epysqli® (...set komplikationer som følge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og op til 127 uger efter afbrydelse af eculizumab-behandling hos visse patienter. Det bør kun ove...)
Equasym® Depot (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Equasym XL (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Escitalopram "Accord" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Escitalopram "Bluefish" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Escitalopram "Krka" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Escitalopram "STADA" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Escitalopram "Teva" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Etindros, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Etoricoxib "Krka" (...Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV) Utilstrækkeligt kontrolleret hypertension. Etoricoxib er muligvis forbundet med en hyppigere...)
Euthyrox® (...til T 3 . Det gælder bl.a.: Glukokortikoider , beta-blokkere , amiodaron, lithium og jod. Produkter indeholdende soja samt kost med højt fiberindhold kan nedsætte optaget af levothyroxin fra tarmen. Biotin (vitamin B 7 ) kan interferere med thyroidea-immunoassays, der er baseret på biotin/streptavidin-interaktion, hvilket kan føre til...)
Eviplera®, komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Emtricitabin og tenofovirdisoproxil Data for emtricitabin (mere en...)
Evo-Conti®, komb. (...vir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotr...)
Evo-Sequi®, komb. (...vir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring. Påvirkning via P450-enzymer (CYP) Ritonavir, nevirapin, b...)
Evra®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Extraneal®, komb. (...atal betydning for patienten, hvis vedkommende øger insulindosis på basis af målingen. Visse test, der anvender glucosedehydrogenase flavin-adenin dinucleotid (GDH-FAD), giver ogs...)
Ezetimib/Simvastatin "Krka", komb. (...r BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. K...)
Farpenta® (...hol og antihistaminer . Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32 %. Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner u...)
Farydak (...-intervallet, fx lithium, visse antiarytmika (fx amiodaron, sotalol), visse makrolider (fx erythromycin), visse antidepressiva (fx citalo...)
Femicept, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Femistad, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Filspari® (...idig brug af mineralokortikoidreceptorantagonister (fx spironolacton, finerenon), kaliumtilskud eller kaliumbesparende diuretika (fx eplerenon, amilorid) øger risikoen for hyperka...)
Fingolimod "Glenmark" (...været forbundet med øget infektionsrisiko. Anvendelse af levende svækkede vacciner i op til 2 måneder efter behandling kan indebære infektionsrisiko og bør undgås. Øget risiko for...)
Fingolimod "Reddy" (...været forbundet med øget infektionsrisiko. Anvendelse af levende svækkede vacciner i op til 2 måneder efter behandling kan indebære infektionsrisiko og bør undgås. Øget risiko for...)
Fingolimod "Zentiva" (...været forbundet med øget infektionsrisiko. Anvendelse af levende svækkede vacciner i op til 2 måneder efter behandling kan indebære infektionsrisiko og bør undgås. Øget risiko for...)
Finlee (...tilfælde af kutane maligniteter samt alvorlige hudreaktioner som Steven-Johnsons syndrom under behandling med dabrafenib i kombination med trametinib. Hudundersøgelse anbefales før behandlingsstart, hver måned under behandlingen samt op til 6 måneder efter seponering. Patienten skal instrueres i at kontakte lægen ved tegn på alvorlig hudreaktion. Risikofaktorer for GI-perforation Tilfælde af colitis, enterocolitis og gastro-intestinal perforation er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for gastro-intestinal perforation som fx divertikulitis, metastaser i mave-tarm-kanalen og anvendelse af visse lægemidler (fx NSAID). Ved kombinationsbehandling med dabrafenib er registreret: Tilfælde af hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH). Hvis HLH bekræftes, seponeres behandling og relevant behandling for HLH opstartes. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Komplikationer ved strålebehandling Der er rapporteret tilfælde af radiation recall syndrom og øget følsomhed for stråling hos patienter, der har fået strålebehandling før, under eller efter behandling med dabrafenib eller i kombination med trametinib. Dabrafenib bør anvendes med forsigtighed ved samtidig eller sekventiel strålebehandling. Hjælpestoffer Indhold af benzylalkohol. Finlee dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til...)
Flexilev, komb. (...tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Anvendelse af levodopa/carbidopa sammen med lægemidler (fx tetrabenazin), der vides at hæmme den neurale ophobning af dopamin og andre monoaminer, tilrådes ikke. Samtidig anvendelse af COMT-hæmmere og levodopa/decarboxylasehæmmer kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Der kan opstå behov for at reducere dosis af levodopa/decarboxylasehæmmer. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder til...)
Flixotide® (...Klik her for film med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Fluanxol® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Fluanxol® Depot (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Fluorescein Paranova (...til den aktive transport af organiske anioner (fx probenecid) kan påvirke den systemiske profil af fluorescein. Det er muligt, at fluorescein kan påvirke visse blod- og urinværdier i 3-4 dage efter anvendelsen. Forsigtighed til...)
Fluoxetin "Epione Medicine" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Fluoxetin "HEXAL" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Fluoxetin "Orifarm" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Fluoxetin "Viatris" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Fluoxetine "Orion" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Flutiform, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Fluzap (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Folimet® (Folsyre reduceres i organismen og indgår derefter i coenzymer, der er nødvendige for visse transmethyleringsprocesser, bl.a. syntese af deoxyribonukleinsyre og ribonukleinsyre.)
Folsyre "Orifarm" (Folsyre reduceres i organismen og indgår derefter i coenzymer, der er nødvendige for visse transmethyleringsprocesser, bl.a. syntese af deoxyribonukleinsyre og ribonukleinsyre.)
Folsyre "Vitabalans" (Folsyre reduceres i organismen og indgår derefter i coenzymer, der er nødvendige for visse transmethyleringsprocesser, bl.a. syntese af deoxyribonukleinsyre og ribonukleinsyre.)
Forobec®, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Fortum® (...niae α-hæmolytiske streptokokker β-hæmolytiske streptokokker. Ceftazidim egner sig ikke til behandling af S. aureus infektioner da S. aureus har naturlig nedsat følsomhed over for...)
Foscarnet "Tillomed" (...erpesvirus 6, varicella zoster-virus, Epstein-Barr-virus og cytomegalovirus (CMV) samt visse typer retrovirus, herunder human immundefektvirus (HIV) i koncentrationer, som ikke på...)
Froidir (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Galantamin "Krka" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Galantamin "Nordic Prime" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Galantamin "Stada" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Galantamin Carefarm (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Gemadol® Retard (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Genvoya®, komb. (...til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - som følge af farmakokinetiske ændringer under graviditeten - i 2. og 3. trimester med risiko for behandlingssvigt og øget risiko for overførsel af smitte til fostret. Store epidemiologiske studier viser samstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For cobicistat er der data for omkring 500 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. For elvitegravir er det data for omkring 450 1. trimester-eksponerede. Der er data for tenofoviralafenamid for omkring 900 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I et randomiseret studie blandt 643 kvinder efter 2. trimester indgik tenofovir i alle tre arme (tenofovir afenalamid i én arm, tenofovir disoproxil i to arme) i kombination med to andre antiretrovirale lægemidler. Der var mindre forskelle mellem de tre arme i forhold til...)
Gilenya® (...været forbundet med øget infektionsrisiko. Anvendelse af levende svækkede vacciner i op til 2 måneder efter behandling kan indebære infektionsrisiko og bør undgås. Øget risiko for...)
Glycopyrronium bromide "Martindale" (...Symptomer på neuromuskulær blokade behandles med neostigmin. I visse tilfælde forekommer lette cerebrale symptomer, pupildilatation, konfusion og excitation. Da...)
Glyronul (...Symptomer på neuromuskulær blokade behandles med neostigmin. I visse tilfælde forekommer lette cerebrale symptomer, pupildilatation, konfusion og excitation. Da...)
Gonal-f® (...Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer af follitropin alfa (Ovaleap) indeholder benzylalkohol: Forsigtighed ved...)
Granon® (...testillende midler pga. risiko for sekretophobning. Visse antibiotika bør, pga. mulig påvirkning af deres absorption, tages 2 timer forskudt i forhold til ac...)
Haiprex (Methenamin kan ved visse analysemetoder påvirke bestemmelsen af steroider, catecholaminer og 5-hydroxyindoleddikesyre i urin og give falske resultater.)
Haloperidol "Orifarm" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Voksne. Individuel dosering i området 50-300 mg i.m. hver 4. uge. Dosis kan justeres med op til 50 mg hver 4. uge. Ældre. Generelt anbefales lavere dosis (oftest 25-75 mg i.m. hver 4. uge). Skift fra behandling med oral haloperidol til haloperidol decanoat Almindeligvis bør dosis af haloperidoldecanoat være 10-15 gange den daglige orale dosis af haloperidol. Depotformuleringen injiceres hver 4. uge. Ved doser over 100 mg haloperidoldecanoat anbefales det, at første dosis er 100 mg efterfulgt af den resterende mængde 3-7 dage senere. Bemærk: I visse tilfælde kan det være nødvendigt at justere doseringsintervallet. Ved kombination med andre formuleringer af haloperidol bør den totale dosis ikke overskride, hvad der svarer til...)
Harmonet®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Hibiwash (...isse lipofile vira. Virker ved at ødelægge mikroorganismers cellemembran, hvilket fører til...)
Hiprex (Methenamin kan ved visse analysemetoder påvirke bestemmelsen af steroider, catecholaminer og 5-hydroxyindoleddikesyre i urin og give falske resultater.)
Hoanaca (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Hydroxyurea "Medac" (...til langsom heling af sårene over nogle uger. Vaccination Vaccination med levende vacciner bør undgås under behandlingen og kun gennemføres, hvis fordelene klart opvejer de potentielle risici. Påvirkning af kontinuerlige glucoseovervågningssystemer (CGM) Hydroxycarbamid kan påvirke /hæve glucose resultater fra visse glucoseovervågningssystemer. Dette skal haves in mente, hvis glucoseovervågningssystemer bruges til at dosere insulin, da det kan føre til...)
Hydroxyzine "Bluefish" (...til højst 100 mg i døgnet. Pruritus Voksne. Initialt 25 mg om aftenen. Dosis kan ved behov øges til 25 mg 3-4 gange dgl. Højst 100 mg i døgnet. Børn 6-17 år. 1-2 mg pr. kg. legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Højst 100 mg i døgnet ved legemsvægt over 40 kg og højst 2 mg/kg i døgnet ved legemsvægt under 40 kg. Bemærk: Ældre: Anbefales normalt ikke. Hvis behandling er nødvendig gives halv dosis og højst 50 mg i døgnet pga. forlænget virkning og øget risiko for bl.a. antikolinerge bivirkninger. Børn: Må ikke anvendes til børn under 6 år. Der er set øget hyppighed af visse bivirkninger (fx kramper) hos mindre børn. Delekærven kan anvendes til...)
Hydroxyzine "Medical Valley" (...til højst 100 mg i døgnet. Pruritus Voksne. Initialt 25 mg om aftenen. Dosis kan ved behov øges til 25 mg 3-4 gange dgl. Højst 100 mg i døgnet. Børn 6-17 år. 1-2 mg pr. kg. legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Højst 100 mg i døgnet ved legemsvægt over 40 kg og højst 2 mg/kg i døgnet ved legemsvægt under 40 kg. Bemærk: Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis. Ældre: Anbefales normalt ikke. Hvis behandling er nødvendig gives halv dosis og højst 50 mg i døgnet pga. forlænget virkning og øget risiko for bl.a. antikolinerge bivirkninger. Børn: Må ikke anvendes til...)
Hydroxyzine "Orifarm" (...til højst 100 mg i døgnet. Pruritus Voksne. Initialt 25 mg om aftenen. Dosis kan ved behov øges til 25 mg 3-4 gange dgl. Højst 100 mg i døgnet. Børn 6-17 år. 1-2 mg pr. kg. legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Højst 100 mg i døgnet ved legemsvægt over 40 kg og højst 2 mg/kg i døgnet ved legemsvægt under 40 kg. Bemærk: Ældre: Anbefales normalt ikke. Hvis behandling er nødvendig gives halv dosis og højst 50 mg i døgnet pga. forlænget virkning og øget risiko for bl.a. antikolinerge bivirkninger. Børn: Må ikke anvendes til...)
Hydroxyzinhydrochlorid "EQL Pharma" (...til højst 100 mg i døgnet. Pruritus Voksne. Initialt 25 mg om aftenen. Dosis kan ved behov øges til 25 mg 3-4 gange dgl. Højst 100 mg i døgnet. Børn 6-17 år. 1-2 mg pr. kg. legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Højst 100 mg i døgnet ved legemsvægt over 40 kg og højst 2 mg/kg i døgnet ved legemsvægt under 40 kg. Bemærk: Ældre: Anbefales normalt ikke. Hvis behandling er nødvendig gives halv dosis og højst 50 mg i døgnet pga. forlænget virkning og øget risiko for bl.a. antikolinerge bivirkninger. Børn: Må ikke anvendes til...)
Hypotron (...for stoffer, som hovedsageligt metaboliseres af CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, visse β-blokkere, SSRI, antiarytmika (flecainid og propafenon) og MAO-B-hæmmere, især hvis d...)
Imacillin® (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Imadrax® (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Imaxi (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til...)
Imipramin "DAK" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Inbrija® (...i de basale ganglier. Levodopa er et forstadie til dopamin. Inhaleret levodopa kan anvendes som supplement til dopaminerg baggrundsbehandling for at afkorte ...)
Indapamid "2care4" (... der forårsager QT-forlængelse eller torsades de pointes: Antiarytmika grp. Ia og III, visse antipsykotika, antidepressiva, antihistaminer, erythromycin og moxifloxacin. Mere deta...)
Indapamid "Teva" (... der forårsager QT-forlængelse eller torsades de pointes: Antiarytmika grp. Ia og III, visse antipsykotika, antidepressiva, antihistaminer, erythromycin og moxifloxacin. Mere deta...)
Inegy®, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...r BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. K...)
Innovair® inhalationspulver og inhalationsspray, opløsning, komb. (...Filmene ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Intelence® (...r uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For etravirin er der ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Behand...)
Invega® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 ,clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Isentress® (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For raltegravir er der data for ca. 250 1. trimester eksponerede u...)
Isoptin® Retard (...omyopati Mild til moderat hjerteinsufficiens AV-blok af 1.grad Samtidig administration af verapamil og alkohol kan hos visse patienter føre til nedsat elimin...)
Isoptine L.P. (...omyopati Mild til moderat hjerteinsufficiens AV-blok af 1.grad Samtidig administration af verapamil og alkohol kan hos visse patienter føre til nedsat elimin...)
Ivermectin "Carefarm" - Udgået: 05-01-2026 (...Ivermectin har høj affinitet til glutamat-gatede chloridkanaler i nerve- og muskelceller hos parasitter. Binding til disse chloridkanaler medfører hype...)
Ivermectin "Medartuum" (...Ivermectin har høj affinitet til glutamat-gatede chloridkanaler i nerve- og muskelceller hos parasitter. Binding til disse chloridkanaler medfører hype...)
Ivermectin "Medical Valley" (...Ivermectin har høj affinitet til glutamat-gatede chloridkanaler i nerve- og muskelceller hos parasitter. Binding til disse chloridkanaler medfører hype...)
Ivermectin "Nordic Prime" (...Ivermectin har høj affinitet til glutamat-gatede chloridkanaler i nerve- og muskelceller hos parasitter. Binding til disse chloridkanaler medfører hype...)
Ivermectin "Orifarm" (...Ivermectin har høj affinitet til glutamat-gatede chloridkanaler i nerve- og muskelceller hos parasitter. Binding til disse chloridkanaler medfører hype...)
Ivermectin "Paranova" (...r desuden parasitdød, primært ved at binde selektivt og med høj affinitet tilvisse chloridkanaler i parasittens nerve- og muskelceller. Virkningsmekanismen ...)
Ivermectin "Stada" (...Ivermectin har høj affinitet til glutamat-gatede chloridkanaler i nerve- og muskelceller hos parasitter. Binding til disse chloridkanaler medfører hype...)
Jern og vitamin C i komb. (Vitamin-mineral) (...til 3 gange dgl. Bemærk: Tages før eller efter et måltid Begrænset erfaring vedr. børn < 12 år Visse ældre kan have behov for højere doser pga. nedsat evne til...)
Juluca®, komb. (...tilskrives behandlingen. Dolutegravir Der er data (oftest kombinationsbehandling) for omkring 900 1. trimester (omkring 1.800 uanset tidspunktet i graviditeten) eksponerede uden tegn på generel øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. Et nyt kohorte studie med omkring 1.000 eksponerede til...)
Kaftrio®, komb. (...d ved kombination med midler, der metaboliseres via CYP2C9 (fx glimepirid, glipizid og visse benzodiazepiner), ligesom kontrol af INR anbefales ved kombination med warfarin. Se en...)
Kaletra®, komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For ritonavir er der data for ca. 3.000 og for lopinavir 1.400 1. ...)
Kalydeco (...d ved kombination med midler, der metaboliseres via CYP2C9 (fx glimepirid, glipizid og visse benzodiazepiner), ligesom kontrol af INR anbefales ved kombination med warfarin. Se en...)
Kenalog® (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSC). Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til...)
Ketoconazole HRA (...ler, hvor ketoconazols hæmmende virkning på CYP3A4 og P-glykoprotein kan give anledning til øget risiko for alvorlige bivirkninger, herunder: Visse statiner (fx simvastatin, atorv...)
Kiovig (...tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved måling af blodsukker med visse blodsukkerapparater eller teststrimler, der benytter glucosedehydrogenase pyrroloquinolinequinon (GDH PQQ) eller glucose-farvestof-oxidoreduktase, vil maltose blive medbestemt. Det kan resultere i falsk forhøjede blodglucoseværdier, hvilket kan have fatal betydning for patienten. Derfor skal glucosespecifikke metoder anvendes. Hos patienter med svær overvægt og patienter med eksisterende risikofaktorer for tromboemboliske forstyrrelser. Administration af immunglobulin kan i en periode på mindst 6 uger og op til 3 måneder påvirke virkningen af levende svækkede virusvacciner som mæslinger, røde hunde, fåresyge og varicella. Efter administration af dette produkt bør der være et interval på 3 måneder før vaccination med levende svækkede virusvacciner. I tilfælde af mæslinger kan denne påvirkning vare i op til...)
Klaximol, komb. (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de til...)
Klomipramin "Viatris" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Kosidina, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Kyntheum® (...respons efter 12-16 ugers behandling. Patienter med initial partiel respons kan i visse tilfælde efterfølgende opnå bedring ved fortsat behandling ud over 16 uger. Bemærk: Erfarin...)
Laberon®, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Lamictal® (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamivudin "Teva Pharma BV" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For lamivudin er der data for over 5.500 1. trimester-eksponerede ...)
Lamonor (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamoprim (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamotab (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamotrigin "1A Farma" (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamotrigin "Bluefish" (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamotrigin "Epione" (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamotrigin "Nordic Prime" (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamotrigin "Orifarm" (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamotrigin "Orion" (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamotrigin "Stada" (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamotrigin "Teva" dispergible tabletter (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamotrigin "Teva" tabletter (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamotrigin "Viatris" (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lamotrigin 1A Pharma (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Lanotok (...onen af lamotrigin. Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin er der ved tillæg af lamotrigin set CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette s...)
Latuda (...til 6 gange. Andre potente CYP3A4-induktorer må forventes at have en lignende effekt. Kombination med en potent CYP3A4-induktor er kontraindiceret og kombination med en let eller moderat CYP3A4-induktor kan kræve dosisjustering i op til...)
Lederspan® (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til...)
Leponex® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Leukeran® (...0,1-0,2 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Alternativt ved visse tumorformer gives intermitterende behandling (1-2 månedlige doser) med højere doser, s...)
Leverette® 21, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Levodopa/Benserazid "Orifarm", komb. (...tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder til...)
Levodopa/Benserazid "Teva", komb. (...tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder til...)
Levodopa/carbidopa "Teva", komb. (...tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Anvendelse af levodopa/carbidopa sammen med lægemidler (fx tetrabenazin), der vides at hæmme den neurale ophobning af dopamin og andre monoaminer, tilrådes ikke. Samtidig anvendelse af COMT-hæmmere og levodopa/decarboxylasehæmmer kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Der kan opstå behov for at reducere dosis af levodopa/decarboxylasehæmmer. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder til...)
Levodopa/Carbidopa/Entacapone "G.L.Pharma", komb. (...es. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og le...)
Levodopa/Carbidopa/Entacapone "Orion", komb. (...es. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og le...)
Levofloxacin "Macure" (...til patienter med risiko for hjerteklapinsufficiens bør derfor kun ske efter grundig vurdering af fordel-/risiko-forholdet og efter overvejelse af andre behandlingsmuligheder. Prædisposition for hjerteklapinsufficiens (medfødt eller præeksisterende hjerteklapsygdom) omfatter fx Marfans syndrom/Ehlers-Danlos syndrom, Turner-syndrom, Behcets sygdom, hypertension, reumatoid artritis og infektiøs endocarditis. Patienter skal informeres om at søge øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af akut dyspnø, nyopstået hjertebanken eller ved udvikling af væskeansamling i abdomen eller underekstremiteter. Forsigtighed ved risiko for QT-forlængelse Medfødt forlænget QT-interval Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet (318345) Klinisk betydende bradykardi Svær hjerteinsufficiens Myokardieinfarkt Elektrolytforstyrrelser, fx hypokaliæmi. og hypomagnesiæmi. Tenditis og seneruptur Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres. Ved tegn på polyneuropati og senesygdomme, fx tendinitis (fx smertefuld hævelse eller inflammation) og seneruptur (specielt af akillessenen), skal behandlingen med levofloxacin seponeres. Patienter skal informeres om: at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet. at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da levofloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand. Øjensygdomme Patienter skal informeres om straks at kontakte: Øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene Praktiserende eller anden læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter. Levernekrose Der er rapporteret tilfælde af levernekrose op til letal leverinsufficiens. Patienter skal informeres om at kontakte egen læge, hvis der under behandling opstår symptomer på leversygdom, fx anoreksi, gulsot, mørk urin, hudkløe eller ømt abdomen. Perifer neuropati Akut pancreatitis Patienter skal informeres om at kontakte egen læge ved kvalme, generel utilpashed, ubehag i maveregionen, akutte mavesmerter eller opkastning, da der kan opstå akut pancreatitis under behandlingen. Laboratorieprøver Levofloxacin kan påvirke visse analyseresultater og derfor medføre: Falsk positivt resultat ved bestemmelse af opiater i urin Falsk negativt resultat ved dyrkningsmæssig undersøgelse for tuberkulose, idet levofloxacin kan hæmme væksten af Mycobacterium tuberculosis . Aortaneurisme Jf. studier er der øget risiko for aortaaneurisme og -dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre. Ved familieanamnese med aneurismer, ved tidligere diagnose med aortaaneurisme og/eller -dissektion eller ved andre risikofaktorer/tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (fx Marfans syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis, Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose) bør fluorquinoloner kun anvendes efter omhyggelig vurdering af fordel-/risiko-forhold og efter overvejelse af anden behandling. Patienter bør informeres om ved pludseligt opståede smerter i abdomen, bryst eller ryg at tage på skadestuen straks. Myoklunus Tilfælde af myoklonus er blevet rapporteret. Risikoen er øget hos ældre og ved nedsat nyrefunktion, hvis dosis af levofloxacin ikke justeres i henhold til kreatininclearance. Levofloxacin bør seponeres straks ved den første forekomst af myoklonus, og passende behandling bør påbegyndes. Blodsygdomme Knoglemarvssvigt inklusive leukopeni, neutropeni, pancytopeni, hæmolytisk anæmi, trombocytopeni, aplastisk anæmi eller agranulocytose kan udvikle sig under behandling med levofloxacin. Hvis der er mistanke om blodsygdomme, bør blodtallene overvåges. I tilfælde af unormale resultater bør seponering af behandling med levofloxacin overvejes. Superinfektion Langvarig anvendelse kan resultere i overvækst af ikke-følsomme organismer. Der skal tages passende forholdsregler, hvis superinfektion forekommer under behandlingen. Myasthenia gravis Fluoroquinoloner har neuromuskulært blokerende aktivitet og kan forværre muskelsvækkelse ved myasthenia gravis. Psykotiske reaktioner Der er rapporteret om psykotiske reaktioner hos patienter, der får flourquinoloner, inklusive levofloxacin. I meget sjældne tilfælde har disse reaktioner udviklet sig til selvmordstanker og selvdestruktiv adfærd - nogle gange efter en enkelt dosis levofloxacin. Hvis patienten udvikler disse reaktioner, bør levofloxacin seponeres, og der bør tages passende forholdsregler. Forsigtighed anbefales, hvis levofloxacin anvendes til psykotiske patienter eller til patienter med en psykiatrisk anamnese. Der henvises til...)
Levofloxacin "Nordic Prime" (...til patienter med risiko for hjerteklapinsufficiens bør derfor kun ske efter grundig vurdering af fordel-/risiko-forholdet og efter overvejelse af andre behandlingsmuligheder. Prædisposition for hjerteklapinsufficiens (medfødt eller præeksisterende hjerteklapsygdom) omfatter fx Marfans syndrom/Ehlers-Danlos syndrom, Turner-syndrom, Behcets sygdom, hypertension, reumatoid artritis og infektiøs endocarditis. Patienter skal informeres om at søge øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af akut dyspnø, nyopstået hjertebanken eller ved udvikling af væskeansamling i abdomen eller underekstremiteter. Forsigtighed ved risiko for QT-forlængelse Medfødt forlænget QT-interval Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet (318345) Klinisk betydende bradykardi Svær hjerteinsufficiens Myokardieinfarkt Elektrolytforstyrrelser, fx hypokaliæmi. og hypomagnesiæmi. Tenditis og seneruptur Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres. Ved tegn på polyneuropati og senesygdomme, fx tendinitis (fx smertefuld hævelse eller inflammation) og seneruptur (specielt af akillessenen), skal behandlingen med levofloxacin seponeres. Patienter skal informeres om: at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet. at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da levofloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand. Øjensygdomme Patienter skal informeres om straks at kontakte: Øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene Praktiserende eller anden læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter. Levernekrose Der er rapporteret tilfælde af levernekrose op til letal leverinsufficiens. Patienter skal informeres om at kontakte egen læge, hvis der under behandling opstår symptomer på leversygdom, fx anoreksi, gulsot, mørk urin, hudkløe eller ømt abdomen. Perifer neuropati Akut pancreatitis Patienter skal informeres om at kontakte egen læge ved kvalme, generel utilpashed, ubehag i maveregionen, akutte mavesmerter eller opkastning, da der kan opstå akut pancreatitis under behandlingen. Laboratorieprøver Levofloxacin kan påvirke visse analyseresultater og derfor medføre: Falsk positivt resultat ved bestemmelse af opiater i urin Falsk negativt resultat ved dyrkningsmæssig undersøgelse for tuberkulose, idet levofloxacin kan hæmme væksten af Mycobacterium tuberculosis . Aortaneurisme Jf. studier er der øget risiko for aortaaneurisme og -dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre. Ved familieanamnese med aneurismer, ved tidligere diagnose med aortaaneurisme og/eller -dissektion eller ved andre risikofaktorer/tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (fx Marfans syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis, Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose) bør fluorquinoloner kun anvendes efter omhyggelig vurdering af fordel-/risiko-forhold og efter overvejelse af anden behandling. Patienter bør informeres om ved pludseligt opståede smerter i abdomen, bryst eller ryg at tage på skadestuen straks. Myoklunus Tilfælde af myoklonus er blevet rapporteret. Risikoen er øget hos ældre og ved nedsat nyrefunktion, hvis dosis af levofloxacin ikke justeres i henhold til kreatininclearance. Levofloxacin bør seponeres straks ved den første forekomst af myoklonus, og passende behandling bør påbegyndes. Blodsygdomme Knoglemarvssvigt inklusive leukopeni, neutropeni, pancytopeni, hæmolytisk anæmi, trombocytopeni, aplastisk anæmi eller agranulocytose kan udvikle sig under behandling med levofloxacin. Hvis der er mistanke om blodsygdomme, bør blodtallene overvåges. I tilfælde af unormale resultater bør seponering af behandling med levofloxacin overvejes. Superinfektion Langvarig anvendelse kan resultere i overvækst af ikke-følsomme organismer. Der skal tages passende forholdsregler, hvis superinfektion forekommer under behandlingen. Myasthenia gravis Fluoroquinoloner har neuromuskulært blokerende aktivitet og kan forværre muskelsvækkelse ved myasthenia gravis. Psykotiske reaktioner Der er rapporteret om psykotiske reaktioner hos patienter, der får flourquinoloner, inklusive levofloxacin. I meget sjældne tilfælde har disse reaktioner udviklet sig til selvmordstanker og selvdestruktiv adfærd - nogle gange efter en enkelt dosis levofloxacin. Hvis patienten udvikler disse reaktioner, bør levofloxacin seponeres, og der bør tages passende forholdsregler. Forsigtighed anbefales, hvis levofloxacin anvendes til psykotiske patienter eller til patienter med en psykiatrisk anamnese. Der henvises til...)
Levopidon® (...mination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper...)
Levothyroxinnatrium "SERB" (...til T 3 . Det gælder bl.a.: Glukokortikoider , beta-blokkere , amiodaron, lithium og jod. Produkter indeholdende soja samt kost med højt fiberindhold kan nedsætte optaget af levothyroxin fra tarmen. Biotin (vitamin B 7 ) kan interferere med thyroidea-immunoassays, der er baseret på biotin/streptavidin-interaktion, hvilket kan føre til...)
Liberelle, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Litarex® (...tilfælde ses ekstrapyramidale symptomer og uklarhed. Ved kombination med elektrostimulation kan hos ældre ses konfusion og uro. Ved samtidig indgift af lithium og lægemidler, der påvirker serotoninomsætningen (fx selektive serotoningenoptagshæmmere), kan serotoninsyndrom udvikles med søvnforstyrrelser, agitation og tremor, i svære til...)
Litiumkarbonat "OBA" (...tilfælde ses ekstrapyramidale symptomer og uklarhed. Ved kombination med elektrostimulation kan hos ældre ses konfusion og uro. Ved samtidig indgift af lithium og lægemidler, der påvirker serotoninomsætningen (fx selektive serotoningenoptagshæmmere ), kan serotoninsyndrom udvikles med søvnforstyrrelser, agitation og tremor, i svære til...)
Loette® 28, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Lokelma® (...visse HIV-midler. Lægemidler, som derfor skal administreres 2 timer før eller efter natriumzirconiumcyclosilicat: Azoler (ketoconazol, itraconazol og posaconazol) Tacrolimus Visse...)
Lonquex® (...tilrådes ved kronisk myeloid leukæmi, myelodysplastiske syndromer eller sekundær akut myeloid leukæmi. Pga. den potentielle risiko i forbindelse med svær leukocytose til...)
Lonsurf, komb. (...f det antivirale middel, idet begge stoffer er substrat for human thymidinkinase. Skift til andet antiviralt lægemiddel, som ikke er substrat for human thymidinkinase, bør overvej...)
Lopid® (Fibrater sænker VLDL og i visse tilfælde chylomikronkoncentrationen. LDL kan falde eller stige, og HDL kan stige. Virkemåden er uafklaret.)
Lupkynis (...er (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo) skal dosis af voclosporin reduceres til 15,8 mg om morgenen og 7,9 mg om aftenen. Samtidig administration af multiple doser af ...)
Lurasidone "Accord" (...til 6 gange. Andre potente CYP3A4-induktorer må forventes at have en lignende effekt. Kombination med en potent CYP3A4-induktor er kontraindiceret og kombination med en let eller moderat CYP3A4-induktor kan kræve dosisjustering i op til...)
Lurasidone "Orifarm" (...til 6 gange. Andre potente CYP3A4-induktorer må forventes at have en lignende effekt. Kombination med en potent CYP3A4-induktor er kontraindiceret og kombination med en let eller moderat CYP3A4-induktor kan kræve dosisjustering i op til...)
Lymecyclin "Abacus Medicine" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp. Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp. Shigella spp . Yersinia spp . Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker desuden på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes til...)
Lymecyclin "Actavis" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp. Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp. Shigella spp . Yersinia spp . Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker desuden på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes til...)
Lymecyclin 2care4 - Udgået: 08-06-2026 (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp. Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp. Shigella spp . Yersinia spp . Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker desuden på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes til...)
Madopar®, komb. (...tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder til...)
Malonetta, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Mandolgin® (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Marevan® (...Kirurgiske indgreb, fx leverbiopsi, tandlægeoperationer; INR skal tilpasses i forhold til proceduren. Faktorer, som kan påvirke den antikoagulerende effekt,...)
Marlodon (...mination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper...)
Marplan® (...tilstand tillader det. Risiko for blodtryksfald og CNS-depression under anæstesi samt alvorlige interaktioner ved injektion med adrenalin. Hypertyroidisme Forsigtighed pga. øget risiko for hypertension. Kost Tyramin er en biogen amin, der dannes ud fra aminosyren tyrosin, fx ved fermentering af fødevarer. Indtag af tyramin fører til øget frigivelse af noradrenalin, hvilket kan medføre blodtryksstigning og i værste fald hypertensiv krise, når nedbrydningen af noradrenalin er nedsat gennem hæmning af MAO-A. Under behandling med isocarboxazid bør man derfor undgå at indtage meget tyraminholdige fødevarer, dvs. typisk fødevarer, der har været gennem fermentering eller lignende, fx lagret ost, pølser, marineret sild, fermenterede sojaprodukter (sojasovs, tofu). Tryptophan er et forstadie til serotonin. Indtag af tryptophan kan medføre øget niveau af serotonin og øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom, når nedbrydningen af serotonin er nedsat gennem hæmning af MAO-A. Fødevarer med et højt indhold af tryptophan er bl.a. æg (særligt hviden), visse typer ost (fx parmasan), sojaprodukter, sesamfrø, visse typer kød. Se desuden frida.fooddata.dk fra Fødevareinstituttet, DTU for mere omfattende lister over fødevarer med højt indhold af tyramin eller tryptophan. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret, da disse kan bidrage til...)
Maviret®, komb. (...tilrådes ikke hos patienter, der har behov for ciclosporin vedligeholdelsesdoser > 100 mg daglig. Forsigtighed ved samtidig brug af tacrolimus pga. forventet øget eksponering for tacrolimus. Terapeutisk drug monitorering til...)
Medanef (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Medikinet® (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Medoclav®, komb. (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de til...)
Medrol® (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge Anvendelse til...)
Mekinist (...tilstande med synsforstyrrelser, herunder RVO, er forekommet under behandlingen. Behandling med trametinib anbefales ikke ved tidligere RVO. Erfaring savnes ved tilstande, der kan disponere for RVO som fx okulær hypertension samt ukontrolleret glaukom, hypertension eller diabetes. Risiko for kutan malignitet og alvorlige hudreaktioner Der er forekommet tilfælde af kutane maligniteter samt alvorlige hudreaktioner som Steven-Johnsosns syndrom under behandling med trametinib i kombination med dabrafenib. Hudundersøgelse anbefales før behandlingsstart, hver måned under behandlingen samt op til 6 måneder efter seponering. Patienten skal instrueres i at kontakte lægen ved tegn på alvorlig hudreaktion. Risikofaktorer for GI-perforation Tilfælde af colitis, enterocolitis og gastro-intestinal perforation er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for gastro-intestinal perforation som fx divertikulitis, metastaser i mave-tarm-kanalen og anvendelse af visse lægemidler (fx NSAID, lenalidomid). Ved kombinationsbehandling med dabrafenib er registreret: Tilfælde af hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH). Hvis HLH bekræftes, seponeres behandling og relevant behandling for HLH opstartes. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Der er rapporteret til...)
Meloxicam "Bluefish" - Udgået: 08-06-2026 (...g med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Meloxicam elimineres næsten udelu...)
Meloxicam "Nordic Prime" (...g med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Meloxicam elimineres næsten udelu...)
Meloxicam Teva (...g med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Meloxicam elimineres næsten udelu...)
Mercilon®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Mesalazin "Orion" (...til 4.000 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis 1.500-3.000 mg i døgnet. Kan indtages i delte doser eller som éngangsdøgndosis. Bemærk: Tilsyneladende intakte tabletter udskilt med fæces forekommer, men de kan i nogle tilfælde være tomme tabletskaller. Erfaring savnes vedr. børn < 6 år. Colitis ulcerosa med proctitis og proctosigmoiditis Rektalt Voksne Initialt 1.000-1.500 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis 500-1.000 mg dgl. Bemærk: I visse til...)
Metadon "2care4" (...mination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper...)
Metadon "DAK" tabletter (...mination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper...)
Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (...mination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper...)
Methenamine hippurate "EQL Pharma" (Methenamin kan ved visse analysemetoder påvirke bestemmelsen af steroider, catecholaminer og 5-hydroxyindoleddikesyre i urin og give falske resultater.)
Methergin® (...er (bl.a. triptaner, sympatomimetika) kan øge disse midlers vasokonstriktive virkning. Visse inhalationsanæstetika og muligvis CYP3A4-inducerende lægemidler (fx nevirapin og rifam...)
Methylphenidat "Alternova" (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Methylphenidate "Actavis" (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Methylphenidate "Consilient Health" (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Methylphenidate "Medical Valley" (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Methylphenidate "Orifarm" (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Methylphenidate "Sandoz" (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Methylphenidate "Stada" (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Methylphenidate "Teva" (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Methylphenidate "Viatris" (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Methylphenidatehydrochlorid "Epione" (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Methylphenidathydrochlorid "2care4" (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Methylphenidathydrochlorid Copyfarm (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Methylprednisolone "Orion" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Monitorering anbefales hos patienter med hurtig prolifererende tumorer, høj tumorbyrde og høj følsomhed over for cytotoksiske midler. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge Anvendelse til...)
Metoclopramide "Accord" (...rke inducere (fx carbamazepin, phenobarbital, phenytoin). Metoclopramid kan nedsætte biotilgængeligheden af digoxin. Samtidig anvendelse med stærke CYP2D6-hæmmere (fx fluoxetin og...)
Metoclopramide "G.L.Pharma" (...rke inducere (fx carbamazepin, phenobarbital, phenytoin). Metoclopramid kan nedsætte biotilgængeligheden af digoxin. Samtidig anvendelse med stærke CYP2D6-hæmmere (fx fluoxetin og...)
Metoclopramide "Medical Valley" (...rke inducere (fx carbamazepin, phenobarbital, phenytoin). Metoclopramid kan nedsætte biotilgængeligheden af digoxin. Samtidig anvendelse med stærke CYP2D6-hæmmere (fx fluoxetin og...)
Metoclopramide "Orifarm" (...rke inducere (fx carbamazepin, phenobarbital, phenytoin). Metoclopramid kan nedsætte biotilgængeligheden af digoxin. Samtidig anvendelse med stærke CYP2D6-hæmmere (fx fluoxetin og...)
Metoclopramide "Orion" (...rke inducere (fx carbamazepin, phenobarbital, phenytoin). Metoclopramid kan nedsætte biotilgængeligheden af digoxin. Samtidig anvendelse med stærke CYP2D6-hæmmere (fx fluoxetin og...)
Metyrol® (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Mianserin "Orifarm" (...tilfælde ved behandling med mianserin. Forekommer de, bør behandlingen seponeres. Psykoser Eksisterende psykotiske symptomer kan forværres. Miansering bør seponeres, hvis psykotiske symptomer forværres. Andre forsigtighedsregler Behandlingen bør seponeres, under hensyntagen til udvikling af evt. seponeringssymptomer, ved: Knoglemarvsdepression Icterus Symptomer på mani. Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS) er observeret hos visse patienter ved operation for grå stær, hvis de behandles eller tidligere er blevet behandlet med tamsulosin. Der er set enkelte til...)
Mianserin "Viatris" (...tilfælde ved behandling med mianserin. Forekommer de, bør behandlingen seponeres. Psykoser Eksisterende psykotiske symptomer kan forværres. Miansering bør seponeres, hvis psykotiske symptomer forværres. Andre forsigtighedsregler Behandlingen bør seponeres, under hensyntagen til udvikling af evt. seponeringssymptomer, ved: Knoglemarvsdepression Icterus Symptomer på mani. Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS) er observeret hos visse patienter ved operation for grå stær, hvis de behandles eller tidligere er blevet behandlet med tamsulosin. Der er set enkelte til...)
Mianserinhydrochlorid "2care4" (...tilfælde ved behandling med mianserin. Forekommer de, bør behandlingen seponeres. Psykoser Eksisterende psykotiske symptomer kan forværres. Miansering bør seponeres, hvis psykotiske symptomer forværres. Andre forsigtighedsregler Behandlingen bør seponeres, under hensyntagen til udvikling af evt. seponeringssymptomer, ved: Knoglemarvsdepression Icterus Symptomer på mani. Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS) er observeret hos visse patienter ved operation for grå stær, hvis de behandles eller tidligere er blevet behandlet med tamsulosin. Der er set enkelte til...)
Mianserinhydrochlorid "Nordic Prime" (...tilfælde ved behandling med mianserin. Forekommer de, bør behandlingen seponeres. Psykoser Eksisterende psykotiske symptomer kan forværres. Miansering bør seponeres, hvis psykotiske symptomer forværres. Andre forsigtighedsregler Behandlingen bør seponeres, under hensyntagen til udvikling af evt. seponeringssymptomer, ved: Knoglemarvsdepression Icterus Symptomer på mani. Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS) er observeret hos visse patienter ved operation for grå stær, hvis de behandles eller tidligere er blevet behandlet med tamsulosin. Der er set enkelte til...)
Microgyn®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Midodrin "Zentiva" (...for stoffer, som hovedsageligt metaboliseres af CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, visse β-blokkere, SSRI, antiarytmika (flecainid og propafenon) og MAO-B-hæmmere, især hvis d...)
Midodrine "Tillomed" (...for stoffer, som hovedsageligt metaboliseres af CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, visse β-blokkere, SSRI, antiarytmika (flecainid og propafenon) og MAO-B-hæmmere, især hvis d...)
Minulet®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Mirabella, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Mirtazapin "Actavis" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Mirtazapin "Bluefish" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Mirtazapin "HEXAL" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Mirtazapin "KRKA" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Mirtazapin "Orion" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Mirtazapin "Paranova" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Mirtazapin "Sandoz" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Mirtazapin "Stada" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Mirtin® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
M-M-Rvaxpro®, komb. (...tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Immunkompromitterede patienter kan have utilstrækkeligt vaccinerespons Trombocytopeni. CNS-sygdom, disposition til kramper eller feberkramper. Falsk negativ tuberkulintest kan forekomme op til...)
Motiron® (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Mucolysin® (...testillende midler pga. risiko for sekretophobning. Visse antibiotika bør, pga. mulig påvirkning af deres absorption, tages 2 timer forskudt i forhold til ac...)
Mucolysin Skovbær® (...testillende midler pga. risiko for sekretophobning. Visse antibiotika bør, pga. mulig påvirkning af deres absorption, tages 2 timer forskudt i forhold til ac...)
Mucomyst® (...testillende midler pga. risiko for sekretophobning. Visse antibiotika bør, pga. mulig påvirkning af deres absorption, tages 2 timer forskudt i forhold til ac...)
Multaq® (...til 30 mg dgl. INR skal monitoreres tæt efter opstart af dronedaron hos patienter i behandling med vitamin K-antagonister. Dronedaron kan øge plasmakoncentrationerne af tacrolimus og sirolimus. Koncentrationsmonitorering anbefales. Dronedaron øger eksponeringen af digoxin 2-3 gange, og dosis af digoxin bør reduceres til...)
Myalepta (...tilstanden, især ved øget risiko for pancreatitis, fx anamnese med pancreatitis eller svær hypertriglyceridæmi. Men hvis behandlingen skal seponeres, bør dosis uanset årsagen aftrappes over to uger sammen med fedtfattig diæt samt monitorering af triglyceridniveau. T-celle lymfom Der er set til...)
Natrilix® Retard (... der forårsager QT-forlængelse eller torsades de pointes: Antiarytmika grp. Ia og III, visse antipsykotika, antidepressiva, antihistaminer, erythromycin og moxifloxacin. Mere deta...)
Neulasta® (...tilrådes ved kronisk myeloid leukæmi, myelodysplastiske syndromer eller sekundær akut myeloid leukæmi. Forsigtighed hos patienter med brystkræft og lungecancer, der modtager kemoterapi og/eller stråleterapi pga. mulig risiko for udvikling af myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML) ved samtidig behandling med pegfilgrastim. Patienter med brystkræft- eller lungecancer skal monitoreres for tegn og symptomer på MDS og AML. Pga. den potentielle risiko i forbindelse med svær leukocytose til...)
Nevirapine "Medical Valley" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For nevirapin er der data for over 1.100 1. trimester-eksponerede ...)
Nevirapine "Viatris" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For nevirapin er der data for over 1.100 1. trimester-eksponerede ...)
NEXPOVIO® (...e midler, der kan medføre svimmelhed og/eller konfusion (fx benzodiazepiner, opioider, visse...)
Niapelf® (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Initialdosis 150 mg på dag 1 og 100 mg på dag 8 (evt. +/- 4 dage). Initialdosis gives som i.m.-injektion i musculus deltoideus mhp. hurtig opnåelse af terapuetisk koncentration. Vedligeholdelsesdosis Vedligeholdelsesdosis startes 4 uger efter sidste initialdosis og gives ellers hver 4. uge (evt. +/- 7 dage). Almindeligvis gives 75 mg, men dosis kan, efter respons og behandlingsmål, justeres en gang om måneden inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (6463) (4934) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den forlængede frigivelse kan der gå flere måneder, før der ses fuld effekt af dosisændringer. Ved nedsat nyrefunktion med GFR 50-80 ml/min. nedsættes dosis til...)
Nitoman® (...ndtagelse af lægemidler, som forlænger QT-intervallet anbefales ikke (fx antiarytmika, visse antipsykotika (fx lithium, chlorpromazin m.fl.), erythromycin, moxifloxacin) Forstærke...)
Nobligan® (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Noritren® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Norvir® (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For ritonavir er der data for ca. 3.000 1. trimester-eksponerede u...)
Noxafil® (...Forsigtighed ved nedsat leverfunktion. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer af posaconazol (Noxafil® oral suspension) indholder benzylalkohol: Forsi...)
Nutritrace®, komb. (Udskillelsen af visse sporstoffer kan være betydeligt nedsat.)
NuvaRing®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider. Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Nyxoid (...tilfælde gives flere doser: Ved manglende reaktion på 1. dosis gives der efter 2-3 minutter en 2. dosis. Ved reaktion på 1. dosis, men derefter tilbagefald til respirationsdepression, gives 2. dosis straks. Ved > 2 doser gives disse på skift i næseborene. Bemærk: 1 enkeltdosisbeholder indeholder kun 1 dosis (1,8 mg) og er til...)
Octagam® (...tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved måling af blodsukker med visse blodsukkerapparater eller teststrimler, der benytter glucosedehydrogenase pyrroloquinolinequinon (GDH PQQ) eller glucose-farvestof-oxidoreduktase, vil maltose blive medbestemt. Det kan resultere i falsk forhøjede blodglucoseværdier, hvilket kan have fatal betydning for patienten. Derfor skal glucosespecifikke metoder anvendes. Hos patienter med svær overvægt og patienter med eksisterende risikofaktorer for tromboemboliske forstyrrelser. Administration af immunglobulin kan i en periode på mindst 6 uger og op til 3 måneder påvirke virkningen af levende svækkede virusvacciner som mæslinger, røde hunde, fåresyge og varicella. Efter administration af dette produkt bør der være et interval på 3 måneder før vaccination med levende svækkede virusvacciner. I tilfælde af mæslinger kan denne påvirkning vare i op til...)
Odefsey®, komb. (...tilskrives behandlingen. Emtricitabin Data for emtricitabin (mere end 4.500 1. trimester-eksponerede) tyder ikke på en væsentlig overrisiko for uønsket fosterpåvirkning. Tenofoviralafenamid Der er data for tenofoviralafenamid for cirka 900 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I et randomiseret studie blandt 643 kvinder efter 2. trimester indgik tenofovir i alle tre arme (tenofovir afenalamid i én arm, tenofovir disoproxil i to arme) i kombination med to andre antiretrovirale lægemidler. Der var mindre forskelle de tre arme imellem i forhold til...)
OKEDI® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Olanzapin "Accord" (...hol og antihistaminer . Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32 %. Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner u...)
Olanzapin "Actavis" (...hol og antihistaminer . Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32 %. Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner u...)
Olanzapin "Stada" filmovertrukne tabletter (...hol og antihistaminer . Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32 %. Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner u...)
Olanzapin "Stada" smeltetabletter (...hol og antihistaminer . Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32 %. Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner u...)
Olanzapine "Glenmark Europe" (...hol og antihistaminer . Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32 %. Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner u...)
Olanzapine "Glenmark" (...hol og antihistaminer . Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32 %. Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner u...)
Olanzapine "Teva" (...hol og antihistaminer . Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32 %. Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner u...)
Olanzapine "Viatris" (...hol og antihistaminer . Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32 %. Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner u...)
Orap® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , clozapin 1 , chlorprothixen 2 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Orfiril® (...til behandling af et barn/en voksen, der debuterer med et epileptisk statusanfald som allerførste symptom. Det er vigtigt at instruere patient eller pårørende om initialsymptomerne ved toksisk hepatitis, som omfatter sløvhed, kvalme, opkastninger, diarré, abdominalsmerter eller evt. gulsot samt ophør af den kliniske effekt. Man bør i så fald straks henvende sig til den behandlende læge. Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika, idet krydsreaktioner er beskrevet. Risiko for hypocarnitinæmi Valproat kan medføre fald i P-carnitin, der kan medføre hyperammoniæmi. Hypocarnitinæmi kan være alvorligt hos personer med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger. Patienter bør instrueres at rapportere ethvert tegn på hyperammoniæmi, såsom ataksi, nedsat bevidsthed, opkastning. Carnitintilskud kan overvejes når symptomer på hypocarnitinæmi er valideret, baseret på kliniske fund og P-carnitin værdier. Natriumindhold Enterotabletter : 1 enterotablet 300 mg eller 600 mg indeholder 1,8 mmol henholdsvis 3,6 mmol natrium, som svarer til ca. 105 mg henholdsvis ca. 210 mg natriumchlorid. Orfiril® Retard, depottabletter : 1 depottablet indeholder 1,8 mmol natrium, som svarer til ca. 105 mg natriumchlorid. Orfiril® Long, depotkapsler : 1 depotkapsel 150 mg eller 300 mg indeholder 1 mmol henholdsvis 1,8 mmol natrium, som svarer til ca. 59 mg henholdsvis ca. 105 mg natriumchlorid. Orfiril® Long, depotgranulat : 1 endosisbeholder 500 mg eller 1.000 mg indeholder 3 mmol henholdsvis 6 mmol natrium, som svarer til ca. 176 mg henholdsvis ca. 352 mg natriumchlorid. Oral opløsning : 5 ml indeholder 1,8 mmol natrium, som svarer til ca. 105 mg natriumchlorid. Injektionsvæske: 1 ampul 3 ml eller 10 ml indeholder 1,8 mmol henholdsvis 6 mmol natrium, som svarer til...)
Ornibel, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider. Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Orphacol (...Phenobarbital og primidon er en antagonist til cholsyre. Kombination er kontraindiceret. Ciclosporin ændrer både cholsyres farmakokine...)
Ospen® (...gl. Børn 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser. Ved visse alvorlige sygdomme anvendes højere doser, se Vejledning i brug af antibiotika . Se Ant...)
OsvaRen®, komb. (...den neuromuskulære blokade af cisatracurium med op til 35 minutter. Patienter bør informeres om at være tilbageholdende med antacida pga. risiko for hypermagn...)
Ovaleap (...Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer af follitropin alfa (Ovaleap) indeholder benzylalkohol: Forsigtighed ved...)
Paliperidon "2care4" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 ,clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Paliperidon "Abacus Medicine" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 ,clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Paliperidon "Ebb Medical" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 ,clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Paliperidon "Epione" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 ,clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Paliperidon "Krka" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 ,clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Paliperidon "Nordic Prime" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 ,clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Paliperidon "Teva" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Initialdosis 150 mg på dag 1 og 100 mg på dag 8 (evt. +/- 4 dage). Initialdosis gives som i.m.-injektion i musculus deltoideus mhp. hurtig opnåelse af terapuetisk koncentration. Vedligeholdelsesdosis Vedligeholdelsesdosis startes 4 uger efter sidste initialdosis og gives ellers hver 4. uge (evt. +/- 7 dage). Almindeligvis gives 75 mg, men dosis kan, efter respons og behandlingsmål, justeres en gang om måneden inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (4934) (6463) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den forlængede frigivelse kan der gå flere måneder, før der ses fuld effekt af dosisændringer. Ved nedsat nyrefunktion med GFR 50-80 ml/min. nedsættes dosis til...)
Paliperidon "Zentiva" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Initialdosis 150 mg på dag 1 og 100 mg på dag 8 (evt. +/- 4 dage). Initialdosis gives som i.m.-injektion i musculus deltoideus mhp. hurtig opnåelse af terapuetisk koncentration. Vedligeholdelsesdosis Vedligeholdelsesdosis startes 4 uger efter sidste initialdosis og gives ellers hver 4. uge (evt. +/- 7 dage). Almindeligvis gives 75 mg, men dosis kan, efter respons og behandlingsmål, justeres en gang om måneden inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (4934) (6463) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den forlængede frigivelse kan der gå flere måneder, før der ses fuld effekt af dosisændringer. Ved nedsat nyrefunktion med GFR 50-80 ml/min. nedsættes dosis til...)
Paliperidone "Exeltis" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Initialdosis 150 mg på dag 1 og 100 mg på dag 8 (evt. +/- 4 dage). Initialdosis gives som i.m.-injektion i musculus deltoideus mhp. hurtig opnåelse af terapuetisk koncentration. Vedligeholdelsesdosis Vedligeholdelsesdosis startes 4 uger efter sidste initialdosis og gives ellers hver 4. uge (evt. +/- 7 dage). Almindeligvis gives 75 mg, men dosis kan, efter respons og behandlingsmål, justeres en gang om måneden inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (4934) (6463) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den forlængede frigivelse kan der gå flere måneder, før der ses fuld effekt af dosisændringer. Ved nedsat nyrefunktion med GFR 50-80 ml/min. nedsættes dosis til...)
Paliperidone "Stada" (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Initialdosis 150 mg på dag 1 og 100 mg på dag 8 (evt. +/- 4 dage). Initialdosis gives som i.m.-injektion i musculus deltoideus mhp. hurtig opnåelse af terapuetisk koncentration. Vedligeholdelsesdosis Vedligeholdelsesdosis startes 4 uger efter sidste initialdosis og gives ellers hver 4. uge (evt. +/- 7 dage). Almindeligvis gives 75 mg, men dosis kan, efter respons og behandlingsmål, justeres en gang om måneden inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (4934) (6463) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den forlængede frigivelse kan der gå flere måneder, før der ses fuld effekt af dosisændringer. Ved nedsat nyrefunktion med GFR 50-80 ml/min. nedsættes dosis til...)
Palmeux® - Udgået: 13-04-2026 (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Initialdosis 150 mg på dag 1 og 100 mg på dag 8 (evt. +/- 4 dage). Initialdosis gives som i.m.-injektion i musculus deltoideus mhp. hurtig opnåelse af terapuetisk koncentration. Vedligeholdelsesdosis Vedligeholdelsesdosis startes 4 uger efter sidste initialdosis og gives ellers hver 4. uge (evt. +/- 7 dage). Almindeligvis gives 75 mg, men dosis kan, efter respons og behandlingsmål, justeres en gang om måneden inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (4934) (6463) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den forlængede frigivelse kan der gå flere måneder, før der ses fuld effekt af dosisændringer. Ved nedsat nyrefunktion med GFR 50-80 ml/min. nedsættes dosis til...)
Pamol® (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Pamol® Flash (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Pancillin® (...gl. Børn 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser. Ved visse alvorlige sygdomme anvendes højere doser, se Vejledning i brug af antibiotika . Se Ant...)
Panodil® (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Paracetamol "B. Braun" (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Paracetamol "Baxter" (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Paracetamol "Krka" (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Paracetamol "Medical Valley" (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Paracetamol "Orifarm" (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Paracetamol "Sandoz" (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Paracetamol "Zentiva" (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Paracetamol/Ibuprofen "Viatris", komb. (...til cirka 60 %. Nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. Mekanismen er ukendt. Forsigtighed ved samtidig brug af flucloxacillin pga. forhøjet risiko for metabolisk acidose med højt anion-gap. Ibuprofen : Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til...)
Parlodel® (...og hæmmer af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der tilrådes forsigtighed ved samtidig administration af medicin, som er stærke hæmmere og/elle...)
Paroxar - Udgået: 08-06-2026 (...til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til...)
Paroxetin "HEXAL" (...til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til...)
Paroxetin "Nordic Prime" (...til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til...)
Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (...til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til...)
Paroxetin "Orion" (...til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til...)
Paroxetin "STADA" (...til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til...)
Paroxetin "Teva" (...til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til...)
Paxicur (...til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til...)
Paxlovid, komb. (...til store stigninger i eksponering, når de administreres samtidigt med Paxlovid. Ritonavir er en potent CYP3A-inhibitor og hæmmer CYP2D6 og der kan også forventes interaktioner med midler, der metaboliseres via dette enzym (bl.a. visse antidepressiva, antipsykotika og opioider). Samtidig administration af andre CYP3A4-substrater, der kan medføre potentielt signifikant interaktion, bør kun overvejes, hvis fordelene opvejer risiciene. Samtidig administration med calcineurinhæmmere og mTORhæmmere kan føre til livstruende og dødelige reaktioner på grund af farmakokinetiske interaktioner. På grund af risikoen for alvorlige interaktioner bør samtidig administration af disse immunsupressive kun overvejes, hvis det er muligt at overvåge serumkoncentrationerne af immunosuppressiva tæt og regelmæssigt. Overvågningen skal ikke kun foretages under samtidig administration af Paxlovid, men også efter behandlingen. Ved samtidig administration af ritonavir med methadon kan en øget methadondosis være nødvendig. Overvåg patienter på methadonvedligeholdelse nøje for tegn på abstinenssymptomer. Dosisjustering bør overvejes på baggrund af patientens kliniske respons på methadonbehandlingen. Kombination med følgende midler kan føre til betydende interaktioner med Paxlovid (listen er vejledende, men ikke udtømmende): Alfuzosin (Adrenerg α1- receptorantagonist) Neratinib, venetoclax (lægemidler mod cancer) Amiodaron, dronedaron, flecainid, propafenon (antiarytmika) Fusidinsyre, rifampicin, itraconazol (antiinfektiva) Carbamazepin, phenobarbital, phenytoin (antiepileptika) Colchicin (mod gigt) Lurasidon, pimozid, clozapin, quetiapin (antipsykotika) Ergotamin (sekalalkaloider) Prikbladet perikon (naturlægemiddel) Simvastatin og lomitapid (lipidmodificerende stoffer) Avanafil, sildenafil, vardenafil (phosphodiesterase- hæmmere (PDE5- hæmmere)) Diazepam, oral midazolam og triazolam (sedativa/hypnotika) Efavirenz og maraviroc (HIV-lægemidler) Ciclosporin, tacrolimus, everolimus og sirolimus (immunsupressiva) Mavacamten (mod hjertesygdom). Der henvises til...)
Peditrace® Novum, komb. (Udskillelsen af visse sporstoffer kan være betydeligt nedsat.)
Peditrace®, komb. (Udskillelsen af visse sporstoffer kan være betydeligt nedsat.)
Pelgraz (...tilrådes ved kronisk myeloid leukæmi, myelodysplastiske syndromer eller sekundær akut myeloid leukæmi. Forsigtighed hos patienter med brystkræft og lungecancer, der modtager kemoterapi og/eller stråleterapi pga. mulig risiko for udvikling af myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML) ved samtidig behandling med pegfilgrastim. Patienter med brystkræft- eller lungecancer skal monitoreres for tegn og symptomer på MDS og AML. Pga. den potentielle risiko i forbindelse med svær leukocytose til...)
PenHEXAL (...gl. Børn 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser. Ved visse alvorlige sygdomme anvendes højere doser, se Vejledning i brug af antibiotika . Se Ant...)
Penomax® (... med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger, se Orientering til praktiserende læger om CTD blandt færinger bosat i Danmark . Ved diarré under eller eft...)
Pentamidine "Tillomed" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Pentasa® (...til 4.000 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis 1.500-3.000 mg dgl. Kan indtages i delte doser eller som éngangsdøgndosis. Morbus Crohn Oralt Voksne Initialt op til 4.500 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis op til 4.500 mg i døgnet. Kan indtages i delte doser eller som éngangsdøgndosis. Børn > 6 år med Colitis ulcerosa eller Morbus Crohn Oralt Initialt 30-50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Maksimal dosis. 75 mg/kg/dag i opdelte doser. Den totale dosis bør ikke overstige 4.000 mg i døgnet. Vedligeholdelsesdosis 15-30 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Den totale dosis bør ikke overstige 2.000 mg i døgnet. Bemærk: Depotgranulat: Erfaring savnes vedr. børn < 6 år. Colitis ulcerosa med proctitis og proctosigmoiditis Rektalt Suppositorier Voksne. 1 g 1-2 gange dgl. Normalt i 2-4 uger. Rektalvæske Voksne. 1 g hver aften før sengetid. Normalt i 2-4 uger. Bemærk: Hvis patienten har svært ved at holde mængden af væske inde i tarmen, kan man dele doseringen op i flere doser: 1 dosis ved sengetid 1 dosis i løbet af natten (efter optagelse af den første dosis) eller tidligt om morgenen. Bemærk: I visse til...)
Penthrox (...samtidig brug bør undgås. Samtidig brug af nefrotoksiske midler, fx kontraststoffer og visse antibiotika (gentamicin, tetracyclin, colistin og amphotericin B), bør undgås. Anæstes...)
Pentiro, komb. (...es. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og le...)
Phenergan® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Phenoxymethylpenicillin "EQL" (...gl. Børn 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser. Ved visse alvorlige sygdomme anvendes højere doser, se Vejledning i brug af antibiotika . Se Ant...)
Phenoxymethylpenicillinkalium "EQL Pharma" (...gl. Børn 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser. Ved visse alvorlige sygdomme anvendes højere doser, se Vejledning i brug af antibiotika . Se Ant...)
Picoprep, komb. (...ionen af oralt indtagne lægemidler, fx p-piller, kan blive forsinket eller forhindret. Visse lægemidler, fx tetracycliner , fluorquinoloner , jern og digoxin, kan danne komplekser...)
Pifeltro® (...r uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For doravirin er der ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Behand...)
Pimaxiro (...YP2C8- og CYP3A4-induktorer, fx rifampicin og naturlægemidler med perikon. Forsigtighed tilrådes, fx monitorering af bivirkninger, når CYP3A4-substrater (som ciclosporin, statiner...)
Pinex® (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Pinex® Retard (...pileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %. Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. ...)
Pivmecillinamhydrochlorid "Orifarm" - Udgået: 29-09-2025 (... med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger, se Orientering til praktiserende læger om CTD blandt færinger bosat i Danmark . Ved diarré under eller eft...)
Plaquenil® (...YP2C8- og CYP3A4-induktorer, fx rifampicin og naturlægemidler med perikon. Forsigtighed tilrådes, fx monitorering af bivirkninger, når CYP3A4-substrater (som ciclosporin, statiner...)
Posaconazole "Sandoz" (...Forsigtighed ved nedsat leverfunktion. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer af posaconazol (Noxafil® oral suspension) indholder benzylalkohol: Forsi...)
Posaconazole "Stada" (...Forsigtighed ved nedsat leverfunktion. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer af posaconazol (Noxafil® oral suspension) indholder benzylalkohol: Forsi...)
Posaconazole "Viatris" (...Forsigtighed ved nedsat leverfunktion. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer af posaconazol (Noxafil® oral suspension) indholder benzylalkohol: Forsi...)
Posaconazole AHCL (...Forsigtighed ved nedsat leverfunktion. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer af posaconazol (Noxafil® oral suspension) indholder benzylalkohol: Forsi...)
Prednisolon "Actavis" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bla. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til...)
Prednisolon "DAK" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til...)
Prednisolon "EQL Pharma" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til...)
Prednison "DAK" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til...)
Prezista (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For darunavir er der data for ca. 400 1. trimester-eksponerede ude...)
Primcillin® (...gl. Børn 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser. Ved visse alvorlige sygdomme anvendes højere doser, se Vejledning i brug af antibiotika . Se Ant...)
Priminova (...gl. Børn 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser. Ved visse alvorlige sygdomme anvendes højere doser, se Vejledning i brug af antibiotika . Se Ant...)
Primovist® (...til brug af visse gadoliniumholdige kontrastmidler ved alvorligt nyresvigt. Disse stoffer markedsføres dog ikke længere til intravenøs brug. Hjerte-karsygdom Bør ikke anvendes ved ubehandlet hypokaliæmi. Bør anvendes med forsigtighed ved: alvorlige hjerte-karproblemer pga. begrænsede data kendt medfødt QT-syndrom eller en slægtsanamnese med medfødt QT-syndrom kendte tidligere arytmier ved behandling med lægemidler, der forlænger hjerterepolarisering samtidig behandling med midler, der er kendt for at forlænge hjerterepolarisering, fx klasse III antiarytmika som amiodaron eller sotalol. Serum-jernmålinger, bestemt ved kompleksometrisk metode, kan vise for lave værdier i op til 24 timer efter indgift. Natriumindhold 1 ml indeholder 0,51 mmol natrium, som svarer til...)
Primovist PFS - Udgået: 22-06-2026 (...til brug af visse gadoliniumholdige kontrastmidler ved alvorligt nyresvigt. Disse stoffer markedsføres dog ikke længere til intravenøs brug. Hjerte-karsygdom Bør ikke anvendes ved ubehandlet hypokaliæmi. Bør anvendes med forsigtighed ved: alvorlige hjerte-karproblemer pga. begrænsede data kendt medfødt QT-syndrom eller en slægtsanamnese med medfødt QT-syndrom kendte tidligere arytmier ved behandling med lægemidler, der forlænger hjerterepolarisering samtidig behandling med midler, der er kendt for at forlænge hjerterepolarisering, fx klasse III antiarytmika som amiodaron eller sotalol. Serum-jernmålinger, bestemt ved kompleksometrisk metode, kan vise for lave værdier i op til...)
Primperan® (...rke inducere (fx carbamazepin, phenobarbital, phenytoin). Metoclopramid kan nedsætte biotilgængeligheden af digoxin. Samtidig anvendelse med stærke CYP2D6-hæmmere (fx fluoxetin og...)
Primve (...gl. Børn 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser. Ved visse alvorlige sygdomme anvendes højere doser, se Vejledning i brug af antibiotika . Se Ant...)
Privigen (...tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved måling af blodsukker med visse blodsukkerapparater eller teststrimler, der benytter glucosedehydrogenase pyrroloquinolinequinon (GDH PQQ) eller glucose-farvestof-oxidoreduktase, vil maltose blive medbestemt. Det kan resultere i falsk forhøjede blodglucoseværdier, hvilket kan have fatal betydning for patienten. Derfor skal glucosespecifikke metoder anvendes. Hos patienter med svær overvægt og patienter med eksisterende risikofaktorer for tromboemboliske forstyrrelser. Administration af immunglobulin kan i en periode på mindst 6 uger og op til 3 måneder påvirke virkningen af levende svækkede virusvacciner som mæslinger, røde hunde, fåresyge og varicella. Efter administration af dette produkt bør der være et interval på 3 måneder før vaccination med levende svækkede virusvacciner. I tilfælde af mæslinger kan denne påvirkning vare i op til...)
Prizapin (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Profast® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Prometazin "Actavis" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Prometazin "Orifarm" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Propofol "2care4" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Propofol "B. Braun" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Propofol "Orifarm" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Propolipid (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Prothiaden® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Provera® 250 mg (...irkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Metaboliseringen af ciclosporin, visse...)
Provera® 5 mg (...irkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Metaboliseringen af ciclosporin, visse...)
Pumunix, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Qlaira®, komb. (...vir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Lamotrigin Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald ...)
Quetiapin "2care4" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagoniste r (fx ondansetron) Visse...)
Quetiapin "Accord" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagoniste r (fx ondansetron) Visse...)
Quetiapin "Epione" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagoniste r (fx ondansetron) Visse...)
Quetiapin "KRKA" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagoniste r (fx ondansetron) Visse...)
Quetiapin "Medical Valley" - Udgået: 02-03-2026 (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagoniste r (fx ondansetron) Visse...)
Quetiapin "Nordic Prime" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagoniste r (fx ondansetron) Visse...)
Quetiapin "Sandoz" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagoniste r (fx ondansetron) Visse...)
Quetiapin Carefarm (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagoniste r (fx ondansetron) Visse...)
Quetiapine "Teva" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagoniste r (fx ondansetron) Visse...)
Quinsair (...til patienter med risiko for hjerteklapinsufficiens bør derfor kun ske efter grundig vurdering af fordel-/risiko-forholdet og efter overvejelse af andre behandlingsmuligheder. Prædisposition for hjerteklapinsufficiens (medfødt eller præeksisterende hjerteklapsygdom) omfatter fx Marfans syndrom/Ehlers-Danlos syndrom, Turner-syndrom, Behcets sygdom, hypertension, reumatoid artritis og infektiøs endocarditis. Patienter skal informeres om at søge øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af akut dyspnø, nyopstået hjertebanken eller ved udvikling af væskeansamling i abdomen eller underekstremiteter. Forsigtighed ved risiko for QT-forlængelse: Medfødt forlænget QT-interval Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet Klinisk betydende bradykardi Svær hjerteinsufficiens Myokardieinfarkt Elektrolytforstyrrelser, fx hypokaliæmi. Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres. Ved tegn på polyneuropati og senesygdomme, fx tendinitis (fx smertefuld hævelse eller inflammation) og seneruptur (specielt af akillessenen), skal behandlingen med levofloxacin seponeres. Patienter skal informeres om straks at kontakte læge/lægevagt i tilfælde af pludselige abdominal-, bryst- eller rygsmerter. Patienter skal informeres om: at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet. at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da levofloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand. Patienter skal informeres om straks at kontakte: Øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene Praktiserende eller anden læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter. Patienter skal informeres om at kontakte egen læge, hvis der under behandling opstår symptomer på: Leversygdom Perifer neuropati. Levofloxacin kan påvirke visse analyseresultater og derfor medføre: Falsk positivt resultat ved bestemmelse af opiater i urin Falsk negativt resultat ved dyrkningsmæssig undersøgelse for tuberkulose, idet levofloxacin kan hæmme væksten af Mycobacterium tuberculosis . Jf. studier øget risiko for aortaaneurisme og -dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre. Ved familieanamnese med aneurismer, ved tidligere diagnose med aortaaneurisme og/eller -dissektion eller ved andre risikofaktorer/tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (fx Marfans syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis, Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose) bør fluorquinoloner kun anvendes efter omhyggelig vurdering af fordel-/risiko-forhold og efter overvejelse af anden behandling. Patienter bør informeres om ved pludseligt opståede smerter i abdomen, bryst eller ryg at tage på skadestuen straks. Der er rapporteret om psykotiske reaktioner hos patienter, der får flourquinoloner, inklusive levofloxacin. I meget sjældne tilfælde har disse reaktioner udviklet sig til selvmordstanker og selvdestruktiv adfærd - nogle gange efter en enkelt dosis levofloxacin. Hvis patienten udvikler disse reaktioner, bør levofloxacin seponeres, og der bør tages passende forholdsregler. Forsigtighed anbefales, hvis levofloxacin anvendes til psykotiske patienter eller til...)
Raltegravir "Zentiva" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For raltegravir er der data for ca. 250 1. trimester eksponerede u...)
Raxone (...enon hæmmer CYP3A4 og dermed muligvis øger eksponeringen for visse CYP3A4-substrater (bl.a. visse...)
Rebif® (Generelt nedsætter interferoner aktiviteten af cytokrom P450 i leveren. Forsigtighed tilrådes ved samtidig anvendelse af antiepileptika og visse antidepressiva.)
REKAMBYS (... uger. Efter seponering er der stadig restmængder af rilpivirin i plasma i lang tid, op til 4 år hos visse patienter. Metaboliseres primært via CYP3A. < 1 % udskilles uomdannet ge...)
Reminyl (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse...)
Revolade® (...til 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til...)
Rezolsta®, komb. (...til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - som følge af farmakokinetiske ændringer under graviditeten - i 2. og 3. trimester med risiko for behandlingssvigt og øget risiko for overførsel af smitte til fostret. Store epidemiologiske studier viser samstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan til...)
Rifabutin "Nordic Prime" (med og visse grampositive bakterier.)
Rifampar, komb. (...on netupitant nifedipin verapamil voriconazol visse proteinkinasehæmmere, fx osimertinib eller regorafenib visse antiretrovirale protease- eller integrase hæm...)
Rigevidon, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Rimactan® (...visse proteasehæmmere, dog undtaget ritonavir i fuld dosis eller 600 mg to gange daglig visse proteinkinasehæmmere, fx osimertinib eller regorafenib visse...)
Rimactazid, komb.® (...on netupitant nifedipin verapamil voriconazol visse proteinkinasehæmmere, fx osimertinib eller regorafenib visse antiretrovirale protease- eller integrase hæm...)
Rimactazid, komb. (...on netupitant nifedipin verapamil voriconazol visse proteinkinasehæmmere, fx osimertinib eller regorafenib visse antiretrovirale protease- eller integrase hæm...)
Rimstar, komb. (...on netupitant nifedipin verapamil voriconazol visse proteinkinasehæmmere, fx osimertinib eller regorafenib visse antiretrovirale protease- eller integrase hæm...)
Rispemyl (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Risperanne (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Risperdal® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Risperdal® Consta® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Risperidon "Actavis" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Risperidon "Krka" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Risperidon "Paranova" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Risperidon "Sandoz" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Risperidon "Stada" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Risperidon "Teva" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Risperidone "Teva GmbH" - Udgået: 05-01-2026 (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Rispolept Consta (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Ritalin® (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Ritonavir "Accord" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For ritonavir er der data for ca. 3.000 1. trimester-eksponerede u...)
Ritonavir Viatris (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For ritonavir er der data for ca. 3.000 1. trimester-eksponerede u...)
Robinul® (...Symptomer på neuromuskulær blokade behandles med neostigmin. I visse tilfælde forekommer lette cerebrale symptomer, pupildilatation, konfusion og excitation. Da...)
Rosuvastatin "Accord" - Udgået: 19-01-2026 (...til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. ved kombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati ved kombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin. Ticagrelor kan påvirke den renale udskillelse af rosuvastatin og øge risikoen for akkumulering af rosuvastatin. Samtidig anvendelse kan føre til...)
Rosuvastatin "Glenmark" (...til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. ved kombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati ved kombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin. Ticagrelor kan påvirke den renale udskillelse af rosuvastatin og øge risikoen for akkumulering af rosuvastatin. Samtidig anvendelse kan føre til...)
Rosuvastatin "Krka d.d." (...til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. ved kombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati ved kombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin. Ticagrelor kan påvirke den renale udskillelse af rosuvastatin og øge risikoen for akkumulering af rosuvastatin. Samtidig anvendelse kan føre til...)
Rosuvastatin "Medical Valley" (...til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. ved kombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati ved kombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin. Ticagrelor kan påvirke den renale udskillelse af rosuvastatin og øge risikoen for akkumulering af rosuvastatin. Samtidig anvendelse kan føre til...)
Rosuvastatin "Sandoz" - Udgået: 22-06-2026 (...til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. ved kombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati ved kombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin. Ticagrelor kan påvirke den renale udskillelse af rosuvastatin og øge risikoen for akkumulering af rosuvastatin. Samtidig anvendelse kan føre til...)
Rosuvastatin "Stada" (...til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. ved kombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati ved kombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin. Ticagrelor kan påvirke den renale udskillelse af rosuvastatin og øge risikoen for akkumulering af rosuvastatin. Samtidig anvendelse kan føre til...)
Rosuvastatin "Teva" (...til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. ved kombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati ved kombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin. Ticagrelor kan påvirke den renale udskillelse af rosuvastatin og øge risikoen for akkumulering af rosuvastatin. Samtidig anvendelse kan føre til...)
Rosuvastatin "Viatris" (...til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. ved kombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati ved kombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin. Ticagrelor kan påvirke den renale udskillelse af rosuvastatin og øge risikoen for akkumulering af rosuvastatin. Samtidig anvendelse kan føre til...)
Rosuvastatin "Zentiva" (...til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. ved kombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati ved kombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin. Ticagrelor kan påvirke den renale udskillelse af rosuvastatin og øge risikoen for akkumulering af rosuvastatin. Samtidig anvendelse kan føre til...)
Roximstad (... patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hy...)
Roxithromycin "2care4" - Udgået: 30-03-2026 (... patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hy...)
Roxithromycin "Epione" (... patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hy...)
Roxithromycin "Medical Valley" (... patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hy...)
Roxithromycin "Nordic Prime" (... patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hy...)
Roxithromycin STADA (... patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hy...)
Roxithrostad (... patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hy...)
RXULTI® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Ryeqo, komb. (...tilbage. Evt. prævention skal derfor anvendes umiddelbart efter afbrydelse af behandlingen. Lidelser i galdevejene Der er set opstået eller forværret galdevejslidelse (fx galdesten, kolecystit) under behandling med østrogen og gestagen. Forsigtighed ved eksisterende galdevejslidelser. Monitorering Blodtrykket bør kontrolleres før behandlingsstart. DXA-scanning anbefales efter 1 års behandling og før behandlingsstart ved risikofaktorer for nedsat knoglemineraltæthed (BMD) -fx samtidig behandling med lægemidler der kan påvirke BMD. Porfyri Østrogener og progesteroner er potentielt porfyrinogene og akutte anfald er set under behandling med midlerne. Opmærksomhed på anfaldsymptomer hos patienter med porfyri anbefales (3775) . Risikofaktorer for arteriel eller venøs tromboemboli Anvendelse af midler, der indeholder østrogen og gestagen er forbundet med øget risiko for arteriel eller venøs tromboemboli (ATE/VTE). Den evt. øgede risiko ved kombination med GnRH-antagonist er ikke kendt. Forsigtighed anbefales ved eksisterende risikofaktorer for ATE eller VTE, fx: Rygning. Hypertension. Migræne (behandlingen bør seponeres ved øget anfalds hyppighed eller forværring af anfald, da dette kan være prodromalsymptomer på en cerebrovaskulær hændelse). Diabetes. Atrieflimren. Svær overvægt (BMI > 30 kg/m 2 ) Langvarig immobilisering (seponering anbefales mindst 4 uger før elektiv kirurgi og behandlingen bør først genoptages 2 uger efter remobilisering). Familiær anamnese med ATE eller VTE (henvisning til specialist anbefales). Alder over 35 år. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Maligne sygdomme. Submukøse fibromer Ved tilstedeværelsen af submukøse fibromer kan disse i visse til...)
Rytmonorm® (...Antiarytmikum med lokalanæstetisk virkning. Har desuden visse non-selektive β-receptorantagonistiske egenskaber. Virker på både ventrikulære og supr...)
Salazopyrin® (...Svær allergi eller astma bronchiale . Anbefales ikke til børn med manifest systemisk juvenil reumatoid artritis, da det kan medføre serumsygdoms...)
Salazopyrina (...Svær allergi eller astma bronchiale Anbefales ikke til børn med manifest systemisk juvenil reumatoid artritis, da det kan medføre serumsygdoms...)
Salofalk (...til 3.000 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis op til 1.500 mg dgl. Kan indtages som delte doser eller som éngangsdøgndosis. Børn > 6 år Initialt 30-50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Maksimal dosis 75 mg/kg legemsvægt i opdelte doser. Den totale dosis bør ikke overstige 4.000 mg i døgnet. Vedligeholdelsesdosis 15-30 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Den totale dosis bør ikke overstige 2.000 mg i døgnet. Bemærk Bør ikke anvendes til børn < 6 år. Rektalvæske Voksne. En gang dagligt 1 dosis ved sengetid. Bemærk: Flasken skal omrystes i 30 sek. før applikation. Efter applikationen skal man blive liggende i mindst 30 min. Erfaring savnes vedr. børn og unge 18 år. Colitis ulcerosa med proctitis og proctosigmoiditis Rektalt Suppositorier Voksne 1 g 1-2 gange dgl. Normalt 2-4 uger. Rektalskum Voksne 2 g (2 doser) hver aften før sengetid. Bemærk: Hvis patienten har svært ved at holde mængden af skum inde i tarmen, kan man dele doseringen op i flere doser: 1 g (1 dosis) ved sengetid 1 g (1 dosis) i løbet af natten (efter optagelse af den første dosis) eller tidligt om morgenen. Bemærk: I visse til...)
Sapropterin "Sandoz" - Udgået: 16-02-2026 (...Syntetisk fremstillet 6R-BH4, som er en kofaktor for bl.a. fenylalaninhydrolase. Kan øge aktiviteten af de...)
Sapropterin "Stada" (...Syntetisk fremstillet 6R-BH4, som er en kofaktor for bl.a. fenylalaninhydrolase. Kan øge aktiviteten af de...)
Sapropterin Dipharma (...Syntetisk fremstillet 6R-BH4, som er en kofaktor for bl.a. fenylalaninhydrolase. Kan øge aktiviteten af de...)
Sarclisa (...tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til...)
Saroten® (...tilin/nortriptylin. Bestemmelse af plasmakoncentrationen anbefales ved starten af behandlingen med fluconazol og efter en uge. Plasmakoncentrationen af amitriptylin kan nedsættes ved samtidig indgift af barbiturater - specielt phenobarbital, enzyminducerende antiepileptika (fx carbamazepin, phenytoin) og perikon. Fluvoxamin kan øge koncentrationen af amitriptylin 2-4 gange pga. hæming af CYP2C19 og kombinationen bør undgås. Samtidig behandling med dextromethorphan kan føre til...)
Scatol (...Ivermectin har høj affinitet til glutamat-gatede chloridkanaler i nerve- og muskelceller hos parasitter. Binding til disse chloridkanaler medfører hype...)
Sebadrin (...Må ikke anvendes til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere inden for 14 dage, da di...)
Selexid® (... med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger, se Orientering til praktiserende læger om CTD blandt færinger bosat i Danmark . Ved diarré under eller eft...)
Serdolect® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Serenase® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Serenase® Dekanoat (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Voksne. Individuel dosering i området 50-300 mg i.m. hver 4. uge. Dosis kan justeres med op til 50 mg hver 4. uge. Ældre. Generelt anbefales lavere dosis (oftest 25-75 mg i.m. hver 4. uge). Skift fra behandling med oral haloperidol til haloperidol decanoat Almindeligvis bør dosis af haloperidoldecanoat være 10-15 gange den daglige orale dosis af haloperidol. Depotformuleringen injiceres hver 4. uge. Ved doser over 100 mg haloperidoldecanoat anbefales det, at første dosis er 100 mg efterfulgt af den resterende mængde 3-7 dage senere. Bemærk: I visse tilfælde kan det være nødvendigt at justere doseringsintervallet. Ved kombination med andre formuleringer af haloperidol bør den totale dosis ikke overskride, hvad der svarer til...)
Seretide®, komb. (...Klik her for film med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Serevent® (...Klik her for film med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Seroquel® Prolong (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagoniste r (fx ondansetron) Visse...)
Seroxat® (...til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede . Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til...)
Sertralin "2care4" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Sertralin "Accord" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Sertralin "Hexal" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Sertralin "KRKA" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Sertralin "Orion" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Sertralin "Teva" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Sertralin "Zentiva" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Sertraline "Orifarm" - Udgået: 08-06-2026 (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Sertramyl (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Sertrone (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Sevofluran "Baxter" (...tracurium øges med ca. 40 % og effekten af rocuronium med 30-40 %. Adrenalin i doser op til 5 mikrogram/kg legemsvægt vil normalt ikke øge risikoen for ventrikulære arytmier. Symp...)
Sevorane® (...tracurium øges med ca. 40 % og effekten af rocuronium med 30-40 %. Adrenalin i doser op til 5 mikrogram/kg legemsvægt vil normalt ikke øge risikoen for ventrikulære arytmier. Symp...)
Sialanar (...rug af midler, der kan have antikolinerg virkning (fx sederende antihistaminer, TCA og visse antipsykotika). Opioider kan øge risikoen for bivirkninger som svær obstipation, paral...)
Sibnayal, komb. (...indholdet eller medføre hyperkaliæmi (fx ACE-hæmmere, kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige infusionsvæsker, ciclosporin, heparin eller NSAID) er overvågning af...)
Signifor® (...apamil, clarithromycin) muligvis kan øge koncentrationen af pasireotid. Kan nedsætte biotilgængeligheden af ciclosporin. Dosisjustering af ciclosporin kan være nødvendig. Forsigti...)
Siklos (...tilstanden. Folsyre Da hydroxycarbamid forårsager makrocytose, som kan skjule den medfølgende udvikling af folsyre- og vitamin B12-mangel, anbefales der profylaktisk folsyre under behandlingen. Vaccination Vaccination med levende vacciner bør undgås under behandlingen og kun gennemføres, hvis fordelene klart opvejer de potentielle risici. Påvirkning af kontinuerlige glucoseovervågningssystemer (CGM) Hydroxycarbamid kan påvirke /hæve glucose resultater fra visse glucoseovervågningssystemer. Dette skal haves in mente, hvis glucoseovervågningssystemer bruges til at dosere insulin, da det kan føre til hypoglykæmi. Risiko for øjensymptomer Der er set tilfælde af mangel på limbale stamceller ifm. hydroxycarbamidbehandling. Patienter med øjensymptomer som fx nedsat syn, fotofobi og øjensmerter, bør henvises til...)
Simvanor (... anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 tim...)
Simvastatin "KRKA" (... anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 tim...)
Simvastatin "Nordic Prime" - Udgået: 19-01-2026 (... anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 tim...)
Simvastatin "Paranova" (... anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 tim...)
Simvastatin "Sandoz" (... anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 tim...)
Simvastatin "Stada" (... anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 tim...)
Simvastatin "Teva" (... anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 tim...)
Simvastatin "Viatris" (... anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 tim...)
Sinemet®, komb. (...tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Anvendelse af levodopa/carbidopa sammen med lægemidler (fx tetrabenazin), der vides at hæmme den neurale ophobning af dopamin og andre monoaminer, tilrådes ikke. Samtidig anvendelse af COMT-hæmmere og levodopa/decarboxylasehæmmer kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Der kan opstå behov for at reducere dosis af levodopa/decarboxylasehæmmer. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder til...)
Skilarence (...til niveauet er 1,0x10 9 /l eller derover i to måneder i træk, hvorefter blodprøver igen kan tages hver 3. måned. Hvis lymfocyttallet falder under 0,7x10 9 /l, skal blodprøven gentages, og hvis det bekræftes, at niveauerne er under 0,7x10 9 /l, skal behandlingen straks afbrydes. Patienter, som udvikler lymfopeni, bør overvåges, efter behandlingen er stoppet, indtil deres lymfocyttal er i det normale område. Hvis en patient udvikler en infektion under behandlingen, bør det overvejes at indstille den. Patienter skal informeres om at kontakte en læge ved symptomer på infektion. Tilfælde af opportunistiske infektioner, især af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er blevet indberettet med andre dimethylfumarat-holdige præparater. Tidligere infektion med John Cunningham virus (JCV) betragtes som en forudsætning for udvikling af PML. Risikofaktorer kan omfatte tidligere immunosuppressiv behandling og tilstedeværelse af visse samtidige lidelser (såsom visse autoimmune lidelser eller maligne hæmatologiske tilstande). Ved mistanke om PML (svaghed i den ene side af kroppen, bevægeforstyrrelser, synsforstyrrelser eller ændringer i tænkemåde, hukommelse og orientering, der fører til...)
Skyclarys® (Fertile kvinder Der anbefales sikker kontraception under og i 4 uger efter ophørt behandling. Omaveloxolon kan påvirke effekten af visse orale kontraceptiva.)
Solian® (...visse calciumantagonister ). Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Kombination med clozapin kan øge plasmakoncentrationen af amisulprid. Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner ' (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Soliris® (...set komplikationer som følge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og op til 127 uger efter afbrydelse af eculizumab-behandling hos visse patienter. Det bør kun ove...)
Solu-Cortef® (...tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. Immunsuppression På grund af glukokortikoidernes antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienterne ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling, særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling og hypertrofisk kardiomyopati hos for tidligt fødte. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til...)
Solu-medrol® (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. For tidligt fødte børn: Der kan udvikles hypertrofisk kardiomyopati efter behandling af for tidligt fødte spædbørn, og der skal derfor udføres relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Evt. indhold af benzylalkohol Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 500 mg og 1 g indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til...)
Soolantra (...r desuden parasitdød, primært ved at binde selektivt og med høj affinitet tilvisse chloridkanaler i parasittens nerve- og muskelceller. Virkningsmekanismen ...)
Spektramox®, komb. (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de til...)
Spexotras (...tilstande med synsforstyrrelser, herunder RVO, er forekommet. Behandling med trametinib anbefales ikke ved tidligere RVO. Erfaring savnes ved tilstande, der kan disponere for RVO som fx okulær hypertension samt ukontrolleret glaukom, hypertension eller diabetes. Risiko for kutan malignitet og alvorlige hudreaktioner Der er forekommet tilfælde af kutane maligniteter samt alvorlige hudreaktioner som Steven-Johnsons syndrom under behandling med trametinib i kombination med dabrafenib. Hudundersøgelse anbefales før behandlingsstart, hver måned under behandlingen samt op til 6 måneder efter seponering. Patienten skal instrueres i at kontakte lægen ved tegn på alvorlig hudreaktion. Risikofaktorer for GI-perforation Tilfælde af colitis, enterocolitis og gastro-intestinal perforation er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for gastro-intestinal perforation som fx divertikulitis, metastaser i mave-tarm-kanalen og anvendelse af visse lægemidler (fx NSAID, lenalidomid). Ved kombinationsbehandling med dabrafenib er registreret: Tilfælde af hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH). Hvis HLH bekræftes, seponeres behandling og relevant behandling for HLH opstartes. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til...)
Stadaquel (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagoniste r (fx ondansetron) Visse...)
Stalevo®, komb. (...es. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og le...)
Stefaminelle®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Stesolid® (...lid rektalvæske indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Stribild®, komb. (...til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - som følge af farmakokinetiske ændringer under graviditeten - i 2. og 3. trimester med risiko for behandlingssvigt og øget risiko for overførsel af smitte til fostret. Store epidemiologiske studier viser samstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan til...)
Striroxin (...til T 3 . Det gælder bl.a.: Glukokortikoider , beta-blokkere , amiodaron, lithium og jod. Produkter indeholdende soja samt kost med højt fiberindhold kan nedsætte optaget af levothyroxin fra tarmen. Biotin (vitamin B 7 ) kan interferere med thyroidea-immunoassays, der er baseret på biotin/streptavidin-interaktion, hvilket kan føre til...)
Sublifen (..., tricykliske antidepressiva og antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - eller visse antiepileptika (fx gabapentin og pregabalin) kan virkningen af både disse og fentanyl ...)
Sulfasalazin "Hexal" (...Svær allergi eller astma bronchiale . Anbefales ikke til børn med manifest systemisk juvenil reumatoid artritis, da det kan medføre serumsygdoms...)
Symbicort®, komb. (...Denne film findes også med arabisk speak. Klik her, og scroll lidt ned . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Symkevi, komb. (...d ved kombination med midler, der metaboliseres via CYP2C9 (fx glimepirid, glipizid og visse benzodiazepiner), ligesom kontrol af INR anbefales ved kombination med warfarin. Se en...)
Symtuza®, komb. (...til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - som følge af farmakokinetiske ændringer under graviditeten - i 2. og 3. trimester med risiko for behandlingssvigt og øget risiko for overførsel af smitte til fostret. Store epidemiologiske studier viser samstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Der er ingen humane data for dette kombinationspræparat. Der er data for tenofoviralafenamid for cirka 900 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I et randomiseret studie blandt 643 kvinder efter 2. trimester indgik tenofovir i alle tre arme (tenofovirafenalamid i én arm, tenofovir disoproxil i to arme) i kombination med to andre antiretrovirale lægemidler. Der var mindre forskelle mellem de tre arme i forhold til...)
Tadol (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Tafinlar® (Hvis en dosis glemmes, bør den ikke tages, hvis der er < 6 timer til næste dosis.)
Taltz (...til svær plaque psoriasis Voksne. 160 mg s.c. (2 injektioner a 80 mg) uge 0, efterfulgt af 80 mg uge 2, 4, 6, 8, 10 og 12 og herefter vedligeholdelsesdosis på 80 mg (én injektion) hver 4. uge. Moderat til svær plaque psoriasis samt juvenil idiopatisk artrit Børn ≥ 6 år og legemsvægt ≥ 25 kg. Dosering som vist i tabellen. Legemsvægt Startdosis Vedligeholdelsesdosis hver 4. uge > 50 kg 160 mg (to injektioner a 80 mg) 80 mg 25-50 kg 80 mg 40 mg Psoriasis artritis, spondylartritis (Mb Bechterew) og non-radiografisk aksial spondylartritis Voksne. 160 mg s.c. (2 injektioner a 80 mg) uge 0, efterfulgt af 80 mg hver 4. uge. For patienter med psoriasis artrit og samtidig moderat til svær plaque psoriasis, er den anbefalede dosis den samme som for plaque psoriasis. Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter, der ikke har vist respons efter 16 til 20 ugers behandling. Patienter med partielt respons initialt kan i visse tilfælde efterfølgende opnå bedring ved fortsat behandling ud over 20 uger. Erfaring savnes vedr.: behandling af personer ≥ 75 år behandling af børn med en legemsvægt < 25 kg og børn 6 år med moderat til...)
Tamoxifen "Sandoz" (...ifen. Kraftige CYP2D6-inhibitorer, fx paroxetin, kan nedsætte aktiveringen af tamoxifen til den aktive substans endoxifen, men resultater af famako-epidemiologiske studier har vær...)
Tamoxifen "Viatris" (...ifen. Kraftige CYP2D6-inhibitorer, fx paroxetin, kan nedsætte aktiveringen af tamoxifen til den aktive substans endoxifen, men resultater af famako-epidemiologiske studier har vær...)
Tenofovir disoproxil "Accordpharma" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For tenofovirdisoproxil er der data for mere end 3.200 1. trimeste...)
Tenofovir disoproxil "Glenmark" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For tenofovirdisoproxil er der data for mere end 3.200 1. trimeste...)
Tenofovir disoproxil "Stada" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For tenofovirdisoproxil er der data for mere end 3.200 1. trimeste...)
Tenofovir disoproxil "Teva" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For tenofovirdisoproxil er der data for mere end 3.200 1. trimeste...)
Tenofovir disoproxil "Zentiva" (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For tenofovirdisoproxil er der data for mere end 3.200 1. trimeste...)
Tetmodis (...ndtagelse af lægemidler, som forlænger QT-intervallet anbefales ikke (fx antiarytmika, visse antipsykotika (fx lithium, chlorpromazin m.fl.), erythromycin, moxifloxacin) Forstærke...)
Tetracyclin "Actavis" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske streptokokker non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp. Leptospira spp . Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp. Enterobacter spp. Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp. Legionella spp . Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes til...)
Tetracyklin "DAK" (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske streptokokker non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp. Leptospira spp . Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp. Enterobacter spp. Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp. Legionella spp . Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes til...)
Tetralysal® (...til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Resistensbestemmelse udføres med tetracyclin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er fra naturens side fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp . Leptospira spp. Treponema pallidum. Følgende er intermediært følsomme: Staphylococcus aureus E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp. Shigella spp . Yersinia spp . Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker desuden på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. Virker langsomt på malaria og kan kun anvendes til...)
Tezspire® (...til infektionen er overstået. Risiko for anafylaksi Tidligere udvikling af anafylaksi, uden relation til tezepelumab, kan være en risikofaktor for udvikling af anafylaksi ifm. behandlingen. Skærpet opmærksomhed anbefales for disse patienter i starten af behandlingen. Risiko for kardielle bivirkninger Overhyppighed af alvorlige kardielle bivirkninger er set i et langtidsstudie. Patienten bør instrueres i at søge læge ved symptomer på kardiel påvirkning (brystsmerter, dyspnø, svimmelhed). I sådanne til...)
Theo-dur® - Udgået: 08-06-2026 (...tilstanden. Porfyri Forsigtighed ved porfyri. Theofyllin kan sandsynligvis ikke udløse eller forværre anfald, men visse almindelige bivirkninger (fx kvalme, opkast, irritabilitet, nervøsitet, søvnforstyrrelse) kan forveksles med symptomerne ved et akut anfald (3662) . Tilstande, der kan medføre nedsat clearance af theofyllin: Kardiovaskulær sygdom Leversygdom Forværring af lungesygdom Hypothyreose (inkl. ved opstart af akut behandling) Feber Virusinfektioner Ældre. Dosisreduktion og kontrol af plasmakoncentrationen kan være nødvendig. Til...)
Tibsovo® (...til 250 mg ivosidenib. Se i øvrigt tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Hæmning af organisk anion- transportpolypeptid (OAT3) Ivosidenib hæmmer organisk anion- transportpolypeptid (OAT3), som kan øge virkning af midler som er substrater for OAT3 fx benzylpenicillin og furosemid. Hvis kombination ikke kan undgås, anbefales monitorering af elektrolytter og QTc- intervallet. Hæmning eller inducering af CYP-enzymer Ivosidenib inducerer er række CYP-enzymer (CYP3A4, CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19) som resulterer i nedsat effekt af substrater for pågældende enzymer. Monitorering evt. utilstrækkelig effekt af midler med smalt terapeutisk indeks anbefales. Det gælder fx atazanavir, ciclosporin, cyklofosfamid, methadon, paclitaxel, pimozid, repaglinid, sirolimus, tacrolimus og warfarin. Ivosidenib nedsætter virkning af itraconazol, ketoconazol samt hormonale kontraceptiva. Se i øvrigt tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Hæmning eller inducering af P-gp Ivosidenib hæmmer P-gp og har potentiale til...)
Tirosint® (...til T 3 . Det gælder bl.a.: Glukokortikoider , beta-blokkere , amiodaron, lithium og jod. Produkter indeholdende soja samt kost med højt fiberindhold kan nedsætte optaget af levothyroxin fra tarmen. Biotin (vitamin B 7 ) kan interferere med thyroidea-immunoassays, der er baseret på biotin/streptavidin-interaktion, hvilket kan føre til...)
Tivicay® (...tilskrives behandlingen. Dolutegravir Der er data (oftest kombinationsbehandling) for omkring 900 1. trimester (omkring 1.800 uanset tidspunktet i graviditeten) eksponerede uden tegn på generel øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. Et nyt kohorte studie med omkring 1.000 eksponerede til...)
Topimax® (...til 1.000 mg dgl. Børn > 6 år. Initialt 0,5-1 mg/kg legemsvægt om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 0,5-1 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 2-9 mg/kg legemsvægt/døgn. Terapeutisk niveau er 6-30 mikromol/l. Supplerende behandling Voksne. Initialt 25-50 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges dosis med 1-2 ugers interval med 25-50 mg i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 200-400 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser. Børn ≥ 2 år. Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 25 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 5-9 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2 doser. Migræneprofylakse Voksne. 25 mg 1 gang dgl. stigende med 25 mg dgl. med 14 dages mellemrum til 100 mg dgl. fordelt på 2 doser. Senere evt. dosisregulering til...)
Topinor (...til 1.000 mg dgl. Børn > 6 år. Initialt 0,5-1 mg/kg legemsvægt om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 0,5-1 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 2-9 mg/kg legemsvægt/døgn. Terapeutisk niveau er 6-30 mikromol/l. Supplerende behandling Voksne. Initialt 25-50 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges dosis med 1-2 ugers interval med 25-50 mg i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 200-400 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser. Børn ≥ 2 år. Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 25 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 5-9 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2 doser. Migræneprofylakse Voksne. 25 mg 1 gang dgl. stigende med 25 mg dgl. med 14 dages mellemrum til 100 mg dgl. fordelt på 2 doser. Senere evt. dosisregulering til...)
Topiramat "Actavis" (...til 1.000 mg dgl. Børn > 6 år. Initialt 0,5-1 mg/kg legemsvægt om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 0,5-1 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 2-9 mg/kg legemsvægt/døgn. Terapeutisk niveau er 6-30 mikromol/l. Supplerende behandling Voksne. Initialt 25-50 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges dosis med 1-2 ugers interval med 25-50 mg i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 200-400 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser. Børn ≥ 2 år. Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 25 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 5-9 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2 doser. Migræneprofylakse Voksne. 25 mg 1 gang dgl. stigende med 25 mg dgl. med 14 dages mellemrum til 100 mg dgl. fordelt på 2 doser. Senere evt. dosisregulering til...)
Topiramat "Aristo" (...til 1.000 mg dgl. Børn > 6 år. Initialt 0,5-1 mg/kg legemsvægt om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 0,5-1 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 2-9 mg/kg legemsvægt/døgn. Terapeutisk niveau er 6-30 mikromol/l. Supplerende behandling Voksne. Initialt 25-50 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges dosis med 1-2 ugers interval med 25-50 mg i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 200-400 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser. Børn ≥ 2 år. Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 25 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 5-9 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2 doser. Migræneprofylakse Voksne. 25 mg 1 gang dgl. stigende med 25 mg dgl. med 14 dages mellemrum til 100 mg dgl. fordelt på 2 doser. Senere evt. dosisregulering til...)
Topiramat "Orion" (...til 1.000 mg dgl. Børn > 6 år. Initialt 0,5-1 mg/kg legemsvægt om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 0,5-1 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 2-9 mg/kg legemsvægt/døgn. Terapeutisk niveau er 6-30 mikromol/l. Supplerende behandling Voksne. Initialt 25-50 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges dosis med 1-2 ugers interval med 25-50 mg i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 200-400 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser. Børn ≥ 2 år. Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 25 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 5-9 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2 doser. Migræneprofylakse Voksne. 25 mg 1 gang dgl. stigende med 25 mg dgl. med 14 dages mellemrum til 100 mg dgl. fordelt på 2 doser. Senere evt. dosisregulering til...)
Tradolan® (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Tramadol "Actavis" (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Tramadol "Krka" (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Tramadol Retard "Actavis" (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Tramadol Retard "Hexal" (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Tramadolhydrochlorid "2care4" (... kramper øges ved samtidig behandling med lægemidler, der nedsætter krampetærsklen (fx visse antidepressiva og bupropion). Samtidig brug af lægemidler med antikolinerg effekt (fx ...)
Trevicta® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 ,clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Triamcinolonacetonid "Orifarm" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSC). Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til...)
Triamcinolonacetonid "Paranova" (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSC). Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til...)
Triaxis®, komb. (...til 5-10 år for kvinden, men i henhold til officielle retningslinjer anbefales det, at kighostevaccinere i hver graviditet. Se ssi.dk . Forhold til...)
Trilafon® Dekanoat (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Trimbow, komb. (...(Ny film om inhalationsspray er på vej) Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Trinordiol®, komb. (...g af hormonale kontraceptiva. Colesevelam i kombination med orale p-piller nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller ...)
TrioBe®, komb. (...ved visse transmethyleringsprocesser, fx ved syntesen af DNA og RNA. Pyridoxin Omsættes til pyridoxaminfofat, der virker som coenzym for forskellige metaboliske processer, som påv...)
Triregol, komb. (...g af hormonale kontraceptiva. Colesevelam i kombination med orale p-piller nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller ...)
Trisenox (...visse antiarytmika (fx sotalol), visse makrolider (fx erythromycin), visse antidepressiva (fx citalopram, escitalopram) og visse...)
Triumeq®, komb. (...tilskrives behandlingen. For denne kombinationsbehandling specifikt er der ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Abacavir og lamivudin For abacavir (> 1.400) og lamivudin (> 5.500) er mange data for 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Dolutegravir Der er data (oftest kombinationsbehandling) for omkring 900 1. trimester (omkring 1.800 uanset tidspunktet i graviditeten) eksponerede uden tegn på generel øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. Et nyt kohorte studie med omkring 1.000 eksponerede til...)
Trixeo® Aerosphere®, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. ...)
Truvada®, komb. (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Data for tenofovirdisoproxil (mere end 900 1. trimester eksponered...)
Truxal® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Tuzulby® (...I (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Clonidin Der har været rapporteret enkelte tilfælde af pludselige dødsfald ved samtidig anvendelse af methylphenidat og clonidin, men ...)
Tybost (...til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - som følge af farmakokinetiske ændringer under graviditeten - i 2. og 3. trimester med risiko for behandlingssvigt og øget risiko for overførsel af smitte til fostret. Store epidemiologiske studier viser samstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan til...)
Uromitexan® (...-inaktiverende middel. Antidot tilvisse nedbrydningsprodukter (bl.a. acrolein) af alkylerende stoffer tilhørende oxazaphosphorin-gruppen...)
Vafseo® (...tilskud, fosfatbindere og andre lægemidler med multivalente kationer Samtidig administration af orale jerntilskud, jernholdige fosfatbindere (fx jerncitrat, sucroferrioxyhydroxid) eller ikke-jernholdige fosfatbindere (fx calciumacetat, sevelamer) nedsætter eksponeringen (AUC og C max ) for vadadustat betydeligt. Vadadustat bør administreres mindst 1 time før eller mindst 2 timer efter orale jerntil...)
Valproat "Life Medical" (...til behandling af et barn/en voksen, der debuterer med et epileptisk statusanfald som allerførste symptom. Det er vigtigt at instruere patient eller pårørende om initialsymptomerne ved toksisk hepatitis, som omfatter sløvhed, kvalme, opkastninger, diarré, abdominalsmerter eller evt. gulsot samt ophør af den kliniske effekt. Man bør i så fald straks henvende sig til den behandlende læge. Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika, idet krydsreaktioner er beskrevet. Risiko for hypocarnitinæmi Valproat kan medføre fald i P-carnitin, der kan medføre hyperammoniæmi. Hypocarnitinæmi kan være alvorligt hos personer med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger. Patienter bør instrueres at rapportere ethvert tegn på hyperammoniæmi, såsom ataksi, nedsat bevidsthed, opkastning. Carnitintil...)
VANFLYTA® (...P-gp-hæmmere, fx ketoconazol, itraconazol, posaconazol, voriconazol, clarithromycin og visse antiretrovirale midler øger plasmakoncentrationen af quizartinib. Dosisreduktion af qu...)
Vaniqa (...liggende sygdomme fx: polycystisk ovariesyndrom androgent secernerende neoplasma eller visse lægemidler fx: ciclosporin glukokortikoider minoxidil phenobarbital phenytoin kombiner...)
Varilrix® (...er administration af immunglobuliner pga. af risiko for vaccinesvigt som følge af mulig tilstedeværelse af varicella zoster virus-antistoffer. Personer i immunsuppressiv behandlin...)
Vemlidy® (...plasmakoncentration af tenofoviralafenamid. Kombination frarådes. Ved samtidig brug af visse proteasehæmmere sammen med/uden farmakokinetisk booster, fx atazanavir/cobicistat, kan...)
Venlafaxin "Bluefish" (...r. CYP2D6-hæmmere Venlafaxin omsættes via CYP2D6. Hæmmere af dette enzym vil kunne føre til øget koncentration af venlafaxin og øget bivirkningsrisiko. Dosisreduktion og evt. plas...)
Venlafaxin "Krka" (...r. CYP2D6-hæmmere Venlafaxin omsættes via CYP2D6. Hæmmere af dette enzym vil kunne føre til øget koncentration af venlafaxin og øget bivirkningsrisiko. Dosisreduktion og evt. plas...)
Venlafaxin "Medical Valley" (...r. CYP2D6-hæmmere Venlafaxin omsættes via CYP2D6. Hæmmere af dette enzym vil kunne føre til øget koncentration af venlafaxin og øget bivirkningsrisiko. Dosisreduktion og evt. plas...)
Venlafaxin "Nordic Prime" (...r. CYP2D6-hæmmere Venlafaxin omsættes via CYP2D6. Hæmmere af dette enzym vil kunne føre til øget koncentration af venlafaxin og øget bivirkningsrisiko. Dosisreduktion og evt. plas...)
Venlafaxin "Orion" (...r. CYP2D6-hæmmere Venlafaxin omsættes via CYP2D6. Hæmmere af dette enzym vil kunne føre til øget koncentration af venlafaxin og øget bivirkningsrisiko. Dosisreduktion og evt. plas...)
Venlafaxin "Sandoz" (...r. CYP2D6-hæmmere Venlafaxin omsættes via CYP2D6. Hæmmere af dette enzym vil kunne føre til øget koncentration af venlafaxin og øget bivirkningsrisiko. Dosisreduktion og evt. plas...)
Venlafaxin "Teva" (...r. CYP2D6-hæmmere Venlafaxin omsættes via CYP2D6. Hæmmere af dette enzym vil kunne føre til øget koncentration af venlafaxin og øget bivirkningsrisiko. Dosisreduktion og evt. plas...)
Ventizolve (...tilfælde gives flere doser: Ved manglende reaktion på 1. dosis gives der efter 2-3 minutter en 2. dosis i det andet næsebor. Ved reaktion på 1. dosis, men derefter tilbagefald til respirationsdepression, gives 2. dosis straks. Ved > 2 doser gives disse på skift i næseborene. Bemærk: 1 enkeltdosisbeholder indeholder kun 1 dosis (1,26 mg) og er til...)
Ventoline® (...Tilvisse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) . Inhalationsspray, suspension kan anvendes med følgende åndingsbeholdere (spacere) : A2A sammenklappelig spacer Able spacer AeroChamber Plus Flow-Vu Babyhaler® OptiChamber Pocket Chamber® Mini Spacer Volumatic Vortex®. Rengøring: Diskos: Mundstykke og inhalator aftørres med en ren tør klud. Undgå brug af vand eller anden væske. Inhalationsspray: Beholderen tages ud af inhalatoren. Plasthylsteret rengøres ved at lade varmt vand løbe igennem i ca. ½ minut, hvorefter det lufttørres. Beholderen sættes til...)
Veraloc® (...omyopati Mild til moderat hjerteinsufficiens AV-blok af 1.grad Samtidig administration af verapamil og alkohol kan hos visse patienter føre til nedsat elimin...)
Veramacor (...omyopati Mild til moderat hjerteinsufficiens AV-blok af 1.grad Samtidig administration af verapamil og alkohol kan hos visse patienter føre til nedsat elimin...)
Verapamil "2care4" (...omyopati Mild til moderat hjerteinsufficiens AV-blok af 1.grad Samtidig administration af verapamil og alkohol kan hos visse patienter føre til nedsat elimin...)
Verapamil "Epione Medicine" (...omyopati Mild til moderat hjerteinsufficiens AV-blok af 1.grad Samtidig administration af verapamil og alkohol kan hos visse patienter føre til nedsat elimin...)
Verapamil "HEXAL" (...omyopati Mild til moderat hjerteinsufficiens AV-blok af 1.grad Samtidig administration af verapamil og alkohol kan hos visse patienter føre til nedsat elimin...)
Verapamil "Nordic Prime" (...omyopati Mild til moderat hjerteinsufficiens AV-blok af 1.grad Samtidig administration af verapamil og alkohol kan hos visse patienter føre til nedsat elimin...)
Verapamilhydrochlorid "2care4" (...omyopati Mild til moderat hjerteinsufficiens AV-blok af 1.grad Samtidig administration af verapamil og alkohol kan hos visse patienter føre til nedsat elimin...)
Vibradox® (...tilslutning til et måltid. Erythema migrans Voksne. 100 mg 2 gange dgl. i 1 døgn 10 dage. Børn > 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl. i 10 dage (højst 100 mg pr. dosis). Bemærk: Må ikke anvendes til børn 8 år. 1-2 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl., højst 100 mg pr. dosis. Bemærk: Må ikke anvendes til børn < 8 år. Bør ikke anvendes til børn 12 år. Kan dog anvendes til...)
Virafosc (...erpesvirus 6, varicella zoster-virus, Epstein-Barr-virus og cytomegalovirus (CMV) samt visse typer retrovirus, herunder human immundefektvirus (HIV) i koncentrationer, som ikke på...)
Viread® (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For tenofovirdisoproxil er der data for mere end 3.200 1. trimeste...)
VitaCare Modigen (...erende lægemidler, fx quinin, tetracyclin, thiaziddiuretika og methoxalen. MAO-hæmmere Visse...)
Vocabria® (...tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt om behandling af gravide med HIV-infektion Generelt viser store epidemiologiske studier samstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan til...)
Vreya®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Warfarin "Orion" (...Kirurgiske indgreb, fx leverbiopsi, tandlægeoperationer; INR skal tilpasses i forhold til proceduren. Faktorer, som kan påvirke den antikoagulerende effekt,...)
Warfarinnatrium "2care4" (...Kirurgiske indgreb, fx leverbiopsi, tandlægeoperationer; INR skal tilpasses i forhold til proceduren. Faktorer, som kan påvirke den antikoagulerende effekt,...)
WELIREG® (... metaboliseres bl.a. via UGT2B17. Forsigtighed ved kombination med UGT2B17-hæmmere, fx visse NSAID som diclofenac og ibuprofen, pga. øget bivirkningsrisiko. Dosisreduktion af belz...)
Xalkori (...ør undgås, bl.a. lithium, visse antiarytmika (fx amiodaron, sotalol), visse makrolider (fx erythromycin), visse antidepressiva (fx citalo...)
Xeplion® (...tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Initialdosis 150 mg på dag 1 og 100 mg på dag 8 (evt. +/- 4 dage). Initialdosis gives som i.m.-injektion i musculus deltoideus mhp. hurtig opnåelse af terapuetisk koncentration. Vedligeholdelsesdosis Vedligeholdelsesdosis startes 4 uger efter sidste initialdosis og gives ellers hver 4. uge (evt. +/- 7 dage). Almindeligvis gives 75 mg, men dosis kan, efter respons og behandlingsmål, justeres en gang om måneden inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (6463) (4934) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den forlængede frigivelse kan der gå flere måneder, før der ses fuld effekt af dosisændringer. Ved nedsat nyrefunktion med GFR 50-80 ml/min. nedsættes dosis til...)
Xilmac®, komb. (...til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Clavulansyre hæmmer mange beta-laktamaser, som derved forhindrer nedbrydning af amoxicillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Amoxicillin: Virker baktericidt på: Grampositive kokker: Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Streptococcus pyogenes (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe A) Streptococcus agalactiae (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe B) Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (β-hæmolytiske streptokokker, gruppe C eller G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis Corynebacterium spp. Actinomyces spp. Gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis Nogle stammer af Neisseria gonorrhoeae Visse gramnegative stave som: Haemophilus influenzae Proteus mirabilis E. coli Helicobacter pylori Pasteurella spp. Capnocytophaga spp. Treponema pallidum Borrelia burgdorferi . Clavulansyre: Er et penicillinlignende stof, som i sig selv kun har en ringe antibakteriel aktivitet. Har farmakokinetiske egenskaber, som meget ligner amoxicillinets. Kombinationen amoxicillin og clavulansyre: Ved samtidig oral indgift af amoxicillin og clavulansyre opnås, at disse stoffer virker lige så godt på β-laktamaseproducerende bakterier, som de virker på de til...)
Xtandi® (...til 80 mg dgl. Enzalutamid inducerer mange enzymer, som er involveret i lægemiddelmetabolisme. Derfor er der stor risiko for interaktioner, når stoffet anvendes med lægemidler, som omsættes via disse enzymer. Det fulde omfang af en interaktion kan i visse tilfælde først ses cirka 1 måned efter behandlingens start, mens det i andre til...)
Xultophy®, komb. (...tilfælde reduceres for at undgå hypoglykæmi. Hyppig monitorering af blodglucose de første uger efter skift. Titrering af insulin degludec/liraglutid Med 4-7 dages interval titreres med 2-4 dosistrin (klik) på pennen, indtil...)
Yana®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Yasmin 28®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Yasmin®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Yasminelle 28®, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Zalasta® (...hol og antihistaminer . Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32 %. Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner u...)
Zavicefta, komb. (...mmer klasse A- og C-β-laktamaser, fx visse carbapenemaser hos carbepenemase-producerende enterobakterier (CPE), og visse klasse D-enzymer, fx ESBL. Kombinati...)
Zeldox® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Zepatier®, komb. (...d samtidig brug af dabigatran og elbasvir øges blødningsrisikoen. Ved samtidig brug af visse statiner øges plasmakoncentrationen af disse. Daglig dosering af følgende statiner må ...)
Zeqmelit® (...tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til...)
Ziagen® (...r tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For abacavir er der data for ca. 1.400 1. trimester-eksponerede ud...)
Ziextenzo® (...tilrådes ved kronisk myeloid leukæmi, myelodysplastiske syndromer eller sekundær akut myeloid leukæmi. Forsigtighed hos patienter med brystkræft og lungecancer, der modtager kemoterapi og/eller stråleterapi pga. mulig risiko for udvikling af myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML) ved samtidig behandling med pegfilgrastim. Patienter med brystkræft- eller lungecancer skal monitoreres for tegn og symptomer på MDS og AML. Pga. den potentielle risiko i forbindelse med svær leukocytose til...)
Ziprasidon "Krka" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Ziprasidon "Stada" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Ziprasidone "Sandoz" (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Zithromax (...tilføres doser væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer (Azithromycin Stada, pulver til oral suspension) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Zitromax® (...tilføres doser væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. Evt. indhold af benzylalkohol Visse formuleringer (Azithromycin Stada, pulver til oral suspension) indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til...)
Zoely, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonale kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af estradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af estradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider. Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Zoladex® (...visse antiarytmika (fx sotalol), visse makrolider (fx erythromycin), visse antidepressiva (fx citalopram, escitalopram) og visse...)
Zoladex LA (...visse antiarytmika (fx sotalol), visse makrolider (fx erythromycin), visse antidepressiva (fx citalopram, escitalopram) og visse...)
Zoloft® (...Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse...)
Zykadia® (...in. Se Antiarytmika . Syreregulerende midler, der øger pH i ventriklen, kan nedsætte biotil...)
Zypadhera® (...visse antiarytmika (fx sotalol), visse makrolider (fx erythromycin), visse antidepressiva (fx citalopram, escitalopram) og visse...)
Zyprexa® (...hol og antihistaminer . Valproat kan nedsætte plasmakoncentrationen af olanzapin med op til 32 %. Ved parenteral administration skal samtidig brug af parenterale benzodiazepiner u...)
Zyrona, komb. (...til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Colesevelam Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam. Etoricoxib Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges. Glukokortikoider Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider . Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig. Lamotrigin Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til...)
Zytiga (...Abirateron hæmmer CYP2D6 og CYP2C8. Forsigtighed tilrådes, når abirateron anvendes sammen med lægemidler, der aktiveres eller metaboliseres ...)
Accofil (Anvendelsesområder: ...tilfælde af febril neutropeni hos patienter behandlet med cytostatika, dog med visse undtagelser af kronisk myeloid leukæmi og myelodysplastisk syndrom. Anvendes desuden til reduktion i varigheden af neutropeni hos patienter i myeloablativ behandling efterfulgt af knoglemarvstransplantation. Mobilisering af stamceller til perifert blod. Langtidsbehandling af børn eller voksne med svær medfødt cyklisk eller idiopatisk neutropeni med et absolut neutrofiltal på ≤ 0,5 x 10 9 /l og en anamnese med alvorlige eller til...)
Alkacit® (Anvendelsesområder: ...til behandling af nyresten og hypocitraturi samt til forebyggelse af tilbagevendende urinsyresten, cystinsten og visse typer af calciumholdige sten, hvor dannelsen af sten antages at være forårsaget af lav urin-pH og/ eller hypocitraturi. Det bruges også til...)
Cifin (Anvendelsesområder: ...vissetilfælde af osteomyelitis og bindevævsinfektioner. Lungeinfektion med Pseudomonas aeruginosa hos patienter med cystisk fibrose. Se endvidere Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) . Bemærk: Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation, DHPC , må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner ikke ordineres til: behandling af infektioner, som ikke er svære eller er selvbegrænsende, fx faryngitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til...)
Ciprofloxacin "Actavis" - Udgået: 11-05-2026 (Anvendelsesområder: ...vissetilfælde af osteomyelitis og bindevævsinfektioner. Lungeinfektion med Pseudomonas aeruginosa hos patienter med cystisk fibrose. Se endvidere Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) . Bemærk: Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation, DHPC , må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner ikke ordineres til: behandling af infektioner, som ikke er svære eller er selvbegrænsende, fx faryngitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til...)
Ciprofloxacin "Fresenius Kabi" (Anvendelsesområder: ...vissetilfælde af osteomyelitis og bindevævsinfektioner. Lungeinfektion med Pseudomonas aeruginosa hos patienter med cystisk fibrose. Se endvidere Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) . Bemærk: Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation, DHPC , må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner ikke ordineres til: behandling af infektioner, som ikke er svære eller er selvbegrænsende, fx faryngitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til...)
Ciprofloxacin "HEXAL" (Anvendelsesområder: ...vissetilfælde af osteomyelitis og bindevævsinfektioner. Lungeinfektion med Pseudomonas aeruginosa hos patienter med cystisk fibrose. Se endvidere Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) . Bemærk: Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation, DHPC , må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner ikke ordineres til: behandling af infektioner, som ikke er svære eller er selvbegrænsende, fx faryngitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til...)
Ciprofloxacin "Krka" (Anvendelsesområder: ...vissetilfælde af osteomyelitis og bindevævsinfektioner. Lungeinfektion med Pseudomonas aeruginosa hos patienter med cystisk fibrose. Se endvidere Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) . Bemærk: Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation, DHPC , må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner ikke ordineres til: behandling af infektioner, som ikke er svære eller er selvbegrænsende, fx faryngitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til...)
Ciprofloxacin "Navamedic" (Anvendelsesområder: ...vissetilfælde af osteomyelitis og bindevævsinfektioner. Lungeinfektion med Pseudomonas aeruginosa hos patienter med cystisk fibrose. Se endvidere Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) . Bemærk: Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation, DHPC , må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner ikke ordineres til: behandling af infektioner, som ikke er svære eller er selvbegrænsende, fx faryngitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til...)
Ciprofloxacin "Orion" (Anvendelsesområder: ...vissetilfælde af osteomyelitis og bindevævsinfektioner. Lungeinfektion med Pseudomonas aeruginosa hos patienter med cystisk fibrose. Se endvidere Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) . Bemærk: Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation, DHPC , må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner ikke ordineres til: behandling af infektioner, som ikke er svære eller er selvbegrænsende, fx faryngitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til...)
Ciprofloxacin "Teva" (Anvendelsesområder: ...vissetilfælde af osteomyelitis og bindevævsinfektioner. Lungeinfektion med Pseudomonas aeruginosa hos patienter med cystisk fibrose. Se endvidere Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) . Bemærk: Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation, DHPC , må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner ikke ordineres til: behandling af infektioner, som ikke er svære eller er selvbegrænsende, fx faryngitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til...)
Genotropin® (Anvendelsesområder: ...Væksthormonmangel Visse andre tilfælde af væksthæmning. Bemærk: Behandling med væksthormon bør indledes ...)
Neupogen® - Udgået: 08-06-2026 (Anvendelsesområder: ...tilfælde af febril neutropeni hos patienter behandlet med cytostatika, dog med visse undtagelser af kronisk myeloid leukæmi og myelodysplastisk syndrom. Anvendes desuden til reduktion i varigheden af neutropeni hos patienter i myeloablativ behandling efterfulgt af knoglemarvstransplantation. Mobilisering af stamceller til perifert blod. Langtidsbehandling af børn eller voksne med svær medfødt cyklisk eller idiopatisk neutropeni med et absolut neutrofiltal på ≤ 0,5 x 10 9 /l og en anamnese med alvorlige eller til...)
Nivestim (Anvendelsesområder: ...tilfælde af febril neutropeni hos patienter behandlet med cytostatika, dog med visse undtagelser af kronisk myeloid leukæmi og myelodysplastisk syndrom. Anvendes desuden til reduktion i varigheden af neutropeni hos patienter i myeloablativ behandling efterfulgt af knoglemarvstransplantation. Mobilisering af stamceller til perifert blod. Langtidsbehandling af børn eller voksne med svær medfødt cyklisk eller idiopatisk neutropeni med et absolut neutrofiltal på ≤ 0,5 x 10 9 /l og en anamnese med alvorlige eller til...)
Norditropin® (Anvendelsesområder: ...Væksthormonmangel Visse andre tilfælde af væksthæmning. Bemærk: Behandling med væksthormon bør indledes ...)
NovoSeven® (Anvendelsesområder: ...l. Vissetilfælde af Glanzmanns trombasteni. Alvorlig postpartum blødning, når uterotonika er utilstrækkelig til at...)
Omnitrope® (Anvendelsesområder: ...Væksthormonmangel Visse andre tilfælde af væksthæmning. Bemærk: Behandling med væksthormon bør indledes ...)
Zarzio (Anvendelsesområder: ...tilfælde af febril neutropeni hos patienter behandlet med cytostatika, dog med visse undtagelser af kronisk myeloid leukæmi og myelodysplastisk syndrom. Anvendes desuden til reduktion i varigheden af neutropeni hos patienter i myeloablativ behandling efterfulgt af knoglemarvstransplantation. Mobilisering af stamceller til perifert blod. Langtidsbehandling af børn eller voksne med svær medfødt cyklisk eller idiopatisk neutropeni med et absolut neutrofiltal på ≤ 0,5 x 10 9 /l og en anamnese med alvorlige eller til...)
Søgeresultater, Artikler:
Mulighed for medicinvirksomheder (Til medicinvirksomheder)
5 hurtige om binyrebarkhormon (...til, når folk almindeligvis taler om binyrebarkhormoner. Det kaldes det Hvad er det? Blokade Injektion med binyrebarkhormon i et led, fx skulderen, for at dæmpe inflammation (hævelse og irritation) og dermed lindre smerte. Hormoncreme Salver og cremer, der indeholder binyrebarkhormon. Bruges til at dæmpe inflammation i huden, som fx ved eksem. Kortisol (hydrocortison) Et af de vigtigste glukokortikoider, der produceres i binyrebarken. Prednisolon og prednison Kunstigt fremstillet kortisol, men med fire gange kraftigere virkning end kortisol. Bruges typisk til at dæmpe inflammation (hævelse og irritation). 2. Hvordan virker binyrebarkhormon? De binyrebarkhormoner, der kaldes glukokortikoider, virker ved at hæmme kroppens immunforsvar. Det er kroppens eget immunforsvar, der skaber symptomerne på irriteret væv (inflammation), som fx hævelse, rødme og smerte. Når immunforsvaret hæmmes, hæmmes inflammationen. Der skelnes mellem systemisk brug af binyrebarkhormon og lokal brug. Systemisk brug: Medicinen indtages gennem munden og fordeles i hele kroppen. Lokal brug: Medicinen anvendes kun på det sted, der skal behandles. 3. Hvornår bruges binyrebarkhormon lokalt? Når binyrebarkhormon bruges lokalt, kan det bruges som fx creme eller spray: Ved astma , allergi og KOL bruges det som forebyggende behandling. Binyrebarkhormon gives da lokalt som fx inhalationsspray eller næsespray. Behandlingen dæmper inflammationen i luftvejene (bronkierne) eller næsen. Ved psoriasis og atopisk eksem (børneeksem), hvor creme eller salve smøres på huden. Det mindsker hævelse, irritation og kløe og øger helingsprocessen. Ved leddegigt , hvor leddet gør ondt pga. inflammation. Binyrebarkhormon kan sprøjtes direkte ind i leddet, hvor inflammationen er (blokade). Det mindsker inflammation og smerte. 4. Hvornår bruges binyrebark? Binyrebarkhormon bruges systemisk, som fx tabletter eller indsprøjtning: Ved behandling af akut forværring af astma eller KOL. Binyrebarkhormonet gives i en periode som tabletter eller som indsprøjtning. Ved autoimmune sygdomme (sygdomme hvor immunforsvaret angriber kroppens raske væv) fx tarmlidelserne Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) og autoimmune bindevævslidelser . Behandlingen mindsker immunforsvarets angreb på det raske væv. Ved dårligt fungerende binyrer, hvor binyrerne ikke selv kan producere nok binyrebarkhormon. Ved visse former for kræft, for at dæmpe bivirkningerne ved den medicin man får mod kræftsygdommen (kemoterapi). 5. Hvilke bivirkninger giver binyrebarkhormon? Ved brug af de kraftigste binyrebarkhormoner over lang tid, som tabletter eller indsprøjtninger, kan det give alvorlige bivirkninger. Det kan fx være knogleskørhed, tynd hud, opsvulmet/rundt ansigt (måneansigt), tøndeformet krop og tynde arme og ben. Kortere tids behandling, lokalbehandling og behandling med mildere midler giver mindre kraftige bivirkninger. Du kan læse mere om det enkelte lægemiddels bivirkninger ved at søge på medicinens navn eller indholdsstof i søgefeltet øverst på siden. Du kan også læse mere her om bivirkninger generelt. Læs mere om de forskellige typer binyrebarkhormoner: Som tabletter og injektionsvæske Til lokal brug i lungerne og i næsen Til lokalbehandling på huden Til lokal brug i tarmen og i endetarmen Til...)
5 hurtige om mad og medicin (...lsomme overfor madens sammensætning end andre. Det gælder fx nogle typer antibiotika , visse vanddrivende midler, blodfortyndende medicin, midler mod knoglesygdomme og mange andre...)
Genordination (...til borgere i stabil behandling, som ikke har en gyldig recept, men som har et behandlingsmæssigt behov. Det har Folketinget vedtaget i en lov, der trådte i kraft 1. juli 2019. Behandlerfarmaceuter kan udlevere visse lægemidler i mindste pakning én gang. Den forrige udlevering af lægemidlet skal altid være sket på baggrund af en recept fra lægen. På medicin.dk vil lægemidler, der kan genordineres, være markeret i feltet Udlevering med enten: Genordn. (J) - kan genordineres ifølge reglerne fra bekendtgørelsen Genordn. (B) - kan genordineres ifølge reglerne fra bekendtgørelsen, hvis særlige betingelser er opfyldt. Det kan fx være krav om fysisk fremmøde på apoteket, som gælder for astmamedicin. Behandlerfarmaceuter må også ordinere dosisdispensering med tilskud. Behandlerfarmaceuter må ikke genordinere lægemidler til...)
En delekærv er ikke altid en delekærv (...til at dele en tablet i to dele, hvis firmaet har vist, at delekærven deler tabletten i to lige store dele, dvs. vægten af de to dele må højst afvige 10 % fra hinanden. Men det gælder ikke alle delekærve, så her er beskrivelse af de forskellige delekærve og de oplysninger, vi giver på medicin.dk. Tabletter kan have tre slags delekærve: Doserbar delekærv/krydskærv Delekærven eller krydskærven kan bruges til at dele og dosere tabletten i to eller flere lige store dele, altså en godkendt delekærv. I feltet Dispenseringsform vil der stå (delekærv) eller (krydskærv) i parentes. Under ”Foto og identifikation” vil der ved foto af tabletten stå ”Delekærv”. Delekærv/krydskærv til at lette indtagelse Delekærven eller krydskærven kan ikke bruges til at dele en tablet i to halve tabletter/fire kvarte tabletter, men kan anvendes til at lette indtagelse. I feltet Dispenseringsform vil delekærv ikke være nævnt. I feltet Dosering vil der stå: Bemærk: Delekærven eller krydskærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv/kvart tablet indeholder halv/fjerdedel dosis. Under ”Foto og identifikation” vil der ved foto af tabletten stå ”Delekærv eller krydskærv for nemmere indtagelse”. Delekærv/krydskærv kan ikke anvendes til at dele tabletten Ved visse tabletter kan man ikke bruge delekærven til at dele tabletten, enten fordi den smuldrer, deler upræcist eller er for hård. Ifølge firmaet er delekærven ikke en delekærv, men blot en markering. I feltet ”Dispenseringsform” vil delekærv ikke være nævnt. Under ”Foto og identifikation” vil der ved foto af tabletten stå ”Delekærven kan ikke anvendes til at dele tabletten”. Læs mere om Halve tabletter og hvad må du? Læs evt. mere om forskellige typer tabletter og kapsler på medicin.dk - Borger. Eller læs om lægemidler til...)
B for "Betalende virksomhed" (...til driften og videreudviklingen af Medicin.dk. Betalingen er med til at sikre, at Medicin.dk fortsat kan levere lægemiddelinformation af højeste kvalitet til sundhedsprofessionelle og borgere. De virksomheder, der betaler, har - på lige fod med virksomheder, der ikke betaler - ingen indflydelse på indholdet eller udformningen af Medicin.dks tekster. Alle medicinvirksomheder har løbende mulighed for at kontakte Medicin.dks sekretariat, hvis de - ligesom øvrige brugere - mener at have fundet fejlagtig eller uklar information. Læs mere om Medicin.dks redaktionelle retningslinjer på pro.medicin.dk . Læs mere om information til...)
Hvad er dosisdispenseret medicin? (...til den enkelte patient allerede på apoteket. Medicinen doseres i ruller af små plastposer; morgen-, middag- og aftenmedicin ligger i hver sin pose, mens hvis dosis er mange tabletter eller kapsler, kan fx morgendosis være delt på to poser. Dosispakning ordineres af din læge, og selve pakningen foregår på apoteket. Ordningen er til patienter med stabil medicinering og med behov for hjælp til at håndtere den daglige medicin. Det er udelukkende kapsler og tabletter, der dosispakkes. Det gælder dog ikke alle typer tabletter og kapsler. Fx må visse antibiotika som penicilliner og visse cytostatika som methotrexat ikke dosispakkes, da de kan forurene pakkemaskinen. På medicin.dk vil der stå; kan dosisdisp. i feltet Priser, pakninger og til...)
Dosisdispensering (...til den enkelte borger. Dosispakning foregår på en række apoteker i Danmark, som leverer den dosispakkede medicin i ruller af små plastikposer, pakket i en hvid æske. På hver pose er trykt posens indhold af medicin. Hvis fx morgendosis består af mange tabletter eller kapsler, deles dosis i to poser. Hvad må pakkes? Det er kun tabletter og kapsler, der kan dosispakkes. Det gælder dog ikke alle tabletter og kapsler. Visse typer antibiotika, penicilliner og cefalosporiner, og visse typer af cytostatika, fx methotrexat, må ikke dosispakkes for ikke at forurene maskinen, hvori pakningen foregår. En række andre lægemidler, som brusetabletter og smeltetabletter, må heller ikke dosispakkes. Det skyldes, at de suger fugt, smuldrer eller bliver ustabile på anden vis, når de tages ud af originalemballagen. Halve tabletter kan dosispakkes, hvis tabletten har en godkendt delekærv til at dele tabletten i to (fire) dele . Tabletter med delekærv for nemmere indtagelse må ikke dosisdispenseret på apoteket. De dosispakkede lægemidler bliver typisk pakket og udleveret til en periode på 14 dage. Dosisdispenseret medicin egner sig derfor kun til medicin, der gives i samme dosis over længere tid. Det er den ordinerende læges ansvar at vurdere, om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Medicin i doseringsæske Generelt gælder, at hvis et lægemiddel kan dosisdispenseres, så kan det også lægges i doseringsæske - også selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares i original emballage. Når der står, at medicinen skal opbevares i original emballage skyldes det som regel, at lægemidlets holdbarhed udelukkende er testet i den originale emballage. Antibiotika og cytostatika, som ikke må dosisdispenseres på apoteket, kan godt manuelt dosisdispenseres, dvs. lægges i en doseringsæske til den enkelte borger, for her er der ikke risiko for at forurene andre borgeres medicin. Læs om UTH'er i forbindelse med brug af dosispakket medicin. Information om dosisdispensering på pro.medicin.dk På medicin.dk kan du læse, om et lægemiddel kan dosisdispenseres, i afsnittet der hedder Pakninger, priser, til...)
FMB - Maxdosis (...til formål at understøtte sikker lægemiddeldosering i klinisk praksis. Modulet giver den ordinerende læge advarsler og konkrete anbefalinger i forhold til den højeste mængde af et lægemiddel som kan anvendes til den enkelte patient. Sådan fastlægges maxdosis Fastlæggelsen af maksimal dosis sker på baggrund af patientens individuelle karakteristika, fx alder, vægt / legemsoverflade, nyrefunktion - og i visse tilfælde også indikation for lægemidlet. Ved samtidige ordinationer af samme aktive stof, lægger systemet alle lægemiddeldoser sammen på tværs af ordinationer. Hvis den samlede dosis for et døgn overskrider den definerede tærskelværdi, udløser Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) en advarsel til den ordinerende læge med henblik på re- vurdering af ordinationen. Dét er ikke med i maxdosis-modulet Visse lægemidler er ikke omfattet af modulet, fx dialysevæsker, diagnostika, anæstetika, parenteral ernæring, vacciner, stærke vitaminer/mineraler, naturlægemidler samt præparater med ultrakort halveringstid og genterapi. Ved fastlæggelse af maxdosis er der ikke taget hensyn til...)
Korrekt rådgivning om nødprævention: valg og vejledning (...til patienten ved udlevering af nødprævention er samlet herunder: Tages hurtigst muligt for bedst effekt; virker ved at forsinke eller forhindre ægløsning. Ved opkastning inden for 3 timer: tag en ny tablet. Ubeskyttet sex efter indtagelse kræver ny nødprævention. Visse lægemidler (fx epilepsi-, HIV-, tuberkulosemedicin, perikon) kan nedsætte effekten. Må kun bruges én gang pr. cyklus og ikke som fast prævention. Mulige bivirkninger: kvalme, opkast, hovedpine, mavesmerter, træthed, uregelmæssig blødning, ømme bryster, diarré, svimmelhed. Tag graviditetstest efter ca. 3 uger, især ved forsinket eller usædvanlig menstruation. Sædvanlig prævention fortsættes og brug kondom indtil næste menstruation. Nedenstående flowdiagram giver et hurtigt overblik over valg af nødprævention afhængigt af cyklus og tidspunkt for ubeskyttet samleje. Bemærk, at samtidig brug af ulipristalacetat og levonorgestrel frarådes, da effekten af begge præparater kan nedsættes. Borgerrettet information her: 5 hurtige om fortrydelsespiller Hormonel kontraceptiva efter nødprævention Fortsat brug af eller opstart på hormonel kontraceptiva efter indtagelse af nødprævention adskiller sig efter det valgte præparat: Brug af ulipristalacetat Ulipristalacetat binder med høj affinitet til progesteronreceptoren og kan derfor påvirke virkningen af hormonelle kontraceptiva (fx p-piller, hormonspiral, p-plaster, p-ring). Derfor anbefales det at bruge barriereprævention (fx kondom) indtil næste menstruation, selvom man fortsætter eller starter hormonel prævention. Brug af levonorgestrel Levonorgestrel nedsætter ikke virkningen af hormonelle kontraceptiva og kan fortsættes som normalt, men bør suppleres med barriereprævention indtil næste menstruation. Interaktion med andre lægemidler Hvis patienten har taget et eller flere af nedenstående lægemidler inden for de seneste 4 uger, kan nødpræventionen være mindre effektiv. I disse tilfælde anbefales det at overveje en kobberspiral som nødprævention. Epilepsimedicin: Barbiturater (fx primidon, phenobarbital, phenytoin, fosphenytoin, carbamazepin, oxcarbazepin) Tuberkulosemedicin : Rifampicin, Rifabutin HIV-medicin : Ritonavir, Efavirenz, Nevirapin Medicin mod svampeinfektioner: Griseofulvin (pt. findes ingen markedsførte præparater) Naturlægemidler: Perikon (Hypericum perforatum) Brug af anden nødprævention Brug af anden nødprævention kan være relevant, hvis der er forhold, der gør hormonel nødprævention uegnet for kvinden. I sådanne tilfælde kan man henvise til en ikke-hormonel løsning, såsom en kobberspiral. Kobberspiralen kan indsættes op til...)
Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...til blødende tyktarmsbetændelse skyldes mange ting, både genetik, miljø og muligvis ændret bakteriesammensætning (mikrobiom) i tyktarmen. I studier hvor man har set på, hvad befolkninger spiser, kan mere kødog færre grøntsager forbindes til udvikling af tarmsygdomme, men den præcise sammenhæng kendes ikke. Sygdommen blødende tyktarmsbetændelse medfører ikke særlige diæter, men et flertal af patienter med colitis ulcerosa vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og derfor ændrer mange deres kost. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer som diarré, oppustethed og mavesmerter. Det er kun den enkelte patient, der kan mærke det. Ernæring ved blødende tyktarmsbetændelse skal sikre tilstrækkelig tilførsel af energi, protein, vitamin og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis du har særlige behov, fx hvis du er blevet opereret, kan du få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved colitis Ved colitis (tyktarmsbetændelse) kan der opstå vægttab, men det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Det kan medføre tab af kræfter og energi, fordi det er muskelmasse, der mindskes. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, mavesmerter efter måltider, og tab fra tarmen pga. diarré. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i maden er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan måske have gavnlig effekt. Hvad skal man spise? Der er ingen særlig diæt, som alle med colitis skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel af forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at kostformer som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret kost med relevante indhold af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn fx havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød. Spis flere bælgfrugter fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve, at der er tarmsymptomer som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer tarmsymptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Ved betændelse (opblussen) i sygdommen kan der opstå smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og give vægttab. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning af protein højere, og tarmen taber mere protein fx hvis det bløder- det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit og vægttab kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg med patienter med colitis tyder det dog ikke på, at omega-3-fedtsyrer som kapsler kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. En sund fordeling af fedtsyrer i kosten anbefales, dvs. gerne mere fisk og lavere indtagelse af kød fra firbenede dyr. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved colitis kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Ved colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Undervejs opsuger fibrene væske og kan stabilisere tarmfunktionen. Hos nogle kan kostfibre virke afførende og hos andre mindske tendens til tynd afføring. Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Ved tarmsygdom kan der være forskellig tolerance overfor de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af kostfibre. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved inflammatorisk tarmsygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter med colitis at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstoffer fx emulgatorer og generelt ultra forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer og ultraforarbejdet mad, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Særlige fødevarer Normalt tåles mælk ved blødende tyktarmsbetændelse, men der er enkelte personer, der reagerer på mælkesukkeret. Her kan du i stedet vælge lactosefri mælk. Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Kalk . Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og D-vitamin for at undgå knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det påvises ved en blodprøve og kan skyldes blødning eller kronisk sygdomsaktivitet. Jerntilskud kan fås som tabletter eller gives som indsprøjtninger af jern gennem en blodåre efter rådgivning hos lægen. Hvis dine jerndepoter er normale, er jerntil...)
Kostråd ved Crohns sygdom (...til Crohns sygdom kan være mange ting, både genetik, miljø og ændret bakteriesammensætning (mikrobiom). I studier, hvor man har set på hvad befolkninger spiser, kan mere kød og færre grøntsager forbindes til udvikling af tarmsygdomme, men den præcise sammenhæng kendes ikke. Crohns sygdom kræver ikke særlige diæter, men et flertal af patienterne vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og der kan være fødevarer, der ikke længere tåles. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, at drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan have gavnlig effekt. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer (diarré, oppustethed og mavesmerter). Det er kun den enkelte, der kan mærke det, og derfor ændrer mange deres kost. Ernæring ved Crohns sygdom skal sikre tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis man har særlige behov, fx hvis ved en operation, kan man få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved Crohns sygdom Ved Crohns sygdom kan man i perioder tabe i vægt. Det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, tab fra tarmen pga. diarré eller som følge af operation. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i din kost er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Patienter med Crohns sygdom, som ikke kan behandles effektivt med medicin, blive opereret og få fjernet dele af tarmen. Er den sidste del af tyndtarmen syg eller bortopereret, opstår mangel på vitamin B12 og eventuelt tab af galdesyrer (malabsorption). Det betyder, at man vil reagere negativt på fed mad, da man bruger galdesyrer til at optage fedt fra maden. Kroppen har nedsat optagelse af jern ved sygdomsaktivitet i tyndtarmen, og jernmangel med nedsat blodprocent og kronisk træthed er et hyppigt problem ved Crohns sygdom. Ved opblussen af sygdommen kan der også komme smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. Hvis tarmen på grund af betændelse eller arvæv har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at man undgår grove fødevarer, fx rugbrød med hele kerner, frugt med skræl og hinder samt trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Hvad skal man spise? Ved Crohns sygdom kan der ikke anbefales en specifik diæt i forhold til at nedsætte risikoen for udvikling af selve sygdommen eller sygdomsaktivitet. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at diæter som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret diæt med relevante tilskud af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn (havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød). Spis flere bælgfrugter (brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Alle patienter med Crohns sygdom bør spise en sund, varieret kost med et moderat indhold af fedt og mere fokus på sunde fedtstoffer som raps-og olivenolie. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af mættet fedt og simple kulhydrater (særligt sukker) har gavnlig effekt. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve tarmsymptomer, som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer disse symptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning og dermed behov for protein højere og tarmen taber mere protein - det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (Ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist . Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg kan omega-3-fedtsyrer dog ikke mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved Crohns sygdom kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Hos enkelte med Crohns sygdom og forsnævring på tarmen kan et højt indtag af kostfibre medføre luftudvikling og smerter. Både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved Crohns sygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstofferne for eksempel emulgatorer og generelt meget forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Mælk Ca. en tredjedel af patienter med Crohns sygdom, og særligt ved opblussen af sygdommen, har Lactoseintolerans . De tåler ikke mælk, fordi de i tarmslimhinden mangler det enzym (laktase), der spalter mælkesukker (lactose). Får du tarmluft, diarré eller andet ubehag efter at have indtaget mælk, kan du med fordel erstatte almindelig mælk, yoghurt og fløde med lactosefri fødevarer . Mælk er en vigtig kilde til protein og kalk. Får du slet ikke mælk, bør du dække behovet for protein på anden vis og tage et kalktilskud for at undgå Knogleskørhed . Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Vitamin B 12 . Ved sygdom eller operation i tyndtarmen bliver du undersøgt for, om du mangler vitamin B 12 . Er vitamin B 12 lavt, tilbydes du behandling med vitamin B 12 -indsprøjtninger eller tabletter. Kalk. Kalk findes i mælk, syrnede mælkeprodukter, ost og visse grøntsager som broccoli og grønkål. Tilskud af kalk tages sammen med vitamin D, som øger optagelsen af kalk i tarmen. Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og vitamin D for at undgå udvikling af knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det påvises ved en blodprøve og kan skyldes blødning eller kronisk sygdomsaktivitet. Jerntilskud kan fås som tabletter eller gives som indsprøjtninger af jern gennem en blodåre efter rådgivning hos lægen. Hvis jerndepoterne er normale, er jerntil...)
Fotos af lægemidler - Nordisk Identifikations System (NIS) (...til også Norge og Finland. Når et præparat er fotograferet, bliver fotografierne placeret i en fælles database, hvorfra det enkelte land kan hente dem til brug i deres egen database. Sådan fotograferes medicin Det er Medicin.dk i Danmark, der er hovedsæde for NIS-samarbejdet, dvs. det er her, fotograferingen foregår. I Danmark rekvirerer Medicin.dk præparaterne fra lægemiddelvirksomhederne, når et nyt produkt markedsføres og dermed optages i Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser. Det enkelte firma er selv ansvarlig for at indsende nye produkter, hvis et produkt ændrer udseende. Det enkelte firma bedes sende vareprøver til: Medicin.dk Dansk Lægemiddel Information A/S Lersø Parkallé 101 2100 København Ø Att. Helle Dyjak Når medicinen er fotograferet destrueres den efter gældende regler. Procedure for fotografering Medicin.dk fotograferer, ud over tabletter, kapsler og plastre, også penne, inhalatorer og sprays. Der gælder særlige regler for præparater, der indeholder euforiserende stoffer. Disse har AP4-udlevering eller i visse tilfælde A-udlevering. Præparater, der indeholder euforiserende stoffer, skal fotograferes under skærpede sikkerhedsmæssige forhold pga. deres indhold af euforiserende stoffer. Medicin.dks procedurer for fotograferingen af både almindelige produkter og AP4 mærkede produkter er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Kontakt Helle Dyjak på hd@medicin.dk, hvis du vil vide mere om proceduren for fotografering af lægemidler. Hvordan bruges identifikationssystemet? På identifikationssiden Genkend medicin kan du indtaste informationer om en tablet, kapsel eller et plasters udseende fx farve, kærv og præg. Du vil så få vist alle de produkter, der svarer til de informationer, du har indtastet: Hvem bruger identifikation af medicin i Danmark? Identifikationsfunktionen på medicin.dk er flittigt brugt på forgiftningscentraler, af politi, Falck og ikke mindst i hjemmeplejen, på plejehjem og på socialpædagogiske bosteder, når personalet finder medicin, som de ikke ved, hvad er. Du kan se, hvordan du kan søge i den danske database på siden Genkend medicin . Nordiske søstersider til medicin.dk De øvrige nordiske lande informerer ligesom medicin.dk om lægemidler, men på forskelligt redaktionelt grundlag. Du kan se deres hjemmesider her: Sverige: Fass.se og den svenske identifikationsside Norge: Felleskatalogen.no og den norske identifikationsside Finland: Lääketietokeskus . Kan man finde fotografier af alle produkter? NIS indeholder fotos af langt størstedelen af de produkter, der er markedsført i Norden. Vi så helst, at databasen var komplet, men vi er i sagens natur afhængige af, at lægemiddelvirksomhederne sender produkter til os, for at vi kan fotografere dem. Så hermed en venlig opfordring til lægemiddelvirksomhederne, for jo flere fotos af produkter databasen indeholder - jo sikrere redskab for brugerne. Har du spørgsmål eller kommentarer til...)
Sygesikring på rejsen (...til det blå EU-sygesikringskort på borger.dk , hvis du ikke har det. Hav altid det gule og det blå sygesikringskort med dig på rejser. Skal du uden for Europa, må du betale for en privat rejseforsikring, fx gennem dit forsikringsselskab eller i forbindelse med køb af rejsen. Lande Sygesikring Info Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer du til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International . Du skal blot ringe til +45 70 10 50 50. EU og EØS : Azorerne Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Gibraltar Grækenland Holland Irland Island Italien Kanariske øer Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Madeira Malta Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Vatikanstaten Østrig Blåt kort Det blå EU-sygesikringskort giver udelukkende ret til offentlig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også for dig. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, og det dækker også, hvis du har en kronisk sygdom eller er gravid. Men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. Hvis du ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan du henvende dig til de lokale myndigheder i rejselandet. Ofte kan rejseselskabets guide også være behjælpelig. Vær opmærksom på, at i visse lande har man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde, at du skal betale ekstra. Hjemrejse Du skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis du vil være fuldt dækket i Europa, må du betale for en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan du i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Tjek, hvordan du er dækket i de enkelte lande på Styrelsens for Patientsikkerheds hjemmeside: Det blå EU-sygesikringskort . Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man Kanaløerne Makedonien Moldavien Monaco Montenegro Rusland San Marino Serbien Tyrkiet Ukraine Verdensdelene: Afrika Antarktis Asien Australien Nordamerika Sydamerika Privat rejseforsikring Her dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, og du skal tegne en privat rejsesygeforsikring. Ofte kan den købes samtidig med rejsen. Hav altid forsikringsselskabets telefonnummer med på rejsen. Det blå EU-sygesikringskort og skiferie På nogle skisportssteder kan der være langt til det nærmeste offentlige sygehus, hvor det blå kort dækker. Redning er heller ikke altid dækket med det blå kort, hvis du fx skal hentes med helikopter eller ambulance. Det betyder, at du selv skal betale transporten til klinik eller sygehus. Tjek, hvordan du er dækket i de enkelte lande på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside: Det blå EU-sygesikringskort . Hvis du helt vil undgå egenbetaling, skal du overveje at tegne en rejsesygeforsikring gennem dit forsikringsselskab. Kronisk sygdom Hvis du er kronisk syg og skal rejse, er det en god ide at kontakte dit forsikringsselskab inden rejsen, for at sikre at du er dækket på rejsen. Nyttige links På borger.dk kan du bestille det gratis Blå EU-sygesikringskort. Bemærk at det kan tage op til 3 uger, før du får kortet. På SOS International kan du anmelde din skade, hvis du er på Færøerne eller i Grønland. På Udenrigsministeriets hjemmeside Rejse til...)
Grapefrugt og medicin (...tilfælde påvirker grapefrugt(juice) nemlig din medicins virkning - oftest på en måde, så du får for kraftig virkning af din medicin. Hvorfor skal jeg passe på med grapefrugt, når jeg tager medicin? De fleste lægemidler omsættes og nedbrydes af enzymer i leveren. Grapefrugt indeholder store mængder af stoffet naringin, der bl.a. giver grapefrugt den bitre smag. Naringin (der i kroppen omsættes til naring en in) hæmmer nogle af de enzymer, der skal nedbryde lægemidlerne. Det betyder, at medicinen ikke nedbrydes, men i stedet ophobes i kroppen, og så bliver koncentrationen af stoffet i blodet for høj. Andre typer lægemidler skal omdannes til et andet stof for at virke i kroppen. Den omsætning kan grapefrugt i nogle tilfælde hæmme. Når stoffet ikke omsættes, forbliver lægemidlet i en form, der ikke har nogen effekt - og så får du for lav eller ingen effekt af medicinen. Hvilke typer medicin påvirkes i sær af grapefrugt? Mange af de typer medicin, der omsættes i leveren, påvirkes af grapefrugt/grapefrugtjuice. Det gælder fx beroligende medicin ( benzodiazepiner ), visse typer medicin mod hjertekrampe (angina pectoris) og forhøjet blodtryk ( calciumantagonister ), midler mod forhøjet kolesterol ( statiner ), midler mod HIV ( proteasehæmmere ) og en række andre midler mod fx epilepsi og rejsningsproblemer . Hvor kan jeg se, om grapefrugt påvirker min medicin? På Lægemiddelstyrelsens side Medicinkombination , kan du se hvilke typer medicin, der påvirkes af grapefrugtsjuice. For hver enkelt lægemiddeltype er tilføjet en beskrivelse, der forklarer, hvordan grapefrugt(juice) påvirker det specifikke lægemiddel. Hvad sker der, hvis jeg drikker grapefrugtjuice sammen med min medicin? Det kommer an på din situation: 1) Spiser du kun grapefrugt i ny og næ, eller tager du kun medicin ind i mellem, så vil det i langt de fleste tilfælde ikke betyde noget. 2) Spiser du fast grapefrugt, og skal du begynde at tage ny medicin, så gør lægen opmærksom på det. Måske skal du have mindre (eller højere) dosis end sædvanligt. Og husk, at hvis du holder op med at spise grapefrugt, skal din medicindosis justeres igen. 3) Får du fast medicin, og begynder du pludselig en kur med fast dagligt indtag af grapefrugt, skal din medicindosis formodentlig justeres. Hvad skal jeg gøre - min medicin virker for kraftigt og jeg er bange for forgiftning? Har du drukket grapefrugtjuice (eller spist grapefrugt), og er du i tvivl, om det kan være farligt i forhold til...)
Medicin med på rejsen (...til hvilke lande? Man skelner mellem: Medicin uden euforiserende virkning Euforiserende medicin, fx stærke smertestillende midler og beroligende midler. 1. Medicin uden euforiserende virkning Du kan frit medbringe ikke-euforiserende medicin til eget brug på din rejse. Det kan fx være: Hovedpinepiller . Antihistaminer. Medicin mod astma og KOL . Antibiotika. Hjertemedicin. Hudmidler. P-piller . Skal du flyve, er det altid en god idé at have din medicin i håndbagagen. For det første er du sikker på at have din medicin hos dig, hvis din øvrige bagage skulle blive væk, for det andet kan kulde eller trykforhold i flyets bagagerum være skadeligt for nogle typer medicin. 2. Euforiserende medicin til Schengen-området. Danmark er med i Schengen-aftalen. Det betyder, at du kan få en Schengen-attest, populært kaldet et pillepas (men det er ikke et krav), som dokumenterer, at medicinen, som indeholder euforiserende stoffer, er til dit eget brug. Aftalen gælder for disse lande: Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Hvilke midler er euforiserende? Euforiserende midler er fx stærke smertestillende lægemidler , som indeholder morfinlignende stoffer, eller beroligende, sløvende midler, fx sovepiller og benzodiazepiner . Disse lægemidler vil typisk være på recept og mærket med en rød trekant på æsken. Hvis du bruger flere slags medicin, skal der udstedes en attest for hvert præparat. På Sundhedsministeriets hjemmeside kan du se en liste over euforiserende stoffer . Hvor får jeg et pillepas? Du kan få lavet et gratis pillepas på dit apotek. Det er en fordel, hvis du henvender dig på det apotek, hvor du køber eller købte din medicin. Husk bon og emballage, hvis du allerede har købt medicinen. Hvis du ønsker et pillepas, skal du have en recept fra lægen, også selvom det drejer sig om medicin, der normalt er i håndkøb. Medbring også dit eget pas, da dit pasnummer skal stå på pillepasset. Du kan også bestille et pillepas på apoteket.dk , hvor du kan læse mere om pillepasset. Pris og gyldighed Pillepasset er gratis og er gyldigt i 30 dage. Skal du være væk i mere end 30 dage, kan du rette henvendelse til rejselandets ambassade i Danmark for at få oplyst, hvordan du skal forholde dig. Evt. skal du have en recept af en læge i det land, du skal opholde dig i. Medicin med til lande UDEN for Schengen-området Det er fx Afrika, Asien, Mellemøsten, Sydamerika og USA. Der gælder andre regler, hvis du skal have medicin og især euforiserende midler med til lande uden for Schengen-området. Reglerne kan variere fra land til land, og du bør derfor henvende dig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark, for at høre, hvilke krav der gælder. Som regel vil det være nok at bede din egen læge om at skrive en attest med: Dit navn, fødselsdato og pasnummer Hvad du behandles for Hvad du behandles med (navn og styrke på din medicin) Hvilken mængde du er ordineret (mængde pr. dag). Attesten bør skrives på engelsk, men spørg på ambassaden for det land, du rejser til, hvilke sprog de accepterer. Legalisering og oversættelse af attesten Lægens attest skal i visse til...)
Personlig medicin (...tilpasser behandlingen til lige præcis dine gener. Personlig medicin kaldes også ”Skræddersyet medicin”, ”genomisk medicin” eller præcisionsmedicin. Hvert menneske har unikke gener. Det kan man fx se i den enkeltes evne til at optage, nedbryde og udskille lægemidler . Nogle patienter har brug for højere dosis af medicin, fordi de nedbryder særlige typer medicin hurtigere end gennemsnitspatienten. Andre har derimod brug for mindre dosis, fordi de nedbryder medicinen langsommere. De sidste kaldes for ”dårlige eller langsomme omsættere eller ”poor metabolizers”. Generelt er betydningen af dette i den almindelige behandling (med enkelte undtagelser) dog ikke klar og det er ikke rutine at undersøge for dette. Ved at tage en gen-test kan man sikre, at du får den rigtige dosis medicin, som passer til dine gener. Hvilke typer behandling findes som personlig medicin Personlig medicin bruges foreløbig især til behandling af kræft . Inden behandlingen tester man, om du er modtagelig for medicinen, dvs. om behandlingen overhovedet vil virke på dig, eller på den form for sygdom du har. Her er to eksempler på medicin, hvor man bruger gen-test inden behandling: Fluoruracil Lægemiddelstoffet fluorouracil , som bruges mod brystkræft og mave-tarmkræft , virker kun, hvis det omdannes i kroppen af enzymet ”DPD” (dihydropyrimidin-dehydrogenase). Dine gener afgør, hvor meget DPD du danner. Producerer du for lidt DPD, skal dosis sættes ned, så du ikke får alvorlige bivirkninger. Producerer du slet ikke DPD, skal du have en anden behandling. Før du får behandling med fluorouracil, vil du derfor blive anbefalet en gen-test, som viser, hvor meget DPD du har i kroppen. Trastuzumab - HER2-positiv brystkræft Nogle typer brystkræft behandles med trastuzumab , men behandlingen virker kun, hvis cellerne i kræftknuden har et specielt gen, HER2-genet. Hvis cellerne har HER2-genet, danner de store mængder af proteinet HER2. HER2 proteinerne sidder på overfladen af cellerne og det er dem, der får kræftknuden til at vokse. Lægemiddelstoffet trastuzumab virker ved at sætte sig på HER2-proteinerne, og på den måde blokere for at kræftknuden kan vokse. Inden behandling med trastuzumab vil man derfor teste celler fra kræftknuden ved hjælp af en biopsi (lille vævsprøve) for at finde ud af, om brystkræften er HER2-positiv og dermed kan behandles med trastuzumab. Har brystkræften ikke HER2-genet vil behandlingen ikke virke. Hvordan får man taget en gen-test? Kræftceller: Dette foregår automatisk på sygehusene hvor man undersøger forskellige genvarianter i kræftcellerne. Dette varierer meget i forhold til hvilken type af kræft der er tale om. Andet end kræftceller: Det er kun i undtagelsestilfælde dette er af betydning for behandlingen af dine symptomer eller sygdomme. Selve gen-testen er typisk en blodprøve. Ved gen-testen undersøger man enten nogle få udvalgte gener eller et større antal gener i dit arvemateriale (DNA). Man kigger typisk efter variation i de gener som har betydning for dannelsen af bestemte proteiner i leveren og dermed hvordan visse typer af medicin nedbrydes i din lever. Kort om gener Et gen er et stykke af arvematerialet, DNA, der koder for fremstilling af bestemte proteiner. Et menneskes gener kaldes arvemassen eller genomet. Et gen kan fx indeholde information til fremstil...)
Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (...til at få den type kost eller ernæring, der ud fra deres specifikke situation er den bedste - det er den korte version, siger Mette Borre. Diætistens arbejde er baseret på videnskabelige undersøgelser om kost og ernæring. Inden vi planlægger en ny diæt for en klient, udfører vi en række beregninger, ud fra klientens køn, højde og vægt, og vi taler med klienten om, hvad hun [2] plejer at spise, og hvad hun kan lide at spise. Om Diætistuddannelsen Diætistuddannelsen er en sundhedsfaglig bacheloruddannelse. På uddannelsen undervises i bl.a. fysik og kemi, fysiologi, anatomi, psykologi og pædagogik. Mette Borre, klinisk diætist ved Århus Universitetshospital, Medicinsk afd. V. Hvilke typer mennesker hjælper en diætist? De patienter jeg arbejder med, er oftest alvorligt syge. Det er typisk patienter med mave-tarmsygdomme, fx kræft i maven , tarmsystemet eller leveren, skrumpelever , cøliaki (glutenintolerans) og Crohns sygdom . Oftest er disse patienter under- og/eller fejlernærede, så min opgave med dem er typisk at motivere patienten til at spise. I de tilfælde hvor patienten ikke selv kan spise, kan vi give sondeernæring eller intravenøs næring (næring, der tilføres via blodkarrene). Nu er du jo diætist på et hospital - hvilken type mennesker hjælper diætister uden for et hospital? Mange diætister hjælper overvægtige mennesker med at tabe sig. Så består behandlingen i kostplanlægning og løbende motiverende samtaler. En anden type klienter er mennesker, der får konstateret overfølsomhed, fx mælkeallergi (lactoseintolerans ) eller glutenintolerans - de har oftest brug for hjælp til at finde ud af, hvilken type kost, de kan spise, når de ikke længere kan gøre, som de plejer. En tredje gruppe klienter vi ofte ser, er mennesker, der lider af de store folkesygdomme, og sidst skal nævnes, at også en del ældre borgere har brug for hjælp til at få den rette ernæring. Hvordan er et typisk forløb hos en diætist? Det afhænger af situationen. Hvis det drejer sig om at tabe sig i vægt eller genvinde nogle kilo for at få kræfter igen, så indleder vi ofte med hyppige besøg. Fx en gang om ugen eller en gang om måneden. Efterhånden som klientens vægt bevæger sig i den rigtige retning, drosler vi ned på hyppigheden. Til sidst kan der godt være tale om et årligt besøg, afhængig af klientens behov for stadig at have kontakt til diætisten, for at holde sig på ret kurs. Jeg gør mig umage for ikke at kalde det, at klienten kommer til kontrol, men at der er tale om et opfølgende besøg eller en motiverende samtale. Det er ikke min opgave at kontrollere, om klienten har gjort som aftalt, men i stedet at følge op og motivere. Hvordan sikrer du, at klienten kan holde diæten, når forløbet hos diætisten er slut? Det kan jeg jo selvfølgelig ikke sikre hundrede procent, desværre. Det er klientens liv og klientens ansvar, og det forklarer jeg også tidligt i forløbet. Men jeg gør naturligvis, hvad jeg kan for at udarbejde en så langtidsholdbar diæt som muligt - altså en diæt, som er realistisk og mulig for klienten at overholde. Jeg skal motivere klienten eller patienten lidt forskelligt afhængig af, om det fx er en klient med overfølsomhed, underernæring eller overvægt. Man skulle måske ikke tro det, men i mange tilfælde kan det faktisk være sværere at få en undervægtig patient at spise end at få en overvægtig til at spise mindre eller anderledes kost. Hvordan kan det være? Det skyldes, at de mennesker, der er alvorligt undervægtige, ofte er undervægtige, fordi de på den ene eller anden måde er syge. Og som en del af deres sygdom lider de ofte af kvalme, madlede og nedsat appetit. I de tilfælde kan det næsten være uoverskueligt for patienten at få stillet en portion mad foran sig. Uanset hvem vi arbejder med, er det vores opgave som diætister at give folk mod, lyst og vilje til at følge diæten. Det er altafgørende, at vi giver klienterne muligheder i stedet for begrænsninger. Så i stedet for at kigge på, hvad klienten ikke må spise, eller hvad klienten skal spise, bruger jeg kræfter på at opstille muligheder for, hvad der vil være godt for klienten at spise. Ja, for der er jo sådan lidt myter om, at diætister er strikse, og at en diæt primært går ud på, at alt usundt er bandlyst, og alt sundt er godt - hvordan ser virkeligheden ud? Ja, jeg ved det godt, men vi er faktisk ikke sådan nogle skrappe madammer griner Mette Borre og fortsætter: Vi sikrer os, at klienten får den viden om lige netop hendes situation, der gør, at hun kan se logikken i at følge diæten. Og vi gør meget ud af at rose og anerkende alle former for skridt i den rigtige retning - også de bittesmå. Er der sygdomme, der kan afhjælpes helt eller i nogen grad af en bestemt diæt? Ja. En række af de store folkesygdomme kan i høj grad afhjælpes ved kostomlægning. Type 2-diabetes , fedme , forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan i mange tilfælde helt reguleres ved kostomlægning, ofte kombineret med motion. Det kan i mange tilfælde betyde, at patienten kan trappe helt ud af sin medicin, eller mindske behovet for medicin væsentligt. Hvordan håndterer du det, hvis klienten får medicin? Jeg tjekker altid, hvilken medicin patienten får, inden jeg udarbejder en kostplan. Der er visse fødevarer, der reagerer med mange typer medicin, ligesom der er visse typer medicin, hvis virkning er mere påvirkelig af fødevarer end andre. Så det tjekker jeg altid. Jeg gør mig også umage for at spørge til naturmedicin, for der er faktisk mange mennesker, der ikke selv nævner naturmedicin, når jeg spørger til, om de tager medicin. For selvom det hedder natur-medicin, kan det jo have kraftig virkning, og det kan påvirke anden medicin og mad lige så kraftigt som almindelig medicin. Hvem kan have glæde af en diætist? Mange kan få glæde af en diætist, fordi man kan få ideer og vejledning til, hvad der er god kost til netop den type, man er, afhængig af højde, vægt, fysisk aktivitet, smag og lyst. Men det er bestemt ikke alle, der har brug for en diætist. Diætister er især gode at konsultere, hvis: Du er overvægtig Du er undervægtig Du har type 2-diabetes , forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol Du netop har fået konstateret en allergi eller overfølsomhed over for en fødevare (fx glutenintolerans (cøliaki) eller lactoseintolerans (mælkeallergi) ). Du godt kunne tænke dig generelt at vide mere om, hvilken type mad, der passer til dig og din situation. Hvordan får jeg fat i en diætist? Hvis du lider af en af de store folkesygdomme, kan din praktiserende læge som regel henvise dig til en klinisk diætist. Der er lidt forskellige regler i de forskellige regioner, så det er en god idé at tale med din læge om, hvilke regler der gælder der, hvor du bor. Hvis du ikke kan henvises af din læge, skal du selv betale for en konsultation. Det koster som regel 700-900 kr. for en times konsultation. Find din lokale diætist på Fagligt selskab af Kliniske Diætisters hjemmeside. [1] Betegnelsen klienter og patienter bruges forskelligt i artiklen- er der tale om indlagte personer kaldes disse patienter, er der tale om en person, der selv henvender sig til diætisten pga. fx overvægt bruges betegnelsen klient. [2] Der refereres til...)
Forhøjet blodtryk - hvad kan du selv gøre? (...til forhøjet blodtryk. Arvelige anlæg spiller også en rolle, men det er meget sjældent, at man finder en årsag til forhøjet blodtryk. Risikofaktorer Du har øget risiko for at få forhøjet blodtryk, hvis du: Er overvægtig Har et alkoholproblem Spiser meget salt og fed mad Får for lidt motion Har forhøjet kolesteroltal Bruger visse typer medicin fx binyrebarkhormon og slankepiller. Hvad kan du selv gøre? Du kan mindske risikoen for at få forhøjet blodtryk, eller du kan nedbringe dit blodtryk, hvis det allerede er forhøjet, ved at ændre i dine levevaner: 1. Undgå rygning Forhøjet blodtryk forværres af rygning . Det skyldes, at nikotin i tobakken øger frigivelsen af blandt andet adrenalin. Adrenalin får kroppens små blodkar til at trække sig lidt sammen, og samtidig får det hjertet til at slå lidt hurtigere, og så øges blodtrykket. 2. Tab dig i vægt Hvis du har overvægt og taber dig, kan det være med til at sænke dit blodtryk. Du skal spise færre kalorier enten ved at spise mindre mad eller spise mad, der indeholder få kalorier som fx frugt og grøntsager. Læs mere om kostråd længere nede på siden. Det er en god ide samtidig at øge din fysiske aktivitet, hvis du gerne vil tabe dig. Fysisk aktivitet bevarer din muskelmasse, og høj muskelmasse øger stofskiftet og dermed vægttabet. Efter et vægttab skal du fortsat spise færre kalorier og gerne røre dig mere end tidligere, hvis du skal holde vægten nede. 3. Dyrk motion Hvis du vil sænke dit blodtryk med motion, skal du træne mindst ½ time hver dag - og gerne mere. Det er mængden og ikke intensiteten af træningen, som giver den gode effekt. Personer med forhøjet blodtryk kan sænke deres diastoliske blodtryk (det lave tal) med ca. 5-10 millimeter kviksølv (mmHg) ved at motionere en halv time hver dag. Træningen kan fx være jogging, svømning, cykling eller en rask spadseretur. Hvis dit blodtryk er over 140/90, bør du tale med din læge, inden du begynder at motionere. 4. Spis hjerterigtigt Dit hjerte belastes, når du har forhøjet blodtryk, fordi det tvinges til at arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt. Samtidig vil det øgede tryk i karrene øge risikoen for åreforkalkning. Hvis du spiser hjerterigtigt, nedsætter du risikoen for at udvikle eller forværre hjertesygdom. Hjerteforeningen har udarbejdet en række anbefalinger for, hvordan du kan sammensætte din kost , så du passer bedst på dit hjerte. Andre gode råd, hvis du har forhøjet blodtryk Følg lægen eller sygeplejerskens råd om forebyggelse og behandling. Hvis blodtrykket kræver medicinsk behandling, er du sandsynligvis nødt til...)
Hvilke lægemidler må pakkes i doseringsæsker? (...til at blive taget ud af den originale emballage, fx sugetabletter, fordi de optager fugt. For visse lægemidler gælder særlige regler, fx Pradaxa® og Nitroglycerin. Maskinel dosisdispensering på apoteket Det eneste sted, hvor Lægemiddelstyrelsen systematisk angiver retningslinjer for holdbarhed af lægemidler uden for original emballage, er ved maskinel dosisdispensering på apoteket (ref. 1) . Hvor kan du se, om medicinen må dosisdispenseres på apoteket? På pro.medicin vil der i afsnittet Pakninger, priser, tilskud og udlevering på et præparat stå kan dosisdisp. i en parentes efter dispenseringsform og styrke, hvis dosisdispensering er muligt. Disse oplysninger stammer fra medicinpriser.dk (ref. 2) . Generelt gælder, at hvis et lægemiddel kan dosisdispenseres, kan det også lægges i doseringsæsker - også selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares i original emballage. Læs mere i artiklen Dosisdispensering . Doseringsæsker med låg De allerfleste tabletter og kapsler kan godt tåle at blive taget ud af den indre pakning og lagt i lukkede doseringsæsker i 4 uger. Hvad kan ikke pakkes? Der er en række dispenseringsformer , som IKKE egner sig til at blive taget ud af originalemballagen, fx fordi de suger fugt: Brusetabletter Dispergible tabletter (opløses i meget lidt vand) Frysetørrede tabletter (lægges på tungen) Opløselige tabletter (kan opløses i vand) Resoribletter (lægges under tungen) Smeltetabletter (lægges på tungen) Sugetabletter. Hvad gør man så? Hvis der skal pakkes tabletter og kapsler, som nemt suger fugt, må tabletten/kapslen forblive i blisteren, evt. klippes til og lægges ned i doseringsæsken. De kan så tages ud af blisteren lige inden brug. Alternativt må medicinen sidedoseres. Antibiotika og cytostatika? Antibiotika og cytostatika må ikke dosispakkes på apoteket, da de forurener pakkemaskinen, men de kan godt pakkes i doseringsæsken, medmindre det er en af de nævnte fugtsugende lægemiddelformer. Magistrelle lægemidler? Magistrelle tabletter og kapsler er lægemidler, som ikke er godkendt og markedsført i Danmark. Det er fx Ammoniumklorid tabl. eller Melatonin tabl., som typisk er produceret på et sygehusapotek eller på Glostrup apotek. Da der ikke er lavet holdbarhedsforsøg med disse produkter uden for emballagen, må de umiddelbart ikke pakkes i doseringsæsker. Man kan kontakte producenten, apoteket eller sygehusapoteket, der har leveret tabletterne, og de foretager et farmaceutisk skøn fra sag til sag, om de pågældende tabletter/kapsler må pakkes i doseringsæsker. Medicin i medicinbæger med låg? Der gælder samme opbevaringsregler for medicin i medicinbæger med låg, som for medicin i doseringsæsker. Drejer det sig om p.n.-medicin, anbefales det - af sikkerhedsmæssige årsager - at medicinen kasseres efter 14 dage. Det gælder også medicin i lynlås-poser. Særlige forhold ved udvalgte præparater Der er et par præparater, som absolut ikke må tages ud af originalemballagen og pakkes i doseringsæsker: Pradaxa® kapsler (blodfortyndende medicin) Indholdsstoffet bliver ustabilt, hvis det suger fugt, og virkningen nedsættes. Pradaxa® kapsler skal derfor blive i blisterarket, indtil patienten skal have medicinen. Nitroglycerin resoribletter ( Nitrolingual DAK ) mod angina pectoris (hjertekrampe) Lægemiddelstoffet kan fordampe, og resoribletterne mister virkningen. Resoribletterne skal blive i original beholder, og låget skal skrues fast. Hvis resoribletterne lægges i en pilleæske, skal de skiftes hver 3. dag. Hvis de lægges på natbordet, er holdbarheden 1 døgn. Flere tips ved dosisdispensering Husk altid handsker, når du pakker medicin. Husk at mærke doseringsæsker med borgerens navn og personnummer og P.N.-medicin i bægre eller poser med navn, personnummer, lægemidlets navn, styrke og dosis, dato og holdbarhed (3) . Lægemiddelstyrelsens liste om holdbarhed ved maskinel dosisdispensering Lægemiddelstyrelsen udgiver en liste (Excel-ark) med de lægemidler, som kan maskinelt dosisdispenseres. Listen opdateres dagligt. I Excel-arket er der en kolonne med holdbarhed i dosisrullerne (1) . Tjek listen, hvis du er i tvivl om holdbarhed. Referencer: Lægemiddelstyrelsens liste over lægemidler, der må dosispakkes. https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/apoteker/apoteker/dosisdispensering/liste-over-dosisdispenserede-laegemidler/ https://www.medicinpriser.dk/default.aspx Sundhedsstyrelsen. Korrekt håndtering af medicin. Et værktøj for plejecentre, hjemmepleje, hjemmesygepleje, bosteder m.v. Ansvar, sikkerhed og opgaver. 2. udgave, november 2019. https://stps.dk/da/udgivelser/2019/korrekt-medicinhaandtering. Har du kommentarer til artiklen, så mail gerne til...)
Hvilken medicin må du lægge i doseringsæsken? (...til at blive taget ud af den originale emballage, fx smeltetabletter, da de suger fugt. For visse lægemidler gælder særlige regler, fx Pradaxa® mod blodpropper og Nitroglycerin mod hjertekrampe. Doseringsæsker med låg De allerfleste tabletter og kapsler kan godt tåle at blive taget ud af pakningen og lagt i lukkede doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Hvad kan ikke pakkes? Der er en række lægemiddelformer , som IKKE egner sig til at blive puttet i doseringsæsker, fx fordi de suger fugt. Det er: Brusetabletter , som skal opløses i vand Dispergible tabletter , som opløses i meget lidt vand Frysetørrede tabletter , som kan lægges på tungen Opløselige tabletter , som kan opløses i meget lidt vand Resoribletter , som lægges under tungen Smeltetabletter , som lægges på tungen Sugetabletter . Hvad gør man så? Hvis du skal pakke tabletter og kapsler, som nemt suger fugt, skal tabletten eller kapslen blive i blisteren. Evt. kan du klippe blisteren til og lægge den ned i doseringsæsken. De kan så tages ud af blisteren lige inden brug. Alternativt må du have disse typer medicin ved siden af doseringsæsken. Særlige forhold ved udvalgte præparater Der er et par præparater, som du absolut ikke må pakke i doseringsæsker: Pradaxa® kapsler (blodfortyndende medicin) Indholdsstoffet bliver ustabilt, hvis det suger fugt, og du risikerer at få nedsat virkning. Pradaxa® kapsler skal derfor blive i blisterarket, indtil du skal tage medicinen. Nitroglycerin resoribletter ( Nitrolingual DAK ) mod hjertekrampe (angina pectoris) Lægemiddelstoffet kan fordampe, og resoribletten mister sin virkning. Resoribletterne skal blive i glasset, og låget skal skrues godt fast. Hvis du lægger resoribletterne i en pilleæske, skal de skiftes hver 3. dag. Hvis du lægger en resoriblet på natbordet, skal den skiftes hver dag. Dosispakket medicin på apoteket Det eneste sted, hvor Lægemiddelstyrelsen giver nogle retningslinjer for holdbarheden af medicin uden for den originale pakning, er ved dosispakket medicin på apoteket . Generelt kan medicin i dosisruller og doseringsæsker holde sig i 4 uger. Hvor kan du se, om medicinen må dosispakkes på apoteket? På min.medicin vil der i afsnittet Pakninger, priser, til...)
Lactosereduceret diæt (...til at spalte og optage mælkesukker ( lactose ). Lactose er mælkens naturlige sukker og giver mælk den lidt sødlige smag. Stort set alle med ikke-vestlig baggrund har primær lactoseintolerans, idet laktase-enzymet forsvinder fra deres tarmslimhinde efter 2-års-alderen, når de overgår fra ammemælk til almindelig kost. Nordeuropæere derimod har en særlig genvariant, der betyder, at laktase-aktiviteten bevares hele livet, og de fleste danskere (95 %) er derfor i stand til at indtage, spalte og optage mælkesukker. Lactoseintolerans kan også opstå ved sygdomme i tyndtarmen, der ødelægger slimhinden og dermed laktase-enzymet. Lactoseintolerans kan udvikle sig i voksenalderen og skyldes hyppigt cøliaki eller andre sygdomme som Crohns sygdom . Når sygdommen behandles bliver slimhinden og dermed laktase-aktiviteten normal igen, men det kan tage flere måneder. De fleste mennesker med lactoseintolerans kan tåle små mængder lactose per måltid og undersøgelser viser at det svarer til 6-7 g lactose ad gangen. Det svarer til ca. 1,5 dl mælk. Nogle tåler mere og andre mindre, det kan kun den enkelte mærke. Lavere indhold af lactose i fødevarer er basisbehandling for personer med lactoseintolerance. I almindelig dagligvarehandel kan købes lactosefri mælk, kakaomælk, fløde og yoghurt. ”Mælk” lavet af soja, havre, mandel og ris er naturligt uden lactose og kan evt. drikkes eller anvendes som erstatning for mælk i madlavning. Men da indholdet af kalk og vitaminer er lavere end i almindelig mælk, anbefales normalt mælk og mælkeprodukter, der er lactosefri. Kvaliteten og mængden af protein i havre-, ris- og mandeldrik, men ikke sojadrik, er dårligere end i almindelig mælk. Indholdet af sukker er meget højt i risdrik. I risdrik har man desuden fundet små mængder af det giftige grundstof arsen. Derfor bør små børn undgå risdrik i store mængder, fx som erstatning for komælk. Særligt små børn under 10 kg bør man ikke give risdrik som mælkeerstatning, da den daglige indtagelse af stoffet arsen kan nå op på et for højt niveau. Indhold af lactose i en række fødevarer: Smør og fast ost indeholder kun spor af lactose og kan spises uden problemer. Hytteost indeholder lactose og kan spises i små mængder. Myseost indeholder relativt meget lactose og bør udelades. Almindelig mælk, dvs. sød-, let-, mini-, kærne-, kakao-, og skummetmælk indeholder 9,4 g lactose pr. glas mælk. Syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt, skyr, ymer og tykmælk, indeholder mindre lactose svarende til 7,4 g lactose pr. 2 dl. Der findes ingen danske oplysninger om indholdet af lactose i mælke- og flødeis, og det må derfor frarådes at spise mælke-og flødeis. Fødevarer, som kan være tilsat mælk, fx leverpostej, pølser, brød og flødechokolade, indeholder som regel under 1 g lactose pr. 100 g og vil derfor tåles af de fleste uden symptomer. Medicinske ernæringsdrikke, som blandt andet forhandles på apoteket, indeholder med få undtagelser meget lidt lactose (< 0,5 g pr. 100 ml). Sondeernæring indeholder ikke lactose. Enzymet laktase Laktase er et enzym, der opløser mælkesukker. Det kan enten tilsættes mælk, fløde, syrnede mælkeprodukter, retter med mælk, fx risengrød og lasagne, eller det kan indtages til et måltid, som indeholder lactose. Det betyder, at du kan indtage mælk og retter, hvor mælk indgår, uden problemer. Findes som tabletter og kapsler . Tabletterne skal tages, lige før du skal drikke eller spise et måltid med lactose. Kapslerne tilsættes mælk eller retter med mælk. Laktase tåler ikke opvarmning, og derfor skal varme retter afkøle lidt, før du tilsætter enzymet. Der er ingen mulighed for overdosering. Laktase som kapsler og tabletter kan købes i håndkøb på apoteket. Der kan ikke søges om tilskud. Kalktilskud Kalk findes i mejeriprodukter som mælk og ost, samt i visse grønsager og bælgfrugter, for eksempel kål som grønkål, broccoli og hvide bønner. Det daglige behov for kalk (950-1150 mg pr dag ifølge de Nordiske Anbefalinger 2023) dækkes normalt af ovenstående fødevarer dvs. ca. ½ liter mælkeprodukt, ost og visse grønsager. Hvis du ikke er i stand til at få dækket dit kalkbehov fra mælkeprodukter og ost, kan det være en idé at supplere med et kalktilskud til...)
Perikon/hyperikum (Generelt) (...til moderat depression end placebo (snydemedicin), og at perikon er ligeså godt, eller bedre, end traditionelle antidepressiva . Resultaterne kan dog være svære at tolke, da undersøgelserne har brugt forskellige præparater med forskellig farmaceutisk kvalitet. Der er ikke lavet undersøgelser om, hvorvidt virkningen holder sig på lang sigt, og det vides heller ikke om perikon har effekt ved svær depression eller mod bipolar sygdom (manio-depressiv sygdom). Der er usikre holdepunkter for, om perikon virker ved angst . Læs mere om undersøgelser af effekt af perikon på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde give det såkaldte serotoninsyndrom med symptomer som feber, stivhed, rysten og ændret mental tilstand. Syndromet skyldes, at der er for meget serotonin i hjernen. Man fraråder derfor brug af anden antidepressiv medicin samtidig med perikon, da det kan øge risikoen for serotoninsyndrom. I store doser kan perikon gøre huden mere følsom over for sollys (fotosensibilisering). Ligesom tricykliske antidepressiva kan perikon muligvis være med til at fremkalde mani ved bipolar sygdom. Man kender ikke til...)
Probiotika (Generelt) (...g plus . De fleste probiotika findes dog som kosttilskud og omtales ikke på Medicin.dk. Anvendelse Bruges til at normalisere tarmfloraen ved fx mild diarré. B...)
Interaktioner mellem mad og lægemidler (...til en utilsigtet nedsættelse eller øgning af lægemidlets effekt. Konsekvenser i form af behandlingssvigt eller udvikling af toksiske bivirkninger kan bidrage til øget sygelighed og medføre forlængelse af behandlingstid eller indlæggelse. Mekanismer bag føde-lægemiddelinteraktioner Føde-lægemiddelinteraktioner kan inddeles i farmakokinetiske og farmakodynamiske. De farmakokinetiske føde-lægemiddelinteraktioner, hvor fødeindtagelsen interagerer med lægemidlets absorption, fordeling, metabolisme eller elimination, er langt de hyppigste. Der er kun få eksempler på betydende farmakodynamiske føde-lægemiddelinteraktioner, hvor elementer fra føden interagerer med lægemidlet på dettes virkningssted i organismen. Se tabel med indholdsstoffer og interaktionsmekanismer med føde i artiklen Lægemiddelinteraktioner med føde . Lægemidlets egenskaber Lægemidlernes fysisk-kemiske egenskaber har betydning for deres potentiale for føde-lægemiddelinteraktioner, og såvel forskellige lægemidler fra samme stofgruppe som forskellige formuleringer af identiske lægemidler kan have vidt forskellige kemiske egenskaber og dermed forskellige føde-lægemiddelinteraktioner. Det er dog generelt ikke muligt alene ud fra kendskab til et lægemiddels fysisk-kemiske egenskaber at forudsige føde-lægemiddelinteraktioner. Læs mere om absorption af lægemidler . Måltidets egenskaber Også måltidets størrelse, sammensætning og nøjagtige tidsmæssige relation til lægemiddelindtagelsen har indflydelse på udvikling af føde-lægemiddelinteraktioner. Således øges biotilgængeligheden (lægemidlets tilgængelighed for det væv, det skal virke i) af lipofile lægemidler - ofte af fedtrig føde fx som følge af øget opløselighed (fx isotretionin ). Omvendt kan fiberrig føde reducere biotilgængeligheden af visse lægemidler som følge af binding til fiberkomponenterne (fx digoxin ). Disse forhold er ofte dårligt belyst, og tillige anvendes flere forskellige definitioner på faste. Generelt forstås ved ’faste’ i denne sammenhæng, at fødeindtagelse undlades i mindst en time før og mindst to timer efter lægemiddelindtagelsen. Farmakokinetiske effektmål I studier af føde-lægemiddelinteraktioner er ændring i biotilgængelighed som følge af fødeindtagelse et centralt farmakokinetisk effektmål, da lægemiddeleffekten for mange lægemidler er korreleret til biotilgængeligheden . Biotilgængelighed afhænger af lægemiddelabsorption og en eventuel first-pass metabolisme. Ændringer i omfanget af lægemiddelabsorption enten som følge af en direkte kemisk reaktion mellem lægemiddel og føde (fx kelatdannelse) eller som følge af det fysiologiske respons på fødeindtagelse (fx ændring i ventrikel-pH, galdesekretion og gastro-intestinal motilitet) er den dominerende årsag til betydende farmakokinetiske føde-lægemiddelinteraktioner. Føde-lægemiddelinteraktioner, hvor kun hastigheden af lægemiddelabsorptionen påvirkes er hyppige, men sjældent klinisk relevante. Dog kan en høj absorptionshastighed give anledning til høje maksimalkoncentrationer, der kan være ledsaget af koncentrationsafhængige bivirkninger. For andre lægemidler deriblandt mange antibiotika afhænger lægemiddeleffekten snarere af det tidsrum, hvor stofkoncentrationen overstiger en vis terapeutisk grænseværdi. Ved rigelig dosering øges dette tidsrum typisk, hvis absorptionshastigheden reduceres. Føde-lægemiddelinteraktioner, der påvirker metabolisme, fordeling eller elimination er sjældne. Kliniske effektmål Da der ikke altid er en simpel sammenhæng mellem farmakokinetiske effektmål og farmakologisk effekt, kan ændringer i biotilgængelighed kun indicere, at en føde-lægemiddelinteraktion er til stede. For at afgøre om føde-lægemiddelinteraktionen også har klinisk betydning, må indvirkningen på lægemidlets farmakologiske effekt kvantificeres. De benyttede effektmål vil da afhænge af typen af lægemiddeleffekt (fx antibakteriel, antihypertensiv, lipidsænkende eller antikoagulans-effekt), og for mange lægemidler er en simpel eller nøjagtig kvantitering af den farmakologiske effekt ikke mulig. I de efterfølgende afsnit gives nogle eksempler på farmakokinetiske effektmål (oftest biotilgængelighed) samt en vurdering af den kliniske betydning af nogle vigtige føde-lægemiddelinteraktioner. Antikoagulantia Biotilgængeligheden af warfarin påvirkes ikke af fødeindtagelse. Derimod nedsættes effekten af warfarin som følge af direkte antagonisme ved indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer som kål, broccoli og lever samt diverse ernæringspræparater og kosttilskud. Enkeltstående eksessiv indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer fører dog ikke til klinisk betydende ændring af den antikoagulerende effekt, og behandlingsresistens ses først ved betydelig daglig indtagelse gennem mindst en uge. Trods lavt K-vitaminindhold kan stor indtagelse af avocado nedsætte effekten af warfarin , men mekanismen er ukendt. Af de nye antitrombotiske lægemidler ( DOAKs ) er det særligt rivaroxaban , der kan interagere med mad. Samtidig fødeindtagelse øger absorbtionen af rivaroxaban, og sikrer en høj biotilgængelighed og effekt. Det anbefales derfor, at rivaroxaban tages med mad. Hjerteglykosider Almindelig fødeindtagelse påvirker ikke biotilgængeligheden af digoxin . Derimod kan et højt indhold af kostfiber fx i form af fibertilskud reducere biotilgængeligheden af digoxin med 16-32 %. Da det terapeutiske index for digoxin er snævert, kan en generel kostomlægning til en fiberrig diæt (fx indiceret af samtidig hypercholesterolæmi) give risiko for behandlingssvigt og medføre behov for dosisjustering. Diuretika Eksessiv indtagelse af kaliumholdige fødevarer som bananer og spinat sammen med kaliumbesparende diuretika kan føre til udvikling af hyperkaliæmi. Dette gælder også natrium-fattig saltsubstitution, der kan indeholde store mængder kalium, hvilket har medført livstruende hyperkaliæmi hos patienter i behandling med spironolakton . Calciumantagonister Effekten af fødeindtagelse på absorptionen af nifedipin afhænger af formuleringen. Da den blodtryksnedsættende effekt afhænger af koncentrationen, er større fluktuationer uhensigtsmæssige, og meget høje koncentrationer er forbundet med risiko for bivirkninger som hypotension, flushing og hovedpine. For nifedipinkapsler samt nifedipintabletter reduceres den initiale maksimale koncentration og dermed risikoen for bivirkninger ved samtidig fødeindtagelse, mens biotilgængeligheden og den kliniske effekt bevares. For ’sustained release’ depottabletter øges biotilgængeligheden af nifedipin med 31 % ved fødeindtagelse, hvilket medfører en signifikant yderligere blodtryksreduktion. Derimod har fødeindtagelse ingen større indvirkning på absorptionen af nifedipin fra ’controlled release’ depottabletter. Dermatologiske midler Biotilgængeligheden af aknemidlet isotretinoin øges med 72-86 % ved indtagelse til eller kort efter et måltid, hvilket øger effekten. Da dosering af isotretinoin titreres efter klinisk effekt og forekomst af bivirkninger, bør isotrenoin tages med en fast måltidrelation. Ved samtidig fødeindtagelse øges biotilgængelighed af psoriasismidlet acitretin med 91 %, og den interindividuelle variabilitet i biotilgængelighed mindskes, hvorfor dosering af acitretin til et måltid ofte foretrækkes. Tetracycliner Biotilgængeligheden af tetracyclin reduceres med 46-57 % ved samtidig fødeindtagelse, med 50-65 % ved samtidig indtagelse af mælkeprodukter og med op til 81 % ved samtidig indtagelse af jern pga. kelatdannelse. Dette giver risiko for behandlingssvigt over for visse lavfølsomme organismer. Selv beskeden anvendelse af mælk i te eller kaffe er tilstrækkeligt til at reducere absorptionen af tetracyclin med 49 %. Alle tetracycliner har høj affinitet for kelatdannelse med polyvalente kationer (fx jern, calcium, magnesium og aluminium), som kan indeholdes i forskellige kosttilskud. Quinoloner Biotilgængeligheden af ciprofloxacin påvirkes ikke af fødeindtagelse, men reduceres med 30-36 % ved indtagelse af mælkeprodukter pga. kelatdannelse. Da ciprofloxacin sjældent væsentligt overdoseres, kan dette medføre risiko for behandlingssvigt over for moderat følsomme organismer. Også sondeernæringsprodukter kan pga. indholdet af divalente kationer (fx jern, magnesium og zink) give anledning til kelatdannelse med quinoloner. Antimykotika Biotilgængeligheden af itraconazolkapsler øges med 31-163 % ved samtidig fødeindtagelse, hvilket afspejles i et bedre klinisk respons. Interaktionen tilskrives effekten af mavesyre, idet itraconazol er en svag base, der kun er opløselig ved lavt pH. Tuberkulosemidler Fødeindtagelse nedsætter biotilgængelighed af isoniazid med 12-43 %, hvilket kan give risiko for behandlingssvigt. Isoniazid er endvidere en monoaminoxidasehæmmer, hvorfor forsigtighed med tyraminholdige fødevarer må anbefales. For rifampicin reduceres biotilgængeligheden med op til 26 %, men da tidsrummet med baktericide koncentrationer ikke påvirkes, er risikoen for behandlingssvigt ringe. Antiinflammatoriske og antireumatiske midler Absorptionen af de fleste NSAID -præparater forsinkes, men reduceres ikke i væsentlig grad af samtidig fødeindtagelse. Medmindre en hurtigindsættende effekt er påkrævet, foretrækkes ofte indtagelse til måltider for at mindske de gastro-intestinale bivirkninger. Midler mod knoglesygdomme For bisfosfonater er effekten af fødeindtagelse meget markant som følge af udtalt kelatdannelse med divalente kationer i føden. Biotilgængeligheden af alendronat reduceres med 85-90 % ved indtagelse samtidig med og i mindst 2 timer efter et måltid, hvilket kan medføre behandlingssvigt. Indtagelse af kaffe eller appelsinsaft er tilstrækkeligt til at reducere biotilgængeligheden af alendronat med 60 %. Ligeledes nedsættes absorptionsfraktionen af ibandronsyre meget markant (ca. 90 %) ved samtidig indtagelse af føde og drikkevarer, undtagen postevand. Ibandronsyre skal derfor indtages om morgenen efter mindst 6 timers faste, med et glas postevand, mindst 1 time før andre føde- og drikkevarer, kosttilskud eller lægemidler. A lendronat skal indtages med vand mindst 2 timer efter og mindst ½-1 time før fødeindtagelse (fx før morgenmåltidet). Konklusion Som det fremgår, er der stor variation i omfang og klinisk relevans af føde-lægemiddelinteraktioner. De vigtigste tilfælde er forbundet med stor risiko for behandlingssvigt ved fødeindtagelse. For en del lægemidler er der farmakokinetisk evidens for en føde-lægemiddelinteraktion, uden at denne synes væsentligt at påvirke den kliniske effekt og for visse lægemidler medfører fødeindtagelse en øget biotilgængelighed og klinisk effekt, der oftest er hensigtsmæssig. For lægemidler med et snævert terapeutisk index, kan selv små ændringer i dosis/respons-forhold have stor konsekvens. Hos enkelte patienter, hvor vedligeholdelsesdosis af et sådant lægemiddel varierer uforklarligt, kan føde-lægemiddelinteraktion være en årsag, og lægemiddelindtagelse med en fast måltidsrelation bør forsøges. For lægemidler, hvor samtidig fødeindtagelse mindsker de subjektive gener for patienten, kan kendskab til disse forhold hjælpe til at sikre komplians. Mange variable forhold hos patienter så som kostvaner, sygdomstilstande, polyfarmaci, komplians og særlig følsomhed for enkelte lægemidler gør, at behandlingen ofte må individuelt tilpasses patienten. Lægen må forudsættes at have kendskab til...)
Kønsvorter - en patienthistorie (...til, for vi havde næsten alle sammen Kvinde kend din krop stående på reolen. Så kunne jeg se, at der var flere af de her små knopper - det lignede små bumser. Sådan lidt faste og hårde. Jeg var 17 år - og det var virkelig ikke fedt. Jeg havde haft en cool kæreste, kan jeg huske, sådan en langhåret rockmusikertype - men det forhold var forbi igen, da jeg opdagede knopperne. Jeg tror, det var ham, der smittede mig. Ætsende medicin Nå, men så tog jeg op til lægen, som med et hurtigt kig konstaterede, at det var kønsvorter . Behandlingen bestod i, at jeg skulle pensle kønsvorterne med noget syreholdigt medicin, der skulle ætse dem væk. Jeg kan huske, lægen sagde til mig, at det ætsede så stærkt, så jeg skulle vaske det af igen efter et par timer. Og så stod jeg der på gymnasiets toilet og forsøgte at vaske ætsende syre af mine kønslæber. Virkelig pinligt. Og det tog hundrede år. Jeg tror, jeg blev behandlet i flere måneder, før den sidste var væk. Pinligt, pinligt, pinligt Og hvad med ekskæresten? Informerede du ham? Helt ærligt - jeg kan ikke huske det. Vil meget gerne sige, ja, selvfølgelig gjorde jeg det, og det tror jeg også, jeg gjorde. Min mor sagde i alt fald, at jeg skulle. Men det er bare SÅ pinligt, så jeg kunne næsten ikke få det over mine læber. Jeg var i hvert fald meget omhyggelig med ikke at have sex med nogen, mens jeg havde kønsvorterne. Kondom havde været smartere… Hvad med prævention? Hvad brugte du dengang? Jeg brugte kondom, hvis jeg var sammen med en, jeg ikke kendte godt, men ham her havde jeg kendt i nogle måneder, så jeg brugte pessar og sæddræbende creme. Og der er jeg blevet klogere nu - det vil jeg ikke anbefale mine egne døtre, når de bliver teenagere. Om HPV vaccination og kønsvorter Hvad med den nye HPV vaccination - er det noget, du har overvejet? Ja, jeg har faktisk overvejet det, men jeg har ikke fået gjort noget ved det. Jeg er usikker på, om risikoen for at udvikle kræft er større, fordi jeg har haft kønsvorter, end hvis jeg ikke havde haft det, så det er en god ide at undersøge det. Men jeg tænker jo ikke så meget på, at jeg engang har haft kønsvorter, jeg mærker jo heldigvis intet til det i dag. Fakta om kønsvorter Kønsvorter skyldes en virus, der hedder humant papilloma-virus (HPV). Visse HPV-typer kan give celleforandringer og være årsag til livmoderhalskræft . Kønsvorter rammer typisk 15-25-årige. Kønsvorter smitter ved tæt kropskontakt, især seksuel kontakt. Der kan gå 2-3 måneder, fra du er smittet, til...)
Udvidet forbeholdt virksomhedsområde for jordemødre (...dicin.dk er de markeret med ” Jdm. ordn .” i feltet Udlevering under pakninger, priser, tilskud og udlevering. Hvilke lægemidler en jordemor kan anvende og ordinere er fastlagt i:...)
Hjælpestoffer (...år i forbindelse med luftens ilt) Smagsstoffer (for at dække over lægemidlets - i nogle tilfælde - ubehagelige smag) Andre (det kan fx være hjælpestoffer der fylder og giver table...)
Kønssygdomme - er det farligt? (...til æggelederne og hos mænd give bitestikelbetændelse . I begge tilfælde kan det føre til, at du får svært ved at få børn . Det kan også betyde, at en graviditet oftere sætter sig uden på æggelederen (graviditet uden for livmoderen). Smitte med klamydia er sandsynligvis den mest almindelige årsag til barnløshed . Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har klamydia. Læs mere om prævention . Herpes (forkølelsessår på kønsdelene) Farligt? Nej, men ubehageligt. Herpes kan dog være farligt for nyfødte, der smittes under fødslen. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod herpes på kønsorganerne , fordi kondomet ikke dækker helt. Hvis du har et udbrud af herpes på kønsorganerne, bør du ikke dyrke sex med andre. Forløb : Det første udbrud er stærkest og varer 2-3 uger. De efterfølgende udbrud er mildere, og de varer som regel en uge. Sygdommen har en tendens til at give flere udbrud, uden at du er blevet smittet igen. Herpes på kønsorganerne efterlader ingen ar. Herpesvirus bliver i nervecellerne resten af livet, og behandling kan ikke fjerne virus her fra. Kønsvorter (kondylomer) Farligt? Nej, selve kønsvorterne er ikke farlige at have, men den virus (HPV), der giver kønsvorter, kan være årsag til livmoderhalskræft på et senere tidspunkt. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod kønsvorter, fordi kondomet ikke dækker helt. Det er i dag muligt at vaccinere mod HPV og derved forebygge smitte med kønsvorter. Vaccinen tilbydes gratis til både drenge og piger, læs mere i børnevaccinationsprogrammet . Vaccinen har ingen sikker effekt på kønsvorter. Forløb : Kondylomer kan forsvinde af sig selv - som de fleste andre infektioner. Men de kan også være meget modstandsdygtige over for behandling og holde sig længe. Det er dog sjældent, at nogen har kondylomer efter 40-års-alderen. Forløbet er ofte langvarigt, men udsigten til helbredelse er god. Visse HPV-typer, som er beslægtet med kondylomvirus, kan give celleforandringer og være årsag til livmoderhalskræft. Det er dog vigtig at fremhæve, at hos langt de fleste mennesker forsvinder disse HPV-typer uden at fremkalde sygdom. Du kan læse mere om HPV (også hos mænd) og risikoen for kræft på Sexliniens temaside om HPV . Gonoré Farligt? Ja, du kan blive steril , og risiko for graviditet uden for livmoderen stiger, hvis du ikke får behandlet gonoré . Hvad kan du selv gøre? Hvis du bruger kondom, er risikoen for at få gonoré begrænset. Forløb : Hvis gonoré bliver behandlet hurtigt, bliver du rask, uden at sygdommen får følger. Hos en kvinde kan gonoré sprede sig til æggelederne og efterlade ar, som giver øget risiko for, at kvinden bliver gravid uden for livmoderen. Der er desuden risiko for, at kvinden bliver steril . Mænd kan få gonoré i bitestiklen ( bitestikelbetændelse ), og det kan føre til nedsat frugtbarhed. Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har gonoré ved fødslen. Hvis øjenbetændelsen ikke bliver behandlet, kan barnet blive blindt. I sjældne tilfælde kan gonoré give betændelse i et led, så man får feber og smerter i leddet. HIV/AIDS Farligt? Ja, hvis AIDS udvikles, kan følgesygdomme være dødelige. Meget få dør dog af AIDS følgesygdomme i dag. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, også ved analsex. Selv når infektionen ikke giver symptomer, kan du smitte andre. Risikoen for at blive smittet eller smitte andre er størst ved ubeskyttet analsex, lidt mindre ved almindeligt samleje og meget lille ved oralsex. Hvis du har sår på grund af andre sygdomme, (fx herpessår eller andre kønssygdomme) øges risikoen for smitte. Stofmisbrugere kan blive smittet ved at dele nål eller sprøjte med en HIV-smittet. Forløb: Man kan være smittet med HIV (være HIV-positiv) i mange år uden at få AIDS. Nogle smittede får AIDS allerede 2-3 år efter smitten. Andre (et mindretal) føler sig helt raske, selvom der er gået 15 år siden smitten. Når en HIV-smittet person får behandling mod HIV, kan sygdommen i de fleste tilfælde holdes i ro, så der ikke udvikles AIDS. Syfilis Farligt? Ja, hvis syfilis ikke behandles, kan hjernen i sjældne tilfælde angribes. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, når du er sammen med en partner, som kan være smittet. Forløb : Syfilis forløber traditionelt i tre stadier: 1. stadium kommer 1-2 måneder efter, at du er blevet smittet. Det begynder med et sår dér, hvor smitten er trængt ind. Nogle patienter får 2. stadium, enten mens de har såret, eller et par måneder efter, at det er helet. I 2. stadium kommer der feber, smerter i musklerne og rødt udslæt over hele kroppen. I sjældne tilfælde udvikler syfilis sig til 3. stadium, som kommer flere år efter smitten. I 3. stadium bliver hjernen angrebet. Hvis du bliver behandlet, udvikler sygdommen sig ikke, og du bliver helt rask. Fladlus Farligt? Nej, du kan højst risikere, at der går infektion i et bid, hvis du kradser dig. Hvad kan du selv gøre? Fladlus smitter oftest ved seksuel kontakt, og da lusene for det meste sidder i kønsbehåringen, beskytter kondom ikke. Den eneste måde, du kan undgå smitte på, er at holde dig væk fra smittede personer. Vær opmærksom på, at fladlus også kan smitte fra sengetøj og toiletsæder i op til...)
Medicin.dk Professionel (...til professionelle indeholder information om lægemidler og behandlingsvejledninger til læger, farmaceuter og andre sundhedsprofessionelle. Al information er skrevet på fagsprog. Vil du gerne læse information om medicin og behandling, der ikke er på fagsprog, så brug Medicin.dk til borgere . Brug af Medicin.dk data på din hjemmeside eller i dit system? Vi leverer data til en lang række aktører på sundhedsområdet. Læs mere om, hvilke forskellige muligheder du har for at integrere data fra medicin.dk i dit system eller i din platform . Hvad kan du finde på Medicin.dk Professionel? Medicin.dk til professionelle indeholder en beskrivelse af alle markedsførte lægemidler i Danmark (til human brug), herunder SAD-præparater (der produceres på sygehusapoteker i Danmark og primært bruges på sygehus/hospital) alle naturlægemidler , der er godkendt i Lægemiddelstyrelsen . Desuden præparatbeskrivelser af alle ernæringspræparater med tilskud ved lægeordination. Vejledninger, beregnere, identifikation og meget mere Ud over de ca. 3.300 præparatbeskrivelser indeholder Medicin.dk til professionelle meget andet, fx: Behandlingsvejledninger, se fx antibiotikavejledningen Omtale af lægemiddelgrupper, se fx benzodiazepiner Præparatvalg, se fx hypertensio arterialis Udvalgte sygdomsbeskrivelser, se fx KOL eller type 1-diabetes Beregnere , fx overfladeberegner Særlige forholdsregler vedr. specielle patientgrupper, fx gravide og ammende Genkend medicin - en funktion, hvor du kan finde ud af, hvilken tablet du står med i hånden ved at indtaste dens udseende, fx præg, farve, kærv. Læs mere om det nordiske samarbejde om fotos af tabletter og kapsler Instruktionsfilm ved alle inhalatorer, spacere og ved visse pensystemer til subkutan injektion. Lægemiddelinformationen fra Medicin.dk er den mest anvendte lægemiddelinformation i Danmark. Den bruges bredt på alle hospitaler og sygehuse i Danmark og er integreret i en lang række læge- og omsorgssystemer. Medicin.dk har månedligt mere end 5 mio. sidevisninger (december 2023). Redaktionen, lægefaglige eksperter og Lægevidenskabelige Selskaber er garanter for, at lægemiddelinformationen på medicin.dk beskriver den gældende praksis i Danmark. Redaktionelle retningslinjer Medicin.dk har tilknyttet knap 250 sundhedsfaglige eksperter, der hver især skriver om deres specialområde i et redaktionelt setup, der sikrer teksternes aktualitet og neutralitet. Læs mere om de redaktionelle retningslinjer . Arbejdet med teksterne i medicin.dk foregår i et dokumenthåndteringssystem, som både forfattere, referenter, virksomheder, redaktion og sekretariat har adgang til. Du kan søge alfabetisk på forfattere og referenters navne . Redaktion Redaktionen består af fire klinisk aktive overlæger, der er deltidsansat på Medicin.dk. Læs mere om redaktionen . Lægevidenskabelige Selskaber Lægevidenskabelige Selskaber er ikke en egentlig del af organisationen bag Medicin.dk, da deres arbejde ikke lønnes af Medicin.dk . De skal dog nævnes her, da det er Lægevidenskabelige Selskaber, der udpeger forfattere og referenter til Medicin.dk - professionel. Lægevidenskabelige Selskaber er således med til at garantere, at informationen udarbejdes af den eller de - til enhver tid - mest vidende klinikere på et givent felt. Redaktionssekretariat Redaktionssekretariatet består primært af farmaceuter, der koordinerer og faciliterer arbejdsgange i redaktionsprocessen. De gennemgår løbende alle tekster, ensretter dem sprogligt og sikrer, at de nyeste opdateringer tilføjes. Læs mere om redaktionssekretariatet . Sådan finansieres Medicin.dk Medicin.dk finansieres primært ved at: Lægemiddelvirksomheder betaler en licens pr. præparat, de har optaget i pro.medicin.dk. Regioner og kommuner betaler for at integrere informationen fra Medicin.dk Professionel i deres hospitals- og omsorgssystemer. Organisation bag Medicin.dk til professionelle Medicin.dk til professionelle udgives af Medicin.dk , som er en del af Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI A/S). DLI A/S har, i næsten 50 år, formidlet en bred vifte af lægemiddelinformation i Danmark. DLI A/S er ejet af Lægemiddelindustriforeningen (Lif) , som er den danske lægemiddelindustris brancheorganisation. Informationen i medicin.dk udarbejdes efter armslængdeprincippet, dvs. på en sådan måde, at Medicin.dk's ejer ikke har indflydelse på informationens indhold. Læs mere om DLI . Om eventuelle interessekonflikter For at imødekomme behovet for størst mulig gennemsigtighed omkring udarbejdelsen af medicin.dk, har vi indsat link til Lægemiddelstyrelsens liste over læger og tandlæger med tilladt tilknytning til industrien . Linket er sat ind på de sider, hvor den enkelte forfatter, referent eller det enkelte redaktionsmedlem præsenteres. På den måde får du let adgang til information om den enkelte forfatter eller referents eventuelle interessekonflikter. Læs Medicin.dk's habilitetskriterier . Om cookies på medicin.dk Vi bruger kun nødvendige cookies på medicin.dk. Læs mere om cookies . Om brug af fotos på medicin.dk Når ikke andet er angivet, er fotos på medicin.dk egne fotos eller fra fotodatasen Colourbox . Statistik over besøg på medicin.dk - Matomo Vi følger dagligt søgestatistikken på medicin.dk ved hjælp af statistikværktøjet Matomo. Det gør vi for løbende at kunne justere på opsætning og indhold på medicin.dk, så indholdet bliver så relevant for brugeren som muligt. Spørgsmål til sekretariatet : Har du spørgsmål af faglig, arbejdsrelateret art kan du kontakte os på kontakt@medicin.dk. Er du fra et firma, og har I fået nyt SPC eller et nyt produkt? Læs mere i SPC - sådan gør du . Har du spørgsmål vedrørende din egen eller pårørendes medicin , skal du, af hensyn til...)
Står der noget andet i indlægssedlen? (...til et fint pulver, så den ikke tilstoppe sonden. Når du overfører pulveret til fx et medicinglas, er det vigtigt, at du får det hele med og bagefter tørrer tabletknuseren godt af. Skal den knuste tablet gives på mad, så brug kun én skefuld mad, så ved du hvor meget medicin, der er blevet taget. Opslæmning Når du opslæmmer en knust tablet eller indholdet fra en kapsel i vand, bliver det til en uklar blanding med bundfald, som du skal drikke med det samme. Husk at skylle glasset, så du får det hele med. Hvis den opslæmmede tablet skal gives i en sonde, kan man nogle gange opslæmme den hele tablet eller den knuste tablet i en sprøjte med vand og derefter overføre det til sonden. Det giver et bedre arbejdsmiljø. Åbning af kapsler Visse kapsler må åbnes, og indholdet drysses ud på fx en skefuld mad. Ved depotkapsler må man ikke knuse de små korn, der er inde i kapslen, men synke dem hele med vand eller komme dem på en skefuld blød mad. Skal indholdet i en sonde, kan du hælde indholdet fra kapslen i en sprøjte med lidt vand og overføre det til sonden. Husk at skylle godt efter. Muligvis skal du bruge en sonde med større diameter. Du kan ikke se på en kapsel, om den må åbnes, så tjek det altid først på medicin.dk. Afvigelser fra indlægssedlen Information om knusning, åbning, opløsning eller lignende af tabletter og kapsler på Medicin.dk kan afvige fra oplysningerne i indlægssedlen. På Medicin.dk har vi udover produktresumet (1,2) og indlægssedlen brugt andre opslagsværker, og derfor kan teksterne være baseret på følgende kilder: “Don’t Rush to Crush (3) Norsk lægemiddelinformation: Felleskatalogen.no (4) Svensk lægemiddelinformation: FASS.se (5) Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes (6) . Hvis indlægssedlerne eller ovennævnte fem kilder ikke indeholder information om, at en tablet eller en kapsel kan knuses eller åbnes, har vi tilknyttet en farmaceut, som ud fra farmaceutisk/klinisk erfaring kan anbefale knusning eller åbning. I disse til...)
Forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker (Ordination af visse vacciner og lægemidler)
Forkortelser og betegnelser (...til mite. DOAK Direkte orale antikoagulantia Nyere type blodfortyndende medicin, der virker på blodets evne til at størkne. Læs mere om DOAK s. GFR Glomerulær Filtrations Rate Er et udtryk for nyrernes evne til at rense blodet. HCG Humant Chorion Gonadotropin Kønshormon, der dannes i moderkagen. Kan måles i urin og blod ved en graviditetstest. IE Internationale Enheder Bruges til at angive mængde af visse typer medicin, fx penicillin og insulin. i.m. Intramuscularis = inden i muskel Angiver, at medicinen skal gives i en muskel. INR International Normaliseret Ratio Er et forhold mellem to værdier, der udtrykker blodets evne til at størkne. i.v. intravenøs = inden i vene Angiver, at medicinen skal gives i en vene (blodkar). Lavement Lavamentum = udvaskning Indhældning af væske i endetarmen mhp. at tømme tarmen. Mane Morgen Receptudtryk der angiver, at medicinen skal tages om morgenen. Mite Svag Betegnelse der angiver et lægemiddels styrke - i modsætning til forte. Nihil Intet Bruges i journalskrivning, hvis der intet er at notere. Fx at patienten ikke har allergi. Nocte Nat Receptudtryk der angiver, at medicinen skal tages om natten. p.n. pro necessitate = efter behov Recept- og journaludtryk, der bruges til at angive, at medicinen må tages/gives efter behov. p.o. per os = gennem munden Angiver, at medicinen skal gives gennem munden. Pt. Patient Recept- og journaludtryk. ® Registreret varemærke Betyder, at medicinens navn er beskyttet af patent, og at andre lægemidler derfor ikke må hedde det samme. Rapid Hurtig Bruges om lægemidler, der har hurtig indsættende virkning. Retard Retardatio = forsinket Bruges om medicin, der er fremstillet med forsinket virkning, så den frigives langsomt. PEP-fløjte Positive Expiratory Pressure = positivt tryk ved udånding PEP-fløjte er en fløjte, der bruges til lungepatienter for at forbedre lungefunktionen. PEP Post-Exposure Prophylaxis Forebyggende behandling mod HIV PrEP Pre-Exposure Prophylaxis Behandling efter eksponering for HIV SAD Sygehus Apotekerne i Danmark Betegnelse, der angiver, at medicinen produceres på sygehuse i Danmark. Sep. Seponatur = der skal ophøres med Betegnelse, der angiver ophør af medicinering eller anden behandling. Sic Sådan/ Således Bruges til at understrege, at noget atypisk ikke er en fejl. s.c. Subcutis, sub = under, cutis = hud Angiver, at medicinen skal gives under huden. SR Sedimentum Rate = sænkningsreaktion Hastighed af røde blodlegemers bundfældning, bruges fx til...)
Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (...til borgerversionen af Medicin.dk og til indlægssedler Herfra kan du med et enkelt klik komme til beskrivelsen af samme lægemiddel på hhv. Medicin.dk Borger og Medicin.dk Indlægssedler . Præparatnavn Under præparatets handelsnavn er angivet eventuelle andre handelsnavne. Præparatnavnet er det samme navn, som anvendes i Lægemiddelstyrelsens medicinpriser.dk . Hvis navnet er et registreret varemærke, er det efterfulgt af ®. Indholdsstof(fer) Under præparatets navn angives præparatets indholdsstof(fer). Ved klik på indholdsstofnavn kan du se alle andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. ATC-kode The Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC) administreres af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, Oslo, og bruges til at inddele lægemidler i grupper efter hvilke organsystemer, de påvirker. Koden består af 5 niveauer, som vist i eksemplet her: N Nervesystemet N05 Psykoleptika N05B Anxiolytika N05BA Benzodiazepin (anxiolytika) N05BA01 Diazepam Læs mere om brug af ATC-koder i artiklen, Hvad er en ATC-kode . Se også WHO's hjemmeside . Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er klikbar. Med blåt er markeret de emner, der kan klikkes på. Er et emne gråt, betyder det, at der ikke er information om emnet i den pågældende præparatbeskrivelse. Klikker du på et blåt link, hopper du ned på siden til det emne, du har klikket på. Supplerende overvågning (sort trekant) Hvis lægemidlet er underlagt supplerende overvågning , vil det være angivet her efter en sort trekant. Kort karakteristik af præparatet Her angives, hvilken lægemiddeltype (fx anxiolytikum, antiepileptikum, opioidagonist) lægemidlet tilhører. Anvendelsesområder Her angives Lægemiddelstyrelsens registrerede indikation. Ny viden eller nye, bedre præparater kan medføre, at en registreret indikation ikke længere er relevant. I disse tilfælde anføres dette i det indledende afsnit med en forklarende tekst. Den registrerede indikation kan af redaktionelle årsager være forkortet eller omformuleret. Når en indikation er registreret for et præparat, angives denne indikation i Medicin.dk på alle tilsvarende præparater (dvs. præparater med samme stof i samme formulering og styrke). Den fulde ordlyd af de registrerede indikationer kan findes på produktresume.dk hos Lægemiddelstyrelsen eller på EMA , hvortil der er link fra Medicin.dk Professionel. Andre anvendelsesområder I de tilfælde, hvor der er overbevisende viden om, at et lægemiddelstof kan anvendes til andre indikationer end den registrerede, angives dette under afsnittet Andre anvendelsesområder. Her vil der linkes til et afsnit med yderligere information, bl.a. referencer, som viser baggrunden for at nævne pågældende anvendelsesområde. Dispenseringsform Dispenseringsformerne er angivet i følgende rækkefølge: orale, parenterale, rektale og lokale. Hver dispenseringsform er anført med kvantitativt indhold af virksomme stoffer. For tabletter findes også oplysning om evt. delekærv/krydskærv. De enkelte lægemiddelformer er omtalt i afsnittet Egenskaber ved lægemidler . Doseringsforslag Dosering er givet som doseringsforslag, hvilket vil sige en normal dosering til en normalvægtig patient, der ikke lider af anden sygdom eller er under indflydelse af andre lægemidler, som kan have interaktion med det pågældende middel. Doseringsforslagene er udarbejdet på grundlag af klinisk litteratur og godkendt produktresumé/SPC. Forslagene kan efter redaktionens vurderinger være mere forenklede og i enkelte tilfælde afvigende i forhold til produktresumé/SPC. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved overvægtige patienter. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittet Overvægtige . Dosis til ældre er angivet, hvor der foreligger konkrete oplysninger herom. Hvis der ikke er erfaring med behandling, anføres forsigtighed ved anvendelse til ældre. Se i øvrigt afsnittet om Ældre . Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn vedrørende dosering af lægemidler til børn. Hvis et præparat er uegnet til anvendelse til børn under en vis alder, er dette angivet. Nedsat nyrefunktion Feltet indeholder særlige forhold, der gælder ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion - dvs. med GFR 10 % meget almindelige 1-10 % almindelige 0,1-1 % ikke almindelige 0,01-0,1 % sjældne < 0,01 % meget sjældne ikke kendt frekvens. Disse tal skal tages som en rettesnor og tolkes med varsomhed, hvis man vælger at sammenligne bivirkningsfrekvensen for to præparater. Oplysningerne kan nemlig i vissetilfælde stamme fra randomiserede forsøg, hvor de registrerede bivirkningsfrekvenser typisk er høje, mens oplysningerne i andre tilfælde er opgjort på baggrund af kliniske erfaringer, hvor kun bivirkninger, der med sandsynlighed kan tilskrives præparatet, er medtaget. Under tabellen kan der være angivet yderligere oplysninger. Dette kan fx være uddybende information om konkrete bivirkninger anført i tabellen. For mange præparater er tabellen med de registrerede bivirkninger desuden suppleret med et afsnit om de kliniske aspekter. Dette afsnit indeholder en klinisk perspektivering på de registrerede bivirkninger og bygger bl.a. på input fra Medicin.dk's tilknyttede klinikere. Se endvidere afsnittet om Bivirkninger . Interaktioner I dette afsnit er omtalt de interaktioner, der skønnes at have praktisk betydning for behandlingen. Hvor det er muligt, gives en kort beskrivelse af interaktionens virkningsmekanisme. Hvis et lægemiddels anvendelse specifikt hviler på en interaktion, fx disulfiram ved alkoholindtagelse, er denne ikke omtalt i interaktionsafsnittet. Hvis samtidig indgift af to lægemidler er kontraindiceret, er dette tillige kort nævnt under kontraindikationer. Læs mere om Interaktioner . Graviditet En specialforfatter på Medicin.dk beskriver det enkelte præparats anvendelse til gravide. Det angives fx hvor mange gravide, der typisk i første trimester har fået præparatet, og hvilken evt. fosterskadende effekt dette har haft. Hver tekst indeholder en konklusion vedr. stoffets anvendelighed i forbindelse med graviditet, idet der primært er taget hensyn til de overvejelser, som kan forekomme i almen lægepraksis. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur, og referencerne vil vises nederst i afsnittet. I tilfælde af manglende data, vil dette fremgå. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Gravide . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Fertile kvinder og mænd Under denne overskrift vil det fremgå, hvis der er særlige forhold, der skal tages i betragtning i den fertile alder hos kvinder og/eller mænd. Er der data, vil kilden nævnes. Hvis der ingen data er, men stadig et forbehold i SPC, benyttes vendingen Fertile kvinder: I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Fertilitet hos kvinder Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos kvinder dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af uhensigtsmæssig påvirkning af oocytter. Evt. kilder angives. Fertilitet hos mænd Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos mænd dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af påvirkning af sædkvaliteten. Evt. kilder angives. Amning En specialforfatter beskriver det enkelte præparats anvendelse til ammende, herunder hvor meget, der kan findes i modermælken samt evt. skadevirkninger på de børn, der er ammet under behandling. Under de enkelte lægemidler er angivet kortfattet information og en konklusion om stoffets anvendelighed under amning. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Ammende . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Trafik Her angives det, med tekst og en rød trekant, hvis lægemidlet kan påvirke, den der tager det på en måde, så det nedsætter evnen til at køre bil eller andet motorkøretøj. Informationen er udarbejdet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over trafikfarlige lægemidler, som mærkes med en rød advarselstrekant. Denne mærkning er obligatorisk. Det betyder ikke, at lægemidler uden mærkning kan betegnes som trafiksikre. Mange lægemidler uden mærkning har - især i starten af behandlingen - en række bivirkninger, der gør, at der skal udvises særlig forsigtighed i trafikken. Se også afsnittet Trafik . Bloddonor Her er anført, om en donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) angiver, at donor ikke kan tappes umiddelbart. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne eller andre forholdsregler. Desuden er angivet, hvis der ingen karantæne er ved tapning af plasma til fraktionering. Se også afsnittet om Bloddonors karantæneforhold ved indtagelse af medicin . Doping Her er anført evt. dopingklausuler. Se endvidere afsnittet om Doping . Schengen-attest (Pillepas) Hvis lægemidlet kræver Schengen-attest ved udlandsrejse, vil det være angivet her. Forgiftning Her står de vigtigste forgiftningssymptomer og evt. karakteristika i forgiftningforløbet, samt summariske retningslinjer for behandlingen. Virkningen af en klinisk overdosering eller en kronisk forgiftning på grund af kumulation er omtalt i bivirkningsafsnittet. Se endvidere afsnittet om Forgiftninger . Farmakodynamik I dette afsnit er beskrives virkemåden for de præparater, hvor den skønnes at have betydning for forståelsen for behandling med lægemidlet. Farmakokinetik For hvert enkelt præparat beskrives absorption, biotilgængelighed, metabolisering, elimination, plasmahalveringstid, fordelingsvolumen og evt. clearance i det omfang, som antages at have klinisk interesse. Her nævnes kun forhold ved lægemiddelbrug hos mennesker. Læs mere om Farmakokinetik . Egenskaber, håndtering og holdbarhed Hvor det er relevant, er der for parenterale dispenseringsformer og visse andre dispenseringsformer angivet: Egenskaber Fx pH, osmolaritet, specifik aktivitet, elektrolytindhold og absorptionsareal. Håndtering Fx omrystning før brug, tilberedning af færdigblandede opløsninger, klargøring af infusions- eller dialyseposer, infusionsteknik, forligelighed og personalerisiko. Holdbarhed Opbevaringstemperatur anføres altid for præparater, som skal opbevares i køleskab eller fryser. Opbevaringstemperatur og/eller opbevaringstid efter åbning anføres for fx øjendråber. Det nævnes også, hvis et præparat fx ikke må fryses. Indholdsstoffer Her er indholdsstoffet nævnt, ligesom i toppen af beskrivelsen. Klikker du på indholdsstofnavn kan du se samtlige andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. Hjælpestoffer Her nævnes hjælpestoffer i følgende rækkefølge: Farve, konservering, smag og andre. En fuldstændig deklaration af samtlige hjælpestoffer er kun givet i de tilfælde, hvor risikoen for allergiske reaktioner skønnes mest udtalt, specielt ved præparater til injektion eller implantation eller til lokalapplikation på hud eller i øjne. For alle præparater er angivet evt. indhold af alkohol, aspartam, jordnødolie, farvestoffer, fenylalanin, iod, konserveringsmidler, lactose, sojaolie og æg. For orale væsker og smelte-/tyggetabletter anføres smag. Firma Her står hvilket firma, der markedsfører produktet i Danmark. Et klik på firmanavnet leder til kontaktinformationer for det pågældende firma, og en liste over alle de produkter, det pågældende firma markedsfører i Danmark. Tilskud Her nævnes kriterierne for, at der kan ydes klausuleret tilskud. Endvidere nævnes kriterierne for, at lægen kan ansøge om enkelttilskud. Udlevering, pakninger og priser Udleveringbestemmelserne for det pågældende lægemiddel, dispenseringsform og styrke, varenumre, pakninger, pris og pris pr. DDD*. Et link til de generelle tilskudsregler og udleveringsbestemmelser findes i skemaet. *DDD: Den definerede døgndosis (DDD) for en lægemiddelsubstans fastsættes af WHO og er en teknisk værdi, som anvendes ved forbrugsopgørelser, prissammenligninger og andre statistiske formål, hvor man ønsker en opgørelse uafhængig af fx styrkeforskelle og varierende pakningsstørrelser. DDD er således en teknisk værdi, der ikke nødvendigvis afspejler den i klinikken anbefalede daglige dosis. DDD for en substans angives pr. administrationsvej (fx oral, parenteral, rektal). Substitution Her er link til andre lægemidler, præparatet kan substitueres med i flg. Lægemiddelstyrelsen. Foto og identifikation I feltet identifikation kan man få oplysninger om farve, præg, kærv og se fotos af lægemidlet; det gælder tabletter, kapsler, insulinpenne, inhalatorer til astma og KOL samt enkelte andre lægemidler. Links til gældende produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen, EMA vises i en særskilt boks i venstre side af skærmen. Bemærk: For nogle præparaters vedkommende er enkelte af disse punkter udeladt, hvis omtalen er absurd (fx forgiftning med en inert salve), eller hvis der ikke har været oplysninger til...)
Klima og miljøpåvirkning af medicin (...tilgængelige information om emnet. 1. Klimapåvirkning På Medicin.dk kan du foreløbig finde information om, hvilke inhalatorer der indeholder klimaskadelige drivhusgasser (HFC-gasserne; norfluran og apafluran). Inhalatorer bruges typisk ved sygdomme som astma og KOL. Brug pulverinhalator frem for inhalationsspray På grund af de klimaskadelige drivhusgasser anbefaler man nu, at man bruger inhalatorer med pulver, så vidt det er muligt. Brug af inhalationsspray anbefales kun i særlige tilfælde, fx hvor patienten ikke er i stand til at bruge en inhalator med pulver, eller har behov for brug af en spacer. Se artikel fra Rationel Farmakoterapi i Sundhedsstyrelsen, no. 4, 2022. Se oversigt over pulverinhalatorer, inhalationssprays (link virker kun på Medicin.dk Pro) samt fordele og ulemper mellem de forskellige typer inhalatorer på Medicin.dk Pro. Hvor kan jeg se det? Hvis medicinen indeholder klimaskadelige drivhusgasser, vil det stå under det ny afsnit Klima og miljø, hvis du er på Medicin.dk Pro og i feltet Dosering, hvis du er på Medicin.dk Borger. 2. Miljøpåvirkning Visse lægemidler udgør en risiko for miljøet afhængig af, hvordan de bliver brugt, omdannet, udskilt og nedbrudt. Det kan fx være visse hormonpræparater eller celledræbende lægemidler, der påvirker vandmiljøet. I de tilfælde, hvor der er en kendt påvirkning af miljøet, kan du finde information om det i feltet Klima og miljø. Se et eksempel her . Medicinrester? Husk, du skal altid aflevere medicinrester på apoteket eller på anden korrekt måde, hvis du arbejder på et hospital eller plejecenter. Især hvis lægemidlet påvirker miljøet, bør du være særlig opmærksom. Læs mere om: Medicinrester og -affald Hvor kommer informationen fra? I opstartsfasen i 2023 kommer informationen på Medicin.dk primært fra lægemidlernes produktresumeer*, men også fra videnskabelige artikler fra fx Rådet for Grøn Omstilling, Sundhedsstyrelsen m.fl. *Et produktresume er det dokument, som medicinvirksomheden får godkendt deres lægemiddel på baggrund af. Green Pharma partnership I efteråret 2023 har vi igangsat partnerskabet Green Pharma partnership i samarbejde med Afdeling for Klinisk Farmakologi, Odense Universitetshospital. Samarbejdets hensigt er at styrke: 1) datagrundlaget for viden om klima- og miljøpåvirkning. 2) forskning på området og 3) formidling af klima- og miljøeffekter af lægemidler - målrettet sundhedsprofessionelle og borgere. Rejs skov med Medicin.dk I forbindelse med vores jubilæum i 2025, har vi i gangsat et skovrejsningsprojekt sammen med Klimaskovfonden, hvor vi planter skov og er med til at sikre rent drikkevand og biodiversitet i Høje Taastrup. Læs mere om skovrejsnings-projektet . Til...)
Redaktionelle principper på Medicin.dk Borger (...tilfælde vælger at forenkle eller udelade detaljer i informationen på Medicin.dk Borger. Tekster om medicin Beskrivelser af medicin udarbejdes og opdateres løbende af redaktionssekretariatet . Hver 14. dag opdateres informationer om priser og medicinpakninger i takt med Lægemiddelstyrelsens medicinpriser.dk. Den øvrige tekst om medicin revideres årligt og i takt med de ændringer, der sker på Medicin.dk Professionel. Da beskrivelserne af medicin på medicin.dk ikke kun udarbejdes efter myndighedsgodkendte dokumenter, men også efter klinisk erfaring, er der ikke altid fuld overensstemmelse mellem medicin.dk og de indlægssedler , der er godkendt af myndighederne. Erfaringsmæssigt ved vi, at det kan give anledning til usikkerhed, især ved information i forbindelse med graviditet og amning. Hvis teksten i medicin.dk afviger fra indlægssedlen, vil teksten derfor være tilføjet sætningen: Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen . På det indsatte link kan man få mere at vide om baggrunden for afvigelserne. Informationen på Medicin.dk Professionel oversættes til Medicin.dk Borger - dog undlades information om nedenstående, da det vurderes kun at have relevans for sundhedsprofessionelle: Dosering af lægemidler, som udelukkende anvendes på sygehuse, håndteres af specialuddannet personale, og hvor dosis udregnes til den enkelte patient (fx cytostatika). Visse bivirkninger, som udelukkende kan ses i blodprøver, ekg eller test, og som ikke umiddelbart kan mærkes af patienten. Særlige advarsler og tilstande, hvor lægemidlet ikke må anvendes, og som udelukkende er møntet på sygehuspersonale. Brug af anden medicin, hvor denne er injektionsvæsker eller infusionsvæsker og udelukkende til brug på sygehuse. Oplysninger til sygehuspersonale om håndtering og opblanding af lægemidler. Ved graviditet og amning er detaljerede oplysninger kun medtaget ved kategorien Må kun anvendes under visse forudsætninger. Varenumre og pris pr. DDD. Patientsikkerhed i forbindelse med personalets håndtering af medicin. Forgiftning. Ny medicin Når et nyt lægemiddel kommer på markedet i Danmark, optages det i Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser og kommer samtidig på Medicin.dk i en kort version. Efter yderligere 2-4 uger vil teksten være klar i sin fulde længde. Andre tekster på Medicin.dk Borger Redaktionen udvælger hvilke emner, der skal beskrives. Sygdomsbeskrivelser og undersøgelsesmetoder udarbejdes af en række lægefaglige specialister på baggrund af deres kliniske erfaring. Så vidt det er muligt, er det samme forfatter, der skriver om en sygdom til...)
Medicinrester og -affald (...til pap. Dette er medicinaffald og skal afleveres på apoteket: Medicin - både recept og håndkøb. Tabletter (piller), inhalatorer (med restfyld), medicinsk plaster (foldet sammen), salver, cremer, dråber, væsker til både mennesker og dyr. Injektionspenne fx insulinpenne Penne kan afleveres i en gennemsigtig pose ligesom andre medicinrester. Nogle insulinpenne kan afleveres i en ReturPen-pose til genbrug. Det gælder fx injektionspenne fra Novo Nordisk, Lilly og Sanofi. returpen-posen er gratis, og kan fås på apoteket. NB! Du skal altid fjerne nålen fra pennen, før du afleverer den på apoteket. Nålen lægges i en kanyleboks, som du får på apoteket (i nogle kommuner gratis - andre steder mod betaling). Skarpe genstande kan afleveres på apoteket, men apoteket er ikke forpligtet til at tage imod det. (Kontakt din kommune eller apoteket for at få mere at vide): Sprøjter, kanyler, ampuller og skalpeller skal lægges i en kanyleboks. Husk at lukke låget ordentligt på den fyldte kanyleboks, inden du afleverer boksen. Dette er IKKE medicinaffald og kan smides i din egen affaldsspand: Tom emballage Tomme medicinbøtter i plast eller glas samt tomme blisterpakninger skal du sortere efter din kommunens retningslinjer. Fx som plast, glas, pap eller restaffald. Elektronik Elektroniske termometre, blodtryksmålere m.m. skal du sortere som elektronisk affald. Plejeprodukter og kosttilskud Solcreme, kosmetik, lusemidler og andre plejeprodukter der ikke indeholder lægemidler, skal sorteres som husholdningsaffald efter de regler, der er i din kommune. Det samme gælder kosttilskud som fx vitaminer og mineraler. 1. Særlige regler for overskydende creme og gel på huden Hvis du får for meget creme eller gel på hænderne, når du bruger fx hormoncreme eller smertestillende geler, skal du tørre hænderne af med køkkenrulle, før du vasker dem, for at undgå creme eller gel i spildevandet. Smid papiret i skraldespanden - ikke i toilettet . På den måde hjælper du med at passe på miljøet og undgår, at unødvendige medicinrester ender i vores vand. Læs mere om Klima og miljø og lægemidler . 2. Særlige regler for kviksølv Termometre og batterier fra høreapparater som indeholder kviksølv, skal samles i en lufttæt kviksølvsbeholder (frysepose/syltetøjsglas). Sørg for at pakke knuste og defekte termometre ind, så hverken glasskår eller kviksølvrester kan give skade. Kviksølvsaffaldet kan afleveres på visse apoteker eller som farligt affald til...)
Medicin med på rejsen (...tillende midler og beroligende midler. 1. Medicin, der ikke har euforiserende virkning Patienten kan frit medbringe ikke-euforiserende medicin til eget brug på sin rejse. Det kan fx være antihistaminer, medicin mod astma og KOL, antibiotika, hjertemedicin, hudmidler og p-piller. Skal patienten flyve, anbefales det, at have medicinen i håndbagagen. For det første for at være sikker på at have medicinen, hvis den øvrige bagage skulle blive væk. For det andet kan kulde eller trykforhold i flyets bagagerum være skadeligt for nogle typer medicin. 2. Euforiserende medicin til Schengen-området . Danmark er med i Schengen-aftalen. Det betyder, at patienten kan få en Schengen-attest, populært kaldet et pillepas (men det er ikke et krav), som dokumenterer, at medicinen, som indeholder euforiserende stoffer, er til eget brug. Aftalen gælder for disse lande: Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Hvilke midler er euforiserende? Euforiserende midler er fx stærke smertestillende lægemidler, som indeholder morfinlignende stoffer, og beroligende, sløvende midler, fx benzodiazepiner, sovemidler og visse midler mod ADHD. Disse lægemidler vil typisk være på recept og mærket med en rød trekant på æsken. Hvis patienten bruger flere slags medicin, skal der udstedes en attest for hvert præparat. Bilag 1 i Bekendtgørelse om euforiserende stoffer er en liste med euforiserende stoffer. Du kan se på beskrivelsen af det enkelte lægemiddel på pro.medicin.dk, om der er behov for en Schengen-attest. Find det under overskriften Schengen-attest, se eksempel her . Bestilling af pillepas Man kan få lavet et gratis pillepas på apoteket. Det er en fordel, hvis man henvender sig på det apotek, hvor man køber eller købte medicinen. Er medicinen allerede købt, skal man medbringe en bon og emballage. Lægemidler - også håndkøbslægemidler - kræver lægerecept, før der kan udstedes et pillepas. Patienten skal desuden medbringe eget pas, da pasnummeret skal stå på pillepasset. Man kan også bestille et pillepas på apoteket.dk , hvor man kan læse mere om pillepasset. Pris og gyldighed Pillepasset er gratis og gyldigt i 30 dage. Skal patienten være væk i mere end 30 dage, kan personen rette henvendelse til rejselandets ambassade i Danmark for at få oplyst, hvordan man skal forholde sig. Evt. skal man have en recept af en læge i det land, man skal opholde sig i. Euforiserende midler til lande UDEN for Schengen-området Der gælder andre regler, hvis patienten skal have euforiserende midler med til lande uden for Schengen-området. Reglerne kan variere fra land til land, og man bør derfor henvende sig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark, for at høre, hvilke krav der gælder. Som regel vil det være nok at bede egen læge om at skrive en attest med: Patientens navn, fødselsdato og pasnummer Hvad patienten behandles for Hvad patienten behandles med (navn og styrke på din medicin) Hvilken mængde patienten er ordineret (mængde pr. dag). Attesten bør skrives på engelsk. Man kan spørge på ambassaden for det land, man rejser til, hvilke sprog de accepterer. Visse apoteker udsteder også medicinattester, og apoteket fastsætter selv gebyret for en sådan attest. Legalisering og oversættelse af attesten Lægens attest skal i visse til...)
Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...til forebyggelse af malaria ) hydrochlorthiazid ( vanddrivende middel ). Under bivirkninger kan du se, om din medicin ofte giver øget følsomhed over for lys. Det vil også stå i indlægssedlen. Læs mere om sol og medicin på Sundhed.dk . De tre solråd Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til solbeskyttelse , som består af tre vigtige råd: Skygge - i sær mellem kl. 12 og 15 Solhat og tøj Solcreme - brug faktor 30 (én håndfuld til én krop) Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, du kan gøre, er at søge skygge. Har du ikke mulighed for det, eller vil du gerne være i solen, skal du bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme. Desuden indskærper Sundhedsstyrelsen, at du bør undgå solarie . Hvordan virker solcremen? Produkter, der beskytter mod solen, kan købes som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Vælg en vandfast solcreme, da den holder bedre. Ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for at blive solskoldet. Men vær opmærksom på, at risikoen for at få soleksem , solkeratoser og hudkræft øges jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme. Når du vælger en solcreme, skal du være opmærksom på: solcremens evne til at beskytte dig - solcremens faktor hvilken stråling, den beskytter mod hvilken type filter, der er i cremen. Om solfaktor Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktortallet siger noget om, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i huden med solcreme på, i forhold til, hvis du ikke havde solcreme på. Har en solcreme faktor 30, så vil du kunne opholde dig 30 gange så længe i solen, før du bliver rød, som hvis du ikke havde solcremen på. Jo højere faktor en solcreme har, des bedre beskytter den. Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Sundhedsstyrelsen anbefaler , at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 30 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter. Om UV-stråling… Der findes to typer UV stråling; UV-A og UV-B. De fleste solcremer beskytter både mod UV-A og UV-B stråling. UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. (Huskeregel: A for aldring) UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft . (Huskeregel: B for brændt) UV-indekset viser styrken af UV-strålingen, og hvornår du skal passe på i solen. Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig i solen. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Du kan finde information om UV-indekset i dit lokalområde på dmi.dk. Læs mere om DMIs UV-indeks her . Om filter… Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Det kan gøres med: fysisk filter, der lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer stråling kemisk filter, som trænger ind i huden og opsuger solens stråling. Fysisk filter Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid. Titaniumoxid optages ikke gennem huden. Cremer med fysisk filter kan give huden et hvidt skær, når de smøres på. Det er en vigtig del af solbeskyttelsen. Det hvide skær forsvinder hurtigt igen. Kemisk filter Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når de nedre hudlag og forårsager skade. Smør rigeligt på ! Det er vigtigt, at du bruger nok solcreme, hvor tøjet ikke dækker. En god tommelfingerregel er én krop - en håndfuld. Og husk at smøre ca. 20 min. før du går ud i solen. Når du har smurt dig med solcreme, holder virkningen i nogle timer, men du skal smøre dig igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med håndklæde. Børn skal som regel smøres flere gange om dagen. Holdbarhed Holdbarheden på de fleste solcremer er ca. to år. Holdbarheden og dermed effekten kan imidlertid være nedsat, hvis solcremen opbevares forkert. Du skal opbevare solcremen ved stuetemperatur, undgå at der kommer sand eller andet snavs ned i den, og ikke lade den ligge i direkte sol. Hvis cremen ser underlig ud eller lugter mærkeligt, skal du ikke bruge den - uanset udløbsdatoen. D-vitamin og sol Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin for at kunne optage kalk og opbygge og bevare stærke knogler livet igennem. D-vitamin forebygger også en række sygdomme. De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig i timerne midt på dagen. Om vinteren, hvor vi får meget lidt D-vitamin fra solen, bruger kroppen af det lagrede D-vitamin, der er optaget i vores krop. Huden danner ikke mere D-vitamin, når der er dannet nok. Der er derfor ikke vundet noget ved at være længe i solen - kort tid flere gange om ugen er bedst i forhold til...)
Syv typer medicin kræver særligt fokus (...tilsigtede hændelser eller UTH'er. Syv typer medicin optræder igen og igen i indrapporteringer om alvorlige fejl. De syv typer medicin er: Insuliner og insulinanaloger (og visse andre diabetesmidler, fx metformin, som kun er relevant for sundhedsfaglige - se komplet liste på pro.medicin.dk) Warfarin , hepariner (kun relevant for sundhedsfaglige - se komplet liste på pro.medicin.dk), Direkte Orale Antikoagulantia (DOAKs) ( blodfortyndende midler ) Lavdosis methotrexat (bruges ved fx kræft, gigt og psoriasis ) Koncentreret kalium (bruges kun på hospitaler/sygehuse) Opioider (fx morfin , codein , fentanyl , methadon , oxycodon ) ( stærk smertestillende medicin ) Gentamicin (er en slags antibiotika, der fx bruges ved blodforgiftning (sepsis)) Digoxin (bruges ved forstyrrelser i hjerterytmen ). Hvad kan du se på medicin.dk borger? Ikonet vil fremgå i den øverste bjælke på ovenstående lægemiddelgrupper. På den måde kan du nemt og hurtigt danne dig et overblik over, om du skal være ekstra opmærksom når du tager din medicin. STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagnematerialet . Hvad kan du selv gøre - som patient eller pårørende? Kend din medicin. Hav styr på, hvilken medicin du får og af hvilken grund. Tjek din medicinliste, når du har været indlagt - er der dubletter? Spørg din læge eller på apoteket, hvis du er det mindste i tvivl. Oversigt over de syv typer medicin - og hvad du skal være opmærksom på: Hvis du eller din pårørende behandles med: Vær opmærksom på: Insulin Ikke at forveksle langsomt- og hurtigvirkende insulin. Kan give alvorligt for lavt og for højt blodsukker. Blodfortyndende medicin Ikke at få flere blodfortyndende midler samtidig medmindre det specifikt er aftalt med din læge. At behandlingen skal ændres i forbindelse med operation. Begge dele kan give livstruende blødninger. Methotrexat (lavdosis) At du kun skal have methotrexat én gang om ugen. Kan give livstruende nedsat immunforsvar. Koncentreret kalium Ikke at få for meget kallium. Behandling foregår kun på hospital. Kan give for høj koncentration af kalium i blodet. Stærke smertestillende (opioider) At gamle plastre fjernes, før nye sættes på huden. Ikke at tage flere stærke smertestillende kort tid efter hinanden - du skal give medicinen god tid til...)
Særligt fokus på syv lægemiddelgrupper (...tilsigtede hændelser (UTH). Rapporten sætter fokus på de lægemiddelgrupper, der gentagne gange optræder i indrapporteringer om fejl med medicin. Siden 2016 har det været de samme syv lægemiddelgrupper, der gentagne gange optræder i indrapporteringerne. De syv lægemiddelgrupper er : Insuliner og insulinanaloger samt orale og s.c. antidiabetika Warfarin , hepariner , Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) samt visse trombocythæmmere (ADP-hæmmere) og lavdosis ASA. Lavdosis methotrexat Kalium (både som depottabletter, oral opløsning og konc. til infusionsvæske) Opioider (fx morphin , fentanyl , methadon , oxycodon ) Gentamicin Digoxin . Print ud og hæng op! Hent skema over de syv lægemiddelgrupper - og hæng det i medicinrummet, på opslagstavlen eller hvor den bliver set: STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagne materialet . Forslag til sikkerhedsforanstaltninger Rapporten anbefaler samtidig en række sikkerhedsforanstaltninger, der kan mindske antallet af UTH'er (utilsigtede hændelser) med lægemidler: Forsøg at skabe ro omkring medicinhåndteringen Forsøg at gøre din kommunikation om lægemidler entydig og klar Bed en kollega dobbelttjekke, når du har beregnet en dosis Tjek indløbshastigheden på dråbetælleren og følg slangen fra patient til pumpe en ekstra gang Dobbeltkontrollér om ordinationen er i mg, i antal tabletter, i ml eller i.e. Vær særlig opmærksom på, om de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set Sørg for, at patienten kender den rette dosis og ved, hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages Vær med til at skabe en kultur, hvor det er i orden at spørge, hvis man er i tvivl. Medicin.dk og patientsikkerhed Medicin.dk har et fast samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og andre aktører, der arbejder med lægemiddelsikkerhed. Læs mere om samarbejdet her: Risikosituationslægemidler på Medicin.dk . Du har også mulighed for at købe adgang til kurset om risikosituationslægemidler , som er lavet i samarbejde med Gyldendal e-learning og Medicin.dk. Har du spørgsmål vedrørende patientsikkerhed, risikosituationslægemidler eller util...)
Kostråd ved irritabel tarm (...til symptomerne eller forværrer dem. Der findes kun meget sjældent egentlige fødevareallergier. Fokus i behandlingen har hidtil været fibre i form af groft brød, grøntsager og frugt, væske og motion. Fibertilskud i form af havregryn og loppefrøskaller kan give en vis lindring, men ikke hos alle, og hos nogle (med diarré) kan for mange fibre gøre symptomerne værre. Personer, som har forstoppelse , som det dominerende i deres tilstand, kan dog nogle gange have gavn af at få en gradvis optrapning af fibre, enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller. Da IBS symptomer varierer fra dag til dag, skal man være varsom med at tilskrive det man har spist, som årsag til symptomerne. Der kan ofte være tale om en tilfældighed, og det er vigtigt, at man spiser en fødevare flere gange (fx 10 gange), før den udelukkes fra kosten. Man skal være påpasselig med at udelukke mange fødevarer fra kosten, da den kan blive ensidig. En meget ensidig kost kan medføre mangeltilstande, påvirke livskvaliteten og i sig selv ende med at forværre symptomerne. Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse og/eller oppustethed, og helbreder ikke sygdommen. Som basisbehandling anbefaler man en forudsigelig og regelmæssig hverdag i relation til måltider, livsstil (stress), motion og toiletvaner. Indtagelse af frugt begrænses til ca. tre portioner om dagen. Hvis man har diarré, anbefales det at undgå sukkerfri pastiller og tyggegummi, som indeholder polyoler, der også ofte anvendes til slankeprodukter. Generelle kostråd ved irritabel tarm Spis tre hovedmåltider dagligt Spring ikke hovedmåltider over, og spis ikke sent om aftenen Spis flere måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Begræns indtaget af alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke Indtag 1.500 ml væske i form af vand eller ikke-koffeinholdige drikke dagligt Reducer indtaget af fedholdige/friturestegte fødeemner, såsom fast food, færdiglavede retter, snacks, kager, kiks, fede sovser Begræns frugtindtaget til ca. 3 stk. dagligt (240 g) Ved symptomer efter indtag af lactose anbefales at afprøve lactosefri produkter. Low FODMAP diet Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP (fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides og polyoler) er den, der i behandlingen af IBS er undersøgt i flest studier. Det er en kompliceret diæt, der består af tre faser; reduktion af FODMAPS, re-introduktion af enkeltvise FODMAPS og en efterfølgende individualiseret diæt. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som diarré og oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos mere end halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs. Diæten er krævende og bør altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at den ikke bliver for ensidig. Diæten ændrer bakteriesammensætningen i tarmen, hvilket gør at reintroduktion af fødevarer er vigtig og at diæten ikke bliver for omfattende og fiberfattig. Der er studier der tyder på, at en moderat/light udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen O ligosakkarider - en gruppe af korte kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder) D isakkarider - en gruppe af korte kulhydrater, der består af to molekyler M onosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle A nd - står for og P olyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer. (Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling. (Ananas, appelsin, kiwi og blåbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havregryn. En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af lactoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje lactose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten ofte lactosefri produkter. Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble, pære og vandmelon. Inulin er en lang kæde af fruktose og kaldes fructo-oligosakkarider. Det findes bl.a. i jordskokker og cikorie, men anvendes også som fiberkilde i fx mysli-og proteinbarer og visse kosttilskud. FODMAPS - som bør undgås i begyndelsen af diæten Monosakkarider Fruktoseholdige fødevarer Disakkarider Lactoseholdige fødevarer Oligosakkarider (fruktaner, galaktaner) Polyoler (sorbitol, mannitol, isomalt, maltitol, xylitol) Asparges Fløde Byg Abrikos Figen Flødeskum Hvede Honning Is Hvidløg Blomme Mango Kakaomælk Brombær Pære Mælk (ko, ged og får) Kidneybønner Sukkerfri pastil...)
Privatlivspolitik for DLI A/S (...tilknyttet, er aktuel eller potentiel Kunde/samarbejdspartner Bruger af en website/service/ydelse/system Borger eller fagprofessionel der retter henvendelse til medicin.dk. DLI er dataansvarlig for personoplysninger om dig beskrevet her. Personoplysninger kan også være omfattet af en anden privatlivspolitik i Lif-koncernen. Sådanne personoplysninger er ikke dækket af denne privatlivspolitik. Typer af oplysninger og formål Vi indsamler og behandler personoplysninger om dig afhængig af kategori. Derudover er der nogle formål, der er fælles for alle kategorierne. De er oplistet i tabellen længst nedenfor. Vi behandler også historiske oplysninger om nedenstående, indtil de bliver slettet. Du kan godt være i flere kategorier på samme tid. Når du bruger vores hjemmeside, placerer vi udelukkende nødvendige cookies. Læs mere om vores brug af cookies . 1. Kunde/samarbejdsparter Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Virksomhed og evt. stilling Hvis kontraktansvarlig: Kontrakt for samarbejdet (virksomhedskontrakt) Evt. faktureringsoplysninger Oplysninger som afgives i forbindelse med brug af vores systemer som led i samarbejdet; herunder DOK-systemet. At etablere og/eller varetage kunde-/samarbejdsrelationen; herunder løbende kontakt. Udsendelse af relevante informationer og nyhedsbreve, herunder at registrere statistik over åbninger, klik på links mv. At indgå kontrakt ift. samarbejde/køb af ydelse/service, levere i henhold hertil og sikre korrekt fakturering samt dokumentere den solgte ydelse. Evt. registrering og samarbejde for at kunne varetage drift, administration og levering af medicin.dk, undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. At sikre vedligeholdelse og opdatering af oplysninger om lægemidler mv. på medicin.dk og undersites. Drift, sikkerhed, vedligehold og udvikling af medicin.dk undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. 2. Bruger af en website/service/ydelse/system Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Loginoplysninger og evt. brugerrolle og/eller ip-adresse som adgangsgiver Oplysninger som afgives i forbindelse med brug af vores website/services/ydelser/systemer herunder IP-adresse. Brugeradfærd i form af besøgshistorik på et website. Ofte, men ikke begrænset til, følgende: - IP-adresse - Hvilke sider der åbnes - Hvor lang tid en side er åben - Hvornår en side åbnes (tidspunkt) - Hvilken browser der anvendes - Hvilket operativsystem der anvendes. Kontakt, registrering og samarbejde for at kunne varetage drift, administration og levering af servicen, systemet eller ydelsen; herunder Nordisk Identifikationssystem samt SPC UpToDate. At levere den service eller ydelse brugeren har adgang til. Drift, sikkerhed, vedligehold og udvikling af medicin.dk undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. At udarbejde statistik og aggregeret adfærdsdata der videregives i pseudonymiseret form. 3. Borger eller fagprofessionel, der retter henvendelse til medicin.dk Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Evt. stilling og/eller arbejdssted for fagprofessionelle Medicinrelateret henvendelse/spørgsmål i relation til oplysninger på medicin.dk og undersites. At besvare den registreredes henvendelse som led i at yde service og sikre høj kvalitet samt korrekt brug af oplysninger på medicin.dk og undersites. Fælles formål for alle typer registrerede Overholdelse af gældende lovgivning (fx EU’s databeskyttelsesforordning) og andre legitime formål, fx Dokumentationspligt Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen Drift, sikkerhed, levering af service samt statistik i forhold til brug af it-systemer og websites Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret brug og adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre, herunder bekræftelse af identitet Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter. Statistiske undersøgelser Tilfredshedsundersøgelser. Profilering Personoplysninger behandles ikke til profileringsformål i relation til ovenstående formål. Kilder Personoplysninger indsamles hos dig (telefonisk, mundtligt, skriftligt eller via diverse blanketter), din arbejdsgiver eller en anden virksomhed, du er tilknyttet, hjemmesider, apps, vores IT-systemer og andre sociale medier, samarbejdspartnere, mv. Oplysningerne kan være suppleret med offentligt tilgængelige oplysninger fra hjemmesider. Det juridiske grundlag for indsamling, behandling og videregivelse af personoplysningerne Det juridiske grundlag for vores indsamling, behandling og videregivelse af personoplysningerne er følgende: Emne Personoplysninger Juridisk grundlag Kontraktpart Hvis du personligt er part i en kontrakt med DLI, er behandling af en række oplysninger nødvendig af hensyn til opfyldelse af den kontrakt, som du er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af kontrakten. Art. 6, stk. 1, litra b i GDPR* Bogføringsloven Samtykke Eventuelle følsomme oplysninger afgivet ved henvendelse til medicin.dk via vores blanket. Art. 9, stk. 2, litra a i GDPR* Sikkerhedsforanstaltninger Oplysninger som er nødvendige i henhold til at overholde sikkerhedskravet i forbindelse med drift af administration af DLI’s services, systemer, websites og ydelser. Art. 6, stk. 1, litra c og art. 32 i GDPR* Andre personoplysninger Behandling og videregivelse af dine øvrige personoplysninger er nødvendig for, at DLI kan forfølge en legitim interesse, medmindre dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor. Vi har ved interesseafvejningen lagt til grund, at DLI’s legitime interesser er, at der er tale om en forretningsmæssig relation med dig eller din arbejdsgiver eller den virksomhed, du er tilknyttet. hvis du er modtager af et nyhedsbrev, at vi har en etableret kunde-/samarbejdsrelation til dig, at behandlingen omfatter oplysninger relateret til dit professionelle virke, samt at nyhedsbrevet indeholder relevant information om relaterede produkter/services. oplysningerne ikke relaterer til din privatsfære, medmindre du har en direkte aftale med DLI. hvis du er fagprofessionel, der henvender sig til medicin.dk, at vi har en interesse i at besvare din henvendelse som led i at yde service og sikre høj kvalitet samt korrekt brug af oplysninger på medicin.dk og undersites. der er tale om en relation, som du frivilligt deltager i, fx som bruger, kunde eller samarbejdspartner, og som du selv har et udbytte af. Videregive information om brugeradfærd i pseudonymiseret form til brug for analyse og statistik. Oplysninger gives alene til datterselskaber af DLI A/S. DLI har en interesse i både at beskytte og videreudvikle anvendte it-systemer. Art. 6, stk. 1, litra f i GDPR* * GDPR (General Data Protection Regulation) som er EU’s databeskyttelsesforordning. På danske ofte refereret til som databeskyttelsesforordningen. Frivillighed Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du os personoplysningerne frivilligt eller for at kunne indgå en kontrakt med os. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvenserne af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder At vi ikke kan indgå i en kunde-/samarbejdsrelation med dig; herunder have løbende kontakt med dig eller den virksomhed, du er ansat i eller på anden vis tilknyttet. At vi ikke kan give dig brugeradgang til vores services, ydelser og systemer. At vi ikke kan besvare din henvendelse til os. Samtykke Hvis behandlingen er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket, dog påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke. Databehandlere P.t. er vores databehandlere følgende: Hosting-udbydere af it-systemer og websites og deres underleverandører, som varetager hosting, drift, back-up og support Behandlere af løn og fakturering og deres underleverandører - pt. koncernforbundet selskab Udbyder af system til udsendelse af nyheder/informationsmails Udbyder af system til håndtering af digitale spørgeskemaer Derudover kan der være konsulenter eller it-konsulenter, som får adgang til oplysningerne som databehandlere. Overførsler til tredjelande I det omfang vi anvender databehandlere uden for EU (EØS), så benytter vi kun databehandlere, der lever op til et af følgende krav Har hjemsted i et tredjeland godkendt af EU-kommisionen Hvis de har hjemsted i USA, at de så er omfattet af EU-U.S. Data Privacy Framework Har indgået EU's standardkontrakter (SCC) for dataoverførsel. Opbevaringsperioder Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for 1. at varetage de angivne formål, og 2. at dokumentere vores ret til behandling af personoplysningerne vores overholdelse af regler om behandling af personoplysninger og anden lovgivning, fx bogføringsloven begge ift. forældelse af straf- og erstatningsansvar (absolutte frister), hvis relevant.Hvis det ikke er relevant, sletter vi oplysningerne forinden. Dine rettigheder Du har - med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning. Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet. Kontakt Hvis du har nogen spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte DLI. DLI Dansk Lægemiddel Information A/S Lersø Parkallé 101 DK-2100 København Ø Danmark Separat indsigelsestekst vedr. interesseafvejning Version: 1.0., dato: januar 2018 Du har ret til at - af grunde, der vedrører din særlige situation - at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, hvor hjemmelen er artikel 6, stk. 1, litra e) eller f), herunder profilering baseret på disse bestemmelser. Den dataansvarlige må derefter ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre den dataansvarlige påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Separat indsigelsestekst vedr. direkte markedsføring Version: 1.0., dato: januar 2018 Hvis personoplysninger behandles med henblik på direkte markedsføring, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger til sådan markedsføring, herunder at gøre indsigelse mod profilering, i det omfang den vedrører direkte markedsføring. Hvis du gør indsigelse mod behandling med henblik på direkte markedsføring, må personoplysningerne ikke længere behandles til...)
Mad og medicin (...tilskud. At du spiser disse ting indimellem betyder ikke noget, selvom du er i behandling med warfarin, men spiser du det dagligt i fx en uge, mindskes den blodfortyndende effekt. Af ukendte årsager mindsker avocado også virkningen af warfarin. K-vitamin findes især i: kål, broccoli, spinat, kikærter, sojaprodukter, tang og lever. Digoxin (hjerteglykosid) Indtag af store mængder kostfibre ved fx fibertilskud kan mindske virkningen af digoxin , fordi det mindsker mængden af frit digoxin i blodet. Da behandling med digoxin kun virker i bestemte koncentrationer, kan en kostomlægning til fiberrig diæt (ved fx forhøjet kolesterol ) give risiko for, at behandlingen med digoxin ikke får den ønskede effekt. Hvis du spiser meget fiberrigt og samtidig tager digoxin, kan det derfor være nødvendigt at justere den dosis digoxin, du tager. Kostfibre findes især i: kornprodukter, grøntsager og frugt. Vanddrivende medicin ( kaliumbesparende diuretika ) Tager du vanddrivende medicin (af den kaliumbesparende type, der indeholder spironolakton eller eplerenon ), og spiser du store mængder kaliumholdige fødevarer, kan du udvikle for høj koncentration af kalium i blodet (hyperkaliæmi). For høj koncentration af kalium i blodet kan i svære tilfælde være livstruende. Symptomer på forhøjet koncentration af kalium i blodet kan være træthed, kraftesløshed og forstyrrelser i hjerterytmen. Kalium findes i høj koncentration i: bananer, rosiner (og anden tørret frugt), spinat, melon, appelsiner, grapefrugt og tomater. Blodtrykssænkende medicin (calciumantagonister, nifedipin). Den blodtryksnedsættende effekt af nifedipin afhænger af koncentrationen af nifedipin i blodet, derfor er svingninger i koncentrationen uheldige. Høje koncentrationer giver øget risiko for lavt blodtryk, rødmen og hovedpine. Tager du kapsler eller almindelige tabletter med nifedipin sammen med mad, mindskes risikoen for bivirkninger uden at virkningen ændres. Tager du nifedipin som depottabletter sammen med mad, øges den blodtrykssænkende effekt væsentligt. Vær opmærksom på, om du tager nifedipin som kapsler , tabletter eller depottabletter . Hudmidler (bumser og psoriasis) Effekten af midlet isotretinoin , der bruges mod bumser (akne) , øges, hvis du tager det sammen med mad eller lige efter, du har spist. Lægen vurderer, hvilken dosis du skal have, ud fra den effekt, du har af behandlingen, og dine eventuelle bivirkninger For at sikre en konstant behandlingseffekt bør du derfor tage isotretinoin på samme måde, hver gang du tager det. Dvs. på samme tid i forhold til et måltid. Effekten af psoriasismidlet acitretin øges kraftigt ved samtidig fødeindtagelse. Lægen vil som regel dosere efter, at du tager medicinen sammen med mad, da du så kan nøjes med en mindre dosis. Læs om psoriasis . Antibiotika, der fx bruges mod infektioner med bakterier og nogle tilfælde af bumser (tetracyclin). Effekten af tetracyclin falder, hvis du tager det sammen med mad. Det gælder især mælkeprodukter og i endnu højere grad mad eller kosttilskud, der indeholder jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Selv mælk i te eller kaffe er nok til at mindske effekten af behandlingen væsentligt. Hvis du tager kosttilskud med jern, calcium, magnesium, aluminium og zink, bør der gå mindst tre timer, mellem du tager dit kosttilskud og tetracyclin. Pas især på mælkeprodukter og jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Antibiotika, der bruges mod alvorlige infektioner med bakterier (ciprofloxacin) Effekten af ciprofloxacin påvirkes ikke generelt af den mad, du spiser, men mælkeprodukter, jern, magnesium og zink mindsker effekten. Pas især på mælkeprodukter, jern, magnesium og zink. Svampemidler (Antimykotika) Effekten af medicin, der indeholder itraconazol øges markant, hvis du tager medicinen sammen med mad. Det skyldes formodentlig, at når du spiser, produceres der lidt mere mavesyre, og mavesyren medvirker til, at itraconazol opløses hurtigere og overføres til blodbanen. Tuberkulosemidler Effekten af isoniazid nedsættes, hvis du tager det sammen med mad. Du skal være forsigtig med mad, der indeholder tyramin, som fx lagret ost, rødvin, avocado og lever - det kan give forhøjet blodtryk , hvis du tager det sammen med isoniazid. Pas især på lagret ost, avocado, rødvin og lever. Midler mod gigtsmerter og inflammation ( Antiinflammatoriske og antireumatiske midler, NSAID ) Det anbefales, at du tager denne type medicin sammen med mad for at mindske risikoen for gener fra maven og tarmene, som fx mavesår . Kun hvis du har brug for hurtig effekt, kan du tage medicinen på tom mave. Midler mod knoglesygdomme ( bisfosfonater ) Effekten af bisfosfonater (alendronat og risedronat) mindskes betydeligt ved samtidig indtagelse af mad og op til...)
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Tilskud til ernæringspræparater fra sygesikringen
Tilskud til osteoporosemidler
Tilskudsblandinger (mature børn)
Glukokortikoider (kvalme og opkastning) (Til antiemetisk brug anses der ikke at være forskel mellem effekt og bivirkninger af de enkelte præparater, hvorfor det billigste kan vælges.)
Midler til behandling af arveligt angioødem (...Til behandling af hereditært angioødem findes en række præparater som kan anvendes ved dels akutte anfald, dels som profylakse mod tilbagevendende...)
β-blokkere og thiazider i kombination (...Til behandling af kan anvendes en kombination af et i moderat dosering og et i en lille ell...)
Antibakterielle midler til lokal brug (...Til behandling af kronisk inficerede hudlidelser, fx ulcus cruris, bør der aldrig anvendes topikale (lokale) antibiotika. Topisk behandling med clindamycin mod acne vulgaris bør ikke vare mere end 2-3 uger uden evaluering og bør kombineres med benzoylperoxid for at reducere risikoen for udvikling af antibiotikaresistens. Ved lokaliseret impetigo bør antiseptisk behandling med chlorhexidinsæbe og chlorhexidincreme være afprøvet, før eventuel behandling med fusidin creme. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at den eventuelt forkortede sygdomsvarighed ikke opvejer den øgede risiko for resistensudvikling. Det anbefales, at hudforandringerne podes, når patienten henvender sig første gang for at afgøre mikroorganismens antibiotikaresistens og følsomhed i forhold til...)
Midler mod vækstforstyrrelser (Til behandlingen af væksthormonmangel og væksthormon-insensitivitet anvendes henholdsvis væskthormon (somatropin) og insulinlignende vækstfaktor I (IGF-I).)
Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (Til immunsuppressiv terapi anvendes primært syntetiske glukokortikoider.)
Anæstetika til inhalation (...Til induktion af anæstesi ved inhalation foretrækkes sevofluran, da desfluran er luftvejsirriterende. Desfluran og sevofluran har lavere opløselighed i blod end de gamle inhalationsanæstetika, hvorfor optagelse og elimination i cerebrum sker noget hurtigere. Til...)
Lokalanalgetika med vasokonstriktor (...Til infiltrationsanalgesi bruges lidocain 2 % med vasokonstriktor. Ved forventet behov for stor dosis anbefales lidocain 1 % med adrenalin. Maksimal dosis for lidocain er 7 mg/kg ved adjuvering med vasokonstriktor. Til test af korrekt ekstravaskulær beliggenhed af epiduralkateter anvendes 3 ml lidocain 2 % med adrenalin. Ved intravenøs beliggenhed af epiduralkatetres spids ses takykardi og hypertension. Til epidural anæstesi anvendes lidocain 2 % med vasokonstriktor til kortvarige kirurgi. Til længerevarende indgreb kan anvendes bupivacain . Der er beskeden effekt af adrenalin på virkningsvarigheden af bupivacain. Derimod kan det være indiceret at tilsætte vasokonstriktor for at undgå blødning ved infiltrationanalgesi og perifer nerveblokade. Til spinalanæstesi er der ingen indikation for til...)
Sympatomimetika (mydriatika) (Til iritisbehandling og pupildilatation ved oftalmoskopi og før øjenoperation.)
Opioider (anæstetika) (...Til kortvarige anæstesier kan alle stofferne anvendes. De kortvirkende stoffer er lettere styrbare, men dyrere. Infusion af alfentanil og især remifentanil giver en god styrbarhed af analgesien, også til...)
Parenteral ernæring (...Til langt de fleste kliniske tilstande kan der anvendes standardblandinger af parenteral ernæring fremstillet på sygehusapotekerne eller industrielt producerede, hvis der tages hensyn til energibehovet. Hos patienter med påvirket organfunktion kan der være særlige hensyn i forhold til specielle tilskud eller valg af både aminosyrer og fedtemulsioner. Dette er omtalt under de enkelte præparater. Parenteral ernæring skal tilgodese behovet for energi og for alle livsvigtige fødekomponenter: protein, essentielle fedtsyrer, vand, elektrolytter, mineraler og vitaminer samt sporstoffer. Energikilder i parenteral ernæring er glucose og fedtemulsioner. Samtidig infusion af alle ernæringskomponenter er af metaboliske grunde mest hensigtsmæssig. Der anvendes ofte en eller nogle få standardblandinger, evt. to- eller tre-kammerposer med glucose, aminosyrer og fedtemulsion. Hvis standardblandingen er optimalt sammensat, vil behovet for de forskellige fødekomponenter blive til...)
Lokalanalgetika til overfladeanalgesi (...Til lokal analgesi inden anlæggelse af venekanyle eller blodprøvetagning bruges lidocain/prilocain. Til analgesi af slimhinder bruges typisk lidocain, evt. i kombination med chlorhexidin, hvis der ønskes samtidig desinficering. Ved behandling af hæmorider kan anvendes en kombination af glukokortikoider og lokalanalgetika. Til...)
Antiparkinsonmidler (...Til patienter under 70 år er levodopa eller de non-ergotderiverede dopaminagonister førstevalgspræparater, se behandlingsvejledning ovenfor. For dopaminagonister er det prisen og administrationsform, som afgør, hvilket der vælges. Vælges dopaminagonist som førstevalg er det meget vigtigt patient og pårørende er oplyst om impulskontrol bivirkninger, så der kan gribes ind i tide, se behandlingsvejledning ovenfor. Til...)
Glukokortikoider (...Til substitutionsterapi ved primær, sekundær og tertiær binyrebarkinsufficiens anvendes primært det naturligt forekommende glukokortikoid, hydrocortison, mens de syntetiske glukokortikoider primært anvendes til immunsuppressiv terapi. Substitutionsbehandling med hydrocortison bør generelt ikke erstattes af syntetisk glukokortikoid, men kan anvendes i nødstilfælde ved mangel på hydrocortison. Dexamethason kan undtagelsesvist være en del af behandlingen ved adrenogenitalt syndrom, hvor hydrokortison behandlingen kan suppleres med lavdosis dexamethason i udvalgte tilfælde. Ved anvendelse af et syntetisk glukokortikoid til substitutionsbehandling risikeres overbehandling med heraf følgende bivirkninger. Såfremt en patient har binyrebarkinsufficiens og behandles med syntetisk glukokortikoid som immunsuppressiv terapi, kan substitutionsbehandlingen med hydrocortison pauseres, hvis dosis af det syntetiske glukokortikoid overstiger den ækvivalente hydrcortison dosis. Men man kan vælge at bibeholde hydrokortison behandlingen, så alle er opmærksomme på behovet for substitutionsbehandling med hydrokortison. De syntetiske glukokortikoider, der anvendes ved inflammatoriske til...)
Acetylsalicylsyre (ASA) som trombocythæmmende middel (...Til tromboseprofylakse med ASA anbefales en vedligeholdelsesdosis på 75 mg daglig. Behandlingen medfører 2-3 gange stigning i risikoen for øvre gastro-intestinal blødning (ØGIB) (1719) (2872) . Risikoen stiger yderligere ved højere doser af ASA. Risikoen nedsættes ikke ved anvendelse af entero-coatede eller bufrede præparater. Til...)
Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...Tillægsbehandling med henblik på symptomforbedring hos patienter med moderat til svær spasticitet på grund af multipel sklerose (MS), som ikke har responderet til...)
Perampanel (Tillægsbehandling ved epilepsi med fokale anfald med og uden bilaterale tonisk-kloniske krampeanfald. Supplerende behandling ved generaliserede tonisk-kloniske anfald.)
Vehæmmende og uteruskontraktionshæmmende midler (...Tilstande, hvor en fortsættelse af graviditeten indebærer risiko for moder eller foster (bl...)
Antihistaminer til systemisk brug (...Tilstande, hvor histaminfrigørelse spiller en rolle: høfeber, rhinitis , conjunctivitis , urticaria , angioødem, hævelse efter insektstik, hudkløe, visse former for fødevareallergi eller -intolerans og serumsyge. Som supplement til adrenalin ved anafylaksi . Hudkløe, hvor stoffer i gruppen med antiserotonin- og antibradykininvirkning kan benyttes. Transportsyge , dvs. søsyge, køresyge og luftsyge, hvor stoffer med central antikolinerg virkning bør foretrækkes, se Kvalme og opkastning og tabel 2. Tilstande, hvor der som supplement til...)
Vitaminer (parenteral ernæring) (...Tilstrækkelige mængder af de forskellige vitaminer opnås lettest med kombinationspræparater indeholdende vitaminer i et indbyrdes forhold, som nogenlunde svarer til...)
Midler mod Fabrys sygdom (...til lysosomerne. Herved kan α-galactosidase-A-aktiviteten hos Fabry-patienter med behandlelige varianter i GL A-genet øges, hvorved ophobningen af Gb3 kan reduceres. Se endvidere : Medicinrådets evidensgennemgang vedrørende lægemidler til...)
Trombocytfunktionshæmmende midler (...til den aktiverede trombocytmembrans glykoprotein IIb-IIIa (GP IIb/IIIa), som via fibrinogen sammenbinder trombocytterne til et aggregat. Acetylsalicylsyre (ASA) hæmmer COX-1 irreversibelt. ASA har i profylakse dosis så kort halveringstid, at der hos patienter med normalt trombocyttal allerede efter 3 dages pause vil være tilstrækkeligt med funktionsdygtige trombocytter til...)
Albendazol (...tilhører gruppen af benzimidazol antibiotika med bred virkning på orme (helminter) og nogle protozoer som Giardia og visse Microsporidium -arter. Albendazol hæmmer polymeriseringen af tubulin, hvilket blokerer celledelingen. Andre mekanismer er hæmmet glucoseoptagelse, reduktion af glukogen depoter, nedsat indhold af ATP og hæmning af fumarat reduktase, som er et specifikt enzym for helminter. Albendazol er ikke registreret i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek, og de fleste infektionsmedicinske afdelinger har en generel tilladelse til anvendelse af albendazol, hvorfor patienten kan henvises til...)
Kaliumcitrat (...til behandling af nyresten og hypocitraturi samt til forebyggelse af tilbagevendende urinsyresten, cystinsten og visse typer af calciumholdige sten, hvor dannelsen af sten antages at være forårsaget af lav urin-pH og/ eller hypocitraturi. Det bruges også til...)
Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...til behandlingsophør eller justering. Ved sublingual behandling bør der observeres klinisk effekt i løbet af den første pollensæson. Ved subkutan behandling seponeres terapien, hvis der efter 12 måneder ikke foreligger objektiv eller subjektiv forbedring. Bivirkninger er hyppigst lokale og forbigående, men kan i visse tilfælde inkludere vaccinationsgranulomer på injektionsstedet. Disse ses særligt ved gentagne injektioner i samme område og ved anvendelse af depotformuleringer. Systemiske reaktioner forekommer sjældent, men fordrer nøje vurdering og eventuelt dosisreduktion eller ophør. Hos ældre og skrøbelige patienter bør behandlingen iværksættes med særlig forsigtighed. Behandlingsgevinsten skal vejes op imod risikoen for bivirkninger og patientens evne til at gennemføre et flerårigt forløb. Komorbiditet, kognitiv funktion og behandlingsadhærens bør inddrages i vurderingen. Ved svær allergi med øget risiko for systemiske reaktioner fx hos patienter med mastocytose, svær insektallergi eller utilstrækkelig effekt af konventionel immunterapi kan omalizumab overvejes som til...)
Diagnostik (Type- I allergi) (...tilstrækkelig. Hudtest Hudtesten er meget pålidelig ved allergidiagnostik, specielt ved luftvejssymptomer som astma og høfeber. Ved hudtest undersøges om mastceller i huden er i stand til at degranulere med frigørelse af bl.a. histamin ved kontakt med allergenet. Denne degranulering ses som udtryk for en specifik IgE-sensibilisering og degranuleringen udløser rødme, kløe og hævelse ved indstiksstedet som udtryk for en positiv reaktion. Falsk positive reaktioner kan udløses alene ved nåleprik (uden allergen) hos patienter med urticariel dermografisme. Dette fænomen ses ikke helt sjældent ved atopisk dermatitis. Desuden kan dårligt oprensede ekstrakter medføre en degranulering af mastcellerne på grund af irritanter eller aktivering af komplementproteiner. Luftvejsallergi skyldes oftest pollen fra græs, birk, el, hassel og bynke, husstøvmider og disses efterladenskaber samt hår og skæl fra hund og kat og visse skimmelsvampe. Der findes et stort antal overlappende allergene komponenter, specielt inden for græsarterne, men også blandt træer og i mindre grad inden for gruppen af dyreepiteler. Det betyder, at man ved at benytte en testserie på 8-10 luftvejsallergener til screening kan dække en meget stor del af det allergene spektrum. Hudtest med kommercielle ekstrakter har en mere begrænset plads ved diagnosticering af fødevareallergi , dels fordi allergenaktiviteten i ekstrakterne kan være betydeligt lavere end i friske råvarer, dels fordi de kun indeholder native (ikke tilberedte eller enzymatisk påvirkede) emner, og endelig fordi fødevarereaktioner kan optræde, uden at IgE er involveret. Kontrollerede provokationer kan være et nødvendigt supplement til anamnesen. Såkaldt prik-prik-test, hvor der først prikkes i fødeemnet og derefter i huden, giver for de fleste fødevarer mere sikre resultater end anvendelse af kommercielt tilgængelige ekstrakter. Provokationstest Provokation , hvor patienten udsættes for allergen under kontrollerede omstændigheder, kan være relevant, hvis en sikker diagnose ikke kan stilles vha. hudtest og måling af allergenspecifikt IgE. Det kan være tilfældet, hvis disse metoder ikke er tilgængelige eller tilstrækkeligt følsomme/standardiserede, som det er tilfældet fx ved lægemiddel- og fødevareallergi. Ved provokation er det også muligt at graduere den kliniske følsomhed for et allergen. Det kan være nyttigt, når en behandlingseffekt skal vurderes eller krav til...)
Amning (Ernæring til spædbørn og småbørn) (...til overgangskosten. Sundhedsstyrelsen anbefaler i Amning - en håndbog for sundhedspersonale, 2023 , at børn udelukkende bliver ammet til omkring 6-måneders-alderen. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. Tidspunktet for introduktion af overgangskost er afhængigt af barnets udvikling og parathed. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at overgangskost ikke bør introduceres, før barnet er 4 måneder og ikke meget senere end 6 måneder efter fødslen, hvilket også anbefales til præmature børn. Det ammede barn får 600-800 ml modermælk i døgnet, og mængden ligger nogenlunde konstant i alderen fra 1 til 6 måneder, selvom barnet i denne periode næsten fordobler sin vægt. Modermælk er optimalt sammensat til at dække spædbarnets behov både i forhold til næringsstoffer og i forhold til væske. Modermælken ændrer sig hele tiden, så den følger barnets behov i forhold til kvantitet og kvalitet af næringsstoffer. Modermælkserstatning er primært baseret på komælk. Modermælk adskiller sig på en række punkter fra modermælkserstatning og er meget forskellig fra sødmælk: Sammensætning af modermælk, modermælkserstatning og sødmælk pr. 100 ml Modermælk Typisk værdi Modermælks- erstatning Typisk værdi Sødmælk Typisk værdi Energi (KJ) 270-290 250-295 269 Energi (kcal) 65-70 60-70 64 Fedt (g) 3,5 3,8 3,5 Protein (g) 0,9 1,2-2,1 3,4 Valle/kasein 60/40 60/40 20/80 Kulhydrat (g) 6,7 5,5-10 4,8 Lactose (g) 7,2 6-7 4,7 Jern (mg) 0,03-0,09 0,2-0,9 0 Calcium (mg) 20-25 30-97 116 Vitamin A (µg) 30-60 35-127 31 Vitamin C (mg) 10 6,3-22 1,2 Vitamin D (µg) 0,03 0,6-1,9 0,1 Vitamin K (µg) 0,2-0,5 2,5-18 0 Modermælk og barnets tarm er tilpasset hinanden gennem evolutionen. Modermælkserstatninger har gennem årerne gennemgået og gennemgår fortsat udvikling der stiler mod at lette optagelsen af nødvendige næringsstoffer og komme så tæt på modemælk som muligt. Modermælk indeholder, udover næringsstoffer, en lang række faktorer, der er med til at beskytte barnet mod infektioner. Det er bl.a. leukocytter, sekretorisk immunglobulin A, humane mælke oligosakkarider laktoferin og lysozymer. Hyppigheden af akutte infektionssygdomme er mindre hos ammede børn, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner. Senere i barndommen ser det også ud til, at visse immunrelaterede sygdomme (fx type 1-diabetes) er mindre hyppige hos ammede børn. Modermælken indeholder desuden mange enzymer, vækstfaktorer og hormoner, der bl.a. har betydning for fordøjelsen og tarmens udvikling. Flere studier tyder på, at modermælk/amning også har en gunstig indflydelse på børns psykomotoriske udvikling. Amning beskytter mod udviklingen af mælkeallergi og astmatisk bronchitis/astma. Den beskyttende effekt ser ud til at være bedst hos børn med allergidisposition. I de seneste reviderede anbefalinger fra SST anbefales højt hydrolyseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning til børn i 1. leveuge, der har behov for at få tilskud af modermælkserstatning, såfremt barnet skal ammes efterfølgende. Dette uanset om barnet er disponeret for allergi eller ej. Fra 2. leveuge kan anvendes almindelig, komælksbaseret modermælkserstatning til alle mature børn, som har brug for modermælkserstatning som supplement til modermælken eller som fuld ernæring. Ammede spædbørn har overordnet en lidt lavere til...)
Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden) (...tilstande med relation til Malassezia species, såsom psoriasis i hårbund og ansigt (sebopsoriasis) og atopisk dermatitis (head and neck dermatitis) via hæmning af Malassezia svampen (2693) . Ciclopirox og miconazol (samt visse andre imidazolderivater) har tillige en antibakteriel effekt og kan anvendes til behandling af erythrasma. Terbinafin er en allylamin, der har bedst effekt over for dermatofytter, hvor det er fungicidt. Effekten på gærsvampe er mindre udtalt (høje MIC-værdier). Ved lokal applikation kan en til...)
Amphotericin B (systemiske svampeinfektioner) (...tilhører gruppen af polyen-antimykotika. Stoffet bindes reversibelt til ergosterol i svampenes cellemembran, hvorved membranpermeabiliteten øges. Amphotericin B er overvejende fungicidt, og virkningen er uafhængig af svampens væksthastighed. Resistens ses hos Aspergillus terreus, Aspergillus flavus og C. lusitaniae -isolater og er også påvist hos enkelte C. glabrata- og C. krusei- isolater i Danmark. Amphotericin B har et lavt terapeutisk indeks, men det er i visse studier vist, at præmedicinering med 0,5 l isotonisk natriumchlorid og paracetamol reducerede bivirkningerne. Konventionelt amphotericin B er ikke længere markedsført, men kan fås med udleveringstilladelse. Liposomal amphotericin B i form af et lipidkompleks, indesluttet i liposomer eller i kompleks med natriumcholesterylsulfat adskiller sig farmakokinetisk og toksikologisk fra konventionelt amphotericin B, da disse lipidformuleringer i mindre grad kumuleres i nyrevæv med lavere nyretoksicitet til følge. Selv om disse formuleringer er meget dyrere, bør de generelt foretrækkes - specielt hos patienter med nyresygdom eller ved samtidig behandling med andre potentielt nyretoksiske farmaka, da toksicitet af konventionel amphotericin B ofte fører til seponering og forlænget indlæggelse på grund af nyreinsufficiens. AmBisome® har bedst penetration til...)
Tricykliske antidepressiva (TCA) (...til et tricyklisk antidepressivum (neurotoksicitet, kramper, serotoninsyndrom (hypertermi, hypertension, myoklonus, konfusion)). Der bør gå mindst 14 dage mellem seponering af isocarboxazid og start på behandling med tricykliske antidepressiva. Antipsykotika, fluoxetin, fluvoxamin og paroxetin, men ikke citalopram og sertralin, giver i terapeutiske doser anledning til øgning i plasmakoncentrationen af tricykliske antidepressiva gennem kompetitiv nedsættelse af leverens biotransformation. Betydningen af den øgede plasmakoncentration i relation til kliniske effekter kendes ikke. Ekg-forandringer og CNS-toksicitet er beskrevet. Det til...)
Midler mod kvalme og opkastning (...tilitetsstimulerende midler metoclopramid domperidon Serotonin-receptorantagonister (5-HT3-receptorantagonister) granisetron ondansetron palonosetron Neurokinin-receptorantagonister aprepitant netupitant Benzodiazepiner lorazepam Glukokortikoider Cannabinoider Antikolinergika: Ved transportsyge med opkastning kan plaster ( hyoscin ) være at foretrække frem for tabletbehandling. Antihistaminer: De sederende antihistaminer har størst effekt ved transportsyge (dvs. vestibulært induceret kvalme og opkastning). Antihistaminer har ingen effekt på kemoterapi-induceret kvalme og opkastning. Kombinationen doxylaminsuccinat og pyridoxin (vitamin B 6 ) er registreret til graviditetsbetinget kvalme og opkastning. Dopamin-receptorantagonister: Den centrale kvalmestillende effekt er næppe væsentlig forskellig mellem stofferne, men variationer i bivirkningsmønstret kan bruges terapeutisk. Serotonin-receptorantagonister: Anvendes til postoperativ samt kemoterapi- og stråleterapi-induceret kvalme og opkastning. Der synes ikke at være forskel i effekt eller bivirkninger af de enkelte præparater, men ondansetron og granisetron er bedst undersøgt. Til kemoterapi-induceret kvalme og opkastning er serotonin-receptorantagonisterne effektive til behandling af den akut udløste kvalme og opkastning (dvs. opstået < 24 timer efter behandlingsstart), mens der ikke er dokumenteret effekt ved den sene kvalme og opkastning. En undtagelse er palonosetron , som har vist effekt op til 5 døgn efter kemoterapi. Der er ikke evidens for effekten af serotonin-receptorantagonister ved kvalme og opkastning hos patienter med kræft, der ikke er i kemo- eller stråleterapi, og bør ikke være førstevalg. Ved opioidinduceret kvalme og opkastning eller transportsyge er serotonin-receptorantagonister ikke effektive, ligesom evidensen ved graviditetsrelateret kvalme og opkastning er sparsom og derfor ikke tilrådes. Neurokinin-receptorantagonister: Aprepitant er bedst undersøgt ved kemoterapi-induceret kvalme og opkastning. I kombination med serotonin-receptorantagonist og binyrebarkhormon er aprepitant effektiv som forebyggelse af akut og sen kvalme udløst af visse former for kemoterapi. Ved sen postoperativ kvalme og opkastning er aprepitant effektiv hos udvalgte patienter. Netupitant findes kun i kombination med palonosetron. Benzodiazepiner: Der er ingen evidens for anvendelsen af benzodiazepin som antiemetikum. Imidlertid er der empirisk belæg for anvendelsen af lorazepam ved forventningskvalme og opkastning. Glukokortikoider: Methylprednisolon eller dexamethason er effektive enten som monoterapi eller i kombination med andre antiemetika. Andre glukokortikoider i ækvipotente doser kan formentlig anvendes med samme effekt. Glukokortikoider kan anvendes til postoperativ kvalme og opkastning og til kvalme og opkastning i forbindelse med kemoterapi og strålebehandling. Cannabinoider: Medicinsk cannabis kan anvendes ved refraktær kvalme og/eller opkastning efter kemoterapi, hvor behandling med konventionelle antiemetika har svigtet, jævnfør forsøgsordning med medicinsk cannabis. Evidensen for anvendelsen af cannabinoider er ganske sparsom, da der ikke foreligger sammenlignende studier mellem moderne antiemetisk behandling og cannabinoider (3475) . Cannabinoider er ikke indiceret ved andre udløsende årsager til...)
Antimetabolitter (...thylering spiller en rolle i lighed med effekten af HDAC-hæmmere, der henvises i øvrigt til...)
Antiinflammatoriske og antireumatiske midler (...til, omtales grupperne som csDMARD (conventionel synthetic),bDMARD (biologic) og tsDMARD (targeted synthetic). csDMARD (conventionel synthetic disease modifying anti-rheumatic drugs) omfatter: visse cytostatika ( methotrexat og cyclophosphamid ) sulfasalazin ciclosporin leflunomid azathioprin mycophenolatmofetil chloroquin og derivater . De anvendes ved reumatoid artritis og andre inflammatoriske sygdomme. Virkningen indtræder i løbet af 2-4 måneder. Tidlig diagnostik og csDMARD-terapi er, sammen med intraartikulær binyrebarkhormon, hjørnestenene i behandlingen af artritis. Behandling med DMARD er en specialistopgave. Methotrexat er førstevalg ved reumatoid artritis, typisk kombineret med intraartikulære injektioner. Behandlingen bør startes samme dag, som diagnosen stilles. Ved utilstrækkelig virkning af methotrexat efter 3 måneder eller bivirkninger af oral monoterapi er der dokumentation for effekt ved skift til s.c./i.m. methotrexat. Hvis der fortsat ikke er remission efter 2-3 måneder, skiftes til kombinationsbehandling, såkaldt trippelterapi i form af methotrexat + sulfasalazin + hydroxychloroquin eller b/tsDMARD behandling efter Medicinrådets rekommandationer og gældende NBV . Se endvidere de nævnte behandlingsvejledninger i Inflammatoriske reumatiske sygdomme . Mere end 20 % af patienter med reumatoid artritis får behandlingen suppleret med et biologisk præparat. Glukokortikoider Injektion af glukokortikoider i led, slimsække og seneskeder har en lokal antiinflammatorisk effekt, se Glukokortikoider til injektion i led og bløddele . Særligt tidligt i sygdomsforløbet har intraartikulære injektioner stor betydning for at få sygdommen hurtigt i ro. De vigtigste indikationer for systemisk anvendelse af glukokortikoider ved inflammatoriske reumatiske sygdomme er akutte inflammatoriske forandringer i interne organsystemer, hvor aktiviteten ikke lader sig kontrollere med andre antireumatika. Effekten er hurtig indsættende og kan være livsreddende. Anvendelsen af systemisk glukokortikoid begrænses af risikoen for alvorlige uønskede virkninger. Systemisk steroid ved reumatoid artrtitis bør begrænses til udvalgte tilfælde og bør anvendes i lavest mulige dosis i kortest mulige tid. Glukokortikoider til...)
GnRH-agonister (...til gynækologiske lidelser, hvor man ønsker en suppression af gonadotropinerne for at reducere de endogent producerede østrogener, fx ved endometriose, fibromyomer og pubertas praecox. Desuden til hæmning af de endogene gonadotropiner under stimulationsbehandling som led i in vitro-fertilisering (IVF). Goserelin , Leuprorelin og Triptorelin er registreret til brug ved prostatacancer. Goserelin er endvidere godkendt tilvissetilfælde af brystkræft. GnRH-analogen Nafarelin kan anvendes til præoperativ behandling af fibromyoma uteri. Herved mindskes fibromyomernes størrelse, hvilket kan lette operationen. GnRH-agonister kan ligeledes anvendes til behandling før endometrieresektion og som alternativ til hCG til...)
Ketamin (...s adgang ikke er mulig. Længerevarende anæstesi ved kontinuerlig infusion samt anæstesi til hypovolæmiske patienter. Anæstesiindledning og anæstesi/analgesi på ulykkessteder præho...)
ACE-hæmmere (Arteriel hypertension Hjerteinsufficiens Forsinkelse af udvikling og hæmning af progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske nefropatiformer med proteinuri.)
Asparaginase (...ige af eksogen tilførsel. Ved behandling med asparaginase reduceres koncentrationen af cirkulerende asparagin, hvorved lymfoblasternes ikke tilføres den nødve...)
Azathioprin (...et som en antimetabolit. Visse cytostatika bruges som immunosuppressiva, og azathioprin tilhører denne gruppe sammen med cyclophosphamid og methotrexat. Azathioprin har været anve...)
Monobactam kombineret med β-laktamasehæmmer (β-laktamantibiotika) (...til behandling af voksne med infektioner, der skyldes aerobe gramnegative organismer, hvor der er begrænsede behandlingsmuligheder og desuden til komplicerede intraabdominale infektioner sammen med metronidazol. Til behandling af komplicerede urinvejsinfektioner, herunder pyelonefritis og ved nosokomiel pneumoni inklusive ventil...)
Medicinsk cannabis (Analgetika) (...ens for virkning ud over placebo, men intet tyder på bedre effekt af cannabis i forhold til konventionelle præparater (5927) . For yderligere se også Liste over optagne cannabispr...)
Diuretika (hypertension) (...til at overveje andre behandlingsmuligheder til nye patienter eller i forbindelse med justering af behandlingen for patienter, som ikke er velbehandlede. Der er ikke fundet en association til andre typer diuretika. Se i øvrigt Thiazider . Loop-diuretika er særligt indiceret til hypertensionsbehandling af patienter med kardiale ødemer og patienter med nedsat nyrefunktion (eGFR < 45 ml/min/1,73 m 2 ). Man må i disse tilfælde ofte anvende store doser; 3-4 mg bumetanid eller 125-500 mg furosemid eller mere dagligt. I til...)
β-receptorblokerende midler (...almindeligvis for veldokumenteret sikkert, men de fleste kliniske studier relaterer sig til intervention efter 1. trimester. Atenolol, labetalol, propranolol og metoprolol kan anv...)
Antitrombin (...ns antitrombinaktivitet. Antitrombinaktivitet bør bestemmes mindst 2 gange i døgnet, indtil patienten er stabiliseret, derefter dgl. og altid umiddelbart før næste infusion. Det b...)
Lecanemab (...til moderat demens. Der er ikke data fra placebokontrollerede studier udover 18 måneders behandling, men forlængelsesstudier og modellerede data indikerer, at der er en vedvarende effekt også efter 18 måneder. Som nævnt, er det usikkert, at påvisning af fjernelse af amyloid fra hjernen (ved amyloid PET eller måling af amyloid i CSV) kan anvendes som et stopkriterium. Seponering kan overvejes, hvis der er tvivl om effekten. Behandlingen skal seponeres ved udvikling af kontraindikationer såsom behov for opstart af anti-koagulantia og i visse tilfælde ved udvikling af ARIA (tabel 1): Tabel 1 Radiografisk sværhedsgrad* Let Moderat Svær ARIA-H** Asymptomatisk Behandling kan fortsætte Pausér Pausér Symptomatisk Pauser Pausér Pausér ARIA-E Asymptomatisk Behandling kan fortsætte Pausér Pausér Symptomatisk Pausér Pausér Pausér * Se produktresumé eller speciallitteratur for definitioner ** Ved intracerebral blødning > 1 cm bør behandling seponeres Genoptagning af behandling efter ARIA Ved ARIA-E kan behandling genoptages efter radiografisk resolution, og såfremt eventuelle symptomer er remitteret. Ved gentagne tilfælde (mere end 1 tilfælde) af ARIA-E af moderat eller svær radiografisk ARIA-E eller ved symptomatiske tilfælde, bør behandling seponeres permanent. Ved radiografisk svær ARIA-H bør behandling permanent seponeres. I andre tilfælde, kan det overvejes at genoptage behandling, såfremt der er radiografisk stabilisering og, hvis relevant at symptomer er remitteret. Beslutningen bør bero på en samlet, klinisk vurdering om behandlingen i det til...)
Alkylerende midler (...dling af mycosis fungoides (Kutant T-cellelymfom). Cyclophosphamid: Bryst- og i sjældne tilfælde ved ovariecancer samt ved hæmatologiske sygdomme. Ifosfamid: Sarkomer og i visse s...)
Intravenøs anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...ontraststoffet hos patienter med normal nyrefunktion. Man bør heller ikke indsamle urin til analyse inden for 24 timer efter indgift af kontrast, da der forekommer interaktion mel...)
Bisfosfonater (osteoporose) (...til farmakologisk osteoporosebehandling, til behandling af hypercalcæmi og visse sjældne knoglemetaboliske sygdomme samt til at reducere risikoen for skeletrelaterede komplikationer ved forskellige former for malign sygdom (se Bisfosfonater (hypercalcæmi) ). Bisfosfonater hæmmer knogleresorptionen (antiresorptiva) ved at reducere osteoklast aktiviteten. Behandlingen fører initialt til en øget knoglemineraltæthed (BMD) på 5-9 % i columna og på 2-6 % i hofteregionen, hvorefter BMD stabiliserer sig på det opnåede niveau. Forskellige bisfosfonater forårsager en antiresorptiv effekt gennem forskellige molekylære virkningsmekanismer 7073 - Molecular mechanisms of action of bisphosphonates and new insights into their effects outside the skeleton . Størrelsen af den relative risikoreduktion for fraktur varierer, ligesom effekten på forskellige frakturlokalisationer (hoftenære og perifere frakturer) er dokumenteret i varierende grad for de forskellige bisfosfonater, se tabel 1 i Farmakologisk frakturprofylakse . Det er uvist, hvorvidt disse forskelle kan tilskrives forskellige virkningsmekanismer eller forskelle i design af de studier, som har ført til, at præparaterne har opnået markedsføringstil...)
Antineoplastiske midler (...Til sammenligning var frekvensen 5,6 % og 0,3 % for henholdsvis alvorlige bivirkninger og død for patienter, der fik placebo. En forekomst af alvorlige bivirkninger på ca 20 % svarer til det niveau, der gælder for tolerabilitet i registreringsstudier, men som det fremgår, sandsynligvis lidt overestimeret. Bivirkninger kan inddeles i akutte og sene samt i generelle og specifikke. Disse forårsages af en påvirkning af cellerne i de normale væv. De mest følsomme er væv med relativt stor celleproliferation, dvs. især knoglemarv, det gastro-intestinale epitel, hårsække samt kimepitelet i gonaderne. Typiske akutte generelle bivirkninger er knoglemarvssuppression (anæmi/trombocytopeni/leukopeni), kvalme, opkastninger, slimhindegener (ulcerationer), diarré og/eller obstipation, hårtab, træthed og almen utilpashed. De akutte bivirkninger er almindeligvis reversible. Visse cytostatika kan give neuropati med føleforstyrrelser, enten som akutte og/eller sene bivirkninger. Bivirkninger fra midler fra andre klasser end cytostatika er mere specifikke og knytter sig til de enzymer eller signalerings/metaboliseringsveje, de er rettet imod. Terapeutiske monoklonale antistoffer kan medføre akutte reaktioner i forbindelse med infusion der skyldes frigørelse af cytokiner. Tilstanden kan forveksles med genuin lægemiddelallergi, men håndteres på anden vis. Infusionsreaktion betyder kun sjældent, at patienten ikke fortsat kan behandles med det pågældende lægemiddel. Specifikke bivirkninger relaterer sig til specielle stoffer eller stofklasser. Både akutte og specifikke bivirkninger kan medføre pausering, dosisreduktion eller seponering af behandlingen. Hvis kemoterapi medfører et hurtigt og stort cellehenfald, kan der opstå hyperurikæmi (ses fortrinsvis ved højmaligne hæmatologiske sygdomme). Ubehandlet kan hyperurikæmi medføre uræmi pga. uratudfældninger i nyretubuli (tumorlysesyndrom). Profylaktisk behandling med allopurinol eller rasburikase er ofte nødvendig. Udover hyperurikæmi, kan stort cellehenfald medfører alvorlig hyperkaliæmi og hypocalciæmi. Det er vigtigt at tage forholdsregler mod tumorlysesyndrom ved visse særligt aggressive hæmatologiske cancere. Senfølger efter kræftbehandling omfatter både fysiske og psykiske forandringer, der kan opstå under eller efter kræftbehandling, og som kan vare ved i måneder eller år. Senfølger kan ses hos ca. halvdelen af alle patienter. Senfølgerne kan forårsages direkte af den givne behandling, men kan også skyldes sygdommen eller en kombination af begge dele. Senfølger omfatter fx nervebetændelse, nedsat syn eller hørelse, hjerteproblemer, lungeskader, nedsat nyrefunktion, vandladnings-/afføringsproblemer, slimhindeproblemer, nedsat immunforsvar, knogleskørhed, kunstig overgangsalder, tandskader, depression, angst og kronisk træthed/fatigue. Dertil ses risiko for udvikling af sekundær cancer og infertil...)
NSAID (...tilsvarende. Kombinationsbehandling med flere forskellige NSAID frarådes ved utilstrækkelig effekt af et NSAID, idet der i stedet opnås øget risiko for bivirkninger. I stedet må man ved utilstrækkelig effekt overveje skift til andet NSAID, da det er velkendt, at den terapeutiske effekt af et NSAID kan variere meget fra individ til individ. Skønsmæssigt dør mere end 100 personer i Danmark hvert år pga. NSAID-induceret gastro-intestinal blødning og perforation. Risikoen er størst hos ældre. Antallet af dødsfald pga. kardiovaskulære bivirkninger er ikke opgjort. I meget sjældne tilfælde kan også andre bivirkninger, fx knoglemarvsaplasi, medføre dødsfald. Gastro-intestinale bivirkninger Der kan opstå ventrikelulcera og ulcuskomplikationer som ventrikelblødning eller ventrikelperforation samt slimhindeulcerationer længere nede i tarmen, og dette kan opstå uanset præparatets formulering og administrationsvej. Øvre dyspepsi angives af ca. 30 %, og gastroskopisk påvises ventrikelulcerationer hos ca. 30 %, men fundene korrelerer meget dårligt. 1,5 % i langvarig NSAID-behandling får pr. behandlingsår kompliceret ulcus med en gastro-intestinal blødning eller perforation med en mortalitet på 10 %. Risikoen er især høj hos patienter > 65 år, ved samtidig glukokortikoidbehandling, dårlig almentilstand og ved anamnestisk tidligere ulcussygdom. Risikoen øges med højere doser, men ses også ved lavdosis ASA-behandling. Der er ligeledes risiko for nedre gastro-intestinal ulcus. Andre mindre alvorlige gastro-intestinale bivirkninger (diarré eller obstipation) forekommer hos 1-10 %. Alvorlige gastro-intestinale bivirkninger forekommer også ved COX-2-selektive NSAID, men sjældnere. Kardiovaskulære (CV) bivirkninger Behandling med NSAID øger risikoen for arteriel trombose. Tromboserisikoen er specielt øget ved eksisterende CV-sygdom eller ved disponerende risikofaktorer hertil, og risikoen er generelt relateret til dosis og behandlingsvarighed. Visse præparater og doser er dog ikke sikkert fundet associeret til tromboserisiko, og en hel del præparater har indtil nu ikke været mulige at evaluere pga. utilstrækkelige data. Selektive COX-2-hæmmere var de første præparater, hvor en dosisafhængig øget risiko for kardielle og cerebrale tromboser blev påvist. Siden er øget risiko også påvist for visse non-selektive NSAID endog hos hjerteraske personer. Flere registerundersøgelser har således påvist dosisafhængig øget risiko for død eller AMI ved hjerteraske, ikke blot ved COX-2-hæmmere (absolut risikoøgning var 1 dødsfald pr. hhv. 14.000 og 20.000 behandlede pr. år), men også ved diclofenac (1 dødsfald pr. 77.000 behandlede pr. år) og i mindre grad ved ibuprofen (1 dødsfald pr. 432.000 behandlede pr. år) (1389) . I undersøgelsen var kun ovennævnte NSAID, samt COX-2-selektive NSAID, evaluerbare. Fundet af tromboserisiko er i overensstemmelse med en metaanalyse (1749) , inkluderende de samme præparater, også ved non-selektive NSAID. Samme ses i et tidligere stort amerikansk kohortestudie, hvor tromboserisikoen (AMI eller apopleksi) ved selektive COX-2-hæmmere i forhold til placebo var øget relativt x 2,5-3,9 afhængigt af præparat, dosering og patientgruppe. Den absolutte risikoforøgelse for celecoxib var dosisafhængig, og ved 400 mg eller 800 mg dgl. henholdsvis 1,3 % og 2,1 %. IRF/Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab fraråder selektive COX-2-hæmmere og non-selektive NSAID med overvejende COX-2-hæmning, såsom etodolac, diclofenac og meloxicam til patienter med erkendt kardiovaskulær sygdom grundet formodet større kardiovaskulær risikoprofil af disse stoffer. Selskabets anbefalinger ved behov for NSAID er naproxen (≤ 500 mg dgl.) eller ibuprofen (≤ 1.200 mg dgl.) (6929) (5516) . Et prospektivt studie med > 24.000 reumatologiske patienter behandlet i > 20 måneder viste ingen forskel i CV-bivirkninger mellem ibuprofen, naproxen og celecoxib i lav dosis (2995) . Flere studier viser, at patienter med reumatoid artritis har mindre risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved NSAID-behandling end non-RA patienter (2565) . Pga. en vand- og natriumretinerende virkning af NSAID og dermed hæmning af loop-diuretikas effekt, kan det være nødvendigt at øge dosis af loop-diuretika ved behandling af hjerteinkompensation eller hypertension. Samme mekanismer menes at være forklaringen på fundet i en dansk case-control-undersøgelse, hvor non-selektive NSAID (eksklusiv ASA) og COX-2-hæmmere synes at øge risikoen for atrieflimren, om end i ringe grad. 4-7 ekstra tilfælde af atrieflimren pr. 1.000 nye NSAID-brugere opstår pr. år. Naproxen og ibuprofen var også i denne undersøgelse forbundet med laveste risiko (1893) . Allergiske reaktioner Allergiske og allergilignende bivirkninger omfatter både hududslæt (herunder urticaria) og Quinckes ødem, allergisk rhinitis, næsepolypper, astma og optræden af symptomer som ved serumsyge. I sjældnere tilfælde kan der forekomme anafylaktisk shock. Det er muligt, at de allergiske symptomer skyldes hæmningen af prostaglandinsyntesen med sekundær øget dannelse af leukotriener. Dette kan være forklaringen på en tilsyneladende krydsallergi mellem NSAID. Alvorlige hudreaktioner (hvoraf nogle var fatale, inkluderende eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) har været rapporteret, men meget sjældent. Risikoen synes at være størst den første måned, hvor enhver optræden af hududslæt, mucosalæsioner eller ethvert andet tegn på hypersensitivitet bør føre til behandlingsophør. Hæmatologiske bivirkninger For flere af stofferne er der beskrevet enkelte tilfælde med udvikling af agranulocytose, trombocytopeni og aplastisk anæmi, heraf få med dødelig udgang. Den årlige incidens er < 1/100.000. Disse bivirkninger optræder hyppigst ved brug af fenylbutazon, som ikke bør anvendes til langtidsbehandling. ASAs hæmning af trombocytternes aggregationsevne er irreversibel i modsætning til de øvrige NSAID. Enkelte tilfælde af autoimmun hæmolytisk anæmi er beskrevet. Symptomer fra centralnervesystemet Hovedpine, svimmelhed, konfusion og evt. kognitiv dysfunktion kan ses - og relativt hyppigt hos ældre. Sjældne bivirkninger er søvnforstyrrelser, depression og paræstesier. Sjældent er beskrevet tilfælde med aseptisk meningitis eller neuritis optica. Ved intoksikation kan ses koma og kramper. Hepatotoksicitet Enzymstigninger, der tyder på påvirkninger af leverparenkymet, kan ses ved de fleste NSAID. Forandringerne er sædvanligvis reversible ved seponering, men svær - undertiden kolestatisk - toksisk hepatitis er beskrevet i enkelte tilfælde. Nyre- og urinvejssymptomer En hæmning af nyrernes prostaglandiner ved brug af NSAID kan medføre: aftagende nyrefunktion hyponatriæmi ødemer hyperkaliæmi. Disse bivirkninger ses især hos patienter med kronisk nyresygdom, kronisk lever- og hjerteinsufficiens, sekundær hyperaldosteronisme eller saltdepleterede patienter i diuretisk behandling og ved shocktilstande i forbindelse med fx blødning og sepsis. Generel anæstesi angives at øge risikoen for uønskede renale NSAID-virkninger. Akut nyreinsufficiens kan indtræde inden for den første uge efter påbegyndt behandling med NSAID. Risiko for nyreinsufficiens øges ved samtidig brug af ACE-hæmmere, som dilaterer de efferente nyrearterioler, mens NSAID kontraherer de afferente arterioler. Desuden ses akut interstitiel nefritis, nefrotisk syndrom og papilnekroser, hvoraf sidstnævnte opstår på iskæmisk basis i forbindelse med NSAID-behandling. Triple Whammy Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Mekanismen bag er en kombination af tre effekter, der alle medvirker til at nedsætte det hydrostatiske tryk i glomerulus og dermed filtrationen (GFR). ACE/AT-II kan dilatere den efferente arteriole fra glomerulus, mens NSAID kan medføre kontraktion af den afferente arteriole til glomerulus. Diuretika medfører nedsat volumen i karbanen. Samtidig brug øger derfor risikoen for nyresvigt betydeligt. Hvorvidt dette gælder for behandling med lavdosis ASA (75 mg en gang dagligt) er uvist. Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Fertil...)
Brutons tyrosin kinasehæmmere (...til udtryk som gentagne infektioner. En øget aktivitet via BCR er typisk for B-celle maligniteter. Under normale forhold aktiveres BCR af antigener, men ved B-celle maligniteter ses ofte antigen-uafhængig aktivering af BCR. Da BTK er en central tyrosinkinase i BCR signalvejen, er BTK hæmning effektivt ved nogle B-celle maligniteter. BTKi kan opdeles i kovalente og non-kovalente BTKi, afhængig af hvordan stofferne binder sig til BTK. Ibrutinib , acalabrutinib og zanubrutinib er eksempler på kovalente BTKi, mens pirtobrutinib (ikke markedsført i Danmark) er et eksempel på non-kovalent BTKi. Resistens mod de kovalente BTKi kan ses, hvis der udvikles C481 mutation, som er bindingssted for de kovalente BTKi. De non-kovalente BTKi hæmmer ikke BTK via kovalente bindinger. Pirtobrutinib bindes reversibelt til et ATP bindende site på BTK og hæmmer derved BTK via en anden mekanisme. Derved er der ikke nødvendigvis krydsresistens mellem kovalente og non-kovalente BTKi typer. BTKi er i dag primært brugt i hæmatologien til behandlingen af B-celle maligniteter som kronisk lymfatisk leukæmi og visse typer af B-celle lymfomer. Aktuelt undersøges det også i kliniske studier om BTKi kan anvendes udenfor hæmatologien, herunder til...)
Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) (...til noradrenalinfrigivelse og sekundært til øget serotoninfrigivelse, hvilket dog i nogen grad hæmmes for mianserins vedkommende pga. en blokade af α 1 -receptoren. Endelig har de en blokerende effekt på serotoninreceptoren 5HT 2C , hvorved visse af bivirkningerne ved øget serotonerg aktivitet (fx påvirkning af libido osv.) hæmmes. De har lav affinitet til...)
Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (Ciprofloxacin: Må kun anvendes under visse forudsætninger. Levofloxacin: Må ikke anvendes. Moxifloxacin: Må ikke anvendes.)
α2-receptoragonister (...til børn (> 6 mdr.) er: bolusdosis 0,5-2,0 µg/kg, og infusion 0,2 µg/kg/time. Til voksne anvendes 150 µ x 2-3 i døgnet som supplement til opioider eller ved abstinens tilstande. Clonidin påvirker ikke respirationen eller mave-tarmmotiliteten, kan være anti-emetisk, og reducerer behovet for anæstetika (under en anæstesi) og opioider postoperativt. Dexmedetomidin Dexmedetomidin er en anden α2-agonist med en affinitet for α2-receptoren i forhold til α1-receptoren (1.600:1), der er meget højere end clonidins (300:1). Et forhold der forklarer dexmedetomidins mere lineære dosis-respons kurve på kredsløbet, og dets mere liberale dosisanvendelse. Dexmedetomidin er et meget lipofilt lægemiddel med en høj plasmaproteinbindingsgrad (94 %). Det elimineres hepatisk (via såvel cytokrom P450 og glucuronidation), og der er ingen aktive metabolitter. Anslagstiden efter i.v.-indgift er 5-8 min, og meget længere ved oral indgift (1-3 timer). Virkningsvarigheden er 2-4 timer og den terminale eliminationshalveringstid er 2-3 timer. Doseringen til børn (> 6 mdr.) er: bolusdosis 1 µg/kg (over 20 min for at mindske risikoen for kardiovaskulære bivirkninger) og infusion 0.2-0.1 µg/kg/time. Dexmedetomidin administreret nasalt (3-4 µg/kg) anvendes i stigende omfang til sedering af børn til...)
Midler mod hyperseksualitet (...tilstanden medførte svære emotionelle forstyrrelser eller svært kriminelle seksuelle handlinger. Primær behandling af hyperseksualitet er nu depotmedicin i form af GnRH-agonister. De gives på ovenstående indikationer og tilvisse former for pubertas præcox. Cyproteronacetat som depotinjektion gives ofte som supplement til GnRH hos seksuelt kriminelle, der til...)
Antiepileptika (...t. Området er dog ikke velundersøgt. Visse antiepileptika kan i et vist omfang benyttes til behandling af bipolar sindslidelse (lamotrigin og valproat) trigeminusneuralgi (carbama...)
Gastro-intestinale antikolinergika og spasmolytika (...ovedsageligt fra det parasympatiske nervesystem. Derfor anvendes visse spasmolytika ved tilstande, hvor der foreligger eller formodes at foreligge en spastisk kontraktion eller øg...)
Kolonistimulerende faktorer (immunstimulerende midler) (...tilstande med primær eller sekundær (induceret) neutropeni: Primær neutropeni ses ved aplastisk anæmi, visse tilfælde af myelodysplastisk syndrom (kombination med erytrocytstimulerende midler), alvorlig kongenit neutropeni og cyclisk neutropeni. Sekundær (induceret) neutropeni ses hyppigst efter anvendelse af cytostatika. Granulocyt-kolonistimulerende faktor - og i specielle situationer plerixafor - bruges endvidere til mobilisering af stamceller fra knoglemarv til perifert blod, således at stamcellerne kan høstes ved leukaferese. Denne teknik bruges både til patienter, der skal gennemgå en autolog transplantation, og til raske donorer, der skal donere stamceller til en allogen transplantation. Se desuden Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for anvendelse af granulocytstimulerende vækstfaktor (G-CSF) ved mobilisering af stamceller til...)
Hypnotika (...Den respirationsdeprimerende virkning af visse hypnotika forstærkes af opioider. Antipsykotika potenserer den anæstetiske virkning. D...)
Bariumsulfat (...lfat bruges i vandig suspension tilsat stabilisator. Tilvisse præparater er der tilsat et overfladeaktivt stof, så ...)
Thiazider (...Diuretika bør sædvanligvis ikke anvendes til gravide og anvendes derfor kun på særlige indikationer og under visse forudsætninger. T...)
Diuretika (...til gravide, kun på særlige indikationer og under visse forudsætninger. Behandlingen er en specialistopgave. Er brug af diuretika nødvendigt, foretrækkes bendroflumethiazid eller i særlige til...)
Midler mod chorea (...til behandling af chorea. Det kan visse antipsykotika også men med risiko for udløsning af tardive dyskinesier. Det gælder ikke tetrabenazin, som hæmmer oplagringen af visse transmittersubstanser (dopamin, noradrenalin og serotonin) i præsynaptiske vesikler i nervetrådenes endegrene. Den intraneuronale monoaminooxidase vil derved nedbryde en større del af transmitteren, der således ikke står til...)
Midler mod Pompes sygdom (...til type vurderet på forbedret overlevelse og motorik samt reduktion i anvendelsen af respirationsunderstøttende behandling. Visse patienter med svær sygdom (inkl. CRIM negativ sygdom) har brug for immunmodulerende behandling og ERT i øget dosis fra behandlingsstart. Der er ligeledes overbevisende effekt på senere debuterende typer hos nogle patienter, særligt i forhold til mobilitet. For alle typer er effekten individuelt varierende. Tidlig iværksættelse af behandlingen er essentiel for opnåelsen af det bedste resultat, men andre faktorer, herunder det immunologiske respons, ernærings- og træningsmæssige forhold spiller også ind. Avalglucosidase er fremstillet mhp på bedre targetting og optagelse ind i lysosomerne og data tyder på, at avalglucosidase alfa har bedre effekt end alglucosidase alfa på respiratorisk funktion, mobilitet og udholdenhed med en sammenlignelig bivirkningsprofil. Der er endnu relativt få data vedr. infantil-onset Pompe, men de tilgængelige tyder på, at effekt er sammenlignelig med alglucosidase-alfa. Cipaglucosidase alfa gives sammen med miglustat (Opfolda) med henblik på at stabilisere det infunderede enzym. Den kliniske effekt af cipaglucosidase alfa er i kliniske studier vist formentlig at være sammenlignelig med avalglucosidase alfa i en population af voksne, mens der endnu ikke er pædiatriske data. Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til...)
Systemiske antihistaminer (sygdomme i næse og bihuler) (...dring suppleres med systemiske antihistaminer, som virker bedre på nysen og sekretion. Visse antihistaminer, som primært bruges ved transportsyge, har en særlig udtalt antikoliner...)
Medikamentelt forlænget QT-interval (...tilfælde pludselig død. Ved forlængelse af repolariseringen kan hjertets aktionspotentiale blive ustabilt. Dette kan i værste fald medføre Torsades de Pointes (TdP) ventrikulær takykardi. Dette er en malign arytmi, som i omkring 10 % af tilfældene resulterer i ventrikelflimren. QT-interval Repolariseringen repræsenteres elektrokardiografisk af QT-intervallet. QT-intervallet måles fra starten af QRS-komplekset til slutningen af T-takken (fig.1). Fig. 1. QT-intervallet QT-intervallet er den elektriske ækvivalent til den mekaniske systole og er resultatet af et komplekst samspil af ionstrømme i hjertets myocytter. Korrigeret QT-interval QT-intervallet varierer med hjertefrekvensen, og derfor benyttes en korrigeret parameter, QTc-intervallet (c for corrected ). Der findes forskellige korrektioner, men den i praksis mest udbredte og benyttede (men næppe den mest eksakte) er Bazetts korrektion (fig. 2). Fig. 2. Bazetts korrektion: Bazetts korrektion overvurderer dog QTc ved takykardi og undervurderer samme ved hjertefrekvens 41.000 uselekterede indlagte patienter var QTc > 500ms hos 0,7 %. Blandt disse knap 300 patienter med QTc > 500ms havde 6 % livstruende arytmier eller synkope (4483) . Ved QTc på mere end 470ms eller 480ms for henholdsvis mænd og kvinder, eller hvis QTc-forlænges med mere end 60ms fra udgangspunktet, bør behandlingen som udgangspunkt seponeres. Skønnes behandling med lægemidler, som kan forlænge QTc, nødvendig i en sådan situation, bør det konfereres med en kardiolog. QTc på mere end 500ms synes i særlig grad at øge risikoen for TdP og bør under alle omstændigheder medføre behandlingspause og kontakt til en kardiolog. En generel gennemgang og nyttige kommentarer findes tillige i Sundhedsstyrelsens Rationel Farmakoterapi 6/2012 . Prækliniske studier af QT-forlængelse Det er standard, at alle lægemidler undersøges for potentielt QT-forlængende egenskaber i prækliniske modeller. I den tidlige kliniske udvikling vil der, afhængigt af den prækliniske evaluering, blive gennemført dedikerede kliniske studier til vurdering af QTc-forlængelse efter en specifik EMA-guideline. Den regulatoriske grænse, som ikke giver anledning til bekymringer for proarytmiske egenskaber bedømt fra disse studier, er en gennemsnitlig QTc-forlængelse på højest 5ms med en øvre 95 % konfidensgrænse på < 10ms. Disse grænser er ud fra en klinisk betragtning ekstremt konservative. QT-forlængende lægemidler QT-forlængende lægemidler findes blandt mange forskellige terapeutiske lægemiddelgrupper bl.a. visse antibiotika (især blandt makrolider og fluorquinoloner ) antiarytmika antidepressiva antipsykotika mange tyrosinkinase-hæmmere methadon svampemidler . Der er særligt fokus på psykofarmaka som, i varierende grad og med varierende klinisk betydning, kan påvirke QTc-intervallet. Nogle af disse lægemidler, specielt antidepressiva, er af samme grund pålagt EKG-bestemmelse før behandlingsstart ( Behandling af voksne med antidepressive lægemidler ). For en grundig gennemgang af dette særlige område henvises til en guideline udgivet i 2022 af Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka . Derudover findes en detaljeret liste på et veldokumenteret website, QT Drug Lists by Risk Groups . Adgang kræver, at man registrerer sig som bruger. Hos de fleste patienter har disse lægemidler kun minimal betydning for den absolutte risiko for arytmier, men hos patienter med reduceret repolariseringsreserve kan disse lægemidler øge risikoen for alvorlig arytmi. Samtidig behandling med flere QT-forlængende stoffer kan øge risikoen væsentligt, selv om der oftest ikke er videnskabelige data, som til...)
Eribulin (...Eribulin er godkendt til behandling af metastatisk brystkræft hos patienter, som har fået mindst to forudgående ...)
Makrolider (...til 2 %) og bør generelt ikke anvendes i 1. trimester. En behandlingskrævende infektion hos en penicillinallergiker vil dog som oftest opveje den mulige risiko for fosteret. Erythromycin kan om nødvendigt anvendes i 2. og 3. trimester. Clarithromycin må kun anvendes under visse forudsætninger, da to studier har vist en øget risiko for spontan abort efter eksponering i 1. trimester. Azithromycin kan om nødvendigt anvendes, mens datamængden for roxithromycin er util...)
Antipsykotisk behandling af gravide og ammende (...til ammende: Olanzapin , quetiapin , flupentixol , zuclopenthixol , risperidon eller perfenazin (tablet formulering er udgået fra det danske marked, men kan skaffes på udleveringstil...)
Vitamin K-antagonister (...ør INR kontrolleres hyppigt for at sikre, at patienten forbliver i terapeutisk niveau. Visse lægemidler har markant interaktion, som kan nødvendiggøre, at VKA under behandlingen e...)
Fibrater (...Fibrater sænker VLDL-kolesterol og i visse tilfælde chylomikronkoncentrationen. LDL-kolesterol kan falde eller stige, og HDL-kolestero...)
Antimykotika til systemisk brug (svampeinfektioner i huden) (...til behandling af Candida med nedsat følsomhed overfor fluconazol, og er specielt at foretrække ved recidiverende infektion med Candida glabrata* (2020) . * Syn. Nakaseomyces glabrata Terbinafin er et allylamin, der virker gennem en specifik hæmning af enzymet squalenepoxidase, som katalyserer et tidligt trin i svampenes ergosterolbiosyntese. Terbinafin virker fungicidt over for dermatofytter, skimmelsvampe og dimorfe svampe samt fungistatisk over for gærsvampe. Terbinafin anvendes til...)
Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) (...r. Flucytosin Må ikke anvendes. Øvrige antimykotika til systemisk brug Bør ikke anvendes på grund af util...)
SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (...tilskud klausuleret til: tilfælde hvor behandling med antidepressivum/angstdæmpende lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres, eller i de helt særlige tilfælde, hvor et skifte for velbehandlede patienter til antidepressivum/angstdæmpende lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens mentale tilstand vil være forbundet med stor risiko for tilbagefald. De øvrige midler har generelt tilskud. Dog gælder det for flydende lægemiddelformer (fx mixtur eller orale dråber) og visse smeltetabletter, at tilskud er klausuleret til: depression eller angst, hvor behandling med oralt antidepressivum/angstdæmpende lægemiddel i fast lægemiddelform med generelt til...)
Opioider (analgetika) (...de, og der er ikke fundet tegn på væsentlig overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Visse data antyder en lille overhyppighed (1 %), men der er mange mulige confoundere forbund...)
Pentasaccharider (...plikationer i forbindelse med større ortopædkirurgiske indgreb i underekstremiteterne, visse former for abdominalkirurgi samt hos medicinske patienter, som har høj risiko for venø...)
Fluorpræparater (...ries eller øget cariesrisiko. Anvendelsen tilsigter en lokal effekt i mundhulen. Visse præparater anbefales ikke til børn eller unge med tænder under minerali...)
Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...tilstedeværelsen af den eller de receptorer, som stoffet virker på, dels af, om stoffet kan nå frem til receptorerne, dvs. passere cellevæg og -membran i en tilstrækkelig koncentration. En bakteries følsomhed for et antibiotikum angives ved stoffets mindste hæmmende koncentration (minimal inhibitory concentration, MIC). MIC-værdien er afgørende for, om et antibiotikum kan forventes at have effekt in vivo. Samtidig kræves det, at stoffet kan administreres på en måde, som sikrer, at der på infektionsstedet opnås en koncentration over MIC-værdien. Bakteriers følsomhed defineres ud fra kliniske brydepunkter, som kobler laboratoriemålinger (MIC eller hæmningszoner) med sandsynlig behandlingseffekt. Svaret på resistensbestemmelsen udført af laboratoriet vil være angivet som S (følsom), I (intermediær) eller R (resistent): Følsom (S-susceptible): Bakterien hæmmes ved koncentrationer af antibiotika, som opnås ved standarddosering og giver stor sandsynlighed for behandlingssucces. Intermediær (I-susceptible, increased exposure): Behandling kan stadig lykkes, hvis eksponeringen øges (fx højere dosis, hyppigere dosering eller god penetration til infektionsstedet). Resistent (R-resistant): Bakterien hæmmes ikke ved koncentrationer, som kan opnås i kroppen og medfører høj risiko for behandlingssvigt. Resistensudvikling Antimikrobiel resistens udgør én af de største trusler mod folkesundheden. Det er estimeret, at der i Europa dør 35.000 personer hvert år, som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) er steget markant over de senere år. Dette gælder også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler. Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP og og Antimicrobial resistance in the EU/EEA (EARS-Net): Annual epidemiological reports (7108) . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling samt spredning og kolonisation med resistente mikroorganismer. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, vil den oprindelige mikrobiota, kunne reetableres, såfremt den stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Mikroorganismers eksistens på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, hvor opretholdelse af en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien vil hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart. De følsomme bakterier vil derfor som udgangspunkt forventes at udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO-infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam, trimethoprim, trimethoprim-sulfamethoxazol, ciprofloxacin eller evt. aminoglykosid i.v. monoterapi. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten i Danmark hos de almindelige humanpatogene bakterier, i diagnostiske prøver, følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Erhvervelse af resistens hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombination af antibiotika fx ved en behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Selektion af resistensvarianter opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakteriers samlede resistens derfor kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte. Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 7 % i 2024. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for (PBP'er) kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos 5-7 % af invasive pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. I ikke invasive isolater er nedsat penicillin følsomhed væsentlig højere, ca. 15 % i Danmark,. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: 1.2 g (2 mill. IE x 6 i.v.). Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også skyldes et plasmidbårent gen. Sulfonamidresistensmekanismer Er velbeskrevet i Enterobacterales , hvor de specielt hos E. coli har været fremtrædende i mange år. Der er resistens hos ca. 30 % E. coli fra ukomplicerede urinvejsinfektioner i almen praksis og på sygehuse i Danmark. Et af de resistensgener, der koder for sulfonamidresistens, sul 1, forekommer ofte sammen med resistensgener for flere antibiotika, og det gælder specielt i Enterobacterales. Resistens mod trimethoprim Er udbredt, > 20 % af danske E. coli -stammer er resistente, og generne overføres via plasmider. Koblet resistens med sulfonamidresistens og ampicillinresistens er udbredt i Danmark og det øvrige Europa. Trimethoprim (TMP) hæmmer enzymet dihydrofolatreductase, som reducerer dihydrofolat til tetrahydrofolat. Ændring i reductasen hæmmer trimethoprims aktivitet og fører dermed til...)
Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist (ICS/LABA) (...til inhalation: List of DDDs combined products Astma De internationale astmaguidelines (GINA) (2518) foreslår nu, at man allerede på Trin 1 til patienter med mild intermitterende astma kan anvende inhalationssteroid sammen med formoterol i samme inhalator som p.n. behandling. Ved Trin 2-5 anvendes kombination af inhalationssteroid med langtidsvirkende β2-agonist som basisbehandling til de fleste patienter. Dosis bør justeres løbende afhængigt af astmakontrollen. Ved nyopstået astma, hvor man vurderer, at behandlingen svarer til Trin 3, kan en fast kombination af inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist benyttes, indtil der er opnået astmakontrol. KOL Ved svær KOL med tendens til eksacerbationer kan kombinationen af inhalationsteroid og langtidsvirkende β 2 -agonist anvendes i fast dosering som eksacerbationsprofylakse og daglig symptomkontrol. Det ser også ud til, at kombinationen fluticason/salmeterol kan reducere det fald i FEV 1 , som ses ved KOL (1316) , og behandlingen har vist en beskeden effekt på overlevelsen (absolut risikoreduktion for død, 2-3 %) (1314) . Et nyt studie, gennemført i regi af almen praksis, viser, at et simpelt regime bestående af ICS/LABA-kombinationen, var andre kombinationer overlegen hvad angår eksacerbationsprofylakse (3034) . I den seneste version af de internationale anbefalinger af behandling af KOL ( GOLD Report) foreslås trestof-behandling (LABA/LAMA/ICS) som førstevalg frem for ICS/LABA til patienter med hyppige eksacerbationer (GOLD gruppe E) og et eosinofiltal i blod > 300 celler/mikroliter svt. 0,3 x 10 9 celler per liter. Det foreslås, at ICS/LABA forbeholdes til de GOLD E patienter med forhøjet eosinofiltal, som ikke tåler LAMA. Se Glukokortikoider til...)
Guaifenesin (...vis stimulere vagale nerveender i bronkialsekretionskirtlerne og virke stimulerende på visse centre i hjernen, medførende øget respiratorisk væskeflow. Den kliniske effekt er dog ...)
Behandling med antipsykotika (...tilstande: manier og hypomanier, agiteret depression, for visse antipsykotika også ved bipolar depression samt forebyggende ved bipolar affektiv sindslidelse (stemmningsstablisering), se desuden Andre midler mod bipolar lidelse . Delirøse tilstande af forskellig genese, herunder visse forgiftninger (fx uræmi). Ved delirøse tilstande er der oftest en organisk årsag tiltilstanden. Den primære behandling retter sig derfor mod at behandle eller fjerne den organiske årsag. Andre organiske psykiske lidelser med psykotiske symptomer inkl. stofudløst psykose (opmærksomhed på risiko for samtidig kardiovaskulær påvirkning af antipsykotika og euforiserende stoffer). Anvendes desuden ved: Personlighedsforstyrrelse præget af anspændthed, dysfori og affektlabilitet. Psykoterapiresistente nervøse tilstande, specielt angsttilstande, hvor der undertiden kan behandles med antipsykotika i mindre doser, specielt hvor der foreligger risiko for misbrug af benzodiazepiner - det samme gælder lettere abstinens og uro hos personer med stofafhængighed samt uro - men ikke abstinenstil...)
Metabolisk alkalose (ændringer i syre-basebalancen) (...tilsat ammoniumchlorid eller saltsyre, så den færdige væske indeholder 150 mmol pr. l. Deficit kan udregnes ud fra base-excess. Er fx base-excess + 30, og vurderes ECV til 15 l, er syredeficit i ECV ca. 450 mmol. Hertil...)
Prolaktinhæmmende midler (...tilfælde nedsættende på abnormt forhøjet S-somatropin ved akromegali. Hæmning af mælkesekretionen efter fødsel, hvor man ønsker at stoppe amningen. Suppression af galaktoré samt til genoprettelse af normal menstruationscyklus og fertilitet. Forebyggelse af tidlig ovariel hyperstimulationssyndrom ved in vitro fertilisation (6491) . Anvendes i sjældne tilfælde til at reducere galaktoré induceret af lægemidler, som øger sekretionen af prolaktin, såsom visse antipsykotika, cykliske antidepressiva eller metoclopramid. Man skal være opmærksom på, at den psykiske tilstand derved kan forværres (6490) . Anvendes til...)
Oversigt over mikroorganismer (...til. Omtalen er ikke en lærebog i klinisk mikrobiologi, men en kort gennemgang. Navngivning af bakterier Generiske bakterienavne skrives med kursiv. Genus (slægtsnavnet) skrives med stort begyndelsesbogstav og må forkortes. Species (artsnavnet) skrives med småt og må aldrig forkortes. Staphylococcus species omfatter derfor alle stafylokokker, og Staphylococcus aureus , eventuelt forkortet til S. aureus , er én af dem. Bakteriers form, lejring og gramfarvning Tabel 1. Opdeling af bakterierne i forhold til form, lejring og gramfarvning Mikroskopisk udseende gramfarvning Eksempler på generiske navne Diplokokker Grampositive Streptococcus pneumoniae Gramnegative Moraxella catarrhalis Neisseria gonorrhoeae Neisseria meningitidis Kokker i kæde Grampositive α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker): Streptokokker af anginosusgruppen Streptokokker af mitisgruppen Streptokokker af bovisgruppen Streptokokker af mutansgruppen Streptokokker af salivariusgruppen β-hæmolytiske streptokokker: Gruppe A-streptokokker - Streptococcus pyogenes Gruppe B-streptokokker - Streptococcus agalactiae Gruppe C og G streptokokker - Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis Enterokokker: Enterococcus faecalis Enterococcus faecium Anaerobe kokker: Peptostreptococcus species Kokker i hobe Grampositive Staphylococcus aureus Staphylococcus epidermidis Staphylococcus saprophyticus Stave Grampositive Bacillus anthracis Bacillus cereus Clostridium botulinum Clostridi oides (tidligere Clostridium ) difficile Clostridium perfringens Clostridium tetani Listeria monocytogenes Gramnegative Enterobacterales: Citrobacter species Enterobacter cloacae Escherichia coli Klebsiella species Morganella morganii Proteus mirabilis Proteus vulgaris Providencia species Salmonella Paratyphi Salmonella Typhi Serratia marcescens Shigella species Yersinia enterocolitica Andre gramnegative stave: Acinetobacter calcoaceticus Aeromonas species Bordetella pertussis Brucella species Campylobacter jejuni Capnocytophaga canimorsus Coxiella burnetii Gardnerella vaginalis Haemophilus influenzae Helicobacter pylori Legionella pneumophila Pasteurella multocida Pseudomonas aeruginosa Stenotrophomonas maltophilia Vibrio cholerae Anaerobe: Bacteroides fragilis Fusobacterium species Prevotella species Stave kølleformede Grampositive Corynebacterium diphtheriae Cutibacterium acnes Stave forgrenede Grampositive Actinomyces species Nocardia species Ikke gramfarvebare bakterier Borrelia burgdorferi Chlamydia pneumoniae Chlamydia psittaci Chlamydia trachomatis Leptospira species Mycobacterium avium/intracellulare Mycobacterium kansasii Mycobacterium leprae Mycobacterium tuberculosis Mycoplasma pneumoniae Rickettsia species Treponema pallidum Andre mikroorganismer Pneumocystis jiroveci (svamp) Trichomonas vaginalis (protozo) Candida species Aspergillus species Fusarium species Hyppigt anvendte forkortelser Tabel 2. Hyppigt anvendte forkortelser Forkortelse Forklaring ESBL-producerende bakterie Extended-Spectrum-β-lactamase-producerende stammer af især E. coli og K. pneumoniae , der er resistente over for cefalosporiner og mange typer af penicilliner. Resistensgener er overførbare. Carbapenemase producerende organismer (CPO) Stammer af især enterobakterier , der udover at være resistente mod cefalosporiner og penicilliner også er resistente over for carbapenemer. Resistensmekanisme er produktion af β-laktamase. Resistensgener, som koder for disse enzymer, er overførbare. MRSA Meticillin-resistente stammer af Staphylococcus aureus , der er resistente over for næsten alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer, og som ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider. VRE Vancomycinresistente stammer af enterokokker, hyppigst E. faecium , som også er resistent over for andre antibiotika som penicilliner og cefalosporiner. Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer Acinetobacter calcoaceticus Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer. Kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner. Actinomyces species Findes normalt i mundhulen og i vagina. Kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus. Medfører ofte fistulering. Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel, og det kan være nødvendigt at give antibiotika langvarigt. Aeromonas species Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne. Kan give akut gastroenteritis og sårinfektioner. Aspergillus species Skimmelsvampe, der kan give systemisk infektion, oftest hos immunsupprimerede patienter Hyppigst er A. fumigatus . Akut invasiv pulmonal aspergillose er hyppigste manifestation og ses især hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller efter transplantation samt ved kronisk obstruktiv lungesygdom. Aspergillom ses især hos patienter med tuberkulose, bronkiektasi eller sarkoidose. Kan give allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) hos personer med atopiske lidelser og patienter med cystisk fibrose (CF). Bacillus anthracis Giver miltbrand. Er toksinproducerende og sporedannende. En af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme. Bacillus cereus Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin. Bacteroides fragilis Er den hyppigste årsag til alvorlige infektioner med anaerobe bakterier. Findes normalt i tarmfloraen i colon og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår herfra. Bordetella pertussis Giver kighoste. Bakterien findes kun hos mennesker. Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned og revaccination 5. leveår. Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling med et makrolid kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Borrelia burgdorferi En spirokæt, som overføres via skovflåten. Giver borreliose, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses 2. stadie med bl.a. neuroborreliosis, carditis eller artritis. Brucella species , Brucella abortus og Brucella melitensis Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber). Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Indtages oftest med ikke-pasteuriserede mælkeprodukter, fx gedeost. Har forårsaget infektioner, oftest bakteriæmi og artritis eller osteomyelitis, hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark. Campylobacter jejuni og coli Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis blandt zoonoser på verdens plan og i Danmark. C. jejuni infektion skyldes oftest indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminering af andre fødevarer grundet dårlig køkken hygiejne. C. coli infektioner er sjældnere, hvor smittekilde oftest er svinekød. Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika. Candida species Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species. Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni. Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarm-kanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling. Hos immunkompetente også årsag til vaginitis. Hyppigste art er C. albicans. Visse Candida arter (fx C. krusei , C. glabrata ) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling. Fungæmi med Candida arter kan kompliceres med endophthalmitis, hvorfor kontrol ved øjenlæge er nødvendig. Capnocytophaga canimorsus Er kendt som hundebidsbakterien. Forekommer sjældnere efter kattebid. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet. Chlamydia pneumoniae Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn. Chlamydia psittaci Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle. Chlamydia trachomatis Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase. Citrobacter species Tilhører Enterobacterales og findes i colon. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis. Clostridium botulinum Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Findes i naturen (jord, støv). Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk. Clostridioides difficile (tidligere Clostridium difficile ) Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter. Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling. Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion. De fleste infektioner er sygehuserhvervede. Sygdomsmekanismen er toksinproduktion: Toksin B, evt. også toksin A. Nogle stammer har et tillægstoksin benævnt binært toksin, og nogle stammer producerer store mængder af toksiner, fx CD027. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis. Behandles med vancomycin, sjældnere med fidaxomicin. Metronidazol kan anvendes, hvis der ikke er umiddelbar adgang til vancomycin og som supplement til vancomycin ved svære infektioner. Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30 % og øges med antal recidiver). Recidiverende infektioner anbefales behandlet med Fækal Mikrobiotisk Transplantation (FMT). Clostridium perfringens Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Sporedanner, findes i tarmen og i miljøet. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved traumer med stor vævsskade og stærk forurening. Clostridium tetani Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe) . Findes i miljøet, fx jord. Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet . I skadestuen gives der også rutinemæssigt re-vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer. Corynebacterium diphtheriae Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri er meget sjælden i Danmark, men endemisk i en stor del af verden. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen. Coxiella burnetii Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser) . Cryptococcus neoformans Har reservoir hos fugle. Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi hos svært immunsvækkede personer. Cutibacterium (tidligere Propionibacterium) acnes Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder som i ansigt og aksiller. Medvirker til acne. Kan forårsage knogleinfektioner, og er hyppig årsag til dybe infektioner efter skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling. Enterobacterales (enterobakterier) Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer. Enterobacter cloacae Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Kan også være årsag til sepsis. Enterococcus faecalis Er en af tarmens streptokok lignende bakterier. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt er hyppig årsag til endocarditis. Enterococcus faecium En af tarmens streptokok lignende bakterier. Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer og endocarditis. Ses ofte som i.v. kateterinfektion. Er oftest særdeles resistent, men dog oftest følsom for vancomycin . Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse. Vancomycin-variable stammer (kaldet VVE) forekommer også. Disse stammer er fænotypisk følsomme for vancomycin, men ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. Escherichia coli Tilhører Enterobacterales. Forekommer i tarmen hos de fleste mennesker. Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. Nogle stammer af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) kan give hæmoragisk colitis og to subtyper, vtx2a og vtx2d, er årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Disse stammer benævnes HUS-associeret STEC, øvrige lav-risiko STEC. Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til selvlimiterende turistdiarré. Fusarium species Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed. Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol. Fusobacterium species Findes i mundhulen og i mave-tarm-kanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. F. necrophorum er årsag til en alvorlig halsbetændelse (Lemierres syndrom). Gardnerella vaginalis Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende. Haemophilus influenzae Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae . De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae -infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib -vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet . De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom . Helicobacter pylori Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget. Klebsiella species Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis. Legionella pneumophila Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60 °C. Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber). Leptospira species Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug. Listeria monocytogenes Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. I Danmark er koldrøget laks og ørred, gravad fisk og kødpålæg hyppigst påviste smittekilder. Kan formere sig ved køleskabstemperatur. Ældre, immunsupprimerede og gravide er i særlig risiko. Er årsag til sepsis, meningitis og abort. Moraxella catarrhalis Findes normalt i næsesvælgrummet. Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. Morganella morganii Tilhører Enterobacterales og den ligner Proteus -arterne. Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse. Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis. Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier. Mycobacterium leprae Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre. Smitter mellem mennesker. Mycobacterium tuberculosis Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion fra ubehandlet patient. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer. Mycoplasma genitalium Forekommer naturligt i uretralsekret. Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Kan være vanskelig at behandle og er tiltagende resistent over for makrolider. Mycoplasma hominis Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10 % af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. Mycoplasma pneumoniae Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum. Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) Giver gonorré og conjunctivitis hos nyfødte. Neisseria meningitidis (meningokokker) Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom. Nocardia species Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS. Pasteurella multocida Findes i mundhulens sekret hos dyr og er hyppig årsag til sårinfektion efter dyrebid - oftest efter katte- eller hundebid. Peptostreptococcus og Peptococcus species Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen. Pneumocystis jiroveci En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi. Prevotella species Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. Kan give infektioner, der udgår herfra. Proteus species Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacterales. Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner ligesom andre enterobakterier biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre. Providencia species Tilhører Enterobacterales og ligner Proteus . Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis. Pseudomonas aeruginosa Findes udbredt i naturen bl.a. i vand. Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Er hyppig årsag til asymptomatisk kolonisation af blærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles med 2 antibiotika for at undgå yderligere resistensudvikling. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis. Rickettsia species Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark. Salmonella species Tilhører Enterobacterales . Indtages som regel via uopvarmede fødevarer. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B. Desuden findes mange zoonotiske serotyper, hvoraf Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de mest udbredte, men antallet af registrerede infektioner er faldet de seneste årtier. De zoonotiske serotyper er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion. Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling. Serratia marcescens Tilhører Enterobacterales. Kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Shigella species Tilhører Enterobacterales og ligner E. coli. Giver diarré med blod og slim (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet. Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske med lavt inokulum, hvorfor sekundær smitte er hyppig, især blandt børn. Der har været udbrud i Danmark, der var relateret til importerede fækalt forurenede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater. Væskebehandling og elektrolytsubstitution er vigtigste terapi. Staphylococcus aureus Findes som normalflora i næsen hos 10-15 % af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen. Giver abscesser og er hyppigste årsag til sårinfektioner. Kan også give ostitis og endocarditis. Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner. S. aureus er oftest resistent over for penicillin, men følsom for cloxacillin, dicloxacillin og cefalosporiner. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for vancomycin og andre glycopeptider samt oxazolidinoner og kan være følsomme for makrolider og clindamycin. Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe suppleret med mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere. Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion. En særlig MRSA type (CC398) er påvist hos husdyr - især svin - og er de senere år i stort omfang påvist hos personer med kontakt til svin. Der er beskrevet flere tilfælde af infektioner med denne type - også hos mennesker, der ikke har direkte kontakt med svin. Staphylococcus epidermidis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen. Kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led. Staphylococcus saprophyticus Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder. Staphylococcus lugdunensis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker, men er mere virulent. Findes på huden som en del af normalfloraen og kan give sår- og knogleinfektioner samt sepsis. Stenotrophomonas maltophilia Findes udbredt i naturen. Kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika (selektion). Hos immunkompetente kræver påvisning sjældent antibiotikabehandling. Streptococcus α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker) Findes som normalflora i mundhulen, og kan forårsage endocarditis og hjerneabsces. Streptococcus agalactiae (gruppe B-streptokokker) Findes hos 20-30 % i vagina og tarm som en del af normalfloraen. Kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort. Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (gruppe C og G-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give erysipelas, sårinfektioner, artritis, tonsillitis og sepsis. Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis. I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte penicillinresistens. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007. Desuden anbefales vaccination mod pneumokokker af alle, der er fyldt 65 år, og tilvisse risikogrupper, fx kronisk syge under 65 år. Læs mere på Pneumokok . Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give tonsillitis, otitis media, sinuitis, erysipelas og sepsis. Kan i mere sjældne tilfælde give en særdeles voldsom infektion, nekrotiserende bløddelsinfektioner (fasciitis/myositis), som ud over antibiotisk behandling kræver kirurgisk intervention. Treponema pallidum Spirokæt, som er årsag til syfilis, en seksuelt overført sygdom med stigende forekomst i Danmark. Trichomonas vaginalis (en protozo) Kan findes i vagina. Kan være årsag til udflåd, eventuelt tillige kløe og smerter. Vibrio cholerae Toksinproducerende stammer findes i troper og subtroper, hvor fækalt forurenet vand giver anledning til smitte. Toksinproducerende isolater især af serotype O1 og O139 har forårsaget større epidemiske udbrud. Sygdommen kolera er en diarrésygdom, der er præget af et meget stort væske- og elektrolyttab, som det er vigtigt at erstatte. Ikke-toksinproducerende stammer er årsag til øre- og hudinfektioner efter kontakt med saltvand med temperatur over typisk 20 °C. Forekommer også i Danmark i varme somre. Yersinia enterocolitica Tilhører Enterobacterales og findes hos flere dyr, hvoraf svin er vigtigst som smittekilde til...)
Antitrombotiske midler (...til præparatvalg og dosering i almindelige kliniske situationer. Hos visse patienter kan der kræves individuelle hensyn på grund af komorbiditet, allergi, bivirkninger eller andet. For detaljeret vejledning i brug af midlerne henvises til beskrivelsen af de enkelte præparater. Se endvidere behandlingsvejledninger fra Cardio.dk . Atrieflimren/flagren Valvulær atrieflimren/-flagren. Der anvendes vitamin K-antagonist med terapeutisk INR-interval på 2,0-3,0, dog 2,5-3,5 hos patienter med mekaniske mitralklapper. Til sammenligning er referenceinterval for INR hos raske er 80 år Samtidig behandling med verapamil Andre patienter med øget blødningsrisiko 30 mg x 1 Gives ved ≥1 af flg.: Vægt ≤ 60 kg eGFR på 15-50 ml/min Samtidig behandling med P-gP-hæmmer 15 mg x 1 dgl. Bør overvejes ved eGFR på 15-50 ml/min. Ingen dosisreduktion Dosis ved langtidsbehandling (efter 6 mdr.s behandling) kan overvejes Ingen ændring af dosis Ingen ændring af dosis 10 mg x 1 dgl.* 2,5 mg x 2 dgl.* Krav til nyrefunktion eGFR > 30 ml/min eGFR > 15 ml/min eGFR > 15 ml/min eGFR > 15 ml/min * dosisreduktionen ved rivaroxaban og apixaban gælder udelukkende for patienter, hvor der er tvivl om indikationen for forlænget behandling. I en del tilfælde vil der være absolut indikation for forlænget behandling, og i så fald skal dosis ikke reduceres (5978) (5979) . Revurdering af behandlingen Risiko for recidiv Der gives som udgangspunkt antikoagulationsbehandling i ca. 3-6 måneder, hvorefter patientens risiko for recidiv ved behandlingsophør vurderes. Den gennemsnitlige hyppighed af recidiv er ca. 15 % det første år og ca. 30 % 5-10 år efter behandlingsophør. Generelt skønnes recidivrisikoen lav ved VTE, der er provokeret af forbigående risikofaktorer som nylig kirurgi, traume eller forbigående immobilisering. Det er vigtigt, at denne revurdering altid afvejer fordele af behandling og risiko for blødning ved fortsat behandling. Alvorlige, permanente risikofaktorer Livslang antikoagulationsbehandling er indiceret hos patienter med alvorlige, permanente risikofaktorer som fx medfødt mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden mutation, vedvarende tilstedeværelse af lupusantikoagulans, udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS) efter DVT eller kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) efter lungeemboli eller recidiv af lungemboli. Se endvidere Cardio.dk (Lungeemboli) . Patienter med cancer-associeret VTE Lavmolekylært heparin og DOAK (apixaban, rivaroxaban eller edoxaban) kan begge anvendes ved cancerassocieret venøs tromboemboli. Lægemiddelgrupperne er generelt ligestillede, men DOAK er som udgangspunkt kun indiceret hos patienter uden høj blødningsrisiko, og lavmolekylært heparin anbefales desuden til patienter med luminal gastro-intestinal eller urogenital cancer, alternativ kan apixaban overvejes. Lavmolekylært heparin anvendes ved nedsat nyrefunktion (eGFR 100 kg: 10 mg s.c. x 1 dgl. Dosis reduceres ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 20-50 ml/min). Fondaparinux er kontraindiceret ved GFR < 20 ml/min. Der gives da i stedet argatroban som kontinuerlig i.v. infusion begyndende med 1-2 mikrogram/kg/min. og herefter justeret, så APTT forlænges med en faktor 1,5-3,0. Dosis reduceres ved nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse B eller C). Der er dog også rapporteret enkelte til...)
Humant hepatitis B immunglobulin (...I visse kliniske situationer med specifik risiko for smitte med hepatitis B- virus kan der pro...)
Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (...tilstanden debuterer i forløbet efter en allogen stamcelletransplantation samt den kliniske præsentation. Nogle eksempler på typiske GvHD reaktioner er hudforandringer, leverpåvirkning eller lungepåvirkning. Symptomgivende GvHD optræder hos omkring halvdelen af patienterne for både den akutte og den kroniske form, til trods for immundæmpende profylakse. Rejektion ses kun hos få procent ved allogen stamcelletransplantation og er således en langt mindre hyppig klinisk problemstilling end GvHD. Hvilken kombination af immunsupprimerende lægemidler, der anvendes i profylakse mod GvHD afhænger af den forbehandling med kemoterapi og evt. strålebehandling - også kaldet konditionering - som patienten har modtaget forud for infusionen af stamcellerne. Det afhænger også af typen af donor stamceller, fx om de stammer fra knoglemarv, perifer stamcellehøst eller navlesnorsblod og graden af vævstypematch mellem donor og patient. Nogle af de typer immundæmpende medicin, der oftest anvendes ved allogen transplantation er fx calcineurinhæmmer og mycophenolat . Der kan hos nogle patienter tillægges andre stoffer, fx anti-thymocytglobulin og/eller sirolimus . Der henvises til speciallitteratur for information om de specifikke kombinationer anvendt ved de forskellige typer af allogene transplantationer. I tiden efter den allogene stamcelletransplantation reduceres den immunsupprimerende behandling gradvist for at optimere graft-versus-leukæmi/lymfom effekten. Hvis der ikke tilstøder GvHD, ophører den immunsupprimerende behandling typisk efter ca. 6 måneder. Hvis der tilstøder behandlingskrævende GvHD - såvel akut som kronisk - anvendes steroid ofte med tillæg af en calcineurinhæmmer. Hvis der optræder kronisk GvHD, kan behandling med immundæmpende lægemidler blive langvarig og hos nogle livsvarig. Behandling med kombinationer af immundæmpende lægemidler, som ved en allogen stamcelletransplantation, indebærer en betydelig risiko for infektioner, og der gives ofte profylakse mod herpesvirus, Pneumocystis jiroveci , gærsvampe og i visse tilfælde skimmelsvampe. Der henvises til...)
Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...til gruppe. I det følgende angives hovedretningslinjerne. β-laktamase-sensitive penicilliner Benzylpenicillin Benzylpenicillin (penicillin G) anvendes fx til: Pneumoni Pleuraempyem Erysipelas Endocarditis Osteomyelitis Artritis Akutte livstruende infektioner, fx: sepsis meningitis. hvor antibiotika skal indgives intravenøst for at sikre en hurtigt indsættende virkning og høje blodkoncentrationstoppe, som kan sikre en tilstrækkelig koncentration i infektionsfokus. Benzylpenicillin er ca. 10 gange så potent som phenoxymethylpenicillin og er ofte et rationelt valg ved utilstrækkelig effekt af phenoxymethylpenicillin. Ved subakut bakteriel endocarditis, der er forårsaget af α-hæmolytiske eller non-hæmolytiske streptokokker, bør penicillin anvendes i kombination med et aminoglykosid, med mindre stammen er penicillinfølsom (MIC ≤ 0,125 mg/l). Phenoxymethylpenicillin Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) anvendes ved infektioner, hvor oral behandling er tilstrækkelig, fx akut otitis media, akut tonsillitis, akut rhinosinuitis og pneumoni. Erythema migrans, forårsaget af Borrelia burgdorferi , kan også behandles med phenoxymethylpenicillin. Da absorptionen af phenoxymethylpenicillin kan være meget langsom og variabel, bør det aldrig anvendes ved akutte livstruende infektioner. β-laktamase-stabile penicilliner Penicillinasestabile penicilliner Anvendes til behandling af infektioner, der er forårsaget af Staphylococcus aureus , som danner penicillinase. Stafylokokinfektioner i centralnervesystemet, fx meningitis, bør ikke behandles med penicillinasestabile penicilliner på grund af stoffernes ringe penetration af blod-hjerne barrieren. Til sådanne infektioner kan vælges fx cefuroxim. Peroperativ profylakse ved ortopæd-, thorax- og neurokirurgiske operationer med særlig risiko for stafylokokinfektioner. β-laktamase-stabilt penicillin med virkning kun på gramnegative stave og Staphylococcus saprofyticus Mecillinam Mecillinam er relativ stabilt over for de fleste β-laktamaser, også dem med udvidet spektrum - ESBL (Extended Spectrum β-Lactamases) - og kan derfor forsøges anvendt til behandling af infektioner med ESBL-producerende bakterier. Pga. den høje koncentration i urinen er det velegnet til behandling af urinvejsinfektioner. Pivmecillinam Den orale prodrug af mecillinam kan anvendes ved urinvejsinfektioner pga. den høje koncentration i urinen og ved infektioner med Salmonella, Yersinia enterocolitica og Shigella species. Penicilliner med udvidet spektrum Penicilliner med virkning også på gramnegative stave Ampicillin og amoxicillin Ampicillin og amoxicillin bør fortrinsvis anvendes ved infektioner, hvor der er behov for at behandle med et penicillin med udvidet spektrum, da de giver anledning til en forøget, uønsket effekt på kroppens mikrobiota sammenlignet med benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin. Pga. den høje koncentration i urinen er disse penicilliner meget velegnede til behandling af urinvejsinfektioner forårsaget af følsomme bakterier. Pga. den relativt høje koncentration i galden kan penicilliner med udvidet spektrum også anvendes til behandling af cholecystitis og cholangitis - i kombination med et aminoglykosid. Ampicillin absorberes dårligt fra tarmkanalen, hvorfor amoxicillin foretrækkes ved oral behandling. Ulcussygdomme med forekomst af Helicobacter pylori kan behandles med amoxicillin i kombination med metronidazol og en syrepumpehæmmer, bismuthsubcitrat eller en H 2 -receptorantagonist. Se endvidere Helicobacter pylori . Penicilliner kombineret med β-laktamasehæmmere Amoxicillin i kombination med clavulansyre Kan anvendes ved infektioner, der er forårsaget af β-lactamaseproducerende stammer . Amoxicillin/clavulansyre kan ved ukendt ætiologi benyttes efter piperacillin/tazobactam, når man ønsker skift fra i.v. til oral administration. Ved kendt ætiologi kan ofte skiftes til...)
Midler mod HIV (...til barnet fra ca. 25 % til under 0,5 %. Derfor bør gravide altid have optimal kombinationsbehandling, selvom der for en række, især nyere lægemidler og kombinationer af disse, er ret sparsom erfaring vedrørende uønsket fosterpåvirkning. Behandling indledes snarest muligt og fortsættes efter graviditeten og i amningsperioden. To store databaser med mere end 35.000 eksponerede (alle kombinationer af behandling) gravide, heraf mere end 16.000 i første trimester, viser ikke tegn på en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan til...)
Statiner (...tilfælde ses myositis, og i enkelte tilfælde er set rhabdomyolyse hos patienter i kraftig immunsuppressiv behandling med ciclosporin. Risikoen for myositis og rhabdomyolyse er også øget ved samtidig behandling med fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyrederivater og erythromycin. Mere end 30 års anvendelse af statiner har ikke afsløret uventede langtidsbivirkninger. Håndtering af intolerans til statinbehandling I placebokontrollerede studier er rapporterede bivirkninger hos statinbehandlede sjældent hyppigere end hos placebo behandlede. Risikoen for bivirkninger øges ved kombinationsbehandling mellem statiner og gemfibrozil og for nogle statiners (atorvastatin og simvastatin) vedkommende ved samtidig behandling med farmaka, der inhiberer CYP3A4 (fx amiodaron, calciumantagonister, visse antibiotika, svampemidler og immunosuppressiva eller via andre interaktionsmekanismer. Der er ikke med sikkerhed klinisk betydende forskel mellem de enkelte statiner og deres bivirkningsprofil fraset ved interaktionsproblematikker. Såfremt der er tidsmæssig sammenhæng mellem statin behandling og gener, som forsvinder kort efter seponering af statin og recidiverer ved genoptagelse, taler det for en kausal sammenhæng. Ved mistænkt statinintolerans kan overvejes: Dosisreduktion af statin. Statiner med lang halveringstid (atorvastatin og rosuvastatin) kan forsøges givet i lav dosis (5-10 mg) 1-3 x ugentligt. Forsøg med et andet statin (2-3 statiner forsøges). Hvis statin slet ikke tolereres eller kun kan gives i en dosis, der giver util...)
Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere (...til en række alvorlige interaktioner. Det gælder bl.a. ved kombination med serotonerge midler som fx visse TCA, alle SSRI, SNRI, tramadol og triptaner, hvor der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom . Ligesom der ved kombination med midler, der øger niveauet af noradrenalin, bl.a. CNS-stimulerende midler, er risiko for udvikling af hypertensiv krise. Kost: Tyramin er en biogen amin, der dannes ud fra aminosyren tyrosin, fx ved fermentering af fødevarer. Indtag af tyramin fører til...)
Methenamin (...t resistensudvikling. Methenamin virker kun ved sur urin og egner sig først og fremmest til langvarig anvendelse, især hos patienter med kateter à demeure, hvor der er bakteriuri ...)
Sulfonamider og trimethoprim i kombination (...Må ikke gives til præmature og børn under 6 uger, medmindre alternativer ikke findes. Allergi overfor: Su...)
Midler mod kolestatisk hudkløe (...til patienter med kolestatisk kløe er fibrater, særligt til patienter med Primær biliær cholangitis (PBC), men har også vist effekt ved andre kolestatiske leversygdomme. Herefter kan anvendes rifampicin. En ny behandling er IBAT-hæmmere (Ileal Bile Acid Transporter-hæmmere) der primært er undersøgt hos børn med arvelig kolestase, men formentlig også har effekt hos voksne med hepatisk kløe. Herefter anionbytter (cholestyramin eller cholestipol), der ophæver det enterohepatiske galdesyrekredsløb og lindrer hudkløen oftest efter ca. en uge. Hos patienter, der ikke responderer tilstrækkeligt på ovenstående, kan sertralin (SSRI) eller naltrexon forsøges, og i svære tilfælde anvendes kombinationer af disse stoffer (5441) (5442) (6234) . Ursodeoxycholsyre kan anvendes ved PBC. Galdesyren ursodeoxycholsyre kan forsøges hos patienter med kronisk kolestatisk leversygdom. Doseringsforslag 250 mg x 2-4 dgl. afhængigt af effekt (2472) . Andre præparater Bezafibrater har vist effekt på kløe og fatigue, primært ved primær biliær levercirrose (5441) . Rifampicin kan i visse tilfælde lindre kolegen kløe via induktion af mikrosomale enzymer, som omsætter galdesyrer (2087) . Dosis til voksne er 150-300 mg daglig. IBAT hæmmer har vist effekt mod kolestatisk kløe hos børn, ligesom der er enkelte studier som viser effekt på kløe hos voksne. Dosis er 40-120 mg per kg legemsvægt, en gang dagligt (6617) (6618) . Den syrebindende anionbytter cholestyramin kan anvendes mod hudkløe forårsaget af kolestase. Dosering: Voksne. Initialt gives 4 g cholestyramin. Vedligeholdelsesdosis 4-12 g daglig fordelt på 1-4 doser. Børn. Initialt 4-8 g for cholestyramin fordelt på 1-3 doser, om nødvendigt stigende, evt. til voksendosis (2086) . Opioidreceptorantagonisten naltrexon kan i visse til...)
Vitamin B3 (nicotinamid) (... glossitis). Endvidere ved Hartnups sygdom (arveligt betinget defekt i absorptionen af visse aminosyrer, bl.a. tryptofan). Pellagra forekommer med øget hyppighed ved carcinoide tu...)
Primaquin (midler mod malaria) (...arlig for cyklus i myggen, og således nedsætte malaria-transmission. Resistensforhold. Visse stammer af P. vivax fra SØ-asien og senest Irak og Afghanistan er delvis resistente mo...)
Hydroxychloroquin (Profylakse og behandling af malaria Profylakse og behandling af visse autoimmune sygdomme. Hydroxychloroquin anbefales ikke længere som profylakse.)
Rationel antibiotikaterapi (...til, kun vanskeligt kan behandles med de nuværende tilgængelige antibiotika. Hertil kommer, at kun få nye antibiotika forventes at blive tilgængelige i nærmeste fremtid. WHO har fremskrevet, at i 2050 vil op mod 10 millioner personer dø om året som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Udviklingen maner til, at der udvises større forsigtighed vedrørende brug af antibiotika. Der påhviler således den enkelte læge et betydeligt medansvar ved enhver ordination af antibiotika. Antibiotisk behandling, der anses for livreddende, skal iværksættes umiddelbart. Målet med rationel antibiotikaterapi er derfor at begrænse uvirksom og unødvendig antibiotikabehandling. Sundhedsstyrelsen ønsker, at antibiotisk behandling i højere grad kommer til at basere sig på mikrobiologisk diagnostik. De basale regler, der gælder for alle lægers ordination af antibiotika til systemisk brug, er: Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at forhindre alvorlige/livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt. Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag. Det valgte antibiotikum skal være målrettet og påvirke mikrobiota så lidt som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika. Hvis den initiale behandling ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området. Den konkrete infektionsdiagnose, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives i ordinationssystemet, herunder på recept og i journal. Bortset fra Gruppe A streptokok-antigen test og mikroskopi af urin er der stor mangel på hurtigtests til påvisning af bakterieinfektioner i almen praksis. Til luftvejsinfektioner findes hurtigtests (eller POC-tests) til påvisning af virusinfektioner, og de anvendes på klinisk mikrobiologiske afdelinger samt på visse modtageafdelinger på hospitaler. Som eksempel på udmøntning af Sundhedsstyrelsens anbefalinger har fagudvalget for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika i primær- og sekundærsektoren under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS; nu Medicinrådet) i 2016 udgivet anbefalinger for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika ved nedre luftvejsinfektioner i almen praksis og på hospital. Anbefalingerne har fokus på differentieret udredning og behandling herunder behandlingsvarighed afhængig af sektor og sværhedsgrad af nedre luftvejsinfektion. Se RADS baggrundsnotat . I 2019 har Medicinrådet udgivet behandlingsvejledning vedrørende urinvejsinfektioner (5010) . I 2017 har Sundheds- og Ældreministeriet udarbejdet en national handlingsplan for antibiotika til mennesker (3375) . Handlingsplanen indeholdt tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod år 2020: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres. Der bør ske et skift i forbruget af bredspektrede til...)
Berigning af modermælk (præmature børn) (...tilsættes modermælk (doneret mælk og moderens egen mælk), så man bevarer modermælkens positive effekter samtidig med, at man øger indholdet af visse næringsstoffer. Produkterne indeholder ekstra protein og mineraler og i nogle tilfælde et energitilskud i form af kulhydrat. De bruges kun på neonatalafsnit. Berigning af modermælk til præmature børn PreNAN HMF® NESTLÉ Anvendes til...)
Probiotika (...e fx Saccharomyces boulardii , som angives at have en gunstig effekt på tarmfloraen og visse sygdomme. Talrige placebokontrollerede studier har imidlertid ikke vist overbevisende ...)
Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (...g af hormonale kontraceptiva. Colesevelam i kombination med orale p-piller nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller ...)
Daptomycin (.... penicillinresistente pneumokokker) Enterokokker (inkl. vancomycinresistente stammer) Visse grampositive stave, herunder Clostridiodes difficile . Daptomycin har derimod relativt...)
Sulfonamider (antibiotika til systemisk brug) (...ogenes, Streptococcus pneumoniae og Staphylococcus aureus , men ikke på enterokokker . visse gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis og Neisseria gonorrhoeae. gramnegativ...)
Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...ia spp ., Borrelia burgdorferi, Chlamydia spp . , Legionella spp . og Mycoplasma spp . Visse Proteus spp ., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente. ...)
Azoler (systemiske svampeinfektioner) (...til virkningsspektrum, se tabel 2 og 3 i Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) , farmakokinetiske egenskaber og bivirkningsprofil, se tabel 1 i Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) . Fluconazol Er in vitro især aktivt over for gærsvampe som C. albicans , Cryptococcus neoformans og den dimorfe svamp Coccidioides spp . og inaktivt over for skimmelsvampe samt visse Candida sp. som C. krusei. Stoffet er fundet effektivt ved vaginal, oro-faryngeal og systemisk candidiasis (inkl. endophthalmitis), kryptokokkose, dissemineret Coccidioides -infektion og pityriasis versicolor ( Malassezia spp.). Itraconazol Har i forhold til fluconazol et bredere spektrum med virkning også på dermatofytter, skimmelsvampe (bl.a. Aspergillus spp.), dimorfe svampe ( Histoplasma , Coccidioides og Blastomyces ) og flere phæohyphomyceter. Itraconazol har imidlertid mere varierende biotilgængelighed ved oral dosering, flere interaktioner og bivirkninger, se tabel 1 i Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) . Itraconazol anvendes primært til konsoliderende behandling af klinisk stabil aspergillose samt til onykomykose. Voriconazol Har virkning på Candida spp. (dog i mindre grad over for C. glabrata og C. krusei ), Aspergillus spp., Scedosporium apiospermum , Penicillium marneffei og visse Fusarium spp. Voriconazol er vist at være mere effektivt end amphotericin B ved pulmonal aspergillose, hvor det er førstevalg. Den kliniske effekt på de mere eksotiske svampe er på nuværende tidspunkt ikke velundersøgt. Stoffet er behæftet med en række bivirkninger og interaktioner, se tabel 1 i Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) . Voriconazol metaboliseres med forskellig hastighed betinget af genetisk polymorfisme. Posaconazol Har virkning på Candida spp. (dog i mindre grad over for C. glabrata og C. krusei ), Aspergillus spp., dimorfe svampe som Coccidioides og Histoplasma , Trichosporon, Scedosporium apiospermum, visse mucormyceter og Fusarium spp. Posazonazol er velundersøgt og især effektivt som profylakse mod invasive aspergillus infektioner, samt nyligt sidestillet med voriconazol til behandling af invasiv aspergillose. Isavuconazol Har virkning på Aspergillus spp ,, visse mucormyceter, Candida spp. og in vitro virkning på flere dimorfe svampe. Der er indtil nu primært klinisk erfaring med behandling af aspergillus-infektion, hvor isavuconazol havde sammenlignelig effekt med voriconazol til behandling af invasiv aspergillose. Der er også vist klinisk effekt ved behandling af mucormycose. Isavuconazol er således ligestillet med voriconazol til behandling af invasiv aspergillose. Desuden har isavuconazol primær indikation til behandling af invasiv mucormycose. Effekten mod candida species må ud fra in vitro data forventes at være sammenlignelig med voriconazol. I lighed med de andre skimmelsvamp-aktive azoler er der betydelige interaktioner. Voriconazol, itraconazol, posaconazol (især som oral suspension, mindre som tablet) samt fluconazol har varierende biotil...)
Perifert virkende muskelrelaksantia (... . Mest udtalt gælder dette for inhalationsanæstetika og S-ketamin, aminoglykosider og visse...)
Glukokortikoider ved øjensygdomme (...tilfælde hver time. Hydrocortison øjensalve til sengetid som supplement til dråbebehandling om dagen. Aftrappes efter klinisk respons. Episcleritis. Behandles med hydrocortison. Initialt 1 dråbe 3 gange dgl. Hydrocortison øjensalve til sengetid som supplement til dråbebehandling om dagen. Aftrappes efter klinisk respons. Maculaødem efter veneokklusion. 700 mikrogram dexamethason intravitrealt (1 applikatordosis). Bagre uveitis. Som alternativ til systemisk behandling kan anvendes dexamethason 700 mikrogram intravitrealt (1 applikatordosis) eller fluocinolonacetonid 190 mikrogram (1 applikatordosis). Subtenonalt kan anvendes 0.5 ml af 40 mg/ml (total dosis 20 mg) triamcinolon acetonid ( ikke-registreret indikation) (4911) (4912) . Forebyggende efter intraokulær kirurgi. Der gives dexamethason 1 dråbe 3-4 gange dagligt i 2-4 uger. Børn Lokale glukokortikoider kan med forsigtighed og kortvarigt anvendes ved visse inflammatoriske til...)
Tetracycliner (...er rettet mod blodskizonterne, se Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til...)
Vitamin B1 (thiamin) (...til alkohol-storforbrugere ved indlæggelse og anden alvorlig lidelse samt ved intensiv enteral og/eller parenteral ernæringsterapi, og i disse tilfælde parenteralt. 1-3 måneder efter fedmeoperation er der øget risiko for udvikling af Wernickes encefalopati, især ved hyppige opkastninger postoperativt. Parenteral forbyggelse med mindst 400 mg er især vigtig før glucoseindgift. Er bedst dokumenteret ved glucose i.v., men gælder formentlig også ved oral kulhydrat. Endvidere bør der gives tilskud af thiamin ved opstart af ernæringsterapi efter længere tids faste, væsentlig reduceret kostindtag og underernærede patienter (refeeding syndrom). Tilskud bør overvejes hos ældre med insufficient fødeindtag, der udvikler demens eller hurtig forværring af eksisterende demens, samt til...)
Antihistaminer (hostemidler) (...tillende effekt. Imidlertid har en opgørelse af studier, vedrørende effekten af antihistaminer ved akut bronkitis, ikke vist nogen signifikant effekt sammenlignet med placebo (504) . Da der ikke er evidens for antihistaminers effekt på hoste, må denne gruppe lægemidler anses for at være obsolet. Den effekt, som kan ses hos børn, der behandles for natlig hoste som led i akut bronkitis, skal nok primært til...)
Andre vacciner overvejende anvendt til børn (...tilbydes rutinemæssigt til børn i risikogrupper. Hvis forældre ønsker det, kan disse vacciner mod egenbetaling også tilbydes til i øvrigt raske børn. Visse vacciner (fx vaccine mod HPV) tilbydes i vaccinationsprogrammet alene til børn i en bestemt alder, men kan mod egenbetaling tilbydes til unge og voksne, der ikke er omfattet af børnevaccinationsprogrammet . I dette afsnit beskrives vacciner, der hovedsageligt gives til børn. Disse omfatter hepatitis B-vaccine, varicelvaccine og rotavirusvaccine. Derudover beskrives influenzavaccinen. Influenzavacciner, Covid-19- og meningokokvacciner er beskrevet i Andre vacciner, der fortrinsvis anvendes til...)
Generelt om vacciner og vaccination (...tilbydes gratis vaccination efter eksposition mod hepatitis A, hepatitis B, meningokoksygdom og rabies. Desuden giver Lægemiddelstyrelsen klausuleret tilskud til vaccination af visse risikogrupper mod pneumokokker med Prevenar 20 ® , Capvaxive ® og Pneumovax ® . Derudover gives klausuleret tilskud til vaccination mod herpes zoster med Shingrix ® til personer på 18 år og derover med immunsuppression enten som følge af medicinsk behandling (planlagt eller igangværende) eller som følge af medfødte eller erhvervede sygdomme og tilstande samt til vaccination mod RSV med Arexvy® og Abrysvo® til...)
Enteral ernæring (Standardpræparater) (...tilstrækkelig energitilførsel og underernæring under sygdom kan medføre vægttab, tab af muskelmasse og øvrigt proteinholdigt væv samt have negative konsekvenser for patientens kliniske forløb i form af øget risiko for komplikationer især infektioner og tromboser, øget behov for (gen)indlæggelse, nedsat fysisk funktion og øget dødelighed. Fx bør voksne med erhvervet hjerneskade, opstarte enteral ernæring indenfor 48 timer efter indlæggelse, hvis ikke der er medicinske kontraindikationer. Læs mere i Sundhedsstyrelsens, Nationale Kliniske Retningslinje, NKR: Ernæring af voksne patienter med erhvervet hjerneskade . En for høj energitilførsel kan dog have negative konsekvenser i form af hyperglykæmi, øget infektionsrisiko, øget respiratorisk belastning grundet øget CO2-udskillelse samt ophobning af fedt i leveren (steatose) med følgende påvirket leverfunktion. Ernæring via mave-tarm-kanalen er nødvendig for at opretholde tarmens slimhindes integritet, og det er vist, at tidlig enteral ernæring (mad, medicinske ernæringspræparater, drikke og/eller sondeernæring) hos kritisk syge patienter kan reducere det metaboliske stressrespons og mindske risikoen for især infektiøse komplikationer. Disse effekter medieres både via et større antal lymfocytter i tarmvæggen og via et øget minutvolumen til lever og tarm, samt en større tæthed af tyndtarmsepitelet. Således kan et enteralt ernæringstilskud, startende med 2.100-4.200 kJ (500-1.000 kcal) og højt indhold af protein svarende til 1,3-1,5 g/kg/døgn inden for det første postoperative døgn hos laparotomerede patienter reducere hyppigheden af postoperative infektioner og tromboser. Dette er formentligt også tilfældet for alle andre typer af kirurgi, men kun sikkert vist efter åbne abdominale indgreb. Det er derfor hensigtsmæssigt at give så meget ernæring som muligt via mave-tarm-kanalen. Energibehovet kan skønsmæssigt beregnes til 125 kJ (30 kcal/kg/døgn). Jo mere syg, patienten er, jo større risiko for død er der ved at give for meget energi, hvorimod der ikke ser ud til at være samme risiko ved at give protein i overskud. Senere i forløbet når det akutte forløb er stabiliseret, vil udnyttelsen af energi bedres og tilførsel af energi kan øges. Da muskelvæv har meget (mindst x 6 afhængigt af muskelaktiviteten) højere metabolisk aktivitet og dermed større energiomsætning end fedtvæv, vil energibehovet pr. kg. legemsvægt være lavere hos en patient med en større fedtmasse end hos en undervægtig patient, hvor fedtmassen er mindre. Adipøse (BMI > 30) skal derfor have mindre energitilførsel/kg legemsvægt. Der er ikke konsensus om den bedste måde at beregne energibehov hos patienten med svær overvægt, hvis ikke indirekte kolorimetri er muligt, og kropssammensætningen og dermed energibehovet kan desuden variere betydeligt hos patienter med sammenlignelig vægt og BMI. Hvis patienten er sengeliggende, kan anvendes aktuel vægt x 85 kJ (20 kcal/kg/døgn, og hvis patienten er oppegående anvendes aktuel vægt x 100 (25 kcal) kJ/kg/døgn (gennemsnitstal, da kropssammensætningen bestemmer de individuelle behov). Energiomsætningen i fedtceller er kun ca. 15 % af omsætningen i muskelceller målt pr. gram væv. Hos nogle patientkategorier kan en høj vægt være misvisende grundet øget væskeindhold, eksempelvis hos patienter med ødemer eller ascites, og det samme gør sig gældende hos patienten med markant nedsat nyrefunktion/dialyse, hvor der ofte anvendes en tørvægt til beregning af behov. Protein Proteinbehovet varierer efter sygdommens art og sværhedsgrad samt efter patientens alder. Mens minimumsanbefalingen for raske voksne er 0,8-1,0 g. protein pr. kg. legemsvægt, er visse patientgruppers proteinbehov betydeligt højere og anbefalinger for protein er 1,2-1,5 g protein pr kg legemsvægt. Proteinbehovet stiger i takt med stigende grad af stressmetabolisme, og mens kroppen i den svære akutte fase af stressmetabolisme ikke kan udnytte ekstra energitilførsel optimalt, så er der stadig behov for øget proteintilførsel for at spare på tabet af endogent protein, der omdannes til glucose. Hos personer med overvægt og BMI over 30 er anbefalingen for protein > 1 g/kg legemsvægt/dag. Udover at det tilstræbes at det samlede proteinbehov dækkes, er det vigtigt at behovet for de enkelte aminosyrer dækkes og da det ofte er en udfordring at få dækket det samlede proteinbehov i forbindelse med sygdom, er det særligt vigtigt, at proteinet f.eks. mælkeprotein, der tilføres, er af høj kvalitet. Hovedårsagerne til det øgede proteinbehov er produktion af såkaldte akut fase reaktanter som led i et inflammatorisk respons og nydannelse af glucose (gluconeogese) fra aminosyrer overvejende hentet fra muskler. Animalsk protein er meget lettere optageligt gennem tarmen end vegetabilske proteinkilder. Da vegetabilske proteiner samtidig ofte har lavere aminosyrescores end animalske, bør der i en vegetarisk/vegansk kost i forbindelse med sygdom være stor opmærksomhed på, at aminosyrebehovet dækkes gennem kombination af proteinkilder, mens vegansk kost under sygdom frarådes af ESPEN. Det er muligt, men ikke dokumenteret, at vegetabilske proteiner optages bedre, hvis patienterne forud for sygdommen har levet plantebaseret i mange år. Der er fokus på at leve plantebaseret, og der er kommet en række ernæringsdrikke og sondeernæring hvor proteinkilden er plantebaseret. Det er vigtigt at understrege, at præparaterne ikke er bedre i forhold til sundhed og klima. Målgruppen er patienter med sygdomsrelateret underernæring, som lever vegansk, og som ikke kan få dækket deres behov fra almindelige fødevarer, der er plantebaserede proteinkilder. Beregn BMI her: Patienter, som har indtaget en rimelig mængde ernæring oralt, indtil de overgår til sondeernæring, kan starte med fuld dagsration, dvs. opfyldelse af det beregnede behov. Patienter, som ikke har spist i længere tid, bør starte med 1/4 - 1/2 af udregnet ernæringsbehov 1. døgn og 1/2 - 2/3 af behovet 2. døgn. Fuld ration kan først gives efter kontrol af blodprøver. Mange underernærede patienter, der får for meget energi for hurtigt, udvikler et såkaldt refeeding syndrom. Refeeding syndrom er en alvorlig og hyppigt overset tilstand med akut udvikling af elektrolytmangel i plasma (især kalium og fosfat), væskeretention (øget mængde natrium i kroppen) og forstyrrelse i glucosehomeostasen. Diagnosen stilles ved et markant fald i P-fosfat samtidig over få dage med symptomer som ødemer (hurtig vægtstigning), konfusion, takykardi og/eller hypotension. De væsentligste biokemiske markører for refeeding syndrom er fald i plasma fosfat, magnesium, kalium, calcium og eventuelt metabolisk acidose. En forudsætning for re-feeding er feeding, Det forudsættes, at ernæringstilførsel er foregået i mindst 1 døgn, samt at tilstanden er forudgået af adaptation, dvs. langsomt udviklet vægttab med tilvænning til den nye energibalance (nyt steady-state). Optrapning af ernæring skal således foretages efter en individuel vurdering, og der skal tilføres i.v. tilskud af fx fosfat, kalium og thiamin. Refeeding syndrom ses også hos patienter, der får parenteral ernæring. Den væsentligste behandling er natriumrestriktion og reduktion af energitilførslen (til fx halv dosis), især kulhydrattilførsel. Vand For at undgå tilstopning af sonde skylles med 25-50 ml vand før og efter indgift af enteral ernæring. Kun hos svært syge patienter anbefales sterilt vand, især hvis immunsystemet er svagt. Det er vigtigt, at patienten er velhydreret, specielt hvis der gives store doser protein (karbamid-dannelse), hvorfor supplerende tilførsel af vand altid er påkrævet for at holde diuresen på et rimeligt niveau. Ved tilførsel af ca. 100 g protein daglig hos akut syge patienter skal der gives mindst 3 liter væske pr. døgn. Årsagen er, at karbamid øger osmolariteten i plasma og urin. Medicin Til patienter, der får enteral ernæring, er det bedst at anvende medicin, som allerede er i flydende form. Anvendes tabletter, knuses de og blandes/opslæmmes med vand. Hårde kapsler kan åbnes, og bløde kapsler kan evt. opslæmmes. Gives derefter som medicin i flydende form. Vær opmærksom på, at mange tabletter og kapsler ikke er egnet til sonde, fx hvor kapsel- eller tabletformuleringen har til formål at sørge for, at lægemiddelstoffet beskyttes mod mavesyre, frigives langsomt eller på et bestemt sted i mave-tarm-kanalen, hvilket i nogle tilfælde er essentielt for virkningen. Et andet eksempel er, hvor formuleringen beskytter sundhedspersonalet, der administrerer medicinen, fx ved cytostatika. Sonden skylles før og efter indgift med 25-50 ml vand. Patienter, der får fuld sondeernæring, fx 1.500 ml, behøver normalt ikke ekstra vitamin- og mineraltilskud, hvis der ikke var sygdomsbetinget mangeltilstand før ernæringsstart. Det er vigtigt at se på de enkelte præparater, hvorvidt behovet for vitaminer og mineraler er dækket ved den dosering, der gives. I enkelte præparater er behovet for vitaminer og mineraler dækket ved en dosering på fx 1.000-1.200 ml. Sondeernærede patienter kan uden problemer spise og indtage medicin ved siden af sonden, hvis der er en tilstrækkelig synkefunktion. Hvis sonden stopper eller sondeernæringen løber langsomt kan sonden renses med en lille ernæringssprøjte (2-10 ml) eller ved at sprøjte varmt vand (27 til 43 ºC). Lad væsken stå i sonden i 5 min og forsøg herefter at skubbe væsken frem og tilbage med en lille ernæringssprøjte. Skabes flow i sonden skylles sonden godt igennem med vand. Hvis sondeernæringen løber langsomt, kan indløbshastigheden også øges ved at hænge sondeernæringsposen så højt som muligt. Blodprøvekontrol Blodprøvekontrol i forbindelse med intensiv, enteral ernæring bør foretages af hensyn til risikoen for refeeding syndrom. Syndromet optræder hyppigst hos patienter, der har været underernæret i længere tid og derfor har små eller manglende depoter af kofaktorer til metabolismen. Hyppigst ses fosfatmangel ved tilførsel af store mængder glucose og zinkmangel ved accelereret proteinomsætning. Syndromet optræder inden for den første uge efter start af ernæringsindgift. Ved intensiv sondeernæring tages prøver som ved parenteral ernæring, dvs. initialt 2-3 gange ugentligt: Elektrolytter, fosfat, zink, magnesium, albumin, kreatinin, carbamid og hæmoglobin. Senere i forløbet kontrol ugentligt. Desuden er der ofte risiko for udvikling af thiaminmangel (coenzym ved glykolyse), hvorfor tilskud ofte er nødvendigt. Ved længerevarende sondeernæring kan udvikles markant hyponatriæmi, da ernæringspræparaternes saltindhold er i underkanten til dette formål. Det er ikke klarlagt, på hvilket tidspunkt i forløbet de kronisk sondeernærede patienter bør have kontrolleret blodprøver, men et skøn vil være efter to mdr. Sondeteknik Ved sondeernæring anvendes nasogastrisk/nasojejunal sonde, gastrostomisonde, oftest i form af perkutan endoskopisk gastrostomi (PEG) eller jejunostomisonde. PEG-sonder anvendes især til længere tids enteral ernæring af fx patienter med dysfagi. Ernæring via jejununalsonder er hensigtsmæssig ved kompromitteret ventrikelfunktion. Nasojejunale sonder bliver ofte displaceret og er ikke egnede til længere tids enteral ernæring. Jejunalsonder kan anlægges via PEG (PEGJ), som direkte perkutan endoskopisk jejunostomi (DPJ) eller ved laparotomi. Sondeernæring ved jejunal indgift bør altid gives som kontinuerlig infusion, fx 30-50 ml/time initialt stigende til 100-125 ml/time, og det anvendte ernæringspræparat skal være iso- eller hypoosmolært. Der vælges mellem kontinuerlig dvs. langsom indgift med 50-125 ml/time eller bolusindgift (intervalindgift) dvs. der gives en portion som et måltid flere gange i døgnet. Vælges kontinuerlig indgift kobles sonden til ernæringssæt eller ernæringspumpe (1 dråbe/min = 3 ml/time). Ved bolusindgift gives et passende antal milliliter, fx 150-200 ml pr. måltid ved hjælp af en pumpe eller manuelt (sprøjte) fordelt over dagen. Hvis patienten har en jejunalsonde, skal der altid gives kontinuerlig sondeernæring. Det er individuelt, hvor meget der tolereres ved indgift i tyndtarmen, men som regel kan der gradvist opnås en indgift på 125 ml/time. Sædvanligvis startes med kontinuerlig indgift dvs. sondeernæring, der løber ind over det meste af døgnet med 50-125 ml/time. Langsom indgift medfører mindre risiko for diarré end bolusindgift. Dag 1 gives 500 ml i løbet af 10 timer, stigende i løbet af 3-4 dage til fuld dosis. Hos langt de fleste patienter er der ingen grund til gradvist at optrappe doseringen af sondeernæring. Ved længerevarende underernæring (måneder) vil det dog være klogt, da risiko for refeeding syndrom er større, og da ventriklen ikke er vant til at indeholde store mængder ernæring. Ved indgift og opsætning af sondeernæring er fokus på patientsikkerhed afgørende. Derfor anbefales brug af sonder og sondeernæringsremedier, som overholder det ISO-certificerede system ENfit. ENfit studser og tilkoblinger anvendes kun til ernæringssonder og remedier og kan ikke tilkobles de intravenøse adgange ved en fejl. De passer til alle sondeernæringspakninger, poser og beholdere. Hvis der anvendes en ernæringspumpe, skal der anvendes et sæt, der passer til pumpen. Opstartsskemaer: Tabel 1. Kontinuerlig indgift Eksempel på langsom opstart med sondeernæring (til patienter i risiko for refeeding syndrom) Tid Dag Nat 1. døgn 25 ml/time (pumpestyret), svarende til 8 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause 2. døgn 50 ml/time (pumpestyret), svarende til 17 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause 3. døgn 75 ml/time (pumpestyret), svarende til 25 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause 4. døgn 100 ml/time (pumpestyret), svarende til 33 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause Kontinuerlig indgift Sondeernæringen øges, til der opnås en mængde svarende til udregnet ernæringsbehov. Der aspireres efter behov. Hold evt. 4 timers pause Tabel 2. Eksempel på kontinuerlig indgift/Intervalindgift Eksempel på normal opstart med sondeernæring (til patienter, der har spist frem til sondeanlæggelse og ikke er i risiko for refeeding syndrom) Tid Dag Nat Trin 1 Kontinuerlig: 75-100 ml/time fordelt på 10-20 timer (evt. pumpestyret) Evt. som interval: 125-150 ml 4-5 gange i døgnet Dagsdosis sædvanligvis 750-1.000 ml Hold evt. 4 timers pause Trin 2 Kontinuerlig: > 100 ml/time i 12-18 timer Evt. som interval: 175-200 ml 5-6 gange i døgnet Dagsdosis sædvanligvis 1.500-2.000 ml Hold evt. 6 - 8 timers pause Trin 3 > 200-250 ml/time i 2 x 4-5 timer i døgnet Dagsdosis sædvanligvis 1.500-2.000 ml Hold evt. 4 timers pause Alternativt til...)
Vacciner, der fortrinsvis anvendes til voksne (...tilvisse personer med øget risiko for eksposition, herunder udlandsrejsende, eller øget risiko for at få et alvorligt forløb af en bestemt infektion. Der er generelle anbefalinger om, at alle voksne over 65 år bliver vaccineret mod COVID-19, influenza og pneumokokker. Desuden anbefales vaccination mod difteri-tetanus-kighoste, COVID-19, influenza, pneumokokker, influenza, hepatitis A, hepatitis B, meningokokker og monkeypox tilvisse risikogrupper. Nogle vacciner anvendes desuden til posteksposition profylakse. I forbindelse med udlandsrejser kan der være behov for vaccination mod en række sygdomme. Opdaterede nationale vaccinationsforslag for rejsende til alle lande samt løbende meddelelser om aktuelle epidemier kan ses på Statens Serum Institut hjemmeside - Rejse-vaccination . Det anbefalede vaccinationsregime afhænger af rejsemål, rejsens varighed og karakter (turistrejse, forretningsrejse, studieophold, familiebesøg, rygsæk m.m.), adfærd og aktiviteter samt faktorer hos den rejsende som kroniske sygdomme, alder, tidligere reaktioner på vaccinationer og immunstatus. Der anbefales generelt ved rejse, at der gives en difteri/stivkrampe boostervaccination, hvis seneste vaccination er givet for mere end 10 år siden. Der kan være krav om fremvisning af gyldigt vaccinationsbevis mod meningokoksygdom, med en tetravalent meningokokvaccine, og/eller gul feber for at opnå indrejse tilvisse lande. Visse...)
Allopurinol (Antidoter ved cytostatikabehandling) (...til og de første dage til uger efter opstart af første behandling til patienter med visse maligne hæmatologiske sygdomme (specielt akutte leukæmier og højaggressive lymfomer) med stor tumorbyrde kan tumorlysesyndrom i de fleste til...)
Rasburikase (...til patienter med visse maligne hæmatologiske sygdomme (specielt akutte leukæmier og højaggressive lymfomer) med stor tumorbyrde kan tumorlysesyndrom i de fleste til...)
Medicinsk cannabis (Sklerose) (...tillende effekt. Der er evidens for, at cannabis-baseret medicin har effekt på smertefulde spasmer og muligvis neuropatiske smerter (både cannabis-baseret medicin og inhaleret (fordampet og røget) medicinsk cannabis), men effekten er moderat. En systematisk oversigt fandt evidens for en gavnlig effekt (≥ 30-50 % smertereduktion) for cannabis < 7 dage (risiko difference 0,33, 95 % sikkerhedsinterval 0,20-0,46; 2 forsøg, 231 patienter, meget lav evidens kvalitet) (5453) . En oversigt omfattende 11 systematiske oversigtsartikler med data fra 32 undersøgelser, hvoraf 10 var klinisk kontrollerede forsøg af moderat eller høj kvalitet, konkluderede, at cannabinoider kan have en beskeden virkning på smerter eller spasticitet hos MS patienter (5452) . En amerikansk systematisk oversigt konkluderede at visse cannabis præparationer var effektive eller sandsynligvis effektive ved behandling af MS-relateret spasticitet, smerte og blæresymptomer (5451) . Lægemiddelstyrelsen har godkendt flere cannabis-mellemprodukter og udgangsprodukter til anvendelse i Danmark i form af tørrede plantedele til henholdsvis indtagelse via fordamper eller som te, samt produkter til oral anvendelse som kapsler eller olieopløsning. De aktuelt godkendte produkter på Lægemiddelstyrelsens liste over optagne produkter er anført nedenfor: Listen over optagne produkter ændres med mellemrum (den seneste er opdateret 24. juni 2025). Navn Dronabinol (THC) Styrke Cannabidiol (CBD) Styrke Produktform Fremstiller Bedica CannGros 140 mg/g under 10 mg/g Urtete/Inhalationsdamp, droge CannGros ApS Bediol CannGros 63 mg/g 80 mg/g Urtete/Inhalationsdamp, droge CannGros ApS Bediol Scanleaf 63 mg/g 80 mg/g Urtete/Inhalationsdamp, droge Scanleaf ApS Bedrobinol CannGros 135 mg/g under 10 mg/g Urtete/inhalationsdamp, droge CannGros ApS Bedrocan CannGros 220 mg/g under 10 mg/g Urtete/Inhalationsdamp, droge CannGros Aps Bedrocan Scanleaf 220 mg/g under 10 mg/g Urtete / inhalationsdamp, droge Scanleaf ApS Bedrolite CannGros under 10 mg/g 75 mg/g Urtete/inhalationsdamp, droge CannGros Aps CBD Olie Stenocare under 2 mg/ml 20 mg/ml Mundhulevæske, opløsning Stenocare CBD100 Olie Stenocare under 5 mg/ml 100 mg/ml Mundhulevæske, opløsning Stenocare Helius THC25 Balancial 25 mg/ml under 0,5 mg/ml Oral opløsning Balancial THC/CBD Olie STENOCARE 15 mg/ml 24 mg/ml Mundhulevæske, opløsning Stenocare THC 25 Scanleaf 25 mg/ml under 1 mg/ml Oral opløsning Scanleaf ApS THC Olie Stenocare 30 mg/ml 0,1 mg/ml Mundhulevæske, opløsning Stenocare På Glostrup Apotek fremstilles magistrelt: Dronabinol (THC) som kapsler 2,5 mg og orale dråber 25 mg/ml; Cannabidinol (CBD) som kapsler 10 mg og orale dråber 50 mg/ml; og et cannabisprodukt indeholdende dronabinol (THC) +cannabidiol (CBD) (ratio 1:2.5), 10 mg THC + 25 mg CBD/ pr. ml. Produkterne er ekstraheret fra cannabisproduktet, Bedrocan, som er godkendt under forsøgsordningen, og udvindes til...)
Aminosyrer (parenteral ernæring) (...tilføre aminosyrer, der er byggestenen for proteiner med et utal af specifikke funktioner. Tilstrækkelig aminosyretilførsel er nødvendig for at opretholde kroppens cellemasse og for at understøtte mange biokemiske funktioner, herunder immunapparatet. Essentielle og non-essentielle Der er 20 forskellige aminosyrer i menneskets proteiner, heraf er 8 såkaldt essentielle, da de ikke kan syntetiseres i tilstrækkeligt omfang og dermed må tilføres fra ernæringskilder. Der er stigende evidens for, at behovet for visse non-essentielle aminosyrer ikke kan dækkes ved specifikke sygdomstilstande, og det kan understøtte anvendelse af særlige aminosyreblandinger. Nogle non-essentielle aminosyrer bliver således at betragte som essentielle ved stress-metabole tilstande, hvor plasmakoncentrationen af disse falder markant i løbet af få timer. Alle præparater indeholder essentielle og non-essentielle aminosyrer i et indbyrdes mængdeforhold, der sikrer dækning af døgnbehovet, når der tilføres 1-2 g aminosyrer/kg legemsvægt i døgnet hos voksne og 1,5-2,5 g/kg legemsvægt i døgnet hos børn. Det er vigtigt at tilføre tilstrækkeligt med non-protein energi for at sikre, at tilførte aminosyrer udnyttes optimalt og ikke oxideres mere end nødvendigt. Aminosyrebehovet er størst ved udtalt oxidativt stress (svære traumer, udbredte forbrændinger, komplicerede operationer, svære infektioner) og ved genopretning af normal ernæringstilstand hos afmagrede patienter. Sidstnævnte er forløb, der typisk strækker sig over uger til måneder. Et gunstigt indbyrdes forhold mellem den samlede mængde essentielle og non-essentielle aminosyrer er formentlig af stor betydning. Det er ikke afklaret, hvor meget behovet for de individuelle aminosyrer ændrer sig ved forskellige metaboliske tilstande, men der er studier, der peger på at behovet for visse non-essentielle aminosyrer er større ved specifikke sygdomstilstande, fx er tyrosin essentiel for patienter med nyreinsufficiens (manglende fenylalaninhydroxylaseaktivitet). Dog er der generel enighed om, at man kan ernære patienter med nyresvigt parenteralt med standardblandinger. Glutamin Metabolisk stress medfører glutaminmangel. Glutamin er et vigtigt substrat for hurtigt prolifererende celler som enterocytter, lymfocytter og fibroblaster. Glutamin er derved vigtig for immunsystemets funktion. Glutamin syntetiseres i skeletmuskulaturen og er under normale omstændigheder ikke en essentiel aminosyre. Glutamin har været anset for at være en essentiel og ikke undværlig aminosyre ved kritisk sygdom med stærkt øget stress metabolisme. Supplementering med glutamin har generelt været anbefalet i guidelines fra de videnskabelige selskaber. Der er en omfattende litteratur om dette emne. Resultaterne af kliniske studier med uselekteret inklusion af alle patienter med kritisk sygdom viste tidligt en positiv effekt på overlevelse og indlæggelsestid. Over de seneste år har studier fokuseret på, at glutamintilførsel ikke kan anses for nødvendig til alle kritisk syge, og resultater af studier og af metaanalyser viser, at glutamintilførsel tilvisse undergrupper af patienter kan påføre dem mere skade en gavn. Hypotesen om, at patienter med lavt niveau af glutamin ved kritisk sygdom kunne have gavn af tilførsel, er ikke blevet videnskabeligt efterprøvet. Som status er, kan tilførsel af glutamin til kritisk syge ikke generelt anbefales. Den kliniske effekt ser ud til at være bedst ved tilstande med moderat metabolisk stress og dårligst ved svært metabolisk stress og nedsat nyrefunktion. Glutamin er ustabil, men kan tilføres i form af dipeptid. Der findes også et infusionskoncentrat med alanin-glutamin ( Dipeptiven® ), som kan tilsættes aminosyreopløsninger. Det er vist i flere kontrollerede studier, at glutamindipeptid kan forbedre proteinbalance, tarmbarriere og immunforsvar hos parenteralt ernærede patienter med let øget stress-metabolisme. I relation til kirurgi er glutamintilførsel associeret med færre infektiøse komplikationer og kortere indlæggelsestid, men påvirker ikke mortaliteten. Protein Der er ikke holdepunkter, for at for høj tilførsel af protein generelt har negativ effekt, hvis ikke der generelt hyperalimenteres. En del af de tilførte aminosyrer vil omdannes til glucose (gluconeogenese), men kan spare nedbrydningen af tilsvarende mængder endogent protein. Ethvert overskud af aminosyrer i forhold til...)
Midler mod dyskinesi (...tilstande og clonazepam ved kronisk behandling. Dopamin depleterende præparater som tetrabenazin kan anvendes til behandling af tardive dyskinesier. Det kan sædvanlige antipsykotika også men med risiko for udløsning af tardive dyskinesier. Det gælder ikke tetrabenazin, som hæmmer oplagringen af visse transmittersubstanser (dopamin, noradrenalin og serotonin) i præsynaptiske vesikler i nervetrådenes endegrene. Den intraneuronale monoaminooxidase vil derved nedbryde en større del af transmitteren, der således ikke står til...)
Middel til forsinkelse af ductus arteriosuslukning (...tilstanden indtil evt. kirurgisk behandling eller anden intervention kan udføres. Tidlig behandling med prostaglandin E 1 og E 2 kan således, i visse til...)
Selektive immunsuppressive midler (tarm-anti-inflammatorika) (...til α4β7-integrin, som fortrinsvis udtrykkes på T-hjælper lymfocytter målrettet tarmen. Ved at binde sig til α4β7-integrin på visse lymfocytter hæmmer vedolizumab adhæsion af disse celler til det såkaldte mukosale addressin celleadhæsionsmolekyle-1 (MAdCAM-1). Dette adhæsionsmolekyle har stor betydning for T-lymfocytters migration til...)
Hyaluronsyre (...Virkningsmekanismerne er ikke afklaret. Den langvarige effekt i visse undersøgelser på smerter synes ikke forklaret ved en viskositetsøgende og lubrikerende...)
Vitamin D og analoger (...tilførsel af vitamin D 3 er 10 mikrogram for aldersgruppen under 75 år og 20 mikrogram for aldersgruppen over 75 år. Tilførsel gennem kosten alene kan ikke normalisere en mangeltilstand pga. utilstrækkelig absorption, men kan bedre tilstanden. Vitamin D skal omdannes til aktive metabolitter, før det kan udøve sin virkning. I leveren hydroxyleres vitaminet til 25-hydroxycalciferol, og i nyren sker yderligere en hydroxylering i enten 1-stilling (alfacalcidol) eller 24-stilling. Ved nedsat koncentration af calcium eller fosfat øges dannelsen af de aktive D-vitamin metabolitter, som påvirker receptorer i tyndtarm, nyrer og knoglevæv. Vitamin D-status Vitamin D-status bestemmes ved at måle koncentrationen i plasma af 25-hydroxycalciferol (langt den største del af organismens indhold findes dog intracellulært). Det optimale niveau er ukendt, men Sundhedsstyrelsen (6211) anbefaler en koncentration på > 50 nanomol/l. Hos patienter med osteoporose og nyreinsufficiens er det anbefalede niveau dog noget højere, > 75 nanomol/l. Ved koncentrationer 200 nanomol/l kan der udløses toksiske reaktioner. En større dansk undersøgelse har vist suboptimal koncentration af 25-hydroxyvitamin D (< 50 nanomol/l) hos godt halvdelen af den voksne raske befolkning (dvs. uden symptomer på mangel) (1813) . Indikationer for bestemmelse af vitamin D-status I langt de fleste tilfælde er D-vitaminstatus under 50 nanomol/l asymptomatisk. Symptomer på D-vitaminmangel ses kun ved langvarig D-vitaminmangel (og oftest først ved 25-OH-D 10-12 nanomol/l), som blandt andet er karakteriseret ved gener fra muskler og led samt træthed. Man tilråder således, at måling af vitamin D bør forbeholdes personer i risiko for svær vitamin D-mangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom. Det kan anbefales at måle 25-hydroxycalciferol og PTH hos nævnte risikogrupper, herunder specielt hos ældre. Specielt ved forhøjet p-PTH bør behandling iværksættes. Personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost med fiskeindtag og eventuelt en vitamintablet har meget lille sandsynlighed for at få symptomgivende D-vitaminmangel og skal derfor heller ikke rutinemæssigt have målt D-vitamin ifølge Sundhedsstyrelsen (6211) . Træthed er ikke i sig selv en indikation for måling af vitamin D. Meget tyder på, at tildækket hud og pigmenteret hud er selvstændige risikofaktorer. Virkning af vitamin D Vitamin D er nødvendigt for normal knoglemineraldannelse og spiller en vigtig rolle i reguleringen af calciumkoncentrationen i blodet. Vitamin D øger den intestinale absorption og den renale reabsorption af calcium og fosfat. Vitamin D fører til en parathyroidea-afhængig mobilisering af calcium i knoglevævet. Vitamin D-receptorer er vidt udbredt i kroppens væv, hvorfor 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D) må formodes at have en mere generel effekt i kroppen. Undersøgelser har blandt andet vist, at 1,25(OH) 2 D hæmmer proliferation og stimulerer differentiering af mange celletyper. Der er desuden effekter på muskelfunktion. Det er vist, at D-vitamin i kombination med calcium kan nedsætte mortaliteten, særligt hvis 25-hydroxycalciferol ligger under 50 nanomol/l (2324) , samt desuden nedsætte risikoen for frakturer særligt hos ældre på institution (2325) . Der er også en mulig sammenhæng mellem nedsat D-vitamin i blodet og risikoen for hjerte-kar-sygdom (2326) . Følger af vitamin D-mangel Mangel på vitamin D kan medføre rakitis hos børn og osteomalaci hos voksne. Karakteristisk er specifikke knogleforandringer, øgede alkaliske fosfataser i serum, hypofosfatæmi og noget sjældnere hypocalcæmi samt forhøjet parathyroideahormon. Mangel på vitamin D ses primært hos patienter med svær steatoré, ældre over 70 år, herunder specielt alment svækkede ældre, tilslørede og mørklødede kvinder samt mørklødede piger i puberteten (i vækst) og hos personer, der ikke kan komme udendørs dagligt i sommerhalvåret. Der er givet tilladelse til at tilsætte D-vitamin til...)
BRAF-hæmmere (...til cellens nucleus. Af andre vigtige proteiner downstream fra B-raf i MAPK signalvejen kan nævnes MEK og ERK. MAPK signalvejen er helt central i forbindelse med cellens kontrol af vækst, deling og overlevelse. BRAF-genet er muteret ved flere forskellige typer af kræft. Den hyppigste og bedst kendte mutation i BRAF-genet er BRAF V600E/K, som findes i op til halvdelen af alle tilfælde af malignt melanom. Derudover findes mutationen ofte hos patienter med kolorektal cancer og lungecancer. Hos patienter med hårcelleleukæmi findes BRAF V600E/K hos stort set alle patienter. Dermed er BRAF-genet et af de hyppige muterede gener ved kræft, som også kan targeteres målrettet med medicinsk behandling. BRAF V600E/K mutationen medfører ændring af valin på position 600 til enten glutamin eller lysin. Udover BRAF V600E/K findes der en række andre BRAF-mutationer, der ligesom BRAF V600E/K medfører ændringer i B-raf proteinet, så det er overaktivt og fungerer uafhængig af ekstracellulær aktivering af RAS-GTP via transmembrane receptorer. Der er udviklet flere typer BRAF-hæmmere. Vemurafenib var den første BRAF-hæmmer udviklet specifikt til at hæmme BRAF V600E/K mutationen. Efterfølgende er andre BRAF V600E/K-hæmmere udviklet, herunder dabrafenib og encorafenib , til...)
SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer (...til er ikke helt afklaret, men ketoacidose er set hos patienter med dårlig egenproduktion af insulin i forbindelse med fx feber og kirurgiske indgreb. Patienterne har påvirket almentilstand, men ikke altid meget forhøjet blodglucose, så diagnosen stilles ofte ved at måle ketonstoffer og pH, der er under 7.3. Specielt når behandlingen initieres, kan pollakisuri være et problem. Hos patienter i diuretisk behandling kan det overvejes at reducere dosis af diuretika, når en SGLT-2 hæmmer ordineres, og omvendt når en SGLT-2 hæmmer seponeres at øge dosis af diuretika. Hos skrøbelige og ældre patienter er det vigtigt at være opmærksom på urinvejsinfektioner og dehydrering, forværring af urininkontinens, samt hos mænd forværring i prostatismegener, pollakisure og nycturi. Pausering ved akut svær sygdom. Hurtigt faldende almentilstand bør give mistanke om ketoacidose. I et stort randomiseret studie med canagliflozin fandtes en øget risiko for perifere amputationer, primært af tæer hos patienter med en i forvejen høj risiko for en amputation. Lignende fund er ikke beskrevet for empagliflozin, dapagliflozin og ertugliflozin eller i et andet studie med canagliflozin (3651) . Gennem det sidste år er der beskrevet få tilfælde af nekrotiserende fasciitis (Fournier's gangræn) under behandling med SGLT-2-hæmmere. Tilstanden er sjælden, men potentielt fatal, og viser sig ved feber, hævelse og rødme samt udtalt ømhed svarende til perinæum, externe genitalia eller scrotum. Behandlingen er akut henvisning, mest optimalt til...)
Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) (...til dosering 2 gange i døgnet, hvorimod de er mindre egnede til p.n. forbrug af bronkodilatator. Åndingsbeholdere kan på grund af usikkerhed ved priming med medicin eller vask og elektrostatiske kræfter afgive en noget varierende aerosolmængde. Det er bedst at benytte en kombination af inhalationsspray og åndingsbeholder, som er dokumenteret at give et ordentligt udbytte. Enkelte åndingsbeholderne kan kun benyttes til leverandørernes egne præparater, men flere kan anvendes til en række produkter (A2A, Able spacer, AeroChamber, OptiChamber, Pocket Chamber® Mini Spacer og Vortex®). Bemærk at sprays, der affyrer dosis automatisk, som Autohaler, K-haler og Salamol ikke kan anvendes med åndingsbeholdere. Til voksne, som kan samarbejde, bør spaceren anvendes med et mundstykke frem for med ansigtsmaske, da dette giver en bedre lungedeponering. Rengøring Åndingsbeholderne bør rengøres regelmæssigt (fx en gang ugentligt). For at undgå statisk elektricitet skal beholdere af plastic generelt lægges i blød i vand tilsat opvaskemiddel, hvorefter beholderen lufttørres (må ikke vaskes i opvaskemaskine eller efterfølgende skylles i vand). Beholdere af aluminium (Vortex®) og visse beholdere af plastic (se medfølgende brugsvejledning for de enkelte produkter) kan vaskes i opvaskemaskine. Beholdere af plastic skal rengøres før ibrugtagning. A2A sammenklappelig spacer Kan benyttes med maske i flg. størrelser: 0-18 måneder (small), 18 måneder-6 år (medium) og voksen (large). Kan anvendes til: Alle spray (ikke Autohaler og Salamol). Instruktionsfilm til A2A sammenklappelig spacer (uden maske, barn og voksen) Able spacer Kan benyttes med maske i flg. størrelser: 0-18 måneder (small), 18 måneder-6 år (medium) og voksen (large). Kan anvendes til: Alle spray (ikke Autohaler og Salamol). Instruktionsfilm til Able spacer (uden maske, barn og voksen). AeroChamber Plus Flow-Vu Fås med maske i flg. størrelser: 0-18 måneder (small), 1-5 år (medium) og 5 år+ (large). Desuden med mundstykke til voksne og til børn fra 5 år. Kan anvendes til: Alle spray (ikke Autohaler og Salamol). Instruktionsfilm til AeroChamber Flow-Vu (uden maske, med maske, barn og voksen) Babyhaler® Leveres med maske str. 2 til børn 0-5 år. Maske nr. 1 til for tidligt fødte børn kan fås ved henvendelse til firmaet. Kan anvendes til: Flixotide® , Salmeterol 2care4 , Seretide® , Serevent® , Ventoline® Instruktionsfilm til Babyhaler® OptiChamber Kan benyttes med maske i flg. størrelser: 0-18 måneder (small), 18 måneder-6 år (medium) og voksen (large). Kan anvendes til: Alle spray (ikke Autohaler, Esai-Breathe og Salamol). Instruktionsfilm til OptiChamber og OptiChamber Diamond (uden maske, med maske, barn og voksen) Pocket Chamber® Mini Spacer Fås med maske i flg. størrelser: ca. 0-1 år (baby), ca. 1-8 år (small), ca. 9-15 år (medium) og ca. 16 år+ (large). Kan anvendes til: Alle spray (ikke Autohaler og Salamol) . Instruktionsfilm til Pocket Chamber® Mini Spacer med maske (large) Bemærk: Ved for hurtig inhalation vil inhalatoren afgive en fløjten. Volumatic Kan anvendes til: Flixotide® , Salmeterol 2care4 , Seretide® , Serevent® , Ventoline® Instruktionsfilm til Volumatic Vortex® Kan benyttes med maske i flg. størrelser: 1-2 år og 3 år+ Kan anvendes til: Alle spray (ikke Autohaler og Salamol). Instruktionsfilm til...)
Søgeresultater, Om medicin:
Lægemidler til applikation i urethra (Til applikation i urethra findes lægemiddelformen uretralstift.)
Absorptionsfraktion og biotilgængelighed (...til det systemiske kredsløb. Farmakokinetiske parametre for et lægemiddelstof kan beskrives ved arealet under plasmakoncentrations-tidskurven (AUC), der udtrykker mængden af lægemiddelstof i plasma over tid efter administration af et lægemiddel, som er beregnet til systemisk virkning. Endvidere lægemiddelstoffets maksimale plasmakoncentration (C max ) og den omtrentlige tid, der går, fra lægemidlet administreres, til der opnås maksimal plasmakoncentration af lægemiddelstoffet (T max ). Biotilgængeligheden for et lægemiddelstof, beregnes ved at bestemme det procentvise forhold mellem dosiskorrigerede AUCx efter X administration med det dosiskorrigerede AUCiv for lægemiddelstoffet indgivet intravenøst i form af en opløsning. Biotilgængeligheden er absorptionsfraktionen (F a ) omregnet til procent. F a = (AUC x /dosis x )/(AUC iv /dosis iv ) Ved intravaskulær administration opnås F a = 1 (100 % biotilgængelighed), mens F a ved ekstravaskulær administration kan antage værdier mellem 0-1 (0-100 % biotilgængelighed). Nogle lægemiddelstoffer er labile over for hydrolyse og enzymatisk omdannelse på applikationsstedet (fx hud, slimhinder) eller i mave-tarm-saften, dvs. at det ikke er den hele indgivne dosis, som vil være til rådighed for absorption. Et lægemiddelstof, som absorberes fuldstændigt fra tarmen efter oral indtagelse, kan have en biotilgængelighed på 0 % i plasma pga. ekstensiv metabolisme i tarmepitelet og/eller i leveren (førstepassage-metabolisme). Førstepassage-metabolismen i leveren kan for visse lægemiddelstoffers vedkommende (bl.a. testosteron og glyceryltrinitrat) være næsten 100 %, således at oral administration er uanvendelig. Lægemiddelstoffet må i stedet gives fx kutant eller sublingualt. Rektal administration kan være forbundet med mindre udtalt førstepassage-metabolisme end oral indgift. Til gengæld er absorptionsarealet og dermed absorptionsfraktionen ofte mindre ved rektal indgift end ved oral indgift. Mave-tarm-kanalens fyldningsgrad og typen af føde . Almindeligvis forsinkes absorptionen, hvis præparaterne indtages på fyldt ventrikel. Især et fedtrigt måltid vil nedsætte ventrikeltømningshastigheden. For en række stoffer kan absorptionsfraktionen mindskes ved samtidig fødeindtagelse (fx ketoconazol , isoniazid og captopril) . I andre til...)
Skrøbelige og ældre (...til nedsat organfunktion og nedsat fysiologisk reservekapacitet, mest udtalt hos skrøbelige ældre. Ældre er en heterogen gruppe, hvor den individuelle variation er betydeligt større end blandt yngre individer. Der findes ingen fast aldersgrænse for, hvornår en person betragtes som ældre. På grund af den store variation i aldringsprocessen er kronologisk alder anvendt alene en utilstrækkelig indikator for risiko for bivirkninger eller uhensigtsmæssig medicinering. Derfor bør graden af skrøbelighed vurderes som led i en differentieret tilgang til medicinsk behandling. Der er flere årsager til at ældre er i større risiko for at få medicinbivirkninger end yngre. Der er højere forekomst af polyfarmaci blandt ældre og de er underrepræsenteret i lægemiddelstudier. Således er en stor del af evidensen for medicinsk behandling ekstrapoleret fra yngre med få sygdomme. Skrøbelighed Skrøbelighed er et klinisk syndrom på baggrund af individets fysiske, kognitive, psykiske og sociale ressourcer. Syndromet skyldes primært nedsat reservekapacitet, nedsat modstandsdygtighed og øget sårbarhed og manifesterer sig ved, at selv små påvirkninger/belastninger kan få store konsekvenser. Skrøbelige har større risiko for komplikationer, længere indlæggelser, funktionstab, fald, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering og død. Skrøbelighed er dynamisk og kan modificeres eller interveneres på. Blandt andet, kan motion og tilstrækkelig energi og protein i kosten gøre den enkelte mindre skrøbelig. Man kan vurdere skrøbelighed ud fra Clinical Frailty scale (CFS). CFS er en ren anamnestisk skala, som skal baseres på individets habituelle niveau. Figur 1: Clinical Frailty Scale, version 2, Rockwood et al 2005-2020. Dansk version oversat af Fournaise A, Kabell Nielsen S, Lauridsen JT et al, University of Southern Denmark (6518) . CFS score Beskrivelse 1 Meget god form Mennesker der er robuste, aktive, energiske og motiverede. De motionerer typisk regelmæssigt og er blandt dem i bedst form for deres alder. 2 God form Mennesker uden aktive symptomer på sygdom, men i mindre god form end kategori 1. Ofte motionerer de, eller er meget aktive en gang imellem, fx på bestemte årstider. 3 Klarer sig godt Mennesker med velkontrollerede sygdomsproblemer, selv om de indimellem har symptomer. Oftest er de ikke regelmæssigt aktive udover rutinemæssige gåture. 4 Lever med meget mild skrøbelighed Denne kategori markerer en overgang fra komplet uafhængighed. Mennesker der ikke er afhængige af andre til daglige gøremål, men som ofte har symptomer, der begrænser aktiviteterne. En almindelig klage er at føle sig ”langsom” eller træt i løbet af dagen. 5 Lever med mild skrøbelighed Mennesker der ofte er mere tydeligt langsomme, og har behov for hjælp til komplekse daglige gøremål (Instrumental Activities of Daily Living - økonomi, transport, hovedrengøring). Typisk vil mild skrøbelighed i stigende grad hæmme indkøb, gåture alene udenfor, madlavning, medicin og begynde at begrænse let husarbejde. 6 Lever med moderat skrøbelighed Mennesker der har behov for hjælp til alle udendørs aktiviteter og med at holde hus. Ofte har de problemer med indendørs trappegang og behøver hjælp til at gå i bad og kan evt. have brug for minimal hjælp til påklædning (stikord, let støtte ved behov). 7 Lever med svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til egenomsorg, uanset årsag (fysisk eller kognitiv). Alligevel virker de stabile og ikke i høj risiko for at dø inden for ca. 6 måneder. 8 Lever med meget svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til personlig pleje og nærmer sig livets afslutning. Typisk vil de ikke engang komme sig efter let sygdom. 9 Terminalt syg Mennesker der nærmer sig livets afslutning. Denne kategori gælder mennesker med en forventet levetid på mindre end 6 måneder, som ikke lever med svær skrøbelighed i øvrigt (mange terminalt syge mennesker kan stadig motionere helt til livets afslutning. Se desuden: geriatri.dk - Clinical Frailty Scale . Polyfarmaci Polyfarmaci defineres typisk som samtidig anvendelse af fem eller flere lægemidler og er særligt udbredt blandt ældre med multisygdom og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og når der sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for mangeltilstande. Farmakodynamik Øget følsomhed over for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner , psykofarmaka , opioider og warfarin. Dette skyldes en øget fedtmasse og reduceret muskelmasse, hvilket forlænger halveringstiden for fedtopløselige stoffer og dermed øger tiden til steady state og eliminering. Derudover medfører en øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren en mere udtalt CNS-påvirkning af sløvende lægemidler. Nedsat baroreceptorsensitivitet og -respons bidrager desuden til en øget risiko for ortostatisk hypotension, som ofte optræder som bivirkning ved flere lægemidler hos ældre. Nedsat evne til at regulere salt- og vandbalancen, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger. Denne følsomhed forstærkes yderligere af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt. Revurdering, afmedicinering og prognose Hos skrøbelige ældre patienter, særligt hvor der er begrænset restlevetid, bør lægemiddelbehandling løbende revurderes med fokus på prognose, behandlingsmål og patientens præferencer. Skrøbelighed er en stærkere prognostisk faktor end kronologisk alder og bør derfor inddrages i vurderingen af, om et lægemiddels bivirkninger/negative effekter overstiger den potentielle gavnlige effekt. Behandlingsstrategien bør balancere mellem profylaktisk og symptomatisk terapi, hvor forebyggende behandling ofte har begrænset relevans hos skrøbelige ældre med kort forventet levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optimering af symptomlindring, smertebehandling og livskvalitet bør prioriteres. Afmedicinering er en vigtig, men ofte kompleks proces. Den ældres ønsker og behandlingsmål bør inddrages i beslutningen, men det kræver også en lægefaglig vurdering af, hvilke præparater, der sikkert kan seponeres, samt en plan for monitorering af eventuelle seponeringsreaktioner. Visse lægemidler, såsom betablokkere, psykotrope midler og protonpumpehæmmere (PPI), kan give rebound-effekter ved seponering. Dette kan resultere i forbigående forværring af symptomer, som fejltolkes som sygdomsprogression og kan fører til inkorrekt genopstart af behandlingen. Afmedicinering bør ske gradvist og velovervejet med information til den ældre om fordele og ulemper. En systematisk tilgang med regelmæssig medicingennemgang sikrer en målrettet, rationel og sikker farmakoterapi tilpasset funktionsevne, livskvalitet og forventet restlevetid. Praktiske forholdsregler ved ordination af lægemidler til skrøbelige ældre Vurdér med regelmæssige mellemrum, om der fortsat er indikation for at anvende de ordinerede midler, fx årlig medicingennemgang med afsæt i den ældres prognose, behov og ønsker. Særligt ved større ændringer, som indlæggelser eller indflytning på plejehjem. Lav en grundig og kritisk vurdering af lægemiddelbehandlingen ved indlæggelse på hospital, nogle lægemidler kan være medvirkende til indlæggelsen. Start med lav dosis og øg langsomt (start low, go slow). Begræns antallet af lægemidler. Anvend lægemidler, som doseres maksimalt 2 gange daglig. Redskaber til medicingennemgang hos skrøbelige ældre Liste over antikolinerge lægemidler: www.sst.dk - Antikolinerge lægemidler og antikolinerg balastning, en praktisk til...)
Gravide (...tilhørende anbefalinger. Formidlingen af sådanne resultater til den enkelte patient/patientpopulation vil meget ofte hvile på personlig overbevisning og livsopfattelse relateret til empati og risikoopfattelse. For medierne er der ret let spil med hensyn til at finde ulykkelige hændelser og sætte disse i relation til et tilsyneladende misforhold mellem faglige informationskilder og videnskabelige meddelelser. Flere undersøgelser har samstemmende vist, at risikoen for uønsket fosterpåvirkning under graviditet som følge af lægemiddelpåvirkning er overvurderet både i befolkningen generelt, men også blandt sundhedsprofessionelle. Nyere danske data tyder dog på, at læger i Danmark generelt har et nogenlunde realistisk billede af de involverede risici. En fejlagtig overdreven frygt for at behandle gravide medicinsk kan medføre, at man fraråder graviditet, en insufficient behandling, unødvendige lidelser for den gravide eller ubegrundet svangerskabsafbrydelse. I praksis vil man til de fleste sygdomme kunne finde lægemidler, der kan anvendes med meget lille risiko for fosterpåvirkning. Selv ved lav risiko for fosterpåvirkning skal man selvfølgelig altid vurdere nytten af behandlingen i forhold til de mulige risici og tilgængelige sikkerhedsdata. Under graviditet sker en række fysiologiske ændringer, der kan have betydning for, hvorledes et lægemiddel skal anvendes. Det gælder især lægemidler, som overvejende elimineres renalt, idet den glomerulære filtrationshastighed øges med op til 50 % under graviditeten. Dosisjustering kan derfor være nødvendig, hvis der er tale om renalt udskilte lægemidler med et snævert terapeutisk indeks, fx lithium og digoxin . Dosisjusteringen bør vejledes af koncentrationsbestemmelser af lægemidlerne. Det er vigtigt straks efter fødslen at reducere dosis igen, idet den glomerulære filtrationshastighed normaliseres kort efter fødslen. Visse lægemiddelmetaboliserende enzymer i lever induceres i betydeligt omfang under graviditeten. Dette gælder især CYP2D6, CYP3A4 og CYP2C9. Dette kan medføre subterapeutiske plasmakoncentrationer, og man bør være opmærksom på muligheden for dette. Såfremt der er tale om prodrugs, kan det modsatte gøre sig gældende (5670) (5671) . Andre fysiologiske ændringer under graviditeten, fx nedsat plasma-albumin, induceret hepatisk enzymaktivitet og øget hepatisk blodgennemstrømning, har ingen praktiske konsekvenser for valg af lægemiddel eller dosis. Klinisk Farmakologiske Afdelinger De Klinisk Farmakologiske Afdelinger i Danmark tilbyder systematisk Lægemiddelinformation til sundhedsprofessionelle i den pågældende region - fra både sygehuse og almen praksis. Dette er særligt anbefalet i tvivlstil...)
Bloddonorers karantæneforhold ved indtagelse af medicin (...til et givet lægemiddels omsætning i kroppen (farmakokinetik) og i mindre omfang til lægemidlets virkemåde (farmakodynamik). For de fleste lægemidler er det vurderet, at videregivelse af < 1 % af et lægemiddels anbefalede døgndosis er uden klinisk betydning for recipienten. For lægemidler, hvor der er risiko for en allergisk reaktion (typisk antibiotika), er denne grænse væsentligt lavere ( 1:1.000.000 af døgndosis). Disse vurderingsprincipper betyder, at anvendelse af næsten alle typer lægemidler, som inhaleres, dryppes i øjne eller ører eller påføres huden, ikke i sig selv medfører, at donor tildeles karantæne. Tappeuegnet donor Der er kun undtagelsesvist foretaget en vurdering af, om indtagelse af et lægemiddel peger på, at donor har en sygdom, der gør vedkommende tappeuegnet. En sådan karantæne kan enten være som følge af en øget risiko for donor i forbindelse med tapning eller, at der en risiko for recipienten ved modtagelse af blodkomponenter fra donor. Plasmaferese For enkelte præparater vil der karantænemæssigt skelnes mellem, om donor skal have tappet fuldblod/plasma til patientbehandling eller plasmafereres med henblik på plasma til industriel fraktionering. Den praktiske konsekvens af dette er, at en donor i visse tilfælde ikke vil have karantæne for plasmaferese, men vil have det for tapning af fuldblod/plasma til patientbehandling. Karantænetekster De enkelte lægemidler er under punktet 'Bloddonor', rubriceret med en af følgende betegnelser: Kan tappes (ingen karantæne) - angiver, at donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) - angiver, at donor ikke kan tappes. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne (efter indtagelse af den seneste dosis af lægemidlet) eller beskriver eventuelle andre forholdsregler. Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering - angiver, at donor kan plasmafereres, hvis det tappede plasma alene anvendes til fraktionering i industrien. Eksempler: Må ikke tappes (4 ugers karantæne): Donor kan tappes 4 uger efter seneste dosis. Må ikke tappes ( Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorps ): Donor kan ikke tappes og skal pga. tilgrundliggende sygdom eller tilstand med rimelig sandsynlighed udmeldes. Hvis en læge vurderer, at dette ikke gælder for en konkret donor, kan donor tappes. Længden af en evt. karantæne i disse situationer afgøres af den pågældende læge (se vejledning nedenfor). Obs. indikation: Angiver, at lægemidlet i sig selv ikke udelukker fra tapning, men at bagvedliggende sygdom kan medføre, at donor er tappeuegnet. Det bør derfor klarlægges, hvorfor donor behandles med det pågældende lægemiddel. Naturlægemidler, kosttilskud og stærke vitamin- og mineralpræparater Ved naturlægemidler og kosttilskud forstås præparater, der er fremstillet eller udvundet af mineraler, dyr eller planter, og som typisk indeholder aktive indholdsstoffer i koncentrationer, som svarer til det, der findes i naturlige produkter. Bliver præparatet (i reklamer eller på emballage) anbefalet til behandling eller forebyggelse af sygdomme, kaldes det et naturlægemiddel og skal være registreret af Lægemiddelstyrelsen. Sælges det uregistreret, og dermed uden anbefaling til behandling eller forebyggelse af sygdom, er det et kosttilskud. Antioxidanter, fiskeolier m.m. tilhører ingen af de to grupper, men kaldes stærke vitamin- eller mineralpræparater. Donor må gerne tappes, hvis naturlægemidlet/kosttilskuddet/vitamin- eller mineralpræparatet indtages i doser og med en hyppighed, som er lig med eller mindre end det, der er foreskrevet på pakningen. Naturmedicin, som indeholder pilebark, kan have blodfortyndende effekt, og her er der 1 døgns karantæne, før donor må tappes. Undtagelser - cannabispræparater Der henvises til beskrivelsen i kapitel 5 Cannabisolie og Hash i Transfusionsmedicinske standarder . Der er tillige angivet anbefalede karantæneperioder under de enkelte cannabisprodukter på Medicin.dk. Dopingmidler Herved forstås ikke-lægeordinerede lægemidler eller andre præparater, der indtages med det formål at øge personens fysiske præstationer , typisk inden for konkurrencesport. Kendte lægemidler følger de almindelige karantæneregler. Kan det anvendte stof ikke identificeres (fx købt i udlandet, eller donor ikke kender navnet), kan donor gives 1 års karantæne fra seneste indtagelse. I gentagelsestilfælde udmeldes donor. Er stoffet indtaget ved i.m. eller i.v. injektion, skal donor udmeldes. Euforiserende stoffer Herved forstås ikke-godkendte eller ikke-lægeordinerede lægemidler, der indtages for at opnå en rusvirkning. Der henvises til beskrivelsen i kapitel 5 Euforiserende stoffer i Transfusionsmedicinske standarder . Vurdering af præparat og indikation (særlige tilfælde) Det er ikke muligt at opstille kriterier, som omfatter alle lægemiddelkombinationer og alle donorforhold. Dels registreres der løbende nye lægemidler, dels er der ikke altid en regelret sammenhæng mellem donors helbredstilstand og donors brug af lægemiddel. For at muliggøre en ensartet vurdering af disse undtagelsestilfælde følger nedenfor et sæt retningslinjer, som kan ligge til grund for den lægelige vurdering og estimering af en evt. karantæneperiode. Fastslå om donor er rask og i øvrigt tappeegnet i henhold til helbredskriterierne, der er anført i kap. 5 i den seneste udgave af Transfusionsmedicinske standarder fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ved opslag på medicin.dk konstateres det, om lægemidlet indtages i en rimelig dosering i forhold til anbefalet døgndosis. Under punktet 'Farmakokinetik' findes de oplysninger, som kan ligge til grund for beregning af karantæneperiodens længde (tid til maksimal plasmakoncentration, fordelingsvolumen, plasmahalveringstid). Karantæneperiodens længde udregnes (se nedenfor). Denne og de for donor særlige forhold bør registreres i blodbankens journal-system. Estimering af karantæneperiode Da det tilstræbes at videreføre maksimalt 1 % af en døgndosis af lægemidlet med en tappet portion (ca. 0,5 l) fuldblod, er det i praksis nok at sikre sig, at lægemidlets koncentration er faldet til under 10 % af udgangspunktet. Dette opnås med en rimelig sikkerhedsmargin ved at sætte karantæneperioden til 5 halveringstider. Dermed er der i de fleste tilfælde tillige taget højde for tid til absorption af lægemidlet. For antibiotika og lægemidler, hvor der er kendskab til, at det kan udløse alvorlige allergiske reaktioner, skal lægemidlets koncentration svare til, at der med en tappet portion videreføres under 1/1.000.000 af en døgndosis. Dette svarer til en karantæneperiode på 17 halveringstider. Vacciner Karantæneperioder for vacciner fremgår nu af medicin.dk. Nedenfor er angivet en systematisk oversigt over vacciner og karantæneperioder jf. de regler, der fremgår i Transfusionsmedicinske Standarder , kapitel 5 under overskriften Vaccinationer. Vaccine Handelsnavn(e) Karantæne BCG-vaccine BCG Vaccine AJ Vaccines Må ikke tappes (4 ugers karantæne) Chikungunya vaccine VIMKUNYA® Kan tappes (ingen karantæne) COVID-19 vaccine Comirnaty® JN.1 Nuvaxovid® Spikevax® (udgået 01.09.20025) Kan tappes (ingen karantæne) Dengue vaccine Qdenga® Må ikke tappes (4 ugers karantæne). Difteri-tetanus ± kighostevaccine Boostrix® diTeBooster® diTekiBooster Triaxis® Kan tappes (ingen karantæne) Difteri-tetanus-kighoste-polio ±Haemophilus influenzae vaccine Pentavac® Tetravac® Kan tappes (ingen karantæne). OBS: Målgruppen er børn. Gul feber vaccine Stamaril® Må ikke tappes (4 ugers karantæne) Hepatitis A-og B-vaccine Ambirix® Twinrix® Må ikke tappes (4 ugers karantæne). Risiko for reaktion i HBsAg smittetest. Hepatitis A-virus vaccine Havrix® Vaqta® Kan tappes (ingen karantæne) Hepatitis B-vaccine Engerix-B® Fendrix® PreHevbri® (udgået 24.11.2024) Må ikke tappes (4 ugers karantæne). Risiko for reaktion i HBsAg smittetest. Herpes zoster vaccine Shingrix Kan tappes (ingen karantæne) Influenzavaccine Efluelda® Fluad® Fluzone® Influvac® Influvactetra® Vaxigrip® Kan tappes (ingen karantæne) Japansk encephalitis vaccine Ixiaro® Kan tappes (ingen karantæne) Koleravaccine Dukoral® Kan tappes (ingen karantæne) Koppe- og mpox vaccine Imvanex (ikke markedsført i Danmark) Må ikke tappes (4 ugers karantæne) Meningoencephalitis (TBE) vaccine Encepur® TicoVac® Kan tappes (ingen karantæne) Meningokok vaccine Bexsero® Menveo® Nimenrix® Trumenba® Kan tappes (ingen karantæne) Mæslinge-fåresyge-røde hunde-vaccine M-M-Rvaxpro® Må ikke tappes (4 ugers karantæne) Papillomavirus vaccine, 9-valent Gardasil® 9 Kan tappes (ingen karantæne) Pneumokok vaccine Capvaxive® Pneumovax Prevenar 13® Prevenar 20® Vaxneuvance® Kan tappes (ingen karantæne) Polio vaccine Boostrix® Kan tappes (ingen karantæne) Rabies vaccine Rabipur® Verorab® Må tappes. OBS: 1 års karantæne efter eksposition. Respiratorisk syncytialvirus Abrysvo® Arexvy Kan tappes (ingen karantæne) Rotavirus vaccine Rotarix® Ikke relevant. Målgruppen er spædbørn. Skoldkoppe vaccine Varizovac Varivax® Må ikke tappes (4 ugers karantæne). Tyfusvaccine (oral) Vivotif® Må ikke tappes (4 ugers karantæne) Tyfusvaccine (parenteral) Typhim VI® Kan tappes (ingen karantæne) Varicella vaccine Varilrix® Må ikke tappes (4 ugers karantæne) Transfusionsmedicinske Standarder Denne version af teksten er ajourført med den nyeste udgave af Transfusionsmedicinske standarder . Standarderne kan downloades og udskrives fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi hjemmeside. Rettelser og forslag til ændringer Forslag eller spørgsmål til karantæneforhold kan sendes til...)
Nekrotiserende bløddelsinfektioner (... behandlingen. Behandling kan suppleres med humant normalt immunglobulin 2 g/kg i.v. I visse situationer (efter tarmoperation, decubitus, hos i.v.-misbrugere) kan ses polymikrobie...)
Antibiotika-associeret diarré, Clostridioides (tidligere Clostridium) difficile infektion (CDI) (...tilgængeligt*, kan ved lette førstegangs tilfælde anvendes Metronidazol 500 mg p.o. x 3 i 10 dage. Svær og/eller indlæggelseskrævende: 1. valg vancomycin p.o. 125 mg x 4 i 10 dage 2. valg fidaxomicin p.o. 200 mg x 2 i 10 dage Overvej fækal mikrobiota transplantation (FMT)* Børn Vancomycin 50 mg/kg p.o. fordelt på 4 doser, højst 125 mg/dosis, i 10 dage. Hvis oral vancomycin ikke er tilgængeligt, kan ved lette førstegangs tilfælde anvendes Metronidazol 30 mg/kg p.o. fordelt på 3 doser i 10 dage. Komplicerede CDI Voksne 1. recidiv af CDI: Mild/moderat (ikke indlæggelseskrævende): 1. valg Vancomycin p.o. 125 mg x 4 i 10 dage FMT* kan overvejes Svær og/eller indlæggelseskrævende: 1. valg Vancomycin p.o. 125 mg x 4 i 10 dage 2. valg Fidaxomicin 200 mg x 2 i 10 dage FMT bør tilbydes i forlængelse af antibiotika-behandling* 2. recidiv og derover: FMT bør tilbydes i forlængelse af vancomycin-behandling*. Hvis FMT ikke kan gennemføres, kan vancomycin p.o. nedtrapningskur forsøges, fx 125 mg p.o. x 4 dgl. i 2 uger, 125 mg p.o. x 2 dgl. i 1 uge, 125 mg p.o. x 1 dgl. i 1 uge, 125 mg p.o. x 1 hver 2. dag i 1 uge, 125 mg p.o. x 1 hver 3. dag i 2 uger. Fulminant CDI: 1. valg: FMT (evt. gentagne gange med 3 dages mellemrum). Antibiotika: Vancomycin 125 mg p.o. x 4 i kombination med metronidazol 500 mg i.v. x 3 i kombination med FMT (evt. gentagne FMT med 3 dages interval). Overvej kirurgi og til...)
Gastroenteritis acuta (...til langvarig, pusholdig eller blodig diarré samt ved akut påvirket almentilstand. Antibiotikabehandling kan forværre forløbet af infektion med visse typer af shigatoksinproducerende E. coli (STEC), tidligere benævnt verotoksinproducerende E. coli (VTEC), især hos børn, hvorfor børn med blodig diarré som udgangspunkt ikke bør behandles med antibiotika, medmindre samtidig sepsis. Hyppigste bakterielle årsag i Danmark og blandt hjemvendt rejsende er Campylobacter spp . Azithromycin er førstevalg ved behov for behandling af Campylobacter spp. Aktuel Campylobacter quinolonresistens er 35 % ved danskerhvervede infektioner og 80 % hos hjemvendt rejsende. Behandling på sygehus Anbefalet behandling Antibiotisk behandling er som hovedregel ikke indiceret. Ved langvarig, pusholdig eller blodig diarré samt ved akut påvirket almen tilstand kan forsøges: Voksne Azithromycin 500 mg p.o. x 1 i 3 dage eller Ciprofloxacin 500 mg p.o. x 2 i 5 dage. Mikrobiologi Norovirus hyppig i vinterhalvåret, hos spæd- og småbørn er rotavirus hyppig. Bakterielle årsager: Campylobacter spp. Zoonotiske Salmonella spp. Yersinia enterocolitica Shigella spp . Diarréfremkaldende E. coli . Kommentarer Rehydrering er primær behandling uanset agens. Antibiotisk behandling bør reserveres til langvarig, pusholdig eller blodig diarré samt ved akut påvirket almentilstand. Antibiotikabehandling kan forværre forløbet af infektion med visse typer af shigatoksinproducerende E. coli (STEC), tidligere benævnt E. coli (VTEC), især hos børn, hvorfor børn med blodig diarré som udgangspunkt ikke bør behandles med antibiotika, medmindre samtidig sepsis. Hyppigste bakterielle årsag i Danmark og blandt hjemvendt rejsende er Campylobacter spp., men er relativ sjælden årsag til sepsis. Azithromycin er førstevalg ved behov for behandling af Campylobacter spp. Aktuel Campylobacter quinolonresistens er 33 % ved danskerhvervede infektioner og 80 % hos hjemvendt rejsende. Ved mistanke om sepsis og/eller Salmonella Typhi/Paratyphi gives: Azithromycin 500 mg i.v./p.o. i kombination med gentamicin 5 mg/kg i.v. som éngangsordination eller Ceftriaxon 2 g. i.v. x 1, indtil dyrkning og resistensundersøgelse foreligger. Ved hjemkomst fra Pakistan og septisk shock anbefales meropenem 1 g i.v. x 3 indtil dyrkning og resistensundersøgelse foreligger hvorefter behandling justeres i forhold hertil...)
Elimination og cytokrom P450-systemet (...til inaktive, polære metabolitter, som udskilles gennem nyrerne eller med galden. Oxidation er et vigtigt primært trin i lægemiddelmetabolismen (fase I). Lægemiddeloxidation katalyseres af det cytokrom P450-afhængige enzymsystem, som er lokaliseret til membranen af cellernes glatte endoplasmatiske reticulum i en række væv, først og fremmest levervæv. Ved hjælp af et hjælpeenzym (cytokrom P450-reduktase) og kofaktorer (oxygen og NADPH) kan de lægemiddeloxiderende P450-enzymer, som er en gruppe på knap 10 forskellige hæmproteiner (tabel 2), indbygge et iltatom i et meget stort antal lægemiddelmolekyler. Den oxiderede metabolit videreomdannes som regel spontant til en hydroxyleret eller demethyleret metabolit. P450-enzymerne (og de tilhørende gener) inddeles i familier og subfamilier på grundlag af forskelle i aminosyresammensætning. Hvert enzym betegnes med præfixet CYP ( C ytokrom P 450) efterfulgt af et arabertal for familie, et bogstav (A, B, C, D etc.) for subfamilie og endelig et tal for det enkelte enzym, fx CYP2D6. De fleste lægemidler omdannes parallelt og i serie til et større antal oxiderede metabolitter, som herefter angribes af såkaldte fase II- eller konjugerende enzymer, der sammenkobler lægemiddel eller hydroxyleret metabolit med fx glucuronsyre, sulfat eller acetat. En oxideret metabolit vil ofte have den samme eller højst en let ændret virkning sammenlignet med modersubstansen, mens en konjugeret metabolit er meget polær og næsten altid farmakologisk inaktiv. Tabel 2: Nogle klinisk farmakokinetiske karakteristika for lægemiddelnedbrydende P450-enzymer Bemærk: tabellen er ikke en komplet liste over alle substrater, inhibitorer og induktorer. Se også Indiana University - Clinical Pharmacology. Drug Interactions, Flockhart Table . Enzym Substrater* Inhibitorer Induktorer Genvariationer CYP1A2 Udgør ca. 10 % af det totale P450-indhold i leveren. Apremilast Caffein Clomipramin Clozapin Duloxetin Estradiol Fezolinetant Fluvoxamin Haloperidol Imipramin Lidocain Melatonin Mexiletin Naproxen Olanzapin Ondansetron Pirfenidon Pomalidomid Propranolol Riluzol Roflumilast Ropinirol Ropivacain Theophyllin Tizanidin Warfarin Zolmitriptan Ciprofloxacin Citalopram Efavirenz Fluvoxamin Ribociclib Rucaparib Vemurafenib Broccoli Carbamazepin Omeprazol Rifampicin Teriflunomid Tobaksrygning Udviser betydelig genetisk variation. CYP2B6 Bupropion Clobazam Cyclophosphamid Efavirenz Ifosfamid Ketamin Methadon Nevirapin Propofol Selegilin Sorafenib Tramadol Velpatasvir Clopidogrel Thiotepa Voriconazol Carbamazepin Efavirenz Nevirapin Rifampicin CYP2C8 Dabrafenib Enzalutamid Iptacopan Olodaterol Paclitaxel Ponatinib Repaglinid Selexipag Sorafenib Tucatinib Abirateron Clopidogrel Deferasirox Efavirenz Gemfibrozil Lapatinib Teriflunomid Trimethoprim Tucatinib Rifampicin CYP2C9 Udgør 10-15 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Avatrombopag Capecitabin Celecoxib Clopidogrel Diclofenac Fluoxetin Flurbiprofen Fosphenytoin Glimepirid Glipizid Ibuprofen Irbesartan Losartan Meloxicam Naproxen Olodaterol Ruxolitinib Siponimod Tamoxifen Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Amiodaron Capecitabin Ceritinib Efavirenz Fluconazol Isoniazid Metronidazol Rucaparib Sulfamethoxazol Voriconazol Carbamazepin Dabrafenib Enzalutamid Nevirapin Phenobarbital Rifampicin Perikon Ca. 4 % er langsomme omdannere pga. polymorfi i CYP2C9-genet. CYP2C19 Udgør ca. 5 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Atomoxetin Brivaracetam Chloramphenicol Citalopram Clobazam Clomipramin Clopidogrel Cyclophosphamid Diazepam Escitalopram Esomeprazol Fosphenytoin Imipramin Labetalol Lansoprazol Mavacamten Moclobemid Omeprazol Pantoprazol Proguanil Primidon Progesteron Proguanil Propranolol Tofacitinib Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Esomeprazol Fluconazol Fluoxetin Fluvoxamin Isoniazid Ketoconazol Modafinil Omeprazol Orale kontra-ceptiva Rucaparib Voriconazol Efavirenz Enzalutamid Letermovir Rifampicin Ritonavir Perikon Mangler i leveren hos 3 % af europæisk oprindelse, hos 10 % af vestgrønlændere og hos 20 % af asiatisk oprindelse (langsomme omdannere). Adskillige inaktiverende mutationer i CYP2C19-genet. Genotypning af langsomme omdannere er mulig. CYP2D6 Antiarytmika: Flecainid Mexiletin Propafenon Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Haloperidol Perphenazindecanoat Risperidon Zuclopenthixol β-Blokkere: Atenolol Carvedilol Metoprolol Propranolol Timolol TCA: Amitriptylin Clomipramin Imipramin Maprotilinhydrochlorid Nortriptylin Opioider: Codein Dextromethorphan Oxycodon Tramadol SNRI: Duloxetin Venlafaxin SSRI: Fluoxetin * Fluvoxamin Paroxetin * Diverse: Atomoxetin Carvedilol Donepezil Eliglustat Metoclopramid Mianserin Mirtazapin Nebivolol Ondansetron Palonosetron Ponatinib Pomalidomid Promethazin Tamoxifen Tetrabenazin Tolterodin Abirateron Amiodaron Bupropion Celecoxib Cinacalcet Citalopram Clobazam Clomipramin Diphenhydramin Duloxetin Escitalopram Fluoxetin Hydroxychloroquin Methadon Panobinostat Paroxetin Promethazin Ritonavir Sertralin Terbinafin (oral) Vemurafenib Genetisk polymorfisme (spartein/debrisoquintypen). Mangler i leveren hos 7-8 % af europæisk oprindelse og hos 1-2 % af afrikansk eller asiatisk oprindelse (langsomme omdannere) pga. multiple inaktiverende mutationer i CYP2D6-genet. Genotypning af hurtige og langsomme omdannere er mulig. Ca. 1 % er ultrahurtige omdannere pga. duplikationer i CYP2D6-genet. CYP2E1 Udgør ca. 5 % af cytokrom P450-indholdet i leveren. Chlorzoxazon Isofluran Methoxyfluran Paracetamol Sevofluran Theophyllin Disulfiram Ethanol Isoniazid CYP3A4 Udgør ca. 25 % af det totale P450-indhold i leveren. Antineoplastiske midler: Abemaciclib Acalabrutinib Alectinib Axitinib Bosutinib Brigatinib Ceritinib * Crizotinib Dabrafenib Dasatinib Docetaxel Everolimus Ibrutinib Imatinib Irinotecan Neratinib Olaparib Osimertinib Palbociclib Panobinostat Ponatinib Regorafenib Ribociclib * Ruxolitinib Sonidegib Sotorasib Sunitinib Tamoxifen Vandetanib Vemurafenib Venetoclax Vinblastin Vincristin Antiemetika: Aprepitant Netupitant Ondansetron Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Cariprazin Haloperidol Pimozid Quetiapin Ziprasidon Benzodiazepiner: Alprazolam Clobazam Diazepam Midazolam Triazolam Calciumantagonister: Amlodipin Diltiazem Felodipin Lercanidipin Nifedipin Verapamil DOAK: Apixaban Rivaroxaban Glukokortikoider: Deflazacort Dexamethason Hydrocortison Prednisolon Prednison Immunsuppressiva: Ciclosporin Sirolimus Tacrolimus Tofacitinib Proteasehæmmere: Atazanavir Elbasvir Lopinavir Nevirapin Ritonavir * Andre antivirale midler: Dolutegravir Letermovir Nevirapin Nirmatrelvir Rilpivirin Velpatasvir PDE-5-hæmmere: Avanafil Sildenafil Tadalafil Vardenafil Statiner: Atorvastatin Simvastatin Diverse: Abirateron Alfentanil Avatrombopag Bosentan Buspiron Carbamazepin Clarithromycin * Colchicin Dapson Donepezil Domperidon Eplerenon Erythromycin Estradiol Fentanyl Finasterid Isavuconazol Ivabradin Ivacaftor Linagliptin Macitentan Methadon Mirtazapin Naldemedin Naloxon Omeprazol Oxycodon Progesteron Quinin Roflumilast Ropivacain Testosteron Ticagrelor Tolvaptan Voriconazol * Zolpidem Zopiclon Amlodipin Aprepitant Atomoxetin Ceritinib Ciprofloxacin Clarithromycin Crizotinib Diltiazem Entrectinib Erythromycin Esomeprazol Fluconazol Grapefrugt og pomelo Idelalisib Imatinib Itraconazol Ivacaftor Ketoconazol Letermovir Mifepriston Netupitant Omeprazol Ribociclib Ritonavir Rucaparib Tucatinib Verapamil Voriconazol Betamethason Brigatinib Carbamazepin Clobazam Dabrafenib Dexamethason Efavirenz Enzalutamid Eslicarbazepin Fosphenytoin Lorlatinib Methylprednisolon Modafinil Nevirapin Oxcarbazepin Phenobarbital Perikon Prednisolon Prednison Rifabutin Rifampicin Sotorasib Telotristat Vemurafenib Ingen klinisk relevante genvariationer. Substrater mærket med * er samtidig meget effektive eller potente hæmmere af det CYP-enzym, de nedbrydes af. Kraftige inhibitorer eller induktorer er vist med kursiv. Det enkelte CYP-enzym er i stand til at oxidere et meget stort antal lægemidler (tabel 2). Det har vist sig, at mange lægemidler ved terapeutiske koncentrationer hovedsageligt elimineres af et bestemt enzym, hvis funktionelle karakteristika derfor bliver hovedansvarlig for inter- såvel som intraindividuelle variationer i lægemidlets eliminationskinetik. Kendskab til et lægemiddels enzymspecifikke metabolisme kan danne grundlag for en rationel forudsigelse af farmakokinetiske interaktioner. Hæmning af metabolismen Lægemiddelmetabolismen kan hæmmes ved: reduceret levergennemblødningen hindring af substratets adgang til de lægemiddelmetaboliserende enzymer hæmning af enzymernes funktion kompetitiv enzymhæmning se endvidere tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Metaboliseringen af højclearance lægemidler afhænger af blodgennemstrømningen gennem leveren. Derfor falder fx lidocains clearance ved samtidig behandling med propranolol og andre β-blokkere , som nedsætter levergennemblødningen. Ved samtidig indgift af to lægemiddelstoffer, som begge metaboliseres af det samme enzym, vil der opstå kompetitiv hæmning og dermed mulighed for en farmakokinetisk interaktion. Man kan dog ikke med sikkerhed regne med en interaktion, førend denne er dokumenteret in vivo med samtidig indgift af de to lægemidler i terapeutisk relevante doser. CYP2D6 er hovedansvarlig for eliminationen af en lang række lægemidler: tricykliske antidepressiva , visse antipsykotika ( haloperidol , perphenazin og zuclopenthixol ), visse β-blokkere (bl.a. metoprolol ) og visse antiarytmika ( flecainid , propafenon ). Funktionen af CYP2D6 udviser genetisk polymorfi (spartein/debrisoquin-typen), idet ca. 7 % af den danske befolkning som følge af en autosomal recessiv defekt mangler dette enzym. Disse individer betegnes som langsomme omdannere (slow metabolizers). Total clearance af lægemidler hos langsomme omdannere er i gennemsnit 2-5 gange lavere end hos hurtige omdannere. På tilsvarende måde kendes enzymspecifikke interaktioner, som vedrører andre P450-enzymer. Enzymet CYP1A2, som oxiderer bl.a. imipramin , clozapin , theophyllin og caffein , hæmmes meget potent af fluvoxamin . Ketoconazol hæmmer flere P450-enzymer, men særligt CYP3A4, som er et af leverens vigtigste lægemiddeloxiderende enzymer. En lang række lægemidler mod HIV er både substrater for og hæmmere af såvel P-glykoprotein som CYP3A4. Dette giver anledning til et stort antal klinisk betydningsfulde interaktioner, idet behandlingen altid består af kombinationer af flere lægemidler. Øgning af metabolismen En række lægemidler stimulerer lægemiddelmetabolismen ved at øge mængden af lægemiddelmetaboliserende enzymer, såkaldt induktion. Induktion er mere udtalt for P450-enzymer end for fase II-enzymer. Induktion udviser en vis enzymspecificitet, idet phenobarbital (og formentlig phenytoin , carbamazepin m.fl.) inducerer to specifikke enzymer, ethanol inducerer et andet enzym, mens glukokortikoider og rifampicin inducerer et helt tredje enzym. De fleste induktorer inducerer dog mere end et P450-enzym. Ved behandling med et inducerende lægemiddel bør induktion forventes, og effekten udviser ofte betydelige interindividuelle forskelle. Det kan være nødvendigt at kontrollere plasmakoncentrationen af det primære lægemiddel. En række induktorer, specielt rifampicin , inducerer tillige P-glykoprotein, hvilket reducerer absorptionen fra tarmen og øger den biliære og renale udskillelse af substrater for dette transportprotein. Induktion kan først registreres klinisk, når der er sket en nydannelse af CYP-enzym (hæmprotein) via DNA og RNA. Når det inducerende lægemiddel ikke administreres længere, ophører induktionens effekt efter 4-5 halveringstider svarende til CYP-enzymets halveringstid. Den øgede metabolisme giver sig kvantitativt udtryk i en stigning af clearance og dermed et fald i steady state-plasmakoncentrationen ved uændret dosering. Hvis et terapeutisk plasmakoncentrationsniveau opnås ved at øge dosis, risikerer man at overdosere patienten, hvis det inducerende lægemiddel efterfølgende seponeres. Renal ekskretion Renal ekskretion af lægemidler kan ske ved glomerulær filtration, passiv tubulær reabsorption og aktiv tubulær sekretion, se tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Frit, ikke-proteinbundet lægemiddelstof udfiltreres passivt i glomeruli, medmindre lægemiddelmolekylet er for stort til at passere membranen. Der er tale om en passiv proces, og interaktioner i forbindelse med lægemidlers glomerulære filtration kendes ikke. Lægemiddelkoncentrationen vil stige i tubulusvæsken i takt med reabsorption af natrium og vand. Da de fleste lægemidler er små lipofile molekyler, vil en koncentrationsgradient i forhold til plasma ikke kunne opretholdes, og lægemidlet vil derfor tilbagediffundere ved passiv reabsorption. Den passive reabsorption kan nedsættes, hvis lægemidlets polaritet øges ved ionisering. Mange lægemidler er svage syrer eller svage baser, og deres ioniseringsgrad er derfor pH-afhængig. Polariteten og dermed udskillelsen af en svag base kan øges ved acidificering af urinen. Det samme vil ske for en svag syre ved alkalinisering. Disse forhold har man udnyttet ved behandling af visse lægemiddelforgiftninger, fx acetylsalicylsyre-forgiftning , men generelt har denne type interaktioner ikke den store betydning. En række NSAID øger reabsorptionen af lithium i de proksimale nyretubuli, hvilket kan medføre lithiumforgiftning . Samme effekt kan natriumdepletering under behandling med thiazider eller loop-diuretika have. En del lægemidler udskilles ved aktiv sekretion i de proksimale tubuli. Der findes to uafhængige sekretionssystemer, ét for svage baser og ét for svage syrer. Det enkelte system er relativt uspecifikt, hvilket betyder, at samtidig indgift af to syrer ved kompetitiv hæmning vil nedsætte udskillelseshastigheden for begge stoffer. Salicylater og visse NSAID hæmmer sekretionen af methotrexat , hvilket i sjældne til...)
Fravalgte lægemiddelstoffer i Maks. dosis (...til lokal brug i led, da det virker systemisk, men langsommere end direkte systemisk virkende steroider. 2. Fravalgte ATC-grupper ATC-kode A07AA09 Vancomycin til oral brug med lokal virkning på Clostriodioides difficile -infektion A11 Vitaminer B02BB + BC Lokale hæmostatika B02BD Koagulationsfaktorer B03BA Vitamin B 12 B05 - undtagen kaliumholdige Parenteral ernæring, dialysevæsker, plasmasubstitutter, infusionsvæsker m.fl. Undtagen i.v. kalium (medtages dog ikke fra parenteral ernæring). C01DA02 Glyceryltrinitrat til sublingual administration C05A Lokalbehandling i rectum D01 - D09 Dermale midler med lokal virkning D10A Dermale midler med lokal virkning D11AA01 Dermale midler med lokal virkning D11AF Dermale midler med lokal virkning D11AH01, H02 Dermale midler med lokal virkning D11AX01, X16, X18, X21, X22 Dermale midler med lokal virkning G01AF Imidazoler til lokalbehandling i skeden G02AD02 Dinoproston (lokalbehandling i skeden) G02BA03 Gestagenholdige intrauterine kontraceptiva G03AC08 Etonogestrel (implantat, som sidder i 3 år) G03GA Follikelstimulerende midler G04BE Lokalbehandling af erektil dysfunktion J06 Immunglobuliner J07 Vacciner L01XD Dermale midler til diagnostisk brug L03AB Interferoner L03AX03 Immunstimulerende midler (Bacillus calmette) M02AA NSAID til lokal anvendelse M05BC Knoglemorfogene proteiner (lokalbehandling) N01AB Anæstetika til inhalation N01AH02, H03, H06 Anæstetika til i.v. brug N01AX10 Propofol N01BB Overfladeanalgesi N01BX04 Plastre - lokal virkning P03AC04 Kontaktmiddel mod lus og scabies R01 Midler med lokal virkning i næsen R02 Midler med lokal virkning i mund, svælg og hals R05CB13 Inhalationsmidler cystisk fibrose - lokal virkning R07AA Lungesurfactanter R07AX01 Nitrogenoxid S01 undtagen S01EC01 Øjenmidler undtagen acetazolamid (systemisk) S02 Øremidler S03 Øjen- og øremidler V Varia (allergener m.m.) 3. Fravalgte lægemiddelstoffer Lægemiddelstof Adrenalin Hurtig halveringstid (T½) Aesculin Lokal virkning Ascorbinsyre Generelt fravalgt Atidarsagene autotemcel Autolog genterapi, stamceller Benzoylperoxid Lokal virkning Botulinum Lokal virkning C1-inhibitor (human) Styrke med forskellig enhed for de to præparater. Omregning ikke mulig. Cannabinoider Medicinsk cannabis med varierende styrke Citronsyre Generelt fravalgt Collagenase Clostridium histolytica Lokal virkning Corneaepitelceller Stamceller Dinitrogenoxid Medicinsk gas Dobutamin Hurtig halveringstid (T½) Dopamin Hurtig halveringstid (T½) Exagamglogenautotemcel Autolog genterapi, stamceller Gentamicin implantat Lokal virkning Glucagon Antidot Glucose Generelt fravalgt Isoprenalin Hurtig halveringstid (T½) Kul (aktivt) Absorberes ikke Lakridsekstrakt Hostestil...)
Maks. dosis som beslutningsstøtte (...til en patient med en given alder, legemsvægt, legemsoverflade, nyrefunktion (GFR) og i visse tilfælde indikation. Ved fastlæggelse af maks. dosis er der ikke taget hensyn til eventuelle lægemiddelinteraktioner eller om det er initial- eller vedligeholdelsesdosis. I sidstnævnte situation er maks. dosis som hovedregel fastlagt ud fra den anvendte vedligeholdelsesdosis. Er initialdosis højere end vedligeholdelsesdosis, kan den være oprettet som en bolus. En række lægemiddelstoffer har anbefalede doseringer, som varierer afhængig af indikation. I de tilfælde, hvor der er klinisk betydende forskel på maks. dosis afhængig af indikation, er maks. dosis oprettet pr. indikation. Hvis den definerede tærskelværdi for maks. dosis overskrides, udløses en advarsel. Formålet med advarslen er at få klinikeren til at vurdere, om ordinationen er korrekt. Maks. dosis for et givent lægemiddelstof er fastlagt ved systematisk gennemgang af oplysninger om lægemiddelstoffet i produktresumeer, relevante databaser og klinisk ekspertise. Det faglige indhold i Maks. dosis beslutningsstøtte systemet er udarbejdet af to farmaceuter fra Medicin.dk og en gennemgående tilknyttet erfaren kliniker. Maks. dosis er udarbejdet for: lægemiddelstoffer, der indgår i medicinpriser.dk inkl. historiske data 5 år tilbage. lægemiddelstoffer, der kun findes som SAD-præparater. Undtagelser Der er en række undtagelser, fx: diagnostika dialyse- og hæmodialysevæsker infusionsvæsker i ATC-gruppe B05 (undtagen kalium) visse anæstetika medicinsk gas parenteral ernæring stoffer med udelukkende lokal virkning vacciner stærke vitaminer og mineraler naturlægemidler (Lægemiddelstyrelsens liste). Se en udførlig liste over undtagelser . Omregning og addering af doser Modulet adderer alle doser af et lægemiddelstof i det aktuelle døgn og fremkommer med en advarsel, hvis den samlede dosis overskrider maks. dosis. Der er udarbejdet et princip om brug af faktorer til omregning af maks. dosis for forskellige administrationsveje af et lægemiddelstof. Faktoren for et lægemiddelstof til oral administration er altid defineret som 1,0, og faktorer for andre administrationsveje er beregnet i forhold til den orale maks. dosis. Maks. dosis modulet omregner alle doser for andre administrationsveje til...)
Lægemiddelbivirkninger (...til et lægemiddel forstås en skadelig og utilsigtet reaktion på et lægemiddel. Lægemiddelbivirkninger omfatter således både reaktioner, som indtræder ved normalt anvendte doser af lægemidlet, og reaktioner, som er en følge af medicineringsfejl, forkert brug og misbrug af lægemidlet. Endvidere omfatter lægemiddelbivirkninger utilsigtede og skadelige reaktioner opstået i forbindelse med off-label brug af midlet, dvs. hvis det anvendes til formål, som det ikke er godkendt til, eller hvis det anvendes anderledes, end godkendelsen af lægemidlet tilskriver (se Nyt Om Bivirkninger #8 2012 ). Bivirkninger er et væsentligt klinisk problem og primær årsag til 5-8 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger. Ca. 2 % af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes bivirkninger til medicin (294) . Selvom bivirkninger er en hyppig årsag til lægekontakt, så er forekomsten af alvorlige bivirkninger lav (980) . Klassifikation Lægemiddelbivirkninger kan inddeles i: Type A-bivirkninger skyldes farmakologiske reaktioner på lægemidlet og følger samme farmakodynamiske principper som de tilstræbte virkninger. De er forudsigelige, kræver ingen særlig disposition, er dosisafhængige, hyppige og sjældent alvorlige. Eksempler på type A-bivirkninger er sløvhed og koncentrationsbesvær ved brug af benzodiazepiner, hypokaliæmi ved brug af diuretika og hypoglykæmi ved brug af insulin. Type B-bivirkninger har ikke relation til lægemidlets farmakologiske egenskaber, men skyldes andre reaktioner, fx allergiske manifestationer. De er oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler på type B-bivirkninger er Quinckes ødem, urticaria, agranulocytose og Stevens-Johnsons syndrom. Hvordan opdages bivirkninger? Før markedsføring af et nyt lægemiddel er virkningsmekanismer, metabolisme og toksikologi først undersøgt på forsøgsdyr, senere på et mindre antal frivillige raske forsøgspersoner og til sidst på patienter med den sygdom, lægemidlet er tiltænkt at virke på (fase I-III-forsøg): Fase I er første gang lægemidlet testes på mennesker. Dette gøres typisk på en lille gruppe raske (20-80 personer). I denne fase undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger. I fase I-studier giver man kun forsøgspersonerne en relativt lille del af den mængde, som gives til forsøgsdyr, eftersom effekten på mennesker endnu er helt ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter (20-300), der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod, for at undersøge hvor effektivt det er til at behandle sygdommen i forhold til forskellige doser, samt dets bivirkningsprofil. Fase III udføres på en meget stor gruppe patienter (typisk 300-3.000), der lider af den sygdom, som lægemidlet er rettet imod, for at give en endegyldig vurdering af behandlingens virkning. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre og tidsforbrugende. På basis af fase III-undersøgelsen kan lægemidlet blive godkendt af myndighederne, selvom den måske ikke er tilstrækkeligt egnet til at opdage de sjældne og ekstremt sjældne bivirkninger. Efter godkendelse og markedsføring kan man udføre såkaldte Fase IV -undersøgelser, som typisk gennemføres via registerdata omfattende et meget stort antal individer. Fase IV-undersøgelser er særlig værdifulde til at finde sjældne bivirkninger, som ikke blev opdaget i Fase I-III-forsøgene. De fleste type A-bivirkninger afsløres før markedsføring, og disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning. Derimod vil type B-bivirkninger typisk først afsløres, efter at lægemidlet er kommet på markedet, hvor det bliver anvendt i stor skala. Ca. 3 % af alle nye markedsførte lægemidler bliver efterfølgende afregistreret på grund af alvorlige type B-bivirkninger, som ikke var erkendte ved markedsføringen. Eksempler herpå er COX-2-hæmmeren rofecoxib (Vioxx®), som blev afregistreret på baggrund af en øget risiko for blodpropper samt slankemidlerne sibutramin (Reductil®) og rimonabant (Acomplia®), der blev afregistreret, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fandt, at bivirkningerne vejede tungere end fordelene (førstnævnte pga. øget risiko for hjertetilfælde og sidstnævnte pga. markant risiko for depression). De kliniske afprøvninger, der ligger til grund for registreringen af nye lægemidler, er ikke velegnede til at give omfattende viden om bivirkninger. I kliniske studier er den statistiske styrke til at opdage sjældne bivirkninger ringe, populationen stærkt selekteret og behandlingsvarigheden kort. På tidspunktet for markedsføring er viden om et præparats bivirkninger derfor ofte mangelfuld. Specielt er der sparsom viden om: risici ved langtidsbehandling risici ved behandling af patienter, der er i samtidig behandling med andre lægemidler (polyfarmaci) risici ved behandling af gravide, ældre og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og nyrefunktion risici for sjældne bivirkninger. Derfor er overvågning af nye lægemidler meget vigtig. Etablering af ny viden om bivirkninger afhænger af indberetning fra behandlere og behandlede. Kasuistikker og undersøgelser af lægemidlet, efter at det er kommet i handelen (postmarketing-undersøgelser), udgør væsentlige kilder til erkendelse af nye bivirkninger. Disse studier kan være en del af en Risk Minimization Plan, som kan være en betingelse for godkendelsen fra myndighederne. Der kan være specielle formodede bivirkninger ved lægemidlet, som bør observeres nærmere i et fastsat program, eller som lægerne bør informeres særskilt om. Lægemiddelproducenterne er juridisk forpligtiget til at indsamle og analysere alle spontane indberetninger og litteraturoplysninger om bivirkninger. På grundlag heraf revideres præparatets produktresumé. Indberetning af bivirkninger Pharmacovigilance betyder overvågning af lægemidlers sikkerhed. Denne overvågning omfatter forskellige aktiviteter som at indhente information om, hvor sikre lægemidlerne er at bruge, at identificere og analysere de problemer og bivirkninger, som viser sig i behandlingen, og at udarbejde planer for, hvordan risici kan minimeres. Overvågningen involverer både patienter, læger, lægemiddelindustrien og myndighederne i ind- og udland. Overvågning af lægemidlers sikkerhed i Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark. Det er imidlertid kun en beskeden del af de faktisk forekommende bivirkninger, der indberettes. Man har således vurderet, at 10 % Almindelige: 1-10 % Ikke almindelige: 0,1-1 % Sjældne: 0,01-0,1 % Meget sjældne: < 0,01 % Ikke kendt hyppighed. Man må være opmærksom på den måde, bivirkninger registreres på ved afprøvning af nye lægemidler i randomiserede kliniske undersøgelser. Som regel registreres alle symptomer, og det kan føre til, at bivirkningsfrekvenser overestimeres - fx vil 1 dags hovedpine i et 1-årigt studie blive registreret. Hvis forekomsten er 7 % i den behandlede population og 4 % i placebogruppen, så registreres hyppigheden som 7 %. Af denne grund er der en generel tendens til, at bivirkninger registreres hyppigere for nyere lægemidler end for ældre lægemidler, selv om den reelle bivirkningsrisiko måske er den samme. På Medicin.dk ensrettes bivirkningerne for generika, således at alle præparater med samme indholdsstof og dispenseringsform har samme bivirkningstabel. Det betyder, at der kan opstå diskrepans mellem det enkelte lægemiddel og dets godkendte produktresumé (SPC), da hvert firma udfører egne kliniske forsøg af forskellig størrelse og design og derfor også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte være andre konkurrerende forklaringer på den mistænkte tilstand. Som led i kausalitetsudredningen bør man forsøge at besvare følgende spørgsmål: Har patienten haft symptomet før han/hun tog medicin? Er der en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens start og symptomets opståen? Kan der påvises lægemiddelkoncentrationer over terapeutisk niveau? Har patienten tidligere haft lignende symptom under behandling? Svandt symptomet efter seponering (eller dosisreduktion) af lægemidlet? Genopstod symptomet i forbindelse med ny eksponering for lægemidlet? Kan symptomet påvises objektivt? Hvordan forebygger man bivirkninger? Det kan ikke helt undgås, at patienter udvikler bivirkninger, men en del bivirkninger kan undgås ved omhyggeligt gennemført farmakoterapi, hvor man vurderer den forventede effekt i forhold til den forventede risiko for bivirkninger. Ved mange forebyggende behandlinger er number needed to treat (NNT) så højt, at det kun er en lille brøkdel af de behandlede patienter, som får gavn af behandlingen. Hvis NNT er højere end NNH (number needed to harm) betyder det, at sandsynligheden for at opleve en bivirkning er større end sandsynligheden for at opleve en effekt. Er man i den situation, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man udskriver recepten. Man bør også orientere patienten om, at det er mere sandsynligt, at man får en bivirkning i forbindelse med behandlingen, end at man oplever den tilstræbte effekt. I en dansk undersøgelse fandt man, at omkring halvdelen af bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været undgået, hvis der var blevet taget forholdsregler fra lægens side (739) . En af de vigtigste forudsætninger for at undgå bivirkninger er en god farmakologisk viden og et godt kendskab til de præparater, man anvender. Praktiserende læger håndterer mange forskellige lægemidler inden for en bred vifte af behandlingsprincipper, og det kan være vanskeligt at holde sin viden ajour om bivirkninger ved lægemidler inden for så mange terapeutiske områder. Risikoen er, at man kan komme til at tolke en bivirkning som et nyt symptom, der i sig selv udløser en behandling. Det kan føre til en uhensigtsmæssig polyfarmaci. Det er vist, at risikoen for medicinrelaterede problemer, herunder bivirkninger, er mindre, hvis lægen benytter sig af et begrænset lægemiddelsortiment, som han/hun har et godt kendskab til. Der findes i dag rekommandationslister for lægemidler, både på regionalt og nationalt plan. Læger, der indretter deres sortiment efter en rekommandationsliste, har mulighed for at opnå et større kendskab til de anvendte lægemidler og dermed mindre risiko for at udsætte deres patienter for bivirkninger, der kunne have været undgået. De fleste lægepraksissystemer har indbygget et interaktionsmodul, som reagerer ved udskrivning af medicin, hvor der foreligger en øget risiko for bivirkninger på grund af en lægemiddelinteraktion. Patientforsikringen Erstatning for lægemiddelskader kan søges ved Patienterstatningen . Med oprettelsen af den fælles portal Styrelsen for Patientsikkerhed er der skabt en ny samlet adgang til klager og erstatningssager, der vedrører behandlinger i sundhedsvæsenet. Kontakt Klinisk Farmakologisk Enhed Er du læge eller anden sundhedsprofessionel, og har du brug for klinisk farmakologisk rådgivning, kan du kontakte din regions Klinisk Farmakologiske Enhed. Se oversigt og kontaktinformation til...)
Sygesikring på rejsen (...tilles på borger.dk . Privat rejseforsikring. Lande Sygesikring Info Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer man til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International , +45 70 10 50 50. EU og EØS : Azorerne Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Gibraltar Grækenland Irland Island Italien Kanariske øer Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Madeira Malta Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Vatikanstaten Østrig Blåt kort Det blå EU-sygesikringskort giver ret til offentlig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også den rejsende fra Danmark. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, også ved kronisk lidelse eller graviditet, men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, den rejsende opholder sig i. Hvis man ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan man henvende sig til de lokale myndigheder i rejselandet. Man skal være opmærksom på, at i visse lande har man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde ekstra betaling. Hjemrejse Man skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis man vil være fuldt dækket i Europa, bør man have en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan man i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Læs mere om dækning i de enkelte lande på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man Kanaløerne Makedonien Moldavien Monaco Montenegro Rusland San Marino Serbien Tyrkiet Ukraine Verdensdelene: Afrika Antarktis Asien Australien Nordamerika Sydamerika Privat rejseforsikring Her dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, og man bør tegne en privat rejsesygeforsikring. Nyttige links På Styrelsen for Patientsikkerhed kan man se, hvad det blå EU-sygesikringskort dækker i de enkelte lande. På www.borger.dk kan man bestille det gratis Blå EU-sygesikringskort. På SOS International kan man anmelde skade, hvis man er på Færøerne eller i Grønland. På Udenrigsministeriet (Rejse til...)
Cytostatikabehandling og immunterapi (risikopatienter i tandlægepraksis) (...til morbiditet (5649) (5650) . Tandbehandling af patienter under kræftbehandling er ofte en specialistopgave (6868) . Orale senfølger til cytostatikabehandling kan være mundtørhed og ofte reversibel påvirkning af spytkirtelfunktionen. Der er de seneste år kommet stor opmærksomhed på at visse former for biologisk immunterapi (checkpoint inhibitorer) kan give alvorlige senfølger som mundtørhed, irreversibel hyposalivation og øjentørhed - checkpoint inhibitor-induced sicca syndrom (6869) . Mundslimhindereaktioner som lichenoide forandringer og hyperpigmenteringer forekommer også hos patienter, der er i kræftbehandling (6870) (5649) . Særlige forhold før behandling Informer patienten om gode mundhygiejne-procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Særlige forhold under behandling Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft, har fået kemoterapi, immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling og som har betydelige dokumenterede tandproblemer” og kan påvise nedsat spytsekretion, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i cytostatika- eller anden anticancerbehandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie (5636) . Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed). Fjerne skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Infektion: Profylakse ved herpes simplexinfektion, som kan forekomme hyppigere hos patienter i anticancerbehandling (5651) . Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruer i at fugte mundslimhinden for at forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp med at opretholde motivationen for at opretholde oral sundhed. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion som følge af kræftbehandling. Ansøgning om enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud, fx høj-fluorid tandpasta): Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin-relateret gingivahyperplasi i relation til ciclosporin og oral candidose. Anden og nyere biologisk immunterapi tilbydes også som anticancerbehandling, og her skal tandlægen være opmærksom på påvirkning af mundhulens væv, da der endnu er begrænset viden om dette. Der er dog efterhånden stor viden om de alvorlige orale bivirkninger forbundet med check point-inhibitorer, og tandlægen skal være opmærksom på disse, anmelde sicca symptomer og hjælpe med at patienten hurtigt får vejledning på den kræftafdeling denne er tilknyttet. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til...)
Doping (...tilpasset af Anti Doping Danmark og implementeret i dansk lovgivning. Anti Doping Danmark (ADD) definerer doping som “forekomsten af én eller flere overtrædelser af de antidopingregler, der findes i WADA (World Anti-Doping Agency) -kodeksets artikel 2.1-2.8”. Formålet med dopingslisten er at sikre fair konkurrence, beskytte udøvernes sundhed og bevare sportens integritet ved at forhindre brug af stoffer og metoder, der giver kunstig præstationsfremme, medfører helbredsskader eller strider mod sportens etiske grundlag. Du kan læse mere om antidopingreglerne i afsnittet 'Nationale regler for antidoping' på ADD’s hjemmeside , hvor du også kan finde den aktuelle Dopingliste . Dopinglisten Dopinglisten indeholder stoffer og metoder, der er henholdsvis forbudt i og uden for konkurrence, kun i konkurrence og i specikke idrætsgrene. Tjek din medicin Du kan selv let og hurtigt tjekke, om din medicin er på Dopinglisten ved at søge i ADD’s Medicinsøgningsapp, som kan downloades i App Store og Google Play . Du kan også søge direkte på Anti Doping Danmarks hjemmeside på fanen Medicin . Vær opmærksom på, at du ikke kan tjekke naturmedicin og kosttilskud via medicinsøgningen. Vil du vide mere om kosttilskud og risikoen for doping, kan du læse mere på ADD's hjemmeside under afsnittet Kosttilskud Anabole steroider, væksthormon og EPO Udover regler for den medicin, man tager, mens man dyrker idræt, er en række dopingstoffer blevet kriminaliseret, når de ikke er lægeordinerede. Det drejer sig om anabole steroider, testosteron, væksthormon, erytropoietin og stoffer, som stimulerer dannelse og frigørelse af disse stoffer. Det betyder, at det er strafbart at forhandle, udlevere, fordele eller besidde disse stoffer. ( Lov om forbud mod visse dopingmidler ). For mere information om ADD, kan du tjekke hjemmesiden www.antidoping.dk eller kontakte ADD: Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby Telefon: +45 72 240 240 E-mail: kontakt@antidoping.dk Medicinsk dispensation (TUE) For idrætsudøvere, der har sygdomme, som kræver behandling med forbudte stoffer og/eller metoder i henhold til Dopinglisten kan man søge en medicinsk dispensation, kaldet en TUE (Therapeutic Use Exemption). Læs mere om, hvem der skal søge TUE samt proceduren for ansøgning på ADD’s hjemmeside om Medicinsk dispensation - TUE . Anti Doping Danmarks rådgivningstelefon Har du spørgsmål til Anti Doping Danmark (ADD), kan du bruge ADD’s spørgeformular eller kontakte ADD’s rådgivningstelefonen på telefon 70 25 71 12. Rådgivningstelefonen er åben alle hverdage kl. 9.00-11.30. Stop Doping Har du kendskab til...)
Distribution (...til plasmaproteiner - kun den ubundne fraktion er tilgængelig for distributionen. Nogle stoffer optages og bindes i særlig høj grad i perifere væv, hvorved plasmakoncentrationen bliver forholdsvis ringe. Det gælder bl.a. en række opioider , antipsykotika og antidepressiva . Det tilsyneladende fordelingsvolumen Vd Det tilsyneladende fordelingsvolumen, Vd, er pr. definition en proportionalitetsfaktor: Kroppens systemiske totalindhold af lægemiddelstof = Vd x plasmakoncentration Det er vigtigt at forstå, at et fordelingsvolumen ikke repræsenterer et rum i organismen, som fx plasmavolumen, ekstracellulærvæsken, total kropsvand etc. Fordelingsvolumen har ikke nogen god fysiologisk analogi, men er i praksis et udtryk for, i hvor høj grad et lægemiddelstof befinder sig andre steder end i plasma. I nogle tilfælde giver det fysiologisk mening at foretage en association mellem fordelingsvolumen for et lægemiddelstof og fx plasmavolumen. I mange tilfælde vil de beregnede fordelingsvolumina være væsentligt større (fx 6.000 l) end kropsvolumen, og her er der ingen fysiologisk analogi, som giver mening. Vd indgår i visse farmakokinetiske formler til...)
Antibiotikavejledning - generelt (...tille retningslinjer for den initiale antibiotiske behandling, før mikrobiologisk diagnostik og følsomhedsbestemmelse foreligger. Resultatet af de mikrobiologiske undersøgelser er vejledende for den fortsatte antibiotiske behandling. Rationel anvendelse af antibiotika forudsætter, at lægen har en begrundet mistanke om, at patientens tilstand skyldes en bakteriel infektion. Undertiden er det kliniske billede tilstrækkeligt, men ofte er der behov for, at mistanken styrkes gennem fx mikrobiologisk diagnostik og/eller måling af inflammationsparametre. Ved en række infektioner er der spontan helbredelse, hvor antibiotika ikke forkorter sygdomsperioden, eller hvor anvendelsen af antibiotika ikke er nødvendig for at forhindre, at der opstår komplikationer til infektionen. Mikrobiologisk diagnostik Antibiotisk behandling forudsætter ideelt mikrobiologisk diagnostik med henblik på at identificere den kausale mikroorganisme. I almen praksis stilles diagnosen i de fleste tilfælde ud fra det kliniske billede, evt. understøttet af point-of-care-tests (patientnære analyser) til måling af CRP, påvisning af Streptococcus pyogenes (gr. A) i svælget eller mikroskopi/dyrkning af urin/vaginalsekret udført i lægepraksis. De klinisk mikrobiologiske afdelinger tilbyder generel mikrobiologisk diagnostik til almen praksis, og laboratoriernes øgede anvendelse af molekylærbiologiske tests med korte svartider giver også almen praksis større mulighed for at kvalificere den kliniske diagnose. På sygehuse bør der ved mistanke om en bakteriel infektion altid foretages relevant mikrobiologisk diagnostik. Hos den akut syge og systemisk påvirkede patient kan resultatet af mikrobiologisk diagnostik ikke afventes. Her er det livreddende at starte bredspektret antibiotikabehandling så hurtigt som muligt (inden for få timer). Antibiotikaresistensproblemer I Danmark er forbruget af bredspektrede antibiotika stigende (se DANMAP ). Sideløbende med denne stigning i forbruget ses en øget forekomst af antibiotikaresistens såvel i praksis som på hospitaler. Specielt har anvendelsen af bredspektrede stoffer som cefalosporiner , fluorquinoloner og carbapenemer vist sig at fremme forekomsten af fx Clostridiodes difficile , ESBL- og CPO-producerende enterobakterier (tarmbakterier med resistens over for en lang række β-laktamantibiotika og ofte også over for fluorquinoloner og aminoglykosider) og vancomycin resistente enterokokker. Tilbageholdenhed med anvendelse af disse bredspektrede stoffer må derfor anbefales. Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledning til landets læger med specifikt krav om at begrænse anvendelsen af cefalosporiner , carbapenemer og fluorquinoloner (se afsnittene om carbapenemer ), cefalosporiner og fluorquinoloner samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika . Almen praksis står for ca. 75 % af antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark. Flere undersøgelser har vist, at brugen af vent og se-recepter i almen praksis nedsætter forbruget af antibiotika, uden at det påvirker patienternes sygdomsforløb negativt. Vent og se - recepten kan anbefales i de kliniske situationer, hvor man ikke umiddelbart hverken kan be- eller afkræfte behovet for antibiotika, og hvor det derfor bliver varighed og intensitet af patientens symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er indiceret. Det gælder fx ved akut otitis media hos børn > 2 år og ved akut rhinosinuitis. Recepterne anføres tidsbegrænsning for indløsning, fx 8 dage. Farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD) Antibiotikas aktivitet in vitro bestemmes ved den mindste hæmmende koncentration, MIC. Et antibiotikums effekt in vivo afhænger af, om dets koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette forhold: Fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik samt farmakodynamik (dvs. den teoretiske sammenhæng mellem dosering og virkning). Kendskab til et antibiotikums farmakokinetiske egenskaber er nødvendigt for at kunne dosere det korrekt. Stoffets mulige optagelse efter oral dosering, fordelingen i vævsvæskerne, udskillelseshastigheden, fx målt ved plasmahalveringstiden, er alle afgørende for effekten. Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Dosering og administration Den initiale dosering for voksne er angivet for en person på ca. 70 kg. Doser og hyppighed er baseret på de data, der fremgår af tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Hvor det er relevant, er anført børnedoser. Børnedoser beregnes ud fra legemsvægt. Dosis pr. kg legemsvægt er ofte højere end for voksne. Beregnet total børnedosis hos andre end spædbørn skal på vægtbasis være på niveau med voksendosis. Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) Overvægt medfører en signifikant forhøjet risiko for underbehandling ved infektioner, idet en standarddosis af et antibiotikum ikke giver sufficiente koncentrationer. Det er ofte størrelsen af dosis, der bør øges, hvorimod doseringsintervallet kan være som hos personer med normalvægt. Beregn BMI her: Korrigeret vægt (ABW) bestemmes ved at måle patientens aktuelle vægt og udregne idealvægten (IBW): IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Beregn ABW her: For β-laktamer og glykopeptider: ABW = IBW + 0,3 x (aktuel vægt - IBW). For aminoglykosider: ABW = IBW + 0,4 x (aktuel vægt - IBW). For fluorquinoloner og azoler: ABW = IBW + 0,5 x (aktuel vægt - IBW). Hydrofile antibiotika: Fx β-laktamer, aminoglykosider og glycopeptider. Lipofile antibiotika: Fx fluorquinoloner og makrolider. Dosis gives svarende til udregnet ABW. ABW Dosis Fx Ampicillin Fx Piperacillin/tazobactam* 50-80 kg Normal dosering* 2 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i.v. x 3-4 80-100 kg 125 % af normal dosering 2,5 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i v. x 4 100-120 kg 150 % af normal dosering 3 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 3 > 120 kg 200 % af normal dosering 4 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 4 * Ved septisk shock, svær pneumoni og ved Pseudomonas-infektioner gives 4 g/0,5 g i.v. x 4 til normalvægtige. Eksempel: En mand med højde på 187 cm har IBW på 83 kg og aktuel vægt på 100 kg, og han har følgende ABW for β-laktamer: ABW = 83 kg + 0,3 x (100 kg - 83 kg) = 88 kg Der skal således ved behandling med fx piperacillin/tazobactam doseres med 125 % af normal dosering, dvs. 4 g/0,5 g i v. x 4. Der dosisjusteres normalt ikke for vægt hos voksne for metronidazol, moxifloxacin og linezolid. For aminoglykosider og vancomycin anbefales plasma-koncentrationsmåling. Plasma-koncentrationsmåling kan være relevant for andre antibiotika ved behandling af personer med svær overvægt og tvivl om korrekt dosis, fx ved længerevarende behandling og utilfredsstillende klinisk effekt. Oral indgift kan anvendes ved langt de fleste, ikke-livstruende infektioner. Hos den akut syge og medtagne patient kan absorptionen være utilstrækkelig pga. mave-tarmpåvirkning, så oral behandling frarådes. Parenteral indgift anvendes især til sygehusindlagte patienter med akutte, livstruende infektioner. Indgives almindeligvis intravenøst. Intramuskulær indgift bør begrænses mest muligt pga. risiko for vævsnekroser, fx ved behandling med β-laktam-antibiotika. Parenteral administration kan ændres til et relevant oralt antibiotikum, så snart der er stabil klinisk fremgang. Det skal dog sikres, at det valgte orale antibiotikum har en høj biotilgængelighed. Fx kan metronidazol efter den initiale parenterale behandling med fordel gives oralt eller rektalt, idet der opnås tilstrækkelige koncentrationer herved, mens dette ikke er tilfældet for fx cefuroxim , hvor biotilgængeligheden er lav. Lokal anvendelse bruges ved øjen- og øreinfektioner samt visse behandlingskrævende hudinfektioner som fx børnesår. Lokal anvendelse bør herudover undgås, idet risikoen for overfølsomhed og resistensudvikling er stor. Specielt for makrolidpræparater Roxithromycin anbefales ved oral behandling hos voksne og unge med legemsvægt over 40 kg. Clarithromycin findes både som oral suspension (til børn), tabletter og som parenteralt præparat. Azithromycin er nemt for patienten at tage pga. de få doser, men der foreligger videnskabelig evidens for, at azithromycin øger risikoen for resistensudvikling mere end clarithromycin. Azithromycin er førstevalg ved pneumoni forårsaget af Legionella pneumophila . Rationale: In vitro og dyreforsøg har vist ringere effekt af andre makrolider til behandling af L. pneumophila (6591) (6592) . For øvrige indikationer vurderes den kliniske effekt af de forskellige makrolider ligeværdig (6593) . På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin dog fravælges ved ekstracellulære infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag. Overvej interaktioner ved brug af makrolid Rationale: Interaktioner er især beskrevet for clarithromycin (via hæmning af CYP3A4), i mindre grad for azithromycin og mindst for roxithromycin. Dette kan for en del patienter begrænse muligheden for anvendelse af clarithromycin. Ved interaktion for clarithromycin i.v. anbefales azithromycin i.v. (6594) . Overvej risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved brug af makrolid Rationale: Ud fra observationelle data har der været en vis frygt for kardiovaskulære bivirkninger ved clarithromycin, hvilket svækkes af nyere metaanalyser af to RCT fra 2019 og 2023 (6594) (6595) . Når man blandede observationelle data med data fra RCT’er var der en øget og lige forekomst af ventrikulær arytmi og pludselig hjertedød ved både clarithromycin og azithromycin, samt flere tilfælde af myokardieinfarkt og kardiovaskulært betinget død ved azithromycin. All-cause mortaliteten blev ikke påvirket af makrolidbehandling (6596) . Overvej risiko for resistensudvikling Rationale: Der foreligger flest kliniske data på azithromycin og clarithromycin. Generelt øger makrolider risikoen for resistensudvikling under behandling signifikant, især for streptokokker og M. pneumoniae (6594) (6597) . Azithromycin ser ud til at forårsage mere resistens end clarithromycin, i luftvejspatogener, i bakterier på hud- og slimhindeflora inkl. i vagina og i gastro-intestinal-kanalen (6598) (5602) . Mekanismen synes velbelyst af bl.a. den lange halveringstid og høje intracellulær koncentration, som efterlader subinhibitoriske koncentrationer ekstracellulært i diverse væv. Et epidemiologisk canadisk studie med registrering over 7 år viste, at makrolidresistens i pneumokokker var høj i geografiske områder, hvor azithromycin blev anvendt sammenlignet med lav makrolidresistens, hvor man anvendte clarithromycin. Herhjemme registreredes en prompte stigning i makrolidresistens hos pneumokokker i forbindelse med kortvarig øget brug af makrolider ifm. Mycoplasma pneumoniae udbrud. Stigning i makrolidresistens syntes især at have været relateret til øget forbrug af azithromycin. Makrolidresistens i hæmolytiske streptokokker gruppe A er i stigning og er også høj i hæmolytiske streptokokker gruppe B og C. Yderligere resistensudvikling indebærer risiko for behandlingssvigt, fx ved behandling af erysipelas og tonsillitis acuta med makrolider. Den ugunstige effekt er langvarig. I en sammenligning mellem clarithromycin og azithromycin kunne øgede resistensrater efter behandling påvises i 6 uger hos hhv. 17 % og 85 % af behandlede børn. Se omtalen i de enkelte præparatbeskrivelser. Specielt for quinoloner Indikationsområder for fluorquinolon-antibiotika er skærpet pga. risiko for invaliderende, langvarige og potentielt irreversible bivirkninger. Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation (DHPC) må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner således ikke ordineres til: behandling af infektioner, som er lette eller selvbegrænsende, fx akut tonsillitis og akut bronchitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk bronchitis og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til disse infektioner, ikke anses for at være hensigtsmæssige. Særlig forsigtighed skal udvises hos ældre patienter, patienter med nedsat nyrefunktion, transplanterede organer samt patienter, der samtidigt behandles med kortikosteroider. Skift fra intravenøs til oral antibiotikabehandling Der kan typisk overgås til p.o. behandling, hvis tilstanden er bedre klinisk og para-klinisk med faldende CRP, faldende temperatur, stabil respiratorisk tilstand, normalt fungerende gastro-intestinal funktion og ikke-påvirket CNS-funktion. Generelt ses en tendens til at behandle med i.v. antibiotika i længere tid end nødvendigt, hvor patienten har kunnet overgå til p.o. behandling. At skifte fra i.v. til p.o. behandling har flere gevinster, bl.a.: Risiko for kateterrelaterede infektioner reduceres, når den intravenøse adgang fjernes. Patienten kan hurtigere udskrives fra hospitalet. Større patienttilfredshed, når patienten selv kan tage sin medicin. Sygeplejersker sparer tid med dispensering af p.o. fremfor i.v. Økonomisk gevinst ved, at p.o. antibiotika er billigere end i.v. antibiotika. Behandlingens varighed (i.v. + p.o.) Generelt gælder, at behandling med antibiotika bør fortsætte, indtil der er tilfredsstillende klinisk og paraklinisk respons. Klinisk dokumentation for behandlingsvarighed savnes ofte, men for følgende udvalgte infektioner anbefales til voksne: Luftveje Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, let (CURB65 0-2 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, moderat-svær (CURB65 3-5 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, svær (CURB65: 3-5 og iltkrav >4 liter/min): 5 dage Pneumokok pneumoni: 5-7 dage afhængig af ovenstående sværhedsgrad Mycoplasma pneumoniae , Chlamydia pneumoniae og Chlamydia psittaci pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad (ved azithromycin 3-5 dage) Legionella pneumophila pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad ved azithromycin KOL i akut eksacerbation: 5 dage Akut tonsillitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Akut rhinosinuitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7-10 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Urinveje Ukompliceret cystitis: 3 dage Komplicereret cystitis: 5 dage Akut pyelonefritis ved p.o. behandling i almen praksis: 7-10 dage (hos børn 10 dage). Børn behandles i hospitalsregi. Akut pyelonefritis ved initial i.v. behandling: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring Urosepsis: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring. Hud og bløddele Erythema migrans: 10 dage Dybe bidsår, profylakse: 3 dage (i.v. ikke indiceret) Dybe bidsår, etableret infektion: 10 dage. Bevægeapparatet Osteomyelitis acuta og purulent artritis: 6 uger hos voksne. Særligt om antibiotisk behandling af børn Antibiotikas farmakokinetik og virkninger/bivirkninger er kun undtagelsesvist undersøgt specifikt for børn. Generelt gælder der, at absorption fra den gastro-intestinale kanal er nedsat og præget af variabilitet, specielt i neonatalperioden. Nyrefunktionen er stærkt nedsat ved fødslen, særligt hos præmature; men den glomerulære filtrationshastighed og den aktive tubulære sekretion modnes i løbet af første leveår. Leverfunktionen målt ved lægemiddelmetaboliserende enzymer er øget i barneårene undtagen i neonatalperioden. Derfor skal børn efter neonatalperioden typisk have en relativt større dosis end voksne. Ved beregning af vægtjusteret dosis til børn bør den totale dosis ikke være højere end den angivne voksendosis. Se endvidere Børn . Vurderingsværktøjer Se Vurderingsværktøjer til voksne . Nedsat nyrefunktion Doserne angiver normale vedligeholdelsesdoser for normalvægtige voksne. Glomerulærfiltration rate, GFR: Let nedsat nyrefunktion: GFR 60-89 ml/min. Let/moderat - moderat/svært nedsat nyrefunktion og ved kontinuerlig dialyse: GFR 15-59 ml/min. Svært nedsat nyrefunktion og ved anuri uden dialyse: GFR 30 ml/min: 750 mg p.o. hver 8. time 750 mg p.o. hver 24. time Amoxicillin / Clavulansyre 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 12. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 24. time Azithromycin 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Aztreonam / Avibactam 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 1,5/0,5 g i.v. hver 6. time 1,35/0,45 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 til ≤ 50 ml/min: 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 0,75/0,25 g i.v. hver 6. time. Normal dosis ved GFR > 50 ml/min 1/0,33 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 12. time* Cefepim / Enmetazobactam 2 g/0,5 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 12 time Cefiderocol 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 1,5 g i.v. hver 8. time 0,75 g i.v. hver 12. time Ceftazidim 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time 2 g i.v. hver 24. time Ceftobiprol *** 500 mg i.v. hver 8. time 250-500 mg i.v. hver 12. time 250 mg i.v. hver 12. time Ceftriaxon 2 g i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Cefuroxim 1,5 g i.v. hver 8. time 1,5 g i.v. hver 12. time. 1,5 g i.v. hver 24. time Ciprofloxacin 400 mg i.v. hver 12. time Normal dosis 200 mg i.v. hver 12. time 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 250 mg p.o. hver 12. time Clarithromycin 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Clindamycin 600 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Cloxacillin 1 g i.v./p.o. hver 6. time Normal dosis Normal dosis 2 g i.v. hver 6. time 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time Colistimethatnatrium 4,5 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 24. time Doxycyclin 100 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Ertapenem 1-2 g i.v. hver 24. time 500 mg i.v. hver 24. time 250 mg i.v. hver 24. time Fosfomycin **** 12-24 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus 6-12 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus Ikke undersøgt Fusidin 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Gentamicin 5 mg/kg i.v. hver 24. time Doseres efter serumkoncentration Doseres efter serumkoncentration Levofloxacin 500 mg p.o hver 12. - 24. time Initialdosis 500 mg. Herefter højst 250 mg i døgnet Bør ikke anvendes Linezolid 600 mg i.v./p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Metronidazol 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis 250 mg i.v./p.o. hver 8. time 1 g rektalt hver 12. time Normal dosis 1 g rektalt hver 24. time Mecillinam / Pivmecillinam 1 g i.v./400 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Meropenem 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time 1 g i.v. hver 24. time 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time Moxifloxacin 400 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Benzylpenicillin Phenoxymethylpenicillin 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 6. time 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 8. time 1 mill. IE i.v./p.o. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 4. time 2 mill. IE i.v. hver 4. time 1 mill. IE i.v. hver 4. time 5 mill. IE i.v. hver 6. time 5 mill. IE i.v. hver 8. time 2 mill. IE i.v. hver 8. time Piperacillin / Tazobactam 4,0 g/0,5 g i.v. hver 6-8. time 4,0 g/0,5 g i.v. hver 12. time 4,0 g/0,5 g i.v. hver 24. time Pivampicillin 500 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Rifampicin 600 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Roxithromycin 150 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Sulfamethizol 1 g p.o. hver 12. time. Normal dosis 1 g p.o. hver 24. time Vancomycin 15-20 mg/kg i.v. hver 8.-12. time. Højst 2 g pr. dosis Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration 15 mg/kg i.v. hver 12.-24. time. Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration 15 mg/kg i.v. som initial dosis. Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration Antivirale midler og antimykotika til systemisk brug Aciclovir i.v. (ved alvorlige infektioner som herpes encephalitis) 10 mg/kg i.v. hver 8. time 10 mg/kg i.v. hver 12. time 5 mg/kg i.v. hver 24. time Valaciclovir p.o. 1 g p.o. hver 8. time 0,5 g p.o. hver 8. time 0,5 g p.o. hver 24. time Amphotericin B (liposomal) 3 mg/kg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Amphotericin B 0,25-1 mg/kg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Anidulafungin 100 mg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Caspofungin 50 mg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Fluconazol 400 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis 200-400 mg i.v./p.o. hver 24. time Posaconazol p.o. 300 mg p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Voriconazol 200 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis 200 mg i.v. hver 14. time Bør ikke anvendes i.v. Bør ikke anvendes i.v. * Dosering ved intermitterende hæmodialyse (IHD): Hvis der gives kun én dosis pr. døgn, gives denne umiddelbart efter dialyse på dialysedage. Gives der to eller flere doser pr. døgn, gives anden eller tredje dosis umiddelbart efter dialyse. ** Aztreonam-avibactam må ikke anvendes ved GFR ≤ 15 ml/min, medmindre der iværksættes hæmodialyse eller en anden form for renal erstatningsterapi. *** Ceftobiprol: Se yderligere information i præparatbeskrivelsen; Zevtera . **** Fosfomycin oralt er udgået juni 2025. Ved let-moderat nedsat nyrefunktion (GFR 50-90 ml/min.) anvendes normal dosis. Gentamicin og vancomycin doseres efter serumkoncentration. Nedsat leverfunktion og yderligere information ved nedsat nyrefunktion Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik og de enkelte præparatbeskrivelser. Antibiotika virker ikke altid! Klinisk effekt af antibiotika vil ofte vise sig inden for det første døgn, men effekten kan indtræde op til 3 døgn senere. Hvis der ikke har været klinisk effekt inden for 1-3 døgn, kan det skyldes, at det ikke er en bakteriel infektion at infektionen kan være forårsaget af en bakterie, hvor det valgte antibiotikum enten ikke virker på den pågældende mikroorganisme eller ikke virker i den givne dosis at antibiotisk behandling alene ikke er tilstrækkelig til, at infektionen kan saneres, fx ved abscesser, hvor drænage er nødvendig at der er tilstødt komplikationer til...)
Forbudte stoffer, metoder og stofgrupper i visse idrætsgrene
Fysisk aktivitet som behandling (...til andre behandlingsformer. I mange tilfælde kan regelmæssig fysisk aktivitet således nedsætte behovet for medicinsk og/eller kirurgisk behandling og i visse tilfælde helt fjerne det. En detaljeret gennemgang af det evidensbaserede grundlag for fysisk aktivitet og træning ved forskellige sygdomme og risikotilstande findes i Sundhedsstyrelsens publikation 'Fysisk træning som behandling (6076) . I udgangspunktet bør alle personer være regelmæssigt fysisk aktive. For børn mellem 5 og 17 år anbefaler Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet mindst en time hver dag, herunder øvelser der styrker muskler mindst 3 gange om ugen (6519) . For voksne mellem 18 og 65 år anbefales mindst en halv times fysisk aktivitet om dagen, herunder øvelser der styrker muskler mindst 2 gange om ugen (6520) . For ældre over 65 år anbefales også mindst en halv times fysisk aktivitet om dagen, herunder øvelser der styrker muskler mindst 2 gange om ugen og balance- og udstrækningsøvelser mindst 3 gange om ugen (6521) . For personer med forskellige sygdomme afhænger anbefalinger vedr. type og mængde af fysisk aktivitet i en vis udstrækning af den tilgrundliggende diagnose, men i udgangspunktet vil enhver fysisk aktivitet være gavnlig for enhver person. Desuden vil selv en beskeden mængde fysisk aktivitet have gavnlige effekter, hvorfor også personer, der kun kan være fysisk aktive i beskedent omfang, bør forsøges motiveret til...)
Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) (...tilhørende metaanalyse fra 2025 inkluderede data fra studier med i alt 8.673 personer, der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention (6531) . I gennemsnit fik de personer, der gennemførte træningsinterventionen statistisk signifikante fald i total og LDL-kolesterol samt triglycerider, og stigning i HDL-kolesterol, sammenlignet med personer der blev randomiseret til kontrolinterventionen. De gennemsnitlige effektstørrelser var dog relativt små (fald på ca. 0,1-0,2 mmol/l i total og LDL-kolesterol og ca. 0,3 mmol/l i triglycerider samt stigning i HDL-kolesterol på mindre end 0,1 mmol/l). I opgørelsen fandt man, at kredsløbstræning og kombinationen af kredsløbs- og styrketræning var mest effektiv ift. at forbedre lipidprofilen. Et andet systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2025 inkluderede udelukkende studier foretaget i personer med overvægt, og fandt her noget større effekter af træning (fald på ca. 0,2-0,4 mmol/l i total og LDL-kolesterol og ca. 0,5 mmol/l i triglycerider samt stigning i HDL-kolesterol på ca. 0,3 mmol/l) (6532) . Disse effekter sås tilsyneladende uafhængigt af om træningen medførte vægttab eller ej. Flere studier har indikeret, at der er en stærk dosis-responssammenhæng mellem mængden af fysisk aktivitet og forbedringerne i lipid-profil (6532) . Det er således foreslået, at mens intensiteten ikke ser ud til at spille den store rolle for effekterne, er den samlede træningsmængde af stor betydning for effekterne (1760) . Træningstyper og mængder Særligt kredsløbstræning er vist at kunne forbedre lipidprofilen, hvorfor dette, evt. kombineret med styrketræning, generelt anbefales (2911) . Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6520) (6521) , men der opnås større effekt på lipidprofilen ved større mængde træning (6076) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler For personer der udelukkende har hyperlipidæmi er der ingen kontraindikationer mod fysisk aktivitet. En del personer med hyperlipidæmi vil have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Svær overvægt , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-diabetes , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Mange personer med hyperlipidæmi får statinbehandling og opfordres samtidigt til...)
Håndtering af tabletter og kapsler (...tilgængelige. På baggrund af mange henvendelser med spørgsmål om muligheden for at modificere lægemiddelformer, fx knusning, har Medicin.dk indhentet tilgængelig information og struktureret data vedr. knusning af tabletter og åbning af kapsler i feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler”. Formålet er at øge patientsikkerheden, da disse data bør medføre en signifikant reduktion af risikoen for fx fejlagtig knusning af en depottablet. Afvigelser fra produktresumé Information om evt. knusning, åbning, opløsning eller lignende af tabletter og kapsler på Medicin.dk kan afvige fra oplysningerne i produktresumé. På Medicin.dk suppleres med andre kilder, og derfor kan teksterne være baseret på følgende kilder: Bog: “Don’t Rush to Crush” (3) Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” (4) Norsk lægemiddelinformation: Felleskatalogen.no (5) Svensk lægemiddelinformation: FASS.se (6) Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes (7) . Hvis produktresumé eller ovennævnte fem kilder ikke indeholder information om, at en tablet eller en kapsel kan knuses henholdsvis åbnes, vurderer den tilknyttede specialkonsulent, hvorvidt der ud fra farmaceutisk/klinisk erfaring kan anbefales knusning henholdsvis åbning. I disse tilfælde vil information om knusning eller åbning være angivet som ”Kan om nødvendigt knuses” henholdsvis ”Kan om nødvendigt åbnes”. ”Kan knuses” henholdsvis ”Kan åbnes” anvendes, når informationen er baseret på data i produktresumé og/eller de fem andre kilder. Beskrivelse af feltet I feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler” er der samlet strukturerede data vedr. håndtering af tabletter og kapsler til oral brug. Disse data indeholder information om, hvorvidt tabletter eller kapsler må knuses eller åbnes samt tages med eller uden mad. Hermed forbedres mulighederne for let adgang til valid vejledning mht. håndtering, specielt ved vanskeligheder med at synke hele tabletter/kapsler. Strukturering af data Data findes som standardtekster i fem grupper samt en gruppe med fritekst i et separat felt. De seks grupper er: Information om kærv, herunder foto. Knusning/åbning Administration Mad og drikke Andet OBS Uddybende information om de seks grupper: 1. Information om kærv, herunder foto Oplysninger om kærv samt foto af tablet(ter)/kapsel(kapsler) findes stadig i feltet ”Foto og identifikation” nederst i præparatbeskrivelsen på Medicin.dk. Tabletter kan have en delekærv eller en krydskærv, så det er muligt at dele tabletten i to henholdsvis fire dele. Der skelnes mellem: Delekærv eller krydskærv Når en delekærv eller krydskærv kan anvendes til at dosere to henholdsvis fire lige store tabletdele, betegnes den blot delekærv henholdsvis krydskærv. Delekærv eller krydskærv for nemmere indtagelse Nogle delekærve eller krydskærve kan imidlertid kun anvendes til at dele tabletten, og disse kærve betegnes ”delekærv for nemmere indtagelse” henholdsvis ”krydskærv for nemmere indtagelse”, da de ikke kan anvendes til at dosere halve eller kvarte tabletter. 2. Knusning/åbning Herunder findes relevante standardsætninger vedr. knusning af tabletter eller åbning af kapsler, fx ”Kan knuses”, ”Kan om nødvendigt åbnes” ”Må ikke åbnes” eller ”Ingen oplysninger”. Generelt gælder: Depottabletter må aldrig knuses. Nogle depottabletter må dog godt deles, men aldrig knuses. Depotkapsler må sædvanligvis ikke åbnes. Der er dog tilfælde, hvor åbning er en mulighed; men kapselindholdet må aldrig knuses. Efter knusning af en tablet eller åbning af en kapsel skal den knuste tablet eller kapselindholdet indtages umiddelbart for at undgå fx nedbrydning af det virksomme stof og bakterievækst, hvis der ikke er anført andet. Hvis en tablet må knuses, kan den som regel også opslæmmes i lidt vand. Ved opslæmning i fx en sprøjte med vand undgår man partikler i luften fra knusningen. 3. Administration Her er anført relevant(e) standardsætning(er) vedr. indtagelse af tabletter eller kapsler, fx ”Synkes hele”, ”Må ikke tygges” eller ”Knust tablet kan opslæmmes i vand”. Ved opslæmning fordeles tablet/knust tablet/kapselindhold i vand (eller anden præciseret væske) til en ensartet, uklar blanding, som straks indtages, medmindre andet er anført. Ved opløsning af en tablet, fx opløselige tabletter, opnås en klar væske, der indtages straks, medmindre andet er anført. 4. Mad og drikke Herunder findes oplysninger om, hvorvidt der må indtages mad sammen med tabletter/kapsler, fx ”Kan tages med eller uden mad”, ”Tages forskudt af et måltid” eller ”Indholdet kan kommes på kold, blød mad”. Generelt anføres altid ”Tages med et glas vand” ved tabletter/kapsler, der er til at synke, medmindre der er modstridende information i referencerne. Hvis referencerne ikke indeholder nogen information om indtagelse sammen med mad eller forskudt af måltider, medtages altid sætningen ”Kan tages med eller uden mad”. For mange tabletter og kapsler, som kan knuses henholdsvis åbnes, vil det ofte være angivet, at knust tablet eller indholdet (fra kapslen) ”kan kommes på kold blød mad”. Dette kan være fx yoghurt eller æblemos. 5. Andet Her findes standardsætninger vedr. personalerisiko, fx ” Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af dette lægemiddel bør udvises forsigtighed.” ved fx cytostatika. 6. OBS I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med ekstra præparatspecifik tekst, fx information om opløsning i speciel væske. Der er anført information om brug i sonder i de få tilfælde, hvor disse data hidtil har været tilgængelige på Medicin.dk. Ensretning Da de fleste data vedr. håndtering af tabletter og kapsler afhænger af dispenseringsformen, fx depotkapsler, eller af indholdsstof(fer)s kemiske struktur og stabilitet, kan de fleste af disse ikke-præparatspecifikke data ensrettes for generika. Der gælder følgende mht. ensretning af information: Kærv, herunder foto, er præparatspecifikke data, som ikke kan ensrettes. Knusning/åbning: Oplysninger kan ensrettes. Administration: Data kan sædvanligvis ensrettes, undtagen mht. synkes hele, halve eller kvarte, da dette afhænger af pkt. 1. Mad og drikke: Oplysninger kan ensrettes. Andet: Oplysninger kan sædvanligvis ensrettes. OBS: Teksten kan afhængig af informationen være ensrettet eller præparatspecifik. Kilder Som kilder ved udarbejdelse af informationen om håndtering af tabletter og kapsler er anvendt følgende: Produktresumeer hos Lægemiddelstyrelsen Produktresumeer hos EMA Bog: “Don’t Rush to Crush” Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” Norsk lægemiddelinformation Felleskatalogen.no Svensk lægemiddelinformation: FASS.se Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes” Specialkonsulent. Produktresumé (kilde 1 og 2) indgår altid som førstevalg. Kilderne 3-8 anvendes i den anførte rækkefølge. Specialkonsulent Som specialkonsulent er tilknyttet Ph.D. Charlotte Vermehren, leder af Medicinfunktionen, Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet. I tvivlstil...)
Medicintilskud - generelle forhold (...tilskud Regionerne betaler en væsentlig del af befolkningens udgifter til lægemidler i form af generelle og individuelle medicintilskud. Tilskuddet bliver trukket fra prisen på apoteket, så patienten kun betaler sin egen andel af udgiften til lægemidlet. Ved beslutninger om tilskud til lægemidler lægger Lægemiddelstyrelsen vægt på, hvad der er rationel behandling ud fra såvel et klinisk som et samfundsøkonomisk perspektiv. Overvejelser om de enkelte patienters økonomiske situation indgår ikke i grundlaget for tilskudsbeslutningerne. Meget overordnet er medicintilskudssystemet opbygget af tre faste elementer: 1. Generelt tilskud Knyttes til lægemidlet. Søges af firmaet. Udbetales til alle patienter, der køber lægemidlet efter recept på et apotek. Lægemiddelstyrelsen kan dog klausulere tilskuddet til et lægemiddel, dvs. at kun visse patientgrupper eller patienter med bestemte sygdomme får tilskud til lægemidlet. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud. 2. Individuelle tilskud Knyttes til patienten . Søges af patientens læge. Udbetales til patienter, der har særlig gavn af et bestemt lægemiddel ( enkelttilskud og forhøjet tilskud ) er døende ( terminaltilskud ). 3. Det behovsafhængige medicintilskudssystem Størrelsen af tilskuddet til hver enkelt persons køb af tilskudsberettigede lægemidler afhænger af personens samlede udgifter tiltilskudsberettigede lægemidler på årsbasis, se Medicintilskud - gældende beløbsgrænser . Generelt tilskud Nyvurdering af lægemidlers tilskudsstatus Når en virksomhed søger om generelt tilskud til et lægemiddel, vurderer Lægemiddelstyrelsen, om alle patienter, der køber det pågældende lægemiddel, bør have tilskud til det. Det er vigtigt at pointere, at spørgsmålet om generelt tilskud intet har at gøre med, om lægemidlet er sikkert og virksomt. Dette bliver vurderet, når lægemidlet bliver godkendt. I tilskudsvurderingen lægges derimod vægt på, om der er balance mellem lægemidlets effekt og pris sammenlignet med anden behandling af den sygdom, lægemidlet anvendes til, og om det er samfundsøkonomisk forsvarligt, at alle, der køber lægemidlet, får tilskud, uanset hvad de fejler. Vi har ikke priskontrol på lægemidler i Danmark. Det betyder, at virksomhederne kan sælge deres lægemidler til de priser, de ønsker. De kan således frit ændre prisen hver 14. dag. Ofte indgår regeringen og lægemiddelindustrien dog aftaler om at holde priserne i ro i en længere periode. Der findes for tiden en sådan aftale med de virksomheder, der er medlem af Lægemiddelindustriforeningen. Ved tilskudsvurderingen skal Lægemiddelstyrelsen lægge vægt på om lægemidlet har en sikker og værdifuld terapeutisk effekt på en velafgrænset indikation om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. Generelt tilskud skal normalt afslås, hvis et af følgende forhold gør sig gældende: iværksættelse af behandling med lægemidlet kræver særlig undersøgelse og diagnosticering (fx demensmidler), der er nærliggende risiko for, at lægemidlet vil blive anvendt uden for den godkendte indikation (fx osteoporosemidler), lægemidlet anvendes udelukkende eller overvejende til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra det offentlige (fx midler mod hårtab), lægemidlets effekt er ikke klinisk dokumenteret (fx naturlægemidler), der er risiko for, at lægemidlet anvendes som førstevalg, uanset dette efter Lægemiddelstyrelsens vurdering ikke bør være tilfældet (fx midler mod fedme), det er uafklaret, om eller hvornår lægemidlet skal anvendes som førstevalg (fx helt nye lægemidler, som endnu ikke har fundet deres plads i terapien), der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug (fx benzodiazepiner), lægemidlet anvendes hovedsageligt i sygehusbehandling (fx lægemidler i udleveringsgruppe BEGR (må kun udleveres til sygehuse) eller i ambulatoriet, eller lægemidlet kan på grund af en særlig lægemiddelform ikke indtages af patienten selv (fx infusionsvæsker). Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Det samfundsøkonomiske sigte ved såvel nyvurderinger som revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus er nødvendiggjort af, at de tilgængelige midler til medicintilskud er en begrænset pose penge, hvor hver krone kun kan bruges én gang. Det drejer sig derfor om at bruge medicintilskudskronerne der, hvor der opnås den mest værdifulde effekt for pengene. Lægemiddelstyrelsen skal således ifølge sundhedsloven løbende revurdere alle lægemidlers tilskudsstatus. Alle lægemidler bliver gennemgået for at sikre, dels at de lægemidler, som har generelt tilskud, stadig opfylder de kriterier, der gælder for generelt tilskud, dels at der ikke er lægemidler uden generelt tilskud, som nu opfylder kriterierne for generelt tilskud. Medicintilskudsnævnet udarbejder anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen om tilskudsstatus. En vigtig del af Medicintilskudsnævnets arbejdsmateriale ved revurdering er de baggrundsnotater, som Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i samarbejde med forskellige specialistgrupper har udarbejdet i forbindelse med anbefalingerne i den Nationale Rekommandationsliste. Heraf fremgår evidens og argumentation for rekommandationerne. Derudover benyttes rapporter fra det engelske National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) og andre nordiske lægemiddelmyndigheders rapporter. Der anvendes også originallitteratur og behandlingsvejledninger fra videnskabelige selskaber og Nationale Kliniske Retningslinjer. Individuelle tilskud Enkelttilskud For de patienter, der af særlige grunde bør behandles med et lægemiddel uden generelt tilskud, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til patientens køb af det pågældende lægemiddel. Ud over markedsførte lægemidler kan der ansøges om enkelttilskud til magistrelle lægemidler og til ikke-markedsførte lægemidler med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Ved vurderingen af om der skal bevilges enkelttilskud, skal Lægemiddelstyrelsen lægge vægt på, om lægemidlet er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten, herunder om det har vist effekt på patienten, eller den forventede effekt må anses for overvejende sandsynlig, og om andre relevante behandlingsmetoder i det konkrete tilfælde er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, skal der ikke bevilges enkelttilskud til et lægemiddel, hvis lægemidlet anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra regionen, fx p-piller til antikonception, nicotin-tyggegummi til rygeafvænning og lægemidler mod skaldethed lægemidlets effekt ikke er klinisk dokumenteret, fx naturlægemidler og homøopatiske lægemidler der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug, fx sovemedicin og lettere beroligende nervemedicin lægemidlet anvendes som led i sygehusbehandling, fx lægemidler i udleveringsgruppe BEGR (må kun udleveres til sygehuse) og lægemidler der anvendes i ambulatoriet. lægemidlets pris er væsentligt højere end andre relevante behandlingsmetoder, og effekten på klinisk betydende endepunkter for det pågældende lægemiddel ikke er dokumenteret i et klinisk studie på en relevant patientpopulation overfor relevant komparator. Som udgangspunkt er der altså tale om en individuel vurdering af hver enkelt patients særlige behandlingsbehov med et givent lægemiddel. Der findes en række lægemidler uden generelt tilskud, som anvendes ganske ofte, og for disse lægemidler har Lægemiddelstyrelsen - med bistand fra Medicintilskudsnævnet - fastlagt vejledende kriterier for, hvornår der som hovedregel bør gives enkelttilskud. Kriterierne fremgår af pro.medicin.dk i tilknytning til de enkelte lægemidler/-grupper og af Lægemiddelstyrelsen (Vejledende kriterier for enkelttilskud) . Individuelle tilskudsansøgninger (enkelttilskud, forhøjet tilskud, terminaltilskud) søges elektronisk via FMK-online.dk (kræver særlig sundhedsfaglig digital signatur) af den behandlende læge. Langt de fleste enkelttilskudsansøgninger bliver imødekommet (over 90 %). Når en ansøgning imødekommes, modtager patienten en bevilling i sin e-Boks, og lægen får besked om, at der er bevilget tilskud. Samtidig registreres enkelttilskudsbevillingen i det Centrale Tilskuds Register (CTR), så apoteket kan hente oplysning om, at patienten har en bevilling. Hvis der gives afslag på ansøgningen, modtager lægen en skriftlig begrundelse, der som oftest indeholder de vejledende kriterier, der gælder for at få enkelttilskud til det pågældende lægemiddel. Patienten får ikke besked om afslaget, da det er en lægefaglig begrundelse, der gives i afslagsbrevet. Det er altså lægens opgave at fortælle patienten om afgørelsen og beslutte, om der fx skal genansøges, eller om der skal vælges en anden form for behandling. Lægemiddelstyrelsens afgørelser i enkelttilskudssager kan ikke ankes, men lægen kan søge igen, hvis der er flere eller nye oplysninger af relevans for ansøgningen. Det behovsafhængige medicintilskudssystem Den procentsats, der gives i tilskud, stiger i takt med patientens lægemiddelforbrug i løbet af tilskudsåret og afhænger desuden af, om patienten er under eller over 18 år. Se de gældende beløbsgrænser i Medicintilskud - gældende beløbsgrænser . Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet er Lægemiddelstyrelsens lægefaglige rådgiver i sager om medicintilskud. Det gælder både generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra virksomheder) og individuelle tilskud til patienter (efter ansøgning fra læger). Nævnet rådgiver desuden Lægemiddelstyrelsen ved revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus. Medlemmer af Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet har højst 8 medlemmer, der udpeges af Ministeren for Sundhed og Ældre efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen. Et medlem udnævnes dog efter indstilling fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Loven stiller krav om, at to af nævnets medlemmer skal være alment praktiserende læger, og at ét medlem skal repræsentere patient- og forbrugerinteresser. Nævnets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen, og de har tilsammen en bred faglig ekspertise. Habilitetserklæringer for nævnets medlemmer kan ses på Medicintilskudsnævnet . Som altovervejende hovedregel har nævnets medlemmer intet samarbejde med lægemiddelindustrien i deres daglige virke. Referater fra nævnsmøderne kan ligeledes ses på Medicintilskudsnævnet . Her kan man også læse nævnets anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen i generelle tilskudssager herunder revurdering. Brug af eksterne eksperter Det sker jævnligt, at nævnet har behov for ekstern faglig ekspertise for at tage stilling til de forskellige sager. I forbindelse med generelle tilskudssager sendes der derfor af og til forespørgsler til de relevante videnskabelige selskaber om, hvilke lægemidler, der bør være førstevalg, og hvilken plads et nyt lægemiddel må forventes at få i behandlingen af en given patientgruppe. Ved fastlæggelse af vejledende kriterier for enkelttilskud har der været nedsat adskillige ekspertgrupper, som har udarbejdet rapporter til Medicintilskudsnævnet med en anbefaling af en række vejledende kriterier for enkelttilskud. Sådanne ekspertgrupper har været anvendt i forbindelse med fastlæggelse af vejledende kriterier for enkelttilskud til bl.a. osteoporosemidler, demensmidler, midler mod erektil...)
Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) (...til grund for antibiotisk behandling for at udgå unødig og forkert eksponering af mennesker, dyr og miljø (6381) (6380) . Bare en enkelt dosis amoxicillin (6875) kan forstyrre den orale mikrobiologiske balance og fremme amoxicillin-resistente arter. I Sundhedsdatabanken fremgår udviklingen i antibiotikaforbruget i Danmark opgjort ift. geografi (hele landet, regioner og kommuner), lægetype (herunder tandlæger) og indikation. Præparatvalg Behandlingen bør, om muligt, baseres på mikrobiologisk diagnostik og skal være så smalspektret og kortvarig som muligt. Diagnosen, der udløser behandlingen, skal angives på recept og i journal (2382) . Hovedparten af infektioner i mundhulen er sammensatte af flere bakterier, hvor hovedparten udgøres af Gramnegative stave og anaerobe bakterier (2383) Penicillin kombineret med metronidazol er oftest dækkende. Præparatvalg skal desuden baseres på bl.a. patientens alder, vægt, allergier, systemiske sygdomme og medicinering samt den kliniske tilstand. Se endvidere det mikrobiologisk virkningsspektrum for præparaterne. For at imødegå resistensudvikling forbeholdes disse præparater til alvorligt syge, eller hvor der ikke er alternativer: carbapenemer , fluorquinoloner og cephalosporiner (2382) . Profylaktisk antibiotika ved kirurgiske indgreb/blødende indgreb Risikopatienter med generelt nedsat immunforsvar: Indgreb med risiko for blødning - behandling i samråd med egen læge. Risikopatienter med lokaliseret immunkompromittering, fx højdosis strålebehandling i hoved/halsområdet: Indgreb på knogle- oftest en specialistopgave. I øvrigt raske patienter: KUN rutinemæssig antibiotisk behandling i forbindelse med: Ortodontisk kirurgi Frakturkirurgi Knogletransplantation. IKKE rutinemæssigt antibiotika i forbindelse med (2950) : Parodontalkirurgiske indgreb Fjernelse af 3. molarer Mindre kirurgiske indgreb i kæbeknoglen Simpel tandimplantatindsættelse (ved samtidig knogleopbygning kan antibiotikaprofylakse overvejes) Periimplantitis. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg p.o 1 time før indgreb. Børn. Clindamycin 15 mg/kg p.o.1 time før indgreb (må ikke overstige voksendosis) (4501) . Patienter med risiko for infektiøs endocarditis (tidligere endocarditis, hjerteklapproteser, visse medfødte hjertesygdomme): Præoperativt ved behandling med risiko for blødning. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg eller Clarithromycin 500 mg p.o 1 time før indgreb. Alternativt roxithromycin 300 mg p.o. 1 time før indgreb (bør ikke anvendes til gravide pga. manglende erfaring). Børn . Clarithromycin 7,5 mg/kg p.o.1 time før indgreb. Alternativt børn > 40 kg roxithromycin 150 mg p.o. 1 time før indgreb ( Roxithromycin frarådes til børn 12 år (2780) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 660 mg (1 mill. IE), 3 x dgl. i 7 dage. Penicillinallergi: Clindamycin 300 mg, 3 x dgl. i 7 dage. Børn mellem 28 dage og 12 år: Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn i 7 dage Amoxicillin: 40-90 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser/døgn i 7 dage Penicillinallergi: Clindamycin: 20-40 mg/kg legemsvægt fordelt på 3-4 doser (må ikke overstige voksendosis). Patienter med nedsat immunforsvar og komplekse sygdomsbilleder: Antibiotikaprofylakse i samråd med patientens læge. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn > 28 dage og under 12 år Dosis beregnes ud fra legemsvægten. Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin): 75.000 IE/kg, (50 mg/kg) po/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Amoxicillin: 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Metronidazol: 20-50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn. Store patienter og overvægtige Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige (60-70 kg) (5058) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) og amoxicillin (beta-lactamantibiotika): Dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 30 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) Metronidazol: Dosis justeres normalt ikke (se Overvægtige og Vejledning i brug af antibiotika ). Kontraindikationer Tetracykliner ved nyreinsufficiens samt børn < 12 år (risiko for tand- og knoglemisdannelse). Penicillinallergi: krydsallergi mellem alle penicilliner. Forsigtighed Personer med overvægt og store personer skal have øget dosis (doseringsvægt udregnes) (5058) . Indhold af benzylalkohol Amoxicillin dispergible tabletter og oral opløsning kan indeholde benzylalkohol, der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. Se de enkelte præparater og læs mere her: Benzylalkohol . Interaktioner Interaktioner med patientens medicin, naturmedicin og kosttil...)
Personlig medicin (...tilpasse den medicinske behandling til den enkelte patient. Begrebet personlig medicin bruges typisk sammen med bestemmelse af den enkelte patients genetiske profil og denne profils betydning for sygdomsforløb, behandling og bivirkninger. Der er dog ingen klar og generel accepteret definition af begrebet, og begreberne: præcisionsmedicin, skræddersyet medicin/behandling, individualiseret behandling, genomisk medicin og targeteret behandling benyttes ligeledes. Oftest bruges begreberne dog først og fremmest om behandling med lægemidler tilpasset den enkelte patients genetiske profil. Personlig medicin bør dog nok opfattes som et mere omfattende helhedsbegreb med en række komplekse faktorer ud over den genetiske profil: Alder, køn, nyrefunktion, leverfunktion, kropsvægt Livsstilsfaktorer, fysisk aktivitet, sociale og miljømæssige faktorer Sygdommens karakteristik, alvorlighedsgrad, forløb og behandlingsrespons Behandlingens effekt og bivirkningsprofil Den enkelte patients proteinprofil (”proteom”). Den endelige profil af proteomet kan ikke nødvendigvis forudses på baggrund af den genetiske profil Mikrobiomet. Personlig medicin som begreb har for alvor indfundet sig efter sekventeringen af menneskets genom i 2001. Dette gav store forhåbninger til, at man kunne tilpasse behandlingen af den enkelte patient til dennes genetiske profil. Her, mere end 15 år efter, er forhåbningerne ikke indfriet og der er formentlig , et uforløst potentiale. For borgerne er betydningen af genomisk profilering lige nu størst inden for kræftbehandling og ved diagnostik af sjældne sygdomme. Betydningen i forhold til de større ”folkesygdomme” som fx diabetes, hjertesygdomme, hypertension, allergier, KOL eller depression er derimod mindre åbenlyse og har endnu ikke resulteret i væsentlige ændringer i klinisk praksis. Farmakogenetik og farmakokinetik Mange studier har kunnet påvise at varianter i gener som koder for proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen har betydning for lægemidlernes kinetik herunder plasmakoncentration og samlet systemisk eksponering. Som eksempler på dokumenterede sammenhænge mellem genomiske varianter og lægemidlers kinetik kan nævnes: CYP2D6 og plasmakoncentrationer af en række tricyckliske antidepressiva ; CYP2D6 og plasmakoncentration af atomoxetin ; CYP2C19 og plasmakoncentration af citalopram ; CYP2C19 og plasmakoncentration af en række protonpumpehæmmere ; CYP2C9/VKORC1 og plasmakoncentration af warfarin , CYP3A4 og plasmakoncentration af tacrolimus ; SCLO1B1 og plasmakocentration af simvastatin . Fra disse sammenhænge og til klinisk betydning er der dog ikke en lige linje, da associationen mellem kinetik og dynamik sjældent er veldefineret, endsige lineær. For at dokumentere en klinisk nytteværdi af at teste for genvariationer er det i de allerfleste tilfælde nødvendigt med kliniske studier som belyser dette. Dette er udfordrende da sådanne studier er komplekse og omkostningstunge. De allerfleste regulatoriske rekommandationer - uden for behandling af kræftsygdommene - har basis i sådanne sammenhænge mellem genvariationer og kinetik og er ikke understøttet af kliniske studier. En specifik undtagelse er Abacavir hvor en egentlig RCT har dokumenteret en nytteværdi af gentest for varianter i HLA (HLA-B*5701) før behandlingsstart. Eksempler, germline genomisk variation Genomiske variationer i germline, altså de gener som er konstitutive hos os alle, er der mange af. Derimod er der ikke mange af disse, som har overbevisende klinisk betydning, og den kliniske gennemslagskraft er begrænset, da det ofte drejer sig om sjældne varianter og sjældne kliniske hændelser. Nedbrydning af 5-Fluorouracil Fluoropyrimidin-lægemidler, som omfatter 5-fluorouracil (5-FU) og de to prodrugs capecitabin og tegafur , er essentielle kemoterapeutiske lægemidler ved behandling af især colo-rektalcancer. De anvendes også i behandlingen af bryst-, pancreas-, hoved-hals- og oesophagus/ventrikelcancer. Bivirkningerne kan være alvorlige, især knoglemarvsdepression, diarré og kardiotoksicitet er væsentlige. Patienter med nedsat eller komplet mangel på funktion af enzymet dihydropyrimidin dehydrogenase (DPD), der nedbryder både endogene pyrimidiner og 5-FU, har en væsentlig øget risiko for bivirkninger. Dette enzym kodes af DPYD- genet; der er 4 relativt hyppige varianter i dette gen (6-10 % af befolkninger i Vesteuropa er heterozygote), som medfører nedsat aktivitet af enzymet. European Medicines Agency (EMA) og Lægemiddelstyrelsen ændrede i foråret 2020 teksten i produktresuméet således, at det nu anbefales at foretage en genotype- eller fænotypebestemmelse før behandlingsstart. Det er uklart, hvilken test der er den optimale og nyere studier peger endog på at nytteværdien ikke er entydig på populationsniveau. I Danmark genotypetestes alle før behandling; i nogle regioner bruges en supplerende fænotypetest også. Holland og Frankrig har størst klinisk erfaring med at anvende disse tests i den kliniske hverdag. I Holland anvendes primært genotypebestemmelse og i Frankrig anvendes primært fænotypebestemmelse. I takt med at der identificeres flere sjældne genvarianter synes tendensen dog at gå i retning af en fænotypetest; i praksis bestemmelse af p-uracil under standardiserede betingelser. Nedbrydning af thiopurin-mercaptopurin TPMT (thiopurin-S-methyltransferase) er et enzym, som er essentielt for nedbrydningen af thiopurin-mercaptopurin og dettes prodrug azathioprin . Myelosuppression er en kendt bivirkning til behandling med disse lægemidler, og risikoen for alvorlig marvsuppression er betydeligt øget hos patienter med genomisk betinget nedsat aktivitet af TMPT. Dette testes i dag rutinemæssigt i forbindelse med højdosisbehandling. Tamoxifen CYP2D6 og tamoxifen er et eksempel på en kontrovers inden for farmakogenomikken og personlig medicin. Tamoxifen omdannes til adskillige mere aktive metabolitter igennem en kompleks metabolisme, hvor CYP2D6 spiller en central rolle. Da 7-9 % af kaukasiere har genomiske varianter, som koder for ingen eller meget lidt aktivitet af dette enzym, har arbejdshypotesen været, at varianter med nedsat aktivitet af CYP2D6 kunne kompromittere effektiviteten af tamoxifen på recidiv af brystkræft. De mange kliniske studier er meget heterogene i forhold til design, studiepopulation, graden og dækningen af genomisk testning og genotypemetoderne. Dette medfører, at der er ret stor uenighed om fortolkningen af disse data og dermed betydningen af CYP2D6-genotypen ved behandling med tamoxifen. Af andre eksempler, hvor der er rimelig underliggende evidens for en relevant sammenhæng, men hvor den kliniske implementering og gennemslagskraft af forskellige grunde er mindre tydelig er: stabilitet af behandling med warfarin ( CYP2C9 og VKORC1) ; trombocythæmmende effekt af clopidogrel ( CYP2C19 ); kutane bivirkninger ved visse antiepileptika og antibiotika ( HLA-B*5701, *5801, *1501 og *1502 ). Eksempler, tumor-line genomisk variation Somatiske mutationer, typisk i tumorer, har i et mere succesfuldt omfang vist sig anvendeligt i terapeutisk og prognostisk sammenhæng. Mange specifikke behandlinger inden for onkologien og hæmatologien er defineret i forhold til genomisk karakteristika i tumorvævet. Dette gælder for eksempel: Imatinib i behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (BCR-ABL1-fusion) Erlotinib i behandling af ikke-småcellet lungekræft (visse EGFR-mutationer) Vemurafenib i behandling af malignt melanom (BRAF V600-mutation) Trastuzumab i behandling af brystkræft (HER2-ekspression). Området er tiltagende komplekst. Der er betydelig grad af heterogenitet, og de somatisk genomiske karakteristika ændrer sig over tid og i tilslutning til behandling. Der er adskillige store databaser over disse somatiske mutationer (fx COSMIC : Catalog of Somatic Mutations in Cancer), men en klinisk fortolkning i forhold til at sammensætte en behandling, som er bedst muligt tilpasset den enkelte tumors genomiske karakteristika, forbliver en uløst udfordring. Der er stor fokus på cirkulerende cellefrit DNA fra tumorvæv både som markør for behandlingsrespons og tidligt recidiv. Igangværende initiativer De væsentligste strategisk/politiske danske tiltag er angivet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, under Personlig medicin . Der var afsat 100 millioner kroner til fremme af personlig medicin i periode 2017-2020. Første fase var etablering af Nationalt Genom Center og en ”køreplan” for den teknologiske implementeringsproces. Der er lige nu over 35.000 genomer sekventeret i den nationale genomdatabase. GenomeDenmark er en national platform for bestemmelse af genprofiler. Det er et samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private firmaer, finansieret af Innovationsfonden. Regionernes Bio- og Genombank koordinerer indsamling af biologisk materiale fra hele landet inden for kræft- og gigtområdet til efterfølgende forskningsbrug særlig med henblik på genetiske analyser. Der deltages tillige i et nordisk projekt, hvor der indsamles biologisk materiale fra bloddonorer til genprofilering. Internationalt er der mange initiativer, som samler genomiske data fra raske såvel som syge populationer. I USA er der mere end 20 forskellige biobanker, som allerede nu har genomiske data fra mere end 100.000 individer. Tendenser i personlig medicin Inden for kræftbehandling har den personlige medicin antaget et stigende omfang gennem de seneste 5-10 år. Ved mange former for kræft er behandlingen i et eller andet omfang knyttet til genforandringer i kræftcellerne, og undersøgelser heraf er i store træk rutine. Derudover er der et stigende antal af kræftsygdomme, der i WHO-sygdomsklassifikationerne defineres ud fra forekomst af bestemte typer af genetiske ændringer. Dette område er i hastig udvikling. Der er dog også her internationalt forskere og klinikere, som udtrykker en vis skepsis. Helt overordnet er værdien af disse tiltag ikke dokumenteret i kontrollerede, randomiserede kliniske forsøg. En nylig publikation skønner, at sekventering af tumor kun er relevant for omkring 15 % af alle cancere i USA, og at kun omkring halvdelen af disse kan forventes at respondere (i bred forstand) på en medikamentel intervention tilpasseret sekventeringen. For diagnostik af sjældne sygdomme er dette område af stor og stigende betydning, men i befolkningssammenhæng er antallet af disse i sagens natur ikke så omfattende. Uden for kræftområdet har fokus generelt været på at knytte effekten af lægemidler til forskellige genprofiler; succesraten er omdiskuteret, men har dog med sikkerhed endnu ikke levet op til de oprindelige forventninger. Lige nu er den internationale tendens, at man i højere grad ser muligheder for at kunne forebygge bivirkninger ved behandlingen ved at kende patienternes genetiske profil. Brugen af farmakogenetiske panelundersøgelser før start af behandling har været genstand for ganske megen debat og kontrovers de senere år. Her bestemmer man udvalgte varianter i en række gener som koder for forskellige proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen. Typiske paneler tester for 40-50 varianter i 10-12 gener. For patienter med forskellige varianter angives en tilhørende doserings- eller behandlingsvejledning. Graden af evidens som ligger til grund for sådanne anbefalinger kan i mange tilfælde udfordres. I et nyligt publiceret studie, som har vakt betydelig opsigt, angiver forfatterne at en sådan tilgang kan reducere hyppigheden af bivirkninger med 30 % [odds-ratio 0,70; CI 0,54-0,91] - i absolutte tal fra omkring 28 % til omkring 21 %. Dette meget store europæiske studie er randomiseret (gentest versus ingen gentest) men ikke blindet. Randomisering er vigtig, men den manglende blinding kompromitterer i afgørende grad fortolkningen. Bivirkninger er rapporteret (via systematiske spørgeskemaer) af patienterne selv som var vidende om i hvilken arm af forsøget de tilhørte. Det er meget bemærkelsesværdigt at den beskrevne reduktion i bivirkningshyppigheden forekom både blandt patienter med påvist genvariant og blandt patienter uden genvarianter i interventionsarmen. Dette studie giver ikke noget klart svar på nytteværdien af en sådan tilgang. Perspektiver Først og fremmest er tilgangen et overordnet forsøg på at gøre det bedre i behandlingen af vores patienter, end vi gør i dag ved en systematisk koordinering af vores samlede vidensgrundlag. Selv om optimismen i nogle kredse måske overdrives, er der ingen tvivl om, at vi kan og skal gøre det bedre, end vi gør i dag. Dette mål er realistisk med implementering af personlig medicin i en bred forstand. Sundhedsøkonomiske konsekvenser kan ikke med rimelighed forudsiges på dette stadie, men det er næppe realistisk at forvente målbare rationaliseringsgevinster. ”Big Data” holder i disse år også sit indtog på området, og blandt mange interessenter er forventningerne store. Dette kan betragtes som en slags udvidelse af ”personlig medicin”- begrebet, således at vi vil forsøge at inkludere al vores viden på individ- og befolkningsniveau i behandlingen af den enkelte patient. Der er tale om meget store mængder af data, som skal systematiseres, bearbejdes og, ikke mindst, fortolkes. Det er ikke muligt at forudsige, i hvilket omfang en målbar effekt for individ eller samfund vil materialisere sig. Helt principielt er Big Data tilgang ikke uden udfordringer heller: der er en ikke-negligeabel paradoks risiko for at påvise falsk positive sammenhænge med en tilsyneladende høj grad af præcision. Udfordringer at producere kliniske data af høj kvalitet - allermest overbevisende et randomiseret forsøg - som dokumenterer effekt af personlig medicin på overlevelse og/eller livskvalitet. at sikre analytisk reproducerbarhed. at analysere af store mængder data. Disse skal udmøntes i konkrete, evidensbaserede og handlingsorienterede konklusioner, som giver mulighed for at patienten meningsfyldt kan inddrages. at implementere interventionen genomisk medicin i den kliniske hverdag - især for de store ”folkesygdomme” uden for kræftområdet. at tilgodese krav til etiske overvejelser: hvem ejer data; datasikkerhed; konsekvenser ved tilfældige fund (som patienten ikke nødvendigvis ønsker at høre om); skal pårørende orienteres om arvelige til...)
Typiske alvorlige fejl med lægemidler på medicin.dk (...tilsigtet alvorlig hændelse (UTH) i Danmark, knyttes en advarsel på medicin.dk til alle de præparater, som har dette indholdsstof og dispenseringsform. Under afsnittet ’typiske alvorlige fejl’ i præparatbeskrivelsen bliver hændelsen beskrevet kort med dens konsekvens, samt hvor i beslutningsprocessen (ordination, administration/dispensering mm.) fejlen er sket. Til vurdering af en hændelses alvorlighed følger medicin.dk WHO's-kriterier, som Styrelsen for Patientsikkerhed også benytter. Følgende indholdsstoffer og lægemiddelgrupper har været involveret i alvorlige utilsigtede hændelser og har i dag advarsler på Medicin.dk under Typiske alvorlige fejl: A Acetylcystein (inf. væske) Adrenalin (inj. væske) Alendronat (tabl.) Amiodaron (inj. væske og tabl.) Amphotericin B (pulver til inf. væske) Antitrombin (inf. konc.) Apixaban (tabl.) Argatroban (inf. konc.) Atropin (inj. væske) B Baclofen (inj. væske) Bivalirudin (inj.- og inf. væske) Bupivacain (inj. væske) C Carboplatin (inf. væske) Ciclosporin (kaps., oral opl. og inf. væske) Cisplatin (inf. væske) Clopidogrel (tabl.) Clozapin (tabl.) D Dabigatranetexilat (kaps.) Diclofenac (tabl.) Digoxin (inj. væske, oral opløs. og tabl.) DOAKs ( epixaban , dabigatranetexilat , edoxaban og rivaroxaban ) Domperidon (tabl.) Donepezil (tabl.) E Enoxaparin (inj. væske) Erythromycin (tabl.) Etoposid (inf. væske) Ephedrin (inj. væske) F Fentanyl (inj. væske) Ferri-salte (inj.- og inf. væske) Fluconazol (oral susp, kaps. og inf. væske) Fluoruracil (inj. væske) Folinsyre (tabl.) Fondaparinux (inj. væske) Fosphenytoin (inj. væske/konc. til inf. opløs.) G Gabapentin (tabl. og kaps.) Galantamin (tabl.) Gentamicin (inj.- og inf. væske) GLP-1-agonister (semaglutid, dulaglutid, liraglutid, tirzepatid) Glucose (inj.- og inf. væske) Glyceryltrinitrat - nitroglycerin (inf. konc.) H Haloperidol (inj. væske) Heparin (inj.væske) Humant normalt immunglobulin (inf. væske) Hydrocortison (inj. væske) Hydromorphon (inj. væske) I Insulin og -analoger (inj. væske). Her er der tale om: Insulin og isophaninsulin (human), insulin (glulisin, aspart, lispro, glargin, decludec, aspart protamin) Interferon (inj. væske) Itraconazol (tabl.) Isavuconazol (kaps.) K Kalium (inf. væske, oral opløs. og tabletter) L Lamotrigin (tabl.) Lavmolekylære hepariner (inj. væske) Dalteparin Enoxaparin Tinzaparin Levomepromazin (tabl.) Lithium (tabl.) M Magnesiumoxid (tabl.) Magnesiumsulfat (inf. væske) Memantin (oral opløs.) Metformin (tabl.) Methadon (inj. væske og oral opløs.) Methotrexat (inj. væske og tabl.) Metoprolol (tabl.) Miconazol (mundhulegel) Midazolam (inj. væske) N Natriumhydrogencarbonat (tabl., inj.- og inf. væske) Noradrenalin (inj. væske) NSAID inkl. ASA, COX-2-hæmmere og komb. (tabl., supp., oral opløs. og susp. og inj. væske) Celecoxib Dexibuprofen Diclofenac Etodolac Etoricoxib Ibuprofen Ketorolac Meloxicam Naproxen Parecoxib Phenylbutazon Tolfenamsyre O Opioider (rene opioidagonister minus codein - alle disp.) Alfentanil Buprenorphin Fentanyl Hydromorphon Methadon Morphin Oxycodon Remifentanil Sufentanil Orale antidiabetika (β-cellestimulerende midler, metformin, SGLT-2-hæmmere, DPP-IV-hæmmere) Oxcarbazepin (oral susp.) P Paracetamol (alle disp.) Parenteral ernæring (inf. væske) Benzylpenicillin (inj.- og inf. væske + komb.) + udvalgte penicilliner hvor handelsnavnet lyder forskelligt fra indholdsstoffet (Bioclavid, Tazocin, Dicillin, Diclocil, Penomax, Selexid, Imadrax, Amoxar, Ospen, Vepicombin, Pentrexyl, Heracillin, Augmentin Forte) og penicilliner med børnedosering. Phenobarbital (inj. væske) Phenprocoumon (tabl.) Phenylephrin (inj. væske) Phenytoin (tabl.) Posaconazol (tabl., oral susp. og inf. væske) Pramipexol (tabl.) Prasugrel (tabl.) Prednisolon (tabl.) Pregabalin (oral opl.) Propofol (inj. væske) Q Quetiapin (tabl. og depottabl.) R Ramipril Ramipril (tabl.) Risperidon (oral opl.) Rivaroxaban (tabl.) Rivastigmin (kaps. og depotplastre) S Simvastatin (tabl.) Sufentanil (inj.væske) Suxamethon (inj. væske) T Tacrolimus (kaps. og depotkaps.) Thiamazol (tabl.) Thiopental (inj. væske) Ticagrelor (tabl.) Topiramat (tabl.) Tramadol (tabl.) V Vacciner ( Gardasil® 9 + M-M-Rvaxpro® ) Vancomycin (inf. væske og kaps.) Vinorelbin (tabl.) Voriconazol (tabl. og inf. væske) W Warfarin (tabl. og inj. væske) Z Zoledronsyre (inf. væske) Zuclopenthixol (orale dråber) Bemærk: Advarsler gælder alle styrker af et præparat, men ikke alle dispenseringsformer. I praksis betyder det, at fx opioid-plastre ikke har samme advarsler som opioid-injektionsvæsker, da advarsler om fx forveksling af mg og ml kun gælder injektionsvæsken. Denne differentiering af advarsler på dispenseringsform sikrer, at sundhedspersonale, når de ordinerer/dispenserer/udleverer et lægemiddel, kun får advarsler relateret til netop den dispenseringsform, patienten skal have (webservices). Evidensbaseret og opdateret Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) varetager den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. Der er etableret et særligt forum, hvis formål er at vedligeholde den nationale liste over lægemidler involveret i alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser. Her defineres de særlige grupper af lægemidler, der ofte optræder i indrapporteringerne og som skaber alvorlige situationer både i det primære og sekundære sundhedsvæsen. Det drejer sig særligt om 7 lægemiddelgrupper/stoffer, som kaldes for risikosituationslægemidler . Listen over lægemidler revideres løbende, og der tages stilling til både nye hændelser og de hændelser, der kan være forældede (bl.a. på grund af lægemidler, der udgår fra markedet). Medicin.dk´s kilder om medicineringsfejl omfatter bl.a.: Hændelser rapporteret til Dansk patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Offentlige klagesager fra STPS. Danske og udenlandske publikationer, nyhedsbreve og OBS-meddelelser (Sundhedsstyrelsen, STPS (inkl. Patientombuddet), EMA, FDA, IRF m.fl.). Hvordan laves advarslerne? Det er ikke alle indberetninger, der har læringspotentiale, eller som er lige relevante at kommunikere ud i de faglige miljøer. Derfor følger advarslerne en række in- og eksklusionskriterier. Inklusion- og eksklusionskriterier Følgende hændelser inkluderes på Medicin.dk: Inklusion Alvorlige forebyggelige lægemiddelrelaterede hændelser Faktuelle hændelser (både i Danmark og udlandet) dvs. hændelser der er sket og ikke blev afværget Hændelser som giver læring, og hvor der er sandsynlighed for, at fejlen kan ske igen Visse hændelser, hvor der behandles trods kontraindikation, forsigtighedsregel eller kendt interaktion. Eksklusion Compliance problemer (inkl. misbrug og suicidaladfærd) CAVE Manglende læring eller enkeltstående hændelser. Siden 2012 har medicin.dk deltaget i det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet (DRUM) som også har repræsentanter fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Universitetshospitalerne, Pharmakon, Danmarks Apotekerforening og kommunerne. DRUM inddrages ved alle tvivlssager. Advarslerne er til...)
Klassifikation - amningstekster (...til anvendelse under amning er lægemidlerne i Medicin.dk klassificeret efter følgende principper: Må ikke anvendes Denne overskrift anvendes, hvis et af følgende kriterier er opfyldt: lægemidlets egenskaber giver grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning der er evidens for uønsket neonatal påvirkning RVD ( relative vægtjusterede dosis ) er > 10 %. Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data Denne overskrift anvendes, hvis et af følgende kriterier er opfyldt: der er ikke tilstrækkelige data til at estimere RVD RVD er over 5 % men mindre end 10 %, uden at der foreligger data, der tyder på fravær af neonatal påvirkning. Må kun anvendes under visse forudsætninger Denne overskrift anvendes, hvis der er specifikke forbehold, der skal iagttages - typisk vedrørende præmaturitet, dosis, behandlingsvarighed eller skærpet opmærksomhed på bivirkninger hos det ammede barn. Kan om nødvendigt anvendes Denne overskrift anvendes, hvis ét af tre nedenstående sæt af kriterier er opfyldt: 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Der foreligger ikke data, der tyder på neonatal påvirkning, 3. RVD er maksimalt 5 %, 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Der foreligger data, der tyder på fravær af neonatal påvirkning, 3. RVD er maksimalt 10 %, 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Den systemiske absorption er minimal. Ikke relevant Denne overskrift anvendes, hvis amning skønnes irrelevant i forhold til lægemidlets indikationsområde og praktiske anvendelse. I visse tilfælde vil lægemidler med en høj RVD få en klassifikation som Må kun anvendes under visse forudsætninger i stedet for Må ikke anvendes. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der foreligger betydelige mængder af kliniske data, som sandsynliggør, at klinisk betydende påvirkning af barnet er usandsynligt, fx lamotrigin. Overskriften efterfølges i nogle til...)
Klassifikation - graviditetstekster (...til anvendelse under graviditet klassificeres lægemidlerne i fem kategorier med en kort tilhørende brødtekst. Klassifikationen er en hjælp til ordinerende læge, så denne bedre kan vurdere forholdet mellem nytten af behandlingen og den mulige risiko for utilsigtet påvirkning af den gravide eller fosteret. Klassifikationen - det gælder også lægemidler med klassifikationen Kan om nødvendigt anvendes - kan ikke bruges alene uden denne opvejning af fordele og ulemper, og der bør principielt altid anvendes lavest mulige dosis i kortest mulige tid. Læs evt. yderligere i afsnittet . NB: Klassifikationen, som er anvendt, er en intern eksplicit defineret kategorisering. Dette er kun vejledende i overensstemmelse med betragtningerne og diskussionen i herværende afsnit og selvfølgelig ikke bindende for den behandlingsansvarlige læge. Må ikke anvendes Denne overskrift anvendes, hvis: lægemidlets egenskaber giver grund til særlig bekymring for uønsket fosterpåvirkning der er evidens for uønsket fosterpåvirkning lægemidlets indikationsområde i praksis aldrig medfører, at det er absolut nødvendigt at anvende det til en gravid. Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data Denne overskrift anvendes, hvis følgende kriterier er opfyldt: der er ikke evidens for uønsket fosterpåvirkning der er kohortedata for mindre end 700 1. trimester-eksponerede gravide uden tegn på overhyppighed af fosterpåvirkning. Må kun anvendes under visse forudsætninger Denne overskrift anvendes, hvis: lægemidlets indikationsområde medfører, at man på trods af manglende evidens for sikkerhed eller endog evidens for fosterpåvirkning vil vælge at behandle, fx antiepileptika, warfarin, lithium. Der knytter sig forbehold til anbefalingen; for eksempel særlige forhold ved det specifikke graviditetstrimester for anvendelsen, kort behandlingsvarighed, lav dosis eller anvendelse tæt på forventet fødsel. Kan om nødvendigt anvendes Denne overskrift anvendes, hvis følgende kriterier er opfyldt: der er ikke evidens for fosterpåvirkning der er kohortedata for mindst 700 1. trimester-eksponerede gravide uden tegn på overhyppighed af fosterpåvirkning eller den systemiske absorption er så ringe, at skadelig påvirkning af fosteret skønnes usandsynlig eller lægemidlet er naturligt forekommende i kroppen og skønnes ikke at have fosterskadelig effekt. Ikke relevant Denne overskrift benyttes, hvis: en graviditetstekst skønnes irrelevant i forhold til lægemidlets indikationsområde. I den tilhørende brødtekst resumeres kort den kendte viden om lægemidlet og særlige forhold omkring eksponering i forhold til...)
Passionsblomst (...til lindring af milde symptomer på mentalt stress og søvnbesvær. Evidens for virkning Der foreligger i dag to randomiserede, placebo-kontrollerede, dobbelt-blinde undersøgelser af passionsblomst samt tre større oversigtsartikler. Der synes at være nogenlunde grundlag for at mene, at ekstrakter af passionsblomst kan have en gavnlig effekt på lettere søvnforstyrrelser, da to placebo-kontrollerede undersøgelser viser bedre søvnkvalitet og længere søvnperiode under behandling med ekstrakt fra passionsblomst (6496) (6497) . Den ene af undersøgelserne (6496) fokuserer også på stress og viser, at ekstrakt af passionsblomst i et vist omfang kan dæmpe stress. De tre oversigtsartikler fokuserer overvejende på lettere angst og udtaler sig med varierende forbehold (6498) (6499) (2138) , men udelukker dog ikke, at passionsblomst i visse til...)
Baldrianrod, Valerianerod (...til lindring af uro og søvnbesvær. Evidens for virkning Der er mere og mere evidens for effekt på de angivne indikationer. En meta-analyse fra 2010 omfattende 18 kontrollerede undersøgelser viste ikke sikker effekt på søvnkvalitet eller indsovningstid ved indtagelse af baldrianrod sammenlignet med placebo (2150) . De inkluderede undersøgelser var dog små, generelt af dårlig kvalitet og vanskeligt sammenlignelige (forskellige doser og mangel på standardiserede målemetoder og diagnostiske kriterier). En seneste meta-analyse (2020) vurderer ud fra 42 kontrollerede studier på baldrianrod at der nok er effekt på søvnen i et vist omfang, men at der er problemer med standardiseringen af produkterne. Det er et problem at nogle af studierne er baseret på hydroalkoholiske, andre på vandige og endelig nogle på ukendte ektraktionsmetode. Lige så vel som man ved, at de stoffer, der anses for de aktive og som varierer meget fra egn til egn og fra år til...)
Lægemiddelgodkendelse (...til blandt de mest harmoniserede inden for EU, og hovedparten af den danske lovgivning bygger på EU-direktiver. Det er i EU-lovgivningen krævet, at hver enkelt medlemsstat i EU skal benytte de samme regler og krav vedr. godkendelse og overvågning af lægemidler - dvs. ét sæt fælles regler for forskellige godkendelsesprocedurer i samtlige EU-lande. Lægemidler på det danske marked opfylder meget høje krav til kvalitet, sikkerhed og effekt, da dette er en forudsætning for godkendelse. Godkendelsesprocedurer Lægemidler skal være godkendt af Lægemiddelstyrelsen eller Europa-Kommissionen, før de må sælges i Danmark. Ved godkendelse af et lægemiddel udsteder myndighederne en markedsføringstilladelse for det pågældende lægemiddel, og den godkendte produktinformation (kaldet produktresumé eller SPC, indlægsseddel og labelling) bliver tilgængelig enten hos EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur) eller hos Lægemiddelstyrelsen. Der kan ansøges om markedsføringstilladelse for lægemidler efter én af flg. procedurer: Den centrale procedure Den decentrale procedure (DCP) Den gensidige anerkendelsesprocedure (MRP) Den nationale procedure Den centrale procedure (CP) Den centrale procedure varetages af EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur). Den centrale procedure er obligatorisk for bioteknologisk fremstillede lægemidler, nye lægemidler til behandling af visse sygdomme samt lægemidler til behandling af sjældne sygdomme (orphan drugs) . En godkendelse gælder i alle EU-lande, herunder Danmark, på én gang. De enkelte lande er på skift ansvarlige for den faglige vurdering af ansøgningerne . Produktresuméet kan tilgås centralt fra EMA . Den decentrale procedure (DCP) En godkendelse gælder samtidigt i Danmark og visse andre EU- eller EØS-lande. Et referenceland (RMS) er ansvarlig for proceduren og den faglige vurdering af ansøgningen . Produktresumé et kan tilgås fra Lægemiddelstyrelsen. Den gensidige anerkendelsesprocedure (MRP) En godkendelse gælder i Danmark og oftest flere EU- eller EØS-lande og udstedes på basis af en national godkendelse i et EU- eller EØS-land . Produktresumé et kan tilgås fra Lægemiddelstyrelsen. Den nationale procedure En godkendelse gælder kun i det enkelte EU eller EØS-land, fx Danmark . Produktresumé et kan til...)
Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...til fjernere rejsemål. Op til 60 % af rejsende til udviklingslande vil opleve helbredsproblemer i relation til rejsen. De fleste af disse problemer er milde og selvbegrænsende, men 5-10 % bliver så syge, at de søger lægehjælp under rejsen eller efter hjemkomsten. Sygdomsrisiko Ud fra rejsens karakter og varighed kan risikoen for at pådrage sig sygdom groft inddeles i fire grupper. Risikoen er generelt mindst ved korttidsrejse til storbyer (fx forretningsrejser) moderat ved arrangeret turistrejse af nogle ugers varighed med dagudflugter højere ved individuel rejse af måneders varighed højest ved langvarig individuel rejse eller udstationering samt for indvandrere på familiebesøg. Informationskilder Der findes flere internetkilder, hvorfra dagsaktuelle anbefalinger kan hentes. Som eksempler kan nævnes Statens Serum Institut: Rejser og smitsomme sygdomme og Travelers' Health . En god kilde til information er EPI-NYT , der udgives af Statens Serum Institut. En gang om året bringes en opdatering af Vaccinationsforslag ved udlandsrejse, og løbende redegøres for aktuelle sygdomsudbrud samt særlige vaccinationsforslag og andre råd til rejsende. Rådene er opdelt, så de dækker alt fra forretningsrejse i storby til rygsæksrejser af længere tids varighed. EPI-NYT er primært målrettet sundhedspersoner, men mange almindelige brugere kan også med fordel søge oplysninger i EPI-NYT og efterfølgende drøfte det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt til lokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt ved vedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved rejser til...)
Matrem urt (...tilbagevist. Når planten på engelsk hedder feverfew skyldes det at man tidligere troede at planten kunne modvirke feber - det er ikke tilfældet. Anvendelse Som profylakse og lindring af symptomer ved migræne. Evidens for virkning Der har været stærke forlydender om at Matrem plantens blade, måske især når indtaget som et tørret pulver, skulle have effekt på migræne. Den første bedre artikel desangående kan læses i the Lancet, datidens måske højest renomerede lægetidsskrift, hvor man i 1988 kunne læse, at der i blindet undersøgelse var påvist reel effekt mod hyppigheden af migræne anfald, ved at anvende matrem (6015) . I 1998 publicerer Palevitch et al., der anvendte et ekstrakt fra matrem blade, at der var effekt både hvad angik smerter og de symptomer, der normalt er relateret til migræne så som kvalme, opkast og støjfølsomhed (6016) . Den artikel følges op af Pfaffenrath et al., i 2002 der oplyser, at matrem kunne begrænse hyppigheden af migræneanfald, dog kun i en prædefineret subgruppe (6017) . En systematisk oversigtsartikel fra 2004 af Pittler og Ernst (6018) konkluderer, at 5 studier på i alt 343 patienter ikke tilstrækkeligt bekræfter, at matrem skulle være bedre end placebo, når man vurderer hyppighed og alvor af migræneanfald, men at der ikke er sikkerhedsproblemer ved at anvende produktet. En bredt systematisk oversigtsartikel (6019) klargør i 2011, at de aktive bestanddele i matrem er terpenlactoner den vigtigste måske parthenolid (findes kun i bladene). Visse terpen lactoner hæmmer blodpladers (trombocytters) frisætning af serotonin og kan måske forklare matrems moderate trombocythæmmende effekt. Andre potentielle aktive indholdsstoffer kan være flavon glycosider. Den seneste originale publikation, der er tilgængelig, er fra 2015, og man tester et ekstrakt produceret fra en plante, der avles i Iran. Der påvises effekt (6020) , men det er mindre relevant i aktuelle sammenhæng, da det produkt der er tilgængelig i Danmark formentlig er produceret fra andre plantetyper end den iranske, og er baseret på tørrede planter - ikke ekstraktion. Det seneste tilgængelige større skrift vedrørende matrem er en Cochrane Database Systematisk Review, ligeledes fra 2015 (6021) . En mindre dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret undersøgelse fra 2021 beskriver, at kombinationen af Matrem blade og Salix Alba synes at have moderat effekt ved migraine (6736) . Konklusionen fra den store artikel fra 2015 der er baseret på 561 patienter er, at der kan være en mindre forskel til fordel for matrem hvad angår hyppighed af migræne anfald. Denne forskel er angivet til 0,6 anfald pr. måned, hos patienter, der har mere end 4 anfald pr måned. Der synes ikke at være signifikante forskelle på intensitet og varighed af migræneanfald ej heller symptomer så som kvalme og opkast, når matrem og placebo sammenlignes. Den seneste artikel fra 2021, der ser på Matrem i kombination med Salix Alba, finder også blot en mindre effekt. Den endelige konklusion draget ud fra den citerede litteratur: på den foreliggende tvivlsomme effekt. Visse studier anvender ekstrakter andre tørrede plantedele, hvilket gør sammenligninger vanskelige. Det er også ofte svært at vurdere hvilken artstype af matrem, der er anvendt. Større og veldefinerede studier er ønskelige, og måske skal man satse på tørrede blade (pulver) i stedet for ekstrakter. Til gengæld synes der ikke at være væsentlige bivirkninger ved at anvende matrem, om end det ikke har været muligt at finde studier, der var længere end 6 måneder. Interaktioner Der er ikke rapporteret interaktioner med anden medicin eller for den sags skyld kosttilskud. Men flere steder kan man læse, at matrem har trombocythæmmende effekt, så teoretisk kunne man tro at der kunne være øget blødningsresiko ved indtagelse af matrem, hvorfor nogle advarer mod at tage matrem sammen med NSAIDs, acetylsalicylsyre, ginkgo biloba og blodfortynding (warfarin). Matrem anbefales ikke til gravide og ammende, da der ikke er data på matrems effekt hos disse. Bivirkninger Som omtalt ovenfor muligvis let øget til...)
Lægemiddeludvikling (...til lægemidler med færre bivirkninger, idet man mere specifikt kunne ramme det syge organ. Den selektive H 2 -receptorantagonist, cimetidin (afregistreret), og den selektive adrenerge β 2 -receptoragonist, salbutamol , er klassiske eksempler på denne udvikling. I begyndelsen af 80'erne blev klonet DNA for de første receptorer, ionkanaler og enzymer isoleret. Hermed blev den molekylære farmakologi født, og ved hjælp af nye biokemiske assays kunne man profilere nye stoffers subtypeselektivitet med hidtil uset præcision og hastighed. I løbet af 90'erne blev disse biokemiske metoder udviklet yderligere, og man udviklede high-throughput screening assays (farmakologiske assays med høj kapacitet), hvor tusindvis af stoffer kunne testes om dagen. DNA-sekventering High-throughput DNA-sekventering (DNA-sekvensbestemmelse) åbnede for mulighed for sekventering af hele genomer, hvilket bl.a. har ført til sekventering af en række vigtige patogene mikroorganismer og parasitter. Denne udvikling kulminerede i 2001 med den endelige afdækning af det humane genom. Siden er genomerne for mus og rotter blevet afdækket, hvilket især har betydning i lægemiddeludvikling pga. deres udbredte anvendelse som forsøgsdyr. Alle disse genomsekvenser har medført identifikation af utallige nye potentielle lægemiddel- targets. En af de største udfordringer i dag er at identificere de rigtige targets - dvs. dem, der er involveret i en given sygdom, og som samtidigt kan påvirkes farmakologisk. Denne proces kaldes target-identifikation og -validering . Target-identifikation og -validering Der er udviklet en lang række teknologier, som kan hjælpe med at identificere og validere nye lægemiddel- targets . Nedenfor er et lille udvalg beskrevet nærmere. For sygdomme, der er karakteriseret ved mutation af ét enkelt gen, har man haft stor succes med at identificere genet, men disse teknikker står i dag over for den store udfordring at identificere den genetiske årsag til multifaktorielle sygdomme som fx astma og diabetes . Det er langt mere kompliceret - ikke mindst fordi fx miljø og livsstil også spiller en rolle. DNA-sekventering er efterhånden blevet så billig, at man nu rutinemæssigt sekventerer hele eller dele (typisk exomet - den kodende del af genomet) af genomet fra fx raskt og sygt væv i kræftpatienter og derigennem finder de specifikke mutationer, der har givet anledning til kræftsvulsten. Desuden kan man sekventere store patientpopulationer og derigennem finde mere sjældne DNA-variationer som årsag til mere komplekse sygdomme. I dag er der således offentligt tilgængelige databaser med exom/helgenom-data på over 100.000 mennesker, som kortlægger den genomiske variation. Epigenetik Epigenetik er arvelige forandringer som er modificerbare, men ikke ændrer den grundlæggende DNA-sekvens, hvilket kan føre til ændringer i genekspression. De seneste år har der været stærkt stigende fokus på epigenetiske forandringer som årsag til sygdom. Dette kan fx foranlediges via reversible modifikationer af DNA'et eller de proteiner, som DNA'et er pakket omkring (histoner). Genetisk modifikation af mus En anden udbredt teknik er genetisk modifikation af mus. Oprindeligt blev teknikken udviklet til at fjerne specifikke gener fra musens genom, hvorved man fik fremstillet knock-out mus, men siden har man bl.a. udviklet teknikken, så man fx kan indføre mutationer i musen, såkaldte knock-in mus, og dermed efterligne mutationer fundet i mennesker. Disse genetiske modifikationer har været med til at afdække den fysiologiske funktion af en lang række gener, og samtidigt har de ofte kunnet indikere, om generne var involveret i udviklingen af sygdom og dermed kunne være lægemiddel -targets . De ændringer blev oprindeligt indført via homolog rekombination, der var tidskrævende og begrænset til anvendelse i mus. CRISPR De sidste par år har en ny gen-editeringsteknik, kaldet 'CRISPR/Cas9' revolutioneret mulighederne for genetisk modifikation, idet den er meget hurtigere og kan anvendes på mange flere arter inkl. rotter, grise og mennesker. Man kan således nu indføre genetiske modifikationer i vigtige dyremodeller og potentielt lave genterapi baseret på CRISPR/Cas9-teknikken. Teknikken er endnu så ny, at der ikke er udviklet lægemidler baseret på den, men den har allerede ført til nye vigtige dyremodeller og den første genmodifikation i mennesker i Kina, som dog har ført til store etiske diskussioner. De fleste anser stadig teknikken for at være for præmatur til anvendelse til genterapi, idet CRISPR/Cas9 ikke er 100 % præcis og således kan medføre utilsigtede mutationer. RNA-interrerens En anden nyere teknik er anvendelse af RNA-interferens (RNAi) til at nedregulere ekspressionen af specifikke gener. I praksis kan man enten indgive korte RNA-sekvenser (siRNA) i celler, væv eller hele dyr, eller man kan lave knock-down mus, hvor cellerne i et givet væv modificeres, så de selv udtrykker den korte RNA-sekvens. På samme vis som en knock-out mus kan man hermed fjerne/nedregulere ekspressionen af et givet gen og herefter få indsigt i dets fysiologiske funktion og terapeutiske potentiale. En tilsvarende teknik baseret på DNA 'anti-sense ' kan også anvendes til at reducere udtrykket af et gen ved at indgive nukleotidsekvenser, der er komplimentære til en del af DNA-sekvensen på det gen, man gerne vil ramme. Typisk anvendes modificerede nukleotider som 'locked nucleic acid' (LNA) og ' peptide nucleic acid' (PNA), der har bedre egenskaber end DNA; såsom større resistens for at blive nedbrudt af nukleaseenzymer. mRNA-vacciner mRNA-vacciner er udviklet med en ny ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. COVID-19 vaccinen, Comirnaty (Pfizer/BioNTech) er mRNA-vacciner, se COVID-19 . Transcriptomics og proteomics I de seneste år har transcriptomics og proteomics også fundet anvendelse ved target- identifikation. Førstnævnte teknologi måler indholdet af mRNA i et givet væv ved hjælp af fx genchips , og sidstnævnte teknologi bestemmer vævets indhold af proteiner. Ved at sammenligne raskt og sygt væv kan man således undersøge, hvilke gener der op- eller nedreguleres, hvilket kan indikere, at de er involveret i sygdommen og dermed potentielt er lægemiddel -targets . Disse og andre -omics-teknologier har ført til akkumulering af enorme datasæt ('Big data'), som man i stigende grad bruger i 'Articifical Intelligence (AI)' og 'Machine learning' computerteknikker til at analysere. Validering af targets Der er dog langt fra at vise, at et target er involveret i en given sygdom, til at vise, at det også kan anvendes terapeutisk. Validering af et target vil således ofte indebære, at man udvikler et stof med den ønskede farmakologiske virkning på det pågældende target og efterfølgende viser, at det har den forudsagte terapeutiske virkning i en dyremodel for sygdommen. Her står man dog ofte over for det problem, at man langt fra altid har en god dyremodel, der præcist svarer til sygdommen i mennesker. Et andet problem er forskel i fx farmakokinetik og -dynamik mellem dyremodellen og mennesker. Den endelige validering af et nyt target får man først, når det nye stof har været afprøvet hos mennesker i kliniske forsøg. Lægemiddelmodaliteter Small molecules Small molecules er lavmolekylære kemiske forbindelser, typisk med en molekylvægt under ca. 900 Da. De passerer ofte cellemembraner via passiv diffusion og interagerer med intracellulære eller membranbundne proteiner, såsom enzymer, receptorer eller ionkanaler. Virkningsmekanismen består typisk i selektiv binding til et biologisk target, hvorved enzymaktivitet eller signal transduktionen enten inhiberes eller aktiveres. Small molecules syntetiseres som regel ved kemisk syntese og udgør en stor andel af konventionelle farmaceutiske præparater, blandt andet inden for behandling af infektionssygdomme, metaboliske sygdomme og cancer. Deres relativt lille størrelse, kemiske stabilitet og gunstige farmakokinetiske egenskaber muliggør ofte oral administration. Peptider Peptider som lægemidler er korte kæder af aminosyrer, der fungerer som biologisk aktive molekyler med høj specificitet over for deres molekylære mål, såsom receptorer, enzymer eller signalproteiner. De anvendes terapeutisk til at efterligne eller modulere kroppens egne peptidhormoner og signalmolekyler og spiller en vigtig rolle i behandling af blandt andet metaboliske sygdomme, hormonelle lidelser og visse former for cancer. Peptidbaserede lægemidler er karakteriseret ved høj målselektivitet og relativt lav toksicitet, men deres kliniske anvendelse kan være begrænset af lav stabilitet over for enzymatisk nedbrydning samt begrænset oral biotilgængelighed. Derfor administreres de ofte parenteralt fx via subkutan eller intravenøs injektion. Antistoffer Antistoffer som lægemidler er biologiske behandlinger baseret på monoklonale antistoffer, som er designet til selektivt at binde til specifikke antigener, typisk proteiner på celleoverflader eller opløste signalmolekyler. Ved denne binding kan antistofferne enten blokere biologiske signalveje, neutralisere sygdomsfremkaldende molekyler eller markere celler til destruktion via immunsystemet. Antistofbaserede lægemidler anvendes bredt inden for behandling af blandt andet cancer, autoimmune sygdomme og inflammatoriske tilstande. De produceres typisk ved rekombinant DNA-teknologi i levende cellekulturer og karakteriseres ved høj målselektivitet, men også ved relativt stor molekylestørrelse, hvilket ofte nødvendiggør parenteral administration fx via intravenøs eller subkutant injektion. Udvælgelse af potentielle lægemiddel-hits Første skridt i moderne lægemiddeludvikling er altså udvælgelse af target , og herefter vil man normalt identificere hits - dvs. stoffer, der har den ønskede farmakologiske virkning - såsom at aktivere eller hæmme proteinet. I langt de fleste tilfælde vil man få adskillige hits ud af en screening. Denne kan så optimeres ved medicinalkemi, hvor den kemiske struktur ændres systematisk og sammenholdes med farmakologiske og andre biologiske parametre som fx farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber (kaldes ofte for ADME-Tox: A bsorption, D istribution, M etabolism, E xcretion and Tox icology). ADME-Tox-karakteriseringen accelererede især efter, at undersøgelser viste, at mange stoffer fejlede i klinikken pga. manglende biotilgængelighed eller uventede bivirkninger. Problemet i begyndelsen af den nye æra var, at man nu kunne identificere langt flere stoffer, end man efterfølgende kunne karakterisere mht. ADME-Tox-egenskaber. Dette har ført til udvikling af langt mere effektive in vitro- tests. Denne udvikling har således gjort det muligt at frasortere problematiske stoffer, inden de dyre og langsomme prækliniske og kliniske faser påbegyndes. Computerprogrammer For at forbedre hit -identifikation og -optimering samt ADME-Tox-karakterisering arbejdes der ihærdigt med udvikling af computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan et kemisk stof binder til sit target og dets farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber. Sådanne programmer bruges i stigende grad i forbindelse med udvælgelse og optimering af potentielle lægemiddel-hits. De computermæssige forudsigelser er i de seneste år blevet forbedret betragteligt af et stigende antal tredimensionelle strukturer af de proteiner, som stofferne binder til, opnået ved en teknik kaldet røntgenkrystallografi. De samlede data fra in vitro testningen vil føre til udvælgelse af nogle få lægemiddelkandidater, som vil gå videre i den prækliniske udvikling. Præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Formålet med den prækliniske udvikling er at nå frem til én lægemiddelkandidat, som kan bringes i human klinisk testning via en Investigational New Drug (IND)-ansøgning til myndighederne. Denne prækliniske udvikling vil typisk omfatte dele af de tidligere nævnte in vitro studier og herudover farmakologiske og ADME-Tox studier in vivo i dyremodeller. Herudover vil man undersøge, hvordan lægemiddelstoffet bedst produceres i den nødvendig kvantitet og kvalitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk 1-5 år at gennemføre. Formålet med den efterfølgende humane kliniske afprøvning er at kortlægge lægemidlets sikkerhed og effekt mod sygdommen. Denne afprøvning er inddelt i tre kliniske faser: Fase 1 Udføres typisk på et mindre antal (20-80) raske forsøgspersoner eller patienter i stigende doser med henblik på at kortlægge den humane farmakokinetik og maksimale dosis, og indlede undersøgelser af lægemidlets sikkerhed i mennesker. Fase 2 Udføres typisk på nogle få hundrede patienter for at undersøge lægemidlets effekt mod sygdommen og etablere dosis til anvendelse i den efterfølgende store fase 3-undersøgelse. Det stigende antal personer og den længere behandlingsvarighed i forhold til fase 1 gør det muligt at kortlægge mere sjældne bivirkninger. Fase 3 Udføres typisk på nogle få tusinde patienter med det formål at bestemme lægemidlets effekt mod sygdommen, dets sikkerhed/bivirkninger og sammenligne det med den nuværende standardbehandling. Hvis alt går vel, fører den humane kliniske afprøvning til en New Drug Application (NDA) hos myndighederne og deres godkendelse af lægemidlet til markedsføring. Læse mere om godkendelse og kontrol hos Lægemiddelstyrelsen . Fase 4 Den kliniske udvikling tager typisk 2-10 år og efterfølges normalt af en fase 4-undersøgelse, hvor lægemidlets effekt og sikkerhed følges post-marketing for at optimere dets brug og monitorere fx forekomsten af sjældne bivirkninger . Man vil efterfølgende ofte afprøve lægemidlet mod andre sygdomme, hvor samme target er involveret, for dermed at udvide dets indikationsområde. Dette sparer mange ressourcer/tid i forhold til udvikling af et helt nyt lægemiddel, idet man ofte vil kunne genbruge de prækliniske og fase 1-studier og gå direkte til at teste lægemidlet i fase 2 mod den nye sygdom. Optimering af den kliniske fase i lægemiddeludviklingen Der er fokus på at optimere den kliniske fase, da det er den absolut dyreste del af lægemiddeludviklingen. Der er meget at vinde ved bl.a. at reducere antallet af stoffer, der fejler. Kun ca. 10 % af de stoffer, der starter i fase 1-studie, ender med at komme på markedet, og jo længere de når, inden de fejler - jo dyrere er det. Der er øget fokus på individuelt tilpasset lægemiddelbehandling. Ved hjælp af pharmacogenomics får man i stigende grad mulighed for at korrelere lægemidlernes virkning/bivirkning til...)
Lægemiddelallergi (...til få timer efter eksponering for lægemidlet, og senreaktioner, som opstår timer til dage efter eksponering. Straksreaktioner kan være IgE-medierede (Type I reaktioner), mens senreaktioner ofte er T-cellemedierede (type IV reaktioner). Størstedelen af lægemiddelallergiske reaktioner manifesterer sig som hudsymptomer, mens svære systemiske reaktioner er sjældnere. Symptomer Straksreaktioner Urticaria og hudkløe er hyppige symptomer ved straksreaktioner og kan være ledsaget af angioødem. IgE kan være involveret i disse reaktioner. Specielt ved akut debut kan symptomerne være et varsel om sværere generaliserede reaktioner som led i anafylaksi. Anafylaksi er den livstruende manifestation af lægemiddelallergi. Den er sjælden og omfatter hudsymptomer i ca. 80 % af tilfældene ledsaget af symptomer fra andre organsystemer, fx blodtryksfald og/eller respiratorisk påvirkning. Akut opstået, svær kløe i håndflader og behårede områder kan være et tegn på begyndende anafylaksi. Mekanismen er ofte IgE-medieret. Senreaktioner Makulopapuløst udslæt er den hyppigste manifestation af lægemiddelallergi. Tilstanden kan ledsages af kløe eller brænden i huden. Mekanismen er oftest T-cellemedieret, og de mildeste senallergiske hudreaktioner tilhører denne kategori. En vigtig differentialdiagnose kan være virale hududslæt især hos børn. Allergisk kontakteksem er ikke sjældent, men sædvanligvis kun lokaliseret til de hudområder, der har været i kontakt med lægemidlet. Svære sene hudreaktioner med forskellige grader af bulladannelse, epidermolyse, erytrodermi og erosion af slimhinder evt. ledsaget af organpåvirkning og/eller eosinofili er sjældne. De tilgrundliggende mekanismer er oftest ukendte. Denne gruppe omfatter sygdomme som erythema multiforme, akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og drug reaction with eosinophilia systemic symptoms (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Drug fever med stabil temperaturforhøjelse vil være en differentialdiagnose ved manglende respons sent i en antibiotisk behandling. Mekanismen er ukendt. Organpåvirkning af lunger, lever, nyrer og knoglemarv forekommer yderst sjældent som led i allergiske lægemiddelreaktioner. Hyppighed Alle lægemidler kan potentielt give allergi. Rapporterede hyppigheder af allergi over for enkelte lægemidler er både påvirket af anvendelseshyppighed af lægemidlet, den eksponerede patientgruppe samt registreringspraksis for allergiske reaktioner. I Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke til...)
Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) (...til kropsstørrelse med tilhørende referenceinterval. Bestemmelse af estimeret GFR (eGFR) hos voksne eGFR kan anvendes i daglig klinik til dosering af de fleste lægemidler. I Danmark opgives eGFR ved enhver måling af P-kreatinin på personer > 18 år, og den er beregnet med CKD-EPIkrea, 2009 formlen, der er korrigeret for alder og køn (men ikke race). Ved tilstande med svært nedsat muskelmasse, hvor P-kreatinin skønnes upålideligt kan eGFR med fordel beregnes på baggrund af P-Cystatin C baserede formler. Bestemmelse af GFR med eksogene markører er den mest præcise metode til bestemmelse af GFR i daglig klinik. I Danmark anvendes plasma-clearance af 99 mTc-DTPA. GFR bestemt med denne metode kan overestimeres, hvis patienten har ekspanderet ekstracellulærvolumen (fx ødemer eller ascites). Bestemmelse af GFR med denne metode anvendes, når der er behov for et meget pålideligt resultat og anbefales ved: Dosering af toksiske lægemidler, hvor dosering kræver præcis bestemmelse af GFR, fx visse typer af cytostatika. Før og efter nogle kirurgiske indgreb på nyrer og urinveje med det formål at forudsige fald i GFR og eventuelt ved efterfølgende kontrol af dette. Personer 1 år, idet der anvendes særlige formler: eGFR anvendes ikke til børn 90 ml/min/1,73 m² beskrives som normal nyrefunktion. I daglig klinik er der ikke behov for dosisreduktion af lægemidler ved GFR > 60 ml/min/1,73 m². Stadium Deskriptivt GFR (ml/min/1,73 m²) G1 Normal eller høj ≥90 G2 Let nedsat 60-89 G3a Let/moderat nedsat 45-59 G3b Moderat/stærkt nedsat 30-44 G4 Stærkt nedsat 15-29 G5 Terminalt nyresvigt < 15 Dosering af lægemidler ved nedsat nyrefunktion Ved nedsat GFR kan lægemidler eller deres metabolitter, som i aktiv form hovedsalig udskilles renalt, akkumuleres med risiko for alvorlige bivirkninger eller forgiftninger. Dosis skal derfor reduceres enten ved at reducere enkeltdosis eller ved at forlænge dosisintervallet. Indledes behandlingen med bolusdosis (mætningsdosis, opfyldningsdosis) af lægemidlet, skal denne gives uafhængigt af GFR. Ved nedsat GFR forlænges tiden til opnåelse af steady state koncentrationen i blodet, da denne er afhængig af eliminationshastigheden og dermed GFR. Eksempler på almindelige lægemidler, hvor dosis skal justeres afhængig af GFR Orale antidiabetika, fx Metformin , SGLT-2-hæmmere , GLP-1-receptor agonister og DPP-IV-hæmmere Digoxin Atenolol Bisoprolol Visse direkte orale antikoagulantia (DOAKs) Gabapentin Opioider En række antibiotika og antivirale midler. Læs mere på Nyrelisten til...)
Supplerende overvågning og Skærpet indberetningspligt (...til Lægemiddelstyrelsen, brug Meld bivirkninger ved medicin og vacciner til mennesker . Hvorfor overvåges lægemidler, efter de er godkendt? De Europæiske lægemiddelmyndigheder træffer beslutning om godkendelse af lægemidler efter at have vurderet resultaterne af laboratorieundersøgelser og kliniske studier. Lægemidler kan kun markedsføres, hvis deres fordele er påvist at være større end risiciene. Derved sikres det, at patienterne har adgang til den behandling, de har behov for, uden at de udsættes for uacceptable bivirkninger. Kliniske studier omfatter sædvanligvis kun et begrænset antal patienter, der deltager i et bestemt tidsrum under kontrollerede betingelser. I praksis vil lægemidlet blive anvendt af en større og mere uensartet gruppe af patienter. De kan have andre sygdomme og kan tage andre lægemidler. Visse mindre almindelige bivirkninger vil muligvis først vise sig, efter at lægemidlet har været anvendt i lang tid af et stort antal mennesker. Det er derfor afgørende, at sikkerheden af alle lægemidler fortsat overvåges, mens de er på markedet. Nyere lægemidler Et lægemiddel sættes under supplerende overvågning bl.a. i disse tilfælde: hvis det indeholder et nyt stof, der er godkendt i EU efter 1. januar 2011 hvis det er et biologisk lægemiddel, fx en vaccine, eller et præparat udvundet af plasma (blod), og der kun er begrænsede erfaringer med lægemidlet efter markedsføring hvis det har fået en betinget godkendelse (dvs. at den virksomhed, der markedsfører lægemidlet, er blevet pålagt at fremskaffe mere viden om det) eller er godkendt under særlige omstændigheder (dvs. at der er særlige grunde til, at virksomheden ikke kan fremskaffe tilstrækkelig viden om det) hvis den virksomhed, der markedsfører lægemidlet, er blevet pålagt at udføre supplerende undersøgelser af fx langvarig brug af lægemidlet eller en sjælden bivirkning, der har vist sig i de kliniske undersøgelser. hvis der er særlige forpligtelser vedrørende registrering af bivirkninger ved lægemidlet. Andre lægemidler kan også sættes under supplerende overvågning, hvis det besluttes af EU's bivirkningskomité, Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) . Læs mere om Medicin under supplerende overvågning og Lægemiddelgodkendelse . Skærpet indberetningspligt jf. Lægemiddelstyrelsen Mange af de lægemidler, som er mærket med sort trekant (supplerende overvågning), vil også have Skærpet indberetningspligt jf. Lægemiddelstyrelsen. Ved skærpet indberetningspligt er sundhedspersonalet forpligtet til at indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, og alle alvorlige bivirkninger skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at sundhedspersonalet har fået formodning om dem. Lægemidler med skærpet indberetningspligt fremgår af Lægemiddelstyrelsens liste, som opdateres hver anden mandag (dato for ny udgave af medicinpriser.dk). Der er link til listen her . På Medicin.dk er skærpet indberetningspligt angivet lige før bivirkningsskemaet sammen med et link til Meld bivirkninger ved medicin og vacciner til...)
Risikopatienter i tandlægepraksis (...tilpas ofte, at det giver en unik mulighed for tidligt at opdage symptomer på begyndende eller uerkendt systemisk sygdom. Dette muliggør hurtig og korrekt udredning i samarbejde med egen læge. Efterfølgende er der visse patientgrupper der kræver særlig bevågenhed i forbindelse med tandbehandling, dels pga. risiko for interaktioner med patientens sygdom, medicinforbrug (tjek ordinationer FMK-online ) og livsstil, dels pga. øget risiko for oral sygdom. Høj alder, psykisk sygdom, hypertension, diabetes, hjertekarsygdom og osteroporose er påvist at være betydelige risikofaktorer for dårlig tandstatus (5633) . Således har nogle patienter forhøjet risiko for høj cariesaktivitet grundet meget forskellige baggrundsfaktorer, hvilket ikke ændrer på at de cariesprofylaktiske tiltag ofte er de samme fx høj- fluoridtandpasta og professionelle fluoridapplikationer. Derfor er det vigtigt at have en opdateret anamnese og løbende vurdere patientens risikofaktorer og status for oral sygdom. Tandlægen bør have særlig fokus på patientens livsstil...)
Udleveringsbestemmelser (...tilskud og udlevering nederst i præparatbeskrivelsen ved brug af flg. forkortelser: (A) - Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen. (AP4) - Angiver, at lægemidlet er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler , §4. Må kun udleveres én gang efter samme recept, jf. dog §22. (AP4BG) - Må kun udleveres til sygehuse. Udlevering sker efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe AP4. (AP4NB) - Må kun udleveres til sygehuse eller efter ordination af nærmere bestemte speciallæger. Udlevering sker efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe AP4. (B) - Må kun udleveres én gang efter samme recept, medmindre udleveringen sker i flere mindre portioner ad gangen eller at receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted. (BEGR) - Må kun udleveres til sygehuse. Udlevering sker efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe A. (GH) - Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt. Medicinske gasser. (HA) - Håndkøb - apoteksforbeholdt. (HA18) - Håndkøb - apoteksforbeholdt. Må kun udleveres til personer over 18 år. Hvis der ikke foreligger en recept, må apoteket udlevere op til 2 pakninger med samme aktivt stof, samme formulering og styrke, pr. kunde pr. dag. Bekendtgørelse om udleveringsbestemmelser for håndkøbslægemidler til mennesker og dyr (HF) - Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt. (HX) - Håndkøb - Ikke apoteksforbeholdt. Højst 1 pakning pr. kunde pr. dag (gælder dog ikke ved køb på apotek). (HX18) - Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt. Må kun udleveres til personer over 18 år. Ved køb uden for apotek må der højst udleveres 1 pakning pr. kunde pr. dag. Ved køb på apotek, må apoteket, hvis der ikke foreligger en recept, højst udlevere 2 pakninger med samme aktivt stof, samme formulering og styrke, pr. kunde pr. dag. Bekendtgørelse om udleveringsbestemmelser for håndkøbslægemidler til mennesker og dyr (NBS) - Apoteket må kun udlevere til sygehuse eller efter anvisning af læger på sygehuse samt efter anvisning af nærmere bestemte speciallæger. Lægemidlerne skal udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe (A). Lægemiddelstyrelsen fastsætter for hvert enkelt lægemiddel, hvilke speciallæger der må anvise lægemidlet. Disse er angivet i tabellen vha. følgende koder: Kode Speciale Almmed.end Almen/intern medicin, endokrinologi Anæstesi Anæstesi Anæst,Kiru Anæstesi, kirurgi B/u.ps,psy Børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri Barn/ung.p Børne- og ungdomspsykiatri De.Gas.Oft Dermatologi, gastroenterologi, oftalmologi De.neu.pl. Dermatologi, neurologi, plastikkirurgi De.pæd.all Dermatologi, pædiatri, allergologi De.pæd.reu Dermatologi, pædiatri, reumatologi Deneofplur Dermato-venerologi, neurologi, oftalmologi, plastikkirurgi, urologi Deneuoftpl Dermato-venerologi, neurologi, oftalmologi, plastikkirurgi Der.pla.pæ Dermatologi, plastikkirurgi, pædiatri Der.Reu.Of Dermatologi, reumatologi, oftalmologi DeReHæOnPæ Dermatologi, reumatologi, hæmatologi, onkologi, pædiatri Derm.reuma Dermatologi, reumatologi Derm.Ven. Dermato-venerologi Dermatolog Dermatologi D-v,G+h,Re Dermato-venerologi, gastroenterologi, hepatologi, reumatologi D-v,LPØrnh Dermato-venerologi, lungemedicin, pædiatri, øre-næse-hals D-v,Lu,Pæd Dermato-venerologi, lungemedicin, pædiatri DvGaLuPæØn Dermato-venerologi, gastroenterologi, lungemedicin, pædiatri, øre-næse-hals En.ge.r.im Endokrinologi, geriatri, reumatologi, intern medicin End.ge.reu Endokrinologi, geriatri, reumatologi Endokrin. Endokrinologi Ga+heCaLuN Gastroenterologi, hepatologi, kardiologi, lungemedicin, nefrologi Gas+he,Reu Gastroenterologi, hepatologi, reumatologi Gas+he,Ki Gastroenterologi, hepatologi, kirurgi Gastroente Gastroenterologi Ger.ps.ne. Geriatri, psykiatri, neurologi Gyn.obstr. Gynækologi/obstetrik Inf.lun.pæ Infektionssygdomme, lungesygdomme, pædiatri Infekm.kmb Infektionsmedicin, klinisk mikrobiologi Int. med. Intern medicin Kar.end.im Kardiologi, endokrinologi, intern medicin Kar.End.Ne Kardiologi, endokrinologi, neurologi Kard.endo Kardiologi, endokrinologi Kardiologi Kardiologi Lungesygd. Lungesygdomme Med.endok. Intern medicin, endokrinologi Med.hepat. Intern medicin, hepatologi Med. hæmat. Intern medicin. hæmatologi Med.Rheum. Intern medicin, reumatologi Nefr.kard. Nefrologi, kardiologi Nefr.pæd. Nefrologi, pædiatri Nefrologi Nefrologi Neur,pæd. Neurologi, pædiatri Neur.psyk. Neurologi, psykiatri Neurologi Neurologi Oftal.neur Oftalmologi, neurologi Oftal.Pædi Oftalmologi, pædiatri Oftalmol. Oftalmologi Onkologi Onkologi Ortopædkir Ortopædkirurgi Ortopæ.urol. Ortopædkirurgi, urologi Plastikkir Plastikkirurgi Psy,neu.pæ Børne-/ungdomspsykiatri, neurologi, psykiatri, pædiatri Psyk,pæd. Børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri Psykiatri Psykiatri Pæd.med. Pædiatri, intern medicin Pædiatri Pædiatri Rheumatol. Reumatologi Thoraxkiru Thoraxkirurgi Urologi Urologi Vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte patienter I visse tilfælde kan ikke-indlagte patienter få udleveret medicin vederlagsfrit fra sygehuset. Regionerne har udarbejdet fælles retningslinjer for alle regioner, således at der til...)
Medicintilskud - gældende beløbsgrænser (...tilskudsberettiget efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om medicintilskud, anvendes følgende symboler: ⬤ : Angiver, at tilskud gives alment, dvs. uden klausulering. ⦻ : Angiver, at tilskud til receptpligtig medicin kun gives klausuleret til bestemte sygdomme. ⬛ : Angiver, at tilskud til håndkøbsmedicin kun gives klausuleret til bestemte sygdomme. C: Angiver, at tilskud gives til medicinsk cannabis. Medicintilskudsgrænser pr. 1. januar 2026 til 31. december 2026 Årlig udgift pr. person før tilskud Tilskud til personer over 18 år Tilskud til personer under 18 år 0 - 1.135 kr. 0 % 60 % 1.135 - 1.910 kr. 50 % 60 % 1.910 - 4.155 kr. 75 % 75 % 4.155 - 22.596 kr. 85 % - > 22.596 kr. (egenbetaling= 4.850 kr.) 100 % - 4.155 - 27.653kr. - 85 % > 27.653 kr. (egenbetaling= 4.850 kr.) - 100 % Beløbsgrænserne i skemaet reguleres hvert år i januar. Tilskudsperioden på ét år starter første gang, man køber tilskudsberettiget medicin, og slutter ét år efter denne dato. En ny periode starter første gang, man køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode er udløbet. Tilskuddet gives til lægemidlets faktiske pris, medmindre lægemidlet er omfattet af en tilskudsgruppe. Tilskudsgrupper er en gruppering af lægemidler, som har tilskud og indbyrdes kan substitueres. Der er fuldstændigt sammenfald mellem tilskudsgrupper og substitutionsgrupper for tilskudsberettigede lægemidler, dette for at sikre, at patienten kan få udleveret det lægemiddel, der danner grundlag for gruppens tilskudspris (medmindre substitution er fravalgt af lægen eller af patienten selv). I hver tilskudsgruppe findes en tilskudspris, som er ens for alle lægemidler i gruppen. Tilskudsprisen er den laveste pris i tilskudsgruppen. Hvis den fastsatte tilskudspris er mindre end den faktiske pris på det lægemiddel, der udleveres, gives tilskuddet kun tiltilskudsprisen. Der gives således kun fuldt tilskud til den billigste synonyme medicin. Det er tilskudsprisen, der tæller med ved opgørelsen i det Centrale Tilskuds Register (CTR). Den del af den faktiske pris, som patienten selv skal betale ved køb af tilskudsberettiget medicin, kaldes patientens egenbetaling. Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Henstandsordning Hvis der forventes at CTR-saldo bliver meget høj i løbet af et tilskudsår (omkring 22.000 kr.) kan der oprettes henstandsordning med det lokale apotek. En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek, hvor den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler deles op i 12 lige store dele. Dette betyder at der betales et fast månedlig beløb for medicin. Ordningen oprettes ved direkte kontakt med apoteket, hvor medicinen afhentes. Se endvidere: information-om-henstandsordningen . Tilskud til medicinsk cannabis i forsøgsordningen Tilskud til medicinsk cannabis bliver beregnet separat i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister for Cannabis (CTR-C). De særlige beløbsgrænser for tilskud til cannabis produkter Samlet udgift pr. tilskudsperiode (12 mdr.) Tilskud Egenbetaling 0 - 20.000 kr. 50 % Op til 10.000 kr. 20.000 kr.- 0 % Hele produktets pris Ved gældende terminalbevilling 100 % Ingen egenbetaling Ministeren kan justere grænserne to gange om året. Terminaltilskud (tilskud til døende) Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning fra den behandlende læge yde 100 % tilskud til lægemidler til døende, når lægen vurderer, at patienten kun kan forventes at leve i kort tid, typisk få uger til få måneder, og hvor hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. Dette tilskud ydes til alle lægemidler, uanset om lægemidlet er tilskudsberettiget eller ej. En bevilling af terminaltilskud ydes for en periode på 1 år. Lægen skal derfor orientere Lægemiddelstyrelsen skriftligt, hvis patienten mod forventning får det bedre og dermed ikke længere opfylder betingelserne for at opretholde bevillingen. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Enkelttilskud I særlige tilfælde kan Lægemiddelstyrelsen, efter ansøgning fra den behandlende læge, yde tilskud til et lægemiddel, hvor der ikke ydes generelt tilskud. Det kræver, at lægen begrunder, hvorfor patienten bør behandles med det pågældende lægemiddel. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Forhøjet tilskud Hvis en patient af medicinske grunde - fx pga. allergi over for et hjælpestof - er nødt til at bruge et lægemiddel, der er dyrere end tilskudsprisen, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om forhøjet tilskud, således at tilskuddet beregnes efter lægemidlets faktiske pris i stedet for efter tilskudsprisen. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Det Centrale Tilskudsregister (CTR) Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende opgør den enkeltes forbrug af tilskudsberettiget medicin og registrerer det i et landsdækkende elektronisk register, CTR. Apotekernes computersystemer er løbende opdateret med oplysninger fra registret, hvilket betyder at de ovennævnte tilskud automatisk fratrækkes prisen, når man køber medicin på apoteket. Sociale tilskud Det er i visse tilfælde også muligt at få hjælp fra kommunen til medicinudgifter. Disse tilskud kaldes sociale tilskud og bevilges i henhold til pensionsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service. Der er forskellige betingelser, som skal opfyldes, for at sociale tilskud kan gives; henvendelse sker til kommunens Socialforvaltning. Læs mere i det generelle afsnit om Medicintilskud - generelle forhold . Endvidere henvises til Lægemiddelstyrelsen: Medicintil...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Tilstande relateret til kønshormoner
Hypocalcæmi (...Til behandling kan anvendes oralt calciumtilskud eller kombinationer af calcium og D-vitamin (oftest i form af kosttilskud eller håndkøbspræparater) (3235) (3236) . Dosis af calcium kan variere, men vil typisk være 1-4 g dgl. afhængigt af P-calcium (3235) . Ved meget store doser calcium kan der være risiko for deponering af calcium i vævet (fx i nyrerne og karvæggene eller muskler og sener) eller i urinvejene. Hvis dette er tilfældet, vælges oftest at supplere med aktiveret vitamin D og reducere indtag af calcium. Ofte er patienterne relativt resistente over for tilførsel af alfacalcidol og calcium, dvs. der skal store doser til for at øge P-calcium. Regulering af calciumniveauer i blod og urin omfatter regelmæssig måling af plasma-calcium, fosfat og kreatinin. Døgnurinudskillelsen af calcium kan monitoreres og justeres ved justering af indtag af calcium og aktivt D-vitamin samt hos nogle tillæg af thiaziddiuretikum (3235) (3236) . Forebyggelse og kontrol for nyresten indebærer justering af væskeindtag, justering af calcium-fosfor-produkt samt døgnurin-calcium og evt. ultralyd eller CT af nyrer og urinveje ved behov. Der henvises til urologiske vejledninger på området. Supplerende D-vitamin Hos nogle er det nødvendigt at supplere behandlingen med aktiveret D-vitamin ( alfacalcidol ) for at opretholde et tilfredsstillende P-calcium ved at øge absorptionsfraktionen i tarmen samt nedsætte tabet i nyrerne. Dosis af alfacalcidol kan variere, men vil typisk være 1-4 mikrogram dgl (3235) (3236) . Ved meget høje doser af aktiveret D-vitamin kan der ses forskydninger i P-calcium, således at calcium-fosfor-produktet bliver for højt med deraf følgende symptomer på udfældning af calciumforbindelser i vævene, fx i karvægge (åreforkalkning med blodpropsrisiko), sener med smerter etc. Hos disse patienter kan det være nødvendigt at reducere brugen af aktiveret D-vitamin og omlægge til et højere calciumtilskud, der også virker som fosfatbindere. Parathyroidektomerede patienter Hos parathyroidektomerede er det ikke altid nødvendigt at hæve P-calcium til normalområdet - blot symptomfrihed opnås. Dette skyldes, at der hos totalt parathyroidektomerede ikke er risiko for sekundær hyperparathyroidisme. Hos subtotalt parathyroidektomerede, hvor der tilstræbes reetablering af normal parathyroideafunktion, vil P-calcium lige under normalområdet befordre reetablering af parathyroideafunktion i modsætning til P-calcium højt i normalområdet. Hertil kommer, at risikoen for hypercalcæmi mindskes, hvis calciumniveauerne holdes lige under eller i nedre del af normalområdet (typisk i området ioniseret calcium 1,10-1,17 mmol/l, albuminkorrigeret P-calcium eller totalcalcium i området 2,00-2,20 mmol/l. Disse grænser er dog meget variable, og der er stor variabilitet i de af patienterne oplevede symptomer, hos nogle ses døgnvariation i symptomerne afhængigt af virkningsvarigheden af de benyttede calcium og D-vitaminpræparater. Akutte situationer I helt akutte situationer med svær akut symptomgivende hypocalcæmi med tetani eller andre svære symptomer kan anvendes i.v. calcium enten som engangsinjektion eller som kontinuerlig infusion, hvis engangsinjektion med calcium i.v. ikke er tilstrækkelig til symptomlindring. Det er vanskeligt at angive eksakte grænser for, hvornår behandling med i.v. calcium bør overvejes, men typisk vil P-ioniseret calcium < 0,9 mmol/l (albuminkorrigeret P-calcium eller total calcium 1,45 mmol/l) kunne afgive indikation for i.v. behandling, om end en del patienter er asymptomatiske og derfor ikke kræver i.v. behandling. Hos nogle kan supplement med parathyroideahormon eller hormonanaloger være nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende P-calcium både i den akutte fase og hos nogle også i den kroniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummangel bidrage til hypocalcæmi, idet magnesium er en co-faktor for syntese og sekretion af PTH, hvorfor der kan ses funktionel hypoparathyreoidisme (5291) . Korrektion af hypomagnesiæmi vil så genoprette PTH-sekretionen, så calciumtilskud og tilskud af D-vitamin ikke altid er nødvendigt. Se endvidere: Calcium Vitamin D og analoger . Præparatvalg Calcium og vitamin D i kombination Der vælges typisk en kombination af calcium og vitamin D, hvis der er tale om insufficient indtag af både calcium og vitamin D. Hos de fleste kan de relativt billige kosttilskud anvendes uden problemer. I en del af disse midler er der også vitamin D i doser på 5-38 mikrogram pr. tablet. Tabletter med disse mængder vitamin D kan bruges. Hos ganske få patienter, hvor kosttilskud med calcium (ofte som calciumcarbonat eller -citrat) og vitamin D ikke kan opretholde P-calcium, kan andre calciumpræparater forsøges (fx Calcium-Sandoz® ). I stedet for fx Calcium-Sandoz® brusetabletter kan nogle patienter behandles med kosttilskud såsom calcium-tyggetabletter eller citratholdige calciumtabletter. De fleste tabletter indeholder vitamin D 3 (cholecalciferol), der foretrækkes pga. bl.a. længere virkningsvarighed. Enkelte præparater indeholder vitamin D 2 (ergocalciferol). Vitamin D Ved kostbetinget insufficiens kan langt de fleste klare sig med et lægemiddel med indhold af cholecalciferol (D3). Hvis der er tale om nedsat aktivering af vitamin D, fx ved kronisk nyreinsufficiens, skal der anvendes aktiveret vitamin D, fx alfacalcidol. En tommelfingerregel siger, at P-25OHD (plasma-25-dihydroxyvitamin D) stiger med 50-100 % af den daglige dosis i mikrogram efter 5-6 måneder. Er P-25OHD fx 10 nmol/l, vil tilførsel af 70 mikrogram cholecalciferol (D3) få P-25OHD til at stige mellem 35 og 70 nmol/l, dvs. til 45-80 nmol/l. Jo mere adipøs patienten er, des mindre stiger P-25OHD. Hos patienter med svære symptomer kan en oral støddosis med fx 100.000-300.000 IE (2.500-7.500 mikrogram) anvendes. De fleste patienter med hypoparatyroidisme (3236) kan ikke klare sig med vitamin D, men har brug for farmakologiske doser af aktiveret vitamin D. Calcium Der findes en lang række kosttilskud, som kan anvendes ved behov for calciumtilskud. Disse produkter bliver ikke nærmere omtalt på medicin.dk. Se endvidere Calcium . Parathyreoideahormon og analoger I udvalgte til...)
Malign hypertermi (...Tilkald hjælp Stands tilførslen af anæstesigasser og suxamethon Fortsæt med i.v.-anæstesimidler Anmod om hurtig afslutning af operationen Hyperventiler på respirator med 100 % oxygen i højt flow 2-3 gange det normale minutvolumen Anlæg gode i.v.-adgange, A-kanyle og urinkateter (gerne med temperaturføler) Flyt ikke patienten i den akutte fase. Såfremt patientens tilstand ikke omgående bedres, påbegyndes straks indgift af: Dantrolen 2-2,5 mg/kg legemsvægt i.v. Dog maksimalt 300 mg/dosis. Gentaget hvert 10. minut, indtil patienten retter sig. Det kan blive nødvendigt at overskride den anbefalede maksimaldosis for Dantrolen på 10 mg/kg (revurder i så fald differentialdiagnoser). Dantrolen-indgiften stoppes ved Paco2 50 ml/time) understøttes med krystaloid-infussion (gerne afkølede væsker) evt. suppleret med furosemid Behandling med antiarytmika ( amiodaron eller β-blokker efter behov) Natriumhydrogencarbonat-infusion ved svær acidose (pH < 7,2). På grund af interaktion med Dantrolen er calcium-antagonister kontraindiceret ved behandling af MH. Patienten skal overvåges nøje under behandlingen og i mindst 1 døgn efter symptomernes ophør. Ved genopblussen startes behandlingen forfra. Dantrolen Dantrolen virker ved at hæmme frigivelsen af calcium fra det sarcoplasmatiske reticulum og dermed bremse processen. Dantrolen stopper en MH-reaktion hvis det indgives i tide. Dantrolen dispenseres som pulver i 120 mg hætteglas som før injektionen tilsættes 20 ml sterilt vand og rystes kraftigt, til opløsningen er helt klar. Dantrolen bør findes tilgængelig på alle afdelinger, der anvender triggerstoffer. Der bør være umiddelbar adgang til mindst 720 mg Dantrolen. Fjernt beliggende afdelinger bør have adgang til mindst 1.200 mg Dantrolen. Samtidig med at behandlingen med Dantrolen påbegyndes, rekvireres yderligere Dantrolen fra omkringliggende sygehuse. Diagnostik af MH-følsomhed Diagnosen MH-følsom, stilles ved In-Vitro Kontraktur Testning (IVCT) af muskelfibre udtaget ved åben muskelbiopsi. Testen foretages hos Dansk Malign Hypertermi Center, Herlev Hospital, tlf.nr. 3868 9722, hvor også Dansk Malign Hypertermi Register findes. I nogle tilfælde kan diagnosen stil...)
Overfølsomhed (...tilstrækkelig effekt på øjengener, kan det kombineres med antihistamin øjendråber. Hvis nasalt kortikosteroid som monoterapi ikke er tilstrækkelig, kan det kombineres med lokalt eller systemisk antihistamin. Ved manglende effekt på nasal sekretion kan nasal ipratroium anvendes. Patienter med både allergisk rhinokonjunktivitis og astma kan ved behandling med leukotrienreceptorantagonist opleve lindring af deres symptomer på allergisk rhinokonjunktivitis. Ved sæsonrelateret allergisk rhinoconjunctivitis med svære symptomer, som ikke lindres af ovenstående behandling, kan man anvende kortikosteroid administreret som kortvarig oral behandling. I.m. depotinjektion kan også benyttes, men har potentielt flere bivirkninger. Ved rhinoconjunctivitis, hvor der er behov for off-label opdosering til 2 gange vanlig dosis, vil desloratadin eller fexofenadin typisk være førstevalg grundet de non-sederende egenskaber. Allergenspecifik immunterapi kan komme på tale, hvor kortikosteroid nasalt og antihistamin oralt (evt. også i næse og øjne) ikke har givet tilstrækkelig effekt eller har givet bivirkninger. Ved allergi for træ- og græspollen, oplever næsten alle patienter, som har modtaget behandling med allergen specifik immunterapi, et væsentligt reduceret behov for antiallergisk medicin, symptomer reduceres og symptomperioden bliver kortere. Enkelte kan klare sig helt uden medicin i 'normale' pollensæsoner. Der er også dokumenteret effekt ved allergi for husstøvmider og for dyrehår, men klinisk er den ikke helt så udtalt, måske fordi andre allergier tit spiller ind. Se evt. endvidere de nationale kliniske retningslinjer (pt. under vurdering): NKR: Behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) . Urticaria Kan behandles med et systemisk non-sederende H 1 R-antihistamin. Behandling kan gives som p.n., og i sværere tilfælde i fast dosering. Visse præparater (fexofenadin, bilastin, desloratadin, levocetirizin, rupatidin og cetirizin,) kan doseres i op til 4 gange normal dosis til denne patientgruppe. Fexofenadin, desloratadin og bilastin synes ikke at udvise dosisafhængig døsighed, som typisk ses når cetirizin anvendes over den anbefalede dosis. Ved meget svære anfald kan supplerende kortikosteroid oralt være nødvendigt i den akutte fase. Ved kronisk urticaria med utilstrækkelig effekt af højdosis antihistamin, anbefales behandling med omalizumab og, såfremt dette ikke giver sygdomskontrol, kan ciclosporin A overvejes. Dette vil ofte kræve kontrol i speciallægeregi. Ved urticaria hvor der kan være behov for off-label opdosering til 3-4 gange anbefalet dosis, vil fexofenadin typisk være førstevalg grundet non-sederende egenskaber. Anafylaksi Behandles med adrenalin, ilt, i.v.-væske. Ved astma suppleres med β 2 -agonist. Yderligere behandling omfatter antihistamin og kortikosteroid. Personer med risiko for anafylaksi uden for lægeligt regi bør udstyres med en adrenalin autoinjektor til i.m. selvadministration. Astma Antihistaminer har ingen plads i behandlingen af astma. Behandlingen af astma hos patienter med overfølsomhed adskiller sig ikke fra anden astmabehandling mht. valg af præparater. Dog er der ved særlig svær allergisk astma mulighed for at supplere med behandling med biologiske lægemidler. Dette er indtil videre en hospitalsopgave. Se endvidere Biologiske midler mod astma og KOL . Eksem Antihistaminer har ingen plads ved eksembehandling. Eksembehandling ved overfølsomhed adskiller sig ikke fra anden eksembehandling mht. valg af præparater. Ved kontaktallergi bør hudkontakt med et klinisk betydende allergen så vidt muligt undgås. Se endvidere Glukokortikoider til udvortes brug . Lokalbehandling Nasale antiallergika ekskl. glukokortikoider. Se Antiallergika ekskl. glukokortikoider . Nasale glukokortikoider. Se Glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) og Kombinationspræparater til anvendelse i næsen . Nasalt antikolinergikum. Se Antikolinergika (sygdomme i næse og bihuler) . Midler mod allergisk betinget conjunctivitis. Se Antiallergika til øjnene . Midler mod astma. Se Astma og KOL . Systemisk behandling Antihistaminer. Non-sederende H 1 R-blokkere til systemisk anvendelse. Se Non-sederende antihistaminer . Glukokortikoider. Se Glukokortikoider . Sympatomimetika. Se Sympatomimetika til behandling af shock . Anti-IgE. Se Biologiske midler mod astma og KOL . Allergener. Se Allergener . Adrenalin. Se Sympatomimetika til...)
Tromboemboliske sygdomme (...til kritisk iskæmi og infarktudvikling i det ramte organ. Processens hastighed afhænger af antallet af kollateraler i regionen og organets metaboliske aktivitet. Fjernelse af okklusioner i cerebrale arterier bør ske hurtigst muligt, helst inden for 6 timer efter symptomernes opståen og senest inden for 24 timer. Ved koronararterierne okklusion eller mistanke herom, bør koronar angiografi og behandling udføres hurtigst muligt og helst inden for 12 timer. Hvis dette ikke er muligt, kan der i stedet gives behandling med midler, der opløser tromben og/eller hæmmer yderligere trombedannelse. Venøse okklusioner Venøse okklusioner fører sjældnere til vævsiskæmi, og tidsintervallet, hvor trombefjernelse kan komme på tale, er derfor længere. Ved venøse okklusioner bør trombefjernelse kun forsøges, hvis blivende okklusion af karret må forventes at medføre kroniske helbredsmæssige problemer, og hvis det er sandsynligt, at reetablering af normal karfunktion kan opnås med ringe risiko for komplikationer, fx ved nylig iliofemoral venetrombose, hvor normal karfunktion ofte kan opnås ved kateterdirigeret fibrinolysebehandling og stentning af iliacastenose. Fjernelse af tromber i dybe vener i benene og centrale vener i lungerne kan ske inden for 2 uger efter opståen. I løbet af dette tidsrum vil tromben i venerne i benene gradvis organiseres, hvorved der sker skade på endotel og veneklapper, så senere fjernelse af tromben vil være forbundet med høj risiko for reokklusion. Ved centrale og proksimale, dybe venetromboser foretrækkes kateterdirigeret, regional fibrinolysebehandling frem for systemisk behandling, da den regionale behandling medfører betydeligt mindre risiko for alvorlige blødningskomplikationer. Ved lungeemboli ledsaget af shock eller hypotension med eller uden højre ventrikel dysfunktion gives systemisk fibrinolysebehandling for hurtigst muligt at afhjælpe belastningen af højre hjertehalvdel, medmindre der er kontraindikationer. I tilfælde af kontraindikationer bør højt specialiseret center kontaktes mhp. mulighed for kirurgisk embolektomi, kateterbaseret fibrinolyse eller embolektomi eller mekanisk kredsløbsstøtte. Behandlingen af lungeemboli uden shock eller hypotension baseres på 30-dages mortalitetsrisikoen ud fra den simplificerede Pulmonary Embolism Severity Index (sPESI) score, tegn på højre ventrikeldysfunktion ved billeddannende modalitet og hjertespecifikke biomarkører (troponiner og/eller natriuretiske peptider). Se Cardio.dk, Lungeemboli og DVT . Fjernelse af karokklusioner Den optimale behandling af tromboemboliske sygdomme er genoprettelse af normalt flow i det okkluderede kar, men dette er kun muligt i visse tilfælde. Fjernelse af okklusioner kan ske kirurgisk (åben kirurgi eller endovaskulære procedurer), ved percutane interventioner eller medicinsk (systemisk eller kateterdirigeret fibrinolysebehandling). Antikoagulantia har ingen direkte trombolytisk virkning, men hæmmer trombevæksten og øger derved muligheden for, at tromben kan nedbrydes ved endogen fibrinolyse. Fjernelse af en trombe afslører ofte en signifikant karstenose, som kan behandles med ballondilatation af karret og eventuelt efterfølgende indsættelse af en endovaskulær stent for at undgå restenose. Hæmning af trombedannelse Til hæmning af trombedannelse anvendes trombocythæmmende midler og antikoagulantia. Trombocythæmmende midler bruges ved arterielle tromboser, idet trombocytterne spiller en væsentlig rolle for dannelse af tromber i små kar med høj gennemstrømningshastighed. Trombocythæmmende midler har derimod ringe virkning på dannelsen af tromber i venesystemet, hvor der er store kar med lavt flow. Venøse tromber indeholder betydeligt mere fibrin end arterielle tromber, og deres dannelse hæmmes bedst med antikoagulerende midler. Antikoagulantia hæmmer også dannelsen af arterielle tromber, da disse også kræver fibrindannelse, og da antikoagulantia hæmmer trombininduceret trombocytaggregation. Til behandling af arterielle tromboser anvendes ofte kombinationer af trombocythæmmende midler og antikoagulantia i den akutte fase, hvorimod langtidsbehandlingen oftest består af en eller flere trombocythæmmere. Forebyggelse af trombosedannelse Forebyggelse af ATE og VTE sker ved at reducere eller om muligt eliminere foreliggende risikofaktorer. Alle patienter bør opfordres til daglig motion og sund kost, så overvægt undgås. Der anbefales passende daglig væskeindtagelse, så dehydrering undgås. Der anbefales mådeholdent alkoholforbrug . Kvinder med øget risiko for tromboembolisk sygdom frarådes brug af oral hormonal antikonception og oral postmenopausal hormonbehandling. Tromboseprofylakse anbefales til akut syge medicinske patienter og efter større kirurgiske indgreb, specielt ved langvarigt sengeleje. Kroniske inflammatoriske sygdomme, myeloproliferative sygdomme og andre lidelser, der medfører høj blod/plasmaviskositet, søges bragt i remission. Der tilrådes altid rygeophør. Der undersøges og behandles for hypertension , diabetes og hyperkolesterolæmi. Patienter med særlig risiko for VTE bør undersøges og behandles for venøs insufficiens og venøs obstruktion samt opfordres til...)
Bipolar lidelse (...tilfælde begrænset som tillægsbehandling til stemningstabiliserende medicin ved bipolar depression (6086) . Da der endvidere kan være øget risiko for induktion af efterfølgende mani og blandingstilstand, skal tillægsbehandling med antidepressiv medicin kun foretages undtagelsesvist ved bipolar lidelse, type I, og efter at andre behandlingsmuligheder er forsøgt (2675) . Behandling med antidepressiv medicin må kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin (1863) (2675) . Ved sværere depression overvejes ECT, som er lige så effektivt ved bipolar depression som ved tilbagevendende (unipolar) depression. Vedligeholdelsesbehandling ved bipolar sygdom Vedligeholdelsesbehandling anbefales efter første mani eller blandingstilstand. Behandlingen er mangeårig og kan være livslang. Lithium er førstevalg, da effekten er bedst dokumenteret (1864) (2675) (4918) , men der er i dag flere andre behandlingsmuligheder i form af visse typer atypiske antipsykotika ( aripiprazol , quetiapin , olanzapin ) og antiepileptiske midler ( valproat , lamotrigin ) (2476) . Rapport fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) anbefaler ved bipolar lidelse, type 1, vedligeholdelse i monoterapi med enten lithium, quetiapin eller alternativt aripiprazol , hvis formålet særligt er at forebygge mani (2675) . Hvis formålet særligt er at forebygge depression, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin (2477) (2675) . Ved bipolar lidelse, type 2, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin. Ofte er kombinationsbehandling nødvendigt, afhængigt af episodesværhedsgrad, episodehyppighed, typen af affektive episoder (mani, blandingstilstand, depression). Den hyppigste grund til kombinationsbehandling er gennembrudsdepression hos patienter i stemningsstabiliserende behandling. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet nationale kliniske retningslinjer specifikt for valg af kombinationsbehandling efter gennembrudsdepression (2477) . Tilrettelæggelse af vedligeholdelsesbehandling er en opgave for speciallæger i psykiatri. Adhærens til den medicinske behandling er ofte nedsat. Det er derfor en meget væsentlig del af behandlingen, at understøtte og undersøge, om patienterne tager medicinen som anbefalet. Det anbefales ligeledes regelmæssigt at måle serum-værdier af den ordinerede medicin ved mistanke om mangelfuldt indtag. Revurdering af behandlingen Den medicinske behandling skal løbende revurderes ift. effekt og bivirkninger. Ved udvikling af nye affektive episoder skal årsagen søges kortlagt, herunder om der har været nedsat adhærens (komplians) til medicinen. Ved nedsat adhærens skal årsagen søges klarlagt og indikation for fortsat medicinsk behandling, ændring af behandlingen eller evt. aftrapning af medicinen skal diskuteres med patienten, gerne med inddragelse af nær pårørende. Seponering Behandlingen er som anført mangeårig og kan være livslang, idet der formentlig er livslang øget risiko for udvikling af nye affektive episoder. Evt. nedtrapning eller aftrapning skal derfor kun gennemføres efter nøje afvejning af effekt/bivirkninger af medicinen og risikoen for tilbagefald. Beslutning om nedtrapning/aftrapning er en opgave for speciallæge i psykiatri. Besluttes aftrapning i samråd med patient og pårørende, skal denne foretages i stabil remitteret fase, og helst hvor patienten er i en afbalanceret livsfase. Aftrapningen skal foretages forsigtigt, helst så langsomt som muligt, over fx et halvt til et år, mhp. at mindske risiko for tilbagefald samt tidlig identifikation af evt. nyopståede affektive symptomer. Psykologisk behandling Den medicinske behandling bør tidligt i sygdomsforløbet kombineres med psykologisk behandling i form af struktureret gruppepsykoedukation, som har vist betydelig effekt i randomiserede undersøgelser (1865) (1866) (4919) , om muligt i specialiserede ambulante klinikker for affektive lidelser, herunder Kliniske Akademiske Grupper (CAG). Hvis patienten ikke kan deltage i gruppepsykoedukation, bør individuel psykoedukation tilbydes. Behandling i specialklinikker for affektive lidelser Behandling i specialklinikker tidligt i forløbet har vist at bedre langtidssygdomsforløbet betydeligt (2231) (6571) og i særlig grad ved yngre voksne mellem 18 og 25 år (2478) . Klinikkerne til...)
Epilepsi hos voksne (...til forebyggende behandling, da anfaldet ikke betragtes som uprovokeret og dermed ikke opfylder kriterierne for epilepsi. Indikationen for påbegyndelse af medicinsk anfaldsforebyggende behandling er således bl.a. betinget af anfaldstype, vurdering af risikoen for fornyede anfald, risikoen ved de enkelte anfald og anfaldenes indflydelse på patientens livskvalitet i forhold til ulemperne ved en medicinsk behandling. Det primære mål med medicinsk behandling er anfaldsfrihed uden bivirkninger. Det kan opnås med første eller andet antiepileptikum hos godt 60 % af patienterne (5198) . Hvis de første to antiepileptika er afprøvet i relevant dosering, enten hver for sig eller i kombination uden betydende bivirkninger og ikke giver anfaldsfrihed, er der stor sandsynlighed for, at patienten har en medicinsk behandlingsresistent epilepsi. Absolut medicinsk behandlingsresistens kan dog næppe fastslås, før forsøg er gjort med kombinationsbehandling med tredje eller flere antiepileptika, hvor yderligere ca. 5 % kan forventes at opnå anfaldsfrihed - dette er en specialistopgave. Svigt af den medicinske behandling bør tidligt i forløbet give anledning til overvejelser om diagnosens rigtighed eller muligheden for ikke-medicinsk behandling af epilepsien. Ved medicinsk behandlingsresistens overvejes om diagnosen er korrekt, om patienten har problemer med at tage medicinen som anbefalet (fx på grund af bivirkninger), og om det vil være relevant med kirurgisk behandling (kun relevant ved fokal epilepsi). Ved manglede effekt af medicinsk behandling eller hvis epilepsikirurgi ikke er en mulighed kan vagus nervus-stimulationsbehandling eller diætbehandling (ketogen diæt) overvejes. Valg af antiepileptika afhænger af anfaldstype, epilepsisyndrom, bivirkningsprofil, co-morbiditet, interaktioner og patientens køn og alder. Ved manglende effekt af første behandling eller uacceptable bivirkninger skiftes sædvanligvis til et andet middel i monoterapi. Derefter er der bedst dokumentation for effekt af kombinationsbehandling. Hos patienter, hvor der ikke umiddelbart opnås anfaldsfrihed, er det ofte nødvendigt at prøve en række forskellige antiepileptika, før der opnås en optimal kombination af anfaldskontrol og et minimum af bivirkninger. Det skal bemærkes, at graden af bivirkninger kan være vigtigere for patientens livskvalitet end hyppigheden af anfald. Med enkelte undtagelser bliver nye antiepileptika først undersøgt i forhold til virkningen på fokale anfald. De eneste to midler, som ikke kan bruges til fokale anfald, er ethosuximid, som alene har virkning på absencer, og stiripentol, som alene har fået påvist effekt ved Dravet syndrom. Rufinamid er kun godkendt til behandling af anfald ved Lennox-Gastaut syndrom, men har som natriumkanalblokker formentlig også effekt ved fokale anfald ved andre typer af epilepsi. Acetazolamid, clobazam, clonazepam, lacosamid, lamotrigin, levetiracetam, perampanel, phenobarbital, topiramat, valproat og zonisamid kan bruges til både fokale og generaliserede anfald (se tabel 1). Præparatvalg For fokale anfald er lamotrigin førstevalg, da det er det bedst tolererede. Der kan også overvejes levetiracetam, lacosamid og carbamazepin. Ved generaliseret epilepsi vælges lamotrigin, medmindre myoklonier er en væsentlig del af sygdomsbilledet. Der kan også anvendes levetiracetam. Valproat er formentligt det mest effektive lægemiddel til generaliserede anfald, men pga. de hyppige bivirkninger, især hos kvinder (specielt risikoen for fostermisdannelser), bør valproat ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. Valproat bør ikke bruges til fertile kvinder med fokal epilepsi. Hos patienter med tendens til overvægt kan topiramat eller zonisamid være hensigtsmæssigt, mens disse præparater skal benyttes med forsigtighed hos undervægtige patienter. Hos patienter, hvor interaktioner kan komplicere situationen, kan vælges gabapentin, levetiracetam eller zonisamid, som ikke påvirker omsætningen af andre præparater. Acetazolamid anvendes sjældent i epilepsibehandlingen, men kan, som clobazam, være velegnet ved intermitterende behandling, fx ved menstruationsrelaterede anfald (1 uge før og under menstruationen). I de tilfælde, hvor det er muligt at stille en syndromdiagnose, kan det have indflydelse på valg af antiepileptikum, se tabel 1 i Epilepsi hos børn . Tabel 1. Præparatvalg ved forskellige typer af epileptiske anfald Anfald 1. valg ved monoterapi Andre 1. linjepræparater Tillægsbehandling eller 2. linjepræparater (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) Fokale anfald Alle typer af fokale anfald Lamotrigin Carbamazepin, Levetiracetam Brivaracetam, Cenobamat, Clobazam, Clonazepam, Eslicarbazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Perampanel, Phenobarbital, Phenytoin, Pregabalin, Rufinamid, Topiramat, Valproat**, Vigabatrin, Zonisamid. Generaliserede anfald Absencer Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Ethosuximid*** Clobazam, Clonazepam, Topiramat, Zonisamid Myoklonier Levetiracetam, Valproat** Lamotrigin*, Topiramat Clobazam, Clonazepam, Phenobarbital, Zonisamid Tonisk-kloniske anfald Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Clobazam, Clonazepam, Lacosamid, Perampanel, Topiramat Carbamazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Phenobarbital, Phenytoin Atoniske og toniske anfald Clobazam, Valproat** Lamotrigin, Topiramat Clonazepam, Rufinamid * Lamotrigin kan inducere/forværre myoklonier, men bør vælges som førstevalg til juvenil myoklon epilepsi, hvor myoklonier ikke er udprægede. ** Valproat bør ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. *** Førstevalg ved børneabsence epilepsi. Dosering Behandlingen styres primært ved klinisk observation, og det anbefales derfor, at anfaldshyppighed og behandling dokumenteres ved anvendelse af anfaldskalender. For flere stoffers vedkommende skal man begynde med en lav dosis og optrappe over dage eller uger til vedligeholdelsesdosis. Dette gælder fx for carbamazepin, clonazepam, ethosuximid, lacosamid, lamotrigin, oxcarbazepin, topiramat og zonisamid. Derimod kan man ved behandling med clobazam, eslicarbazepin, levetiracetam, phenytoin og valproat ofte trappe hurtigt op, eller der kan indledes med fuld dosis. Hvis halveringstiden for et stof er tilstrækkelig lang (> 24 timer), kan det doseres 1 gang daglig. Det kan dog være nødvendigt at opdele dagsdosis for at undgå bivirkninger, da man derved nedsætter peak-koncentrationen. Ved anfaldsgennembrud vil man ofte vælge at øge dosis, så længe der ikke optræder bivirkninger, og der er vished om, at patienten tager medicinen som aftalt. Man bør være opmærksom på, at der sjældent opnås effekt af en høj dosering, hvis der ikke har været respons på en standarddosering. Måling af plasmakoncentration Et hjælpemiddel i epilepsibehandlingen kan være at følge plasmakoncentrationen af det valgte præparat, idet såvel effekt som bivirkninger ofte korrelerer bedre med plasmakoncentration end med dosis. Plasmakoncentrationsbestemmelser kan også vise, om patienten følger den ordinerede behandling. Til bestemmelse af det individuelle terapeutiske niveau skal blodprøven tages om morgenen før første morgendosis (medicinfastende) eller sent om eftermiddagen ved medikamenter, der kun gives om aftenen. Steady state skal være opnået efter seneste dosisjustering, dvs. efter ca. 5 halveringstider. Blodprøven skal tages i en periode, hvor behandlingen betragtes som stabil. En yderligere hjælp er måling af plasmaniveau i tæt forbindelse med anfald. En sådan måling kan dels afklare, om patienten har fået den vanlige medicin, dels fastslå et niveau, hvor patienten har risiko for anfald. Akut måling af plasmakoncentration bør derfor være standard på skadestuen og ved indlæggelse med anfald. En akut måling af plasmakoncentration skal ikke afvente, at patienten er medicinfastende. Måling af koncentrationen i plasma er også en hjælp ved graviditet eller ved indstilling af behandlingen i forbindelse med brug af lægemidler, som interagerer. Det skal bemærkes, at den laboratoriemæssige kontrol er et supplement til og ikke en erstatning for klinisk overvågning, og de angivne terapeutiske niveauer er vejledende, se tabel 1 i Antiepileptika . Omstilling af behandling Pludselig seponering af antiepileptika medfører risiko for anfald og specielt for udvikling af status epilepticus . Seponering bør derfor foregå langsomt over uger eller måneder, medmindre det drejer sig om svære bivirkninger. Hvis man ønsker at udskifte et præparat med et andet, bør det så vidt muligt ske ved at begynde behandling med det nye præparat og bringe det i steady state i terapeutisk område, før det første præparat aftrappes. Hvis der opstår bivirkninger, svinder disse ofte med en mindre dosisnedsættelse af det oprindelige præparat. Seponering af behandling Hvis patienten har været anfaldsfri i mindst 2, men helst 4-5 år, kan man overveje at seponere den antiepileptiske behandling. Hvis der foreligger en sikker årsag til patientens epilepsi, skal det være vejledende for rådgivningen vedr. seponering af behandling. Risikoen for recidiv efter seponering afhænger af årsagen til og typen af epilepsi. Seponeringen bør ske gradvis over et par mdr. og først efter omhyggelig information til patienten om risikoen for recidiv (som ofte er betydelig dvs. over 50 %). Patienten skal også informeres om, at udtrapning af epilepsimedicin medfører et kørselsforbud under udtrapning og minimum 6 mdr. efter, at patienten er trappet helt ud af medicin. Risikoen for recidiv er specielt høj for juvenil myoklon epilepsi, symptomatisk (strukturel/metabolisk) epilepsi, visse genetiske typer af epilepsi, og hvis epilepsien fra begyndelsen har været svær at bringe under kontrol (4652) . Behandling af gravide Behandling af gravide med epilepsi er en specialistopgave. Derfor skal gravide og kvinder, der ønsker at blive gravide, følges af en neurolog. Kvinderne skal følges før, under og efter graviditet. Kvinder i den fertile alder, som er i behandling med antiepileptika, bør gøres opmærksom på, at de inden ønsket graviditet bør rådføre sig med neuropædiater eller neurolog angående videre antiepileptisk behandling samt profylaktisk folsyrebehandling. Alle fertile kvinder i behandling med antiepileptika skal oplyses om den mulige fosterbeskadigende effekt forbundet med epilepsi og medicinsk behandling. Medfødte misdannelser optræder 2-3 gange hyppigere blandt børn af mødre med epilepsi (4-9 %) end i baggrundsbefolkningen (2-3 %). Nyere studier tyder på, at dette overvejende skyldes den teratogene effekt af antiepileptika. Risikoen for føtale misdannelser er størst (men ikke udelukkende) ved behandling med valproat, phenobarbital og ved polyterapi (specielt inkluderende valproat) og er størst ved høje plasmakoncentrationer af lægemidlerne. Opgørelser fra graviditetsregistre tyder på, at lamotrigin er et relativt sikkert middel, mens valproat og phenobarbital med sikkerhed er forbundet med forøget risiko for medfødte misdannelser på op mod 10 %. Valproatbehandling under graviditet bør i videst muligt omfang undgås og være reserveret tiltilstande, hvor anden behandling er utilstrækkelig og kun i samarbejde med en speciallæge i psykiatri (psykiatrisk indikation) eller neurologi (epilepsi-indikation). Valproat mistænkes endvidere for at kunne være årsag til senere indlæringsproblemer og autisme hos barnet. Valproat må ikke bruges af mænd mindre end 3 måneder før befrugtning. Der er data der tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam. Topiramat behandling under graviditet frarådes, medmindre der ikke findes et hensigtsmæssigt behandlingsalternativ. Topiramat kan forårsage alvorlige medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret, hvis det anvendes under graviditet. Neuralrørsdefekt optræder hyppigere med valproat (1,5 %) og carbamazepin (1 %) end ved de øvrige antiepileptika, men carbamazepin synes ellers at være et relativt sikkert antiepileptikum. Før graviditeten bør behandlingen med antiepileptika justeres til færrest mulige medikamenter - helst i monoterapi - i lavest mulige dosis. Dosis bør deles i mindst 2 daglige doser for at undgå peak-koncentrationer. Profylaktisk behandling med folsyre (5 mg dgl.) bør iværksættes for at forebygge neuralrørsdefekter. Denne behandling bør iværksættes forud for graviditet. Hvis patienten får leverinducerende antiepileptika (fenemal, carbamazepin, phenytoin og topiramat), kan der den sidste måned af graviditeten gives K-vitamintilskud (phytomenadion 20 mg dgl.) for at mindske risikoen for blødninger hos barnet. Graviditet indtrådt under en igangværende antiepileptisk behandling indicerer ikke i sig selv seponering eller skift af antiepileptika - men bør især ved brug af valproat diskuteres med moderen/forældrene. Der er ikke evidens for, at seponering under graviditet vil gavne fosteret og skift af medicinsk behandling indebærer altid en risiko for anfald. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden. Kontrol bør omfatte vurdering af anfaldshyppighed, bivirkninger og måling af plasmakoncentration, idet en række antiepileptika (specielt lamotrigin, i mindre grad levetiracetam og oxcarbazepin) har øget omsætningshastighed under graviditet. Hyppige dosisjusteringer med henblik på at undgå fald i plasmakoncentration anbefales. Efter fødslen vil serumkoncentrationen af disse antiepileptika stige de første dage til uger efter fødslen. Forud for fødslen skal det planlægges, hvordan dosis af medicin reduceres umiddelbart efter fødslen og der skal aftales neurologisk kontrol med henblik på klinisk vurdering og måling af plasmakoncentration. Behandling af ammende Selv om der for mange antiepileptika tages forbehold for anvendelse i forbindelse med amning, anbefales det generelt, at kvinderne ammer deres børn. Kun hos præmature børn ses væsentlige problemer. Amningen bør dog under alle omstændigheder foregå under nøje observation af barnet for tegn på sløvhed, irritabilitet eller dårlig trivsel. National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Trafik Antiepileptika kan have udtalte sedative og psykomotoriske virkninger. Patienten bør vurderes af en speciallæge i neurologi, som skal tage stilling til...)
Enuresis nocturna hos børn (...til ringeapparat alene. Behandlingspauser af 1 uges varighed bør foretages med jævne mellemrum for at evaluere, om barnet kan undvære medicin og /eller ringeapparat. Ved manglende effekt af antidiuretisk hormon kan behandling med amitriptylin forsøges. Behandlingseffekten synes dog mindre end ved brug af ringeapparat (2977) . Risikoen for til...)
Cancersmerter (...til smertefrihed, er det væsentligt at man sammen med patienten opstiller mål for behandlingen og får afstemt patientens forventninger til, hvad der er realistisk at opnå. Ved et veltilrettelagt smertebehandlingsprogram vil man kunne hjælpe de fleste patienter til acceptabel smertelindring med acceptable bivirkninger (5133) . Generel behandlingsstrategi af cancersmerter Principperne for behandling af kroniske maligne smertetilstande tager udgangspunkt i principperne fra WHO's smertetrappe. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af cancersmerter fremgår af Smerteguiden og af klinisk vejledning for praksis palliation . Svage analgetika udgør basisbehandling, og ved sværere smerter suppleres smertebehandling individuelt efter behov med depotopioid. Her er morfin førstevalg. Der bør anvendes orale formuleringer så længe patienten er i stand til at tage disse, da depotplastre er svære at titrere og forbundet med øget risiko for alvorlige medicineringsfejl. Adjuverende analgetika som tricykliske antidepressiva eller antidepressiva af typen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) , hvoraf kun duloxetin har godkendt indikation samt gabapentin / pregabalin anvendes parallelt med svage analgetika og/eller opioider, hvis neuropatiske smertekomponenter er involveret. Ved fremskreden cancersygdom med behandlingsrefraktære smerter kan der være behov for glukokortikoider, palliativ stråling eller kirurgi (4474) . Specifik behandlingsstrategi af cancersmerter Non-farmakologisk behandling spiller en vigtig rolle ved cancersmerter. Behandlingen kan have smertelindrende sigte, fx massage, akupunktur, varmebehandling, musikterapi. Eller behandlingen kan være samtale med præst, psykolog eller andre behandlere og være rettet mod den psykologiske og eksistentielle del af smerten. Paracetamol benyttes som første valg ved lettere cancersmerter. Behandling med paracetamol er dog ofte uden virkning ved længerevarende smertetilstande. Langvarig behandling med paracetamol - også i doser der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter (det samme gælder for NSAID og opioider). Denne form for hovedpine forsvinder, når behandlingen med de pågældende lægemidler ophører. NSAID kan kortvarigt benyttes som tillæg til paracetamol ved lettere cancersmerter, hvis der er mistanke om en inflammatorisk komponent. Behandling med NSAID bør ikke fortsættes ud over få uger, idet fortsat behandling øger risikoen for udvikling af bl.a. gastro-intestinale og/eller kardielle bivirkninger. Ved behov for NSAID i længere perioder bør der tillægges behandling med syrepumpe-hæmmende midler, og effekten af den smertestillende behandling bør jævnligt følges op. Glukokortikoider kan være relevante ved smertetilstande med betydelig inflammatorisk komponent (knoglemetastaser, cancersår, initiale smerter efter strålebehandling). Samtidig behandling med NSAID og glukokortikoider har synergistisk effekt i forhold til risiko for mavesår, og risikoen for alvorlige GI-komplikationer kan være 4-15 gange højere sammenlignet med ingen af delene (6657) . Eftersom at denne risiko er til stede allerede ved kortvarig behandling, anbefales tillæg af PPI ved kombinationsbehandling. Opioider benyttes, når smerterne ikke længere kan dækkes af svage analgetika. Opioider skal så vidt muligt gives oralt. Førstevalg er depot morfin, som typisk doseres fordelt på 3 daglige doser. Der vil ofte være behov for behandling af gennembrudssmerter med korttidsvirkende opioider. PN dosis kan variere, men vil som tommelfinger-regel være ca. 1/6 af døgndosis. Behandling med fentanylplaster kan forsøges hvis oral opioid behandling har været forsøgt uden succes. Her kan benyttes Abstral® resoriblet eller Instanyl® næsespray ved gennembrudssmerter. Opioder som tramadol, tapentadol og codein har ingen plads i behandlingen af cancersmerter pga. ceiling effekt. Methadon har fået en vigtig plads i behandlingen af cancersmerter, pga. at der udover effekt på opioidreceptorerne også er en virkning på NMDA-receptorerne, hvilket gør methadon særligt velegnet til blandede nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Behandling med methadon er dog en specialistopgave. Hos den terminale patient kan PN opioid evt. administreres via et subkutant kateter som let kan lægges via hjemmesygeplejen. Intramuskulære injektioner bør undgås, da absorptionen er uforudsigelig, og injektionerne forårsager vævsdestruktion og smerter. OBS: Vær opmærksom på at reducere dosis ved skift til formulering med højere biotilgængelighed. Så snart behandlingen med et opioid startes, er det vigtigt at påbegynde laksantia som obstipationsprofylakse. Der er ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt i modsætning til kvalmen, som for de fleste opioider i reglen aftager i løbet af 1-2 uger. Da mange patienter ved start af opioidbehandling får kvalme, bør man overveje profylaktisk behandling med et antiemetikum. I særlige tilfælde kan det være relevant at give opioidbehandling via epiduralt eller intratekalt smertekateter. Metoden kræver en medicinsk specialviden og stiller også store krav til det plejemæssige. Neuropatiske smerter ved cancer Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Neuropatiske smerter kan være relativt opioidresistente, men kan søges behandlet med opioider til bivirkningsgrænsen. Da ødem omkring tumor kan være medvirkende årsag til smerterne, kan der suppleres med et glukokortikoid. Hyppigt anvendte adjuverende analgetika er tricykliske antidepressiva , SNRI og antikonvulsiva af typen gabapentin og pregabalin. Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Eksempelvis kan TCA ikke anbefales under pågående behandling med tyrosinkinasehæmmer grundet risiko for Qt-forlængelse. Af andre adjuverende analgetika ved neuropatiske smerter kan nævnes NMDA-receptorantagonisten S-ketamin . Lokal applikation af lokalanæstetikum (lidocain) kan mindske kutan allodyni og hyperalgesi. Behandling med ketamin er en specialistopgave. Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort som en forsøgsordning for visse typer af smerter og ubehag (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra den 1. januar 2026 gjort permanent. I Lægemiddelstyrelsens vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetil...)
Benign prostatahyperplasi (...tilfælde ultimativt at beskytte nyrefunktionen. Under udredning eller sideløbende med anden behandling bør der gives supplerende livsstilsråd om bl.a. hensigtsmæssige vaner i forhold til væskeindtagelse (mængder og tidpunkt), om praktisering af dobbelt vandladning ved dårlig blæretømning samt strygning af perineum ved efterdryp. Medicinsk behandling Medicinsk behandling kan foregå med enten: adrenerge α-receptorblokerende midler 5-α-reduktasehæmmere PDE-5-hæmmere . Adrenerge α-receptorblokerende midler medfører relaksation af den glatte muskulatur i blærebunden, urethra og prostata med gunstig effekt på såvel strålekraft som blæretømning og dermed på vandladningssymptomerne. Virkningen indtræder i løbet af dage til uger. Omkring 70 % opnår klinisk respons med en mærkbar symptomreduktion. Der er dokumenteret forbedret ProstataSymptomScore og maksimale flowhastighed (Qmax) på op til henholdsvis 50 % og 40 % (4955) (4956) . Der er dokumenteret langtidseffekt af adrenerge α-receptorblokerende midler med hensyn til symptomreduktion, men de reducerer ikke risikoen for symptomrecidiv (akut urinretention eller behov for kirurgisk behandling) ved yderligere vækst af prostata. Såfremt der ikke er tilstrækkelig effekt efter 4 ugers behandling, bør anden behandling eller yderligere udredning på urologisk specialafdeling overvejes. Præparaterne har relativt få og reversible, men almindeligt forekommende bivirkninger, såsom ortostatisk hypotension og svimmelhed. På grund af manglende erfaring anbefales forsigtighed i forhold til behandling med adrenerge α-receptorblokerende midler ved såvel stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 40 ml, dvs. en størrelse, hvor prostata skønnes mærkbart forstørret ved rektal eksploration. Adrenerge α-receptorblokerende midler virker på prostata og symptomer uanset prostatas størrelse, men kan være utilstrækkelig ved betydelig forstørrelse af kirtlen. Kombinationsbehandling af de to regimer (relaksation af den glatte muskulatur plus reduktion af kirtelmassen) medfører en additiv effekt, i form af en større symptomreduktion ved kombinationsbehandling end ved monoterapi, ligesom risikoen for sygdomsprogression reduceres. Kombinationsbehandling bør især overvejes hos patienter med moderate til svære symptomer, med mærkbart forstørret prostata og ikke mindst et ønske om en hurtig og langtidsholdbar løsning. Hos patienter med formodet BPH med kombinerede tømnings- og fyldningssymptomer og hvor monoterapi med adrenerge α-receptorblokkere ikke har tilstrækkelig effekt på fyldningssymptomerne, kan en kombination af α-blokker og et middel mod overaktiv urinblære (fx en β3-adrenoreceptoragonist) overvejes. Ved denne kombinationsbehandling anbefales kontrol af residualurin, hvorfor denne behandlingsform med fordel kan varetages i urologisk regi. 5-α-reduktasehæmmere kan efter udelukkelse af andre årsager til hæmaturi forsøges anvendt til patienter med recidiverende hæmaturi på grund af BPH. PDE-5-hæmmeren tadalafils effekt på infravesikal obstruktion er sammenlignelig med α-receptorblokkere, men bør på grund af højere pris ikke være førstevalgsbehandling, medmindre patienten samtidig har behandlingskrævende erektil dysfunktion. Kombinationsbehandling med adrenerge α-receptorblokerende midler kan forsøges, idet randomiserede studier har vist en øget symptomreduktion i forhold til...)
Hypercalcæmi (...til thiaziddiuretika øger den renale calciumudskillelse, kan anvendes i små doser som adjuvans ved symptomer på overhydrering, specielt hos ældre. Rutinebrug af potente diuretika kan være skadelig, medmindre de først anvendes efter at ekstracellulærvolumen er ekspanderet. Der skal derfor udvises forsigtighed med brug af loop-diuretika. Der pauseres med igangværende behandling med farmaka, der kan øge P-calcium, fx lithium, thiaziddiuretika, calcium, D-vitamin og aktiverede D-vitaminmetabolitter. Der er kun indikation for diætetisk calciumrestriktion, hvis der foreligger vitamin D-intoksikation eller en øget endogen syntese af 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D), fx ved sarkoidose og visse lymfomer. Ved fx primær hyperparatyroidisme vil diætetisk calciumrestriktion blot forværre afkalkningen af knoglerne uden at sænke P-calcium. Behandling af lettere hypercalcæmi Disse patienter kan ofte klare sig med en øget oral væskeindtagelse på typisk over 30-40 ml/kg pr. døgn kombineret med behandling af den udløsende årsag (primær hyperparatyroidisme, tyrotoksikose, lithiumbehandling, thiaziddiuretika, immobilisation). Behandling af sværere hypercalcæmi Ved malign hypercalcæmi suppleres med intravenøst bisfosfonat evt. kombineret med glukokortikoid. Som alternativ - hvis bisfosfonat ikke tåles (fx nedsat nyrefunktion eller allergi) eller utilstrækkelig effekt - kan denosumab anvendes. Ved meget højt P-calcium kan calcitonin bruges i den akutte fase - se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Ved D-vitaminforgiftning, lymfomer og granulomatøse sygdomme suppleres med glukokortikoider. Familiær hypocalciurisk hypercalcæmi (FHH) behandles ikke. Ved primær hyperparatyroidisme foretrækkes operation med fjernelse af den eller de syge parathyroideakirtler. Præparatvalg Afhængig af ætiologi, sværhedsgrad og behandlingsresistens kan forskellige lægemidler anvendes: Tabel 1: Oversigt over virkningsprofil ved medikamentel behandling af hypercalcæmi Sygdom Præparatvalg Bisfosfonat Calcitonin Glukokortikoid Cinacalcet Denosumab Knoglemetastaser +++ + ++ - +++ Malign humoral hypercalcæmi + ++ +++ - ++ Primær hyperparatyroidisme + ++ - +++* ++ Sarkoidose - - +++ - - D-vitamin-forgiftning - - +++ - - A-vitamin-forgiftning +++ - ++ - (++) Immobilisation +++ + - - (++) Markeringen angiver den forventede effekt på P-calcium: (+: lille effekt, ++: middel effekt, +++: betydelig effekt) - dog ses betydelig interindividuel variabilitet i respons. * Bør primært opereres, da cinacalcet ikke har dokumenteret effekt på hårde endepunkter (4648) . (++): Kan anvendes, dokumentation foreligger ikke, formodes at have effekt svarende til bisfosfonat Bisfosfonater Bruges ved malign hypercalcæmi og metastatisk knoglesygdom. Grundsygdommen søges behandlet. Bisfosfonater er ofte effektive (2975) , om end recidiv af hypercalcæmi kan ses efter kortere eller længere tid. Der foreligger kun få sammenlignende undersøgelser af effekten af de forskellige bisfosfonater ved hypercalcæmi. Zoledronsyre er marginalt mere effektivt end pamidronat på et kombineret endepunkt af patologiske frakturer, tværsnitssyndrom, strålebehandling eller operation på knogler. Andre former for hypercalcæmi. I mindre kliniske undersøgelser er bisfosfonater fundet effektive ved behandling af hypercalcæmi, der er betinget af øget osteoklastisk resorption ved bl.a. primær og tertiær hyperparatyroidisme, immobilisation og tyrotoksikose. Hvis patienten har primær hyperparatyroidisme, eller hypercalcæmi pga PTHrP, er effekten af bisfosfonat ofte ringe og kortvarig mht. P-calcium (4648) . Se endvidere Bisfosfonater (hypercalcæmi) . I.v. bisfosfonatbehandling kan i sjældne tilfælde kompliceres af alvorlige komplikationer (nyrepåvirkning, svær hypocalcæmi, kæbeosteonekrose, conjunctivitis, uveitis, scleritis og episcleritis (2709) . Kæbeosteonekrose er specielt beskrevet ved anvendelse af aminobisfosfonaterne pamidronat og zoledronsyre samt denosumab til langtidsbehandling af patienter med malign sygdom, se Bisfosfonater (hypercalcæmi) Denosumab Hos patienter med skeletmetastaser eller bisfosfonatrefraktær hypercalcæmi kan denosumab i nogle tilfælde være indiceret (2708) . Eksempler på dette kunne være ved manglende effekt af zoledronsyre 10 dage efter infusion af dette eller hos patienter med nedsat nyrefunktion (2537) . Der henvises til onkologisk litteratur på området. Calcitonin Calcitonin medfører en hurtig (timer) sænkning af P-calcium, til gengæld er effekten ikke langvarig (holder typisk 1-2 døgn). Ved gentagen brug kan opstå takyfylaksi med svigt af virkning. Calcitonin kan således bruges som bridging inden effekten af fx bisfosfonater sætter ind. Se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Glukokortikoider Glukokortikoider kan være effektive ved behandling af hypercalcæmi, afhængig af ætiologien. De virker bedst ved vitamin D-forgiftning og ved øget endogen produktion af 1,25(OH) 2 D (fx sarkoidose og visse lymfomer). De er desuden ofte virksomme ved myelomatose og maligne tumorer med eller uden knoglemetastaser, idet de reducerer produktionen af cytokiner og PTHrP. Der anvendes typisk doser på 50 mg prednisolon / prednison dagligt enten over få dage som ved D-vitaminforgiftning eller over længere perioder ved malign hypercalcæmi. Se Glukokortikoider . Ved langtidsbrug af glukokortikoider skal man være opmærksom på risikoen for diabetes, binyrebarkinsufficiens ved seponering samt osteoporose, om end grundsygdommen ofte dominerer. Calcimimetika Behandlingen er kun indiceret ved svær symptomatisk hyperparatyroid hypercalcæmi, indtil operation kan gennemføres, eller ved hypercalcæmi pga. primær og tertiær hyperparatyroidisme eller cancer parathyroideae, der ikke kan kontrolleres kirurgisk. Bemærk risikoen for kvalme, der kan gøre adækvat væskeindtag vanskeligt. Se Lidelser i calciumstofskiftet . Behandling af hypercalcæmisk krise uden kendt ætiologi Hypercalcæmisk krise defineres ved ioniseret calcium > 2,00 mmol/l (total P-calcium > 4,00 mmol/l) eller ioniseret calcium > 1,85 mmol/l (total P-calcium > 3,5 mmol/l) ledsaget af udtalte kliniske symptomer eller P-kreatinin > 200 mikromol/l. Kliniske symptomer kan være mangeartede (3237) og gå fra CNS-affektion med hukommelsesbesvær, depression samt i sværere tilfælde bevidsthedspåvirkning, over mave-tarm-kanal med nedsat motilitet førende til kvalme og opkastning, forstoppelse og mavesmerter til urinvejene med polyuri og deraf følgende polydipsi samt smerter pga. nyre og urinvejssten, udtalt træthed og muskelsvaghed. Nogle patienter er a- eller oligosymptomatiske, hvis hypercalcæmien har udviklet sig langsomt. Behandlingen omfatter: Rehydrering med 3 l isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske i.v./døgn (evt. givet oralt som vandindtag hvis muligt - bemærk at de 3 liter er summen af i.v. og oralt indtag - hos nogle patienter kan højere eller lavere indtag være indiceret afhængigt af hydreringsgrad, nyrefunktion og hjertefunktion), korrektion af hypokaliæmi og hypomagnesiæmi. Bemærk, at væskeindtag er vægtafhængigt - hos normale personer indtages typisk 30 ml/kg/dag, ved hypercalcæmi skal man typisk over 40-45 ml/kg/dag. Ved kendt hjerteinsufficiens eller tegn på overhydrering suppleres med loop-diuretika efter korrektion af dehydrering. Bisfosfonat i.v. efter initial rehydrering. Der bør primært vælges et potent 3. generations aminobisfosfonat, fx zoledronsyre 4 mg, pamidronat 60-90 mg eller ibandronat 3-4 mg. Som rescue kan anvendes denosumab , fx 120 mg. For pamidronat og ibandronat gives varierende doser afhængig af graden af hypercalcæmi (se de enkelte præparater). Ved nedsat nyrefunktion reduceres dosis, og infusionstiden øges. P-calcium, elektrolytter, nyrefunktion og hydrering monitoreres dgl. Effekten på P-calcium indtræder efter 1-3 døgn. Calcitonin. Der gives 600 IE (MRC-enheder) calcitonin som infusion over 6 timer i 1. og evt. 2. døgn. Herved opnås et hurtigere initialt fald i P-calcium. Behandlingsmodifikation ved kendt ætiologi (se tabel 1) Ved malign sygdom med mistanke om en væsentlig humoral komponent (få eller ingen knoglemetastaser, forhøjet S-PTHrP, hypofosfatæmi eller forhøjet S-1,25(OH) 2 D (lymfomer)) suppleres med glukokortikoider. Initial i.v. bisfosfonatbehandling kan følges op med oral behandling ( ibandronat ). Alternativt kan patienten følges, og evt. recidiv af hypercalcæmi kan behandles med fornyet i.v. bisfosfonat. I behandlingsrefraktære tilfælde kan denosumab overvejes. (Bemærk, at der kan gå flere dage før effekten af bisfosfonat sætter fuldt ind). Ved primær hyperparatyroidisme bør der primært stiles mod operativ behandling, hvis dette er indiceret iht. guidelines (3238) . Bisfosfonater er mindre effektive, da de ikke korrigerer den renale komponent af hypercalcæmien. Præoperativt kan der ved sværere symptomgivende hypercalcæmi evt. behandles med cinacalcet 30 mg 2 gange dgl. stigende til 90 mg 2 (-4) gange dgl. Vedvarende calcimimetisk behandling kan være indiceret ved primær hyperparatyroidisme og cancer parathyroideae, hvor hypercalcæmien ikke kan kontrolleres operativt, se endvidere Cinacalcet og etelcalcetid . Cinacalcet kan kombineres med fx bisfosfonat (4648) og denosumab (6341) . Ved primær hyperparatyroidisme kan længerevarende blokering af knogleresorptionen med bisfosfonat forstærke tendensen til postoperativ hypocalcæmi. Ved andre til...)
Syrerelaterede sygdomme (...tilfælde af Funktionel dyspepsi . Patienten præsenterer sig med dyspepsi (smerte eller ubehag i epigastriet/øvre abdomen), halsbrand, sure opstød, kvalme, nedsat appetit eller med vage klager over dårlig fordøjelse eller for meget mavesyre. Det er ikke ud fra symptomerne muligt at skelne mellem de forskellige sygdomme. Patienter med syrerelaterede symptomer uden faresignaler behøver ikke rutinemæssigt at udredes med gastroskopi (5928) . Patienter med dominerende reflukssymptomer (halsbrand/sure opstød) kan behandles empirisk med syrepumpehæmmer (4469) . Øvrige patienter kan testes for Helicobacter pylori , fx med en pusteprøve eller en fæces-antigentest. Disse to tests er diagnostisk ligeværdige. Kun patienter med verificeret Helicobacter pylori-infektion behandles med eradikationskur (se Tabel 1 i Helicobacter pylori ) (2595) . Henvisning til...)
Svær overvægt (...tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det kan have negative konsekvenser for helbredet. I praksis anvendes dog WHO's kriterier for svær overvægt ud fra BMI (Body Mass Index (BMI) = vægt/højde2 ≥ 30 kg/m 2 ). Forekomsten af svær overvægt er steget ganske betydeligt de sidste 50 år, og ca. 18,5 % af den voksne danske befolkning har BMI ≥ 30. Beregn BMI her: Årsager Grundlæggende er det forsat uvist hvorfor nogle mennesker udvikler overvægt og svær overvægt, mens andre ikke gør. Selvom det er vanskeligt at pege på konkrete årsagsfaktorer står det dog klart, at den genetiske baggrund kombineret med en række forskellige risikofaktorer medfører en øget risiko for at udvikle svær overvægt. Den primære årsag er den enkeltes gener, som i familie- og tvillingestudier er vist at kunne forklare op til 40-70 % af en persons kropssammensætning/BMI (6290) . Det er vigtigt at understrege, at disse gener altid virker i samspil med vores moderne livsvilkår som fx. ændrede sociale forhold, lettere adgang til energitæt, ofte ultraforarbejdet mad, og reduceret fysisk aktivitet. Det er ikke lykkes at identificere de eksakte faktorer, som er ansvarlig for den forsat stigende prævalens af svær overvægt og der er endnu ikke fundet måder at forebygge udvikling af overvægt og svær overvægt (6291) . Vedvarende højt energiindtag i forhold til energiforbruget kan medvirke til udvikling af svær overvægt, men er kun en del af forklaringen. Både energiindtaget/appetitten og energiforbruget er regulerede processer, der er underlagt neuro-endokrin, metabolisk og psykologisk kontrol. Det er derfor vanskeligt endeligt, at kvantificere de enkelte faktorers betydning for udviklingen af svær overvægt. Generelle årsager: Øget energiindtag i forhold til energiforbrug Genetisk prædisposition Miljømæssige faktorer Specifikke årsager: Der er fundet mere end 900 genvariationer, der er associeret med svær overvægt; BMI og op til 6 % af variationen af BMI kan forklares med kendte genvarianter (6292) . Svær overvægt i børne- og teenagealderen disponerer til svær overvægt i voksenårene og udvikling af sygdomme som bl.a. type 2-diabetes (4591) . Nedsat mæthedsfølelse pga. mutationer i de gener, der koder for regulering af appetitten, ses hos op til 2-3 % af børn med svær overvægt (monogene former for svær overvægt, fx leptin -og MC4r mutationer). Som del af specifikke syndromer: Fx Prader-Willis syndrom, Bardet-Biedls syndrom. Visse lægemidler, herunder antipsykotika (fx clozapin, olanzapin), antidepressiva (fx tricykliske antidepressiva, lithiumsalte, isocarboxazid), migrænemidler (fx flunarizin), visse antihistaminer, visse antiepileptika (fx valproat, carbamazepin), insulin og visse orale antidiabetika (fx sulfonylurinstoffer, glitazoner), østrogener, visse gestagener (fx megestrol, medroxyprogesteronacetat), glukokortikoider og β-blokkere. Det stigende antal personer med svær overvægt synes at være relateret til moderne vestlige livsvilkår, uden at det står klart, hvilke ændringer i ekspositioner, adfærdsmønstre, sociale forhold og kost der er årsagen. Komplikationer Dødeligheden ved svær overvægt er reduceret over de sidste 30-40 år i forhold til tidligere, formentlig grundet bedre behandling af overvægts-relaterede komplikationer (se nedenfor). Et nyere systematisk review og metaanalyse af relationen mellem BMI og død, indikerer at høj BMI i mindre grad end tidligere antaget er en risikofaktor for død (6293) . Data fra Danmark tyder på, at overvægt tegner sig for godt 2 % af alle dødsfald, svarende til et tab i danskernes middellevetid på 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder. Mænd med svær overvægt kan forvente knap 5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end mænd med normalvægt. For danske kvinder med svær og moderat overvægt vurderes tabet af gode leveår at være henholdsvis 10 og 4 år (5899) . Svær overvægt medfører ofte nedsat insulinfølsomhed og øger risikoen for at udvikle det metaboliske syndrom, der ud over øget livvidde inkluderer nedsat glucosetolerance, dyslipidæmi (højt triglycerid/lavt HDL-kolesterol) og hypertension. De vigtigste sundhedsmæssige komplikationer til svær overvægt er øget risiko for type 2-diabetes , iskæmisk hjerte-kar-sygdom, cerebrovaskulære lidelser, visse cancersygdomme (bl.a. colon- og brystkræft), psykosociale problemer problemer (se nedenfor), galdesten, søvnapnø, arthritis urica , hernier, knæartrose, steatohepatitis (non-alkoholisk), hudlidelser (bl.a. hidrosadenitis suppurativa, intertrigo mm.) og specifikt for kvinder polycystisk ovariesyndrom med fertilitetsproblemer. Personer med svær overvægt har også en let øget risiko for udvikling af astma . Helbredskomplikationerne er specielt relateret til abdominal lokalisation af fedtvæv i modsætning til gluteal/femoral (gynoid, subkutan) overvægt. Abdominal lokalisation af fedtvæv kan estimeres ved taljeomfanget eller talje-hofteratioen. Hos europæere ses en øget komplikationsrisiko ved et taljeomfang > 80 cm hos kvinder og > 94 cm hos mænd og ved taljeomfang > 88 cm (kvinder) og > 102 cm (mænd) er risikoen øget markant. Selv lettere grader af overvægt (BMI 25-30 kg/m 2 ) er forbundet med øget dødelighed hos personer med abdominal fedtfordeling (6294) . I samfundet er der en generel diskrimination af mennesker med speciel svær overvægt, og den sociale stigmatisering er relateret til...)
Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...til forståelse af sygdom, baseret på en række teoretiske ideer som desuden guider, hvordan forskning i sygdom praktiseres. Den biomedicinske (BM) sygdomsmodel opstod i det nittende århundrede i kølvandet på de tekniske fremskridt, der gjorde det muligt at forske i patofysiologiske forandringer som mulige forklaringer på en række kendte sygdomme. Ud fra den BM-model antages der at være en forudsigelig og universel sammenhæng mellem biologiske afvigelser og symptomer hos de ramte individer, hvorimod modellen ikke tager højde for personlige faktorers betydning for, hvordan sygdom kommer til udtryk. Den BM-model har været dominerende i den vestlige verden de seneste to århundreder, og er det stadig i dag på trods af de åbenlyse begrænsninger modellen har (6030) . Fra midten af det tyvende århundrede begyndte en mere systemisk tankegang at vinde indpas, og flere forskere foreslog, at biologiske systemer aldrig fungerer isoleret, men altid er påvirket af omgivelserne. I forlængelse af denne debat foreslog George Engel i 1977 den bio-psyko-sociale (BPS) model som erstatning for den BM-model. Engel bruger begrebet ”illness model” frem for ”disease model”, en sproglig sondring som ikke findes på dansk, men som illustrerer en meget bredere forståelse for sygdom end i den BM-model. I modellen antages det, at sundhed afhænger af graden af både intra- og inter- systemisk harmoni, som kan forstyrres på mange forskellige niveauer, fx på celle-, organ-, individ- eller samfundsniveau. I den BPS-model fokuseres på individets oplevelse af sygdom, hvorved modellen rummer, at personer med målbare patofysiologiske afvigelser måske ikke føler sig syge, hvorimod andre personer ikke føler sig raske på trods af, at der ikke kan påvises biologiske forandringer. Det afgørende bliver derfor, hvorvidt en person søger behandling i sundhedssystemet og derved påtager sig sygerollen. Ifølge den BPS-model må lægen/behandleren, ud over udredning for patofysiologiske eller biologiske afvigelser, også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er således et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (7076) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Udholdenheds mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne-symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, og hun elsker sin fitness træning. Hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor udholdenhed (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med udholdenhed menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere fx på grund af ubehag ved at føle sig syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med udholdenhedssmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus udholdenhed. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6045) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et udholdenhedsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (7077) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (7077) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske funktionelle smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved lokaliserede smertetilstande med moderat funktionspåvirkning (6047) (6051) . Der mangler stadig studier som kan vise, om disse behandlingsformer er effektive hos kroniske smertepatienter med sværere emotionel og funktionspåvirkning. Der er desuden indtil videre begrænset adgang til disse nye behandlingsformer i Danmark. Inspiration til samtalen i praksis kan hentes i artiklen Gode råd til samtalen med den kroniske smertepatient . Multidisciplinær behandling I tilfælde af langvarige smertetilstande hvor der er høj grad af emotionel og/eller funktionspåvirkning, og hvor behandling i primærsektoren ikke har været tilstrækkelig, kan det være relevant at henvise til smertebehandling på et multidisciplinært smertecenter (6052) . Hos et flertal af de patienter der har brug for tværfaglig smertebehandling, vil man kunne opfatte smerterne som en sygdom i sig selv, hvor der ud over forstyrrelser i smerte processering ses forstyrrelser i flere kortikale netværk, hvilket giver anledning til ledsagende symptomer som fx fatigue, insomni og kognitive forstyrrelser (6033) (6053) . På de tværfaglige smertecentre foretages en samlet udredning af patienten, herunder hvilke biologiske, kognitive, emotionelle, sociale og adfærdsmæssige faktorer der ser ud til at påvirke patientens smerter og funktionsniveau. De tværfaglige smertecentre råder over en række tilbud, som er designet til at støtte patienten i aktive frem for passive coping strategier. Disse tilbud kan sammensættes, så de er tilpasset den enkelte patients behov. Behandling foregår ofte holdbaseret og kan omfatte smerteedukation (herunder aktivitetsregulering og smerte-tackling), afspændingsteknikker, samt kognitiv adfærdsterapi, mindfulness eller compassion fokuserede terapiformer. Endvidere vil der efter behov kunne til...)
Antidepressiv behandling af gravide (...tilbagefald i graviditeten eller puerperalperioden stor. Dette gælder i særlig grad for kvinder med bipolar sygdom, hvorfor forebyggende stemningsstabiliserende behandling er vigtig i forbindelse med graviditet og fødsel. Ved antidepressiv behandling af gravide er der flere forhold, man skal være opmærksom på. Indikationen skal være klar og man skal have overvejet mulighederne for ikke-medicinsk behandling, herunder kognitiv terapi eller interpersonel psykoterapi, som der er evidens for virker mod depression og angst. Herudover skal man være opmærksom på flg. problemer, som vil blive nøjere omtalt: risikoen for abort og for tidlig fødsel, medfødte misdannelser og komplikationer i perinatalperioden. Endelig mulig påvirkning af barnets psykiske og fysiske udvikling under opvæksten. På mange af disse områder er forskningen sparsom, men der kommer hele tiden nye undersøgelser til. Står man som læge i den situation, at man overvejer behandling af en gravid med antidepressiv medicin, bør man konsultere særligt interesseret psykiater vedr. dette for at sikre, at ens viden er opdateret. De ovennævnte risici skal vejes op imod, at en ubehandlet depression efter alt at dømme kan skade fostret og medføre øget risiko for præmatur fødsel og fødselskomplikationer (2536) . Hertil kommer risikoen for selvmord. Desuden fortsætter en ubehandlet depression under graviditeten ofte i puerperalperioden og kan derved påvirke mor-barn-tilknytningen og barnets motoriske og psykiske udvikling uheldigt (5814) . Disse forhold er omtalt i en publikation fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Gynækologi og obstetrik, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (2536) . Denne kan downloades fra www.dpsnet.dk og er under opdatering. Alle antidepressiva (AD) passerer placentabarrieren. Risiko for abort og for tidlig fødsel Risikoen for abort ved eksponering for AD er i nogle undersøgelser fundet let øget (5099) , primært undersøgt for SSRI . AD har været associeret med bl.a. præterm fødsel og lav fødselsvægt i nogle, men ikke alle, studier. Der er imidlertid en lang række fejlkilder i undersøgelserne, i det selve depressionssygdommen vides at påvirke foster og graviditetsforløb uheldigt. En metaanalyse, hvor man justerede for forskellige confoundere, viste et odds-ratio på 1,24 (95 % CI 1.09-1.41) for fødsel før uge 37, når man sammenlignede deprimerede kvinder, der fik SSRI med en kontrolgruppe af deprimerede kvinder uden behandling samt ikke deprimerede (3040) . En helt ny dansk registerundersøgelse af 46.000 kvinder bestyrker disse fund (5815) . Risiko for medfødte misdannelser Der er generelt ca. 5 % risiko for medfødte misdannelser (alle typer) for alle gravide; for alvorlige misdannelser er frekvensen omkring 3 %. Nogle store registerundersøgelser tyder på, at denne risiko er den samme uanset behandling med SSRI , men enkelte finder en let forøget risiko. Den hidtil største metaanalyse med mere end 9 mill. fødsler, hvoraf ca. 60.000 var eksponerede for SSRI, viste en let øget risiko for væsentlige medfødte misdannelser (RR 1.11, 95 % CI 1.03 til 1.19) og for hjertemisdannelser (RR 1.24, 95 % CI 1.11 to 1.37). Sammenlignede man med psykisk syge gravide, som ikke fik behandling, forsvandt denne risiko dog, hvilket tyder på, at fx uhensigtsmæssig livsstil hos ubehandlede deprimerede kvinder kan øge risikoen for fostret (4526) (4527) (5099) (5098) . Særligt risikoen for hjertemisdannelser er i nogle undersøgelser fundet øget fra ca. 1 % til 2 %, specielt ved eksponering for paroxetin og fluoxetin . Selv om nyere studier ikke syntes at kunne genfinde, at disse to lægemidler skiller sig ud, anbefales brugen heraf som udgangspunkt ikke til gravide - ud over den mulige ugunstige effekt på fostret er netop disse to lægemidler forbundet med et meget væsentligt klinisk interaktionspotentiale. Undersøgelserne er dog hverken samstemmende eller entydige og man kan ikke sikkert afgøre, om risikoen også findes for de øvrige SSRI. Samlet set tyder data på en sammenhæng mellem SSRI og primært septale hjertemisdannelser, dog med en begrænset absolut risiko med et number needed to harm, på omkring 200. Et generelt problem ved undersøgelserne er som nævnt såkaldt confounding by indication. Dvs. at kvindernes depression og der af følgende livsstil i sig selv kan påvirke fostret uheldigt (5099) . Fx er patienter med depression oftere rygere, og har større forbrug af alkohol, stoffer samt anden medicin og alt dette påvirker fostret, ligesom det forhøjede cortisolniveau, man ser hos ca. 50 % af alle med depression, formentligt også kan påvirke fostret uheldigt. Gravide kvinder med depression vides også at udnytte tilbuddene i svangreprofylaksen dårligere. For TCA er hovedparten af studierne ældre og mindre. Opgørelse fra det svenske fødselsregister viser, at TCA (de fleste eksponeret for clomipramin ) er associeret med en lille øget risiko for septale hjertemisdannelser, og de senest opdaterede data fra registret underbygger en sammenhæng mellem TCA og hjertemisdannelser, men kausaliteten er usikker pga. confounding by indication. Der foreligger sparsomme eller ingen data om de øvrige AD, herunder SNRI , hvorfor de generelt ikke bør anvendes. Datamængden er dog klart størst for venlafaxin , så i de sjældne tilfælde hvor SNRI anses for mest hensigtsmæssigt, kan venlafaxin om nødvendigt anvendes. Datamængden for duloxetin er også ret omfattende uden tegn på uønsket fosterpåvirkning (4838) . Neonatale komplikationer Hos børn af mødre behandlet med både SSRI og TCA ses forstyrrelser i form af bl.a. irritabilitet, gråd, uro, sove- og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress. I de bedste større undersøgelser forekommer neonatal påvirkning hos eksponerede børn i mellem 15 og 20 % af tilfældene. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere, men forekommer også hos ikke-eksponerede nyfødte. I en stor svensk undersøgelse var hyppigheden af respiratorisk distress blandt 558 børn eksponeret for SSRI i tredje trimester på 5,6 % sammenlignet med 2,9 % i hele fødselskohorten. Det er ikke afklaret, om grunden er serotonerg overstimulation eller seponeringssymptomer. Symptomerne kan forekomme timer til dage efter fødslen, men er selvlimiterende, og der er ikke beskrevet dødsfald. I en dansk undersøgelse fandt man en sammenhæng med SSRI og bl.a. lavere Apgar-score og indlæggelser på et neonatalt afsnit (1690) (5099) . Potentielt dødelige komplikationer Ved anvendelsen af SSRI kan der ses potentielt dødelige komplikationer i form af persisterende pulmonal hypertension hos den nyfødte (PPHN). Denne tilstand opstår typisk umiddelbart efter fødslen i form af alvorlige respirationsproblemer og cyanose hos barnet og er i visse opgørelser associeret med en mortalitet på 10 %. En ny meta-analyse af over 7 mill. fødsler viste en pooled odds ratio på 1.5 (95 % CL 1.03-2.01 p < 0.001) for PPHN ved eksposition for SSRI (4528) . Dette svarer til NNH (number needed to harm) på omkring 1.600 eksponerede. Hvilket er i overensstemmelse med en anden nyere metaanalyse af 11 studier inkluderende 156.978 mødre med pooled odds ration 1.82 (95 % confidence interval, 1.31-2.54). Den absolutte risiko er således lav og bør ikke alene begrunde et fravalg af behandling. Hjerneudviklingen Hjerneudviklingen er sparsomt undersøgt for menneskefostre eksponeret for SSRI og TCA , men der er ikke fundet sammenhæng mellem eksponering og føtal hjerneudvikling målt på en række emotionelle og motoriske parametre. I et amerikansk og i et dansk studie (1691) har man dog fundet associationer til let forsinket motorisk udvikling. Studierne er vanskelige at tolke på grund af mange fejlkilder, bl.a. manglende styrke samt confounding by indication. Der har i nogle studier været rejst mistanke om øget forekomst af autismespektrumforstyrrelser hos børn, som blev eksponeret for antidepressiva under graviditeten. Der er imidlertid metodologiske problemer i disse studier, idet en metaanalyse tyder på, at confounding by indication kan forklare fundene (3502) og resultaterne er da heller ikke genfundet i skandinaviske registerundersøgelser (2786) . Konklusion Det er principielt umuligt at frikende et præparat for risici ved anvendelse under graviditeten. Inkonsistente resultater og vekslende kvalitet af undersøgelserne gør ydermere rådgivningen vanskelig. Overordnet er der dog, især for sertralin, citalopram og escitalopram, mange og relativt betryggende safety-data for anvendelse under graviditet. Sammenfattende synes risikoen for uønsket påvirkning af graviditeten og fostret lav og bør ikke i sig selv forhindre en klinisk velindiceret medikamentel behandling. Hele området er gennemgået i en publikation af Dansk Psykiatrisk selskab, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, Dansk pædiatrisk selskab og Dansk selskab for klinisk farmakologi (2536) . For SSRI skal man være opmærksom på den mulige risiko for hjertemisdannelser og neonatale komplikationer, herunder specielt PPHN, som kan være dødelig. Generelt er risikoen lav, men specielt paroxetin har i nogle studier givet signal for hjertemisdannelser. Nyere studier synes dog ikke at kunne bekræfte dette. Der mangler sikker evidens for eventuelle forskelle mellem de øvrige SSRI, men valget af lægemiddel inden for gruppen af SSRI bør være begrænset til: Sertralin Citalopram Escitalopram . De få undersøgelser, der findes med TCA , tyder ikke på, at TCA har en gunstigere profil end SSRI mht. misdannelser og neonatale komplikationer. Valget af lægemiddel inden for denne gruppe begrænses til: Amitriptylin Nortriptylin Clomipramin . Effekten på barnets senere udvikling er utilstrækkeligt undersøgt for både SSRI og TCA, men de tilgængelige data tyder i værste fald kun på en meget begrænset effekt. Da ingen AD er uden potentielle problemer, må man drøfte med den gravide og gerne barnefaderen, hvilke fordele og risici der er. Det optimale er, at man allerede under planlægningen af graviditet får gennemgået den psyko-farmakologiske behandling samt fordele, ulemper og risici ved at blive gravid og gennemføre graviditeten i medicinsk behandling. Ligesom muligheden for at trappe ud af medicin, med de ricisi dette måtte indebære, også skal drøftes. Det er vigtigt også at tage hensyn til eventuelle kliniske erfaringer med tidligere AD for den enkelte kvinde. Grundig information til kvinden om risici ved AD-behandling hhv. ikke-behandling er særdeles vigtig, ligesom mulighederne for evidensbaseret psykoterapeutisk behandling skal overvejes. Desuden erindres om Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. watch-full waiting ved førstegangsdepressioner af let grad. Det vil sige, at sådanne til...)
Kroniske smertetilstande (...til at mestre deres smerter. Behandlingen af simple kroniske smertetilstande og mildere grader af komplekse kroniske smertetilstande kan varetages i primærsektoren, men ved sværere funktionsnedsættelse og/eller sværere psykologiske eller sociale problemstillinger bør behandlingen foregå i tværfaglige behandlingsmiljøer, hvor man integrerer bio-psyko-sociale behandlingstiltag tilrettet den enkelte patients samlede situation. Det anslås at ca. 3-5 % af den danske befolkning har en sværere kronisk kompleks smertetilstand. Disse patienter er vanskelige at behandle og er meget ressourcekrævende både sundheds- og socioøkonomisk set (mange indlæggelser, stort medicinforbrug, tab af arbejde m.v.). Sådanne patienter skal gerne så tidligt som muligt henvises til integreret tværfaglig intervention på et smertecenter (6052) (7083) (7084) . Generel behandlingsstrategi ved kroniske smerter Ved kroniske smerter er non-farmakologiske behandlinger førstevalg. Ved simple kroniske smerter vil træning, afspænding og en god balance mellem aktivitet og hvile ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordineres fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med nociplastiske smerter. Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes tilvisse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med nociplastiske smerter. Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Den non-farmakologiske behandling har til formål at støtte patienten i at mestre sin tilstand og i at engagere sig aktivt i livet (https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(25)00404-0/abstract). De grundlæggende principper er at: anerkende smerterne undersøge patientens tanker og overbevisninger om smerterne tilbyde en nuanceret forklaring på smerterne, hvor der lægges mere vægt på nervesystemets rolle og mindre vægt på vævsbeskadigelse undersøge om patientens frygt for smerterne kan dæmpes via større viden introducere ideen om at kroniske smerter skal håndteres og ikke fixes støtte patienten i en fleksibel balance mellem aktivitet og hvile og i at engagere sig i værdifulde aktiviteter trods smerter henvise til materiale som kan inspirere patienten til øget mestring, fx internet-baserede artikler eller podcasts tilbyde vedvarende støtte og give håbefulde udsagn om forventet positivt udbytte af egen mestring. Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertecenter, som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på at bryde smerte vedligeholdende bevægemønstre Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. Således bør det også overvejes, om basisdækning med paracetamol giver en klinisk relevant smertestillende effekt hos patienter, der er i fast behandling med opioider dagligt. Dette af hensyn til tabletbelastning. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske og nociplastiske smertetilstande er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (7080) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention og ortostatisk hypotension. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med QT-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (7085) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan der foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (7086) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring at paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Af samme grund egner paracetamol sig i udgangspunktet ikke til fast dosisdispensering. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienter udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også Trigeminusneuralgi . Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort i en forsøgsordning for visse typer af smerter (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra d. 1. januar 2026 gjort permanent. Se endvidere Medicinsk cannabis . Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det er uklart, hvor medicinsk cannabis skal placeres i en behandlingsalgoritme for kroniske smerter. Det kan være relevant at behandle neuropatiske smerter med medicinsk cannabis, idet medicinsk cannabis kan have en svag analgetisk virkning ved både perifere og centrale neuropatiske smerter. Ved generaliserede smerter i bevægeapparatet, smerter ved slidgigt, smerter ved inflammatoriske ledsygdomme og smerter ved osteoporose vurderes det ikke relevant at behandle med medicinsk cannabis på grund af manglende evidens herfor (3224) . Kontraindikationer: Medicinsk cannabis skal ikke anvendes af patienter med kendt allergi over for indholdsstofferne. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med svært nedsat lever- eller nyrefunktion. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med skizofreni, eller med skizofreni i familieanamnesen, eller til patienter med andre alvorlige psykotiske tilstande, depression eller tidligere selvmordsforsøg i anamnesen. Særlig forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre, idet bivirkninger som takykardi, svimmelhed og blodtryksfald øger risikoen for faldulykker For information om bivirkninger og øvrige forsigtighedsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens vejledning (3224) . Ved behandling med medicinsk cannabis er der skærpet indberetningspligt af bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen har ikke opfanget signaler, der har givet anledning til...)
Hepatitis B (...til mere end 20 % i visse dele af Afrika og Sydøstasien (7033) . Smitte med hepatitis B-virus (HBV) sker gennem blod, ved ubeskyttet seksuel kontakt samt under graviditeten fra smittet moder til barn. I højendemiske områder (> 8 % af befolkningen HBsAg-positive) sker smittespredning primært i barnealderen enten vertikalt fra mor-til-barn eller horisontalt mellem småbørn. I lavendemiske områder, som Danmark, sker smitte med HBV overvejende ved seksuel kontakt eller blodkontakt. Inkubationstiden er 1-6 måneder, og de fleste har et subklinisk forløb. Det er kun omkring 40 % af voksne, der udvikler klinisk hepatitis og kun få procent af børn. Cirka 3-5 % af voksne vil udvikle en kronisk hepatitis, mens det er tilfældet for > 90 % af børn smittet ved fødslen. Udover at være smittefarlige risikerer patienter med kronisk hepatitis B på sigt at udvikle levercirrose eller hepatocellulært karcinom (HCC). Personer, der bliver smittet som voksne, har dog kun en lille risiko for at udvikle disse komplikationer. Vacciner mod hepatitis B indeholder rekombinant overfladeantigen, hepatitis B surface antigen (rHBsAg) og giver beskyttende niveau af antistoffer (anti-HBs). Hepatitis B-vaccination kan gives fra fødslen, og børnevacciner (0-15 år) indeholder den halve antigenmængde af voksenvacciner. Vaccinen gives i.m. i deltoideus. Vaccinen bør ikke gives i glutealregionen, da dette medfører dårligere vaccinationseffekt. Fuldt vaccinationsprogram omfatter 3 doser til tiden 0, 1 og 6-12 måneder. Efter de første to doser er den vaccinerede beskyttet i et år. Vaccination giver beskyttende antistoffer hos mere end 90 % af de vaccinerede efter en vaccinationsserie på tre doser. Engerix-B® i voksendosis (20 mikrogram/ml) kan anvendes til børn i alderen 1-15 år ved et 2-dosis vaccinationsprogram med immunisering ved 0 og 6 måneder. Beskyttelse mod hepatitis B-infektion opnås imidlertid først med sikkerhed efter den anden dosis. Der er betydelige holdepunkter for, at vaccination giver meget langvarig, måske livslang beskyttelse mod sygdom hos raske personer, der serokonverterer (anti-HBs ≥ 10 U/l). Rutinemæssig serologisk kontrol af anti-HBs-titer efter vaccination anbefales ikke, dog efter vaccination af børn af HBV-inficerede kvinder, personer med nedsat immunforsvar, dialysepatienter, patienter med HIV, personer med intravenøst stofmisbrug eller Downs Syndrom. Ved vaccination efter eksposition gives fire doser, måned 0, 1, 2 og 12. Vaccination bør startes snarest efter eksposition og senest efter 48 timer. En enkelt vaccine (Fendrix®) indeholder udover rHBsAg et nyere adjuvans (ASO4C) og er registreret til vaccination af voksne > 15 år med nyreinsufficiens, men kan forsøges til personer, der ikke er serokonverteret efter vaccination med anden hepatitis B-vaccine. I Danmark anbefales vaccination af: Børn af HBsAg positive mødre Husstandsmedlemmer til personer med kronisk hepatitis B Seksualpartnere til patienter med akut eller kronisk hepatitis B Mænd, der har sex med mænd Intravenøse stofmisbrugere Børn i daginstitutioner, hvor der går et barn med kronisk hepatitis B Personer med Downs Syndrom, også hjemmeboende Alle beboere i institutioner for udviklingshæmmede, der bor under husstandslignende forhold sammen med personer med kronisk hepatitis B Patienter, der er eller skal i kronisk hæmodialysebehandling eller skal organtransplanteres Patienter med hæmofili Patienter med HIV eller kronisk hepatitis C Udlandsrejsende Visse personalegrupper. Der er tilbud om gratis vaccination mod hepatitis B til nogle af disse grupper. Der er aktuelt generelt klausuleret tilskud til hepatitis B-vaccination af personer med Downs Syndrom og personer udsat for relevant stikuheld. For rejsende anbefales vaccination af både børn og voksne, der skal opholde sig i længere tid i områder med intermediær eller høj endemisk forekomst af kronisk hepatitis B, og som vil få tæt fysisk kontakt med lokalbefolkningen, herunder børn af indvandrere, der skal på familiebesøg i hjemlandet. Vaccination af korttidsrejsende med risikoadfærd bør også overvejes. WHO har siden 1992 anbefalet, at vaccination mod hepatitis B indgår i børnevaccinationsprogrammet, men Danmark er et af de få lande, der ikke har efterlevet dette. I perioden 2014-2017 har der været perioder, hvor man midlertidigt har anvendt en hexavalent vaccine (Infanrix eller Hexyon®) i børnevaccinationsprogrammet. Det betyder, at der er nogle årgange af danske børn, der er vaccineret mod hepatitis B. Der findes en kombinationsvaccine mod både hepatitis A og - B (Twinrix®). Vaccinationsskemaet er som for den rene hepatitis B-vaccine (Engerix B®). Til børn 1-15 år anvendes en børnevaccine. Efter fuldt vaccinationsprogram, 3 doser, regnes man for livsvarigt beskyttet mod både hepatitis A og -B. Der er desuden registret en anden vaccine (Ambirix®) til...)
Dyslipidæmi (...Tilstedeværelse af tidlig kardiovaskulær sygdom ( 5,0 % (alder 40-59 år), > 7,5 % (alder 60-69 år), > 10,0 % (ved alder 70-75 år) og individuel vurdering ved alder over 75 år. Risikoen estimeres ud fra SCORE2/SCORE2-OP skemaer til lavrisiko land (se Dansk Cardiologisk Selskab: Forebyggelse af hjertesygdom ). Ældre vurderes ud fra en højere tærskel for intervention, specielt hvis alderen er den væsentligste risikofaktor. Alder som selvstændig risikofaktor afhænger af (fraværet af) andre risikofaktorer. Hos ældre er medicinsk behandling kun undtagelsesvis indiceret ved SCORE2/SCORE2-OP risiko 1,2 mmol/l for kvinder HDL-kolesterol > 1,0 mmol/l for mænd Triglycerider 5,0 mmol/l, er der indikation for kostvejledning og evt. alkoholreduktion (se diætbehandling) Hvis triglycerid er meget højt (> 8 mmol/l), eller patienten har haft pancreatitis eller hudmanifestationer (eruptive xantomer), kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi ). Diabetes Hos diabetespatienter og følgende risikofaktorer: mikroalbuminuri (urin-albumin-kreatinin ratio > 30 mg/g) eller moderat nedsat nyrefunktion (eGFR 30-60mL/min/1,73 m 2 ) eller ≥ 2 af følgende andre risikofaktorer: hypertension, familiær disposition til aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom eller aktiv rygning er målet for LDL- kolesterol 10 % anbefales lipidsænkende behandling ved alder 8 mmol/l), der ofte er betinget af monogen arvelig hyperlipidæmi, hvor den hyppigste er familiær hyperkolesterolæmi (se primær hyperlipidæmi) Den alvorligste arvelige lipid-omsætnings-defekt er familiær hyperkolesterolæmi, hvor der er meget markant forhøjelse af LDL-kolesterol og ubehandlet meget høj risiko for udvikling af kardiovaskulær sygdom (se primær hyperlipidæmi). Familiær kombineret dyslipidæmi er den hyppigste arvelige lipid-omsætnings-defekt. Tilstanden karakteriseres ved moderat forhøjelse af LDL-kolesterol og triglycerid samt ofte samtidigt lavt HDL-kolesterol. Langt de fleste tilfælde af let til moderat hyperlipidæmi kan diagnosticeres og behandles i almen praksis, mens patienter med svær hyperlipidæmi bør udredes for arvelig betinget dyslipidæmi, herunder familiær hyperkolesterolæmi i en lipidklinik (se Dansk Cardiologisk Selskab: Holdningspapir, Familiær hyperkolesterolæmi ). Sekundær forebyggelse Sekundær forebyggelse bør tilbydes patienter, der har dokumenteret kardiovaskulær sygdom og en forventet levetid på mere end nogle få år. Behandlingsmål er LDL-kolesterol 8 mmol/l), eller patienten har haft pancreatitis eller hudmanifestationer (eruptive xantomer), kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi Hos godt halvdelen af yngre og midaldrende (mænd 0,5 mmol/l) foretages en ekstra måling til fastlæggelse af niveauet. Det anbefales, at P-lipoprotein(a), som er associeret med øget risiko for udvikling af aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom, måles hos alle, specielt patienter med tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom ( 400 nmol/l) kan måling af lipoprotein (a) blandt voksne førsteledsslægtninge overvejes især ved tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom i familien. Primær hyperlipidæmi Primær hyperlipidæmi kan klassificeres i følgende undergrupper: Familiær hyperkolesterolæmi . Ren LDL-kolesterol forhøjelse. Hos heterozygote (prævalens 0,3-0,5 %) er total-kolesterol ofte > 8 mmol/l. Sygdommen er meget aterogen, ca. 50 % af ubehandlede heterozygote mænd får et myokardieinfarkt før 50-års-alderen, og hos ubehandlede heterozygote kvinder ses dette hos ca. 30 % før 60-års-alderen Familiær kombineret hyperlipidæmi. Forhøjet VLDL-kolesterol og evt. LDL-kolesterol. Total-kolesterol er oftest 6-8 mmol/l, og/eller triglycerid 2,5-5,0 mmol/l. Prævalens 0,3 %. Sygdommen er aterogen Familiær dysbetalipoproteinæmi. Kendetegnes ved optræden af βVLDL-kolesterol i plasma. Prævalens 0,01-0,02 %. Sygdommen er aterogen Familiære hypertriglyceridæmier. Triglycerid er typisk over 5 mmol/l - undertiden ses værdier på op til 50 mmol/l. Prævalens ca. 1 %. Sygdommen er undertiden aterogen, og kan forårsage pancreatitis Metabolisk syndrom. Metabolisk syndrom er karakteriseret ved trunkal fedme, hyperglykæmi, hypertension, insulinresistens med hyperinsulinæmi, hyperurikæmi, hypertriglyceridæmi og lavt HDL-kolesterol. Antagelig er abdominal adipositas og insulinresistens patogenetisk centrale faktorer, mens hypertriglyceridæmi i kombination med hypertension bidrager som aterogene komponenter. Normal legemsvægt uden abdominal adipositas forhindrer manifestation af den stærke genetiske disposition til syndromet. Sekundær hyperlipidæmi Sygdomme, der er kompliceret med sekundær hyperlipidæmi, er diabetes , hypotyroidisme, obstruktiv leversygdom og nefrotisk syndrom. Alkohol er en hyppig årsag til hypertriglyceridæmi. Behandling med visse lægemidler ( thiazider , β-blokkere , østrogener , steroider , isotretinoin , ciclosporin , antiretrovirale, psykofarmaka og konktraceptiva) kan fremkalde hyperlipidæmi. Tilstanden skal naturligvis udelukkes ud fra relevante kliniske oplysninger og biokemiske undersøgelser, inden der opstartes lipidmodificerende behandling. Børn Hos nyfødte er gennemsnits LDL-kolesterol ca. 1 mmol/l, senere stigende til ca. 2,5 mmol/l. Først fra pubertetsstadiet stiger det imod voksenværdi. Børn får oftest målt lipidprofil som led i udredning for familiær hyperkolesterolæmi. Et barn fra en familie med familiær hyperkolesterolæmi har høj sandsynlighed for at have familiær hyperkolesterolæmi ved LDL-kolesterol ≥ 3,5 mmol/l. Ved familiær hyperkolesterolæmi kan endotheldysfunktion og øget carotis intima-media-tykkelse allerede erkendes fra 7-10-års-alderen. Ved familiær kombineret hyperlipidæmi er det væsentligt at være opmærksom på, at tilstanden ofte først penetrerer efter puberteten, hvorfor kontrol-lipidprofil skal foretages til voksenalder. En sjælden - men i barndommen vigtig - hyperlipidæmi er familiær hyperchylomikronæmi, som kan forårsage pancreatitis. Behandling med en fedtfattig diæt (se nedenfor) skal gennemføres konsekvent. Børn med familiær hyperkolesterolæmi bør vurderes i specialistregi med henblik på udredning og evt. iværksættelse af medicinsk behandling typisk fra 8- til...)
Pompes sygdom (...til type vurderet på forbedret overlevelse og motorik samt reduktion i anvendelsen af respirationsunderstøttende behandling. Visse patienter med svær sygdom (inkl. CRIM negativ sygdom) har brug for immunmodulerende behandling og ERT i øget dosis fra behandlingsstart. Der er ligeledes overbevisende effekt på senere debuterende typer hos nogle patienter, særligt i forhold til mobilitet. For alle typer er effekten individuelt varierende. Tidlig iværksættelse af behandlingen er essentiel for opnåelsen af det bedste resultat, men andre faktorer, herunder det immunologiske respons, ernærings- og træningsmæssige forhold spiller også ind. Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til Pompes sygdom. Revurdering af behandling En revurdering af behandlingsindikation er særligt vigtig efter start af behandling i et fremskredent stadium af sygdommen, herunder særligt i forhold til...)
Endokrin terapi (...til maligne tumorer, der udtrykker hormonreceptorer. Behandling med lægemidler, der enten påvirker hormonreceptorerne eller kroppens egen dannelse af hormoner, kan medføre hæmning af tumorvækst. Denne behandling kaldes endokrin terapi. Hormonafhængige receptorer udtrykkes ved kræftsygdomme som prostatacancer, brystkræft, skjoldbruskkirtelkræft, livmoderkræft og visse former for neuroendokrine tumorer (gastro-entero-pankreatiske tumorer med carcinoidt syndrom). Typisk har den endokrine behandling til hensigt at hæmme dannelsen af steroidhormoner eller forhindre kroppens egne hormoner i at binde sig til...)
Epilepsi (...til mere end 60 % (fx et paroxystisk EEG eller stort cerebralt infarkt med involvering af cortex), eller 3) der kan stilles en syndromdiagnose på baggrund af et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald og karakteristisk sygehistorie eller EEG forandringer forenelig med en syndromdiagnose. Provokerede anfald, der er fremkaldt af fx CNS-infektioner, infarkt, blødning eller akutte hovedtraumer, er ikke tilstrækkeligt til at stille diagnosen epilepsi. Ved epilepsi lægges vægt på, at der er tale om uprovokerede epileptiske anfald, dvs. at der minimum skal gå 7 dage efter en skade på hjernen, før man kan tale om uprovokerede anfald. Der er mere end 40.000 patienter med behandlingskrævende epilepsi i Danmark. På området findes bl.a.: National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Epileptiske anfald Det første trin i diagnosticering af et epileptisk anfald er en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. For at en episode skal kunne klassificeres som epileptisk, skal der foreligge symptomer og tegn forenelige med kendte epileptiske anfald. Kategorisering af anfald sker på baggrund af anfaldets start og øvrige symptomer i forbindelse med anfaldet. Anfaldene inddeles i fokale anfald, generaliserede anfald eller anfald, hvor det er uvist, om det drejer sig om fokale eller generaliserede anfald. Fokale anfald er definerede som anfald, der begynder i neuronale netværk i den ene cerebrale hemisfære. For fokale anfald er det vigtigt at beskrive patientens bevidsthed under anfaldet. Under fokale anfald kan bevidstheden være intakt, eller bevidstheden kan være påvirket. Dernæst klassificeres de fokale anfald ud fra anfaldets symptomer og inddeles i anfald med motorisk eller ikke-motorisk start. Om muligt bør anfaldet specificeres yderligere (Tabel 1): Tabel 1. Fokale anfald (anfald med start i den ene cerebrale hemisfære) Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Bevaret eller påvirket bevidsthed Motorisk start: Automatismer, toniske, kloniske og myoklone. Sjældnere atoniske og hyperkinetiske Fokale epilepsi. Akutte neurologiske sygdomme med kortikal påvirkning Ikke-motorisk start: Adfærdsstop eller kognitive, emotionelle, sensoriske og autonome symptomer Fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald med involvering af begge hemisfærer. Når et anfald har udviklet sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald, vil der være påvirket bevidsthed. Generaliserede anfald er defineret som anfald, der starter i netværk med udbredning i begge cerebrale hemisfærer. Generaliserede anfald opdeles i anfald med motoriske eller ikke-motoriske symptomer. Generaliserede anfald er altid ledsaget af påvirket bevidsthed. Typiske absencer er generaliserede anfald med ikke-motorisk start, der begynder med pludseligt ophør af aktivitet og bevidsthed. De er som regel ikke ledsaget af automatismer, men kan undertiden være svære at skelne fra fokale anfald med adfærdsstop og påvirket bevidsthed (Tabel 2): Tabel 2. Generaliserede anfald = Anfald med start i begge cerebrale hemisfærer Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Motoriske: Tonisk-kloniske anfald Sekunder varende stivnen (tonisk anfald) fulgt af rytmiske trækninger (klonier) Generaliserede tonisk-kloniske anfald ved opvågning Toniske anfald Vedvarende stivnen typisk 5 min. (konvulsivt status epilepticus) Generaliset tonisk-klonisk status epilepticus eller fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk (konvulsivt) status epilepticus. Tonisk anfald, der fortsætter med vedvarende rytmiske trækninger (klonier). Ved udtrætning kan anfaldene gå over i en vedvarende klinisk tilstand af fortsat status epilepticus, men med udelukkende diskrete motoriske fænomener i form af lette klonier. Vedvarende fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning Fokale motoriske eller ikke-motoriske anfald. Vedvarende lokaliserede klonier (epilepsia partialis continua). Ophobede anfald, hvor patienten ikke genvinder bevidstheden imellem anfald Fokale eller generaliserede anfald. Alle typer anfald kan optræde som ophobede anfald (både fokale og generaliserede). Non-konvulsive status epilepticus (fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absencer, hvor der altid er påvirket bevidsthed) > 10 min. På EEG findes iktale forandringer, der bekræfter diagnosen. Fokal status epilepticus eller absence-status. Bevidsthedspåvirket, kan svinge i intensitet. Epileptiske sygdomme Diagnosticering af epilepsi indebærer 3 trin: Anfaldstype, epilepsitype og evt. epileptisk syndrom. Diagnosen epilepsi stilles primært på baggrund af en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. Den korrekte anfaldsklassifikation er afgørende for valget af den rette behandling. Diagnosen støttes af undersøgelser primært i form af EEG og MR-scanning. Diagnosen bør stilles af neurolog eller neuropædiater med viden om epilepsi og differentialdiagnoser hertil. På alle 3 niveauer af processen skal ætiologien vurderes og så vidt muligt afklares, da det kan have såvel behandlingsmæssige konsekvenser som betydning for prognose og rådgivning. De primære årsager til epilepsi er: Strukturel: Læsioner påvist ved CT- eller MR-scanning, som med rimelig sandsynlighed er årsag til patientens anfald. Genetiske: I visse tilfælde kan der identificeres en sygdomsfremkaldende variant i et specifikt gen. Genetisk årsag er ikke det samme som nedarvet, da det kan dreje sig om nyopståede (de novo) varianter. I andre tilfælde kan mulig genetisk ætiologi være fastlagt ved populationsstudier for specifikke epileptiske syndromer, hvor der er påvist høj grad af arvelighed, men hvor flere gener formentlig er involverede. Infektiøs: Er en meget almindelig årsag i udviklingslande, men ses også hyppigt ved fx HIV og tuberkulose. Metabolisk: Med metabolisk årsag menes en veldefineret metabolisk defekt, fx porfyri, uræmi, cerebral folatmangel m.fl. Immunologisk: Optræder ved forstyrrelse i immunsystemet, hvor anfald er et centralt symptom, fx limbiske encefalitter - det kan være relevant at udrede nærmere med undersøgelse af specifikke auto-antistoffer. Ukendt: For en stor del af patienter med epilepsi kan en sandsynlig årsag ikke identificeres. Ved diagnosticering af epilepsi skal man desuden være opmærksom på komorbiditeter. Det kan dreje sig om indlæringsvanskeligheder eller psykologiske, psykiatriske og adfærdsmæssige problemstillinger, som alle kan have betydelig psykosociale konsekvenser. Ved sværere epilepsier kan der ses cerebral parese, bevægeforstyrrelser, søvnforstyrrelser m.m. Epilepsi kan camouflere somatiske og psykiatriske sygdomme og resultere i forsinket diagnostik. Epileptiske sygdomme spænder over et stort spektrum fra forløb, som svinder spontant eller let lader sig behandle, til...)
Invasiv candidiasis (...til fluconazol efter species-bestemmelse og resistensundersøgelse. Efter speciesidentifikation Der anbefales: Fluconazol ved følsomme isolater af eksempelvis C. albicans, C. parapsilosis og C. tropicalis. Et Echinocandin anbefales ved infektioner med C. glabrata, C. krusei og andre mindre almindelige Candida -arter med naturlig azol resistens. Amphotericin B . Amphotericin B (Ambisome®), hvor liposomalt er det foretrukne valg. Højdosis Fluconazol , Voriconazol eller Posaconazol kan i udvalgte tilfælde være en mulighed som oral konsoliderende behandling ved C. glabrata- infektioner. Endocarditis og protese infektioner fordrer som hovedregel kombineret antimykotisk og kirurgisk behandling med fjernelse eller udskiftning af fremmedlegemet/protesen. Her anvendes induktion med Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) evt. i kombination med Flucytosin *, alternativt ved endocarditis, og ved knogle-/led-infektion et Echinocandin . Langvarig efterbehandling med fluconazol er oftest nødvendig. Ved hepatosplenisk eller renal candidiasis eller peritonitis anvendes initialt et echinocandin eller Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) og såfremt der foreligger et følsomt candida isolat, Fluconazol som konsoliderende behandling. Ved CNS-infektion og endophthalmitis er echinocandiners penetration ikke sufficient og første valg er liposomalt Amphotericin B ofte kombineret med Flucytosin *, alternativt Voriconazol eller højdosis Fluconazol . I alvorlige tilfælde af endophthalmitis suppleret med vitrektomi og eventuelt intravitreal amphotericin B. Esophageal candidiasis: Fluconazol er førstevalg. Cystitis: Ved tilfælde uden urinkateter anvendes Fluconazol . Ved urinkateter er primærbehandling skift af kateter, der ofte vil være kurativt uden anden behandling. Ved fluconazol-resistent verificeret vedvarende candida cystitis kan der anvendes instillation af konventionelt (ikke liposomalt) Amphotericin B 50 mg/liter forudsat verificeret vedvarende candida cystitis. *Ikke markedsført, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandlingsvarighed Candidæmi: Minimum 14 dage efter sidste positive bloddyrkning og resolution af symptomer. Ved Candida- endokarditis, -endophtalmitis, -osteomyelitis, -mediastinitis eller ved protese/fremmedlegeme-associeret infektion, hvor protesen eller fremmedlegemet ikke kan fjernes operativt, er den anbefalede behandlingslængde minimum 6 uger og kan i nogle tilfælde være livsvarig pga. Candida biofilmdannelse. Indikation Situation Præparatvalg Candidæmi, Candida peritonitis eller anden invasiv abdominal infektion Initial/empirisk behandling 1.valg: Echinocandin 2.valg: Liposomal amphotericin B Fluconazol-følsomt isolat Fluconazol Candida endocarditis Empirisk. Klap/protese kirurgi oftest påkrævet Liposomalt amphotericin B +/- flucytosin** eller Echinocandin +/- flucytosi CNS-infektion Endophtalmitis Initial behandling I svære tilfælde af endophtalmitis suppleret med vitrektomi og evt. intravitreal amphotericin B Liposomal amphotericin B* +/- flucytosin** Konsoliderende ved følsomt isolat Højdosis fluconazol eller voriconazol * Ambisome® har bedre effekt end de øvrige lipidformuleringer ved CNS-infektioner (5105) (5106) . ** Flucytosin er ikke markedsført, men det kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Empirisk behandling Da overlevelsen ved candidæmi er størst ved tidligt indsat behandling, kan behandling af risikopatienter være relevant før svar på bloddyrkning foreligger. Værdien af empirisk behandling er dog omdiskuteret. I en nylig randomiseret undersøgelse af empirisk echinocandin behandling hos intensive patienter med høj risiko for invasiv candidiasis, uden neutropeni, transplantation eller anden svær immunsuppression, var der ingen forskel i overlevelse efter 28 dage 3656 - Emperical Micafungin Treatmant and Survival Without Invasive Fungal Infection in Adults With ICU-Acquired Sepsis, Candida Colonization, and Multiple Organ Fail-ure: The EMPIRICUS Randomized Clinical Trial . Profylakse/empirisk behandling skal specielt overvejes i følgende situationer: Patientgrupper Patienter med underliggende malign sygdom, akut nekrotiserende pancreatitis, abdominal hul-organs-perforation, anastomoselækage og/eller fækal peritonitis Spædbørn med fødselsvægt < 1 kg og/eller ≤ 27. gestationsuge og med behov for intravenøs terapi og invasive procedurer (3086) . Faktorer Længerevarende bredspektret antibiotisk behandling, centralt venekateter, total parenteral ernæring, enhver form for dialyse, anvendelse af steroid, kemoterapi eller anden immunsuppresiv behandling. Bemærk, at ovenstående risikofaktorer har relativt begrænset værdi som prædiktorer for invasiv candidiasis 3654 - Problematic Dichotomization of Risk for Intensive Care Unit (ICU)-Aquired Invasive Candidiasis: Results Using a Risk-Predictive Model to Categorize 3 Levbels of Risk Fropm a Multicenter Prospective Cohort of Australian ICU Patients , og at empirisk behandling i et nyere studie (3656) af højrisiko non-neutropene patienter ikke har kunne vise overlevelses-gevinst (3654) (3655) . Førstevalg ved profylaktisk behandling af risikopatienter vil almindeligvis være fluconazol. Præparatvalg De tre echinocandiner caspofungin, anidulafungin og micafungin er formentligt terapeutisk ligeværdige ved candidiasis, men har ikke helt enslydende indikationer, idet effekten af de enkelte stoffer er undersøgt i forskellige patient subpopulationer i de foreliggende registreringsstudier. De har desuden visse forskelle mht. interaktioner og bivirkninger. I de prækliniske studier af micafungin blev der observeret risiko for udvikling af levermalignitet blandt rotter, hvorfor de andre echinocandiner anbefales frem for micafungin. Når der vælges mellem anidulafungin og caspofungin, anses de som klinisk ligeværdige til...)
Histamin og histaminreceptorer (...tilsvarende frigørelse. Histaminfrigørelse kan også udløses af medikamenter (fx morfika) eller diagnostika (fx visse røntgenkontrastmidler) eller andre stoffer, som direkte kan aktivere mastceller og basofile leukocytter. Endelig kan en mekanisk eller termisk påvirkning/skade medføre degranulering og dermed histaminfrigørelse fra mastcellerne. Ved urticaria er histamin det dominerende signalstof, ligesom det ved allergisk rhinitis er histamin, der udløser nysen, vandig sekretion og kløe (samt øjensymptomer). Der er imidlertid også andre mediatorer involveret i den tilstoppede næse, og antihistaminer har derfor mindre god effekt på dette symptom. Histaminreceptorer Histamin kan aktivere 4 forskellige histaminreceptorer (H 1 R-H 4 R). Antallet og typen af histaminreceptorer varierer i forskellige vævs- og celletyper. Betydelige funktioner er effekten på kar (dilatation og permeabilitetsøgning via H 1 R), sensoriske nerver (kløe, smerter, nysen, sekretion og forbigående erytem via H 1 R og H 2 R), parietalceller i tarm (øget syresekretion via H 2 R), glat muskulatur i bronkier og tarm (kontraktion via H 1 R) samt hjertet (H 1 R og H 2 R). H 4 R receptorer, som udover at findes i stort antal i hudens immunceller og epitelvæv, har betydning for tiltrækning af inflammatoriske celler samt for produktion og modning af celler i knoglemarv samt endokrine funktioner. Både H 1 R og H 3 R findes i hjernen og har her betydning for kognition, hukommelse og søvn. I relation til aktuelle problemstilling er H 1 R at være den mest betydningsfulde histaminreceptor, idet akutte allergiske symptomer, som kløe, akut rhinoconjunctivitis, bronkospasme, krampe, diarré samt rødme og kvadeldannelse i huden, kan fremkaldes ved aktivering af H 1 R lokaliseret på nerver, kar, samt glatte muskelceller i bronkier og tarm. De andre histaminreceptorer spiller også en rolle ved allergiske til...)
Hyperprolaktinæmi (...til hyperprolaktinæmi falder i 5 hovedgrupper inddelt efter mekanismer: Laktotrop resistens over for dopamin Laktotrope celler har receptorer for dopamin, og det menes, at nedsat receptor sensitivitet for dopamin kan forårsage hyperprolaktinæmi. Visse dopamin-receptorblokerende stoffer blokerer effekten af endogent dopamin og resulterer dermed i hyperprolaktinæmi. Disse stoffer omfatter blandt andre phenothiaziner (bl.a. chlorpromazin), butyrophenoner (haloperidol), og benzamider (metoclopramid, sulpirid og domperidon). Stimulation af laktotrope celler Primær hypothyreose resulterer i hyperprolaktinæmi på grund af øget sekretion af thyrotropin-frigørende hormon (TRH), der også kan virke som et prolaktinfrigørende hormon. Østrogener stimulerer laktrotrope celler direkte til produktion af prolaktin og øger desuden celleantallet. Prolaktin-secernerende tumorer er de hyppigste hormon-secernerende hypofysetumorer. Det er også den hypofysetumor, som bedst, billigst og mest effektivt kan behandles medicinsk. Hypothalamisk dopaminmangel Sygdomme i hypothalamus, såsom tumorer, arteriovenøse malformationer og inflammatoriske processer som fx sarkoidose, kan resultere i nedsat syntese eller frigørelse af dopamin. Desuden kan visse lægemidler (fx α-methyldopa og reserpin) tømme de centrale dopaminlagre. Defekte transportmekanismer Overskæring af hypofysestilken resulterer i kompromitteret transport af dopamin fra hypothalamus til de laktotrope celler. Hypofyse- eller stilktumorer med trykeffekt eller abnorm blodforsyning kan interferere med portåresystemet fra hypothalamus til hypofysen. Andre årsager Uræmi resulterer i hyperprolaktinæmi, formentlig på grund af ophobning i blodbanen. I nogle tilfælde findes højmolekylære forstadier til prolaktin i blodet, som inkluderes i målinger af P-prolaktin, og derved resulterer i 'falsk' hyperprolaktinæmi. Prolaktinkoncentrationen forøges under stress. Forhøjet prolaktin i blodet bør verificeres ved minimum 2 målinger. Da prolaktinkoncentrationen forøges under stress og søvn, bør prøven tages mindst 1,5 -3 timer efter opvågning, uden forudgående stress og efter stabil nattesøvn. Symptomer Det brogede symptombillede ved hyperprolaktinæmi skyldes flere faktorer herunder den direkte effekt af øget prolaktin fx ved uræmi og behandling med dopaminantagonister (induktion af galaktoré, hypogonadisme, debut eller forværring af psykotiske symptomer eller ludomani), eller virkninger af strukturelle læsioner (fx en hypofysetumor) såsom hovedpine, synsfeltdefekter og evt. dysfunktion af de øvrige hypofysehormoner. Forekomsten af galaktoré blandt patienter med hyperprolaktinæmi er mellem 30 % og 80 %, og blandt patienter med galaktoré finder man hyperprolaktinæmi hos omkring halvdelen. Kvinder med hyperprolaktinæmi har ofte menstruationsforstyrrelser og infertilitet som første og dominerende symptom, hvorimod mænd, postmenopausale kvinder og kvinder, som indtager p-piller, ofte har debutsymptomer på en ekspanderende intrakraniel proces (fx synsfeltsudfald, kranienervelammelser og/eller symptomer på mangel på hypofysehormoner som fx binyrebarkhormon og stofskiftehormon). Hos mænd kan infertil...)
Epilepsi hos børn (...tilfælde - afhængig af epilepsisyndrom, anfaldstype, anfaldshyppighed og eventuelt undgåelige anfaldsudløsende faktorer - kan man, i samarbejde med patient og pårørende, afvente evt. farmakologisk behandling. Det kan dog påvirke effektivitet af behandlingen og prognose for epilepsien, hvorvidt den farmakologiske behandling påbegyndes umiddelbart, eller man afventer flere anfald. Særligt for fx epilepsitypen infantile spasmer er der dårligere prognose ved sent iværksat behandling. Den afgørende forudsætning for et vellykket behandlingsforløb er en grundig information til barn og forældre om formålet med den medicinske behandling: anfaldsfrihed/-reduktion, færrest mulige bivirkninger og prognose, herunder risiko for påvirkning af barnets kognitive evner, som følge af anfaldene. Det er nødvendigt for barnets og forældrenes forståelse og accept af behandlingsprincippet, at de oplyses om, at afprøvning af flere forskellige præparater i prioriteret rækkefølge kan være nødvendig med stigende doser indtil anfaldsfrihed eller bivirkningsgrænse. Der oplyses om, at det, hvis der på trods af relevant valgt behandling ikke opnås anfaldsfrihed, kan være nødvendigt med revurdering af diagnose og evt. henvisning til specialiseret afdeling. Der anbefales anvendelse af anfaldskalender og doseringsæske. Overvejelse om compliance er vigtig ved anfaldsgennembrud og bestemmelse af serum-værdi af medicin i blodet kan være nyttig. Hvis barnet er anfaldsfrit på behandlingen, kan seponering, afhængig af ætiologi og epilepsisyndrom, forsøges efter 2 års anfaldsfrihed. Overordnet vil omkring 1/3 kunne behandles, så de ikke har anfald og kan udtrappes af medicin, 1/3 vil kunne blive anfaldsfri, men stadig skulle have medicin, og 1/3 vil fortsat have anfald, være medicinsk behandlingsrefraktære. Risikoen for recidiv afhænger af ætiologi og er formentlig størst ved visse genetiske typer af epilepsi, strukturelle/metaboliske typer af epilepsi, ved påvirket psykomotorisk udvikling, anfaldsdebut før 2-års-alderen og efter 12-års-alderen samt fortsatte generaliserede EEG-abnormiteter ved seponeringsforsøg. Nationale kliniske retningslinjer National behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi 2022 Præparatvalg De forskellige typer af epilepsi klassificeres på basis af ætiologi, anfaldsbeskrivelser og elektroklinisk syndrom. Der skelnes mellem fokale og generaliserede anfald. Dette er vigtigt for valg af behandling, se tabel 1. For uddybende vejledning, se Nice guidelines (2055) og National NBV for epilepsi (6361) . Tabel 1: Behandlingsvalg ved forskellige epilepsi-anfaldstyper Kilde: https://epilepsi-nbv.dk . Til generaliserede typer af epilepsi er valproat førstevalg til mange anfaldstyper. Imidlertid frarådes valproat til piger/kvinder i den fødedygtige alder pga. risiko for teratogen effekt og for udvikling af polycystisk ovariesyndrom. Førstevalg kan også være lamotrigin, som har en for mange mere hensigtsmæssig bivirkningsprofil. Lamotrigin kan dog forværre myoklonier. Af hensyn til bivirkningsprofilen kan bl.a. også levetiracetam afprøves før valproat. Ethosuximid virker ikke mod generaliserede tonisk kloniske anfald, men er velegnet til absencer. Ved fokal epilepsi er der flere ligestillede førstevalgsmuligheder, herunder levetirecetam, oxcarbazepin, carbamazepin, valproat og vigabatrin, vigabatrin dog primært ved infantile spasmer. Hos børn 3 minutter) eller tendens til ophobede anfald inden for samme døgn, kan benzodiazepiner anvendes. Disse gives som diazepam rektalt eller som midazolam bukkalt. Derimod bør denne behandlingsform ikke anvendes ved kortere anfald, da epileptiske anfald oftest stopper inden for 2-3 minutter. Bukkal midazolam og rektal diazepam er lige effektive, men bukkal administration anbefales til ældre børn af praktiske og sociale hensyn. Dosering Ved behandling af spædbørn og helt små børn må oftest anvendes oral opløsning eller opløselige tabletter. Hvis muligt hos ældre børn kan der være fordel i at anvende depotformuleringer, der også i nogle tilfælde kun skal doseres 1 gang om dagen. De fleste præparater skal optrappes langsomt over 4-8 uger for at undgå bivirkninger. Plasmakoncentrationsmålinger kan foretages for en række præparater, se tabel 1 i Antiepileptika . Foretages bedst som medicinfastende blodprøve morgen eller tidlig formiddag. Hos børn er der betydelig interindividuel variation i absorption og omsætningshastighed, hvorfor det er hensigtsmæssigt at kontrollere plasmakoncentrationen i begyndelsen af behandlingen samt under behandlingen ved fortsatte anfald for at vurdere, om plasmaniveauet ligger i det terapeutiske plasmaniveau - og herunder vurdere compliance. Et barn kan udmærket være anfaldsfri på en værdi, der ligger under det vejledende terapeutiske niveau. Ligeledes kan et barn være velfungerende, anfaldsfrit og bivirkningsfrit, selvom plasmaniveauet ligger over det øverste terapeutiske niveau. Bivirkninger De fleste antiepileptika kan påvirke børnenes kognitive funktion (sedation) og medføre adfærdsforstyrrelser. Påvirkning af den kognitive funktion ses hyppigst ved brug af topiramat og benzodiazepiner , mens adfærdsforstyrrelser (hyperaktivitet/impulsivitet) kan ses ved levetiracetam og GABAerge stoffer som phenobarbital, benzodiazepiner, gabapentin og vigabatrin . Hvis sådanne bivirkninger opstår, bør der foretages dosisjustering eller præparatskift. Oxcarbazepin kan medføre hyponatriæmi, som kan blive særligt udtalt ved samtidig behandling med desmopressin. Topiramat kan give vægttab, adfærdsforstyrrelser og ordfindingsproblemer. Disse bivirkninger mindskes betydeligt ved lille startdosis (0,2-0,5 mg/kg/døgn) og langsom optrapning (0,5-1,0 mg/kg/døgn) hver 14. dag. Der stiles mod en dosis på 2-9 mg/kg/døgn eller til klinisk effekt og lavest mulige dosis pga. risiko for kognitive bivirkninger. Topiramat kan give risiko for medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret. Topiramat anbefales ikke til piger og kvinder i fertil alder, men bør kun anvendes, hvis andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres. Graviditet skal udelukkes før behandling påbegyndes, der skal anvendes sikker prævention og behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt (6362) . Valproat kan i sjældne tilfælde forårsage alvorlig leverskade. Dette er overvejende set hos børn < 2 år i polyterapi, og som har neurometaboliske stofskiftesygdomme (fx POLG1-mutationer). Det er vigtigt at orientere forældrene om symptomerne på leversvigt (gullig kulør, opkastning og evt. øget anfaldshyppighed). Der anbefales kontrol af trombocytter og leverfunktion i blodprøver før behandling og efter 1, 3 og 6 måneder. Denne bivirkning kan også ses efter lang tids behandling med valproat. Hyppigt forekommende bivirkninger er enuresis og vægtstigning. Der er risiko for hormonforstyrrelser (polycystisk ovariesyndrom) hos kvinden og medfødte misdannelser og neurologiske udviklingsforstyrrelser hos barnet ved brug under graviditet. Derfor frarådes valproat hos piger og kvinder i fertil alder (6363) . Valproatbehandling anbefales kun hvis andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres. Graviditet skal udelukkes, før behandling påbegyndes, der skal anvendes sikker kontraception, og behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt. Ifht. behandling af mænd er der risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af fædre behandlet med valproat i 3 måneder inden befrugtning (6364) . Der bør informeres om behovet for effektiv prævention både hos dem, og hos en kvindelig partner mens de tager valproat og i 3 måneder efter behandlingens ophør. Behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt. Vigabatrin kan medføre synsfeltindskrænkning, og jævnlig synsfeltkontrol er påkrævet. På trods heraf foretrækkes vigabatrin fortsat som førstevalg ved infantile spasmer. Det anbefales, at der udføres øjenlægeundersøgelse hver 6. måned på børn i behandling med vigabatrin. Denne bivirkning er sjælden hos børn, men øges med længere behandlingsvarighed. Beslutningen om anvendelse af præparatet må basere sig på overvejelser om fordele og ulemper ved brug af præparatet efter diskussion med forældrene. Lamotrigins alvorligste bivirkning er medikamentelt udslæt, som i sjældne tilfælde kan udvikle sig til Stevens-Johnsons syndrom. Risikoen herfor mindskes betydeligt ved langsom optrapning med en lav startdosis på 0,15 mg/kg/døgn ved tillægsbehandling til valproat og 0,6 mg/kg/døgn fordelt på 1-2 doser i alle andre situationer. Efter 2 uger fordobles dosis i den videre optrapning til...)
Migræne og anden hovedpine (...tilgængelige evidens for de hyppigste ikke-medicinske behandlingsmetoder mod migræne, henvises til Retningslinjen for ikke-medicinsk behandling fra det Nationale Videnscenter for Hovedpine. Medikamentel behandling af migræne omfatter anfaldsbehandling og forebyggende behandling (6672) . Ikke-medikamentel behandling Behandlingens trin er i det følgende kort skitseret: Information om årsagerne til migræne og mulighederne for behandling samt grundig undersøgelse så patienten føler sig tryg og ikke frygter at fejle noget livstruende, kan hos nogle patienter have en gavnlig effekt. Behandler bør identificere og reducere så vidt muligt disponerende faktorer som fx stress og depression/angst. Ligeledes bør behandleren identificere og så vidt muligt motivere patienten til at minimere udløsende faktorer, fx uregelmæssig levevis (bl.a. dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse) og indtag af provokerende fødeemner som rødvin og visse oste. Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive hjemmeøvelser. Fysisk aktivitet formodes at have en gavnlig forebyggende effekt. Biofeedback terapi (EMG-vejledt afspændingstræning) har dokumenteret effekt ved migræne, men er ressourcekrævende og derfor ikke standardbehandling. Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) er sandsynligvis effektivt, men tilbydes kun i begrænset omfang i Danmark. Kontrollerede undersøgelser af effekten af akupunktur har givet divergerende, men overvejende positive, resultater med en beskeden effektstørrelse. Medikamentel anfaldsbehandling Der er ikke påvist sikker forskel i effekt mellem svage analgetika (paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre) alene eller i kombination med antiemetika og triptaner. Svage analgetika evt. kombineret med antiemetika er derfor førstevalg (6672) . Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med koffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider (ergotamin) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Ibuprofen, naproxen og paracetamol bør tages max. 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Pr. 23. februar 2026 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelttilskud til andre triptaner. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Ved behov kan der ansøges om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg * Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab, galcanezumab og atogepant som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til...)
Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...tilgrundliggende årsag skyldes autoimmune processer og heraf følgende inflammation, som er vævsødelæggende. Udredning og primær behandling er en specialistopgave. Mulighederne for tidlig diagnostik inden vævsødelæggelse og hurtig og aggressiv behandling kombineret med implementering af nye potente behandlingsmodaliteter, har gennem de seneste årtier markant bedret effekten af den antiinflammatoriske behandling og dermed prognosen for disse sygdomme. Der udvikles fortsat nye diagnostiske kriterier med baggrund i international konsensus, samtidigt bedres de diagnostiske muligheder. Ligeledes udvikles der løbende nye potente antiinflammatoriske stoffer med forskellige virkningsmekanismer. Karakteristika og behandling af artritissygdommene omtales i det følgende. Reumatoid artritis (RA) RA er en kronisk autoimmun sygdom karakteriseret ved perifer og symmetrisk artritis. Der findes internationale klassifikationskriterier, der ved seneste revision i 2010 lagde vægt på tidlig diagnostik. Sygdommen, hvis årsager er ukendte, udvikles ved et komplekst samspil mellem disponerende gener, miljøfaktorer som tobak og infektioner, nedsat selvtolerance, kvindekøn etc. Den symmetriske polyartritis tager udgangspunkt i synovium (cartilage-pannus junction) og involverer især små led i flere ledområder, ofte med affektion af hænder, fødder og håndled. Der er typisk morgenstivhed af mere end en times varighed og almensymptomer, primært træthed. Biokemisk kan ses forhøjet CRP, positiv IgM-reumafaktor og antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider (anti-CCP). Med tiden kan der forekomme radiologiske forandringer som erosiv knogledestruktion, hvis ikke patienten behandles hurtigt og aggressivt. Der er øget risiko for udvikling af osteoporose og hjerte-kar-sygdom. Tidligere så man i sygdommens senstadier noduli reumatici samt sjældnere serositis og vasculitis. Disse symptomer er blevet meget sjældne og bør fremover ikke forekomme ved tilstrækkelig behandling. Tidlig diagnostik og behandling er særdeles vigtig for prognosen. Patienter mistænkt for RA bør snarest henvises til speciallæge i reumatologi med henblik på at få fastlagt diagnosen, så de hurtigt kan starte behandling med et sygdomskontrollerende lægemiddel - (disease modifying anti-rheumatic drug) DMARD . Vurdering og behandling af RA er en specialistopgave. Når reumatologisk lidelse mistænkes, skal man være opmærksom på, at de moderne potente behandlingsmidler hæmmer patientens immunforsvar i en grad, der påvirker både bestående latente infektioner (TB, herpes zoster) og nye infektioner (pneumoni, Covid). Patienten bør tidlig i forløbet vurderes mhp. evt. re- og nyvaccinationer. Se også: Tilskud til vacciner tilvisse persongrupper Vaccination af patienter med reumatolgiske lidelser. NBV På området findes flg. behandlingsvejledninger: Medicinrådet: Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab: Leddegigt (NBV) , National Behandlingsvejledning. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742) . Aksial spondylartritis (axSpA) axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også kaldet ankyloserende spondylit eller Morbus Bechterew), og patienter uden røntgenforandringer, såkaldt non-radiografisk axSpA. Der forekommer familiær ophobning og genetisk disposition (association til vævstype HLA-B27) til sygdommene. Tilstanden er hyppigst hos mænd og debuterer oftest inden 45-års-alderen. Aksial spondylartritis omfatter mb. Bechterew, reaktiv artritis, artritis/spondylitis ved inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og mb. Crohn) eller psoriasis. SpA omfatter en gruppe af sygdomme med forskellige kliniske manifestationer og kan inddeles efter deres kliniske præsentation som enten overvejende aksial SpA eller overvejende perifer SpA. Der er således ikke tale om én sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der præsenterer sig forskelligt klinisk, men som har indbyrdes relationer. Dette forsøgt illustreret ved nedenstående figur. Se desuden NBV for området på danskreumatologi.dk . Kilde: Beyond the horizon: Innovations and future directions in axial-spondyloarthritis Debut mistænkes ved inflammatoriske ryg- og /eller ballesmerter af > 3 måneders varighed hos yngre (< 45 år). Karakteristika for SpA er følgende: • Inflammatoriske smerter i glutealregion og/eller ryg • Artritis* • Entesitis (hæl - fascia plantaris og achillesene) • Anterior uveitis* • Daktylitis • Positiv HLA-B27 • Psoriasis* • Crohn´s sygdom/colitis ulcerosa* • Godt respons på NSAID • Familiær disposition • Forhøjet CRP Tilstandende markeret med * øger særligt sandsynligheden for axSpA. AxSpA kan behandles med træning, NSAID , TNF-hæmmere , JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere . Internationalt anvendes forskellige klassifikationskriterier for sygdommen. De seneste er Assessment of SpondyloArthritis Society (ASAS) klassifikationskriterier for aksial og perifer SpA fra 2009, hvor formålet har været at kunne imødekomme tidlig diagnostik. MR-scanning af sacroiliacaleddene har fået en central placering. På området findes flg. behandlingsvejledninger: Dansk Reumatologisk Selskab: Aksial Spondylartritis , National Behandlingsvejledning. ASAS-EULAR: ASAS-EULAR recommendations for axial spondyloarthritis (3477) . Psoriasis artritis (PsA) Psoriasis artritis (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der rammer patienter med psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Sygdommen er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50 % ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med DMARD , TNF-hæmmere , IL-12/IL-23-hæmmer , IL-17A hæmmere eller JAK-hæmmere er således vigtig. Vurdering af PsA er en specialistopgave. På området findes flg. vejledninger: Medicinrådet: Psoriasisartrit (PsA). Behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab : Psoriasis arthritis , National Behandlingsvejledning. Reaktiv artritis (ReA) Reaktiv artritis (ReA) eller postinfektiøs artritis er en inflammatorisk artritis, der udvikles i forbindelse med en infektion eller i ugerne efter. Den er ofte selvlimiterende, men kan recidivere og blive kronisk. Ofte er der tale om gastro-intestinal eller urogenital infektion. Bærere af vævstypen HLA-B27 har størst risiko for at udvikle sygdommen. ReA kan klinisk præsentere sig som enten perifer SpA, aksial SpA eller som en kombination. Der er ofte entesopati og dactylitis. Forekomst af iridocyclitis ses, ligesom dermatologiske manifastationer, som keratoderma blenorrhagica og erythema nodosum-forandringer er hyppige. Behandlingen er som ved andre kroniske inflammatoriske gigtsygdomme i form af intraartikulær steroid , NSAID , DMARD og i svære tilfælde og særlig ved aksial involvering biologisk behandling. Enteropatisk artritis (SpA) Forekomst af SpA ved de inflammatoriske tarmsygdomme er hyppig, men mange har asymptomatisk sacroiliitis. Den aksiale artritis er ikke koblet til aktivitet i tarmlidelsen, mens den perifere artritis følger tarmsygdommen og ofte rammer store led i underekstremiteterne. Der henvises til...)
Kolera (...tilhørende serogruppe O1 eller O139. Smitte sker ved indtagelse af forurenet vand eller fødemidler og kolera forekommer især i lavindkomstlande i Asien, Afrika og Latinamerika. Der importeres 0-2 tilfælde af kolera til Danmark om året. I 2019 blev der anmeldt et enkelt tilfælde af kolera. Der findes to forskellige orale vacciner, der er registreret til beskyttelse mod kolera (Februar 2025 - Dukoral og Vaxchora). Dukoral indeholder ca. 1 x 10 11 inaktiverede vibrioner ( Vibrio cholerae 01 Inaba og Ogawa, klassisk og El Tor-stamme) og 1 mg rekombinant koleratoksin B-subenhed. Vaccinen giver efter to doser taget med 1-6 ugers interval 80 % beskyttelse mod kolera i op til 2 år af voksne og børn > 2 år. Børn 2-6 år skal have tre doser med mindst en uges interval. Boostervaccination efter 2 år anbefales til voksne og børn > 6 år og efter 6 mdr. til børn 2-6 år. Hvis der er gået længere tid (> 2 år for voksne og > 6 mdr. for børn 2-6 år), bør det primære forløb med to doser gentages. Vaxchora er en levende, svækket vaccine indeholdende 4 × 10 8 til 2 × 10 9 levende V. cholerae-stamme CVD 103-HgR. CVD 103-HgR er genmodificeret så den ikke producerer koleratoksin subunit A. Vaccinen er godkendt til voksne og børn på 2 år og derover. Der gives kun én dosis og ved eksponering for kolera er beskyttelsen 90 % 10 dage efter vaccination og 80 % efter 3 måneder. Orale og parenterale antibiotika må ikke gives 14 dage før og 10 dage efter vaccination. Behov for revaccination er ikke klarlagt. Almindelige turister får sjældent kolera, og vaccination anbefales primært til nødhjælpsarbejdere og sundhedspersonale, der skal arbejde i katastrofeområder eller flygtningelejre samt rejsende til områder med aktuelle udbrud. Det skal understreges, at ingen af vaccinerne giver beskyttelse mod kolera forårsaget af V. cholerae O139. Andre anvendelsesområder: Enterotoxigene E.coli (ETEC) er den hyppigste årsag til rejsediarré. Da der er betydelig homologi mellem koleratoksin og det toksin, som produceres af ETEC, giver Dukoral en vis beskyttelse mod rejsediarré forårsaget af ETEC (2360) . Dosis er den samme, som ved vaccination mod kolera. Beskyttelsen mod rejsediarré er kortvarig, ca. 3 måneder. Statens Serum Institut skriver, at beskyttelsen mod rejsediarré er så lav, at vaccinen ikke anbefales på denne indikation. Internationale eksperter i rejsemedicin er dog enige om, at vaccinen kan anbefales tilvisse...)
Allergi over for antibiotika (...tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved provokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil det er vist, at de tolereres. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx amoxicillin og ampicillin , cloxacillin eller flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men i stedet sidekæderne. En del 1. og 2. generations cefalosporiner har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Det gælder således cefalexin, der ligner ampicillin, men ikke cefuroxim eller nyere cefalosporiner. Cefalosporiner er således ikke kontraindicerede hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytemer og makulopapuløse hududslæt uden væsentlig kløe, og de fleste skyldes formentlig virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke til...)
Malaria (...tilstand. Der skal altid overvejes malaria som mulig årsag til feber hos patienter, der er hjemvendt fra malariaområder. Resistensforhold Der eksisterer en række definitioner på resistens hos malaria-parasitter. Der findes ingen anvendelige laboratorietest til måling af resistens mod malariamidler. Resistens og følsomhed defineres derfor ud fra klinisk og parasitologisk effekt af behandlingen. P. falciparum I store områder af Asien, hele Afrika og i Amazonas er der betydelig resistens over for chloroquin. Chloroquin og chloroquinderivater som fx hydroxychloroquin anses derfor for obsolet som førstevalg til forebyggelse og behandling. I Thailands grænseområder til Cambodia, Laos, Vietnam og Myanmar (tidligere Burma) er der konstateret nedsat følsomhed for artemisininpræparater og i berørte områder arbejdes der konstant på strategier for at nedsætte hastigheden i spredning af resistens. I Afrika er der voksende udbredelse af P. falciparum varianter med potentiale til artemisinresistens, men dette udgør foreløbig ikke et klinisk problem. P. vivax Visse stammer - fra store dele af SØ-Asien og senest rapporteret fra Afghanistan og Irak - udviser nedsat følsomhed af hypnozoitstadiet overfor primaquin, så det må gives i højere totaldosis for at opnå helbredelse. Fra samme område i SØ-Asien samt flere steder i Oceanien og Amazonas er der fundet P. vivax -stammer med nedsat følsomhed for chloroquin og hydroxychloroquin. P. ovale og P. malaria Begge regnes for chloroquinfølsomme, for P.ovale er der modsat P.vivax ikke rapporteret om primaquin-resistens mod hypnozoitstadiet. P. knowlesi Udbredt i SØ-Asien. Smitter ved jungleophold og er primært en malaria, der smitter bestemte abe-arter, få tilfælde diagnosticeret i Danmark. Ukomplicerede tilfælde behandles med chloroquin, komplicerede tilfælde med ACT, og der er ikke rapporteret resistens for knowlesi malaria. Inddeling af malariamidler Malariamidler inddeles efter deres angrebspunkt i malariaparasitternes livscyklus: Midler med virkning på leverstadierne Ved virkning på de primære vævsskizonter i levercellerne opnås kausal profylakse mod P. falciparum . Det eneste i Danmark registrerede middel, der er effektivt over for leverstadierne, er en fast kombination af atovaquon og proguanil. Primaquin (og tafenoquin) er de eneste midler med virkning på lever-schizonten og på de hvilende leverstadier, hypnozoitter, af P. vivax og P. ovale og anvendes til radikal behandling. Da primaquin som et af få midler dræber gametocytten, der er den kønnede form af malariaparasitten og ansvarlig for smitten til myggen, er der håb om, at tillæg med primaquin til behandling i fremtiden vil udgøre et vigtigt bidrag til eradikation af malaria. Primaquin er i USA godkendt til profylakse til rejsende, men kræver forudgående negativ test for G6PD-mangel. Tafenoquin er et fremtidigt alternativ til primaquin, der er i godkendelsesproces hos EMA (godkendt i 2018 af FDA til både profylakse til rejsende og radikal behandling af P. vivax og P. ovale under forudsætning af negativ test for G6PD-mangel. Midler med virkning på blodschizonterne Til disse midler hører: artemisininer (artesunat) hydroxychloroquin mefloquin (ikke markedsført i Danmark) langsommere virkende midler: tetracycliner (3576) atovaquon i kombination med proguanil. Ikke-markedsførte midler kan med udleveringstil...)
Andre stofskiftesygdomme (...til ophobning af og mangel på metabolitter henholdsvis før og efter enzym-blokket. Symptomer kan derfor fremkomme som resultat af ophobede metabolitter og mangel på andre. Har hyppigt en præsymptomatisk periode - dage til år. Er forbundet med svær sygdom med høj mortalitet og morbiditet, såfremt diagnosen ikke stilles tidligt. Konsekvenserne er ofte alvorligt fysisk og mentalt handicap. Er ofte tilgængelige for behandling, hvis sygdommen opdages tidligt i livet. Optimal behandlingseffekt kræver tidlig diagnose. Kan i visse til...)
Meningitis / meningokoksygdom (...tilfælde i Danmark har været faldende de seneste årtier og der er aktuelt under 50 tilfælde om året, med serotype B og -W135 som de hyppigste. Coronarestriktioner under COVID-19 pandemien medførte at der i 2021 kun blev registreret 10 tilfælde af invasiv meningokoksygdom, hvilket er det laveste antal årlige tilfælde nogensinde. I 2024 og 2025 er der anmeldt henholdsvis 26 og 35 tilfælde. Omkring 8 % af jordens befolkning er asymptomatiske bærere af meningokokken i næsen og svælget. Smitte sker ved direkte kontakt eller dråbesmitte og kræver således tæt kontakt med en bærer. Inkubationstiden er kort, 2-10 døgn, og en livstruende infektion med svær sepsis og dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) kan udvikles i løbet af få timer. Selv behandlet er dødeligheden 10-15 %. Vaccinerne mod serotype A, C, W135 og Y er baseret på oprensede polysaccharidkapsler. De tetravalente konjugerede vacciner har erstattet de tidligere rene polysaccharidvacciner. Vaccinerne beskytter både mod invasiv meningokoksygdom og udvikling af bærertilstand for serogruppe A, C, W135 og Y. Til voksne og børn > 1 år gives én dosis (0,5 ml) i.m. ( Nimenrix® er registreret til brug fra 6 ugers alderen og Menveo® fra 2 år). Nimenrix® er registreret til spædbørn fra 6-ugers-alderen til 6 måneder, hvor der gives to doser med minimum to måneders interval. Børn i alderen 6-12 måneder gives én dosis. Der anbefales en boosterdosis ved 12 måneder, men minimum 2 måneder efter primær vaccination. Der er for Menveo® og Nimenrix® påvist persistens af antistoffer i henholdsvis 5 år og 10 år efter vaccination. Varighed af beskyttelsen anses tilsvarende at være 5 år for Menveo® og 10 år for Nimenrix®. Behovet for boosterdosis er ikke fastlagt, men bør overvejes til personer, der fortsat er i risiko for invasiv meningokoksygdom med vaccinetyperne mere end 1 år efter seneste vaccination. Fraset allergi mod indholdsstoffer er der ingen kontraindikationer mod vaccination. Der anbefales vaccination af husstandskontakter og evt. andre med tæt kontakt til patienter med meningokoksygdom, forårsaget af gruppe A, B, C, W135 eller Y (vaccination tilbydes den samme personkreds, som har modtaget antibiotikaprofylakse). Der anbefales rutinemæssigt vaccination af patienter med komplement defekt eller aspleni. Der er krav om vaccination af pilgrimsrejsende til Mekka. Vaccination anbefales af udstationerede i højendemiske områder, langtidsrejsende i det såkaldte meningitisbælte i Afrika, især i perioden december-juni og med forventet nærkontakt med lokalbefolkningen, rejsende til områder med aktuel eller nylig overstået epidemi, studerende, der skal til udlandet (USA, England og Australien) og bo på college. Der er to forskellige vacciner til beskyttelse mod gruppe B meningokoksygdom, Bexsero® og Trumenba®. Bexsero® er en multikomponent proteinvaccine, som indeholder tre meningokokproteiner NHBA (Neisseria heparinbindende antigen), NadA (Neisserial adhesin A) og fHbp (faktor H-bindende protein) samt meningokok gruppe B ydre membran vesikler (Outer Membrane Vesicles). Denne vaccine er godkendt til forebyggelse af infektion med Neisseria meningitidis gruppe B for individer > 2 måneder. Flere europæiske lande, bl.a. England, anvender Bexsero® i deres børnevaccinationsprogrammer. Trumenba® er en bivalent vaccine indeholdende rekombinant fHbp fra to forskellige bakteriestammer. Trumenba® er godkendt til voksne og børn ≥ 10 år. Vaccinen kan gives som et 2- eller 3-dosis program, og data viser, at den giver bred beskyttelse mod de meningokok serogruppe B-stammer, som i øjeblikket cirkulerer i Europa. Baseret på serologiske data er effekten af de to programmer ligeværdige, men 3-dosis regimet giver hurtigere beskyttelse. Derfor anbefales dette til personer i øget risiko for meningokoksygdom, mens 2-dosis regimet anbefales til personer, der ønsker at være beskyttet mod meningokokker gruppe B, men ikke er i øget risiko. Bexsero® eller Trumenba® vil blive tilbudt som postekspositionsprofylaktisk vaccine til personer, som har været nære kontakter til en person med gruppe B meningokoksygdom, men de kan også anvendes i andre situationer, hvor vaccination er fundet indiceret. For både Bexsero® og Trumenba® gælder, at de begge er godkendt på baggrund af serologiske studier. Behovet for boosterdosis er ikke afklaret, og de beskytter formentlig ikke mod alle stammer af gruppe B meningokokker. Studier har vist, at Trumenba® kan boostes efter 4 år, men antistofniveauet efter primærvaccination falder hurtigt, og der kan være behov for revaccination tidligere. Vaccination anbefales i Danmark til nære kontakter til person med gruppe B meningokoksygdom og tilvisse...)
Leishmaniasis (...til behandling af de fleste tilfælde af kutan leishmaniasis (CL), hvor patienten er smittet i Mellemøsten eller Asien. For patienter smittet i Syd- og Mellemamerika bør miltefosine ikke anvendes som førstevalgs præparat. Der er varierende effekt af miltefosine alt efter, hvilken Leishmania subspecies patienten er smittet med i Syd- og Mellemamerika, og behandling bør baseres på subspecies-diagnostik, dvs. at der altid bør foreligge et PCR-svar på subspecies før opstart af behandling. Behandling af leishmaniasis er en specialistopgave, og patienten bør henvises til infektionsmedicinsk afdeling. Miltefosine (Impavido) er ikke registreret i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Liposomal amphotericin B Liposomal amphoterIcin B er førstevalg ved VL og ML. Hos immunkompetente gives en totaldosis på 18-21 mg/kg legemsvægt. Der er forskellige regimer, fx 3 mg/kg legemsvægt/dag i 5 dage samt på dag 10 og 21. Hos immuninkompetente patienter kan der gives daglige doser over længere perioder (28 dage eller mere), og dosis kan øges til 5 mg/kg legemsvægt/dag. Totaldosis bør være ca. 40 mg/kg legemsvægt til immunsupprimerede. Hos disse patienter kan det i visse til...)
Mukopolysakkaridoser (...tilhører de lysosomale ophobningssygdomme. Der kendes syv hovedgrupper af MPS-sygdomme med flere undertyper. Hver type forårsages af en defekt i ét enzym, som normalt katalyserer nedbrydningen af mukopolysakkarider eller glykosaminoglykaner (GAG), hvilket medfører ophobning af GAG i kroppen og organdysfunktion. Arvegangen er autosomal recessiv undtagen ved MPS II (Hunter syndrom), som er X-bunden recessiv. Klinisk er MPS-sygdommene karakteriseret ved deres multiorganinvolvering og kronisk progressive forløb. Hyppige symptomer inkluderer ophobningsprægede fysiske træk, organomegali, dysostosis multiplex, reduceret vækst, hyppige øvre luftvejsinfektioner, obstruktiv og restriktiv lungesygdom, hjertesygdom, nedsat ledbevægelighed med nedsat mobilitet og varierende grader af CNS-påvirkning og mentalt handikap. Tilgængeligheden af stamcelletransplantation (ved MPS I og VI) og enzymsubstitutionsbehandling (ved MPS I, - II, - IVA og - VI) har ændret naturforløbet af visse manifestationer hos nogle af disse patienter. Enzymsubstitutionsbehandling kan reducere ophobningen af GAG i kroppen, og symptomerne kan regrediere, såfremt der ikke er sket irreversibel skade. Enzymsubstitutionsbehandling kan typisk forbedre kliniske manifestationer som ledbevægelighed, lungefunktion, hepatosplenomegali og gangdistance. Der er ingen af enzymerne, der kan passere blod-hjernebarrieren, og behandlingen har ingen direkte effekt på CNS-manifestationer. Enzymsubstitutionsbehandling er i Danmark aktuelt tilgængelig for fire MPS-sygdomme. Mukopolysakkaridose type I Mukopolysakkaridose type I (MPS I, som har 3 undertyper i faldende sværhedsgrad: Hurler, Hurler-Scheie og Scheie sygdom eller MPS1-H, MPS1-H/S og MPS-S) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, α-L-iduronidase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af α-L-iduronidase i leukocytter og ved molekylærgenetisk analyse. MPS1 indgår i det danske screeningsprogram for nyfødte. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af laronidase , som er en rekombinant analog til humant α-L-iduronidase. Laronidase katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen af GAGs i mange celletyper og væv ved MPS I. Mukopolysakkaridose type II Mukopolysakkaridose type II (MPS II eller Hunters syndrom) skyldes en X-bunden recessiv mangel på det lysosomale enzym, iduronat-2-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af iduronat-2-sulfatase i leukocytter eller fibroblaster og ved molekylærgenetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af idursulfase , som er en rekombinant analog til humant iduronat-2-sulfatase. Idursulfase katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen heraf i mange celletyper og væv ved MPS II. Mukopolysakkaridose type IVA Mukopolysakkaridose type IV (MPS IVA eller Morquio A syndrom) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, N -acetylgalactosamin-6-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af N -acetylgalaktosamin-6-sulfatase i leukocytter og ved molekylærgenetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af Elosulfase-alfa , som er en rekombinant analog til humant N -acetylgalactosamin-6-sulfatase. Elosulfase-alfa katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen af GAGs i mange celletyper og væv ved MPS IVA. Mukopolysakkaridose type VI Mukopolysakkaridose type VI (MPS VI eller Maroteaux-Lamys syndrom) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, N-acetylgalactosamin-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af N-acetylgalactosamin-sulfatase (i leukocytter eller fibroblaster) og ved molekylærgenetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af galsulfase , som er en rekombinant analog til humant N-acetylgalactosamin-sulfatase. Galsulfase katalyserer nedbrydningen af glykosaminoglykanet (GAG) dermatansulfat, og reducerer ophobningen heraf i mange celletyper og væv ved MPS VI. Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til mukopolysakkaridoser. Revurdering af behandling En revurdering af behandlingsindikation er særligt vigtig efter start af behandling i et fremskredent stadium af sygdommen, herunder særligt i forhold til...)
Multipel (dissemineret) sklerose (...til MS. Den fremherskende opfattelse er, at attakker opstår ved, at autoreaktive T-celler med specificitet mod antigener i CNS aktiveres uden for CNS, ofte i forbindelse med en bakteriel eller viral infektion. I de senere år er det blevet klart, at B-celler også er af betydning i patogenesen, formentlig som afgørende antigenpræsenterende celler. Autoreaktive T-celler kan påvises i blodet hos raske personer, men det antages, at disse autoreaktive T-celler holdes i skak af regulatoriske immunceller, og en nedsat funktion af de regulatoriske celler er påvist ved MS. Når autoreaktive T-celler aktiveres, aktiveres adhæsionsmolekyler på celleoverfladen, hvorved de kan fæstnes til endotelcellerne og migrere over blod-hjerne-barrieren. Det menes, at autoreaktive CD4 og CD8 T-celler herefter genkender myelin autoantigener, der præsenteres af specialiserede antigenpræsenterende celler, aktiveres og producerer proinflammatoriske cytokiner, heriblandt TNF-alfa of interferon-gamma. Herefter udløses en kaskade af inflammatoriske processer, der fører til rekruttering af yderligere T-celler, antistofproducerende B-celler og plasmaceller samt monocytter fra blodbanen med produktion af proteinnedbrydende enzymer, cytokiner, og frie radikaler, som forårsager destruktion af myelinskeder, oligodendrocytter og aksoner. I den progressive fase af sygdomsforløbet vedligeholdes inflammationen bl.a. i B-celle-follikel-lignende strukturer i meninges og aktiverede mikrogliaceller i hjerneparenkymet, og der kan optræde degenerative processer som følge af tidligere skader på aksoner og oligodendrocytter. Aktivering af immunceller uden for CNS spiller derfor en mindre rolle ved progressiv multipel sklerose. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde af MS i Danmark har været stigende gennem de sidste årtier specielt hos kvinder, som udgør 2/3, men synes de sidste år at have stabiliseret sig på ca. 600 nye tilfælde om året. Det totale antal patienter med MS er ca. 19.000. Sygdomsforløb MS kan traditionelt på basis af det kliniske forløb inddeles i: attakvis primær progressiv sekundær progressiv. De fleste patienter med MS (85-90 %) debuterer med et attakvis (recidiverende-remitterende) forløb. Den første begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). Det er imidlertid ofte muligt at stille diagnosen MS allerede ved den første demyeliniserende episode ved hjælp af MR-scanning og undersøgelse af spinalvæsken. Attakvis MS er karakteriseret ved anfaldsvise neurologiske udfaldssymptomer af mindst 24-48 timers varighed, som typisk udvikles i løbet af timer til få dage, og med efterfølgende hel eller delvis remission. Mellem de enkelte attakker er tilstanden stort set stabil uden tegn på klinisk sygdomsaktivitet. Hos nogle patienter kan registreres perioder med forværring af de permanente neurologiske deficit, uden at der er registreret attakker, kaldet PIRA ( P rogression I ndependent of R elapse A ctivity) . Dette skyldes formentlig subkliniske inflammatoriske forandringer i hjerne og rygmarv, der ikke registreres som kliniske attakker. De fleste patienter med attakvis MS overgår efter en længere årrække (typisk 10-20 år) til den sekundære progressive fase, hvor patienten, uafhængigt af attakker, har progression af sygdoms-manifestationerne. En mindre del (10-15 %) har primær progressiv MS med gradvis progredierende symptomer uden sikre attakker fra sygdomsdebut. Disse patienter er ofte ældre, når diagnosen stilles (alder ved diagnose for primær progressiv MS er godt 50 år, mod midt i 30'erne for patienter med attakvis MS). I dag defineres det kliniske forløb ikke alene ved attakvis eller progressiv MS, men disse betegnelser modificeres på grundlag af, om sygdommen er aktiv (klinisk aktiv med attakker og/eller aktiv ved MR-scanning i form af gadolinium-kontrast optagende læsioner eller nye læsioner på T2 vægtede optagelser sammenlignet med tidligere MR-scanning foretaget inden for forudgående 1-2 år), og om der er tegn på sygdomsprogression, hvilket traditionelt måles på Expanded Disability Status Scale (EDSS). Denne vurdering anbefales i udgangspunktet ca. en gang om året. Ovenstående tabel er modificeret efter artiklen: Defining the clinical course of multiple sclerosis: The 2013 revisions (4683) . Det samlede billede af sygdomsforløbet er i dag mildere end tidligere på grund af tidligere diagnose, ændrede diagnostiske kriterier, tidligere og mere effektiv behandling og ændret epidemiologi (5002) . Diagnostisk udredning Der eksisterer ikke en enkel, sikker diagnostisk test for MS. For at stille diagnosen kræves symptomer og tegn forenelig med en demyeliniserende sygdom og påvisning af flere (mindst to) inflammatoriske CNS-læsioner, der er tidsmæssigt og anatomisk adskilte samt udelukkelse af andre sygdomme, der kunne være årsag til de påviste symptomer og kliniske tegn. Diagnosen klinisk sikker MS kræver 2 adskilte attakker fra forskellig lokalisation i centralnervesystemet. En enkeltstående begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). MR-scanning og tilstedeværelsen af oligoklonale bånd i cerebrospinalvæsken (CSF) er de vigtigste parakliniske undersøgelser til diagnostik af MS og kan anvendes til at påvise disseminering af sygdommen både i tid og sted, hvorved diagnosen MS kan stilles. Med anvendelse af nyeste gældende (2024) McDonald diagnostiske kriterier (3432) kan diagnosen MS nu hos en stor del af patienterne stilles i forbindelse med første attak, hvis MR-scanning viser læsioner spredt i CNS (disseminering i sted), hvor involvering af n. opticus vist ved MR-scanning, optisk kohærens tomografi (OCT), visuelt evokerede potentialer (VEP) kan medregnes som en ny diagnostisk CNS lokalisation. Påvisning af centralt vene tegn (Central Vein Sign - CVS) eller paramagnetisk randlæsion (Paramagnetic Rim Lesions - PRL) ved MR-scanning og koncentrationen af kappa frie lette kæder i CSF, kan, når det er tilgængeligt, styrke diagnosen. Såvel oligoklonale bånd i CSF som øget IgG-index er tegn på intratekal immunaktivering. Sensitiviteten af oligoklonale bånd ved klinisk sikker MS er højere end 90 %, dog noget mindre ved klinisk isoleret syndrom, mens specificiteten er lavere, da intratekal immunaktivering af andre årsager også kan fremkalde oligoklonale bånd. I visse tilfælde kan Radiologisk Isoleret Syndrom (Radiological Isolated Syndrome - RIS) eller neurologiske symptomer, der ikke udgør et klart anfald eller en progression af invaliditet, opfylde kriterierne for multipel sklerose diagnosen. I dag medregnes RIS til multipel sklerose-spektret. Ved RIS forstås, at der hos personer, der af anden årsag får foretaget en MR-skanning af hjernen, ses forandringer karakteristiske for MS, uden at personen på noget tidspunkt har frembudt symptomer på demyeliniserende sygdom. I visse til...)
Hypertensio arterialis (...til 20 mmHg eller diastolisk blodtryksfald > 10 mmHg er behæftet med øget mortalitet og kardiovaskulære hændelser. Behandlingsmålet justeres ved ortostatisk hypotension. Grad 3-hypertension Patienten bør indlægges, såfremt der er påvirket almentilstand, paienten har symptomer på hypertensiv encefalopati eller akut hypertensivt hjertesvigt. Desuden også hvis klinikblodtrykket vedvarende er ≥ 220/120 mmHg på trods af fravær af symptomer. Behandlingen følger anbefalingerne i Dansk Hypertenionsselskabs vejledning Akut svær hypertension 2022 som findes på dahs.dk. Såfremt patienten ikke har symptomer, og blodtrykket er lavere end 220/120 mmHg, kan forløbet oftest håndteres med sygemelding (hvis blodtryk er 200-220/110-120 mmHg) og ambulant behandling. Antihypertensiv medicin bør startes inden for dage, når blodtryksniveauet er fastlagt ved gentagne målinger. Tostofsbehandling bør overvejes initialt. Blodtrykket bør initialt kontrolleres med dage til få ugers interval. Lipidsænkende behandling Lipidsænkende behandling ved hypertension: Ved forhøjet risiko SCORE2/SCORE2-OP risiko >10 % anbefales lipidsænkende behandling ved alder 20 mmHg eller diastolisk blodtryksfald > 10 mmHg er behæftet med øget mortalitet og kardiovaskulære hændelser. Der kan vælges frit blandt de fire anbefalede førstevalgspræparater, og konkurrende komorbiditet afgør oftest præparatvalget. Behandlingsmålet justeres ved ortostatisk hypotension eller ved betydelig frailty (clinical frailty scale > 5), hvor al forebyggende behandling bør genovervejes). Diabetes Ved diabetes bør en ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist indgå i behandlingen. Iskæmisk hjertesygdom med bevaret venstre ventrikel ejection fraction ACE-hæmmer/angiotensin II-antagonist bør foretrækkes. Evt. calciumantagonist ved anginøse symptomer. Hjertesvigt med nedsat venstre ventrikel ejection fraction - uden symptomer ACE-hæmmer (eller angiotensin II-antagonist ved ACE-hæmmer intolerans) med tillæg af en α-/ β-blokker (carvedilol) eller β-blokker (metoprolol, nebivolol eller bisoprolol). Hjertesvigt med nedsat venstre ventrikel ejection fraction - med symptomer ACE-hæmmer (eller angiotensin II-antagonist ved ACE-hæmmer intolerans) med tillæg af en α-/ β-blokker (carvedilol) eller β-blokker (metoprolol, nebivolol eller bisoprolol) og SGLT2-hæmmer også ved normalt eller lavt blodtryk. Desuden aldosteronantagonist hvis det tåles og loop-diuretika som symptombehandling. Hjertesvigt med bevaret venstre ventrikel ejection fraction -med symptomer Patienten skal være vurderet kardiologisk med ekkokardiografi for korrekt diagnose. SGLT2-hæmmer anbefales ved symptomatisk hjertesvigt med bevaret venstre ventrikel ejection fraction, hvis kriterierne fra EMPEROR-Preserved eller DELIVER er opfyldt se NBV kap. 5 Kronisk hjertesvigt. Kronisk nyresygdom ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist evt. i kombination med diuretika (ved eGFR 20 mmHg i stående stilling. Nedre grænse for blodtryksmåling kan fraviges i særlige udvalgte tilfælde fx ved hjertesvigt, hvor fokus er på at optitrere hjertesvigtsmedicinen i højeste mulige doser svarende til hjertesvigtsretningslinjer. Det sikres, at de meget lave blodtryk tolereres ved at spørge til ortostatisk svimmelhed, måle stående blodtryk umiddelbart efter, at patienten har rejst sig (især vigtigt hos ældre) og måle P-kreatinin. Tilskud Der findes lægemidler med generelt til...)
Nyre- og uretersten (...til mindst 10 %, og prævalensen er i flere befolkninger >10 %. Sygdommen ses i alle aldersgrupper, men er hyppigst hos voksne mænd og hos patienter med metabolisk syndrom, overvægt, hypertension og diabetes. Over halvdelen af patienterne vil opleve tilbagevendende stendannelse i løbet af deres liv. Stenene består af calciumoxalat, calciumfosfat eller blandinger heraf i ca. 80 % af tilfældene. Øvrige sten består af struvit (magnesiumammoniumfosfat), carbonatapatit, urinsyre eller cystin. Årsager Man skelner mellem nyresten med ukendt eller kendt årsag: Ukendt årsag: Idiopatisk calciumurolithiasis (85 %). Kendt årsag: Tilstande med åbenbar Metabolisk, Infektiøs eller Anatomisk/Funktionel forstyrrelse (MIAF-urolithiasis) (15 %). Idiopatisk calciumurolithiasis udgør hovedparten af tilfældene (cirka 80-85 %). Her ses ingen enkeltstående forklaring, men en kombination af øget urin-supersaturation, lav døgndiurese, kostfaktorer og nedsat mængde af naturlige inhibitorer i urinen, særligt citrat. Formentlig spiller genetiske årsager også en rolle, om end disse sammenhænge fortsat ikke er endeligt afklarede. Ved kendt årsag (MIAF-urolithiasis) foreligger en metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel forstyrrelse. Eksempler er hyperparathyroidisme, enterisk hyperoxaluri, urinsyresten, cystinuri, renal tubulær acidose, infektionssten samt sten relateret til anatomiske anomalier, urinafledning eller neurogen blære. Risikoen for stendannelse stiger markant, når døgndiuresen falder til under 1-1,5 liter, og reduceres ved diurese over 2-2,5 liter dagligt. Urin-pH spiller en central rolle: urinsyre og cystin er tungtopløselige i sur urin, mens calciumfosfat udfældes i basisk urin. Manglende inhibitorer, især citrat og magnesium, disponerer til recidiverende stendannelse. Andre vigtige risikofaktorer omfatter højt salt- og animalsk proteinindtag, overvægt, metabolisk syndrom, visse lægemidler (fx loop-diuretika, topiramat, carbonanhydrasehæmmere) samt urinvejsinfektioner med ureaseproducerende bakterier. Symptomer Hovedsymptomet ved sten i øvre urinveje er smerter. Ved akut renal kolik er smerterne typisk pludseligt indsættende, intense, kolikagtige og ledsaget af betydelig uro og behov for stillingsskift. Smerterne er oftest lokaliseret til flanken eller lænden og kan stråle til abdomen, lyske, scrotum eller labia afhængigt af stenens lokalisation. Distale uretersten giver ofte samtidig irritative vandladningssymptomer. Kvalme og opkastning er hyppige ledsagesymptomer. Makroskopisk eller mikroskopisk hæmaturi forekommer ofte, men fravær udelukker ikke stensygdom. Feber, kulderystelser, påvirket almentilstand og udtalt flankesmerte giver mistanke om obstruerende infektion og kræver akut vurdering. Nogle nyresten er asymptomatiske og påvises tilfældigt, men kan alligevel medføre infektion, funktionspåvirkning eller progression. Undersøgelser Udredningen omfatter anamnese med fokus på tidligere stenepisoder, familiær disposition, komorbiditet, kost, væskeindtag og medicinforbrug. Objektiv undersøgelse inkluderer vurdering af vitalparametre og flankesmerter. Blodprøver omfatter kreatinin og estimeret GFR, elektrolytter (natrium, kalium, ioniseret calciumion), CRP, leukocyttal og p-urat. PTH og hydrogenkarbonat måles ved relevant klinisk mistanke. Urinundersøgelse med stix og evt. mikroskopi udføres rutinemæssigt. Urindyrkning er indiceret ved feber eller mistanke om infektion. Non-kontrast CT (NCCT) af nyrer og urinveje er standard ved akut mistanke om nyresten. Undersøgelsen bør udføres med lav stråledosis, når det er diagnostisk forsvarligt. Ultralyd er førstevalg hos gravide og børn samt ved opfølgning af kendt sten, især ved gentagne scanninger. Kontrast-CT eller anden avanceret billeddiagnostik anvendes ved atypisk præsentation, mistanke om differentialdiagnose (fx tumor, vaskulær patologi) eller behov for detaljeret anatomisk vurdering, ikke rutinemæssigt ved ukompliceret stenanfald. Stenanalyse bør foretages, når en sten er tilgængelig, da den er central for risikovurdering og forebyggende strategi. Metabolisk udredning og risikostratificering Patienter stratificeres i lav- og højrisiko for recidiv. Højrisikopatienter omfatter blandt andet patienter med tidlig debut, gentagne stenepisoder, bilateral stenbyrde, ikke-calciumsten, sten i solitær nyre, kronisk nyresygdom eller kendt metabolisk sygdom. Hos højrisikopatienter anbefales udvidet metabolisk udredning, typisk med to døgnurinopsamlinger med analyse af volumen, calcium, oxalat og citrat. Profylakse Generel profylakse anbefales til...)
Lungefibrose (...tilfælde årligt i Danmark. Udredning og behandling af ILS er en højt specialiseret opgave. En række ILS kan relateres til en udløsende årsag, som det er vigtigt at identificere og fjerne eller behandle (erhvervsudløst pneumokoniose, medikamentelt udløst pneumonitis, allergisk alveolitis, ILS i relation til bindevævssygdomme m.m.). Hovedparten af ILS er imidlertid idiopatiske, og heraf er idiopatisk pulmonal fibrose (IPF) den hyppigste. Diagnosen IPF baseres på anamnese og et karakteristisk mønster (usual interstitial pneumonitis, UIP) på høj opløseligheds CT-scanning af lungerne og/eller i lungebiopsi. Prognosen ved IPF er dårlig med en gennemsnitlig overlevelse på 3-5 år uden behandling, hvorimod andre idiopatiske former ofte har en bedre prognose ved behandling med immunsuppression. Tilstedeværelsen af manifest fibrose er afgørende for behandlingseffekt og prognose. Der er ingen eller ubetydende inflammation ved IPF, hvorfor immunsuppression ikke har plads i behandlingen. Behandlingsstrategien rettes mod opbremsning af sygdomsprogression ved hjælp af antifibrosemidler, palliation og evt. lungetransplantation. En gruppe af non-IPF fibrotiske lungesygdomme vil udvikle sig fænotypisk som IPF, fx fibrotisk ILS i relation til bindevævssygdomme, fibrotisk allergisk alveolitis, fibrotisk idiopatisk ILS m.fl. Denne gruppe af fibrotisk ILS er karakteriseret ved et progressivt fald i lungefunktion, forværrede respiratoriske symptomer, radiologisk forværring, faldende livskvalitet og nedsat overlevelse. Ved inflammatorisk ILS benyttes oftest steroid som førstevalg, enten oralt eller intravenøst, afhængigt af sygdommens sværhedsgrad. Ved visse typer af ILS kan behandlingen aftrappes i løbet af 6-12 måneder, mens behandlingen ved andre typer af ILS bør suppleres med evt. årelang steroidbesparende behandling som fx azathioprin , methotrexat , mycophenolat , cyclophosphamid og og rituximab m.fl. Pirfenidon og nintedanib er antifibrosemidler til behandling af IPF, og nintedanib er også godkendt til behandling af progressiv non-IPF fibrotisk ILS. Trods de farmakologiske behandlingsmuligheder vil sygdommen ofte progrediere og palliation er derfor væsentlig. Iltbehandling tilbydes efter vanlig indikation, men mange patienter kan evt. også have glæde af ilt ved fysisk aktivitet. Rehabilitering med fysisk træning er vigtig. Infektioner bør forebygges med vaccination. Refluks, søvnapnø og andre komorbiditeter bør behandles. Codein kan lindre hosten hos nogle, og morfika kan evt. mindske hoste og dyspnø. Lav-dosis prednisolon (højst 10 mg) anvendes hyppigt hos patienter med svær IPF og PPF til lindring af hoste, træthed og madlede. Henvisning til vurdering mhp. lungetransplantation bør ske ved diffusionskapacitet < 40 % af forventet. Indstilling til...)
Parkinsons sygdom (...tille diagnosen Idiopatisk Parkinsons Sygdom (IPS) kræves tilstedeværelse af bradykinesi og efter de nyeste kriterier rigiditet eller hviletremor eller begge dele (812) . Postural instabilitet viser sig først år senere i forløbet ved IPS. Er postural instabilitet til stede fra starten, må man overveje anden diagnose, herunder en af de atypiske parkinsonlidelser som Multipel-System-Atrofi (MSA), Progressiv Supranukleær Parese (PSP) og Cortiko-Basal-Syndrom (CBS) eller vaskulær parkinsonisme også kaldet lower-body parkinsonisme. Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernestammen, inklusiv disse nervecellers axoner og terminaler i putamen og caudatus. De præsynaptiske dopaminerge nerveceller stimulerer de postsynaptiske GABA-erge nerveceller i putamen og caudatus. Disse postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner udtrykker dopamin D 1 - og dopamin D 2 -receptorer og er sæde for dopamin-effekten. Prævalensen for IPS angives meget forskelligt i den internationale litteratur. I Europa varierer prævalensen mellem 108-257/100.000 og incidensen mellem 11-19/100.000/år (5493) . I en nylig opgørelse foretaget af Parkinsonforeningen i Danmark har de praktiserende neurologer og neurologiske afdelinger estimeret, at de følger henholdsvis ca. 5.000 og 7.000 med diagnosen Parkinsons sygdom. Der er taget hensyn til overlap ( www.parkinson.dk ). På verdensplan er Parkinsons sygdom den hastigst stigende neurologiske sygdom primært pga. en stigende ældrebefolkning. Årsagerne kan være: tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra (præsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved IPS inkl. hereditære former som udgør ca. 5-7 % af alle former for IPS i Danmark, efter virusinfektion (postencefalitisk Parkinsons sygdom) og efter toksisk påvirkning af cellerne fx efter indtagelse af syntetiske morfika kontamineret med MPTP (1-methyl-4-phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyridin), som er neurotoksisk. Den kemiske lighed mellem MPTP og visse pesticider har givet anledning til videnskabelige undersøgelser om sprøjtemidlers toksiske betydning, hvoraf nogle øger risikoen for Parkinsons sygdom 2,5 gange. tab af både dopaminerge præsynaptiske nigraneuroner og postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner i striatum (præ- og postsynaptisk Parkinsons sygdom) ses ved de atypiske parkinsonsygdomme, MSA, PSP og CBS. Tabet af de postsynaptiske receptorceller, som udtrykker dopamin D 1 - og D 2 -receptorer forklarer, hvorfor den sædvanlige parkinsonmedicin fra starten, eller efter nogen tids behandling kun har ringe eller ingen effekt ved disse lidelser. Demens med Lewy bodies (DLB) klassificeres også ofte som atypisk parkinsonsygdom. Der er tab af dopaminerge neuroner og ofte også Alzheimer patologi (bl.a. amyloide plaques) og i starten af sygdommen ofte effekt af levodopabehandling på de motoriske symptomer. Grundet demens bør levodopa administreres med forsigtighed i små doser for ikke at provokere psykotiske symptomer. tab af postsynaptiske GABAerge receptorceller i striatum (postsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved kronisk manganforgiftning og ved følger af svær CO-forgiftning (813) medikamentel dopaminreceptorblokade (postsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses under behandling med antipsykotika eller andre D 2 -receptorblokerende medikamina herunder metoclopramid. Ved seponering af antipsykotika er tilstanden ofte reversibel over 6-18 måneder. vaskulær parkinsonisme skyldes infarkt eller blødning i nigrostriatale baner med deraf følgende hemiparkinsonisme eller småkarssygdom i hvid substans med gradvis udvikling af gang- og balanceforstyrrelser. I sidstnævnte til...)
Pneumokok (...til samfundserhvervet pneumoni (CAP). Mindre alvorlige, men hyppige pneumokokinfektioner er akut otitis media (AOM) og sinuitis. De alvorligste sygdomme, der forårsages af denne bakterieart, er pneumokokmeningitis og pneumokoksepsis, som er omfattet af begrebet invasiv pneumokoksygdom (IPS). Nogle personer har forhøjet risiko for IPS, fx børn under 2 år, personer uden milt eller uden miltfunktion, personer med visse kroniske medicinske sygdomme samt ældre, der er fyldt 65 år. Pneumokokker forekommer naturligt på slimhinderne i næse og svælg, som en såkaldt bærertilstand hos raske mennesker i alle aldre overalt i verden, men det er primært spædbørn, der er bærere. Pneumokokkerne opdeles i serotyper efter sammensætningen af kapselpolysaccharidet. Der kendes på nuværende tidspunkt over 100 forskellige serotyper og ingen vacciner dækker mod alle serotyper. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007 for at beskytte spædbørn mod IPS. Initialt med en konjugeret pneumokokvaccine mod syv serotyper (PCV7), som i 2010 blev erstattet af en 13-valent vaccine (PCV13) og aktuelt anvendes en 13-valent vaccine (PCV15/Vaxneuvance). Dette har betydet, at forekomsten af IPS hos børn 65 år med PVC13 medførte 75 % beskyttelse mod IPS og 35 % beskyttelse mod non-invasiv pneumokokpneumoni med serotyper indeholdt i vaccinen (5676) . Indførelse af PCV13 i børnevaccinationsprogrammet har medført, at andelen af serotyper, der er dækket af PCV13, er faldet til 16 % af IPS-tilfælde blandt personer over 64 år (4746) (4747) . EMA har godkendt to nye konjugerede pneumokokvacciner. Vaxneuvance (PCV15) er en 15-valent og Prevenar 20 (tidl. Apexxnar) (PCV20) en 20-valent konjugeret pneumokokvaccine til vaccination mod IPS og pneumokokpneumoni. Vaxneuvance (PCV15) indeholder to pneumokokserotyper (22F og 23F) og Prevenar 20 syv pneumokokserotyper (8, 10A, 11A, 12F, 15B, 22F og 33F) udover de tretten indeholdt i PCV13. Det er vist, at vaccinerne giver ligeværdigt immunrespons på de tretten serotyper indeholdt i PCV13. PCV20 beskytter mod 54 % af de serotyper, der er årsag til IPS hos personer over 64 år (4746) . (https://www.ssi.dk/vaccinationer/risikogrupper/invasiv-pneumokoksygdom). Vaxneuvance (PCV15) vil erstatte Prevenar13 i det danske vaccinationsprogram. Capvaxive er en ny 21-valent konjugeret udviklet til vaccination af voksne mod IPS. Den indeholder 8 unikke serotyper (15A, deOAc15B, 16F, 23A, 23B, 24F, 31, 35B), som ikke indgår i de øvrige pneumokokvacciner. Til gengæld er der fjernet 8 serotyper, som indgår i PCV13 og som sjældnere er årsag til IPS hos voksne. Capvaxive formodes at beskytte mod 80 % af de pneumokoktyper, der er årsag til IPS hos voksne over 50 år. Der er endnu ikke anbefalinger for brugen af Capvaxive i det offentlige vaccineprogram. Der har løbende været ændringer i anbefalinger for pneumokokvaccination af voksne og børn over 2 år med høj risiko og særlig høj risiko for IPS (6481) . Tidligere, hvor PCV13 var den eneste konjugerede vaccine, blev det anbefalet, at borgere med særlig høj risiko for IPS blev vaccineret med både med PCV13 og PPV23 for at give den bredeste og længstvarende beskyttelse. Aktuelt er anbefalingerne for voksne og børn over 2 år med både høj og særlig høj risiko for IPS: Ikke tidligere vaccineret mod pneumokokker: Anbefales vaccineret med enten PCV20, PCV21 eller PPV23. Vaccineres der med PCV20 eller PCV21, er der hverken anbefaling om revaccination eller efterfølgende vaccination med PPV23. Tidligere vaccineret med PPV23: Anbefales revaccineret med PPV23 eller vaccineret med PCV20 eller PCV21. Revaccination med PPV23 kan ske 6 år efter seneste dosis, eller tidligere ved mistanke om nedsat immunrespons. Behov for revaccination tidligere end 6 år siden sidste vurderes efter antistofmåling. Vaccination med PCV20 kan tidligst gives 12 måneder efter seneste PPV23. Tidligere vaccineret med PCV13 og PPV23: Forslås revaccineret med PPV23 eller PCV20 eller PCV21. Revaccination med PPV23 kan ske 6 år efter seneste dosis, eller tidligere ved mistanke om nedsat immunrespons. Behov for revaccination tidligere end 6 år siden sidste vurderes efter antistofmåling. Vaccination med PCV20 eller PCV21 kan tidligst gives 12 måneder efter seneste PPV23. Sundhedsstyrelsen yder klausuleret tilskud til vaccination med de tre pneumokokvacciner, PPV23, PCV20 pg PCV21, tilvisse personer med høj eller særlig høj risiko for invasiv pneumokokinfektion (7021) . Antistofniveauet efter brug af PPV23 er tilbage til præ-vaccinationsniveau efter 5-10 år, men der er dog en betydelig individuel variation i beskyttelsens varighed. Generelt kan revaccination foretages 6 år efter primærvaccination uden forudgående antistofmåling. Der kan hos visse risikogrupper være behov for revaccination tidligere, men dette bør ske efter forudgående antistofmåling. Personer med usikker vaccinationsstatus bør få målt antistoffer før eventuel vaccination. Behovet for revaccination med en efterfølgende dosis PCV13, PCV15, PCV20 eller PCV21 er ikke fastlagt. Ud over allergi over for indholdsstoffer og hjælpestoffer, samt tidligere alvorlige bivirkninger fra vaccinen er der ingen kontraindikationer. Almindelige bivirkninger som rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, util...)
Restless Legs Syndrome (...til lægemidler, neurologisk eller medicinsk sygdom. I nogle tilfælde af RLS er der familiær ophobning særlig i tilfælde med tidlig symptomdebut (< 45 år). Der synes at være tale om et eller flere autosomal(e)-dominant locus(i). Sekundær RLS forekommer hos patienter med nedsat nyrefunktion, diabetes, B-vitamin mangel og ved nedsat jernkoncentration. Herudover har flere neurologiske lidelser symptomer, der delvist opfylder kriterierne for RLS, fx neurodegenerative sygdomme som Parkinson’s sygdom, perifere neuropatier og smertetilstande. Flere lægemidler (bl.a. antipsykotika, SSRI, antihistaminer, thiaziddiuretika, metoclopramid, lithium og calciumantagonister) kan udløse eller forværre RLS. RLS er forbundet med genetiske faktorer samt involvering af jernstofskiftet og det dopaminerge system. Dette understøttes af farmakologiske undersøgelser, der generelt viser, at dopaminerge stoffer reducerer symptomerne og reducerer antallet af periodiske benbevægelser (PLM). RLS er en klinisk diagnose. PLM diagnosticeres ved natlig polysomnografi. Diagnostik Diagnostiske kriterier for RLS (984) : Essentielle diagnostiske kriterier der alle skal være til stede for RLS Et påtrængende behov for at bevæge benene sædvanligvis ledsaget af ubehagelige følelser i benene; undertiden kan arme eller kroppen være involveret. Symptomerne begynder eller forværres ved inaktivitet i liggende eller siddende position. Symptomerne reduceres eller ophører ved bevægelse såsom gang eller stræk, i det mindste når aktiviteten er til stede. Typisk døgnvariation, idet symptomerne er værre om aftenen eller om natten end om dagen. Kliniske træk, der støtter diagnosen Familiær optræden. Effekt ved behandling med dopaminerge præparater. Døgnvariation af symptomerne. Periodic Legs Movement (PLM) under søvn eller hvile. Kronisk forløb. Søvnproblemer: gennemsovningsproblemer og dagtræthed. Normal somatisk og neurologisk undersøgelse (primær RLS). Det anbefales, at kontrollere P-jern, P-ferritin, P-B 12 og P-folater samt blodsukker og nyrefunktion, til afklaring af evt. sekundær RLS. I de nye retningslinier anbefales at prøver tages om morgenen og at jerntilskud er stærkt jernholdige fødevare produkter bør undgås 24 timer før prøvetagning. Ved idiopatisk RLS findes ofte jern og ferritin i normalområdet i blod og cerebrospinalvæske. Sygdommen kan ikke helbredes, men symptomerne kan dæmpes ved behandling. Sygdommen udviser stor variation i symptomer over tid, hvilket kan være medvirkende til at forklare, hvorfor placebo-responset i kliniske undersøgelser er stort (ca. 40 %). Det er ikke muligt på baggrund af de eksisterende undersøgelser at beregne number needed to treat (NNT). Ved atypiske eller behandlingsresistente tilfælde bør udelukkes anden sygdom inklusive søvnsygdom. PLM/PLMD Hvis der foretages natlig søvnmåling hos patienter med RLS findes ofte samtidig PLM (hos cirka 80 %). PLM er omvendt ikke specifikt for RLS, da PLM ofte findes i baggrundsbefolkningen (cirka 5 %) med stigende forekomst med alderen. PLM findes også hos visse patientgrupper, fx Parkinsons sygdom. PLM kan findes uden symptomer eller forbundet med søvnforstyrrelser (fx øget antal opvågninger) og med natlig RLS. PLM angives ofte i en særlig udtalt form, hvor muskelspjættene følges af samtidig små korte vækninger (arousals). Denne form giver undertiden anledning til dagtidssøvnighed og betegnes undertiden Periodic Legs Movement Disorder (PLMD). Isoleret fund af PLM uden symptomer eller symptomer der kan relateres til andre sygdomme, er ikke indikation for behandling af PLM og PLM kan i disse tilfælde heller ikke til...)
Invasiv aspergillose (...til relevant niveau og steady state er nået, herefter ca. hver 14. dag (da niveauet kan ændre sig under længerevarende behandling), samt ved ændring af forhold, der kan have indflydelse på serumniveauet. Relevant for voriconazol pga. variabel metabolisme, og for itraconazol og posaconazol mikstur pga. variabel GI optagelse. Serum koncentrationsmålinger er ikke rutinemæssigt anbefalet for isavuconazol, men anbefales foretaget som minimum ved mistanke om behandlingssvigt eller toxicitet. Ved dokumenteret eller formodet invasiv aspergillose er førstevalg voriconazol . Posaconazol og isavuconazol er alternativer (582) . I sammenligning med voriconazol er disse individuelt fundet non-inferiøre til behandling af invasiv aspergillose. Voriconazol er ofte det foretrukne valg, bl.a fordi posaconazol ikke har sufficient CNS penetrans og da erfaring med voriconazol som primær behandling, er mere ekstensiv. Metabolismen af voriconazol, posaconazol, isavuconazol og itraconazol varierer. For at opnå optimale terapeutisk serum niveau justeres dosis ud fra anbefalede serumkoncentrationsmålinger. Visse Aspergillus -arter har intrinsic azol- eller amphotericin B-resistens, og da der i omkring 6 % af A. fumigatus isolater ses erhvervet resistens, bør resistens-bestemmelse foretages. I randomiserede kliniske undersøgelser har lipidformulering af amphotericin B vist sig at have mindst samme behandlingseffekt som konventionel amphotericin B med signifikant færre bivirkninger. Caspofungin er det eneste echinocandin godkendt til behandling af aspergillus. Caspofungin har kun fungistatisk effekt og penetrererer ikke CNS. Endvidere er gennembrudsinfektion under pågående behandling observeret. Behandling med lipidformulering af amphotericin B er førstevalg ved azol-resistens, amphotericin B-resistens er sjælden. Amphotericin B er udtalt nyretoksisk og medfører ofte hypokaliæmi, hvorfor GFR og kalium bør monitoreres tæt. Ved utilstrækkelig effekt, specielt hvor resistens ikke kan udelukkes, kan det være hensigtsmæssigt at skifte stofklasse. Der findes ingen evidens for, at kombinationsbehandling med to forskellige stofklasser er bedre end monoterapi. Selv ved en succesfuld medicinsk behandling er det hovedreglen, at CT-forandringerne progredierer de første uger af behandlingen (evt. som følge af immun-rekonstituering), og dette er derfor ikke i sig selv udtryk for refraktær infektion (923) . Itraconazol kan anvendes til oral konsoliderende behandling. Itraconazol optages dog ret varierende fra tarmen, bl.a afhængigt af samtidig måltidsindgift, og bør derfor forbeholdes mindre alvorlige tilfælde af aspergillosis eller som konsoliderende behandling. Behandlingsvarigheden er afhængig af karakteren og forløbet af underliggende sygdom og infektionens sværhedsgrad, men regnes i måneder snarere end uger. Det anbefales at foretage regelmæssige serumkoncentrationsbestemmelser med henblik på optimal styring af behandlingen, da voriconazol metaboliseres med forskellig hastighed, og itraconazol og posaconazol absorberes i varierende grad. Behandlingen bør fortsættes, indtil komplet resolution og underliggende reversibel immuninkompetence er reverteret. Ved fornyet immunsuppression (fx gentagen kemoterapi) bør sekundær profylakse overvejes. Empirisk behandling Da diagnostik af invasiv aspergillose er vanskelig, kan behandling af risikopatienter uden dokumenteret infektion være relevant. Førstevalgsbehandling (beskrevet ovenfor) vil i disse til...)
Svimmelhed (...tilhørende nervebaner og medfører en uligevægt mellem det vestibulære, visuelle og det proprioceptive system og kan inddeles i central og perifer svimmelhed. Ved central vestibulær svimmelhed sidder affektionen omkring det vestibulære kerneområde i hjernestammen. Svimmelheden har oftest mere konstant karakter uden anfald. Dette ses ved encephalit, multipel sklerose, epilepsi, sarkoidose og toksisk cerebral affektion, fx ved antiepileptika, antiparkinsonmidler, antidepressiva og opioider. Perifer vestibulær svimmelhed omfatter det vestibulære system, receptororganerne i det indre øre og buegangene. Svimmelheden har oftest anfaldsvis karakter og kan udløses af bevægelser af hovedet, hvor impulser fra det vestibulære apparat sendes til hjernestammen. Akut vestibulær svimmelhed Den perifere vestibulære svimmelhed er ofte kraftig, anfaldsvis og næsten altid ledsaget af bevægeillusioner, nystagmus, balanceproblemer, kvalme og opkastning. Ved hyppig og gentagen stimulation af vestibulærsystemet aftager symptomerne, og der kommer gradvis en fysiologisk kompensation af balanceforstyrrelsen. Årsager til akut vestibulær svimmelhed Symptomerne skyldes påvirkning af vestibulærapparatet og kan ses ved: benign paroxysmal positionsvertigo (BPPV) (incidens 11-64 pr. 100.000) (3440) neuritis vestibularis (incidens 8,2 - 15,3 pr. 100.000) (7065) morbus Menière (incidens 4,3 - 15,3 pr. 100.000) (3441) (3442) transportsyge perilymfatisk fistel. Ved BPPV oplever patienten voldsom, men kortvarig (under et minut) svimmelhed, når han/hun ændrer hovedposition, fx vender sig i sengen, bukker sig ned, kigger op eller foretager andre veldefinerede bevægelser. Tilstanden kan bestå i lang tid og fremprovokeres af specifikke bevægelser. Patienten har normal hørelse for alderen, og der er ingen spontan nystagmus og normal neurologisk undersøgelse. Der ses en stigende incidens med alderen, Nystagmus fremkaldes kun, når patienten lægger sig ned til den side, der fremkalder svimmelhedsanfaldet. Nystagmus kan have en torsional komponent, hvor øjeæblet roterer og retningen er typisk mod den syge side. Ved vestibularis neurit oplever patienterne pludselig svimmelhed af voldsom og ret konstant karakter med opkastning og horisontal nystagmus med den hurtige fase væk fra den syge side. Der er ingen neurologiske symptomer eller udfald og sædvanligvis intet høretab. Den akutte fase varer få dage med komplet eller partial remission af symptomerne efter uger til måneder. Vestibulopati svarende til en eller flere buegange og otolithorganer kan ses som en permanent følge af en tidligere vestibularis neurit. Morbus Menière har en ukendt ætiologi, og klinikken er karakteriseret ved: Unilateral, perceptivt fluktuerende høretab. Timers varende vertigo. Konstant eller intermitterende tinnitus. Fyldningsfornemmelse i øret. Ikke alle symptomer behøver være til stede. Ved transportsyge er der inkongruens med hensyn til information fra synet, den proprioceptive sans og det vestibulære organ. Det er de vegetative symptomer, der dominerer: Bleghed, svedudbrud, kvalme og opkastning. Tidligt i forløbet er symptomerne mere ukarakteristiske: Døsighed, hovedpine og almen util...)
Variceller og herpes zoster (virusinfektioner) (...til to sygdomme: variceller (skoldkopper) og herpes zoster. Næsten alle (> 90 %) danskfødte voksne har haft skoldkopper i barnealderen, men dette gælder i mindre grad indvandrere fra tropiske lande, hvor hyppigheden af VZV-infektion er lavere. Klinik Variceller Variceller er den kliniske manifestation af primærinfektionen. Inkubationstiden er 10-20 dage. Smitte sker fra en person med variceller via dråber fra respiratoriske sekreter eller ved direkte kontakt med sekret fra varicella- eller zosterelementer. Hos immunkompetente børn er det som hovedregel en mild sygdom af 3-5 dages varighed. Den hyppigste komplikation er bakteriel superinfektion. Sjældent ses cerebellar ataksi, der opstår 1-3 uger efter hududslættet og har en god prognose, men også cerebralevaskulære insulter forekommer. Forløbet af sygdommen er sværere hos immunsupprimerede, hvor der kan være en betydelig mortalitet. Hos immunkompetente voksne har variceller ligeledes et langt sværere forløb end hos børn. Herpes zoster Herpes zoster er den kliniske manifestation ved reaktivering af virus. Efter primærinfektionen befinder VZV sig latent i de sensoriske ganglier, hvorfra der kan ske reaktivering. Karakteristisk er involvering af sensoriske dermatomer. Hovedproblemet ved herpes zoster er de svære neuralgiforme smerter, der hos enkelte patienter persisterer i op til et par år efter infektionen. Zoster svarende til 1. trigeminusgren giver risiko for okulær infektion med risiko for synstab, og zoster svarende til nervus facialis kan medføre facialis parese og zosterudslæt i ydre øregang. Zoster ses i alle aldre, men hyppighed og risiko for alvorligt forløb stiger med alderen. Forløbet er også alvorligere hos immunkompromitterede. VZV kan sjældnere være årsag til encefalitis og til apopleksilignende sygdom, sidstnævnte på grund af infektion og inflammation svarende til større kar. Diagnostik Der er sjældent diagnostiske problemer på grund af det karakteristiske kliniske billede. Diagnosen kan bekræftes ved påvisning af VZV-DNA i materiale fra mukokutane læsioner eller spinalvæske. Profylakse Der findes en levende, svækket vaccine mod variceller. Den anvendes tilvisse immunsupprimerede børn, antistofnegative familiekontakter til immunsupprimerede børn og antistof-negative voksne, se Andre vacciner overvejende anvendt til børn . Ved eksposition kan personer med risiko for alvorlig sygdom (nyfødte, hvis mødre ikke har dannet antistof, immundefekte samt ikke-immune gravide) behandles profylaktisk. Her er anti-VZV-specifikt immunglobulin (VZIG) antiviral behandling overlegen. Der findes en godkendt subunit vaccine, mod herpes zoster med dokumenteret effekt hos voksne over 50 år, se Vacciner, der fortrinsvis anvendes til...)
Influenza (vaccination) (...tilfælde C-virus. Smitte sker direkte eller indirekte via små dråber fra luftvejssekret. Symptomernes sværhedsgrad afhænger af influenzatype, type-C har det mildeste forløb. Influenzavirus varierer fra år til år. Influenza A og B kan medføre sæsoninfluenza/epidemier, men det er kun influenza A, der kan forårsage pandemier. Der findes kun to forskellige influenza B-stammer, B/yamagata og B/victoria. Mens influenzasæsonen i Danmark typisk er fra november til april, er den på den sydlige halvkugle fra april til oktober. Det skal understreges, at der i troperne og subtroperne er influenzaaktivitet hele året. Anvendte vacciner De influenzavacciner, som anvendes i Danmark, indeholder overfladeantigener (hæmagglutinin og neuraminidase) fra formalininaktiveret influenza A- og influenza B-virus, som er dyrket i befrugtede hønseæg. Der er tidligere anvendt 4-valente inaktiverede influenzavacciner, der indeholder to influenza A-stammer og to B-stammer. Imidlertid er influenza B/Yamagata ikke påvist siden 2020. Derfor er der influenzasæsonen 2025/26 anvendt 3-valente inaktiverede influenza vacciner. I 2025/26 bliver ældre personer i alderen fra 70 år og opefter tilbudt en 3-valent adjuveret influenzavaccine, Fluad®. Personer under 70 år er vaccineret med standarddosis 3-valent inaktiveret influenzavaccine - Influvac og Vaxigrip. Der er i et forskningsprojekt blevet tilbudt vaccination af ældre med en højdosis 3-valent inaktiveret influenzavaccine - Efluelda. Da influenzavirus løbende ændrer sig, udvikles der hvert år en ny sæsoninfluenzavaccine, der indeholder to influenza A-vira og én influenza B-virus. WHO kommer årligt med anbefalinger om, hvilke influenzastammer der skal være indeholdt i sæsonens influenzavacciner. For at nedbringe smitte og belastning af sundhedsvæsenet har Sundhedsstyrelsen i en periode siden coronaepidemien 2020-2021 anbefalet vaccination af børn 2-6 år med en levende svækket influenzavaccine, Fluenz Tetra ® (udgået juni 2024) der administreres som næsespray. Tilslutningen har dog ikke været tilstrækkeligt til at opnå den smitteforebyggende effekt på samfundsniveau og derved den ønskede effekt af vaccinationsprogrammet. Derfor tilbydes ikke længere gratis influenzavaccination til børn i alderen 2-6 år. Børn, der ikke tidligere er vaccineret mod influenza, skal have to doser med 4 ugers interval. Beskyttelse Influenzavacciner er ikke 100 % effektive. Yngre raske mennesker kan regne med at være beskyttet i 50-70 % af de tilfælde, hvor de bliver udsat for smitte. Ældre vaccineret med standarddosis-influenzavaccine er kun beskyttet i 30-50 % af tilfældene. Vaccination reducerer dog risikoen for at få et alvorligt forløb, herunder indlæggelse og død, hvis man alligevel bliver smittet. Fluad Tetra® (udleveres via Statens Serum Institut) har vist sig at give ældre et højere niveau af antistoffer, sammenlignet med de vanlige vacciner. Efluelda®, som ikke er indgået i det offentlige vaccinationsprogram i sæsonen 2024/25, er en 3-valent højdosis-influenzavaccine, har et fire gange højere antigenindhold, 60 mikrogram i stedet for 15 mikrogram pr. virusantigen, end standarddosis-influenzavaccinerne. Vaccination af ældre over 65 år med højdosis-influenzavaccine medfører en højere serokonverteringsrate, et højere niveau af beskyttende antistoffer og i et stort dansk randomiseret studie, DANFLU-2, viste 43,6 % relativ reduktion i indlæggelse med influenza sammenlignet med vaccination med standarddosis-influenzavaccine. Influenzavaccination beskytter også mod alvorlige følgesygdomme, hospitalsindlæggelse og dødsfald. Et nyt dansk registerstudie viser, at vaccination af gravide udover at beskytte de gravide mod influenza også beskytter spædbørnene op til 6 måneders-alderen mod influenza (4748) . Beskyttelsen varierer dog med, hvor god overensstemmelse der er mellem vaccinestammerne og de cirkulerende influenzastammer. Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter vaccination. Beskyttelsen varer 6 måneder, så vaccination hvert år er nødvendig. Dosis Influvac® og Vaxigrip®: Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne og børn 9 år og derover. Samme dosering gælder for børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som tidligere er vaccineret mod influenza. Børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som ikke tidligere er influenzavaccineret, bør have to vaccinationer med mindst fire ugers interval. Fluad ® (udleveres via Statens Serum Institut): Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne i alderen 50 år og derover. Efluelda® (højdosis influenzavaccine): Èn dosis (0,5 ml) i.m. til ældre personer på 60 år og derover. Gratis influenzavaccination Ifølge Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination tilvisse persongrupper og Bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme har følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination i sæsonen 2024/25: Målgrupper for vaccination mod sæsoninfluenza er: Personer, der er fyldt 65 år den senest den 20. december 2024 Personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder; Personer med kroniske lungesygdomme Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk) Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge) Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft Personer med kronisk lever- eller nyresygdom Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Personer med svær overvægt (BMI>35) Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Gravide i 2. eller 3. trimester Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig eller influenza. Der udsendes invitationsbreve om vaccination mod influenza til borgere i målgrupperne, som defineres på baggrund af alder. Tilhører man én af de særlige risikogrupper (gravide og personer under 65 år i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb) kan man oprette tid til et vaccinationsforløb på www.vacciner.dk ved at udfylde en tro-og love-erklæring. Raske børn og voksne, der gerne vil være beskyttet mod influenza, kan selv betale for vaccination. Bivirkninger De hyppigste bivirkninger er lokal reaktion på indstiksstedet og mindre hyppigt feber, util...)
Søgeresultater, Nyheder:
Tilfælde af ny Mpox (abekopper) i Danmark
Tilmelding er nu åben til stormøde om ADHD
Lav risiko for smitte med hantavirus (...til mennesker, typisk via indånding af støv fra ekskrementer. Sygdommen giver ofte influenzalignende symptomer, men kan i nogle tilfælde udvikle sig alvorligt med påvirkning af lunger og nyrer. I sjældne tilfælde kan visse varianter - herunder Andes-virus fra Sydamerika, som er involveret i det aktuelle udbrud - smitte fra menneske til...)
